Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500
SAMLING AF DANSKE FORORDNINGER INDTIL AAR 1500.
Da det fölgende stykke hverken bestaaer af forhen utrykte Forordninger eller indeholder alle Lovbestemmelser, der ere ældre end Aaret 1500, maa det være tilladt at sige et Par Ord for at forebygge Misforstaaelse.
Det er sandt, at næsten alle disse Forordninger tidligere have været bekjendtgjorte, men dels findes de i mange forskjellige Skrifter uden nogensteds at være samlede under Et, dels haves enkelte af dem og netop de vigtigste kun i gamle sjeldne Böger og udgivne, som man dengang besörgede saadant. Vi troe derfor at vore Historikere og Jurister ville være tilfredse med at modtage denne nye Samling, hvis man maatte være saa heldig at have udfört Arbejdet med Skjönsomhed.
Vi give nemlig ikke alle Lovbestemmelser ældre end 1500, men kun de egentlige kongelige Forordninger, til hvilke der formentlig ogsaa er mest Trang. Vi have saaledes ikke medtaget de ældste bevarede Mindesmærker af Dansk Lovgivning, Vitherlagsretten, Skraaerne for Knudsgilderne og de enkelte Stadsretter, da disse vilde optage megen Plads og findes i let tilgængelige Værker, hvorom man ville see Rosenvinges Retshistorie §§ 17, 22-24, 30, med Larsens Tillæg (Skrifter I. 1), Thorsens Stadsretter, Seidelins Diplomatarium Flensborgense o. fl. a.
Vi have heller ikke medtaget de formentlig almindelige Kjöbstedretter, men kun almindelige Forordninger om Handel og Kjöbmandskab; thi den eneste saakaldte almindelige Kjöbstedret (Larsens Forelæsninger over Rosenvinge § 30 VI), hvorom der kunde være Tale, nemlig Kong Hans's af 1484 eller vel snarere af 1487, kan, alt vel overvejet, heller neppe være andet end en privat Samling, grundet paa en af de specielle Stadsretter, forsynet med dennes Prolog og Epilog, og foröget med Artikler andensteds fra. Indförelsen af en ny almindelig Lovbog for alle Kjöbsteder med Svenske Lovbestemmelser om Arv og Skifte o. s. v. vilde paa Kong Hans's Tid under de enkelte Kjöbsteders Autonomi have været et ligesaa dristigt Vovestykke som Indförelsen af en almindelig Lovbog for alle Landsdele; og et saadant Vovestykke vilde Kong Hans, tilmed i sine förste Regjeringsaar, neppe have indladt sig paa. Derimod var det meget naturligt, at Kongen ved Affattelsen af en Stadsret for Malmö, ligesom senere 1489 for Landskrone: 1 og 1507 for
1 Utrykt Stadsret i Geh.-Arch., dat. Kbhvns Slot 24 Mts. 1489, indeholdende 84 af Kjöbenhavns Stadsret tagne Artikler og næsten aldeles ligelydende med Malmö Stadsret af 1487, dog at Indledningen og Epilogen ere forskjellige. Ved denne Stadsret bör det maaskee bemærkes, at medens der i Overskriften, V B. 1 H. (1871). 1 Skagen (Rosenvinges Gl. Danske Love, V, LI-LV, 294 fgg.), benyttede den Kjöbenhavnske Stadsret som den udförligste og bedste; og længe efter, i det sextende Aarhundrede, maa da, mene vi, en Skaansk Lovkyndig paa dette Grundlag have sögt at skabe en almindelig Kjöbstedret, som dog ikke synes at have vundet Indgang nogensteds. Vi have fremdeles ejheller medtaget Domme, selv om disse stiftede ny Ret, eller Vedtægter eller Retssædvaner, medmindre disse ved kgl. Stadfæstelse (Thords Artikler, Fyns Vedtægt o. fl.) eller Landstings Vedtagelse (Laalands Vilkaar) erholdt en udtrykkelig offentlig Anerkjendelse. Dommene haves desuden for Störstedelen trykte i forskjellige Skrifter, om end spredt, og Retssædvanerne ere andensteds vel udgivne af Rosenvinge (Danmarks Rigens Ret i Danske Magazin, tredje Række, vol. 11, og Om Rigens Ret og Dele i Vidsk. Selsk.s Skr., femte Række, hist. philos. Afdeling, vol. 1). Endelig ere ogsaa Söretter (Rosenvinges Retshist. § 34, samt Larsens Bemærkninger i Skrifter I, 1) og Kirkelove (sstds. § 25, 35) forbigaaede. Hvad nu de nedenfor meddelte Forordninger angaaer, da vil hver af dem blive forsynet med de fornödne kritiske Bemærkninger, men om enkelte af dem, fremfor alt den under Nr. 5 anförte, behöves maaskee nogle yderligere Oplysninger, som vi her ville forudskikke: Denne Forordning haves i tre forskjellige Recensioner: 1) Den oprindelige Latinske (I a), 2) en Dansk Oversættelse af Samme (Ib), og 3) en senere Latinsk Redaction (II), dog ældre end nysnævnte Oversættelse. Den förstnævnte (I a) er bevaret i den 1416 skrevne Hjelmstjerneske Pergaments codex af Jydske Lov (Ny Kgl. Saml. Nr. 1311 d in 4to) og i en af Biskop Knuds Codices med Collectanea, den saakaldte «Biskop Knuds Kladebog» (Arnamagn. Nr. 12 in 8º, paa Papir), hvori Recensionen er indfört S. 321-325. Den anden (1 b) haves kun i den Stokholmske Codex C 41, den tredje (II) kun i nysnævnte Biskop Knuds Kladebog S. 362-369, hvis Skriver i Begyndelsen kun har anseet den for et fuldstændigere Exemplar af Ia, som han derfor sögte at komplettere derefter ved Marginaltillæg; men ved dette Misgreb har den förste Recensions (I a's) Artikel 9, svarende til den tredje Recensions Artikel 1, faaet et ganske andet Præg end den oprindelig havde, og Kofod Ancher, som udgav I a efter denne Codex, har ladet sig forlede til at fölge dette Misgreb (Lovhist. I, 605-609, 600-605 og II, 548-549), hvorved den nævnte Art. 9 i Ia hos ham og i denne Udgave har faaet saa afvigende en Form, at den let synes to forskjellige Stykker. Forholdet mellem de tre Recensioner er aabenbart fölgende: I a er Forordningen i dens oprindelige Form, Ib er en paa sine Steder lidt forkortet Oversættelse deraf med Udeladelse af Artiklerne 7, 14 og 23 og en Forandring i Art. 18, men II er en fuldstændig Omarbejdelse af Indledningen og Epilogen bestandig staaer «Landskrone», og i selve Artiklerne i Reglen «Staden», «Byen» eller «forskrevne By», saa staaer der i Artiklerne 18, 42 og 77 «nogen Kjöbsted»; men dette behöver ikke at have nogen videre Betydning, thi i de tilsvarende Artikler af Kjöbenhavns Stadsret (V. 1, 31, VI. 22) have en hel Del Haandskrifter samme Læsemaade. 1 Med Hensyn til den der pagg. 183-184 (jvfr. Kofod Anchers Lovhist. II. 562 og Fortalen d 1) meddelte Rigsraadskjendelse mellem Iven Fos og Stig Pors kan her bemærkes, at denne ikke kan være fra Dronning Margretes Tid, men maa være afsagt mellem 1420, da Iven Fos först kan være bleven Justitiarius regni, og 1429, da Dronning Philippa forlod Riget. Deraf fölger da atter med Nödvendighed, at denne Del af den citerede Rostgaardske Codex Nr. 5 in 8vo ikke kan være skreven 1402; Aarsangivelsen i Codex selv bör vist ikke læses mo. co co co co. anat., men mo, co co co co. a nat(iuitate), hvor det saa maa antages, at Skriveren ikke har gidet skrive videre. I a. Ved Aftrykket her er det forsögt ved Cursiv at gjöre Afvigelserne i de tre Recensioner mere iöjenfaldende. I Artiklernes Rækkefölge svare disse til hverandre paa fölgende Maade: Ia: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. Ib: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 0. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 0. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 0. II: 7. 9. 10. 11. 12. 8. 0. 20. 1. 0. 2. 3. 4. 0. 5. 6. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. Hvad Forordningens Alder angaaer, da have vore Lovhistorikere (Kofod Anchers Lovhist. II. 311, Schlegel i Kofod Anchers Skr. I. 43, de Danskes Retssædvaner 50, Rosenvinge i Vidsk. Selsk.s Skr., femte Række, hist, philos. Afd. I. 117-119, Larsens Saml. Skr. I. 1. 284, I. 2. 209), skjönt under forskjellige Anskuelser, dog tilsidst henfört Recensionen II til Christoffer I, og derom kan der neppe heller være nogen Tvivl. Art. 1 (efter Rec. I a) stemmer aldeles med de mellem Kongen og Erkebispen vexlede Stridsskrifter (Scr. Rer. Dan. V, 589, 595), og Art. 13 er kjendelig den ældste bevarede Kilde til Rigens Ret og Dele (Rosenvinge 1. c.). Da var Brevenes Antal kun tre og Overhörighed straffedes med Kongens Naade og Unaade; Recension II giver endnu en hvorefter Maaneds Frist; men Forordningerne af 1282 (Vordingborgske Art. 3, Nyborgske Art. 4), Brevenes Antal stiger til fire og Overhörigheden kan afsones med Penge, peger tydeligt hen paa den stigende Adelsvælde og er et stærkt Skridt i Udviklingen af «Rigens Ret og Dele», dette Mindesmærke om Adelens Skinsyge og Kongedömmets Afmagt. Recensionen II synes altsaa at være en Forsikkring, given af Christoffer I, ikke just ved hans Thronbestigelse, men senere under hans Regjering. Men Recensionen I a turde vel være at henföre til Kong Abels Tid, naar man seer hen til enkelte Artikler, navnlig Plovskattens Ophævelse i Art. 16 (Kinch, Samll. t. Jydsk Topogr. og Hist. II. 237, har ogsaa allerede henfört den til Erik Plovpennings eller Abels Tid); og virkelig sige Petrus Olai (S. R. D. II 263) og Hvitfeldt (229), at Abel i Midfaste 1251 paa Danehoffet gav en Forordning, som findes ved Lovbogen eller Jydske Lov, og de Codices, hvori Forordningen nu haves, ere netop to Codices af Jydske Lov og Biskop Knuds Apparat til Samme. - Om Alderen af Nr. 6 have Meningerne været meget delte (Kofod Anchers Lovhist. II, Fortalen d, Rosenvinges Retshist. I. 43). Hvis den, som Codex C siger, er given af en Kong Christoffer, turde det maaskee være rimeligst at henföre den til et af Christoffer Is förste Regjeringsaar; idetmindste synes den Plads, hvorpaa Hertugen nævnes (för Dronningen), og den Omstændighed, at Kongen her har villet stifte Lov for Landet sönden Aa, at tyde hen derpaa, ligesom man da ogsaa vilde kunne finde en rimelig Grund til, at Art. 10, om Majestætsforbrydelse, i Kong Abels Forordning (5. I a) er udeladt i Kong Christoffers Recension deraf (5. II). Ifald imidlertid denne Forordning endelig skulde være fra Kong Christoffer IIs Tid, kunde man vel kun tænke paa Aaret 1325. - Erik Glippings Vordingborgske Forordning af 1282 og hans Nyborgske Haandfæstning af s. A. ere udgivne i dette Værks andet Bind og aftrykkes altsaa, ligesom de andre Haandfæstninger, ikke paany her. Hiin gjaldt ikke blot i Sjæland, denne ikke blot i Jylland, men begge gjaldt i hele Riget (jvfr. Schlyter, Skåne-Lagen S. XXIV, hvortil endnu kan föjes de i disse Aarsberetninger II. 4-5 anförte Varianter). Det er formodentlig disse to Forordninger, der i Stykket om Gamble Konninge Logh (Kofod Anchers Lovhist. II 541; jvfr. ibd. 125-127, Larsens Skr. I. 2. 211-212) kaldes «Breflogh», hvorvel Kofod Ancher (ibd. 126) giver en anden Forklaring. At Nr. 10 indtager denne Plads i Rækken, i Overensstemmelse med Rosenvinges Retshist. I. 43 Not. b og Regesta Nr. 1296, er dog först skeet efter endel Betænkelighed. Den i Forordningen nævnte N. Lundensis prefectus skal vistnok være Nicolaus Erlandsen, og isaafald maa den vel være udstedt för 17 Juni 1283, da han kaldes quondam præfectus Scaniæ (Bunges Lif-Esth- u. Kurländisches Urkundenbuch I. 601), medens han 20 Mts. 1282 (Frd. om Vrag, her 1* - Nr. 8) endnu kaldes Nicolaus prefectus Lundensis. De andre i Forordningen nævnte Mænd kunne, saavidt vides, ikke afgive nogen saa begrændset Tidsbestemmelse. Jon Litle, Fader og Sön, forekomme i en lang Aarrække i Danske Diplomer indtil den Sidstes Död 4 August 1307 (S. R. D. I 250); og en Nicolaus Tukason forekommer paa Hallandsfar Landsting 13 Aug. 1298 (Dipl. Svec. II 270. 271), men det er et stort Spörgsmaal, om det er den Samme. Men paa den anden Side maa det indrömmes Kofod Ancher (Lovhist. II. 107-108) og Schlyter (Skåne-Lagen CXXVIII), at Lovens Indhold, idetmindste ved förste Öjekast, synes at passe bedre paa Erik Menved end paa Erik Glipping som dens Udsteder. Vi vide intet om gode og lidelige Love og Vedtægter, som specielt Skaane skulde have faaet 1 af Kong Christoffer I; derimod kjende vi den Nyborgske Forordning for Skaane af 1284, og den omhandler just adskillige af de samme Punkter, som findes i Forordningen for Bare Herred, saaledes Stud, Husfred og Kirkefred; Artiklen om Skjeppe findes vel ikke i Forordningen for Skaane, kun i den for Jylland, men dog iblandt dennes sex sidste Artikler, som Kofod Ancher (Lovhist. II. 65) er tilböjelig til at antage for almindelige, udstedte for hele Riget. Dog er denne Overensstemmelse mere tilsyneladende end virkelig. Ifölge sin Plads i Forordningen for Bare Herred, lige i Slutningen, hörer Artiklen om Kirkefred, Husfred og Tingfred ikke til de ældre Love og Vedtægter, der her stadfæstes; disse indeholdes ifölge Contexten i den Passus jn hijs scilicet debeat extorqueri. Artiklen om Stud byder her, at Bonden ingenlunde maa sidde inde med den længer end til Kyndelmisse (2 Febr.), i Forordningen af 1284 (og ligesaa i den Nyborgske Haandfæstning af 1282) hedder det, at han skal udrede den Andreæ Dag eller 30 November; en Artikel om Havner findes baade her og i den Sjælandske Forordning af 1284, men de have paa de to forskjellige Steder helt forskjelligt Indhold; og Artiklerne om Lejesvend og om Hesteleje og Brynjeleje findes, saavidt vides, ikke i nogen af Erik Glippings Forordninger. Resultatet bliver altsaa, at vi ikke kjende de Lovbud, som her stadfæstes, af hvem de end saa ere udstedte; og der bliver vel neppe anden Tidsbestemmelse for Forordningen end den Tid, da Erik var Konge og N. Gjelkere i Skaane, altsaa senest 1283, men rimeligvis endel tidligere. Ifölge Forordningens hele Charakter turde det forresten maaskee være rimeligst at henföre den til Erik Plovpenning. Nr. 13, Thords Artikler, meddeles paa denne Plads i Rækken i Overensstemmelse med Overlærer Kinchs Afhandling i Samll. t. Jydsk Topogr. og Hist. II, der vist i Hovedsagen rammer det Rette. De aftrykkes her blot i deres Latinske Grundtext, da de Danske Bearbejdelser deraf i saa höj en Grad ere forskjellige indbyrdes og desuden haves trykte baade hos Rosenvinge og hos Thorsen. Nr. 14, Erik Menveds Forordning af 13 Marts 1304 haves rigtignok kun i den Form, hvori den er udstedt til Nörrejylland, men et Par Steder (Intimationen og Art. 7) udtaler den selv udtrykkelig, at den er given for hele Riget. Den synes kun at have gjeldt i kort Tid. «Hændfæst » i Art. 8 kan neppe tages i den Betydning, hvori Ordet Haandfæstning senere brugtes, men betyder vist ethvert Brev eller Privilegium, der er stadfæstet ved Kongens Haand eller Segl. I Art. 9 maa «ligna» vist forstaaes om «Træer» d. e. Kar til at salte Fisk i. 6 Saaledes maa vel habuisse oversættes; thi hvis Talen var om de Love og Vedtægter, som det havde havt fra Arilds Tid, vilde vel, som sædvanlig, Valdemar Lovförer være nævnt med. Constitutio Kanuti regis Scanica de homicidio¹. 1200, 28 Decbr. Kanutus Dei gracia Danorum Sclauorumque rex omnibus iustis hominibus Scaniam inhabitantibus salutem et dilectionem. Ministerium nobis Diuina gracia traditum attendentes, vniuersis vobis iusticiam diligentibus nos cognoscimus debitores, profectum singulariter et omnium generaliter affectantes. Super vtilitate vero et pace vestra soliciti, vt tenemur, querimoniis meliorum terre vestre et wlgari pariter testimonio didicimus euidenter terram vestram pre ceteris regni nostri homicidij sceleribus aggrauatam. Quippe cum nemini deberet sua malicia suffragari, in homicidium corruentes efficiuntur, vnde depauperari debuerant, locupletes, quos sibi consanguineos annumerant, licet extraneos, rapinis et depredacionibus violentis ad satisfaciendum secum quantum exigunt compellentes. Super huiusmodi vestro grauamine vobis misericordie visceribus condolentes, quam) plurimos nouimus impunitate delinquendi et tam detestandi³ questu ad tantum et tam graue facinus incitari, huic morbo prouidere curauimus medicinam. Quia itaque iustis lex non est posita sed iniustis, cupientes, quantum aspirante Domino possumus, homicidia prohibere, jn huiusmodi crimine legem hanc auctoritate regia decernimus promulgare. Siquis in homicidium inciderit, de cognatis ethebot non accipiat, antequam terciam partem satisfactionis, videlicet vnum sal, de proprio emendauerit. postea congregatis cognatis paternis cum ipsis computet, quantum vnusquisque cum suo satisfacere teneatur, dumque omnia fuerint congregata, non tradent inde aliquid homicide priusquam eodem die et momento, quo debet satisfacere. hiisque satisfaccionem recipientibus traditis, de cognatis maternis idem fiat. Quod ideo sic ordinatur, ne homicida satisfactionem a cognatis acceptam sibi retinere, vel minus prouide dissipante, cognati cum ipso compellantur iterum emendare. Si cognatus aliquis cum cognato suo satisfacere noluerit, alij cognati ipsum vt emendat 5 amoneant et inducant, sed homicida nichil iuris habeat, vt vel per nam vel alio quocunque modo ipsum ad hoc compellat, sed a cognatis ad hoc compellatur, nostro ipsis, si defecerint, auxilio suffragante. Si homicida, contra hoc facere presumens et res cognati sui per nam accipiens manifeste, subterfugere potuerit cum acceptis, tres marcas regi satisfaciat pro rapina et tres cui iniuriam irrogauit. si furtiue accipere volens fuerit comprehensus, ductus ad placitum sicut pro furto suspendio condempnetur. si aufugere potuerit, 1. Ad editionem Schlyterianam (Skåne-Lagen 437-439) typis exarata. A codex regius Holmensis B 79, B codex regius Holmensis A 20, uterque sæculo xvto exeunte scriptus. 2 Corrige: quoniam? 3 B melius: detestando. 4 Corr.: retinente? 5 B melius: emendet. 