Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)

by ukendt

Kongelige Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chronologiff Orden af T. Algreen-Ussing, Kandidat i Lovkyndigheden. VII. Deel. 4. Bind. 1813. Wed alphabetisk Register for 1813. Kristiansands Folkebibliotek Kjøbenhavn, 1825. Paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, trykt i det kongelige Vaisenhuses Bogtrykkeri af G. F. Schubart. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf/6 Forerindring. Lande. Over, samt Hof- og Stads-Nets. Assessor With, til hvem afdøde Justitsraad Fogtman i sin Zid hav afstaaet sin Ret til at udgive den af ham begyndte Sam. ling af kongelige Resolutioner og Kollegialbreve, har f denne Egenskab for Aaret 1813 famlet nærværende Bind af fornævnte Aktstykker. Da imidlertid Hr. Assessorens Embedsforretninger ikke levne ham Eid nok til at fremme dette Værk med den forønskede Hurtighed, har han, med Forlæggerens Samtykke, til Undertegnede overdraget den af ham erhvervede Ret til udgivelsen af bemeldte Sam. ling, og derhos anmodet mig om, som Værkets fremti bige Udgiver, at lade ogsaa dette Bind udgaae under mit Navn, for at ikke Samlingen skulde bære Titler af forfjellige Forfattere. Idet jeg nu herved efterkommer denne Begjæring, anseer jeg det for Pligt imod Hr. Assessoren at bemærke, at aldeles Intet i denne argang kan tillægs ges mig som fortjeneste, da jeg, med Undtagelse af Res gisteret tillsamme, der af mig er forfattet, ikke har havt no: gensomhelst Deel ifudarbeidelsen. Hvad derimod de føl gende Wargange angaaer, da ville disse udkomme fra min Haand alene, og skal jeg ved Wargangen 1814, der alles rede er under Pressen, udførligen aflægge Publikum Regnskab for den Plan, jeg agter at følge ved udarbeidelsen af denne vigtige Samling. Kjøbenhavn den 1ste September 1825. 2. Algreen-Ussing. Sim Kristiansands Folkebibliotek Kongl. Rescripter, Nesolutioner og Collegialbreve. C anc. Prom. (til Am tjobing Amt), ang. af 24de Octbr. 1812. 1813. den over Rings 2 Jan staaelsen af Circ. Gt. Amtmanden har under 18be f. . indsendt en Fores fpergfel om Forstaaelsen af den ved dette Collegii Circus laire af 24de Detbr: fidßleden bekjendtgjorte Kongelige Rea folution, angaaende de Bestemmelser, som indeholdes i bes meldte Refolutiens 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8de Post alene stal være anvendelige, naar Gaarde eller Huse tiltrædes af Fæs ftere eller det famme al iagttages, naar værnepligtigt Mandskab i Folge Stjede tiltræder Gaarde og huse? I Anledning heraf skulde man tjenstligst melde: at saavel Circulairets Indledning, som dens 1ste Post tydeligt viser, at Bestemmelsen gjelder saavel om Skjø der som Fæstebreve. Cauc. Skrivelse (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 2 Jan. ang. Forhøielse i Arrestanternes Underholdningspenge. I Folge Hs. Majestæts allerheieste Resolution af 30te Decbr. 1812, maae Forpleiningspengene for Ar restanterne i Politie: Arresterne forhøies saaledes, at der for hver Arrestants Middagsmad, uden Brød, tilstaaes 1 Mk., og desuden til hver Arrestant 1 Pd. Rugbrød daglig, beregnet efter den paa enhver Tib VII Deel. 4de B, 1ste Sefte. 20 1813. Kongelige Rescripter, 2 Jan. gjeldende Tart; samt at dette Regulativ maa tage fin Begyndelse fra 23de Novbr. fibfileden. 2 Jan. 2 Jan. Canc. Skrivelse (til Biskoppen over Sjels lands Stift). Gr. Unledning af den fra Sognepræften i Rønne paa Bornholm, Umtsprovst Jensen, hertii indgivne Unsøgning om, at han paa Grund af den nye Kirkegaards Indvielse uden for Byen, maae foretage Fordspaakaftelse, samt hol de Gravtale hjemme, hvor Liget findes, og i Tilfælde af Liigprædiken at famme maatte holdes fra Prædikestolen, (over hvilken Sag Hs. Hoiarvardighed under 12te f. M. har afgivet Erklæring), Har Cancelliet tilmeldt Samme til fornøden Efters retning og videre Bekjendtgjørelse, at dette Collegis um ikke har noget herimod at erindre. Canc. Skrivelse (til Vices Statholderen i Nors ge Hs. Durchl. Prinds Frederik til Hessen, Ridder af Elephanten), ang. Skoleholderes Fritagelse for Beiarbeide. Gr. Efter at have modtaget Hs. Durchlauchtigheds Svarskrivelse af 3ote Novbr. f. 2. over den fra Stifte amtmanden og Biffoppen over Aggershuus Stift hertil indkomne Forespørgsel, om ikke Skoleholdere, naar de ikke ere Gaardbrugere, tilkommer Fritagelse fra Beiarbeide paa Grund af §. 41, i Forordningen af 23de Jan. 1739, og § 5, i Placaten af 5te Mai 1741, hvilken Fritagelse Kammerherre Unter, der har paataget sig Overbestyrelsen af det nye Beianlæg til Bergen, har formenet ei at burs de tilstaaes bemeibte Skoleholdere, især med hensyn til Rodemester Instruren af ste Mai 1774, hvori figes: at Suusmand fulle tilsiges til 4 Dages Beiarbeide aarlig, og dens senere Tillæg, der ikke undtager Poftbønder og virkelige Lodser, Har Cancelliet tilskrevet samtlige Stiftøvrigheder i Norge til fornøden Efterretning og Bekjendtgjørelse, at da disse specielle Instrurer ikke funne antages at hæve det Privilegium, som ved de citerede almindes lige Anordninger er tilstaaet Skoleholdere, saa kan dem ikke paalægges Beiarbeide, med mindre de ere Resolutioner og Collegialbreve. 3 1813. Gaardbrugere. Ligeledes har Cancelliet under Dags 2 Jan. Dato tilskrevet Kammerherre Anker det Fornødne t den Henseende. Circulaire (til famtlige Stiftovrigheder i 2 Jan. Norge), i Anledning af samme Sag. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Lol 2 Jan, lands og Falsters Stift), ang. Betaling i alle Sager bør tillægges den, som udenfor Kbhavn, qua Profeffor linguæ hebreæ overværer Jøders Eeds Af læggelse. Gr. Stiftamtmanden har i Skrivelse af gde Decbr. sidst. leden forespurgt om Overlærer Stephansen i Nakskou burs be nyde Betaling for, fom Profeffor linguæ hebreæ, at være tilstæde i Synagogen, naar Jøder i Overeenstem melse med Forordningen af 13de Sept. 1747 Pulle aflægge Eed i offentlige Sager, eller om han i bestige Tilfælde bør møde uden Betaling i Overeensstemmelse med Cancel. liets Skrivelse til Hof. og Stads. Retten, dateret gde Juni 1787- I denne Anledning svares, at fornævnte Cancellies Skrivelse iffe er anvendelig uden for Kjøbenhavn, og at Overlærer Stephansen altsaa, naar han er tils stæde ved Joders Eeds Afleggelse i offentlige Sager bør tillægges en passende Betaling. Circulaire (til samtlige Over-Øvrigheder i 2 Jan. Norge), hvorvidt Circulairet af 1ode April 1810, ang. Sallarium af de ved Løsøre: Auctioner, foruden Kjøbesummen betingede Udgivter, udvides til Norge. Ligesom det ved Cancelliets Circulair: Skrivelse til samtlige Over: Øvrigheder i Danmark of 10de April 1810 er fastsat, at der, i det Tilfælde, hvor Varer, Løsøre eller Effecter ved Auction bortsælges under den 20 2 1813. Kongelige Stefcripter, 2 Jan. Betingelse, at der, forüden Kjøbesummen, tillige ffal betales en eller anden Afgivt, bør af deslige Afgivter erlægges saavel Auctions:Sallarium, som de befalede Procenter, der tilfalde Justitsfondet, saaledes skulde man herved tjenstligst tilmelde (Tit.) til behagelig Underretning, at denne Bestemmelse herefter ogsaa bør være gjeldende for Norge. 2 Jan, Rentekam, Circul. (til samtlige Umtmænd i Danmark), hvorved Byfogderne indskjærpes tilbørlig Noiagtighed ved Affattelsen af de maanedlige Lister over Priserne i Kjøbstæderne paa Korn og Fes devarer. Gr. Da det er indtruffet, at i nogle af de til Kamme ret indkomne maanedlige Eifter over Priserne i Kjøbstæderne paa Korn og Fedevarer er anført faadanne Kornprifer, fom man efter orighedernes andre Indberetninger maa anfee for urigtige, og bemeldte Lifter faledes ikke kunne anfees paalidelige nok til at nyttes efter Hensigten, ifær til Ca pitelstartens Bestemmelse; faa uide Kammeret herved ijenftligst anmode Hr, N. N. om, behageligen at ville ind- Biarpe Byfogberne i N. N. Amt, indlustund Med tilbørlig Noiagtighed at affatte bemeldte Lis fter efter de paa Stederne virkelig gjeldende Torve: priser, og forsaavidt nogen af de i Listerne anførte Kornvarer ikke skulde paa Torvene være solgte i den Zid, for hvilken Listerne afgives, da udtrykkeligen at anmærke det, og i dets Sted at anføre Omegnens Landepriser paa disse Varer efter derom indhentet paa lidelig Oplysning. 5 Jan. Rescript (til Fyens Stiftamtmand), ang. Brotart for Passagen over Kierteminde Lange: Bro. Gr. Efter derom allerunderdanigft gjorte Forestilling, famt i Betragtning af de af Cancelliet oplyste Omstans digheber, Vil Hs. Majestæt tillade, at der for Passagen over Kjerteminde Langebro Herefter mage svares: Af en Resolutioner og Collegialbreve. 5 1813. Kareth eller anden lukt Bogn 8 B.; af en Bogn med 5 Jan. Kaleche eller enhver anden Vogn med 4 Heste 6 s.; af en Arbeids: og anden Bogn med 2 Heste 4 B.; af en Ridende 2 B.; hvorimod saavel de, der contribuere til Broens Vedligeholdelse ved Leverancer af Brokorn, samt Gaaende, og de, der passere i Kons ge: Reiser, eller reise i Embedsforretninger, intet er: lægge. Derhos tillades, at den ved Broen posthaven: de Told: og Consumtions Betjent maae oppebære for: nævnte Bropenge, imod at der til ham erlægges 16 pet. af det indkomne Beløb. Rescript (til Lollands og Falsters Stiftamtmand), 5 Jan. ang. Tinghuuspenges Forheielse i Lollands Sondres Herred. Gr. Efter derom gjorte allerunderdanigfte Forestilling fra Herredsfogden i Sender Herreb, under Laalands og Fals fters Stiftamtmandstab, samt i Betragtning af de af Cancelliet oplyste Omstændigheder, Tillader Hs. Majeftet allernaadigst, at der, istedet for de 6. som hidtil have været svaret af Be: boerne i Laalands Sønder: Herred pr. de Hartforn til Tingmændene og Ildebrændsel til Tinghuset, maae indtil 1 Aar efter Freden, svares 3 ß. pr. Tønde Hartkorn. Rescript (til Aarhuus Stiftamtmand), ang. en Pos 5 Jan. litiemesters Ansættelse paa Thung. Gr. Efter derom allerunderdanigft giort Forestilling, famt i Betragtning af de af Cancelliet oplyste Omstændig heber Vil Hs. Majestet allernaadigst tillade, at der, saas lange Krigen varer, made ansættes en Politiemester paa Den Thune med 300 Rdlr. aarlig Løn af Jur fritsfondet, samt fri Bopæl og Brændsel, hvortil Om kostningerne ville blive at udrede ved Ligning paa Dens 1813. Kongelige Rescripter, 5 Jan. Indvaanere, og vil det være bemeldte Politiemesters Pligt at vaage over alt, hvad der egentlig henhører til Politievæsenet paa Thunø og de offentlige Fors anstaltninger, som staae i Forbindelse dermed; i hvils ken Henseende han bliver aldeles uafhængig af Ste: dets Herredsfoged, hvem det iøvrigt, som hidtil, tils kommer at være Dommer i alle civile og offentlige Sager, og tillige at bestyre Skiftevæsenet og det ders med forbundne Overformynderie. 5 Jan. 5 Jan. Reser. (til Ribe Stiftamtmand), ang. Forhølelse i Bropenge for Passagen over Sønderskou Bro. Efter den af Eieren af Sønderskou Broe, Peder Pedersen Moller, derom allerunderdanigst gjorte Ans søgning, samt i Betragtning af de af Cancelliet ders hos oplyste Omstændigheder, vil Kongen have den ved Reser. af 3die April 1789 for Passagen over bes meldte Bro bestemte Tart forhøiet saaledes, at der af en Kareth eller Chaise erlægges 6 ß.; af en Bons devogn 3 B.; af en Ridende 2 ß.; af løse heste og Hornqvæg, Stykket 1 B.; af 2 Stfr. Sviin og Faar 1 B. Dog saaledes, at de der passerer i kongeligt Wrinde eller i Embedsforretninger intet erlægge, saas og at denne Tart anføres paa en udenfor Bomhuset ophængt Tavle til alle Vedkommendes Efterretning. Endeligen er fornævnte Peder Pedersen Møller, ens gang for Alle, til Broens Vedligeholdelse af Amtets Brokasse, forundt en Understøttelse af 100 Rdlr. Canc. Prom. (til den borgerlige Indroullerings- Commission), hvorved Repræsentanterne for den jø diske Menighed fritages for borgerlig militair Tjes neste. Resolutioner og Collegialbreve. 7 18 13. Gr. Repræfentanterne for den jobiße Menighed her i 5 Jan. Staben have, ved efter dette Collogii Unmodning at ers Flære sig villige til, frembeles indtil videre at vedblive at fungere som Repræfentantere for bemeldte Menighed, tillige anholdt om, at Repræfentationens Medlemmer her efter maatte nyde samme Fritagelle for den borgerlige militaire Tjeneste, som den, der er tilstaaet Medlemmerne af Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen, efterdi det jediffe Fattigvæfens Bestyrelse udgjør en ikke tiden Deel af Repræfentantabets Forretninger, og disse i det Hele medtage megen Sid. Da det jødiske Fattigvæsens Bestyrelse er afsondret fra Kjøbenhavns Fattigvæsens Direction, og alene henlagt under berørte Repræsentation, samt da det fors holder sig rigtigt, at Repræfentationens Forretninger i denne Henseende ikke ere ubetydelige; saa finder man bet og billigt, at sammes Medlemmer tilstaaes samme Fritagelse for borgerlig militair Tjeneste, som Med: lemmerne af Directionen for Kjøbenhavns Fattigvesen. Paa Grund heraf, sfulde man tjenstligst tilmelde vel bemeldte Commission til behagelig Efterretning, at Repræsentanterne for den jødiske Menighed, hvis Ans tal er 7, maae, faalænge de fungere som saadanne, fritages for den borgerlige militaire Tjeneste. General-Postdirections Circul. (til samtlige 5 Jan. Postmestere i Danmark og Norge), ang. at Stiftsprovsternes Correspondence i Embeds: Anliggens der med Amts: og Herredsprovsterue, maae i Analos gie af Forordningen af 17de Juni 1771 og Circul. Ordre af 26de Marts 1808, modtages portofrie mod Attest efter Placat af 12te Septbr. 1772. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Stadshauptmand: 5 Jan. ffab), ang. Borgernes Forhold til det, som Meds lemmer af et borgerligt militair Korps. Gr. Hr. Stabshauptmanden har under 24de Septbr. fibstleben i en allerunderdanigft Forestilling til hs. Ma. 1813. Kongelige Rescripter, 5 Jan. ieftat, fom er bleven Cancelliet tilsendt, ført Unke over, at borgerlig Artillerist N. N., af Oldermanden for Sa delmager Lauget fulde være bleven opkalbt for politict og afgiven til Arbeide paa Toihufet, uden at Older manden siden har været at formaae til at afgive en ans den Svend til arbeidet i hans Sted. De har derhos indstillet, at Didermanden for fin Fremgangsmaade maatte fettes under Tiltate, og samtlige dermand tilkjendegir bes, at de ikke funne disponere over Borgervæbningens Bemmer. Efterat have angaaende denne Sag indhentet Op: lysning fra Kjøbenhavns Politiemester, skulde Cancel liet herved tjenstligst melde: at da fornævnte Svend frivilligen og af Mangel paa andet Arbeide har ladet sig udnævne til Arbeidet ved Toihuset, og han ikke for Politiet har søgt at gjøre sin Net gjeldende til Fritagelse derfor, saa har der ikke funnet giøres no get for ham. I øvrigt undlader Cancelliet ikkfe at tilføie, at dette Collegium ikke fan være enig med Dem deri, at de borgerlige militaire Korpsers Medlemmer ikkun skulde modtage Befalinger af Korpset; thi de kunne ikke tabe deres borgerlige Stilling eller gaae ud af det Forhold, de staae i til den civile Øvrig hed, fordi de, som en Borgerpligt, ere indtraadte i de ovenmeldte Korpser, hvor de alene i Tjenesten skal flade under militaire Foresatte. Den af Hr. Stadss Hauptmanden allegerede S. 75 af Reglementet af 1ste Juni 1808 finder man derfor ikke her at være anvens delig; thi at ingen uden Stadshauptmandens Forevis dende enten ved Bortreise eller Hverving til den vies felige militaire Tjeneste maae gaae ud af Korpserne, Hører til den nødvendige Orden, som i samme bør finde Sted, men deres Pligter og Rettigheder, som Mester eller Svend i en vis Profession, maae antas ges at være Stadshauptmandskabet uvedkommende. Refolutioner og Collegialbreve. 9 1813. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frederiksborg 5 Jan. Anit), ang. hvorledes Dommerkornet af Slangerup By skal lignes paa Jordbrugerne efter Hartkorn. Gr. Amtmanden har under 15de Decbr. f. 2. tilstillet Cancelliet et Promemoria, hvort Byefoged og Birkedoms mer Karse giør Forslag om, hvorledes det ham af Stane gerup By-tilkommende Dommerkorn funde erlægges, og hvorpaa han forlanger Approbation. og berbes tillige frema fat den Maade, hvorpaa bette Dommerkorn efter hans Formening passeligt tunde lignes paa Jordbrugerne i Slangerup. Foranlediger Herved, skulde Cancelliet tjenstligst melde til behagelig Efterretning og videre Foranstalts ning, at dette Collegium er aldeles enig i det af Amtmanden gjorte Forslag, der maa antages at være overeensstemmer.de med Billighed. Som en Folge heraf approberes det, at Dommerkornet herefter ligs nes saaledes, at af hver 8 Zdr. Hartkorn erlægges 1 Skjeppe Byg, hvilket for Byens 150 Tor. Harts forn vil udgjøre 183 Sfpr., der bliver at reparteres paa enhver Jordbruger, i Forhold til hans Hartforn. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks 5 Jan. Amt), ang. Beløbet af Hittegods paalandet skal, efterat Findelønnen er fradraget,tilfalde Amtsfattigkassen- Gr. Amtmanden har under 15de Decbr. f. 2. i Anled ning af et under Arts og Stippinge Serreders Jurisdics tion fundet Lommeuhr, hvormed at forholdes i Overeens stemmelse med dette Gollegi Placat af ste naftforhen, fos refpurgt, i hvilken Kasse de af det forbemeldte Uhr inds tommente Beløb fat indbetales, efterdi ingen politie Kasle paa Landet exifterer. Foranlediget herved, fufde man tjenstligst tilmelde, at Beløbet af Hittegods, efterat Findelønnen derfra er afdraget, bør tilfalde Amtets Fattigkasse, ligesom Tilfældet er med alle Politie: Bøder paa Landet, i Overcensstemmelse med Reglem. 5te Juli 1803, §. 47; og vil der blive at forholde med det omspurgte Sølv:Lommeuhr overeensstemmende hermed. 1813. 5 Jan. 5 Jan. Kongelige Rescripter, Canc. Prom. (til Amtmanden over Præsts Amt), ang. Forhøielse i Arrestanternes Underholdningspenge. Ligelydende med Cancel. Skrivelse af 2den d. M. til Politiemesteren i Kjøbenhavn, nemlig, at enhver Fans ge tilstaaes indtil videre 1 Mk. om Dagen til Mid: dagsmad og 1 Pd. Rugbrød daglig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Saro Amt), ang. at nogle til Ringsted Borgere ud lagte Jorder maae udskiftes til Grundene. Gr. Umtmanden har under 20be f. M. til Cancelliet indsendt en, med anbefalende Erklæring ledfaget Anleg ning, fra 58 af Ringsted Nørregades Beboere, fom boe. nar den faakaldte Kornbro, hvori de anbolde om, at den Strafning af 70 Edr. Land, som vet Beenlese Bys Uds iftning er tillagt dem til Vederlag for deres forhen paa Beenlose Bys Savlebjerg Mart havte Græsnings, Ret, maatte vorde ubfiftet til Grundene. Cancelliet har nu vel under 4de Febr. 1804, paa en lignende Ansøgning fra disse Supplikantere, refolveret, at bet ansøgte ikke tunde bevilges; men da, fom Amtmanden i berørte Gr. Flaring har yttret, Omstændighederne siden den Tid væ fentligen have forandret sig, i det Ringsted Kjøbstad har erholdt frie Raadighed over den betydelige Fordstrækning, hvortil den forrige Latinfte Stoles Administration havde tilegnet fig Eneret, og i det Forordningen af 18de Octbr. 1811 aabner adgang til, at kunne vente Indtægter for Byens fælleds Kasse af de faaledes til Grundene uddelens de Jorder; Saa skulde Cancelllet til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, herved tjenstligst melde, at man bifalder, at de Ringsted Kjøbstæds Nørregades Beboere tilhørende, af Beenløse Bys Jorder udlagte 70 Tdr. Land, vorbe udskiftede og hens lagte til de 58 af Ringsted Kjøbstæds Grunde, saas ledes at det, naar Udskiftningen er fuldført, bliver disse Grundes Eiere uformeent, under de i Forords ningen af 18de Octbr. 1811 fastsatte Betingelser, at afhænde disse nu til Grundene udskiftede Jorder, til hvem de finde for godt. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Canc. Prom. (til Generals Toldkammeret), ang. 5 Jan. Forhøielse i Bropenge til Kjerteminde Bro. Gr. Efter det Kongelige Bestindise. Guineiffe Rentes og General Toldkammers Forlangende i Skrivelse af 8de Aug. f. 2., meldes, at 8. Majeftats paa dette Collegii allerunderdanigte Forestilling, om en Forheielle i Kjerte. minde Langebros Intrader, under zote f. M. har behas get allernaadigst at bifalde, At der for Passagen over bemeldte Bro svares: af en Kareth eller anden lukt Bogn 8 ß.; af en Bogn uden Kaleche eller enhver anden Vogn med 4 Heste 6 B.; af Arbeids: og andre Vogne med 2 Heste 4 s.; af en Ridende 2 ß.; hvorimod saavel de, der contribuere til Broens Vedligeholdelse ved Leverancen af Brekorn, som Gaaende og de der passere i Kons gereiser eller reise i Embedsforretninger intet erlægs ge. Ligeledes har Allerhøistsamme allernaadigst bifals det, at de ommeldte Broepenge maae oppebæres af den ved Broen posthavende Told: og Consumtionss Betjent, imod at der tillægges ham 16 pct. af det indkomne Beløb. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 5 Jan. over Sjellands Stift), ang. Lemmernes Forflegning i Stiftets Hospitaler. Gr. Stiftamtmanden og Bifoppen haver, fom Direes teurer for de offentlige Stiftelser i Gjelland. i Forestils ling af ste Decbr. f. 2. andraget, at de, formedelst de uhørte Priser paa Livets uundværligste Fornødenheder, og ba de Lemmerne i Stiftets hofpitaler tillagde ugepenge ikke engang tilstrække til at forstaffe disse det fornødne Brød, efter Opfordring fra bemeldte Stiftelser, har truf fet den interimistiske Foranstaltning, at de trængende Leme mer kunde, mod Anviisning fra Inspecteuren, hos en Bas ger erholde et vist vantum Brød, hvilket dog ingen uge maa override 6 a 7 Pd. for hver person, samt at Bes verandeuren ved at tilbagelevere de riftlige Unviisnin ger, modtager ugentlig fin Betaling af Stiftelsens Fore stander, efter Inspectionens foregaaende approbation. 1813. 5 Jan. 5 Jan. 5 Jan. Kongelige Rescripter, Cancelliet approberer den trufne Foranstaltning indtil videre. Prom. fra Commissionen for Norges Providering (ril Mentekammeret), ang. Anvendelsen af det Korn, som indkommer i Formalings: og Brændings: Afgivt. Paa Commissionens allerunderdanigste Forestilling Har der under 4de d. M. allernaadigst behaget Hs. Majestæt at resolvere saaledes: "Bi bifalde allernaa digst, at alt det i Formalings: og Brændings - Afgivt indkomne Brødkorn, som endnu er i Behold, saavels som det der heraf for Fremtiden indkommer i Jyl land og Fyen, strar maa anvendes til Undsætning for Kjøbstædernes trængende Indvaanere, og at vedkom mende Stiftamtmænd og Amtmænd maa overlades Uddelingen imod gangbar Markeds Priis." Refer. (til det danske Cancellie), ang. en aarlig Budgets Forfattelse. (*) Gr. I Forbindelse med Forordningen om Forandring i Pengevæsenet er der allernaadigst foreskrevet folgende med Hensyn til Finantsforvaltningen for Fremtiden. Ethvert af Collegierne og Departementerne, som den nærmere Forvaltning af een eller flere enkelte Dele af Stats Indtægterne og Udgivterne er anbetroet, skal af sit Middel udnævne to eller heist tre Mænd, hvilke paa en vis Tid hvert Aar skulle sammentræde med ligesaa mange, som Finants Collegiet af sit Middel har at udvælge, for, som Finantssection, for den paagjeldende Forvaltningsgreen, at overveie og beregne, hvad der til denne Forvaltningsgreen behøves & det fores stahende Nar, naar alle tilraadelige Indskrænkninger og Besparelser anvendes. Disse Beregninger fra de for: Fjellige Finantssectioner, som for hver enkelt For: (*) Forandret ved Refer. af 9 Marte 1816. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. valtningsgreen altid skulle affattes, med hensyn paa 5 Jan de Hovedrubrikker, hvoraf den aarlige Budget fal bestaae, blive dernest at indsende til den forenede Fis nants-Deputation, hvilken, under Forsæde af Sinants: ministeren, skal bestaae af Finants-Collegiet in pleno, tilligemed et Medlem af hvert af Stats: Collegierne, som have umiddelbar Forestilling til Kongen, og som bet store Segl er anbetroet. I den forenede Finantss Deputation, der i øvrigt, ligesom Finantssectionerne, fun til det angivne Diemed forsamles engang aara ligen, men ellers ikke uden Kongens specielle ellers hoieste Befaling, skulle dernæst de af samtlige Finantsfectioner udarbeidede Beregninger og Overslag, under cet samles og afveies efter Statens Kræfter og de derved muelige Resourcer, hvorved den forenede Fis nants Deputation efter eget Skjønnende kan falde de enkelte Finantssectioners Medlemmer til personlig Naadførsel og Oplysnings Meddelelse. Naar den fors enede Finants Deputation derefter har affattet den hele Budget eller Finants: Overslag for det kom mende Aar, saaledes at de Indtægter, paa hvilke der rimeligen fan gjøres Regning, ere bragte i behørig Ligevægt med Beløbet af de Udgivter, som findes nodvendige at bringe i Beregning, saa bliver denne Buda get, forsynet med Underskrift af samtlige Medlemmer af den forenede Finants. Deputation, Kongen allers underdanigst at forelægge af Finantsministeren, og naar den af Kangen allernaadigst er approberet, har Finants Collegiet at foranstalte samme offentlig bes fjendtgjort. Som Hovedhensigten med denne aarlige Budget er, at have et sikkert veiledende Oversyn over Indtægter og Udgivter, saavidt samme kunne forud beregnes; da skal og det Overslag over Udgivterne i 1813. Kongelige Rescripter, 5 Jan. hver Forvaltningsgreen, hvorpaa Budgetens Beregs ning er grundet, være den ufravigelige Grandse for Pengereqvifitionerne af de forskjellige Collegier og Departementer, under hvis Ressort samme henhører, faaledes at Finants: Collegiet er engang for alle iffe blot bemyndiget, men tillige forpligtet til at afvise en: hver Requisition om Penge, fra hvilketsomhelst af Collegierne og Departementerne, der gaaer udenfor det Udgivts Overslag, som i Budgeten er beregnet og indført, eller forlanges før den rette Forfaldstid; og skal i denne Henseende ingen Undtagelse finde Sted, om endog Indtægterne af en eller anden Forvalt ningsgreen maatte i Aarets Løb bringes til at overs ftige det i Budgeten beregnede Beløb, da saadant Overskud bør komme tilgode for samtlige Statens Ud: givter, og ikke blot for den enkelte Forvaltningsgreen. Naar der desaarsag, vaa allerunderdanigst Forestilling af noget Collegium eller Departement, allernaadigst bis faldes en Udgivt, saa skal Kongens allerhøteste Bifald altid ansees at være meddeelt under den udtrykkelige Betingelse, at det i Budgeten beregnede Beløb af Uds givterne derved hverken overskrides i Henseende til Summen, eller anticiperes i Henseende til Tiden. Saa ofte der derimod ved udtrykkelig allerhøieste Befaling er stillet til noget Collegies eller Departements Raadighed en Deel af det Beløb, der i Budgeten er beregnet til Kongens umiddelbare Disposition for overordentlige og uforudfeete Fornødenheder, vil Kon: gen, at det vedkommende Collegium eller Departement, for saavidt saadant ikke allerede før Meddelelsen af Befalingen maatte være skeet, skal træde i Brevvers ling med Finants Collegiet om den bevilgede extraors dinaire Sums Udredelse, i saadanne Terminer, som Refolutioner og Collegialbreve. 1813. for Finantserne maatte være lettest overkommelige. 5 Jan. Bed allernaadigst at fastsætte disse nærmere Bestems melser, indsfjærpes tillige samtlige Collegier og Depar tementer Overholdelsen af de Regler, som ere fores skrevne i de ældre Rescripter og Resolutioner af 2den Juni 1784, 25 April 1787, 14de Jan. 1791 og 25de Octbr. 1802, for saavidt samme ved nærværende Res script lade sig sætte i Forbindelse. Det er ogsaa Hs. Majestæts Billie, at enhver Fond, som ikke er hen: lagt under noget specielt Collegiums eller Departements Bestyrelse, skal staae under Finants. Collegiets umids delbare Control, da dette Collegiums første og væsents ligste Pligt skal være, at vaage over det hele Aggregat af Stats Indtægter og Udgivter, og disses indbyrdes Balance, hvorunder fornemmeligen henhører den stræns geste Paapassenhed, at ingen vilkaarlig Overskridelse af det i Budgeten beregnede Udgivts Beløb, under nogensomhelst Forvaltningsgreen finder Sted. I samme Diemed er endvidere fastsat, at intet Collegium eller Departement herefter maa indkomme med noget Forslag eller Indstilling om nye Skatter, Paabudde, Udskrivninger, Municipal: Afgivter, Collecter eller Res partitioner, af hvad Navn nævnes kan, være sig for hele Landet eller enkelte Provindser, Amter, Commu ner, Districter eller Byer, enten Gjenstanden er Op: pebørsel for Statskassen, eller for nogensomhelst speciel Kasse eller Fond, og hvad enten Ydelsen paalægges alle, eller ikkun visse Stænder og Personer, forinden derom er ført Brevverling med Finants: Collegiet. Hvorledes den Rigtigheds Holdelse over samtlige Stadsa Indtægter og de reglementerede eller approberede Uds givter, der bør føres af Finantskasse-Directionen, som Centralpunkt i denne Henseende, kunde være at sim 1813. Kongelige Rescripter, 5 Jan. plificere, saaledes i Særdeleshed at samme paa en: hver Tid nærmest mueligt kunne give et paalideligt Oversyn over den virkelige Forfatning, derover vil nær: mere blive meddeelt de nødvendige Forskrivter. Da det med særdeles allerhsieste Naade og Velbehag vil blive anseet, naar Collegierne og Departementerne, saaledes, som Hs. Majestæt med Tilfredshed erkjender allerede at være Tilfældet i nogle Forvaltningsgrene, lade sig være magtpaaliggende, ved god Orden, strængt Tilsyn og hensigtssvarende Sparsomhed, at see Inds tægterne mueligt forøgede, og Udgivterne indskrænkede under det, som for samme er bragt i Anslag, saa vil Kongen, at der, foruden det Finants: Overslag, som ved Trykken bekjendtgjøres over det forestaaende Aars Indtægter og Udgivter, tillige ved hvert Aars Sluts ning skal forelægges ham en sammenlignet Forklaring over, hvorvidt de virkelige Indtægter og Udgivter un, der hver Rubrik have svaret til det, som i Budgeten er blevet bragt i Beregning, hvilken Forklaring maatte være saaledes detailleret, med hensyn til hvert Collegiums og Departements særskildre Ressort, at man deraf kan have et Oversyn over, hvorvidt ethvert af dem i det tilbagelagte Aar har seet sig istand til at medvirke til Opnaaelsen af Kongens allerhøieste landsfaderlige Hensigter. 6 Jan. Kongel. Resolution, hvorved det tillades Stempletpapiirs. Forvalteren for Danmark, og den første Commissair og Controlleur ved det stemples de Papiir, for Fremtiden at lade deres Navne tryffe paa det stemplede Papiir af No. 2 og 3 af første, og No. 5 og 6 af anben Klasse, ligesom hidtil er be: vilget i Henseende til de ringere Sorter stemplet Papiir. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til Aggershuus Stiftamtmand), ang. 6 Jan. en forbedret Politie-Indretning i Drammen. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget for Kon gen et af Stiftamtmanden i Aggershuus Stift indsendt Forslag, sigtende til en bedre Indretning af Politiesafes net i Kjøbstæden Drammen i Norge. Efterat have taget denne Sag, tilligemed de derhos foredragne Omstændig heder i Overveietfe, Har Hs. Majestæt bestemt, at til Politiets bedre Bestyrelse i Drammen skal beskikkes en Politiefuldmægtig til, paa eget An: og Tilsvar, at forvalte Pos litiet paa den Side af Drams, Elven, hvor Byfogs den ikke boer, og i øvrigt assistere denne, hvor det maatte behøves, samt 2de Politie: Betjente; den først nævnte med 800 Rdlr., og de sidste med 300 Rdlr. aarlig Løn; hvorhos allernaadigst anordnes, at disse Lønninger skal udredes ved Afgivt af 1 B. pr. Pot Brændevlin, som til Drammen indføres eller der prot duceres, og ß. pr. Pot Viin, som dertil indføres; dog kan Oppebørselen af denne Afgivt see paa sams me Maade, som i Henseende til Afgivten for Fattigvæsenet, ved Rescript af 1ste Warts 1805, er fastsat. Refer. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 8 Jan at Klokkertjenesten i Bogense maa henlægges til Byens Skolevæsen. Refer. (til Laalands og Falsters Stiftamta 8 Jan. mand og Biskop), ang. et Enkesædes Opret telse i Orhofte Sognefald. Confirmation paa Fundatsen for det af af- 8 Jan. gangne Geheime-Conferentsraadinde Wærn ops rettede Opdragelsess og Undervisnings: Institut for VII Deel. 4de 33, 1ste Sefte. $3 1813. Kongelige Rescripter, 8 Jan. Pigebørn, hvorved Stifterindens Ønske i den 25de §. ang. Indqvarteringen er bevilget, nemlig, at Stiftel sen er fritaget for Indqvartering, dog mod en pass sende Erstatning til den, der paa Stiftelsens Begne maatte overtage samme. §. 1. §. 2. Fundatsen lyder saaledes: Stiftelsen skal bære Navn af: "Det Wernske Opdragelsess og Undervisnings: Institut for fattige Pigebørn af Borgerstanden." Dens ne Stiftelses Hovedhensigt skal være: at forskaffe dens Elever en god morals Dannelse og saavidt mueligt theoretisk og praktisk Fuldkommenhed i alt det, som t Stiftelsen læres, eller de ved dens Foresattes Forani staltninger blive underviste i. Dettre af fattige, or dentlige og vindskibelige Borgere i Kjøbenhavn og Christiania, samt fattige og faberløse Dettre af civile og geistlige Embedsmænd i Danmark og Norge, saa: velsom ægte og trængende Børn af de Medre, der have været værdige og retskafne Elever i Stiftelsen, sfulle altid have Adgang til dette Institut, og disse fidste skulle fremfor andre, lige qvalificerede, nyde Fors trins: Ret til at indtages i Institutet. Borgerbørn funne antages, hvad enten de have Forældre i Live eller ikke, dog ikke mere end een Datter af samme Forældre hver Gang; derimod kan paa lige Maade iffe antages nogen Datter af Embedsmænd, førend Faderen er død. De af fornævnte Forældre eller For: myndere for saadanue Børn, som ønske en af deres Dottre eller Myndlinger antagen i Stiftelsen, have derom skriftligen at henvende dem til Directionen, som bestemmer, om og hvorvidt den foreslagne Eleve kan antages eller ikke. De Regler, som Directionen fors nemmeligen har at iagttage 1 Henseende til Børnenes Antagelse, ere følgende: a) Ingeu maa antages un: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. der 7 og over 10 Aars Alder fra den Zid at regne, 8 Jan, da Ansøgningen om deres Antagelse blev indgiven. b) De, som antages, maae være sunde, frie for til: syneladende Tilbøielighed til Laster, og frie for faa, danne Fell, som kunne me til, fuldkommen at dele, Stiftelsen tilbyder. ansees at gjøre dem ubeqvems kunne nyde godt af de Fors c) Det maa, som foranmeldt, ikke tillades nogen paa engang i Stiftelsen at faae indsat mere end eet Barn, med mindre der er Vas cance, som Directionen ikke da paa anden Maade sfulde kunne besætte med andre til Stiftelsens Fors sorg qvalificerede Børn. d) Intet Barn maa ans tages, som har saadan Mangel paa Forstand, der kan skjønnes at gjøre hende uskikket til, med Nytte at modtage Stiftelsens Undervisning. e) Saalænge Børnene ere under Stiftelsens Forsorg, maae Foræl dre og Formyndere frasige sig al Ret til Børnenes Opdragelse og Pleie. Skulde de imod Formodning finde sig utilfreds med Stiftelsen, da ere de berettis gede til, efter skriftlig Anmodning til Directionen, at erhelde Eleven tilbage, dog skal det i faa Fald beroe paa Directionen, om og hvor meget Stiftelsen bør til: bagebetales af de paa Eleven anvendte Omkostninger. f) De, som i Stiftelsen indtages, skulle i det første Halve Aar knn være der paa Prøve, efter hvilken Tid Directionen bestemmer, om de bør forblive i Stifs telsen eller leveres tilbage til Bedkommende, som da eve pligtige at tilbagetage det Barn, Directionen saas ledes har fundet nskikket for Stiftelsen. g) Inter Barn, der ikke har havt Kopper eller kan fremlægge Vaccinations Attest, maa antages i Stiftelsen. De flere Regler, som i Henseende til Elevernes Antagelse 22 1813. §. 4. Kongelige Rescripter, 8 Jan. maatte eragtes nødvendige til Fordeel for Stiftelsen, §. 3. overlades til Directionen at bestemme. Antallet af de Pigebørn, som for det første i Stiftelsen maa ind: tages, fastsættes til 16, og maa dette Tal i Tiden efter Omstændighederne og Directionens Forgodtbefin dende forøges, i Overeensstemmelse med Stiftelsens Fond, dog saaledes at Stifterindens Hensigt ikke ders ved tabes af Sigte, og Forøgelsen af Elevernes An: tal ikke skader Stiftelsen. De antagende Elever, som hverken i deres Læres eller Fritimer bør overlades til dem selv, men være under ideligt Opsyn af en af Stiftelsens Lærerinder, bør fra Begyndelsen af bis bringes alle de Grundsætninger, man har Net til at fordre hos ethvert velopdraget og dydigt Fruentimmer, holdes til den høieste Grad af Reenlighed og Orden, tillades en for Helbreden tjenlig Bevægelse, og gives grundig og vedvarende Underviisning i Theologie og Moral, samt i alt hvad der henhøver til det borger: lige Huusholdningsvæsen, hvorunder er indbefattet, saavel theoretisk som praktisk Kundskab og nøiagtig Undervisning i at lave mad, i at bage, brygge, vaske, stryge, polere, reengjøre Værelser, i Syltning, Skrædersyening, og anden Syening, i Spinding, Strifs ning og andre deslige Videnskaber, der udfordres af et til Huusholdning vel oplært Fruentimmer, og udi hvilke Videnskaber de tillige bør oves ideligen, faate: des at de i Tiden paa egen Haand med Fuldkommens hed kunne udøve og fralære sig alt, hvad Stiftelsen har ladet dem lære, og skal dette paa det alvorligste indsfjærpes samtlige Elever af de antagende Lærers inder og Læreren, for saavidt det maatte vedkomme enhver af dem. Fremdeles bør Eleverne og lære saa, meget af frivning og Regning, som til en ordent Resolutioner og Collegialbreve. 1813. lig Huusholdnings Førelse behøves. Endelig bør de 8 Jan, Elever, som dertil findes beqvemme, gives grundig Un derviining i Broderie, Tegning og øvrige for et vels dannet Fruentimmer nyttige Ting. Dog maa til §. 5. saadanne vel nyttige, men ei aldeles nødvendige Vis denskaber, ikke ansættes Lærere for Stiftelsens Sieg ning, førend dens Fond tillader at udrede de dermed forbundne Omkostninger. Da Helbredens Vedligehol delse for ethvert Menneske er vigtig, faa paalægges det Directionen med al muelig Opmærksomhed at sørge for Elevernes Helbreds Conservation. Foruden en god Opdragelse og fri Undervisning i ovenmeldte Videnskaber, skal enhver Eleve uden Betaling nyde Kost, Logis i Stiftelsen, Klæder, fornøden Barme, Vask og Lysning, saaledes som Directionen nærmere maatte bestemme. Alt, hvad Eleverne enten bringe med sig eller siden erhverve, er Stiftelsen uvedkom mende. Den Dragt, som Stiftelsen har at bekoste til Eleverne, skal være tarvelig, anstendig, og saavidt mueligt eensformig. De nærmere Bestemmelser i denne Henseende overlades til Directionen. Enhver Ele- §. 6. ve skal nyde Stiftelsens samtlige Fordele, indtil hun er confirmeret, som i det seneste bør skee, inden hun fylder fit 17de Aar; med den confirmerede Eleve forholdes da saaledes: 1) Skal Eleven enten hjemsendes til fine Forældre eller forrige Forsorgere, saafremt disse ere i Live og ville modtage hende, men dersom de ere døde, eller ei funne modtage hende, eller og Barnet skjønnes ikke at kunne være tjent med at ops holde sig hos dets Forældre eller Forsørgere, da ere Stiftelsens Lærerinder pligtige til at forskaffe en fags dan confirmeret Eleve en fast og passende Tjeneste og skal derhos Directionen paakjende, om og hvor 1813. Kongelige Rescripter, 8 Jan. vidt Tjenesten er Eleven gavnlig og anstændig eller 5. 7. iffe. Indtil en saadan Tjeneste kan forskaffes Eleven, er hun berettiget til at forblive i Stiftelsen som et arbeidende Medlem, naar hun vedbliver at opføre sig flittig og upaaklagelig. 2) Naar en confirmeret Ele: ve forlader Stiftelsen saaledes, som hun i Overeenss stemmelse med foranførte bør, da medgives hende et efter Directionens Skjøn og med Fondet passende Ud ftyr af Gangklæder og Ganglinned, ifald hun til disse Fornødenheder findes at være trængende. 3) Alt, Hvad Eleverne i Stiftelsen forarbeide eller forfærdige, tareres, og Værdien deraf oplægges for den Eleve, som har forarbeidet det, tilligemed de Præmier, der for udviist Fliid tilkjendes nogen, eller og af nogen anden uden for Stiftelsen skjenkes til enkelt Eleve. Disse Oplagspenge udbetales til de dertil værdige og berettigede Elever, naar disse have forladt Stiftelsen, med en Femtepart aarlig, i de første fem paa hinans den følgende Aar, men døer Eleven forinden, da hjems falder det deraf ei udbetalte til Stiftelsens Fond. 4) Naar nogen Eleve, som ved Fliid, Duelighed og en god Opførsel har udmærket sig, vorder givt, og hun, tillige, efter hendes Udgang af Stiftelsen er vedble. ven at opføre sig vel, da tilstaaes en saadan Eleve et Bidiag til Udstyr, hvis Beløb fastsættes fra 25 til 100 Rolt., og som Directionen efter Omstændigs Hederne og Stiftelsens Leilighed nærmere haver at bestemme. 5) Ingen bør nyde Deel i Oplagspenge, med mindre det med paalidelige Attester godtgjøres, at den paagjeldende Person har en fast og anstændig Tjeneste, og at hun deri har opført sig upaaklagelig, eller og er givt. Skulde nogen Eleve opføre sig saas ledes, at Directionen finder hende uverdig for Stif §. 9. Resolutioner og Collegialbreve. 23 1813. telsen, eller nogen Eleve befindes at have incurabel 8 Jan. Sinds eller Legems: Svaghed, der kunde ansees at gjøre hende ubeqvem til at opfylde Stiftelsens Hensigt, da er den eller de, som have anholdt om en saadan Eleves Antagelse, pligtig til, uden Indvending at tage hende tilbage, og maa hun siden, under ingen Be: tingelse, paa ny indtages i Stiftelsen. Opsigten §. 8. over Stiftelsen og dens hele Personale i Almindelighed overdrages Directionen, og den specielle Opsigt med Eleverne skal paalægges Lærerinderne og Le reren efter den dem af Directionen ved Antagelsen meddelende Instrur, hvorefter de noiagtigen have at rette sig. Af gode moralske og for retskaffen Vandel bekjendte Enker, ugifte Fruentimmer af Middel Alder eller og som beviisligen forstaae og grundigen kunne uns dervise i alt, hvad der i Overensstemmelse med §. 4 fordres, skal saavidt mueligt for det første vælges 2de til Lærerinder; af disse skal den ene undervise i alt, hvad der tilhører Huusholdningsvæsenet, og ene fore Stiftelsens huuslige Deconomie under Directionens Opsyn, samt have noiagtig Tilsyn med Stiftelsens Bask og den huuslige Reenlighed, samt med al muelig Fliid og Belvillie undervise og dagligen øve Ele verne i Huusholdningen med alt hvad dertil hører. Den anden af de antagende Lærerinder skal derimod grundigen undervise i Syening, Steikning, Spinding og andre deslige huuslige og nyttige Videnskaber, hvorom 4de G. Handler, og som ikke umiddelbar Henhøre til, eller udfordres af en duelig Hunsholderske. Lærerinderne bør begge for deres Handlinger, som væs rerinder i Stiftelsen, aflægge rigtigt og nøiagtigt Regn skab til Directionen, af hvilken de beskikkes og mod tager Instruxer. Til at undervise i Christendom, §. 10. 1816. §. 12. Kongelige Rescripter, 8 Jan. Regning og Skrivning, famt Moral, antager Direc tionen en god og retskaffen Lærer, hvis Pligter skal indeholdes i den ham af Directionen meddelende Instrur. Det maa aldeles ikke tilstedes Læreren at boe §. 11. eller logere i Stiftelsens Gaard. Ligeledes antages til Stiftelsens Tjeneste en tro, ordentlig, midaldrens de Gaardskarl samt 2de med samme Egenskaber og fornøden Duelighed forsynede Enker uden Børn, eller 2de Piger af Middel - Alder. Disse Tjenestefolks Pligter og Rettigheder bestemmes af Directionen. Skulde Stiftelsen behøve en Fuldmægtig, da udnæv nes en dertil duelig Mand af Directionen, der bestems mer hans Forretninger og Vilkaar, samt meddeler ham den fornødne Instrur, hvorefter han har at rette fig. Befindes det, at enten Lærerinderne, Læreren eller nogen anden i Stiftelsens Tjeneste værende Person sfulde mangle i at opfylde deres Pligter, da bør den eller de, som efter igjentagen Advarsel vedbliver at handle imod deres Pligter og Directionens Ordres, afskediges fra Stiftelsen, faasnart Directionen siena §. 13. ner, at deres Afskeed er Stiftelsen gavnlig. Hvert Aars 22de April skal Stiftelsens samtlige Elever efter foregaaende offentlig Bekjendtgjørelse examineres i de Videnskaber, som i Stiftelsen læres, samt alle Haandarbeider forevises, til hvilken Examen Elever nes tilstedeværende Forældre eller Formyndere skulle 5. 14. indbydes. Stiftelsen skal anlægges enten i eller nær ved Kjøbenhavn, og skal dertil kjøbes en beqvem og med en rummelig Plads forsynet Gaard, hvilken bør kjøbes og indrettes saaledes, som Directionen finder det passende med Stiftelsens Hensigt og dens Fond. Stiftelsen sættes i Virksomhed saasnart mueligt, efter at Stifterindens Bo er tilendebragt, og paa det den §. 15. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. desto før kan begynde at virke, bestemmes Antallet af 8 Jan. Eleverne for det første fra 8 til 10, og derefter, saa Stif hastig Fondet det tillader, udvides til 16. Det i Over: §. 16. ensstemmelse med foranførte behøvende Inventarium, m. m., anskaffes af det til Stiftelsen henlæggende Fond, og da det for Tiden ei kan bestemmes, fordi det staaer i Forbindelse med Realisationen af Stif terindens Bo, saa fan ei heller Lønningerne fastsæt tes for Stiftelsens Personale, men Bestemmelsen deraf overlades til Directionen, som med Hensyn paa Stiftelsens Gavn, dens Finantser og øvrige Omstæn: digheder bedst kan ordne dens hele Deconomie. terinden har derhos udtrykket sig saaledes: "Jeg tilfeier her blot, at det er min Billie, at udsøgte gode, retskafne og duelige Personer allene maae antages, hvoraf følger, at disse bør aflægges saaledes, at de kunne tjene med Belvillie og Redelighed, og enhver v af dem i deres Post vise al muelig Nidkjærhed for Stiftelsens Fremgang." Den 4de §. af Stifterin: §. 17. dens under 12te Decbr. 1800 oprettede Testamente, indeholdende hendes Bestemmelse i Henseende til Stif telsens Fonds, og efter denne skulle udgifterne bereg nes. Alt hvad der i Henseende til Stiftelsens Orga §. 18. nisation, Lærerindernes og Lærernes Pligter, Under: viisnings: Methoden, Læretimernes Inddeling. Eles vernes Opdragelse, Stiftelsens Oeconomie, m. m., iffe i denne Fundats fuldstændigen er fastsat, det overlas des til Directionens nærmere Bestemmelse, ligesom samme ogsaa bemyndiges til, i sin Tid at fastsætte Elevernes Pligter, Nettigheder og Antal, og til at meddele de samtlige Vedkommende de fornødne Ins frurioner. Naar Stiftelsens Forfatning engang i §. 19. Tiden tillader det, da skal der af Part af dens aars 1813. Kongelige Rescripter, 8 Jan. lige Overskud oplægges eller etableres et Reservefond. §. 20. §. 21. Renten af dette skal anvendes til at understøtte de Personer, der i 10 War i det mindste have været due: lige og flittige Lærere ved Stiftelsen, og som forme: delft Sygdom eller Alderdom ikke længer funne for: tjene deres Brød. Renten af et saadant Fond maa ikke anvendes, førend det er voret til 1000 dir. D. C. Maar Institutet er bragt i Orden og Virksomhed, skal benne Fundats offentligt bekjendtgjøres. Direcs tionen skal, naar Stiftelsen er kommen i Virksomhed, aarligen aflægge offentligt Regnskab over dens Tilstand med en kort Oversigt over hvad der er virket i det forløbne War. Skulde imod Formodning det til Stiftelsen henlæggeude Fond ikke for det første fin: des tilstrækkeligt til Udførelsen af den lagte Plan, da maa deri skee en med Tiderne og Fondets Forfat: ning passende Jndskrækning i Henseende til Elever: nes Antal, eller i Henseende til udsættelse af Planens Iværksættelse, indtil det oprindelige Fond findes, i §. 23. Forhold til Tiderne, tilstrækkeligt. Stiftelsens oprindelige Fond maa, saasnart mueligt, gjøres frugtbrin: §. 22. gende imod sikkert Pant, hvorved intet Tab nogen §. 24. sinde kan ventes. Til Opmuntring og Belønning for de flittige og udmærkede Elever skal der iblandt disse hver Examens Dag uddeles smaae Præmier. Efter Overlæg med Lærerinderne og Lærerne, bestemmer Dis rectionen Antallet og Størrelsen af disse Præmier, Da Stif §. 25. og hvilke Elever der skulle tildeles samme. terinden har ønsket, at denne for unge Fruentimmers Dannelse oprettede Stiftelse maatte ved Hs. Majes sæts Naade fritages for Indqvartering, saa henstilles denne for Stiftelsen vigtige Post til allernaadigst bis faldende Resolution. Paa foranførte Fundats ansø Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ges herved Deres Majestæts allernaadigste Confirmas 8 Jan. tion. Allerunderdanigst Rolderup Rosenvinge. Monrad. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd og Amt: 9 Jan. mænd, samt Priseretter i Danmark og Norge), at dan: sfe Skibe, som fare fra en dansk Havn til en anden, ei maae opbringes. Gr. J Anledning af en under Cancelliet omventileret Sag, fom allerunderdanigst har været s Majeftat Kon gen foredraget, har det under 3 te Deebr. f. 2 behaget Allerheist samme, med hensyn til Opbringelser af danske Stibe, der paa behorig Maade ere udklarerede fra en danse Havn til en anden dans Havn uden at faabanne Stibe forlade deres bestemte Fart, allernaadigst at refolvere faas lebes: "Da Vi ved Vor allernaadigste Resolution af 9de Juli 1810 og 5te Novbr. f. A. alene have tilsigtet at give Skibe, der retmæssigen fare under dansk Flag, en større Beskyttelse og Sikkerhed mod Opbringelse, faa kan deraf ikke udledes nogen Forklaring, der sful: de kunne derogere i de ældre almindelige Bestemmel ser, hvorved det forbydes Kaperførere at opbringe danske Skibe, der fare fra en dansk Havn til en an den." Hvilken allernaadigste Resolution man, for at forebygge videre Misforstaaelse, tjenstligst skulde tils melde (Tit.) for behageligst at kundgjøre de Dem un derordnede Undersøgelsesretter. Canc. Prom. (til den Kongelige Lands Over: samt 9 Jan, Hof: og Stadsret), ang. Skifte og Skriver: Sallas riums Erlæggelse af et Samfrænde- Skifte. Gr. Lands Overrets famt Hof. og Stadsrets Procuras tor Peter Toft har for Cancelliet andraget, at han i Anledning af et Camfrænde.fifte, fom Frue N. N. her i Etaden nyligen har afboldt med hendes og forhen afdøde Mants fællets Bern, har at indbetale paa vedkommende 1813. Kongelige Rescripter, 9 Jan. Sted bet forordnede Stiftes og Skriver Sallarium, og derbos forespurgt, om dette Sallarium, uagtet den seneste Forboielse af Foldfpecies Coursen, ikke maa blive at bestemme efter Reglementet af 11te Marts og Forordnin gen af 7be April f. 2. 9 Jan, 9 Jan. Man fulde i Anledning heraf tjenstligst tilmelde velbemeldte Ret til behagelig Efterretning og Bekjendt: gjørelse for Vedkommende, at Skiftes og Skriver: Sallariet vil være at beregne efter berørte Sportels Reglement of 11te Marts og Forordningen af 7de April f. 2., saalænge indtil herom vorder anderledes anordnet. Rentekammer: Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. hvorvidt en Forpagter, hvor Forpagtnings Contracten ikke indeholder anden Bestem: melse, er pligtig at deeltage i den ved Placaten af 6te Mai 1812 paabudne Forhøielse i Jordskatten. Gr. J Anledning af den meb Deres Excell. Hr. Geheis me Conferentsraad og Stiftamtmand Grev Molkes beha gelige Erklæring af 20de Decbr. f. 2. tilbagefulgte Forespørgsel fra Forvalter Flug paa Frederikslund, betræf fende, hvorvidt en Forpagter, hvor Forpagtnings Con tracten ei indeholder anden Bestemmelse, er pligtig at deeltage i den ved Placat af 6te mai f. 2., paabudne For heielse i Jordskatten, undlader man ikke tjenftligst at melde deres Excell. til Efterretning og videre behagelig Bekjendtgjørelse for Vedkommende, Ut i ommeldte Tilfælde maa forholdes efter den 2den §. i ovennævnte Placat, hvorefter Forpagteren udreder Forhøielsen 8te Gange af det fulde oprindelige Beløb, efter Forordningen af 1ste Octbr. 1802, men af de øvrige 13 Ganges Forhøielse 6 §. pr. Ede Land, som udgjør de bestemte 78 ß., da Eieren ud reder Resten af Forhøielsen. (*) Rentekammer Prom. (til General - Postdis rectionen), at Kammeret samtykker i, at 4, (*) Efe. Sportel-Reglem. af 22 Marts 1814. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Hvalpsund Færgested i Viborg Amt nærboende Ben: 9 Jan. der, som ere udseete til at befordre Reisende fra Færs gestedet, forundes samme Fritagelse for in natura at præstere militaire Kjørseler og Amtsreiser, som er bevilget andre Steders Bonde: Vognmænd. Gr. Ved behagelig Sfrivelfe af 29de i f. 9. har den Kongelige General Poftdirection forlangt Kammerets Same tpfte til, at 4, valpsund Færgefted i Viborg Amt nærs boende Bonder, fom ere udseete til at befordre Reisende fra Færgeftebet, forundes den samme Fritagelse for in natura at præftere militaire Kjørfeler og Amtsreiser, fom er bevilget andre Steders Bonde Vognmænd. I Gjens fvar herpaa skulde vi ikke undlade tjenstlight at melde: At fra Kammerets Side, efter Omstændighederne, intet haves imod, at forommeldre 4 Bønder tilstaaes den foreslagne Kjørsels Fritagelse, nemlig: Fritagelse for militaire Kjørseler, imod at de, i Forhold til deres Hartkorn bidrage til sammes Bekostning i Over: ensstemmelse med Anordningerne, og Fritagelse for de dem ellers tilfaldende Amtsreiser, imod at de for disse erlægge Betaling efter Vognmandstarten til dem, som i deres Sted præstere samme. Og overlade vi saaledes til, den Kongelige General - Postdirection at udvirke allernaadigst Approbation paa Indretningen, da vi, naar samme behageligen maatte os commu niceres, skulle træffe den fornødne Foranstaltning til den omhandlede Kjørsels Fritagelse for bemeldte 4 Bønder. Reser. (til Laalands og Falsters Stiftamt: 12 Jan. mand), ang. at Byfoged Erik Peder Pontop. pidan maa bortskjøde en Borgemester Embedet tillagt Mose, Svingelen kaldet. Gr. Efter Borgemefteren i Rakow, Cancellie Assessor Erik Peber Pontoppidans, derom allerunderdanigft gjorte Ansøgning, famt i Betragtning af de af Cancelliet der hos oplyste Omstændigheder, 1813. 12 Jan. 12 Jan. 12 Jan. 12 Jan. Kongelige Rescripter, Vil Kongen tillade, at Byfogden maa bortskjøde den hans nu havende Borgemester Embede tillagte Mose, Svingelen falbet, til Nafskou By, imod at Byen hvert Aars 11te Juni Termin svarer i Penge til ham og Eftermænd i Borgemester: Embedet saa meget, som 18 Tonder Byg koste, efter den i det forrige Aar satte Cas pitelstart, samt desforuden bestride de ved Skjødnin gen foranledigede Udgifter. Rescript (til Laalands og Falsters Stiftamtmand), ang. Maalerpengenes Forhøielse til 4 ß. pr. Tønde, for Overmaaler Smith i Nakskou. Refer. (til Narhuus Stiftamtmand), ang. at Aarhuus Bys Magistrat maa oppebære en Stjeppe Havre af Beboerne i Ning Herred. Gr. Efter allerunderdanigft derom gjorte Unfegning, samt i Betragtning af de af Cancelliet derhos oplyste Omsten. digheder, vil 6. Majestæt allernaadigft have bevilget, At Magistraten i Aarhuus herefter maa oppebære en Skjeppe Havre aarlig af enhver Beboer, der holder Hest og Vogn i de Sogne i Ning Herred, hvor af Havre tilforn har været svaret, uden Hensyn til deres Hartkorn; hvilken Havre skal leveres til Bors gemesteren i Aarhuus til hvert Aars Kyndelmisse ens ten i hans Bopæl, eller paa hvilket andet Sted i i Byen, han dertil anviser. Rescript (til Aarhuus Stiftamtmand), ang. Fors Høielse i Bropenge for Passagen over Slods Mols lebro. Gr. Efter den af Nicolai Stabel, Eier af Stods Molle i hids Herred, under Aarhuus Amt, derom allerunderdas nigft gjorte Ansøgning, famt i Betragtning af de af Cancelliet oplyste Omstændigheder, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Vil Hs. Majestæt tillade, at Stabel for Passagen 12 Jan. over den ved bemeldte Melle værende Bro indtil vis dere maa oppebære: af en Kareth med 4 Heste 12 B.; af en Chaise med 2 Heste 6 B.; af en beslagen Vogn 3 B.; af en Trevogn 1 B.; af en Hest 1 B.; af et par store Høveder 1 B.; af en Snees smaa Kreature 7 ß. Dog at Gaaende, saavelsom de der passere i Konge eller Embedsreiser, intet erlegge, saas og, at der uden for Bomhuset ophænges en sort Tavs le, hvorpaa denne Tart med store hvidmalede Bogs staver og Tal anføres. Canc. Prom. (til den Kongelige Lands-Over: samt 12 Jan. Hofs og Stadsret i Kjøbenhavn), at Promille. Ges byhret ogsaa skal erlægges i Eeds Sager. Gr. Den Kongelige Lands Over famt hof og Stads. ret her i Staden har, i Anledning af en Forestilling fra bemeldte Rets Justits. Secretair, Cancellieraad Bang, i Skrivelse af 21de Sept. d. U. ubbedet sig dette Collegii Mesolution: Om i Sager, hvor enten Gitanten eller Inde Stævnte er tilfunden at aflægge Eed, disse, med Ects Stevningens Incamination, funne fritages for at erlægge Gebyhret af Promiller, hvor det maatte finde Sted, den ferfte, paa Grund af, at denne afgift allerede i Hoveds Sagen af ham er erlagt, og den sidste, fordi han, ved at aflægge Eden, ikkun opfylder, hvad ham er paalagt ved Dommen i Sagen, hvori Afgiften af Citanten er erlagt. Retten har i denne Henseende været af den Fors mening, at Ingen, hvad enten han er Citant eller Indstævnt, kan undgaae at betale de paabudne Pro: miller i Eeds Sager, efterdi Sportel: Reglementet ikke indeholder nogen Undtagelse i saa Henseende, ligesaa lidet som i Henseende til de øvrige Gebyhrer, der ligesaavel i Eeds Sager, som i andre, skulle erlægges. Da Cancelliet nu finder denne Nettens Me: ning aldeles grundet, saa, maa man tjenstligst anmode Retten, derefter at ville give Cancellieraad Bang Besfeed. 1813. 12 Jan. 12 Jan. 12 Jan. Kongelige Rescripter, G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Dans mark og Norge), ang. at Betalingen for Aarhuus Stifts Addresse: Contoirs Tidendes Forsendelse med Posterne skal fra Aarets Begyndelse fastsættes saaledes, at den af Abonnenterne i Stiftet erlægges med 7 Rdlr. pr. Sæt aarlig, hvoraf den distribuerende Postme: fter erholder 48 B., og de øvrige 6 Rdir. 48 ß. bes vegnes Postkassen til Indtægt, og af Abonnenterne uden for Stiftet med 8 Rdlr. 48 ß. pr. Sæt, hvor af Postmesterne nyde 1 Sidlr., og de øvrige 7 Rdlr. 48 s. beregnes Postkassen til Indtægt i Extracterne. G. P. D. Circulaire (til samtlige Postmestere t Danmark og Norge), hvorved fastsættes midlerti dige Forhøielser i de i Pakkepost: Tarten af 23de Febr. 1788 anordnede Tarter for Reisende og Gods med Pakkeposterne i Danmark, samt om midlertidig Vedblivelse af den i Circulair-Ordre af 1ste Septbr. 1812 fastsatte Bestemmelse, med hensyn til danske Banksedlers Forsendelse fra Hertugdømmerne til Dans nemark, at der for 6 Rdlr. d. C. skal beregnes 1 Rdlr. Slesvig holsteens Courant. Canc. Prom. (til famtlige Stiftamtmænd og Amtmænd samt Prise.Retterne), ang. den Deel, som tilfalder Recapteuren af gjenerobrede Skibe, skal bes stemmes efter Taration. Gr. 6. Majeftat Kongen bar, med hensyn til den Recapteurer ifølge Kaper Reglement t. 10 tilkommende Deel af de fra Fjenden tilbage indbragte Stibes og Lad ningers Bærdie, under 6te d. M. behaget allernaadigst at refolvere faaledes: Vi ville allernaadigst have fastsat, at i alle de Tils fælde, hvor Danske Skibe recapteres fra Fjenden, den Deel, som tilfjendes Recapteuren af det tilba: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. geerobrede Skibs og Ladnings Værdie, skal ansættes 12 Jan. og beregnes efter sammes taperede Værdie, for at iffe faadanne Skibe skulle lide noget Ophold ved Res capteurens muelige Paastand om Auctionsholdelse. Eanc. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Omkostningernes Fordes ling, som medgaae til Apothekers Bisitation i Fyens Stift. Gr. De eligerede Borgere i Middelfart have, i en til Cancell et indgiven ansøgning, anholdt om, at Bends Hers red maa paalægges at tage Deet i de Omkostninger, fom den aarlige Visitation af Middelfarts Apothek medtager. Efterat. Cancelliet, med benfyn til Stiftamtmandens Fore flag om Fordeltagen af disle Omtefeningers Ubretelle, i hele vens Stift, havde brevverlet med Amtmanden over Svendborg Amt, og det Kongelige Rentekammer, indgik man desangaaende med allerunderdanigst Forestilling tit hs. Majestat. Allerhølstsamme har derpaa under 3ite f. 2. bes haget allernaadigst at resolvere saaledes: "Bi bifalde allernaadigst, at Omkostningerne paa Apothek:Visitatios ner i Fyens Stift maa fordeles saaledes, at Stiftets Kjøbstæder bidrage Deel, Svendborg Amt Deel, Odense Amt Deel, og Assens samt Hindgauls Am: ter Deel af samme, samt at Segningerne over disse Udgivter hvert Aar tilsendes Stiftamtmanden, for at han derefter kan foranstalte samme reparterede efter de for Delingvent: Omkostningers Ligning fastsatte Regler. 12 Jan. Cane. Prom (til den Kongl. Canal-, Havnes 12 Jan. og Fyr Direction), ang. hvorvidt Odense Borgere maa være frie for at svare 600 Rbdir. aarligen til Havne Kassen, og at en Tømmerplads overlades til Canalvæsenets Raadighed. VII Deel. 4de B. 1ste gefte. € 1813. 12 Jan. 13 Jan. Kongelige Rescripter, Gr. Efterat Cancelliet bavde modtaget den Kongelige Havne, Canal og Fyr Directions Betænkning af 10de Detbr. f. 3, i Anledning af et Forslag fra Stiftamtman den over Fyens Stift, om at den ved allerbøieste Relo lution af 16de Marts 1796 bestemte afgibt af 60b Rdlr. aarlig fra Odense Byrs Kammerfasse til Canal, Kasfen, maatte bortfalde, imed at Byen alte es renoncerer paa Ret til Tommerpladsen ved Skibhusene, og denne overla des til Canalvæsenets Raddighed, m. m., forelagde Gans celliet allerunderdanigft 6. Majestet Kongen denne Sag til allerhøieste Reso utton. Allerhøiftfamme har derpaa, under 4de d. M., behaget allernaadigst at resolvere laale: des: "Vi tillade allernaadigst, at Tømmerpladsen ved Skibhusene i Odense maa overlades Canalvæsenet samme steds, imod at de handlende forundes en fri Oplagsplads ved Bassinet, som ligger ved Enden af Canalen; derhos tillade Vi allernaadigst, at den, Odense Byes Ketnerkasse ved Resolution af 16de Marts 1786 paalagte aarlige Afgivt af 600 Rdlr. til Canalfassen, maa udsættes til efter Freden, om Kassen da skulde være istand til at udrede samme." Refer. (til Smaalenenes Amtmand), ang. at Krigsraad Hans Sievers maa oppebære forhøiet Betaling for Oversætninger ved Nygaards Sundsted. Efter indkommen Ansøgning fra Vedkommende, og Cancelliets Forestilling, har Hs. Majestæt resolveret: at den Eieren af Nygaards Færgefted i Aaret 1783 tilstaaede Betaling for Transporten over samme, ind: til videre forhøies paa folgende Maade: a) for en Vogn med 4 Heste, Personer ved samme ibèregnede, 60 B.; b) for en mindre Kareth med 2 heste og Foikene derved 45 B.; c) for en tosædig Voiture med 2 Heste og Folkene derved 30 s.; d) for en tosædig Voiture med en 1 Hest og Folkene derved 15 B.; e) for en Person med en hest 7 s.; f) for en ledig Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Person 2 B.; g) for et svært Læs Sø, Haim eller 13 jan. ander Gods med 4 heste 18 ; h) for et Las Bræns de med en Heft 10 s.; i) for en Karl, som fører et vorent Fækreatur 7 8.; k) for en Tønde Gods eller Kornvarer i Sæffe 2 B.; 1) for en Zons de Salt eller Sild 5% B.; m) for en los Slede og Heft med 2 Folk 15 B.; n) for en Person med Slede uden Hest 7 B. Dog skulle alle Transporter Kgl. Tjeneste angaaende skee uden Betaling. Derhos tils - lades, at bemeldte Sundeier ved betydelige Oversæt: ninger maa requirere en, to eller flere Mænd af Fres derikstads Garnison til fornøden Assistance, hvilke Wandskaber i saa Fald bliver at tilstaae en passende Betaling for dette extraordinaire Arbeide. Reser. (til begge Cancellierne), hvorved befales, at 15 Jan. begge Cancellierne i Forening skulle besvare de Fores Tpørgseler, som maatte indkomme i Anledning af Fore ordningen af 5 Jan. 1813, ang. Pengevæsenets For: andring. At nemlig 2 Medlemmer af hvert Collegis um skulle træde sammen for at afhandle det Fornød ne, og i forekommende Tilfælde correspondere med Finants Collegiet. Refer. (til Biskoppen i Viborg), at Præstekorns 15 Jan. Tienden af Nordbek Sogn maa tillæges den resides rende Capellan til Nordbek, Sønderbek og Læster Mes nigheder Hr. N. N. Refer. (til Sjellands Biskop), at for Fremtiden skal 15 Jan. i Korsøer istedet for hver Fredag ikkun holdes Gudstjeneste og Communion der den 1ste Fredag i hver Maaned, eller hvis denne Dag er en Helligdag, da €2 1813. Kongelige Rescripter, 15 Jan. næste Fredag, dog saaledes, at det Søndagen ifors veien tillyses fra Prædikestolen, og at Gudstjenestens Form iøvrigt indrettes efter de gjeldende Forskrifter. 15 Jan. 15 Jan. Reser. (til Sjellands Biskop), ang. en nærmere Bestemmelse ved de af Garnisonspræsterne her i Stas den forrettende Vielser, Barnedaab og Begravelser. Gr. J Anledning af en fra Cancelliet berom allerunbers banigft gjort Forestilling, med penfyn til nøiere at fast. fatte Grandferne for den danske og tydske Sognepræftes Forretninger ved Garnisons Kirken i Kjobenhavn. Har Kongen anordnet: at den danske Sogne. præst ved fornævnte Kirke maa herefter, som tilforn bie alle Militaire, der forlange at vies paa Dansk, imod at afgive halvdelen af det ham derfor tilfal: dende Sallarium til den tydske Sognepræst ved sam: me Kirke, naar Brudgommen er Tydsk født, samt at det skal ligeledes være den tydske Sognepræst tilladt, under samme Forpligtelse, uaar Brudgommen er Dansk født, at forrette alle Vielser, som forlanges paa Tydsk; Hvilken Bestemmelse ogsaa skal tjene til Regel for Kirs fens øvrige Betjentere; hvorimod Børnedaab og Bes gravelse ved bemeldre Kirke ikkun skal forettes af den danske Sognepræßt, saafremt Vedkommende er Dansk født. Refer. (til Lollands og Falsters Stiftamtmand og Biskop), ang. nogle Forandringer ved Landemodet i Mariboe. Gr. Efter Cancelliets Foreftilling om Forandringer ved Eandemodet, som holdes udi Mariboe, deels for at give famme en mere videnskabelig Tendents, cg deels for at tilveiebringe andre fordele for de ved Landemodet sig inds findende Geiftlige, har Kongen i denne Anledning, og ef ter at have overveiet samtlige Sagens Omstændigheder, bes vilgt for Fremtiden følgende forandringer ved bemeldte Landemode. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 1) Landemedets Holdelse, som ved D. 2. 1-3-11 15 Jan. er bestemt til Onsdagen næst efter dominicam fecundam Trinitatis, fastsættes herefter til den sidste Onss dag i Junii eller første Onsdag i Julii Maaneb. 2) Hvad Pengesager Biskoppens Ammanuensis og Enke: kassens Kasserer have at afgjøre med Præsterne maae være Landemodets Samlingstid og Sted uvedkommende. 3) Naar Landemodets fædvanlige Forretnin ger ere tilendebragte, hvilket maa være skeet paa Fors famlings Dagen, fra kl. 9 Formiddag, da Gudstje nesten præcis begynder, og indtil Kl. 1 Eftermiddag, samles Landemedets Medlemmer, Stiftamtmanden, Bl ffoppen og samtlige Præster alle paa det sædvanlige Sted Kl. 4 Eftermiddag, ved hvilken Samling en: hver Geistlig (theologiske Candidater ikke undtagen) kan være tilstede. 4) I denne Forsamling anmelder Biskoppen hvad han Aaret igjennem har erfaret om nye vigtige Indretninger af Stiftets Geistlige meb Hensyn til den offentlige Gudsdyrkelse, til Skolevæ: senets og Bidenskabeligheds Fremme, m. v. 5) J denne Forsamling oplæses fra et Catheder de Afhands linger, som maatte være forfattede i dette Diemed, en: ten af Forfatteren selv, eller hvis han ved nødvendig Forfald Hindres, da af den, som han dertil betroer. Af: handlingerne oplæses i den Orden, t hvilken de for: ud ere anmeldte for Biskoppen. Tilstedeværendes Af handlinger oplæses førend de fraværendes. En Afhandlings Forfatter bør i det seneste inden hvert Nars 11te Junit anmelde Afhandlingens Tilværelse og Indhold for Stiftets Biskop. Hvo som ei til den Tid gjør Anmeldelse, kan ikke fordre sin Afhandling læst førend ved næste Landemode, med mindre Tiden kan tilstrække. 6) Dat maa staae enhver af de Tilste: 1813. Kongelige Rescripter, 15 Jan. deverende frit for, at opponere mod en læst Afhands ling, dog maa en Opposition formedelst Tidens Kort: heb ei vare længe, og Synodos er den Moderator, som efter Omstændighederne hæver Oppositionen og indleder en ny Afhandling. 7) Landemodet vælger en Committé af Suftets Geistlige paa 2 eller 3 Med lemmer til at bedømme de oplæste Ushandlinger, som Forfatterne aflevere til Offentliggjørelse ved Trykken, og naar disse da befindes af den Beskaffenhed, at Landemodet kan vedkjende sig dem, blive de indførte i Landemodets trykte videnskabelige Forhandlinger. De Afhandlinger, som ei findes passende til Indlems melse i disse, tilbagesendes Forfatterne. 8) De Afhandlinger, som skulle oplæses, maae være skrevne i Modersmaalet. Indkomme Afhandlinger skrevne i andet Sprog oplæses ikke, men overleveres til Com: mitteens Bedømmelse, og i antagelige Fald indrykkes de i de videnskabelige Forhandlinger. 9) Disse vis denskabelige Forhandlinger redigeres og udgives af den bedømmende Committe efter foregaaende Indby delse til Subscription. Hvad denne indbringer maa, naar Tryknings Outoftningerne ere fradragne, samles til Hjelp for trængende geistlige Enfer i Stiftet, og uddeles ved hvert Aars Landemede efter dettes bedste Skjønnende. 10) Skjønt det overlades Forfatteren at vælge Materien, som han vil skrive over, saa maa dog dette Valg indskrænkes derhen, at Emnet maq angaae enten Pastoral: Videnskaben eller Skole- og Fattigvæsenet, fort hvad der har religiøs og moralsk Eendents. Ogfaa bør af Landemodet opgives i det mindste i forskjellige Materier af Vigtighed, hvorover Afhandlinger kunne skrives til næste Landemode. Disse bekjendtgjøres ped Modet, saavelsom siden skrivelig i Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Circulaire til Geistligheden. Sfulde en faaledes op: 15 Jan. given Materie ei bitve behandlet, bliver den staaende udsat saalænge, indtil Afhandlingen over den har suns det Sted. Bevilling for Divisionsqvarteermester Harald Ros 15 Jan. the og Provsterne Nissen og Westengaard, at nogle Tiendeforeninger maae forstaaes saaledes, at midsommers Rente indbefattes derunder. Gr. Efterfom Eierne af Aggersvold Gods i Sjelland, Harald Rothe, Divisionsqvarteermester og Ridder af Dans nebrogen, famt proofterne Nisfen og Westengaard, i en til Cancelliet indgiven Declaration, have andraget, at den saakaldte Midfommers Rente af Eg og Oft har af samts lige Bedkommende været anfeet indbefattet under Benæv neifen af Smaarebfels-Tiende i 2de under 19de April 181 og 1ode April f. 2., imellem bemeldte Rothe og Nissen indgaaede Tiendeforeninger om en Deel af Hjernbek og Svinninge Sognes Ziende, famt en imellem Rothe og Provst Westengaard under 19de April 1811 om en Deel af Knudbye Sogns Tiende indgaaet Tiendeforening; Saa vil Kongen efter derhos gjorte Ansøgning og Begjæring allernaadigst have bevilget og tilladt, at ovennævnte Tiendeforeninger maae forstaaes saaledes, at den ommeldte Midsommers Rente ansees indbefat: tet under den ved Tiendeforeningerne accorderede aar: lige Afgivt. Canc. Prom. (til samtlige Øvrigheder i begge Ri: 16 Jan. ger), ang. Fabrikvarers Stempling. (*) Ifølge den 13de §. i Forordningen 23be Mai 1812 angaaende sfjærpede Forholdsregler imod forbuden Handel, hvorover iblandt andet er befalet; at alle Ma nufacturs og Fabriketere salle forsyne deres Forar: beidelser med et eget, af det Kongelige Generals Land Deconomie og Commerce Collegium authoriseret (*) ft. Frd. af 2 April 1814, §. 7. 1813. Kongelige Rescripter, 16 Jan. Mærke, har det Kongelige General Land: Deconomie og Commerce Collegium ved en Bekjendtgjørelse, hvor: af hermed følger Gjenpart, paalagt samtlige Fabrik eiere og Fabricantere, som henhøre under dets Ressort, ufortovet at anskaffe de Stempler og mærker, de skulle betjene sig af, og til sammes Authorisation at ind: sende nogle Aftryk af de Mærket, hvilke det er overs ladt Vedkommende at vælge. Da nogle af de i Bes fjendtgjørelsen nævnte Fabrications: Grene mueligen funne drives efter erhvervet Borgerskab, saa skulde man tjenstligst anmode (Tit.) i deres Embeds - Dis ftrict behageligen at ville paa lige Maade paalægge dem, der i Følge Borgerskab eller Laugsrettighed maatte drive nogen Fabrications Green, uden dertil igjennem det Kongelige General Land Deconomie: og Commerces Collegium at være meddeelt Privilegium, at anskaffe fig, og til deres Approbation indsende saadanne Mar: fer eller Stempler. Forsaavidt nogen saadan Fabris cationsgreen sfulde være af den Natur, at de i Bea kjendtgjørelsen indeholdte Bestemmelser ei paa samme Maade ere anvendelige, ville De behage at indsende de i Forslag bragte Mærker hertil, ledsagede med Des res behagelige Betænkning. Jovrigt forventer man i sin Tid Indberetning om de Foranstaltninger, som i Medfør heraf ere trufne. (Forbemeldte Bekjendta gjørelse, som er af 30te Juni 1812, lyder saaledes:) Ved den 13de §. i Forordningen af 23de f. M., an gaaende skjærpede Forholdsregler mod forbuden Han: del, er det iblandt andet allernaadigst befaler, at alle Manufactur og Fabrik Eiere skulle herefter forsyne deres Forarbeidelser med et eget af dette Collegium authoriseret Mærke, hvilket, naar det ikke allerede haves, snarest muelige maa anskaffes, og at ingen Mas Resolutioner og Collegialbreve. 1813. nufactur:Alenvarer, saasom Schavler, Tørklæder, Knip: 16 Jan. linger, Tyller, Bomuldsstrømper og Huer, eller Toier indrettede til klæder, der efter Anordningens 4de §. sfulle stemples, maae udgaae som Handelsvarer fra en Fabrik, førend det af vedkommende Commission i den By, eller det District, hvor Fabriken er be liggende, er forsynet med Stempling. Vel have als lerede nogle Fabriker, saasom Klæde-Manufacturer, antagne Mærker eller Stempler, ligesom de Forskrifs ter, der gjelde for disse, i Henseende til deres Varers Halling, m. m., have gjort det til Pligt for Ved: kommende, at forsyne deres Tilvirkninger med det allerede foreskrevne almindelige Mærke; men da, ifølge ovenanførte Anordning, alle indenlandske Bare-Tilvirkninger herefter skal forsynes med et særskildt Mærke, som af dette Collegium authoriseres; saa maa man, forsaavidt de Manufacturer og Fabriker angaaer, der enten drives efter dertil Herigjennem udfærdigede Pris vilegier, eller henhøre til de Fabriklaug, som efter Fors ordningen af 20de Octbr. 1772, ere henlagte under dette Collegii Ressort, herved til alle Vedkommendes Efterretning og Jagttagelse, opgive de Stempler og Mærker, som efter Barernes forskjellige Beskaffen hed maae blive at bruge, og vil henhøre under følgende Afdelinger: a) Med Plombe, indeholdende Fabrican. tens Navn og Stedet, hvor Fabriken drives, vil føl: gende Vare blive at mærke, nemlig: Dugmagerlau: gets, og de privilegerede Klædefabrikers Varer, samt alle Toimager Varer, Bomulds Manufacturernes Bas rer uden Undtagelse, samt Bomuldsgarn, hvilket faas velsom Ulden: og Linnedgarn bliver at forsyne med Plombe paa Feddebaandene. Videre alle Slage 1813. Kongelige Rescripter, 16 Jan, Silkevarer, hvad enten de bestaae af Silke alene, eller ere af Silke og Bomuld blandet. Glandslær reds og Vordugs: Fabrikerne maae, foruden de couleurte Stempler, som de mueligen allerede have, og: sea bruge Plombe. Gulvtæppe. Fabrikerne, samt de, der tilvirke Hestehaars Betræk og de saakaldede Haarpuder til Oliepresnig, Seildugs-Fabriker og Rebslas gerier, maae forsyne disse Tilvirkninger med Plombe. b) Med farvet Stempel, enten paa Varene eller paa Papiret, Indpakninger, Karduser, m. v., indeholdens de Navn og Sted, blive følgende Barer at mærke: Kattuntrykkeriernes, hvilke skal forsynes med Fabris cautens Navn og Fabrikens Sted. Strømpefabri fernes, Baandvæveriernes, Garveriernes, Læder Fabri canternes, famt Pergament, Prespapiirs: og Tapet: paplits Fabricanternes Varer, saavelsom couleurte els ler marmorerte Papirer. Tobakker, Handsker, Her heglet, Karter, Typer eller støbte Bogstaver, Cichorie eller andre Rødder til Kaffe, med det allerede approberede Stempel; Skebevand, Sennop, platerede Barer, Metalknapper, Filt og Straa:Hatte, raffine: rede Sukkere. c) Med Lak-Segl, indeholdende Navn og Sted, følgende Varer: Kniplinger, hvorpaa Seglet enten anbringes paa ethvert Styffe, eller paa et vedhæftet Papite igjennemdraget med Traad, som for: bindes med Seglet. d) Med paabrændt Stempel med, Navn og Sted paa Kasser og Foustager eller selv i Barene, saasom: Spiger og Som, Blyhvidt og Farvevarer, Liim, Olie og Sæbe, Tran, Agerdyrks nings-Redskaber, samt Tærske og Rensemaskiner. e) Med indbrændt eller indarbeidet Mærke, som efter Barernes Beskaffenhed bliver at vælge og opgive til Collegii Authorisation: Fajance og Steentot samt Fa Resolutioner og Collegialbreve. 1813. jance Kakkelovne, Sufferformer, Tobakspiber, Hs 16 Jan. leer og Hafkelseknive, Segllak og Chocolade, musta calske Instrumenter, herpan maa findes Stedets og Fabricantens Navn. I øvrige maa Collegiet, i det man har nævnt de Fabriker og Industriegrene, hvis Tilvirkninger skal forsynes med Mærker og Stemp: ler, herved paalægge enhver Fabrik: Eier og Fabri: cant, ufortovet at anskaffe sig de Stempler og Mærs fer, de ville betjene sig af, hvorhos det tillige vil blive fornødent at nogle ftryk indsendes af de under litr. e ommeldte mærker, som det er Vedkoms mende overladt at vælge, og indsende til Collegii Au thorisation. Gircul (til samtlige Postmestere i Danmark 16 Jan. og Norge), at Vaccinations-Institutet i Kiel ved Kongelig Resolution af 8de forhen, er forundt samme Portofrihed som Vaccinations Institutet i Al: fona, og at Brevene til og fra samme skulde behand les som Breve til og fra de Kongelige Collegier, over: eensstemmende med Circulair:Ordren af 3die Aug. 1808. Canc. Circul. (til samtlige Umtmænd og 16 Jan, Krigscommissairer i Danmark), ang. at Stil. linger for Styffudske alene bor free ved Sessionerne, Gr. For at forebygge, at ingen uberettiget antages fom leiet iftedet for en til Styttude udstreven Reserve, sulde man herreb tjenstlight tilmelde (Eit,) til fornøden Efs terretning og Jagttagelse, At Stillinger for Stykkudske alene bør skee ved den offentlige Landmilitair Session, og de offentlige Styk fudske Udskrivnings Sessioner, hvorimod aldeles ingen Stykkudske Stillinger Herefter bør finde Sted uden: for bemeldte tvende offentlige Sessioner, med mindre saadant ved speciel Resolution tillades. 1813. 16 Jan. 16 Jan. Kongelige Rescripter, Canc. Prom (til samtlige Øvrigheder i begge Riger), ang. Tarters Overgang til Rigsbankpenge.

Det Kongelige Finants-Collegium har, i henhold til Forordningen af 5te bennes, angaaende Forandring af Pengevæsenet, tilmeldt Cancelliet følgende af Hs. Majestæt allernaadigst afgivne Bestemmelse: "I Hens seende til alle Tarter og andre lignende Betalinger, som siden 11te Septbr. 1807 ere fastsatte paa den Maade, at de skulle gjelde enten til eet Aar efter Fre: den, eller blot indtil videre, vil ethvert af Vore Col legier for fit Vedkommende have at drags Omsorg for, at samme snarest forandres til Rigsbankdaler, enten tfølge det almindelige Indløsningforhold af 1 med 6, eller og Daler for Daler, efter nominal Beløbet af den Tart eller Bestemmelse, som har været gjeldende førend den 11te Septbr. 1807. J at meddele (Tit.) denne allerhøieste Resolution, skulde Cancelliet tjenstligst anmode Dem at ville underrette dette Collegium, om der i det Dem anbetroede Embeds-Distrikt gives Zaxter, som maatte være Gjenstand for den ovenanførte allerhøieste Bestemmelse; samt derhos hertil inds sende Forslag, angaaende i, hvad Forhold Betalingen i ben nye Mønt maatte være at fastsætte. Canc. Prom. (til Umtmanden over Kjøben havns Amt), at Fru Wærns Institut er fris taget for militair Judqvartering. Bed allerhøieste Resolution af 31te Decbr. 1812 har Hs. Majestæt allernaadigst behaget at fritage det af afgangne Geheime Conferentsraadinde Marthe Warn, fod Harleff, stiftede Opdragelses: og Undervisningss Juftitut for Pigebørn af Borgerstand og for træns Resolutioner og Collegialbreve. 1813. gende faderløse Døttre af geistlige og civile Embeds: 16 Jan. mænd i Danmark og Norge for personlig Indqvarte: ring, imod at Stiftelsen yder passende Erstatning til dem, der paa Stiftelsens Vegne maatte overtage den ne Indqvartering. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Trondhjems 16 Jan. Stift), ang de nye Kirkebøgers Form. Gr. Biskoppen over Trondhjems Stift har forefpurgt, om den med det Kongelige Refcript af ifte Decbr. 1812 befalede Indretning af Kirkebøgerne fal forstaaes saas ledes, at hele Kirkebogen fal beftaae af trykte Blade, eller om iffun et Exemplar af de trykte Schemata fat anskaffes til hver Kirkebog, og de øvrige Blade med Skrift linier og indrettes, hvorhos han har begiert, at det maats te paalægges Kirteeierne felv at forskrive de fornødne Ark til Kirkebøgerne fra Chriftiania, og lade dem indbinde for egen Regning, da det vilde foraarfage ham endeel Uts gifter at beforge Omsendingen teraf, m. m. I Anledning heraf har Cancelliet svaret, at hele Kirkebogen bør bestaae af trykte Schemata, og at dette Collegium anseer det for rigrigt, at det fornødne Antal Kirkebøger for hvert Provstie afsendes fra Chris stiania til hver Provßt, som igjen har at afsende den til Vedkommende, samt at indfordre Betalingen for Bøgerne og Porto af Kirke-Eieren. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 16 Jan. Brændeviinsbrændere, Bagere, Urtekræmmere og an dre Detailhandlere skal indsende Priiscouranter over deres Barer. G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Dan: 19 Jan. mark og Norge), ang. at Gen. Postdirectionen med allerhøieste Bemyndigelse har besluttet, at Betalingen for Forsendelsen af Christiansands Adresse: Contoirs Efterretninger skulde fra Aarets Begyndelse erlægges 1813. Kongelige Rescripter, 16 Jan. af Abonnenterne med 9 Rdlr. pr. Sæt aarligen; hvoraf 19 Jan. 19 Jan. Postmesteren for Distributionen og Indkassationen sfulde tilfalde i Rdlr., og de øvrige 8 Sidir. paa fæd. vanlig Maade beregnes Postkassen til Indtægt i Ex tracterne. Refer. (til Courant-Bankens og den synkende Fonds Administration), ang. at de Courant Banken tilhøren: de Actter og Eiendomme skal afleveres til Finantser ne, og at Administrationen for de synkende Fonds skal staae under Finants Collegiet. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat og Kjøbenhavns Politiemester). Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget Kjøbenhavns Magistrats Svarfrivelse af 23 Dec. 1817 i Anledning af det fra Kjobenhavns Politiemester, Juftitsraad Bagger, hertil indkomne Forslag, angaaenbe Evangsmidler imod de Fore ældre af den jødiske Nation her i Staden, fn iffe labe Børn søge den jødiske Friskole, har dette Gollegium ned. lagt allerunderdanigft Forestilling denne Sag bétræffende, og 6. Majeftet har derpaa under 16de dennes allernaas digft behaget at refolvere: "Da den herværende jødiske Menighed ikke er af større Omfang, end at den let kan oversees, ville Vi for det første, indtil en Anordning om en forandret Organisation af Borger:Almueskolevæsenet her i Sta den udkommer, allernaadigst have fastsat, at de jos diske Forældre, der af Repræsentanterne eller Direc tionen for den jødiske Friskole angives for, at lade des res Børn, som ere over 6 Nar gamle, forsømme Sfor leundervisning, enten i en af de her i Staden aus thoriserede Skoler, eller og Menighedens Friskole, saafremt Forældrene ikke ellers kunne godtgjøre, at Børnene nyde passende Undervisning hjemme, skulle belægges med gjentagen Mulct af 10 Rbdir. Hver Refolutioner og Collegialbreve. 1813. Gang, hvilke Mulcter ville blive at fordoble, naar det 19 Jan. tillige maatte opdages, at Forældrene lade deres Børn gaae om og skaffre." Canc. Prom. (til samtlige Over- vrighe. 19 Jan.. der i Danmark). Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om bet Forslag, som mternes Over-Øvrigheder efter ben 6te §. i Reglementet for Gjordemodervæsenets Indretning af 210e Novbr. 1810, efter Overlæg med Præsteskabet og Districtss Lægen fulle affatte, angaaende Inddelingen af Gjordes moder Districterne, bør for de i Amtet værende Lehn for fattes af Amtmanden eller Lehnsbesidderen, og om i sidste Tilfælde, naar et Gjordemoder District bestaaer af 2 Soga ne, et hoved og et Unner Sogn, hvoraf det første er bes liggende under Lehnet og det sidste under Amtet, det da tilkommer Amtmanden eller husbesidderen at besikke Diftrictets Gjordemoder. Bel udope Lehnsbesidderne, i Følge de dem allernaadigst forundte Privilegier, visse Dele af Amtmands Embedet paa Legesgodferne, men denne dea res Myndigheb har sædvanligen ikke været udstraft til be Dele, som angaae fabanne for hele Amtet falleds bes rende Foranstaltninger, der udfordre lige Fordeling og Byrder, og derfor Gensformighed i Behandlingen. Et bvert Amt for sig skal inddeles i faa mange Gjordemodera Districter, som efter Sognenes Untal og Beliggenhed fine des fornødent, og det er indlysende, at det ved denne Inds deling vilde forvolde Wanskeligheder, derfom Lehngodferne, bvis Eiendomme ligge adfpredt, midt imellem de øvrige Eiendomme i Xmterne, fulde undtages fra den alminde lige fælleds Inddeling, hvorved ofte et Sogn ja ofte Bes boerne af en og samme By funde være underlagt fors fjellige Gjordemoder-Districter. Dette er ogsaa Narse. gen, hvorfor Reglementet udtrykkeligen nævner Amtman dene, som dem, der Pulle forfatte Inddelingen. Cancelliet skulde derfor, i Anledning af det første Spørgsmaat, tjenstligst tilkjendegive (Tit.) at det paa, lægges Dem som Kongens Amtmand, ogsaa paa Lehnsgodserne i det Dem anbetroede Amt, dog efter Overlæg med vedkommende Lehnsbesidder, at gjøre Forslag til Gjordemoder-Districternes Inddeling. Hvad derimod det andet Spørgsmaal angaaer, da bør Gjordemoderen beskikkes efter det største Hartkorn i Districtet, af Bes 1813. Kongelige Referipter, 16 Jan, sidderen over Lehnets Hartkorn, naar hans er størst i Districtet, og af Amtmanden, naar det øvrige Hartkorn er størst. 20 Jan. Refer. (til Christiansands Stiftamtmand), ang. at Rescript af 13de Jan. 1792, betræf: fende Kjøbstædernes Veie'i Aggerhuus Stift maa vos vides til Christianfands Stift. Gr. For Kongen er foredraget et af Stiftamtmanden til Bice Statholderskabet for Norge indsendt Forslag om, at det for Aggershuus Stift under 13de Jan. 1792 emas nerede Rescript angaaende Kjøbstædernes Bie, maatte borde udvidet til at gjelde for famtlige Christianfands Stifts Kjøbstæder, med følgende Forandringer og Tillæg: a) At Kjærrer maa bruges istedet for Vogne, som ei has ves i Chriftiansand. b) At en Borger maatte for billig Betaling foreftaae Tilfigelferne istedet for Wagtmesteren, som dertil ei antages at have den fornødne Tid. c) at Mulcter for udeblivelser maatte bestemmes til 6 Rdlr. for en Mands Dagarbeide, og til 12 Rdir. for en Kjærre med Heft, famt at Vedkommende maatte blive berettigede til at leie paa den udeblivendes Bekostning, der maatte erstatte hvad Leien oversteeg Mulcten. d) at disse Mulce ter og Erstatninger efter anmeldelse fra dem, der fores staae Arbeidet og efter Stiftets Approbation, bed Udpants ning maatte inddrives. e) Ut Havnevæsens Pramme maatte anvendes til at tage Ballast fra de med samme hjemkommende Stibe, og at denne maatte, oplægges paa Privates Brygger, men tillige derfra ftrap bortføres. f) at bgang til Leer mod billig Godtgjørelse, eller efter axation, ei maatte nægtes vedkommende Eiere. I Anledning heraf, samt i Betragtning af den af Vice: Statholderen for Norge derom afgivne Betænk ning, samt de Kongen iøvrigt foredragne Omstændig heder, vil Kongen have fornævnte Rescript af 13de Jan. 1792, angaaende Aggershuus Stifts Kjøbstæ ders Veie, udvidet til, ogsaa at gjælde for Christian: sands Stifts Kjøbstæder med ovenanførte foreslaaede, Forandringer og Tillæg; og bliver derhos allernaadigst anordnet og fastsat, at det nærmere, som maatte findes fornødent i Henseende til mere hensigtsmæssig Forbe Resolutioner og Collegialbreve. 1813. dring af Gaderne i Stiftets Byer, ved Anlæg af Rens 20 Jan. destene og Fortog, aldeles skal overlades til vedkom mende Øvrigheds egen Omsorg og Foranstaltning, samt at samtlige hertil udfordrende Omkostninger, foruden hvad der in Natura med Anlægget maatte præsteres, fal for enhver Byes Vedkommende lignes paa dens Grundfart Bevilling for Webkommende, paa Amts: 22 Jan, provst Fondets Begne, ved Tiende - Commisfionen at faae forandret Tiendeafgivten af Nestenskou eg Cappel Sognefald. vægtiende af om: Eftersom der af den til Amtsprovsternes Lonningss fond henlagte Præste, Korn: og trent 390 dr. Hartkorn af Restenskou og Cappel Sognekald paa Laaland, ikkun et confirmeret Forening om bemeldte Tiende af 48 dr. 6 Sfpr. 3 Fokr. 1 Alb. Hartforn; men Förening derimod ikke har været at opnaat ont Præfte, Korn og Qvægi tienden af de øvrige omtrent 341 Tor. 1 Sfpr. 2 A16. Hartkorn, og et passende Vederlag för bemeldre Ti ende ei ved den over samme til Bortforpagtning fors anstaltede Auction har været at erholde, saa ville Vi, t Overeensstemmelse med Vor Placat af 17de Junii A., 5 §. allernäädigst have Bedkommende paa bes meldte Fonds Vegne forundt Rettighed til, ved den anordnede Tiende Commission at fordre denne Tiende fra Natural: Ydelse til bestandig Afgift, i Overeens: stemmelse med de Regler, som i denne Henseende foreskrives Forordningen af 8de Jan. 1810, dog at i dette Tilfælde den t bemeldte Forordnings 28de Se No. 2, litr. e fastsatte Forhøielse af to Deel af Tis endens Beløb bortfalder. VII Deel, 4de B. 1ste sefte. 1813. 23 Jan. 23 Jant. 23 Jan Kongelige Rescripter, Ganc. Prom. (til Amtmanden over Hjørring Amt), hvorved Stifte. Jurisdictionen og Overformynderies Bæsenet paa Godset Aacs, under Hjørring Amt, henlægges til Herredsfogden i Børglum og Jerslev Herreder. Da Eieren af Hovedgaarden Aaes, under Hjørring Amt, Jens Winkel, har begjert sig entlediget fra den ham paa bemeldte Gods tilkommende Skiftejurisdic tion og Overformynderie: Væsen, og Amtmanden over bemeldte Amt, Emanuel Blom, Nidder, derfor har paalagt Herred fogden i Børglum og Jerslev Herreder, Cancellieraad Bank, at overtage samme, saa har Cancelliet bifaldt denne Foranstaltning. Canc. Prom. (til samtlige Over Øvrigheder), hvors ved Reskript af 18de Jan. 1813 udvides til hele Landet. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands Stift), ang. Forholdsregler, som bør iagttages, naar en Lutheraner paa et fremmed Sted vil gifte sig med en Catholik. Gr. Biskoppen over Sjellands Stift har forlangt Gan celliets Resolution med hensyn til en Forestilling fra Dr. logsprobst Andersen, i Antverpen, angaaende en foreftaaende ægteskabelig Forbindelse imellem en, paa den franske Flaade anfat, udnævnt Maaneds Lieutenant og en cathol Borgerdatter i Antverpen. I denne Henseende har Cancelliet svaret, at det er enig med Biskoppen i, at Orlogsprovst Andersen bør forklare for Maaneds-Lieutenanten i hans Chefs Nærværelse, hvad Fædrenelandets borgerlige og firkelige Love udfordre, i Henseende til Copulation af en Luthersk Præft, og Forpligtelsen at lade Børnene opdrage i den evangeliske Religion, og opmuntre ham til at efterkomme deres Bud, med tilføiede Forestillin ger om de for ham selv ubehagelige Følger, som Refolutioner og Collegialbreve. 18 13. Overtrædelse af Lovene kunde have, naar han med 23 Jan. de i Ægteskabet avlede Børn maatte komme tilbage. Saa bestemmes og endvidere, at Provst Andersen, hvis Vielsen forlanges af ham, bør forrette samme, naar Ægteskabet, Overeensstemmelse med den franske Lovgivning, er indgaaet for Dvrigheden; og Waaneds: Lieutenanten udsteder den befalede Forpligtelse, i Hent seende til Børnenes Opdragelse i den evangelisk lu therske Religion, men üben en saadan foregaaende Fora pligtelse maa han ikke forrette Vielsen. Tillysning fra Prædikestolen og Indskud i Enkekassen falde bort i nærværende Tilfælde. J Tilfælde af, at Vedkommende maatte henvende sig til en cathols Præst, et Provsten ikke berettiget til at nedlægge nogen Proz test imod, at Vielsen sfeer af denne Præst. Canc. Prom. (til Mariboe Amts Skoledis 23 Jan, rection), ang. nogle forandringer i Degnes Embedernes Indtrader i Carleby og Nørre Drslev pad Falster. Gr. Directionen har forefladet: 1) at Degneboligen i Catlebye med tilliggende Jord, omtrent 4 Tbr. Land, maats te fælges ved offentlig Auction, med den Bestemmelse, at for Degne Enten forbeholdes frit Ophold i Degneboligen hendes livstid, og at hun, imod at udrede Penfion til forri ge Degn Winthers Ente, ligesom forhen er svaret, erhols der i Penfien Renterne af den Gapital, som indkommer for Degneboligen og Jorden, samt det Byg, der af Reno tekammeret faftiættes for hver Tende Land; dog, bersom der i hendes Sevetid bliver endnu een eller flere Enter, deles Pensionen lige mellem dem, ligesom og i fremtiden Skoleholder-Enferne tage lige Deel i Pensionen; 2) at et Degnekaldet tilhørende libet Huus og Hauge, beliggende i Nørre Brslev Sogn, maatte forblive ufoigt, som En. kefade for vordende Skoleholder. Enter i Paftoratet, faas ledes at nuværende Eier bliver i bufet uden afgivt, imod at vedligeholde det under Skole-Commissionens Sitfyn, beforge Klokkeringningen som hidtil, frafige sig al Paas ftand paa Godtgjørelse for de paa Huset og Haugen ane vendte Bekostninger, og dersom han, forinden 10 ar fra Accordens Begyndelse, maa vige for en vordende Enke, 22 1813. Kongelige Rescripter, 23 Jan. erholder 20 Rbdir. for hvert Nar, der mangler i be ro Nar, hvilken Sum udbetales ham af hvad der indkommer ved Carlebye Degneboligs Salg; 3) at en Degne.Embes det ligeledes tilhørende tod i horrebye Tervemose maats te forblive til Bedste for Pastoratets Stoler, faaledes at deri aarligen fjæres et vist Antal Torv til Skolerne un der Skole Commissionens specielle Tilsyn og Ansvar for Mofens Vedligeholdelse. 23 Jan. 23 Jan. Efter i denne Anledning at have brevverlet med Directionen for det Clasenske Fideicommis, har Cans celliet bifaldet bemeldte Forslag, paa det Kongelige Rentekammers nærmere Approbation, forsaavidt sams me udfordres. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstøe Amt), at Liigbærerne i Vordingborg maae borts bære Liig i affarvede Klæder, naar de ei have Raad til at anskaffe sig sorte, blot at de i øvrigt ere an: stændigen paaklædte. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magiftrat), ang. Tarters Bestemmelse og Overgang til Rigsbankpenge, m. m. Anledning af Cancelliets allerunderdanigste Foi restilling har Hs. Majestæt bestemt, at alle ved Ans ordninger eller ved Raadstue: Placater for Kjøbenhavn fastsatte Tarter, de paa Fødevare undtagne, skulle saas ledes som de staae til 31te Jan. 1813, forandres til Rigsbankpenge, paa den Maade, at 4 ß. D. C. an: sættes til 1 ß. Rigsbankpenge; dog at den Tarts Bestemmelse, som ved denne Reductionsmaade ud kommer, ikke i noget Tilfælde maa overstige, hvad Tarten for samme Ting har været i Februarii Maas ned 1807, hvorimod, naar dette skulde blive Tilfæl det. Reductionen skal skee med 5 eller 6 istedet for med 4; hvad de Ting angaaer, som først senere end Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Februari Maaned 1807 ere blevne satte under Taxt, 23 Jan. da bemyndiges Magistraten til, for disse at sætte den forandrede Tart i Rigsbankpenge efter Reduction, enten med 5 eller 6, efter Magistratens bedste Skjønnende; hvorhos i Almindelighed allernaadigst bifaldes, at i Beregningen enhver Brøk, der er under ½ B. Rigsbankpenge bortfalder, hvorimod Brøk over ß. Rigsbankpenge regnes for 1 B. Endvidere har He Majestæt under 12te d. M. refolveret, at den, Korndragerne i Kjøbenhavn ved Rescript af 19de Novbr. 1811 tillagte Betaling af 3 ß. pr. Eonde i Dragers penge, indtil videre maa forhøies til 6 ß. pr. Tons de; samt under 14de d. W. tilladt, at Skorsteensfeierne i Kjøbenhavn og paa dens Grund maae, indtil videre, for Skorstenes Reengjørelse lade sig betale 20 s. for hver Etage og for hvert gebrukket Tag. V. og G. Rente og Gen. Toldkammer Cir- 23 Jan. culaire (til alle Toldstæder), at fabrikeret To. bak, Sæbe, Lys, Huder og Stivelse kan indføres i Landet, uden at de Formalieter iagttages, som For ordningen af 23de Mai 1812 paabyder. Da Vare Control: Commissionernes Control efter Forordningen af 23de Mail f. 2. ikke strækker sig til indenlandske Haandværksvarer, saa meldes herved til Efterretning og Jagttagelse, at fabrikeret Tobak, Sæ: be, Lys, Huder og Stivelse kunde herefter omføres i Landet uden andre og flere Formaliteter fra Toldve: senets Side end den, som allerede før Forandringen af 23de Mait f. 2. fandt Sted, altsaa uden Sikkerheds Beviis og Toldpasseerseddel, naar Afsenderen paa sin Passeerseddel, som ved loførselen påategnes og stemples, erklærer Varerne for indenlandske, for 1813. Kongelige Rescripter, 23 Jan, hvilken Erklærings Rigtighed han bliver Toldvæsenet ansvarlig. 26 Jan 26 Jan 26 Jan. 26 Jan. Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekams mer), ang. hvorvidt Lodserne paa Lasso fritages for at præftere Kjørseler. Gr. Ved Skrivelse af 29de Octbr f. 2. har det Kongelige Rentekammer tilstillet Cancelliet til Afajorelle en Forestilling fra Amtmanden over bierring Amt, Emanuel Blom, Ridder af Dannebrogen, hvori han andrager, at Lodferne paa Lasso have paastaaet sig fritagne for at forrette Kjørfler, lige med andre af Dens Beboere, paa Grund af den 2den §. i Lobsanordningen for Flads trand og de bermeb forenede Lobserier af 17de Oct. 1800, famt derhos indstillet, at de 2 a 3 Bodfer, som ere nærs meft for Zouren til at lodfe, for ikke at forsømme deres Lodspligter, maae forbigaaes ved Tilfigelferne til Kjørsler imod siden at oprette det Forsømte. 6. Majeftæt Kons gen, som Cancelliet foredrog denne Sag, har derpaa une der 18de d. M. behaget allernaadigst at refolvere faaledes:

