Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 8

8.

1852 19⁄1. Den kombinerede komites Erklæring over Marmorpladsens Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune.

Tillæg B. til Rigsdagstidenden 1874—75 Sp. 1529—30.

„Det vil være Finantsministeriet bekjendt, at Kommunalbestyrelsen her i Staden har til undertegnede Komite overdraget at tage Sagen om den saakaldte Marmorplads's Afhændelse til Bebyggelse under nærmere Overveielse og derefter desangaaende meddele Betænkning og yderligere Forslag, i hvilken Henseende Komiteen derhos er underrettet om, at Bygningsdirektør, Konferentsraad Kock, er paa Finantsbestyrelsens Vegne bleven anmodet om at tiltræde Komiteens Forhandlinger.

I den os under 15de f. M. meddelte Skrivelse fra Finantsministeriet af 28de Oktober næstforhen er det af Ministeriet bragt i Forslag, at Komiteen skulde afkjøbe Statskassen den Del af Pladsen, der er paatænkt at afhændes, imod en vis moderat Betaling pr. ☐ Alen og for de derpaa staaende Bygninger, Kirkebygningen dog derfra undtagen, som fremdeles maatte forblive staaende, i hvilket Fald Ministeriet ikke vilde have noget imod, at den samlede Kjøbesum, som derefter blev at tilsvare, forrentes og afbetales med 6 pCt. aarlig af det oprindelige Beløb, saaledes at 4 pCt. aarlig af det hver halvaarlige Termin skyldige Kapitalbeløb regnedes som Renter, men Resten som Afdrag.

Uagtet Komiteen maa være af den Formening, at, naar først en Plan for Pladsens Udparcellering og Bebyggelse er udarbeidet efter nærmere Overenskomst mellem Finantsbestyrelsen og Kommunalbestyrelsen. Realisationen da letteligen vil kunne ske for Statskassens Regning, uden at Komiteen behøver at træde til, tro vi dog paa den anden Side, saafremt det maatte anses ønskeligt, at Kommunen skulde overtage Pladsen, at der ei vil kunne være nogen Betænkelighed for Komiteen ved at tilraade, at kommunalbestyrelsen entrerer paa det foreslaaede Kjøb, naar dette kan iværksættes paa en saadan Maade, at Staden dermed kan antages at ville være tjent. Men som en i denne Henseende nødvendig Betingelse tror Komiteen at maatte opstille, at den saakaldte Marmorkirke borttages; thi kun derved vil efter vor Overbevisning Pladsen paa en fordelagtig og hensigtsmæssig Maade kunne anvendes til Bebyggelse.

Den nu paa Pladsen henstaaende kolossale Ruin indtager baade et betydeligt Rum og vil indvirke forstyrrende paa de nærmeste Bygninger, hvortil endnu kommer, at, saalænge det ikke vides, hvilken Anvendelse denne Ruin omsider vil erholde, denne Usikkerhed ogsaa vil udøve en skadelig Indflydelse paa den hele Bebyggelsesplan. Dersom derimod Pladsen kunde overdrages til kommunen med Ret til at disponere over den sammesteds henstaaende Ruin, saaledes at denne kunde foranstaltes borttagen, formene vi, at Kommunalbestyrelsen ei vil findes uvillig til at overtage den for en passende Kjøbesum, idetmindste skulde vi, saaledes som vi for Øieblikket betragte Sagen, ikke være utilbøielige til derom at gjøre Forslag.

Da det ikke kan være Hensigten, at Kommunen herved. skulde opnaa nogen Fordel, og den eiheller i dette Anliggende synes at burde udsættes for noget Tab, tro vi at burde henstille, om ikke i saa Fald Kjøbesummen kunde bestemmes til det Beløb, som erholdes ved Realisationen af de Byggegrunde, hvori Pladsen efter en nærmere Plan blev udparcelleret, saaledes at Betalingsmaaden fastsættes overensstemmende med det fra Finantsministeriets Side velvilligen skete Tilbud, hvorved følgeligen Kommunen ikkun vilde løbe den Risiko, som Ruinens muligvis bekostelige Nedbrydelse vil medføre, foruden at den overtager alle de Bekostninger, som Anlæg af Gade og Plads paa det omhandlede Terrain vil fremkalde.

Men saafremt det af kunstnerisk Hensyn eller af anden Aarsag maatte findes, at Ruinen ikke bør borttages, vil Komiteen, da i saa Fald et Gadeanlæg vil blive nødvendigt paa begge Sider af Ruinen, hvorved Omkostningerne for Kommunen betydelig vilde forøges, ikke driste sig til hos Kommunalbestyrelsen at andrage paa, at de herved fremkaldte Udgifter skulde afholdes af Stadens Kasse. Det forekommer os derhos ogsaa, at Ruinen selv og dens fremtidige Bestemmelse er af en saa overveiende Betydning, at ingen hensigtssvarende Anvendelse af Pladsen kan finde Sted, saalænge en definitiv Beslutning i førstnævnte Henseende ikke er tagen, hvilket synes bestyrket derved, at Pladsen vel fornemmelig af denne Aarsag har i en lang Aarrække henligget i sin nuværevde Tilstand.

Forinden Komiteen derfor skrider videre i dens Forhandlinger, tillader den sig at udbede sig nærmere underrettet, om det skal anses som en uigjenkaldelig Beslutning, at den ufuldførte Kirkebygning skal forblive henstaaende paa Pladsen, og derimod den øvrige Del af Pladsen nu stilles til Salg.

Den af Kommunalbestyrelsen nedsatte kombinerede Komite med Hensyn til den paatænkte Bebyggelse af den saakaldte Marmorplads.

Kjøbenhavn, den 19de Januar 1852.

Mollerup. Holm. Algreen-Ussing. Harald H. Kayser. L. N. Hvidt."