Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 10
10.
18522⁄7 Skrivelse fra Arkitekt Nebelong til Indenrigsministeriet.
Afskrift.
anmodet mig om at forfatte Plan til, hvorledes der hensigtsmæssig kan disponeres over den saakaldte Frederiks Kirkeplads her i Staden, naar Kirkebygningen bliver at borttage.
I Anledning heraf tillader jeg mig at yttre:
Naar man vilde nedbryde Ruinen, har jeg tænkt mig, enten at anlægge en Gade i Flugt med og af samme Brede som Frederiksgaden, ud til Store Kongensgade, hvorved da vilde fremkomme Byggegrunde paa begge Sider af denne Gade af circa 90 Alens Dybde, eller at lade hin Gade bortfalde, derefter at afsætte en aaben Plads af 89 Alens Brede og udlægge Terrainet paa begge Sider af denne til Byggegrunde paa circa 60 Alens Dybde. Af disse 2 Alternativer maa jeg foretrække det sidste, fordi derved vilde fremkomme en smuk og stor Plads, omgiven af Bygninger, hvis Dybde var hensigtsmæssig, hvorimod naar man valgte det første Alternativ, de paa Grundene opførte Bygninger, vilde blive uhensigtsmæssige og for størstedelen komme til at bestaa af Side- og Bagbygninger. Imidlertid formener jeg, at intet af de foreslaaede Projekter bør tages til Følge, men maa aldeles henholde mig til Planen Nr. 3, hvorved jeg har tænkt mig at bibeholde Ruinen og saa overlade til Tiden, hvad Brug der kan gjøres af den.
At jeg tillader mig gjentagende at udtale denne min Anskuelse, har ikke blot sin Grund i de kunstneriske Hensyn, som ere gjorte gjældende fra Kunstakademiets Side og i den Generation, som altid maa næres for en af en saa verdensberømt Kunstner som Thorvaldsen personlig udtalt Mening og Anskuelse, men ogsaa i de finantsielle Hensyn, der frembyde sig, naar Spørgsmaalet netop er om at udbringe den omhandlede Plads til størst mulig Fordel for Statskassen.
Ifølge Materialets Beskaffenhed, som er anvendt til Marmorkirken, kan det ikke ventes anvendt til private Bygninger paa anden Maade end som Grundsteen. Jeg skal ikke videre berøre den — om jeg saa tør sige — uværdige Anvendelse, det da vilde faae, men jeg skal tillade mig at henlede Opmærksomheden paa, hvorlidet en saadan Anvendelse vilde betale sig.
For at Pladsen skal blive frigjort for Kirkeruinen maa nemlig et af to Tilfælde indtræde: Enten maa Staten som Sælger foranstalte Nedbrydelsen og Pladsens Ryddeliggjø= relse, eller Forpligtelsen til at udføre dette maa gaa over paa Grundenes Kjøbere efter et vist Forhold. Men dette er en meget vigtig Omstændighed; i hint Tilfælde vil Statskassen faae en forholdsvis meget betydelig Udgift, ſom ifølge den Kalcule jeg vedlægger fra Stenhuggermester Becher vilde opløbe til henved 50,000 Rd., medens den tillige kom- mer i stor Forlegenhed for de nedbrudte Marmorstens Anbrin- gelse og Opbevaring andetsteds, siden Antallet af Kjøbere til disse, om de overhovedet skulde findes, vilde blive meget ringe; i sidste Tilfælde er det en Selvfølge, at Grun- denes Kjøbere ville i den Betaling, de byde for dem, bringe i Beregning den Udgift, som Kirkeruinens Nedbrydelse og Stenenes Bortkjørsel m. v. vil paaføre dem. Men det er da flart, at i begge Tilfælde forringes Statskassens Ud- bytte af pladsens Salg meget betydelig, medens den, ved at følge min ovenberørte Plan Nr. 3 eller hvilken anden der maatte vælges med Bibehold af Ruinen, erholder sin kjøbe- ſum ubeskaaren efter den Værdi, der af de Lysthavende til- lægges de affatte Byggegrunde. At jeg under disse Hensyn ikke har trot at burde gaa videre i nærværende Skrivelse, end at antyde de to Alter- nativer, som frembyde sig for Pladsens Udstykning, naar Ruinen nedbrydes, vil vistnok finde Indenrigsministeriets Bi- fald, og jeg tør derfor imødese dets nærmere Bestemmelse om, hvorvidt jeg skal gjøre nye fuldstændige Udkast til bemeldte Udstykning. De mig tilstillede 3de Tegninger remitteres hoslagt. Kjøbenhavn, den 2den Juli 1852. Til Indenrigsministeriet. Gjenpartens Rigtighed bekræftes. Kontoret for Statsaktiverne, den 10de Marts 1877. Chr. Lund". Underdanigst Nebelong.