Vi ville allernaadigst have Forpligtelsen til at præ stere militair Kjørsel mellem Lodserne paa Læssøe fors deelt saaledes, at de 2 a 3 Lodser, der staae nærmest for Touren til at loose, aldeles forbigaaes ved Tilsis gelserne." Refer. (til Juftitiarius i Høiesteret), ang, at den Betaling, som erlægges til Drabantvagten, skal være 5 Ribdir. i hver civil Sag fra 1ste Febr. 1813. (*) Canc. Prom. (til det Kongelige Admiralitetss og Commissariats Collegium), at Fore ordningen af 30te Junii 1812 ei kan være anvendelig paa de Salg af Priisparter, der ere skete, før Forordningen udkom, Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), at Separations: Bevilling kan udfær (*) Cfr. Sefer. af 4de Novbr. 1804. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. diges, uden at Rescript 18de Octbr. 1811 er opfyldt, 26 Jan. i Tilfælde at en af Ægtefolkene berøves Forstandens Brug, medens Underhandlingerne foregaae. Gr. Ved Skrivelse af 6te d. M. har Amtmanden underrettet Cancelliet om, at Gaardmand R. N. af Gislin ge inden Forligetfes Commissionen havde forenet fig med sin hustru om de Bilkaar, hvorunder de ville leve sepa rerede fra Bord og Seng, og at han derefter havde for. langt Separations Bevillingen meddeelt; hvilken Umtman den imidlertid ikke havde kunnet meddele ham, efterdi hans hustru imidlertid huvde mistet Forstandens fulde Brug, og Forordningen af 18de Detbr. 1811 altsaa ei har funnet opfyldes. Amtmanden har derfor forespurgt, om ikke den ansøgte Bevilling desuagtet, i Betragtning af de Tærdeles Omstændigheder, kunde meddeles Supplikanten. Foranlediget herved, skulde Cancelliet tjenstligst mel de, at dette Collegium bifalder, at den ansøgte Bes villing meddeles Supplikanten. Canc, Prom. (til Amtmanden over Holbeks 26 Jan. Amt), ang. at Udgivterne ved Vægters Unskaf felse i Anledning af Placaten af 27de Junii 1812 afholdes af Communen. Gr. Det Kongelige Bestindis-Guineiffe Rente: eg Ge neral Toldkammer hor tilstillet Cancelliet en Skrivelse fra Amtmanden af 11te Decbr. f. 2., boori han, ved at frems sende en Regnina fra Byfogden i oljebing, over anffaf, fede Vægter, til Brug ved Modtagelsen af det, ifølge Plas caten af 27de Junii f. U., i Formalings og Brændings- Afgivt erlæggende Korn, anmoder om, at fammes Beløb 132 Rdlr. 1 Mt. 6 s., maatte vorde Byfogden refunderet. Cancelliet har i denne Anledning tilmeldt Amtman: den, at dette Beløb vil være at repartere paa Com: munen, som derfor bliver Eier af de anskaffede Vægs ter, og i al Fald, naar samme i Tiden ei længere behøves, igjen kan sælge dem til sin Fordeel. Circul. (til samtlige Postmestere i Danmark 27 Jan. og Norge), ang. Post. Tartens Forandring i Anledning af Borordningen af 5te Jan. 1813. 1813. 27 Jan Kongelige Reseripter, I Anledning af Forordningen af 5te Jan. d. 2., om Forandring i Pengevæsenet, foreskrives følgende indtil videre: a) at en særskildt Extract over Indtægt og udgivt i Januarii Maaned skal affattes og indsendes tilligemed den derefter havende Beholdning; b) at ved Januarit Maaneds Udløb ophøre alle tem: poraire Forhøielser i Breve og Pakkepost. Tarterne, der ere bevilgede senere end 11te Septbr, 1807, og at Tarterne, som til den Tid vare gjeldende, skulle fra 1ste Febr. s. A. ligge til Grund for alle Indtægter ved Postvæsenet, saaledes, at til sammes Beløb i danske Skillinger lægges 50 pet.; c) at Brevpost: Earten af 28de Warts 1801 igjen træder i Kraft i dens hele Omfang, med Undtagelse af §. 5, i hvis Sted Placaten af 16de Junii 1804 skal tjene til Res gel, ligesom eg Pakkeposttarten, med de i Aaret 1807 anordnede Forhøielser af respective Deel og Deel, dog i sidste Tapt med de nuværende fastsatte Modis ficationer; d) at Bestemmelserne i Brevpost: Tarters ne af 4de Decbr. 1811, og Circulair Ordre af 1ste Sept. 1812, hvorefter Breve og Pakkepositfager fra Danmark ikke funne frankeres længere end til Has derslev, og til Danmark i det ringeste til Assens, Ni: be eller Colding, skulde ophøre, og Bestemmelserne desa angaaende i Brevpost Tarten af 28de Warts 1801,. §. 3, under No. 1 og 2, paa nye træde i Kraft; e) at i Porto for Breve til Udlandet skal indtil vis dere i Rigsbankpenge oppebæres Deel af hvad der hidtil er oppebaaret i Dansk Courant; f) at det under 23de Maii 1812 anordnede Expeditions: og Uda levering-Gebyhr, indtil videre, først skal tage sin Bes gyndelse, naar Portoen beløber til 9 Rbß. og de erpes beres med 1 Rbß.; g) at Berepengene for løse Bres Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ve med Brevposten, skal paa de Steder, hvor de hid: 27 Jan. til have været fastsatte til 2 26ß. oppebæres med 2 Sibs., og hvor de have været 1 265. med 1 Roß. Kongl. Refol. ang. at Laan i Dansk Cou: 27 Jan, rant fra Assistentshuset ei stal overgaae til Rigsbankpenge, m. m. Bi ville allernaadigst have fastsat, at alle de Laan paa Panter, som allerede ere bevilgede eller fremdeles indtil 3!te dennes tilstaaes af Assistentshuset i Dansk Courant, maae uden Hensyn til Tiden, naar Laanet er gjort, tilbagebetales og indfries med Dansk Cous rant eller Rigsbankpenge, beregnet til 1 Rbdir. for 6 Role, Dansk Courant, under de øvrige for Ud. laan af Assistentshuset og Indfrielses:Tiden gjeldende Bestemmelser; derimod ville Vi allernaadigst, at fra 1ste Febr. d. 2, af skulle alle udlaan paa Pant af oftmeldte Laane: Indretning see i Rigsbankpenge Sølv: værdie, saaledes at til Rigsbanksedler eller Mont sæts tes i Omlab 6 Rdlr. Dansk Courant gives for 1 Ribble., hvilket ved en Placat bliver at bekjendtgjøre. Gen. T. K. Circul, (til famtlige Toldste 28 Jan. der), ang. Afgivternes Overgang og Beregning i Rigsbankpenge. Gr. Valedning af Forordningen under 5te bennes, om Forandring i Rigernes og Hertugdemmenes Penges valen, meldes til Efterretning og Jagttagelfe, forsaavidt dette almindelige Circulair vedkommer de dem paalagte Beregninger: 1) Af §. 6 i Forordningen vil De have erfaret, at Rigsbanksedlerne blive at betragte i Henseende til Bærdien enten ligefrem efter den Sum, de lyde paa, hvilken kaldes Navneverdie, (N. V.), eller efter dea 1813. Kongelige Rescripter, 28 Jan, res Cours mod Banco, hvilken kaldes (S. V.) Cour: sen af Rigsbanksedler mod Sølv. Værdie fastsættes for alle offentlige Betalinger 2de Gange aarligen, 1ste Febr. og 1ste Aug., og gjelder hver Gangar. 2) Alle Oppebørsels Beregninger free i Rigsbankpen: ge S. V., og tage saaledes Begyndelse fra den i §. 11, af Forordningen for ethvert Sted bestemte Tid. Herfra undtages alene den perfanelle Kjøbstæd Con fumtion, hvilken bliver ifølge §. 18 i Forordningen at beregne til Rigsbankpenge fra Aarets Begyndelse. 3) Indtil 1ste Aug. d. A., da Rigsbanksedlernes Cours mod Sølv: Værdie for første Gang sættes, bliver Nav: neværdien at modtage lige med Sølv:Værdie. 4) I Mangel af Rigsbankpenge, modtages Sedler paa Dansk Courant, efter det i 10 af Forordningen bestemte Indløsnings: Forhold 6 Rdlr. Dansk Cou: rant mod 1 Rbdir. N. B. 5) Rubrikkerne til Skat: fammer Fondet bortfalde herefter aldeles i Regnska berne, og det Beløb af Tillægs: og Forhøielses: Afgivs ter, som deri anførtes, bliver herefter at anføre ten Sum med Hoved: Afgivten, hvorfra den hidrører, saaledes som alt forhen i Circulairet af 24de Aug. 1811, §. 15, er bestemt for Tolden i Species, som Følge Heraf bortfalder fremdeles Benævnelsen af Skatfam: mer-Afgivt, og det hele Beløb anføres i Toldsedlerne under Navn af Told Afgipter. 6) Alle Afgiv ter til den Kongelige Kasse, som skulle beregnes i Species, og enten deri eller i Dansk Courant efter Told: Coursen erlægges, blive at erlegge med 2 Rigsbankdaler Sølv: Værdie for hver Species. Herfra undtages den ved Forordningen af 6te Maii f. 2. for Norge paabudne Recognition for Trælast, hvilken ifølge S. 18 i Forordningen af 5te dennes Resolutioner og Collegialbreve. 1813. bliver at erlægge med 80 B. Rigsbankpenge S. V. 28 Jan. istedet for 80 ß. Species; hvoraf følger: at den i Circulairet af 11te Julii 1812 omhandlede Præmie for norsk Trælast, naar den beviisligen er indført til indenrigske og mellemrigske Steder, ikkun kan tilstaaes og beregnes med 20 B. Rigsbankpenge S. V. for Hver Trælast læst, hvoraf er erlagt 80 B. Rigsbank? penge. 7) Alle Afgivter til den Kongelige Kasse, og deraf flydende Forhøielser, som skulde hidindtil berega nes ligefrem i Dansk Courant, blive at beregne i Rigsbankpenge S. B. Daler for Daler og Skilling for Skilling. 8) a. for alle Afgivter, som skulle beregnes procentviis efter Taration, skal Taxationen free i Rigsbankpenge N. V., som det i daglig Hans del og Bandel brugelige Nummerair, og efter den Regel §. 28 i Toldforordningen af 1797 foreskriver. Procenterne beregnes da af Navne Værdien efter Spe cie Zariffen med 50 Procents Tillæg, saaledes som i 4de Punct af Circulairet under 24de Aug. 1811 er betydet, og Afgivtens Beløb reduceres i Regnska: bet til Sølvværdie efter den halvaarlige, for Afgiv terne bestemte, Cours; b. ligeledes beregnes procents vise Afgivter af en Kjøbesum af dens Beløb i N, V. og reduceres paa saadan Maade i Regnskabet; c. naar en Afgivt skal beregnes af en Tarations: eller Kjøbesum, som er falden før Forordningen i Penge: væsenet, bliver Dansk Courant at reducere til Rigs: bankpenge N. B., efter Indløsningsforholdet, 1 til 6, eller 1 Rigsbankdaler N. V. for 6 Rigsdaler Dansk Courant, og Afgivten bliver da at beregne og i Regnskabet reducere til SølvsBerdie, som forhen under a. 9) Med Afgivter til den Kongelige Kasse, som skulle ydes in natura, forholdes fremdeles, som hidtil, und 1813. Kongelige Rescripter, 28 Jan, tagen at Værdien eller Beløber i Penge, hvor ben har været anført i Regnskaberne som Dansk Courant, Herefter bliver at anføre i Regnskaberne i Rigsbank penge S. V.; men det Beløb, som for Afgivts:Korns Salg (see Circulairet af 17de Octbr. 1812, §. 19), eller under lignende Omstændigheder indleveres i Rigs: bankpenge N. V. anføres saaledes paa sit behørige Sted i Regnskabet, og reduceres der tillige til S. V. pan Modtagelses Tiden. 10) Da Difference: Afgiv terne, hvor de finde Sted, maa erlægges paa Judførselsstedet, saa bliver det nødvendigt, at Toldfeddel fra Udførselsstedet indeholder Afgivternes der gjelden: de Størrelse i Rigsbankpenge S. V. paa den Tid Udklareringen sfeer. 11) De saakaldte oeconomiske Afgivter, saasom Havne: Afgivterne, og andre, som iffe egentligen indflyde i den Kongelige Kasse, blive Herefter, forsaavidt de ece fastsatte før 11te Septbe. 1807, at beregne i Rigsbankdaler S. V., Daler for Daler og Skilling for Skilling, hvorved de senere Forhøielser, efter 11te Sept. 1807, iffe fomme i Be: tragtning. Nye Afgivter af fornævnte Beskaffenhed, som siden 11te Sept. 1807 ere paabudne, blive at reducere til Rigsbankdaler B. med 6 Rdlr. Dansk Courant. 12) Beregningsmaaden for Sportler og Procenter vedbliver fremdeles og indtil videre efter de hidtil gjeldende Regler, funs at Beregningen sfeer i Rigsbankpenge S. V. 13) De efter 11te Sept. 1807 givne Bestemmelser for Betjenternes Diætpen: ge bortfalde, og disse blive at beregne efter Toldfors ordningens §. 390 med 4 ME. Rigsbankpenge S. B. 14) Betjenternes Ugeløn bliver at beregne og udbeta: le med Rigsbankpenge S. V. Daler for Daler, af det der har været reglementeret for 11te Sept. 1807. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Har deri fundet personlige Tillæg Sted, da vil med 28 Jan. saadant Tillæg forholdes i Overeensstemmelse med Plas caten af 5te Jan. sidstleden. 15) Taxation af Ba rer til Mulcters Beregning seet i Rigsbankpenge N. 3. 16) Forsaavidt der enten af Consumtions:Kassen eller som Forskud af Told Indtraderne maatte før 11te Sept. 1807 være bevilgede staaende aarlige uds givter, saasom Leie eller for Befordring af Breve, dert Kongelige Tjeneste vedkommende, og deslige, hvilke Udgivter formedelst Krigen, med Kamrets Lilladelse ere forøgede, maa derom snarest muligt til Kammeret free Indberetning, hvori paaberaabes, baade den Or: dre, der først bevilgede Udgivten, som ogsaa den, der tillod dens Forhøielse, hvorefter da nærmere Beslutning saa Henseende kan ventes. 17) Til Kam: meret vil de ligeledes snarest muligt indberette: a. spes cificeret Beløb af alie Gager og faste Lønninger, Told eller Consumtions-Vesenet vedkommende; b. Specificeret Beløb af andre reglementerede staaende Udgivter. c) Overslag over hvilke Udgivter der i in: deværende Aar ansees under den muligste Besparelse at være nødvendige. Ved enhver bestemt Udgivt maa tilføies, af hvilken Kasse den udbetales. Reser. (til den constituerede Amtmand paa Sam- 29 Jan. so), ang. Den Thunes Skoles og Fattigvæsens Hen: læggelse under Samsøs Amtmandskab. Bevilling, ang, at der maa oprettes et Op 29 Jan, lag til Indkjøb og udsalg af Holsteinborg Grevskabs Industrie-Fabrik. Gr. Kammerherre Friderich Adolph Greve af Holstein, til Grevskabet holsteinborg i Sjelland, har i en til det Danste Cancellie indgiven allerunderdanigst Ansøgning an 1813. Kongelige Rescripter, 29 Jan, Sraget, at et paa bemeldte Grevstab for Industries og Suusflid forenet Setkab har tilveiebragt mere Fliid hos Band-lmuen end sædvanlig, hvorved endeel Bare forfærs biges til Landmandens Brug, hvilke af dem, som forfær dige famme, ifte til alle Tiber ftrar fan affattes, og at det derfor meget vi de bidrage til at opmuntre Band:1. muen til forre Birksomhed ved flige Baters Forfærdigela se, om disses Afsætning, ved Dprettelsen af et Oplag til Indkjøb og udsalg blev lettet og sittret. Da disse Fa brikata uden Selfabets Bestræbelser nevpe bare tilbries bragte, og Kjøbmændene i de nærmeste Kjobfaber altsaa itte tunne gjøre Regning paa deres aflætning, samt da disse Urbeider desuden snart vilde ophøre, naar Produs renten fulde forpligtes til at føre hine Bare en besvær. lig Bei af 1 til 2 Miil til nærmeste Kjebstad, for at fælge samme til de handlende, som han ikke engang var bis paa vilde modtage dem; 29. Jan. Saa ville Vi, efter den Herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjæring, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade: at foranførte Selskab for Industrie- og Huusflid paa Grevskabet Holsteinborg, maa paa et beqvemt Sted paa fornævnte Grevskab indrette et saadant Oplag, som ovennævnt; og derved indkjøbe og udsælge alle de Vare, som af Egnens Beboere selv forfærdiges og fors arbeides. Confirmation paa en Fundats for et til Frue Kirke i Aalborg skjenket Legat. Gr. Da 5 unavngivne Indvaanere og Kjøbmænd af Frue Sogn i Aalborg Kjøbstæd have til bemeldte Sogns Kirke fjænket et tegat af 100d Rdlr. D. C., for at der den sidste Dag i hvert Aar kan i bemeldte Kirke holdes en Aftenfangs Prædiken, og at bemeldte 5 Mænd derhos have anholdt om, at en af dem for dette Legat forfattet Fundats maatte, til Sikkerhed for Legatets Conservation, forsynes med allernaadigfte Confirmation, Saa vil Kongen allernaadigst have denne Fundats, hvoraf i Cancelliet er indleveret en ligelydende Gjenpart, i alle dens Ord, Clausuler og Puncter, confirmeret og stadfæstet, saaog hermed confirmere og stadfæste samme. Fundatsen lyder saaledes: For et Legatum af 1000 Rdlr. Dans Courant, givet af 5 Frue Sogns Resolutioner og Collegialbreve. 18 13 Indvaanere i Aalborg til en Aftens Prædiken at 29 Jan. holdes i Frue Kirke hvert Aars sidste Dag. 1) Den legerede Capital 1000 Sidlr. udbetales i Junit Termin 1812 til Frue Kirkes Inspecteurer, som besørger den udsat blandt Kirkens øvrige indestaaende Kapitaler, imod anordningsmæssig Sikkerhed. 2) Med Renten af denne Capital, der beregnet til 4 pet. udgjør 40 Rdlr., betales Kirken og dens Betjente til hvert Aars 31te Decor. for Oplysning og Opvartning saaledes: a. Organisten 5 Rdlr., b. Klofferen 2 Rdlr., c. Forsangeren 2 Rdlr., d. Kirkeværgen 2 Rdlr., e. Graveren 2 Rdlr., f. Bælgetræderen 1 Rdlr.> g. Kirken selv for dens Lys paa Alteret og i Lysekronerne samt paa Prædikestolen at antænde 5 Rdlr., h. De overskydende 21 Rdlr. anvendes til at kjøbe Talg= Lys for til Pulpiturerne og Stolene i Kirken, samt en for første, hvis noget skyder over fra Lysene, til at anskaffe smaae Blik Lyseplader, som indbringes paa Kirkestolene, og til at anskaffe Lysesare. Kirkens nuværende Præster, mellem hvem denne Prædiken af: verler, ville forrette den uden Betaling, men skulle kommende Præster vorde anderledes sindede, da üdredes deres Betaling af fornævnte Rente: Sum með 6 Rdlr. 3) tilligemed Capitalen 1000 Rdlr. udbetales 1 Aars Rente, som Kirkeværgen modtager for deraf i sin tid at udrede Bekostningen, som sidste Dags Prædikenen i Aaret 1813 vil medtage. I Terminen 1814 hæver Kirkeværgen Renten af den da udsatte Capital, og bevarer den til at udrede Be kostningen paa samme Aars sidste Dags Prædiken, og saa fremdeles hvert Aar. 4) Men skulde en af disse 5 Mænd, som legere Capitalen, saalænge nogen af dem lever her, selv ville besørge Bekostningerne bes 1813. Kongelige Referipter, 29 Jan. ftribte, og Lønnene uddeelte ved Aarets Ende, da maa det staae denne frit for at hæve Senten selv i Terminen med Tilstaaelse for Modtagelsen, og an: vende den til dens Heri fastsatte Bestemmelse uden no: get Regnskab derfor at aflægge til Kirken eller dens Værge. Først naar ingen af disse 5 Mænd vil ha be dermed at bestille, eller naar de alle ere døde, maa det blive Værgens Pligt ex oficio at modtage, bes vare og anvende, som, oven for meldt, Senten, samt for Anvendelsen aflægge Regnskab ligesom for andre Kir: fens Midler, og skal han da nyde isteden for de nu bestemte 2 Rdlr., 4 Rdlr. aarlig af Capitalens Rens te. 5) Denne Aftensangs: Andagt begynder om Efs termiddagen Kl. 4%, og kundgjøres ved 3de Ringninger med Kirkeklokkerne. Medens Menigheden sams les, præiuderes efter Sammenringningen med Orgelet, men ved Gudstjenestens Begyndelse lukkes kirkeds: rene, og aabnes ikke, førend alting er sluttet. Præs dikenen afverler mellem samtlige Frue Kirkes Præster 2 eller 3. Sangene vælges af Prædikanten, naturs ligvis med hensyn paa Dagen og paa hans Ta le. 6) Under alle muelige Forandringer ved Rentens enten Forhøielse eller nedsættelse beholder Kir: ken stedse uforandret fine 5 Sidir. for dens Vorlyses Antændning og Brænden under Gudstjenesten fra først til sidst. Paa denne oprettede Fundats ombedes og forventes allerunderdanigst Vor allernaadigste Kons ges høikongelige Confirmation. 29 Jan. Cane. Prom. (til Directionen for Rigsbane fen), at Sølvværdie maa anfees lige med Navneværdie, indtil Coursen den 1ße Aug. 1813 bliver fat. Refolutioner og Collegialbreve. 1813. Canc. Gire. (til samtlige Biffopper i Dan: 30 Jan. mark og Norge), at Stiftsprovsternes og Amtss provsternes Embeds Correspondence, forsaavidt den fø res med Pakkeposten, gaaer ei portofri, men at Pors toen crediteres Afsenderen, og svartaliter refunderes af vedkommende Collegium. Cancellict har brevverler med den Kongelige Ge neral Postdirection, i Anledning af en fra Stiftsprov: sten i Sjellands Stift hertil indgiven Forestilling om, at Pakkeposten maatte paalægges at imodtage uden Betaling, hvad han paa Embedsvegne har at fors sende, imod hans medfølgende Attest; og General- Postdirectionen har derpaa yttret, at samme i Analo: gie af Placaten af 17de Jan. 1771, og Kongelige Sesolution af 11te arts 1808, som fastsætte, at Amtsprovsterne maae give Attest for de fra og til dem forsendende Breve, som angaae Embedssager, har t Almindelighed beordret de Kongelige Post. Contoirer til at modtage de af Stiftsprovsterne afgivende Attes ster for den Kongelige Correspondence, som af dem maatte føres med Amtsprovsterne, og de fungerende Herredsprovster i deres respective Stifter; men at ins tet af det, som afsendes med Pakkeposten, gaaer pors to frit, men Portoen crediteres iffun Afsenderne, og bliver derefter qvartaliter refunderet Postkassen af veds kommende Collegie, hvilket ogsaa vil blive Tilfældet med de Sager, som af Stiftsprovfterne maatte vorde afsendte med Pakkeposterne. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns 30 Jan. Amt), at de samme Formaliteter skal iagttages ved Tinglasningen af Dispositioner, udstedte i Overeenss VII Deel. 4be B. 1ste geste. 1813. Kongelige Rescripter, 30 Jan. ftemmelse med Forordningen af 13de Maii 1769, som ved Skjøders. Gr. Det Kongelige Rentekammer har tilstillet Cancelliet en Skrivelse fra Stiftamtmanden over Kjøbenhavns Amt til bemeldte Kammer af 21de Novbr. sibstleden, med Bilage, hvoraf erfares, at Birkedommeren og Striveten paa Kje, benhavns Amts Rytterdistrict have antaget til Læsning, en af Gaardbruger Lars Difen af Herstedvefter oprettet, og under 28de Julii fidfileben allernaadigst confirmeret Disposition, hvorefter Sonnen Peder Larsen er overdras get Eiendomsret paa fin Gaard med Jordlob. af Hartkorn 11 Tbr. 1 Stpe 2 Fokr Alb., uden at der er fremlagt Beviis for, at Brandpengene ere betalte efter Forordnin gen af 29de Febr. 1792, §. 17, eller Avittering for pet. Afgivten, efter Forordningen af 8de Febr. 1810, §. 7, famt Beviis for, at den paabudne Recognition er er lagt. 2f de af Birkedommeren og Skriveren herom af givne Erklæringer fees det, at de have formeent, at for nævnte Difpofition iffe kunde have samme Retsvirkning, Som et Skjøde, faa meget mere, da der ved dens 2den Poft er paalagt Sønnen Peder Laxfen at udstede Obliga tion med Panteret i Gaarden for 30.000 Rdlr. Ligesom det imidlertid er uden for al Tvivl, at for: nævnte Disposition i Analogie af Bestemmelsen i Forordningen af 13de Mai 1769, dens 5te S. over: drager Sønnen samme Net til Gaarden, som et ud: stedt Skjøde, saaledes synes det og klart, at den Omstændighed, at der efter Dispositionens 2den §. sfulde af Sønnen udstedes en Obligation for 30,000 Rdlr. med første Prioritets Panteret i Gaarden, liges saa libet kan betage Dispositionen denne Netsvirkning, som en lignende Betingelse i et Skjøde vilde tilintets gjøre sammes sædvanlige Retskraft. Paa Grund her: af, samt da den Control, som bør finde Sted for Opfyldelsen af Forordningen af 29de Febr. 1792, §. 17, og Forordningen af 8de Febr. 1810, ved den af Birkedommer Bang og Assessor Winckel Horn brug. te Fremgangsmaade, let vilde kunne tilsidesættes; saa sfalde man tjenstligst anmode Hr. Kammerherren bes hagelig at ville paalægge fornævnte Rettens BetjenteResolutioner og Collegialbreve. 671813. at rette den af dem begangne Feil ved at tilveiebrin 80 Jan. ge den befalede Paategning af Amtstuen paa Dispo fitionen, og Qvittering for Brandcontingenten og pCt. Afgivten, samt fremlægge denne, ved den i For; ordningen af 8de Febr. 1810, S. 12, befalede For: tegnelse. Tanc. Prom. (til Amtmanden over Aggers= 80 jan, huus Amt), at en Stedfaders Erklæring om, at ingen Appel fordres for en Umyndig, i criminelle Sager ei er tilstrækkelig, samt at de Domme, som ifølge Forordningen af 2den Novbr. 1798 skulle ind: sendes til Cancelliet, nu indtil videre maae afgjøres ved Overøvrighederne. Gr. 3 Gjensvar af br. Kammerherrens Skrivelse af 4de dennes, og ved at tilbagéfende den med famme fulgte Domsact i Juftitssagen imod den umyndige Dreng N N., hvorved han for begaaet Tyverie hos fin ounsbonde N. St. er titfundet at arbeide i Chriftiania Eugthuus i 2 Maaneder, fulde man herved tjenstligst melde : At der fra dette Collegii Side intet haves imod, at den afsagte Dom vorder exequeret, hvorhos det dog bliver at iagttage, at en Værge udnævnes til paa den Umyndiges Vegne at afgive sin Erklæring, da den af Delingventens Stedfader afgivne Erklæring, med Hensyn til at denne efter Loven ei er hans Værge, ikke kan antages for tilstrækkelig. Man undlader iov: tigt ikke at gjøre Hr. Amtmanden opmærksom paa, at det ved Cancelliets paa Kongelig Resolution af 24de April 1809 grundede Circulair Skrivelse af 9de Mait næstefter er fastsat, at be, umyndige i criminelle Sas get overgaaende, Domme indtil videre ikke skulle inde sendes til dette Collegium, hvorimod Oversvrigheder: ne i Norge ere selv bemyndigede til at afgjøre, €2 1813. Kongelige Rescripter, 30 Jan. hvorvidt Appel i saadanne Tilfælde bør finde Sted eller ikke. 30 Jan. Canc. Prom. (til Vice: Statholderen i Nors ge), ang. Omkostningerne ved Veivæsenet, Bøders Execution, m. m. Gr. Med Strivelse af 28de Sept f. 2. har Hs. Durchs lauchtighed tilstillet Cancelliet en Forestilling fra Beimes fteren i Nordre Trondhjems Umt, Major Bruun, hvori han andrager paa: 1) at der maa tilstaacs ham en aarlig Godtgjørelse til Bestridelse af Contoir Udgivter; 2) at der maatte træffes en Forandring i den hidtil befalede Maade paa hvilken Muleter, som forfalde ved Beiarbeidet, exequeres, faaledes at Beimesteren blev bemyndiget till, ftrar at labe de forfaldne Mulcter ved Lehnsmanden ind drive; og 3) at Broerne i Umtet maae opbygges og re pareres af Veivæsenet, under dets Opsigt, uden foregaa ende Bicitation, naar Arbeidet fordres haftigt udført, lige. som ogsaa at Færger, Baade og maae paa famme maade istandsættes og af ny anaffes. Cancelliet har hertil svaret: ad 1mum, at, da det ved Cancelliets Skrivelse til Hs. Durchlauchtighed af 12te Sept. f. 2. er blevet tilladt, at General Beimes fter, Oberstlieutenant Ingier og Veimester Blir i de: res aflæggende Veikasse: Regnskaber, fra Begyndelsen af Aaret 1811 at regne, maatte anføre en bestemt Sum af 50 Rdlr. aarligen for hver, for deres Om: kostninger ved Skrivmaterialiers Anskaffelse, saa haves der ikke heller noget imod, at Veimester Major Bruun beregner sig en lige Godtgjørelse; ad 2dum, hvad denne Post angaaer, er Cancelliet enig i, at der bør forholdes i Lighed med hvad i §. 7, af Bei Forord: ningen for Bergens Stift af 16de Novbr. 1792 er bestemt, hvorefter Mulcter for Veiforsømmelse foran: ftaltes inddrevne ved Udpantning af de Forsømmendes Øvrighed, efter derom skeet Anmeldelſe; ad 3rium, i Henseende til denne Post har Cancelliet correspon: deret med det Kongelige Rentekammer, og da samme Resolutioner og Collegialbreve. 1813. har bifaldet det her indeholdte Forslag, saa Haves fra 30 Jan, dette Collegii Side ikke heller noget derimod at erin dre, dog at deslige Brobygnings:Opbyggelser eller Res parationer, saaledes som Statholderen har formeen, sfeer efter foregaaende af Veimesterne gjort, og af Ains tet, som antageligt, approberet Overslag, da Omkostnins gerne, naar de overstige den Sum, som paa selve Amtet vilde blive at ligne, derefter ved nærmere Foran staltning kunde lægges paa det hele Stift. Tanc. Prom. (til Administrationen for Fre: 30 Jan: deriksværks Gods og Amtmanden i Frederiksborg Amt), at Sognepræsterne i Thorup, Meelby, Kregome og Vennerød bør yde Bidrag til Gjordemos der Væsenets Indretning paa Frederiksværks Gods. Gr. Adminiftrationen for Frederiksværks Gods har uns der 17de Novbr. f. 2. forespurgt, hvorledes de Omkost ninger, der flyde af Opbyggetlen og Bedligeholdelsen af et Huus for Gjordemoderen i Thorup og Meelby Sogne, fulde reparteres. Adminiftrationen har derhos andraget paa, at Sognepræfterne i disse Sogne maatte ansættes til at svare Afgivt til Gjordemoderen i det District, hvori de boe, istedet for til den paa Frederiksborgs Amt. Foranlediget herved harl Cancelliet svaret, at de ovennævnte Omkostninger ville blive at ligne paa fams me Maade, som for de af Fattigvæsenet flydende Ud: givter er bestemt; samt at saavet Sognepræsterne i Thorup og Meelby Sogne, som Sognepræsterne for Kres gome og Vinderød Sogne bør yde deres Bidrag til Gjordemodervæsenets Indretning paa Frederiksværks Gods, hvilket Gods, formedelst Godsets aldeles ad. skilte Beliggenhed, ikke passende kan sættes i Forbin: delse med Gjordemoder Distrikternes Inddeling for det øvrige af Frederiksborgs Amt. 1813. 79 30 Jan, Kongelige Rescripter, Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over Aarhuus Amt), ang. hvo der bør afholde Omfostningerne paa en med hensyn til Jords Udlæg til en Skole, efter vedkommende Skolelærers Requisition, afholdt Landvæsens Commissions Forretning. Gr. Landvæsens Gommisfairerne N. N. og N. N. has be i en hertil indkommen Strivelse, hvorover vi have modtaget Hr. N. N. Betænkning, forefpurgt sig, om Om foftningerne, af Beløb 56 Rblr. 94 B., paa en, med pen fyn til Jords udlæg til Nils Skole, under 26de Julii 1810 afholdt Landvæfens Commissions Forretning, skal ud. redes af bele Stolediftriktets Bodseiere, da den af Land. væfens Commissionen afgivne Eragtning, hvorefter Oms foftningerne fulle udredes af Elling Byes Beboere, alene peb Kammerets Resolution af 31te Octbr. f. 2. er tilsie desat. I Anledning heraf skulde vi ikke undlade herved. og i henhold til fornævnte vor Skrivelse af 31te Octbr. f. 2. tjenstligst at tilmelde Hr. N. N. til Ef: terretning og behagelig Bekjendtgjørelse for et fom mende, at, da Degn og Skolelærer Randlevs fris velse af 10de Mai 1810, hvorved han har indstillet til Amter, om at Landvæsens Commissions Mode maatte blive afholdt, viser, at hans Mening har været, at Skolen skulde tillægges Jord saavel til Græsning som til Vinter Foder, i det han i bemeldte Skrivelse ans drager, at det vilde være ham til liden eller ingen Nytte, om Niis By udlægger ham noget at græsse paa, m. v., naar han ingen Creature kunde holde om Vinteren, hvilket endvidere bestyrkes derved, at han ped Forretningen har erklæret, at, naar Skoledistric, tets Lodseiere vare villige til, at entrere med ham i Kjøbet af de ham tilhørende Jorder, vilde han være tilfreds med samme baade som Græsning og Vinter: Foder; men Elling Byes Beboere iffe være pligtige til at deeltage i Indkjøbet af de anbudne Jorder videre end der maatte ansees fornødent til 2 Koers og 6 Faars Græss Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ning, hvortil de endog før Forretningen blev afholdt 30 Jan. have erklæret dem villige, samt da det iøvrigt ved ommeldte Landvæsens Commissions Forretning iffe er afgjort, om de af Degnen og Skolelæreren an budne Jorder vare større end der udfordres til 2 Køers og 6 Faars Græsning, i Overeensstemmelse med Fors ordningen af 25de Novbr. 1801, og endelig, da Sko: ledistrictets øvrige Lodseiere have erklæret dem villige til, at deeltage i Kjøbet af alle de anbudne Jorder; saa kan det hverken paaleægges Elling Byes Beboere, eller Skoledistrictets Lodseiere i Almindelighed at uds rede Omkostningerne paa bemeldte Aasteds Møde, men samme vil, i Overeensstemmelse med Forordningen af 23de April 1781, blive at udrede af Degnen eller Sfo leholderen som Reqvirent af Forretningen. Rentekammer-Circulaire (til samtlige Amts 30 Jan, mænd), om betimelig Indsendelse af de befales de maanedlige Lister over Priserne i Kjøbstæderne paa Korn og Fedevarer, hvorved Circulairet af 2den s. M. indskjærpes. Rentekammer: Prom. (til Amtmanden over Præstø 30 Jan. Amt), at Ildstedskatten af 3 Steder i Stege, hvilke bruges til Sygehuus og Vagtstue, maa, saalænge de beviisligen dertil afbenyttes, passere til Omdrag i Regnskaberne. Refer. (til Directionen for Rigsbanken), 1 Febr. hvorved Kongen forærer til Banken, paa samme Maade, som forhen Guldtaffel:Servicet, nu et Guld The og Kaffe-Service, samt et Toilette af Guld, og hvorved Rigsbanken bemyndiges til at aabne en Inds 1813. Kongelige Referipter, 1 Febr, bydelse til samtlige Landets velsindede Eiendoms: Bes siddere og andre Formuende, ifølge hvilken disse frivilligen kunne antegne sig for den Sum i rede Sølv eller Sølv Valuta, som enhver i Løbet af de første 6 Maaneder vil forbinde sig til, paa Anfordring at til: svare, enten som Afdrag paa den anordnede Afgive af Eiendomme, eller som Laan, der af Banken blive at forrente efter nærmere Overeenskomst. Saa bliper og herved bestemt, at Directionen ugentligen skal inds berette til He Majestæt, hvem som antegner sig til at yde Rigsbanken Bidrag i Sølv, og hvor meget en- Hver yder. (*) 2 Febr. 2 Febr. Sanc. Prom. (tit Biskoppen i Sjellands Stift), at en Delinqvent, der er dømt fra Livet, maa meddeles Alterens Sacrament, uagtet han ei er confirmeret, naar han blot har de fornødne Kundskas ber, og ønsker det. Gr. Biskoppen bar forefpurgt, om det kan tillades resides rende Capellan veb Garnisons Kirken her i Saden, Pros fesfor Broerfon, at meddele Deliquenten N. N. Ulterens Sacramente, uagtet det, imod dennes Benægtelse, iffe ev beviift, at han er confirmeret. I denne Henseende har Cancelliet svaret, at dette Collegium, efter Omstændighederne, finder det rigtigt at ham meddeles Alterens Sacramente, hvis han øns ser det, og har de Kundskaber og det Sindelag, som udfordres til denne Handling. Canc. Prom. (til Holbeks Amts Fattigdis rection), at Hospitals - Lemmers Eiendomme vel maae registreres, men disse ei betages fri Raadigs hed over samme, medens de leve. (*) See Goll. Tibenden No. 8, Sibe 126. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Med Dr. Kammerherrens Forestilling af 5te Jan. 2 Febr fitftleben hat Cancelliet modtaget en Skrivelse fra Sog nepreften for Burby Sogn og Forvalteren paa Burby. gaard, hvori de andrage, at de har troet at burde regis ferere famtlige Burby Hospitals Medlemmers Eientele, for at forebygge Elusion af den Hofpitalet ifølge 2-19-13 tilkommende Ret. famt at bolpitalets Lemmer have mods fat sin denne Registrering. I denne Anledning undlader man ikke herved tjenst ligst at tilmelde Directionen for Holbeks Amts Fats tigvæsen til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørel: se for Vedkommende, at der intet haves at erindre imod, at den Fattiges Eiendele optegnes, naar ikkun Eieren ikke betages den ham tilkommende fulde Raadighed over fit Gods, medens han lever. Canc. Prom. (til Bice-Statholderen i Rors 2 Febr. ge), hvorved communiceres en Kongelig Reso lution ang. en Dyrlæges Ansættelse i Kongsberg. Hs. Majestæt har behaget allernaadigst at resolvere saaledes under 18de f. M.: "Bi bifalde allernaadigst, at der maa ansættes en Dyrlæge og Kuursmed i Berg: staden Kongsberg, med en aarlig Løn af 125 Rbdir., der bliver at udrede af Byens Kasse, dog at han forpligtes til at boe i Byen; derhos tillade Bi allernaa digst, at der til Indkjøb af et Par Køer, samt til Bolig, maa paa de sædvanlige Vilkaar forundes den ansættende Dyrlæge og Kuarsmed et passenbe Laan af de offentlige Stiftelsers Midler imod anordningsmæssig Sikkerhed, og at Laanet hæfter paa Eiendoms men for enhver Besidder af samme, samt at det af: betales efter 2 Wars Forløb med 6 Procent Rente og Capitalens Afdrag i 28 Aar. Rescript (til Nordre Bergenshuus Amts 2 Febr. mand), ang. Utlands og Nærøens Skibsrheders 1813. Kongelige Rescripter, 2 Febr. samt Gaarden Frønningens og Langmandsaas Henlægs gelse under Indre Sogns Jurisdiction. 3 Febr. 4 Febr. Gr. Kongen er af Cancelliet blevet foredraget et af Sorenskriveren i Indre Sogns Sorenskriveri under Bergenhuus Amt, Cancellieraad Irgens, indgivet Andragende om, at urlands og Næreens Skibsrehber samt Gaarden Fronningen og Langmandsaas maatte, fra det nu ledige Yttre Sogns Sorenskriveri, henlægges under Indre Sogns Jurisdiction, med hensyn til, at en faatan Jurisdictions Forandring vilde være til Gavn for det almindelige. Efter at have taget denne Sag tilligemed de af Vice- Statholderskabet i Norge, samt af Rentefam meret derover afgivne Betænkninger og de Kongen iov: rigt foredragne Omstændigheder i Overveielse, befales: at ovennævnte Urlands og Nærgens Skibsrehder samt Gaarden Frønningen og Langmandsaas henlægges fra Yttre Sogn under Indre Sogns Sorenskriveri, imod at Sorenskriveren i Indre Sogn af de 500 Rdlr., som ere tillagte den fra Yttre Sogns Sorenskriveri entledigede Sorenskriver E. Hesselberg i aarlig Pension af sidstnævnte Embede, udreder de 200 Rdlr. tilligemed de ved Forordningen af 30te Junii f. 2. befalede Procenter. Circulaire (til samtlige Postmestere i Danmark og Norge), ang. at oppebære Betalingen for danske og fremmede Aviser, forsaavidt den erlægges prænume: rando, efter de forhen fastsatte Bestemmelser, tilligemed Efterskuddet for Octbr. Qvartal f. A., med Res servation hos Abonnenterne, og at disse paa Anforbring skulde være pligtige at erlægge det høiere Be: løb, som kunde blive bestemt for Febr. og Martit Maaneder. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Politieret). Under 3die d. M. har Kongen allernaadigst resol veret: at Kjøbenhavns Politieret maa være bemyndi Resolutioner og Collegialbreve. 1813. get til at tilstaae enhver af de Bærtshuusholdere, 4 Febr. Høkere og Brændeviinsbrændere, som endnu ikke har ve indleveret deres Priiscouranter, en Frist af 2 til 3 gange 24 Timer, inden hvilken de have at indsende beres Priiscouranter, mod at idømme enhver især en passende Mulct efter Rettens Skjønnende for den af dem begaaede Forsømmelse. Skulde bemeldte Des tailhandlere derimod atter forsømme, inden den saale: des tilstaaede forlængede Futst, at indlevere deres Priiss Couranter, vil der uden videre blive at fremgaae efter fornævnte Rescripts Bydende. Canc. Prom, (til Umtmændene over Aalborg 6 Febr. og Ringkjøbing Amter), at Tiende: Commissionerne ei bør affordre Parterne andre Documenter for at bestemme Afgivten, end dem, Vedkommende ere i Besiddelse af. Gr. Tiende.Commissionen for Hornum med flere Hers reder i Aalborg Amt bar i en til Cancelliet indgiven Fo restilling fremsat forskjellige Spørgsmaal, Tiendevæsenet betræffende, især angaaende Tilveiebringelse af Staarter og andre Documenter til Oplysning for Commissionen ved Tiende Afgivtens Bestemmelse. Cancelliet har, efterat has ve brevverlet med den Kongelige Land.Commission, fvaret: At, da Forordningen af 8de Jan. 1810 har til Hens sigt at bevirke Tiende: Ydelsens Forandring til bestemt Afgivt over alt i Danmark, ligesaavel der, hvor Eiendomme endnu ligge i Fælledskab, og i Almindelig hed hverken ere opmaalte eller tarerede, som der, hvor de ere udskiftede, og at befordre denne nyttige Sag uden større Bekostninger, længere Ophold eller flere Formaliteters Jagttagelse, end Nødvendigheden kræs pede, saa har den hverken til de underordnede Tiens de Commissioner, eller til den overordnede Tiende.Com: mission villet fordre Opmaaling, Kaart, eller lovfors melig Taxation over Eiendommene, ligesaa lidet som 1813. Kongelige Rescripter, 6 Febr. andre Bevisligheder, saasom Tiende:Bøger, eller æl: dre Afhandlinger, angaaende Eiendomme, hvis Korn, Afgrødes Tiende skal bestemmes til Afgivt. Derimod synes det, at ved Tiende Forordningernes 28de §. er meent en Bedømmelse lige med den, som Forordnins gen af 8de Junii 1787 befaler at skulle see af Synsmændene ved Fæstegaardes Overlevering. I Betragtning heraf formener Cancelliet, at Forordnin gen af 8de Jan. 1810 ligesaa lidet kan antages at give Anledning til, som det kan ansees nødvendigt eller tilraadeligt, at Tiende:Commissionerne bemyndi ges til at affordre Parterne til, eller bringe dem i Bekosining paa Anskaffelse af andre Documenter, eller Kaarter, end de disse selv forud ere i Besiddelse af, og finde for godt at fremlægge. 6 Febr. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan: mark), at Tiende-Commissionerne udtrykkelig skal betyde Vedkommende og indføre i selve Acten Tiden, inden hvilken en saadan Kjendelse skal inds ankes. Cancelliet skulde herved tjenstligst anmode (Tit.) om behageligen at ville paalægge samtlige Tiendes Commissioner i det Dem anbetroede Amt, at de for Eftertiden, for at afskjære al Leilighed, især for Al: muen, til at søge om Opreisning paa Tiendekjendel ser, paa Grund af Uvidenhed om den til disses Paa: anfning for der overordnede Tiende: Commission fast: fatte Tib, skulde ved enhver Kjendelses Afsigelse og Meddelelse bringe Parterne i Erindring hvad Forord: ning af 8de Jan. 1810 har bestemt om Indanknings: Terminen, hvilket ligeledes bør indføres i Slutningen af selve Acten. Resolutioner og Collegialbreve. 771813. Canc. Circul. (til samtlige Over Øvrighe. 6 Febr. der i Danmark og Norge), ang. at ingen færskilt Beregning skal føres over de til Skatkammer: Fondet henlagte Indtægter. Som en Følge af de i Statens Finantsvæsen inds førte Forandringer, skal for Fremtiden ingen særskilt Beregning føres over de til Skatkammer Fondet hens lagte Indtægter, men disse blive herefter under eet at beregne med de Skatter, hvoraf de vare en Deel. Hvilket man herved tjenstligst skulde tilmelde (Tit.) til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bed kommende. Canc. Prom. (til Svendborg Amtmans), at Con: 6 Febr. sumtions: Afgivtskornet ei maa bortsælges ved offent lig Auction. (*) I Gjensvar paa Hr. Kammerherrens til dette Cols legium gjorte Forespørgsel, om hvorvidt Forbudet i Placaten af 2den Decbr. f. A., mod Kornvares Salg ved offentlig Auction kan ertenderes til Confumtions: Afgivts Kornet, som ydes af Brænderterne, skulde man, efter herom at have corresponderet med det Kon gelige Rentekammer, tjenstligst tilmelde Dem til behagelig Efteretning, at det omhandlede Slags Korn vare ikke maa bortsælges ved offentlig Auction, men stal imod gangbar Markedspriis overlades Kjøbstæder: nes trængende Indvaanere. Rentekammer-Prom. (til det Danske Cancellie), at 6 Febr. en Biskop kan erholde fri Befordring i saadanne Em: bedsreiser, som ere udenfor den i Loven befalede egents lige Visitats. (*) Ophævet ved Frd. af 4de Marts 1814, 1813. 6 Febr. 6 Febr. 6 Febr. Kongelige Rescripter, Gr. Ved Skrivelse af 24be Decbr. f. 2. har det Kone gelige Danfe Cancellie forlangt Kammerets Betænkning over en Forestilling, hvori Biskoppen over Ribe Stift anholder om, at bevirkes fri Befordring i faadanne Em. bebsreiser, som ere udenfor den i Loven befalede egentlige Visitation. Anledning heraf har Kammeret svaret, at dette intet har imod at Biskoppen forundes den forlangte fri Befordring til de omhandlede Embedsreiser, og at man er villig til at meddele ham dertil fornødent Pas paa hans nærmere Forlangende. G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Dan: mark og Norge), at Bestemmelserne i Circulair:Or; dren af 11te Marts 1809 om, at Guld og Sølv ikke maa modtages til Forsendelse med Posterne over store Belt, forandres derhen, at saadanne Forsendelser vel kunne modtages til Sjelland, men at de, enhver Gang saadant steer, skulle derom underrette Post Contoiret i Nyborg, for at de kunne oplægges sammesteds, i Tilfælde at fjendtlige Skibe opholde sig i Beltet, indtil de med Tryghed kunne overføres. G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Danmark og Norge), om at Portoen for et enkelt Brev mellem de Stationer, hvor Veilængden udgjør fulde 4 Miil, skal erlægges med 4 Rbs. og hvor den er over 4 Miil med 6 Rbß., samt at Portoen mellem Kjøbenhavn og Bornholm, for de derhen over Land sendende private Breve, skal erlægges med 18 Rbß.; og for de, som afgaae med Skibsleilighed, med 4 Rbs. for første Lod, og med 2 Mbß. for hvert Lod, Brevet maatte veie derover, foruden den anordnede Porto mellem. Afsendelsesstedet og Kjøbenhavn. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Dan: 7 Febr. mark og Norge), at der, ved de løse Breves Tarering, indtil videre skal følges den Grundsætning, at Portoen til enhver Station, hvorhen Posten paa den nærmeste Postvei befordres uden Omskiftning af Bes fordring, skal, i hvorlangt denne end er fraliggende, dog aldrig overstige 4 ß. for et enfelt Brev. Vestindisk og Guineiske Rente- og Generals 9 Febr. Toldkammer-Circul. (til samtlige Toldsteder). Ved allerhøieste Resolution af 27de f. M. er det allernaadigst tilladt, at fremmed Straafletning frem deles og indtil videre maa indføres imed en Indsørselstold af 16 pet. Canc. Circul. (til samtlige Over-Øvrighe- 9 Febr. der i Danmark, Norge og Island, samt Kjøs benhavns Magistrat), ang. Collegial - Gebyhrers Be regning i Rigsbankpenge. Gr. Paa Gancelliets allerunderdanigfte Forestilling om, hvorledes Collegial Gebyhrene for Eftertiden skal bereg nes, bar det behaget bs Majestæt under 5te d. M. aller naadigst at refolvere saaledes: I "Vi ville allernaadigst, at Tarten for Collegial: Gebyhrene skal betales, som samme var førend den 11te Septbr. 1807, herefter beregnet i Rigsbanks daler Sølvværdie og erlægges Daler for Daler." at meddele (Tit.) denne allerhøieste Resolution til bes hagelig Underretning, skulde man tjenstlig tilføie, at Ges byhret for en Bevilling, saavelsom for en Confirmation paa et Testamente for modereret Betaling vil være at er: lægge med 13 Rbdlr. 3 mk., for en Opreisning med 15 Rbole., og for et Testament for fuld Betaling med 51 Rbdir. Sølvværdie. I der for Gebyhrerne afs 1813. Kongelige Rescripter, 9 Febr. læggende Regnskab behøves der nu ikke at anføres en særskilt Rubrik for hvad Skatkammer Fondet til: kommer, eller særskilt Qvittering derfor at indsendes, men det hele kan indføres under eet, siden Skatkam: mer Fondet er ophævet. Jovrigt følger det af sig selv, at den i dette Collegii Skrivelse af 14de Julii 1800, §. 4, i Henseende til Gebyhrernes Bestem melse for Confirmationer paa Testamenter indeholdte Forskrivt vil være at anvende saaledes, at der i Ste. den for Dansk Courant regnes Rigsbankdaler. 9 Febr. 9 Febr. Canc. Prom. (til den Kongelige Canal, Hav ne og Fyr Direction), ang. Afgivten til Hav. nevæsenet af Afløbsrender og Locumer, samt at den skal hæfte paa Eiendommen. Gr. Den Kongelige Canale, Havner og FyrDirection har under 4de Decbr. fidfileden forlangt Cancelliers Bes tænkning over en Skrivelse fra Havne:Commissionen, hvori famme andrager paa, at den aarlige afgivt af I dir., som i Følge Kongelig Refolution af 29 Febr. 1696 fal erlægges af de pai forfjellige Steder fra Hufene anlagte Afløbsrender, til Fondet for Stadens Havnevalen, maatte vorde ferheiet til 10 Rdlr. aarligen, og at en lige f gibt maatte erlagges af de paa nogle Steder hidtil med Kongelig Billab ise værende Locumer, famt at disse aar lige afgioter maatte hafte paa Eiendommene, og anfees som en prieriteret Gjeld lige med de Kongelige Skatter. J Gjensvar herpaa har Cancelliet svaret, at det ikke skjønner rettere, end at den anmeldte Afgivt paa Alf:, løbs Render og Locumer kunde ansættes for de første til 2 Rbdlr. og for de sidste til det Dobbelte. Jov, rigt haves intet imod, at disse Afgivter fra Resolu: tionens Bekjendtgjørelse hæfter paa Grundene, og at de nuværende Pantehavere forbeholdes deres Set. Resfript tilkjobenhavns Magistrat og samt: lige Stiftamtmand, angaaende at Apothekerne Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Skal levere de forlangte Medicamenter til begge Mi: 9 Febr. litair: Etaterne, imod en Fordeel af 33% pet. over Ind: kjøbsprisen. Gr. Hs. Majeftat har fabet fg allerunderdanight fores drage en Forestilling fra Beer Directionen for det mili faire Medicinalvæfen, betraffende den Betaling, fom tuns de være, at tilstaae Upothekerne for de Medicamenter, der reqvireres til begge Militair Etater. Efterat have taget denne Forestilling tilligemed begge Cancelliers Betænkning berover i Overveielfe, Gives herined tikjende: at Apothekerne i begge Ris ger skulle være pligtige at udsælge de hos den for. langte Medicamentet til begge Militair. Etaterne imod derfor i alt at nyde, pro labore og Jndsvindingen med indbefattet, en Fordeel af 33 pet. over Indkjøbsprisen, saaledes som for den militaire Leverandeur bé, Stemmes. Canc. Circul. (til famtlige Stiftamtmænd og Amt: 9 Febr. mand), at den Tredtedeel, som tilfalder Recapteus ten af danske Skibe, efter Kaperreglementet §. 10, skal bestemmes efter Taration: Hs. Majestet Kongen har, med hensyn til den; Recapteuren ifølge Kaperreglementets §. 10 tilkommen: de af de fra Fjenden tilbageerobrede Skibes og Lads ningers Værdie, under 6te f. M. behaget allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville aliernaadigst have fast: fat, at i alle de Tilfælde, hvor danske Skibe recaptes tes fra Fjenden, den Deel, som tilkommer Recap: teuren af det tilbageerobrede Skibs og Ladnings Værs die, skal ansættes og beregnes efter sammes taterede Barbie, for at iffe faadanne Skibe skulde lide noget Ophold, ved Recapteurens muelige Paastand om Auci tions Holdelse. Hvilken allerhsieste Resolution marš herved tjenstligst sfulde tilmelde (Tit.) for behagelige VII Deel. 4de B. 1ste Hefte, 1813. Kongelige Rescripter, 9 Febr. at bekjendtgjøre samtlige dem underordnede Unders søgelsesretter Notice til Priseretterne af samme Das to og samme Indhold. 9 Febr. 10 Febr. Refer. (til samtlige Stiftamtmænd i Norge), ang. Forhøielse i den lovbestemte Mulct for Efterladelse af at anmelde ankomne Reisende. Hs. Majestæt Kongen har, efter Cancelliets derom allerunderdigst gjorte Forestilling, allernaadigst befalet, at den ved Placaterne af 18de Novbr. 1771 og 2den Mait 1793 dicterede Mulct for Huuseiere og Bærter, der forsømme til Politiemesteren og i Vagten at anmelde fremmede Reisende, som kommer hos dem at logere, hvilken Mulet herefter vil blive at erlægge med 4 indtil 20 Sibdir., tillige skal gjelde for Kjøb! stæderne Christiania, Christiansand, Bergen, Tronds hjem; og maa Politiemesteren sammesteds, ligesom tilforn er ſfeet, strar ved Udpantning inddrive deslige Mulcter, hvilket alt ved en Politie: Placat bliver at bekjendtgjøre. Refer. (til Amtmanden over Islands søns dre Amt), at Lodserne ved Reikevig og Havnefjord i Leds Sogne skat sortere under Reikaviks By: ting, uden Hensyn til deres Bopæl. Gr. Ss. Majeftat er allerunderdanigft foredraget en of Amtmanden over Jslands sendre Amt til det Danske Cancellie indsendt Forestilling, hvori han andrager den Vanskelighed som opstaaer, naar vedkommende Skippire nedes til at fagfage de ved kjøbstæderne Meikevig og ved Havnefjord ansatte Lodfer, af hvilke nogle have deres Bopal uden for førstnævnte Byes Jurisdiction, og derfor indstiller, at famtlige disse Loofer maatte fortere under Bytinget. Efter at have taget dette Forslag tillige med de t øvrigt allerunderdanigst foredragne Omstændigheder t Refolutioner og Collegialbreve. 1813 Overvetelse, har Hs. Majestet allernaadigst fastsat, at 10 Febr. samtlige ved Kjøbstæderne Reikevig og ved Havnes fiord paa Jsland ansatte Looser, for Fremtiden i Lodsa sager skal henhøre under Reikevigs Bytings Juris: diction uden Hensyn til deres Bepel. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd 10 Febr. og Amtmænd), ang. aarlig Indberetning om Indtægter og Udgivter i ethvert Amt. Ved allerhøieste Siesolution til Cancelliet under 5te f. M., betreffende Forfattelsen af et aarligt Finantes Overslag eller Budget, hat Hs. Majestæt tilkjendes givet sin faste Beslutning om at faae indført en firan: gere Orden i Finants: Administrationen. Til den Ende er det befalet, at Oversynet over Skatteverse: net, saavel i det hele som i de meest enkelte Dele, skal haves paa et eneste Sted, og at der ikke maae fra noget Collegium eller Departement indkomme al: lerunderdanigst Forslag om nye Skatter, Paabudde, Udskrivninger, Municipal. Afgivter, Collecter eller Res partitioner af hvad Navn nævnes kan, være sig for hele Landet eller for enkelte Provindset, Ainter, Com muner, Districter eller Byer, enten Gjenstanden er en Oppeborsel for Statskassen, eller nogensomhelst speciel Kasse eller Fond, og hvad enten Ydelsen paalæages alle eller ikkun visse Stænder og Personer, forinden derom et afhandlet med det Kongelige Finants: Colle: gium. Det er t samme vigtige Diemed befalet, at der aarligen skal forelægges Hs. Wajestæt et almins deligt Overslag over alle forestaaende Udgivter og de Hjelpekilder, som dertil haves, samt at dette Overslag skal forberedes ved specicelle Finants: Sectioner, hvor 82 1813. Kongelige Rescripter, 10 Fehr, under nogle Lemmer af ethvert Collegium, i Fores ning med nogle af Finants Collegii Tilforordnede, sful: le, for den paagjeldende særskilte Forvaltningsgreen, overveie og beregne, hvad til denne Forvaltningsgreen i ethvert forestaaende Aar nødvendigen behøves, naar alle tilraadelige Indskrænkuinger og Besparelser ans vendes. J Folge heraf vil det paaligge Cancelliet med muligste Noiagtighed, for ethvert forestaaende Aar at opgive blandt andet: 1) hvormeget enhver Øvrighedsper: son, Dommer, Skriver, Stifts, Land: eller Stadss sphysicus, Districts: Chirurg, Hospitals: Forstander, Dyrlæge, Skarpretter, Gjordemoder, og ellers enhver Embedsmand eller Betjent, der staaer under Cancel: liet, hvad enten han af Kongen eller Øvrigheden er beffiffet, tilkommer aarlig Løn, om denne Lon bes staaer i Penge eller Natural: Afgivter; om den af holdes af noget Fond, reparteres paa Districter eller indkommer som Sportel; 2) hvad ethvert Districts Fattigvæsen kan antages at foste i Aarets Lob; 3) hvad Indqvarterings: Omkostningerne funne anflaaes at beløbe sig til saavel for hver enkelt Kjøbsted, som for Land. Districterne; 4) hvad Arresternes Bed: ligeholdelse og Arrestforvarernes Løn fan ansættes til; 5) hvad Sygehusets Vedligeholdelse, og hvad Syge: huuspenge, hvor disse finde Sted, beløbe sig til; 6) hvad der fra ethver District bidrages til Gjordemo dres og Dyrlægers Oplærelse; 7) hvad Districterne yde til Tugt og Manufacturhuses Vedligeholdelse; 8) hvad Fri, Reise Omkostningerne ville udgjøre; 9) Hvad Apothekernes Visitation koster; 10) hvad Des linqvent og Bro: Omkostninger funne anflaaes til; samt endelig: 11) hvilke Kilder der Haves til at bes Stride saavel de ovennævnte, som de flere Slags Ud: S Resolutioner og Collegialbreve. 85 18 13. givter, der paaligge ethvert Amt, District eller Kjøb, 10 Febr. sted, enten for sig alene eller i Forening med andre Amter, Districter eller Kjøbstæder. Da det er H. Majestæts allerhøieste Villie, at Finants Overslaget for indeværende Aar ufortøvet skal udarbeides, saa indseer Cancelliet, at det vil blive vanskeligt for Dvs righederne for denne Sinde at meddele specielle og noiagtige Oplysninger angaaende disse Gjenstande; og man maa derfor indskrænke sig til, herved tjensts ligst at anmode (Tit.) behageligen at ville, det allersnarest skee kan, meddele Cancelliet en neiagtigst Over: sigt over de contante Summer, som i Aaret 1813 maatte behøves til Udgivternes Bestridelse for det sams lede N. N. Amt, samt hvorledes deslige Udgivter formenes at kunne dækkes. Dog vilde det være Cancels. liet fjærkomment, om man derhos kunde have en speciel Efterretning angaaende hvad Indqvarterings, Omkostningerne anflaaes at beløbe sig til, saavel for hver enkelt Kjøbstæd, som for Landdistricterne. Skuls de der, paa bemeldte Amt, være paatenft eller iværk: sat nogen, under dette Collegii Overtilsyn henhørende, Indretning eller Foranstaltning, til hvis Iværksæt telse eller Udførelse vil kræves enten Forskud eller Un. derstøttelse af Statskassen eller andet Fond, ville de behage ved samme Leilighed derom at gjøre Erin. dring, ledsaget med Oplysning om, hvad der i saa Henseende for dette Aar maatte behøves. Disse saa ledes forlangte almindelige Efterretninger og Overslas ge for Aaret 1813 paatvivler man iffe, at De jo, saavidt det staaer i deres Magt, bestræber Dem for at indsende det snareste muligt. For den følgende Tib ville De derimod være betænkt paa, efterat den aar. lige Budget er udkommet, at indsende hertil speciel 1813. Kongelige Rescripter, 10 Febr, og neiagtig Underretning om, hvad enhver enkelt af de foranførte, samt alle flere under Cancelliets Res: sort Henhørende Lønninger og Udgivter i det næste Aar ville udgjøre, samt med hvad Indtægtskilder ens hver Slags Udgivt ventes dækket, om Indtægten for: modes at ville overstige Udgivten, eller i medsat Fald, hvorledes det manglende kan være at tilveiebringe. Skulde det, med Meddelelsen af flige Efterretninger for Mar 1814 blive vanskeligt eller maaskee umuligt forud at gjøre en nogenlunde sikker Calcul over en eller anden Udgivts eller Indtægts Posts forventende Beløb, ville De behage at opgive saadan Udgivts. vg Indtægts-Beløb i Aarene 1806, 1811 og 1812, samt derhos forklare, hvorvidt der maatte være Grund til at antage, at udgivten eller Indtægten ville afvige fra det, den efter Middelaar af disse tre har udgjort, 12 Febr. Confirmation paa et Gavebrev af Marie Kofoed, Enke efter afgangne Grosserer Kofoed, til Skolevæsenet paa Godserne Aastrup og Holbeks Ladegaard. Gr. Da Enken efter afgangne Grosferer og Proprietair Reford, Marie Kofod, fed Boon, of Kjobenhavn, allerun derdanigst har anholdt cm S6 Majeftats allernaadigste Confirmation paa et af hende opretter Govebrev, hvorveb hun tianfer 20,000 bir. D. 6, til de paa hendes Gods fet aftrup og Solbeks Ladegaard i Sjælland varende Stor ler, m. v. i Saa vil Hs, Majestet allernaadigst have bemeldte Gavebrev, udi alle dens Ord, Puncter og Clausuler confirmeret og stadfæstet. Gavebrevet lyder faaledes: Gavebrev, hvorefter en Capital af 20,000 Solr. D. E. stjænkes og gives til de paa Aastrups og Holbeks Ladegaards Godser i Sjælland verende Skoler, Skos lelærernes Lenningers Forbedring m. m., under føl. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. gende Bestemmelser: Pengene indbetales til Stiftets 12 Febr. Øvrighed, og bestyres som andre offentlige Midler. Administrationen af denne Gaves Anvendelse overdra: ges en Committee, bestaaende af Eieren eller Eierne af begge Godserne, Amtsprovsten, Præsten i Søedes rup og Præften til Mehrløse Kirke. Skulde der imellem Committeen opstaae Forskjel i Meninger, da, naar Stemmerne ere lige, sal den, hvortil Godsernes Eier tiltræder, være den gjældende. Eieren eller Eis erne af Godserne samt Amtsprovsten ere bestandige Medlemmer af Committeen; men, naar de nuværen de Præster til Soederup og Mehrlese enten døe eller forflyttes, da vælge de øvrige medlemmer af Com: mitteen en anden Præst i den Afgaaedes Sted, saa: ledes, at Committeen foruden Eieren eller Eierne og Amtsprovsten, bestandig skal bestaae af tvende Præ: fter, nemlig en fra hver af Godsernes Skoledistrikt. Denne fornævnte Committee anvender af Capitalen: a) til en nye Skolebygning i Tingerup, der formodes at vil foste omtrent 3500 Rdlr.; b) til en Tilbyg: ning til Skolen i Mehrløse, som anflaaes til 500 Rdlr. De øvrige 16,000 Rdlr., eller om mere eller mindre bliver i Behold efter at de tvende Skoler ere fatte i Stand, bliver et staaende Fond, hvoraf Ren terne alene anvendes: 1) Til Pension for den af: gaaede Skolelærer i Vestersaabye. 2) Til Pension for den nuværende Skolelærer i Tingerup, naar, som nok var rigtigst, han afgaaer fra Embedet, og en an, den duelig Lærer i hans Sted bliver ansat. 3) Til Lønningers Forbedring eller Gratiale efter Fortjeneste for de øvrige Skolelærere; dog maa derved tages Hensyn paa dem, der ei tillige ere Kirkesangere, at de faae et større Tillæg end de, der ere Kirkesangere 1813. Kongelige Referipter, 12 Febr. tilligemed Skolelærere, hvis Indkomster ere taalelige. 4) Fra Pensioner, forbedrede Lønninger eller Gratia ler maatte noget blive tilovers, at anvende til fos lernes Nytte, faasom, indvendige Beqvemmeligheder, Bøger, Papiir, Blæk og Præmier, eller hvilkersoma helst Committeen finder tjenligt og nyttigt til Skolers nes Gavn. 5) Committeen samles saa ofte som Sam: ling gjøres fornøden; men een eller tvende Gange aarligen efter Terminerne, naar Renterne ere faldne maatte Samling see, for da efter Skolernes Stør velse og Trang, samt hvad der i 3die Post er bereit, at bestemme Uddelingen af de indkomne Renter. 6) Skulde det befindes, ved bedre Tider, at de Skoles lærere, som tillige ere Kirkesangere, ikke behøvede dette Tillæg i deres Lonninger eller Gratiale, da skal Committeen have Set til at anvende det paa anden Maade til Skolevæsenets Forbedring, eller til Unders sto:telse for trængende Enker efter afdade Skolærere paa Godserne, eftersom den finder det rigtigt og nyt tigt i enhver Henseende. 7) Over Anvendelsen af Capitalen til de tvende Skolers Bygning, saavelsom Renten af det gjenblivende, sendes aarlig en Inds beretning til Stiftets Øvrighed. 8) Committeen ers holder en af origheden authoriseret Protocol, hvori Gavebrevet og alle Committeens Deliberationer og Bea slutninger indføres, og ved hvert Wiede underskrives, ligesom og denne Protocol forevises og paategnes af Biskoppen hver Gang han visiterer i Søederup Kirke, Kjøbenhavn den 28de Novbr. 1812. Marie fal. Refoed, Enfe efter afdøde Grosserer og Proprie tair Hans Peter Kofoed. (L. S.) Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gen. Toldkammer Circul, (til Bare-Cons 13 Febr. trol-Commissionerne), at Commissionerne bes myndiges til at dictere Vedkommende Mulcter, naar de ved Forordningen af 23de Maii 1812, §. 38 bes falede Sikkerheds:Beviser et indleveres. Ved allerhøieste Resolution af 3die dennes er Coms missionen bemyndiget til, i tilfælde hvori Sikkers heds Beviser efter 38te §. i Forordningen af 23de Maii 1812 ei betimeligen efter modtagelsen af de paalydende Varer af Vedkommende afleveres til Com: missionen, at dictere Mulcter fra 1 til 5 Ribdir. til Stedets Fattiges Kasse, efter Sagens Beskaffenhed, hvilken Straf anvendes, saavel naar Sikkerheds: Bes viser af Skjødesløshed tabes og aldeles udeblive, som og naar de af samme Aarsag for sildig afleveres. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks 13 Febr. mt), ang. at Liquidationsmænds Forretnin ger ere borgerlige Tyngder, som ingen kan undslage fig for. Gr. Amtmanben bar undre a6be Jan. tilstillet Cancel Ifet en Strivelse fra tvende Borgere af Gallundborg Kjøbs ftab N. N. og R. N., brori de have besværet sig over, at Borgemesteren har udnævnt dem til, fom Liquidationss mænd, at berigtige forrige Sognepræft i Gallundborg Docs tor R. N. Opbussbees Midter, og derhes paalagt dem, inden en vis Zib derom til ham som Stifteforvalter at afgive Forklaring. Amtmanden har derhos, da han fandt det tvivlsomt, om den Forretning, fom overdrages Liqvidationsmænd, tan ansees for at være en borgerlig Tyngs de, faaledes at de Borgere, som dertil udnævnes, funne anfees forpligtede til, uden Vagring at udføre samme, indstillet denne Sag til Cancelliets Resolution. Cancelliet har herpaa svaret, at det ikke skjønner rettere, end at de fagkyndige Borgere, som af Øvrigs heden udnævnes til Liquidationsmænd, ere pligtige 1813. Kongelige Referipter, 13 Febr. til, uden Vægring at udføre den dem paalagte Fors retning. 13 Febr. 13 Febr. Cancel. Circul. (til samtlige Amtmænd i Sjællands og Lollands Stifter), at det i Formalings. og Bræn dings Afgivt indkomne Brødkorn skal anvendes til Brug for Kjøbstædernes trængende Indvaanere. Under 23de f. M. Har det behaget Hs. Majestæt allernaadigst at resolvere, at alt det i Formalings: og Brændings Afgivt indkomne Brødkorn, som endnu er i Behold, saavelsom det der heraf for Fremtiden inds kommer i Sjælland og Lolland med underliggende Der, maa anvendes til Undsætning for Kjøbstædernes trans gende Indvaanere, saaledes, at Kornet, forsaavidt bet erlægges i Kjøbenhavn, overlades Commissionen for Sjællands, Lollands m. fl. Ders Providering, og i de øvrige Kjøbstæder til vedkommende Amtmand for at uddeles til disse Kjøbstæders trængende Indvaanere til Blandingsbrød, imod Betaling efter Markeds: eller Egnens gangbare Priser paa enhver Kornsort. Ganc. Prom. (til Politiemefteren i Kjøben havn), ang. Kjøbenhavns Politiekammers Fuldmægtigers og Gopiisternes Uniformer. Gr. Efterat Politiemesterens Forslag, at det maatte til lades Fulpmægtigene og Copiifterne ved Politiekammeret her i Staten at bære, de første en smal og de sidste en endnu fmallere Guldtresse paa Opslag og Krave af deres Rile efter de indsendte Prøver, har været 8. Majestæt forelagt, har det behaget Allerheitsamme allernaadigst at refolvere faaledes: "Vi ville allernaadigst have Fuldmægtige og Cos piister ved Kjøbenhavns Politiekammer tilladt at maatte bære den af Politiemesteren allerunderdanigst foreslaaes de smalle Guldtresse paa Opslag og Krave af deres Uniform." Refolutioner og Collegialbreve. 1813. Cane, Circul. (til famtlige Overøvrigheder), 13 Febr. at Stiftsphysici ere berettigede til at affordre de practiserende Læger de Oplysninger, som de finde nødvendige med hensyn til Vaccinationens Fremgang. Det har allernaadigst behaget ps. Majestæt, med Hensyn til det Opson, der ved Forordningen af 3die April 1810, §. 1, er paalagt Stifts- og Landphysici med Vaccinationsvæsenet i begge Nigerne, under 29de f. W. at befale saaledes: "Vi ville allernaaadigst have S. 1ste i Forordningen af 3die April 1810 for tolket derhen, at Stiftsphysicus i Fremtiden skal være bemyndiget til at affordre ikke alene de ham underordnede Læger, men ogsaa enhver anden authoriseret og practiserende Læge i hans District de Oplysninger, som han maatte ansee fornødne for vedbørligen at paasee Vaccinationens Fremgang." Bed at tilmelde samtlige Oversvrigheder denne allerhøieste Resolution, skulde man tjenstligst anmode Dem om at bekjendt: gjøre den for samtlige Læger i det Dem anbetroede Amt. (*) Cane. Prom. (til Amtmanden over Randers 13 Febr. Amt), ang. at Sager, fom angaae Indqvartering, et skal behandles ved Domstolene, men afgjøres ped Oversvrighedens Resolution, m. m. Gr. Magistraten i Randers har, i en til Cancelliet inds given Besnæring, fiaget over, at Rjobmand og Borger N. N. sommesteds har oplagt en Stald paa 20 heste, sem i en æfte af ar har været bortleiet tit Brug for det jodste Dragon Regiments beste, og da den af Byens Ind gvarterinas: Fommission veb politie etten mod ham derfor anlagte Sag er bleven afviist, saa har Magistraten tillis (*) Bigelybenbe Skrivelser er under famme Dato afgaae. de til Generalitetet, emiratitetet, Sundheds Golle giet og Baccinations. Commissionen. 1813. Kongelige Rescripter, 13 Febr. ge fubftillet, at det ved en Kongelig Refolution maatte befales, at alle Sager, fom angit Intqvarteringsvæsenet, Sulle, naar de foretages ved Domstolene, behandles efter fummarise Procesmaade, meb ustemplet Papiirs Brug til Paademmelse inden trende Solemærker. 13 Febr. I denne Anledning har Cancelliet svaret, at man anseer det rettest, at deslige Sager ikke ved Domsto lene behandles, men derimod afgjøres ved Oversvrigs hedens Resolution, og at iøvrigt det antagne Stalds rum, som behøves til den faste Garnisons Heste, maa stedse være i Beredskab, om Regimentet skulde faae Ordre til at gaae tilbage til dets gamle Standqvar teer, hvoraf folger, at det vilde blive til Uleilighed og Bekostning for dem, som ei have deslige Leiligheder, om disse ved Garnisonens Ankomst skulde findes forandrede, da Dorigheden, hvis der ikke forefindes Stal de nok, vilde være nødsaget til at paalægge dem, inden 24 Timer at anvise andre Stalde, eller i modsat Fald lade Stalde indrette paa deres Regning, som have nedlagt samme. Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over Odense Amt), ang. hvorledes Hoverie bør forrettes for de Huusmænd, som have fæstet medens de stode i Krigstjeneste, og ere fraværende. I Anledning af den med Deres Excellences Skris velse af 24de f. M. Hertil indsendte Ansøgning fra Huusmand N. N. af Bellinge og N. N. af Hoyme, hvori de paa egne og øvrige hoveriegjørende Huus mænds Vegne under Christiansdahls Gods, anholde om: 1) at fritages for at forrette Hoverie for de Huusfæstere paa Godset, som have fæstet medens de stode i Krigstjenesten; 2) at de Huusfæstere, som bes tale deres Hoverie med Penge, enten tilfindes at for Resolutioner og Collegialbreve. 1813. rette Hoverie for de fraværende, eller og at Herskabet 13 Febr. selv udreder denne Byrde for disse; sfulde vi ikke und; lade hechos tjenstligst at melde til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: Ac de Huusfæstere, som have fæstet Huse paa Godset medens de stode i Krigstjenesten, have samme Net til hjælp, som de andre Huusmænd der ere fraværens de i Kongelig Tjeneste, men at iøvrigt ikkun det Huuss mænds Hoverie, hvormed Gaardmændene, i Følge Anordningerne, komme til Sjælp til Hovedgaardens Avls Drift, fan reparteres, og at Huusbondon maa Hertil selv bidrage for dem, han har gjort hoveriefrie. Rentekammer-Prom. (til det danske Cancels 13 Febr. lie), ang. hvorvidt en Beneficiarius kan synes forpligtet til at bekoste en afbrændt Annergaards Opbyggelse.

Ved herhos tjenstligst at tilbagefende de es ved det Kongelige Danske Cancellies behagelige Skrivelse af 23de i forrige Maaned tilsendte Documenter, undlade vi ikke at melde, at Rentekammeret et skjønner ret tere, end at Beneficiarius som Huusbond, i Analogie af Forordningen af 8de Junii 1787, synes nærmest forpligtet til at bære Bekostningerne paa den i velben meldte Collegii Skrivelse ommeldte afbrændte Anners gaards Opbyggelse i Stubberup, imod at han i saa Fald bliver berettiget til Godtgjørelse af Eftermanden i Kaldet, i Overeensstemmelse med Forskrifterne, som indeholdes i den 26de §. i Forordningen af 23de April 1781; men at Sagen i øvrigt i Mangel af mins delig Forening imellem de Vedkommende maa afgjas res ved Lands. Lov og Ret. 1813. 13 Febr. 13 Febr. Kongelige Nescripter, Rentekammer. Prom. (til Amtmanden over Beile Amt), ang. Erstatning af Skoledistrictet til kolelæreren for Statterne af Skolejorden. Da Anordningerne ikke tilstaae Skolelærerne mere Jord end til Græsning for 2 Keer og 6 Faar beho ves, saa kan Kammeret ikke ansee Skolelærer N. N. i Barretskov Bye beføiet til at forlange Jord udlagt til Vinterfoders Avling for disse Creaturer; men fors saavidt han ved fin, med Hr. Amtmandens behages lige Betænkning af 13de f. M. hertil indkomne Skrb velse tillige besværer sig over, at han maa udrede State terne af de Skolen tillagte 4 Sfpr. Hartkorn, fors mener Kammeret, at Skoledistrictet er pligtig til at erstatte ham samme, da Placaten af 25de Nov. 1806, §. 2, viser, at Skolelærerne bør nyde forommeldte Græsning frit, og paa Skoledistrictets Bekosining. Rentekammer-Prom til vedkommende Amt: mænd i Danmark, Notits til det Danske Cana cellie), ang. særskilte Beregninger fra Amtsforvalters ne til vedkommende Sognepræster, over Skatter og Afgifter af det til Amtsprovsternes Lønningsfond hens lagte tiendeydende Hartkorn. Gr. Det Kongelige Danse Cancellie bar, deb i Stris velse af gote f. M. at meddele Kammeret Oplysning om det til Amtsprovfternes kenningsfond hentagte tiendepben. de partforn, anmodet Kammeret om, at ville foranstalte, at vedkommende Sognepræster fra Amtftuerne leveres en en færskilt Beregning over Sfatter og afgivter af tet til forbemelore Fond henlagte Hartkorn. I Anledning heraf maa man tjenstligst anmode Hr. (Amtmanden) om, behageligen at ville tilkjendegive Amtsforvalter N. N., at naar Sognepræsten til 9. N. Sognekalb opgiver, for hvilken Tid ham tilfont: mer Godtgjørelse for Skatterne af Tor. Skpr.. Resolutioner og Collegialbreve. 95 1813. Fofr. Alb. af N. N. Sogns tiendeydende Hartkorn, 13 Febr. hvis Tiende er henlagt til Fondet for Amtsprovsters nes Lønning, bliver af Amtsforvalteren at forfatte og til Sognepræsten at levere en Beregning over berørte Skatters aarlige Beløb. Ganc. Circul. (til samtlige Postmesterei Dan: 13 Febr. mark og Norge), ang. at de til Forsendelse med Pakkeposterne indleverede Pengesummer, der et overs ftige 8 Ribdir. 2 Mt. Rigsbank, skulle indtil videre iffun ansættes til halv Brevporto, og for disse ikkun erlægges det halve af de nu paabudne Contoir: Reta tigheder, men i øvrigt med Bibehold af den i Regus lativet faf 28de Jan. 1812 tilsatte Bestemmelse, at naar Portoen af bemeldte Pengesummer ikke overstis ger 8 Rbß., maa for samme ei fordres mere end 4 s. i alt i Gebyhr. Kongl. Resolution (ang. hvorledes Carter. 14 Febr. ne for Lodserne skal bestemmes i Rigsbankpenge. Gr. I henhold til Forordningen af 5te Jan. 1813 an gaaende Forordning i Pengevæsenet, har det Kongelige Finants Collegium under 13de f. M. communiceret Ad miralitetet 6. Majeftats under 26de Novor. Göftleden afgivne allerhøieste Bestemmelse. 3 Henseende til Taps ter og andre lignende Betalinger, som siden 11te Septbr. 1807 ere faftfatte, paa den Maade, at de fulle gjelde en ten til et War efter Freden, eller blot indtil videre, vil ethvert af Vore Collegier for fit Bedkommende have at drage Omsorg for, at famme snarest forandres til Rigss bankbater, enten ifølge tet almindelige Jndlesningsfors hold af I mod 6 eller og Daler mod Daler, efter Nomis nalbeløbet af den Tart eller Bestemmelse, som har været, gjeldende førend den 11te Septbr. 1807. I Overeens stemmelse hermed har Admiralitets og Commisfariars Collegiet ladet udgaae en trykt Bekjendtgjørelle of zote f. M., om at Betalingen for Boèsning, samt for de til Cofarendes Veiledning fatte Trikker eller Marker, bliver at erlægge i Rigsbankpenge efter Nominalbeløbet af den Tart eller Beftemmelse, som har været gjeldende førend 1813. Kongelige Rescripter, 14 Febr, 11te Sept. 1807. Men i Henseende til hvorledes Betao lingen i Rigsbanfpenge fal være paa de Steder, hvor Lod. ferier eller Mærker ere oprettede siden 11te Septbr. 1807; eg hvor Betalingen, naar den skulde rette sig efter det almindelige Indivenings Forhold af 1 mod 6, vilde blive mindre i Forhold til hvad den bliver paa de Steder, hvor Looferier og mærker existerede den 11te Septbr. 1807, har Admiralitets- og Commissariats Collegiet under 7de Fibr. indgivet Forslag til Kongen, og under 14de Febr. har Hs. Majestæt refolveret saaledes. Paa de Steder, hvor Lodserier eller Mærker for de Sofarende ere oprettede siden 11te Septbr. 1807, maatte Betalingen i Rigsbankpenge afpasses efter Forholdet, i den Forordningen af 5te Jan. 1813 ved; hæftede Tabel, litra A. Som en Folge heraf, be: stemmes: 1) Interims: Lods: Reglementet for Kalles bodstrands Lodser af 16de Maii 1808 forandres faas ledes: for at lodse et Stib uden for de i §. 2 af benævnte Reglement befalede mærker og Prikker, og derfra indlodse det til Ankerpladsen, udenfor Stran begaardens Kalkbrænderie, eller et Stykke indenfor, faasom til lige udenfor Flaskekroen, betales Lodsen 2 Mf. i Nigsbankpenge for hver Fod et Skib er dybs gaaende. Modtager Lodsen derimod Skibet inden for bemeldte mærker eller Prikker, betales ham for dets Indlodsning ikkun 1 Mk. i Rigsbankpenge for hver Fod det er dybgaaende. For at lodse et Skib eller Fartsi fra Ankerpladsen, enten uden for Flaskekroen op til Vreen, betales uden Forskjel af Dybgaaenhed 5 Mt. 8 s. i Rigsbankpenge, og for at lodse det længere op til Langebro, hvis ders Dybgaaende tib lader det, 1 Sibdir. 2 wk.; men dersom der ikke har været brugt Lods til at bringe samme Stib eller Far's toi indtil den første Ankerplads, betales dobbelt Lods: penge, altsaa i første Tilfælde 1 Rbdir. 5 Mk., og 1 sidste Tilfælde 2 Abdir. 4 Wr. For Udlodsning Resolutioner og Collegialbreve. 1813. fra Ankerpladsen uden for Flaskekroen, eller Strande: 14 Fehr, gaards Kalkbrænderie, frit til Søs paa Bugten betales 24 s. for hver Fod Skibet eller Fartsiet er dyb: gaaende. For Lodsning fra Vreen til Ankerpladsen ud for Kalkbrænderiet, betales 5 f. 8 ß. t Rigs bankpenge, naar Udlodsningen gaaer videre, men i modsat Fald 1 Rbolt. 5 Mk. Af ethvert Skib eller Fartsi, som er brændt for Lestedrægtighed, sal, naar der ikke bruges eller ved Signal kaldes Lods til, betales til de i fornævnte §. 2 bestemte Markers eller Prikkers Vedligeholdelse og for den Veiledning derved gives, 4 ß. pr. Læft for Indgaaende, og liges faa meget for Udgaaende; dog undtages herfra Kjøs benhavns Pramlaugs Fartsier. Af alle fladbygte Fars tsier, saasom Smakker og alle de, som fare med Sværd, samt Galeaser og deslige, hvis Bredde uden: bords overgaaer Deel af Længden paa Stævnen, ffal erlægge Deel mere i Lodspenge end Tarten bestemmer; dog undtages herfra det Slags Fartsier, som ere kjendte under Navn af Nordbaade, for hvilke derimod indtil videre kun betales som for starpt byggede. Forestaaende Taxt gjelder for de 6 Sommer -Maaneder, nemlig fra 1ste April til 30te Sept. inclusive, men fra den 1ste Octbr. til den 31te Marts skal betales Deel mere i Lodspenge. Jøvrigt fors bliver Tillæget af 22de Junit 1811 til fornævnte Reglement i Kraft faaledes, at hvad der er bestemt at sfulle erlægges i Dansk Courant, bliver herefter at betale med en lige Sum i Rigsbankpenge. 2) De Langebros Lodser under 21de Febr. 1809 tillagte Prifkepenge, forandres herved dethen, at der for ethvert for Læstedrægtighed brændt Skib eller Fartsi, som uden VII Deel. 4de B. 1ste Sefte. $ 1813. Kongelige Rescripter, 14 Febr. Lods passerer nogen af de ved disse Lodser, til de Søfarendes Veiledning, satte Prikker eller Mærker, skal til bemeldte Lodser betale 4 ß. i Rigsbankpenge pr. Læst for Udgaaende, og ligesaa meget for Ind gaaende. 3) De Isefjordens Lodser, ved Rescript af 25de Marts 1809 tillagte 1 Rdlr. 32 ß. i Hjem: reisepenge, efter fuldendt Lodsning, forandres herved til 1 Rbdir. 4) Den ved Resolution af 14de April 1809 tilstaaede Godtgjørelse til Lods: Expresser i Kon gelig Tjeneste, forandres herved til 48 ß. i Rigsbank: penge pr. Miil, og Retour Expresser det halve eller 24 §. pr. Miil. 5) Den i Interims Lods-Regle mentet af 27de April 1809 for Lodserne paa Kyholm og Besser paa Samsø bestemte Tart, forandres her: ved derhen, for at indlodse til Kyholms Havn, be: tales 10 ß. i Rigsbankpenge, for hver Fod Skibet er dybgaaende, hvilke Lodspenge Skibsføreren, naar Lod: sen gaaer Skibet imøde for at modtage det frie udenfor den nærmeste Grund af Indløbet, er pligtig at at betale, hvad enten han betjener sig af Lodsen eller iffe. Naar der til et Skib forlanges. Lods fra Ans ferpladsen indenfor Kyholm op til Samsøs Havn, betales 1 Abdlr. 32 ß., for et Skib eller Fartsi, som er 12 Læster drægtig eller derunder, men for Skibe eller Fartsier over denne Drægtighed, betales 2 Ribdir. uanseet deres Dybgaaende. Naar et Skib forlanges udlodset fra Samsø, betales ligesaa meget for Udsei: lingen ned til Kyholm, som for Opseilingen. Bestil: les Lods til et Skib inden det er seilfærdigt, betas les Lodsen for det Ophold ham derved foraarsages 64 ß. daglig, foruden Lodspengene. 6) De Hel fingers, Dragos og Kjøbenhavns Lodser, ved Re: folution af 4de Maii 1810, bekjendtgjort ved Placat m 346 D 21 Kristiansands Folkebibliotek Resolutioner og Collegialbreve. 99 1813. af 17de s. M. tillagte Hjemreisepenge, forandres hers 14 Febr. ved til 1 Rbdlr. efter enhver af dem fuldendt Lods: ning fra Helsingør til Kjøbenhavn eller Drags, eller og fra et af de 2 sidstnævnte Stæder til Helsingør. 7) Den Kjøbenhavns Lodser, ved Resolutioner af Ste Maii 1810 og 6te Octbr. 1811, bekjendte ved Pla: cater af 17de Maii 1810 og 7de Octbr. 1811, til: lagte Afgivt af alle Coffardle: Skibe, som ere over 4 Læster drægtige, og udgaae fra Kjøbenhavn uden Lods, forandres herved til 2 ß. i Rigsbankpenge pr. Com: merce Læst. 8) De Nyborg Lodser ved Resolution af 30te Mail 1810, bekjendtgjort ved Placat af 7de Junii s. 2., tillagte Hjemreisepenge, forandres herved til 12 ß. Rigsbankpenge pr. Miil, fra et Sted i de Danske Provindser, og 16 ß. pr. Miil fra et Sted i Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Den ved Resolution af 20de Maii 1812, bekjendtgjort ved Plai cat af 17de Junii s. 2., bestemte Tart for Lodserne i Christiansand, naar de bruges til at bringe Skibe eller Fartsier fra det ene Lossested til det andet, forandres herved til Deel i Rigsbankpenge, af hvad der i bes meldte Resolution er bestemt at skulle betales i dansk Courant, saaledes, at naar der f. Er. før betaltes 4 Sidle. dansk Courant, betales derimod nu 1 Sibdir. Canc. Prom. (til samtlige Collegier, med undra: 16 Febr. tagelse af Slesvig Holstenske Cancellie og Finants: Collegiet), at en Committee skal sammentræde, for at afgive Responsa paa indkommende Forespørgseler ang. Forordningen af 5te Jan. 1813. Hs. Majestet Kongen har under 15de d. Mal: lernaadigst befalet, at 2de Medlemmer af hvert af & 2 K 1813. Kongelige Rescripter, 16 Febr. Cancellierne, 2de af Finants-Collegiet, tilligemed Etatss raad og Kammeradvocat Schønheider, Ridder af Dans nebrogen og Dannebrogsmand, samt Høiesterets 26- sessor Ørsted, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, skulle sammentræde i en Committee for at overveie Besvarelsen af de Forespørgseler, der fra Dvrighederne eller offentlige Authoriteter til noget af de Kongelige Collegier maatte indkomme angaaende Udførelsen af de i Forordningen af 6te Jan. d. A. fastsatte Bestemmelser, samt at, naar saadanne Fore: spørgseler maatte indkomme til andre end de ovennævnte Kongelige Collegier, da maatte i saa Fald et Medlem af vedkommende Collegium overvære Coms mitteens Overveielser. 16 Febr. 16 Febr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), hvorved Skiftejurisdictionen og Overformynderiet paa Nebbegaard i Veile Amt overdrages til den ordinaire Stifteforvalter. Gr. Da Capitain Secher til Nebbegaard, under Beile Amt, i en hertil indkommen Ekrivelse, hvorover Hr. Umt manden under 22de f. M. har afgivet Erklæring, har an holdt om at maatte overdrage Stiftejurisdictionen paa bemeldte Nebbegaard til den ordinaire Stifteforvalter; Saa skulde man tjenstligst anmode Hr. Amtmanden om at paalægge bemeldte Rettens Betjent at overta: ge dette Skifte og Overformynderivæsen. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over Born: holm), at Forordningen af 23de Julii 1812, om Fors Høielse of Skriverpengene til Amtsforvalterne i Dan marf, iffe angaaer Bornholm. Gr. J Anledning af en med br. Juftitsraadens behagelige Erklæring forsynet Ansøgning af 14te Novbr. forrige ar fra Krigs Cancellie: Secretair og Umtforvalter Sehestedt, boori han anholder om, at Forordningen af 23de Julii Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 1812, om Striverpenge til Amtsforvalterne i Danmark, 16 Febr. maa fættes i Kraft og publiceres paa Bornholm, fulle vi, i Overeensstemmelse med vor Skrivelse til Amtet af 27de Septbr. 1803, ifte undlabe tjenstligen at melde, At forbemeldte Forordning, efter den under 15de Julii 1812 ergangne Kongelige Resolution, hvorved Amtsforvalteren blev tilstaaat et Tillæg af 100 Rdlr. Toldspecies, ikke angaaer Bornholm. Hvilket den cons ftituerede Amtmand, Hr. Juftitsraad og Byefoged Jespersen, behageligen vilde tilkjendegive Krigs Cans cellie Secretair og Amtsforvalter Sehestedt. Tanc. Prom. (til Amtmanden og Amtsprov- 16 Febr. ften paa Bornholm), hvorved bekjendtgjøres disse den Kongelige Confirmation paa Fru Kofods 2 Gavebreve, nemlig et til 4 Skoler paa Bornholm og et til 4 Arbeidshuses Indretning sammesteds. Gr. Fra afg Grosferer og Proprietair Hans Peter Kofobs Enke, Marie Kofod, fad Bohn, ber af Staden, bar Cancelliet modtaget en ansøgning om Confirmation paa et af hende under 2den Decor. f. 2. oprettet Gavebrev, hvorved hun til de 4 Stoler i Rønne, Nero, Svanike og basle har fjænket en Capital af 20,000 Rdlr., der af Amtmanden og Provs sten skulde giøres feugtbringende og under disses Over opfyn paa ethvert Sted administreres af 4 Personer, nem lig Bofogden, Præften og Forligelses Commissairerne, famt endvidere til Indretningen af 4 Arbeidshuse, et i hvert af fornævnte Steder, ligeledes en Capital af 30,000 Rble. Efter at Cancelliet var indgaaet til Hs. Majestæt Ston gen med allerunderdanigft Forestilling om fornævnte Gas vebrevs Confirmation, har det under 20de f. M. behaget Allerhøiftsamme allernaadigst at refolvere faaledes: "Vi ville allernaadigst have det forelagte Gavebrev forsynet med Vor allerhoieste Confirmation, hvilken Expedition kan udleveres aldeles gratis, derhos bliver afgangne Grosserer og Proprietair H. P. Kofods Enfe, Maria Kofod, at tilkjendegive Vort allerhøie; ste Velbehag, i Anledning af denne hendes betydeli ge Gave til offentlig Brug." 1813. 1C2 Kongelige Referipter, 19 Febr. Rescript (til Islands Biskop), ang, at Annerkirken Marstade skal nedlægges og Menighe den henlægges til Hovedkirken Underfell, m. v. Gr. Kongen er af Gancelliet allerunderbanigft bleven fo red agen en Forestilling fra Biskoppen. hvori han andras ger, at Kirken paa Marstade. der er Unner til hovedkir. ten Underfell, er i Aaret 1811 faaledes ødelagt ved Snee og Fieldsfeed, at den er aldeles ubrugbar til Gudstjenes ften og ikke faaer til at reparere, paa hvilken Grund han indstiller, at denne Annepkirke, som allerede i Folge allers naadigft Rescript af 17de Maii 1765, fom overflødig, skulde nedlægges, men fenete efter Unfegning fra nogle gamle Folt af Sognet, fom havde vanseligt ved at søge hoveds kirken, blev tilladt, for det første at maatte vedblive; nu da den er aldeles ødelagt og ove flodig, allernaadigst maatte tillades iffe igjen at blive opført, og Menigheden hens lægges til hovedkirken Underfell. I hvilken Anledning Hs. Majestæt med hensyn til Sagens Omstændigheder, og i Overeensstemmelse med de af Biskoppen derhos gjorte Forslag, betref fende Fordelingen af Kirkens Eiendomme, allernaas digst vil have fastsat og anordnet, at bemeldte ødes lagte Marstade Annerkirke skal nedlægges, eg Menigs heden henlægges til Hovedkirken Underfell, deg saa ledes, at Gaarden Øst henlægges til Hauasrze Klos sterkirke; og vil Kongen derhos allernaadigst, det. at hvad Marstade Kirkes Eiendomme angaaer skal forholdes paa følgende Maade: 1) den Mar. stade Kirke tilhørende Præsteffyld Appeland eller fri Underholdning for Presten i Stedet for Jor: degods, den halve Svanefangst paa Hunevaad, en Fjerdedeel af Drivsvale, og Drivtemmer paa Gaar. den Tjørn paa Vatsnæs Forstrand, Deel af den saakaldte Spakone Ary, Rettighed til Seluv paa San: dadal og fri Græsning for golde Creature sammesteds, samt et vist Qvantum Tørvefstjær i Gaarden Steinnæs Land, skulle tilfalde de nuværende Eiere af Mars Resolutioner og Collegialbreve. 1813. stade. 2) Kirkens Portions Beholdning tilligemed 19 Febr. det overblevne af dens Ornamenter og.. Instrumenter, samt Beløbet af hvad Kirkens Levninger ved Auction ere udbragte til, skulle henlægges til de fattigste Kirs ker i Provstiet, hvorved Kirken paa Underfell i Særs deleshed skal tages i Betragtning. 3) 2t 2de af de Kirken tilhørende 4Qalder skulle tilfalde Eierne af Gaars den Marstade, imod at de skulle være pligtige til, liges om forhen, at vedligeholde de andre to, og betale fuld Smørleie af dem til Præsten ved Hovedkirken Underfell. Refer. (til Aggershuus Stiftamtmand og 19 Febr. Biskop), ang. at 12 Gaarde af Opstad Annex maae henlægges til det ved Strøms Præstekalds Des ling opstaaende Søndre Kald. Gr. Kongen har ladet sig foredrage en Anfegning fra Beboerne paa folgende 12 Gaarde af Opstad Anner i Ag gershuus Stift i Norge, nemlig Narstad, Bergen, Begiæ, Hornæs, Kjelstad, Muft, Aulie, Semb, Sandsted, Stabs moe, Weftby og Die, hvori de anholde om, at disse Gaarde med tilliggende pladser, naar den ved Rescr. af 26de Julii 1811 anordnede Deling af Strøms Præstegjeld kan iværk. fættis, maatte benlægges til det Søndre Kald, som fal bestaae af Hovedfognet Strøm og Anneret ulleren, istedet for at de ellers vilde henhøre til det Nordre Kald; i hvil: ten Henseende de anføre, at de, naar denne deres allers underdanigft Ansøgning bønhøres, ville undgaae de Byra der og Besværligheder, som vilde være forbundne med dea res Reise i kirkelige Anliggender, dersom de skulle høre til det Nordre Kald. Efterat Hs. Majestæt allernaadigst har overveiet denne Ansøgning med Stiftamtmandens og Biskoppens over samme afgivne allerunderdanigste Betænk: ning og Sagens øvrige Omstændigheder, vil han her: med allernaadigst have bevilget, at forvævnte 12 Gaar: de af Opstad Anner, med de til samme hørende Plad: ser, made henlægges til det ved Strøms Præstegjelds Deling opstaaende Søndre Kald. 1813 Kongelige Rescripter, 19 Febr, Kongl. Refol. (til Admiralitets- og Com missariate Collegium), ang. Gageringen ved So Etaten i Rigsbankpenge, m. m. Gr. I følge Deres Majestets allerheitste Befaling, communiceret os den 24de f. M, ved Deres Majeftats General Adjutant, General-Major v. Bülow, med derved fulgte Gjenparter af General Commissariatets Forestilling of 18de og 21de f. M., tilligemed derpaa meddeelte allers baieste Resolution af 25de f. M., betreffende adskillige Ppunkter i G geringen ved fand Militair-Eraten; have Vi, efter vedlagte af dette Collegii Contoirer til s opgivne Forefperafler og Bemærkninger, i en Sammenkomst med Finants Collegio gjennemgaaet og afhandlet disse Gjens stande, hvorefter vi nu finde os foranledigede til. herved allerunderdanigft at fremstille følgende Punkter og Bemærk ninger, Gageringen og Uobetalingen ved denne Etat bes træffende, til Deres Majestæts allernaadigste Bestemmelse: 1) At Gageringen ved Se.Etaten maatte, ligesom ved als Terheiftbemeldte Resolution af 23 de f. M. er bleven Land- Etaten forundt, ligeledes allernaabigft bevilges at tage fin Begyndelse med dette Kar. 2) Ligeledes er allernaabiaft bes ftemt, at de paa Fredefod for Officererne reglementerede vars teerpenge udbetales herefter Daler for Daler S. V.; men de under Krigen tillagte Forsgeifer, fun til dette Xars Udgang, og General Commis ariats Collegium har da at gjøre Forestilling om, hvorledes fremdeles sal forholdes med flige extraordinaire Qvarterpenge; faa foreslaaes allera underdanigft famme Indretning for Se Etaten. 3) Bis dere foreslaaes, at Mandskabet ved Divisionerne. Haands Særksstekken og Teihuus.Compagniet, saavelsom Berkoms mende, der nyde Godtgjørelse for Ordonante, maa for Gas ge, varteers, Natte., Reife, Time og Brittepenge, famt Mestere, Mestersvende, Skippere, m. fl. Diatpenge for Opfynet, Fritimerne udbetalt i N. 2. indtil Gours ec fat; og da Forskjellan imellem S. V. og N godtgis res drm paa famme Maade, som ved bemeldte Generals. Commissariats Forestillings 5te poft allernaabight for Land:Etaten er bestemt. 4) Beb Holmene ere nogle Of ficerer, Mestere og andre ftere, fom fenere end Xaret 1807 ere ved Kongelige Refolutioner blevne tilstaaede Forhøielie i deres Gager, hvoraf enkelte enbeg temporaire, men ere dog af den Beskaffenhed, at Collegiet maa anfee famme bevilgebe formedelst Vedkommendes større Arbeide end til. forn, eller og paa Grund af den mindre Gage Bedkoms mende have nydt end Formanden i famme Emb.de; hvors til vi formene at kunne henføre det Navigations:Directeu ren under 13de Fan fidftteden allernaatigft forundte pers fonlige Tillæg af 300 Rtle. aarlig til Suusleie. Derfor indstilles allerunderdanigft: at sige Forheieiler maa godt. gjøres i Rbdir. S. B. Daler for Daler. Andre berimod, Refolutioner og Collegialbreve. 1813. fem i Bilag B. ad 2 B. ere anferte, anfees fom perfonelle, faa at vi formene dem ikkun at kunne blive at godtgjøre i Doereenstemmeife med Deres Majeftats Befaling, ved. Flacat af 5te Jan. d. X., med 1 Rbdir. for 5 Rdlr. D. 6. 5) Angaaende de Officerer og andre tilftaarde Diats penge baved en Bestemmelse af 31te Decbr. 1802. for faas vibt disse reise i de danske Stater. Senere er bestemt, at Diatpengene for de Reifende, udenfor de danske Stas. ter, forhaies med det halve. Under Krigen har dette Colo legium feet fig nobt til, at tilstaae dem, fem reife igjen nem Sverrig, istedenfor ommeldte halve gothaieffe i D. G. de i Bestemmelsen tilstaaede Diatpenge i Rigsgjeldsfedler. Men disse Diætpenge formene bi nu vel at maae udbetales i Rbdir. G. B. Daler for Daler, bog med Kerhoietfe udenrigs: a) de Officerer, der ere tilstaaede Tjenere, have faact 32 §. daglig i Dietpenge tit bisle, fiont jener Diætpenge vare indbegrebne under det for dem selv bes ftemte; b) de civile fibsbetjente have, med Benson til Lepeftedernes ulige Dyrhed, faaet Forboielle t Dietpenges ne, for@jellig i Norge fra den i Danmark; c) desuden perfonelle illæg i Diatpengene, Shefen for Prøvesteens Batterie, famt Commandeur R. R. i Trondhjem dlr. mere end efter deres Gbarge. Disle Tillæg i Diatpen gene maatte vet efter Collegis Bormening i Medhold af Pracaren of 5re Jan, godtgjøres med i Rbdir. mod 5 blr. D. G. 3 Heafeende til de i Norge tjeneade Waas neds Lieutenanter, der alle ere tilstaaebe i Defensionens Dplagstib de halve Diætpenge imod naar de ere i Actis vitet, fordrifte vi os allerunderdanigft at indstille: "at disse maar ii nategie med fornævnte allernaabigste Re fotution af 2gbe Jan., bens iste uner, angaaende Offices rernes Gagering ved de nationale Regimenter, m. v., for undes indtil videre at nyde ommeldte halve Dietpenge i Rbdir. S. B., Daler for Daler." For Underofficerer og Matrofer har ogfaa nogen temporair Forhøielle i Diate pengene havt Sted; men disse blive vel at tilbagefætte til de ældre reglementerebe, med Rbblr. S. B., Daler mob Daler D. G. For Contre-Admiral N. N. som Comman derende oder den Norske flydende Defenfion, er ved umid belbar allernaabigft Sefeript beslemt 10 Bole. ifteben for be ham efter hans Charge tilkommende 6 Rdlr., men hvort formodentlig Deres Wajeftat vel ei vil gjøre nogen gere andring. 6) Cfficerer og Betjente faavet paa de feilbare Slibe, fom paa den svrige flydende Defension paa den nors fe Ryft, ere formedelft Levnetsmidlernes faa overordent lige bore Prifer, blevne tilflaaede en Maanebs fipstoft in natura, mod derfor at fortes 48 B. baglig af deres Dialpenge. Om fligt fremdeles al tiffaacs dem, eg de i faa Tilfælde fal tortes for i ar 433 . Rigebantpens ge, og ellers betale often efter Inttjobsprisen; derover imebfee vi Deres Wajestats allerboiefle Beemme:fe. 7) Xlle saavel udkommanderede Mairofer, fem tilses udkoms 19 Febr. 1813. Kongelige Rescripter, 19 Febr, manbetebe Soldater, ere tiltaarde i Paanbpenge, f Rorge 20 Rdlr., og Danmark amt ertugdømmene 8 Rbdir. til Sjælp til at flæde sig for, medens de ere i Tjenesten. Om disse maae gaae over til Rigsbankbaler . B. Daler for Daler, eller efter det Kongelige Finants Gollegies t tring i Forhold af 1 til 5, eller hvad anden Bestemmelse Deres Majestæt maatte finde nødvendig, indlade vi i al Lerbybefte underdanighed med den Bemartning, at aas flædningspengene anflaare fem nærmeft at belebe: for Armeen i Norge til 100,000 Rdlr. D. E., og i Danmark og bertugdømmene 80,000 dir. D. G. 8) Det udskrev ne Mandskab bar, saavel medens de flode under Hværvin. gen, som om Vinteren hjempermiterede, hidtil havt For. heielle i Koftpengene; men hvilke vi nu formene at maae fattes tilbage til de ved de ældre Anordninger beftemte, med Rbdir. S. 2. Daler for Daler. 9) Reisepengene for det udskrevne Mandskab (naar ei Ekibe blive fragtede for dem for Kongelig Regning), have med hensyn til des res biemstands Afstand fra Kjobenhavn været forsjellig beftemte nemlig i Gjellands Distrikt 1 Rdlr., maar Mei fen var over 4 Mile, Men da Krigen feraatfager, at Mandskabet ille fon pasfere Seveien, og altsaa maa mars here, er bem veb Kongelig Refolution tilstaaebe for be første 3 Mile, I Rdir., og siden 10 s. pr. Miil, hvilket senere er forhøiet til 20 s. pr. Miil. Gollegium anfert bet pasfeligt og til Befpareife for Deres Rajeftats In teresse, at dem herefter tilftanes 10 5. Rigsbankpenge pr. Miil, uden henfen til Distancerne endog i Bertugdomme ne, hvilket er lignende med hvad de før Krigen havde i Cjelland. 10) Fra Directionen for Ss. Qvast og Assistentsbufet er til os inblommet en Beregning, fom vie fer, at formedelst Nenternes Nedsættelse for Tiden af det balve af vaftbufets prioriterebe Obligationer; famt 9ted sættelsen af den til Assistentshusets Ublaan havende Kas pital til Deel, vil for dette War til Gager, Pensioner og ubestemte udgivter mangle 15,445 Rbdir. . V., og 6:74 bblr. 9. W.; den anfeger derfor: "At Draftbu fet maae af den Kongelige Kasse erholde udbetalt et saa bant ilub, imob at tilbagelevere det Overskud, fom efs ter aflæggende og aarlig reviderede Segnab maatte exis ftere, og fom fan ventes ved indkommende Priispenge, og af mueligt beierr blaan af effentébufet end anflaarts og at dette Tilskud maatte Avasthuset forskudsviis ude betales med 1:00 bblr først i boer aaned, og 2000 Rbdir. ved Slutningen af hvert Qvartal." Da ferom. meldte Tilskud findes nu for Tiden nødvendigt, og samme, naar Renterne efter Krigen igjen fomme til 4 pet., fan formodes ei mere vil behøves: faa indstille vi dette Di rectionens Unføgende i Forening med Finants Gollegio til Deres Majestats allerhoieste Refolution. 11) Gadelig fulle vi i anledning af faavel Dorr. Admiralers pttrede Dafe, fem Commissionens, angagende det faste Mandas Resolutioner og Collegialbreve. 1813. hensigtsmæssigere Organisation, dens Forslag iffe undlade 19 Febr. at indstille allerunderdanigft til Deres Majeftats allers haieste Forgedebefindende: Om famtlige Flagmand i Ss Etaten og Holmens Officerer maatte, ligefem Divis sions Chefer og Officerer, berefter erholde der's Gage maas. netlig en avance, ifteden for, som hidtil, ved Maanedens Udgang; og, da Deres Majeftæt paa vor allerunderdanigs fte Forestilling af 9de f. M., angaaende nogen Forbedring i de tjenstgjørende Styrmænds Kostpenge, har ved aller haieste Resolution under 12te d. M. befalet, at denne Sag fulde bringes i Erindring paa den almindelige Fo restilling om, hvorledes der bør forholdes med Udbetaling af alle øvrige Personalers Diatpenge, famt andre Tillæg, fom under Krigen ere givne, og som nu fulle udbetales i Rigsbankpenge. Saa indstille vi herved allerunderdanigft: "Om alle paa de feilbare kongelige Stibe og Fartsier tjenende Sty mænd maae fra dette Wars Begyndelse og indtil videre, isteden for de hidtil havende, og i bedre Ti der bestemte 6 Rdlr. D. C. maanedlig, udbetales Rbblr. maanedlig i Dietpenge, mob at de som spife Stibsfost fors tes i Overeenstemmelse med hvad under foregaaende 6te Post er foreslaaet for Officerer og Betjente paa den nors fe flydende Defenfion for indeværende ar, 43 6. Rigs bankpenge, og ellers betale den efter Judkjøbsprisen." Svilket vi i bpbefte Underdanighed faaletes alt nedlægge til Deres Majestats allerheiefte Resolution. Paa denne Collegiets Forestilling har He. Ma jestet allernaadigst ved hver Punct især resolveret saas ledes som følger: 1) Denne Punct approberes efter Collegii Indstilling. 2) Denne Punct approberes saa: ledes, at de paa Fredsfod for Officererne reglemente rede Qvarteerpenge udbetales herefter Daler for Das ler i Sølvværdie; hvorimod de under Krigen tillagte Forøgelser i Qvarteerpenge betales med 1 Rbdir. N. B. for hver 4 Role. D. C. indtil dette Aars Udgang; thi da har Collegiet at gjøre nærmere Forestilling om og hvorledes disse extraordinaire Qvarteerpenge bør betales. Dette er saaledes overeensstemmende med hvad der er befalet for Land: Etaten. 3) Denne Punct approberes efter Indstillingen. 4) Approberes ligeledes saaledes som Collegiet har indstillet. 5) Denne Punct approberes efter Collegii Indstilling; 1813. Kongelige Rescripter, 19 Febr. Dog ville Vi, at de Dietpenge, som gives Officererne paa Reiser udenrigs, saavelsom de halve Dietpenge, der tilstaaes de i Norge tjenende Maaneds-Lieutenan ter, medens Defensionen er oplagt, fun skulle være gjeldende indtil 31te Decbr. d. A.; thi da har Collegiet nærmere at forestille angaaende disse 2de Punc ter. De 10 Rdlr. D. C., som Contra Admiral N. N. er tillagt dagligen i Dietpenge, skulle udbetales ham med 10 Abdir. Sølvværdie dagligen. 6) Den ne Punct approbere Vi efter Collegii Indstilling, nem. lig, at de omtalte Officerer og Betjente kortes for i 2ar 43 968, og ellers betale Kosten efter Indkjøbsprisen. 7) De heri omtalte Haandpenge skulle udbetales efter Anordningen med 1 Rbdir. for 5 Rdlr. D. C. 8) Denne Punct approberes af Indstillingen. 9) Approberes efter Collegii Indstilling. 10) Appros beres ligeledes efter Indstillingen; og har Collegier om disse Venges Udredelse at henvende sig til Vort Finants Collegium. 11) I Henseende til at give Of: ficererne deres Gage herefter maanedligen en avance, da er dette en extraordinair Udgivt af en heel Maa: neds Gage, og desaarsag ville vi først have opgivet, Hvor stor Summa det udgjør for Sø:Etaten, hvoref ter Collegiet kan vente Vor nærmere Resolution. An: gaaende Forbedringen i de tjenstgjørende Styrmænds Kostpenge, da approbere Vi samme saaledes som Cols legiet har indstillet. Dette bekjendtgjøres af Collegium eller Vedkommende til allerunderdanigst Efterretning. Henseende til de Tillæg som i de senere Aar ere tilstaaede, da bør største Delen af disse bort: falde ved Krigens Ende, og desaarsag ville Vi, at Collegiet til den Tid indkommer med Forestilling over de Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Tillag, som ansees billige at maatte vedblive for 19 Febr. Fremtiden. 9 Ganc. Circul. (til samtlige Over Øvrighe 20 Febr. der og Kjøbenhavns Forligelses. Commission), ang. at Forespørgseler om Forordningen af 5te Jan. 1813 fan ventes besvarede fra Cancelliet. Cancelliet skulde herved tjenstligst anmode (Tit.) bes hageligen at ville tilkjendegive Forligelses:Commissio nerne i det Dem anbetroede Amt, at de, i det Til fælde, at de maatte være tvivlraadige i Henseende til Forstaaelsen af en eller anden Bestemmelse i Forordningen af 5te Jan. d. A., angaaende Forandringen t Pengevæsenet, funne desangaaende indgive Forespørg sel til Dem. Slige Forespørgseler ville De derefter behage med Deres Betænkning at indsende til Can. celliet, hvorfra de kunne ventes besvarede. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands 20 Febr. Stift), at paa Circulairer intet andet bør tegnes end hvad der hører til Sagen. Gr. Efterat have modtaget Biskoppens Erklæring af ben fra Amtsprovsten over Sors Amt hertil indkomne Star ge over, at Sognepræsten hr. N. N. i Pedersborg har tilladt fig at paaftrioe en upassende og uvedkommende Paategning paa et af Amtsprovften til Amtets Geistlige hed fremsendt Circulaire. Har Cancelliet anmodet Biskoppen om, ved et Circulaire til Amtets Geistlighed at bekjendtgjøre Cancelliets Mishag med Hr. N. N. Adfærd, og ved famme Leilighed tilkjendegive, at paa Circulairerne intet andet bør tegnes, end hvad der hører til Sagen, og at, hvis endog nogen Præst troer at have nogens somhelst Aarsag til Misfornøielse, han dog ingenlunde 1813. IIO Kongelige Rescripter, 20 Febr. er beføiet til at yttre denne paa Circulairet selv, men kan henvende sig derom til vedkommende Øvrighed. 20 Febr. 20 Febr. Ganc. Prom. (til Amtmanden og Biskoppen over Aalborg Stift), at de Candidater, som undervise i det af Comtesse Wedel-Jarlsberg i Aalborg oprettede Institut, skulle efter 4 Aars tro Tjeneste fortrinligen komme i Betragtning til Befordring. Gr Efterat Cancelliet havde modtaget Stiftamtman. dens og Biskoppens Svarferivelse af ste Decbr. f . an gaaende en ansøgning fra Comtesse Juliane Marie Wes bel: Tattsberg i Aalborg, cm at de Gand:bater, der an ar tes fom lærere ved et af hende oprettet Institut famme. steds, maatte gives ofte om Befordring efter at have i visse Zar undervist i Stiftelfen, har Cancelliet efter al- Ierhøiefte Befaling afgivet bets allernnderdanigste Betanks ning over denne ag. 6. Majestat har berpaa under 11te dennes allernaadigst behaget at refolvere: I Betragtning af de særdeles Omstændigheder ville Vi have theologiske Candidater, der antages til Læ: rere ved indbemeldte af Comtesse Wedel Jarlsberg i Aalborg oprettede Opdragelses: og Undervisnings:Ans ftalt for unge Piger, forundt allerhøieste Løste om, at komme i fortrinlig Betragtning til passende geist lig Befordring, naar de efter 4 Aars tro Tjeneste er: hverve Vidnesbyrd om, at have med Duelighed og Virksomhed opfyldt deres Lærepligter ved Institutet. Canc. Prom. (til Vice:Statholderen i Nor. ge), ang. Politievæsenets bedre Organisation i Christianssand. Gr. Cancelliet har modtaget Deres Durchlauchtigbeds gunstige Strivelse af 3die Junii f. 2., fem i Forbindelse med foregaaende Ekrivelse af 14de Sept. 1811 indeholder Forslag til en forbedret Organifation af Politievæsenet i Christianfand, Efterat Gancelliet i benseende til den i et Forslag fra Vice Statholderen i Norge af 14de Sept., 1811 og 3die Junii 1812, ang. en forbedret Organisation af Politievæsenet i Christiansand, proponerede Forhøieise Resolutioner og Collegialbreve. 1 11 1813. til 6 s. i de faakaldte Politiepenge, faavidt Chriftianfand 20 Febr. angaaer, havde brevverlet med det kongelige Rentekams mer, samt det kongelige Vestindisk Guineifte Rente. og General Toldkammer, der intet have funtet mod Forsla get at erindre, faafremt ikkun Oppebersetsmaaden af den attraaede Forhaieise fremdeles bliver den samme, fom er bestemt for den hidtil paabudne I s. for hver Tønde Korn, der udlosses i Chriftianfand, Mandal, Fahrsund og Flekkefiord; indgik bette Collegium med allerunderdanigst Forestilling til 6. Majeftat, hvori man androg paa, at Politievæsenet i bemeldte By maatte organiferes paa føls gende Maade: at der ansættes en Politiefuldmægtig for at assistere Politiemefteren, paafee at hans Befalinger ef terkommes og der daglige Orden overholdes, med 600 Rdirs. aarlig Løn, og 3de Politiebetjente, hver med 300 Rdlr., foruden den dem ved Instrupen af 5te Junii 1776 tillagte Deel af politiebederne, famt at disse derhos hvert zdie Aar maatte lilftaaes en ny Uniform, hvortil Overskuddet af de neben omforhandlede Indtægter maatte anvendes, eller som Byens Kasle i modfat Falb maatte bidrage til, at disse Politiebetiente endvidere, efter H6. Durchlauchtigheds Forslag, maatte afleveres fra de mili taire Etater, og i den Tid, de vare i Politiets Tjeneste, udgaae af den militaire Tjeneste som Frimand. Til Be stridelsen af de foragede Udgivter, som denne forandrede Organisation, af Politievelenet i Christianland medfører, indstillede man allerunderdanigft, at de faakaldte Polities penge, nemlig afgioten af f. pr. Tende Korn, som uda losses i Christiansand, Mandal, Fahrsund og Flekkefjord, maatte, forfaavidt det til Christiansand indførende Korn angaaer, forhsies til s. 8. Majeftat har nu herpaa unter 6te d. M. behaget allernaadigst at refolvere faaledes: "Bi approbere allernaadigst indbemeldte af Vices Statholderen for Vort Rige Norge indgivne Forslag til Politievæsenets bedre Indretning i Kjøbstaden Chri stiansand saaledes, at til den gamle Afgivet af 1 B. pr. Tønde Korn, tillægges en nye Afgivt af 1 Sibß. pr. Tønde, og blive Gagerne for den ny ansættende Politiefuldmægtig og 3de Politiebetjente, i For hold til denne Afgivts Indbringende at beregne i Rigsbankpenge." Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens 20 Febr. Stift), at Odense Jomfrukloster skal være fri taget for personlig Indqvartering af Militaire. 1813. 20 Febr. 20 Febr. Kongelige Rescripter, Gr. 3 Anledning af en fra Rammerherre Grev Billes. Brabe, som Patron for Odenfe abelige Jomfru Kloster, in given Ansøgning om, at denne Stifteise maatte frita ges for militair Zutqvartering, har Gancelliet under Dags Dato tilfrevet bemeldte Greve, At Stiftelsen fan fritages for personlig Indqvar tering af Militaire, imod at de paagaaende Omkost: ninger ved de Militaires Forlæggelse andensteds ers stattes enten Indqvarterings Commissionen, hvis sam: me maatte drage Omsorg herfor, eller i modsat Fald den eller dem af Byens Borgere, som maatte findes villige til at paatage samme. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over Maribo Umt), ang. hvorvidt det kan paaligge Forpagteren af en Gaard, som han fratræder til Mais dag, at udrede den hele udskrevne Korn-Leverance eller iktun en forholdsmæssig Deel deraf. Gr. Forpagter Schmauch ved Gaabense Fergegaard har i en dertil indkommen Skrivelse forespurgt sig, om det fan tilkomme bam, da han fratræder Forpagtningen af bemeldte Saard til næstkommende afte Mail, at udrede den hele ved Forordningen af 12te Octbr. f. 2. paabub ne Severance af Korn, m. v., eller om det blot tilkommet ham at levere en vis Deel i Forhold til den Tid han for inteværende War har Forpagtningen. I Anledning heraf maae vi herved tjenstligen ans mode Hr. Kammerherren om, at De vilde behage at tilkjendegive bemeldte Forpagter Schmauch, at Kam: meret ikke kan fritage ham for at holde det paaludne Korn med videre i Beredskab til Aflevering, naar paafordres, og at han, forsaavidt alt eller en Deel deraf maatte være leveret inden 1ste Mail d. A., ders for tilkommer den Godtgjørelse paa Amtstuen i hans Skatter, som Forordningen fastsætter; men om iffe alt til den Tid maatte være blevet leveret, bliver det hans Pligt at aflevere til den ny Forpagter, hvad der end; Resolutioner og Collegialbreve. 1813. nu maatte staae tilbage, imod at han derfor af ham 20 Febr. erholder den ved Forordningen fastsatte Godtgjørelse. Gen, Post-Directions Circul. (til Postmes 20 Febr. sterne), at Sundsportoen mellem Helsingør og Helsingborg for Brevene til Sverrig indtil videre skal erlægges med 6 Sbß., som tiliægges Portoen mels lem Afsendelsesstedet og Helsingør. Ganc. Prom. (til den Kongl. Medicinal: 23 Febr. Providerings: Commission), der forklarer Gruns den til Placaten af 27de Sept. 1808, og hvorvidt det tillades enhver at handle med de i bemeldte Plai cat omtalte Lægemidler, for saavidt de kan indføre dem fra udlandet. Gr. Efter at have modtaget den Kongelige Medicinale Providerings Commissions Strivelse af gbie Decbr. f. U. betreffende den af Materialist R. N. indgivne Ansøgning om, at bet maatte tillades ham at hondle med de 41 Læ gemidler, med hvilke Medicinal Providerings Commission nen i Folge Placaten af 27de Sept. 1808 er ene berets tiget til at handle, har Cancelliet derover afgivet den als Ternaadigst befalede Betænkning. Det har i den Anledning under 18de d. m. be: haget Hs. Majestæt allernaadigst at resolvere saaledes: "Da Aarsagen, hvorfor de i Placaten af 27de Sept. 1808 navngivne 41 Lægemidler bleve satte i Neqvifis tion, var alene, fordi det dengang anfaaes vanskelige og næsten umueligt at erholde dem fra udlandet, og Grunden til Forbudet mod privat Omsætning af disse 41 Lægemidler var for at erholde Forvisning om, at Seqvifitionen ikke blev eluderet; hvilke Aarsager nu maae bortfalde, i det Tilfælde Private beviisligen kun ne indføre hertil nogle af oftbemeldte Lægemidler fra Udlandet; saa ere Vi sindede, saafcemt Bi iøvrigt VII Deel. 4de B. 1ste Sefte. 1813. Kongelige Rescripter, 23 Febr. maatte tillade Ansøgeren Loße eller nogen anden at 23 Febr. 23 Febr. indføre fra Udlandet Hertil af disse Lægemidler, da at tilstaae dem tillige Ret til en gros at maatte fors handle de saaledes indførende Medicinal Bare, uden at være underkastet den Forpligtelse, at afgive dem til Medicinal Providerings Commissionen; hvilket Vort Cancellie saaledes bemyndiges til at meddele oven: nævnte Commission. Canc. Prom. (til det Kongl. Departement for de udenlandske Sager), at ingen Anmeldelse til Pas. Comptoiret behøver at skee om de Reisende, som indlogere sig hos fremmede diplomatiske Perso: ner. Gr. Det Kongelige Departement for de udenlandske Sas ger, har i Skrivelse under 20de Ocbr, f. 2. andraget, at de fremmede Gefanttfaber eg Perfoner, der under Bes nævnelse Chargés d'Affaires, Legationsraater, Legationsfe cretairer og handelsagenter eller Confuler, der ingen bor gerlig Næring drive. ikke funne paalægges at anmelde de Reifende, fem maatte optages hos dem, og at det derfor bliver fornedent, at paalægge de Reisende, der tage ind hos disse Fremmede, felp at meide fig paa forordnet Maade. Cancelliet har i denne Anledning, efter om denne Sag at have brevverlet med Kjøbenhavns Politiemes ster, svaret det udenlandske Departement, at da de ovenmeldte Personers offentlige Characteer et tillader, at nogen Anmeldelse umiddelbar sfeer fra dem til Politiet, og da de Huuseiere, hos hvem Gesandterne boe, ikke kunne gjøres ansvarlige for Anmeldelsen af de Reisende, som indtage hos dem; saa maa man finde sig betrygget ved de Anmeldelser, som haves fra Portene alene. Canc. Prom. (til Biskoppen over Aarhuus Stift), at 2gteskab imellem en Mandsperson Resolutioner og Collegialbreve. 1813. og et Fruentimmer, som forhen har avlet et Barn 23 Febr. med førstnævntes Broder udenfor Ægteskab, et fan tillades uden efter Bevilling. Gr. Biffeppen har + Strivelse af 26de f. . begiert Cancelliers Decifion for, hvorvidt det kan tillades Sognes præften for Klovberg. Thyrfting og Grædstrup Menigheder Hr. N. N., at sammenvie en Kart af Gradstrup Sogn meb et Fruentimmer, fom for 5 Aar siden udenfor Wgte. stab har avlet et endnu levende Barn med fornævnte Karls Broder. I Gjensvar herpaa har Cancelliet svaret, at da Lo: vens 3-16-9, §. 5, forbyder deslige Ægteskaber, og Forordningen af 14de Decbr. 1775, §. 2, iffe ers klærer dem at være tilladelige, saa høre de ikke til dem, som efter Forordningen af 23de Mail 1800, §., 1 kunde indgaaes uden særdeles Bevilling. Da der imidlertid efter sidstnævnte Forordning kan ventes Bevilling til Ægteskab mellem en mand og hans Broders Enke, der ere ligesaa nær besvogrede, som en Person og det af hans Broder udenfor Egteskab bes svangrede Fruentimmer; saa et dette Collegium villig til, naar Underretning dertil indsendes om de paagjel: dende Personers Navne og Opholdssteder, at forestille Hs. Majestæt Sagen til allernaadigst Bevillings Med: delelse for de ommeldte Fæstefolk til at ægte hinanden. Kongl. Resol. (til Admiralitetet), at af Sø- 24 Febr. Etatens Gadet Kasse made, faalænge Kassen kan udholde det, udbetales 100 Sbdir. . . til Udredning for hver fra Cadet vordende Officeer, istedet for de 100 Rdlr. D. C. som før vare tilstaaede. Refer. (til Stiftamtmanden og Biskoppen i 26 Febr. Laaland og Falster), ang et Enkesædes Dprettelse for Rødby og Ringsebølle Sognefald, efter Sog: nepræst P. Jensens Ansøgning. 5 2 1813. 27 Febr. 27 Febr. Kongelige Rescripter, Circul. (til samtlige Toldsteder), ang. nærmere Forklaring af Circulairet af 28de Jan. 1813, dets 8de og 14de §. Anledning af nogle til Toldkammeret indkomne Forespørgseler, meddeles dem herved, i Forbindelse med Circulairet af 28de f. W.: 1) 2t siden det i 8de Punct litr. A. af bemeldte Circulaire omhandlede Tils læg, 50 pct. i de Afgivter, der skulle erlægges Pros centviis, udtrykkeligen kun angaaer de tarifmæssige Af givter; saa kan dette Tillæg derimod ei finde Sted, naar Varer, som ved Condemnation, Confiscation og speciel Tilladelse indgaae, eller som tillades Udførsel, skal betale Procent Afgivt, fordi Tillægget i faa Tilfæl be under Procent.Afgivten er indbefattet. 2) At den i bemeldte Circulairs 14de Punct berørte Ugeløn beregnes og betales med Rigsbankpenge fra dette Aars Begyndelse at regne; ligeledes forholdes med al ans den Gage eller Pension, som af Told: eller Consum: tions: Kassen forskydes eller udbetales. For saavidt Ugeløn, Gager eller Pensioner ikke i Overeensstem: melse hermed er forskudt eller udbetalt, godtgjøres Veds kommende det manglende. Eanc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at Afgivten efter Reglementet af 15 de Febr. 1805 ferlægges til vedkommende Kirke, naar noget Jerngitter med Navnetræk eller Vaaben i opsæt: tes om Gravene paa Assistents Kirkegaarden. Anledning af Kjobenhavns Magistrats gjorte Jnd: stilling, har Cancelliet svaret, at naar Gravsteder paa Assistents Kirkegaarden udenfor Stadens Nørreport indhegnes med et Jerngitter, hvori den Afdødes Fa, milienavn eller Vaaben findes anbragt, eller som pan Resolutioner og Collegialbreve. 1813. nogen anden Maade maatte have Lighed med et Mo: 27 Febr. nument, og saaledes træde i dets Sted, da bør til vedkommende Kirke betales det samme, som der i Føl ge Reglement af 15de Febr. 1805 skal svares til Kir: fen, naar et Monument paa bemeldte Kirkegaard op: reises. Circul. (til samtlige Overøvrigheder i Dans 27 Febr mark og Norge), ang. Straf for de Værger, der ikke i rette Tid afgive til Overformynderne de fornødne Oplysninger til Regnskabets Affattelse. Gr. For Cancelliet er andraget, at det ofte medfører Banskelighed for vedkommende Overformyndere at aflægge deres Regnskaber i ben behørige Orben, eftersom Værgers ne ikke altid made for at afgive de fornødne Oplysninger, ligesom ber ogsaa er opkastet Spørgsmaal om, hrille Tvangsmidler Øvrigheden er berettiget til at anvende for at forebygge faadan Efterladelse. I Anledning Heraf skulde man tjenstligst melde, at ligesom det følger af Sagens Natur og Bestemmel sen i D. L. 3-17, 9. 2. 19-29, at behørige Tvangsmidler bør anvendes mod den Verge, som ef terlader de ham i Folge bemeldte Lovsted paaliggende Pligter, saaledes viser in fpecie den 23de §. i der ved Rescript af 7de Febr. 1794 ad interim i Kraft satte Udkast til en Anordning angaaende Sikkerhed og Rigtighed for Umyndiges Midler, at vedkommende Øvrigheder i destige Tilfælde ere berettigede til at idømme de Skyldige en passende Mulet. For imids lertid at forebygge enhver Tvivl, som mueligen i dens ne Henseende kunde opstane, skulde man herved tjensts ligst melde, at de Berger, som efter foregaaende Ind: kaldelse af Overformynderne udeblive eller undslage sig for at tilveiebringe de dem affordrede Oplysnin ger, bør paalægges en Mulet af 1 Rbdir. daglig, der 1813. Kongelige Referipter, 27 Fehr, der ugentlig bliver at fordoble, med mindre de enten 27 Febre 27 Febr ved Indkaldelsen legitimere, at gyldige Grunde med: føre Umuelighed for dem at møde, eller og, naar de mode, angive de Aarsager, der hindre dem i at tila veiebringe den forlangte Rigtighed, i hvilket Fald Over: formynderne, faafremt de skulde finde de af Værgerne anforte Grunde utilfredsstillende, have at indberette Sagen til Over-Øvrigheden for at Vedkommende ef ter Omstændighederne kunde blive anseete. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præfts Amt). at Placaterne af 2den Decbr. 1812 og 21de Jan, 1813 ei forbyder ved Auction at sælge Torvejord. Gr. I uledning af Placaten af 21 de Jan., ter inder holder en nærmere Forklaring af Placaten af eden Dcbr. f 2., angaaende at Torbevare ei maae fælges ped offent lig Auction. har Amtmanden under aden Febr. sidstleden forespurgt, om det dermed kan anfees Beboerne i Ganen mellem Restved og Ringsted, famt mellem Nefved og Bore dingborg forbudet ved Auction at falae Parceller at Tors vejord, paa Bilkaar, at Kjøberne skulle beforge Torven Paaret. I Gjensvar berpaa skulde Cancelliet tjenstligst mel de, at flige Auctioner ikke funne ansees forbudne ved Placaterne af 2den Decbr. 1812 og 21de Jan. sidst leden, Canc. Prom. (til famtlige Over-Øvrigheder i Danmark), hvorved Forordningen af 13de Febr. og Placat-af 24de Jan. 1809 om fremmede Lærredshandlere indskjærpes. Gr. Beb Forordningen af 13de Febr, 1775, fom paa ny er indfjærpet ved Placat af 24de Jan. 1809, er det forbudet fremmede Lærredsbandlere og andre personer at omreife cg falbyde Barer faqvel paa Lander, fom i Riebe fæderne, udenfor de fædvanlige Markedstider, under Straf af at bave forbrudt famtlige medførende Baret, eller diss fee fulde Bærdie. Da Svrighederne ikke paa alle Ste der have været opmærksomme nok i at overholde dette Tovbud, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Saa skulde Cancelliet, efter H. Majestæts aller: 27 Febr. Høieste Befaling, tjenstligst anmode (Tit.), at ville indsfjærpe saintlige dem underordnede Øvrigheder den strængeste Overholdelse af dette Lovbud. Canc. Prom. (til Committeen for at vælge 27 Febr. en General Controlleur for Danmark), ang. dennes Pligter. Hs. Majestæt har paalagt det Kongelige Finants: Collegium igjennem Cancelliet at underrette Valg: Committeerne, forinden de skride til Valget af Rigsbankens General Controlleurer, om disses Rettigheder og Pligter i Almindelighed, for saavidt de ikke ud: førligen ere bestemte ved Bankens Fundation, men indeholdes i Kongelige Resolutioner. Af General: Controlleurerne skal den for Danmark opholde sig t Kjøbenhavn, men de tvende andre for Norge og Her: tugdømmene kunne være der boesatte. Een Gang aarligen skulle de forsamles i Kjøbenhavn, og der fors blive, indtil Regnskabet over Rigsbanken er gjennemgaaet og overleveret til Hs. Majesteet. General:Cons trolleurerne skulle strax efter deres udnævnelse til Hs. Majestæt umiddelbar afgive deres Troskabs Eed skrive ligen forfattet, ved hvilken de skulle være bundne, saalænge de forblive i denne Egenskab. I Honorar til: staaes hver General Controlleur 1000 Rbdir. Sølv: værdie om Aaret. General: Controlleurerne for Nor: ge og Hertugdømmene, erholde desuden, naar de ere boesatte udenfor Kjøbenhavn, Godtgjørelse for Seis se Omkostningerne i dette rinde, samt for deres Ops hold her paa Embeds Vegne. General Controlleurer: ne vælge Revisorer, men de skulle selv note unders rette sig om alt, hvad der er forefaldet med Banken, 1813. Kongelige Rescripter, 27 Fehr, tabe sig forevise Documenter og Protocoller, eftersee Kassen og Seddel Beholdningen, og i det hele for: sikkre sig om Fundationens punctlige Efterkommelse. Hvorom man tjenstligst skulde meddele Dher. til at vælge en General: Controlleur for Danmark (Norge) Committerede behagelig Underretning. 27 Febr. 2 Merts, Canc. Prom, (til samtlige Over-Øvrigheder i Danmark og Norge), at Borgere, som have været Officerer Landeværnet, ei ere pligtige at tjene under Borgervæbningen som exercerende Borgere, men vel som Officerer. Hs. Majestet Kongen har ved Rescript af 14de d. 2. behaget allernaadigst at fastsætte, at de Borgere, der have været ansatte som Officerer ved Landeværnet, maae være fritagne for at indtræde i det borgerlige Militaire som exercerende Borgere, men i Tilfælde at Valget fulde falde paa nogen af dem til at være Officerer ved Borgervæbningen, da bør de derfor ikke fritages, faalænge de ere tjenstdygtige og deres Tjes nestetid ikke er udrunden. Denne allerhøieste dieso: jution sfulde man herved tjenstligst tilmelde (Tit.) til Behagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Commissionerne for Losses og Ladepladsenes bedre Indretning i Kjøbenhavn, og til den Kongelige Canals, Havne. og Fyhr Direction), hvorved førstnævnte Commission ophæves. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft forelagt 3 Ma jeftat ben af Commissionen for Losses og Ladepladsenes bedre Indretning i Kjøbenhavn indgivne Beretning, dateret den 15de Aug. f. 2., hvori den indstiller, om ikke dens Sorhandlinger derved maatte ansees endte. Det har bers Resolutioner og Collegialbreve. 1813. paa behaget He. Maieftat under 26be f. M. allernaabigft 2 Marts. at refolvere faaledes: "Vi ville allernaadigst have den angaaende Losse: og Ladepladsenes Udvidelse anordnede Commission op: hævet, og blive dens Protocoller og Charter saaledes at aflevere til Vor Canals, Havne- og Fyhr Direction, samt indbemeldte Udgivter at refundere Politie- og Havne: Kassen med 625 Rdlr. D. C. af Vor Kasse. Hvorom Vort Cancellie bemyndiges til at brevverle med Bort Finants Collegium." Canc. Prom. (til det. Kongelige Sundhedss 2 Marts. Collegium), at dette Gollegium maa ansees berettiget til at gjøre saadanne Modificationer i den hidtil gjeldende Tart, som Forandring i Pengevases net gjør nødvendigt. Gr. Det Kongelige Sundheds Collegium har i Stris velse af 17 de f. M. forespurgt, om det ikke nu fulde væ re passende, at den under 14de Decbr. f. 2. hertil ind. fenbte Medicinal-art modificeres efter Pengenes foran brede Priis og dernæst trykkes.. Herpaa har Cancelliet svaret, at det ikke synes nod: vendigt at nogen Interims Tart tryffes, men at vels bemeldte Sundheds: Collegium, ved den under 29de Decbr. fidfileden afgivne allerheieste Resolution, maa være berettiget til at gjøre saadan Modification i den hidtil gjældende Tart, hvortil den finder, at Foran: bringer i Pengevæsenet give Anledning. Refer. (til Admiralitets- og Commissari: 3 Marts. ats-Collegium og Over Directionen for det militalve Medicinalvæsen), ang. at Stabs Lægen ved Es Etaten skal besætte alle Under Chirurg Pladser ved SoDivisionerne og Skibs Chirurgicater, m. m. 1813. 3 Marts, 3 Marts. 6 Marts. 6 Marts. Kongelige Rescripter, Hs. Majestæt har allernaadigst befalet, at Stabs lægen ved Sø: Etaten i Fremtiden skal besætte alle Under-Chirurgs Pladser ved So:Divisionerne og Skibs: Chirurgs Posterne, ligesom og at han skal være be rettiget til at kunne afskedige disse Chirurger. Kongl. Refol. (til Admiralitets- og Commissariats. Collegiet), at Flagmænd og Holmens Sfficerer maa udbetales deres Gage en avance. Efter Collegiets Forestilling af 15de Febr. 1813, har Hs. Majestæt resolveret, at Flagmænd i Sø: Etaten, samt Holmens Officerer, maae, ligesom Divis sions Cheferne og de ved Divisionerne placerede Offi cerer, erholde deres Gage beregnet den første Dag i Maaneden en avance, istedet for som hidtil ved Maas nedens Udgang, imod at den Bestemmelse, som er fastsat ved Resolution of 7de Decbr. 1804, an gaaende Besættelsen af saadanne Poster, hvis forrige Besiddere vare forskudsviis betalte, anvendes paa dem alle. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christia: nia Umt), at Præsternes Medhjælpere ikke ere fritagne for Vagthold. Gr. I Anledning af den af 2mtmanden under 4de Febr. 1813 tit Cancelliet indsendt Strivelfe, fra Sognepræften til tande Præstegjeld, hveri han besværer sig over, at hans Medhjælper af Lehnsmanden tilsiges til at forrette Friffyds og Bagthold; Har Cancelliet svaret, at Præsternes Medhjælpere iffe ere fritagne for Vagthold, og at der, i Hens seende til Friskydsen, bør forholdes efter Forordningen of 20de Aug. 1784, 1ste Afdeling, litr, e. Canc. Prom. (til samtlige Umtmænd og krigss Commissairer, og Kammerherre Driberg), ang. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Spillemænd til de annecterede Batailloner, og naar 2 Marts, Recrutter, som udskrives for tilfældig Afgang, sal afgaae. Hs. Majestæt Kongen har under 24de f. M. als lernaadigst refolveret: 1) at de annecterede Batailloner for Fremtiden kunde hos vedkommende Land- og Sø: Krigscommissairer reqvirere de behøvende Spillemænd, som have at møde til fastsættende Tid og Sted; 2) at de Recrutter, der ved Sessionerne udskrives til Ka: valleries eller Infanterie-Regimenterne for tilfældig Afgang, bør afgaae fra Lægderne 14 Dage efter Ud: skrivningen for at mode ved de respective Regimen: ter. Hvilken allerhøieste Befaling herved tjenstligst skulde meddeles (Tit.) til fornøden Efterretning og og Jagttagelse. Ganc. Prom. (til samtlige Over-Øvrigheder), 6 Marts. ang. Tarter for Detailhandlere og fremgangs maaden ved deres Overtrædelse. Gr. 6. Majestet Kongen bar ved allerhøieste Resolu tion af 27be f. M. bemyndiget Kiebenbavns Magiftrat, i Forening met Stadens Politiemefter, ftrar at fætte faa. banne Zarter for udfalg en detail af Fles. Smer, Erter, Byggryn, g, Mett, Dll og Brændeviin, fem disse u thoriteter, efter Omstændighederne. finder passende, hvilke Zapter ifkun fulde fostsættes at gjelde indtil videre, beg at ingen saaban Zart maa forandres inden 4 uger efter den sidst er sat. Derhos er det allernaadigst 6 ftemt, at den Sælger, der overtræber den sættende art, forste Gang sal bede 100 Rbdir., anden Gang 500 Rbdir. og gdie Gang have sin Borgerret forbrudt. Salvparten af disse ulcter tilfalde Angiveren, og den anden Halvdeel Politiekassen, af hvilken sidste Deel Politimesteren er be myndiget til at uddele passende Gratificationer til dem af Politieperfonalet, der maatte udmærke sig ved særdeles Narvaagenbeb i at paafee, at Tarterne ikke overskrides. Fremdeles bar Hs. Majeftat allernaadigft bifaldet, at Pos litiemefteren, hvem det fal paaligge med alvorligfte Stræng hed at vaage over Tarternes Overholdelse, skal være be rettiget til, faafnart en næringsdrivende Borger, der fals holder nogen af de forbemeldte Barer, enten lukter fin 1813. Kongelige Rescripter, 6 Marts, Bob, eller beviisligen nægter at udfælge be Barer, hvoraf han er i Besiedeife; da at fælge en saadan Borgers hele Beholdning af foranførte Varer, efter den fatte Tart, imod derfor til den Bedkommende at aflægge behørigt Regnskab. Fra denne Fremgangsmaade er dog gjort Unde tagelse i benfeende til Bryggerne og Brandeviinsbræns derne, med hvilke der, for at forebygge Mangel paa Sa og Brændeviin, i faa Tilfælde fal forholdes faaledes, at Samtlige hos dem forefindende taae Producter, tilligemed Bryggeriet eller Brandebiinsbrænderiet, famt dertil has rende Inventarium, fal fættes i Reqvifition til det Of fentliges Brug, under Bestyrelse af den eller dem, som Magistraten dertil maatte beskikke. Endelig har hs. Majestæt tilkjendegivet Cancelliet, at det er allerheißtfame mes Villie, at orighederne i Kjøbstæderne udenfor kjs. benhavn, famt paa Landet, fulde under Over. Borighes bens Tilsyn være bemyndigede til at sætte lignende Tax. ter; famt, at dem i Særdeleshed maatte paalægges at føge at forebygge de Misbrug, ber maatte finde Sted derved, at Kreholdere, Kræmmere, og andre Personer, efter truf fen Aftale, eller ved omfikkende Bud, forenes om at fors Hoie Priserne. 6 Marts, Ved at meddele (Tit.) denne Hs. Majestæts allerhsieste Befaling, ffulde Cancelliet, i Forbindelse med dets Circulair Skrivelse af 23de Jan., tillige tjenstligst anmode Dem om, i det Dem anbetroede Ems bedsdistrikt, at ville træffe saadanne eller lignende Fori anstaltninger, som de ovenanførte for Hovedstaden al: lernaadigst befalede, for saavidt disse paa ethvert Sted maatte ansees nødvendige eller passende. Rentekammer-Prom. (til det danske Cancellie), ang. at Roeskilde Domkirkes Bønder ei kunne ansees forpligtede til, at forrette Kjørfeler til den afbrændte Ringsted Kirkes Gjenopbyggelse. Gr. Det Kongelige danske Cancellie har forlangt Kams merets Betænkning i anledning af, at Stiftamtmanden og Biskoppen have indstillet til Cancelliet, om at nogle. af Roeskilde Domkirkes Bender, som ikke efter Tilsigelse have villet transportere Materialier her fra Staden til Istandsættelse af den for nogle War siden afbrændte Ring fteo Kirke, hvortil disse ved deres Skjøder og Fæstebreve formenes forpligtede, maatte paalægges pro qvota at ers ftalte 700 Ndir. D. E., som ere betalte for Materialier Resolutioner og Collegialbreve. 1813. nes Transport ved leiede Bogne. Anledning heraf har 6 Marts, Kammeret foaret: At Kingsted Kirkes Reparation og den dertil for: nødne Kjørsel ikke kan ansees at være bemeldte Bons der paa nogen Maade vedkommende, fordi de hrnhøre under Roeskilde Domkirkes Gods, og i denne Henseende ere ved deres Fastebreve og Skjøder forpligtede til at forrette Reiser for Roeskilde Domkirke, og altsaa ei heller at kunne paalægges at erstatte oms handlede for Materialiers Transport til Ringsted Kir fes Reparation udbetalte 700 9dir. D. C. Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over 6 Marts, Maribo Amt), at en Godseier kan betinge sig af nye Fæstere, hvad Landgilde han med dem kan fors enes om. Gr. Birkedommer N. N. ved Grevfabet Knuthenborg har gjort Indberetning om adkillige Poster i Henseen de til hvilke han formener, at Grevßabets Besidder har handlet mod nordningerne. Maglemer Byes Beboere paa Knuthenborg Gots have ligeledes i en hertil indkoms men Steivelse besværet dem over adskillige dem formeent ligen tilføiebe Fornærmelser i Senfeende til udfiftningen, m. v. 3 Anledning heraf har Kammeret svaret, i Hens hold til dets Strivelse til hr. Amtmanden of 18de Julie f. 2., betreffende ommeldte Klage fra Maglemer Byes Beboere, samt en forhen indkommen Ekrivelse fra Grevs fabets Besidder, hvori ban besværer sig over, at Birke. dommeren havde nægtet at antage nogle af ham ubstædte Fastebreve til Tinglasning, m. v. Ligeledes anseer Kammeret de nye Fæsteres Paas stand paa at erholde den, forrige Fæstere tilstaaede Godtgjørelse for ommeldte Huuslodder, (nemlig til hver en Godtgjørelse af 3 Rdlr. aarlig i deres Land: gilde), samt deres Paastand paa at beholde Gaards- og Havepladserne i Byerne for ubeføiet, da Anord: ningerne ikke forbyde en Godseier at betinge sig af saadanne nye Fæstere, som her er Spørgsmaal om, 1813. Kongelige Rescripter, 6 Marts, hvad Landgilde han med dem kan forenes om, hvor 6 Marts, 6 Marts. af altsaa følger, at det staaer til ham, om den nye Fæster skal beholde den forrige Fæster tilstaaede Godt. gjørelse for de til huse, Skovs Opelskning og deslige afgivne Jorder, eller ikke. I øvrigt bortfalder, paa Grund af Foran forte, betreffende de nye Fæsteres Paastand paa den forrige Fæstere tilstaaede Godtgjø relse for Huuslodderne, hvad Birkedommeren in fpecie har andraget i Henseende til, at Grevskabets Besid der betinger sig en større Afgivt i Korn og Penge af de nye Fæstere end hvad de gamle Fæstere have svaret. 6. P. D. Circulaire (til Postmesterne), om at Breve og Pakkepostfager til Hamborg og Lübeck ikke maae modtages til Forsendelse med Pos sten anderledes end frankerede directe, samt at den 1 £bß., som efter den udenlandske Brevposttart af 12te Decbr. 1812, No. 3, skal berenes for Breve til Hamborg og Lübeck, og isvrigt til udlandet, skal op: pebæres med 3 Rbs., som tillægges Pottoen fra Af gangsstedet til Altona og Stokkelsdorff, og endeligen ar Portoen for Breve til Udlandet, som i Circulairs Ordren af 27de Jan. d. 2. er fastsat at skulle ind: til videre oppebæres i Rigsbankpenge med Deel af hvad den indtil bemeldte Tid var erlagt med i Dansk Courant, skal oppeberes med Deel af sammes Bei Lob. G. P. D. Circul. (til Postmesterne), om at de ef ter Placat af 15de Febr. d. A. af Rigsbanken uds stedte midlertidige Anviisninger, der skulle gjelde inds til de af samme udgivende Sedler kunne blive færs Resolutioner og Collegialbreve. 1813. dige, sulle, naar de forsendes med Pakkeposten, taxe 6 Marts. res som Banksedler. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvor: 11 Marts. ved Cancelliet, begjærer, at Kjøbenhavns Magistrat vilde af de Placater, som udstedes fra samme, foruden de, som tilstilles Cancelliet for at forelægges Kongen, endnu indsende 10 Exemplarer til Opbevaring i Archivet.

