Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandlings Forlag, i det Kongl. Waisenh. Bogtrykkerie af G. F. Schubart. Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf/5 Titelside-Info

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter,Resolutioner 09 Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chromo I b g f f E Orben bed Laurids Fogtman, Justitsraad og forhen Byfoged i Barbe, samt herredsfogeb ter, Befter og Rørre Herred i Ribe Stift, VII. Deel. 2. Bind. Iste og 2 det Hefte, 1810. Med alphabetisk Register fra 13de Marts 1808 indtil udgangen af Maret 1810. Kansands Folkebibliotek. Kjøbenhavn, 1821. Dan ben Gyldenbalske Boghandlings Forlag, trykt i bet Kongelige Vaisenbuses Bogtrykkerie af 6. F. Schubart. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf/6 Kristiansards Folkebibliotek Kongl. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve. Rescr. (til Stiftamtmanden og Bisk. over Aarhuus Stift) ang. Tillæg for Jomfruerne i Stooringgaards Kloster. Gr. St. og Bisk. have berettet, at ben overser dende. Summa af Støvringgaards adelige JomfruesKlosters Ind tægter for Siden beløber sig til 520 Rdlr., samt i den Anledning foreslaaet flere pladses Oprettelse i Klosteret. Efterat have modtaget det Danske Cancellies Forestilling herom, vil kongen have bestemt og fastfat, Ut fornævnte 520 Rdlr. skulle anvendes som følger: 1. De 8te yngste Conventualinder i Klostret skulle herefter nyde hver et aarligt Tillæg af 20 Rotr. 2. 6 nye Pladser skulle oprettes, hver med en aarlig Hævning af 60. Rdlr. og disse Pladse skulle for første Gang besættes saaledes: a) De 2 første af disse Pladser forundes de 2 første nu værende erspecterende Jomfruer; b) Den 3die Plads forundes en Datter af Carl Ferdinand Suadicani, Etatsraad, Doctor Medicine, Archiater og Landphysicus i Hertugdoms met Slesvig. e) Den 4de Plads forundes en Datter af Sans Senrik v. Rohde, General Qvarteermester Lieus tenant og Oberstlieutenant. VII, Deel, ifte Binds 3die Sefte. 2 1810. 2 Jan. 2 Jan. Jan. d) Den ste og 6te Plade forundes (uden Følger for Fremtiden) de 2de Jomfruer, som St. og B. dertil have valgt, nemlig: Sophie Emilie Gyls dencrone, en Datter af afg. Major, Baron Gy dencrone, og Caroline Eleonore Birch, en Datter af Andreas Birch, Dr. og Prof. Theologice, samt Biskop over Aarhuus Stift Nørre Jylland. Endelig fastsættes: at de erspecterende Jomfruer i Klos steret skulle, ved de herefter indtreffende Vacancer i Hævningspladsene, følge efter deres Indskrivnings Orden umiddelbar efter dem, som saaledes ved forbemeldte aye Piadfers Oprettelse extraordinairt ere blevne inde fatte til Hævning. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Indrollerings: Chefen i Christjansand District Hr. Capitain Juel), ang. Constituerede i Sos Indrollerings-Officerers Fraværelse, og Toldetjentes Pligt i saa Tilfælde. Det har altid været en Regel ved Sø-Indrollerin gen, at en Indrollerings:Officeer, naar han ei selv er ti stæde ved sin Post, kunde, paa sit eget Un- og Tils svar, constituere hvem han vilde til at varetage sine Forretninger i fin Fraværelse. Det ligger og i Sas gens Natur, at, naar han skal staae til Ansvar for Den, han conftituerer, maae han have Ret til at bestikke ham selv. Forordningen af die Juni 1803 giver ikke Toldvæsenets Betjente Ret til at forvalte Indrolles rings Forretningerne paa de Steder, hvor der ere Sa Officerer placerede ved Indrolleringen, men gjør det fun til Pligt for dem at examinere Skibs-Bemandings- Listerne, m. v. der, hvor ingen saadan Officeer er fra 2 Jan. nær tilstæde, det er at sige paa be Steder, hvor der ikke er placeret So. Indrollerings. Officeer, eller hver denne ikke enten selv, eller ved Fuldmægtig, er tilstæde paa det Sted, han er ansat. Hr. Capitainen har alts faa feilet i at lægge Premierlieutenant Seidelis Hine bringer i Bejen for at conftituere Toldbetjent Sejde til i hans Fraværelse at forestaae hans Indrolleringspot, og, maa Man saaledes paadrage Dem at rette bette saaledes, at det bliver Capt. Seidel n uformeent at constituere, paa hans eget Un- og Tilsvar, hvem han vil til at forestade hans Indrolleringspost, naar hart ikke selv er tilstede ved den; deg bor han melde he. Capitainen hvem han saaledes eonftituerer. Rescr. (til Stiftamtmanden over Viborg 5 Jan. Stift), indeh. Taxt for at passere Flod Broe. Gr. Mikel Mogenken af Hadbroe i Middelfom Herred under Viborg Amt har anholdt om tilladelse at bave Bropenge af dem, der passere en ham tilhørende Bro, Flobbro taldetz Det tillades, at han, imod stedse at holde bemeldte Broe i forsvarlig Stand, maae hæve, følgende Bro penge af dem, som passere Samme, nemlig: Af en Kareth med 6 Heste 8 §. Af en Ditto med 4 Hefte 6ª Af en Holstens Vogn med 4 Hefte 6. Af en Vogn med 2 Heste 2 # Af Heft, Stud eller Koe I = Og af 20 Faar eller Svin Derimod bør Gaaende passere frit, saavelsom de, der befordres i Kongereiser, eller reise i Embeds For retninger. Saa bør og de Reisende hverken Dag 21 2 5 Jan. eller nat föraarsages Ophold ved Bommens Aabning og Bompengenes Erlæggelse. Ligesom der og uden for Bomhuset bør ophænges en fört Tavle og derpaa med store hvidmalede Begstaver og Tal anføres denne allers naadigst bestemte Taxt. Endelig skal denne Bevilling sin Tid, ved Landeveienes nye Anlæg, igjen bortfalde. 6 Jan. Canc. Prom. (til den Kongl. Commission for de danske Skolers bedre Indretning. ang. det Joenstrupske Skolelærer Seminarii Detail Bestyrelse. 6 Jan. Gr. He. Majestat er allerunderdanigst bleven foredras get den af den Kongelige Commission under gite Octbr. f. 2. indsendte Forestilling ang. Detail Bestpreisen af det paa Joenftrup nu værende Skolelærer. Seminarium; i hvilken Forestilling velbemeldte Commission allerunderdanight har indstillet, at det Joenstrupfte Skolelærer. Seminariums første Lærer, Professor 3 a cob Saptorph, maatte, som Commissionens a miniftretende Medlem, overdrages de Forretninger ved Seminariets Detail Bestyrelse, der have været den ved allerhøiefste Resolution af 26de Septbr. 1797 anordnede specielle Commission poalagte efter den Instruction, som det i denne benkeende maatte findes fornødent nærmere at meddele ham. Det har derpaa behaget Hs. Majestæt under 28de f. M. at resolvere saaledes: "Bi bifalde allernaadigst, at første Lærer ved Semi- "nariet paa Joenstrup, Professor Sartorph, saa. "ledes som allerunderdanigst indstillet, overdrages de "Forretninger ved Seminariets Detail: Bestyrelse, "som hidtil have paalagt den ved Resolution af 29de "Septbr. 1797 anordnede specielle Commission." Denne allerhøieste Resolution meldes Commissionen til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtm. og Biskoppen over Lolland-Falsters Stift), ang. Præste Enke Sædet i Torkildstrup- og Lillebrænde Kald. Gr. Det er Hr. Kammerherre og Deres Hesiærværbtg 6 Jan. heb bekjendt, at Sognepræsten for Torkildstrup og Lilles brænde Menigheder, Provst D. Grundtwig, har i en hertil indkommen Unfegning anholdt om, at Præste Enterne i Kalbet maatte istedet for det dem ved Kongeligt Rescript af 8de Febr. 1788 bevilgede Entefæde med Have og Jord, som de ikke, formedelft Beligens Ufuldstændighed og upass sende Beliggenhed, ere istand til at benytte med Fordeel, herefter nyde aarlig af Kaldet i Godtgisrelfer 30 Rdlr., eller 10 Rblr i Penge, 2 br. Rug og 4 Tdr. Byg efter hvert Wars Sapitelstaxt. Feranlediget heraf fuse Cans celliet til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjø relfe tjenstligst melde: At det indtil videre kan tillades Sognepræsten til Torkildstrup og Lillebrænde at benytte sig af de til Enkesædet henlagte 3 Tor. Land, samt de i Præstegaars dens Bygninger indrettede 3 Bærelser, imod derof aars ligen at svare til den eldste Enke paa Kaldet 10 Rdlr. i Penge, samt 2 Tor. Rug og 4 Tdr. Byg efter hvert Mars Capitelstaxt, dog at denne Ufgift ophører, naar en Præst i Kaldet opfører en passende Bolig og dertil af Præstegaardens Jorder henlægger 3 Tbr. Land paa et bequemt Sted, saaledes at hans Enke, i Tilfælde at der ere flere Enker paa Kaldet, har fortrinlig Ret til at beboe Enkesædet, saalænge hun lever. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Presto Amt) ang. 6 Jan. Holdelse af en Auction, som Forpagter Severin paa Gaune lader holde. Gr. Deres Excell. har til Cancelliet indberettet: atimerlem den forhen conftituerede Byfoged i Præste og Birkedommer i Bordingborg District Paul Badstuber, og den conftituerede Birketommer i Gauns Birk, er opstaaet en Misforstaaelle om, hvem der skal være berettiget til det Auctions Salarium, der tilfalder Auctions-Forvalteren ved den Auction, som Forpagter Severin paa Gauns har Tabet holde i fibfbafvigte ai Maaned. De har derhos forespurgt: hvorledes der i denne Sag sal forholdes. Can elliet skulde i denne Anledning herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning: 6 Jan. 7 Jan. 9 Jan, Ut efter Forordningen af 21de Jan. 1793, 5.4, og 5. tilkommer det den Kongelige Birkebemmer at forrette Auctionen. Canc. Prom, (tit samtlige Biskoper i Dans mark, Biskop Münter undtagen, (a)) ang. aarlige Indberetninger om Confirmerede. 6. Majesteet har, under 11te d. M., behaget at resolvere saaledes: "Vi ville allern. have befalet, at samtlige Præster "i Vort Rige Danmark aarligen til Provsterne, og "disse igjen til Biskoperne skulle indsende Fortegnets "ser over den af dem til Confirmation antagne Unga "bom, affattebe efter et Schema saaledes, at Enhvers "Navn, Alder og Fødested deraf kan fees." Denne allerheieste Resolution tilmeldes Deres Heiærværdighed herved tjenligst til behagelig Efterret ning og videre Kundgjørelse for Vedkommende. Rescr. (tit Priorinden og Curatoren ved Bemmeltofte adelige Jomfrue Kloster), angaaende Tillæg og Rang, for hende og Dets Jomfruer, samt Noget til Godsets Fattige. Gr. De have indgivet en Ansøgning, hvoraf erfares, at Bemmeltofte-Stiftelses Capitaler, der i 1776 ikkun bes Tebe sig til 66,750 Mble., ved en klog Beftnreise, eg wag tet betydelige udgifter, der ere medgaaede til be betydelige Forbedringer og udskiftninger ved Godset, ere stegne til 303,507 tdir., og saaledes i de sidste 34 Uar forøgede med en Tilvært af 236.307 Rdlr.; og da Klosteret derved er fat i Stand til at forbedre dets Participanteres Kaar, faa have Prior. og Gurat. allerunderdanigft foreslaget: 1) Ut Priorinden ved Bemmeltofte adelige Jomfru-Kloster, fra dette Bars Begyndelse af, maae aarligen tillægges 100 Rdlr., og enhver af de i Klosteret fuld bævning nydende 20 Jomfruer 50 Mblr, 2) at 40 blandt de ældste til Klos (a) Han fik Brev herom under 13de Jan.; See tillige 17de Nov. d. U. feret indreone exfpecterenbe Jomfruer, som hibtil ingen Understøttelse nyde af lofteret, fra samme Zid af maae tillægges boer so blt. aattigen: 3) at der for bver Sum af 200 Note., der saaledes uddeles til exfpecterende Jemfruer, i Dvereenstemmetfe med efcriptet af 11te Martii (b) 1798, feat anvendes 16 Rdir. aarlig til fats tige Barné, og 12 bir. aarlig til ældre Fattiges For fergelfe ved Klosterets Godser. Hvorved den fulde Udgift herefter vil blive reglementeret faniebes: a) Til Priorinden i alt b) Til hver af Klosterets 20 Jomfruer der nude fato Davning, foruden de øvrige, dem ved Fundationen tils lagte gerbele, men med det bestemte ftrag af 16 Rdlr. aarlig for pret til et fader- og mederteft fattigt Barns Forfergelfes e) Til hver af be 20 albfte exspecterenbe Jomfruer de allerede tillagte d) Zil istedet for hidtil 20 nu 60 næstælb. 500 bir. 300 Rdlr. 100 Ablr. 16 blz. fe exfpecterende Jomfruer herr e) il 76 fattige Bern paa Godset hver 50 Mdir. 1) Til 76 ældre Fattige sammesteds hver 12 Rdir. Soothes Pr. og 6. iDenkeende til Anvendelsen af den Baldoret paa ny oplagte Capitalers Rente, som overskyder det, deraf aarligen bar oplægges tit Fende Foragelse allerunderdanigft have foreflaaet: 4) beer af lofterets 60 Jomfruer, fem nu nyde deels 100 Mblr. deels 50 Rdlr. aarlig, maae tillægges, saalnart den bertil tilstrækkelige halve Rente er erhvervet 25 Rele. aarlig til hvad de nu node, indtil de 20 ældste have opnaaet hver 125 dir og de næstfølgende 40 hver 75 Rdlr. aarlig: 5) at derefter atter de 40 ældste maae tillægges hver 25 Rdlr., for saaledes at erholde de 20 første i alt 150 Rdlr. og de næstfølgende 100 die aartis gen: 6) at Antallet af forladte Bern og af albre Fattige. paa Klosterets Godser, der understattes: de Ferste med 16 Mblr og be Sidste mod 12 d!r. hver aarlig, maar i det allerede bestemte Forhold ligeledes efterhaanden oppore til i alt 100 Børn og roo ældre Fattige: 7) at der saas lebes i fin ib, naar Slofteret saaledes har kunnet, regles menteres: a) For dete Priorinde b) for 100 Jomfruer t 5 afbelinger: 150 Roir. 100, 75 og 50 Rdlr c) for 100 forældretefe Born og d) for 100 aldre Fattige aarlig 500 Mble 300 Nblr. 16 Mbit. 12 Sblr. allernaabigft maaae være yr. og 6. forbeholdt at tadtemme med nærmere allerunberbanig gereftilling om all. Bifald paa den Beslutning der maatte anfees gavniiaft tit Anvendelse af Klosterets paa ny oplagte Capitalers halve ente, enten til videre forholds (b) Skal være Mai. 9 Jan. 9 Jan. mæssig Forheletfe af Klosterets Jomfruers nu bestemte Having, eller til ny sæving for et større Untal af de indskrevne Jomfruer, der til den Tid ellers ingen Sævning kunne vente; Endelig have de og foresladet: at den første Bekjendtgjø relse af den, de 40 Jomfruer, der hidtil ingen bæving have updt, nu tilfaldende having af so Rdlr., maatte free veb bem naa. Kongens Fedfetstag den 28de Jan. bette Kar. Efterat have taget samtlige disse Forslagspuncter og de tagne Beslutninger i Overveielse, Bifalder Kongen Samme saaledes som de her findes anførte, og vil allernaadigst have bestemt og fastsat: 1) at Bemmeltofte Kloster, i Følge allerhøieste Resolution af 16de Jan. 1809, er udvidet til de 3 første Glasser af Rangforordningen: 2) at Priorinden fra 1ste Jan. d. A. tillægges i alt 500 Rdlr. aarligen og de 20 Conven tualinder hver 300 Rdlr. aarligen, foruden de dem ved Fundationen tillagte øvrige Fordele: 3) at 40 af de ældste til Klosteret indskrevne erspecterende Jomfruer, der hidindtil Intet have oppebaaret, tillægges fra samme Tib 50 Rble. aartigen, og i Forhold af hver 200 Rdlr. der uddeles til erspecterende Jomfruer, 16 Rdlr. aarlig til fattige Børns og 12 Rdlr. aarlig til ældre Fatti, ges Forsørgelse paa Klosterets Gobs: 4) at Klosteret derefter aarlig uddeler af den halve Rente Forhøielse, saaledes, som i Forslagets 4de, 5te og 6te Punct er anført: 5) at Directionen, naar Planen efter Forsla gets 7de Punct er opfyldt, da indkommer med Forslag til Anvendelse af de halve Renter, enten til videre For hoielse af Klosterets Jomfruers Having, eller til ny Sæving for et større Untal Jomfruer: 6) at den første Bekjendtgjørelse af de nu bevilgede Tillæg til Priorinde og Jomfruer, og af det ny antagende Antal Jomfruer, seal af dem foranstaltes paa Kongens Fødselsdag den 28de Jan. d. U., og siden fremdeles saalænge Klo, steret er til, aarlig paa samme Dag alle rye Tillæg II og Antagelser bekjendtgjøres. Eluttelig vil Kongen, 9 Jan. have denne Stiftelses nu værende og tilkommende Direction allernaadigst befalet i et og alt allerunderdas night at rette og forholde sig efter hans foranførte aller naadigste Villie og Befaling. Rescr. (tit Amtmanden over Bornholm) ang. at Arbeide ved Frederiks Steenbrud er Straf for visse Forbrydere og for Bidrag til uægte Berns Underholdning. Gr. Ved Rescr. af 6te Mai 1803, bar Kongen, meb Hensyn til den Banskelighed og ufitterbed som Commu nicationen med Bornholm under nærværende Conjunturer er underkastet, iblandt andet fastsat følgende temporaire Forandring, faavet i Henseende tit Executionen af Straffen for dem, som der paa Landet, efter Anordningerne, ere eller blive tilfundne at arbeide i Kjøbenhavns Forbedringss huus i nogle Raaneder, som angaaende Uffoningsmaaden af Beder og Bidrag til uægte Berns Underholdning: 1) Enhver, som, for noget paa Bornholm forsvet Delictum, sammesteds dommes til arbeide i Kjøbenhavns Forbedringss huud, paa et Nar eller kortere Tid, skal utstaae denne Straf paa Bornholm, ved at forblive eller hensættes under Bev gtning i et af landets Arresthufe, og der gives et bestemt Arbeide og en bestemt underholdning i ligbed med hvad der er fastsat for Forbrydere i Kbhns Forbedringss huud; og 2) at de, som ikke fermaae at udrede idømte Beder, eller Bidrag til uægte Barns Opfostring og desiige, fulle henvises til arbeide, enten i Frederiis teenbrud paa Bornholm, eller i Almindingen, eller og til Havne og Bei Arbeide, og hvor forresten Arbeide, enten offent lig eller privat udfordres, i saa lang Sid, som Forards ningen af 6te Decbr. 1743, i benkeente til Bøder i Almindelighed bestemmer. Men da det senere er blevet fore draget, at det bar været forbundet med Vanskelighed og Bekoning at anbringe de Paagjældende til ovenanførte Stags Arbeide, Caa vorbe følgende Bestemmelser i Anledning af ovennævnte Rescript fastsatte: At de Forbrydere, hvilke i Følge meerbemeldte Rescript af 6te Mai 1808, feat forblive paa Bornholm, og der udskane deres Straf, maae, naar de ere tilfundne Forbedringshuus. Arbeide paa et Aar eller fortere, paalægges et efter deres Kreef- 10 Jan. To Jan. der passende Arbeide i saa lang Tid, som Dommen ti BI Jan. II Jan. holder, ved Frederiks Steenbrud paa bemeldte Land, sem det almindelige Straffe Arbeide for deslige Forbry dere under Krigen (c), naar der gives Leilighed hertil, ved Steenbruddet, og ingen udgift derved foraarsages Sammes Kasse; og at de, som skal aftjene idømte Beder, mane i henhold, til bemeldte Rescript, Henvises tit samme Arbeide. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift, samt Biskop Balle) ang. Herfølge Hospitals Direction. Gr. St. og Biskop. samt Biftep Balle, have som Directeurer for perfølge bofpital andraget: at de, da de boe i Kjobenhavn, sjeldent kunne have Leilighed til selv at underlege Stiftelsens Tilstand. Paa Grund heraf og i Betragtning af de i denne Anledning i øvrigt foredragne Omstændigheder, vil Kongen herved have bemeldte Directeurer entledigede fra Bea Styrelsen af Herfølge: Hospital, og dernæst befalet Ge heimeconferentsraad, J. G. Greve af Moltke, (d) at overtage som Provisor for Ballee Stift Bestyrelsen af bemeldte Hospital. Rescr. (til Provisor for Balløe. Stift Geheime Conferentsraad Greve Moltke) ang. at Herfølge-Hospitals Bestyrelse overtages af Ham. Gr. Directeuretne for Serfølge fofpital i Sjelland have andraget, at de, da de boe i Kjobenhavn, fieldent tunne have Leilighed til selv at undersøge Stiftelsens Tilstand, og at Bestyrelsen med faa meget sterre Foie kunde overe tages af Balls-Stift, da hofpitalstemmerne alle ere Fats tige af selve Grevstedet, Bygningen ittun ligger Mill (c) Denne er endt i Jan. 1814, alligevel menes Res fcriptet at være gjeldende. (d) Han er død i October 1818; fee næstfølgende Ne fcript, og ofmans Fundoger. fra Balløe, og Stiftet allerede i mange ar bar forsynet 11 Jan. bospitalet med en vigtig Deel af dets Fornødenheder, og da bemeldte Provisor for Vallee Stift har erklæret, at det synes at være en pligt for Stiftet at overtage Bestyrels fen af pofpitatet da samme udesukkende er indrettet for Stiftsgodsernes boere; Saa overtager meerbemeldte Provisor (e) for Valløe. Stift, Bestyrelsen af Herfølge Hospital istedet for den forrige Direction, som derfra er entlediget, og bempa diges han til, Tid efter anden at indkomme med For. stag, der sigte til Hospitalets Tarv og forbedring. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorve 13 Jan. Amt), ang. at de eligerede Borgeres Antal i Ringsted er 3. Gr. Til Cancelliet er fra br. Kammerherre indkoms men en Skrivelse, hoori De, i Anledning af den eligerede Borgers i Ringsted Falcks Dedsfaid, har ineftiüet at bisses Untal maatte for Fremtiden i bemeldte Købstæd indskrænkes til 3. Man ftude i tjenstigt Giensvar bers paa, og ti Bekjendtgjørelse for Vedkommende, ifte undlade herved at melde: At Cancelliet, paa Grund af de oplyste Omftændig, heder, bifalder, at Antallet af de eligerede Borgere i Ringsted indtil videre nedsættes til 3. Gane. Prom (til Stiftamtmanden og Bi 13 Jan, stoppen over Aggershuus Stift), ang. ledigt beneficeret Godses Bortbygsling af Beneficias rierne. Gr. Cancelliet har modtaget Stiftete Forestillinger af 13de 09 25de Octbr f 2, foranlediget ved det at Amts mand Sommer eldt i uniedning af Nefcript. 19de mai f. 2. om beneficerede Godsers Sata frem atte Spetuss maal: om det burde feies nogen Foranfattning imob Bortby sing af faadanne beneficerede Gaarde om med Splabelle blive bpgfelledige, eller som en sei ending vil afstaae til en anden? after herom ar bave bet med bet Kongelige Rentekammer ftulte man til behageng Efterretning herved tjenstligst meide: (e) albis nu Quratos i Felige St, 12de Julf 1810. 13 Jan. 16 Jan, At da der med det nævnte Rescript ikke er gjort nogen Indskrænkning i den de daværende Beneficiantere tils kommende Ret til at bortbygsle det beneficerede Gods, saa maa denne Ret ogsaa tilkomme dem i alle de Tilfælde, hvor Godset lovligen bliver ledigt, uden Hensyn til Maaden, hvorpaa Saadant skeer. Canc. Circ. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. Regiments: og andre Dyrlæger. Det Kongelige Feldt Commissariat har tilskrevet Gancelliet, at Hs. Majestæt Kongen, ved Parolbefaling af 3die Jan. d. U., allernaadigst har befalet: at de for nær. værende Tid ved Kavallerie. Regimenterne af den danske Armee ansatte kuursmedde, som ved Veterinær Skolen have erholdt første Characteer ved deres Eramen, samt tillige kunne forevise gode Testimonia fra deres Fores fatte, og, i Følge deraf, anbefales af vedkommende Res giments Chef, saavelsom de, der tillægges Titel af Re. giments Dyrelæge, nyde Rang, Gage, Emolumenter fuldkommen liig med Under Chirurgerne ved Infanteries Regimenterne, og bære samme Uniform som disse; samt at en Sanesmed, naar han besidder de Kundskaber, og Egenskaber, som i det foregaaende er bestemt, at en Regiments. Dyrelæge skal have, og er ved en Esqvas dron, som er detascheret saa langt fra Regimentet, at Regiments Dyrelægen ei kan have Tilsyn med Hestenes Kuur, ham da skal gives et extraordinairt Tillæg til sin nu havende Gage, af den Størrelse, at han faaer i alt samrae Gage eller Tractement, som kuursmeedene hidtil have havt, ligesom han erholder i Kantonnements Qvarterene et Værelse anviist for sig, samt Lys og Brændepenge i Vintermaanederne godtgjort, men naar en flig Esquadron igien fløder til Regimentet, da ophører 16 Jah. forbemeldte Tillæg og Emolumenter. I at underrette herom, skulle Man tillige til behagelig Efter retning og Bekiendtgiørelse for Vedkommende tienstligst melde: at Regiments Dyrelægerne og Fahnesmeddene, naar de befinde sig i det omtalte Tilfælde, skulle ans vises et Værelse in natura, som i Vintermaanederne maatte forsynes med det fornødne Brænde og Lys imos at den i Forordningen af 9de Mai 1806 derfor bestemte Godtgjørelse bliver anviift fra bemeldte Feldt. Commissariatet efter indsendt attesteret Liste. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Genes 16 Jan. ralfrigscommissairen i Danmark), ang. Se Sessionerne og lofkrivning for War 1810. Ifølge denne Ordre har Hr. Kammerh. at foranstalte de almindelige Søesessioner berammede og foretagne i samtlige Danske Sodistricter, samt derved udskrevet alt det tjenst pligtige og tjenstdygtige, foeindrollerede Mandskab af Heelbefarne, Halvbefarne, Sevante og ufovante, som kan tilveiebringes, med Undtagelse af: a) Dem, der ere forsynede med Styrmands. eller Volontair Patenter. b) Enhver, ber har stillet for sig, naar den, han har stillet for sig, ikke var indrolleringspligtig og endnus tjener for ham, hvilket erfares tildeels af tilsendte Op. lysningsroller fra Hvervingen. o) Drenge, der mang le physiske Kræfter til at kunne selv Anden roe en Uare paa en Kanenband, om de end have opnaaet Tjenestepligtigheds Atteren; d) Dem, som endnu staae i den Kongl. Tjeneste, men ere permitterede til først tommende første Martii, under Forpligtelse, da igjen at indfinde sig der, hvorfra de ere blevne permitterede. Disse ere deels allerede opgivne vedkommende Districe ter, deels ville blive bet; desuden er dem selv medgiver Jan. Beviis om deres Permission og Forpligtelse til Fores viisning ved Sessionen, hver dem da ønskes betydet og paamindet om deres Pligter, selv at indfinde sig den 1ste Martii der, hvorfra de ere permitterede. For saavidt de ere permitterede fra Hertugdemmene, vil det nærmere blive bestemt, hvorvidt heri kan, skee en saadan Forandring: at de i Uar forblive til Tieneste i den Provfnds, hvor de høre hjemme, til hvilken Hensigt de ved Sessionen maa optegnes. e) De som ved fpecielle Rescripter ere fritagne for Udskrivningen, men bog kan, naar Nødvendighed fordrer det, ubskrives. f) De faste Lodser. g) Gamle Gaardmænds og gaardbrugende Enters Sonner, efter Indrollerings. forordningens 28de §. Litr. A. h) Gaardmænd under 28 Uars Alder, og Huusmænd med Jord, naar de aldeles ikke kan undværes fra deres Hjem, uden at derved ganske standses det Jordbrug, som de Telv have i Eie eller i Feste. i) De der ere eneste Smede eller julmænd for et heelt Sogn. k) De, der have opnaaet 50 Aars Alder; og ere ansatte i Ers trarollen. Dog udskrives de under Litr. e, f, g, h, i og k, benævnte i Reserve, for at medtages, naar Nede vendigheden skulde fordre det; til hvilken Ende de sums maris opgives her til Collegio saaledes, at det kan sees, hvor mange der ere af hvert Slags. Det overs labes til Districterne at beramme og uden foregaaende Approbation at afholde Sessionerne, paa de dertil beqvemmeste Tider, dog saaledes, at udskrivningen kan være tilendebragt inden 1ste Martii dette Kar. Naar og hvor det udskrevne Mandskab skal leveres, vil nær. mere blive bestemt. Det paaligger, at hvert District fra hvert Sessionssted at indberette til Collegium hvor mange Mand af hvert Slags Befarenhed, der til den Dag, Indberetningen fleer, ere blevne udskrevne i Di 46 Jan. strictet. Paa Sessionen foies Anstalt til, at det Mand, Fab, ber, efter at Sessionen er afholdt, hjemkomme, og ikke ere udskrevne, opgives Districtets Chef til Uda frivning. Web Udskrivningen gives det Mandskab, som udskrives, et passende Forskud i Penge, og Enhver især debiteres i hans Contrabog for det ham foresky. des. Herfra undtages dog de, som kan udskrives t Reserve; da dem ikke tilkommer Noget, forend de virkelig udskrives. Commando Rollen over det udskrevne Mand fab sendes, faasnart Udskrivningen er tilendebragt het til Collegium. Desuden bør med enhver Transport af det udskrevne Mandskab følge en liste over det Manda stab, som Transporten bestaaer af; hvilken Liste, fors uben de sædvanlige Oplysninget om Mandskabets Navn, Befarenhed, District, Kjøbstæd og No., ellee Amt, Lægd og No., maa indeholde Mandskabets Al der, huuslige Forfatning og Næringsvei, faasom: ons Han er gift, har Bern, og da hvor mange, om han selv har Jordbrug eller hvoraf han ernærer sig. Sad hastig Sessions Berammelserne eller Placaterne ere udstedte indsendes et Par Eremplater af dem her tit Collegium. Forestanende communiceres Hr. Kammers Herren til Bekjendtgjørelse for samtlige danffe So. Di, stricter. Om Modtagelsen og Opfyldeisen heraf forvers. ter Collegium sig Underretning fra Hr. Kammerherren. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 19 Jan. over Aggershuus-Stift) ang. Uohusene paa Egers Capellangaard, at opbygges og dertil Hielp af en Præstekaldet beneficeret Gaards Part. Gr. St. og Bise. Have andraget, at udhufene paa gers Præstekalds refiderende Capellangaard, Fiskum talbet, ere, VII. Desl. 1ste Binds gbie Sefte. 19 Jan. 19 Jan. efter en afboldt Syns- og Taxations Forretning, af 2lbe faa aldeles forraadnede, at bet itte er muligt at istandsætte dem. De have derfor netret, at det i Analogie med Nors fe Lovs 3-14-30 Art., hverken tan paalægges Sogne præsten eller Capellanen, at opføre disse Bygninger, samt at Almuen ikke heller er forpligtet at vedligeholde bem. Da imidlertid disse Bygninger skal være uundgaaelig nød. vendige, have De saavelsom Stedets Sognepræst foreslaget, at den Egers Præstekalo beneficerede Deel i Gaarden Raren maae bortfælges for derned at tilveiebringe den til Bygningens Opførelse fornødne Sum, der i den anførte Forretning er anflaart til 1658 Rbdir. 20 B., samt at Ren terne af bet Overstigende maae tilfalbe Sognepræsten i Egers-Præstegjeld til Erstatning for Tabet med denne Caartspladfes Salg. Efterat have taget dette Forslag, tilligemed Rentekammerets i den Anledning afgivne Bes tænkning i Overveietfe, bifaldes, At ovenmeldte Egers Præstekalb beneficerede Deel i Gaarden Røren, maae efter nærmere Foranstaltning igjennem Rentekammeret bortsælges ved offentlig Auc tion paa nærmere Upprobation, for derved at tilveiebringe den til Opbyggelsen af udhusene paa Eger Præstegjelds refiderende Capellaugaard fornødne Sum 1658 Rbdir. 20 B., samt at Renterne af det overskydende maa tilfalde Præstegieldets Sognepræst til Erstatning for Tab ved denne Gaardsparts Salg.. Confirmation paa Ole Basliens Disposi tion af 7de Nov. 1809, til Renters Uddeling mellem nogle Trængende i Lands-Præstegjeld, saaledes lydende: Undertegnede Ole Mikkelsen Daslien, af Norbs sindets Anner i Lands Præstegjeld, under Christians Amt i Norge, declarerer herved: at jeg og min nu ved Deden afgangne Hustrue Ane Joensdatter, have været enige om, af vores fælleds Bo at stjenke en Summa af et Tusinde Rigsdaler dansk Courant til offentlig Brug paa saadan Maade: 1) Beløbet udta ges af mit og bemeldte min hustrues Bo, som nu staaer under Stifterettens Behandling, og udsættes i 29 Jan. Jordegods mod lovlige Renters Svarelse. 2) Af de aarlige Renter af Beløbet anvendes, bet Halve, nemlig af 500 Rdlr., til Trængende i Nordsindets Unner under Lands Præstegjeld, og Renterne af de øvrige fem Hundrede Rigsdaler til Trængende i endeel af Torpens Unner under bemeldte Præstegjeld. nemlig i det Landstrøg fra Dokelven nordoft efter til Gaarden Aamodt, hvilket sidste District sædvanligen faldes Over. boygden og Vesterboygden. 3) De aarlige Renter af Capitalen skal ikke tilfalde Districtets Fattigkasse eller anvendes til Ulmisselemmer eller dem, der nyde Andeel i den offentlige Understøttelse, men til saadanne, som formedelst et eller andet Uhelb kunne behove en tempos rair Understøttelse 4) Saalænge jeg Ole Mikkelsen Dastien lever, forbeholder jeg mig at ubdele Ren terne efter min bedste Overbevisning; men naar jeg ved Døden er afgaaet, udvælger Districts- Fattigcom missionen en retskaffen og paalidelig Mand af Beigden til at besørge Uddelingen; og bliver denne at vælge af min eller Hustrues Familie, saalænge nogen af disse ere til, og ansees duelige til at overdrages Uddelingen af Renterne. 5) Jeg Ole Mikkelsen Vasiien, eller hvem anden, der besørget Renternes Uddeling, er for bunden til aarligen at forevise Districts Fattigcommis fionen Rigtighed for, hvorledes Renterne ere blevne anvendte. 6) Renternes Anvendelse til offentlig Brug tager sin Begyndelse den 14 April 1810, men of de fra den Tid faldne Renter tages først det Beløb, som ges forft be medgaaer til dette Gavebrevs Udstædelse og Confirma tion. 7) Da Capitalen ubtages af mit Ole Dass liens og Hustrues fælleds Bo, saa underskrives dette Ba 19 Jan. Gavebrev tillige af vore 4 myndige Sonner, samt vor Svigersøn Mikkel Askildsen og af mig, som født Berge for mine a umyndige Dettre. 20 Jan. 20 Jan. Gaarden Baslien i Norsindets Annep under Lands Præstegjeld, den 7de Nov. 1809. Ole Baslien. 6. Selde. Mikkel Soug. John Dollen. Niels Vaslien. M. A. S. Grandgaard. Til Bitterlighed: Sans Wielssen. Ole Sovelsen. Canc. Prom. (til Landmilice Sessionerne, districtviis), ang. Alder og Høide af de Karle, der med udskrivningsfrihed antages ved Stuts teriet ved Frederiksborg. I henhold til dette Collegii Circulair Skrivelse af 26de Jan., betreffende de Vilkaar, paa hvilke 10 Karle of Bondestanden aarlig maae fritages for Udskrivning, naar de erklære sig villige til, at tage Tjeneste ved Stutteriet paa Frederiksborg, skulde man til fornoden Efterretning hermed tjenstligst tilmelde samtlige Lands milices Sessioner i det 1ste jydske District, at Hs. Majes stat Kongen, senere under 1ode d. M. allernaadigst har resolveret, at det skal bestemmes som Regel for Fremtiden, at de 10 Reserver, som det er Stutteriet tilladt aarligen at antage i Tjeneste med 18 Wars Alder, ei maae have større Heide end 61 Tommes dans Maal. 8: $5503 Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Indrolleringss chefen og Svetlodfen i Fyens District), ang. hvorles des Reserve Lodser ved forestaaende Udskrivning mods tages og betales. Gr. Til Soar paa Sr. Capitainens Forspørgsel under 13de dennes tilfjendegives herved: At Reserve:Lodserne ikke kan forbigaaes ved den fores 20 Jan. staaende Udskrivning; men de mane dog gives den Bes stemmelse, enten at ansættes ved den kongelige Tjeneste paa eller i nærheden af deres Lodsstation, saaledes at de tillige kunde beopagte deres Lodstjeneste, eller hvis dette ikke lader sig gjøre, da at forblive ved deres Hjem i Reserve, indtil Nedvendighed fordrer de maa medta. ges. Heraf følger: at dem Intet tilkommer eller udbetales i Anledning af udskrivningen førend fra den Dag de afgives til den kongelige Tjeneste. Kongl. Resol. ang. Se. Officerernes Munderins 21 Jan. ger. (f) Rescr. (til Stiftamtmanden over Lollands 22 Jan. Falsters Stift) ang. 2de Godsers og Søholt. Birks Henlæggelse under Fuglse-Herred.

Sr. Under Dags Date har Kongen udnævnt Byefoged og Skriver i Sartijabing. samt Herrebsfoged og Skriver i Musleherred paa kolland Earl Hartmann til at være tillige Birkedommer ved Grevskabet Christiansholm, samt ved Fugelfangs og Prierschous Birker i den veb Deben afgangne forrige Birkedommer Jens Ghrift. Gierlevs Sted. Saa fastsættes herved: At Bremervold og Kjærstrup Godser, som hid til have henhørt under Christiansholms Birk, skal afs gaae derfra, og henlægges under Fuglse Herred, og da Eieren af Søholts. Gods Kammerjunker Bertouch al- Terunderdanigst har overdraget Kongen den ham tilhørende Birkerettighed til bemeldte Gods, saa er det ligeledes Kongens Billie, at bemeldte Søholt. Virk i Fremtiden skal nedlægges, og det under samme hidtilhørende Gods henlægges under Fuglse: Herred. (f) Staaer i Coll. Tid. No. 4, S. 55, men nogle ar derefter forandret. Billigemed Bevilling af 26de Jan. No. 5 Side 75, om Uniform for den combine. rede Sets Auditeur, 26 Jan. 26 Jan. 26 Jan. Rescr. (til Amtmanden over Svendborg Amt), ang. høiere Maalerpenge i Rudkjøbing. Gr. Efter Veier og Maaler Jørgen Krogsgaard i Rudkjøbing, hans gjorte Anfogning, samt i Betragtning af de af det Danse Cancellie derhos. oplyse Omstændig heder, vil Kongen have ham bevilget en faadan Forhsielle i de ved Forordningen af 5te Mai 1683, 1fte Gap. 6te Post fastsatte Maaterpenge: At han herefter maa tabe sig betale I s. af hver Tønde i Maalerpenge, og naar han desforuden leverer Sække til Varene at opføre, B. Danse for hver Tons de som maales. Rescr. (tit Biskopen over Ribe Stift), ang. 300 Rdlr. for Naur Degnebolig. Gr. Da Degnen for Naur og Siir i Ribe Stift i Nørre Jydland, Jens Solft, haver andraget: Ut han ved sit Embers Tiltrædelse modtog Naur Degnebolig i en faa aldeles brøftfældig og forfalden Titstand, at han har skeet sig nebfaget til at foretage en bekoftelig Reparation paa samme, hvorved han er geraadet i trængende Om ftændigheder, m. v. Saa gives hermed tilkjende, at Kons gen i anledning af hans derhos allerunderdanigfte Unlege ning, samt Bifteppens derover afgivne Erklæring allernaas digft vil have bivilget og fastsat: Ut benævnte Degn Jens Solst eller Arvinger maae i Erstatning for de paa Naur Degnebolig ans vendte Bekostninger, af Eftermanden i Embedet nyde 300 Rdlr,, dog at af bemeldte 300 Rdlr, afganer Deel for hvert ar benævnte Jens Solst forbliver i Embedet. Rescr. (til Stiftamtmanden over Aalborg Stift) ang. Betaling for Foustagers Justering i Nibe.. Gr. Eftersom Byfogden i Nibe Niels Kassefeni Skrivelse til det Danske Gancellie haver angoldt om en Baslende Forhøielle i den Betaling, som hidtil er erlagt for i Overeeusstemmelse meo Rescr. af 23 Marts 1708, at justere de Fouftager, som bruges til Side-Saltningen i bemeldte Kjobftab, saa vit Kongen i Betragtning af de af bemeldte Cancellie derhos oplyste Omstændigheder herved 26 Jan. have tilladt: At fornævnte Byfoged Kassesen maae, for at jua stere Foustager til Sildes Saltning, lade sig betale som følger: 1) for en Læst, eller 12 hele Tor. 18 E., og, naar mindre end en fuld Læst forlanges justeret, da 2 E. for hver heel Tende; 2) for en Læst i halve Tenber, som er 24 Stfr. 24 ß. eller I B. for Stykket; og 3) for en Læst i Fjerdinger, som er 48 Stfr. 3a B., og naar mindre end en Læs forlanges justeret, da I B. for Stykket. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Amts Stoles 27 Jan. Direction) ang Bidrag af Hartkorn til Taarnby Sogns Skoler og Fattige. Gr. Directionen har til Cancelliet indberettet, at hens ved 200 Tender Hartkorn, hengerende til Taarnby Sogns Skoledistricter ere bertsolgte til Eiere uden for Sognet, hvilke ikke contribuere til Skolelærernes Lenning eller Stos lebygningens Vedligeholdelse, m. v., hvorved Contribution nen bliver soa meget byrdefuldere for det øvrige Hartkorn, og velbemeldte Stoledirection har derhos indstillet: Om det ikke maatte anordnes, at Hartfernet, lige aavei som Formue Tilstand maatte tjene til Maalestok for Unfæte ning af Bidrag til Stole cg Fattigvæsenet, hvad enten, Hartkornets Giere beebe i eller uden for Segnet. I tjenst ligst Gjensvar herpaa fulde Cancelliet ikke undlade at melde: At det fremdeles, ogsaa i Henseende til Taarnby. Sogn, maa have sit Forblivende ved Cancelliers Reso lution af 23de Febr. 1805, hvorefter en Almisseyder ikkun tan paalægges at svare Bidrag til Fattigvæsenet, og altsaa ligeledes nu til Skolevæsenet paa det Sted, hvor han har sin Bopæl (g). Men da til saadan en Yders Formue, af hvilken han sv arer Afgift i det Sogn, hvor han boer, maa antages at henhøre det ubeborde Hartkorn, som han eier i andre Sogne, faa følger der- (g) See Anordningen af 29de Juli 1814. 27 Jan. af at bet første Sogn bør til det, eller de Sibfte 27 Jan. 19 Jan. afgive af dette Bidrag saameget, som staaer i Forhold eil den Deel af hans Formue, der befinder sig i sam, me Sogn, og derfom nogen Tvist i Henseende til Bes regningsmaaden fulde opstane imellem begge Sogne, Have de om Sammes Afgjoreise at henvende sig til Cancellies; farat i faa Fald at indberette hvor stor denne Yders Formue ansees i det Spele at være; hvormeget Deraf formenes at henhøre til det Sogn, hvor han ikke har Bopal, og hvad ham er paalagt at pde i Fattigskat Canc. Prom. (til Sorge Amts Skoledirees tion) ang. Lister over og Mulct for Skole-Fors sommelse (h) Gr. pr. Kammerherre og Deres Haiærværdighed har ben zote Rovbr. fidskleben, i Anledning af en Skrivetse fra Stolecommisfionen for Rarrebat. Segn, indstillet tis beite leg um, hvorledes der med de af Stolelærerne wgentligen indgivende Lifter ever Skoleforfemmelse a forholdes, m. s. Foranlediget heraf, fuide Man til beha geng Gfterretning herved tjenligst meide: At Listerne ber fendes ugentlig til den, som i Sognecomu missionen har Forsædet, og Mulcterne dicteres af Sognea commissionen ved den maanedlige Sammenkomst. Gane. Eircul. (til samtlige Over. Ovrigheder) ang. Indsparring, hvor Folt af Barnekopper ere smit, tede. (i) Gancelliet er bleven underrettet om, at 53. Majellat ved Parolbefaling i Gaar allernaadiast har behaget at befale føl gende: "Endstjenet det er beviift, at Baccinationen er et fits test Middel imod Smitten af Barnekopper, og det derfor er blevet Forældrene paglagt at førge for, at deres Born blive vaccinerede, have vi i Dag med Bekymring og Miss hag erfaret at dette ikke følges men at Børnekoppes Episemien endnu stedse griber om sig." (h) See nu Unordningen af 29de Juli 1814. (i) af Coll. . Ro. 5 P. 65. 1810. fee Forordn. 3 pris 1810 § 24, 25, Pl. 19 Novbr. 1811, samt for. erdn. 8be Febr. 1805. Bi befale desaarfag samtlige commanderende Generaler og heiftcommanderende Officeter i Districterne, at de, paa vedkommende Amtmænds Requisition, uophols deligen have, ved Commandoer, at lade spærre de Byez eller Huse, hvor Folf er smittede af Barnekopper, liges som de og skulle paasee, at ingen af disse Huses elles Byers Beboere have Communication med andre fanta iænge." 29 Jan. Admiralitets og E. Collegii Prom. (tik Søs 1 Febr og Land Krigscommissairen i 1ste Sjællandske District), ang. hvorledes ved Sessionen de behandles, som have Fiskerie-Patenter og Permissions-Passe. Gr. Til Spar paa be i Hr. Kammerherres Skrivelse af 26be f. gjorte Forespørgsler, tiltiendegised Den herved: Ad Imum, at det Mandskab, som med Fiskeriepas. tenter ere overgaaet i Ertrarollen, vet skal udskrives, men dog maae forblive hjemme i Reserve, Ad 2dum, 3rium, 4tum, at Alle, der iffer have været udskrevne, og nu med Pas ere bjempermitteerte til 1ste Marts, stal uben videre Ubskrivning reise til deres Poster; men, fulde en eller anden af isses Stilling, efter hans første Udskrivning, have forandret sig saaledes, at han i Medhold af Forordningen skal fritages, da haver Sessionen at sørge for, at Sandant steer, ligesom og, at Vedkommende, der have hjempermitteret faadanne Folk, herom erholde den fornødne Underretning. Rescr. (til Biskoppen over Fyens Stift), a Febs, ang. at brandlidte Præster af Svens, samt Lolland-Falsters Stifter, herefter maae nyde Brandhjelpen af begge Stifterne. 2 Febr. 3 Febr Gr. Cognepræsten for Svinninge Menighed i Esen, Sr. Martin Anton helm, har til det danske Cancellie indsendt en Ansøgning, hvori han har andraget: t han i en alder af nogle og 60 War har maattet friste den. haarde Stjæbne at fee fin Bolig, Svinninge Præstgaard, bed en opkommen Fidebrand aldeles lagt i fte; hverved han mistede næsten alt hvad han eiede. Han har derhos allerund, anboldt om, at den jelp, som ved Lobens 2- 12-4, er tilstaaet brandlidte Præster, med 1 Rdlr. af hver Kirke i Stiftet, ogfaa allernaadigst maatte forundes ham efter Studiiskattens Ligning og i Overeensstemmelse med det under 5te Decbr. 1794 allernaadigst confirmerede af daværende Fyene Geistlighed indgaaede Brandsocietet. Men da Fyens Stift i Uaret 1803 er blevet deelt saa Lebes, at Lolland-Falsters Stift abgier et eget Stift, faa har han tillige allerund. anholdt om, at ovennævnte Brands hjelp maatte forundes bam af enhver Kirke i Fyens og Follands Stifter, saaledes som bestemt var, ba ovennævnte Forening allernaadigst blev confirmeret, uden hensyn til den med Stifterne siden foretagne Deling. Efterat have taget denne Sag, tilligemed de derover afgivne Erklæ singer i Overvejelse, Gives hermed tilkjende: at herved allernaadigst bi. faldes, at fornævnte Sognepræst for Svinninge-Menig hed, Hr. M. 2. Selm, maae nyde Brandhjelp, i Over censstemmelse med Danse Lovs 2-12-4, baade af Fyens Stift og Lollands Falsters Stift; samt at brand. libte Præster af Fyens Stift og Lollands-Falsters Stift herefter maa nyde Brandhjelpen af begge Stifterne. Canc. Prom. (til V. G. Rente- og Gen. Toldk.), ang. Frihed til Brændeviinsbræn den for Grevskabet Schaffenborg, samt Gods ferne Treyborg og Østerbygaard, samt til at concedere Krohold og Hoferie. Gr. Efter at der længe mellem bet Kongelige Rentekama mer og Cancelliet gavde været ventileret en Sag ang. om Besidderen af Grevfabet Echakkenborg og Gierne af Godserne Troyborg og stert ngaard havde nogen hjemmel til den af dem paastaaebe Rettighed til selv at brænde Branteviin og udskæde B villinger paa Krohold, Brans beviinsbrænden, samt Hokerie med Kramvarer, indgik Gancelliet under i te f. m. tit 6. Majestæt med allerunder. danigst Forestilling om denne Sag, hvorved man indstilte, at det allernaadigst maatte tillades A) Grevskabet Schaffenborge og Gobferne Eronborge og 3 Febr. Østerbygaards Besibdere fremdeles at maatte vedblive at være i besiddelse af den af dem, hidtil udøvede Rettigs heb til at brænde Brændeviin, dog ander følgende Vilkaar: a) at de fuke svare en aarlig fgift, der af bet Kons gelige General Toldkammer maatte foreslaaes i Fore hotb til hvad der ikiobftaderne betales i Formalings og Brændeviins:fgift, og at der ved Afgiftens Bestem melf tillige maatte tages benson til Kjedlernes og Karrenes Størrelse; b) at ifkuns Riebler af en faaban Størrelse, der udfors dre til at bribe Brænderiet fabritmasfig. og som af General Teldkammeret nærmere vilde blive at foreslaae, maatte bruges; ca c) at bemeldte Grevstabs og Godlers Befiddere derimod. fulde aldeles afftane deres formeentlige et til Krahold og eterie Concessions Udfie delser. B) at de af Grevfabet Schakkenborgs og Godserne Troyborgs og Østerbygaards Beboere, der af deres eraver engang have erholdt Concessioner til at brænde Bræas deviin eller til at udøve Krohold og boterie, frembeles, maatte afbenytte disse Concessioner, bog under følgende Betingelse: at de ikke ere filbigere udstædte end For budet af 13te April 1802, cg at Vedkommende, som, ere i Besiddelse af faadanne Concessioner, henvende sig til den Amtmand, under hvem de sortere, for at faae paategnet paa, Concessionen, at den maae anfees gjeldende i fremtiden. 3 Anledning af denne Cancelliets allerunderbonigste Ind stilling, har 8. Majestæt under 27de f. M. allernaadigst resolveret saaledes: "Bi bifalde allernaadigst, at Spørgsmaates angaa ende Grevskabet Schaffenborgs og Godserne Troyborgs, og Østerbygaards formeentlige Rettigheder til at brænde Brandeviin, og de Godsernes Undergivne forundte Conces fioner til Krohold og Sokerie mane afgjøres og bestemmes saaledes som af Vort Cancellie heri aller. underdanigst er foreslaaet og indstillet. Dog har Bort Cancellie først nærmere at indhente herover Betænkning fra Bort General Toldkammer i Henseende til hvor vidt Samme anseer det muligt at føre fornøden Told- Opsyn os Control med Brænderierne paa bemeldte Godser, ellet om det maatte tunne ansees tilstrækkeligt at Afgif 3 Febr. ten i Ulmindelighed blev fastfat efter Kjeblernes Størs relse, beregnet til visse Brændinger, som aarlig kunne antages at finde Sted uden videre Control i Henseende til om flere eller færre Brændinger virkeligen foretages. 3 Febr. Efterlevelse af denne allerhøieste Resolution, efterla der Cancelliet ikke herover tjenstligst at udbede sig det Kongelige Vestindisk-Guineiske Rente: og General-Toldkammers (k) behagelige Betænkning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), ang. Delingen af Kolding Magistrats Sportler og Embeds Jorde. Gr. Efterat man faovet med Amtets friveffe af ikke Decbr. fibftleden, som ved den Betænkning, man fenere fra Amtmand Selmer har erholdet, er bleven meddelt de nadvendige Oplysninger, angaaende Delingen af Kolding Magistrats Sportler og Jorder, skulde Gancelliet ikke unblade i Anledning af Cancellieraab og Raadmand bels Ansøgning om, at det maatte bestemmes, hvorledes denne Deling fulde være, herved tjenstligft at melbe Dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse forVedkommende, At bemeldte Magistrats Sportler bør fremdeles deles, ligesom hidtil pan faaban Mande, at Borgermesteren erholder Dele og Raadmanden Deel deraf, samt at det samme Forhold bør ingttages med Delingen af Embeds Jorderne, og de dermed forbundne Fordele. Hvad angaaer be Lodder, som Magistraten i en Deel af de sidste Æar har havt paa de 3 Markers Hede, Metiem og Ko-Marken kaldet, men som nu gjøres den stridig, da, faafremt nogen enkelt Inbvaaner i Byen eller den hele Commune skulde have retmæssig Forbring paa disse Jordtodder, som Magistraten er i Ba siddelse af, bor faabant af Den eller Dem, som gjer (k) Dette bar under 21 be April næstefter communiceret Ribe-Stiftamtmand Resolutionen og forlangt sig fra ham underrettet. Cfr. Stefol. 19 Decbr. 1768. 3 Febr. Paastand i denne Henseende, lovligen bevises førend der til deres Paastand kan tages Hensyn.

Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 3 Febr stoppen over Uggershuus-Stift), ang. at Laura vig Byes Indvaanere aarlig paalignes 200 Rdlr, til Dens Skolevæsen. Rolt, til Dent

Gr. Af den under 18be Decbr, sidstleben til Gancellies indsendte Forestilling med Bilage erfares at Laurvig Byes Magistrat, Repræfentanter, og en for Deel Inds vaanere ere blevne enige om, at tillægge Byens Skole Tærer Tobberup en aarlig fast en af 200 Rdlr. foto uden den tønning, han hidtil har havt for de Børn, hvis Forældre, have bavt Formue at erlægge noget Bidrag, imod at den sidstnævnte tanning ikke forhøies, og at denne ubaift maatte lignes paa Byens Indvaanere efter deres Formue, samt at Connen fulde tage fin Begyndelse med indeværende Aar 1810; endvidere, at bemeldte Stolelærer Zobberup bar erklæret sig fornoiet med de 150 Rdlr. af ommeldte ham tilstaa de 200 Rdlr., hvorimod de overs blevne 50 Rdlr. aarlig skulle tillægges Læreren ved Fattig olen paa Fritze Bakke. Inledning heraf, samt med Hensyn til hvad Stifts origheden i Dvereensstemmelse med Foranførte har behaget at indstille, fulde Man hers ved tjensttigst metde br. Kammerherre og Deres Hsiars værdighed til behagelig Efterretning:

At Cancelliet indtil videre bifalder: 1) at Laurvigs Byes Indvaanere aarlig paalignes, Enhver i Forhold til sin Formue, at udrede 200 Rdlr. til Byens Sko levæsen, og at med samme Ligning og Inddrivelse förs holdes ligesom med andre Skatters Ligning og Inddria velse; 2) at Skolelærer Tobberup, saalænge han ved bliver at være Lærer ved den Skole, han nu forestaaer, fra dette Aars Begyndelse nyder aarlig 150 Rdlr. af benævnte 200 Rdlr., imod at han ikke forboier der Løn, han hidtil har havt for de Børn, han undervisers. og endelig 3) at de øvrige 50 Rblr, tillægges Lære sen ved Byens Fattigskole paa Fritzo.Bakke 6 Febr. 6 Febr. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben havn), ang. fremmede Joders Anmeldelse for Politiet i Khavn, og om Reisepasse til Joder.

Gr. Repræfentanterne for den jodiske Menighed her i Staben have anholdt om Fritagelse for den dem ved Plas cot af zote Decbr 1793, §. 2, paalagte Forpligtelfe ang. fremmede Jøbers Anmeldelse, samt em Tilladelse at Isder berefter maatte kunne meddeles Reisepas uden Repræs Tentanternes Forevidende og Samtykke. 3 Overeensstems melse med Sr. Justitsraabens hereoer givne Erklæring har man under Dags Dato tilkjendegivet Kjøbenhavns Magistrat: Ut a) Hvad ben forste Puact angaaer, at Repræfenta tanterne kunne fritages for at anmelde andre for Polis tiet, end dem, der have meldt sig ved Menigheden, hvilket ogfen fones at være Anordningens Mening; b) hvad derimod den anden Punct angaaer: at Reisepasse til Jeder af Hr. Justitsraaden behagelig kunne meddeles uben Attest af Repræsentanterne, naar iøvrigt det fam. me iagttages, som er befalet i Henseende til andre Reisende. Hvilket man ikke skulde undlade herved at melde til behagelig Efterretning. Canc. Prom. til samtlige Biskopper i Danmark og Norge), ang. de Skolelæreres Dannelse af Præs ster, som ei har nydt Underviisning paa et Semina rium. (1) Gr. Det vil neppe være Tvivl underkastet, at de kund. Faber, som efter det for Ejelland med flere Der allernaas bigft approbeerte proviferis Stole Reglement af rode Octbr. 1806, bets 43de §, i det mindste skulde fordres af de følgende Skolelærere paa Bandet vet ikke er af meget vidtløftigt Omfang; men man kan dog med Bished an tage, at mange, om ikke den største Deel af de nuværen de Skoleholdere, ikke have hine i 43de §. fordrede Kund: Faber og Færdigheder. Imidlertid vilde det dog være meget haardt, om flige maabelige Ekolelærere, naar der i Hensyn til Flid og Forhold i øvrigt intet var at ud. (!) See den nyeste Anordning af 29de Julii 1814. fatte paa dem, fulde afskediges uden Pension, og det vilde 6 Febr. upaatvivletigt, paa de fleste Steder, blive for byrdefuldt for Stole Districterne at udrede faadanne Pensioner, tilis gemeb de Bekostninger, Skolepasenets ny Organisation vil fordre. For, faavidt som muligt, at afvjelpe disse ang ler, og paa det at faadanne Stoleholdere kunne bibringes den, efter Omstændighederne fornødne uddannelse, har Gan celliet om denne Sag nedlagt en allerunderd. Ferestilling for 8. Majestat. Det har detpaa behaget Allerhøists samme at befale: At Biskopperne, saavel frivilig, som især pan deres Visitatser, skulle opmuntre de Præster i Herrederne og Amterne, som af Provsterne og Biskopperne fjendes at have farvel meest Midkiærhed og Iver for Skolevæsenets Fremme, som og størst Duelighed dg bedst Gave, til at danne de Skolelærere, det ikke have nydt Underviisning pas et Seminarium. Instruction for det kongl. norske Sunds 7 Febr. hedscollegium i Christiania. A. Dm Collegiets Organisation: §. 2. Sundhedscollegiet i Norge skal bestaae af de Læger og §. I. andre Vore Embedsmænd, som det allernaadigst maatte behage s at udnævne til Medlemmer af Samme. Og skal Vor Stabschirurgus i Norge stedse være iblandt disses Tal. Collegiets Forretninger og Sagernes Foredrag i Samme bestyres ved set af dets læges kyndige Medlemmer, under Navn af Decanus. Den udnævnte Decanus fratræber efter et Wars Forløb, da Bestyrelsen overdrages til det lægekyndige Medlem, som efter Ordenen, hvori de ere udnævnte, er den næste efter ham. I Decani lovlige forfald eller Fras §. 3. værelse besørges hans Forretninger af det lægekyndige Medlem, som efter Ordenen skal næste Gang væte Decanus. Decanus modtager og aabner alle til Gollegiet indkommende Sager, og tilstilles Secretairen §. 4. 7 Febr. Samme til Extrahering, i den dertil bestemte Resolu tions Protocol. Stutde Secretairen i lægevidenska belige Sager ei være i Stanb til at forrette dette Ura beide, opsætter Decanus felo Concept til Extracten, hvilken da af Secretairen indføres. I Collegiet har Decanus Forsædet og ved tige Stemmer Votum decisivum, men i Underskrivter af Expeditioner iagttages den Orden, hvori Medlemmerne af Ds allernaadigft ere udnævnte, dog tegner Decanus denne Titel under sit 5. 5. Navn. Da Referatet af Sagerne i Collegiers For famlinger tilkommer Decanus, saa ber han sørge for, at i alle Saget, som veb mundtlig Botering strax kuns ne afgjøres, uopholdeligen tages Beslutning; men fins der han Sagen ikke at være af den Natur, bør han lade den cirkulere til feriftlig Votering imellem Colles giets Medlemmer i den Orden, hvori de ere udnævnte. Dog skal det ikke være Decanus formeent, naar han troer det kan tjene til Sagens Oplysning og hurtigere Fremine, at lade den circulere i en anden end den sædvan §. 6. lige Orben. Decanus voterer selv først. Det er Decani Pligt at paasee Sagernes mueligst haftige Fremgang ved Collegiet, saavelsom beres Afgjørelse og Expedition, Hvorfor han ogsaa bor have Ret til at erindre Vedkommende, naar noget unødvendigt Ophold af Sagerne steer. Decanus läder Collegiets Medlemmer tilsige til Forsamlingerne, som til en vis bestemt tid hver 14de Dag ber hoides, eller oftere, ifalb paatrængende Sas gets Afgjørelse ubkræver det. I forsamlingerne bor Sagerne foretages i den Orben, hvori de ere indkomne til Collegiet, naar ikke een eller anden Sag maatte udfordre en hurtigere Expedition, eller dens Bidtlef tighed udkræve en langsommere Gang. Naar der over Sagen mundtligen er delibereret, og Beturning taget, §. 7. §. 8. dicterer Decanus Resolution til Secretairen, som ind: 7 Febr. fører den ved siden af Sagen i Resolutions Protokolen, der underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer ved Slutningen af Forsamlingen. Et Sagen afgjort ved skriftlige Boteringer paa: Eirculairen, paa tegner Decanus Resolution efter Pluralitetens Mening, hvorefter Secretairen indfører den i Protocollen. Med. §. 9. temmerne af Collegiet ere forbundne til at mode, facen vel i de ordentlige som overordentlige Forsamlinger, naar ikke lovligt Forfald forhindrer dem derfra, hvilket da skriftlig ber anmeldes for Decanus før Forsamlings tiden, og anmærkes, i Protocollen. I Sager, som cits§. 10. culere eller foretages i Forsamlingerne, bor ethvert Medlem bestemt afgive fin Mening, og ikke under nogen Forevending undslaae sig derfor, med mindre Sas gen angaaer ham selv, og han af den Aarsag frabeder sig at votere, men i faa Fald ber han udtræde af Forsamlingen, medens Sagen omhandles; afgjøres den feciftlig, da gaaer Voteringen ham forbi. Finder noget §. rr. Medlem sig beføiet til at afvige fra Pluralitetens Beat flutning, da bor bans Votum tilføres Protocollen, og ligeledes Expeditionen fra Collegiet, men ingen bør vægre sig ved at underferive negen Expedition fordi han enten ikke har overværet Sagens Omhandling, eller er af anden Mening end Pluraliteten, ei heller boc han lade noget særskildt Votum følge med Sagen, uden at de øvrige Medlemmer have Kundskab derom, og om de finde det fornedent, kunne erklære sig derover strax. Skulde imod Formodning noget Mediem unde flane sig for at opfylde nogen af de her anferte Be stemmelser, ber det, udtrykkelig animærkes i Expeditio nen. Det bør være Collegiets Medlemmer magtpan. §. 12. VII. Deel, adet B. 1ste 5. Q 7 Febr. liggende, at fremme Sagerne med mueligste Nøiagtighed og Hurtighed, og ingen bey derfor opholde nogen Sag hos sig længere end nødvendigt, hvorfor ogsaa Modtagelsens og Uffendelsestiden, paa alle skriftlig om handlede Sager, bør anmærkes af ethvert Medtem. Det bør ogsaa være Medlemmernes Pligt at iagtage Taushed med Collegiets enten fuiftlige eller mundtlis ge Deliberationer, for at enhver med anstændig Fris §. 13. mobighed kan pttre sine Tanker. Secretairen bør strap efter Modtagelfen ertrahere de ham fra Decanus til. fendle Sager, hvori Decanus bør være ham behjælpe lig, naar Sagens Natur udfordrer det, (vid. §. 4.) og indføre Extracten i Protocollen. Bestemmer Decanus, at Sagen først skal circulere til Giennemlæsning eller skriftlig Votering, lægges den i et Omslag, hvorpaa Ertracten er anført, og tilstilles derefter Decanus, som S. 14. sætter den i Circulation. Det paaligger Secretairen uden Ophold at erpedere alle Søger efter Collegiets Beslutninger, og ved Collegiets Bud besorge Expedition nen afleveret paa vedkommende Sted. Alle Erpeditio ner indfører han strap i en dertil indrettet Copiebog, hvortil han bør holde Register. Secretairen er tilstede i alle Forsamlinger og indfører Collegiets Beslutninger i Protocollen efter hvad Decanus bicterer ham. I Secretairens lovlige Forfald fører Decanus selv Protocollen i Forsamlingerne, og lader Secretairens øvrige Forretninger beforge ved en dertil duelig Mand, som nyder Betaling derfor af Collegiets Kasse. Det paas ligger Secretairen eller den, som besørger hans Forret ninger, at iagtage samme Taushed med Collegiets Des liberationer, som ovenfor er paalagt Collegiets Meda §. 16. lemmer. Alle løbende Sager beholder Secretaireni sin Forvaring, indtil de ere afgjorte, hvorefter han §. 15. lls 7 Febr. strap henlægger dem i Collegiets Archiv, hvilket bor være paa det Sted, hvor Forsamlingerne holdes. og bør saavel Decanus som Secretairen dertil home Neglen. Uf Archwet waa intet udtages uden at dere for nedlægges Beviis, og intet udiaanes uden til Gob legiets Medlemmer, med mindre Collegiets specielle Tilladelse erboldes. Collegiet tilstaaes en vis aarlig §. 17. Summa til dets Udgifter, f. Er. til et Bud, Afskrifter 0. s. v.; Regnskabet føres af Decanus, og revideres samt qvitteres af Gollegiets Medlemmer. Gollegiet til. §. 18. staaes et eget Seigt, og har Porto-Frihed. B. Om Collegiets Pligter og Forretninger. Collegiet har at vaage over, at de nu for Tiden §. 19. gfeldende Love for Medicinalvæsenet i Norge, eller de, som herefter maatte vorde udgivne, fagtages og overholdes. Finder det Anledning til at gjøre Forslag til nogen Forandring i Samme, bor saadant Forslag til. stilles Sundheds. Collegiet i Kjobenhavn, hvilket Colle gium har at afgive dets Betænkning derover, og med samme at indsende Forslaget til Vort danske Cancellie. Skulde Tilfælde indtræffe, hvori overordentlige Foran. staltninger strax maatte behøves, da har det norske Sundheds Collegium at anmælde faadant for Vor Statholder, eller, om ingen Statholder er tilstede, for vedkommende Stiftsbefalingsmænd eller Amtmænd, pas det at hvad der med hensyn til Omstændighederne agtes fornodent strap kan vorde iværksat, hvorefter Sagen indbetes til Sundheds Collegiet i Kjebenhavn, for derigjennem at vorde meddeelt Bort danske Cancellie. Aue Læger i Norge, saavel Medici og §. 20. Chirurgi, civile og militaire af begge Etater, som alle Apothekere, Gjordemodre, og andre til Medicinal € 2 7 Febr. Væsenet henhørende Personer, stane under Sundheds Collegiet samme steds, forsaavidt deres Embedsforret ninger og Pligter angaaer, og bør rette sig efter aft hvad dem, i fan Henseende, af Collegiet bliver paas lagt; ligesom ogfan dette Collegium bor have Titsyn med, at enhver især af bemeldte Perfoner opfylder de §. 21. dem paalagte pligter. Da de militaire Læger af begge Etater, ifølge forestaaende §, ogsaa staae under Sundheds Collegiet, men det i Krigstid er nødvendigt, at Stabs Chirurgen, som paa sit Embeds Vegne er Medlem af Collegiet, dog beholder speciel Oversyn med det militaire Medicinal Voesen, saa bor han ogsaa, i faaban Zid, være berettiget til, i alle Gager, som ved somme bet militaire Medicinal Wesen, og som udkræve hastig Expedition eller Foranstaltning, at kumme paa egen Haand og eget ansvar tage Beslutning og føie Anstalter efter bedste Skjønnende, uden at Sagen ophol des ved den sædvanlige Gang i Collegiet; dog ber han snarest mueligt underrette Collegiets øvrige Medlemmer om de af ham trufne Foranstaltninger. Finder Colle, giet at nogen af det Personale, som i selge §. 20 staner under dets Tilsyn, enten er forsømmelig i sit Embade, eller ei iagtager de almindelige Medicinals Love, ber det alvorligen erindre Vedkommende derom, Skulde en saadan Erindring ei have den tilsigtede Wirkning, og Omstændighederne ere paatrængende, da Pal Collegiet være bemyndiget til, igjennem vebkommen. de Overøvrigheder eller forefatte, at fufpence den eller de forsømmelige Embedsmænd. Og bør det Forefaldne strax indberettes til Sundheds- Collegiet i Kjøbenhavn, som derom har at correspondere med Bort danske Cancellie. Det paaligger Sundheds: Collegiet at have Tilsyn med alle faste Sygehuse eller Hospitaler for §. 23. §. 23. 87 Radesyge og andre Eyge, samt med de interimistikke 7 Febr. Indretningar til Sygepleie og andre offentlige Indret ninger, hvor flere mennesker holdes famlede, faafom Tugthuse, Hængsler, Pleieanstalter o. d., forsaavidt angaaer Omsorg for be Personers Helbreds Vedligehol delse, der paa faabanne Steder indtages. I den An ledning bør det lade sig underrette af vedkommende Læger, nawr nogen Forandring eller Forbedring i bemeldte Henseende maatte ansees nødvendig. Ligeles des bor Sundheds- Collegiet underrettes om, naar no gen offentlig. Indretning af ovennævnte Slags fra nye af skal iværksættes, og dets Betænkning indhentes, for faavidt Spørgsmaal kunde være om Indretningens Des ganisation, med Hensyn til Omsorgen for de Personers Heibred, som der skulle modtages. Det samme gjelder ogsaa om Fabrikkers Unlæg, som ere af den Beskafs fenhed, at de Materier, som i Samme forarbeides, ved skadelige uddunstninger o. f. v. kunde blive farlige for de i Nærheden boende Menneskers. Helbred, og derfor udkræve Forsigtigheder, ved Anlæggets udførelse. Collegiet at være fortrinligen opmærksomt pan 2pothes §. 24. fer Væsenet i Norge, og paasee, at Apothekerne stedse ere forsynede med tilstrækkeligt Forraad af gode og uforfalskede Bare, samt at de holde sig den fastsatte. Taxt efterrettelig. I disse Henseender bør Collegiet paafee, at vedkommende Læger i deres aarlige Indbe retninger anmelde Apothekernes Forfatning, samt naar be ere visiterede og hvorledes befundne. Apothekernes Regninger for leveret Medicin til offentlige Sygehuse eller fattige Syge, som erholde fri Medicin paa Amternes Bekostning, bor, tilligemeb Lægens originate Recepter, indsendes tit Collegiets Revision, hvilken Collegiets pharmaceutiske Medlem er pligtigt til at forrette. 7 Febr. dog uden at det derfor bør være nogen af de ondre lægekyndige Medlemmer formeent, naar de selv ville, at foretage den. Medicinaltaxten ber Sundheds. Col. legiet hvert Aar, paa en vis bestemt Tid, som dertil ansees beqvemmest, revidere, og enten paa ny stadfæste eller forhøie eller nedsætte, i Forhold til de forandrede Indkjøbspriser; om disse vil Collegiet, efter nuværende Indretning, erholde Kundskab deels fra Medicinal Providerings. Commissionen i Kjebenhavn, der efter Bor allerhøieste Befaling fat forsyne Norge med alle Medicinalvare, som ei ber ere indenlandske eller i til strækkelig Mængde kan fanes, deels og, ved at lade Kjøbmændene ved Øvrigheden affordre Handelspriserne paa de Vare og Materialer, hvormed Norge selv maatte være forspnet. Om de Forandringer, som Collegiet ved den aarlige Revision har fundet fornødent at fores tage, saavelsom Grundene dertil, underrettes Sundheds Collegiet i Kjøbenhavn, ligesom dette sidstnævnte igjen bor give Sundheds. Collegiet i Norge Underret ning om de Forandringer, som ere fundne nødvendige at foretages i Taxten for Apothekerne i Danmark. §. 25. Alle forefaldende Vacancer i Lægeembeder i Norge, saavel medicinske som chirurgiske, baade i Civil og Mi. litairetaterne, anmældes af Vedkommende for Sunds heds Collegiet sammesteds, der besørger Vacancen bekjendtgiert i de norske viser, og mobtager Unsøgnin ger om Embedet fra Læger, som opholde sig i Norge. Finder Sundhedscollegiet det nødvendigt, har det Ret til, fitar at conftituere en Læge ab interim i den Afdedes Sted. De indkomne Ansøgninger tilsendes Sundhedscollegiet i Kjobenhavn, med Betænkning ders over, samt Underretning, om det norske Sundhedscol legium har fundet det nødvendigt, at conftituere nogen §. 26. Læge i Vacancen, og da hvem; hvorefter Sundheds- 7 Febr, collegiet i Kjobenhavn haver at indsende til vedkom mende Collegium saavel Anfegningerne som det norske Sundheds Collegiums Betænkning, tilligemed de Anføgninger, som fra Læger i Danmark maatte være inds komne, og at gjøre Forslag til Embedets Besættelse, i Overeensstemmelse med hvad i Reskriptet af 13de Mai 1803 er fafifat. Sundhedscollegiet i Norge har at imodtage de, ifølge Vort danske Cancellies Skrivelse af 20de Decbr. 1803, befalede aarlige Medicinalberet ninger fra alle authoriserede baade civile og militoire Læger i Norge, og derefter at forfatte en Generalindbe retning, bveri det Vigtigste, tilligemed Sundheds. Collegiets Betænkning, ifald det finder fornødent at tilføie nogen, bør findes, og som indsendes til Sundhedss collegiet i Kjøbenhavn, for derfra igjennem Vort dans fe Cancellie at blive Os forelagt. Foruden disse aars lige Indberetninger er Collegiet ogsaa berettiget til, paa hvad Tid det finder fornødent, at forlange Oplys ning om Gjenstande, der angaae Medicinalvæsenet, af enhver Læge og til Medicinalvæsenet hengerende Person i Norge, der skal være pligtig til at afgive den fors langte Oplysning, og at følge de Raad, og Urviienins ger, som Collegiet maatte finde fornødent at meddele. Bed indtræffende Epidemier i Norge bør den Læge, §. 27. som bemærker Samme, strap indgive videnskabelig Bes retning derom til Sundhedscollegiet sammesteds, samt om de Joranstaltninger der ere trufne for at standfe Sygdommens videre Udbredelse, hvorefter Collegier bor tilkiendegive Lægen dets Mening om begge Dele, hvil ken Lægen er forpligtet til at rette sig efter. Finder Collegiet det nødvendigt at flere Foranstaltninger, end be almindelige eller af Lagen iværksatte, behøves, bør 7 Febr. bet berom fillige underrette vedkommende Øvrighed. Sundhedscollegiet bør ogfaa være fortrinlig opmærksom paa Radesygen i Norge, og bestræbe sig for alt hvad der kan ansees tjenligt til dens Standsning; det bør derfor, foruden de befalede Beretninger fra Lægerne, der ere ansatte veb Radesyge-Hospitalerne, tillige mods tage den aarlige Indberetning om denne Gjenstand fra Professor Horn, eg, lebfaget med Collegiets Betænk ning, sende den til Sundhedscollegiet i Kjobenhavn, hvorfra den igjennem Vort danske Cancellie skal fores §. 28. lægges Ds. Gjordemodervæsenet i Norge staaer ogsaa under Sundheds Collegiets særdeles Opsyn, og fulle derfor de aarlige Anmeldelser om dodfebte Born fea Biskopperne i Norge tilsendes dette Collegium, sem, efter at have igjennemseet Anmeldelserne og vedkom mende Læges Anmærkninger, bor tilstille Sunhedscot legiet i Kjøbenhavn begge Dele med Betænkning der over, hvorfra Dokumenterne igjen indsendes til Vort danske Cancellie. Collegiet i Norge bør ogfaa lade det være sig magtpaaliggende, at opmuntre til flere eras minerede Gjordemodres Unsættelse i Norge, og at, faas vidt mueligt, Subjecter nedsendes til Undervisning §. 29. veb Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn. Collegiet bor ogfaa bestræbe sig for, at befordre Vaccinationens Frems gang og udbredelse i Norge, deels ved at opmuntre Lægerne dertil, og paalægge dem at samle Materie, og at forvare den paa bedste Maade, deels ved at forantftalte en offentlig Baccinationsanstalt indrettet i Chris stiania, under Collegiets umiddelbare Opffe:, saavels som paa flere felferige Stæder, hvorfra Lægerne i Norge, paa Tider, naar Samfærselen mellem Danmark og Norge er vanskelig, kunne erholde Materie tilsendt. Collegiet bør ogsaa ved Aarets Slutning modtage Un7. Febr. mældelser fra Lægerne i Norge om, de Vaccinerebes Untal, og derefter indsende dem til Vaccinationscommis flønen i Sjøbenhavn. Sundheds- Collegiet al være §, 30. forpligtet til, i alle Tilfælde, hvor det af Øvrighederne eller Retterne fordres, at afgive dets Betænkning over faadanne Sager, der høre til bemeldte Collegiums Virs kefredd. Alle Stags Qvalsalverier, som enten umid. §. 31. delbart udøves, eller middelbart ved Salg af fankalbte Arcana foranlediges, saavelsom alle andre skadelige Misbrug for Sundheden, bør det være Sundhedscolle giet megtpaaliggende at forebygge og standse, deels ved strængt at paasee Medicinal Lovenes Overholdelse i faa Henseende, deels ved at opmuntre til Udbredelsen af Kundskab om Forebyggelsesmidler imod Sygdomme, f. Er. det guytonske Regningsmiddel, Tilberedelsen af flet indhostede Kernvarer o. f. v., i hvilke Anlednins ger Collegiet er befeiet til at træde i Bresverling med Lægerne og andre til. Medicinalvæsenet henhørende Ders fener, saavelsom med Svrighederne i Norge, samt veb offentlige Bekjendtgicrelser at advare, eller underrette. Publicum. Canc. Prom. (til Biskopen over Nordlane 10 Febr denes eg Finmarkens Amter), ang. at en præste Er fe tilkommer Bygselen af et Enkesæde,, og ber svare til dets Forringelse.. Gr. 3 frivelse til dette Collegium of 22de Ditcher f. 2. har Deres hoiavværdighed forespurgt: Om en Præs stente, i Tilfælde af at Gntefedér, som hun ei leib vit beboe, bliver bogfelledigt, har et til at paastaae Bygfes ich af samme, eller om denne itte ber tilfalde Beneficias tius, der i fin Sib maa faae til ansvar, em Gutefatet ferringes? I denne Anledning undlader man ikke til tjenst ligst @jenfvar at melde: 10 Febr. 10 Febr. 10 Febr. 12 Febr. 13 Febr

At Enken tilkommer Bygselen, men at hun bor, for sin Besiddelsestid, staae til Ansvar for Enkesædets Forringelse, uagtet det bortbygsies til en Anden. Kongel. Resol., at Ningerige og Hallingdalens Sorenskriverie skal ved nuværende Sorenskriver Justitsraad Bolls Afgang fra Embedet, deles i 2 Sorenskriverier. (m) Gen. Ld. Deconomie og Comm. Colegii Prom. (til Amtmændene,) ang. at enhver Brands foged til sin Efterretning, og til Underretning for samtlige Bymænd, bør holde et Exemplar af Plac. dat. 8de Sept. f. W om en noiere Bes stemmelse af den 3die §. i Fon. af 29de Febr. 1792 for Landet i Danmark. Kongl. Resol., at Cadet Underofficerene ved Sse Cadet Corpset, fulle herefter bære 2 Epau Tester, dog uden Distinctionsknapper, hvorimod de aflægge den hidtil reglementerede Guldbesætning paa de markeblaae Pantaløns (n). Canc. Prom. (til Amtmanden over Svends borg Amt), ang. at Skifter og Overformin Derie paa Humbie præstes Gods overtages af Netsbetjente. 3. Unledning af den af Hr. Kammerherre under 20be f. hertil indsendte Skrivelse, hvori Hr. Provit Brandt i humble anholder om at fritages for Stifte hold paa hans beneficerede Gots, Stu de Man herved tjenstig anmode Dem om, behageligen at ville paalægge vedkommende Rettens (m) Uf Coll. Tid. No. 8. P. 120. (n) Uf Coll. Tid No. 9. P. 143. Epauletter ere affaffebe i Maret 1812. Betjente at overtage det emmeldte Stiftehold og det 16 Febr. dermed forbundne Overformynderie,, samt at ville un. berrette førnævnte Provst Brandt om, at Saadant er foranstaltet. Rescr. (til Biskoppen over Fyens Stift), ang. 6, 16. Febr.. Ebr. Land til Præsten Solstes Enke i Orbolles Menighed paa Als. Gr. Fra det Danse Cancellie er Kongen blevet fores draget en dertil ind'endt Anfegning fra Sognepræsten for Orbelle: Menighed paa Xls under Fyens Stift, or, Laus rentius Golft, hvori ban haver andraget, at han før fin Død meget enftet, at hans hustrue med 7 smaa og, uforsørgede Bern bieve forsikrede et nogenlunde tilstræk keligt underhold, og da der til dette Kald intet Enkelæde er, og hans Gone ikke tillader ham at opbygge et Saa dant; men han dog troer, at det vilde være til nogen $jelp fer hans Enke, om hun efter hans Deb maatte ergolbe noget af Præstegaardens Ford til Afbenyttelse. faa har han allerunderdanigft, anholdt om, at der, foruden den efter hans Dad antættende Enke Pension, ogfaa. maatte af præßlegaardens Jord udlægges og indhegnes. 6 Tor Land til en tiden avling for bans Enkes. og Borns. nattorftige liberholdning, paa et Sted, hvor der i Nærs heden, naar den Tid kom, kunde enten tilforhandles eller opbygges en torpelig og anstændig Bopæl, for hvis An staffelse hun selv maatte forge Efterat have-taget denne Ansøgning tilligemed den af Bisk. derover afgione Eckies, ring, og Sagens øvrige Omstændigheder i Overvejelse, gives herved tilkjende: At 6 Tor. Land af Orbelle: Præstegaards Jorde maae udlægges til Brug og Afbenyttelse for nuværende Præst soltst's efterlevende Enke paa følgende Vila Eaar: 1) At Hr Holst selv lader bemeldte 6. Tor, Land opmaale med samme Maal, hvormed Præstegaar. dens 60 Tor. Land ere ubmaalte, og siden behørig fras begne; 2) at Hegnet under Enkens Afbetjeningstid Stedse af hende, uden nogen Byrde for Estermanden, holdes i forsvarlig Stand; og 3) at disse 6 Tor. Land med forsvarligt Hegn, hjemfalde Præstegaarden uden Vederlag for Inbhegningen, naar Supplicantens Enke 4 16 Febr. enten ved Deden afgaaer, eller indlader Fg i nyt 25g, teftab. 17 Febr. 17 Febr. Sanc. Prom., (til Amtmanden over Fredes riksborg Amt), ang. Kjøbsted: Brandanordninger at gjelde for Slangerup, fjendt denne er Landsbye. Gr. Hr. Amtmanben har tit Cancelliet indsendt en Forespørgsel fra Brand Suspecteurene i Slangerup, em Brandanordningerne for Kiebstæderne fremdeles skulle være gjeldende for bemeldte By, uagtet dens Overgang til Sandsby, tilligemed Deers Erklæring, berever, Angaaende denne. Sag har man brevverlet med det Kongelige General Band Deconomie eg Gommerce Collegium, fem berom har ytret: at dette Sporgemaals Afgjørelse fornemmelig i Henseende ti Brondreiseaber og Brandvæsenet maa berce paa, hvorvidt noget af dette for Estertiden Tunde anfees undværligt, eg. da det hidtil havte, Brands vælen anfees for Fremtiden gefap nødvendigt, for Stans gerup, som Landsbye, som tilfoen, da Bygningerne ere byggede i hinanden og Jusvaanerne drive Kjøbstad: Nr. ringsbrug, samt da Vedkommende ikke have forlangt at ndgaae fra Kjøbstædernes Brandforsikring, faa formenes, Ut Brandvæsenet for Slangerup By bar vebblive i det mindste saalænge som de henhore under denne Sorsikring og vedligeholdes paa den af Commissionen forestanede Maade, Denite Commerce Collegiets Ytring, hvilken Cancelliet aldeles tiltræder; fulde man herved tjenligst tilmelde Hr. Amtmanden til behagelig Unbarretning og Bekjendtgjørelse for de Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Nare huus: Stift), ang, at Retsbetjentene antage sig Stifte og Overformyndervæsenet for det Aarhuus Domkirkes Undca-Refiderende Capelan beneficerede Gods. Gr. Unledning af Sr. Kammerherres Indberetning i Skrivelse af 26de f. . em, at den anden residerende Capellan ved Aarhuus Domkirke, Sr. Doctor Barfen, bar frafagt sig fin hidtil udovede Skifte Jurisdiction over bet hans Embede tilliggende Bendergods; A Skulde Man herved tjenligst anmode Hr. Kammer 17 Febr. herre at paalægge vedkommende Rettens Betjente at overtage Skifte Væsenet og Overformynderiet paa ovennævnte Bendergods, samt underrette bemeldte Hr. Doct. Larsen om den desangaaende foiede Foranstalt ning, 2. G. Rente- og Generalfoldk. Prom. (til 17 Febr. Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Veda blivelse i 10 War af Assens Havne-Jadtægter.

Gr. Paa Kamrefs allerunderbanigfte gorefining om be, udi Deres Excellenc. 6 erede. Skrivelse af 4de f. 9. tit todsen for Asfens. Stiebro indstillede afgivter, har det under 3dfe Dennes allerhandigt behaget be. Maicfiet Kongen saaledes at resolvere: "B: bifalde allerhandigt, at de for Assens Stitsbro under 12te August 1796 approberede og under 8de August 1798 nærmere bestemte Afgivter fremdeles made oppebæres i 10 paa hinanden følgende War, dog saales des, at herefter af hver Td. Korn, som indfribes, og passerer Broen, skal fvaresistedet for bjdtil s. faas ag at Winterlagspengene af fremmede Stibe mane for Assens bestemmes til 2 Mt. pr. Læst maanedligen.. Denne allerhoieste Resolution, hvorom Toldstedet i Assens (0) herfra i Dag er underreftet, undlader manz ikke til egen behagelig Underretning og til videre Meds delelse for Havne Commissionen paa fornævnte Sted tjenstlight at prelde. (o) Nemlig oldkassereren, for derefter at oppebære de udi Resolutionen befalede Afgifter, hvorom uti Cold Regnskaber, som hidtil, gjeres den fornødne Ferklas ring, ligesom det Oppebaarne ved Rumeld ise maas nebligen til pavne. Gommissionen imob Doittering bliver at udbetale, 20 Febr. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Norge), ang. hvor Consignationer til Banffonds bør anmældes. 21 Febr. Gr. Da det öfte at være af Wigtighed, at Compteis ret for de consignable Bantfonds ton komme til Kundskab om, for hvor stort Beløb af bisse Fonds, og i hvilket Diemeb der er fret Gonfignation, faa har det kongelige Finants ollegium anmodet Gancelliet, at samtlige vedkom mende ntheriteter herfra maatte blive paalagte, hver Gana Confignationen begjæres, at melde Saadant for bemeldte Gomotoic for de consignable Banffonds, tillige mes Confignationens Diemed, og at det af disse Autho riteter maatte blive de vedkemmende Confignanter betydet. at be havde at indsende hoved eller Original Beviset of de confignerende Bankfonds til det ommeldte Comptoir, for der at forsynes med en Paategning om Confignatio nen og dens iemeed. Fremdeles har Bankens og den fontende Fonds Overdirection underrettet Cancelliet om, at de 'Authoriteter, hos hvem Consignattenen af disse Fonds, i Følge den 4 §. i Forordningen af 23de Juni f. 2., stal skee, ere følgende: Forsaavidt Consignations Hensigt er Erhvervelse af Indføds Ret, eller Opnadelse af adelige, friherres lige eller grevelige Rettigheder, er det Comptoi rerne for de confignable Bankfonds; forsaavidt Confignationen gaaer ud paa Godtgjørelse for Slatter, eller directe Paalæg, er det den Oppeborselsbetjent, der hæver disse Skatter; men naar derimod consigneres til Fritagelse for borgerlige personelle Tynger, eller til Berettigeffe som Grosferer eller Mægler, faa bor Consignationen skee hos den Dvrighed, Der meddelet slige Bevillinger. Hvilket herved tjenst ligst meldes...... til behagelig Efterretning og Betjendtgjørelse for Vedkommende. Kongl. Resol., at de Officerer ved Khavns Brandcorps, hvilke have taget eller herefter tage den befalede Examen, og som vise god practise Kundskab i Corpsets Tjeneste, maae tillades at anlægge Armeens 21 Febr. Se:dit gn. (p) Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 23 Febr. over Trondhjems Stift), ang. Skoletoldens Indkrævning i Orkedalens Præstegjeld. Gr. Fra det Danske Cancellie er Kongen bleven fores draget et af St, og Bisk. dertil indsendt Forslag fra Drkedalens Beigde Commission, der gaaer ub paa at standse de aarlig vorende Restancer of Skotetolden, som geraade toirtassen til Tab i Detecatens Præstegjeld fors medeift Dedsfald, Forflyttelser, og testige: Efterat bave taget denne Sag, tilligemed St. og Bif. derover afgivne Erflæring, og Cancelliets gjorte Bemærkninger i Overoris elfe, gives hermeb tikiende: Xt Kongen allernaadiaft vil have fastfat følgende i Henseende til Stoletoldens Ydelse i det monte Præstegjerd: 1) Skolelærerne skulle, inden ethvert Aars Sepfor. Maaneds Udgang levere det løbende Aars Skolerolb. Lifter til Sognepræsten, som, efter Kundgjørelse fra Prædikestolene, lader Samme levere til Indkrævnings. mændene. Stolemesterne skulle gives en Liste over Lagos og Almisse. Lemmerne (de eneste Borne der ere fri for Skoletelds Ydelse). Udelades nogers Ydepligtig af Listerne, bor Tolden dog fordres af Ind. frævningsmanden, og Skolemesteren betale det Dob. belte for hver udeladt Person, og desuden erlægge en Mulct af 1 Ort til 1 Rdlr, naar flere Personer ere udeladte, og Bøigde. Commissionen skjønner kiendelig Skiodesloshed fra hans Side. 2) Indkrævningsmæn. dene bør inden en Maaned efter Listernes Modtagelse gjøre Rede og Rigtighed for det Indsamlede, og angive det Resterende; Udebtive de til November Maaneds Udgang, anføres de selv paa Restance Listen for det hele Beløb, og bør desuden erlægge 1 Rdlr. Mulet for Forsømmelse. 3) Boigdes Commissionen ber, (p) See Goll. No. 9. P. 142. 23 Febr. fer inden December Maanede udgang, inbfende til Amtet Hovebrestance: Liste for det forløbne Nar. 4) Maar Lehnsmændene, gjennem Sogderne fade Listerne paategnet Udpantningsordre, bor de uopholdelig kunde gjøre dem fra Kirkebakken, og efter en Maaneds Di lation besorge Udpantning. Skulde en Lehns mand ei til Martii Maanebs Udgang have gjort Rede for Restancernes Indsamling, da anmelder Sogne præsten, som Regnskabsferer, Forsømmelsen for vebkommende Foged, og hvis Godtgjørelfe ei inden April eller Mai Maaneds Udgang finder Sted, anmeldes Sagen for Stifteøvrigheden. 5) Der maa aarligen trykkes et Udtog af Stoles og Fattig-Regnskaberne til Omdeling blandt Almiten. 6) Hver Gaardmand skal være ansvarlig for den Skoletold, som hans forcelore, og Huusmends: Familier ere pligtige at erleg. ge. 7) Saarfolk skulle svare Stoletold lige med Huuse mænd. 8) Enhver Familie uden for Bondestanden, der vægrer sig ved at modtage Skolehold paa fin Gaard, skal foruden den fædvanlige. Skoletold, paa Tægges at betale til Skolekassen, som Godtgjørelse for Skoleholdernes Kosthold, 2 Rdlr. 48 B. 9) Lægb6d Forstanderne i ethvert Fattigiegd skal indkassere Sko. retolden. 24 Febr. Canc. Prom. (tit samtlige Amts. Skoledirectioner i Sjælland, Fyen og Lolland) ang. Letetimerne i Lands bye Stoler (4). Gr. it Cancelliet er indkommet et Forslag om, at der foruden den veb Kongelig allernaabigft Resolution af ode Martii f. 2. (r) givne Tilladelle, at de 2, Clae fer af de otepligtige Born maar søge Stolen hver anden Dag, endnu maatte fee en Forandring i de udi den gbe (q) Nu maae fees Regt. 29be Juli 1814. (r) Bar egentlig 28te Marte. 1125 af det allernaadigst approberede Stole Reglement for 24 Febr. Almue Skolerne paa Landet bestemte Skoletimer for Ef termiddags Undervisningen om Sommeren saaledes at disse blive fastsatte at fulle være fra kl. I til Kl. 4, istedet fer at de efter Reglementet, skulle være fra kl. 4 til 6; især paa Grund af at Børnene, ved saaledes at komme tidlig hjem, endnu kunne være Forældrene eller Husbonderne behjelpelig med en eller anden buu6 eller Marks Gjerning m. b. Det har behaget Ss. Majestat efter Cancelliers herom gjorte allerunderdanigfte Forestilling under 12te d. . at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have tilladt, at Amtskoles Directionerne, naar de med Sogne Commissionerne derem ere enige, maae bestemme saadanne Forandringer i de dahlige Skoletimers Berammelse, som efter hvert Steds locale Beskaffenhed ansees meest hensigts foas rende; dog at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som efter det provisoriske Skole-Reglement daglig skal anvendes til Børnenes Underviisning. I Tilfælde, hvor Amtsdirectionerne i Henseende til fornævnte Bestemmelser ere af ulige Mening med Sogne Commissionerne, ville Vi allernaadigst have Bort Cancellie bemyndiget til at approbere eller forkaste de forskjellige Forslage. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile- 24 Febr. Amt), ang. at Beendreierne fra Hertugdommene maae falholde deres Varer paa jydske Markeder. Gr. Efterat Cancelliet har indhentet det Kongl. Sless vig Holsteente Cancellies Betænkning over ben af Beens breierne i Golding hertil indgivne Ansøgning om, at Been dreierne i Hertugdommene burde fermenes at fatholde Des res Bare paa de indske markeder, skulle Man herved tjenftligst anmode Amtet om, behagelig at ville tilkjendes give Supplicanterne: at, da det ikke formenes Dem af belege Markederne i Hertugdommene, og der falholde deres Bare, Saa finder Man ikke heller nogen Grund til at foranledige et Forbud imod at Beendreierne i Her VII. Deel, adet B. 1ste 5. 24 Febr. tugdommene falholde deres Vare paa de Jydske Mars feder. 24 Febr. 24 Febr Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), ang. at Beboerne paa Kolding Slots Grund høre til Landet, i Henseende til Indqvartering.

