Mormons bog/Første Nephis Bog
Første Nephis Bog.
Hans Negjering og Præftedomme.
1 Capitel.
Jeg Nephi var avlet af retstafne Forældre, derfor var jeg nogenlunde undervist i al min Faders Lærdom; og jeg har seer megen Kummer i mine Dages Lob; men ikke desmindre har Herren velſigitet mig meget, i alle mine Dage; ja, jeg har hart for Kundskab en Guds Godhed og Hemmeligheder, derfør gjør jeg en Beskrivelse over mine Gjerninger i mine Dage; ja, jeg gjør en Befris velſe i min Faders Sprog, hvilket er Jødernes Lærdom og Ægypternes Sprog. Og jeg peed at Beftrivelsen, som jeg gjør, er rigtig; og jeg ffriver den med min egen Haand; og jeg striber den i Overeensstemmelse med min Kundskab.
Thi det flete i Begyndelsen af det første har af Sebetic, Judæ Konges Regjering. (min Fader havde boet i Jerusalem alle sine Dage) at der i det samme Uar kom mange Propheter og spaaede for Folket: at de maatte omvende dem, eller den ſtore Stad Jeruſalem vilde blive ødelagt. Og det flete, at min Fader Lehi, som han git, bad til Herren, ia, af fit ganfte Hierte, for sit Folk. Og det stete, som shan jbad til Herren, at der fom en Støtte af Ild og hvilede paa en Klippe forau ham; og han saae og hørte Meget; og de Ting, som han sace og hørte, gjorde, at han rostede og sjælvede saare meget.
Og han gik hjem til sit eget uns i Jerusalem; og han tastede sig paa fin Seng, thi han var udmattet af Nanden og de Zing, som han havde feet; og som han faaledes var udmattet af anden, blev han heurykt i et Syn, og han ſaae Himlene aabue, og han tænkte, at hau sane Gud siddende paa sin Throne, omgiven af Engles Skaver uden Tal, ſom ſang og prisede deres Guð.
Og han faae Een komme midt ud af Himlen; og han faäe, at hans Glands overgik Solens om Middagen; og han faae ogfaa tolo Audre at følge ham, og deres Glands overgik Stjernernes paa Himlen; og de kom ned og gik paa Jorden; og den første kom og stod foran min Fader og gav ham eu Vog, og bed ham at læst.
Og som han læste, skete det, at han blev fyldt med Herrens Hand, og han læste sigende: Bee, Wee poer Jerusa lem! thi jeg har seet dine Bederftyggeligheder; ja, og mange Ting læſte min Faber angaaende Jerusalem, at den skulde porde ødelagt, og Indvaauerne deri, mange skulde om komme ved Sværdet, og mange fulde bortføres fangne til Babylon.
Og det slete, at da min Fader havde læst og ſaae mange store og underlige Ting, udraabte han mange Ord for Herren, faasom: Store og underlige ere Dine Gjers ninger, O, Herre Gud Almægtige! Diu Throne er høi i Himlene, og Din Diagt og Godhed og Naade er over Ale, som boe paa Jorden; og fordi Du er barmhjertig, vil Du ikke tilstede, at de, som komme tif Dig, flulle om kommie! Og efter denne Biis var min Faders Sprog, da han priste flu Ond; thi hans Sjæl glædede sig, og hand gauste Hjerte var fuldt, formedelft de Ting, som han havde feet, ja, som Herren havde viift ham. Og jeg, Nephi, gjør ingen fuldstændig Beskrivelse over de Ting, som min Fader har frevet; thi han har skrevet mange Ting, fom han sane, Syner og Drømme i og han har ogsaa frenet mauge Ting, som han spaaede og talte til sine Børn, over hvilke jeg ikke skal gjøre en fuldstændig Beskrivelse; men jeg fal gjøre en Beskrivelse over mine egne Gjerninger i mine Dage. See, jeg gjør en Forkortelse af min Haders Historie, paa Tavler, som jeg har beredet med mine egne Hænder; efter at jeg har forkortet min Faders Historie, da vil jeg gjøre en Befkrivelſe over mit eget liv. Derfor vil jeg, at I mulle vide, at efterat Herren havde viist min Fader Lehi faamange vidunderlige Ting, ja, angaaende Jerusalems Ødelæggelse, fee, da gik han ud iblandt Folket og begyndte, at space og forkside dem be Ting, som han havde baade feet og hørt.
Og det flete, at Jøderne beſpottede ham, fordi han vidnede angaaende dem; thi han viðurde ifandhed om deres Ondskab og deres Weberstyggeligheder; og han vid» nede at de Zing, som han faae og hørte, som og de Ting, som han læste i Bogen, tydeligen tilkjendegas Messia Komme og Verdens Forløsning.
Og der Jøderne hørte disse Ting, bleve de vrede paa ham; fa, ligesom paa Propheterne fordum, hvem de havde udstødt og ſtenet og myrbet; og de søgte ligeledes, at berøve ham Livet. Den see, jes Nephi vil vise Ever, at Herrens milde Barmhjertigheder er over alle dem, som han har udvalgt, for deres Troes Skyld, at gjøre dem mægtig endog med Kraft til Befrielse.
Thi see bet fete, at Herren talebe til min Faber, ja, i en Drøm, og fagde til ham: Salig er du Leht, formedelst de Ting, du har gjort; og fordi du har pæret trofast og forkyndt dette Folk de Ting, fom jeg befalede dig; see, de søge at borttage dit io.
Og det flete, at Herren befalede min Fader i en Drøm, at han fulde tage fin Familie med ffs, og fare hen ud i Ørken. Og det flete, at han var lydig mod Herrens Ord, og han gjorde, saasom Herren befalede ham.
Og det fete, at han foer hen ud i Ørken. Og han forlod fit Suns, og sit Arveland, og fit Guld, on fit Solo, og sine testbare Zing, og tog Intet med uden fin Familie, og Fødemidler, og Telte, og foer hen ud i Ørs ken; og hau kom ned imod Udkanterne nærved Kosten af det røde hav; og han vandrebe i Drken paa udkanten, som er nærmest bet robe Hav; og han vaudrede i Ørken med fin Familie, hvilken bestod af min Moder Sarta, og mine ældre Brødre, som vare Laman, Lemuel og Sam.
Og da han havde vandret i Drken i tre Dage, flog han fit Telt op i en Dal ved Bredden af en tod. Og han byggede et Alter af Stene, og sjorde et Offer for Herren, og gav atsigelse til Herren vor Gud. Og han kaldte Flodens Navn Laman, og den faldt ud i def røbe Hav; og Dalen var i Udkanten af Landet, nærved dens Munding.
Og da min Faber faae, at Flobens Wand lob at i bet røde Hav, talte ban til Laman sigende: O, maatte du dog vorde som denne Flod, uophørligen flydende ud i al Retfærdigheds Kilde. Og ligesaa talede han til Lemuel: D, at du maatte vorde som deunte Dal, fast og bestandig, og urokkelig i at holde Herrens Bud. Og dette talebe han for kamans og Temuels Haardnakkenheds Skyld, thi jee, de knurrede om mange Ting imod deres Fader, forbi han var en Mand, som havde Syner og havde tedet dem ud af Jerusalems tand, at forlade deres Arveland, og deres Guld, og deres Sølv, og deres kostbare Ting, for at omkomme Drken. Og dette sagde de at han havde gjort formedelst i Hjertes daarlige indbildninger. Og jaaledes knurrede Kaman og Lemuel, som vare de ældste, imod deres Fader. Og de knurrede, fordi de kjendte ikke den Guds Were, som havde stabt dem. Ei heller troede de at Jerusalemt, den store Stad, kunde blive ødelagt, som Propheterne havde sagt. Og de bare ligesom Jos derne i Jerusalem, der søgte at borttage miu Faders Liv.
Og det stete, at min ader tatte til dem i temueld Dal, med Kraft, fyldt med Wanden, indtil deres Legemer rostede for ham. Og han bestiæmmede dem, saa at de turde ikke yttre sig imod ham; og de gjorde, som han befalede dem. Og min fader boede i et Lett.
Og jeg Nephi var meget ung, meu alligevel stor af Warten, og havde stor Attcaa til at kjende Guds Hemme ligheder, hvorfor jeg og paakaldte Herren; og see ban besøgte mig og blødgjorte mit Hjerte, saa at jeg troede alle de Ord, som min hader talede; hvorfor jeg ikke var gjen ſtridig imod bam, som mine Brødre. Og jeg talede til_ Sam, og forkyndte ham de Ting, som Herren havde aabenbaret for mig ved sin Hellig land. Og det fete, at han troede mine Ord; men see, Laman og Lemuel bilde ikke høre mine Ord. Og bedrøvet over deres Hjer- ters Haardhed, anraabte jeg Herren for dem.
Og det stete, at Herren talede til mig sigende: Salig er du Nephi, formedelst dia. Ero, for du har føgt mig flittigen, med Hjertets. Vonvghed. Og seafrem holde mine Bud, det fal gaae Gber vet, og I fulle blive førte til et forjettet Land; ja et Land, som Jeg har beredt for Eder; ja et taud, som er et udvalgt Land fremfor alle andre. Og faafremt som dine Brødre gjøre Oprør imod dig, skulle de blive udstøbte fra Hervens Ansigt. Og saafremt som du holder mine Bud, kal du herste over dine Brødre og være dem en kører. Thi see, paa den Dag, de giøre Oprør imob big, vil jeg forbande dem, ja, med en spar Forbandelſe; og de fulle ingen Magt have over din Sæd, uben de ogsaa ajøre Oster imod mig. Og om fan fleer, at de gjøre Ovrst imob mig, faa flat be blive til en Svøbe for din Sæd, til at opvække dem til Jhukommelse.
Og det fete, at jeg Nephi, da jeg havde talet med Serreu, gik tilbage til min Fabers Telt. Og han talebe fft mig flgende: Gee jeg har drømt en Drøm, i hvilken Herren har befalet mig, at du og dine Brødre fulle gaae Kilbage til Jeruſalem. Thi fee. Zaban har Nødernes Historie, famt et Slægts-Register over dine forfædre, og de ere ffrenne paa Tavler af Medflug. Og derfor har Herren befalet mig, at du og bine Brødre ſkulle gaae tit Labans Huus, og føge de Optennelser, og bringe dem hib ned i Ørken. Og mu, fet, dine Brødre kurre og sige, at det er en haard Ting, jeg har forlangt af dem; men fee, jeg har ikke forlanat det af dem, men bet er en Befaling fra Herren. Derfor gaae min Søn, og du flat blive nubet af Herren, fordi du har ikke knurret.
Og jeg, Nephi, faade til min fader: Jeg vil gane og gjøre de Ting, fom Herren har befalet; thi jeg veeb, at Herren giver ingen Befalinger til Menneilenes Børn, uben hau bereder en Vei for bent, faa de kan udføre de Ting, som han befaler dem.
Og ba min Fader hørte disse Ord, blev han faare glab; thi han vidste, at jea var bleven velflanet af Herren. Og jea Nephi og mine Brødre, vi begave os pan Rei fen i Ørken med vore Telte, for at gaae op til Jeru falems Land.
Og da vi kom op til Jeruſalems Land, fete det, at jeg og mine Brødre raabførte os med hverandre; og vi fastebe Lob om, hvo af os der fulde gaae ind i Labans hitus. Oq bet flete, at Zoddet faldt paa Laman; og Laman gik ind i Labans Huus, og han talede med ham, foth hau sad i fit Huns. Og han begjærebe af Laban de historiffe Optegneffer, som vare indgravne paa de Miess fugtapler, som indeholdt min Faders Slægtsregister.
Og fee, bet flete, at Laban blev pred og kastede bamı ud fra fia; og han vilde ikke, at han fulde have de Op- tegnelser. Hvorfor han fande til ham: See, bu er en Røver, og jeg vil faae dig ihjel. Men Zaman Ayede ud fra ham og fortalte os be Ting, som Laban havde gjort. Og vi begyndte, at blive meget bekymrede, og mine Brø bre vare nær ved at gaae tilbage til min Fader i Ørken. Men fee, jeg fagde til dem, at faafandt som Herren lever, og vi leve, ville vi ikke gaae ned til vor Fader i Ørken, førend vi have fuldbyrdet, hvad Herren har befalet od. Lad os derfor være trofaste i at holde Herrens Bud; og lad os gaae neb til det Land, hvor vor Faber boede; thi fee, han efterlod Guld, og Sølv og allehaande Nigdomme. Og alt dette har han gjort for Herrens Befalingers Skold; thi han vidste, at Jerusalem fulde ødelægges, paa Grund af Folkets Ugudelighed. Thi see, de have foragtet Propheternes Ord. Og om min Faber bilde boe i landet, efterat det var ham befalet at flipe ud af Laudet, fee, da vilde han ogfaa omkomme. Og derfor er bet nødvendigt, at han flyer ud af Landet. Og fee, det er Guds Wiisdom, at vi fulle have disse Optegnelſer, ſaa at vi kunne bevare vore Fædres Sprog til vore Børn; faa og at vi maae bevare de Ord til dem, der ere blevne talede af alle de hellige Propheters Mund, som vare dem givne ved Guds Aand og Kraft fra Berbens Begyndelse af, lige ned indtil denne nærværende Tid.
Og det flete, at jeg faaledes overtalte mine Brødre til at være trofaste, og holde Guds Bud. Og vi Ait ned til vort Arveland, og samlede tilsammen vort Gud, og vort Sølv, og alle vore kostbare Ting. Og efterat bave samlet disse Ting tilsammen, gik vi op igjen til Labans Huus.
Og vi gik ind til kabau og forlangte af ham, at ban fulde give os de Optegnelser, som vare frevne paa Messingtavlerne, hvorfor vi vilde give ham vort Guld, og vort Sølv, og alle vore kostbare Ting.
Men da Laban faae vor Formue, og at den var meget stor, fik han Lyſt dertil, ſaa at han endog ſtødte os ud, og sendte sine Tjenere efter os, at ihjelslaae os, at ban maatte faae vor Formue. Og vi flyede for Las bans Zjenere, og vi vare nødte til at efterlade vor For mue, og den faldt i Labans Hænder.
Og vi foebe ud i Drken, og Labans Tjenere naarde og ikke, og vi ſjulte os i en Hule i en klippe. Og Zaman blev vret paa mig, og paa min Fader_ogfaaz og Lemuel var ligesaa, thi han laante Dre til Zamans Ord. Hvorfor Zaman og Lemnet sagde mange haarde Ord til os, deres yngre Brødre, og de floge os endog med en Kjep. Og det fete, som de floge os med en Kiev, see, da kom en Herrens Engel og stod for dem, og han talebe til bem sigende: Hvi slade I Eders pngre Broder med en jep? Weed J ikke, at Herren har udvalgt ham til at reglere over Eder, og det for Eders onde Gjerningers Skold? See, I fal gaae op til Jerusalem igjen, og Herren vit overgive Laban i eders Hænder. Og efterat Enge len havde talet til os, foer han bort. Og da Engelen var borte. begyndte Laman og Lemuel atter at knurre, flaende: Hvorledes er det muligt, at Herren vil overgive Laban i vore hænder? See, han er en mægtig Mand, va han kan udsende Halvtredsindstyve; ja, han kan endog ihjelage Salvtredsindstyve; hvorfor fulde han da ikke kunne ihjellaae od?
Og jeg talte til mine Brødre, og sagde: Lad os gaae ov igjen til Jeruſalem, og lad os være trofaste i at holde Herrens Bud; thi see, han er mægtigere end al Verden, mon da ikke mægtigere end Labau og hans Halvtredsinds. tove, ja, eller endog hans Titusinder. Lad os derfor gane op; lad os være stærke ligesom Moses; thi_han talebe visseligen til Vandet i det røde Hav, og det fliltes ad hid og bid, og vore Fædre kom igjennein paa tør Grund, ud af Fangenskab; og Pharaos Her fulgte eftet, Nu see, I veeb og druknede i det røde Havs Wande. at dette er fandt; og I vide ogsaa, at en Engel har talt til Eder; hvorledes kan I da tvivle? Lad os gaae op; Herren er mægtig til at befrie os, saavel som vore Fædre, og til at ødelægge Laban saavel som gypterne.
Og da jeg nu havde talet disse Ort, vare de endnu vrede, og bleve endnu ved at knurre; ikke destomindre fulgte de dog op med mig, indtil vi kom til Jeenfalents Mure. Og det var om Natteu; og jeg lod dem flinle sig uden for Mureue. Og efterat de havde skjult sta, krøb jeg, Nephi, ind i Staden, og gir hen til Labans Huus. Og Uauden førte mig, og jeg vidste ikke forud, hvad jeg skulde gjøre. Ikke desmindre gik jeg frem; og som jeg kom nær til Labans Huns, faae sea en Mand, og han var falden, og laa paa Jorden foran mig, thi han var drukken af Biin. Og da jeg kom til ham, fandt jeg, at det var Laban. Og jeg faae hans Sværd, og jeg drog det ud af sin Skede, og Haandarebet var af puurt Guld, og Arbeidet dervaa var meget fint; og jeg fane, at Klin gen var af det kostbareste Staal.