6 recenti manu mutatum in vim. super hoc accusatus expurget¹ vt pro furto. Jn quamcunque autem causam vel delictum homo inciderit nisi in homicidium, cum eo cognati satisfacere non tenentur. Siquis conuenitur, quod fuerit in comitatu homicidium perpetrantis, si sit cognatus siue extraneus, innocenciam suam probet xii hominum testimonio, scilicet cum tulfftereth. si conuictus fuerit vel confessus, emendet regi iii marcas, iii cognatis. Siquis accusatus fuerit de societate et vel adiutorio, et quod hominem wlnerauerit, vbi idem homo occisus fuerit, testimonio duorum hominum conuictus candenti ferro se expurget. si testimonium ad hoc non fuerit, ter duodeno hominum testimonio scilicet cum trennæ tylther eed se expurget. si reus fuerit, iii marchas regi, nouem marchas satisfaciat actori. Siquis alium in domo sua manu impetierit violenta, vel arantem, vel vbi fixa lancea vel posito clipeo se in hospicium constituerit, quia hec tria ad paria iudicantur, si homo interfectus fuerit, plena satisfaccio persoluatur, et per³ herwyrckæ homicida de proprio suo cognatis xl marcas satisfaciat et xl regi, et quilibet qui in comitatu fuerit, cognatis iii marcas et regi iii marchas satisfaciat. Siquis quinque socios et quinque fele 5 wapn secum habens a domo alterni aliqua, fracto hostio, abstulerit violenter, si testimonio duorum hominum conuincatur, expurgat se ferro ignito. si conuictus fuerit vel confessus, soluat xl marcas regi, et xl marcas actori emendet. et quilibet sociorum suorum iii marcas regi et tres marcas actori emendat³. Siquis probare poterit duorum hominum testimonio se ab alio wlneratum, jlle ferro candenti, si negauerit, se expurget, vel secundum wlneris qualitatem, si fuerit vaathe⁹ saar, quod vbique fit in carne, pro quo reus manu duodena se expurget. si fuerit hwlsaar, quod fit in capite tangens cerebrum, vel in ventre siue in pectore, quod wlgo dicitur öffræ vel næthræ hwll, bis duodena manu se expurget. si reus fuerit, actori iii vel sex marcas emendet secundum wlneris qualitatem et iii marcas regi. Siquis hominem interfecerit, suscepta satisfactione, fredlös erit, et omnia ipsius mobilia sunt iure regio confiscanda. reus eciam non est pacem in perpetuum recepturus. Quamuis autem regie sit potestatis leges condere vel mutare, legem hanc ex nouo non condimus, sed ab antiquis temporibus constitutam et annorum multitudine, que obliuionis mater est, ignorancie nebulis obfuscatam ad humanam, a qua lapsus est, memoriam reuocamus. Ceteros vero nostre legis articulos parati sumus, vbi necessitas postulauerit, emendare. siquis autem temeritatis sue presumpcione animatus huic nostre constitucioni se exhibuerit expungnantem 10, animaduersione debita puniendus, regiam se offendisse non ambigat maiestatem. Actum in ciuitate Lundensi anno incarnati verbi m° cc° j, anno coronacionis Kanuti regis xxxi, monarchie eius xix, quinto kalendas Januarij, assidente domino Absolone Lundensi archiepiscopo et Petro eiusdem ciuitatis prefecto, cum multis nobilibus eiusdem terre. 1 B addit: se. 2 B omittit: vel. B: alterius. 7 B omittit: et. 3 B melius: pro. 4 B: fuit. 8 B: emendet. 9B: wathwa. 5 Corrige: folc. B: fole. 10 B: repungnantem. 2. Valdemar IIs Skaanske Forordning om Ættebod'. Dræpar man annar man, böte alt af siuu eghno, vtan annar frænde wil mæth gothwilia sinum hanum giua nocot til. Ofna förstæ lanzthingi æftær drap oc andru oc thrithiu, biuthær han æi bötær ofna thæm thræm thingum, tha ware han frithlös oc fly kunungs riki. æn e mæthæn han ær i lande, tha scal æi at andrum manne hæfnæ. Æftær that han flyr, tha ware næsta nathnithi³ ofna fæthrini oc annar ofna möthrini ofna næstæ threm lanzthingum, æftær that han flyr, oc biuthe bötær. Era the æi mælande, tha göra the man, ær thera wærn hauæ 5, oc bötæ tva lötær oc taka tua lötær af thrygd 6. oc hin fly math thrithing oc cummi aldrigh atær innan lanz, förr æn han far bathe kunungs oc frænda gotwilia. Biutha næsta frænder bötær sum nu ær mælt, oc hæfner annar ofna bötær buthna, tha fare han frithlös8. æn biuttha the æi bötær, oc warthær annar dræpin, tha bötes han sum ær mælt, oc kunni sic sialua yuir, at the buthu æi bötær. Tho at hin ær dræpær scal alt af sinu æghno böta, æi scal fore thy aruen en samman alla bötær taka oc haua. Aruen scal taka en sal först oc sciftæ i thre lötær, en sæ 10 oc annar fæthrinis frændom oc thrithia möthrinis frændom. Swa scal han oc taka annar sal oc thrithia sal oc skifta sin i mællin oc cundra manna. Valdemar IIs Skaanske Forordning om Jernbyrd 11. Waldemar aff Guths natha Dana ok Windæ konung sændir allum thöm ij Skane bo quethie oc sina natha. Pawin hawir allum Cristnum mannum forbuthit iernbiwrth, oc far thy at swa ær, tha williom wi ey oc ey mughum wi skiwda ws fran thesse almennings buthi, oc far thy tha hawa wi meth the beste manna rathe lengi oc mikit at leet, hwilken logh ther wi mattum sædiæ mannum fore iern biwrth, the ther man matte bæthir thola. 1. æn meth gothra manna etlan oc ware radhe hawum wi thesse logh swa sat, at hwilken som warthir sektir fore thiwfnath, weri sik meth nefnd a hærethsthingi thesse lund. Forst skal then som skyldathir ær fore sak sæktas a hæræthsthingi. ofna andra hærethsthingi skal saksökir nefna hini femtan men af hærathe, oc af thöm femtan mannum take then sek- 1 11 (Efter Prof. Thorsens Udgave i Skaanske Lov pagg. 244-245 (A Arnamagnæanske Hdskr. Nr. 41, 4to, c. 1350, B Ledreborgske Hdskr. Nr. 12, omtrent fra samme Tid). B har Overskriften: Vm man dræpær nokær man. 2 B udelader: oc- riki. 3 B har blot: frændær. thing. 5 B udelader: æra the æi annar har B: dræpæ the nokær man. bötær. 10 B: them. - 4 B: a næstæ thry hauæ. 6 B: take trygd af the tua lötær. 7 For hæfner 8 B tilföjer: ær drap. 9 B udelader: oc warthær Efter Ranzovske Codex af Skaanske Lov, B. U. H. ex don. var. Nr. 136 in 4to fra 1430. tadhe thre vndan, oc meth thöm tolff, ther eftir æræ, eftir femtan dagha fran annat thing skal han sik skæra a thingi thesse lund, at the tolf bithia thöm swa Guth hielpa, at the wide ey sannara af hins sektathe sagh æn thet ær ther the sweria. Thesse tolff skula then settathe meth therres eth forwinne ellir skæræ, tha ey for minnæ en half marc mun ellir for mera. æn wil hin, ther sak sökir, mera hinum a hendir sweriæ, en han tok, tha skula the tolff sweria thet, at han stal ey swa mikit, oc swa miste han [for] gyri sine the costir, ther fran honum ware stolne. En worthir hin rettelike til thiwfs sworın, gielde adir thiwfnath ok sliku tu til ok æn ther til war ret. En vm the tolf sweria summe eet oc summe annat, tha skal thet standa ther flere sweria. En sweria siex eet oc siex annat, tha skal nefna siex andra, oc thet som flere sweria thet stande. æn vm the siex swæriæ thre eet oc thre annat, tha skula en thre nefnas til at sweria, oc swa thet flere sweria thet skal want wara. Hwilkin ther worthir thröswar rettelike til thiwfs sworin, tha ma han til galgha döma oc vphenga. Alla tima ma man thiwue sæktæ vdan fran palma söndagh oc til attande dagh efftir pascha, oc vdan alla pingis vgho oc vdan fran iwla dagh oc til tolfta dagh iwla. Vm sara maal. Fare sara sak tha skal man annan sektæ a hæraths thingi the samma lund, ther melt ær vm thiwfnath vdan thette, at hær skal twigge manna witne at wara, oc the ther sweria skula, them skal at kyrke soghn nefna. Fore mandraps mal williom at swa skal 3. efftir fara. forst skal han a landsthingi sektas, oc a andra landsthingi skal saksoghare i hærathe newna hanum femtan men af thes sektathe hæræthe, oc aff thöm fæmtan mannum thre vndan at taka. the tolf, ther eftir æræ, a fæmtande daghi fran andri thingi skula swa sweriæ, at han ær skyldir at mista sin frith, far thy han drap honum saklösan. ellir at han skal böda adir honum, for thy at han drap hin a rette hefnd. ællir at thredie at the meth therre eth göra then sæktadhe orsaka oc saklösan. Warthir then, ther sektathir ær j förste, saklös giorth, oc wil hin annar man for thet samma drap sektæ, tha skal han sik wæriæ meth tolf nefndum mannum af kyni sinu. the samma lund skal then thredie sik wæria vm sæktathir worthir. æn ey skal flere men sæktas far et drap en thre men, oc tha thre æræ sektadhe, tha skal sithin ban liwsa a then, ther thet drap giorthe. Far hærwirke 4. ther görs a quindi, skipum wi thesse lund, at then ther sæktathir warthir ther fore, skære sik meth tolf nefndum mannum a syne kyni. æn for thet herwirke ther görs j andrum costum, skal man sik weriæ meth nefnd a kyrke soghn. En combir thet, at men threttas 5. vm sakir, ther a thinge wartha deldæ, tha skal war vmbuths man at thy samma thingi nefna tolf men at löza the thretta therre j mellum. æn ær thet wor vmbuths mans sak ther threttis, tha skal een af thöm bæsta bondum ther ær nefna tolff aff thy thingi at lösa the thrættæ. Thetta hawum wi swa skipat for manna thörft saka. 41. Constitutiones Waldemarj regis. 1228, ante diem 11 Julii. Waldemarus Dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus jn perpetuum. Cvm magna et diuturna esset controuersia jnter Fionenses et episcopum eorum de jure nominatorum episcopi quod hælghæbrot dicitur, nos ad reformandam concordiam nostras partes interposuimus jn hunc modum: Episcopus deponet jllud hælghæbrot quod autumpnale dicitur. jn hoc eciam abrenunciauit jurj suo, vt officialis eius nequaquam possit denominatos episcopi jnducere ad jurandum super hælgæbrot, nisi lesus prius jn placito conqueratur vel manifesta sit lesio. jnsuper eciam quod dicitur hællæbrot vltra non ventilabitur ad ecclesiam. Loco predictorum articulorum concessimus ej cum consensu Fionensium, quod officialis eius possit accusare tam eum, quj lesus occultauerit jus eius, nolens conquerj, quam eum quj lesit. vterque eorum accusatus a suo officialj deferet legem xij legalium hominum ad placitum juxta formam et consuetudinem legis, que pro blodwitæ nostris officialibus exhibetur. concessimus eciam ej cum consensu Fionensium, vt cum veridicj adiurassent aliquem reatuj quj blodhæwitæ dicitur, jnducerentur nominatj episcopi ad jurandum, vtrum jstud blothwitæ factum fuerit jn die festo vel non. Jn hijs articulis jnter episcopum et Fionenses condictis nullus debet habere facultatem contradicendj vel eciam denominatos episcopi abiudicandj, nisi episcopo in 3 bus marcis teneatur. vel si negare voluerit, purget se coram episcopo duodecima manu tunc placitantium. Jnsuper ne ecclesia jn predictis articulis nimium paciatur detrimentum, de nostro adijcimus, vt officiales episcopi de cetero habeant partem coniurandi denominatos, et eorum casum similiter eis concessimus, jta tamen vt medietatem prouentuum, qui ex lapsu eorundem denominatorum prouenerint, episcopus percipiat, aliam vero medietatem ad nostram cameram duximus retinendam. Datum Wardingbvrgh anno jncarnationis dominj m° ccxxviijo presente domino archiepiscopo Petro et episcopo Gunnero et domino Jacobo filio Senonjs. 1. 5. I a. Constitutio Abeli regis, 1251 mense Martio exeunte data³? Dominus rex et dominus Cristoforus, dominus archiepiscopus et omnes episcopi et comites resignant omnes homines ab homagiis, quos ab aliquibus nauigiis dinoscuntur ac- 1 Ex codice chartaceo Magnæano nr. 12 in 8vo, cui Kanutus episcopus Vibergensis glossas ad legem Juticam inscribi curauit, sub calce constitutiones multas adjiciens, quæ maximam partem ex optimis codicibus, non tamen semper satis accurate exscriptæ esse videntur. 2 Corrigendum: potestatem? 3 E codice collectionis regiæ recentioris nr. 1311d in 4to, Hjelmstjerniano, 1416 scripto (A). Variantes afferuntur lectiones codicis Magnæani nr. 12 in 8vo (B), sæculo decimo quinto exeunte scripti, ex quo hunc nostrum nonnunquam emendauimus, semper tamen ea, quæ mutauimus, in notis afferentes et, quæ addidimus, ea vncis includentes. V B. 1 H. (1871). 2 6. cepisse¹. Item quicunque scotauerit bona sua alij, quamdiu in illis resederit, teneatur ad 2. plenum jnnæ. Item quicumque amiserit suum manhælæth, satisfaciat leso et persoluat 3. exactori tres marchas denariorum. et si contumax perstiterit, semper in quolibet quinto die puniatur jn tribus marchis. Jtem nullus exactor composicionem recipiat a delinquente nisi 4. prius satisfactum fuerit leso. Jtem quod stabilis moneta habeatur, jn vigilia Philippi et 5. Jacobi et jn die sancto et jn sequenti die siquis non soluit denarios arratrales, videlicet oram denariorum de aratro, amittet bouem de aratro et redimatur duabus oris. Si conuictus fuerit aliquis pro expedicione, terram non perdat, set jn tribus marchis puniatur, dummodo terra sua [colitur. si jam non] colitur, nihil soluat. Detur et conseruetur liber lega- 7. lis, et qui contra jpsum fecerit, a domino rege puniatur. Jtem exactores recipientes am- 8. ministracionem jurent 5 super sancta Dei ewangelia se obseruaturos domino regi fidelitatem et jn jurisdiccione sua et exequcione legum suarum, et quod juste judicent secundum nosse et posse, nec munera recipiant pro justicia facienda, nec noua grauamina jnducant³, et a crimine concussionis abstineant, jtem nec pretextu officij quod gerant a subditis extorqueant aliquid. Jtem si decurio sine causa decurionem 10 jnterfecerit, teneatur ad tria 9. mannæ bötær et ad trinas xlta marchas, jta quod prime cedant 11 heredibus jnterfecti, secunde regi, tercie communitati curie. si autem pedem uel manum uel aliud menbrum amputauerit, secundum quantitatem lesionis 12 satisfaciat 13, et jnsuper [ad] trinas xlta marchas teneatur vt prius 14. Jtem siquis conuincitur de crimine lese maiestatis, amittat 15 capitalem 10. porcionem tam in mobilibus quam in 16 inmobilibus et decolletur. Jtem si decurio alium 11. accusauerit ad regem et conuictus fuerit, reddet eum quem sine causa accusauerit jndempnem, et jnsuper emendet trinas xlta marchas, primas accusato, secundas regi, tercias com- muni[tatj] curie. si autem negauerit coram rege, defendat se xij hominibus de curia cognatis 17. quilibet eciam episcopus cum quatuor discretis de dyocesi disponat de illis xlta marchis attinentibus communitati curie ad commune commodum uel elemosinam. quo ad jmpetitorem 18, septima cognatorum manu se purget. Jtem omnia priuilegia antiquorum et 12. noua et jnfuturum legittime danda jnuiolabiliter jnperpetuum conseruentur 20. Jtem siquis 13. contempserit trinas literas ammonitorias a domino rege datas, rex satisfaciat leso et tres marchas pro qualibet litera jn recompensacionem da[m]pni soluat 21, et capitalem porcionem delinquentis confiscari faciat, et puniat pro sue libito voluntatis. quicunque litigancium succumbit in causa, satisfaciat preualenti in tribus marchis et regi tantum, dum tamen sit 22 19 1 B: acceptasse. 2 B: teneatur inare ad plenum. 3 B addit: pro. 5 A male: juraño: jurando vel jurantes. 6 B: per. 4 B: conseruatur legalis liber. 8 A: jnducunt. B: 7 «et» in B deest. indicant. 9 A male: protextu. 10 B supra lineam addit: non convictum. 11 A male: dedant. 12 B in margine addit: et consuetudinem patrie. 13 B supra lineam addit: tripliciter. 13 B in margine addit: et si negauerit et lesus probare potuerit per sex testes de withærlogh, emendet vt prius vel cadat a withærlogh. jn contrarium leges non admittantur. si vero actor in probatione defecerit, reus septima manu de withærlogh se purgabit. 15 B: amittit. 16 B omittit: in. 20 B: obseruentur. 21 B: soluet. 17 B: agnatis. 18 B: jnpositatorem. 22 A male: delinquentes. 19 B: agnatorum. 17. 14. decurio. rustici non¹ tenentur ad hec. Jtem dominus rex preuideat regnum in posterum. 15. Jtem nulli detur reszskot2 nisi regi uel regine venienti uel filijs eius. et quicunque mittitur ex parte dominj 3 regis, preuideat sibi exactor in euectione. si aliquis duxerit extra hæræth 16. jumentum pro reszskot, profugus sit. Jtem iniusta grauamina reuocentur, videlicet bos uel ornamenta 5 de aratro, succisiones ex parte regis in siluis alienis. pascua porcorum jn siluis regis tantum. nullus cogatur jn tempore sementis uel messis ad municiones uel fossas faciendas militibus. neque regi nisi vrgens necessitas compellit. Jtem quicunque mulierem violenter rapuerit pena capitali punietur, et soluat xlta marchas mulieri et capitalis 18. porcio cedat regi. Latrones publici suspendio punientur et capitalis porcio cedat regi. 19. Quicunque violenter domum alicuius jntrauerit pecudes seu bona alia rapiens 10, si ei aliquid 20. mali acciderit, sine emenda sit. Jtem qui vædde 11 et waræ exhibet in morte 12 hominis non conuicti jn placito, puniatur in xlta marchis denariorum et sequaces quilibet in tribus mar- 21. cis. Jtem si naufragus bondonem aliquem jmpetierit super bonis sibi ablatis, defendet se cum 13 hæretz næfnd, quos discretus aliquis in placito non suspectus nominabit. si autem 22. exactor aliquem super bonis naufragi eo absente impetierit, xij cognatis se purgabit. Jtem si bondo duxerit vxorem alterius et secum in adulterio detinuerit, super hoc 14 conuictus conquerenti in porcione capitali jntegraliter satisfaciat, et capud eius sub potestate sit do- 23. 24. minj regis. Jtem arestaciones non fiant 15. Een skibæn skal wæræ ate (?) hafnæ oc fiughertiughe.