Gr. Da Amtet i frivelle af 14de Rorbe. fidsleden har indstillet til dette Collegiums Resolution en af endeel af Beboerne paa Kelding Slots Grund gjort Forefperg fel, om bemeldte Slotsgrund sal i Henseende til Inds qvartering, anters at høre under Golding Bye eller et af de tilgrendsende Landsbye Sogne, faa fulde Man, efierat have over denne og indhentet det Kenal. Mentefams mers Betænkning, ikke unblade berved tjenstligt at mels de Dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende at da Kolding Slots Grund, som matriculéret under andet, ikke kan ansees at benhøre til Kolding By, Saa følger deraf, er dens Beboere ogsaa i Hense ende til Indqvattering man deeltage med Landet, og ikke med Byen. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldsteder), ang. Attest om visse Varers Neutralitet og Told-Opsyn med dem. Gr. Der er til Kamret indkommen abillige Forespørgs seler om, hvorledes Totdvæsenets Betjente have at fors holde dem i Henseende til Varer fra fremmede Steder, eller fremmede afrigjorte Varer fra indenlandske Steder, eller og Varer, som ligge paa Transit Oplag, om hvilke i Følge Forordningen af goe Septbr. 1807 og Placaten af te Decbr. 1800 al tilveiebringes Beviis for Neus traliteten. Til Efterretning og Efterlevelse meldes, Ut ingen Angivelse paa saadanne Varer enten til Fortoldning eller anden Clarering, eller Bortfen. delse, of Toldvæsenet antages, med mindre, at Øvrige Hedens Attest et paategnet Ungivelsen, at Varene ere neutral Eiendom. Naar denne er modtaget, er fra Told Opsynets Side at paaagte, at Barene svare til Angivelse. Tilfælde af, at Toldvæsenet maatte 24 Febr. have Anledning til at opdage nogen Mistighed, eller virkelig opdager den, da maa derom free skrivtlig Indberetning til bemeldte Øvrighed, paa det saadan Sag af define nærmere fan undersøges og afgjøres. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til den confti, 26 Febr. tuerede So og Landkrigscommissair 71ste Jydske District), aug. Sjempermitterede Gaardmands Fritagelse for Kongelig Setjeneste d. 2., og at mel. des Cheferne. Gr. Til Svar paa Sr. Capitainens Skrivelfe af 18de Dennes, tilkjendegives Dem herved, Ut de Solimiter, der for So. Sessionen legitimer sig at være Gaardmænd over 28 Mars Alder, man fris tages til den Kongl. Setjeneste, uden Hensyn til at de ere hjempermiterede til den 17de Martii d. U. Hvad Mandskab, som saaledes i Medhold af Indrollerings- Forordningen fritages, vilde Hr. Capitainen paa behs. rig Maade opgive til vedkommende Chefer, der have hjempermitteret dem, paa det disse kunde være unders rettede om dette Mandskabs Udeblivelse. Rescr. (til Amtmanden over Præstø Amt), 27 Febr. ang. Forhøielse i Maalerpenge for Veier og Maaler i Stege. Gr. Efter derom af De Eikkelige F. G. Jergensen, Juftitsraad, Byfoged, Beier og Maaler i Kjøbstæd Stege paa Meen, gierte Ansøgning, Bevilges ham en saadan Forhøielse i de ved Forords ningen af 5te Mai 1683, 1ste Capitels 6te Post fast. fatte Manterpenge, at han, indtil videre, maae lade sig betale i F. af hver Tønde i Maalerpenge; og, 2 27 Febr, naar han desuden leverer Sække til Varene at opføre, ß danse mere for hver Tønde, som maales. 27 Febr. 27 Febr Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. Forhoielse i Skomagersvendenes Syge- og Lide Penge. Gr. Magistraten har tilstillet Cancelliet en til Samme indkommen Ansøgning, boori Oldermanden for Skomager- Lauget Jens Pobnsen anholder om Approbation paa hvad Classemændene for Saugers Svende ved Laugssam lingen den 15de f. M. have vedtaget, nemlig at Even Dene, for at bestride deres lades udgivter i Henseende til de fyge Svendes Kuur og de Dodes Begravelse, skulle hver især, istedet for 8 5. betale 12 s. ugentlig i Syge og Tidpenge. Da den ligeledes indsendte Udskrivt af det i den ommeldte henseende i Laugssamlingen passerete beviser Rigtigheden af Eupplicanternes Andragende om, at de Vedkommende ere enige i den ovenanforte Forheieise: Saa skulle man til behagelig Underretning og Bekjendtgjørelse for vedkommende tjenstligst melde: at Man, i Overeensstemmelse med velbemeldte Mas gistrats i den Anledning gjorte Indstilling, bifalder det, som den ovennævnte Laugsforsamling er vedtaget, ang. Forhøielfe i de af Skomagersvendene erlæggende Eyge og Tidepenge. Canc. Prom. (til samlige Landmilice. Ses. sioner districtviis i Danmark, Notits til Genes ralfrigscommissair Kherre Driberg), ang. visse. fra de annecterede Batall. (s) permitterede Gaardmænd der et til Tjeneste skal indkaldes. Hs. Majesteet Kongen har under 23de d. M. ved Parolen allernaabigst befalet, som følger: "Maar de Permitterede af de annecterede Batallioner indkaldes, faa er det Vor Villie, at de deraf, som ere Gaardmænd og bevisliggjøre, at de ingen Tjenestekarle holde, (s) See Bekjendtg, 27 Jan. 1816, (i Rescriptfamlingen) og Plac. 7 Febr. f. 2. i Schous Fds. Udtog. ikke skulle indkaldes og møde, førend Vi af Nødven: 27 Febr. dighed finde Os beføiede til udtrykkelig at befale De res Indkaldelse, dog skal dette kun gjelde for de Gaarde mand sem have lært Exercitien og ere dresserede. Hvilken allerhøiefte Befaling man herved tjenstligst skulle mebbele Sessionerne til fornøden Efterretning og Bes kjendtgjer se (t). ' Ganc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Land- 27 Febr. og Søkrigscommissairer, samt Biskopperne i Danmark og til Kherre Driberg) ang. Maa. den, paa hvilken Permitteredes Indkaldelse eller Prolongation skal fee. (y) - 3. Majestet Kongen har under 25de d. M. befalet saaledes: Naar enkelte Solt, som ere pers mitterebe, al indkaldes eller prolongeres, da communi ceres dem Saadant ved Breve paa hidtil brugelig Maas de, men naar derimod en almindelig Indkaldelse af alle Permitterede finder Sted, eller og at samtlige Permitterede under eet erholbe Prolangation, da er det for vidtløftigt, at skrive til enhver Karl iseæer, hvil (t) Fra Cancelliet er under 3die April 1810 veb Circul. Amtmandene tilfrevet: "Hs. Majeftet Kongen har under ifte April allernaatigft befalet saaledes: (u) Bor Parolbefaling af 23de Febr. d. A. befaler, at Gaardmænd, som ere ansatte ved de annecterede Batalliener, og ingen Tjenestekarle holde, skal ei indfalbes og mode til Tjeneste førend Vi udtryks kelig befale det; het Samme befale vi herved allern. at skal være gjeldende for de aardmænd ber tjene ved det Sjellandske ridende Jagercorps, ved det Bolland: Sægercorps, ved det Langelandske ribende, det jodfle Jagercorps og Bertuginde Lovisa Xu gustas Bivjægercorps." (u) Er i Pr. af 27de Febr 1810, see og Circ. af 25de Aug. samt 9 Detbr. 1810. (v) See Gircut. af 9de Dctbr. samt 29be Decbr. 1810. 27 Febr. fet vi derfor vil have afflaffet og i dets Sted skal 2 Marts. Eskadrons og Compagnie Cheferne tilstille Amtman dene en Liste paa de Folk, som til hans Amt ere permitterede, samt hvor de opholde sig, og derved bes kjendtgjøres, Amtmanden, til hvilken Dag de skal møde ved vedkommende Regiment eller Corps, samt hvor eller om de ere prolongerede og da til hvilken Dag, hvorefter Amtmandene have at førge for, at de Folk, som paa Listerne ere anførte blive betids tilfagte at møde eller udeblive til foreskrevne Tid, samt ved Enhver anføre, paa heilket Sted, han efter Eskadrones eller Compagnie Chefens Opgivende skal møte. Naar en flig almindelig Indkaldelse eller og Prolongation skal finde Sted, da vil vi til samme Tid underrette Vore Cancellier derom, sem derefter have fra Prædikes ftolen at lade Saadant offentligen bekjendtgjøre til alle Vedkommendes Efterretning. Hvilken allerhoieste Befaling man herved tjenstt. fulde tilmelde Hr. N. N. til fornøden Efterretning og Jagttagelse. Confirmation paa Plan til et Cafe-Bibliothek for Almuen i Faabierg Præstegjeld (x). Da Undertegnede, beels af egne Bøger og Penge, deels ved hjelp af Subscription, har sammenbragt endeel Beger, som er bestemt til et Laane. Bibs liothek for Faabjergs Præstegjeld, saa er det jeg herved, paa egne og Subscribenternes Vegae, pan forventende allernaadigst Approbation, boristjænker til Faabjerg, Præstegields Almue efternævnte Boger under følgende Bestemmelser: 1) Undertegnede forestaaer imidlertid fem Bibliothekar, men naar Bogfamlingen ikke læng (x) Zil Cancelliet indsendt, af Amtmanden i Ghristians Amt. forbliver i mit Værge, vælger Sognepræsten, som z Marie stedse stal have Opsynet over Bogfamlingen, en anden duelig Wand i Sognet til Bibliothekar, i Fald han ikke selv vil være det, og opmuntrer Almuen til stadig og flittig Læsning; 2) Bibliothekaren indfører i en fors feglet og gjennemdragen Protocol, Biliothekets Bøger, saavelsom de tilkommende Gaver, samt Udlaanet og Tilbageleveringen, hvilket Protocollen ligger aabent til Enters Eftersyn. 3) Saavel den første, som alle følgende Modtagelser af Bøger og Penge, indberettes til Stiftsdirectionen igiennem Sognepræsten. 4) Bøgerne forsynes med Omslag, om det er nødven digt, og ublaanes til enhver god og sædelig mand og Qvinde i Faabjerg Præstegjeld, men ci uden for Sam me. 5) Tage Begerne mærkelig Stade eller forkom. mes, erstattes de af Laanerne. Hvilke Bøger bestaae i følgende: 1) Den Danske Hausfaber af Svendsen 2) Beckers Neb. og Hjelpebog. 3) Justs Bondepractica. 4) Rafns Naturhistorie, 2 Dole. 5) Sallings Naturfære. 6) Erfaringskole for alle dem, der elske Livet it. 7) Just's Kort over Norge. 8) Salsmanns Peter Jensen. 9) Moral for Bern. 10) Carl von Carlsberg. 11) Gutmanns Familiereise. 12) Om Herremanden Brahe it. 13) Norske Jorddyrker Almanak. 14) Waur om Melkefarve. 15) Rafn om Suppe og Gelee af Been. 16) Om Tjenestefolk, e 2 Marts 17) Begyndelsesgrunde af Botaniken. 18) At regne i Hovedet af Werfel. 19) Om Tobakkens Dyrkning af Normann. 20) Den Norske Bondeven. 21) Selvejerbonden af Wedel. 22) Diderichsens Huusholdings Calender 23) Høghs Anvisning til Jordbrug. 24) Werfels Fædrelands Historie 25) Rahbek om den danske Stiil. 26) Rafs Naturhistorie, med Kobber. 27) Bøgelunds Beskrivelse. 28) passe Almuens Lærer. 29) Fruentimrets Magt til at ophjelpe Staten. 30) Tode om Sovn og Sovekamre. 31) - Regler for Sundheden 32) Naturhistoriens Philofophie af Smellie. 33) Constants's curiose Levnet af Salhman. 34) Almuesvennen af Schlez. 35) Echenhejbers Undervisning i Christendommen. 36) Meisners Menneskekundskab. 37) Hest's Danffe Rettergangsvæsen, 38) Galschotts Skriverkunst. 39) Bode om Guds Storhed i Verbens Bygning. 40) Seeborgs Lærebog i Ustronomien. 41) Kunststykker for Ungdommen af Sallager. 42) Norske Landvæsens Samlinger. 43) Collets Jordbrug paa Ullevold. 44) Hedegaards jurid. Bemærkninger. 45) Campes Reisebeskrivelser. 46) Hannemands Haandbog for Mødre. 47) Mejners Unviisning for unge Mennesker til Arbeide. 48) Werfels Brevbog for Ungdommen. 49) bibelske Historie. 50) Pihls Plan til Fabrication af Klæbevare. 51) Bemærkninger over samme. 52) Veiledning for Bonden til at aflegge Kokt. 53) Underretning om Islands Mos. 54) Abildgaards Raad. 57 1810. 55) Just's Haandbog for den, der ei er Hestelage. 56) Diderichsens Hestedog. 57) Fellenes Behandling, 58) Den værdige Landboeqvinde. 59) Werfels Bondephilosophie. 60) Hagerups Lovkyndighed, 2 Dele. Foruden disse 60 Beger, hvoraf Bibliotheket for nærværende Tid bestaaer, er subscriberet til Dato for 44 Rdlr., hvilket alt, saavelsom de tilkommende Bi drag, skal anvendes til Indkjøb af nyttige Bøger for Faabierg Almue: Bibliothek. Smestadgaard i Faabierg, den 12te Decbr. 1809. Niels Slifleth. At ovenanførte Bøger findes allerede i ovenstevie Samling bliver herved attesteret med Ønske: at Stif teren heraf, det roesværdige unge Menneste Niels Slifleth, maatte nyde allernaadigst Approbation paa hans gavnende Anlæg, da jeg sem Stedets Præst, vil være ham san meget mueligt behjelpelig til dets videre Fremgang. Faabierg Præstegaard, ben 14de Decbr. 1809. 2. Broch, Sognepræst til Faabierg og Provst over Guldbrandsdalens Provstie. 2 Masts Canc. Circul. (sil samtlige Stiftamtmænd, 3 Marts Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), 3 Marts ang. frit Qsarteer for Veicorpsets Over- og Under-Officerer. 3 Marts Det kongelige Feldtcommissariat har tilmeldt Cancelliet at Hs. Majestæt under 14de d. M. allernaa digst har befalet: at Officerer og Underofficerer ved Vei Corpset, saave!sem de, der bruges til at forrette Underofficeer Tjeneste ved bemeldte Corps, skulle anvi. ses frit varteer, ligesom og at Underofficererne skulle gives den ved Forordningen af 9de Mai 1806 anord nede Bespisning, imod at de Sidste af deres Diæter betale det Samme til Werterne, som Underofficererne af Armeen betale, vaar de ere commanderede paa Vei- Arbeide, hvilket dog kun skal gjelde om de Arbeidssteder, hvor de, fraværende fra deres Bopæle, maa op holde sig. Paa Reiser sulle de derimod, ligesom hidtil, selv forstaffe sig Qvarteer og Bespisning: hvil ten allerheiefte Befaling herved tjenstligst meddeles til behagelig Efterretning eg Bekjendtgjørelse for Vedkom. mende, med Tilfoiende, at der ber indsendes lige saadanne Beregringer over den Godtgjørelse der kan tilkomme Værterne for Qvarteer, og Bespiisning til Beicorpsets Officeret og Underofficerer, som for de can tonerende Tropper i Almindelighed ved Forordningen af 9be Mai 1806 og Placat af 14de Detober 1809 er befalet. Canc. Prom. (til Soro Amts Skole-Direcs tion), ang. det Antvorskovske Rytterdistricts Skoler. Gr. Hr. Kammerherre og Deres Heiærværdighed har, under 20de Jan, sidstleden, forefpurgt bes bette Colle gium, om ifte den ved Rescript af 18de Oct. 1782 appros berede Plan tit bet Antvorskooste Rytter Districts Sto lers oeconomiste Organisation i bet hele er bævet ved det provisoriske Stole Neglement af rode Detbr. 1806, saaledes, at i alt, bvab bemeldte Districts Stolevæfens oeconomiste Organisation angaaer, Reglementet bliver àhvendeligt. I benne Anledning stulbe an herved tjenstligst melde, til behagelig Efterretning: At Amts Skoledirectionen i dens forventede Fors flag til Skoledistricternes Inddeling g Stolelærernes. Lønning, har at følge det nævnte Reglement (y) uden. Hensyn til ovennævnte Rescript; dog saaledes, at de nu værende Skolelærere ei tabe i deres Indkomster.. 3 Marts Ganc. Prom. (til Biskoppen over Trond- 3. Marts: hjems Stift), ang. Tiden til Borns Daab sammested 6. Gr. Deres Heiærværdighed har i Skrivelse til dette- Sollegium, af 11te November f. 2. andraget paa: Ut de Børn, som i Domkirken og vor Frue Kirke i Trondhjem ffulle debes om Son og Prædikedage, ikke fulle døbes under Gudstjenesten, men præcise Kl. 12, og i November, December, Januari og Februari Maaneder, da jeneften begynder l. 10, præcife Kl. 1, da denne Forandring, efter Deres Formening, vilde være fordeelagtig, saavel for Børnenes Helbred, som Gudstjenestens Orden og beitides ligbed. Gaa unblaber man ikke herved tjenstligst at tils melde Orm. til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Berkommenbe: At mod indbemeldte Forandring, efter de anførte Grunde, Intet haves at erindre. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger- Wat), ang. at Hetlands Skibsrede iNyefølge Fogderie henlægges under Carmsund og Hæs by Sorenskiverie. Gr. Da Corenkeriveren Eifer Hagerup Schiebt i Garmfund og pesby, i Anledning af at Ryefolke So renskriverie, ved Sorenskriver aftrands Deb, er ble vet ledigt, har i en til det Danske Gancellie indgiven Forestilling anholdt om, at Setlands Stibsrebe, som i Følge allerna digft Rescript af 20te Octbr. 1797 er hen lagt under det nævnte Sorenskriverie, nu maatte henlægges under Garmfund og Sæsbge, og Amtmandene i Ertfæring have oplyst, at denne Forkadring ifte allene pilde være til (y) See nu Unardn. 29de Jult 1814. Marts 7 Marts Bettelfe for bemeldte Skibrede Almue, men at bisle 2 Sorenskriveriers Indkomster ogsaa derved vilde blive mere 9 Marts 9 Marts Cap. I. §. I. lige, Saa fastsættes: at Setlands Pibrede, der som formeldt hidtil har henhørt under, Ryefølle. Sorenskri verie, herefter skal henlægges under Carmsund og Hæs bye Sorenskriveries Jurisdiction. Rescr. (til Amtmanden over Frederiksborg Amt, ang. Udsættelse af Paasfemarked i Hillerød d. A. Gr. Da Hertz Michel, Mendel Cohn, David Benjamin og ejer Israel af den jodiste Nation i Kjøbstaden Hillerød have, andtaget: at Paaffe-Markedet i Hillerød som er anfat tit 26de April næstkommende, inde falder Deres Paaste Helligedage, og desaariag anholdt om, at bet maatte udsættes til 3die Mai næstefter: faa gives hermed tilkjende, at paa Grund af hans samt Prof. Ustron. Erklæring at den anføgte Dag hverken inde falder paa en Loverdag eller Mandag saa bevilges: At bemeldte Paaskemarked i Hillerød, der er bestemt at holdes den 26de April næstkommende, maae for indeværende Aar udsættes til 3die Mai næstefter. Reglement for Trondhjems ridende Polities Corps. Om Corpsets Organisation. Trondhjems ridende Politie Corps skal bestaae af 24 Personer, hvilket Untal ikke maae forøges, med min. dre en eller anden civil Embedsmand, til den gode Sags Fremme, maatte attraae at antages veb Corpset. §. 2, Det saaledes fastsatte Untal Medlemmer af dette Corps fritages for al anden borgerlig militair Tjeneste eller Ombud, og ligesaalidet som nogen af Corpfet uden Stiftets Resolution maa forlabe Sanime fan nogen fra de andre borgerlige militaire Corpfer, aden Stiftets Resolution lade sig antage ved dette §. 3. Corps. Skulde derfor en eller anden af Corpsets faste 9 Marts §. 4. §. 5. Medlemmer vise Ulyst til fremdeles at vedblive i Samme, da haver han desangaaende at indgive skrivtlig Ansøgning til Corpsets Chef, som med sin Paatega. ning tilstiller Stiftet benne, hvorfra Resolutionen ud, Stædes, at den Ansøgende kan udgaae af det ridende Politie Corps, imod igjen at ansættes ved et af de andre borgerlige militaire Compagnier. Enhver af Corpfets Medlemmar bekoster selv sin Eqvipering og Uniform, bestaaende af en carmisinrod Kjole med grenne Opslage og Krave, samt gule Kanter og knap. per, gule Underklæder m. v., alt i Overensstemmelse med den herhos følgende Tegning, der er forsynet med Cancelliets paa Samme tegnede Upprobation. Saa skulle de og selv anskaffe sig Rideheste, som skal være forte eller mørkebrune. Corpsets Chef bærer Sabel med Armeens Feldttegn, de ovrige Medlemmer med det borgerlige Feldttegn. Politiemesteren i Trondhjem skal stedse være Corpsets Chef; men i øvrigt staaer dette Corps, som det andet borgerlige militaire, under Byens Øvrighed. Politiemesteren bør fraCap.II. §. 6. fin Side søge at forekomme alt hvad, som kunne give Anledning til Misfornøielse og Misforstaaelse blandt Corpsets Medlemmer. Hans Befalinger bør være vel overlagte, bestemte og passende til Hensigten. Ham bør ved alle Leiligheder bestræbe sig for at vise saadan Conduite, at den kan tjene Corpsets Medlemmer til et følgeværdigt Erempel, og dette derved opfylde sin Bestemmelse. Hele Corpset skal, især i Begivenheder §. 7. hvor Politiets Medvirkning gjøres fornoden, vise Lydig hed og Agtpaagivenhed, ethvert Wedlem ufortovet efters komme de Befalinger, som Chefen finder nødvendigt at give; og i øvrigt mod Alle og Enhver vise en passende og anstændig Hoflighed. Alt hvad der behoves til god §. 3. 2 Marts Ordens Overholdelse er fornemlig Gjenstanden for Corpsets Bestræbelser. Det er derfor ethvert Medlems Pligt fortovet at rapportere Chefen alle Misbruge, Nordener eller destige, som maatte erfares, paa det et der betimalig, og, saavidt muligt, i Stilhed kan bidras . 9. ges til Sammes Forebyggelse eller Standsning. Det er Pligt for ethvert af Corpsets Medlemmer strap at indfinde sig ved Opløb; naar der erfares Saadant, ufortovet at lade Corpsets Chef berom underrette, paa en god og fornuftig Maade at fee Rolighed igjen tila veiebragt; og i alle Henseender derved at iagttage den §.10. bedste Conduite. Saafnart Brandskuddet høres has ver enhver af Corpset i Uniform iilsomt at indfinde sig paa Stedet, hvor Ilden er udbrudt, eller paa de Steder, hvor Corpsets Chef ellers maatte finde for godt at anvise, for til Ildens Standsning, eller ved mulig indtræffende Uerdener at kunne være behjelpelige. Uden Chefens Tilladelse eller Ordre maae ingen forlade Stedet; men fulde Ilden imidlertid tage saa stærkt Overhaand, at det maatte befrygtes, at hans egen Paa ning derved kunde komme i Fare, anmelder hen dette til Corpfets Chef, og erholder derved hans Tilladelse at §. II. begive sig til sit jem. Veb paakommende Ildsvaas de sal. Dægterlauget være til Corpsets Tjeneste, og efterkomme de Befalinger, som det af nogen ved Poli §. 12. tiecorpfet maatte gives. Det bliver i øvrigt Corpsets Ptigt at effortere de af det Kongel. Serskab, der maatte som Reisende ankomme til Trondhjem; samt i Krigstider at være det Militaire til Hjelp, under fjendtlig Landgang, ved Transporter til Armeen, ved Expresse Afsendelser af vigtige Ordres og §. 13. Documenter. Politiecorpsets Medlemmer aflægge Led for Politie Commissionen. Qvarantaine Directionens Circulaire (til 10 Marts Sundhedscommissionerne), ang. at paa Provindsefarten skal Skipperne medbringe Sundhedsattester.. Gr. Da Directionen er bleven underrettet om, at Stip perne paa Provindsfarten, ber under nærværende Gonjunc. tucer er den betydeligste, ikkun fen faae Sieder meebringe den i Frd. af 8de & br. 1805, § 7. Forboitereglerne af 27de April 1805, §. 7. Directionens Circ. af 31te Mai 1805, £itr. C., omtale Gunshets. Atteft: Saa skulle man ikke undlade Herved tjenstligst at bringe Sundhedscommissionen fornævnte §§. i behagelig Erindring til fornoden fremtidig Jagttagelse. V. G. R. og Generaltoldk. Circ. (til Toldstederne) To Marts ang. at den sydlige holsteenste Grændse er i Følge allerhøieste Rescr. af 5te Dennes sparret for Collonialvares Udførsel. (2) Canc. Circul. (til samtlige Amtmand og 10 Marts Landkrigscommissærer i Danmark, Notits til Kherre Driberg), ang. 1 Overcomplet for hver 10de Mand ved Sessionerne at udskrives, og til hvilke Tider de indkaldes. Hs. Majestet har allernaadigst tilfjendegivet Cancel liet, at Allerheitsamme ved Parolen den 8de d. M. allernaadigst har befalet saaledes: I Følge Vor Befas ling har Vore Cancellier under den 24de August f. 2. ved Circulaire bekjendtgjort, at der ved Sessionerne skal for hver 10 Mand af Linietropperne udskrives r Overcomplet, ligesom det alt er befalet i Henseende til (z) Samme Dag gik Circulait til Amtmændene for at bekjendtgjøres de pandlende med ilfoiende, "at speciel allerboieste Tilladelse til udfarfet af Golønis alvare til fremmed venskabelig Sted heri ingen unda tagelse eller Forandring gjør"; fee Fdn. 23 de Mai 1812 og senere Told Anordninger, 10 Marts de annecterede Batailloner. Af disse saaledes udskrev. ne percomplette, som skal bruges til at besætte indtreffende Bacancer med, skal ei indkaldes flere, end tit Vacancernes Besættelse behøves; thi ellers vilde der mangle Armatur og Lædertei til Samme, men, for at forebygge, at ei enkelte. Folk skal indkaldes for at lære Exercitien, som for Regimenter, der ikke have bestan dige Ererceerskoler, vilde være besværligt, faa befale Bi Endvidere herved: Ut det Untal af Overcomplette, som Regimenterne og Corpfene udenfor Kjøbenhavn behøve til Vacancernes Besættelse, skal kun indkaldes at møde ved Ererceerskolen til de Tider, Recruterne ere bestemte at møde og dresseres med disse, hvorimod de Regimen. ter og Corps, som ligge i Kjobenhavn og Citadellet Frederikshavn, fan trap indkalde Overcomplette, ligesom Vacancer til Samme haves, siden disse uden Hinder kan til alle Tider dresseres i Kjobenhavns Ererceerskole. Hvilken allerhoiefte Befaling man herved tjenstlig skulde meddele Hr. N. til fornøden Efterret ning og videre Bekjendtgjørelse for de ovennævnte Folf, paa det at de ikke skulle mede uden til den af Hs. Majesteet allernaadigst bestemte Tid. TO Marts Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), ang. at Huusleiere udi Fredericia ikke bør deeltage i Indqvarterings-Byrden. Gr. Anledning af den af amtet under gbe f. M. hertil indsendte Skrivelse, hvori Magistraten i Fridericia forestaaer: at det maatte paalægges Beiere der i Byen at betale en forholdsmæssig Penge afgift til Indqvarterings Passen, istedet for at modtage Indqvarteging in natura, for at de paa denne Maade kunde komme til at deeltage meb Gaatd. og hundeiere i at bære Indqvarteringsbyrden, Fulbe Gancelliet herved tjenstligst anmode Dem om behas gligen at ville tilkjendegive bemeldte Magistrat: Ut da Indqvarterings. Byrden er et Onus reale, ro Marts der hviter paa Huse og Gaarde i Kjøbstæderne, og Lei. erne ikke ere denne Byrde undergivne, faa kan dem heller ikke paalægges den i Forslag bragte Afgift. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til det 10 Maits Kongelige danske Cancellie), aug. at Helsingsers Færgelaug tilstaaes Se Indrollerede, samt at Svenskfødte maae reise hjem. Gr. Unledning af fra Helfinasers Færgelaug berom indkommen Ansøgning, har Collegium, ved Etcivelse af 16de Decbr f. 2. til Inbrotteringschefen i Sjællands Dio strict, Commandeur Platou, bevilget: Ut enhver gammel Færgemand og Færgemands Enke i bemeldte Laug, som ikke selv kan bestride fin Færge tjeneste, maae dertil tilstaaes en dygtig Kerl, dog faas tebes, at denne Karl noftrives i Reserve, men ikke indkaldes til den Kongelige Tjeneste, førend den høieste Medvendighed fordrer det. Endvidere har Collegium, fors anlediget af nogle derom indkomne Ansøgninger, tilladts at endeet Færgekarte i Helsingør, som er Evenfte af Fødsel, mane reise til deres Fodeland Sverrig. Dette undlader dette Collegium ikke tjenstlight at communicere det Kgl. danske Cancellie, med Hensyn til, om velbes meldte Cancellie behagelig ville paadrage vedkommende Svrighed at have Indseende med, at de Matrofer, den saaledes ere fatte i Reserve, virkelig anvendes til Færs gelaugets Tjeneste; samt at de, der ere tilladte at reise til Sverrig, uden Ophold tiltræbe Deres Reise dertils da de, i modsat Fald igjen blive ansatte til den Konge!. Setjeneste. Efter som man har Formodning om at hiemforlovede Folk endnu skulle opholde sig i Helsingo ser, og saaledes under Paaskud af at reise hjem til Sverrig, ville unddrage sig fra Setjenesten her. VII. Deel. adet B. 1ste 5. CE 12 Marts 13 Marts Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Hvervings. Chefen Holstein), ang. Behandling af nogle under Hvervingen staaende Halvtredsindstyveaarige. (a) Til Svar paa Hr. Commandeurens 2 Skrivelser, af gde og rode dennes, tilkjendegives Dem herved: 1) at Skipper Jens Mikael Sansen maae paalægges at giøre tilbørlig Rigtighed for den ham fra Værvina gen paa en Reise til Norge overladte Matros af Aggershuus Stift, Lobe No. 50, Chr. Albrectfen; 2) at de Folk, som forhen ere udskrevne og stane under Hvers vingen, der ere over 50 Aars Alder, alligevel skulle forblive til den Kongelige Tjeneste; men hvor antagelige Grunde tale for dem, maae Samme tomme i Betragt -ning. Gane. Circul. (til samtl. Stiftamtmænd og Amtmænd i D. og N.), ang. at Militaire ei mane un der denne Krig deeltage i Caperier, Skibsfart eller Sandel. Gr. Ghefen for Hs. Majestats Generalstab har tilstillet Cancelliet en af 56. Majestæt under 23de sidstleden udstædt Parol Befaling, saaledes lydende: Da den militaire and, som Bi fordre og forlange at Vore See: og Landkrigere skulle være besjælede af, ei laber g, uden Skade for Vor Tjeneste, forene med mercantile Ferretninger og Specula tioner, Saa er det Vor Billie, ligesom Bi herved byde og befale, at intet Individuum af Bor Sø- eller Land Etat, som i denne Krig er udcommanderet til Tjenes ste, maae paa det Sted, hvor han har sin Post, give sig af med eller tage Deel i Kaper drustninger, privat Skibsfart eller Sandel. Hvo som i Frem tiden herimod handler, skal straffes som den, der modtvillig overtræder Vor Befaling. (a) Mencs fud at gjelde for 1810, = Qvægfpge Commissionens Prom. (tit samtlige 14 Marts' vedkommende Øvrigheder), ang. Indberetninger om Qvægfygen der skal have pttret sig i Dos Herred. (ö), Gr. 3 en Udflottergaard i Odsherred har i afvigte Maaned yttret sig en Sygdom blandt pornquæget, af hvi ben 4 hoveder pludseligen ere bortdede, og som man derfor har anfeet for at være den almindelige Qvægfnges men ved den af Commissionen fobanskattebe Undersøgelse ved en bertil fra Veterinair solen ubfendt sagkyndig Dyrlæge, er det befundet at denne Sygdom ikke har været hiin Avæg. fuge, men Mittbrand, en Sygdom, som ikke er fmittende, og foranlediges veb usund Fade, fordærvet Band. Ureenlighet i Stalden, undertiden ogsaa af Beiritgets Beskaffenhed, og Tom derfor ikke udfordrer Spærring eller de svrige forholds regler, der ere forePrevne for væglpgen. Web at bekjendt. giore Dem denne Bildragelfe, Skulle vi tillige tjenstligt anmode Dem om derom at underrette samtlige vedkommende Embedsmænd i det bem allernaadigst anbetroede Amt, som det paaligger at vaage over de fornødne Foranstaltninger i Tilfælde of Qvægfyye. Til den Ende tilsendes Dem herved de fornødne flere Exemplarer af dette Circulaire, tilliges meb de Spørgsmaal, som ved Undersøgelser og Indbes retninger om vægspge maatte feges oplyste. Da iov. rigt i Aaret 1778, da den almindelige Anordning angaaende Qvægfyge udkom under 30te Nov. 1. A., Dyrlæger endnu ikke vare ansatte i Landet, og derfor i bemeldte Forordning ikkun er foreftrevet, at der fulle tiltages 2de kyndige Mænd ved Undersøgelsen; fan ville De behage, ligeledes at paalægge vedkommende Embeds mænd, at be ved forefaldende Sygdom blandt Horn. quæget ikke allene ved Undersøgelser bør tilkalde Dis ftricts Dptlægen eller enhver anden sig i nærhedens befindende Dyrlæge, for at give fin skrivtlige Indberets ning, om hvad Sygdom det er, og om de befundne Symptomer, men at ogsaa, i Tilfælde at den findes (ö) Af Goll, ib. No. 12, S. 177. Ea 14 Marts eller formodes at være den almindelige vægfuge, og det derfor findes nødvendigt at noget Qvæg nedslaacs, Dyrlægen da foretager og beskriver en formelig Obduc tion, hvorover da Commissionen i faa Fald forventer Deres Indberetning, i Dvereensstemmeise med Placa ten af 21 de Octbr. 1785. Spørgsmaal, som ved Beretninger om Qvægfyge maatte findes oplyste. 1) Maar bemærkedes forst Sygdommen? i Stalden eller paa Marken? 2) Hvormange Creature har været angrebne af Sygdommen paa samme Sted, og hvor mange findes der endnu efter Anseelse sunde af dem, som have været i Samqvem med de Syge? 3) Ere allerede nogle døde og hvormange? 4) vormange have overstaaet Sygdommen uden at døe? 5) Hvorlænge ere Creaturerne syge, inden de doe? 6) Vides nogle Aarsager til Sygdommen, og har man nogen Efterret ning om, at det syge Dyr har faaet Sygdommen veb nogen tilbragt Smitte? 7) Hvilket er det første Tegn, man mærker af Sygdommen, og hvor snart efter Syg dommens Begyndelse holder Qvæget op at æbe, at tygge Drøv og tabe Melfen? 8) Have Creaturerne under Sygdommen Kulde eller Hede, eller naturlig Barme? 9) Have de i Begyndelsen eller Fremagangen af Syg dommen rindende eller torre Dine? 10) Ere Creaturene i Begyndelsen at Sygdommen urolige eller stille? 11) Er Zungen naturlig eller ter, eller heed, eller slimig? 12) Flyder Slim af Næse og Mund, og er denne klar og tynd, eller seig og hvid eller guul? 13) Hofter Qvæget i Begyndelsen eller i Fremgangen af Sygdommen? 14) Er Aanden, som udgaaer af Næsen, heed efter naturlig? 15) Er Aandedraget hastigt eller lange somt? 16) Have de Syge i Begyndelsen eller Frems gangen af Sygdommen Forstoppelse eller Buglob, og 14 Marts har Durklebet nogen særegen Lugt efter Desmer eller Moskus? 17) Er Bugen under Sygdommen meget tyk og udspendt eller ikke? 18) Give de Syge veb Stønnen eller Uroelighed Tegn til Smerte? 19) Give de Tegn til Evaghed i Bagdelen veb at føre Bagbenene ind under sig og bestandigen løfte og bevæge dem? 20) Give de Tegn til at føle Smerte, naar man trykker dem over Benden, effer mærker man derved nogen raslende Lyd, ligesom der kunde være Luft imellem Hud og Kjød, og har des syge Qvæg nogen Hævelse eller noget Ubslet paa eet eller andet Sted af Kroppen? 21) Hoorledes var det afs tappede Blod beskaffent, naar det var størknet? var det stive somt sundt Biod? havde det tidet eller intet Band? var det paa Overfladen bedækket med en guulagtig Hud eller Slim? 22) Om der ved Hudens Aftagelse findes uderaadt, guulladent og levret Blobvand i Gelle vævet; om de fine Kar under huden ere meget udspilede af Blod, og om der paa det afhudede Dyr findes mørkebrune og brandige, Steder. 23) Hvortedes befandtes Delene indvendigt hos de døde Cretaurer, som bleve aabnede, nemlig: a) Hjernen; b) Slimhuden i Næsehulterne; c) Luftrøret indvendigt; d) Lungerne og Hjertet; e) Leveren, Milten og Galdeblæren; f) Bommen, Kongehætten, Ladelappen, Loben og Tarmene; g) Nyrene og Blæren? Vare nogle af diese Dele. unaturligt rade eller plettede ? fandt man i Brysts eller i Bughulen Band eller andre Vædsker i unaturlig. Mængde? 24) Har man bemærket, at Hunde, Katte eller andre kreaturer, som have abt af Kjøbet af de debe Kreaturer, have deraf havt nogen Skade? 25) Har man brugt noget Lægemiddel med Nytte imod denne Sygdom, og hvilket? 17 Marts. 17 Marts, Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang at Feldicommissariatet forenes med det Kongl. Generalcommissariatscollegium. Gr. Det Kongelige Gelbtcommissariat har underrettet Cancelliet om, at det har behaget 6. Maicflat under 4be d W. allernaadigt at resolvere, at Feldrcommissari atet, fra den 12te f. . af at regne, at være forenet med det Kongl. Generalcommissariats Collegium, og at disse tvende forenede Collegier for Fremtiden skulle føre Ravn af det Kengl. Generalcommisfariats Collegium. Diran fulde derfor, i Falge bemeldte Feldtcommissariate nortuing tjenlist tilmælde... til behagelig Efters retning og Bekiendtgjørelse fer vedkommende civile Øvrigheder, at de i alle Sager, der hidindtil have henhort under Feldtcommissariatets Ressort, for Fremtiden have at henvende sig til det Kongelige Generalcommissariats Collegium. Til Slutning und lader Man ikke lige tjenligst at melde: at de Forret zinger, der hidindtil i Kiel ere besørgede ved Generals Krigscommissair Harihausen, fra næste Maaneds Bea gyndelse overtages af Assessor og Cancellieraad Joe hannsen. Canc. Prom. (tit samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at civile Læger skal i visse Tilfælde antage fg Detaschementets militaire Syge. Gr. Cancelliet er bleven tilkiendegivet, at 6. Maje fat, seb Parelbefaling af 5te bennes, har blandt andet allernaadigst behaget at fastsatte følgende Bestemmelser fer de Tilfælde, naar de vedkommende militaire Læger hverken selv kunne beforge de Syges Quur ved Dete fches mentet, eller mediende nogen dertil qvalificeret underorda act Chirurg. "At det i disse Zilfælde stat panligge be civile Lager, at antage sig de militaire Syge, imod der for at nyde en Compagnie: Chirurgs, Underchirurgo, ja vel endog en Regimentschirurgs Gage og Tillæg, 17 Marts, alt efter Detafchementets Størrelse og de Syges Untal; og skal Overdirectionen for Feldtmedicinalvæsenet ved den danske Urmee i ethvert Tilfælde bestemme denne Godtgjørelse, og naar derover skulde føres Unke, foredrage Os faadant til Vor allerhøieste Resolution; den civile Øvrighed paa Stedet skal være pligtig par Requisition at anvise Detaschementet den civile Læge, som har at overtage dets Syge, og hvem altsaa den her bestemte Godtgjørelse bliver at betale maaneblig. saalænge Lægen gjør Tieneste ved Detaschementet.". Hvilken allerhøjeste Befaling herved tjenstlig med. deles til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for alle Webkommende. Canc. Prom. (tit Khavns Amts Skoledirec: 17 Marts. tion), ang. at Nedre Værebro-Mølle forbliver under Jyllinge Skole. Gr. Under 4de Jan. sidstleben er fra Sr. Kammerherre og Deres Høiærværdighed hertil indsendt en Skrivelse, hvori Skolelærer Graae i Svenstrup i Siftykke. Sogn anholder om, at ben i Jyllinge-Sogn liggende Nedre Bæ rebroe Malle maatte i Følge en under 14de Sept, 1804 approberet Plan for Frederiksborg Amts Stolevæsen, henlægges til Ølstykke. Sogn og Svenstrup Skoledistrict førend en ny lærer ansættes i det nu vacante Jyllinge Degnekald. I denne Anledning skulde man herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende at Cancelliet bifalder, at Nedre Være broe Molle fremdeles bliver henhørende til Jyllinge Stole paa forrige Noeskilde. Amt. Canc. Circul. (til samtt. Landmilice. Sessio. 17 Marts. ner districtviis i Danmark), ang. at Arbeiderne ved Usserød Værk ere fri for Militairtjeneste. 7 Marts. 8. Majestet Kongen har under 2den Aug f: 2 allernaadigst resolveret, at enhver Arbeider, som labes sig engagere ved Usserød-Værk i Sjelland, og findes buelig, maae fritages for at militair Tjeneste saatenge Han arbeider ved Værket. Ved at tilmelde samtlige Landmilice sessioner i Districe denne aller hoieste Resolution, stulde man tillige tjenstligst lade følge Gjenpart af en af det Kongelige General- Land. Deconomies og Commerce-Collegium meddeelt Liste over de for Tiden ved Værket værende Arbeidere, om hvis Af eg Tilgang Sessionerne derefter aarligen ville blive underrettede, (a) 17. Marts. 17 Mart, Canc. Prom. (til det Kongelige General Land-Deconomie og Commerce-Collegium), Notits om næstforestaaende, samt om aartig Underretning om Af- og Tilgang, blant Urbeiderne. Cancelliet har under Dags. Dato tilskrevet samtlige Landmilicefesfioner i Danmark, at de ved Usserød Bars værende Arbeidere skulle fritages for al Militairtjene fte, saalænge de forblive ved Værket. Ved herom at underrette det Kongelige General Land Deconomies og Commerce Collegium,, maae man af velbemeldte Colles gium tillige ubbede sig aarlig Underretning om det Af eller Tilgang, som maatte have fundet Sted blandt be i Værkets Arbeide værnepligtige Folk. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd same Land- og Sø Krigscommissairer i Danmark), ang. nogle ved Regimenterne udtjente ei at ans fees som Recruter. (a) See næstfølgende Promemoria. 8. Majestet Kongen har under 12te d. M. allernaadigst befolet saaledes: Det Mandskab, som efter udtjent Tid, ved Eavallerie: Regimenterne, Husar. Regie mentet, samt Infanterie Regimenterne, Jæger og karpskyttercorpfenes første Batallioner overtræde til de annecterede Batallioner (b), ligesom de Artillerifter af Brigaden, som overtræde til Artillerie Batallienerne, fan og fal, anfees for Recruter, da de ere dresserade Folk og desaarfag ikke sendes til Ererceerskolen,, men det, som de, ved at overtræde fra een Baabenart til en Anden, maatte mangle (facsom fra Egvalleriet til Infanteriet) derudi skal de eves ved Compagnierne, Hvilken allerheieste Befaling man tienstlig skulde meds dele Hr. .... til behagelig Efterretning. 17 Marts, Gen. Lb. Deconomies og E. Collegii-Prom. 17 Marts, (til Amtmændene i Danm.), ang. Gageforbes deing for Branddirecteurene i Danmark. Ved allerhøieste Resolution af 13de d. M. har det behaget Hs. Majeftet allernaadigft at bifalde dette Gole legii allerunderbanigste Forestilling af gde f. M., an gaaende en Gageforbedring, for de samtlige Branddie recteurer i Danmark, og allernaadigst at bestemme, at for Branddirecteuren i Ribe Amt, maae fra ifta Jan. d. 2. reglementeres 500 Rdir. og paa Fans 150 Rdlr, aarlig, hvorimod al videre Godtgjørelse for Bekostninger ved Embedsreiser tit Contoirhold og: Skrivermaterialer, aldeles bør bortfalde. Denne alter, hoiefte Resolution anmodes den Kongelige Amtmand tjenftligft om, at communicere de constituerede Brands directeurer til fornøden Efterretning. (b) See Plac. af 7de Febr. 1816. 17 Marts. 23 Marts Qvarantaine Directions-Prom. (til Stift. amtmanden i Ribe), ang. hvorledes han udnævner Sundhedscommissionens Lemmer. Directionen bifalder, at den af Hr. Stiftamtmand til conftitueret Medlem af Sundhedscommissionen paa Fans beskikkede Sønnich Jenssen Moller junior tiltræder bemeldte Commission som virkeligt Medlem; hvorhos man ikke skulde undlade, tjenstligst at melde: at, naar saadanne Mænd udnævnes til Medlemmer af Sundhedscommissionen, som Forordningen af 8de Febr. 1805 dens 1ste §. befaler, kan Hr. Stiftamtmand uden Forespørgsel tillægge dem Indtrædelses= Ordre, og, blot give Directionen Underretning om den foregaaede Forandring. Confirmation paa et af afg. Zold: 'og Con sumtions: Inspecteur J. C. Hviid i Stavan ger til et Arbeidshuus ved Fredericia Hospital oprettet Gavebrev. Derved er stjænket hans efterladte Formue, af omtrent 20,000 Rdlr. I Huset skal indtages og med tilborlig Pleie og Undervisning opdrages fattige Bern, Syge og Sengeliggende, samt erfestose, friske og arbeidsføre Almisselemmer og Betlere, hvilke derved skal gives Leilighed til at fortjene deres Underholdning. Dog tilfalder den hele Formue ei stvar Hospitalet, men en Pension af 400 Rdlr. udbetales aarligen til en i Gavebrevet nævnt 75 aarig Person, efter hvis Dob dens hele Belob, Gaardens tvende smaae Jord- Lykker undtagne, tilfalder Samme (c). (c) Uf Toll. Tid. No. 24, Side 377. Canc. Prom. (til samtlige Overovrigheder), 24 Marts, ang. en duelig Medhjelper ved ethvert Apothek (d). pos Gr. Da det er af Vigtighet, at der ved ethvert thet, foruden Apothekeren feip, findes en duelig og paas lidelig, helst examineret, edhjelper, der i Apothekerens Sygdom eller Fraværeise i fortere eller længere ab kan forestaar, Apotheket. eftersom en uduelig eller mindre. kyndig Svend eller Dreng i faa. Silfælde vilde kunne affedfemme noprettelig Slade, ved urigtige tægemidlers Udlevering, eller ved en urigtig Preparation af dem, som ere foreffreone; San skulde man herved tjenstligst anmode bem om, behageligen at ville anmode den i deres District boende Physikus om, ved Apothekernes Bisitarion at paafee,. at der ved ethvert af dem findes en fandan Medhjel per, samt derhos tilholde samtlige Apothekere, i hans. District, at give ham i Forveien Underretning om, hvergang de paa flere Dage forlade deres, Apotheker. Canc. Circul. (til samtt. Stiftamtmænd, 24 Marts. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. Agtpaagivenhed med de frem og tilbage igjen nem Sverrig Reisende. Under 11te April f. 2. communicerede dette Galle gium en allerhøießte Resolution af 6te næst forhen, i Følge hvilken ingen Authoritet maatte medǝ deie Udlændinge Passe, eller paategne Samme, til Norge,. arden speciel Kongl. allernaadigst Tilladelse. Paa inds kommen Forespørgsel om, hvorvidt denne allerhoieste Resolution endnu, efter Fredens Afslutning med Sver rig, sal anfees gjeldende, har Hs. Majestæt, under 16de d. M., behaget allernaadigst at resolvere saales. des: De Personer, som det ikke er forbudrt, uden: Wor (d) Af Coll. Tib. Sto. 41. P. 242; fee Pr. af gde Febr. og de August 1811. 24 Maris, fpecielle Tilladelse, at reise til Sverrig, maae det nu ei heller formenes at reise til Norge igiennem Sverrig; dog panlægges alle vedkommende Øvrighedspersoner den største Agtpaagivenhed i Henseende til udlændinge, som ville reise frem eller tilbage over Sverrig, uden beviisligen at høre hjemme i sidstnævnte Land, for mueligt at forebygge, at ikke engelske Spioner eller saadaanne, som staae i anden Forbindelse med Fienden, skulle finde Leilighed til at gjennemreise eller opholde sig i Vore Riger og Lande. 24 Marts, Denne allerhøieste Resolution skulde Man herved tjenstligst meddele.. til behagelig Efterretning i Forbindelse med fornævnte Circulair Skrivelse af 4de April 1809. Sanc. Circul. (tit samtt. Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at Districts: Chirurgerne betales Dietpenge for Reiser til Patienter, som tages under Cuur for Fattigva fenets Regning. Gr. Til Gancelliet er indkommet Forefpergfet om Di. ftricts Chirurgerne fulle betales Diatpenge paa deres Reiser til de for Fattigvæfenets Reaning under Guur bavte Patienter. I den Anledning utde Man til behas selig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende jenftligft metze: At be lønnede Læger vel ere pligtige til, paa vedkommende Fattig-Commissioners Requisition, uden Bez taling at tage de Fattige under Guur, men derimod bør dem, saa ofre de i den Anledning bebeve at giste Reiser til de, Snges Hjemstand, for hver saadan Reise tillægges 3 Mk. i Diætpenge, hvilke dem, efter en af Sognepræsten paa Regningerne tegnet Attestation, at Reiserne virkelig ere forrettede, af Sognets Fattig- Easse mane udbetales, bog saaledes, at naar de paa en og samme Reise kunne besøge flere syge Fattige i Sogne: Districtet, dem dog kuns godtgjøres Diæt 24 Marts. penge som for een Reise. Canc. Prom. (til Amtmanden over Rings 24 Marts. kjøbing Amt), ang. at Forsøg til Tiende: Fors eninger i Præstetalds Vacance skal gjø. res (e). Gr. J Anledning af Sr. Amtmandens Forespørgfe! under iste d. ., om ikke den Bestemmelse, der indehol des i dette Collegii Skrivelle af 11te 2pril 1797, angaas ende Forføg til Tiende Foreninger of Amtmanden og Herredsprovsten i Præstekalds: Bacance, nu veb den sidste Forordning om 3iendevæsenet, maaite anfees hævet, unds lader Cancelliet ikke berped tienftligt at melde til beha gelig Efterretning: Ut bemeldte Forordning heri ingen Forandring har gjort. Canc. Prom. (til det Kongl. Missions: Col. 24 Marts. legium), ang. at Skifteforvaltningen efter de til Missionen i Grønland hørende Bes tjente, i hvis Boer Missions-Kassen har førs ste Prioritet, overtages af Handels. Inspecs teurene sammesteds (f). Da Man i Overeensstemmelse med det Kongelige Missions Collegii behagelige Skrivelse af zde d. M., under Dags Dato har tilskrevet den administrerende Direction for den grenlandske Handel om, at tillægge Handets Inspecteurerne i Grenland fornøden Befas ling om, at overtage Skifteforvaltningen efter de til Missionen der i Landet henhørende Personer, samt derhos at tilkjendegive dem, at Missionskassen, ligesom alle andre Kongelige, er forst prioriteret i de af. dede Missionairers og Catecheters Boer: Saa skulde Man, veb tjenstlight at underrette bemeldte Collegium (e) See Pr. 9de Marts 1811. (f) See næstfølgende Prom. 24 Marts, om denne Foranstaltning, tillige anmode Samme om, behageligen at ville foranledige, at de Missionsbetjen 24 Marts, tenes Skifter vedkommende Prococoller og Documenter til Handels- Inspecteurerne blive afleverede. Canc. Prom. (til den administrerende Direce tion for den grønlandske Handel), ang. at Stif teforvaltningen efter de til Missionen i Grønland hørende Betjente, i hvis Boer Missions Kassen har første Prioritet, overtages af Handels- Inspecteurene sammesteds (g). Da der i begge Riger er gjort en god Begyndelse med at inddrage Stifterne efter Geistlige under veds kommende civile Jurisdiction, saa bør ogsaa de i Grønland forefaldende Stifter efter Missionairer og Entecheter for Fremtiden behandles paa samme Maa, de, som andre Skifter der paa Landet. Efterat have i denne Anledning' corresponderet med det Kongl. Miss fionscollegium, fulde Man herved tjenstligen anmode Directionen om at overtage Stifteforvaltningen efter de til Missionen der i Landet henhørende Personer, samt derhos at tilkendegive dem, at Missionskassen, ligesom alle andre Kongelige er ferst prioriteret i de afdøde Missionairers og Catecheters Boer. I øvrigt har Man i Skrivelse af Dags Dato til bemeldte Collegium anmodet Samme om at foranledige, at de Missionsbetjentenes Skifter vedkommende Protocoller og Documenter til Handels Inspecteurene blive afleverede.

(g) Conft. næstforestaaende Prom., saavelsom pl. gbie Juni 1791. Canc. Prom. (til Amtmanden over Fride: 27 Maris. riksborg,mt), ang. at See. Indrollerede bevilges Helfingeers Færgelaug, samt Noget om svenskfødte Hjemforlovede. Det Kongelige omiralitets- og Commissariats Collegium har tilskrevet Cancelliet, at det under 16de Dec. f. 2. har bevilget, at enhver gl. Færgemand og Færgemands Enke i Helsingøers Færgelaug, som ikke selv kan bestride sin Færgetjeneste, mas dertil tilstaaes en dygtig Karl, dog saaledes, at denne Karl udskrives i Reserve, men indkaldes ikke til den Kongelige Tjeneste forinden den høieste Nødvendighed fordrer det. Endvis bere har samme Collegium tilladt, at en Deel Forgekarte i Helsingøer, som ere Svenske af Fødsel, maae reise til deres Fædreneland Sverrig. Ved tjenstlig at meddele Hr. Amtmand Ovenstaaende til fornøden Efs terretning, mane man herved tjenstlig anmode Dem om at have Indseende med, at de Matroser, der saaledes ere fatte i Reserve, virkeligen anvendes til Færgelaus gets Tieneste, samt at be, som ere tilladte at reise til Sverrig, uden Ophold fortsætte deres Reise dertil, da de i modsat Fald igjen blive tagne og anvendte i den Kongelige Søetjeneste, eftersom der haves Formodning om, at disse hjemforlovede Folk endnu skulle opholde sig i Helsingøer og saaledes under Paastud at reise hjem til Sverrig unddrage sig Søetjenesten her. Canc. Prom. (til Magistraten i Khavn.), ang., 29 Marte Kjørsler til Kongelig Tjeneste af Stadens Indvaas nere (h). Gr. Ved Rescr. af 15de Marts 1808 blev det paalagt Etatsraad og Nice Borgermester Bech, Ridder af Dana (h) af Sok. ib. No. 13 Pag. 204. 29 Marts. nebres, at foranstalte alle te Midler fatte i udførelse, hverved det blev muligt. uden Ophold, at forstaffe de til enger id til hans Majestæte Tjeneste fornødne tefte og Vogne, der maatte forefindes her i Staden, hvorhos han blev bemyndiget til i alle Tilfælde at sætte alle de Hefte og Vogue i Requisition, som ifaa penkeende maatte anfees fornødne. Da denne Etatsraad Bech givne Bemyntigelse nu er ophævet, 30 Marts, San fulde Man tjenstlight anmode Magistraten, at bringe Saadant til offentlig Kundskab, samt derhos 'tillige anføre, at Hs. Majestæt med allerhøiefte Vel behag har anseet saavel den Ribkiærhed og Hurtighed, Hvormed Forretningerne af Etatsraad Bech ere udforte, som og den velvillige Neiagtighed hvormed Kjørslerne af de vedkommende Stadens Indvaanere ere præsterede Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Uggerhuus:Stift), ang. at til Solum- og Malum-Menigheders Skole- og Fattigs væsen henlægges en Konge Tiende, der hidtil har været svaret til Skiens Sognepræst. Gr. Kongen har Inbet Sig forebrage en til det Dane Cancellie indsendt ansøgning, hvori Sognepræsten for Solum og Mætlum Menigheder, Echwach, paa fine Me nigheders Begne, afferunderdanigst har anholdt om: At den Konge Tiende, de hidtil have ydet til Sognepraften iStien Kjøbstad, og som bestaaer i 1 Ede. 6 Stpr. Byg, 6 Tdr. 6 Sep. Blandkorn, og 15 Edr 7 Skpr. Sabre af Solum og 1 de. 4 Sfpr. Byg, 4 dr. 4 Spr. Blandkorn og 15 dr. 2 Skpt. Havre af malum, hvilket efter den Beregning, disse Kornforter ere anfatte til at ybe i penge. i alt udgjor 72 bfc. 42 B., maatte, 5. Anledning af den i Stiens Sognefald indtrufne Bacance, da Solums og Malums Menigheders Fattige og Stote væsen ere hoifttrængende, henlægges til fibstmeldte Mes nighebers tote- og Fattig Kusfer. Herved bifaldes at ovenmældte af Solums og Ma Tum Menigheder til Skiens Sognekald hidindtil yote Kongetiende made fragane bemeldte Sognekalb, og her. eftet tillægges fornævnte Menigheders Fattig, og Sto levasen til lige Deling; imod at disse Kasser udrede 30 Marts. de 8 Rdlr. narligen, som Sognepræsten i Skien hids til har svaret af den ordinaire Prestesat for Solum- Sognefald. Bevilling i Henseende til Hurums Fær- 30 Marts. gested. Gr. Efter herom allerunderdanigft gjorte Tufegning beriiges og tillades herved: Ut Bertel Olsen, af Gaarden, Slottet i Hus rums Sogn under Buskeruds Amt i Norge, mane være berettiget til at forestane og besørge Overfarten ved Hurums Færgested, mod derfor at oppebære fols gende Betaling: (i) for en Person 11 Hest -Creatur -en Cariol tom Slæde + 6 §. 18 28 . 18 a 8 a en Tende Korn, eller andet af lige Vægt 6 3 og, naar Veiret er faa stormende, at ben Reisende ek Fan oversættes med een Mand, for hver Person 24 B.; under Vilkaar, at fornævnte Bertel Olfen: a) holder de fornødne dygtige Fole, saa og de til Overfartens tilførlige Befordring udfordrende Færger og Baade forsvarlig Stand: b) at enhver Reisende sammesteds uden Opholb vorder fordret, saa at Ingen skal gives nogen billig Føie til Besværing derover; og c) at han uvægerlig og uden nogen Betaling afgiver fornødne Færger og Baade til Kongl. Betjente og andre i Kongl. (i) Forhøiet ved R. af 29de April 1812. VII. Deel, adet B. 1ste 5. 30 Marts. Tjeneste med Sristyds reisende Personer. Udi øvrigt (i Betragtning af, at dette Færgested ofte passeres af Militair Etaten ved Batallionernes og Compagniers nes aarlige Samlinger) tilstaaes ham en fri Karl til Hjelp ved Oversætningen; dog at en saadan Karl tages af det Mandskab, der ei er tjenlig til Soldat eg henhører iblant tem, som alene til Artilleriekudske ere besten, undtagen han maatte finde Leilighed til af det tjenstbygtige Mandskab at udvælge en Sund. fart, som er 25 War gammel. 31 Marts, Canc. Eire. (til Stiftamt: og Amtmændene), ang. de Forandringer, Ophævelsen af den fore hen i Kiel etablerede Deel af Feldt. Commissa riatet har havt til Følge, blandt andet naar Passe til fri Befordringer requireres. I at tilstille (Tit.) medfølgende Exemplar af en Eirculair Skrivelse, (k) som er afsendt fra det fors (k) Circulaire til samtt. Regimenter og Corps af hs. Majeftets danste Urmee. Det Kongelige Feldteoma missariat i Riel har med en Circulair Skrivelse af 28de Decbr. f. 2. allerede bekjendtgjort for de pai hiin Side det store Belt cantonnerende Tropper, at det herværende. Feldtcommissariat i Følge 56. Maje. stet Kongens allerhoiefte Befaling af 15de i fantme Maaned, fra Jan. Maaneds Begyndelse har at overtage. alle til Feldicommissariatet Ressort henhørende For retninger for den danske Armee, og Sr. General Erigscommisfair arthausen indtil videre at forblis ve i Kiel, for i de Bilfælde, der ikke taale det Ophold en Correspondance med Feldtcommissariatet i havn funde medføre, at handle paa sammes Vegne. Med Henhold til denne Circulair, Skrivelle tundgjores Herved endvidere til fornøben Efterretning og Jagt tagelse for samtlige Regimenter og Corps, forfaavidt dem maatte vedkomme, følgende nærmere Bestemmels fer: 1) Med Requisitioner paa Pas til friBefordring, som ei tunne meddeles af provindsens Generals commando, og forsaavidt de snarere kunde erhols des fra Kiel, end herfra, have Vedkommende allene at henvende sig til hr. Generalkrigscommissairen. henværende Feldt Commissariat her i Staden til samtlige Regimenter og Corps af H8. Majestæts banske Armee, angaaende de Forandringer Ophævelsen af den forhen i Kiel etablerede Deel af Feldt: Commissariatet har havt til Følge, undlader dette Collegium ikke til lige at tilmelde Dem, til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at Cancelliet er blevet anmodet om i Overeensstemmelse hermed at tilkendegive vedkommende civile Øvrigheder det Fors nodne, paa bet at de kunne have Kundskab om, at de i alle Tilfælde, i hvilke de forhen have henvendt sig til Feldt Commissariatet i Riel, for Fremtiden have at henvende sig til det Kongelige General. Commiss fariats Collegium, til hvilket derfor alle Indberetnin ger, Fourage og Kjørsels. Liste m. v. blive at indsende; men at Assessor og Cancellieraad Johansen dog indtil videre forbliver i Kiel, for, som forhen er meldt, istedet for General: Krigs. Commissair Harthausen at 2) Tropperne paa bijn Side bet store Belt reqvis rere ligeledes Brød og Fourage, faafremt diese Artikler ikke anviles af vedkommende Overmagas zin. Beftyrer, af Sr. General Krigscommissairen, der i saa Fald meddeler underretning om, fra hvile ket Bagerie Brødet kan modtages, og fra hvilket Magazin Amt eller District Fouragen kan erhol. des. 3) Derimod indsendes alle Penge. Requisi tioner til det herværende Gollegium, og fun i entelte, meget haftende, Tilfælde, kan en foreløbig fornøden Sum ventes anviift af Hr. Generalkrigs commissairen. 4) Det samme gjelder om alle Munderingsfager og Armatur, der altid maae indsendes hertil, færbcles uforudfeete Tilfælde allene undtagne; 5) ligeledes indsendes alle Regnskaber, Maanedsliste og øvrige befalede Fortegnelser m. v. til bestemt Tid directe hertil. 6) Alle Reqvis fitioner uben undtagelse indsendes stedse faabibt muligt, gjennem vedkommende tegimenter og Corps. Khavn, i det Kongl. Feldtcommissariat den 19de Jan. 1810. a 30 Morts, 30 Marts, handle paa bemeldte Collegit Vegne, og hvis Reqvis fitioner følgeligen ville være at fyldestgiore. 3 April, Bevilling i Henseende til Svinesunds- Færgested. Gr. Efter berom allerunderdanigft gjorte Anfegning og Begjæring bevilges og tillad 6: At Fouréer ved Søndenfjeldske Infanterie Regi ment, De Moller, mane, som Færgemand ved Svis nesunds Færgested under Smaalenenes Amt adi Norge forestane og betjene dette Færgelob, med lige Vilkaar, som Saadant ved Rescr. af gdis Mai 1784, har været. hans Forgængere forandt; faa at han nyder Sundpladsen fri for alle Slags Udgifter og Paaleeg, samt den sædvandlige Sundtold af Vesten Bergs Sogn, og det Durige af Bergs Prestegjeld, saavelsom Roks Anner; ligesom og til Hufenes og Færgernes Bygning, Vedligeholdelse og Neparation af de nærmeste Skove det fornødne Temmer, (som han dog selv uden nogen Besværing for Almuen man besørge frembragt), hvor imod han skal være pligtig at holde færgeløbet i fors fvarlig Stand, bande med Færger, Baade, Mandskab og tilliggende Bygninger; saa at Ingen skal finde billig Aarsag sig derover at besvære. I Særdeleshed stat han, 1) faafnart nogen Reisende ankommer, fem medbringer mere end hvad for det simple Reisetoy fan ansees, faasom store Kofferter, Pakker og deslige, ved Bud herom underrette den ved dette Færgested an fatte Toldbetjent, og imidlertid ikke tilstæde den, eller de Reisende at reise ind i Landet; 2) overs lade bencevnte Betjent et libet Kammer, hvori han, naar han til Opsyn opholder sig ved Færgeftedet, kan have sit Tilhold, og hvortil Betjenten ene maae have Laas og Regel; samt i øvrigt 3) neie efterkomme de ham som Færgemand paaliggende Pligter; og især anholbe En 3 April, hver, som ved Færgeftedet maatte antræffes ei med Pas og rigtigt Beviis at være forsynet, da han, faafremt han heri befindes efterlaben, maa vente at blive straf fet efter Anordningerne, og desuden tiltalt til Tjenes stens Forbrydelse. Og haver han sig herudi, saavelsom i alle andre Maader, saaledes at stikke og fors holde, som det en ærlig Færgemand egner og vel an stater, og han agter at forsvare og bekjendt være efter den Ecb, han Kongen derpaa allerunderdanigst, gjort og aflagt haver. Rescr. (til Kjøbenhavns Magifirat), ang. 13 April. Forhandling i Rescr. af 5te Decbr. 1800, saas vidt vedkommer Politie Fuldmægtige. Gr. Ved allernaabigft Sefcript, af 5te Decbr. 1800, blev det iblandt andet fastsat: at, foruden de 3 davas rende Fuldmægtige og 3 Coptister ved Kjøbenhavns Poli tieret, endnu een Fuldmægtig, fulde bestikkes til fornemligen at gaae, Politiemesteren tilhaande ved de executive Forretninger; farat at en Fuldmægtig og en Coprist-dess uben skulde ansættes ved de Forretninger, am blive at henlægge under den 3die Assessor ved bemelote Ret; og saaledes henhøre til denne Mets 4de Protocol. Endvidere blev det ved bemeldte Nefcript fastsat: at den første Fuldmægtig veb Politieretten, saavelsom den, der ansættes veb Politiemester Embedets executive Forretninger, skulde nyde hver soo Rdir., den Tredie 400 Whit. og de øvrige Evende hver 360 bir. Juftitetaad og Politiemester as mus Langeland Bagges og Juftitsraad og Juftitiarius Peder Christian Bagger, Ridder af Dannebrogen, have allerunderdanigft andraget, az da bemeldte Rescript udkom, vare Politiefecretairerne Joban Henrik Elvig og Hans Ditlev Jensen de tvende ældste Fuldmægtige, og den første tillige anfat ved Politiemester Embedets executive Forretninger; hvoraf fulgte: at det ved Rescriptet faßtfatte Maximum i Gage tilfaldt dem. Senere blev der af hans haagen, Vor Etatsraad og Ridder af Dannebrog, medens han beklædte Polisiemester Embedet, faiet den Foranstaltning: at bemeldte Secretair Elvig afgif fra sine Forretninger ved det Executive. og blev ane fat ved Rettens 4de protocol; hvorimod Fuldmagtigen ved denne Protocol, Politiefecretair Johan Henrik Bremer, som er den ældste næstefter de 2 Fornævnte, 3 April. overtog Ivigs forhen havte Patres; hvilken Indretning siden har vedvaret. Da Secretair Bremer saaledes bes førger Fuldmægtig Forretningerne ved det egentlige Polis tiemester Embide, og han efter 15 Wars Tjeneste itkun bar 400 Rdlr., faa anfeer Politiemesteren og Justitiarius det billigt, at han erholder de hans nuhavende Einbede ved ovennævnte Rescript tillagte 500 Rdir. aarlig Sage. Fremdeles have de andraget: at den ved Piatat af 4de April 1809 anordnede Forandring i Politievæsenet meget har forøget det Fuldmagtigen ved Juftitiarii Protocol, Politiesecretair Jacob Stilling, paaliggende arbeide, og desaarsag indstillet: at Fuldmægtigen ved Politiemes fter-Embedets executive Forretninger, og Fuldmægtigen ved Juftitiarii Protocol, fulle nyde hor 500 Rdlr. aarlig, og at Secretair Stilling nyder et Tillæg af 100 Rdlr., samt at det saaledes for ham og Secretair Bremer i Forslag bragte Tillæg maatte regnes fra 1ste April 1809. Efterat have taget dette Forslag, tilligemed derover af givne Erklæring i Overvcielle, gives Eder hermed tilkjende, 4 April. At Rescriptet af ste Decor. 1800 dets 2den §. forandres berhen: At det for Fremtiden skal være Fulds mægtigen ved Politiemesters Embedets executive Forret ninger, og Fuldmægtigen ved Justitiarii Protocol, som fat nyde den for Fuldmægtig- Embederne ved Kjøben havns Politieetat bestemte hoiest reglementerede Gage af 500 Rdlr.; samt at fornævnte Politiesecretairer Bres mer og Silling, mane hver nyde et Tillæg af 100 Rdlr. aarlig af Politiekassen, til deres, som Fuldmægtige, nuhavende Gage, 400 Rdlr. aarlig; hvilke Tillæg mane beregnes fra den 1fte April 1809. Da iøvrigt Polis tiefecretair Ambrofius Hvidberg har Anciennitet for Silling, og det oftnævnte Rescript taler om den ældste Fuldmægtig, saa skal denne Forandring i Rescriptet ikke være bemeldte Secretair Hvidberg tit Hinder i efter sin Tour at kunne erholde denne Fors Høielse. Bevilling at det i Christiania. Kjøbstæd ops rettede Selskab, maae føre Navn af det Kongel. Selskab for Norges Vel. (Efter Ansøgning fra en af dets Directeurer, samt da Kongen med Betbehag har anseet dette Selskabs gavnlige. Diemed). 4 April. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og M, 7 April. ffopen over Sjellands: Stift), ang, at af Bos ligen for Frue Menigheds Præst ikke bør svares Noget tit Roeskilde Kiebstæds Fattigvæsen.

Gr. Præsten Brangstrup i Roskilde har anholdt om at maatte fritages for at betale faivt af sin Bopæls Grundtaxt til Roeskilde Byts Fattigkasse, deets paa Grund af, at han som fantsbypræst, der ei har nogen Indtægt af Roestilde:Rjobfted, contribuerer ei alene til Frue Sogns Fattigvæsen, men og som Præst for St. Jørgens ligeledes. contribuerer til dette Sogns Fattigvæfen, og deels fordi han ved Rescript af 21de Wpril 1752 til Biskopen over Sjellands Stife formener sig fritaget fra faadan Afgibt. Man fulde i denne Anledning til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstlight melde: At man ikke finder, at den Gaarb, hvori bemeldte Præst Brangstrup boer, i Følge fornævnte Rescript, fan paalægges nogen Afgivt til Roeskilde Byes Fats tigvæsen, saalænge den beboes af Præsten til Frues Menighed. Canc. Circ. (tit samtlige Biskoper i Danmark), 7 April. ang. hvilke Copulationer Seldtpræsterne ved de i Provindserne cantonnerende, Tropper forrette. Gr. Feldtprovsten ved den done Armee Hr. Doct. G. 11gaard har til dette Collegium indberettet, at det, siden Hs. Majestæt lob bestitke Feldtpræster for de tyds. talende Regimenter og andre Tropper i de af Rigets Provindler, i tvilke det Danske Sprog er hovedsproget, undertiden har været Tilfældet, at disse Feldtpræster, og Præsterne for de Menigbeder, i hvilte Tropperne stode, vare af forskjellig Mening i Henseende til Rettigheden at copulere saavel Officerer fem Gemene af disse Tropper, i det begge parter tilegnede sig denne Rettighed. denne Anledning fulde Cancellier, for at forebygge Tvi ftigted i forekommende Tilfælde, til behagelig Efterret ning og fornøden Bekjendtgjørelse bermed thenftlig melde: I 7 April. At det tilkommer Feldtpræsterne ved de tydse talende Regimenter og Tropper, som cantonnere i Provindset, 7 April, i hvilke det danske Sprog er Hovedsproget, at copulere saavel Officerer som Gemene af disse Treppes, aden Hensyn til hvilken Menighed Bruden hører. Gane. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Betaling og Klædedragt for Liigbærerlauget i Assens. Gr. Foranlediget af den med Deres Excellences Skriverfe af 25de f. Dr. hertil indsendte Anfagning fra Interessens terne i Liigbærer:Bauget i Assens om Forheielse af den dem ved Reglementet af 26be April 1749, tilstaaede Be taling for at bortbære Liig, samt at de under denne deres Forretning maatte bruge affarvede Klæder, skulde Cana elliet itte unblade tjenftlig at melde Dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende : Ut herved tilstaaes bemeldte Interessenter i Liigbo rer Lauget, indtil videre, følgende Betaling: 1) Af dem, som have Rang, for et vorent Liig 8 Rdlr. for et Mindre over 12 Aar under 12 War 2) af de Kongl. Betjente, Kjøbmændene og andre fremmede formuende Borgere og Inbvaanere, for et vorent Liig for et Mindre, over 12 Aar under 12 Aar 3) andre Borgerfolk, Dagleiere og Tjenes stefolk, for et vorent Liig fra 1 Rdlr. til +4 3 6 . 3 2- for et Mindre over 12 Mar. under 12 Har • 2- I― 4 Mr. Liigbærerne maae i affarvede Klæder bortbære Liig, dog under Wilkaar, at de ere anstændig klædte. Gen. Comm. Collegii Prom. (til Stiftamts 9 April, manden i Ribe), ang. Fortegnelse over leveret Korn og Fourage maanedlig fra Amtstuen til Collegium at sendes (1). Gr. Da de befalede Fortegnelser over de af Mibe: Amta fute District i Følge den extraordinaire Udskrivning af rete Septbr. 1809 leverede eller leverente Korn- eller Fourage vantiteter ikke ere indsendte: Maa vi anmode Hr. Stiftamtmanden om, beha gelig at foranstalte disse Fortegnelsers Affattelse og Indsendelse snarest muligt. Hr. Stiftamtmanden ville behagelig pad ny gjøre Vedkommende det til Plige i Fremtiden, uden Henstand, ved hver Maanebs Nogang at indsende en Fortegnelse over de i Følge Udskrivnins gen leverede eller leverende Korn og Fourage: Avanti teter. Bevilling i Henseende til den paa Landes 10 April veien fra Viborg og Hobroe til Randers, ved Norre Molle værende Bro. Gr. Efter Foreftilling of Stiftamtmandeu over Viborg Stift til det Kongelige Rent kammer, samt i Beasts ning af de af bemeldte Kommer get Dane Cancelie derhos oplyste Omstændigheder, vil Kongen have tilladt, At Eieren af Noire: Molle under Viborg Ume, Frederik Juul, maae, imod i Overeensstemmelse med den afholdte Licitationsforretning, at opføre og forsvarligen vedligeholde en Bro over den paa Landes veien fra Viborg og Hobro til Randers ved bemeldte Molle værende Aae, eppebære følgende Bropenge af dem, som passere bemeldte Broe, nemlig: 2f en læsset Vogn med 4 Heste 2f en Ditto med 2 Heste Af en ledig Vogn (1) See Prom. af lede Mai 1810. 8 §. 4- 2 10 April, 10 April. Af en Heft, Stud eller Koe og af 8 Faar eller Sviin I f. Derimod bar Ganende passere frit, saavelsom Bilorg Byes Indvaanere, naar de om Sommeren fra Byens Fælled hente Løng, Torv og Hø; samt de, som befordres i Konge Reiser, eller reise i Embedsforretnin ger, og maae de Reisende ikke nogensinde, enten Dag eller Nat, foraarfages Ophold ved Bommens Aabning og Bropengenes Erlæggelse; ligesom han og skal tilforpligtet være, uden for Bomhuset at ephænge en fort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Taxt. Endelig skal denne Bevilling i fin Tid ved Landeveiens ny Ans Læg igjen bortfalde. Ganc. Prom. (til samtlige Over Øvrigheder. i Danmark) ang. Salarium og Forhoielse (m) af de ved Losere Auctioner foruden Kjøbesummen betingede Udgivter. Gr. Ved dette Collegium er der bleven opkastet det Spørgsmaal, om der i Tilfælde, at Bare, tesore eller Effecter ved Auction bortsælges under den Betingelse, at der, foruden jabesummen, tillige af føberen fat betales en eller anden afgivt, tax fotores Auctions Salarium cg den befalede Fo be elle af 12 Prc. til Juftitsfondet af det, som denne afgivt maatte beløbe sig til. Unled ning heraf undlader kan ikke served tjenstligit at anmode (it), om behageligen at ville i Deres District tilkjendes give Vedkommende at da en faadau afgivt udgjør en Deel af det hvortil det Solgte udbringes, eg altsaa blot ved det Navn, som algeren taber Samme tillægge, er forskjellig fra den egentlige kjøbesum, Saa bør der og af deslige udgivter erlægges saavel Auctions Sallarium, som de 12 Prc. tilfalde Justits fondet. (m) See Reglem. af 22de Marts 1814, §. 156. Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg: 11 April. Amt), ang. Tingstedet for Sannichedahls- Præstegjeld. Gr. Efter Gancelliete gjorte allerunderdanigste Fores stilling, samt i Betragtning af de derhos foredragne Oms stændigheder: Vil Kougen have Rescriptet af 30te Mai 1806 ophævet ved hvilket det allernaadigst er tillade: at Tinget for Sannichedahls Præstegjeld maatte holdes. paa Kragers Byes Raadstue. Confirmation paa Greve Joachim Godske 13 April, Moltkes Gavebrev, hvorved Khavns Universitet stjænkes den Moltkeffe Naturalie-Samling, (n) saaledes lydende: "Ved lang Erfaring overbevist om naturhistoriske Kundskabers fortrinlige Nytte, sanvel for Borgerne & Almindelighed, som i Særdeleshed for Statens Embedsmænd; og forvisset om, at Universitetet i enhver Henseende er det meest passende Sted til disse Kunds fabers Udbredelse i mit Fædreland, har jeg troet at kunne bidrage til dette Studiums Fremme ved Univer fitetet paa følgende Maade, og under disse Betingel fer. I fornævnte Diemed slicenker og giver jeg. Geheime Conferentsraad Greve Joachim Godfre Moltke til Bregentved, Universitetet i Kjobenhavn tht Brug, Besiddelse og Eiendom den mig tilhørende Samling of Naturalier med Sammes Tilbehør.. Bemelbre Samling, som strax til Universitetet afleveres, skal være og forblive en særskilt Samling; og til Erindring (n) I Confirmationen staaer: at Kongen med særdeles allerheiefte Belbehag anseer dette af Greven gjorte Offer. Denne har indstillet Gavebrevet til Goufire mation. §. I. §. 2. 13 April, om min fatig Fader, af hvem den er samlet og ans affet, faldes: Geheimeraad Greve Adam Gottlob Moltkes Naturalie Samling; og da Universitetet allerede selv eier en Samling af naturhistoriske Gjen stande, tilbyder jeg mig, for at give benævute Greve A. G. Molttes Naturaliecabinet den største mulige Fuldkommenhed og Brugbarhed, og derved tillige at anledige begge disse Samlingers Forbindelse til et desto nyttigere Heelt, for Betaling, à rede Penge an flanet, efter sagkyndige Mænds Vurdering, at modtage til Indlemmelse og Complettering af sidstmeldte Cabia net, alle de i Universitetets Samling værende Species og Stykker, som maatte favnes i min Faders Cabinet, eller efter competente Kienderes Dom fortjene Fortrin for de Exemplarer, som det Sidste eier; dog deri fradraget den paa samme Maade bestemte Værdie af de Doubletter, som fra min Faders Samling maatte ansees undværlige, og over hvilke, i Følge den efters følgende Sbe Punct, Directionen for Universitetet og de lærde Skoler beholder Ret paa andre Maader at disponere. Maar det Moltkeske Naturaliecabinet saaledes er completteret, og tillige videnskabeligen ordnét, forfattes over Samme et behorigt Catalog, hvilket ders efter befordres til Trykken. De Udgifter, som Eata logets Forfattelse og Trykning maatte anledige, udres des engang for alle af mig eller Arvinger. Hvert tiende Aar efter Eatalogers Publication udgives et Supplementcatalog over de nye Species, som i disse Aars Lob ere anskaffede for Greve A. G. Molttes Naturaliecabinet; til hvilke Supplementers Trykning Bekostningerne udredes af Grevskabet Bregentveds Bes fidder. Til at fremme det benævnte Naturatiecabis nets aarlige Tilvært og derved at befordre og forøge §. 3. §. 4 dets vedvarende Gavnlighed hemlægger jeg en fast aat 13 April, lig Indtægt af 200 Rdlr., hvilken Indtægt bestandig stat være forsikret i Gaardene Tryggevelde og Ais lov, hvilke jeg haver forbundet med Grevfabet Bres gentved; og fra Samme udbetales i Universitetets Qvæstur hvert Wars 3ote Juni og 31te Decbr., hver gang det Halve; og skeer første Indbetaling den zote Juni 1810. Desuden skal ved hvert academise Aars §. 5. Slutning af ovennævnte Grevstabs Besidder anvises Universitetet end videre 200 Rdlr., naar det fuldstæn digen beviisliggjøres at naturhistoriske Sorelæss ninger virkeligen ere blevne holdte og tilendebragte ved Universitetet i Agrets Leb; hvilke 200 Rdlr. aarlig ftal paa samme Maade, som de i forrige §. om talte 200 Rdlr., være forsikrede, og udbetales som et Gratiale til den eller be Lcerere, der have holdt Fores læsninger, i Forhold til enhvers Urbeide. I Tilfælde det i denne Punct fordrede Beviis ei tilveiebringes, Blive disse 200 Rdlr. at anvende efter den følgende 9de §. Det Moltkeste Vaturaltheater stal staae §. 6. aabent 2 i det mindste Dag ugentlig, baade for Indenlandske og Fremmede, under tilbørligt Tilsyn, bog mane aldeles Intet deraf, under hvadsomhelst Paastub ublaanes, ei heller forkommes, eller fra Samlingen alieneres, undtagen forsaavidt dette er en Følge af Bestemmelserne i den foregaaende aden §. Hver §. 7. 28 de Jan. at paa Universitetets Vegne til Hs. Majeffæet Kongen aflægges allerunderdanigst Rapport om Naturaliecabinettete Tilstand og Sammes hensigtmæss sige Benyttelse, tilligemed et Regnskab over hvad Not, der i sidste Aar for de tillagte Indtægter er anffaffet. Af denne allerunderdanigste Beretning, saavelsom of bet aarlige Regnskab, meddeles Besidderen af Grev13 April. abet Pregentved Gjenpart, hvilken ogsaa har fri Abgang til og Ufbenyttelse af Samlingen, endog paa andre Tiber end de, hvori den sædvanligen staaer aaben. Hvad angaaer Samlingens Anbringelse i et passende Locale ved Universitetet, dens Fordeling, Opstillelse i videnskabelig Drden, og Catalogets Anskaffelse, Benyts telsen af de Doubletter, som maatte haves til anden Disposition, naar ben i §. 2 omtalte Indlemmelse har fundet Sted, den mest hensigtsmæssige Anvendelse af den aarlige Indtægt, som i Følge §§. 4 og 5 er tillagt dette Gavinet fra Grevfkabet Bregentved, Fore: Tæsningernes Indretning, og overhovedet alle be Foranstaltninger, som henhøre til Iværksættelsen af de foranførte Bestemmelser, og det fornødne Indseende med sammes Overholdelse, da anbefales Saadant til den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler. Skulde nogen af de Betingelser, som i fore gaaende §§. ere fastsatte, forsaavidt det tilkommer Uni versitetet at opfylde Samme, imod Formodning ei af det vorde overholdt, forbeholdes mig og tilkommende Eiere af Grevskabet Bregentved Rettighed til paa anden Maade til anden offentlig Brug at anvende den aarlige Understøttelse, som fra bemeldte Grevskab, efter §. 4 og 5 nu dertil henlægges." 14 April, Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmand Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. Sygeftuer og Vagthold med Inventarium til cantonnerende Tropper. Det Kongelige General Commissariats Collegium har underrettet Cancelliet om, at det har behaget Hs. Majestæt ved Parol: Befaling af 5te denne Maaned allernaadigst at bestemme: "at de Værelser med tilhø rende Huusgeraad, som herefter anvises de cantonnes 14 April. rende Tropper til Sogefluer og Vagthold, sal i Frem tiden stedse modtages og afleveres efter et Inventaris um, som man forfattes og underskrives af den nærmeste høist commanderende Officeer og Huuseieren, samt at hver Gang Aflevering skeer fra et Regiments eller Corpses Mandskab til et Andet, eller til Huusejeren selv, skal det paa Inventarier anfares at Intet mangler; thi hvis Noget er forkommet eller ruineret, maa veds kommende Regimenter eller Corps førge for, at det bliver erstattet." Hvilken allerhøieße Befaling hers ved tjenstligst meddeles til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Eire. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, 14 April. Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at Skibe med Reiserlig franske Licenser ikke maae anholdes (e). Cancelliet er tilfjendegivet, at det har behaget He. Majestæt under 2den Dennes ved Parolen at befale saaledes: "Det bekjendtgjøres herved til allerunderdas nigst Efterretning for alle Vedkommende, at Skibe, som ere forsynede med Licenser egenhændigen underfrevne af Bores høie Allierede, Keiseren af Frankerige og Kongen af Italien, ikke maae anholdes, naar kuns deres indehavende Ladning fremmer overeens med Inds holdet af Licenken. Denne allerheieste Befaling skulde Mau herved tjenstligst tilmelde til behas gelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkom mende. (0) Bortfaldet veb Frebstractat af 14be Jan. 1814, ichous Udtog af Forordningerne XVII, D. I St. P. 37. 27 April, 17 April. Canc. Prom. (til Stiftamt- og Amtmandene), ang. at Under-orighederne skal indsende bortdede Ridderes eller Dannebrogsmands ved Begravelsen afbenyttede Orden eller Hæderstegn. Ligesom man i Følge Hs. Majestæts allerheieste Befaling med Circulair Skrivelse under Dags Dato har paalagt samtlige Præster strap at indberette til Stedets ordinaire Dorigheb, naar nogen Ridder eller Dannebrogsmand ved Deden er afgaaet, saaledes fulde man ogsaa tjenstlig anmode behagelig at ville paalægge samtlige Under Øvrigheder i det Dem anbetroede Amt, naar saaban Anmeldelse indløber, at affordre Vedkommende den Dedes Orden eller Hæderstegn, faasnart dette ved Begravelsen er blevet afbenyttet, og derefter indsende det til Dem. Ordens. eller Hæderstegnet vil de derpaa behage at tilstille Cantfleren for de Kongelige Debener. Canc. Circul. (til Stiftamts og Amtmændene), ang, Undersøgelses Retterne og Gebyrene i prisesager. He Majestæt har allernaadigst approberet en In struction for Undersøgelses Retterne i Prifesager. 21f denne Instruction skulde man herved tjenstligst meddele Hr. Kammerherren et Untal Eremplarer for at udde les til de Underdommere, i det dem anbetrede Amt, Hvis Jurisdiction grændser saaledes til havet, at Pris fer derti kunne opbringes; ener Stibe indstrande paa Kysterne. Jøvrigt bør disse Instructioner ikke gives nogen videre offentlig Kundgjørelse. Endelig følger hethos et Untal Exemplarer af det den 6te d. M. ubstædte Reglement, hvorved Ketsgebyrerne i Prises 17 April, fagerne m. v. bestemmes. (p) Canc. Prom (til Amtmanden over Holbeks 17 April, Amt), ang. Smiths Legat til Kelleklinte Skoleholdere, samt Udby Sogns og Kallundborg Fattige. $ I et af forrige Notarius publicus her i Staden, nu afgangne Juftitsraad Smith, under 1ste Aprik 1869 oprettet og under Dags Dato confirmeret Testas mente, dets aden og 3die Punct indeholdes blande andre og følgende Bestemmelser: 1) at 1000 Rble. D. E., hvoraf Renterne fulle tilfalde Testators Tjes nestepige C. m. Grondvold, saalænge hun lever skulle indsættes i Kjøbenhavns Overformynderie, men efter hendes Deo afgives til Kallundborg Byes Overs formynderie som et Legatum, for derfra, under lovbes falet Tilsyn og Unsvar, at vorde gjort frugtbringende, og at der af disses Renter aarlig uddeles til Skolehol derne i Kelleklinte, saavel de nærværende som tilkommende Deel, og de øvrige til Fattige i Ubbys Sogn, Arg-Herred, efter Vedkommendes bedste Skjøn saaledes, som de treste sig at forsvare; 2) at 4000 Rdlr. D. E. skulle indsendes som et Legatum til Kala Tundborg Overformynderie, for derfra, paa lige Maade, som ovenanførte 1000 Rdlr., at gjøres frugtbringende, og Renterne uddeles aarlig til samme Byes Fattige. Hvilket man ikke har skullet undlade herved tjenstligst at tilkjendegive Hr. Kammerherren til behagelig Eftere tetning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. (p) Den Første er udfærdiget efter Kongelig Befaling af 13be April 1810 uden at have Datum; det Sidste findes i Schous Feg. Udtog XV D. iste Stytte 9. 486. VII. Deel, adet B. 1ste 5. 17 April. V. G. Rente- og Generaltoldk. Prom. (til 17 April, Amtzaanden over Svendborg Amt), ang. Afgivt af Dem, der lade bygge Fartøier paa Fanborg: Skibsbroe. Gr. Paa Kamrets allerunderdanigste Forestilling andaa ende den af Havnecommissionen i Faaborg anfegte For heielse i Afgivten, som erlægges for Stibe der best paa Byens Stibebro, og hvorover Hr. Kammerherrens behagelige Betænkning af 3bie f. M. er imodtaget: har det under rode Dennes allernaadigst behagit Hs. Majestæt Kongen saaledes at resolvere: "Bi bifalde allernaadigst, at Afgivten af Dem, der lade Fartøier bygge paa Faaborg: Skibstro, mane saaledes, som allerunderdanigst indstillet, forhøres for Indenbyes til I Metr. og for Udenbyes til 2 Rolt. pr. Læst af Fartøiets Drægtighed." Denne allerheieste Resolu tion undlader man ikke, til Sr. Kammerherrens egen behagelige Underretning og videre Meddeelelse for Hav necommissionen i Faaborg, tjenstligst at melde. V. G. Rentes og Generaltoldkammer Prom. (til Fladstrands Toldkasserer), ang. at den under 18de Juli 1806 for Fladst and appro berede Havnetaxt skal strax træde i Kraft. Gr. Bed inestattet at tilstille Hr. Kasserer Gjenpart af en under 18de Juli 1806 allernaadigft approberet Havnetaxt for Fladstrand meldes Dem til Efterretning: At denne strap træder i Kraft, og at de heri befas Tebe Afgivter derefter udi deres Regnskab beregnes, samt at Kamrets Skrivelse af 29de Detbr. 1808 om Oppeborselen af de ved Taxten af 17de f. M. provi. forist paabudne Afgivter af Fartøier m. v., hvilke Afs gifter. fremdeles vedblive, ogfan for hine som Regel blive at følge. V. G. Rente- og Generaltoldkammer Prom. 17 April. til Amtmanden over Hjørring Amt) ang. nyss nævnte Taxts Bekjendtgjørelse og Indhold, Gr. I Unledning af hr. Amtmandens behagelige Inda Stilling i Skrivelse af 4de Dennes, om at Fladstrands avnekasse foruden de under 17de Octbr. 1808 samme af os. Majestæt bevilgede probiforiske Afgifter af Fare eiet m. m., maatte for Savnepladsens Udiaan til Op. Tag af Varer, end videre bestemmes neget vist, samt de Ander 18de Juli 1806 allernaadigst bevilgede Afgister ind og udgaaende Varer trade i Kraft, undlader Man fte tjenftig at melde, Ut sidstinelbte Havnetaxt, i Medhold af afdøde Ges neral von Moltkes Indstilling, blev vedtaget at ud. sættes indtil de Sofarende og Handlende kunde drage Nytte af Havnen, og paa Indberetning om, at der begyndte at nærme sig dette Maal, efter indsendt Forflag hiin provisoriske Taxt derefter paabuden. Da det imidlertid nu erfares, at Formaalet med Havnen saa jendeligen spores at gane i Opfyldelse, faa bifalder man albeles, at de under 18de Juli 1806 paabudne Afgivter af Varer begynde at oppebæres, og undlader ikke i Henhold til Kamrets Skrivelse af 29de Octbr. 1808 A indsluttet at tilstille Hr. Amtmanden bemeldte allers m 348 D naadigst approberede Havne-Taxt hvoraf i Dag en Gjenpart er meddeelt Toldkasserer Wolters med Des dre strap at oppebære de paabudne Afgifter, tilligemed de under 17de Octbr. 1808 provisorise paabudne af Fartøier, der maae som fremdeles vedblive, og udbeder man tjenstligst, at oftmeldte Taxt maatte til Webkoms mendes Efterretning foranstaltes bekjendtgjort. For saavidt i øvrigt angaaer Afgivter for Havnepladsens Ufbenyttelse, da forventer man derom Forslag fra Havnebygnings Commissionen i Fladstrand, forspnet med Hr. Amtmandens behagelige Betænkning. K $ a 17 April, Den heri nævnte approberede Havnetaxt lyder saaledes: Gjenpart. Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, &c. &c. Gjøre vitterligt: At Vi i Henseende til de Foranstaltninger, som ere og blive foiede til en Bandes og Pram Havns Anlæg ved Flade strand, og til at afholde de Omkostninger, som Samme have forbret og endvidere ville fordre, have allernaa digst tilladt og bevilget, ligesom Vi og hermed tillade og bevilge, at til dette Diemeed maae oppebæres indtil videre visse Afgifter ved bemeldte Toldsted, hvilke Vor Told og Comsumtions Kasserer sammesteds uden Betaling enten af de Handlende, Stippere eller Andre skal oppebære og til Vedkommende igjen aflevere for af Dem til forberørte Brug at anvendes, og ville ellernaadigst have bestemt disse til følgende. Af indgaaende Varer. Allun, 100 Pd. Apotheker Varer, pd. Baand staver 12 6. I Pre Baade, 1 Last 80 . Brændevin, I Anker D 16. Edike, I Anker 6 = Harpir, 1 Skpd. 40 # Humle, 1 Skpd. 60 Her, 1 Skpd. 48 = Jern i Unkere 2 Pres i Plader, 100 Pd. 32 B. i Stanger, I fpd. 20 a i Støbegods, I Skpd. 20 ° Indigo, 1 Pd. Kaffebønner, 1 Pd. 28 I F Stakkefovne, een 32 B. 17 April, 6.* Kalk, I de. Kornvarer, I be. 6 a Muur eller Tagsteen, 1000 Stkr. 10 = Olie, Anker 12 a Salt, 1 de. 53 Stibesteene, een 3ª Steenful, I Left 79 # Suffer, roo Pd. 40 % Sabe gron, I Ede. hvid, 100 Pb. 21 4 Thee, 1 Po. Tjære, 1 Tb. Tobak, 100 Pd. 14. 8 25 = 80 = Træelast, I Lost Urtekramvarer, I Pd. Viin, 1. Anker 24 = Af alle her ikke benævnte Varer 1-Pre Af udgaaende Varer. Brænde, I Favn 48 . Byg, 1 Tbe. 44 Ebike, I Anker 6. . 6 D Fife, faltet, 1 Tbe. tot, Gices, faltebe eller røgede Havre, 1 Ede. Huder, 1 Lpd. Svebe, 1 Tbe. 2 Prc 2 # L 3 F. 2. # 8 = Jern, 1 Slpd. Kaffebonner, I Pd. Kjød, ferset, I pd. faltet, I be. Malt, 1 Tbe. 20 I a Ig 8. a 6. z. 17 April, Mieb, 1 Tbe. Muurs eller Tagsteen 1000 Stkr. Oft, 1 Skyd. Rug, 1 Tde. Smer, 1 Tde. Zalg, 1 Skpb. Uld, 1 Lpd. sters, 1 Tde. 16 5. 10 # 38 6 # 40 - 57* 10 48 = I Pec. sx April, Uf alle ber ikke benævnte Varer Hvilket hermed til Vedkommendes Efterretning bekjendtgjøres. Givet paa Vort Slot Frederiksberg den 18de Juli 1806. Under Bor Kongelige Haand og Segl. Mol:ke. Christian R, (L. S.) Srelsen. Tender Land. Stoud. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Bergens Stift), ang. en Bolig for Soge nepræsten til Sunds-Præstegjeld. Gr. Sognepræsten for Sunds Præstegjeld, i Bergens Stift i Norge, Provst bjorthen, har i en til det danske Cancellie indsendt Ansøgning allerunderdanigst anholdt om, at hans Eiendoms Bygninger paa Sunds Præstes gaard maatte affiabes ham til fei Bolig for ham og Eftermænd i Embedet, og at Rjebesummen maatte tils veiebringes ved at fælge 4 bans Embede beneficerede Gaarde. Efterat have taget denne Sag, tilligemed derover afgivne Betænkninger i Overveielfe, bifaldes hermed: At den, for de i Følge allernaadigst Tilladelse, ⚫g Rentekammerets derefter foiede Foranstaltning, bortsolgte beneficerede Gaarde Kolbens, Digen og Dosnæs indkommende Kjøbesum 1050 Rdlr. maae anvendes til at indløse Provst Sjortheys eiende Bygninger ved Sunds Præstegjeld til fast Bolig for Præsterne i dette Præstegjeld. Canc. Prom. (til Besidderen af Grevskabet 21 April, Echackenborg) ang. at Dommer og Skriver- Embederne ved Mogeltender- og Ballum: Birker skulle være forenede. Det har behaget Hs. Majestæt under Dags Dato allernaadigst at beskikke Birkedommeren ved Mogel. tønder-Birk, under Grevskabet Schackenborg, Joachim Christopher Holm, til at være tillige Birkebommer ved Ballum: Birk, og Birkeskriver ved Mogeltender- Birk, Berend Feddersen, til at være tillige Birke- Skriver veb Ballum. Birk, begge i den ved Deden afe gangne forrige Birkedommer og Skriver Poul Dit loffens Stet, samt derhos allernaadigst at bestemme, at Bikedommer og Skriver: Embederne ved fornævnte Megeltenders og Ballum Birker fulls for Fremtiden være forenede, imod at den Ballum Birkedommer og Skriver Embeder ved allernaadigst Resolution af 24de Juli 1807 af Justitsfondet tillagte faste aarlige Gage 133 Rdlr. 36 ß. bortfaldet. Hvilket Man herved tjenstligst skulde melde til behagelig underretning. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen a1 April. over Aggerhuus. Stift), ang. Pension. 28 Bo lig for Kirkesanger Enkerne i Vangs Præ. stegjeld. Gr. Kirkesanger og Stolelærer Ole Salvorfen t Bants Præstegjeld har i en til det danne Cancellie indfendt Ansøgning allerunderdanigft anholdt om at ben Pension, han hittil har svaret til hans Formands, Ente med 40 Rdlr. aarlig, maatte forsikres hans eventuelle Ente; og at hun desuden maatte nyde aarlig a dr. Byg af ben hans Embede tillagte Told, samt: at hun maae bruge og benytte et lidet Stykke af Kirkesangers Jorden, som dertil ved en af vedkommende Sorenskrives den ydie Novbr. 1808 afboldt Forretning skal være ude fat, imod at bemeldte alvorsen efter sit Tilbud fienter et af ham opbygget buus til bestandig Boelig for 31 April, Enkerne i Embedet, uben nogen Erstatning for fiz eller arvinger. Efterat have taget denne Sag, tilligemed derover afgivne Erklæring i Overveietse, bifaldes hermed:

  • April.

At saavel fornævnte Kirkesanger Ole Salvorsens Enke, som hans Eftermænds Enker, maae af Bangs. Kirkesanger: Embede nybe i aarlig Pension 40 Rblr, vg 2 Tor. Byg af den Embedet tillagte Told; og at ovenmeldte af ham tilbudne Bolig, tilligemed det af ham anførte Stf. Jord maae forblive et bestandigt Enkessede for Enlerne i dette Embede, deg paa de Vilkaar: Ut Kirke fangeren selv benytter bet afgivende Jordstykke, saalænge der ingen Enke er, men bliver ansvarlig for, at den jenkede Botig holdes i aabodsa fri Stand, og modtages og afleveres tilligemed bet dera til henlagte Jordstykke ved en ordentlig Forretning, Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Trondhjems Stift), ang. Capellangaarden i Overhaldens Præstegjeld. Gr. Kongen er fra det danse Cancellie allerunderba nigst bleven foredraget hvad St. og B. have foreflaset, angaaende Istandsættelsen af den meget brostfældige Cas pellan Gaard Hove Begelse i Overhaldens Præstegjeld, under Trondhjems Stift, og vil herved allernaadigst bis Talde: At den til ommeldte Capellasgaards Opbyggelse og Istandsættelse fornødne Sum mane tilvejebringes ved Laan af Trondhjem Stifts offentlige Stiftelfers Mida ler, som gives Sikkerhed for Capital, Renter og Renters Rente i Overhaldens Præstekalde beneficerede Gods, indtil Udlægget kan blive betalt ved en af de beneficerede Gaardes forbeelagtige Salg; dog at det, der erholdes af den Aabodssum, som afgangne Capela lan Blytts Bo har at udrede, kommer til Afdrag paa det optagende Laan. I Øvrigt bør ber afholdes Syns og Taxations Forretning over de Bekostninger, som Udhusenes Reparation pan Gaarden formenes at a1 April, ville beløbe sig til; hvorefter Opførelsen af en passende Hovedbygning og udhusenes Istandsættelse sættes til Licitation. Conditionerne Tulle forfattes af vedkoma mende Provst og approberes af Biskopen; og bør Licitas tionsforretningen indsendes til Cancellicts Approbation. Endeligen ber Entrepreneuren aflevere Bygningerne, naar de ere færdige, ved lovligt Syn, som han selv har at bekoste. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 21 April ffopen over Trondhjems Stift), ang. Baffe- Kirkes Rettighed ved Liigs Begravelse i Trondhjem og hvad Stadens Præster i den Henseende bør iagtage. Gr. Deres poiærværdighed har i en bertil indkommen Forestilling foreslaaet: at det, med hensyn til at fores bygge et ab. som BatterKirke stat lide derved, at de paa Baklandet boende Folk, der, bave Familie-Begravelser eller anden forbindelse i selve Trondhjems By, lade sig begrave ved Kirkerne i Trondhjem, maatte fafilettes: 1) at Præsterne i Trondhjem ikke maatte fofte Jord vac noget Liig fra Baklandet, som begraves paa Domfirtens og Frue Kirkes Kirkegaarbe, uben at lade sig forevise Kirkeværgens vittering, at Baffe Kirke havde nytt fin Ret; og at de i andet Fald selv Tulde betale til Balies Kirke dens Rettighed. 2) t Ballandets Kirke, for hvert Liig af Menigheden, som andetsteds begraves, bør nyde for hvert vorent Liig 2 dtr. 48 E. og for et Bern un der 14 Aar 1 Retr. 48 5. Da Forslaget sigter til at betrygge Bakke Kirke dens Indtægter, og hr. Stiftamts mand egler med hensyn hertil har anbefalet Samme: Saa fulde Cancelliet tjenligst melde, at det nævnte Forslag herved indtil videre, bifaldes Gane. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 21 April open over Ribe Stift), ang. Findsteens Legat til Borgerskolen i Veile. Ved et af Told- og Consumtions Betjent Sindsteen i Beile oprettet Testament, der under 8de Decbr. f. 2 a1 April. er confirmeret, et det bestemt, at denne Byes Bors 21 April. §. I. §. 2. gerskole, efter Testators Dod, skal nyde et Legat af 1000 Rdlr. Dette undlader Cancelliet ikke herved tjenstligst at melde til behagelig Efterretning. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. en Borgerskole i Assens Kjøbsted. (q). Gr. St. og Bif. have til det Danske Caneellie ind fendt et af Skole-Inspecteurerne i Kjøbstæden sfens for fattet Forslag til en Borgersoles Opretteile sammesteds. Saa vil Kongen indtil videre allernaadigst have fast. fat følgende Bestemmelse for Borgerskolen i Assens. Ethvert Barn bør, saasnart det har fyldt det 6te War, anmeldes til Skolegang; og bør intet Barn antages, førend det har fyldt det 5te Aar. Antagelsestiden bør være 1ste Mai og 1ste November, efterat den herefter omtalte Halyaars: Examen er endt. I denne Skole gives undervisning: a) I alt Det, som kan tjene til at danne Bernene til gode og retskafne Mennesker i Overeensstemmelse med den evangeliff christelige Res ligions Lære, samt til at skaffe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem uundværlige for at vorde brugbare Borgere i Staten; og maae inter Barn anta ges til Confirmation, forend det af Skole Commiss fionen befindes at have i denne Skole erhvervet sig de dertil fornødne Indsigter, ligesom det ikke maae for lade Skolen, førend det har staaet til Confirmation. b) Undervisningsfagene i denne Skole blive altfaa: Læsning, Skrivning, Regning, evangelist.christelig Ne. ligion, samt bibelsk Historie, Modersmaalet, Historie og Geographie, de første Elementer i Naturkyndighed, Kundskab om Mennesket, elementair Mathematik, Tydsk, (q) See au almindelig Unordn. 29 Juni 1814. Tegning og Sang. c) For dem, der forlade Skolen 21 Aptil. og endnu ønske deels at vedligeholde og deels at udvide deres Kundskaber i Læsning, Regning og Skrivning, holdes 2 Timer ugentlig Aftenskole, een Zime af hver af Lærerne. Til at give Undervisning ansættes §. 5. 2 Lærere, af hvilke Kongen stedse beskikker den første, der tillige skal være ordineret Catechet, faa at Sogneprasien i Sygdoms Tilfælde kunde benytte sig af hans Hjelp til fine præstelige Forretninger, om han dertil fandtes villig; dog at hans Skole Embede derved intet Tab lider, og at denne Hjelp aldrig for. dres i de bestemte Undervisningstider. Anden Lærer bestikkes of Amtskoledirectionen paa Stole Commis. fionens Forslag,, og denne sidfinævnte Læreplads, naar den bliver ledig, bekjendtgjøres i Aviserne af Skoles commissionen, og alle Ansøgninger derom med Bilage indsendes til denne inden 6 Uger efterat Vacancen er indtruffen. Første Lærer skal undervise i begge Elas ferne i Religion, Moral og bibels Historie, Historic Geographie, Elementair Mathematik og Tydsk. Unden Lærer i Læsning, Regning og Skrivning, Modersmate let, Naturkyndighed, Tegning og Sang. Dog maae det være Skole Commissionen paa Stedet tilladt heri at giere Afvigelser efter Lærernes individuelle Dueligs hed til et eller andet af disse Fag. Dersom ingen af Lærerne kan give Undervisning i Tegning da maae Commissionen, om muligt, forge for at faae en i dette Fag kyndig Mand til at undervise beri imob en pas. fende Godtgjørelse. Første Lærer ber hver Dag holde en catechetis Religionstime med Bernene i zden Klasse; ligeledes bor han hver Dag catechetis gjennem gane et Stykke af Bibel. Historien for Børnene i iste Klasse, ved hvilke Øvelser Præsten jævnligen bør være §. 5. §. 6. 21 April, tilstede. Desuden fulle Præsten og begge Lærerne catechisere stifteviis hver sin Sondag i Kirken efter Prædiken Time hver Gang meb Skoleungdommen; hvorved den anordnede Læsebog i Religionen foretages Styffe for Stykke, saa at den i et eller to War bliver igjennemganet offentlig i Kirken med Bornene i de 2lbres Paahor. Forældrene kunne paa Sondage og Helligdage tage de mindre Born med sig i kirken, men de, som høre til den øverste Klasse i Skolen og ere over 12 Aar gamle, sulle pan benævnte Dage mede anden Lærer ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der saalenge Gudstjenesten vazer, og benne Lærer bor andise faa mange af dem Plads i Choret, som foruden Confirmationsbornene der kunne rummes, og han bor dertil især vælge dem, som have de bedste Stemmer, og kunne holde Tonen i Sangen. Til Brug for disse Bern bor Kirken forsynes med de fornødne Bænke. Naar Foreldre eller Husbonder un dertiden maatte behøve et Barn om Son eller Hellige dagene for at have Tilsyn i huset, skal det være dem tilladt at beholde Samme hjemme; dog saaledes, at dat Barn, som har været hjemme den ene Søndag, kommer den næste Sondag i kirken, hvormed Skele lærerne skal have tilbørligt Tilsyn. Denne Skole skal for det første inddeles i Klasser. I hver af disse Klasser al undervises 6 Timer daglig, undtagen Onsdag og Loverdag Eftermiddag, da første Klasses Born blive hjemme, for derved at give Tib tit en fuldkommen Undervisning for dem, som kunne mode tage og attraae den. I forfte ciler nederste Klasse bringes Bernene saavidt, at de kunne læse rigtigt efter Interpunction enhver for den ikke egentlig Cultiverte forstaaelig trykt dansk Bog, at frive Tal, og fjende §. 7. §. 8. §. 9. deres Værd og Rang efter Stillingen, de stane i, at 21 April. bringe det saa vidt i det mechaniste, i Bogstav og Ordskrivning, at de nogenledes kan udføre en Linie lige i Octavformat; at regne færdig de fire Specier i Hukommelsen; og Eftertanken oves i denne Klasse k at lære nøjagtig udenad de ti Bud med Luthers Forflaring i Catechismus, Regnings-Tabellerne, at kunne fortælle, deeis med Bogens og deels med egue Ord fmaa passende Fortællinger af Bibelhistorie og andre passende Boger. Af Bibelhistorien hører især Patriars fernes Historie og Jesuliv og Levnet til denne Glasse. Med Tegning gjøres Begyndelse det sidste Aar i denne Classe. I den anden Klasse sulle Bornene bringe det saavidt, at de læse færdig og rigtigt enhver trykt danse Bog, at de kunne opløse ethvert fams menfat Ord i dets Bestanddele, og altsaa have godt Begreb om Talens Dele; de oves omhyggelig i at finde mere gjængse og de samme, saa nær mueligt, udtrykkende Ord istedet for Bogfprogets i daglig Tale fielden eller ikke forekommende Ord, de lære at forbinde rigtige Begreb med Drd, som have vundet Borgerret i det danske Sprog, men dog ere af fremmed Herkomst; de lære at skrive en tydelig Haand, oves i at skrive efter Dictamen antagelig rigtig jevne Breve, smaa Fors tællinger, og at opsætte en Regning saadan, som enhver dannet Professionist bør kunne det, og altsaa at kiende de vigtigste orthegraphiste Regler, samt læse Skrivt efter forskjellige Hænder; at regne med Færdighed og Sika kerhed i Hovebet ethvert i det daglige Liv ved Kjøb og Salg forekommende simpelt Husholdingserempel, og paa Tavlen de fire Specier, samt Regula detri saavel i hele som brudne Tal; samt at kunne gjøre fornuftig Rede for deres Christendom efter de anordnede Lærre §. 10. a1 April, beger, og for den bibelske Historie. Dermed bør for bindes passende Læsning i Biblen, især i det nye Testamente, og, naar besynderlig Skabelsens Historie giennemgaacs, forbindes dermed, nogen Kundskab til Naturen, f. Er. til Luften, Lyset, Planteriget, Huusdyre. ne, Mennesket, Kundfeb til Globus og nogen physisk og ma thematis Geographie. I Tegning bringes de til Haand. værker bestemte, hvorfra dog undtages Slagtere, Gar vere og Feldberedere fandidt som muligt, og i Sang bibringes dem alle Taktfølelsen og et dannet Øre for reen og sonor Intonation og Harmonie. Undervisning i det tydske Sprog, som den til Spandel og Søfart Bes ftemte især maatte ønske, gives Onsdag og Loverdag Eftermiddag. Hensigten bør være, at kunne læse og forstaae en tydse Bog, at skrive et forstaaeligt Breo i Handelsaffairer og at kunne gjøre sig nedterftig fors Faaelig for en Tydsker. I den ene af Onsdags-Ti nerne kunne geographift Kundskab med hensyn til Lærlingenes Bestemmelse erholdes, og een af Loverdags- Timerne anvendes til større og hensigtmæssig Kundskab i Regne konsten. Disse Eftermiddage anvende Boin af en anden Bestemmelse til Øvelse i Tegning, Stjonskrivning af Vers og Prosa zc. Delingen af Arbeidet og Tiden mellem Lærerne, samt Undervisningsmethoden i disse forskjellige Fag bestemmes nærmere i den Lærerne meds delende Instruction, og den til hvert Fag i hver Klasse fornødne forholdsmæssige Tid bestemmes i Lectionsplas nen. Til begge disse Dele har Stole Commissionen at gjøre Ubfast, som indsendes til det Danske Cancellies 5. II. Approbation. Skulde Børnenes Untal, eller meget forfjellige Fremgang gjøre Afdelinger i den ene eller den anden Klasse absolut nødvendig, da maae det skee ved at bestiæftige nogle af Børnene med Skrivning, opgivne § 13. Regninge Exempters Ubregning, eller med foresatte 21 April. Penfa, som, naar de ere forklarede, skulle læres uden ad, medens Lærerne docere for de Dorige. Fridage §. 12. ere alle Sons og hellige Dage, Markedet, som ikke vare over 2 Dage, (Fastemarkedet undtagent) Dimmel. ugen, 14 Dage i Hundedagene, og fra 4de Advents Sondag til forste. Sondag efter Nyttar. De Børn, der have smittende udslæt, mane ei, forinden de ere helbredede, besøge Stolen, og bar, om de der indfinde sig, strap af Lærerne hjemvises, ligesom ogsaa disse have at anmelde Saadant for Skole. Commissionen. Ders som Forældre, Husbonder eller Foresatte vise sig fors sømmelige i at besorge saadanne Berns Helbredelse, da skulle de derfor straffes med Mulcter fra 2 ME. til 2 Rödle. som tilfalde Skolecassen. For de ufors muende Foreldre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen. Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger, Forraadnelses feber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke komme i Skolen førend 3 Uger efterat det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i huset. Præsten der hver første Søndag, efterat ben §. 14. halvaarige Examen i Skolen er holdt, fra Prædikestolen advare Børnenes Forældre, Husbonder og Foresatte em at holde dem til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden hetaf. De Forældre, Husbonder eller Foresatte, som §. 15. desuagtet holde Børnene fra Skolen, skulle efter Skoles Commissionens Sigelse bøde 2 s. for hver Dag, Bars. net er udebleven; men vedblive de saadan Overhørigs hed, da skal Boderne af Commissionen forhøies til 4 og 8 ß. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skos len. Præsten, hvis Pligt det især bliver at veiles §. 16. 21 April, de Skolelærerne i deres Embebs- Førelse, bør, naw bisse i et eller andet mindre betydeligt feile, advare dem med Godmodighed, og ikke i Børnenes Overværelse, om at rette feilen; men dersom denne Advarsel skulde blive fragtesles, boer Skolecommissionen derom under tettes; er forseelsen derintod af Betydenhed, ber Præ ften uden foregaaende Advarsel indberette Samme til Stote Commissionen, da denne er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren, og enten give ham en alvorlig Frettesættelse, eller paalægge bam en Mulet fra I til 9 Rbdir. Forandrer Læreren derefter ikke sit Forhold, bor Saadant andrages for Amtsskole Directionen, som kan dictere ham heicre Boder indtil 10 Rodlr.; men dersom ogsaa denne Straf er uden Frugt, bee Skolelæ reren efter Amtsstoledirectionens Foranstaltning tiltales paa sit Embede, og i dette Tilfælde gjøres Forestilling §. 17. til det Danske Gancellie om hans Suspension. Det nærværende Skolehaus indrettes saaledes, at det foruden de fornødne Undervisningsværelser for første og anden Klasse, tillige fan afgive formoden Bopæl for Unden-Lærer. Jevrigt anskaffes det fornødne Inven. tarium, sansom Borde, Bænke, Tavlery Protocoller, Journaler, Landkort zc. Alt dette ordnes efter Skols. Commissionens nærmere Forslag, som indsendes til Amtsskoledirectionens Approbation. Forste Værer bekoster sig selv Bopæl, inied at han til Suusleie og Brænde aarlig nyder 80 Rbblr. Denne Lærer nyder desuden carlig fast fon 300 Rdir. af Skelekassen, som ham quartaliter udbetales, og oppebærer tillige som ordineret. Gatechet Søitidsoffer of Menigheden. Anden Lærer nyder 250 Rdlr. i aartig Len, der ligeledes udbetales ham qvartaliter af Stolekassen, foruden den ovenans ferte ham tilstanede frie Bopcel i Skolebygningen, Jovrigt skal denne Lærer tillægges carlig 6 Favne a1 April, Brænde, hvoraf han forpligtes tillige at forsyne Underviisningsværelserne med den fornødne Varme. Foruden §. 18. de nu værende 2 Stole-Inspecteurer udnævnes 3 af Byens agtværdigste Indvaanere, som fælleds besørge Stolens første Indretning, og derefter vange over dens Opretheidelse. Deres udnævnelse skeer paa følgende Maade: Første Gang foreflanes de af de bestandige Stole Inspecteurer, Præsten og Byfogden, for Amtsftoledirectionen, som udnævnet dem, og skulle de være pligtige at vedblive i 3 Aar. Siden gaaer aarlig een ved Lobkastning ud, og de øvrige vælge en Unden i Stedet. Raar Skolehuset er indrettet og Lærerne d. 19. bestikkede, forfamle Medlemmerne af denne Skolecoms mission sig tilligemed Lærerne, for efter Overlæg med disse at bestemme Ordenen i Undervisningen. Commisfionen bør gjøre Udkast til en Ekolelov, der tilstilles Amts. Skolevirectionen til Forbedring eller Bekræftelse. Skolens Rabning bekjendtgjøres fra Prædikestolen den §. aer første Sondag efter at 2ft er bragt i vedbørlig Orden; Mandag Formiddag derefter samles Stolecommissio nen meb Lærerne i Skolen for at antegne de Børn, som i Følge Bekjendtgjørelsen af Forældre eller Fores fatte anmeldes til Skolegang. De ommeldte Berns Forkundskaber prøves af hver Lærer i fine Fag i Skos Tecommissionens Overværelse, og bestemme de efter Fælleds Overlæg til hvilken Klasse de bør henføres. Præsten bor i det mindste cen Gang om ugen ind: §. 21, finde sig en Time i Skolen til ubestemt Tid; de øvrige 4 Lemmer af Skole commissionen bør hver sin uge have Opsyn med Skolen, og der indfinde sig 2 til 3 Gange i hver Klasse, og eller I Time pag hvers VII. Deel. zdet B. 1ste 5. 21 April. Sted, ligeledes til ubestemt Tid, og hver Gang labe sig forevise Journalen og indføre sin Nærværelse deri. Engang hver Maaned holder Stolecommissionen en ordentlig Samling, og i den lader sig meddele ordent lig Rapport af begge Lærerne on deres Urbeive i den sidst afvigte Maaned, modtager Forsommelses. Listerne og dicterer de derfor bestemmende Mulcter, sem ftror blive at inddrive af Svrigheden. Børnenes Flid og Forhold undersøges, de gode og flittige Børn gives. Opmuntring ved fortjent Berømmelse; de uflittige og usædelige irettesættes og formanes. Maar gjentagne Frettesættelser og Formaninger intet udrette da skrides til Tvangsmidler, som efter Omstændighederne of Commissionen bestemmes. Ved disse Moder eftersees Skolebygningen tilligemed Skolens Inventarier, hvilke bør være indførte i Skoleprotocollen, hvorefter de forefin dende Mangler beforges afhjulpne. Hvert halve Nar 'foretages en offentlig Eramen i Skolecommissionens Overværelse, hvortil Byens Borgere og øvrige Indvaanere næst foregaaende Sondag fra Præbikestolen indbydes at tage Møde. Lærerne foretage den offentlige Overhørelse med Lærlingerne, hvorved iagttages fornøden Orden og Strenghed. Efter afholdt Overhørelse bestemmer Com missionen hvilke Born, efter Lærernes Forslag, bør an sættes i en høiere Klasse, og hvilke, formedelst Uflid og usædeligt Forhold, bør nebflyttes. Forældre eller Foresatte, som ønske deres Bern antagne i Stelen, anmelde det inden hvert halve Wars Examen skriviligen for Commissionen, som antager og indskriver dem. §. 23. Alt hvad i Skole commissionens Forsamlinger afhandles, indføres i en dertil indrettet Protocol; og skulle Com. missionens Lemmer i nogen Deel Skolevæsenet angaa §. 22. ende, være af ulige Mening, afgjøres Sagen ved 21 April. Votering, og de fleste Stemmer gjøre udslaget. A. De aarlige faste Udgifter ved denne Stoles §. 94. Indretning anflaaes for Tiden til: 1) Bøger og Skrivmaterialer til fattige Børn 2) Brænde til Skolen, og den der boenbe änden Lærer, 6 Favne, a 12 Rdlr. 3) Disse at fauge og hugge, a 4 Me. 4) Første Lærers Løn 5) Til hans Brende og Husleie 6) Anden Lærers Løn 7) Renterne af 250 Rdlr., som formenes at ville medgaae til Skolens første Ind. retning i Overeensstemmelse med denne approberede Plans 17de §. B. De aarlige Indtægter: 1) Det nedlagte refiderende Capellanies visse Indtægter, naar de bortleiede Jor. 30 Rdit 72 4 300- 80 250 der sælges, som formenes, at ville ubgjøre 432 Rbit. 2) Den hidtilværende Catechets Ind komster 200 Indtægter Summa 632 Rolt, Det Manglende i Udgivts Summen bliver at tilveies bringe ved Ligning paa Assens Byes Indvaanere, efter enhvers Tilstand og Leilighed, paa samme Maade, som ved det allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat i Hen seende til de Udgivter, som Fattigvæsenet udkræver. Omkostningerne til første Anskaffelse af de fornødne Inventarier for Skolen, faasom Bænke, Protocoller, Journaler, Tavler og Landkort udredes af kæmnerkass 31 April. fen. Det aarlige Regnskab over Skolens Indtægter §. 25. og Udgivter føres verelviis af Skolecommissionens 21 April, at April, Medlemmer saaledes, at den første ved Aarets Udgang ofleverer Regnskabet til den anden, imod behørig Tile staaelse for dets Aflevering, og saa fremdeles. Disse Regnskaber, som ved hvert Aars Slutning af den famlede Commission giennemgaaes og undertegnes, indsendes i det seneste inden udgangen af paafølgende Jan. Maaned til Amts: Skoledirectionen. San. Postdirect. Prom. (til Stiftamtman den i Ribe), ang. at Khavns Posten vorder i visse Tilfælde ved Estafette eftersendt fra Has derslev til Ribe. Anlediget af Hr. Kammerherrens Forslag i behages lig Skrivelse af 3die f. M., har Generalpostdirectionen foranstaltet, at Posten fra Khavn vil fra næstkom mende Efteraars Begyndelse i Vintermaanederne, fra medio Detbr. til med. April vorde eftersendt ved Estaffet til Ribe, naar den ordinaire Post er afgaaet fra Haderslev til Ribe, forinden Kjøbenhavns Post der til ankommer, hvilket Directionen saaledes giver sig den Ære at meddele til behagelig Efterretning. Gen. Ld. Dec. og Comm. Collegii Gircul. (til Stiftamt- og Amtmændene), ang, hvad der ved Skibs Certificaters Expedition og ved Sopasses Udlevering er at iagttage og at betale. (r) Under Dags Datum er Hr. tilstillet Exemplarer af Hs. Majesteets allernaadigst givne Forordning, angaaende en forandret Indretning (r) See Circ. 28de April 1810. med Sopasvæsenet. I. Overeensstemmelse med denne 21 April, Forordnings §. 6. undlader Man ikke hechos at frems fende til r. Blanqvetter til Kongelige Sepasse til Udfyldelse og Udlevering i forekommende Tilfælde, med tilhørende Oversættelse i det franske Sprog, ligeledes fremsendes til Omdeling blandt Stif tets Magistrater, og Kjøbstæds: Øvrigheder, = Stykker Blanqvetter til de for disse Passes Erhvervelse udstædende Skibs-Certificater. Ommeldte Hs. Majes fræts Forordning indeholder tilstrækkeligen Forskrivterne og Bestemmelserne for, hvorledes Vedkommende skulle legitimere sig til disse Certificaters og Passes Erhois delse, samt paa hvad Maade disse til Brug for Res qvirenterne skulle udfyldes; og bliver fra Collegii Sibe ikkun at tilføie følgende Beypærkninger til behagelig Efterretning og Jagttagelse: 1) Tilligemed Passene uds fyldes Oversættelses Blanqvetten overeensstemmende med det orginale Pas, og verificeres Oversættelsen med Stiftamt [mt] mandens egenhændige Unters frivt. 2) Paa Randen af Passet ville Hr. førend Passet overleveres til Reqvirenten, saaledes som paa en af de hos følgende Blanqvetter er antegnet, labe anmærke, hvad Dag Samme er confereret og. udleveret med de Ord: Confereret og udleveret den . . (Dag, Maaned og Aar) og derunder sættes deres Uns derskrivt. 3) Angaaende Regnskabet for Passene og. beres Betaling, ville Hr. .... over disse Expedis tioner lade holde Protocol efter hosfølgende Schema, og qvartaliter tilligemed Remisse af Betalingssummen deraf tilstille os Gjenpart. 4) For Skibs Certifi catets Expedition med tilfølgende Attest for Skipperens Eed, har hs. Majestæt ved allerhsiaste Resolution af 8de dennes allernaadigst tilladt, at vedkom 21 April. mende Magistrater og Øvrigheder mane lade sig betale, naar Skibet, for hvilket Certificatet forlanges, er paa 50 Commerce Læster og derunder I ble,, og naar Skibet er af mere end 50 Commerce Læsters Dræg tighed, 1 Ndlr., faafremt Certificatet udstedes af en famlet Magistrat, men, naar Samme pan Stæder, hvor ingen Magistrat er, udfærdiges af en enkelt Dva righeds Person, da i alle Tilfælde Deel under. 5) For Passets Expedition er ved fornævnte allerhoieste Resolution fastfat: at vedkommende Over Dvrigheder ved. Sammes Udleverelse maae af Reqvirenten labe sig, betale en Gebphr af 64 B. danse for hvert Pas 6) Efter hver fuldendt Reise, naar det med Pas fora fynede Skib kommer tilbage til sit hjemsted, eller efter Aarets Forløb, faafremt. Passet i Følge Forordningens 13de §. ikkun gjelder for eet Uar, paaligger det Magis Straten og Øvrigheberne af Sterne eller deres. Rehderier at lade sig tilbagelevere det brugte Pas med. Oversættelse og Skibs Certificatet, samt for Saadans nes Modtagelse uden Betaling at give dem en vits tering, hvilken Qvittering enhver Rehder eller Skipper, der forhen har været forsynet med Certificat og Pas maae forevise, forinden han erholdet nye papirer. 7) Naar nogen Skibsrehder, efter at have requireret og erholdet et Sopas, ved nogen indtruffen Hindring standses i sin forehavende Skibs. Udrustning, og saales des med Toldbod Attest eller paa anden fyldestgjørende Maade beviser, ei at bave benyttet de ham meddeelte papirer, ber han ved Passets Tilbageleverelse erholde det for Passet erlagte tilbagebetalt, bog saaledes, at der af Betalingssummen indeholdes 1 Rdlr. i Paskassen. Til Slutning skulde Collegium til allerunderdanigst Opfyldelse af s. Majesteets allerheieste udtrykkelige Befaling i Resolution af 8be April tilføie, at der er Hs. Majestæts allerheieste Villie, at den største av 21 April. vaagenhed og det strengeste Tilsyn skal anvendes paa, at ingen Uberettiget kommer i Besiddelse at noget fongeligt Sopas, og at ingen Misbrug af Samme gjøres. Hvilket alt saaledes tilmeldes Hr. til egen Efterretning og behagelig Kundgjørelse for Stiftets Magistrater og vrigheder forsaavidt disse vedkommer. Rescr. (til Stiftamtmanden over Ribe: 27 April, Stift), ang. Politiemester. Embedets Forening med By og Naadstue Skriver Tjenesten / i Ribe. Gr. Efter Stiftamtmandens til det Danske Cancellie herom giorte Forestilling, samt i Betragtning af de af bemeldte Cancellie berhos oplyste Omstændigheder, Vil Kongen have Borgermester og Byfoged i Ribe, Cancellieraad Jacob Jensen Lund, i Naade entles diget fra Politiemester Embedet sammesteds; hvilket Embede for Fremtiden forenes med den nu ledige By- og Raadstueskriver: Tjeneste i bemeldte Ribe, samt Birkeskriver Embedet yed Ribehuus: Birk. Rescr. (til Magistraten i Khavn.), ang. at det lille 27 April. Vognmandslaug maae lade sig betale for hver Tbe. Sand, som leveres til Brolægningen i Khavn, 16 ß, og paa Christianshavn 18 B., samt for en Dagvogn, som leies til Broelægningen, 2 Rotr. 1 ME. 6 s. (s) Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bisko: 28 April. pen over Sjællands Stift), ang. Bortsælgelse af Convenihuset i Roeskilde, for at erholde et Locale til Landemodets Holdelse. Gr. I anledning af en Forestilling fra Stiftamtman den og Biskopen over Sjællands Stift om at Conventhus fet i Norskilde maatte bortfatges til Fordeel for Fiscus ecclesiafticus, er det ved Kongelig Resolution af 19de April dette Aar bestemt. (s) Uf Coll. Zid. No. 19, Pag. 298. 6091 28 April, At Conventhuset i Roestilbe made bortsælges veb 98 April. 38. April, offentlig Wuction paa Cancelliets nærmere Approbation, og at den Sum, som ved Salget maatte indkomme, færskilt feat afsættes og gjorés frugtbringende, for nærmere at anvendes, enten til at anskaffe et passende Locale til Landemodets Holdelse, eller til dette Diemed et gjøre de fornødne Indretninger i Domkirken. Canc. Prom. (til Directionen for Skolelæs rer-Seminariet i Borris), ang. Seminaristers nes Underviisning i Landoeconomien. Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Circus lair (til Stiftbefalings og Amtmændene), ang. Legitimations Att fter for Skippere der agte at retournere til deres hjemsted. Bedlagt tilfillas Hr. . et Exemplar af ce Circulaire med vedlagte Formular til Legitimations. Attester for Slippere, der agte sig Retour til deres Hjemsted, som Collegium efter allerhøieste Befaling ander Dags Datum har tilstillet samtlige Magistrater i Kongerigerne, til behagelig Efterretning og Jagttagelse

  • forekommende Tilfælde.