Og jeg blev tilfondet af landes, at jeg fulde dræbe Laban; men jeg sagde i mit Hjerte: aldrig har jeg til nonen Tid spildt Menneskers Blod; og jeg gysebe og suflede, at jeg ikke fulde dræbe ham. Og Aanden sagde til mig igjen: See, Herren haver overgivet ham i dine Hænder; ja, jeg vidste ogsaa, at han havde søgt, at berøve mig mit Livh ja, og han wilde likke laane Dre til Herrens Befalinger; og han havde ogsaa borttaget vor Eiendom fra os.
Og Ulanden sagde atter til mig: Dræb ham, thi Herren har overgivet ham i dine Hænder. See, Herren ihjelflaaer de Oude, for at udføre stue retfærdige Die meed. Det er bedre, at een Mand omkommer, end at et Folk fulde spuke og omkomme i Vantro.
Og nu da jeg, Nephi, havde hørt diese Ord, erin brebe jeg Herrens Ord, som han talede til mig ude i Drten, figende, at faafremt din Sæd holder mije Bud, fal det gaae dent vel i det forjettede Land. Ja, jeg tænkte ogfan, at de kunde ikke holde Herrens Bud, efter Mose Lov, uden at de havde Loven. Og jeg vidste og faa, at Loven var freyen pas Messingtavlerne. Og atter jeg vidste, at Herren havde overgivet Laban i mine Hænder, paa det at jeg maatte komme til at faae Tavlerne, eftersom han havde befalet. Derfor adlød jeg Aandens Røst, og tog Laban ved sit Hovedhaar, og jeg afbuggede hans Hoved med hans eget Sværd.
Og efter at jeg havde afhugget hans Hoved med hans eget Sværd, tog jeg klæderne af Laban, og iførte mit eget Legeme beni, ja, Alltsammen; og jeg omgjorbebe mine tænder med haus Nustning. Og efterat jeg havde gjort dette, gik jeg til Labans Statkammer. Og font jeg gik hen til Labans Skatkanumer, ſaae jeg Labans Tjener, som havde Nøglerne til Skatkammeret, og jeg befalede ham, med Labans Røst, at han skulde gaae med mig ind i Skatkammeret; og han formodede, at jeg vær Hans Herre, Laban, thi han faae Klæderne, som og Svær bet gjordet om mine Lauder. Og han falede til mig om Jødernes #idste, da han vidste, at hans Herre, Laban, havde været ude om Natten iblandt dem. Og jeg talebe til ham, som om jeg havde været kabau. Og ligesaa fagde jeg til ham, at jeg fulde bringe de Messingtavler, hvorpaa Historien var indgravet, til mine ældre Brødre, som vare udenfor Murene. Og ligeledes befalede jeg ham, at han fulde følge mig. Og han troede, at jeg talede om Brødrene i Menigheden, og at jeg virkelig var den Laban, som jeg havde dræbt, hvorfor han fulgte mig. Og han talede mange Gauge til mig oni Jødernes Æld: ste, medens jeg gik ud til mine Brødre, som vare udenfor Muvene.
Og det stete, at da Zaman faae mig, blev han meget forfrækket, og ligesaa Lemuel og Sam. Og de Alpede fra mit Austgt; thi de troede, at det var Laban og at han havde dræbt mig og føgte nu, ogsaa at berøve dem Livet. Og jeg raabte efter dem, og de hørte mig og de holdt op at flye fra mit Aufigt. Og det fete, at da Labans Tiener face mine Brødre, begyndte han at fjælve og vilde five fra mig og løbe tilbage til Jerusalems Stab. Og jeg, Nephi, var en Mand, som var stor af ærten, og havde ogsaa faaet megen Styrke af Herren; derfor tog jeg fat paa Labans Tjener og holdt ham, at han ikke fulde flye.
Og jeg sagde til ham, at hvis han vilde høre mine Ord, saasist som Herren lever, og som jeg lever, faavist, om han vilde høre vore Ord, vilde vi spare haus Liv. Og jeg sagde til ham, endog med en Eed, at han_bes høvede ikke at frygte; at han fulde være en fri Maud, liges som vi, om han vilde gage ned i Drken med os. Og ligeledes talede jeg til ham, sigende: Sandelig, Herren har befalet os at giøre disse Ting, og skulle vi ikke være flittige i at holde Herrens Bud? Om du derfor vil gaae ned med os i Ørken til min Fader, saa fal du have Deel med os.
Da Boram fattebe Mod ved de Ord, som jeg talebe. Og Soram var Tjenerens Navn; og han lovede, at han vilde gaae ned med os i Ørken til min Fader. Og han fvoer, at han vilde forblive hos os fra den Tid af. Vi enflede meget, at han fulde forblive hos os af den Grund, at Joderne Intet sfulde faae at vide om vor Flugt udi Drken, at de ikke fulde forfølge os og ødelægge os.
Og da Soram havde sværget, forsvandt vor Frygt, ham angaaende. Og det flete, at vi tog Messingtaolerne og Labaus Tjener og vandrede ud i Ørken, og kom til vor Faders Telt.
Og da vi kont ned i Ørken til vor Fader, da blev han fyldt med Glæde; ogfaa min Moder, Saria, var usigelig glad, thi hun havde sørget meget for vor Skyld; thi hun havde troet, at vi vare omkomue i Ørken; og hun havde ogsaa besværet sig over min Fader, sigende: at han var en Mand, ſom havde Syner, og ſigende: See, du har ført os bort fra port Arveland, og mine Sønner ere ikke mere, og vi omkomme i Ørken. Og efter denne Biis havde min Moder besværet sig over min Fader.
Og det flete, at min Fader talede til hende og sagde: Jeg veed, at jeg er en Mand, fom har Syner; thi der- som jeg ikke havde feet de Guds Ting i et Son, ba fulbe jeg ikke have kjendt Guds Gobheb, men være forbleven i Jerusalem og da være omkommet med mine Brødre. Men ſee, mig er givet et forjettet Land, over hvilket jeg glæ der mig; ja, jeg veed ogsaa, at Herren vil udfrie mine Sønner af Labans Hænder og bringe dem ned igjen til os i Ørken. Og efter denne Biis trøftede min Fader Lehi min Moder Saria, augaaende os, medens vi reifte i Ør ken op til Jerusalems Land, for at hente den jødiffe Hiſtorie.
Og da vi kom tilbage til vor Faders Telt, fee, ba blev deres Glæde fuldkommen, og min Moder blev trøstet; og hun talede, sigende: Nu veed jeg tilvisse, at Herren har befalet min husbond at fine ud i Drken; ja, jeg veed ogsaa for Wished, at Herren har bevaret mine Søn ner og befriet dem fra Labans Hænder, og givet dem Magt til at udføre, hvad Herren havde befalet dem. Og efter denne Biis talede hun.
Og det flete, at de glædede sig faare meget og offrede Slagtoffer og Brandoffer for Herren; og de gave Tak til Israels Gud. Og efter at de havde ndet Israels Gud Deres Tat, tog min Fader Lehi de Optegnelser, fom vare frevne paa Mesflugtavlerne, og han gjennemsøgte dem fra Begyndelsen af. Og han fandt, at de indeholdt be fem Mose Bøger, i hvilke var en Beretning om Ver dens Skabelse, faa og om Adam og Eva, som vare vore første Forældre; samt en Historie om Joderne fra Bes gondelsen til Sedekias, Jude Konge, begyndte at regjere; som ogsaa de hellige Propheters Svaadomme lige fra Begyndelsen indtil Bedelice, Jude Konges, Regjerings Begyndelse; og mange Prophetier, som Jeremiæ Mund har talet.
Og det skete, at min Fader Lehi oglaa fandt paa Messingtavlerne et Slægts-Register over hans Fabre, hvoraf han kjendte, at han nedstammede fra Joseph, ia den Joseph, som var Jacobs Søn og blev solgt til Egypten, og blev bevaret ved Herrens Haand, at han fulde frelse sin Fader Jacob og alt hans Huns, fra at omkomme af Hunger. Og de bleve ligeledes førte nd af Fangenskab og ud af Ægypti Land, af den samme Gud, som havde bevaret dem. Og saaledes opdagede min Fader Lehi sine Fædres Stægtsregister. Og Laban var ogsaa af Josephs Slægt, hvorfor han og hans Fædre havde holdt disse Optegnelser.
Og da nu min Fader faae alle disse Zing, blev han fyldt med Alanden og begyndte, at space om hans Sæd; at disse Mesfingtabler fulde udgage til alle Slægter, Stam mer, Tungemaal og Folk, som vare af hans Sæd. Hvor for han sagde, at disse Messingtavler ſkulde aldrig forgaar; et heller fulde de blive beskadigede mere af Ziben. Han spaarde Meget, som angit hans Sæd.
Og saavidt havde jeg og min Faber holdt de Bes falinger, som Herren havde givet od. Og vi havde faart Zablerne, faasom Herren havde befalet os, og gjennem. søgt dem og fundet, at de bare ønskelige, ja, af stort Nærb for os, saameget at vi kunde opbevare Herrens Bud til vore Børn. Og derfor var det Herrens Viisdom. at vi fulde tage dem med os, naar vi reiste gjennem Dr ten til det forjettebe Land.
2 Capitel.
Og jeg, Nephi, friver ikke mine Fædres Slægtsregis
ſter nu denne Deel af min Optegnelſe; eißeller vil fra
nogentis frive bet paa disse Tavler, paa hvilke jeg nu
river; thi bet er frevet i den Optegnelse, som min Fader
har holdt; og derfor friver jeg det ikke i dette Værk.
Zbi det er nok for mig at sige, at vi ere af Josephs
Slægt. Og det flader Jntet, at jeg er sparsom og ikke
gjør en fuldstændig. Beskrivelse over Alt, hvad der angaaer
min Faber; thi det kunde ikke frives paa disse Tavler,
thi jeg enffer Nummet, at jeg maa ftribe om Det, som
hører Gud til. Thi det Hele af min Hensigt er, at jeg
man overtale Memefter til at komme til Abrahams Gub
og Jfaaks Gub og Jacobs Gud, og blive salige. Og de Ting,
fom ere behagelige for Verben, friver jeg derfor ikke, men
be Ting, som ere behagelige for Gud og for dem, som ikke
ere af Berden. Derfor vil jeg give Befaling til min Sæb,
at de fulle ikke opfylde bisse Tavler med Ting, som ere
nden Werb for Menneskenes Børn.
Og nn vil jeg, at I shulle vide, at efterat min *a ber Lehi havde endt fine Svaabomme om sin Sæd, sete bet, at Herren talebe til ham igjen figende: at det var ikke godt for ham, Lehi, at han fulde bringe fin Familie afene i Drken, men at hans Sønner skulde tage Dottre til Hustruer, at de maatte opreise Sab til Herren i det forjettede Land.
Og det flete, at Herren befalede ham at jeg. Nephi, og mine Brødre fulde after gaae tilbage til Jerufalems Band og binge Ismael og bans Familie ned i Drken. Og det begav sig at jeg, Nephi, git atter med mine Brødre igjennem Orken op til Jerufalem. Og vi gik til Ismaels Huus, og vi fandt Naade for Ismaels Dine, saa at vi talebe Herrens Ord til ham.
Og Herren blødgjorde Ismaels Hjerte, tilligemed Hans Hunsfolks, faa at de reifte ned med os i Ørken, fit vor Fabers Telt. Og see, som vi reiste i Drken, fete bet, at Taman og Lemuel, og to af Ismaels Dettre, og de to Isntaels Sønner, og deres Familier, stobe op imob os; ja, imod mig, Nephi, og Sam, og deres Fader, Ismael, og hans hustru og hans tre andre Dettre.
Og fee, i denne Opstand ønskede de, at vende tilbage til Jerusalems Land. Og jeg, Nephi, var meget bedrøvet over deres Hjerters Haardhed; derfor talebe jeg til dem, og fagde, ja, til Laman og Lemuel: See, I ere mine aldre Brødre; og hvorledes er det, at I ere saa haarbe i. Eders Hjerter, og saa blinde i Ebers Forstaud, at have nodig at jeg, Eders pngre Broder, fulde tale fil Eder, ja, og sætte et Exempel for Eder? Hoorledes kan det være, at I have ikke givet Agt paa Herrens Ord? Hvorledes kan det være, at I have glemt, at I have jeet en Herrens Engel? Ja, hvorledes kan det være, at I have forglemt, hvilke store Ting Herren haver gjort for os, idet han friede os fra Labans Hænder, ſamt at vi fulde faae Historien? Ja, hvorledes kan det være, at I have forglemt, at Herren formaaer, at gjøre alle Ting efter sin Billie for Mennestenes Børn, dersom de øve sig i Tro til Ham; lad os da være trofaste imod ham. Og om vi saaledes ere trofaste mod ham, saa falvi faae det for jettede Land; og I fulle erfare i den tilkommende Tib, at Herrens Ord bliver opfyldt, angaaende Jerufalemš belæggelse; thi alle Ting, som Herren har talet_an* gaaende Jerusalems Ddelæggelse, sulle opfoldes. Thi see, Herrens and holder snart op at virke med bem; thi see, be have forkastet Propheterne, og Jeremias have de kastet i Fængsel. Og de have søgt, at berøve min Fader Livet, saa at be have drevet ham ud af Landet.
See, nu siger jeg Eder: at om I ville vende tilbage til Jerusalem, da fulle ogsaa omkomme tilligemed dem. Og nu, om I have valgt dette, gaaer op til bette Land, og kommer de Orb ihu, som jeg talede til Eder: at dersom J gaae, faa ville 3 ogfaa omkomme; thi saaledes driver Herrens and mig til at tale.
Og da jeg, Nephi, havde talt bisse Ord til mine Brødre, vare be vrede paa mig. Og det flete, at de lagde Haand paa mig; thi see, de vare meget vrèbe og de bandt mig med teeb, thi de føgte, at tage mit liv og at efterlade mig i Drten, til at blive opædt af vilde Dor.
Men det flete, at jeg bad til Herren flgende: O Herre! efter min Tro, som er til Dig, vil Du frie mig fra mine Brødres Hænder, ja give mig Styrke til at brode disse Baand, med hvilke jeg er bunden.
Og det fete, da jeg havde fagt bisse Ord, see da bleve Baaudene løste fra mine Hænder og Fodder, og jeg stob for mine Brødre, og jeg talebe til dem igjen. Og det fete, at de bleve vrede paa mig igjen og føgte, at lægge Haand paa mig; men fee, een af Ismaels Dettre tillige med hendes Moder, og een af Ismaels Sønner, stræbte at overtale mine Brødre saameget, at de ydmygebe deres Hjerter; og de holdt op at tragte efter mit Liv.
Og de pare bedrøvede over deres Ondskab, saameget at be nebbøiede dem for mig og bade mig, at jeg vilde tilgive dem, hvad de havde gjort imob mig.
Og jeg tilgav dem af ganfte Hjerte aft Det, de havde gjort, og jeg formanede dem til at bede til Herren, deres Gud, om Forladelse. Og det stete, at de gjorde bet. Og efterat de havde bedet til Herren, begave vi os atter paa Reisen til vor Faders Zelt.
Og vi kom ned til vor Faders Zelt. Og efterat jeg og mine Brødre, og hele Ismaels Huus, vare komme yed til min Faders Telt, takkede de Herren, deres Gud, og offrede Stagtoffer og Brændoffer for ham.
Og vi havde samlet tilsammen allehaande Sæt af ethvert Slags; baade af Koru af ethvert Slags, og af Sæden af Frugt af ethvert Slags. Og mebene min Fader opholdt sig i Drken, stete det, at han talede til os, sigende: See, jeg har drømt en Drøm eller, meb andre Ocb, jeg har feet et Syn. Og fet, paa Grund af de Ting, som jeg har feet, har jeg Aarsag til at glæde mig i Herren over Nephi og ligeledes over Sam; thi jeg har Marsag til at formode at de, saavelfom mange af deres Sæd, ville blive frette. Men fee, Laman og Lemiet, jeg frygter meget med hensyn til Eder; thi see, jeg tænkte, at jes faae i min Drøm en mørk og rædselsfuld Ørk. Og jeg saae en Mand, og han var klædt i hvide klæder; og hau kom og ſtod for mig. Og han talebe til mig, og bed mig at følge ham. Og som jeg, fulgte ham, stete det, at jeg faae mig selv, at jeg var i et mørkt og ræd fomt be. Og efferat jeg havde vandret i en Tid af mange Timer Mørke, begyndte jeg at bede stil Herren, at han vilde forbarme ftg over mig, efter fin milde Bome hjertighets Fylde.