1. I. b 16. Kung oc ærki biscop oc allæ andræ biscopær oc greuær wither sighæ allæ them of 2. theræ thianæst, ther fyrræ waræ i skipæn. Hwilk man skötær annæn man sit goz, e mæ- 3. thær han sitær i the eghæn, haldæ vp fallæ hinnæ. Hwa sum tapær sit manhælægth, bötæ fyrst with hin han brötæ with, oc vmboz man thre marc. worther han vhörsum, bötæ hwær 4. fæmtæ dagh thre mark. Engi vmboz man scal taka sættæ, fyrræ æn böt ær with hin han 5. with brötæ. Sanctæ Waldburgh aftæn ællær a dagh æth annæn dagh scal gialdæs en öræ pænning for stathigh mynt. hwo æi swa gialdær, tha scal han mistæ en vxæ af plogh oc 6. lösæ mæth tv öræ. Hwo sum æi rethær land recæl, han scal æi mistæ sin iorth, nan giald 7. thre marc pæning, af iorth yrkis. yrkis hun æi, giald ækki. Thær vmboz man takær lææn, tha scal han swæræ a hælægh doom, at han scal wæræ kung tro oc dömæ that rætast the 10 1 Pro non B: nil. 2 B: ræthsköth. 3 B omittit: dominj. 4 B forsan rectius: pro fure. 5 Pro ornamenta B melius: marcha denariorum. Codex A forsan corrigendus est: «armentum, vel ora denariorum ». 6 B omittit: jn. 7 B: fossatas. 8 B: compellat. 9 B addit: vt fures. B: quicunque domum alterius violenter jntrauerit, pecudes seu alia bona rapuerit. 11 B: wæddæ. 12 B: mortem. 13 B omittit: cum. 14 B: hec. 15 B articulum sequentem, veri similiter ad hanc constitutionem non pertinentem, omittit. 16 Efter Kofod Anchers Aftryk af den Stokholmske Codex C. 41 (Lovhist. II, 548-549). 2* witæ oc æi takæ giauæ, at the sculæ göræ rættæ, oc æi thuingæ nokæt af folk, forthy at the æræ theræ vmboz man. Af en hof man dræpær en annan hof man, tha bötæ han æi 8. minnæ æn thrinnæ mannæ bötær oc thrinnæ fyrtiugh marc, oc swa, at hans aruinger hauæ the fyrst oc kung the andræ oc allær garth the thrithi. Hoggær han ænnæt limmæ af hanum, handh æth foot, tha bötæ han ther for thrinæ fyrtiugh marc, swa sum fyrræ ær sauth. Hwa sum for wunæn writhær, at han ær a höfthings scathæ ællær vm æræ, han mistæ 9. siin hals og kung hauæ hans houæth loot bathæ a iorth oc swa i boscap. Hwa sum wrö- 10. ghær sin withærslaxman til kung, worther han fæld vtæn ræt skyld, göræ hanum scathæ lösæ oc gialde thrinæ fyrtiugh mark, the fyrstæ thæn han wröghæt, oc kung thy næst, oc allær garth than enæ. af han thath netær, wæri siic math tolf mæn af thæn garth. Allæ 11. priuilegi, both ny oc gamlæ, ther rætlich æræ giuæn, sculæ wæræ nytæ e wardælich. Hwo 12. sum kungs thry breuæ sitær yuær höör, kung scal göræ hin scathæ löös oc giuæ hanum thre mark for hwært breuæ til hans scathæ giald. kung hauæ hans houæt loot, ther yuærhöör saat, oc pine hanum æftær sint wald. Thrætæs two mæn, hwilker theræ for wigh worthær, gialdæ hin annæn thre marc oc swo kung, hofmæn oc æi böndær. Ængi scal giuæs 13. reth sköt vtæn kung oc drotning oc theræ börn oc than the sændæ til. hwo sum fær rethskyuth vtæn hæræth, hanum mughæ mæn for thiuf haldæ. Allæ v ræthæ a lagh sculæ for- 14. lægges, thær fyrræ war, swa sum vxæ af plogh, æth mark pænning, oc hoggæ i annæns manz scogh, æth fetæ kungs swinæ. Ængi scal nothæs til, æi af kung ællær af riddær, at plankæ æth gryft at grauæ, thær mæn sculæ skæræ æth sla, vtæn nöth thrang a liggær. Hwo sum takær kunæ mæt wald, han scal mistæ sin hals, oc cunæ fyrtiugh marc at boot, 15. oc kung hans houæth loot. Thiuuæ scul hængis oc opeenbar röuær since hals mista, oc 16. kung hauæ theræ houæth loot. Hwa sum gæær i annæn manz hws mæt v fyrmd, mistær 17. han thæræ innæ hand æth footh, hin fæær æi boot. Hwo sum sættær wæth æth waræ for 18. annans manz döthær, thær æi for wunæn ær a thingi, han giald kung fyrtiugh mark, oc hwær, thær i til ful, thre marc. Af nokær skip broth man kær a bondæ, wæri siic meth 19. hæræz næuænd. sæcthær vmboz man annæn man for goz, thær skipbroth mistæ, æftær the æræ burth, wæri siic mæth tolf mæn eth. Hwo sum takær annæns manz kunæ til 20. siic oc hauær i hoor, worthær han for wunæn, gialdæ hin siin houæth loot oc hans hals wæræ i kungæs wald. II. Constitutio Christophori I regis 1. 1257-1259? De pena decurionis interficientis decurionem. Si decurio decurionem non conuictum jnterfecerit, teneatur ad tria manbötær et ad trinas xl marcas, jta quod primum 1 Ad codicem Magnæanum nr. 12 in 8vo pagg. 363-369. 1. manböttæer et prime xl marce cedant heredibus jnterfectj, et secundum manbötær et secunde xl marce domino regj, 3m manbötær et 3 xl marce communitatj curie. Si autem pedem nel manum vel aliud membrum amputauerit, secundum quantitatem lesionis et consuetudinem patrie satisfaciat tripliciter, vt prius, et ad trinas xl marcas teneatur. et si negauerit et lesus probare potuerit per sex testes de witherlogh, emendet vt prius vel cadat a witharlogh. jn contrarium leges non admittantur. si vero actor jn probacione defecerit, reus sep- 2. tima manu de withæerlogh se purgabit. De accusatione. Si decurio decurionem ad regem accusauerit et convictus fuerit, quj mentitus est regj, reddet eum jndempnem, quem accusauit, et jnsuper reddet [trinas] xl marcas, primas accusato, 2as regj, 3 as communitatj curie. et quilibet episcopus cum iiijor discretis jn diocesi sua de withæerlogh disponat de illis xl marcis accidentibus communitatj curie ad commune commodum vel elemosinam. si autem accusatus ad regem reus jnueniatur, satisfaciat secundum quantitatem culpe, dummodo non sit de crimine lese maiestatis culpabilis. si autem negauerit, ab jnpeticione regia se purgabit xij cognatis de withærlogh si habeat. alioquin quotquot sibi deficiunt compurgatores de witherlogh, aliunde sibi assumat de cognatis. set si accusatus sic purgatus coram rege aliquem decurionem jnpecierit, quod eum accusauerit falso, jlle purgabit se sex de withær- 3. logh. De priuilegijs. Omnia priuilegia antiqua et noua et jn futurum legitime danda jnper- 4. petuum jnviolabiliter obseruentur. De contemptu literarum. Siquis contempserit trinas literas super aliqua causa a domino rege datas, rex satisfaciat leso et pro qualibet litera jn recompensam dampnj et laboris soluat ej iij marcas et capitalem porcionem jn mobilibus tantum confiscari faciat delinquentis et puniat pro sue libitu voluntatis, sic tamen quod post publicacionem litere regis differatur confiscatio et pena per mensem. quicunque eciam litigantium succumbit in causa, satisfaciat preualentj jn iij marcis et regj tantum, dummodo 5. vterque sit decurio. rusticj autem ad hanc penam solutionis non teneantur. De rethskiut. Nullj detur rethskiut nisi regj venientj vel regine vel eorum filijs. set quicunque mittitur ex parte regis, preuideat sibi exactor jn euectione. si autem presumptuose aliquis extra terminos debitos duxerit jumentum, quod sibi de rethskiut assignatum est, tamquam fur de- 6. tineatur et judicium sustineat. De jniustis grauaminibus. Jniusta grauamina reuocentur, videlicet bos vel annona vel marca denariorum de aratro non detur ammodo. succisiones ex parte regis jn siluis alienis non fiant. pascua porcorum jn siluis proprijs quilibet absque omnj jnpedimento disponat. nullus cogatur ad munitionem vel fossatas faciendas militj vel exactori tempore aliquo, neque regj tempore sementis et messis, nisi vrgens ne- 7. cessitas compellat. De hijs quj fuerunt jn nauigijs. Dominus rex Cristoforus, dominus archiepiscopus et omnes episcopi et comites resignant omnes homines ab homagio, quod¹ 8. ab aliquibus nauigijs dinoscuntur accepisse. Quod convictus pro expeditione terram non admittit. Siquis convictus fuerit pro expeditione, terram non amittit, set jn 3 bus. marcis puniatur, dummodo terra colatur. si autem terra non colitur, nihil soluat, donec Corrigendum: quos? 16. terra colatur. De schotatione. Quicunque scotauerit bona sua alicuj alij, quamdiu jn 9. eis resederit, teneatur ad plenum jnnæ. si vero ab illis possessionibus exierit et per diem et annum alibi fuerit, quj scotationem accepit eadem libere disponat. De manhalgh. 10 Quicunque amiserit suum manhalgh, satisfaciat leso pro qualitate culpe et in ix marcis et soluat exactori iij marcas. si vero contumax fuerit, semper jn quolibet fijnt2 puniatur in iij marcis et leso et exactorj, donec quod predictum est, satisfecerit et soluerit. De compo- 11. sitione. Nullus exactor compositionem recipiat ab aliquo delinquente, nisi prius fuerit satisfactum leso. De moneta. Quod stabilis moneta habeatur, statutum est: jn vigilia apo- 12. stolorum Philippi et Jacobj et jn die sancto et jn die sequenti ora denariorum soluatur de aratro, et siquis non soluerit jn predictis diebus predictos denarios, amittet meliorem bouem de aratro, donec eum redimat duabus oris denariorum. ab hac solutione nnllus exemptus est, nec decurio nec religiosa persona neque clericus. De oppressione mulierum. Qui- 13. cunque mulierem rapuerit violenter, pena capitalj puniatur, et capitalis portio cedet regj, et rex soluat mulierj xl marcas. si autem capitalis jlla portio non valet xl marcas vel plus, diuidatur jnter regem et mulierem violentiam perpessam. De latronibus publicis. La- 14. trones publicj et fures suspendio puniantur et capitalis eorum portio cedet regj. De vio- 15. lenter jntranti domum alterius. Quicunque domum alterius violenter jntrauerit pecudes seu alia bona rapiendo, si ej aliquid malj acciderit, sine emenda sit. De emendis. Quj wæth et wara jn placito exhibet in mortem hominis non convictj et eum occi- 17. derit, jllorum occasione verborum puniatur in xl marcis a rege et sequaces eius quilibet in iij marcis. De naufragijs. Aliquis naufragium passus si bundonem aliquem super bonjs suis sublatis jnpecierit, se defendat hæræz næfnd, quod discretus nec suspectus, quem sibi eligat jn placito naufragus, nominabit. si exactor super bonis naufragj post eius recessum aliquem jnpecierit, xij cognatis se purgabit. De vxore alterius retenta. Si bundo 18. aliquis vxorem alterius seduxerit et secum jn adulterio detinuerit, super hoc jpse convictus conquerentj jn portione capitalj jntegraliter satisfaciat et caput eius sit sub potestate dominj regis. Jtem arrestationes et noua thelonia non fiant. Exactores et recipientes ad- 19. 20. ministracionem jurent super sancta ewangelia, se obseruaturos domino regj fidelitatem et jn jurisdictione sua et executione suarum legum, et quod secundum posse et nosse suum juste judicent, nec munera recipiant propter justiciam faciendam, nec noua grauamina jnducant et a crimine concussionis abstineant, jd est, ne pretextu officij, quod gerunt, a subditis aliquid recipiant vel extorqueant. De procuratione ecclesiarum¹. Episcopus te- 21. netur habere pro consecratione ecclesie procurationem duarum noctium et sex marcas denariorum. postquam prefixum terminum consecrandj predixit, debet venire, nisi habeat tria fförfold, scilicet preceptum regis vel archiepiscopi vel sit jnfirmus. parrochianj non habent nisi vnum fforfold, videlicet vt sit pax jn terra. 1 ɔ: fymt. 2 Articulus iste ad hanc constitutionem pertinere non videtur et haud dubie aliunde adjectus est. 6. Constitutio Christophori I(?) de crimine læsæ maiestatis¹. 1252-1255? Siquis impetitus fuerit a rege super crimine lese³ maiestatis, duo de illa sysl, qui melioris sunt opinionis, residentes, in qua acusatus residet, quindecim de withirlagh nominabunt, qui impetitum super premissis defendant per iuramentum eorum vel conuincant, iurando et non tacendo. Et si sic quisquam vincitur super forefacto, scilicet vel prodicione regni vel morte regis vel machinacione mortis eius cum effectu vel attentacione, capite puniatur. Et si fugerit vel punitus fuerit, omnia bona eius fisco applicabuntur. Si autem quis super suspicione sola conuictus fuerit vel captus fuerit, omnia que fuerunt sua ad heredes suos voluantur, nisi talis publicis inimicis regni adheserit aut regnum impugnauerit iniuriose. Possunt tamen a dicto impetito de quindecim nominatis tres excepte recusari 4. Si vero xij residui discordauerint, ita quod siex ex eis impetitum defendant, et alij sex ipsum exponant5, tunc tres alij meliores nominabuntur, et cum quacumque parte duo ex ipsis iurauerint, illa pars nominatorum in causa predicta diffinitiue sentencie obtineat firmitatem, et bona taliter acquisita regno et corone, non patrimonio regis ascribantur. Preterea domini episcopi, dux, regina et liberi regis et collaterales ipsius membra regis esse dinoscuntur. Quicumque super nece prodicione et tradiciones aliqua alicuius premissorum impetitus fuerit, pari modo se purgabit et conuictus punietur. Qui impetitus fuerit synnan aa, ibidem se purgabit, qui northan aa, eciam ibidem se purgabit. set Feonia pro ij sysel, Sielandia pro tribus sysel et quelibet smalandarum pro j sysel computabitur, et quilibet in smalandis constituti 10 in episcopatu, vbi eum rex sitauerit 1, sese purgabit. Set si aliquis furiosus in stacione aliqua se suspenderit vel interfecerit aliquo modo, heredes ipsius hereditatem eius percipiant. Si vero aliquis pro nequicia captus se jugulauerit vel interfecerit, porcio capitalis sua fisco applicabitur.