I Kraft of Hs. Majest. allerheiefte Befaling af 28be April d. 2. meddeles Skipper forende Skibet. som nu ligger færdig til sin Hjemreise, herfra til.... Dette Legitimationsbeviis, hvorved han berettiges at fulds føre denne Reise uden at være forsynet med Pas og Pas pirer efter Forordningen af 9de April, da dette Beviis alteles skal træde i Scepassets Sted, og have samme Kraft og Gyldighed for denne Reise, hvorimod det vil paaligge ham efter Ankomsten til Hjemstedet, at erhverve Seepas paa den i bemeldte Forordning befaa lede Maate, forinden han derfra igjen kan udklareres. 2 ITI Pad Dets 900. lige veret. bet Navn. him.det Da aar tear | @fivor 'burot. fir | Gerti Gerfi eti Betalinge She fets egent: udle uble: bets bet er fra hen berpers fica fica bete defti nes ned tet8 tets Diag scas netet. Savn, Maen, Summen. Notande. rende. er. bßta. Da tighed. delses tum, fter. bit.. 30 April. 30 Aprik Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at ogsaa de sig udenlands Opholdende skal svare Indkomstfeat.

Det Kongelige Rentekammer har medbeelt Cancellieen allernaadigst Befaling af 21 de f. M., saaledes lydende: Vi ville allernaadigst have Wort Rentekammer paalagt at træffe de fornødne Foranstaltninger, samt muligt at paasee, at saadanne Personer, som opholde sig udenlands, men dog trække staaende aarlige Ind. komster her fra Landet, ikke unddrages fra at betale den ved Vor Forordning af 8de forrige Maaned paa budne Indkomst-Skat. Forsaavidt derimod Udlændin ger maatte have anbragt Capitaler i Kongelige eller offentlige Effecter og Fonds, eller og paa Prioritet i private Eiendomme her i Landet, bor de ikke underkaftes nogen Indkomst Skat af de Renter de for saa danne Capitaler have at oppebære. I at communi denne allerhøieste Befaling, skulde Man tillige tjenstligst udbebe sig Underretning om nogen sig udenlands opholdende Person maatte trække staaende faste Indkomster af deres District, ligesom Man ogsaa, ifald dette skulde være Tilfældet, maae have Dem an. modet om, at paasee, at der af saadanne Indkomster erlægges den ved Forordningen af 8de Februari sidst leden paabudne Indkomst: Skat for 8 Uar. cere Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmand, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Bekjendtgjørelse af den imellem Kongen og Meklenborg-Schwerins Hertug paa 10 Aar indgangne Forening om gjensidigen at udlevere Deserteurer &c. Det Kongelige Departement for de udenlandske Sa ger har tilmeldt Cancelliet: at der imellem Hans Ma jestæt Kongen og Hertugen af Meklenborg-Schwerin er truffet en Forening paa 10 Aar om gjensidigen at ud. levere alle Deserteurer og undvegne Værnepligtige, som efter ben zote November 1807 have forladt beres. Fodeland, I det Cancelliet herved til behagelig Efters retning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst tilmelder dette, undlader Man ikke tillige at lade medfølge et Exemplar af den herom, udstædte Declaration (t) 30 April. Rescr. (til Stiftamtmanden over Aggerss 1 Mei huus-Stift), ang. Aggershuus- Fæstnings Henlæggelse under Christianie Byes Juris. diction. Gr. Kongen er af det danse Cancellie allerunderdanigft bleven foredraget, at Aggershuus Fæstning, hidindtil, i Henseende til Politievæsenet, har henhart under Chris friania Boes Jurisdiction, men derimod iøvrigt til Uggerss Sorenskriverie, samt, at denne blandede Jurisdictions Inds deling lertelig vil kunne foranledige Weiligheder og Jurise. dictions Tvistigheder, hvorfor det allerunderdanight er ble vet indstillet ae bemeldte Fefining nu, da bemeldte Was gers: Sorenskriverie er ledigt, maatte henlægges, aldeles under Christianie Byes Jurisdiction, I anledning heraf gives herved tilkjende: At i Betragtning af de foranførte Omstændigheder vil Kongen herved allernaadigst have fastsat: at Aggers, huus Fæstning herefter ganske skal henlægges under Christiania Byes Jurisdiction. Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Prom. 1 Mai, (til Biskopperne), hvormed fulgte til Fordeling (c) Er ventelig den, som under 24de Marts 1810 findes i Echous Usteg XI Deel I Stytte P. 463; skat efter P. 164 (*) være bekjendtgiert i Norge den zote April og i Danmark den ste Zan, f. 21. 1 Mai, blandt Præsterne et Antal Exemplarer af en af Professor Begtrup forfattet anvisning til Sobaksplantning. 5. Mai. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Amts Skoles direction), ang. en paa Nymelle-Værk opret tet Skole. Gr Hr. Kammerherve og Deres Haiærværdighed har under 20de Febr. fibieden, i Unledning af en Skrivelfe fra det rholmske Interessentab, indstillet til dette Gol Iegii pprobation, et hertil i forrige ar indsendt udkast til en Fundats for den paa Nymolle oprettede Skole, hvori det Brholmske Interessentskab til bemeldte Stole ftienter den store Bygning paa Nymelle:Bart, som ligger nærmest op til Ravnholms Skov og dertil hørende Udhuus samt hosliggende indhegnede Gaarösplads og have, med alle dens nu havende Indretninger; faa og et libet Vænge bag Haven af omtrent To. tand, samt endelig et St. Agerland paa heire Side af Beien fra Nyemølle til r helm, af omtrent 3 Tbr. Land, paa følgende Vilkaar: 1) At disse Eiendele alene fulle bruges til det nysnævnte Rymelles Skolediftricts Sarv, og aldrig adskilles fra Saume, eller nogentid hiemfalde til nuværende Interessentskab, eller dets retmæssige Arvinger; 2) at den liden Botig paa Brede med dens ubetydelige Haveplads, som af fors rige Eier, Etatsraad vou emmert, var bestemt til Skole for Værkets Børn hjemfalder Interessentskabet som dets retmæssige Eiendem, paa hvilken Skolevæsenet i Lyngby- Gogu ingen Fordring at kunne giere; 3) at Interess fentsabet befries fra at svare Grundskat eller Byg nings: Afgivt af bemeldte afhændende Bygninger, faas vetsom alle andre Onera, for hville Skolerne paa Amtet i Almindelighed fritages; 4) at Interessentskabet, som saaledes har bidraget mere til Skole Indretningen, end der yed den høieste Ligning funde panlægges det, maatte befries for at bidrage til de avrige paa Amtet opførende eller indrettende Skoter; 5) at be af Districteis Beboere, der ei hen høre til Værterne, overeensstemmende med det allernaadigst approberete Ekotereglement af rode Octbr. 1206, (u) vede ligeholde de til Skolen horende Udbule i god og forsvars lig Stand, og at derimod de, som henhøre til Værkerne aarlig udrede de til den egentlige Stolebygnings Bedlige holdeise medgaaende Omkostninger, i Forhold til det Bidrag, som Enhver forresten forpligter sig at give til Stolen ;, 6) at Normelle Skoles Særer nyter en vis, forholdsmæssig Andeel af Skolelærernes og Degnenes sædvanlige Sudkom (u) Nu gjelder Anordningen af 29 Juli 1814. fter fra Districtets Beboere, som ei benhøre til Værkerne. At der derimod af Værkets Urbeidere bidrages i Forhold til deres Fortjeneste, eller at der af de egentlige Daandværkere, som aarligen fortiene 3 a 4ee bir. cg derover betales 2 s. af enhver dir. som de fortjene, og af de øvrige, eller faakaldede Arbeidsmænd, som fortjene 150 til 500 Rdir. aarlig, af enhver Rdir., hvorfra dog uformuende eller fattige, som bave flere Born i Skos len, fritages; men hvortil derimod af dem, som opholde sig paa Værkerne, og ei henkore til Ovennævnte, foies et forholdsmæssigt passende Bidrag: at der af det saaledes Indkommende, bestemmes 100 bir. Som aarlig Pengelen for Skolelæreren, og det evrige anvendes til Begers Un

  1. aff lie, eller andet Stolene Sarv, imed at Interessent

Tabet forpligter sig til at betale der Manglende, ifald det ei futbe belobe sig til 100 bir. 7) Derimod vit Interessentfabet endnu felb, (fom ogfaa al forpligte efterfølgende Eiere) give Nymalle Stoles Lærer 3 Favne Brænde, faa anae det for taatelig Priis tan erholdes, og ellers i dets Sted faamegen Torv, som af Amtsdirec tionen bestemmes at være af tiae Bærdie met 3 Favne Brande. 8) Forpligter Interessenttebat sig og efterførs gende Eiere til at forfyne Stolen med de fornødne Skriv materialier, Regnetavler, Grifter, ca at vedligeholde Glos lens Juventarier, som allerede ere gione, i tilbertig Stand, saalænge den dertil udfordrende Summa itte overstiger 30 Rdlr. aarlig; faa at intet Bidrag fra Sognete almin belige Stoletasle skal forlanges, førend denne Sum et mebgaaet. 9) I Henseende til Tilsynet med Stolen maa, i Feige Gancelliets Skrivelse af 3ite ai 1806, forbok des ligesom med de øvrige Almueskoler i Overeensstems melse med Skolereglementet; bog maae en af Skolens Forstandere vælges af Værkets Arbeidere. I denne Anleds ning falde man, tit behagelig Efterretning og Bekjendt gjørelse for Beekommende, hermed tjenstligst melde: At Cancelliet, efter de oplyste Omstændigheder, herved approberer bemeldte Udkast, dog saaledes: at der, hvad Sammes 3die Post anganer, om Interessentskabets Befrielse fra at svare Grundskat eller Bygningsafgivt af de Skolen tillagte Bygninger m. v. ber forholdes som med Skoler i Almindelighed. 5 Mai. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Norre Jyd- 5 Mai. land, Notits til samtlige Biskopper ibid.), ang. en Clausul i Kaldsbreve paa Degnes og Skolelærers Embeder. (v) (v) see Anordning af 29de Juli 1814. 5 Mai. 5 Mai. Ligesom det ved allernaadigst Rescript af 29de Decbr. f. 2. til samtlige Biskopper i Norre-Jydland er fastfat, at ethvert Degne:Embede, saavelsom ander Stele tærer Embede der i Landet, herefter man besættes med de udtrykkelige Vilkaar, at de bestikkede Degne, som i Fremtiden skulle kaldes Skolelærere og Kirkesangere, og de ligeledes bestiftede Skolelærere skulle underkaste sig de Forandringer i Henseende til Skoledistrict, Embeds. Indkomster og Pligter, som nærmere ved en allernaas digst ny Anordning om Skolevæsenet maatte vorde fasts fatte: saaledes ffulde Cancelliet og tjenstligst anmode (Tit.) om behageligen at ville paalægge samtlige Ved. kommende i det Dem anbetroede Amt, der maatte være i Besiddelse af Kaldsrettighed til slige Embeber, for Eftertiden i de af dem udstadende Kaldsbreve paa Degne samt Kirkesanger og Skolelærer Embeder udtryk keligen at indføre de forberørte i det nævnte Rescript fastsatte Vilkaar. Canc. Prom. (til Amtmanden over Aarhuus- Amt), ang. Gaardmænds Fritagelse for at indkaldes til Tjeneste ved de annecterede Batail Ioner. (x) Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelse af gote Warts sidstleden forlangt dette Collegii Resolution for. om s. Majestats allernaadigste Parcibefaling. af 23de Febr. Sidst Leben, hvorved bestemmes at Gaardmand ere fritagne for at indkaldes til Tjenesten ved de annectereve Bat taillioner, indtil Taadant udtrykkelig befales, ogfaa kan anvendes paa bet Mandskab, der siden sidst afholdte Bandmilice Session have modtaget Gaard. Til Srar berpaa Fulde an berved tjenfiligst metde: at, ba den allernous digste Resolution af 7de Sept. 1808, for at forebygge Misbrugen af pro forma Documenter, uttrykkelig faßt. sætter, at intet Fæstebrev, eller tinglyst Stjøde skal an Tees gieldende for Vedkommende, naar ikke bet originale Fastebrev eller Skjøde eller og en tovformelig Attest fra (x) See Plac, zde Febr. 1816. vedkommende Mettens Betjent om tinglyft Fæstebrev eller Stjøde vorde fremlagt, ved den efter Documentets udstæ: 5 Mai. telse afholdende Landmilice Session; Saa kunne ikkun de paa lovbefalet Maade ved Sessionen legitimerede Gaardmænd nyde godt af den dem ved fornævnte affernaadigste Parol:Befaling for undte Fritagelse for at indkaldes til Tjenesten veb be annecterede Batallioner. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ag: 5 Mai. gershuus Stift), ang. Nang for Borgercapitainerne i Christiania. Gr. Efterat Cancelliet havde tilstillet Thefen for Ge neraladjutant: Staben, Generalmajor oa Kammerherre Bu low, den med Dr. Kammerherrens Anbefaling hertil indtomne Forestilling fra Stadshauptmand Trane i Christiania, ang. at Borgercapitaincene sammesteds Peder Frost, rel Petersen og Ole Brede allernaabigft maatte forundes Rang med Borgercapitainerne ved Kjøbenhavns Borgervæbning, er man nu fra bemeldte Khre Bulow bleven underrettet om, at Hans Maje.at un der gdie 1. M. har tillagt fornævnte Borgercapitainer i Christiania den ommeldte Rang. Hvilken allerhøieste Resolution Cancelliet herved tjenst. ligst skulde meddele Hr. Kammerherren behagelig, Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkom mende. Canc. Circul. (til Stiftamt: g Amtmande: 8 Mai, ne), ang. at Medicinal Taxten for Danmark i indeværende Aar er (y) nu bleven færdig fra Trykken, og faaes tilkjøbs hos Fors læggeren Universitets Boghandler Brummer, hvilket herved meldes til behagelig Efterretning og Be kjendtgjørelse for Vedkommende. (y) Efter Meldende fra Sundhedscollegio. 10 Mai, 11 Mai, Gen. Comm. Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Fortegnelse over leveret Korn og Fourage maanedlig frå Amtstuen til Collegium at fentes. Mibe. Wtffue har, istedetfor igjennem Sr. Stift-Amt. inanden hertil at indfence ren i Girculaireskrivelse af obe f. 9. ommeldte Fortegie over de af Amtstue District ifølge den extraordinaire Uoftrivning af 12te Sept: 809 Yeverepe eller leverenbe Corn cg Fourage Quantitetre, under ste Dennes tttun indberettet, at t April oanch, til militair Brug af Mibe:mt ere leverede 16 Tender Rug. Vi maa i Anledning heraf have Hr. Stiftamtman den anmodet om, behagelig at paalægge Amtstuen i Ribe, at holde sig det ovennævnte Circulaire efterret telig, og uden Henstand hertil indsende den befalede maanedlige Fortegneffe affattet efter Schemaet, af hvil fet vi vedlagt tade følge en Gjerpart. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aarhuus Stift), ang. at Resid. Capellan i Standerborg skal kaldes ordineret Catechet, og være Skolens forste Lærer. Sr. Kong et allerunderdanig af det Danske Cancel Tie bleven foredraget: at det restoerende Capellanie i Skans derborg, som ved Hr. Bendtsens Forflytteife til Rye: Sognekalb er bleven vacant, funde lade sig bringe i Zorbine belse med Stedere Skolevalen, ber hidtil har savnet tiisti ats Telige kilder til durtig æreres Leming, og at den resis derende Capellan rerefter funde vere ordineret Catechet og første Lærer ved Skanderborg-Skole. Efterat babe taget denne Sag, med Etiftamtmandens og Biskoppens over Samme afgiene Betænkning zc, og øvrige Omstan digheder i Overveielle, Wil Kongen herved allernaadigst have anordnet og befalet at den residerende Capellan i Skanderborg herefter skal kaldes ordineret Catechet, og tillige være Iste Lærer ved Byens Skole, imod derfor at nyde Hoitids offer af Menigheden, og desuden 400 Rdlr. aartig Indkomst nemlig: 1) De af Sognekalbet til fors II Mai, rige Capellan afgivne 125 Rblr. 2) Renter af Capitalen 1200 Rdlr. for den Capellaniet forhen tilhørte og fider solgte Annergaard i Biegild. 3) Degnekorn af Stane drup Sogn. 4) Skandrup Skoleford. 5) Af Soeghs Legat til Byens Skolevæsen, og hidtil beregnet til fat. tige Berns fri Underviisning en aarlig Undeel af Rene ten 40 Rble. 6) Beboerne paa Skanderborgs fem Ladegaarde, Squat Molle og Betskovgaard, 16 Rdlr. som Bebettag, for hvad de forhen i Fourage og Sto lelen have erlagt til Skandrup Skole, hvoraf de 4 Labegaarde og Hoitovgaard udrede hver ble; ben 5te Ladegaard, nemlig: Mallinggaard og Squat Melle, i Betragtning af deres sterre Hartkorn, hver 3 Rdlr. 7) Uvisse Indkomster ved Liigbegængelse og andre lige nende Leiligheder, samt Gratiale for Børnenes Unders viisning. 8) Indgangspenge af de formuende Foræls dres Been, og at det, som saaledes mangler aarlig i 400 Rdlr., skal tilveiebringes ved Ligning paa alle Byens Indbyggere uden Hensyn til, om de bave Bern eller ikke, meb Undtagelse af de Fattige. Rescr. (til Biskopen over Ribe Stift), ang. 11 Mai. Deling af Engberg, og Harboere. Sognefald

Gr. Kongen er allerunderdanigft bleven foredraget et af Stiftsprcbft og Sognepræst til Domkirken i Ribe, Dr. Theaf Dr. Conrad Daniel Koefoeb forfattet og af Biskoppen til det danske Concellie indiendt Forslag om, at det ved Proof sylands Forflottelle til at være herefter Sognepræst for Sove menighed ledigblesne oge nekalb til Engberge og Harboøre Menigheder maatte ifær i Betragtning af Sognenes Beliggenbeb. beles saaledes:. at anner Cognet barboøre fem til at udgjøre et eget Sognefald, og at Engberg Sogn maatte benlægges som Anner til det samme nærliggende Hyvom Sognefalde VII. Deel. adet B, 1ste 5. I II Mai, Efter at have taget denne Sag tilligemed Rentekamme rets og det danse Cancellies derhos gjorte Bemærkninger i Overveielse, bifaldes hermed, La Mai, At det nævnte Engberg og Harboøre Sognekalb beles saaledes, at Harboete bliver et Sognefald for sig alene, og Engberg Sogn derimod annecteres til det tilgrændsende Spyvom Segnefald; og skal den ansæt. tende Præst i Harboøre tillægges Unnergaarden i Har. boøre til Boelig, og derhos tilstaaes Vaaningstængden af Engberg Præstegaard, tilligemed nogle Fag Udhuus, om det behøves, samt til Bygnings- og Flytningshjelp 500 Rdlr. af den Sum, som maatte udkomme ved Engberg Præstegaards Jorders Salg; berimob skal det paaligge ham at betale Provst Soyland Engberg Præs stegaards Indløsningssum, imod at denne for Eftertis den skal hvile paa Præstegaarden i Harboøre. Eng berg Præstegaards overblevne Bygninger og Jorder. maae enten samlede eller i Parceller bortsælges ved offentlig Wuction, efter Vort Rentekammers nærmere Foranstaltning, og paa nærmere Approbation. Af den indkommende Kjøbesum maa udbetales til Presten i Harboøre ovenmeldte Bygningshielp 500 Rdlr., og det Overskydende skal, efter nærmere Forslag, anvendes til Skolevæsenets Bedste i Engberg og Harboøre Sogn. Jovrigt skal den ansættende Præst være forpligtet, efter en ham af StiftsØvrigheden meddelende Plan og Tega ning, inden tre Aar at fuldføre Præstegaardens Islands sættelse i Harboøre. Ganc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Bytte og Byttes Deling ved Landmilitair Etaten. Web en under 13de f. M. udstedt Forordning om 12 Mai. Bytte og Byttes Deling ved Landmilitair-Etaten, har Hans Majestet allernaadigst bestemt, at det Bytte, der gjøres saavel af dens Troppe-Afdelinger, som af Fæstninger og Kystbatterier, hvis Besætning henhører under og lennes af bemeldte Etat, skal deles efter be meldte Forordning. Som Følge heraf har Hs. Majestæt befalet, at den ved Cancelliets Circulair Skrivelse under 15be Decbr. 1807 bekjendtgjorte allerhøiefte Resolution af samme Dato, angaaende fjendtlige Skibe, som ved Fæstningers eller Landbatteriers Kanoner tvinges til Overgivelse, at være ophævet, forsaavidt der ved allere hoistbemeldte Forordning anderledes er bestemt. Hvilken allerheieste Resolution herved tjenstligst med. til behagelig Efterretning og Bekjendt, beles gjørelse for Vedkommende. Ganc. Prom. (til Biskopperne i Danmark), 12 Mai. ang. at Præsterne skulle aarligen meddele Amtmændene Fortegnelse over de i ethvert Sogn værende Kystmilicemænd. Gr. Ved dette Collegii: Skrivelse af 18de Febr. 1809, er det paalagt samtlige Præster i Danmark inden ben næs fte ifte Marts at indfende til vedkommende Amtmand, en i Overeensstemmelse med Kirkebogen eller de Paagjel dendes Dobe-Attester forfattet Fortegnelse, over de i et hvert Sogn værende Kystmilicemand som have fyldt det 50de Mar, samt over det unge Mandskab, som have fyldt det 19de Nar, for at bine i Kystmilice.Nullerne kunne føres til afgang, og disse til Tilgang. Men da Cancel liet hu har bragt i Erfaring, at disse Fortegnelser i Mar ikke overalt ere blevne indsendte til vedkommende Amtmænd, faa skulde man tjenstligst anmode (Titel) om bea hageligen at ville tilkjendegive samtlige Dem underordnede Præster, 2t fornævnte Cancelliets Skrivelse af 18de Febr. 1869, ikke blot var gjeldende for afvigte Aar, men at 12 Mai, bet til Ordens Vedligeholdelse i Kystmilice - Rullerne er nødvendigt, at de omtalte Fortegnelser for Fremtiden aarligen paa den bestemte Tid tilstilles Amtmændene, og ber de Præster, som maatte staae tilbage med Fors tegnelse for i Aar det snareste muligt afgive samme. 12 Mai. 12 Mai. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Indrolleringschefen i Østerjyllands District), ang. Styrmænd at blive Skippere og Disse ikke at behøve Borgerskab til Sopasses Erhols delse. Til Svar paa Hr. Commandeurens Skrivelse af 5te dennes tilkjendegives Dem herved: a) at de Styre mænd, som paa behørig Maade indkomme med An. søgninger om at blive Skippere, og dertil ere qualifi cerede, kan vente at dette bliver dem accorberet; og b) at det er ufornødent, at de Indrollerede, som have bette Collegii Tilladelse til at fare som Sætteflippere, tillades at vinde Borgerskab ad interim (z), for at erholde det ved Forordningen af 9de April d. 2. befas lede Sopas; eftersom de qva Sætteskippere kunne erholde dette Sepas. Gen. Ld. Dec. og Comm. Collegii Prom. (til Over: Øvrighederne), ang. at ogsaa tilladte Sætteskippere kunne erholde Sopas, uden at tage Borgerskab. I Forbindelse med dette Collegii Circulaire Skrivelse til Magistraten af 28de f. M., som tildeels angaaer den Kongelige Befaling, at de Indrullerede, deels Styr mænd og deels Matroser, givne Tilladelser, at fare som Sætteskippere, fulle ved Erhvervelse af Certificat og Kons (z) Sft. Gire, 24 Decor, 1812, geligt Soepas, antages i Borgerbrevs Sted, undlade 12 Mai vi ikke at tilkjendegive Magistraten, at enhver See Ind rulleret, som enten med See-Indrullerings-Sessionens eller Chefens Paategning paa hans Patent, eller en Communication af det Kongelige Admiralitets og Coma missariats Collegii Resolution beviser, at have Tilladelse at føre et Fartøi, er fra denne Side berettiget til at erholde Soepas uden Borgerskab. Canc. Prom. (til Bestyrerne af samtlige 15 Mai. Tugt og Forbedringshuse), ang. Hestekjøds Anvendelse til Fede for Fangerne. Efter Hs. Majestæts allernaadigste Befaling skulde Man tjenstligst anmode (Tit.) behageligen at ville, saavidt muligt, befordre Hestekjods Anvendelse til Føde for Fangerne i N. N. Straffe-Anfalt. Sanc. Gircul, (til samtlige Biskopper i begge 15 Mai, Riger), ang. Hestekjøds Spisning, og Opmun tring dertil, endog af Religionslærere. Gr. Ligesom den hidtil herskende Fordom imod Heftes tists Anvendelse til Føde for Mennester ganfte er overs nunden i Kjøbenhavn, og et offentligt hefteslagterie der blevet indrettet ; Saaledes ønsker Hs. Majesteet ogsaa, at ovennævnte Brug af dette teenlige Huusdyrs Kjød maatte blive almindelig udbredt i alle Provindser udi begge Niger. Allerhoissamme har til den Ende bemyndiget Cancel liet til at tilkjendegive samtlige Over Øvrigheder i begge Riger, at han med allernaadigst Velbehag vil ansee, om de i Deres Jurisdictioner kunne finde een eller flere Mænd der ville modtage Kongeligt Privilegium paa Heste-Slagterie. Jevrigt forventer Hs. Majestæt, at Religionens Lærere, i Samtaler med Almuen og, pag andre passende Maader, kraftigen ville kunne 15 Mai, bidrage til at udrydde de indgroebe Fordomme mod denne sunde og styrkende Fede. Til den Ende skulde Man i at underrette Deres Hoiærværdighed om den ovenmeldte Foranstaltning, tjenligst tilstille Dem et Antal Exemplarer af et af Forstander for Veterinair folen, Professor og Ridder af Dannebrog Viborg affattet Skrivt om Hestekjeds Spisning, for at udbes les til Præsterne i deres Embedskreds; og paatvivler man ikke, at De jo selv vil bidrage, faavidt muligt. til denne gode Sags Fremme. 15 Mai (a). Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd Grever, og Baroner i Danmark og Norge). ang. at Øvrighederne bør opmuntre til at slagte og spise Heste. Gr. Ligesom den bidtil herffende Forbom mod befte fiets Anvendelse til Fade for mennesker ganske er overs vundet i Kiøbenhavn, og et offentlig efteslagterie der bleven indrettet, saaledes enker He. Majestat ogsaa, at ovennevnte Brug af dette reenline Hausdyrs Kjøb maatte blive almindelig udbredt i alle Danmarks Provindser. Hs. Majestæt forventer, at Øvrigheds Personers ne, i Samtaler med Ulmuen og paa andre passende Maader, kraftigen ville kunne bidrage til at udrydde de indgroede Fordomme imod denne sunde og styrkende Fede; og til den Ende skulde Man, efter allerhøieste Befaling, herved tjenstligst tilstille et Hs. Antal Exemplarer af et of Forstanderen ved Veterinairs Stolen, Professor og Ridder af Dannebrog Diborg, affattet Skrivt om Hesteljods Spisning, for at ubdes les blandt Underøvrighederne i Deres Distrikt. Majestas paatvivler ifte, at De jo selv vil bidrage, faavidt muligt, til denne gode Sags Fremme, og Allers heiftsamme har bemyndiget dette Collegium til at til. (a) 1 26Billige, er det dat. ben 26be. kjendegive Dea, at Han med allernaadigst Belbehag 15 Mai. vil ansee, om Dei Deres District kunde finde een eller flere Mænd, der vilde modtage Kongeligt Privilegium paa et Hesteslagterie, under samme Vilkaar, som ere bestemte for Hesteslagteriet i Kjøbenhavn, nemlig at enhver Heft, som bliver bestemt til at slagtes, forud skal fynes af en examineret Dyrlæge, og et Mærke indbrændes i Hovene til Tegn paa at Kjødet er sundt og spiseligt, samt at Hovene skulle blir hængende ved Kroppen, indtil alt kjødet er solgt. V. G. Rentes og General Toldkammer Gir- 15 Mai. cul. (til Stiftamt: og Amtmændene), ang. at ved Brændeviinsværker skal Dakselet være fastnettet til Kjedlen og Muur om Kjedlen være ops ført til Dækfelets øverste Rand. Bed allerhøieste Resolution af 8de dennes er aller, naadigst befalet, at saavel ved nye Brændeviinsværkers Unlæg, som ved de ældres Overdragelse til nye Eiere skal paasees, at Dækselet med eller uden Mellemstykke er fastnettet til Kiedlen og Muur om Kjedlen opført indtil Dækselets øverste Rand. Dette ville De behageli gen tilkjendegive Brændevinsbrænderne til fornøden Efterretning, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 15 Mai. at Attester om betalt Belysnings Refusion stal fremlægges ferend Skjøder paa Vesterbroes Eiendomme maae tinglases (b). Gr. Eftersom Commissionen for Eygtevafenet i Kiøben havn allerunderdanigft har andraget, at Gaard og Huus. eiere uden for Stadens veftre Port, i Følge allernaadigst Rescript af 20de arti 1801, ere pligtige, at godtgjøre Eygtevæsenets Fond de aarlig medgaaede Bekostninger (b) Gfr. næstfølgende Rescript. 15 Mai, paa efterbroes Belysnings men at ber, ifær i Debe, eg 17 Mai, Opbuds eßer Fallit.Boer ifle haves ben fuldkomne Sit kerhed for denne afgiots Erieggere, fnatenge Stjeder paa Eiendomme beliggende paa bemeldte Bre kunne læfes i Retten, uden at det forud godtgjeres, at Jutet af berørte Afgibt hæfter paa Eiendommene; faa vil Kongen i anteda ning af Commissionens berbos gjorte & flog, samt meb Hensyn til hvad de Tilforordnete i Lands-Over, samt of og Stads etten desangaaende have yttret, herved allernaas bigft have bestemt: Ut intet kjøbe pan Hufe eller Gaarde beliggende uden for Stadens Vesterport, maae læses i Reiten, forinden der er fremlagt Attest fra Rodemefteren og Lygtevæsenets Gasserer om, at den befalede Refuffon af ovennævnte Omkostninger er erlagt til Lygtepæfenets Stasse; dog skal der for disse Attesters Meddelelse in gen Betaling erlægges af de Vedkommende. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Uttester for Brandredskaber og betalt Brands væsens: Refusion, naar Stjode paa Byg ninger i Staden og Forstæderne tinglajes (c). Gr. Brandcommisionen i Kjobenhavn bar allerunders Santost andraget, at endfient bet veb ben 45de §. i Brands anordningen af ifte Rovbr, 1805 er befalet, at de Brands zebskaber, om Gaard cz Huus Eiere ere pligtige at have og ve ligeholde fulle altid følge og forblive ved Steder, ne, faa aiv 6 dog byppige Exempler paa, at den fratræs bende Eier enten efterlader aldeles Jntet eller blot ufulds stændigt Brandrebftab, og at bet ifte fjeldent er fæls bet, at Saigeren borttager Medfaberne som andet Les gr. Endvidere har bemeldte Gommission allerunderdanig andraget at, da Gaath og Suus.Ejere uden for Stadens Porte i Doreenstemmelse med det allernaabigfte Rescript af 22be Octbr. 1802, samt de allerbei fte folutioner af 8de Novbr. 1805, og 26 Aug. 1809 fue refundere de gioter som medgaae aarligen til Brandvæsenets Inds tetning og Vedligeholdelse paa Broerne, saa vil det være medvendigt, at der haves Sikkerlied for, at Eiendommene uden for Portene te afhan es, uden at denne Refusion er bleven erlagt. 3 niebning af Commissionens derhos ellerunderbaniaft gjorte Forslag, samt med pensyn til head be Zilforotenede i Canis Ever samt pof. og Stats (c) ft. næstforestaaenbe Refr. Stetten besangaaande have yttret, gives hermed tilkjende og best mmes: 1) at der ved ethvert Skjode paa Bygninger i bes meltte Kjobenhavn, som indleveres til Væsning ved Retten, skal følge en Uttest fra Brandcommissionens Secreraic em, at de befalebe Brandredskaber haves ved Stedet, som borttjebes, og 2) at der ved ethvert Stjo: de paa Bygninger uden for Stadens Potte, naar det indleveres til Leening, tillige stat følge Uttest fra veds kommende Robemester og Brand commisfionens Easses rer om, at den befalede Refusion til Brandvesenet, for faavidt den er reoleret til Indkrævning, er bleven erlegt. Dog skal beslige A tester, i ethvert af disse Tilfælde, af Vedkommende meodeles uden Betaling. 17 Mai Rescr. (til Khavns Soeret), ang. Indretning af 17 Mai. endnu een Undersøgelses. Protocel ved Denne, i Henseende til de mange til Staden indbragte fibe, (paa det at undersøgelserne kunde foretages med tjene Somsed) (d). Bevilling, i Henseende til Frohaug Færge 19 Mai. over Glommens Elv. Gr. Da Kongen, til beqvemmeligere Doerfart over Gton mens Ev, allernaabigft hav r fundet for godt, at es Færgeleb at oprettes mellem Gaarben Frshaug og plads fen bagen under Dulie Gaard i Næs Ptaktegjeld, Agger huus Amr udi Norge, faa vil uerbeiftiamme til ben na de allernaadigst have bevilget og tilladt: At Huusmand Gudmund Nielsen, paa bemeldte Ptabs Hagen, maa være berettiget til at forestane og beferge Overfarten ved dette fergeleb, mod derfor as oppebære følgende Betaling: for en Vogn Kjærre 8. §. 4-> (d) af Coll. Sid. No. 21, Side gas, ser Pr. afte eg 19de Juni 1810. 19 Mai. for en Ribehest 19 Mai 19 Mai, -- gaaende Person 2 B. I― Under Vilkaar, et fornævnte Gudmund Nielsen tilbørligen besørger Overfarten, samt holder de dertil udfordrende Færger og Baade i forsvarlig Stand; samt, at enhver Reisende sammesteds uden Ophold vorder befordret, faa at ingen skal gives nogen billig Foie til Besværing derover; og endelig: at han uvægerligen frit, og uden nogen Betaling, befordrer de Kongelige Betjente, og andre i Kongelig Tjeneste ved Friskyds reisende Personer. Canc. Prom. (til Sorø Amts Stole-Direc tion), ang. Mulcters Inddrivelse for fore femt Skolegang. Gr. pr. Kammerherre og Deres Haiærværdighed have i Skrivelse af 17de April sidstleden fore!purgt om, hvo det paaligger hos Districtets Beboere at indfræve Mulcterne for fortemt folegang, og om biefe, i angel af mindelig Betaling, directe af Stolecommisjienen tan foranstaltes inbbrevne ved Udpantning af Sognefogden, somt om denne i faa Tilfælde, derfor tiltommer samme Betaling, som for andre paninings Forretninger. I denne Anledning fulde Shan til behagelig Efterretning herved tjenstligst meide: 2t Cancelliet anseer det passende, at Skolepatronen lader Mulcterne indkræve, og naar disse da ikke erlægdes, begjærer Utpantnings- Ordre hos Amtmanden, og at Sognefogden, ved at inddrive Mulcterne, tillige gjør sig betalt for fin Forretning. Canc. Prom (til Over Tilsyns og Forligele ses Commissionen samt Administrationen for det Ankerske Fideicommis), ang. 5000 Rdlr. aarlig af det Ankerste Fideicommis's Midler at anvendes til understøttelse for værdige Tran. gende og uformue.d. Studerende (e). (e) See Pr. 4 Jan. 1812. Gr. Efterat Cancelliet allerunderbanigft havde foredra 19 Mai. act 68 Majestat den fra Adminiskationen for det Zn. Terfle Fideicommis bertit inttomne Anfegning, om at matte anvende indtil 5000 Rete aarlig af Fideicommis. fets Ribler til Erængende og fattige Studerende, har det behaget Allerhøistsamme under 12te d. t, allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have tilladt, at Abminiftrailo. nen for det Ankerste Fideicommis mane af dets Midler anvende indtil 5000 Rdir. adrligen til Understøt. telse for værdige Trængende og uformuende Studes rende, imod at ved Administrationens aarlige Regns fab fremlægges Navaliste paa dem, som Understøttels fen er forundt, med Opgivende af, hvormeget enhver især er tilstanet. Canc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 19 Mai, at Glomsoe Præstegaards Parcellister bør udrede Korn og Fourage Leverance, samt forrette Militair-jorjeler. Gr. Sognepræsten Wettejus f Glomfee bar hos bette Collegium andraget, at ban for nogle ar siden me kongelig Billadelse har ubparcelleret 60 Tor. Land af præstegaardens Jorder, og at Parcellisterne efter Arvefæste Skjøderne ere fritagne for alle Skatter og Afgive ter, men, da de paabudne Kornleverancer og Reiser ikke egentlig kunne henregnes til Skatter, bar Provsten for langt Sancelliets Resolution for, om ifte Parcellisterne. bar beeltage i Samme, mod derfor at erholde den tillagte Godtgjørelse. Det Kongelige Rentekammer, med hvilket Cancelliet i benne Anledning har correlpenderet, har tile meldt dette Collegium, at Samme har anmodet Amemand Grev Danneftiold Samlee om at tilfjendegive Vedkommende : Ut bemeldte Parcellister, ligesaavel som Forpagtere, ber, i Overeensstemmelse med Forordningerne af 240e Septbr. 1808 og 1ste Septbr. f. 2. confererede med Forordningerne af 2ade Aug. 1807, 19de Septbr. 1806, 1ste Novbr. 1805 og 21 de Novbr. 1800, §. 4, udrede de af deres brugente Jorder udskrevne Korn- og Fourage Avantiteter imod den derfor tilstaaede Be 19 Mai, taling, og i Overeensstemmelse med Forordningen af 9de Mai 1806 og 30te Uptil 1809, efter Amtman dens Bestemmelse, ligeledes imod den fastsatte Betas ling, forrette militaire Kjorseler, forsaavidt de holde Hefte og Vogne, i forhold til disses Antal, ligesom Præsten, efter det Antal Heste og Vogne, som han maatte holde, uden Hensyn til, hvad Deel af Præstes gaardens Hartkorn enhver bruger; hvilket derimod blis ver til Regel for de Pengebidrag til militaire Kjørfes lers Betaling, som af alt Landets Hartkorn vorder udskrevet. Dette skulde man ikke undlade herved tjenstlight at melde til behagelig Efterretning. 19 Mai, 22 Mai. Gen. Post. Directions Prom. (til Stiftamt, manden i Ribe), ang. de Tilfælde om en Vognmands Vogn paalæsses større Vægt end den Bestemte. Forsaavidt Vognmandslauget i Ribe har ansøgt Generalpostdirectionen om, at der maatte ansættes en Listenbroder ved Befordringsvæsenet, for at paafee, at de til Befordring afgiane Vognete blive belæssede med en større Vægt end den befalede, skulde man tjenstligst anmode Hr. Kammerherren om, behageligen at lade Ansøgerne tilkjendegive, at, dersom nogen Vogn. mand formener, at den Reisende paalcesfer sterre Vægt, end den som i Forordningen af 27de Jan. 1804 er bestemt, bør han andrage saadant for Opsynsmanden, som efter den 26de §. i bemeldte Forordning er pligs tig at undersøge Sagen, ligesom og foranferte §. iov. rigt foreskriver, hvorledes i dette Tilfælde skal fors holdes. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskops pen i Trondhjem), ang. Rettighed for det velgjørende Selskab Sammesteds med Ind= 22 Mai. tjob og udsalg, samt at faae Lægemidler betalt af den Angelske Stiftelse. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget $8. Majestæt ben fra Pleie: Commissionen for det faakaldte betgjørende Selskab i Trondhjem til dette Gollegium ind givne Forestilling om, at Selfabet maatte tilstaaes visfe For Rettigheder i Henseende til Indkøb og udsalg af Lens netsmidler og det, der forarbeides af de Trængende, som Selskabet forsørger, samt om, at tagemidlerne for de Syge maatte dem betales af den Angelske Stiftelse. Hs. Majestæt har derom allernaadigst den 12te d. M. behaget at resolvere saaledes: Vi bifalde allernaadigst: at det faakaldte velgjørende Selskab i Trondhjem maae indkjøbe og igjen udsælge Levnetsmidler til de Fattige, samt opkjebe raa Materialier og ved offent lig Auction bortsælge det af de Fattige Forarbeidede, uden deri at hindres enten af Laugs Indretningerne eller de gjeldende Love imod Uberettigedes Handel; fra det egentlige Forbud mod Land. og Forprang kan deris mod ingen Undtagelse bevilges. At Lægemidlerne for de syge Fattige, som Selskabet tager under For, fergelse, mane betales af den Angelske Stiftelse, bifalde i allernaadigft. Denne allerhoieste Resolu tion meldes herved tjenstligst til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til den Kongelige Commission aa Mai. for de danske Skolers bedre Indretning), ang. forhøiet Betaling af Seminaristerne ved Joen strup Skolelærer-Seminarium. Gr. Cancelliet har allerunderdanig foredraget $8. Majestæt den af Commissionen ved Skrivelse af 28de Febr. d. U. hertil indsendte Forestilling, hvori vels bemeldte Commission har indstilt: at Betalingen for de Seminarister, som ere antagne den 1ste Mat d. 2. tit Oplærelse ved Seminariet paa Joenstrup, maae, i Betragta ning af Levnetsmidlernes og alle de orige Fornødenheders Dorhed forhaies til 80 Rdlr. aarlig, som gjelber for de 3 Har de tilbringe ved Seminariet, og at Betalingen i 22 Mai, Borigt for de Seminatisker, som i fremtiden antages til 1ste Mai, bestemmes etter den af Seminariets Regnfobsfører indgirne Beregning cser hvad der for deres Unders holdning betales til Seminarieté Deconomus; hvilken Bes taling derefter bliver uforandret for dem under deres Op. hold ved Seminariet. 22 Mai, 26 Mai. 8. Majestæt har derpaa under 14de d. M. allers naadigst behaget at resolvere saaledes: "Vi bifalde allernaadigst, at Betalingen for de Seminarister, som til efte Mai d. 2. ere antagne til Oplærelse paa Stoleseminariet paa. Joenstrup, mane bestemmes til So Rdlr. aarlig for de 3de Aar, de tilbringe ved Sea minariet; samt at Betalingen for de Seminarister, som Herefter hvert Aars 1ste Mai antagés, maae faste sættes paa den af Directionen foreslanede Maade". Denne allerbøieste Resolution unblader Cancelliet ikke herved tjenstligst at melde til behagelig Efterretning. Kongel. Resol., at til de Cautioner, som for Stemps le Papiirs og Spillekaarts: Forhandlere (i Danmark og Norge udstædes til Stempletpapiirsforvalteren) mane bruges Stempletpapiir af 2ben Classes No. 6 (f). Canc. Circ. (til samtlige Amts Fattig-Di. rectioner saavel for Kjøbstæderne som for Landet i Danmark og til samtlige Over. Øvrighes der i Norge), ang. Militaires Afgivt til Fattigvæsenet.

Ge. Til Gancelliet er inbkommet Forespørgfel om, hvors vidi Rescripterne af ste Febr. 734 og 18de Juni 1745. der beftemme, at de i virkelig Krigstjeneste staaende iti taire fulle være fritagne for afgivt til Fattigvæsenet, uden forsaaviot de bave faste Eiendomme, endnu skulle aniers gjeldende, da Meglementerne af 5te Juli 1803 ans gaaende Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Besty relle i Danmark fastsætte som Grundregel, at de Summer, hvilke Fattigvæfenet aarlig behøver, og som ikke kunne erholdes ved frivillige Gavet, eller, forsaavidt Kjøbstæderne (f) af Goll. Zid, Re, 23, Pag. 358. angaaer, ved Signing paa Grundfarten skal udredes af 26 Mai, Jabraanerne efter deres Formue. Cancelliet har besans gaaende brevverlet med det Kongelige General Commisfa riats Collegium, og derefter forelagt 6. Majestæt Sagen; hvorpaa allerbeiftsamme under 12te d. M. har behaget allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have de i Rescripterne af 5te Febr. 1734 og 18de Juni 745 indeholdte Bestems metser forandret derhen, at enhver Officeer, som beviisa ligen eier Formue, bestaaende enten i faste Eiendoms me eller i Effecter, skal paa det Sted, hvor han hat sit Hjem, ansattes for Afgift til Fattigvæsenet, i Fors hold til hans private Formue, ved hvilken Ligning dog or fail den Gage eller Penfion, der er ham tillagt som Mili. set in This hip tair, ikke kommer i Betragtning. Denne allerhøieste 1899. Resolution skulde Man herved tjenstligst meddele til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Beds kommende. Canc. Prom. (til 1) Stiftamtmanden over 26 Mai. Fyens Stift, 2) Amtmanden over Svendborg Amt), ang. hvilken Herredsfoged der holder Stifte i Strandby under Haarby Sogn. ol Gr. Efterat Can elliet har taget under Overvejelse den i Deres Excellences Skripeife, foredragne Sag angaaende den mellem By og Herredsfogederne Cancellies raad Nellemann i sfens og Cancellieraad Strup i Faaborg værende Tvist om, hvem af dem der er berettiget til Stiftehold i Strandby under Haarby Sogn, fulde Man ikke undlade herved tjenstligst at melde: at da Strandby, fiendt beliggende i Baag Herred under Cancellieraad Nellemanns Jurisdiction, forteret under Calling Berred, hvor Tolstrup er Dommer, Saa maae ogsaa han, ved hvis Ret Strandby Beboere fra umindelig Tid have havt deres Værneting, efter den aste. §. i Forordningen af 21 de Juni 1793 være den, det tilkommer at holde Skifte, efter Beboerne sammesteds. 26 Mai. 37 Mai, 29 Mai, Ganc, Prom (til Amtmanden over Hjøring. Amt), ang, de ved Lesse strandede Skibes Bjergning af Beboerne i Fælledsskab. 6. Efterat Gancelliet allerunderdanight havde foredras get ps. Majeftet en fra dem af tesse Bands Beboere, fem ere henlagte til den veftre Strandi ges Rode sammes freds bertil indkommen nføgning om at maatte asfiftere ftrandede Stibe paa hvad kant af ens udgrunde de forulykkes og saaledes bjergis i Fallidskab med de til den efire Mode henlagte Beboere; bar bet behaget de boist samme under 21 be b. . allernaabigft a resolvere fautes bes: "Bi bifalde allernaadigst at Rode Inbbelingen pas Besoe igjen mane ophæves, saa at samtlige Dens Bea boere kunne deeltage i firandede Ekibes Bjergning, lis gefom ferend denne Inddeling fede". Hvilken allerheieste Resolution Man herved tjensttigst fulde til melbe Hr. Amtmand til behagelig Efterretning og Bes Ejendtgjørelse for Vedkommende. Kongl. Resol at de Officerer ved Helsingeers Brandcorps, som Armeens Feldtegn er for undt, maas tillige bære Skjærf i Tjenesten, og at de fubalterne Officerer ved Corpset maae antænge Armeens Seldtegn, naar de qvalificere sig dertil ved Examen. (g) Rescr. (til Magistraten i Khavn.), ang at ved den jediske Menighed ibid. skal føres en Protocol over Ægtevieiser, Fodsler og Dods. fald. Gr. Repræfentanterne for den jodie Menighed i Kisa benhavn have allerunderdanigft andraget, at der veb bemeldte Meniched hidtil ikke er ført nogen Protocol over be ved Samme forefaldne Fødsler, 2gtevielfer og Dødse fald, og at de finde det uundgaaeligt nødvendigt, at der raades Bob paa denne Borden. 3 Anledning af deres berhos allerunderdanigft gjorte Forslag og herover afgivne Betænkning, vil Kongen allernaadigst: (g) f Goll. ib. No. 22, S. 349. 1) Ut der ved den jødiske Menighed i Kjoben: 29 Mai. havn skal holdes en Protocol, hvori skal indføres alle indtræffende Fodsler, Dødsfald og Ægteviet ser i Menigheden; og skal bet til den Ende være Pligt for Enhver, under 25 Rdlrs Mulet, (h) inden 24 Timers Forteb at anmelde Dødsfald og 2gtevia elser, samt inden 14 Dage Fødsler, for den Person, der fører Protocollen. 2) Ut bet mane være tillade den, der have Anmeldelser at gjøre om saadanne Minifterialibus, som ere indtrufne for denne Indretning, at labe disse inbfore i en ligeledes dertil indrettet Proto-I col; og at faadanne Declarationer, naar deres Rigtigs hed desuden, under Eeds Tilbud, attesteres af 2 Pers soner, der kjende Declaranten, maae tillægges Trovers værdighed, indtil deres Urigtighed bliver beviist; og endelig: 3) at Menighedens juridiske Consulent, Landss Overrets samt Hof. og Stadsrets Procurator Del. banco maae antages til at fere bemeldte Protocol, imod at nyde i Betaling 1 Rdlr. for hver Copula tion og 3 M. for hver Fødsel eller Dødsfald; dog at Intet erlægges af dem, der fra Repræsentanterne medbringe Attest om, at de ere uformuende. Dereftet. Magistraten sig haver at rette og Vedkommende Sana dant til Efterretning ved en Raadstues Plaçat (i) at kundgjøre. Canc. Prom. (til Stiftamt: og Amtman: 29 Mai, dene), ang. Blanqvetter til Vaccinations- Attester. Gr. Den Kongelige Baccinations Gommission har un derrettet Cancelliet om, at de i Forordningen om Baccio (h) See Rescr. 23be Detbr. 1810. (i) Findes i Placaten af gbe Juni 1. 2. VII, Deel, adet B. 1ste 5. 29 Mai. nationen authorilerede Blanquetter til Vaccinations Atte fter ofte ere blevne og endnu blive requirerede af læger og andre, som vaccinere, faasom der hos Oversvrighederne ftundom ingen have været at erholde. Paa Grund heraf: I Juni, §. I. § 2. Skulde man tjenstligst tilstille Hr. Kammerherre et Untal Exemplarer af disse Blanqvetter, med Tilfoiende: at dersom De endnu skulle have nogen of de Dem tilsendte Blanquetter i Behold, kan disse afbenyttes, naar den deri nævnte 8be eg rode Dag i Overeens stemmelse med Baccinations-Anordningen af 3die f. M. forandres til 7be og obe. Confirmation paa Professor og Dr. philos fophiæ Engelstofts Udkast til en Fundats for Stipendium pro comparandis libris, faa ledes lydende: Den Capital Ser Hundrede Rigsdaler, som udgjør Beløbet af hvad der er indkommet ved Salget af min Tale: "Om den academiske Borgerrets Betydning, Sæder og Pligter, med særdeles Hensyn paa Kjøben havns Universitet" eg i Anledning af Indtægtens an meldte Bestemmelse, funderes ved Universitetet som et særskilt Legat, under Navn af Stipendium pro comparandis libris. Bemeldte Capital modtages i Univer sitetets Qvæftur, og udsættes blandt Universitetets eve rige Midler. Den aarlige Rente, regnet fra 11 Juni til 11te Juni, bestemmes til Understøttelse for en træn gende og værdig Student, som, efterat have overstaaet de præliminære Examina, nu ved Universitetet begynder fine Embeds. Studier, saaledes at bemeldte Rente an vendes til Indkjøb af Bøger, som for disse hans Stu- §. 3. bier især kunne ansees nyttige. Abgang til dette Sti pendium har Ingen, med mindre han er dimitteret fra en offentlig Skole, har der ved sin Dimission været Stipendiat eller Gratist, har ved Examen Ar §. 4. tium i de fleste Rubriker erholdt i det mindste Cha I Juni. racteren Meget godt, og i sidstforløbne academiske Aar ved Examen Philosophicum og Philologicum erhvervet sig den første Character. Det uddeles eengang om Aaret, nemlig i Decor. Maaned, af det philosophiste Sacultet, efter Stemmeflethed af de Faculters. Meds lemmer, som tage Deel i Eramen, og i Hensyn til foranførte Reqvisiter. Hvert Efteraar, faasnart Examen Philosophicum og Philologicum er tilendebragt, bekiendtgjøres offentligen, at Vedkommende have at melde sig inden Novbr. Maaneds Udgang hos Facul tetets Decanus, som modtager, Ansøgningerne og for antediger det videre Fornødne. Den som Stipendiet §. 5. tilkjendes, henvender sig til en eller anden academisk Lærer af det Facultet, under hvilket hans Embeds. Studium horer, og udbeder sig hans Raad i Henseende til Valget af de Beger, til hvis Indkieb Beløbet rigs tigst kunde anvendes. Ved at forevise en af denne academiske Lærer paategnet Liste paa de valgte Beger, modtager han derpaa Stipendiets Beløb hos bemeldte Decanus, til hvilken han derefter, naar Bøgerne ere. fjøbie, afgiver Fortegnelsen derpaa, forsynet med vedkommende Sælgers Avittering, som vedlægges det aars lige Regnskab. Skulde der gives et Aar, da intet §. 6. qvalificeret Subject meldte sig til at nyde dette Sti. pendium, lægges Renten for dette Aar tit Capitalen. For Legatet holdes en Protocol, som forbliver i Decani facultatis philofophiæ Værge. I Protocollen indføres af Decanus hvad den aarlige uddeling af Dette Stipendium, i Følge denne Fundatses Bestem melser vedkommer, hvorefter Protocollen selv fremlæg ges i Confistorium, ligesom for andre Legater pleier at $ 2 §. 7. 1 Juni. fee. En Extract deraf indføres i Consistorii næste §. 8. §.9. §. 10. Indberetning til Directionen om de i dets Mede for. handlede Sager. Capitalen 600 Rdlr. udsættes i 11te Juni Termin 1810, og den første Tildelelse af Ren ten skeer i "Efteraaret 1811. Den aarlige Rente, beregnet fra 11te Juni til 11te Juni, hæver Decanus facultatis philofophice mod Qvittering i vesturen, naar Stipendiaten er udnævnt. I Tilfælde, at i et Aar, formedelst Mangel paa qvalificerede Subjecter, ingen udnævnelse skeer, melder Decanus Saabant til Qvæsturen, som da efter §. 7, oplægger Renten til Capitalen. Forsaavidt Nogen ved Indtægt af academiske Leilighedsskrivter, eller paa anden Maade vil for ege Capitalen, anvendes den derved formerede Rente paa samme Maade, som ovenfor er bestemt, saa længe den aarlige Rente ei overstiger 40 Rdlr. Naar dette maatte blive Tilfældet, forelægger det philosophiste Fa cultet for Universitetets Overbestyrelse sit Forslag til en anden, for de Studerende ved Universitetet nyttig og analeg Anvendelse af det Overskydende. Stifteren af dette Legat forvisser sig om, at ethvert Aars Decas nus vil giøre sig en Fornoieife af, uden særskilt Honorarium, at paatage sig den med dets Bestyrelse fors bundne Uleilighed. Kjobenhavn, den 3rte Marts 1810. Laurids Engelstoft. (L. S.) I Juni, Confirmation (k) paa 17 Artikler (1), som Tillæg til Fundats 1716 for Ribe Stifts geistlige Entekasse. (k) Kalegt af Stifts Øvrigheden. (1) udkastet af Sognepræst Gjørtz i Ruftrup, gjens nemgaaet ved et tandemode af Stiftsprovsten og 2 Den gamle Indretning vedbliver efter den af IIte I Juni. Jan. 1716 kongelig con confirmerede Fundats (m), bog §. I. undtages den Post i Sammes 11te §., der tilstaaer en Interessents Enke, eller naar hun deer, hendes Born, udbetalt alt det Indskud deres Fader har gjort til Kassen; hvilken Post for Fremtiden ganske hæves, og bør paa ingen Maade gjelde, end ikke med den Moderation, som gives Samme ved Rescriptet of 4de Aug. 1741. Men derimod staaer Rescriptet, of 15de Septbr. 1747 fast med de deri føiede Forandrin get, saalænge endnu nogen af de nuværende Interes sentere, som foretrække den gamle Indretning, ere i Live. Efter deres og deres Enkers Ded forenes den gamle Fond med den Ny. I den gamle Kasse ind. syde alle de, som dertil ved Rescriptet af 15de Sept. 1747 ere forpligtede, og de nu værende Embedsmænd, som have overtraadt Rescriptet, bør godtgjøre den gamle Fond den skyldige Restance, med mindre de ville til træde den ny Indretning. Enkerne nybe saa stor Pens fion af den gamle Fond, som Samme fan taale uden at synke. Over den gamle Indretning holdes særskilt Regnskab, ligesom forhen. Np. Beb Uumærkning: Som Grund for denne Bestemmelse ans føres, at naar den gamle Indretning vedbliver, fornærmes ei de af det forrige Interessentskab, som ei ville tiltræde den Ny. Ved det nævnte Rescript af 15de Septbr. 1747, er foskat, at de Geiftlige i Stiftet fulle fra deres Embeders Tiltrædelse svare 2 Rdlr. antlig til Entekassen, dog at Ugifte eller Enkemænd derfra undtages, faolænge be i saadan Stand forblive, hvorimod de skulle være fore wis Probster, da Kassen efter hiin Funkats med hensyn til Nutidens Dyrhed ei anfees at yde nogen lætte. Tig Understøttelse. (m) See Confirm. 14de April 1716. 1 Juni. bundne, naar de indtræde i Ægteskab, at svare 2 Rdlr. for hvert Uar, de have hensiddet ugifte medens de have været i Embebe. §. 2. Tit den Gamle foies en Ny, under Navn af Ribe Stifts ny geistlige Enkekasse. Til Medlemmer af den ny Kasse indbydes Stiftets samtlige nuværende Geistlige, Rectores, Conrectores og øvrige Overlærere ved be Tetde Skoler, samt Stiftets Physicus, mod at erlægge til en ny Fond 3 Rdlr. for hvert Uar, Enhver har opnaaet over det gote; dog at det første Indskud ei maae være ringere end 20 Rdlr. og siden aarlig, foruben 2 Rdlr. til den gamle Fond, 3 Rdlr. til den No; saa det hele aarlige Contingent tit begge Fonds bliver 5 Rdir (n). §. 3. Herefter bør alle de i næstforegaaende §. nævnte Em. bedsmænd, ugifte personelle Capellaner alene undtagne, være medlemmer af dette Societet, og hvad enten de ere ugifte eller Enkemænd, tilkommer som meldt Enhver at betale i første Indskud 20 Rdlr., des uden 3 Rble. for hvert Uar de ere over det zote, siden aarlig 5 Rdlr., hvoraf 2 Rdlr. tillægges den gamle Fond og 3 Rdlr. den Ny; dog med Indskrænkning: at Enkemænd og ere befriede for det førs ste Indskud, men alene betale det aartige Contingent 3 Rdlr. indtil de indtræde i Ægteskab, da erlægges til Fonden i Forskud 20 Rite, og desuden for hvert Nar, Manden er over 30 Aars Alder, naar hans Hustru ei er mere end 10 Aar yngre end han, 3 Rdlr.; er Ronen 15 Nar yngre, 4 Rblr.; er hun 20 Aar yngre, 5 Rdlr.; er hun 25 Aar yngre 6 Rdlr., er hun 30 Aar yngre og Manden over de 60, da kan ingen Pension for hende erholdes, og da bor Manden, i dette sjeldne Tilfælde, være fri for det aarlige Contingent. (n) forandret i Confirmationen, see herneben: Unmerkning: Skjendt de nuværende geistlige Embeds 1 Juni, mænd, efter den foregaaende §. ikke ere forpligtede, men dog indbydes at tage Deel i den ny Indretning, anfees det nødvendigt, at Kommende blive forbundne til at tage Deel i denne nyttige Indretning paa det at den kan bestaae. Gifter en Enkemand sig, som fors §. 4. hen har været Interessent i Selskabet, da er han fri for det første Indskud af 20 Rdlr., men det bestemte for Forskjellighed i Alder betales, med mindre konen er ældre end Manden, da falder alt Indskud bort, og erlægges alene det aarlige Contingent 5 Rdlr. Gifter §. 5. nogen af Societetets Enker sig med en geistlig eller verdslig Mand, som ei hører til denne Stiftelse, da skal bun, om hun atter vorder Enke, nyde sin forrige Pension, saafremt hendes Mand af sidste Ægteskab har ers lagt det aarlige Contingent af 5 Rdlr. Enhver Enke §. 6. efter en mand, der til sin Dad har været Interessent i den ny Stiftelse, fal, naar Manden er død og Naas densaaret, hvor det finder Sted, er udlebet, nyde det udbytte, den gamle Fond giver fine Enker, og faa meget i Tillæg af den ny Fond, at Pensionen fan belobe sig til 30 Rdlr., som Enken efter hvert Landemode lader afhente mod Qvittering hos Herredss provsten, eller naar dennes Embede ophører, hes Præ sten i det Sogn, hvor hun boer. Enker, som opholde sig uden for Stiftet, tilstille Stiftelsens Administrator før Landemodet Leveattest, Qvittering og Addresse, at Pensionerne strap efter Landemodet kan dem tilsendes med Posten. Skulde Capitalen af §. 7. hine aarlige Indtægter kunne udrede en høiere aars lig Pension, da ber Administrationen derom gjøre Fos restilling til Stiftsdirectionen, og naar Sammes Up. probation. erholdes, udbetales Enkerne den forhøiede §. 8. §. 9. Efulde 1 Juni, Pension; dog bør dette ikke fee for den gamle og ny Fond ere forenede til een Masse. Skulde, som ingenlunde er at formode, ved uberegnelige Tilfælde, Kassens Fond i Tiden ei uden at synke, kunne udholde at bea tale den bestemte Pension 30 Rdlr., saa bør det Mang lende fordeles paa samtlige Interessenter; og erlægges da Tillægget med det aarlige Contingent. Det præliminaire Indskud og det aarlige Contingent man være indleveret igjennem Provsterne herredsviis, eller naar disses Embeder ophøre, igjennem Amtsprovsterne til Administrator inden hvert Mars 1ste Juni. Mogen foretrække at give simpel Obligation for Inde Fuddet til Kassen, da tillades dette, imod at Rente og Deel af Capitalen til Afdrag aarlig betales, tilligemed Contingentet. I andre Tilfælde med Pens ges Udlaan forholdes efter gjeldende Anordninger om offentlige Midler. Afviger Administrator derfra, bliver bet paa hans eget ansvar. Hvad der ved Mans dens Dod ei er udbetalt og ei af Stervboet kan erbots des, afkortes Enken i de første Pensioner. Deer Ro. nen for Manden, da ber den resterende Capitat strax være forfalden til Udbetaling, som erlægges den pacfølgende iste Juni tilligemed Contingentet, uden foregaaende Opsigelse. Og bor Manden inden 2 Maas neder efter Konens Deb anmelde Drdsfaldet for Abs ministrator under en Mulct af a Rd. om dette forsen mes. Tilligemed Contingentet ber Provsten til fie Juni lade følge Leve-Attester for de i Herredet eller Amtet sig opholdende Enker; ligesom Qvitteringer for Pensioner af Herreds eller Amtsprovsterne inden en Maaned efter Landemodet bor indsendes til Administra §. 10, tor. Ubebliver Nogen med sit Indskud, eller fin aarlige Contingent, da beregnes ham et Wars Rente af den Juni. ubeblevne Sum, og ikke desmindre skal denne betales inden Uar fra Forfaldstiden. Steer Betalingen da ikke, bor Herreds- eller Amtsprovflen, efter Directions. Commissorium, som Administrator erhverver, seques ficere det fornødne i Debitors Tiende eller anden fafe Indkomst. Det samme foretages i samme Form veb den af Directionen dertil Committerebe, mod den Provst, som udebliver med egen eller de indsamlebe Contingenter. Interessenter, som flytte fra Stiftet, §. 11. tillades at vedblive Societetet, mod at bære de da gjældende Byrder, samt underkaste sig de Panfølgende efter §. 16, og hvis det vorder fornedent, cgfaa efter §. 8. De uden for Stiftet boende Interessenter tilsende Administrator de aarlige Contingenter inden 1ste Juni portofrit; udebliver Contingentet, betales besuden et heelt Wars Rente af den udeblivne Summa; udebliver den et heelt Aar, da er Interessenten ganske udelukt af Societetet, og taber hvad der er inbfat. Pensions Aaret bestemmes fra Lande. §. 12, mode til Landemode. Doer en Interessent inden Nytaar, da betales Jntet; boer han efter Nytaar, da udredes af Stervboet et heelt Wars Contingent. Ligeledes forholdes med Enkepensioner. I Naadeng, aaret betales ingen Pension, udløber dette for yt. aar, betales et heelt Wars Pension; udløber Naadens Garet inden April Maaneds Begyndelse, udbetales Enken til næste Landemode Aars Pension, men, en des Naadensaaret i det sidste Fjerdingaar, før Ribe- Landemode, erholdes ingen Pension til dette Lande mobe, men et Aars Pension bliver da forst udbetalt i det næstfølgende Landemode. Deer Enken for ytaar betales ingen Pension, deer hun efter Nytaar, da betales for et heelt War til Stervboen. Stiftets §. 13. I Juni, Øvrighed som Direction, Stiftsprovsten som bes .2.2 standig Administrator, eller om dennes Embede inde gaaer, da en af Amtsprovsterne, som bestemmes af Directionen, tilligemed. 4 Geiftlige af Stiftet, som Medadministratorer, der vælges hvert 3die Uar paa ape af Stiftets Geistlighed, ville uden Bekostning forestaae dens Bestyrelse. Aarlig aflægges Regnskab af Administrator i et faadant Udtog, der tydelig viser Kassernes sande Beskaffenhed, altsaa, ikke en blot summarise Angivelse af Indtægt og Udgive, men heri maatte og findes først og fornemmelig alle deres Naune, som ere. Debitorer til Kassen, samt deres Debet, deta næst de samtlige Interessenter med deres Indskud ans førte for sig selv, fremdeles alle Enkerne med Navne anførte, tilligemed Fortegnelsen over de dem udbetalte Pensioner; be i sidstforløbne Aar tilkomne Enker for sig selv. Dette Regnskab trykkes. paa Interessenternes Bekostning, og hver Interessent tilsendes et Exemplar deraf inden Aarets Udgang. Endelig tilstaaes Admi strator til en Skriver, de hidtil af den gamle Fonb §. 14. betalte 8 Roir. aarlig. Anholdes allerunderdanigst om, at de bestemte 30 Rdlr. Pension, eller om i Tiden en heiere udredes af Stiftelsen, dette maattekomme til Afdrag i det enhver Embedsmand er pligtig at forsikre sin Sustru af den almins §. 15, delige Enkekasse. Enhver Interessent meddeles et trykt Eremplar af den Kongelige Confirmation paa Fundatfen, og derved hæftes Policen for Enkepensiss §. 16. nen udstedt af Administrationen. Hvilke Forandrin ger, de fleste Stemmer bifalde, skal med Direction nens Samtykke være gjeldende for alle Interessenter. §. 17. Alle af denne Fundats flydende Ovæstioner skulle afgjøres af Administrationen, finder Parterne sig ST misforneiebe med den givne Kjendelse, indstilles den I Juni. til endelig Afgjørelse af Directionen, hvorved Sa gen har sit Forblivende. Dog saaledes, at Embedss mændene ved de lærde Skoler, saavel som Stifts, physicus, ikke i Følge de forestaaende Bestemmelser i Art. aden og 3die skulle være forbundne til at inda træde som Medlemmer i Societetet; ligesaalibet som deres frivillige Deeltagelse skal kunne fritage dem for alt Indskud, de som Embedsmænd ere pligtige at gjøre i den almindelige Entekasse.. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. endnu en Una Juni bersegelses Protocol ved See- Retten. (0) Canc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), 2. Juni.. ang. en Degns Ret til de Kirken skjenkede og brugte Lys. Gr. Foranlediget af det fra Eieren af efter-Kirke p Meller Leth, hertil indkomne og med deres poiærværdigs heds senere indhentede Erklæring forfonede Andragende, angaaende, hvorvidt Degnen tan have Ret til at tilegne sig de Lys, der ved en eller anden Beilighed gives til Kirs. ken, naar de sammesteds et Aar have staaet;, Skulde Man tjenstligst melde til behagelig Efterreta ning og. Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: At Degnen hertil maa anfees berettiget i Overeensstem melse med Cancelliets Resolutioner af 21 de April 1792. eg 1ste Marts 1794, faafcemt Lysene ere brændte saas nær, at Unstændighed fordrer deres Borttagelse. Gen. Ld. Deconomies og Comm. Collegii 2 Juni. Circ. (til samtlige Stiftamt, og Amtmænd i Danmark), ang. Indskærpelse af det om Rig. tighed for Kjøbstædernes aarlige Brandpenge Anordnede. (o) f Coll. Lid. No. 23. Pag. 359, fee Pr. 1zde ai og 19de Juni 18r0. Juni. Juni. Gr. Ved Skrivelse af 1fte Juni 1799, tilstillede vi de Kongelige Stiftamtmænd og amtmand et Schema, hvor. efter Magistraten eller Byfogderne i de dem underlagte Kiøbstæder maatte beordres, her til Collegium at aflægge Rigtighed for hvert Aars Brandpenges Incassation og Aflevering i vedkommende Amtflute, og under 8te Juni f. 21. anmodede vi Dem ligeledes om, at beorbre Bebkoms mende i den Anmeldelse, som sendes Amtstuen med den forste aflevering af hvert Mars Brandhjelp, udtrykkelig at benævne den hele Sum, som Riebstaden for det ar efter den derover forfattede fpecieke Repartitionsberegning, i alt har at udrede, ligesom os, hvor Brandpenge for flere Aar kunde falde at aflevere, at udfærdige særskilt Anmeldelse for bvert Mars Brandpenge ifær. Men, da dette, uagtet vores derom igjentagne Erindring i Circu lair af 14de Marts 1801 hidtil ikke allevegne er iagttaget, hvoraf følger, at den befalede Rigtighed ikke nei: tan overholdes, og der ofte er overeensstemmetfe imellem Amts ftuens Designationer og den her ved Bogholder contoiret heldende Rigtighed over Brandpengene; Saa maa vi atter tjenligst anmode samtlige Stiftamtmænd og Amtmand om, i Overeensstemmelse med den 15de §. i Brandforsikkrings: Unordningen for Kjøb, stæderne af 29de Febr. 1792, alvorlig at indskærpe Vedkommende ovenmeldte vore Skrivelser, og noie paasee, at den befalede Rigtighed saaledes som ovennævnte Schema foreskriver, bliver aflagt, faaog at Anmeldelserne ved Brandpenges Indsendelse til Amtstuen blive indrettebe efter ovenmeldte vor Skrivelse af 8de Juni 1799. Rescr. (til Justitiarius i Kjøbenhavns Po litieret), ang. offentlige Sagers Remittering fra Denne og hvorvidt de beskrives. Gr. Da det i anden Post af den Instruction, som un der 4de April 1809 er givet Juftitiarius i Politie-Retten udi Kjøbenhavn, blandt andet er bestemt, at Juftitiarius Tal brage Omsorg, for at de offentlige Sager, som efter beres Beskaffenhed ei ved Politie-Retten fulte eller kunne paakjendes, sendes til vedkommende Derighed og Surisdies tioner og Kongen finder en Forandring i denne Henseende nødvendig. Saa gives hermed tilkjende, at Kongen vil have den Herovenfor citerede Bestemmelse i Instructionens aden Post forandret derhen, at Justitiarius skal remittere 5 Juni. enhver offentlig Sag til Politiemesterens videre Fors anstaltning, dog saaledes, at ikkun de Sager beskrives, der enten skulle afgaae til vedkommende Retter til vi. dere Undersøgelse og Paadommelse, eller, som af andre Jurisdictioner ere forlangte undersøgte, hvorimod saavel de i Retten paademte Sager, som de Undersøgelses Forhører, der af Mangel paa forneden Oplysning qvas lificere sig til at henlægges, ubeskrevne kunne remitteres Politiemesteren, og ikkun da beskrives, naar de Paa gjeldende eller Politiemesteren paa Embeds Vegne fina der sig befoiet til at indanke Sagen for høiere Ret. Men ligesom denne Bestemmelse ikkun gives for at en vidtloftig Bestemmelse af disse Sager kan unds gaaes, saaledes mane Politiemesteren ogsaa have Ab. gang til at gjøre sig bekjendt med slige Eager umids delbar af Politie Rettens Protocoller udenfor den Tib da de i Retten afbenyttes. Bevilling, at Gaarden Lille-Sogn, Ma- 8 Juni, tricul No. 18, i Folloug-Fogderie, maae for Eftertiden bære Navn af Nordberg. (Efter Ins fegning fra Ole Andersen Sogn af Uggers Sogn). Canc. Prom. (til Hr. Doct. theol. Biskop 9 Juni, Münter og øvrige Medbestyrere af det under 13de Jan, 1809 allernaadigst oprettede Ins stitut for Pastoral: Videnskaberne), ang. at ved Besættelsen af theologiske og juridiske Embeder paa Landet tages allernaadigst Hens fyn paa Attester om de Fremskridt Gandidaterne have giort i Land Deconomiens Studium. Gr. Dhr. Bestyrere have, i Følge allerholeste Befaling, afgivet Betænkning over det Spørgsmaal: om bet maarte 9 Juni. anfers gavnligt at Professor Begtrup, der i en Foreftit. ling til dette Collegium har anholdt om Medvirkning til at fremme de oeconomiske Videnskaber blandt de theolo giske Candidater, holdt Forelæsninger over disse Videns taber i det for de theologiste Candidaters Dannelse til geistlige Embedsma.d allernaadigft anlagte Seminarium. Cancelliet har derpaa allerunderdanigst foredraget Hans Majestæt denne Sag ; 9 Juni. Dg det har behaget Allerheissamme, under 2den d. M., at resolvere saaledes: Professor Begtrup tilkjendegives: at, endfriendt det ikke som en absolut Pligt kan paalægges de theologiske og juridiske Candi. dater at bivaane Forelesninger over Land-Deconomien, faa ville Vi dog, ved Besættelsen af theologiske og juridiske Embeder paa Landet, tage allernaadigst Henfyn paa de Attester, han maatte meddele de ansøgende Gandidater om de Fremskridt, de have gjort i Landoeconomiens Studium. Denne allerhoieste Resolution, som herfra er bleven communiceret Prof. Begtrup, undlader Man ikke herved tjenstligst at meddele Dhrr. Bestyrere til behagelig Underretning. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aarhuus Stift), ang. at Aldrup - Molle hører under Hjelmslev Herred. Hr. Kammerherren har ved Skrivelse af 6te 2pril d. U. for Cancelliet andraget, at der imellem Herredss fogecerne, for pads: Ning Herreder Andreas Riar, og ieimslov Gjern Herreber, Byefeged Bagger, er ops staaet Spørgsmaal, om Albrup ølle henhører enten til Ning eller Hjelmslev Gerred, samt derhos indstillet at bemeldte Moller, fremdeles ligesom hidtil, i det verdslige maae benhøre til Blegind. Sogn, og i det Geistlige una der Thisets: Sogn. Da Cancelliet nu aldeles bifalder hvad Hr. Kammerherren i denne Unledning har yttret om, at Aldrup Wolle i det verdslige maae anfees at henhøre under hielmslev Herred, siden Mollen er mas triculeret under Biegind: Sogn i sidstnævnte Serred, og dens naturlige Beliggenhed tillige stemmet overens med Matriculen, foruben at den i aldre Tider, ligesom nu, stedse har forteret under Hjelmslev perred, Saa skulde man tjenstligst anmode Dem, at ville give vedkommende Embedsmænd Besteed i Overeenss stemmelse med den af Dem gjorte, og heroven for berørte Indstilling. 9 Juni, Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 9 Juni. Moderation i Extrastatten for Suusmænd, som have Bern. (p) Gr. J Anledning af Hr. Kammerherre og Stiftamt mand Moltkes under 25de i f. M. afgivne behagelige Bes tænkning over den dermed tilbagefendte Skrivelse fra Sognepræsten for Nordbye. Menighed paa Fanse, hvori han udbeder sig Resolution for, hvorledes placaten af 9de Mai 1804 maatte funde anvendes paa de i Nordby. Sogn værende suusmænd, som for fterste Delen ere Slippere eller Fistere, Fulde vi herved tienftlig tilmelde or. Kammerherren til videre behagelig Bekjendtgjørelse for Vedkommende: At, efter fornævnte Placat kunne ikkun de Huus. mænd, som eie eller have Fæste paa Huse, hvortil enten ingen Jord, eller ei over 2 Skpr. Hartkorn er henlagt, tilstaaes Frihed for Extrafkat af een Perfon, naar de have 2 eller flere Born under 8 Wars Alder hjemme hos sig, hvorimod Extrafkatten for de Huusmænd i Almindelighed, som ikke ere i det Tilfælde at de kunne have Adgang til saadan Moderation i Extraffatien efs ter Placaten, men som alligevel ikke ere i Stand til at fortjene, foruden deres Underholdning, saameget som Skatten beløber, bør for samlede Godser udredes of Proprietairerne, for Strøegods ved Ansætning af de Formuende efter Unordningerne. I øvrigt forstanes af sig selv, at naar Huusmænd bevise at have betalt Extrafkat paa et andet Sted for nogen Tid, i hvilken de maatte have været fraværende, maae de være ute vede for Skatten for samme Tid ved deres hjemstand. (P) Denne er ophævet ved Frd. 6te Mai 1812. 15 Juli, Rescr. (til den Kongelige Brandcommission i Khavn), ang. Løn og Douceur for Offices rer m. fl. i Stadens Brandcorps. Gr. Den har til det Danske Cancellie indgivet et Fot. flag, betraffende, hvorledes Brandcorpsets Personale i Kjobenhavn og paa dens Grund, med hensyn til dets Pligter og Rettigheder, funde faites, faameget mueligt, paa samme Fos, som det borgerlige Infanterie og Artil lerie sammesteds, og, da Kongen i det væsentlige bifats der hvad Commissionen, i den Anledning har yttret, gives herves tilkiende, Ut Kongen vil have fastsat: 1) At den kon eller Douceur, som de ved bemeldte Brandcorps staaende Premier og Second Lieutenanter, samt Overbrandmestere maatte være ansatte til ved Begyndelsen af indeværende Aar, fremdeles skal udbetales dem fer beres Personer, uden dog ved eres Avancement til en heiere Classe at blive forøget, forinden de have opnaaet Capitains Charge, i hvilket Tilfælde de skulle tiltræde den dem i denne Qvalitet tilkommende Gage; men at derimod alle andre, som i Fremtiden maatte avancere til Overbrandmestere, Second- eller Pres mier: Lieutenanter, aldeles ingen Løn eller Douceur skulle node, forinden de indtræde i Capitains Classen: 2) at det, som Tib efter anden af den nu i alt til Stadens 6 Branddistricters Premier og Secondlieits tenanters, samt Overbrandmestères kenning eller Douceurer aarlig udbetalende Sum kan bispares, efterhaanden skal fordeles paa Vice- Brandmajoren, begge Meddirecteurerne, og de 12 Districts Capitaiater i Staden saaledes, at naar Kassen befindes at fpare aarlig 90 Rdlr., Fulle fra det paafølgende hele eller halve Wars Begyndelse Vice Brandmajoren, begge Meddirecteurerne, samt den første af de 6 ældste Capitainer tildeles hver et narligt Tillæg af 20 Rdlr. 15 Juni. og den første af de 6 yngste Brandcapitainer 10 Rdlr.; og naar den aarlige Besparelse atter er forhøiet med en saadan Sum, at bemeldte 5 Officerer, samt den anden af de ældste og den anden af de yngste Eapitais ner kunne faae et lignende Tillæg, skal Saadant see, og dermed fortsættes hvergang Besparelsen stiger til en passende Sum, der paa ovennævnte Maade kan deles, ált indtil samtlige berørte Officerer have erholdt saadan Forhøielse, at deres Gager udgjore for Vices Brandmajoren aarlig 600 Ridle, første Meddirecteur aarlig 400 Rdlr., anden Meddirecteur aarlig 300 Rdlr., enhver af de 6 ældste Districts Capitainer aarlig 200 Rdlr., og enhver af de 6 yngste Districts Capitainer aarlig 100 Rdlr. 3) At det, som Tid efter anden af den nu i alt til Lønninger eller Douceurer for Lieutenanter og Overbrandmestere paa Stadens Broer eller 7de Branddistrict aarlig udbetalende Sum fan bespares, skal efterhaanden fordeles paa sidstnævnte Dis stricts 2 Capitainer saaledes, at naar Besparelsen er voren til 30 Ndie aarlig, fulle paa lige Maade, som er bestemt for Stadens Brandofficerer, den første Capitain deraf have et aarligt Tillæg af 20 Rdlr. og den sidste af 10 Rdlr., og med dette Tillæg forts sættes saa ofte Besparelsen er voret, aarlig med 30 Rble., alt indtil begge Capitainerne have naaet den for hver især bestemte Gage, nemlig, for den 2ldste 200 Rdlr., og for den yngste 100 Rble. aarlig. 4). At saavel be for nærværende Tid ansatte Overs Brandmestere ved Avasthuus, Toihuus, Gammele holms, Nyboders store, og Laboratoriis Sprøiten som de, der for Fremtiden, efter disses Afgang, an sættes som Overbrandmestere ved bemeldte Spreiter, VII, Deel, 2det 33, 1ste 5. 15 Juni, fulle, uanseet Hvab ovenfor er bestemt, nyde den for Enhver bestemte Douceur. 5) At Brandcorpfets Nedbrydnings og Reserve Mandskab, Straatemestere, As. fiftentere og Brandsvende, for saavidt disse ikke høre til Landmilitair eller Seetaten, skulle med Undtagelse af den Tjeneste, som gjøres ved de aarlige Brand Inquisitioner, hvorfor det dertil brugende Mandskab betales, four sædvanligt, for Fremtiden gjøre Tjeneste ved Brandcorpset, uden at erholde ben ved Brandanordningen af 1ste November 1805, §. 50, 56, 89 og 90 bestemte Betaling, hvorimod disse Classer, som hidtil, skulle have Adgang til de ved samme Unordnings §. 136 og 138 udsatte. Belønnin ger, og i paakommende Tilfælde tillige til den ved §. 139 tilstaaede Omsorg. Hvorhos den, der saaledes rengang ved Corpset er anfat, ikke derfra skal udtages til no. gen Bergerlig Militair Tjeneste, naar han ferst er bleven Assistent euer Straalemester; men være bes rettiget til mod tige Modificationer og Friheder, som det ved Borgervæbningen ansatte Mandskab, at vinde Borgerskab i den Profession, han har lært. 6) At istedet, for 832 Rdlr., som Brandmajoren ifølge allerhaieste Resolution af 18de Detbr. 1805 aarligen har faaet udbetalt af Brandcommissionens Kasse til Værk. gefællernes Lønning, samt de 43 Mbit., som disses Formænd have modtaget aarlig som en oparte Dous ceur, skal Brandmajoren nu, fra dette Kars Begre delse, og fremdeles i Betragtning af, at Værkgefallers nes Untal ikke fan være mindre end 200, udbetales aarlig i 200 Ndir., som Len for Værkgesellerne, uden at disses Formænd, samt øvrige Under og Res serve Værkgefæller skulle nyde videre Betaling for des res Tjeneste, saavel i Ilde brands Tilfælde, som ved Provet, Mynstringer, Dvelser og alle andre Leilighès 15 Juni, der, eller for deres øvrige personlige Arbeide ved Sprøiters, og alle andre Sluknings eg Rednings. Redskabers Eftersyn, Behandling og Istandsættelse; bog bliver det en Selvfølge at deres Üdlæg for Materialierne til de mindre Reparationer, som ved Sprei. ters og Redskabers Brug, maatte blive sieblikkelig nødvendige, erstattes tem efter billige, og af rette Wedkommende behörigen attesterede Regninger. 7) t Lønnen for Brandcorpfets egentlige Tambourer her i Staden skal fra dette Äärs Begyndelse og fremdeles aarlig være 30 Rolt., Reserve Tambourens 15 Rdlr. og den aarlige Løn for hver af de 6 Tambourer paa Broerne i 7de Brand-District 15 Rotr., samt for hver af Brandcorpsets 6 Budde i Staden 36 Rdlr, imod hvilke Lønninger samtlige Brandbudde og Tam. bourer, uden videre Betaling skulle ved enhver Leilig hed til alle Tidet forrette de dem ved Corpset paalig gende Forretninger. Bevilling, ihenseende Befordring over 15 juni. Særen Sund i Bradsberg Amt. Efter Herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjæring, bevilges og tillades hermed: At Evan Aslaksen af Gaarden Særen i Winnie Præstegjeld, Dore Tellemarkens Fogderie under Bradsberg-Amit udi Norge maae være Berettiget til at besørge og fores staae Oversætningen ved Saren Sundet sammesteds, mod derfor at oppebære følgende Betaling: 2 §. for ett enkelt Person -en Karl og Heft 4 # Men naar flete Perfonet paa engang over. sættes, da for hver 15 Juni. 16 Juni. Under Vilkaar, at fornævnte Evan Aslaksen Særen tilbarligen besorger Overfarten, og holder de dertil udfordrende Færger og Baade i forsvarlig Stand, samt at enhver Reisende samme steds uden Ophold vor. der befordret, saa at ingen fat gives nogen billig Feie til Besværing derover, og endelig, at han uvæ gerlig, frit, og uden nogen Betaling befordrer Kongens Betiente og andre i Kongelig Tjeneste med fei Skyds teisenbe Personer. Canc. Prom. (til Ribe: Stiftamtmand og Biskop), ang. en Skole i Bramdrup Gr. Fra St. Kammerherre og Deres Hoiærværdighed har dette Gollegium under 16de September f. 2. modta get Forklaring over et af Sognepræsten for barthe: og Bramdrup Menigheder, br. Provst Blicher, i Anleds ning af Sarthe Degnefalds Vacance, udkastet Forslag em en Skotes Oprettelse i Bramdrup, og 20 Rdirs. Senlæggelse til denne fra bemeldte Degnekald. Da Soga nets Bebeere, paa nogle faa nær, ere villige til denne fotestagne Forandring i Stolevæsenet, paa følgende Vilkaar: 1) Det huus, som de der i Byen have brugt til Skole, bestemme de for stedfe til dette Brug, og forbinde sig til at udvide samme uus med 3 nye fag, hvori de ville indrette en lys eg rummelig Skole Stue saaledes, som det provisoriske Skotereglement for Almueßeterne paa Landet, af 10de Detbr. 1896 (q) anordner, og til, i de øvrige Fag af Hufet at indrette en passende Bolig for en Fa milie. 2) Af deres Gade udlægge de lige ind til denne Skolebygning en haugeplads paa 80 lens Længde og 60 Alens Brebe, som de indhegne med forsvarligt Degn, der af dem aarlig vedligeholdes; faa beforge de og en Gang for alle denne Havejord kuntgraver. 3) 3 Delings. planen for deres Skovs udskiftning har de allerede bes fremt et passende og anordningsmessigt Stykke Jord til Skolekod, hvilken Jordlod de skaffe udlagt og tilberlig indhegnet, uden nogen Bekostning for Skolelæreren; lige. som de eg bestandig vedligeholde dette hegn. 4) Til Stoleftuens Opvarming give de aarlig to Favne gott tort Bogebrænde, og bringe desuden Skolelæreren til hans eget Brug aarlig 16 Les ferivarlig gode Klynes eller Structory. 5) Af balm og se levere de Skolelæs reren aartig saameget, og saaledes, som bemeldte pros (1) See nu Anordn. 29de Juli 1814. viforife Skolereglement foretriver. 6) Foruten Degues 16. Juni. Bornet, som de yde i Byg, eriægge de tu Stolelæreren aartig 3 Lender Rug og 1 Tb. Boghvedegryn. 7) Alle Gaardeieres forældre give af hvert Potepligtigt Barn, som lærer at læse, ugentlig 2 B., cg lærer det tillige at frive og regne, da i §. mere, ialt 3 B. ugentlig. Ene hver Suusmand eller Inderfte giver for fine Borns Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning aastig 3 St., hoor mange Born han end hat. 8) Aue for vævnte udgivter i de her fremfatte første 6 Poster betales, i Forhold til Enhvers Dartkorn, af Sognets samta liaz Lodseiere, der desuden vedblive at yde til Bjertes kote, hvad de ere denne Stole pligtige, indtil en anden Forandring kan finde Sted, enten ved Skoledis ftricternes ny Ombeling, eller ved Bierte Stolelærers Forfremmelse til et andet Embede eller ved hans. Ded. Saa skulle man til behagelig Efterretning og Bes kjendtgjørelse for Vedkommende herved tjenstligst melde: at Cancelliet bifalder ovenmeldte Forslag; dog saales des, at Sognets Beboere ere pligtige til at underkaste sig de Forandringer, som i sin Tid maatte blive fore tagne med Skole Districternes Inddelinger og Skoles lærernes Lenninger, i Overeensstemmelse med en fees ventende Anordning angaaende Skolevæsenet paa Lan det i Danmark. (r). Ganc. Prom. (til Biskoppen i Nibe), at 16 juni. tilfjendegive Pastor Steenstrup til Norup, i Anled ning af en af ham foretagen Dielse, paa det saakaldte Gemeinlogis i Christiansfeld: at geistlige Forretninger ei kunde foretages i et fremmed Sogn, uden Overs enskomst med dette Sogns Præst eller høiere Tilladelse. Rescr. (til Khavns Sø Ret) ang. en Protocoll ved 19 Juni, Denne, til en hastigere Undersøgelse af indbragte Stibe. (s) (r) See ibidem. 1) (s) See N. 17be Mai og rfte Juni 1810, bortfaldne ved den i Karet 1814 stiftede Fred. in e Gr. Kongen har taget under Overveietle bvorledes en 19 Juni. Deel af de mange Sager, angaaende Opbringelser der forekomme ved Kiøbenhavns Se Ret, tunne blive afs gjorte ved en hurtigere Procedur end ben Gaperreglemen tet af 28de arte 1810 forefriver; og giver i den Ans ledning hermed tilkjende, 19 Juni, At der ved Kjøbenhavns Soret skal indrettes en egen Undersøgelsesprotocol, som betroes. Rettens Juftis tiarius, ved hvilken alle Undersøgelses Sager først fulle foretages og Papirene aabnes. Naar Justitiae rius da efter Papirenes Aabning finder, at Sagens Undersøgelse bør fortsættes paa den almindelig anord nebe Maade, staaer det ham frit for, i saa Henses ende og uden Ansvar for ham, at afgive den til en af Rettens andre Undersøgelsesprotocoller. I Tilfælde derimod, hvor 1) Caperen angiver som Opbringelsess grunde allene formentlige Mangler i Skibspapirerne og 2) Justitiarius ved Undersøgelse finder disse i fuldkommen Orden, eller Mangelen ved Samme saa ubetydelig, at den ikke kan bevirke Condemnation; samt 3) efter Justitiarii derom meddeelte Erklæring, saavel Caperen paa sin Side, som det opbragte Skibs Forer paa fin Side, ere villige til gandske at frafalde al videre Undersøgelse og Paastand, skal Justitiarius for det første, og indtil anderledes maatte allernaadigst befales, være bemyndiget til, uden videre at slutte Forhøret, og strax optage Sagen til Frifindelsesdom ved Prise Retten; dog at det forbeholdes denne Ret, faafremt den maatte eragte yderligere Forher nedvene digt, da at remittere Sagen til et saadant Forhørs Erhvervelse. Canc. Prom. (til Amtmanden), ang. hjem. fendte nationale Hestes gode Røgt og Pleie. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at de afvigte Winter 19 Juni. til lovecerne bjemsendte pefte, paa nogle Steder ere bievne routebe og pleiede, Saa skulle man efter allerheiefte Befaling tjenstligst anmode Hr. om behageligen at ville tilkjendegive samtlige Heste Udredere i det dem anbetroede Amit, at de have at sørge for, at de til den Kongelige Tjeneste udtagne Heste, naar de ere hjemme hos dem, blive holdte i god og forsvarlig Stand, da Ubrederne i modsat Fald vil blive bragne til Ansvar for Hestenes slette Behandling. Admiralitets og E. Collegii Prom. (tit Chez.19 Juni, fen for Batteriet Trekroner Hr. Capitain Jeslen R. af D.), ang. at ved Trekroner, skal fra fremmede Skibe tages de med dem uberettiget farende danske Sofolk. (t) Følge denne Ordre haver Hr. Capitainen paa be fremmede Eofardiestibe, som enten for Tiden ere beliggende, eller fremdeles ankomme her paa Rheden, at lade auftille neiagtig Inquisition efter danske So og hvor nogen af disse findes, som ikke kan be. vise sig berettiget til at fate med det fremmede Skib han et paa, at tage ham fra fibet og aflevere ham til Indrolletings. Chefen, her i Staden, Commandeur Platou.. Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. Noget 19 Juni. ber maae, og Noget der ikke mane afdrages i ben ved Forgidn. of 8de Febr. d. 2. paabudne Ind. tomstsat. (u) (r) See Cire 18 ug 1810. and (v) (u) ophævet ve Plac. 2 April 1845. 22 Juni. §. 7. §. 2. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lolland-Falsters Stift), ang. en Borgerskole i Nykjobing paa Falster. (v) Gr. Da Stiftamtm. og Biskoppen have for det Danske Cancellie yttret det nse, at den, under 5te ai f. 2., allernaadigst approberede Plan for Borgerskolen i Kjøbe fæden Nakftou udi Lolland maatte med nogle af Eber, med hensyn til der locale, foreslagne Forandringer, tiges ledes vorde approberet for den Danske Skole i Kjøb. fræden Rykiobing paa Falster Land: saa gives herved tilfjende: Ut Kongen i Anledning heraf vil indtil videre al Ternaadigst have fastsat følgende Bestemmelser for sidst. nævnte Skole i Nykjøbing: Ethvert Barn bor, naar det har fyldt det 6te Aar, anmeldes til Skolegang; og bør intet Barn antages for det har fyldt det ste Aar. Antagelsestiden bør være ifte Mai og 1ste No. vember, efterat den herefter omtalte Halvaars Eramen er endt. I denne Skole skal undervises: a) I alt det, som kan tjene til at danne Børnene til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evans geliste christelige Religions Lære, samt til at skaffe dem de Kundskaber og Færdigheder der ere dem uundvætlige for at vorde brugbare Borgere i Staten; og maae intet Barn antages til Confirmation førs end det af Skoletommissionen befindes at bave i dens ne Skoles 2 første Elasser erhvervet de dertil fornødne Indsigter, ligesom det ikke maae fortade Skolen, fors end det har staaet til Confirmation; b) at der i en tredie Klasse staffes de Bern der have Tid, 2vne og Unlæg til at gaae videre, Leilighed til at faae faas danne Kundskaber, som kunne gjøre dem, end duelis gere til deres Bestemmelse, som Handelsmand, Fas (v) Meie maae herhos læses Unordn. 29be Juni 1814 i Forordningerne. bricant, Contorist, eller til anden Forretning, hvortil aa Juni, ikke udfordres egentlig lærde Kundskaber; c) Underviis. nings. Fagene i denne Ekole blive altsaa Læsning. Regning, Skrivning, evangelisk-christelig Religion samt bibels Historie, Modersmaalet, Historie og Geographie, Naturkyndighed, Kundskab om Mennesket, Elementair Mathematik, Tyose, Tegning og Sang. d) For dem, som forlade Skolen efterat have gjennemgaaet de to første Elasser, og endnu ene dels at vedligeholde og dels at udvide deres Kundskaber i Læsning, Regning og Skrivning, holdes 2 Timer, agentlig Aftenskole, en Time af hver af Lærerne. Til at give Undervisning ansættes 2 Lærere, af hvilke Kongen stedse bestikker den Forste, der tillige stat være ordineret Cathechet, faa at Sognepræsten, i Evgdoms Tilfælde, kunde benytte sig af haus Hjelp til sine præstelige Forretninger, hvis han dertil fande tes villig; dog at hans Embeds Forretninger som Skolelærer derved ikke forfømmes, og at denne Hjelp aldrig fordres i de bestemte Undervisningstimer; Anden Lærer beskikkes af Amtsskole-Directionen, paa Ekolekommissionens Forslag, og denne sidstnævnte Læreplads, naar den bliver ledig bekjendtgjøres i Avis ferne af Stotekommissionen. Ansøgninger derom §. 3. med Bilage indsendes inden 6 Uger, efterat Bacan cen er indtruffen. Første Lærer skal undervise alle Clas. §. 4. fer igjennem i Religion, Morat, og bibelsk pistorie og Geographic, Elementair Mathemathik og Tydsk. Anden Lærer skal undervise i Læsning, Regning, Skrivning, Modersmaalet, Naturkyndighed og Sang. Dog maae det være Skolecommissionen paa Stedet tilladt heri at gjøre Afvigelser efter Lærernes individu elle Duelighed til et eller Andet af disse Fag. Lige §. 5. §. 6. 22 Juni, som det eg derhos ber iagttages, at hver Lærer fener ligemange Undervisningstimer om Dagen. Dersont ingen af Lærerne kan give Undervisning i Tegning, da maae Commissionen førge for, om mueligt, at fane en i dette Fag kyndig Mand til deri at unders vise, imod en passende Godtgjørelse. Første Lærer. bør hver Dag holde en catheketist Religionètime med Børnene i Skolen, hvorved Præsten jevnligen, bar være tilstæde og høre paa hans Undervisning. Præsten og begge Lærerne skulle cathechifere ftif tevis hver sin Sondag i kirken efter Prædiken Tis me hvergang med Skole Ungdommen, hvorved den anordnede Religionsbog foredrages Stykke for Stykke, faa at den i et til to Ular bliver gjennemgaaet offents lig i Kirken med Børnene i de Ældres Paahør. Forældrene kunne paa Son og Helligdagene tage de mindre Børn med sig i kirken, men de, som høre til den øverste Classe i Skolen, og er over 12 Aar gamle, fulle paa benævnte Dag mode hos den an den Lærer ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saafdenge Gudstjenesten, varer; og denne Lærer bor anvise faa mange af dem. Plads i Choret, som foruden Confirmationsbørnene der kunne rummes; og han bør dertil især vælge dem, sem have de bedste Stemmer, og kunne holde Tonen i Sangen. Tit Brug for disse Bern bor Kirken forsynes med de fornødne Bænke. Naar Forældre eller Husbonder undertiden maatte behøve et Barn om en eller Helligdagene for at have Bilsyn i huset, skal det være dem tilladt at beholde Samme hjemme, dog saaledes at det Barn, som har været hjemme, den ene Sona dag, kommer den næste. Sondag i Kirken, hvormed Skolelæreren skal have tilbørligt Tilsyn. Denne Stole §. 7. §. 8. §. 9. al inddeles i 3 Classer, hvoraf de 2 Første ub 22 Juni. gjor en lavere eller almindelig Borgerskole. Hvad der i disse læres, skal ethvert Barn kunne gjøre Rebe for førend det antages til Confirmation. Den tredie Classe er en høiere Borgerskole eller borgerlig Real sole, hvori der gives Leilighed til at erhverve flere Kundskaber for dem, der have Tid og Anlæg, og som attrane Samme. Til den første eller nederste Classe, hvori der undervises 3 Timer daglig, fra kl. 2 til 5 Eftermiddag, høre de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, at frive Tal og Bogstaver, samt ikke regne de 4 Specier, eller have gjennem gaaet Luthers Eathechimus og den bibelske Historie. I denne Glasse skat første Lærer undervise eeu Time daglig, og anden Lærer to Timer daglig. I den an den Glasse, hvori der undervises tre Timer daglig. fra Kl. 8 til 11 Formiddag, fulle Børnene have bragt det saavidt, at de læse med Færdighed og rig. tigt efter Interpunction enhver trykt danse Bog, at de skrive en tydelig Haand, og fjende de vigtigste ortographiste Regler, samt læse Skrift efter forskiellige Hænder; at de regne med Færdighed og Sikkerhed i Spovedet ethvert i det daglige Liv ved kjøb og Salg forekommende simpelt Husholdnings Erempel, og paa Tavlen de fire Specier, samt Reguladetri, saavel i hele, som i brudne Tal, samt kunne gjøre fornuftigt Rede for deres Christendom efter de anordnede Lærer beger, og for den bibelske Historie. I denne Classe underviser forste Lærer i een Time, og anden Lærer to Timer daglig. I ben 3die Classe, hvori undervis §. 10. frs 6 Timer daglig, fra 8 til 11 Formiddag, og fra 2 til 5 Eftermiddag, udføres deels de allerede begyndte Undervisningsfag videre, og deels lægges de oprige i 22 Juni, første Afdeling ovenfor anførte Undervisningsfag til. Det bringes her saavidt: a) i Læsning, at Bornene ei allene kunne læse færdig og efter rigtig Interpunc tion, men ogsaa med rigtig Tone og Udtryk, saavel Prosa som Vers; b) i Regning, at de kunne ud tegne de i Regnebøgerne sædvanlig forekommende Erema pler i Kjæberegel, Resist Regel, Berelregning, Rentesregning, Blandingsregel og Bogholderie, samt faae en større og større Færdighed i Hovedregning.; c) Skrivning, at de ikke alene skrive en tydelig, men ogfaa fast og smuk Haand i Dansk, Latins og Frac tur-Skrift; d) i Religion, at de blive vel bekjendte med Bibelen ved Læsning i den, især i det nye Testamente; ligeledes maae de vide det Mærkeligste af Re ligionens og. Reformationens Historie, især Fædres Landets; e) i Modersmaalet, at de skrive det uden orthographiste og gramatikalske Feil, og have rigtigt fattet den almindelige Grammatiks. Grundsætninger; f) i Sistorien, at de have den for enhver dannet Borger i Staten fornødne Kundskab om Fædrelandets albre og nyere Historie og dets mærkværdige Mænd; at de kjende faa meget til Fædrenelandets Statsfors fatning og Love, som behoves til at indprente dem den 2rbodighed og Lydighed mod Samme, enhver god Borger bar vise; at kjende de forskjellige Stænders Forbold til hinanden, og de deraf udspringende indbyr des Pligter og Rettigheder, ligesom og til at vide, hvor de have at henvende sig, naar de ville andrage deres Duster for Regjeringen. Af den almindelige Werdens Historie, den ældre, Middelalderens og den Nyere, bør de vide saa meget af Facta og mærkelige Personer, som er fornødent, for at have en fornuftig Oversigt over Menneskeslægtens Historie os Cultu rens Gang; g) i Geographie, at de nøie fjende 22 Juuj. deres Fædrenelands politiske og physiske Geographie, eg saa meget af Europas og de øvrige Verdens De les, som Handelsmanden og den dannede Borger i Staten bor vibe; h) i Naturkyndigheden, Tas turhistorie og Naturlære: at de kjende deres Fæ drelands Naturproducter af de 3 Maturriget, som anvendes i Husholdning, Agerbrug, Fabriker og Hans del, samt deres Forcedting tit Kunstproducter, og disses forskjellige Godhed; ligesom ogfan de vigtigste, der i samme Henseender anvendes hos os; og saa danne, som ellers ere naturhistorisk mærkværdige; amt ogfaa faa meget af deres Legems Indretning, fons behøves for at behandle det rigtigt. Til Naturkræf terne maa de kjende saa meget, at de saavel af dem kunne forklare de i det daglige Liv forekommende Naturphænomener, som eg at de kunne nytte dem i deres forskjellige Handteringer; i) i den elementaire Mathematik, at deres Demmekraft ved en virkelig mathematise Undervisning i den lavere Arithmetik og Geometrie er færpet, og disse Sandheders Anvendelse i pragmatise Regning, Landmaaling, Rudekonst og Mekanik er dem bekjendt, og fan rigtig nyttes af dem ved de utallige Leiligheder dertil bydes i des daglige Liv; k) i det tydske Sprog, at de ei alene kunne oversætte af Tybs paa Dansk i den pros saiste Stiil, men ogsaa saa meget af det työske Sprogs Grammatik, at de tale det, og skrive et tydse Brev forstaaeligt og nogenlunde feilfrit; 1) i Tegning, at de kunne efter Maalestok gjøre Grandtegninger, Profil og de fornødne Sectioner af Bygninger og Maskiner, og en rigtig perspectivist Oprids af Sams me; ligeledes maa de kjende noget til Ornament. og 3. II. ag 22 Juni, Frihaandstegning; m) i Sang at de alle, uden Undtagelse, have Tactfølelse, og et bannet Dre for reen og sonor Intonation og Harmonie; og at de, som Naturen har begavet med dertil stikkede Stems me-Organer, kunne synge en Choral og Sang reent og rigtigt med et passende Foredrag. Sang og Tege ning bor foretages Onsdag- og Loverdag Eftermiddag med alle tre Elasser. I denne Classe underviser første Lærer 4 Timer, og anden Lærer 2 Timer dag. Tig. Undervisningsmethoden i disse forskjellige bestemmes nærmere i den Lærerne meddelende Ins struction, og den til hver Classe forholdsmæssige Tid bestemmes i Lectionsplanen. Til beage disse Dele har Skofecommissionen at gjøre Udkast, som Indsendes til det Danske Cancellies Approbation. Skulde Børnenes Untal, eller meget forskjellige Frem. gang, gjøre Afdelinger i en eller anden af disse Glasser absolut fornøden, da maa det skee ved at bes fastige nogle af Børnene med Skrivning, opgivne Regnings Erempters Üoregning, ved Tegning eller ved foresatte Pensa, som, naar de ere forklarede, læres $.12. udenab, mebens Læreren bocerer for de Andre. Fris dage ere alle Sons og Helligdage, Markeder, som ikke vare over to Dage, (Fastemarkederne undtagne) Dimmelügen, 14 Dage i Hundedagene, og fra 4be §. 13. Advents til første Sondag fter Nytaar. De Born, ber have smittende udslæt, made ei, forinden de ere helbredte, besøge, Stolen; og bor, om de der indfinde sig, strax af Lærerne hjemvises; ligesom og disse have at anmelde Saadant for Skotecommissionen. Dersom Forældre, Husbonder eller Forefatte vise sig forsøm. melige i at beforge saadanne Berns Helbredelse, da Sulle de derfor straffes med Mulcter fra a Mt. til 2 Rdlr., som tilfalde Skolekassen. For de ufor 22 juni, muende Forældre, skal den til Børnenes Hel bredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigs Eassen. Bliver noget Barn sygt af Kopper, Mess linger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, eller nogen an den saadan smitfom Syge, da mane det ikke komme i Skolen førend 3 uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i huset. Prefen bor hoer §. 14. Sondag, efterat den halvaarige Examen i Ekolen et holdet, fra Prædikestolen advare Forældre, Husbonber og Foresatte om at holde Børnene til stadig Skolegang, og, paa en passende Maade, forestille Menigheden Nytten og Nodvendigheden heraf. For 5. 15. ældre Husbonder eller Forefatte, som desuagtet, holde Bornene fra Stoun, ffulle efter Skolecommis fionens Sigelse, bede 2 B for hver Dag, Barnet er udeblevet; men, vedblive de saadan Overhørighed, da Pal Boderne af Commissionen forhøtes til 4 a 8 6. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Præsterne, hvis Pligt det især bliver, at vei:ebe §. 16. Skolelærerne i deres Embeds Forelse, ber, maar disse feile i et eller andet mindre Betydeligt, advare dem med Godmodighed, og ikke i Bornenes Overværelse, om at rette Feilen; men, dersom denne Advarsel ikke futbe frugte, bor Skole commissionen derem un berrettes. Er Forf. Asen derimod af Betydenhed, bør Præsten, uden foregaaende Advarsel, indberette Sam me til Skolecommissionen, da denne er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren, og enten give hamı en alvorlig Frettesættelse, eller paalægge ham en Mulet fra 1 til 2 Rdir. Forandrer Læreren derefter ikke sit Forhold, bør fandant andrages for Amtsdirectionen, som kan dietere ham høiere Beber, indtil o Refe. 22 Juni. Men dersom ogsaa denne Straf er uden Frugt, bør Skolelæreren, efter Amtsdirectionens Foranstaltning tiltales pra sit Embede; og i dette Tilfælde gjø res Forestilling til det Danske Cancellie om hans §. 17. Suspension. Det nærværende Skolehuus bør indrets tes saaledes, at det foruden Undervisningsværelser til 3 Glasser, tillige kan afgive forneden og anstændig Bopæl for begge Laverne. Desuden forsynes Stos Ten med be fornodne Materialier, saasom Bænke, Borde, Tavler, Protocoller, Journaler og Landkort; og alt dette ordnes efter Skolerommissionens Forslag, som indsendes til Amtsskoledirectionens Approbation. I aarlig fast Løn under første Lærer 300 Rdlr. af Skolekassen, som ham quartaliter udbetales. Han nyder tillige sitidsoffer af Menigheden. Anden. Lærer tillægges for første i Løn 250 Rdlr., foruden Indkomsterne af Cantortjenesten, der omtrent ud. gior roo Rotr. aarlig i uvisse Uccidentser, og hvilket Embede han vedbliver at forestaae saa længe han af bemeldte Tjeneste betaler i Pension til forrige Rector Bauholm 75 Rdlr. Men naat benne Pension bortfalder, bliver bons Løn 200 Rotr. foruden de accidentelle Indkomster af Gantortjenesten. Foruden de 2 Skole-Inspecteurer udnævnes 3 af Byens agts værdigste Indvaanere, som fælleds beforge Skolens første Indretning, og derefter vange over dens Ops retholdelse. Deres udnævnelse skeer paa følgende Maade: Forste Gang foreslaaes de af de bestandige Skoledirecteurer, Præsten og Borgemesteren, for Amts, Skoledirectionen, som udnævner dem, og skulle de være pligtige at vedblive det i 3 Aar. Siden gaaer aarlig ved Vodkasining En ud, og de øvrige Skolein. §. 18. §. 19. specteurer vælge en anden, i Stedet. Naar Skolehuset et indrettet og Lærere beskikkede, forsamle Medlem 22 Juni, merne af denne Skole commission sig tilligemed Lærerne, for efter Overlæg med disse at bestemme Ordenen i Underviisningen. Commissionen bør gjøre udkast til en Skolelov, som tilstilles Umis Skole-Directionen til Forbedring eller Bekræftelse. Skotens Uabning bekjendt. §. 20. gjøres fra Prædikestoten den iste Søndag efterat det er bragt i vedbørlig Orden. Mandag Formiddag ders, efter forsamles Stolecommissionen med Lærerne i Sto len for at antage de Børn, som i Følge Bekjendt. gjørelse, af Forældre eller Foresatte anmeldes til Efo legang. De ommeldte Berns Forkundskaber prøves af hver Lærer i sine Fag i Skolecommissionens Overs værelse, og bestemmes da, efter fælleds Overlæg, tit hvilken Classe de bør henføres. Præsten bor i bet §. 21. mindste een Gang om ugen, til ubestemt Tid, indfinde sig een Time i Skolen, de øvrige 4 Lemmer af Stole commissionen bør hver sin Uge have Opspis med Skolen, og der indfinde sig 2 til 3 Gange i hver Classe, og til Time paa dvert Sted, ligeledes til ubestemt tid, og hvergang lade sig forevise Jour nalen, og indføre sin Nærværelse deti. En Gang hver Maaned holder hele Skolecommissionen en ora dentlig Forsamling, og i ben lader sig afgive ordentlig Rapport af begge Lærerne om deres Arbeide i der sidstafvigte Maaned, modtager Forsømmelses: Listerne og dicterer de derfor bestemmende Mulcter, som strap blive at inddrive af Øvrigheden. Børnenes Flid og Forhold undersøges; de gobe og flittige gives Ops muntring ved fortjent Beremmelfe, uflittige irettesæt. tes og formanes. Maar gjentagne Frettesættelser og Formaninger Intet udrette, da skrides til Tvangsmidler, VII, Deel, 2det B, 1ste 5.m 22 Juni, der efter Omstændighederne af Commissionen bestemmes. §. 22. §. 23. §. 24. Ved disse Møder efterfes Skolens Bygninger tillige med Skolens Inventies, hvilke bot være indførte i Skoleprotocollen, hvorefter de forefundne. Mangler be forges afhjulpne. Hvert halve Kar foretages en ofs fentlig Examen i Stole commissionens Overværelse, og hvortil og Byens Borgere og evrige Indvaanere næstforegaaende Sondag fra Prædikestolen indbydes at tage Mode. Lærerne foretage den offentlige Overhørelse med Lærlingerne, hvormed iagttages fornøden Orden og Strenghed. Efter afholdt Overhereise bestemmer Commissionen, hvilke Born efter Lærernes Forslag bør ansættes i en høiere Etasse, og hvilke formedelst Uslid eller usædelig Forheld ber nebflyttes. Forældre eller Foresatte, der ønske deres Bern antagne i Ekolen, anmelde det inden hvert Aars Examen skriftligen for Commissionen, som antager og indskriver dem. Ult hvad i Skole commissionens Forhandlinger afhandles, indføres i en dertil indrettet Pretocol, og skulde Commissionens Lemmer i nogen Deel, Skolevæsenet angaaende, være af ulige Meninger, afgjøres Sagen ved Votering, og de fleste Stemmer gjøre udslaget. A. De aarlige udgivter ved denne Skole-Indretning anflaaes for Tiden omtrent saaledes: 1) Skolebygningens Skatter, Reparation, samt Renter af den i samme staaende Capital aarlig 140 Rdlr. 2) Bøger og Skrivmaterialier til fattige Børn 3) 12 Favne Brænde, hvoraf 6 tillægges hver af Lærerne, imod at disse forsyne Skoleværelserne med forneden Varme, a 8 Rdlr. 96 4) For Samme at fauge og hugge, a Favn 4Mt. 8 5) Len til 1ste Lærer 6) Len til 2den Lærer hvortil dog kommer 50 Mblr., saalænge han betaler Pension til forrige Rector Bastholm. B. De omtrent lige aarlige Indtægter: 300 Rdlr. 22 Juni, 200 774 Rdlv. 1) af det nedlagte residerende Capellanie 176 Rd. Amt. 2) af kæmnerkassen 3) af pofpitalet gives 4) naar Klokkeren afgaaer, da for at catechisere i Kirken 100 50 --> 40- 366 Rd. 2 Mk. Det manglende i Udgifts: Summen bliver at tilveie bringe ved Ligning paa Nykjebing Byes Indvaanere, ester Enhvers Tilstand og Leilighed, paa samme Maade, som ved det allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat i Hens seende til de Udgifter, som Fattigvæsenet udkræver. Det aarlige Regnskab over Skolens Indtægter og Ud. §. 25. gifter føres verelviis af Skolecommissionens Meda lemmer, saaledes, at den første ved Aarets Udgang afleverer Regnskabet til den Unden, imod behørig Tils staaelse for bets Aflevering, og faa fremdeles; disse Regnskaber, som ved hvert Aars Slutning af den samlede Skolecommission gjennemgaaes og undertegnes, indsendes i det seneste, inden udgangen af paafølgende Januari Maaneb til Amts: Skoledirectionen. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 22 Juni. over Aggershuus Stift), ang. et Enkesæde med Jord, ved Wardals Præstekald. Sa an Juni, Gr. Segnepraffen for Warbals Prufegjelb, Peter gunt, har i anfegning andraget, at ban, i den id han har været i sit nu havende Embede, bar anvendt betyde ligt paa Praflegaardens og dens Jorders Forbedring, men at dette har havt til Feige, at han ikke har kunnet famle nogen Formue, eller gjøre tilfratteligt 3ndud inte kassen, hvorved hans Sufru og Born funde sikres for Mangel, hvilken de faa meget mere man befrygte, sem det der i Præstegseltet bestemte Enkesæde, Baarden Sevald, ligger langt fra Praftegaarden til Fieldet, og er udfat fer istighed i benkeende til Korn-etingen, samt e venelig at beboe og drive af en Præste Enke. For at afhjelpe denne angel bar han allernaabigit anholdt om Tiftabelle til et Enkesædes Opførelse paa Wardals Præs ftegaard, og at til Camme maatte vorbe uboiift følgende, deb en ben 3die Detbrs 1809 af vedkommende Sorenskriver afholdt Synsforretning, dertil b. funden beqvem Jord, nemlig det til Præstegaarden liggende faakaldte tille por sted, med besfølgende Jort stutte Blaakolben, der tilfam men skal indeholde 20 Maal ger og noget libet Eng land, samt til Staaland 2 fmaa Engflatter, nemlig den faakaldte Baars tette og Fedten, der tilsammen al ubgiore 7 Walinger; og at det derhos maae tillades praße Enten Præstegaardens Romart at tage den aare lig fornødne Brandeved og Gjærdselsfang, samt der at nyde fri Savnegang for fine Greature og fornebent Leve brub. Men ba dette Entelabe vil blive Farbeet saavel for hans som for hans Estermænds Enker, faa bar ban tidige allerunderdanight anholtt em: at hans Eftermand i Kaldet, i Tilfælde, at hans hustru ferend han bed Des ben fulde afgaae, torber forpligtet til at erstatte hans Bo hans paa dette Enkesædes Opbyggelse og Istandsættelse anvendte Bekostninger efter lovlig Taxt; eg at det mane tillades ham til Entefadets Opførelse at tage de fornødne Bygnings Materialier i Præstegaardens Stov. Endelig har han anholdt om, at det allernaadigst maatte tillades hans og de følgende Prafte-Enter i Barbals Kalb bes Mben at beboibe gadighed og Forbeten af den i Kalbet værende Entefæde Gaard Sevald, uden hvilken der ops rettede Enkesæde paa Præstegaarden ikke at kunne blive tilstrekkeligt til en Enkes og Families tarvelige udkomme. Efterat have taget benne Eag, tilligemed Rentetemmes rets berover afgione Betautning i Doerorielfe, gives here meb tilkjende: Kt Kongen herved allernaadigst tillader og bifalder: 1) at Sognepræsten for Wardats Præstegjeld, Hr. Peter Lund, maae for bans og efterkommende En fer i Kolpet opføre et Enkesæde paa Wardals Præstea gaards Jord og at der til dette Enkesæde maae ube lægges be i ovenmeldte Spnsforretning omtalte Jorbs 2a Juni. stykker af Præstegaardens Jord, som, i Overcensstema melse med Forordningen af 18de December 1764. paa lovlig Maade bør skyldsættes til Afgang Prefegaardens Skyld; 2) at Præste-Enten maae i Præs ftegaardens Udmark tage den aarlig fornødne Brænde ved og Gjærdselsfang, samt der nyde fri. Havnegang for fine Creature, og fornedent Lovbrud; 3) at hans Eftermand i Kaldet, i Tilfælde at bemeldte Lunds Hustru, ferend han ved Døden afgaaer, skal være pligtig at erstatte hans Bo hans pan Enkesædets Opbyggelse og Istandsættelse anvendte Bekostninger eftce lovlig Taxt; 4) at han il Enkesædets Opførelse made tage be fornødne Bygningsmaterialier i Præstegaars bens Skov; 5) at Hr. Lunds, og de følgende præ. ste. Enker i Wardals. Kald desuden mane beholde Raas digheden og Fordelen af den i Kaldet værende Enke sæde Gaard Sevald; 6) at naar der er flere Enter paa Kaldet, den Widste da alene maae beboe og nyde Fordelen af Enkesæbet; 7) at Præsten, naar der ingen Enke er paa Stalbet, maa afbenytte Enkesædet og Jorden, mod at aflevere Bygningen vel vedligeholdt, og Jorden vel dykket; og 8) at Bygningen aarligen sal synes af vedkommende Provst, naar han taget Syn over Præstegaarten.. Canc. Circul. (til samtlige Amts Stole- 23, Juni, Directioner i Sjelland, Syen, samt Lolland og Falster), ang. Brændsel til Skolerne af Arvefæsterne. Gr. Foranlediget af en inbkommen Forefpergfet: om Arvefasterne i Henseende til Prestationen af Brændsel til Steterne i Overeensstemmelse med det under 10be Detbr. 1806 allernaabigft approberede provisorißße Regles 23 Juni, ments 52de §., (y) fulle betragtes som Gelveiere, eller 23 Juni, 23 Juni, om den, der hæver Canon af vefaste Gaardene, skal præstere Brændselen; fulde Cancelliet, efter desongaa ente at bave corresponderet med det Kongelige Rentes kammer, herveb tjenstligst melde N. N til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Betlemmende: At naar Arvefæsterne ved deres Urvefæstebreve ere meddeelte saadan Ciendoms Ret over Gaardene, at disse af dem kunne baade sælges og pantsættes fas maa de og, som Følge heraf, i den ovennævnte Hen seende ansees som Selveiere. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands, Stift), ang. at Terter til Kirke. Musik og Vers ved Jordefærd skal af P.æsten være approberede. Gr. Deres Hsiærværdighed har i Skrivelse til dette Tellegium andraget paa, at ingen Kirkemusik maatte opfø res, med mindre Externe førft ere approberede af Kirs tens Sognepræst, samt at Pfalmer ved Fortefærd maatte vælges af falmebogen, og dersom et i saadan Anledning digtet Bers fulde affynges, dette da ligeledes forst maatte bedømmes af den Prast, hos hvem Liget er blevet anmeldt til Begravelse. Dette Deres Forslag bifalder Cancelliet herved, som aldeles hensigtssvarende, og Man skulde derfor tjensts ligst anmode Dem om, behagelig at ville tilkjendegive Saadant for Vedkommende. Canc. Prom, (til Amtmændene), ang. de Lister Cheferne skulle tilstille Amtmændene, for at indkalde Permuterede efter Prom. 27 de Febr. 18.0. Ved Hs. Majestet Kongens allernaadigste Parolbes faling af 25de Marts (2) sidstleden er det bestemt: at (y) See nu Unordn. 29de Juni 1814. (z) Stal nok være Febr. iftebet for Marts, og er i Pr. 27de Febr. naar en almindelig Indkaldelse af Permitterede finder 23 Juni. Sted, eller og, at samtlige Permitterede under eet erhelde Prolongation, skal Eskadrons, eller Compagnies Cheferne tilstille Amtmændene en Liste paa de Folk, som til hans Amt ere permitterede, hvorefter Amtmændene skulle besorge deres Mode eller udeblivelse til bestemt Tid. For at Hensigten af denne allers naadigste Befaling lettere og fiffrere kan opnanes, har bet Kongelige General Commissariats Collegium, efter Cancelliets Unordning, ved Skrivelse til samtlige Regimenter og Corps, som erholde Recrutter af Dan mark, foranstaltet, at vedkommende Eskadrons, og Compagnie Chefer indsende de ved ovennævnte allers naadigste Parolbefaling befalede Lister, affattede efter bosfølgende Schema, og at disse Lister, derefter af Regiments Cheferne under eet blive tilsendte vedkom mende Amtmænd. Hvilket Cancelliet til behagelig Underretning herved tjenstligst skulde have Hr. tilmeldt.. = Rentek. Prom. (til Amtmændene, ang. at 23 Juni. Finants Collegium og Finants - Kasse= Directionen i Kjobenhavn flat udføre de Sager, som Commissionen zc. i Kiel før havde, m. M. om Zahlkassen i Kiel... Web Skrivelse af 12te dennes har den overordents lige Finantskasse Commission i Kiel tilmeldt Kammes tet, at 6. Kongelige Majestæt ved allernaadigst Res folution of 14de i f. M. hat befalet, at saavel for; nævnte Kommissions, som den i Kiel værende interis mistiske Kasse. Udministrations panliggende Forretnin ger, sluttes med indeværende Maaneds Udgang, og fra 1ste i næste Maaned besorges udførte af det Kon 23 Juni, gelige Finants Collegium og den Kongelige Finantskasse Direction i Kjobenhavn, men at derimod den i Kiel værende danske Bahlkasse fremdeles indtil videre, paa samme Fob som hidtil skal forblive paa hiin Side Beltet, og i Begyndelsen af næstkommende Juli Mav web med den Slesvig-Holstenske Kasse igjen gane til. bage til Rendsborg. Hvilket herved, tjenstlig meldes. til Efterretning og videre behagelig Bea fjendtgjørelse for Amtsforvalter N., hvem Hr.... tillige vilde paalægge i Henseende til hans Kasse-Bea Holdnings Indsendelse fremdeles at henvende sig til fornævnte danske Zahlkasse. 23. Juni Canc. Eire. (cil samtlige Stiftamtmend, Amtmand, Grever og Baroner, samt Biskopper i Norge) anga de Sager, der henbere under og erpederes i den Nors fe Regjeringscommission. (a) Hans Majestet Kongen har under obe d. M. at Ternaadigst behaget at resolvere, at alle Indberetnin ger og Forslage fra Øvrighederne i Norge, som ved= Komine Kjebstædernes og Landets oeconomiske Forfate ning for Fremtiden bor indsendes igjennem den in, serimistiske Regieringscommission for Norge, til hvits Ken alle Statholderskabet vedkommende Expeditioner allernaadigst er overdragne, ligesom og de udfærdigels fer angaaende Gjenstande af fornævnte Slags, sem free glennem Collegierne, ber tilstilles Øvrighederne gjennem Regjeringscommmissionen. De Sager, som i Overeensstemmelse hermed, for Fremtiden blive at expebere middelbart gjennem Regjeringscommisfionen for Norge til Cancelliet fra og (a) See 2 Prom. af egbe Juli 1810, ophert ifølge 29de Septbr. 1810, til Dorighederne blive: Sager angaaende Beivæsenet, 23 Juni. med tilhørende Færger og Broer, dog at Regnskabs væsenet herved som hidtil aflægges for ag decideres of Rentekammeret; Markeds; Fattigvæsenet, og be med Samme i Forbindelse staaende Industries Anstalter; Tugthufene, og, disses oeconomise Bestpreise; Laug og Haandvæsker i Almindeligbeb; Medicinalvæsenets. Kiebstæderne og deres Jorder, dog at Sammes oecos nomiske Regnskaber som sædvanlig indsendes til Cans celliets Decision. Landkræmmerier; offentlige Stif telser; og det almindelige Undervisningsfag, eller Borger og Almueskoler.. Foruden disse Sager, bør ethvert almindeligt Fer Tag, der figter til as ophjelpe og udvide Næringss. vejene, at forstaffe. Indtægter eller fornarfage logifter,. alle Sager vedkommende det beneficerede Gods og Embedsmændenes Indkomster, forsaavidt disse skulle ubredes af det almindelige, og personlige Bevillinger forsaavidt der maatte blive Spergsmaal om at for andre de for disses Meddelelse allernaadigst befalebe Grundsætninger, ogsaa henregnes hertil. Derimod blive følgende Sager for Fremtiden ligesom nu at e pedere umiddelbart mellem. Dprighederne, og dette Cal legium: Politis, Justits: og Rettergangsfager; Sa. ger der blot vedkomme, de sædvanlige personlige Bevils linger; fremdeles Sager angaaeube Gudstjenesten; (den offentlige og private Cultus); Kirker; Tiende væsenet; Geistlighedens og Kirkebetjenternes. Rettighe der og Pligter, samt deres Enters og Borns som faadanne og. Skiftes ag Sormynderivæsenet. Dette meldes herved tjenstligst til behagelig Efterress ning eg Bekjendtgjørelse for de Dem underordnede vrigheder. 23 Juni, 26 Jun. Canc. Pr. (til Biskoppen i Ribe), at Collegiet In tet finder at erindre ved den af Provst Müller hjem. me i Huset (uden foregaaende Kongelig Bevilling foretagne Vielfe), paa Grund af Fæstemandens Syg. Idem og befrygtende Død. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Wiborg Stift), ang. Penge og Korn for at pas. fere Skaberbro. Gr. Eftersom Cancellieraad Niels Schou til Rans drup, som Gier af den paa Landeveien fra Viborg til Marhuus og Skanderborg beliggende Bro Skaberbro fals det, allerunderdanigft haver anholdt om, at den, den forrige Gier af bemeldte Broe Jb Pedersen af Finds holm, under 21de Dctor. 1791 medbelte allern. Bevilling til at hæve aarlig 1 Sep. Bng af Beboerne i Bindum, Vinkel og Rind Sogne, for faavibt disse holde befte og Vogne, imod at holde Broen vedlige, made forandres dethen, at ham blev tillabt, iftedet for Byg, at hæve Bropenge. Da bevilges og tillades, adadm Ut forbenævnte Cancellieraad Niels Schou maae imod altid at holde Broen i forsvarlig Stand, oppe. bære følgende Bropenge af dem, som passere samme, nemlig: For en Kareth med 4 Heste for en Chaise for en Postvogn med 2 Heste For en fimpel Vogn med 2 Hefte For en Ridenbe For en Træe Vogn med 2 Heste for en Hest Af hvert Par store Hoveber, faasom 6 B. Køer og Stude og af hver Snees fmaa Ereature, faas som Faar og Svin 5. Derimod bør Gaaende pasfere frit, saavelsom be, der befordres i Kongereiser, eller reise i Embedsforretninger, ligesom og Beboerne af Vindum, Vinkel 26 Juni. og Rind Sogne bør være fritagne for Bropenges Svas relse, og vedblive, som hidtil, at svare en Stjeppe Byg aarlig; saa bør og de Reisende hverken Dag eller, Nat foraarfages Ophold ved Bommens Aabning og Bropengenes Erlæggelse; ligesom der og uden for Bomhuset bør ophænges en fort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne ale lernaadigst bestemte Taxt. Rescr. (til Brolægningscommissionen i 29 Juni. Khavn.), ang. Inspection ved Brolægningen i Staden. .Gr. Kongen har fabet Sig forebrage tet af Gommide sionen indsendte udkast til en ny Inffruction for Inspec teuren veb Brolægningen i Kiebengavn tilligemeb Forslag til en Forandring i Henseende til Bestyrelsen af det Executive Brolægningsvafenet vedkommende. 1) Det nævnte af Commissionen indsendte og her. hes vedhæftede Udkast til en Instruction for Brolæg nings-Inspecteuren bifaldes. 2) Efter den nuværende Under Inspecteur Sleglicks Afgang skal ikke ansættes nogen ny ny Under: Inspecteur ved Brolægningen, men berimod een eller flere Tilsynsmænd. 3) At Over In. specteurbestillingen og Benconelsen ved Brolægningsvæsenet herefter aldeles skal indgane; hvorimod Genes falkrigskommisfair Rawert, imod at beholde de ham som Over Inspecteur tillagte 400 Rolt., skal være ére cutivt Medlem af Brolægningscommissionen, og i denne Egenskab igjennemgaae de af Inspecteuren for. fattebe Nivellements, Planer, Tegninger, Profiler og Overslage paa Bekostningerne over de til Omlægning i ethvert Aar bestemte Gader, og meddele Commissio nen sin Betænkning, om han efter skete Undersøgelse derved finder Noyet, og da hvad, at erindre, eller 29 Juni, fe, ligesom ban ogsaa i Henseende til, hvad der ellers angaher Brolægningsvæsenet i Kiobenhavn, skal være pligtig til at meddele fin særskilte Betænkning, naar Commissionen finder det fornødent at forlange Sam 29 Juni. 30 Juni. me. Endvidere skgl. han saavidt mueligt efterfee, at Arbeibet udføres efter de givne Forskrifter, og skulde ban finde, at Inspecteuren har handlet derimod, an drager han dette for Commissionen, som i Overeens, ftemmelse med Forordningen af 20de Aug. 1777. §. 12, afgjør det Paaantede. Rescr. (tit Sjællands Biskop) ang. Communion paa nogle Fredage og itte paa de 3 Hoitidsnage i Storehedinge. Gr. Biskopen har indgivet en Forestilling, angaaende en til ham af Sognepræsten i Storehedinge Kjøbstæd Sr. Bøldike indgiven Begjering om, at uge Rom munionen for bemelore Menighed maatte bestemmes til boift 2 &redage om Maaneden med Undtagrlie af de Fredage, som falbe efter Kriftihimmelfartsdag og nær. mest foran Pintfes og Julefesten; samt at Fropeæbiken.og Communion, paa de 2 Geitidsdage maatte opbare. Det bevilges, at Uge: Gemmunionen for Storehe dinge Menighed bestemmes til een eller i det hoieste tp Fredage om Maaneden, med Undtagelse af de Fre dage, som falde efter Kristihimmelfartsdag og nærmest foran Pintse. og Julefesten, samt at Froprædiken og Communionen, paa de 3 Højtidsdage sammestede mane ophore, Canc, Prom. (tit Stiftamtmanden over Fyens Stift, Notits til Amtmanden over Velle Amt), ang. et forælder Forligs Fornyelse ved Dom førend det ereqveres. Gr. H. Ottesen af Odense bar, som bestikket Værge for Anne Regine Berg, feb pinbs, i en hertil inds Commen Skrivelse af she f. a. andraget, at Amtmanden. over Beile.Amt har nægtet at labe ereqvere et melleia Proprietair Berg til Revftrup i Beile Amt og forbes meldte hans hustrue under 14de Februari 1804 indgaaet Forlig, boorefter han skal tilsvare hende 100 Rdlr. aarlig i underholdnings Penge; og han har i den Anledning forespurgt, om det ommeldte Fortiig, som en ulvattelig Dom tan ereqveres, eller om det skal fornyes, forinden det kan exeqveres? I anledning heraf fulde Man, ved at tilstille Des res Excellence indsluttede Document, for at overleves res fornævnte Ottesen, tjenstligst anmode Dem at ville oplyse ham om, at, da et ved Forligelseskom. missionen indgaaet Forliig sættes i Anordningerne ved Siden af en usvækket Dom, faa følger det ogsaa heraf, at det oftomtalte Forlig, som er meget ældre, end Ular og Dag efter Forordn. af 17 de Mai 1690, bor fornyes ved Dom, førend det kan sættes i Erecution. 30 Jussi. Canc. Eirc. (til Amtmændene), ang. at ingen Fats 30 Juni. toier maae gaae gjennem Grenfund for at feile uden om Moen, saalænge der ere fjendtlige Kiydsere k Østersøen. Hans Majestæt har under 27de d. M. behaget allern. at resolvere saaledes: Saalænge der ere fjendtlige Krydsere i Østersøen forbyde Vi hermed at ingen Fars toier maa gaae igjennem Grønsund for at feile über om Moen, men skal den hele indenrigste Fart free igjennem Ulfshale. Lobet, og at derfor ingen Ekibe maae fragtes eller indtage Ladning til denne Fart, naar det baglastet flikker dybere end 6 Fod. I at meddele (Tit.) denne allerhøieste Resolution fulde man tjenstligst anmode Dem behageligen at ville derom underrette samtlige Wedkommende, tog saaledes at intet derom ved Trykken bekjendtgjøres. Canc. Circ. (til Landmilice-Sessionerne Dis 3 Juli, strictviis), at de, som have udstaaet Spidsrod3 Juli. Straf, maae ikke antages som Jægere eller Grenaderer &c. 4 Juli, 7 Juli, Da det ved allerhøieste Resol. af 9de Decbr. 1803 er bestemt: at ingen, som har udstaaet Spidsrod. Straf, mane antages til Jæger eller Grenadeer i Regimenterne eller til Jæger ved de egentlige Jægercorpfer, men denne Bestemmelse ikke forben har været Sessionen bekjendtgjort, faa har Cancelliet med Hensyn til den nuværende militaire Indretning fundet det forns. dent herved tjenstligst at meddele (Tit.) denne allers naadigste Resolution til fornoden Efterretning og Jagttagelse. Kongl. Resol, at Postcontoiret i Faaborg mane fra iste Octbr. næstkommende oprett: 8 til et regningsførende Postcontoir for Postkassens Regning, imob at Postmesteren samme steds sættes paa fast Gage, samt at Posten fra Odense til Faaborg fra samme Tid maae overtages for Postkassens Regning, og Po ften fra Odense til Rudkjøbing, som hidtil allerede Deels for Postkassens og deels for privat Regning har dæret Brevpost, maae indrettes til engang ugentligen sillige at medføre Reisende og Pakkegods som Pakkepost. (Paa Generalpost Directionens Forestilling.) (b) Canc. Prom. til Amtmanden over Præstøs Amt), ang. Bekostninger paa Vaccinations- Bøger. Gr. Deres Excellence har under 20de. f. . fores Spurgt om, paa hvad Maade og for hvis Regning de i Forordningen af 3 aprit 1810 angaaende Baccinationen dens 6te §. befalede authoriserede Beger, hvori de parcie nerede personers Navne m. v. indføres, skulle anskaffese (b) Ki Soll. it. No. 32, S. 499. Foranlediget heraf fulde Cancelliet til behagelig Giter , retning herved tjenstiigst melde, At Omkostningerne med ovenanførte Bogers Un skaffelse maa lignes blandt Amtets øvrige offentlige Udgivter. 7 Juli, Canc. Prom. (til den Kongelige interimiz 10 Juli, stifte Regjeringscommission for Norge), ang. Dietpenge for Læger i Christianssand- Amt, paa lange Reiser, naar de forrette Obduc tioner. Gr. Efterat Cancelliet bar brevverlet med det Konge lige Rentekammer og Sundheds. Collegium for Norge i Anledning af en Foreftiuing fra 2m manden over Chri ftiansland Amt, betreffende Diatpenge for Amtets Php. ficus, er det bifaldt, At Amtsphysicus i Christianssand Amt, ligesom Diftrists Chirurgen samme steds nyder een Rirdaler dags lig i Diæt Penge paa lange Reiser, som foretages til at forrette Obductioner, hvilken udgift bliver at til veiebringe ved Ligning paa Christianssand Amt. Dette skulde man tjenstligst mælde til behagelig underretning og for at bekjendtgjøres vedkommende Amtmand samt det Norske Sundheds- Collegium. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 12 Juli. at Frd. 26de Octbr. 1804 ikke er anvendelig paa Enten Gran, som har Bevilling at tage sig en Curator. Gr. Anne Stoltenberg Gran blev under 3ote Marts fibftl. forundt Bivilling til at maatte lige med Enter benytte sig af hvitfen tiltagen Curator hun vilde. Bemeldte A. G. Gran har nu andraget for Cancelliet, at man desuagtet ikke har villet antage hende compe tent til at indgaae forpligtende Handlinger, medmindre hun i Overeenstemmelse med hvad Forordningen 26de Oct. 1804 bar befalet em Umynbiae og Mindreaarige, coms parerer med sin Qurator for Notario. Cancelliet skulde i denne Anledning herved tjenstiigst anmode Kjobenhavns 12 Juli. Magistrat om at ville tilfjendegive Supplikantinden, at, da Bevillingen fætter hende med hensyn til Naadigheden 14 Juli. 14 Juli. over sit Gods ved siden af Enter, og den selvtagne Gus rator altsaa maa betragtes at være i farme Forhold til hende som Laugverge til Enten efter Boven, Saa er ommeldte Forordning heller ikke paa hende anvendelig. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjæl lands Stift), ang. at Candidaters Ansøg. ninger om Befordring skal vedlægges Beviis for aarlig til Biskoppen indsendt Prædiken eller Afhandling. Gr. Deres baieærværdighed bar i Skriveffe til bette Seltgium af rode F. M. andraget, bvor gavnligt det bilde bære. om alle Gandidater vare pligtige, hartigen at inblende en Prædiken og en eregetis, dogmatisk eller merals Ashandling til Stifters Biskop; samt at vedlægge beres Antagninger om Befordr g Beviis for, at have efterkommet dette. I denne Anledning füide man hers ved tjenstligst metde Dem til behagelig Efterretning: Ut Cancelliet ikke finder Noget herimod at erindre, og overlader til Dem at foranstalte det, i saadan Henseende Fornødne. Canc. Circ. (til Stiftamtmændene), ang. de paa opbragte Stibe værende Storbritanike Ündersaatters Dietpenge og Transport. Ligesom det ved den 34de §. i Reglementet for Cas perfarten og Prisernes Behandling af 28 Mares fibst. teben er fastfat, at det Mandskab, som findes paa et opbragt og priisdemt Stib, sal af Stedets Dorighed imrodtages og afleveres, forsaavidt de opbragte ere Storbritanike Underfantter, til den nærmeste Festa ming, hvor de blive at betragte som Krigsfanger, og, forsaavidt de ere Underfaatter af venskabelige eller neu trale Magter til disses Consuler, saaledes har det enbs videre behaget He. Majesæt efter dette Collegii deroms 14-Jul. offerunderdanigft gjorte Forestilling, under 11te d. M. allernaadigst at bifalde, at de Omkostninger, som medgaaer til det opbragte neutrale Skibs Mandskabs Underholdning og Transport inbril de blive afleverede til deres respective Consuler, fulle, naar Skibsmands fabet ikke selv har Evne og Formue til at afholde dem, udredes of det Offentlige, ligesom og at der, ebes of bat of ge, tigerom og at i fornævnte Zitfælde, mane tilstaaes en Styrmand, Skipper etter Passageer 3 ME. baglig og en Matros 24 ß. daglig i Diætpenge, saalænge indtil de kunne afleveres til den nærmest boende Consul af deres Na tion; hvorimod det i Henseende tilt Befordrings: Omkostningerne seat have sit Forblivende ved den i Res seriptet af 17 de Novor. fastsatte Bestemmelse, at ops bragte Skippere og Styrmænd, som fulle transportes res over Landets Grændser og selv have Formue til at betale Beforbringen, ei ffulle gives Vognpas, hvilket derimod skal fee naar de ere uformuende. Canc. Prom. (til den kongelige interimisti. 14 Ju ste Regjerings Commission for Norge), ang. 80 Rotr. aarlig til Nordlie Bro. Gr. Nuværende Cier af Gaarden Nordlie i Sorum Præstegjeld under Uggershuus-mt, Die Merlie, har t en hertil indkommen Unføgning anboldt om at maatte nyde den Nordlie Bro ved Kongelig Resolution af 28de Rovbr. 1800 tillagte Indtægt af 80 oir. aarlig, som lignes paa hogle Sogne i pore og Nedre Sommerige Fogderier. Efterat Cancelliet herom har fort Brevvers ling med bet Kongelige Rentetammer fulbe man tjenst light melde til behagelig underretning, faavetsom for at bekjendtgjøre vedkommende vrighed samt Beivæsenet: At Eieren af Gaarden Nordlie kan udbetales oms meldte 80 Rdlr. aarlig, fra ifte Januar 1809 at regne, imod at han skriftligen forpligter sig til for disse og hvad Indtægt Nordlie Broe iøvrigt er tillagt, at VII, Deel. 2det B. 1ste 5. 14 Juli. vedligeholde samme, saavelsom af nye at opbygge den, naar det skulde paafordres, uden at søge nogen anden Hjelp; hvilken Ejerens Forpligtelse, som indeholdende en Servitus pan Gaarden Nordlie, bliver at læse i Retten. 17 Juli, 20 Juli. 21 Juli. Rescr. (til Gr. J. G. Moltke, Geh. Confrd. Ridder af Elef. Storkors af D. &c.), ang. at Bestyreren af Stiftet Vallee skal benævnes Curator. Gr. I anledning deels af, at der skal ubarbeides en ný Fundation for den fongelige Stiftelse Balls, og deels med pensyn til de forskjellige Forretninger, der i Følge als lerhaieste Instruction paaligger af Balls Stifts Eien domme, Bil Kongen have bestemt og fastsat, at Bestyreren af bemeldte Stiftelse herefter stat tillægges Benævnelse af Curator, istedet for at han hidtil er bleven kaldet Provisor. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribes Stift), ang. Ballum Birks Nedlæggelse, og Samme at henlægges under Mogeitenders Birketing.. Gr. Efter Rettens Betjente i Megeltender og Bal lum Birker, under Grevskabet Schockenborg, Bukedommer Holm og Birke skriver Feddersen, deres aller underdanigft gjorte Ansøgning, samt i Betragtning af de af det Danfte Cancellie derhos oplyste Omstændighe der, vil Kongen allernaadigst have tillatt: Ut Ballum Birketing mane nedlægges saaledes at de, som hidtil under Samme have været tingpligtige, for Fremtiden henlægges under Møgeltender-Bicketing. Canc. Prom, (til Biskoppen over Sjællandss Stift), ang. Degne. Pengenes Indsamling ved Præster og Provster i Sjælland. Gr. Efterat have modtaget Deres Soiærværdigheds 21 Juli, Skrivelse af gbe f. ., ang. det af Skoleraadet ved Kjobenhavns Gathedrals Skole indgivne Andragende om Degnepesgenes Indfamling for Fremtiden, fulde Cancel. liet herved tfenstligst melbe Dem til behagelig underret ning: At det herved aldeles,bifaldes, at Degnepensionerne betales til Præsterne, for af disse, tillige med deres øvrige Erpenser, at tilstilles Amtsprovsterne ved de halvaarige Landemoder, (om ikke Degnen heller maatte ville betale paa engang ved Michaelis) og af Amtsprovsterne igjen leveres til Stiftsprovsten, for af ham under et at betales til Skolens Rector; til hvil ken Ende Directionen for Universitetet og de lærde Skoler herfra er tilskrevet om at meddele de forlangte Fortegnelser. Dette maa man lige tjenstligst anmode dem om at tilkjendegive vedkommende Amtsprovsier og Præster, til fornøden Efterretning; ligesom Can. celliet ogsaa har tilskrevet den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstø 21 Juk.. Amt), ang. at Bogø, i Henseende til Fattig- og Skolevæsenet, ligger under Præste Amt. Gr. Han har foreslaaet om ikke Boge, der i det civile ligger under Prefte mts Jurisdiction, men i det geistlige under tollands Falsters Stift, burde i Henseende til Fattigvafenet retteft ene ligge under samme mis Fattigdirection, og om ikke Deres Excellence, som Amt mand i Præsts-mt, og Biskop Boifen, som varetager Amtsprovstens Forretninger, fulde udgjøre den Skolebio rection, hvorunder Dens Stolevæsen bør henhøre. Gf. ter herom at bave indhentet saavel Lollands Falsters Stifts Øvrigheds Erklæring, som og at have corresponderet med det Kongelige Rentekammer, fulde man tjenkligft melbe: At Cancelliet efter Omstændighederne herved aldeles bifalder Deres Excellences Forslag. Sa 21 Juli. 21 Juli. Canc. Pr. (til den Kongelige Landsovers samt Hof og Stads- Ret), ang. at eu Auction over Logerne i det Kongelige Skuespil huus maae holdes af dets egne Betjente, uden at svare Ufgivter. Directionen for det Kongelige Skuespil har tilmel det Cancelliet, at Hans Majestet Kongen har ved Resolution af 11te Juni d. 2. allernaadigst bevilget, at den Auction, som i Følge ommeldte Resolution holdes over Logerne i det Kongt. Skuespilhuus, mane afholdes ved Theatrets egne Betjente, saaledes at Theaterkassen er befriet for alle de ved andre Auc tioner forefaldende Afgivter, hvilket man ikke skulde undlade herved tjenstlig at tilmelde den Kongelige Lands-Overret, samt Hof og Stads Ret til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til den Kongl interimiftiste Regjerings Commission for Norge), ang. 200 Rdlr. Gage af Bragernes-Byes Fattig- og Kemner Kasse til Chirurgus Lundt, for at betjene de Fattige. Gr Stiftamtmanden ever Nggershuus Stift bár f Skrivelse til dette Collegium, bat. Tode April sidstleden, anbefalet et Andragende fra Chirurg undt om at maatte tilfta acs 200 Rdlr. aarlig af Bragernas, By, imod at være forpligtet til at forblive der paa Stedet og uden Betaling paatage sig de Fattiges Cuür samme. steds. Efterat an herom er bleven meddelet Betants ning fra det Kongelige Sundbets Golligium i Norge bi. falder Cancelliet, da Bragernas Byes Magistrat og Rea præsentanter ogsaa haver understøttet det, At ovennævnte Chirurg Lundt maae tilflages 200 Rdlr. i aarlig Gage af benævnte Byes Fattig: Kasse og kæmner Kassen, imod at han taget Bopæl i Bpen og er pligtig at have Tilsyn med Sammes Fattige, 21 Juli. saavel i indvortes som udvortes Ergdoms Tilfælde, og hvortil hav af Stedets Øvrighed eller Fattigvæsenets Bestyrere ellers maatte requireres. Dette skulde man herved tjenstligst melde til behagelig Underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende.

