Spring til indhold

Placat angaaende en forenet medicinsk-chirurgisk Examen m.m.

Fra Wikisource, det frie bibliotek






Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: At Vi, for at tilveiebringe en hensigtsmæssig indbyrdes Forbindelse mellem de tvende Læreanstalter for de medicinsk-chirurgiske Videnskaber, som findes i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, og derved forøge begge Anstalters Virksomhed til Gavn for disse Videnskaber og sammes Anvendelse, have besluttet og herved allernaadigst befale, som følger:

§ 1. I Stedet for den særskilte medicinske og særskilte chirurgiske Examen, som hidtil har fundet Sted deels ved Kjøbenhavns Universitet deels ved det chirurgiske Academie, skulle for Fremtiden De, der ville erhverve Adgang til Læge-Embeder eller til licentiam practicandi, prøves i samtlige Lægevidenskaben vedkommende Fag udi en forenet Examen under Navn af Læge-Examen eller examen medico-chirurgicum, hvilken Examen holdes, deels ved Universitetet af Professorerne ved det medicinske Facultet, deels ved det chirurgiske Academie af Samems Professorer, alt i de Fag, som i denne Vor Anordnings § 4 blive bestemte for enhver af disse Læreanstalter.

§ 2. Med den saaledes anordnede Examen for Læger skeer begyndelse i forestaaende Foraar; dog skulle ved Siden heraf endnu til samme Tid afholdes Examina ved begge Læreanstalter efter de hidtil gjeldende Regler med samme Ret for den Examinerede som hidtil, ligesom det indtil Foraaret 1839 tilstedes de ved Akademiet eller Facultetet Examinerede at tage særskilt Examen ved den Læreanstalt, hvor den Paagjeldende ikke forhen er prøvet. Fra Efteraaret 1838 blievr derimod, med den sidstnævnte Undtagelse, ene afholdt den combinerede Læge-Examen.

§ 3. Til foranførte lægevidenskabelæige Examen skulle ikkun De have Adgang, der ved Kjøbenhavns Universitet have taget examen artium og examen philologico-philosophicum, eller som, efter at være immatriculerede ved et andet Universitet, have ved Kjøbenhavns Universitet underkastet sig den ved aller høieste Resolution ad 22de Novbr. 1833 - der under 20de December samme Aar af den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler er bragt til almindelig Kundskab - foreskrevne Præmilinær-Examen. Imidlertid gjøres herfra undtagelse for Dem, der allerede ere inscriberede som Studerende ved bemeldte Academie, eller som, inden næste Foraars Cursus begynder, lade sig indskrive og begynde at høre chirurgiske Forelæsninger, hvilke beholde Adgang til at underkaste sig Examen og derefter befordres til Embeder samt udøve medicinsk-chirurgisk Praxis, om de end ikke ere academiske Borgere, dog at denne Adgang ophører med Efteraars-Examen 1842, hvilket skal være den sidste Gang, at Andre, end De, der have aflagt de foranførte foreløbige Prøver ved Universitetet, kunne antages til chirurgisk-medicinsk Examen.

§ 4. Den forenede lægevidenskababelige Examen, der afholdes 2 gange aarligt og samtidig ved begge LÆreanstalter, skal bestaae:

a) i skriftlige Prøver, nemlig een i medicina forensis, een i Chirurgie og een i Therapie. Til Udarbeidelsen af hver af disse tilstaaes der Candidaten 6 Timer. Specimina skrives paa Dansk, med mindre en Candidat, der er født i Hertugdømmerne og ikke har den fornødne Færdighed i det danske Sprog, hellere ønsker at skrive dem i sit Modersmaal, ligesom det og maa være tilladt, at skrive Udarbeidelserne i Chirurgie og Therapie paa Latin;
b) i anatomiske Dissectioner;
c) i clinisk Prøve: een i Chirurgie og een i Therapie. Sygejournalen dicteres paa Latin, med mindre Candidaten er i det Tilfælde, som omhandles i § 3 sidste membrum, da den dicteres i hans Modersmaal, og
d) i mundtlig Prøve, der holdes paa Dansk eller, naar Candidaten er født i Hertugdømmerne og han ønsker det, paa Tydsk. Prøven foretages med 2 Candidater i 2 Dage, saaledes at enhver af dem examineres begge Dagene, den ene Dag i 3, den anden i 4 Timer, nemlig i Anatomie, chirurgisk Pathologie og chirurgiske Operationer af Academiets Professorer; i Physiologie, Pharmacologie med Botanik og Chemie, Pathologie og Therapie, Accouchement, Børne- og Fruentimmer-Sygdomme af Lærerne ved Facultetet.

De skriftlige Prøver bedømmes af samtlige Professorer, og Spørgsmaalet i medicina forensis gives vexelvis af Academiet og Facultetet.

§ 5. Under Examinationen ved enhver af fornævnte lægevidenskabelige Læreanstalter skal stedse i ethvert Fag, foruden den examinerende Professor, en af den anden Læreanstalts Professorer og endnu en anden anseet Læge være tilstede for med Examinator at bestemme den Characteer, som tilkomemr Candidaten. Antallet af de Mænd, der saaledes, foruden selve Læreanstaltens Proffesorer, skulle deeltaeg i den lægevidenskabelige Examen, skal stedse være ni, og bestaae af de blandt Vort Sundhedds-Collegiums Medlemmer, der ei ere ansatet ved nogen af bemeldte Læreanstalter, samt af Stadsphysicus i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, og derhos af saamange andre dertil af Sundheds-Collegiet udnævnte duelige Mænd, som behøves for at tilveiebringe det ovennævnte Tal, hvilke tilforordnede Medlemmer hver Gang udnævnes paa 2 Aar. Derimod blive de nu brugelige Examens-Protocoller ikke længere at føre.

§ 6. Hoved Characteren, der efter de af Examinatorerne vedtagne bestemte Regler uddrages af de specielle Characterer for hver Prøve, bliver een af følgende: 1ste med Udmærkelse (Laudabilis et quidem eregie), 1ste (Laudabilis), 2den med Fortrin (Haud illaudabilis primi gradus), 2den (Haud illaudabilis secundi gradus), og 3die (Non contemnendus). 1ste Characteer kan ikke tildeles nogen, som for nogensomhelst Prøve har erholdt 3die Characteer.

§ 7. Om Examens Udfald meddeles der Candidaten et paa stemplet Papiir af 4de Klasse No. 5 udstedt Testimonium, underskrevet af begge Læreanstalters Professorer og forsynet med begges Segl, hvorimod han fritages for at løse det ellers befalede Testimonium publicum af Universitetet.

Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn,
den 30te Januar 1838.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

FREDERIK R.

Stemann. Ørsted. Lassen. Lange. Hansen. Bentzen.


Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da § 9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder dog ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.