7. Constitutio Erici Glipping de crimine læsæ maiestatis ¹º. 1276, 9 Octobris. Anno domini millesimo ducentesimo septuagesimo sexto in die beati Dyonisii condite sunt iste leges apud Nyborgh per consiliarios illustris regis Danorum et ceteros melio- 1 E codice membranaceo Ranzoviano (A) 1430 scripto (Don. var. 4to 136), foll. 88-90. Afferuntur variantes lectiones codicis membranacei Magnæani in 4to nr. 40, ante annum 1450 scripti (B), foll. 78-79, et (C) editionis Ancherianæ (Lovhistorie II 549-550, ad codicem Upsalensem Delagardianum nr. 44, c. 1450 scriptum). 2 In C (cfr. Schlyter: Skåne-Lagen XLI-XLIII) huic constitutioni inscriptum est: Leges date a rege Christoforo ex consensu meliorum regni Nyborgh. 3 Ita B et C. A male: leso. A et B male: nominabantur. 4 B et C male: excepti et recusari. 5 C: inponant. 7 C omittit: et. 6 Ita C. 8 C: nece vel prodicione uel tradicione. 9 C omittit: eciam. 10 Ita etiam in B et C; corrige: constitutus. 11 Sic etiam in B. C: citauerit. 12 Ad editionem Ancherianam (Lovhist. II 532-533, e codice Holmensi C. 37). res tocius regni assentiente toto regno. Si quis accusatus fuerit qvod ponat insidias vel 1. machinatus fuerit in mortem domini sui, si factum negaverit, debet se purgare cum duodecim hominibus nominatis. sed tres assumantur de quolibet worthæl. et si conuictus fuerit, porcio sua capitalis et persona erunt in potestate regis. si vero purgabitur pro causa sibi imposita, liber erit. Et qvicunqve procuraverit vel sciverit, qvod inter prolem aliqvorum 2. principum matrimonium contrahatur, et euidens sit, quod ex hujusmodi contractu grave dampnum vel periculum poterit provenire, et hoc a domino suo celaverit, si super hoc accusatus fuerit et factum negaverit, purget se cum duodecim hominibus per regem de sua worthæl nominandis, et si convictus fuerit, solvat domino regi centum marchas argenti. si vero purgabitur, liber erit. Item si qvis ignorante domino suo alii domino se confederaverit 3. et se sibi obligaverit et e converso, si super hoc accusatus fuerit et factum negaverit, purget se cum xii hominibus de suo worthel per regem nominandis. si convictus fuerit, porcio sua capitalis erit in potestate regis; si vero purgabitur, liber erit. Item si qvis consilium 4. et ausilium, opem vel operam dederit, vel aliqvo modo impedimentum prestiterit, qvod bonum, commodum vel utilitas siue honor domini sui impediatur et super hoc accusatus fuerit, si negaverit, purget se cum duodecim hominibus de suo worthel per regem nominandis, et si convictus fuerit, solvat et restituet domino suo dampnum, quod exinde incurrebat; si vero purgabitur, liber erit. Qvomodo autem supradictum est, si¹ qvod rex qvasi actor nominaret purgatores supradictos, nullis placuit de regno exceptis paucis, qui tunc dicto concilio interfuerunt; sed affirmarunt qvod reus debeat eos nominare. Item si 5. qvis curiam alicuius armata et violenta manu et consilio deliberato intraverit et sic ipsum in curia propria interfecerit, porcio sua capitalis cedat regi et persona sit similiter in potestate regis. idem inittum est, si qvis homicidium commiserit in ecclesia et placito modo predicto. - 8. Erici regis constitutio de naufragiis data". 1282, 20 Martii. Ericus Dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem. Conquestum est nobis a dilectissimis nobis mercatoribus regni nostri et aliis extra regnum nostrum commorantibus, quod quociens aliqui naufragium paciuntur, magna eis iniuria per aduocatos et eorundem officiales contra leges patrie violenter infertur. Vnde nos, leges in libro legali de naufragio, a rege Waldemaro, felicis recordacionis, auo nostro edito, apud omnes et singulos in regno nostro naufragium pacientes illibatas conseruare volentes, districte prohibemus, ne quis aduocatorum nostrorum vel eorundem officialium seu quisquam alius audeat aliquos naufragos, qui per se seu per aliquos alios res suas 1 Corrigendum: scilicet. 2 Ad editionem Ancheriauam (Lovhist. II 533-534), secundem tenorem præfationis c 3 correctam. Quod Ripis fuit autographum, hodie non reperitur. saluare poterint, impedire. Quod si quis ausu temerario contra nostram prohibicionem attemptauerit, regiam non effugiet vlcionem in bonis pariter et persona. In cuius rei testimonium sigillum nostrum duximus presentibus apponendum. Datum Wortingborg anno mcclxxxij proxima sexta feria ante dominicam palmarum, presentibus dominis Nicolao prefecto Lundensi, Andrea fratre suo, Joen Litlæ et Petro dapifero nostro. 9. Constitutio Erici regis Glipping, Helsingburgi data1. 1283, mense Martio. a. Anno dominj m° cc lxxx iij, mense Marcij, Hælsingæburgh in perlamento per 3 1. dominum regem Ericum de consilio meliorum regni Dacie celebrato, statutum est, vt nullus portet vestes in minutas partes jncisas, set jntegras uel saltem bipertitas. nullus eciam vestes suas ornet auro uel argento nisi solum rex cum liberis suis. jncisas eciam vestes non liceat domino regi portare. quicunque autem per annum uel amplius vestes suas portare 2. voluerit, hoc sibi nequaquam ad verecundiam jmputetur. Jtem nullus Theutunicam seruisiam ferat, vendat uel bibat post elapsum penthecostes 5. quicunque contra hoc statutum venire presumpserit, pro qualibet lagena soluet xlta marchas in penam. quicunque bonam 3. seruisiam braxare voluerit, habeat licenciam vendendi, quanto carius potest. Jtem quod nullus petat hospicium a clericis uel laicis quibuscunque regularibus seu secularibus, set taberne sufficientes pro transeuntibus ordinentur, in quibus necessaria habeantur. si domum vero alicuius aliquis jnuaserit et fregerit uel aliquid abstulerit, soluat domino regi xlta marchas et leso tantum. si vero pacifice tabernam jntrauerit et pro receptis soluere noluerit, licitum sit hospiti eum detinere. si vero violenter recedere voluerit, aduocet auxilium vicinorum. et si eum deprehendere nequiuerit, hospes cum duobus vicinis suis accedat ad placitum suum, citando eum vt redeat satisfacturus secundum consuetudinem loci. quod si no- 4. luerit, conuincat eum, vbi dinoscitur deliquisse. Jtem quicunque aliquem jnterfecerit, satisfaciat consanguineis jnterfecti cum terris 6 uel prompta pecunia et non cum alijs rebus. nec cognati compellantur per dominum regem contribuere cum homicidijs, nisi forte pace priuati fugerint. tunc propinquiores soluant duo ættæ sal et secundum terre antiquam consuetudinem recipiant suum stuth de cognatis. nec licitum sit alicui cognatorum³ jn quemquam consanguineum jnterficientis vindicare, quamdiu vixerit qui occidit. quicunque contra 1 2 E codice legis Juticæ, collectionis regiæ recentioris nr. 1311d in quarto, membranaceo, anno 1416 scripto. Variantes lectiones e codice Magnæano in 8vo nr. 16 (B), legem Juticam glossatam Kanuti episcopi continente, anno 1488 nitide scripto, afferuntur. B: Anno domini mcclxixo Marcij. 3 B omittit: saltem. siam. 5 B: post lapsam proximam pentecosten. 6 Pro homicidis. V B. 1 H. (1871). 8 B addit: interfecti. 4 B: Theotunicum potum scilicet ceruiterris B male: ceteris. 7 B melius: 3 hoc fecerit, puniatur tamquam si occidisset¹ jnnocentem. Jtem si aliquis jn domo propria 5. uel ecclesia occiderit, hoc est orbotæ maal. orbotæ maal vero sic jntelligitur, quod occisor ad emendam venire non poterit, nisi prius pro eo jntercesserint consanguinei jnterfecti. b. Dansk Oversættelse². Aar effter Guds byrd mcclxxxiij j Mars maneth vdi hoff, som holtz j Helsingborgh aff her koning Erich meth bæstæ mæntz raadh j Danmarks rigæ var skicket: Ath engen skal bære clæder skorne vdi smaa stycker, mæden hielæ eller tweskifftæ. 1. enghen skal oc prydæ synæ clæder meth guld eller sölff vden koningen eenæ meth synæ börn, mæn wtskornæ clæder sömmer jckæ koningen athbære. hwo synæ clæder vil bære aar eller længer, thet skal hanum engelunde breydes til blyssel. Jtem enghen skal föræ eller 2. sæliæ eller dricka tistöll effter pyntzdagh forgangendes ær. ehwo ther jmodh diærffwes atgiöre betale for hwer tymæ³ xl mark til bröde. jtem hwo goth öll vil brygge haffwe han orloff ath sælie thet, thet dyræstæ han kan. Jtem engen skal bedhe herberge aff noger 3. clærk eller leegmen, regelbunden eller værtzsligh, mæn krwer skulle skifftes nogk for væyfarende men, j huilke nöttörfftige tingh skullæ haffwes. jtem om noger wförmer annen mantz hws oc bryder eller tagher tædhen noget bort, böde omodh koningen xl marc oc omodh then skaden fek oc someget. mæn ganger han fridsommeligh i noger krw, oc jckæ vil betale for huat som taget ær, være hosbonden logligt athindra hanum oc kallæ pa grannæ hielp, om hin vil meth vold bortgange. oc om hosbonden kan æy gribæ hanum, gange sigh meth twenne grannæ til sith tingh stæffnende hanum, ath han igenkommer oc fulgiöre effter stadzcens sidwanæ. vill han thet jckæ giöre, fordeelæ hanum eller forwynnæ hanum ther som han bröd. Jtem hwo som annen nogher j hiælslaar, böde jmodh then dödes frænder meth 4. jordh eller meth rede pennynge. oc æy skal frænder nödes aff koningen noget vtgiffue, vden mowelskee ath the fliidæ fritlööss. tha skullæ næstæ frænder betale ij ætte sall och æffter lantzcens gamlæ sidwane taghe theres stuff aff frænder. oc æy væræ logligt noghen aff hins döde frænder hæffnæ pa nogher hans frænder, som ihielsloo, hworlænge han leffwer som drab. hwo her giör jmodh, pynes ligherwiis som han haffde dræbet een wskuldigh man. Jtem om nogher dræber man vdi sith eyet hwss eller i kyrkæ, thet ær orbodemall, huilke 5. so vnderstondes, ath han som drab maa æy kommæ til boodh eller bædringh för æn hintz döde frænder bedhe for hanum etc. 1 B addit: aliquem. 2 Efter den Arnemagnæanske Codex in 4to Nr. 28 foll. 145-146, skreven henimod Aar 1500. 3 Corr.: tynnæ. 10. Erici regis litteræ ad incolas territorii Bara (: totam Scaniam) data¹. Ethgothe Eric. Ante diem 17 Junii 1283. Ericus Dei gracia Danorum Sclauorumque rex Barahereth inhabitantibus salutem et graciam. Cum iniurias et oppressiones bondonum in Scania et maxime pauperum intelleximus varias et multiplices, necessitati vestre compati volumus cum effectu, donec vobis super hijs omnibus competenter fuerit satisfactum. Vnde quia causas et iniurias, quas passi estis, ad iudicium nostrum referre voluistis, nos regem et iudicem vestrum cognoscendo, vniuersitati vestre regraciari volumus cum effectu, volentes vobis eo magis iusticiam et pacem in omnibus augmentare. Jdcirco cum super omnibus excessibus 3 per Scaniam perpetratis et eisdem corrigendis nobis duos bondones de singulis hæræth duxistis destinandos, presentibus vobis significamus, vt quemadmodum per dictos bondones petiuistis, dominos N. Lundensem prefectum, N. filium Tyconis, S. filium Andree, Jon Litle, Johannem filium Michahelis vobis remittimus, concedentes eisdem plenam ex parte nostra auctoritatem super diuites et pauperes, rurenses et ciues iusticiam faciendi. Quorum iudicio 5 si qui stare contempserint, nomina illorum nobis in scripto redacta transmittant, et nos ipsos in personis merito castigantes de bonis ipsorum singulis ab ipsis iniuriam passis satisfacere volumus competenter. 4 7 Jnsuper noueritis, quod nos omnes bonas et tollerabiles leges ac conswetudines, quas temporibus illustri[s]6 patris nostri habuisse dinoscimini, vobis illesas volumus conseruare, 1 a. jn hijs scilicet, quod modius, ad ferrum per patrem nostrum institutum mensuratus, per b. totam Scaniam currat et seruetur. quod nostrum stuth vltra festum purificacionis detinere c. nullatenus debeatis. jtem quod quelibet hafna per se ipsam hominem in expedicionem itu- d. rum ydoneum tantum debeat nominare. jtem quod famulus conductiuus cum solido argenti e. conduci debeat. jtem quod pro hesteleya et brynnie leya nuncquam nisi ora argenti de- 2. beat extorqueri. Jtem volumus et mandamus vniuersis villicis et colonis tam priuilegiatis quam alijs, quandocumque insidie inimicorum regni ingruerint, vt ad defensionem patrie, 3. sicut iustum est, sint parati. Jtem omnibus bondonibus, exceptis nostris antiquis hora", in siluis, que dicuntur almenning et que ad almenning iurate sunt, licenciam concedimus 4. succidendi. Jtem nolumus ymmo prohibemus, ne 10 quis pauper habens nisi vnam vaccam ad 5. soluendum iura expediciorum 11 pro ipsa cogi debeat aut compelli. Jtem mandando statui- E codice membranaceo Ranzoviano (Don. var. 4to nr. 136, foll. 93-95), 1430 scripto (A), cum quo codices Magnæanus nr. 40 et Regius 3656, medio sæculo xymo vel ante in quarto scripti, in hiis litteris reddendis omnino congruunt. Variantes lectiones afferuntur e codicibus in quarto Magnæanto nr. 37 (B) et Regio 3124 (C), quibus istæ litteræ eodem sæculo exeunte inscriptæ sunt. 2 B et C omittunt: Ethgothe Eric. 3 B omittit: excessibus. 5 A male: iudicem. 6 A illustri. C: ora. 10 C: vt. 7 C omittit: leya. 11 Corrige: expedicionis. 4 B et C omittunt: plenam. 8 B omittit: jtem. 9 B: oræ; 3* mus, quod nullus habeatur pro pace priuato vel conuicto, nisi secundum leges patrie conuictus legittime dinoscitur. Mandamus insuper districte precipiendo, vt quilibet in ecclesia 6. et domo propria, in placito et via placiti securitate pacis gaudeat et fruatur. Quod siquis infringere presumpserit, scire debet se sentenciam capitalem et amisionem omnium bonorum suorum merito incurrisse. Amen. 11. Erik Glippings Nyborgske Forordninger af 1284. I. For Sjæland¹. 9 1284, 26 Maj. Hwa sum rithær mæth görth rath2 hæm til annans mansz³ oc dræpær hanum i 1. siin garth æth hamlær æth særær, tha ær han frithlös oc allæ 5 the thær mæth hanum waræ i far oc i fylghæ, oc ær orbotæ mal, oc fa aldrich frith, for vtæn hinæ döthæ næstæ frændær bithæ for hanum til kunung, oc kunung takæ allæn half theræ houæth lot for vtæn 10 iorth, oc half theræ houæth lot take 11 hin, thær than garth a, thær gærning war i görth. worthær nokær man dræpæn af the thær slika gærning æræ i¹ thæn timæ thær the thæt göra 13, tha waræ han vgild oc for hanum scal æi fastæ oc æi bötæ, hwærkæn kunungs ræt oc æi biscops 14. æn worthær nokær man with, [at han war] 15 mæth i thylikæ gærning, oc dyl han, the wæri sik 16 mæth hæræthz næfnd, [oc hin næfnæ 17] ther sak sökær ær 18; fallær han at loghum 19 tha hauæ han nattæ rum oc daghs at rymæ; hwar han wrthær sithæn gripæn tha ganga that a hans hals. Dræpær nokær man annæn mæth rathæt rath æth hamlær æth 2. 1 Efter Danske Selskabs Codex (Nye Kgl. Nr. 295 8vo, A), Membran fra fjortende Aarhundrede. Varianter meddeles af Codex Magnæanus Nr. 24 in 8vo (B), hvoraf denne Del er skreven c. 1400; Nye Kgl. Nr. 1344 in 4to, den Luxdorphske Membran af Sjælandske Lov (C), skreven ved Midten af 15de Aarhundrede; Cod. Magn. Nr. 22 in 4to (D), de to Sjælandske Love, fra samme Aarhundredes Udgang; den omtrent samtidige Cod. Magn. Nr. 16 in 8vo (E), Jydske Lov med Knuds Glosser, ligesom de andre Exemplarer deraf dateret 1488 (af denne Codex ere adskillige Varianter ikke medtagne, i hvilke Recensionen er noget forskjellig, men Meningen uforandret); og Cod. Magn. Nr. 3 in 4to (F), Membran af Jydske Lov fra c. 1500. 1 denne sidste Codex ere de tre sidste Artikler (15, 16 og den der foran 15 indskudte), rykkede fra deres Plads og stillede foran Vordingborgske Forordning af 1282. 2 B: rathet rath. 3 E tilföjer: hws. 4 E tilföjer: eghen. 5 B udelader: allæ. 6 B og E tilföje: sin. 7 B: take alle there howeth lot for vten iorth theræ, oc hins ther foreman war i the gerning. oc han ther garthen a, ther gierningen wor i giorth, take halft with kungen af there howeth lot. 8 E udelader: allæn. 9 Istedetfor theræ har E: hans. 10 C tilföjer: theræ. 11 C og D udelade: theræ takæ. 12 Istedetfor "af the i har E: ther thöligh gerningh wil giöre. göræ. - 13 C, D og F udelade: thæn timæ - 14 B tilföjer: vm han dræpes i stund ther gerningene göres; C og F: om han dræps i then stund thenne gerning gorthæs. 15 Istedetfor at han war» har A mindre rigtigt: æth. 16 Istedetfor wæri sik have B, D og F: dylie. i A. E giver det: oc han scal hanum i ethe. have B, C, D og F: nefnd. 