21 Juli. Canc. Prom. (til Amtmanden over Thisted Amt), ang. en Politiebetjent i Nykjøbing paa Mors med Lo.. af Kæmnerkassen.

Gr. Gancelliet har allerunderbanigft foredraget Hans Majestæt det med pr. Amtmands Skrivelse, dateret 1ste f. ., hertil indkomne Forslag fra Byfoged Mailer i Nykiøbing paa Morsø til en Politicbetjents ansættelse i bemeldte By med en aarlig Løn af 30 Noir. af Byens Kamner Kasse, samt hver andet Nar en ny kjole, pat og Støvler, paa Byens Bekostning; og det har derefter behaget Allerhøistamme, under 17de d. M. allernaadig at resolvere saaledes:

Vi bifalde allernaabigft, at en Politiebetjent mace ansættes i Nyjøbing-jobfted paa Morsge med 30 Rd. aarlig Løn af Byen, og øvrige allerunderdanigst indstillede Emolumenter; og at denne Betjentpost, for denne Gang, maae besættes af Stedets Øvrighed. Hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstligst skulle meddele Hr. Amtmand til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende.

21 Juli. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aalborg-Stift), ang. at de i Hertugdømmene fødte Jøder ansees som Fremmede ihenseende til at vinde Borgerskab i Danmark.

Gr. Magistreten i Halberg har i Skrivelse af 8de f. M. hos dette Collegium antraget om en nærmere Forfaring over, hvorledes Benconcifen Danmark, i placat af Ifte Mai sidstleden, ang. de Betingelser, hvorunder frems mede Jøder og andre udlændinge kunne vente Tilla. belfe at vinde Borgerskab i Kjøbstæderne, fat forstaaes; bemeldte Magistrat er nemlig uvis, cm det er skal tages stricte, og altfaa peringbemmet Holsteen, Herskabet 21 Juli. Pinneberg m. v. ikke derunder indbefattes: eller, om det af Modsætningen; melem fremmede Jøder i zden §. og inefødte Underfaatter i 3bie §. al kunne ubledes: at "i Danmark fødte er eensbetydende med" indfødte underlaatter", og at altfag der under skal forstaars de i Hertugdømmet Holften, i dess nu værende Omfang fedte Jøder. ar Juli. I Unledning heraf maa Cancelliet herved tjenst, light melde til fornøden Efterretning og videre Bes tjendtgjørelse for bemeldte Magistrat: at, da ovens nævnte Placat i §. I udtrykkelig nævner Danmark, maa de i Hertugdommene fødte Jeder ansees som fremmede. Canc. Prom. (til Svendborg Amta Skoles Direction), ang. Skole Regnskabernes bes timelige Indsendelse, samt om Thunde, Bjer reby og Tvede Skoler. Gr. Under 4de April sidstleden har br, Kammerherre eg Deres Heiærværdighed foreslaaet: 1) at vedkommende Stole Commissioner maatte paalægges at inofende de bes falede Beretninger, i det seneste inden 11te Juni og 11te December; at Stole Regnftaberne maae inben 31te Decbr, være Amts Skoledirectionen tilstillede, og at Forsommes lighed i benkee: til bisse Regnskabers betimelige Inde levering maa behandles efter Forordningen af 3ote Jan. 1793; 2) om ifte en Summa af 41 dir, 4 $ maatte af familige hunges Beboere, efter deres Hartkorn, For mues Zitftand og Liligbed udredes til de fornødne Bo gers Unstaffelfe for ens Skole, med hensyn til, at disse itte paa anden Maate kunne tilveiebringes; 3) om Cogs nepræsten Hr. eller i Bjerreby paa Thorsing, og Sognepræsten Bech i Ivede maatte tilfjendegires Gan celliets Belbehag; den Ferfte, for at babe forbundet sig til at give sit Sogns 3 Stolelærere 60 Roir. aartigen." indtil deres Raar paa anden Maade kunne forbedres ; og ben Sidste for at have næsten ganfte alene contribueret til at lønne den, istedet for Sognets uductige Degn og Stolelærer antagne Seminarist i en Tid af mere end et Mar. Til tienftligft Gjensvar herpaa fulde dette Colle. gium melde: At ligesom man efter Omstændighederne bifalder be under No. 1 og 2 anforte, Postet, (b) faa maa (b) See nu Anordn. 29 Juli 1814. man og, hvad den 3die Post angaaer, anmobe Amts: 21 Juli. Skoledirectionen om, behageligen at ville tilkiendegive Hr Møller og Hr. Bech, at Cancelliet med megen Tilfredshed har erfaret de af bem for Ekolevæsenet gjorte Opoffrelser. Rescr. ( Amtmanden over Nordlandeness 25 Juli, Amt), ang. Tyvsforbrydere i Nordlandene at dømmes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus og ikke til Fiskevæhrene. Gr. Ved allernaapigft Rescript af 25de Juni 1790 bled det bestemt, at faadel de Perioner i Norblandene, der i Følge Forordningerne af 26de April 17:5 og 20de Februar 1789, § 1, 2, 6 og 7, som de, der i andre Tilfælde maatte blive et straffe med visse Aars eller Maaneders Tugthuus ter Fæftnings-Arbeide, fulde i dets Sted hendommes til en med Anordningerne og Sas gens Omstændigheder analog Zid at arbeide paa Fiftee vahrene i Nordlandene. Da det Danske Cancellie nu ale lerunderdanigst har androgen at de Grunde, der have an lediget dette Rescript, itfe for Tiden finde Sted, faa gi ves hermed tilkjende, at i Betragtning begaf Vil Kongen have meerbemeldte Rescript af 25be Juni 1790, forsaavidt Tyvsforbrydere angaaer, indtil videre forandret derhen: at disse Forbrydere, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20de Febr. 1789, fkulle hendemmes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus, hvorhen de blive at transportere paa ben nordlandfle Almues Bekostning, efter Anordningerue, dog at denne allernaadigste Resolution ikke anvendes paa be Typsforbrydere, som nu allerede eve hendemte til Urs beide paa Fiskevæhrene. Ganc. Prom. (til Geheimestatsminister Hr. 28 Juli. Geheimeconferenceraad Moltke, og Hr. Conference Raad Treschow, Forstander for det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Histories og Sprogs Forbedring, og Sel28 Juli, tabet ang. et genealogisk og heraldisk Bære om de adelige Familier, ang. Forening af begge Selskaber til Et. (c) Gr. Deres Excellence og Hr. Conferratsraad have, som Forstandere for de i arene 1747 98 1773 oprettede Seiskaber, nemlig i det danse Selkab til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring, og Selskabet angaa ende arbeidelsen af et genealogi og heraldis Værk om de abelige Familier, hertil under 22be at sidsteden indberettet, at det sidstnævnte Selskab, som for det meste bar opfyldt sin gorpligtelie troer nu at tunne virke med Torre Kraft ved at slutte sig til det fetstavate Setstab; hoilten Forening dette Gollegium fuibsommen har bifaldet. Dher. Forstandere have derfor paa begge Selskas bers Begne ansøgt om, at disse fremdeles maatte nyde Hans Majestæts allerhoieste Beskyttelse; og derhos bemærket, at, ligesom det historiske Selskabs ældre Love indeholdt Tilbudet, som af Hoist falig Kong Frederik den ste ved Beskyttelsesbrev af 24de Februct 1747 ** blevet antaget, at alle Selskabets Samlinger, Bøger, Haandskrivter, m. v. skulde tilfalde Hans Majestæt, ifald Selskabet skulde ophøre, san bliver det en Selvs følge af Selskabernes Forening, at alle det forrige genealogist heraldike Selskab tilhørende Samlinger, Haandskrivter m. v.i bemeldte Tilfælde ligeledes tilfalde Hans Majesteet. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget Hans Majestæt denne Sag, og det har derpaa behaget Allerhoissamme under 11te d. M. at resocvere saaledes: "i bifalde allernaadigst den al Yerunderdanigst indstillede Forening af indbemeldte 2 Selskaber til Eet, for hvilket saaledes forenede Sel- Fab en passende Benævnelse nærmere bliver at fores flage." Bed at tilmelde Deres Excellence og Hr. Conferentsraad denne allerhøieste Resolution til behas gelig Efterretning maae man tjenstligst anmode Dem (c) See Pr. 29be Decbr. 1810, em at ville, i Overensstemmelse med den ovennævnte 28 Juli, allerbøieste Resolution, til Cancelliet indkomme med Forslag om en passende Benævnelse (d) for det for. enede Selskab; hvilket Forstag da bliver herfez aller underdanigft at forelægge Hans Majestæt. Generalpoß-Directionens Prom. (tit samtlige Overs, 28 Juli, svrigheder i Norge), aug de Sager der henbere under og expederes i den Norske Regjeringscommission, Postvæsenet vedkommende. (e) H6. Majestæt har allernaadigst befalet, at Alle Inds beretninger og Forslage (f) Regjeringss Commission. De Sager, som i Følge Hs. Majes stats allernaadige nærmere Resol. af 20de b. M., for Fremtiden bliver at crpedere middelbart igjennem den Kongelige interimiffe. Regjeringscommission for Norge til Generalpost directionen fra og til Dy righederne, blive: 1) alle Ferandringer i de nu gjele bende Postanordninger og Bestemmelser, der angaae a) nye Postrouters Unlæggelse eller Forandringer i de nu værende; b) Forandringer i de nu gjelden be Posttaxter: 2) alle Forandringer med de nu ans fatte Posterpediteurer, Postbender og Postkarte. Derimod blive følgende Sager fremdeles, ligesem hid. til, at indsende directe til Poßidirectionen, og at ca pedere umiddelbart herfra, nemlig: 1) Alle Posts regnskaber saavelsom disses Berigtigelse og endelige f gjørelse; 2) Foranstaltninger angaaende Postmesternes (d) Blev, som fees af Prom. 29de Decbr. 1810: Det Kongelige danfte Selftab for Fædrene. landets historie og prog. (e) af Goll. Tid. No. 30, Side 466. (f) Det udeladte ligesom Eirt. 23de Juni 1810, confe næstfølgende. 28 Juli. mistige Forhold, i Henseende til Regnskabernes betimelige Uflæggelse og Oppeborselernes Indsendelse; 3) alle Foranstaltninger, som maatte foranlediges ved Posternes Forsinkelse eller andre Urigtigheder, der maatte ber mærkes at være begaaede ved Posternes Erpedition og Befordring med videre, og 4) Afgjørelse af alle op. kommende Tvistigheder mellem Postmesterne, Posters pediteurerne, Postaabnerne, og det øvrige Postpersonale, forsaavidt disse angaae Posternes Erpedition og Bes fordring. Hvilket herved tjenstligst meldes til behage lig Efterretning og Bekjendtgjørelse for de dem underordnede vrigheder. e8 Juli General Toldk. Circ. (til samtlige Told og Cons sumtions Inspecteurer samt Easserere i Norge), ang. Tolds og Consumtions. Sager, der henhører uns der og expederes i den Norske Regjeringscommissien. (g) Gr. Paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling berom har det ved Resol. af 19de Juli behaget He. Mas jeskat allernaabigft at bestemme: At følgende Sager blive at expedere gjennem bes meldte Regjeringscommission til og fra Toldstæderne eller andre Vedkommende: 1) alle almindelige Sager Told og Consumtionsvæsenet betreffende; 2) For. budde mod fremmede Varers Indførsel til Forblivelse og Fortoldning, og mod indenlandske Varers Udforsel af Riget til fremmede Stader, samt angaaende Ops hævelsen af saadanne Forbudde; 3) economiske fe givters Paabudbe, Faasom havnepenge, Afgivter til offentlige Stiftelser paa Skibe og Varer med Ind: eller Udgaaende, og andre deslige Afgivter, som fra Tolds og Consumtionsvæsenets Side kunne have Indflydelse (g) 2f Colleg Sid. No. 32, G. 501, conft. Girc 23 Juni og Raftforestaaende. paa det Offentlige i Almindelighed; 4) almindelige n. 28 Juli. søgninger, Planer og Forslag, angaaende Handelen og Skibsfarten paa Norge, saavel i Riget selv, som og mellem dette Rige og Hans Majestats vorige Sta. ter, samt og med fremmede Riger forsaavidt Handelen er tilladt, og faavidt saadan Handel og Skibsfart har Indflydelse paa Told, og Consumtionsvæsenet; 5) Indberetninger om Dødsfald eller Afgang af ongelige Told og Consumtions Inspecteurer, Tord- og Consumtions. Easserere, Fyrinspecteurer, der alle betragtes blandt de Betjente, hvilke er paalagt Overs opsynet og Bestyrelsen af det enhver betroede Fag, ligesom og Meddelelse om saadanne Embeders Besæt, telse eller Indstilling. Derimod bliver: 1) Strandingsfager, 2) Confiskationsfager, 3) andre til Told, og Consumtionsvæsenet henhørende Sager, saavidt deruns der ikke indbefattes almindelige Forsage, Forestillinger eller Ansøgninger, der kunne have Indflydelse paa det Offentlige 4) Indberetninger om Dadsfald eller Afgang af subalterne Betjente ved Told og Consum tionsvæsenet, samt Meddelelse om saadanne Embeders Besættelse eller Indstilling, fremdeles, som hidtil, at expedere gjennem Stifterne, Toldstæderne og andre Vedkommende. Denne allerhøiefte Resolution comm niceres Dem herved til Efterretning. V. G. Rente, og General-Toldkammer Girc. 28 Jull, (til Stiftamts og Amt mændene), ang. Havne Afgivter at svares endog af de for Kongelig Regning fragtede Skibe og førende Varer. Gr. Paa Kammerets allerunderdanigfte Forestilling, eng. om Havne. Afgivter al erlægges af Kongelige Water eg Fragtskibe, 28 Juli. 28 Juli, Har Hs. Majestet Kongen under 19de Dennes be haget saaledes at resolvere: Vi ville allernaadigst, for at den fornødne Orden San vedligeholdes, at de til Havne og Broers Wedligeholdelse paabudne Af givter skulle tilsvares, saavel af de Skibe, der for Vor Regning ere befragtede, sem af de Varer, der fores for Bor Regning. Hvilken allerheieste Resolution Kammeret ikke undlader tjenstlig at meddele til behages lig Underretning. 2. G. Rente- og General-Toldk. Prom. (til Amtmanden over Soro Amt), ang. Ers læggelse og Oppeborsel af Afgivter til Kjørebroen, og en Bolig for Havnefogden i Skjelsřior. (h) Gr. Efte: Sr. Kammerherrens Indstilling i Skrivelse af 21de f. . og medfulgte Forstag fra padne. Com missionen i Stjejer om Forandring i Crieggelfen og Oppeborselen af fgivterne til Kjerebroen sammesteds, har det under 24de Dennes pan Rammereta allerunters danigfte Forestilling behaget pans Majestæt Kongen aller naadigst at bifalde: "Ut de Havnekassen i Skjelskjer tilfaldende og ved Rescriptet af 21de April 1779 allernaadigst paabudne Bro- og Passagepenge for Fremtiden maae forandres Derhen, at de erlægges ved Byens Consumtions Bomme af alt for til denne Afgivt er pligtigt, der passerer ind til Byen, men intet af det udpasserende, ag at fra Afgivten maae undtages Indenbyes: Folk og de som kjøre Kongereiser eller reise i Embedsærinde, samt at enhver Betjent maae tilfrancs 5 pet. af det, han oppebærer." Dette, saavelsom at Kammeret Ins tet har imod, at det gamle Bombuus efter deres Forslag overdrages Havnefogden til Bopæl, imod at (h) Confe. næstfølgende Prome vedligeholde Samme, undlader man ikke til behagelig 28 Juli, Underretning og Betjenorgjorelfe for Havne Commissio nen i Skjelskjør tjenstlight at melde, ligesom at Toldstedet angaaende Oppeborselen er i Dag tillagt fotneden Ordre. V. G. Rente- og Generalfoldk. Prom. (til 28 Juli, Told Gassereren i Skjelskjor), ang. Oppebør fel af Indtægter til Havnekassen ibid., dog ei af Det der udpassere, eller af indenbyes Folk. Hs. Majestet Kongen har under 24de Dennes allernaadigst besluttet, at de ved Rescriptet af 21de April 1779 Kjørebroen i Skjetsfjor allernaadigst tils lagte og Havnekassen sammesteds tilfaldende Bros og Passage Penge for Fremtiden mane forandres derhen: "at de erlægges ved Byens Consumtions.Bomme (1) af alt, som til benne Afgivt er pligtigt, der passerer ind til Byen, men Jntet af det Udpasserende, og at, fra Afgivten maae undtages Indenbyes Folk og de som kjøre Köngereiser eller reise i Embedsærinde, samt at enhver Betjent maae tilstaaes 5 pet. af det han oppebærer." Denne allerhoiefte Resolution mets des herved til forneden Efterretning, for at Oppebørs felen paa den befalede Maade ved Told og Consums tionsvæsenets Betjente kan foranstaltes, ligesom det Oppebaarne, der under en særskilt Rubrik i Regns sabet anføres, maanedlig til Havne Commissionen i Skjelsfjor, bliver at aflevere. B. G. Generaltoldt. Prom. (til samtlige 28 Juli. Toldsteder i Danmark), ang. at Havne-Afgivter erlægges af saavel Skibe der ere befrag rede, som og af Bare der føres for Kongelig Regning. (i) Conft. Naftforestaaende Prom, 28 Juli. Gr. Paa Kammerets allerunderbanigfte Forestilling an 31 Juli, aaaende om Havne: Afgivt skal erlægges af Kongelige Varer og Fragtfrise har Sans Majestet Kongen under 19ce Dennes saaledes resolveret: "Vi ville allernaadigst for at den fornodne Orden kan vedligeholdes, At de til Havnes og Brders Vedligeholdelse pads budne Afgivter skulle tilsvares saavel af de Skibe det for Ver Regning ere befragtede, som a de Varer der føres for Vor Regning." Denne allerboieste Res solution meldes herved til forneden Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmandene), ang. at Kitmilicen ikke skal fungere uden i visse Tilfælde. Hs. Majestæt Kongen har under 27de b. M. al lernaadigst befalet saaledes: Vor fothen givne Befas ling, at Kystmilicen ei skal sammenkaldes eller øves i Erercicen, førend Vor nærmere Ordre, bringes herved i Erindring (da det især i denne Tid, da He- og Korn hoften indtræffer, er af Vigtighed, at diefe Folk blive ved beres Landbrug). Melleme og Hoved. Signalstænger. nes Bevogtning af yfimilicen skal, saalænge indtil Hosten er forbi, ophøre, og altsaa bliver af denne Milice fun at give nogle enkelte Poster til de ved Stranden staaende Signalstænger, som, formedelst deres Fraliggenhed fra Cantonnementerne, ei kan bes vogtes af de Militaire. Udi denne Bor Befaling mane ingen Forandring eller Afvigelse fee, uden i det Tils fælde at Sjenden er i nærheden og en Landgang kunde forventes; thi paa et sligt Sted ber Kystmis licen træde i Activitet, og opfylde fin Bestemmelse uden videre Ordre. Hvilket Man herved tjenstlig fulde melde til fornøden Efterretning og videre Bt. kjendtgjørelse. Rescr. (til Amtmanden over Bornholm), I Aug. ang. Tinghusene paa Landet at vedligeholde og varme. Gr. Ved allernaabigft Rescript til Amtmanden over Bornholm, af gde Februari 1799, er der, i benkeende til det i Kjøbstæden Nere indrettede Zinghaus, fastfat: at ber (k), da det Danske Cancellie nu allerunderdanigst har forelagt Kongen Amtmandens Beretning om, at de befalede Tinghufe ere opførte i Kiøbstæderne Svanikke og Hasle, tilligemed et for Allinge og Landvig i sidste nævnte By, og at det gamle Tinghufes forfaldne Til fand i Kiobstæden Ronne vil gjere et Nyts Opførelse nadvendigt; faa vil Kongen endvidere herved allernaadigst have anordnet, og som Regel fastsat: At de ved ommeldte Rescript af 8de Febr. 1799 fastsatte Bestemmelser, for Nere Tinghufes Vedlige holdelse og Brændes Unskaffelse, maa gjelde som als mindelig Regel for samtlige Tinghuse paa Bornholm, dog at den under 1ste §. i ommeldte allernaadigste Rescript anførte Bestemmelse modificeres med de ef ter det med det stemplede Papiir senere flete Forhoielfer. Canc. Prom. (til vedkommende Øvrighe 4 Aug. der), ang. at Breve til og fra Sverrig ikke fulle eftersees. (1) Gr. Den Kongelige Generalpostdirection har underret tet Gancelliet om, at he. Majestæt, ved Rescript af zote Juli, har befalet følgende: " Betragtning af de fors andrede Omstændigheder ville vi allernaadigst have tils tatt, at alle fra Sverrig ankommende samt dertil af gaaende Breve fra nu af maae være fritagne for tet siden Krigens Udbrud med England befalede Eftersyn, faavet i Kjøbenhavn og Helsingøer som i riderikshald. Som en Følge heraf bortfalder ogfaa fra nu af albetes Eftersynet af de indenlandske Breve, som ere bestemte til eller fra belingser eller de norske Grændsestæder." Da ovenmeldte Direction derhos har begjært, at der Fore nadne, i Overeenstemmelse h.rmed, maatte blive forans staltet beljendtgjort fra vedkommende Øvrigheder, (k) I original Rescriptet er her indfert de første 5 §§. af fornævnte Rescript 1799. (1) f Coll. ib. No. 31. S. 482. 4 Aug. 4 Aug. 4 Aug. Saa skulde man ikke undlade herved tjenstligft at meddele denire allerhoieste Resolution til behagelig Ef terretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Gane. Prom. (til Amfmændene) ang. Jagte tagelse ved Stytheftes Levering. (m) Gr. Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der deb den under ifte prit d. 2. allernaadigst befalede üdkriv wing af Styrbeste tit ben horfteenke Artillerie Brigades reserve Stale i Rendsborg i flere mter i Nørre Jyl land er indtruffet det Bilfælde, at nogle af de udskrevne Stofbeste af Artillerte Brigaben ere casserede, unatet de for fgangen fra Amtet af en destil commanderet Officeet tilligemed andre tyndige Mænd ere fynede og befundne tjenstvärige, faa futte Cancelliet i den Huledning tjenst Figst melde: Ut naar de ved Cancelliets Circulair Skrivelse af 19de August f. 2. fastsatte Bestemmelser ere iagttagne ved ovenmeldte Udskrivning af Stykhefte, ere udrederne Derved fritagne for at levere andre Heste i Stedet for de som ved Ankomsten til Artilierte Brigaden maatte være blevne casserede. Canc. Girt. (til Landmilice: Sessionerne, districtviis), ang. nogle Lærlinge ved Raads vaddams Fabrique for Militair - Tjeneste at fritages. Gr. 3 Anledning af en fra Directeurerne for Raabs baddams Fabrique in given allernaadigst ulegning om at 15 fattige uusmænds Senner maar, for at ansættes i Lære ved Fabrigoen, fritages for Wilitair.jeneste, saas Tange de forblive ved Samme, Har Hs. Majestet Kongen under 23de Juli sidst Teben allernaadigst resolveret saaledes: Vi ville al ternaadigst have tilladt, at naar Raabvadbams Fas briqve antager 15 Huusmænds-Sonner, hvoraf Ingen bed Antagelsen maae være over 16 Uar gammel eller (m) Confr. pr. 8be Septbr, 18:0. pver 60 Kommer boi, sad mane forbemeldte 2ntal Huusmands Sonner, saalænge de blive i Lære og Ur. beide ved Fabriqven fritages for Militair. Udskrivning og Tjeneste; dog saaledes, at, faafremt de fortabe Fabriqven forend de have opnaaet den Alder, i hvil fen det værnepligtige Mandskab albeles udgaaer of Rullerne, skulle de behandles efter Anordningerne om den militaire Tjenestepligt ligemed Mandskabet af samme Alder, uden at den Tid de have tjent ved Fas briquen kommer i Betragtning. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst skulde melde samtlige Landmilice-Sessioner til fornøden Efterretning og Jagttagelse, 4 Aug. Gane. Prom. (til Trondhjems Stifts Øvrighed), ng. ang. Hjelp af Kirkerne og missions. og Skoles Sonder, samt ved Collecter til Dpbyggelse af en Kirke paa Sandse. Gr. Ht. Stiftamtmanden og Deres Hsiærværdighed har i Duplicat. Skrivelse af 26de ai f. 2. forlangt Cancelliets Resolution angaaende følgende Poster i det Kongelige Rescript af de April 1809, nemlig: 1) Om den bevilgede sjelp af Kirkerne i Trondhjems Stift tite lige at forstaaes om Kirkerne i Nordlandene og Fine marken, og om den fornødne Ordre derom er afgivet fra Cancelliet til Bißopen i Nordlandene; eller om Stiftet ftal foranstalte det fornødne i faa benkeenbe? 2) Om den bevilgede Collect i Trondhjems og Bergens Stifter fal, hvad Kjøbstæderne angaaer, indsamles bed at ombære Collectbaget i bufene, eller blot veb Baffeners udsæt teile for Kirkedstene, faint em Vedkommende vrighede i Bergens Stift og Nordlandene derom ere tilskrevne fra Cancelliet? 3) Om det paabudne Bidrag af Gapelme nighederne maatte indfasferes af Fogderne i Romsdals Fogberie, og Amtet i Romsdal derom meddeles Ordre ? 4) Dm de beloveve 500 dir. af det Stordlandske Kirkes og Stolefend maatte anvises tit udbetaling paa Tronds hjems Stifts Requisition og vittering? 5) Om veda tommende Øvrigheder i Bergens Stift og Nordlanbene maatte beordres at sende de der indsamlebe Collecter og Bidrage af Kirkerne ? 6) Ons en paalidelig Mand af VII. Deel. 2det B. 1ste 5. 4 Aug. 4 Aug. 7 Aug.

Prooffen maatte antages til at forestage Bygningen, indtiobe Materialier, o. f. v. som igjen for Provsten Fulde aflægge Regnskab over Udgisterne, og dette Regn-

  1. ab revideret og attesteret af Provsten, maatte gjelde

for endelig Afgjørelse for denne Kirkebygnings Omkost ninger? mon I denne Anledning undlader Man ikke at melde til tjenstlig Gjensvar: ad imum, at Nerdlandene efter Rescriptets Ord ei berunder kan være indbegrebne. Ad adum, at i denne Henseende bør forholdes som fædvanligt. Ad 3tium, Bidraget bor indkasseres af Præsten. Ad 4tumn, 500 Rdlr. kan hæves af Branddirectionen. Ad 5tum, Bergens. Stifts Dorighed vil herom vorde tilskrevet. Ad 6ram, herimod har Can. celliet Intet at erindre. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden over Sjæl lands Stift), ang. Delingen af trende 6 Lod Sølv, som 2. Jensen er idomt. Gr. 3 Overeenstemmelse med Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Hauchs ved behagelig Skrivelse af 21de f. meddelte Erklæring, i anledning af den fra forrige. Amtsforvalter Kammerraad Andersen dertil indkomne Forespørgsel om, hvorledes der skat forholdes med de trende 6 Lod Sølv, eller 9 Rdlr., som Gaardmand Anders Jenken af aagerup, i Følge en ved Kjøbenhavns Amts Birketingsret under 13be Octbr. 1800 affagt Dom i Sa gen mod Gaardmand unge Lars Rasmussen fam mesteds blandt andet, er tilpligtet at bøde for Klæders Sønderriveise, fulde man herved tjenstligen melbe Hr. Kammerherren, tit Efterretning og videre behagelig Bes Fjendtgjørelse for bemeldte Kammerraad Underfen, At Kammeret aldeles er enig med Sr. Kammerherren i, at Hans Majestæt Kongen af forberørte Boder tilkommer de to tredie Dele, og Sanfegeren Gaardmand Lars Rasmussen den øvrige tredie Deel. Rescr. (til den Kongelige Lands Overret, samt of og Stadsret), ang. en Assistent mere og en Extra. Skriver ved Auctionscontoiret i Kjøbenhavn. Gr. Retten har til det Danse Cancellie indfende For. Aug. flag fra actions: Directeuren i Kjobenhavn betreffende en Forøgelse i Personalet ved hans Contoir. I den Anledning gives hermed tilkjende, at Kons gen. bifalder, at Auctions Directeuren, saalænge Nøds vendigheden fordrer det, antager 2 Extraskrivere til at forrette det ved Contoiret forøgede Skriverie, ligesom ogsaa har bestemt, at der stat aufættes en fjerde Assistent ved Auctions: Contoiret i Kjøbenhavn med 300 Rdlr. aartig Gage; dog haver Retten ved ind. treffende Vacance blandt Assistenterne ved Auctions. Contoiret at indberette til det danske Cancellie, hvor vidt Forretningerne maatte have aftaget saaledes, at en fjerde Assistent ikke længere anfees nødvendig. I øvrigt er under Dags Dato beskikket Cancellie Secres tair Ferdinand Brandt til fjerde Assistent ved oftmeldte Auctions contoir. Rescr. (til Biskoppen over Nordlandenes og 10 Aug. Finmarkens Amter, ang. at Berg- og Midfjord -Sognefald maae forenes med Torskens Kald. Gr. Kongen har allernaadigst ladet sig foredrage en af Biskoppen til det Danske Cancellie indgiven Forestilling, hvori han allerunderdanigst har foreslaaet, at det bed Sr. Krentzens Forflyttelse lebigblevne Berg. og Midfiord Sognekalb i Finmarken maatte vorde forenet med Nabo Sognet Torsken. Efterat have taget denne Sag med de opgivne Omstændigheder i Overveielse, gives her. med tilkjende, at Kongen allernaadigst vil have anordnet og fastfat, At det ommeldte Berg. og Midfjord - Sognekald made forenes med Torskens Kald saaledes, at begge for Eftertiden udgjøre eet Sognekald. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Nar, 10 Aug. huus. Stift), ang, at den ved Rescr. 17de Juli 1807 10 Aug. bestemte Deling of Sognekaldene Storring, Stjær os Galthen, samt Sjælle, Skjerring og Laassye maae i 5 War beroe II Aug. II Aug. Canc. Prom. (til den Kongelige Landsovers ret samt Hof- og Statsret i Kjobenhavn), ang. Auctions Sallarium ved Salg af Stibe, Fartoler og Baade er eens. Gr. J Untebning af en hertil indkommen Forefpergfel, an modebe an den Kongelige Lan Buberret samt pof. og Stads Ret cm, at underrette Cancelliet efter hvilken Rev gel Galarium her i Staden var beregnet af Auctionee over Gaperjousten Dak. Af delbemeldte Rers Svar pas forbererte Ekrivelse erfarede man, at Auctions Direcs teuren her i Staden havde været tvivlraadig om, hvortes bes han fulde beregne dette Saiarium, og da veibes meldte et enskede Underretning om den Beslutnina som i denne Sag blev taget, faà fulle an ifte undlade herved tienfiigft at meide, at fjendt Taleb ügen ab filler Stibe fra Fartøier og Baase, saa maa man dog, da hverken Lovene eller Sportel Reglementerne have eps taget denne Distinction, antage, Ut Auctions: Salarium af Skibe og Fartøier og Baade bør eriægges paa een og somme Maade, og alle disse behandles som borgerligviis urørlig eller faßt Eiendom. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svends borg Amt), ang. at Auctioner over det for Skolegangs Forsommelse Udpantede tilkoms me den civile Directeur at afholde. Gr. Efterat have modtaget Hr. Kammerherree Efridelse, at 17de f. M., i anledning af Auctioneringen af det i Flødsst up Sogn for Storegangs Ferkommeile U pantede, tu.de Cantelliet herved tjenstligst tilmelde Dem til behagelig Efterre ning: At det tilkommer den ordinaire Auctionedirection at afholde deslige Auctioner. md Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden over Sjællands 11 Aug. Etift), ang. Salvprocent Afgivten af en Gaard i Greve Bye. Gr. Efter Sr. Kammerherre og Stiftamtmand cuche ved behagelig Skriveife af gote i forrige aaned mede beelte Erklæring over den fra Birkebommer Bang hertil indkomne Forefpergfel, em ikke den ved Forordningen af 8de Februari dette ar paabudne og af den, i det. under 19de i famane laaned af Gaardmand Peder Pedersen af Ishsi til ungkarl Peder Madsen af Greve Bne ubftabt, Stode paa Førstnævntes halve Gaards Bygnin ger tilligemeo 3 dr. i Fr. b. bartkorn betingede Rjabefum 800 dir, erlaate procent afgivt til den Kon gelige Rasle, tillige ber foarte af den i dette Skjøde om meidte og barikornet paahvilende aarlige Korn-fgivt 4 2dr. 4 Skpr. 1 Fer. Byg, fulde man herved thenftligen melde Dr. Kammerherren til Efterretning og videre ben hagelig Bekjendtgjørelse for Bitkedommer Bang, saavela som for Kammerraad og Amisforvalter Bierg, At Kammeret aldeles er enigt med Hr. Kammesherren i, at ligesom den paa forommeldte solgte Harts Forn hvilende Korn: Ufgivt er at betragte som en Deel af Kjøbesummen, saaledes bør og den ved Forordnine gen af 8be Februari 1810 befalede Procens Afgive i Overeensstemmelse med Placaten af 5te Mai samme Nar tillige deraf beregnes og svares til den Kongelige Kasse Rescr. (tit Biskoppen over Nordlandene og 17 Aug. Finmai fens Amter), ang. Nedlæggelse af Læ. rec Embedet ved Varanger og i dets Sted 2 Skolelærere at bestikkes med 50Rd. aarlig løn. Gr. 3 en til det danske Cancellie indkommen Forestils ling bor Biskoppen i anledning af det ved Hr. Breaftes Forflyttelse til Badla. Præstegisto i fifinmarken ledig blevne ordinerede Lærer. Embede vrd Baranger, forestaaet Jom gavnligt, at bemeldte Bærerpost maatte gaae ind, og i dens Sted 2 duelige Stotelatere befittes, hver med 50 bir. aarlig on; samt at bet maatte paalægs ges Sognepræsten til Badia herefter, som forben, uden færskilt Len, at beforge Communion og Genfirmation ved Retseby 3 Gange om Naret, ligesom Sognepræsten veb 17.Aug. 17 Aug. 17 Aug. Kiellefjord gier det uden Len i Thonen og Polmay. Efterat have taget denne Sag i Overveielfe, Vil Kongen herved allernaadigst have anordnet og befalet: 1) at det omhandlede Lærerembede ved Varanger skal nedlægges og i Sammes Sted af Biskoppen bestikkes 2 duelige Skolelærere, hver med 50 Rble. aarlig Løn af den nordlandske Skoles og Kirke Fond, af hvilke den Ene om Sommeren skal holde Skole i Nærseby, og om Vinteren i Fjeld. Egnene, og den Anden om Sommeren i Thanen og om Vinteren i Polmay; og. 2) at Sognepræsten til Vadsø og Kjøllefjord hers efter som hidtil, uden særskilt Len sal besorge Gom Runion og Confirmation 3 Gange em Haret, den Første ved Nærseby og den Anden i Thanen-og Polmay.

Rescr. (n), at samtlige Arrestanter under Søe. Etatens Jurisdiction maae, saalænge Krigen var ter, betales 12 s. dagligen i Arrestforflegning. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, hvorledes ved Devstumme-Institutet Haandværkssvende maae antages og det Forarbeidede sælges. (0) Gr. Fra det danske Cancellie er Kongen allerunderda night bleven foredraget en dertil indsendt Foreftising fra Forstander og første Lærer ved Devßummer Institutet i Kjøbenhavn, Dr. og Profesfor Medicina Peter Atke Castberg, Ridder af Dannebrogen. hvori han har an draget at de af Eleverne ved Stiftelsen, som ere ans bragte ved Glassliberiet og ved Dreierværkstedet, ere oplarle af bam seiv i disse Arbeider, og at ban hidtil fe:v har ført det daglige Opsyn med disfe lever under Are beidet, samt at den for nærværende Tid standbragte- Mdvidelse af disse Arbeider, saavelsom hans svrige med (n) 3gjennem Admiralitetet, efter Cell. Tid. No. 37> Pag. 588. (o) Notifieeret Dite Forstander ved Pr. 18de Aug. 1810. Tiltagelsen af Elevernes Mangte foregede Forretninger, 17 Aug. gjør det til en Umuelighed for ham mere at kunne føre det endnu nødvendige bestandige Opfyn paa Varkstaderne. San bar derfor, saavel i Betragtning heraf, som med Hensyn til, at Bestillingerne, som gistes af Stiftel fens aand Arbeider, langt overgaae det, man hidtil har kunnet forfærdige, varet nedfaget til at antage nogle buelige Mennesker, hvilke deels skulle have Tilsyn meb Arbeidet, deels deeltage deri, men, da Antageifen af Haandværkssvende tunde anfees stridende mod vedkom. mende taugs Rettigheder, har han derhos allerunderdas nigft anholdt om, at det maatte bevilges Stiftelsen at antage og holde de Haandværksfott, den kan behøve til dens paandarbeiders Fremme Efterat have taget denne Sag tilligemed Magistratens derover afgivne Erklæring &c. i Overorielse, gives hermed tilkjende: At Kongen aller. naabigst bevilger, At Forstanderen for Devstumme Institutet i Kjøs benhavn maae antage og holde de Haandværkssvende, som behøves til at fremme det Haand Arbeide, i hvil fet Institutets devstumme Elever virkeligen selv deels tage; ligesom og, at det saaledes paa Stiftelsen fore færdigebe Urbeide mane sælges til Fordel for Samme uden Indsigelse eller Paatale af noget Haandværkslaug. Gen. Ld. og Commerces Collegii: Gircul. (til 17 Aug. Stiftamt og Amtmændene), ang. Anviisning til og Præmier for Bærmens Brug istedet for Øll, til Paasæt ved Brændevine brænden. Hs. Majestæt har allernaadigst befalet: "Ut Be. styreren af det herværende Kongelige Brænderie skulde . forfatte en almeenfattelig Forklaring over Fremgangs maaden med at benytte Bærmen i Duets Sted til Paasætning i Brænderierne; at Commerce Collegiet af denne Forklaring fulde foranstalte trykt et tilstrække ligt Antal Exemplarer, og faasnart mueligt besørge Eamme gratis uddeelt i Provindserne ved de civile og geistlige Embedsmænd, med Opfordring til, ved deres pers fonlige Indflydelse, at fege at fremme donne vigtige Sag. 1840. 17 Aug RUA 17 Aug.

9 At des skal udloves Premier for bver Kjøbstæd of 40 Sibir. for den første, og 20 Rdlr. for hver af de andre Brændevinsbrændere, som beviisliggjøre at have brugt Bærmen til Paasæt i det mindste i Maanes der af den Tid fra 1ste Octbr. d. 2. indtil Udgang af Marts Maaned 1811; og at Øvrighederne tillige fulde indberette angaaende hvert Brænderie, hvori Bærmen enten i den tilbagelagte Tid er bleven brugt, eller i den tilkommende Tid vorder brugt til Pansæt i Dl lets Sted, paa det Commerce Collegiet fan feranstalte at Gierne af saadanne Brænderier vorder offentligen nævnte med hæder, som de, der villigen optage den bedre Maade at bewende paa, om de ellers end ifte kunne eller ville ceste den udlovebe Præmie." Bed tjenstlig at communicere Hr. Stiftamtmanden benne allerholeste Resolution sit Sundgjørelse for Beds kommende i de Dem underordnede Kjøbstæder,, og tillige for gratis at uddeles blandt Vedkommende, herhos at Tabe følge 100 Exemplarer af den i Hs. Majesteets Resolution omhandlede Forklaring, hvoraf det for vedkommende Pucester fornetne Untal Eremplarer er gilstillet den geistlige Durighed, seal man herved have Dem anmodet om, paa passende Mande at tabe Bed tommende opfordre og opmuntre til at benytte den Her omhandlede Forbedring i Brændevinsbrændingen, der forener Enhvers individuelle med den almindelige Fordeel og Nytte, samt, i Følge den Kongelige Bes faling, i sin Tid meddele dette Collegium Indberets ning, saavel om den ferte Bekjendtgjørelse, som om Sammes Virkning til Hs. Majestæts Hensigts Opfyl delse og Sagens Fremme. Gen. Ld. Decon. og Commerce. Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at de for Sopasse hævede Gebyhrer skal betales i Amts 17 Aug, ftuent imod vittering, som til Gollegiet ind (P) sendes. % I anledning af Stiftets under gbe Juni bereit indkomne Requisition ang flere Seepas Blanqvetters Tilstillelse, er allerede, under 12te og 15de f. M. here fra bleune 50 Stfr. Stiftet tilstillede. I Gjensvar paa Stiftets med ovennævnte behagelige Skrivelse fulgte Forespørgsel om ikke de for ubstædte Ss. Passe hævede Gebyhrer quartaliter af Stiftet kunde indbeta les i den Kongelige Amtstue i Ribe, undlader Colles giet ikke herved at meide, at ifølge desangaaende ført Brevverting, med den Kongelige Finants Casfe. Direes tion er Amtsforvalter Wielsen i Ribe beordret, af Stiftet mod behorig Qvittering at modtage hvad dette af de ifølge Forordningen af 9de April d. 2. for ud- Fadte. Es Passe, hævede Gebyhter maatte have at indbetale. Hvilket Collegium ikke har skullet undlade Herved at tilmelde Ht. Stiftamtmanden med tjenstlig. Unmodning om, hertil at indsende den for Afleveringen modtagne. Tilstaaelse, paa. bet man derefter kunde iagta tage det videre Fornødne. Gane Prom. (til Forstanderen for Dovffum. 18 Aug. me Institutet Hr. Professor Castberg), ang. hvorledes Haandverkssvende maae ans tages, og det Forarbeidede sælges.. Gr. Cancelliet har allerunderdanige foredraget bans Majeftet pr. Professors Forestilling, af ste ai fibstleden angaaende Tilladelse for Davstumme Institutet at holde Haandværkssvende. (p) Eller maastee 18de August, thi Originalens Datum er ukjendelig. 18 Aug. 18 Aug. Det bar derpaa behaget Hs. Majestæt at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have bevilget, at For. standeren for Døvstumme-Institutet i Kjøbenhavn maae antage og holde de Haandværkssve.de, som behoves til at fremme det Haand-Urbeide, i hvilket Institus tets devstumme Elever virkeligen selv deeltage, ligesom og, at det saaledes paa Stiftelsen forfærdigede Arbeide maae fælges til Fordeel for Samme uden Indsigelse eller Paatale af noget Haandsværkstaug." Denne al lerhøieste Resolution, som ved Kongelig Rescript er communiceret Kjøbenhavns Magistrat (q), undlader Man ikke herved tienfiligst at melde Hr. Professor til behagelig Efterretning. Sanc. Circ. (til Stiftamt, og Amtmændene), ang. fremmede Kapere, abstinligt om deres Uffeiling, Arrestering, om de have en dansk Lods, eller danske Folk Ombord, om de føre Priser her i Havnene, og om Distancerne, inden hvilke de paa Havet ikke af andre Kapere kunne tages. Chefen for Hs. Majestet Kongens General- Adjus tant Stab har tilmeldt Cancelliet, at det har behaget allerhøistbemeldte Hs. Majestæt allernaadigst at res 1 fcribere samtlige commanderende Generaler saaledes: Anledning af nogle indkomne allerunderdanigste Fos refpergfeter fra de paa kofterne stationerede Krigsfars toier, meddele i allernaadigst følgende Svar til Efterretning for Vedkommende, og som du derfor har at bekjendtgjøre for alle Vedkommende under Din Com mando. Det første Epørgsmaal er: om en franse Kaper kunde forbydes at løbe ud fra en af Bore be forbydes at tø (1) See Rescr. 17de Aug. 1810, Havne paa samme Tid, som de der liggende ameri kanske eller andre neutrale Skibe affeile derfra? Her paa fvares: at Rescriptet af robe Novbr. 1779 bes ftemmer, at 24 Timer efterat flige kibe ere afgaaede, mane først en Kaper affeile fra samme Havn, og da var Danmark aldeles neutral, nu derimed ere Om stændighederne anderledes. Bi ere indviklede i Krig, Bi ere allierede af Frankerige: Nordamerikanerne samt andre Skibe, som handle under neutralt Flag, ere ofte mistænkelige i deres Fremfærd, og efte befundne at fere fjendtlige Cienborne. Desaarfag kan forbe. meldte Rescript af rode Rovbr. 1779 ikke mere være passende under nærværende Conjuncturer, og Bi bes fale derfor, at i denne Krig fat Samme ikke følges, men Kaperen tillades at affeile uden nogen Indskrænk ning, naar det blot paafees af vedkommende Autho ritet, at de neutrale Skibe ikke angribes eller tages inden for den Strækning, som staaer under Vor Ters ritorial: Hoihed. Det andet Spørgsmaal er: om ame rikanske eller neutrale Stibe kunne tages og opbringes, naar en dansk Lods er ombord? Herpaa fvares; at en dansk Lodses blotte Nærværelse paa et fremmed Skib ingenlunde berettiger det til territorial. Beskyttelse, da Lodsen ellers kunde gaae ombord længere ud i Havet, end Beskyttelsen strækker sig. Det tredie Spørgsmaal: om hvorvidt Neutralitets Retten strækker sig uden for Landet eller Grundeng? besvares dermed: at Rescripterne af 20be April 1759 og 10de Novbr. 1779, samt Raper. Regl. af 28de Maits d. A. §. 7. bestemmer, at denne Distance skal være Miil uden for Landet, og dermed skal det have sit Forblivende, undtagen ved Kronborg og Glückstad, thi der bør benne Distance ikke antages længere end et Kanons 18 Aug. 18 Aug. fub rækker fra Batterierne. Det 4de Epørgsmaat er om, hvortebes der bør forholdes med amerikanske Stibe, der af fremmebe Sapere ere tagne og indbragte til danske Havne? Herpaa svares: at amerikanske eller andre neutrale Stibe, der af fremmede med os i Ben. fab staaende Magters Kapere ere tagne i aaben So, eller uden for den Strækning, sem i foregaaende Post er angivet, kan ikke nægtes at indbringes i danske Havne og derfra of Kaperen eller hans Befuldmæg tigede bortføres, naar han blot i Forveien for Vor Øvrighed og tilstedeværende hoist commanderende Ses eller Land Officerer beviser sin Adkomst og Bemynbi gelse fra den Regjering, hvis Flag han fører, til at ove Kaperie imod Bore egne og Allieredes Fjender. Derimod kan Stib og Ladning ikke sælges førend en endelig Dom affagt i den Stat, hvortil Kapes ren hører, af ham fremlægges for Stedets Dorigs heb, og benne berefter indhenter det vedkommende af Vore Cancelliers Tilstaaelse til Salget. Det 5te Epørgsmaat er: om fremmede Kapere kunne arresteres i danske Havne? hvilket Vi besvare saaledes: Maar de paa den ved foregaaende Pest anferte Maade have godtgjort deres Ret til at ove Kaperie, og de ikte forsee sig mod Bor Territorial: Heihed ved at eve Bord imob Landets Indbyggere og deres Eiendomme, ellex imod Fremmede og deres Eiendomme, som under de res Ophold i Bore Stater stade under Vor Beskyttelse, samt naar de ikke vægre sig for at gjøre Rigtighed for hvad de til deres Fernsdenheders Bestridelse have fors dret og erholdt, saa er der ingen. Grund til at bes lægge Kaperslibet eller dets Bemanding med Arrest. Dersom Koperføreren eller hans Folk derimod forgribe fre imod elfer overtræder det, som anfert er, eller ikke ville betale deres lovlige Gjeld, da anfees de som an 18 Aug. dre Forbrydere eller Skyldnere; dog mane deres An. holdelse i saa Fald ufortovet indberettes af den civile Øvrighed til vedkommende Cancellie, og af den hoista commanderende So. eller Land-Officeer til vedkommende commanderende General. Det 6te Spørgsmaal: om Man kan tage danske Folk fra fremmede Kapere? bes fvares saalebes: at, da Forordningen angaaende Es Enrolleringsvæsenet af 8de Jan. 1802, §. 67, bes Femmer, hvorledes der skal forholdes med Skibe, blandt hvis Besætning der findes danske Underfaatter, eg denne S. forbliver aforandret, saa er Saadant ogfas at anvende paa fremmede Kapere. Hvilken allerhoieste Befaling herved tjenstlig meldes til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (eft Præste Amis Skole. Direction), 18 urg. ang. ustuderede og ei seminatiftife oplærte Skolelg. rere i Kongsted at undervises. Gr. Det er Deres Heiærværdighed bekjendt, at Sog, neprasten til Kongsted Menighed, br. Flemmer, tan Ledning af den, i Følge allernaadigst Resolution (r) af 23de Jan. d. Us, herfra udgangne Girculair Privelse om ustuderede, og ifte feminarifi oplærte Skolelæreres Dannelse af præsterne, har tilbudet i Kongsted at ops rette og bestyre en Underviisnings Unftalt for et Antal af 24 faadanne uftuderede og ifte feminaristisk ople te Skolelærere i Praste Amt; og har i faa henseende fors fattet efterfølgende Forslag (3). Efterat Biskop, Doce ter Münter havde til Gancelliet indienst dette Fors flag ledfaget af hans Betankniña. Har dette Collegium under Dags Dato tilkjendegivet bemeldte Biskop unter: At man finder foranferte, af Sr. Slemmer ud. kastede Plan saa vel forfattet, og faa fvarende til fors nævnte den Kongelige Resolutions velgjørende Hensigt, at Cancelliet aldeles bifalder Samme; dog saaledes, (r) Er i prom. 6te Febr. 1810. (s) Nemlig de i følgende pr. indeholdte iz Poster 18 Aug. at det overlades Vedkommende heller at vælge hvers dags Undervisning 3 Maaneder, og at hertil anvendes de Tider, paa hvilke den egentlige Skoleundervisning ellers hindres ved Matkarbeide, og det i Følge det under 10de Detbr. 1806 allernaadigst approberede Reglement for Almueskole Basenet, 2 Eap, §. 10 og 11, tillades Børnene at blive fra Skolen, for at være deres Forældre og Husbonder behjelpelige saavel i Sædes som Høstetiden, samt at der, for saavidt disse Ferier itte maatte være tilstrækkelige, forges saavidt mueligt for Skoleundervisningen i Skolelærernes Fraværelse, I øvrigt har man labet Hr. Slemmer tilkjenbegive, at de af ham foreslaaebe Udgivter til fornødne Invens tariers, Bøgers samt Skrive. og Regne Materialiers Anskaffelse skulle paa nærmere Forlangende vorde anviiste af Seminariifondet, ligesom og Skolelærerne kunne vente af bemeldte Fond noget til Understøttelse under deres Ophold ved den nævnte Undervisningss anstalt, for saavidt de dertil madtte være trængende: Dette undlader Man ikke herved tjenstligst at tilmelde Deres Excellence og Heiærværdighed til behagelig underretning.

