Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?
Noder
Klik for at forstørre
Navn Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?
Forfatter N.E. Petersen
Komponist N.E. Petersen
Ogg Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?




||: Og hør, lille mor,
hvad har du i din kurv i dag? :||
||: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns :||
og en dejlig hane med sporer.
Hvad siger kylling?
Pip, pip, pip!
Hvad siger gåsen?
Rap, rap, rap!
Hvad siger hønen?
Kluk, kluk, kluk!
Hvad siger hanen,
hanen med sporer?
Kykliky!


||: Og hør, studedriver,
hvad har du i dit reb i dag? :||
||: Fedekø’r, fedekø’r, grise og får :||
og et gammelt æsel med ører.
Hvad siger koen?
muh, muh, muh!
Hvad siger grisen?
Øf, øf, øf!
Hvad siger fåret?
Mæh, mæh, mæh!
Hvad siger æslet,
æslet med ører?
I-a, i-a, ia!


||: Og hør, fuglefænger,
hvad har du i dit net i dag? :||
||: Vildænder, vildænder, krager og stær :||
og en lystig gøg hist fra skoven.
Hvad siger anden?
Rap, rap, rap!
Hvad siger kragen?
Kra, kra, kra!
Hvad siger stæren?
(der fløjtes 3 gange)!
Hvad siger gøgen,
gøgen fra skoven?
Kuk, kuk, kuk!