Canc. Prom. (til Umtmanden over Frede- 11 Marts, riksborg Amt), at de Love, som aarlig stal bekjendtgjøres ved Trommeslag i det omhandlede Til. fælde Forordningen af 27de Julii 1742 og 26de Octbr. 1770 blive lige forbindende, hvad enten de ved Troms meslag bringes i Erindring eller ikke. Gr. Bagermester N. N. 1 Herfinger har i en Unføg. ning, hvorover Amtmanden under 24de f. X. bar afgivet Erfaring, anholdt om, at meddeles Atteft, at Forbuddet mod at afljøbe Matroferne paa Holmen deres Rostrag, i Kjobenhavn er bekjendtgjort 2de Gange om Haret ved Trommeslag. I den Anledning har Cancelliet svaret, at de oven: nævnte Love blive lige forbindende, hvad enten de ved Trommeslag bringes i Erindring eller ikke. Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over 13 Marts. Kjøbenhavns Amt), ang. hvorledes Begravel ses» og Stolestadepenge ved Frederiksberg Kirke bør betales i Rigsbankpenge. J Overeensstemmelse med Stiftamtmandens Erklæ ring finder Kammeret det rigtigt: At Begravelsess og Stolestadepengene ved Frederiksberg Kirke, efter Sieglementeret af 23de Novbr. 1782 *), herefter betales med Rigsbankpenge Taler for Daler. (*) Det ommeldte af Rentekammeret den 23de Novbr. 1782 til Regel og Rettesnor for Fremtiden ratifices 1813. 1280x Kongelige Rescripter, 13 Marts. 13 Marts, Rentekammer:Circul. (til samtlige Amtmænd i Fyen og Jylland), hvorved communiceres en, efter Nors ges Providerings: Commissions Forestilling, ergangen allerhsieste Resolution af 27de Febr. 1813, om Mulet for de Ydere, som modtvillig udeblive med deres Korne Leverancer. Ved Skrivelse af 9de dennes hav den for Norges Providering anordnede Commission i Kjøbenhavn til meldt Kammeret, at Hs. Majestæt Kongen under 27de f. M. har, paa dens allerunderdanigste Forestils ling, allernaadigst behaget at resolvere saaledes: "Wi biz falde allernaadigst, et den Yder, som modevillig udes bliver med fin Leverance, maa paalægges en Mulet af 8 til 10 Rbdir. for hver Tonde Korn, som ei les veres paa den Dag Amtsiuen havde tilsagt, og 16 til 20 Rbdir. hver Gang Amtstuen atter forgjeves tils figer og skal denne Mulct, som ved Execution bliver at inddrive, træde istedet for den ved Udskrivnings Forordningens §. 6 bestemte. G. P. D. Circul. (til samtlige Postcontoi rer), hvorved de bemyndiges til at modtage rebe Reglement (fom ikke findes i Fogtmans Ne Script Samling) lyder saaledes: Reglement, for hood Sem for Liias Begravelser og Klokkernes Ringning forhen efter Bedtægt, til Frederiksberg Kirke er con tribueret. 1) For Begravelser i Kirken: for et fort Liig 10 Rdlr., for et mindre Liig 5 Kdtr.; Stolenes Optagelse er bleven betalt a parte med 1 Role. For Begravelser paa Kirkegaarden: af Formuende I Rdir., af den almindelige Wand 3 m. 3) For en fuldkommen Ligsteen 6 Rbir. 4. 4) Kloks Fernes Ringning 3 R.; Fattige har nydt fri Jord. Hvilket faaledes forfattet, indlates til bet Kongelige Rentefammers nærmere behagelige Ratification. Kiøbenhavn, den 11te Novbr. 1782. Scheel Plessen. 2) Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Pengebreve saavel privat som i kongelig Tjeneste, bes 13 Marts. stemte til Bornholm til Forsendelse med Pakkeposten til Kjøbenhavn, imod Affendernes ffrivtlige Begjæring om, at de maae forsendes med den mellem Kjøbenhavn og Bornholm etablerede Postindretning under egen Forsegling og Ansvar, samt at Portoen derfor mellem Afsendelsesstedet og Kjøbenhavn erlægges efter Pak: Eeposttasten, og mellem Kjøbenhavn og Bornholm, naar de gaae over Sverrig med Brevs Porto eller 9 Noß. for Summer indtil 8 Modle., fuld Brevporto eller 18 B. for Summer över 8 Sibdir. Indtil fulde 100 Modlr., by derefter med Brevportos Tillæg for hver 50 Nbdir. af større Sedler, hvorimod de mindre betales efter Vægten, nemlig med 18 ß. for det førs ste Lod og 4 s. for hvert Led derover; men naar de ere bestemte at forsendes didhen ved Skibsleilighed, betales ikkun det halve af foranforte Porto. Cane. Prom. (til Amtmanden over Roms: 13 Men bahls Amt), ang. Offersfjeppens ydelse i Natura m. m., samt at Fiskerierne et skulle svare Fisk kstedet for Offerſkjeppen. Gr. Amtmanden har under 1obe ug. f. 2. tilstillet Cancelliet en ansøgning fra Sognepræsten for Edal Præ ftegjeld, angeende: 1) om han er berettiget at nyde Of feritjeppen in natura, for Natet 1811; 2) om bemeldte Offerstieppe bar titsbares hami Byg? 3) om han er bes rettiget at forlange en Weg i af Fifteværenes Beboere? Cancelliet har herpaa svaret: ad 1) at Supplicantes er berettiget til at nyde den ommeldte Offerskjeppe in natura ad 2) at han, eftet de i Sagen anførte Omstændigheder, iffe fan være berettiget til at for: dre Offerskjeppen i andet end i Havre; ad 3) at Sup plikanten ingen Offerskjeppe har at fordre hos andre VII Deel, 4de B. 1ste Beste, 1813. Kongelige Rescripter, 13 Marts, end Gaardbrugere, og følgelig iffe kan tilkomme Fist af Fiskeværene istedet for Offerskjeppen, men saafremt han ved det fremsatte Spørgsmaal skulde have Hens fyn til Skyds og Skattehold, maa han derom, hvis han har billig Klage at føre, efter Anordningerne henvende sig til Stiftamtmanden og Biskoppen. 13 Marts, Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands Stift), hvorved en Ansøgning om et Barns Confirmation for den lovbefalede Alder kan bevil: ges. Gr. J Anledning af den tit Cancelliet indkomne og meb Biskoppers Erk ering af 13be f. M. forsynede Anfagning fra N. N af Sulum, om at hendes Son R. N. maa an tages til Confirmation næstkommede Paaste, uagtet han til den Tid ei opnaaer den lovbefalede Alder, har Cancelliet Sparet: Ar det Ansøgte bevilges, saafremt bemeldte St. N. til den Tid befindes at have de fornødne Kundskaber og er af Forhold ulastelig. 13 Marts. Canc. Prom. (til Cancelliets Gasserer), om Forskjellen mellem Bevilling gratis og aldeles gratis m. m., vedkommende Collegial-Gebyhrene.. 13 Marts. Gr. Cancelliets Casierer har forlangt dette Collecti Be. ftemmelse over følgende Poster: 1) om den Benævnetfe gratis for Eftertiden maa anfees fom eensbetydende med aldeles gratis, da fattekammerfondet nu er op. hævet; 2) naar en Gharacteer Bestilling meddeles gratis, om da derved alene forstaaes halve Saarnepenge. I denne Anledning har Cancelliet svaret: ad No. 1 & 2, at man iffe bifalder Deres Yttring, men at 12 pet som fo.hen beregnes Skatkammerfondet. Gant. Prom. (til Politiemesteren i Kjobens harn), ang. hans Uniform. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Hs. Majestet Kongen har ved allerheieste Resolu: 13 Marts, tion af 11te d. W. paa en Forestilling fra Præsident Raas, allernaadigst bestemt, at den nærværende Stadss uniform for Politiemesteren i Kjøbenhavn skal forans dres derhen, at Politiemesteren til samme bærer Støvs ler med Sporer, samt Kaarde med Port d'Epee, ivirs fet med Blaat, saaledes som det allernaadigst er ber femt for Corps Diplomatiqve m. fl. Ganc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 13 Marts. eng. Tidepengenes Forhøielse i Skrædder. Laus get. Gr. Med Kjøbenhavns Magistrats Stribelle af rfte d. M. har Cancelliet modtaget et promemoria fra Olders manden for Skrædder Lauget her i Staden, hvori han an brager, at den dette Laug under 27de Decbr. f. 2. for. undte Forhøielse i Sidepengene nu ifte er tilstrækkelig til at afholde Sygefassens Udgivter, da et liigs Begravelse, fom i forrige Tider foftede 50 Rdlr. D. G., nu koster 124 Rbir, 24 D. G., m. v., hvorfor han har anholdt om, at berette Bidepenge maatte erlægges med 4 k. Rigt bankpenge eller 4 Rolr. D. C. Cancelliet har herpaa svaret, at da samtlige Beds kommende have erklæret fig enige i det Ansøgte, fins der man inter at erindre imod at Tidepengene ved Skredder-Lauget opkræves med 4 bmk. qvartaliter. Tanc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 13 Marts. ang. Stadsguardeinens Probeerløn. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget Hs. Ma. jeftæt den af Stadsguardeinen N. 9. indgivne Ansøgning om Bestemmelse for, hvormeget han i Rigsbankpenge maa oppebære i probeerlon, tilligemed Kjøbenhavns Magistrats berover afgivne cflæring, og det har i den Anledning bebaget 8. Majestat under 11te d. M. at refolvere saa. ledes: "Bi tillabe allernaadigst, at Stadsguardeinen for Fremtiden maa tilstaaes samme Betaling i Rigsbanks 2 1813. Kongelige Referipter, 18 Marts, penge, som ham tilkom i D. C. efter Guldsmed Lau gets Artikler af 7de Novbr. 1685. 15 Marts, Sanc. Prom. (til den Kongelige Vand Coms mission i Kjøbenhavn), ang. Bandskattens Opfrævning hos de gamle Participantere i Vandcompags nierne, og disses tilstaaebe Fritagelser. Gr. Den Kongelige Band-Commission har i Skrivelse under 11te Jan. d. 2. fremsat et Forslag betreffende Exe cutionen af den 1ode § af Forordningen af 21de April f. 2., om Kjøbenhavns Bandvæsen, der bestemmer, at be, Jom vare Participantere i Band Compagnierne paa den Bid Participanternes Stemmer angaaende Forandring i Bandvæsenets Bestyrelse bleve samlede og oplæste i Raad. stuen, for deres egne Perfoner eller Familier iffun ffulte, fra fioftafvigte October at regne, erlægge faa meget i f. gibt, fom de efter et Middeltal af udgivterne fra 1796 til 1806 inclusive have bidraget til Judenværkernes Bed ligeholdelse, hvori de desuden fulde nyde Godtgjørelse med et rundt Zal for de tilfældige Indtægter Compagnierne t foranførte Sibstum fan have havt ved Indsfub af nye Participaniere. Efterat Cancelliet over denne Sag har indhentet Kjøbenhavns Magistrats Betænkning, og den Konge: lige Vand:Commissions nærmere Oplysninger desan: gaaende, skulde man herved tjenstligst tilmelde velbes meldte Commission, at Cancelliet bifalder, at de Pars ticipanters, som ved Anordningen om Pengevæsenet ere fritagne for Areal Afgivt af de Værelser de bes boe, imod at svare en bestemt Middeltals: Afgivt, kunne ved Band Afgivtens Ansættelse og Indkrævning, istedet derfor tilstaaes en af deres Gaardes eller Huses bedste Etager heelt igjennem alle For, Sides og Bage bygninger tilligemed Kjelder Etagerne, hvad enten disse ere beboede eller ikke, hvoraf de ikkun skulde svare den bestemte Middeltals Afgivt, dog at de af samme Pars ticipantere, der beboe hele deres Gaard eller Huus, eller og flere Etager af samme, ikke derfor paalægges Resolutioner og Collegialbreve. 18 13. større Afgive end hvad de efter Middeltals Afgist 15 Marts. pligte at erlægge. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile 16 Marts. Amt), at det ei kan betragtes som gorprang, naar nogen opkjøber Korn for at levere det som Sfatteforn, m. m. Gr. Det Kongelige Rentekammer har under ite den, nes tilstillet Cancelliet til afgiereise en Indberetning fra Amtmanden i Beile Umt, i anledning af at nogle Bors gere i Fredericia Bye bave anholdt enhver Bonde, der tommer med Korn, der sal afgives til det Kongelige Mas gazin i bemeldte Bye, og examineret ham, om Stornet er Leveret famme for andre ydere, og i sidste Tilfælde ane holdt Kornet, samt i Formening, at Handlingen maatte anfees for Forprang, i Felge af Forordningen 25be Aug. 1741 paatalt saadant til Confiscation. Foranlediget Herved har Cancelliet erklæret, at da Forprang, efter den Definition, der er givet derom i bemeldte Forordning, forudsætter, at Opfjøb af Korn eg andre Fødevarer paa Landet skeer for at drive Han: del dermed og gjøre sig Fordeel, hvilket ikke her er Tilfældet; men at Opkjøbet snarere maae ansees at være feet til egen Fornødenhed, saa kan Forordnin gen af 25de Aug. 1741 ei anvendes paa de Ydere af Skattekorn, der for at præstere deres Leverancer see fig nødsaget til at gjøre de nødvendige Opfjob, endog paa fraliggende Steder. Og da det maa formodes af Amtmandens Indberetning, at der svæver Sager em det anholdte Korn ved Politieretten, saa skal han, 1 Tilfælde af at Politiedommeren mod Formodning fulde afgive en Kjendelse, hvorved det anholdte Korn confisceres til Fordeel for dem, som have gjort Paatale herom, sørge for, at deslige Domme ftrar, i Overeensstemmelse med denne Skrivelse, appelleres; og sal der derhos drages Omsorg for, igjennem Politic 1813. Kongelige Rescripter, 16 Marts, mesteren paa Stebet, at alle Hindringer til Skattes fornets Aflevering fra Byens Borgeres Side bortrød: des, for at der ikke skal skee mindste Ophold hermed. 16 Marts. 18 Marts. Rentekammer: Prom. (til Veicassereren), ang. Udbetalingen af Gager og Pensioner af den Kongelige Veicasse i Rigsbankpenge. Gr. Det Kongelige General Gemmisfariats Collegium bar under 14de hujus tilmeldt Kammeret, at efter en allerheieste Refolution af 25bde Jan. d. 2. har den fores gaaende Forandring med Pengevæsenet taget sin Begyns delse ved kandmilitair Etaten med ifte Jan. d. 2., og Som en Følge beraf ere famtlige Officerer i Danmark og Norge bleven udbetalt deres Gage for indeværende Aars Begyndelse af i Rigsbankpenge med Daler for Daler. Folge heraf vilde Hr. Veicasserer Baden fra indeværende Aars Begyndelse, til Velofficererne og de andre, som af den Kongelige Veicasse allernaas bigst ere tilstaaede Gage eller Pensioner, udbetale sams met Rigsbankpenge Daler for Daler. Ganc. Prom. (til den Kongelige Landsover. ret samt Hof og Stadsret), ang. hvorledes der skal forholdes med usolgte Cataloger, og Regnskaber over Afgroten af alle trykte Cataloger. Gr. Den Kongelige Landsoverret fait Hof, og Stadss ret har forlangt Cancelliets Resolution for, beels hvorles des der skal forholdes med de til famme indleverede ufolg te Cataloger, deels indstilt, at det arbeide, der er fore bundet med Oppebæringen af og Regnskabets Holdelse over ben veb Placaten af 3ote Jan. d. 2. paabudne Afgibt af alle trykte Cataloger, maatte paalægges en af Justitscons toirets Personale paa Juftits Secretairens fubfidiaire An og Tilsvar, samt endelig at den, bet faaledes blev paas lagt, derfor maatte forundes en passende Godtgjørelse. I Anledning heraf har Cancelliet svaret, at hvad usolgte og til Metten indleverede Cataloger angaaer, da haves intet derimod, at samme, efter at den fors nobne Brug deraf er gjort, tilbageleveres den, der har foranstaltet Auctionen, hvis han ønsker det, eller Resolutioner og Collegialbreve. 1813. I modsat Fald casseres. Meb Hensyn til Oppebe: 18 Marts, ringen af den ved Placat af 30te Jan. d. A. bestemte Afgivt, da bifalder Cancelliet paa de af den Kongell: ge Lands-Over: samt Hof: og Stadsret anførte Gruns de, at det dermed forbundne Arbeide paa Justitsses cretairens Ans og Tilsvar betroes en anden af Jas stitscontoirets Personale, der ved Aarets Udgang kan gjøre sig Haab om en passende Godtgjørelse i Fors hold til Arbeidets Bidtløftighed og Vanskelighed. Canc. Prom. (til Formanden og de Eldste 18 Marts. for Grosserer Societetet), ang. Anvendelsen af nogle af Niels Brocks Legaters Overskud. Gr. Dhrt. Formænd og 2idste for Grosferer.Societes tet have under 13de f. M tilmeldt Cancelliet, hvad de ved afgangne Grosserer Niels Books Testamente under deres Bestyrelse henlagte Legater i den senere Zib have vundet i Indkomster. samt den Anvendelse de af disse for haiede Indkomster finde passende. Cancelliet bifalder aldeles det Forslag, de i denne Henseende have gjort, saa at der: 1) af det til Grund: steen for en Skole bestemte Legat aarligen henlægges 200 Rdlr. til Borgerdydsskolen paa Christianshavn, foruden de til denne Skole allerede henlagte 400 Noir.. og at altsaa denne Udgivt herefter bestemmes til 100 Rbdir. om Aaret; og 2) at de forøgede Jndkomster af det til 12 Drenge og Pigebørns Opdragelse be: stemte Legat anvises saaledes, at herefter 40 Børn gives en aarlig Understøttelse af 17+ Rbole. til hver. Canc. Prom. (til det Kongelige Norffe Sunt: 18 Marts. heds Collegium), ang. visse Tilfælde ved Unvendelsen af Forordningen af 21de April 1812 om Medicinal Tartens Overholdelse. Gr. Det Kongelige Norse Sundheds Collegium har t Skrivelsen under 24de Nobbr. ftoftieben, i Anteoning af be i Forordningen af 21 de April f. 2. betraßende Straf for 1813. Kongelige Rescripter, 18 Marts, ebicinal Eastena Dvertrædelse indeholdse Bud, andraget paa, at det, forfaavidt Forordningens Anvendelse i Norge angaaer, maatte faftiætte, at naar nogen enkelt Mand eller offentlig authoritet maatte finde sig befoiet til at klage pver Overtrædelse af Medicinal Tarten det da maatte paas lægges Bedkommende at indsende Regningen eller Receps ten, hvorover fiages, til Sundheds Collegium, og at fald det da maatte findes, at Feilen var uforfætlig indløber, fammes Eriltering maatte have alt videre Sagemaal, og den indløbne Feil ilke tomme Apothekerne eller Medbjets pere videre til East. end at det formeget anførte blev af Bortet, famt at, naar geilen derimod jeanedes at værz forsætlig, velbemeldte Collegies Erklæring da maatte berettige Bedkommende til at anlægge Sag. Endvidere har det Kongelige Norte Sundheds Collegium forespurgt: 1) om den i Forordningens §. 5 paabudne Indberetning, forsaavidt Norge angaaer, fulde free til det Norske Sunb hebs Gollegium, ligesom ved alter potefte Resolution af 29de Julii f. U. er befalet angaaende den i . 2 befalede Inde beretning, og om Bekjendtgigrelle da derfra fulde free i Morges Stifts Aviser og Statstidender. 2) Hoorledes der Pal forholdes, naar Districts:Chirurgerne og Porsici i dea res Regninger for leverede Medicamenter til Snge, fors nemmelig faabanne, fom det Offentlige tager i Guur, liges lebes gjøre fig fyldige i Overtrædelse af Tarten. 3) Svorledes der fat forholdes, naar en Apotheker eller Pros visor for Tartens Overtrædelle suspenderes fra at fore faae Apotheket, og ingen examineret Pharmaceut findes i Riget, som Bestyrelsen kunde overdrages? Efter om denne Sag at have brevverket med, dee Kongelige Sundheds Collegium her i Staden, har Cancellies, hvad det, af det Norske Sundheds-Colles gium gjorte Forslag angaaer, svaret, at da Forord ningens Aand er, at forsætlige Overtrædelser af Wes dicinaltarten skulde straffes, og saadanne Overtrædelser iffe kunde tænkes mulige, hvor Apotheker Regninger eller Læge: Regninger ere underkastede en offentlig Aus thoritets Revision; saa kan Spørgsmaalet fun blive om Tarationen af de Lægemidler, som kjøbes privas tim; men med hensyn til disse kan Apothekerens Diss traction neppe være en tilstræffelig Undskyldning for begangue Feil. Politiet maa derfor i saadanne Til fælde dømme efter Billighed. Hvad dernæst de af det Kongelige Norske Sundheds-Collegium fremsatte Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Spørgsmaal angaaer, da har Cancelliet svaret: 1) 18 Marts, at man ikke fan andet end være enig i, at den i Forordningen §. 5 paabudne Indberetning, forsaavide Norge angaaer, sfeer paa den anførte Maade; dog at velbemeldte Collegium tillige derom gjør Indber retning til Sundheds-Collegiet her i Staden, fpr at famine fan publicere saadant i den danske Statstidens de; 2) at der, da disse Regninger underkastes offent lig Stevision, hvor udsættelse sfeer, ingen forsætlig Over: trædelse af Forbudet kan formodes; og endelig 3) at der i et saadant Tilfælde af det Norske Sundheds- Collegium maa authoriseres en Physicus til privatim at tentere hvilkensomhelst Apothekersvend, der kunde være villig til ad interim at paatage sig Apothekets Bestyrelse som Provisor, indtil en examineret dertil funde faaes, og skulde da dertil ingen kunne erholdes, meides Sagen til Sundheds-Collegiet her i Staden. Canc. Circul. (til samtlige Overøvrigheder i Dans 20 Marte mark og Norge og til Commissionerne for fjendtlig Eiendom i Kjøbenhavn og Helsingor), at Beviser fra de danske Consuler i Hamborg og Lübeck angaaende Barernes neutrale Oprindelse skal gjelde, faalenge de franske Douaner fe ere i Birksomhed. Det Kongelige Vestindisk. Guineiske Renter og Gea neral Toldkammer har underrettet Cancelliet at acquits de payement fra de Keiserlige Franske Douaner i Lú beck og Hamborg, der som Legalisation for Barer, hvilke indkommet de danske Stater, eller tranfitere derigjennem, ikke længere funne erholdes. Forantediget herved skulde Cancelliet herved tjenstligst tilmelde (Tit.) til behagelig Efterretning, at Beviser, paategnede af de danffe Consuler i Lübeck og Ham1813. Kongelige Rescripter, 20 Marts. borg indtil videre og saalænge de Keiserlige Franske Douaner iffe ere i Virksomhed i disse Stæder kunne antages som tilstrækkeligt Beviis for Varernes neu trale Oprindelse. 20 Marts, 20 Marts. Ganc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Kjendelser til Borgervæbningsfon. det, deres Overgang til Rigsbankpenge. Hs. Majestet Kongen har under 13de d. M. al lernaadigst resolveret, at de ved Placat af 11te Mai 1804 fastsatte Kjendelser til Borgervæbningsfonderne skulde herefter beregnes i Rigsbankdaler Sølvværdie, faaledes at den ringeste Kjendelse ausættes til 50 og den høieste til 500 Rbdir. S. V. Hvilket man her: ved tjenstligst skulde tilmelde (Tit.) til behagelig Uns derretning. Canc. Circul. (til samtlige Lehnsbesiddere i Danmark), ang. Lehnspligtens Præstation i Nigsbankpenge. Gr, Cancelliet har med hensyn til Forordningen 5te Jan. b. 2. om Forandring i Pengevæsenet allernaadigft indstil, let til 8. Majeftats allerheiefte Refolution, hvorledes der for Fremtiden fal forholdes med den Recognition, som veb Forandring af Lehnsherre eller Lehnskesidder under Rapn af Behnspligt tal erlægges af de i Banmark og Norge værende Grevfkaber og Friherskaber, og Allerheistbemeldte hs. Majeftet har under 13de d. m. allernaadigst resol veret faaledes: 1) Vi ville allernaadigst, at Lehnspligten, naar den er fastsat i Penge, Fal erlægges med 2 Nbdir. S. V. for hver Species, med 4 Rdlr. S. V. for hver Spe cies Ducat, og med 1 Rbdir. S. V. for hver Kros ne eller Rbble. Dansk Courant, som i Folge Erections: Patenterne skal betales til Vor Kasse, samt at, I Tilfælde hvor Lehnspligten er bestemt til en est, iste. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. bet fer samme indbetales 400 Rbdir. S. B. Hvils 20 Marts, fet man herved tjenstligst skulde tilmelde (Zit.) til behagelig Efterretning. Rentekammer-Prom. (til den Konge!. Stat. 20 Marts, fecommission i Kjøbenhavn), ang. hvor de her i Staden eller dens Forstæder værende Jordegodseies re skulle erlægge deres Rangskat., Gr. 3 Anledning af den Kongelige Sfatte commissions Strivelse af 1ite d. M. med derved indsendte Promemos ria fra Kammerraad og Bogholder Dirog, hvorved er fors langt Kammerets Resolution om, hvorvidt de her i Sta. ben og dens Forstæder værende Jordegodseiere al erlagge deres Rangfat her eller i den Amtstue hvorunder Godfet er beliggende, har Kammeret bifaldet, At Jordegodseiere, som er tillagt Rang, uden Hens syn til deres personlige Opholdssted, betale Nangsfatten i vedkommende Amtstue, hvor de øvrige Skatter af Godset erlægges, dog at t Regnskabet for Nangskatten Her af Staden anføres de herværende Rangspersoner. som saaledes betale Rangskatten i Amtstuen, med Fors Elaring om, til hvilken Amtstue den af enhver især erlægges. Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over 20 Marts. Mariboe Amt), ang. at Ildstedskat skal foares $ af de saakaldte Hoved Contoirer, som holdes i Told. og Consumtionsbetjentenes Boliger. Gr. J Anledning of Sold. og Confumtions. Raslerer N. N. Ansøgning om Fritagelse for Jibstedfats Svarelse af hans Gaard i Radbye, forfaavidt han der holder Told- og Confumtionsvæfenets hovedcontoir, meldes: At Rentekammeret vel har tilskrevet det Kongelige General: Toldkammer, at ligesom Consumtions:Boders ne, som Kongelige eller offentlige Bygninger betrag tede, i Kjøbstæderne ikke vare beregnede til Bygnings: 1813. Kongelige Rescripter, 20 Marts, stats Svarelse efter Forordningen af 1802, saa vil 20 Marts, de heller ikke blive beregnede til Ildstedsfat; men der imod ere i denne Skrivelse ikke de saakaldede Hoveds Contoirer, som holdes i Tolds og Consumtions - Be tjenternes Boliger, nævnte, og funne ligesaa lidet fris tages for at beregnes til bemeldte Skats Svarelse ders af, som Byfogdernes, Amtsforvalternes eller andre Embedsmænds Contoirer, som ligesaa uundgaaeligen maae holdes i den for dem bestemte Kjøbstæd, som Told: og Consumtions. Contoirerne. Rentekammer. Prom. (til Amtmanden over Beile Amt), at den ved Forordningen af 6te Junii 1811 paabudne Forhøielse i Jord- og Tiende- Afgivten efter Forordningen af 1ste Octbr. 1802 ogs faa bør svares af Kjøbstædjorder. Gr. 3 Anledning af den med Amtmand Selmers paas tegnede Erklæring af ste d. M. hertil indkomne Strivelse fra Byfoged Dahl i Beile, hvori ban forespørger, om ikke de ved Placaterne af 6te Junii 1811 og 6te Maii 1812 for ben fiofte halve Deel af Maret 1811 og for Maret 1812 bestemte Forhøielfer i den ved Forordningen af 1ßte Oct. 1802 paabudne Afgivt ere Kjøbstædjorderne uvedkommende, famt om ikke afgivterne af disse, saaledes som forhen, tai foares efter Forordningerne af ifte Octbr. 1802, 21de Detbr. 1803, 6te Junii 1806, 8de April 1808 og 4de Sept. 1809, har Kammeret foaret, At da ved Forordningen af 6te Junii 1811 og de Bertil svarende foranførte Placater af samme Dato, og af 6te Mait 1812, ikke i Henseende til foranmeldte Forhøielser er skeet nogen Undtagelse for Kjøbstædjor: der, maae disse Forhøielser for den sidste halve Deel af Aaret 1811 og for Aaret 1812 svares af Kjøb. sted Eiendomme i Almindelighed, efter meerbemeldte Placater af 6te Junii 1811 og 6te Mali 1812, og

• kke efter Forordningerne af 21de Octbr. 1803, 6te

Junii 1806, 8be 2pril 1808 og 4de Septbr. 1809. Refolutioner og Collegialbreve. 18:3. Canc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), 20 Marts, at Præsterne paa Landet og i Kjøbstæderne, hvor ingen Aftensang holdes, maa prædike over Epistlerne til Høimesse. I Anledning af Biskoppens Forestilling af 19de f. M., angaaende at det maatte tillades Præsterne i Ribe Stift, saavel de Kjøbstæder, hvor ingen Af tenfang holdes, som paa Landet, efter egen Skjøns somhed at bruge de anordnede Epistler ved deres Hot: messeprædikener, har Cancelliet tilmeldet ham, at dette Collegium ikke finder noget at indvende derimod, at Biskoppen indtil videre meddeler Præsterne i Stiftet en saadan Tilladelse. Refer. (til Thisted Amtmand), ang. Appro- 23 Marts, bation paa en nye Tart for de saakaldede Skibnings. Selskaber i Thisted Amt. Gr. Da Commissionen for Norges Providering i Stri velse til Cancelliet, som derfra er bleven Kongen forelagt, har anbraget paa, lat den sidste gjældende Betaling for de faakalde Slibnings Selfaber i Shifteb Amt, hvilket Kongen ved Refcript 6te Octbr. f. 2. alt bar bifaldet, maatte, fom upassende med nuværende Tider, vorbe fora andret, og til den Ende indsendt en nye af Amtmanden forfattet art, hvorpaa hen har ansøgt allernaadigst Sanc tion; Saa vil Hs. Majestæt, efter de oplyste Omstændig heder, allernaadigst have approberet den ommeldte hers hos vedheftede Tart, og vil ifølge deraf ethvert af Slibnings: Selskaberne udført Arbeide eller præstetet Leverance i Overeensstemmelse med samme, for Frems tiden være at betale. Tart, beregnet i Nigsbankpenge Navneværdie for alle Slags Arbeider som vedkomme Udskibningsvæsenet paa Nordstranden i Thisted Amt. A. Om Fartoters Opsætning, Udsætning og Opvcis ning: a) for at opløfte eller opsætte paa Stranden 1813. Kongelige Referipter, 23 Marts. en Baad eller Fartei fra 30 til 50 Tønders Drægs tighed, saa helt som den gjøres nødvendig for at staae i Sikkerhed for Søen, uden Hensyn til Veiens eller Arbeidets større eller mindre Besværlighed, beta; les 2 Dibdir. 48 B.; b) fra 50 til 100 Tenders Stør relse betales 48 ß. for hver 10 Tor. Rum, det er for 100 Tønder 5 Rbdir.; c) et Fartoi af over 100 til 200 Tor. Rum, betales 40 B. for hver 10 Edr., bet er for 200 Tdr. 8 Rbdir. 32 ß.; d) fra 200 til 500 Tdr. 36 ß. for hver 10 Zdr., det er for 500 Edr. 18 Rodle. 72 B.; e) Fartøier, som ere over 500 Edr., betales 28 ß. for hver 10 Edrs Rum; f) for Udsætning betales mindre end for den i Tarten fastsætte Betaling for Opsætningen; g) Bjelkerne med de fornødne Knober betales for Op: og Udsætning med 48 ß. for hver Bjelke, som bliver brugt dertil ; Transporten med Bjelker, Knober og Materialier fra et til andet Steb paa Stranden bestrides af Stib: ningsfolfene, saalenge Distancen ei er over 300 Skridt fra det Sted Fartsiet er landsat; er Distancen læns gere bestrides Transporten af Materialierne ved Vog: ne efter Tarten for Kjørseler, som as Skipperen er at betale; h) ethvert Farrøi bør sættes saa hoit paa Land, at det ei kan nedskjæres af Søen i Sandet, og sfeer det ikke, skal Skibnings: Selskabet opsætte det igjen for den engang erholdte Betaling; men skulde i enkelte Tilfælde en hastig Storm ikke destomindre nedskjære det, saaledes, at Sandvægt behøves for igjen at hæve det, da betales af et Fartsi af under 200 Tenders Drægtighed intet, eftersom Skipperen med fine Folk og et Par leiebe Mænd selv kan besørge fams me. For Skibe fra 200 til 300 Tdré Drægtighed 5 Rbble, fra 300 til 400 Tdrs 6 Rbdir., og fra Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 400 til 500 Ebre 7 Sbblr. 48 ß. i) Den famme 23 Marts, Betaling erholdes for at opfiske et efterstaaende An fer og Toug. B. Om Baadefragt, samt Losning Ladning og Fortøining: a) for at hente en Skipper eller Passageer i Land fra et ankommet Fartøl, naas faadant forlanges, betales for en Baad med 6 til 8 Mand 1 Rbdir. foruden 1 Mk. til Baaden. Er Søen faaledes, at en liden Baad ei kan gaae ud, men Skibningsbaaden med 11 til 16 Wand skal bruges‣ saa betales 3 Rbdir. for Mandskabet, og 36 B. for Baaden desuden. b) For at ilandføre Ballast af Steen, som ei maa kastes overbord paa Rehden, betales for hver stor fuldkommen tilladet Baad at bringe til Søes eller saa høit paa Lander fra Stranden, som behøves for at holde Stranden fri for store Steen, 2 Rodir. Den samme Betaling erlegges for hver Baad, som bringer Ballast ombord. c) For at udlosse af et paa Rehden liggende Fartsi, Salt, Steenkul, Tjære, Beeg og andre i Tøndemaal beregnede Barer, betales 12 B. pr. Tonde, og 3 ß. pr. Tende i Bropenge. For 100 Bord 1 Rbdir. og 1 Mk. i Bropenge, og for alle andre Varer betales lige med Ballast, nemlig, för en stor Baab 2 Rbdir. Leien for Baaden er 2 Mk. 4 B., naar den bruges een Gang, men er det en halv Dags Losning, saa betales 5 Mk. i Baadsleie, og for en heel Dag 1 Rbdir. d) For at udlosse et lands fat eller strandet Fartet, og fortoie samme med de fors nødne Ankere og Touge samt Topgierne og alt, ind. til Opsætning fan see, betales for en Baad fca 100 til 200 Tønders Størrelse 5 Rbdlr., fra 200 til 300 Tenders Størrelse 7 Rbdlr., fra 300 til 500 Tone ders Størrelse 10 Rbdir., fra 500 til 800 Tønders Størrelse 20 Rbdir.; men er Fartsiet tomt eller bag. 1813. Kongelige Rescripter, 23 Marts, faftet, betales kuns det halve for Udløsning og Fors toining. e) Lobs Oldermanden haver firap at indfinde sig paa Stranden, naar der bliver ham meldt, at Fare toter ere i Begreb imed at landsætte. C. Om Bagt hold. For Vagt ved Stranden efter Oldermandens Tilfigelse betales til hver Wand 4 Mk. for Nattevagt om Vinteren, og 3 ME. om Sommeren. Dagvage om Vinteren 3 Mr. og om Sommeren 4 f. D. Om Gangpenge. For ethvert Fartoi, som landfeet. tes over Miil fra Ladepladsen, betales daglig enhver af Skibningsfolkene med hensyn til den lange Vei 12 ß. i Gangpenge, desuden hvad dem ifølge fors anstaaende Tart er tillagt. E. Om Betaling for Uds fibning af Kornvare. a) For hver Tønde Kornvarer, som bringes ombord i Fartsier, betales 4 s. b) J Sekkelele til den eller de som holde Sække til Ud ffibning 3 s. c) Baadleie 1 s. d) Bropenge 3 ß. e) For at nedkjøre fra Magasinerne til Stranden bes tales: 1) ved Klitmøllen fra alle, saavel private som Kongelige Pakhuse 2 ß.; 2) fra Viro Magasin til Stranden 2 ß. Men fra de private huse i Virs By betales 5 B. pr. Tønde at kjøre til Stranden; 3) ved Thorupstrand for hver Tonde 2 ß. F. Om forgjæves Mode og Udeblivelse. a) Naar Folfene bli: ve tilsagte og formedelst urolig Søgang eller andre indtrufne Omstændigheder ikke kunne arbeide, betales af den eller de reqvirerende Skippere, følgende: 1) fra en Vogn ved Klitsmøllen, Psters eller Vestervans det, som er een Mill, beregnet fra midten af begge Sogne, og som skal holde i 2 Timer, naar det skulde gjøres fornødent, ved Stranden 3 M.; 2) fra Virs eller Næhr Sogne til Vira Strand, som er at reg Resolutioner og Collegialbreve. 1813. He for Mill, ligeledes 2 ME.; 3) frá Thorupstrand 23 Marts, eller Kliim Sogne, som er Mill til Stranden, lige: ledes for hver Vogh som møder 2 E. b) ver Arbeidsmand, som efter Oldermandens Tilsigelse mø: der ved Stranden, og derefter bliver nødsaget til at gaae tilbage, uden at fortjene hoget videre, nyder 12 b. c) Er Distancen fra Fartsiet eller Ladepladsen over Mill at gaae, faa betales til hver Arbeidsmmand 16 . d) Enhver Arbeidsmand, som udebliver efter han er tilsagt, uden at have godtgjort lovligt Forfald for Oldermanden, betaler en Mulet af 2 bdle. e. Og hver Bogn, som udebliver uden Anmeldelse, betaler ligeledes en Mulct af 4 Rbdlr.; igjentages Horseelsen flere Gange, betales dobbelt saameget i Mulet. G. Om Betaling til Oldermanden. a) Olbermanden skal nyde i Betaling af et ankommende Fartoi, som bliver erpederet paa Vandet, for al llma: ge 1 Wik. af hver Commercelest, som samme er dræg tig; men naar Fartsiet er landsat og siden bliver ers pederet, nyder han for Op: og Udsætning, samt alt Extra: Arbeide, i et og alt, 2 Mt. af hver Commers celest efter Skibets Maalehrev. b) Oldermanden skal være ansvarlig for Efterlevelsen af denne Tart, og paasee, at den i alle Dele følges. Tillader han, at Slibningsselskaberne tage høiere Betaling, end anført er, eller han fordølger og feet igjennem Fingre ders imed, da maa han vente, at blive enten af Amtet alvorligen muleteret, eller justitialiter tiltalt. Den ved Stranden stationerede So. Officeret gjøres ligele: bes ansvarlig for Opfyldelsen heraf, og maa han strap til Amtet indberette enhver Afvigelse fra den indførte VII Deel. 4de B. 1ste este. St 1813. Kongelige Referipter, 23 Marts. Orden, paa det at samme betimeligen igjen kan vorbe 26 Marts. 26 Marts, tilveiebragt. Thisted Amthaus, den 31te Jan. 1813. Saye. Refer. (til Ringkjøbing Amtmand), ang. at Mogens Luddermark-maa oppebære Broz, penge af Bekmarks Bro. Gr. Efter den af Gieren af Betmarks Bro under Ning, tjobing Amt, Mogens Luddermark, derom allerunderdanigft gjorte nsegning og Begjæring, famt i Betragtning af de af Gancelliet derhos opihste Omstændigheder vil hs. Majestat tillade: At han imod at holde denne Bro i forsvarlig Stand, maa for Passage over samme oppebære følgende Bros penge: af en for Reisevogn forspændt med 2 eller flere heste 2 Mbß.; af en mindre, eller Bondevogn 1 6.; af en Midende 1 B.; et Par Stykker af løse Bester 1 s.; af hver 3 Stke. Stude eller Keer 2 6.; af 3.Sviin 1 B.; af 3 Saar 1 ß. Dog at Gaaende, saavelsom de, der reise i Embedsforretninger eller ere tilsagte til Kongereiser, fritages for Bropenges Erlæggelse, og at der udenfor Bomhuset ophænges ent fort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver er anført den her bestemte Tapt, samt at Bevillingen isrigt bortfalder ved en ny Landeveis Anlæg. Refer. (til Christian fands Stiftamtmand og Biskop), ang. at Forordningen af 23 de Jan. 1710 om Siffettende for Trondhjems og Rescript af 27de Septbr. 1780 for Bergens Stift, ogsaa maa gjelde for Studesnes Præstegjeld, efter Sognepræst Fred. Areng Krogs Ansøgning. G. Da Sognepræsten for Stubishas Præftegjeld i Stas vanger Umt i Norge, St. Frederik Areng Krog, i en Kons Resolutioner og Collegialbreve. 1813. gen af Cancelliet allerunderdanigst foredragen Anfegning 26 Marts, har anholdt om. at bet maa te paalægges Nimuen i Stubesnæs og fremmede, som fie fammesters at svare bam dea ved Norske tops 2 Bog 22 Gop. 5 ca 6 rt. faftfatte Fisketiende af den Paar Sild, fom fanges der pan Stedet, hvilken ham tilkommende Eiende endeel af Fiferne stal nægte at svare, og de øvrige iffun erlægge ea i Forhold til Tiendens Barb ringe Godtgjørelse derfor; Saa gives hermed tilkjende, at Kongen i Anled ning af denne allerunderdanigste Ansøgning, samt i Hensyn til den af Vice. Statholderen i Norge, faa. ve som Cancelliets over famme afgivne Erklæring, hers ved alleinaadigst vil have anordnet: at Bestemmels see angaaende Fifetienden, som indeholdes i Forord. ningen af 23de Jan. 1710, §. 2 for Trondhjems Seift, samt i Rescript af 27de Septbr. 1780, §. 1. fot Bergens Stift, herefter ogsaa skulle sjælde for fornævnte Skudesnes Præstegjeld. Gen. Toldkammer Circul. (til samtlige Told: 26 Marts. fteder), ang hvem der skal sørge for at Rets-Gen byhrer i Toloconfiscations-Sager blive betalte. I Forbindelse med Kammerets Circulaire af 12te Septbr. f. 2. angaaende Omkostninger ved Forhører der i Toldovertrædelses-Tilfælde afholdes, meldes dem herved endvidere til Efterretning og Jagttagelse, at det paaligger Toidvæsenet, efter hvis Requisition flige Forhører afholdes, at drage Omsorg for Netsgebyh; rernes Betaling. De ville derfor foranledige, at veds kemmende Netsbetjente, tilligemed Forhørerne, afgive Deres Regninger, for at disses Beløb, naar de Paagjels dende have underkastet sig Kammerers Kjendelse og findes skyldige, kunde af dem indfordres, eller om de frikjendes, vorde udredede af Confiscations-Beløbet. (*) (Det paabecaabte Circulaire Ibbet faalebes: 6. Ma jeftat Kongen har paa Kammerets allerundectam fte $2 1813. 26 Marts, 26 Marts, Kongelige Referipter, Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Stadens Bagtere maae udbetales de for dem i 1801 bestemte Lønninger i Rigsbankdaler Daler for Daler, m. v. Gr. Politiemesteren i Kjobenhavn har allerunderdanigft andraget, at den Betaling, som ved Rescript af 18de Junii 1811 tilstædes Stadens Bægtere, nu er aldeles utilstræk kelig, til deres Underholdning, samt derhos foreflaaet, at famtlige Bagtere maatte forundes den dem oprindeligviid i Xaret 1801 bestemte ten omfreven i Rigsbankpenge, Dater for Daler I denne Anledning har Hs. Majestæt allernaadigst tilladt, at samtlige Stadens Begtere maae udbetales de for dem i Aaret 1801 bestemte Lonninger i Rigss bankdaler, Daler for Daler, fra 1ste Febr. sidstleden at regne, og vil Kongen, som en Folge heraf, aller: naadigst have fastsat, at Vægterskatten fra bemeldte Termin af og fremdeles, skal indkræves med samme Sum i Rigsbankpenge, som førend Krigen blev er: lagt i Dansk Courant; deg skal denne Skat i fint Tid opføres paa den forfattende Budget iblandt Mu. nicipals Afgivterne. Refer. (til Aarhuus Biskop), ang, at Onsdags -Prædiken maa ophøre i Fasten paa Samsøe og i Assens og Klauringe Menigheder, imod at ved Forestilling angaaenbe Omkostninger ved Forhører der i Told Overtrædelfes Tilfælde efter §. 50 i Fors ordningen af 23 de Maii d. A. afholdes under zdie bennes allernaadiast refolverer: "Bi bifalde allernaa bigst, at Forhør Omkostning i Kold. Overtrædelses-Filfælde betales af cen Sagfogte, i Zilfælde han enten ved Dom eller ved Vort General Toldkammers jens delse findes fyldig; men naar den Skyldige ikke ud. findes, af de confifcerede Barers Værdie; famt at dersem hverken haves Person efter Gods at holde sig til det befalede Forher da uden Betaling optages." Svilken allerheiefte Resolution meldes dem herved til Efterretning og Jagttagelse. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. kommende Sognepræster paa disse Steder skulle være 26 Marts. pligtige til om Søndagen, saalenge Fasten varer, istedet for de anordnede Evangelier at lægge visse Afdelinger af Jesu Lidelses:Historie til Grund saavel for deres Præ: dikener, som for de med Ungdommen paa disse Sondage anstillede catechetiske Øvelser. General: Told Kammer Circul. (til famtlige 27 Marts. Toldsteder), at Forordningen af iste Febr. 1797 §. 28, skal være Regel saavel ved Bestemmelsen af Afgivter som og Mulcter. Kammeret har bragt i Erfaring, at de forskjellige Toldsteder ikke følge een og samme Fremgangsmaade ved Vare-Værdiens Bestemmelse, naar Afgivter eller Mulcter efter samme skulle fastsættes. Det tjener derfor herved til Forholdsregel for Fremtiden, at §. 28 i Toldforordningen af 1ste Febr. 1797 iffe allene finder Anvendelse ved egentlige Afgivters Bestemmelse, men ogsaa i alle Tilfælde, hvor Mulct, i Overeensstem: melse med de senere Forordninger, skal erlægges efter Barernes Verdi. Rentekammer-Prom. (til Amtmanden over 27 Marts. Odense Amt), ang. Parcellister af Hovedgaarde og Præstegaarde, deres Forpligtelse til at deeltage i Hjælps Ubredelse til det i Krigstjeneste udcommande. rede Mandskabs Avlsbrug. Paa Spørgsmaal, om Hovedgaarde og Parcellister af disse samt Præstegaarde ere pligtige at deeltage i Udredelsen af den Hjælp, som efter Anordningerne til: kommer der i Krigstjenesten fraværende Mandskab til deres Avlsbrug, har Kammeret svaret: At forsaavidt Parcellisterne eller deres Sonner efter Anordningerne 1813. Kongelige Referipter, 27 Marta ere værnepligtige, ansees de at være pligtige, at deels. 27 Marts. 27 Matts, tage i Hjælps Udredelse til de i Krigstjenesten udcem manderede, nemlig de, hvis Parceller ere saa stove, at de kan ansees for Gaarde, i hjælpen til udcommanderede Gaardmænd, og de, som ansees for Huuse mænd, i hjelpen til de udcommanderede Huusmænd i Sognet, imod at faadanne Parcellister nyde en lige hjælp af Sognemændene, i Tilfælde at de udcommanderes. Canc. Prom. (til 1) det Kongelige Departe: ment for de udenlandske Sager, alle Stiftamt: mænd og Biskopper i Danmark og Norge, og Kjø: benhavns Magistrat; 2) Forstanderne for den franske reformeerte Menighed i Kjøbenhavn; 3) Forstanderne for den työske reformeerte Menighed i Kjøbenhavn), ang. Fortegnelse over fremmede Religions:Bekjendere, som opholde sig i Kongens Riger dg Lande, og For: bud imod Copulationer imellem disse, uden speciel Bevilling. Hs. Majestæt har under 6te dennes allernaadigst behaget at befale, at samtlige i Allerhoistfammes Ri ger og Lande værende Geistlige af fremmed Religions: Bekjendelse skulle aarlig indsende en nøiagtig For: tegnelse over de til deres Menigheder henhørende Pers foner, være sig fuldvorne eller Børn, samt at det for: bydes alle Geistlige af fremmede Religions Bekjen, delse med juridisk Virkning at foretage nogen Copus lation uden dertil at have erhvervet speciel Tilladelse igjennem Cancelliet, til hvilket disse Geistlige i saa Fald skulle indsende Beretning om de copulerede Personers Navne, Stand, Religion, m. m. Canc. Prom. (til 1) samtlige Amtsskole- Directioner, 2) det Kongelige Rentekammer), Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ang. hvorledes Plads til Skolebygninger skal erholdes 27 Marts. i forskjellige Tilfælde. Gr. Kjøbenhavns Amts Stoledirection Sr. Geheime.Con ferentsraad og Stiftamtmand Mottke og Hr. Amisprovst Hammond have andraget for Cancelliet, at paa adskillige Steber, hoor nye Landsbyskoler frutoe opføres, er det til Bygge og Haugeplads behevende Stykke Jord enten holdt i en overdreven hoi Priis, eller har slet ikke været at faae tilljobs. Som det bedste Middel til at overvinde benne Sindring, har Umis Directionen derfor foreslaget: 1) Ut benne Ford i de Byer, hvor Gaberne iffe ere udstiftede blandt Beboerne, maatte tages af Gadejorden, naar den findes beqvem; 2) at paa de Steder, hvor Jorden sal tjebes, Landvæfens Commissionen ved et aestedsmøde i Overværetfe af Xmtsprovften, maatte udsee den fornødne Plads og mægle Forening med Bedkommende om dens Af ftaaeife for billig Betaling, og endelig 3) at Pladsen, hvis laadan Forening iffe epnaacs, maatte vurderes af et Par af Retten udnævnte uvillige Mænd, og Bedkommen de da være pligtige, at afstaae den, for den af disse fatte Priis. Efterat Cancelliet i denne Auledning bavde mode taget det Kongelige entekammers Svarskrivelse af 12te Aug. 1812, har man vedlagt allerunderdanight Forestilling angaaende denne Eag for Ss. Majeftat, hvori man har anbefalet de anførte Forslag, fom henfigifvarende i det Sele; bog med folgende Modificationer: at det forsaavidt nye Skolers Opførelse angaaer, fun bringes i ubforetfe hvor Stoien iffe fan bygges paa Skotelobden, or undta gelse finder Sted i de Silfælde hvor Jorden, enten fore medelst sin Beliggenhed eller af anden gyldig Mariag bar en faaban speciel Bærdie for Befidderen, at hom ikke med Billighed kan paalægges at fille fig ved den; famt at de Byer, fom afgive af deres ei udskiftede Gadejord til Byg ge. og Haugeplads for folet, erholde forholdsmæssi: Godt. giorelle af de antre Byer i Sognet. s Majestat bar herpaa under 19de dennes ollernaadigst behaget at refol vere: "Bi approbere allernaadigst indbemeldte Kjøbenhavns Amts Skoledirections Forslag til Anskaffelse af Bygges og Hangeplads for Almueskolerne paa Landet, med de af Bort Cancellie allerunderdanigst indstillede Tilley og Modificationer." Canc. Prom (til samtlige Land. Militair 29 Marts. Sessioner), ang, den Sum, som stal erlægges til Land Milicefondet, nane nogen stilled for en anden. 1813. Kongelige Rescripter, 29 Marts. 6. Majestæt har under 5te d. M. allernaadigst refolveret saaledes: "Vi ville allernaadigst have den Kjendelse, der i Overeensstemmelse med Forordningen at 20de Junii 1788, §. 26, ffal erlægges til Lands milicefondet, naar en Værnepligtig ftiller en Mand i sit Sted, herefter fastsat saaledes, at der skal erlæg: ges 50 Rbdir. S. V. af dem, som stille for sig ved den staaende hær, og 25 Ribdir. S. V. af dem, der stille for sig ved annecteret Bataillon." 30 Marts 9 April. Reser, (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. at By: og Raadstueskriver:Embedet i Noeskilde skal adskilles fra Herredsfoged: Embeder i Ramsøe og Thune Herreder, og at derimod Here redsskriver Tjenesten bemeldte Herreder skal forenes med Herredsfoged: Embeder, Reglement for en ny Kirkegaard for Kjøbstæs den Rudkjøbing. Hs. Majestæt har, i Betragtning af et af Stifts amtmanden og Biskoppen over Fyens Stift herom indsendt Forslag, allernaadigst fastsat og bestemt sølgende, som et Reglement for den nye Kirkegaard ved Rudkjøbing paa Langeland. 1) Byens nye indrette: de Kirkegaard staaer i Almindelighed under Tilsyn af Kirkens Værge, der paa Kirkens Segning besørs ger dens Indretning og Indhegning forsvarligen ved: ligeholdt, og maae uden hans Vidende og Tillas deise ingen enten Kjørfel skee paa samme, eller nogen der opgrave og indsamle Urter, m. v. 2) I Fores ning med Kirkens Berge har Klokkeren nærmest Op: syn med Kirkegaarden, besørger med et paalideligt Dienneske dens Gange skuffede og reenlig holdte, vars Resolutioner og Collegialbreve. 1813. terene affaaede og holdte under Leen, Kirkegaardens 2 April, Port op: og ilukket, m. v. For de hermed havende Udgivter tilstaaes Klofferen af Kirken aarligen en nærmere bestemmende Betaling, naar det af Erfaring sjonnes, hvad derved kan vorde at bestille, men for Aaret 1813 nyder han efter aftale 8 bdlr.; og hav han derhos Rettighed til at betjene sig af det i Qvars terene vorende Græs, dog uden nogensinde at maatte tillade egne eller andre kreaturer at komme ind paa Kirkegaarden. 3) Det maa staae enhver af Byens Indvaanere frit for at gaae ind paa Kirkegaarden, til hvilken Ende dens Side Laager ei skulle være laas sede. Men Børn, som ei ere under Ældres Opsigt, maae ei have Adgang dertil. Befindes enten faas danne paa Kirkegaarden eller og Ældre som beskadige eller nedtræde dens Hegn, bør saadanne opbringes,, og af Stedets Politiemester tilkjendes en Mulet eller Straf efter Omstændighederne; og skal herom, saa snart Kirkegaardens Judhegning er fuldfærdig, ved Trommeslag see den nødvendige Bekjendtgjørelse. 4) Dusker nogen af Byens Indvaanere sig et Bes gravelsessted uden for den Orden, efter hvilken Qvar: terene paa Kirkegaarden afbenyttes, kan saadan Plads affjøbes for 3 Nbdir. pr. Alen; og for denne Priis staaer der den Lysthavende frit for at vælge saamegen Plads og i hvilket Qvarteer det maatte ønskes. Lis geledes skal det staae, dem, som have afkjøbt Kirken, for den i Anordningerne bestemte Tid, særskilte Ber gravelses Pladser, frit for, paa disse Pladser at gjøre saadanne Blomster og Buskvers Anlæg, som dem for godt synes, eller derpaa oprette Epitaphier. 5) Et Hvert Liig for hvilket ikke særskilt Begravelses Sted er erhvervet, skal nedsættes i det varteer og i den 1813 Kongelige Rescripter, 2 April. Gray Stakke, som er for Touren til Afbenyttelse, og maa denne Orden ikke under nogetsomhelst Paaskud afbrydes, 7) For et Gravsted til et Liig paa det i foregaaende S. bestemte Sted, betales til Kirken 1 Rbd. af hver 4 dibdir., som Familien er ansat for at con: tribuere til Stedets Fattigvæsen. Men er det andre, sig hos dem opholdende eller til Huse verende eller Tjenestefolk, som ved Døden afgaae, og som ei bør nyde frit Begravelsessted, da erlægges for Gravstedet fra 4 m. til 2 Rbdir, efter den Afdødes Formue og Kirke Inspectionens Kjendelse. For Børn under 10 Aar erlægges det Halve og for Dødfødte en Trediedeel. 7) De Fattige erholde paa den nye Kirkegaard, som forhen paa den ældre, fri Plads, og skal Klof: feren for at besørge Graven kastet til de Fattiges Liig, nyde fra Paaske og til Michelsdag 2 Mf. og fra Mis chelsdag til Paaffe 3 Wk. Rigsbankpenge for et vorent Liig og for Børn under 10 Aar det halve; hvilket udbetales ham 2de Gange om Aaret af Fattigkassen. 8) For andre at lade opkaste, erholder Klokkeren fra 1 til 2 Ribdir. efter den Afdødes Formue og Aarsti dens Beskaffenhed, naar det er til et vorent Liig, det Halve for Børn under 10 Aar og en tredie Deel for dødfødte Børneliig. Skulde Dispyt herom op fomme, afgjøres det ved Kirke Inspectionens Eragts ning. For denne Betaling er Klofferen tillige for: bunden til at lade den Afdødes Gravhøi ordentlig fuldføre, naar saadant ei sfeer af Ltig Lauget, paa det at nogenledes Eeenhed og Symetrie maae finde Sted mellem de Afdødes Hvilesteder. 9) Ønsker no: gen, til at heitideliggjøre de Afdødes Jordefærd, Ring: ming med Kirkens Klokker, betales derfor: 1) for alie Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 3 Kloffer 2 Rbdir. 3 t 2) for 2 Rioffer 1 Ribdir. 2 April, 2 Mif. Cane. Prom, (til famtlige Over- Øvrigheder 3 April. i Danmark), at Vægter maae udlaanes fra Gonsumtions Bæsenet for derpaa at veie det i Forma: lings; og Brændings:Afgivt ifelge Placaten af 27de Julii 1812 erlæggende Korn, m. m. Ge. Til Cancelliet er flere Steder fra indkommen ne dragende om, at de Væg er, der ere nødvendige ved Imode tagelsen af det ifølge plaraten af 27de Junii f. 2, i fors malings og Brændings Afgibt erlæggende Korn, maatte fa Byernes Enfumtionsvæsen udlagnes Magiftraten til Brug. Cancelliet har, denne Sag angaaende, brevverlet med det Kongelige Vestindisk Guineiske Rente- og Ge neral Toldkammer, som har sparet, at samme intet har at erindre imod, at de behøvende Vægter udlaanes Øvrighederne til Brug fra Consumtions: Bæsenet, hvor de saalænge funne undværes, imod at de paa Anfordring tilbageleveres samme i ubeskadiget Tile stand. I det man herved tjenstligst tilmelder (Tit.) saadant til bebagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, sfulde dette Collegium derhos lige tjenstligst tilføie, at paa de Steder, hvor de behovens de Bægter ikke paa denne Maade blive at erholde, maae famme for Communens Regning anskaffes, hvor: imod Communen bliver Vægtens Eier, og i al Fald, naar samme i Tiden ei længere maatte behøves, igjen kan sælge den til sin Fordeel. Refer. (til Ribe Biffop), ang. at Sognes 3 April. præsten paa Mandee skal være for Fremtiden fritagen for at deeltage i Bestyrelsen af geistlige Ems beder i Hvidding Herred, hvorimod han, naar hart 1813. Kongelige Reseripter, 8 April. felv maatte blive befordret til et andet Kald, skal bli ve tilstede paa Den indtil hans Estermand der er ankommen. 8 April, 3. April. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. visse i Brændeviinsbrændernes Laugs-Urtikler bestemte Afgivter, deres Overgang til Rigsbank: penge, m. m. Gr. Kjøbenhavns Magiftrat har under 17de f. M. til. stillet Cancelliet en Strivelle fra Oldermanden for Bran deviinsbrænder Bauget her i Staden, hvori han forespørs ger, om de i bemeldte Laugs Artikler af 27de Octbr. 1741 §. 8 bestemte 20 Rdlr. til Laugets Kasse for enhver inds iradende ny Interessent, faavelfom de 4 Ndir. til Older. monden og 4 Rdir. til Laugets Fattigkasfe ftal betales i Rigsbankpenge Daler for Daler, famt om de i Laugets Artikler, §. 10 ommeldte 2 Rdlr. aartig, fom af enhver Interessent ydes til Laugets Rasle, og fom fiden ved dette Collegii Skrivelse af ifte Septbr. f. 2. ere forøgede til 5 Rdlr. om Haret, ligeledes fal betales i Rigsbankpen ge Daler for Daler, forsaavidt de benævnte 2 Rdlr. an gaaer. Magiftraten har derhos indstillet denne Sag til Cancelliets Refolution med Tilføiente: om ikke den Re folution. der tages, kunde anvendes paa flere lignende For respørgsler, der formodentlig vil indkomme fra de øvrige Laugs Oldermænd. Cancelliet har herpaa svaret, at man, forsaavidt de svennævnte Betalinger grunde sig paa Bestemmelser, som ere ældre end 9de Septbr. 1807, bifalder, at de indtil videre erlægges i Rigsbankpenge Daler for Da ler; ligesom man ei heller har noget imod, at Kjø: benhavns Magistrat anvender denne Resolution paa de flere lignende Forespørgsler, som fra de øvrige Laugs Oldermænd maatte indkomme. Canc. Prom. (til Commissionen, som er nedsat for at gjøre Forslag til det Maximum af Fordeel, der funde tilkomme Haandværkere og Detailhandlere). Det har behaget Hs. Majestet under 1ste d. M. blandt andet allernaadigst at resolvere saaledes: "Bi Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ville have Commissionen, som er nedsat for at gjøre 3 April. Forslag til det Marimum af Fordeel, der kunde til: fomme Haandværkere og Detailhandlere, og til hvem Klager over den Betaling, disse fordre, skulde indgives, overdraget, ligeledes herefter at bedømme de Bes gjeringer, som fra de Detailhandlere, der ikke ere Tart undergivne, maae indkomme om Forhøielse i deres Udsalgspriser." Canc. Prom. (til det Kongelige Kentekam 3 April, mer), at en Commission skal sammentræde for at bedømme, hvorvidt de af Bandvæsenet attraaede Grunde til Forbedring i Vandledningerne maatte være nødvendige eller ikke, samt for at bestemme den Sum, der bør gives Grundeierne i Erstatning. I anledning af en af Band:Commissionen ber i Staten gjort Forestilling, om at Stadens Bandvæsen maatte vot de berettiget til at erholde den til fammes Saers Lednin gers Forbeoring m. v., udfordrende Jord eller Grund af givet paa famme Maade og med famme Gootgierelle, fom er bestemt for Veivæsenet, har Cancelliet foredraget Hs. Majeftat denne Sag, og det har derpaa Behaget Allers haiftlamme under 25de f. M. allernaadigst at refolvere saa ledes: Vi ville allernaadigst have anordnes en Commission, bestaaende af en Landvæsens. Commissair, som af Bort Rentekammer bliver at udnævne, samt en lovkyndig Mand paa Vandvæsenets Vegne, der af Bort Can cellie udnævnes, hvilken Commission det skal paaligge, i ethvert Tilfælde at undersøge, hvorvidt den af Bands væsenet attraaede Grund til intenderede Forbedringer maatte være nødvendig, eller disse uden samme kunne være at opnaae, samt i Tilfælde Grundens Afstaaelse findes absolut fornøden, at afgive Skjøn om den for famme tilstaaede Godtgjørelse i Overeensstemmelse med Vor allerhøieste Resolution as 12te Aug. 1809 ans 1813. Kongelige Rescripter, 3 April, gaaende Jorder, der afgives til Landeveien i Sjelland, alt forsaavidt Bandvæsenet ikke derefter ved Domsto 3 April, 3 April, 3 April, lene maatte blive fjendt berettiget til denne Jord uden nogen Godtgjørelse. Canc, Prom. (til Stiftamtmanden og Bioppen over karhuus Stift), ang. at det tils kommer Beneficiarius at udrede Skat af Tienden, endog naar han har overlade den imod en bestemt 2f givt til Voerne, med mindre Tiendeforeningen bestem mer det modsatte. 6. Sognepræsten for Asberg og Taarup Menigheder i Marhuus Stift Hr. N N. har i en til Gancelliet ind. given ufegning anholdt om at verkommende Tiende pdeze maatte palægges at udrede de Kongelige fatter af den bans Embede tillagde Tiende, som er overladt Voers ne imod en bestemt aartig fgivt I denne Anledning has Cancelliet svaret, at haar Tiendeforening ikke udtrykkeligen bestemmer, hvem af Ziendeparterne der skal udrede de Kongelige Skatter af Tienden, vil saadant tilkomme Beneficiarius, og at Cancelliet ikke kan bevirke nogen Forandring heri. G. P. D. Circulair Ordre (til Postcontoirerne paa Routen fra Kjoge til Nakskov), em at de til Sorve bestemte Pakkepositfager skulle farteres directe istedet for pr. Ringsted, samt at de til Stos reheddinge bestemte Pakkepostfager og Breve skulle farteres pr. Kjøge og ei pr. Ringsted. G P. D. Girculair Ordre (til samtlige Post- Contoirer), at de af Rigsbanken i Følge Placat af 15de Febr. f. 2. udstedende Anvisninger paa Summer af 100, 250 og 500 bole. maae modtages til Forsendelse med Pakkeposterne til Hertugdommerne, fame Hamborg og Lybeck. Resolutioner og Collegialbreve. 1813- Rentekammer Prom. (til Amtsforvalteren 3 April. for Aalborg Amtstue-Distric, Notits til Veste indisk: Guineiske Rente: og General Toldkammer), at særskilte Qvitteringer for Toldintraterne og særskilte for Consumtions: Afgivterne, som indbetales i Amt: stuen, skal meddeles Vedkommende fra Amtsforvalterne. Rentekammer-Circul. (til samtlige Amtmand 3 April. i Danmark), ang. hvor Jordegodseierne, som ere tillagte Rang, bør, uden Hensyn til deres person: Ilge Opholdssted, betale Rangskat. Da det er resolveret, at Jordegodseiere, som ere til: lagte Rang, uden Hensyn til deres personlige Op: holdssted bør betale Nangskatten i vedkommende Ames stue, hvor deres øvrige Skatter af Godset erlægges, saa undlader man iffe herved tjenstligen at tilmelde Hr. N. N. saadant til Efterretning og behagelig Bes kjendtgjørelse for Amtsforvalterne, samt de Magi Stratspersoner som ere Oppebørselsbetjente i M. N. Umt, paa det de Første kunne iagttage Skattens Ind fordring og de Sidste lade vedkommende Proprietats rer, som maatte tildeels opholde sig i Kjøbstæderne, derfor være ukrævede; hvorhos bemeldte Oppebørsels; betjente saavel paa Landet som i Kjøbstæderne maatte behageligen paalægges i deres aarlige Regnskaber at anføre de i deres Oppeborsels Embeds: District væ: rende Nangspersoner, som saaledes, tilligemed Skat terne af deres Jordegods, betale Rangskatten et andet Sted, med Forklaring om, til hvilken Amtstue den af enhver især erlægges. G. P. D. Circulaire (til samtlige Toloftes 3 April. der). 1813. 3 April. 6 April. 6 April. Kongelige Rescripter, Bed Resolution af 20de f. M. Har det behaget Hs. Majestet Kongen allernaadigst at tillade Beboers ne af de smaae Hee langs kysten at overføre Colo: nialvarer fra nærmeste almindelige Overfartssteder i saadanne smaae Partier, som tydeligen kunde skjønnes allene at være til Hausbrug. Refer. (til Hjørrring Amtmand), ang. at Lars Pedersen maa oppebære Bropenge af Bastholms Møllebro. Gr. Efter den af Lars Peberfen. Gier af Bastholms Molle under hjørring Amt, derom allerunderdanigft gjorte Ansøgning, famt i Betragtning af de oplyste Dastandig. heder, Har Kongen allernaadigst tilladt, at han (imod stedse at holde den ved hans Melle værende Bro i fot: svarlig Stand) maa for Passagen over samme oppebere følgende Bropenge: af en Vogn 1 Rbß.; af en Ridende B.; af lofe Kreature, Heste eller Koer pr. Stf. ß. Dog at de, der passete i Kongelig Tjeneste eller i Embeds: Forretninger, intet erlægge, og at der uden for Brohuset ophænges en fort Tavle, hvorpaa den anførte Betaling med store hoidmalede Bogstaver og Tal anføres. Refer. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. Forhøielfe i Mollerlaugets Tart. Sr. Efter en Unfegning for Didermanden fot Mellet. lauget i Riebenhavn, hvori han anholder om Korboieife i den gjændende Tart for Kornvarers Formaling; og een af Cancelliet derover afgivne Betænkning, Har Kongen allernaadigst bestemt Tarten för Wol lerlaugets Interessentere saaledes: for at male og sigte en Tonde Hvede 3 Ribmf.; for at male og figte en Tande Byg 3 Mk.; for at male og figte en Zonde Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Sug 2 Mr. 12 B.; for at formale en Tonde Rug 6. April. til grovt Meel 1 Mk. 4 s.; for en Tonde Hvede ar sfrace 1 Mk. 4 B.; og for en Tonde Hvede at forsmale til grovt Meel 2 Mf. 4 8. Og bliver Grunde lægget for Tarten Sølvværdie, men den publiceres i Navneværdie. Derhos vil Kongen allernaadigst have Cancelliet bemyndiget til, i Forening med Politiemes steren og Stadens 32 Mænd, i hvert Aars Februarii og August Maaneder at omsætte denne Tart efter Bankcoursen. Hvad Kjørelønnen angaaer, da bliver samme fremdeles som nu 8 Abs. pr. Londe. General: Toldkammer Girculaire, om Mid: 6 April. delpriser paa Kornvaret, som lægges til Grund for Natural-Ufgivten og Procentberegningen. Da det er bemærket, at Reductienen af Kornvarers Natural: Afgivt til Penge og Consumtions Betjentenes Andele derefter paa adskillige Steder endnu ikke ere for de sidste Maaneder opgjorte og fomne til Deling, fordi Øvrighederne endnu ikke have funnet opgive Maas nedernes Middelpriser, saa meddeles her nedenfor Kisbenhavns Middelpriser for Jan., Febr. vg Marts d. 2., hvilke kunne tages til Følge for disse Maaneders Procentberegninger, forsaavidt andre Middelpriser ikke allerede maatte ved dettes Ankomst være af Øvrighe: derne opgivne. Ligeledes vil herefter ved hver Mads neds Ende herfra blive meddeelt Kjøbenhavns Mid: delpriser i Maaneden, hvilke da kunne lægges til Grund for Natural Afgivtens Reduction til Penge og Pro. centernes Fordeling, i Stedet for dem, som hidtil af Øvrigheden ere meddeelte, og som derfor herefter es Tænger behøve at begjæres eller afventes. VII Deel. 4de B. 1ste Sefte. 1813. 3 April. 9 Aprila 9 April. 9 April. Kongelige Referipter, Gane. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Starpretterens Lønning i Rigsbankpenge. Gr. J Anledning af tarpeetter Wagners Forefporgfel, om iffe, i felge Forordning af 5te 3an. floftieden, ans gaaende Forandring i Pengerafenet, den ham for recu io ner titkommende Betaling efter Tarten af 12te Marts 1698 nu ber erlægges i Rigsbanfpenge, famt at de faakaldte Mez ftermandepenge der ere bestemte ved Rescript af 8 de Junii 1734 ligeledes maatte opkræves i Nigsbankpenge Daler for Dalet. Har Cancelliet svaret, at, da den Skarpretteren tils kommende Betaling for foretagne Executioner maa ansees som Lonning, saa er man enig med Magistra: ten i, at samme maa erlægges efter berørte Tart i Rigsbankpenge Selvværdie. Hvad derimod Mester: mandspengene angaaer, da formoder man, at Hs. Mas jestæt om foie Tid vil befale, at Westermanden skal sættes paa fast Løn, og man anseer det desaarsag rets test, at Mestermandepenge fra dette Wars Begyndelse aldeles ikke opkræves, men at deres Belos bliver af Stadens Kasse u betalt karpretteren ovartaliter i Rigsbankpenge Navneværdie Daler for Daler. Refer. (til Aarhuus Biskop), ang. at One: dagsprædiken i gasten maa for Fremtiden borts falder (*) Refer. (til Chriftiansando Biskop), ang.. Omblie Præstegjelds Adskillelse fra Rauboigdes lauget, og enlæggelse under Nedenas Provsti. Refer. (til Biskoppen over Nordlandene og Fini marken), at Mausoe Sognefald skal herefter som Anner være forenet med hammers fest Sognefald, samt at (*) Reften, som Rescript of 26de Marts (. X. om Ons. tageprædiken paa Samser, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Kirken og Præstegaarden paa Mausse skal forflyttes 9 April. derfra til Havesund, for der, tilligemed et Skolehuus, at opføres: Reglement for Wiborg Kjøbstæds Kirke: 9 April, gaard og Liigbegjængelserne sammesteds. Gr. 3 Unletning af et af Stiftamtmanden og Biskope pen over Biborg Stift derom inofendt Fotslag, har Kon ges allerhaàbiaft faffat og bestemt følgende, sem et Regs tement for Biborg Byes Kirkegaard eg iigb:giængelser fammesteds: 1) Kirkegaarden inddeles i 4 Qvarterer, og ethvert af disse i saa mange Begravelsespladse, som Rums met tillader, dog bør ingen Plads indtage mere end 5 Alen i Længden og 3 Alen i Breden. Imellem Gravene gjøres passende Smadgange, ei over 1 Alert brede. Hver Grav gives sit No., som indføres af Opsynsmanden i Kirkegaardens Protocol, tilligemed den under dette No. Begravedes Navn. 2) Ligene begraves, uden Forskjel vaa Kang, Stand eller Kjøn, i den Orden, hvori Gravpladsene følge paa hinanden i paralel løbende Række, og naar alle Nummere i et Qvarteer ere optagne, begyndes i næste Qvarteer atter med No. 1; men da et Barneliig fun inedtager halv Plads med et votent Liig, gjøres tvende saadanne Grave under et No., der i Protocollen betegnes med á og b; dog, dersom nogen ønsker for sir Barn heel Plads, kan samme overlades mod den fulde Betaling, og skal i dette tilfælde Graven kastes i Gravstedets Midte, med mindre Kjøberen udtrykkelig förlanger den halve Gravplads forbeholden til mitelig fornødent Afbetjening. 3) Ønsker nogen flete Gravnummere paa et Sted udviste for sig og fin i Byen blivende Familie, kan samme erholdes mod Betaling af Rbd. 8 2 1813. Kongelige Referipter, 9 April, pr. Alen; hvilken Betaling den, som det forlanger, erlægger strap ved Foreviisningen til den Kirke, hver. til han selv, som Familiehoved, hører, og de, som als lerede have ladet sig Pladse udvise, og taget samme i Besiddelse, betale paa Anfordring, saasnart dette Regs I lement er bekjendtgjort; men saa ofte Liig udføres pad den kjøbte Plads betales tigefuldt for ethvert det i følgende S. bestemte, og det til den Kirke, af hvis Menighed den Afdøde var Medlem; og skal det være Opsynsmanden paalagt, ftrar skriftlig at anmæls de for vedkommende Kirkeværge, saasnart nogen har fadet sig Familieplads udvise, og Pladsens Areal, liges som han ei heller paa saadan eller anden Plads maa faste nogen Grav, førend ham forevises vedkommen de Kirkeværges Qvittering for, at til Kirken er betalt hvad betales bør. 4) Betalingen for Gravsteder paa Kirkegaarden fastsættes for Fremtiden saaledes: for Liig, som udbæres af de mindre Laug, nemlig Haandværks og Vognmands Laugene, betales 1 Rbdlr. For Liig, som udbæres af det saakaldte Kjøbmands: Laug, der borgerlige Militaire eller Frivillige af Embeds eller Kjøbmandsstanden eller udkjøres paa Liigvogne, be: tales efter Vedkommendes Stand og Bilkaar fra 3 til 5. Rble., og for et Barneliig under 12 War, betales ligeledes efter Bedkommendes Stand og Bilkaar fra 1 til 3 Rigsbankmark, og det dobbelte, hvis nos gen forlanger heel Gravplads. Det følger iøvrigt af sig selv, at de, som af en eller anden Aarsag ere bes rettigede til frit Gravsted, eller er tilstaaet samme til Erstatning for deres Eiendoms Gravsteder i Kirkerne, fremdeles nyde denne Ret, og betale altsaa intet. Fore uden ovennævnte Betaling erlægges for at opreise et Monument paa en Grav 15 Rbdir., for en heel Liig. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. steen 10 Rbdlr.: for en mindre Steen, eller Tre i 9 April. Stiftelse af Steen 4 Rbdir. Forresten skal det være forbudt at indhegne noget Gravsted med Stakit eller andet, med mindre der paa Graven er opreist et Mo: nument. 5) Almindelighed bliver fun. et Qvars teer af Kirkegaarden at anvende til Gravpladse saa lenge paa samme et Rum, dog saaledes, at de, som forlange Familiegravpladse, selv mage vælge disse, end: og i et andet Qvarteer, mod den i 3 §. bestemte Bes taling, og skal denne Betaling erlægges paa ny hvert 20de Aar, da Gravpladsen ellers efter den Tid hjems falder til Kirken. 6) Naar Ningning ved Liigbegras velse forlanges, da betales til vedkommende Kirke saas ledes: for Domkirkens 3 Kloffer 10 Rbdir.; for den nes og Sønder: Sogns Kirkers 2de Klokkers Rings ning 2 Rbdir.; dog betale de mindre Formuende af den simple Borgers og Haandværksstand fun for de 2de Kloffer 1 Rbdir. Og forbydes herved al Ringning til Liig med andre Klokker, og paa anden end den sædvanlige Tid. Jøvrigt skulle de nuværende Kirkebetjente for deres Embedstid beholde af denne Betaling, hvad de hidtil have nyde; men naar disse ved Døden eller paa anden Maade afgaae fra deres Bestillinger, forbeholdes det hele for Kirkerne. 7) Enhver Grav bør i det mindste være 3 Alen dys, eller saa dyb i forhold til Kistens Hoide, at inter Litg har mindre end 2 Allen Jord ouer sig, og bør Opsynsmanden heri rette sig efter Politiets Anordning, ligesom han ogsaa bør holde Gravene opkastede, fres de om disse, og vedligeholde Orden og Hegn overalt paa Kirkegaarden, samt vaage over, at samme ei af andre forstyrres, da han, om saadant steer, selv vil fræves til Ansvar derfor. 8) Saalænge de nuværen 1813. Kongelige Referipter, 9 April, de Gravere vedblive deres Bestilling, oppebære be, 10 April. som hidtil, Betaling faavel for Gravkastning, hvilken de da og foranstalte, naar Pladsen er bleven dem ud: vilst, som og for Klokkernes Ningning, nemlig for at faste Grav til et vorent Liig, om Sommeren 3 Mk. Migsbankpenge og om Binteren 4 Rbmk.; for en Grav til et Barneliig det Halve efter Aarets Tid, og regnes da Binterløbet fra 1ste Novbr. til 1ste Maii; for Klokkernes Ringning betales 3 Nbmk., undtagen naar alle Domkirkens Klokker ringes, i hvilket Til fælde der betales 2 Rbdir.; men naar nuværende Gras vere afgaae, da lader Opsynsmanden selv Gravene kas ste, og nyder derfor den bestemte Betaling, og de tilkommende Kirkeopvartere foranstalte Klokkernes Rings ning, hvorfor de lade sig det fastsatte betale. For at kaste Grave til de beviislig Fattige, som intet betale til Kirken, maa ingen Betaling fordres. 9) Den anlagte Bei fra Byens Port til Kirkegaarden skal Viborg By stedse vedligeholde i forsvarlig Stand saa: ledes, at der til enhver Aarstid kan være god Gang: føre; men dersom Upcir forhindrer, at et Liig ei strap paa Kirkegaarden kan udføres, da bisættes det i Kas pellet, og i saadant Tilfælde, hvor Bisættelse finder Sted, betales for Liget efter den Maade (see §. 4.), hvorpaa det uden at være bisat skulde have været ud: ført umiddelbart paa Kirkegaarden, dog at der til Kirken erlægges for ethvert Døgn, som Liget der hen staaer (hvilket dog ei maa overgaae 4 Gange 24 Timer) 16 Rbß. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over Maribo Amt), at en Præst ikke behøver at neds Resolutioner og Collegialbreve. 1813. lægge nogen bestemt Paastand om den ved Forordnin 10 April. gen af 23de April 1781, §. 26, fastsatte Godtgjørelse af Deel aarlig, i den Sum, han bør svare for de af Formanden paa Præstegaardens Jorder anvendte Forbedringer. Gr. Sognepræften Hr. N. N. i Wirnes bar besværet fig over en af Maribo Umis Landvalens Commission af. given Eragtning, hvorved han er funden pligtig at betale Formandens Enfe 300 Rdlr. i Godtgjørelse for de af hen des Mand foretagne Forbedringer paa Præftegaardens Jorder, uden at han ffal pære berettiget til deri at fun ne afforte den ved Forordningen af 23de April 1781, §. 26 bestemte Deel aarlig, 3 Mar at reane fra den Zid Arbeidet er fulofart. Om denne Sag har Rentekammeret correfponderet med det Kongelige danske Cancellie, hvilket Collegium er enigt med Kammeret i. At den afholdte Landvesens: Commissions Forret ning, og den derved afgivne Eragtning, som forma: liter og realiter urigtig, ikke kan drages til Følge, deels paa Grund af, at Herredsprovsten ikke har væs ret tilstede ved Forretningen, sjønt allerhsiftbemeldte Forordnings 26de §. udtrykkelig viser, at stige Sieg ninger for Forbedringer paa en udskiftet Præstegaards Lod skal gjennemgaaes, samt, efter Omstændighederne, modereres og approberes af Amtmanden, Herredsprov: ften og Landvæsens Commissairerne, og deels paa Grund af, at Commissionen, tvertimod Forordningens udtryks felige Bestemmelse, at Deel aarlig ffal affortes 3 Aar efter at Arbeidet er fuldført, har anseet Præsten uberettiget til saadan Godtgjørelse, i det den har ans taget, at han derom burde have nedlagt en bestemt Paastand, hvilket paa Grund af Forordningens ud, trykkelige Ord ansees ufornødent, hvoraf altsaa følger, at en ny Forretning i Overværelse af Horredeprovsten bør afholdes, faafremt Præste. Enken maatte vedbleve hendes Paastand om Godtgjørelse. 1813. 10 April, Kongelige Referipter, Rentekammer-Circulaire (til samtlige Amsmænd), indeholdende Bestemmelser for Regn: skabsvæsenet for Ildstedskatten, efter Forordningen af 6te Mai 1812. (Ligelydende til Kjøbenhavns Magis ftrat og Geheime: Conferentsraad Grev Moltke, som Curator for Wallve Stift og Besidder af Brevskabet Bregentved.) I Henseende til Regnskabsvæsenet for Ildstedfat ten, efter Forordningen af 6te Maii forrige Aar af Kjøbstædernes og de paa samme Maade som disse til Skat beregnede mindre Steders Bygninger, samt Land: bygningerne og Jordeiendomme i Danmark, har Ren tekammeret antaget efterstaaende Bestemmelser. Regn: kabsaaret for al den Skat, som erlægges efter Byg ningernes cubiffe Jndhold, regnes ligesom for Nytte og Brugs Skatten, fra 1ste Octbr. det ene Aar til Aarsdagen næste Aar, og da Skatten erlægges hver sjette Maaned for de forløbne 6 Maaneder, faa bliver Regnskabs Navets første Termin den 1ste April, som er Skatten for det foregaaende Aars sidste tre Maaneder, samt det løbende Aars første tre Maaneder, og anden Termin bliver 1ste Octbr., som er Skatten for de da forløbne 6 Maaneder. For den Ildstedskat, som erlægges af Landeiendommene, efter Jordens Areal: Hart: forn, eller som af jordløse huse, og betales med de sædvanlige Qvartalsskatter, bliver Regnskabsaaret det samme som for disse. Skatten, forsaavidt den erlæg: ges af Bygninger efter disses cubiske Indhold, er fors falden til Betaling den 1ste April og den 1ste Octbr., og Regnskaberne maae være aflagte og indsendte saas vel af vedkommende Embedsmænd for Kjøbstæderne, fom af Amtsforvalterne for Landbygningerne inden Martii Maaneds Udgang næste Aar behørigen docuResolutioner og Collegialbreve. 1813. menterede med Beviser for Pengenes Indbetaling af 10 April Kjøbstæderne i Amtstue: Kassen og af. Landet i Zahle Kassen, og den i Regnskabsaaret passerede Afs og Tilgang. Extracterne, som vedkomme disse Regnska ber over Afgivten af Bygninger, som erlægges efter cubisk Indhold, skulle, saavel af Amtsforvalterne som andre Bedkommende være til Rentekammeret indsendte inden den ved Forordningen af 30te Jan. 1793 befas lede Tid, bilagte ved fecunda Qvitteringer for Pens genes Aflevering. Amtsforvalterne kunne i deres fæd: vanlige Qvartals: Extracter anføre Skatten; men ba Revisionen ved Rentekammeret af Regnskaberne for Ildstedskatten steer særskilt, saa maatte tillige følge specielle Extracter for Ildstedskatten allene. Regnska: berne for denne Skat, saavel af Jordeiendommene fom af Bygninger, aflægges aldelés særskilt fra alle andre Regnskaber, som Amtsforvalterne eller Embedsmændene i Kjøbstæderne have at aflægge, og Extracs terne forfattes og indsendes ligeledes aldeles særskilt; dog at, som ovenmeldt, en Deel af Skatten, som bes regnes af Hartkorn eller efter Tønder Land, eller som af jordløse Huse, tillige af Amtsforvalterne anføres t de sædvanlige Qvartals Extracter. Da Skatten for Hele Aaret 1812 skal i Følge Forordningens 3die S., erlægges efter en Cours af Dansk Courant imod Spes cies, men fra 1ste Jan. d. A. en anden Beregningss maaden indføres, saa kunne alle Regnskaber for Skats ten af Bygninger efter Eubik Indhold aflægges une der et for hele Aaret 1812, og følgelig Skatten for Warets tre sidste Maaneder ansees at være betalt for ud, nemlig med October Termin. Men for Aaret 1813 Bliver Regnskaberne fun at aflægge for Aarets første 9 Maaneder, nemlig April Termin, som da kommer 1813. Kongelige Rescripter, 10 April, til at bestaae af Skatten for Jan., Febr. og Marts Maaneder; og October Termin, som bestaaer af de da forløbne 6 Maaneder, nemlig fra April til Septbr. begge inclusive, hvorved Regnskabsaaret fomer for Eftertiden i den bestemte Orden, nemlig til at gaae fra 1ste Octbr, det ene Aar til Udgangen af Septbr. Maaned neste Aar, og Skatten, som erlægges den 1ste April og den 1ste Octbr., altid at være for de hver. gang forløbne 6 Maaneder. Skatten, saavel af Byg: ninger som af Jorder, erlægges indtil anderledes maatte vorde bestemt efter den Cours imellem Rigsbankpens ge Sølvværdie og Navneværdie, som gjelder den Dag da Skatten er forfalden til Betaling. Saaledes bli ver den Skat, som erlægges halvaarsviis, nemlig den efter Bygningernes Cubik Indhold beregnede, at be tale i April Termin efter Bank Coursen af 1ste Febr. og i October Termin efter Bank Coursen af 1ste Aug. Men den Deel af Ildstedskatten, som erlægges tilli: gemed Qvartals. Skatterne i Almindelighed, efter sams me Coursforhold som disse. I henseende til den Afs gang og Tilgang i Skatten af Kjøbstæd: Bygninger, som efter Forordningens 5te §. kan finde Sted, da bliver samme at iagttage tilligemed den Undersøgelse, som i Henseende til Afgang og Tilgang i Nyttes og Brugsskatten sfeer 14 Dage førend 1ste April og 1ste Octbr.; dog at Fortegnelserne over Af: og Tilgang i Ildstedskatten, som kun finder Sted, forsaavidt hele Bygninger, hele Etager eller Tilbygninger nedbrydes eller opføres, forfattes særskilt fra de for Nyttes og Brugsskatten, for at tjene som Bilag og Beviser ved de særskilte Regnskaber for Ildsted skatten, og ligeledes af Amtmanden attesteres. Angaaende de efter det eubiske Jadhold til Ildstedffats Svarelse pligtige Byg Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ninger paa Landet, meddeles Amtsforvalterne i Følge 10 April. Forordningens 18de S. 4de Afdeling den fornødne Underretning fra Branddirecteurerne. Disse Brands pirecteurernes Fortegnelser skulle følge Amtsforvalters nes Regnskab for Ildstedskatten. Afgang og Tils gang i Skattens Beløb beregnes ikke for den Termin, i Løbet af hvilken Forandringen med Bygningen er feet, men regnes først fra næste Termine Begyndelse, saaledes, f. Er. om en Etage nedbrydes eller opføres ¡ Julii Maaned, saa beregnes Afgangen eller Til gangen først fra 1ste Octbr. samme Aar, til ny kat eller Afgang i den hidtil af Stedet svarede Skat. Paa samme Magde forholdes med den partielle Tils gang, som efter Slutningen af Forordningens 5te §. fan finde Sted for nye men ikke gandske fuldførte Bygninger. I de særdeles Tilfælde, hvor en anticis peret Afgang i Skatten kunde være billig, saasom efs ter Jldsvaade eller deslige, maa derom til Nentekams meret indgives speciel Ansøgning eller Forestilling. Hvilket Hr. N. N. tjenstligst anmodes om behageli gen at tilkjendegive alle Vedkommende til Efterrets ning og nøieste Jagttagelse, Rentekammer Prom. (til Amtmanden over 10 April. Coro Amt), at den ved Forordningen af gde Febr. 1810, §. 6, paabudne 2fgivt af Fæstegaarde hver Gang de tiltrædes af nye Festere, ogsaa bør erlægges i Anledning af et Mageskifte, som er ind gaaet om 2 Fæstegaarde uden Penge: Vederlag fra nos gen af Siderne. Gr. Paa Forespørgfet fra Birkebommer Bagger, om ten ved Forordningen gde Febr. 1810 poabudne Afgivt ved Fæstegaardes Tiltrædelse af nye Fættere fat erlag grs i niedning at, at R. R. og N, R. af Spjellerup, 813. Kongelige Rescripter, 10 April, efter Mage Rifte tiltræbe hinandens Fæftegaarde, uden Pen ge Bederlag fra nogen af Parterne, bar Cancelliet svaret, 10 April. 10 April. At bemeldte 2 Magestiftebreve angaaende de om: handlede Gaarde ei af ham maae tingleses, forinden der for ham godtgjøres, at den ved berørte Forords ning af 8de Febr. 1810, §. 6, paabudne Afgive af Fæstegaarde, hver Gang disse tiltrædes af nye Fæstere, er ved denne Leilighed betalt for begge disse Gaarde. General Toldkammer Circul. hvorved Bold. betjenternes Diætpenge bestemmes for en Overs betjent til 1 Rbdir. og for en Unberbetjent til 4 Mk. Rigsbankpenge daglig. Da den Kongelige Resolution af 25 Novbr. f. 2., fom ved Placat af 28be næftefter blev bekjendtgiort, gjør den Forfiel paa Diatpengene for Toldvæsenets Betjente, at Dverbetjentene ere tillagte 50 pet. mere end underbetjens sene, og denne Forfiets Ophævelse ikke er feet ved, eller er nogen Folge af den Bestemmelse, som Pengevæsens. For andringen medførte, og som i 13de §. af Girculairet af 28be Jan. sidstleden er faßtfat, "at de efter site Sept. 1807 givne Bestemmelser for Diætpengene bortfalde, og disse blive at beregne efter Toldforordningens §. 390, med 4 f. i Rigsbankpenge S. 2." Saa følger deraf, at Toldvæsenets Overbetjentes Dietpenge er 1 Rbdir. Rigsbankpenge S. V., og Un: derbetjentenes 4 Wik. Rigsbankpenge S. V., hvilket 1 Anledning af indkommen Forespørgsel meldes her ved til Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt), ang. Underholdnings: og Waretægtspenges Overgang til Rigsbankpenge.. Gr. J Anledning af Forefpergfel fra Byfogeden i Svends borg om, hvorledes underholdningspengene og Baretægte penge for Arrestantere fulle bestemmes i Felge Forordningen af 5te San. fidftteden, Har Cancelliet svaret, at der, hvad Underholdnings pengene angaaer, herefter kan indtil videre tilstaaes Resolutioner og Collegialbreve. 1813 for hver Arrestants Middagsmad uden Bred 2 a 3 10 April f. Rigsbankpenge, og desuden til hver Arrestant 1 Po. Rugbrød daglig, beregnet efter den paa enhver Tis gjeldende Tart; men at derimod Arrestforvarerne for Fremtiden vil blive at tillægge i Rigsbankpenge, hvad de før 1807 have havt i D. C. i Varetægtspenge for hver Arrestant. (*) Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Politieme 10 April fter), at Bevillinger om Fritagelse for i Overs eensstemmelse med deskript af 11te Juni 1811 at indrykke Trapper i Kjøbenhavn skal læses til Tinge. I Anledning af Politiemesterens Skrivelse af 25de f. M. har Cancelliet paalagt benne at betyde de af Stadens Indvaanere, som ved dette Collegii Skrivet: fer ere blevne fritagne for at lade de paa deres eiens de Huse eller Gaarde værende Trapper indrykke, t Overeensstemmelse med det allerhøieste Rescript af 11te Junii 1811, fundgjort ved Raadstue-Placat af 17de næstefter, at faafremt de ønske at nyde Godt af disse Bevillinger, skulle de uförtøvet lade samme læse inden den Kongelige Lands:Over: samt Hofs og Stadsret, og for Politiemesteren godtgjøre, at saadant er skeet. Jøvrigt tilfoies, at denne Betingelse for Fremtiden vil blive indført i de i deslige Sager udfærdigende Expeditioner. Ganc. Circul. (til samtlige Over-Øvrigheder 10 April i Norge), at den Fattigvæsenet tilstaaede Deel pCt. af Vare og Løsøre, som ved Auction sælges, ogs (*) Bed Cancellie Resolution af gbe og gote Jan. 1815 vare Underholdningspengene for criminelle Fanger bestemte til 1 Mt. D. E. og 1 Pd. Rugbrød, efter gvert Steds gjeldende Priis, daglig. 1813. Kongelige Rescripter, 10 April, faa bør svares af de Vare, der efter Taratton uotages til Kongelig Tjeneste, men at 12 pet. Afgios ten til Justitsfondet i dette Ellfælde bør bortfalde. 10 April. 13 April. Hs. Majestet Kongen har under 24de f. M. be. haget allernaadigst at refolvere, at da den Pro. cent paa de Steder, hvor samme tilfalder Fattigvæ: senet af Varer og Lesore, der bortsælges ved Auction, maa saavelsom Afgivten til Fondet för de Qvæstede egentlig ansees at hvile paa Vorerne, saa skal disse Afgivter ligefuldt beregnes, uagtet Varerne af det Kongelige Admiralitets og Commissariats: Collegium eller andre offentlige Authoriteter üden Auctionshols belse efter Taration eller Middelpriis af det Solgte üdtages til den Kongelige Tjeneste. Men da det er befundet, at der undertiden, naar dette sfeer, ogsaa er beregnet 12 pet. til Justitsfondet af deslige udrags ne Varer, saa har Hs. Majestet under samme Das tum tillige allernaadigst fastsat, at denne Afgivt i saa Tilfælde bør bortfalde, efterdt denne maa ansees som et Tillæg til Sportlerne og Auctions fallatiet, og føls geligen iffe retteligen kan beregnes uden naar Aucs tion virkelig er bleven afholdt. Cane. Prom. (til Vaccinations-Commissio nen i Kjobenhavn), ang. at de Avertissementer, som bemeldte Commission maatte finde sig foranledts get til at gjøre, ville blive indrykkede i Aviserne uden Betaling, naar de afleveres paa Kjøbenhavns Raads. ftuesfriver Contoir. Cancel. Prom. (til samtlige Amtmænd og Krigscommissairer i Danmark og Kammerherre Driberg), om Lonningers, Douceurpenges eg Haanb penges Overgang til Rigsbank. Refolutioner og Collegialbreve. 1813. Det Kongelige General Commissariats Collegium 13 April, har underrettet Cancelliet om, at Hs. Majestæt Kons gen under 23de Jan. sidstleden allernaadigst har resol veret, at saavel Mandskabets Lonning, Douceurpenge og Haandpenge, som ethvert andet Slags dem tilkoms mende Tillæg, skal fra 1ste Jan. d. 2. beregnes og betales dem uden undtagelse, iffe efter Sølvværdie, men efter Navneværdie med Skilling for Skilling; dog er det derhos allernaadigst paalagt bemeldte Col legium strax efter at Coursen af Rigsbanksedlernes Sølvværdie er sat hver 1ste Aug. og 1ste Febr. at indgaae med allerunderdanigst Forestilling om hvad Mandskabet i de kommende 6 Maaneder kunde tilfoms me efter disse Coursbestemmelser med Rigsbankdaler O. V., hvorefter Hs. Majestæt da nærmere allernaas diy vil bestemme den Godtgjørelse, dem derfor bør gives. Reser. (til Trondhjems Stiftamtmand og 14 April. Biskop), ang. at Opsidderne og Brugerne af 8 Gaardsparter maa henlægges fra Edse Præstegjæld til det under Nabekaldet Stangvig hørende Anner Hals. Gr. Kongen er af Bedkommende allerunderdanigft bleven. foredragen en Unfegning fra Befiddere oa Brugere af 8 Gaart sparter under Eese Præft gjeld i Romsdals Amt i Norge, hvori de allerunderdanigst anholde om, at de ved den i Edoe Kald for Siden værende Vacance maa blive at fitte fra famme og benlagte under det til Nabokaldet Stangvig hørende Znner Halfe, paa Grund af, at de have 2 a 3 ile haard Ssereise til Edee Kirke, hvorved de ofte t flere aaneder hindres fra at bivaane Gudstjenesten i famme, ligefom ogsaa denne Omstændighed gjør det yderst besværlig og farligt for deres Ungdom at bivaane Confir mations, Underviisningen, hvorimod Veien fra deres Quus til Balfe Kirke iffun udgjør til 1 Mill, som uden Bes fværlighed tan passeres. 1813. Kongelige Rescripter, 14 April. Serpaa har Kongen allernaadigst resolveret, at 17 April. 17 April, de af fornævnte Suplicantere bragende 8 Gaards: parter maae adskilles fra Edves Præstegjeld og hens tægges til Halse Anner under Stangvig Kald, under følgende Betingelser: at Edgens Sognepræst ved: bliver at beholde alle visse Indkomster af bemeldte Gaarde og deres Opfiddere, saalænge den fra dette Kaldi Naade entledigede Præst. Holck lever og nyder Pension af Kaldet, men at derimod Accidentferne til falde Stangvigs Præst; 2) at Suplicanterne fremdes les vedblive at svare deres Kirketiende til Edgens Kirfe; 3) at disse Opsiddere i Henseende til Mates rialiers Anskaffelse og Pligtarbeide m. m. deeltage med de øvrige af Halfe Sogns Almue, famt svare til Halse Kirke: Viin og Brødhold, saavidt samme finder ted, hvorimod Edge Kirke i ingen af disse Henseende skal have nogen Fordring til dem; 4) at de i Henseende til Skolevæsenet skulle være aldeles adskilte fra Edsen og henhøre under Halse Anner. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Opsigelsestiden for attemagersvende. Gr. Oldermanden for attemagerlauget har anholdt om, at den for Svendenes Opsigelse ved Forordningen af 21 de Marts 1800 bestemte Tid af 14 Dage matte forlæn ges til ste uger. Paa Grund af hvad Magistraten i den ne Anledning har yttret, Har Cancelliet refolveret, at man bifalder, at der for det indeværende Aar træffes den interimistiske For anstaltning, at Opsigelsestiden imellem Mestere og Svende ved Hättemagerlauget bestemmes til 8 uger fra en af Siderne. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magiftrat), om Betaling til Stadsconducteuren for Maas tebreves udstedelse, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Stads Conducteuren, General: Krigs Commissait 17 April. Rawert, har forespurgt sig, hvorledes den ham for Maalebreves Udstedelse tilkommende Betaling bør beregnes i Rigsbankpenge. Cancelliet har i denne An: ledning resolveret, at den fer Maalebreves Udstedelse for 11te Septbr. 1807 tilstaaede. Betaling oppebæres i Rigsbankpenge Daler for Daler, hvorimod det se: nere tilstanede Tillæg bortfalder; men hvorvidt denne Betaling vil være at beregne i Sølvværdie eller Navs neværdie, derom vil i sin Tid nærmere Bestemmelse fanne ventes. (*) Eanc. Prom. (til Amtmanden over Præstø 17 April, Amt), ang. Betaling for Liigbærerne i Store: heddinge. Gr. Liigbærer Sauget i Storeheddinge har anholdt om Forbeirife i den Betaling, der i Maret 1810 er fastsat for Bostbærelse af Liig. Paa Grund heraf bifalder Cancelliet, at bemeldte Litgbærere herefter maae oppebære i høieste Bæreløn 3 Rbdir., for en mindre formuende Borger og Hustrue, der dog have mere end een Næringsvei, 2 Rbdir., for en simpel Haandværksmand, hans Kone, simpel Ungkarl eller Pige 1 Rbble., samt intet for virkelige Fattige og formuende. Cane. Circul. (til samtlige Biffopper i Dana 17 April mark og Norge), ang. at Ministerialbøgerne bør føres særskildt for hvert Sogn. I Anledning af en til Cancelliet indkommen Fores spørgsel, om de ny anordnede Ministerialbøger skulde (*) Vibe Pl. 17de Octbr. 1742+ VII Deel, 4de B. 1ste Hefte. 1813. Kongelige Rescripter, 17 April. føres særlig for hvert Sogn eller samlet for de under et Pastorat henlagte Sogne; fulde Cancelliet herved tjenstligst anmode Deres Hotærværdighed om behageligen at ville tilfjendegive Vedkommende, at der bør indrettes en Ministerialbog for hvert Sogn. 20 April. Canc. Circul. (til samtlige Over-Øvrigheder i Danmark) Hs. Majestet Kongen har, paa Cancelliets derom gjorte allerunderdanigste Forestilling, behaget, under 13de d. M., allernaadigst at resolvere: "at de, som maatte overtræde de paa Landet eller i Kjøbstæderne for Udsalg af Fødevarer en detail fatte Tarter, skulle ftraffes, første Gang med en Mulet af 20 Rbdlr., ans den Gang med en Mulct af 50 Rbdlr. og tredie Gang med Borgerskabs Forbrydelse; af Wulcterne tilfalde det Halve Politiekassen og det andet Halve Angives ren." Denne allerhøieste Resolution skulde Cancel liet, i Forbindelse med dets Circulair Skrivelse af Ste f. M., hermed tjenstligst meddele (Tit.) til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. 20 April. Reser. (til Præstø Amtmand), ang. Strafs Formildelse for N. N. for Mord paa hendes Forældre, hvorved den hende efter Forordningen af 16de Octbr. 1697 tilfjendte Straf formildes derhen, at bemeldte N. N. fritages for, at knibes med gloende Tænger, samt at Hovedet først afhugges, og ders næst Haanden; hvorpaa Haand og Hoved efter Solens Nedgang blive af Stagen at nedtage saavelsom Kroppen af Steilen, og alt at begraves paa Netters stedet. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Reser (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 20 April. hvert halvaar at berette til Cancelliet), hvorvide Forandring i Betaling, efter Placat af 6te April d. A. for Tommer- og Muur Arbeide er nødvendig. Ligesom Kongen ved, Placat af 6te April allernaa bigst haver bestemt, hvorledes Tømmer og Muur. Haandværkerne for deres Arbeide indtil videre maae lade sig betale, saa er hermed Hs. Majestæts allérnaas digste Villie, at Magistraten 6 Maaneder efter denne Placats Publication, og saa fremdeles hvert halve Aar, skal til det Danske Cancellie indberette, hvor. vide der maatte være Anledning til, at gjøre nogen Forandring i den tartmæssige Betaling for Muur: og Tømmerarbeite, som ved ovennævnte Placat er fast: fat Kongen vil derhos allernaadigst have Magistra ten paalagt, at indskjærpe saintlige Gaard: og Huus: Eiere i Kjøbenhavn, at de ikke made lade foretage nogetsomhelst udvendigt Arbeide ved deres Gaarde og Huse, uden i Forveien at anmelde saadant for Stads. bygmesteren, samt derhos tillige for ham opgive, un der hvilken Mesters Anvisning Arbeidet agtes iværk: fat. Gen. Toldkammers og Commerce Collegii 20 April. Circulaire. Under 17de dennes har det behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at tillade, at Neutralitets: og Oprindelsesbeviser indtil videre maae være ukrævede for fremmed Transitgods. Tanc. Prom. (til Stiftamtmanden over 24 April. Fyens Stift) angaaende nogle Bestemmelser bes 2 1813. Kongelige Rescripter, 24 April, treffende Gjordemødrenes Indtægtets Ligning paa Landet. 24 April, 24 April, Gr. J Anledning af de til Anskaffelsen af Suus, Brænda fel og Græsning for en Gjordemoder, i Overeenstemmelse med Reglementet for Gjordemødrevæsenet af 21be Nopbc. 1810, medgaaede Omkostninger, yar Stiftamtmanden t Fyen opkaftet følgende Spørgsmaate: 1) Om bisse Om. Eoftninger fal lignes efter Hartfornet, og det faavel det frie som det ufrie? 2) 3 hvad Forbold Store og Malles Tylbs: Hartkornet skal tibrage? 3) Om de, der boe uden: for et Gjordemoder District, men eie Hartforn i fomme, fulle deeltage i bemeldte Omkostninger? og 4) om jord lofe Suusmænd kunne paalægges nogen Deeltagelse, famt i hvad Forhold? Cancelliet har herpaa svaret, at Ligningen af be: rørte Omkostninger, bor see saa vel paa det frie sem ufrie Hartkorn, uden forsaavidt Reglementets 17de S. Heri gjør en Undtagelse; at Skov. og Molleskylds Hartkorn bør bidrage halvt imod Ager og Engs Hart: forn; at de Personer, som boe udenfor Districtet, bør bidrage i Forhold til deres Hartkorn i Districtet, og endelig at jordløse Hunsmænd bør svare mod en Gaard pan 6 Tønder Hartkorn. Canc. Prom. (til den Kongelige Lands: over: samt Hof- og Stads:Ret) ang. Betaling for Extraskrivere ved Landsöver: samt Hofi og Stads- Retten. Efter derom indkommen allerunderdanigst Ansøgs ning, har Kongen resolveret saaledes: "Vi tillade allernaadigst, at samtlige Artskrivere ved Landsovers samt Hof; og Stads-Retten maae erholde de dem for Krigens Udbrud tilstaaede 9 Abs. pr. Ark udbetalte i Rigsbankpenge Sølvværdie." Rentekammer: Prom. (til Vmtmanden over Soro Amt) at den subalterne Officerer tilstaae: de Moderation Rangsfatten alene kan komme dem Resolutioner og Collegialbreve. 1813. tilgode, som staae i Tjenesten eller udtrykkeligen er 24 April, bevilget Medsættelse i Skatten. Gr. Byefoged Møller i Sore forespørger, hvormegen Rangsfat Secondlieutenant 9. N., som er afskediget uden Penfion, og opholder sig i bemeldte Kjøbstæd, tilkommer at betale. Herpaa har Cancelliet svaret: At Lieutenant N. N., som har Nang efter Rangforordningens 9de Klasse, bør erlægge den for denne Klasse bestemte Rangsfat, 48 ß. maanedlig, da den for subalterne Officerer ved Land- og Sve Etaten, ved Forordningen af 17de Jan. 1764, gjorte Undtagelse, at de ikkun skulle erlægge 24 B. maanedlig Rangsfat, alene kan komme dem tilgode, som staae i Tjenesten ved bemeldte Etater, eller paa nogen anden Maade er bevilget saadan Nedsættelse i Rangskatten. Rentekammer-Prom. (til Kjøbenhavns Ma- 24 April gistrat) at af de egentlige Skoleftuer, der ansees som offentlige Bygninger, ingen Ildstedskat bliver at svare. Gr. Sognepræften paa Chriftianabaon, Professor Fas bricius, har ansøgt om Fritagelse for lofted skatten af den under hans Bestyrelse staaende frie Stole i Dronnin gensgabe paa Ghristianshavn No. 261. 3 denne Anleds ning har Kammeret svaret: At da det er antaget som almindelig Regel, at af de egentlige Skoleskuer, der ansees som offentlige Bygninger, ingen Sfat svares, men derimod samme maa betales, forsaavidt Skolen er Boepel for Lærere eller Andre, som deri nyde frie Boelig; saa bliver denne Regel ved Beregningen af denne Skoles Boes lig at iagttage. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over 24 April, Thisted Amt) at den ved Forordningen af 8de Febr. 1810 paabudne Afgivt af faste Eiendommes 1813. Kongelige Rescripter, 24 April, Værdie ved kjøb og Salg bortfalder i de Tilfælde, hvor en Eiendom er skjødet fra en Arying til hans Medarving, og hvor den ved samme Forordn. vaa budne Arve: Afgivt allerede af samme Eiendomme er erlagt. 24 April. Gr. J Anledning af den indkomne Str. fra Kjøbmand NR. i Thisted, hvori han, ved at andrage, at Arvingers ne efter hans i Aaret 1810 afdøde Coigerfader ved mins delig Forening have fiftet sig felv imellem paa den Maas be at den Afbødes San fulde beholde hans efterladte fafte Eiendomme, Effecter og Bosore, famt Capital For mue m. b., imod at betale 50.000 Rdlr. D. E. til fine Metarvinger, hvilke have til ham udstedt kjøde pas de fafte Eiendomme, og deri anført berørte Capital som kjø befum. har anboldt om, at fornævnte Skjøde maatte antages til Læsning, uden at i den Untedning den ved Forordningen af 8de Febr 1810 paabudne fgiot af faste Eiendommes Bardie ved Kjab og Salg tillige fal erlag, ges, men at det i dette Tilfælde alene maatte beroe ved den ved samme Forordning paabudne Arveafgivt, bar Kammeret fvaret, efterat hape modtaget Opipsning om at nysnævnte Arve Afgipt faavel af forbemeldte den Afdødes Sons, som af dennes Medarvingers Arveafgivt er erlagt. At den ved Forordningen af 8de Febr. 1810 paas budne Afgivt af faste Eiendommes Værdie ved Kjøb og Salg bliver i nærværende Tilfælde efter Omstæns dighederne ikke at fordre erlagt, og det ommeldte Skjøde altsaa uden den foranførte Afgivts Erlægs gelse antages til Tinglæsning. Canc, Circ. (til samtlige Over Dvrigheder i Dans mark og Norge) ang. Forsigtigheds Regler, som skal iagttages ved fremmede Reisende. Gr. Da nogle Foranstaltninger for nærværende Dieblik anfees nødvendige for at komme til nøte Kundskab om Freme mede, der reise igjennem Hertugdømmerne, faa er følgen be anordnet: 1) Ingen Fremmed, han være blot Reisende, eller Coureer, maa under nogetsomhelst Paaskud meddeles Befordring, udenfor den almindelige Landevei, som findes betegnet paa hans Passe, af Øvrigheden paa Resolutioner og Collegialbreve. 1813. det Sted, hvor han først er ankommen til He. Maje: 24 April. stats Riger og Lande. Landeveien fra Helsingør til Korsør og omvendt, skal gaae over Kjøbenhavn; og den Bei over Frederiksborg og Slangerup tillades aldeles ikke for fremmede Reisende eller Courerer. 2) J Overeens stemmelse hermed paalægges det alle Øvrigheder paa Grændsestederne, at tegne paa enhver Fremmeds og Coureers Pas den lige og nærmeste Reise Route, som han har at følge gjennem Hs. Majestet Kongens Riger og Lande til det Grændses eller andet Sted, hvorhen han efter Passets Meldende agter at begive sig, samt at tilføie, at han, om han afviger derfra, maa vente at blive anholdt og behandlet som en mis tænkelig Person. 3) General Postdirectionen er ifølge heraf anmodet om, at instruere Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet, at ingen Fremmed gives Befors dring ad anden Reise Route end den i hans Pas bes stemte. 4) Samtlige Øvrigheder, i Særdeleshed ved Grændsestederne, paalægges strængt at overholde de om fremmede Reisende engang givne Anordninger. 5) Samtlige Stift: og Amtmand have enhver i fit Dis strict at træffe de kraftigste Foranstaltninger for at fo: rekomme, at ingen, i hvo det end er, som ikke hører hjemme i Sognet eller Kjøbstæderne, gives Befordring af Bønderne eller andre til hvilketsomhelst Sted, med mindre Politie Øvrighedens Tilladelse dertil haves. 6) Det maatte strængeligen paasees, at ingen gaaer i Land paa nogetsomhelst Sted, paa Landets Kyster, hvor der ei er Toldsted, og hvor de om fremmede Rei fende og Courerer givne Befalinger ei kunne efterkoms mes, (samt at aldeles ingen lander paa Amager). Li: gesom Øvrighederne herom maatte tilskrives det For: nødne, saa maatte det og i Særdeleshed paalægges 1813. Kongelige Referipter, 24 April. de Militaire og Toldopsynet, fom er stationeret vaa 27 April, Kysten, at vaage over, at faadan Landing ikke finder Sted, og at anholde dem, der maatte forsøge paa, að denne Vei at indsnige sig i Landet. 7) Det Kongelige slesvig Holsteenske Cancellie maatte gives Under: retning om, hvad der saaledes, med hensyn til frems mede Reisende maatte befales for Dannemark, for at Øvrighederne ved Grændsestederne i Hertugdøm mene, og i Overeensstemmelse dermed, kunde medde les de fornødne Forholdsordres. 8) Lige Undervete ning maatte meddeles Vice Statholderen i Norge, med Anmodning om, efter samme Grundsætninger, at træffe de Forholdsregler, som med hensyn til det Locale, maatte eragtes passende. Det anmærkes, at det tredie Punct i Separat Artiklen ved Fredstvacta. ten mellem Danmark og Sverrig, dateret den 10de Decbr. 1809, publiceret 28de Juli 1810, intet indeholder, som kunde være hinderligt i, at saadanne For: anstaltninger træffes; thi det, som i Slutningen af denne Punct anføres om Samfærselen imellem de roi lige og umistænkelige Beboere af Grændserne, kan ikke være at forstaae om andre, end dem, der boe ved Grændserne og enten til Fods eller ved egne Vogne og Heste begive sig til nærmeste Nabostad, hvorimod enhver der begiver sig længere ind i Landet, enten med eller uden Pas, characteriserer sig som Reisende, og maa blive at behandle som saadan. Ligelydende Circulairer ere udgaaede fra General- Toldkammeret og General Postdirectionen til de disse Collegier underordnede Embedsmænd. Canc. Prom. (til den Kongl. General Posts Resolutioner og Collegialbreve. 1813. direction ang. nærmere Forklaring over Circus 27 April, lairet af 22 de April s. X. om fremmede Reisende. Den Kongl. General-Postdirection har i Skrivelse under Dags Dato tilmeldt Cancelliet,, at Samme, efter modtagelsen af dette Collegii Skrivelse under 24de d. M. har paalagt Opsynsmændene for Befor: dringsvæsenet i Danmark, iffe at tilsige Befordring for nogen fremmed Reisende eller fremmed Coureer til et Sted udenfor den i hans Pas bestemte Reiseroute, samt for nogen Neisende, som ikke hører hjems me i Sognet eller Kjøbstæden, naar han ikke for dem foreviser Øvrighedens Tilladelse dertil. Velbemeldte Direction har derhos ytteet, at det ansees fornødent, at Politiemesteren instrueres om, at enhver som vil reise herfra Staden, kan blive forsynet med hans Tilladelse dertil. I Anlednig heraf, kan dette Colles gium ikke undlade at gjøre velbemeldte Direction op: mærksom paa, at den Bestemmelse, som indeholdes i den 1ste Punkt af det Circulaire, hvoraf man tilstillede General: Posidirectionen Gjenpart, var, som dens udtrykkelige Ord ogsaa viser, ikkun givet Øv righederne, for at forebygge, at ingen Reisende skulde hos Bønder eller Andre end det anordnede Vogn mandslang kunne forskaffe sig Befordring, og paa den Maade komme frem af en anden Reiferouce, end den. i Hans Pas bestemte. Det var ogsaa med Hensyn dertil, at Cancelliet i ovennævnte dets Brev ikkun androg paa, at Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet maatte blive inftrueret om, at ingen Fremmed maatte gives Befordring af anden Reiseroute end den i hans Pas bestemte, og Man maatte, for at mulig Misforstaaelse og Standsning i Befordringerne ikke sfulde finde Sted, tjenstlig udbede sig, at de For 1813. Kongelige Reseripter, 27 April, holdsordrer, der ere tillagte Opsynsmændene ved Bes fordringsvæsenet, indskrænkes t Overeensstemmelse ders 27 April. med. Refcript til Politiemesteren i Kjøbenhavn og Assessorerne i Politieretten, ang. at Politiemesteren skal tillige være Justitiarius i Politie Netten, angaaende hans Myndighed at afgjøre Sager ved Forliig, angaaende trykte Skrifters Censur og Ass fessorernes Lon m. v. Hs. Majestæt har under Dags Dato allernaadigst beskikket Etatsraad og Politiemester Bagger til hers efter tillige at være Justitiarius i Politieretten i Kjø: benhavn. Videre er det Kongens allernaadigste Vils lie og Befaling, at den ældste Assessor i bemeldte Ret i Politiemesterens Forfald skal fungere som Jus ftitiarius, og maa Politiemesteren, uagtet han beskiks kes til at være tillige Justitiarius t Politieretten, og beholde den ham ved Placat af 4de April 1809 tils lagte Myndighed ved Forliig eller inappellabel Kjendelse at afgjøre ringe og bepiiste Politie: Forseelser, dog skal, i de Tilfælde, hvor den Paagjeldende af egen Drift og udtrykkeligen maatte forlange, heller at faae Sas gen afgjort ved Politierettens Dom, end ved den in: appellable Kjendelse, saadant være uformeent. Ders hos vil Kongen allernaadigst have ham ene bemyndiget til at decretere Arrest, for hvilken Øvrigheds: Handling han skal staae til Ansvar paa den i Placa: ten af 4de April 1809, §. 6, befalede Maade, hvor: imod det skal være enhver af Politierettens Assesso rer uformeent, under Sager som behandles ved des res Protokoller, at foranstalte Visitationer og lade Pers soner afhente. Fremdeles vil Kongen allernaadigst, at Resolutioner og Collegialbreve. 1813. den Correspondence: og Erklærings-Protokol, fom Po: 27 April. litteretten ifølge opennævnte Plakat har holdt, indtil videre maa bortfalde, samt at Censuren af trykte Skrifter i Overeensstemmelse med Forordningen af 27de Septbr. 1799 fal paaligge Politiemesteren; dog at han assisteres af Politierettens øvrige Lemmer i Henseende til de udkomne Skrifters Gjennemlæs ning og Bedømmelse; endelig befales, at der fors uden 3 Assessores, hvoraf Politieretten hidtil hav bestaaet, indtil videre skal vedblive at være en 4de constitueret Assessor, og Lønnen reguleres saadan, at der tillægges den ældste Assessor i aarlig Gage 1233 Rbdir., den næstældste 1100 Rbdir., den 3die 1000 Sbdir., den constituerede 600 Rbdir. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i 27 April, Norge) ang. at Regning over Omkostninger ved Forhører i Toldconfiscations. Sager skal nedsendes tils ligemed Forhørerne m. m. Gr. Da Forher.Omkostningerne i Told Overtrædelsess Tilfælde ifølge allerhøiefte Resolution af 3die Septbr. f. X. skulle betales af den Saglegte, i Tilfælde han enten veb Dom eller ved General Toldkammerets Kjendelse fina des fyldig, men naat den Skyldige ikke udfindes, af de confifterede Varers Værdie, samt at, dersem hverken has ves Person eller Gods at holde sig til, det befalede Fore her da uden Betaling optages, Saa skulde Cancelliet, efter det Kongl. vestindisks guineiste Rente- og General Toldkammers derom gjorte Andragende, tjenstligst anmode (Tit.) om at bekjendts gjøre samlige Retter i deres Jurisdiction om, at de i Toldovertrædelses Sager tilligemed Forhørerne have at tilstille Toldvæsenet deres Regning over Retsgebyhs rerne, hvis Beløb da, naar de Paagjeldende under: kafte sig General: Toldkammerets Kjendelse og findes skyldige, vil blive af dem at tilsvare, eller, om de 1813 Kongelige Referipter, 27 April, frikjendes, at udrede af Confiscations:Beløbet. Naar derimod Domstolene afgjøre Sagerne, maatte Regs ningens Betaling af disse blive at paakjende. 27 April. 27 April. Canc. Prom. (til famtlige Overøvrigheder i Norge, at udredere af Heste til Armeen skal medgives 2 Dages Fourage til hesten, naar denne afsendes fra Qvarteret. 6. Majestet Kongen har under 9de dennes aller: naadigst behaget at resolvere: at det maa paalægges Udrederne af det norske nationale Cavallerte ved sammes Opbrud fra Qvartererne i Krigstilfælde at medgive ved Afmarschen, Dragonen, den ridende Jæger eller Artillerist, Fourage til Tjenesten for 2 Dage. Rescript (til Kjøbenhavns Magiftrat) ang. at Bogbinder: og Bøssemager m. fl. Lauge skulle indsende deres Mesterstykker til Maler, Bildhuggers og Bygnings Academiet. Gr. da for Kongen var andraget, at foruben Giertlere, Gibsere, Guldsmede, Kleinfmede, Kobbersmede, Malere, Maurmestere, Snedkere, Sværdfeiere, Steenhuggere og Temmermestere, sem nu indsende deres Mesterstykker til Malers, Billedhugger og Bygnings Ucademiet, gives ab. Billige andre Lauge, hvis Mefterstykkers Bedømmelse cf. fer Konftens Regler ogsaa synes at tilkomme bemelbte Academie, men hvilke dog for Tiden ifte til Samme ind sendes; Saa er det Hs. Majestæts allernaadigste Villie at Magistraten paalægger disse, nemlig Bogbinder, Bøssemagers, Dreier, Hjulmand, Kandestober, Lyg: temager, Possementmagers samt Stolemager:Lauget, at indsende deres Westerstykker til bemeldte Academie, for at underkastes Sammes Bedømmelse; derhos har Kongen allernaadigst fritaget bemeldte Academies Med: lemmer for at tage Sæde i den for Svendestykkers Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Bedømmelse anordnede Commission, for saavidt be 27 April, Lauge angaaer, der ikke til Academiets Bedømmelse indsende deres Mesterstykker. Rentekammer: Prom. (til vestindis-guineist 27 April. Rente- og General:Coldkammer) at af de, Consumtionsskriverne udenfor Stadens Porte forundte Boe: liger til Beboelse og Contoirhold, bør svares Ildstedskat. Da, efter ben almindelige Regel, ikke nogen Em bedsmand i Kjøbstæderne er fritagen sor de paabuds ne Skatters Svarelse af de Værelser eller Leilighe der han bruger, hvad enten det er til eget Brug eller til Contoir, saa seer Stentekammeret sig ikke istand, at bevirke den af Consumtionsskriverne udenfor Stas dens Porte ansøgte Befrielse for Ildstedskats Sva: relse af de dem til Beboelse og Contoirhold forundte Værelser, hvorved disse, som nyde Boliger frit og uden Betaling, vilde blive dobbelt favoriserede frems for baade Toldvæsenets og andre Embedsmænd i Kjøbs stæderne, som ikke have fri Boelig. Og maa Ren: tekammeret derhos bemærke, at Fritagelsen for Byg: ningsskat og Ildstedskats Svarelse af de egentlige Cons sumtionsboder i Kjøbstæderne er grundet derpaa, at de ikke bestandig benyttes som fast Boelig af Betjen: terne, men disse afperle til visse Tider, og da saales des Consumtionsboderne retteligst kunne sættes i Lig: hed med Vagestuer, saa kan deres Fritagelse for Skats Svarelse ikke drages til Følge for Consumtionsskris vernes faste frie Boeliger. Circulair-Ordre (fil samtlige Poftcontoirer) 27 April, at Transportforvalterne i Assens af Gen. Postdirectionen er bemyndiget til at maatte beregne 1 Rbdir. 1813. Kongelige Rescripter, 27 April. for hvergang Assens Lampefyhr antændes og bræns der under offentlige Stafetters Overførelse. 27 April. 27 April. Rescript (til Stiftamtmanden og Biskop. pen i kollands og Falsters Stift, at Stats. minister C. D. F. Greve af Reventlow maa indrette et Begravelsessted for sig og Familie i Theophilt Skov, dog saaledes, at intet afgaaer i vedkommende Kirkes og Kirkebetjenters Rettigheder. Tanc. Prom. (til det Kongl. Sundheds-Collegium) Regler for Medicinaltartens Bestem: melse. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft forelagt ps. Maje. ftat Kongen det fra Gommissionen, der er anordnet til at foreslaas Grundregler til Medicinaltartens Bestemmelse, modtague Forslag om Medicina tartens Bestemmelse, for afvigte War, 3 Anledning heraf hor Allerheitsamme den 26de d. M. behaget allernaadigst at refolvere faaledes: Med Hensyn til de senere foregaaede Forandrin ger med Pengevæsenet, ville vi allernaadigst have de Aaret 1806 fulgte Principer ved Bestemmelsen af Medicinaltarten fastsatte som Grundlag for denne Tart for indeværende Aar og fremdeles, saaledes at Ind: kjøbssummen af det Vareforraad, enhver Apotheker ansees at udfælge i et 2ar, ansættes til 5600 Rbdir. Sølv Bærdie, samt at den Sum, som udfordres til et Apotheks Vedligeholdelse, samt Apothekernes Un: derholdning med Familie, ansættes til 7200 Rbdlr. Sølv Værdie aarlig, hvilken Sum i Sølv Værdie maatte paa saadant Udsalgsforraad, som ovennævnte, lægges til Grund for Tartbestemmelsen og denne to Gange om Aaret, efter den 1ste Febr. og 1ste August, ansættes og bekjendtgjøres i Navneværdie af Sunda heds-Collegiet. Refolutioner og Collegialbreve. 1813: Rescript (til Christianssands Stiftamtmand) ang. 28 Aprilen forbedret Politie Indretning i Christianssand. Gr. Efterat Kongen var bleven foredraget et af Bices Statholderskabet for Norge indgivet Forslag, figtende til en forbedret Organifation af Politievæsenet i Kjøbstaden Christianssand, er følgende anordnet: Der skal i bemeldte Kjøbstad Christianssand ansæt tes en Politie-Fuldmægtig, som stedse skal paasee, at de af Politiemesteren givne Befalinger ereqveres, og at den daglige Orden overholdes, samt 4 Politiebes tjente, hvilke sidste blive at aflevere fra de militaire Etater, og i den Tid, de saaledes ere ansatte i Pos litiets Tjeneste, udgaae af den militaire Tjeneste som. Frimænd. Til Bestridelse af de fornødne udgifter, som denne forandrede Organisation af Politievæsenet i Christiansand medfører, skal der, foruden de Polis tiemesteren tilkommende saakaldte Politieperige, nem lig Afgift af 1 Rigsbanksfilling for hver Tønde Korn, som udlosses i Christiansand, Mandal, Fahrssund og Flækkefiord, for Fremtiden endvidere erlægges 1 Rigs banksfilling pr. Tonde, forsaavidt det til Christians fand udførende Korn angaaer, i Henseende til hvils ken dog Oppebørselsmaaden bliver den samme for den nysnævnte hidtil paabudne Afgift. Gagerne for den saaledes ansættende Politie Fuldmægtig og de Po: litiebetjente, er fastsat for den Førstnævnte til 150 Rbdle. og for de sidstnævnte til 50 Rbdlr. aarligen hver, foruden den dem ved Inftruren 5te Juni 1776 tillagte Part af Politiebsderne. Og skal de saaies des fastsatte Gager udredes paa den Maade, at de 100 Rbdir. af Politie fuldmægtigens Gage, ligesom ogsaa Lønningerne til de 3 af Politiebetjenterne, afs holdes af den ovenfor fastsatte forhøiede nye Afgivt af det til Christianssand indførende Korn, men at de 1813. Kongelige Referipter, 28 April. #vrige 50 Rigsbankdaler af Politicfuldmægtigene Gage, saavelsom Lonnen 50 R5dir. til den fjerde Politiebes tjent tilsvares af Politiemesteren af de Politiepenge, han, som foranført, oppebærer. Dernæst tilstaaes hver af Politiebetjentene hvert tredie Aar en nye Uniform, hvortil Overskuddet, naar saadant haves, af den oven. nævnte forhøiede Kornafgivt anvendes, forsaavidt den Hertil kan være tilstrækkelig, men i modsat Fald, som og i Tilfælde at Politiepersonalets Lonninger i det hele ikke af denne Afgivt maatte kunne destrides, skal det manglende tilskydes af Christiansands Byes Kasse. 30 April. Reser. (til Aarhuus Stiftamtmand og Bi stop) ang. et Skolelærer Seminariums Anlæg i Lyngbye Sogn under Aarhuus Stift. Gr. Kongen er af det danse Cancellie allerunderbanigt bleven foredraget, at de i Danmark oprettede Skos lelærer Seminarier iffe ere tilstræffelige til at derfra At mueskolerne kunne foriynes med seminarifiist dannede Sterelærere, og at det derfor maa anfers fornsdent, at der oprettes flere faadanne Instituter til duelige imue. Sfo. Telæreres Dannelse, samt at Aarhuus Stift, hvilker, uag fet samme er et af Jyllands sterfte Stifter, endnu iffe eier noget Skolelærer. Seminarium, i denne Henseende sys nes at burde fortrinligen komme i Betragtning. Efter noie at have overveiet denne Sag med familige dens Omstændigheder, har Kongen befalet: At et Seminarium for Skolelærere ffal anlægges i Lyngbye Sogn under Aarhuus Stift, og er derfor fastsat folgende Bestemmelser for famme: 1Cap. 1§. Om Seminariets Indretning i Almindelighed. Ved dette Seminarium maaz antages indtil 15 Subjecter af Bondestanden, hvortil ogsaa henregnes paa Lans 2.§. det opdragne Degne- og Skoleholdersonner. Til at undervise og danne disse Seminarister, antages 2de Lærere, af hvilke Præsten i Lyngbye, Hr. Hans Pes Refolutioner og Collegialbreve 1813. ter Barfoed, efter fit Tilbud, udnævnes at være 1ste 30 April, Lærer og tillige Seminariets forstander. Til de for. §. 3. nødne Undervisnings: Værelser maa der bygges et Huus paa 6 gag, hvilket iøvrigt stal have samme Ind: retning som Seminariu Bygningen ved Borris Præstes gaard, og som skal være Seminaricts Eiendom, om endog Seminariet i sin tid skulde blive forflyttet. I §. 4. dette Huus indrettes et Værelse for den 2den Lærer, der bør være en duelig Candidat i Theologien. Kost og øvrige Fornødenheder erholder han derimod i Præ stegaarden. Seminaristerne tinge sig, med Forstan §. 5. derens Hjælp, paa egen Bekostning i Kost og Logis hos de ved Seminariet nærmest boende Bender, og tlæde sig ligeledes pau egen Bekostning i deres sædvan lige Bondedragt. Om Seminaristernes Antagelie. In 2 Cap. §.6. gen maa autages til Seminarist under 18 Aar, og ingen over 23 Aar gammel, med mindre dertil foruns des speciel Tilladelse. Hvo der efter foregaaende Ind: §. 7. bydelse melder sig, maa medbringe fin Sognepræ tes Attest om Alder, Sjeleevner, Kundskaber, Opførsel o. s. v., hans Kundskaber bliver derpaa af Seminariets første Lærer prøvede, og hans Navn med tilhørende Underretning antegnet indtil videre. J Ansøgningen meldes, om Ansøgeren er værnepligtig, og hvor han er indrulleret, eller og det modsatte bevises med Øvrig hedens Attest. Bestemt Løfte om Antagelse kan i det hoieste gives 1 Aar i Forveien, og ikke senere end Ans tagelsestiden, da derimod conditionelt Løfte ei fritager for Udskrivning. Saasnart et værnepligtigt Subject er antaget, skal det være Seminariets Foresattes Pligt, ufortøvet at anmelde det for vedkommende Landmilices session. Skulde flere melde sig, end det fastsatte Antal, §. 8. VII. Deel. 4de 23. 1ste geste. M 1813. Kongelige Referipter, 30 April, da antilles en Prøve med dem alle, og de bedste faae Fortrinnet. Findes der saadanne iblandt dem, som af en eller anden Aarsag ere utjenstdygtige til Krigs: tjeneste, bør Seminariets Forstander, paa det at tjensts dygtigt Mandskab ikke uden Fornødenhed skal berøves Forsvarsvæsenet, fortrinligen vælge disse, naar de ellets befindes duelige og deres Legemsfeil ikke gjør dem uskikkede for deres tilkommende Bestemmelse som §. 9. Skolelærere. Det første Aar bliver for enhver Prø vetid, og hvo der i den Tid rsber Ulyst eller Udue: 1 Cap. lighed afskediges. Om Undervisningen. A) af før: §. 10. ste Lærer foredrages: a) christelig Religion for Hjer tet og Forstanden, hvorved den befalede Lærebog læg: ges til Grund. Fornemmelig bør Seminaristerne gjø res bekjendt med Bibelen, som den christelige Rells gions Grundvold, daglig bør et Stykke læses og gjen nemgaaes med dem; dernæst regnes ogsaa Moral og bibelsk Historie til Seligions: Undervisningen. b) Dansk Grammatik med Stilløvelser, Sjelelære og Anthropologie, hvorved tillige foredrages de almindelig: ste dietetiske Regler, samt Behandlingsmaaden med Skindode. d) De vigtigste af Landets Love, som angaaer Almuen. e) Haugedyrkning, saavel de almindeligste Kjøkkenurters som fornemmelig Pile- og andre Træers Plantning, Frugttræers Opelskning og Forædling, saa og Omgangsmaaden med Humle, Hør, Hamp og destige. t) noget af den nyere Agerdyrknings -Theorie, hvormed forenes practise Forsøg paa den Seminariet tillagte Jordlod. g) Nogen Under: viisning i det tydske Sprog, saa at de kunne læse og forstaae det. B) Anden Lærer underviser i føl; §. 11. gende: a) Kalligrafie, om end ikke alle Seminarister have Anlæg til at skrive en smuk Haand, gjøres dog Resolutioner og Collegialbreve. 1813. alle opmærksomme paa, hvad der udfordres til ordent: 30 April, lig og net Skrivt. b) Regning i de 4 Specier, regula de tri i hele og brudte Tal, samt Huusholds ningsregning, faayel udenad i hovedet som paa Tav: len. e) Sang, hvorved enhver, som har Naturgaver dertil, lærer at synge Kirkepsalmer med deres rette Melodier. d) Af Geometrie, Naturhistorie, Botas nif, Astronomie, Fædrelandshistorie og Geographie færes saameget, som for en Landsbyskolelærer kan være nyttigt at vide. Overalt skulle Lærerne stedse ers indre, at Seminaristerne ei ffulle dannes til lærde Videnskabsmænd, men fun undervises i det, som fan være anvendeligt i en god Landsbyskole. C) Af begge Lærere undervises: I rigtig og færdig Indenadslæs: §. 12. ning, mundtlige og frivtlige catechetiske Øvelser, samt andre skriptlige Udarbeidelser af Seminaristerne, ens delig i Methodelæren; da der ved enhver Underviis: ningsgreen vises den bedste Maade at lære fra sig paa, ligesom de ogsaa bør gjøres opmærksomme paa en Skoles bedste Indretning, efter Dr. Theol. Bis flop Plums Haandbog, modificeret efter locale Om: stændigheder. Naar Seminariet er kommen i Gang udvælges et dueligt Subject, der i Kjøbenhavn nyder den fornødne Undervisning i Gymnastik og om mues ligt i at spille paa et Instrument, for siden at funne undervise de andre Seminarister. D) Hver Dags §. 14. Undervisning begyndes og endes med en Psalme af 13. den evangelisk: christelige Psalmebog og en passende Ben. Seminaristernes Fordele og dettigheder. a) 4 Cap. Fri Undervisning og frie Bøger. b) Fortrinsret til §. 15. Befordring som Skolelærere fremfor dem, som ei ere seminaristisk underviiste. c) Fritagelse for Udskrivning M2 1813. Kongelige Rescripter, 30 April, tll Sø og Land Krigstjeneste, dog saaledes, at Se: minaristerne skulle blive staaende i Lægdsrullen, ind: til de efter Kirkebogen have fyldt deres 36te Aar. I den Tid de ere ved Seminariet bør de aarligen for vedkommende Landmilicesession, med deres Lærers At test bevise, at de endnu virkeligen ere deri; efterat de ere demiterede fra Seminarier, skulle de dog veds blive at indsende deres Sognepræsts Attest, at de enten have faaet et fast Skoleembede, eller dog i næst foregaaende Vinter der paa Stedet holdt Skole i det mindste for 6 Børn. Skulde en Seminarist unds skylde sig med, at han ei har kunnet opnaae nogen Skoleplads, da bør han med Attest bevise, at han har henvendt sig til Seminariets første Lærer, og at det ei har været mueligt for denne at forskaffe ham nogen Plads som Skolelærer. Forsømmer nogen, ved Sessionen at fremlægge den nævnte aarlige At: test, da skal han betale en Mulet af 2 Rdlr. til Land: milicefonden, og kan han, fordi han ingen Skole har holdt, ei forskaffe sig vedbørlig Attest, bør han udffrives til Krigstjenesten.. Dog naar nogen, som ef ter Kirkebogen har fyldt sit 28de Aar, beviser, at han har faaet fast Kirkesanger: eller Skolelærer Em: bede, udslettes han af Lægdsrullen, og behøver ei siden at fremvise nogen Attest; heller ikke behøve de af Sessionen for utjenstdygtige erkjendte at frem: lægge nogen saadan aarlig Attest. Afskediges nogen Seminarist, af hvilkensomhelst Aarsag, fra Semina: riet, uden at udholde den befalede Prove eller ers holde Demissions Attest, som den 'der har tilens debragt sit Cursus, da skal Seminariets Forstandervære pligtig til, ufortøvet at anmelde det for den ved kommende Session, paa det at en saadan kan vorde Resolutioner og Collegialbreve. ,1813. udskreven til Krigstjenesten ved næste Session, saa 30 April. fremt han er tjenstdygtig. Ligesaa indtræder enhver værnepligtig, der som Skolelærer maatte findes saa forsømmelig, umoralsk eller uduelig, at han maa afsættes, igjen som værnepligtig, efter sin Alder, hvor: om Sessionen bliver at underrette af hans Foresatte. De udlærte Seminaristers Sønner blive staaende i Lægdsrullen, indtil det erfares hvortil de ere anbragte. De, som ernære sig ved Bondearbeide, udskrives til Keigstjenesten, men de, som anbringes til Studerins ger, og derom, naar de have naaet Udskrivningsals der, fremlægge fornødne Attester for Sessionen, udslættes af Lægdsrullen. Deels til Formindskelse af S. 16. Underviisnings Omkostningerne, og deels for at Ses minaristerne ikke skulle afvænnes fra Bondearbeide, gives dem følgende Ferier: 12 Søgnedage i Høbjergs: tiden og 12 Søgnedage i Kernhøststiden, desuden have de Frihed en heel Dag i hver Uge, som de kunne anvende til Repetition af hvad de i de øvrige Das ge have lætt, eller til Læsning af nyttige Skrifter. Dog bør det ei formenes dem, naar de ønsker det, at arbeide for deres Vært. Alle Søn: og Helligdage, Paaske: Lo verdag og Dagene mellem Juul og Nyraat ere de ligeledes frie for at læse paa Seminariet. Semina: 5 Cap. rifternes Pligter: a) Medens de ere paa Seminarier. Naar undtages de i foranstaaende 16de §. anførte Da §. 17. ge, samt den Tid som til Haugedyrkning maatte be Hoves, skulle Seminaristerne forresten hver Søgne: dag indfinde sig paa Seminariet, om Sommeren Kl., 7 og om Vinteren ved Dagens Begyndelse, og de forblive der hele Dagen indtil om aftenen Kl. 9, dog forundes dem et Par Timer til Middagsspiisning. Ligeledes tilstaaes dem, for at Sjælekræfterne ikke ved 1813. Kongelige Rescripter, 30 April, bestandig Anstrængelse skulle sloves, daglig 1,2 a 3 Timer til Recreation, hvilken anvendes enten til at dyrke smaae Stykker i Haugen eller til Tegning, Bøgers Indbindning, Pap: og Kurvemagerarbeide o. desl., samt om Leilighed gives, til Snedkers, Dreier og Maler:Ars beide. Bed Agerdyrknings Forsøg, som foretages paa den til Seminariet henhørende Jordlod, maae Ses minaristerne undertiden en halv eller heel Dag være tilstede og deeltage i Arbeidet, for derved at faae pracs tisk Øvelse, dog maae, der i eet Aars Løb ikke hertil anvendes mere end i det hele 14 Dage af den Tid 18. de ellers fulde møde paa Seminariet. Seminaristers ne skulle med lærvillig Agtpaagivenhed høre og med Flid indprente i Hukommelsen alt, hvad de blive underviiste om; de skulle iøvrigt bestandigt staae under deres Lærerers Opsigt, og rette sig efter disses Forskrivter og Advarsler. Dersom nogen iblandt Se: minaristerne, endog efter Prøvetiden, viser sig efters laden eller usædelig, da har den første Lærer, naar de givne Advarsler blive frugtesløse, at anmelde ham §. 19. for Directionen til Bortviisning fra Seminariet. Maar ot Wars Tid efter Seminariets Begyndelse er gaaet, oprettes der en Almueskole, som sættes i Forbindelse med samme ligesom i Borris. I denne Skole skulle nogle af de bedste Seminarister, uden Betaling og under Lærernes Opsigt, skifteviis undervise, for selv at faae §. 20. Dvelse i at anvende de foredragne Regler. Til Øvelse i offentlig at kunne forestiaae Sangen i Kirken skulle de skifteviis, hver anden Søndag den halve Part indfinde sig i Choret, og assistere Degnen ved Sangen under Gudstjenesten, hvilket bør skee under den §. 21. anden Lærers Bestyrelse. Søndag Aften om Vintes ren skulle nogle af Seminaristerne gane omkring til Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 22 visse Steder i Sognets forskjellige Byer, og for dem, 30 April. som efter foregaaende Indbydelse mode, forelæse et eller andet Stykke af en nyttig Dog, efter Forstan: dernes nærmere Anviisning. Hos de Bønder, hvor Seminaristerne opholde sig, maae de anlægge smaáe Hauger, til hvis Beplantning af Seminariets Hauge gives dem Sættepiil og andre Træer. De, som ei kunne finde Leilighed hertil hos deres Værter, over: lades af Forstanderne et Stykke Jord til saadant Brug. b) Seminaristernes Pligter, efterat de have forladt Seminariet. For ikke at forglemme det lærte og for §. 23, iffe at fravænne sig Skole-Arbeidet, skulle de demiserede Seminarister, skjønt de ei strar kunne befordres til faste Skole:Embeder, dog være pligtige at vedbli ve at øve sig i Skolebørns Undervisning som Lærere ved Omgangsskoler om Vinteren, og kunne de i saa Fald om Sommeren ernære sig af Bonde Arbeide. Gives ingen Leilighed hertil, da maae de som Huuslærere undervise private Folks Børn, dog saaledes, at de ikke fravænnes deres tarvelige Bonde Leveniaade, og skulle de ei selv kunne finde nogen saadan Plads, melde de det til Seminariets første Lærer, som deri bør være dem behjælpelig. I de første 6 War, efterat Se: §. 24. minaristerne ere udgangue, skulle de vedblive at staae i Forbindelse med Seminariet, hvad enten de faae Embede eller ikke. Det skal ei alene staae dem frit for, i forekommende Tilfælde at raadføre dem med Lærerne, men ogsaa skulle de være pligtige til ethvert Aars 1ste Mai at indlevere til Seminariets Forstans der, helst personlig, en nøiagtig skrivtlig Beretning, om hvor de sidste Vinter have holdt Skole, hvor lang Tid, for hvormange Børn, om de i det hele have Ennnet anvende 'den anpriste Læremethode, eller hvor1813. Kongelige Referipter, 30 April, vidt, hvad Erfaringer og Bemærkninger de have gjort, hvilke Hindringer de have havt, og hvorledes de have søgt at overvinde samme, hvorvidt deres Læremaade har fundet Bifald 'eller ikke, hvad Lon de have faaet for deres Arbeide a. s. v. Tillige skulle de anmelde, hvilke Bøger de i sidste Aar have læst, og hvilke de have studeret, hvad vigtigt de især have lagt mærke til o. s. v. Ogsaa skal denne Judberetning belægges med Attest fra deres Sognepræst og nogle af kole: børnenes Forældre, betreffende Seminaristernes For: §. 25. hold og Embedsflid. De bør ikke forsømme, saavidt Leilighed tillader, at lægge Vind paa Haugedyrkning og, som de, der kjende Omgangsmaaden, bør de efterkomme D. 2. 3-13-18, som befaler at lægge i det mindste 5 Humlekuler, plante 3 2ble, Pares eller andre gode Træer og desforuden 10 Pile aarli gen, hvilket funde skee paa saadanne Steder, som de selv dertil med Vedkommendes Samtykke finde bes qvemmest. Attest om Fuldbyrdelsen heraf indsendes ogjaa hvert Aars 1fte Mai til Seminariet i de første 6. 26. 6 Aar efter Seminaristernes Udgang. Endskjønt det Strider mod Hensigten med Seminariers Oprettelse at en Seminarist forlader Skolefaget, skal det dog ikke være ham ganske formeent, ifald der aabnes Vet for! ham til bedre Lykke; men kommer nogen Seminarist i den Forfarning, at han ikke vil undervise Børn og itke søge eller modtage noget Skole Embede, da bør han strax anmelde det for Seminariers Direction, og derefter betale til Seminariers Kasse for den nydte Unders viisning 50 Rbdir., som samme kan beregnes at have kos stet, ogsaa skal han, om han er yngre end 36 Aar, 5 Cap. være pligtig at udskrives til Krigstjeneste. Lærernes §. 27, Pligter. Lærerne paaligger det med al Flid og Tro Resolutioner og Collegialbreve. 1813. skab at forrette det vigtige Embede, de paatage sig, 30 April. saaledes som de agte at forsvare. Stedse bør det stere Maal svæve dem for Dine, at danne unge mennes sfer, som igjen skulle danne saa mange andre for Tis den og Evigheden. Enighed og Fortrolighed bør i fuldeste Maade finde Sted imellem dem indbyrdes, jevnliger bør de høre hinanden at undervise, og en hver sige den anden i Venskab, hvad ham synes at, være bedre. Hindres den ene ved nødvendigt Fors fald fra sine Forretninger paa Seminariet, betræder den anden hans Plads. I Henseende til Dagenes §. 28. og Timernes Anvendelse forfatte Lærerne i Forening en Læse og Arbeids: Plan, hvilken noie og ordentlig følges, indtil Seminaristernes Fremgang udkræver Forandring. Fornemmeligen bør paafees, at alle holdes i bestandig Virksomhed, og at alle fatte, huske og an vende bet lærte. Efter egen bedste Indsigt og Raubførsel med kyndige, vælge Lærerne i ethvert Fag passende trykte Lærebøger, som lægges til Grund for Undervisningen, oa hvoraf de anføre Lærlingerne til at gjøre Udrog. Skulde Lærerne blive enige om at dele Bidenskaberne imels lem sig paa en anden Maade, end den som i de foregaaen de §§. 10 og 11 er anført, da maa dette staac dem frit for. Over Seminaristernes hele Forhold, saavel paa som udenfor Seminariet, bør lærerne have et vaagent Die. Lærerne bør, saavidt mueligt, gjøre sig bekjendt §. 29. med nye udkommende Skrifter om Skolevæsenet, og deraf anvende sv. de finde passende. Lærerne skulle §. 30. holde 4 Protokoüer: 1) Seminariers Copie. Protokol, hvort indføres af anden lærer alle Seminariet betreffende Kongelige Befalinger, Directionens Anordnin ger, indløbne Breve og deres Besvarelse, deels ords lydende, deels de mindre vigtige efter Indholdet, saa 1813. Kongelige Rescripter, 7 30 April. og alle Anmeldelser eller Begjeringer om Antagelse i Seminarier, samt de medfulgte Attester. 2) Ars beids: Protokollen, som ligeledes holdes af anden Lærer. Heri indføres alle Læses og Arbeidsplanerne, saa og ved Enden af hver Maaned et Udtog af de Dagbøger, Seminaristerne selv bør holde over deres daglige Forretninger, hvoraf kan sees, hvad Fremgang maanedligen gjøres. Kort før den aarlige Examen indføres en Fortegnelse over alt, hvad Seminaristerne i det forløbne Aar have lært og udrettet, saavel paa Seminariet som i Haugerne. 3) Conduit Protokollen, hvilken føres af den første Lærer. Heri har enhver Seminarist sit Folium, hvorpaa anføres hans fulde Navn, Alder, naar og med hvilke Kundskaber og Attester han er antagen, sad og de Characterer han aars ligen ved Examen erholder, samt alt andet, hvad der kan tjene til Oplysning om hans Indsigter og Op: førsel. Skulde nogen formedelst gtilbørligt Forhold fortjene alvorlig Jrettesættelse, indføres ogsaa dette, hvilket er den eneste Straffemaade, som paa Semt: nariet maa bruges. Endvidere indfører han Forteg nelse over de Seminariet skjænkede Bøger, samt og Indholdet og de aarlige Indberetninger, Seminaris ften i 6 Aar efter hans Udgang er pligtig at indfende. 4) Regnskabs: Protokollen, hvori indføres Se:. minariets aarlige Indtægter og Udgivter, hvilke fores Om Seminarister: lutningen af hvert Aars September holdes offentlig Examen i Seminas riet, i Overværelse af Seminariets allernaadigst bes sikkede Direction og nogle dertil indbudne Naboes §. 32. Præster. Ved denne Examen fremlægges alle Proto: foller til Eftersyn og aategning af Directionen, faa 7 Cap. staaes og bestyres af første Lærer. §. 31. nes Examen og Demittering. I Resolutioner og Collegialbreve. 1813. og alle Seminaristernes Skrivebøger og skrevne Sa: 30 April, aer. Derpaá examineres de af Lærerne i de Videns skaber, hvori de ere underviste. De udgaaende Se minarister skulle tillige catechisere og aflægge Prøver paa at undervise Børn. Naar en Seminarist er era: S. 33. mineret, bestemmer Directionen, i Forening med beg: ge Lærerne, det Vidnesbyrd, enhver i Almindelighed fortjener for sin i det sidste Aar gjorte Fremgang, med en af disse 4 Characterer: 1) udmærket, 2) roesvær dig, 3) god, 4) middelmaadig. I Henseende til de til Udgang færdige Seminarister, da gives dem for hver Videnskab især en af de nysnævnte Characterer, og efter disse bestemmes da den Hovedcharacter, hvors med Seminaristen demitteres, hvilken i Henseende til Judsigter og Læregaver benævnes med et af disse Ud: try: 1) udmærket duelig, 2) meget duelig, 3) duelig, 4) bequem, og for hans Opførsel med: 1) exemplas risk, 2) roesværdig, 3) god, 4) temmelig god. In: §. 34. gen maa demitteres ferend efter 3 Aars Ophold paa Seminariet, med mindre det maatte være nogen med fortrinlig Øvelse i at undervise begavede Skolehol: dere, hvilke efter 2 Aars Forløb kunne demitteres. De Seminaiister, som demitteres, meddeles et af Dis §. 35. rectionen og Lærerne underskrevet offentligt Skudsmaal, hvori anføres deres ved sidste Eramen erholdte Ho: vedcharacteer, og derhos vedhæftes en Udskrift af Regs lementets 23, 24, 25 og 26 §§. Naar Seminari: sten søger Befordring, skal han forsyne sig med ny Attest fra den første Lærer, som deri anfører, hvad han veeb om Seminaristens senere Flid og Opførsel. Om Seminaricts Bekostning. Til at bestride Udgiv: 8 Cap. §.36 terne ved dette Seminarium, bevilges allernaadigst en aarlig Sum af 750 dibdir. S. B., som maa udredes 1813. Kongelige Referipter, 30 April, af det under 17 de Mai 1806 allernaadigst oprettede Seminariefond, og som skal anvendes saaledes: a) til Brændsel, Lys, Skrivmaterialier og Bøger 100 Rbblr. S. V.; b) Løn til 1ste Lærer 300 Rbdir. S. V.; c) Løn til 2den Lærer 300 Rbdir. S. V.; d) til 2de fattige Seminarister til hjelp til deres Kost 50 §. 37. Rbdir. S. V., i alt 750 Rbdir. S. V. Directionen for dette Seminarium skal bestaae af Stiftamtmans den og Biskoppen over Aarhuus Stift, samt Amtsprovsten over Nørre, Sønder, Mols, Sonderhald og Bergsøe Herreder, og det tillades dem at antage 2de af de i Nærheden boende geistlige Embedsmænd til - Meddirecteurer. 30 April. 30 April. 30 April, Reser. (til Aarhuus Biskop) ang. at Enkepensionen af Gemminge og Lem Sognekald skal for Fremtiden udredes med 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg, 3 Tdr. Havre og 35 Rbdir. i Penge aarlig, istedet for at samme ved Rescript af 20de Decbr. 1799 var fastsat til 60 Rdlr. D. C. aarlig. Reser. (til Sjællands Stiftamtmand og Biskop) ang. et Enkesædes Oprettelse for Soborg og Gilleteie Sog: nefald, efter Sognepræsten Hr. Westergaards Ansøgs ning. Tanc. Prom. (til Biskoppen over Sjællands Stift) om Beviser for Vaccinationen eller de naturlige Kopper. Gr. Sognepræsten N, Ni N, N. Menighed har i en hertit indkommen Skrivette gjort forespørgfel om, hvad Beviis en Præft nodo ndigen maa forlyne sig med, førend han ene ten confirmerer eller copulerer nogen, som er i det il fælde, at de paastaae at have bavit de naturlige Koppet, men at dette ci ved tydelige Ur er kjendeligt. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Herpaa har Cancelliet svaret: at dette Collegium 30 April. anseer det for tilstrækkeligt, naar Præsterne i de om: spurgte Tilfælde lader sig forsyne med en Præsten be: kjendt god Mands Attest. General Toldkammer: og Commerce-Collegii 1 Mai. Circulaire (til Varecontrol Commissionen) ang. at Reiser for at opdage indsmuglede Vare ei bør fores tages paa lose Angivelser, og om Dietpengene. Kammeret har bragt i Erfaring, hvorledes Medlemmerne af adskillige Varecontrol Commissioner i den Formening, at de idelig og ofte, endog efter lose Angivelser, som ikke sjelden kunne have blot Chicane til Grund, fulle gjøre Reiser for at inquirere efter forbudne Varer i det District, som hører under deres Resort. Sædvanlig er intet ved slige Inquisitioner opdaget. Da imidlertid Udgivterne ved saadanne Rei: ser ere betydelige, bør de ikke foretages uden efter paalidelig Angivelse, eller naar der maatte være vel grundet Formodning om, at forbudne Barer ere indsmuglede. Ved denne Leilighed meldes tillige, at da Diætpenge nu betales i Rigsbankpenge, saa blive sam: me at beregne efter den i Toldforordningen §. 390 bestemte Regel, dog tillige i Analogie med den allers haieste Resolution af 25de Novbr. f. 2, saaledes at Medlemmerne af Varecontrol Commissionerne tillægges i alt 1 Abdlr., og deres medtagne Vidne 4 Mark Rigsbankpenge daglig, naat deres Forretninger fores falde Miil eller derover fra Commissionens Opholdssted.

Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 1 Mai. Umt) hvorved Skiftejurisdictionen over Unts 1813. Kongelige Rescripter, 1 Mai, vorskov Gods, efter daværende Eiers, Kjøbmand Wulf Salomens Tilbud, bliver overdrager til Birkedommes ren i der Antvorskovske District. 1 Mai. 1 Mai. 1 Mai, Canc. Prom. (til Stiftsøvrigheden i Tron: him) hvorved Betalingen til Liigbærerne i Tronhjem bestemmes for hvert Liig, der om Søgnedagene bortberes, til 2 Abdir. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i Norge) hvorved Underholdningspengene for Arrestanter i Norge bestemmes til 1 Mark Rigsbp. daglig. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Lollands og Falsters Stift) ang. Ophævelse af Grundeiernes. i Nakskov deres Met til Græsning paa Byens Jorder og Erstatning' derfor i Penge. Gr. Skrivelse af 3die f. M. har Hr. Kammerherren tit Cancelliet indstillet: 1) Om den Grundeierne i Mak. Pov titkommende Ret til vrets Græsning paa Byens Jorder, Modestoren undtagen, maa ophøre, naar disse Jorder engang blive skiftede; 2) Grundeierne til hvert Mars Michaeli og under Ucpantnings Evang upde af Jordenes Eiere 3 Mt. 8 f. Rigspankpenge S. V., efter den hvert Xars ifte August fatte Gours, i Erstatuing for ethvert Hoveds Grasning, hvortil de hidtil have været berettige: de. 31 At det ved en Raadstue Samling maatts vedta: ges, at den saaledes af Jordernes Eiere erlæggende Gotta gjørelse enten utoe indbetales Byens Kasle, eller udbes tales til dem, der hidtil har havt Ret til Græsning paa Byens Jorder, men mite den; og endelig 4) at en lovlig Forening om Ophævelfen af bemeldte Grundeierne tilkommende Græsningsret paa Byens Jorder, mellem disses Giere og hine ciftlig bør oprettes og læfes inden Watskovs By. ting. Denne Indstilling har Cancelliet bifaldet, dog at Erstatningen for hvert Qvæghoveds Græsning, iste:" det for de under No. 2 foreslagne 2 Mk. 8 s. bli ver 9 Ribmk. S. B. aarlig, faaledes som de elige: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. rebe Mænd i Skrivelse til Magistraten i Nakskov, 1 Mai. dateret 27de Febr. d. A. have foreslaget. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over 1 Mai, Kjøbenhavns Amt) ang. at tvende Skjøder, hvorved Vedkommendes Græsningsret paa Salthol men særskilt er afhændet, ikke kan tillades at blive læst til Tinge. Gr. J Anledning af en til Kammeret indsendt Stris velse fra Birkedommer Kramer, hvorved han forespørger, om tvende Skjøder, udstedte af Thor Jensen og Anders Olsen i Sundbyeester til Kjøbmand Schouftrup paa Grass ning for hele Amagerland, tunne antages til Tinglæs ning, har dette Collegium svaret: At det ikke kan tillade fornævnte Skjøders Tings læsning, da det ikke kan bifaldes, at Græsningen paa Saltholm afhændes særskilt fra de Steder, hvorun: der samme henhører. Gen. Postdirections-Circulaire (til samtlige 1 Mai, Postcontoirer) at Forsendelse af Guld- og Sølv: Monter til Altona er tilladelig, efter Rescriptet af 8de Martii 1809. Hvori meddeles, at General-Toldkammeret i kris velse til General Postdirectionen har yttret, at det ana saae Forsendelsen af Guld- og Sølv-Monter til Al tona for tilladelig, efter Rescript af 8de Marts 1809, og at det ikkun er Forsendelsen af Stillingmont, som overstiger 1 Rdlr. dansk Courant, der efter bemeldte Rescript er utilladelig. Refer. (til Biskopen over Lollands og Fale 4 Mai, fters Stift) at Kammerherre Berthouch maa oprette et Begravelsessted for sig og Familie ved Sø. holt Gaard, dog at vedkommende Kirke og dens Bes tjente derved intot afgaae i deres lovlige Rettigheder. 1813. Kongelige Rescripter, 4 Mai. Gen Toldkammer - Sirculaire (til famtlige Toldsteder) ang. hvorledes Told af Salt stal beregnes. 4 Mai. Det er bemærket, at adskillige Toldsteder have fet. let i Henseende til Toldens Beregning af fremmed Salt. Toldstedet gives altsaa herved tilkjente, at hvad enten fremmed Salt indføres directe fra frem: mede Steder, eller fra andre indenlandske Steder, har Toldopsynet nøie at undersøge dets Oprindelse, hvorefter Tolden bliver at beregne, i første Tilfælde lige efter Tariffen, i sidste Fald Differencen, for faas vidt den finder Sted, og vil ved fremmed Salts Ud: førsel til indenlandske steder i Toldsedlerne no agtig anføres det Beløb, som ved Saltets Indførsel er bes talt i Told, paa det at vedkommende Oppeberielsbe: tjent paa Indførselsstedet kan komme til Wished om, hvorvidt Differencetolden kan finde Sted, og indfor: dre samme. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. For: andring i det Prøvestykke, som de, der ville indgaae som Mestere i Sadelmagerlauget, skulle forfærdige.

Da de Mestere, der i den senere Tid have meldt sig for at indtræde i Sadelmagerlauget i Kjøbenhavn, have undslaaet sig for at forfærdige det ved Laugsars tiflerne af 29de April 1684 §. 4 befalede Prøvestykke, fordi der deri bestemte Arbeide nu for Tiden ikke mere er brugeligt, men at de derimod ikun have været villige til, at forfærdige det for Svendene anordnede Prøvestykke, at beklæde en ordinair Sadelbom; saa har Kongen befalet, at de, som herefter ville indtræde i Sadelmagerlanget som Mestere, skulle forinden, til Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Beviis paa deres Duelighed forfærdige en engelsk 4 Mal, Fruentimmersadel med Bom i complet Stand, en Skolesadelbom og en yttersadelbom af Bøgetræe, samt at alle Mestere, saavelsom de, der herefter maatte indkomme i samme Laug, skulle, under den i Forordningen af 21de Marts 1800 §. 16 paabudne Straf, være pligtige til at oplære deres Drenge, til at forfærdige det ved Laugsartiklerne anordnede Svendestykke: Refer. (til Justitsraad og Høiesterets-Advo: 4 Mai: cat G. Klingberg og Landvæsens Commissair Bay) ang. at sammentræde i en Commission for at uns dersøge, hvorvidt den Grund, Vand Commissionen i Kjøbenhavn attraaer til Forbedringer, maa anfecs nøds vendig m. v. Da Kongen allernaadigst har fundet for godt, at anordne en Coramission, bestaaende af en Landvæsens: Commissair, samt en lovkyndig Mand paa Vandvæ fenets Vegne for Kjøbenhavn, hvilken Commission det skal paaligge, i ethvert Tilfælde at undersøge, hvorvidt den Grund, Vand Commissionen i bemeldie Kjøbenhavn attraaer til intenderede Forbedringer med Stadens Vandvæsen, maatte være nødvendig, eller disse uden samine kunde være at opnaáe; samt i Tils fælde, at Grunds Afstaaelse findes absolut nødvendig,. at afgive Skjøn om den for famme tilstaaede Godt: gjørelse, i Overeensstemmelse med Resolution af 12te August 1809 angaaende Jorder, der afgives til Lans deveiene i Sjælland, att forsaavidt Vandvæsenet iffe derefter ved Domstolen maatte blive kjendt berettiget til denne Jord uden nogen Godtgjørelse; saa er hers med Hs. Majestæts allernaadigste Villie og Befaling, VII Deel .4de B. 1ste Sefte. 1813. 4 Mai, 8 Mai, 8 Mai. Kongelige Rescripter, at N. N. og N. N. strax sammentræde for at fubs gjøre denne Commission. Canc. Prom. (til Amtmanden over Fredes riksborg Amt) ang. Amtets Inddeling i Gjordemoder. Districter. Gr. Umtmanden har under 4be Marts sidstleden inds fendt et Forslag til Gjordemoder Diftricternes Inddeling, i Overeensstemmelse med Forordningen 21 Novbr. 1810, paa det samlede Frederiksborg Amt. Han har deri an. draget paa, at bemeldte Amt maatte inddeles i følgende 5 Gjordemoder-Districter, i Frederiksborgs. Kronborgs, itsch holms Districter, Horns Herred og Frederiksværks Gods, famt at det første af disse Diftricter maatte igjen bestaae af 10 Diftricter, det andet af 8, det tredie af 1, det fjer: de af 9 og det femte af 2 Districter. Han har endeligen indstillet, at de udgivtes, fom efter forommeldte Forord ning blive at udrede til suus, Brandsel og Græsning for Gjordemødrene i de foreslaaede nye Diftricter, nemlig for 3 i Frederiksborg District og 2 i Kronborg District, maatte blive lignede paa bemeldte Districters Hartkorn, i Overeensstemmelse med Forordningen af 5te April 1793, famt at de til en Gjordemoderstoels Anftaffelfe for enhver Gjordemoder medgaaende Omtoftninger maatte lignes paa. samme hartkorn, fem ennen fal lignes. Da Cancelliet finder dette Forslag aldeles hensigts svarende og Fordelingen rigtig, saa approberes sam: me, ligesom man intet har imod den foreslaaede Lig: ning af Udgivterne til Huus, Brændsel og Græsning. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Kjø: benhavns Amt), at i Eeds-Sager, som ere foranledigede ved Domme i Justitssager, ei skal bruges Stempelpapiir eller svares Gebyhrer. Gr. Stiftamtmanden har under 24de f. M. tilstillet Gan celliet en Skrivelse, hvori Birkebommer Bang spørger, om Bebkommende under en Eeds Sag, naar denne er en Folge af en Dom i en Juftitssag, funde være fritagne for at bruge stemplet Papiir, og altsaa fritaget for at erlægge Rettens Gebyhr. Cancelliet har hertil svaret, at Vedkommende i deslige Eeds: Sager bør være fritagne for at bruge stemplet Papiir og erlægge Rettens Gebyhr. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Cane. Prom. (til Stiftamtmanden over Sorø Amt) 8 Mai. ang. Regler for Tartens Bestemmelse for Brændeviin og Dl. Gr. Amtmanden har under 4de Marts fidftleden af Can. celliet forlangt underretning angaaende de Regler, som ere lagte til Grund for Tatters Sattelle for Di og Bræn deviin i Kjobenhavn. Cancelliet har herpaa svaret: at disse Tarter, efter Magistratens Meldende; grunde sig paa fuldstændige og nøiagtige Beregninger, som af Formændene for Bryggerne og Oldermanden for Brændeviinsbrænders lauget opgjøres over Indkjøbet af hvad der til Pro: ductionen af Øl og Brændedün behøves, saavelsom de ellers medgaaende Omkostninger, hvad der ved en hver Bryg eller Brænding kan udbringes, samt den Fordeel, der billigen bør tilstaäes Fabrikanterne, hvor: hos det tillige er fastsat, at Brændevinet i det mindste skal holde 6 Graders Styrke efter Møllers authos riserede Gradestok, og Ste Grader efter Spendrups. Hvad Øllet angaaer, da er derfor ingen Styrke bes stemt, da det ligesom andre udsælgende Spise: og Drikkevare staaet under Politiets Opsyn. Ganc. Prom (til Odense Amtmand) at det 8 Mai. ved Plac. af 1 7 de Juni 1812 bestemte Veder lag for Smaaredselstienden af Skp. Byg pr. Td. Hartkorn, skal svares til Besidderen af hver enkelt Tiende. Gr. I anledning af en Forestilling fra Sognefoged Knud Nielsen i Sandrup Sogn, hvori han paa Sandes rup og Batberød Byemands Begne efterspørger, om det ved Forordningen af 8de Januar 1810, § 7, og Placaten 17de Juni 1812, §. 2, bestemte Bederlag for Emaared. felstiende af Stv. Byg pr. Td. Hartkorn, betalt meb, Penge efter hvert Mars Gapitelstart, fal deles mellem dem. som have Undeel i bemeldte Emaaredfelstiende, eller om 02 1813. Kongelige Rescripter, 8 Mai, disse Tiendetagere hver for sig fat nyde et saadant Be derlag, har Cancelliet svaret: 8 Mai. 8 Mai, At ifølge ovennævntge Placats udtrykkelie Bestems melse tilkommer Besidderen af hver enkelt Tiende Skp. Byg pr. Tonde. Hartkorn, betalt med Penge efter hvert Aars Capitelstart til Erstatning for den ommeldte Smaaredselstiende. Ganc. Prom. (til Sorø Amts. Skoledirec tion) ang. Skolebetjenternes Indkomster. Yder ligere Bestemmelse af Canc. Prom. af 16de Novbr. 1805. Gr. Kirkefanger N. N. i Flakkebjerg har gjort Paas ftand paa, at hver af Sognets Huusmænd, i hvor lidet Jorb og Hartkorn ham end er tillagt, af hvad som fors hen brugtes under Gaardene, skulde svare ham i aarlig Degnerettighed 1 Foke. Nug, i Fokr. Byg, Pd. Brød, 5 g og 1 t. i Penge, hvilken Paaftand han har støt fet paa Cancellie. Skrivelse af 16de Novbr. 1805. Cancelliet har i denne Anledning brevverlet med det Kongelige Rentekammer, og Kammeret har svas ret, at naar Skolecommissionen eller Hovedparcellisten vil indestaae for, hvad der hidtil har skullet være sva: ret af en heel udlagt Gaard, finder Kammeret, at Kirkesangeren ikke med Billighed kan gjøre Paastand paa videre; men nødes han til, at søge sin Settig: hed hos hver enkelt Parcellist iser, maa ovennævnte Cancellie:Skrivelse bogstaveligen følges, hvilken Mening Cancelliet aldeles tiltræder. Gane. Circ. (til samtlige Biskopper i Dan mark og Norge og til den Kongelige Direction for Universiteterne og de lærde Skoler) at Studii Skatten sal erlægges Daler for Daler. Anledning af derom indkommen Forespørgsel fra den Kongelige Directionen for Universiteterne og de 8 Mai, Resolutioner og Collegialbreve. 213 1813. lærde Skoler, har Cancelliet svaret, at Studiiskatten ifølge Bestemmelsen i Forordningen af 5te Jan. d. 21., §. 43, bør erlægges i Rigsbankpenge Daler for Daler, ligesom og bemeldte Sfat, paa Grund af Bestemmelserne i Forordningens 6te §., om at alle offentlige Betalinger skulde beregnes i S. V., bør ers lægges i S. V. Canc. Prom. (til famtlige Stiftamtmand) 8 Mai, ang. at de 100 Rigsdaler, som ifølge aller: høteste Rescript af 26de Octbr. 1792, af ethvert Stift i Danmark og Norge aarlig betales til Bete: rinairskolen for de sammesteds værende Stiftslærlinge, nu skal udredes i Rigsbankpenge Daler for Daler, imod at den ved allerhøieste Rescript af 10de Marts 1812 fastsatte Forhøielse bortfalder. Canc. Prom. (til Vice. Statholderen i Nor- 8 Mai. ge) at Fahrfunds Indvaanere alene bør skydse deres Præft og Gappellan til og fra Kirke. Gr. J Anledning af den fra Præften til Bondful Præs ftegjeld indkomne Forespørgsel, om hvo der er pligtig at Eydse ham og den refiderende Cappellan til og fra Fahr. fund Kirke, har Gancelliet svaret: At Skydsen, ifølge Bevilling af 3 Jan. 1782, ene bør præsteres af Fahrsunds Indvaanere, eller af disse godtgjøres med Penge efter de gjeldende Skydstapter.

Kongl. Resolution, at en Copiist ansættes ved den 9. Mai combinerede Ret, for at være den derværende Audi: teur behjelpelig ved Skriveriet, hvilken Copiist skal gives 200 Rbdlr. S. V. aarlig i Løn, og Løfte om videre Befordring efter 3 Aars forsvarlig Tjeneste, hvorimod et af Buddene ved Retten kan afgaae. Ends 1813. Kongelige Rescripter, 9 Mai. videre bevilges, at General Auditeuren ved Sø.Etaten gives aarligen 200 Rbdir. S. B. til Skrivermate: rialier og Protokoller. Disse Ansættelser og Udgiv ter ved den combinerede Ret og General Auditeuren skulle dog kun finde Sted saalenge Krigen varer. 11 Mai. 11 Mai, Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstø Amt) ang. Betaling for Liigbærerne i Nestved. Angaaende hvorledes Tarten for Liigbærerlauget i Nestved kunde reduceres i Rigsbankpenge, har Cans celliet bifaldet den af Borgemesteren i Nestved trufne Forening angaaende Tartens fremtidige Bestemmelse, hvorefter vil blive at betale til Lauget; a) for et vorent Liig, som bæres i hænderne, naar der ringes med Klokkerne, til hver Liigbærer 3 Nbmk.; b) naar Liget bæres paa Liigt øren 2 bmk.; c) naar der ikke ringes 1 Rbmk.; d) for Børn, til de ere confirme rede, til hver Liigbærer 12 Rbß. Refcript (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. Vandskattens Opkrævelse. Gr. Da Vand Commissionen for Kjøbenhavn alleruns derdanigst havde andraget, at bens Pengebeholdning aldes les ikke er tilstrækkelig til at afholde udgivterne ved den overordentlige mængde betydelige Reparations Arbeider, fom i dette War ere forefaldne ved Vandvæsesets Hoveds render, saa har hans Majestæt befalet: At Vandskatten for det halve Aar fra 28de. Octbr. 1812 af at regne, maa opkræves med 12 Rbß. S. V. for hver Qvardratalen af Forhuusbygninger, og 1 Ribß. S. V. fpr hver Qvardratalen af Side, Tværs eg Baghuusbygninger hos dem, som afbenytte Pompevand, samt for Springvand m. m., i Overeenss stemmelse med Forordningen af 21de April f. 2. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang, 11 Mai. Maaling af Kalf og Kridt. Da Kongen har anseet det gavnligst, at der nærs mere bestemmes, hvorledes der skal forholdes med Maalingen af Ralf og Kridt, saa befales, at Kridt og Kalf, som udføres til Forhandling her i Kjøben havn, skal maales paa Stadens Beierbod, naar Kjø ber og Sælger, eller en af dem maatte forlange saa dant, hvorimod det iøvrigt ligesom hidtil skal være uformeent, at fælge og modtage Kridt efter Vægt. Maalerne maa oppebære 2 Rbß. for hver Tonde Kalk og 1 Rbß. for hver Tønde Kridt at maale, og for Brugen af Tønderne skal erlægges Ribß. til Sta dens Kasse for hver Tønde som maales. Parol Befaling ang at fyrstelige og diplos 12 Mai. matiske Personer ere undtagne fra de for frema mede Reisende befalede Forskrifter m. m. Da fyrstelige Personer, fremmede Gesandtere og andre diplomatiske Agentere ere fritagne for de angaaende Fremmedes Reise igjennem og Ophold i de danske Stater befalede Forskrifter, skulde deres med: havende Passe, hvormed de legitimere sig som saadans ne, heller ikke paategnes ved Grændse: og Færgeste derne. Kongelig Resolution ang. at de Contracter 12 Mai. og øvrige Documenter, som det fyenske patrios tiske Selskab opretter og udsteder, angaaende Laan og Understøttelse af dets Midler, maae skrives, og, hvor fornødent gjøres, i Retten modtages til Læsning paa ustemplet Papiir. 1813. 13 Mai. 15 Maj. 15 Mai, Kongelige Referipter, Canc. Prom, (til Biskoppen over Sjellands Stift) ang. Gravernes Indtægter og disses Oppebørsel i Kjøbenhavn. Efter at have modtaget de fra Graverne ved for fjellige Kirker i Kjøbenhavn indgivne Klager over ap de forurettes i Henseende til den dem tillagte Inde tægt, af det, som betales for Graves Gravning paa Assistents Kirkegaarden, har Cancelliet besluttet, at Klokkeren ved den Kirke i Kjøbenhavn, hvorfra et Liig besorges jordet, bør tilbageholde til Fordeel for vedkommende Gravere af det, som erlægges t Betaling, hvilken han derefter bar overlevere til første Graver ved bemeldte Kirke, naar han desan gaaende melder sig hos Klokkeren, derimod bør Graz veren ved Assistentskirkegaarden ene beholde, hvad der maatte gives for Gravens Pyntning og Istandsæt telse m. m. Canc. Prom. (til det Kongl. Rentekammer) at en Fledførings Contract bør stemples som Testament. Gr. Det Kongt. Rentekammer har forlangt Cancelliete Betænkning angaaende hvorvidt Gjenparten af en under Stiftet efter N. N. i Edslev fremkommen Fledføringss Contract, oprettet den 27de Septbr. 1806, imellem den Afbebe og hans Broder Jens Petersen, burde temples fom Testament. I Anledning heraf har Cancelliet svaret, at der fra dette Collegiums Side intet vides at erindre mod, at den emhandlede Gjenpart bliver stempler som Te stament. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Soret) ang. Sports ferne ved Søretten. Gr. Kiebenhavns Seret har under 24de ben, ved at fremsende et udkast til et nyt Febr. fibffleportel Rege Resolutioner og Collegialbreve, 1813. lement, tillige henstillet hvorledes de hidtil ved Retten op 15 Diai. pebaarne Sportler fulde erlægges i Rbpenge. Foranlediget herved, har Cancelliet svaret, at da de Sportler, som ved pelbemeldte Ret erlægges, et ere ansatte til Toldspecies, og altsaa ei kunne bedøm: mes efter Forordningen 5te Jan. fidstleden, S. 18, der blot indeholder et Reglement for de til Specier reducerede Retsgebyhrer, saa bliver indtil en ny Spor tel Lovgivning udkommer, allerheistbemeldte Forord: nings §, 43, sammenholdt med §. 6, at anvende paa de opkrævende Gebyhrer. Men da den Betas ling, som hidtil ved velbemeldte Net er oppebaaret for Beskrivelser, maa antages grundet i Analogien af Sportel Reglementet for Hof: og Stadsretten af 13de August 1771, og det nyere Reglement af 11te Marts 1812, §. 12, har nedsat Skriverlønnen, hvor den fors Hen var høiere, til 24 ß. for Arket, saa kan denne nu iffe i noget Tilfælde ved Saretten kræves med mere end 24 R5ß. S. V. for Arket. Canc. Prom. (til Befidderen af Gresskabet 18 Mai, Langeland) ang. at Beboerne paa Langeland ffal forrette Kjørsel og Haandlanger Arbeide paade Byg: ninger, som det patriotiske Selskab lader opføre. Gr. Besidderen af Grevffabet Langeland har andraget paa. at Bygnings Materialiers Kjørket og baandlangers Arbeidet ved Opbyggelsen af de Arbeidshuse, det patriotife Selffab paa Langeland agter at lade opføre, maatte forrettes af Diffricternes Beboere. Efterat Cancelliet over denne Sag havde brevverlet med det Kongl. Mente Fammer, inbgif man desangaaende med allerunderdanigst Forestilling til $6. Majestat. Allerheißtfamme har ders paa under 13de 6. M. behaget allernaadigst at refolvere faaledes: "Vi tillade allernaadigst, at det, i Analogie af §. 51 i det provisoriske Reglement for Almueskolevæsenet af 10de Octbr. 1806, paalægges Gaardbrugerne 1813. Kongelige Rescripter, 18 Mai, paa Den Langeland i de Fattigdistricter hvortil de henhøre, at forrette den nødvendige Kjørsel af Mas terialier til Opførelsen af de Arbeidshuse, som indbe meldte patriotiske Selskab vil lade oprette i Sognene, ligesom det og bliver at paalægge Huusmænd og Inds sidderne i Districterne efter rigtig Omgang at forrette alt Haandlanger Arbeide ved Arbeidshusenes Opførelse og Vedligeholdelse," 18 Mai. Cane. Circ. (til samtlige Over: Øvrigheder og Directioner for Fattigvæsener, offentlige Stiftelser, Legater, Fideicommisser, samt alle andre offentlige, eller under offentlig Bestyrelse værende Fonds i Danmark og Norge). Cancelliet er kommet til Kundskab om, at det hyp: pigen indtræffer, at Debitorer til offentlige Stiftelser eller Fonds, der ere henlagte under offentlig Besty: relse, tilbyde at afbetale deres, i Overeensstemmelse med Forordningen af 5te Jan, sidstleden, til Rigs: bankpenge S. V. omskrevne Gjeld, med Kongelige Obligationer. Da imidlertid Kongelige Obligationer eller andre rentebærende Statspapirer ikke kunne betragtes som et circulerende Penge: Repræsentativ, saa bør de heller ikke ubetinget antages som Betalings: Middel fra Debitorer til deslige Stiftelser eller Fonds, men det vil ethvert forekommende Tilfælde, hvor en Debitor maatte ønske med deslige Papirer at ind: frie sin Gjeld til en offentlig Stiftelse eller Fond, være fornødent, at den Authoritet, som Directionen eller Overopsynet over samme er betroet, for saavidt de sorterer under Cancelliet, derom indkommer med Forestilling til dette Collegium, som efter Omstæn Resolutioner og Collegialbreve. 1813. dighederne vil resolvere, hvorvidt et saadant Tilbud 18 Mai. fan antages eller ikke, Rentekammer.Prom. (til Amtmanden over 18 Mai, Thisted Amt) at Skjøde paa en ved Auction kjøbt Eiendom, saavelsem pet. Afgivten, er tilladt at bortfalde i et Tilfælde, hvor Kjøberen af anden Grund kan ansees som Eier, og Auctionen altsaa har været overflødig. Gr. Det danske Cancellie har under 24de i f. . tila ftill t Kammeret til afgjørelse en Anfeghing af 11te Febr. d. 2. fra afgangne N. Ns. Ente, forsaavidt hun deri har anholdt om Fritagelse for at modtage Skjøde paa endeel hende ved Auction efter hendes Mand modtagne Eiendoms me, nemlig Vestervig Kloster med nogle bule i efters vig Sogn, aerberg Hovedgaard, samt Vestervig og Siers. lev Kirker, og for i anledning af dette Kjob at udrede den ved Forordningen af 8de Febr. 1810 paabudne pot. Afgivt. Anledning heraf har Kammeret svaret: At da det er oplyst, at det begyndte Skifte efter afdøde N. N. er ophævet, og Supplicantinden efter Overeenskomst med sin Steddatter og dennes Manb er overdraget Boet til fuld Raadighed og Disposition, hvorefter hun, i Folge Kongelig Bevilling, sidder i ustiftet Bo med sine egne umyndige Børn, saa at hun nu, paa Grund deraf, kan ansees som Besidder af ovenmeldte Eiendomme, og den ergangne Auction altsaa har været overflødig, saa er fra Kammerets Side intet imod, at hun fritages for at modtage Skjø de paa meerbemeldte Eiendomme, ligesom og Paa. stand om ovenanførte pCt. Afgivts Erlæggelse i Anledning af berørte Auction kan bortfalde, hvorimod det forstaaes af sig selv, at den ved Forordn. af 8be Febr. 1810 paabudne pCt. Afgive af Arv bør udredes af den Capital, hun, som Arv udbetaler til sin Steddatter og dennes Mand, ligesom og i Tiden, nade 181 3. Kongelige Rescripter, 18 Mai. hun maatte stifte med sine Børn, af hvad der da, ved saadant Skifte, i Arv maatte blive udlagt. 48 Mai, 18 Mai. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. Betaling for Afholdelsen af Tarationsforret ninger over faste Eiendomme. Gr. For Kongen er allerunderdanigft bleven foredraget en Ansøgning fra Oldermændene for Temmer og Muur laugene i Kjøbenhavn, angaaende Ansætning i Rigsbank. penge af den ved Placaten af 31te Juli 1754 bestemte Betaling for fholdelsen af Taxationsforretninger over faste Eiendomme. Hans Majestet har derpaa allernaadigst resolveret: "Vi ville allernaadigst have Betalingen for Afholdel sen af Tarationsforretningerne over faste Eiendomme fastsat saaledes, at enhver til Taxationsforretningen udmeldt Mester erholder, naar Tarationssummen er under 1000 96dlr. S. V., 1 Rbdir. S. V.; naar Summen er fra 1000 til 2000 Rbdir. S. B., 1 Rbole. 2 Mt. S. V.; naar Summen er frá 2000 til 5000 Rbdir. S. V., 2 Rbdir. S. V.; naar den er fulde 5000 til 10,000 Rbdir. S. V., 4 Rbdle. S. V.; naar den er fulde 10,000 Rbdir. S. V. og hvor høi den maatte være, 5 Rbdlr. S. V. Til hvilken Betaling der altid bliver at lægge en 1 Rödlr. S. V. for hver Mester, naar Forretningerne foretages udenfor Portene, og skal det halve af bemeldte Betas ling saaledes, som hidtil, tilfalde Laugskassen." Canc. Prom, (til Vice. Statholderen i Norge og det Kongl. Rentekammer) ang. Transport af Fødevare og Materialier til Røraas Kobberværk.

Gr. Efterat Cancelliet havde modtaget Hs. Durchlauch figheds Betænkning betreffende det i en af Participant. Fabet i Røraas Kobberværk indgivne Ansøgning indeholdte Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Undragende, om at et Forbud moatte emanere imob Lev. 18 Mai, netemioters og Handelsvarers Transport over Roraars til Sverrig, indgit Cancelliet i Anledning heraf med al lerunderdanigft Forestilling til Hs. Majestat Kongen, ans gaaende, hvorledes man forineente der burde forholdes i Henseende til Proviant og Material Rjørfelen til Røraas, og det har derpaa behaget Allerhøiftfamme ved Refolus tion af 11te d. M., desangaaende at fastsætte fo gende Bestemmelser. a) At det skal paaligge hele Guldalens Fogderies Opsiddere og den Deel af Strindens Fogderi, som ligger Syden for Tronhjems, at præstere Proviant og Material Skydsen til Roraas Robberværk, saaledes, at de forpligtes til for hvert Læs, de kjører for de Handlende eller andre, at kjøre et for Bærket. b) at denne Forpligtelse skal controlleres ved en Bom, som skal oprettes ved det imellem Tronhjem og Røraas bes liggende Sted Eidet i Aaler. c) At Betalingen for denne Kjørsel til Værket sfat præsteres efter en af Tronhjems Stift, hvert halve Aar, fastsat Tatt. d) At der for hvert Las, som befindes at være ført af nogen Opsidder, uden i Forveien at have kjørt et Læs for Røraars Kobberværks Participantskab, naar dertil ikke haves dettes udtrykkelige Samtykke, skal ers lægges en Mulet af 20 Rbölr., hvilken Mület bliver at udrede af vedkommende Opsiddere under Executions= Tvang, og tilfalder for Halvdelen Bommanden ved bes meldte Sted, Eidet, og for den øvrige Halvdeel Sognets Fattigkasse, og e) at den ved Erdet ansættende Bommand skal tillægges af Participantsfabet en passende Løn og en vis Tart eller Bompenge for hvert Kjøb: mandslæs, som passerer Bommen, hvilken Tart ble ver at bestemme af Stiftamtmanden over Tronhjems Stift. Refer. (til Aggershuus Stiftamtmand) ang. 19 Mai. at ingen i Christiania maa antages som Mester besonat "God, 15 Julilas 1813. Kongelige Referipter, 19 Mai, eller Svend i Bogbinder, Bøssemager, Gjørtler. in. fl. Laug, forinden Tegning til Mester: og Sven: destykke er bedømt af Øvrigheden: 19 Mai, 20 Mai. Kongen er af Cancelliet allerunderdanigft foredraget et af Vice Statholderskaber for Norge indsendt Andragende fra Directionen for Selskabet for Norges Bel, hvori sam me, da der ved dens Foranstaltning i Chriftiania er op rettet et Tegne Inftitut, hat anholdt om en allerhøiefte Bestemmelse derhen, at ingen Svend maa antages til Mes fter og ingen Dreng til Svend fammesteds i visse navn. gione Professioner, uden at være forsynet med Inftitut. Bestyrernes Attest om, at han med Flid og Opmærksom. hed har besøgt læretimerne i bemeldte Tegne-Institut. I den Anledning har Köngen allernaadigst befalet, i Liighed med hvad forhen for Kjøbenhavn i forans førte Henseende er bestemt, at ingen i Christiania for Fremtiden maa antages som Mester eller Svend i Bogbinder, Bøssemager:, Dreier:, Gjørtler:, Glars mester:, Gipser, Guldsmed:, Hjulmand:, Kandestø bers, Kleinsmed:, Kobbersmed:, Lygtemager, Malers, Murers, Posenmentmager, Snedket, Stolemager, Sværdfeiers, Steenhugger: og Tømmer Laugene, med mindre han forelægget Tegning til Mesters eller Svens destykker, der skulle bedømmes af Øvrigheden og fag: fyndige Mænd, hvormed dog man drages Omsorg for at Omkostningerne ved Mesters eller Svendestykkers Forfærdigelse ikke derved forøges, og skal samme Be: stemmelse gjøres gjeldende for de øvrige Kjøbstæder i Aggershuus Stift, efterhaanden som Tegneskoler der kunne blive indrettede. Circulaire Ordre (til Stiftamtmændene over Christiansands, Bergens og Tronhjems Stifter) ang. det samme. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Politiemes fter.) Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Paa Cancelliets derom gjorte allerunderdanigfte 20 Mai. Forestilling, har det behaget 6s Majestæt Kongen under 19de d. M. allernaadigst at resolvere: "Vi ville allernaadigst have Tarten paa Smør her i Staden ophævet indtil videre, derhos ville Vi allernaadigst have fastsat, at intet Smør mad forbruges iSæbesyderierne, med mindre det først er bleven Pos litiet forevist og af samnie erklæret for uspiseligt, uns der Mulet i Overtrædelsestilfælde fra 20 til 50 Rbdir. pr. Fjerding. Ligeledes vilde Vi allernaadigst have Pos litiemesteren tillagt Ordre, naar Smør, bestemt til at anvendes i Sæbesyderierne, forevises, da at affors dre Vedkommende Forklaring over og Aarsagen til Bedærvelsen, ligesom Vi allernaadigst ville have Po litiemesteren bemyndiget til underhaanden at forskaffe sig mueligst noiagtig Kundskab om de Handlende, der sætte sig i Besiddelse af det Smør, der nu tilføres Staden. Refer. (til Odense Stiftamtmand) ang. at 21 Mai. de af Tiende-Commissionerne i Odense og Rugaards Districter inden det Aars Udgang sluttede Ti: endeforhandlinger skulle være ligesaa gyldige, som om de vare tilendebragte inden St. Hans Dag; dog skal Ydelsen af Tienden for i Aar ikke uden Tiendetas gernes udtrykkelige Tilstaaelse skee efter Kjendelser, som afsiges i de efter St. Hansdag tilendebragte Tiens desager. Bevilling for Vedkommende, paa Corfør 21 Mai. Kirkes Vegne, at faae Avlsbrugernes Tiende forandret fra natural ydelse til bestandig afgivt. Da Forening ei har været at indgaae, saa tillades det Vedkommende ved den anordnede Tiende: Commiss 1813. Kongelige Referipter, 21 Mai. fion at fordre bemeldte Tiende forandret fra natural Ydelse til bestandig Afgivt, efter de Regler, som i denne Henseende foreskrives i Forordningen af 8de Jan. 1810, dog at i dette Tilfælde den i bemeldte Forordnings 28de §. No. 2, Litr. C. fastsatte Forhoielse af Deel af Tiendens Beløb bortfalder. 21 Mai. Refer. (til Justitsraad og Advocat Kling. berg og tandvæsens - Commissair Bay, som Commissairer betreffende nødvendige Grunde til Kjø benhavns Bandvæsen, tillige at forsøge Forliig i de Sager, som i denne Anledning maatte opstaae m. v. Under 4de d. M. blev det befalet N. N. og N. N. at sammentræde i en Commission, for i ethvert Til fælde at undersøge, hvorvidt den Gründ, Vand:Com: missionen ved Kjøbenhavn attraaer til intenderede For bedringer ved Stadens Vandvæsen, maatte være nød: vendig, eller disse uden samme kunde være at opnaae, same i Tilfælde, at Grundafstaaelsen findes absolut nødvendig, at afgive Skjøn om den for samme til: staaede Godtgjørelse. Pad Band:Commissionens yders ligere Andragende har Kongen endvidere befalet, at 9. 9. og N. N. skulle være bemyndigede til, som Forligelses: Commissarier at forsøge at opnade mindelig Forening i deslige Tvistigheder, saaledes at de Forliig, som för dem maatte indgaaes, eller de Henviisninger til Nettergang, som af dem maatte skee, skulle have samme Retsvirkning, som om de vare pas: serede ved de ordentlige Forligelses Commissioner; dog skulle de indgangne Forliig fra Vand Commissionen forelægges det danske Cancellie til Approbation, uden hvilken da ingen Forbindtlighed fra Bandvæsenets Side skulle haves. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben: 22 Mai, havns Amt) at Auctioner over Huse, som sælges til Nedbrydelse, maae betragtes som Løsøre: Auctios ner. Gr. For Cancelliet er andraget af Herredsfoged St. S., at Stifteftcier N. N, nægter at betale ham uctionss Sallarium og afgifter til Kongens Rasje, famt Justitsfondet for en af bam den 18de Deebr. f. 2. over St. Jos Kirkes Vaabenhuus afholdt Auction, fordi ban, i den For mening, at bemeldte suus, der efter Conditionerne fals ges til Redbrydelse, ikke kunde betragtes som en faft Eiens bom, har beregnet sig Sallarium, fom for en tøsørequction. Cancelliet har i denne anledning fvaret: At ligesom Analogien af Sportel-Reglementet for Landsover samt Hof: og Stadsretten af 11te Novbr. 1812, §. 78, viser, at Auctioner over Huse, der sælges til Nedbrydelse, ei kunde betragtes som Auctioner over faste Eiendomme, men som Auctioner over Lesore, faale: des skjønnes heller ikke rettere, end at Sagens Natur tilsiger dette, da det i Grunden blot er Materialfer, som sælges. I saadanne Tilfælde udstedes heller ikke noget Skjøde, hvilket vilde være fornødent, naar det Solgte skulde ansees for en fast Eiendom. Cancelliet er derfor af den Formening, at Herredsfogden er be rettiget til at fordre det af ham beregnede Sallarium. I øvrigt staaer det dog Vedkommende, der ei finder dem pligtige til at betale dette, frit for at faae Qvæ: stionen paakjendt ved Domstolene. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over 22 Mal. Frederiksborg Amt) ang. hvorledes de i den Kongl. Kasse indestaaende, Mindreaarige og Piger, som blive givte, tilhørende, Arvemidler, ville blive ud Betalte, m. m. Gr. Det Kongelige danske Cancellie har under 8de d. M., som Svar paa tvende af Amtsforvalter Fafting, blandt andet, gjorte Forespørgseler, betreffende, hvorvidt VII. Deel. 4de 2. 1ste gefte. 1813 Kongelige Rescripter, 22 Mai, der af den Kongelige Kasse, uden nogen Paategning paa Obligationerne, fremdeles kan ventes udbetalt, efter fores gaaende Opsigelse, hvad Mindreaarige og piger, som blive givte, have der indeftaaende, og aarligen efter Om frændighederne skal udbetales; og dernæft, om det kan ven tes, at den Kongelige Rasfe fremdeles bil modtage, de Umyndiges Midler, som efterbaanden indbetales i Overs formynderiet, og fom itke, imod fuldkommen Sikkerhed, til Private funne faces ubfatte, tilmeldt Kammeret: 22 Mai, At, hvad angaaer det første af disse Spørgsmaale, da, siden alle Kongelige Obligationer, naar de gaae over til Rigsbanfpenge, blive opsigelige fra Creditors Side, og Overförmynderne forhen fra bemeldte Collegio er tilskrevet, at de aldeles ikke maae opsige Kongelige Obligationer, som tilhøre Umyndige, til Udbetaling efter Forordningen 5te Jan. d. 2. §. 14, saa følger deraf, at de Umyndige, naar de blive Mins dreaarige, eller indlade dem i 2gteskab, ikke kunne vente andet, end at faae den dem tilhørende Konges lige Obligation extraberet til fri Naadighed, eller og, Hvis flere ere deeltagne i een og samme Obligation, vil man uden Tvivl, hvis man ikke paa anden Maas de kan faae den ombyttet med mindre, der passe sig til den Udbetaling, som skal finde Sted efter fore gaaende nærmere Ansøgning, kunne vente en saadan Ombytning, naar man derom henvender sig til det Kongelige Finants. Collegium. Betreffende det andet Spørgsmaal, angaaende Umyndiges Midlers Indbe taling i den Kongelige Kasse, da bortfalder samme, efter den ved Cancellie. Placat af 20de f. M. bekjendt gjorte Kongelige Resolution. Canc. Circ. (til famtlige Biskopper i Dan mark) ang. Opfordring til ædle Danneqvins der, at antage sig Opsyn over de udsatte Pleiebørns Kaar. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Directionen for Fedfels. og Pleieftiftelserne her i 22 Mai. Staden har til Cancelliet indsendt en Forestilling ang. hvad der bed disse Stiftelser i de sidste 2 Uar er fores gaaet af nogen Bigtighed, famt deres oeconomiske Fors fatning. Directionen har i Henseende til den første Post oplyft, at Mortaliteten blandt Stiftelsernes Born i de 2 fidste Aar har været temmelig betydelig, og Directionen har derhos bemærket, at det, som i mangen Henseende meget har været enfet, men ikke har villet lykkes for Pleieftiftelfen, er, at faae fra landet Pleiemødre i forns bent Antal, hvortil den, i Forhold til Tiderne, ringe Betaling, fom er givet, fornemmelig anfees fom Grund, hvilken derimod formeentlig bit bortfalde, da Pléielonnen, fom er fastfat for Maret 1807, vil overgaae i Rigsbanka penge, i Svereenstemmelse med Forordn. 5te Fan. d. A. Cancelliet har alleründerdanigft foredraget $58. Majeftat benne Sag, og allerhøiftfamme har derpaa under 17de d. M. blandt andet allernaadigst behaget at refolvere saas ledes: "Vi ville allernaadigst, at Vort Cancellie, t Fotening med Directionen ved offentlige Opfostringer søger at formaae ædelsindede Danneqvinder til at antage sig det nærinere Tilsyn med de udsatte Pleiebørn, da Man af disses Omhu for faa medlidelsesværdige Skabninger kunde gjøre sig grundet haab om, at Mortalitetsforholdet ogsaa blandt disse for Fremtiden vilde blive end mere gunstigt, og maatte Cancelliet til: lige tilskrive vedkommende Biskopper, at de fra deres Side bidrage alt mueligt til Opnaaelsen af denne til de udsatte Pleiebørns Vel sigtende Hensigt." Eanc. Circ. (til samtlige Biskopper i Dan: 22 Mai. mark og Norge, Aggershuus Biskop undtagen) ang. de nye Ministerialbøgers Indbinding. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om det ikke til Besparelse i Omkostningerne ved Indbindingen kan være tilstrækkeligt, at der ikkun anskaffes een Ministerialbog for flere under samme Præstegjeld hørende Sogne. J Anledning heraf skulde Cancelliet p 2 1813. Kongelige Referipter, 22 Mai, herved tjenstligst tilmelde Deres Heiærværdighed til videre Bekjendtgjørelse, at der ikke haves noget imod, at de af Præsterne førende Ministerialbøger indehol de i eet Bind saamange Sogne, som høre under eet Præstegjeld, naar ikkun hvert Sogn har sin bestemte Afdeling. 25 Mai. 26 Mai. 28 Mai, Cane. Circ. (til samtlige Amtmænd i Danmark) at permitterede Hvervings Reserver ere pligtige at fors rette Kystmilits Tjeneste. 2 mot For at hæve al Tvivl om hvorvidt vervings: Referver, som for nogen Zid ere permitterede paa Lans det, kunde saa længe ansees pligtige at forrette Kystmilice -Tjeneste, har det under 21de d. M. allernaadigst behaget Hs. Majestet Kongen, at tilkjendegive Cancelliet, at de ere pligtige til saadan Tjeneste. Refer. (til Aggershuus Stiftamtmand, angaaende at de for Politiepersonalet i Drammen, ved Rescript af 6te Jan. 1813, bestemte Lønninger, skal fastsættes til Rigsbankpenge, Daler for Daler, og den ved bemeldte Rescript bestemte Afgivt paa Viin og Bræn deviin ligeledes skal forhoies til Rigsbankpenge Skils ling for Skilling. Confirmation paa et Gavebrev af Henrich Kroymann, hvorved han stjænker 8 Tdr. Land til Leerup Sogns Skole i Tilling By i Nørre: Jyla land. Gave Brevet er lydende saaledes: Jeg underskrev ne Henrich Kroymann skjænker herved og giver til Leerup Sogns Skole i Jelling By, Hjøring Amt, et mig tilhørende Stykke Jordsmon af 8 Tor Land i 14000 Allen af Bestermølles Eiendom, som pas Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 3de Sider grændser til Skeletoften, med famme Nets 28 Mai, tighed som jeg samme eiet haver. Disse 8 Tdr. Land, som alt foreløbigen ere affat paa Kaartet og i Marken, og vurderede til 100 belr., ere fra nu af benævnte Skoles Eiendom, og fraßiger jeg mig al min Ret dertil, men det derpaa faldende Hartforn følger Grunden efter Anordningerne. Og for at være siffer paa Boniteten og Qvantiteten, maae Sfolefor standerne lade Styffets Afmaaling og Hartkornets Ana sætning besørge; hvorpaa jeg udfærdiger Bedkommen de lovligt Skjøde og Adkomstbreve, overeensstemmende med Jhendehavende; derimod hjemler ommeldte fole de 8 Tor. Land, og staaer til Ansvar for Indsigelse og Anke. Peder Jensen fra Broust, som har kjøbt Vestermølles Eiendomme, underskriver med i Over: værelse af Vitterligheds: Mændene Claus Østergaard fra Broust og Peder Mollet fra Delandsboe.. Delandsboe d. 28de Jan. 1813. Senrich Kroymann. L. S. Ifølge Aftale ved Kjøbet, bekræfter jeg herved dette Gavebrevs hele Indhold, og forlanger ikkun Skjøde paa Resten af Vestermølles Eiendom. Peter Jensen. L. S. Til Bitterlighed: Claus Østergaard. L. S.. Peter Moller L. S. Refer. (til samtlige Stiftamtmænd og Bi- 28 Mai. stopper i Norge) ang. at Præsteenker skal være uberettigede til at bortbyrle det til Embedet benificerede Jordegods, 1813. Kongelige Rescripter, 28 Mai. 29 Mai. Gr. Paa Forestillig fra Biskop Bugge i Chriftiania, har H8. Majestat allernaadigst resolveret: "Vi ville allernaadigst have fastsat, at afdøde Præ sters Enker eller Arvinger i Norge, skulle være uberets tigede til at bortbyrle det til den afdøde Præsts Embede beneficerede Jordegods, saavel i den Mellemtid, hvori de i Felge speciel Bevilling nyde Embedets fulde Jadkom: fter, som i Naadensaaret." Canc. Circ. (til samtlige Overøvrigheder i Norge), at Hs. Høihed Prinds Christian Frederik er udnævnt til Statholder i Norge. Hs. Majestet Kongen har under 27de d. M. aller: naadigst udnævnt Hs. Høihed Prinds Christian Fre derik til Dannemark og Norge til at være Stathol der i Norge. Ved at meddele (Zit.) Underretning herom, skulle man derhos tjenstligst tilkjendegive Dem, at, ifølge Hs. Majestæts Befaling, og den Hs. Høihed Statholderen allernaadigst tillagte Instruction, skal, naar Communicationen med Besiddelsen er aaben, et hvert almindeligt Forslag, det sigter til at forskaffe Indtægter, eller Sager vedkommende det beneficerede Gods og Embedsmændenes Indkomster, forsaavidt disse skulde udredes af det almindelige, og personlige Bevillinger, forsaavidt der maatte blive Spørgsmaal om at forandre de, for disses Meddelelse allernaadigst befalede, Grundsætninger, indsendes fra Øvrighederne i Norge gjennem Statholderskabet til Hs. Majestæt eller vedkommende Collegium, ligesom og de udfærdigelser angaaende Gjenstande af fornævnte Slage, som skal gjennem Collegierne, tilstilles Dvrighederne gjennem Statholderskabet, men andre Sager og Gjenstande, som ikke kunne henføres til de herbenævnte, blive derimod at expedere umiddelbart mellem Øvrigheder Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ne og vedkommende Collegier. Ligesom den, (Tit.) 29 Mai. med Cancellie: Skrivelse af 23de Juni 1810, grundet paa allerhøieste Resolution af 9de s. M., med: deelte Forholdsregel i Henseende til Sagers Expedition middelbart gjennem Vice Statholderskabet eller daværende interimistiske Regjerings C 3. Commission, herved allernaadigst er hævet, forsaavidt dettes For skrivter ei indbefattes under foranførte allerhøieste Bestemmelse, saaledes er det tillige af Hs. Majes stæt befalet, at over alle de Sager, som afsendes til Collegierne eller umiddelbart til Hs. Majestæt, skulle Øvrighederne, de civile som de geistlige, ugentligen for fatte en fort, men oplysende Extract, som tilstilles Stat: holderen. (*) Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 29 Mai, Amt) ang. Beiers og Maalerpenges Overgang i Rigsbank, at der nemlig skal betales det samme i Rigsbp. som før 1807 betaltes i D. C., og at de ses nere bevilgede Forhøieiser bortfalde. Rentekammer-Prom. (til Kjøbenhavns Ma: 29 Mai. gistrat) at Vaterskouten, hvis Embeds: Ind: komster ere uvisse, maa aarligen meddele anordningsmæssig Angivelse derover til Embedsskats Svarelse. Da Baterskoutens Embeds: Indkomster ere uvisse, saa har Kammeret intet imod, at han for indeværende Aar, (*) Ligelydende til Bice Statholderen og Regierings Collegiet, med Tilfsiende: "og at fra vedkommende Collegier ligeledes ugentligen skal meddeles Statholdes ren en Gjenpart af hs. Majeftats og Collegiernes Refolutioner, fom paa deslige Forestillinger fra v. righederne i Norge udfærdiges, hvorfra dog undtas ges Refolutioner paa Unføgninger om personlige Bes villinger, der efter allerhøieste Mandatum udfærs diges." 1813. Kongelige Rescripter, 29 Mai, og siden fremdeles agtligen meddeler anordningsmæssig Angivelse over fine Indkomster til Embedsskats Svarelse.