17 Istedetfor det Indklamrede er der en aaben Plads 18 B og F udelade: ær. 19 Istedetfor loghum >> særær i kirki [æth i kirki garth] æth nokær ant stath, thær sum han hauær sik hærbærgh takæt, hwat hældær thæt ær i köping³ æth a land, tha ær that oc orbotæmal, oc the æræ allæ frith löös, thær görthæ that 5, ær skylduch aldrich at fa theræ frith, förræ æn hins döthæ næstæ frændær bithiæ for hanum til kunung, ok kunung takæ half thæræ houæth lot vtæn iorth oc half hinæ thær garthen a, thær gærning war i görth9. vm nokær man witæs, at han war thær 10 mæth i far oc i fyllugh, dyl han, tha wæri sik 11 mæth hæræthz næfnd, swo sum för ær mælt. worthær oc nokær man iaghæth af hans v winæ hem til nokær mansz garth, thær 12 han kummær i 13 garth æth i hws, tha hauæ han thær æm frith fult sum hemæ at siit eghit. hwat sum thær worthær görth ofnæ hanum, tha ær 3. that oc swo sum för ær mælt, bathæ logh oc bötær 14. Hwa sum hærbærghær frith lös man, tha bötæ han hinum tholf 15 mark 16 thær scathæn fik æth hans aruing 17 oc kunung tholf 15 4. mark 18. dyl han 19, tha wæri sik mæth kwns 20 næuænd 21. Hwa sum dræpær man æth hamlær æth 22 særer, oc hauer han ey at böte, tha fange fulle burghen fore sich. æn ma han ey burghen fa oc orker ey at bötæ, tha wære han frithlös oc haue til nate rum OC 5. dags at rymæ 23. hware han worther sithen gripen, gange aff hans hals. Thæt skal ey forbiuthes af kungs aluæ 25 bort at före korn oc flesk oc smör oc hæste, for vten alle lande hanum bithiæ at thet skal forbiuthæs, oc forbiutz thet, tha skal ey kung oc ey vmbuzman 6. giue orlof bort at före i thet aar. That 26 skal oc hof wære hwert ar i Nyburgh oc a thæn 7. söndagh ther pinz vke lukes. Stwth 27 skal hwær bonde 28 rethe oppa sancti Andreas dagh. wil vmbuzman ey wether take, tha skal bonden ridhe til things, et oc annet oc trithie, oc biuthæ vt stuth 99. wil vmbutzman æy æn tha takæ, tha 30 nefne til af thing thre³¹ mæn eller firæ at fylghe hanum til kungs garth, wm han 32 ær ey 33 i hærethet, eller til vmbuz- 83 1 Det Indklamrede er tilföjet i Margen med samtidig Haand og mangler i de andre Codices. 2 B, D og F udelade: ant. 3 B, D og F: köpstæth. 4 B, D og F: tha are the oc alle frithlöse som ther meth ware i far eller oc i fylghe, oc ær orbotemal. 5 Istedetfor thær görthæ thæt har C: som ther ære meth i fær oc i fylghe. 6 Istedetfor skylduch aldrich at fa» have B, C, D og F: fange aldri. 7 Istedetfor «förræ æn har B: for vten. 8 Istedet for frændær» har B: the. 9 Istedetfor thær görthæ that, ær - görth» har E: ther then gerningh giorde, oc koninghen oc bonde taghe som fore screffuet staar. 10 B og D udelade: thær. 11 Istedet for "wæri sik» har D: diliæ. 12 Istedetfor thær have B: taker; D og F: taghen. 13 Istedetfor «i» har B: hem til. 14 Istedet for hwat sum - bötær have C, D og F: worther ok noker vppa hanum giort ther, tha ær thet orbotæ mal (B: tha bæthræs ther fore, som fore war mælt). 15 C: thre. 16 E: iii mark penninghe. 17 C tilföjer: om han ær döth. 18 Istedet for kunung tholf mark<< har E: so koninghen. 19 C og F tilföje: at han ey hærbærgheræ. 20 C og E: hærætz. 21 Istedetfor «han hinum tholf - næuænd» have B, D og F: kung thre mark oc thre mark hanum, ther skathen fik, eller hans arfuinge, vm han ær döth. dyl han, tha wærie sich met hæretz næfnd. 22 Her mangler et Blad i A, og denne Del (indtil ind i Art. 8) er aftrykt efter B. - 23 F og D have istedet for "tha wære rymæ tha legge men hanum fore en fimpt oc annen oc threthie. kommer han ey tha meth böter og giör (istedetfor «oc giör» har D: elier met fullæ borgæ at göre) skiell oc ræt for sek, tha far men til things oc liuse hannum frithlös. oc sithen han er frithlös liusder. 24 Artiklerne 5 og 6 mangle i E. 25 Istedetfor kungs aluæ har D: koning. 26 Artikel 6 mangler i F. 27 E tilföjer: korn. 28 Istedetfor bonde» har E: man. «vt stuth» have F og D: henne vt." 30 E tilföjer: sculle hæretzmen. 29 Istedetfor 31 E tilföjer: gode. 32 E: thet. 33 Sic. «ey» er, vist rigtigere, udeladt i D, E og F. 24 manz garth. ære hwerken innen hæræth, tha före til hærez kirkiæ, oc the gothe mæn ware ther wether, ther af thing ware nefnde', at hin2 lathes ther in i kirkiæ. hwat skathæ at stuth komber sithen³, thet gange a vmboz manz skathæ oc ey a bondens 4. Oc5 æy skal 8. kungs vmboz man haue wold til at nöthe bonden til at föræ 6 theræ swin annan stath til aldæn, æn thær sum the sialuæ willi. æn kunungs ighnæ bryti oc landbo oc garzætæ the föræ æftær vmboz manz both. Kvnungs mæn the sculæ æi nöthæs til at sitiæ burgh sætæ 8, 9. for vtæn hær ær for land mæth vfrith 10 oc almint 11 both 19 bivthæs wt. Oc sculæ böndær 10. æi nöthæs til at byggiæ burghæ, vtæn thæt ær alt rikins rath 13, oc 14 nöthæs til at bætræ them sithan bydght ær. Hwa sum hauær mark scyld æth ni öræ æth ti öræ æth oc ællæf 11. öræ i iörth 15, tha rethæ thær af æn full hafnæ. æn hauær han tolf öræ scyld tha ræthæ for half annæn hafnæ. Hwilk fatok man, ær hauær 16 æn öræ scyld i iorth æth minnæ, thær 12. han saar æi æth slaar æi 17, tha scal han æi innæ for hænnæ. æn slaar han æth skæær, tha innæ swo sum för ær mælt 18. Kvnnung skal æi köpæ æth annær lund latæ take kirki 13. tindæ, for vtæn hanum liggær högh rikins nöth a, oc tho swa at the gialdæs thær fyrræ æn worthær swa nöth a, at the takæs mæth rikins rath 19, taka hwær 20 waræ taknæ. swo mykæt wærth 21, sum han ma mest gialdæ 22, oc göræ kirkin fult wissæ 23 thær for 24. Then mynt i Sialand ær, han scal wæræ æm goth sum than i Iutland ær, oc æntæ ar 25 livsæs för æn sanctæ Michils aften 26. Alt thæt klæthæ thær köpmæn hauæ at sæliæ, that 15. scal malæs at ryg oc æi at æg, vtæn skarlakæn oc wathmal. Laland oc Falstær oc Möön 16. sculæ hauæ thæn samæ logh, thær Sialandz faræ hauæ, for vtæn that at hwa sum dræpær man i Laland han bötæ man bötær oc thær til kunung 27 fivghærtivgh mark, for thy at the bethæs that sialf af kunung Waldemar, oc han gaf oc the toke with. Thænnæ log gaf kunung Erik 28 Kristoffær sun i Nyburgh æftær allæ Danæ rath, oc toke with, oc livsdæs a than fredagh foræ pingiz aftæn war in Nyburgh 29. thær war with hærtugh Waldemar af Slæswik 30, ærki biscop Iöns af Lund 31, biscop Ingwar af Roskild 32, biscop Iöns af Othens, 1 D og E udelade: ther af thing ware nefnde. for 2 Sic. De andre Codices have: hun (E: stuth korn). D tilföjer: som fult förde wth; F: ther fult rede har E: ther sithen kommer af, then scathe skal 5 Artiklerne 8-10 mangle i E. willi har D: bonden selff wiil. 3 F: hwat skate stuth kommer sithen til eller at. vth. Istedetfor at stuth komber -bondens» vmbosman effther gialde oc ey bondhen, om han redher fulth. 6 Her slutter Lacunen i A. 7 Istedetfor "thær sum 8 Istedetfor «burgh sætæ» have B, C, D og F: a hws. 10 B, C, D og F udelade: mæth vfrith. udelade: both. 18 - 9 B, C, D og F tilföje: swa ær thrang at. 11 Istedetfor "almint» har F: almugen. 12 B, C, D og F 14 B og D tilföje: æy. 15 B og E udelade: i iörth. 13 F: raths wilge. 16 C, D og F tilföje: lithen iorth. 17 Istedetfor «saar æi æth slaar æi har B: ey slar oc ey skiær. Resten mangler i E. 19 F: raths rath. 20 D og F: han. 21 Istedetfor "takæ wærth har B: ok take suo myket fore hwær. 22 B, C og F tilföje: oc kirkie wærie sælien. 23 B udelader: wissæ. 24 D: oc kirkæn göræs ful wissæn fore sit. Artiklerne 14 og 15 samt Epilogen mangle i B. 25 C udelader: æntæ ar. D og F have i dets Sted: æy. 26 Foran Art. 15 indskyder F: Alle ynne oc æchte sculle wære, som the ware i konningk Woldemars dage oc so som i wore hantfestningh star scriffuet, ther wy gaffue forre i Nuburg vnder the bestæ mens indcigle i ryghet ware. 27 D og F udelade: kunung. 28 F tilföjer: koningh. 30 C og F have istedetfor af Slæswik» for sunnan a. 32 Istedet for Roskild» have C og F: Sieland. 29 C udelader: war in Nyburgh. 31 Istedetfor Lund» have C og F: Skonæ. 14. biscop Iacob kanzelær af Hethæby, biscop Tuki af Ripa, biscop Tuki af Arhvs, biscop Pætær af Wibiærgh, biscop Iaan³ af Ræuælæ, electus Nicholaus af Burlund, greuæ Albrict af Euærstæn, greuæ Hænrik af Glikæn 5, oc sithæn allæ the bæstæ, bathæ lærthæ mæn oc leka mæn, thær i rikit waræ. thvsænd wintær oc tu hundræth wintær oc fivghærtivghæ6 wintær oc a fiarthæ wintær sithæn waar hærræ Iesus Christus war föd. 1. II. For Skaane. 1284, 26 Maj. Thænne logh gaf konung Erek the 11 withær tokæ. Hwilken Hwilken man sum dræpær man mæth rathet rath⁹. konungs 10 Kristofæers sun i Nyborgh æfter allæ Danæ rath oc man sum dræpær man mæth rathet rath hemæ i sin 12 eghen garth 13 ællær hamblær, ællær dræpær i kirkiæ ællær hamblær, tha ær han frithlös oc allæ the, ær mæth hanum waræ i far oc i fylghæ, oc ær vrbotæ mal, oc fangæ aldregh frith, for vtan hins döthæ 14 frændær 15 bithiæ fore them til konung, oc konung take allæn therræ howæth lot vtan 16 iorth. vm nokær man warthær dræpen af them, ær i thænnæ gærning waræ, tha ware han v gild, oc æi scal fastæs fore hanum oc æi bötæs, huærken konungs ræt oc æi biscops, vm han dræps i thæn stund, ær thænne gærning görthes. vm nokær man warthær wit, at han war mæth i thæn gærning, oc dyl han, hauæ thær til tuiggiæ mannæ witne oc 17 dyle mæth hæræzs næfnd, oc thæn næfne næfnd, ær sak sökær, oc faldær han at næfnd, tha haue nattæ rum 2. oc daghs at rymæ 18. huar han warthær sithæn gripen, tha gange a hans hals. Vm man dræpær buthen man. Warthær nokær man buthen hem til annærs manzs, ællær han gæster nokær stath i köpstath ællær a land, haue thær æm ful frith, sum han hafthe hemæ 19 at hans eghen. oc vm sua warthær at man warthær iaghæth, sua at 20 han rymer hem 21 i annærs manzs garth fore sinæ v winær, haue thær ful frith ºº. oc vm han warthær sua 3 F: Iens. 4 De to sidste 6 C og D: fyrsintiugh. 1 Istedetfor «Jacob» har C: Per. 2 Disse to sidste bytte Plads i C. skifte Plads i C, D og F. 5 C og F tilföje: greuæ Iacob aff Halland. F udelader: oc fivghærtivghæ winter. D tilföjer: aff iomffru Maria. 8 Efter Hr. Prof. Thorsens velvillig overladte Afskrift af den Ledreborgske Codex Nr. 12 fra c. 1350 (A). De væsentligere Varianter ere meddelte af den Ranzovske Codex af Skaanske Lov, Don. var. Nr. 136 in 4to, fra 1430 (B), den Rostgaardske Codex Nr. 5 in 12mo, Membran fra c. 1450, foll. 117 b sqq. (C), Gl. Kgl. 8vo Nr. 3656 (D), Membran fra sidste Halvdel af 15de Aarhundrede, og Gl. Kgl. 4to 3121 (E), den Sevelske Codex af Skaanske Lov, fra Midten af 15de Aarhundrede. 9 I de andre Codices ere Rubrikerne udeladte eller forskjellige. 10 B, C, D og E udelade: konungs. 11 E: alla Dana. 12 Istedetfor «sin» have B, C, D og E: hans. garthe. 14 B, C og D tilföje: neste. 17 Istedetfor hauæ thær til, oc hin. 13 E: eigno huse æller i sinum 15 E tilföjer: oc næstæ. oc» have B, D og E: tha hawe hin ther sak 18 C tilföjer: hwart han vil. Istedetfor «faldær han - 16 D og E tilföje: therre. söker twigge manna witne rymæ have B, D og E: faldir honum nefnd, tha ware han frithlös fore thens döthe neste ok af konung hawe han siex vghu dagh at for ewne sik met sine v winær ellir at ryma land oc rike. 19 E udelader: han hafthe hemæ. 22 C udelader: haue - frith. 20 For sua at» have B, D og E: oc. 21 D udelader: hem. dræpen ællær hamblæth¹, oc görs thæt mæth rathet rath, tha ware thæt vrbota mal allum them, ær thær waræ mæth i far oc i fylghe, oc æræ frithlöse oc fangæ aldregh frith, for vtan hins döthæ næstæ frændær bithiæ fore them til konung, oc konung take half therræ howæth lot vtæn iorth oc half hin sum garthen atte ær gærningen war igiorth. æn vm nokær man wites, at han war mæth i thæn gærning, oc dyl han, tha wære sic math hæræzs næfnd oc mæth the sammæ logh ær for waro mælt. Vm man dræpær man i that 3. hæræth, ær konung ær i. Dræpær man annær man ællær hamblær i thæt hæræth, ær konung ær i, tha ær thæt vrbotæ mal, vm thæt ær [giort] 3 mæth rathet rath, oc konung take allæn hans howæth lot vtan iorth. æn sætær man sar a annær man i thæn timæ 4, tha böte fore sar sum logh æræ 5, oc firitiughu marc hinum, ær skathæn fek, oc firitiughu marc konunge. Vm manzs hion skil inbyrthes. En skil manzs hion inbyrthes ællær andre 4. mæn, the ær satte kummæ saman at nokær man ællær huar thæt ær9, oc ær æi mæth rathet rath, tha böte thær fore sum that ware giort a almænnings wægh. æn sighær nokær man, at that war giort mæth rathet rath, oc hauær 10 thær til tuiggiæ mannæ witne, oc dyl hin sum sac ær giuen, dyle mæth hæræzs næfnd, oc thæn næfne næfnd ær sac sökær, oc faldær han at næfnd, tha ær thæt vrbotæ mal 11. Vm man dræps oc orkær æi at bötæ. 5. Hwilken man sum dræpær man oc orkær æi 19 at bötæ 13, ællær hamblær ællær hoggær 14, tha fange fore sic fullæ borghæn. æn ma han æi borghæn fa oc orkær æi at bötæ, tha læggær man fore hanum en fæmpt oc en annan oc thrithiæ. kumbær han æi tha mæth bötær ællær mæth fullæ borghæ oc gör skæl oc ræt fore sic, tha fare hin til things oc lyuse hanum frithlös, oc sithæn han ær frithlös lyusdær, huar han warthær sithæn gripen, tha gange a hans hals. Vm man hærbærghær frithlös man. Hwa sum hærbærghær frithlös 6. man tha scal han bötæ siæx marc, thre marc 15 konunge oc thre marc hins döthæ aruæ 16, ællær dyle mæth tyltær eth 17, at han wiste æi at han war frith lös. Vm man dræps i kirkiæ 7. vtan for rath. Thættæ sculu mæn witæ at kummæ mæn satte samæn i kirkiæ oc warthær thær skiælnæth them i mællen vtan for rath, sua at man warthær dræpen ællær hamblæth ællær hoggen 18, böte for drap oc for sar 19 sum logh æræ, oc thær til firitiughu marc konunge 20 oc firitiughu marc hinum, ær scathæn fik, ællær hans aruum vm han er döth. æn warthær that giort mæth rathet rath 21, tha ær thæt vrbotæ mal. Vm korn oc flæsk oc 8. 1 B og D tilföje: ellir bælbarth swa at han worther limmalestir. 3 A udelader: giort. 4 Istedetfor «æn sætær - 2 B og D tilföje: ellir belberier; timæ have B og D: æn særir G: eller særer. man annar ellir slar met stong ellir met andre wapne oc draghir honum til stens ellir til stoks met wald. 7 C tilföjer: for frythbrot. 5 B og D tilföje: ellir far stanga hug. 6 B, C og D tilföje: ther til. 8 B og D tilföje: fore frith brot. 9B og D tilföje: oc skeer thöm skatha j mellum. 10 Istedetfor «oc hauær» har C: hawa. 11 B, D og E tilföje: ok konung taka allan hans howitlöt vdan iorth. 12 C: hauer ey til; D: haffuar ey. 13 D tilföjer: meth. 14 B tilföjer: elle beryær. 16 Istedetfor: «aruæ» have B, D og E: nesta. 15 C og E udelade: thre marc. foræ xij mæn eedh. 18 B, D og E tilföje: ellir [math] wapnum skathalike slaghin. E tilföje: ellir for slagh. 20 B, D og E: konungi thre marc. 17 C: eller giwa 19 B, D og 21 B, D og E: for rath. 22 B, D og E tilföje: æn görs thet vdan forrath oc vdan höytithe dagha, tha bödis ther fore som melt ær. B, D og E indföre her Art. 12. 10. 13 hæstæ. That scal æi forbiuthæs af konungs wæghnæ¹ bort at föræ korn oc flæsk oc hæstæ oc vm alla andra handæ thing ær man hauær at sæliæ, for vtan allæ landæ bithiæ konung at that scal forbyuthæs, oc forbyuzs that, tha scal æi konung oc æi vmbuzs man 9. giuæ orlof bort at föræ i that ar. Vm hof. That sculu mæn witæ, at hof scal waræ huært ar i Nyborgh³. Vm konungs mannæ thre markæ sak. Thætta hauær oc konung giuet allæ sinæ mæn i Skane, at the sculu hauæ frælse vm al therræ warnæth for thriggiæ markæ sak, vtæn that sum kumbær a konungs eghet thing ællær ofnæ konungs rættæræ thing 4. 11. Vm kirkiæ tindæ. Konung scal æi 5 takæ oc æi köpæ kirkiæ tindæ, for vtæn hanum liggær högh rikes nöth ofnæ; oc tho sua at the tindæ giældæs ær för waræ taknæ. oc warthær sua nöth ofnæ at the takæs æfter rikes rath, tha take hanum fore sua miket wærth sum han ma mæst gialdæ, oc kirkiæ wæriæ sæliæ hanum, oc kirkiæ göræs ful wissæ fore sin tindæ. 12. Vm man dræpær man a sin akær allær a sin æng6. Dræpær man annær man a sin akær ællær a sin æng ællær hamblær ællær hoggær, böte fore drap ællær fore afhog ællær fore sar, sum logh ær, oc böte thær til firitiughu marc bondanum 9 oc flritiughu marc konunge for frith brot 10. Vm konungs stuth. Stuth scal huær bonde rethæ ofnæ sanctæ Andreus dagh. Wil æi vmbuzs man withær takæ, tha rithe bonden til things, et oc annæt oc thrithiæ, oc biuthe stuth vt. oc wil æi æn tha vmbuzsman take stuth, tha næfne til 11 thre mæn ællær fyræ at fylghæ hanum til konungs garth, vm han ær innæn hæræth, ællær til vmbuzsmanzs garth. ær huærken i hæræth, tha före til hæræzs kirkiæ, oc the gothe mæn ware thær withær, ær af thing waro næfnde, at hun lægs thær in i kirkiæ. huat skathe ær at stuth kumbær sithæn, 14. that gange 12 a vmbuzs manzs scathæ oc æi a bondans, ær fult rete vt 13. Vm konungs mæn nöthæs a hus 14. En æi scal oc konungs mæn nöthæs til at sitiæ ofnæ hus, for vtan sua ær trang ofnæ, at hær ær fore land oc almænt byuzs vt. Thænne logh gaf konung Erek konungs Kristofærs sun i Nyburgh 15 æfter allæ Danæ rath oc the withær toko, oc liusdes a then fredagh ær næst war for pingezs aftæn i Nyborgh. Oc thær war withær hærtugh Waldemar for sunnæn a, ærchebiscop Iones 16 af Skane, biscop Inguar af Siælænd 17, biscop Iones af Othæns ö 18, biscop Iacob canceler af Hethæby, biscop Tuke af Ripæ, biscop Tuke af Arus, biscop Pætær af Wibærgh, electus Niclas af Borlundæ, biscop Iones af Ræwælæ, greue Albrict af Ewærsten, greue Henrek af Likæn, greue Jacob af Halland 19 oc 19 1 Istedet for wæghnæ» have C og E: alwæ. 3 B, D og E tilföje: j Fiwn a mithfaste söndag. 