Og, efterat jeg havde bedet til Herren, flete det, at jeg faae en stor og vidtløftig Mark. Og jeg faar ogsaa et Træ, hvis Frugt var onffelig til at gjøre Een lykkelig. On det flete, at jeg gik ben og tog af Frugten deraf; og jeg fandt, at den var overordentlig søt, det Søtefte, jeg nogensinde havde smagt. Ja, jeg faae ogfaa, at Frugten var hvid, ja dens Hvidheb overgik Alt, hvad jeg nogensinde tifforn havde feet. Og som jeg tog af Frugten, fyldte den min Sjæl med usigelig for Glæde; hvorfor jeg begyndte at snfte, at min Familie ogsaa fulde node beraf; thi jea fjendte, at den var suffelig over af anden Frugt. som jeg kastede mine Dine rundt omkring, for at fee, om ieg ikke kunde faae Die vaa min Familie, faae jeg en Flod med Wand; og den løb hen, og var nær ved Træet, af hvis Frugt jeg havde nodt. Og jeg stirrede for at set, hvorfra ben kom; og jeg faae bens Ubfpring et lille Stylte Dei borte; og ved Ubspringet faae jeg Eders Mo- der Saria, og Sam, og Nephi; og be stode, som om de ikke vidste, hvorhen be fulde gaae..
Og bet fete, at jeg sinkede ab dem; og jeg fagbe ogsaa til dem med høi Neft, at de fulde komme hen til mig og nyde af denne Frugt, som var suffelig fremfor al auden frugt.
Og det skete, at de kom hen til mig, og deeltoge i Nodel- sen af Frugten. Og leg ouflede, at Laman og Lemuel fulde ogsaa komme og note af frugten; hvorfor jeg tastebe mine Dine mob Ubspringet of Floden, om jeg maaffee Lunde see dem.
Og fee, jeg faae dem, men de vilbe ikke komme til mig. Og jeg faae et langt Spiir af Jern, og det ftrakte fig langs med Bredben af Floben og ledte til Træet ved hvilket jeg kob. Og jeg faae ogsaa en lige og fnæver Sti, hvilken løb langs med bette Jernspiir, lige til Træet, ved hvilket jeg stod; og den lebte ogsaa forbi Flodens Udspring til en stor og vidkløftig Mark, som om bef havde været en Berden; og jeg fane tallose Församlinger af Fort, af hvilke mange trængte sig fremad og stræbte at naae den Sti, som førte til Træet, ved hvilket jea stob.
Og det flete, at de gif frem og begyndte at følge Stien, fem lebte til Træet. Og bet fete, at der opkom en mort Zaage, ja et umaabelig tykt Mørke, saa at endog be, som havde begyndt at vanbre paa Stien, forfeilede deres Bei, og fore vild og bleve fortabte. Og det flete, at sea faae Andre at trænge frem; og de gik til, og toge fat paa Enden af Jernspiret; og be trængte frem igjennem den tykke Taage, og holdt fast deb Jernfpiret, lige til de kom hen og nøde af Frugs ten paa Træet. Og efterat de havde nydt af Træets Frugt, kastede de deres Dine omkring, som om de vare famfulde. Og jeg kastede ogsaa mine Dine rundt om tring, og jeg faae paa den anden Side af Floden en stor og vidtløftig Bygning; og det var, ligesom om den fød i Luften, høit over Jorden; og den var fuld af Folk, baade Gamle og unge, baade Mænd og vinder; og deres Paaklædning var meget flin; og de stode og befpottede og pegede Fiugue ab dem, der havde nadet derhen og faaet Deel i Frngten. Og efterat de havde smagt af Frugten, flammebe de sig for dem, som forhaanede bem; og de gik bort paa forbudne Stier og bleve fortabte.
Og jeg, Nephi, taler nu ikke alle min Faders Orb. Men, for at frive i korthed, see: han face andre Mængder at trænge sig fremad; og de kom og toge fat paa En- den af Jernfpiret; og de trængte sig frem, og holdt bes standig fast ved Jernſpiret, indtil de kom hen og faldt ned og deeltoge i Nydelsen af Træets Frugt. Og han saae ogfaa andre Mængder føle sig frem imod den store og vidtløftige Boguing.
Og det flete, at Mange druknede i Flobend Dob; og han tabte Mange af Syne, og de vandrede bort paa fremmede Veie. Og stor var den Mangfoldighed, som gik ind i den sære Bygning. Og efterat be bare fomne ind i ben Bygning, pegede de med Foraat Fingre ab mig, og ab bem, som havde faaet Deeli Nydelsen af Frugten; men vi ændsede dem ikke. Disse ere min Fabers Orb: "thi Saamange som ændsede dem, faldt fra. Og Zaman og Les mael toge ikke Deeli Nydelsen af Frugten, ſagde min Fader.
Og efterat min Fader havde talt alle fine Ord om in Drøm, eller Son, hvilke bare mange, fagde han til os, at paa Gund af disse Ting, hvilke hau fage i et Son, frygtede han saare meget for Laman og Lemuel; ja, han frygtede, at de fulde blive bortstødte fra Herrens Ansigt; og han formanede dem da med al en øm Haders Kjærlighed, til at give Agt paa hans Ord, om maaffee Herren vilde forbarme sig over dem, og ikke bortstøbe dem; ja, min Fader prædikede for dem.
Og efterat han havde prædiket for dem, og prophes teret for dem om mange Ting, bød han dem at Holde Herrens Befalingers og han holdt op at tale til dem. Og alle disse Ting faae og hørte og talebe min Fader. medens han borde i et Telt i Lemuels Dal, fom og mange flere Ting, hvilke ei kunne blive frevne paa disse Tavler. Og som jea nn har talet om disse Tavler, see, be ere ikke de Tavler, vaa hvilke jeg gjør en fuld Op- tegnelse af mit Folks Historie; thi de Tavler, paa hviske jeg gjør en fuld Beskrivelse over mit Folk, har jeg atvet Navnet Nephis; derfor blive de kaldte Nephis Tavler, efter mit eaet Navu; og disse Tavler blive og saa kaldte Nephis Tavler.
Ikke desmindre har jeg faaet en Befaling af Herren, at jeg fulde tilberede disse Tavler, for det færdeles Die- meed, at dervas fulde indgraves en Beretning om mit Folks Gudstjeneste. Paa de andre Tavler fulde en Des retnina Arives em Kongernes Regjerina, om krigene og- Urofighederne iblandt mit Folk; hvorfor disfe for største Delen handle om Gudstjenesten; og be andre ere for største Delen om Kongernes Regjering, om Krigene og Urolighederne iblandt mit Folk. Da Herren haver be= falet mia, at gjøre disse Tavler til hans vise Diemeed; hvilket Diemeed jeg ikke kjenter. Meu Herren kjender alle Zing fra Begyndelsen af; og derfor bereder han Bei til at fuldbringe alle fine Gjerninaer iblandt Mennes fenes Børn; thi see, han haver af Magt til at fuld- byrde falle lſine Ord. ´[Og ſaaledes er det. Amen.
3 Capitel.
Og nu vedbliver jeg, Nephi, at frive en Beretning paa disse Tavler, om mine Handeler, min Regjering og Tjeneste; og for at vedblive min Fortælling, maa ieg tale noget om min Faders Handeler, oa om mine Brødres.
Thi see, det begav sig, efter at min Fader havde ophørt med at tale de Ord om sin Drøm, og med at formane dem til al lid, talede han til dem om Jøderne, at, efterat de ffulde vorbe ødelagte, ja den store Stad Jeru falem, og Mange blive bortførte fangne til Babylon, pag Herrens egen bestemte Tid, skulde de komme tilbage igjen, ja, endog blive bragte tilbage ud af Fangenflab; oa efterat være blevne bragte tilbage ud af Fangenskab, fulde de atter besidde deres Arorland.
Ja, ser Hundrede Aar fra den Tid af, da min Fader . forlod Jerufalem, vilde den Herre Gub opreffe en Pro- phet iblandt Jøderne, ja en Messias, eller med andre Ord: en Verdens Frelser. Og han talebe ogsaa om Propheterne, hvilket stort Antal der havde vidnet om disse Ting, angaaende denne Messias, om hvem han havde talet, eller denue Verdens Forløser. Hvorfor den hele Mennefteflægt var i en fortabt og falden Tilstand, og vilde altid forblive saaledes, uden at de vilde forlade sig paa denne Forløfer.
Og haut talebe ogfaa om en Prophe, ſom ſfulde komme førend Messias, for at berede Herrens Wei; ja. at han fulde gaae ben ud i Deken og raabe: Bereder Herrens Bei, gjører haus Stier rette; thi der staaer Sen iblandt Eder, hvem I ikke kjende; og han er mægtigere end jeg hvis Stotvinge jeg ikke er værdig at løse. Og min Fader talebe Meget om disse Zing.
Og min Fader sagde, at han fulde døbe i Betha bara, hinsides Jordan; og han sagde ogsaa, at han fulde babe med Band; endog at han fulde døbe Messias med Band. Og efterat han havde debt Messias med Band, sfulde han fee og vidne, at han havde døbt det Guds Sam, som fulde borttage Werdens Synber.
Og det stete, at efterat min Fader havde talet disse Ord, talede han til mine Brødre om Evangeliet, fom fulde blive prædiket iblandt Jeberne, som og hvorlunde Joverne fulde nedfynke i Vantre. Og efterat de harde bræbt Messias, som fulde komme, og efterat han var bleven bræbt, shulde hau opstaae fra de Døde, og han fulde aaben- bare sig ved den Helligaand for hedningene.
Ja, min Faber talede ogsaa Meget om Hedningene, og ligesaa om Israels Huus, at de fulde lignes ved et Olietræ, hvis Grene fulde afbrydes og adspredes over hele Jorden; hvorfor det, sagde han, maatte nødvendig. biis fler, at vi under Euing skulde føres til det forjettede Land til Herrens Ords Opfyldelse: at vi skulde blive adspredte over den hele Jord. Og efterat Israels Huus vare blevne adspredte, fulde de blive samlede tilfammen igjen; ja, efterat Hedningene havde annammet Evangeliets Folde, fulde de naturlige Svifte af Olietræet, eller be Overblevne af Israels Huus, blive indpodede, eller komme til Kundskab om den fande Messias, deres Herre og deres Forløser. Og efter denne Biis propheterede min Faber og talede til mine Brødre; saa og mange flere Ting, hvilke jeg ikke river i denne Bog; thi jeg har skrevet saa mange af dem, som det var nødvendigt for mig i min anden Bog. Og alle biefe Ting, om hvilke jeg har talet, fete mebens min Fader boebe i et telt i Lemuels Dat.
Og det flete efterat jeg, Nephi, harde hørt afte min Faders Ord, angaaende de Tina, fom han faae i et Son, som og de Zina, som han falede ved den Hellig sands Kraft; hvilken Kraft han erholdt ved Troen vaa Guds Sen, og Gude Søn var Messias, som fulde komme; — ønskede jea, Nevhi, ogsaa at jeg maatte see og høre og vide om disse Ting, ved den Helligaauds Kraft, Hvilken er en Gave af Gud til alle dem, som søge ham Kittigen, ſaavel i gamle Tider, som van den Tiß, da han fulde nive fa tilkjende for Menneffens Børn; thi han er den Samme iaaar, idaa, og foreviat; og Veien er berebt for alle Mennester, fra Verdens Benndvold blev lagt, om faa er at de omvende ffa. og komme til ham; thi den, ſom flittigen føger, fal finde; og Guds Hennurliaheder fulle vorde aabenbarede for dem, ved den Helligaands Kraft, faavel i disse Tider som i gamle Ziber; sa som i aamle Tiber, faa og i de titkommende Tider; thi Herrens Bei er een evig Omgang. Derfor ibukom O Menneste, at for alle dine Gjerninger skal du blive brant til Doms. Om 3 da have søgt, at giøre Oudt i Ebers Prøvelses Daar, da findes I at være urene for Guds Domstol; sa Jutet, som ureent er, kan boe hos Gud: og derfor ville I blive kaftede bort forevigt. Oo den Helligaand giver mig Fuldmagt til at tale disse Ting, og ei for: negte bem.
Thi det stete, efterat jeg havde beajært at kjende de Ting, som min Faber havde feet, troende: at Herren var mægtig til at siste dem bekjendte for mig, blev jeg bort: ført i Herrens Wand, som sea fab overveiende dette i mit Hierte, ja, hen til et saave heit Bjera, hvilket jeg afbrig tifforn hadde feet on vaa hvilket jeg aldria for habbe fat min od. Da Aonden saade til mig: See, hvad ønsker Du? Da jeg fagbe, jeg ønsker at fee de Ting, som min Fader faar. Og Nauden saade til mig: Troer dn.at din Faber faae Træet, om hvilket han har talet? Da lieg sagde: Ja, du veed, at jeg troer affe min Faders Ord.
Oq da jeg havde falet disse Ord, raabte Alanden med en høi Nost, faende: Boffanna! lovet være Herren den Høieste Gnd; thi han er Gud over al orden, ja, end ovenover Alte; og velsignet er du Nephi, fordi du troer paal den høieste Guds Son; og en fal fee de Ting, som Du har begjært. Og fer, dette stal gives dig til et Tegn: efterat Du har feet Træet, som bar den Frugt, fom bin Faber fmagte, fal bu ogfaa ſee en Mand komme net fra himlen; og bette flal I være Dievidne til; og efterat I have været Dievidne dertil, stal I bevidne, at det er Guds Son.
Og det fete, at landen sagde til mig: See! On jeg saae et Træe; og det var liigt det Træ, som min Fader Havbe feet; og bets Skjønhed var langt større, ja, over ait at Stjønhed; og dets Hvidhed overgik unfalden Snees Hvidhed.
Og det flete, efterat jeg havde fest Træet, at jeg fagde til Hauden: Jeg seer, at du har vist mig det Træ, som er det dorebareste af alle. Og han sagde til mig: Hvad suffer du? Og jeg sagde til ham: at tjenbe bets Betydning; thi jeg talte til ham, som en Manb taler; thi jeg saae, at han var i en Mands Stikkelse; men jeg vidste alligevel, at det var Herrens Naud; og han taleve til mig, som en Mand tater til en anden.
Og det ſlete, at han ſagde til mig : See! Og jeg ſaae, som for at fee paa ham, og jeg faae ham ikke; thi han bar gaaet bort fra mit Wafou.
Og det flete, at jeg faae den store Stab Jerufalem, samt andre Stæber. Og jeg faar Staben Nazareth; oa i Staden Nazareth saat jeg en Jomfru, og hun var feare fjon og hvid.
Og jeg faae Himlene aabne; og en Engel. kom neb og stod foran mig, og han sagde til mig: Nevhi, hvad seer du? Og jeg sagde til ham: En Jomfru, som er fjønnere og mere deilig end alle andre Jomfruer. Og han fagbe til mig: Kjender du Guds Nebladenheb? Og jeg fagbe til ham: Jeg veed, at han eller fine Børn; men jeg kjen der ikke alle Zings Betydning. Og han saade fil mig: See, Jomfruen, som du ſeer, er Guds Sens Moder, efter Kjødets Wiis.
Og det fete, at jeg ſaae, at hun blev bortført i Aan- ben; og efterat hun havde været bortført i Aanden for en Tid, talede Engeleu til mig, ſigende: Gre! Og jeg saae Jomfruen igjen, bærende et Barn i fine Arme. Og Engelen sagde til mig: See det Guds Lam, fa, den evige rabers egen Son! Kjender du Træets Betydning, som din Fader saae? Og jeg svarede ham flaende: Ja, det er Gubs Kjærlighet, hvilken udgyder sig i Menneffens Berns Hjerter; hvorfor det er det allersnsteligfte fremfor alle Ting. Og han talebe til mig sigende: Ja, og det aller glæbeligste for Sjælen. Og efterat han havde fagt disse Ord, sagde bau til migl: See! Og jeg saae den Guds Son gaae om iblandt Menneenes Born; og jeg Thae Mange falde neb for hans Fødder og tilbede ham.