18 Aug. Sanc. Prom. (til Præste Amts Skole Direca tion), ang. ustuderede og ei seminaristisk oplærte Skos lelærere i Kongsted at undervises. (r) Gr. Af Deres Heiarvardigbeds behagelige Forestilling hertil, af 26be f. . med Bilage, erfares: at Sognes præst:n til Kongsted. Menighed pr. Flemmer, i anleds ning af den, i aige allernaadigst Resolution (u) af 23de San. d. 2. herfra udgangne Circulaircivelse om uftuderede og ikke feminaristise oplærte Skolelærers Dannelse of præ fterne, har tilbudet i Kongsted at oprette og bestyre en Underviisnings-Anstalt for et Antal af 24 saadanne ustus (:) See næstforestaaende Prom. (u) Er i Pr. 6 Febr. 1810, derede og ikke feminariftist dannede Skolelærere i præsts. 18 Aug. Amt, og i benne penkeende foreslaaet følgende: 1) Der undervises først og fornemmelig i det, som den 43de §. i det previforiste Reglement for Nimuefotevafenet paa tans bet af 10de Octbr. 1806 fordres af enhver Skolelærer, og der skal tillige, saavidt den Zid. i hvilken Skolelæs rerne tunne opholde sig der, vil tillade, gives underviis ning i Geographie eg Phyfit, samt i det nødvendigste af Raiurhistorie og Anthropologie. Tillige fulde den nær mefte og bedste Undervisningsmethode ord enhver Deel ilar foredrages; 2) r. glemmer undereiser selv uden Betaling i alt Foranferte, undtagen i Skrivning, hvilket Cognetegn og Skolelærer Schafte vil paatage sig, liges ledes uden Betaling. 3) underviisningen begynder hvert Nars første Mai og vedvarer til udgangen af Sept. 3 Dage em ugen, 6 a 7 Timer hver Dag; deg undtages 14 Dage i ben travleste Kornbeft, da al undervisning ophoter. 4) Det bestemmes efter de fleste Stolelæreres Leiligheb, paa boille Dage i ugen Undervisningen fal, gives, og paa be saaledes bestemte Dage undervises efter en af hr. lemmer forfattet Sectionsplan, der ops saacs i underviisningsværelset, og som ufravigelig følges. 5) I de sidste Dage af hvert Nars Sept. Maaned hols des offentlig Gramen i Overbatelle af amteto tolebl bicction og Omegnens Præster og Generatiores, som ber til indbydes; ved hvilken Leilighed det af Directionen beftemmes, hvilke Skolelærere der have forhvervet sig de fornødne Kundskaber, og hvilke fremdeles bor vedblive at deeltage i underviisningen. 6) Resultatet af denne Eras men indberettes af Bestyreren or. Lemmer til Bis Poppen. 7) Sit Brug ved Underviisningen overlader Hr. Flemmer et Barelle i Praftegaarden, hvor der er bes qvem Plads for 24, som er bet Antal, der for det første fan antages. 8) Abgang til denne underviisnings Anstalt staaer, saavidt pladsen tillader det, aaben for enhver ustus deret og ikke seminaristi oplært Skolelærer i Præsts Amt, fem med fin Sognepræstes Attest beviser, at der has ves baab om, at han med Nytte kan deeltage i underviisningen. Atteften maatte tillige indebolbe Underretning om, hvilke Forkundskaber han allerede maatte have ers hvervet sig. 9) Enhver, der anffer at antages i denne Undervisnings Anstalt, fender in frivelige Begjating berom, tilligemed forommeldte fin Sognepræstes Atte til Bestyreren af bemeldte Anfält, som derefter tilmelder dem, der kunne antages, naar Undervisningen begynder m. v, og antages det i dette Tilfælde, som Regil, at de som fort malbe sig have fortrinlia Ret til at antages. 10) Skolelærerne have, medens de opholde sig ved Underviiss nings Anstalten, fri underviisning og undervisnings Res qvisiter; derimod maa be selv betofte sig deres logis og Underholdning, som Anstaltens BB styrer er dem behjelpe lig at erholde hos Beboerne i Bpen for faa taatelig 18 Aug. Betaling, som murtigt. 11) De fornødne Befoftninger paa Borde, Bænke, Tablet, tære og læsebager, samt tandkort, Skrivematerialier og Regnetavler m. 5., fores flaaer Sr. Flemmer at moatte udredes af Seminarite Fondet. I denne Anledning Pulle van berved tjensttigst Filmelde Deres Beierværdighed, til behagelig Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for Bedkonimende: 18 Aug. At Man finder foranførte af Hr. Stemmer uds Taffede Plan faa vel forfattet og faa svarende til fors nævnte den Kongelige Resolutions velgjerende Hensigt, at Eancelliet aldeles maa bifalde Samme, dog saales des: at det overlades Vedkommende hellere at vælge Hver Dags Undervisning i 3 Maaneder, og hertil anvendes de Tider, paa hvilke den egentlige Skoleunderviisning ellers hindres ved Markarbeide; og det i Følge bet under rode Detbr. 1806 allernandigst approberebe Reglement for Ulmueskolevæsenet 2 Cap. §. 10, 11, tillades Bornene at blive fra Stofen, for at være des res Foreldre og Hosbonder behjelpelige, fanfom i Sædes og Hösteriben, som at der, for fanvidt disse Fes rier ikke maatte være tilstrækkelige, ferges saavidt mues ligt for Skoleundervisningen i Skolelærernes Fraves reise. I ovrigt ville Deres Hoiaærværdighed behagelig tilkiendegive Hr. Stemmer, at de af ham foreslaaede Udgivter til fornodne Inventariers, Bogers, samt Skrive og Regnematerialiers Anaffelse sulle paa nærmere Forlengende vorde anvilste af Seminariifondet. Ligesom og Skolelærerne kunne vente af bemeldte Fond noget til Understøttelse under deres Ophold ved den nævnte Undervisnings Anstalt, for fanvide de dertil maatte være trængende. Tane. Prom. til den Kongelige interimistiske Regjerings Commission i Norge, Notirs til Rentekammeret), ang. Forogelse i Bi-Postbuddenes Lønning udi Christians. Amt. Gr. Efterat Cancelliet havbe corresponderet med det 18 Aug. Kongelige Rentekammer i Anledning af en fra Amt. manden over Christians Amt hertil indkommen Skrivelfe, betreffende Tillæg i Lenningerne til de nødvendige Bis Pestbudde i Amtet, bifalder Gancelliet, At Lønningerne til de ommeldte Bi-Postbudde for. sges med 4 til 5 Rble. aarlig, og at dette Tillæg tilveiebringes veb Ligning paa bemeldte Amt; hvil ket man herved tjenstligst skulle melde til behagelig uns berretning og for at communiceres Amtmanden over Christians Amt. Canc. Prom. (til Veimesteren i Aggerhuus, 18 Aug. Stifts nordre District, Hr. Major Svend Blix, Notits til Rentekammeret), ang. aarlig Betaling for Udskrift af Vei-Rapporter. Gr. Paa Grund af Sr. Wajors Andragende, bat. 26be Juni fidftleben, bifalder Cancelliet herveb, Ut De, ligesom General-Beimesteren for Aggerhuus. Stifts sendre District, anfører i deres aarlige Vei. Regnskaber 5 Rdlr. til Udgift for Afskrift af de ind sendende Weis Rapporter, samt at De beregner Dem disse 5 Rdlr. fra Aaret 1805 inclusive, som den Tid, da Det Kongelige Rentekammer resolverede, at saadanne Affkrifter skulle veblægges de aarlige Regnskaber. Hvils ket Man herveb tjenstligst skulde melde Hr. Majoren til fornøden Underretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 18 Aug. Christjanssand Stift), ang. Justeer-Redska bers Unskaffelse i Christianssand paa Byens Bekostning. (x) Gr. Cancelliet har imodtaget he, Stiftamtmands Strio welfe af 16de f. ., hvoraf man har erfaret, at Karsagen 7300 to (x) See Prom. 29 Sept. 1810. VII, Deel. adet B. 1ste 5. 18 Aug, til, at ber for Tiden ikke gives nogen Anstalt i Ghris stjanssand til at faae jufteret Bagt, har været at afgangne Borgemester Nideros's Ente har tilbageholdt Justeers Redfaberne, som hendes formentlige private Eiendom, og at Sr. Stiftamtmand i anledning beraf bar tilkrevet Magistraten om at foranstalte det Fornødne til disse Red. Habers Anskaffelse; boisken Deres Fremgangsmaade deite Collegium aldeles bifalder; men da det, efter hvad det Kongelige Admiralitets og Commisfariats Collegium i en fenere Skrive:fe har tilmeldt Cancelliet, er af Bigtighed, at den forberørte angel faa fnart som muligt afhjelpes; 18 Aug. 18 Aug. Saa skulde man paa Grund heraf tjenstligst anmode Hr. Stiftamtmand om at paaskynde at Justeer. Rev. Raber for Byens Regning uopholdeligen anskaffes. Ganc. Prom. (til Samme), ang. at Kjøb. mænd, som lade forauctionere Varer, ei kan affordres Eed, at de ere deres Eiendom. (y) Gr. Efterat have modtaget Gr. Stiftamtmands Erkla. ring over den af Rjobmand P. Moritz junior i Chris ftiansland hertit indgivne Fore pergfel om, dvorvidt Auc tions Directeuren tan anfees berettiget til med pensyn til Auctions Sallariers Beregning af Kiebmands Gobs, og i Følge Plac. af 2den Sept f. 2. af den kjøbmand, som teqpirerer en faadan Auction, at fordre Bebiis eller klæring under Eeds tefte om, at de Varer, sem fuide fæl ges, ere hans Eiendom m m. Stuide Cancelliet til fore neden Efterretning og fjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst melbe: ro Ut dette Collegium ikke finder, at Vedkommende i dette Tilfælde kan ansees pligtige at aflægge Eed, og. at man iøvrigt ikke kan indiabe sig i at udvirke nogen ny Bestemmelse i denne Henseende. Rentek Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. hvorvidt de førend Forordningen af de (y) ft. i grb. af 23 Mai 1812, hvorhos bemærkes, at de beri omtalte controllerende Commissioner, hvoraf Rescripte nes legiver var et Medlem, blive af Ge neral eldkammeret efter allerhøieste Bemyndigelse af 16te Septbr. 1815, under gdie Desbe. . . meddress Decharge. Febr. d. 2. udstedte Skjeder maae tinglæses 18 Aug uden Svarelse af den paabudne Procent. (z) Gr. I anledning af ben af ham under ifte Dennes hers til indsendte Stridelse fra betredefttiver Friis, hvori han forespørger, om Skjødet, sem ere ubstædte førend Forordningen af 8de Febr. b. 2. blev publiceret, maae antages til tæsning ved Retten, uden forinden at erlægge ben bed berørte Forordning paabudne Procent faist, fulbe di herved tienftlig melde Hr.. til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Betkommende: At Skjøder, som ere übstædte førend Forordningens Publication, kunne antages til Læsning ved Retten, uden at den paabudne Ptc. er svaret af Værdien af de beri omhandlede om van med mindre For modning maatte haves om svigagtigt forhold i Hen feende til Documentets Datum, da i faa Tilfælde Sa gen maa andraget for Kammeret til nærmere Resolate tion efter Omstændighederne, ligesom og de Eiendomme, som førend Forordningens Bekjendtgjørelse ere solgte ved offentlig Auction, og hvorpaa Skjøderne siden enten ere eller blive tinglyste, fritages for den omhand. lede Afgive; men at Kammeret derimod ikke finder sig beføiet til at tilstane faadan Fritagelse for Eiendomme, som forend Forordningens Bekjendtgjørelse ete solgte alene ved Kjobecontract, hvad enten disse ere tinglafte eller ikke. Rescr. (til Amtmanden over Frederiksborg. 21 Aug. Amt), ang. at Kjøbmændene i Helsingør. maae paa Søn- og Hellig. Dage holde aabne Boder, dog ei under Gudstjenesten. Gr. Kjøbmændene i Helsingør have inbgiven attetun. derdanigst ansøgning om, at det maatte være dem tile labt at holde aabne Krambobet paa belligdagene, og fa (z) Skr. 15de Sept. 1819. a ar Aug. del under, som for og efter Gudstjenesten der at udfælge deres Bare. J Betragtning af de færdeles Omstændigheder, fem ere oplyste af amtmanden i hans over Ansøgningen afgivne Erklæring, vil Kongen allernaadigst tillade, 1 Aug, x Aug. 92 Aug. Ut Kjøbmændene i Helsingør maae have deres Kram. Bober aabne om Son og Helligdage, dog ikkun paa de Tider, naar det ikke holdes Gudstjeneste. Rescr. (Khavns Magistrat), ang. at den ved New fcript af 24de Decbr. 1809 forhøiede Lygtestat i Sta ben feal ogsaa for 1811 erlægges (formedelst be paa Brah varende baie Prifer.) (a) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Chri stjanssand-Stift), ang. at til Raadstuetjeneste. Bestillinger i Christjanssand haves Adgang af veltjente Underofficerer. Gr. I Gjenfvar paa br. Stiftamtmands Skrivelse af 13de f. M., fulde man tjensttigst melde, Ut Raadstue Tjeneste - Bestillinger i Christjanssand henhøre blandt de Embeder, hvortil veltjente Underoffi cerer have Abgang, og at ber i Overeensstemmelse med bette Collegii Skrivelse af 27de Septbr. 1806 følgelig bør indberettes hertil, naar Samme maatte være vacante. Rescr. (til Stiftamtmanden over Aggers. huus Stift), ang. videre Forhøielse i Male- og Sigte Lønnen for de ved Aggers-Elv værende Mollebruge. (b) Gr. Efter den herom allerunderbanigft giorte Anføgning, samt i Betragtning af de derved anførte Omstendigheder, Vil Kongen allernaadigst have tilstaaet Eierne af be i Aggers. Elven indrettede Mellebrug en Forhsielfe 100 (a) See Piac. 27 Aug. 1810. (b) Web Prom. af 25 aug. 1810, notificeret den interie mistiske Regjeringscommission for Norge. i ben ved Rescript af 2den Jan. 1807 bestemte Mar 22 Aug. lingsløn, saaledes, at de indtil videre maa oppebære 8 B. mere pr. Tende for alle Sorter Korns Fiin Fier og Samfigtning, og 4 B. mere pr. Ed. for Korn at grøbe og Matt at knuse. Confirmation paa Plan til et Laane-Bib. 24 Ang. Hotheks Oprettelse for Opdals Præstegjeld i Trondhjems Stift. Gr. Eftersom Erich Mart, Angel forhenværende Stiftamtmand over Trondhjeme Stift, og Peter Oliva rius Bugge, Biop over Trondhjems Stift, til det banse Gancellie bar inofendt en af Sognepresten Proof Rennov forfattet Plan til et Laanebibliothet i Opdal. Præstegjeld: Saa vil Kongen bemeldte herhos vedhæftede Plan, hvoraf i det danske Cancellie forefindes ligelydende Gjen. part, udi alle dens Drd, Clausuler og Punkter, fade ledes som den her findes, allernaadigst have confics meret og ftadfestet, faa og herved tonfirmere og stad. fæste Samme. plan til et Beigdebibliothek for Opdals Pra stegjeld i Trondhjems Stift. Digtere befynge, Malere tegne og Reisende ynde vore herlige Norge; thi Sundhed og Skjønhed og Rigbom og Kraft udbredede Naturen over det i run beste Maat. Folket burde derfor være oplyst og lyf. Feligt, som det er rafft og fjaeft, og Belstand almin beligere blomstre end Armod nu desværre ruger vist. nok over flere bets landlige Egne. Føsten er altsaa endnu stor, og, berfom Arbeiderne end ikke kunne siges at være faa, saa savnes deg i det mindste et eller andet ønskeligt Midd, at anvende til at adsprebe Skyerne for den bedre Dags Morgenrede. Dannede Mennesker Fylde deres ypperste Fortein til Læsning, 239 24 Aug, men til benne er Abgang næsten ligefaa tilfpærret for Mængden, som Vei til Fordærvelse derimod synes at m frane aaben for dem. Det er som saameget Anbet omskrevet i det uendelige og siden i det uendelige ef tersnakket, at Almuen paa Landet bør have andre Bøger end de Bedendes Kjæde og Almanakken, ikke destomindre har den vel endnu paa mangt et Sted kun disse til at fordrive Tidslede med, og Brændes viin for det øvrige i desto større Overflødighed. Den, ber er Religionelærer i en landlig Menighed, har unæg teligen den Forpligtelse paa sig, at ban ved enhver passende Leilighed skal opmuntre i sin Kreds til hen figtsmæssige Begers Anskaffelse; men neppe vil faa dan Unpriisning levne nogen Virkning faglænge stændighederne ikke forbedre sig lidet. Mange have ingen Skilling tilovers fra Bredbiden og Vadmelss treien, og den Sidste er ofte ikke mindre pjaltet end den første er blandet med Avner. Andre, der veb større Arbeidsomhed og rigtigere Huusholdning finde en Sparepenge, ville ingen Skjærv deraf bortkaste til en aldeles unyttig Ting, omtrent det udtryk de skulle bruge om enhver liden Udgivt til Læsning, dersom ifte Lyst til den og Overbeviisuing om dens Nytte als lerede i Forveien er bleven opvakt hos dem. Og naar noget af denne Loft beldigere maatte pttre sig bos det ellers dorske raa Menneske, der fra første Ungdoms. Dag af har drevet væg, og siden trællet bag Ploven, hvor fat man da henvise saadan En til at kjøbe en nyttig Bog. I det ellers vakte Trondhjem, i hvilket saas mange ypperlige Indretninger blomstre, gives ingen ora bentlig Boghandel, saavidt man veed; og, dersom den end fandtes, da er det dog meget at formode, at den tangtfra boende Ulmues Mand hverken selv vilde drage en Vei af flere Mile, eller see sig om efter Andres tidt 24 Aug. baade kostende og skuffende Udrettelser, allene for at komme i Besiddelse af det, der indtil efter langt og længe vebbliver at agtes af ham i det hoieste som den Sidste af alle hans Nødvendigheber; det synes derfor at være et Ønske aldeles værdigt til engang at ned lægges for Landsfaderens Throne, at naar den hulde Fred atter igjennem al dens Velffgnelse udbreder sit fulde Smiit over Fædrelandet, en Boghandel for Norges landlige Egne maae vorde opmuntret, muelig vil Boghandleren forundes Friskyds og nogle Dages Hers berg og Underholdning uden Betaling enhver Gang i enhver Egns Præstegaard. Men indtil Saadant eller maaskee endnu noget bedre kan i Fremtiden komme til at stifte Held, frembyde sig kun tvende Maader, paa hvilke det viser sig mueligt at bringe passende Skrifs ter i Alimuens Hænder. Den Ene, at Læseselskaber oprettes af de meest formuende Bender, i hvilke eta hvert Medlem aarligen bidrager lidet til at kjøbe tjens lige Bøger for, som i Bedstaden i dette Stift, og den, der vel er den fitfreste at gjøre Regning paa, i Sær deleshed, hvor den almindelige Fattigdom er større, at de gives. Overbevist om denne Sibsted Fortrintigheb ogfaa i vort Opdal, har den nuværende Sognepræst vo vet et Forfeg til at raade Bod paa en af Egnens store Wangler, ved paa denne skjønne Dag at lægge til et Boigdebibliothek denne ringe Grundsteen. Pan et pass fende Sted i Hovedkirken, uden Bekostning for den, indrettet til en liden Bogfal, findes anskaffet hundrede efter bedste Skjønnende valgte Almueskrivter i 122 Bind, alle i ny og god Stand, foruden en Deel hæftede smaa Stykker, forærede af Hr. Doctor Sevel Bloch og Hr. Jentoft i Kjøbenhavn, og 10 Exemplarer af Hr. Aars §. I. 34 Aug. flots Afhandling om Hampdyrkning tilsendte fra Hr. §. 2. §. 3. §. 4. Stephansen i Trondhjem. Over benne ubetydelige Samling, hvilken Tidsomstændighederne nu længe ikke have tillabet at vore, men som ffal, paa samme Maade paa hvilken den er tilbleven, Tid efter Tid vorde fors eget, naar Samfærsel med Kjøbenhavn dertil igjen frems byder større Muelighed, beroer en Fortegnelse, indført i en i Bogfalen til Regnskabsholdelse henlagt Protocol, der og har en særdeles Afdeling for deres Navne og Gaver, som i Egnen eller udenfor den blive Belgjørere af Indretningen uanmodede. Dette Untal med dets hele Tilvært herefter bestemmes ganske til Beigdens Eiendom, saaledes, at det fedt tjene til bestandigt Uds laan blandt dets Indbyggere uden Betaling derfor, men tillige under den nødvendige Betingelse, at enhver større eller mindre Bogerne tilfsiede Skabe beregnes Vedkommende til at erstattes af dem. Enhver Søns dag før Gudstilbedelsen kunne Bøger forlanges til Laans, hvilke, efterat den fælles Andagt er tilendebragt, blive derpaa i Kirken udleverede, ligesom og allerede udlaante Da tillige igjen modtages, saa at baabe Udlaaningen wg Tilbageimodtagelsen deraf skeer alene om Sondagen, faatide intet Tilfælde i det mindste hindrer tvende af §. 5. Bestorene eller Forstanderne at være nærværende. Ef ter enhver Bogs Størrelse, eller den meer eller mindre travle Narstid, fastsættes ved Udleverelsen en vis Tib til dens Tilbageleverelse som ikke kan overskrides uden en Mulct of 8 s. danske for hver uge af dens Ube §. 6. blivelse derover. Ved Ublevetelsen forevises Laaneren Bogens Beffaffenhed i Paasyn af Vidner, som letteligen blive at haves, da Menigheden er tilstæde ved Kirken, hvilke Vidners Navne anføres i den Afdeling af Bib. hothekets ovennævnte Protocol, som er indrettet til Regne fab over kaanet, tilligemed Laanerens og en Untege 24 Aug. nelse af Bogens Tilstand, paa det at de i Tilfælde af Beffabigelse atter kunne tilkaldes. Dersom ved Til. §. 7. bageleverelfen en Bog findes udvendigen eller indvendi. gen meer eller mindre beskadiget, tilkaldes først de samme Mænd, som faae den udleveret, og naar disse vedgaae, at Staben er bleven den tilfoiet af den sidste Laaner, Fionner Indretningens Forstander paa bedste og bil; ligste Maade hvad ber betales enten til Istandsættel fen, om. Samme er muelig, eller i Henseende til Bogens Forringelse, ligesom det i det Tilfælde Laaneren maatte have Noget at sige imod Saabant, bliver ham tillabs at vælge selv af de tilstedeværende indtil 6 af de fors standigste Mænd, ved hvilkes og Forstanderens forenede Bestemmelse eller fleste Stemmer det skal beroe; men, fulde Nogen aldeles være ubrugelig, betales den efa ter lige Stjennende, saaledes at en Ny derfor skal an faffes. Saavel faldne Mulcter for længere hensland §. 8. af Bogens Tilbageleverelse, som det der maatte blive at erlægge for deres større eller mindre Beskadigelse, tils foxes Bibliothekete Protocol paa sit Sted alt forefal bende af Indsigelse og Bestemmelse; og, dersom den Vedkommende da hverken betaler strax eller i det (ang. ste inden 4 Uger derefter, opgives hans Skyld i ud, tog af det berom Antegnede til Amtet, for ved dets Foranstaltning at blive uden videre af Lov og Dom udpans tet, ligesom Egnens Beigdemagasins ubetalte Kornlaan. De Bøger, hvilke i Laanerens Spænder saaledes raise §. 9. hanbles, at de maa betale dem til Unaffelse af ny, blive deres Eiendom, men naar Saadanne derimod, for hvis mindre Beskadigelse Tid efter Tid erlægges Noget, omsider ere blevne saa uanseelige og smudsede, at man ikke længere fan eller vil anvende dem ved §. 10. 24 Aug. Lacne-Indretningen, sælges de til dens Fordeel unders haanden eller paa en Auction. Ligesom en ny Bog strax skal anskaffes i dens Sted, som er blevet albeles ubrugelig, faa kan og alt det, som falder af de nævnte Mulcters Erlæggelse for Bøgernes mindre Beskadigelse, Indtægt af gamle solgte Bøger, og om Nogen i nos gen Tid i Penge uden Anmodning om Saadant maatte give Noget til Bibliotheket, anvendes saasnart som mueligt efter bedste Overlæg til nye og flere Begers §. 11. Tilveiebringelse. Dette Beigdebibliothek, dets Regnskab og Alt, som paa nogen Maade angaaer det, have Eg. nens nuværende Sogneprast, tvende Skolelærere og Kirkesangeren i Hovedsognet paataget sig at bestyre og forestane i Forening og under fælleds Ansvar ingenlunde tvivlende, at jo deres Eftermænd Ligesaa §. 12. velvilligen ville antage sig denne gode Sag. Bed ethvert Aars Elutning oversendes et Udtog af Regnskabet for Penge Indtægter, Bogers Indkjob og Ind. retningens Tilstand til herredsprovsten eller Amtsprovsten i tvende Exemplarer, af hvilke det Ene forbliver i hans Arkiv, men bet Undet kommer med Anmærkninger eller Qvittering tilbage til Bibliotheket, hvorved Herredsprovsten eller Amtsproffen, naar faas dan bliver, indbydes at have Over Opfyn over denne Anstalt, ligesom det er at haabe, at Amternes Biskop, faatiot han paa Embedsreise bidkommer, vil lade sig det Hele forevise Men da mangen forgjeves Bestras belse hidindtil, for at give Forsøg til Læsnings Ud. bredelse iblandt denne Egne Almue ved en tilforn tilværende Bogfamling den mueligst Varighed, har alts formeget vist Nødvendigheden af en fastere Indrets ning, underskrive vi Undertegnede nu denne Plan for underdanigen at oversende den til det kongelige danske Cancellie, tilligemed en ordlydende Gjenpart til allerun 24 Aug. derdanigst Anholdende om Hs. Majestæts Kongens allernaadigste Bekræftelse. Opdal Præstegaard, den 28de Jan. C. T. Ronnov, Ridder af Dannebrogen. Provst 98 Sognepræst for Opdals rastegialb. Egnens Skolelærere: Ingebrigt Grøtte. Erich Prived. John Grøtte. Hovedsognets Kistefanger: Boldt Mellem. Restr. (til Biskoppen over Christjanfands: 24 Aug. Stift), ang. at Hvidesse Sognefald deles i 2 Pastorater, og at Capellaniet ophæves. Gr. Kongen er bleven foredraget det af Biskoppen ind givne Forslag om, at videfoe Sognefald, som nu veb Provst Windfeldts Død er blevet ledigt, og som be, Baaer af Sognene hvidelse, Brunteberg, Braadal, Mis fedal og Friunger, maatte i Betragtning af dets Vidriaf tighed deles i 2 Pastorater, samt at derimod det bidtil værende residerende Capellanie sammeftede maatte ophæves m. v. Efterat bave taget denne Sag under Overveielle, gives hermed tittiende, at Kongen paa Grund af foran førte, samt i Betragtning af de derhos allerunderdanig foredragne Omstændigheder, Allernaadigst vil have fastsat: 1) at fornævnte Hvis desse Sognekald deles i 2 Pastorater saaledes, at Hvie desse Hovedfogn tilligemed. Unnererne Brunkeberg og Braadal udgjøre det ene Pastorat under Navn af Hvis desse: Sognekalb, og de a svrige Sogne Nissedal og Friunger udgjøre det andet Pastorat under Navn af Nissedals Sognekald, samt at det hidtilværende resides rende Capellanie i dette Præstenieid saaledes aldeles op hæves, hvorimod den hidtilværende resid. Capellan C. S. Musaus er under Dags Dato allernaadigst for undt Nissedals Segnefald; 2) at Præstegaarden i 24 Aug. Nissebal, som nu er ben refiderende Capellans Bolig, herefter skal være det sidstnævnte Kalds Præstegaard; 3) at be faste Inbtægter, faasom Gaardmands og Huusmands Rettigheder, samt det beneficerede Gode, Ligesom Samme findes i ethvert Sogn, fai frems deles følge den Præst, foni Sognet, ved Delingen tilfalder og flat Landskylden af de 2 Gaarde Løves ftab i Drangedals Præstegjeld og Flextved i Laure bals Præstegjeld, tillægges Nissebals Sognekald; og endelig 4) at Sognepræsten til Nissedal fremdeles fat nyde de 80 Rdlr., som den refiderende Capellan i Hvidesse. Sognekald hidtil har have i kon af Sogs nepræsten samme steds. 25 Aug. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobens havn), ang. at Svende, der ere indlemmede i Stadens borgerlige Corpser, eller stage i Branbcorpset, ikke kan tvinges til at betale Lidepenge. Gr. Olbgefellerne for Straberfvenbene her i Staden have andraget, at be Svende, som ere ansatte veb de bors gerlige Gorpler, nægte at betale Zibepenge, da de ere forundte lige Nettiabed med Frimeftere, og fem faadanne formene fia herfra fritagne, hvorimod Oldgefellerne anmarle, at, ifald det skal beroe paa Svenbene, som ere indgaarde under de borgerlige Corpfer, om de ville betale Sidepenge eller ikke, frygte te, for, at Indretningen. hvorfor Tidepen gene eriaggio, ikke kan bestaae. Efterat have om denne Sag ført Beevoerling, saavel med Stadshauptmanden som Brandmajeren, ffulde Man tienfttigt tilmelde selbemeldte Magift at til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bebkommenbe: at, da de Svende, som ere inolem mede i de borgerlige Gorpfer, eller faae i Brandcorpset Som Berkgefeller, ere ved Loven givne lige Rettigheder som Frimestere, Saa kunne de ei, hvad enten de af eg til arbeide paa Laugsmesteres Værksteder eller ikke, tvinges til imed deres Villie at give Tibepenge; hvorimod de ei heller i Sygdomstilfælde kunne nyde Understøttelse of Lauget. Canc. Prom. (til den kongelige Direction for Bais 25 Aug. senhuset), ang. Forhoielse i Prisen for den evangelisks christelige Pfalmebcg. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget. He. Majestæt den fra den kongelige Direction for Vaisenhu fet hertil indkomne Forestilling om, at rifen paa den evangelist christelige Pfalmebog maatte forhøres fra 1 til 2 6. for artet paa Erytpapiir, og indstillet: at benne Forheielse alene maatte tilstaaes saalange de nærværende haie Priser vedvare. Det har derefter behaget Alterhoiste samme, under 18de Dennes allernaabigft, at resolvere saas. ledes: "Vi bifalde allernaadigst ben allerunderdanigst indstillede Forbeielse i Betalingen for den evangelifta christelige Psalmebog." Hvilken allerheieste Resolution Man herved tjenstligst skulde melde. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svends 25 Aug. borg-Amt), ang. at Sager om Opstand, gjort ved Udpantning af de til Skolevæsenet anordnede Præstationer, behandles ved ordinair Ret, m. m. Gr. Hr. Kammerherre har veb Skrivelle til dette Col legium af 16be b. M. forespurgt: om de, der ved Udpants. ning af de til Skolebafenet anordnede Præstationer gjøre sig fyldige i Modstand, ber tiltales ved Politie.Net eller veb ordinaire Retter? Om det ikke var bedst, for at fores tomme Borben, da Mange mueligen blive at transportere til Tugthuset, at militair Assistance ftebfe reqvireredes? og endelig, om ikke Cancelliete Resolution af 21 de Juni 1794 bliver at anvende paa den, der nægter at følge med Sog nefogben som Bibne veb Udpantnings Forretninger? I benne anledning Bulbe man herved tjenstligst meide Dem til behagelig Efterretning: At de førstmeldte Sager bør behandles ved bes orbinaire Ret: at Man, hvad militair Magts Anven belfe angaaer, maa henholde sig til dette Collegii Stris velse af aide f. M.; og endelig: at Man er aldeles enig med Hr. Kammerherre i, at Resolution af 21be Juni 1794 er at anvende paa, som ovenmeldt, ube. blivende Bione. 25 Aug. Canc. Eire. (til Amtmændene), ang. Skjø ders og Fæstebreves samt Attesters Fremlæg. gelse ved næste Session af de ved annecterte Batailloner (c) staaende Gaardmænd, og om deres Permission. 6. Majestet Kongen har allernaadigst befalet fad tebes: Vor Parol - Befaling af 23 de Febr. (d) d. A. bestemmer, at Gaardmænd, som stane ved be annectere be Batailloner, skülle, naar de have lært Exercitien, og ingen Tjenestekarte holde, være fritagne for at møbe ved diese Batailloner, indtil Vi udtrykkelig befale at be skulle indkaldes. Da Vi imidlertid erfare, at der ere forskjellige Meninger om, hvilke det skulle ansees som Gaardmcenb, saa befale Vi herved, at formeldte Vor Parol Befaling af 23de Febr. d. 2. skal anven des paà alle de Soldater ved famelige annecterede Batailloner, som, ved at fremvise deres Skjøder eller Fæstebreve, kunne bevise, at de ere Gaardmænd, naar de tillige fremlægge Attest, at de ingen Tjeneste Parle holde, og at be have lært Exercitien. Slige Skjøder eller Fæstebreve ere altsaa gyldige, uagtet de ei ere forsynede med Sesfionernes Paategning, naar blot agtes, at de ere udstedte efterat den fetteste Sesa fion blev hotbt; thi det made betydes Mandskabet, at efterkomme Vor allerhøieste Resolution af 7de Sept. 1808, da, faafremt de ikke i Overeensstemmelse med Samme fremlægge, ved den først derpaa følgende Session, deres Skjøder eller Fæstebreve, med ords lydende Gjenpart til Sessionens Pantegning, da blive de, i Henseende til Tjenesten ved de annecterede Ba (e) See pl. 7 febr. 1816. (d) Gr i Pr. 27 Febr. 1810. sailloner, ikke længere at ansee som Gaardmænd, og 25 Aug. kunne følgelig ei heller gjøre Paastand paa den disse ved Parolbefaling af 23 de Febr. d. A. tilstaaede Pere mission. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst skulde melde til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Lol: 25 Aug. lands Falsters Stift), ang at den geistligeSkiftes Jurisdiction i Lollands søndre Herred skal overtages af den civile Øvrighed. Gr. Provsten i Sollands fendre herred, St. . Satz terup, har i en hertil indkommen Anfegning anhelbt om, at Herredets geistige Stifte Jurisdiction maatte overa tages af den civile orighed. Anledning heraf fulde Cancelliet tjenstligst anmode Hr. Kammerherre om, behageligen at ville paalægge Vedkommende civile Øvrighed stras at overtage for nævnte Skifte Jurisdiction med tilhørende Oberfot mynderie. Rentet. Prom. (til Stiftamt- og Amtman: 25 Aug. bene), ang. at, i Henseende til Bie: Avlen stal Ronnes Veiviisning og Præmier blandt Land-Ulmuen uddeles. Web allerheieste Resolution af rode Dennes, har hs. Majestæt befalet, at der af et nyt og forbedret Oplag af Pastor Rønnes Veivitening til Biernes Behand ling stal anskaffes for den kongelige Kasses Regning nogle Tusinde Eremplarer til Uddeling iblandt Land- Almuen, hvorved Rentekammeret tillige er befalet at indkomme med Forslag om, hvorledes de til Bie. Uve lens Opmuntring udsatte Præmier paa hensigtsvarende Maade kunde være at udvide. S Anledning heraf 25 Aug. anmodes Hr. 25 Aug. .. om at meddele os Deres For flag om, hvilke Præmier De efter de locale Omstændig heber maatte ansee som meest passende i saa Henseende at udsættes i det dem allernaadigst anbetroede Amt. Rentek. Prom. (til Stiftamt. og Amtmændene), ang. Indkomsifat (e) af Militaires Fourage og var. teerpenge. Rentekammeret har modtaget en allerheieste Reso lution af 16de Dennes, saaledes lydende: Paa indkom. men allerunderdanigft Forespørgsel, om hvorvidt der i Anledning af Forordningen af 8de Febr. b. A. skal svares Indkomstskat af de Vedkommende tillagte Ratio. ner til Heste, samt frit Qvarteet &c., har det allernaadigst behaget 6 at resolvere, at frit Fourage sal beregnes som Indkomst, dog med Undtagelse af den Fourage, som er Vedkommende tillagt for faabant Antal Hefte, som be paa Embedsvegne ere forpligtede til at holde og bruge Vor Tjeneste; hvilket ogsaa for de Militaire skal tages til Følge. For saavidt angaaer Qvarteer for Militaire, da ville i herved i denne Unledning fastsætte følgende Bestemmelser: naar de Militaire erholde varteerpenge contant udbetalte skulle Samme beregnes som reen Indkomst; bilver dem derimod anviist frit Qvatteer in natura, fulle de være for pligtebe til at beregne for faadant Qvarteer til Inds komstskattens Svarelfe, faameget som der efter deres Charge bliver godtgjort i vatteerpenge, naar de i Fredstider ligge i Garnison uden for Kjøbenhavn, hvil. ket formodes at ville udgjøre for en Stabs Officeer 48 Roir. og for en subalterne Officeer 16 Rble. aare lig; ligefaa fal, forsaavidt de Militaire tillige nybe (e) Den er veb Pl. af 2den April 1815 ophævet. frit Brænde og lys, dette Emolument anflaaes til fam: 25 Aug. me Barbie som varteret, saa at for Erempel den Stabs. officeer, der nyder frit Qvarteer in Natura, tilligemed Varme og Lys, maae anflaae begge Dele til det dobbelte, eller til 96 Rdlr. aarlig, hvoraf han har at yde Ind. komstskat. Forestaaende meddele Vi allernaadigst Vort Rentekammer til allerunderdanigst Efterretning og vie bere Bekjendtgjørelse for begge militaire Collegier, som have herom at underrette samtlige Vedkommende af Vor Sv og Land-Etat. Denne allerhøieste Resolut tion, som Kammeret i Overeensstemmelse med dets Ind hold, har under Dags Dato tilkjendegivet det Kongelige Admiralitets- og Commissariats Collegium, samt bet Kongelige General Commisfaciats.Collegium, communiceres ligeledes herved tjenstligst Hr.. . til Efterretning og behagelig Bekjendtgjørelse for samtlige Skatteregule rings Commissioner i Ribe Amt, V. G. Rente: og Generaltoldk. Prom. (til 25 Aug. Commissionen for Kjobenhavns Forsyning med Brænde, Notits til Amtmanden over Holbeks Amt), angaaende Moderation i Betalingen for det paa Holbeks Broplads opsatte Brænde. (f) Gr. Efter Indstilling fra Havne. Commissionen i Solber, angaaende Opsættelses Afgivten af det Brænde, som paa Bro Pladsen opsættes, for til hovedstadens Forsyning at

  1. dføres, og derover indhentet Betænkning fra amtet, bar

det under zobe Dennes behaget 08. Majestet Kongen, paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling, at befale : At den i Bros Taxten for Holbek under 25 de Seps tember 1805 bestemte Afgivt af 8 8. baglig pr. Favn (f) Den Kongelige Resolution blev fra Collegiet under samme Dato, 2: 25 Auguft, meldet Consumtions: Cas fereren i polbek til Efterretning og Jagttagelse. VII, Deel, adet B, 1ste 5. A 35 Aug. Brænde, som opsættes paa Bropladsen, maae 28 Aug. mane, under nærværende Conjuncturer, nedsættes til 4 B. mammedlig pr. Favn. Denne allerboieste Resolution undlader Man ikke til behagelig underretning tjenstigst at meddele, ligesom og forfaavidt at bemeldte Afgivt for opfat Brænde til hovedstadens Forsyning maatte være den Kongelige Commission crediteret, Samme derefter bliver at beregne. Tanc. Prom. (til Holbeks Amts Fattigvæfen), ang. af hvem hastig Hjelp for de til et Dis strict ankomme fremmede Fattige bestemmes. Gr. Efterat være bekjendtgiort Indholden af Cancellis ets Skrivelle af 26de Mai d. 2, bar Eognepræsten for Asmindrup og Grandlefe-Menigheder forespurgt, hvorletes der skal forboides med fremmede Fattige, som antomme i Districtet, og der, ifølge Fattigva fens Reglementet, tunne fordre i det mindste bieblikkelig hjelp; og af hvem de berpaa medgaaede udgivter fulle bestemmes og udredes. Cancelliet fulde i denne Anledning til behagelig Efters retning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende tjenftlig melde. At Besvarelsen af dette Spørgsmaal ene vil beroe paa at bestemme det rigtige Begreb af Benævnelsen fremmed Fattig, hvilket udtryk saavel Sognepræeften som Sogne: Commissionens Medlemmer synes at bruge i Fleng, uden dermed at forbinde nogen fast Bee tydning. De af fornævnte Hr. Tscherning anførte 15de, 19de og 20de §§. i Reglementet af 5te Juli 1803 handle formeentligen alene om Districtets egne Fattige, og 72de §. bestemmer, hvorledes med fremmede Fattige, ber, som betlende antræffes, bør forholdes, da de ere erkjendte Fattig-Lemmer af et andet District. Det frems fatte Spørgsmaal er altsaa besvaret ved de anførte §§. Derimod gives det et andet Slags Fattige, som endstsendt trængende andenstedefra, dog forst i Districtet som Saadanne optages. Disse bør interimistisk for ferges, og Forsørgelsens Grad, samt den øieblikkelige Hjelps Størrelse bestemmes af Sognepraften efter 28 Aug. Dverleg med Commissionens øvrige Medlemmer, ind. til det decideres til hvilket District be henhøre. Skuls de Sygdom eller Trang til Livets første Nødvendigs heder gjøre det fornødent, at Præsten handlede ene og tildeelte ben saaledes ommeldte fremmede Fattige No. get, bør han dog strax til den følgende interimistiske Hjelps Tilftanelfe erholde Commissionens øvrige Mebe lemmers Samtykke. Ganc. Gire. (til Stiftamtmændene), ang. et 28 Aug. i Hamborg om det danske Finantsvæsen udkommet Skrivt ei her maae falholdes. Det Kongelige Slesvig-Holsteenske Cancellie har til. meldet dette Collegium, at der i Hamborg er udkommet et Skrivt under Titel: Sendschreiben an die Grafen Bernstorff und Schimmelmann, betreffend die Mittel, die Finanzen des dänischen Staats und den Wohls stand des dänischen Volks aus ihrer dermaligen Bere rüttung af eine schnelle und folide Weise wider hers zustellen &c. &c. 1810," stort 85 Sider i Octavo, som indeholder høistlovstridige og strafværdige Yttringer, hvor. for bemeldte Slesvig Holsteenske. Cancellie har foran staltet Forfatteren fat under Tiltale, og Skrivtets Ud. bredelse forhindret i Hertugdømmerne. I at underrette (Tit.) herom, fulde Man derhos tjenstligst anmode Dem behageligen at ville paafee, at ovennævnte Skrive ikke falholdes i nogen Boglade, og paa nogen Maade udbredes. 2. G. Rentes og Generaltoldt. Prom (til 28 Aug. det Kongelige General Landoec. og Commerce28 Aug. Collegium), ang. større Virkekreds for den Kon gelige Kanal, Havne og Fyr Direction. (g) A 8 I Unlebning af et allerunderdanigft fremlagt Forslag har det behaget Hs. Majestæt ved Rescript til Canal. Directionen of 8de dennes allernaadigt at bifalde: 1) At Canals, Fyr, Havne- og Ringe Væsenet i Norge blive uns berlagte Canal Directionen saaledes, at til Samme for Fremtiden skulde henhøre: a) Sefyrene i begge Ris gerne og Hertugdømmerne; b) Havnene, saavel de, der nu stane under General-Toldkammeret, som de i Her tugdømmerne, der nu bestyres af det Kongelige Decos nemie, og Commerce Collegium; c) Havne og Canals Væsenet i Kjøbenhavn; d) den holsteenske og Oden skeer Canal og de flere der nu maatte være underlagte andre Collegier. 2) At Directionen erholdt en til dens udvidede Wirkekreds svarende Tilvert af Medlemmer, til hvilken Ende ogsaa blandt flere et Medlem af det Kongelige Deconomie og Commerce Collegium maatte med Hensyn til Havnene i Hertugdommerne tiltræde Dis rectionen, ligesom og 'be under de vedkommende Colles gier henhørende Betjente, hvilke for nærværende Tib arbeide i de ovenmeldte Sager, maatte for Fremtiden ansættes under Canal-Directionen. Ved bemeldte allerhøieste Rescript er det tillige paalagt Directionen, efter foregaaende Brevverting med velbemeldte Colles gium og andre vedkommende Collegier, at forelægge en nærmere allerunderdanight Forestilling og detailleret Fors flag angaaende denne Gjenstand. I Overeensstemmelse med denne allerhøieste Befaling fulde Directionen hers ved tjenstlig udbede sig velbemeldte Collegii behagelige Mening, om Samme maatte have Noget at erindre i (2) Confe. Pl. She Rovbr, 1811. Henseende til det her Ommeldte, eg at Samme be 28 Aug. hagelig vilde opgive et af dets Medlemmer, som har speciel Kundskab om Havnevesenet i Hertugdommerne, paa det at man kunde bringe Samme i allerunderbas nigst Forslag til at maatte tiltræbe Directionen. Ganc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 1 Sept. at naar der er Bevilling til uvedkommende Præst at forrette en Vielse, tilkommer Denne (og ikke vedkommende Præst) at fordre Forlos vere. (h) Gr. Det er Deres Heiærværdighed bekjendt, at Told, Inspecteur S. har efter erholdt Bevillina at vies af uvedtommende Præst i anledning af at Pronft P. tilbagelendte de ham, som vedkommende Sogneprast, af S. tilstillede 6 Rdir. for en Bielfe, samt nægtede at give den i Ber villingen ommeldte Attest m. v., hos dette Gollegium fos respurgt: 1) om der er nogen Bestemmelse for hvad Bes taling vedkommmende præst skal have i dette Tilfælde, og om Provst p. ikke er pligtig til at give attest; 2) om det ikke er nok, at S., som har erholdt Bevilling at vies af uvedkommende Praft, med 2 vederhaftige Mand bes viser for den Præst, som forretter Vielsen, at Intet kan være imob Samme. Efterat have modtaget Deres Erklæring hetom af 31te Juli, undlader man ikke herved tjenstlig at melde til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendt giøretfe for Provst p. ad, imum, at Cancelliet aldeles bifalder Deres Hoiærværdigheds Formening, at det ei kan formenes Provsten at tilbagesende en Betaling, som han fandt uanstændig, da han ikke er forpligtet til at modtage Samme; men at han er pligtig til at give den om meldte Attest. Ad 2dum, at det i det omhandlede Tilfælde ikke er den vedkommende Sognepræst, men den Præst der forretter Vielsen, det tilkommer at fors dre Forlovere, og som i den Henseende staaer til Ans fvar. (h) See næstfølgende Prom. 1 Sept. 1 Sept. Canc. Prom. (til Amtmanden over Randers. Amt), det Samme, at tilkiendegives fornævnte Told Inspecteur S. i M., og Notit& om Restforestaaende til Sjællands Biskop. Canc. Prom. (til samtlige Biskopper i Dans mark), ang. at Præsterne ikke maae kaste Jord paa Nogen, som ved Døden er afgaaet, førend det godtgjøres, at der om Dødsfaldet er skeet Uns meldelse til vedkommende Skifteret. (i) Gr. Da det ofte indtraffer at der ved forefaldende Debsfald ikke af Webkemmende i Overcensstemmelse med Anordningen strax gjøres Unmeldelse om Dødsfaldet til Stifteretten. Saa fulde Man herved tjenffligst anmode Deres Høiærværdighed om behageligen at ville paalægge samte fige Præster i deres Stift, ikke at kaste Jord paa Nos gen, som ved Deden er afgangen, forend det godtgjøres, at der om Dødsfaldet er skeet Unmeldelse til vedkom mende Stifteret. mol f 1 Sept. Ganc. Prom. (til Ribe Stiftamtmand), ang. Skife te Salarium og Afgivt til den Kongelige Kasse i den Myntfort, som findes i Stervboet. (k) Gr. Efterat have modtaget kr. Kammerherres Erklæ ring af aide f. . over Birkedommer Outzens Fores spørgsel, om en Stifteforvalter under en dan Jurisdies tion er berettiget til at fordre Sallarium i Slesvig Hol fen Gourant, og om det der af Skifte ber betales til den Kongelige Kasle ligeledes bør erlægges i samme Monts fort, naar Boets Masse bestaaer af Slesvig poist nsr Gourant. Fulde Cancelliet til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Bittedommer Outs gen tjenftligft melde: At naar hele Boets Masse beregnes efter Slesvigs Holsteenst-Courant, synes det saavel af Sagens Natur (i) See naie Pr. 24de Rosbr., om, attesten, see Pr. 27be Ocfbr. 1810., Lane 18 18 12 (k) See Forordn. 5te Jan. 1813, som i Analogie af Sportel-Reglementets Bestemmelser 1 Sept. at følge, at Stiftestatiet og Afgabrotne ist den Kon gelige Kasse kunne beregnes i samme Myaifort; men naar der i et og samme Sterobo er flere Myntforter bør disse reduceres til een og Afgivterne bestemmes derefter. Canc. Prom. (til den Kongl. interimistikke 1 Sept. Regjeringscommission for Norge), ang. Gaarden Stokker overdrages Chefen for det ridende ArtilleriesCompagnie af den Norske Brigade til Bolig. Gr. Efter Cancelliete derom allerunderbanigft gjorte Fores stilling har 6 airftæt Kongen, under 18de f. M., altecnaadigst behaget at bifalde: At Gaarden Stokker, Matricul No. 11, beligs gende i Uster Prætegjeld under Aggershuus. Amt, naar den bliver berelledig, mane til Bolig overdrages Chefen for det ridende Artillerie Compagnie af den norffe Brigade, paa samme Vilkaar som benævnte Gaard ved Rescript af 2den Septbr. 1791 har været udlagt til Chefs: Bolig, for det Uggerhuusiske Dragon. Regiments Aggerfte Compagnie. Denne allerhøieste Resolution undlader Man ikke tjenstligst at meddele (Tit.) til behagelig Underretning, med Titfeiende, at der under 29de f. M. er udfærdiget et allerhaieste Res fcript til Stiftamtmanden og Biskoppen over Uggers huus.Stift. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over 1 Sept. Christians fand Stift, samt til Amtmanden over Lifter og Mandals Amter), ang, at til publi cationers Opflaaelse paa Gadehjernerne i Mandal udfordres Samtykke af Fogden som Politiemester. 1 Septe

  • Sept.

Gr. Det er Sr. Stiftamtmanden bekjendt, at Chri ftiansfano Ragißrat har i er bertil indkommet Andragende besværet sig over, at eged chhorn havde gjort paas stanb paa, at bet filkom ham at bedømme hvorvidt noget Offentligt tan opslaaes paa Gadehjørnerne. i Mandals Ladested, og derfor ved fin Paat gning tilladt et Opslag sammesteds, som efter bemeldte Magistrats, Anmodning blev foranstaltet af Berger Repræfentant Knudsen i Mandal om de til Handel berettigede Borgere m. v. Da Caneelliet tiltræder pr. Stiftamtmands i denne Ans ledning under 3ate Juti fidsleden afgivne Erklæring, fag fulde Man tienftligft anmode Dem om, behagelig at ville Overeensstemmelie hermed betyde fornævnte Magistrat: At Fogdens Fremgangsmaade i ovenmeldte Hens feende var fuldkommen grundet, og at ingen offentlig Publication paa Gadehjørnerne i bererte Ladested bør skee uden hans Forevidende og Opsyn som Politiemes fter paa Stedet. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore Amt), ang. boorvidt Foder og Gjedning ber forblive ved fradøde Fæstehuse, og ikke sælges. (!) Gr. Birkedommer uusher har hos Cancelliet gjort følgende Forespørgsler betraffenbe Stifte efter buuss mand: 1) hvorvidt Stervboet har Rettighed til Forin. gen eller almen. naar Sæden paa Marten bliver solgt? 2) om det samme gjelder om et uus og bets Avling, som om en Gaard, hvori der skeer Indforfet og hvorfra Foringen efter 1-24-23 et maae bortføres, men paa Stedet at fortæres? 3) om Foret og den Gjødning, som findes ved huset, tal blive veb bufet til en eftera Zommende Befibbers Nytte, uden at erstatte Samme eller om denne Erstatning bar Sted, alt i Silfælde at Retten finder at Foringen ei mene bortføres? 4) sal Foringen forblive ved Stedet medfører da dette den Met for Steros boet og Arvingerne at lade Sæden ubtærske paa Stedet, imod eller uden Erstatning? 5) er den nedlagte Vinters I og Baar Sæb. Stervboets fuldkomne Eiendom, eller fan Lobens 3-13-8 anvendes og Stervboet altsaa ei have mere Ret til Sæden end at det facer Freegjelben igjens 6) har den efterkommende Besidder Græsnings-Ret paa Sufets Jord i denne Sommer, eller er denne Rettighed Stervbeet tilhørende. Cancelliet fulle i denne Anledning til behagelig Efterretning ca Betienbtgierelse for Birke bemmer uusher tjenstlig melde, (1) See note frd. sbe Juni 1787. Ut der er ingen Grund til at paatvivle, at de i Lo I Sept. ven og Anordningerne indeholdte Regler og Bestems melser, hvorledes der i de omspurgte Tilfælde skal for holdes i Bondens Stervboe, jo ligesaavel skulle være anvendelige i Fæstehuusmænds som i Fæstegaardmænds Stervboer, og hvad Leiehuusmændene angaaer, da vil det beroe pan de i Contracten indeholdte Bestemmelser, hvorvidt i forhenmeldte Henseende nogen afvigelse fra Lovens almindelige Forskrifter kan og bør finde Sted. Renter. Prom, (til Stiftamtmanden i Ribe), 1 Sept. indeh. Noget om foreløbige Amts: Tilladelser til Bønder Joi des Udstykning. Gr. 3 Anledning af den fra br. Kammerherren under 22de f. M. hertil indkomne Skrivelle, hvorudi De fores Spørger Dem, om de efter Forordningen af 25de Juni d. X kan meddele foreløbig Tilladelse til udstykningen af faadanne Steders Jorder, som cre under 1 d. parte Zora, og ikke ere Parteller af nogen forhen udstykket Gaard, samt om De kan meddele forelebia Tilladelse til at afhande Dele fra Parceller af forhen udstykkede Gaarde i Unblade vi ikke herved tjenstlight at melde til behas gelig Efterretning: at, hvad angaaer Udstykningen af faadanne Steders Jorder, som ere under 1 Td. Hart forn, da fan Jutet derimod være at erindre, naar ber ellecs ifte enten i Følge Bevilling til nogen Gaards Nedlæggelse eller Tilladelse til Sammes Udstykning, hviler nogen færskilt Forpligtelse paa samme, i hvis Følge de bestandig med Bygninger, Beborre og Jor der skal vedligeholdes. Hvad ubebyggede Parceller af forhen udstykkede Gaarde eller Boelsteder angaaer, da fan, forsaavidt ikke nogen særskilt Forpligtelse til Bes byggelse, i Følge den til Stedets Udstykning givne Tilladelse, hviler pan dem, imod Sammes videre Ub Sipkning Intet være at erindre. 1 Sept. V. G. Rente- og Generaltoldk. Prom. (til Told. fassereren i Aalborg, Notits til Stiftamtmanden, ibid.), ang. Afgivter til Aalborg Sabnekasse at maae ved blive Ut de ved Kongelig allernaadigst Resolution af 25de Sept. 1805 Uaborg-Havnekasse i Unledning af Bekost. ningerne paa Ankerpladsen Bleven udi 5 Aar bevilgede 2fgivter, hvilke ved farstkommende October Maaneds Udgang udløbe, fremdeles, ifølge allerheieste Resolus tion af 27de forrige Maaned, mane oppebæres i .5. Uat fra 1ste November dette Aar, det meldes i Hens hold til Kamrets Skrivelse af 5te Octbr. 1805 belse af ste Dabr fornøden Efterretning, og. Jagttagelse. til nadno lis 8 Sept. Sanc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben havns Amt), ang. Kjørepligtige som ere modte villige i Brænde Transporter, at tiltales, og mulcteres ved Poliererten. & Sept.. Gr. Fra det Kongelige Rentekammer er hertil indsendt en fra r. Kammerherren til veibemeldte Kammer ind tommen Forelpargfel om, hvorledes der at forholdes med be kjørepligtige, der efter lovlig Tilfigeile modtvilligen. udeblive fra Brændetransporter. Man fulde i den Ans Ledning til behagelig Efterretning, og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst underrette Dem om, At saadanne modtvillige jorepligtige ber tiltales ved Politics Retten, hvor de ester Omstændighederne blive at idomme en Mulet fra 1 til 5 Rote.pd Canc, Prom. (til. Biskoppen over Viborg- Stift), ang. Klokker og Gravertjenestens Forening med Stolelærer-Embedet i Skive. Ge. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget bans Majestæt, det af deres beiærværdighed, i anledning af den i Rickter og Gravertjenesten i tive indtrufne Vacance, giorte Forslag om, at denne Tjeneste maatte blive forenet med Skolelærer Embedet, for saaledes, naar det forvens tebe ny Stolereglement for Kjøbstæderne udkommer, at tiene til hjelp til Skolelærernes Conning samt at bet, 8 Sept. indtil falange, maatte interimiftist befarges af en der paa Stedet værende gammel Stolelærer,, som De indtil videre havde conftitueret. Allerheissamme har derefter,, under 1ste Dennes at lernaadigst resolveret saaledes: "Wi bifalde allernaadigst, at den ledige Klokker og. Gravertjeneste i Skive mane paa den allerunderbanigft, forestagne Mande forenes med Skolelærer Embedet." Hvilken allerhøieste Reso lution Man herved senstligst skulde meddele Dem til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Directionen for Kjoben 8 Sept. havns Fattigvæsen), ang. at Stadens Borgere stal modtage og godt forrette Forstander- Fab ved Fatiigvæsenet. (m) Gr. Directionen har i Skrivelse af 17de Febr. fibfile. den, andraget, at de Perfoner, som, i Falge Reglementet af ifte Juni 1808, fortrinligen bar tages til borgerlig. Ombud, og over hvilke velbemeldte Direction har modta get en Fortegnelse fra den borgerlige Indrollerings. Coms mission, vagre sig for at modtage Forstanderkab ved Kattig. væsenet, og at dilige af disse, som Grund for deres Bægring, have anført, at de for Fr tagelse for borgerlig militair Tjeneste engang for alle have erlagt en vis Summa, Da velbemeldte Direction derhos har forespurg om noget og da. hvilket Tvangsmiddel maatte være at an vende, saavel for at tvinge de opgivende personer til at modtage Forstanderskab, som og for at tilholde dem til beres pligter, naar de, efterat have modtaget det, visefig forfemmelige; fulde Man i den anledning, til beha gelig underretning tjenstligst melde, at naar en Borger ikke vil paatage sig de borgerlige Ombudde, der ere en Følge af hans borgerlige Næring, ber han, paa Grund af Lovens 3-3-2 09 3-4-10, anfees uberettiget til at fortsætte denne, og det ham meddeelte Borgerskabsbrev erklæres ugjeldende. Og da Øvrigheden er bemyndiget til at mulctere dem, der vise Esterladenhed i at efterkomme det Ombud, de have (m) af Coll. Tid. No. 37, Sibe 586 09 587. 8 Sept. paataget sig, faa kan Kjøbenhavns Magistrat efter Res quisition fra Directionen for Fattigvæsenet ereqvere de Mulcter, hvormed Fattigforstandere maatte ansees for Efterladenhed og Forsømmelse i et forrette dette dem paalagte borgerlige Ombud. Hvad angaaer den af Nogle anførte Vægringsgrund, nemlig at de have bee talt for Fritagelse for borgerfig militair Tjeneste, da kan derpaa ikke agtes, siden denne Fritagelse bliver de borgerlige Ombudde uvedkommende, for hvilket de 8 Sept. 8 Sept. Paagjelbende Intet have erlagt. (n) Konget. Resol. at Skibe, som have Colonialvarer, skal afvises. Gr. For endvidere mueligt at samvirke til Opnaaelsen af de forenede Continental: Magters fælleds vigtige Fors maal, at affjære Kjendens Handel, finder Kongen sig foran lediget allernaadigft at anordne og befale, Ut intet Skib under hvilketsomhelst Flag, være sig neutral eller venskabeligt, herefter mane tilstædes Abgang til Havne eller Ladestæderne i Kongens Riger og Lande, naar dets Ladning bestaaer af Colonialvarer; men ethvert saadant Skib, venskabeligt eller neutralt, hvis Ladning findes at bestaae i Colonialvarer, skal ufortøvet afvises, uden at maatte udlosse den indehas vende i Colonialvaret bestaaende Ladning, under Straf af sammes Confiscation. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), at en fra vedk. Corps Udsendt, skal i Ams fet modtage de dertil udskrevne Stykheste, naar de leveres. Gr. Unledning af Hr. Kammerherrens behagelige Skrivelse af 22de i forrige Maaned, hvori De indberetter, at De endnu ikke har erholdt Resolution paa Deres un. der 6te Juni sidstleden hertil indgivne Forestilling om, (n) Af Goll. Zid. No. 37, Sibe 577. at De af Ribe-Amt i Følge allerhøieste Befaling af Ifte Uprit bette Kar udskrevne 3de Stykheste til Artillerie. Bris gadens Reservestald i Rendsborg, ere, uagtet de forinden beres Afsendelse bleve af Major Lachendorph anseete for duelige og uden Reservation modtagne til afsendelse, tilbagefendte til Stiftet, fordi Brigadens Guursmedde havde anseet dem for gamle, og beládte med Spat, og at de derhos paa ny har maattet foranstalte 3 andre Stykhefte uostrevne iftaden for de kasserede, der ere inds fatte paa Artillerieskateen i Ribe; fulde Kammeret itte undlade herved tienstligst at melde til behagelig Efterrets ning, at man, efter at have modtaget berørte Deres Fores filling af 6te Juni d. ., den 16de naßtester tilstillede det Kongelige danske Gancellie Samme til afgjørelse, med den Bemærkning, at Kammeret ikke indfaae, at Amtet kunde paabyrs des nogen Udgivt for Heste, der, som i dette Tilfælde, af en dertil beordret Officeer vare antagne som tjenstdygs tige, samt at det, til at forekomme slig Mislighed for Fremtiden, syntes nødvendigt, at der, naar Stykheste skulle udskrives, blev truffen den Foranstaltning, at vedkommende Corps, til hvilket Hestene udskrives, af sender til ethvert Amt, hvorfra Udskrivningen maatte stee, en Officeer eller anden Befuldmægtiget, som, ef terat have overværet det af kyndige Mænd over He stene foretagende Syn, kunde modtage de ved Synet tjenstbygtige befundne Heste, og for Samme give Ovittering, fra hvilken Tid saavel Amtets som Udredes rens Ansvar for Hestene burde aldeles ophøre. Hvors paa bemeldte Cancellie under 4de f. M. tilmeldte os, at det samme Dag havde tilkjendegivet Hr. Kammers herren, at naar de ved Cancelliets Circulair Skrivelse of 19de Aug. 1809 fastsatte Bestemmelser ere iagttagne ved forommeldte Udskrivning af Stytheste, ere Ubrea berne ikke pligtige til at levere andre Heste isteden for dem, som af Artillerie Brigaden maatte være blevne cass ferede. I øvrigt undlade vi ikke herved tillige at tils kjendegive Hr. Kammerherren, at vi, i henhold til II Sept. II Sept. forbemeldte vor Skrivelse til det Kongelige danske Can. cellie af 16de Juni dette Aar have tilsendt Samme Hr. Kammerherrens forommeldte Indberetning af 22de f. M. til Afgjørelse. II Sept. 14 Sept. Gen. Ld. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. hvorvidt Fartøier til indenlandsk Fart ere fri for at have Sopas, og det at gjælde i et Nar. I tjenstlig Gjensvar paa Stiftets under 29de f. M. til dette Collegium indkomne Forespørgsel, om Fartøier paa Farten fra Fanoe til Ribe meb Levnetsmidler i Følge Forordningen af de April d. 2. behøvede at være forsynede med det Kongelige Soepas, som af Kem. mandeur Bagge i Hjerting, ifølge Indberetning fra Birkedommeren paa Fande, er bleven paastanet, kan Collegium ikke undlade herved at bemærke, at alle Dæks. fartøier, ifølge bemeldte Forordnings §. 1, bør være forsynede med de anordnede Sopas, hvilke dog, naar bestige Farreier ikkun bruges i indenlandse Fart, gjelde for et heelt Aar, hvorimod aabne Bande og Fartøier ere aldeles befriede for Erhvervelsen af bemeldte Pas, i hvilke Bestemmelser Collegiet ikke kan ansee sig befoiet at tilstede nogen Undtagelse. Gen. Postdirections Circul. (til Stiftamts og Amtmændene), ang. Beqvemmeligheder i og Taxt for Gjestgiverier, Kroer og Færs gehuse. (o) Anledning af indløben Klage til Generalpofidis rectionen over, at nogle Gjestgiverier og Kroer paa Lans det ere saa slet indrettede, at Reisende ikke kan erholde (o) Conft, Frd. 27de Jan, 1804. den fornødne Beqvemmelighed, maae Man tjensttigst 14 Sept. anmode Hr. Kammerherren, behageligen at foranstalte et Syn afholdt over de i Deres Amt værende Gjæst. giverier, Kroer og Færgehuse, og tillige at sørge for, at en med de første Indkjøbspriser under nærværende Omstændigheder passende Taxt vorder opslaget i Kroe og Gjestgivergaarde til Efterretning for de Reisende og Efterlevelse af Bærterne. Jøvrigt udbeder General postdirectionen sig i sin Tid at maatte erholde Underrets ning om de Dem underlagte Gjestgiveriers Tilstand. Confirmation paa M. Aagaards Fundats 15 Sept. for 2000 Rdlr. til St. Hans Kirkes Sogne Districts Fattigvæsen. Gr. Eftersom allerunderdanigst er bleven anføgt og begjært allernaadigst Confirmation paa en af Michael Xagaard til Kastrupgaard og Overklit i Siøring Amt udi Norre-Iydland oprettet og berved in originali hæftet Fundats, hvorved fiantes en Cum af 2000 Ndir. D. G. til St. bans Sognebistricts Fattigvæsen, imod at Fundator og puftru for deres Livstid fritages for at svare Bidrag til Samme med videre, og af hvilken Fundats i det danske Cancellie er indleveret en ligelydende Gjenpart. Da vil Kongen denne Fundats udi alle dens Ord, Claufuter og Puncter, saaledes som Samme her findes, dog med Undtagelse af det i dens 3die Post fastsatte, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og her. med confirmere og stadfæste fanime, dog med Tillæg, at efterkommende Eiere af Aastrupgaard bør til St. Hans Sogns Fattigvæsen svare det Bidrag, hvortil de i Overeensstemmelse med Fattigvæsens = Reglementet af 5te Juli 1803 maatte blive ansatte, og skal Ligs ningen af Legatets Renter ikke fee særskilt, men samme Renter indbefattes under Sognets Fattigvæsens almins. belige Indkomster, ligesom og ovennævnte Proprietair Aagaard, naar han maatte ophøre at være største Lods15 Sept. Eier i Sognet, dog som Legatets Stifter skal have Sæde i Fattigvæsens: Commissionen, og tage Deel i Sammes Forhandlinger. 15 Sept. 15 Sept. Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekam. mer og til Amtmanden over Finmarkens Amter), ang. Overdragelse til Kongen af Sigts og Sa gefaldsretten i Tromsøe Kjøbsted m. m. Gr. Efterat Cantelliet havde modtaget bet Kongelige Rentekammers behagelige Skrivelse af 3ite Octbr. f. . i Anledning af det af Proprietair our fund i Fins marken gjorte Tilbub, at overdrage til 6. Majestat den ham tilhørende Sigt og Sagefalds-Ret, saavel over Trom fo Riebstæd, som over Sondre Tromse Jordegods, med For beholdenhed for sig af Ret til at have Korn, Oft og Fißetlende, samt tedingen af Kiøbstadens Indvaanere, tilffrev Man Amtmanden over Finmarkens Amt om at inthente Proprietair Morsunds Erklæring, om han ogfaa var villig til at renoncere paa evenmeldte Tiende, ba Cancelliet i laa Tilfælde vilde indgaae med allerundet. danight Forestilling angaaende hans ovenmelbte Tilbud. Da han dertil erklærede sig villig, blev Sagen foredraget 6. Majestat. Hvorpaa Ullerdoiftsamme under 31te f. M. behagede allernaadigst at resolvere saaledes: "Bi bifalde aller naadigst, at indbemeldte af Proprietair Moursund tils budne Afstaaelse af Sigt og Sagefaldsret m. v. mods tages." Hvilken allerhøieste Resolution Cancelliet hers ved tjenstligst skulde tilmelde det Kongelige Rentekams mer til behagelig Underretning. Canc. Prom. (til Repræsentanterne for den jødiske Menighed i Kjøbenhavn), ang. Sama mes Fattig-Pigeskole at have Kronprindsesse Caroline til Beskytterinde. Det har allernaadigst behaget Hs. Majestæt under 13de d. M. at resolvere saaledes: "Anledning af vedlagte allerunderdanigste Ansøgning fra Repræsentan terne for den jødiske Menighed i Kjøbenhavn, ville. Vi allernaadigst have Bort Cancellie paalagt at til, 15 Sept. tjendegive Samme: at Bi, i det i med allerhøiefte Belbehag ansee den roesværdige Nibkjærhed, med hvil ken den jødiske Menighed stræber at forbedre den fats tige Ungdoms Undervisning og Dannelse, tillige med allernaadigst Tilfredshed indvilger Repræsentanternes fremsatte Ønske, at maatte give den af dem oprettede Fattig Pigeskole Navn af Caroline Stolen, og at Wor heitelskede kjære Datter, Hos. Kongelige Heibed Krons prindsesse Caroline, mane være denne Stiftelses Beffyta terinde. Hvilken allerhøieste Resolution herved tjensttig meldes de Her. Repræsentantere for den jødiske Menig hed i Kjøbenhavn til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 15 Sept. over Aalborg Stift), ang. en forbedret Skole Indret ning i Sundbye og Hvorup Sogne, Cancelliet skulde herved tjenstligst tilmelde Hr. Kams merherre og Deres Haiærværdighed, at den af Dem under rode d. M. indsendte Plan til en forbedret Skole Judretning i Sundbye og Hvorup Sogne, er approberet som interimistise Foranstaltning indtil videre. 7 Sorslag til en forbedret Skole Indretning i Sundbye og Hvorup Sogne: Degnekaldet for Sundbye dg Hvorup Menighes der ophæves. Ethvert af disse Sogne erholder en egen Kirkesanger, der tillige bør være Skolelærer. Fors uden disse 2 Skoler, ber de hidtilvæærende Skoler i Lindholm og Uttrup Byer fremdeles vedblive som uundganelig fornødne. Disse Kirkesangetes og Skoleholde res Venninger blive at bestemme saaledes: 1) Enhver VII, Deel. 2bet B, 1ste 5. R 15 Sept. af Kirkesangerne i Sundbye og Hvorup Sogne nyder. den Deel af det forrige Degnekalds Indkomster udi Hoitids Offer og Uccidenser, som falde i det Sogn, hvori han er beskikket som Kirkesanger; 2) hvad angaaer det, sædvanlige Degnekorn, som Refusion for Degnes traven, da bortfalder det ubetydelige Degnekorn faabelsom Paaffe og St. Sans Rente, som enkelte Boelsmænd i Sundbye hidtil have givet. Men kirkes fangeren i Hvorup, saavelsom Skolelærerne i Lindholm og Uttrup Skoledistricter nyde enhver for sig den Deel af Degnekornet, som tilforn har været fastsat for ethvert Skoledistricts Beboere at ubrebe; 3) men da der i Lindholm Skoledistrict gives omtrent 15 Tor. Hart. Forn, som fra Ulders Tid har været ubebygget, men drives i meget smaa Parceller af enkelte Beboere i Sundbye, bør Degnes og Skolekornet af dette Hartkorn afgaae fra Lindholm Skole, og komme Sundbye Stotes District til Bedste, eftersom Indbyggerne der boe, og disses skolepligtige Børn soge Sundbye Skole; desus den nybe, saavel Kirkesangerne som Skolelærerne, de Forbedringer i Indkomster, som under denne Forhandling ere bestemte, med samtlige Skoledistricternes Be boeres frivillige Samtykke. A. Sundbye Byes Skoledistrict: Dette Skoledistrict har omtrent 70 folepligtige Børn. Kirk fangeren i Sundbye Sogn, der tillige er Skolelærer for Sundbye Bye, kan nyde følgende aarlige Indkomster: a) Hoitidseffer af Sundbye, &c. 75 Rdlr. b) Accidentfser ved Bryllupper, Barnedaab, c. 50 c) Skoles og lysepenge 10 Lateris 135 Rdir. Transport 135 Rdlr. 15 Sept. d) De fædvanlige Ringepenge af Sundbye, Lindholm og Voerberg Byer i Sundbye Sogn e) Da Sundbye har meget libet Hartkorn og næsten ingen Beboere af den egentlige Bondestand, er det fundet meest pas. fende og overeensstemmende med Beboers nes Villie, at det Bidrag, som bette District bor afgive, naar det vil vente en buelig Skolelærer, ei kan være ringere end Dette Bidrag lignes aarlig efter samme Maalestok, som Bidraget til Fattige; det indsamles ved en af kolecoms missionens Lemmer, og betales Etoles læreren i 4 Avartaler. 150 Alt 2923 Rdlr. Derimod bortfalder den af Bebeerne givne Paufte og St. Hans Rente, ligesom og det Degneforn, som enkelte Boelsmænd i Sundbye hidtil have givet. Kirs kesangeren nyder desuden Degneboligen, der er no opbygt, med tilliggende gode Hauge og Jordeiendom til fri Bopæl og Afbenyttelse som tilforn, ligesom og de sædvanlige Torv af Lindholm, Hvorup og Voerberg Byer. B. Lindholm Skoledistrict i Sundbye Sogn: Til dette District henhører Lindholm og Voerberg, omtrent 135 Tbr. Hartkorn, og har 50 til 60 ffolepligtige Børn. Foruden den Skolen tils lagte Jordlob og forhen bestemte Løn af 2½ Tb. Rug Ra 15 Sept. 2 d. Byg, og nyder Læreren det Degnefaldet fors hen tillagte Byg i Overeensstemmelse med den ovenanferte 3die Post, m6 Tdr. omtrent Endvidere efter Districs tets Tilbud Rag Desuden de fædvanlige Paaske og St. Hans Renter 13 Rdlr. 4 M. 2 §. 34 14 Attfaa i Alt 17 Rdlr. 3 Mk. = s. og 4 Tbr. Rug, 8 Td. Byg. Det nye Tillæg af Korn lignes efter Hartkornet. Pengene oppebæres paa sædvanlig Maade. Af Gadehuse, der ikke af Fattige beboes, ber Lærerett nyde noget vist aarligen efter Skolecommissionens Skjøn og Ligning. De sædvanlige Torv til Skolen leveres of Districtet, der desuden leverer de bestemte og igjennem alle Tiber leverede Torv til Sundbye Skole. C. Svo rup Skoledistrict. Til dette Skoledistrict henhører Hvorup By, Torp og Gitbig, i alt 59 Tdr. 5 Skpr. Hartkorn, hvorpaa omtrent 28 til 32 folepligtige Born. Foruden den Skolen tillagte Jordlod og for hen bestemte Løn af 2 Tor. Rug, 2 Tdr. Byg eg 10 Rdlr. 4 ME., bliver Skolelæreren herefter Kirkesan ger, og nyder af dette Skoledistrict Degnekaldets for rige Indkomster: Korn af Hvorup 2 Tdr. 6 Skp. Rug, af Torp og Gildfig 3 Skpr. Rug og 1 Sfp. Byg, videre med Districtets Samtykke 6 Skp. Rug og 6 Sfp. Byg, Heitide Offer og Accidentser omtrent 13 Rdlr., Paaske og St. Hans Rente 3 Rdlr. 2 ME. Bliver faa i alt 6 Tor. Rug, 3 Tor. Byg og 27 Rdlr. Det sædvanlige Ildebrand leveres til Skolen, ligesom og til Skolen i Sundbye. Korntillægget betaler Harts 15 Sept. kornet. Pengene betales paa seebvanlig Maade. D.Ult terup Skoledistrict: Til dette Skoledistrict henhører Uttrup By, som bestaaer af 49 Tdr. Hartkorn, og har omtrent 28 Børn. Foruden den Skor forblød og ben forfen beße len tillagte gode Jordlod og den forhen bestemte Len 1 Tb. 5 Skyr. Rug, 1 Tb. 4 Skpr. Byg og 12 Rdlr., nyder Skolelæreren herefter Degnekornet af det hele Skoledistrict 1 d. 4 Skpr. Rug, så Skp. Byg, vis dere efter Districtets Tilstaaelse 7 Sept. Rug, 1 Td. 6 Stp. Bos, Et. Hans og Vansferente omtrent 3 Rdlr.; bliver faa i alt 4 Tor. Rug. 4 Tor. Byg og 15 Ndir. 2f Gadehusene nyder Skolelæreren noget vist aarlig, efter kole: Commissionens Skien og Liga ping. De sædvanlige Torv leveres til Skolen. Det nye Tillæg af Kornet efter Hartkern. Pengene oppe. bares paa sædvanlig Maade. Hvad den hoistsvagelige, aldeles uduelige og resignerende Degn Ulrich Chris stian Bruun angaaer, da vilde Stiftet onske, at det kjendte nogen Udvei til hans Understøttelse og nødven dige Underholdning, uden at falde Kirkesanget- og Sto lelærer. Embederne til Besvær, siden disse Alle ikke end som heiligen behøves; men, da. Stiftet ikke kjender nogen sandan Udvei, nes des det til at foreflaae en aarlig Pension for den res Byg og 35 have førre Júdkomskér end from Baits 1) Sundbye 2) Lindholms fignerende Degn af 4 Tor. Rug, 4 Tor. Rdlr., som bliver at ligne saaledes: Kirkesanger og Skolelærer 35 Note. Skolelærer 4 Tor. Byg. 3) Hvorup Kirkesanger og Skolelærer 2 Zdr. Rug.; 4) Uttrup Skolelærer 2 Tor. Nug. Saaledes indstilles dette Forslag, som interimisti og gjeldende, indtil den forventede allega L 15 Sept. naadigste Forordning om Almueskolevæsenet udkommer, (P) til det høie Collegii gunstige Approbation. Halborg, ben 10de August 1810. Peng. R. Jansen. Sundbyes Degnekalds og Skole: Embebes forhen havte Indtægter, for faavidt de kunne komme i Bea tragtning ved en nye Regulering af Skolevæsenet i Sundbye og Hvorup Sogne, ere følgende: 3) Heitids. Offere aarlig efter Middeltal 2) Uccidentser ligeledes 75 Rbir, Me. 50 3) Paafferente af Sundbye Lindholm og Beerberg 2 Uttrup Hvorup 4) St. Hans Rente af Sundbye Lindholm og Voerberg Uttrup Hvorup 5) Stolelen 6) Lysepenge 7) Ringepenge i Sundbye i Lindholm og Voerberg 4 All 161 Rdlr. Mt. Desuden følgende Degneforn: i Sundbye 3 Tor. Byg, i Lindholm 6 Sfp. Byg, i Voerberg 1 Id. 4 Skpr. Byg, i Uttrup 1 Ed. 4 Skpr. Rug og 5 Sfp Byg, i Hvorup 4 Tor. 2 Tor. 6) Sfp. Rug. J Alt 4 Tor. a Sfp. Rug, og 10 Tor. Byg. Desuden 1 Læs (p) Steebe ved Anordning 29de Juli 1814. Skudtorv af hver mand i Hvorup, som udgjor 15 Læs; 15 Sept. 1 Læs Sandtorv af hver mand i Lindholm og Voer. berg, som udgjør 21 Læs. Foruden Degnen, som tillige er Skoleholder i Sundbye, er endnu i disse 2 Sogne tre Skoleholdere, nemlig i Lindholm, i Hvorup og Uttrup; hver af disse Skoleholdere have følgende Indkomster, nemlig: a) Skoleholderen i Lindholm 2 Tbr. 4 Skpr. Rug og 13 Rblr. 4 ME. 2 B., desuden noget libet af Gadehusene efter Ligning. Il. debrand og Jord til en Koe. b) Skoleholderen i Hvorup har 2 dr. Rug. 2 Tdr. Byg og ro Rdlr. 4 Mk., desuden Ildebrand, Jord til en Koe og 2 Faar, samt libet ved at staae i Degnestolen. c) Skoleholderen i Uttrup har I Td. 5 Skpr. Rug, 1 Id. 4 Skpr. Byg og 12 Rdlr. i Penge. Desuden af hvert Gadehuus 8 s., folejord til 2 Kiør og 4 Faar. At ovenstaaende er overeensstemmende med de af Degnen og Skoleholderen giorte Angivelser, det bevidner Peng. R. Jansen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 15 Sept. stoppen over Trondhjems Stift, samt til Contois ret for Stifterne, og de offentlige Stiftelsers Regnskabers Revision), ang. M. M. Bres dahls Gave til Fattigvæsenet i gade-Sogn. Web et af Mette Margrethe Bredahl af Rokke moen i Søndre Trondhiems Amt oprettet, og den 6te Novbr. f. 2. confirmeret Testamente, er blandt andet følgende bestemt: For det 3die fjænker og giver jeg til Fattigvæsenet i Lade Sogn og Trondhjems Amt, hvor jeg nu boer, 100 Rdlr. skriver ret Hundrede Rigsbaler, 15 Sept, som uden Afkortning af mit Bo udredes og af Vebs kommende sættes paa Rente. Hvilket Man tjenstlight fulde melde til fornøden Efterretning. 15 Sept. 15 Sept. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. den ved frd. 8 de Febr. 1810 paabudne Halvprocents Afgives Beregning af Aftægt Summer. Gr. 3 Anledning af en fra berzedsskriver Friis paa Enderupholms Molle i Ribe-Amt hertil indk mmen Stris belfe af 29de i f. ., boori han forefperger, om den i vor Skrivelse til Sr. Kammerherre af 18de i forrige Maaned afgivne Resolution paa bans Forefpergfet, ans gaaende den ved Forordningen af 8de febr. d. U. paas budne Procent-Afgiot af Berdien af Eiendomme, fem veb Eljøter, ældre end Forordningen, ere bortfolate, ftal an vendes paa de Overdragesfer, som ere i lige Tilfælde, og voraf Afgivten allerede er erlagt, samt hvorledes der skal forholdes i Henseende tit afgivtens Beregning af f tægtsbreve, Skulde vi tjenstligft overlade til Spr. Kammerherre i Overeensstemmelse med forberørte vores Resolution af 18de f. M. at afgjøre de Tilfælde, hvor Afgivten er erlagt af Bærdien af Eiendomme, som afhændede ved Skjøder der ere celdre end Forordningen. Hvilket Hr. Kammerherren behageligen ville bekjendtgjøre forbes meldte Herredsskriver Sriis, som derbos tillige maatte silkjendegives, at han i Henseende til oftmeldte Afgives Beregning af Aftægtssummen maae forholde sig efter Placaten af 5te Mai 1810, og i øvrigt paafee, at Afgivten, for fanvidt den er bestemt i Bare, beregnes efter gangbare Priser. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bornholm eg til det Kongelige Sundheds Collegium i Khavn), ang. at Apothekeren i Rønne mane tage hoiere Betas ting end efter Easten, saalenge Krigen varer, Gr. Efterat det Kongelige Sundhebsecllegium i Rio. 15 Sept. benhavn havde tilmeldt Cancelliet, at Apotheker Mangor i Ronne i en til bemeldte Gellegium indgiven Skrivelfe havde andrages, at de medicinale Babce haa maa for skrive til udfalg i sit apothek, tomm bam formedelst de forhøiede Indkiøbsprifer, samt formede ft Fragt og Resico over Soen fea tyre, at han ei uden betydelig Tab igien kan udfælge dem efter vicinal Zarten; indgik dette Gole Yegium med allerunderdanighe Forestilling om, at han maatte echoice en passende Forhøielse i utsalgsprisen paa disse Lægemidler. Hans Majestæt har derpaa under afte Dennes bebas get allernaadigst at tillade, at Apothekeren paa Borns holm mane, saalenge Krigen varer, lade sig betale 12 pet. mere end den aarlige Medicinaltaxt bestem mer, ved Udsalget af alle de Medicinalvare, som ikke ere Indigener paa Bornholm. Hvilken allerhøieste Ra folution Man herved tjenstlight fulde melde til behage lig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse.. Reglement for Jægerspriis Færgested. (q) 18 Sept, Paa Generalpostdirectionens akerunderdanigste Fores stilling approberes allernaadigst nedenstaende Regles ment for Jægerspriis Færgested, hvorved bydes og bes fales: 1) Det specielle Dpsyn over dette Færgelobs Inds retning med Broer, Broehoveder, Steenbæmninget og Beie, samt Færgefartøier og alt videre bidhenhørende, underlægges, fra Frederiksunds- Siden, Amisforvalter ren over Frederiksborg Amt, og fra Jægerspriis. Siden, Inspecteuren over det Kongelige Gods Jægerspriis. Amtmanden, som Oversvrighed for begge Eider af Færgeløbet, fører Overinspectionen af det Hele, og bes stemmer den eensformige Behandling, i faadanne Begi venheder som ikke ved Reglementet maatte være for (q) Af Goll. id. No. 38, Side 603-607, eg Re. 39, Site 613-615, 18 Sept. udfeete. I alle vigtige Tilfælde gjør Amtmanden Ind. beretning til Generalpostdirectionen til Resolutions Er hvervelse; og i mindre betydelige Sager, især til has stige Istandsættelser ved Broerne &c. til større Skades Afværgelse, foranstalte de specielle Opsynsmænd, efter Amtmandens indhentede Approbation, hver fra fin Side, umiddelbart det Fornødne. Begge i Forening foretage aarlig tvende Gange, nemlig i Efter og i Foraaret, et Eftersyn af Færgebroerne og Færgefartøis erne, og indberette det Heles befundne Tilstand med Forslag til de mueligen fornødne Reparationer m. m. til Amtmanden, som med egen nærmere Betænkning frems sender samme til Generalpostdirectionen. 2) Færges manben er pligtig at vedligeholde i forsvarlig Stand de ham overdragne Færgefartøier med dertil hørende Troel og Redskab efter et opgjørende neiagtigt Inventarium, og paa eget Bekostning uvægertig og uden Ophold at, lade istandsætte hver Beskadigelse eller Mangel af be. mældte Fartøier og Inventarisager, som ved de aars lige Eftersyn maatte ham paavises. Han efterseer daga lig Broer og Dæmninger, og anmelder umiddelbart fer Vedkommende, hvad derved maatte forefalde til has stig Afhjælpning og Istandsættelse. I det opførende Bagthuus paa Broen førger han for, at afverlende een af Færgefolkene stedse er tilstede, for at iagttage, naar Overfart fra cen af Siderne forlanges; naar gjens nemfeilende Fartøier udsætte Signal og nærme sig fans ledes, at Færgetouget maa stikkes, eller naar nogen vil lade og losse ved een af Broerne, for saaledes at paafee, at alt nedenfor desangaaende Foreffrevne vorder af alle, som det angaaer, efterkommet. Ligeledes lader han afverlende een af Fargekarlene ligge om natten, længere eller kortere, eftersom arstiden kræver bet, det saa kaldede Bielid thuus paa Frederiksunds Sit n, for at kunne kaldes af Folk, som fra den Side af ville overføres til Opholds Afværgelse. J Vintermaa nederne, fra iste Octbr. til sidste Marts inclusive, uns derholder Færgemanden bestandig tændt og klart bræn. dende den i Vagtbufet opfatte Lampelygte lige fra Afs tensmerke indtil Dagningen, med mindre særdeles klart Maanestin maatte gjøre det ufornødent, hvorimod da egfaa Lygten af ham tændes em Sommeren ved inds træffende usædvanligt Worke. Over den anordnede Broeafgift holder ban nøiagtig Regnskab, og indsender maanedlig til Amtmanden og Godsinspecteuren en ligelydende Beregning over Sammes Beløb. For disse Pligters nøiagttge Opfyldelse og Overførselens prompte og gode Besorgelse nyder Færgemanden, foruben den ham allernaadigst tillagte Len af 60 Rdlr. aarligen, og et Bidrag til Træktougets Vedligeholdelse, de t vedfølgende Taxt respective for Sommer og Vintermaanederne foreskrevne Overførfeispenge. Taxten vors der opslaget paa begge Sider of Færgeløbet paa passende Steder og klæbet paa et Brædt, som følger med Færgen til Foreviisning for hvem det forlanger, 3) Saas vel til Breernes Bevaring, som og til Skades Af værgelse for Vognene selv, som kjøre ned i Færgen over Faldklapperne, der hænge i Urler og Jernkjæder, bliver det Færgemanden alvorligen paalagt, under Un fvar for alle mulige Følger, ingensinde at tillade, at nogen Vogn nedkjører ad bemeldte Faldklapper meb sværere Læs end 8 Tdr. Rug, eller lige Bægt af ans bet Gods, nemlig 5 Skpd. 21 Overvægt bør først aflæsses inden Nedkjørselen, og enten bæres i Færgen 18 Sept. 18 Sept. eller overføres i Baad, om hvis Betaling da bliver 19 Sept. at underhandle i Mindelighed med Færgemanden. 4) Seilsfartøier, som deels fra Frederikssunds deels fra Roeskildefjorden ville passere Færgelebet, forplig tes til, i fandan Afstand, at mindske Seil og bidse et Flag, at dette Sidste, i det mindste et Qvatteer, inden Fartøiet naaer selve Færgeoverfarten, kan fees fra Broen og Færgegaarden, hvorfra svares med Gjentegn af et hvidt Klæbe, opfat paa en tilstrækkelig hei Stage Bevilling til en Fragtkjørsels Indretning i Norge. Gr. Da Samfærfeten indenrigs i Norge meget vil fun ne ophjelpes ved en regelfast Fragtkjerfets Indretning i bemeldte Norge, og det Kongelige Selftab for dette Ris ges Bel tit den Ende auerunderdanight har anholdt om at blive meddeelt allerhaieste Silladelse til Iværksættelses heraf. Saa vil Kongen, efter dets saaledes allerunderdas nigft giorte Ansøgning, samt den af General Post-Dis rectionen berover afgivne Betænkning, allernandigst have bevilget og tilladt, at bemeldte Selskab for Nor ges Vel mane iværksætte og bringe i udførelse en Fragtkjørsels Indretning inden Riget efter følgence Bestemmelser: 1) Voguene indrettes til 3 Passagerer og 1 Skippund Gods, og enhver Fragtvogn gives en paalidelig Conducteur; 2) trende Heste bruges til For. fpænding; 3) Tilsigelsen skeer som for andre private Befordringer paa Pengeskyds: Stederne; 4) Hovedcons zoiret er i Christiania, og Fragtvognene bestemmes at afgane til følgende Stæder saaledes: a) til Drammen, Frederichstad og Frederichshald 2 Gange ugentlig; b) til Christjanssand, Bergen og Trondhjem 2 Jem 2 Gange maanedlig ; 5) Breve med Bankosedler, samt andre Breve og Brevpakker indtil 9 Lods Vægt 19 Sept. maa aldeles ikke antages til Befordring med denne Fragtkjørsels Indretning, hvorimod deslige fremdeles og udelukkende henhøre til den af Kongen anordnede Brevpost. Større over 9 Led veiende Brevpakker med Acter, Documentet, Regninger og saa videre, kunne derimod, naar de ikke veie over et Pund, efter Afsenderens Forlangende, befordres enten med Brevs posten eller Fragtkjørsels Indretningen. 6) Bemeldte Selskab for Norges Bel forelægges allernaadigst ers Tid af et War, efterat denne Indretning er fat i Gang, inden hvilken Samme har at indsende allerunderdanigst Forslag til en Taxt, forsynet med den af Kongen for Norge allernaadigst anordnede interimistiske Regjerings. Commissions Betænkning, for at dette Forslag derpaa igjennem General. Post: Directionen kan blive Kongen allerunderdanigst forelagt til allernaadigst Resolution. Imidlertid bestemmes Betalingen deels efter Tiderne og andre indtræffende Omstændigheder, og den med Hensyn til den af Kongen befalede Styds, og tilles des enhver Passagerer at medtage fragtfri 30 Pund Gods; endelig vil Kongen 7) allernaadigst have bemeldte Selskab for Norges Vel paalagt ikke at af hænde den Samme herved forundte Bevilling til en Fragtkjørsels Indretning uden nærmere given allernaas digst Tilladelse. Canc. Prom. (til den Kongelige Tilsyns: 22 Sept, Committee for private Forsørgelses- og Understøttelses -Selskaber), ang. a at den Fyenske geistlige Enkekasse hører under denne Committee. 22 Sept, 38 Sept. 25 Sept. Gr. J Anledning af en fra Biskoppen over Fyens Stift hertit indgiven For fpergfet, om og hvorvidt den Fyense geiftlige Entetasie maatte anfees at høre under den kons gelige Tilfons Committees Opfigt, har Cancelliet under Dags Dato tilskrevet bemeldte Biskop: at ba alle priva te Forfargelles Indretninger benhøre under Committeens Tilfon, og ikkun Saadanne som offentlige ere at anfee, til hvis Indgaaelie Vedkommende i Følge Kongelig Ordre ere forpligtede, samt ba dette ikke er bestemt i Henseente. til den Fyenske geiftlige Ent tasle, Maa denne ogsaa henhøre under bemeldte Commit tee; Hvilket Man ei har villet forbigane herved tjenst lig at melde til behagelig Efterretning, Canc. Prom. (til samtl. Over Øvrigheder i begge Ris ger, og So. Retten i Kjøbenhavn), ang. hvad Doms mere skulle ved opbragte Slibe om deres Ladnin. ger føge oplyst og indberette for Sundtoldens Skyld. Gr. Det Kongelige Bestindise Guineiste Renter og Ge neral Tolokammer har underrettet Ganceltet om, at Dres funds Toldkam ner har, for at erholde en fikrere Waales fot for Sundtoldens Beregning af opbragte Stibe og Ladninger begjært, at naar det ved at forbore Mands fabet paa et opbragt Stis erfares, at Elibet paa fores gaaende Reiser har passeret Sundet ellet Better uben at betale Sundtothen, og det faaiebes kan forubfees at samme Told vit i Dommen burde forb helden, Dommeren da maatte ved Sperasmiale til Stipperen og andska. bet søge saavidt mu igt Kundskab om, hvori Ladningen saavelienkeende til Svalitet fem vantitet har be. staaet og indberette Sadant tit refunds Tollkommer. Da fornævnte Bestindisk Suin iste Rente- og General Toldkammer har for angt at det Fornebne i denne hen. seende maatte vorde foranstaltet, at Saa skulle Man tjenstlig anmode Hr. paalægge samtlige Dommere i Deres District (r) at opfylde hvad bemeldre Øresunds Toldkammer saaledes har forlangt, forsaavidt Deres Jurisdiction betræffer. 201 Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. Fors høielse i Stadsconducteurens Betaling for (r) Prom. til Ee Retten var ber noget anderledes. Grundes Opmaaling og Maalebreve &c. i 25 Sept. Staden. (s) Gr. Stabsconducteuren i Kiøbenhavn har anholdt om Forhøielse i den Betaling, som hidtit erlægges for Efter maaling af de Grunde, der bortsælges her i Staden, for Unviisninger til nye Bygningers Opførelse samt for nye Maalebreves uoftædelse. Efterat have taget denne Sag tilligemed den af Magistraten og Statens 32 and i den anledning afgione Erklæring, samt de i evrigt fores dragne Omstændigheder i Overveielle, gives hermed tils kjende, At Kongen allernaadigst vil have Generalkrigscom misfair og Stadsconducteur Rawert tilstaaet et Til lag af 1 Rdlr. i Betalingen for Maalebreves Udstæ delse for de ubebyggede Grunde, der ved Opbygningen underkastes Forandring, samt for de allerede byggede Grunde hvorfra Noget bortsælges. Rescr. (til Medlemmerne af den Kongl. ins 26 Sept. terimistiske Regjerings Commission for Norge, Kammerherre og Stiftamtmand Mara cus Gise Rosenkrantz, Ordens Commandeur af Dannebrogen, Kammerherre og Amtmand, Johan Caspar Hermann Greve af Wedel Jarlsberg, Ridder af Dannebrogen, Confes rentsraad og Amtmand Mathias Otto Leth Sommerhielm), ang. Dens Ophør og Con toirer samt Forretninger at underlægges Vice Statholderen. (t) Gr. Da Kongen har b. sluttet, at den ved Rescript af 24de August 1807 allernaadigst anordnede interimistiske Regjerings Commission for Riget Norge sal ophøre med Movember Maaneds Udgang indeværende ar, Saa gives der herved tilkjende, at de til den Tib have at afslutte deres Forretninger og Regnskaber; og (s) See Pl. 3die Dctbr. 1810. (t) See næstfølgende Refet., samt. Pr. 29 Sept. 1810. 273 26 Sept, skal derimod de Forretninger, som nu besørges af bens i Forening med Vice. Statholderen udi Norge, fra iste Decbr. næstkommende af overtages og beforges af Bis ce Statholderen allene 1 26 Sept. 9 tigefors ogfaa de Regjes rings Commissionen nu underlagte Contoirer fra Iste Decor. d. U. af underlægges Vice Statholderskabet. Derhos tilkjendegives Dem, at Kongen med allers hoieste Velbehag erkjender de heldige Anstrængelser, hvormed de have rygtet det vigtige Kald Kongen ans betroede dem, de Kongen under Norges afsondrede Stils ling overdrog dem ben nærmeste Omsorg for et Land, der er Hans Krone faa magtpaaliggende, og et Holl der er hans hjerte saa kjært. Rescr. (til H3. Durchl. Prinds Friderich til Hessen, Ridder af Elephanten, Vice-Statholder i Norge og commanderende General i den Norske Armees iste Divisions District), ang. at overtage Sig de Negjeringscommission nen underlagte Contoirer og Forretninger. (u) Gr. Da Kongen bar besluttet, at den for Riget Norge ved Refript af 24de August 1802 anorbnete interimiftifte Regjerings Commission at ophøre med November Maas neds Uogang indeværende Aar, til hvilten Zid ben har at afslutte fine Forretninger og Regnaber, hvorimod te Forretninger fem nu beforges af Regierings-Commissionen alte fra ie Dicbr. rankommende overtages og before ges af Vice: Statholderen alene, hvilken og de Regjeringss Commissionen nu underlagte Contoirer fra ifte Deebr. af underlægges. Saa befales hermed, at Prindsen, i Overeenstem melse bermed, overtager Sig de meerbemeldte Regjes rings Commission paalagte Forretninger fra 1ste Decbr. dette Aar af, hvorved Han haver at forholde sig efter (u) Sre næstforestaaende Rescr., samt Pr. 29be Sept. 1810, C den ham under 10de Jan. d. A. allern. meddeelte Jn 28 Sept. struction, samt alle Regierings-Commissionen af Kongen tillagte Befalinger. Rescr. (til Biskoppen over Ribe. Stift), ang. 28 Sept. 8 Rdlr. Enke-Pension af Bellinge Degnekald. Gr. Kongen har allernaadigst ladet sig foredrage en til bet danske Cancellie indsendt ansøgning fra Sognedegnen for Bellinge Meenighed under Ribe: Stift, Sans Miele sen, hvori ban allerunderdanigst har anholdt om, at hans Hufru Kirstine Marie Christens Datter maatte efter hans Deb nyde en aarlig Penfion af o Mdle. af Degnefaldet. Efterat have taget denne Unføgning tile ligemed Din derover afgione Erklæring i Overvielle, Bevilges hermed at bemeldte Sognedegn Sans Niel fens Hustru efter hans Ded, og saalænge hun forbli ver i ugift Stand, maae nyde 8 Nolr. aarlig Enke pension af Bellinge Degnekald. Rescr. at Khavns Marketønder maae af Sø 28 Sept. Etaten overtages med de dertil hørende Pligter og Ret tigheder, og de i Behold værende Tønder godtgjøres Byen efter Taxation. Confirmation paa et af Vestervedsted Soge 28 Sept. nepræst Sr. Jørgen Bang og Proprietair 7. Strandbygaard, til store Skindberg i Ringkjøbing- Amt, udstedt Gavebrev paa 100 Rdlr. til Deibergs Sogns Fattige. Rescr. (til Biskoppen over Viborg-Stift), 28 Sept. ang. ved dets Landemoder at oplæses videnskabelige Afhandlinger, og holdes Pastoral Conferencer. Gr. Da Biskoppen har i Skrivelse til det danske Cano cellie pttret, at han, for at give Landemodet for Viborge VII, Deel. 2det B. 1ste 5. 28 Sept. Stift en større Jnterresse for den mødende Geistlighed, og en videnskabelig Tendens, allerede i forrige Nar havde opmuntret dem af Stiftets Praster, som havde vne og Lyft dertil, at udarbeide et og andet nyttigt Emne, for at oplæse det i tandemodet, efterat de egentlige forhand Tinger spare endte, og siden at lade saadanne udarbei delser i Trykken udgive, til hjelp og understøttelse eaten for Stiftets fattige Stoleholdere, eller bisses Enter eller til andet nyttigt Brug: Saa give vi Dig hermed tilkjende, at Kongen i Anledning heraf allernaadigst tillader Biskoppen, at indbyde alle og enhver af Viborg Stifts Geistlighed, som have Lyft og Leilighed dertil, at bivaane i Viborg de Forhandlinger, som der skulle foretages, efterat det egentlige Landemodes Forhandlinger ere tilendebragte. Disse Forhandlinger skulle bestaae i: 1) Afhandlin ger om theologiske Materier af hvo der enten er indbuden dertil af Biskoppen eller af egen Drift maatte have udarbeidet et faadant Skrift; 2) at Gjenstans Beden, hvortil disse Afhandlinger kunne give Anledning, 29 Sept. bliver nærmere discuteret; 3) at Spergsmaal blive opkastede til Besvarelse i et af de næste Meder; 4) at Geistligheden bliver gjort bekjendt med det vigtigste af den theologiske Litteratur; og 5) at Præsterne holde Pastoral Conference, hvori de meddele hinanden deres vigtigste Erfaringer om deres Menigheder og Skoters nes Tilstand med videre. Canc. Prom. (til samtlige Collegier, geistlige og verdslige Over. Øvrigheder i Norge), ang. Sphør af den for Norge anordnede Regjeringscommission. (x) Hans Majestæt Kongen har ved allernaadigst Res fcript af 25de d. M. behaget at tilfjendegive Cancels liet, at den for Norge anordnede interimistiske Ne- (x) See Rescr. 26de Sept. 1810. 29 Sept, gjerings Commission stal ophøre med November Maas nebs Udgang indeværende Uar, til hvilken Tid den har at afslutte fine Forretninger og Regnskaber, og at derimod de Forretninger, som nu besorges af Regjerings: Commissionen, fra 1ste Decbr. næstkommende, skal overtages og besørges af Vice-Statholderen alene, til hvilken Ende og de Regjeringscommissionen unders lagte Contoirer, fra 1ste Decbr. dette Aar af, underlægges Vice Statholderskabet. Denne allerhøieste Resolution meddeles herved tjenstligst (Tit.) til behages lig Underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Circ. (til Stiftamt. og Amtmændene), 29 Sept. ang, at nogle Efterretninger om de til Helsingøer ankomne eller bortgaarde Skibes Ladninger ikke maae trykte meddeles. Hans Majestæt har under 26de d. M. allernaadigst tilskrevet Cancelliet saaledes: Gr. Da der i Efterretningen fra Selfinger, som ind rykkes i Bladet Dagen og maaffee i flere Blade, ofte navngives de Bare Artikler, hvoraf ankommende eller afgaas ende Stibes og Fartaiers Labninger have bestaaet, eller og anføres at disse Ladninger have været kostbare, af stor Værdie eller andre faadanne utidige Beskrivelser, Saa ville Vi allernaadigst have Bort Cancellie paas lagt at foranstalte, at Efterretninger af saadant Ind. hold herefter ikke meddeles. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Chri- 29 Sept stjansands Stift), ang. Anskaffelse af Redska ber til Justeervæsenet i Christianssand. (z) Gr. Af en fra den heiftcommanderende paa Bærftet i Christjanssand til det Kongelige omiralitets og Gome missariats Collegium indkommen Beretning, som Cancele liet er bleven tilstillet, har man erfatet, at den under 2) See næstfølgende Promemoria, 29 Sept. 18b ugust sidstleden herfra omskrevne Mangel veb Jas steervæsenet der i Byen endnu ikke er afbjulpet, og at det ikke er mueligt sammesteds at faae jufterebe Vægter. Da den Kongelige Kasse berved udsættes for Tab, og Embedsmændene ved Bærftet for ubehagelighed, saa er det af Vigtighed, at et ordnet Justeervæsen i Christianefand wopholdeligen bringes i Stand, og 29 Sept. 2 Octbr. Man skulde derfor tjenstligst anmode Hr. Kammers herre, paa det at videre Ophold kan forebygges, at anskaffe for Byene Regning de dertil fornødne Redska ber fra Christiania, saafremt afgangne Borgemefter Nideroses Enke ikke er villig til at overlade dem, hun efter hendes Mand er i Besiddelse af. Canc. Prom. (til det Kongelige Admirali tets og Commissariats Collegium), ang. Unskaffelse af Redskaber til Justeervæsenet i Christianssand. Gr. Cancelliet har i Dag tilskrevet Stiftamtmanden over Christjansfants: Stift om at drage Omsorg for, at et ordnet Jufteervæsen uopholdelig bringes i Stand i Christianssand, til hvilken Ende de til samme fornødne Redskaber for Byens Regning maae anffaffes fra Christi ania, faafcemt afgangne Borgemester tderoles Gute ikke er villig til at overlade dem, hun efter hendes and er i Besiddelse af. Beb at tilmelde det Kongelige uds miralitets og Commissariats Collegium dette til behage tig Efterretning i Unledning af Eammes Skrivelse, das leret 13de d. M. Skulle man derhos ei undlade at bemærke, at det i Følge Cancelliets Skrivelse af 27de Sept. 1783 hidtil blot har været Magistraten i Christjanssand tilladt til Stiftets Fornødenhed at justere hvad Vægt og Maal der i Byen ferfærdiges, men at dette ingenlunde har været samme paalagt som Pligt. Rescr. (til Amtmanden over Ringkjøbing- Amt), ang. forhøiet Brotold for Passage over 5 ved Skjern liggende Broer. Gr. Efter den af Gieren af de veb Stjern i Ringkjøbing 2 Octbr. Amt beliggende 5. Broer. Forligelses Gommisfair Peter halskow derom allerunderdanigst gjoete Ansøgning, samt i Betragtning af de af det danske Cancellie derhos oplyste Omstændigheder, Vil Kongen allernaadigst have den ved Rescript af 27de Jan. 1736 for disse 5 Broer bestemte Broetold forhøiet saaledes, at han og efterkommende Eiere af meer bemeldte Broer maae oppebære for hver heft eller Hoved for et gaaende Menneske - en Bonde eller Træevogn - en beslagen Vogn en Carosse eller Chaise med fire Heste - en Dito med 6 Heste - et Hummelkar et Sviin, Kalv eller Faar en Fragtvogn, Møllesteen eller Melle: Apel med fire Heste samt fremdeles for en Vogn eller Læs Hoe med 2 Heste at passere den lange Broe og for en Dito at passere hver af de andre Broer 4 B. I # 8 ° 12 16 # 20 # 20 I& 32 dog under den Betingelse, at berørte tilladelse igjen bortfalder, naar i sin Tib ved Landeveiens ny Anlæg Broerne komme til at bygges for den almindelige Beis fasses Regning, ligesom og de, som befordres i Konge. reiser eller reise i Embedsforretninger, bør passere frit; eg benne her bestemte Taxt anføres paa en uden for Broehuset ophængt Tavle til alle Vedkommendes Efterretning.

Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 2 Octbr. over Sjællands Stift), ang. Afkortning i Kongelige Rescripter, 2 Octbr. Slagelse Hospitalslemmers Ugepenge, naar de med Forlov ere fraværende. 5 Octbr. Gr. Da det Danske Cancellie allerunderdanigft bar foredraget Kongen en fra dem indgiven Forestilling, hvers de allerunderdanigst bave andraget paa en nærmere Bes stemmelse af Fundatsen for Slagetfe ofpital af 17de September 1751, bens 2bet Capitet 11te §., som fafifæts ter: at, naar noget hofpitalelem faaer Forstanderens Forlov til at reise noget af Byen, for at besøge fra værende Venner, da beregnes de halve Ugepenge Hofpi tatet tilge, for den Tid de base too til at være borte. Saa vil Kongen i Anledning heraf med Hensyn til de af Cancelliet anførte Omstændigheder allernaadigst have bestemt og fast fat, som Regel fer Fremtiden, at, naar Hospitalslemmerne i bemeldte Hospital paa en feie Tid erholde Tilladelse til at besøge deres Venner, maae de desuagtet beholde deres fulde Ugepenge, naar Deres Reise ikke varer over a Maaneder, men i Tila fælde af at de søge forlænget Permission, eller ogsaa erholde Permission under eet for længere Tid, da skulle de halve Ugepenge affortes dem i Følge Fundationens Bud for den Tib, de paa cengang, endfjendt med Tilladelse, udeblive af Hospitalet over 2 Maaneder. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Trondhjems Stift), ang. en fast Bopæl og en Capital paa Rente for Biskoppen i Trondhjem. Gr. Ved allernaadigst Rescript af 17de August 1804 til Stiftamtmanden og Biskoppen over Trondhjem, blep bet tilladt, at en Grund i Trondhjem-By maatte indkiss bes til en fast Bopæl for Biskopperne sammesteds for den Sum 7000 Rdlr., som blev allernaadigst forskudt af den Kongelige Kasse paa Vilkaar: at de Summer, der maatte indkomme ved Salget af den Bispestoten tilhørende have plads, samt nogle af Bispefrolens benificerede Gearde, Puide, anvendes til hefe Capitalens Afdrag. Det danske Can cellie har nu allerunderdanigst andraget. Stiftamtmandens og Biskoppens dertil indgivne Forslag om, at den Sum 4423 Rdlr., som er indkommen bed den under 2den Aprit dette ar afholdte og allernaabigft approberede Auction over den Bispestolen forhen tilhørende paveplads, maatte andentes paa feigende aade: 1) ti fbetaling paa Bispegaardens resterende Kjøbefum 2) resterende Godtgiørelse til Biskop P. O. Bugge 3) Renter af den resterende Kjøbesum fra ifte Ottober 1808 til første Octbr. dette ar 2800 Rdlr. $. 5 Octbr, 6-23- 4) Omkostninger med Obligationens Udstædelse og inglasning 224 25 3055 Rdlr. 23 §. samt at det øvrige, nemlig 1367 Mblr. 73 5., maatte uds sættes til Bispe. Embedets Forbeel eller anvendes til at forbedre den Embedet tilhørende visgaard Berg. Efter at have taget denne Sag i allernaedicft Overveielse, gis ves hermed tilkjende, at Kongen, i Betragtning af de der hos allerunderdanigft foredragne Omstændigheder, Allernaadigst bifalder den foranforte af Stiftamt. manden og Biskoppen foreslagne Anvendelse af den Kjøbesum, som er indkommet ved Satget af den Tronds hjems Bispestoets Embede tilhørende Haveplabs; dog saaledes, at den overskydende Sum 1367 Rdlr. 73 B. ubsættes paa Rente blandt Stiftets offentlige Midler til Fordeel for Bispestolen. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. Yde: 6 Octbr. gjæs til Øibet-Sognepræst. (a) Gr. Foranlediget af den med hans behagelige Stris velse af 15de d. 5. fulgte Anfegning fra Sogneprest Bange til rbek, om frembeles at maatte oppebære ydes gjas in natura, fulde Man tjenstlig metde til behagelig Efterretning, og videre forneden Bekjendtgjørelse: at da begjæs ikke er at anfee som Tiende, men som en Præs station, der grunder sig i Gontract; Maa Samme fremdeles vebblive, saafremt derne ikke skulde selv begjære Sagen ved Domstolene afgjort. Canc. Prom. (til den Kongelige interimisti: 6 Octbr. fte Regjerings. Commission for Norge, og Notits til Rentekammeret), ang. Udredelse af Omkostningerne ved de for Brevig og Lange fund holdende Maanedstinge. (a) Gfr. Frd. 8be Jan. 1810. 6 Octbr. 6 Octbr. Gr. Efter Imodtagetfen af den Kongelige interimiftiske Regjerings Commissions bahagelige Betantning i Skrivelse, af 13de f. M. anganende en Forestilling fra amtmanden over Bradsberg Amt. betraffende aarlig fon til de, paa Grund af Rescriptet dat. 4 Dechr 1807, ansatte under- Sehnsmænd i Brevig og Langefund, feuibe men tjenstigst melde til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: At Underlehnsmanden i det første Sted nane tils staaes 40 Rdlr. aarlig, og den i Langesund 20 Rdlr. am Unret, som tilveiebringes ved Ligning hver Sum paa sit Sted. Ganc. Prom (til samtlige Amtmænd og Land- og Sø Krigscommissairer i Danmark,) ang. Douceur for de af Landet lidskrevne, som avancere til Corporaler. (b) Hs. Majesteet Kongen har allernaabigst befalet saaledes: Naar Folk, som ere udskrevne af Landet, avancere til virkelige Corporaler af den danske og holsteenske Artille riebrigade, Garden til Hest, Cavallerie, Regimenterne, Husar, Regimentet, Garden til Fods og de første Bas tailloner af Infanterie. Regimenterne, samt Jæger og Skarpskytter Corpsene ved den danske Armee, da mane dem tilstaaes den Douceur af 20 Ndir., som er bestemt for hvervede Under: Officerer. Endvidere vil Kongen at slige af Landet udskrevne Folk skulle, naar de avans cere til Corporaler, vedblive at beholde de 5 Rdlr. aarlige Douceurpenge for de Aar, hvori de endnu have de tilbage at tjene som Gemene ved Regimenterne, saavelsom for de Aar, de vare pligtige at tjene ved de annecterede Batailloner. Hvilken allerhøieste Befaling herved meddeles til fornøden Efterretning og Jagtta gelfe. (b) af Goll. id. No. 41, S. 644. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. Forhøielse i bet Kjøbenhavnske M:Uerlaugs Møllerløn indtil Udgang 1811. (c) Gr. Wollerlauget i Kjøbenhavn har anholdt om Forhøielse i Mollerlønnen, og at det sjøbenhavns Wellerlang ved Rescr. af ste Jan. b. 2. forundte Tillæg i Mellerisanen. maae vare foyoiet med 4 8 for en Tønde Hvede at male og sigte, med 2 §. for en Tønde Rug at male og sigte, med 4 s. for at male en ende hoede groot, og med 1. for at male en Tende vede til Straae; faa at Mets lerne her i Staden maae labe sig betale: 1) fer at male. og sigte en Zonde puede 3 Mt. 14 .; 2) for at male og sigte en Tende Rug 3 E. 10 S.; 3) for at male en Tanbe vede til grovt Meet 1 t. 14 53 4) for at male en Toner Suede til Straaet. 15 f.; hvorimod. Betaling for Maling af Rug til grevt Meet samt Kistes Isunen fremdeles al vedblive som den ved ovennævnte Rescript af ste San. d. 2. er fafifat. Denue Forheielse tager fin Begyndelse fra Rescrips tets Dato, og vedbliver indtil udgangen af Waret 1811. 9. Ditbr Canc. Circ. (til Amtmændene), ang. Sol: 9 Octhe. daters Permissions Forlængelse skal dem af Amémændene bekjendtgjøres. (d) Gr. Hs. Majestet Kongen har under 5te Dennes aller naadigst tilskrevet Cancelliet, at da det ofte hænder, at Soldater, som ere permitterede til en vis Tib, og deref 'ter blevne prolongerede, dog indkomme efterat den første Permission er udleben og melde sig til Tjeneste, fordi de sige at være uvidende om at deres Permission er pros Iongeret, faa har allerhsiftsamme paamindet samtlige Res gimenter om at den Pligt, at underrette vedkommende mimænd om lige almindelige Prolongationer ifte maatte forfemmes, for at folkene ikke uden Nytte fulde gaae frem og tilbage. Regimenterne have derpaa anmeldt, at dette stedse var og blev iagttaget, men at Forfømmels fen, at flige Efterretninger ifte bleve bekjendegierte de pera mitterede Soldater, maatte ligge hos Amtmændene. Al Terhoiftsamme har derhos paalagt dette Collegium, at bringe samtlige Amtmænd i Erindring: 2t det var og er deres Pligt at underrette de hjems meværende Folk om, naar deres Permission prolonge (c) Af Coll. Tid. No. 41, S. 545, 546. (d) Confr. pr. 27 de Febr, og 29de Decbr. 1810, 9 Octbr. tes, samt hvorlænge; alt efter de Beretninger, som de 9 Octbr. 9 Octbr. eg besangaaende faae fra vedkommende Eskadron Compagnie-Ghefer. Hvilket Man herved tjenstligst skulde melde til fornøden Efterretning og Jagttagelse. Canc. Prom. (til den Kongl. interimistiske Regjerings Commission, Notits til Mentekams meret), ang. at til Veienes Folding i Trondhjems Stift maae af uopdyrket Jord tages Materialier. Gr. Beimesteren i Gondre.Trondhjems Amt, Ritmester Krogh, har i en til Gancelliet indsendt Forestilling ans holdt om dette Collegii Resolution til Forholdsregel i de Tilfælde, at vedkommende Jord: Eiere nægte Veivæsenets Betjente at afbenytte til Beienes Fylding det paa deres Grund befundne dertil tjenlige Sand og Gruns. Efter herom at have imodtaget den Kongelige interimiftiste Res gjerings Commissions Betænkning i Skrivelse af gote Juli sidstleden. ftutde Man tienftligst melde til behagelig Underretning og videre Bekjendtgjørelse, At Veivesenet i Trondhjems Stift maae være be rettiget til af uopdyrket Jord samme steds, uden Betas ling at hente de fornødne Materialia af Steen, Gruus, Sand, Terv og deslige, som til Veiarbeidets Drift behøves. Canc. Prom. (til den Kongl. interimistiske Regjerings- Commission for Norge), ang. Skifter og Auctionet efter afdøde Fattige paa Landet i Norge, samt om Incassations Betaling. Gr. Commissionen har under gde August fioftteden her til indsendt et Samme fra Trondhjems Stifts Direction tilstillet Andragende fra Provst Stub i Romsdals Prov ftie om, 1) hvorvidt vedkommende Beigdecommission eller Auctionsforvalter er bemyndiget til at afholde Auctio ner efter døde Fattige; 2) om der for Incassationen ved deslige Auctioner fan tilstaaes nogen Betaling; 3) om nogen Stifteprotocol er nødvendig til deri at indføre de efter afdøde Fattige afholdende Stifter I Anledning heraf skulde Man tjenstligst mælde til 9 Octbr. behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse, at Cancelliet er aldeles enigt med den af Amtmand Sons merfeldt over denne Sag afgivne Erklæring, saaledes, at det med hensyn til 1ste Spørgsmaal maa antages, at det tilkommer Beigde: Fattig Commissionen at af holde Stifter efter de Fattige paa Landet, der nyde intet Lægd eller Understøttelse af Fattigkasserne. Hvor. imod Auctions-Forretninger efter flige Fattige bør som offentlige Acta afholdes af de ordinaire Auctions. Fors valtere i Districtet uden Betaling, og indføres i de ordentlige Auctions. Protocolter, ad adum, at Incas fator kan tilstaaes 4 PEt. af Auctions. Belebet imod at han staaer til Ansvar for Samme; hvorimod Lehns mændene uden Betaling ber bekjendtgjøre Auctionerne og Skifterne. ad 3 tium, at ingen Stifteprotocol bes hoves i lige Boer, da disses Opgjørelse ei fan betrag tes anderledes end som Liquidations Regningers Forfat telse, hvis udfald efter vedlæggende Auctions Forretning tilføres Fattig-Commissions. Protocollen. Canc. Prom. (til den Kongl. interimististe 13 Octbr. Regjerings Commission for Norge), ang. Forhoielse i de for forsomt Vei-Arbeide udi Ag. gershuus-Stift hidtil bestemte Mulcter. Hs. Majestet Kongen har, efter Cancelliets derom gjorte allerunderdanigste Forestilling, under 5te d. M. allernaadigst behaget at bifalde: at de hidtil bestemte Mulcter for forsømt Bei-Urbejde af 32 B. for en Ars beider og 48 Skilling for en Rodemester maae indti videre i Aggershuus.Stift forheics til 1 Rdlr. for en Dagarbeider og 2 Rdlr. for en Rotemester daglig, samt i andre Tilfælde til det dobbelte af hvad der nu er 13 Octbr, fastsat. Veb tjenstligst at mebbele Commissionen denne allerhøieste Resolution, maa Cancelliet lige tjenstlight ubbebe sig, at den ved en Placat maatte foranstaltes almindelig kundgjort i Aggershuus Stift. 16 Octbr. 16. Detbr. Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekams mer), ang. Udpantning hos Folk uden for Bondestanden i Norge, for resterende Skatter. I Gjensvar paa det Kongelige Rentekammers Stris velse af IIte forrige Maaned skulde Cancelliet herved tjenstligst melde at der fra dette Collegii Side Intee vides at erindre imod, at den ved 7de §. i Forords ningen 3ote Jan. 1793 for Dannemark befalede udpantnings: Maade for Skatter og offentlige Afgivter hos Folk uden for Bondestanden extenderes til Norge. De hidsendte Documenter følge hoslagt tilbage. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd og Amt mænd i Danmark og Norge), ang. Forhøielse i Une derholdningspengene for Elever ved Døvstummes Institutet i Kjobenhavn, saavidt de af det Offentlige bestrides. Gr. Efter Cancelliets derom afferunderdanigft gjorte Forestilling, samt i Betragtning af de nuværende høie Prifer paa alle Nødvendigheder, har det behaget Hans. Majestæt under 8de Dennes allernaadigst at resolvere saas Tedes: "Bi bifalde allernaadigst, at Underholdningspengene for de Elever, som paa det Offentliges Bekosining nyde Undervisning ved Institutet for Devstumme i Kjebena havn, maae fra 1ste Juli d. 2. af og indtil samme Zid 1812, forøges til 130 Rble, aarligen for hver Eleve." Bed at tilmelde (Tit.) denne allerhøieste Re solution til fornøden Efterretning, skulde Man tillige tjenstligst have Dem anmodet em, dersom der fra Dea res Embeds District findes Dovstumme, der enten alle. 16 Octbr. rede ere, eller i det ommeldte Tidsrum maatte blive Elever paa Institutet, da behageligen at ville paasee, at Contingentet for samme rigtigen hertil vorder indfendt.

Ganc. Prom. (til Directeuren for Eugt:Rasps 16 Octbr, og forbedrings Huset), ang. at Cadavera af visse i Rasps og Tugthuset døde Forbrydere skal afleveres. Gr. I behagelig Skrivelse af 24de f. M. Har Hr. Majoren i anledning af Cancelliets trivelse til Dem af 21de s. M., hvori dette Collegium anmodede Dem, pas Forlangende at foranstalte udleveret det fornødne Antal Cadavera af de Forbrydere, som maatte bortdee i de Deres Opfyn betroede Straffe. Anstalter, indstillet, at denne Aflevering maatte indskrænkes fun til de Fanger, der for grove Forbrydelser ere paa Livstid inddemte i Sugt og Rafphuset, og til saadanne Forbedringshuusi Lemmer, om hvilke der efter deres Deb ingen af deres Paarørende netbe sig for at beførge deres Begravelse. Man fulde i tjenstlig Gjensvar ikke undlade at melbe, at Cancelliet paa Grund af det i bemeldte Skris velse oplyste, bifalder fornævnte Deres Indstilling. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 19 Octbr. over Aarhuus-Stift), ang. at af Gjerrild- Præste Enkesæde nogle Fag maae nedbrydes. Gr. Efter Præste. Enke Elisabet Sophie Haas fum af Gjerrild Sogn i Aarhuus Stift i Nørre Jylland, hendes hetom allerunderdanigst gjorte Ansøgning, samt Stiftamtmandens og Biskoppens derover afgivne Erklæ ring, vil Kongen allernaadigst have tilladt, At fornævnte Elisabeth Sophie Saafum mane nedtage og bortsælge 11 Fag af Entesædets udhuse i Gjerrild Sogn, saaledes, at den ved Salget indkom mende Sum maa blive staaende i Gjerrild Præstes gaard med 1ste Prioritets Pante. Ret og Renterne tils falde Enkerne paa Kaldet eller Præsten i Mangel af disse. 19 Octbr. 20 Octbr. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Aggershuus: Stift), ang. en fast Bolig for Kirkesangeren i Borre-Præstegjeld, mod nogen afgivt til Sognepræsten. Gr. De have indsendt et Forslag fra Sognepræsten for Borre. Præstegjeld i Nedre Borgefysfel i Uggershuus-Stift i Norge, Or. porn, om at nærværende Rickelanger og Skolelærer i Borre Jens Wedning og hans Efters kommere i Embedet maae nybde til Beboelse og Brug en batant bleven Plads under peje Præstegaard, Glories. Pladsen kalbet, imod aarlig at svare 8 Rdir. til Sogs nepræsten i Borre m. v. Efterat have taget denne Sag tilligemed Stiftamtmandens og Biskoppens derover afgivne Erklæring under alternaadigst Overveielse, vil Kongen hermed allernaadigst have bestemt og fastsat, At den til Heje Præstegaard horende saakaldte Glor lie Plads maae udlægges til bestandig Bolig for Kirs kesangerne i bemeldte Borres Præstegjeld, imod at denne til Sognepræsten i Borre aarligen svarer 8 Rdlr., samt forsvarligen dyrker Jorden og holder Husene i aabods frie Stand. Canc. Prom. (til Amtmanden over Odenses Amt), ang. at Odense Communitets og Cathedralskoles Skifte: Jurisdiction og Overformynderie overdrages vedkommende civile Retsbetjent. Gr. Fra den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Stoler har Cancelliet modtaget 2 Forestillinger, hvori Casferer og Regnskabsfører ved Odense Communis tet Amanuensis Kofoed, og Casseter og Regnskabskee rer ved Cathedralskolen sammesteds Cancellie Maad Botte cher har andraget det Ønse, at vedkommende civile Dorigheder maatte overdrages Stiftevalenet med tilhøs tende Overformynderie paa det bemeldte Gommunitet og Stole tilhørende Bendergods, forsaavidt dette ikke alles tebe ligger under anden Stifte Jurisdiction; attfaa de 3 Gaarde i Narup under Lunde Serred, osierup under Scham Herred og Harslew under Bintina, erred, som Communitetet eier, og den Bondegaard i kadeby. Sogn, som Stolen cier, Foranlediget heraf, maa Man tjenstligft have Deres 20 Octbr. Excellence anmodet om, behagelig et ville foranstalte, at bemeldte Stifte. Jurisdiction for Eftertiden overtages af vedkommende civile vrighed og Rettens Betjent. Canc. Prom(til Biskoppen over Fyens Stift), 20 Octhr. ang. at theologiske Candidater i Fyens: Stift stulle aarligen til Biskoppen indsende en Præ diken og en moralsk Afhandling. Gr, Deres Høiærværdighed har i Skrivelse af 22be f. M. behaget at indstille, at den samme Foranstaltning, ber for Sjællands Stift er truffet, at Gandidater i The ologien aarligen fulle indsende en Prædiken og en exeges tist, dogmatist eller moralf afhandling til Biskoppen m. D. ogfaa maatte gjøres gjeldende for bet Dem anfortroede Fyens Stift, med hensyn til at Diemedet med og Virknine gen af hiin Foranstaltning maae være af lige Natur overs alt. Foranlediget heraf fulde Man ikke undlade at melbe: Ut Cancelliet Intet finder herimod at erindre, og overlader til Dem at foranstalte det i saa Maade Fornødne. Canc, Circ. (til Stiftamtmændene), ang. Udstilligt, 20 Octbr. som ved indbragte Stibe skal af Øvrighed og frems med Consul undersøges. Hans Majestet Kongen har under 16de d. M. al. Ternaadigst resolveret saaledes: Naar en allieret Magts lovligen befeiede Commisfarer til en Havn i Vore Ris ger indbringer et Skib, som han til Undersøgelse har anholdt og besat, faa skal det paaligge Stadets Dom mer eller Øvrighed i Overværelse af den fremmede Kaperfører og den allierede Magts Consul, naar no. gen Saadan paa Stedet eller i Nærheden findes an fat og accrediteret, at afhøre Stibeføreren og Mand fabet paa det indbragte Skib med hensyn til følgende 2 Spørgmaales Forklaring og Oplysning: 1) om Sti so Octbr. det er anholdt og taget enten indenfor eller udenfor 30 Octbr. Vor Territorial Heihebs Grændse, 1 Miil fra Landet; 2) under hvad Flag det indbragte Skib føres? Bes findes det ved denne summariske Afhørelse, at det inds bragte Skib hverken er danse, ei heller taget inden for Vor Territorial. Heiheds Grændse, saa overlades ben videre Undersøgelse og lovlige Behandling af saadan Opbringelsesfag alene til den allierede Magts Consu ler og Priseretter; befindes derimod det indbragte Stib enten at være dansk, uden Forsfjel om det i faa Tilfælde er taget uden eller inden for Vor Terris torial Heiheds Grændset, eller paastaaer det indbragte Skibs. Fører eller Mandskab, om det end ikke findes at være dansk, at Anholdelsen er skeet inden for Vor Territorial: Heiheds Grændse, da har Stedets Øvrige hed at fortsætte Skibs. Papirernes og Sagens forelse bige Undersøgelse i Forening med den vedkommende Consul, eg naar benne foreløbige Undersøgelse er tils endebragt, da ufortovet at indsende Udskrivt af det. saaledes afholdte combinerede Forhør til Vort Cancela lie tilligemed Sagens Documenter, hvilke dernæst of Cancelliet blive at remittere Bort Departement for de udenlandske Sager til videre Forhandling og Forans staltning, og bliver det indbragte Skib i begge fornævnte Tilfælde henliggende under vedkommende Øvrigheds og Toldbetjents Beskyttelse og Tilsyn indtil Vor al lerhoieste Bestemmelse er afgivet. Denne allerhøieste Resolution skulde Cancelliet herved tjensttigst meddele (Tit.) til behagelig Underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. den Mulet, hvori Joderne i Kjøben havn, der ei anmelde Foddler &c. forfalde, 23 Octbr, hvorledes inddrives, og til hvem forfalder. Gr. Da det ved Rescript af 29be Mai d. X. er bles Den Medlemmerne af den her værende Jodie Menighed paalagt, under Mulct af 25 Rdlr, at anmelde inden den. i Rescriptet bestemte Tid alle indtræffente Fedeler, Dorse fald og faa videre for Procurator Detbanco, der er antaget til at føre den protocol, som herover holdes ; men da det ved bemeldte Rescript ikke er bestemt hvem denne Mulct al tilfalde, eller Maaden, hvorpaa den fat inddrives, faa har Repræfentanterne for bemeldte Menigbed herom forlangt nærmere Bestemmelse. Gan celliet fulde i denne Anledning herved tjenstligst melde Magistraten til behagelig underretning og Bekjendtgjørelse for bemeldte Repræfentanter, At den omhandlede Mulct kan indtil videre tilfalde Jodernes Fattig. Kasse, og Sammes Inddrivelse fors anstaltes af velbemeldte Magistrat ved Underfogden. Rescr. (til Biskoppen over Lollands Falsters, 26 Octbr. Stift), ang. et Enkesæde ved Virnæs Sognes kald. Gr. Sognepræsten for Bienas Menighed udi Lolland Sr. præben Beving, har anholdt om, at et af bam uden for Birnæs Præstegaard af nyt opført buus, bestaa ende af 7 Fag, maatte oprettes til bestandigt Entelade fer bemeidte Sogneta paa visse af ham derhos allerunderdanigft foreslagne Bilkaat. Efterat have taget benne Anfegning tilligemed den af Biskoppen derover afgivne Erklæring og Sagens øvrige Omstændigheder i Overveis else, i Bevilges hermed: 1) at forommeldte af Sognepræs ften for Virnes Menighed udi Lolland Hr. P. Bøs ving opbyggede og uden for Præstegaarden beliggende Huus, bestaaende af 7 Fag, mane oprettes til Enkess de for bemeldte Birnæs Sognekalb; og at dette Enkesæde bestandig maae vedligeholdes af Sognepræsten, naas ingen Enke er paa Kaldet, men ellers af vedkommende Enke; 2) at Eftermanden i Embebet maae tilplig tes at erstatte de paa Enkesædets Istandsættelse med VII, Deel, adet B. 1ste 5. I 26 Octbr. gaaede Omkostninger med 200 Rdlr., dog med Afdrag 26 Octbr. af Deel for hvert Aar P. Bøvings Enke har beboet Samme; 3) at af Præstegaardens forreste Mark mane til bemeldte Enkesæde lægges et fra Præstegaardens svrige Marker afmanit pg fraskilt Stykke Jord af om trent 4 Tdr. Land til Græsning for 2 Koer; 4) at, naar der ere flere Enker paa Kaldet, den Widste da alene meae beboe og nyde Fordeel af Enkesædet; 5) at Præsten, naar der ingen Enke er paa Kaldet, maae afbenytte Enkesædet og Jorden. imod at aflevere Bygningen vel vedligeholdt, og Jorden vel dprket; 6) at Bygningen aarlig skal synes af vet kommende Provst naar han tager Eyn over Præstegaarden, og 7) at Jord- Afgiften of de ommeldte 4 Tender Land stedse udredes af Sognepræsten. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen, over Ribe Stift), ang Forhøielse i Lærernes Lønninger ved Trinitatis Sogns Skole i Fridericia. Br. Under 96be Juli 1808 er ved Rescript til Stift. amimanden og Biskoppen approberet en af Inspecteurerne for rinitatis Sogns Stole i Fridericia forfattet og til det Danske Cancellie indiendt Plan til en forbedret Ind retning ved benavate Skole; og d. rhes ved bemeldte Plans 9de § best mt iste Lærers Løn til zco dir., den Læ rere til 150 Rotr., og 3die Lærers til 10 biroa da for nævnte Skolens Inspecteurer i en ti det danske Cancellie Senere intkommen og ned Erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen forsynet Ansøgning have andraget, at disse Lønninger Fotbold til nærværende Tider ere utilstraffe. lige, og desaarfag have foreslaaet om Forheielse i disse;. Saa gives hermed tilkjende, at Kongen indtil videre allernaadigst vil have de i fornævnte Plans 9de S. Lærerne tillagte Lønninger saaledes foregede, at den første Lærers Len bestemmes til 300 Ndir. og de 2 andre Læreres til 220 Rdit. for hver aarlig paa fol gende Vilkaar: 1) at den halve Deel af dette Tillæg, 26 Octbr. der i alt udgjør 240 Retr., maae udredes af bemeldte Stoles Kasse med 120 Note., og den anden halve Deel lignes paa Skoledistrictets Beboere, samt 2) at dette Tillæg maae regnes fra 1ste Januari indevæ rende Aar, og Rescr. (til Biskoppen over Nordlandenes 26 Octbr. Finmarkens Amter), ang nogle Tiender at fragaae Hassels Sognekald og dette at nyde det resid. Capellanies Indkomster, som nedlægges.

Gr. Kongen er af det danske Gancellie allerunderdanigst bleven foredraget en af Biskoppen tertil indgiven Forestil ling, hvori han, reo at andrage paa, at Cognepræsten for Hassels Kald i Nordlandene, provst Willads Bing Dreyer, i Raabe maatte entlediges fra dette Embede, tillige foreflaaer, at det ved denne Leilighed maatte blive bestemt, at Tienden af Bees og Ørnas Sogne, fem bibe til bar tillagt Kassels Kald, maatte afgaae fra Samme og tillægges de Kalb, til hvilke disse Segne i øvrigt hens bore, samt at sassets residerende Gapellanie maatte neds lægges og dets Indkomster herefter tilflyde Hassels Segnes kald, som Erstatning for de Samme fragaaende Tiender mn. m. Efter at have taget dette Forslag under Overs veietse, samt i Betragtning af de derhos oplyste Omstæn digheder, spinating Aslang Gives hermed tilkjende, at, ligesom Kongen ved Refript af Dags Dato i Naade har entlediget fornævnte Hr. Provst Dreyer fra sit Embebe, som Sognepræst for Hassels Kald, saaledes vil han fremdeles med Hen syn til dette Kald herved have bestemt og fastsat: 1) At Tienderne af Boes og Ørnæs Sogne, som hid til bar tillagt Hassels Kald, herefter sal afgaae fra Samme, og henlægges til de Kald, til hvilke disse Sogne henhøre; 2) at det residerende Capellanie i Has. fel skal nedlægges, og dets Indkomster herefter tilflyde I 2 26 Octbr. Hassels Sognekald;

3) at Benaadnings Capellet Salde, som en Følge heraf, skal demoleres og den derunder henhørende Almue herefter søge Kirke paa Hasseløen.

27 Octbr. Canc. Prom (til Biskoppen over Nordlandenes og Finmarkens Amter), ang. nogle til Indkomstskatten. (e)

Gr. I Unledning af de Spergsmaale, som Deres Heis ærværdighed i Skrivelse af 26de Juni fibstleben, har fremfat, betreffende den under 8de Februar d. 2. paabudne Indkomstsat, har Cancelliet indladt sig i Correspondance med bet Kongelige Rentekammer, og undlader ikke berved tjenftligst at meddele Dem Sammes Svar saaledes P som følger:

1) Pastoris vicarii Løn, samt Enkepensionen og de Kongelige Skatter kan fradrages deres Indkomster, før Skatten deraf beregnes;

2) Kosthold og Len til Tjenestetyende, som ere nødvendige enten til Embeds- Førelse, eller Erhvervelse af nogen Indtægt, hvoraf Skatten beregnes, kan ligeledes fradrages; derimod kan ingen Afgang i Indkomsten passere for Lønnins ger til saadanne Betjente, som holdes til deres eller deres Familiers personlige Tjeneste.

3) Da Skatten kun skal svares of de Indtægter, som den Skatydende virkelig har havt, fan følger: at af udestaaende Rea stancer ikke kan fordres Indkomstskat førend de indkomme.

27 Octbr. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Sjællands- Stift), ang. Distributionen af Ears Wilders Legar til Fattige af Bebaots Tydfte Meniga hed, (f)

(e) Bortkalden veb PI. 2den April 1815.

(f) See Prom. 2 Rover, 1810. Gr. Sognepræsten for 3ebaeths tydse Menighed her i Staden, Sr. Geriche, har forefpurgt, om det tilkom bam at uddele afgangne are Wilders Legat til denne Menigbeds Fattige? man har herover corresponderet med Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen; og, efterat have modtaget dennes Erfiæring, har man under Dags Date tilskrevet bemeldte Direction, At Distributionen af dette Legat ber see af Fattigvæsens Directionen her i Staden og Sognepræsten for bemeldte Zebaoths tydske Menighed efter fælleds Over leg, hvilket Man tjenstligst skulde anmode Deres Høi ærværdighed at tilkjendegive Supplicanten. 27 Octbr, Canc. Eire. (til Stiftamt, og Amtmændene), 27 Octbr. ang. aarligen at indberettes om de paa Landet og i Provindserne værende devstumme Born. Gr. Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der i Pro vindferne saavelsom paa Landet befindes forsjellige døv, stumme Born, der, uagtet de ere i den efter Fundats 17de April 1807 fastsatte Alder. ei. endnu ere anmeldte ved det allernaadigft oprettede Institut for Deoftumme, og en alt for sildig Optagette i Institutet vil være til hinder for den bovstumme Eleves Wants Gulturs faavidt muelige ud. vikling. Saa skulde Man tjenstligst anmode (Tit.) at ville foranstalte, at de aarlige Indberetninger om de i De res Amt sig befindende Devstumme i Overeensstems melse med dette Collegii Eirculair Skrivelse af 18de April 1807 herti! vorde indsendte. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), ang. 27 Octbr. Noget om Naadensaaret i Vildberg og Fienving Sognekald. Gr. Cancelliet har modtaget Deres heiærværdigheds Erklæring af 3die Dennes med Bilag, betreffende den hertil indkomne Skrivelse fra Præste: Enten Leutrup, hvori hun forespørger: 1) om hun ikke med br. Friis, der var hendes afdøde Mands Succesfoc i Bildberg og Fienving Sognefald, bor deeltage i Paaffeofferet for dette. Xar, uagtt Samme faldt efter Raabensaarets udløb ; 2) om ikke fornævnte Dr. Friis er pligtig at godtgjøre hende halvparten af de paa hans Befordring i Sognene 29+ 27 Octbr, og anbre Embedsreiser af hende i Raadensaaret anvendte Bekostninger? 27 Octbr. 27 Octbr, I denne Anledning undlader dette Collegium ikke herved tjensttigst at melde til behagelig Underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende: ad imum, da for nævnte Præste Enke i Naadensaaret ikkun har deeltas get i tvende Heities. Offere, men til en Præstes aars Tige Indkomster hore 3 Offerdage, og Loven vil, at Ens fen skal nyde Halvparten af Kaldets Indkomster i cet War, jha bor egfaa Supplicantinden deeltage i det om meldte Paaske Offer, som om Samare var faldet inden Naadensaarets Ubleb. ad adum, Cancelliet skeer sig ifte befeiet til at decidere denne Quæftion, men ame me bør, naar Vedkommende ikke i Windelighed kan forenes, afgieres ved Lands Lov og Ret. Ganc. Prom. (til den Kongelige interimiss tiske Regjerings-Commission for Norge), ang. Forhøielse i Ugepengene for Lemmerne i Reknæs Hospital. Gr. Amtmanden over Momsbals Amt har hertil indsendt en Begjæring fra efnes Holpitals Pieie: Anstatts Lems mer for Fremtiden at erholde 3 Ort isteden for 2 Ort, der veb hofpitatets Stiftelse er dem ugentlig tilstaart. Da saavel Refnas hospitals-Inspecteur, som dets Forstander have erklæret, at de anfee bet anføgte for at være billigt og nødvendigt i denne Tid, da Leonetsmidler og Klæder ere ftegne til en faa hei priis, samt da det endvidere er oplyft, at hospitalets aarlige Indtægter kon taale at udrede denne Forheielse; kulde au tjenstigt melde til brbagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende : Ut det for Pleie: Anstalten i bemeldte Hospital bes stemte Antal af 16 Lemmer fan indtil videre tils staaes den ansøgte ugentlige Forhøielse af a4 Skilling. Canc. Prom. (til den Kongl. interimistiske Regjerings. Commission i Norge), ang. 4 faste Vægteres Antagelse i Moss. e Gr. Stiftam manden over Aagershuus Stift bar tilftile let Cancelliet bosfølgende Forslag fra pfogden i efe, Juflisraad Scheel. angaaende 4 faste Vægteres Antaaetie fer Byen og deres Lønning, med videre. Da Musses Boes Repræfentamere heri har samtykt, og den propones rebe Banning samt øvrige Emolumenter for be antagenbe Bagtere i Forhold til Tiderne maa anfees passende, Saa finder Cancelliet Intet at erindre mob bemeldte Forslays Iværksættelse; hvilket Man herved tjenstlight Fulde melde til behagelig Underretning og Bekjendtgjø reise for Vedkommende. 27 Octbr. Canc. Prom. (til Over-Øvrighederne i Nor- 27 Octbr. ge) ang. at Attester om Dedsfalds Anmeldelse for Srifteforvalterne skal uden Betaling meddeles. (g) Gr. Da det ofte var Tilfældet, at der ikke om indtræf. fende Dødsfald gjord s Unmældelse til vedkommende Skifs teres, faa bar Cancelliet, ved Circulaire af rfte Sept. tette Har til Biskopperne i begge Riger, anmodet brm om: at paalægge samtlige Præster, ikke at taste Zorb paa No. gen, som ved Dsden var afgaaet, førend det ved Atteft fra vedkommende Stifteforvaltere godtgjordes, at en faa. ban Anmeldelse ved Dødsfaldet var freet, Ved tjenstligst at melde (Tit) dette til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende maae Man tillige udbede sig, at De vil underrette Stifte. forvalterne i Deres District om, at de tester, der udsædes om deslige Anmeldelser, bør meddeles uden Betaling. Rentek. Prom. (til Stiftamt og Amtmændene), 27 Octbr. ang. Angivelse af Militaire til Indkomstskats Svarelse. (h) Gr. J Anledning af en hertil indkommen Forefpergfel em til hvem de paa Bartpenge staaende Militaire, ber ere ansatte ved Kystmilicen, fat afgive den ved Forordningen af 8de Febr. d. a. anordnede Angive,se, angaaende (g) See Prom. 4be Decbr. 18:0. (h) Bortfaldet ved Pt. 2den April 1815. 27 Octhr. Indkomstskatten, fulde vi, efter herover at babe indhentet det Kongelige Generalcommissariate Collegii Betænkning, here ved tjenftlig tilmelde br. Kammerherre og Stiftamtmand Woltte til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjsa reise for Vedkommente: 27 Ocabr. go Octhr At alle paa Pension eller Bartpenge staaende Mili inive, ucgtet de under Krigen maatte være ansatte til Tjeneste ved Kystmilicen, mane gjere deres Angivelse om Indkomstskatten til vedkommende Commission, paa det Sted hver de, ophelde dem, og paa samme Maade som de civile Personer erlægge samme. B. G. Rentes og Generaltoldkammer-Gircut, (til Stiftamt og Amt-mændene), ang. at fors Hoielses Afgivten eftergives uprivilegerede Nationers Skibe. Bed alle hoieste Resolution af 22de Dennes er ab fernaadigst befalet, at den ved Told forordningens 49 §. paabudne Sorboielfestold, indtil Tidsomstændighe berne forandre sig, at eftergives for samtlige uprivis Legerede Nationers Slibe. Dette undlader Man ikke tjenstligst at melde Hr. Kammerherren til behagelig Underretning, med Unmodning om, at bemeldte Eftera givelse underhaanden maatte blive tilkjendegivet de Handlende i Stiftet. Canc. Prom. (tit Cancelliets Casserer Hr. Cancellieraad Ronne), ang. Gebybr for Be. villinger, hvorved Nogen tillægges Rang. Gr. Sr. Cancellieraaden har i Deres Skrivelle af 25de b. m forespurgt, om de fulle beregne Gebyhret for Bes villinger, hvorved Nogen tillægges Rang, som for Bes villinger i Almindelighed eller som for Garacteer. Bestal Tinger? I denne anledning fute man tienstligst melde Hr. Cancellieraaben: At Gebyhret for disse Bevillinger bør beregnes som for Caracteer. Bestallinger. B. G. Rentes og Gen. Toldkammer. Gir: 30 Octbr, eulaire (til Stiftamt- og Amtmændene), ang. den af visse Colonialvarer paabudne Afs givt. (i) Ved at tilskille Dem indlagte Eremplarer af Frd. 27de Dennes, ang. en afgivt af visse Colonialvaver & Kongerigerne Danmark og Norge, meldes Dem tillige til Efterretning og Jagttagelse: 1) at De strax efter Modtagelsen af bemeldte Forordning maae sammentræde med Stedets Øvrighed, for at modtage de i Forordningens 4de §. ommeldte 2nmeldelser over de tilstedeværende under 3die §. benævnte Colonialvarer, Hvilke Unmeldelser see paa den Maade, som Øvrighe. ben bestemmer, og inden den Tid, som i Forordnin gens §. 4 er fastfat. 2) I Tilfælde at Undersøgelse og Forsegling findes fornøden, da foranstalter Dvrighe ben og Toldvaferet samme. 3) Afgivtens Indbetaling i Toldtassen af de i Forordningens 1ste og 2ben §. ommeldte Varer steer strap eller inden 14 Dage fea Anmeldelsens Datum. 4) Afgivten, som træder i Stedet for alle de forskjellige Afgivter, som hidtil af dette Slags Varev bleve oppebaarne af de Kongelige Told. og Consumtions Oppeborselsbetjente, oekonomiffe Afgivter dog undtagne, beregnes i en særskilt Rubrik i Regnskabet. 5) Bemeldte Afgivts Paabub gjør i Øvrigt ingen Forandring i de nu for Tiden gjeldende Ind- og Udførsels. Forbudde. 6) Af de allerede clares rede Varer efter Forordningens §. 2, beregnes hverken Procenter eller Sportler; men derimod af det uclares rebe, hvoraf efter §§. 1 og 3. de fulde afgivter erlægs (i) See næstfølgende Circul., samt grd. 23de Mai og 23be Juni 1812; de i Førstes & 4 befalede Commiss fioner ere i September og Detober 1815 meddeelte Decharge. 30 Octbr. ges, beregnes Procenter og Sportler af det halve Beløb. Det følger af sig selv, at de Varer, som endnu. ligge paa Transits og Creditoplagene, ansees som uclarerede, og at af dem derfor ogsaa de fulde Afgivter efter §. 3 beregnes og betales. Den halve Afgivt, hvor fun den bliver at betale, anføres i en Rubrik for sig i Regnskabet. Hvor den fulde Afgivt falder at beregne, ans føres det Halve deraf i samme Rubrik, men det andet Halve fordeles i de forskjellige Rubrikker for Told, Extra og Tillægs. Afgivt. 7) De fra Hertugdommene indkommende og der, med den samme steds efter hosføl gende Forordning af 20de Dennes paabudne Afgivt, clarerebe Varer ere frie i Rigerne for videre Ufgirts Erlæggelse til den Kongelige Kasse. 8) Af Amtmanden kan De vente en Angivelse om Varerne paa Landet i Districtet, hvorefter Beregning over Afgivterne af Oppebørselsbetjenten udfærdiges, hvilken Beregning tilstilles Amtets Øvrighed, som derefter vil tilsende Oppeborselsbetjenten Afgivten til behørig Inddragelse i Regnskabet, som ovenmeldt, og Beløbets Aflevering til Amtsluen skeer paa sædvanlig Maade som ved andre Afgivier. Efterat Angivelserne ere indleverede vilde De derover til Kammeret indsende Fortegnelser. 30 Octbr 8. G. Nente og Generaltoldkammer. Tirculaire (til de Samme), ang. den af visse Cos lønialvarer paabudne Afgivt. (k) Indlagt undlader Kamret ikke tjenstligen at tilstille Herr Kammerherre 4 Exemplarer af Forordningen af 27be Dennes, angaaende en Afgivt af visse Coloniat varer i Kongerigerne Danmark og Norge. Da det af Forordningens 4de §. behageligen vil erfares, at be (k) See Naftforestaaende og Noten. befalede Anmeldelser om Colonialvarers Avalitet og 30 Octbr. Qvantitet skulle see for Bvrighederne og Told - Embedsmændene, maae Man tjenftligen anmode Dem om, faasnart Forordningen er modingen, at foranstalte, at hvad Kiøbstæderne angiaer, Sammes Øvrighed strap sammentræder med Told Embedsmændene. I venkeende til Landet ville De foranstalte Angivelser tilveiebragte izjennem den eller de Øvrigheds Personer, som De ders til efter Forordningens §. 4 udnævner. Af vedlagte Gjenpart vil behageligen erfares de Regler, der ere bes ftemte for Told og Consumtions. Betjentene i Hen feende til Afgivtens Oppebørsel. følge med Ageposten. Flere Exemplarer Canc. Prom. (tit Kjøbenhavns Fattigvæ. I Novbr fene Direction i Khavn), ang Distribution af Lars Wuders Legat til Fattige af Bebaoths tydske Menighed. (1) Canc. Prom. (til det Kongel. Rentekammer), 3 Novbr. ang. at bevilgede Landkræmmere maae kuns paa deres Bopæle drive Handel Gr. Det Kongelige Rentekammer har veb Skrivelse af 16de Juni d. X. underrettet Cancelliet om, at Baudkræm mer Wilberg i Totens Fogderie havde drevet Handel og holdt Bartshuus paa flere Steder end hans Bopæl, hvorhes veibemeldte Kammer forsaavidt Handelen betref fer, har overladt Sagens afgjørelse til dette Collegium. 3 Anledning heraf fulde Man tienftligst meide til beha gelig underretning, at dette Collegium efter herem ført Brevverling med din Kong lige Regjerings. Commission for Norge, under Dags Dato bar tilskrevet Samme til Betjendtgjørelse for Vedkommende, At Cancelliet ikke anseer det tilraadeligt at give Land fræmmer Bevillinger en saa udvidet Fortolkning. (1) Eigelydende med Pr. 27de Octbr. 1810, dog Brune dene noget anderledes, og med udeladelse af den sidste inie. 3 Novbr. at Landkræmmerne skulde have Tilladelse at drive Handel paa flere Steder end deres Bopæle. De meb velbemeldte Kammers Skrivelse sendte Bilage følge hermed tilbage. 3 Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr. Canc. Prom. (tit Biskoppen over Fyens Stift), ang Ydegjas til Præsten i Renninge. Gr. Feranietiget af den med Deres Ssiærværdigheds behagelige Skrivelse af 20de f. . fulgte Anfenning fre Sognepræsten for Bend; til Renninge og Rolfred. Mes nigheder om fremdeles at maatte beholde begjæs in naeura, fulde Man tienftlight melde til behagelig Efterrets ning og videre Bekjendtgjørelse: at, da degies itte ere at anfee som Tiende, (m) men som en præstation, dee grunder sig i Contract, Maa Samme fremdeles vedblive, faafremt derne ei skulle selv begjære Sagen ved Demstolene afgjort. Canc. Prom. (til det Kongelige Kentekam mer), ang Forhoielse i Bompengene ved Leers. Eivens Bro. Gr. Da Cancelliet efter Imodtagelfen of bet Kongelige Rentekammers Betænkning nuder 6te forrige Maaned, har ved skrivelle af Dags Dato til den Kongelige inte rimiftie Regjerings ommission for Norge bifaldet: at Eieren af Beer Elvens Bro, i fondre Præstegjeld indtil vibere oppebærer følgende Forhotelse i Bompengene, som haves veb Somme, nemlig for. hver Sift 3 Stilling, for hvert Fa Creatur i Almindelighed Skilling, for hvert Faar, Gjed eller Sviin 1 Stilling, istedet for den web Bevilling af 20de Januari 1807 for Overfarten over titnævnte Bro fafifatte Taxt. Saa undlader, Man ei herved tjenstligt at tilmelde velbemeldte Kammer dette til behagelig Underretning. Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekam mer og til Amtmanden over Bornholm), ang. Skieløbere ved Almindings Skoven paa Bornholm at være fri for Militair-Tjeneste. (m) Confr. Frd. 3de Jan. og Pr. 15de Decbr. 1810. Gr. Efter at det Kongelige Rentekammer ved Stri Delse af 29de forrige Maaned havde underrettet bette Collegium om, at bans kaj skat orb allernaadigst Res folution af 2ben Marts dette Aar havde bifaldet, at der ved Kimindings Stoven paa Bornboim maae ansættes 4 Sties løbere ved Stoven, samt derhos henstillet, om ikke de 4 Personer, som anftes anfatte dertil, nemlig ears han fen, Hans Biostrup og Jens Weit, samt Ole arsen, kunde bevirkes fritague for Militair Tjenesten, saalænge de forblev i denne post, tiltred man desans gaaende Chefen for Generaladjutantftaben, General: Mas jor og Rammerherre Bulo 10. Fra ham bar man nu imodtaget bet Svar, at det allernaadigst har behaget Hans Majestæt, at rescribere Gouverneuren paa Bornheim, Ut de ommeldte Perfener maae, saalænge de brus ges som Skieløbere ved Almindings. Skoven sammes steds, fritages for Militair. Tjeneste Hvilket Man tjenstligst skulde melde til behagelig underretning, ved at lade de indsendte Bilage herfra følge tilbage. 3 Novbr, Canc. Prom. (til den Kongelige Regjeringer 6 Novbr. commission for Norge), ang. at Afgivten til Christiansands Tusthuus af Korn, som til Stiftet indføres, maae vorde forhøiet. Efter Cancelliets derom gjorte Forestilling, har des under zote forrige Maaned behaget Hs. Majestæt Kongen at bifalde: at de 1500 Migsdaler, som Chris stiansands Tugihuus behøver i aarlig Tilskud for at bække dets Udgifter, maae tilveiebringes ved en fors heiet Indtægt af det til Stiftet indførende Korn faas lebes, at den hidtil værende Afgift af 1 B. pr. Sande sil Stiftet indtil videre forhøies til 3 8. pt Tønde. Denne allerhoieste Resolution skulde Man herved tjensts ligst meddele med Anmodning, at Commissionen behages ligen ville foranstalte det Fornødne herom almindelig tundgiert i Christiansands. Stift. Rescr. (til Biskoppen over Sjællands Stift, 9 Novbr. Notits til Amts. Stole Directionen), ang. G 9 Novbr. Pension af Gjerlev og Draaby. Degnekalb, til nogle Skolelærer: Enker. 10 Novbr, Gr. Da Johan Chriftoph Schonbach, Pe. der onfen, Soren Terkelsen og N orna berg, Stolelærere paa Jægerspriis Gods, i en til det danske Gancellie indgiver Ansøgning have auboldt om, at deres eventuelle Enter maatte efter deres Deb nyde en aartig Pension af 30 Mbit. af Drgnekaldet til Gjerlev og Draaby bois Bestyrelse ligeledes er dem overdraget. faa vil, Kongen i Betragtning af Sagens Omstændigheder og med hensyn til Biskoppens over samme afgivne Erklæring, herved allernaadigst bevilge og tillade: 2: bemeldte Skolelærere J L. Schonbach, San fen, Terkelsen og R. Zornberg, deres Hustruer efter Supplikanternes Dod og saalænge de forblive i ugift Stand, samt naar den nuværende Degne Enke Kaare, som for sin Levetid nyder den hende tillagte Pension, er ved Deben afgangen, mane nybe 30 Sidir. aarlig Enkepension af Gjerlev og Draabye Deys nekald saaledes, at naar flere Enter af dem gives paa engang, denne Pension da deles lige mellem dem. som for fin Ganc. Prom (til Kjobenhavns Magistrat), ang. Nedsættelse af Salarium ved Auctioner over Kjobmandsvarer i Kjobenhavn. Gr. Handelshuset Peschier & Compagnie har for refpurgt, om Rescripterne af 170e Juli, ole October 1790, eg 25de Marts 1791, hvorved Abskilligt bestemmes ans gaaende Auctions Salarium af Kjebmandsvare endnu ere i Kraft eller ifte ? Cancelliet fulde i den Anledning tjenligst anmode Magistraten at tifjendegive bemeldte Dandelshuus, At Man ikke skjønner, at Bestemmelsen, som inde holdes i berørte Cancellie. Skrivelser og Rescripter, ef ter at Placaten af aden September forrige Aar er uds kommen, fan være at følge uden i de Tilfælde, hvor Kjøbmandsvare af en til Handel berettiget Eier sæl. ges veb frivillig Uuction. Canc. Prom. (til Directionen for det Fyens 10 Novbr. fre Skolelærer Seminarium og til Rente kammeret), ang. Betaling for dets Seminarifter, og om andre Udgivter ved Samme. Gr. Efter at hape modtaget det Fyenske Skolelærer. Seminarii Directions Svarfkrivelse af 12te September stostleden, betreffende den dette Seminarii Deconomus ritftanede Forhoietse i Betaling for Seminaristernes Koft og Bask, samt den deraf flydende Forheielse i den Betas ling, Seminaristerne fulle erlegge, bar Cancelliet allere underdanigst foredraget Hans Majestæt denne Sag med alle dens Omstændigheder Det har derefter behaget Allerhøist samme, under zote f. M., allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi-bifal. de allernaadigst, at Betalingen for hver Seminarist paa det fyenste Skolelærer Seminarium mane fra Iste Mai d. 2. og indtil ste Mai 1811, fothoies til 100 Rblr.; og fra sidstnævnte Tidspunct indtil videre bestemmes til 130 Ndie. aarligen; hvorhos Semina tiets Direction bliver at tilfjendegive, at Samme ikke er befoiet til, uden Kongelig Tilladelse, at forheie disses Contingenter, eller at bevilge andre nye Udgiv ter ved Seminariet, som ikke have udtrykkelig hjem. mel i foregaaende allerhøieste Resolutioner." Hvilken allerhsieste Resolution herved tjenstligst meldes til fors neben Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 10 Novbr. skoppen over Trondhjem Stift), ang. Obersts inde Friides Legat til Roraas Fattigvæsen. Ved et af Oberflinde Anne Margrethe Friide født Tinfe oprettet, og den 26de September sidstles den confirmeret, Testamente, er blandt andet fastsat: Til Roraas Fattiqvæsen Fjænker jeg 200 Rigsdaler, som af Vedkommende sættes paa Rente. Hvilket Man jenstligst skulde melde til fornøden Underretning. 10 Novbr, 10 Novbr. Canc. Prom. (til det Kongelige Sundheds- Collegium for Norge), ang. dets Brev porto: Frihed. Gr. Det Kongelige Sundheds Collegium for Norge har i Skrivelse hertil af 6te August sidstleden anholdt om, at de Breve, der fra Gamme affendes, forignede med Colle giets allernaadigst approberebe Gegt maatte i Liighed med andre Collegiers Breve, som have auctoriserede Gegl, ans tages til Forsendelse med Posten uden atteft, da det uns dertiden er forbundet med megen leilighed og tildeels umueligt at tilveiebringe en faadan Xtreft, naar Decanus er fraværende i Embedsforretninger. Efterat Cancelliet havde anbefalet dette Anliggende til den Kongelige Gene. tal postdirection, er an nu deifra bleden meddeelt det Svar, at Cancellieraad, og Postmefter somfen i Chri ftiania efter Opfordring har erklæret: at det Kongelige Eandhede Collegium aldrig er bieden affordrer Attest for afgaaende Breve, men at der vet med disse er fulgt en Fortegnelse, fem han egentlig har anseet at være til Sitkerhed og et Bevis for Brevenes rigtige Indlevering. I svrigt melder General Post-Directionen, at det, faafnart Portofrihed var tilstaaet velbemetete Collegium, er deb Circulair Orbre af 3die Marts dette Aar bleven samtlige norfte Postcontoirer paalagt, At behandle alle til og fra det Kongelige Sundhedsning: Kongelig Tjeneste, ligesom Breve til og fra de Kongelige Collegier. Dette undlader Man ikke herved tjenstligst at melde til behagelig Underretning. Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. Forsendelse af danske Courant Banksedle, eller hvorledes forholdes, naar Udreisende med. have dem. Da det ved den 6te §. i allerbotefte Placat af 6te i denne Maaned, (n) angaaende Forsendelsen af dans fe Courant Bankoseble og andre paa Seurant lydende Repræfentativer, er blandt andet bestemt, at Reis fende til Hertugdømmene veb beres Ankomst til Fær (n) See tillige Pl. 6te Novbr. 1810 i Schous Udtoge geftederne kunne nedlægge de medhavende Summer af to Novir, banske Bankosedler og Repræsentativer i nærmeste Amt fluekasse, saa maa Kammeret, i Følge heraf, tjenst. ligen anmode Amtmanden over Kjøbenhavns Amt om, behageligen at ville paalægge Kammerraad og Amts. forvalter Bierg, samt Amtsforvalter Schvindt, mok Beviis at modtage in depofito af fornævnte Reisende, som paa Grund af allerhøistbemeldte Bestemmelse maatte forlange Saadant, beres medhavende danske Bankosebler og Repræfentativer, og igjen paa Forlangende udlevere Samme enten til dem selv, der have deponeret bemeldte Bankosedler og Repræsentativer, eller efter Fuldmagt til Andre her i landet, imod Modta gerens Avittering og Tilbagelevering af Depofito Bevie set. Tillige maatte fornævnte Amtsforvaltere behages ligen paalægges, inden Linien i deres Maanebs. og Avartals. Extracter, samt Regnskaber, at forklare, hvilke Summer de ved disse Regnskabsfagers Afsluta ning maatte paa anførte Maade have in depofito. V. G. Rentes og Generaltoldkammer Prom, to Novbr, (til Amtet paa Bornholm og Toldstedet i Ronne), ang. Ronne Havnetaxt Ligesom man under 31te December 1868 commu nicérebe Amtet den Toldstedet i Rønne givne Resolus. tion paa Sammes Forespørgsel om Havne - Afgivtens Erlæggelse, deels af Bare, som i Tolddistrictet uden for Havnen udlosses eller indlades, deels af Bare, som, efter at være udgaaede igjen tilbageføres, fas undlader Man ikke ligeledes til behagelig Unterret ning at hossende en Afskrivt af bemeldte Toldfieds indkomne Forestilling om Havne-Afgivters Eriæggelse VII, Deel. adet B. 1ste 5. 10 Novbr. af Landgilde: Smør og Kornvare m. v. samt af Kams rets derpaa givne Svar. Den hossendte Afskrivt lyder saaledes: Anledning af allerheieste Resolution af 19de Juli d. 2. ved Circulaire af 28de Juli fibstleden, angaaende Havne Ufgivters Erlæggelse af Kongelige Varer og Fragt, Skibe, udbedes underdanigst bet Høie Collegii Forholds. Ordre: 1) om Havnepenge ogfaa herefter skal eriægges, naar Kongelig Landgilde: Korn og Smør udstibes fra Bornholm, hvilket, efter Save netaxten fer Rønne af 13de Februari 1807, er frie tagen for ovenmeldte Afgifter; desuden anmærkes her ved, at jeg hidtil har troet mig beføiet til at hæve Havne Afgifter saavel af Kongelige Fartøier i Almin delighed, som af private Fartøier, fragtede for Konges lig Regning, efterdi hverken Toldforordningen af 1ste Februari 1797, Havne Reglementet for Renne af 16de August 1805, eller andre Anordninger, facevidt mig er bekiendt, heri giøre nogen Undtagelse; 2) efter dat hoie Collegii Ordre af 3 Ite December 1808 er erlagt Havnepenge af de Varer, som føres ud, og ligeledes naar de samme Varer igjen indføres, nemlig til Søes, til eller fra Rønne. Havn og Havnedistrict, som allene er Vester Herred, samt af de Varer, som seeværts udføres fra andre Steder af Landets Havne og Kyfter, eller fra Christianse til Rønne. Havn og Havne District, eller fra Renne Havn og Havne District til disse Steber, eftet Havne Taxten for Ron. ne af 13de Februari 1807, 1-4. penge of Varer ogfan skal erlægges for Indgaaende, naar et Fartøi, som er blevet ubklareret, og for Ud. gaaende har betalt saavel Havne som andre Afgivter, derefter ophæver Reisen, og udlosser Ladningen igjen, Men om Havnes uben at have været ude af Havnen, hvilket synes 10 Novbr, ubilligt, herom udbedes underdanigst det høie Collegii naadige Bestemmelse. Sidstnævnte Tilfælde har ind. truffet nogle faa Gange, men jeg har troet det upas fende at hæve Havnepenge af Varer for Indgaaende, der, som meldt, igjen ere ublossede, efter at Skipper ren har ophævet Reisen og ikke været ude af Havnen, Bornholms Toldkammer den gbe October 1810. Underdanigst Seiberg. Til bet Kongelige Vestindise Guineife Rente og General. Toldkammer Cols legium. Til Svar paa de fra Toldstedet udi forestaaende Skris velse gjorte Forespørgseler meldes: At Afgivten af Kongeligt Landgilde Korn og Landgilde: Smør, hvilket udi Havnetaxten for Renne af 13de Februari a807 er undtagen for Afgivrssva relse, for Fremtiden paa Grund af den Kongelige Resolution af 19de Juli d. 2. bliver at fordre. Den udi Kamrets Skrivelse af 31te December 1808 om meldte Afgivts Svarelse for Indgaaende af de Varer, som igjen tilbageføres, kan efter Omstændighederne bortfalde for de indmeldte Tilfælde, at et udklareret Stib, som har, erlagt alle for Udgaaende bestemte Uf givter, ophæver Reisen formedeist Conjuncturerne og ublosser igjen Ladningen, uden at Samme har været ude af Havnen. De erlagte Havne-Afgivter kan i i fa danne Tilfælde tilbagebetales imod vittering. Canc. Prom. (til Dr. Theolog. Hr. Biskop Beck i Christiania), ang. at Dede ikke maae begraves, uden derom at underrette Præsten. a §. I. §. 2. 12 Novlar, Gr. Da Man af en hertil indkommen Atteft fra Sogs nepræsten pr. Leigh til vals Preftegield udi Hallings dalen har erfaret, at der blandt Enkelte af Nimuen her Per den aftit, at begrave de Debe uden engang at #n berrette Præsten derom, Saa har Man under Dags Dato anmodet Amtmanden over Buskeruds Amt, Hr. Greve af Wedel: Jarlsberg, at betyde vedkommende Almue det Urigtige i denne Fremgangsmande, og advare dem om, at den vil paabrage sig Ansvar og Straf, dersom den ikkfe holder sig Loven og Forordningerne efterrettelig i denne Henseende. Og da denne Misbrug maaskee paa flere Steder kan have indsneget sig, faa fulle Man, ved at underrette Deres Hoiærværdighed om benne Forans staltning, tjenstligst anmode Dem om, i Deres Em. bebsfreds at træffe de tjenligste Midler til Sammes Afskaffelse. 13 Novbr. Tanc. Prom. (til det Kongel. Sundheds. Collegium i Kjøbenhavn), ang. Betænknin gers Indhentelse, naar civile og militaire Lage: Embeder i Norge skulle besættes. Gr. Det Kongelige Sundhedscollegium for Norge har, i Antebning af at Regimentschirurg Rubolb deb det trondhjemske Dragon Regiment er forflyttet i lige Egens Fab til det aggershusste Starpskytter Regiment, uden at Anfegning fra ham i Overeensstemmelse med bemeldte Collegii Instruxes 25de §. er der igjennem pasferet, ind. ftit, at vacante Lege-Embeder i Norge saavel civile, som militaire, ei besættes forinden bemeldte Collegii Ben retning om Supplicanterne til deslige Embeder er indløs bet, og at enhver Ansøgning desangaaende, som ikke er gaaet den befalede Bet gjennem Sundheds-Collegiet, maatte remitteres Samme, for med dets Betentning at følge de svrige indgivne Ansøgninger. Man tilskrev desangaaende Chefen for Generals Adjutant Staben Hr. Generalmajor og Kammerherre 13 Novbr Bülow, som nu har svaret, at dette Embebe er ble vet bortgivet efter det herværende Kongelige Sunds heds Collegii Forslag, som han hertil har indsendt. Foranlediget heraf skulde Man have velbemeldte Colles gium tjenstiigst anmodet om, at ville for Fremtiden i Overeenstemmelse med bemeldte Instruction §. 25 ved vacante Læge Embeder i Norge, forinden Forlag seer om deres Besættelse, indhente det Kongelige Norske Sundheds- Collegii Betænkning over de ind. tomne Ansøgninger, ligesom man og under Dags Dato Har tilskrevet Generalmajor Bülow at ville efter hans Tilbud paalægge vedkommende Regimenter og Corps i Norge, at anmelde de ved Samme indtræffende Was cancer af Regiments: og Batallions. Chirurgicater for det Norske Sundheds Collegium, ligesom hidtil er skeet til Sundheds Collegiet i Kjobenhavn. Rescr. (til Stiftamtmanden over Bergens 14 Novbr. (Stift), hvorved Rescriptet af 24 de Marts 1774, (om at Vaagens Tinglaugs Almue, i Besse Fogderie, er fritagen for at deeltage i Bro Omkostnins ger), ophæves, fantebes, at med Brovæsenet i Vaas gens Tinglaug herefter skal forholdes paa samme Maabe, som for de øvrige Districter i Bergens Stift er fastsat ved Forordingen af 16be Novbr. 1792, §. 15. (0) Rescr. (til Biskoppen over Viborg Stift), 16 Novbr. ang. Recognition til Skibsted Sognepræst af Annergaarden. (o) af Coll. Kid. No. 46, Sib. 731, Baagen skal net være anger, see Pr. 200e Rovbr. 1816, 16 Novbr. 17 Novbr. Gr. Kongen er af det danse Gancellie allerunderdanig bieven foredraget en fra Sognepræsten til Stibsted Sogs nefald i Viborg Stift, Sr. Solft, dertil indgivne Ansøg. ning, tilligemeb Biskoppens derpaa afgivne Erklæring, hvorover Rentekammeret ligeledes har afgivet bets Bes tentning, og hvori andrages, at fornævnte br. boilt har lidt et betydeligt Tab i fine Snetomster af den bes meldte Kald tilliggende Annexgaard i Ferndrup derved, at denne Gaards eldre temmelig betydelige Nateral Pres Station var ved en senere Overeenskomst bleven vurderet til & Moir, aarlig, og saaledes bleven svaret, hvorhos benævnte Sognepta ft hat anholdt om, at erholde nogen Erstatning herfor nu da bemeldte ännergaard er bleven caerladt Festeren i arvefake. blandt andet paa Vilkaar, at han, ved at medtage Arvefaste, at criagge 100 Mbit. og de følgende Atbefæstere hver 20. dlr. i Recognition til Skibsted Kale, hvite Penge fulle udsættes blandt Stiftets offentlige Midler, til Forbeet for Kaldet, faas ledes, at den aarlige Rente deraf oppebæres af præsten m. m. Efterat hade taget denne Sag under Over. veielfe, Gives hermed tiltjenbe, at det allernaadigst er bes stemt eg fastsat, at Sognepræsten for meerbemeldte Skibsted. Menighed, Hr. Solft, maae oppebære de 100 Motr., hvilke den nuværende Fæster af dette Sognes falds Annergaard i Ferndrup skal erlægge i Recognis tion ved at modtage denne Gaard i Arvefæste, og lige ledes de 200 Rdlr., der af den næstfølgende Arvefæs ster skal betales i Recognition, faafremt denne Forans bring af Gaardens Bruger indtræffer i Hr. Solstes Embedstid. Canc. Prom. (til den Kongel, interimistiske Regierings Commission for Norge), ang. forhøiede Maalepenge i Mos og i Arendal. Gr. Paa Grund af de ved Regjeringscommissionens Skrivelse af 22bde forrige Maaned meddeelte Oplysninger i Anledning af tvende Enkegninger fra Overmaaterne Ju fitsraad og Byfogeb Schees i Moss, Over-Ruditeur eg Birkedommer Bendtz i Laurvig og Stadshaupts mand Beth i Arendal, om Forhøielse i de fastsatte Mae. lerpenge, bifalder Cancelliet herved, At Supplicanterne indtil videre beregner sig i Maa 17 Novbr lepenge 3 8. pr. Tenbe Korn og 4 Stilling pr. Tende Salt og Steenful, samt desuden, naar de tillægge Sæffe, I s. mere pr. Tende af alle slags. Hvilket Man tjenstligst fulde melde til behagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse for de Vedkommende. Canc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), 17 Novb. ang. Fortegnelse over Confirmerede ved Nas rets Udgang at indsendes. Gr. Feranlediget af Deres Hoiærværdigheds Skrivelse al 17be f. ., hvori De forespørger, om de ved dette Col. legii Circulair rivelse af 27de Januart (p) 8. A. oms handlede aarlige Fortegnelser over den i Stiftet til Confirs mation antagne llngdom strax skulde indsendes eller de tunne, følge med det ved Rescriptet af 28de December 1804 befalede udtog af Stiftsprovstens Indberetninger, som ved hvert Nars Slutning fremsendes? Skulde Man tjenstligst melde til behagelig Efterret ning, at de omhandlede Fortegnelser kunne følge med de ved benævnte Rescript paabudne Indberetninger. Canc. Prom. (til den Kongelige interimi, 20 Novbr. stifte Regjeringscommission for Norge); ang. Ophævelse af Rescr., m. m. om Brovæsenet i Bergens Stift. Cancelliet skulde herved tjenstligst tilstille den Kone gelige interimistiske Regjerings Commission for Norge Gjenpart af et under 14de denne Maaned udfærdiges allerhøieste Rescript til Stiftamtmanden over Ber. gens Stift, angaaende Ophævelsen af Rescriptet date. ret 24de Marts 1774; saaledes, at med Brovæsenet. i Bangers Ting Laug herefter skal forholdes paa sam me Maade, som for de øvrige Districter i Bergens (p) Dim ikke zde Januari 30 Novbr, Stift er fastsat veb Forordningen af 16de Movember 1792, 15. Hvad i øvrigt ben Godtgjørelse i den almindelige Ligning for be senest opbyggede nye Broer angaaer, som Bangers Almue billigen kan gjøre Fors bring paa, faa bifalder Cancelliet Generat Veimesterens Indstilling, at bemeldte Zinglaugs Ulmue godtgjør Deel af de Udgivter, som beviislig have fundet Sted sed de i Harene 1809 og 1810 fra ny af opbyggebe Broer. Hvilket Man tjenstlight falde melde til behage lig Underretning og videre Bekjendtgjørelse. 38 Novby Rescr. (til Stiftamtmanden over Lollands og Falsters Stift), ang, 8 s. mere daglig for criminelle Fanger i Nakskou. Gr. Efter den af yfoged i Raton Frederich Svendsen derom gjorte Indstilling, samt i Betragta ning af Stiftamtmandens derover afgivne Erlæring, Bil Kongen have bevilget, at de criminelle Fanger i bemeldte Nakskov indtil videre manae nyde et Tiffæg af 4 s. om Dagen tit de dem tilforn tillagte Unders dva holdningspenge of 8 s. baglig. 14 Novbr. Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekame mer), ang. Fornyelse af Forordning 21 de Sept. 1750, og at den ved Frd. 2ade April 1795 er hævet. 6. 3 Gjenfvar paa bet Kongelige Mentekammers ba Hagelige Skrivelse af 3die i denne Maaned, byeri Samme fortanger Cancellirts Betantning om Forordningen af 21de September 1750 fan anfess bavet ved Forordningen af 22be april 1795, fulde Man, ved at tilbagefende samta Tige med velbemeldie Kammers Skrivelse fulgte Docu menter, tjenligst melbe: At dette Collegium er afbetes enigt i, at Kame wer-Utvocatens Formening fortjener Bifald, hvorefter Forordningen af aide September 1750 ille fan ana 24 fees hævet ved den senere Anordning of 22be April, $795, ligesom Cancelliet ogsaa tilteber det Konge lige Rentekammers Forflag: at hiin for Stovenes Cons fervation vigtige Anordning ved en authentie Fortoik ning fornyes. Novbr. Canc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 24 Novbr. at subalterne Militaires Dodsfald stal førend Jordraakastetfen meldes Skifterers ten, men ikke de i Fødselsstiftelsen eller Fris deriks Hospital Hemmeligfødendes Dods fald. Gr. Med Deres paiærværdigheds behagelige Skrivelse af 13be Dennes bar Cancelliet modtaget en skrivelse fra Felbiprovst 1gaard, hvori han forefperger, om det paa gemmeliglødende Barselgbinder, der maatte des enten paa Fødselsstiftelsen, eller derfra ere indlagte paa Friderichs Sofpital, et (maae taftes Jord førend deres Debsfalo i Dvereensstemmelse med dette Collegii Skrivelse af te Septbr. er anmeldt for Skifteretten, og om dette Fore bud angaaende Sordspaakaftetlen, ogfaa fat' ftrække sig til fattige fabalterne Wiilitaire, der maatte dae paa o Spitaler Man fulbe behageligt Gjenfvar herpaa, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, ikke undlabe tjenstligt at mefde: ad mum, at de hem meligfødendes Liig, som reqvireres begravne fra Foda selsstiftelsen eller fra Hospitalet, bor i følge Sams mes Fundats ansees undtagne fra det almindelige Fo bub; ad adum, at dette kan anfees afgjort ved den allernaavigfie Parolbefaling af 23de December d. N., hvorved der er bestemt, at, de vedkommende Com pagnie Chefer fulle drage Omsorg for, at de dem subordinerede Militaires Dødsfald strax anmeldes for Lands Over samt of og Stadsrettens Skiftecoma mission, da det er foranstaltet, at denne sieblikkelig 24 Novbr, og uden Betaling meddeler de fornøbre Attestet, efter hvis Foreviisning for vedkommende Præster, Liget kan begraves. 24 Novbr. 24 Novbr. 27 Novbr,! Tanc. Prom. (til den Kongelige interimisti sfe Regjerings Commission for Norge), ang. forhøiede Maalerpenge for Bergen-Byes Underkornmaalere.

Gr. Gemmisionen har ved Skrivelse af 29de fors rige Maaned indsendt en med Bergens Stifts og Mas giftrats Betænkninger forsynet Anfegning fra Bergen-Byes 12 Underkornmaalere, om Tilladelse til at oppebære I s. mere pr. Tønde i Maalerpenge. J Anledning beraf fulde man Henftligst melde til behagelig underretning og videre Be Mendtgjørelse, at Cancelliet, med hensyn til de Sp lysninger, som indeholdes i Skrivelsen; bifalder, At Bergen Byes Undermaalere indtil videre tils staaes den ansøgte Forhøielse i de forhen tillagte Maas Terpenge. Canc. Prom. (til Biskoppen over Aggersa huus. Stift), om et Enkesæde af Præst eller Enke vedligeholdes. Gr. 3 Unledning af den hertil indkomne Forefpergfel fra Sognepræsten i Stibsted, Hr. Koch, om det paalinger Præsten eller Enken i Kaldet at belofte Enkefæbets Beds ligeholdelse, og hvorpaa Deres Seiervardighed under 1ste f. M. har afgivet Deres Betænkning, undlader Cancel liet ikke Herred tjenftligst at melde til behagelig Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende : At der i det omhandlede Tilfælde bør forholdes ef ter dette Collegii Ekrivelse af 6te Octbr. 1792, hvorved i et lignende Tilfælde er afgiven Resolution. 4 Rescr. (til Amtmanden over Friderichse borg Amt), ang. at Ling for Birkerne Svanholm, Eegholm og Selsee, samt Jægerspriis, holdes paa Gaarden Svan. 27 Novbr. holm. (q) Admiralitets og G. Collegii Prom. (til Indi 27 Novbr. rollerings: Chefen i Sjellands District og til Hvervingschefen i Kjøbenhavn), ang. Lister over de fra So. Eraten Afskedigede at sendes Kjøbenhavns Politieniefter og Fattigvæsens Direction. Under 25de Dennes har Hs. Majestet allernaadigst befalet, at der saavel nu som i Fremtiden stedse skal sendes Politiemesteren i Kjøbenhavn, samt Direc tionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen Lister over be Folk som afskediges, eller ere afskedigede af den Kongelige So.Etat, samt om muligt hvor de boe. Dette communiceres Hr. Commandeuren herved til ala terunderdanigst Efterretning og Jagttagelse forsaavidt Dem vedkommer. Ganc. Prom (til samtlige Amtmænd, under 27 Novbr. hvis Jurisdiction findes Skarprettere), ang. fri Vogn og Diætpenge for Skarprettere, som forrette Execution i andet District, der indføres i deres Bestalling. Gr. Foranlediget af en hertil indfendt Regning cer Omkostninger til Befordringer m. m. for en Starpretier, der blev respireret til at foretage en Execution uden for det District, hvori han havde sin Bopal, Fulde Cancels tiet, for at forekomme overdrevne angivelser af udgivter i saadanne Tilfælde til Byrde for Sigt, og Sagefaids. Kassen, tjenstlight (1) Rescriptet, som bevilger dette for . . adeln, sem havde sidstnævnte Birk, beftemmer tillige Pension at udredes af ham til de 2 førstnævnte Birkers Dom mere og Skrivere, der afftede Embederne, og bleve Raade entledigede. 27 Novbr. anmobe (Zit.) om, naar ved forefaldende Bacance en sy Skarpretter maatte blive ansat i det dem an, betreede Amt, ba at ville lade indføre i hans Bestals sling, at naar han requireres til at forrette Erecutios ner uden for det District, hvori han opholder sig, kan han alene vente at erholde, foruden fri Vogn, 2 Rdlr. em Dagen i Diat Penge for sig selv og 1 Rble, bags lig for hver af fine Folk. 27 Novbr. 27 Novbr, Canc. Prom. (til den Kongel. Gen. Postdis rection), ang. Kjørsler med fire Heste af hver Rulle i det store Vognmandslang, og Tar ten 2 Gange aarlig at sættes. Gr. Med den Kongelige General Postdirections bebas gelige Skrivelse af 6te Dennes har Gancelliet modtaget et Forslag fra Oldermanden for det store Vognmandslaug her i Staben om, at det maae herefter vorbe Laugets Interessentere uformcent at bestride Kjørslerne med 4 beste for hver Rulle uden Hensyn til, om de have een eller flere Ruller, og at Karten for Lauget herefter maac blive sat 2 Gange om Haret, nemlig om For og Efters aar. Man fulde ikke undlade herved i tjenstligst Gjen Tvar at melbe, Ut der fra Cancelliets Side Intet er imod, at Tara ten for Vognmændene sættes 2 Gange om Haret til de foreslaaede Tider, hvad derimed Befordringen med blot 2 Par Heste angaaer, ba holber Cancelliet for, at bette maaskee vel kunde tilstaaes paa Grund af Tidernes Besværlighed, men deg blot indtil videre og imod at Omgangen hver Gang begynder forfra, naar den ee ganet rundt. Kongel. Resolution, ang. at fra Ifte Jan. naste Nar af skulle Marine-Regimentet og kjøben havns Infanterie-Regiment forenes og formere et Re giment, under Navn af Kjobenhavns Infanterie Res giment. Dette Regiment vil komme til at bestaae af 3 Bataillones, af hvilke Marine-Regimentet skal ubs 27 Novbr. gjøre den 1ste og det nuværende Kjøbenhavns - Infans terie-Regiment anden og tredie Bataillon. Af dette Regiment kan kun Marine-Bataillonen commanderes til Sees samt andetsteds hen hvor det maatte befales, hvorimod de tvende andre Batailloner uforandret skulle beholde det Beneficium, som blev givet nuværende Kjøbenhavns Infanterie. Regiment ved dets Oprettelse, nemlig, at Mandskabet, som dertil er udskrevet, ikke flat tjene længere end til Freden er sluttet, og at det fun skal bruges til Tjeneste og Forsvar af Kjobenhavn og denne Fæstnings Territorium, dog skal det være Chefen tilladt, at commandere det Folk til Soes, som selv maatte ønske og udbebe sig det. (r) Canc. Gircul.(til samtl Overvrigheder i begs 29 Novbr. ge Riger), Breve, ang. Cours. Speculationer &c. ei maae ved Estafetter tilstedes afsendte. (s) Gr. Den Kongelige General Postdirection har tilmeldt Cancelliet, at den i Anledning af de Indfrankninger, som hidtil have fundet sted med Estafetters affenbetfe advog fra Private, til os. Majeftet har indberettet, at med Breves Afsendelse i private Antiggender, er forholdt efter allerheieste Befaling af 2den Decor 1807, som beftem. mer, at intet Brev maae affentes uden at være forsynet med den til visse Varers Undersøgelse og Breves Estere fon nedsatte Commissions: Eegt, og at anden Indskrænke ning hidtil ikke har været befalet. Svorpaa allerhøistbes meldte He. Majestæt, under 25be . ., allernaadigst bar resolveret saaledes: "Bi bifalde allernaadigst, at det i Henseende tit private Forsendelser maae have sit Forblivende ved Bes faling af 2den Decbr. 1807, hvorhos vedkommende Commissioner og Embedsmænd, som det panligget at (r) Af Goll. ib. No. 49, Pag. 769, see Stefol. 1789 Decbr. 1810. (s) Af Goll. Sib, No. 49, Sib. 77129 Novbr. eftersee og forsegle flige med Estaffetter afsendende pris vate Breve, instrueres nærmere om, at Breve, hvis Indhold skjennes at angaae Cours-Speculationer eller Penge Omsætninger med danse Courant, eller ved hvilke pludselige Forandringer i den danse Cours til meldes, ikke mane tilstedes afsendte ved Estafette." 30 Novbr. 30 Novbr. Denne allerhøieste Resolution fulde Man ikke und lade herved tjenstligst at melde Dem til behagelig Ef terretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Rescr. (til Biskoppen over Aggershuus- Stift), ang. hvad Time Kirke Hoimessetjes nesten i dets kjøbstæder maae begynde. Gr. Efter hans herom allerunderdanigft gjorte Ansøge ning, bevilges allernaadigst: Ut Høimesse Kirketjenesten i samtlige Kjøbstæder under Uggershuus. Stift maae til desmere Beqvemmes lighed for de Kirkesøgende fra Mikkelsdag til Paaske begynde først kl. 10 Formiddag, hvorimod den fra Paaske til Mikkelsdag skal begynde kl. 9. Rescr. (til Biskoppen over Ribe. Stift), ang. at Unneret til Vaarbasse Sogn, Gree ne, henlægges til Grindsted Sogn, og dets tes Unner Heinsvig til Vaarbasse. Gr. Kongen er af det danske Cancellie allerunderdanigst bleven foredraget det af vedkommende perretsprovst, i An lebning af den nuværende Bacance i Baarbasse og Grenes Sognefald allerunderdanigft gjorte Forslag, angaaende Ombytning af de Unner-Sogne, der nu ere tillagte Hoveda Sognene Grinsted og Baarbasse i Jylland, tilligemed Bi Poppens derover afgivne Erklæring. Efterat have taget bette Forslag tilligemeb de i denne Anledning oplyste Omstændigheder under Overveielse, gives hermed tilkjende, at Kongen herved allernaadigst vil have fastsat: Ut Unneret til Vaarbasse Sogn, Grene, skal bene lægges til Grindsted, og derimod det dertil liggende Knnes Heinsvig igjen henlægges til Vaarbasse, dog saa ledes, at den nuværende Præst i Grindsted Bagge, 30 Novbr. Taalænge han forbliver i dette Embede, vedbliver at oppebære Tiende, Landgilde og øvrige Emolumenter af Annergaarden i Scinsvig Sogn, saaledes at Samme først ved hans Fratrædelse eller Død tillægs ges Sognepræsten i Vaarbasse, samt at Degnene i bisse tvende Sognefald indtil Vacance i deres Embeder indtræffer, beholde deres hidtil havte Indtægter, med mindre de derom i Mindelighed paa anden Maade kunne forenes. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kiøben. 30 Novbr. havns Amt), ang. 12 ß. daglig underholdnings: Penge for Fangerne i Frideriksholms Arresthuus. Gr. Politiemefteren over Kjøbenhavns Amt, Juftitsraab Nielsen, har andraget, at der i Betragtning af Tis bernes Dyrbed maatte tistaaes en Forhsielse af 4 B. i de Underholdningspenge 8 s. daglig, som ere bestemte for Fangerne i Friderichsholms Arresthuus. Cancelliet skulde i denne Uniebning herved tjenftligst melde Hr. Kammers herren til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At det gjorte Forslag bifaldes saaledes, at de i Frideriksholms Arresthuus indsatte Fanger indtil vi dere kunne tilstaaes 12 s. daglig i Underholdningspenge.

Canc. Prom. (til Auctionsdirecteuren i Kjøbenhavn, 30 Noobs. Etatsraad Brown), ang. at det er Auctionsdirecteu sen, som bør besørge den bestemte Halvdeel af Prisers Realisations Sum indbetalt i den Kongelige Kasse. Gr. Hr. Etatsraaden har f en Skrivelse til Cancellies forespurgt, om Mægleren her i Kiøbenhavn, efter hvis Foranstaltning Auction afholdes, eller Auctionsbirecteuren Wat forstaaes ved den Embedsmanb, som i Følge den 300 30 Novbr, den §. af Placaten (c), angaaende at en Deel af Vris fers Realisations Gum skat indlættes i pans Wajeskate Rasle, bør være ansvarlig til, at ben bestemte Saiorcat of Realisations Summens Overskydende over 10,000 Rolt. frar, naar Auctions Beløbet er indbetalt, border frem sendt i Danmark til 3abitassen i Kjobenhavn Dette Collegium fluide i denne Tulebning tjensttig metde, 1 Decbr. Ar ben i bemettre Anordnings 2den § omhandlebe Embedsmand, der holder Auction, ei Ean være ane den end Auctions Directeuren, thi, om man end vilde antage, at Mæglerne vare Embedsmænd, saa er det dog ingensteds befalet, at Indkassationen ved Auctioner over priisdemte Stibe eller Vare allene flat betroes. til Mægleren. Men derimod falder det af sig selv, at Hr. Etatsraaden man være berettiget til at anvende ethvert Middel, som sætter dem i Stand til at udføre Den Kongelige Befaling, følgelig ved Auctions: Condi flønerne at paalægge Indkassatorerne inden en vis berk bestemt Tid at forevise bem vittering fra den veds kommende Kongelige Kasse om Pengenes Indbetaling sammesteds, ligesom og for Opfyldelsen hetaf at fordre Caution, og i Mangel af Opfyldeife, berom at gjøre Indberetning til vedkommende Collegium, paa det at forneden Unstalt derigjennem kan feies for at tvinge den Paagjeldende til det Befaledes Efterlevelse. Ganc. Prom. (til det Kongelige Admiralis tets og Com. Collegium), indeh. Kongelig Tils fegn for visse Lærere ved Socadet Corpset at nyde geistlig Befordring. Gr. Cancelliet bar allerunderdanigft foredraget $8. Majestet det med det kongelige Admiralitets og Commiss fariats Collegii behagelige Skrivelse af gde August sidst leben hertil indsendte Andragende fra Chefen for Socadets Gorpfer, Commandeurcapitain . . needorff, om, at lærerne bed bette. Corps maatte fotundes Løvte om (t) not ben af 3bie Mcsbr. 1810, see pr. 26de Jan. 1811. fortrinlig Befordring; det har derefter behaget allerbeift. I Decbr. samme, under 21de Novbr,, allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have Lærerne ved Søecadet. Corpset, som ere Candidati theologiæ, forundt Tilfagn om, at komme i fortrinlig Betragtning til passende geistlig Befordring, naar de, efter 4 Uars troe Tieneste, erhverve Widnesbyrd om at have med Midkiærhed og Held andervist Soe-Cadetterne.", Hvilken allerheieste Resolution herved tienstligst meldes til behagelig Uns berretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Ribe: Biskop), ang. yoors 1 Decbr, ledes Ribe Bispestol og Cathedralskoles F Rector mellem sig dele Indtægterne af Apolløniæ Alters Vicariat. Gr. Efterat dette Gollegium havde modtaget Deres Haiærværdigheds Forestilling af de Februarii 1810, bveri de nærmere har fremfat Deres Tanter em Bispesto. lens og Rectoratets Andeel i Indtægterne af Apollønia Alters Vicariat, har an paa ny inblabt sig i Correz Spondance med den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde folet; denne var i sin hertil indsendte Stria velse yttret denne Formening: Da Biskop Middelboe i fin Erklæring ifte nægter at fyldestgjøre Rectoratets Paastand om, at Afgivten af de 3 til Apollønia: Alters Bicariat henhørende fibstfølgte Gaarde, for hvilke Bevillin gerne itte fastfaætte nogen Refusion i Penge, beregnes til Korn at betale efter Capitels Zarten, faa kunne begge Parter, Biskoppen og Ribe.Cathedraloles Rector, om benne Punct anfees at være enige. Svab angaaer Pen geAfgisten af den Deel af Godset, der blev solgt i Aar ret 1794, Talde Directionen i henhold til fin Skrivelse af 15de Mai d. A. tjenstlig formene, at det maa bave sit Forblivende ved den om dette Godses Salg ubstædte Bevilling, i Falge hvilken Rector beregnes tilgode Halvs delen af Renten af den Capital 1178 Rbir. 1 ONE. 3 B.; for hvilken bemeldte Gode i fin Eid blev afhændet. Wen, da Sagen ikke fra Restoratets Side før er sat unter vation, faa formener Directionen, i Medhold af Stut ningen af Biskoppens Erklæring, at Forandring i Betas lingsmaaden ikke finder Sted for den forbigangne, men for den følgende Tid. VII, Deel. 2det B, 1ste .

  • I Decbr. Da Cancelliet i denne Post albeles tiltræder Di

rectionens Mening, skulde Man ikke undlade at melde Deres Hoiærværdighed dette til behagelig Efterretning. 4 Decbr. 4 Decbr. Rescr. (til Landsover samt Hof- og Stads- Retten), ang. forbøiet Betaling for Tilsigelse til Khavns Forligelses Commission. Sr. De Budde ved fornævnte Ret, som forrette Til figelse til Forligetfes Commissionen for Kjøbenhavn, ans holde om Forsgelse i de, dem derfor tillagte ilsigelsespenge.

Hermed gives tilkjende, at Kongen allernaadigst tils lader, at den ved Placat af rode December 1802 bestemte Betaling for Tilsigelser til Kjøbenhavns For. ligelses: Commission, maae, fra næstkommende Wars Bea gyndelse og indtil videre, være forheiet fra 3 til 4 B. til hver af Tilfigelsesmændene for hver Verson, som tilsiges inden for Stadens Porte, og fra 6 til 8 s. for hver Person, som tilsiges uden for Samme. . Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjællandss Stift), ang. at Attester om Dedsfalds Ans meldelse for Skifteforvalterne skal uden Betaling meddeles. Gr. Deres Høiærværdighed har under 13de f. M. til Cancelliet indsendt et Andragende fra nogle af Sotte lunds Herreds Præster, hvori de opkaste adskillige Spørgs maal, forsaavidt Birkedommeren og Sognefogden i Lyngs bye have nægtet, at meddele Attest om, at Dødsfalt, naat Liig forlanges begravete, cre anmeldte for Stiftes retten. Cancelliet fuite i denne Anledning herved tjenst. lig melde, at, da det ved Circulair Skrivelse af 270e October 180 er paalagt samtlige vriggeder at tilkiendes give Skifteforvalteren, Ut de omhandlede Uttester skulle meddeles Præster. ne gratis inden Jord paakastes noget Liig; fan formos des i Fremtiden ingen saadan Vanskelighed at ville finde Sted. 4 Canc. Prom. (til Amtmanden over Khavns Decbr. Amt), ang. Orden ved Markederne i Kjøge at holde. (u) Gr. Cancelliet har fra Kjøbenhavns Amt modtaget et af Cancellieraad og Borgirmester Grell i Kjøge indsendt Forslag om, at dette Collegii Skrivelse til Amtmanden over Sore Amt af 20be September 1806 og til Kjobens havns Amt af 28de Otober f. 2, hvorved visse Fors holdsregler angaaende Warkeder bleve fastsatte, maatte blive extenderede til Kjøge. Cancelliet fulde i den Anledning til behagelig Ef. tertetning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstlig melde at der i Henseende til Stadepenges Erlæg gelse og Staders Unviisning paa Markederne i Kjøge kan med den af dem forestanede Indskrænkning indtil videre forholdes efter foreskrevne Bestemmelser, nemlig: 1) Byfogden ber anvise de Handlende Stader paa beqvemme Steder, uden at Huuseieren kan fors byde at deres Fortog dertil anvendes; dog ber ingen Bod opslanes uden for en Port eller Dør, men Ind. gangen være fri, og den fornødne Lysning ei betages. Ingen Boder maae derimod opslanes uden paa Tors vet; skulde derimod ikke Torvet hertil kunne afgive tilstrækkelig Plabs, kan Boder opslages i de reellefte Gader, dog saaledes at a Vogne kunne i Gaden kjøre forbi hinanden, og Fodgjængere have god Plads. De, som fælge Varer fra Vogne, anvises Plads i nogen Afstand fra de andre Handlende, og den behørige Dr den iagttages som ovenmeldt. Ledige Vogne og løse Heste maae ikke hensættes paa Gaderne eller udenfor Vertshusene, men Byfogden der anvise dem Plads, lis gesom han ogsaa bør paasee at de nærmeste Veie til Byen holdes ryddelige, og flittig patrollere for at hol (u) See næstfølgende Prom. 3. 4 Dechr, de Orben; 2) den Handlende, som egenmægtigen ta ger et Stabe, eller i Henseende til det ham Unviiste sidder Byfogdens Befaling overhørig, bør bede 4 Noir. til Byens Fattigkasse. Hvo, som lader ledige Vogne eller lose Hefte stane paa Gaden, ber bede 3 f. for en Heft og 1 Rdlr. for en Vogn, ligeledes til Fattigkassen. 3) De, som ville have Stader, eller holde Udsalg fra deres Vogne bor betale : a) For en Krams eller Galanteries Bob b) For en anden Bod c) For en Stade uden Bod d) For en Vogn I Rdlr. Me. = 8. men af Vogne, som komme med Fødevare, samt af bem, som sidde med smaa Kurve og udfælge Brod, Brændeviin og ubetydeligt Alenkram, betales intet. De Vogne, som holde udenfor Byens Bomme og Porte og brive Udsalg paa Markedsdagene, bor betale ligefaafuldt som de, der holde i Gaderne, og de Bos der, som indtage et Rum af mere end 4 Alen til Gas ben, anfees for to, og erlægge derfor dobbelt Betas ling. Betalingen erlægges til stemneren, og man Ins gen af Byefogden anvises Stade uden at han med Qvittering fra Kamneren godtgjør at have betalt Stadepengene. Fortegnelse over disse, som maa følge Kæmnerens Regnskab, bor attesteres af Bpefogden at være rigtig saaledes, at ingen of de Handlende deri er forbigaaet. For at der kan haves Wished om, at Sta depengene rigtig ere erlagte, bør Kæmneren gaae oms kring og see hvo der har Stader. I øvrigt bor de Gaard eller Huuseiere, som hidtil have været berettiges de til at hæve Stadepenge af de Stader, som fandtes uden for deres Huse, i Fremtiden ogfaa oppebære Stadepenge for faavidt de Markedsføgende maatte an vises Stader paa selve Fortouget, i hvilket Fald de dog ikkuns nyde Betaling i det Forhold de tilforn have havt. 4) Byefogden bør paasee, at Seste og Qvæg Markederne holdes saavidt muligt uden for Byen, med mindre Torvene dertil findes rummelige. I Særdelesheb ber, naar Qvægmarkederne holdes paa samme Dag som Kram. Markederne, hiint dæære adstilt fra det Sted, hvor de Handlende have deres Stas der, paa det at hverken Sælger eller Kjøber deraf skulde have Uleilighed. Al Jagen med Seste paa Gaderne bor aldeles forbydes under 1 Rdlr Mulct. 5) Alle Sager angaaende Opsætsighed paa Marke derne mod Politiet ber behandles gjesteretviis; de Skyldige kunne efter Omstændighederne hæftes, og i al Falb ei forlade Byen førend Sagen er afgjort, med mindre de kunne stille tilstrækkelig Sikkerhed for hvad deraf maatte flyde. 4 Decbt. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Præste 4 Decbr. Amt), ang. Ordens Holdelse ved Markederne i Næstved. (x) Gr. Anledning af Deres Excellences Forslag, betræf fende Ordens Vedligeholdelse paa Markederne i Næst ved Kjøbstæd, seulbe man til behagelig Gfterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst metbe, At der i Henseende til Stadepenges Erlæggelse og Staders Anvisning paa Markederne i Næstved kan i Dvereensstemmelse med hvad der er fastsat for Sorge' Amt, fams Roeskilde og Kjøge, indtil videre forholdes saaledes: 1) Byfogden bør anvise de Handlende Stader paa beqvemme Steber, uden at Huuseieren kan fors byde, at deres Fortoug dertil anvendes; dog bør ingen (x) See næstforestaaende Prom. 4 Decbr. Bob opflaaes uben for en Port eller Dør, men Ind. gangen være frie og den fornødne Lysning ikke betages. Torvene bør fortrinligen vælges til Boder, og hvor Leis lighed dertil ikke haves, da i de reellefte Gader, hvor Staderne bør opstanes saaledes, at 2 Vogne kunne kjore forbi hinanden, eg Fodgjængere have god Plads. De, som sælge Varer fra Vogne, anvises Plads i nogen Afstand fra de andre Handlende, og iagttages den bes hørige Orden som ovenmeldt. Ledige Vogne og løse Hefte maa ikke hensættes paa Gaderne eller udenfor Vertshusene, men Byfogden bør anvise dem Plads, ligesom han ogsaa bor paasee, at de nærmeste Beie til Byen holdes ryddelige og flittig patrollere for at ingttage Orden. 2) Den Handlende, som egenmægtigen tager et Stabe, eller i Henseende til det ham anviste sidder Byefogdens Befaling overhørig, bør bøde 4 Rdlr. til Byens Fattigkasse. Hvo, som lader ledige Vogne eller løse Heste stane paa Gaden, bor bede 3 Mk. en Hest og 1 Rdlr. for en Vogn ligeledes til Fats tigkassen. 3) De, som ville have Stader eller holde Udsalg fra deres Vogne, ber betale: a) For en Kram, eller Galanterie Bod b) For en anden Bod c) For et Stade uden Bod d) For en Vogn I Mblr. ME. = B. 4 men af Vogne, som komme med Fedevare, samt af dem, som sidde ured smaa Kurve og udsælge Brød, Bræn deviin og ubetydeligt Alenkram, betales intet. De Vogne, som holde udenfor Byens Bomme og Porte, og drive Udsalg paa Markedsdagene, bør betale lige faafuldt som de, der holde i Gaderne, og de Boder, som indtage Rum af mere end 4 Aten til Gaden, anfees for 2, og erlægge derfor dobbelt Betaling. 4. Decbr. Betalingen erlægges til Kæmneren, og man ingen af Byfogden anvises Stade inden han med Svittering fra Seemneren godtgjør, at have betalt Stadep. ngene. Fortegnelsen over disse, som maa følge Kæmnerens Regnskab, ber attesteres af Byefogden at være rigtig saaledes, at ingen af de Handlende deri er forbigaaet. I øvrigt bør de Gaard eller Huuseiere, som hidtit have været berettigede til at hæve Stabepenge af de Boo der, som befandtes foran deres Huse, i Fremtiden ops pebære disse Stadepenge for saavidt de Markedssøgen de maatte anvises Stader paa selve Fortouget, i hvil ket Fald de dog ikkuns nyde Betaling i det Forhold de tilforn have havt. Byefogden boør panfee, at Heste og vægmarkederne hofbes saavidt mueligt udenfor Byen, med mindre Torvene dertil findes rummelige. I Særdeleshed bør, naar Qvægmarkederne holdes paa samme Dag som Kræmmermarkederne, hiint være ab= Eilt fra det Sted, hvor de Handlende have beres Stader, paa det at hverken Sælger eller Kjøber deraf skulle have Uleilighed. Al Jagen med Heste paa Gr derne bør aldeles forbydes under 1 Rdlrs. Mulct. 4) Alle Sager angaaende Opsætsighed paa Markederne mob Politiet, bør behandles gjæsteretsviis; de Skyldi. ge kunne efter Omstændighederne hæftes og i al Fald ei forlade Byen førend Sagen er afgjort, med min dre de kunne stille tilstrækkelig Sikkerhed for hvad beraf maatte flyde. Canc. Prom. (til Soro Amts Skole. Dis 8 Dechr. rection), ang. Embeds: Indtægternes Deling imellem fra eg tiltrædende Kirkesangere og Skolelærere. (y) (y) fr. Unerd. 29de Juli 1814. 8 Deebr. Sc. For at forebygge de Spørgsmaale, som ofte ute opstaae om Embeds-Indtægternes Deling imellem fratras dende og tiltrædende Kirkesangere og Skolelærere, eller imellem bines Efterladte og disfe, har Hr. Kammers herre og Deres Hsiærværdighed for dette Collegium fore anet følgende Bestemmelser: 1, at den Fratrædende, eller, i Zilfælde af Dodsfald, Arvingerne Tulle have Net sit faa mange Tolvtedele af Embedets Indkomster og Emolumenter, beregnede fra Nytaar til Nytaar, som den Fratrædende havde været Maaneder veb Embedet. samt, at hvor de betydeligste Indtægter maatte være bes ftemte til en vis Zid, der fulde det bete beregnes for Waret, og derefter bestemmes det billige for begge parter; 2) at der i senseende til Avlingen, fulde bestemmes: at, naar Kaldet vorder ledigt fer often, da bør den Fratrædende, eller den Afdødes Arvinger, være uberetti gede til Afgrøden, og kan nyde billig Erstatning for Sæde og ploie Løn; men derimod være berettigede til at indhøste Afgrøden og beholde Kjærnen, uden videre Krav fra Eftermandens Side, naar Bacancen seer i pos fren; 3) at Foderet og Straaet bor, i alle mulige Sitfælde, forblive ved Stedet. Efter i denne nieda ning at have corresponderet med Bißoppen over Sjæle lands Stift, fulde Cancelliet herved tjenstligst melde tit behagelig underretning: Ad imum, dette Forslag er overeensstemmende meb Rescript af 10de Febr. 1764 og 21 de Marts 1777, c især Rescr. of 18de Mai 1787. sammenlignet med det af 18de Septbr. 1778, samt Cancellie-Skrivelse of 29de September 1798. Ad 2dum, dette Fora flag, stemme: aldeles overeens med Cancelliets Resolua tion af 31te Jan. 1766 og 18de Septbr. 1802, i hvis Følge en Degne Enke ei mane lade holde Auca tion over Avlingen saalænge den endnu groer paa Marken, men lade sig noie, naar Successor betaler benbe Sædekornet med paagaaende Omkostninger; men at derimod den paa en Degneboligs Jord staaende Sæd, der ikke var indboftet for Degnens Dad, men dog begyndt at meies, tilhører Storvboet. Ad 3tium, bet bør tillades Enken eller Arvingerne at bortfælge det overblevne Soder og Straae, bog under dem Betingelse, at det først skulde tilbydes Eftermoncen 7 for den der i Egnen gangbare Priis. At Gjødningen 8 Decbr. bør forblive ved Degnekalbet eller Skolen, følger af sig selv, og er desuden bestemt ved Resolution af 25de Aug. 1792, 9de Aug. 1794 og 10de Decbr. 1803. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svend 8 Decbr. borg-Amt), ang, at den civile Stetsbetjent overtager Skiftevæsenet i Nocre Broby-Sogs nekalds Huse. Gr. Sognepræsten til Norre Broby Menighed Sr. I p. fen, har i en hertil indgiven ansøgning anholdt om, at Stifteva fenet paa Sognefaldets tilhørende Suse maatre overtages af vet tommende civile Rettens Betjent. I Anledning heraf maa Man tjenstligst have Hr. Kammerherre anmodet om, behageligen at ville i Overs eensstemmelse hermed foranstalte det Fornødne. Canc. Prom. (til Vice-Statholderen i Norge, Hs. 8 Decbr. Durchl. Hr. Frederich Prinos til Sessen, Ridder af Elefanten), ang. forhøiet Bagerløn i Bergen paa 2 War. Gr. Bergen-Byes Bagere have i en til Stiftet indkommen Forestilling, som Cancelliet fra samme er bleven tilstil. let, anholdt om at blive tilstaaet efterfererne Forhøielse i Bagerlønnen: For en Vog samfengen Ragmeet, der ættes og bages, og som forben er bleven betalt med 12 eiling-18 Stilling, Vog sigtet Rugmeel, der ligeles des æltes og bages, og som tilforn betalt.& med 2 3 M., 1 Bog Dito Rugmeet til tørrebe Ravringer, did." til beralt med 3.-4 Ex 6, og faateose forholdsvis til Storrelfen; samt at for hjemmeatiele Brød af sam. fengen Nugmeel, der altene bages og forhen er betalt meb 16. uden hensyn til Brødenes ulige Storrelse, Betas lingen maatte fastsættes saaledes: For hvert Brød der veier indtil 7. f. 1 s., fra 7 til 9 Mt. 14 B*x fra 9 til 11. 15, fra 11 til 14 E. 2., fra 14 tit 16 ME. 2 S., fra 16 tit 18 E. 3 B., og at endelig hiemmeæltede Brad af figtet ugmeel paa 15 Marts Vægt, der ligeledes blot bages, maatte betales med 6 8. Efterat on herom har modtaget Betænkning fra den forhen anordnede Kongelige interimistiße Regjerings Come mission for Norge i Sammes Skrivelse, dateret late for rige Maaned, bifalder Cancelliet 8 Decbr. Ut Bagerne i Bergen indtil videre for a Aar til. stages foranførte af dem ansøgte hoiere Betaling, og Man skulde herved tjensterbodigst tilmelde Deres Durch. lauchtighed Saabant, for at det gunstigst maatte fors anstaltes Vedkommende 'kundgjort. II Decbr. 11 Decor. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands: Stift), ang. Forhøielse i Ugepengene for Slagelse Hospitals Lemmer. Gr. 3 Anledning af den fra Forstanderen for Slagelse Sospital under Sors. Amt, Rasmus Palluban, derom indgivne Forestilling, samt den af Stiftamtmanden og Biskoppen berover afgivne Erklæring, vil Kongen have bevilget, At Ugepengene for Lemmerne i bemeldte Hospital, indtil videre maae forheies fra tre Mark og otte Skil ling til fem Mark for hvert Lem. Canc., Circul. (til samtlige Over Øvrigheder i begge Riger), ang. Dommeres og Auctionsforvalte res Beretninger om priisdømte Colonialvarer. (z) H8. Majestæt har, under 1ste d. M. allernaadigst befalet, at Dommerne paa de Steder, hvortil Priser ere blevne opbragte, saavelsom Auctionsforvalterne, der have afholdt Auctioner over flige Ekibe, skulle uopholdeligen meddele Legationsraad Rist i Hamborg et detailleret Opgivende af Sorter og Qvantiteter, paa de Colonialvarer, hvoraf de priisdemte Ladninger have bestaaet. Endvidere har Hs. Majestæt under samme. Datum bemyndiget Retterne, Dommerne og Auctions. forvalterne til, hver for sit Vedkommende, paa de nus værende Eieres Requisition, at mebbele disse saadanne Attester om priisdemte Colonialvarer og disses Salg ved de afholdte Auctioner, der kunne begrunde Bevi- (z) 2f Coll. Tid. No. 50, Sibe 794. • ferne om disses Oprindelse af lovligen condemnerede 11 Decor. og realiserede Priser. Disse allerhoieste Resolutioner fluide Man herved tjenstligst tilmelde Dem til behages lig Efterretning og Bekjendtgjørelse for de Vebkam mende. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sors: 11 Dechr. Amat), ang. Huusmands Enker der maae i uskiftet Boe hensidde. Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelfe af 4de f. 9. i anledning af, at Forvalter Stopgaard ved Universis tets Godset havde andraget, at uusmans Niets Ol sen ved Døden var afgaaet, og bavde efterladt sig en Ente, og med hende avlet trende myndige og een umyndig Son, af hvilke Arvinger Enken og hendes trende myndige Conner have nedlagt Paastand om, at hensidde i uskiftet Bo, behaget at forespørge, hvorvidt det ved Frd. af 21de Jan. 1799 Huusmands Enker tilstaaede Beneficium funde være anvendeligt paa fornævnte Enke, da der til huset var overdraget i Faste 1 Tor. 3 Stpr. 3 Ffr. 3 216. I Gjensvar herpaa undlader Man ikke herved tjensta ligst at melde, at berørte Anordning efter Cancelliets Tanker blot bør anvendes paa dem, der har mindre end I Tor. Hartkorn, men naar nogen Landbruger, der har større Hartkorn, skulde trænge til at erholde en saadan Bevilling, uden eller for modereret Betaling, fan dette ogsaa ventes opnaaet, naar den Vedkommende berom indgiver Ansøgning til dette Collegium, unders støttet af Amtet, Sanc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 15 Declr Yde-Gjæs til Herlovmagle- Sognepræst. Gr. Foranlediget af den fra Sognepræsten hr. Sam mer til Herløvmtagle hertil indgivne og med Deres Hois ærværdigheds Erklæring af 13de f. M. forfynede Ansøge aing em fremdeles at oppebære deglas in natura, fulde Man tjenstligft melde til behagelig Efterretning og Bea kjendtgjørelse for Hr. Hammer: 15 Decbr. t Cancelliet formener, at de indgaaede Contrac 15 Deebr. ter angaaende den ommeldte Præstation bør holdes (a); bog forbeholdes derne Ret til at face Sagen afgjort beb Domstolene dersom de maatte ønske det. Canc. Circ. (til Amtmændene), ang. at der med Kirkeklokkerne til Gudstjenesten &c. maae ringes. Gr. Shefen for General.bjutant Staben, Kammerherre Generalmajor v. Bülow har underrettet Cancelliet om, at s. Majestæt ved Parolen, den gbe b. M. allernaas bigft har behaget at befale saaledes: Da der efter Sanb fpnlighed intet fjendtligt Anfald er at befrygte, Saa fan fra nu af og indtil 1ste Marts næste Aar igjen ringes med Kitfe-Klokkerne til Gudstjenes ften, og ved enhver anden Leilighed; dog authoriseres de commanderende Generaler og Districtscommandeus rer til i formeldte Tid at lade denne Ringen med Klokkerne ophøre paa et eller andet Sted, i Tilfælde at samme maatte trues med Overfald af Fjenden og hvor Kystmilicen af denne Aarsag sættes i Activis tet, da de foreskrevne Signaler i faa Fald maae gives web Klokkerne. Som Regel fastsættes, at naar det i Fremtidert befales, at der ei maae ringes med Kirke- Klokkerne, da gjelder det kun for de Kirker som ligge 2 Miil og derunder fra Sokysten, og altsaa enten ere i eller i Nærheden af Kystmilice-Districterne; thi alle øvrige Kirker, som ligge længere inde i Landet, kunne stedse vedblive at ringe med Klokkerne. Ligeledes kan man ogsaa vedblive at labe ringe med Klokkerne i Kjeb stad Kirkerne, da med samme ingen Signaler behøves at gives; thi i Kjøbstæderne kan Samlingen med videre see ved Trommen. Hvilken allerhøieste Befas (a) Cfr. Frd, &de Janv. og Pr. 15de Decbr. 1810. ling Man ikke undlader herved tjenstlig at melde til 15 Decbr. behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Kongelig Resolution, at Kjobenhavns 17 Dechr. Infanterie-Regiment, med hvilket Marine Regimentet til næste Nytaar forenes (b), skal for Frems tiden have samme Rang og Unciennitet i Urmeen, som Marine Regimentet nu har, samt at der veb Livgarden til Fods fal, fra nu af og saalcenge Krigen varer, reglementeres en Stabscapitain med Gage 400 Rdlr.aartigen; til hvilket Nummers Besat. telse er udnævnt den i bemelbte Garde staaende Pres mier Lieutenant Erhard Baron v. Ranzau. (c) Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. Høiere Beta 18 Decd:. ling til det lidet Dognmandslaug i Kjøbenhavn, for Natte Renovationens Udfortelse. Gr. De af Interesfenterne i bet litet Vognmaubelang t Rjabenhavn, som udføre Ratte. Renovationen, have allet. underdanigft anholdt om at maatte, paa Grund af de sti gende priser, tilstanes Borboielle i den ved Placaten af aben Juni 1779 fastsatte art. Efterat have taget denne Sag tilligemed Magistratens derever afgivne Erklaring i Overvetelse, gives herved tilkjende, at Kongen allernaa digft har tilladt, At de af Interessenterne i det ovennævnte libet Vegnmandslaug, som udføre Natte. Renovationen, maae i eet Nar, fra iste Jan. 1811 at tegne, labe sig betale for hvert Læs af Natte: Renovationen, Tom udføres fra Kjøbenhavn 1 Rdlr. 32 ß. D. E., og for hvert Læs, som udføres fra Christianshavn, I Rote. (b) See Resol. 27be Movbr. 1810. (c) af Gollegialtid. 1811, No. 1, pag. 14+ 18 Decbr. 21 Dechr, Canc. Prom. (til samtlige Over Øvrigheder i hvis Jurisdiction ligge Kjøbstæder), ang. Nogle, der etablere sig i de ringere Næringsveie, gives kun en skrivtlig Tilladelse og ei Borgers brev. Hans Majestæt har ved allerhøieste Befaling af 1ste benne Maaned allernaadigst bestemt, "at de, der agte at etablere sig i de ringere borgerlige Næringsveie, saasom Marschandisere, Traadhandlere, Vertsbuusholdere, Øltappere, Pottehandlere og Jernhandlere, der handle med gammelt Jern, hvad enten de ere Indfødte eller Udlændinge, ikke skulle meddeles Borgerbrev, men i dets Sted gives en skrivilig Tillas delse til at drive den Næringsvei de attrane, under Vilkaar, at svare Næringsskat og alle øvrige borgerlige Tyngder. For faadan Tilladelse skal erlægges samme Betaling, som hidtil har været erlagt for Bor. gerbrev. Hvilket hermed tjenstligst meldes (Tit.) til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkoms mende. Rescr. (til Ribe: Biskop), ang. Forbedring i Venee: Sognekald og Noget dertil af fire Sognekalde at svares. Gr. Han har til det Danske Cancellie indsendt Forslag om. Forbedring i det nu vacante Venee: Sognefalds Ind komfter. Efterat have taget dette Forslag tilligemed Gans celliets derbos giorte Bemærkninger i Overveielse, gives hermed tilkjende, Ut herved allernaadigst bifaldes: 1) at Præsten paa Venge tilstaaes den Ret, som ved den 19de §. i Tis ende. Forordningen af 8de Jan. dette Aar er tilstaaet Tiendetagere til er, men som bee uden for disse, nemlig at faae den ham tilkommende Tiende bestemt ved Tiende Commissionen i Dvereensstemmelse med de 21 Deebr. Regler bemeldte Forordning indeholder; 2) at han, i Stedet for Græsning og Skolejord, made være berettiget til af Dens Beboere daglig at erholde 4 Potter Mælk, som tilføres ham efter Omgang, og aarlig 18 Pund forsvarlig Uld, samt som hidtil Smanredfel og Brændsel, hvorimod de af Præsten hidtil hævede Stolepenge, i alt 1 Rdlr. 68 B., ei længere sulle tilflybe ham, men Stolefassen, for at anvendes til nyttige Skolebøgers Indkjøb; 3) at der ved indtræfs fende Vacance i de 3 Sognekald Gudum, Bøvling og Resen, stal paalægges disse en aarlig Korn Ufgivt til Venge Kald, nemlig af: Gudum Sognekald Bøvling Resen 2 Tb. Rug. 4. Td. Byg, I i alt 6 Tdr. Rug. 9 Tdr. Byg, som betales efter Middeltallet af de 10 sidste Aars Kapitelstaxt, og at den ved allernaadigst Rescript af 5te Marts 1790 svarende Afgivt af Zierum:Sogs nekald, 40 Rdir., skal foreges med 10 Rdlr. aarlig ved indtræffende Vacance i dette Kald; 4) at Præsten til Vense, indtil dette under No. 3 forestanede Tils læg kan tilflyde ham, maae erholde i aarlig Gratis fication af Cancelliets Send 80 Rdlr. Biskoppen haver til det danske Cancellie at indberette, naar Præsten paa Venge erholder det ovenmeldte Tillæg af de 3 Sognekalb, hvorved den ham allernaadigst for. undte Gratification of Cancelliets Fond i Følge ven anførte vil bortfalde. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen a Decbr, over Aalborg Stift), ang. noget Hartkorn at B1 Decbr. fra fælges Odby Kirke til en Skoles Opbyg gelse i Sognet. 22 Decbr. Gr. Obby Segus Beboere, som Giere af Odby.Kirke, have anføgt om at afhænde noget benne Kirke tilliggende Jord, over hviken Anfegning Stiftamtmanden og Biskops pen ligesom Rentekammeret have afgivet allerunderdanight Betentning. Efterat have taget denne Sag under Overs veielle, gives hermed tilkjende, at Kongen allernaadigst har bevilget, At det mane tillades Obby.Sogns Beboere, som Eiere af bemeldte Odby. Kirke, ved offentlig Auction efter Rentekammerets nærmere Foranstaltning, at lade borts fælge de bemeldte Kirke tilliggenbe 1 Skp. 2 Fok. Hartkorn, dog den nuværende Fresters Rettighed ufor fræntet, samt at den herfor indkomne Kjøbesum, fada fremt paa Eiendommen gjøres antageligt Bud, mane anvendes til Sjelp til en Stoles Opbyggelse for Od. by Sogn. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Trondhjems Stift), ang. forbuden Omreisent efter, og Indkjob af Mynter og Sølv i Norge. Gr. Stiftet har ved Skrivelse af 11te Juli b. X. bea gjæret Cancelliets var paa følgende af Krigsraad og Politiemester Blom fremfatte Spørgsmaal, foranlebigede ved placaten af 3bie Uprit dette War, der forbyder at Omreisen i Norge for at optjebe Mynter og Sato: 1) om grov Courant af omreisende fremmede Bandelsbetjente tan i Capitaler udføres, eller lades udføre af Stiftet eller Riget, naar den der paa Stedet er modtaget i Betaling for Udenrigs-Gjeld; 2) om Vedkommende da paa faa. sanne Capitaler fulle fortaffe og have Passeer Seddel? 3) om pige Capitaler kunne anholdes, naar Vedkoms mende ei ere forsynede med eller kunne fremvise Passecre Geddel derpaa? 4) om bofatte Folk eller Handlende maae, forfende saadanne Gapitaler med nogen Reisende til ans bre Steber uden for Stiftet, eller føre Samme med sig selv fra Stift til Stift? 5) om fremmede eller omreisende Rjobmænd skulle være forpligtede til lovlig at bevise, at be Capitaler, som de utføre etter tade udføre af Stiftet, der ere imodtagne som Gjelde Betaling, og ifte optjobte som andre Sandelsvarer? Efter herom at have brev. 22 Decbr. beplet med det Kongelige vestindist guincite Rente, og General Toldkammer, ffuile Man fenftlig tilmelde r. Kammerherre til behagelig Efterretning og videre Bekjendt.. gierelle, At Cancelliet mane aldeles tiltrede bemeldte Sams mets i denne Sag yttrebe Formening, der gaaer ub paa, at et Forbud mod de æble Metallers Udførelse af Norge made anfees for uoverholdeligt, og derfor et hensigtsmæssigt, hvorved de under No. 1, 2, 3 og 4 fremsatte Spørgsmaal ville af sig selv botifalde, saalcenge intet Forbud imod Udførelsen eristetet; og hvad bet 5te Spørgsmaal angaaer, da vil det blive vedkommende Øvrigheds Pligt at fagttage Placaten af zdie Aprit dette War, naar Omreisen for at opp kjøbe Mynter og Selv finder Sted; i hvilket Tilfælde Factum naturligviis maa bevises, da det, at medbringe Solv og Guld, et er tilstrækkelig Beviis for, at bet paa en lovstridende Maabe er in samlet. Canc. Pron. (til Stiftamtmanden i Ri, 22 Decbr. be), (d) ang. at paalægge vedkommende Netsbetjente at overtage Stiftevæsenet og dermed forbundne Dve formynderie paa det Feus' ling og Holsted: Sognefald tillagte benefices rede Gods. Krarup.) (Efter Ansøgning fra Sognepræsten Hr. V. G. Rente og Gen. Toldt. Circ. (til Stift: 22 Decbr. amt og Amtmændene), ang. at Colonialvas rer i havarerede Skibe ei maae komme under Transit Oplag, m. v. (e) Følge Kongelig allerhøieste Rescript har Kammeret under 18de Dennes tilskrevet samtlige Toldsteder sade (d) Og til Biskopen sammesteds. (e) See Gire. (2 Stfr.) zote Dctor, 1810. VII Deel. 2oet B. 1ste 5. 22 Decbr. ledes: "At havarerede Ekibe, som herefter maatte 24 Decbr. hidkomme, under nærværende Omstændigheder paains gen Maade maa tillades at oplægge paa Transit Op. lag, ei beller fra det ved Placat af 11te Decbr. f. 20. befalede Beslag at udføre deres Ladninger, naar disse bestaae af Colonialvare eller Engelske Fabriks eller Ma nufacturvarer; dette meldes i Overeensstemmelse med det allerhøiefte Rescript af 8de Dennes, hvorved befales, herefter ufortøvet med Seqvester til Fordeel for den Kongelige Kasse at belægge alle Colonialvarer, samt engelske Fabrik og Manufacturvarer, som endog for medelst Haverie maatte begjæres oplagte." Dette al lerhøieste Rescript meldes herved til behagelig unders retning. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand), ang. Bidrag af Branddirecteurerne og Cathedrals stolen i Odense til Districtchirurgernes Lønning.