5 B, C, D og E tilföje: lada. 13 7 B, D og E tilföje: ellir bæriar. 2 Istedetfor «oc vm allæ» have B, D og E: ellir. Her indföre B, D og E Artikel 14. 6 B, D og E flytte denne Artikel hen foran Art. 8. 8 B, D og E tilföje: ellir fore bordagha. 9 E tilföjer: for frethbrut. 10 B og E udelade: for frithbrot E udelader Resten med Undtagelse af Artikel 14, som der er indfört foran Art. 11. 11 C tilföjer: aff thing; D: a tinghe. 12 C udelader: i kirkiæ gange. - B og D indföre her fölgende Artikel: Ey agho the slökufrithe börn at ganga j bo skifte withir bondans athulkuna, the som sithin wortha thing liwsd, ther bondin fik the athulkona, far thy at bondin ma williæ af hendæ sit goz henne til nokur thunga ellis henne aruum (D tilföjer: æn vether bondans börn och sin eghen sysken, tha taghe the swa arff som för ær sagth). 14 Denne Artikel indföres i B, D og E foran Artikel 11. 16 B og D: löns Dros. 17 B og D: Rooskilde. V B. 1 H. (1871). 15 D og D tilföje: j Fiwn. 18 C: Fywn. 19 Denne sidste mangler i B og D. 4 sithæn allæ the bæstæ i riket waro, bathe lærth oc lek.1 Thusænd winter oc tu hundrath winter oc fyræsintiugh winter oc a fiarthæ wintær, sithæn war hærræ Iesus Cristus war föd 2. III. For Nörrejylland. a 3. Logh a Danskæ. 1284, 21-27 Maj. Thænnæ logh gaf konung Erik Cristofor sun æftær at war hærræ war föd thusænd winter oc tu hundræth wintær oc fyræ sinnæ tiughæ winter oc fyræ winter than ukæ næst for pingaz dagh 5 mæth hans gothæ mænz rath6 i Nyburgh 7. Vm kirki tindæ 8. i. 1. Kirki wæri sculæ sælæ kirki tindæ, swo sum the wrthæ yuær enæ math andra kirki mæn, hwat han 10 gialdær at rættæ wærthæ 11. The ther tindæ köpæ, gialdæ the æi for pingaz dagh, tha wæræ the undær kirkins doom e til the gialdæ swo sum kirkins logh ær 12. Vm 2. hof. ii 13. Hwart aar scal hof wæræ a thæn syndagh ther ær 14 æftær pingaz syndagh i Nyburgh. Vm husfrith. iii. Hwo sum far mæth rathæt rath til annans manz hus æth garth 3. æth e hwaræ sum 15 man hauær hærbærgh oc slæær ællær hoggær, bæriær 16 æth dræpær husbondæ æth husfrö 17 ællær oc gest, ællær 18 i kirki swo sum fyrræ ær sangörth 19, han scal mistæ hals oc allæ hans til fylughær mæth hanum, of the wrthæ gripnæ mæth færskæ gærning 20, oc hans 21 hauæth lot yuær rættæ bötær takær half konung og half than thær 1 D tilföjer: Ta var. 2 B tilföjer: oc thenne low war; D: och thenne logh var sath. 3 Efter den Magnæanske Pergaments codex Nr. 453 in 12mo, hvoraf denne Del idetmindste er ældre end Udgangen af 14de Aarhundrede (A). De væsentligere Varianter meddeles af Nye Kgl. Nr. 295 in 8vo, det Danske Selskabs fortræffelige gamle Codex af Jydske Lov, som dog desværre af denne Forordning kun har det förste Par Artikler (B), Nye Kgl. Nr. 1344 in 4to, Membran fra förste Halvdel af femtende Aarhundrede (C), Nye Kgl. Nr. 1311 d in 410, den Hjelmstjerneske Codex af Jydske Lov, fra 1416 (D), Rostgaardske Codex Nr. 5 in 12mo, hvori denne Forordnings Artt. 3-9 ere indförte foll. 112-115 med en Haand fra henimod 1450 (E), den Magnæanske Pergamentscodex af Jydske Lov Nr. 443 in 12mo, fra Midten af femtende Aarhundrede (F), de Magnæanske Codices Nr. 16 in 8vo (G), 28 in 4to (H) og 3 in 4to (I), fra Slutningen af samme Aarhundrede. Dog ere Gs Varianter til Begyndelsen af Forordningen meddelte ved Recensionen b, med hvilken den, ligesom de andre fra Biskop Knud hidrörende Codices af J. L. med Tilbehör, stemmer nærmest overens, hvad denne Del af Forordningen angaaer. 4 Istedetfor «wintær» har H: aar. 6 H tilföjer: oc samtycke. 5 B, D og H: syndagh. 7 I udelader hele denne Indledning. B udelader: i Nyburgh». 8 Rubrikerne ere tildels forskjellige. i de andre Codices. 9 Istedetfor «kirki» har I: soghne. 10 B og F: hun. wærthæ har H: maa dyræst vden vild oc swigh. 11 Istedetfor "wrthæ yuær enæ - 12 F tilföjer: Konung eller nogher man aff hans wægnæ skule aldrig tindæ tagæ wtæn for lanz thörff oc meth biscups radh och bæzste men i righet, oc giöre wisse effther there radh. kirkins tind kiöpæ, ther för aa kirki at giældæ. 13 B udelader denne Artikel. Istedetfor »e hwaræ sum» har F: til thet hws eller gard ther. 15 ænge man scal oc 14 F tilföjer: næst. 16 D udelader: bæriær. 17 B og E tilföje: æth noker hion thær i hvsbondæns kost ær. Fog H tilföje: hion. 18 H og G tilföje: om man brydher kirki fredh. 19 Istedetfor "sangörth» har B: sauth, C: sagt, I: santt - giort. E udelader: swo sum fyrræ ær sangörth. gerning oc færskæ. 20 Istedetfor færskæ gærning» har D: sanna 21 Istedetfor «hans» har H: there. 7 scathæn fæk¹, oc² wrthær han dræpæn³, tha taka hans rættæ 4 aruing half hans houæth 5 lot with konung oc rættæ bötær thær til, swo sum fyrræ ær sagth i konung Waldimars loghbok. æn fangæs the æi mæth 10 færskæ gærning oc dylæ the, at the brutæ æi husfrith, tha scule the dylæ mæth hæræthz næfnd 11. tha scal konungs umbozman mæth hæræthz 12 rath næfnæ 13 en u wildugh man 14; tho scal han æi næfnæ hans opænbar u win 15. tho 16 ma han, fyrræ æn han kærær husfrith ", fylughæ alt sit laghmaal hwat withær hanum ær brot, swo sum innæn konung Waldimars loghbok stær scriuæt 18. æn hwo sum husfrith 19 wil kæræ, tha hauær han sex ukæ dagh 20 æftær at hans annæt laghmal ær gangæt 21; æn kærær han æi 22 innæn sex ukæ æftær at hans annæt laghmal 23 ær gangæt 2, tha dylæ han 4. mæth næuænd i kyn, for sakæn ær. Huræ husfrith scal delæs. iiii. Husfrith oc garth frith 25 oc kirki frith 25 scal fylughæ thæssæ lund: a thæt fyrstæ thing scal man liusæ 26 [at] 27 with hanum ær brot husfrith, a thæt annæt thing tha scal næfnæs hæræthz næuand, oc a that thrithi thing tha sculæ the swæræ 28. tho mughæ mæn 29 æi andre mæn næfnæ æn the same thær a thingi æræ. æn skil them a at the swæræ æi allæ et 30, tha standæ thæt thær flera swæræ, vtæn of biscop oc attæ 31 gothæ mæn innæn the bygdæ sagthæ 33 thæm 34 a mot; tha standæ that, thær the sagthæ oc witnæ 85. thæt samæ ær oc 36, of the swæræ 5. allæ et. Vm forwnnæn man. v. Hwo sum forwinnæs innæn thæssæ hæræthz næuænd 37 at han swær uræt, gialdæ fyrtiughæ mark 38, oc hwilk næuænd man æi wil swæræ, gialdæ oc swo, swo framt ænsæ 39 han ær æi i siukæ sængi ællær i hærscaps forfall 40. of thæssæ 6. pænning takær konung halft oc halft than thær scathæn fæk 41. Of thæn fær scathæ thær aræth wetær. vi. Hwo sum far mæth rathæt rath innæn bondæns garth ællær hus ællær kirki oc ufyrmær nokær man 42, swo sum fyrræ ær sagth vm husfrith 43, oc wrthæ the star- 1 H tilföjer: fforthi ath for husfridh skal bodes hals oc boosloth offuer rætte boodh. 2 Istedetfor oc» have E og F: æn. 3 F tilföjer: ther aradh wethæ 5 Istedetfor hans houæth» har G: boos. 8 Her ender B. har I: sand giort. 4G udelader: rættæ. 6 Istedetfor «oc» have G og H: til. 7 Istedet for «sagth» 9 Istedetfor "thær til - loghbok» have G og H: so som i (H tilföjer: koning Voldemars) logbogh standher screffuet. 10 Istedetfor mæth» har G: at; H: vet. 11 Istedetfor «oc dylæ the næfnd» have G og H: tha wære the weth hærethz neffndh. 12 H tilföjer: mæntz. 13 Istedetfor mæth hæræthz rath næfnæ» har F: theth hæræthz ræth næffnæ eller. Istedet for tha scal konungs - man har E: oc een v vildich man scal nefnæ tolf v vildich man. 14 1 15 Istedetfor <tho scal -u win have G og H: oc han scal neffne xii men v wildughe oc ey hans openbarlighe v wenner. 16 D: an thị. 17 G tilföjer: bröde. 18 G: so som logboghen seier til. 19 G tilföjer: bröde. 20 E tilföjer: ath kæræ hans husfrith. 21 G og H tilföje: atkære husfredh bröde (H udelader: bröde). 22 H tilföjer: effter. 23 H udelader: æftær at laghmal. 24 D udelader: æn kærær 25 G tilföjer: bröde. 26 E, G og H tilföje: oc kæræ. gangæt. at har A: hwat. 28 Istedet for the swæræ har G: swærie v wildughe men. "mughæ mæn» har G: ma han. 30 H udelader: at the swæræ et. 32 C, H og I tilföje: met hanum. 33 Istedet for sagthæ thæm» har D: thæræ. 25 Istedetfor sagthæ oc witnæ I: flere. 34 Istedetfor - a 27 Istedetfor 29 Istedetfor 31 Istedetfor "attæ har have D og E: sæghæ. har E: seyæ. H udelader: sagthæ oc. 36 H tilföier: logh. 37 G tilföjer: for husfredhbröde. 38 H tilföjer: oc them tagher halff koningen oc halff then ther sagh giffuer. 39 Istedetfor ansæ» har C: anstæ, F: anting, D, E, H og I: sum. 40 G udelader: swo framt forfall. 41 G: ther saagh giffuer. H udelader: of thæssæ 42 Istedetfor nokær man har G: anthen bondhen eller annen man, H: ænthen hosbonden eller noger man. 43 G og H udelade: vm husfrith. - scathæn fæk. - 4* 12 kær thær foræ ær, oc fangær han nokær scathæ af thæm¹ thær aræth wetær hauæ hemæ giald, æn wrthær han dræpæn liggæ a sinæ eghna wærki³. æn of man euær um hwat hældær man fæk scathæ a sinæ saklös 5 ællær æi, ællær oc forbrot sik mæth husfrith æth æi, tha sculæ sannænd mæn sannænd um letæ hwat hældær ær³, oc thæt scal fylughæs a landz thing swo sum hærwærki 10. Hwo sum husær ællær hælær 11 nokær man, thær forwnnæn ær for thæssæ sake thær sagth ær 13, dyl han wæri sik mæth næuænd i kyn, fallær han 14 bötæ tolf mark pænning, oc af thæssæ tolf mark takæ konung sex oc sex than thær scathæn fæk. Hwo sak ma giuæ. vii. Vmbozman æth hin thær scathæn fæk mughæ 7. sæcthæ then man thær for sakæn ær 15, hwilk theræ hældær wil, forthy at the aghæ bothæ then ræt thær than man brytær til thær husær frithlös man 16. Of man wrthær fæld til 8. fyrtiughæ mark. viii. Wrthær nokær man fæld til fyrtiughæ marks ræt æth til nokær andra 18 the sake thær hanum hörær at rættæ for, swo sum of han bæriær man 19 æth særær æth for af hog ællær röuær ællær stæl 20, tha scal han hauæ sex ukæ dagh æftær at han ær lagh fallæn a thingi antugh at bötæ ællær at letæ 21 for sik fullæ borghæ. æn bötær han æi innæn sex uke 23, tha faræ han swo sum andræ frithlösæ mæn 24. Vm clæthæ. ix. 9. Hwo sum hauær andræ clæthæ æn helæ ællær oc half skiftæ, haluæ en wæghn oc haluæ annæn wæghn ræt nithær geent, gialdæ konung sinæ fyrtiughæ mark 25. Vm lething. x. 10. Of konungs thærf wrthær at biuthæ sin skiplething ut, tha scule the 26 faræ swo sum fyrræ innæn konung Waldimars daghæ, antugh at göra thæt konung thæm biuthær ællær oc wæghæ28 up theræ hafnæ. æn thærf konung æi skiplething with, tha scal giuæ two mark 27 1 E og I udelade: af them. 2 Istedetfor fangær han nokær ligga har H: fange the skade ther aaradh wethæ eller vordher dræben meth alle, haffue hiemæ giæld oc ligga. 3 Istedetfor æn wrthær han wærki» har G: oc ligge a there gerningh. - 5 G og H tilföje: maal. sannænd. 4 Istedet for «euær» har H: twiffler. 7 C, D og I udelade: 10 Istedetfor "tha sculæ - 6 C, H og I udelade: ællær oc forbrot æi. SC og I: til at letæ om. 9 Istedetfor um letæ ær har H: ther om skiliæ. hærwærki» har G: thet sculle sandmen wtledhe oc scal fylges so som herrewerck. 12 11 Istedetfor husær ællær hælær» har G: herbergærer, I: huser eller hemer; H tilföjer: eller herberger. Istedetfor forwnnæn» har E: frithlös. 13 Istedet for thær sagth ær har I: böthe thre mark som for frithlös man man herbergher. Then ther söght wor. 14 H tilföjer: ath loghen. 15 Istedetfor sæcthæ -ær har G: bode dele thiisse dele, H: söge effter then ther skaden giorde. 16 Istedetfor thær than man brytær man har G: ther ther hörer til. 17 Denne Artikel lyder i H saaledes: Worder noger man fæld til företiwe marke sagh, ther æy haffuer fult vedh ath hettæ, eller til annen sagh som hanum bör ath böthe for, sosom om man bærier eller særer man, tha skal han hawe sex vggher dagh effter ath han ær loghfallen pa tinghæ ænthen ath Æn giör han hwerken innen sex vggher, tha faræ han sosom andra fritlöss röffuer eller stiæl eller for affhugh, som forre ær mælt. böde eller sætte borgen. men. So ær oc om han 18 I tilföjer: ræt eller. 19 Istedetfor «han bæriær man har D: man beriær annæn. 20 D og E tilföje: oc hauer han æi boskap æth fult with at hættæ. 21 Istedetfor «letæ have C og E: lathæ. 22 D tilföjer: æth sættær for sik fullæ borghæ. 23 C, D, E, F og I tilföje: dag. 24 Resten af Forordningen mangler i G. F tilföjer: tho skulæ mæn meth fulth winnæ hanum thröse til krawæ a thingi at rættæ. wil han tha ei rættæ, som han ær lofligh til fæld, haue sex vge fram, oc sithen latha hanum mælæs frithlös aa landz thing, som sandmæn hafdæ hanum fritlös swornæ. 25 II indskyder Artikel 13 paa denne Plads. 26 H tilföjer: allæ. 27 C og 1 tilföje: ær farn. Istedetfor "swo sum fyrræ» har D: sum the fooræ, H: som the giorde. 28 H: vræge. 11. pænning af hwar hafnæ¹. Vm skippæ. xi. Allæ the skippæ thær böndær sculæ rethæ 12. 3 theræ rethzlæ mæth, the sculæ wæræ allæ swo sum the waræ i konung Waldimars daghæ oc af aræld. Vm gærning. xii. Enæghæ man scal göræ til konungs burghæ æth garthæ 13. æth mylnæ meræ æn the görthæ i konung Waldimars daghæ 4. Vm innæ oc æctæ. xiii. Allæ innæ oc allæ æctæ sculæ wæræ swo sum the waræ innæn konung Waldimars daghæ oc swo sum stær scriuæt innæn wart hand fæstæ, thær wi gauæ 5 i Nyburgh undær the 14. bæstæ mænz insighlæ thær i rikit waræ. Vm ny mynt. xiiii. Thæt landz thing thær næst ær æftær sanctæ Mikils dagh scal ny mynt up liusæ i allæ landæ. 1. b8. Vm kirki tindæ. Kirki wæri skulæ sælæ kirki tindæ sum the mvghæ dyræst vtæn wild och swik, och the skulæ gialdæs vm pingæsdagh at sistæ ællær liggæ for kirkins dom. kung æt nokræ men af hans⁹ wæghnæ skulæ æi tind takæ vtæn for landz thirft oc mæt biscops raath och bæsta mensz i riki och göræ thæræ wissæ for mæt thæræ raath. ængi 2. man skal och tindæ takæ och 10 köpæ thæræ firræ ær kirki giald skildygh. Vm hof. Hoof 3. skal hwært aar wæræ i Nybyrgh a sancta trinitatis dagh". Vm husfrith och hæmmæ sökæn. Hwilk man thær fær mæt rathæt raath til mansz hvsæ ællær hans garth ællær til thet hws ællær garth thær man hauær hærbarth i taket och dræpær ællær hamlær ællær sæær hanum 1, tha then thær forman ær i the gærning och swa hans fælghær mistæ thæræ hals och thæræ 13 boos löt, half takæ kung och halft hin thær skathæ fæk, ællær hins æruing, forthy at for husfrith skulæ the böthæ hals och boos löt yuær ræthæ böthær 14. æn fangas the æi a færskæ gærning och dylæ the, tha skulæ the wæriæs mæt hæræsz næfænd. j hæ- 4. ræsz næfnæn skulæ v wildich men wæræ och them skal en v wildugh men næfnæ. Æn thæssæ gærning skulæ swa fylgæs, at a eth thing skal man kæræ, och annat stæfnæs næfænd, och a thet thrithi skal swæræs, och thet skal tho swa vndær standæs, at logh maal i thæssæ brötæ skal fyrst swa delæs, sum i logh book ær skriuæn, och sithæn thet loghmal ær fuld, tha skal thet hvsfrith brötæ livsæs innæn sæx vkæ, sithæn thet first lögh mal ær gangen. æn livsæs thet æi innæn sæx vkæ, delæ mæt næfnæd i kyn. thet skal och wiutas, 1 I udelader denne sidste Passus: æn thærf hafnæ. 3 D tilföjer: ny. 7 11 12 4 D tilföjer: vtæn aff the willæ. 2 C udelader: oc af aræld. 5 C tilföjer: fyrræ. 6 C og D: for. C tilföjer: Then mynt j Siælant ær, æn scal wæræ æm goth som then j Juthlandæ ær. 8 Efter Pergamentscodex B U. H. e don. var. Nr. 3 in 8vo, fra Slutningen af 14de Aarhundrede, indeholdende Jydske Lov, denne Forordning skreven i Et med Loven, den Nyhorgske Forordning af 1282, Christoffer IIs Haandfæstning og den i Nye Danske Mag. V. trykte Oversættelse af Annales Ryenses. For Begyndelsens Vedkommende meddeles Varianter af Codex Magnæanus Nr. 16 in 8vo (jvfr. a), her citeret som B, der har Overskriften: Constitucio Erici prioris Erici filius. Thenne logh gaff koningh Erick annen Erick sön i Nyburgh. 9 Istedet for hans har B: righens. 10 Istedetfor tindæ takæ och har B: kirkens tinde rathe eller. Istedet for a sancta trinitatis dagh har B: then söndagh nest effther pinx söndagh er. Istedetfor hanum» har B: husbonde eller husfrue eller hion eller geste, eller om man brydher kirke freedh i kirke. worther han grepen met gerningh. 18 B tilföjer: howet lood eller. 