Og jeg fane at bet Jernspiir, som min Faber havbe feet, var Guds Orb, hvilket ledte til bet levende Wandd Kilde, eller til Livfens Træ; hvilket Band var en Fores stilling af Gads Kjærlighed; og fra faae ogsaa, at det Sivfens Træ var en Forestilling af Guds Kjærlighed. Og Engelen faabe atter til mig: See! og betraat Guds Nebladenhed! Og jeg faae og fuede Verbens Forløser, om hvem min Faber havde talet; og feg face ogsaa Propheten, som fulde berede Weien for ham. Og det Guds Lam gik hen og blev døbt af ham; og efterat han par bobt, faae jeg Himlene aabne og den Helligaand tomme ned af Himlen og hvile paa ham, i en Dues Stiftelse. Og jeg faar, at hau git om og tjente Folket met kraft og stor Herlighed; og Mængder vare_for samlede, for at høre ham; og jeg faae, at de taſtede ham ud fra dem. Og jeg saat ogsaa tolv Andre at følge ham, Og det slete, at de bleve bortrakkede i landen fra mit Nafon, og jeg faae dem ikke. Og det flete, at Engelen talebe til mig igjen, Da fagde: See! Og jeg fase Himlene aabne igjen, og jeg saae Engle fare ned til Menneffenes Børn; og be tjente dem. Og han talebe atter til mig, og sagde: See! Og jeg faae det Guds Lam at gaar om iblandt Menneskenes Børn. Og jeg faae mange Folt, som vare syge, og som bare besværede med allehaanbe Svagheder, og med Djævle og urene Nander; og Enge feu falede og viste mig alle disfe Ting. Og be bleve helbredede ved det Guds Lams Kraft, og Djævlene og de urene Wander bleve nddrevne.
Og det stete, at Engelen talebe til mig igjen, flgende: See! Og jeg faae det Guds Lam, at han blev greben af Folket; ja, den evige Guds Søn blev dømt af Werben; og jeg faar det og vidner berom. Og jeg, Nephi, faae at han blev løftet op paa Korset og dræbt for Berbens Suber. Og efterat han var bræbt, saae jeg Jordens Mang foldigheder, at be famlebes tilsammen, for at stride imod Lammets Apostler; thi saaledes kaldtes de Tolv af Her rens Engel. Og Jordens Mangfoldigheder dare samlede tilsammen; og jeg faae, at de vare i en stor og vidtløftig Bygning, liig ben Boguing, som min Faber face. Dg Herrens Engel talebe atter til mig, flgende: See Berden og dens Wiisdom; ja, fee, Jeraels Haus haver ſamlet fla tilsammen for at stribe imod Lammets told Apoſtler.
Og bet flete, at jeg faae og vidner, at den store og vidtløftige Bøgning var Verdens Pragt; og den faldt, eg dens Fald var saare stort. Og Herrens Engel talede atter til mig, sigende: Saalebes fal det gaae med alle Slagter, Stammer, Tungemaal og Folk, som ville stride imod Lammets de tolo Apostler.
Og Engelen fagde til mig: See din Sæd, og ligeſaa bine Brødres Sad! Og jeg faae og fuede det forjettede Land; eg jeg faae store Mangfoldigheder af oil, ja end i Tal faa mange som Sandet i Havet.
Og jeg faae Mængder samlebe tilsammen til Slag. den Ene imod den Unden; og jeg ſaae Krige, og Røgter om Krig, og store Nederlag ved Sværdet iblandt mit Folk.
Og jeg face Krige og Splidagtigheder vedvare i Laus det igjennem mange Slagter; og jeg faae mange Stader, ja,, faa mange, at jeg ikke kunde tælle dem. Og det fete, at jeg face et tykt Mørke over det for* jettede Land; og jeg saae on, og jeg børte Tordener, op Jordskjelv, og alt Slags forfærdelig Stei; og jeg faae Jorden og Klipperue, at de revnebe; og jeg face Bjerge falde i Stykker; og jeg saae Jordens Sletter at de brak fig; og jeg faae mange Stæder, at de sank; og jeg face mange, at de opbrændte ved Jib; og jeg faae mange at storte til Jorden, formedelst dens Roſtelse.
Og det ffete, efterat jeg havde ſeet disse Ting, at jeg faae den mørke Taage brage bort fra Jorden; og fet, jeg faae store Mængder, som vare faldne under Herrens foære og frækkelige Domme. Og jeg faae Himlene aabne og bat Guds Lam komme ud af Himlens og han kom ned og fremstillede sig for dem. Og jeg fage ogfan, og sidner, at den Helligaand faldt paa andre Tolv, og be vare beflikkede af Gud og udvalgte.
Og Engelen talede til mig, flgende: See Lammets: tolo Disciple, hvilke ere valgte til Tjenesten iblandt din Sad. Og han sagde til mig: Erindrer du Lammets tolv Apostler? See de ere de, som flulle bomme be tolv Stam mer i Israel; hvorfor de tolv Guds Tjenere iblandt din Sæd fulle dommes af dem; thi I ere af Israels Haus; og disse tole Guds Tjenare, som Du ſeer, fulle domme din Sab. Og see, de ere retfærdige til evig Eid; thi formedelst deres Ero paa det Guds Lam ere dares Klæder gjorde hvide i hans Blob.
Og Engelen sagbe til mig: See! Og jeg faae tre Slæg ter gaar bort i Retfærdighed; og beres Maber vare hvide ligeſom det Eubs kam. Og Engelen ſagde til mig: Disse ere gjorte hvide i Lammets Blod, formedelstäderes Tro paa ham. Og jeg, Nephi, faae ogsaa mange af den fjerde Slægt, hvilke gik bort i Retfærdighed.
Og det stete, at jeg saae Jordens Mangfoldigheder samlede tilsammen. Og Engelen sagde til mig: See bin Sæd, samt dine Brødres Sæd! Da jeg face og fluede det Folk, som var af min Seed, samlet tilsammen i læng der imod mine Brødres Sæb; og de vare samlede til fammen til Krig.
Og Engelen talede til mig, sigende: See den Kilde med ureent Band, som din Fader faae; ja, Floden som han talede om; og dens Dyb er Helvedes Dyb; og den Mortheds Taage er Djævelens Fristelser, hvilke blende Mennestens Børns Dine og forhærde deres Hjerter, og lede dem bort paa brede Beie, saa at de omkomme og fortabes; og den store vidtløftige Bygning, som din Faber saae, er Mennestens Borus Stolthed og daarlige Ind- bildninger. Og et stort og forfærdeligt Svælg adskiller dem; ja, den evige Gud, og Messiás, som er det Guds Lam, deres Retfærdigheds Ord, om Hvent den Helligaand bær Widnesbyrd, fra Berdens Begyndelse indtil denne Tid, og fra denne Tid herefter og forevigt. Og medens Engelen talede disse Ord, faae jeg at mine Brødres Sæd stred imod min Sæd, i Overeensstemmelse med Engelens Orb; og jeg fane, at mine Brødres Sæd fit Magten over Fol tet af min Sæd, paa Grund af min Seds Stolthed og Djævelens Fristelser.
Og det slete, at jeg faae Folket af mine Brødres Sæd, at de havde overvundet min Sæd; og de gir frem i ſtore Mængder i landet. Og jeg faae dem samlede tilsammen i Mænder; og jeg fant Krig og Rygter om Krig iblandt dem; og i Krig og Rygter om Krig faae jeg mange Slægter bortgaae. Og Englen ſage til mig, see, disse flulle nedsyake i Bantro.
Og det flede at jeg ſaar, at efterat de vare ned• funkne i Bantro, bleve de til et mørkt, afskyeligt og ureenligt Folk, fuldt af Dovenskab og allehaande Beber styggeligheder.
Dg Engelen talede til mig, og sagde: See! Og jeg faae og shiede mange Folk og Niger. Og Engelen fagbe til mig: Hvad seer bu? Og jeg sagde: Jeg feer mange Folk og iger. Og hau sagde fit mig: Disse ere Hed ningenes Folk og Niger.
Og jeg faae iblandt de hedenste Folk: Grundvolben til en stor Kirke. Og Engelen sagde til mig: See GrundSide:Mormons bog.pdf/33 og jeg saae en Bog, og den blev bragt frem iblandt bem. Og Engelen sagde til mig: Kiender du Bogens Bes tybning? Og jeg sagde: Jeg kjender den ikke. Og han sagde: See, den kommer ud af en Jødes Mund; og jeg Nephi ſaae den; og hau ſagde til mig: Bogen, ſom du seer, er en Optegnelse af Joderne, hvilken indeholder Herrens Bagter, som han har gjort med Israels Huus; og ligeroiis indeholder den mange af de hellige Propheters Spaadomme; og det er en Optegnelse liig den, som er indgravet paa Mesſingtavlerne, undtagen at der er ikke saa Meget; ikke desmindre indeholde de Herrens Pagter, som han har gjort med Israels Huus; hvorfor be ere af fort Bærd for Hedningene.
Og Herrens Engel sagde til mig. Du har feet, at Bogen kom ud af en Jodes Mund; og da den kom ud af Jobens Mund, indeholdt den Herrens Evangelium i ffn Enfoldighed, om hvem de tolv Apostler være Vid nesbyrd; og de bære Widnesbyrd i Overeensstemmelse med Sandheden, som er i det Guds Lam; hvorfor disse Ting gade ud fra Jøberne til Hedningene i Reenhed, i Over eensstemmelse med Sandheden, som er i Gub; og efterat de udgaae veb Lammets tolo Apostlers Hænder, fra Joderne til Hedningene, seer du Grundvolden til en stor og veder styggelig Kirke, hvilken er mere vederstyggelig end alle andre Kirker; thi see, de bar borttaget mauge Dele af kammets Evangelium, ſom ere tydelige og ſaare ypperlige; ſaa og mange af Herrens Pagter have de borttaget; og alt dette have de gjort, for at fordende de rette Herrens Weie, at de maatte blende Mennestens Børns Dine, og forhærde deres Hjerter; og derfor seer bu, at efterat Bogen er gaaet igjennem den store og vederstyggelige Kirkes Hænder, er dermauge tydelige og ypperlige Zing tagne bort af Bogen. hvilken er det Guds Lams Bog; efterat disse tydelige og ypperlige Ting ere borttagne, gaaer den ud til alle de hedenste Folk; og efterat den er gaaet til alle de hedenske Folk, ia endog over de mange Bande, som du har feet, med de Hednin ger, som ere udgangur af Trældon, seer bu: paa Grand af de mange tydelige og opperlige Ting, som ere tagne ab af Bogen, som var tydelig for Mennestens Børn at forstaae, efter den Eenfoldighed, som er i det Guds Lam, fordi disse Ting ere borttagne ud af Lammets Evangelium, er der en saare ſtor Mængde, der fløde an, ja, saameget at Satan har stor Magt over dem; ikke bedmindre feer du, at de Hedninger, som ere udgangne af Trældom, og ere blevne opløftede ved Gnds Kraft over alle andre Folk i Landet, hvilket er et udvalgt Land fremfor alle andre, hvilket er det Land, som den Herre Gud har gjort Bagt med din Fader, at hans Sæd fulde have til deres Aur og Eie, ville ikke aldeles udrydde den Blanding af din Sæd, som er iblandt dine Brødres; ei heller vil han tilstede, at Hedningene fulle ødelægge dine Brødres Sæd; * ei heller vil den Herre Gud tilstede, at Hedningene flutte forevigt forblive i den gruelige Blindheds Tilstand, hvilken da seer de ere i, fordi at disse tydelige og ypperlige Dele af Lammets Evangelium have været holdte tilbage af den vederstyggelige Kirke, hvis Skikkelse du har feet. Thi faa siger det Guds Lam: Jeg vil være barmhjertig imob Hedningene og hjemsøge de Överblevne of Israels Huus med svære Straffe.
Og det flete at Herrens Engel falede til mig, figende: See, siger det Guds Lam, efter at jeg har hjemsøgt de Overblevne af Joraels Huus, og disse Overblevne, om hvem jeg taler, er din Faders Sæd, altſaa, efter at jeg har hjemsøgt dem med Dom, og flaget dem med Hednin genes Hænder; og efter at Hedningene blive meget vilds farende, fordi de allertpdeligste og ypperligste Dele af Lammets Evangelium have været holdte tilbage af ben vederstyggelige Kirke, som er Moderen til Skiøger, siger Lammet, vil jeg forbarme mig over hedningene paa den Dag, saameget at jeg, i min egen Kraft, vil frembringe Meget af mit Evangelium til dem, hvilket skal være tyde- ligt og ypperligt, figer Lammet; thi fee, ſiger Lammet, jeg vil aabenbare mig selv for din Sæd, at de fulle Brive mange Ting, hvilke jeg af medbele dem, og de fulle være tydelige og ypperlige; og efter at din Sød bliver ødes lagt og sjunken i Bantro, og ligesaa dine Brødres Sad, ſee, da ſkulle disse Ting blive forvarede, for atter at komme frem til Hedningene formedelst Lammers Gave og Kraft; og i dem flal mit Evangelium være revet, figer Lammet, og min Klippe og min Salighed; og ſalige ere, de som søge at frembringe mit Zion paa hin Das. thi de skulle have den Helligaands Gave og Kraft; og dersom de udholde indtil Enden, flulle de blive opløftede paa den yderste Dag, og fulle vorde salige i Lammets det evigvarende Rige; og hvo fom forkpuder Fred, ja, Tidender om stor Glæde, hvor deilige de skal være paa Bjergene.
Og det flete, at jeg faae de Overblevne af mine Bro- dres Sab, famt det Guds Lams Bog, hvilken kom ud af Jedens Mund, at den kom fra Hedningene til de Overblerne afmineBrødresSad; og efterat den var kommen til dem, faae jeg andre Bøger, hvilke kour, formebelſt Lammets Kraft, fra Hedningene til dem, for, at overs bevise Hedningene, og de Overblcone af mine Brøs bres Sad, samt Joderne, som vare adspredte voer al Jor drus Kreds, om, at Propheterues og Lammets de tolo Apoſt- lers Vidnesbyrd er sandt.
Og Engelen talede til mig, figende: Disse sidste Op tegnelser, som du har feet hos Heduingene, stal stadfæste Sandheden af de første, hvilke ere af Lammets de told Apoſtler, og skal gjøre de tydelige og ypperlige Ting be kjendte, som have været borttagne fra dem; og flat gjøre bekjendte for alle Slægter, Tungemaal og Folk, at det Gurs Lam er den evige Faders Søn og Verdens Frel ser, og at alle Wiennefter bør komme til ham, da de ellers ikke kunne blive frelste; eg de maae koinme iOver een stemmelse med de Ord, som skulle blive stadfæstede af Lammets Mund: og Lammets Ord skal blive kundgjort i din Sads Optegnelser, faavel som i Lammets de told Apostlers Optegnelser; og saaledes skulle be begge blive stadfæstede til set; thi der er een Gnd pg een Horde over hele Jorden; og den Zid kommer, ba han stel aabenbare fig for alle Foik, baade for Joderne og for Hedningene; og efter at han har givet fig tilkjende for Jøderne, og ogfaa for Heduingene, da skal han aabenbare sig for Sedaingene, og ogsaa for Jøderne, og de Sidste skulle blive de Første, og de første fulle blive de Sidste.
Og det sal stee, at om Hedningene moune høre det Gude Caut paa den Dag at han giver sig tilkjende for dem i Ord, for og i Kraft, i Besonderlighed til at borttage deres Austedeskene, og ikke forhærde deres hjer ter imod det Guds Law, saa sulle de blive regnede iblandt diu Faders Sab; ja, de skulle blive regu de iblandt Iss uls und; og de skulle blive til et selfiguet Folk paa 1,et forjettede Land evindeligen; de fulle ei mere blive nadertrykte i Traldom; og Israels Huus fal ei mere blive forstyrret; og den store Grav, som den store, veber* ftvagelig: Kirke har gravit for dem, hvis Grundvold var af Diavelen eg haus Bern, for at vildlede Vienneſtenes Sjalé og føre dem ned til Helveke; 1a, den ſtore Grav, som har været gravet til Menneskenes Fordærvelse, fal bleve fyldt med dem, som grov den, til deres fuldkændige delæggelse, figer det Guds kam; ikke Sialens Tilintet. Ajerelfe, ikkita at den kastes ind i det loede, som iugen Cube har; thi fer, dette er overeensstenimende med Diave lens Fangenflab, og ligesaa med Guds retfærdige Dom, over alle dem, som ville gjøre Ondskab og Wederstyggei lighed for ham.
Og det flete, at Engelen talede til mig, Nephi, og sagde: Du har feet at om Hedningene omsende sig, d4 skal det blive godt met dem; og du veed ogsaa on Herrens Vagter med Israels Haus; og du har ogsaa hørt, at hoo som ikke omvender sig, maa omkomme; derfor, Wee over Hedningene, dersom de forhærde deres Hjert ter imod det Guds kam; thi den tid kommer, figer det Guds Lam, at jeg vil gjøre et stort og forunderligt Arbeibe iblandt Mennestens Børn; en Gjerning, ſom ſkal være rvig, enten paa den ene Sibe eller paa den anden; ent ten til deres Overbeviisuing til Fred og Liv evindelig, eller til deres Overgivelse til deres Hjerters Haardhed og deres Forstands Blindhed, til deres Undertrokkelſe i Trældom, og ligefaa til Fordærvelse, baade timelig og aandelig, efter Djævelens Fangenflabs Wiis, om hvilket jeg har talet.