30 Mai. Kongelig Refolution om Godtgjørelse for tabt Equipering. 1 Juni.. "At Officerer, Betjente og Mandskab, der i Konge. lig stjene af Fjenden frarøves eller paa anden Maa: be, ganske eller for endeel, miste deres Equipage, allernaadigst maa efter Omstændighederne godtgjøres: En Capitain fra 200 indtil 400 Rbdlr, en Capitain= Lieutenant fra 150 til 300 bblr., alle Lieutenanter uden Forskjel, og de civile Betjente der henhøre til Of ficeerbordene, eller ere i Classe med Officerer, fra 100 til 200 Rbdlr, Skibs- og Underchirurgi, Over- og Uns' der Proviantsskriverne hver fra 80 indtil 150 Ribdir., Over Styrmænd fra 75 indtil 140 Rbdir., Over-Can: nonerer og Høibaadsmænd hver fra 60 indtil 120 Nbdlr., Baadsmænd, Cannonerer og Overtømmermænd fra 50 til 100 Sibdir., Skibmænd, Under-Cannone: rer, Baadsmandsmath og Under-Cannoneersmath hver fra 45 indtil 90 Nbdir., de andre Underofficerer og Tammermænd fra 40 indtil 80 Rbdit., og det øvrige Mandskab af Constabler, Matroser, Soldater og Op: Labere samt andre Savante hver fra 30 indtil 60 Rbdir. alt beregnet i Rigsbank Sølvværdie." Reser. (til Aalborg Stiftamtmand) ang. Tart for Undermaalerne Aalborg. Undermaalerne i Aalborg tilstaaes i Maalerpenge af 1 Tende Korn 1 Mbß., og af 1 Tonde Salt eller Kul 1 Nbß.; derhos bifalde Bi allernaadigst, at der i bemeldte Kjøbsted indtil videre maa erlægges i Veiers Resolutioner og Collegialbreve. 33 1813 penge 5 Ribß. for 1 Lpd. lette og 3 Rbß. for 12pd. 1 Juni. tunge Bare, samt i Vragerpenge 8 bß. af 1 Tønde Kjød, 3 bß. af en Tonde Tjære, og 5 dibß. af 1 Tønde Sild. Kongl. Refol. ang. Over- og Under: Chirur- 2 Juni.. gers Diætpenge. Bed Kongelig Resolution af 31te December 1802 bleve Dietpengene for So. Officerer bestemte saaledes: 1) paa Reiser til Lands eller paa Steder, hvor ingen stadig Deconomie kunde holdes: for en Contre Admiral 6 Rbdir. daglig. en Commandeur, 5 Rbdir., en Commandeur: Capitain 4 Rbdle., en Capitain 3 Rbdlr., en Capitain:Lieutenant 2 Rbdle., en Lieutenant 1 Rbdlr. 48 B. daglig; 2) til Skibs, paa Batterier eller andre lignende Steder, hvor en stadig Oeconomie kunde etab: leres: for en Commandeur 4 Rödle. daglig, for en Commandeur: Capitain 3 Rbdlr., for en Capitain 2 Rbdle., en Capitain-Lieutenant 1 Rbdir. 32 ß., og en Lieutenant 1 Rbdir. Siden ere disse Diætpenge suc cessive forhøiede for hver af disse Officeer: Classer saaledes: at en Lieutenant ved Aarets Udgang 1812 havde 1 Rbdir. 48 ß. D. C. i daglige Dietpenge. Ved Forordningen af 5te Jan. 1813, om Pengevæs senets Forandring, bleve de Dietpenge, der for Officererne ved den nævnte Resolution af 31te December 1802 vare bestemte, af Collegiet antagne til Regel for Dietpengenes Udbetaling i Rigsbankvenge Daler for Daler fra 1ste Jan. d. A. Men da Kongen paa Col legiets allerunderdanigste Indstilling af Dato 12te De cember 1812 om forandret Betalingsmaade for Ss Etatens Chirurgi ved Resolution under 24de Febr. d. 2. blandt andet allernaadigst har bevilget i Dietpenge 1813 Kongelige Rescripter, 2 Juni, for de til Skibs, eller anden lignende Tjeneste com manderede Chirurgi saaledes: for en Overchirurgus 1 Rbdir. 48 ß. daglig, og for en Skibschirurgus eller Underchirurgus hver 1 Rbdir. daglig; saa vilde en Overchirurgus, efter denne Bestemmelse, faae 16 ß. mere daglig end en Capitain-Lieutenant, og 48 ß. mere daglig end en Lieutenant, med hvem han inden Skibs: borde sættes i Ligning. For at hæve denne Uover: ensstemmelse imellem Lieutenanters og Overchirurgers Diætpenge, der ellers vilde have den Folge, at alle Lieus tenanter, med Grund, ville paastaae lige Dietpenge med Overchirurgus, nemlig 1 Rbdlr. 48 ß. daglig, til en iffe ubetydelig Udgivt for Hs. Majestæts Kasse, har Kongen, paa Collegiets Indstilling, allernaadigst resolveret: "at en Over Skibschirurgus under lige Om: stændigheder erholder samme Bilkaar af Kost eller Dietpenge som en Lieutenant, og en Skibs- eller Uns derchirurgus af de hine bevilgede Diatpenge." 3 Juni Tanc, Prom. (til det Kongelige Finants-Col legium) at Love forbinde Underſaatterne fra det Dieblik disse kjende dem, uden Hensyn til om Lovene ere offentligen bekjendtgjorte eller iffe. els Gr. Det Kongelige Finants Kollegium har underrettet Cancelliet om, at der ved Depofitofossen var opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt de Debitorer, der have meldt sig for at betale deres Gjeld til bemeldte Kasse i ben lemtid fra 13de Jan. sidstleden, da Forordningen af 5te Jan. 1. 2. blev bekjendt i Kjøbenhavn og til 18de Jan. da den blev tinglast, tunde være berettigede til at fordre: at Depofitokasfen stulbe modtage Summerne efter det al mindelige Indløsningsforhold. Dette Spørgsmaal, hvis Afgjørelse beroer paa Befvarelsen af et andet, nemlig: om en Forordnings forbindende Kraft i enhver Henseende først begynder med den Dag, den er læft til Zinge, har været omhandlet i den under 13de Febr. d. 2. allernaadigst anordnede Gommittee, og Cancelliet har derefter, ved at forelægge 6. Majeftat de af Etatsraaderne rfted og Echenheider desangaaende afgivne Betænkninger, samt de Resolutioner og Collegialbreve. 1813. i Committeen yttrede forskjellige Meninger, ubbebet fig 3 Juni. Allerheiffammes Resolution faavel om Hoveblagen fom ou bet maatte behage ps. Majeftat felv at afgjøre det, med Depofito Rasfen indtrufne Tilfælde, eller overlade famme til Domstolenes Decifion. Det har derpaa behaget pe. Maieftat under 27dę d. M. allernaadigst at refolvere faaledes: "Vore Love, Anordninger, Befalinger eller Fors budde kunne ikke bindes til nogen Bekjendtgjørelsess maade eller Form for at blive gyldige; det er enhver af Bore Undersaatters ubetingede Pligt at efterkomme og adlyde Vore Befalinger, saafremt han derom vis dende er vorden. Bevislig Kundskab, om nogen Vor Forordning eller Befaling, hvad enten den tilveiebrin: ges ved, at saadan Vor Anordning eller Befaling frems vises in Originali eller i sædvanlig trykt Form eller i et offentligt authoriseret Blad, eller ogsaa officielt meddeles af de af Os allernaadigst beskikkede Øvrigheder og Authoriteter, maa være fuldkommen saa tilstræks felig til at paalægge Vedkommende den sieblikkelige Pligt, allerunderdanigst at efterleve, som den formodede Kundskab, der ved Tinglæsningen bevirkes. Dette maa finde fuld Anvendelse, selv i de Tilfælde, hvor Vore Anordninger og Befalinger indeholde Bestem: melser, som angaae de Privates gjensidige Rettighe: der og Pligter; thi den, der kan fremvise Vor allers naadigste Anordning eller Befaling for en Rettighed, der tilkommer ham, kan tilvisse iffe nægtes at være i Besiddelse deraf, og maa kunne gjøre samme gjel dende imod enhver, som han kan overbevise om saa. dan Vor Anordnings eller Befalings Tilværelse. Hvor: meget Vi end iøvrigt ynde, at lade Domstolene af gjøre Tvistigheder imellem Private, saa kunne Vi dog ikke lade dette nærværende Spørgsmaal, der i det Væ: fentlige angaaer Vore Sura majestatica, om nemlig 1813. Kongelige Rescripter, 3 Juni. Anordninger og Befalinger i og for sig selv, eller først ved Tinglæsningen vinde forbindende Kraft, komme under nogen Domstoels Prøvelse, men ville allernaas digst have det af nogle af Depositokassens Debitores opkastede Spørgsmaal, som og andre lignende Tilfæl: de afgjorte i Overeensstemmelse hermed. 5 Juni. 5 Juni. Canc. Prom. (til famtlige Amtmænd i Danmark), ang. Bropenges Opkrævning i Rigs bankpenge. Efter Grundsætningerne i Sorordningen af 5te Jan. d. A. kunne alle Bropenge, som ere fastsatte før 11te Septbr. 1807, nu hæves i Rigsbankpenge Skilling for Skilling, hvorimod de senere Forhøielser bortfals de. Hvad angaaer dem, som efter ovennævnte Tids: punct have erholdt Tilladelse til at oppebære Bropenge, da maatte disse nærmere henvende sig til Cancelliet angaaende de bevilgede Bropenges Omskrivning til Rigs: banfpenge. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis stoppen over Aarhuus Stift) at Forordningen af 5te Jan. 1813, §. 37, iffun har Hensyn til Af: givter, der ere ansatte til noget vist i D. C., og føl geligen er uanvendelig paa Afgivter i Korn, som betas les med Penge efter Capitelstarten. Gr. N. N. og N. N have forespurgt, om Bestemmels ferne i Forordningen af 5te Jan. d. 2., §. 37, ogfaa fulde angaae Tiende.Ufgivter, som ere fastsatte i Korn, at betales meb Penge efter Capitelstarten, eller om de iffun vedkomme faadanne Afgivter, fom ere, fastsatte til en fast aarlig Pengefum, har Cancelliet fvaret: At Bestemmelserne i bemeldte Forordnings 37te §. ifkun have Hensyn til Afgifter, som ere ansatte til noget vist i D. E., og er følgelig uanvendelig, hver Resolutioner og Collegialbreve. 18131 Afgivterne ere ansatte i Korn, som betales med Penge 5 Juni efter Capitelstarterne. Dog overlades det til Vedkom mende, om de maatte ønske det, at faae Spørgsmaas let herom afgjort ved Lands Lov og Ret. 4071 Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Laal 5 Juni. lands og Falsters Stift) at Nakskov Møllere ei fan paalægges at følge de kjøbenhavnske Wollertatter eller fortrinligen at male for Nakskov Byes Indvaas nere. Gr. Nakskovs Byes eligerebe Borgere have i en til Cancelliet indkommen anføgning anholdt om, at det maatte blive denne Byes Mellere paalagt at holde dem den, Kjøs benhavns Møllere foreffrevne Sart, efterrettelig, og for faas dan Betaling først og til alle Tiber at male for Byens Indvaanere. Cancelliet har hertil svaret: At intet af det Ansøgte kan paalægges Møllerne, og at det ikke kan formenes disse, at tage Betaling i Korn efter Forordningen af 15de Jan. 1684, da det ikke ved specielle Bevillinger er paalagt dem at male for bestemt Betaling i Penge. Canc. Prom. (til Aalborg Amts Landmilice: 5 Juni. Session) at Soldater, som efter Kongelig Resolution afskediges fra Linietropperne, ei derfor ere fris tagne for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. Gr. Aalborg Amts Candmilice Session har under 13de April sidstleden, ved at afgive allerunderdanigft Erklæring over den fra Gaardmand N N. indkomne Ansøgning om at hans Søn maa fritages for videre Tjeneste, forespurgt om de Soldater, som allernaadigst meddeles Afspeed, ogsaa ere fritagne for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. Efter desangaaende at have corresponderet med Chefen for Generaladjutant Staben, Generalmajor, Kammerherre Bülow, har Cancelliet, for at en faft Regel kan haves i lignende Tilfælde, under Dags Dato tilskrevet samtlige Landmilice Sessioner i Danmark: At Soldater, som ved allerhøieste Resolution assfes diges fra Liniebataillonerne, derfor ei ere fritagne for 1813. Kongelige Rescripter, 5 Juni. Tjeneste ved de annecterede Batailloner, med mindre de ved Resolution tillige udtrykkeligen fritages for vis dère Tjeneste. Hvad de Soldater angaaer, som efter vedkommende Chirurgers Attester afskediges som udus lige til Tjenesten, hvilket hetop er Tilfældet med ef ternævnte N.N., da kunne end ikke disse ansees som fritagne for videre Krigstjeneste, eftersom saadan deres Udues lighed senere ved Sessionen nærmere bør undersøges. 5 Juni. I samme Anledning er under Dags Dato affærdis get en Skrivelse til samtlige øvrige Landmilice-Sesi fioner i Danmark. Gen. Toldkammer- og Commerce: Collegii Girc., ang. de, Anholderne af consisterede Vare tilstaàede 50 p., naar de skal udbetales m. m. Paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling ans gaaende Afgivt af confiskerede Colonialvarer, har det behaget Hs. Majestæt under 29de f. M. allernaadigst at resolvere, at Anholderne af tarifferede Colonialvarer, maae, naar Varerne confiskeres, erholde udbetalt 50 pCt. af deres Bærdie, førend Afgivterne efter Forord: pCt. af béres 2 ningen 27de Octbr. 1810 og Plac. 10de Juni f. 2. fradrages, at de øvrige 50 pct., efter de forefaldne Omkostningers Frabrag, ansees som Afgive og beregnes den Kongelige Toldkasse til Indtægt, og at, forsaa vidt disse maatte overstige Afgivtsbeløbet, Resten tils falder Kammerets Fattigkasse og Toldoppebørselsbe tjentene. Jøvrigt blive Confiskations Bevirkernes 50 pet. dem ufortøvet at udbetale, faasnart saameget af Auctionspengene er indkommet, at de deraf kunne uds tælles. Det samme finder Sted med den desuden idømte Mulet, saasnart den af den eller de Paagjel dende er indbetalt. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til Inqvarterings: Commissionen i 5 juni. Kjøbenhavn, at den maa ophæves, og dens For retninger overtages af Kjobenhavns Magistrat. og Læærs 8 Juni. Ganfirmation til Silke, Ülden redskræmmerlauget i Kjøbenhavn) paà de Ved; tægter der bestemmer de nye indtrædende Interessen: teres Indskud til Laugets Ulden:Manufactur. Gr. Didermanden og de Committerede for Silke, uta den og Lærredskræmmerlauget i Kjøbenhavn have andras get, at bemeldte Baugs Interessentere i en den 10de April sidstleden afholdt Samling, have, som nærmere Bestemmelse i den af bemeldte Laugs Interessentere under 13de Juli 1811 indgangne Vedtægt i Henseende til nye Interessenteres Indskud til Laugets üldfabrik, der under 1ste Novbr. 1. X. af stongen er confirmeret, vedtaget, at enhver i Lauget indtrædende Interessent fal for en actie til dette üldfas brit være pligtig at indflyde 160 Rbdir. S. V., af hvilken Sum 30 Rbdlr. S. V. uden Affortning tilbagebetales Inb yderen, i Tilfælde, at han udtræder af Sauget, eller hans Ente eller Urvinger, ifald han bed Døden afaäaer, og Enfen ei vil vedblive bandelen, hvorimod de Bedkommende for de øvrige 130 Rbdir. S. B. pr. Netie fülle concurrere i Overensstemmetfe med Conventionen af 29de Decbr. 1729 i Forhold til Actiernes Bærd efter det feneft opgjorte Ins ventarium, mod Afdrag af 10 pet. til Fabrikens Kasse. Da fornævnte Oldermand og Committerede derhos have anholdt om allernaadigst Confirmation herpaa, saa vil Kongen berørte af Silke, Ulden- og Lærs redskræmmerlaugets Interessentere vedtagne Bestem melse i alle dens Ord, Clausuler og Punkter, saaledes som den oven findes anført, allernaadigst have confir meret og stadfæstet, saa og hermed confirmerer og stads fæster samme. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. 8 Jani, Betalingen for Formanden for Favnsætterne og Læsserne. 1813. 8 Juni Kongelige Rescripter, Gr. Paa Ansøgning fra Formanden for Ravnfatterne og Læsterne i Kjøbenhavn om, at nyde 3 Mands Lodder af Favesætternes faakaldte fælleds Besie, faint at hver af Cass ferne aarligen maatte erlægge 1 Noir. 3 Mr. D. E. til It. 3 mt. D ham, har he. Majestæt tefolveret: At Formanden for Favnsætterne og Læsserne her i ina& Staden maa nyde 3 Mænds Lodder af Favnsætters nes saakaldte fælleds Bosse, og at til denne erlæg ges 1 Rbß. S. B. pr. Favn, samt at det paalægs ges samtlige Læssere at erlægge til deres Formand 2 Nbmf. N. B. pr. Mand aarligen. 8 Juni, Refer. (til Aalborg og Viborg Stiftamte mand) ang. Nedlæggelsen af Lerchenfeldts Birk. 8 Juni. Gr. Efter derom allerunderdanigft gjort anføgning og Begiering. famt i Betragtning af de af Cancelliet derhos oplyste Omstændigheder Vil Kongen have Lerchenfeldts Birk under Aalborg og Viborg Amter i Nørre Jylland aldeles nedlagt, og tillader derhos, at det hidtil derunder hørende Gods maa indgaae under Ruidt og Gislum Herreders Jurisdiction. Canc. Prom. (til den Kongelige Band-Commission i Kjøbenhavn) ang. at en Gaardeier, som ved Arv har erholdt Gaarden, skal ansees som dens Eier fra den Tid Arven er falden, uden Hensyn til Tiden, naar Skjødet er paategnet. Gr. Den Kongelige Vand: Commission har andraget, at Biinhandler N. N. ved Urv ved Testamente, er fommen i Besiddelse af Gaarden No. 52 paa store Risbmagergade ferend den yde Febr. 1811, fra hvilken Tid enhver ny Gaard eller Huuseier, ifølge den rode §. i nordningen af 20de April f. 2. ang. Kiøbenhavns Bandvæsen, skulde ansættes til at svare den allernaadigst anordnede Bands Fat, laavel af Huusholdnings: som af Næringsbrug, hvors imod de, som vare Gaard. eller buuseiere, førend denne Bestemmelse gjordes, alene fulde præftere en bestemt Mid: deltart Afgivt, og at han besaarfag formener sig qvalifi ceret til at betragtes som gammel Eier, uagtet der først Resolutioner og Collegialbreve. 1813. den Sbe August 1811 er eet en Paategning paa Stjøbet, 8 Juni, ang. hans Erhvervelse af Eiendommen. I denne Anled ning har Cancelliet svaret: At da Arv i Almindelighed, i Overeensstemmelse med vor Lovgivnings Grundsætninger, maa ansees som modus dominium acquirendi, saa at den, der ved lovgyldigt Testament er indsat til Arving af en Eiens dom, pro jure maa betragtes som sammes Eier fra det Dieblik, Arven er falden, og han ikke har fragaaet samme, saa mane og alle de til Eiendommen ved Arve: labernes Død knyttede Rettigheder og Pligter gaae over paa ham i samme Dieblik, Testamentet træder i Kraft, uanseet, at den Paategning paa Skjødet, der, saaledes som in casu, hjemler Arveladerens Adkomst til Eiendommen, først senere er skeet, thi det er ikke denne Paategning, men selve Testamentet, som begrun der Arveladerens Adkomst til samme. Den i nærvæ: rende Tilfælde passerede Paategning og Tinglæsning kan altsaa ikke have nogen Indflydelse paa den Tid, fra hvilken Eiendomsretten skal ansees at være stiftet, og Cancelliet kan derfor i nærværende Tilfælde ikke andet end ansee N. N. som Eier af den omqvæstios nerede Gaard efter Arveladerens Død i Aaret 1802, Hvorfor han ogsaa som gammel Eier i Overensstemmelse med Anordningen betreffende Vandvæsenet af 21de April s. A., §. 10, alene kan komme til at svare en bestemt Middeltarts Afgivt. Canc. Prom. (til Justitsraad Dall, Assessor 10 Juni, i den Kongl. Landsovers samt Hof. og Stads: ret) ang. at de Buddene ved bemeldte Ret, efter Pl. af 10de Decbr. 1802, bestemte Tilsigelsespenge for For: ligelses Commissionen bør udbetales i Rigsbankpenge Stilling for Skilling. VII Deel. 4de 3. 1ste Sefte. 1813. 12 Juni. 12 Juni. 12 Juni. Kongelige Referipter, Canc. Circ. (til samtlige Overøvrigheder) ang. Betaling for Omskrivnings: Paategninger, ifølge §. 24 i Forordningen af 5te Jan. 1813. Cancelliet har bragt i Erfaring, at en Mængde Rettens Betjente misforstaae den ved dette Collegii Placat af 23de Marts sidstleden bekjendtgjorte aller- Høieste Resolution, angaaende den Betaling, der skal erlægges for den i Forordningen af 5te Jan. d. A. §. 24 befalede Notering i Pantebøgerne, af de paa tinglæste Documenter gjorte Omskrivnings: Paategnins ger: deels ved at kræve, foruden det derved bevilgede Gebyhr, særskilt Betaling for Paategningens Tings læsning, (hvilken efter den citerte §. i allerhøistbes meldte Forordning aldeles ikke er fornøden), og deels ved at beregne Forhøielse til Kongens Kasse og Ju. stitsfondet, hvortil Resolutionen ingen Anledning giver, ligesom dette og er stridende mod dens Hensigt, at gjøre Bekostning for Vedkommende saa billig som mueligt. Man skulde derfor tjenstligst anmode (Tit.) om behageligen at ville tilkjendegive vedkommende Rets betjente udi Deres Embedskreds, at ingen videre Bes taling af Omskrivnings: Paategningers Indførelse i Pantebøgerne maa tages, end den i allerhøistbemeldte Resolution bestemte, og at hvad der hidtil, efter Platatens Emanation, mere maatte være betalt, bør tilbagegives Vedkommende. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over Nord: Amtet i Jsland), at norske Assignationsbeviser og 20 Role. Deposit: Sedler kunne modtages i de Kongelige Oppeborseler paa Island. Rentekammer: Prom. (til Amtmanden over Præstø Umt), hvorved communiceres en Kongl. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Resolution angaaende Befordrings Afgivelse af Lands 12 Juni, boerne til Reisende og Posterne, imod at erholde Frita: gelse for offentlige Kjørseler. Gr. Den Kongelige Gen. Poft Direction har ved Prom. af 22de f. . tilmeldt Kämmeret, at 6. Majeftat bar under 17de næstforhen allernaädigst behaget at refolvere saaledes: "Vi bifalde allernaadigst, at det paalægges Beboers ne af Kallehauge Landsby at afgive Befordring til Reisende og Posterne, imod at fritages for in natura at præstere militaire og Amts:Kjørfeler, paa Vilkaar, at de efter deres Hartkorn bidrage til de førstnævntes Bekostning efter Anordningerne, og at de for de Amtsreiser, der kunne tilfalde dem at udrede, erlægge Be: taling efter Bognmandstarten til dem, som i deres Sted præstere samme; derhos ville Vi allernaadigst Have Directionen bemyndiget til, i lignende Tilfælde, efter specielt Samtykke fra Vort Rentekammer, at paalægge Landbeboerne paa de Steder, hvor saadant i Tiden maatte ansees fornødent, at afgive Befordring for Reisende og Posterne, imod at forundes den samme Fritagelse for offentlige Kjørfeler, som vi aller naadigst have tilstaaet Bondevognmændene i Kalles hauge og allerede er tilstaaet flere Land Stationers Vognmænd." Hvilken allerhøieste Resolution Kam: meret, i henhold til dets Skrivelse af 17de April sidstieden, angaaende denne Sag, herved communice: ter Amtmanden. (*) (*) Den ovennævnte Str. af 17de April indeholder, fors uden at Kammeret intet har imod Bondevognmæn denes Fritagelse for militaire og Amtsreifer paa de ommeldte Bilkaar, tillige, at efter Correspondence, med Obersten for Beicorpfet, angaaende disse Bondemands Beiarbeide, vil alt hvad der fan fee for at lette dem udførelsen heraf bestaae deri, at de erholde det dem tilfaldente Beiarbeide særskilt tildeelt, dog met 2.2 1813 12 Juni. 12 Juni. 12 Juni. Kongelige Rescripter, Canc. Prom. (til Odense Amts Skoledirec tion), ang. naar Mulcten for Forsømmelse af Skolegang, ifølge Reglement af 10de Octbr, 1806, §. 16, bør afsones af Børnenes Moder. Gr. Directionen har forespurgt, om den i det af iode Octbr. 1806 allernaadigst approberede prov, Skeleregles ments 16de §. faftfatte Fængselsstraf paa Vand og Brod kan anvendes paa Moderen, naar det er oplyst, at Bernes nes modtvillige Forsømmelse ene og alene bør tilskrives hens de, og at, Manden ingen Andeel har eller kan have deri formedelft Fraværelse. I denne Anledning har Gancelliet svaret: At det i saadanne Sager vil beroe paa, hvo, enten Manden eller Konen, egentligen kan ansees som den Skyldige, og at man altsaa iffe formener, at Manden, naar han ikke er hjemme, og Forsømmelsen af Skolegangen iffe fan tilregnes ham, men konen, bør straffes efter den allernaadigste Forordning; men at det er Konen, som bør afsone Mulcten. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Kjøbenhavns Amt), hvorved de eligerede Borgeres Antal i Rocskilde nedsættes fra 8 til 6, da 6 ere tils ftræffelige til at paasee bemeldte Byes Tarv. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), at Skiftejurisdictionen paa Grundet eg Høigaards Godser henlægges under vedkommende Herredsfoged, bevilget efter Ansøgning fra Kammerherrinde Lüttichau. den Betingelse, at de ikke uden tilbørlig Opfigt for. rette samme, da det iovrigt maa fomme an paa dem selv, om de vil forrette det tildeelte Arbeide in nas tura, eller labe det besørge fuldført ved Andre, enten efter Uccord eller Licitation, siden i saa kalb det, hvad Arbeidet har koftet at udføre, maa blive at udrede af dem selv i Forhold til deres bartkorn; hvorefter det i denne henseende fornødne af Kammeret vil blive foranstaltet ved Weicorpset. Resolutioner og Collegialbreve. 1813: Canc. Circ. (til samtiige Landmilice. Sesfloner i 12 Juni. Danmark) at de Værnepligtige, som lemleste sig selv, ffulle anvendes til Trainkudske. Da det er bragt i Erfaring, at mange Reserver søge at unddrage sig Værnepligten ved Lemlestelse, hvis Frivillighed næsten aldrig kan bevises, saa finder Cans celliet sig foranlediget til at anmode samtlige Landmis Hce:Sessioner, om at brage Omsorg for at alle deslige Værnepligtige, hvilke ikke ved edeligt Zingsvidne kuns ne bevise, at de uden egen Skyld og ved ulykkelig Hændelse ere blevne lemlæstede paa Fingrene, udskrives enten til Batterie- eller Trainkudske, saafremt de et funne anvendes til Soldater. Canc. Circ. (til samtlige Amtmænd, Land: 12 Juni. og Søkrigscommisfairer i Danmark, det Kongl. Generals Commissariats Collegium og Kammerherre Driberg), ang. adskillige Regler, som skal iagttages ved Udskrivning til Militair-Tjeneste. Da Billighed synes at tale for, at Placaten af 21de Jan. d. A., forsaavide samme byder, at Udskrivningen til Batterie: eller Trainkudske skal begyndes med det 26de Aars Lægdsrulle-Alder, og nedad til den yngre Alder, ikke anvendes paa de Reserver, der have boesat fig førend Placaten, faa har Hs. Majestet Kongen, paa Cancelliets Forestilling desangaaende, under 21de f. M. allernaadigst befalet: 1) at alle de af Stykkudskes Udskrivningsmassen, hvilke ved den for Aaret 1812 afholdte Session have beviist hunslige Stillinger, skulle forbigaaes ved Stykkudske Udskrivningen, saalænge der Haves ugivte Karle af lige eller yngre Alder, som dertil skulle og funne udskrives. 2) At Mandskabet af Stykkudskemassen for Fremtiden behandles efter 1813. Kongelige Rescripter, 12 Juni. de samme Grundsætninger, som i Følge Forordning 15 Juni. af 20de Junii 1788 anvendes paa Udskrivningsmas: sen af den staaende Hær, saaledes at Gaards Modta gelse under tilladt Alder, 28 Aar, efter Lægdsrullen iffe fritager for Udskrivningen til Stykkud, naar Bedkoms mende dertil staaer for Touren, hvorimod Huusmænd, som med egen Hest og Ploug drive 15 Tonder Land, befries for Udskrivning, faalænge de beviisligen ere i disse deres Stillinger, og der gives andet dygtigt Mandskab. 3) At Betegnelser som Sognesmedde ela ler Hjulmænd fer Fremtiden ikke komme i Betragt: ning ved Udskrivningen, samt at herefter andre Huus: mænd med eller uden Jord, saavelsom de givte, ikke befries, saalænge Bedkommende ikke have den for Gaardmænd bestemte 2lder af 28 Mar, og endelig 4) at vedkommende Amtmænd skulle tilkjendegive Lægds: mandskabet disse Bestemmelser, og det Fornødne des: angaaende bekjendtgjøres ved Sessions: Placaterne for Aaret 1814. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forandring i Henseende til de befalede Mærker af Silds og Tjære-Bragning. Gr. Kongen er allerunderdanigft foredraget et fra Bras geren i Kjøbenhavn indkommet Andragende, angaaende en Forandring i de ved Forordningen af 5te Mai 1683 bee ftemte Mærker ved Bragningen af Sild og Sjære. Efterat have taget denne Sag i Overveielse, har Hs. Mas jestæt befalet: At de ved Forordningen af 6te Mai 1683, 3die Afdeling §. 6, befalede mærker i Henseende til Vrag: ingen af Sild og Tjære, forsaavidt Kjøbenhavn angaae, forandres derhen, at der ved Sildevragnin. gen blot bruges Mærkerne Q. Q. C. CC., og ved Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Tjære: Bragninger, Mærkerne O. Q. 4. (8). W., 12 Juni. derhos er Varernes Forhold til disse Mærker faft: fat saaledes, at a) i Henseende til Sildevragningen: Q. agtes for godt Kjøbmandsgods; Q. suur eller la getør, Deel ringere; C. halv saameget som ; CC. en Fjerdepart af 4. og b) i Henseende til Tjæ revragningen: O. den fine Tjære, agtes for fuldt Kjøb: mandsgods; Q. den seiere, Deel ringere; . en: felt tyf, ringere end O.; (2) dobbelt tyk, halv saameget som O., og hvad Mærfet W., den vand: blandede og jordagtige Tjære angaaer, da maae Kjø ber og Sælger derom forenes, efter ovennævnte Anordning af 5te Mai 1683. Refer. (til Gen Land Deconomie og Com 15 Juni. merce Collegium), ang at overtage Bestyrelsen as Porcellains Fabrikken, som hidtil har været paas lagt General Post Directionen. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), 15 Juni. ang. Cautionisters Ansvar for dem, som erholde Borgerskabsbreve som Marschandisere. Kjøbenhavns Magistrat har i Skrivelse af 28de f. M. andraget, at den i Overeensstemmelse med For: ordningen af 27de Juli 1742 og Pl. af 4de Novbr. 1790 har meddeelt Borgerskabsbreve og Bevillinger til Handel med de i bemeldte Anordninger benævnte Varer, samt at de, som meddeles flige Borgerbreve og Bevillinger, blive i forveien affordrede Caution fra tvende vederhæftige Mænd, at de ikke ville foretage sig Handel med Bare, stridende mod bemeldte Forord: ning og Placat. Magistraten har tillige yttret, at den ved disse Cautioner har forstaaet, at Cautionisterne skulle 1813. Kongelige Reseripter, 15 Juni, tilligemed de Skyldige, drages til Ansvar for alle de 15 Juni. Følger, som Overtrædelse af berørte Anordninger maatte medføre, men da der kunde være Tvivl om, at Ret: terne ville saaledes forklare disse Cautioner, saa har den henstillet, om det ikke maatte være fornødent, at det ved Lov blev bestemt, hvad Forpligtelser de paas tage sig, som indgaae Caution for dem, der handle med Marschandiservare, samt om det ikke fulde være nød: vendigt, at en lige Caution blev stillet af dem, der herefter ville nedsætte sig som Handlende med gammelt Jern. Cancelliet har hertil svaret, at hvor Magistra ten i enkelte Tilfælde maatte finde det fornødent, at kræve Caution for Marschandisere og Jernkræmmere, kan Cautionistens Ansvar dog ei strække sig videre end efter Analogien af Lovgivningen om Egteskabs: Forlos vere og Pasforlovere, faaledes, at Cautionisten blot skal være ansvarlig, naar han uden nøie Kundskab til Pers sonen, eller mod bedre Overbevisning, har borget for en Person, som ei fortjener Tillid. Canc. Circ. (til samtlige Landmilice - Sessioner i Danmark.) H6. Majestet Kongen har allernaadigst tilkjendegis vet Cancelliet, at Allerheissamme har ladet befale, at paa de til Landkrigscommissairerne indsendende Lister over de afgaaede Cavallerister, skulle de vedkommende Regimenter anføre, hvilke der ansees for meest duelige til at ansættes ved de ridende Jægercorpser, og Hs. Majestæt har derhos allernaadigst behaget at bestemme, at disse Oplysninger bør tjene Sessionerne og i Særs beleshed Landkrigscommissairerne til Regel, ligesom de ugifte Folk fremfor de gifte skulle ansættes ved fors nævnte Corpser. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Resc. (til Christiansands Stiftamtmand 18 Juni. og Biskop), ang. at 37 Gaarde af Vinje Hos vedsogn maae afsondres fra dette Sogn, og udgjøre et særskilt Sogn under Navn af Grungedahls Annersogn, og der opføres en Kirke. Gr. Efter Ansøgning fra Beboerne af Varlie, Grun gedahl og bovbelie Gaarder i Binje Præstegjeld under Christianfands Stift i Norge, hvori de andrage, at disse Gaarde, der høre under Binje povedlogn og beløbe til 37, Tigge faa langt fra Vinje Kirke, at det er meget besvær. ligt for dem, der at bivaane Gudstjeneste og beforge deres Dobe begravede, og paa Grund heraf allerunderdanigft an holdt om, at bemeldte Gaarde maatte affondres fra Ho vedsognet og udgjøre et eget Annex, famt at bet maatte tillades dem at opføre en lille Kirke eller Capel paa Finds land, et Steb der ligger midt imellem disse Beigber m. v., har Kongen bevilget: At Grungedahl, Hovdelie og Varlie Gaardene i Vinje Præstegjeld, tilsammen 37, man afsondres fra Vinje Hovedsogn og udgjøre et særskilt Sogn under Navn af Grungedahls Annersogn, paa følgende Bils faar: 1) at dette Sogns Kirke opføres paa Findland paa Sognets egen Bekostning, samt vedligeholdes af samme, uden at den øvrige Almue i Vinje Præstegjeld deeltager deri; 2) at der i denne Kirke fun 4 Gange om Aaret holdes Gudstjeneste, hvilke 4 Gange maae afgaae fra Kaldets øvrige Kirker; 3) at Gruns gedahls Sogns Beboere fritages for at deeltage i Vedligeholdelsen af Vinje Hovedkirke, imod at renoncere paa deres Eiendomsret til samme; 4) at de, faa ofte Gudstjenesten holdes i den nye Kirke, selv besørge Præs stens og Degnens Skyts og Nattehold, uden at den øvrige Deel af Præstegjeldets Almue deeltager deri. Refer. (til Fyens Biskop) ang. at Gudstje- 18 Juni. nesten i Kirkerne i Odense maa bortfalde om Fredagen. 1813. 18 Juni. 19 Juni. Kongelige Rescripter, Gr. Paa Foreftilling fra Biffoppen i Fren, at Fres dagstjenesten i Kirkerne i Odense iffun bivaanes af den Dags Communicantere, hvis Antal er meget ringe, da der des uden holdes Communion om Sandagen, og at Prædikans ten derfor ingen Opmuntring har til at forberede sig paa fit Foredrag, og den offentlige Gudstjeneste udarter til en privat og taber fit Bærd for Menigheden; famt at de famme Sindringer møde med hensyn til Onsdagsprædikes ner fom helbes i gasten, i hvilken Anledning ban fores flaaer, som overensstemmende med Præfternes Dnsfer og Menighedens Tarv, at disse beftemte Stirte ages Untal maatte blive formindset, hvorved den offentlige Gudstje nefte vilde vinde i Bærdighed og Almeen- Interesse, har Kongen refolveret: At Gudstjenesten om Fredagen skal for Eftertiden bortfalde i Kirkerne i Odense, hvorimod der den førs sie Onsdag i sver Maaned, eller naar denne er en Helligdag, den følgende Onsdag skal holdes Gudstje neste sammesteds, hvilken Gudstjeneste maa holdes verelviis af Sognepræsten og Capellanen, hvor Me. nigheden har 2 Præster, samt at de anordnede Fasteprædikener skal indskrænkes derhen, at der ikkun hol des en Fasteprædiken om Onsdagen hver uge i Fasten, nemlig i St. Knuds Kirke; at samtlige Byens Præster verelviis skulle holde denne Prædiken, samt at Præsterne ved Byens øvrige Kirker skulle være plig: tige til, om Søndagen i Fasten at prædike over Lidelseshistorien, istedet for over de sædvanlige Søndags: terter. Circ. Ordre (til samtlige Postkontoirer) ang. Forhølelse i Posttarten m. v. Gen. Postdirectionen har, for at skadesløsholde Post fassen for de forøgede Udgivter, som Brev: og Pak: keposternes Befordring i Hertugdømmene udkræve i Løbet af indeværende Maaned, fundet sig anlediget til at forhøie Tarten af 19de Decbr. f. 2. for Breve til og fra udlandet og af 28de Jan. d. A., forsaa Resolutioner og Collegialbreve 251 1813. vidt Correspondencerne fra Danmark til Hertugdøm. 19 Juni. mene og fra disse til Danmark angaae, med 50 pct., Hvilken Forhøielse ligeledes skal finde Sted ved alle under sidstnævnte Datum Postcontoirerne meddeelte Pakkepositarter, forsaavidt Forsendelsen til og fra Udlandet og Hertugdømmene betreffer, under den Bes stemmelse i Henseende til den indenlandske Forsendelse at Brev: og Pakkepostsager ikke maae frankeres til et mellemliggende Sted, men skulle af Afsenderen beta: les lige til Bestemmelsesstedet i Hertugdømmene eller gaae didhen aldeles paa Modtagerens Regning. Hvad de Reisende med Posten angaaer, da skulle de, naar de fra Danmark gaae til Hertugdømmene, ikkun ind skrives til Hadersleb, og naar de fra Hertugdømmes ne gaae til Danmark, itkuns til Kolding, paa hvilke Steder de igjen maae indskrives, naar de ville reise videre. Canc. Drom. (til Amtmanden over Svend- 19 Juni. borg Amt), at det tilkommer en Lehnsbesidder at forrettte Skifte efter forpagteren paa Godset. Gr. I Anledning af en hertil indkommen allerunderdanigst Forespørgfet fra Forvalter sin paa vidkilde, om hvorledes der kan tilfomme Baroniets Lehns Besidder, qua privilegeret mtmand, Stiftejurisdiction over de paa Bas roniet ved Døden afgaaede Forpagtere og deres Hustruer, har Sancelliet svaret: At det i berørte Tilfælde tilkommer Lehnsbesidderne at forrette Skiftet. Cane. Circ. (til samtlige Overøvrigheder) om Umyn: 2 mi. diges Midlers Udlaaning. Gr. Til Gancelliet er indløbet Forespørgsel om Umyn. diges Midler maae ublaanes i Ravne-Bardie; efterdi det formeentlig i dette Wars 11te Juni Termin vil have Bans skeligheder, at faae nogen til at contrahere et Eaan i Selv Bardie; eller hvorledes med disse Midler Fulde for 1813. Kongelige Rescripter, 22 Juni. bolbes, faafremt ublaan i NavnesBarbie ei maatte sinbe 22 Juni. 23 Juni. Sted. Foranlediget herved skulde Cancelliet tjenstligst tils melbe (Tit.) til behagelig Efterretning, og mueligst Hurtig Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at Umyn: diges Midler ikke bør anbringes ved Udlaan i Navs ne-Berdie, saafremt det er mueligt at anbringe dem paa en fordeelagtigere Maade. Dersom altsaa ingen, for nærværende Tid, vil modtage slige Penge, som Valuta for Rbpenge Sølv: Værdie, efter deres ved Forordningen 5te Jan. 1813 bestemte Værdie, saa finder man, at Udlaanet bør skee saaledes, at Debitor forpligter sig til, for den befomne Sum, at betale saameget i Rigsbankpenge Sølv-Berdie, som denne, efter den Cours, Banken sætter den 1ste August næst: kommende, vil udgjøre i Sølv Værdie. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. Forhøielse i Tarten for Møllerlauget i Kjøbenhavn. Bevilling for Aslach Olsen, at besørge Transporten over Vinje-Vandet i Bradsberg Amt. Efter allerunderdanigst Ansøgning fra Aslach Olsen tillades, at han maa besorge Transporten over Vinje: Vandet fra Gaarden Nordre Vinje i Vinje Præste: gjeld, og derfor oppebære følgende Betaling i Rigs: bankpenge: a) for een Person 3 ß.; b) naar flere paa engang oversættes, da for hver 1 B.; c) for hest og Mand 4 ß.; d) naar flere Kreature overføres, da for hver Hest, Ko eller 6 Faar 2 ß.; dog haver Aslach Olsen at iagttage, at Færgestedet med Oversætningss Redskaberne holdes i forsvarlig Stand, uden at der: ved billigen kan føres Besværing, faa bør han og Resolutioner og Collegialbreve. 1813. overføre alle militaire Transporter, samt de Reisende, 23 Juni, der med Friskydspas ere forsynede, uden derfor at ny: de nogen Betaling. Endelig bør det og være Pligt for de efterfølgende Færgemænd, saasnart de tiltræde Færgestedet, at søge denne Bevilling fornyet, saafremt de agte at nyde godt af samme. Bevilling for John Sørensen Sundet at be 23 Juni. førge Transporten over Sunde:Sundet i Bradtss berg Amt. Efter allerunderdanigst Ansøgning fra John Søren sen Sundet, bevilges at han maae besorge Trans porten over Sunde:Sundet fra Færgestedet Næsslan. det til Sundet i Hvidesse Præstegjeld, og derfor oppebære følgende Betaling i Rigsbankpenge: a) naar en eller flere Personer oversættes, da for hver 1 B.; b) for Wand og Hest, en Ko eller 6 Faar 2 8.; c) for flere Creature paa engang, da for hver Hest, Ko eller 6 Faar 1 B.. Bevilling for Lehnsmand Rasmus Nielsen 23 Juni. at besørge Transporten over Nisse-Vandet i Bradtsberg Amt. At fornævnte Rasmus Nielsen maa besorge Trans: porten over Nisse: Vandet fra Gaarden Bakke til Fiss nelandet, og derfor oppebære følgende Betaling i Rigs bankpenge: a) for en Person 6 ß.; b) naar flere overs sættes paa engang, da for hver Person 3 B.; c) for Hest og Mand, Ko eller 6 Faar 16 B.; d) naar flere Cres ature oversættes, da for hest og 6 Faar 8 B. Bevilling for Poul Christophersen Blom at 23 Juni. besorge Transporten over Spidsod. Sundet i Bradtsberg Amt. 1813. 23 Juni. 24 Juni. Kongelige Rescripter, At fornævnte Poul Christophersen Blom maa besørge Transporten over Spidsed-Sundet fra Pladsen Spids: odden, og derfor oppebære følgende Betaling i Ropenge: a) for en enkelt Person 2 s.; b) naar flere paa engang oversættes, da for hver 1 s.; c) for Mand og Hest, en Ko eller 6 Faar 3ß.; d) naar flere Eves ature paa engang oversættes, da sor hver Hest, Ko eller 6 Faar 2 B. Canc. Prom. (til Biskoppen over Aarhuus Stift) om Gappellaners Ordination ved Landemodet.

Gr. Bispoppen har for Gancelliet andraget, at abfinige af de i Jylland anlatte Amtsprobster have enftet at over. være og deeltage i Ordinationen af de hos dem værende perfonelle Capellaner, og i denne Anledning for slaaet, at Capellanernes Indvielse maatte fee paa felbe tandemode dagen, og gaae foran Provfternes Indfæstetfe i provstes Embedet, og med hensyn hertil bar Biskoppen foreslaaet, at den almindelige Prædiken af de Ordinerede, ligesom og det af en af Provsterne holdende religiofe Foredrag fra Præs dikestolen maa bortfalbe, faafremt Cappellanens Ordination foretages paa Eandemotsdagen, for at ikke disse bandlin ger Bulle uddrages til en trættende Længde. Cancelliet har i denne Anledning indhentet Underretning fra Biskep pen over illants Stift, om hvorledes der forholdes med Ordinationerne ved Bandsmodet i Roeskilde, og i de af ham modtagne Oplysninger erfares, at en dobbelt Fremgangs. maade i faa Henseende har fundet Sted, den ene, naar ens ten en provft er bleven indfat, eller Biskoppen selv har aabnet Landemodet med en Tale paa dets første Dag, og Ordinationen er foretaget paa den følgende Dag, boor ba een af de Ordinerede har holdt den sædvanlige Ordinationsprædiken; den anden Fremgangsmaade har derimod beftaart i, at enten Biskoppen selv, eller den provft, som holdt Sy. nobalprædikenen, har i Slutning af famme intimeret Dr. dinationen, som derpaa er gaaet for fig paa den sædvan lige Maade, dog uden at Ordinatus har prædiket, men efter Ordinationen er Communion bleven holdt, og er det stedse indrettet faa, at der var Altergang den Dag i Dom kirken. Cancelliet har derfor refolveret: At der vil blive at forholde paa samme Maade med den af Biskoppen ommeldte Ordination veb Landemo: det i Aarhuus Stift. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til samtlige Biskopper i Danmark) 24 Juni. ang. Erlæggelsen af Indløsnings- Summa for Præstegaarde i Rigsbankpenge. Gr. Da det ved allerhøieste, Referipter af 15de Juni 1792 og 29de Octbr. 1802 er bestemt, at Præstegaardene fülle i Danmark af Eftermanden i Kaldet udløses med 500 Rdlr. D. E., og det af Cancelliet er blevet foredraget, at der i Anledning af Forordningen af 5te Jan. d. 2. om Pengevæsenets Forandring, er indkommen Forespørgsel om, hvorledes denne Sum al betales i bpenge, faa har Ron gen i anledning heraf, og i Oberensstemmelse med de t fornævnte Forordning indeholdte Grundsætninger, allernaa digst fastfat: Ut Præstegaarde i Danmark bør af den tiltrædende Præst betales med en Sum i Rigsbankpenge Sølvværdie, der ifølge Omskrivningsforholdet efter Tabel A i bemeldte Forordning af 5te Jan: d. 2., svarer, til den Sum D. C., som Formanden derfor har bes talt. Og skal den saaledes i Rigsbankpenge erlæggens de Sum for Fremtiden beständig være den Regel, hvorefter vedkommende Præstegaard indløses fra Mand til Mand. Canc. Girc. (til samtlige Amts: Skoledi- 25 Juni. rectioner), ang. Skolelærernes Lønning og dens Beregning. Med hensyn til nogle i Anledning af Forordnin gen af 5te Jan. hertil indkomne Forespørgsler, har Cancelliet afgivet følgende Bestemmelser: 1) Hvad aarlig Indtægt Skolelærerne oppebære i Penge af Le: gater eller af Kongens Kasse, stal aarlig afdrages dem i deres, ved de approberede Planer, i Overens stemmelse med det under 16de Octbr. 1806 allernaas digst approberede priv. Skolereglement, og den Kongl. Resolution af 29de Maris 1811, bestemte Lønning i Korn med den samme Sum, og efter den samme Bes 1813. Kongelige Rescripter, 26 Juni, regningsmaade, som den fra vedkommende Steder mod tages. 2) Den Sum, hvortil Skolelærernes Natural Indtægter af Juul og Paasferente i Planerne ans Slaaes, skal fradrages deres øvrige forbenævnte Lon. ning, i Korn, med Rigsbankpenge S. V. Daler for Daler og Skilling for Skilling. 3) Den Gum, hvor: til Kirkesangernes aarlige Offer og Accidentser i de approberede Planer ere anslagne, skal fradrages Kornlønningen med samme Sum i D. C. Sedler, 6 be regnede til 1 Rigsbankdaler, faalenge Pengeofferet t og uden Kirke fornemmelig ydes i D. C. Sedler, men derefter bør den nævnte Sum beregnes til Afdrag i Rbpenge N. V. Daler for Daler. 4) Betreffende Pensioner til entledigede Skolelærere eller deres Ens ker, da vil det Fornødne blive bestemt ved en almins delig Anordning. (*) 26 Juni. 26 Juni. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svends borg Amt), at Herregaarde og Præstegaarde ei, ere fritagne for Feldtpoft Estafette-Ridt. Gr. Amtmanden har i Skrivelse, dateret 13de April fidftleden, forlangt Cancelliets Resolution for, om Herres og Præstegaarde kunne fritages for at forrette Feldtpost Eftas fette Ribt. Efter herom at have indhentet det Kongelige Rentekammers Betænkning, har Gancelliet svaret: At da Indretningen af Feldtpostvæsenet er en Følge af Krigen, og Feldtpost: Estafette-Ridt altsaa maa an: sees som en militair Befordring, saa funne Herres og Præstegaarde, i Følge Forordning af 30te April 1709, §. 20, iffe fritages for at overtage samme, naar de efter Omgang derom tilsiges. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns og Frederiksborg amter), at ind- (*) cfr. Forordn, af 16be Nov. 1813. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. sfjærpe Bomforpagterne den allerhsieste Befaling ans 26 Juni, gaaende Generalers med Fleres Fritagelse for Bompenge. (*) Rentekammer: Prom. (til Amtmanden over 26 Juni, Bornholm), at Bestemmelserne angaaende Borts fæstelse eller Bortforpagtning ogsaa gjælder om de Bons dergaarde, der tilhøre Kjøbstedsindvaanerne. Gr. Foranlediget af Amtmandens krivelse af 11te f. SR., hvori han anholder om, at meddeles Kammerets Res folution, hvorvidt det kan anfees lovligt, at Kiebstedsinds vaanere overlade de af dem fiebte Bendergaarde til Folk of Bontestanden til Brug og Dyrkning, imod at dem aarlig spares en vis Deel af aardens Sad i Tønder, m. m, har Kammeret svarte: At det forbliver ved Forordningen af 7de Junit 1806 saaledes, at uden særdeles Tilladelse ingen Bons degaard maa bruges anderledes af sin Eier end saale: des, at han, om han ikke selv driver den og derpaa holder Dug og Diff, enten maa bortfæste den paa Livstid, eller bortforpagte den paa tvende eller flere Personers Livstid eller paa et bestemt Aaremaal, iffe fortere end 50 Aar. Rentekammer-Prom. (til Kjobenhavns Ma: 26 Juni. gistrat), at enhver vedkommende Eier og Leier bør paa Forlangende meddeles Udskrivt af Oppeber: sels-diegisterne til Ildstedskatten, til Underretning om, hvorledes Skatten er beregnet. Gr. J Unledning af den fra Kjobenhavns Magiftrat gjorte Forefpargfal, om der af de, til Jidstedskattens Svas reife for Staten Kjøbenhavn optagne. Domaalings Forret ninger og derefter forfattede Oppebørsels-Regiftere maatte meddeles vedkommende Eiere og teiere udskrivt, paa Fore langende, har Vedkommende svaret: (*) cfr. Ganc. Prom. 3ote Marts 1808. VII. Deel, 4de B. 1ste Sefte. 1813. 26 Juni. 29 Juni. 29 Juni. Kongelige Rescripter, At det finder det aldeles nødvendigt for at forebygge Uorden og Misbrug, at den frieste Adgang aabnes for Eiere og Leiere, til at underrette sig om, hvorle des Skatten af deres Eiendomme og leiede Boliger er beregnet, og er derfor fuldkommen enigt i, at enhver Vedkommende meddeles Udskrivt af Oppebørsels- Registerne, saasnart disse, efter at være i Kammeret reviderede og berigtigede, igjen tilsendes Kjøbenhavns Magistrat. Canc. Prom. (til samtlige Amtmand), at der paa vartalslisten over criminelle Fanger, som Cancelliet modtager fra samtlige Overovrigheder, skal ogsaa anføres de Justitssager, hvor ingen har væs ret arresteret. Gr. Da det af de Fortegnelser over criminelle Fanger, fom Gancelliet quartaliter modtager fra samtlige Overs ve righ der, ikke kan fees, hvorvidt fabanne Justitssager maatte være anlagte, hvorunder det ikke er fundet fornas bent at belægge de Paagjeldende med Arrest, og der fra dette Collegii Side altfaa hidtil ikke har funnet været holdt neiantig Control, hverken med disse Sagers baftige Udførelse, eller de deri affagte Demmes Execution, faa har 6. Majestat under 14de d. M. allernaadigst befalet: At der, paa de sædvanlige hertil indsendende Lister over criminelle Fanger, i Slutningen skal anføres de Personers Navne, imod hvilke saadanne Justitssager ere anlagte, tilligemed Underretning om, hvad Tid Actionen er inftitueret, samt hvem der ere beordrede som Actor og Defensor at udføre Sagen, og hvors vidt samme er fremmet, alt i Overeenstemmelse med Rubrikkerne i Fortegnelsen. Confirmation paa et Tillæg til Fundationen for Gisselfelde Kloster, angaaende Udbetalin: gen af Conventualindernes Hæving i Rbpenge. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Da Greve Dannesiold Samfs, fom Overbirec 29 Juni, teur for Gisfelfelde Kloster, bar anføgt om allernaadigst Confirmation paa et Tillag til Fundationen for benævnte Klofter, angaaende udbetalingen i Rigsbankpenge af den af Priorinden og Gonventualinderne sammesteds bestemte Hæs ving m. v., saa har Hs. Majeftet allernaadigst confirmeret og stadfæstet samme. Fundations Tillægget lyder saa. ledes: Forordningen af 5te Jan. d. A. angaaende Forandrin ger i Pengevæsenet, gjør en Forandring nødvendig i hen seende til endeel af de, i Gisselfelde Klosters Fundation og senere Tillæg, gjorte Bestemmelser. Som en Folge heraf, og grundet paa den Formuestilstand, som Gisselfelde Kloster nu befinder sig i, har jeg underskrevne Overdirecteur for bemeldte Gisselfelde Kloster for: fattet følgende Bestemmelset i Henseende til efterstaa ende Poster af Klosterets Fundation, hvilke Bestema melser og Forandringer for Fremtiden vil blive at iagttage. 1) Førstkommende 11te Junii udbetales alle Hævinger til Priorinden og Conventualinderne i det Forhold, at en Nigsbankdaler gives for hver 4 Rbdir. D. C., hvortil de før vare berettigede. 2) Fra 11te December d. 2. udbetales derimod 1 Rigss bankdaler for hver Rigsdaler D. C., der før betaltes til Priorinden og Conventualinderne i Hæving. 3) Da 18 af de nuværende Conventualinder nyde 300 Midir. D. C. aarlig, og 14 berimod fun 200 Role D. C. aarlig i Hæving, men disse 14 sidste, stige op i de 18 første Conventualinders Pladser, naar bisse blive vacante, og nyde da den større Hævning som er tillagt disse 18. første Pladser, saa, naar en af de 14 sidste Conventualinder for Fremtiden over: gaaer i en af de 18 eldre Conventualinders Pladse, maa hun ei nyde mere end 250 Rdlr. Rigsbankpenge, isteden for at den forrige nød 300 Röle. i Rigsbanks 2 1813. Kongelige Rescripter, 29 Juni, bankpenge. 4) At Priorinden, som for Fremtiden antages, ei nyder mere end 500 Sigsbankdaler, om endskjøndt den nærværende har 600 Rdle. D. C. 5) At hvad som for Fremtiden gives i Udstyr til uformuende Piger, der blive gifte, betales med 1 Rbdir. for, hver 2 Rdlr. D. C., saaledes, at ligesom høieste Udstyr før var 200 Ridir, D. C., saaledes bliver det nu 100 Rigsbankdaler. 6) Alt hvad som gives til Understøtteise for Skolevæsenet paa Klosterets Gods, maa rette sig efter, hvorvidt Klosterets Formues- Til. stand tillader dertil at bestemme større eller mindre Summer. 7) At alle disse Klosterets foranbenævnte Udgifter bestemmes til Navneværdie og ei til Sølv: værdie. 8) Isteden for at det Indskud, som før gas ves af en Conventualinde, naar hun inderaadte i Klo: fteret, var 1000 Rdlr. D. C., vil der nu for Fremtis den blive givet 500 Rigsbankdaler i Indskudspenge til Klosteret, naar nogen Conventualinde indtræder t samme for at nyde Hæving. 9) Det forbeholdes mig og efterkommende Overdirecteurer for Gisselfelde Kloster, at gjøre de Forandringer i Henseende til Anvendelsen af Klosterets Indtægter, som bemeldte Klofters af Gyldenløve forfattede Convention og senere als lernaadigst confirmerede Fundats giver Gisselfelde Klo: sters Overdirecteur Net til, at enhver nye Bestem. melse allerunderdanigst, i Overensstemmelse med den af Gyldenløve forfattede Convention, indsendes til als lernaadigst Confirmation. 10) For saavidt som oven: staaende 9 Poster ikke have forandret eller notere for: klaret, hvad i de ældre Gisselfelde Klosters Fundas tioner og disses senere Tillæg er bestemt, vedblive famme ligesom hidtil at være gjeldende. - Alleruns derdanigst indstilles denne Forandring i Gisselfelde Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Klosters Fundation til Hs. Majestæts allerhøieste Cons 29 Juni. firmation. Gisselfelde d. 5te April 1813. Danneskjold. (L. S.) Refer. (til Christians Amtmand) angaaens 30 Juni. de Oprettelsen af 2de Markeder i Guldbrands: dalen og dens Omegn. Gr. For Kongen er allerunderbanigft foredraget et af Christians Amtmand til Statholderskabet i Norge under 23be Octbr. f. 2. indgivet, og af famme til Cancelliet indsendt Forslag om Oprettelsen af 2de Markeder for Gulb. brandsdalen og dens Omegn paa Saarden Lillehammer og det hosliggende Bingnæs i Faaborg Præstegjeld, og liges ledes eet Marked paa Tingvold i Launts Præstegjeld uns der Chriftians Amt, famt ang. en Kiebstæds Unlæg ved bemeldte Lillehammer. I Anledning heraf har Hs. Majestæt tilladt Op rettelsen af 2de Markeder for Guldbrandsdalen og dens Omegn, der skulle holdes paa bemeldte Gaard Lilles hammer og det derved beliggende Vingenæs i Faas 'borg Præstegjeld, det første paa den første Tirsdag i Februarii, og det andet paa den første Tirsdag i Oc tober Maaned, ligesom Kongen og allernaadigst bis falder Oprettelsen af et Marked paa Gaarden Tingi vold i Randsfjordsbunden under Lands Præstegjeld, til hvilket Markeds Holdelse Cancelliet bemyndiges nærmere at bestemme Tiden. Endelig vil Kongen allerhaadigst have anordnet en Commission, der un: ber Forsæde af Amtmanden skal undersøge og indkoms me med detaillerer Forslag til en Kjøbstæds Oprettelse paa et passende Sted ved Mjøsen i Christians Amt, om Waaden paa hvilken samme hensigtssvarende kuns de være at anlægge, om de Privilegier, sem passende formenes at kunne tilstaaes de Bergere, der etablere sig i denne Kjøbsted, samt om de Embedsmænd, som 1813. Kongelige Rescripter, 30 Jum, ville være at ansætte i samme, tilligemed de øvrige derhen hørende Spørgsmaal. 1 Juli, 12 Juli, Canc. Drom. (til Kjøbenhavns Politiemes fter) ang. Regler for hvilke Svende der skal tages til at forrette Toihuusarbeide. Foranlediget ved en Betænkning fra Politiemeste ren i Kjøbenhavn, har Cancelliet tilfjendegivet bes meldte Politiemester og Kjøbenhavns Magistrat, at de ngifte, og blandt disse de yngste Svende, fortrin: ligviis bør udtages til Toihuusarbeide, forsaavidt ins gen frivillig maatte melde sig, da disse ellers naturs ligvis først dertil ansættes, men at derhos vel maa paasees, at ingen Svend antages til Toihuusarbeide, som, ifølge Placat 3die Novbr. 1810, er fritagen for militair Tjeneste. Kongl. Resol ang. Tilbagelevering af de 100 Rdir., fom for bleve deponerede af hver Compagnjechef hos Divisionschefen til Recrutterings: Udgivter. Paa Admiralitets- og Commissariats: Collegii als lerunderdanigste Forestilling, har Hs. Majestæt aller: naadigst resolveret, at de 100 Rdlr., som enhver Compagniechef ved hans Ansættelse har leveret til veds kommende Divisionschef til Recrutterings Udgivters Bestridelse, saafremt at det ham allernaadigst anbetroede Compagnie ved hans Fratrædelse eller dø: delige Afgang ikke skulde være forsynet med tjenstdygtigt Mandskab, maatte, siden Recrutteringen ei len: ger sfeer for Compagniechefernes Regning, leveres vedkommende Chefer tilbage, naar saadant gjøres Divis flonschefen mueligt og at Omskrivningsforholdet efter Forordningen af 5te Januari 1813 maa fol. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ges, hvor Divisionscheferne skal aflevere Penge, som 2 Juli, ere deponerede hos dem, siden Krigens Udbrud 1807 eller hvor det formedelst Pengenes Frugtbringelse er blevet Tilfældet, at de nærværende Compagnieches fer ikke kunde blive tilbagebetalte deres 100 Ndir. D. C. med Rigsbankpenge Daler for Daler. Canc. Prom. (til det Kongl. Land. Oeconos 3 Juli, mie- og Commerce:Sollegium) ang. hvorledes der forholdes med Skifter efter danske Undersantter, som døe paa Reiser i fremmede Stater. Gr. Det Kongelige Land Deconomies og Commerces. Collegium har i Strivelle af 11te Mai fidstieden i Anled ning af den imellem den danske Conful og Justitsamtmanden i Stettin opfaaede vist, om hvem det tilkommer at an tage sig Stervboets Behandling efter den samme Steb af dede danske Stipper Dabl, udbedet Underretning om, hvilke Rettigheder i ovennævnte Henseende tilkommer de her accrediterede preussike Confuler, naar under lige Omstæns digheder en preussist Underfaat ved Deben afgaaer i 6. Majestats Stater. Den Kongl. Landsover samt of- og Stadsrets Stifte Commission, fom berover er hørt, har ers flaret, at den ikke finder nogen Tractat eller anden Fors ening mellem de Kongl. danske og preusfifle Regjeringer, der bemyndiger de herværende preussiffe Confuler at overs tage Behandlingen af Sterbboer efter preussiske Unber faatter, som dee i de danske Stater, hvorimod den stedse har behandlet Boerne efter faadanne Perfoner her i Sta den, undtagen i de Tilfælde, at Confulerne efter Vedkome mendes Fuldmagt have ladet dem Boerne ertradere. Seraf fynes altsaa at følge, at tet famme maatte finde Sted, med hensyn til danske Underfaatter, som døe paa frems mede Steder, og at det faaledes i nærværende Tilfælde, ba det ei heller vides, at nogen fagdan Forening er til, maatte tilkomme Justitsamtmanden i Stettin at forrette Stiftet efter Skipper Dahl. I denne Anledning maa man tillige anmærke, at det ved Forbundet imellem, Kongerne af Danmark og Storbrittanien af 11te Juli 1670, Artifel 15. er fastfat, at naar nogen af disse Kongers Underfaatter i den andens Land eller Gebeet ved Doden afgaae, skal alt hans Gods, forsaavidt han ei derover har disponeret, forvares hans Arvinger og Creditorer til 1813. 3 Juli. Kongelige Rescripter, Bedsie, og til den Ende Nationens Consul eller Mi. nister, som da sammesteds refiderer, have Nettighed til at tage Godset til sig, og i nogen af Stedets Øvrigheds Overværelse det registere, hvorefter det skal forblive hos bemeldte Consul eller Minister, paa det at Arvingerne og Creditorerne dertil kan svares. Det samme er igjentaget ved Rescriptet til Stiftamtmanden over Sjellands Stift af 24de Febr. 1747, hvori det bes fales, at der ved forefaldende Ded eller Arvefald, enten for engelske Consuler eller engelske Undersaat: ter, skal efterdags forholdes efter bemeldte Tractats 15de Artikel. En hermed overensstemmende Grund: sætning er antaget i Commerce. Tractaten imellem Kons gerne af Danmark og Frankrig af 23de August 1742, §. 40, saavelsom i Handels Tractaten imellem Kongen af Danmark og Republiken Genua af 30te Juli 1789 den 21de Artikel, ligesom og Forordningen af 3die Marts 1749 i dens 9de §. fastsætter, at en dansk Consul paa et fremmed Sted, om nogen dansk Un dersaat i hans District deer, hvor det enten er bru geligt eller ved Commerce: Tractat fastsat, skal paa Embedsvegne antage sig den Dødes Efterladenskab. og, naar nogen Arvinger der ere tilstæde, eller nogen i deres Sted befuldmægtiget, da deres Tarv og Bedste besørge. Forsaavidt det altsaa, med hensyn til foranførte Bestemmelser, og saafremt ingen særdeles Vedtægt deri maatte være hinderlig, maatte findes, at en lige Fremgangsmaade t andre fremmede Stater vilde, være at iagttage, vilde i Stettin blot være at faretage en Registrerings Forretning over Skipper Dahls derværende Esterladenskaber, og disse derefter at extradere til hans Arvinger eller til Stifteret. ten paa det Sted, hvor han i de danske Stater har Resolutioner og Coffegialbreve. 1813. været boefat, og hvor. Stiftet efter ham rettest sy: 3 Juli. nes at maatte behandles, efterdi han maa antages, der at have sine betydeligste Ciendomme. Canc. Prom. (til jobenhavns Magiftraf), 3 Juli. at et gaan fan contraheres i Hamborger Banco uden at Forordningen af 5te Jan. 1813 overtrædes, og at Tinglasnings Gebyhret og Stempelpapiret bes regnes efter Summen, overført til D. C. Gr. Krigscancelliefecretair Biborg har hos Cancelliet for spurgt: 1 om der maatte være noget ulovligt i, at et & an contraheres i bamborger Banco eller rede Seiv, faaledes, at Debitor udsteder og Grebitor modtager For Erivninger paa, hvad der paa denne Maade virkelig præs

1. teres, beregnet til den almindelige Verbie i Banco pr.

f. fiin, og 2) om en faadan Forkrivning fan erholtes læft ved Retten, og faavel Retsgebybrerne, fom det stemp lebe Papiir, beregnes efter den Sum, som Hoverstelen udgjor i Rigsbankpenge, efter den for Obligationens Das tum gjeldende Cours. Cancelliet har hertil svaret: quoad imum) at dette Collegium ikke skjønner, at en saadan Forening kan ansees stribende med Lovgivningen, og in specie mod Forordningen 5te Jan. fidsleden, hvis 19de §. blot erklærer Rigebankpenge som det eneste indenlandske Pens gefort, der maa bruges her i Landet, og quoad 2dum) at den Obligation, der udstedes, bør skrives paa stemp let Papiir af det Nummer, som svarer til den Sum i dansk Courant der udkommer, naar Sølvet beregnes efter Coursen paa den Dag Documenter udfærdiges, efter hvilket Forhold ogsaa Gebyhrerne blive at beregne. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præfte 3 Juli. Amt), at den ved Forordningen af 18de Octbr. 1811, §. 4, 5 og 6 befalede Afgivt ikke skal erlægges, naar nogen sælger fit Kjøbstæd-Huus, men forbe: holder sig Jorden. 1813. 3 Juli, 5 Juli, Kongelige Rescripter, Gr. Kamner Albrechtsen i Stege paa Meen har i et hertil indkommet P. . forespurgt om den i Forordnins gen af 18de Octbr. 1811, dens 4, 5 og 6 §§, befalede igivis Eclaggetfe, naar Kiebsæds-3order sælges fra Gaar. de eller ouſe, ifte ogfag bliver at erlegge, naar Gieren bortfelger pufet, men beholder feto Jorden, eg i faa Tils fælde, om denne afgift da ikke fremdeles hviter paa Jorden. Cancelliet har hertil svaret: at den omspurgte Ud: videlse af bemeldte Anordnings Bud ei kan finde Sted, men naar Eieren, der først har solgt Huset, siden tils lige skiller sig ved Jorden, bliver den befalede Af: givt at udrede. Tanc. Prom. (til Kjobenhavns Magiftrat og Politiemester), at Kjøbenhavns Magißrat og Politiemester skal være bemyndiget til at ophæve Tarterne paa adskillige Nødvendighedsvare for kortere eller længere tid. (*) Gr. Kjøbenhavns Magiftrat har i Skrivelse til bette Collegium andraget paa, at Tarten paa alle de Nødven dighedsvare, som i Felge allerbeifte Resolution of 27de Febr. siestleden fal fættes af bemeldte Magistrat i Fors ening med Politiemesterén, maatte indtil videre ophæves. Cancelliet er i denne Sag indgaaet med allerunderdas night Forestilling til s. Majeftat, og det har derpaa be. haget Allerheitsamme under 3die f. M. allernaadigst at refolvere faaledes; Vi ville allernaadigst have Vor allerhøieste Reso lution af 27de Febr. sidstleden udvidet derhen, at Kjøbenhavns Magistrat i Forening med Politiemes steren skal være bemyndiget til at ophæve Tarten paa indbemeldte Nødvendighedsvare for fortere eller læne gere Tid, og naar det efter Omstændighederne befin des nødvendigt, paa nye at sætte samme." (*) cfr. Canc. rom. af 6te Marts . . til samtlige Overevtigheder, hvor den emhandlede Kongl. Refo- /lution findes anført. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. 6 Juli, Bestemmelse af Kornmaalerpenge i Kjøben: havn. Gr. Efter en fra Kornmaalerne i Riobenhavn indkam men Unlogning, hvori de allerunderdanigft anholde om Forbeielle i den for dem ved allernaadigfte Refolution af 22de Jan. sidst. bestemte Betaling, har 8. Majestet bes pilget: At Kornmaglerne i Kjøbenhavn maa tilstaaes 1 Rbß. S. V., for hver Tonde, som i Staden eller dens Havne af dem maales. Reser. (til Kjøbenhavns Magiftrat) ang. Bestemmelse af Bagerpenge i Rigsbankpenge for Bagerlauget. Gr. Efter en af Oldermanden for Bagerlauget i Kjøs benhavn indkommen allerunderdanigft Unføgning om Fors hoietse i de for Lauget ved allernaadi, ft Resolution af 25de Febr. f. 2. b. stemte Bagerpenge, har hs. Wajestæt bes vilget: At Bagerlauget i Kjøbenhavn maa lade sig betale af Stadens Fribagere og øvrige Indvaanere i Rigsbankpenge S. . for hver 24 Pund ndbagt Brød 6 B., og for at ælte og tilberede Deien pr. Skjeppe 1 s., mod at de tillægge, hvad der til Brødets Op: flagning af Meel og Smør behøves. 6 Juli. Canc, Prom. (til den Kongelige Band Com: 8 Juli. mission), at Kjobenhavns Bandvæsens Indretning iffun kan betragtes som Commune-Indretning, og soi saadan ikke kan nyde godt af det Beneficium, som ved den 23de og 24de §§. i Forordningen af 25de 1804 er tilstaaet offentlige Stiftelser. Eanc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands 10 Juli. Stift) ang Betaling for Qoægtienden, hvors ledes den skal overgaae til Rigsbankpenge. 1813. 10 Juli. 13 Juli. 13 Juli. Kongelige Rescripter, Gr. Paa Sporgemaal of R. N., om ikke den ham for de for jellige Urter af vægtiende tilkommende Betaling nu paa Grund af Forordningen af 5te Jan. d. 2. bør er. lægges med ligefaameget i Rigsbankpinge, fom han for hen har nydt i D. C, har Gancelliet svaret: At den Betaling, som Forordningen af 7de April 1740, cfr. med Forordningen af 8de Jan. 1810, §. 6, bestemmer for Qvægtienden, bliver i Følge For ordningen af 5te Jan. d. 2., §. 43 og 6 §., at be: tale med Rigsbankpenge S. V. Daler for Daler og Stilling for Skilling fra dette Aars Begyndelse af at regne. Canc. Prom. (til Brandmajor Schmidt, den Kongl. Direction for den almindelige Enkekasse og Postkassens Pensions Direction) om Brand:Offi cerers Indskud i Enkekassen. Gr. Paa Cancelliets derom gjorte allerunderbanigfte Fo restilling har det behaget hs. Majestet Kongen under ode d. M. allernaabigft at refolvere saaledes: Vi ville allernaadigst, at de i Forordningen af 4de Aug. 1788 anførte Bestemmelser om Indskud i den as mindelige Enfekasse, skulle være gjeldende for Offi. cererne ved Kjøbenhavns Brandkorps, saaledes at de, som herefter optræde i saadanne Charger, hvormed aarlig Gage er forbunden, saavelsom de Ugivre, der allerede ere i deslige Charger, skulle være forpligtede til, naar de indlade sig i Ægteskab, i Overensstem melse med Bestemmelserne i bemeldte Forordning, at forsikkre deres hustruer nødtørftigt Udkomme efter des res Dob. Refer. (til Viborg Stiftamtmand og Bis stop) ang. Forandring i Rescriptet af 5te Marts 1811, ang. Viborg Tugthuusfangers Arbeide. Efter Cancelliets Forestilling, for at skaffe Fangerne 4 Viborg Tugthuus større Leilighed til egen Fortje. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. neste, har Kongen befalet: at den 14 §. i Rescriptet 13 Juli, af 5te Marts 1811 forandres derhen, at der dagli gen fastsættes enhver af Fangerne i Tugthuset saame:, get Arbeide, som de, efter deres større eller mindre Arbeidsforlighed i de befalede Arbeidstimer kunde uds føre, hvilket dog ikke maa overgaae, hvad enhver an: den fri Mand i Fabrikkerne med sædvanlig Arbeidsflid kan præstere, og, at det Arbeide, som Fangerne dagligen udføre over den bestemte Forskrivt, bliver at betale efter det Arbeids Regulativ, som Directionen for det danske Dugmager-Manufactur har approberet for Klæde i og omkring Fridericia med fornødent Hen: syn paa Forandringen i Pengevæsenet, samt at det Overskud, som derved udkommer, deles paa den i fors benævnte Rescript fastsatte Maade. Refer. (til Ringkjøbing Amtmand) ang. at 13 Juli, Møller Leth maa oppebære Bropenge af Smedebeks Bro i Rigsbankment. Efter den derom allerunderdanigst gjorte Forestil ling, samt i Betragtning af de af Cancelliet derhos oplyste Omstændigheder, har Hs. Majestæt tilladt, at Eieren af Smedebek Mølle, Leth, maa for Passagen over den ved hans Molle værende Bro oppebære føl: gende Bropenge: af en Vogn 2 Sibß., en Hest Röß. og et Qvæghoved, 3 Faar eller Sviin I Roß. N. V., imod stedse at holde Broen i forsvars lig Stand, dog at de, der passere i Kongl. Tjeneste eller i Embedsforretninger,, intet erlægge, og at der udenfor Brohuset ophænges en sort Tavle, hvorpaa den anførte Betaling med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres. 1813. 13 Juli, 13 Juli. Kongelige Rescripter, Refer. (til Ribe Stiftamtmand) ang. at Eieren af Stambufet Nørholm, Kammerherrs inde Rosenørn Teilmann, maa oppebære følgende Bro: penge. Efter detom allerunderdanigst gjorte Ansøgning, samt iBetragtning af de af Cancelliet derhos oplyste Omstæn digheder, har Hs. Majestæt tilladt, at Eieren af Stamhuset Nørholm, imod forsvarlig at vedligeholde efternævnte Broer, maa for Passagen over samme oppebære følgende Bropenge: A) af Nordensken og Vesterbek Broer: for en sædvanlig Vogn med 2 Heste Rbs., af en Vogn med mere end 2 peste 13 Rbß. pr. Hest, for en Bogn med usædvanligt svært Læs 3 Sibs. pr. Hest, for en Hest eller Hoved over 2 Aar 1 bß., for 3 Sviin 1 bß. S. 2. B) Af Broen over Lin: ding Aa og de 3 Broer, hvorfor Betaling ved Lin dingbro erlægges: for en Vogn med 2 heste 4 Rbs., for en Hest eller Hoved 2 Rbß, for 3 Sviin 1 Rbß. N. V. C) Af Logelbek Bro ved Lunderup: for en Vogn med 2 Heste 13 Sbs., for en est els ler stort Høved 1 Rbs., for 3 Sviin 1 Rbß. N. V. Derimod bør Gaaende passere frit, saavelsom de, der befordres i Kongereiser eller reise i Embedsforretnin ger, og maa de Reisende ikke nogensinde enten Dag eller Nat foraarsages Ophold ved Bommenes Aabning og Bropengenes Etlæggelse, ligesom og Stainhuns- Eieren skal tilforpligtet være, uden for Bomhuset at ophænge en fort Tavle, hvorpaa med store hvidma lebe Bogstaver og Tal anføres denne bestemte Taxt. Refer. (til Ribe Stiftamtmand) ang. at Kammerherrinde Rosenørn Teilmann maa op: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. pebære forhøiede Bropenge af dem, som passere Lun: 13 Juli, derup eller Vagtborg Bro. Ligelydende med ovenstaaende, fun at Betalingen er af en Vogn med 2 Heste 3 Rbß., for en Hest ele ler et Stykke Qvæg 1 Roß., for 3 Sviin 1 bß. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. at 13 Juli, den og Politiemesteren, samt nogle af Stadens 32 Mænd, maa for Fremtiden fastsættte Betalingen for det lille Vognmandslaug for Kjørfel til Brolæg ningen i Kjøbenhavn. Refer. (til Viborg Amtmand) ang. at de af 16 Juli, Tiende: Commissionen fra Tiends, Lindsgaards og Salling Herreder, inden Mikkelsdag sluttede Tiende -Forhandlinger, skulle være ligesaa gyldige, som om de vare sluttede inden St. Hansdag. Canc. Circ. (til samtlige Oversvrigheder i begge 17 Juli. Rigerne), at Salg af Sad paa Rod skal være indbefattet under det almindelige Forbud i Placaten af 2den Decbr. f. 2. mod Torvevarers Salg ved offent lig Auction, efter Kongl. Resolution af 5te d. M. Canc. Prom (til Amtmanden over Holbeks 17 Juli, Amt) ang. at en fra Regimentet permitteret Soldat, som begaaer Forbrydelser, skal tiltales og dommes ved en krigsret. Hs. Majestæt har ved Rescript af 16de f. 2. tils fjendegivet Cancellier, at den ved danske Livregiments 4de Bataillon staaende Soldat N. N., der i afvigte Vinter har været permitteret til Love Herred, og af vedkommende Foged er bleven arresteret, formedelst 1813. Kongelige Rescripter, 17 Juli, begaaet Tyverie, og attenteret Selvmord, skal afleveres til Bataillonen, for at tiltales og dømmes ved en Krigsret, og at den Action, der efter den civile Dv: righeds Foranstaltning er begyndt imod ham ved Hers redstinget, som en Folge heraf skal hæves. 18 Juli. 20 Juli, 21 Juli. Kongl. Refol. at famtlige Trainkudske i Danmark, faavelsom Kudskene ved det danske ridende Artilleriecompagnie, skulle tjene i 4 Aar læn gere end de tilforn have tjent, imod at de fritages for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. Rentekammer. Skr. (til Stiftamtmanden i Odense), at Beboerne af Huse paa en Hovedgaardsmark, som ei tjene for Kost og Lon, ikke ere fritagne for offentligt Pligtsarbeide. Gr. Inspecteur N. N. ved Krængerup hat forméent, at de ved denne Hovedgaard bonde onusmand, hvoraf endeel staae i Eierens Tjeneste, ikke ere pligtige til at fors tette den Gangdag ved de nye Landeveies Anlæg. fom efe ter Forordningen af 13de Decbr. 1793 §. 32, paoligger. Quusmændene og Inderster i Almindelighed. 3 Anledning heraf har Kammeret foaret: At det lifalder Stiftamtmandens Betænkning, som er overensstemmende med Cancelliers gjentagne Reso lutioner, efter hvilke Beboerne af Huse paa Hoved: gaards. Marken, naar de ikke tjene for Kost og Løn, ei fanne fritages for det Huusmændene i de Konges lige Anordninger paalagte Pligtarbeide. Canc. Prom. (til Norges Statholder), at Omkostningerne for Viin og Brød til de mili taire Communicanter af de cantonerende Tropper af dett norike Armee maa af Regimentskasserne godtgjøres private Kirkeelere i Norge efter specificerede og legis Resolutioner og Collegialbreve. 1813. timerede Regninger; men at derimod Godtgjørelse for 21 Juli. Gravsteder til deslige ved Døden afgangne Militair- Mandskaber ikke kan finde Sted. Kongl. Refol. ang. at Assistencehusets Ud- 21 Juli, laan og Panternes Indløsning maa indtil vi: dere see og beregnes alene i Rigsbankpenge Navnes værdie. Confirmation paa en Fundats for en Deg. 23 Juli, ne og Skolelærer. Enkekasse i Viborg Stift. Gr. Kongen er af Cancelliet allerunderdanight blevet foredraget et udkast til en Fundats for en Degne og Sto lelærer Enkekasse i Viborg Stift, hvilken Biskop Block i Forening med Stiftets Provfter har forfattet, i den Hen figt, at komme trængende Enfer efter afdøde Degne og Skolelærere til hjelp. Efterat have taget denne Sag med samtlige dens Omstændigheder under allernaadigst Overvejelse, har 8. Majestat allernabigft bifaldet Opret telsen af en Enketasse for Enker efter afdøde Degner og Skolelærere i Biborg Stift, og i den Henseende anord net: Alle gifte Degne og Skolelærere, som nu ere eller §. 1. Herefter ansættes i Viborg Stift, skulle tiltræde denne Enkelasse som Interessentere, og erlægge aarlty Con tingent til samme; nemlig 2 9Sbdir. for hver Pors tion, de ville forfiffre for deres vordende Enker, og skal enhver af dem i det mindste forsikkre sin Hustrue een saadan Portion, dog kunne de, som det forlange, erholde flere Portioner indtil 4 paa lige Vilkaar. De Ugifte skulle ligeledes være pligtige at bidrage aarligen til samme kasse, nemlig; de som ere Degne og Skolelærere 1 Rbdir., hvilket Bidrag af enhver iblandt dem skal erlægges til vedkommende Amtsprovst, eller til den, som efter hans Fuldmagt indkræver samme, i det seneste 14 Dage før hvert Aars St. Hansdage VII. Deel, 4de 3, 1ste Sefte, 1813. Kongelige Rescripter, 23 Juli. De, som allerede ere i Embede og ere gifte, skulle bes §. 2. tale engang for alle, for at decltage i denne Kasses Fordele, et Indskud i Forhold til deres Alder, saales des, at de, der ere under 35 Aar, erlægge 1 Rbdir., de, der ere 35 til 45 2ar, 1 Rbdir. 3 Mk., de, der ere 45 til 50 2far, 2 Rbdir., og de, som ere over 50 Aar, 4 Rbdir. Bliver nogen Enkemand og atter gif: ter sig, da skal han betale nyt Indskud efter hans daværende Alder, med mindre han ægter en Degnes eller Skolelærer: Enke, hvis forrige Mand havde gjort Indskud i Kassen, da han i saa Fald intet affordres. Enhver, der paa en af foranførte Maader har at gjøre Indskud for sin Hustrue, skal strar paa Anfordring af Amtsprovsten mod dennes Qvittering erlægge samme, og derhos forevise ham lovformelige Attester om sin §. 3. Alder. I Mangel af Betaling, enten af Indskudder eller den aarlige Contingent, haver Amtsprovsten at gjøre udlæg i Vedkommendes visse Løn eller Em: bedets faste Indtægter, og Enkekassen hat Ret til, af enhver Degns og Skolelærers Indkomster og Voe at nyde sin Fordring, naar denne ei er bleven 1 Aar gammel, næst efter Kongens Skatter, og Afgivterne til de lærde Skoler. Saafremt Vedkommende lade Restancerne længere henstaae, skulle de selv være ansvarlige derfor, uden at Kassen enten for det Hele §. 4. eller nogen Deel maa lide Tab. Naar nogen Degn eller Skolelærer forflyttes eller døer, skal han eller hans Stervboe betale hvad han skylder til Kassen, til For: flyttelsens eller Dødsdagens Dato, og dersom den, der forflyttes til et andet Stift, ønsker at vedblive som Interessent, staaer det ham frit for, og hans Enfe ffal i saa Fald nyde samme Fordeel som Enkerne i Stiftet, saafremt han har vedblevet, til bestemt Tid Resolutioner og Collegialbreve. 1813. at erlægge fit Tilskud, men forsømmer han dette, og 23 Juli, lader i det høieste 2 Landemoder hengaae, uden at Cons tingentet betales, da udelukkes han og hans Enke i fin Tid fra Adgang til Kassen, og har intet at for: dre for det forhen Indskudte. Af det aarlige Con: S. 5, tingent til hvert Wars Landemode, skal paa samme Landemode den behørige Pension for enhver Degne- eller Skolelærer:Enke udbetales til vedkommende Amtsprovst, i hvis Distrikt Enferne opholde sig, imod at han for famme giver Qvittering i en dertil indrettet Qvitte. ringsbog, og igjen lader sig ved Pensionens Udtælling til Enkerne meddele deres Tilstaaelse. Den første Ud: tælling af Pensionen skal saaledes skee i næste Lande. mode til de Enker, hvis Mænd have betalt deres Con, tingent, uden Hensyn til, om Manden kort eller læn. ge efter sidste Landemode er ved Døden afgaaet, hvil ket ligeledes ikke i Fremtiden maa komme i Betragts ning. Men førend Pension udtælles til nogen Enke, har hun at forevise Leve: og Sædeligheds Attest fra vedkommende Sognepræst, hvilken Provsten under Ud: stederens An- og Tilsvar for Rigtigheden skal medbringe til Landemodet, og aflevere ved Pensionens Modtagelse, for at vedlægge, Regnskabet som Bis drag. Dersom en Enke flytter fra Stiftet, da skal hun selv bære Omsorg for, at hendes Pension modtages i det aarlige Landemode, og lade den nævnte Attest fra fin Sognepræst der aflevere. Enhver Degne- eller §. 6. Skolelærers Enke skal nyde om Aaret i Enkepension 8 Rbdir. for hver Portion, som hendes Mand aarligen har gjort Indskud for, saa at 8 Rbdir. bliver den mindste og 32 Rbdlr. den høieste Pension en Enke kan faae; hvilken Pension Amtsprovsten strax efter Lans 2 1813. Kongelige Rescripter, 23 Juli, demodet skal lade hende levere imod hendes Qvitte ring. Og sfulde nogen Velgjører i Tiden ville jente en Capital til denne Enkekasse, mod selv at udnævne første Gang de Enfer, som skulle nyde godt af Rens terne, da maae disse, saalænge de leve, foruden den dem tilkommende Pension, tillige hæve bemeldte Tils læg paa samme Maade; men efter disses Død skal saavel Capitalen som Renten tilhøre Enkekassen, og §. 7. forvaltes og anvendes som dens øvrige Midler. Inds skuddene, og hvad der mueligen kan tilflyde denne En fekasse, enten ved Gaver eller fra andre Stiftelser og Foranstaltninger, skal blive en Capital, der, som Kase sens Fond, ingenfinde man røres eller formindskes. Denne skal faasnart mueligt udsættes paa Rente til Capitalens Forøgelse, og det skal paaligge Inspecteus rerne, under deres eget Ans og Tilsvar, med al Oms hyggelighed at sørge for, at ikke noget deraf skal tas §. 8. bes eller blive frugtesløs. Stiftamtmanden og Bis skoppen over Viborg Stift skulle være øverste Bestys rere og Directeurer for denne Entekasse for Degnes og Skolelærer: Enfer i bemeldte Stift; og i øvrigt bør den staae under Amtsprovsterne som Inspecteurer og nogle dem coordinerede medhjelpere af Præfter: ne, som Landemodet proponerer og Biskoppen vælger. Disse Inspecteurer skulle under eget An- og Tilsvar for valte Enkekassens Midler, sørge for at samme uds sættes sikkert paa Rente, modtage Indtægterne m. v., hver for sine Herreder, og udtælle Pensionen til Ens ferne; samt føre skifteviis, efter en mellem Inspecs teurerne selv vedtagen Tour, det aarlige Regnskab, Hvilket skal fremlægges i ethvert Aars Landemode, og der oplæses, hvorefter det af tvende blandt Inspecteu rerne og Medhjelpere, som aarligen udvælges, skal Resolutioner og Collegialbreve. 1813. revideres og af Stiftamtmanden og Biskoppen appro: 23 Juli, beres. Hvad der til fornødne Bøgers og Protocollers §. 9. Anskaffelse og andre udgivters Bestridelse nødvendigen vil medgaae, enten strax eller i Fremtiden, skal tages. af Kassens Indtægter og anføres i det lebende Aave Regnskab. Cane. Prom. (tit Amtmanden over Holbeks 24 Juli. Amt) ang. et Areltorv i Nykjøbing i Odsherred. Gr. Paa Umtmandens Forestilling om at indrette et Apeltorv i Nyekjøbing, har Gancelliet svaret: 2e man har bifaldt, at et saadant oprettes, og i saa Henseende fastsat følgende: 1) Areltorvet skal holdes paa det Sted i Nyekjøbing, som Amtmanden finder at være den dertil meest beqvemme Plads. 2) Det skal holdes hver Søgnedag fra Morgenen til Eftermiddag Kl. 4. 3) Derhen skulde Landmændene være pligtige at henføre og sælge de Korns og Fedevare m. v., som de indbringe til Byen, og som paa Areltorv bør falbydes. 4) Saasnart Areltorvet er indrettet, træde Anordningerne om Landprangs og Forprangs Udøvelse for bemeldte Kjøbstæd i Kraft. 5) Paa Areltorvet bør et anordnet Kræmmerlades samt Hest: og Qvæg marked holdes. 6) Indtægter til at bestride de til Areltorvets Indretning og Vedligeholdelse udfordrende Udgifter, skulle være: a) Leie af de Steder, som afbenyttes ved Krammarkederne; b) de Kæmnerkassen ellers til kommende Stadepenge; c) de Wulfter, som maatte indkomme for forever Landprang og Forprang; d) og Resten lignes paa Grund og Nærings-Tarten. 7) En Borger kan udnævnes til at oppebære Intægter og betale Udgivter, og derfor at aflægge behørigt Regne fab. 8) Skulde i Anledning af Areltorvets Indret Bing en Opsigtsbetjents Ansættelse være nødvendig, wif 1813. Kongelige Recripter, 24 Juli, der i Henseende til hans Antagelse være at forholde paa anordnet Maade. 24 Juli. 24 Juli, 24 Juli. General Postdirections: Circul. Ordre (til samtlige Pakkepostcomptoirer), at, da Pakkeposten indtil videre gaaer over Derne, saa skulle Postcomptoirerne, faalan ge den gaaer ad bemeldte Route, oppebære af de Rei: sende, som medfølge samme over Langelandsbeltet, saa meget mere i Fragt, som Miletallet imellem Afgangss og Bestemmelsesstedet er større, end naar den gaaer over det store Belt ad den sædvanlige Route. Gen. Toldkammer-Circ. (til samtlige Toldsteder.)