14 Resten af B stemmer bedre med Recensionen a. at af thæssæ hæræsz næfænd skil a, tha skal thet standæ thær flæræ men görthæ, vtæn of biscop och attæ gothæ men i bygd sighær them igiæn. En hwa sum for winnæs i thæssæ 5. hæræsz næfænd, at hin görthæ v ræt, gialdæ fyrtivgæ marc, och hwilkæn en of næfnd men wil æi swæræ, gildæ och firtivghæ marc. och thes firtivghæ marc takæ halfæ kuning och half hin thær skatæ fæk. En swa sum hvsær then thær frithlös wrthær for thæssæ sakæ, 6. giald tolf marc for hwært sinnæ, och af thæssæ tolf marc takæ kung sæx marc och hin thær skatæ fæk. och alt thet thær nv ær melt vm hvsfrith, thet samæ gömæs af the brötæ brythtæs i kirkæ. En swa sum kvmær mæt raathæt raath til mansz garth ællær hvs ællær 7. til then garth ællær hws, thær man hauær hærbærgth i, och misfyrmær hvsbond ællær hans husfrö illæ, och fangær han tha skathæ, tha böthæs thæræ ækki for. tho skal thet mæt sannænd letæs, hwat hællær han fæk skathæ for ræt skild ællær æi. Vm oræ. Of nokær 8. man fællær skiallich at logum til thre marc ællær mæræ och wil æi bötæ ællær han sæghær, at han hauær æi til at bötæ ællær han [ma] æi borghæ for sik fangæ, tha skal han mæt fult witnæ thrysæ til krafæs a thingi at rættæ. wil han æi rættæ sum han ær löglich til fæld, haf sæx vkæ dagh fram, oc sithæn latæ hanum mælæ frithlös a landz thing. Vm forban. 9. Ei skal for bivtæs af land at föræ korn ællær flæsk ællær hæst [ællær] nokræ andræ köstæ vtæn mæt landz raath. wrthær och land til rathæ, at thet skal æi vt föræs, [s]chal thet göræs witlicht vm hælghæn mis at sisztæ, och sithæn skal hwærkæn föghet ællær andra men hafæ wald til thet aar ær lösæ, thæssæ kostæ vt af land at föræ. 12. Erik Glippings Dalbyske Forordning for Skaane'. Sæl man kunu sinæ iorth³, minnæ ællær mera, tha scal hun atær gialdes mæth 1. withnis byrth. tha³ scal næfna til gotha mæn af lanzs thing ællær af hæræzsthing, thre mæn ællær fyra, oc mugu the höra huru goth hun ær, oc æftær 10 therra withnis byrth tha scal hun atær gialdæs. hafwær han iorth, tha gialde 11 iorth 12, hafwer han æig iorth, tha 1 2 Meddeles her efter Schlyters Udgave i Skåne-Lagen 224-227, hvor den er aftrykt efter den Stokholmske Codex B 69 (fra Midten af 14de Aarhundrede, A). Efter samme Kilde gives her nogle af Schlyters Varianter fra den Ledreborgske Codex Nr. 12 (fra samme Tid, B), fra de Stokholmske Codices B 72 (skreven 1414, C), B 77 (fra förste Halvdel af 15de Aarhundrede, D), B 71 (hvoraf denne Del er skreven i sidste Halvdel af samme Aarhundrede, E) og B 74 (Begyndelsen af 16de Aarhundrede, F) og fra det i Runehaandskriftet (G) bevarede Brudstykke af Artikel 1. Hvorvidt iövrigt denne Forordning er eet sammenhængende Stykke eller en Samling af forskjellige Forordninger, vil vel vanskelig kunne afgjöres definitivt. Först Codex D henförer den til Dalby, först E og F til Erik Mæretesön. Det er iövrigt værd at lægge Mærke til, at den ikke findes i Ranzovske Haandskrift og de dermed beslægtede Codices, der ellers frembyde det fuldstændigste Apparat til Skaansk Lovgivning. D har Overskriften: Thænnæ logh war sat innan Dalby; E og F Overskriften: Thesse logh gaff konnungh Erik Mæreto sön meth [S]konnunge gothe wilie. 3 B, E og F tilföje: bort. 4 B tilföjer: e. 5 B: oc. 6 G udelader: ællær af hæræzsthing. 8 Istedet for mugu the höra have G, B, D, E og F: uita. E og F: ther iorthen war. 10 B, E og F: mæth. 11 Resten mangler i G. 12 hafwær iorth mangler i D; «iorth mangler i B. E og F tilföje: igen. 7 B, E og F: at. 4 9 gialde bolfæ¹. wil hun ællær hænna arfwa frammær kræfwia, tha stande bonden fore ællær 2. hans arfwa mæth tyltær eth otholbonda. Hwilkin man sum kuna far oc hafwær han för börn, flere kulla ællær fære, innan iathors mæth sic, hafwær oc hun börn, ær bondans æra stypbörn, innan iathors, tha scal hans börna möthrinæ oc hans stypbörnæ fæethrinæ in takas til fælax ællær til halzs pænningæ oc a thingi lyusa 2. görs æi that oc dör tha bonden, tha scal bo alt skiftas i howoth lotær, en howoth 3 lot them dötha oc en hans kuno oc en hwærio barnæ, innan ær iathors, bathe hans börnum oc hænnæ. oc alla the howothloter, ær yngstæ börn fa, ær the hafwa bathe samman, take thærra lotær oc bære til thæs dötha howothlot oc skifti sithan allum hans börnum til fæethrinis, bathe förra kul oc æftræ oc bathe innan iathors oc utan, æftær bondan döthan. the howoth lotær ær bondans börn fa oc kunu stypbörn, thet hafwa the fore therra möthrænæ. æn the howothlotær ær ku- 3. nunna börn fa, oc bondans æra stypbörn, thet skulu the hafwa fore therra fæethrinæ. Far man the kunu ær börn hafwær, oc far han sithan börn mæth hænnæ, oc dör hun för æn bonden, tha taki bonden halft bo i köpe iorth oc i boscap. oc i annar halnat tha myndær han fullan lot bathe i therra 10 möthrinis iorth oc swa i boscap, bathe withær sin eghen 11 börn oc swa withær sin stypbörn. hafwær han æig stypbörn oc dör hans husfrö sithan 19, tha gange bo til howoth lot withær hans egin börn, swa ath han take en howothlot 13, annær myndær han bathe i möthrinis iortho oc swa 14 i boscap, oc swa hwært hans barn en howoth lot oc 4. ækki 15 mera. Öræs arf betær 16 thriggia marca arf oc thre marc betær 16 annar arf, huru mikin 5. sum han warthær i al boscap. Sigia 17 börn ath the waro æpplis börn, thagar therra iorth war sald, oc hin ær köpt hafwær sigir ath the waro lagwaxen, tha scal næfna til tolf men a that thing, ær iorthæn war sköt a, oc wita, hwat hældær the waro tha lagwaxen ællær 6. æi. Fæstær man the kunu, ær han hafwær för börn withær 18, tha æra the al athul kunu börn, æn tho ath the waro för föth 19. 13. Articuli Thordonis legiferi 20. Articuli et correcciones legis, quas Lithlæ Thord Diæghen Nöriucie legifer compo- 1 E: bolpænninghe. En wil. Resten mangler i E og F. 3 D udelader: howoth.
- Istedetfor ær yngstæ» har D: hans.
5 D: 0c. 6 B og D udelade: sithan. 7 B og D udelade: oc. 8 B: hænnæ. 11 Saaledes i B, C og D. A har: eing. 14 D udelader: swa. 9 B: 0C. 12 B og D udelade: sithan. 15 D tilföjer: wættæ. 16 B: bötær. 10 B udelader: therra. 13 B og D tilföje: oc. 18 D tilföjer: haft. 17 B og D have ikke Artikel 5, men vedkommende Kapitel af Skaanske Lov er rettet i Overensstemmelse dermed. 19 D tilföjer: af the sammæ konæ. 20 Ad codicem membranaceum Magnæanum nr. 443 in forma minore, circa annum 1450 vel ante scriptum (A). Variantes lectiones afferuntur codicum Regii nr. 3135 in 4to (B, cum quo fere congruunt Regius nr. 3136 in 4to et Magnæanus nr. 16 in 8vo), Kanutiani, membranacei, nitidi, annum 1488 præ se ferentis; Magnæani nr. 446 in 12mo (C), 1486 scripti, membranei mistim et chartacei, cui deest folium articulos 88-96 continens; Magnæani nr. 23 in 4to (D), c. 1500 scripti, chartacei; et suit, et consensu meliorum regnj in perlamento Danorum Nyburgh rex Woldemarus confirmauit ¹. Primo. Qvicunque aquam deduxerit extra antiquum cursum, repariet illud infra xvcim 1. dies et omnibus possessoribus soluat tres marchas et regi tantum. si vero possessionem alicuius, que dicitur mölnedam vel fiskedam, destruxerit, reddet eum indempnem cum iure xl marcharum et tantum soluat regi. pro hiis causis debet se defendere iuramento cognatorum. Jtem bene liceat, quod clericus laico causam rapine committat prosequendam, simi- 2. liter causam herwærki. Jtem non debet aliquis ad placitum generale veredicos citare, nisi 3. exsecutor cause vel aliquis ex parte sua ad hoc in placito constitutus, vel aliquis qui veredicorum hæsteleyæ exsoluere sufficit cum emenda, si conuincatur, quod suum hæsteleyæ non exposuit legitimo tempore. Jtem de wetherwisteboot: qui morti alicuius interfuerit, 4. soluat heredibus interfecti sex marchas et regi tres marchas. Jtem si aliquis aduocato furem 5. suum tradiderit in placito et aduocatus ipsum contra iudicium placitancium liberum dimiserit, soluat bondoni xlta marchas et regi tantum. Jtem si contencio fuerit de piscatura, 6. tunc quilibet licenciam piscandi habeat, sicut habet repdraghen in suo mark. Jtem silua 7. semel diuisa nunquam potest fune solari diuidi, licet campus diuidatur. Jtem si conquerens 8. causas aliquas promulgauerit, super quibus denominati, qui dicuntur stoknæfnd, tenentur discernere, et illos stoknæfnd fecerit denominari et postea omnino non fuerit causam prosecutus, tunc soluat bondoni tres marchas et regi sex. tamen antequam nominati fuerint, debet iniuriam passus contra iniuriantem eodem placito iuramentum suum exponere, et nisi iurauerit, non teneantur discernere stoknæfnd, et tercio placito debent per duos fylling moneri ad discernendum 5. Jtem prosecucio omnium causarum, super quibus tenentur stok- 9. næfnd discernere, debet fieri per tria placita. Jtem clericus ordines habens et coronam, si 10. wlnerauerit vel occiderit laicum, vel e conuerso, super hoc non debent veredici discernere. Jtem si aliquis pace priuetur per stoknæfnd et ipsi conuincantur et conuictus paci restitu- 11. itur, tunc paci restitutus erat iniuriam passus et tenetur medietatem cum rege percipere de iure, quod stoknæfnd soluerint pro iuramento suo. Jtem pro quacunque causa aliquis 12. inpetitur, quod ad illam causam consilium dederit vel mandauerit, pro qua causa aliquis pace priuari potest, si iuramento cognatorum, quod dicitur næfnd j kyn, se non defenderit, soluat bondoni xlta marchas et regi tantum. si autem inpetitur, quod consilium vel mandatum dederit, quod aliquis wlneratus fuerit, si cognati ipsum non defenderint, soluat bondoni duodecim marchas. si autem accusatur, quod propter consilium eius et mandatum fracta Regii nr. 3137 in 4to (E), 1493-1504 scripti, chartacei. Quorum tamen omnium codicum recentiorum mendas multas apertas, magnam partem ex vno, vt apparet, fonte oriundas, non notauimus. 1 B, D et E huic inscriptioni prolixiori alteram concinniorem præmittunt: Constitucio Voldemari regis per Tordonem legiferum. 2 B, D et E addunt: aliquis. 4 Cæteri codices addunt: terram. 3 Cæteri codices addunt: alius. 5 Pro discernendum B et D: stockeneffn. 6 Pro «tunc erat» cæteri codices: et. 7 Cæteri codices omittunt: et. 8 Pro mandauerit» C: mandatum. [sunt] brachia vel tibie, et cognati eum non defenderint, tunc soluat bondoni xlta marchas 13. et regi tantum. pro hiis causis debet accusatus citari ad placitum tempestiue. Jtem si aliquis episcopus vel eius officialis leges firmauerit et eas soluerit, sit ipse excusatus et leges 14. date cassari non debent. Jtem in qualibet villa forensi sint veredici et næffningi et quilibet 15. illorum pro suo booslot soluat sex marchas. Jtem in quacunque hæret uel villa forensi facta fuerit rapina, in placito illius hæret debent næffningi illius hæret discernere, et qui accusatur pro causa rapine, debet in placito sui hæret tempestiue citari ad illud placitum, quo næffningi debent discernere, si ille non habet brofyæl, tunc debet citari in placito generali. 16. Jtem si aliquis succiderit siluam alicuius et succisam detulerit, tunc possit iniuriam passus prosequi causam herwærky vel rapine. si vero siluam succisam iacere permittit, tunc prosequatur causam herwærky. tamen debet silua succisa valere tres marchas denariorum. succisor debet possessorem indempnem reddere et sibi emendare xlta marchas et regi tantum. veredici debent tamen iuramento suo prescribere dampni sui quantitatem. si silua minus valuerit quam tres marchas, tunc defendat se iuramento cognatorum vel soluat tres 17. marchas. Jtem frater post mortuum fratrem næffningx eth hereditare debet, si est 18. heres suus in aliis bonis, et non aliter. Jtem sciendum est, quod thrinne flodemal intelli- 19. gatur spacium trium annorum. Jtem si laicus clericum leserit et conuictus fuerit, soluat regi jus suum pro blowithe, licet episcopo soluat ius suum. clericus autem si laicum le- 20. serit, satisfaciat 8 episcopo et non regi. Jtem de iniusto iudicio: si causa, de qua iudicatur, summam trium marcharum continet et non vltra, 10 emendet bondoni tres marchas pro iniusto iudicio et regi tantum. si vero causa transcendit summam trium marcarum, soluat 21. bondoni sex marchas et regi tantum. Jtem sicut 11 pace priuatus potest testimonio episcopi et aliorum fide dignorum veredicos conuincere et 12 paci sue restitui, ita 13 potest aliquis pace priuari testimonio eorundem, licet veredici iurauerint, quod pacem habeat et emendet. et illud tenendum est in omnibus causis, pro quibus aliquis conuincitur uel defenditur per 22. placiti veredicos, næffningos et denominatos. Jtem si aliquis super quacunque causa testimonium habet et aduersarius suus similiter habet, tunc illud testimonium tenendum est pro 23. firmo, in quo episcopus et octo meliores illius bögd 14 testimonio suo consenserint. Jtem si aliquis propriam vxorem occiderit vel occidi mandauerit, vel econuerso, et ille negauerit, tunc nominandi sunt xiij de illo hæret. quoscunque plures illorum conuicerint pro facto vel consilio vel mandato, sint pace priuati, et nunquam cassetur iuramentum illorum. et quili- 24. bet contraiurancium soluat bondoni tres marchas et regi tantum. Jtem non debent veredici discernere ad monicionem illorum fylling, qui ipsos ad discernendum inuocant sine consensu 14 1 A omittit: sunt. 5 Pro tamen - 2 C: potest. prescribere E: describere. 4 C et E addunt: non. 6 Cæteri codices omittunt: mortuum. 3 C, D et E addunt: pro illo. 8 Pro «satisfaciat» C: soluat. 9 Pro de» C: pro. C, D et E: debet. 12 Pro et 7 Cæteri codices pro «næffningx eth»: nauigii officium. D et E: si. Cæteri codices male: hæreth. 10 B et C addunt: exactor. 11 Pro «sicut C, 13 Pro «ita» C, D et E: Jtem. V B. 1 H. (1871). 5 exsecutoris cause, et talium fylling quilibet soluat bondoni tres marchas et regi tantum. Jtem iuramentum veredicorum et næffningorum et denominatorum sit stabile, si infra sex 25. septimanas non inpetitur super suo iuramento. Jtem quod rex extra prouinciam suam nul- 26. lum citet, sed aduocatus regis ipsum infra prouinciam ex parte regis inpetat et conuincat. Jtem si aliquis redditur nimis decrepitus vel ex toto insensatus, tunc habeant heredes ipsum 27. cum omnibus bonis suis. Jtem quicunque in villis forensibus interfectus fuerit vel alia 28. morte subitanea moriatur, tunc bona¹ racione aruekiöp [non arrestentur], nisi illa quæ tunc inuenta fuerint in villa forensi, qua morietur. Jtem si aliquis contra aliquem legaliter do- 29. cuerit, quod terras venditas venales in placito non exhibuit, tunc consideranda est deterioracio istius monete iuxta bonitatem monete regis Woldemari et iuxta illam bonitatem ematur quælibet marca auri. Jtem si occisor dixerit, se in lecto adulterii aliquem occidisse, 30. habens ad hoc duos testes, tunc veredici debent super mortem interfecti discernere distinguendo, vtrum in lecto adulterii fuerit interfectus vel alibi³, et si iurauerint, quod in lecto adulterii erat interfectus, tunc cognatis interfecti pro morte eius nichil emendetur. Jtem si 31. aliquis aliquem pro suo seruicio receperit, qui pro aliqua causa legitime conuictus est, si iniuriam passus uel aduocatus illum placito incausauerit, qui eum tenet, tunc iuramento cognatorum se defendat vel excessus suos emendet, et si se defendit, tunc exponat illum statim vel satisfaciat pro eo. Jtem violencia, que dicitur woldförsell, est talis, si aliquis 32. aliquem violenter tulerit alicubi contra voluntatem suam et est potens super eum tamquam super captum. Jtem mulieres pro furto non debent suspendi sed humari, et si tantum 33. furtum est, quod humari debeant, et inuenitur quod sit inpregnata, tunc abscindentur sibi ambe aures. Jtem habeat vir plenam potestatem in testamento suo cuicunque 10 VO-34. luerit, exceptis heredibus ¹¹, terras et alias possessiones male acquisitas resignandi, et postea potest pro anima sua legare medietatem porcionis sue tam in bonis immobilibus quam mobilibus, et si contencio fuerit, discernant super hoc veredici. Jtem si aliquis de aliquo ius, 35. quod naam dicitur, receperit contra leges, que in libro legali continentur, tunc habeat licenciam iniuriam passus causam hærwærky vel rapine prosequendi contra illum, ita tamen quod aliis, pro quibus conuictus erat, prius satisfaciat. Jtem si veredici, næffningi vel de- 36. nominati ex parte alicuius discreuerint 13 aliquem conuincendo, et non confitetur eis, quod ille conuictus erat in aliis partibus, propter hoc non debeat puniri in pena pecuniaria 14. si vero per sufficiens testimonium doctum fuerit, quod conuictus erat, tunc non discernant, et si exsecutor falsum testimonium esse docuerit, soluant ipsi 15 pro falso testimonio, vt supra dictum est, et exsecutor causam suam ex nouo promulget in proximo placito subsequenti, quod pro falso testimonio sunt redarguti. Jtem aperte litere que dantur debent stabiles 37. 12 1 Cæteri codices addunt: sua. 4 D omittit: iurauerint quod. 5 C, D et E omittunt: excessus tunc. suam. 7 B, C et E: debeat. 10 B et D: quicunque. 11 B: hereditatibus. A omittit: non arrestentur. 8 D omittit: tantum furtum 12 C, D et E omittunt: 3 D omittit: vel alibi. - 6 C omittit: alicubi - et. 9 Pro suo» C: legando. iniuriam passus. 13 Cæteri codices: decreuerint. 14 B, C et E omittunt: pecuniaria. 