Og der Engelen havde talet disse Ord, ſagde han til mig: erindrer du Faderens Vagter med Israels Huus? Og jeg sagde: ja. Og det ftete, at han sagde til mig: fee og bestu den store og vedersteggelige Kirke, hvilken er Moderen til Webersinggeliaheber, spis Grundvold er Djævelen. Og han sagde til mig: See, der er aleneste ikkun to Kirker: den ene er bet Guds kams Kirke, og den anden er Djævelens Kicke; altsaa: boo fom ikke hører til der Guds Lams Kirke, hører til den store Kirke, hvilken er Moderen til Bederstyggeligheder, og hnn er al Jordens Hore.
Og jeg faae al Jordens Hore, og hun sab vaa mange Bande; og hun havde Herredømme over hele Jorden, iblandt alle Slægter, Stammer, Zungemaal og Folk.
Og jeg faae bet Guds Lams Kirke, og dens Tal var ringe, paa Grund af Horens Ondab og Weder fenggeligheder, som fad paa mange Wande; ikke desmin dre faae jeg, at Lammets Kirke, som er de Guds Hellige, var ogsaa overalt paa Jorden; men deres Herredømme paa Jorden var ringe, paa Grund af den store Hores Ondskab, som jeg saae.
Og jeg faae, at den store Moder til Weberskyggelig. heder samlede store Mangfoldigheder tilsammen paa hele Jorden, iblandt alle de hedenske Folt, for at stride imod det Guds Lam.
Og det fete at jeg, Nephi, faae det Guds Lame Kraft, komme ned over Laumets Kirkes Hellige, og over Herrens Pagts Folk, som vare abspredte over den ganske Jord; og de bleve ndruftede med Retfærdighed og med Guds Kraft i stor Herlighed.
Og jeg faae, at Guds Wrede blev udøst over den store vederskyggelige Kirke, faa at der var krig og Ryg- ter om Krig iblandt alle Folk og Slægter påa Jörgen; og som der begyndte at blive krig og Rygter om Krig tblandt alle defolt, som hørte til de Bederstyggeligheders Moder, da talebe Engelen til mig, sigende: See, Guds Wrede er over den Skjøge Moder; og see, dn stuer alle disse Ting; og naar den Dag kommer, at Guts Brede bliver udøst over den Stiege-Dioder, som er den store vederstyggelige Kirke over hele Jorden, hvis Grundvold er Djævelen, da, paa den Dag, flat Faderens Bærk be gunde, med at berede Weien for hans Pagters Opfyldelse, hvilke han haver gjort med sit Folk, soni er af Jøraels Huus.
Og det flete, at Engelen talede til mig, og fagde: See! Og jeg faae en Miand, og han var iført en hoid Kjor tel; og Engelen sagde til ntig: See een af Lammets folv Apostler! See, hau ſtal ſee og frive Neſten af disse Ting; ja, ogsaa mange ting, som have været; og han ffal ogsaa frive om Verdens Eude; hvorfor de Ting, han fal frive, ere retfærdige og fandbrue; og fee, be ere skrevne i den Bog, som du faae udkomme af Jødens Mund; og paa den Tid, de kom ud af Jødens Dinnt, eller paa den Zid, Bogen kom ud af Jodens Mund, vare de Zing, som bleve freone, tydelige og rene, og meget opperlige, og lette for alle Mennefter at forstane. Og see, de Ting, som denne Lammets Apostel fal strive, ere mange Ting, som du har feet; og fee, det orige skal du see; men de Ting, som du skal see herefter, skal du ikke skrive; thi den Herre Gud har beskikket ham, det Guds Lams Apoftel, at han fulde skrive dem. Saa og Andre, som hade været, til bem har han viist alle Ting, og de have skrevet dem; og de ere forseglede, og fulle komme frem i deres Reenhed, i Overeensstemmelse med Sandheden, som er i Zammet, i Herrens egen bestemte Tid, til Israels Huns.
Og jeg. Nephi, hørte, og bevidner, at denne Lammets Apostels Navn var Johannes, efter Engelrus Ord. £g jes, Nephi, er forbuten at frive Resten af de ting, som jeg sage og hørte; hvorfor de Ting, som jeg har frevet, ere mig Nok; og jeg har ikkun strevet en ringe Deel af de Ting, fom jeg faae. Og jeg bibner, at jeg faae de Ting, ſom min aber face, og Herrens Engel gav mig dem tilkjende. Og nu flutter jeg min Tale om de Ting, fom jeg faar, medens jeg var heurskt i Manden; og om alle de Ting, som jeg saae, ikke ere skrevne, hvad jeg har Prevet, er fandt. Og saaledes er bet. Umen.
4 Capitel.
Og det flete, at efterat jeg, Nephi, havde været hen rykt i landen, og sert alle disse Ling, gik jeg tilbage til min Faders Telt. Og det stete, at jeg faae-mine Bes bre, og de trættedes med hverandre om de Ting, som min Fader havde talet om til dem; thi han talede sandeligen mange store Ting til dem, hvilke vare svære at forstaat, uden en Mand abspurgte Herren; og de vare haarde i beres Hjerter, og derfor søgte de ikke Herren, som de burbe. Og jeg, Nephi, var bedrøvet over deres Hjerters Haardhet, som og over. de Ting, som jeg havde feet, og vidste at te maatte uundgaaelig flee, paa Grund af den store Oudsab hos Mennestens Børn. Og det fete, at jeg blev overbundet af mine Lidelser, thi jeg tænkte at mine Lidelser vare større end alle, formedelst mit Folks For bærvelse; thi jeg havde seet deres Fald.
Og det fete, efter at jeg havde faaet Styrke, at jeg talede til mine Brødre og begjærede af dem, at vibe Grün ben til deres Trætte. Og de sagde: See, vi kunne ikke forstaae de Ord, som vores Fader har talt angaaeude de naturlige Grene af Olietræet, saa og om Hedningene. Og jeg sagde til dem: Have I abſpurgt Herren? Og de sagde til mig: i have ikke; thi Herren kundgjør os ikke faadanne Ting. See, da jeg sagde til dem: Hvorledes er det, at I ikke holde Herrens Bud? Hvorledes er det, at I ville gaae og omkomme i eders Hjerters Haards hed? Erindrer I ikke de Ting, som Herren haver fast: Dersom I ei forhærde eders Hjerter, men bede mig i Tro, troende at I ftulle face, og med lid holde mine Bud, da fulle disse Tiug visseligen vorde kundgjorte for Eder?
See, jeg ſiger Eber: at Herrens Aand, fom var i vore Fædre, lignede Israels Hund ved et Olietræ; og seel, ere vi ikke afbrukne af Israels Hund; og ere vi ikke en Green af Israels Huns? Og de Ting, som vor Faber mener med de naturlige pistes Judpobning gjen nem Hedningenes Fylde, er: at i de sidste Dage, naar vor Sæd er fjunken dybt i Bantro, ja, i et Tidsrum af mange Har og mange Slægter, efterat Messias bliver aa benbaret legemlig för Mennestens Børn, da stal Messiæ Evangelii Folde komme til Hedningene, og fra Heb ningene til de Overblevne af vor Sab; og raa hin Dag Kulle de Overblevne af vor Sab erfare, at de ere af 36* raels Huus, og at de ere Herrens Vagts Folk; og da stulle be tiende og komme til Kundflab om deres Forfædre, og til Kundflab om deres Genløfers Evangelium, hvilket blev kuudgjort for deres Fæbre; og de skulle komme til Kundskab om deres Gjenløser, og hans kæres rette Bes tydning, at de hunne vide, hvorledes de sulle komme til ham og blive frelste. Og, mon de da ikke paa den Dag ville fryde sig og prise deres evige Gud, deres Klippe og deres Salighed? Ja, mon de da ikke paa den Dag ville modtage Storken og Næringen af det ægte Biintre? Ja, ville de da ikke komme til den fande Guds Sti See, jeg siger Eber: Ja, de fulle atter blive ihnkommede iblandt Israels Huus; de fulle blive indpobede i det sande Olietræ, eftersom de ere en naturlig rist af Olietruet bg dette er, hvad vor Fader meuer; og bau mener, at det vil ikke fee, førend efter at de ere abspredte af Hedi Bingene; og han mener, at det flal komme ad Herningenes Wei, paa det at herren maa vile fin Kraft for Hers ningene, netop fordi han skal blive forkastet af Jøberne, eller of Israels Huus; ſaa vor dader har ikke talet om vor Sæb alene, men ogsaa om att Israels Huus, bens pegende til den Pagt, som skal blive opfyldt i de sidste Dage; hvilken Pagt Herren gjorde med vor Fader Abra ham, flgende: 3 din Sæd stille alle Slægter paa Jor- den blive velsignede.
Og det flete, at jeg. Nephi, talede meget til dem om disse Ting; ja, jeg talede til dem om Jødernes Gjens oprettelse i de sidste Dage; og jeg sagde demi atter be Ord, ſom Esaias tatede angaaende Jodernes eller Israels Hus ses Gjenoprettelse; og efterat de vare gjenoprettede, fulde de ikke mere blive forstyrrede, ei heller fulde de blive ads spredte igjen. Og jeg talebe mange Ord til mine Brødre, saa at be bleve tilfredsstillede, og pomogede sig for Herren.
Og det sete, at de talte til mig igjen, flgende: Hvad betyde disse Zing, som vor Fader saae i en Drøm? Hvad betyder Træet. som han faae? Og jeg fagde: Det var en Forestilling af Lissens Træ. Og de sagde: Hvad bes tyder Jernfpiret, fom vor Fader fane, der førte til Træet Og jeg fagde dem: at det var Guds Ord; og hvo ſom vilde give Agt pas Guds Ord, og vilde holde fast ved det, de vilde aldrig omkomme, etheller kunde Moestan derens Fristelser og gloende Vile overvinde, og bringe dem til forblindelfe, og lede dem bort til Fordærvelse. Hoors for jeg, Nephi, formanede dem til at give at paa Herrens Ocd; ja, jeg formanede dem af alle min Sjals Krafter, og med al den Evne, som jeg besad, til at give Agt paa Gubs Ord, og ihukomme at holde hans Rud, til alle Tider, i alle Ting. Og de fagde til mig: Hvad betyder den Flod med Vand, fom vor Fader fade? Og jeg sagde dem: at Vandet, som min Fader faae, var Ureenhed; og saameget vare haus Tanker henvendte paa andre Ting, at han faae ikke Baudets Uveenhed; og jeg sagde til bem, at det var et frækkeligt Svælg, hvilket filler de Onde fra Livsens Træ, og fra Guds Hellige. Og jeg sagde til bem, at det var en forestilling af det krækkes lige Helvede, som Engelen sagde til mig, var beredt for de Onde. Og ing fagde til dem, at min aber ligeledes feae, at Guds Netfæ.dighed ogsaa filte de Onde fra de Retfærdige; og dens Glands var ligesom Stinaet af ent Jld lue, hvilken opstiger til Gud evindeligen og haver ingen Ende.
Og de fagde til mig: Betyde disfe Ting Legemets · Libelfer i Bovetsen Dage, eller betyder det Sjælens sidste Tilstand efter det rimelige Legemes Det, eller taler det om de Ting, som ere timelige? Og bet fete, at jeg sagde til dem, at det var en Forestilling af bagde rimelige og aandelige Ting; thi den Dag fulde komme, da de vilde blive dømte for deres Gjerninger, ja, de Gjerninger, som pare gjorte med det tunelige Legeme i deres Prøvelses Dage og at de derfor, om de fulde dse i deres Oud fab, vilde ogsaa blize forskudte, med Hen vn til de Ting, som ere aand lige, hvilke henhøre til Retfærdighed; og derfor ville de komme til at staae for Gud, at blive dømte for deres Gjeranger; og dersom deres Gierumger have været Ureenhet, maae de jo ogsaa være ureite; og dersom de ere urene, saa kuane de jo ikke boe i Guds Rige; om ſaa var, maatte Gnd Nige ogsaa være ureent. Men see, jeg siger Eder, Gids Rige er ikke ureent, og der kan ikke nogen ureea Ting indgaae i Guds Nige; hvorfor der maa nødvendigviis være et ureent Sted beredt for Det, som er trecut. Og der er et Steb beredt, ja, det samme qvalfulde Helvede, om hvilket jeg har talet, og Djævelen er Grundvolden dertil; hvorfor Menneffers Sjæles sidste Tilstand er: enten at boe i Guds Nige, eller at blive udelukt formedelst den Netfærdighed, som jeg har talet om; og saaledes blive de Onde udelukte fra de Retfær dige, som og fra det Livsens Træ, hvis Frugt er ypperlig og ønskelig fremfor alle andre Frugter: ja, og det er den største af alle Guds Gaver. Og saaledes talede jeg til mine Brødre. Amen.
5 Capitel.
Og un fete det, efterat jeg, Nephi, havde endt min Tale til mine Brødre, ſee, da ſagde de til mig: Du har forkyndt os haarde Zing, Mere end vi formade af bære.
Og jeg sagde til dem, at jeg vidste, at jeg havde talet haarde Ting imod de Onde, overeensstemmende meb Sandheden; og be Retfærdige har jeg retfærdiggjort, og vidnet, at de fulle blive oplaftede paa den sidste Dag; men for de Skyldige er Sandheden haard, thi den kjærer dem i deres Interste. Og nu, mine Brødre, dersom 3 bare retfærdige, og billige til at høre Sandheden, og at give Agt paa den, at I kunde vandre gørigteligen for Oud, ba vilde 3 ikke knurre over Sandheben, og sige: Du taler haarde Ting imod os. Og jeg. Nephi, formanede mine Brødre, med al Flid, til at holde Herrens Bud. Og det flete, at de nomogede sig for Herren. saa at jeg endog at Glæde og store Forhaabninger om dem, at de vilde vandre paa Retfærdigheds Stier. Og alle disse Ting bleve ſagte og sjorte, medens min Fader boede i et Telt i den Dat, som han faldte Lemnet.
Og det fete, at jeg, Nephi, tog een af Jemaels Dettre til Hustru; og mine Brødre toge oafaa af Jemaels Dettre til Hustener; og Boram tog den ældste af Ismaels Dettre til Hustru. Og saaledes opfyldte min Fader alle Herrens Befalinger, som bleve ham givne. Og jeg, Nephi, var vafan bleven meget velsignet af Herren.
Og det flete, at Herrens Røst talte til min Fader om natten, og befalede ham, at han om Morgenen fulde begive sig paa Veien igjennem Deken. Og det stete, som min Fader stod op om Morgenen, og gir hen til Zeltets Der, faae han, til fin store Forundring, en rund Kugle paa Jorden, af befouderligt Arbeide; og den var af fint Messing. Og inden i Kugten vare to Tene; og den eue viste Beien hvorhen vi fulde gaae i Ørken.
Og vi samlede tilsammen hvilkesomhelst Ting, vi fulde tage med os i Ørken, og Alt hvad som var levnet af vore Fødemidler, som Herren havde givet os; og vi toge Sad af ethvert Slags, for at tage den med os i Ørken.
Og det begav fla, at vi toge vore Zelte, og reiste frem i Drkeu paa hin Side aflamand lod. Og vi vandrede i en Tid af fire Dage, næsten i en sodsydostlig Retning, og vi opsloge vore Telte igjen; og vi taldie Steoris Navn Siazer.
Og det stete, at vi toge vore Buer og vore Vile, og gik hen i Drken, for at finde og faae Fede til vore Familier; og da vi havde faaet Føde til vore Familier, gik vi tilbage igjen til vore Familier paa det Sted, som kaldtes Siazer, i Drken. Og vi reiste atter fremad i Drken, fulgte ſamme Netning, og holdt os til de frngtbareſte Dele af Ørken, hvilket var i Udkanterne nærved det røde Hav. Og vi vandrede i en Tid af mange Dage, og tilveiebragte Fede paa Beien, med vore Vuer og Vile, og vore Steue og Slonger; og vi fulgte Kuglens Veiviisning, hvilken ledte oš til de frugtbareste Dete af Ørken. Og efterat vi havde vandret i en Tid af mange Dage, floge vi vore Tette op for en Tid, for at hvile os igien, og forklaffe Mad til vore Familier.
Og det bændte sig som jeg, Nephi, gik ud for at søge Føde, see, da brat jeg min But, hvilken var gjort af Aint Staal; og da jeg brat min Bue, fre, va bleve mine Brødre vrede paa mig over Tabet af min Bue; thi vi fit ingen Spise.
Og det stete, at vi gik tilbage til vore Familier uden Fødemidler. Og som de vare meget udmattede af Nei sen, saa sede de og meget af Maugel paa Føde.