Gr. Da der er opftaaet Spørgsmaal om, hvorledes Tolden efter §. 28 i Soldforordningen fte Febr. 1797 skal bestemmes med hensyn til Mulcter i Confifcationsfager, der behandles efter Girculairet af ste f. M., tjener til Efterretning, At 15 pct. af Varernes Værdie, i Analogie med den Kongelige Authorisation af 6te Juli f. 2., samt §. 10 i Forordningen 23de Mai 1812 bliver at ansee for den Told, der bør fradrages foruden de i bemeldte §. 28 nævnte 5 pet. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjællands Stift), at Smaarente og Tiende. Dl ei er indbe: fattet i Bestemmelserne i Forordn. 8 Jan. 1810. Gr. Biskoppen andrag paa, at en af dette Gollegium under 7de Nov. f. 2. i Skrivelse til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lollands og Falfters Stift afgiven Refo lution, paa efterstaaende Spørgsmaale, maatte blive uds vibet til Sjellands Stift. Disse Spørgsmaale ere: 1) om bet, som Loven falder anden Redfel, kan anfees indbefattet under den 7de §. i Forordningen af 8de Jan. 1810? 2) om Huusmænd, som ikke have Hartforn, ere fritagne for at foare Tiende af Gjæs? 3) Om Præfterne ère plig tige at give Bønderne det i Lovens 2-23-12 omtalte Tiende Dl. Anledning heraf har Cancelliet, i Overenssteme melse med, hvad dette Collegium i ovennævnte Skri Resolutioner og Collegialbreve. 1813. velse har yttret, svaret Vedkommende: ad 1) at, da 24 Juli. Forordningen af 8de Jan. 1810 §. 7 iffun omtaler Tiende af Gjæs, Hons, Ender og Grise,, kan sam me iffe antages at have ophævet de paa endeel Stes der hidindtil under Navn af Smaarente, eller Midsoms mersrente erlagte Præstationer af Brød, Eg og Melk 2c., hvorfor disse Præstationer, hvor de hidindtil ere erlagte, fremdeles bør svares. ad 2) i Henseende til dette Spørgsmaal maa Cancelliet henholde sig til det i Cancelliets, Skrivelse til Deres, Hoiærværdighed af 10de Decbr. 1811 herom yttrede, hvilket man i meerbemeldte Skrivelse til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lollands og Falsters Etift har gjentaget. ad 3) at det i ovenmeldte Lovsted ommeldte Tiende Dl bør gives, hvor Tienden oppebæres i Kjærven, men borts falder derimod, naar Tienden er overladt Yderne imod Vederlag i Korn eller Penge. Refer. (til Sjællands Biskop) ang. at der i 27 Juli.. Kjøbenhavn ingen til Søe Indrulleringen hen: hørende maa debes eller begraves, forinden det med Attest fra Rodemesterne bevises, at Anmeldelse herom. et ſfeet. Gr. Da for Ss. Majestæt allerunderdanigft er blevetandraget, at Lifterne over af og Tilgangen, iblandt de. Soe Indrullerede i Kjøbenhavn hidtil af Mangel paa rig tig Angivelse desangaaende, ikke neiagtigen have kunnet blive førte, faa befales: At der her i Staden ingen til Søe-Indroullerin: gen hen hørende maa dobes, eller begraves, forinden det med Attest fra vedkommende Rodemester bevises, at Anmeldelse derom til ham er skeet.. Gen. Toldkammer Circ. (til samtlige Told, 27 Juli, steder) ang. Mulct for Forfømmelse af i rette Tid at indlevere Qvartals-Angivelserne. I 8 13. 28e 27 Juli 27 Juli, Kongelige Rescripter, Ved allerhsieste Resolution af 6te dennes har det behaget Hs. Majestet Kongen paa Kammerets aller underdanigste Forestilling allernaadigst at bifalde, at enhver, som ei inden Indleveringstiden indkommer med sin Fjerdingaars Angivelse i Folge §. 7 i Fors ordningen af 23de Mai f. 2. af Commissionen paa: lægges en Mulet fra 2 til 20 Rigsbankdaler M. V. til Stebets Fattigkasse. Ganc. Prom (til Juftitsraad og Høiesteretss Advocat Klingberg), at Forordningen af 5te Jan. 1813 et er anvendelig paa Fordringer i vestina disk Courant. Gr. Justitsraaden bar hos Cancelliet forespurgt, om ikke Beviser lydende paa veftindi Courant og udstedte af danske Underfaatter maatte være at behandle efter de famme Regler, som ved Forordningen af 5te Jan sidstle. den ere fastsatte om Forferiveifer lydende paa D. E, dog med Jagttagelle af den Forfiel af 25 pet, der finder Sted mellem Værdien af dans og vestindise Courant, og da derhos Beviser paa viftindis Courant almindeligviis Ipde paa 6 pt. Rente, saa har han endvidere forespurgt, hvorledes Renterne af deslige til Rbpenge omskrevne Doo cumenter burde være dt faftfaætte. Cancelliet, som over denne Gjenstand har modtaget saavel det Kongl. Finants- Collegii, som det Kongl. vestindis guineiske Gen. Tolds fammers Betænkning, har i denne anledning yttret føle gende Mening, hvori bemeldte Gollegier med Gancellies ere enige: Da Forordningen 20de Marts 1770 iffun har gjort dansk grov Courant og nogle danske amerikanske efter samme Myntfod reducerede Penge gjeldende i de vestin diske Etablissementer, og Forordningen 11te Maii 1775 alene har sat et vist Antal af den kjøbenhavnske Banks Sedler i Omløb sammesteds, saa at ingen for vestindisk Courant var pligtig til at modtage andre end de Bank: sedler, som vare forsynede med den i Forordningen nævnte Paategning, af hvilke der desuden efter hvad General Toldkammeret derom har tilkjendegivet ei skul. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. de existere flere der paa Den, saa maae de, der have 27 Juli. erhvervet Fordringer i vestindisk Courant, ikke være de Indskrænkninger undergivne, fom Forordningen 5te Jan. d. 2. fastfætter for de Creditorer, der ved Om: skrivning i deres Tilgodehavende fra D. C. til Rigsbankpenge, erholde den ved Begivenhedernes Gang saa dybt nedsatte Valuta, de ellers maatte have mod: taget, forbedret. Forskrivninger paa vestindisk Cou: rant ere altsaa ei alene uden for Bestemmelserne i Forordningen 5 Jan. sidstleden, men de Grunde, hvor: paa denne Forordnings Bestemmelse ang. Reductionen af Fordringer i D. C. ere byggede, ere og paa det Slags Forskrivelser aldeles uanvendelige, hvorimod de bør opfyldes efter Lovens 5-1-1 og 2, hvil ket og allerhøistbemeldte Forordnings §. 44 synes at bestyrke. Reser. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 30 Juli. over Lolland-Falsters Stift) ang. Nedlæggelse af det residerende Capellanie til Bestenskov og Cappel Menigheder i Lolland. Gr. Cancelliet bar allerunderdanigft foredraget for $8. Majestat et Forslag fra Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, hvor han andrager paa, at det residerende Gapel. Ianie til Vestenskov og Cappel Menigheder, som for Tis ben er vacant, maatte nedlægges paa Grund af, at Em. bedets Indkomster ere faa ubetydelige, at en Mand ikke kan leve deraf uden i høiefte Grad at trykkes af Na ringsforger, at Embedsforretningerne i Paftoratet meget vel kunne bestrides af Sognepræften alene, at Sognepræs ften ved at fritages for den aarlige udgift of 200 Rbdir., fom han maa tillvare Capellanen, vilde erholde en pas fende Forøgelle i fine Indkomster; endelig, at Skolebotie gen i stenskov er meget let og indskrænket, og Sog nets Beboere ikke formuende nok til at opføre en ny Bygning, hvortil Gapellangaarden vilde være særdeles tjenlig, og det gamle Skolehuus da biqv mt kunde an vendes til en Arbeids-Anstalt. Kongen har derpaa aus ordnet: 1813. 30 Juli. 31 Juli. Kongelige Rescripter, At fornævnte residerende Capellanie til Vestensfov og Cappel Menigheder skal nedlægges paa følgende Bilkaar: at de 200 Rbdir., Sognepræsten hidtil har svaret til Capellanen, skulle tilfalde Sognekaldet; at Capellanboligen med tilhørende Jord skal anvendes til Bedste for Sognets Skolevæsen, og at derimod det nuværende Skolehuus skal anvendes til en Arbeids=" anstalt i Forbindelse med Skolevæsenet. Canc. Prom. (til Norges Statholder) ang. en Arbeidsanstalts Oprettelse i Drammen i Forbindelse med Fattigvæsenet. Gr. Stiftamtmanden og Biskoppen over Uggershuuss Stift have forelagt dette Collegium en af Sognefelskabet i Drammen udkaftet plan til et Arbeidshuses Oprettelse i Forbindelse med Fattigvæsenet der i Byen; Omkostnin gerne hertil maatte erholdes ved Laan, der funne, piz oriteres i de opførende Bygninger, faaledes at Renterne tages deels af Byens Fattigkasse, deels af Sognefelta bets aarlige Bidrag, og at Capitalens forag sete præs cife af Byens paaliggende Skatter, da slig Bygning blev Eiendom, naar Gjelden blev betalt. Disse Laan funde paa bedfte Maade erholdes fra en anden Stiftelse, der i fin nærværende Form ikke gjør det Gavn den kunde, og i en forandret ei alene vilde være nyttig for fin Bestem. melle, men og ved at række Arbeidsanstalten Haanden, være denne til færdeles Tjeneste uden egen Stade, nemlig Fattigskolen med den dermed forbundne Opfostringsstif telse paa Bragernæs, hvilken Stiftelse eier 5 a 6000 Rbd. og Gaarden felv har en fordeelagtig Beliggenhed til ans del og en god Huuge, faa at den ved Salg vilde kunne udbringes til noget betydeligt. Det blev faaledes for slaaet, at Byen ved Auction maatte lade afhænde Bra gernas Fattigsfotes Gaard, og overlade Kjøbesummen, der formodes at ville blive henimod 5000 Rbdir. tilligemed Stiftelsens Capital til Arbeidsanstalten, imod at samme ikke alene byggede for den de fornødne Beqvemmeligheder, endnu mere udvidede, end de nu ere, men og gav fuldstændig Siks kerhed i de øvrige Bygninger. Menterne bleve aarlig at tilsvure paa foranførte Maade. En Skole findes fornss den for Stiftelsen og kunde forenes med Fattigon. Den Stolebygning, Stiftelsen eier i Bragernæs, fulde fremde: les forblive der efter sin Beftemmelfe, og imedens Forans dringerne iværksættes tunne Opfostringsbørnene opholde sig paa Byens gamle Raadflue. Hs. Majestæt har herpaa allernaadigst behaget at resolvere: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. "Vi approbere alternaadigst indbemeldte Forslag an: 31 Juli. gaaende Salget af Bragernæs Fattigskoles Gaard og bemeldte Stiftelses derved erhold.nde samt øvrige eiende Capitalers Anvendelse, til et Arbeidshuses Opret: telse i Forbindelse med Fattigvesenet i Drammen, med videre." Canc. Circ. ang. at Øvrighederne skal have 31 Juli. Opsyn med at Udsalgspriser ei forhøies util. børlig. Gr. Endspiøndt den Penge Gours, som i Overensstem melse med Forordningen af 5te Jan. 3. 2. tvende Gange aarligen bør sættes af Rigsbanken, og faaledes nu til iste August d. A. vil blive fat, egentlig fun har til Diemed at regulere de Betalinger, som efter bemeldte Forordning Fulde erlægges i Salvværdie, faa kan det dog med Ri melighed forudfees. at Anledning deraf vil blive tagen til at forheie Priserne paa Barer, uden Hensyn til, om disse ere landets egne Producter eller Frembringelser fra Udlandet. Det var anseligt at menige Mænd kunde være oplyft om de Aarfager, der fremlede Warernes Stigen og Falden i Handelen og forvolde Coursens idelige Forans dring endog under det bedst ordnede Pengevæsen, - at det kunde gjøres enhver begribeligt, hvorledes indenlande Barepriser uretteligen, mellem indenlands Sælger og Kjøber, bestemmes atene efter Pengenes Gours i udlandet, iftedet for at Landets egne Producter, nu ligesom i de fremfarne Tider, burde vurderes mod hinanden indbyrdes, og at Brødkornets Værd i Landet felv afgiver for dets Indvaanere en langt fiffrere Maalestok, hvorefter de kunde bestemme Bærdien saavel af deres andre Producter og Varer, som af deres Urbeide. Cancelliet maa derfor opfordre Øvrighederne til, at holde vaagent Die med enhver, der opdriver Pri serne paa Livets Fornødenheder, og, hvor Omstæn dighederne det tillade, at arbeide derimod; samt an vende de Midler, som Lovens 3-4-8 i denne Hens seende har foreskrevet. Kongl. Resolution ang. at i alle Tilfælde, 1 Aug. hvor Gratificationer, Understøttelser og personlige Tillæg, eller andre extraordinaire bevilges, stal 1813. Kongelige Rescripter, 1 Aug. derunder forstaaes Navneværdie, naar den allerhøieste Befaling ikke udtrykkelig fastsætter Sølvværdie. 2 Aug. 3 Aug. 3 Aug. Gen. Toldkammer Girc. (til samtlige Told: steber) ang. Regnskabets Indretning med Hensyn til Sølvværdie. I Regnskaberne skal afgivtens Beløb i Sølvværdie anføres indenfor Linien, men i Rubrikkerne hvad derfor er i Navneværdie modtaget. Med Afgivter, som beregs nes procentviis, forholdes efter Circulairet af 28de Jan. b. A., 8de Afdeling, og Beløbet anføres som efter fors rige §. i Rubrikkerne med Navneværdie. Paa samme Maade skal forholdes med de Udgivters Beregning, som ere fastsatte i Sølvværdie, f. Ex. Betjenternes Ugelon m. m. Naar Afgivterne til Efterretning skal anføres i Toldsedler eller deslige, sfeer dette med deres Beløb i Sølvværdie. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), at Umyndiges Midler uden Henstand bør udsættes, uagtet de ei kan udlaanes i Sølv. værdie. Gr. Birkebommer Bang har forefpurgt, hvorledes der sal forholdes med nogle, Umyndige tilhørende, Capitaler, fom ei have været at udsætte paa Laan i Selvværdie. J Anledning heraf har Cancelliet svaret: At Cancelliets Circulair Skrivelse af 22de Juni sidstleden ikke gjør nogen Forandring i Plac, af 20de April d. A., men at Umyndiges Midler, naar de et kunde udsættes i Laan lydende paa S. V., dog uden Henstand bør søges udsatte paa hvilkensomhelst anden, for de Umyndige meest fordeelagtige Maade, som bet efter Omstændighederne er mueligt. Refer. (til Viborg Stiftamtmand) ang. en forandret Tingdag for Viborg Bye. Resolutioner og Collegialbreve. 181 3. At nemlig Viborg Byting herefter skal holdes om 3 Aug. Onsdagen, istedet for om Mandagen, til det i D. L. 1-3-5 fastsætte Klokkeslet. Refer. (til Viborg Stiftamtmand) ang. at 3 Aug. Michel Mogensen maa hæve Bropenge ved Flad: broe i Viborg Umt i Rigsbankpenge. Nemlig for en Kareth med 6 Heste 6 Rbs., for en Kareth med 4 peste 4 Abs., for en holsteens Bogn med 2 Heste 2 Roß., for en heft, Stud eller Ko 1 Ribß for 20 Sviin eller Faar 4 Abs., alt M. ., dog at den ham under 5te Jan. 1810 fors undte Bevilling til at hæve Bropenge iøvrigt vedblis ver at være gjeldende. ' Ganc. Prom. (til Kammerherre Driberg), at 3 Aug. de nationale Mandskaber, som i 8 Aar have tjent som Underofficerer ved Regimenternes 2 første Bas tailloner, ere fritagne for Tjeneste vés de annecterede Batailloner. Af det Kongl. Gen. Commissariats - Collegium er Cancelliet bleven underrettet om, at Hs. Majestæt Kongen under 14de d. M. allernaadigst har resolveret, at ogsaa de nationale Mandskaber, der forinden denne ved dette Collegii Circulateskrivelse af 18de Mas sidstleden communicerede allernaadigste Resolution af 30te April d. 2. emanerede, vare forfremmede til Uns derofficerer ved Regimenternes 2de første Batailloner, maae, naar de i denne Qvalitet have tjent i fulde 8 Aar, den Tid, de alt have tjent, iberegnet, fritages for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. (*) (*) Den ovennævnte Cancellie: Circ. indeholder famme Bes stemmelfe generelt, som i Rubrum her er anført. 1813. 7 Aug, 7 Aug. 7 Aug. Kongelige Rescripter, Canc. Circ. (til samtlige Bistopper i Danmark og Norge), at Cathedraticum og afgivten til den lutherske Kirke i London, ifølge Forordningen af 5te Jan. d. A., §. 43, cfr. den 6te §. bør erlægges i Rigsbankpenge S. V., og Cathedraticum gjel de for det Aar i hvilket samme erlægges, og iffe for det forbigangne Nar. Ganc. Prom. (til Sors Amts - Skoledirec tion), at Jøder ei kunne være Skolepatroner, men at Amts:Skoledirectionen i deres Sted skulle ud: vælge en anden Mand. Gr. Paa Forespørgsel fra Slagelse St. Peders Sogns Skoledirection om Eieren af Antvorskov Hovedgaard N, N, som er af den molaiste Troesbekjendelse, eller bans Be fuldmægtigede kan være Stolepatron? har Cancelliet fvaret: At Amts Skoledirectionen skulde, i Overeensstems melse med den 34te §. i det under 10de Octbr. 1806 allernaadigst approberede provisoriske Reglement for Almueskolevæsenet paa Landet i Sjælland med flere Der, udnævre en anden dertil qvalificeret Mand til Stoles patron, da Jøder, efter Kongl. Resolution af 24de Mai sidstleden, iffe funne være Skolepatroner. Cane. Prom (til Provst Gutfeldt, Ridder af Dannebrogen), at Feldtpræster ikke uden speciel Bevilling tør holde Brudevielser i Husene. Gr. Feldspræst N. N. har forespurgt, om det er Feldt. prafter tilladt, at vir militaire Personer hjemme i Hufet uden speciel Kongl. Bevilling, naar den befalede Lyfen fra Prædikestolen har fundet Sted i den Menighed, hvortil Bruden bører. Cancelliet har hertil svaret: At da Brudevielser, efter Lovens almindelige Bestemmelser, skulde foretages i Kirkerne selv, naar iffe en speciel Bevilling har gjort en undtagelse fra dette Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Bud, og denne Religion: Handlings ogsaa vilde tabe 7 Aug. i Høitidelighed ved at foretages i private Huse, hvor: til kommer, at det er tilladt Feldtpræsterne at benytte de nærmeste Kirker til saadanne Forretninger, saa kan det Ansøgte ikke bevilges. Rentekammer Prom. (til den Kongl. Lands: 7 Aug. over samt Hof- og Stadsret), at Kammeret, ifølge Kongl. Resolution af 2den Jan. 1808, er bes myndiget til at tillade, at der til Interessentskabs- Contracter eller Handelsforeninger maa bruges Stem: pel Papiir af 2den Klasse, efter de indskudte Sum mers Størrelse. Ganc. Eire (til samtlige Overøvrigheder). 7 Aug. Det Kongl. Finants Collegium har underrettet Can: celliet om, ar Hs. Majestæt allernaadigst har resolve: ret, at den Magistraterne i Kjøbstæderne ved allerhøieste Resolutioner af 28de Decbr. 1792 og 3die Juli 1793 af den Kongl. Kasse bevilgede Godtgjørelse iste: det for Accisen, skal fra indeværende Aar af anvises bemeldte Embedsmænd i Rigsbankpenge Daler for Daler. Rentekammer: Skrivelse (til Amtmanden over 7 Aug. Bornholm), at Udpantning ei kan finde Sted efter Amtmandens Resolution for resterende Skatter, sem af mindre Parcellister skulde tilsvares Hovedparcels listen, eller for resterende Proprietairskyld, men at Beds kommende, i Mangel af forlig, maae indtale deres Ret for Domstolene. Rentekammer Skrivelse (til Stiftamtmand 7 Aug. Greve Moltke), at udcommanderede Huusmænds Beiarbeide bør betales af Veikassen. 1813. 7 Aug. 7 Aug. Kongelige Rescripter, Gr. Paa Forespørgfet angaaende hvorvidt de udcomman derede Soldaters hjemmeværende Huftruer ere pligtige at forrette Beiarbeide, har Kammeret foaret: At det Omspurgte ei kunde billiges, men at, naar Beiarbeidet ikke kan udsættes, sammes Betaling da bør udredes af den Veikasse, der afholder de øvrige Udgivter paa det under Arbeide værende Veistykke. Gen. Postdirections Circ. (til samtlige Postkontoirer), hvorved foreskrives adskillige Bestemmelser, Postvæse net betreffende, til Iværksættelse og Jagttagelse saalænge indtil anderledes anordnes. (*) Bed Brevposten. 1) at alle Breve fra Danmark til Hertugdømmene, forsaavidt Afsenderne ikke ville lade dem gaae aldeles ubetalte til Bestemmelsesstedet, skulle frankeres til Hadersleb. 2) Ar indtil en almindelig Brevtart kan vorde udfærdiget, skulle Postpengene, hvor de i den hidtil gjeldende Tart ere bestemte til 2 Roß., vedblive at oppebæres med 2 Nbß, hvor de derimod ere bestemte til 3 B. skulle de oppebæres med 4 B., til 4 . med 5 B., 5 s. med 7 B., 6 ß. med 8 6., 7. med 9 B., 8 ß. med 11 B., 9 B. med 12 §, 10 B. med 13 B., 11 s. med 15 s., 12 §. med 16 B., 13 6. med 17 6., 14 B. med 19 B., 15 s. med 20 B., 16 B. med 21 B., 17 B. med 23 B., 18 B. meb 24 B., 19 §. med 25 B., 20 s. med 25 B., 21 ß. meb 28 ß., 22 ß. med 29 B., 23 ß. med 31 ß., 24 ß. med 32 s, 25 ß. med 33 B., 26 ß. med 35 ß., 27 ß. med 36 s., 28 ß. med 37 B., 29 B. med 39 B., 30 ß. med 40 B., 31 B. med 41 §., 32 ß. med 43 B., 33 ß. med 44 s. 3) At Breve fra Hertugdemmene til Danmark skulle frankeres til et af de 3de Grændsesteder Assens, Kolding og Ribe. 4) At de (*) cfr. Brevpofttart af 15de Juli 1818, pl. af 188e Juli 1818 og Pl. af 22de Mai 1819, hvorved de fleste af disse Bestemmelser ere hævede eller forandrede. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. i Brevpositarten af 28de Martii 1801, §. 2, under 7 Aug. No. 1, 2, 3, 4 og 5 fastsatte Bestemmelser vedblive med Tillæg ved No. 1, at der i Kouvertet eller Omslaget intet maa være skreven, hvis Bestemmelser i samme derpaa skal være anvendelig. At Brevene mela lem Danmark og Norge fremdeles skulle frankeres dis recte. 6) At Brevene fra Danmark til Hamborg og Lybek skulle frankeres til Haderslev, og til det øvrige af Udlandet efter den udenrigske Tart af 12te Decbr. f. A. 7) At Breve fra Hamborg og Lybek, forsaas vidt de ei ere frankerede, samt det øvrige Udland til Danmark skal, i Forhold til et enkelt Brev, beregnes saaledes: a) fra Hamborg eller Lybek til Assens, Cols ding eller Ribe med 90 B., og derfra til Bestemmel sesstedet efter Brevpofttarten. b) fra Afgangsstedet i Udlandet til Hamborg eller Lybek, med 10 Gange saa mange Stilling, som der i Udenrigstarten er fastsat lybsk Skilling imellem disse Steder; fra bemeldte Stes der til de foranførte 3 Grændsesteder med 100 Rbß., og derfra til Bestemmelsesstedet i Danmark efter den gjeldende Brevtart. 8) At det under 23de Mai 1812 anordnede Expeditions: og Udleveringe Gebyhr er als lernaadigst besteint, at maatte oppebæres med 1 ß. N. V. og først begyndes naar Portoen er 9 s. 9) At Berepengene for løse Breve med Brevposten skulle ops pebæres, hvor de ere fastsatte til 2 ß. med 3 B., men naar Portoen iffun beløber 3 ß. eller derunder med 2 B., og hvor de hidtil oppebæres med 1 s. skulle de oppebæres med 2 Rbß. Ved Pakkeposten. 1) Ac Pakkepostsager fra Danmark til Steder i Hertugdøms mene skulle frankeres til Hadersleb, hvortil de Reis sende ikkun kunne indskrives og Frankoen beregnes efa VII. Deel. 4de 3, 1ste Sefte. Z 1813. Kongelige Rescripter, 7 Aug. ter Taxeringen under No. 2, men Portoen derfra til Bestemmelsesstedet efter Tarten af 28de Jan. d. A., 10 Aug med den anordnede Forhøielse af 50 pc. 2) At de ved Circulaire af 28de Jan. d. 2. fastsatte Tarter for Sager efter Vægten og Værdien, forhøies med 50 pct. i enhver Henseende og for Reisende med 100 pCt. 3) At for Hertugdømmene kunne Pakkepost: fager frankeres enten directe til Bestemmelsesstedet i Danmark, eller til Kolding. 4) At Bankosedler, Obligationer og alt hvad der efter Plac. af 23de Febr. 1788 skal beregnes efter Brevpositarten, skulle, naar de forsendes til Danmark, frankeres til Kolding efter den ved Brevpor: toen under No. 3 fastsatte Taxering, og derfra til Bestems melsesstedet efter den for dette Sted anordnede Tart. 5) Samtlige nysmeldte Pakkepostsager skulle i Dan mark tareres efter den nye fastsatte Brevposttart. 6) Alle Pengesummer og Værdien skulle af Afsenderne ansættes i N. V., men for de til Hertugdommene bestemte Sager skal saavel Seddel- som Navne-Verdie opgives. 7) For Blikmærker, der paahæftes det store Pakkepostgods; erlægges 5 Mbß. Refer. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Narhuus Stift), ang. at der maa være 100 Expectantindepladser i Støvringgaards Kloster m. v. Hs. Majestæt har befalet, at der foruden de 14 Conventualinder i Støvringgaards Kloster udi Aar: huus Stift i Nørre Jylland, som nyde halv Hæving, maae i alt være 100 Expectantindepladser, samt at der Hvergang 6 Pladser ere vacante, maa nedlægges allers underdanigst Forestilling om deres Besættelse. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Confirmation for Marie Sophie Bragh, paa 10 Aug. Bevilling at hæve Bropenge af 2de ved Vingsted Molle værende Broer, hvorved den under 2dent Novbr. 1700 meddeelte, og under 17de April 1767, allernaadigst confirmerede Bevilling til at hæve Broa penge for Passagen over 2de ved fornævne Mølle værende Broer paa Beien mellem Colding og Viborg confirmeres og stadfæstes, dog at de i ovennævnte Be: villing tilstaaede Bropenge erlægges i Rigsbankpenge N. V. Skilling for Skilling, same at Bevillingen ved Landeveienes nye Anlæg igjen bortfalder. Reser. (til Hjørring Amtmand) ang. at Un: 10 Aug. thon Hansen maa oppebære Bropenge af Breis lev Møllebro. Herved er fastsat, at den nuværende Eier af Breis lev Molle, imod at holde den ved hans Molle væren: de Bro i forsvarlig Stand, maa for Passagen over samme oppebære for enhver heel Gaard i Børglum Herred, som ei beviisligen contribuerer til andre Broer, 1 Sfjeppe, og af enhver Gaard Skjeppe Byg aarlig, der blive at levere til hvert Aars Martini, og at han tillige af enhver Vogn uden for Herredet, som passerer Broen med 4 Heste, maa oppebære 4 bß., af en Vogn med 2 Heste 2 Rbß., af en Ridende 1 Röß., baade for Hen og hjemreisen, dog at iøvrigt Gaaende, saavelsom de der ere tilsagte til Kongereiser eller reise i Embedsforretninger passere frit, samt at Bevila lingen bortfalder ved de nye Landeveies Anlæg, og skal han derhos være tilforpligtet uden for Bomhuset at ophænge en sort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne bestemte Tart. 2. 1813. 13 Aug. 13 Aug. 14 Aug, 14 Aug. Kongelige Rescripter, Refer. (til Biskoppen over Nordlandene og Finmarken), at Skorpens Forfamlingshuus maa udvides og forandres til en Annerkirke til Skjævøe Kalb, og at Gudstjenesten maa holdes verelviis i begge Kirker, saaledes at der om Vinteren holdes Gudstjenes ste 3 Gange og om Sommeren 2 Gange i Hovedkirken, imod een Gang i Annexkirken. Refer. (til Stiftamtmanden og Biskoppen i Viborg), at Landemodet i Viborg, istedet for som hidtil at holdes den første Onsdag efter St. Hans: dag, skal holdes den første Onsdag i Juli Maaned. Circ. Ordre (til samlige Postcontoirer), hvorved, i Forbindelse med Circ. Ordren af 7de Aug., foreskrives, at af Breve, som afgaae fra Danmark til Hertugdømmene aldeles ubetalte, skal Portoen fra Afgangsstedet lige til Bestemmelsesstedet beregnes efter Brevposttarten af 4de Decbr. 1811 ansat til bpenge efter det i fornævnte Circulaires 3die Post bestemte Forhold. (*) Eanc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), at Kjøbstæder ei kunne betragtes som of fentlige Stiftelser, med hensyn til Fritagelse for at bruge stemplet Papiir. Gr. Kjøbmand N. N. i Kalundborg har indsendt Fo refpørgsel, om hvorvidt en til ham af bemeldte Byes a giftrat og eligerede Mænd for et Laan til bemeldte Kjøb. fteds Kæmner,Stasse paa ustemplet Papiir ubstædt Obligation for 833 Rbdir. 2 ME., tan anfees lovlig og til betryggende Sikkerhed for ham. Hertil har Cancelliet svaret: At Kjøbstæder i denne Henseende ikke kunne bes tragtes som offentlige Stiftelser, der ifølge Forordnin (*) cfr. Part af 15de og 18de Juli 1818. Resolutioner og Collegialbreve. 18 13. gen af 30te Jan. 1793, §. 26, ere fritagne for ftemp: 14 Aug. let Papiirs Brug, naar dertil laanes Penge, og følges lig for Laan, som optoges paa Kjøbstædernes Begne bør bruges anordnet stemplet Paplit. Kongl. Refol. ang. Tillæg for Underofficerer 15 Aug. og gagerede Cadetter i de dem tilstaaede Mundes ringsstykker. (*) "Vi bevilge efter Collegii Indstilling, at Underoffi cererne og de gagerede Cadetter maae fra dette Aars Bes gyndelse af aarligen, foruden de efter Reglementet bevils gede Munderingsstykker, tilstaaes en blaa Klædes Troie, et Par lange stribede Lærreds Beenklæder, samt Læder til et Par Støvler og et Par Skoe, og at disse Stov: ler og Skoe maae forfærdiges af Landmilitair-Etatens Skomagersal, for en lige Betaling, som Landcadetterne er tilstaaet. Den herved forøgede Udgivt udredes af Eqviperingsfondet, indtil den kan overtages paa Regles mentet. De 6 Alen blaat Klæde, som nu overlades Ca Detterne imod Betaling, skulle nu, da ovenanførte er tils staaet, aldeles bortfalde og ikke mere tilstaaes. Refer. (til Fyens Stiftamtmand) ang. at 17 Aug. Kammerherre Peter Ulrich Fred. Benzon maa for Passagen over 3 Broer ved Christiandals Molle, oppebære i Bropenge følgende: Af en Kareth, Chaise, Jagt- eller stor holsteense Vogn med 6 Heste 8 Rbß., af en ditto med 4 Heste 6 Roß., af en Post: eller Bondevogn med 2 Heste 2 Roß., af en Ridende eller for en ledig Hest og et Qvæghoved (*) Forhen fik Gabetterne ikkun hvert Uar en Hat og et Par blaa Klades Beenklæder, og hvert andet av en Riole, en Best og 2 Rdlr. til Strømper, Sfoa og Halsbind. 1813. Kongelige Rescripter, 17 Aug, 1 968. N. V. Dog at han løvrigt holder sig den ham under 16de Septbr. 1808 allernaadigst meddeelte Bevilling efterrettelig. 17 Aug. 18 Aug. Refer, (til Ribe Stiftamtmand), ang. at Varde By maa oppebære i Bropenge af dem, der passere den derværende Langebro, følgende: a) Af en Kareth 6 Roß., b) af en Chaise eller 4spændt Vogn 4 Rbß., c) af en Vogn med Beslag 3 Rbß.. d) for en ubeslagen Vagn 2 Rbß., e) for en svær læsset Vogn med Mollestene eller 4re og 6spændte Pak, Kjøbmands, eller andre svært læssede Vogne 12 Rbß.; f) for en Vogn med Jydepotter eller Gryder 2 R6ß. g) for en Ridende 1 6ß., h) for Heste eller Ørne, 20 Styffer 10 Ribß., i) for et mindre Antal med en Person, for Styffet 6ß., k) for en Snees Faar, Sviin og deslige Kreature, 4 Rbß. N. V. Dog at bemeldte Kjøbstæd isvrigt holder sig de Betingelser efterrettelig, hvorunder er tilstaaet Ret til at oppebære Bropenge. Bevilling for Halvor Olsen Hønckler vaa at besørge Transporten over Lille Topdahls Elven imellem hans Gaard Svennæst og Arendahl, imod at han for samme oppebærer: For en Person 1 Rbs., for en est 2 Rbß., for et Nod Roß., et Smaafe Rbß. Dog haver ovennævnte Halvor Olsen Henckler, at iagttage at Fær: gestedet med Oversætnings Redskaberne holdes i forsvarlig Stand, uden at derover billigen kan føres Ve sværinger; saa bør og alle Transporter, Kongl. Tjeneste betreffende, see uden nogen Betaling; ligesom det endelig bør være Pligt for de efterfølgende Fære Resolutioner og Collegialbreve. 1813. gemænd, saasnart de tiltræde Færgeftedet, at ansøge 18 Aug. denne Bevilling fornyet, saafremt de agte at nyde godt af samme. Refer. (til Finmarkens Amtmand) ang. at 18 Aug. Senjens og Thromsøes Vaar- og Høstetinge maae indgaae, og sammesteds holdes fun eet aarlig Ting. Gr. Kongen er bleven foredraget en af Procurator Steens ftrup paa Senjens eg Tromsøes Fogderies famtlige Almues Begne indgivet ansøgning om, at de sammesteds holdende Baar. og heftetinge maatte indgaae, og i disses Sted ikkun holdes et aarligt Zing om Sommeren, hvorpaa Hs. Majestat har befalet: At de hidtil i Senjens og Thromsøens Fogderie aarlig afholdte Vaar- og Høsteting herefter skulle indgaae, og i deres Sted iffun et Ting afholdes om Alas ret, der tager sin Begyndelse hvert Aars Midsommer først i Juli Maaned, og med hensyn til denne For: andring endvidere anordnet følgende nærmere Bestem: melser: 1) De Kongelige Anordninger og Befalin: ger skulle, strar de indløbe, naar de paa nogen Maas de angaae Fogderiets Indvaanere, af Dem, i Overensstemmelse med Circulair Skrivelsen af 25de Septbr. 1802, læses fra Prædikestolene, men ogsaa ved Lehns: mændene fra Kirkebakkerne, hvilken Bekjendtgjørelses: maade skal have samme Virkning, som om de var sete til Tinge, hvor Anordningerne desuden siden blive publicerede, og Lehnsmændenes Attest om Ziden, naar Bekjendtgjørelsen fra Kirkebakkerne var skeet, tillige tilføres Tingsprotocollerne. 2) Da der, uagtet de pri vate Sager, især siden Forligelsesvæsenets Organisas tion, iffun skal være saa ubetydelige i Senjens og Thromssens Jurisdiction, dog kunde indtræffe nogle af Vigtighed, som udfordre en hastig Paadømmelse, 1813. Kongelige Rescripter, 18 Aug, og det ofte kunde være magtpaaliggende, at faae et 19 Aug. eller andet Document fremlyst forinden Aarstinget hol: des, skal den ved Forordningen af 5te Mai 1797, §. 1, til Amtmanden over Finmarkens Amt givne Be: myndigelse at stadfæste visse beqvemme Tider til extraordinaire Tings Holdelse være forandret derhen, at extraordinaire Ting, districtsviis efter bemeldte Fore ordning afholdes, men dog ikkun, naar de Vedkom mende betimeligen anholde derom hos Amtet, og samme finder dette fornødent. Bekjendtgjørelse derom bør ligeledes betimelig skee, saavel fra Prædikestolen som Kirkebakkerne. For øvrigt skal de til Lettelse for Al muen i Tingstiderne hidtil afholdte Mandskabs: Ud: skrivninger til Bardøehuus og Hammerfest Sessioner for Kystværnet og Formyndertinge i Fremtiden fores tages ved Sommertingets Afholdelse. Canc, Prom. (til Justitsraad og Høiesterets: Advocat Rottboll) ang hvorvidt et confirmeret Testaments Gyldighed kan komme under Paakjendelse ved Domstolene. Gr. Juftitsraad Rottboll bar i en ansøgning fra Jos ban Müler med flere Urvinger efter afg. Kiøbmand Frede rik Mülerz i Callundborg anholdt om Tilladelse ved Domsto lene at faae paakjendt en af bemeldte Frederik Müllerg og hustru Karen Faabang under 16de Febr. 1807 forfat. tet og allernaadigft confirmeret Dispositions Gyldighed efter Landsloven, uden at den derpaa allernaadigst fore undte Confirmation deri al være hinderlig. berpaa har Cancelliet svaret: At den paa et Testamente erhvervede allernaadigste Stadfæstelse vel ikke kan hindre Vedkommende i, ved Domstolene at faae de Indsigelser paakjendt, som an: gaae Testamentets Egthed, Testators Forstands For fatning og andre faktiske Omstændigheder, som den Kongelige Confirmation forudsætter at være i RigResolutioner og Collegialbreve. 1813. tighed, men at det ingenlunde kan tillades at bestride. 19 Aug. Testamentet paa Grund af, at Teftator har overskredet de Grændser, som Loven Haver fastsat for Testations Friheder, siden Confirmationens Virkning antages at dispensere over Lovens Bydende i saa Henseende. Da nu Arvingerne netop, efter hvad foranførte Andras gende indeholder, agte at grunde deres Procedure mod Testamentet paa Grund af det sidstbemeldte Slags, faa fan Cancelliet ikke dertil erkjende dem borettigede. Reser. (til Viborg Stiftøvrighed) ang. Nør: 20 Aug. re-Sogns Menigheds Henlæggelse til Domkirs ken i Viborg m. v. Gr. Da ved Resolution af 19de Decbr. 1809 allernaas digst er bifaldet, at Nørre Sogns Kirke i Biborg maa nedlægges ved indtræffende Vacance i Domkirkens eller Nørre: Sogns Sognekald, som senere har fundet Sted, samt at Stiftsovrigheden fulde indgive nærmere Forslag an gaaende Fordelingen af fornævnte Riobstads Beboere til de 2 andre tilbageblivende Kirker, Domkirken og Sønder. Sogns Kirke; om en Præstegaards Oprettelse i det nye Armild og apdrup Sognefald, som forhen har været Annex til Norre Sogns Kirke, samt om Anvendelse af Nørre Sogns Kirkes Bygning, Inventarier og Midler, saa har Hs. Majestæt svaret: At hele Nørre: Sogns Menighed skal henlægges til Domkirken, saaledes at Viborg By efter Gadernes Beliggenhed deles i 2 Sogne, nemlig Domkir fens Sogn og Søndre Sogn, samt at Stiftamtmans den, hvor han end boer i Byen, skal tilligemed Bi skoppen altid henhøre til Domkirkens Sogn, hvilket ogs saa skal være Tilfældet med Lands Overrettens og Cathe dralskolens hele Personale; at Tjenesten ved dette fora øgede Domkirkens Sognefald skal forrettes af en Sog: nepræst og en refiderende Capellan; at de med Nørres Sogn hidtil forenede Anner Armild og Tapdrup skulle for: blive annecterede med Domkirken, saaleænge Biskop Astrup lever (der ved Rescript af 14de August f. 2. er ents 1813. Kongelige Rescripter, 20 Aug, lediget i Naade og med Pension fra Stiftsprovstiet og Sognefaldet til Domkirken), saaledes at bemeldte Capellan alternerer med Sognepræsten i at forrette Gudstjenesten hver anden Søndag i Byen og An nererne, og at det, naar fornævnte 2de Annerer ved hans Død skulle udgjøre et eget Sognefald, vil nærs mere allernaadigst vorde bestemt, hvorledes en Præs ftebolig for bemeldte Kald kan tilveiebringes; at Nørre: Sogns Kirkes Taarn, (undtagen dets Kobbertag), Kirfegaards Ringmuur samt Kirkens Ornamenter og Inventarium skulle sælges ved offentlig Auction efter Stifs: Øvrighedens Forslag; men at Kirkens øvrige Bygning og Kirkegaarden skulle under sammes Tilsyn forblive urørte, indtil fammes Anvendelse af Kongen nærmere bestemmes. Af den Sum, som ved Salget af fornævnte Zing, saavelsom af bemeldte Kobbertag indfommer, skal Domkirken erstattes de Udgivter, samme har havt i Anledning af den nye Kirkegaard ved Viborg By, og at Resten skal tilfalde Skolevæsenet. Endelig skal Nørre Sogns Kirkes øvrige Eiendele af Kapitaler, Tiende og Jord tillægges Domkirken, og ffal af sammes aarlige Revenuer udredes af de, for: rige Graver Rind ved Nørresogns Kirke tilkommende, Bartpenge, tilligemed 80 Rbdir, i aarlig Pension til Enken efter den afdøde Klokker ved samme Kirke, Giern, samt den Deel af den residerende Capellans Løn ved Domkirken, som han hidtil har oppebaaret af Domkirkens Sognepræst. 20 Aug. Bevilling for Vedkommende, paa Amts, provstefondets Vegne, at faae endeel af Reers: lev Sogns Tiende forandret fra natural Ydelse til be: standig Afgivt. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. I Overensstemmelse med de Regler, som i denne 20 Aug. Henseende foreskrives i Forordningen af 8de Jan. 1810, dog at i dette Tilfælde, den i bemeldte Forordnings 28de §. No. 2, Littr. L, fastsatte Forhøielse af Deel af Tiendens Beløb bortfalder. Refer, (til Viborg Biskop) ang. at Aftens 20 Aug. fangstjenesten i Domkirken i Viborg skal, inds til videre, indgaae m. v. I Anledning af et fra Biskoppen til Cancelliet inda givet Forslag, samt i Forbindelse med det under Dags Dato til Biskoppen og Stiftamtmanden over Viborg Stift ergangne allerhøieste Rescript, ang. Foreningen af Nørresogns og Domkirkens Menigheder m. v., er endvidere allernaadigst anordnet, at Aftensangstjene sten i Domkirken i Viborg skal indgaae indtil videre, undtagen paa de 3 aarlige Hoitidsdage samt Nytaarss dag og almindelig Bededag, da den af de 2de Domfirkens Præster skal forrette samme, som Touren til: falder den Dag at prædike i Byen; at der istedet for Fredagsprædikenen i Domkirken skal holdes Onsdagsprædiken, nemlig i Fasten hver Onsdag over Pericos perne af Jesu Lidelseshistorie, men ellers ikkun engang maanedlig, til hvilken Tid da zillige maa holdes Com munion, naar et passende Antal hertil tegner sig, uage tet Communionen ordentligviis bør holdes om Søn. dagen til Høimesse og ikkun som en Undtagelse om Onsdagen. Endelig at Sognepræsten og den residerende Capellan skulle catechisere verelviis i Domkirs fen, saavel for Sognets vorne confirmerede Ungdom, som for Sognets Skolebørn, hver Søndag fra til 2, Narets høie Festdage undtagen. 1813. 21 Aug. 21 Aug. Kongelige Rescripter, Canc. Prom. (til a. den Kongl. Landsover: famt Hofs og Stadsret; b. Justitiarius i Høiesteret), at der til Amtmanden paa Bornholm skal indleveres 2 Gjenparter af Appel Stevninger, hvoraf en skal sendes til Retten og en forblive paa Amts- Comptoiret m. m. Gr. Amtmanden over Bornholms Umt har i Untedning af placaten af 29de Juni fidftleden angaaende Landstin gets Ophævelle paa Bornholm, hos Cancelliet forespurgt: a) om i Tilfælde af Appel i private Sager, Paategnin gen til Stevningen til den Kongl. Landsovers famt pof- og Stadsret skal indeholde den Slauful, at Stevningen, forinden den fremlægges i Retten, gives behørig Authos risation under Rettens Segl, eller om ikke Amtet kunde bemyndiges til at authorisere den, og faadan Authorisa tion, forsynet med Amtets Segl, uden videre Bekræftelse være fyldestgjørende? b) om ikke enhver, der fordrer en Stevning authoriferet, bør indlevere 2de Gjenparter deraf, den ene til Forsendelse til Rettens Juftitiarius og den an den til Forblivelse ved amtscontoiret, for at, naar saavel den authoriserede og forkyndte Stevning, som den til Retten sendte Gjenpart deraf, skulde tabes ved Oversendelsen, den i Umts.Contoiret indlagte Copie kunde være til Efterrets ning, og for at vedkommende Part kunde erholde en rig tig Gjenpart af sin Stevning? Til Gjensvar herpaa har Cancelliet ved Skrivelse af Dags Dato tilmeldt Amtet, at det i Henseende til det under Litr. a. Omspurgte bliver at forholde ef: ter §. 3 i Placaten af 30te Septbr. 1808, saaledes som ved Placat af 29de Juni d. A. ogsaa udtrykkelig er bestemt, hvorimod man betreffende, den anden Punct af Amtets Indstilling, har bifalder dets deri fremsatte Forslag. Canc. Prom. (til det Kongl. Gen. Commis: fariats Collegium), at Hs. Majestæt under 18de Novbr. f. A. allernaadigst har tilkjendegivet Cancels liet, at formedelst den Vanskelighed, der er forbunden med at anskaffe det fornødne Brændsel paa Samsø, Resolutioner og Collegialbreve. 1813: maae Indbyggerne sammesteds i Godtgjørelse for Of 21 Aug. ficeersqvartererne erholde for hvert Værelse 5 Rbdir. meer maanedlig end der godtgjøres i Sjælland. Canc. Prom. (til den Kongl. Landsovers 21 Aug. famt Hof- og Stadsret) ang. Tinglæsnings: gebyhret for en Interessentskabs: Contract, hvor Pengene først successive skal indskydes. Gr. Den Kongl. Bandsover samt bof. vg Stadsret har under 13de sidstleden forespurgt, om hvorledes Tinglasnings Gebyhret for en Continuations Interessent stabs Contract fra Interessenterne i Klædefabrikken paa bjørnet af store Kongensgade og Soppenslænge fulde beregnes, da ikke alle Summer, som udfordres til Fabrikkens Drivt, ere inds fudte, men først efterhaanden skulle indskydes af Partis cipanterne. Cancelliet har i den Anledning svaret: At Vedkommende bør opgive Beløbet af det alle rede Indbetalte og Gebyhret derefter beregnes, dog, at det ikke bliver mindre end det Gebyhr, som omtas les i Sportel Reglementet af 11te Marts 1812, dens 55de §. Canc. Prom. (til den Kongl. Landsover- 24 Aug. famt Hofs og Stadsret) ang. Betaling for Trans: lateurers Møde i offentlige Sager. Gr. I Anledning af en Skrivelse fra Dommeren i Gris minal Kammeret har den Kongl. Landsovers famt of og Stadsret under 3die August fibftleden andraget paa, at der maatte udvirkes en almindelig Bestemmelse for, hvors meget der i Fremtiden fal tilstaaes Translateuren for Møder i offentlige Sager. Herpaa har Cancelliet svaret: At der, da Translateurer før Krigen ere betalte med 2 Role. for hvert Mode i offentlige Sager, nu kan tillægges dem denne Betaling i Rigsbankpenge Daler for Daler, indtil nærmere Bestemmelse gives. Kongl. Refol. ang. Gagerne for Søetaten i 26 Aug. Hertugdømmene. 1813. 26 Aug. 26 Aug. 27 Aug. Kongelige Rescripter, Da det ved Land:Etaten er fastsat, at samtlige Trop per i Hertugdømmene, skal, naar de erholde deres hele Gage udbetalt i Sølv, ikke længere godtgjøres det Tillæg, som var dem tilstaaet, medens de betal: tes med Repræsentativer eller Rigsbanksedler, ville Vi, at samme Regel sal iagttages og efterfølges i Henseende til Sø-Etatens Officerer, Betjente og Mand: skab, som ere i Hertugdommene, fra den Dag af, de erholde deres fulde Gage eller Lønning udbetalte i Sølv. Canc, Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at Befjendere af det mosaiste Troessamfund, i officielle udfærdigelser, som ei vedkomme Religionen, blot skal benævnes efter deres borgerlige Stilling. Gr. Repræsentanterne for det mofaiste Troessamfund her i Staden have, i en til 68. Majeftat Kongen inde given allerunderdanigst Anfagning, anholdt om, at det med Bov maatte forbydes nogen af dette Samfund, enten at betjene sig selv, eller af anden betegnes med Ordene Søde eller jodi Nation, eller noget andet Prædicat des riveret af Ordet Jede. Over denne Cag har Cancelliet, efter allernaadigst Befaliug, afgivet Betænkning, og det har derefter behaget Allerheißt samme, under 17de d. M. allernaadigst at refolvere faaledes: "Vi finde allernaadigst, at Bekjenderne af den mo saiske Religion, som have nogen borgerlig Stilling t Staten, bør i officielle udfærdigelfer, som ei vedkom me Religionen eller dens Skikke, tillægges Benæv nelse alene af deres borgerlige Stilling og ikke efter deres Religion. Ved denne Foranstaltning vil i øv: rigt Repræsentanternes Ansøgning kunne ansees af gjort." Instrux for samtlige Kaperførere. (*) (*) Ophævet ved Pl. af 4de Marts 1814. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Enhver Kaperfører har, foruden paa det nøieste at 27 Aug. efterleve Kaper Reglementet af 28de Marts 1810, samt de senere udgivne Anordninger angaaende Kaperfarten, tillige at iagttage følgende Poster: Intet 1. Skib, under hvilket som helst Flag, maa anholdes eller dets Ladning undersøges, naar det befindes at være for: synet med Vort Kongelige eller et af Vor Statholder i Norge udstedt Leidebrev, saalenge saadant Leidebrevs paalydende Gyldigheds. Tid ei er udløben, og Skibets Seillads ei er stridende imod Reifens i Leidebrevet in: beholdte Bestemmelse; og bør følgelig Kaperføreren, efter blot at have forsikkret sig om Leidebrevets Ægte hed og Gyldighed for den nærværende Reise, uophol deligen lade Skibet frit passere, uden at undersøge dets Ladning, eller at bekymre sig om, hvad enten det maatte have forsømt at betale Sundtold, eller ei. Dog haver enhver Kaperfører, saa ofte et saadant Leides brev forevises ham, at optegne dets Datum, tilligemed Navnet af det Skib og den Skipper, som Leidebres vet er udstedt for, og jaasnart han kommer i nogen Havn, haver han til Vort Admiralitets og Commis fariats Collegio at indberette, hvilke Skibe han paa sir Krydstogt haver mødt, forsynet med Leidebrev, samt hvor i Søen han haver mødt dem. Ligesaa forbydes Anholdelse og Undersøgelse af saadanne danske og norske Skibe, som ere forsynede med Sopas fra Vort General Land Deconomie: og Commerce:Collegio, naar Skibet og dets Fart stemmer overens med bemeldte Pas. Ligeledes forbydes Anholdelse og Undersøgelse af de til Farten paa Jsland, Færøerne og Grønland med Pas fra det Kongl. Rentekammer forsynede danske Stibe, naar et saadant Skib og dets Fart stemmer med Passet. Videre kunne ei anholdes de Skibe, 1813 Kongelige Referipter, 27 Aug. som ere forsynede med Licencer, egenhændigen under: skrevne af Keiseren af Frankrige og Kongen af Ita lien, naar kuns deres indehavende Ladning stemmer overens med Indholdet af Licencen. Skulle derimod et saadant med Keiferligt fransk Leidebrev forsynet Skib befindes at indehave Colonialvarer, saa har det, ved denne Ladningens utilladelige Beskaffenhed, tabt og forbrudt den Beskyttelse, som det Keiserlige franske Leidebrev ellers giver det, og vil saadant blive at ansee, som om det intet Leidebrev havde. Men udenfor det ovennævnte Tilfælde maa aldeles intet Skib anholdes, som med Keiserligt fransk Leidebrev er forsynet, hver: fen fordi saadant Skib maatte have anløbet en fjendtlig Havn, eller fordi det maatte have været visiteret eller convejeret af fjendtlige Skibe. Fremdeles skulle og være fri for Anholdelse, de under venskabeligt eller neutralt Flag farende Skibe, hvis hele Ladning, efter deres Papirer, blot bestaae af Korn, Fedevare, Salt eller Biin, bestemt til en norsk Savn; og kunne disse Skibe ikkun opbringes, hvis den nysnævnte Angivelse i Papirerne maatte findes at være urigtig, eller der er grundet Mistanke om, at Skibet har anden Ladning eller Bestemmelse. Jøvrigt skulle Kaperførerne ansee som væsentligst Pligt, ikke paa nogen Maade at forhindre eller forsinke Skibe og Fartsier, som ere bestemte til at forsyne Norge med Korn og andre For: nødenheder, men meget mere give dem mueligste Hjælp og Bistand. Skibe og Fartsier med Korn maae til den Ende ikke anholdes i Kattegattet, med mindre Skibets eller Fartøiets Bestemmelse aabenbarligen er til fjendtlig Havn. Isærdeleshed mane de Skibe og Fartsier, som fra et indenlandsk Toldsted ere udklarerede med Korn til Norge, under intet Paaskud an Resolutioner og Collegialbreve. 1813. holdes. De Skibe, som vende tilbage fra en norsk 27 Aug. Havn med Beviis om at have dertil indført Korn ind: tilaf deres Drægtighed, maae paa saadan deres Til: bagereise ei heller under noget Paaskud anholdes. In: 2. gen Kaperfører maa gjøre Wakkerskab eller fælleds Sag med allierede Magters Kapere om Skibes Anholdelse og Opbringelse, med mindre det skeer under den ud, trykkelige Forbeholdenhed, at det opbragte Skibs for seglede Papirer, i Tilfælde Opbringelsen skeer til dansk Havn, skulle af den danske Kaperfører overleveres Stes dets vedkommende Dommer til anordnet Undersøgelse, samt at Sagen derefter skal forfølges og paakjendes allene ved de danske Netter. Ligesom det i Alminde: 3. lighed er Kaperførernes Pligt med Raskhed og Mod at forbinde flog Conduite (og de kunne vente at blive underkastede Tiltale, hvis de, formedelst Mangel af Narvaagenhed, skulle blive tagne af Fjenden) saa inds skjærpes dem i Særdeleshed, at bruge al passende Forsigtighed, for at ikke Besætningen paa et af dem taget Skib skal kunne overmande deres ombord satte Folk. Fremdeles bør iagttages, at naar en af Ka: 4. perføreren udsendt Styrmand eller Pricemester med et anholdt Skib eller i anden Anledning med Kaper: fartsiets Chalouppe fjernes fra Kaperfartøiet, denne da altid til hans Legitimation for Vedkommende med: gives en offentlig bekræftet Gjenpart af Kaperbrevet, paa hvilken Kaperføreren har tegnet, at bemeldte Pers son af ham er udsendt som Pricemester. Naar et 5. Skib indbringes til Undersøgelse, bør Kaperføreren omhyggelig sørge for, at alle ombord befindtlige Pas pirer fremkomme og paa anordnet Maade forsegles, for at overleveres Dommeren. Skulde Skipperen VII, Deel, 4de 3. 1ste Sefte. 1 1813. 6. Kongelige Rescripter, 27 Aug. vægre sig at aabne et eller andet Gjemme, hvor der formodes Papirer forvarede, forholdes efter Kaper Regs lementets §. 15 og 16, og haver Kaperføreren da funs at vaage over, at Skipperen ei finder Leilighed til, ubemærket at forkomme noget Papiir. Kaperfo: reren eller den af ham ansatte Pricemester bør nægte den opbragte Skipper og alle øvrige paa det anholdte Skib sig befindende Personer at komme i Land, fer de kaldes for at møde i Retten. Ligeledes bør han nægte alle, som ei paa Embeds: Vegne komme til Sfi bet, at gaae ombord eller communicere med de paa 7. Skibet sig befindende Personer. Naar Kaperførerne 8. paa deres Kryds Tour erfarer noget betreffende fjendt lige Flaader, Convojer og Expeditioner, bør de be nytte den første sig fremöydende Leilighed til derom at give Efterretning til nærmeste civile Øvrighed eller militair Commanderende. Skulde Efterretningen kunne ansees af særdeles Vigtighed, bør de anløbe den til Efterretningens videre Befordring beqvemmeste Havn, og kunne i saa Fald vente en Præmie. Saasnart en Prise er indbragt, bor Kaperføreren eller hans Pris cemester til Vort Admiralitets: og Commissariats: Collegio indberette, hvilken Ladningens Indhold er; og det, hvis samme bestaaer af Skibsfornødenheder, saa 9. detailleret som muligt. Bemeldte Pricemester eller Opbringer kan befries for at holde offentlig Auction, naar han kan sælge Prisen til Vor So Etat, eller for den Deel deraf, som So-Etaten kjøber. Derimod fan Pricemesteren eller Opbringeren vente sig sirar un: derrettet, om So: Etaten attraaer noget af det Ana meldte, og faasnart han er berettiget til at handle derom, da firar at faae Bud derpaa. Behøver Vor Mas sine iffe Barerne, eller kunde de Vedkommende paa Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Vort Admiralitets; og Commissariats. Collegii Vegne 27 Aug. ei komme til Akkord med Sælgeren, saa faaer han en Attest, som berettiger ham til at sætte det til Aucs tion; og kjøbes Varerne til vor Marine, vil han ers holde en Attest, der ligesaa paalidelig, som en Auctions Forretning, kan vise, hvad han har faaet ders for. Kaperførerne maae ingenlunde selv have, eller tilla: 10. de nogen af de med dem ombord værende at have ulov: ligt Samqvem med Landets Fjender eller fjendtlige Skibe. I alle Tilfælde bør enhver Kaperfører søge 11. at forene Sindighed med mod, og ligesaalidet af Frygtagtighed forlade nogen Price, som ved Mangel paa Conduite give Anledning til, at det ham betroede Skib og Mandskab falder i Fjendens Hænder. En: 12. hver Kaperfører paaligger det at holde en nøiagtig Journal over alt det, som passerer paa hans Togt, og i Særdeleshed alt hvad der forefalder ved et Skibs Anholdelse, Visitation og Opbringelse; og skal det ud: cryffelig anføres i Journalen, hvilket Skib og dets Skipper, som er blevet opbragt, fom, -hvortil det var bestemt, Documenter det var forsynet. Intet Kaperfartoi maa afgace fra noget Sted, med mindre det er forsynet, med de anordnede Kjændings-Signaler, om hvilke Ka: perførerne fan, imod at forevise deres originale Kaperbreve, erholde den fornødne Underretning, baade i Vort Admiralitets Contoir, og hos Vore høistcommanderende Officerer paa Kystbatterierne. Disse Kjæns dings:Signaler bør vises fra ethvert Kaperfartoi, naar det enten passerer noget Ss: eller Kystbatterie, nogen dansk Orlogsmand, eller nærmer sig Land. Hvad anden Signalering, enten fra eller for Kaper- - - hvorfra Skibet og med hvilke 1 2 13. 1813. Kongelige Rescripter, 27 Aug. fartøier, der herefter maatte blive befalet, have Kar 14. perførerne nøie at rette sig efter. Naar et Kaperfartoi i Søen meder en af vore Kongelige Kryd: sere, eller kommer til et sted hvor der er statione: ret en So: Cominando, da haver Kaperføreren, et allene at underrette den commanderende sofficeer om alt hvad han veed, angaaende Fjenden m. v.; men endog at rette sig efter bemeldte Seofficiers Advarster, saavel som hvad denne Officeer maatte finde sig beføiet til at bestemme, i Henseende til enten at hin bre, for et eller flere Etmaal, Kaperfartsiets videre Affetling, eller at benytte dets hjælp til en betænkt Expedition. Desuden paaligger det Kaperførerne, at oppebie ethvert Farsi, som enten fra et af Vore Bat: terier, eller fra et af Vore Krigsskibe og Fartsier, udsendes efter dem. I manglende Fald maae de selv 15. tilskrive dem den Skade, som deraf maatte flyde. Fra Kaper fartøier maa ingen unyttig Skyden i Havre els ler paa Rheder, og i Særdeleshed inden Batteriet Tre Kroner finde Sted; ei heller anden Flagtoning end den, 16. der efter Kaper-Reglementet er tilladt. Kaperførerne og deres Kaper Mandskab skal i Sager, som maatte reise sig af de Kongelige Seofficerers Klager over dem, tiltales og dømmes ved det Sømilitaire Forum. 17. Denne Instrur, saavel som hvad anden Instrup Ka perførerne er meddeelt, samt Kjendings: Signalerne, bor enhver Kaperfører gjøre sig noie bekjendt med; stedse have i sin Forvaring, og holde aldeles hemme: lig for alle Uvedkommende, samt, i Tilfælde at han blev nødt til at overgive sig til Fjenden, kaste baade Instrurerne og Kjændings Signalerne i Søen, paa det de ikke skulle falde i Fjendes Hænder. Saasnart en Kaperfører, efterat enten han eller hans Kaperfars Resolutioner og Collegialbreve. 1813. tsi er blevet taget af Fjenden, faaer Leilighed at sen: 27 Aug. de Brev til Vort Admiralitets: og Commissariats.Col legio, melder han deri, hvor hans Kapersignaler ere afblevne. For Overtrædelse af denne Instrup, maa 18. Kaperføreren vente at vorde tiltalt til Undgjældelse og Straf, efter Lov, Anordninger og Krigsartiklerne. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, 28 Aug. og lige Breve til Politiemesteren, General Commissariats Collegium og Chefen for General-varteer mester Staben), at de paa Toihuset ansatte Haanda værkssvende maae afloses hvert Qvartal. Paa Cancelliets devom gjorte allerunderdanigste For restilling, har s. Majestet Kongen under 24de d. M. allernaadigst resolveret, at de ved Toihuset ansatte Haandværkssvende maae afløses hvert Fjerdingaar med andre. Canc. Circ. (til famtlige Overovrigheder), 31 Aug. hvorved Overøvrighederne indskjærpes deres Pligter med Hensyn til Betleriets Afskaffelse. Bestyrelsen af Fattigvæsenet, i Særdeleshed i nogle af Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn, skal i flere Henfeender være mangelfuld, og fornemmeligen i den Henseende, at Almis selemmerne ikke nok tilholdes til Ars beidssomhed, hvilket, efter hvad der er foredraget Hs. Majestæt, i den Grad skal udarte, at Fattigbestyrels sen i disse Kjøbstæder endog formeligen skal tillade fine Almisselemmer at drage omkring paa Landet for at betle i de Landsbyer og hos de Landbrugere, som ikke ved et stipuleret aarligt Bidrag have frahandlet. sig denne Plage. Det er i den Anledning Hs. Majefiæts allernaadigste Villie, at alle Øvrigheder uden. 1813. Kongelige Rescripter, 31 Aug. Undtagelse alvorligen skulle tilholdes, at iagttage de dem paaliggende Pligter med Hensyn til en hensigts: svarende Fattigforsørgelse, samt Betleriets og Ledi: gangs Afskaffelse; da de, ved noie at undersøge og strængt at paatale de Misbrug, hvilke i denne Henseende have indsneget sig, allervirksomst kunde bidrage til, at de fremspirende Fabrikker og Industrieanlæg ikke skulle savne de fornødne arbeidende hænder. 31 Aug. 31 Aug. Canc. Prom. (til 1) Commissionen ang. Haandværkeres og Detailhandleres Fordringer; 2) Kjøbenhavns Politiemester), at Guldsmedene ei behøve at indsende de ved Rescript af 18de Jan. 1813 befalede Priiscouranter. Gr. Oldermanden for Guldsmedlauget, Borgercapitain Winther, har andraget paa, at dette Baugs Interessens tere maatte fritages for at indlevere de ved allerhøieste Refcript af 18de Jan. fidstleden befalede Priiscouranter. I anledning heraf har Cancelliet svaret: At da Guldsmedene ei ere at henføre til de egent: lige Detailhandlere, saa kunne de ikke ansees plig: tige til at indlevere de i ovenmeldte allerhsieste Rescript befalede Prüiscouranter, ligesom og at de Guldsmede, der ei have indgivet samme, ikke funne be lægges med Mulet. Canc. Prom. (til famtlige Overøvrigheder i Danmark og Norge), at der i Separations-Be villinger udtrykkelig skal indføres, at disse et give Vedkommende Ret til at indlade sig i nyt Ægteskab 1. 11. Da Cancelliet har bemærket, at Almuesfolk undertiden staae i den Formening, at de, i Overensstem: melse med Forordningen af 23de Mai 1800, §. 5, udfærdigede Bevillinger for Ægtefolk, til at leve sepas Resolutioner og Collegialbreve. 1813. rede i Henseende til Bord og Seng, bevettige dem 31 Aug. til, uden videre at indgaae nyt Egteskab, saa skulde Cancelliet tjenstligst anmode N. N. om, i de af dem, i Medfør af ovennævnte Forordning, for Fremtiden ud: færdigende Separations Bevillinger, udtrykkeligen at ville tilføie, at en saadan Bevilling ingenlunde hjems ler de separerede gtefolk Ret til at indgaae nyt g: teskab, hvilket ogsaa, naar de Paagjeldende personlig møde, mundtlig bør tilkjendegives dem. Reser. (til Viborg Stiftamtmand) ang. at 31 Aug. N. 2. Buchwaldt maa oppebære følgende Bropenge af Skaberbro, imod at vedligeholde samme. Af en Kareth med 4 Heste 6 Rbß., en Chaise 4 Rbs., en Postvogn med 4 Heste 4 bß., en simpel Vogn med 2 dito 2 Rbß., en Ridende 1 Rbß., hvert Par store Hoveder, saasom: Stude og Køer, 1 bß.. en Heft 1 Rbs., hver Snees smaa Kreature, saasom Faar og Sviin 5 R6ß. Derimod bør Gaaende passere frit, saavelsom de der befordres i Kongereiser eller i Embedsforretninger, ligesom og Beboerne af Wins dum, Winkel og Rind Sogne bør være fritagne for Bropenges Svarelse, og vedblive som hidtil at svare en Skjeppe Byg aarlig. Saa bør og de Reisende hverken Dag eller Nat foraarsages noget Ophold ved Bommens Aabning og Bropengenes Erlæggelse, liges som der og uden for Bomhuset bør ophænges en sort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anfores denne af Os bevilgede Tart, og bortfal der i øvrigt denne Bevilling ved Landeveienes nye Ans læg. Gen. Postdirections Circ. (til famtlige Post: 31 Aug, contoirer), at den ved Circul. Ordre af 23de 1813. Kongelige Rescripter, 31 Aug, Marts 1813 for private Breve til Samsø, foruden 31 Aug 3 Sept. §. 1. den ordinaire Porto til Aarhuus bestemte, Tillægs porto af 6 ß., skal indtil videre oppeberes med 3 s.. M. V. for hvert Brev. Reser. (til Veile Amtmand) ang. at Chriftine Dorothea Lorengen maa oppebære følgende Bropenge af Broen ved Leerbek Molle. Af en Kareth med 4 eller 6 heste 6 Rbß., en Chaise eller Phaeton 4 R6ß., en beslagen Vogn 2 Rbß., en Træevogn 1 Roß., en Hest, Stud eller Ko 1 Rbß., 4 Stfr. af saakaldte smaae Kreature 1 Sibs. M. V. Dog at hun holder sig de Betingelser efterrettelig, hvorunder hende er tilstaaet Net til at oppebære Bros penge. Reglement for den nye Kirkegaard ved kjøb. stæden Middelfart. Kirkegaarden inddeles i saa mange Begravelsespladse som Rummet tillader. Til hver Plads bestemmes det Areal som behøves; dog ikke over 4 Alen i Længden og 3 Alen i Breden, naar først de fornødne smaae Gange imellem Gravepladsene ere aflagte; derefter gt. ves hver Grav sic Nummer i fortløbende Tal, hvil fet No. males paa en Egepæl, 1 Allen lang og 5 Tommer tyk, som sættes i Midten af Gravenes Hovedende. For Kirken indrettes en Protocel, hvori enhver Grav gives det Nummer, som staaer paa Prelen, og ved hvert Nummer anføres i sin Tid, hvo der paa dette Sted er begraven, og Tiden naar dette er skeet, eller om det maatte være forbeholdt til nogen, §. 2. efter §. 3. De Døde begraves i den Orden, hvori Pladsene følge paa hinanden fra No. 1 af og saa Resolutioner og Collegialbreve. 1813. fremdeles, uden Forskjel paa Stand, Rang eller Be: 3 Sept. taling, og naar alle Nummere ere optagne, begyndes anden Gang med No. 1, hvad enten Liig i ethvert optaget No. er nedsat eller ikke; dog at i Tilfælde, at et Barneliig ikkun behøver den halve Længde af Graven, den anden halve Deel af den til Graven afs deelte Jord da forbeholdes til et andet Barns Liig da Betalingen indskrænkes til det halve; men ville Vedkommende betale Gravens hele Beløb, bør Plad: fen iffe nægtes dem. Det er enhver tilladt, at faae S. 3, 1 anviist saamange af de fortløbende Gravnummere paa eet Sted, som han ønsker sig, naar ethvert Gravsted strar betales efter den i 4de S. fastsatte Tart, og Vedkommende siden, hvergang Liig nedsættes paa et af de saaledes optagne, men endnu ubrugte Gravste: der, endvidere betale et saadant Tilskud, som staaer i Forhold til de Aar, der ere forløbne, fra den Tid, Gravstedet blev optaget, paa det at Gravene, fra Nedsættelsens Dato, kunne være frigjorte i 20 Aar, uden Tab for Kirken. Ønsker nogen, at en Begravelse længere end 20 Aar maa blive urørt, kan dette til lades, naar en lige Sum erlægges for de følgende 20 Aar, som den der første Gang er bleven betalt. Betalingen for Gravstederne paa den nye Kirkegaard §. 4. fastsættes herved for Fremtiden saaledes: For et Liig af Rangspersoner, Embeds: og Kjøbmandsstanden og Privilegerede 3 Rbdlr.; for et Liig af nogen af den velhavende Borgerklasse 2 Rbdlr.; for et af den rin gere Borgerklasse 1 Rbdir. 3 Mf.; af Dagleiere, Tjenesteryende o. s. v. 1 Rbble. Men dersom Byen eller Liiglauget nogensinde faaer Liigvogn, betales for et Liig, som udføres med denne, efter 2fford med den, som holder Liigvognen. Forlanges Ringning 1813. Kongelige Rescripter, 3 Sept. over den Afdøde, betales desuden: for alle 4 Klof. fer 2 Nbdir. 4 ME., for 3 dito 2 Rbdir., for 2 dito 1 Rbdir. 2 Mf., og for 1 Kloffe, naar det er den mindste alene 3 Rbmk., for den næstmindste alene 4 Rbmk., for den næststørste alene 5 Ribmk., for den største alene 1 Rbolr. Naar Monumenter opreises paa Gravstederne, betales desuden til Kirken for hvert 10 Rbdlr., for en heel Liigsteen 5 Rbdlr., for en Flise eller mindre Steen i 2 Rbdir. Bes talingen for Gravsted: Monumentet eller Liigstenen erlægges paa nye hvert 20de Aar. I andet Fald er disse efter 20 Aars Forløb Kirken tilhørende. Endelig skulle de Vedkommende tillige godtgjøre Kirken, hvad af samme er udlagt for den i første S. ommeldte Pæl med Nummer paa Gravstedet; hvilken Bekoftning udredes af Fattigkassen, naar en Fattigs Liig begraves, da de, som nyde Forsørgelse af Fattigvæ senet, nyde fri Begravelse. Jovrigt skal det være aldeles forbudt, at belægge nogen Grav med Muur. steen, Træramme, Træplade, eller at vansire den med Kors, Bretter paa Peele, eller andre smaglose Erindringstegn. Ligeledes skal det være forbudt, at indhegne noget Gravsted med Stakitter eller andet, med mindre der paa Graven er opreist noget Monu §. 5. ment. Dersom nogen ønsker sig andet eller større Num anviist til Begravelsen, end det, som omtales i 3die S., f. Er. til derpaa at indrette murede eller aabne Begras velser, da skal dette skee i udkanten af Kirkegaarden, og i faa Fald skal der for hver 20 Alen betales en halv Deel mere end for de sædvanlige Begravelsessteder, beregnet efter den høieste Betaling, saavel stray, som i Fornyelse, for hvert 20de Aar, men der betales da intet for Liig som nedsættes. Betales Fornyelsen ikke Resolutioner og Collegialbreve. 1813. hvert 20de Aar, skal Gravstedet være hjemfaldet til 3 Sept. Kirken. Enhver Grav skal være 3 Allen dyb eller §. 6. dybere i Forhold til Kistens Hoide, saa at intet Liig har mindre end 2 Allen Jord fra Jordens Overflade. Al Gravning til Liig skal skee om Dagen, og maa §. 7. aldrig foretages i Mørkningen eller om Natten. Ste: det, hvor der skal graves, anvises af Kirkeværgen, i Overensstemmelse med 2den S., og Gravningen sfeer under hans Opsigt; dog bør Politiet have Tilsyn med at Graven faaer den tilbørlige Dybde. Paa Kirke: §. 8. gaarden maa enhver indgaae fra 1ste Mai til 1ste Oce tober, om Formiddagen fra Kl. 10 til 12 og om Ef: termiddagen fra Kl. 6 til 9 flet; dog at ingen betræ der Gravene, beskadiger Træer og Plantninger, eller foretager noget, som kan foraarsage Uorden eller stris der mod Velanstændigheden. Det skal strængeligen paaligge Graveren, neiagtigen at paasee Opretholdelsen af denne Post, hvormed ogsaa Politiet skal have Opsigt. Det skal ligeledes være strængeligen forbudt, at græsse §. 9. Creature paa Kirkegaarden, opsætte Hostakke derpaa, eller anvende den paa nogen Waade uden for dens Bestemmelse. Kirkegaarden skal af Graveren stedse §. 10. holdes reen eg ryddelig, samt Gravene i eet Aar, ef: terat Liig, der eve nedlagte, vel opklappede, og det skal desuden være Benner og Paarørende af den Afdøde tilladt, at besorge dette i længere tid efter Anmeldelse derom til Graveren. Skulde nogen ønske een eller flere Grave pyntede med Blomster, eller paa anden anstændig Maade, maa det være tilladt, da Vedkommende have det, efter Anmeldelse derom til Graveren, selv at foranstalte saadant. Fra den Tid §. 11. af, at den nye Kirkegaard er indviet, skal Begravelse paa den gamle i Almindelighed ophøre, dog med den 1813. Kongelige Referipter, 3 Sept, lindtagelse, at naar en efterlevende Ægtefælle i de næst paafølgende 5 2ar skulde begjære at begraves ved Siden af sin forhen afdøde Egtefælle paa den gamle Kirkegaard, maa det tillades, naar den fornødne Plads dertil findes; dog at der for saadant Liigs Nedsæts §. 12. telse betales efter foregaaende 4de §. Det paaligger Politiet, Kirkens Directeurer, Forstandere, Værge og Graveren at have særdeles Forsorg og Omhu for Kir gaarden, samt Fredsholdelsen over de Døde, Gra §. 13. vene, Kirkegaarden og dens Hegn. Graveren nyder for en Grav at faste til et vorent Liig 1 Mk. 8 B. R6p., og for et Barns Liig, eller det, som kun inds tager en halv Gravplads 12 Rbß., hvorimod han kas fter Fattiges Grave uden Betaling. 3 Sept. 1. Reser. (til Viborg Biskop) ang. Oprettel fen af en Hjælpe og Pensionskasse for geistlige Enker i Viborg Stift. Gr. For Kongen er allerunderdanigft blevet foredraget et fra Biskoppen indkommet Forslag til en hjelpe:Enke Pensionskasses Oprettelse i Viborg Stift, hvorved de Geistliges Enfer funne forfiffres den hele Pension, omend fiendt der paa engang ere flere Enfer i et Kald. Efterat have taget Sagen i allernaadigst Overveielse, har Hs Majes stat befalet:. At naar der paa et Præstekald ere 2 eller flere Enfer, den første Enke da skal nyde den fulde Enkepenfion, som af Kaldet efter seneste Ansættelse svares; men den anden eller de øvrige Enker derimod af den ne hjælpekasse skulle nyde hver for sig af Hjælpekas: sen en ligesaa stor Pension, som for første Enke i 2. Korn eller Penge er fastsat. At denne udgift skal udredes af samtlige Stiftets Præster, i Forhold til deres Embeds-Indkomster, og at vedkommende Amtsprovst, for at denne Ligning fan see, skal indhente gjennem Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 4. Herredsprovsten og Præsterne selv en nøiagtig Opgi: 3 Sept. velse af ethvert Kalds virkelige Indkomster af hvilken somhelst Art, med tilføiet Forklaring, om samme i Tt; den ved Tiendeforening eller paa anden Maade kan ventes betydeligen forbedrede. At der, naar saaledes 3. samtlige Stiftets Præstekalds Beskaffenhed erfares, ffal forfattes paa Bispecontoiret en Beregning over hvað af ethvert Kald bør svares til Hjælpekassen, efter Antallet af de flere Enker, som af samme skulle un derstøttes, og disses Kaar; hvilken Beregning for ethvert Herred skal derpaa tilstilles vedkommende Provst hvilken det paaligger i sin Tid at besørge Præsternes Bidrag indcasseret, at anbringe samme til Landemodet, og at modtage der Enkernes Pension, for til disse at lade samme udtælle mod deres Avittering. At vedkommende Provst inden hvert Aars Martii Maaneds udgang skal melde til Bispecontoiret: hvor man ge Enfer der i Herredet gives, som efter 1ste §. skulle nyde Understøttelse af hjælpekassen; om første Enke i samme Kald nyder sin Pension i Korn eller Penge, og hvormeget altsaa den anden eller de øvrige Enfer paa samme Kald fan tilkomme. Saa hastigt da, soin disse Anmeldelser fra samtlige Herreder ere indkomne, skal der tilstilles Præsterne Efterretning om Antallet af Enkerne over hele Stiftet, paa det at de derpaa, efter den dem communicerede Beregning, fun: ne indkræve Præsternes Bidrag til hjælpekassen. At 5. Enfeaaret skal regnes fra Landemode til Landemode, og Enkernes Hjælpe Pension forfalde første Gang til næste Landemode efter hendes Naadens: Aars Udløb, naar der imellem har været i det mindste 3 Maaneder, og for denne Mellemtid alene beregnes Pension for første Aar, og at, naar en Enke døer, hendes Bee da skal beregnes 1813. 6. Kongelige Neferipter, 3 Sept. for den Tid, hun i det afvigte Aar har levet. At denne Pensionsanstalt ikkun skal gjelde for Fremtiden der, hvor der bliver flere Enker paa et Kald, og at følgelig de nuværende Enker ikke kunne nyde godt af denne Indretning. Skulde til en Tid saadanne Enker, som i Følge foranførte have Adgang til hjæl pekassen, ikke findes i Stiftet, da skal fornævnte Af 7. givter af Præstekaldene imidlertid bortfalde. At fra dette Vort allernaadigste Rescripts Datum af, den om: handlede Indretning skal tage sin Begyndelse, og Hjel pepensions:Kassen ansees som oprettet. 4 Sept. Kongl. Refol. ang. Se-Etatens Gagering i Rbpenge S. V. eller N. V. Gr. Paa Gollegii allerunderdanigste Forestilling af 2ben Septbr., faa lydende: "Bed Bores allerunderdanigste Fos reftilling under 15de Febr. d. A., betreffende So Mili: tair Etatens Gagering m. m., i anledning af Deres Majes stats allerhaieste anordning angaaende Forandringen i pengevæsenet, blev under 3die Punct allerunderdanigst foreslaaet: at Mandskabet ved Dicifionerne i Haandværks: stokken og Toibuuscompagniet, faavel som Bebkommende, der nyde Godtgjørelse for Ordonant fer, maatte faae Gage, Svarteer, Malts, Rosses, Times og Brifkepenge, samt Reflere, Mestersvende og Skippere m. fl., Dietpenge for Opsynet i Fritimerne udbetalt i Rbpenge R. V., indtil Gours blev anfat, og da Forskjellen imellem Sølv og N. V, godtgjøres paa famme Maade, som ved Gen. Commis fariatets Foreft:ding af 18de Jan. d. 2. dens 5te Post, allernaadigst for Land Etaten er bestemt, hvorpaa Deres Majestæt under 19de Febr. d. 2. refolverede saaledes: "Denne Punct bifaldes efter Forestillingen". Som allers underdanigft Felge heraf, da Deres Majestæt vil, at Sandskabet ikke bar tabe noget i det som famme tilkom mer, fremlægges herved allerunderdanigst de ved bemeldte Deres Majestæts allerhøiefte Resolution befalede Beregninger over det Belab, som vil medgaae, naar Se Etatens Mandskab, efter dets nuværende Styrke, i de paafølgende Sex Maaneder, fulle, ifølge Coursbestemmelfen under Ifte August d. 2., udbetales deres Gage, Koft, varteer, Malt, Daglons, Brikke og Roslepenge 2c. i Rbpenge S. V., istedet for den hidtil erholdte N. B., og blev da Udgivten saaledes: Cher folger Beregningerne), Bed saaledes allerunderdas Resolutioner og Collegialbreve. 18 13. nigft at indstille den mandskabet allernaadigst tilstaaede 4 Sept. Godtgjørelse til Deres Majestats allerhøiefte Resolution, tan Gellegiet i Betragtning af den ved udbetaling i G. 2. for Finantserne faa betydelige udgivt, og den under nuværende Omstændigheder forbundne Vanskelighed i at kunde tilveiebringe de for So.Etaten fornødne Pengefummer, iffe andet end allerunderdanigft at foreslaae (med Hensyn til hvad Deres Majestæt ved Gen. Commissari atets Forestilling alternaadigst under Ifie d. M. for Lands Etaten i lignende Eilfælde har bifaldet, at al Ss:Etatens faste Mandskab, som har Naturel. Forflegning og andre med deres Tieneste forbundne Fordele af Brikfes penge m. m alene maatte, fom hidindtil, erholde deres Til godekommende udbetalt i N. V. Derimod maa Collegiet med hensyn til den ringe Gage, som den enrollerede Mas tros nyder her, mod Gagen hos andre Nationer og i Coffardiefarten, famt den Deſertion af Mandaber, som den lavere Løning ved træffende Leiligheder forleder til, allerunderdanigft indstille: "at det enrollerede Mantab, og det, som ligger i Depot under Hvervingen og ingen Gage eller Fordele har,, maatte erholde Koft og vars tepenge udbetalte i S. B. Ligeledes at det Mandskab, som ligger paa Stationer og ikke nyder Forflegning in natura, men Dietpenge, ogfaa maatte erholde deres Diæt penge i . B., imod at deri tortes dem, som fra de militaire Bagerier gives Brød 9 Roß. S. B. for hvert Brod, famt at de, de udkommanderede allernaadigst bes vilgede, Paaflædningspenge maae udbetales dem med 8 Rbdir. R. V., har 6. Majestæt refolveret: "Vi ere enige med Vort Collegium i, at alt Søs Etatens faste Mandskab, som har Naturelforflegning, og andre med deres Tjeneste forbundne Fordele af Brikkepenge m. m., bør som hidindtil erholde deres tilgodekommende udbetalt i N. V., hvorimod Vi, i Henseende til det øvrige i denne Forestilling omtalte Mandskab, aldeles approbere Collegii Indstilling." Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. 7 Sept. Bestemmelse i Lønnen for Taarnvægterne, Torvevægterne m. fl. i Rbpenge S. V. Gr. Ligesom ved Refeript af 23de Marts fidftleden er tilladt, at famtlige Gabevægtere i Kjøbenhavn maa udbes tales de for dem i Waret 1801 beftemie Lønninger i Migsbankpenge Dater for Daler, fra 1ste Febr, d. 2. at reg ne m. v., saaledes er indvidere bestemt : 1813. 7. Sept. 7 Sept. 7 Sept. Kongelige Rescripter, At samtlige Taarnvægtere, Nattevægtere paa Ves sterbro, Torve og Patrouille: Vægterne tilstaaes følgende Lønninger: 1) Taarnvægterne 3 Rbdle. ugents ligen, Natvægterne paa Vesterbro 16 Sbmk. ugentli gen, 3) Torvevægterne hver 1 Nbdir. ugentligen; dog de 4 Vægtere paa gammel Torv og de 2de ved Fiskers stranden hver 9 Rbmk. ugentligen, og 4) Patrouille: vægterne hver 14 bmk. ugentligen, hvilke Lønninger fulle ligesom Lenningerne for de øvrige Beægtere be: regnes i S. V., og tage Begyndelse fra iste Febr. d. 2. af, dog at hvad der er forfaldet deraf inden ſidſtafvigte 1ste August d. 2. ikkun erlægges i N. V. Ganc. Prom. (til Besidderen af Grevskabet Christianssæde m. fl.), at Kongen har bevilget, at Kaldsretten til Nordlunde Skole maa overdrages fra Grevskabet Christiansædes Besidder til Eieren af Nordlunde Skoledistrict underliggende Bondergods, Hosjægermester, Kammerherre Hewentlow." Canc. Prom. (til Justitsraad og Høiesterets: Advocat Klingberg), at Cautioner for Regnskabsbetjente er underkastet de samme Regler for Omfkrivning, som andre Gjeldsfordringer efter Forordnin gen 5te Jan. 1813. Gr. Juftitsraaden har hos Gancelliet forespurgt: 1) om en Caution indgaaet før 11te Septbr. 1807 for en privat Regnskabsbetjent iffe bør overgaae til Rigsbanks penge Daler for Daler, men indgaaet efter denne Tib, efter det for Cautionens Datum gjeldende Omskrivnings forhold, og 2) om en saadan Caution behøver at omstri DC6. Cancelliet har hertil svaret: quoad imum) at dette Collegium ikke skjønner ret tere, end at hermed maa forholdes som omspurgt; quoResolutioner og Collegialbreve. 1813 ad 2dum, at Cautionen ifølge Forordningen af 5te 7 Sept, Jan., §.24, synes at maatte omskrives, inden nogen Sag derom kan anlægges. Refer. (til Beile Stiftamtmand) ang. at 7 Sept Niels Christensen maa hæve Bropenge af Broen ved Alsted Mølle. a) Af en Kareth eller Fragtvogn 8 Röß.; b) en Chaise eller anden Vogn med 4 Heste 6 Rbß.; en beslagen Vogn med 2 peste 2 Rbß.; d) en Trævogn 1 Rbß.; e) et stort Hoved, Hest, Stud eller Ko 1 Rbß. N. V. Dog at Gaaende, saavelsom de der reise i Konges eller Embedsreiser, samt de egentlige Mollegjæster, der kjøre til Mollen for at lade male, og det Sogns Beboere, hvori Mollen ligger, fritas ges for at erlægge Bropenge, samt at Wollens Eier til alle Bedkommendes Efterretning lader Brotarten med hvidmalede Bogstaver anfore paa en udenfor Bom huset ophængt sort Tavle. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 11 Sept, Amt), at Alimentationsbidrag bestemmes af Amtmanden uden foregaaende Forligsmægling, men at Sagen først skal indklages til Forligelses-Commiss sionen, naar der tvistes om Paterniteten. Gr. Birledommer buusher paa Schioldnæsholm har forespurgt om vel faadanne Sager, hvorved et ugift Fruens timmer, i Overensstemmelse med Forordningen af 14de Ortbe. 1763 antrager paa at erholde beftemt, hvad en Ungfart aarligen fulde bidrage til et med hende udenfor Wateskab avlet Barns Opdragelse, henhører under For ligelfes Gommissionen. Gancelliet har herpaa fvaret: At det i Følge de gjeldende Anordninger henhører til vedkommende Amtmands Embede at fastsætte fors VII. Deel. 4de B, 1ste Sefte.

• 1813.

Kongelige Rescripter, 11 Sept. nævnte Bidrags Størrelse, uden at noget Forligs:Magling i saa Henseende bør at finde Sted; dersom der derimod tvistes om Paterniteten, da er Klage til For: ligelses Commissionen nødvendig inden Sagen ved Nets ten desangaaende kan anlægges. 11 Sept. 11 Sept. Tanc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt) at Tienden skal ydes i Kiærven i den Mel. lemtid da Tiende Commissionens Kjendelse er indanfet for en overordnet Tiende Commission. Gr. J Anledning af en fra N. N. med flere Tiendea ydere af Sfter. Snebe Sogn under Beile Amt til Cancel liet indgiven ansøgning, hvori de forefperge, em de i ins deværende Nar ere pligtige at erlægge den for dem ydens de Kirketiende i Kjærven, uagtet samme veb en af Stedets Tiende:Commission affagt, og for den overordnede Tiens de. Commission indanket Kjendelfe, er fastsat til en bestemt aarlig afgift, har Cancelliet svaret, At de ere pligtige at yde Tienden som forhen, saalænge den overordnede Tiende:Commissions Kjendelse i Sagen ikke er falden, og at der i øvrigt bliver at forholde efter Forordningen af 8de Jan. 1810, §. 28, No. 3. Canc. Prom. (til det Kongl. Rentekammer, lige Breve til Toldkammeret, Commerce: Gol legiet, Generalitetet, Admiralitetet, Departementet for de udenlandske Sager, Finants-Collegiet, Gen. Post: directionen, Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, Cancellie-Kasserer), om Betaling for Collegialgebyhrer i Rbpenge. Gr. Det har behaget det Kongelige Rentekammer at forlange Cancelliets Tanker om, hvilke Bestemmelser der Fulle for Fremtiden følges i Henseende til udredelsen af Collegial Gebyrerne for de Expeditioner, der siden 6te Febr. dette Aar ere udfærdigede. Efter at bave herom correfponderet med det Kongl. Finants Collegium bar Gans celliet allerunderdanigst foredraget s. Majeftæt denne Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Det har derpaa behaget Allerheitsamme under 3die 11 Sept. Sag. d. M. at refolvere faaledes: "Vi ville allernaadigst, at Betalingen for Gebyhrer for Collegial Expeditioner skal erlægges i S. V. efter den Bankcours, som gjelder paa den Zid, Expeditionerne udfærdiges, og at Betalingen for Gebyhrer for Cols legial Expeditioner, som ere udfærdigede forinden Vor allerhøieste Resolution af 1ste Febr. d. 2. traadte i Kraft, maa modtages i N. B. efter Indløsningsfor holdet, naar Indløsningen sfeer inden 31te Decbr. d. A., og bemyndiges derefter Bort Cancellie til nærmere allerunderdanigst at andrage paa, hvorledes der skal forholdes med de af bemeldte Expeditioner, som til fin Tid endnu maatte henligge uindløste. Canc. Prom. (til Directionen for Kjøbens 11 Sept. havns Fattigvæsen, lige Breve til Kjøbenhavns Politiemester) ang. Fattigvæsenets Politierets Inddras gelse under Kjøbenhavns Politieret, samt at Politie: fassen aarlig fra Fattigvæsenet skal godtgjøres 1200 Rbdir. Sølv til Lønning for 6 nye Politiebetjente. Gr. Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen har i Stris velse af 13de f. M. andraget paa, at den ved Planen for Kjøbenhavns Fattigvafen af 1ste Juli, §. 152, anordnede Politieret maatte ophæves og inddrages under den almin belige politieret, famt dt den 157de §. i bemeldte Plan m a forandres derhen, at Revfelse af de deri omhandlebe moralske Feil herefter overdrages til Fattigvæfenets Poli tiecommission, hvori Politiemesteren ber i Staden bestans dig skulde være medlem. Dette Forslag er allerunderdas nigft foredraget Hs Majestet Kongen, og efterat være approberet, bekjendtgjort ved Gancellie Placat af 7de Sept. 1813. Kongen har derhos befalet: At Fattigvæsenet skal aarligen godtgjøre Polities fassen 1200 Rbdle. S. V. til Lønning for 6 nye Po litiebetjente, hvis Antagelse Politiets hermed forøge de Forretninger gjør fornøden. 22 1813 11 Sept. Kongelige Rescripter, Gen. Toldkammer Girc. ang. Regler at iagts tage med hensyn til Toldens Beregning og pa krævning efter Forordn. af 8de Sept. 1813. Ved Forordningen af 8de Sept. 1813 for Konges rigerne Danmark og Norge, ang. Toldafgivternes Erlæggelse i Sølv, har Toldstedet at iagttage: Forords ningens 1ste Afdeling indeholder Afgifter, som herefs ter skulle betales i Sølv eller Valuta, efter den Fors ordningen tilføiede Tabel. 2) Hvorledes de i første Afdeling under a, b, c, navngivne Afgivter skulle beregnes, fees af II Afdeling a. hvorved maa bemærs fes: a) Ut procentviis Told bliver en uforandret Størs relse efter Tariffen, da Tillægget af 60 pct. formes delst Forskjellen i Montfoden mellem dansk Courant og Rigsbankpenge er naturligviis indsluttet i Taxationssummen, hvoraf Procenterne beregnes; b) da den i Plac. af 5te April d. 2. anførte Told er beregnet i Rigsbankpenge, bliver denne uforandret og uden Tila fag at betale i samme Beløb i rede Sølv eller Bas luta; c) da Indførselstolden af Tobak herefter bliver vilkaarlig, saa kan ingen Godtgjørelse finde Sted ved Udførselen af indenlands fabrikerede Tobakker, uden efter allerhøieste Bestemmelse, endog forsaavidt To: bakkers Udførsel ellers er tilladelig. 3) Forhøielsed: tolden for Uprivilegerede efter §. 49 i Zoldforordnins gen skal fremdeles og indtil videre være ukræver, hvor: imod det skal være en Selvfølge, saalænge denne Fris tagelse vedvarer, at, naar Barer med uprivilegeret Stib tages paa Oplag, svares derfor samme Afgivt, som efter §. 68 i benævnte Forordning svares af Pris vilegerede, og som bliver ligemed den nu anordnede Tranfittoid. 4) a. Transittolden, hvor den er ansat Resolutioner og Collegialbreve. 18 13. sil 1 pct. i Tarifen af 1ste Febr. 1797 og Plac. 11 Sept. 31te Decbr. 1798, bliver herefter 11 Ct. For frems mede vaae og raffinerede Suffere, samt Sirup 2 pCt. og for Piaster bß. for Stykket; b) den i nominal Størrelse ansatte Transittold bliver nu at beregne til Rigsbankpenge Sølv med 2 Gang dens nominelle Beløb i dansk Courant efter Tarifen af 1ste Febr. 1797, forsaavidt den ikke senere er forandret i plac. af 30te Decbr. 1797, 31te Decbr. 1798, 27de Jan. 1800, 22de Decbr. 1803, 20te Jan. og 24de Decbr. 1805, men i disse Tilfælde efter Foran dringen. Saaledes bliver altsaa, hvor Transicolden beløb sig til 1 Rdlr. D. C, nu at beregne 2 Rbdir. i Sølv eller Valuta. 5) Extraafgivten, hvor den frem: deles vedbliver, beregnes efter forestaaende Regel for Transittolden med dens Beløb 2 Gange. 6) Laste: penge for alle fremmede eller indenlandske, som fare fra eller til fremmed Sted blive at beregne, efter Za rifen af 23de Juli 1811 med 2 Sibß. Sølv for hver Stilling Species. Derimod bliver Lastepenge for alle. indenlandske i udenrigs og mellemrigs Fart, samt inds til videre for Fremmede, der indfører Kornvarer eller Fedevarer til Norge indtil af deres Drægtighed, 10 Rbß. i Sølv. pr. Commercelæst. 7) Zaration af Varer til procentviis Afgivts Erlæggelse i Sølv. sfeer efter Varernes Værdie i rede Sølv og i øvrigt efter Reglen i Toldforordningens §. 28. 8) De Va ver, som ved Forordningens Bekjendtgjørelse ere be liggende paa Creditoplag, maae ved dette Qvartals. Slutning ult. Septbr. clareres efter de hidtil gjelden: de Anordninger. Hvorimod de, som senere end Forordningens Bekjendtgjørelse indkomme paa Oplag eller Glive henliggende i de følgende Qvartaler, mage clates 1813. Kongelige Referipfer, 11 Sept, res i Sølv eller Valuta efter denne Anordning. Jov: rigt har Toldstedet nøie at paasee, at Qvartals 2ngivelserne ved dette Qvartals Slutning betimeligen indkomme. 9) Verler paa Hamb. Banco eller Spes cies kunne modtages som Valuta, nemlig 1 Role. Hamb. Banco eller 1 Spec. for 2 Rbdir. i Sølv, under føls gende Vilkaar, Berler maae træffes paa et indenlandsk Sted eller Hamborg med ikke høiere Sigt end 4 lger, og Trassenten og Endossenten maa af Toldvæsenet an sees saa sikker, at ham kan betroes Creditoplag. Un der samme Bilkaar kan overtages Verler paa Rigsbankpenge i Sølv. Toldvæsenet lader en saadan Verel endossere til samme og afsender samme derpaa ved første Post til Toldkammeret paa det Sted, hvor Vers len skal hæves, eller naar det er Altona eller Hamborg til Handels; og Fiskerie. Institutet i Altona, og lader fig give Qvittering fra vedkommende Steder om Mods tagelsen, samt Anmeldelse om Beløbers Udbetaling, hvilke vedlægges Regnskabet som Bilage. Jovrigt hens regnes Beløbet under den Sum, hvoraf pet. beregnes. 10) Det Toldsted, som saaledes modtager en Verel til Indfordring, har derom at føre en særskilt Beregning bag i Toldbogen, og, naar Beløbet indkommer, an: melde det i Maaneds Extracterne, samt til vedkom mende Toldsted, hvorfra Berlen var sendt, iøvrigt af leveres Pengene som sædvanligt til Amtstuen eller den Toldstedet vedkommende Hovedkasse. At Toldstedet ikke af dette Beløb kan beregne sig Procenter, er en Selvfølge, da Procenterne tilkomme der Toldsted, hvor Toldclareringen er skeet. J Mangel af Acception eller Betaling, nedlægges strar Protest, og det Forefaldne indberettes Kammeret. 11) Da Tillægs: pg Forhsiel. ses: Afgivterne bortfalde paa de i 1ste Afdeling a, b, c Resolutioner og Collegialbreve. 1813. nævnte Afgivter, og da Hs. Majestet allernaadigst 11 Sept. har bifaldet, at Tillægs og Forhøielses Afgivterne, hvor de fremdeles vedblive paa de i denne Forordning nævnte Afgivter, maae beregnes under Eet og i een Rubrik med Hovedafgivten, samt at Betjenten af dette Beløb maa beregne sig saadanne Sportler og Procen: ter, som for Hovedafgivten er bestemt, saa er det en Selvfølge, at særskilte Sportler og Procenter for disse Tillægs- og Forhøielses: Afgivter herefter bortfal de. 12) Procenter og Sportler maae nydes i samme Betalingsmiddel som Afgivten, hvortil de høre. '13) Ved Forordningen om Fyrafgivtens Erlæggelse i Sølv af 8de Septbr. d. 2. er blot at bemærke, at Pros centerne beregnes efter foranstaaende 11te Post, nem: lig saaledes, at det hele beregnes under Eet, hvoraf Regnskabsførerne nyder 11 pCt. 14) Strax efter Mod: tagelsen bringes begge Fordringer i udøvelse. 15) Med første Poft efter modtagelsen bliver at indberette til Kammeret, Dagen og Expeditionsnummerne, under hvilke de første Clareringer efter disse Anordninger vil skee. 16) For Beregningens Skyld er det nød: vendigt, at Toldregnskaberne afsluttes strap ved Forord ningens Modtagelse, saaledes som ellers ved en Maas neds Slutning. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i Dan: 14 Sept. mark og Norge og Kjøbenhavns Magistrat), at Fisker ne ei maae fiske i lang Afstand fra Kysterne, og at in: gen maae opholde sig paa Heiderne Miil for Strans den. (*) Hs. Majestet Kongen har under 12te d. M. allernaadigst befalet, at Fiskerne ikke maae gaae længere (*) Hævet ved Forordningen af 4de Marts 1814. 1813. Kongelige Rescripter, 14 Sept. ud fra Kyfterne paa Fiskerie, end at de ved Raab eller ved Geværskud kunne kaldes tilbage, ligesom og at Fiskeriet fra Kysterne fun maa drives om Dagen, men ikke naar det er mørkt. Fiskere, som handle her: imod, skulle have forbrude deres Ret til fremdeles at maatte gaae ud paa Fiskerie. Endvidere har Allerheist famme, for at forebygge at flettænkende Mennesker iffe kunde signalisere med Fjenderne fra Kysterne, be falet, at ingen uden de Militaire og Kystmilitsen maa opholde sig paa Heiderne i Mills Afstand fra Ky: sten, hvor faadant Signalement kunde finde Sted, hvilket Skildvagter og Patrouiller have at paasee. 14 Sept. 17 Sept. Gen. Poft Directions Circ. (til samtlige Toldsteder paa den jydske Postroute), hvorved de indskjærpes ikke at modtage Victualieforter til Forsendelse med Pakkeposterne, med mindre de ere forsynede med saa stærk og forsvarlig Indpakning, at de med Sikkerhed kan udholde Transporten. Refer. (til Christians fands Stiftamtmand og Biskop) ang. at Yttre Flaaboigden maa udgjøre et Anner til Hvidesse Hovedsogn, og at i bemeldte Annex maa opføres en Kirke. Gr. Paa en Anfagning fra B.boerne af yttre Flaas beigeen under videlse povedlegn i Chriftianstands Stift i Norge, hveri de anholde om, at bemeldte Baigo maa for Eftertiden utgjøre et Annex til videsse popedlogn, og at de fammefteds maae opføre en Rirfe m. b. paa Grund af, at Yttre Flaabsigben ligger 3 Mile fra vi defae povedlogn, beartit de maae reife en farlig og ufrem. kommelig Sovei, hvilken Omstændighed gjør det overmaas de vanskeligt og tildeels umueligt at bivaane Gudstjenes ften i Hvideløe Kirke, har 5s. Majestat refolveret; At bemeldte Yttre Flaabsigd maae for Eftertiden udgjøre ec Anner til Hvidesse Hovedsogn, og at Be Resolutioner og Collegialbreve. 1813. boerne sammesteds maae opføre en Kirke, hvori der 6 17 Sept. Gange om Naret skal holdes Gudetjeneste, imod at de selv sørge for Kirkens fremtidige Bedligeholdelse og besørge Præst og Kirkesanger sydset frem og tilbage, og forskaffe dem Logie og anstendig Underholdning saa ofte der holdes Gudstjeneste i Annerkirken. Canc. Prom. (til samtlige Umtmænd i Danmark) 18 Sept. ang. Kystmilitsens Exercering. (*) Hs. Majestet Kongen har under 13de d. M. allev naadigst befalet, at Kystmilitsen i Danmark og Here tugdømmene skal, efter denne Befalings Meddelelse, møde paa deres respective Samlingspladse udi de 3 første efter hinanden følgende Sondage om Formida dagen, hvor de paa hver af disse Dage oves og exer ceres udi 2 Timer, og skulle Overbefalingsmændene være ansvarlige for, at denne Samling og Erercice sfeer med Orden og saaledes som Reglementet for Kystmilitsen byder. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd og Krigscom: 18 Sept. missairer i Danmark) ang. Stillinger af Rekrutter istedet for de Værnepligtige. (**) Hs. Majestet har under 15de d. M. befalet, at det skal være enhver Reserve, nu som før, uformeent, at stille en Mand i sit Sted, naar saadant skeer i Overensstem melse med Anordningerne ved den offentlige Landmis lits Session, men naar det i Wellemtiden, fra den ene Session til den anden, paaligger en Reserve at møde til sin Værnepligts Opfyldelse, skal hans Tilbud om, enten strar eller ved paafølgende Session at (+) vide . p. af 12te marts 1814, (*) vide E. p. af 12te Marts 1814. 1813. 33° Kongelige Rescripter, 18 Sept. ville stille for sig, ikke komme i Betragtning, men flig værnepligtig mand skal selv møde paa det Sted hvor hans Tjeneste behøves. 18 Sept. Rentekammer-Circ. (til samtlige Amtmand) ang Skatternes Opkrævning i Sølv. Værdie m. m. Hs. Majestæt har ved allerhøieste Resolutioner af 16de og 28de i forrige Maaned, foruden at bestem me, at den af Finants Collegio bekjentgjorte Tabel over hvad der ved alle Ind- og Udbetalinger i Sølv: værdie ved de Kongelige Kasser bliver fra 1ste August 1813 til 31te Jan. 1814 at erlægge i Navne værdie, efter den for dette Halvaar bestemte Banks cours paa Rigsbankrenge af 375 med 200, skal bru ges som Rettesnor for alle Oppebørseler, saavelsom alle Udbetalinger af den Kongelige Kasse i Rigsbank penge Sølvværdie, og tillige at fastsætte, hvad ved Kammer Placat af 28de f. M. offentligen bekjendt: gjøres, nemlig at de indirecte Skatter og Afgivter til den Kongelige Kasse, som af Amtsforvalterne og Fog: derne paa Landet, og af Magistraterne og Byfogderne i Kjøbstæderne i Kongerigerne Danmark og Norge op: pebæres, skulle fra nu af og indtil Udgangen af Marts Maaned 1814 oppebæres og beregnes efter bemeldte nu af Rigsbanken bestemte Sølvværdie Cours, fami at for Fremtiden den Bankcours, som sættes den iste Febr., skal tages til Følge for benævnte directe Skatter og Afgivter i Halvaaret fra 1ste April indtil den paafelgenbe 30te Septbr.; den Bankcours derimod, som sættes den 1ste August, i halvaaret fra 1ste Oc: tober til den paafølgende 31te Marts, endvidere allers naadigst befalet, at i Oppebørsels-Regnskaberne bliver Resolutioner og Collegialbreve. 1813. hver Indtægtspost at anføre inden Linien med Belg: 18 Sept. bet i Rigsbankpenge Sølvværdie, og dernæst i Navs neværdie at ansætte efter bemeldte Tabel, og udføres i Regnskabs Rubrikerne, hvorhos Hs. Majestæt for Dorigt har allernaadigst bestemt, at Skatte Restancer blive at beregne efter den Sølvværdie. Cours, som var gjeldende ved sammes rette Forfaldstid. Til de i an: førte allerhøieste Resolution ommeldte directe Skatter og Afgivter, maae i dette Tilfælde blive at henregne: Kroholds Afgivter, Jagtforpagtnings: Afgivter, Grub: beværks: Afgivter, Contingent til Provincial Lægers og Chirurgers Lonninger, Afgivten til de beskikkede nye Districtschirurgers Lønningers Udredelse, Extrapaabud af Embeds Indkomster, Rangskat, Afgivten efter For ordningen af 1ste Octbr. 1802 af Bygningerne paa Landet og i Kjøbstæderne, Ildsted skatten, forsaavidt den svares efter Cubicmaal, Bidraget til Lærlingers Underholdning ved Veterinairskolen, Indqvarteringss hjelpestat af Kjøbstæderne, og flere lignende Skatter og Afgivter; hvorimod Justitskasse-Indtægter, de saa: kaldte uvisse Indkomster, den ved Forordningen af 13de Jan. 1792 paabubne Pet. Afgivt af Sterv og Fallitboer, den ved Forordningen af 12te Septbr. 1792 paabudne 4 Pet. Afgivt af Arvemidler, den ved Forordningen af 8de Febr, 1810 paabudne per. Afgivt, med videre, af Arv og ved Eiendommes Over=" dragelse, med flere Afgivter og Skatter af samme Clags, blive i dette Tilfælde anseete som indirecte Skatter og Afgivter, hvilke i Regnskaberne tages til Indtægt med det Beløb, hvormed samme retteligen efter Anordningerne indbetales. Endvidere maa Kam: meret anmode Herr N. N. om at ville bekjendtgjøre: A) For Amtsforvalterne i Særdeleshed: 1) At lige1813. Kongelige Rescripter, 18 Sept, som det forstaaes af sig selv, at det, som foran er bestemt om directe Skatter og Afgivter, ikke vedkom: mer Jord og Tiende Afgivten efter Forordningen af 1fte Octbr. 1802, som for Aaret 1813 er ved Placat af 9de Juli d. A., §. 1, bestemt at skulle paa den beri ommeldte Maade beregnes og erlægges i Rigs: bankpenge Navneværdie, eller de øvrige saakaldte gamle Hartkorns Slatter, eller Ildstedskatten af Steder paa Landet, som er bestemt til Korn, hvilke samtlige Skatters Betalingsmaade er fastsat ved nysnævnte Pla: cats 9de §., i Overensstemmelse med Forordningen af famme Dato, §. 10, og Forordningen af 6te Mat 1812, §. 21, saaledes blive de efter Placaterne af 7de f. M. paabudne Bidrag til Erstatning for den Kongelige Kasse af de deraf for en vis Tid forskudte Marschpenge og Kystmilice: Udgivter, saavelsom alle andre Paabudde, der herefter maatte udtrykkeligen be: fales i Navneværdie, fun at oppebære og beregne med det Beløb Rigsbankpenge Navneværdie, som Placaterne efter Anordningerne ommelde. 2) At da Jagt. forpagtnings Afgivter svares ifølge Contracter, saa kunne disse Afgivters Beløb i dansk Courant ikke saa: ledes, som Kroholds-Afgivter, Grubbeværks Afgivter 20. overgaae til Rigsbankpenge Sølvværdie Daler for Daler, men blive, efter Bestemmelsen i Forordnin gen af 5te Jan. d. 2., §. 87, at tilsvare for første Halv: deel af indeværende Aar med 1 Rbdir. for hver 4 Sidir. D. C., og for den følgende Tid Rigsbank penge Sølvværdie, efter Omskrivningsforholdet i den nysnævnte Forordning vedhæftede Tabel A, hvorved Contractens Alder tages til Rettesnor. 3) 2t af de i Statens Penge og Finants-Besen indførte Foranbringer flyder, at der for Fremtiden ingen særskilt Bes Resolutioner og Collegialbreve. 1813. regning eller Anførsel i Regnskaberne skal gjøres over 18 Sept. de til Skatkammerfondet henlagte Indtægter, men disse blive herefter under eet at beregne med de fat ter, hvoraf de vare en Deel. 4) At da det ved For ordningen af 9de Jult sidstleden §. 10 er bevilget, at enhver Jord: og Tiendes Eier i Danmark maa i det, som af hans Jorder og Tiender svares i Jord og Tiende: Afgivt, efter Forordningen af 1ste Octhr. 1802, og i gamle Hartforus Skatter, aarligen godtgjøres eller 5 Mk. pr. Rigsbankdaler af det Beløb, som han erlægger i Renter af den paa hans Jorder og Tien der hvilende Hæftelse til Rigsbanken, eller, naar han afbetaler Hæftelsen, da eller 5 Mk. pr. Rbdir. af det Beløb, som Renten vilde have udgjort, dersom denne Afbetaling iffe var skeet, saa bliver ved hvert Aars Regnskab at fremlægge en summarist Forklaring om saavel Hæftelsernes Beløb for Amtstue Districtet til Rigsbanken, som den Deel deraf, der, efter, Fo restaaende, bliver at godtgjøre i anførte Skatter, hvils fen Godtgjørelse da under behørig Forklaring kan inden Linien i Regnskaberne fradrages det samlede Be løb af foranførte Skatter, forinden samme udføres i Indtægts-Rubriken. Om alt Svrigt, som angaaer Hæftelsen til Rigsbanken eller den aarlige Rente af denne Hæftelse, maa Amtsforvalterne i forekommens de Tilfælde henvende sig til Rigsbankens Bestyrelse, hvortil ogsaa, i Overensstemmelse med Forordningen af 9de Juli 1813, §. 7, bliver at indsende de aarlige Regnskaber, som for disse Renter aflægges. 5) At forsaavidt nogen Skatteyder maatte allerede for den forløbne Tid af indeværende Aar have erlagt mere i Skatter og Afgivter, end ham efter de senest udkomne Anordninger, og dette Cicculaire kunde tilfalde at 1813. Kongelige Rescripter, 18 Sept. betale, da bliver det en Selvfølge, at det formeget Betalte bliver Vedkommende igjen at tilbagebetale eller godtgjøre ved Liquidation i de Skatter, som for den følgende Tid skal erlægges, og 6) at Renten af de i forhen værende Kongelige Godser indestaaende halve Kjøbesummer bliver at beregne og erlægge i Rigsbankpenge Sølvværdie, i Overensstemmelse med den Forordningen af 5te Jan. d. A. vedhæftede Tabel B, da i øvrigt denne Rente paa de Steder, hvor samme iffun erlægges i een Termin om Naret, nemlig Ju nti Termin, bliver for det fulde afvigte Aar til Ju nii Termin sidstleden, at erlægge med 2 pet. i Rbpens ge Sølvværdie. For saavidt ellers en eller anden af dem, der have nogen af bemeldte, Hs. Majestæt tilhørende halve Kjøbesummer indestaaende i deres Eien domme, maatte attraae at udbetale saadanne Capitaler, da maa de, som forhen i lige Tilfælde, der: om gjøre Indberetning til Mentekammeret, hvorefter nærmere vil vorde resolveret, om, og da til hvilken Tid Bedkommende i Overensstemmelse med 30te §. i nysnævnte Forordning kunne tillades at afbetale Eas pitalen i Rigsbankpenge Sølvværdie efter Omskriv ningsforholdet. B) For Magistrater og Byfogder til: lige: At ligesom den ved Forordningen af 1ste Octbr. 1802, §. 32 og 36, paabudne Bygnings:Afgivt bliver, fra 1ste Jan. d. 2. af at regne, at svare i Rigsbankpenge Sølvværdie Skilling for Skilling, saaledes bliver og denne Afgivt, fra samme Tid af, at be: regne efter Assurance, Taxations: Summerne, omskrevne i Rigsbankpenge Sølvværdie paa den ved Placaterne af 13de Marts d. A. befalede Maade; og kan deraf følge, hvilket herved anmærkes til Jagttagelse, at nogle af de Bygninger, som tilforn vare ved Forsik Resolutioner og Collegialbreve. 3351813. fring i Brandkassen tarerede for iffe mere end 200 18 Sept. Rdlr. D. C., og derfor have været fritagne for Qva: dratskattens Svarelse, i Overensstemmelse med benævnte Forordnings 32te §., vil, ved Omskrivningen, efter bes rørte Placaters Indhold, komme til at staae for en hoiere Assurance-Tarations Sum end 200 Sibble., og altsaa for Fremtiden, fra 1ste Jan. sidstleden af at regne, blive afgivtspligtige. Endelig undlader Kam meret iffe, i Anledning af hertil indløbne Forespørgs seler, angaaende hvorledes der, med hensyn til Pen: gevæsenets Forandring, skal forholdes i adskillige Tilfælde med Erlæggelsen af den ved Forordningen af 8de Febr. 1810 af faste Eiendommes Værdie ved dis ses Overdragelse til nye Eier paabudne Procent-Afgivt, ved dette Circulaire at melde, at bemeldte Afgivt, efter sin Natur, ikkun bør svares med PCt. af Kjøbesummens Beløb, saaledes som dette findes nævnet i Skjøderne, hvad enten disse ere udstedte før eller efter d. A. Begyndelse, altsaa 48 ß. D. C. eller 8 ß. Rbp. af en Kjøbesum paa 100 Rdlr. D. C., 1 Rdlr. D. C. eller 16 B. Rbp. af en Kjøbesum paa 200 Rdlr. D. C. v. s. v., men 48 ß. bp. af en Kjøbesum paa 100 Rbdlr., 1 Rbdir. af en Kjø: besum paa 200 Rbdlr., og saa fremdeles, ligesom det i Øvrigt er en Selvfølge, at, dersom Kjøbesummen efter Skjødets Udvisende har været betinget i Rigsbankpenge Navneværdie, maa Afgivten svares i Navneværdie, men at, dersom den har været betinget i Rigsbankpenge Sølvværdie, maa den svares i Sølv: værdie efter den Cours, som af Banken er sat for det halve Aar, hvori Afgivten erlægges. Den ved nysnævnte Forordn. §. 6 befalede Afgive 1 Rdlr. pr. Ed. Hartkorn, naar samme overdrages til nye Fæstere eller 1813. Kongelige Rescripter, 18 Sept. Arvefoftere, bliver at svare med 1 Rbdir. Sølvværdie 21 Sept. efter den Bankcours, som er sat fer den Tid Afgivten eriægges. Bed tjenstligen at anmode Herr N N. om behageligen at ville bekjendtgjøre dette, ei alene for Amts: forvalterne og Rettens Betjente, men og for Alle i Al mindelighed, som det kunde vedkomme, maae vi tillige uds bede Rettensbejente paalagte, i de Fortegnelser, som de Overeenstemmelse med Kammerets Circulaire af 4de April 1812 forfatte og afgive over Skjøder, Gavebreve, Magesfiftebreve og deslige Documenter, saa og over tinglæste Faste og Arvefæstebreve, at afsætte en ny Rubrik, og deri indføre den betalte Afgivts Beløb i Rigsbankpenge Navneværdie, efter den Bankcours paa Sølvværdien, som fandt Sted paa den Tid, Amts stuen meddeelte sin Qvittering for Afgivtens Erlæggelse. Gen. Toldkammer. Gire. (til famtlige Toldsteder) ang. Laste- og prpenges Opkrævning i Rigsbankpenge, og om de maanedlige Indberetnins ger om oppebaarne Afgivter i rede Sølv m. m. Under 20de dennes har Hs. Majestæt allernaadigst resolveret: 1) at Lastepenge og Fyrpenge for den indens landske Fart med indenlandske Skibe og Fartpier maae indtil videre erlægges med Representativer i Sølvær: die; i Følge §. 12 i Circulairet af 11te dennes nydes altsaa Sportler og Procenter i disse Tilfælde ogsaa i Repræsentativer 2) Ved hver Maaneds Slutning vilde de ufortovet til Kammeret indsende Underretning om Beløbet af de, i den tilbagelagte Maaned ved Toldstedet oppebaarne Afgivter i rede Sølv, ogsaa naar ingen saadan Oppebørsel har funden Sted, maa dersm skee Indberetning. 3) For Beregningen i Repres sentativer og Beregninger i rede Sølv, indrettes særs skilte Rubrikker i Regnskabet og Ertracterne. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Bevilling for 3. S. Harpestaae, at besørge 22 Sept. Transporten fra Farberget til Søeboden og Moen i Næss Herred. Efter Ansøgning fra Jørgen Svenningsen Harpe: staae i Bro Præstegjeld under Tellemarkens og Bumble Fogderie under Bradsberg Amt, har hans Majestæt bevilget, at han maa besørge Transporten fra Fars berget ud til Ssebode og Moen i Næss Herred, og fra Farberget til Værnestaae, samt Oversætningen over Ericksteens. Elven fra Pladsen Botten til Brams Lans det, mod at oppebære følgende Betaling i Rigsbanks penge: a) For Transporten fra Harpestaae til Eoce boden eller Moen i Næss Herred 1 Mill, hver Klov af tunge Varer, beregnet til 2 Border, 38 ß. N. V., Fedevarer 12 a 14 £pd. eller 2 almindelige Holfer 38 §. b) Fra Lechsteen Aaen og over Elven til Warnestane Miil med egen Pram, 1 Klov 9 Rbs., 2 dito 18 R6ß., 3 dito 25 Rbs., 4 dito 32 Rbß., og naar flere i Prame men kunne imodtages 3 Rbß. for hver derover. c) Over Erichsteens. Elven fra Pladsen Botten til Wrems Lans det, frem og tilbage: en Person 3 Rbs., en Hest 6 Mbß. og desuden som Skydsskafter 3 Rbß. for hver ham ikke tilhørende Hest eller Pram med Roerkarl. Og haver fornævnte Jørgen Svenningsen Harpestaae at holde fornødne dygtige Folk, saa og de til Transpor tens tilbørlige Befordring udfordrende Pramme i fors svarlig Stand, at enhver Reisende uden Ophold vore der befordret, saa at ingen skal gives nogen billig Foie til Besværing derover, samt uvægerligen frit og uden Betaling afgive fornødne Pramme og Baade til Kon gens Betjening og Andre i Kongens Tjeneste med Fris syds reisende Personer. Endelig skal det og være ens VII Deel. 43. 1ste Sefte. 1813. Kongelige Rescripter, 22 Sept. hver af de Bønder, der selv med Pramme eller Baa 28 Sept. 28 Sept. de ere forsynede, fremdeles, som hidtil, uformeent, at betjene sig af dem i deres egne rinder. For en: hver efterfølgende Færgemand skal det være Pligt, saasnart han tiltræder Færgeftedet, at ansøge denne allernaadigste Bevilling fornyet, saafremt han agter at nyde godt af samme. Canc. Circ. (til famtlige Overøvrigheder) ang. Rets: Sportlernes Opkrævning i Rbpenge. (*) Cancelliet er blevet vidende om, at enkelte Nettens Betjente have pyteret Tvivl om, hvorvidt de maatte være berettigede til at oppebære den dem, ved For: ordningen af 5te Jan. d. 2. §. 18, for hver Told: species, de forhen oppebar i Retssportler, tilstaaede Rbdir. S. V., efter den af Rigsbanken satte Coure. Foranlediget heraf, har Cancelliet erklæret, at, efter de Grundsætninger, som indeholdes i allerhøistbemeldte Forordning, in Specie dens 6te S., samt i Placaterne af 5te Jan. og 9de Juli d. A., maa det antages, at den Rödlr., som, indtil det nye Sportel-Reglement udkommer, efter Forordningens §. 18 skal erlægges for hver Toldspecies, som Forordningen af 7de April 1812 hjemler i Retsgebyhr, bør udredes i S. V. efter den gjeldende Bank-Cours. Refer. (til Kjøbenhavns Magiftrat) ang. Korndragerpengenes Forhøielse. Gr. Efter en fra Korndragerne i Kjøbenhavn inbkom. men allerunderdanigst Anfegning, hvori de anhoite om Forhsielle i den for dem, ved Placat af 30te Jan. b. X. bestemte Betaling, har hs. Majestat refolveret: (cfr. Sportel Reglementet 22de Marts 1814. Resolutioner og Collegialbreve. 1813: At den Korndragerne i Kjøbenhavn ved den oven- 28 Sept. nævnte Placat tillagte Betaling for hver Tønde Korn de bære, skal forhøies til 1 Ribß. S. V. Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. at 28 Sept. Guldsmed Bendir Johan Schnee med flere Guld- og Sølvarbeidere, som derom ansøge, maa forfærdige smaat Arbeide af forgyldt eller forsølvet Tombak eller Messing. Gr. Paa anføgning fra Guldsmedmester Bendix Johan Schnee af Kjøbenhavn, hvori han andrager: at han ikke kan finde tilstrakteligt udkomme ved sin Profession, og desaarfag anholder om, at det maa tillades ham at fors færdige Arbeide af Messing og Metal, har 6. Majestæt refolveret: At saavel Suplikanten, som enhver af de øvrige Guld: og Sølvarbeidere i bemeldte Kjøbenhavn, som derom maatte anholde, maae meddeles Tilladelse til foruden det efter Laugsartiklerne af 6te Novbr. 1685 ell deres Profession henhørende Arbeide, tillige indtil videre at forfærdige smaat Arbeide af forgyldt eller forsølvet Tombak eller Messing. Tanc. Prom. (til samtlige Landmilice - Ses: 28 Sept. fioner i Danmark) ang. at Mulcter ved Landmi lice Sessionerne bør ansættes i Rbpenge S. V. Anledning af derom indkommen Forespørgsel, skulde ntan til fornøden Efterretning herved tjenst ligst tilmelde samtlige Landmilice: Sessioner i N. N. District: at alle Muleter, som efter Anordningerne ved Sessionens Kjendelser idømmes, bør ansættes i Rigsbankpenge Sølvværdie, Ganc, Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 28 Sept. at de fornødne Saddelmagersvende bør afgives 2 1813. Kongelige Rescripter, 28 Sept. til Tøihuusarbeidet, uanseet, at de maatte være an fatte ved de borgerlige Militair-Korpser. 28 Sept. 30 Sept. 2 Oct. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder og den Kongl Landsover: samt Hof- og Stadss ret i Kjøbenhavn) ang. criminelle Fangers Forpleis ning. Hs. Majestet har under 25de d. W. behaget allers naadigst at refolvere saaledes: "Bi ville allernaadigst Have Forpleiningen for be criminelle Fanger indtil vis dere fastsat til 1 Pund velbagt Rugbrød og 12 Rbß. M. V. daglig." Kongl. Refol. at Anviisninger paa Sahl. kassen eller Amtstuer, lydende paa 3 Maaneder fra Dato, i visse Tilfælde maae udstedes for Fordrin ger paa den Kongl. Kasse af Finantskasse Directionen, og skal saadanne Anvisninger efter Forfaldstiden mods tages i alle Kongelige Kasser som rede Penge, uden Hensyn til om Anvlisningen lyder paa Indfrielse ved en anden Oppebørselskasse, da de saaledes modtagne Anviisninger ville som rede Remisser blive antagne, naar Amtsforvalterne til 3ahifassen afgiver Indtras derne. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magiftrat) om Testamenters Dato eller Teftators Dods. dag bør komme i Betragtning, hvor der er Spørgs maal om Legaters Udbetaling i Rigsbankpenge efter Omskrivning m. m. Gr. Kopiift Sørensen i det Kongl. Rentekammer har hos Gancelliet forespurgt: 1) Raar en estater har bort. fiantet en beftemt Gapital i D. E. at udbetales efter hans Ded, om da vedkommende Begatarius er berettiget Resolutioner og Collegialbreve. 1813. of Teftators Bo at forbre benne Kapital udbetalt i bpenge 2 Oct. efter Testamentets Datum, eller efter Teftators Debsdag, eller om ban maa lade sig nøie met Betaling efter Indløse ningsforholdet. 2) Raar Arvingerne paa et Stifte ere blevne enige om at fjænke Rogen en vis Gapital til ben Kid at de erholdt deres Arv udlagt, om da vedkommende Donatarius er berettiget til at paaftaae denne Sum er lagt i Rigsbankpenge efter Overenskomstens Datum, eller blot efter Indløsningsforholdet, og 3) naar det i et før 11te Septbr. 1807 oprettet reciproque Teftament er fafts fat ved den længstlevende Wgtefælles dødelige Afgang for. Tobs af Boet til ben ene 2gtefælles Arvinger fulde ubs betales en vis Gum, fom en lige Sum med hvad den an bens Børn forhen havde modtaget i rv, om da denne Sum ftal erlegges i Rigsbankpenge efter Teftamentets, eller den længstlevende Egtefælles Dødsdags Datum. Fors anlediget herved fulde Cancelliet tjenftligft anmode Kies benhavns Magiftrat behageligen at ville tilfjendegive bee melote Sørensen: quoad 1mum) At Legatarierne, efter dette Collegti Skjønnende, ikke kunne være berettigede til at fordre den dem legerede Sum udbetalt i Rbpenge efter noget andet Omskrivningsforhold end det, der sparer til Teftators Dødsdag. Deels exifterer nemlig den med et Legat bebyrdede Persons Forpligtelse til at udrede famme først i det Dieblik, Testator døer, deels maa bet formeentlig antages, at en Teftator, saafremt han, Betragtning af Penge-Repræsentativernes neb satte Værdie, vilde, og uden at berøve fine Arvinger det dem tiltænkte, kunde have forøget Nominalbeløbet, af hvad han oprindeligviis havde legeret en anden, derom vilde have gjort fornøden Bestemmelse inden Fin Dod, ligesom der og endelig af, at beregne Reductioner af Legater til Rigsbankpenge i Forhold til den Tid, Teftator tilkjendegav sin Billie, formeentlig maatte flyde aldeles uantagelige Resultater med pens syn til Concurrencen af Legater, oprettede til forskjetlige Tider. Da i øvrigt de omspurgte Legater, efter deres Natur, maae udbetales efter Boets Stilling 1813. Kongelige Referipter, 2 Oct, vil der ikke kunne forholdes efter Forordningen af 5te 2 Oct. Jan. d. 2. §. 23 sq., men Analogien af §. 30, saaledes som dette Lovsted nu er blevet forandret ved For: ordningen af 14de Septbr. 1813, §. 7 og 8, fynes at maatte afgive Reglen. quoad 2dum) At hvis derom er udstedt et skriftligt Document eller Vedkommende udi Skifte: Protokollen have forpligtet dem, hvilket maa staae ved siden af en skriftlig Contract, er Forords ningens §. 23 anvendelig, og quoad 3tium) at ders som Testamentet tydeligen indeholder, at Summen skal svare til den Arv, den anden Ægtefælles Børn forhen havde erholdt, synes den at maatte tilføres i Forhold til Pengenes Værd paa den Zid denne Arv blev udbetalt i Rigsbankpenge Sølvværdie Das ler for Daler, dog med Afkortning efter Forord: ning 11te Septbr. sidstleden, §. 17. Men er denne Lighed ei udtrykkeligen gjort til Regel, vil den Om stændighed, at Summerne svare til hinanden, neppe være afgjørende, men Testators Dødsdag synes da, efs ter det under No. 1 anførte, at være Maalestokken, dog saaledes, at dersom den Længstlevende allerede ved den førstes Dod var bundet, uden at være berettiget til at gjøre nogen Forandring i Testamentet, bliver det ei hiins, med dennes Dødsdag, der kommer i Bes tragtning. Jovrigt vil det afhænge af Vedkommen de, at lade disse Qvæstioner afgjøre ved Domstolene, saafremt de maatte ønske saadant. Ganc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Sjelland) ang. Sjellands Deling i to Skarpret ter Districter og om Skarpretternes Lønning. Gr. Paa Cancelliets derom gjorte allerunderdanigste Forestilling, har det behaget 6. Majestæt allernaadigst at resolvere: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 1) At Skarprettertjenesten i forrige Noeski'de. Fre: 2 Oct. deriksborg, Cronborg, Hirschholm og Callundborg Am ter skal indgaae, og Sjelland herefter inddeles i 2 Skarpretter Districter, hvoraf det ene skal bestaae af det samlede Kjøbenhavns og Frederiksborg Amter, og det andet af Præste, Holbeks og Sors Amter, samt at det første af disse Districter skal overdrages til Skarpretteren i Kjobenhavn og det andet til Skarpa retteren i Nestved. 2) At de disse tvende Skarpret tere tilstaaede Mestermandspenge skal bortfalde, og at der i Stedet derfor skal i aarlig fast Løn tillægges. den første af disse Skarprettere 200 bdlr. S. V., foruden hvad der af Staden Kjøbenhavn og for fores faldne Executioner tilkommer ham, og den sidste 250 Rbdir., foruden hvad han oppebærer af de under hans District liggende Kjøbstæder, og, for indtreffende Executioner. 3) At disse Lønninger fulde reparteres saaledes paa Amterne, at af første District skal de Dele udredes af gamle Kjøbenhavns Amt, gamle Roeskilde og Frederiksborg Amt med 50 Rbdir. .. V. af hvert, og den øvrige med 30 Rbdir. N. V. af Helsingser, Hillerød og Frederikssund, 12 Rbblr. af Roeskilde og 8 Rbblr. af Kjøge, samt af 2det District med 83 Rbdir. S. V. af hvert af de dere under henhørende Amter. 4) At disse Lønninger skul de qvartaliter udbetales Skarpretterne paa Kjøbenhavns og Præstø Amtstuer, i hvilken Henseende Amtmændene over Kjøbenhavns og Præstø Amter ved Correspon: dence og Overeenskomst med de øvrige Amtmænd i ved: kommende Skarpretter:Districter, have at drage Omsorg for, at Skarpretterlønnens Ligning, der bør skee efter famme Maalestok, som Delinqvent-Omkostninger lignes, foretages faa betids, at den qvartaliter og uden 1813. Kongelige Neferipter, 2 Oct, noget Forskud af Amtskassen kan udbetales Bedkoms 2 Oct. 5 Oct. 9.Oct., mende. Rentekammer Prom. (til det Kongl. danske Cancellie) ang. at Stempel: Papiir ei behøves til Requisitioner om Execution for Sallarium i bene: ficerede Sager. Gr. Det Kongl. danse Cancellie har tilstillet Kamme ret en til famme fra Stiftamtmanden over Lollands og Faifters Stift indsendt Klage fea Procurator Kruckov over at Byfogden i Nakskov, Cancellie.Assessor Pontop piban, har forlangt Reqvifition paa ftemplet Papiir til at gjøre Executien hos Gaardmand Jens Jørgensen Jobe for Beløbet af en Regning paa Salarium, fom bam for. meentlig tilkommer for en beneficeret Sags udførelse, og hvortil han paa Grund deraf iffe troede fulde bruges Stemplet Papiir, og forlangt at blive meddeelt Kammes rets Betænkning med hensyn til det til Reqvifitionen fors drede stemplebe Papiir. I anledning heraf har Kamme ret svaret: At forsaavidt det Eagføreren tilkjendte Salarium maatte funne, efter Amtmandens eller Øvrighedens Foranstaltning, været foranstaltet inddrevet hos Debis tor, fan fra Kammerets Side intet haves imod, at den her omhandlede Requisition i dette tilfælde pass ferer paa ustemplet Papiir, Canc. Prom. (til den Kongelige Landsover famt Hofs og Stadsret), at Gebyrerne for Toldforhører i et og alt blive at udrede saaledes, som for Gjesteretsforhør er bestemt i Sportelanordningerne, og disse Gebyhrer bør afholdes saaledes, som den Kon: gelige Resolution af 3die Septbr. 1812, bekjendtgjort ved Cancellie Circ. af 22de f. M., hverhos det, efter bemeldte Toldkammers Circ. af 6te Marts sidstleden paaligger Toldvæsenet at drage Omsorg for Netsgebyhrernes Erleggelse. Canc. Circ. (til samtlige Overøvrigheder) ang. Indstjærpelse af det i Forordningen af 29de Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Febr. 1792, §. 5, indeholdte Forbud om at skyde i 9 Oct, Nærheden af straatækkede Bygninger. I Forordningen af 29de Febr. 1792 ang. Brand: væsenet paa Landet i Danmark, er det i §. 5 forbu det at skyde eller bruge Krudt i Byerne i Nærheden af straaetekkede Bygninger. Da imidlertid Bønderne skulle have for Stik at skyde ved Bryllupper og andre Leiligheder, saa maa Cancelliet efter allerhøieste Bes faling herved tjenstligst anmode (Zit.) at indskjærpe Forbuddet imod al utilladelig Skyden, hvorved For posterne tillige lettelig kunne allarmeres. Canc Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan 9 Oct, mark) ang. hvorledes Marschpenge skal betales. Gr. Tit Cancelliet er indkommen Forespørgsel angaaens be hvorledes Marschpenge for Fremtiden skal udbetales, efterat Rigsbankcourfen er bestemt. I denne Anledning har Gancelliet svaret: At Marschpenge for Fremtiden, saavel efter Sas gens Natur, som paa Grund af Placat 9de Juli d. 2. vil blive at udbetale i Rbpenge S. V. Circ. Ordre (til samtlige Poftcontoirer). a) At der for Fremtiden ikke skal erlægges Expe bitions Gebyhr af Kongelige Embedsmænd for Brea ve i Tjenestesager til andre attestberettigede Embeds. mænd, naar disse ved Modtagelsen derfor meddele befalet Attest. b) at istedet for at Circulaire Ordren af 13de Febr. d. A. bestemmer, at ikkun Summer indtil 8 Rdlr., der forsendes med Pakkeposter, skulle ansættes til haiv Brevporto, tilstaaes denne Modera tion i Portoen indtil videre for Summer af Beløb indtil fulde 10 Rbdir. N. V., for hvilke der saaledes ei heller skal antages mere end de halve af de nuan srdnede Contoirrettigheder. 9 Oct. 1813. 9 Oct, 9 Oct. 9 Oct. Kongelige Rescripter, Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at den ved Forordningen af iste Novbr. 1805 bestemte Betaling for Skorstenes Reengjøreise heref ter erlægges med 10 Rbß. S. V. for hver Etage og ligesaameget for et gebrokket Tag. Canc. Prom. (til den Kongl. overordnede Tiende: Commission) ang. 2 Tiende: Commis sioners Indretning i Randers Amt. Gr. Det Kongl. Rentekammer har underrettet Cancel liet om, at 6. Majeftat under 7de f. M. allernaadigft har behaget at refolvere faaledes: "Vi bifalde allernaadigst, at den hidtilværende Tiens decommission for Randers Amt maa hæves, og i dens Sted i bemeldte Amt nedsættes tvende nye Tiendes commissioner, den ene for Gjerlev, Onsild, Støvring, Norholt, Galthen og Østerberg Herreder, og den ans den for Rangss, Sønderhald, Nørre, Sønder og Mals Herreder." Cane. Circ. (til Biskopperne over Aarhuus, Viborg, Aalborg og Ribe Stifter) ang. at Biskoppen skal indberette Cancelliet, naar et Præstekald er vacant, om der i Kaldet er Jorder, som ere bortfæ ftede paa Livstid. Gr. Cancelliet har bragt i Erfaring, at Præfter i Jyl. Tand ofte have bortfæftet deres Præstegaardes Jorder eller en Deel af samme paa Fæfternes Livstid og i Alminde, hed imod en meget ubetydelig aarlig afgivt, hvilket især har været Tilfældet, naar Jorderne have været udyrkede Hedeftrakninger, famt at dette har havt til Følge, at Eftermanden i Embedet, som ikke har fundet sig tilfreds med Fæstebrevet, bar forelagt Fafterne, enten at fratræde Besiddelsen af Jorden eller at betale hoiere aarlig afgivt. Uagtet Eftermanden i Embedet efter den strænge Set ikke kan forpligtes ved et saadant Fæstebrev, saa Refolutioner og Collegialbreve. 1813. taler dog Billigheden undertiden for, at en Fæster, 9 Oct. som i mange Aar ved Flid og Arbeidsomhed har forandret en udyrket Hedeftrækning til frugtbar Sabeland, og derpaa opført Bygninger, ifølge det ud: stedte Fæstebrev for Livstid beholder Jorden for den sti: pulerede Afgivt, og Cancelliet skulde, med Hensyn hertil, tjenstligst anmode Deres Hoiærværdighed om behagelis gen at ville, ved indtreffende Vacance i Sognefald i det Dem anbetroede Stift, indberette om den afdøde Præst maatte have udstedt saadanne Fæstebreve, og i saadan Fald afgive deres Betænkning, om og hvorvidt der maatte være Anledning til ved allerunderdanigst Forestilling at andrage, at saadanne Fæstebreve maatte erholde Gyldighed. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore 16 Oct. Amt), at Møllerne i Slagelse maa rette sig ef ter Kjøbenhavns Mølletarter. Gr. Møllerne i Slagelse har i en til Cancelliet inds given Ansøgning anholdt om at maatte oppebære den fam me Mater, og Kjøreten, som maatte vorde faft at for Mellerne i Kjøbenhavn. I denne Anledning har Gan celliet svaret: At der ikke haves imod, at de af Mollegjæsterne lade sig betale samme Malerløn, som nu eller i Tis den maatte vorde bestemt for Møllerne i Kjøbenhavn, dog saaledes, at det staaer Mollegjæsterne frit fer, om de for Grovmalingen heller ville erlægge den, ved Mollernes Laugsartikler af 15de Jan. 1684 bestemte Malerløn med 's af Skjeppen af det formalede Korn, enten leveret in natura eller betalt med Penge efter Kornets Værdie. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i Sjel: 16 Oct. land, hvis District grændse til Stranden) ang. hvor1813. Kongelige Referipter, 16 Oct. vidt Fiskerie imellem Spodsbjerg, Gilleleie og Drags er tilladt. (*) Gr. Hs. Majestet Kongen har under 13de d, M. ved Parolen allernaadigst befalet faaledes: Overeensstemmende med et til De fra Bor Contre Admiral Krieger indgivet allerunderdanigft Fors g om, hvorledes kiskerne paa ben nordlige og eige Ryft af Sjelland kunde som forhen fortsætte Deres Ræringsvei, og det dog bliver muligt at hindre dem fra at drive Samqvem med Fienden, have Vi allernaadigst befalet: 1) Den hele Kyst fra Gilletele til Drags inddeles i 4 Districter, der hver skal have een Opsynsmand, og visse Steder i hvert District anvises til Ophalings: steder for samtlige Fiskerbaade. Hver Baad skal have fin anviiste Plads, som den ei bør forlade, uden at tilbørlig Tilladelse dertil er indhentet. 2) Paa de Steder, hvor ingen militaire Bagter ere etablerede, skulle en Underofficeer eg 4 Mand ansættes ved hvert Ophalingssted, for at have Tilsyn under Opsynsman; den, men hvor Militaire allerede ere henlagte skal disse overdrages det her omtalte Tilsyn. 3) Opsynsmans den overlades det at bestemme, naar Fiskerne skulde gaae ud og komme tilbage efter Aarstiden og Fiskeriets Drivning paa de forskjellige Steder. 4) Enhver Baad medgives af Opsynsmanden et Bevils, der igjen leve res ved Hjemkomsten, og som tjener til Legitimation hos de til Visitering paa Søen berettigede. Enhver der træffes uden dette opbringes til Undersøgelse. 5) Fiskerbaade, der ville udgane i andet rinde end paa Fiskerie, fulle fra vedkommende Opsynsmand have et særskilt Beviis, som klart tilfjendegiver Wrinder de udgaae i. Qg dog maae slige Baade kun gaae langs med Landet under Kysten. 6) Batteriet Tre kroner skal have Opsyn med de Fiskere, som fra Kjs: (*) Denne Parolbefaling maae ansees som ophævet veb Pl. 4de Marts 1814, Resolutioner og Collegialbreve. 1813 benhavn udgaae fra Toldbodsiden, hvorimod Chefen 16 Oct. for Flaadebatteriet i Kallebostrand skal føre Opsynet over de Fiskere, som fra Kjøbenhavn udgaae paa Fis fferte ad denne Bet. 7) Fifferleierne mellem Gilleleje og Spodsbjerg skulle underlægges N. Ns. Tilsynt. 8) N. N. skal ansættes til Opsynsmand over den hele Strækning fra Gilleleie til Skovshoved, begge inclu: five. 9) Contreadmiral Krieger er allernaadigst uds nævnt til at føre Overdirectionen over det hele ved denne Befaling etablerede Tilsyn med Fiskerne. Som en Folge heraf tillades allernaadigst, at Fiskerne fra Gillelele til Drage, begge inclusive, saavel som Fi sterleierne Spodsbjerg og Gilleleie, maae udgaar paa Fiskerie, naar de holde sig efterrettelige de Instructis oner og Befalinger, som nærmere vorder udstedte af Contreadmiral Krieger. Alle øvrige Fiskere, udenfor den her omtalte Linie, kunne som forhen, udgaae paa Fiskerie, imod at adlyde Vore allerede om Fiskerne ud. gangne Befalinger. Det er øvrigt Vor allernaas digste Villie, at alle Vedkommende, til hvem Vor Contreadmiral Krieger maatte henvende sig, betreffene de Iværksættelsen og udførelsen af disse her anførte Bestemmelser, skal vise ham al den Hjælp og Bistand som deres Embedsmyndighed maatte tilbyde. Rentekammer Girc. (til samtlige Amt: 16 Oct. mænd), at ligesom til Rigsbanken efter de er gangne Bestemmelser maae indsendes særskildte Regns skaber og Extracter over Renten af hæftelsen til samme, saaledes bør derimod om denne Rentes Beløb. gjøres summaris Forklaring inden Linien i Amtstuers nes Contributions: Regnskaber og Kjobstædernes Extras 1813. Kongelige Rescripter, 16 Oct. paabuds-Regnskaber, saavelsom i de disse Regnskaber vedkommende Kasses Extracter. 16 Oct. 17 Oct. 19 Oct. Canc. Circ. (til samtlige Biskopper i Norge) ang. at den høieste Nabod for Præstegaarde i Norge skal være 500 Rbdir. S. V. Gr Anledning af en bertil indkommen Forespørgsel, hvorledes den ved Lovgivningen bestemte haieste nabod for Præftegaarde nu ber erlægges i bpenge, har Gancelliet svaret: At den ved Reser. 6te August 1784, §. 1, Steser. af 16de Octbr. 1795 og 17de Marts 1797 bestemte heieste Aabod 500 Rdlr. nu i Følge Forordningen af Ste Jan. d. A. gaaer over til 500 bblr. . V. Kongl. Resol, hvorved So:Etatens Reserve- og Under: Chirurger tilstaaes i Brændepenge af hvad en Favn Brænde koster hver Maaned i de 6 Vintermaader. Dog undtages herfra de Chirurger, som have fri Bopæl og Brændsel paa Hospitalet. Refer. (til Ringkjøbing Amtmand) ang, at Anders Møller maa oppebære i Bropenge af Haun Mollebro, imod at holde Broen vedlige, nem: lig: a) Af en Kareth 4 Sbs., b) en beslagen Vogn 3 Rbs., c) en ubeslagen Vogn 2 Rbß., d) en hest eiler stort Fæhoved 1 Rbß., e) af et Sviin eller Faar Rbß. S. V. Derimod bør Gaaende, saavelsom de der passere i Konge: eller Embedsreiser, passere frit, ligesom og Møllens Eier skal tilforpligtet være, udenfor Bomhuset at ophænge en sort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne af Os allernaadigst bevilgede Tart. Endelig skal denne Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Bevilling i sin Tid ved Landeveienes nye Anlæg igjen 19 Oct. bortfalde, Confirmation for Malthe Ulrich Friis, paa 19 Oct. at hæve i Bropenge af Stilling Bro i Valborg Amt, nemlig: a) Af en Ridende 1 Sb., b) en Bondevogn med 2 Heste 2 Rbß., c) en Bondevogn med 3 eller 4 Heste 4 bß., d) en Kjøbstæd: eller Postvogn, Fragtvogn, Karether eller holsteenske Vogne med 2 eller 3 Heste 6 bß., e) de samme Bogne med 4 Heste 4 Rbß., f) saint for hver Hest flere 1 Rbß. N. V. (Resten som ovenstaaende). Refer. (til Statholderen i Norge) ang. en 20 Oct. Laane og Discontokasses Oprettelse i Norge. Paa Erund af det af Statholderen i Norge til Hs. Majestæt yttrede Dnske om Oprettelsen af en privat Laane og Disconto kasse for Kongeriget Nors ge, til at fremme saavel dette Niges Forsyning med Korn, som dets Næringsveies Drift, samt med Hensyn til det desangaaende indgivne Forslag, har Kongen be myndiget ham til at udstede en Indbydelse til dem af Norges Indvaanere, hvis erkjendte Kredit og Vederhæf tighed kan forskaffe Indretningen almeen Tillid, for, som dens første Constituentere, at lægge Grunden dertil. Hovedformaalene og Grundreglerne for denne Kongeriget Norges private Laane og Discontofasse, famt de Forrettigheder, der kan tilstaaes den, ere følgende: Indberetningens Hoved:Diemed er: Imod 1. Sikkerhed af haandfaaet Pant i saadanne Ting, som ei staae Fare for at forringes eller tilintetgjøres, at bevilge Udlaan i egne Beviser, hvis Værdie er 1813. Kongelige Rescripter, 20 Oct. garanteret af Interessenterne. At diskontere sikkte Berler ligeledes imod sine egne Beviser, garanterre ved det af Interessenterne til Fond for Discontering stillede Hypothek. Som en paa Privates Credit grun: det offentlig Indretning, staaer den udelukkende under Interessentskabets Bestyrelse, paa den Maade, som dette nærmere maatte bestemme. Dens Besty rere og Betjente skulle efter Eed forpligte sig til, at de efter bedste Indsigt ville med Troskab og Rebelig: hed bestyre og forestane dens Indretninger, famt for: valte dens Anliggender i nøleste Overensstemmelse med 3. be, af Interessentskabet foreskrevne Regler. Udi Renter for fine Udlaan fan Indretningen tage 6 pet., naar 1 pt. deraf anvendes til Kornmagaziners Op: rettelse og Vedligeholdelse i Norge. Discontopræ: mien er ligesom ellers vilkaarlig, men bekjendtgjøres 4. offentligen paa visse Zider. De Beviser eller For: skrivelser, som Indretningen udsteder, kunne lyde paa hændehaveren, og altsaa gaae fra Haand til Haand uden Transport, de skulle lyde paa Sølv Rigs: bankdaler (18 Rbdir. paa 1 Mk. fiint Sølv coinsk Vægt) eller paa anden rede Valuta, saasom Hamb. Banco, Gylden, Vund Sterling, de skulle bære Ren ter, hvis Størrelse af Interessentskabet nærmere bes stemmes, og funne udfærdiges paa Summer, somi dette finder passende, dog at Renternes Minimum skal være Skilling dagligen af 100 Rbdir., og deres Maximum 4 Rbdir. af 100 Rbdir. aarligen, hvort mellem Valget tilstaaes Interessenterne selv. Ifølge Fundationen for Rigsbanken, dens iste og 4de §. kun ne disse Beviser ikke gaae og gjelde som tvunget Be: talingsmiddel, og heller ikke som saadant antages ved de Kongl. Kasser for Skatter og afgivter. Derimod 5. Resolutioner og Collegialbreve. 1813: vil Kongen nærmere være betænkt paa, under hvilke 20 Oct. Bilkaar de kunne anvendes i Afbetalinger paa anden Gjeld til Hs. Majestæt. Imellem Mand og Mand gaae disse Beviser saaledes, som Vedkommende sig derom kunne og ville forene. Da denne Kasses Ud 6 betalinger see i Interessentskabets egne Beviser, saa er dette ikke forbundet til at modtage i Betaling af Sienter og udlaante Capitaler andre end bemeldte dets egne Beviser. Alt hvad Indretningens Debitorer 7. upaaanket have overgivet til samme som haandfaaet Pant, og er taget under dets Lukke, skal fra det Die: blik af ikke kunne den fravendes, enten formedelst Mangel af Hjemmel eller formedelst nogen Confiskations Paastand eller anden Fordring, af hvad Navn nævnes kan, men det skal være og forblive Indrets ningen til ufeilbar Sikkerhed for dens Krav. Dog har den at iagttage, at de Varer, hvorpaa Oplag er tilstaaet eller tilstaaes, iffe paa anden Maade af nogen kunde eller maatte pantsættes, end at de credi terte Told og Confumtions og andre dermed forbundne Afgivter hæfte paa disse Varer, og bør af dem uden al Forevending forlods udredes. Jøvrigt skal ikke nogen foregaaende Pantsættelse almindelig eller speciel eller nogen anden hvilkensomhelst Handling, som funde gjøre en Person inhabil til at give Indretningen den til samme overleverte Sikkerhed, kom me i nogen Betragtning til at formindske Indretningens Ret, naar denne ikke desangaaende har erholdt speciel Underretnig, hvilken i Tilfælde aarlig bør gjentages, saas længe den skal blive i Kraft. Endskjønt de Varer, hvils 8. fe i Eierens egne eller leiede Pakhuse, som stillet Pant, tages under Indretningens Laas, ei mindre end de, som ere indleverte i Indretningens egen Forvaring, i alle an; VII. Deel. 4de B. 1ste Sefte. 1813. Kongelige Rescripter, 20 Oct. dre Tilfælde bør betragtes som haandfaact Pant efter Lo ven, skal dog Lovens 5-7-1 iffe, hvis de ved ulykkelig Hændelse maatte forkomme, være hinderlig Indretnins gens Ret mod Debitor efter hans indgivne Forskrivter. 9. Ingen Moratorier, med mindre IndretningensBestyrelse dertil har givet fit udtrykkelige Samtykke, gjelde mob Fordringer, eller hindre disses Inddrivelse hos hvem 10. det end maatte være. Det skal være Indretningen tilladt, i dens Forskrivelser, Beviser, Bøger, Assignationer, famt i alle de Forretninger, som fra den og i dens Navn eller imellem dens Interessentere indbyrdes, Kas: fens Anliggender vedkommende, afhandles og udfærs diges, at bruge ustemplet Papiir. Ligeledes maae de Forskrivelser, hvorved noget overleveres Indretnin gen til haandfanet Pant, udstedes paa ustemplet Pa- 11. piir. Maar Indretningen har gjort Udlaan imod haands faaet Pant, og den udlaante Sum iffe til bestemt Tid betales tilbage, eller Laanet ikke, hvis Bestys relsen det tjenligt eragter, fornyes eller forlænges, da skal Indretningen være berettiget til, uden fore gaaende Dom eller Indførsel, at lade, paa hvad Sted den finder beleiligst, holde Auction over det, som til den saaledes til haandfaaet Pant forskrevet og overleveret er, og iffe til rette Tid er indfriet. Det skal være Indretningen overladt, naar den saadan Auction vil foretage, fun at derom 4 Uger tilforn i de offent lige Tidender advares, og at Auctionen, hvis Debis tor endda ikke indfinder sig, bekjendtgjøres 8 Dage i Forveien baade i de offentlige Eldender og ved Placater, som der, hvor Bestyrelsen befinder sig, op; flaaes til Alles Efterretning. Imod saadan Omgang og Panternes Bortsælgelse stal ingen have noget at indvende, og Vedkommende skulle være forpligtede til, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Indretningens i forbemeldte Anledning udgivne Bes 20 Oct; viser eller Recipisser ufortsvet til Cassation at udlevere, eller og saadanne Beviser bør være magtesløse hvor og hos hvem de siden maatte findes. Beløbe Panter ne sig bed Auctionen hoiere end det, Indretningen (de tilbagestaaende Renter, samt Auctions, og andre Omkostninger indbefattede) har tilgode, da betales det Overskydende Debitor tilbage. Men skulle det Borts solgte derimod ikke tilstrække til skades es Betaling for Indretningen, da bliver det Manglende af Debis tor at tilsvare, og nægter han mindelig Betaling derfor, kan han søges ved Lands Lov og Ret. Pant: 12. sættes Obligationer eller andre Forskrivelser til Indretningen, og de ikke til bestemt Tid indløses, eller Forlængelse for Laanet erholdes, da skal Indretnina gen være berettiget til, ei alene, som i forrige §§. hævnt er, at stille de pantsatte Forskrivelser til offent lig Auction, men og uden foregaaende Dom, blot ifølge Pante Reverser, at søge sin Berating efter de bemeldte Forskrivelser, og, ligesom det skal staae Inds retningen frit for, at tiltale fin Debitor først eller sidst, saa bør denne, naar Pantet først tiltrædes, dog i alle Zilfælde holde Indretningen skadesløs. Inte: 13. ressenterne forbinde sig til, i et vist Antal Aar, som de nærmere bestemmer, ikke at opsige deres Garanti, i andet Fald vedbliver enhver Interessents Forplig telse indtil 2 Nar efter hans Død, eller efterat han; ved to Aars Opsigelse, lovligen har løskyndiget sam me, i hvilken Mellemtid Bestyrelsen skal sørge for at inddrage et til den opsagte Garanti forholdsmæssigt Antal af Indretningens i Omløb satte Beviser. De 14. ved dette Rescript allernaadigst tilsagte Friheder, Net: tigheder og Benaadninger skulle være gjeldende indtil 32 1813. Kongelige Rescripter, 20 Oct. 3 Aar efter Freden med Storbritanien, Henimod hvilken Tids Forløb det skal være Interessentskabet forebeholdet, om deres Forlængelse at indkomme med allerunderdanigst Begjæring, hvilken Kongen da ef= 15. ter Omstændighederne vil tage i Betragtning. Naar Interessentskabet har valgt en Bestyrelse, har denne at forfatte en Convention, der skal tjene til Rettesnor for Indretningen i det hele, og i dens enkelte Dele, og hvor i Særdeleshed tydelig bør forklares naar og hvors ledes Interessentskabet vil forbinde sig til at indløse de Beviser, som Indretningen sætter i Omløb. Skulde Interessentskabet paa en saadan Convention attraae Stadfæstelse, kan samme, forsaavidt Conventionen er overensstemmende med de foranførte Regler, ventes, ligesom Kongen ogsaa vil finde en Glæde i at an derstøtte Indretningen paa anden Maade, naar saadant til dens Tarv maatte behøves, og det i øvrigt maatte stemme med Bankens Indretning og det almins delige Vel. 23 Oct, Canc. Prom. (til famtlige Stiftamtmænd og Amtmænd i Danmark), at Veiere og Maalere i alle Kjøbstæder i Danmark maae oppebære samme Betaling for Veining og Maaling som de i Kjøbens havn. Gr. Under 16de d. M. har det behaget Hs. Majeftat paa Cancelliets allerunderdanigft giorte Forestilling, i An ledning af en ansøgning fra Beierne og Maalerne i Fyens Stift, om forbeiet Maaler og Veierpenge, allernaadigst at refolvere faaledes: Vi ville allernaadigst have samtlige Veiere og Maas fere, iffe alene i Kjøbstæderne i Fyens Stift, men endog i de øvrige Stifter i Vort Rige Danmark, tilstaaet den samme Betaling for Veining og Maa: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ling, som nu er eller herefter bliver Beierne og Maas 23 Oct. lerne i Kjøbenhavn tilstaaet. Kongl. Refol. hvorved approberes efter Ad- 24 Oct. miralitets: og Commissariats-Collegii Indstils ling et af Capt. Lieut. Gottlieb udkastet Forslag til Havne: Anlæg ved Lohols paa Langeland. Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i Dan- 26 Oct. mark), at Omkostninger ved Efterlysning af bortromte Reserver skal udredes ligesom Denqventomkostninger.

Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgfel om, af hvilken Kasse Dmtoßtningerne for Efterlysning i aviserne for bertrømte Referver skal udredes, I denne Anledning har Cancelliet svaret: At de ved denne Leilighed medgaaende Omkostnine ger blive at udrede paa samme Maade, som der er bes fregit for Delinqvent:Omkostninger. Refer. (til Hjørring Amtmand) ang. Dron: 26 Oct. ninglunds Birks Nedlæggelse. Gr. 8. Majeftæt bar befalet, efter ben fra Cancelliet derom allerunderdanigft giorte Forestilling: At Dronninglunds Birk under Hjørring Amt maae nedlægges, og indgaae under Børglum Jerslev Her reder. (*) Tanc. Prom. (til det Kongl. Admiralitets 26 Oct. og Commissariats: Collegium) ang. Betaling for Læger, som fræves til at helbrede syge Søfolk i Kongelig Tjeneste. Gr. I Skrivelse af 13be f. M. har det Kongl. Admi ralitets og Commissariats Collegium forlangt en Bestems (*) Det øvrige af Referiptet indeholder blot Bestem melser ang. den afgaaende Birkedommers Pension. 1813. Kongelige Rescripter, 26 Oct, melle om, hvorledes den ved Gane. Gire, af 2rde Octbr. 1809 faftfatte Betaling for Lager, fom traves til at belbrede syge Sofott i Kongl. Tjeneste, nu fat erlægges i bpenge. I anledning heraf bar Cancelliet svaret: 27 Oct. At man deels paa Grund af Pl. af 9de Juli sidst leden, og deels med hensyn til at ovenmeldte Betaling er beregnet med hensyn til en Overchirurgs Dietpen: ge og Gage, der, saavidt vides, ei var høiere i Aa: ret 1809 end før 11te Septbr, 1807, er af den For: mening, at Betalingen bor eriægges i Rbpenge S. V. Daler for Daler og Stilling for Skilling. Rejer. (til Bradtsbergs Amtmand) ang. Rensning af Brangefossen i Nordre Tellemarfen.

