Lov om Jernbaneskyld

§ 1. Af den Værdistigning, som ved de i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 nævnte nye Jernbaneanlæg tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der – foruden almindelig vedvarende Ejendomsskyld – efter nedenstaaende Regler at svare en særlig tidsbegrænset Afgift, der benævnes Jernbaneskyld, jfr. § 11. For saadanne Privatbaneanlægs Vedkommende, der i Henhold til fornævnte Lov udføres uden Tilskud fra Statskassen, svares Jernbaneskyld dog kun, naar paagældende Bevillingsansøgere, inden Bevillingen meddeles, fremsætte Begæring derom for Ministeren for offentlige Arbejder, og nysnævnte Minister efter samtlige foreliggende Omstændigheder finder Anledning til at imødekomme Begæringen.

§ 2. De i Lov om Ejendomsskyld Nr. 103 af 15. Maj 1903 § 9 ommeldte Vurderingsraad fastsætte den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning og følge i saa Henseende de samme Forskrifter angaaende Fremgangsmaaden, der ere gældende for Ejendomsskylden. Ministeren for offentlige Arbejder kan tilforordne Vurderingsraadene særlig sagkyndig Medhjælp ved Jernbaneskyldens Fastsættelse.

§ 3. Naar en ny Banes Retningslinie og Stationernes Beliggenhed ere endeligt approberede af Ministeriet for offentlige Arbejder, ville de i § 1 nævnte Ejendomme – undtagen de, der ere afgiftsfri, jfr. § 5 – uden Udgift for Ejeren være at omvurdere ved den nærmest paafølgende halvaarlige Vurdering til Ejendomsskyld. Denne Vurdering, ved hvilken den vedkommende Ejendoms ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning særlig ansættes, lægges til Grund ved Beregningen af Ejendomsskylden af Ejendommen efter de herfor gældende Regler. Endvidere sker saadan Ansættelse, hver Gang Ejendommen i Henhold til de for Ejendomsskylden gældende Regler bliver vurderet; naar der er forløbet 30 Aar efter den første Ansættelse til Jernbaneskyld, finder ingen yderligere Vurdering Sted. Ved Vurderingen fastsættes saavel Ejendommens Værdi i Handel og Vandel som den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning begge til et Beløb i Kroner, der er deleligt med Hundrede. Paa Fortegnelsen, der affattes i Henhold til Ejendomsskyldlovens § 11, opføres den ved Jernbaneanlæget foraarsagede Værdistigning særskilt. Ved senere almindelig eller halvaarlig Vurdering opføres ligeledes, saa længe Forpligtelsen til at svare Jernbaneskyld vedvarer, det paagældende Beløb særskilt. Afskrift af Fortegnelsen tilstilles ogsaa de ifølge nærværende Lov afgiftsberettigede, jfr. § 11.

Ejeren af en Ejendom, der skal svare Jerhbaneskyld, og de t i l denne Afgift berettigede kunne i Tiden mellem to af de foranførte Ansættelser forlange ny Vurdering t i l Jernbaneskyld. Er Begæringen fremkommen fra den afgiftspligtige, skal han bære Omkostningen ved Vurderingen, medmindre Vurderingssummen bliver mindre end den tidligere Vurderingssum. Særskilt Underretning om Afgørelsens Udfald tilstilles alle vedkommende.

De i Loven af 15. Maj 1903 § 10, 3die og 4de Stykke, indeholdte Forskrifter vedrørende Fremskaffelse af Oplysninger til Vurderingsraadet finde ogsaa Anvendelse paa den her ommeldte Vurdering.

§ 4. Vurderingsraadet skal, naar Værdistigningen skønnes at fordele sig med væsentlig forskellig Styrke paa de ehkelte Dele af en Ejendom eller et Matiikulsnummer, fastsætte Værdistigningsbeløbet til Jernbaneskyld for de paågseldende Dele af en Ejendom for sig. Endvidere kan Vurderingsraadet under eet foretage saadan Værdiansættelse for flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer. Naar Raadet finder det ønskeligt, ville særligt vurderede Dele af en Ejendom ved Raadets Foranstaltning kunne matrikuleres særskilt.

De i Lovgivningen indeholdte Bestemmelser, hvorefter visse Ejendomme fideikommissarisk ere unddragne fra Salg, eller undergivne Fæstetvang, eller ikke maa udstykkes eller forenes med andre Ejendomme, eller skulle opretholdes som selvstændige Agerbrug, er vedkommende Ministerium bemyndiget til at dispensere fra, for saa vidt angaar de i nærværende Paragrafs 1ste Stykke, 1ste Punktum, omhandlede Tilfælde, naar paagældende Ejer med Vurderingsraadets Anbefaling fremsætter Begæring derom.