Og Laman og Lemuel, og Ismaels Sønner, begputte at kuurre umaadeligen over deres Lidelser og Serger i Orten; og min Fader begondte ogfaa, at funrre imod Herren su Gud; ja, de vare Alle meget bekymrede, saa at de endog knurrede imod Herren.
Og nu flete det, at mine Brødre bebrøvede mig, over Labet af min Bue; og deres Buer havde miket deres Kraft, saa det begyndte at blive meget besværligt, ja, saa at vi kunde ingen røde faae. Og jeg, Nephi, talebe Meget til mine Brødre, fordi de havde forhærbet deres Hierter igjen, saa at de endog førte Klage imod Herren deres Gud.
Og lee, jeg, Nephi, gjorde en Bue udaf Beed og en Viil af en lige Stikke; og saaledes udrustede jeg mig med en Bue og en Piil, med en Slynge, og med Stene. Og jeg fagde til min Fader: Hvorhen fal jeg gaae, for at finde ode? Og han abspurgte Herren; thi de havde ydmyget sig formedelst mine Ord; thi jeg fagde mange ting til dem i min Sjæls Styrke.
Og Herrens Rost kom til min Fader; og han blev ffrængt revset, fordi han hadde kuurret imod Herren, ja, saa at han blev bragt ned til den dybeste Sorg. Og Herrens Røst sagde til ham: See paa Kuglen, og beslu de Ting, som ere freone! Og det fete, at da min Føder saae de Ting, som vare skrevne paa Kuglen, begyndte han at frygte faare meget, og at fjælve; og ligesaa mine Brødre, og Jomarts Sønner, og vore hustruer.
Og jra, Nephi, faae Viserne, som vare i Kuglen. at de tjente os i Forhold til vor Tro, Flid og Agtpaa- givenhed. Og der var ogsaa streven en ny Skrift pag dem, som var tydelig at læse, hvilken gav os Kundkab om Herrens Beie; og den blev streven og forandret fra Tid til anden, eftersom vor Tro og Flittighed vore til. Og faaledes fee vi, at Herren, ved ringe Wiidler, kan ud- føre store Ting.
Og det ffete, at jeg, Nephi, gik op indtil Toppen af Bjerget, efter de Auviisninger, fom gaves paa Rug. Ten. Og det flete, at jeg fældede vilde Dor, saa at jeg barde Føde for vere familier. Og jeg gik tilbage til vore Telte, bærende Dyrene, fom jeg havde dræbt; og un, da de faae at jeg havde faact Fødemidler, hvor stor var da ikke deres Glade. Og det slete, at de odmygrde' fig for Herren, og takkede ham.
Og det begav g, at vi fortsatte vor Reise igjen, bandrende næsten den famme Bei, som i Vegpudelsen; og efterat have vandret en Tid af mange Dage, floge vi vore Zelte op igjen, for at tøve en Tid.
Og det sete, at Ismael døde og blev begravet paa Stedet, som blev kaldet Nahom. Og Jomacks Dettre førgede saare meget over, at de havde mistet deres Fader, og over deres Lidelſer i Ørken; og de knurrrde imob min Fader, fordi han havde ført dein ud af Jerufalems Land, og fagde: Bor Fader er død, ja, og vi have vans bret meget i eten, og vi have litt megen Sorg, Hun ger, Tørst og Trængsel; og efter alle disse Zidelser made of omkomme i Ørken af Hunger. Og ſaaledes knurrebe de imod min Fader, som og imod mig og de ønskede, at gaae tilbage igjen til Jerusalem. Og Laman saate til Lemnet, og ligefaa til Ismaels Sauner: See, lad os slaae vor Fader ihjel, og ligefaa vor Proder Nephi, fom har paataget fig, at regjere over os og være Lærer for os, som ere hans ældre Brødre. Nu siger han, at Herren har talet med ham, og at Engle have tjent ham? Men fee, bi seed at ban lover for o6; og han fortæller os disfe Ting, og han virker mange Ting ved fine kloge Kunster, at han kan forblinde vore Dine, indbildende sig, at han maaffee kan føre os bort til en fremmed Ørt; og efterat han har ført os bort, tænker han, at gjøre fig feto til Konge og regjere over os, at han kan handle med os efter sin Billie og Behag. Og saaledes opeggede min Broder kaman deres Hjerter til Brede.
Og see, Herren var med os; ja, endog Herrens Roſt tom og talebe mange Ord til dem, og straffede dem saare meget og efterat de vare blevne straffede ved Herrend Røft, aflagbe de deres Wrebe, og angrede deres Sonder, faameget at Herren velsignede os igjen med føde, saa at vi ikke omkom.
Og det begav sta, at vi atter fortsatte vor Reise i Drken; og vi vandrede for det meste imod en fra den Zib af. Da vi vandrede og vabebe igjennem megen Træng. fel i Drken; og vore Qvinder fødte Børn i Ørken. Og saa store vare Herrens Belsignelser over os, at mebens bi levebe af raat Riot i Drken, havde vore Qvindfolk Overflødighed af Die til deres Børn, og vare ſtærke, ja, ligesom Mændene; og de begyndte, at udholde deres Reise uben Knur. Og saaledes fee vi, at Guds Befalinger maae opfyldes. Og om saa er at Menneffenes Børn holde Guds Bud, næærer og flocker han dem, og tilveie bringer Midler, hvorved de kunne udføre de Zing,_ſom ban har befalet dem; og faaledes tilveie ragte han Mids fer for os, medens vi vare paa Reisen i Drken. Og vi vare paa Reisen i en Tid af mange Nar, ja, otte Nar bare vi i Drken. Og vi kom til det Land, fom vi kaldte Dverflødigheben, for bets megen Fengts Skyld, som og vild Honning; og alle disse Ting vare beredte af Herren, for at vi ikke fulde omkomme. Og vi face Havet, hvils tet vi talote Irreantum, som, naar det udlægges, er: Mange Wande.
Og det flete, at vi opfloge vore Tette ved Søkanten; og nagtet vi havde lidt mange Sorger, og megen Des fræærlighed, ja, faamange, at vi ikke kunne ffrive dem Alle, bleve di dog- ubeskrivelig glade, da vi kom til Søkan- ten; og vi kaldte Stedet Overflødigheden, paa Grund af dets megen Frugt.
Og efterat jeg, Nephi, havde været i Overflødig- hedens Land i en Tid af mange Dage, flete det, at Herreus Rost kom til mig, sigende: Stane op, og gat op paa Bjerget! Og jeg stod ov, og gik op paa Bjerget og raabte til Herren.
Og det stete, at Herren talede til mig, figende: Du stal bygge et Stib, efter den Viis, som jeg vil vise dig, at jeg maa føre dit folk over disse Bande. Os_irg sagde: Herre, hvor skal jeg gaar heu, for at finde Erts til at smelte, at jeg kan gjøre Bærktøi til at bygge Stibet med, efter den Biis, som Du har viist mig? Og det skete, at Herren fortalte mig, hvor jeg fulde gaae hen for at finde Erts, at jeg kunde gjøre Værktøi.
Og see, jeg, Nephi, gjorde en Bælg udaf Dyrs Skind, til at blafe til Ilden med; og efterat jeg havde gjort en Balg, for at jeg kunde have den til at blæse tit Ilden med, flog jeg to Stene tilsammen, for at fade Jld; thi Herren havde hidindtil ei tilladt os; af gjøre megen Sle, medens vi reiste i Ørken; thi han fagde: Jeg vil lade din Mad vorde sød, at I ikke skulle toge den; og jeg vil ogsaa være Eders Lys. i Ørken; og jeg vil berede Beien for Eder, om det fleer at I holde mine Bud; thi saafremt I holde mine Bud, Bulle I blive førte til det forjettede Land; og I stalle kjende at det er mig, sont fører Corr. Ja, og Herren fagde ogsaa Efterat eve tomne til det forjettede Land, fulle J vide, at Jeg Herren er Gud; og st Jeg, Herren, befriede Eder fra delæggelse; ia, at jeg førte Eder ud af Jerufalems Laub. Derfor stræbte jeg, Nephi, at holde Herrens Bud, og jeg formanede mine Brødre til Trofasthed og Flid.
Og jeg gjorde Redskaber af Ertsen, som jeg udsmeltede af Klippen. Og der mine Brødre fane, at jeg var i Begreb med at bygge et Skib, begyndte de at knurre imod mig, og fagde: Bor Broder er en Nar, thi han tænker, at hau kan bygge et Stib; ja, og ligeledes. tænker han, at han kan fare over disse store Bande. Og saaledes knurrede mine Brødre imod mig, og havde ingen Lyst til at arbeide; thi de troede ikke, at jeg kunde bygge et Stib; ciheller vilde de troe, at jeg var bleven undervijft af Herren.
Og nu fete bet, at jeg, Nephi, blev meget bedrøvet oser deres Hjerters Haarthed; og ba de un faae, at jeg begyndte at blive bedrøvet, bleve de glade i deres Hjers ter, og forneiede sig over mig, og sagde: Bi vidste, at 3 kunde ikke bygge et Stib, thi vi vidste at 3 mangs lede Dømmekraft; Hvorfor du ikke kan udføre saa stort et Arbeide; og du er ligesom vor Fader, vildledet af dit Hiertes taabelige Indbildninger; ja, han har ført os ud af Jerusaleins Land, og vi have sanket omkring i Drken i disse mange Nar; og vore Qvindfolk have ar beidet i deres Svangerskab; og de have født Børn i Dr. ken, og lidt Att uden Døden; og det vilde have været bedre, om de havde dørt, førend de kom ud af Jerufalem, end at live disse Trængsler. See, disse mange Aar have vi døiet i Diken, i hvilken Tid vi kunde have nodt vore Befiddelser, og vort Eiendomsland; ja, vi kunde have været inkkelige; og vi vide at Folket, som var i Jerusalems Land, var et retflaffent Folk, thi de holdt Herrens Lov og Dom, og alle hans Vefalinger efter Miose Lov; saa vi vide, at de ere et retfaffent Folk; og vor Fader har dømt dem, og har ført os bort, fordi vi villigen hørte hans Ord; og fee, vor Broder er lige som hau. Og faaledes knurrede og klagede mine Bess dre intod os.
Og det flete, at jeg, Nephi, talede til dem, og sagde: Tro I at vore Fædre, som vare Isracks Børn, vilte. være bleven førte ud af Wgypternes Hænder, dersom de ikke havde hørt Herrens Orb? Eller niene I, at de vilde være bleven førte ud af Fangenskab, dersom Herren ikke havde badet Moses, at han fulde føre dem ud af Kongens. ftab? I vide jo, at Israels Børn vare i Trældom; og J vibe, at den var paalagt Byrder, hvilke rare sørgelige at bære; saa I vide, at det maatte visselig være en god Ting for dem, at blive bragte ud af Fangenskab. Og J vide, at Moses fit Befaling af Herren til at gjøre det store Værk; og à vide, at formedelst haus Ord filtes Van- dene i det røde hav hid og did, og de gik igjennent_paa tør Grund. Men I vide, at gopterne druknede i det røde Hav, hvilke vare Pharaos Hær; I vide ogsaa, at de bleve ernærede af Dianna i Ørken; ja, I vide ogsaa, at Moses ved fit Ord, tilligemed Guds Kraft, som var i ham, flog Klippen, og der udkom Band, at Jeraels Børn kunde flukke deres Tørſt; og uagtet de bleve veilebte og Herren deres Gud, deres Forløser, gik foran dem og lebte dem om Dagen, og gav dem Lys om Natten, og gjorde Alt for dem, som var tjenligt for Mennester at nobe, saa forbærbebe bebog deres Hjerter, og forblindede deres Forstand, og imodstode Moses og den sande og levende Gud.
Og det flete, at han, efter fit Drd, ødelagte dem; og efter fit Orb lebte han dem; og efter fit Ord gjørde han Alting for dem; og ber bles itte nogen Zing gjort, üben at det var ved Hans Ord. Og efterat de bare gaarde over Jordans Klod, gjorde hau bem mægtige til, at uddrive Laudets Bern, ja, til at adsprede dem og ødelægge dem. Da mente I un, at disse Landets Børn, som bare i det forjettede Zand og bleve uddrevne af vore Fædre, tænke I, at de vare_retſafne? See, jeg ſiger Eder, nei. Tænke `I, at vore Fædre vilde have blevet nd valgte, fremfor dem, berfom de havde været retffafne? Jeg figer Eder nei; fee, Herren anfeer alt Kjød lige;, den ber er retskaffen, har Naade for Gud. Men see, bette Folk havde foragtet ethvert Gubs Ord, og de vare modne i Dudsab; og Guds Wredes Folde kom over dem; og Herren forbandede Laudet for dem, og velfiguebe det for vore Fæbre; 14, han forbandede det for dem, fax be bleve ødelagte; og han velsignede det for vore Fæs bre, saa at de fit Magt over det. See, Herren har flabt Jorden til at være beboet; og han har fabt sine Bern til at eie den. Da han opløfter et retfærdigt Folk, og ødelægger de ugudelige olt. Da ban fører de Retfærdige hen til opperlige Lande, og de Ugudelige ødelægger ban, og forbander Landet for dem, for deres Stold. Han regjerer høit i Himlene, thi det er band Throue, og denne Jord er hans Fodflammel. Og Han effler dem, som ville have ham til at være deres Gud.” See, ban elftede vore Fædre, og han gjorde en Vagt meb bem, ja Abraham, Isaak og Jacob; og ban ihukom de Paater, som ban havde gjort; og Han førte dent #b of gooti Zand, og han irettesatte dem i Drten ved fit Müs, thi de forhærdede deres Hjerter, ligesom I have gjort, og Herren straffede dem for deres Ügudeligheds Stolb. Han sendte fovende Ildflanger iblandt dem; og efterat de bare bidte, beredte han et Middel for dem, at de maatte læges igjen; og Alt hvad de havde at gjøre var: At ſee til. Og fordi Miiblet var simpelt, eller fordi bet var beqvemt, faa var der Mange, som omkom. Dg de forbærdede deres Hjerter fra Tid til anden, og de ſtobe op imod Moses, og imod Gud; men I vide, at de allige vel blev forte frem, vet baus magelsse Magt, til bet forjettede land. Da nu, efter alt dette, den tid er kommen, at de ere blevne ugudelige, ja, næſten til Møben» heb; og jeg veeb ikke, om de jo paa denne Dag ikke ert nærved at blive ødelagte; thi jeg vred, at deu Dag maa visseligen komme, da de ville borde ødelagte, nogle Faa andtagne, som Bulle blive forte bort i Fangenfab; og derfor befalede Herren min Fader, at hau Kulde begive ig ud i Ørken; og Jøderne føgte ogsaa, at berøve ham Livet; ja, have ogfaa føgt, at berave ham Livet; og derfor ere I Mordere i Eders Hjerter, og I ere lige som de. I ere snare til at gjøre Ondt, men sløve til at ihukomme Herren Eders Gab.. I bave feet en Engel, og han talede til Eder; ja. I have børt baus Røft Tid efter anden; og hau har talet til Eder med en sagte og blid Stemme, men I havde ingen følelse, faa kunde ikke føle band Ord; hvorfor han har talet til Eder som med en Torbens Reft, som gjorde at Jorden rostede, som om den fulde filles ad. Og I vide ogsaa, at han ved fit almægtige Ords Kraft kan gjøre, at Jorden fal for gaae; ia. Da 3 vide, at han ved fit Ord kan gjøre, at be ujevne Steder blive flette, og slette Steder opbrydes. O, hvorledes kunne I da være faa haarde i Eders Hjer ter? See, min Sjæl er fenderreden af Engstelse for Eders Stold, og mit Hjerte vines; jeg frygter, at I ffulle blive forkastede forevigt. See, jeg er fuld af Guds land, saa meget at mit Legeme er uden Storke.
Og ta jeg nu harde talet disse Ord, fete det, at be bleve brede paa niig og ønskede, at kaste mig ub i havets Dob; pg som de kom hen for at lægge deres Hænder paa mig, falede jeg til bem, sigende: Jeg bober Eder i den almægtige Guds Navn, at 3 ifte rere mig; thi jeg er fuld af Guds Kraft, som om mit Kjød Kulde fortæres; og hvo ſom lægger Haaud paa mig, Kal visne som et tort Rør; og han skal være som Intet for Guds Kraft. thi Gud ftal face ham.