Gr. For Kongen er af Cancelliet allerunderdanight ble pet foredraget et af Rentekammeret for famme fremført og paq tilillet Undersøgelse og Correspondence med Sag Pyndige grundet Forslag, sigtende til at hæve den hidind. til existerende hindring i Sommerets Fremdri't til Rjeb. faten Scheen, fem findes i den faafaldte Brangfos. Given i Nedre Tellemarten under Brad:sberg Amt, famt til at giøre det myeligt, naar Rensningen er foregaaet, nærmere at undersøge om, og hvorvidt det efter vedkommende Skov- Eiers derom indgione Andragende vil være raadeligt, at bemeldte Brangefos, formedelft Sprængning af den sam me indsluttende klippebag især ved det faakaldte Trangen, hvor Elven er smallest, udvides til en beqvem Gjennems gang for Stoveiernes udvirkede Sommertaft til deres Sto. ves bebre Benyttelse. Efterat have taget denne Sag til ligemed den af mtmanden derover afgivne Erklæring, og de af Cancelliet ionrigt foredragne Omstændigheder i Overs peletle, har s. Majeftat befalet: At det skal paalægges vedkommende Eier af det i bemeldte Brangfos i Nedre Tellemarken liggende Tom mer og Trælast, inden 3 Aars Forløb fra Bekjendt gjørelsen af denne Befaling, paa egen Bekostning at bortskaffe samme og ryddeliggjøre Elven under Straf af Confiscation eller Tilintetgjørelse af den Trælast, som efter bemeldte 3 Nar maatte forefindes i benævnte Elv, og at der paa samme Maade maa forholdes i Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Fremtiden med det Tømmer, som pag nye fsfulde bes 27 Oct. findes at spærre Elven, og ikke bortføres efter en næts mere af Øvrighed bestemmende Tid. Derhos befales, at dette skal overlades til Bedkommende, i Lighed med hvad der af Trælasthandlere i Arendahl ved Elvens Rensning og Trælasthandelens Fremdrift sammesteds i fin Tid blev vedtaget, selv at indgaae Forening ane gaaende værksættelsen og Udførelsen af Brangfossens Rensning, samt Reparationen indbyrdes af de derpaa medgaaende Omkostninger, hvilken Forening bliver igjennem Amtet at indsende til Approbation. Og haver Amtmanden derhos noie at have Indseende med, at Rensningen af Vedkommende foretages, og ved hvert Aars Udgang til Cancelliet indsende Beretning om, hvorvidt samme er fremmet. Reser. (til samtlige Stiftamtmænd og "mta 29 Oct, mænd og Biskopper i Danmark) ang. Forstaas elsen af Udtrykket i Rescr. 10de Juli 1812 "hvert Aars Capitelstart." Gr. Da der ved allerhsieste Refcript af robe Juli, f. 2. allernaadigst var bestemt, at Amtsprovfterne iftedet for den i Forordningen af 5te Decbr. 1806 faftfatte aarlige Afgivt af 5 bir. af hver Kirke i Amtet, fulle nyde 1 Td. Byg, ber betales i penge efter hvert Wars Capitels tart, og det nu af Cancelliet er bleven foredraget, at der er opftaaet forfjellige Meninger om Forstaaelsen af bes meldte udtryk "hvert Mars Capitelstart", faa bliver here veb bestemt: At fornævnte Udtryk skal forstaaes om den Capis telstart, som sættes hvert Aar for det foregaaende Aars Afgrøde. Refer. (til Nordlandenes og Finmarkens Bis 29 Oct. stop) ang. Bands Sognefalds Forening med Trondenes Kald i Finmarkens Amt. 1813. 29 Oct. 30 Oct. Kongelige Rescripter, Gr. For Kongen er af Cancelliet allerunderdanigft bles ven foredraget en Forestilling fra Biffoppen over Finmars ken, hvori han, med hensyn til den i Sands Sognefald i Finmarken, ved dets forrige Sognepræst hr. Gastbergs allernaabigfte Beffiffelse til Sognepraft for Strudshavns Menighed i Bergens Stift indtrufne Bacance, andrager, at dette ledige Embede forben har været lidet af Ind komster, men at det i den senere Tid, deels veb de under Krigen trykkende Omstændigheder, deels ved de hyppige Dødsfald af Indocanerne og deres Bottflytning fra Gaars bene er blevet end mindre, faa at ingen mand kan have fit knappeste udkomme deraf, og paa Grund heraf aller underdanigft foreslaaet, at bemeldte Embede istedet for at udgjøre et Kald for fis, maatte forenes med rondenas Stald, fom itfun ligger en liden Miil derfra, og fom, liges fem Sants Kald ikkun har en Kirke, saa at Sognepre ften i Trondenes bequemt kan foreftaae begge Menighe der, hvortil han ogfaa bar erklæret fig villig. Billige har Biskoppen forestaaet, at Præstegaardens Bygninger og Jord iSanb maatte med Forbeholdenhed af noget deraf til Brug for en faft Stolelærer fælges til Fordeel for det nords Hande Kirkes og Skolefond. s. Majestæt har derpaa allernaadigst refolveret: At det ledige Sands Sognefald i Finmarkens Amt ffal herefter være forenet med Trondenes Kald i sams me Amt, og at Sands Præstegaard og Bygninger Fulle sælges til Fordeel for det nordlandske Kirke: og Skolefond, dog saaledes, at der for en fast Skole: lærer reserveres saameget af Jorden, som er fornøden til Foder for 2 Køer og 6 Smaafe, og desforuden 1 Tonde Agerland, samt at der af Bygningerne lige: lebes skulle forbeholdes saa mange, som ere fornodne for en Skolelærer. Rentekammer Prom. (til Amtmand Faye), at Bygninger, som efter Omskrivning komme til at staae for en Assurancefum af 200 Rbdir. eller derunder ere fritagne for Afgift, efter Forordningen af 1ste Octbr, 1802. Gr. Ved Skrivelse af 10de dennes har Byfegden, Krigs asfessor Lygbaff, forespurgt, om de Bygninger i Shifted, som vare ved fidfte Forsikring i Brandkassen taxerede for Resolutioner og Collegialbreve. 1813. mere end 200 Rdlr. D., G.. og alt faa afgivtspligtige, nu 30 Oct. Fulle fritages for den ved Forordningen efter placaten af 13be Marts d. 2, naar de maatte komme til at faae for en Assurance Tarationsfum af ifte over 200 Rbdir. I Anledning heraf har Kammeret svaret: At ligesom efter Kammerets Circulaire af 18de i forrige Maaned, de Bygninger, som forhen vare ved Forsikring i Brandkassen taperede for ikke mere end 200 Rdlr. D. E., og altsaa afgivtspligtige, saafremt de ved den omhandlede Omskrivning fomme til at staae for en høiere Assurance: Tarationssum end 200 Rbdir., saaledes er det en Selvfølge, at de Bygninger der: imod maae blive fri for fornævnte Bygnings Afgivt, som ved Omskrivningen komme til at staae for en As: furance: Tarationssum af iffun 200 Rbdir. eller ders under. 0 Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, 30 Oct. lige Breve til Kjøbenhavns Politiemester og til Commissionen for Bedømmelse af Haandværkernes og og Detailhandlernes Fordringer), at Detailhandlerne ere fritagne for at begjære Tilladelse til at forhøie Priserne paa deres Vare. Gr. Paa Gancelliets berom gjorte allerunderdanigste Fo restilling, har det behaget Hs. Majeftat under 22de d, M. allernaadigst at refolvere: "Vi ville allernaadigst have Detailhandlerne i Kjø: benhavn fritagne for, i Overeensstemmelse med Reso: lutionen af 11te April sidstleden, at begjære Tilladelse til deres Udsalgsprisers Forhøielse hos den for Be: dømmelsen af Detailhandleres Fordringer anordnede Commission, hvorimod de øvrige mod Vareprisernes ubillige Forhøielse ved givne Lovbud gjorte Foranstaltnin ger, og i Særdeleshed den Magistraten, og Politie. mesteren ved Resolution af 3die Junii sidstleden, i Overeensstemmelse med Lovens 3-4-8 tillagte Set 1813. Kongelige Rescripter, 30 Oct, til efter Omstændighederne at sætte Tart for Nodven: dighedsvarer, vil blive i fuld Kraft." 2 Nov 3 Nov. Reser. (til Fyens Stiftamtmand) ang. For: høielse i Bropenge for Passagen over Lange: bro ved Kjerteminde. De ved Rescriptet af 5te Jan. d. A. bestemte Bros penge for Passagen over Kjerteminde Langebro for: hoies saaledes, at der for Eftertiden bliver at erlægge: af en Kareth eller anden lukt Bogn 12 Mbß., en Vogn med Kalesche eller med 4 Heste 9 Rbs., en Arbeids: eller anden Vogn med 2 peste 6 s., en Ris dende 3 Rbß. N. B. Dog at iøvrigt Rescriptet af Ste Jan. d. A. vedbliver at være gjeldende. Refer. (til samtlige Stiftamtmænd og Bis stopper i Ugershuus, Christianssands og Tron: hjems Umter) ang. Boliger for civile Embedss mænd. Gr. Da det undertiden har været vanskeligt for Amt. mændene, Sorenskriverne og Feederne i Norge at erholde passende Boliger paa landet, og de Boliger, hvilke de have funnet fortaffe fig, ofte have ligget affides i deres Embeds Districter, hvorved saavel Almuens Reifer til Do righeden ere blevne byrdefulde, som den mellem Embedse mændene nødvendige Communication mere vanskelig, er det i sin Tid befalet, at der fulle tages under Overveielle, hvorledes de civile Embedsmænd i Norge, ligesom Geistligheden og Gompagniecheferne, kunde laf det beneficerede Gods erholde faste Embebsbotiger efter de Regler og Grund, fætninger, fom ere blevne antagne og fulgte bed Officeer. boligers udnævnetse. En Commission blev til den Ende allernaadigst nebfat, og ved Placaten af 4de April 1800 i famme enfigt befalet at ethvert Berelbrev, som uds ftedes af de geiftlige Beneficiarier, uibe indtil videre indeholde den Clauful, at seilendingen, i Fald den ham tilbørlede Gaard maatte blive udnævnt til Embedsbolig, fulde være pligtig til at fravige famme, imod at erholde bans indgivne Borelpenge tilbage. De indkomne For flage angaaende berørte Gjenstand ere af den nedsatte Commission blevne igjennemgaaede, og famme har berpaa esterat have erhvervet de i saa henfeende fornødne Opipes Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ninger, indgivet fin allerunderdaniafte Forestilling om Bo 3 Nov. liger for ovennævnte civile Embersmænd, forsaavidt ge gershuus, Christians ands og Trondhjems Stifter betref. fet, derimod har dette ikke været Sifaldet med hensyn til Bergens Stift. hvorfra adskillige Data, fem ere bes fundne nadvendige, for derpaa at byge de nærmere Fors laa i dette Diemed endnu mangle. Commissionens os reftilling om bemetbte Embedsboliger i de nævnte 3 Stif ter, med Cancelliets Betænkning blev derpaa foredraget bs. Majrftet, fom derpaa allernaadigst har befalet: Efterfølgende Gaarde skulle, naar de som børelle. §. 1. dige kan tiltrædes, overdrages Amtmændene, Sorena skriverne og Fogderne i Aggershuus Stift til Bes boelse, saaledes som de her ere anførte, forsaavidt de enten ikke allerede ved specielle allerhøieste Resolutio ner have erholdt Embedsgaarde, eller af andre særde les Aarsager ingen ere tillagte (her følge nu de paa Fortegnelsen for dette Stift anførte Gaarde, saavidt de ikke allerede ved specielle Resolutioner ere udnævnte for Embedsmændene eller dert er sfeer Forandring), Amt: S. 2. mændene, Sorenskriverne og Fogderne i Norge maa til nødvendige og passende Bygningers Opførelse paa de dem udlagte Embedsgaarde, eller efter Omstændig hederne til de paa samme allerede værende Bygnin gers Istandsættelse og Forbedring, tilstaaes frit Byg ningstømmer af de Skove, som enten tilligge de ovennævnte Gaarde, eller, om saadant ikke kan erholdes, da af de nærmest liggende beneficerede Stove, naar disse, efter nærmere Locals Undersøgelse befindes at fung ne afgive det fornødne Qvantum. De Embedsgaar: §. 3. de, som mangle fornødent Brændsel og Gjerdefang, maa ligeledes tillægges samme af de beneficerede Sko ve. Til at udrede de til Embedsgaardenes nødvendige §. 4. og passende Bebyggelse eller Istandsættelse iøvrigt medgaaende Omkostninger tillades, at der maa skee Ud. taan af de offentlige Stiftelsers Midler, saaledes at 1813. Kongelige Rescripter, 3 Nov. 2mtmændene maae erholde til Laans indtil 4000 Rigs: bankdaler Sølvværdie, og Sorenskriverne samt Fog: §. 5. derne indtil 3000 Rbdir. Sølvværdie. De særdeles Bestemmelser saavel i Henseende til udvisningen af Bygningstømmeret, Brændsel og Gjerdefang, blive efter allerunderdanigst Forestilling fra Rentekammeret, og angaaende Laanenes Størrelse, efter allerunderda nigst Forestilling fra det danske Cancellte nærmere at fastsætte paa den Tid, de beneficerede Gaarde blive le §. 6. dige og kunne tiltrædes af Embedsmændene. I Hens seende til Bygningernes Vedligeholdelse i Fremtiden er fastsat, at naar de til Gaarden hørende Skove Funde taale at afgive det dertil fornødne Qvantum Tommer, maa samme tilstaaes Sorenskriverne og Fogderne efter foregaaende Udviisning af en af Amtmandens Constitueret. I Henseende til Amtmændenes Boligers Reparation skal derimod skee Forestilling til Ren: tekammeret. Men saafremt det fornødne Tømmer ikke kan leveres af bemeldte Skove, have vedkommende Embedsmænd at indgaae til Kentekammeret med Be: gjering om, at samme maa erholdes af de nærmest liggende beneficerede Skove, og bestemmer da bemeldte Kammer, hvorvidt samme efter Omstændighederne kan §. 7. tilstaaes. Ovenmeldte Laan af Stiftets offentlige Mid: ler skulle, naar de ere bevilgede, hæfte med første Prioritets Panteret paa Embedsgaardenes Revenuer og Embedets øvrige Indtægter, samt af nuværende og efterfølgende Embedsmænd i 28 Aar forrentes og afdrages med 6 pet. aarlig af den oprindelige Ca §. 8. pital. Naar vedkommende Embedsmænd tiltræder Bru: gen af den udnævnte Embedsgaard, skal det ved en afholdende Forretning bestemmes, hvormeget der i Fors hold til Gaardens Jordbrug og øvrige Beskaffenhed Cum 1844 Resolutioner og Collegialbreve. 365 1813. bør af samme at svares, som et billigt aarligt Korn: 3 Nov. bidrag til det norske Universitet, at betale i Penge ef ter hvert Aars Kornpriser, hvilken Bestemmelse af Cancelliet bliver at prøve, og derefter at approbere som gjeldende for bestandig, og skal dette saaledes med en: hver Embedsgaard iagttages. Derimod skal, nanseet de Bestemmelser som indeholdes i 9. 2. 3-14-26 og Forordningen 24de Octbr. 1787, den Embeds: mand, til hvis Embedsbolig er udlagt 2 matriculerede Nummere, kun udrede enkelte Skatter og enkelt Mand: skab af hvert Nummer. I de Districter, hvor der §. 9. ikke findes saadant geistligt beneficeret Gods, som fan være beqvemt til Embedsboliger, deels formedelst dets hertil uhensigtsmæssige Beliggenhed, deels fordi de, efter Compagniechefs Boligernes udnævnelse overblevne beneficerede Gaarde kunne være altfor ubetydelige, sfal private Eiendomme indkjøbes til Embedsgaarde og Kjøbesummer dertil tilveiebringes ved Salg af beneficeret Gods. Da Embedsmændene i disse Districter imida lertid ikke formedelst en saadan tilfældig Omstændighed bør nyde større Fordele end de øvrige, skal herved iagttages: at forsaavidt Bygningerne paa disse mod beneficeret Gods kjøbte private Eiendomme, ere beboe lige og passende for Embedsmænd, skal de anflaaes til en bestemt Deel af Kjøbesummen, hvilken, i Overens stemmelse med de ovenfor anordnede Forskrivter, funne ventes laant af Stiftets offentlige Midler, og hvis Tilbagebetaling skal hvile paa Embedet, men som dogs>>> for at Lighed imellem Embedsmændenes Kaar ei skal. tabes af Sigte, ingenlunde maa beløbe til mere end 4000 Rbdle. S. V. for en Amtmands og 3000 Rbdir. S. V. for en Sorenskrivers eller Fogdes Bolig, og skal derfor ikke afhændes mere beneficeret Gods end 1813. 10. Kongelige Rescripter, 3 Nov, hvad der udkræves til at betale Jord. Eiendommen og den øvrige Deel af Bygningernes Skulde der paa de indkjøbte private Eiendomme aldeles mangle Byg: ninger, da tillades at Embedsmændene dertil, efter de forhen anførte Forskrivter, erholde Laan af Stif tets offentlige Midler. J Henseende til Fremgangsmaaden med beneficeret Godses Salg og private Eien: dommes Indfjob for de derved indkommende Summer skal forholdes paa den Maade, som af Cancellier alles rede er paalagt vedkommende Amtmænd saaledes, at disse have at indberette, om der for nærværende Zid, eller om der engang maatte gives private Eiendomme, som kunde være passende at kjøbes til Embedsgaarde i de omhandlede Districter, og da det ansees nyttigst, at det beneficerede Gods helst bliver bortsolgt ved Børel tidens Udløb, saa have Amtmændene tillige strap at indberette, naar nogen af de bortbørlede Gaarde bliver ledige, paa det at disse derefter funne foranstaltes ved Auction opbudne til Salg. De Summer, som ved beneficeret Godses Salg i Almindelighed indkomme, sfulle deponeres i Hs. Majestæts Kasse, som en fast Capital. Naar derfra afdrages den Andeel af dette Godses udlagte Værdie, nemlig Dele, som aller naadigst er tillagt det norske Universitet, skal der ved den faaledes tilovers blevne Sum altid haves en dis- 32572 ponibel Capital at anvende til Indkjøb af private Eien- Send 78 domme til Embedsgaarde, hvis fornødent eragtes; men 1824 da der paa den Tid de private Eiendomme kunde er. haseSales. Holdes kjøbte, mueligt ikke kan være bortsolgt saame: 9Hi get børelledigt beneficeret Gods, som er tilstrækkeligt til Kjøbesummens Tilveiebringelse, saa have Amtmandes ne tillige ved samme Leilighed at indberette, om nogle af de nærværende Børelmænd maatte være villige til Resolutioner og Collegialbreve. 1813. at gjøre antagelige Bud paa deres Borelgaarde, for 3 Nov. at der paa denne Maade kan tilveiebringes det mang: lende i Kjøbesummen. Skulde det blive Tilfældet, at Leilendingerne ikke gjøre antageligt Bud, saa kun: de de nødvendige Laan hertil ventes af Stiftets of fentlige Midler. Laanene, som skee i denne hensigt, sfulle prioriteres som foranført, forrentes af den ved: kommende Embedsmand, men Afbetalinger skal derimod free ved benificeret Gods Salg efterhaanden. Ligesom det ved Riescipt af 19de Maii 1809 er befalet, at der stray skal indberettes til Dvrigheden, haar noget benes ceret Gods bliver borelledig, saaledes befales endvidere, . paa det at Amtimændene kunne være i Stand til strap at indsende ovenmeldte Indberetninger, at enhver Beneficarius, saalange alle Embedsgaardene et endnu ere bestemte, anmelde for vedkommende Amtmænd naar nogen beneficeret Gaard bliver berelledig. Ved ethvert Indkjob af private Eiendomme til Embedsboliger, \sulle iøvrigt Øvrighederne noie have i Agt, at saavidt muligt, enten inter saadant Gods kjøbes, hvorpaa hæf ter Odelsret, eller at denne Ret tillige med Eiendoms mene selv afkjøbes Vedkommende. Paa det at den §. 11. civile Embedsmand ikke skal formeget bebyrdes, og Beneficarius dog tillige holdes skadesløs for Borel og Afgivter m. v. af det Gods, som saaledes bliver bort: folgt, er fastsat, at Beneficiarius af den indkjøbte Gaard svares ligesaa meget, sem han, efter Sescriptet 2den Septbr. 1791, skulde have oppebaaret af det bortsolgte. beneficerede Gods, hvis samme var blevet udlagt til Embedsbolig, men dog ikkun i det Tilfælde, at der ved en eller flere beneficerede Gaardes eller Gaardparters Salg indkommer en lige Sum, som den, der medgaaer til en Embedsgaards Indkjob. Indkommet 1813. §. 12. Kongelige Rescripter, 3 Nov. derimod ved det beneficerede Godses Salg en større Sum, da skal enten af den saaledes overblevne og blandt Stiftets offentlige Midler udsatte Sum tillægges Beneficiarius og afgaae i den afgivt, som han efter Rescriptet 2den Septbr. 1791 skulde have oppebaaret af det beneficerede Gods, om samme var bleven ud: lagt til Embedsgaard. Skjøndt det neppe er at for: mode, at der til en Embedsgaards Anskaffelse kan blive bertsolgt saameget beneficeret Gods, at Sienten af den overblevne Sum skulde beløbe til saameget, at Afgivterne til Beneficiarius af den indkjøbte Gaard skulde blive betydeligen ringere end af de øvrige Embedsgaarde, vil Kongen dog, om dette Tilfælde skulde indtræffe, at det da nærmere skal bestemmes, hvormeget Embeds: manden bør at tilsvare Beneficiarius, og den Capital, hvoraf sidstnævnte tillige ffulde oppebære Rente, altsaa fastsættes derefter. I Henseende til de Embedsgaarde, som i det vedkommende District saaledes skulde kjøbes imod at Kjøbesummen tilveiebringes ved Salg af beneficeret Gods, bliver at iagttage, at de Fordele og Rettigheder, som ere tilsagte det norske Universi-= ret af det beneficerede Godses Salg i alle Maader bør være samme forebeholdte, til hvilken Ende der med saadant Salg af beneficeret Gods bør tages noie §. 13. Hensyn til Universitetets muligste Tavv. Ved Em bedsgaardenes Bestemmelse og Indretning skal ligeledes tages vedbørligt Hensyn paa, at al Collision til Skade for Compagniechefs-Gaardenes Indretning og Bestemmelse §. 14. omhyggelig undgaaes. Da det er magtpaaliggende, at Embedsmændene boe midt i deres Embeds-Districter, hvorved opnaaes, at Almuen beqvemmeligen kan mø: de hos dem i dens Anliggender, at de offentlige For: retningers Gang lettes og Almuens Udgivter i Hens Resolutioner og Collegialbreve. 1813. e Mil seende til Embedsmændenes Reiser offentlige Sager 3 Nov, formindskes, saa skal det være Pligt for enhver Embedsmand personligen at boe paa deres Embedsgaarde. De værende Embedsmænd, som enten selv ele Gaarde paa Landet og iffe ere villige til at frafløtte samme, eller som nu boe eller fremdeles ønske at boe i Byers ne, hvor vedkommende Almue engang er vant at søge dens Øvrighed, maae imidlertid forskaanes for den Pligt at fløtte til Embedsgaardene, men i saa Tilfælde skulle disse Embedsmænd ikke heller nyde Godt af de Embedsmændene tiltænkte Embedsgaarde, hvorimod disses Udtagelse dertil udsættes indtil Embederne blive ledige, og skal det da for deres Eftermænd gjøres til Pligt at beboe dem, hvilket ligeledes i de udfærdis gede Bestallinger vil blive befalet. For at saadan: ne Embedsmænd dog ikke skulle være Aarsag til, at deres Estermand først sildig kunde høste Frugten af den Fordeel, som hine saaledes renoncerede paa, skal de meest passende beneficerede Gaarde ikke desto mindre bestemmes til Embedsgaarde i sin Tid og det imids lertid forbeholdes vedkommende Beneficiarius at bortbørle dem med den ved Placaten af 4de April 1800 bestemte Clausul. De Regler og Grundsætninger, som S. 15. blive anvendte ved udnævnelse af Boliger for Com pagniecheferne ved den norske Armee, og hvilke inde holdes i Rescriptet af 2den Septbr. 1791, skulle lige: ledes med Hensyn til Embedsgaarde for Amtmændene, Sorenskriverne og Fogderne følges, dog ere, betreffende de civile Embedsboliger, anordnet efterfølgende Forandringer og Bestemmelser: A) 2t de særdeles For: skrivter, hvorved der i bemeldte Rescripts §. 4 er sørs get for Beneficiariernes Sikkerhed i Henseende til den VII. Deel. 4de 33, 1ste Sefte. 21 a 181 3. Kongelige Rescripter, 3 Nov. Godtgjørelse for Borel og de Afgivter, som tillagdes dem af Compagniecheferne, bortfalde med hensyn til de civile Embedsmænd, og skulle Beneficiarierne iffe være berettigede til andre Tvangsmidler mod disse, end de, som samme have tillagt dem möd Leilændingerne, forsaavidt samme kunne finde Sted mod Besiddere af de Staten tilhørende Eiendomme. B) §. 5 i fors nævnte Rescript af 2den Septbr. 1791 forandres ders hen. Saasnart det er muligt, bør der afholdes en ordentlig og lovformelig Syns: og Taxationsforretning over enhver af de udlagte Gaardes Skove, Marker, Ens ge, Herligheder, Husebygninger, samt øvrige Tilliggender, hvilken bør bivaanes af vedkommende Leilændin ger og Beneficiarier, tilligemed de Embedsmænd, for Hvem Gaardene ere udlagte. Skulde da en Gaard, som Bondegaard betragtet, paa den Tid saadan Fors retning afholdes, ved Leilændingens Brøde befindes at være i kjendelig Aabodsfald eller dens Vedligeholdelse imod N. 2. 3-14-30 at være forsømt, saa bliver han derfor paa lovlig Maade ansvarlig; men skulde han være uformuende til at udrede Erstatning, vil det paaligge Beneficiarius at indestane derfor. Ifølge heraf skulle Leilandingen eller Beneficiarierne, naar saa dan Forretning er afholdt, erklære om de ere villige til, inden en fort Tid, at istandsætte de befundne Mangler eller at betale aboden med Penge, og hvor: om i saa Tilfælde deres Vedgaaelse stal paategnes Synsforretningen. Men skulde de ei være villige dertil, da have vedkommende Embedsmand, til hvem Gaarden er udlagt, at indkalde dem for næste Forligelses= Commission, for at Forening derom kan prøves. Kan Forening iffe tilveiebringes, da skal derom gjennem vedkommende Amtmand gjøres Indberetning til det Resolutioner og Collegialbreve. 1813. danske Cancellie, hvorfra Sagen allerunderdanigst fo: 3 Nov, redrages Kongen til Resolution. Og skal det i disse Tilfælde, ligesom i ethvert andet, hvor Aabod bliver at erlægge for Mangler paa Embedsgaardene, paaligge vedkommende Amtmænd at affordre Embedsmandens Beviis med Syn, for at Gaardens Mangler ere istands fatte eller den erlagte Aabod anvendt hertil. J Hen: seende til Amtmandens egen Bolig, da skal Forrets ningen indsendes til bemeldte Cancellie. For Gaar dens Vedligeholdelse efter 3-14-30 og ligeledes for den Aabod, der kan falde paa den, efterat denne Bes faling er bekjendtgjort, og inden de tages i Besiddelse af Embedsmændene, skulde ligeledes Leilændingene men ikke Beneficiarierne være ansvarlige. Derimod skal det paaligge vedkommende civile Embedsmand, mod ders for at stane til Ansvar, at have Tilsyn med den ham udlagte Gaards og dens Bygningers Vedligeholdelse og aabodsfrie Tilstand, hvorom han aarlig har at gjøre Indberetning til Amtmanden, og i Henseende til Amtmandehes Gaarde, da skal saadan Indberetning gjø res til det danske Cancellie. Jøvrigt skal ogsaa med denne Aabods Tilsvar forholdes som ovenfor er befalet, til hvilken Ende der altid, saasnart Embeds. manden kan tiltræde den ham udlagte Gaard, skal tages en nye Besigtelsesforretning over Gaardens Mang ler, og Forening om dens Istandsættelse forsøges, eller om samme ei opnaaes, Sagen da foredrages Kongen til allerhøieste Resolution. Ligeledes skal der, naar den civile Embedsmand deer i Gaardens Besiddelse eller forfløttes, holdes en nye Forretning, som fastsæts ter den pligtige Aabod, og hvis han eller hans Arvins ger ikke derefter enten indbyrdes paa foranførte Maas 2 a 2 1813. Kongelige Rescripter, 3 Nov. de eller for Forligelses Commissionen funde forenes om Manglernes Istandsættelse, da skal Sagen fore drages Kongen til allernaadigst Resolution. Hvad Rettens Salair for disse Forretninger angaaer, da ffal samme, forsaavidt de først afholdende Forretnin ger betreffer, udredes af Kengens Kasse, i Overeenss stemmelse med Rescriptet af 14de August 1776 i Rigss bankpenge. Derimod skal Embedsmændene selv udre: de Betaling for de Forretninger, som afholdes, naar de skulle tiltræde Gaardene eller og disse afleveres til dem af deres Formænd. Besigtelses: Forretningerne ffulle af Fogderne, undtagen for saavidt de dem selv ndlagte Gaarde, hvorover Forretningen bør afholdes, afs holdes af en af Amtet dertil Constitueret med lovligen udnævnte Synsmænd for Betaling efter ovennævnte Rescript. C) Udviisning i Embedsgaardenes Skove, som omhandles i §. 6 af Rescriptet 2den Septbr. 1791, skal, saavidt Sorenskriverens og Fogdenes Gaars de angaaer, foretages af en af Amtmanden dertil Cons stitueret. Derimod skulle Amtmandene aarlig gjøre Forestilling til Rentekammeret, om hvad de maatte behøve af Skoven, og derpaa forvente sammes Refolution. Den Kongen ved samme §. forbeholdte frie Raadighed over Gaardenes Skove, forsaavidt disse ere af Betydenhed, skal udvides til de Embedsgaarde, som tilveiebringes ved beneficeret Godses Salg og private Eiendommes Indkjøb. D) I Henseende til Skat. terne og onera publica af Embedsgaarde, hvorom fors nævnte Rescript af 2den Septbr. 1791, §. 8, hand. ler, da sættes bemeldte S. ud af Kraft, forsaavidt de civile Embedsgaarde betreffer, hvorimod samme Tvangs: midler her skal finde Sted, som ved Loven og Anordningerne ere fastsatte med Hensyn til andre Land Eiens Resolutioner og Collegialbreve. 1813. domme. E) Istedet for det Opsyn, som ved samme Me: 3 Nov. fcripts S. 9 er paalagt Regiments- og Bataillons:Chas ferne at have med Chefsboligerne, skulle med hensyn til de civile Embedsboliger, Amtmændene hvert 3die Aar indkomme med allerunderdanigst Indberetning om Embedsboligernes Tilstand, samt vedlægge disse Ind beretninger lovlige Synsforretninger, som til den Ende Hvert 3die Aar blive at afholde. Embedsmændene felv paaligger det til det Offentliges og eget Vel med Omhyggelighed at sørge for disse Eiendommes Bedlige holdelse og Forbedring, da de ved at efterlade dette, kunne vente, at de alvorligste Midler ville blive trufne. F) Den i oftnævnte Rescript §. 10 fastsatte Tid for Ryos deliggjørelse af en Embedsgaard, nemlig et Fjerdingaar, skal for de civile Embedsboliger være forlænget til et halvt ar. G) Ligesom der ved Rescriptet af 2den Septbr. 1791, §. 11, er givet Compagnie cheferne Haab om Erstatning for Hovedforbedringer, saaledes skal ogsaa det samme være gjeldende for de civile Embedsmænd, men istedet for den i samme §. nævnte Besigtigelses Commission, skal den Embedsmand, der agter at foretage saadanne betydelige og kostbare Jordforbedringer, hvorfor han vil vente Godt: gjørelse af Eftermanden, derom først gjøre Indberets ning til Rentekammeret, som, efter fornødne indhentet Oplysning, efter Omstændighederne meddeler Approbation derpaa, hvorefter Embedsmændene, naar Hovedforbedringerne ere iværksatte, have derover at lade tage et lovligt Syn af en dertil af Amtet Constitueret meb lovlig udnævnte Mænd. Da enkelte beneficerede Gaars §. 16, de i disse Districter, som allerede tilforn vare bestemte til Enkesæder, nu ere udseete til civile Embedsboliger, efterdi ingen andre beqvemt liggende beneficerede Gaar: 1813. Kongelige Rescripter, 3 Nov. de sammesteds har været at finde, saa skal andre En: kesæder bringes i Forslag i disses Sted, som saaledes §. 17. blive bestemte til Embedsboliger. Ingen af de civile Embedsmænd, som erholde Embedsgaarde, maa eie eller bruge noget Landbrug inden 2 Miles Afstand fra bemeldte Gaarde, og ikke heller bortbørle deres Jorder til Nogen, der inden samme District er i Be §. 18. siddelse af en Landeiendom. Den ved Placaten af 4de April 1800 givne Befaling i Henseende til de ud: stedende Børelbreves Clausulering, skal, saavidt den ikke allerede er hævet ved Rescriptet af 19de Mai 1809, for Aggershuus, Christiansands og Trondhjems Stifter, nu være ophævet, undtagen for saavidt angaaer dens Anvendelse af berørte Placat, som ved §. 14 af dette Rescript er anordnet. Af denne Befaling, saavelsom Bestemmelsen i foregaaende 17de §. skal i øvrigt ved Placat fra det danske Cancellie nærmere blive kundgjort det fornødne til almindelig Efterretning. ter at 181. 5 Nov, Refer. (til Ribes Biskop) ang. en Forans dring i den residerende Capellans Embedsforretninger i Golding. Gr. Anledning af Vacance i det refiderende Capel Tanie i Golding og dermed forbundne Alminde Sognekald, foreslog Biskoppen, til Fordeel for Ekolevæsenet i Golding, at det maatte paalægges den refiderende Gapellan fammes ftebs at give undervisning i Borgerskolen, famt at han, paa Grund af hans faaledes forøgede Urbeide, maatte fritages for endeel af hans øvrige Forretninger. Kongen har derpaa befalet: At den residerende Capellan for Colding skal for Efs terriden give Underviisning i Byens Borgerskoles over: ste Classe 3 Timer hver Søgnedag, hvorimod han skal være fritagen for at holde Prædiken i Colding, undtagen til Aftensang de 3 store Hoitider, Nytaars dag, almindelig Bededag og Reformationsfesten. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Refer. (til Lollands og Falsters Stiftamt: 5 Nov. mand og Biskop) ang. Oprettelse af Enkesæder for Præste Enker i Lollands-Falsters Stift. Gr. Paa et af Stiftamtmanden og Biskoppen udar beidet Forslag til Oprettelse af Enfefæder for Lollands Falsters Stift, har s. Majestæt befalet følgende angaaende Enkesæders Oprettelse for Præste. Enter i Lollands Falfters Stift: Naar Vacance i et Præstekald paa Landet i Lol §. 1. lands Falsters Stift indtræffer, skal det være Pligt for enhver tiltrædende Præst at foranstalte et Enkesæde oprettet bygget paa Præstegaardens Grund, under føl gende Bestemmelser: 1) Planen til Bygningen og dens Beliggenhed indsendes til Stiftsovrighedens Be dømmelse og Approbation. 2) Capitalen til Bygnin gen erholdes tillaans af Stiftets offentlige Midler, saafremt det for Stiftssvrigheden er mueligt at tilveie: bringe dette Laan; ligesom det og i sin Tid lovligen ffal godtgjøres, at den laante Capital er sat paa Byg ningen. 3) Laanet tilbagebetales med 6 pet. aarlig i Rente og Afdrag, og hviler saaledes paa Kaldet fra Mand til Mand, indtil hele Capitalen med Renter er tilbagebetalt. Hvor der er Avling til Præstegaar- §. 2. den, henlægges til Enkesædet forholdsmæssig Jord, dog bestemmes dette i ethvert Tilfælde nøiere i Forhold til Præstegaardens Areal, og Forslaget om, hvormegen Jord der skal henlægges til Enfeboligen, samt hvor denne Jord skal være beliggende, indsendes til Stifts: øvrighedens Approbation. Boligen med Jorden afbes §. 3. nyttes af Præsten saalange ingen Præste Enke er paa Kaldet; dog gjelder dette Forslag kun for de Enker, som i Fremtiden vorde, saaledes, at den første Enke, som nyder godt af Enkesædet, er den Præstes, som er pligtig til at opbygge samme og virkeligen opbygger 1813. Kongelige Referipter, 5 Nov. det. Den tiltrædende Enke vedligeholder Enkesædet, §. 4. ligesom hun ogsaa afholder Bekostningerne ved Jordens første Indhegning og sammes fremtidige Bedlis §. 5. geholdelse. Præsten udreder Skatterne af Jorden. En: ken modtager Enkesædet med Syn, og det afleveres igjen paa samme Maade. Hvad Brøstfældighed der maatte finde Sted, ifølge flig lovlig Synsforretning, Følge §. 6. erstattes af Enkens Stervbo. Det er Enken tilladt at bortleie Enfesædet med Jorden, dog skal ved slig Bortleie Pl. af 19de Marts 1812 angaaende Præ stegaardes Bortforpagtning være at iagttage, ligesom og Enken vedbliver at være ansvarlig for Boligens Bed: S. 7. ligeholdelse. Enkesædet synes ligesom Præstegaarden aarligen af vedkommende Provst og Synsmændene. §. 8. Hvor der ere flere Enfer paa et Kald, sal den, som først blev Enke, beboe Enkesædet og afbenytte Jorden. Men skulde hun faae i Sinde at bortleie samme, da skal den næst efterfølgende Enke, og ifald hun ikke vil, da den tredie Enke, og efter dem Præsten have fremfor nogen anden Ret til at erholde Boligen og Jorden i Leie, ifald de maatte ønske det, og de vilde give, hvad hun bevtisligen kan erholde af andre. Det samme gjelder ogsaa, hvor der er kun een Enke paa Kaldet, da Præsten, i Tilfælde hun vil bortleie Boligen og Jorden, har under samme Betingelse Fortrinsret til Leien. Under de ovenanforte Betingelser og Bestemmelser er det de nu levende Præster tilladt, at opbygge Enkesæder, og det bliver en Selvfølge, at deres Enker i dette Tilfælde, efter samme Grund: sætninger nyde godt af samme. §. 9. 6 Nov. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt), at Horsens Hospital maa hæve SmaaResolutioner og Collegialbreve. 1813. redsels. Tienden af daarup Sogn og Qvægtienden i 6 Nov. Rbpenge Daler for Daler. Gr. J Anledning af en Forefilling fra Forstanderen for Sorfens Hospital angaaende om Hofpitalet, fom er tillagt Konge vægtienben i Raarup Sogn, er berettiget til at nyde det ved Pl. af 17de Juni d. 2. fastfatte Bederlag for Smaaredfelstiende m. m., famt om ikke Betalingen for Anagtienten bør erlægges i Rbpenge, har Gancelliet svaret: At der i Henseende til Godtgjørelse for Smaared: selstiende bliver at forholde efter ovennævnte Placat af 17de Juni f. 2., §. 8, og at den i Forordningen af 7de April 1740 og 8de Jan. 1810, §. 6, bestemte Betaling for Qvægtienden bliver at erlægge i Rigs: bankpenge . B. Daler for Daler og Stilling for Skilling. Canc. Circ. (til Amtmændene i Danmark), at af 6 Nov. priisdømte Ladninger intet maa udleveres, førend Afgivten efter Placaten af 29de Septbr. 1813 er erlagt. Efter Vegjæring fra det Kongelige Finants: Colle? gium skulde Cancelliet tjenfiligst anmode (Tit.) om at ville paalægge samtlige Amtforvaltere i Deres Embeds District, at have Indseende med, og være ansvarlige for, at hvad der ifølge Placaten af 29de Septbr. d. 2. skal indbetales i den Kongelige Kasse af det der kjøbes ved offentlig Auction af priisdømte Ladninger, rigtigen vorder erlagt, og at de til den Ende nøie overholde, at de solgte Varer ikke blive udleverede, forinden det godtgjøres for dem ved vedkommende Op: pebørselsbetjents Qvittering, at den Kongl. Kasses Ret er fyldestgjort. Refer. (til Randers Amtmand) ang. at Un. 9 Nov. ders Bradstrup maa oppebære forhøiede Bropenge af Hornum Bro, saaledes: 1813. 9 Nov. 9 Nov. 9 Nov. 12 Nov. Kongelige Referipter, Af Enhver, der ikke yder Brokorn, betales for en Fragt: pogn med 6 Heste 12 Sbß., en dito med 4 dito 8 Mbß., en dito med 3 dito 6 Rbß., en Kareth, Chaise og Postvogn med 4 Heste 6 Röß.. en Vogn med 2 dito 2 Rbß., hver Hest eller Høved 1 Rbß., 5 Faar eller Sviin 1 Roß. N. V. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at Forordningen af 14 de Septbr. 1813, §. 11 og 12 et er anvendelig paa Contracter, som indgaaes uden Debitors Vidende og Forlangende. Gr. Literatus Lange har hos Cancelliet forefpurgt, om de i Forordningen af 14de Septbr. fidftleden, §§. 11 og 12, indeholdte Forskrivter fulle være anvendelige paa Cau tioner indgangne uden Debitors Vidende eller Forlangende, ved særskilte Cautionsbreve. Cancelliet har hertil svaret: At bemeldte Forordnings §§. 11 og 12, der gaae ud fra den Forudsætning, at D.L. 1-23-15 og N. 2. 1-21-15 er anvendelig paa Forholdet mellem Debi tor og Cautionist, iffe synes at kunne tjene til Regel i det usædvanlige Tilfælde, som af ham er omhandlet, ligesom Cautionisten neppe i dette Tilfælde kunde benytte sig af fornævnte Lovens Artikel. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), hvorved Skiftejurisdictionen og Over: formynderiet paa Godset Conradineslyft i Løve Hers red, ifølge Eierens, Oberstlieutenant Holcks Ansøgning, overdrages den civile Øvrighed. Refer. (til Trondhjems Biskop) ang. at det residerende Capellanie til Værdalens Præstegjeld i Trondhjems Stift stal nedlægges m. v. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Da Gapellaniets Indtægter ei ere tilstrættelige til 12 Nov. at ernære en Embedsmand, da dertil ikke hører nogen Cas pellangaard, og de viste Indtægter kun udgjøre 130 Rdir, og ba Almuens Kaar faa betydeligen ere forværrede, at bet nu vil falbe dem byrdefuldere, at underholde een end tilforn 2de Præfter, og endelig da de geistlige Forretnins ger i Præstegjeldet meget vel vil kunne bestrides af een Præft, har Hs. Majestæt refolvaret: At det residerende Capellanie til Værdalens Præs stegjeld i Trondhjems Stift nedlægges paa følgende Vilkaar. 1) At Sognepræsten erlægger Capellaniets Indkomster eller 130 Rbdir. S. V. aarligen til Værdalens Skoleklasse i 2 Terminer, nemlig 11te Juni og 11te Dechr. 2) At Sognepræsten i Henseende til Gudstjenesten paalægges, foruden hver Søndag at prædike i en af Præstegjeldets Kirker: a) at holde Al tergang i Kirkerne hver Onsdag i Fasten tilligemed Fas steprædiken. b) Hvert Foraar, efterat Jorden er tila faaet, og ligeledes hver host, efterat Grøden er ind: avlet, at holde en Vaar: og Høstprædiken i enhver af Kirkerne, ligeledes med Communion paa en Søgne: dag, hvorved Menigheden, efter Aarstidens Anled ning, kan opmuntres til Arbeidsomhed, Tro paa Guds Forsyn, Taksigelse for hans Gaver og disses rigtige Anvendelse. c) Hver Søndag at cathechisere for Ung dommen i Kirken, og desuden holde Skriftemaalet for de ugifte blandt Confitenterne. Canc, Prom. (til den Kongelige Landsovers 13 Nov. samt Hof: og Stadsret), hvorved Retten be myndiges til, naar noget af dens Bud formedelst Sygdom ei kan forrette fin Tjeneste, at constituere et an det Bud til imidlertid at overtage Forretningerne og derfor at udbetale et saadant Bud 3 Rdlr. S. V. om ugen, saalænge dets Tjeneste varer, alt i Analo: 1813. Kongelige Rescripter, 13 Nov. gie med hvad ved dette Collegii Skrivelse af 19de April 1808 er fastsat i Tilfælde af Vacance. 43 Nov. 13 Nov. Rentekammer: Prom. (til Amtsforvalter Fa sting) ang. Ubredelsen af adskillige Skatter i Rbpenge S. V. Gr. J Anledning af Amtsforvalter Faftings Forespørgs sel betreffende, om nogle beri nævnte Skatter og afgivter fulle ansees som directe eller indirecte, har Kammeret svaret: At de 2 Rbdir. 64 B., der betales pr. Ed. af Fis festades Hartkornet paa Kronborg District tilsvares i Rigsbankpenge S. V. Daler for Daler. Udredelsess maaden af Afgivterne for Molle, Sigte- og i Liighed dermed af Brændeviinsværker saavelsom af Kroholds: Afgivter er bestemt ved Kammerets Circulaire af 18de Septbr. sidstleden. Landgilde, Huus: og Hovertepenge saavelsom Tiende: Afgivter, Forpagtnings-Afgiv ter, Indfæstninger og Recognitioner udredes i Over: eensstemmelse med nysnævnte Forordning af 5te Jan. sidstleden §. 37. Alle Kongelige Skatter og Afgivter fvares iøvrigt efter den Cours, der gjaldt paa den Zid samme var forfalden til Betaling. Lønninger og Pens fioner af Jordebogs, Kirke: og Sygehuus-Kasserne, som udbetales qvartaliter, udredes for det fulde Qvar: tal efter den ved Qvartalets Udløb sjældende Sølv: værdie-Cours. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands Stift og Amtmanden over Frederiksborg Amt) ang. Udredelsen af Godtgjørelsen for Tienden af Lam, Føl, Kalve, Høns, Ender, Gjæs m. m. Gr. Sognepræsten N. N. i Lillelyngbye har i en til Cancelliet indgiven ansøgning forefpurgt: 1) om ikke den ved Forordning af zde April 1740 og 8de Zan. 1810, §. 6, Resolutioner og Collegialbreve. 1813. bestemte Refusion for Tiende af Lam. Fel, Kalve m. m. 13 Nov, bør betales med Nopenge S. B. Stilling for Stilling. 2) Om ikke den ved placat af 17de Juni f. 2. § 2 bes femte Godtgjørelse for Ziende af Gjæs, høns, nder m. m. bør erlægges, uagtet Biendeyderne et eller andet Har intet Tillæg af disse Smaacreature bave havt. 3) Om ikke Præften, naar han ene nyder alle 3 Parter af Smaaredfelstienden, efter Bestemmelserne i pl. af 17de Juni f. 2., §. 2, er berettiget til at fordre Skjeppe Byg pro Tende Hartkorn for ben hele Smaaredjelstiende? 3 Anledning heraf bar Cancelliet svaret: At de ommeldte Præstationer bør erlægges saaledes, som Præsten i ethvert af de fremsatte Spørgsmaale har yttret. Canc. Circ. (til samtlige Overøvrigheder, hvorved 15 Stov. bekjendtgjøres 6. Majestæts allerhøieste Resolution af 6te s. M., at de af Kystmilicen, som bruges til at besætte Skibe paa Kysten til Forsvar imod Fjendtligs heder, maae for hver 24 Timers Vagt af Skibsføre. ren eller Rhederen betales 48 Mbß. N. V. General Toldkammer Circ. (til samtlige Toldsteder) 16 Nov. ang. noiere Forklaring af Forordningen af 8de Septbr. 1813. Gr. Af adskillige her til Kammeret indkomne Fores spørgsler i anledning af Forordningen af Ste Septbr. d. 2., om visse Toldintraders Betaling i rede Sølv, har man erfaret, at Bestemmelserne i den senseende paa ens kelte Steder ere misforstaaede. I Forbindelse med Gir culairerne af 11te og 21 de f. M. gives Dem altsaa endvidere til Deres Efterretning tilkjende: a) Da Indførsels, Udførsels, og Mellemrigs-Tol: 1. den, efter 2den Afdeling i Forordningen af 8de Septbr. d. 2., er nedsat til hvad den var efter Tariffen af 1ste Febr. 1797, og de Placater som dermed staae i Forbindelse, og senere Forhaielser bortfalde, saa blive Sportlerne, som flyde af disse Afgivter, at beregne med 6pct. af det hele Beløb, under hvilke 6 pet. er ind befattet den Forhøielset Sportlerne, som er paabuden 1813. Kongelige Rescripter, 16 Nov. ved Forordningen af 7de April 1812, og hvormed for: holdes paa samme Maade. b) Sportler af levende Creature, som indføres fra eller udføres til fremmede Steder, beregnes ligeledes efter Toldforordningen af 1ste Febr. 1797, dog med Tillæg af 50 pet. ef: ter Forordningen af 7e April 1812, famt 60 pct. efter Forordningen af 8de Septbr. d. 2., saaledes vil til Erempel istedet for 2 ß. i Sportler efter Told for: ordningen af 1797, nu betales 4 s. Rigsbankpenge i rede Sølv og med af Beløbet, som udgjør de fornævnte 50 pct., forholdes paa samme Maade som 2. hidtil. Lastepenge beregnes i Sølv efter 6te Post Circulairet af 11te Septbr. d. A., forsaavidt 1ste Post i Circulairet af 21de Septbr. d. A. ikke har bestemt at de kunne erlægges med Bankrepræsentativer, efter Coursen af Sølvværdie, og uden noget Tillæg. lige bemærkes, at under Benævnelse af indenlandsk Fart, forstaaes Farten mellem Danmark, Norge og Serfugdommene, og indenlandske Stibe, Skibe tilhø 3. rende disse Lande. Consumtionsbare Varer fra Her: Til: tugdømmene klareres med Rigsbankpenge Repræsen: 4. 5. tativer. Ligeledes de oeconomiske Afgivter. De Afgivter, som herefter findes anførte i Hertugdømmenes Toldsedler, antages at være rede Sølv. Forsaavidt Tolden af en Bare maatte være høiere i Rigerne, 6. beregnes Differencen. Den i Forordningen af 8de Septbe. d. A. nævnte Forordning af 11te Novbr. 1809 er den som i Danmark forhøiede visse Toldintrader; 7. den af 17de Febr. 1810 vedkom blot Norge. Da Circulairet af 25de n. 1812 har bestemt, at Tolden af Cichorie, som efter Privilegier indgaaer fra Hertugdommene, nemlig 16. og 16. skulde reduceres 'til Species, saa overgaaer Tolden nu til RigsbankpenResolutioner og Collegialbreve. 1813. ge i rede Sølv med 2 s. og 13 s. respective. Naar Salt 16 Nov. eller andre Barer, som paa et andet indenlandsk Sted 8. er fortoldet, pligter at betale Differencen, erlægges blot denne i rede Solv. Den ved Grændsetoldstederne i 9. Danmark, for Forordningen af 8de Septbr. d. A., for Creaturer, som ere udførte til Hertugdommene, men anmeldte at skulle tilbageføres, i Repræsentativer deponerede Told, antages for den- foregaaende Tid istedet for Tolden og beregnes til Indtægt, naar Creaturerne ei inden udløbet af den bestemte Tid ere tilbageførte. Anden Sølvvaluta end den i Forordnin: 10. gen af 8de og Circulairet af 11te Septbr. d. U. omhand: lede, modtager Oppebørselsbetjentene ikke, og i Mans gel af saadan Betaling kan ingen Klarering gives af Toldvæsenet. Udsfibningsafgivten af Kornvarer 11. erlægges som hidtil i Rigsbankpenge Repræsentativer. Efter allerhøieste Resolution maa den Naturalafgivt, 12. som beregnes for Udførsel af Kornvarer fra Danmark til Hertugdømmene, i de Tilfælde hvor saadan Udførs sel tillades, ansees som en Consumtions Afgivt i Hensyn til Betjentenes Procenter, disse blive altsaa deraf at beregne efter den Regel, som er bestemt for Procenter af Natura: Afgivten for Kornvarer til Bræn deviin, hvorimod ingen Sportler maae beregnes. Da 13. Procenterne af Intraderne nu deels beregnes i rede Sølv og deels i Rigsbankpenge Repræsentativer, vil det blive nødvendigt, at Procentberegningen indrettes i 2de Afdelinger, nemlig een for rede Sølv og een for Rigsbankpenge Repræsentativer. De Procenter, der i sidstnævnte Pengefort falde at beregne, føres saa: ledes, som hidtil i Danmark er skeet, til Udgivt i Consumtions-Regnskabet, hvilket ogsaa vil skee paa de Steder, hvor blot Consumtions, men ingen særskilt 1813. Kongelige Rescripter, 16 Nov. Toldregnskab aflægges; hvor derimod Toldregnskab tillis ge aflægges, føres de i rede Sølv bevilgede Procenter under behørig Forklaring til Afgang i samme ved een eller flere Maaneders Slutning, naar og faa ofte Pros centerne beregnes. Ved Toldstederne i Norge forsky: des begge Slags Procenter, som hidtil, forsaavidt de ere bevilgede af Toldkassen. 16 Nov. 16 Nov. Tanc. Prom. (til Kammer- Assessor C. F. Schjøtt), at Obligationer med hensyn til Stif tegebyhret bør ansættes i Værdie efter Dagens Priis, da de udlægges paa Skifte. Gr. Kammer Assessor Schiott har, fom fodt Værge for Bor nene efter aftote Directeur ved Soqvasthuset Jorgen F. Bech, og ligeledes afdøde hustru, forespurgt, om de t Boet forefundne Kongelige Obligationer, defurance Actier, Brandkasse Obligationer og Annuiteter, famt consignable Bankfends bør i Henseende tilt Stifterettens Gebybr ana sættes til Værbie efter deres paafybende Summer eller efs ter Dagsprisen. Cancelliet har herpaa svaret: At naar flige Effecter udlægges in natura bør deres Værd bestemmes efter den sidste Børspriis, som be: viisligt har fundet Sted her, den Tid de paa Skif tet udlagdes. Canc. Prom. (til samtlige Biskopper i Dan mark og Norge), at afgivten af geistlige Embeder til Seminariefondet skal erlægges i S. V. Das ler for Daler. Gr. Vaa en allerunderdanigst Forestilling, som Cancel liet har nedlagt for 6. Majeftat, angaaende hvorledes adskillige Afgivter fulle, med hensyn til Forordningen 5te Jan. d. A. om Forandring i Pengevæsenet, fra dette Kars Begyndelse erlagges i Rigébankpenge, har det under 12te d. M. allernaadigst behaget Allerheißtfamme, blandt an bet at resolvere faaledes: "De Afgivter til Seminariefondet, som ved aller Hotefte Resolution ere paalagte enkelte geistlige EmRefolutioner og Collegialbreve. 1813. beder skulde, uden Undtagelse, svares i Sølvværdie Da: 20 Nov. ler for Daler". Canc. Circ. (til Priisretterne og samtlige Overov: 20 Nov. tigheder) ang. Priser, som af amerikanske Kapere ind: Bringes til danske Havne. Det Kongelige Departement for de udenlandske Ans liggender har meddeelt Cancelliet, at det har behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at resolvere saales des: "Vi ville allernaadigst have det ved Vor allerhøieste Resolution af 28de Novbr. f. 2. givne Forbud mod Prisers Indbringelse ved amerikanske Kapere til Vore Havne ophævet saaledes, at de amerikanske Kapère Herefs ter og indtil videre tilstedes Adgang til Bore Havne med deres indbringende Priser, dog at de i alle Maadet underkastes samme Indskrænkninger i Henseende til de Skibe, der ei maae opbringes, som ere foreskrevne for de med Vore Kaperbreve forsynede Krydsere; og faafremt nogen amerikansk Kaper skulde gjøre sig skyl big i at opbringe noget dansk Skib, eller noget Skib, som er forsynet med Leidebrev fra Os, eller fra Vor Statholder i Norge, skal ikke alene Prisen strax fra tages en saadan, men endog al videre Abgang til Bore Havne forbydes ham, ligesom han og bør give dett Opbragte vedbørlig Skadeserstatning. Videre ville Vi i Betragtning af de særdeles Omstændigheder, allers haadigst have tilladt, at de af Os allerhøist anordnede Retter til Opbringelsessagers Undersøgelse,, samt Pris sesagers lovlige Behandling og Paakjendelse, skulle være bemyndigede til, naar den med lovligt Kaperbrev frå den amerikanske Regjering forsynede Krydser opbrine ger Priser fra Vore Havne, da at anstille Undersøs gelse i Henseende til saadanne indbragte Priisskibe, VII. Deel. 43. 1ste sefte.. 36 1813. Kongelige Refcripfer, 20 Nov. samt lovligen at paafjende Sagen med fornødent Hen: syn paa det Reglement for Kaperfarten, som af den amerikanske Regjering er udstedt. De Skibe, som beviislig ere den fælleds Fjende tilhørende, eller som, af nogen retsgyldig Aarsag, maatte være at ansee lige med disse, kunne, i Overeensstemmelse hermed, til fjendes den amerikanske Opbringer, imod at han tils lige forpligtes til, i Henseende til Prisens Realisation og Salg at være alle de Anordninger uden Undtagelse underkastet, som for danske Kapere ere foreskrevne, ligesom samme Forpligtelse ogsaa vil paaligge ham i Henseende til Prisesagens Behandling samt udredel sen af de dermed forbundne Gebyhrer og Omkostnins ger. Skulde det derimod befindes, at et af en ame: rikansk Kaper til en af Bore Havne opbragt Fartøi, i Forhold til Os, men ikke tillige med Hensyn til den amerikanske Regjering, var at betragte som fjendtligt, da maatte et saadant Skib, der ikke til Fordeel for den amerikanske Opbringer kan priisdømmes, uden vi: dere tages i Besiddelse af vedkommende Vore civile og militaire Embedsmænd, samt i alle Maader be Handles, som om det ved Tilfælde var forslaaet til Vore Kyster, eller havde seer sig nødsaget til at indlobe i Bore Havne. Da Placaten af 28de Septbr. d. 2. ikke indeholder andet end deels almindelige Be stemmelser for Toldens og Afgivternes Beregning, deels Bestemmelse om at visse mere nødvendige Varer iffe ved offentlig Auction i Kongerigerne maa bortsælges paa anden Maade end mod Betaling i Rigsbanksed: ler, deels endelig Bestemmelse om de Vilkaar og Af: givter, under hvilke det, som Undtagelse fra det al: mindelige Forbud mot visse Varers Indførsel, allers naadigst er tilladt at disse ellers forbudne Varer maae Resolutioner og Collegialbreve. 1813. sælges og indgaae til Forblivelse, naar de hidrøre fra 20 Nov. prisdømte Ladninger: saa vil det være en Selvfølge, at saavel de amerikanske Rapere, som hver anden frem: med Nations Kapere, der med Vor allerhøieste Tilladelse bortsælge deres Priser her, maa underkaste sig disse for Varernes Salg og Indførsel anordnede Bestemmels fer. Delingen af det Netto Provenue, som udkommer, naar Priser her mane underkaste sig disse for Barernes Salg og Indførsel anordnede Bestemmelser. Delingen af Netto Provenue, som udkommer, naar Prisen paa lovlig Maade er realiseret, overlades til vedkommende amerikanske Handelsagent eller Consul. Jhenseede til de storbrittanniske Underfaatter, som maatte forefindes paa Skibe, der indbringes af amerikanske Kas pere, da blive disse at ansee som Krigsfanger, tilhørende den amerikanske Regjering, og deres Bevogtning forans staltes af vedkommende Vore militaire Høistkommande: rende imod at Bevogtnings- og Underholdnings Omkost ningerne tilsvares af den amerikanske Handelsagent eller Consul, med mindre denne skulde finde sig befoiet til paa fin Regjerings Begne at frasige sig Ret til Krigsfangers ne, da disse i saa Fald blive at behandle som Bore Krigsfanger. I det Tilfælde, at Underſaatter af ent Nation, som, i Forhold til den amerikanske Regjes ring, er venskabelig, men, i Forhold til Os, fjendtlig, findes paa de til Vore Havne af en amerikanske Kryd: ser indbragte Skibe, da blive disse at behandle som Bore Krigsfanger." Canc. Circ. (til samtlige Stiftsøvrigheder 20 Nov. i Danmark) aug. Cathedraticums, og Lysepens ges Overgang i Rbpenge S. V. 2362 1813 20 Nov. 20 Nov. 23 Nov. Kongelige Rescripter, Gr. Til Cancelliet ere indkomne adßillige Forespørgs. fer om hvorledes Cathedraticum og yfepenge fülle tils spares i Rigsbankpenge, samt om disse afgivter, forfaa vidt de erlægges i indeværende Aar, fulle anfees at gjelde for dette eller forrige Nar. Cancelliet har i denne Unted. ning fvaret: At begge disse Afgivter, i Overeensstemmelse med Forordningen af 5te Jan. d. A., §. 43 cfr. §. 6, bøt tilsvares i Rbpenge S., V. Daler for Daler, efter den Sølvcours, som gjelder paa den Tid Afgivten skal erlægges, famt at de gjelde for det løbende Aar, og at altsaa det, som betales i indeværende 2ar, bør til svares paa ovenmeldte Maade, og at derfor, forsaavidt de maatte være betalte i D. E., det resterende bør refunderes. Canc, Prom. (til den Kongelige Landsover= samt Hof og Stadsret), at Sager om ulova ligt Krohold og Brændeviinsbrænden i alle Maader skal behandles som Politiesager. Gr. Da den Kongelige Landsovete famt of og Stades ret har underrettet Cancelliet om, at famme havde anfeet det for tvivlsomt, om den i Forordningen af 2den Aug. 1786, §. 11, foreskrevne Bestemmelse, at Sager angaaens de ulovligt Krohold ei tulle appelleres, men i paafom. mende Tilfælde foredrages dette Collegium til endelig Res solution, nu ved platat af 29be Maris d. U. er saaledes forandret, at faadanne Sager uden færdeles Bemyndigelse tunne antages til Paatjendelsen af Overdomstolene, og angaaende denne Gjenstand forlangt Cancelliets Resolus tion, faa har Gancelliet svaret: At det maa ansees overeensstemmende med Placat af 29de Marts sidfileden, at deslige Sager i alle Maas der behandles som Politiesager. Canc. Prom. (til den Kongelige Lands over- samt Hof- og Stadsret), ang. at, naar en Procurator har gjort Opbud eller Fallit, kan han ikke Resolutioner og Collegialbreve. 18 13. fungere som Sagfører, saalænge haus Bo er under 23 Nov- Behandling. Canc. Prom. (til Directeuren for Tugt, 27 Nov. Rasp: og Forbedringshuset) ang. Uniform for Embedsmændene i Tugt, Rasp og Forbedringshuset.

1) Den paa Inspectionens, Fabrikmesterens, Contoirbetjenternes og Mesternes Uniform forhen bestemte grønne Krave og Opslag bortfalder og bliver blot for synet med en grøn Klædes Kant, hvorimod Krave og Opslag blive af samme Farve som Kjolen. 2) Inspectionens Uniform forsynes paa Krave og Ops flag med 2 Guldfløifer. 3) Fabrikmesterens med 2 Guldfloifer paa Kraven, men ingen paa Opslag. 4) Contoirbetjenterne med en Sløife paa Kraven og Op: flag. 5) Mesternes med en Sløife paa Kraven, men ingen paa Opslag. 6) Opsigtsbetjentenes blive ufors andrede som de nu ee. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Sorø 27 Nov. Amt), at en Myndling, hvis Capital har hen: staaet i den Kongelige Kasse, i Forbindelse med flere andres Arvecapitaler, skal gives Obligation, naar han bliver myndig, og denne Sum afskrives paa Hoveds Obligationen m. m. Gr. Amtmanden havde underrettet Cancelliet om, at da samtlige under Sors Academies Overformynderie hen berende Arvemidler indeftaae i den Kongelige Kasse eller Deposito Kassen, faaledes, at ofte flere yndlingers Ga pitaler ere indbefattede under en og samme Obligation, faa har Ucademiets Forvalter, der foreftaaer Overformynde viet, forespurgt, deels om disse midler fremdeles fulle blive staaende i disse Kasser, og deels, hvorledes der, naar en Myndling opnaaer Myndighedsalderen eller bliver gift, og forlanger fin Capital udbetalt, vil blive at forholde 1813. Kongelige Rescripter, 27 Nov. Umtmanden har derfor, ved over denne Sag at forlange Cancelliets Resolution, yttret: 1) at han anfeer det utvivl. fomt, at disse Arvemidler fremdeles at blive indeftaaende i den Kongelige Kasse. 2) At det formeentlig vilde være billigt, at det foranstaltedes, at naar en Mondling fulde erholde en Gapital udbetalt, fom var indbegreben i en Obligation med flere andre Capitaler, der da af den Kongl. Kasle udstedtes særlig Obligation, Indende netto paa den udbetalende Sums Beløb, uden hensyn til fam mes Størrelse, imod at dette Beløb igjen afskrives paa Hoved Obligationen. Cancelliet har hertil svaret: 27 Nov, Quoad 1mum) at man aldeles bifalder den af Amt: manden yttrede Mening; quoad 2dum) at der, efter hvad Finantskasse.Directionen under 23de f. M. har tilmeldt Cancelliet, er den 15de Septbr. sidstleden afgivet en allerhøieste Resolution, som fastsætter, at naar af flere Umyndiges Capitaler, der er indbefat: tet i een Obligation, en eller anden maatte udtages, der da for en saadan Capital maatte udstedes en særskilt Obligation, saaledes at dens Bilkaar følge Hovedobligationens, og dens Beløb afskrives paa denne, og at bemeldte Direction ved Circulaire har underret: tet samtlige Øvrigheder om denne Foranstaltning. Canc, Prom. (til Stiftamtmanden og Bis stoppen over Lollands og Falsters Stift), at det paaligger Kirfe-Eieren og ei Forpagteren af Kirke: tienden at udrede Afgivten til Frue Kirke. Gr. Paa Forespørgsel fra Forpagteren af Bæggerløse Sogns Kirketiende, P. D. Faber, om det paaligger ham fom Forpagter af den ommeldte Tiende, eller Kirkens Eier, at udrede den befalede Afgivt af det Kirketiende ydende Hartforn, til Frue Kirkes Gienopbyggelse, har Cancelliet Sparet: At Afgivten bliver at fordre og udrede af Kirke- Eieren, men at det fremsatte Spørgsmaal' iøvrigt, naar Vedkommende ønsker det, bliver at afgjøre ved Lands Lov og Ret. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Canc. Prom, (til Stiftamtmanden og Bi 27 Nov. Stoppen over Sjællands Stift), at jordløse Huusmænd ere fritagne for at præstere Høstdag til Præsten i det Sogn de boe i, uagtet de eie Jord i' et andet Sogn. Gr. Paa Forespørgfel fra Sognepræften M. N. for Fers: Iov og Wellerup Menigheder, om han ikke er berettiget til at fordre Softdag af 3 jordisse uusmænd i Mellerup Sogn, uagtet dem er tillagt Jord i Sæby Sogn, har Cancelliet svaret: At de ommelbte ere at ansee som jordløse Fæste: huusmænd i Wellerup Sogn, da dem ingen Jord i Sognet er tillagt. Canc. Prom (til Viborg Biskop), at Gods: 27 Nov. eierens Ansvarlighed for Fæstebondens Tiendes afgivts rigtige Erlæggelse ikkun er subsidiair. Gr. J Anledning af Biskoppens Strivelse af 23be Septbr. fidftleden. hvori han, forespørger, om den Forpligtelfe, fom paaligger en Godseier, i en bestemt Tid at indeftaae fer den af hans Feftebonde svarende Tiendeafgift fan anfees fubfidiair, eller om Tiendetageren umiddelbar fan forlan ge Tiendeafgivten erlagt af Godseieren, uden at være fors pligtet til først at føge samme inddreven hos Tiendeyderen, har Cancelliet svaret: At Godseieres Forligtelse i dette Tidsrum ikkun kan ansees som subsidiair. Reser. (til Etatsraaderne og Deputerede E. P. Kirs 30 Nov. stein og 2. S. Ørsted, Justitsraad og Committeret M. J. C. Herbst, Bankdirekteur Kirketerp og Con ful Tutein) ang. at sammentræde i en Committee, for at bedømme den Sikkerhed, der af Berel Dibitorerne tilbydes for Hamborger Banko. Reser. (il Geheime Conferentsraad og Overpræfi: 30 Nov. dent Adeler, Geheime Conferentsraad Malling og Kammerherre og Directeur D. J. Greve af Moltke) 1813. Kongelige Rescripter, 30 Nov. ang. at sammentræde i en Commission om Skibes Ne. quisition til Norges, Sjællands og Kjøbenhavns Providering.

3 Dece 4 Dec. & Dec. Refer. (til Nordlandenes og Finmarkens Bis ffop) ang at Opsiddeine paa Gaardene Sørstrommen, Giurnes m. fl. Gaarde i Finmarken maas adskilles fra Carlsø Sogn og henlegges under Lyna gens Sogn. Gr. Paa Anfegning fra Opfidderne paa Gaardene Sør strømmen, Giurnas med Storbolm; Laavigen med Redre Holmen, Bergnæs. Reiervig, Yttre taxelo med Hoimen, Ser Larvel med Stordalen, Skognæs og Rotten, Rakken, Soepasbotten, Hundbierget, Fladvold, Skokkenes, Odders bakken, Strømnes, Gieldnes og Brevig med Dreslette i Gariso Sogn under Finmarkens Amt i Norge, om at de paa Grund af den lange og besværlige Bei de have til Carlss Sogns Kirke, maae blive adskilte fra dette Sogn og henlagte under Lyngens Sogn, til bris Kirke der fra deres Bopæl er en kortere og mindre besværlig Bei, har Kongen refolveret: At Opsidderne paa ovennævnte Gaarde maae i alle ministerielle Forretninger søge Lyngen Sogns Kirke og Præst, dog under den Betingelse, at deres egen Præst og øvrige Kirkebetjente ikke derved tabe noget i deres lovlige Indkomster. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), hvorved bekjendtgjøres at Stiftejurisdictionen og Overformynderievæsenet paa Mørkegaarden i Tudse Herred, efter Begjering af sammes Eier, Proprietair Dahl, overdrages til den ordinaire Stift teforvalter, Canc. Prom. (til samtlige Biskopper i Dans mark og Norge), at enhver som erholder et Embede skal udfylde et Schema til Oplysning om Fors ordningen af 4de August 1788 er efterkommen. (*) (*) Det famme gjelder og for verdslige Embedsmænd. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Gr. Den Kongelige Poftpensionstaste Direction bar til 4 Dec. revet ancelliet, at de nærværende Zidsomstændigheders ufordeelagtige Indflydelse paa ben til Directionens Bes styrelse anbetroede Fond gjør det til Pligt for Directio nen at være betænkt pad idler, til at fortaffe Postpens sionskassen den mueliaste Bettelse til at tunne udrede de paa lamme efter Rundationen hvitende Pensioner. Direce tionen er af den Formening, at det for endeel vilde bis drage til dette Siemebs Opnaaeife, hvis en mere noiag tig Overholdelse af Anordningerne af 4de Zug. 1788 om Indskud i den almindelige Enkrkasse indsejærpedes ved tommende Kongl. Embedsmænd, efterdi Erfaringen har viift, at mange af bisle enten albeles iffe eller ikke til fulde have opfyldt den dem i faadan Henseende paaliggen be Forpligtelse. hvorved igjen disses Enfer, i en forholds, mæssig større Grad end ellers vilde have været Tilfældet, ere falbne poftpensionskassen til Byrde. Directionen har derfor ladet forfærdige Schemata efter den hocfeiede Form, og anmodet Gancelliet om, at ræfte aand til den intens berede vigtige benfigis Opnaaelfe, ved at affordre enhver Embedsmand, der for Fremtiden gjennem dette Collegium udnævnes eller tiltræder en høiere Gage, den fornøne noi agtige Erklæring over de Punkter, der indeholdes i be meldte Scherpata, hvilken Directionen derefter forventer fig tilstillet faafnart de ere forfynede med Bedkommendes Paategning, for derefter i Overeensstemmelse med Fors ordningen af 4de Aug. 1788 at kunne foie de fornødne Foranstaltninger. I Overeensstemmelse med denne Directionens Be: gjæring anmoder Cancelliet Biskopperne, ved at tilstille dem et Antal Expl. af bemeldte Schemata, at enhver, som beskikkes til Præst i det dem anbetroede Etift, eller allerede beskikket Præst, som erholder større Ems beds Indkomster, uopholdelig udfylder et Expl. af bes meldte Schemata, og indsender samme til den Kon gelige Postpensions-Direction. Canc, Prom, (til det Kongelige General 7 Dec, Land Deconomie og Commerce Collegium), at en Regning for Arbeide leveret efter Contract, der er indgaaet om S. V., bør betales i Sedler efter den Cours, som gjelder naar Betalingen sfeer, med min1813. Kongelige Rescripter, 7 Dec. dre Creditor har været in mora med at modtage Betalingen.

8 Dec. Gr. Det Kongl. Gen. Land Deconomie og Commerce Collegium har under 23de f. M. underrettet Cancelliet om, at famme ifølge allerbeiefte Refolution af 17de Decbr. 1811 har indgaaet 2ccord med en Fabricant, om en vis be stemt aarlig Leverance, hvorfor den betingede Betaling, efterat Forordningen af 5te Jan. t. 2. var udkommen, ved allerhsieste Refolution, for den svrige Zid, Contracten var gjeldende, efter en vis Maaleftok blev ansat til Rigss bankpenge S. B. Da denne Fabricant nu ikke før ifte August har indgivet Regning for de i Aarets Leb leves rede Varer, og i benne Regning har beregnet fig Betas ling efter den nu gjeldende Bankcours, faa har velbes meldte Collegium forlangt Cancelliets Betænkning, om han maatte vare berettiget til at fordre Betalingen for de indtil 31te Juli leverede Bare, erlagt efter den nus gjeldende Bankcours, eller efter den Cours der var gjel dende for zste Auguft. Foranlediget heraf har Cancelliet svaret: At det efter Cancelliers Skjønnende ligger saavel i Tingens Natur, som i Bank Fundationen §. 19, at Betalinger i S. B. i Almindelighed bør udredes med saa stor en Sum i Rbsedler, som der efter den ved Beta: lingstiden gjeldende Bankcours behøves for at repræs sentere den i S. V. skyldige Sum. Har imidlertid en Creditor selv ved sin Forsømmelse fyld i at Betalingen ei til rette Tid er bleven erlagt, følger det af Grundsætningerne om mora accipiendi (cfr. For ordningen af 19de Octbr. sidstleden, §. 55) at han ei fan paastaae Godtgjørelse for Sølvværdiens Af: vigelse fra Navneværdie i det mellemrum fra For: faldstiden til Betalingen virkeligen faaes, men hvors vidt dette in casu maatte funne anvendes, kan uden nogen Kundskab til den med den omspurgte Fabrikant afsluttede Contract ikke bestemmes. Refer: (til Thisted Stiftamtmand), ang. at den for alle Slags Arbeider, Udskibningsva: Refolutioner og Collegialbreve. 1813. senet paa Nordstranden vedkommende, satte Tart, ef 8 Dec. ter Rescr. af 23de Marts 1813, maa ansættes til Nopenge S. V. Canc. Prom. (til det Kongl. Admiralitets: 8 Dec. og Commissariats - Collegium, lige Breve af samme Dato til den Kongelige Over-Admiralitetsrer, det Kongelige Departement for de udenlandske Sager, og Priseretten i Kjøbenhavn), hvorledes der skal for: holdes med Priisretsdomme, naar vedkommende Skip: per, før Dommen er fældet, er udverlet, samt at her: efter ingen Skipper maa ydveries for Dom er afsagt, med mindre han opgiver en Commissionair for fig til at paabøre Dommen. Gr. Cancelliet har, i anledning af det Kongl. Admis ralitets og Commissariats Collegii Forefpargfel ang. hvor Tedes der fulde forboldes med, angaaende het af Maaneds. Lieutenant Warming til Ratffou opbragte og ved kje benhavns Priseretsdom af Octby, condemerende svenske Stib Charlotte, Skipper Jangen, da Dommen ifte har kunnet være at forkynde for Skipperen, fom for Sagen blev paaa kjendt var afgaaet fom Krigsfange til Kronborg, hvorfra han er bleven udverlet og overført til Sverrig, allerunderdanigst foredraget H8. Majeftat denne Sag, for at ers holde Allerheißtfammes Bestemmelse, hvorledes der saavel i dette som i andre lignende Tilfelde maatte for Fremti den være at forholde. Det har derpaa under 7de d. M. behaget Allerheißtfamme at refolvere faaledes: "Bi bifalde allernaadigst, at Sagen angaaende det til Nafskou opbragte Skib Charlotte, Skipper Jant: zen, maa indstævnes for Overadmiralitets.Retten, naar der, efterat Priseretsdommen var forkyndt paa eft: bet og paa det Sted, hvor Skipperen før sin lld: verling sidst opholdt sig, befindes, at han ikke har com: mitteret nogen til at iagttage fit Tarv, og at til den Ende Sagfører af Vort Cancellie beordres til uden Betaling at paaanke Condemnationsdommen og iagttage den fraværende Skippers Tarv under Sagens Appel. 1813. Kongelige Referipter, 8 Dec. Ligeledes befale Bi allernaadigst, at der paa lige Maade maa forholdes i Henseende til de flere, under fjendt: ligt Flag opbragte Skibe, hvis Førere som Krigsfan: ger maatte være udverlede, førend endelig Dom over det paagjeldende Skib er afsagt, hvorimod ingen Skip: per, der har ført et Skib, som under fjendtligt Flag er indbragt til nogen Havn i Vore Riger og Laude, herefter maa udverles førend Dom er ham forkyndt, eller han har opgivet en Commissionair, som paa hans Vegne har at føre Dom og antage Barsel, samt iovrigt iagttage hans Tarv." 8 Dec. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at de af Banken for indbetalte Hæftelser udstedte Interimsbeviser kan transporteres ligesaa godt som om Obligationen var udstedt, dog kun efter fore: gaaende Regnskab med Banken. Gr. Johan Diderich Meyer har i Anledning af den i Bankfundationen af 5te Jan. d. 2. §. 11 omhandlede Transport til tredie Mand af den for Bankens bæftelse af en Eiendomsbestoder udstedte og senere indfriede Pante. obligation, forespurgt, om nu, da ikkun Juterimsbeviser af Banken eré udstedte, Transport paa et faadant Inte. rimsbeviis kan anfees fuldkommen betryggende for Bedkommende, indtil den virkelige Obligation fan blive udstedt m. v. Efter angaaende denne Gjenstand at have brev verlet med Directionen for Rigsbanken, har Gancelliet svaret: At Interimsbeviset maa funne forsynes med saadan, Pantegning m. v., at det giver Cessionarius samme Ret, som en af Banken cederet, og igjen transpor teret Obligation, men at saadant ikke bør skee uden efter foregaaende Regnskab med bemeldte Direction, da det, under visse Omstændigheder, kunde afstedkom. me Confusion, om Vedkommende indlod sig i den i Fundationen nævnte Transport, inden formelig Obli Resolutioner og Collegialbreve. 1813. gation er udstedt, til hvilken Direction Spørgeren der; 8 Dec, for i forekommende Tilfælde vil have at henvende sig. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 11 Dec, stoppen over Aalborg Stift), at den Godseierne ved Forordningen af 8de Jan. 1810, §. 29, Litr. e, paalagte Forpligtelse ikkun er fubfidiair, og at en Tiens deforening kun kan hæves ved fælleds Samtykke. Gr. Sognepræsten 9. N. i Aubye har forespurgt: 1) om ban ifte er berettiget til at lade den ham, ifølge en indgaaet Tiendeforening, tilkommende Tiendeafgivt af en Fæstegaard under Stamhuset Birch else, inddrive ved udpantning hos Godseieren, da Fasteren, foin i sidste Aar har ladet Gaardens Jorder henligge udyrkede, foregiver intet at eie. 2) Om han er pligtig at holde en af ham med z Gaardbeboere for endeel Aar siden indgaaet Tiene deforening, uagtet de ovrige Eiendevdete i samme Bye, der ligger over en Miil fra Præftens Bolig. have forlangt Tiendecommissionens Bestemmelse for deres Tiende, og faaledes felv ophæve en for 2 eller flere at indaaaet Accord. 3 Anledning heraf har Cancelliet svaret: ad 1) At den Godseierne ved Forordningen af8de Jan. 1810, §. 29 Litr. e, paalagte Forpligtelse i dek bestemte Tidsrum at indestaae for Afgiften ikkun er subsidiair; ad 2) at den indgaaede Forening ikkun fan hæves ved fælles Samtykke. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 11 Dec, stoppen over Lollands og Falsters Stift), at intet Liig maa begraves paa den gamle Kirkegaard i Makskou. Gr. I Unledning af en af Inspecteurerne ved Nakskou Kirke indgiven Forestilling, hvori de anholde om at Bes gravelser paa Kirkegaarden i Byen maae blive aldeles afe Kaffede, har Cancelliet svaret: At den 11te §. i det under 1ste Mai f. A. aps proberede Reglement for den nye Kirkegaard udenfor Nakskou Kiøbstæd forandres derhen, at der for Ef 1813 Kongelige Rescripter, 11 Dec. tertiden skal være aldeles forbudt, at begrave noget Liig paa den gamle Kirkegaard i Byen. 11 Dec. 14 Dec. Cane. Prom (til Biskoppen over Sjællands Stift), at et Barn skal indføres i Kirkebogen i det Sogn, hvor det er født, uagtet det bliver døbt i et andet Sogn m. m. Gr. Sognepræsten ved Frue Menighed her i Staden, Stiftsprovst Staufen, har andraget for Cancelliet, at et ugift Fruentimmer den 24de Deibr. d. 2. bar født et uægte Drengebarn i Butterup under evenborg Gots, hvilket Barn hun, da det neppe var 14de Dage gammelt, har ført med sig til Staden, hvor det efter hendes Bea gjæring den 24de f. M. er døbt i Frue Menighed, hvor hes Stitfsprovsten bemærker, at ban har titfrebet Amts. provst Warthou om at besørge intfort i vedkommende Kirs tes Daabsbog hvor Barnet var født, og til hvilket Sogn det henherte, mea at Amtsprovsten derefter har tilstillet ham en Skrivelse fra Stedets Praft, hvori denne vitrer den Formening, at Barnets Fodlet og Daab formernttis gen ikke ftat indføres i Kirkebogen paa det sted, hvor det er født, eftersom det ikke er debt samme steds. I Anled ning, beraf bar Cancelliet refolveret: At det paalægges Præsten i Butterup, at han, i Overeensstemmelse med Anordningens Bud og Hen figt, indfører i Butterup Kirkes Daabsbog bemeldte uægte Drengebarn, som er født den 24de Octbr. d. 2. paa Lovenborg, og saaledes henhørende til Butterup Sogn, men døbt i Frue Menighed her i Staden den 24de Novbr. næstester, samt derefter indsender til Bi: skoppen Beviis for at saadan Protocollering har fun der Sted, hvilket Bevils maa tilstilles Stiftsprovsten, for at han kan henvise til samme i Protocollen, hvor Daabsforretningen er indført. Kongl. Refol. ang. Svetopsigten ved de Kongl. Holme og Værfter, samt Haandværks stokkens Inddeling i Divisioner. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Kongl. Resol. ang. forandrede Straffebes 14 Dec. stemmelser, som følger af denne forandrede Dr. ganisation. Kongl. Refol. ang. Forandringer i Sø-Eta 14 Dec. tens Skolevæsen, i Accordarbeide, i Arbeids: tiden paa Holmene og i Rosseuddelingen. Kongl. Refol. ang. Haandværksmesterne ved 16 Dec. Holmen, deres Uniform og om hvem der kan tils stædes Holmens Hæderstegn. Gr. Paa Admiralitets- og Commissariats. Collegii Inds stilling, famt efter ansøgning fra Bedkommende, har 6. Majestæt befalet: 1) At samtlige Holmens Haandværksmestere, saas velsom Constructeuren skulle have Tilladelse til med den for dem under 13de August 1813 (*) approberede Uni: form, at bære Port d'Epee eller Sabelquast, samt Hats tecordons af Guld, alt med Orange Silke. 2) Det Kongl. aabne Brev af 29de Jan. 1801 udvides derhen, at Adgang til at erholde Holmens Hæderstegn, som før fun tildeeltes Personer af Haandværksstokken, ogsaa stal staae aaben for Underofficerer af So: Artilleriet, famt Matroscorpserne, naar en Person er bleven i det mindste Kanoneer eller Skibmand, samt for alle Haandværkere af 1ste og 2den Klasse, hvad enten de ere Tømmermænd, Smede, Snedkere eller Dreiere 0. s. v., samt at Modellererne ved Constructionskams meret og Opsynsmændene ved Jldmaskinen og Dotfen ogsaa dertil maae have Adgang. 3) At Indskriften i Egefrandsen forandres fra "25 2ar" til (*) Beb bemeldte Kongl. Refol. var Uniformen beftemt til blaae Kjole og Beenklæber. Paa Kjolen en røb Krave og Opslager med Guldtresse om. 1813: Kongelige Neferipter, 16 Dec. "fortjent". 4) At den aarlige Gave forandres fra 10 Kroner til 10 Rbdir. S. V., som dog ei skal tils falde Mestere, Mestersvende eller dem, som med disse i Hensyn til Lønning kan lignes. 5) At Tjenesteti den regnes for samtlige Haandværker fra den Tid de indtraadte i 4de Klasse, eller de nuværende tilliges med Modellererne og Opsynsmændene fra den Tid de indtrandte i den nuværende 7de Klasse, og for Artilleriet og Matros Underofficerene fra den Tid de bleve halv befarne i de Kongl. Korpser, eller fra den Tid de ere blevne Under Constabler eller Matroser. 6) At Fyrværkere, Skippere, Overkanonerer, Heibaad6- mænd, Canonerer, Skibmænd, samtlige Mestere, Mestersvende, Underofficerer, Skibstømmermænd, Baadebyggere, Mastemagere, Knæsmede, Modelles rerne og de ovennævnte Opsynsmænd for 25 Aars Tjes neste kunde erholde Hæderstegnet, men derimod Bil ledhuggerne, Pelebukkerne, Reebflagerne, Sellmas gerne, Dreierne, Snedkerne, Bødkerne, samt de ans dre Smede ikkun naar de have tjent i 30 2ar, hvor imod Bestemmelsen i det aabne Brev, §. 7, om de af disse fordrede Udmærkelser bortfalde. 7) Den sid ste Passus i det aabne Brev, §. 5, forandres saaledes, at den Mand, der ved en eller anden god Hand: ling søger at udslætte de i §. 4 anførte personlige Mangler, ikke ftrar erholder Hæderstegnet, men først indstilles dertil, naar han i et eller 2 Aar derefter har i alle Henseender vist et ulasteligt Forhold. Ligele des bortfalder §. 6 og 7. 8) Det i det aabne Brev §. 8 anførte bortfalder, hvorimod de Mestere, som ere eller blive benaadede med Hæderstegn have Rang i 8de Klasse No. 3, samt skulle bære Secondlieute nants Distinctioner paa Ermerne, dog med en Aabs Resolutioner og Collegialbreve. 1813. ning i Rosetten, der udfyldes med Klæde af Opsla: 16 Dec. genes Farve. 9) At Commissionen for Hæderstegne nes Uddeling tiltrædes af begge Eqvipagemesterne, samt Taffelagemesteren og Sø Toimesteren, naar Question bliver om nogen af deres Mandskab, samt af de veds kommende Divisions.Chirurger. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biz 18 Dec, stoppen over Sjellands Stift), at Midsom mersrente ei er indbefattet under Smaaredselen og bør derfor svares, hvor Tiendeforeningen ei udtrykkelig nævner den. Gr. Sognepræsten i Grevinge har indgivet en Forestils ling, hvori han flager over, at hans Sognemænd nægte at svare ham den fædvanlige Midsommersrente, som de anfee indbrfattet under det, ved de med dem indgaaede og derefter confirmerede Tiendeforeninger, fastsatte Tiendever derlag. Cancelliet har hertil svaret: At da omtalte Tiendeforeninger ikkun omtale dett ved Lovens 2-23 og Forordningen 8de Jan. 1810, §. 7, samt Placat af 17de Juni f. 2. fastsatte Smaas redselstiende, saa kan den Præsten, ifølge Forordnins gen 29de Octbr. 1721, tilkommende Midsommersrente ikke ansees indbefattet under det ved Forordningerne fastsatte Tiendevederlag, men bør pees Supplicanten og efterfølgende Præster. Canc. Prom. (til Amtmanden over Narhuus 18 Dee, Stift), at faalænge en Tiende-Commissions Kjendelse staaer under Paakjendelse ved den overord nede Tiende Commission, maa Tienden ydes i Kjærven. Gr. Paa en Klage fra Nebel Sogns Tiendeydere at de i forrige War have maattet yde Tienden i Kjærven af hele Sognet, uagtet den underordnede Ziende. Commis fions Kjendelse om den af dem ydende Tiende er afsage VII. Deel, 4de B. 1ste Sefte, 1813. Kongelige Rescripter, 18 Dec. i Foraaret 1811, men den overordnede Tiende Commis sions endelige Decision først i August Maaned f. 2., har Cancelliet svaret: 18 Dec. 18 Dec. At den egentlige Gjenstand for Tiendesagens Be Handling ved Commissionerne, nemlig Vederlagets Størrelse for den tilforn leverede Tiende i Kjærven, iffe er afgjort førend ved den overordnede Commis sions endelige Decision, naar ikke begge Parter acqvie: scere ved den underordnede Commissions Kjendelse, saa maa og det Aar, i hvilket efter Forordningen af 8de Jan. 1810, §. 28, 3die Afdeling, Tienden endnu skal ydes i Kjærven, være det, hvori den overordnes de Commissions endelige Decision falder, og følgelig er Klagen ugrunder. Rentekammer- Circ. (til samtlige Amtsforvaltere), at Amtsforvalterne inden 3 uger fra Medtagelsen skal indsende til Cancelliet de aarlige Bis drag til Landmilicefonder. Gr. Det Kongelige danske Cancellie har under 4de dens nes tilmeldt Kammeret, at Samme ifte til bestemt Tid erholder Beløbet af de Summer, som ved de aarlige Land milice Sessioner erlægges til Bandmilice Fondet. I Anledning heraf og efter bemeldte Cancellies der Hos gjorte Begjering, maa Kammeret tilholde Herr Amtsforvalter N. N., at De i det seneste inden 3 Uger, efterat De har modtaget disse Betalinger i Amtstuen, til Cancelliet indsender Beløbet, samt at, saafremt De fra den forbigangne Tid maatte endnu indesidde med slige Penge, De da uopholdeligen lige: ledes indsender samme. Eanc. Prom. (til det Kongelige Rentekams mer), at Auctions- Sallarium skal beregnes i iS. V. om end Kjøbesummen er N. V. Resolutioner og Collegialbreve. 1813: Gr. Over en änsøgning, hvori Procurator Beier blandt 18 Dec andet i Unledning af en over nogle confignable Bankfonds Beviser afholdt Auction, spørger, hvorvidt Auctions. Sa latiet, faaledes som feet er, burde beregnes i S. V., da dog Kjøbesummen er betalt i N. B., blev indhentet Landse overrettens famt Auctions Directeurens Erklæringer, som gaae ud paa at den brugte Beregningsmaade i . B. et bjemlet i Forordningen af 5te Jan. d. 2. §. 6, tilligemed Placat 28de Wuguft d. 2., ligesom det og i andet Fald vilde afhænge af Salgeten, til Tab for ben Kongl. Rasfe, altid at lade Salget Fee i N. 2. Rentekammeret har derbos pttret, at den brugte Beregningsmaade i nærvæ rende Tilfælde vel ingen Forhøielse i Auctions. Sallariet har haft til alge, hvilket derimod vil indtraffe i de Til. fælde hvor Sallatiet i Folge Sportel-Reglementet af 186è Marts 1812, §§. 74 og 79 beregnes faaledes, at procens terne formindskes eftersom kjøbesummen stiger. Rentekammeret har dekhos. med hensyn til den i Forordningen af 19de Dctbr. d. 2., § 13, indeholdte Bestemmelse, at hvor Præstationen beftemmes efter Procent eller efter et andet erhold til en vis Summa, hvoraf de skulle bereg nes, udredes disse i samme Pengefort, hvori Kjøbesums men er bestemt, være sig i bpenge S. 2. eller N. V., forlangt Cancelliets Betænkning medddelt, angaaende hvor vidt samme Regel kunde være at følge ved Auctionsvæfe net her i Staden, hvor Gebyhrerne tilfalde den Kongelige Kasse. Cancelliet hat hertil sbaret: At Auctionsdirecteurens Mening uden Tvivl maa antages at være den rigtige, deels med Hensyn til de derhos af ham, samt af Retten anførte Gründe, deels fordi alle lovbestemte Størrelser, efter Placat 9de Juli sidstleden, sammenholdt med Forordningen af 5te Jan., §. 43, bør gaae over fra D. C. til Rigsbank penge S. V., hvilket altsaa og maà gjelde om de Sumner, med hvilke der Sportelberegninger gjø tes Overgang fra en Maalestok til en anden; ellers vilde og f. Er. Marimunt af Skiftefalariet blive 200 Rbdir. N. V., istedet for 200 Rdlr. D. C., hvilket vilde stride mod Analogien af Plac. 5te Jah. sidst leden. Af et modsat Princip vilde og flyde Skade fot de Afgivtsydende i de Tilfælde, hvor med en vis Sammes Opnaaelse Sportlerne forhøies; thi da vile c2 1813 Kongelige Referipter, 18 Dec. de de, naar N. B. oversteeg denne Sum, fomme til 18 Dec. 21 Dec. at svare de høiere Sportler. Forordningen af 1ste og 19de Octör. sidstleden, S. 13, der i øvrigt fun gjel der for Hertugdommene, har uden Tvivl ikkun Hens syn til Procentberegningen selv, men ei til de Overs gangssummer der modificerer Procenten. Canc. Prom. (til Band- Commissionen i Kjøbenhavn, at Fabrikanters Tjenestefolk, som boe paa Fabriker og føre egne Huusholdninger, ei ere fritagne for Vandskat. Gr. Sen Kongl. Band-Commission har i Strivelse af 26de f. M. andraget, at nogle af Stadens Indvaanere, som i fine Gaarde drive Fabrifer, og dertil, famt til Ara beidernes Bolig ofte afbenytte hele Sufets Locale, have formeent at be blot fulle betale den i Anerdningen af 23de April f. . dens rode §. befalede Middelafgivt. Dertil bar Cancelliet svaret: At man finder at saadanne Gaardeiere ikke funne fordre flere Leiligheder frie for den i øvrigt paabudne Bandskat end deres egen Bopæl og Værkets Locale, hvorimod der af det øvrige, hvad enten det for eller uden Betaling beboes af Værkets Arbeidere, bør svares den befalede Vandskat. Dog er det en Selvfølge, at denne Regel alene kan være anvendelig for saavidt, angaaende de Betjente, der føre en særskilt Huushold: ning; thi i modsat fald maae Betjentene ansees som henhørende til Fabrikantens Familie, og Middelafgivs ten altsaa blive at tilsvare af de Leiligheder de beboe. Ganc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), at en Capital, som er indsat i Overformynderiet, bør omskrives efter den Tid da den blev indsat, ung tet den senere er arvet af en anden. Gr. E. Billedfchou har for Cancelliet andraget, at bans afdøde Stifdatter Dorthea Margrethe Christine 11te Jan Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 1294 havde indeffaaende i Stabens Doerformynderie en 21 Dec. Arvecapital ftor 1422 Rblr. 2 t. 13 f., hvilken Capi tal efter hendes Dod, efter Fradrag af Stiftes og Begraa Delfes Omkostninger udgjorde 1260 Rdlr. 1 Mr. 1 s., bvilke urørte bleve staaende i Dverformynderiet, og ved Skiftets Glutning tilfaldt hendes tvende Salvsøstre Regine og Free derike Billedfchou. Da denne Capital faalebes ei har væs ret udtaget af Overformynderiet, siden den først indbetal tis i samme, har han formeent at famme nu maatte vate at omskrive til Rigsbankpenge E. B. Daler for Daler; men ba Overformynderne ikkun have omskrevet samme ef ter bet, for Stiftets Stutning den 2den Marts 1810 gjeldende Forbold, har han anholdt om, at det ved Gans celliets Resolution maatte fastsættes, hvorledes denne Ga pital skulde omskrives. Magiftraten har ved sin under ifte Sept. d. 2. over denne Sag afgivne Betænkning fremsendt en Erklæring, hvor Overformynderne, fom Bruns de for den af dem antagne Omskrivningsforhold, anfører, at be for Skifteretten have anmeldt Gapitalen, som bet beroebe paa famme at tabe udbetale, naar den vilde, ba den stod til fammes Disposition, og altsaa ei længer hen hører under Overformynderiets Bestyrelse, at det formeents lig ei heller gjør noget til Sagen, at Stifteretten har. labet Capitalen henstaae, istedet for at modtage samme, indskudt den i Depofito Kassen, og siden indleveret de mod tagne Obligationer i Operformanderiet, som den døde halvs fosters ro, efterdi Capitalen dog ei kan ansee& indbetalt, fer fra den Dag af, at Stiftet fluttedes og Overformynderiets og Stifterettens Mellemværende faaledes afgior bes, samt endelig, at mange flere Urvinger ere i lige Fald med de nærværende, saa at Overformynderiet, hvis Bil Tedfchous Paastand tages til Folge, vilde libe et betyde ligt Tab. I denne Erklæring bar agiftratene Pluras litet erklæret sig aldeles enig, og derfor anseet den brugte Omskrivning som rigtig, hvorimod 2 af Magiftraten have yttret den Formening, at Omskrivningen burde free med Daler for Daler, fordi Urven, fra den Zib den først inda betaltes i Overformynderiet, uafbrudt har indestaaet sam mesteds, fordi Renterne af samme uafbrudt ere blevne be talte, og fordi Arveladerindens Satvfestre, der have arvet hende ab instestato, maae anfees fom en persona moralis med hende. Cancelliet har aldeles bifaldet den af samme Mi noritet yttrede Mening, og det saameget mere, som endog den, der i Egenskab af Cessionarius erhverver en Fordring, nyder samme omskrevet i Forhold til den Tid, samme oprindelig blev stiftet, uden Hensyn til Forskjellen imek 1815, Kongelige Rescripter, 21 Dec, lem den Bærdie Pengene da havde, og den, hvortil de ved Transportens Udstedelse vare nedsunkne, 24 Dec Confirmation paa en Fundats for en Fattig= Stiftelse under Navn af Godgjørenhed for det mosaiffe Religions Troessamfund. Gr. Da Repræfentanterne for det molaiste Troesfam fund i Kjøbenhavn allerunderdanigft have anholdt om allernaadigst Confirmation paa den af dem under 23de Au guft d. 2. oprettede Fundation for en af dem i bufet No. 185 Borgergaden anlagt Fattig Stiftelse, under Ravn af Godgjørenhed, faa har ha. Majestæt behaget at stadfæste denne Fundats. Fundatsen er af 23de Auguft 1813, og lyder faaledes; Vi underskrevne p. t. Representantere for den js: diske Menighed her i Staden, gjøre hermed vitters ligt, at vi i Forventning af Kongelig allernaadigst 4. Confirmation have oprettet følgende Fundation. Un der Navn af Godgjørenhed have vi i huset No. 185 i Borgergaden indrettet en Stiftelse, hvis Hensigt er der at forskaffe trengende aldrende Medlemmer af Me nigheden, i Særdeleshed uforsørgede Enfer. Huusleie 2. uden Betaling. Stiftelsen er indrettet til 21 Fami lier; disse udnævnes til alle Tider af Representan terne for den jødiske Menighed, der bestyrer Stiftels sen, som en til Menighedens Fattigvesen henhøren 3, de. Indretning. De Familier, som engang ere ind: tagne i Stiftelsen, blive der boende saalenge de ere trængende og værdige til denne Understøttelse. Fors bedres derimod deres Kaar eller finder Bestyrelsen at de have gjort sig uværdige til Understøttelsen, ere de pligtige til at fraflytte Stiftelsen, i første Tilfælde efter at have erholdt lovlig Opsigelse til en Flyttedag. og i sidste Tilfælde til hvilken som helst Tid Stiftelsens 4. Bestyrelse maatte bestemme. Stiftelsens Beboere ere Resolutioner og Collegialbreve. 1813. 6. aldeles uberettigede til, at lade Uvedkommende tage 24 Dec. Deel i Afbenyttelsen af de dem overladte Leiligheder. Derimod ere de pligtige til, forsaavidt som de have 2 Bærelser, at overlade det ene til den eller de Persos ner, Repræsentationen maatte ansee det for nødven digt der at indlægge. Naar en eenlig i Stiftelsen 5. indlagt Person skulde blive syg, da ere dens øvrige Beboere pligtige til, efter Omstændighederne at have Tilsyn med den Syge. Med Stiftelsen forbindes, saavidt Lokalet tillader det, en Arbeidsanstalt, og er enhver i Stiftelsen indlagt arbeidsfør Person pligtig til, naar det af Bestyrelsen forlanges, imod at erholde den Betaling Bestyrelsen fastsætter, at tage Deel i Arbeider.. Stiftelsens Beboere ere pligtige til, ei alene i deres Fa 7. milier at leve fred sommelig; men endog, at leve i Enig hed med hinanden. Saa paaligger det dem og, for faas vidt de have Børn, at holde disse til en eller anden authoriseret Skole, og naar de have fuldendt deres Skolegang, at ansætte dem ved en eller anden lov: lig og nyttig Haandtering. Det er Beboerne aldeles formeent, at drive noget Bertskab, eller hos sig at have hvilkensomhelst Forsamling, hvorved den Stilhed og Rolighed der bør herske i Stiftelsen pag nogen Maa de kunde forstyrres. De Værelser og Leiligheder, der 9. ere overladte Beboerne, ere de pligtige til stedse at holde rene, ubeskadigede, ligesom de og ere forbundne til hver for sit Vedkommende at holde Trapperne rene. Ved Stiftelsen ansættes en Tilsynsmand, der efter 10. en ham meddelende Instrup har at paasee alt, hvad der udfordres til Roligheds og Ordens Vedligeholdelse i Stiftelsen, og som, for hans hermed havende Ulei: lighed, ligeledes nyder fri Bolig i Stiftelsen. Saa: 8. 1813. Kongelige Rescripter, 24 Dec. snart han finder, at en eller anden af Stiftelsens Ber boere overtræder de ham eller hende paaliggende Fors pligtelser, haver han derom at gjøre Anmeldelse til den af Repræsentationens Medlemmer, der har den spe: 11. cielle Direction over Stiftelsen. Stiftelsen har en egen Conto i Menighedens Bøger, og bliver alt, hvad hidindtil allerede er, eller herefter endnu maatte blive samme givet, ført til Indtægt paa denne Conto, og. forsaavidt som det ikke udfordres til at betale Kjøbe: summen for Huset og andre fornødne Udgivter, gjort frugtbringende, ligesom Menighedens øvrige Capitaler. 12. Stiftelsens Regnskabsvæsen forestaaes af den af Re præsentationens Middel, som udnævnes til at have den specielle Direction over samme. Ved hvert Aars Udgang aflegger han Regnskab over havte Indtægs ter og Udgivter, hvilket bliver revideret vaa samme Maade, som Menighedens øvrige Regnskaber. 24 Dec. 27 Dec. 28 Dec. Rescr. (til Svendborg Amtmand og Grev Schaffelizky de Mucadel) ang. Grevskabet Mucadells Birketingsret at holdes paa Gaarden Arreskou istedet for i Byen Østerhelsinge. Kongl. Resol. ang. at Assistentshuusforval: teren er fritaget for at tage en Maaneds Rente forud af Laanerne. "Bi ville allernaadigst have Assistentshuusforvaltes ren indtil videre fritaget for ved Udlaan at modtage indbemeldte fastsatte Forudbetaling af en Maaneds Rente, imod at samme tilligemed den øvrige Rente beregnes Assistentshuset ved hvert Pants Indløsning." Refer. (til Aarhuus Stiftamtmand) ang. at Borgemester: og Byfoged. Embedet i Aars Resolutioner og Collegialbreve. 1813. huus maa forenes, at en Politieassistent sammesteds 28 Dec. ffal ansættes, og at Herredsfoged: og Skrivertjenes ften i Hasle m. fl. Herreder skal udgjøre et Embede for sig selv. Gr. Efter den af Cancelliet derom allerunderdanigst giorte Forestilling, famt i Betragtning af de derved oplyste Omstændigheder, har 6. Majestæt befalet: At Byfogden i Aarhuus, J. C. Schumacher, uds nævnes til at være tillige Borgemester sammesteds, imod at han afstaaer Herredsfoged og Skriver-Embedet i Hasle, Framler, Sabro og Hesterliisberg Herz reder; dertil befales, at der til sidstnævnte vacant blevne Embede skal henlægges det i Aarer 1803 nede lagte Raadmands Embedes Indkomster, undtagen Inds komsterne af de 4 Tor. Land i Skovvangen, saaledes at de af dette Embedes Indkomster, som afdøde Ju fitsraad og Borgemester Hviid hidtil har nydt, med Undtagelse af forbemeldte 4 Tdr. Land, strax tilfalde fornævnte Herredsfoged: og Skriver: Embede, og den øvrige, hvoraf Overauditeur, Bye: og Raadstues skriver Petersen nu er i Besiddelse, ved dennes dødes lige Afgang. Fremdeles befales, at der i Aarhuus maa ansættes en Politie: Assistent, som i Politiemesterens Forfald paa eget ansvar skal administrere Politiet, men i øvrigt være Politiemesteren behjelpelig i dennes Embeds: pligters Udførelse, og tillige være ham underordnet; hvil fen Politie: Assistent skal nyde Indtægterne af oftnævnte 4 Tor. Land i Skovvangen, og desuden forundes i fast Løn 100 Rbdlr. S. B. aarlig, af hvilke de 50 Rbdir. udredes af Aarhuus Byes Kamnerkasse, og de øvrige af Herredsfoged: og Skriver Embedet i Hasle, Fram: ler, Sabro og Hesterliisberg Herreder. Endeligen vil Kongen allernaadigst have forbemeldte Politie: Assistent 1813. Kongelige Rescripter, 28 Dec, tilladt, at maatte bære en Uniform, bestaaende af kraprød Kjole med grøn Krave og Opslag, samt 2de Guldfleifer paa Kraven. 28 Dece Refer. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi top) ang et Enkesædes Oprettelse for Enkerne i Phanefjord Kald paa Moen, efter Hr. J. Paludans Ansøgning. Gr. Efter den fra Sognepræsten for Phanefjord Me nighed, paa Meen, Johan Paludan, derom indgivne ne fegning, bar 8. Majestæt refolveret:. At fornævnte Hr. Paludan maa paa den bemeldte Sognekald ved allerheieste Rescript af 30te Mai 1781 tillagte Enkejord af Hartkorn 1 d. 6 Sfpr. 2 Alb. ovføre en Bygning til Beboelse for hans Enke og muligen efterladende uforsørgede Dottre, samt til: kommende Enker paa Kaldet, under følgende Bilkaar: 1) At Bygningen opføres af Egebindingsværk og brændte Steen i det mindste af 14 Fags Længde og 12 Alens Dybde, og forfiffres i Brandkassen. 2) At Huset tilligemed ovenmeldte Jordlod efter Hr. Paludans og eventuelle Enkes dødelige Afgang tilfalder hans 4 Dettre eller de af dem, som paa den Tid ere ugivte, hvilke beholde samme til Brug indtil de givte sig eller ved Døden afgaae, men at det efter den sidstes Død eller Givtermaal tilfalder Kaldet som et bestandigt En kesæde uden nogen Erstatning for Bygningen, og at, naar paa den Tid ingen Enke er, Brugen deraf tilkoms mer Sognepræsten. 3) At enhver Besidder af En: kesædet er pligtig at holde det i forsvarlig Stand, og bør hermed haves det samme Opsyn som med Præstes gaarden. 4) At Hr. Paludan saavelsom Hustru og Arvinger ingen Indløsningssum erholder for ovenRefolutioner og Collegialbreve. 1813. meldte Jordlod, et heller nogen Erstatning for de paa 28 Dec. samme og Præstegaardsjordernes Udskiftning og Indhegning anvendte Bekostninger. Circ. (til samtlige Toldsteder). Hs. Majestet Kongen har under 28de d. M. allers paadigst tilkjendegivet Cancelliet, at fremmed Kern. brændeviin ikke kan henregnes blandt de Artikler, der i Folge Placaten af 29de Septbr. d. A. skulde bort: sælges halvt i r. S., men at af samme alene bliver at erlægge alle anordnede Told og Consumtions-Afs gipter. 31 Dec. Gane. Sire. (til samtlige Overøvrigheder) at 31 Dec. Placaten af 28de Decbr. og 9 de Juli 1813 har afgjort ethvert Spørgsmaal om faste Pengebetafingers bredelse i Rigsbankpenge. Ligesom man af den under 28de d. m, herigjennem ud: færdigede Placat vil have erfaret, efter hvilken Regel alle tartmæssige staaende Betalinger baade i Danmark og Norge herefter vilde blive at fastsætte og beregne i Rigsbank, saaledes skulde Cancelliet herved til behagelig Underretning og videre Bekjendtgjørelse for enhver Vedkommende tjenstligst tilmelde Dem, at ved fornævnte Placat, saavel som ved den forhen udgangne Placat af 9de Juli sidstleden er ethvert Spørgsmaal om faste Pengebetalingers Udredelse i Rigsbank i Al mindelighed afgjort, forsaavidt der for saadanne ikke, saasom for Rets Sportlerne og deslige, enten allerede er givet eller i Fremtiden maatte gives noget særskilt Regulativ. 1813. Tillæg til Samlingen af Rescripter og Collegial breve m. m. for 1813. 23 Marts. Inftruction for Stadsphysicus i Kjøbenhavn. §. 1. Stadsphysicus skat paasee alt, hvad der hører til at bevare og befordre Stadens Indvaaneres Sund hed. Saasnart han faaer Kundskab eller Formod: ning om noget for Sundheden skadeligt, enten i private eller offentlige Huse og Stiftelser, skal han, naar det er af den Beskaffenhed, at det kan blive en Gjenstand for Medicinalpolitiet, hos vedkommende Dvrighed, Direction eller Foresatte forlange fornøden Undersøgelse anstillet, og efter Overlæg med den executive Magt, bringe de fornødne Foranstaltninger §. 2. i Forslag. De Forslag, han maatte finde sig anlebiget til at affatte, være sig enten Sundhedspolitiets Forbedring, eller nogen anden Deel hans Embede vedkommende, har han at indsende til Vort Sund heds-Collegium i Kjøbenhavn. Til samme Collegium har han ogsaa at henvende sig, naar han in quæstionibus artis maatte have nogen Tvivl. Men der som han i Udførelsen af sit Embede skulde behøve Assistence, da har han derom at henvende sig til den ere: §. 3. cutive Magt. Naar hidsige epidemiske Sygdomme vise sig i Staden eller paa dens Grund, skal han, estee Kongl. Reser., Refol. og Collegialb. 1813. Overlæg med Stadens Politiemester og øvrige Ved: 23 Marts, fommende, foreslaae og udføre de Foranstaltninger, som til flige Sygdommes Standsning og udryddelse eragtes fornødne. Bliver en saadan bekjendt Epide: mie paa en usædvanlig Maade overhaandtagende og haardnakket, eller og en ualmindelig og pestagtig Epidemie udbryder, har han uopholdeligen at gjøre Ind: beretning til Vort Sundheds Collegium, saavel om Sygdommens Beskaffenhed og de formodede Aarsas ger til famme, som og om de Midler, der allerede ere anvendte eller kunne anvendes til at standse og udryds de dem. Naar Epidemie indtræffer, bør han desuden i de offentlige Tidender betimeligen gjøre Almuen opmærks som paa de bedste Forebyggelsesmidler, samt paa dietetis se Feil. Skulde det forebringes Stadsphysicus, at Kops §. 4. pesygdom har yttret sig i hans Embedskreds, da er det hans Pligt uden mindste Ophold at forskaffe sig Kunds skab, om saadan Sygdom virkeligen er Smaakopper. Finder han da, at dette er Tilfældet, har han stray at henvende sig til Politiemesteren, for at Forordningerne af 17de April 1782 og 3die April 1810, famt Cancellies Placaten af 19de April 1805 kunne blive fatte i Ere: cution. I øvrigt bør Stadsphysicus med al Flid søge at fremme Vaccinationen i sin Embedskreds. For at §. 5. han kan vide, hvo der til Praxis er authoriseret, bør han forskaffe sig den, efter Sundheds Collegiets For: anstaltning, trykte Liste over authoriserede Bæger i Danmark; ligesom ham og fra bemeldte Collegium Tid efter anden vil blive meddeelt Navnene paa dem, som herefter til Praxis vorde authoriserede. Det er hans Pligt at vaage over, at Qvaksalvere og de saa faldte kloge Folk og overhovedet enhver, der ikke har faaet Tilladelse til at udøve en eller anden Deel af 1813. Kongelige Rescripter, 23 Marts, 2ægevidenskaben, ikke befatter sig med Eurer, eller forordner Lægemidler for indvortes og udvortes Syg domme. For endmere at kunne have Leilighed til at opdage flige Qvaksalvere, skal han være berettiget til af Apothekerne at forlange sig tilstillet de Recepter, som Uberettigede maatte have skrevet, og som Apothekerne i det Diemed bør holde tilbage. Naar han i øvrigt forlanger Action anlagt mod nogen for Qvak: falverie, er han befriet for personligt Møde i Retten, imod at han skriftligen erklærer, at han ingen videre Oplysning kan meddele end den hans Klage indeholder. Af den i saadan Sag passerede Dom bør Retten, paa hans Forlangende, meddele ham en Udskrivt paa §. 6. ustemplet Papir og üden Betaling. Han bør sørge for, at Redningsanstalterne for tilsyneladende Livløse ere i gob og brugbar Stand. Hvor han selv kan være tilstede ved saadan ulykkelig hændelse, bør han stræbe, saavidt müeligt, at tilveiebringe den hastigste og virk somste Hjælp. Til Videnskabens Fremme er det ham tilladt, naar al hjælp har været frugtesløs, at ob: §. 7. ducere de i Lighuset ved Langebro henlagte Lig. Det paaligger ham, efter Canc. Pl. af 21de Mai 1811, at syne og udstede Attest om Lig af den jødiske Reli: gions Bekjendere, i de Tilfælde og imod den Betaling, som bemeldte Placat fastsætter. Skulde nogen anden privat Mand forlange noget Lig synet, for at forvisses om, at Mennesket er dødt, er han forpligtet at foretage saadant Syn, i det mindste for samme §. 8. Betaling, som i nysnævnte Placat er bestemt. Stads: physicus bør besørge og selv være tilstede ved alle legale Obductions Forretninger, som requireres i det ham anbetroede Physicat, maar ikke hans betimelige Mode formedelst usædvanlige Omstændigheder bliver umuelig. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Til at foretage Obductionen, reqvirerer han een, ellet 23 Marts. hvis mueligt er, tvende examinerede Chirurger, dog ikke den, der har havt den, der skal obduceres, under Cuur i hans dødelige Sygdom. Obductionen lader Stadsphysicus Chirurgen foretage i Overværelse af Rettens Middel, Gjerningsmanden, naar denne, i Tilfælde af Bold eller Drab, er tilstede, samt den Læ ge, der har betjent Obducenten i dennes sidste Sygdom. Stadsphysicus bør derved noie have Tilsyn med, at alle Legemets Dele, efter Omstændighederne, blive undersøgte, og at der ikke, ved uagtsom Section, ffee saadanne Læsioner, som kunde gjøre visum repertum tvivlsomt. Naar Gift formodes at være Aarsag til Døden, bør Stadsphysicus et alene note examinere læsionem ventriculi & intestinorum, men ogsaa contenta ventriculi, og alle øvrige Dele, hvori Giftent mueligen kunde være anbragt, og ved bekjendte videns Fabelige Forsøg forvisse sig om Giftens Tilværelse og Beskaffenhed. I sidstnævnte Diemed maa han, hvis han finder det fornødent, tilkalde en bekjendt Che micus. Kan den chemiske Undersøgelse ikke iværksæts tes paa selve Stedet enten under eller strat efter Obs ductionen, bør de forefundne mistenkelige Substantser opbevares i et reent Kar, som vel tilproppes eller tilbindes med Blære, og forsegles af Stadsphysicus og øvrige Vedkommende. Naar den videre chemiske Un dersøgelse iværksættes, hvilket bør skee saasnart mué: ligt, tilsiges alle Vedkommende, i hvis Overværelse Karret atter aabnes. Hvad der af det giftige Cons tentum, efter anstillet Prøve, er tilovers, skal strax optages i et passende Kar, og med Stadsphysici og Obducentens Segl forsynes, for derefter at fremstilles i Retten. Det bør strax af Obducenterne nedskrives, 1813. Kongelige Rescripter, 23 Marts, hoorledes Alt ved Obductionen forefindes, og intet deri senere forandres, udslettes eller raderes. Bed kommende, som ere tilstede, bør med deres Unders srist attestere Rigtigheden. Skulde nogen af de tils tagne Chirurger iffe være enig med Stadsphysikus, afgiver han sin særskilte Obductions Beretning. Den passerede Obductions Beskrivelse bør neiagtigen følges t visum repertum, og af Samme atter uddrages Cons clufionen, hvorefter den, forsynet med de tilstedevæ rende Lægekyndiges Paategning, strat bør indsendes til vedkommende Sted. Skulde Stadsphysicus i no get betydeligt Tilfælde, især hvor der kan blive Spørgs maal om Anvendelse af Livsstraf, finde Sagen tvivl. som, bør han indsende sin Beretning til Sundhedss Collegium, hvilket atter fremsender den til Retten, ledsaget med sin Betænkning. I øvrigt skal Stads: physikus bruge al muelig Forsigtighed ved at syne og aabne Cadavera; ligesom han og med yderste Vaers somhed, dog i et tydeligt og forstaaeligt Sprog, bør affatte sin derom udstedende Attest, den han ikke bør støtte §. 9. paa andet end rene og flare Data. Da det er af Vigtigs hed at den veneriske Sygdom standses, bør han være bes tænkt paa og for Vedkommende foreslaae de i saa Hens seende nødvendige Foranstaltninger; ligesom han og i Fors ening med Politiemesteren bør, saavidt mueligt, frem: me fammes Iværksættelse. Han bor, saavidt mueligt, søge at hindre alt, hvorved Luften kan bedærves, og §. 10. paasee, at Bander holdes reent og sundt. Han skal have et vaagent Die med Kornvarer, der angives som havererede eller paa anden Maade bedærvede. Over: hovedet henhøre alle Slags Spise: og Drikkevarer, som falholdes, under hans Opsyn; han bør, saavidt mues ligt, sørge for deres sunde Beskaffenhed og aftale det Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Fornødne desangaaende med Politiemesteren. For at 23 Marts: han kan faae betimelig og neiagtig Kundskab om alle §. 11. de herskende Sygdomme og om Mortaliteten under Stadens Jurisdiction, bsc han af Vedkommende ügentligen lade sig tilstille de anordnede schematiske Bes retninger og Lister over Fødte og Døde, samt över de Sygdomme, der have foraarsaget Døden: Stadss §. 12. physicus bør, i Overværelse af de Zilforordnede i Sundheds Collegiet, hvert Efteraar foretage Visitation i alle Apotheker paa Stadens Grund, hvorved bør ef: tersees, om der haves et tilstrækkeligt Forrand af Mes bicamenter, om disse ete af tilbørlig Godhed, om det forordnede Medicinal-Maal og Bægt er tilstede, samt om ethvert Glas; enhver Krukke og Skuffe m. v. overeensstemmende med Cancelliets Circulair:Skrivelse af 1ste Marts 1806, er forsynet med dobbelte Navne, nemlig baade de gamle forhen brugte og de nye; fom Pharmacoped danica indeholder, samt om ethvert Apothek er forsynet med fornødent Laboratorium; sad bør han derfor og, i Forening med fornævnte Tilfors ordnede i Sundheds-Collegiet, eftersee den ved Fors ordningen af 1fte April 1796 befalede Bog over uds leverede Gifter, og bør samtlige ved Underskrift i Bos gen attestere, at den er revideret: Det staaer i øvrigt Stadsphysicus frit for, endog uden for den bestemte Eid og uden derom i Forveien at gjøre Anmeldelse til Apothekeren, at forlange et Apothek revideret; dog bør saadant stedse see i Forening med Sundheds Cols legiets Decanus, samt een eller tvende af dets øvrige Zilforordnede. Skulde Sundheds-Collegiet finde dek fornødent, uden for den bestemte Tid at foranstalte et eller andet Apothek visiteret, bør Stadsphysicus rette VII, Deel; 43, 1ste este. 1813. Kongelige Rescripter, 23 Marts, fin Leilighed til at være tilstede dermed. I øvrigt bøk Stadsphysicus vaage over, at Medicamenterne udsæl. ges fra Apothekerne til den anordnede Priis. Ind- Løber nogen Klage over den Prits, Apothekerne fordre, bør han undersøge samme, og, hvis han skjøns ner den er grundet, advare Apothekeren om at holde sig Tarten efterrettelig; men skulde denne Advarsel ikke frugte eller Klageren ikke dermed være tilfreds, bør han sende Klagen til Politiemesteren til Behands ling efter Anordningerne. Det Samme gjelder og i Henseende til andre Uordener, som Stadsphysicus fo= §. 13. refinder i et Apothek. Stadsphysicus bor, i Folge det danske Cancellies Foranstaltning af 9de Febr. 1811, examinere de Lærlinge i Apothekerne under hans Phy: ficat, som af Apothekerne ansees duelige til at vorde Svende, forinden de erholde Lærebrev; saa bor han og lade sig underrette om, hvormange examinerede Svende og Lærlinge enhver Apotheket holder. og hvad Forandring derved foregaaer, samt anmerke saadant i hans aarlige Indberetning til Sundheds: Collegiet. §. 14. Han bør paasee, at de Medicamenter, som sælges af privilegerede Materialister, Droguister og Laboranter, have den behørige Beskaffenhed og Tilberedning. Den Chinabark, som Kjøbmænd en gros maatte falholde i Pulverform, saavelsom de i Handel en gros mues ligt forekommende havarerede eller paa anden Maade beskadigede Medicamina bør han ligeledes syne, og skriftligen meddele sin Erklæring om det Synedes Beskafs §. 15. fenhed. Al Handel med Medicamenter, Arcana, Brok- Baand eller andre Bandager, som foretages af uberettis gebe Personer, bør han foranstalte paatalt. Over de ved Cancelliets Circulair: Skrivelser af 24de Decbr. 1802 og 9de Decbr. 1806 befalede Beretninger om dødfødte 16. Resolutioner og Collegialbreve. 1813. Børn, bøt Stadsphysicus aarligen tilstille Biskoppen 23 Marts, over Sjællands Stift en General-Anmeldelse, affattet i schematisk Form; saaledes som foreskrevet, og lagts tages tillige hvad der af det sidstnævnte Circulairs Skrivelses Indhold i øvrigt vedkommer ham. Janas logie med Cancelliets Circulair Skrivelse af 20de Decbt. 1803, bør han fremdeles författe, og til Sund: heds Collegiet indsende ben i bemeldte Circulaire be falede Indberetning til hvilken Ende han er bes tettiget til hos Vedkommende at søge de mueligst nøiagtige og fuldstændige Efterretninger. Det paas ligger ham og at meddele vedkommende Ret, paa dens Forlangende, de i Anmeldelserne om Dødfødté grundede Spørgsmaale, nadr der i den Anledning optages Undersøgelses- Forhører, samt desuden pers sonligen at imøde ved disse Forhører, naar hans Nærværelse betved eragtes fornøden, uden at ham derfor tilkommer nogen Godtgjørelse. I Directionen §. 17. for Kjøbenhavns Fattigvæsen er han paà Embedsveg ne Medlem, og skal han deri varetage de Forretnin ger, hvilke efter den allernaadigst approberede Plan paáligge ham. I Jordemoder-Committeen tager han §. 18. Plads, for, i Forening med dens övrige Lemmer, at examinere Jordemødre, og sørge for at Staden for: synes med et tilstrækkeligt Antal af samme. Desuden bør han paasee, at ingen Uberettiget udøver Fødsels: hjælp. Javarantaine Commissionen har han ligele. §. 19. des Sæbe, for at kunne have desto bedre Leilighed til at afværge smitsomme Syget. I denne Egenskab paaligger det ham især at foretage ben fornødne Un dersøgelse paa Skibe, og overhovedet rette sig efter Anordningerne om Qvarantainevæsenet. De Forrets Do 2 1813. Kongelige Rescripter, 23 Marts, ninger, hvortil han af Øvrigheden eller Setten reqvis reres, bør han foretage ex officio, og uden derfor at nyde nogen Betaling; dog undtages herfra de Forret ninger, hvilke paaligge ham som Medlem af vas rantaine Commissionen; thi for disse maa han oppe bære den Betaling, som af Directionen for Qvarantaine: Foranstaltningerne fastsættes. For Undersøgelse af havarerede Varer, Attesters Meddelelse, og overhos vedet for alle legale Forretninger, som angaae private Personer, er han berettiget til at fordre Betaling i Analogie med hvad der er fastsat i Sportelreglementet §. 20. for Notarius Publicus i Kjøbenhavn. Stadsphysicus maa, endog i Embedsforretninger, ikke være fravæ: rende fra Staden over 24 Timer, uden at drage Oms sorg for, at der paa hans Bopal et nogen tilstede som kan give fuldkommen Besfeed om, til hvem man under saadanne Omstændigheder kan henvende sig. Til Fraværelse fra Staden paa længere tid bør han ansøge Tilladelse hos Cancelliet. I saadant Tilfælde, som og naar Sygdom hindrer ham fra at varetage sit Embede, vil en af ham for Sundheds: Collegiet foreslaaet og frá Samme til Cancelliet indstillet me: dicinsk eller chirurgisk Embedsmand blive constitueret som Stadsphysicus. 15 Juni. §. 1. Instruction for det medicinst chirurgiske Sundheds: Collegium. A) Om Collegiets Organisation. Sundheds: Colles giet i Kjøbenhavn skal bestaae af de Læger og andre Vore Embedsmand, som det allernaadigst maatte behage Os at udnævne til Medlemmer af Samme. Og skal det halve Antal af de Læger, som tilforordnes Collegiet, bestaae af Medici og det andet halve af Chis rurgi; saa skulle og 2de af Kjøbenhavns Apothekere, Resolutioner og Collegi albreve. 1813. som Vi efter Collegiets Forslag ville tilforordne, som 15 Juni. Assessores pharmaceutici, deeltage i alle, Pharmacien vedkommende, Forhandlinger. Det sættes i noie For: bindelse med det af Os allernaadigst anordnede norske Sundheds Collegium. Collegiets Forhandlinger og §. 2. Sagernes Foredrag i Samme besørges ved et af dets fægefyndige Medlemmer, under Navn af Decanus, Hvilken verelviis skal være det ene Aar en Medi. cus og det andet Aar en Chirurgus. Decanus fras træder efter et 2fars Forløb, da hans Forretninger overdrages til det lægekyndige Medlem, som ester Or: denen, hvort samtlige Medlemmer ere udnævnte, er den nærmeste efter ham. Dette Medlem paaligger det og, i Decani lovlige Forfald eller Fraværelse, at be forge hans Forretninger, som Vice: Decanus. Da §. 3. Tilsynet med Jordemodervæsenet paaligger Sundhedss Collegiet, bemyndiges Samme til at vælge to af dets Lemmer, nemlig en Medicus og en Chirurgus, hvilke tilligemed Professor artis obftetrica og Stadsphysicus, have at paatage sig Gjordemødrenes Examinationer, samt at meddele de Testimonia, som til Jordemødrene bør udfærdiges. Decanus modtager og aabner alle til Collegiet indkommende Sager og extraherer Sam. me eller lader dem ved Secretairen ertrahere i en der: til bestemt Protocol. I Collegiet har Decanus Forsædet, og, naar Stemmerne ved forefaldende Delibe rationer befindes lige, har han, eller i hans Forfalb Vice-Decanus, afgjørende Stemme i ethvert Tilfæl de, hvor Collegiet er, eller herefter maatte vorde, be myndiget til Sagernes endelige Afgjørelse, men i Un derskrivter af Expeditioner iagttages den Orden, hvori Lemmerne af Os allernaadigst ere udnævnte ; dog teg ner Decanus denne Titel under fit Navn, Collegiets §. 4. 1813. Kongelige Rescripter, 15 Juni, pharmaceutiske Assessorer underskrive i alle de Sager, som angaaer Pharmacien, saavelsom i dem, hvor: pver Collegiet ellers har indhentet deres Betænkning, §. 5. Da Referatet af Sagerne i Collegiets Forsamlinger tilkommer Decanus, saa bør han sørge for, at i alle Sager, som ved mundtlig Votering strax funne af gjøres, uopholdeligen tages Beslutning; men, findes Sagen ikke at være af den Natur, bør han lade den circulere til skriftlig Votering imellem Collegiets lægekyn dige og pharmaceutiske Medlemmer i den Orden, hvori de ere udnævnte. Dog skal det ikke være Des canus formeent, naar han troer, at det kan tjene til Sagens Oplysning og hurtigere Fremme, at lade den circulere i en anden end den sædvanlige Orden. Des §. 6. canus voterer selv først. Det er Decani Pligt, at paasee Sagernes mueligste hurtige Fremgang ved Col: legiet, saavelsom deres Afgjørelse og Expedition ved Secretariatet, hvorfor han ogsaa bør have Ret til at erindre Bedkommende, naar noget unødvendigt Op= §. 7. hold i Sagerne skeer. Decanus lader Collegiets Weds lemmer tilsige til Forsamlingerne, som til en vis bes stemt Tid, hver 14de Dag bør holdes, og desuden, tfald paatrængende Sagers Afgjørelse udkræver det, saa ofte Lemmerne af Decanus, eller hans Forfald af Bice Decanus, sammenkaldes. Assessores pharmaceutici underrettes om enhver Forsamling, men tilsi ges at give Møde i Forsamlingerne, naar noget Pharmacien eller dem i Særdeleshed vedkommende. skal forhandles. J Forsamlingerne bør Sagerne foretages i den Orden, hvori de cre indkomne til Col. legiet, naar iffe een eller anden Sag maatte udfordre en hurtigere Expedition, eller dens Vidtløftighed ud: fræver en langsommere Gang. Naar der over Sager §. 8. Resolutioner og Collegialbreve. 1813: mundtligen er delibereret og Beslutning taget, diete: 15 Juni. rer Decanus Resolutionen til Secretairen, som indfø rer den ved siden af Sagen i ovennævnte Protocol, der underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer ved Slutningen af Forsamlingen. Er Sagen afgjort ved skriftlige Voteringer paa Circulairen, paategner De: canus Resolutionen efter Pluralitetens Mening, hvors efter Secretairen indfører den i Protocollen. Deca §. 9. nus er forpligtet til, ved hans Fratrædelse, at fores lægge i Samlingen en Liste paa de uafgjorte Sager, tilligemed Aarsagen til, at de ei ere blevne erpederede. Denne Liste indføres i Deliberationsprotokollen til Col legiets og den følgende Decani Efterretning. Med. §. 10. lemmerne af Collegiet, saavelsom Assessorerne i Sams me, naar de derom ere tilsagte, ere forbundne til at møde, saavel i de ordentlige, som overordentlige Fors samlinger, naar ikke lovligt Forfald forhindrer dem derfra, hvilket da skal anmeldes for Decanus, førend Forsamlingstiden, og anmærkes i Protocollen. J Sa §. 11. ger, som circulere eller foretages i Forsamlingerne, bør ethvert Medlem bestemt afgive sin mening, og iffe under nogen Forevending undslaae sig derfor, med mindre Sagen angaaer ham selv, og han af den Aars fag frabeder sig at votere; men i saa Fald bør han udtræde af Forsamlingen, medens Sagen omhandles. Afgjøres Sagen skriftligen, da gaaer den ham forbi, dersom han, som forhen nævnt, ei ønsker at votere selv. Finder noget Medlem sig beføiet til at afvige fra Plu: §. 12. ralitetens Beslutning, da bør hans Votum tilføres Protocollen, og ligeledes Expeditionen fra Collegiet, men ingen bør vægre sig ved at underskrive nogen Ers pedition, fordi han enten ikke har overværet Sagens Omhandling eller er af anden Mening end Pluralites 1813. Kongelige Rescripter, 15 Juni, ten, ei heller bør han labe noget særskilt Votum føls 13. se med Sagen, uden at de øvrige Medlemmer have Kundskab derom, og, om de finde det fornødent, funne erflære fig derover ftrar. Skulde imod Formods ning noget Medlem undflaae fig for at opfylde nogen af de her anførte Bestemmelser, bør det udtrykkeligen anmærkes i Expeditionen. Det bør være Collegia ets Medlemmer magtpaaliggende at fremme Sagerne med mueligste Noiagtighed og Hurtighed, og ingen bør derfor opholde nogen Sag hos sig længere end nødvendigt, hvorfor ogsaa Modtagelses- og Afsendel ses:Tiben paa alle skriftligen omhandlede Sager bør anmærkes af ethvert Medlem. Det bør ogsaa være Medlemmernes Pligt, at iagttage Taushed med Eol legiets enten skriftlige eller mundtlige Deliberationer, for at enhver med anstændig Frimodighed kan yttre §. 14. fine Zanfer. Det paaligger Secretairen at extrahere de ham af Decanus eller Vice Decanus tilstillede Sa ger, hvori denne bør være ham behjælpelig, ndar Sagens Natur udfordrer det. Saa bør han og erpes dere alle Sager efter Collegiets Beslutninger, i det seneste 4 Dage efter at Sagen er ham leveret, og, ved Collegiets Bud, besørge Expeditionen, naar den af Decanus eller Vice-Decanus er gjennemseet, afleve: ret paa vedkommende Sted. Alle Expeditioner indfø rer han strar i en dertil indrettet Copiebog, hvortil han bør holde Register. Copiebogen fremlægges i en: §. 15. Hver Forsamling strax efter Oplæsningen. Secretais ren er tilstede i alle Forsamlinger og fører der noiag tig Protocol over alle Collegiets Forhandlinger og Be flutninger i Samme.. Ved ethvert nyt Mode aabner Decanus Forsamlingerne, ved at lade Secretairen ops læse, hvad der i sidste øde er blevet forhandlet. I Refolutioner og Collegialbreve. 1813. Secretairens Sygdom eller andet lovligt Forfald fører 15 Juni, Decanus eller Vice: Decanus selv Protocollen i For: samlingerne, og lader Secretairens øvrige Forretnin ger besørge ved en dertil duelig Mand, som nyder Betaling derfor af Collegiets Kasse. Det paaligger Secretairen, eller den, som besørger hans Forretnin ger, at iagttage samme Taushed med Collegiets Deliberationer, som ovenfor er paalagt Collegiets Med: lemmer. Alle løbende Sager beholder Secretairen i §. 16. fin Forvaring, indtil de ere afgjorte, hvorefter han ftrar henlægger dem i Collegiets Archiv, hvilket bør være paa et sikkert Sted, der, hvor Forsamlingerne holdes, og bør saavel Decanus som Vice Decanus dertil have Adgang, naar de forlange det. Af Archtpet maa intet udtages, uden derfor nedlægges Bes viis, og intet udlaanes uden til Collegiets Medlemmer, med mindre Collegiets Tilladelse dertil erholdes. Cols §. 17. legiet tilstaaes aarligen en Sum til dets fornødne Ub: gifter. Regnskabet føres af Decanus og revideres af Vice:Decanus og 2de af Collegiets Medlemmer, samt qvitteres af dets sædvanlige Medlemmer. Collegiet §. 18. tilstaaes et eget Seigl, og har Portofrihed efter For ordningen af 17de Juni 1771. B) Om Collegiets Pligter og Forhandlinger. Collegiet har at vaage §. 19. over, at de nu for Tiden gjeldende Love for Medicinalvæsenet i Bore Riger Danmark og Norge, eller de, som herefter maatte vorde udgivne, iagttages og overholdes. Finder det Anledning til at gjøre Forslag til nogen Forandring i Samme, bør saadant Forslag tilstilles Vort danske Cancellie, for derigjennem at blive Os allerunderdanigst foredras get. Skulle tilfælde indtræffe, hvori overor: dentlige Foranstaltninger strax maatte behøves, da 1813. Kongelige Rescripter, 15 Juni, bar Sundheds-Collegiet at anmelde Saadant for ved: kommende Overøvrighed, paa det at, hvad der med Hensyn til Omstændighederne agtes fornødent, ufors tøvet kan vorde iværksat, hvorefter Sagen indberettes til Vort danske Cancellie. Men alle Sager, der ans gage Veterinairvæsenet eller Qvægsyge, blive som hid §. 20. til uden for Sundheds- Collegiets Birkekreds. Alle practiserende Læger Danmark, saavel Medici som Chirurgi, civile og militaire af begge Etater, samt alle Apothekere, Jordemødre og andre til Medicinal: væsenet henhørende Personer, staae under Sundhedss Collegiet sammesteds, forsaavidt deres Embede, Fors retninger og Pligter angaaer, og bør rette sig efter alt, hvad dem i saa Henseende af Collegiet bliver paalagt, ligesom og dette Collegium bør have Tilsyn med, at enhver især af bemeldte Personer opfylde de dem $. 21. paalagte Pligter. Finde Physici og Stabslægerne i begge militaire Etater nogen gieblikkelig Foranstaltning nødvendig, da ere de bemyndigede til at træffe faas danne, og at foreskrive deres Undergivne de fornødne Forholdsregler; dog maa Saadant skee paa eget An- og Tilsvar, og bør ommeldte Overlæger snarest mue §. 22. ligt indberette saadant til Collegiet. Finder Collegiet, at nogen af det Personale, som i Følge S. 20 staaer under dets Tilsyn, enten er forsømmelig eller viser anden urigtig Adfærd i sit Kald, eller ei iagttager de almindelige Medicinallove, bør det alvorlig erindre Vedkommende derom. Skulde en saadan Erindring ei have den tilsigtede Virkning, og Omstændighederne ere paatrængende, da skal Collegiet være bemyndiget til, igjennem vedkommende Øvrigheder eller Foresatte, indtil videre at forbyde saadanne udøvelsen af deres Kalds Forretninger, og bør det forefaldne strax indResolutioner og Collegialbreve. 1813. Det paaligget 15 Juni. berettes til Bort danske Cancellie. Sundheds-Collegiet at have Tilsyn med alle faste Sy: §. 23. gehuse eller Hospitaler for Syge, for saavidt i disse Stiftelser Sundhedspleien og den offentlige Sikkerhed angaaer, som og med de interimistiske Anstalter til Sygepleie og med andre offentlige Indretninger, hvor flere Mennesker holdes samlede, saasom Tugthuse, Fængsler, Pleieanstalter og deslige, forsaavidt angaaer Omsorg for de Personers Helbreds Vedligehol delse, der paa saadanne Steber indtages. I den Anledning bør det lade sig underrette af vedkommende Læger, naar nogen Forandring eller Forbedring i be: meldte Henseende maatte ansees nødvendig. Ligeledes bør Sundheds-Collegiet underrettes om, naar nogen offentlig Indretning af ovennævnte Slags fra nye af skal iværksættes, og dets Betænkning indhentes. forsaavidt Spørgsmaal kunde være om Indretningens Organisation med Hensyn til Omsorgen for de Perso: ners Helbred, som der skulde modtages. Ligeledes maae Vedkommende Tilfælde, naar Fabrikker skulle anlægges, der ere af den Beskaffenhed, at de Materier, som i Samme forarbeides, ved skadelige Ud: dunstninger o. s. v. kunde blive farlige for de i Nær: heden boende Menneskers Helbred, og derfor udkræve Forsigtigheder ved Anlæggets Udførelse, henvende sig til Sundheds: Collegiet for at erholde Sammes Bes tænkning om Anlægget. Collegiet skal være fortrinli §. 24, gen opmærksom paa Apothekervæsenet i Danmark, og saavel vaage over Apothekernes lovlige Rettigheder som paaseee, at Apothekerne stedse ere forsynede med tilstrækkeligt Forraad af gode og uforfalskede Medici nalvare, samt at de holde sig den fastsatte Tart ef terrettelig. disse Henseender bør Collegiet paasee, 1813. Kongelige Rescripter, 15 Juni, at vedkommende Læger i deres aarlige Indberetninger anmelde Apothekernes Forfatning, samt naar de ere vifiterede og hvorledes befundne. Apothekernes Regninger for leveret Medicin til offentlige Sygehuse eller til fattige Syge, som erholde fri Medicin paa offentlig Bekostning, bør, tilligemed Lægens origi nale Recepter, indsendes til Collegiets Revision, hvil ken Collegiets pharmaceutiske Assessorer ere pligtige at forrette, dog uden at det derfor bør være nogen af Collegiets øvrige Tilforordnede formeent, naar de felv ville, at foretage den. Medicinaltarten bør Sunds heds-Collegiet hvert Aar efter den 1ste Febr. og den 1ste August, naar Rigsbankcoursen er sat, revidere, og, efter Omstændighederne, enten paa ny stadfæste, forhøie, eller nedsætte. Om de Forandringer, som Collegiet, ved den aarlige Revision har fundet fornø dent at foretage, saavelsom Grundene dertil, underrettes Sundheds-Collegiet i Norge, ligesom dette sidst nævnte igjen bør give Sundheds.Collegieti Kjøbenhavn Underretning om de Forandringer, som ere fundne nød: vendige at foretages i Tarten for Apothekerne i Norge. §. 25. Alle forefaldende Vacancer i Læge-Embeder i Danmark, saavel medicinske som chirurgiske, baade i civil og mis litair Etaterne, anmeldes af Vedkommende for Sundheds Collegiet i Kjøbenhavn, der besørger Vacancen offentlig bekjendtgjort, og modtager Ansøgninger om Embedet, hvorefter Sundheds: Collegiet gjør Forslag til vedkommende Steder om Embedets Besættelse. Alle forefaldende Vacancer i Norge anmeldes derimod af Bedkommende for Sundheds Collegiet sammesteds, der besørger Vacancen bekjendtgjort i de norske Aviser og modtager Ansøgninger om Embedet fra Læger, som opholde sig i Norge. De indkomne Ansøgninger til: Resolutioner og Collegialbreve. 1813. fendes Sundheds Collegiet i Kjobenhavn med Betænk: 15 Juni, ning derover, samt Underretning, om det norske Sund: heds Collegium har fundet det nødvendigt at constituere nogen Læge i Vacancen, og da hvem, hvoref ter Sundheds Collegiet i Kjøbenhavn haver at ind: sende til vedkommende Collegium, saavel Ansøgnin gerne, som det norske Sundheds: Collegii Betænknings tilligemed de Ansøgninger, som fra Läget i Dan marf maatte, efter Vacancens behørige Bekjendtgjørelse, være indkomne, og at gjøre Forslaget til Ems bedets Besættelse i Overeensstemmelse med, hvad t Rescriptet af 13de Mat 1803 er fastsat. Sundheds: §. 26. Collegiet i Kjøbenhavn haver at imodtage de, i Følge Bort danske Cancellies Skrivelse af 20de Decbr. 1803, befalede aarlige medicinal Beretninger fra authoriseres de baade civile og militaire Læger i Danmark, og derefter at forfatte en General: Indberetning, hvort det Vigtigste, tilligemed Sundheds- Collegiets Betænkning, ifald der finder fornødent at tilføie nogen, bør findes, og som indsendes til Bört danske Cancel: lie, for derfra at blive Os foredraget. Ligesom og det kjøbenhavnske Sundheds- Collegium modtager fra Sundheds-Collegiet i Norge de Medicinalberetninger, som til Samme indkomme fra alle authoriserede Læ ger i bemeldte Rige, og hvorover det ved nysnævnte Collegit Instructions §. 26 er det paalagt at forfatte en Generalberetning, som tilligemed forbemeldte specielle Beretninger indsendes til Sundheds- Collegies i Kjøbenhavn, for derfra gjennem Vort danske Cancellie at blive Os forelagte. Foruden disse aarlige Indberetninger, er Collegiet ogsaa berettiget til, paa Hvad Tid det finder fornødent, at forlange Oslysning om Gjenstande, der angaaer Medicinalvæsenet, af ens 18 13. §. 27. Kongelige Rescripter, 15 Juni, hver Læge og til Medicinalvæsenet henhørende Petson i Danmark, der skal være pligtig til at afgive den forlangte Oplysning og at følge de Raad og Ahviishinger, Collegiet maatte finde fornødent at meddele. Ved Udbrud af farlige epidemiske Sygdomme i Danmark bør den Læge; som bemærker samme, strat ind give videnskabelig Beretning derom til Sundheds Collegiet i Kjøbenhavn, samt om de Foranstaltninger, der éte trufne for at standse Sygdommens videre Udbredelse, hvorefter Collegiet i fornødent Tilfælde bør tilkjendegive Lægen dels Mening om begge Dele, hvilken Lægen er forpligtet til at rette sig efter. Finder Collegiet det nødvendigst, at flere Foranstaltninger end de al: mindelige eller de af Lægen iværksatte, behøves, bør det derom tillige underrette vedkommende Øvrighed. §. 28. De aarlige Anmeldelser om dødfødte Børn, som fra Biskopperne i Danmark tilsendes Sundheds Collegiet, bør, naar Anmeldelserne og vedkommende Lægers Ana mærkninger af Collegiet ere gjennemseete, tilstilles Vort danske Cancellie med Betænkning derover. De Anmeldelser herom fra Norge, som aarligen tilstilles Collegiet fra Sundheds-Collegiet sammesteds, bør det ligeledes med dets Betænkning derover indsende til §. 29. Vort danske Cancellie. Sundheds-Collegiet skal være forpligtet til, i alle Tilfælde, hvor det af Øvrighederne eller Retterne fordres, at afgive dets Betænk: hing over saadanne Säger, der høre til bemeldte Col- §. 30. legii Virkekreds. Alle Slags Qvaksalverier, hvad enten de umiddelbar udøves, eller middelbar foran. lediges ved Salg af utilladte Arcana, saavelsom alle andre Sundheden skadelige Misbrug, bør det være Sundheds. Collegiet magtpaaliggende at forebygge og Resolutioner og Collegialbreve. 1813. standse, deels ved strængt at paasee Medicinalloves 15 Juni. nes Overholdelse i saa Henseende, deels ved at ops muntre til Udbredelsen af Kundskab om Forebyggels ses:Midler imod Sygdommene, i hvilke Anledninger Collegiet er beføiet til at træde i Brevverling med Lægerne og andre til medicinalvæsenet henhørende Perso: ner, saavelsom med Svrighederne i Danmark, samt ved offentlige Bekjendtgjørelser at advare og underrette Publikum. Refer. (til famtlige Sverøvrigheder) ang. 31 Aug. at indsfjærpe separerede gtefolk og indrykke i Separations: Bevillingerne, at disse ei gives det til at indgaae nyt Egteskab. Da Cancelliet har bemærket, at Almuesfolk under tiden staae i den ürigtige Formening, at de, i Overeensstemmelse med Forordningen af 23de Mai 1800, §. 5, udfærdigede Bevillinger for Wgtefolk at leve separerede i Henseende til Bord og Seng, berettige dem til strax at indgaae nyt Egteskab, saa skulde Cancelliet tjenstligst anmode dem om, i de af dem, i Medfør af ovennævnte Forordning, for Fremtiden udfærdigende Separations - Bevillinger udtrykkeligen at ville tilføle, at en saadan Bevilling ingenlunde hjem- -ler de separerede Egtefolk Ret til at indgaae nyt Egs teskab, hvilket ogsaa, naar de Paagjeldende personligent møde, mundtligen bør tilkjendegives dem. Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat) ang. 7 Sept. hvorledes Vægterstatten skal lignes paa Vesters bro. 1) At bebyggede Grunde og Gaardspladse ansættes efter deres Maal til Gaden saaledes, at af hver 5 1813. Kongl. Rescr., Refol. og Collegialb. 7 Sept. Allen svares Portion, af hver 10 Alen Portion, af hver 20 Allen een Portion og saa fremdeles. 2) At ubebyggede Grunde og Haugepladse ud til Gaderi ansættes ligeledes efter deres Maal til Gaden for det Halve af hvad der svares af bebyggede, og 3) at Bæn ger, som ligge ud til Gaden eller Veien, efter deres Maal ansættes til af det, der svares af bebyggede Grunde Alphabetist Register Over de Kongelige Rescripter og Resolutioner famt Kollegialbrevene, for Aaret 1813. 1813. 8 Mai. G. Academier: B. Lærde. ircul. om Stubiefkattens Erlæggelfe, Dater for Daler. 20 Novbr. Circul. om Cathedraticums Erlæggelse i Sølvværdie Daler for Daler. Arv og Skifte. 1813. 27 Febr. Circul. om Straf for Bærger, der udeblive med forlangte Oplysninger til Overformynderie Regnskabers Aflæggelse. 24 April. Pr. om Afgiften efter Forordn. af 8 Febr. 1810. 22 Mai. Pr. om hvorledes de i den Kongl. Kasse indeftaaende Umyndiges Midler i Tilfælde af Mindreaarighed eller Giftermaal ville blive udbetalte. 8 Juni. Pr. at en Gaardeier, som ved Arv har erholdt en Gaard, ansees som Eier fra den Zid, Arven faldt, uden Hensyn til Skjødets Paategning. 19 Juni. Pr. at en Lehnsbesidder forretter Stifte efter forpag terne paa Godfet. 22 Juni. Circul. om umynbiges Midlers, udlaan. VII Deel. 4de Bind. E e Arv og Skifte, Auctioner, Banken o. Bankos. 1813. 3 Juli. Pr. ang. Skifter efter danske Undersaater, som døe paa Reifert fremmede Stater. 3 August. Pr. at Umyndiges Midler uden Henstand bør udsættes, i al Fald i Navneværdie. 19 Aug. Pr. om hvorvidt et confirmeret Testamentes Gyldigs hed kan paakjendes af Domstolene. 2 Octbr. Pr. om Testamentets Datum eller Teftators Død kommer i Betragtning ved Legaters Omrivning. 16 Novbr. Pr. om Skiftegebyhret ved Kongelige Obligationers Udlæg. 27 Novbr. Pr. om Ümyndiges Midlers udbetaling, der ere udsatte i Forbindelse med andre Umyndiges Midler. 21 Decbr. Pr. om Omskrivningen af en i Overformynderiet indsat Capital, der senere er arvet af en anden. Auctioner. 1813. 2 Jan. Circul. at Circul. af 10 April 1810 om Sallarium af de ved Løsøreauctioner foruden Kjøbesummen betingede Udgifter udvides til Norge. 6 Febr. Pr. at Consumtionsafgifts Kornet ei maa bortsælges ved offentlig Auction. 27 Febr. Pr. at pt. af 2 Decbr. 1812 og 21 Jan. 1813 ei for: byder ved Auction at sælge Tørvejord. 18 Marts. Pr. om Regnskabet ever Afgiften af alle trykte Cas taloger, og om hvorledes der forholdes med de usolgte Cataloger. 10 April. Circul. om nogle afgifters Erlæggelse ved Auction over de efter Taration udtagne Vare til Kongelig Tjeneste. 18 Mai. Pr. at Skjøde paa en ved Auction kjøbt Eiendom samt pet. Afgiften kan bortfalde, hvor Kjøberen kan ansees som Eier. 22 Mai. Pr. at Auctioner over Huse, der sælges til Nedbry: delse, maae betragtes som Løsøre Auctioner. 17 Juli. Circul. at Salg af Sad paa Roden er indbefattet un der Forbudet i pl. af 2 Decbr. 1812. 18 'Decor. Pr. at Auctionssallairet beregnes i Sølvværdie, om end Kjøbesummen er i Navneværdie. Banken og Bankosedler. 1813. 5 Jan. Rescr. om en aarlig Budgets Forfattelse. 15 Jan. Mefer. at begge Cancellierne i Forening skulle besvare Fo respørgsler i Anledning af Forordn. af 5 Jan. 1813. Banken og Bkos., Begravelse og Sergedragt. 1813. 19 Jan. Refer. at Courantbankens Eiendomme skulle afleveres til Finantferne. 29 Jan. Pr. at Sølvværdie maa anfees lige med Navneværdie til Coursens Sættelse den 1 August 1813. 1 Febr. Refer. hvorved Kongen forærer Banken et Guld Service og Toilet og Banken bemyndiges til at indbyde til Laan til Banken. 16 Febr. Pr. om en Committees Nedsættelse for at besvare Spørgs maal i Anledning af Forordn. af 5 Jan. 1813. 27 Febr. Pr. om den Committeen for at vælge Rigsbankens Generalcontrolleur paaliggende Pligter. 5 Juni. Pr. at Forordn. af 5te Jan. 1813, §. 37 te er anven delig paa Afgiften i Korn. 12 Juni. Circul. om Betaling for Omskrivelsespaategninger efter §. 24 i Forordn. af 5 Jan. 1813. 27 Juli. Pr. at Forordn. af 5 Jan. 1813 ei er anvendelig paa Fordringer i vestindis Courant. I Aug. Refol. at Gratificationer og personlige Tillæg altid forstaaes i Navneværdie. 30 Sept. Refol. om Anviisninger paa 3ahlkassen eller Amtstuer paa 3 Maaneder at udstedes af Finantstasse Directio nen. 2 Octbr. Pr. om Testamentets Datum eller Teftators Dod kommer i Betragtning ved Legaters Omskrivning. 16 Octbr. Circul. betreffende Regnskabet over Bankhæftelsen. 20 Octbr. Nefer. om en Laanes og Disconto-Kasses Oprettel se i Norge. 30 Novbr. Refer. om en Committees Nedsættelse for at bedømme den Sikkerhed, der af Wereldebitorerne tilbydes for Hamborger Banco. 8 Decbr. Pr. om Transportering af Bankens Interimsbeviser for indbetalte Hæftelser. 31 Decbr. Circul, at Pl. af 9 Juli og 28 Decbr. 1813 have af: gjort alle Spørgsmaat om fafte Pengebetalingers udredelse i Rigsbankpenge. Begravelse og Sørgedragt. 1813. 2 Jan Pr. at Sognepræsten i Rønne maa foretage Jords: paakastelse og holde Gravtale hjemme, hvor Liget findes. 23 Jan. Pr. at Liigbærerne i Vordingborg maae bortbære Liig i affarvebe Klæber. 27 Febr. Pr. om Afgift til vedkommende Kirke i Kjøbens havn, naar Jerngitter med Navnetræk eller Vaaben opsættes om Gravene. Ee 2 Begr. c., Brandforanst., Boger :c., Cancel. 1813 13 arts. Pr. om hvorledes Begravelsespenge ved Frederiks berg Kirke bør betales i Rigsbankpenge. 2 April. Reglem. for en Kirkegaard for Rudkjøbing. 9 April. Reglem. for Viborg Kjøbstæds Kirkegaard og Liigs begjængelserne sammesteds. 17 April. Pr. om Betaling for Liigbærerne i Storeheddinge. 27 April. Refer. om Grev Reventlovs private Begravelsessted. 1 Mai. Pr. om Betalingen til Liigbærerne i Tronhjem. 4 Mai. Nefer. om et privat Begravelsessted for Kammerherre Bera touch. 11 Mai. Pr. om Betaling for Liigbærerne i Nestved. 13 Mai, Pr. om Gravernes Indtægter og disses Oppebørsel t Kjøbenhavn. 3 Septbr. Reglem. om Middelfarts Kirkegaard. 11 Decbr. Pr. at intet Liig maa begraves paa Nakskov gamle Kirkegaard. Brandforanstaltninger. 1813. 13 Juli. Pr. om Brandofficerernes Indskud i Enfefassen. 19 Octbr. Circul. om Indskjærpelse af Forbudet imod at skyde nær straatakte Bygninger. 9 Octbr. Pr. om Betaling for Storftenes Reengjørelse i Kjøbenhavn, Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1813. 19 Jan. Circul. om Betalingen for Forsendelsen af Chriftianfands Adressecontoirs Efterretninger. 3 Febr. Circul. om Betalingen for danske og fremmede Aviser. Cancelliet. 1813. 5 Jan. Sescr. om en aarlig Budgets Forfattelse. 15 Jan. Refer. at begge Cancellierne i Forening fulle besvare For respørgsler i Anledning af Forordn. af 5te Jan. 1813. 30 Jen. Pr at Overøvrighederne i Norge indtil videre afgjøre de Domme, der efter Forordn. af 2 Novbr. 1798 fulle ind fendes til Cancelliet. 9 Febr. Circul. om Collegial: Gebyhrers Beregning i Rigsbank penge. Cancelliet, Consuler, Consumtion. 437 1813. 10 Fehr. Pr. om ben aarlige Budgets Forfattelse og de der til fornødne aarlige Indberetninger om Indtægter ng Udgifter i ethvert Amt. 16 Febr. Pr. om en Committees Redsættelse for at besvare Pengespørgsmaal i Anledning af Forordn. af 5 Jan. 1813. 13 Marts. Pr. om Forskjellen imellem Bevilling gratis og aldeles gratis. 11 Sept. Pr. om Gollegialgebyhrers Betaling i Rigsbankpenge. 18 Decbr. Circul. om Indsendelse til Cancelliet af de aarlige Bidrag til Landmilicefonder. Confuler. 1813. 23 Febr. Pr. at der ikke skal stee Anmeldelse til Pascons toiret om de hos fremmede diplomatiske Personer logerende Reisende. 20 Marts. Circul. om Gyldigheden af de af de danske Confuler i Hamborg og Lübeck udstedte Beviser om Varers neutra= Te Oprindelse. Consumption. 1813. 26 Jan. Pr. at Udgifter ved Vægters Anskaffelse i An ledning af Pl. af 27 Juni 1812 afholdes af Com. munen. 28 Jan. Circul. om Confumtionsafgiftens Overgang og Beregning i Rigsbankpenge. 6 Febr. Pr. at Consumtionsafgifts Kornet ei maa sælges ved offentlig Auction. 13 Febr. Eircut. om anvendelsen af det i Formalings- og Bræn dings-Afgift indkomne Brødkorn. 3 April. Pr. om Uplaan af Vægter fra Consumtionsvæsenet til at veie bet i Formalingsafgift erlagte Korn. 27 April. Pr. at der skal svares Ildstedstat af Consumtionsstribers nes Boliger udenfor Portene i Kjøbenhavn. Delinqventer og Delinqventfager. 1813. 2 Jan. Pr. om Forboietse i Arrestanternes underholdningspenge i Politicarrefterne. Delinqventer c, Drab, Egteskab :c. 1813. 5 Jan. Pr. at Urrestanternes Underholdningspenge skulle for: høies. 30 Jan. Pr. at de Domme, som efter Forordn. af 2 Novbr. 1798 Fulle indsendes til Cancelliet, indtil videre afgjøres af Overøvrighederne. 2 Febr. Pr. at en fra Livet dømt Delinqvent maa meddeles Alterens Sacrament, skjøndt han et er confirmeret. 29 Juni. Pr. at paa Qvartalslister over criminelle Fanger ogsaa de Justitssager skalle anføres, hvori ingen har været arresteret. 13 Juli. Reseg om Forandring i Viborg Tugthuusfangers Ars beide. 17 Juli. Pr. at en permitteret Soldat for Forbrydelser skal dømmes ved en Krigsret. 28 Sept. Pr. om de criminelle Fangers Forpleining. 26 Octbr. Pr. at Omkostninger ved Efterlysning af bortrømte Reserver udredes som Delinqventomkostninger. 27 Novbr. Pr. om Uniform for Embedsmænd i Tugt: Rasp- og Forbedringshuset. Drab. 1813. 20 April. Refer. om Strafsformildelse for Forældres Mord. Egteskab, Forældre og Børn. 1813, 19 Jan. r. om Tvangsmidler imod Forældre af den jø: diffe Nation, der ei lade deres Børn søge den jødis ffe Friskole. 26 Jan, Pr. at Separationsbevilling fan udfærdiges, skjønde Forordn. af 18 Octbr. 1811 ei er iagttaget, naar den Ene af Egtefolkene under Forhandlingen berøves Forstandens Brug. 30 Jan. Pr. at en Stedfaders Erklæring om at ingen Appel fordres af en Umyndig i criminelle Sager er util ftræffelig. 23 Febr. Pr. at Egteskab med et af Ens Broder forhen udenfor Egteskab besvangret Fruentimmer fun fan indgaaes med Bevilling. 13 Marts. Pr. om naar et Barns Confirmation under tovbefalet Alder kan ventes bevilget. Egteskab :c., Enkekasser :c., Fabrikker :c. 1813. 22 Mai. Circul. om Opfordring til ædle Danneqvinder at antage sig Opsynet med udsatte Pleieborns Kaar. 31 Aug. Circul. at Separationsbevillinger skulle indeholde, at de et give Set til at indgaae nyt Egteskab. (See Tillæger.) 11 Sept. Pr. at Alimentationsbidrag bestemmes uden foregaa ende Forligsmægling, men at Forlig skal prøves, hvor der tvistes om Paterniteten. 11 Decbr. Pr. ang. i hvilket Sogns Kirkebog et Barns Dadd stal indføres. Enke og andre Pensions - Kasser. 1813. 8 Jan. Reser. ang. et Enkesædes Oprettelse i Orhofte Sognefald.