§ 5. Jernbaneskyld svares kun, for saa vidt Værdistigningen overstiger 10 pCt. af Ejendommens eller af den i Henhold til § 4 særligt vurderede Del af Ejendommens Værdi inden Baneanlæget, bortset fra dette, og den svares da af det overskydende Beløb.

De i § 5 i Loven af 15. Maj 1903 nævnte Ejendomme ere fritagne for Vurdering til Jernbaneskyld. Afgiften svares ikke af de til Civillisten henlagte Ejendomme. Afgiftsfri ere endvidere Stats- og Kommuneejendomme, naar og for saa vidt de kun ere til offentlig Afbenyttelse og ikke anvendes i Erhvervsøjemed. Endvidere kan Ministeren for offentlige Arbejder fritage Skoler, Biblioteker, Museer, Hospitaler, Sygehuse Stiftelser og lignende samt Markedspladser, saa længe og for saa vidt de benyttes i offentligt Øjemed. De i Loven af 15. Maj 1903 § 7 indrømmede Fritagelser for eller Nedsættelser i Ejendomsskylden ere uanvendelige paa Jernbaneskylden.

§ 6. Af den i Henhold til foranstaaende Bestemmelser bestemte Værdistigning som Følge af Jernbaneanlæget bliver der i 50 Aar fra den første Vurdering at regne at svare en Jernbaneskyld af 1¼ pCt. aarlig.

Jernbaneskylden hæfter paa paagældende Ejendom og svares af den, der ifølge Skøde eller anden Adkomst er Ejer, samt af vedkommendes Konkursbo og Dødsbo. Besiddere af Len, Stamhuse og Fideikommisgodser betragtes som Ejere. Afgiften indbetales til Statskassen sammen med den Ejendommen paahvilende Ejendomsskyld og inddrives i Mangel af Betaling efter de for Ejendomsskyld gældende Regler, ligesom den har samme Fortrinsret og Panteret som denne.

Er en Ejendom eller Dele af denne ved nærværende Lovs Ikrafttræden overdragen til Brug af en anden end Ejeren, kan sidstnævnte begære Vurderingsraadets Kendelse for, hvor stor en Andel af Jernbaneskylden det skal paahvile Brugeren at godtgøre Ejeren for Brugstiden. For de Brugsforholds Vedkommende, der indgaas efter denne Lovs Ikrafttræden, kan. Spørgsmaalet om, hvorledes Jernbaneskylden skal fordeles mellem Ejer og Bruger, ligeledes, naar begge ere enige derom, indbringes for Raadet til Paakendelse.

I de Tilfælde, hvor Vurderingsraadet i Medfør af § 4 særskilt har vurderet Dele af en Ejendom eller vurderet flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer under eet, kan Raadet efter Ejerens Paastand bestemme, at saadanne Grundstykker skulle udgaa af et bestaaende Brugsforhold, og fastsætte den Brugeren i denne Anledning hos Ejeren tilkommende Erstatning.

§ 7. Er der i mindst 30 Aar betalt Jernbaneskyld af en Ejendom, skal Ejeren endelig kunne frigøre Ejendommen for Behæftelsen ved at betale den efter en aarlig Rente af 4 pCt. kapitaliserede Afgift for den tilbagestaaende Tid.

§ 8. Samtlige af Vurderingsraadet trufne Afgørelser vedrørende Jernbaneskylden kunne af Vurderingsformanden samt af den afgiftspligtige og de afgiftsberettigede indankes for det i Loven af 15. Maj 1903 § 12 omhandlede Overskyldraad, der med Hensyn til Jernbaneskylden har den samme Myndighed, som er tillagt Raadet for Ejendomsskyldens Vedkommende, og ogsaa i den paagældende Henseende følger de samme formelle Forskrifter, der ere gældende for Ejendomsskylden.

Ingen kan ved at paaklage Vurderingen unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne Del af Jernbaneskylden, men hvis Vurderingen ændres af Overskyldraadet, bliver Berigtigelse at foretage i den paafølgende Termin.

Om Overskyldraadets Kendelse meddeles Underretning til samtlige de foranførte i Spørgsmaalet interesserede samt til vedkommende Oppebørselsbetjent, saafremt Raadet ændrer Jernbaneskyldens Beløb.