Og det fete, at jeg, Nepbi, sagte til bem, at be fulde ikke mere funrre imod deres aber, ciheller und flage bem for at arbeide med mig; thi Gud havde bes falet mig, at jeg fulde bogge et Stib. Og irg fagbe til dem, at dersom Gud havde befalet mig at gjøre Alting, saa kunde jeg gjøre det. Om han vilde befale mig, at jeg fulde sige til dette Band: Bliv du Jord! da hilde det blive til Jord; og dersom jeg fulde sige det, vilde det stee. Og derson Herren nu har faadan stor Magt, og har gjort saa mange Diirakler iblandt Menneskenes Børn, hvorfor kan han da ikke underviſe mig, bvorledes jeg fal bygge et Stib? Og jeg, Nephi, fagbe mange ting til mine Brødre, ſan at de cudog bleve befkjæmmede og kunde ikke modſlgc migs eibeller turde de lægge deres Hander paa mig, eller røre mig med deres Fingre i en Tid af mange Dage. De turde au ikke gjøre dette, af Frogt for at de fulde visne for mig, faa kraftig var Guds Aand, og saaledes havde den virket paa dem.
Og det flete, at Herren fagde til mig: Nak din Haand ud igjen til dine Brødre, og de skulle ikke visue for dig, men jeg vil roste dem, figer Herren; og dette vil jeg gjøre, at de skulle kjende, at Jeg er Herren des res Gnd.
Da jeg udrakte min Haand til mine Brødre, og de visnede ikke før mig; men Herren rystede dem, efter det Did, som han havde talet. Og nu sagde de: Mi vide med_Vished, at Herren er med dig; thi vi vide, at det er Herreus Kraft, som har rastet os. Og de faldt ned for mig, og vare nær ved at tilbede mig, men jeg vilde ikke tilstede dem det, sigende: Jeg er din Broder, ja, endog din yngre Broder; derfor tilbeder Herren din Gud, og ærer din Fader og din Moder, at dine Dage mage blive mange i det. Laud, som Herren diu Gud sal give dig.
O det flete, at de tilbake Herren og gik med mig; vg vi gjørde underligt Tømmerarbeide. Og Herren rifte mig fra Tid til anden, hvorledes jeg fulde forarbeide Tømmeret til Skibet. Og jeg. Nephi, forarbeidede ikke Tømmeret efter den Biis, fom Wiennefter havde lært, eibeller byggede jeg Stibet efter Vienneffers Viis; men. jeg byggede det saaledes, som Herren havde vüst mig; og det var altsaa ikke efter Wienneskers Vits.
Og jeg gik tidt op paa Bjerget, og jeg bad ofte til Herren; hvorfor Herren viste mig store Ting.
Og efterat jeg havde fuldkommet Stibets Begning efter Herrens Oid, fete det, at mine Brødre ſade, at bet var godt, og at Arbeidet var meget smukt; hvorfor de atter ydmygede sig for Herren.
Og det flete, at Herrens Røst kom til min Faber, at vi skulde staae op, og gaae ued i Stibet. Og det begav sig, den næste Dag, efterat vi havde tillavet Alting, megen Frugt og Kjød fra Drken, og honning i Mængde, og ødemidler, eftersom Herren havde befalet os, at vi git ned i Stibet med al vor Zadning og vor Sæd_og hvilkesomhelst Ting, vi havde bragt med os, hver Een efter flu Alder; og saalebes gik vi Alle neb i Stibet med vore Hustruter og vore Børn.
Og nú fer, min kader havde avlet to Sønner i Drken; den ældste blev kalder Jacob, og den yngre Joseph. Og det begav sig efterat vi vare Alle gangne ned i Skibet, og havde taget vore Fødemidler med os, og be Zing, som vore os befalede, at vi gik tilſørs, og bleve drevne frem med Binden, imod det forjettede Land; og efterat vi vare blevne drevue frem med Vinden, i en Tib af mange Dage, sec, da begyndte mine Brødre, og Jsmarts Sønner, faa og deres Hustruer, at giere fig loftige, ſaaledes at de endog begyubte, at bandse og at songt, og at tale med megen Uanstændigbed; ja, faa at de forglemte, ved boad Magt de vare blevue bragte der; ja, be overgave sig til den høieste Uaustændighed. Da jeg. Nephi, begvudte at frygte saare meget, at Herren fulbe blive vred paa os, og slaae os, for vor Ugüdeligs heds Skyld, at vi fulde blive opslugte i havets Dob; hvorfor jeg da begyndte, at tale til dem med megen Alvor lighed; men ſee, de bleve brede yaa mig, og ſagde: Vi ville ikke, at vor pngre Broder stal herste over os.
Og det fete, at Laman og Lemnel toge mig og bandt mig med Reeb, og de behandlede mig med megen Haard. hed; ikke desmindre tilstedede Herren det, at hau derved maatte vise fin Magt, til fit Ords Opfyldelse, som han havde talet, angaaende de Onde.
Og efterat de havde bundet mig, saa at jeg ikke funde røre mig, fee, da stete det, at Compasset, som Herren havde berebet, staudsede; og de vidste un ikke, hvorhen de Bulde store Stibet; og der opkom en ſtor Storm, ja, et fort og forfærdeligt Uveir; og vi bleve drevne tilbage paa Baudene i en Tid af tre Dage; og de begyndte at frygte saare meget, at de fulde drukne i Havet; men bog løfte de mig ikke. Og paa den fjerde Dag, ſom vi havde brevet tilbage, begyndte Uveiret at blive faare svært.
Og det flete, at vi vare nær ved at blive opslugte i havets Dob. Da efterat vi havde drevet tilbage paa Bandene i en Tid af fire Dage, begyndte mine Brødre at see, at Guds Dom og Straf var over dem, og at de maatte omkomme, dersom de ikke omvendte sig fra deres Viisgjerninger; hvorfor de kom til mig, og løfte Baandene, som vare om mine Brister, og see, de vare meget ophodurde; og mine Ankler vare ogsaa meget hovne, og saare ømme. Ikke desmindre ſaar jeg til min Sub, og prisebe dam hele Dagen; og jeg knurrebe ikke imob Herren, over mine Zidelfer.
Da min Fader Lehi havde sagt mange Ting tit dem, som og til Ismaels Sønner; men fer, de udblæste mange Truffer imod Enhver, som vilde vaatale min Sag; og mine Forældre vare gamle, og da be havde havt megen Bedrøvelse for deres Berus Skyld, vare de blevne nedbøiede, ja, endog til deres Sugeleie. Formes beißt deres Bebrøvelse og megen Sorg, og mine Brøs pres Ondskab, vare be nær ved at vandre ub af denne Tib, til at møde deres Gud; ja, deres graae Haar vare nær veb at komme til at ligge i Støvet; ja, de vare nær ved at blive kastede, med Sorg, i den vaade Grav. Os Jacob og Joseph, som vare unge, og behøvede megen Pleie, vare bebrsorde over deres Moders Lidelser; og min Hustru, med fine Taarer og Bønner, som og mine Børn, blødgjorde ikke mine Brødres Hjerter, og de vilde ikke løslade mig; og der var Intet, uden det var Guds Kraft, som truede dem med Ündergang, at der kunde blødgjøre deres Hjerter; da de derfor sage, at de vare nær ved at blive opslugte i havets Dyb, fortrøbe de hvad de havde gjort, saameget at de foste mig.
Og efterat de hadde løst mig, fee, ba tog jeg Com* passet, og det gif efter min Begjæring. Og det fete, at irg bad til Herren; og efterat jeg havde bebet, lagbe Vinden sig, og Stormen ophørte, og der blev en stor Stilhed.
Da det fete, at jeg styrede Stibet, saa at vi atter for frem imod det forjettede Land. Og efterat vi havde faret frem i en Tie af mange Dage, fete det, at vi an kom til det forjettede kaad; og vi gik iland, og opfloge vore Telte; og vi faldte det: Det forjettede Laud.
Og der begav sig, at vi begyndte at torke Jorden, og vi begyndte at faae Sæd; ja, vi nedlagde al vor Sad i Jordku, som vi havde mdb agt fra Jerufalems Land. Da det ftete, at det vorede meget stærkt; og saaledes blève vi velsignede med Overflødighed.
Og det hændte sig, som vi vaudrebe i Drken i det forjettede Land, at vi faubt, at der var allébaande Dor i Stovene, baade Koen og Oren, og Afenet, og Hesten, og Geden, og den vilde Geed, og mangeslags vilde Dor, som vare til Menaestens Brug. Og vi fandt allebaande Erts, baade Guld og Sølv og kobber.
Da Herres befalede mig, og jeg gjorde Tavler af Dietal, at jeg paa dem kunde optegue mit Folks Historie. Og paa Tavlerne, som jeg gjorde, indgravebe jeg min faders Hiſtorie, ſamt vore Reiser i Ørken, og min Faders Spaabomme; og ligeledes mange af mine egne Spaabomme har jeg revet paa dem. Og jeg vidske ikke, ben Tib jeg gjorde dem, at jeg fulde blive befalet af Herren til at gjøre disse Tavler; og min Faders Historie, sa hans Fadres Slagtreaifter, og den største Deel af alle vore Gjerninger i Drten ere frevne vaa de andre Tavler, som jeg har omtalt; og be Ting, ſom fete førend jeg gjorde disse, ere isandhed mere nøjagtigen omhandlede paa de første Tavler.
Dg efterat jeg. efter Befaling, havde gjort disse Taster, fit jea, Nephi, Vefaling, at det Eenfoldigßte og de vigtigste Dele af Gudstjenesten og Svaadommene Anfde frives vaa disse Zavler; og at det, som blev skrevet, ſilde opbevares til mit Folks Undervisning, fom fulde besidde Landet, ogsaa til andre vife Diemed, hvilke Diemeb Herren Kjender; hvorfor feg Nephi gjorde en Optegs nelse paa de autre Tavler, fem indeholder Efterrets ning, eller en mere fuldstændig Beskrivelse over Kris gene og Urosighederne og Dbelæggelserne iblandt mit Folk. Og dette har jeg gjort, og befalet mit Folk hvad be fulde gjøre, efterat jeg var gaart bort, og at disse Tav ler fulde overleveres fra een Slægt til en anden, eller fra teu Prophet til en anden, indtil videre Befaling fra Herren. Og en Beretning om, hv rledes tea gjorde disse Tavler, Ral blive given herefter; og fee, da vil jeg gjøre efter hvad jeg har talet, og dette gjør jeg, at de helligste Ting mase blive opbevarede til mit Folks Kuudfab. Ikke desmindre friver jeg ikke Noget vaa Tavler, uden faa er, at jeg anseer det for helligt. Da om jeg uu fri. ler, saa fritede de Gamle oglaa. Ikke at jeg vil und ffolde mig ved andre Mennester; men ved den Soughed, fom er i mig efter Kjødet, vil jeg undinide mig. Thi de Ting, fom fomme Mennesker anfee for at være af ſtor Vigtighed, baade for Legemet og Sjælen, agte Andre for Butet, og træde dem under deres Fodder. Ja, end Israels Bud, selo Ham trampe Menüeftene under deres Fødder; jeg siger, tramve under deres Fødder; men jeg vit tale med andre Ord: De agte ham for Intet, og høre ikke efter haus Raads Neft; og fer, Han kommer, efter bond Engelen fagre, om fer Hundrede Aor fra den Tid at min Fader fortrb Jerufalem. Dg Berden fkal, paa Grund af dens Oneflab, comme Ham at være en ubetydelig Ting; hvorfor de pidske ham, og han taaler det; og de slaae Ham, og han taaler bet. 30, de spotte paa ham, og han taafer det, formebest fin Miskundhed og Langmodighed imod Dienneftenes Vern. Og vore Fadres Gud, som førte dem ud af Ægypten, nd af Trældom, og bevarede dem i Ørken; ja. Ubrahams og Jfaaks og Jacobs Gud, overgiver sig selv, eftersom Engelen fagde, fom et Menneste, i onde Menneskers Han ber, til at blive opløftet, efter Senots Orb, og blive torskæftet, efter Neums Ort, og blive begravet i en Grav, efter Seni Ord, som han talede om de tre Dages Mørke, fom fulde være til et Tegu paa Hans Død, for dem, som fulle boe paa Derne i Havet; i Særdeleshed givet dem, som ere af Israels Hnus. Thi saa sagde Propheten: Den Herre Gud skal visseligen hjemsøge alt Israels Huus pas hin Dag; Somme med ffu Røſt,“ for deres Netfær- dighets Skold, til deres store Glade og Saliggjørelse; og Audre med sin Krafts Cordener og kan, med Uveir, nied Ild, og med Røs, med Taage og Mørke, og med Zordsjælv, og ved at opløfte Bierge; og alle disse Ting maae visseligen komme, siger Propheten Benos. DA Jordens Klipper fulle reene; og over Jordens Beckla ger fulle mange af Kongerne paa Derne i haver blive rørte paa af Guds Wand, og udraabe: Naturens Gud lider. Og hvad bem angaaer, som ere i Jerusalem, figer Propheten: De fulle blive forfulgte af alle ole, fordi be korsfæste Israels Gud, og vende deres Hjerter fra Sam, og forkaste Israels Guds Tegu og Unberværker, og Kraft og Herlighed; og fordi de deude deres hjerter fra Ham, figer Propheten, og have foragtet den Hellige i Ssrael, tulle de pandre om i Kjodet, og omkomme, og bære til Spot og Forhaanelse, og blive habere iblandt alle Folk; ikke desmindre naar den Dag kommer, siger Pros pheten, at de ikke mere bortvende beres Hjerter fra den Hellige i Israel, da vil han ihukomme de Bagter, fom Han gjorde med deres Fabre; ja, da vil han ihukomme Derne i Haver; ja, og alt det Fott, fom er af Jeräels Suns, vil Jeg fante, figer Herren, efter hvad Benos den Prophet iger, fra Jordens fire Hjørner; ja, at Jorde rige sal see Herrens reffe, figer Vropheten; hver Slægt, Stamme, Tungemaal og Folk flat blive velfiguet.
Og jeg, Nephi, har flrevet disse Ting til mit Folk, at jeg maastee maatte bevæge dem til at ihukemme Herren, beres Gjenløser; og derfor taler jeg til al Israels Huus, om saa er, at de skulle bekomme disse Ting. Thi see, min and er bevæget i mig, for deres Stylo som ere i Jerusalem, og det har udmattet mis, faa at alle mine Ledemod ere frage; thi havde ikke Herren været mig naadig, og underrettet mig om dem, ligesom han under rettede Propheterne i gamle Dage, saa fufde jeg og. saa være omkommet; og Han viste visseligen Propheterne fordum Alting, som angit dem; og ligefaa vifte Han Mange, hvad der angit os, hvorfor det er vist, at vi vide hvad der angaaer dem, thi det er skrevet paa Messingtablerne.
6 Capitel.
Nu fete det, at jeg, Nephi, lærte mine Brødre disse Ting. Og jeg læste mange Zing for dem, som vare ind: aravne paa Miesflugtavlerue, at de kunde vide om Her rens Gjerninger i andre kande, iblandt Oldtidens Folk. Og jeg læste mange Ting for dem, som vare fra i Mofe Bog; men for at jeg kunde mere fuldstændigen bevæge dem til, at troe vaa Herren deres Gjenløser, læſte jeg för bem, hvað der var ſkrevet af Propheten Eſaias; thi jeg fammenlignede alle Skrifter med os, at de maatte tjene til vort Gavn og Lærdom. Hvorfor jeg talede til dem og sagde: Hører Prophetens Ord, I som ere en Levning af Israels Huns, en Green, som er bleven brudt af, hører Prophetens Ord, hvilke bleve frevne til alt Israels Hnus, og fammenligner dem med Eder selv, at maae have Haab saavelsom Eders Brødre, fra hvem ere blevne afbruknc. Thi faaledes har Propheten strevet: Est, og hør dette, O Jacobs Huus! I ſom cre kaldte ved Israels Navn, og ere udgangne af Judas Bande, som sværge ved Herrens Navn, og nævne Israels Gud; dog sværge I ikke i Sandhed, ciheller. i Retfærdighed. 3tte desmindre falde de sig af den hellige Stad, men de forlade sig ikke paa Israëls Gud, som er Hærstarers Herre; ja, Hærstarernes Herre er Hans Navn. See, Jeg har kundgjort de forrige Ting fra Begyndelsen; og de udgik af min Mund, og jeg viste dem. Jeg viske dem pludselig. Og jeg gjorde det, fordi jeg vidste at du bar gjenftridig, og din Nakke var en Jerufene, og din Wande Malm, og jeg bar, lige fra Begyndelsen af, fors kondt dig dem; førend de flete, viste jeg dig dem; og jeg diste dia dem, for at du ikke fulde flge: Min Afgud har gjort dem, og mit ubflaarne Billede, og mit støbte Billede har bestilt dem. Du har feet og hørt alt Dette; og vil I ikke forkoude dem? Og jeg har viiſt dig une Ting fra denne Tid, endog fjulte Ting, og du kjendte dem ikke. De ere flabte un, og ei fra Begyndelsen; endog før den Dag, da du ikke hørte dem, bleve de kundgjorte for dig, at du ikke fulde ſige: See, jeg kjendte dem. Meu see, dn hørte ikke; ja, du kjendte ikke; ja, fra den Tib af bleve dine Pren ikke aabnede; thi Jeg vidste, at du vilde handle meget troløst, og blev kalbet en Overs træder, fra Moders Liv.