23 Jan. Pr. indeholdende Bestemmelser om Skoleholder: Enfernes Indkomster i Carlebye og Nørreørslev paa Falster. 26 Febr. Rescr. om et Enkesædes Qprettelse for Rødby og Ringsebølle Kald. 30 April. Refer. om Enkepensionen af Gemminge og Lem Sognefald. 30 April. Refer. om et Enkesæde for Soborg og Giileleie Sognefald. 13 Juli. Pr. om Brandofficerers Indskud i Enkekassen. 23 Juli. Konfirmation paa Fundats for en Degue. og Sko: lelærer: Enfefasse i Viborg Stift. 3 Sept. Refer. om en hjælpe og Pensions: Kasse for geistlige Enker i Viborg Stift. 5 Novbr. Reser. om Oprettelsen af Enkesæder for Præsteenker i Lollands og Falsters Stift. 4 Decbr. Circul. at enhver Embedsmand skal udfylde et Sche ma i Anledning af Forordn. af 4 Aug. 1788. 28 Decbr. Refer. om et Enkesædes Oprettelse i Phanefiords Kald paa Meen. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1813. 16 Jan. Pc. om Fabrikvarers Stempling. 44° Fabrikker :c., Fattige og Hospitaler. 1813. 23 Jan. Circ, om Indførelse af fabrikeret Tobak, Sæbe, Lys, Buder og Stivelse uden de i Forordn. af 23de Mai 1812 paabudne Formaliteter. 29 Jan. Bevill. til Oprettelse af et Oplag til Indkjøb og udfalg af Holsteinborg Grevfabs Industriefabrik. 9 Febr. Circ. om Indførselstold af fremmed Straafletning. 15 Juni. Refer. at Gen. Land Dec. og Com. Coll. skal overtage Bestyrelsen af Kjobenhavns Porcellainsfabrik. 7 Aug. Pr. om det stemplede Papiir til Interessentskabscons tracter og Handelsforeninger. 21 Aug. Pr. om Tinglæsningsgebyhret for Interessentskabs. contracter, hvor Pengene successive indskydes. 18 Decbr. Pr. at Fabrikanteres Tjenestefolk, der føre egne Huusholdninger, iffe ere frie for Bandskat. Fattige og Hospitaler. 1813. 5 Jan. Pr. at Beløbet af Hittegods paa Landet skal, naar Findelønnen er fradraget, tilfalde Amtsfattigkassen. 5 Jan. Pr. ang. Lemmernes Forflegning i Hospitalerne i Sjellands Stift. 29 Jan. Refer. om Den Thunges Fattigvæsens enlæggelse uns der Samsøe Amtmandskab. 2 Febr. Pr. at Hospitalslemmers Eiendomme maae registreres, men dem ei betages fri Raadighed over disse i levende Live. 18 Mai. Circ. om Gjæld til Fattigvæsenet kan afbetales med Kongelige Obligationer. 31 Juli. Pr. om en Arbeidsanstalts Oprettelse i Drammen i Forbindelse med Fattigvæsenet. 31 Aug. Circ. om Indstiærpelse af pligter med hensyn til Bet leries Afskaffelse. 11 Septbr. Pr. om Godtgjørelse af Kjøbenhavns Fattigvæs sen til Politiekassen til 6 Politiebetjentes Løn. 6 Novbr. Pr. at Horsens Hospital maa hæve Smaaredselss tienden af Raarup Sogn og om Qvægtiendens Bes taling i Rbpenge. 24 Decbr. Confirm. paa Godgjørenhedsstiftelsen for det mo faiste Troessamfund. Fiskerie, Fremmede, Fe 2c., Geistligheden A. Fiskerie. 1813. 14 Septbr. Circ. at Fisterne itte maae fifte i lang afstand fra Syfterne. 16 Octbr. Circ. om Fisteriet paa Nord- og st-Kysten af Sjelland. Fremmede. 23 Jan. Pr. om Forholdsregler, naar en Lutheraner paa et fremmed Sted vil gifte sig med en Catholik. 9 Febr. Reser. om Mulctforhølelse for Jkkeanmeldelse af Sets sende. 27 Marts. Circ. om Fortegnelse over fremmede Religionsbe. fjendere, og at ingen Copulation imellem dem maa stee uden Bevilling. 24 April. Circ. om Forsigtighedsregler ihenseende til fremmede Reis fende. 12 Mai. Parolbefaling om fyrstelige og diplomatiske Personers Passer. Fæ og andre tamme Creature. 1815. 2 Febr. Pr. om en Dyrlæges Ansættelse i Kongsberg. 8 Mai. Circ. om Afgiften til Veterinairskolen efter Rescr. af 26de Octbr. 1792. Geistligheden og især Præsterne. A) Deres Vocation og Embede. 1813. 5 Jan. Circ. at Stiftsprovsternes Correspondence i Em. bedsanliggender med Amts: og Herredsprovsterne maa modtages portofrit imod Attest. 15 Jan. Refer. at den ugentlige Fredags-Gudstjeneste i Korsøer ffal ophøre. 15 Jan. Refer. indeholdende nærmere Bestemmelser ved de af Kjøbenhavns Garnisonspræster forrettende Vielser, Bars nedaab og Begravelser. 15 Jan. Refer. ang. nogle Forandringer ved Landemodet i Mas riboe. Geistligheden A. 1813. 16 Jan. Pr. ang. de nye Kirkebøgers Form. 23 Jan. Pr. om Forholdsregler, naar en Lutheraner paa et fremmed Sted vil gifte sig med en Catholik. 26 Jan. Pr. at Forordn. af 18de Octbr. 1811 ei behøver at iagttages, hvor En af Ægtefolkene, under Forhand lingerne, mister Forstandens Brug. 30 Jan. Circ. om hvorvidt Stifts: og Amts. Provsternes Em bedscorrespondence er portofri. 2 Febr. Pr. at en Delinqvent, der er dømt fra Livet, maa med: deles Sacramentet, sjøndt han ei er confirmeret. 6. Febr. Pr. at en Biskop kan faae frt Befordring til de Em: bedsreiser, der ere udenfor den egentlige Visitats. 20 Febr. Pr. at paa Circulairer til Geistligheden maa intet Uvedkommende tegnes. 20 Febr. Pr. at de Gandidater, som undervise i det af Comtesse Wedel-Jarlsberg i Aalborg oprettede Institut, efter 4 Nars troe Tjeneste fulle fortrinligen befordres. 23 Febr. Pr. at Egteskab imellem en Mand og et af hans Broder udenfor Egteskab besvangret Fruentimmer kun maa indgaaes med Bevilling. 13 Marts. Pr. om naar et Barns Confirmation under lovbefalet UI- der kan ventes bevilget. 20 Marts. Pr. at Præsterne, hvor ingen Aftensang holdes, maa prædike over Epistlerne til Høimesse. 26 Marts. Reser. at Onsdagsprædiken i Fasten paa Samsøe og i Assens og Klauringe Menigheder maa ophøre. 27 Marts. Circ. om Vielser af Personer af fremmed Religions: bekjendelse. 3 April. Refer, at Præsten paa Mandee ei skal deeltage i Be; styrelsen af geistlige Embeder i Hvidding Herred. 9 April. Refer. at Onsdagsprædiken i Fasten maa bortfalde (til Aarhuus Biskop). 17 April. Circ. at Ministerialbøgerne bør føres særskilt for hvert Sogn 22 Mai. irc. om de nye Ministerialbogers Indbinding. 18 Juni. Refer. om Fredagsgudstienestens Ophør i Odense Kirker. 24 Juni. Pr. om Capellaners Ordination ved Landemodet. 21 Juli. Pr. om Viin og Brød til militaire Communicantere. 27 Juli. Refer. om Anmeldelse før nogen til Søindrulleringen Henhørende maa dobes eller begraves. 7 Aug. Pr. at Feldtpræster kun med speciel Bevilling tør for. rette Vielser i private Huse. 13 Aug. Refer, om Laudemodets Holdelse i Viborg. Geistligheden A, B. 443 1813. 20 Aug Reser. at Aftensangstjenesten i Viborg Domkirke inds til vere indgaaer. 31 Aug, C. at Separationsbevillinger skulle indeholde, at de ci give Net til at indgaae nyt Egteskab. (See Til: lægget.) 4 Decbr. Circ. at Embedsmænd skulle udfylde Schemata i An: ledning af Forordn. af 4 Aug. 1788. 11 Decbr. Pr. ang. i hvilket Sogns Kirkebog et Barns Daab skal indføres, naar det døbes i et andet Sogn, end hvor det er fød. B) Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1813. 8 Jan. Reser. at Klokkertjenesten i Bogense maa henlæg: ges til Byens Skolevæsen. 8 Jan. Reser. ang. et Enkesædes Oprettelse i Orhofte Sogne: fald. 15 Jan.. Siefer. at Norbek Sogns Præfteforns Tiende henlæg: ges til den residerende Capellan til Nordbek Sønders bek og Læster Menigheder. 15 Jan. Bevilling at nogle Tiendeforeninger maae antages at ind. befatte ogsaa Midsommersrente. 22 Jan. Bevill. om Forandring af Tiendeafgiften af Bestenskou og Cappel Sognefald. 23 Jan. Pr. om nogle Forandringer i Degneembedernes Indfomster i Carlebye og Nørreørslev paa Falster. 29 Jan. Confirmation paa Fundats for et til Frue Kirke i Aal borg skjenket Legat. 30 Jan. Pr. at Sognepræsterne i Thorup, Meelby, Cregome og Vinderød bør yde Bidrag til Gjordemodervæsenets Indretning paa Frederiksværks Gods. 13 Febr. Pr. om en Beneficarii Forpligtelse til at opbygge en afbrændt Annergaard. 13 Febr. Pr. om særskilte Beregninger over Skatter og Af gifter af det til Amtsprovsternes Lønningsfond henlagte tiendeydende Hartkorn. 19 Febr. Rescr. at Annepkirken Marstade paa Jsland skal ned: lægges og Menigheden lægges til Underfell Kirke. 19 Febr. Refer. at 12 Gaarde af Opstad Anner i Aggershuus Stift skulle lægges til Søndre Kald. 26 Febr. Reser, om et Enkesædes Oprettelse for Rodby og Ring: sebølle Kald. 13 Marts. Pr. om Offersjeppens Ydelse in natura, samt at Fiskerierne ei skulle svare Fisk istedetfor Offerskjeppen. Geistligheden B. 1813. 26 Marts. Refer. at Forordn. af 23 Jan. 1710 om Fisketiende og Refer. af 27de Septbr. 1780 saa maa gjelde. for Skudesnæs Præstegjæld. 3 April. Pr. om Beneficiarierne skulle udrede Skat af Tiende, der er overladt Yderne imod en bestemt Asgift. 9 April. Refer. om Omblie Præstegjelds Adskillelse fra Rau. boigdelauget og Henlæggelse under Nedences Provstie. 9 April. Reser. at Mausoe Sognefald skal forenes med Hami. mersfest Kald. 10 April. Pr. at en Præst ei behøver at giøre bestemt Paastand om Godtgjørelsen efter Forordn. af 23de April 1781, §. 26. 14 April. Siefer. om 8 Gaardparters Henlæggelse fra Edo Præs stegjeld til Anneret Hald under Stangvig Kald. 30 April. Refer. om Enkepensionen af Gemminge og Lem Sognefald.

8 Mai. Pr. at det ved Plac. af 17 Juni 1812 bestemte Bes derlag for Smaaredselstienden skal svares til Besidderen af hver enkelt Tiende. 8 Mai, Dr. at Fahrsunds Indvaanere alene bør ffydse deres Præster til og fra Kirke. 21 Mai. Rescr. om en Tiendeforhandlings Gyldighed, der ikke er tilendebragt før St. Hans Dag. 28 Mai. Refer. at Præsteenker ikke maae bortbyrle det til Em's bedet beneficerede Jordegods. 18 Juni. Seser. at et særskilt Sogn, faldet Grungedahls Annersogn, skal oprettes af 37 Gaarde af Binje Sogn. 24 Juni. Rescr. om Erlæggelsen af Indløsningssummer for 'Præs ftegaarde i Rigsbankpenge. 26 Juni. Pr. at Præstegaarde et ere frie for Feldtpost-Estafette. Ridt. 10 Juli. Pr. om Betalingen for Qvægtienden. 16 Juli. Rescr. at nogle inden Mikkelsdag sluttede Tiendeforhand linger fulle være gyldige. 24 Juli. Pr. at Smaarente og Tiendeol ikke er indbefattet i Bestemmelserne i Forordn. af 8 Jan. 1810. 30 Juli. Refer. om Nedlæggelsen af Vestenskov og Cappel Mes nigheders Capellanie. 13 Aug. Refer. om en Annerkirkes Oprettelse ved Skjævse me. 20 Aug. Refer. om Merresogns Menighets Henlæggelse til Domkirken i Viborg. 20 Aug. Bevilling om Reerslev Sogns Tiendes Forandring til bes standig afgift. 3 Septbr. Refer om en Hjælpe og Pensionskasse for grist: lige Enker i Viborg Stift. Geiftligheden B. 445 1813. 11 Septbr, Pr. at Tienden ydes i Kjærven i den Tid Ti endecommissionens Kjendelse er indanket. 17 Septbr. Reser. at Yttre Flaabsigden maa udgjøre et Ans ner til Hvidesse Hovedsogn. 9 Octbr. Pr. om to Tiendecommissioners Indretning i Randers Amt. 9 Octbr. Circ. om Indberetninger til Cancelliet ang. vacante Præstekald. 16 Octbr. Circ. om den høieste Alabed for Præstegaarde i Norge. 29 Octbr. Rescr. om Forstaaelsen af udtrykket: hvert Aars Capitelstart. 29 Octbr. Reser. om Bands Sognefalds Forening med Tron denæs Kald. 3 Novbr. Refer. ang. Boliger for Embedsmænd i Norge. 5 Novbr. Rescr. om Forandring i den residerende Capellans Embedsforretninger i Colding. 5 Novbr. Rescr. om Oprettelse af Enkesæder for Præsteenker i Lollands og Falsters Stift. 6 Novbr. Pr. at Horsens Hospital maa hæve Smaaredsels. tienden af Kaarup Sogn. 12 Novhr. Refer. at det residerende Capellanie til Berdalens Præstegjeld skal nedlægges. 13 Novbr. Pr. om Godtgjørelsen for Tiende af Lam, Fol, Kalve, høns, m. m. 16 Novbr. Circ. at Afgiften til Seminariefondet skal erlægs ges i Sølvværdie. 20 Novbr. Circ. om Cathedraticums og Lysepenges Overgang til Sølvværdie. 27 Novbr. Pr. om jordløse Huusmænds Forpligtelse til at præstere Høstdag til Præsten i det Sogn, hvori de boe. 27 Novbr. Pr. om Godseiernes Ansvar for Fæstebondens Tis endeafgift. 3 Decbr. Refer. om nogle Gaardes Henlæggelse fra Carlss Sogn til Lyngens Sogn. 11 Decbr. Pr. at Godseiernes Forpligtelse efter Fordn. af 8 Jan. 1810, §. 29 Litr. e. fun er subsidiair, og at Tiendeforeninger kun kunne hæves ved fælles Sams tyffe. 18 Decbr. Pr. at Midsommersrente ei er indbefattet under Smaaredselen. 18 Decbr. Pr. at Tienden ydes i Kjærven i den Tid Tiendes commissionens Kjendelse er indanket. 28 Decbr. Refer. om et Enkesædes Oprettelse i Phanefjord Kald paa Moen. Gjæld, Handel. Gjæld. 1813, 5 Jan. Refer. ang. en aarlig Budgets Forfattelse. 16 Jan. Pr. om Tarters Overgang til Rigsbankpenge. 27 Jan. Refol. at Laan i Dans Courant fra Assistentshuset ei ffal overgaae til Rigsbankpence. 29 Jan. Pr. at Sølvværdie maa anfees lige med Navneværdie til Coursens Sættelse den 1ste Aug. 1813. 10 April. Pr. om Underholdnings- og Baretægts-Penges Overgang til Rigsbankpenge. I Mai. Prom. om Underholdningspengene i Norge. 3 Juli. Pr. at Laan fan contraheres i Hamborger Banco. 21 Juli. Refol. om Assistentshusets Udlaan i Rigsbankpenge. 27 Juli. Pr. at Forordn. af 5 Jan. 1813 ei er anvendelig paa Fors dringer i veftindisk Courant. 3 Aug. Pr. at Umyndiges Midler uden Henstand bør udsættes ialfald i Navneværdie. 7 Septbr. Pr. om Omskrivninger af Cautioner for Regnskabsbetjente.

20 Octbr. Rescr. om en Laane: og Disconto: Kasses Oprettelse i Norge. 9 Novbr. Pr. at Forordn. af 14 Septbr. 1813, §§. 11 og 12, ere uanvendelige paa Cautioner, indgaaede uden Debitors Vis dende. 30 Novbr. Pr. om en Committees Nedsættelse for at bedømme den Sikkerhed, Bereldebitorerne tilbyde for Hamborger Banco. 7 Decbr. Pr. at Regning for Arbeide efter Contract i Sølvværdie bør betales Sedler efter Coursen paa Betalingstiden. 8 Decbr. Pr. om Transportering af Bankens Interimsbeviser for indbetalte Heftelser. 21 Decbr. Pr. om Omskrivningen af en i Overformynderiet indsat Capital, der senere er arvet af en anden. 27 Decbr. Refol. at Assistentshuusforvalteren er fritagen for at tage en Maanedsrente forud af Laanerne. Handel. 1813. 16 Jan. Pr. om Fabrikvarers Stempling. 16 Jah. Refer. at Kjobenhavns Brændeviinsbrændere, Bagere og Detailhandlere fulle indsende Priiscouranter over deres Barer. 23 Febr. Dr. om hvorvidt det kan tillades Enhver at handle med de i Plac. af 27 Septbr. 1808 omtalte Lægemidler

27 Febr. Circ. som indskjærper Forordn. af 13 Febr. 1775 og Plas. af 24 Jan. 1809 om fremmede Lærredshandlere. Handel, Havnevæsenet. 447 1813. 6 Marts. Circ. om Tarten for Detailhandlere og Fremgangsmaaden ved deres Overtrædelse. 11 Marts, Pr. at Forordn. af 27 Juli 1742 og 26 Octbr. 1770 er lige forbindende, skjøndt ei bragt i Erindring ved Trommeslag. 16 Marts. Pr. at det ei er Forprang, naar Nogen kjøber Korn til fatteforn. 3 April. Pr. om en udvidet Bemyndigelse for Commissionen, der er nedsat til at gjøre Forslag til Maximum af Fordeel for Detailhandlere. 20 April. Circ. om Straf for Overtrædelse af Tarten paa Fødevare. 20 April. Pr. om Ophævelsen af Tart paa Smør i Kjøbenhavn og cm Smørs Anvendelse i Sæbesyderierne. 15 Juni. Reser. om Forandring i Mærkerne paa Sild: og Tjære Bragning. 15 Juni. Pr. om Cautionisters Ansvar for dem, der erholde Borgerskabsbreve som Marschandisere. 30 Juni. Refer. om 2 Markeders Oprettelse i Guldbrandsdalen. 5 Juli. Pr. om Ophævelse af Tarten paa Nødvendighedsvare i kortere eller længere Tid. 24 Juli. Pr. om et Areltorv i Nykjøbing i Odsherred. 31 Juli. Circ. at orighederne skulle have Tilsyn med udsalgspris sernes Forhøielfe. 7 Aug. Pr. om Lettelse i stemplet Papiir til Handelsforeninger. 30 Aug. Pr. at Detailhandlere ere frie for at begjære Tilladelse til at forhøie deres Priser. Havnevæsenet. 1813. 12 Jan. Pr. om Odense Borgeres Fritagelse for at svare 600 Rdlr. aarlig til Havnekassen. 20 Jan. Reser. indeholdende Bestemmelser om Afbenyttelsen af Havnevæsenets Pramme i Chriftiansand. 9 Febr. Pr. om Afgiften til Havnevesenet af Afløbsrender og Locumer. 2 Marts. Pr. om Ophævelsen af Commissionen for Losses og Las de-Pladsens udvidelse. 24 Octbr. Refol. indeholdende Approbation paa et havneanlæg ved Lohols paa Langeland. Hittegods, Indqvarteringen, Jsland, Joder. Hittegods. 1813. 5 Jan. Pr. at Beløbet af Hittegods paa Landet skal, naar Findelønnen er fradraget, tilfalde Amtsfattigkassen. Indqvarteringen. 1813. 8 Jan. Ronfirm. paa det af Geheime Conferentsraadinde Wern oprettede Opdragelsess og Undervilsnings: Ins stitut, hvorved det fritages for Indqvartering. 16 Jan. Pr. at Fru Werns Institut er fritaget for militair Ind qvartering. 13 Febr. Pr. at Indqvarteringssager afgjøres ved Overøvrig: hedernes Resolution. 20 Febr. Pr. at Odense Jomfrukloster er fri for personlig Ind: qvartering af Militaire. 5 Juni. Rescr. om Indqvarterings-Commissionens Ophævelse i Kjø benhavn. 21 Aug. Pr. om Godtgjørelse for Officeersqvartererne paa Samsøe. Island. 1813, 10 Febr. Reser. at Lodserne ved Reifavig og Havnefiord i Lods: Sager altid skulle fortere under Reikavigs Byting. 19 Febr. Rescr. at Annerkirken Marstade skal nedlægges og Menigheden lægges til Underfell Kirke. 12 Juni. Pr. om norske Assignationsbevisers og 20 Rdlr. Deposi tofeblers Modtagelse i Kongelige Oppeberseler paa Is land. Jøder. 1813. 2 Jan. Pr. at Betaling skal tillægges den, der udenfor Kjøbenhavn, qva Professor lingvæ hebræe, overværer Joders Eeds Aflæggelse. 5 Jan. Pr. at Repræsentanterne for den jødiske Menighed fris tages for borgerlig militair Tjeneste. Joder, Kirkernes Tilsyn ic. 449 1813. 19 Jan. Pr. om Tvangsmidler imod de Forældre af den jø diske Nation, der ei lade deres Bern søge den jødiske Friskole. 7 Aug. Dr. at Joder ikke kunne være Skolepatroner. 26 Aug. Pr. ang. naar Bekjendere af den mosaiske Religion blot skulle benævnes efter deres borgerlige Stilling. 24 Decbr. Konfirm. paa Godgjørenhedsstiftelsen for det mosai: se Troessamfund. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, m. m. 1813. 22 Jan. Bevil. om Forandring i Tiendeafgiften af Nestenskou og Cappel Sognefald. 29 Jan. Confirm. paa et til Frue Kirke i Aalborg skjenket Legats Fundats. 13 Febr. Pr. om en Beneficiarii Forpligtelse til at opbygge en afbrændt Annexgaard. 19 Febr. Rescr. at Annertirten Marstade paa Island skal nedlægges og Menigheden lægges til Underfell Kirke. 19 Febr. Refer. at 12 Gaarde af Opstad Anner i Aggershuus Stift maae henlægges til Søndre Kald. 27 Febr. Dr. om Afgiften til vedkommende Kirker i Kjobens havn, naar Jerngitter med Navnetræk eller Baaben opsættes om Gravene. 6 Marts. Dr. at Noeskilde Domkirkes Bønder ei skulle forrette Kjørsler til Ringsted Kirkes Gjenopbyggelse. 13 Marts. Pr. om hvorledes Begravelses- og Stoteftate: Penge ved Frederiksberg Kirke bør erlægges i Rigsbankpenge. 2 April. Degim. for en Kirkegaard for Rudkjøbing. 9 April. Regim. for en Kirkegaard og for Liigbegængelser i Viborg Kjøbstæd. 21 Mai. Bevil. at faae Corføer Kirkes Tiende forandret til bes standig Afgift fra Naturalydelse. 7 Aug. Circul. om Erlæggelsen af Gathedraticum og afgiften til den londonske Kirke. 20 Aug. Refer. om Norresogus Menigheds Henlæggelse til Domkirken t Viborg. 17 Sept. Reser. at Yttre Flaabsigden maa udgjøre et Annex til Hvidesse Kirke. 29 Octbr. Refer. om Vands Kalds Forening med Trondenes Kald. 12 Novbr. Refer. at det residerende Capellanie til Værdalens Præstegjeld skal nedlægges. VII Deel. 4de Bind." $f Kiob og Salg, Kjobenhavn, A. 1813, 27 Novbr. Pr. at Rivfeeieren og ei Forpagteren af Kirketien: den skal udrede Afgiften til Frue Kirke. Kjøb og Salg. 1815, 16 Jan. Pr. om Tarters Overgang til Rigsbankpenge. 16 Jan. Refer. at Kjobenhavns Brændeviinsbrændere, Bagere og Detailhandlere skulle indsende Priiscouranter over deres 20 Vare. 23 Jan. Pr. om Tarters Bestemmelse i Kjøbenhavn og deres Overgang til Rigsbankpenge. 26 Jan. Pr. at Forordn. af 30 Juni 1812 ei kan anvendes paa de Salg af Priisparter, der ere fete, førend Forordnin gen udkom. 29 Jan. Bevil. til Oprettelfen af et Oplag til Indkjøb og Uda falg af Holsteinborg Grevstabs Industriefabrik. 30 Jan. Pr. at de samme Formaliteter skulle iagttages ved Ting: læsningen af de t Overeensstemmelse med Forordn. af 13 Mai 1769 oprettede Dispositioner som ved Skjø ders Tingle sning. 11 Marts, Pr. at Forordn. af 27 Juli 1742 og 26 Octbr. 1770 ere lige forbindende, skjøndt de ei aarligen ere bragte i Erindring ved Trommeslag. 30 Juni. Sefer. om Oprettelsen af 2 Markeder i Guldbrands, dalen. 28 sed Kjobenhavn: A) Dens Magistrat og Borgere, 2. 1813. 5 Jan. Pr. at Repræsentanterne for den jødiske Menighed fritages for borgerlig militair Tjeneste. 5 Jan, Pr. ang. Borgernes Forhold til Kjøbenhavns Stads: hauptmandskab, som Medlemmer af et borgerligt mitaire Korps. 15 Jan. Refer. indeholdende nærmere Bestemmelser om de af Kjøbenhavns Garnisonspræster forrettende Vielser, Barnedaab og Begravelser. 19 Jan. Dr. om Tvangsmidler imod Forældre af den jødiske Nation, der ei lade deres Børn søge den jødiske Fris Fole. Kjobenhavn, A. og B., Kiøbstæder. 451 1813. 20 Marts, Pr. om hvor de i Kjøbenhavn eller Forstæderne værende Jordegodsetere skulle erlægge Rangsfat. 23 Marts. Instrup for Stadsphysicus i Kjøbenhavn (I Tillæget.)

26 Marts. Refer. at Kjøbenhavns Vægteres Løn maa udbetales i Rigsbankpenge Daler for Daler. 3 April. Pr. om Starpretterens Lon i Rigebankpenge. 7 Sept. Rescr. om tønnen for alle Vægtere i Kjobenhavn (Se Tila læget.) B) Dens Gader, Pladse, 2c. 1813. 8 Jan. Confirm. paa det af Geheime Conferentsraadinde Wern oprettede Opdragelses- og Undervisnings: In ftitut. 16 Jan. Pr. at Fru Warns Inftitut er fritaget for militair Indavartering.

3 April, Pr. om en Gommissions Websættelse i Antebning af Grun bes 2fstaaelse til Forbedring i Bandledningerne. 10 April. Pe. at Bevillinger om Fritagelse for at indrykke Trapper i Kjøbenhavn skulle tingleses. 17 April. Pr. om Betaling til Stadsconducteuren for Madlebre ves udstedelse. 4 Mai. Refer. cm en Commissions Redsættelse i Anledning af Grundes Afstaaelse til Vandcommissionen til Forbedringer i Wandvæsenet. 11 Mai. Rescr. om Vandskattens Opkrævelse. 21 Mai. Refer. at Commissionen om Grundes Afstaaelse til Band væsenet maa prøve Forlig i de derom opstaaende Sager. 8 Juli. Pr. at Kjøbenhavns Bandvæsens Indretning ei kan nyde Godt af Forordn. af 25 Mai 1804, §§. 23 og 24. Kjøbstæderne. 1813. 2 Jan. Circul. hvorved Byfogderne indsærpes Noiagtighed ved Affattelsen af de maanedlige Lister over Priserne paa Korn og Fede-Bare i Kjøbstæderne. 5 Jan. Pr. ang. hvorledes Dommerkornet af Slangerup By ffal lignes paa Jordbrugerne efter Hartkornet. 5 Jan. Pr. at nogle til Ringsted Borgere udlagte Jorder mane udskiftes til Grundene. $f 2 Kjøbstæderne. 1813. 6 Jan. Descr. om en forbedret Politieindretning i Dram men. 8 Jan. Siefer. at Kloffertjenesten i Bogense maa henlægges til Byens Skolevæsen. 12 Jan. Reser. at en Borgemesterembedet i Nakskov tillagt Mose maa bortskjødes. 12 Jan. Refer. at Aarhuus Byes Magistrat maa oppebære en Stjeppe Havre af Ning Herreds Beboere. 12 Jan. Pr. om Omkostningernes Fordeling, som medgaae til Apothekvisitationer i Fyens Stift. 15 Jan. Sefer. at den ugentlige Fredags: Gudstjeneste i Kor: søer skal ophøre. 15 Jan. Reser. ang. nogle Forandringer ved Landemodet i Mas riboe. 20 Jan. Seser. at Refer. af 13 Jan. 1793 om jebstædernes Beie i Aggershuus Stift skal udvides til Christiansands Stift. 26 Jan. Pr. at udgifter til Vægters Anskaffelse i Anledning af Pt. af 27 Juni 1812 afholdes af Communen. 29 Jan. Confirm. paa Fundats for et til Frue Kirke i Aalborg skjenket Legat. 30 Jan. Gircut. om betimelig Indsendelse af Maanedslisterne over Priferne paa Korn og Fede: Bare i Kjobstæderne. 2 Febr. Pr. om en Dyrlæges Ansættelse i Kongsberg. 13 Febr. Pr. at Liquidationsmænds Forretninger ere borger. lige Tyngder, som Ingen fan undslaae sig for. 13 Febr. Circul. at det i Formalings: cg Brændings-fgift indkomne Brødkorn fat anvendes til trængende Indvaanere i Kjøbstæderne. 20 Febr. Dr. om Politievesenets Organisation i Christians: sand. 20 Febr. Pr. at Odense Jomfrukloster er fri for Indqvartes ring. 27 Febr. pr. at Borgere, sem have været Officierer i Lande: værnet, kun kunne tilpligtes at tjene som Officierer un: der Borgervæbningen. 6 Marts. Circul. om Taxter for Detailhandlere og Fremgangss maaden ved deres Overtrædelse. 20 Marts. Pr. om Overgang til Rigsbankpenge af Kjendelser til Borgervæbningsfondet. 20 Marts. Pr. at Forhøielsen efter Forordn. af 6 Juni 1811 i Jord: og Tiende: Afgiften ogfaa bør svares af Kjøbs stadjorder. 2 April. Regim. for en Kirkegaard for Rudkjøbing. 9 April. Reglm. for en Kirkegaard for Biborg. Kisbstæderne, Kongen og det kgl. Huus, Krig. 1813. 1 Mai. Pr. om Ophævelse af den Grundeierne i Nakskov tils kommende Græsgangsret paa Byens Jorder. 12 Juni. Pr. om de eligerede Borgeres Antal i Rocskilde. 3 Juli. Pr. at Afgiften efter Forordn. af 18 Octbr. 1811 ei erlægges, naar Kjøbstædhuus sælges, men Jorden for beholdes. 24 Juli. Pr. om et Areltorv i Nykjøbing i Odsherred. 7 Aug. Circul. at Magiftraternes Godtgjørelse for aceisen udbe tales Rigsbankpenge. 14 Aug. Pr at Kjøbstæder el ere frie for at bruge stemplet Papiir. Kongen og det kongelige Huus. 1813. 29 Mai. Circul. at p. 6. Prinds Christian Frederik er ub nævnt til Statholder i Norge. 3 Juni. Pr. indeholdende en fongel. Refol. om Loves forbin bende Kraft, endsfjendt de ikke ere bekjendtgjorts. Krig. 1815. 9 Jan. Circul. at banfte Stibe, fom fare fra een danse Havn til en anden, ei maae opbringes. 12 Jan. Circul. at den Deel, som tilfalder Recapteuren af gjenerobrede Stibe, sal bestemmes efter Zaration. 26 Jan. Pr. at Forordn. af 30 Juni 1812 ei kan anvendes paa be førend Forordningen udkom foretagne Salg af Priis. parter. 9 Febr. Gircul. at den Deel, som tilfalder Recapteuren af banfte Stibe, fal bestemmes efter Taration. 13 Febr. Pr. om Hoveriets Forrettelse for fraværende Huusmænd, ber have fæftet under Krigstjenesten. 6 Marts. Pr. at Præfternes Medhjælpere itte ere frie for Vagtholb og Friskyds. 27 Marts. Pr. om Forpligtelse for Parcellifter af Hovedgaarde og Præftegaarde at deeltage i Sjælps udredelse til udkom manderet Mandskabs Avlsbrug. 27 April. Pr. at Ubredere af Heste til Armeen feat medgives 2 Das ges Fourage. 25 Mai. Circul. at permitterede vervings Reserver fulle forrette Kytmilice Tjeneste. 7 Xug. Pr. at udkommanderebe Huusmænds Beiarbeibe betales af Beikassen. Krig, Landmilitair Etaten. 1813. 27 Aug. Inftrux for Raperforere. 9 Octbr. Pr. om Marschpenges Betaling. 6 Novbr. Circ. at Intet maa udleveres af priisdemte Cabninger førend Afgiften efter Plac. af 29de Septbr. 1813 er er lagt. 15 Novbr. Eire. om Betaling til de af Kystmilicen, der bruges til at besætte Stibe paa Kysten til Forsvar imod Fiendtlige heder. 20 Novbr Circ. om Prifer, som af americanfte Kapere indbringes til danske havne. 8 Decbr. Pr. om Fremgangsmaaden med Priseretsdomme, naar Skipperen, for Dommen faldt, er udvexlet. Landmilitair Etaten. 1813. 9 Jan. Pr. ang. Fritagelse for in natura at præftere mili taire Kjørsler for nogle Bønder ved hvalpsund Færgested. 15 Jan. Refer. indeholdende nærmere Bestemmelser om de af Kjøbenhavns Garnisonspræster forrettende Vielser, Barnedaab og Begravelser. 16 Jan. Pr. at Fru Werns Institut er fritaget for militair Indqvartering. 26 Jan. Refer. at Betalingen til Garderne i Høiesteret skal være 5 Rbdlr. 26 Jan. Pr. at Forordn. af 50 Juni 1812 ei tan anvendes paa de førend Forordningen udkom foretagne Salg af Priisparter. 30 Jan. Pr. at Ildstedstatten af 3 Steder i Stege, som bruges til Spgebuus og Bagtstue, kan bortfalde under denne Afbenyttelse.

9 Febr. Refer. at Apothekere skulle levere Medicamenter til begge Militairetater med 33 PCt. Fordeel over Indfjøbsprisen.

27 Febr. Pr. at Borgere, som have været Officierer i Lans deværnet, kun funne tilpligtes at tjene under Bor gervæbningen som Officierer. 6 Marts, Pr. om Spillemænd til de annecterede Batailloner og om Afgang af de for tilfældig Afgang udskrevne Recrutter. 29 Marts. Circ. om den Sum, der skal erlægges til Landmi cefender, naar En stilles for en Anden. 13 April. Gire. om lønningers, Douceurpenges og Haandpenges Overgang til Rigsbankpenge. 24 April. Dr. om hvilke subalterne Officierer Moderation i Sangskatten kommer tilgode. Landmilitair Etaten, Landmilicen. 455 1813. 17 Juli. Pr. at en permitteret Soldat for Forbrydelser skal dømmes ved en Krigsret. 21 Juli. Pr. om Omkostninger til Viin og Brød til militaire Communicantere. 18 Septbr. Circ. om Kystmilkcens Exercering. 26 Octbr. Pr. at Omkostninger paa bortcomte Reservers Efs terlysning skulle udredes som Delinqventomkostninger. Landmilicen. 1813. 2 Jan. Pr. ang. Forstaaelsen af Circ. af 24de Ortbr. 1812 om Mulcter ved Forsømmelse af Eljoders breves Fremlæggelse ved Sessionerne. Fæstes 16 Jan, Circ. at Stillinger for Stykkudske alene bør skee ved Sessionerne. 29 Marts. Circ. om den Sum, som skal erlægges til Landmilice fondet, naar En stilles for en anden. 5 Juni. Pr. at de fra Linietropperne ved allerhøieste Resolution afskedigede Soldater ifte ere frie for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. 12 Juni. Circ. at Bærnepligtige, som lemleste sig selv, skulle anvendes til Trainkudske. 12 Juni. Circ. indeholdende Regler om Udskrivning til Miles tairtjeneste. 15 Juni, Circ. om Valget af Mandskabet til de ridende Jæ. gercorpser. 1 Juli. Pr om Svendes Udtagelse til Toihuusarbeide. 18 Juli, Refol. at Trainkudske og det ridende Artilleriecompagnies Kudske sulle tjene 4 Uar længere imod at fritages for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. 3 Aug. Pr. at nationale Mandskaber, der i 8 Aar have tjent som Underofficierer ved de 2 første Batailloner, ere frie for Tjeneste ved de annecterede Batailioner. 28 Aug. Pr. at de paa Toihuset ansatte Haandværkssvende afløses qvartaliter. 18 Septbr. Circ. om Stillinger for Necrutter istedet for Væra nepligtige. 23 Septbr, Circ. at Mulcter ved Landmilieesessionerne bør ans sættes i Navneværdie. 28 Septhr, Pr. at de fornødne Sadelmagersvende bør afgives til Tøihuset. Landmilieen, Landvæsenet o. s. v. 1813. 18 Decbr. Circ. om Indsendelsen af de aarlige Btbrag til Landmilicefondet. Landvæsenet o. f. v. 1813. 30 Jan. Pr. at de samme Formaliteter skulle iagttages veb de i Overeensstemmelse med Forordn. af 13 Mat 1769 oprettede Dispositioners som ved Skjøders Ting. læsning. 30 Jan. Pr. om Afholdelsen af de Udgifter, der ere medgaaes de paa en om Jords Udlæg til en Skole afholdt Lande væsens. Commissions Forretning. 6 Febr. Pr. at Tiendecommissionerne kun bør affordre parterne de Dokumenter, de ere i Besiddelse af. 6 Febr. Circ. at Tiden, inden hvilken en Tiendefjendelse skal appelleres, skal betydes Vedkommende og indføres i felve Acten. 15 Febr. Pr. om Hoveriets Forrettelse for fraværende Huusmanb, der have fæstet under Krigstjenesten. 20 Febr. Pr. om hvorvidt en Gaardforpagter, der fratræder til Maidag, skal udrede Kornleverancen. 6 Marts. Pr. at en Godseier fan af nye Fæstere betinge sig saa hoi Landgilde, som de kunne forenes om. 16 Marts. Pr. at det et er Forprang, naar Korn opkjøbes til. Skattekorn. 27 Marts, Pr. om Forpligtelsen for Parcellister af Hovedgaars de og Præstegaarde at deeltage i Hjælps Udredelse til udkommanderet Mandskabs Avlsbrug. 3 April. Circ. om hvor Jordegodseiere skulle erlægge Sangs Fatten. 10 April. Pr. om Forstaaelsen af S. 26 i Forordn. af 23 April 1781. 10 April. Pr. at Afgift efter Forordn. af 8 Febr. 1810, §. 6, ogsaa bør erlægges ved Magefskifte om to Fee. stegaarde. 24 April. Pr. om Gjordemødrenes Indtægters Ligning paa Landet. 18 Mai. Pr. at Langelands Beboere sulle forrette Kjørsler og Haandlangerarbeide til bet patriotiste Selskabs Bygninger. 26 Juni. Pr. at Bestemmelserne om Bortfestning eller Bort forpagtning ogsaa gjælder de Kjøbstædindvaanere tils hørende Bøndergaarde. 20 Juli. Pr. at Beboerne af Huse paa en Hovedgaardsmark et ere frie for offentligt Pligtearbeibe. Landvæsenet o. s. v., Laug og Haandværker. 18:3. 7 Aug. Pr. om Udpantningsret for resterende Skatter, som mindre Parcellister skulle tilsvare Hovedparcellisten. 27 Novbr. Pr. om jordløse Huusmænds Forpligtelse til at præstere Høstdag til Præsten. 27 Novbr. Pr. om Godseierens Ansvar for Fæstebondens Tien: deafgift. 11 Decbr. Pr. at Godseteres Forpligtelse efter Forordn. of 8 Jan. 1810, §. 29 Litr. e, kun er subsidiair. Laug og Haandværker. 1813. 13 Marts. Pr. om Tidepengenes Forhøielse i Skrædderlauget. 13 Marts. Pr. om Stadsguardeinens Probeerløn. 6 April. Rescr. om Forhøielse i Mollerlaugets Tart. 17 April. Pr. om Opsigelsestiden for Hattemagersvende. 20 April. Refer. om balvaarlig Indberetning af Kjobenhavns Mas giftrat om Forandring i Betaling for Tømmer og Muurs Arbeide. 27 April. Refer. at Bogbinder og Bøssemager: m. fl. Lauge skulle indsende Mesterstykkerne til Maler, Billedhug: ger og Bygnings Academiet. 4 Mai. Rescr. om Forandring i Sadelmagernes Mesterstykke. 18 Mai. Rescr. om Muur- og Tømmer Mesteres Betaling for Afholdelsen af Tapationsforretninger over faste Eiens domme. 19 Mai. Rescr. og Circ. at Ingen maa antages som Mester eller Svend i Laugene i Christiania for Tegningen til Mefter eller Svende-Stykket er bedømt af vrigheden. 5 Juni. Pr. at Nakskovs Mollere iffe ere pligtige at følge de kjøbenhavnske Mollertarter, m. m. 8 Juni. Konf. paa Silke, Uldens og Lærreds-Kræmmerlaugets Vedtægter om Indskuddet til Laugets Uldenmanufactur. 8 Juni. Rescr. om Betalingen for Formanden for Favnsætterne og Læsserne. 22 Juni. Rescr. om Forhøielse i Mellerlaugets Tart i Kjobenhavn. 6 Juli. Rescr. om Kornmaalerpengene i Kjøbenhavn. 6 Juli. Refer. om Bagerpengene i Kjøbenhavn. 13 Juli, Refer. at Kjøbenhavns Magistrat, Politiemester og nogle af de 32 Mænd skulle fastsætte Betalingen for Kjørsel til Kjøbenhavns Brolægning. 31 Aug. Pr. at Guldsmedde ei sulle indsende de befalede Priise couranter. 28 Septbr. Refer. om Korndragerpengenes Forhøielle. 28 Septbr. Refer. at Guldsmeddene maae forfærdige smaat Ars beide af forgyldt Tombak eller Messing. Laug 2c., Maal og Vægt, Medicinalvæsenet.. 1813. 16 Octbr. Fr. at Slagelse Mollere maae rette sig efter Kjø benhavns Møllertarter. Maal og Vægt o. f. v. 1813. 12 Jan. Reser. om Maalerpenges Forhøielse i Nakskou. 26 Jan. Pr. at udgifter til Vægters Anskaffelse i Anledning af Pl. af 27 Juni 1812 afholdes af Communen, 11 Mai. Nefer. om Maaling af Kalt og Kridt. 29 Mai. Pr. om Beier- og Waaler-Penges Overgang til Rigsbants penge. 1 Juni. Refer. om undermaalernes Tart i Aalborg. 23 Octbr. Pr. om Betaling for Beiere og Maalere i Kjøbstæderne. Medicinalvæsenet. 1813. 12 Jan. Pr. ang. Omkostningernes Fordeling, som med: gaae til Apothekers Visitation i Fyens Stift. 16 Jan. Circ. at Vaccinationsinstitutet i Kiel er forundt Por: tofrihed. 19 Jan. Circ. at Amtmændene skulle gjøre Forslag til Gjorde: moderdistrikternes Inddeling ogsaa paa Lehnsgodserne. 30 Jan. Pr. at Præsterne i Thorup, Meelbye, Cregome og Binderød bør yde Bidrag til Gjordemodervæsenets Ind retning paa Frederiksværks Gods. 9 Febr. Refer. at Apothekerne skulle levere Medicamenter til begge Militairetater imod 333 PCt. Fordeel over Ind. kjøbsprisen. 13 Febr. Circ. at Stiftsphysici kunne affordre de practiserende Læger de fornødne Oplysninger om Vaccinationens Fremgang. 23 Febr. Pr. indeholdende Grunden til Plac. af 27 Septbr. 1808. 2 Marte. Pr. at Sundhedscollegiet maa gjøre de paa Grund af Pengeforordningen fornødne Modifikationer i Medicinal: tarten. 3 Marts. Refer. at Stabslægen ved setaten skal besætte alle Underchirurgpladser ved Sedivisionerne og Skibschi: rurgicarer. 18 Marts. Dr. om Anvendelsen af Forordn. af 21 April 1812 om Medicinaltartens Overholdelse. Medicinalvæsenet, Politiets Betjente ic. 23 Marts. Inftrur for Stadsphysicus i Kjøbenhavn (J Tillægget.) 10 April. Pr. at Vaccinationscommissionens Avertissementer skulle indrykkes i Aviserne uden Betaling. C 24 April. Pr. om Gjordemødrenes Indtægters Ligning paa Landet. 27 April. Pr. indeholdende Regler for Medicinaltartens Bes stemmelse. 30 April. Pr. om Beviser for Baccinationen. 8 Mai. Pr. om Frederiksborgs Amts Inddeling i Gjordemos derdistricter. 2 Juni, Refol. om Overs og Under-Chirurgers Diætpenge. 15 Juni. Instrup for det medicinskchirurgiske Sundhedscol legium (I Tillægget). 17 Detbr. Refol. om Brændepenge til Søetatens Reserve og Un ber-Chirurger. 26 Octbr. Pr. om Betaling for Læger, der kræves til at helbrede syge Sofolt i kongelig Tjeneste. Politiets Betjente og Behandling i Almindelighed. 1813. 2 Jan. Pr. ang. Forheielse i Arrestanternes Underholdnings. penge i Politiearreften. 5 Jan. Refer. om en Politiemesters Ansættelse paa Thuns. 6 Jan. Rese, om en forbedret Politieindretning i Drammen. 13 Febr. Pr. om Kjøbenhavns Politiekammers Fuldmægtigers og Coplifters Uniformer. 20 Febr. Pr. om Politievesenets Organisation i Christianssand. 23 Febr. Pr. at der ei skal ffee Anmeldelse til Pascontois ret om de hos fremmede diplomatiske Personer loges rende Reisende. 13 Mats. Pr. om Kjøbenhavns Politiemesters Uniform. 27 April. Refer. at Politiemesteren i Kjøbenhavn skal være Justitiarius i Poli:teretten, og om hans og Polities assessorernes Myndighed. 26 Mai. Refer. om Politiepersonalets Lenning i Drammen. 11 Septbr. Pr. at Kjøbenhavns Fattigvæsen skal godtgjøre Po: litiekassen 1200 Sibdir. Selv til 6 Politiebetjentes Lon. 20 Novbr. Pr. at Sager om ulovligt Krohold og Brændeviinsbrænden skulle behandles som Politieſager. 28 Decbr. Reser. om en Politieassistents Ansættelse i Aarhuus. Postvæsenet. Postvæsenet. 1813. 5 Jan. Circ. at Stiftsprovsternes Correspondence i Embedsans liggender med Amts: og Herreds: Provsterne maa modtages portofrit imod Attest. 12 Jan. Circ. om Betalingen for Aarhuus Stifts Adresse Cone toirs Tidendes Forsendelse med Posterne. 12 Jane Circ. om Forhøielse i Zarterne for Reisende og Gods. med Pakkeposterne. 16 Jan. Circ. at Vaccinationsinstitutet i Kiel er forundt Por. tofrihed. 19 Jan. Circ. om Betalingen for Forsendelsen af Christianssands 16mm Adressecontoirs Efterretninger. 27 Jan. Circ. om Posttartens Forandring i Anledning af Forordn. af 5te Jan. 1813. 30 Jan. Circ. om hvorvidt Stifts: og Amits Provsternes Em. bedscorrespondence er portofri. 3 Febr. Circ. om Betalingen for danske og fremmede vifer. 6 Febr. Circ. om Guld og Selvs Forsendelse over store Belt. 6 Febr. Circ. om Brevportoens Ansættelse. 7 Febr. Circ. om løse Breves Tapering til Portoens Ansættelse. 13 Febr. Circ. om halv Brevporto af Pengefummer, der ei over ftige 8 Rbdir. 2 Mr. Rigsbankpenge. 20 Febr. Circ. at Sundsportoen imellem Helsingøer og Helsing borg for Breve til Sverrig indtil videre er 6 Noß. 6 Marts. Circ. om Modtagelsen af Breve og Pakkepostsager til Hamborg og Lübek. 6 Marts. Circ. at de af Rigsbanken efter Plac. af 15 Febr. 1813 udstedte midlertidige Anviisninger ved Forsendelse taxes res fom Bankosebler. 13 Marts. Circ. om Modtagelsen af Pengebreve til Bornholm. 3 April. Circ. om Gartering af de til Sorse og Storeheddinge bestemte Pakkepoftfager og Breve. 3 Upcil. Circ. om Modtagelsen af Rigsbankens Anviisninger med. Pakkeposterne til Hertugdommene. 27 April. Gitc. om Forklaring af Circulairet af 24 April 1814 om Fremmede Reisende. 1 Mai. Circ. om Forsendelse af Guld- og Sølv-Mønter til Altona. 12 Juni. Pr. om Befordring af Landboerne til Reifende og Posterne. 15 Juni. Refer. at Gen. Post: Directionen ikke længer skal have Bestyrelsen af Porcellainsfabriken. 19 Juni. Circ. om Forhøielse i Posttarten. 24 Juli. Circ. om Betaling for Reisende over Langelandsbeltet. 7 Aug. Circ. indeholdende Bestemmelser Postvæsenet betreffende. 14 Aug. Circ. om Portoen af Breve til Hertugdømmene. 31 Aug. Circ. om Porto af Breve til Samsøe. 11 Septbr. Circ. om Victualiers Forsendelfe med Pakkepofterne. 9 Octbr. Circ. om Expeditionsgebyr for Embedsbreve samt ud videlse af Circ. af 13 Febr. 1813. Reisende, samt fri Skyds og Kongereiser. Reisende, samt fri Skyds og Kongereiser. 461 1813. 9 Jan. Pr. ang. Fritagelfe for in natura at præftere militaire Kjørs Ler og Amtsreiser for nogle Bønder ved Hvalpsund Færs gested. 12 Jan. Circ. om Forhøielse i Zapterne for Reifende og Gods med Pakkeposterne. 13 Jan. Rescr. om Forhøielse i Betaling for Oversætningen ved Nygaards Sundsted. 26 Jan. Pr. om hvorvidt Lodserne paa Lesse fritages for at præstere Kjørsler. 27 Jan. Circ. om ofttartens Forandring i Anledning af Forordn. af 5 Jan. 1813. 6 Febr. Pr. at en Biskop kan faae fri Befordring til de Ems bedsreiser, der ere udenfor den egentlige Visitats. 9 Febr, Reser. om Mulctforhøielse for Jtkeanmeldelse af ans fomne Reisende. 23 Febr. Pr. at der ikke skal skee Unmeldelse til Paskontoiret om Reisende, der indlogere sig hos fremmede diplomatiske Personer. 24 April. Circ. om Forsigtighedsregler med fremmede Reisende. 27 April Circ. om Betaling, naar 2sfens Lampefyr tændes ved offentlige Stafetters Overførelse. 8 Mai. Pr. at Fabrfunds Indvaanere blot bor sydse deres Pra fter til og fra Kirke 12 Mai. Parolbefaling at fyrstelige og diplomatiske Personer ere fritagne fra de for fremmede Reisende befalede For. skrifter. 18 Mat. Pr. om Transport af Fødevare og Materialier til Rørs aas Kobberværk. 12 Juni. Pr. om Befordring af Landboere til Reifende og Posterne. 23 Juni. Bebil. for 2. Olfen at besorge Transporten over Binjes Bandet i Bradsberg Amt. 23 Juni. Bevil. for 3. S. Sundet at besørge Transporten over Sunde-Sundet. 23 Juni. Bevil. for N. Nielsen at beforge Transporten over Nisses Bandet. 23 Juni. Bevilling for P. E. Blom at besørge Transporten over Spidsod-Sundet. 26 Juni. Pr. at Herregaarde og Præftegaarde ei ere frie for Felbts post-Estafette-Ridt. 26 Juni Pr. at indskærpe Vomforpagterne Pr. af 30 Marts 1808. 3 Juli. Pr. ang. Stifter efter danske Undersaatter, som dee paa Reiser i fremmede Stater. 18 Aug. Bevilling for H. D. Henckler at beforge Transporten over Bille Topdahls Elven. 22 Septbr. Bevil. for J. S. Harpestaae at beforge Transporten fra Farberget til Soboben og Meen. VII Deel. 4be B. 6 g Religionen:c., Rentekammeret ic., Ketten. A. Religionen samt Secter og fremmede Religioner. 1813. 23 Jan. Pr. om Forholdsregler, naar en Lutheraner paa et fremmed Sted vil gifte sig med en Catholik. 27 Marts. Circ. om Fortegnelser over fremmede Religionsbe fjendere og om Copulation af disse. Rentekammeret, kongelige Regnskabsbetjente, o. f. v. 1813. 30 Jan. Girc. om betimelig Indsendelse af de maanedlige ister over Priserne i Kjøbstæderne paa Korn- og Fede Vare 16 Octbr. Circ. ang. Regnskabet over Bankheftelsen. Retten. A) Dens Personer og Behandling famt Stedet, og Tiden, hvor den holdes. 1813. 23 Jan. Pr. at Stiftejurisdictionen paa Godset Naes henlægges under Børglum og Jerslev Herreder. 30 Jan. Pr. at de samme Formaliteter skulle iagttages ved Ting. læsningen af de i Overeensstemmelse med Forordn. af 13 Mai 1769 oprettede Dispositioner som ved Skjøders Tinglæsning. 30 Jan. Pr. at en Stedfaders Erklæring iffe er tilstræffelig thenseende til det Spørgsmaal, om en Umyndig fordrer Appel i en criminel Sag, samt at Overov righederne i Norge indtil videre Funne bestemme Aps pel efter Forordn. af 2 Novbr. 1798. 30 Jan. Pr. om Inddrivelsen af de for forsømt Beiarbeide i Tronhjems Stift idømte Mulcter. 2 Febr. Rescr. ang. Urlands og Narsens Skibsreders samt Gaarden Frønningens og Langmandsaas penlæggelse under Indre Sogns Jurisdiction. 6 Febr. Pr. at Tiende Commissionerne fun bør affordre Pars terne de Documenter, de ere i Besiddelse af. 6 Febr. Circul. at Tiden, inden hvilken en Ziendekjendelse skal appelleres, skal betydes Vedkommende og indføres i felve Acten. 10 Febr. Refer. at Lodserne ved Reifavig og Havnefiord i Lods Sogn altid skulle fortere under Seifavigs Byting. Ad Retten. A. 463 1813. 13 Febr. Pr. at Indqvarteringssager ei gaae til Domstolene, men afgjøres ved Overøvrighedens Resolution. 16 Febr. Pr. at Stiftejurisdictionen paa Nebbegaard overdrages til den ordinaire Skifteforvalter. 20 Febr. Circ. om Pengeſpørgsmaats Besvarelse i Cancelliet. 30 Marts. Refer. om Adskillelsen af By: og Raadstue Skrivers Embedet i Koeskilde fra Herredsfoged. Embedett Ram: see og Thune Herred, m. m. 10 April. Pr. at Bevillinger om Fritagelse for at indrykke Trapper i Kjøbenhavn skulle tingleses. 27 April. Pr. om Indsendelse fra Norge af Regningerne over Om toftningerne ved Forhører i Told-Gonfiftationsfaget med Forhørene. 1 Mai. Pr. om Antvorskov Godses Stiftejurisdictions Overdra gelse. 1 Mai. Pr. at to Skjøder, hvorved Græsningsret paa Saltholmen særskilt er afhændet, ikke maae tingleses. 3 Juni. Pr. at en Lovs Tinglæsning ei er nødvendig for at give den forbindende Kraft. 8 Juni. Reser. om Nedlæggelsen af Lerchenfeldts Birk. 12 Juni. Pr. at Grundet og Høigaards Godfers Stiftejurisdiction henlægges under vedkommende Herredsfoged.. 3 Aug. Reser. om en forandret Zingdag for Viborg Bye. 18 Aug. Refer. at Senjens og Thromsees Vaar- og Host Sing maa indgaae. 21 Aug. Pr. om Appelstevningers Uldtagelse paa Bornholm. 26 Octbr. Refer. om Dronninglunds Birks Nedlæggelse. 9 Novbr. Pr. at Stiftejurisdictionen paa Godset Conradineslyst er henlagt under den ordinaire Stifteret. 23 Novbr. Pr. at en Procurator, som har gjort Opbud eller Fallit, ei fan fungere som Sagfører. 4 Decor. Pr. ang. at Mørkegaards Stifteret i Tudse Herred er henlagt under den ordinaire Skifteforvalter.- 8 Decbr. Pr. om Fremgangsmaaden ved Priseretsdomme, naar Skipperen, før Dommen faldt, er udverlet.. 24 Decbr. Refer. at Grevskabet Muckadells Birketing maa holdes paa Gaarden Urreskov. 28 Decbr. Refer. om Foreningen af Borgemester: og Byfoged: Embedet i Aarhuus og Herredsfoged: og Skriver: Tje nesten i Hasle Herred. B) Dens Gebyr og Betjentes Indkomster. 1813- 5 Jan. Refer. om Tinghuuspenges Forheielse i Lollands Son derherred. 5 Jan. Pr. ang. hvorledes Dommerkornet af Slangerup By fal lignes paa Jordbrugerne efter Hartkorn. Retten. B. 1813. 9 Jan. Pr. ang. Skiftes og Skriver Sallarium af et Sam frændeskifte. 12 Jan. Refer. at en Borgemester. Embedet i Nakskov tillagt Mose maa bortskjødes. 12 Jan. Reser. at Aarhuus Byes Magistrat maa oppebære en Stjeppe Havre af Ning Herreds Beboere. 12 Jan. Pr. at Promilles Gebyhret ogsaa skal erlægges i Eedsi fager. 26 Jan. Refer. at Betalingen til Garderne i Høiesteret skal være 5 Rbdir. 13 Febr. Pr. at Liquidationsforretninger ere borgerlige Tyngs der, som Ingen kan undslaae sig for. 18 Marts. Dr. om hvorledes der skal forboldes med usolgte Cataloger og Regnskabet over Afgiften af trykte Cas taloger. 26 Marts. Circul. om hvem Omsorgen for, at Metsgebyrer t Told:Confiskationsfager erlægges, paahviler. 24 April. Pl. om Betaling for Extrastrivere veb Bands Overs famt Hof eg Stads-Retten. 8 Mai, Pr. at i Eedssager i Justitssager ikke skulle svares Ges byrer. 9 Mai. Stefol. at en Copiift ansættes ved den combinerede Ret. 15 Mai. Pr. om Sportlerne ved Søretten. 10 Juni. Vr. at Zilsigelsespenge for pof- og Stade-Nettens Budde til Forligelses-Commissionen udbetales i Rigsbankpenge. 12 Juni. Circul. om Betaling for Omskrivnings-Paategninger efter §. 24 i Forordn. af 5 Jan. 1813. 3 Juli. Pr. om Zinglæsningsgebyret for Gjældsbreve lydende paa Hamborger.Banko. 21 Aug. Pr. om Tinglæsningsgebyret for en Interessent: skabs-Contract, hvor Pengene successive indskydes. 24 Aug. Pr. om Betaling for Translatorers Møde i offent lige Sager. 17 28 Sept. Circul. om Retssportlernes Opkrævning i Rigsbankpenge. 2 Octbr. Gircul. om Sjellands Deling i to Skarpretter Dis Stricter og om Skarpretternes Løn. 5 Octbr. Pr. om Gebyrene for Toldforhører. 13 Novbr. Pr. at Hof og Stads:Retten fan conftituere et ans det Bud i Tilfælde af de ordinaire Buddes Syg: Dom. 16 Novbr. Pr. om Skiftegebyrets Ansættelse ved kongelige Obligationers Udlæg. Skatter og Paabud. Skatter og Paabud. 465 1813. 9 Jan. Pr. hvorvidt en Forpagter skal deeltage i den ved Pl. af 6 Mai 1812 paabudne Forhøielse i Jordskatten. 26 Jan. Pr. at udgifterne ved Vægters Unskaffelse i Anledning af Pl. af 27 Juni 1812 afholdes af Communen. 28 Jan. Girc. om Told-Ufgifters Overgang og Beregning i Rigabankpenge.

50 Zan. Pr. at Ildstedstatten af 3 Steder i Stege, fom bruges til Sygehuus og Vagthold, tan bortfalde under denne 2fbenyttelse. 6 Febr. Circ. at ingen færlig Beregning skal føres over de til Stattammerfondet henlagte Indtægter. L 9 Febr. Pr. om Afgiften til gavnevæsenet af Afløbsrender og Locumer. 10 Febr. Circ. om aarlig Indberetning om Indtægter og Ud. Magifter i ethvert Amt. 13 Febr. Girc. om Anvendelsen af bet i Formalings: log Bræn dings-Afgift indkomne Brødkorn. 13 Febr. Pr. om Skolelærernes Erstatning for Statter af Skolejorden.

13 Febr. Pr. om særskilte Beretninger om Skatter og Afgif: ter af det til Amtsprovsternes Lønningsfond henlagte tiendeydende Hartkorn. 16 Febr. Pr. at Forordn. af 23 Juli 1812 ei angaaer Borne holm. 20 Febr. Pr. om hvorvidt en Gaardforpagter, der fratræder til Maidag, skal udrede Kornleverancen. 13 Marts. Pr. om Mulct for de Ydere, der modtvilligen ude: blive med deres Kornleverancer. 15 Marts. Pr. om Vandskattens Opkrævning hos de gamle Participanter i Bandcompagniet. 20 Marts. Circ. om Lehns-Recognitionens Præftation i Rigsbank penge. 20 Marts. Pr. om hvor de i Kjøbenhavn og Forstæderne væ rende Jordegodseiere skulle erlægge Rangskatten. 20 Marts. Pr. om Ildstedstats Sparelse af Hoved-Contoirerne i Told og Gonfumtions-Betjenternes Boliger. 20 Marts. Pr. at Forhøielsen efter Forordn. af 6 Juni 1811 t Jord og Tiende Afgiften ogsaa bør svares af Kjøb. stædjorder. 3 April. Pr. om visse i Brændeviinsbrændernes Laugsartikler bes stemte Afgifters Overgang til Rigsbankpenge. 3 April. Pr. om Beneficiarier skulle udrede Stat af Tiende, der er Yderne overladt for en bestemt Afgift. 3 April. Circ. om hvor Jordegodseierne sfulle erlægge Rang statten. Skatter og Paabud. 1813. 10 April. Circ. om Regnskabsvæsenet for Ildstedskatten. 10 April. Pr. at Afgiften af Fæstegaarde efter Forordn. af 8 Febr. 1810, §. 6, ogfaa bør erlægges ved Magestifte. 10 April. Circ. at Fattigvæsenets pct. af ved Auction bortsolgte Bare og Løsøre ogsaa bør erlægges af Vare udtagne til kongelig Tjeneste, men at 12 pet. Afgiften bortfalder. 24 April. Pr. at ben subalterne Officierer tilstaaede Moderation i Rangskatten kun kommer dem tilgode, som staae Tjenesten. 24 April. Pr at ingen Ildstedstat svares af de egentlige Stolestuer.

24 April. Pr. at Afgiften af faste Eiendommes Værdi efter Forordn. af 8 Febr. 1810 bortfalder i et vist Til: fælde. 27 April. Pr. at der skal fvares Ildstedskat af Consumtionsfri vernes Boliger udenfor Kjøbenhavns Porte. 8 Mai. Circ. om Studieskattens Erlæggelse. 11 Mai, Rescr. om Vandskattens Opkrævelse i Kjøbenhavn. 29 Mai, Pr. at Baterscouten aarligen maa angive sine Indkom ßer til Embedsskats Svarelse. 26 Juni. Pr. om Meddelelse af udskrifter af Oppebørselsregisterne over Ildstedskatten til Eiere og Leiere." 7 Aug. Pr. om Udpantningsret for resterende Skatter, som mindre Parcellister skulle tilsvare Hovedparcellisten. 18 Sept. Circ. om Skatternes Opkrævning i Sølvværdi. 30 Octbr. Pr. om Fritagelse for Afgift efter Forordn. af 1 Octbr. 1802 af Bygninger, hvis Assurancesum er 200 Rbblr. 13 Novbr. Pr. om nogle Statters Ubredelse i Sølvværdi. 18 Decbr. Circ. om Indsendelse af de aarlige Bidrag til Land: milice Fondet. 18 Dechr. Pr. at Fabrikanteres Tjenestefolk, der føre egne Huusholdninger, et ere frie for Vandskat. Skjenk og Gave. 1813. 29 Jan. Ronf. paa Fundats for et til Frue Kirke i Aalborg skjenket Legát. 12 Febr. Konf. paa et Gavebrev til Skolevæsenet paa Godserne Aastrup og Holbeks Ladegaard. 16 Febr. Pr. om Frue Kofods Gavebreve til 4 Skoler og 4 Arbeidshuse paa Bornholm. Skjenk og Gave, Sfol. og Ungd. Underviion. 1813. 18 Marts. Pr. om Anvendelsen af nogle Overskud af Niels Brocks Legater. 28 Mai. Konf. paa et Gavebrev til Leerup Sogns Skole. 29 Juni. Konf. paa et Tillæg til Fundatsen for Gisselfeldtklos ster om Conventualindernes Hæving i Rbpenge. 10 Aug. Rescr. at der maac være 100 Expectantindepladser k Støvringgaardskloster. 24 Decbr. Konf. paa Godgjørenhedsstiftelsen for det mosaisfe Troessamfund. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1813. 2 Jan. Pr. ang. Skoleholderes Fritagelse for Betarbeide. 8 Jan. Refer. at Klokkertjenesten i Bogense maa henlægges til Byens Skolevæsen. 8 Jan. Konf. paa det af Geheime: Conferentsraadinde Warn oprettede Opdragelses- og Undervisnings: Institut. 19 Jan. Pr. om Tvangsmidler imod Forældre af den jødiske Nation, der ikke lade deres Børn søge den jødiske Friskole. 23 Jan. Pr. om en Skolelods Afbenyttelse ved Carleby Degnes fald paa Falster. 29 Jan. Reser. om Den Thunges Skolevæsens Henlæggelse uns der Samsøes Amtmandskab. 30 Jan. Pr. om Afholdelsen af udgifterne paa en om Jords Udlæg til en Skole afholdt Landvæsens Commissions Forretning. 12 Febr. Konf. paa et Gavebrev til Skolevæsenet paa Godferne Nastrup og Holbeks Ladegaard. 13 Febr. om Skolelæreres Erstatning af Skoledistrictet for Sfatterne af Skolejorden. 16 Febr. Pr. om Frue Kofods Gavebreve til 4 Skoler paa Bornholm. 27 Marts. Circ. om hvorledes Plads til Skolebygninger fal erholdes. 24 April. Pr. at ingen Ildstedskat svares af de egentlige fo leftner. 30 April. Sefer. om et Skolelærerseminariums Anlæg i Lyng: bye Sogn under Aarhuus Stift. 8 Mai, Pr. ang. Forstaaelsen af Canc. Skr. af 16 Novbr. 1805 om folebetjenteres Indkomster. 28 Mai. Konf. paa et Gavebrev til Leerup Sogns Skole, Skoleric., stemplet Papiir, Seindrulleringen. 12 Juni. Pr. om naar Moderen skal afsone Mulcten for Børs nenes Forsømmelse af Skolegang. 25 Juni. Circ. om Skolelæreres Lonning og dennes Beregning. 7 Aug. Pr. om at Jeder ikke funne være Skolepatroner. 7 Septbr. Pr. om Kaldsretten til Nordlund Skole. 16 Novbr. Circ. at Afgiften til Seminariefondet skal erlægs ges i Sølvværdi. 14 Debr. Siesol. om Forandringer i Søetatens Skolevæsen. Stemplet Papiir. 1813. 6 Jan. Siesol. at Stempletpapiirs Forvalteren m. Fl. maae lade deres Navne trykke paa stemplet Papiir No. 2 og 3 af 1fte og No. 5 og 6 af 2den Klasse. 8 Mai. Pr. at i Eedssager i Justitssager ei skal bruges stemps let Papiir. 12 Mai. Refol. at det fyenske patriotifte Selskabs Kontracter maae frives paa ustemplet Papiir. 15 Mai, Pr. at en Fledføringskontrakt bør stemples som Tes stament. 3 Juli. Pr. om bet stemplede Papiir til Gjældssager lydende paa Hamborger Banfo. 21 8 Juli. Pr. at Forordn. af 25 Mai 1804 §§. 23 og 24 et kan komme Kjøbenhavns Bandvæsensindretning til gode. 7 Aug. Pr. om Lettelse i stemplet Papiir til Interessentskabs. kontrakter og Handelsforeninger. 14 Aug. Pr. at Kjøbstæder ei nyde Fritagelse for Brugen af stemplet Papiir. 2 Octbr. Pr. at stemplet Papiir ei behøves til Executions. Requisitioner for Sallair i beneficerede Sager. Søindrulleringen. 1813. 12 Juni. Circ. indeholdende Regler ved Udskrivning til l litairtjenesten. 27 Juli, Refer. at Ingen til Søindrulleringen henhørende maa i Kjøbenhavn døbes eller begraves, før derom er skeet Anmeldelse. Sofarende, Somilitair-Etaten :c. Sofarende. 469 1813. 9 Jan. Circ. at danske Stibe, som fare fra een dansk Havn til en anden, iffe maae opbringes. 26 Jan. Pr. om hvorvidt Lodserne paa Læsse fritages for at præftere Kjørsler. 10 Febr. Rescr. at Lodserne ved Neifavig og Havnefjord i Lobs Sogn altid fulle sortere under Reifavigs Byting. 14 Febr. Refol. ang. hvorledes Tarterne for Lodserne fulle beftemmes i Rigsbanfpenge. 23 Marts. Rescr. om Approbation paa en ny art for Stibe ningsselskaberne i Thisted Amt. 15 Mai. Pr. om Sportferne ved Søretten. 29 Mai, Pr. at Batersfouten aarligen maa angive sine Inda komster til Embedsskats Svarelse. 30 Novbr. Refer. ang. 'en Rommittees Nedsættelse om Skibes Re quisition til Norges og Sjellands Providering. 8 Decbr. Reser, om Zarten for Urbeider udskibningsvæsenet paa Nordstranden vedkommende. Somilitair Staten og Holmene. 1813. 26 Jan. Pr. at Forordn. af 30 Juni 1812 ei kan anvendes pae de førend Forordningen udkom foretagne Salg af Priise varter. 9 Febr. Refer. at Apothekerne skulle levere Medicamenter til begge Militairetater med 33 pet. Fordeel over Inds kjøbsprisen. 19 Febr. Refol. om Gageringen ved Søetaten i Rigsbankpenge. 24 Febr. Refol. at Søetatens Gadetkasse mad udbetale 100 Abb. S. B. til enhver Cadet, der bliver Officier. 3 Marts. Refer. at Stabslægen ved Søetaten skal besætte alle Underchirurgpladser ved Sødivisionerne. 3 Marts. Refol. at Flaamænd og Holmens Officierer maae ubbe tales deres Gage en avance. 9 Mai. Refol. at en Coplist ansættes ved den combinerede Ret. 30 Mai. Refol. om Godtgjørelse for tabt Eqvipering. 2 Juni. Refol. om Overs og Under. Chirurgers Diætpenge. 2 Juli. Refol. om Tilbagelevering af de til Rekrutteringsudgifter forhen hos Divisions-Chefen deponerede 100 Rdlr. 15 Aug. Refel. om Tillæg for underofficierer og sagerede Cadete ter til Munderingsstykker. 26 Aug. Refol. om Gagerne for Søetaten i Hertugdommene. 4 Sept. Refol. om Seetatens Gagering i Rigsbankpenge. 37 Octbr. Refol. om Brændepenge til Søetatens Reserves og n der-Chirurger. VII Deel, 4de Bind. 56 Somilitair-Etaten :c., Toldvæsenet. 1813. 26 Dctor Pr. om Betaling for Læger, som kræves til at helbrede fyge Cofolk i tongl. Tjeneste. 14 Dechr. Refol. om Overopsigten ved de kongl. Holme og Værfter. 14 Dechr. Siesol. om forandrede Straffe Bestemmelser i denne Anledning. 14 Decbr. Refol. om Forandring i Søetatens Skolevæsen, Ar: beidstiden paa Holmen, m. m. 16 Decbr. Refol. om Holmeus Haandværksmestere, deres Uni form og Hæderstegn. Boldvæsenet. 1813. 23 Jan Circ. om Indførelse af fabrikeret Tobak. Sabe, Lys, Huder og Stivelse uden de i Forordn. af 23 Mai 1812 paabudne Formaliteter. 28 Jan. Girc. om Toldafgifters Overgang og Beregning i Rigsbankpenge.

9 Febr. Circ. om Indførselstold af fremmed Straafletning. 13 Febr. Circ. om Mulcters Diktering for udeblivelse med Sik terhedsbeviser efter Forordn. af 23 Mai 1812, §. 38. 27 Febr. Circ. om Forstaaelsen af Circ. af 28 Jan. 1813 §§-8 og 14. 20 Marts Pr. om Ildstedstats Svarelse af Hoved-Contoirerne i Told og Consumtions-Betjenternes Boliger. 26 Marts. Circ. om Omsorgen for at Retsgebyrer i Told:Cons fiskationssager erlægges. 27 Marts. Circ. at Forordn. af 1 Febr. 1797, §. 28, er Reg: len ved Bestemmelsen af Afgifter og Mulcter, 3 April. Pr. om særskilte Qvitteringer for Told Intraderne og Consumtions-Afgifterne. 3 April. Circ. om Deboernes Ret til at overføre Colonialvare til Huusbrug. 6 April. Circ. om Middelprisen paa Kornvare, fom lægges til Grund for Natural-Afgiften og Procent-Beregningen. 10 April. Circ. om Told-Betjenternes Diætpenge. 20 April. Circ. at Neutralitets- og Oprindelses-Beviser maae være ukrævede for fremmed Transitgods. 27 April. Pr. at Regninger over Omkostningerne ved Forhører i Told-Confiscations sager fulle sendes med Forhørerne. 1 Mai. Circ. om Reisers Foretagelse for at opdage indsmuglede Bare og om Diætpenge. 4 Mai. Circ. om Beregningen af Tolden af Salt, 5 Juni. Circ. om de Unholderne af confifterede Bare tilstaaede 50 pt., deres udbetaling. m. m. 24 Juli. Circ. om Forstaaetfen af Circ. af 5 Juni 1813. Toldvæsenet, Veie. 471 1814. 27 Juli. Circ. om Mulct for Forsømmelse med Indleveringen af Avartalsangivelserne. 2 Aug. Circ. om Toldregnskabers Indretning med hensyn til Sølvværdi.

11 Sept. Circ. om Toldens Opkrævning og Beregning efter Fororon. af 8 Sept. 1813. 21 Sept. Circ. om Laste- og Fyr-Penges Opkrævning i Rigsbankpenge, m. m. 5 Octbr. Pr. om Gebyrene for Toldforhører. 16 Novbr. Circ. om Forstaaelsen af Forordn. af 8 Sept. 1813. 31 Decbr. Circ. om Afgifter af fremmed Kornbrændeviin. Veie. 1813. 2 Jan. Pr. ang. Skoleholderes Fritagelse for Veiarbeide. 5 Jan. Refer. ang. Brotart for Passagen over Kjerteminde Lange= Bro. 5 Jan. Refer. ang. Forhøielse i Bropenge for Passagen over Sonderskou Bro. 5 Jan. Pr. ang. Forhøielse i Bropenge over Kjerteminde Bro. 12 Jan. Refer. ang. Forhøielse i Bropenge ved Slods Møllebro. 20 Jan. Refer, at Reser. af 13 Jan. 1792 ftal udvides til Christiansands Stift. 30 Jan. Pr. om Omkostningerne ved Veivesenet i Tronhjems Stift, famt de idømte Mulcters Inddrivelse. 16 Marts. Pr. om udbetaling af Gager og Pensioner af Veikassen i Rigsbankpenge 26 Marts. Refer. om Bropenge af Bekmarks Bro. 6 April. Refer. om Bropenge af Bastholms Møllebro. 5 Juni. Circ. om Bropenges Opkrævning i Rigsbankpenge. 13 Juli. Refer. om Bropenge af Smedebeks Bro. 13 Juli. Refer. at Gieren af Stamhuset Nørholm af forskjellige Broer maa oppebære forhsiede Broepenge. 13 Juli. Refer. om det Samme. 3 Aug. Refer. om Bropenge af Fladbro. 7 Aug. Pr. at udkommanderede puusmænds Beiarbeide bør betales af Beicassen. 10 Aug. Confirm. paa Bevilling at hæve Bropenge af 2 Broer veb Bingsted Molle. 10 Aug. Rescr. om Bropenge af Breilev Møllebro. 17 Aug. Refer. om Bropengenes Forhøielse ved Chriftiandals Møllebroer. 17 Aug. Refer. om Bropengenes Forhøielse ved Varde Byes Lans gebro. 31 Aug. Refer. om Bropenge af Sfaderbro. 31 Aug Refer. om Forhøielse i Bropengene ved Leerbek Møllebre 7 Sept. Rescr. om Bropenge af Alsted Møllebro. 19 Octbr. Refer. om Bropenge af haun Møllebro. 19 Octor. Reser. om Bropenge af Skillingbroen. Veie, Vertshuse, m. mt. 1813. 27 Detbr. Refer. om Rensningen af Brangefossen i Nordre-Tellemarfen.

2 Novbr. Refer. om Forhøielse i Bropenge over Kjerteminde Langebro.

Novbr. Rescr. om Forhøielse i Bropenge af Hornum Bro. Vertshuse, m. m. 18 3. 5 Jan. Pr. om Anvendelsen af det Storn, som indkommer i Formalings og Brændings-fgift. 16 Jan. Rescr. at Brændeviinsbrændere i Kjøbenhavn skulle ind- Tende Priiscouranter over deres Bare. 4 Febr. Pr. om Værtshuusholderes og Brændeviinsbrænderes Inds fendelse af deres Priiscouranter over deres Bare. 3 April. Pr. om visse i Brændeviinsbrændernes Laugsartikler beftemte 2fgifters Overgang til Rigsbankpenge. 8 Mai. Pr. ang. Regler for Taxtens Bestemmelse for Brændeviin og D1. 20 Novbr. Pr. at Sager om ulovligt Krohold og Brændevinsbrænden skulle behandles som Politiesager.