§ 9. Naar Jernbaneskyldens Størrelse er endelig afgjort, udfærdiger Vurderingsraadet for hver Kommune en Fortegnelse over den Jernbaneskyld, der paahviler Ejendomme i Kommunen. Fortegnelsen skal indeholde en nøjagtig Opgivelse af Ejendommenes Matrikulsnumre, Ejernes Navne, Ejendomsskyldens og Jernbaneskyldens Størrelse. Denne Fortegnelse tilstilles vedkommende Retsbetjent, i København den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, der paa Ejendommenes Folier i Registrene over Skøde- og Panteprotokollerne lader foretage fornøden Notering om Jernbaneskylden; derefter maa intet Overdragelsesdokument vedrørende Ej endomme ekspederes fra Tinglæsning, uden at der er tilvejebragt Bevis for, at den forfaldne Jernbaneskyld er betalt.

§ 10. Med Hensyn til Vederlag, Dagpenge m. .v. til Vurderingsraadets og Overskyldraadets Medlemmer m. fl. i Anledning af Jernbaneskyldens Paaligning følges Bestemmelserne i Loven af 15. Maj 1903 § 13, 1ste–3die Stykke.

Samtlige Udgifter afholdes forskudsvis af Statskassen. For hvert enkelt Jernbaneanlæg fastsætter Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Finansministeren, hvor stor en Del af Jernbaneskyldens Beløb der anses for nødvendig til Dækning af de med Jernbaneskyldens Ansættelse og Opkrævning forbundne Udgifter. Et dertil svarende Fradrag sker i de Beløb, som efter § § 1 1 og 12 tilfalde andre end Staten.

§ 11. Den indkomne Jernbaneskyld, over hvilken der for hvert enkelt Jernbaneanlæg bliver at føre særskilt Regnskab, indbetales i Statskassen. Efter det i § 10 nævnte Fradrag skal Restbeløbet af Jernbaneskylden aarlig komme Staten og de øvrige i Anlæget interesserede til gode i samme Forhold, som de have ydet Bidrag til Banens Anlæg; de Kommuner, der have bidraget til Anlæg af en Statsbane, faa saaledes Andel i Jernbaneskylden i Forhold til Kommunebidragene; ved Privatbaneanlæg, hvortil I Staten kun har ydet Bidrag til Ekspropriationsudgifterne, faar ligeledes Statskassen Andel i Jernbane skylden i Forhold til Bidragets Størrelse, og ved Privatbaneanlæg, hvor Statskassens Bidrag nyder den samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private, jfr. Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 9, indgaa de Kapitalbeløb, som aarlig tilfalde Banen af Jernbaneskylden, i paagældende Baneselskabs Kasse.

§ 12. Hvad særlig angaar Privatbaneanlæg, der udføres uden Tilskud af Statskassen, og for hvis Vedkommende Ministeren for offentlige Arbejder har fastsat, at Jernbaneskyld skal svares, jfr., § 1, foretages dennes Paaligning og Opkrævning m. v. paa samme Maade som fastsat for de øvrige Baner. Privatbaneselskabet erstatter Statskassen de dermed forbundne Udgifter, derunder et af Ministeren fastsat Vederlag til vedkommende Embedsmand for J ernbaneskyldens Opkrævning, jfr. § 10.

§ 13. Aktier i et Privatbaneselskab, der oppebærer Jernbaneskyld, skulle, naar de udstedes til andre end Stat og Kommune, lyde paa Navn og noteres i Baneselskabets Bøger, De maa ikke transporteres til Ihændehaverne og kunne naar som helst indkaldes af Baneselskabet til Indløsning med deres Paalydende, for saa vidt Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver i Selskabet. Er Banen anlagt udelukkende for private Midler, og Baneselskabet ligeledes oppebærer Jernbaneskyld, skal samme Regel være anvendelig, dog at Indløsningsretten i saa .Fald tilkommer Staten i Forening med de Kommuner, hvorigennem Banen føres.

§ 14. Saafremt Jernbaneskylden for hvert enkelt Baneanlæg skulde indbringe et større Beløb end en Sum, svarende til Banens Anlægsudgift uden Tillæg af Rente, vil det ved Lov være nærmere at fastsætte, hvorledes der skal forholdes med det overskydende.

§ 15. Den i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 14 indeholdte Bestemmelse, hvorefter der ikke vil være at svare Jernbaneskyld af Værdistigning, hidrørende fra Anlæget af Dobbeltsporet paa Banestrækningen Nyborg–Strib eller fra Ombygningen af Vejle–Give Banen, ophæves.