Gr. Da bet af det danse Cancellie er blevet allerune derdanigft foredraget at der formedelst de Forandringer, som siden Rescriptet af 19de August 1791 ubfom, ere fos regaaebe meb adskillige Embedsmænd i Odense, for nærs værende Eid mangler 1 Noir. 56 B. i den ved bemeldte Rescript fastsatte Sum af 34 Rotr. 24 B., som Embeds mændene i ovennævnte Otenke Riebsted fulde udrede til Districts Chirurgernes tenning i Fyen; saa gives herved tilkjende, at i Betragtning heraf, samt mes pensyn til det af Stiftamtmanden om den manglende Sums Udres delse gjorte Forslag allernaadigst er fastfat, At ovenmeldte 3 Rdlr. 56 s., der mangle i den Andeel, Odense By sal svare til Districts Chirurs gernes. Lenning, maae saavel for Narene 1807, 1808 og 1809, som for dette Har og fremdeles, udredes sans ledes, at de fire Branddirecteurer i Fyens Stift beraf erlægge 32 ß. hver, og Odense Cathedral stole de orige 2 Rdlr, 24 s. Rescr. (til Biskoppen over Sjællands Stift), 28 Decbr. ang. det danske Sprogs Brug ved Guds Tjes nesten og Skole Undervusningen i Stores Magleby Menighed. Gr. Kongen er af det danske Cancellie allerunderdanigst bleven foredraget det af Biskoppen indgivne Forslag om, at den ved allernaadigst Rescript af 18de Rovbr. 1735 fastsatte Bestemmelse, at Gudstjenesten i Store Magleby paa Amager Pal holbes veretviis hveranden Eendag i det danske og tvetanden Sondag i det tydske eller bollandske Sprog, maatte, da den nu ei længere kan anfees passen. be, ophæves; med videre. Efterat have taget denne Sag med de derbes oplyste Omstændigheder i Overveielse, gio ves hermed tilfjende, at det allernaadigst er fast'at, At det danske Sprog herefter eene al bruges saa. vel ved Gudstjenesten som ved Skole.Undervisningen i Store Magleby Menighed paa bemeldte Amager. (f) Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 28 Decbr. over Bergens Stift), ang. Præstegaard og Mensalgods for Ladevig-Kald. Gr. Kongen er af det danske Cancellie, efter foregaaet Brevverting med Rentekammeret, allerunderdanigst blevet foredraget, at, da det ved Kongeligt efcript af 186e December 1807 er bestemt: 1) at Evindvig-Sognefald i Bergens Stift fulde deles i Sognefald Evindvig og Ladevig, og til sidstnævnte Kalb lægges Annexet Kirkeboe af det tilgrændsende Biigs Præstegjeld, naar Bacance der indtræffer, samt at den beneficerede Gaard Ladevig, naar den bliver bygselledig skal blive Præstegaard for Ladevig Kalb; 2) at det da vacante refiderende Capellas nie i Evindvig fulde nedlægges strax, og det i Viigs Sognekald ved indtræffende Vacance, faa have Stiftamts manden og Biskoppen nu Anledning af, at det resides rende Capellanie i Biigs Sognekalb, ifølge foranferte Be ftemmelfe, nu er nedlagt, indgivet Forslag om adilligt bet ny oprettede Ladevig Kald og Præstegaarden samme. steds vedkommende m. m. Foranlediget heraf og efter at have taget denne Sag tilligemed de derhos oplyste Om stændigheder i Overveielse, gives hermed tilkjende: (f) Skal være 29de Decbr. efter Coll. Bid. 1811, No. 4 Pag. 50. 2 28 Decbr. 29 Decbr. At Kongen allernaadigst vil have fastsat: ) at forrige residerende Capellan. Gaard i Evindvig, Kald, Besætvig, maae sælges, og Kjøbesummen anvendes som et Bidrag til Bestridelsen af Udgivterne ved Ladevige Præstegaards Opbyggelse. 2) At Gaarden Engum med Undtagelse af de 1 Lab, som forhen virkelig har væ ret brugt af den reffberende Capellan i Viig, maae overdrages Sognepræsten for Endevig saalenge, indtil den til Præstegaard for Labevig. Kald bestemte Gaard bliver bygfelledig, imod at Sognepræsten af denne Ganedspart svarer til Præsten i Viig de samme aars lige Præstationer, som hidtil ere blevne pdede af den fors hent residerende Capellan i Viig. 3) At der til Lades vig Kald mane henlægges følgende Wensatgods: a) of det til Evindvigs Præstegjeld henhørende benificerede Gods alt det, som ligger paa nordre Side af Sognes fjorden, og som udgjør 11 Løb 6 Mark Smør; b) af Viig Menfalgods, naar Sognepræsten der doer eller fratræder Embedet, efter da nærmere affattende bes stemte Forslag. Canc. Prom. (til Kongens Foged i Kjøbenhavn), ang. Forhøielse i Underholdningspengene for Arrestans terne i Stokhuset paa et Var. Gr. Hr. Justitsraaden har andraget, at der i Betragte ning af Tidernes Dyrhed maatte tilstaaes en Forhøielse af 4 s. i de Underholdningepenge 8 s. daglig, som ere bestemte for de i Stokhuus Arresten hæftede og for Form brydelser ved den civile Ret tiltalte rrefranter. Cancels Tiet skulde i denne Anledning tjenstligst tilmelde Hr. Jus ftitsraaden, At det gjorte Forslag bifaldes saaledes, at de i Stokhuus Arresten hæftede, og for Forbrydelser ved den civile Ret tiltalte Urrestanter, kunne for det første paa et Nar tilstanes 12 s, daglig i Underholdningss Penge. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben 29 Decbr, havns Amt), ang. Bestyrelsen af Secretair Poulsens og Brygger Kyllings Legater tif Fattige i Dragoe. Gr. Cancelliet har modtaget hans Skrivelser af ste Mat og arbe Movember d. A., angaaende Bestyrelsen af Secretair Poulsens og Brygger Kyllings Legater, og derhos Gjenpart af den Sidstnævntes Donationsbred paa hans Legatum, og fulde i den anledning til behages lig Efterretning og Betjendtgjørelfe tjenstigst metde: At ba Brygger Kyllings Donations Brev beftemmer, at bans Legat ftal bestyres af dem, som forestane Fats tig-Kassen, boilke den Gang vare Fogden og 4 Mænd, Saa synes det indlysende, at Bestyrelsen af samme Legat maa tilkomme den Commission, der nu i Følge Reglementet for Fattigvæsenet paa Landet, dat, den 15de Juni (3) 1803, forestaner Fattigvæsenet der i Byen. i Stedet for hine. Hvad Secretair Poulsens Legat betræffer, da gjelder det Samme om dette, naar ikke Testatoren har i denne Henseende udtrykkelig gjort en anden Bestemmelse, der i saa Fald bør følges. (h) Canc. Circ. (til Stiftamt og Amtmændene), 29 Decbr. ang. Jagttagelse, naar Enker efter Konge lige Regnskabsbetjente søge Tilladelse at sids de i uskiftet Boe. Til fornoden Jagttagelse falle Man tjenstligst tils melbe (Tit.), at naar Ansøgninger tit Dem indløbe fra Enter efter Kongelige Regnskabs og Oppebørselsbe tjente om Bevilling tit at sidde i uskiftet Boe, blive deslige Ansøgninger til Cancelliet at indsende for her at afgjeres efter foregaaende Correspondance med vebkommende Collegium, hvorunder den afdøde Regn abs eller Oppeborselsbetjent forterer. (g) Skal være ste Juli (h) Da Brever felb ikke berører, hvor de omhandlede Legater exiftere, faa titfoies herved, at Brevets Ind lag viser, at de ere Dragee Bye tilhørende. 29 Decbr. Canc. Prom. (til Geheimestatsminister Hr. Geheimeconferenceraad Greve af Moltke, og Hr. Conferenceraad Treschow, forstandere for det Kongelige Danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog), ang. Benævnelsen af dette og det dermed forenede genealogiske Selskab. 29 Decbr. Gr. Efterat have modtaget Deres Exellences og br. Conferenceraads Forslag i Skrivelse af rite f. M. ang. en passende fælles Benavnetfe for de f Følge allerbøiefte Resolution af 11te Juli 6. 2. forenede Selskaber, Sele fabet til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring. og det genealogi heraldiße Setfab, bar Cancelliet ala lerunderdanigst foredraget 6. ajeftet Samme. Vi bifalde allere Selskab maae fore Allerheitsamme har derefter, under 21 de Dennes allernaadigst resolveret saaledes: naadigst, at indbemeldte forenede Navn af: "Det Kongelige danske drenelandets Historie og Sprog." herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning. Selskab for Fæs Dette skulde Man Gane. Circ. (til samtlige Amtmænd i Dan mark), ang. hvorledes Forlængelser af Nationates Permission dem haßtigen bekjendts gjøres. (1) Hs. Majesteet Kongen har allernaadigst befalet saaledes: Gr. Da det ofte indtræffer, at Soldater, som ere pers mitterede til en vis did, og hvis Permission derefter for længes dog indkomme, esterat den første Permission er ubleben og mette sig til Sjeneste, fordi de sige at være uvidende cm, at deres permission var prolongeret, faa, for at Foltene ifte uden Nytte Pulle gaae frem og tilbage, Finde Vi fornødent herved at befale, som følger, til neie og allerunderdanigst Efterlevelse af alle Beds kommende: a) Saasnart Vi ved Parol-Befaling have forlænget den Soldaterne til en vis Tid forud bevils gede Permission, skulle vedkommende Officerer uophole deligt tilstifte Kmtmændene de i Vor Parolbefaling af (i) Af Coll. Tid. 1811, No. 1, Sibe 11 og 12. og skal 25 de Febr. d. A. (k) befalede Lister, hvilke noie 29 Decbr. skulle opgive Kartens Lagos og Lebenummer, saaledes opgive Kartens Læg som det sees af hans Indrolleringsbeviis, tillige Indrolleringsbevisets Marstal anføres, samt Karlens fulde Navn og hans Opholdssted neiagtigt opgives. b) Naar den Permitteredes Opholdsked er udenfor det Amt, hvoraf han er udskreven, og Amtmanden saaledes ikke uden at anvende megey Tid og Bekostning kan skaffe Bud til ham, da skulle de ved kommende Officerer i sligt Tilfælde angaaende en faas dan Karl henvende sig til den Amtmand, i hvis Amt Karlen for Dieblikket har Opholdssted. Og, da Amtmanden bekjendtgjør Folkene Officerernes Permissions. Lister gjennem vedkommende Lægosforstander, saa stal det bekjendtgjøres Amtmændene af de vedkommende Officerer, hvo af de Permitterede, der uden at have. erholdt de befalede Ordrer, var mødt forgjæves, paa det at Sagen kan vorde undersøgt og den Skyldige straffet. Ganc. Prom. (til Amtmændene), ang. at 29 Decbr. Marschpenge ei tilkomme Hjempei mittetede. Gr. Da Cancelliet har erfaret at i negle Amter skal Matichpenge være anviste det Mandskab, fem har været hjemforløvet i nogen Tid, faa fade Man til fornøden Efterretning og 3agttagelse tjenftligft metde. Hjem, eller At Marschpengene hverken paa Hjem. eller Tilbages Touren kan tilkomme Mandskab, der formedelst tem pornir Permission hjemforløves. Canc, Prom. (til Biskoppen over Trond 29 Decbr. hjems Stift), ang. hvad Krike, afskedigede Militaire i Trondhjem høre til Gr. Frue Kirkes Præster i Trondhjem have i en meb Deres Haiærværdigheds Skrivelse af 24be Detbr, sidstles ben ledfaget Promemoria forespurgt: om afskedigede is litaire, der nyde Pension, ere at ansee som civile, og (k) Er i Pr. arde gebr. 1810. 39 Decbr, benbore til det Sogn, i hvilket de bee, eller Meningen af Rescriptet, dat. 1fte August 1781 for Kjøbenhavns Gar. nifon, ogfaa ber er anvendelig, at de regnes til Garni. fonen saalænge de ikke have taget Borgerfab? Gfterat Cancelliet i denne Anledning har correlpouderet med det Kongelige General. Commiskattats Gollegium, undlader Wan ifte herved tienftigt at melde til behagelig Efter retning og Beffenbrgisteife for Webkommende 31 Deche At berørte Rescript ikke kan appliceres paa Trondhjem, hvor ingen egentlig Garnisonskirke haves, men at der med afskedigede Militaire, i Henseende til disfes Begravelse m. v., bør forholdes ligesom med alle andre Indvaaneres i Byen, da deres forrige Status ifte fan komme i Betragtning. and Canc. Circul. (til samtlige vedkommende Overova rigbeder), , ang. hvorledes seal forholdes ned iløndkomue Skibe af hvilke Fjenden har borttaget Labningen. Hs. Majestet har ved Varolen under 12te Decbe. behaget allernaadigst at befale saaledes: "Maar noget Stib maatte ankomme til Kysterne, af hvilket Fjenden yar borttaget Ladningen, skal Skibet, dets Mandskab og Papirer sættes under Militair Forher og strængefte Undersøgelse. Forinden dette er skeet skal det ikke være Mandskabet tilladt, at have noget Samquem meb Folk i Land, eller nogen Uolobening finde Sted. Indtil Skibet er frikjendt, besættes det med Militais. Vagt og forbliver under Militair: Bevogtning. Til at foretage disse Undersøgelser udnævnes en Soe Ofs ficeer, en Land-Officeer og en Auditeur eller civil Em bedemand. Vedkommende commanderende General eller hoist commanderende Officeer i Districtet har at vælge de fornødne Personer af de i Narheden Barende til bemeldte Diemebs Opuanelfe." ( (1) f Goll. ib. 1811, No. 1, Site 10. Alphabetisk Register over de Kongelige Neskripter, Resolutioner eg Collegialbreve, fra 13de Marts 1808 indtil Aarets Udgang 18 10. VII. Deel. 28:t 3. 2det 5. Register 1808-1810. Academier. B. Amager. 347 D4 Academier: B. Lærde, nemlig Kjøbenhavns Univers tet, de Ridderlige Academier, og det chirurgiske lisal Academie, 1808, 14 Octbr. R. ang. der Wahriske Reise: Stipendiums Forøgelse ved Oplag af Renter 18 Octbr. Pr. ang. Rang for Officererne af Kongens Liv. 33 Corps. 1809, 13 Jan. R. ang. et Seminarium for theologiske sig i Sjæl. slands Stift opholdende Candidater. 15 April. Pr. ang. Officerernes Uvancement i Kongens Liv Corps. ispun 21 April. R. indeh. Bestemmelser for det af Kongen den 28de Jan. d. A. stiftede Museum. 6 Mai. Resol. at subalterne Sfficerer af Kongens Liv. Corps llamaa anlægge Armeens Feldttegn, naar de vil underkaste mfig Eramen. 1810, 1 Juni, Confirm. paa Prof. og Dr. Philosophie Engels. tofts Udkast til en Fundats for Stipendium pro compaidrandis libris, 28 Juli, Pr. ang. at det Kongl. danske Selskab til Nordisk tn 1 Histories of Sprogs Forbedring, samt det genealogiske og heraldiske Selskab forenes til eet Selskab. 29 Decbr. Pr. ang. Dettes Benævnelse. ORD Amager. 1810, 38 Decbr. R. ang. det danske Sprogs Brug ved Guds Tjenesten og Skole Undervisningen i Store. Maglebpe Menighed. Arv og Skifte. Arv og Skifte. 1808, 30 April, Pr. ang. Stifteforvaltningen paa Frederiksværks Gods. 14 Mai, Pr. ang. at de ved Skifte til Sikkerhed for Umvndis ges Midler givende udlæg maae, efter senere protocollerede Afkalbe, af Panteprotocollen udslettes. 30 Juli, Pr. ang. at de boefatte fattige Haandværkere i Meis tevig fritages for at tefe Bevilling til at sidde i uskiftet Bor. 20 Aug. Pr. ang. Regisfceting af UlmissesLemmers Eiendoms me, og dens Tinglæsning. 8 Octbr. r ang. at Sorenskriver Falsen afleverer alle til Overformyndervæsenet henhørende Sager. 1809, 7 Jan. Pe. ang Mindreaariges Qvitteringer for Capitaler at bekræftes i Følge Frd. 26de Ditbr. 1804.0 18 Febr. Pr. ang. Betaling for Wende Udmeldelser til Stifter. Marts, P. ang. Indtægt af resterende Kongelige Skatter i Opbuds Boer. to] 4 22 Juli, Pr. ang. hvem det tilkommer at holde Stifte efter den lærde Stoles Rector, Beck, i Golding. 14 Octbr. Pr. ang. Stads, Herreds geistlige Stifte og Weesen, samt Overformynderie af de civile Embedsmænd at overtages. 4 Novbr. Pr. ang. at Hofs og Stabs. Rettens Stifte commiss sion overleveres de i Kongelig Tjeneste bortbede indrollea rede Matrosers og Sølimiters Efterladenskaber, samt om. videre Forhold dermed. 1 on 018 22 Decur. . ang. at Retsbetjentene paa visse Wilkaar overs tage de Overformynderier og Skifter, som af Kammerherre og Stiftamtmand Sehested hidtil har været bestyret. 8 30 Decbr, Circ. ang. i hvilke Boer der ikke er fornødent at udstobe Stifte: Uct. 1810, 13 Febr. pr. ang. at Skifter og Overformynderie paa Humble Præstes Gods overtages af Retsbetjente. 17 Febr. Pr. ang. at Retsbetjentene antage sig Skifte og Overformyndarvesenet for det Aarhuus Domkirkes anders refiderende Capellan beneficerede Gods. 24 Marts, Pr. (2 Stkr.) ang, at Stifteforvaltningen efter de til Missionen I Grontand hørende Betjente, i hvis Boer Missionskassen har første Prioritet, overtages af Hans dels. Inspecteurerne samme steds. 26 Mai, Pr. ang. hvilken Herredsfogeb der holder Stifte i Strandbye under Haatbye Sogn." 1810. Arv og Skifte. Auctioner. 349 a5 Aug. Pr. ang. at den geistlige Stifte Jurisdiction i Lol lande søndre Herred skal overtages af den civile vrighed. 1 Sept. Pr. at Præsterne ikke maae taste Jord paa Nogen, som er ved Doben afgaaet førend der er skeet Anmeldelse til vedkommende Skifteret 1 Sept. Pr. ang. hvorvidt Foder og Gjødning ber forblive ved frabode Fæstehuse, og ikke sælges. 1 Sept. Pr. ang. Stifte Sallarium og afgivt til ben Kongelige Kasse i den Montfort. som findes i Stervboet. 9 Octbr. Pr. ang. Skifter og Auctioner efter debe Fattige paa Landet i Norge, samt om Indcassations Betaling. 20 Octbr. Pr. ang. at Odense Communitets og Cathedralskoles Skifte.Jurisdiction og Overformynderie overdrages vedkom. menbe civile Retsbetjente. 27 Octbr. Pr. ang. at Uttester om Dødsfalds Anmeldelse for Skifteforvalterne at uden Betaling meddeles. 24 Novbr. Pr. ang. at subalterne Militaires Dødsfald skal forend Jordpaakastelsen meldes Stifteretten, men ikke de Fossetsstiftelsen eller Frederiks Hospital Hemmeligfødendes Dødsfald. 4 Dechr. Pr. ligesom Pr. 1810, 27 Octbr. 8 Dechr. Pr. ang. at den civile Retsbetjent overtager Skifte væsenet i Nørre Broby Sognekalds Huse. II Decbr. Pr. ang. Huusmands.Enter, der made i uskiftet Boe henfidde. 22 Decbr. Pr. ang. at Stifteholdet paa Anners og Mensal. Godset til Feuting og Holsted-Sognekald overdrages den dcivite Svrighed. 129 Decbr. Circ. ang. Jagttagelse, naar Enker efter Kongelige Regnskabsbetjente søge Tilladelse at sidde i ustiftet Boe. Xuctioner. 1808, 12 Mai, Kefol. ang. Indtægter ved Auctioner og Fier dems Salg, samt ved Bygfel-Sedles Singlæsning for Fat tigvæsenet i Aggershuus Stift. 17 Mai, Dr. ang. Sallarium for Auction over vis og uvis Gjeld (for Bergen) 21 Mai, Circ. ang. at om ftrandet Gods eg om Varer i opbragte Elibe steer Inbberetning ferend 2uctionsholdelse, for om deraf Tan til Staten kjøbes. Auctioner. Banqven og Banco-Sedle. 1808. 10 Dechr. Pr. ang. det ved forrige geistige Auctioner faldende Salars Deling mellem Dommer og Skriver. 1809, 4 Febr. pr. ang. 4 pet. Auctions Callarium af et priisdemt og i Norbuus Sortfolat Skibs Eadning 8 Juli, Pr. ang. Etriverens Betaling for Auctions Forretnin ger m. m. 000 14 Octbr. Pr. ang. Skads. Herreds Geistlige tionsvæsen tages. Uutes af de civile Embedsmænd at overo 1810, 6 Jan. Pr. ang. Holdelse af en Auction, som Forpagter Severin paa Gauns lader holde. 10 April, Pr. ang. Sallarium on Forboielse af de ved Less ore-Auctioner foruden Kjøbesummen betingede Udgivter. 21 Juli, Pr ang. en Auction over Logerne i det Kongelige Stuefpilhuus maae holdes af dets egne Betjente uden at fvare Afgivter. 7 Aug. R. ang. en Assistent mere og en Ertra-Skriver ved Auctionscontoiret i Kjobenhavn. 11 Aug. ang. Auctions Sallarium ved Salg af Skibe, Fars teier og Baade er eens. . II Aug. Pr. ang. at Auctioner over det for Skolegangs For femmelse Udpantebe tilkommer den civile Dire.teur at afs holde. 18 Aug. Dr. ang. at Kjøbmænd, som lade foraurtionere Bas rer, ei kan affordres Eed, at be ere deres Eiendom. 9 Octhr. Pr. ang. Skifter og Auctioner efter døde Fattige paa Landet i Norge, samt om Indcaskations Betaling. 10 Novbr. Pr. ang Nedsættelse af Sallarium ved Auctioner sgihan over Kjøbmandsvare i Kjobenhavn. 19 30 Novbr. Pr. at det er Auctions Directeuren som bør besørge den bestemte Salvdeel af prisers Realisations Sum ind i den Kons gelige Rasle. 11 Decbr. Pr. ang. Dommeres, og Auctionsforvalteres Beretninger om priisdemte Colonialvarer. Banqven og Banco.Seble. 1810, 20 Febr. Pe. ang. hvor Consignationer til Bankfonds bør anmarks. og Sorgedr. Banq. og Banco Sedle. Begrav. og 1810. 10 Novbr. Pr. ang. Forsendelse af danske Courant Bankosedle, eller hvorledes forholdes naar Udreisende medhave dem. 29 Novbr. Circ. at Breve ang. Cours-Speculation &c. ei mane ved Estafetter tilstedes afsendte. Begravelse og Sørgedragt. 1808, 28 Mai, Pr. ang. at Liige Begravelser i og uden for Kjø benhavn bestilles hos Klokkerne, m. v. 2 Sept. Resol. om et Begravelsessted paa Jbbestad Præstegaards Mark. 14 Octbr. Gonfirm. paa et af Gen. Lieut. 5. A. v. Ahles feldt udstedt Gavebrev, ang. et Begravelsessted paa Norre Lyndelse Kirkegaard. 16 Decbr. Bev. til et Begravelsessted i Strinde Præstegiæld for Kjøbmand S. Bing. 1809, 6 Jan. R. ang. Molde Kirkes heiere Indtægt af Liig. 7 April, R. ang. at, istedet for 2 Capeller paa Sandse og Haardee, maae paa Sandse. . . . indrettes en Kirkegaard til fælleds Afbenyttelse for begge Capelmenigheder. 13 Octbr. R. ang. et Begravelse Sted paa Bang, Gaards Grund. 13 Octbr. R. ang. et Dito paa Naftvedt-Gaard. 25 Novbr, Circ. ang. Liigs Begravelse i Ziigkifter af Bidier eller Strane. 1810, 7 April, Pr. ang. Betaling og klædedragt for Liigbærer. lauget i Assens. 17 April, Pr. ang. at under vrighederne skal indsende bort. døde Ridderes og Dannebrogsmænds ved Begravelsen af benyttede Orden eller Hederstegn. 21 April, Pr. ang. Bakke Kirkes Rettighed ved Liigs Begras velse i Trondhjem, og hvad Stadens Præster i den Hen feende bør fagttage. 1 Sept. Pr. at Præsterne ikke som ved Deden er afgaaet, om Dødsfaldet er skeet @fifteret. maae faste Jorb paa Nogen, ferend det godtgjøres, at der Anmeldelse til vebkommende 12 Novbr. Pr. ang. at Døde ikke mane begraves, uden ders om at undertette Præsten. Borring (Born)-holm. Brandforanstaltn., c. Borring (Born)-holm. 1808, 6 Rai, S. ang. en Over Criminal Ret paa Bornholm. 2 August, Pr. ang. Foranstaltninger paa Bornholm under Krigs Urolighederne af Militair Gouverneuren, endog i civile Sager. 19 Aug. R. ang. der Bornholmske Selskabs Bogfamling og Kickerne dertil aarligen at bidrage. 6 Sept. Pr. ung. Politie-Betjente i Kjøbstæderne og i Vester Herred paa Bornholm. 13 Sept. Pr. ang. Gjordemoder Lønninger, der paa Bornholm bør udredes af det District, boori de ere ansatte. 1809, 4 Jul, pr. ang. Ophævelse af Fændriks Klassen ved den bornholmske Milices Borger- og Herreds Compagnier, 1810, I Aug. R. ang. Tinghusene paa Lanbet at vedligeholde og varme. 3 Novbr. Pr. ang. Stielobere ved Almindings: Skoven paa Bornholm at være fri for Militair.jeneste. Brandforanstaltninger, nemlig Brand- og Band Basenet, Brand Assurancer og Anordn. mod skjødesløs Omgang med Ild. 1808, 28 Mai, Pr. ang. at Schackenborgs Besidder skal opkræve og aflevere Brandpenge af de under Grevskabet hørende Beboere. 9 Juli, Prom. ang. at Brandfogderne paa Khavns Amt bære et Udmærkeises: Tegn. 19 Juli, R. ang. Adskilligt om Brandcorpfet i Kjøbenhavn. 23 Juli, Pr. ang. at Brandcorpset i Nyborg maa tilstaaes en Uniform. 27 Aug. Dr. ang. hvorlebes Mare made undtages ved Bygs ningers Brandforsikkring. 30 Aug. Pr. ang. Mutkt for Mangel of Brand: Redskab ved Kirkerne paa Landet, Steen Tag paa Smebdehuse, samt Ekildt for Brandfogderne Roeskilde Amt. 1809, 14 Febr. R. ang. Straf for de mindre Forbrydelser ved Khavns Brandcorps og om 3 thirurgiske Assistenter ved Corpset. 25 Febr. Pr. ang. Inddrivelse ved Udpantning af Betalinger for Brandtaxations-Forretninger. Brandforanstaltn. &c. Boger og Almanak. c. 1809. 23 Septbr, Pr. ang. bvo ber skal tilbeles Brandcorpfet i Helsingøer, samt om dess Frihed for Byens Bestils linger, s 30 Septhr. Pr. ang..... Brandvagts Opher i Hjørring. 25 Novbr. Pr. ang. at.... Hobroe oprettes et Brands og Politie Compagnie. 1810, 2 Febr. R. ang. at brandlidte Præster af pens samt Lolland-Falsters Stifter, herefter maae nyde Brandhjel pen af begge Stifterne. 10 Febr. Pr. ang. et Eremplar af pl. 8be Decbr. 1809, at tilstilles hver Branddirecteur paa Landet, 17 Febr. pr. ang. Kjøbstæd-Brandanordningerne at gjelde for Slangerup stjondt den er Landsbye. 21 Febr. Resol. ang. at visse Officerer ved Khavns Brands corps man anlægge Armeens Feldttegn. 17 Marts, Pr. Sageforbedring for Branddirecteurene i Danmark. 17 Mai, R. ang. Attester for Brandredskaber og betalt Brands væsens Refusion, naar Stjede paa Bygninger i Staden og Forstæderne tingleses.. 27 Mai, Kongl. Resol. ang. Skjerf og Feldttegns Bærelse af Officerer ved Helsingøers Brandcorps. 2 Juni, Eite. ang. Indskjærpelse af det om Rigtighed for Kjøbs stædernes aarlige Brandpenge Anordnede. 15 Juni, R. ang. Løn og Douceur for Officerer m. fl. i Stas bens Brandcorps. 24 Decbr, R. ang. Bidrag af Branddirecteurene. . . . til Districtschirurgens Lønning. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1808, 2 April, Pr. ang..... Vaisenhusets Bogtrykkerie og Boghandling. 120 10 19 April, Pr. ang. at i Kviferne ei maa trykkes Noget om Trops pernes Forlægning eller Postern s Gang. 19 Aug. R. ang. det Bornholmske Selskabs Bogfamling og Kirkerne dertil aarligen at bibrage. 26 Novbr. pr. at vange over at Intet indføres i de offents lige Blade, som kunde være Fjenden til Fordeel. VII. D. 2det 5. 1ste 23. Register 1808-1810, Boger og Almanaker :c. Cancelliet. 1808. 13 Declr. Pr. ang. hvad der ikke i de offentlige Blabe mane Stages af Blade i fjendtlige Lande. 23 Decbr. Bev. at Auditeur Lange mane udgive og fælee en ..trykt Unviisning til Inbvaanernes Boepæle eller Opholds. stæder i Khavn tc. drol 1809, 7 Jan. Pr. ang. en heiere Betaling for den evangelist chri amftelige farebog. dad 20 Jan. Confirm. paa E. J. Paludans Gave og Besleme melse af det første Falsterste Laane Bibliothek 1810, 2 Marts, Confirm paa Plan til et Læse. Bibliothek for Ulmuen i Faaborg Præstegjeld. 13 April, Ecnf. paa Gr. Moltkes Gavebrev, hvorved Kjøben. havns Universitet jantes den Moltkeffe Natural Samling. 24 Aug Confirm. paa Plan til et Laane Bibliotheks Oprettelse for Opdals Præstegjeld i Trondhjems Stift. 14303 25 Aug Pe ang. Forhoilse i prisen for den Evangelist Christelige pfalmebog. 25 Aug. Dr. ang. at i Henseende til Bie Avlen skal Ronnes blandt Landalmuen ubbeles. Brivitsning 28 Aug. Girc. ang. et i Hamborg om det banske Finantsvasen Judkommet Skrivt ei ber made falboldes. 29 Sept. Gitc. ang. de til Helsingøer ankomne efter bortganebe de Stibes Ladninger ikke mane trykt meddeles. Cancelliet. 1808, 16 April, Pr. ang. at Skrivelser til bet banffe Gancels lie fra nu af addresferes til Khavn. 1809, 21 Sept. Resol. ang. at alle Sager om Volbsbøders og Faldsmaals Beders Eftergivelse, herefter alene skulle afe gjøres gjennem det danske Cancellie. 2 Decbr. Befal. ang. at alle Bestallinger, som berefter fores lægges til Kongens Underskrivt, skulle udfærdiges alene i Det Danske Sprog. 19 Marts, R. ang. Collegiers Foreft inger til hans Majestat tongen. 1810, 4 April,, Bev. at det i Christiania Kjøbstæd oprettede Sele skab maae føre Navn af det Kongl. Selskab for Norges Vel. 23 Juni. Circ. ang. de Sager, der henhore under og expeberes i den norske Regjeringscommission 28 Juli, Pr. det Samme, ilar posvæfenet vedkommende. 28 Juli, Circ der Samme især Told og Gonsumtionsvelenet, vest. 26 Septbr. R. (2 Sift) ang. Sammes Deber og Gontoiter, samt Forretninger at underlægges Vice-Statholderen. 39 Septbr. Pr, det Samme. Consuler. Consumtionen zc. Delinqventer c. 1810. 30 Octbr. Pr. ang Gebyhr for Bevillinger hvorved Nogen til. lægges Rang. Consuler. 1808, 23 April Gire. ang. at fremmede Consulers Breve maae, uben at aabnes, bortsenbes. Consumtionen og de dermed forbundne Afgivter. 1809, 7 Febr. Pr. ang. hvorledes Consumtions. Afgivterne i Pors. grund skal lignes og sppebæres. 1810, 28 Juli, Girc. ang..... Consumtions Sager der henhere under, og exp beres i den norske Regjeringscommission. Delinquenter og Delinquent-Sager. 1808, 22 Marts, Pr. ang. Amtmandens Paategning ved Dee linqventsagers Appel til Lands Overretten udi Island, og om Verification af de i Dansk oversatte Ucter. 3 Mai, pr. ang. nogle Delinquent Omkostninger at lignes paa Finmarkens Amt. 6 Rai, R. ang. en Over Kriminal Ret paa Bornholm. 4 Juni, Pr. ang. 2 ß. daglig mere til Arreftforvareren i Trond hjems Stift for Fangers Underholdning. 11 Juni, Pr. ang. aarlig Løn for den ved Alten Arresthuus antagende Arreftforvarer. 25 Juli, R. ang. Delinqventsagers Forfølgelse m. v...... paa Island. 25 Juli, R. ang. det Islandske Tugthuses mere hensigtsmæs fige Indretning. 4 Octbr. Pr. ang. at Forbrydere, som mistænkes for at være befængte med smittende Sygdom, fulle, uagtet Straffes tidens Udløb, indtil Helbredelsen forblive i Tugt og For bedrings Husenes Sygestuer. 2011 1 Novbr. Pr. ang. Forsigtighed i Henseende til smitsomme Sygdomme, naar Forbrydere af Straffe: Unstalter løslades. 1 Novbr. Pr. (2 Stke.) ang. et.... Ärresthuses Opførelse for Lister. Amt. 29 Novbr. Confirm. paa Frue Gerners Testamente, hvorved et legeret. 3) til Fruentimmer, som fra Forbes . bringshuset sættes paa fri Fob. 8 3 1809. Delinqventer og Delinqventsager. 14 Jan. Pr. ang. heiere Forflegningepenge for Arrestanter. 21 Jan. Pr. ang. Forheielse i Baretægts- og Forflegnings Penge. 28 Jan. Pr. ang. Tillæg i Bergen-Stifts Fangers Underhold ningspenge. 18 April, Pr. ang. hvab 2, 2. ., som i en Tyveriefag er fun den fri for Actors Tiltale, bet foare i Actions: Omkostninger. 20 Mai, Pr. ang. Delinqventers Bevogtning . . . udi Island, 5 Aug. Pr. ang. Bestridelse af Omkostningerne paa Ragkrygs ning, som ved det Islandske Tuathuus udstades. 11 Aug. R. ang. Ophævelse af Overcriminal-Retten i Odense. 12 Aug. Pr. ang. at vedkom. Retsbetjente skal tilstille Dis recteuren for Tugt. Rasps og Forbedrings: Huset Udskrivt af Dommene, naar Nogen der er inddømt. 16 Novbe. Pr. ang. at Slave: Gevaldigerne skulle for begangne Forbrydelser tiltales ved den civile Ret. 1810, 10 Jan. R. ang. at Arbeide ved Frederiks Steenbrud er Straf for visse Forbrydere. 15 Mai, Pr. ang. Hestekjøds Anvendelse til Fode for Fangerne.

10 Juli, Pr. ang. Dicetpenge for Læger i Christianssand. Amt paa lange Reiser, naar de ferrette Obductioner. 25 Juli, R. ang. Tyvsforbrydere i Nordlandene at dømmes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus og ikke til Fiskeværene. 17 Aug. R. at samtlige arrestanter under Soc Etatens Jurisdic tion maae, saalange Krigen varer, betales 12 3. dagligen i Arreftforflegning. 16 Octbr. Pr. ang. at Cadavera af visse i Rasps og Tugthus set døde Forbrydere skal afleveres. 6 Novbr. R. ang. at Afgivten til Christianssand. Tugthuus af Korn, som til Stiftet indferes, mane vorbe forhøiet. 23 Novbr. R. ang. 8 ß. mere daglig for criminelle Hanger i Nakskov. 20 Novbr. (til Abskillige gaaet den 27de) Pr. ang. fri Vogn og Dicetpenge for Skarprettere, som forrette Erecution i andet District, da indføres i deres Bestalling. 30 Novbr. Pr. ang. 13 B. daglig underholdningspenge for Fangerne i Frideriksholms Arresthuus. 29 Decbr. Pr. ang. Forhsielle i Underholdningspenge for Arte ftanterne i Stofhuset paa eet War. Egteskab, c. Enke og andre Pensions Kasser. Egteskab, Forældre og Børn. 1808, April, Pr. ang. at Vaifenhuset maae paa Devstumme Institutet underholde To Born. 6 Sept. Pr. ang. at en Catholit maae ægte en Luthers, men ikke communicere med Lutheraner. 1 Octbr. Pr. ang. hvorledes med separerede 2gtefolks Untagelse til Gommunion bør forholdes. 3 Novbr. Pr. ang. bet Tilfælde, naar den ene af 2 feparerede Eg tefæller ikke ihandehaver Original Bevillingen. 10 Decbr. Pr. ang. at Præsterne skal indberette til Fogderne Antallet af Dovstumme, samt disses Alder og deres For aldres Formues Tilstand. 1809, 21 Marts, Pr. ang. Inddrivelse af det Underholdnings- Bibrag, som separerede Hustruer hos Mændene tilkommer. 29 Juli, Pr. ang. Kiendelse at erlægge ved Bevillinger til Ægteskab i forbudne Leed udi Island. 19 Sept. Circ. ang. at Landsoldater, som i Krigstider vil ægte Nogen uden for Districtet, skal have deres Forefattes Tilladelse. 1810, 10. Jan. R. ang. at Arbeide ved Frederiks Steenbrud er for Bidrag til uægte Børns Underholdning. 23 Juni, Pe. ang. en bifaldet Stuevielse. 10 Juli, Pr. ang. at Frd. af 26 Octer. 1804 ikke er anvendelig paa. Enken Gran, som har Bevilling at tage sig en Gurator. I Septbr. (2 Stkr.), Pr. ang. at near der er Bevilling til uved. tommende Præst at forrette en Vielse, tilkommer det denne (og ikke vedkommende Præst) at fordre Betaling. 27 Octbr. Circ. ang. aarligen at indberettes om de paa Landet og i Provindserne værende devskumme Børn. Enke: og andre Pensionskasser. 1809, 14 Marts, Pr. ang. Indsættelse i den almindelige Enke Easse af Klokkere i Kjobenhavn. r Decbr. Confirm. paa 3 Artikle som Tillæg tit Fundatsen for Fyens. Stifts geistlige Entekasse. 1810, 1 Juni, Confirm. paa Tillæg til Fundats 1716 for Nibe Stifts geistlige Enkekasse. 22 Septbr. pr. ang, at Fpenske geistlige Enkekasse hører under denne Committee. Fabriquer, Manufact.c. Fattige og Hospita.er. Fabriqver, Manufacturer og deslige Anlæg. 1808, 3 Juni, R. ang. et Teglværk paa Sevnager Præstegaards Grund. 31 Decbr. Pr. ang. hvorledes Tilladelser, for at søge efter Steen og Bruun Kul i andres Eiendom, skal ansøges. 1809, 25 Febr. Circ. ang. Certificater med danske Fabrikvarer, der over Hamborg eller Lybek sendes til Frankerig. 4 Novbr. Pr. ang. at Hassel: Jernværk og Frederiksminde Isenkram Fabrik gaaer ind under Forligelses Commissio neu for Egers Præstegjeld. 1810, 17 Marts, Eire ang. at Arbeiderne ved Usserød: Værk ere fri for Militair Tjeneste. 17 Marts, Dr. det samme, samt om aarlig Underretning om Af og Tilgang blandt Arbeiderne. 5 Mai, Pr. ang. en paa Nymelle: Værk oprettet Skole. 4 Aug. Circ. ang. nogle Lærlinge ved Raadvaddams: Fabriqve for Militair: Tjeneste at fritages. Fattige og Hospitaler. 1808. 2 April, Pr. ang, at Vaisenhuset man paa Dovflumme. Institutet underholde 10 Bern. 13 April, Pr. ang. Amtsprovsternes Forretninger ihenseende til Fattigvæsenet, 30 April, Pr. ang. hvo der har Inspectionen for Herfølge Hospital. 12 Mai, Resol. ang. Indtægter ved Auctioner og Eiendoms. Salg, samt ved Bygsel. Sedles Tinglæsning for Fattigvæ senet i Uggershuus-Stift. 14 Mai, Pr. ang. Bestyrelse af Frue Olfens Legat. 31 Mai, Confirm. paa et af J. S. Sriis oprettet Testamente, betreffende et Hospital i Hesselager. 31 Mai, Pr. ang. Rampsberys Legat til Korskirke. Sogns Fattige i Bergen. 4 Juni, Pr. ang. at til Fattigvæseneti Christianssand made af Grund- og Spreite Skatten endvidere 400 Rdlr. aarlig betales. Juli, Pr. ang. eieblikkelig Hjelp til Trængende, om de endog ere fra Hertugdømmerne. 1808. Fattige og Hospitaler. 359 20 Aug. Dr. ang. Regiflering af Ulmisfe-Lemmers Eiendom me, og bens Tinglæsning. 29 Octbr. Pr. ang. Provstens Deeltagelse i Amtskattigvæsens Directions: Forretninger. 12 Novbr. Pr. ang. Ophævelse af den 7de S. i Frd. 1708 Jan. 1764. 19 Novbr. Pr. ang. at Degneboligen i Sandbye mane overs lades til Fattighuus for Sandbye Sogns Fattige. 29 Novbr. Confirm. paa Frue Gerners Testamente, hvorved er legeret til 2) St. Hans Hospital. 10 Decbr. Dr. ang. Inddrivelse af de Fattigvæsenet tilbømte Dagmulcter. 24 Decbr Pr ang. en af afgangne Enke Else Berg i Tons. berg til denne Byes Fattige fjenket Capital. 1809, 6 Jan. R. ang. et Brændekilde Præstegaard tilhørende Huses Overladelse til et Fattighuus for Sogne Districtet. 20 Jan. Confirm. paa et Gavebrev af J. B Refch paa en Gaard til Brug for Militaire eller til arbeids- og Fat tighuus i Kjøge. 8 Jan. Pr. ang. at Sonder. Næraa Sogn og dets Unner bør hver forsørge fine Fattige, samt om Præstens og Degnens Bidrag til disse. II Marts, Pr. ang. at Protocoller, hvori at indføre de Fatti ges Registeringsforretninger, made indrettes, uden at for. spnes med stemplet Papiir. 19 Mai, Confirm. pan en for det Drevsenste Hospital i Sølles red oprettet Fundation. 19 Mai, Gonfirm. paa en under 22de Marts d A. oprettet Fundats for et af afg. Lanbvæfens Commissair Sanfen af Faaborg Kjøbsted ved Testamente af 11te Mai 1795 Riftet Legat for gamle Mænd og Karle der i By:n. 20 Mai, Circ, ang. Gave til Fattigvæsenet med Skjøders Tings læsning og Retsbetjentenes Forhold derved. 23 Juni, Confirm. paa et af Elfe Pedersdatter Gai af Norre Uttrup under 18de August 1809 oprettet Gavebrev. 22 Juli, Pr. ang. at Gonfirmation ikke tan erholdes paa et af Bartoustemmet Ingeborg Tagesdatter oprettet Teftamente. 25 Juli, Dr. ang. Fattigvesenet i Finmarkens Amt. 12 Aug. Pr. ang. Vojens Legater til Besler Bærums Fattigkasse. 12 Aug. Pr. ang. Catrina Rises Legat til Fattiges Syge stuer .... i Frederikshald. 1809. Fattige og Hospitaler. 12 Aug. Pe. ang. Sverdrups og Leuchs Legat til Fattige i Christiania. 12 Aug. Pr. ang 5 T. Torrefens og Maria Oppens Les gat til Enker og ugivte Piger i Christiania. 15 Aug. Pr. ang. Sarbocs on Kirstie Guelsdatters Legat til Christiania Opfostringshuus. 15 Aug Pr. ang at Chirurger i Island fritages for i deres Boliger at underhelde fattige Rebslemmer. 12 Septbr. Pr. ang hvilket Sogns Fattigvesen Bessens Indtægter ved Bryllupper bør tilfalde. 10 Novbr. Confirm. paa Fundats for Une attine strupe Legat til Bolig m. m. for a fattige Borger: Enker i Doense. 14 Novbr. Confirm. paa et af Senrich Olfen i Bergen op rettet Testament, brovved ban bar ffienket til Dem eg Kors Kirkens Stole Chrißi Krybbe, Enke Fattighuset, Hos pitalet, de Sefarendes Fattighuus og andre Fattige nogle Lodder of sine Eiendele. 25 Novb. Pr. ang Foregelse i Uge og Ildebrands. Penge for Due: Brødre Hospitais Lemmer. 27 Decbr. Sang at Fattiges Penge mane bortfalde ved Tings læsning af kjøder paa indkjøbte Grunde (til at udvide Gaberne . i Kobenhavn,) som ved Bombardementet 1807 afbrændte. 30 Decbr. pr ang. hvad af Grundtaxten i Randers bør til Fattigvorfenet svares. 1810 9 Jan. R. ang..... Noget til Bemmeltofte Klosters Gotfes Fattige. 11 Jan. ang at Herfølge Hospitals Bestyrelse overtages af Ballse Stifts Provisor. 19 Jan Confirm paa O. Dasliens Legat til Trængende i Lands Præstegjeld. 27 Jan. Pr ang. Bidrag af Hartkorn til Taarnbye- Sogns Fattige. 23 Marts, Confirm. pas Inspecteur Sviids Gave til et Aro beids Huus ved Fredericia Hospital. 24 Morts, Gite. ang. Districtschirurgerne betales Dietpenge for Meiser til Patienter, som tages under Cuur-for Fattigs vefenets Regning. 30 Maris, R. ang. ot til Salum og Melum. Menigheders Skoles og Fattigvæefen henlægges en Kongetiende, de hidtil have fvaret til Efiens Sognepræst. 1810. Fattige og Hospitaler. 361 7 April, Pr. ang. at af Boligen for Frue-Menighebs Præst ikke bør svares Noget til Roestilbe.Kjøbstæds Fattigvæsen. 17 April, Pr. ang. Schmidts Legat til... Udby.Sogns og Mallundborg Fattige. 32 Mai, Pr. ang. Rettighed for bet velgjerende Selskab i Tronds bjem med Indkjob og udsalg, samt at faae Lægemidler betalt af den Ungetske Stiftelse. 26 Mai, Circ. ang. Militaires Afgivt til Fattigvæsenet. 21 Juli, Pr. ang. at Bogo i Henseende til Fattig fenet ligger under Præsts Unit. 21 Juli, Pr. ang. 200 Ndir. Gage af Bragenes Byes Fate Kasse til Chirurgus Lundt, for at betjene de tig Fattige. 28 Aug. Pr. ang. af hvem haftig Hjelp for de til et District ankomne fremmede Fattige bestemmes. 8 Septbr. Pr. ang. at Khavns Borgere skal modtage og godt forrette Forstanderskab ved Fattigvæsenet. 14 Septbr. Confirm. paa M. Aagaards Fundats paa 2000 Noir. til St. Hans Kirkes Sogne-Districts Fattigvæsen. 15 Septbr Pr. ang. M. M. Brebehls Gave til Fattigvæsenet i Labe: Sogn. 28 Septbr. Confirm paa J. Bangs og 7. Strandbygaards Gave til Deiberg Soans Fattige. 2 Octbr. R. ang. Afkortning i Slagelse Hospitalslemmers Uges penge, naar de med Forlov ere fraværende. 9 Octbr, Pr. ang. Skifter og Auctioner efter døde Fattige paa Landet i Norge, samt om Judcaskations. Betaling. 27 Octbr. Pr. ang. Forhøielse i Ugepengene for Lemmerne i Reknæs. Hospital. # 27 Octbr, Pr ang. Distributionen af Lars Bilders Legat til 1 Novbr Fattige af Zebaoths tydse Menighed. 30 Novbr. Pr. ang. Oberstinde Friides Legat til Roraas Fattigvæfen.

24 Novbr. Pr. ang. de i Fødselstiftelsen eller rebe. tits Hospital Hemmeligforendes Dødsfald meldes ikke Stifteretten forend Jords Paakastelse. 27 Novbr. Pr. ang. Lifter over de fra Se Etaten Afskedigede at fendes. 31 Decbr. R. ang. talelemmer, Kjobenhavns Fattigvæsens. Direction. Forhøielse i Ugepenge for Slagelse:Hospi Finmark. Fiskerie, A.i Danmark. Forligelsesv. 1810. 29 Decbr. Pr. ang Bestyrelsen af Secretair Poulsens og Bryg ger Kyllings Legat til Fattige i Dragee. Finmarken. 1808, 11 Juni, Pr. ang. aarlig, Len for ben ved Alten Arrefe huus antagne Arrestforvarer. 1809, 25 Juli, Pr. ang. Fattigvæsenet i Finmarkens Amt. Fiskerie. A. i Danmark. 1810, 1 Fehr, Pr. ang. hvorledes ved Sessioner be behandles, som have Fiskerte. Patenter og Permissionspasse. Forligelsesvæsenet. 1808, 3 Mai, Pr. ang. Zinglpening af Forliig paa flet Papiie om Skjelbestemmelser. 10 Mai, Pr. ang. at Sallarium til Forlige:fes Commissarier bør betales inden Forliget føres til Protocollen. 28 Mai, Pr. ang. hvorledes ved Solkeinborg Grev abs Forligelfes commission forholdes i en Sag, bvori Forvalteren er Part. 8 Octbr. Dr. ang. hvorledes ved Forligelsescommissionen bør forhol bes, naar en Part laber en anden møde i sit Sted, m. m. 4 Novbr. Pr. ang. at Hassel. Jernværk og Frederiksminde. Isenfram Fabrik gaaer ind under Forligelses commissionen for Egers Præstegjeld. 1810, 30 Juni, Pr. ang. et forældet Forliigs Fornyelse ved Dom, forend bet ereqveres. Dechr. Pr. ang. forheiet Betaling for Zilfigelfer til Kjobena havns Forligelfescommission. Fremmede. Fæ :c. Geistligh. især Præst. A. c. Fremmede. 1808, 11 Juni, Gire. ang. at ei nogen dansk Underfaat maae adlyde Fremmedes Befalinger. 1809, 16 Juni, Pr. ang at gjøre Indberetning, naar fremmede Dmløbere antræffes. 24 Juni, Circ. ang. at der skal vaages over de mod fremmede Kræmmeres og Optjoberes Omstreifen givne Forbud. Fe og andre samme Kreature. 1808, 4 Octbr. Pr. ang. at Lærlinge ved Veterinair Ekolen skal tjene i 8 Aar ved Gavalleries Regimenterne som fanes eller Guursmede. 11 Octbr. Pr. ang. at Lærlinge ved Veterinairskolen maae for. blive indtil 4 Aar ved Stiftelsen, om behøves, for at bes staae Examen, 1810, 16 Jan. Circ. ang. Regiments og andre Dyrlæger. 20 Jan. Pr. ang. Alder og Heide af de Karle der med Mdskrivningsfrihed antages ved Stutteriet paa Frederiksborg. 15 Mai, Pr. ang. Hestekjøds Anvendelse til Fede for angerne. 15 Mai, Pr. ang. til dette Kjøbs Spiisning at opmuntres af Religionslærere. 15 Mai, Pr. det Samme at skee af Øvrighederne. Geistligheden, især Præsterne. Embede, Levnet ze. A. Deres Vocation, 1808, 19 Marts, Pr. ang. Formen, hvorledes der fra Prædikes ftolen for Kongen og det Kongelige Huus skal bedes. 26 Marts, Pr. ang. at til vacante Klokkertjenester seal af veltjente Underofficerer concurreres, 1 April, R. ang. at St. Jbs Kirkes Menighed maae hen. lægges til St. Jørgens Kirke i Roeskilde. 5 April, Pr. ang. Skolelærerne i Hvidovre Sogn til Kirkes fangere at bestikkes. 1808. Geistligheden, især Præsterne. A. 13 April, R. ang. at Andenes. Sognefald annecteres meb Dverborg- Kald. 13 April, Pr. ang. Amtsprovsternes Forretninger ihenseende til Fattigvæsenet. 16 April, Pr. ang. deres Portofrihed. 29 April, R. ang. at det residerende Capellanie udi Kongs berg ikke stal nedlægges m. v. 28 Mai, P. ang. at Liigs Begravelse i og uden for Khavn bestilles hos Klokkeren m. v. 3 Juni, N. ang at i Roeskilde mane Loverdags. Striftemaal holdes uden Prædiken, og Altergang den første Fredag i hver Maaned. 7 Juni, Pr ang. de Provste Nette, hvori ogfan den civite Doms mer sidder. 11 Juni, Pr. at Jords Padkastelse fleer af Præsten paa hvis Sogns Kirkegaard den Afdøde jordes. 9 Juli, Pr. ang. ordinerede Catecheter, som Kjøbsted-Skolers første Lærer. 16 Juli. Pr. ang. forbedret Skole-Indretning i Sæby, ved at forbinde Skole Embedet i denne Bye med Chordegne: Ema bebet 12 Aug. R. ang. at Medalfells Kirke maae nedlægges, og dens Sogn henlægges til hovedsognet Reinevalle. 23 Aug. Pr. ang. at Amtsprevezne ikke forrette eller betales Ministerialia hos Præsterne 26 Aug. R. ang. at andet Lærer Embede ved det fyenske Skolelærer Seminarium skal adskilles fra Sognekalbet til Krarup. 6 Sept. Pr. ang, at en Catholik maae ægte en Luthers, men ikke communicere med Butheraner. 1 Octbr. Pr. ang. hvorledes med separerede Ægtefolks Antagelse til Communion bør forholdes. 29 Octbr. Pr. ang. at det ikke tilkommer Amtsprovsten at des cidere i Tvistigheder om Naadens: Warets Deling og 2lf; gjørelse. 29 Octbr Pr. ang. Gudstjeneste i Citadellet Friderikshavn hver 4de Sondag. 29 Octbr Pr. eng. Provstens Deeltagelse i Amtskattigvæfens Directions Forretninger. 10 Dechr. Pr. ang. at Præsterne fat indberette til Fogderne Untallet af Døvffumme, samt disses Alder og deres Fora aldres Formues. Tilstand. 1808. Geistligheden, især Præsterne. A. tc.. 365 10 Decbr. pr. eng. at Degne og Skoleholdere fortere unber den geiftlige vrighed. 16 Decbr. R. ang. at Tjenesten i Aarhuus Dom og Frues tirke til Søndags. Hoimesse begynder Kl. 10 om Vinteren. 16 Decbr. Pr. ang. at Sognefogderne ved Segnebud ei ere pligtige at befordre Circulair Breve fra Prevster til Herredspræsterne. 31 Decbr. Pr. ang. Militaires og Gatholfkes Antagelse til Alters, de Første at gives Skrivte Sedle, og de Sidste at trøstes af Præsterne. 31 Decbr, Pr. ang. Klokker og Chordegn Embedet i Veite made forenes med Unden Lærers Embede ved Borgerskoed ten samme steds. 31 Decbr. Pr. ang. Stolelærere og Kirkesangere i Munkebjers bye.Sogn. 1809, 13 Jan. R. ang. at den i Holbet bestemte Fredags Gudstjeneste mane indskrænkes til den første Fredag i hver Maaned. 13 Jan. R. ang. at Sundbalens refiderende Capellanie mane nedlægges. 13 Jan. R. ang. et Seminarium for theologifte sig i Sjæl lands Stift opholdende Candidater. 13 Jan. R. ang. Eandidaters Prevelse af Sjællands Biskop, forend de til Præste Emdede ordineres. 20 Jan. R. ang. theologiske Afhandlinger og Ordinationer ved de Sjællandske Landemoder. 27 Jan. R. ang. Brahetrolleborg og Krarup Sognes Forening til et Sognefald. 28 Jan. Pr. ang. at Degnen i Præstens Forfald bør uvægerlig Degnestolen læse en Prædiken, eller anden religios Af handling, og i Degnens Forfald en anden skikkelig Mand af Sognet. 17 Febr N. ang Limitation i Rescr. af 30te Septbr 1803, saavidt betræffer Horbelev: samt Falqverslev. Menigheders Præst og Skolevæsen. 18 Febr. Pr. ang. den ledige Catethet, Klokkers og Graver-Tia neste ved Frue Kirke i Trondhjem at hentegges til Fors bedring i Stadens Skolelæreres Løn. 18 Febr. Pr. ang. at Klokker og Graver: Tjenesten i Mariboe ling A maae forenes med Degne. og Skolelærer-Embedet sammesteds. 25 Marts, Pr. ang. at Holmens Provst sjort maae fratræde Herredsprovstier over Amager. 1809. Geistligheden, især Præsterne, A. 8081 Fyens Biskop- 29 Marts, R. ang. Canbibaters Prøvelse ferend 'de til Præste Embede ordineres, g 7 April, R. ang. at 7 Gaarde og 16 Huse af Neide Bye mmane henlægges fra Annisse til Alsynderup - Sogn. 29 April, R. ligesom 1809, 29de Marts. 5 Mai, R. ang. theologiske Afhandlinger og Ordinationer ved de Fyenske Landemoder. 7 Juli, R. ang. at 6 Overdrevs Lodder af Meellose Bye med tilhørende Huse henlægges under Tjæreby- og Ulsens derup Sognekald. Bud paa bet 7 Juli, R. hverved Sognets Auctions Bud paa dets, Aarhuus Bispestoel beneficerede, Steibye Kirke approberes. 5 Aug. Resol. at Gudstjenesten for Stolsmenigheden maa holdes i Bartou Kirke. 25 Septbr. R. ang. at Catecheten ved Trinitatis Menighed i Khavn, 17. 5. Gude, maae til Præst ordineres. 25 Septbr. R. ang. 3 Gaarde og nogle Huse i Sundbylille Bye, som hører til Ubesundbyes Sogn, made henlægges til Hjørlunde Sogn. 30 Septbr. Pr. ang. at med Ansøgninger om geifilige Embes der skal følge Attest om aflagt catechetisk Prove, og i hine den Segendes Alder opgives, 7 Octbr. Pr. ang. at Kirkernes Reengjørelse paa Landet paas ligger Klokkere og Kirkesangere. 4 Novbr. Pr. ang. at Vissenberg Eegn i Henseende til Geist ligheden henhører under Odense Herred. 29 Decbr. Pr. hvorved bestemmes, hvilke Forretninger ere Sognepræstens og hvilke den residerende Capellans i Hjøring 29 Decbr. R. ang. at Degne og Skolelærere ei maa bestiftes una der andet Vilkaar, end at de underkafte sig de forestaaende thick Forandringer. 1810, 7 Jan. Pr. ang. aarlige Indberetninger om Confirmerede. 6 Febr. Pr. ang. de Skolelæreres Dannelse af præster, som ei have nydt undervisning paa et Seminarium. spal 3 Marts, Pr. ang. Tiden til Berns Daab i Trondhjem. 7 April, Eirc. ang. hvilke Copulationer Feltpræsterne ved de i Provindserne cantonnerende Tropper forrette. a1 April, Pr. ang. hvad Trondhjems Præster have at iagta additage Henseende til Bakke Kirkes Rettigheder ved Liigs Begravelse. 5 Mai, Circ. ang. en Elauful i Kaldsbreve paa Degne... Embeder. 2810. Geistligheden, især Præsterne. A. c. 367 11 Mai, R. ang. refib. Capellan i Skanderborg stal kaldes ordineret Catechet og være Skolens forte Lærer. 11 Mai, Rang. Deling of Engberg og Harboote: Sognefald, 15 Mai, Circ. ang. Opmunteing af Religionslærere til Hestekjøts Spiisning, 9 Juni, Pr. at ved Besættelsen af theologifle... Embeder paa Landet tages allernaadigst Henson paa Attester om de Fremskridt Gandidaterne have gjort i Land Deconomiens Etus dium. 16 Juni, Pr. ang. at til geistlige Forretningers Foretagelse i fremmed Sogn udfordres Zilladelse af dets Præst eller af andhotere. 23 Juni, Pr. ang. at Terter til Kirke Mufik og Vers ved Jors defærd sal af Præsten være approberede. 23 Juni, Pr. ang. en bifaldet Stues Bielse. pe 29 Juni, R. ang. Communion paa nogle Fredage, og ikke paa de 3 Hoitidsdage i Storebedinge. 14 Juli, Pr. ang. Gandidaters Ansegninger om Befordring, Pal vedlægges Beviis for aarlig til Biskoppen indsendt Præ biken eller Afhandling. 31 Juli, Pr. om Deguepengenes Indsamling ved Præster og Provster i Sjælland. 10 Aug. R. ang. at Berg og Midfjord-Sognekalb maae fore enes med Torstens Kald. 10 Aug. R. ang. Uosættelse af Deling af Sognekalbene Størs ring, Stjær og Galihen samt Sjelle, Skjørting og Laatbye. 17 Aug. R. ang. Nedlæggelse af Lære Embedet ved Baran ger og i dets Sted 2 Skolelærere at bestikkes. 24 Aug. R. ang. at HvidefeesSognekald deles i 2 Pastorater og at Capellaniet ophæves. 1 Septbr. Pr. ang. at Præsterne ikke mane kafte Jord paa Nos gen, som ved Deden er afgaaet, ferend det godtgjøres at der om Dødsfaldet er skeet Unmeldelse til vedkommende fifteret. 1 Septbr. Pr. (2 Sife.), ang. naar der er Bevilling til uved. tommende Præst at forrette en Vielse, tilkommer det benne (og ikke vedkommende Præst) at fordre Forlovere. Septh. Pr. ang. Gaarden Stokker overdrages Chefen for det tidende Urtillerie Compagnie af den Norske Brigade til Bolig. 28 Septbr. R. ang. ved Viborg Stifts Landemoder at oplæses videnskabelige Afhandlinger og heldes Pastoral-Conferencer. Octbr. Pr. ang. degjæs til Bebek Sognepræst. Geistligheden, især Præsterne. A. B. c. 18 0. 018 20 Octbr, Pr. ang. at theologiske Candidater i Fyens Stift Bulle aarligen til Biskoppen indsende Prædiken og en mos ralfe Afhandling. 26 Octbr. R. ang. et Enkefete ved Virnes Eognekatd. 26 Octbr. R. ang. at Hassels resid. Capellanie nedlægges. 12 Novbr. Pr. ang. at Dede itte maae begraves uden derom at underrette Præsten. 17 Novbr, Pr. ang. Fortegnelse over Confirmerede ved Aarets Udgang at indsendes. maid 24 Novbr. Pr. ang. at Subalterne Militaires Debsfald skal forend Jortpaatafletsen meldes Skifteretten, men ikke de i Fødselsstiftelsen eller Frederiks Hospital Hemmeligfedendes Dodsfalde in 30 Novbr. Rang, hvad Time Kirke Heimessetjenesten i dets Kjøbstæder made begonde. id. 30 Novbr. R. ang. at Anneret til Vaarbasse Sogn, Grene, Henlægges til Grindsted ogh, og dettes Anner Heinss vig tit Baarbasse. I Decbr. Pr. indeh. Kongt. Eitsagn for visse lærere ved Sø cabet: Corpset at nyde geistlig Befordring. 15 Decbr. Circ. ang at der med Kirke Klokkerne til Gudstjenes fren &c. maae ringes. 28 Deebr. R. ang. det danske Sprogs Brug ved Guds Tjenes sten ...i Store Magleby Menighed. 29 Decbr. Pr. ang. hvad Kirke afskedigede Militaire i Tronds hjem høre til. IF A as Geistligheden især Præsterne: B. Deres Boliger, Gods, Indkomster og Udgivter. 1808, 19 Marts, Pr. ang aeiftlige Beneficiariers fove at overs drages til Kongens Tjeneste. 26 Marts, Pr. ang. hvorledes i Naadens-Waret deles Menter af de for bortsolgt geistlig benificered Jordegods indkomne Capitaler I April, Rescr. ang. Salg af Domprovstens Bolig i Roskilde og om hans Suusleie af Domkirken. I April, R. ang 700 Rdlr. til 3ftandsættelsen af Bergens Bispe. gaard. idi@in 1808. Geistligheden, især Præsterne. B. &c. 2 April, Pr. Jang. at 369' Præsteboligen.. paa Hirba holmen bor stane under Stifts Ovrighedens Opsigt og Bestpreise. 5 April, Pr. ang. indavlet Høe og Korn til Degne Enten i Paulse Sogn. 5 April, Pr. ang. benificeret Gaard Grafen til Chefs Bolig. 23 April, Pr. ang. at Skolelærerne mane af Districts - Bebos erne modtage Gaver i Degnestolen, naar de ofre til Degnen, 6 Mai, R. ang. 130 Roir. Enke Pension af Nysted Sognekalb. 20 Mai, Rang. Sonderdahl Præstegaard paa Færse. 3 Juni, R. ang. et Teglværk paa Sevnager-Præstegaards Grund. 4 Juni, Pr. ang. Ererceerplads for det Enebakfte Compagnie paa Krogstad Præste Enkesædes Grund imod Leie. 7 Juni, Dr. ang. at Præsterne have en Karl fri for Kystmis lice Tjenesten. 18 Juni, Pr. ang. at Præsterne bør udi Krigstider deeltage si Estafetripen. 12 Juli. Pr. ang. Bestemmelse for, hvorledes, Beboerne af Parceller i Snedsted, Sogn skal levere Degnekorn. 5 Aug. R. ang. et Enkefeedes Opførelse ved Barløse. Præstes gaard. 6 Aug. Pr. ang. at Gyrftinge Degnebolig mane blive Skoles huus for Gyrftinge - Sogn. 6 Aug. Pr. ang. at Anden. Lærer ved den oprettede Borgers fole i Kjøge maatte tillægges Klokker. Embedets Indkomster. 19 Aug. R. ang. 101 Rdlr., som Hofs Kirke wylder fin Sognepræst. 2 Septbr. St. ang. hoiere Betaling for Kjøbelov og Bindebys Kapellanbolig. 16 Septbr. R. ang. et Enkesæde for Frue:Sognefalds Præste Enker i Trondhjem. 16 Septbr. R. ang. Forheielse af Enke: Pension i afene- og Kjærum Sognefald. 17 Septbr. Pr. ang. at Hviboure. Degnebolig maae som Eiens dom forundes Degnen Høyers Enke. 8 Octbr. Pr. ang. Tiendegaad til Urlev- og Stenderup Soge neproeft. 29 Octbr. Dr. ang. Laan af de offentlige Midler til Præstes gaardes Betaling i Viborg Stift. 29 Octbr. Pr. ang. at det ikke tilkommer Amtsprovster at des cidere i Tvistigheder om Naadensaarets Deling og s gjørelse. VII, D. 2det B, 2det 5, Register 1808-1810. 3 o 1808. Geistligheden, især Præsterne. B. c. 19 Novbr. Pr ang at Degneboligen i Sandby maae overa tades til Fattighuus for Sandby Sogns Fattige. 17 Decor. Pr. ang. Forandring med Boligen for det Vestera laurvigffe Kompagnies Chef. 1809 6 Jan, R. ang. et Brændekilde. Præstegaard tilhørende Hus ses Overladelse til et Fattigbuus for Sogne Districtet. 6 Jan. R. ang. et Enkesæde i Gamtofte Præstekalo. 6 Jan. R. ang. et Eukesæde for Nuthmark Præstekalb. 7 Jan. Pr. ang. at Hr. Amtsprovst Gutfeldt ikke kan tilkomme nogen Indtægt af 4 Siotskirker. 13 Jan. R. ang. et Enkesæbe ved Rubbelykke. 20 Jan. R. ang. 150 Rdlr. for Sender. Næraa Degnebolig. 27 Jan, R. ang. at 800 Rolt maae for Egtved Præstegaard erholdes. 28 Jan. Pr. ang. . em Præstens og Degnens Bidrag til de Fattige i Sender Næran eg dets Anner. 3 Febr. R. ang. 2 Torveskifters Overladelse fra Randlev til Sarild: Præstegaard, og aarlig Refusion til den Første.. 3 Febr. R. ang. Boelig til Hemnes Capellan... 17 Febr. R. ang. Præste. Enkesæde ved Schiervoe med flere Kald i Nordlandene. 18 Febr. Pr. ang nogle Renter, fem Biskoppen over Aggershuu Stift maae nybe. 14 Marts, Pr. ang. Indsættelse i den Almindelige Enkelasse af Klokkere i Khavn. 25 Marts, Pr ang. at Alftaboug Sognepræst og refiderende Capellan bør hver svare Procentoskat af sit Embede. 29 Marts, Pr ang. at Aalborg-Stifts Prafter, man til deres Præstegaardes Indløsning erholde Laan af de offentlige Stiftelsers Midler. 7 April, Q. ang. et Enkesæde i Ferslev Kald. 7 April, R. ang. at ogfaa af Kirkerne i Trondhjems og Roms dals, samt Norblandenes Amter, skal til Præstegaardene i Trondhjems Stift svares Brandbjelp. 22 April, Pr. ang, at Halve Gaarden Wold maae udlægges til Embedsbolig for Sorenskriveren i Aggers, Asker og Bærum. 19 Mei, R. ang. at de Embedsmænd. beneficerede fes fte og bygfelledige Gaarde skulle sættes til Auction. 27 Mai, Pr. ang. Præste: Enke Pensions Unsættelse af Lyngby og Albøges Kald, hvoraf Noget er til Amtsprovsternes Lenningsfend henlagt. 2 Juni, R. ang. Ente Pension af Nordbye-Degnekald. 1809. Geistligheden, især Præsterne. B. 10. 371 3 Juni, Pr. ang. at Embedsmænds Aviskarle ikke længere ere frie for Krigstjeneste. 16 Juni, R. ang. Bortsælgelse af den forrige Capellanbolig i Hilfered. 17 Juni, Pr. ang... Præste.. ... Gaardes Deeltagelse i Konge og Estafet.Reiser. 21 Juli, R. ang. Bolig for Reikevig-Domkirkes Præst. 28 Juli, R. ang. et Enkesæde ved Hitterdahls Præstekald. 25 Sept. R. ang. Bortsælgelse af den 1804 til Bispe. Rest dents kjøbte Gaard i Maribee. 1 Decbr. Confirm. paa 3 Artikle, som Tillæg til Fundatsen for Fyens Stif.e geistlige Enkekasse. 30 Decbr. R. ang. Salvdeelen af en Gaard til den residerende Capellan i Meldalen. 1810, 6 Jan. Pr. ang. Præste Enkesædet i Torkildstrup og Lilles brænde, Kalb. 13 Jan. Pr. ang. ledigt benificeret Godses Bortbygsling af Beneficiarierne. 19 Jan. R. ang. Udhufene paa Egers Capellangaard at opbyg ges, og dertil hjelp af en Præstekaldet beneficeret Gaards Part. 26 Jan. R. ang 300 Rdlr. for Naur Degnebolig. 2 Febr. R. ang. at brandlidte Præster af Fyens: samt. Lol. land Falsters Stifter, herefter mane nyde Brandhjels pen af begge Stifterne. 10 Febr. Pr. ang. at en Præste. Enke tilkommer Bøgfelen af et Enkesæde og bør svare til dets Forringelse. 16 Febr. R. ang. 6 Zonder Land til Præsten heiftes Enke i D belle enighed paa (s. 30 Marts, M. ang. at til Solum og Melum Menigheders Stoles og Fattigvæsen henlægges en Kongetiende, de hidtil have fvaret til Stiens Præst. 7 April, Pr. ang. at af Boligen for Frue. Menigheds Præst ikke bør fvares Noget til Roskilde Kjøbstæds Fattigvæsen. 21 April, R. ang. en Bolig for Sognepræsten til Sunds Præstegjelb. 21 April, R. ang. Pension og Bolig for Kirkesanger Enkerne -i Vangs Prestegjeld. 21 April, R. ang. Capellangaarben i Overhaldens Præstegjeld. 1 Juni, Confirm. paa Tillæg af Fundats 1716 for Ribe Stifts geistlige Entekasse. 2 a a Geistligheden, især Præsterne. B. c. Gjeld. 1810. Juni, Pr. ang. en Degns Ret til de Kirken stjænkede og brugte Lys. 22 Juni, R. ang. et Enkesæde med Fond, ved Vandals Præs stekald. ar Juli, Pr. ang. Degnepengenes Indsamling ved Præster og Provster i Sjælland. 28 Septbr, R. ang. 8 Rdlr. Enkepension af Vellinge Degnefald. 5 Octbr R. ang. en fast Bopæl og en Capital paa Rente for Biskopen i Trondhjem. 19 Octor, R. ang. at af Gjerritd. Prceste Enkesede nogle Fag maa nebbrybes. 19 Octbr. R. ang. en fast Bolig for Kirkesangerne i Borre Præstegjeld, med negen Afgivt til Sognepræsten. 36 Octbr. Rang. nogle Tien er at fragaae Hassels Sognes fald, og dette at nyde det resid. Capellanies Indkomster, som nedlægges 27 Octbr. Pr. ang Noget om Raabensaaret i Wildbergs og Fiens ving Sognekald. 3 Novbr. Pr. ang. Ydegjæs til Præsten i Rønninge. 9 Novbr. R. ang. Pension af Gjerlev- og Draaby Degnekald til nogle Skolelærer. Enker. 16 Novbr. R. ang. Recognition til Skibsted Sognepræst af Annergaarden. 24 Novbr. Pr. ang. om et Enkesæde af Præst eller Enker vedligeholdes. 1 Decbr. Pr. ang. hvorledes Ribe Bispestoel og Cathedralskoles Rector mellem sig dele Indtægterne Apoloniæ Alters Vicariat. 6 Dechr. Pr. ang. Embedsindtægternes Deling imellem fra og tiltrædende Kirkesangere 15 Decbr. Pr. ang. begjæs til Herlevmagle-Sognepræst. 21 Decbr. R. ang. Forbedring i Vense: Sognefald og Nogst dertil af fire Sognekalde at svares. 28 Decbr. R. ang. Præstegaard og Mensalgods for Ladevig Kald. Gjeld. 1808, 13 Xug. Pr. ang. hvorledes krigsfangne Svenske Officerer maae trætte Bezel paa deres fædreland. - 1808. Gjeld. Grenland. Handel. 373 24 Decbr. Pr. ang. tingleæfte Documenter at paategnes of Stiveren om Forhæftelser. 1809, 7 Jan. Pr. ang. Mindreaariges Qvitteringer for Capita ler at bekræftes i Følge Frd. 26be Octbr. 1804. 4 Marts, Pr. ang. Inddrivelse af resterende Kongelige Skatter i Opbudsboer. 25 Juli, R. ang. vedvarende Panteret i de ved Bombardes mentet 1807 afbrændte Panter. 28 Decbr. Pr. ang. Udvidelse til Badge og Vends-Herreber af Pr. 9de Juni 1792. 1810, 24 Marts, Pr. ang. at Stifteforvaltningen efter de til Missionen i Grønland henhørende Betjente, i hvis Boer Missions Kassen har forste Prioritet, overtages of Han dels Inspecteurene sammesteds. Grønland. 1810, 24 Marts, (2 Stk.), ang. at Stifteforvaltningen, efter de til Missionen i Grønland benhørende Betjente, i hvis Boer Missions Kassen har første Prioritet, overtages af Handels. Inspecteurene sammesteds. Handel. 1808, 10 Mai, Pr. ang. Bondehandel af Grottens og Læssøe Præstegjeldes Almue. 22 Rovbr. Bevill at Tobias Briseid paa Einblundstrand maae drive Bondehandel. 29 Novbr. Circ. ang. Certificater, der skal følge Varer til Rusland. 1809, 25 Febr. Eirc. ang. Certificater med Danske Fabrikvarer, ber over Hamborg eller Lybek sendes til Frankerig. x2 Mai, R. ang. at Slangerup Kjøbstad forandres til en Landsbye, dog at brive,... Sandel.. 13 Mai, Pr. ang. Borgerskab specielt at tages af dem, som udi Christiania handle i Compagnie. 1809. Handel og Havnevesenet. 20 Juni, Pr. ang. Maaden for Vers.Commissionen at erholde de ved §. 4 i Børs Unordningen nævnte Betalinger. 24 Juni, Circ. ang. at der skal vaages over de med fremmede Kræmmeres og Optioberes Omstreifen givne Forbud. 31 Octbr. R. ang. Udsalg paa Son og Hellig. Dagene af Slagtere, Bagere og Mælkehandlere i Kjobenhavn. 1810, 3 Febr. Pr. ang. Frihed for Grevfabet Schackenborg, samt Godserne Tropberg og Østerbygaard til at concedere Hokerie. 22 Mai, Pr. ang. Rettighed for det velgjørende Selskab i Trondhjem med Judkjob og Salg. 18 Aug. Pr. ang. at Kjobmænd, som lebe forauctionere Ba. rer, ei kan affordres Eed at de ere deres Eiendom. a1 Aug. R. ang. at Kjøbmændene i Helsingøer maae paa Son og Hellig Dage holde aabne Boder, dog et under Gudstjenesten. 3 Novbr. Pr. ang. at bevilgede landfrænumere mane kuns paa deres Bopæl drive Handel. 18 Decbr. Pr. ang. Nogle, der etablere sig i de ringere Næs ringsveie, gives fun en skrivtlig Tilladelse og ei Borgers breve. Havnevæsenet. 1888, 26 arts, Pr. ang. visfe Krigsfanger at bruges til arbeide veb . Ganaler ze. 1810, 17 Febr. Pr. ang Bedblivelse i 10 Zar af Assens. Havne- Indtægter. 17 April, Dr. ang. at den under 18be Juli 1806 for Flabstrand approberede Havnetaxt Pat strap træde i Kraft. 17 April, Dr. ang. samme Taxt. 37 April, r. ang. Afgivt af dem, der lade bygge Fartøier paa Faaborg Skibsbroc. 28 Juli, Pr. ang. Erlæggelse og Oppebetfel af Afgivter til Kjørebroen, sex Bolig for Havnefogden i Skjelskjor. 28 Juli, Pe. ang. Oppeborsel af Indtægter til Havnekassen ibid., dog ei af det der uspasserer, eller af udenbyes Folk. 28 Juli, Pr. ang, at Havne Ufgifter erlægges af saavel Skibe ber ere befragtede, som og af Vare der føres for Kongelig Regning. Havnev. Hellig,Fest og Bebed., samt Indqvart. 1810. 4 Aug. Gire. ang. Havne-fgivter at foires endog af de for Konget. Reaning fragtede Stibe og førende Varer. 25 Aug Pr. ang. Moderation i Betalingen for det paa Holbeks Broplads opfatte Brænde. 28 Aug. Pr. ang torre Birkekrebs for den Kongel. Kanal, Havne og yr Direction. 1 Sept. e. ang. Afgister til Aalborg Havnekasse at maae vedblive. 10 Novbr. Pr. (2 Seke). ang. Ronne. Havnetaxt. Hellig, Fest: og Bede Dage, samt Sabbatens Helligholdelse. 1809, 21 Juli, Resol. hvorved det er tilladt Bryghuset at udkjøre det til Soes og Land: Etaten leverende Du om Son. og Hellig Dage. 31 Octbr. 3. ang. Udsalg paa Sen- og Hellig- Dagene af Slagtere, Bagere og Mælkehandlere i Khavn.... 1810, 21 Aug. Pr. ang. at Kjøbmændene i Helsingoer maa paa Sona og Hellig Dage holde aabne Boder, dog ei under Guds. tjenesten. Indqvartering. 1808, 29 April, Girc. ang. et franse hielpecorps, som kommer til at epholde sig ber i landet. 20 Mai, R. ang. mere Godtgjørelse til Christiania Kjøbstæd for Garnisonens Sygehuus. 10 Septbr Pr. ang. Indqvartering paa bortforpagtebe Hoved. gaarbe, der ikke af Eieren bebors 19 Novbr. Dr. ang hvorvidt Sognefogder kan fritages for Indqvartering. 1809, 25 Septbr R. ang. hvad Portbrænde eller Tere maae i Aarhuus oppebæres. 1810, 24 Febr. Pr. ang. at Beboerne paa Colding Slots Grund høre til Landet i Henseende til Indqvartering. 3810. Indqvartering. Island. 3 Marts, Sire, ang. frit Qyarteer for Veicorpsets Over, og Un derofficerer. 30 Marts, Pr. ang. at Huusleiere udi Fridericia ikke bør deel. tage i Indqvarteringsbprben. 23 Marts, Pr. ang. Sognefogderne ved Indqvartering at Raanes. 23 Marts, Dr. ang, om Sognefogder ere fri for Indqvartering iTilfælde af overordentlige Troppe Forsamlinger. 14 April, Dr. ang. Sygestuer og Vagthold med Inventarium til cantonerende Tropper. Island. 1808, 14 Mai, R. ang. den Islandsße Lands: Overrets Sessioner, og de Tilforordnedes Bopæle. 21 Mai, Pr. ang. en Bygning og et Bub for Lands Overrets ten i Island. 25 Juli, R. ang. Delinqventfagers Forfølgelse m. v., saavelsom Straf for Leiermaal og Hoer samme steds. 25 Juli, R. ang. det Islandske Eugthuses mere hensigtsmæsfige Indretning. 10 Aug. 8. ang. Udvidelse af Stiftamtmandens Embedsmyndighed paa Island. 1809, 20 Mai, Pr. ang. Delinqventers Bevogtning og Hoers Brode udi Island. 21 Juli, R ang. Bolig for Reikevig Domkirkes Præst. 29 Juli, Pr. ang. Kjendelse at erlegge ved Bevillinger til g teftab i forbudne Leed, udi Island. 5 Aug. Prang Bestridelse af Omkostningerne paa Kagstryge ning, som ved det Islandske Tugihuus udskaars. 15 Aug. Pr. ang. at Chirurger i Island fritages for i deres Boliger at underholde fattige Repstemmer. 26 Aug. Pr. ang. hvad der bør indbefattes under den Bencev. relse Brag af tiden Bærdi", som paa Island indfreande. Joder. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, t. Joder. 1808, 22 Octhr. Pr. ang. bvorvidt Jober mane antages i Tje neste ved Khavns borgerlige Infanterie eller Artillerie. 29 Novbr. Pr. ang. de Tilfælde, i hvilke en Jøde kan i sit Huus aflægge edeligt Bidnesbyrd, 1809, 15 Juli, Pr. ang. te i Landet fødte Joders Frihed til bat nedsætte sig i Rjobstæderne. 1810, 6 Febr. Pr. ang. fremmede Joders Anmeldelse for Poli tiet i Kjobenhavn, og om Reisepasse til Jøder. 29 Mai, R. ang. at ved den jodiste Menighed ibid. skal føres en Protocol over gtevielser, Fødsler og Dødsfald. 21 Juli, Pr. ang. at de i Hertugdommene fedte Joder anfees som Fremmede ihenseende til at vinde Borgerskab. 15 Septbr. Pr ang. den jodiste Fattig. Pigestole at have Kron prindsesse Caroline til Beskytterinde. 23 Octlir. Pr. ang. den Mulet hvori Jederne i Khavn, der ei anmelde Fobelet zc. forfalde i, hvorledes inddrives og til hvem forfalder. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgivter og Bygning. 1808, 1 April, R. ang. Roskilde Domprovstes of Domkirken. Huusleie April, R. ang. at St Jbs Kirke i Roskilde man til Neda brydelse sælges. 2 April, Dr. ang. at Kirken pan Hirtsholmen bør stase under Stiftsovrighedens Opfigt og Bestyrelse. 21 Mai, Pr. ang. noget om Kirkefondet for dem der i Kauto. teino bannes tit Stolelærere for Finne-Almuen. 24 Juni, ang. at Stolestaderne i Christianssand. Domkirke flat af Borgerne fæftes. 24 Juni, R. ang. at St. Thomas Kirke mane nedbrydes og afflaffes. 12 Juli, Pr. ang. at a beskadigede Klekker i Falslef: Ricke maae omfrobes til een klokke. 12 Aug. R. ang. at Medalfells Kirke mane neblægges, og bens Sogn henlægges til hovedsognet Reinevalle. 19 Aug. R. ang. det Bornholmske Selskabs Bogsamling og Kirkerne dertil aarligen at bibrage. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, tc. 1808. 19 Aug. 9. ang. 101 Rdte. som Sofs Kirke fylder fin Sognepræst. 30 Aug. Pr. ang. Mulkt for Mangel af Brand Redskab ved Kirkerne paa Lancet. 23 Septbr. R. ang. Rebbrydelse af bet paa Bammen Kirke værende Taarn, samt noget til Sognets Skolevæsen. 11 Octhr. Pr ong Forandring med Taget paa vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. 29 Novbr Rang, at der maae opbyages en rummelig Kirke ved Gaarden Hund, istedet for 2 Unner Kirker i Vardals Præstegjeld 1809, 6 Jan. R ang. Molbe Kirkes, heiere Indtægt af Liig, samt om dens. Vedligeholdelse. 7 Jan. Pr. ang. at Hr Amtsprevit Gutfeldt ikke kan tilkomme nogen Indtægt af 4 Stotsticker. 13 Jan. Rang. at Anner Stirken til Berg maae nedlægges. 10 Febr. R. ang. Bortfælgelse af Korfeer Kirkes puse. 17 Febr. Rang. Hornum Kirkefpiirs Nedtagelse. 7 April, R ang at ogsaa af Kikerne i Trondhjems og Romss dals samt Nordlandenes Amter skal til Præstegaardene i Trondhjems Stift svares Brandbjelp. 7 April, R. -ang at 2 Capeller paa Derne Sandse og Haardee maa nedrives, og istedet for Saimme paa Sandee opbyg ges en Kirke og indrettes en Kirkegaard til fælleds Ufbenyt telse for begge Gapetmenighederne. 2 Juni, Rang. at Norup Kirkes Alterbord maae borttages, imod igjen at sætte et fritstaaende Bord i Choret forved Alteret.. 2 Juni, R ang. at Slagftrup Kirkes Taarn og Sacrifti mane. nedbrydes. 27 Juni, Pr. ang hvad fra. ... nogle Kirker bør til Stiftsrevisors Len aartig eriægges 7 Juli, R hvorved Sognets Auctions Bud paa Skeibpe Kirke approberes 12 Aug. Pr ang. Catrine Riises Legat til... Rfifen i Friderikshald. 25 Septbr. Rang. Bortfælge fe af Nats og Hols. Kirke: Køer, 7 Octbr. Pr. ang at Kirkernes Reengjørelse paa Landet paaligger Klokkere og Kirkesangere. 10 Novbr. Confirm. for et af afgangne Ane Katrine Østrup til St. Hans Kirke stiftet Legat 400 Rdir. 25 Novbr, Pr. ang. at de ved Rescr. af 19 Novbr. 1802 befalede Sprisforretninger ikke skulle optages over Alsse Nørre Herreds Kirker, Kirkernes Tilsyn, Indk. c. Kjob og Salg. 1809. 27 Decbr. R. ang. Land til Slagelse Byes Kirkegaard. 29 Decbr. Prang Nedlæggelse af Norre. Sogns Kirke i Vi. borg til fin id. 30 Dechr. Pr. ang. nogle i Sandager: Kirke trufne Indrets ninger. 1810, 21 April, Pr. ang. Bakke Kitkes Rettighed ved Liigsbegravelse i Trondhjem 28 April, Pr. ang. Bortfælgelse af Convenshuset i Roeskilde for at erholde et Locale til Landemodets Holdelse. 2 Juni, Pr. ang. en Degns Ret til be Kirken stjænkede og brugte Lys. 4 Aug. Pr. ang. Hjelp af Kirkerne og Missions og Skolefondet, samt ved Collecter til Opbyggelse af en Kirke paa Sandee. 15 Decbr. Circ. ang. at der med Kirkeklokkerne til Gudstjenes ften &c. mane ringes. 31 Decbr. R. ang. noget Hartkorn at frasælges Obby Kirke til en Stoles Opbyggelse i Sognet. F Kjøb og Salg. 1808, 12 Mai, Resol. ang. Indtægter ved Salg. Eiendoms for Fattigvæsenet Aggershuus. Stift, 1809, 14 Marts, Pr. (for Norge) ang. at intet Skjøde for noget med et Postmester Embede forenet Gjestgiverie mane uden Generalpofidirectionens Samtykke tinglases." 23 Decbr. Pr. ang. at Prom. af gde Juni 1792 (om Skjø ders Tinglæsning, naar urørligt Gods panisættes), mane til Vaag og Vends Herreder udvides. 27 Dechr. R. ang. at Skjøder paa indljøbte Grunde til at ud vide Gaderne og anlægge Nye i den Deel af Khavn, som ved Bombardementet 1807 afbrændte, maae læses til Tinge og de derved udfordrende Attester udstedes uden Bes taling. 1810, 15 Mai, R. ang. at Attefter om betalt Belysnings-Refusion fat fremlægges, forend Skjøder paa Vesterbroes. Eiendoma me mane tinglæses. 17 Aug. R. ang. hvorledes ved Devstumme Institutet Haand værkssvende mane antages og det Forarbeidede sælges. 18 Aug. Pr. det Samme. Siebenhavn. A. B. Kjøbenhavn. A. dens Magistrat og Borgere, samt til. liggende Eiendomme. 1808, 21 Mai, Pr. ana. feindrullerede Borgeres Deeltagelse i Khavns Borgervæbning. 23 Decbr. Bev. at Auditeur Lange maae udgive og fælge en troft Anvisning til Indvaanernes Bepæle eller Dpholdss fteder i havn 20. 27 Decbr. Pr. ang. hvem der skal bestikkes som Usistenter ved Khavns borgerlige Infanteries og Uttilleries Regiments- Chirurger. 1809, 11 April, R. ang. Attester af Pantebøgerne gratis til de ved eller under fjendtligt Dverfald, brand- eller skadelidte Huuseiere i Kjobenhavn. 11 April, Instruet. for Overbygnings Directeuren. 11 April, Instruct. for Stadsbogmesteren i Khavn. 2 Juni, Resol ang. Berger. Officerers Mede i Inquisitions Commissionen. 27 Juni, Pr. ang. Sphævelse af Fendriksklassen veb Khavns borgerlige Infonierie. 21 Nov. . ang. at Enhver made for Betaling fave og hugge Brænde i Khavn. 1810, 29 Marts, Pr. ang. Kjørsler til Kongl. Tjeneste af Stadens Indvaanere. 15 Mai, R. ang at Attester om betalt Belysnings. Refusion feal fremlægges ferend Skjøder paa Vesterbroes Eiendom. me mane tinglæses. 15 Juni, R. ang. Løn og Douceur for Officerer m. fl. i Stadens Brandcorps. 25 Aug. Dr. ang. Moderation i Betalingen for det paa Hol. beks Bioplats opfatte Brænde. 25 Aug. Pr. ang. at Svenbe der ere indiemmebe i Stadens borgerlige Corpfer eller stane i Brandcorpset, ikke kan tvinges til at betale Zidepenge. 8 Septbr. r ang. at Khavns Borgere skal modtage og godt forrette Forflanderskab ved Fattignafenet. 25 Septb Ref:r. ang Forboielse i Stadsconducteurens Betas ling for Grundee Opmaaling og Maalebreve zc. i Staden. Kjobenhavn B. dens Gader, Pladse; Huse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1808, 21 Octb. R. ang. et mindre Antal af Gabelygter i Khavn. Kjobenhavn. B. C. c. Kjøbstæderne, c. 1809, 25 Juli, R. ang. vedvarende Panteret i de ved Bombar dementet 1807 afbrændte Panter. II Aug. R. ang. Erstatnings Nedelse af dem, som have overladt Grunde til Gadernes Udvidelse efter Bombardementet 1807 i Khavn. 7 Septbr. pr. ang. de' ved Bombardementet 1807 skadelidte Gaard, og Huus- Eieres Adkomstbreve at læses ved Rets ten uden Gebyr. 27 Decbr. R. ang. at Stjoder pan indkjøbte Grunde til at udvide Godstue og anlægge Nye i den Deel af Khavn, som ved Bombardementet 1807 afbrændte, maae toeses tit Zinge, og de derved udfordrende Attester uden Betaling udstedes, samt de anordnede Fattiges Penge bortfalde. 1810, 29 Juni, R. ang. Inspection ved Brolægningen i Khavn, 21 Aug. R. ang. forhøiet Lygtestat i havn for 1811. Kjøbenhavn C. dens Porte og Fæstningsværker, samt Port- og Passage: Penge. 1808, 20 Mai, Resol. ang. Fortificationsværkers Unlæggelse uden for havn. 30 Mai, Pr. ang. Generalers farat General Stabsofficerers fri Passage gjennem Stadsporte og Landevei-Bomme. Kjøbstæderne, deres Magistrat og Borgerskab, fmat tilhørende Jorder. 1808, 2 Mai, Pr. ang. Deeltagelse i Borgervæbningen af seind: -rollerebe Skippere som ere Borgere. 4 Juni, Pr. ang. at til Fattigvæsenet i Christianssand made af Grunds og Spreite Skatten endvidere 400 Rdlr. aarlig betales. 25 Juni, Pr. ang. Tvang for Tareerborgerne i Viborg at indsende deres Forretninger. 10 Septbr. Pr. ang. en Plads Kolding-Kjøbstæd tilhørende, at overlades Toldvæsenet sammesteds. Kjøbstæderne, deres Magistrat og Borgersk. c. 1808. 24 Septbr. Resol. ang. Rang og Naadestegn for det borgerlige Artillerie Corps i Helsingøer." I Oetbr. Pr. det Samme. 15 Octbr. Pr. ang. Salg af nogle Eiendomme Hobroe- Kjob. stad tilhørende, til Fordeel for Sammes Kasse. 22 Octbr, Pr. ang. hvorvidt Jeder maae antages i Tjeneste ved Khavns. borgerlige Infanterie eller Artillerie. 29 Octbr. Pr. ang. Urvefæste paa et Stykke Jord, Aalborg tilhørende. 12 Novbr. Pr. ang. at Eieren af Viborg Veirmolle bør bes tragtes som Landbomand. 19 Novbr. Pr ang. at et libet Stykke Aalborg Byes Jord overlades. Podemester Lars Levisen i Aalborg for 4 Mk. aarlig afgivt. 1809, 7 Jun. Resol. at Borgemester og Byfoged: Embederne i Horsens skal med Bys og Naadstue Skriver samt Raadmands Embederne samme steds forenes. 21 Jan, Resol., at beltoft Byes Borgervæbning herefter alene skal bestaae af et Artillerie. Corps, m. m. 7 Febr. Pr. ang. hvorledes Consumtions Afgivterne i Porsa grund skal lignes og oppebæris. 10 Febr. R. ang. at de eligerede Borgeres Antal i Grenaae nedsættes til 2. 14 Febr. Pr. ang. Uniform og Fane for Borgercorpseti Tromsøe. 18 Marts, Pr. ang. Arvefæste til Denkell paa een af Tronds bjems Udmarkspladse. 28 Marts, Pr. ang. et Stykke af Egernes ved Stavanger at overlades viid til Eiendom. 9 April, Resol. ang. Udgang til Entledigelse for Underoffices rer ved Helfingeers borgerlige Artillerie- Corps. 26 April, Resol. ang. at med Brefoged. Embedet i Fridericia, som nu er ledigt, skal det hidtilværende Undet-Raadmands, Embeds Indkomster forenes. 12 Mai, R. ang. at med Byfogedtjenesten i Fridericia skal Indkomsterne af forrige Andet Raadmands. Embede være forenede. 12 Mai, R. ang. at Slangerup Kjøbstad forandres til en Landsbye; dog at drive Brændevinsbrænderie og Handel, samt ber forblive Vognmands, Laug. 13 Mai, Pr. ang. Borgerskab specielt at tages af dem, som udi Christiania handle i Compagnie, samt om Borgeres Frigivelse for borgerlige Ombudde, Kiebstæderne, deres Magistrat og Borgersk. c. 1809. 20 Mai, Dr. ang. hvorledes Forseelser ved Helsingøers borger lige Artillerie-Corps straffes og affones. 10 Juni, Pr. ang. at Teglgaarden maae nedlægges til Fordeel for Ribe: Byes Kasse. 17 Juni, Pr. ang. Reisendes Befordring af Kjøbstæd-Indvaa. nere, der bave 6 Tender Land. 24 Juni, Befaling at de ved Feltpost Amtet ansatte Feltposts Expediteurer skulle være fritagne for borgerlig militair Tjeneste... I Juli, Pr. ang. Len af Keemnerkassen til Robemesterne i Assens. 15 Juli, Pr. ang. Bolig for Kommandanten i Nyborg og ven. nes Friheder. 2 Septbr. Pr. ang. en faß Keemner med Løn i Aarhuus. 23 Septbr. Pr. ang. hvo der skal tildeles Brandcorpset, og hvoldet borgerlige Artillerie Corps i Helsingør, samt om deres Friheder for Byens Bestillinger. 23 Septbr. Dr. ang. at Agent Kjelland mane af Egenæs overlades Noget til Eiendom. 30 Septbr. Pr. ang. det Byfogden i Bergen ved Frd. 12te Decbr. 1806 tilstaaede Gebyhr for Bye Skatte Restane cers Indfordring naar disse i det Samme erlægges 14 Octbr. Pr. ang. deres Frihed for Byflatter, som i Kjøbstes der opføre npe Bygninger. 4 Novbr. Pr. ang. et Christiania tilhørende Bjergstykke, ber, for at svare en vis bestemmende Skat, overlades Hjulma. ger Meier. 18 Novbr. Pr. ang, at i Aarhuus. Magistratur stal Byfegben have Sæde og Stemme. 18 Novbr. Pr. ang. Straf for dem af det Helsingoerske bors gerlige Urtillerie-Corps, som forkomme den dem betroede Armatur, eller Instrumenter, m. v. 24 Novbr. R. ang. Raadmænds Embeders Nedlæggelse, og By. fogden at have Sæde og Stemme udi Magistraturen i Nakskov. 25 Novbr. Pr. ang. at Borgervæbningen i Hobroe ophæves, og i dets Sted oprettes et Brand og Politie Compagnie. 27 Decbr. R. ang. hvorledes 778 Tønde Land udlagte istes det for den Græsningsret, Slagelse Byes Grundeiere have i nogle Matter, skal anvendes til Vognmandslange, Kirkegaard, Ererceerpads, Drivt eller Græsning. 29 Dechr. R. ang. Nedlæggelse af et Raadmands. Embede i Odense. 1809. Kjøbstæderne, c. Klostere. 30 Decbr. P. ang. hvad af Grundtaxten i Randers bør til Fattigvæsenet spared. 1810, 13 Jan. Pr. ang. at de eligerede Borgeres Untal i Rings sted er 3. 3 Febr. Pr. ang. Delingen af Kolding Magistrats Sportler og Embeds, Jorde. 17 April, Pr. ang. at Under Dvrighederne skal indsende borts døde Ridberes og Dannebrogsmænds ved Begravelse afbes muttede Orben eller Hederstegn. 27 April, R. ang. Politimester Embedsforening med Byes og Raadstue. Skriver: Tjenesten i Ribe. 5 Mai, Pr. ang. Rang for Borgercapitamerne i Christiania. 15 Mai, Pr. ang. at vrighederne bør opmuntre til at slagte og spise Heste. 21 Juli, Pr. ang. 200 Ndir. Gage af Bragenes Byes Kemnerkasse til Chirurgus Lundt for at betjene de Fattige. 21 Juli, Pr. ang. en Politi Betjent i Nykjøbing paa Mors. meb Løn c. af Kenmerkassen. 21 Juli, Pr. ang. at de i Hertugdommene fødte Joder ansees som Fremmede i Henseende til at vinde Borgerskab i Danmark. 18 Aug. Pr. ang. Justeer Redskabernes Anstaffelse i Christia anssand paa Byens Bekostning. 21 Aug. Pr. ang. at til Raadstue Tjeneste Bestillinger i Chris stianssand haves Adgang af veltjente Underofficerer. 15 Septbr. Pr. ang. Doerdragelse til Kongen af Sigt og Sagefalds Retten i Tromsøe Kjøbsteed m. m. 18 Dechr. Pr. ang. Nogle der etablere sig i de ringere Nos ringsveie, gives kuns en skrivtlig Tilladelse og ei Bors gerbreve, Klostere. 1809, 14 Jan. Pr. ang. at i Bemmeltofte abelige Kloster maae indskrives Doitre af Mænd i de 3 første klasser. 1810, 2 Jan. R. ang. Tillæg for Jomfruerne i Støvringgaards Kloster. 1810. Klædedragt. Kongen e. Krig, C. 385 9 Jan. R. ang. Tillæg og Rang for Priorinden og Jomfrus erne i Vemmeltofte Kloster, samt Noget til Godsets Fattige. II Jan. R. ang. at Herfølge Hospitals Bestyrelse overtages af Balloe Stifts Provisor. 17 Juli, R. ang. dette Stifts Bestyrer sal benævnes Curator. 20 Klædedragt. 1809, 28 Mai, Resol. ang. Uniform for Kongens Rabinetsfecres tair Jessen. 1810, 21 Jan. Resol. ang. Sse Officerenes Munderinger. Kongen og det Kongelige Huus. 1808, 19 Marts, Pr. ang. Formen, hvorledes der fra Prædikes stolen for Kongen og det Kongelige Huus feat bedes. 2001 19 Marts, Rescr. ang. Collegiernes Forestillinger til Hans Mas jestet Kongen. 8I Marts, Pr. ang. Forslage, Rapporter om Armeen at gjøres til Kongen som dens Dverstbefalende. 02 II Juni, Circ. ang. at offentlig Musik, som i Anledning of heisalig Kongens Dod har hidtil været forbudt, maae være tilladt. 13 Aug. Circ. ang. Bekjendtgjørelse af Kongens ved Parolen givende Befalinger. 1809, 2 Decbr. Befal. ang. at alle Bestallinger, som herefter forelægges til Kongens Underskrivt, skulle udfærdiges alens i det danske Sprog.. sand 200 Krig, Foranstaltninger. formedelst Samme. OR 1868, 26 arts, Pr. ang. viele Rtigsfanget at bruges til Arbeide veb Beie, Canaler it. VII. D. adet B, adet 5. Register 1808-1810, 35 Krig, Foranstaltninger formedelst Samme. 1808. 2 April, Pr. ang. Frihed for Fragt Afgivt af opbragte fjendtlige SAUDE Skibe 9 Uprit, Circul. ang. hvo der kan antages som Borgen for Engelf Indfødte. 12 April, Pr. ang. at Bendernes Vaaben efterfees af Fogden Weller Lehnsmanden. 19 April, Pr. ang. at i viferne ei maae trykkes Noget om Trep pernes Fortagning eller Posternes Gang. 23 April, Pr. ang. Beretninger til Se Qvasthulet om priisdomte Stibe og ladninger. 28 April, Gitc., ang at fremmede Consulers Breve maae, uden at aabnes bortfendes 21 Mai, Cire ang. at om Varer i opbragte Stibe Pal fee Inbs baretning ferind Auctions boldelse, for em draf tan til Søe. Gtaten Fjøbes 21 Mai PKong Forholdsregler i benkeende tit Reisenbe 18 Juni, Pr. ang. at Præsterne bør udi Krigstider deeltage i Estafetriden 18 Juni, Girc. ang. By og Herreds Fogdernes Brev. Portofrihed Krigens Tie, 28 Juni, Pr. ang. Assurance for Brænde, som føres til Kjøbenhavn, og for Stibene. 30 Juni, Rang. Krideriksbild Indvaaneres Bestræbelse at unders støtte den norske Armee mod Fienden. & e 8081 9 Juli, Gire. ang boorienes bar forbotdes naar Pengefummer ere betalte i norske Casfer og forlanges til utbetaling anviste i Danmark. 2 Aug. Pr. ang. Foranstaltningen paa Bornholm under Krigs Uro Elighederne af Militair Gouverneuren endog i civile Sager. 10 Aug. Rang. Udvidelse af Stiftamtmandens Embeds Myndigs to E hed paa Islano. 12 Aug. Pr. ang om Lodfen kan tilkomme Priispenge, naar de ere paa Kongens Fattoier, eller Kapere, naar disse gjøre Prife. 13 Aug. Pr. ang. Indsendelse af Stemplet: Papiir: Forhandlernes Penge Beholdning. 13 Aug. Pr. ang. hvorledes Krigsfangne Svenske Officerer ausing made trække Verel paa deres Fædreland. 16 Aug. Circ. ang. Opmuntringer til Fruentimmere at besørge arkarbeide under Frigen 17 Septbr. Circ. ana. Ryfimilice Poster ved liggende Lodsbaade, og Straf for Feltpost stafetters Skjødesløshed. 17 Septbr. Circ. ang. Godtgjørelse til Kongelige Kvigsfolk, der paa Forlangende befatte et Stib, for at fittre det for at tages af Fienden. 20 Sepbr. Girc. ang. militaire Kjørsler. ad 27 Dabr. Pr. ang. Betaling til Eobser, naar disse ere ombord pas Kapere, medens Samme gjøre Priser 0161-8081 Krig, Foranstaltninger formedelst Samme. 1808. 12 Nov. Circ. ang. Mefurance paa Stibe, ber til Grønlands, 36. lands og Færøernes Proofoering føre Bate til Rorge og det retournere. 15 Nov. Pr. ang. hvorledes skal forholdes meb be herværende Svenste. 26 Nov. Pr. ang. at vaage over at Intet indføres i de offentlige Blade, som kunde være Fietben til Fordeel 3 Dec. Pr. ang. at Land og See Mandskaber, fem i civile Om. burde ere ansatte, ikke derfra tan fritages saalange Krigen varer. 99010 24 Dec Circ. ang. at Provideringscommissionen skal unders rettes om de Samme vedkommende Assurancer. 1809, 2 Febr. Circ. ang. hvorledes de af Fienden opbragte Cof. fardieskibes Mandskaber skulle, ved deres Tilbagekomst Her i Rigerne, examineres cm beres Anstrængelse for at undgaae Opbringelse. ii 4 Febr. Pr. ang. 4 Proc. Auctions Sallarium af en priisdemt og i Aarhuus bortfelgt Stibsiaening 11 Febr. Circ. ang. Assurance for Bygladninget fra sisse Stedet i Sjælland, som fra Lolland og Falster, til Jylland og Here LE mm tugbommene. 25 Febr. Circ. ang at Biye, Kanoner, Krudt, m m made indføres saalænge Krigen de varer. 1810, 13 Marts, Gire ang at militaire ei made under denne Krig beel tage i Kaperier, Stibsfart eller Handel. 28 April, Circ. ang Legitimations teftet for Skippere der agte at retournere til deres Hjemsted. 17 Mai) St. (3 Sike) ang. Judretning af endnu en undersøgelsese 1 Juni,) Protocol ved Khavns Søret, i henseende til de mange 19 Juni) til Staten inbragte Stibe. 30 Juni, Gire ang, at ingen Fartøier maa gaa: igjennem Grøn fund for at feile uben om Meen, saalænge der ere fjendtlige Kryofere i sterfoen. 14 Juli, Cire. ang. de paa opbragte Skibe værende Storbritsas nistes Dietpenge og Transport. 4 Aug. Pr. ang. at Breve til og fed Sverrig ikke alle efters fees. 18 Aug. Circ. ang. fremmede Kapere, Adskilligt om deres Afa feiling, Arrestering, om de have en dansk Lods eller danske Folk ombord, om de føre Priser her i Havnene, og om Distancerne, inden hvilke de paa Havet ikke af andre Kas pere kunne tages. 92 Sept. Pr. ang. hvad Dommere frulle bed cpbragte Stibe om deres ladninger søge opinft og indberette for Sundtoldens Skyld. 20 Oct. Circ, ang Adfitligt, som ved indbragte Stibe stal af Øv. righed og fremmed Gonjul underfoges. Krig, tc. Land Militair. Etaten. 18101 990105 119 30 Stevbr. Pr, ang, at det er Auctions. Directeuren, som bor bes farge ben bestemte halvdeel af Prisers Realisations. Sum ind asben Kongelige kasse. 11 Decbr. pr. ang. Dommeres og Auctionsfervalteres Beretninger sgt om prisdomte Colonialvarer. 15 Decor. Girt, ang, at der med Kirkeklokkerne til Gudstjenesten sc. gae ringes, onge 31 Decbr, Pr. ang. hvorledes sal forholdes med ilandkomne Stibe, af hviske Fienden har borttaget Ladningen. Land Militair Etaten. 1808, 17 Marts, Resol. at Kongens Regiment fat fere Navn did af Kronens Regiment til Fods, og Kronprindsens Regis ment af Stongens Regiment til Jobs. dachs 26 Marts, Pr. at til vacante Klokker. Tjenester skal af veltjente Underofficerer concurreres. 29 Marts, Resol. ang. de Hatte som af endeet militaire fulle bæres 31 Marts, Pr. ang. Forslage, Rapporter c. om Armeen at gjøres til Kongen som dens Dverstbefalende. 20 Mai, Resol. aug. Fortificationsværkers Anlæggelse uden for Sanam Kjobenhavn. 30 Mai, Pr. ang. Generaler samt General Stabsofficerers fri Passage gjennem Stabsporte og Landevei Bomme. 25 Juli, Kongl. Reset. ang at Guide Corpset er at ansee som bet første Corps, og skal rangere, samt have Anciennitet for de øvrige Corpfer og Regimenter. 13 Aug. Pr. ang. de af Sjell. tidende Jæger-Corpses Manda stab, som i Tjenesten udmærke sig, skulle have Udgang til Kongelige Betjeninger. 17 Septbr. Girc. ang. Godtgjørelse til Kongelige strigsfolk, ber paa Forlangende besætte et Stib, for at fittre bet for at ttages af Fjenden. 18 Octbr. Pr. ang. Rang for Officerer af Kongens Livcorps. 1809, 15 April, Pr. ang. Officerenes Avancement i Kongens Livcorps. 6 Mai, Resol. at de fubalterne Dificerer af Kongens Livcorps made anlægge Armeens Felttegn, naar de vil underkaste fis Examen, 1809. 15 Juli, Ve." ang. Bolig for Kommandanten i Nyborg og dennes Friheder.

