Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Grød

Fra Wikisource, det frie bibliotek


Grød.[redigér]

Ved Tillavning af Grød iagtages, at den koger jævnt og uafbrudt; ved Standsningen heri maa der lægges stærkere Ild under, hvorved Skoverne læsnes og Grøden let svides. Er det Kar, hvori den skal koges, tyndt og altsaa tilbøielig til at svie, da kan man sætte Gryden paa Ilden med lidt Vand i Bunden, og naar det kger, hælde Melken deri. Man kan ogsaa, før Melken kommes i Kogekarret, lade dette blive netop varmt og smøre det i Bunden med den indvendige Side af røget eller fersk Fleskesvær; dette giver ingen Uffsmag og er et godt Middel til at forebygge, at Grøden svides. Melken maa koge, før Grynene kommes deri, og Grøden ikke spædes med koldt under Kogningen, hvorved den let svides. Der maa ikke kommes Salt i nogen Slags Melkemad, før den er taget af Ilden. Risengryns-, Byggryns-, og Perlegrynsgrød kunne koges uden Omrøren; men da maa det Kar, som benyttes, omhyggeligt smøres indvendigt med Fleskesvær. Naar Melken eller Vandet er i stærkt Kog, drysses Grynene deri ved den Side, hvor Melken koger Stærkest, saa at de hurtigt og uden Omrøren komme ned i Melken. Laaget lægges paa, og Ilden maa passes med Opmærksomhed, for at Kogningen kan være jævn og ikke standse. 1 Qvarteerstid før Anretningen røres først i Grøden, og den vil da som oftest forekomme for tynd, men ved at koge det sidste Qvarteer under jævnlig Omrøren vil den blive tilpas. Det maa bemærkes, at naar der eengang er bleven rørt i Grøden, maa det jævnligen gjentages.

Rismeels-Grød.[redigér]

1 Pund Rismeel udrøres i noget af 5 Potter Melk; den øvrige sættes paa Ilden. Naar den koger, fortyndes Melet derved og hældes i Melken under stærk Røren frem og tilbage. ¼ Pund (25 O.) søde, stødte eller skaarne Mandler kommes deri, Salt, naar den anrettes. Den er kogt i en halv Timestid og spises med Kaneel og Sukker.
Denne Grød kan ogsaa bruges kold, da tages ½ Pot Melk mindre og lidt mere Mandler eller noget stødt Vanille. Den kommes i en Form, hvoraf den vendes, og spises med Vin, stærk Kirsebærsuppe eller Himbærsaft.

Risengrød.[redigér]

1 Pund Gryn pilles, skylles i koldt Vand, skoldes 2 Gange i kogende Vand og sættes derefter i ½ Pot kogende Melk. Den Syrlighed, som Grynene indeholde, og som ofte bevirker, at Grøden skilles ad, udtrækkes ved Melken, hvilken ogsaa tjener til at give Grynene et hvidere Udseende. Melken afrystes paa et Dørslag, Grynene kommes i 4½ Pot kogende Melk og koge uden Omrøren, efter Anvisningen, indtil de ere møre, sædvanlig i 1 à 1½ Time. Der kommes Salt i ved Anretningen, og den spises med Kaneel og Sukker. Til 8 à 9 Personer.

Bagt Risengrød.[redigér]

Saa megen kold Grød som til 4 Personer udrøres med 1 Æg og et Par Lod smeltet Smør; den kommes i et dybt Fad og belægges med et Lag stødt Brød, hvorpaa der hældes smeltet Smør, samt strøes Kaneel og Sukker. Den sættes i Ovnen eller paa en Trefod med Gløder over og under og bages lysebrun.

Risen-Vandgrød.[redigér]

Naar 4½ Pot Vand er i stærk Kog, kommes 1 Pund skoldede Gryn deri og koges uden Omrøren til ½ Timestid før Anretningen, da kommes ½ Pund (50 O.) afvaskede Rosiner, lidt stødt Muskatblomme og et Stykke Smør deri, hvormed den koger under jævnlig Omrøren. Salt kommes i tilsidst, og den spises med Kaneel og Sukker.

Byggrynsgrød.[redigér]

5 Potter Melk sættes paa Ilden, og naar den er i stærk Kog, drysses en Pot fine Mellemgryn deri, Laaget lægges paa, og den koger uden Omrøren i et Par Timerstid; Salt kommes i tilsidst. Til 7 à 8 Personer.

Byggryns-Vandgrød.[redigér]

Til 1 Pot grove Byggryn tages 4 Potter Vand, som sættes paa Ilden, og naar det koger stærkt, drysses Grynene deri; Laaget lægges paa, den koger uden Omrøren og kan behøve næsten 3 Timers jævn Kogning. Vil man komme et Stykke Smør og lidt stødt Muskatblomme deri, giver dette en god Smag; Salt tilsidst. Til 7 à 8 Personer.