Alligevel vil Jeg opfatte min Vrede, for mit Navns Stold, og for min Lovs Skyld vil Jeg flaque dig, at Irg ikke afhugger dig. Thi fee, Jeg har reuset dig: Jeg har udvalgt dig i Lidelsens Ovn. For min egen Skyld, ja, for min egen Skyld, vil Jeg gjøre dette; thi Jeg vil ikke tilstede mit Navu at blive vanbelliget, og Jeg vil itte give en uden min Ære.
Sot til mig. Jacob! og Israel min Kaldte! thi Jeg er Ham; Jeg er den Første, og Jeg er ogsaa den Sidste. Min Haand har eglaa lagt Jordens Grund volb, og min høire Haand har maalet Himleues Jeg tal ber ad dem, og de stage op tillige. Forfamier Eber, alle I, og hører: Hoo iblandt den har forkpubt disse Zing for dem? Herren har eftet ham; ja, og Han vil opfolde fit Ord, som han har erflævet ved dem; og Han vil gjøre efter fit Welbehag imod Babylon,,og hans Arm fal Pomme over Chaldæerut. Ligesaa siger Herren: Jeg Herren, ia, Jeg har talet; ja, Jeg har kaldet ham, til at forkoude; Jeg har bragt ham, og han skal gjøre sin Bei Iskkelig.
Kommer I nær til mig; Jeg har fra Begyndelsen af ikke talet i Londom; fra den tid at det blev kund gjort, har Jeg talet; og den Herre Gud og Hans Nand haver sendt mig. Og saa siger Herren din Gjenløſer, ben Hellige i Israel: Jeg har sendt ham; Herren din Gud, som lærer dig hvad der er nyttigt, og fører dig paa den Bet, du skal gaae, haver gjort bet. O, gib du havde lyttet til mit Rub! da havde din Fred været som en sted, og din Retfærdighed som Havets Belger; og din Sab havde været fom Saud; dit Livs Afkom ligesom Smaaftenens veri; haus Navu fulde ikke være bleven udslettet, eiheller tilintetgjort for mit Ansigt.
Gaaer ud af Babylon, flyer fra Chaldæerue; og med en Sangers Røft forkynd, fortæl dette, lad det lyde iudcli Jordens Ende; sig: Herren har gjenløft sin Tjeuer Jacob. Og de tørstede ikke, da han ledte dem igjennem Drken; Hau lod Baubet flyde ud af Klippen for dem; Han adilte ogsaa Klippen, og Bandet fed ub. Og eudskjøudt Han havde gjort alt Dette, og større Ting ogsaa, siger Herren, er der dog ingen Fred for be Ugudelige.
Og atter: Lpt, O Israels Haus! alle I ſom ere afbrukne, og ere addrevne, for mit Folks Horders Oud abs Skyld, ja, alle I ſont ere afbrukne, som ere spredte vidt omkring, og ere af mit Folk, o, Israels Haus. Lot til mig, Der! og her, I Folk langt borte! Herren haver kaldet mig fra Moders Liv; fra min Mioders Liv af har han udnævnt mit Navn. Og Han har gjort min Mund ligesom et starpt Sværd; i Styggen af sin Haand bar Han fjutt mig, og gjort mig tit en poleret Biit; i fit Rogger har han gjemt mig, og fagt til mig: Du er min Tjener, O Jeract, i hvem Jeg vil herliggjøres. Da sagde jeg: Jeg har arbeidet forgjæves og foredt mine Kræfter til Jntet, og til Unotte; men visselig er min Ret hos Herren, og min Gjerning hos min Gud.
Og nú, figer Herren, som dannede mig i Moders Liv, at jeg fulde være Hans Tiener, til at omvende Jacob til Ham; men enditionde Israel ikke bliver samlet, ftal jeg dog have re for Herrens Dine, og min Gud stat være miu Storke. Og han sagte: Det er en ringe Ting, at du skulde være miiu Tjener til at opreise Jacobs Stammer, og bringe dem af Israel tilbage, som ere bes varede; Jeg vil ogsaa sætte dig til et Los for Hedningrue, at Du fal være min Frelse indtil Jordens Ender. Sad siger Herren, Israels Gjenleler, haus Hellige, til ham, som man foragter, til ham, som folkene affoer, til Regens ters Tjener: Rouger Bulle fee og staar op, og Forster tulle tilbede, for Herrens Skold, fom er trofast. Saa figer Herren: I en behagelig Tid haver Jeg bønhørt dig, o, I Der i Havet! og paa en reliens Dag haver Jeg hjulpet dig; og Jeg vil bevare dig, og give dig min Tjener til en Vagt med Folket, til at ftadfæste Jorden, og lade big arve dine ødeliggende Eiendomme; at du nga fige til de Faugne: Gaae ud! og til dem, som sibbe i Mørke: Laver Ever tilſque! De ſkulle græsſe hos Weiene, og beres Græsgange sulle være paa alle høie Steder. De fulle ikke hungre og ei torfte, eibeller Bal Heden eller Solent trokke bem; thi Han, som haver Barmhjertighet over dem, skal føre dem, og lede dem til Wandkilderne. Og Jeg vil gjøre alle mine Bierge til Beie, og mine banede Weie sulle ppheies. Og da ſee, o, Israels Huus, disse skulle komme langt borte fra; og set, hine fra Nor* den, og fra Besten; og dem af Sinims Land.
Song Ohimle! og fryd dig O Jord! thi deres Fødder, somt ere i Dsten, flulle blive stadfæstede; og bryd ud Sang, Bierge! thi de skulle ei mere blive flaaede; thi Herren har trøftet fit Folt, og vil forbarme sig over fine Elendige. Men fee, Zion har sagt: Herren har forladt mig, og min Herre har glemt mia; men han vil vist, at han har ikke. Thi kan en vinde glemme fit diende Barn, at hun ikke fulde 'have Medlidenhed med fit Live Son? Ja, om de forglemme, vil Jeg dog ikke glemme dig, O Israels Huus. See, Jeg har indgravet Dig paa Fladen af mine hænder; dine Mure ere be- ſtaŭdig for mig. Dine Børn Kulle haßte imod dem, ſom forstyrrede dig; og de, som gjorde big øde, skulle gaae uk fra dig.
Opløft dine Dine rundt omkring, og fee, alle disse samles tilsammen, og de fulle komme til dig. Og faa. vist som Jeg lever, siger Herren, stal du klæde dig med dein alle, som med en Prydelse, og binde dem paa dig, ligesom en Brud gjør. Thi dine øde og ubeborde Ste ber, og dit ødelagte Cand. Bal_nu endog blive for fuævert for Judbyggernes Mængdes Skold; og de, som opfluge dis, fulle blive langt borte. De Børn, som du sal faat, efterat du har mistet de første, sulle atter fige i bine Dren: Stedet er fort rangt for mig; giv mig Kum, at jeg maa boe. Da skal du sige i dit Hjerte: Hoo havei avlet mig bisfe? eftersom jeg har mistet mine Børn, og er forladt, og fangen, og fötter fra og til; og hvo haver ovdraget disſe? See, jeg var efterladt ene; og disse, hvor have de været? Saa figer den Herre Gud: Sa, Jeg vil opløfte min Haand til Hedningene, og opreise mit Banner for Folket; og de stuffe bringe dine Sommer i deres Arme, og dine Dettre fille bæres paa deres Staldre. Og Konger fulle være dine Fosterfædre, og beres Dronninger dine Fostermedre; de fulle nedbøie fig for dig, med deres Anftat mod Jorden, og opkikke Stovet af dine Fodder; og du skal kjende, at Jeg er Herren; og be sulle ei blive beffiæmmede, som vente vaa mig. Mor Byttet fal tages fra den Bældige, eller de lovlige Fan* ger fæættes frie? Ja, ſaa ſiger Herren: Baade fal den Waldiges Fanger tages fra ham og den Grusommes Butte blive befriet; thi Jeg vil trætte med dem, sem trætte med dig, og Jeg vil frelse dine Børn. Og Jeg vil føde dem, som undertrykte dig, med deres eget Kjed; de fulle blive drukne af deres eget Vlot, som af sød Bün; og alt Kjøt skal kjende, at Jeg Herren er din Frelser og Gjen- tofer, den Mægtige i Jacob.
7 Capitel.
Og efterat jeg nu havde læst disse Ting, hvilke vare. Prevne paa Messingtavlerne, flete det, at mine Brødre' tom til mig og fagde til mig: Hvad menes der med disse Ting, som har læst? Sec, fulle de forstaaes som Ting, Der ere aandelige, fom skulle tee efter Uaudens Büs og ei i Kjødet? Og jeg Nephi fagde til dem: Sec, de bleve aabenbarede for Propheten, ved Aandens Rest; thi ved Wandens Røst blive alle Ting kundgjorte for Prophe terne, ſom ſulle komme over Menücſkens Børn efter Kjødets Viis. Attsaa, de Ting som jeg haver læst out, ere Ting, som henhøre baade til legemlige og aandelige Ting; thi det lader til at Israels Huus, tidligere eller sildigere, ville blive spredte omkring over hele Jorden, famt iblandt alle Folkeflag; og ſee, der er allerede lange, som de, der ere i Jerusalem, ikke side Noget om. Ja, Størſtcdelen af alle Stammerne er bleven bortført; og de ere adsplittede hist og her paa Derne i Havet; og hvor de ere henne, veed ingen af os; ikkun dette vide vi: at de ere blevne bortførte. Og ſiden de bleve bortførte, ere disse Ting blevne spaaede om dem, som og om alle dem, som herefter stulle blive fordrevne og forstyrrede, for den Israels Helliges Skyld; thi imod ham ville de fors hærde deres Hjerter, hvorfor de skulle blive adspredte iblandt alle Folkeslag, og fulle blive hadede af alle Mennesker. Ikke desmindre, efterat de blive pleiede af Hedningene, og Herren har opløftet sin Haand imod Hedningene, og fat dem op til et Banner, og deres Børn ere blevne baarne i deres Arme, og deres Døttre eve blevne baarne paa deres Skuldre. See, disse Ting, som ere omtalte, ere timelige; thi faa eve Herrens Vagter med vore Fæbre; og det hentyder til os i de tilkommende Dage, samt alle vore Brødre, som ere af Israels Huus. Og det betyder, at den tid vil komme, da, efterat alt Israels Huus er bleven adspredt og undertrykt, vil den Herre Gud opreise et mægtigt Folk iblandt Hedningene, ja, endog paa dette Land; og ved dem fal vor Sæd blive absplittet. Og efterat vor Sæd er adsplittet, vil den Herre Gud begoude, at gjøre et forunderligt Werk iblandt Hedningene, hvilket vil være af stort Ward for vor Sæd; hvorfor det er lignet ved deres Opfostring af Heduingene, og at de blive baarne i deres Arme, og paa deres Skul• bre. Og det vil ogsaa være af Vigtighed for Hebnin gene; og ei alene for Hedningene, meu for hele Israels Huns, idet det tilkjendegiver dem den himmelffe Faders Bagter med Abraham, figende: 3 din Sæb fulle alle Slægter paa Jorden velsignes. Og jeg ouffer, mine Brø dre, at fulde vide at alle Slægterne paa Jorden tunne ikke blive velsignede, medmindre Han fal aabenbare sin Arm for Folkenes Dine. Hvorfor den Herre Gud vil begynde, at aabenbare flu Arm for alle Folkenes Dine, meb at udføre fine Pagter og sit Evangelium til disse, som ere af Israels Huus. Og saaledes vil Han atter føre dem ud af Fangenflab, og de skulle blive ſamlede tilſammen i deres Ürvelaude; og defðulle blive førte ud af Baukundighed og ud af Morke; og de fulle kjende, at Herren er deres Frelſer og deres Gienisser, den Mægtige i Israel. Og den store og veders stoggelige Kirkes Blod, hvilken er al Jorderiges Hore, fal komme paa deres eque Hoveber; thi de fulle krige imellem dem selv, og Sværdet deres egne Hænder fat falde paa deres egne hoveder, og de fille vorde brukne af deres eget Blod. Og ethvert Folk, som fal trige imod dig, O Israels Huus, flat blive vendt imod hinanden, og de skulle falde i Graven, som de gravede for at beſnære Herrens Folk. Og Alle, ſom ſtribe imod Sion, hulle vorde ødelagte. Og den ſtore Hore, som har forvendt Herrens rette Beie; sa, den store og vederstygge lige Kirke, flal falde i Støvet, og ſtort bliver dens Falv. Thi see, siger Propheten, Tiden kommer basteligen, da Satan ti længe rstal have Magt over Menneskenes Børns Hjerter; thi Dagen kommer snart, da alle de Hovmodige og de, ſom handle ſøndigt, ſulle være ligeſom Halm; og Dagen kommer snart, da de ffulle blive brændte. Thi Tiden kommer snart, naar Guds Wredes Folde skal blive udest over alle Mennestenes Bern; thi Han vil ikke tils sebe, at de Ugndelige fulle sbelægge de Retfærdige. Men han vil bevare de Retfærdige ved siu Kraft, vm Han endog flal lade af sin Brebes Fylde komme, for at bevare de Netfærdige, ja, indtil deres Fjenders delæggelse ved Jd. Hvorfor de Retfærdige ikke behøve at frygte; thi faa figer Propheten: De skulle blive bevarede, om det end flat stee ved Ild. See mine Brødre, jeg siger Eder, at disse Ting maae fuartigen komme; ja eud Blod, og Jld, va Taage og Røg made komme; og det maa nødvendigviis vorde paa denne Jord; og det kommer til Menneskene efter Kjødets Biis, om saa er, at de forhærde deres Hier ter imod den Hellige i Israel; thi fre, de Retfærdige skulle ikke omkomme; thi Tiden skal visseligen komme, da alle de som stride imod Sion, Bulle blive afhugne. Og Herren vil visseligen berede en Wei for sit Folk, til de Ords Opfoldelse, som Moses talede, sigende: Herren Eders Gud stal opreise Eder en Prophet, ligesom mig; ham fulle I høre i alle Ting, hvadsontheft han skal lige til Eder. Og det skal fee, at alle de, som ei ville høre den Prophet, tulle blive udryddede af Folket. Og jeg. Nephi, forkynder Eder nu, at denne Prophet, om hvem Moses talede, er den Hellige i Jeract; hvorfor han udfører Dont i Retfærdighed, og de Retfærdige behøve ikke at frogte, thi de ere de, som ikke skulle blive beskjæmmede. Men det er Djævelens Rige, som flat blive opbygget iblandt Mennestenes Børn, hvilket Nige er oprettet iblandt dem, fom leve i Kjødet; thi Tiden skal hastetigen komme, da alle Kirker, som ere opbyggede for Bindings Skyld, og alle de, som ere opbyggede for at faae Magt over Kjødet, og de, fom ere opbyggede for at behage Werden, og de, som søge kjødets Lyst og de verdslige Ting, og at gjøre alstens Ondab, ja, alle de, som høre til Djævelens Rige, de ere de, som maae frogte og stælve og bæve; de ere de, som skulle blive uedstyrtede i Støvet; de ere de, som fulle blive fortærede fout Halm; og dette er overeens stemmende med Prophetens Orb. Og Tiden kommer hasteligen, da de Netfærdige skulle føres f.em fom Fede- kalve, og Israels Hellige skal regjere som Eneherre, med Magt og Kraft og stor herlighed. Og han samler fine Børn fra Jordens fire Hjørner; og Han tæller ſine Faar, og de kjende Ham; og der skal være een Hjord og een Hordes og Han fal føde ſine Faar, og i Ham ſulle de Ande Føde. Og for Haus Folks Netfærdigheds Skyld har Satan ingen Magt; og han kan ikke blive løst i et Tibsrum af mange Aar; og han har ingen Magt over Folkets ierter, thi de leve i Retfærdighed, og Israels Hellige regjerer. Og nu see, jeg, Nephi, siger Eder, at alle disse Ting maae komme efter Kjødet. Mes see, alle Slægter, Stammer, Tungemaal og Folk, ſulle boe trygt i den Hellige i Israel, om saa er, at de omvendt fig. Og nu flutter jeg, Nephi; thi jeg før ikke tale videre bm disse Ting endnu. Derfor, mine Brødre, vilde jeg at I fulde tænke paa, at disse Ting, som eve skrevne paa Mesfingtavlerne, ere Sandhed; og de bevidne, at et Mennes fle maa være lydig imod Guds Bud. Hvorfor I ikke behøve at tænke, at jeg og min Fader ere de Eneste, der have vidnet og lært om. dem. Om I da blive lodige imod Badene og holde ud indtil Euden, saa sulle I blive frelste paa den sidste Dag. Og saaledes er det. Amen.