24 Aug. Circ. ang . . . Cavallerie Heftes Heide.

23 Septbr. Pr. ang. Omkostningerne paa militaire Sygehuse at reparteres til Udredelse, saavel af frit som af ufrit Hartkorn.

1810, 16 Jan Circ. ang. Regiments . . . Dyrlæger.

13 Marts, Gire. ang. at Militaire ei maae under denne Kris beeltage i Kaperier, Skibsfart eller bandel.

17 Marts, Dr. ang. at Feltcommissariatet forenes med det Kongl. Generalcommissariatscollegium.

17 Marts, Pr. hhg. at civile Læger fat i visse Tilfælde antage nsis Detachergenters militaire Syge.

17 Marts, Dr. ang. nogle ved Regimenterne udtjente ei at an fees som Recrutter.

31 Marts, Circ. ang. de Forandringer, Ophævelsen af ban for hen i Kiel etablerede Deel af Feltcommissariatet har havt til Følge.

7 April, Circ. ang. Hvilke Copulationer Fettpræsterne ved de i Provindserne cantonnerende Tropper forrette.

1 Mai, R. ang. Uggershuus Fæstnings Henlæggelse under Shriftiania Byes Jurisdiction.

2 Mai, Circul. ang. Bytte og Byttes Deling ved Landmili tair-Etaten.

3 Juli, Circ. at de, som have ubstanet Spidsrod. Straf, maae ikke antages som Jægere eller Grenabere zc

21 Aug. Pr. ang. at til Raadstuetjeneste. Bestillinger i Chris stianssand haves Abgang af vel jente Underofficerer.

1 Septbr. Pr. ang. Gaarden Stokken overdrages Chefen for bet ridende Artillerie. Compagnie af den Norske Brigade til Bolig.

6 Octbr. Pr. ang. Douceur for de af Landet udskrevne, som avancere til Corporater.

3 Novbr. Prang. Stielebere ved Almindings. Skoven paa Bornholni at være fri for Militair-Tjeneste.

13 Novbr. Pr ang. Betænkningers Indhentelfe, ... naar militaire Læge Embeder i Norge skulle besættes.

24 Novbe. Pr. ang. fubalterne Militaires Dødsfald skal førs end Jordspaakastelsen meldes Skifteretten.

27 Novbr. Refot: ang. Forening af Marine Regimentet og Khavns Infanterie-Regiment.

17 Decbr. Resol. ang. Sammes Rang i Urmeen, og om en Stabs Capitain ved Fodgarden, saalange Krigen varer. Land. Militien. A. samt Mandskabet c. Land Militien, A. Samt Mandsfabet paa Godserne i Danmark. 1808, 25 Marts, Eire. ang. hvorlebes de nye oprettede Bataillo ners Compagnier blive at ordne. 31 Marts, Citc.. Noget om Rytmilicen 5 April, Pr. ang at et Sogns virkelige Afstand fra Havet er Regel om det hører under Kystmilices Inddelingen. II April, Pr. ang. Samsges Kystmilice. 18% 10 Mai, Pr. ang. at Forordningen af 26de Febr. d. 2., om Kystmilicen, ikke vil finde Anvendelse i Viborg Amt. Mai Pr. ang. Udskrivning af Referper, som mangle den venstre Pegefinger. bl 7 Mai. Circ, ang. Fritagelse for Landeværnstjeneste af, Mand ved hver Post Station. en 4 Juni, Pr. ang. Bestraffelse af Kystmilicens Forseelser i Tje. neften. 20%d 7 Juni, Pr. ang. Stykkudffes Tjeneste. Tid. i7 Juri, Pr. ang at Præsterne have en Karl fri for Kystmis lice Tjenesten, 7 Juni, Pr. ang Kpfimilicens Indretning i Bibe 21mt. 18 Juni, Pr. ang de Aluskatte, ber fra Krigstjeneste kunne daftitages, Guardmænd, som have tjent, og Reserver meb Legemsfeil 2c 18 Juni, Pr. ang Underofficerer ved be annecterebe Bataillos ner, som skulle overtræde i Reserven.lin 18 Juni Pr. ang. Marschpenges Udbetaling fra Ribe Amtstue til Gardecorpsenes Recrutter 25 Juni, Resol ang at de til den staaende Heer leiebe lucers prio nepligtige bør opfylde den Stillendes Forpligtelser. 28. Jusi. Pr. cang. nogle pßmailicers Befrielse for Tjeneste og Camling. 9 Juli Pr. ang. at Prem Lieut. J. Petersen, som Kystbefatingsmand, ei fan fritages for Helmplantning og andre Sognebyrder. 16 Juli, Pr. ang. bvorledes Kystmilicens Forseelser bør paas Dømmes og afflraffes. 23 Juli. Pr. ang at Vognmænds Karle fritages for at mode ved de annecterede Batailloner, indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nærværelse fornøden. 24 Aug. Resol. ang Myndighed til at panlægge Kystmilices Mandskabet Straffe. dan minde 30 ug Circ. ang. at de annecterebe Batailloner erholde Randskab, naar Recrutterne tages til Sjeneste ved Regimenterne. 1808. 6 Sept. Pr. ang. Kystmilicen hvor Nørre, og Syd-Jylland støde sammen. 10 Sept. Pr ang. at udkommandeerte Huusmænd skal ved alle i Besiddelse havende Jordes Drift hjelpes. 13 Sept. Circ. ang. Flid ved Tingsvidners Førelse om Reservers Sindssvaghed. 17 Sept. Circ. ang. Kystmilice-Poster vedliggende Lobsbaade... 26 Sept. Pr. ang. at Kystmilice-Befalingsmænd fritages for Uoßkrivning til Svetjeneste. 26 Sept Pr. ang at de ved udskrivning forbigaarde Huusmænd kal ved hver Session bevise deres Jordbrug. 26 Sept. Pr. indeholdende Noget om Landmiliren, 26 Sept. Pr. ang. at Kystmilice-Underbefalingsmænd fritages for Udskrivning til Søetjeneste. 27 Sept Pr. ang. Sessionernes nøiagtige Tilsyn med Res servers Maaling. 4 Oct. Pr. ang. at Leerlinge ved Veterinairskolen skal tjene i 8 Uar ved Kavalleries Regimenterne som Fane. eller Guur- Smede. 4 Oct. Pr. ang hvorvidt Skipperne paa Dragee bor deeltage. i Kystmilice Tjenesten. 6 Oct. Pr. at udtjente ved den staaende Hær mane lade sig trie igjen at tjene sammesteds, naar de ikkuns ere pngre dend 28 Mar. 22 Oct. Pr. ang hvorledes Over: og Befalingsmændene skal honoreres af Kystmilice Poster. 23 Oct. Pr ang. udtjent Mandskabs Indlemmelse i vedkom, mende anne terebe Bataillener. 25 Oct. Pr. ang. 5 Roir i Douceur til Mandskabet ved de nye oprettede Jægercorps. I, 4 Nov. Pr. ang at Kipfimilice. Omkostninger maae paa hele Landets Hartkorn fordeles. 3 Dec. Pr. ang at Douceurpengene ei herefter fra Amtstuerne betales. 13 Dec Pr. ang, at til de annecterede Batailloner maae leiebe dog ikke antages ældre end 30 War, og at den, som stiller en anden i fitted, skal etlægge 15 Rdlr. til kandmilices avid Væsenet, naar han ei er Fæster eller Eier af en Gaard. 17 Dec. Pr. ang. Land og Sø: Krigscommissairenes aarlige paaliggende Forretninger, forbeelte paa Aarets Tider; om Af og Tilgangslister, samt nye Lægdssedler. Land Militien. A. samt Mandskab, c. 1808. 31 Dec. Circ. ang. hvad værnepligtigt Mandskab maae til Kyste milice Underbefalingsmænd beskikkes, og om disses Frihed for Krigstjenesten. sile 31 Dec. Circ. ang. hvorledes Stykkudske maae stille for sig. 31 Dec. ang. at de i Krigstjeneste staaende Supplicanter have at indsende deres Uusogninger om Permission igjennem de respective Regimenter og Corps hvorved de stare. 1809, 14 Jan. Pe. ang. de Reservers Omverling, der i et ans det Amt eller District bave faaet Opholdssted. 28 Jan. Pr. ang. Kongereiser af de annecterede Batailloners Mandskab. 28 Jan. Pr. ang. Hjelp ved Jorders Drivt for annecterede Bas tailloners Mandskab, medens det i militair Tjeneste er fraværende. 31 Febr. Pe. ang. Recruters Engigering ved Jægercerpfene og bisses Completering. 25 Febr. Pr. ang. hvorledes Mandskabets Alder skal i Ruffer og Lifter anføres 14 Marts, Pr. ang. hvorledes de of 58. 5 Prinds Sride rib Serdinands Dragon Regiment casserede skulle ved Sessionerne behandles. 38 Marts, Dr. ang. Reserver, ber, som hjelpende Sønner, gid forandre Stilling, eller under 28 Aars Ulder antage Gaard. 18 Marts, Pr. ang. at meb de Forældrene bevilgede bjelpende Sonner vil efter de ældre Anordninger nøiagtig forholdes. 25 Marts, Pr. ang. Tingsvidner, der gratis paa ustemplet Papiir mane udstædes til Fremlæggelse for Landmilices Sessionerne. adin 15 April Pr. ang. Tienestefrihed for Reserver, der med Uds rivnings: Alder ved Forældrenes Død komme i Besid delse af Fedegaarden voldr 6 Mai, Pr. ang. Stimlers Antagelse til Cavallerie Regimenter. 24 Mai, Gire, ang. Overcomplettes Indkaldelse til de annecte. rede Batailloner, naar et Compagnie mangler i reglemens de teret Styrke. 29 Mai, Pr. ang. at Ladefogder ved hoverielose Hovedgaarde behandles som hjelpende Senner. 3 Juni, Pr. ang. Douceur Penge til Mandskaber, der blive længere end 8te Har staaende ved Regimenterne. 3 Juni, Pr. ang. at Embedsmænds Avlskarte ikke længere ere fri for Krigstjeneste. 3 Juni, Pr. ang. Lægdsmændenes Frihed for Arbeide og Befofining ved Skolerne. Land Militien. A. samt Mandskab, :c. 1809tion 4 Juni, Befol. ang. at fra de annecterebe Batailloner, 9181 made disse Nogen til Kpftmilice Underbefalingsmand uden Konges lig speciel Tilladelse antages. 6 Juni, Pr. ang. Kystmilicen hver Sondag nt oves i foreskrevne Exercice. 24 Juni, Befal. at be ved Feltpost: Amtet ansatte Feltpost. Erpe diteurer fulde være feitagne for....Somilice Tjeneste. 11 Juli, Pr. ang. Cavallerie Regimenternes Recrutering. 10 22 Juli, Pr. ang. Overgang af udtjent Mandskab fca de førs fte til de annect. Bataillones. 2nd Natas 25 Juli, Befal ang. nogle udskrevne, der ikke til Exercice inde kaldes førend til 12te Septbr. 12 Aug. Pr. ang Douceur: eg Haand. Penge til Stykkudske. 22 Aug. Pr. ang. Mode og Exercice af Ladefogber, som Gircut, af 29be Mai omtaler. 24 Aug. Circul. ang. Ubrivningen til Linietropperne, Overs go complette og Medsættelse af Cavallerieheftes Heide. 24 Aug. Circ. ang. at Sessionerne overtage Indrolleringsvæse net for de annecterede Batailloner. 26 Aug. Circ. ang. hville Aviskarte kunnen for Udskrivning fritages. 9 Septbr. Circ. om de nye oprettebe Jægercoepfers Recrutering. 12 Septbr. Pr. ang. bvorledes Værnepligtige man stille for sig. 16 Septbr. Pr. ang. at Circ. 29 Mai d. 2. bliver ikkun anvendes lia par de ved Hovedgaardene (ikke Parceller) tjenende Lade 16 Sept. Pr. det famine i Rotits til Biskoppen. 19 Septbr. Circ. ang. at Landsoldater, som i Krigstider vil ægte Sogen uden for Districtet, sal have deres Foresattes Tilladelse. 7 Octbr. Pr. ang hvad Sessionerne fulle ingttage, i Henseende til de annecterede Batnilloner. 10 Octbr. De, ang. at Reserver, der har udstaaet Forbedringss huusstraf, ikke derfor bør ansees ustikkede til at tjene ved den staaende Hæer og de annecterede Batailloner. 10 Decbr. Resol. at de Soldater, der have udijent ved den staaende Hær, mane lade sig teie til Tjeneste for Andre ved bemeldte Hærs Linietropper, naar de ikke ere aldre end 32 War. 1810, 20 Jan. Pr. ang. Alder og Høide af de, Karle, der med Udskrivningsfrihed antages web Stutteriet ved Frederiks borg. 1810 27 Land Militien. A. B Febr. Pr. ang. visse fra de annecterede Batailloner permit. terede Gaardmænd der ei til Tjeneste skal indkaldes. 27 Febr. Pr. ang. Maaden paa hvilken Permitteredes Indkal delse eller Prolongation skal fee. 10 Marts. Circ. ang en Overcomplet fra hver rode Mand ved Sessionerne at ubskrives og til hvilke Eider de ind. faldes, 17 Marts Gire ang. at Urbeiderne ved Usserød-Værk ere fri for militair Tjeneste 17 Marts. Dr. bet Sammé, 3 April. i Noten det samme, med Udvidelse til nogle Jægers corpfer, 5 Mai. Pr. ang. Gaardmænds Fritagelse for at indkaldes til Tjeneste ved ve annecterede Batailloner. 12 Mai. Circ. ang. at paalægge Vedkommende at indsende til Amtmændene Fortegnelse om Koitmitice. Mant. Ae 19 Juni. Pr. ang. bjemsendte nationale Hestes gode Røgt og Pleie. 16 A 23 Juni, Pr. ang de Lifter Cheferne frulle tilstille Amtman. prietene for at indkalde Permitterede efter. Pr. af 27 de Febr. 1810. 3 Juli, Circ. at de, som bave ubstanet Spibsrod Straf, maae ikke antages som Jæger eller Grenadeer &c. 31 Juli, Pr. ang. at Kystmilicen ikke at fungere uden i visse Tilfælde, s 4 Aug. Circ. ang. nogle Lærlinge ved Raadvaddams Fabrique for Militairtjeneste at fritages. 25 Aug. irc. ang. Skjąders og Fæstebreves, samt Attesters Fremlæggelse ved næste Session, af de ved annecterede Bas tailloner staaende Gaardmænd, og om deres Permission. 9 Oer. Eice. ang. at permitterede Soldaters Prolongation stal dem af Amtmændene bekjenbtojeres. 29 Dee. Pr. ang. at Marschpenge ei tilkomme Hjempermits terede 29 Dec. Gire, ang. bvorledes Forlængelsen af Nationales Pers mission dem haftigen bekjenttgjøres. Land. Militien: B. samt Land Rytteriet og Dragoner i Norge. 1808, 5 April, Pr. ang. Bolig for Chefen ved det froenske Compagnie. 1808. Land Militien. B. c. Landvæsenet :c. 395 4 Juni, Pr. ang. Ererceerplads for det Enebaffle Compagnie sdg paa Krogstad Præste. Enkesædes Grund mod Leie. 21 Juni, Pr. ang. at be fra de norske Regimenter til civile Ombudde afgivne Mandskaber ikke entlediges, 8 Octbr. Pr. ang. Udskrivnings: Frihed foc yivte og gaard, brugende Mandskaber i Norge. 3 Decbr. Pr. ang. at Land. og So Mandskaber, som ved civile Ombudbe ere ansatte, ikke derfra kan fritages saalænge Kris gen varer, 17 Decbr. Pr. ang. Forandring med Bolig for det Besterlaure vigste Compagnies Chef." 1809 21 Jan. Pr. ang. Bardehuus: Garnisons Recrutering af Amtet. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. i Danmark. 1808, 9 April, Pr. ang. Paabub til Sandflugts Omtoftninger 1807. 18 juni, Pr. ang. be Uolskarle, der fra Krigstjeneste kunde fritages, Gaardmænd som have tjent.... 9 Juli, Pr. ang. at Prem. Lieut. J. Petersen, som Kystbefalingsmand, ei kan fritages for Heimplantning og andre Sognebyrder. 16 Mug. Gire. ang. Opmuntringer til Fruentimmer at beforge Mai arbeide under Krigen. 10 Septbr. Pr. ang at udkommanderede Huusmænd skal ved alle i Besiddelse havende Jordes Drift hjelpes. 26 Septbr. Pr. ang. at de ved Ueskrivning forbigaaede Huus. mænd skal ved hver Session bevise deres Jordbrug. 1 Octbr. Circ. ans. Synsforretningers Indsendelse, naar Ud. flytnings Sjelp søges. 11 Novbr. Bevill., at Melgaard i Veile Amt maae bære Navn af Hviidsminde. 12 Novbr. Pr. ang at Eieren af Viborg Beirmelle bør ben tragtes som Landbomand. 29 Novbr. Confirm. paa Frue Gerners Testamente paa Lega. ter ti!: 1) Landbuusholdnings. Selskabet, 2) St. Hans Hospital, 3) Fruentimmer som fra Forbedringshuset sæt tes paa fri Fod. 10 Dechr. Pr. ang, at ved Gods:Eiere sal i Hensigt til Jufitsfondet ogsaa forstaaes Amtss eller Gods. Forvaltere ved Kronene Godser. Landvæsenet. A. B. &c. 1809, 22 April. Pe. ang. at det kan ikke paalægges Bonberne Knipper at binde Hovedgaardenes paabudne Fourage. 29 Mai, Pr. ang. at Ladefogder ved hoverielose Hovedgaarde behandles som hjelpende Sonner. si 3 Juni, Pr. ang. at Embedsmænds Wotskarte ikke længere ere fri for Krigetjeneste. 11 Juli, Dr. ang. Laan i Bøndergaarde beregnet til Byg ... at etlægges. 91103 22 Tug. Pr. ang. Maber og Exercice af Ladefogder, som Circ. af 29be ai d, 2 omtaler. 26 Aug. Circ. ang. hvilke Aviskarle kunne for Udskrivning fris tages. 2 Septbr. Pe. ang. varigt Hegns Defing og derved brugende Mænd. 16 Septbr. pr. ang. at Circ. 29 de Mai d. 2. bliver ikkun anvendelig paa de ved Hovedgaardene (ikke Parceller) tjes nende Ladefogder. 16 Septbr. det Samme i Notits til Biskoppen 1810, Mai. Pr med Begtrups Anviisning til at plante Tobak. 5 Mai, Pr. ang. Gaardmænds Fritagelse for at indkaldes til adjeneste ved onnecterede Batailloner. 15 Mai, Pr. (3 Etfr.) ang. ht slagte og spise Heste. 9 Juni, Pr. ang. at ved Besættelsen af theologifte og juridi sfe Embeder paa Landet tages allernaadigst, Hensyn paa Attester, om de Fremskridt Gandidaterne have gjort i Landoeronomiens Studium. 25 Aug Circ. ang. Efjeders og ved næste Session af de ved ende Gaardmænd. eftebreves &c. Fremlæggelse annecterede Batailloner staas 25 Aug. Pr. ang. at ibenseende til Bie Aulen skal Ronnes Beivitsning og Præmier blandt Landalmuen uddeles. I Sept. Pr. ang. hvorvidt Foder og Gjødning bør forblive ved fradøde Fæstehuse og ikke sælges. I Sept Pr. indeh. Noget om foreløbige Amts: Tilladelser til Bander Jordes Udstykning. no 15 ( Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. B. i Norge. 1808, 12 Mai, Refot. ang. Indtægter. ved Bygfel. Sebles Tinglasning for Fattigvæsenet i Aggershuus. Stift. Laug og Haandværker. A. B. i Danmark. 18:0, 13 Jan. Dr. ang. ledigt benificeret Godses Bortbygsling af Beneficiarierne. 8 Juni, Bevilling at Gaarden Lille. Sogn maae hedde Nordberg. Laug og Haandværker: A. i almindelighed. 1809, 2 Juni, R. ang. at det af Kaferne Skolernes Drengebern sani Khavn forferdigede Haandværks. Arbeide made bortsælges uden Indsigelse af Laugene. 1810, 17 Aug. . ang. hvorledes ved Dovflumme Institutet Haandværkssvende maae antages og det Forarbeidede sælges. 18 Aug. Det Samine. 25 Aug. Pr. ang. at Svende der ere indlemmede i Stadens borgerlige Corpser eller staae i Brandcorpset, itte fan win. ges til at betale Zidepenge. Laug og Haandværker: B. i Særdeleshed. 1) Bagere. 1808, 11 Aug. Pr. ang. Mellerne i og ved Khavn seal for Bagerlauget male et vist Qvantum Korn. 1809, 31 Octbr. R. ang. Udsalg paa Sens og Hellig Dagene af Bagerne....i Khavn. 12 Decbr. Pr. ang. at paa Khavns Amt fætter Politiemesteren Taxt og Bagerne Mærke paa Brodene. 1810, 8 Decbr. Pr. ang. forheiet Bagerten i Bergen paa a Nar. 16) Garvere, 1808, 11 Novbr, Pr. ang at Ekomager Lauget i Odense maae opføre en Bartmelle. 31) Lygtemagere eller Blikkenslagere. 2808, 26 Novbr. Pr. ang. en Forhøielse i Blikkenslagersvendenes Tibepenge fra a til 4 Sfilling ugentlig. Laug og Haandværker. B. i Danmark. 33) Muurmestere og Gibsere. ...mesteres 1809, 25 Aug. R. ang. Forheielse af Muur Betaling for Taxationsforretninger i Khavn. 34) Mollere. 1808, 11 Aug. Pr. ang. at Mellerne i og ved Khavn, flat for Bagerlauget male et vist vantum Korn. 12 Novbr. Pr. ang. at Fieren af Viborg Veirmelle bør bes tragtes som Landbomand. 1810, 22 Aug. R. ang. videre Forhøielse i Mates og Sigte Lønnen for de ved Vagers Elv værende Mollebruge. 9 Detde. R. ang. Forbeielse i det Khavaske Mollerlauge Mellers len indtil ubg. 1811.. 47) a) Skomagere. 1808, 11 Novbr. Pr. ang. at Skomager Lauget i Odense maae opføre en Barkmølle. 1810, 27 Febr. Pr. ang. Forhøielse i Stomagersvendenes Syges og Tidepenge. 49) Slagtere. 1809, 31 Octhr. Reset. ang. Udsalg paa Son- og Hellig. Das gene af Slagtere... i Kjøbenhavn. 50) Smede. 1809, 21 April, R. ang. Forhoielse i Kleinsmedsvendenes Tie Depenge. Laug og Haandværker. B. i Danmark. 58) Temmermestere. 1809, 18 April, R. ang. Forheielse i Temmersvendenes Tide. penge. 25 Aug. R. ang. Forhøielse af . . . Temmermesteres Beta. ling for Toxations Forretninger i Khavn. 8081 61) Vognmænd og Hyrekudske. 1808, 6 Mai, N. ang hvad det lille Vognmands. Baug maa betales for Kjørtet til Brolægningen. 25 Juni,. Gure ang. at Tillægget i Vognmands-Karten maae veds pare til Uogang 1P08. 23 Juli, Pr. ang. at Vognmandskarle fritages for at møde veb de annecterede Batailloner indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nærværelse fornøden. 9 Aug. Pr. ang. at dette Aar ud maae tages 4 m. pr. Miit for Befordring. 6 Septbr. Pr. ang. Mulct for Uberettigede, der lade sig leie til Kjørsler i Kongsberg. 24 Decbr. Pr. ang. at de Jordbrugere af Faaborg Bye, der have 6 Tdr. Land og derover bør tage Deel i Befordringer omendsfjendt de ingen heste holde 1809, 12 Mai, R ang. at Slangerup Kjebfted forandres til en Landsbye, dog at... der forblive Vognmandslaug. 9 Juni, R. ang. at den i Taxten af 14de Septbr. 1767, for Vognmandskjørselen i havn fastsatte Betaling forhaies. 27 Decbr. R. ang. Anvendelse til Vognmandslauge af 778 Tønde Slagelse Bye udlagt Land. 1810, 27 April. R. ang. Forboielfe i Betalingen for Sand, som det lille Laug til Brolægningen i Khavn leveres. 19 Mai, Pr. ang. de Tilfælde om en Vognmands Vogn paalæsses større Vægt end den bestemte. 27 Novbr, ang. Kjørsler med 4 Heste af hver Rulle i det store Vognmandslaug, og Taxten 2 Gange aarlig at sættes. 18 Decbr. R. ang. høiere Betaling til det libet Vognmandslaug i Khavn for Natte. Renovationens udførelse, Lovene, c. Lykke-Spil. Losagtighed. Maal:c. Lovene, Forordninger &c. 1808, 13 Aug. Circ. ang. Bekjendtgjørelse af Kongens ved Pa rolen givende Befalinger. munnst A Lykke: Spil. 1808, 12 Mug. Resol. ang. at udsalgsprisen paa Spillekort forhoice. Losagtighed. ER 1808, 25 Juli, R. ang. Delinqventsagers Forfølgelse m. v., faavet som Straf for Leiermaal og Hoer paa Island. 1809, 20 Mai, Pr. ang. Hoers Brøde udi Joland. Maal og Vægt samt Bragning. poss 1808, 29 Octbr. Circ, ang. om hvorvidt Bare, som eengang i dansk eller norse Stab ere vragede, atter bør vrages, naar de indføres til en anden Kjøbstæd eller Handelsplads. 16 Decbr. R. ang. at Trækut herefter maales med de paa khavne Beierbod indrettede Steenfuls Tønder. 1809, 7 Febr. Pr. ang. tilbagestaaende Bragerpenges Judbris velse veb Uopantning. 25 Juli, N. hvorved Betaling for Koenmaaling maae, saalænge Krigen vedvarer, forhøies. 17 Novbr. R. ang. Forhøielse i Maalerpenge for Overmaales Smith i Nakskov. 22 Decbr. R. ang. det Samme for . Svella i Kallundborg. 1810, 26 Jan. R. ang. hoiere Maalerpenge i Rubkjøbing. 26 Jan. R. ang. Betaling for Foustagers Justering i Nibe. 37 Febr. R. ang. Forhøielse i Maaterpenge for Beier og Mate ler i Stege Maal og Bægt. Markeder. Medicinalvæsenet. 1810. 18 Aug. Pr. ang. Justeer-Redskabers Anskaffelse i Christians. fand paa Byens Bekostning. 29 Sept. Pr. (2 Stft.) ang. Anskaffelse af Redskaber til Jus steervæsenet i Christianssand. 17 Novbr. Pr. ang. forhoiebe Maalepenge i Moss og i Arendal. 24 Novbr, Pr. Det Samme for Bergen Byes Underkornmaalete. Markeder. 1810, 24 Febr. Dr. ang. at Beendrelerne fra Hertugdømmene maae falholde deres Varer paa jydske Markeder. 9 Marts, R. ang. ubfertelfé af Paaffemarked i Hillerød b. X. 4 Dec. Pr. ang. Ordens Holdelse ved Markeder i Risge. 4 Dec. Pr.. i Nestveb. Medicinalvæsenet, 1808, 19 April, Circ. ang. nogle Medicinal-Varer, der ikke man udføres. 4 Juni, Pr. ang. Apotheker Regningers Paátegning af Islands Landphysicus. 18 Juni, Pr. ang. Pladse paa Fødselsstiftelsen til Gjordemødres Oplærelse. 13 Sept. Pr. ang. Gjorbemober-Lønningerne, bet paa Bornholm ber ubredes af det District, hvori de ere ansatte. 1 Octbr. Pr. ang. at Forbrydere, som mistænkes for at ære befængte med smittende Sygdom, skulle uagtet Straffetis dens Ubleb, indtil Helbredelsen forblive i Zugt og Forbes drings-Husenes Epgeftuer. 29 Oct. Pr. ang. smitsomme Sygdomme. 12 Nov. Pr. ang. Forholts Regler for Apothekerne ved Udlevering af Medicamenter. 29 Nov. Pr. ang. Major Elling-Lyngs Legat for en Feb. selshjelper i Bærdalens Præstegjeld. 24 Dec. Circ. ang. at 2pothekerne have i Haandsalg at rette sig efter den nu gjelbende Taxt, indtil en nye Kapt vorder fat, der om 2 Maaneder vil kunne fee. 1809, 21 Marts, Pr. ang. hvorledes der skal forholdes, naar en i et District ansat Gjordemoder agter at boe i et andet. VII, D. abet B, adet 5. Register 1808-1810, @c 1809. Medicinalvæsenet. 27 Mai, Pr. ang. Eftersyn og Sortering af Chinabart, i følge Placat 25de April 1809. 27 Juni, Resol. ang. Sundhedscollegium i Norge. 22 Juli, Pr. ang. en Landphysicus i Mandals Amt og Lades stedet Mandal. 12 Aug. Pr. ang. at naar Vaccinationen angives som Dedsaarsag skal det neie undersøges førend offentlig Anmeldelse fleer. 15 Aug. Pr. ang. at Chirurger udi Island fritages for i deres Boliger at underholde fattige Repslemmer. 21 Oct. Circ. ang Betaling til Læger, der kræves til hjelp, for at helbrede Sofolk i den Kongelige Tjeneste. 25 Nov. Circ. ang. Liigs Begravelse i Liigkifter af Bidier eller Strane, amnes 1810, 7 Febr. Instr. for det kongelige norske Sundhedscollegium i Christiania, 17 Marts, Pr. ang. at civile Leger skal i visse Tilfælde antage sig Detaschementets militaire Enge. 24 Marts, Pr. ang. en duelig Medbjelper veb ethvert Apothek. 24 Marts, Circ. ang. at Districte chirurgerne betalts Diætpenge for Reiser til Patienter, som tages under Euur for Fattig. væsenets Regning. 8 Mai, Circ. ang. at Medicinaltaxten for d. 2. er færdig trykt. 29 Mai, Pr. ang. Blanqvetter til Vaccinations. Attester. 7 Juli. Pr. ang. Bekostninger paa Vaccinations Bøger. 10 Juli, Pr. ang. Dietpenge for Læger i Christianssands Amt, paa lange Reiser, naar de forrette Obductioner, a1 Juli, Pr. ang. 200 Rdlr. Gage af Bragnæs Byes Fattigs og Kammerkasse til Chirurgus Lund, for at betjene de Fattige. 18 Sept. Pr. ang at Apothekerne i Rønne maae tage høiere Be taling end efter Taxten saalange Keigen varer. 16 Oct. Pr. ang. at Cadavera af visse i Rasp og Tugthuset døde Forbrydere skal afleveres. 27 Oct, Circ. ang aarligen at indberettes om de paa Landet og i Provindserne værende døvstumme Børn, 13 Nov. Pr. ang Betænkningers Indhentelse, naar civile og militaire Lege-Embeder i Norge skulle besættes. 24 Dec. R. ang. Bidrag af Branddirecteurene og Cathedralskos len i Odense til Districtschirurgens Lenning. Myntvæsenet. 1808, 9 Juli, Gire. ang. hvorledes bør forholdes, naar Pengesummer ere betalte i Norske Kasser, og forlanges til udbetaling anviste i Danmark.

1809, 18 Marts, Circ. ang. hund Skillempnt maae fra Sjælland, Lolland og Faifter til Fyen o. s. v. sendes uden for Posten.

1 April, Circ. ang. Told Opsynet med Skillemønts Forsendelse med Posten.

1810, 22 Dec. Pr. ang. forbuden Omreisen efter, og Indkjøb af Mynter og Sølv i Norge.

Pest, Foranstaltninger formedelst Samme.

1808, 30 Juli, Pr. ang. Indretningerne paa Odderøen ikke at hindre Qvarantaine Anstalten.

1810, 10 Marts, Circ. ang. at paa Provindsfarten skal Skipperne medbringe Sundheds Attester.

17 Marts, Pr. ang. hvorledes Amtmændene udnævne Lemmer i Sundhedscommissionen.

Politiets Betjente og Behandling i Almindelighed.

1808, 23 Marts, Pr. ang. Betaling for at forkynde Stævninger i Politiesager.

6 Sept. Pr. ang. Politie. Betjente i Kjøbstæderne og i Vester. Herred paa Bornholm.

19 Nov. Pr. ang. hvorvidt Sognefogder kan fritages for Kiørsler og Indqvartering.

17 Dec. Pr. ang at Sognefogderne ved Sognebud ei ere pligtige at befordre Circulairbreve fra Provster til Herredspræsterne.

1809, 11 Marts, Pr. ang. Fatalia appellationis for Kjøbstæd Politieretsdomme.

1 April, Instruction for Juftitiarius i Khavns Politie-Ret.

4 April, Instruction for Politiemesteren i havn.

8 April, Pr. ang. Lønnings. Forhøielse for Vægterne i Roeskilde.

17 Juni, Pe. ang. Sognefogders Deeltagelse i Konges eg Estafes Reises, Pol. Betjente og Behandl. i Almind. Postvæs. 809. 30 Sept. Pr. ang, 2 lennebe Politiebetjente. Hjøring. 14 Oct. Pr. ang. at Politie Jurisdictionen i Svogerslev, samt Herslev og Særløse Sogne tilkommer Leire Herredsfoged. 25 Nov. Pr. ang. at i Hobroe et Brands og Politiecompagnie. oprettes a2 Dec. Pr. ang. at paa Khavns Amt sætter Politiemesteren Tort og Bagerne Mærke paa Brødene. 1810, 6 Febr. Pr. ang. fremmede Jeders Anmeldelse for Politiet i Khavn. 9 Marts, Regl. for Trondhjems ridende Politie Corps. 3 April, Resol. ang. Forhandling i Rescr. af ste Dec. 1800. faavidt vedkommer Politiefuldmægtige. 27 April, R. ang. Politiemester Embedets Forening med Byes og Raadstue:Skriver Tjenesten i Ribe. 5 Jani, R. ang. offentlige Sagers Beskrivelse og Remittering fra Khavns Politieret. 21 Juli, Pr. ang. en Politiebetjent i Nykjøbing pan Mors med køn af Kemner Kassen &c. I Sept. Pr. at til Publicationers Opslaaelse paa Gadehjørnene i Mandal udfordres Samtykke af Fogden som Politiemester. 6 Sept. Pr. ang. Kjørepligtige som ere mobtvillige i Brændes Transporter at tiltales eg mulcteres ved Politiretten. 27 Oct. Pr. ang. 4 faste Vægleres Antagelse i Mos. 27 Nov. Dr. ang. Lifter over de fra Ea Etaten afskedigede at fenbes Khavns Politiemester. Postvæsenet. 1808, 16 April, Dr. ang. Amtsprovffernes Portofrihed. 28 April, Circ. ang. at fremmebe Consulers Breve maae, uden at aabnes, bertsendes Mai, Pr. ang. en temperair Foranstaltning til at sende Patter og Kasser med mere, addresserede til Odense, Kongelig jes nefte angaaende, erer Farvandene. 17 Mai, Circ. ang. Fritagelse for Lanbeværnstjeneste af en Mand ved hver Post-Station. 18 Juni, Pr. ang. at Præsterne bør under Krigen deeltage i Estafetriden, 18 Juni, pr. ang. By og Herrebs: Fogdernes Bree. Portofrihed i Krigens id Postvæsenet. Privilegerede Bersoner. 405 1808. 17 Sept. Sire. ang. Stjsdesløshed. Straf for Feltpost Eftafetters 1809, 7 Febr R. ang. Forandring med General Doftamtet. 7 Marts, Resol. ang. Fodpost. Indretningen i Khavn. 18 Marts, Circ. ang. hvad Stillement, Guld og Sølv mane fra Sjælland, Lolland og Falster til pen o. f. v. sendes uden for Posten. I April, Eire ang. Told Opsynet med Skillemynts Forsendelse med Posten. 17 Juni, Pr. ang. Sognefogbers, Præste og Hoved Gaardes Deeltagelse i Estafet: Reiser. 24 Juni, Befaling at de ved Feltpost. Amtet ansatte Feltpost Erpedic rer skulle være fritagne for borgerlig militair Tjes neste, som og for Kystmilice Tjeneste. 1810, 21 April, Pr. ang. at Khavnsposten vorder i visse Tilfælde ved Estafette eftersendt fra Haderslev til Ribe. 4 Juli, Resol. ang. et regningsførende Postcontoir i Faaborg. 28 Juli, Pr. ang. de Sager ber høre under eller erpeberes i ber interimififfe norße Regjeringscommission, ifat Postvæsenet bebkommende. 4 Aug. Pr. ang. at Breve til og fra Sverrig ikke skulle efterfees. 18 Aug. Pr. ang Forøgelse i Bi. Postbuddenes Lønning udi Christians. Amt. 10 Nov. Pr. ang. det norske Sundbeds Collegii Brevpor tofrihed. 39 Nov. Circ. at Breve ang. Cours. Speculationer 2c, ei mage ved Estafetter tilstedes afsendte. Privilegerede Personer. 1808, 17 Marts, Kongl. Resol. ang. Forandring i Rangforordn. 3die Klasse No. 9. 371 1 Oct. Pr. ana. Rang for Greverne af Dannefiold. 18 Oct. Pr. ang. Rang for Officererne af Kongens Livkorps. 1810, 9 Jan. R. ang.... og Rang for Priorinden og Jome fruerne i Bemmeltofte Kloster. 5 Mai, Pr. ang. Rang for Borgercapitainer i Christiania. 17 April, Pr. ang. Indsendelse af en bortdød Ridders eller Dannebrogsmands ved Begravelsen afbenpttebe Deden eller Hæderstegn. Publ. Stiftelser. Qvægfygen, zc. Reisende :c. Publique Stiftelser. 808x 1808, 13 Aug. Pr. ang. Tvangsmidler imod Inspecteurer og Regnskabsførere ved de offentlige Stiftelser, som vise Eftersaladenbed med Regnskabers Indsendelse og Untegneisers Bes fvarelse. 1809, 29 Marts, Pr. ang. at Aalborg Stifts Præster maae til deres Præstegaardes Indløsning erholde Laan af de offent. lige Stiftelsers Midler. edmi 1 April, Instruct. for Overbygnings. Directeuren. 19 Mai, R. ang. at de Embedsmænd og offentlige Stiftelser os beneficerede Fæste og Bygseiledige Gaarde skulle sættes stil Auction. 27 Juni, Pr. ang. hvad fra Aalborg Latinskole og nogle Kit. adster bør til Stifts. Revisors en aarlig erlægges. 25 Aug. R. ang. Forheielse af Muut og Tømmermesteres Bes taling for Tarations Forretninger i Khavn. Qvægfygen, Foranstaltninger formedelt Samme, 1810, 14 Marts, Pr. ang. Indberetninger om Qvægfygen der skal have pttret sig i Dos-Herieb. 106 Reisende, samt gris Skybs og Konges Reiser. 1808, 25 Marts, Bevill. pan Betaling for Transport over Boen fund. 26 Marts, Pr. ang Lifter paa Fartøier til Transportvæsenet efter Fb. 4de Aug. 1804, Fartøier 21 Mai, Pr. ang. Forholdsregler ihenseende til Reisende. 9 Sept. R. ang. Færge, Indretningen over Koppang-Sund. 20 Sept. Circ. ang. militaire Kjørsler. 8 Oct. Pr. ang. at de Stydspligtige i Kongsberg indtil videre ANTOE oppebære 24 B. for Hesten pr. Miil. 19 Nov. Pr. ang. hvorvidt Sognefogder fan fritages for Stjørster 122 Nov. Bev. for Transporten imellem Fiernftrand og Uhlefos. o Dec. Pr. ang. Eskorteringen af Kongelige Bare. 23 Dec. Bev. paa Baade: Transport fra fepo til Kragenæs i Colland. 24 Dec. Pr. ang. Befordringer af Jordbrugere i Faaborg. Reisende, samt Fri Skyds og Konge-Reiser. 800. 28 Jan. Pr. ang. Kongereiser af de annecterede Bataillo. ners Mandskab. 18 Febr. Pr. ang. 6 §. i Tilfigelsespenge af Reisende til Skyds. fafferen for Stationen Bærdalsøren. I arts, Pr. ang. Fri Befordringsvæsenet til Militair Tjeneste at orone. 17 Juni, Pr. ang. Sognefogbers, Præste og Hoved. Gaardes Deeltagelse i Konges og Estafet Reiser. 17 Juni, Pr. ang. Reisendes Befordring af Kjøbstæd Indvaas nere, der have 6 Tdr. Land. 8 Dec. Bevil. paa Transport over Overmant. Sunbet. 8 Dec, Bevit. paa Transport over Minde-Sund, og om Betas ling derfor. 12 Dec Pr. ang. hvorvidt Embedsmænd deeltage i Before bringsvæsenet. 1810, 6 Febr. Pr. ang.. Reisepasse til Jober. 10 Marts, Pr. ang. at Helsingoers Færgelaug tilstaaes Ess Indrollerede, samt at Svenskfødte maa reise hjem. 24 Marts, Circ. ang. Agtpaagivenhed med de frem og tilbage gjennem Sverrig reisende. 27 Marts, Pr. ang. at So Indrollerede bevilges Helsingsers Færgelaug. 29 Marts, Pr. ang. Kjørslen til Kongl Tjeneste af Stabens Indvaanete. 30 Marts, Bevilling i Henseende til Hurums Færgested. 31 Marts, Circ. ang...naar Passe til fri Befordringer requireres. 3 April, Bevill. i Henseende til Svinesunds Færgefted. 19 Mai, Bevill i Henseende til Freboug Færge over Glome mens Elv. 19 Mai, Pr. ang. at Glomsøe Præstegaards Parcellister bør ubrede Korn og Fourage. Leverance, samt forrette Mili. tairs Kjørfeler. 15 Juni, Bevill, i Henseende til Befordring over Særen-Sund i Bradsberg Amt. 6 S pt. pr. ang. Kjørepligtige som ere modtvillige i Brændes Transporter at tiltales og mulcteres ved Politiretten. 18 Sept. Regl. for Jægerspris Færgested. 19 Sept. Bevill. til en Fragtfjørfels Indretning i Norge. Religion, c. Rentekammeret m. m. Religion, samt Secter og fremmede Religioner. 1808, 31 Dec. Pr. ang.... Catholes Untagelse til Alters, og at ostes af Præsterne. 1810, 4 Aug. pr. ang. Sjelp af... missions og Skolefondet. til Opbyggelse af en Kiele paa Sandse. Rentekammeret, samt Kongelige Regnskabs. Betjente og fatternes Oppebørsel i Almindelighed. 1808, 5 April, Pr. ang. at Skaters Svarelse af Ellings Skoles jord ikke kan paalægge Districtet. 12 April, Pr. ang. at Bendernes Vaaben eftersees af Joga den 13 April, Pr. ang. at Embeds Sager og Breve, faavide Ren tekammeret vedkommer, herefter til det i Khavn indsendes. 21 Mai, Pr. ang. en everordentlig Gasfe Commission samt en inte timisti Kasse-Administration i Rendsborg. 14 Juni, Pr. ona. en overordentlig Finantskasse Commission, og den interimiftiße Kasle. Kominiftration at være i Kiel. 9 Juli, Pr. ang. hvorledes bar forholdes naar Pengefummer ere betalte i norfe Kasser og forlanges til betaling anvifte i Danmark. 3 Dec., Dr. ang. at Douceurpengene ei herefter fra Amtstuerne betales. 10 Dec. Pr. ang. Antagelse af en fast Skattekræver i Ribe. 1809, 4 Marts, Pr. ang. Inddrivelse af resterende Kongelige Skatter i Opbudsboer. 18 April, Rang at Beder, som Vedkommende idømmes for forfomt Bei Reparation eller Sneekostning i Præster Amt skal indbetales i Amtstuen, for at samles til et Veikasse, Fond. 30 Dec. Circ. ang. at de ved Fed. 11te Aug. d. N. paabubne 50 Pre. fat indbetales i Skatkammer: Ufdragsfondet. 1810, 23 Juni, Pr. ang. at Finantscollegium og Finantskasses Dis rectionen i Sthavn al udføre de Sager, som Commiss fronen &c. i Riet for havde, m. m. om Zahlkassen i Kiel. 17 Aug. Pr. ang. at de for Sepasse hævede Gebyhrer skal betales i Amtstuen imod Qvittering. 26 Sept. R. (a Stfr.), ang. Regjerings-Commissionens Opber og Contoirer, samt Forretninger at underlægges Vices Statholderent. Rentekammeret, m. m. Retten. A. 409 1810 29 Sept. Pr det Samme. 16 Oct. Pr. ang. Udpantning hos Folk uden for Bondestanden i Norge for resterende Skatter. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1808, 30 April, Pr. om Stevnevidner i Brevig. 7 3 Mai, Pr. ang. Tinglysning af Forlige paa flet Paplir om Skjelbestemmelser. 6 Mai, i. ang. en Over-Eriminal Ret paa Bornholm. 12 Mai, Resol ang. Indtægten . ved Bygsel-Seda tes Tingiæsning for Fattigvæsenet i Aggershuus Stift. 14 Mai, Pr. ang. at de ved Stifter til Sikkerhed for Umynbiges Midler givende Uolæg mane, efter fenete protocols lerede fkalde, af Panteprotocollen udslettes. 21 Mai, Pr. ang. Island. et Bud for Lands Over Retten i 21 Mai, Pr. ang. Vei Rodemesternes Fritagelse for at sidde Laugtet i Trondhjem. Stift. 7 Juni, Pr. ang de Provste-Rette, hvori ogfaa den civile Dom mer fibber 20 Aug. Pr. ang. Registering af Almisse. Lemmers Eiendom me og dens Tinglasning. 13 Sept. Pr. ang. Flib ved Tingsvibners Forelse om Reservers Sindssvaghed. 19. Nov. Dr. ang. befalede og private Sagers Førelse ved Lands, Over: samt Hof og Stads-Retten af de uden for Khavns Territorium boende Procuratorer. 29 Nov. Pr. ang. de Tilfælde i hvilke en Jede kan i sit Huus aflægge edeligt Widnesbyrd. 10 Dec. Pr. ang. Inddrivelse af de Fattigvæsenet tilbømte Dagmulcter. 23 Dec. R. ang. at Frisholdt Birk herefter skal henlægges under Houlberg Herred. 24 Dec. Pr. ang. tinglæfte Documenter at pantegnes af Stris veren om Forhæftelser. 1809, 7 Jan. Resol. at Borgemefter og Byfogeb. Embederne i Horsens sal med Bo- og Raadstueßriver samt Raadmandss Embederne sammesteds forenes. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1809. 24 Jan. R. ang. Forandring meb civile Embedsmænd i Næst. vebs og Vordingborgs, samt og Herlufholms Birker, samt med deres Indkomster. 7 Febr. Pr. ang. Bestemmelse for Varselstid, som til Unders retning bør gives dem, der boe indenlands og inden Laug dømmet. 7 Febr. R. ang. Nedlæggelse af St. Jørgens og Bidstrupgaards Birk, m. m.. 18 Fehr. Pr. ang. Betaling for Mænds Udmeldelse til Skifter. II Marts, Pr. ang. Fatalia appellationis for jebsted. Polities retsdomme. 14 Marts, Pr. (for Norge), ang at intet Stjobe for noget med et Postmester Embede forenet Gjestgiverie mane uden Generalpostdirectionens Samtykke tinglæses. 25 Marrs, Pr. ang. Tinusvidner, der gratis paa uftemplet Pas piir made udslæbes til Fremlæggelse for Landmilice-Sessio nerne 26 April, Resol. ang. at meb Byfoged Embedet i Fridericia, som nu er ledigt, skal det hidtilværende andet Raadmandss Embedes Indkomster forenes. 27 Mai. Circ. ang. Gave til Fattigvæsenet ved Skjøders Tings læsning og etsbetjentenes Forhold derved. 2 Juni, Resol. ang. Borgerofficerers Møde i Inquisitions-Commissionen.

To Juni, Pr. ang. hvor Retsbetjentenes Mulcter bor indbes tales. 21 Sept. Resol. ang. at alle Sager om Boldsbeders og Falds. maalsbeders Eftergivelse herefter alene skulle afgjøres igjennem det danske Cancellie. 21 Oct. Pr. ang. Protocoller til Juftitsforretninger uden for Retten, meb stemplet Papiir udi. 16 Nov. Pr. ang. at Slave Gevaldigerne skulle for begaaebe Forbrydelser tiltales ved den civile Ret. 17 Nov. R. ang. nogen Forandring med Jurisdictionerne t Anbft, Malt, Jertef og Nervangs Terrild Herreder. 12 Dec. Pr. ang. en Pension, som Tuose og Meerlose Herres ders Foged og Skriver svarer. 23 Dec. Pr. ang. Udvidelse til Bang og Vends Herreder af Pr. 1792, 9de Juni. 27 Dec. R. ang. at Skjeder paa indkjebte Grunde til at udvide Gaderne og anlæuge npe i den Deel af Kjobenhavn, som veb Bombardementet 1807 afbrændte, mane Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1809. lefes til Tinge, og de derved udfordrende Attester udstedes uden Betaling. sensdiod uni 1810, 22 Jan. R. ang. 2de Godsers og Søholts Birks Henlæg gelse under Fuglse Herred. 7 Marts, R. ang. at Hetlands Skibrebe i Rofolfe, Fogderie henlægges under Garmsund og Hæsbye Sorenskriverie. 21 April, Pr, ang. at Dommer og Skriver: Embederne ved Møgeltender og Ballum Birker skulle voete forenebe. 1 Mai, R. ang. Aggershuus Fæstnings Henlæggelse under Chris ftianice Byes Jurisdiction. 15 Mai, R. ang. at Attester om betalt Belysnings, Refusion Eat fremlægges førend Skjeber paa Besterbroes Eiendom me mane tingleses. 19 17 Mai, R. ana. Inbretning af endnu een Underfegelses-Protocol Juni ved Khavns Søret, i Henseende tit be mange til Staden 19 Juni, fabbragte Skibe. 5 Juni, R. ang. offentlige Sagers Beskrivelse og Remittering fra Khavns Politiret. 9 Juni, Pr. ang. at ved Besættelse af juridiske Em beder paa Landet tages allernaadigst Hensyn paa Attester cm de Fremskridt Candidaterne have gjort i Land. Deconos miens Studium. 19 Juni, Pr. ang. at Aldrup Melle berer under Hjelmster Sperred. 30 Juni, Pr. ang. et forældet Forligs Fornyelse ved Dom førend det ereqveres. 20 Juli, R. ang. Ballum Birks Nedlæggelse, og Samme at henbere under Mogeltender Birketing.dis 4 ug. Pr. ang. Delingen af trende 6 Lob. Selv, som 2. Rasmus feu er idømt. 18 Aug. Pr. ang. hvorvidt de feren Frd. af 8de Febr. d. U. ustadte Stjeder mane tingleses uden Svarelse af den sda paabudne Procent. 25 Aug. Pr. ang. at Sager om Opstand gjort ved Udpantning af til Ekolevæsenet anordnede Præstationer, behandles ved ordinair Ret, m m. 15 Sept. Pr. ang. Overdragelse til Kongen af Sigt, og Sa. gefalberetten i Tromsee Kiebfied m. m. 22 Sept. Pr. ang. boab Dommere Pulle ved opbragte Stibe om deres tabninger fage splot og indberette for Sundtoldens @fold. 38 Sept R. ang. ved Viborg Stifts Landemoder at oplæses videnskabelige Afhandlinger og holdes Pastoral Conferencer. Retten. B. Dens Gebyhr og Betjente m. m. 1810. 6 Oct. r. ang. Udredelse af Omkostningerne ved de for Bre vig og Langesund holdende Maanebstinge. 181 Retten. B. Dens Gebyhr og Betjentes samt Domhuses Indkomster. 1808, 23 Marts, Pr. ang. Betaling for at fortynde Stævninger Politiefager. 10 Mai, Pr. ang. hvorlebes bet 2 Procuratorer for Made i Ju. flitslager Tilkommende bør lignes. 14 Juni, Dr. ang. 123 Pre. af Sportler ved Underretterne udi Island. 10 Dec. Pr. ang. at ved Godseiere sal i Hensigt til Justits. fondet ogfaa forstaaes Amts: eller Godsforvaltere ved Kros nens Godser. 31 Dec. Pr. ang. Sagførendes Diætpenge i beneficerede Sager. 1809, 21 arts, Pr. ang. Forstaaelsen af §. 208 i Sportel-Regle mentet af 19de Dec. 180. 25 Marts, Pr. ang. Tingsvibner gratis til · Fremlæggelse for Landmilice Sessionerne. II April, R. ang. Attefter af Pantebøgerne gratis til de ved eller under fiendligt Overfald brand eller skadelidte uus. eiere i Kjobenhavn, 22 April, Pr. ang. at Halvgaarden Wold mane udlægges til Embedsbolig for Sorenskriveren i Uggers, Usker og Bæ rum. 2115 6 Mai, Pr. ang. 6 Ptc. til Vys og Herrebsfogderne paa Born holm af de Varer, som efter Taration udtages af strandet Gods til Sa-Etatens Brug. 25 Aug. R. ang. Forhaielse af Muur og Temmermesteres Betaling for Tarations. Forretninger i Khvn. 7 Sept. Pr. ang. be ved Bombardementet i Aaret 1807 stades lidte Gaard og Huus: Eieres Adkomstbreve at læses ved Retten uben Gebyr. 30 Sept. Pr. ang. det Befogden i Bergen ved Frb. af 12 Dec. 1806, tilstaaede Gebyr for Byskatte Restancers Indfov bring, naar disse i det Samme erlægges. Retten. B. C. c. Skatter og Paabud. B. 1809. 2 Dec. Pr. ang. Løn for Fyrbøderen ved Eggershuus Stifts Over: Ret. 1810, 6 Oct. Pr. ang. Ubredelse af Omkostningerne ved de for Brevig og Langesund holdende Maanedstinge. Retten. C. De Steder og Tider den holdes. 1808, 19 Marts, Pr. ang. Forandring med Odde Tingsted. 30 April, Pr. ang. Moanedstinges Holdelse i Brevig, og om Stævnevidner. 21 Mai, Pr. ang. Bygning i Island. for Lands-Over-Retten I Nov. Pr. (2 Stfc.) ang. et Ting og Arresthuses Opførelse for Lifter Amt. 1809, 2 Juni, R. ang. Dagen, naar Sommer. Landemodet for Sjællands Stift skal holdes. 9 Juni R. ang. hvilke Dage og Stæder Tingene for Vordingborg Districts begge Districter bor holdes. 26 Sept. R. at Selsve Birk maae i P. Fischers Tid holdes udi Roeskilde. 1810, 11 April, R. ang. Tingstedet for Sanichedats Præstegjeld. I Aug. R. ang. Tinghusene paa Bornholm at vedligeholde og varme. 27 Nov. R. ang. at Ting for Birkerne Svanholm, Egholm og Selsee, samt Jægerspriis, holdes paa Gaarden Svan holm. Skatter og Paabud. B. Extra og Rang Skatten i begge Riger. 1808, 12 Nov. Pr. ang. Ophævelse af den 7de §. i Frd. af 17de Jan. 1764. 1810, 9 Juni, Pr. ang. Moderation i Extraffatten for Huus. mænd, som have Børn. Skatter og Paabud. C. D. G. H.. Efatter og Paabud. C. Procent Skatten i begge Riger. 1809, 11 Juli, Pr. ang. erlægges. Procentska ten i Penge at Skatter og Paabud. D. Havre, Hø- og Halm. Leves rance i Danmark. 1809, 22 April, Pr. ang. at det kan ikke paalægges Bondetne i Knipper at binde Hovedgaardenes paabudne Fourage. Skatter og Paabud. G. Rostjenesten, saa og Skytters, Artillerie Kudskes og hestes, samt Rytter- og Dras gon Heftes Anskaffelse i Danmark. 1808, 7 Juni, Pr. ang. Stykkudstes Tjeneste Tid. 31 Dec. Circ. ang. hvorledes Stykkudske maae stille for sig. 1809, 19 Aug. Pr. ang. en Officeer, at overvære Stykhestes Levering, og modtage dem. 1810, 4 Aug Pr. ang. Jagttagelse ved Stykheftes Levering. 8 Sept. Pr. at en af vedkommende Corps Udsendt skal i Um tet modtage de dertil udskrevne Stykheste, naar de leveres. Statter og Paabud. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Danmark. 1808, 2 April, Pr. ang. Frihed for Fragt afgivt af opbragte fjendt. lige etibe. 9 April, Pr. ang. Paabub til Sanbflugis. Omkostninger i 1807. 26 April, Circ. ang. ben paabudne nye Bygnings- Afgive at opkræve og beregne. 180&r 1, 4 Nov. Pr. ang. at Kystmilice. Omkostningerne maae pa hele Landers Hartkorn fordeles. 1809, 12 Dec. Circ. ang. at Afgivten 10 Rdlr. pr. Commerces Læst kræves ikke for danske Skibe, som efter at tages eller være tagne af Fjenden og prisoemte, kjøbes tilbage. Skatter og Paabud. H. K. Stoler :c. A. 1810. 19 Jani, Pr. ang. Noget der mane eg noget der ikke maae afbrages i den ved Forordningen af 8de Febr. d. 2. paabudne Indkomstskat. 11 Aug. Pr. ang. Prc. fgist af en Gaard i Greve By. 18 Aug. Dr. ana. hvorvidt de førend td. af 8de Febr. d. 2. udstædte Skjøder miaae tingleses uden Svarelse af den paabudne Procent. 25 Aug. Pr. ang. Indkomstsat af Militaires Fourage og vars teerpenge. 15 Sept. Pr. ang den ved Frd. af 8de Febr. 1810 paabudne Procent Afgivis Beregning af Aflæ. ts Summet.

  1. 7 Oct. Pr. ang. nogle poster i penseende tit Indkomstskatten.

27 Oct. Pr. ang. Angivelse af Militaire til Judkomstskats Svarelse. Skatter og Paabud. K. Andre, meest extraordinaire, Statter i Norge. 1808, 3 Mai, Circ. ang. Paabuddene efter 2 Forordninger af 8de April 1808 af Fogderierne at indfordre og beregne. Stoler og Ungdommens Undervisning. Skoler. A. De danske 1808, 26 Marts, Pr. ang. Claus Carstens's Legat til en Skole i Faaborg. 2 April, Pr. ang. at Skolebufet paa Hirsholmen bør staae under Stifts.Øvrighedens Dpfigt og Bestyrelse. 2 April, Pr. ang. Ophævelle af det Totenske Skolelærer-Seminarium, og dets Indkomster til Skolevæsenets Fremme i Aggerhuus: Stift at anvendes. 5 April, Dr. ang. at Skatters Svarelse af Elling Skolejord ikke kan paalægges Districtet. 5 April, Pr. ang. Skolelærerne i Hvidovre Sogn til Kirkesan. gete at beskikkes. 28 April, Pr. ang. at Skolelærerne maae af Districtets Bes boere modtage Saver i Degnestolen, naar de ofre til Degnen. Skoler og Ungdommens Undervisning. A. 1808. 30 April, Pr. ang. at se, balm og Tord til Skolerne nu af udenfogns Bartkorn poes. 21 Mai, Pr. ang. noget af Kirkefonbet for dem der i Kauto keino dannes til kolelærere for Finne Almuen. 28 Junt, Pr. ang. ostilligt om Landets Skolevæfen. 9 Juli, Pr. ang. ardinerede Catecheter, som Kjøbstedskolers første Lærer. 16 Juli, Dr. ang. forbedret Skole Indretning i Sæbye, veb at forbinde SkolesEmbedet i denne Bye med Chordegne Embedet. 22 Juli, Rese, angaaende Skolevæsenet i Beile Kjøbstæd. 26 Juli, Resc. ang. Skolevæsenet i Trinitatis Soyn udi Fribe ricia. 26 Juli, Pr. ang. at den ældste Skole. Patron tilkommer For fæbet i Skolecommissionen. 5 Aug. Resc. ang. en Bor etffoles Oprettelse i Kjøge 6 Aug. Pr. ang. Gprstinge Degneb.lig mane blive Skolehuus for Gyrstinge: Sogn. 6 Aug. Pr. ang. at anden Lærer ved den oprettede Borgers Skole i Kjøge maae tillægges Klokker Embeocts Indkomster i Løn. 20 Aug. Pr. ang. Embeds. Eeb af Skolelæreren. 26 Aug. R. ang. at et andet Lærer Embede ved det spenste Skolelærer, Seminarium skal adskilles fra Sognefaldet til Krarup. 3 Sept. Pr. ang. et Untal Seminarister paa Blaagaard af Professor Nactigal i Gymnastik at undervise. 23 Sept. R. ang. Nedbrydelse af det paa Vammen Kirke væs rende Taarn, samt noget til Sognets Skolevæsen. 32 Oct. Pr. ang. hvem der er den rette Skolepatron for Reers levs og Bindinge. Sognes Skoler, 29 Nov. Pr. ang .... Elling Lyngs Legat til Skoles væsenet i Værdalens Præstegjeld. 3 Dec. Pr. ang. Bevilling paa Værtsbuushold for Ruud Destesen i Sjerting, mod Afgivt til Byens Skole. 10 Dec. pr. ang. at . . . . Skoleholdere fortere under den geistlige Øvrighed. 27 Dec. Pr. ang. Ophævelse af den Pestalozziske Prove-Skole. 27 Dec. Pr. ang. Embeds.Eed af, samt Kaldsbrev og Collats for Almue Skolernes Lærere paa Landet. go Dec. Bevill., at de Forfktivter, som Masmann og Bærens have ladet forfærdige til Brug i de lærde og andre Skoler, maae ikke efterstikkes eller forhandles, Skoler og Ungdommens Underviisning. A. 1808. 31 Dec. Dr. ang. at Klokker og Chordegn. Embedet i Beile maae forenes med Anden. Lærers Embede ved Borgerskolen sammesteds. 31 Dec. Pr. ang. Skolelærere og Kirkesangere i Munkebjergbye Sogn. 1809, 6 Jan. R. ang. Indtægten til Degre. Ekoleholdere i Taas rup og Qvols, Sogne fra den Taarupgaardske Stiftelse. 6 Jan. R. ang. Skolevæsenets Forbedring i Ous Præstegjeld ved en kaldet benificeret Gaard. 6 Jan. R. ang. Molde. ... Skolebuses Vedligeholdelse. 28 Jan. Pr. om Skolelærere, der ved udskiftning er tillagt Jord, kan tilkomme Fourage. 3 Febr. R. ang. noget til Hemnes Skolevæsen. 17 Febr. R. ang. Limitation i Rescr. af 30te Sept. 1803, saavidt betræffer Horbelev samt Falquerslev-Menigheders Præst og Skolevæsen. 18 Febr. Pr. ang. den ledige Gatechets, Klokkers og Gravers Tjeneste ved Frue Kirke i Trondhjem at henlægges til For bedring i Stadens Skolelæreres øn. 18 Febr. Pr. ang. at Klokker og Graver Tjenesten i Mariboe made forenes med Degnes og Skolelærer. Embedet sammesteds.

28 Marts, Pr. ang. Forandring i den for Ungdommen fastsatte Skoletid. 8 April, Pr. ang. at det en Kjøbstæds Skole tillagte Depu tat-Brænde bør den af Byen besørges hjemkjørt. 8 Aprii, Pr. ang. at Tepftrup Byes Beboere fritages for at bidrage, til Skole Jords Unskaffelse for Spike Skole. 5 Mai, R. indeh. Bestemmelse for den danske Skole i Nak. stov. 6 Rai, Circ. ang. de, ferend Meglement robe Oct. 1806 udkom, til andre Stebers Stoler henlagte Kirkelylepenge. 20 Mai, Pr. ang. frit Hartkorns Deeltagelse i at opbygge og reparere Stoler. 29 Mai, Pr. ang. fra hvad Zib Skole Indtægterne af Tiende fral foates. a Juni, R. ang. at det af Kasserneskolernes Drengebørn i Kjobenhavn forfærdigede Haandværks: Arbeide maae bortsælges uden Indsigelse af Laugene. 2 3 Juni, Pr. ang. Lægbemændenes Frihed for Arbeide og Bes kostning ved Skolerne. VII. D. 2det B. 2det 5. Register 1808-1810. Db Skoler og Ungdommens Undervisning. A. 1809. 7 Juli, Befal. ang. en Commission til Opfon over samtlige Elementars, Reals og Borgerskoler i Khavn og dens Fors stæder. Juli, R. ang. Korn af Uakirkes Tiende til kolelæreren. 12 Aug. Pr. ang. Vojens Legater til Vester Bærums Skoles Kasse. 7 Oct. Pr. ang. Gjesttofte.Bye under Bjernitze Skole-District. 21 Oct. Pr. ang. at man om Tiendes Afgive en til Stolen hols der sig til Brugerne. 31 Oct. Pr. ang. Gamborg Degneboligs Indlesning af Skos le: Districtet. 28 Oct. Pr. ang. Jord til Riis Stole. 30 Dec. R. ang. 210 Rotr. fra de Ungelske Stiftelser til Stoler. 30 Dec. pr. ang. at første Lærer veb Seutinatiet paa Soen. strup mase indtræde i Kirkeværtefe: Sogns Stole Commission.

E810, 6 Jan, Pr. ang. det Joenstrupske Skolelærer Seminarit Detail Bestyrelse. 27 Jan. Pr. ang. Bidrag af Hartkorn til Taarnbye: Sogns Skoler og Fattige. 27 Jan. Pr. ang. Lifter over og Mulct for Skole-Forfømmelse. 3 Febr. Pr. ang. at Laurvig Byes Indvaanere aarlig panligs nes 200 Roft, til dets Skolevæsen. 6 Febr. Pr. ang. de Skolelæreres Dannelse af rafter, som et I have nydt underviioning paa et Seminarium. 23 Febr. R. ang. Skoletoldens Indkrævning i Dikebalens Præs stegjeld. 24 Febr. Pr. ang. Baretimerne i Landsbye. Stoler. 3 Marts, Pr. ang. det Antvorskovske Rytterdistricts Skoler. 17 Marts, Pr. ang. at Nedre Værebro, Melle forbliver under Jyllinge Skole. 30 Marts, R. ang. at til Solum og Melum Menigheders Skole og Fattigvæsen henlægges en Kongetiende de hidtil have svaret til Stiens Sognepræst. 17 April, pr. ang. Schmidts Legat til Kelleklinte Skolehels bere... 21 April, Pr. ang. Finsteens Legat til Borgerskolen i Beile. 21 April, R. ang. en Borgerskole i Ussens Kjøbstæd. 28 April, Pr. ang. Seminaristernes Undervisning i Landoeces nomien veb Borris: Seminarium. 5 Mai, Pr, ang, en pas pemalle Berk oprettet Stole. Skofer og ungdommens Undervisning. A. 1810, 810 5 Mai, Gire. ang. en Clauful i Kaldsbreve pac.... Stoles Lærer-Embeder. 11 Mai, R. ang. Resid. Capellan i Skanderborg skat kalbes or. Dineret Catechet, og være Skolens første Lærer. 19 Mai, Pr. ang. Mulcters Inddrivelse for forsømt Stoles gang. sz Mai, Pr. ang. forhøiet Betaling af Seminarifterne veb Joenstup Skolelærer Seminarium. 16 Juni, Dr. ang. en Skole i Bramdrup. 22 Juni, R. ang. en Borgerskole i Nykjebing paa Falfter, 23 Juni, Circul, ang. Brændsel til Skolerne af Urvefæstere. ar juli, Pr. ang. at Boga, i Henf. til.... Slolevæsenet ligger under Præste. Amt. a1 Juli, P. ang. Skole Regnskabers betimelige Indsendelse, samt om Thunse, Bjerreby og Tvede Skoler. 17 Aug. R. ang. Nedlæggelse af Lærer. Embedet ved Varanger, og i dets Sted 2 Skolelærere at beskikkes. 17 Aug. R. ang. hvorledes ved Dovftumme: Institutet Haands 18 Aug. Dr.) værfssvende mane antages, og det Forarbeidede fælges. 18 Aug. Pr. (2 Stfr.) ang. uftuderede og ei feminatistis op. lærte folelærere i Kongsted at undervises. 25 Aug pr. ang. at Sager om Opstand, gjort ved Ubpantning af til Skolevæsenet anordnede Præstationer behand les ved den ordinaire Met m. m. 8 Sept. Pr. ang. Klokker og Gravertjenestens Forening med Skolelærer Embedet i Stive. 15 Sept. Pr. ang. en forbedret Efole: Indretning i Gundbye og Hvorup Sogne. 15 Sept. Pr. ang. den jødiske Menigheds Fattig- Pigeskole at have Kronprinbfesfe Caroline til Beskytterinde, 16 Oct. Pr. ang, Forbeielfe i Underholdningspenge for leser beb Devstumme Institutet i Khavn, laavibe af det offentlige bestrides. 26 Oct. R. ang. Forhaielse i Lærernes Lønninger ved Trinitatis Sogne Skole i Fridericia 10 Nov. pr. ang. Betaling for Seminaristerne ved det spenste Skolelærer. Seminarium, og om andre Udgivter ved Samme. 8 Dec. Pr. ang. Embeds-Indtægternes Deling imellem fra og tiltræbende ... Stolelærere. za Dec. Pr. ang. naar Stolelærerne begynte at have Indtægter af Tiender og Eylepenge.. 282 Stol. og Ungd. Underv. A. Skovv. A. B. 1810. 21 Dec. R. ang..... Hjelp til en Stoles Opbyggelse Odby Sogn. 28 Dec. R. ang. det danske Sprogs Brug ved undervisningen i Store Magleby. Menighed. Stoltz Stoler og Ungdommens Underviisnig. B. de Latinske. 1808, 30 Dec. Bevill. at de Forskrivter som Massmann og Barens have ladet forfærdige til Brug i de lærde og andre Skoler maae ikke efterstikkes eller forhandles. 1809, 27 Juni, Pr. ang. hvad fra Aalborg Latinskole..... bør til Stifts. Revisors Løn aarlig erlægges. 1810, 19 Mai, Pr. ang 5000 Rdlr. aarlig af det Ankerske Fi Deicommisses Midler at anvendes til Understøttelse for værs bige Trængende og uformuende Studerende. 21 Juli, Pr. ang. Deynepengenes Indkrævning veb Præster og Provster i Sjælland. 20 Oct. Pr. ang. at Odense Communitets og Eathedralskoles Stifte: Jurisdiction og performynderie overdrages vedkom mende civile Retsbetjent. 1 Dec. Dr. indeh. Kongl. Tilsagn for visse Lærere ved Søcas det Corpfet at nyde geistlig Befordring. I Dec. Pr. ang. hvorledes Ribe. Bispestoel og Cathedralskoles Rector mellem sig dele Indtægterne af Apolløniæ Alters Vicariat. 24 Dec. R. ang. Bidrag af... Cathedralskolen i Odense til Districtschirurgens Lønning. Skovvæsenet. A. i Danmark. 1810, 19 Marts, Pr. ang. geiftlige Benificiariers Skove at overs drages til Kongens Tjeneste. Skovvæsenet. B. i Norge. 1810, 3 Nov. Pr. ang. Skieløbere ved Almindings. Stoven pan Bornholm at være fri for Militair Tjeneste. Skovvas. B. Skuespil zc. Stemp. Pap. Suppl. 1810. 24 Nov. Pr. ang. Fornyelse af Forordningen 21 Sept. 1750, og at den ved Frd. 22 April 1795 er hævet. Skuespil og Skuespillere. 1810, 21 Juli, Pr ang. at en Auction over Logerne i det Kon gelige Skuespilhuus mane holdes af dets egne Betjente uden at svare Afgivter. Stemplet Papiir. 1808, 3 Mai, Pr. ang.... Forlige paa flet Papir ons Skjel bestemmelser. 1809, 11 Marts, Pr. ang. Protocoller, hvori at indføre de Fatti ges Registeringsforretninger, maae indrettes, uden at fors synes med stemplet Papiir. se 25 Marts, Pr. ang. Tingsvidner paa uftemplet Papiir til Fremlæggelse for Landmilice-Sessionerne. 21 Oct Pr. ang. Protocoller til Justitsforretninger uden for Retten med Stemplet-Papiir udi., 1810, 22 Mai, Kongl. Resol. at til de Cautioner, som for Stemplet: Papiirs og Spillekaarts, Forhandlere i Danmark og Norge udstedes til Stemplet Papiirsforvalteren, maae bruges af 2den Klasse No. 6. Suppliquer. 1808, 18 Oct, Circ, ang, at Embedsbreve til Kongen, Collegierne og andre Auctoriteter skal paa Udsiden have Indsenderens Navn eg, Charge. 31 Dec. Pr. ang. at de i Krigstjeneste staaende Supplicanter have at indsende deres Ansøgninger om Permission igjen nem de respective Regimenter og Corps, hvorved de staae. 1809, 30 Sept. Pr. ang. at med Unsegninger om geistlige Embeder skal følge Attest om aflagt cateketist Prøve, og i Hine den Esgendes Alder opgives. $810. Suppliquer. So-Indvolleringen. 9 Juni, Pr. ang. at ved Besættelsen af theologiske og jue ridißße Embeder pan Landet tages allernaadigst yensyn paa Attester om de Fremskridt Candidaterne have gjort i Land. oeconomiens Studium. 14 Juni, Pr. ang. at Gandidaters Ansøgninger om Befordring. skal veblægges Beviis for aarlig til Biskoppen indsendt Præs biten eller Afhandling. Ss. Indrolleringen. 1808, 26 April, Pr. om Co Udskrevne der ville fille for sig. 30 April, Pr. ang. at Go Indrollerede ei fan gorgjøres Ses togt, for at være forrige Uar brugte veh. Troppernes Transs port. 21 Mai, Pr. ang. Soindrollerede Borgeres Deeltagelse i Khavns Borgervæbning. 31 Mai, Pr. ang. Logbemanb i Golægberne kunne vælges uden for Bondestanden og talbes Lægdsforstandere. 26 Sept. r. ang. at pfimilice. Befalingsmænd fritages for Udfftroning til Gotjeneste. 22 Nov. Pr. ang. at Indrollerede i Norge maae fare til Goes. 3 Dec. Pr. ang. Se Wandfraber, font veb eivite Ombubbe ere anfatte, ikke berfra kunne fritages saalange Krigen varer. 17 Des Draug. Land og Se. Krigscommissairernes aarlige paaliggende Forretninger fordeelte paa Aarers Tiber; om Af og Tilgangs- Lister, samt nye Lægdssedle. 1809, 4 Nov. Pr. ang. at Hef eg Stade Rettens Stiftecom mission overleveres de i Kongl. Tjeneste bortbode introls lerede Matrosers og So Limitters Efterladenskaber . . . 1810, Jan. Pr. ang. Conftituerede i Ss Inbrollerings Offices rers Fraværelse, og Toldbetjentes Pligt i saa Henseende.

  1. 16 Jan. Ps. ang. Sa Sessioner og Ubffrivning for at 1810.

20 3an. Pr. ang. hvorledes Reserve Lodfer ved forestaaende udskrive ning modtages og betales. 1 Febr. Pr. ang. hvorledes ved Sessionen de behandles, som have Fisterie:Patenter og Permissions Passe, 26 Febr. Pr. ang. hiempermitterede Gaartmends Fritagelse for fongelig Setjeneste d. 2. og at meldes Cheferne. to Marts, Pr. ang. at Helfingvers Færgelaug tilftanes Se-Ind rollerede, samt at fvens fødte maa reise hiem. 1810, So Indrolleringen. Sefarende. 423 12 Marts, Dr. ang. Behandling af nogle under Sversingen flasende dediHalstreb findstyveaarige. 27 Marts, Pr. ang, at Sendrollerede bevilges Helsingsers Fars gelaug. 12 Mai, Pr. ang. Styrmenb at blive Skippere 18 Aug. Gire. ang. fremmede Kapere, abskilligt om deres f feiting, Arrestering om be have... danske Folk ombord, om de føre Priser her i Havnene, og, om Distancerue in ben, hvilke be paa Havet ikke af andre. Kapere kunne tages. Safarende. 1808, 15 Marts, Dr. ang. Fogdens Forretninger ved 2 Skibe, der under Kosierne af Fosens Fogderie have lidt Sostade. 26 Marts, Pr. ang. Lifter paa Fartøier til Transportvæsenet, efter Frd. 4 Aug. 1804, 2 April, Pr. ang. Frihed for fragt.fgist af opbragte fiendtlige Stibe. 2 April, Circ. ang. Stibes Maaling og Paabrending, samt de allerede Maaltes Eftersyn m. v. i-Provindferne. 9. Uprit, Pr. ang. Assurance for Stibe der til Norge føre Korn og. odebare at veoblive til Irbe Mai. 23 April, Pr ang Beretninger til Se.Qvafthuset em priisdomte Skibe og Vadninger. 19 Mai, Interims Reglement for Lobferne ved Kallebod Strand. 21 Mai, Circ, ang. at vm ftrandet Gods og om Ware i oplagte Stibe stal se Jubberetning forend Auctionsholdelse, for om beraf dan til Co.Gtaten Bjøbes, 28 Mai, Pr. ang. Bebblipelle til ult., Suli næstkommende af 216fu, rance for Slibe meb Korn og. Fadevare til Norge. 28 Juni, r. ang. Assurance for Brænde som feres til Kiøbenhavn og for Sibene, 581 16 Juli, Circ. ang. Transport af Levnetsmidler til Norge. 26 Juli, Dr. ang.. at. Stibe, som forfemme at legitimere sig ved Kystbatterierne, skal betale de Stub, som blive gjorte for deres Skyld. 12 Aug. Pr. ang. om Lobfer kan tilkomme Vrispenge, maar de ere paa Kongelige Fastaier elles Capere, naas disse gjøre en Prise. 4 Oct. Pr. ang. hvorvidt Skipperne paa Dragee ber besltage i Kystmilice Tienesten. 8 Dibr. Girs. ang. Assurance for Slibe, der hente Brænde tik Kjobenhavns Forsyning. 1808. Sofarende. 12 Oct. Pr. ang. Asfurance for Stibe, der overføre Bevnetemibler til Rorge. 27 Oct. Pr. ang. Betaling til Lodser, naar disse ere ombord paa Kapere, medens Samme gjøre Priser. 5 Nov. Circ. ang. Assurance for Stibe og Ladninger, som ere be ftemte til Norge. 12 Nov. Circ. ang. furance paa Stibe, der til Grønlands, Idlands og Færøernes providering føre Bare til Norge og re tournere. 22 Nov. Pr. ang. at Indrollerede i Norge mane fare til Eees. 24 Dec. Circ. ang. at Providerings Commissionen skal underrottes om de Samme vedkommende Assurancer. 24 Dec. Circ. ang. at Assurance for Skibe til Norge ikke maa tegnes under eet for Tour og Retour, men allene for Overreisen 1809, 1 Febr. Upprob. paa Tillæg til Interims. Reglementet for. Kalebodstrands Lodser. II Marts, Circ. ang. Usfurance Policer for Skibe med Bevnets midler til Norge af Solobetjentene at paategnes, forinden Udbetalingen. 25 Marts, R. ang. Reisepenge for Isefjordens Lodser. 5 Mai, R. ang. at de i Bergen Fg opholdende virkelige Mas trofer, der uden grundet Forfald undbrage sig for Sø fatten, ikke mane tappe l og Brændevin. 6 Mai, Pr. ang. 6 pet., til By- og Herredsfogderne paa Borne holm, af de Varer, som efter Taration udtages af frans det Gods til So Etatens Brug. 3 Juni, Pr. ang. Lægdsmændenes Frihed for Arbeide og Bes feftning ved Skolerne. 26 Aug. Pr. ang. hvad der bør indbefattes under ben Benævs nelfe, "Brag af liden Bærdie" som paa Island indstrande. 12 Dec. Circ. ang. at Afgivten 10 Rdir. pr. Commerce-Lest fræves ikke for danske Skibe, som efter at tages eller være tagne af Fienben, og priisdemte, kjøbes tilbage. 1810, 20 San. Pr. ang. hvorledes Reserve Lodfer ved forestaaende Ubfkrivning modtages og betales 10 Marts, Circ. ang. at paa Provindsfarten skal Skipperne medbringe Sundheds Attester. 14 April, Circ. ang. at tibe med Keiferlig franße Eicenker itte maa anbolbes 17 April, Pr. ang. Afgivt af. dem, der lade bygge Fartøier paa Faaborg Skibsbroe. 21 April, Pr. ang. hvad der ved Sbibs-Certificaters Expedition, og ved Sepasses Udlevering er at iagttage og betale. Sefarende. Co-Militair-Etaten og Holm. 1810. 28 April, Circ. ang. Legitimations. Attester for Skippere der agte at retournere til deres hjemsted. 12 Mai, Pr. ang. Styrmænd at blive Skippere og disse ikke at behøve Borgerskab til Sopasses Erholdelse. 12 Mai, Pr. at ogsaa tilladte Sætteflippere tunne erholbe Soepas uden at tage Borgerfab. 36 Mai, Pr. ang. de ved Læssøe trandede Stibes Bjergning af Beboerne i Fælledskab. 19 Juni, Dr. ang. at ved Trefroner al fra fremmede Skibe tages de med dem uberettiget farende danske Søfolk. go Juni, Gire ang, at ingen Sarteier mage gage gjennem Grøn. fund for at feile uden om Msen, saalange ber ere fjendtlige Krydsere i Østersøen. 17 Aug. Dr. ang at de for Sopasse hævede Gebyhret skal betales i Amtstuen. 18 Aug. Circ. ang. fremmede Kapere, Adskilligt om deres Affeiling, Urreftering, om de have en dans Leds... ombord, om de føre Priser her i Havnene og om Distancerne, inden hvilke de paa Havet ikke af andre Ropere kunne tages. 28 Aug. Pr. ang sterre Birkekreds for den Kongl. Kanale Havne og Fyr. Direction. 8 Sept. Kongl. Resol. at Stibe, som have Colonialvarer al af viles. 11 Sept. Pr. ang. hvorvidt Fartøier til indenlandsk Fart ere fri for at have Sopas, og det at gjelde i et War. 28 Sept. R. at Kjøbenhavns Marketender overdrages Es: Etaten, m. m. 29 Sept Circ. ang. at de til Helsingeer ankomne eller bortgaaende Stibes Ladninger ikke maae trykte meddeles. Se Militair Etaten og Holmen. 1808, 23 April, pr. ang. Beretninger til Esvasthuset om priisdemte Stibe og Ladninger. 21 Mai, Cite, ang. at om strandet Gobe og om Varer i opbragte Stibe skal fee Indberetning førend Auctionsholdelse, for om deraf kan til Sa Etaten tjobes. 26 Juni, Pr. ang. at Skibe, som forsømme at legitimere sig ved Kystbatterierne, skulle betale de Stub, som blive gjorte for deres Skyld. 1809, 18 Marts, Eirc. ang. Jagttagelse ved Denge Udbetaling af Told, eller Consumtions. Kasserne til Sofficerer. Se-milit. Etaten. Tiende. Toldvæsenet. A. 1809. 6 Mai, r. ang. 6 pet., til Bys og Herredsfogderne paa Borns hotm, af de Varer, som efter Taxation udtages af strandet Gods til Se Etatens Brug. 1810. 21 Jan. Resol. ang. Se Officerernes Munderinger.. 1019 Juni, Pr. ang. at ved Trekroner feat af fremmede Stibe tages de med dem uberettiget farende danske Søfolk. 128 Sept. R. ang. at Khavns Mærketønder overdrages Soitas ten, m. m. 27 Nov. Pr. mg. Lifter over de fra Se:Etaten Afskedigede at sendes Kjøbenhavns Politiemefter og Fattigvæfens Direction. Dec. indeh. Kongl. Tilfagn for visse Lærers ved Sscadets Corpfet at nyde geistlig Befordring.

Tiende. 1808, 4 Juli, e. ang. Tiende af Bonde Jord, som Lehnemanb beface. 1809, 14 Jan. Pr. jang. gob Behandling med Tiendeforn, som tages paa ageren. 1810, 24 Marts, Pr. ang. at Forseg til Tiende-Foreninger i Præstekalds, Vacance Skal gjøres.

Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1608, 2 April, Circ. ang. Stibes Maaling og Paabrænding, samt de allerebe Maaltes Eftersyn m. v. i Provindserne. 25 Juni, Pr. ang. fra Toldstederne at berettes Rentekammeret om de til Norge udførte Korn og Frbevare. 10 Sept. Pr. ang. en Plads Kolding Kjøbsted tilhørende at overlades Tolovæsenet samme steds. sr Det. Sire. ang. sfurance af Salt og Steentul, som udføres fra Norge til Danmark. 8. Det. Gire. ang. Assurance fer Slibe der hente Brande til Khavus Forsyning. 22 Oct. Circ. ang. Behanbling, veb. Grandle Soldßaberne af freme mede Bare, som agres inbfarte. 29 Oct. Pr. ang. 5. Uars old frihed. for visse Varer, som til Rome indføres. 39 Nov. Circ. ang. Certificater, ber al følge Varer til Rusland, 17 Dec. Gire. ang. B. pr. b. i Teld af den med 5. L. Poulsens Cichorie. Kaffe-Fabrismærke forsynede Cichorie-Kaffe. 1808. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 427 , 24 Dec. Circ. ang. at 2sfurance for Stibe til Norge ikke mane tegnes under eet for Tour og Retour, men alene for Overreisen. 24 Dec. Circ. ang at Providerings Commissionen skal unders rettes om de Samme vedkommende Assurancer. 1809, 26 Jan. Girc. ang. Ryk. Attester, der skal tilveiebringes, naar Varer, der ei her maae forblive, ere plomberede og udførte 25 Febr. Circ. ang. Eertificater med danske Fabrik Varer, der over Hamborg eller Lybek sendes til Frankrig. 21 Marts, Sirc. ang. Zefurance Policer for Stibe med Levnets midler til Norge af Toldbetjentene at paategnes, forinden Udbetalingen. 18 Marts, Circ. ang. Jagttagelse ved Penges Udbetaling af Told eller Consumtions Kasserne til So. Officeret. I April, Circ. ang. Told Opsynet med Skillempnts Forsendelse meb Posten. 6 Mai, Circ. ang. at 2 pet. til Godtgjørelse for Oppebørselen maae forundes samtlige Toldkasser af de siden 1ste Jan. 1808 indbetalte Usfurance: Premiers Beløb. 1809, 14 Nov. Circ. ang. endeet Afgiorer, der blive uden for den ved Frd. Iite Nov. d. A. paabudne Forhøielse i Tolden. 30 Dec. Gire, ang. at de ved Frd. 1äte Aug. d. U. paabubne 50 pet. Pal indbetales i Skat Kammer Afdragsfondet, samt om Tillægs Afgivternes Anførelse i Toldbogen 1810, Jan. Pr. ang. Constituerede i SsIndrollerings Office. rers Fraværelse, og Toldbetjentes Pligt i faa Tilfælde. 24 Feb. Circ. ang. Attest om visse Warers Neutralitet og Told. Opsyn med dem. 28 Juli, Circ. ang. Tolds... Sager, der henhste under og e peberes i den norske Regjeringscommission. 22 Sept. Pr. ana. hvad Dommere fulle ved opbragte Stibe om deres badninger fege opinft og indbetette for Sundtoldens Stylb. st 27 Oct. Circ. ang. at Forbøelses-Afgivten eftergives uprivileges rede Nationers Skibe. 22 Dec. Circ. ang. at Colonialvarer i bevarerede Stibe ei mone Comme under Transit-Oplag, m. v. Zoldoæsenet. B. S Særdeleshed, nemt. Solden af inde og ubgaaebe Warer m. v. til Tarifen henhørende, Toldvæsenet. B. Tractater :c. Tyverie. samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1808, 19 April, Circ. ang. nogle Medicinalvarer der ikke mane udføres. 1809, 14 Jan. Pr. ang. hvorvidt Spillekort fra Hertugbommene og Altona maae afgivtsfrie indpassere. 25 Febr. Circ. ang. at Bipe. Kanoner, Krudt, m. m. maae inb. føres saalange Krigen veddarer 18 Marts, Circ. ang. Indførsel af Cichorie fra Kroymanns Fabrik udi Itzehoe. 25 Marts, Gite, ang. Indførelse af Cichorie fra N. Schmidt i Flensborg. 29 April, Citt. ang. Indførselstold af pulveriserede Rødder &c. der forarbeides af nogle Borgere i Glückstad. 12 Aug. Circ. ang. negte Altonaiske Manufacturbaret at maa i Rigerne indføres. 2 Sept, Circ. ang. at robe og grade i Haderslev tilvirkede Huer mane toldfrie indføres. 5 Sept. Circ. ang. endeel Varer, der til Indførsel maae fortoldes. 16 Sept. Circ. ang. at Cichorie fra Kjørbóe i Christiansfeldt, maae indføres. 1810, 10 arts, Gire, ang. at den sydlige Holfteenste Grændse er Beet spærret for Colonialvares udførsel. 15 Marts, Pr. ang. hvad forstaaes under Droguerier hvis udførsel er forbuden. 28 Sept. Kongl. Resol. at Stibe, som have Golønialvarer skal af. biles. 30 Oct. Circ. (2 Stfr.), ang. den af visse Colonialvarer paan bubne Afgibt. Tractater og de i Anledning deraf føiebe Foranstaltninger. 1810, 14 April, Circ. ang. at @ribe med teifertig franfte Licenker ikke maa anholdes. 30 April, Circ. ang. Bekjendtgjørelse af den mellem Kongen og Hertugen af Mechlenborg Schwerin paa 10 Aar indgangne Forening om Deserteurers gjensidige udlevering. Gire Tyverie. 1810, 25 Juli, R. ang. Tyvsforbrydere i Nordlandene at døm. mes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus, og ikke til gi fevæhrene. Veie. Veie. 429 1808, 15 Marts, Pr. ang. at i Trondhjems Stift skal Almuen lade sig og fine Heste leie til Wei-Urbeide. 19 Marts, Pr. ang. en Beneficereds Deeltagelse i Veien fra Middelfart til Bogense. 26 Marts, Pr. ang. visse Krigsfanger at bruges til arbeide ped Beie. 21 Mai, Pr. ang. Bei Rodemesternes Fritagelse for at sidde Laugret i Trondhjems Stift. 30 Mai, Pr. ang. Generalers samt General Stabsofficerers fri Passage igjennem ... Landevei. Bomme. 21 Juni, Pr. ang. udsættelse af nyt Beiarbeide og Bro-Bygning, men Landeveiene at repareres. 16 Sept, R. ang. Taxt for Farten over 3 Broer ved Christianse dahls Mølle. 5 Nov. Pr. ang. en Broes Opførelse over Lile:Elv i Lifter Amt. 19 Nov. Pr. ang. at paa Christianssand. Stift mane lignes 649 Rbir. Omkostninger ved Opførelse af Hollands Broe. 19 Nov. Pr. ang. at Omkostningerne ved Reparationen af ers Broe over Leire. Elven ved Linnes Hengslet, 364 Rdlr. 56 ß. maae lignes paa Aggersbuus Stift. 1809, 7 Febr. Pr. ang. at Omkostningerne med Opbyggelse af Krogs fund og Bierkefund. Broer ftal lignes paa Xggershuus Stift. 7 April, R. ang. en Vindebroes Opførelse over Torridals Elv ved Christianssand, famit Broepenge for Passage derover. 18 April, R. ang. at Bober, som Vedkommende ioommes for forsømt Vei. Reparation eller Sneekastning i Præste Amt, skal indbetales i Amtstuen, for at samles til et Beikasse. Fond. 21 Juli, R. ang. Betaling for Passagen over en Broe ved Klo. de Mølle. 25 Aug. R. ang. Penge for Passage over en Broe ved Eeg. holms Mølle. 21 Not. R. ang. Betaling for Passage over Gredstedbroe. 22 Dec. R. ang. Bropenges Hævelse af dem, som passere Broen ved Pinds Mølle. 22 Dec. Rang. Bropenges Eclæggelse for Passage over en Broe ved Puurhuset og over En ved Byen Handest. 1810, 5 Jan. R indeh. Taxt for at passere Klodbroe. 3 Marts, Circul. ang. frit Qvatteer for Bricorpsets Over, og Underofficerer. 10 April, Bev. i Henseende til den paa Landeveiene fra Viborg og Hobroe til Randers ved Nørre elle værende Bro. 26 Juni, R. ang. Penge og Korn for at passere Stabes Bree. 14 Juli, Pe, ang. So Rdlr, aarlig til Nordlie Broç. Veie. Vertshuse og Krohold, c. 1810. 18 Aug. Dr. ang. aarlig Betaling for Udskrivt af Bei-Rapporter. 2 Oct. R. ang. forfeier Brotold for Passage over 5 ved Skjern liggende Broer. 9 Oct. Pr. ang. at til Belenes Folding i Trondhjems Stift maae af uopdyrket Jord tages Materialier. 13 Oct. "P. ang Sorboielse i de fot forsømt Wei- Urbeide uti Uggershaus Stift hidtil bestemte Mulcter. 3 Nov. Dr. ang. Fothoielse i Bompengene veb Leer:Elvens Bree, 14 Nov. R. hvorved Rescr. 24de Marts 1774 ophæves, saas vidt Bangers Tinglaug angaaer. so Nov. Dr. ang. det Samtae ta. M. om Brovæsenet i Bera gens Stift. Vertshuse og Krohold, samt Brændeviinsbrænden. 1808, 3 Dec. Pr. ang. Bevilling paa Vertshunshold for Rnud Destesen i Hjerting, mod Afgive tit Byens Skole. 1809, 14 Mars, Pr. (for Norge) ang. at intet Sljede for noget med et Postmester Embede forenet Gjestgiverie maa iden Generalpost. Directionens Samtykke tinglases. 5 Mai, R. ang. at de i Bergen sig opholdende virkelige Mas trofer, der uden grundet Forfald unddrage sig for Soface ten ifle man tappe ! og Brændevin. 12 Mai, R. ang. at Stangerup Riebsted forandres til en Landsbye, dog at brive Brændeviinsbrænderie.... 6 Juni, Circ. ang. Ophævelse af Rescr. dat. 28de Oct. 1786 om Brændevinsbrænderiernes Indferænkning i Kjøbstæderne. 28 Sept. Dr. ang. at Hedegaards. Keben (paa Roeskilde.Kjøb- Flats Grund) maae faldes Roestildes vile. 1810, 3 Febr. Pr. ang. Frihed til Brændeviinsbrænden for Grev. Babet Schoenborg, samt Godserne Tropborg og Østerbyes gaard, samt til at concebere Strohold. 15 Mai, Circ. ang. at ved Brændevinsverker at Dokfelet være fafinettet til Kjedten, og Muur om jeblen være opført til Dækfelets øverste Rand. 17 Aug. Circ. ang. Anvisning til og Præinter for Beermens Brug istedet for Dt, til Paasæt ved Brændevinsbrænden. II Sept. Circ. ang. Beqvemmeligheder i og Taxt for Gjestgiven vier, Kreer og ergehuse. 1250 Rettelse: 6. 3 og S. 17, fibfte in. iftedetfor: VII. Deet, 1ße Bind, zdir efte, las VII, Deel, adet Bind, iste efte. Archiv for Historie og Geographic. Under ovenstaaende Titel er i April Maaned 1 d. A. et nyt Hefteskrift begyndt. Dets Be stemmelse er at levere: Skildringer af vigtige Begivenheder og mærkværdige Mennesker, igjen nem alle Tidsaldere; Efterretninger om frem mede Lande og disses Beboeres Sæder, Skikke og Meninger; forte Udtog af ny og interessante Reiser; Markeligheder i Naturen og Kunsten; historiske Optegnelser o. s. v. Udgiveren er Hr. J. C. Riise. Hvert Hefte, der bliver 6 à 7 Ark stort, udkommer hver 4de eller 6te Uge. 7 Hefter (48 Arf) ere allerede udkomne. Ind. holdet af disse er som følger: Et Besøg i Klo steret La Trappe i Aaret 1817; mærkværdig heder af Chouans Chefen Grev de Rochecottes Liv og Levnet fra Aaret 1795-98; et Besøg hos Beduin-Araberne; Tilbageblik paa Venedig ved Slutningen af det attende Aarhundrede; den sicilianske Vesper; Jsen paa Newa og Vinterfor noielser i Petersborg; Bartholomæusnatten eller det parisiske Blodbryllup; Spaniernes Religios fitet; Garrits Giftermaalshistorie; en Prove paa Colonial-Regjering; Edvard III af England som Seierherre ved Crecy; Kong Jacob II af Englands sidste Timer; Cinq Mars Sammensværgelse mod Cardinal Richelieu; Bidrag til den skjæggede kammegribs Naturhistorie; Assas finerne og den Gamle paa Bjerget; Erasmus Lueger; Begravelsesceremonier hos Tyrkerne og Kirkegaarden ved Scutari; Niklas af Zriny, Hel ten af Szigeth; om de indiske Scultrier eller Herberge; Malthas mærkværdige Beleiring af Tyrkerne (1565); selskabelige Fornsielser, Folkefeste og offentlige Forlystelser hos Romerne i Be gyndelsen af det nittende Aarhundrede; Ludvig XVPS Fangenskab; den sidste Sultan i Mysore, Tippu Saibs Dod; Overtro hos Finlænderne; John Elwes, en af de største Gniere i det for rige Aarhundrede; Bonapartes og hans hærs Overgang over det store St. Bernhardsbjerg, samt Slaget ved Marengo, beskrevne af et franst Dievidne; om Ganges og andre hellige Floder hos Hinduerne; Bajazeth II og Selim I; Efters retninger om Landet El Dorado; David Rizzio; Concino Concini eller en Konges Oprør imod fin Tiener; Bidrag til Dandsens Historie; de velbevertede Fakirer; om det tyrkiske Krigsvæ sen; om Oversvømmelsen i Cochinchina og dens veigjørende Følger; Den Maderas Opdagelse; tvende Exempler paa Enkers Opbrændelse hos Hinduerne; Træt af Chevaleriets Tider; Wat Tyler; Exempel paa de Bildes Krigskunst; Jeanne d'Arc, den orleanske Pige; om Hin duerne, deres Sæder og Meninger; Marquien af Brunoy; Begravelses- og Sørgeceremonier hos Tunkineserne; Træk af Feldtmarschal Suwa rows Characteer; Oprindelsen til et mærkvær digt skotsk Ordsprog. Christiania, den 24de October 1820. Hartmanns Boghandling.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._VII._Deel._2._Bind_(1810)&oldid=189805"