Perlegrynsgrød.[redigér]

1 Pot kogende Vand hældes paa ½ Pot fine Perlegryn, hvormed de staa indtil næste Dag, da hældes Vandet fra, og Grynene kommes i 3½ Pot Melk, som maa være i stærk Kog. Laaget lægges paa, og den koger uden Omrøren i 3 Timer, hvilket i Almindelighed er nødvendigt for at faa Grynene møre; Salt tilsidst. Til 5 Personer.

Sagogrød.[redigér]

3 Potter Melk sættes paa Ilden, og naar den koger, kommes ½ Pund (50 O.) Sago af Mellemsorten deri under stadig Omrøren, for at den ikke skal klumpe sig. Den er kogt i en Time og maa strax anrettes, da den ellers bliver for stiv. Salt kommes i tilsidst. Til 6 Personer.

Semoulegrød.[redigér]

Til ½ Pund (50 O.) Semoulegryn tages 2½ Pot Melk. Naar denne koger, kommes Grynene deri under Omrøren, indtil den atter koger; Salt tilsidst. Den spises med Sukker. Til 5 Personer.

Boghvede-Vandgrød[redigér]

laves af Boghvedegryn ligesom Byggryns-Vandgrød.

Boghvedegrød.[redigér]

Til ½ Pot fine Boghvedegryn tages 4 Potter Melk. Naar denne koger, kommes Grynene deri under stadig Omrøren, indtil den atter koger; Salt tilsidst. Denne Grød maa jævnlig omrøres under Kogningen.

Pandegrød.[redigér]

Den Grød, Som bruges hertil, kan kun være Stiv Boghvedegrød, som lægges paa Stegepanden, hvor der først er brunet lidt Smør og Klaret, og hvori der er strøet stødt Brød; naar Grøden er bleven varm paa Panden, trykkes den lidt ud, og naar den er brun paa den underste Side, Strøes den øverste med Brød; en Bund lægges over, Grøden vendes derpaa og Skubbes derfra igjen paa Panden, hvorpaa der først er brunet nyt Smør. Spises med Sukker paa. Grøden kan Smøws med Æg, før Brødet kommer paa.

Smørgrød.[redigér]

¾ Pund (75 O.) Smør Smeltes, deri bages 1 Pund Hvedemeel, indtil det godt slipper fra Skeen; lidt efter lidt kommes ¾ Potter kogende Vand derpaa, saaledes at Grøden koger godt imellem hver Gang, den spædes, og under stærk Omrøren, at den ikke bliver klumpet. Den bliver meget tynd efter dette Ovantum, men den Stivner ved Anretningen, fom maa Skee, saasnart den er kogt; Salt tilsidst. Til 8 à 9 Personer.

Fløielsgrød[redigér]

laves paa samme Maade, kun tages noget mindre Smør og kogende Melk istedetfor Vand.

Grød af Kartoffelmeel.[redigér]

12 Lod (38 O.) Meel udrøres lidt efter lidt med 2 1/2 Potter god Melk; det Sættes paa Ilden med 6 Lod (19 O.) Smør og røres stadigt og stærkt, at det ikke skal blive klumpet. Saasnart det koger, er Grøden færdig og maa strax anrettes; ved at koge for længe bliver den lang. Lidt Salt røres i tilsidst. Til 6 Personer.

Meelgrød med Æg.[redigér]

Til 4 Potter god Melk tages 3 Æg, Som først pidskes, indtil Blomme og Hvide ere vel blandede, da røres 12 Lod (38 O.) Kartoffelmeel og 8 Lod (25 O.) meget godt Hvedemeel deri, det fortyndes med 1½ Pægel af den kolde Melk; den øvrige Sættes paa Ilden, og naar den koger stærkt overalt, hældes det udrørte Meel, uden at blandes med noget af den varme Melk og under stærk Omrøren, deri. Naar den netop koger, løftes Gryden øieblikkelig af, og den maa Strax anrettes; thi staar Grøden længer paa Ilden, vil den blive lang. Lidt Salt røres i, den spises med Sukker og Kaneel, og man regner ½ Pot Melk til hver Person.

Kjernemelksgrød.[redigér]

½ Pot Boghvede- eller fine Byggryn røres i 2½ Pot kold Kjernemetk eller Tykmelk, Som er godt udpidsket. Det sættes paa Ilden under stadig Omrøren, indtil det koger. Ere Grynene fine, er den færdig i en Timestid; lidt Salt kommes i tilsidst. Den spises med Fløde til og er omtrent til 4 Personer.