15 C: soluat ipse. esse, nisi possessor sigilli iuramento cognatorum, quod dicitur kynsnæffnd', se possit defen- 38. dere, quod litere tales nunquam ex consensu suo date erant. Jtem si aliquis literas regis inpetrauerit illegaliter, soluat bondoni pro prima litera vnam marcam et regi vnam, pro secunda tantum, pro tercia tantum, pro quarta litera bondoni tres marcas et regi tantum. 39. Jtem non potest aliquis alicui terras illas inpignerare, quas non potest secundum leges 40. scotando alienare. Jtem arff bethær arff. illud non est 2 seruandum in terris nec in bonis mobilibus, que post patrem et matrem, auum vel auam hereditario jure percipiuntur, sed in hereditate bonorum mobilium, que a latere contingit iure hereditario [virum et coniugem, sicut post filium spiritualem vel fratrem vel] 5 auunculum vel nepotem vel in con- 41. similibus vsque ad quartam lineam. Jtem si aliquis in stoknæffnd conuictus fuerit, postea ad discernendum non debet nominari nec cogi, quam diu potest docere, aliquem in illo 42. hæret esse, qui iuramento stoknæffnd non fuerat conuictus. Jtem de stoknæffnd: si in placito duodecim non inueniuntur, tunc nominentur qui in placito fuerint et inde nominentur absentes, donec duodecim fuerint, et tempestiue debent super hoc certificari, et excusacio 43. absencie sue fiat sicut veredicorum. Jtem quicunque dixerit, quod terras suas venales exhibuit, doceat hoc per testimonium placiti, et aliter non teneat idem, quod contra testi- 44. monium placiti legibus se non defendat. Jtem si aliquis pro aliquo fideiussit, qui vitam vel membra demeruerat 10, emendet delictum eius in pecunia vt exprimunt leges, et soluat 45. bondoni xlta marchas et regi tantum, si ille fugam dederit pro quo fuit fideiussor 11. Jtem quicunque in villis forensibus, que dicuntur axilköping, lagenam [ceruisie] 12 carius emere presumpserit quam pro x oris, soluat tres marcas de qualibet, dimidietatem recipiat aduocatus et dimidietatem ciues recipiant. jn villis autem forensibus portum habentibus ema- 46. tur pro vna marca. Jtem sepes, que dicuntur rowanggarde 13, debent ante festum beati Martini, sepes autem, que dicuntur warsætgarde, debent ante festum beate Walburgis se- 47. piri. Jtem notum sit, quod igild est tantum, quantum fur abstulit bondoni, et twigild est 48. in duplo tantum. Jtem tutor alicuius sit 14, qui eius propinquior sit cognatus, non obstante 49. si non sit sufficiens in bonis 15, dummodo aliquis pro ipso fecerit caucionem. Jtem delictum herwærky sit illud, si aliquis communem pontem vel scabella placiti fregerit. et illi qui pontem reparare consueuerint, constituant exsecutorem huius cause. si vero scabella placiti fracta fuerint, constituetur exsecutor ex parte communitatis, que illud placitum te- 50. netur visitare. Jtem scribenda sunt nomina eorum, qui pace priuantur, et placito, quo pace priuantur, debent dicta nomina omni anno ter vel quater, quando maior congregacio 1 C: neffwend i kyn. 2 B addit: tenendum nec. 3 C et D addunt: accidere. contingunt. 4 E: accidentaliter 5 Uncis inclusa alia manu supra lineam adscripta sunt. In cæteris codicibus desunt. 6 B et D omittunt: vel nepotem. 7 Cæteri codices: certificare, ne. 12 A omittit: ceruisie. 13 B: rugwangs gerde. 9 Cæteri codices: quia. 10 Pro «demeruerat» cæteri codices: teneatur amittere. hic inserunt articulum 57. 8 C addit: idem. 11 Cæteri codices 14 Cæteri codiees omittunt: sit. 15 Cæteri codices: in bonis immobilibus siue aliis bonis, nichilominus maneat tutor, dummodo pro ipso fecerat caucionem. 5* populi affuerit, promulgari, vt¹ cunctis pateat, qui2 pace sunt priuati. Jtem quod nulla 51. noua theolonia sine consensu Danorum³ inponantur. Jtem quod generale consilium semel 52. in anno Nyburgis 4 celebratur. Jtem vt leges Woldemari regis, exceptis illis, que in hiis 53. scriptis sunt correcte, obseruentur; item regis Erici bone memorie, que handfæst dicuntur, seruentur; et iste correctiones, si per regem confirmantur, tanquam leges inuiolabiliter obseruentur. Jtem tacita communitas est, si mortuo viro mulier cum pueris residet et, ipso- 54. rum patrimonio placito per cognatos non promulgato, virum receperit legittimum. tum omnes sunt in tacita communitate. et idem est, si mortua muliere vir vxorem receperit, tunc sunt omnes in tacita communitate. et si vir pueros habet et bona materna non sunt in placito promulgata, ex tunc ipse et ipsa et pueri viri et pueri mulieris inuenti 6 sunt in vna tacita communitate bonorum mobilium. Jtem notandum, quod in istis nouis legibus omne 55. iuramentum cognatorum sit iuramentum næffnd i kyn, et in eisdem legibus iuramentum, quod dicitur stoknæffnd, contineat xiij denominatos, et quidquid plures illorum iurauerint, hoc ita ratum sit, quod ipsorum iuramentum nunquam possit in irritum reuocari, sicut supra dictum est. Jtem quicunque per multitudinem populi ad bona alicuius accesserit et 56. ibi iniurias bondoni intulerit per modum, qui dicitur skiöffling, tunc iniuriam passus exsecucione iuris nunquam careat, antequam rex ad placitum generale peruenerit, et xiii meliores tunc in placito existentes nominari fecerit ad discernendum super hoc, et nominati debent eodem placito discernere super quantitatem dampni sui, et quot quot iuramento ipsorum conuicti fuerint, sint pace priuati, et iniuriam passi ex bonis ipsorum reddentur indempnes, et ex eisdem bonis emendetur regi ius xlta marcarum propter violenciam, que in regno regis infertur vindicando se et regem iudicem contempnendo. Jtem 10 de hethebrwn, 57. scowbrwn 11, kiærrebrwn, scowflaar, si possessores vnius campi possessores vicinos super talibus causis inpecierint, tunc qui inpetuntur emendent illud delictum, et si emendare non sufficiunt, tunc possessores illos debent sine culpa ad placitum differre, et aduocatus faciat eos perfecte excoriari. si vero fugam dederit, vbicunque deprehensus fuerit, per quoscunque feratur sine culpa ad placitum. Jtem quicunque fuerit exsecutor homicidii, habeat de quo- 58. libet saal tres marcas pro exsecucione et labore suo. Jtem non potest aduocatus sibi as- 59. sumere exsecucionem causarum in illo hæret vel forensi villa, vbi aduocatus est, nisi nullus exsecucionem illam voluerit acceptare. Jtem si aliquis in placito fatetur, se legitimam alte- 60. rius [vxorem] 12 carnaliter cognouisse, capiatur et decolletur. si autem per maritum vxoris accusatur in placito pro dicto facto 13, defendat se iuramento cognatorum, quod dicitur næffnd i kyn, aut soluat bondoni xlta marchas et regi tantum. Jtem liceat cuilibet sine omni 61. scandalo hospitibus expensas et pabulum vendere. si hospes expensas receptas non soluerit 2 C, D et E: quod. 4 Cæteri codices: Vibergis. confirmantur cæteri codices: que per regem Voldemarum sunt confirmate. 1 Pro vt» D: et. 5 pro si 3 E: dominorum. 6 A et D male: inuenta. 7 Pro «accesserit» C: perrexerit. 12 A omittit: vxorem. 13 B, D et E addunt: si negat; C addit: aut. 8 C, D et E addunt: et. 9 C, D et E addunt: mandauerit. 10 In cæteris codicibus articulus 45. 11 Cæteri codices omittunt: scowbrwn. et domesticus contra dixerit, tunc contra hospitem super expensis sic receptis causam rapine prosequi potest, si expense ad huc minus quam dimidia marca valuerint. qui sic fecerit, sit¹ honor coram populo et hospitanti indiscrete sit scandalum in regno vniuerso. religiosis et sacerdotibus liceat talem causam prosequi per aliquem pro exsecucione constitutum. 62. Jtem siquis delictum husfrith in villa forensi commiserit, tuuc fiat in placito illius ville 63. exsecucio husfrith per villanos ibidem habitantes, consimili modo sicut in rure. Jtem semper 4 firmandum est iuramentum plurimorum veredicorum, næffningorum et denominatorum, donec reprobetur. jlle autem, cum quo pauciores iurauerint, tenetur literas inquisitorias³ recipere et non alter. et semper ille recipiat literas inquisitorias³, qui se sentit indebite pregrauari 64. et non alter. Jtem quicunque vindictam tulerit in aliquem propter excessus cognati vel 65. amici sui, discernatur, quod vindictam intulit innocenti. Jtem si lex veredica uel næffninga vacauerit tercio placito, quo veredici uel næffningi discernere teneantur, ex tunc veredici vel næffningi, qui primo post instituantur, super causis prius promulgatis non primo placito, postquam instituti fuerint, discernant, sed secundo, vtantur autem testibus qui dicuntur fylling, prius pro iuramento ipsorum testantibus, et ex nouo non debeant veredici pro eis- 66. dem vocari ad placitum generale. Jtem seruetur idem, si veredici uel næffningi uel denominati sub silencio transfugerint 5 illegaliter de placito, et 6 soluat quilibet illorum bondoni 67. et conquerenti tres marcas, quoniam sibi ius suum silendo abstulit illa vice. Jtem seruetur idem, si violenter inpediti fuerint, quod ad tercium placitum venire non possint, ita tamen quod sex fidedignos de suo hæret in testimonium habeant, quod erant violenter inpediti. 68. Jtem quicunque alium infra treugas occiderit vel wlnerauerit, sit ex ipso facto pace priuatus, et vtrum infra treugas factum fuerit an non, super hoc debent veredici suo distinguere 69. iuramento. pro wlneribus tamen factis de bonis suis leso satisfiat. Jtem si homo regis hominem regis leserit, emendet sibi vltra ius commune xlta marcas et tantum regi, nisi qui 70. lesus fuerit insultum fecerit, quod dicitur aradh. Jtem pro omnibus delictis, pro quibus debent xlta marce emendari vltra ius commune, si lesus dixerit aliquem lesisse se8 et in ledendo sibi fecisse insultum, qui dicitur araath, debent veredici distinguere iuramento suo. distinguendo tamen super dicta lesione iurabunt, quis illorum alteri fecit insultum. similiter debent veredici distinguere iuramento suo, vtrum wlnus sit factum cultello aut non. 71. Jtem statuendum est, quod quilibet pro quacunque causa pacem habeat secure veniendi ad placitum die, quo veredici vel denominati discernere debent, et si pace priuatus fuerit, deinde ad tres dies et noctes dandi fugam, quo voluerit, securitatem habeat pro cognatis, et si cognati ipsum infra ipsas treugas per regem ex consensu Iutensium et Fyonensium acceptas wlnerauerint vel occiderint, sint ex ipso facto pace priuati 10. et vtrum infra treugas ipsas factum fuerit an non, super hoc veredici suo distinguant iuramento, non obstante quod 1 C addit: ei. 2 Pro «aliquem pro exsecucione» cæteri codices: exsecutorem. cæteri codices: inquisitoris. Cet E: transierint. 3 Pro «inquisitorias" 5 B et D: transierunt; 7 Cæteri codices: discernere. 4 B, D et E addunt: testificantibus uel. 6 Cæteri codices addunt: tunc. 8 C et E: se aliquem lesisse. 9 C addit: alium. 10 A, D et E: sit - priuatus. ille pace priuatus fuit, qui infra treugas per Danos acceptas et per regem confirmatas erat interfectus vel wlneratus. Jtem corrigendum est capitulum de homicidio, ita videlicet: qui- 72. cunque pro morte alicuius [aliquem]2 inpecierit, quod tunc veredici eundem et non alium pro dicta morte conuincant vel defendant. si ille qui inpetitur fatetur se fecisse, tunc veredici iuramento suo distinguant, vtrum debet pace sua carere an non. si vero negauerit, et veredici ipsum defenderint et postea testimonio episcopi et aliorum fededignorum in prouincia doctum fuerit, quod reum defenderunt, ex tunc sit ille reus pace priuatus, quia homicida erat et negauit se fecisse, et pace merito priuabitur, quia erat crudelis occisor, qui dicitur morthær, quia factum suum negauit. si vero veredici illum, qui inpetitur pro morte alicuius, conuicerint et postea testimonio episcopi et aliorum fededignorum de prouincia doctum fuerit, quod innocentem conuicerunt, extunc ipse, qui pace illegaliter priuatus fuit per veredicos, paci sue, conuictis veredicis, restituatur, et si ex toto innocens fuerit, extunc iuxta ipsorum testimonium iudicetur pro dicta morte excusatus, et exsecutor cause hoc sibi ipsi inputet et non legi, quod vel quia innocentem inpetebat. Jtem sciendum est, quod 73. quicunque ad placitum accesserit et in via aliquis contra eum deliquerit ad distanciam a loco placiti, quo a placito videri potest, illud delictum sit thingfret bröthe, similiter si contingat in placito. similiter sit delictum thingfret per totum diem integrum, quo placitum hæret uel sysel tenetur, si aliquis contra aliquem in recessu a placito deliquerit. si vero in recessu a placito generali contingat, tantum pax illa per totum diem et sequentem durabit. si in placito contingat, tunc eodem placito promulget delictum illud et 2º placito ad discernendum super hoc faciat xii fidedignos nominari et tercio placito discernant, et si in recessu a placito lesus fuerit, tunc sequenti placito promulget illud delictum. Jtem si 74. aliquis placito bona sua alienauerit et ad annum eadem quiete tenuerit, defendat 5 ea sibi per iuramenta cognatorum et precium receptum non exponat. Jtem statuendum est, quod 75. in quolibet saal sit summa xxxta marcharum in prompta pecunia, et nullus cognatus emendare cum cognato suo cogatur. tamen si pace priuatus fuerit, tunc soluant cognati duo æthe saal semel et non sepius. [Jtem] si nominatus ad nominandum denominatos non in- 76. uocauerit, soluat bondoni et regi xlta marcas, et si aduocatus illum nominare noluerit, qui denominandos nominare debet, soluat tantum, et tunc iniuriam passus nominet ad nominandum, quem voluerit. similiter sic faciet, si aduocatus vel eius officialis non sit in placito vel aliquis illorum inpetitur pro causa principali. Jtem quicunque wlnus in placito pro- 77. mulgauerit et cum veredicis non fuerit prosequtus, soluat regi tres marcas. si vero aliquis alteri iniuriatur wlnerando vel alio modo, aduocatus, si pro iure regio voluerit, inpetat iniuriantem, et satisfaciat sibi uel manu duodecima se defendat. jniuriam autem passum non inpetat quouismodo. Jtem si aliquis alteri leges in placito firmauerit, tunc quilibet illorum 78. 1 2 B, D et E: fuerit, quia. 4 Pro tantum» C et E: tunc. omittunt: non. A, D et E omittunt: aliquem. 5 A male: defendant. 3 Cæteri codices omittunt: quod vel. 6 Cæteri codices, veri similiter melius, 7 A omittit: Jtem. 8 E omittit: iniuriatur wlnerando alteri. 79. nominet sibi duos thinghöring et aduocatus vel¹ alii meliores nominent eis tres thinghöring, et quicunque illorum sine occasione legitima si absentando se non interfuerit, siue leges dantur siue non, soluat conquerenti tres marcas et regi tantum. jlle autem qui leges firmauerit, debet conquerentem exspectare ab ortu solis vsque ad meridiem. vtrum autem leges soluende³ soluuntur vel non*, et vtrum affuerit et exspectauerit dando leges, quando conquerens illas petit, super hoc debent illi septem testimonium perhibere. quod plures illorum testantur, hoc sit ratum, et quod pauciores testantur, hoc sit irritum, et quilibet illorum soluat bondoni tres marcas et regi tantum pro falso testimonio. quicunque tunc in illa congregacione alium wlnerauerit, verberauerit uel occiderit, soluat bondoni vltra ius commune xlta marchas et regi tantum, si conuictus fuerit. Jtem homo legaliter conuictus pro quacunque causa non debet recipi in næffningum uel veredicum siue in denominatum. 80. Jtem si iniuriam passus infirmatur non valens venire ad placitum, quo exsecucio cause sue per veredicos uel næffningos siue denominatos aut quocunque modo alio debeat 5 determinari, cum restitutus fuerit sanitati, veniat ad placitum et habeat pro se vicinos suos sex testantes, quod in infirmitate fuit inpeditus, et tunc per duos testes ex nouo citentur ad discernendum proximo placito subsequenti, et idem possunt heredes facere, si infirmus moriatur. 81. Jtem si terre bondoni uel regi pro iure suo fuerint estimate, tunc ille qui eas possidet possit eas redimere uel cognati sui infra terminum. et si sic non redimerint, ex tunc cedunt 82. ipsis perpetuo. Jtem si pro causis trium marcarum conuictus fuerit [aliquis], excepta exsecucione manhæligt maal, si appellare voluerit uel aliquis nomine suo iudicium regis, appellet in eodem die et placito, quo conuictus fuerit, et iter recedendi arripiat infra quindenam. si appellauerit et non fuerit prosecutus, tunc soluat bondoni tres marcas et regi tantum. si non appellauerit, tunc teneatur aduocatus sub pena trium marcarum, assumptis secum iiiior fidedignis, ad domicilium conuicti accedere et bondoni iusticiam facere et regi, ita tamen quod prius seruentur ibi tria laudaghe. si aduocatus ad primam monicionem non fecerit bondoni iusticiam, soluat sibi, sicut dictum est, pro contumacia tres marchas, et tantum pro secunda monicione et tantum pro tercia et tantum pro quarta. si tunc non fecerit sibi iusticiam, exinde possit ipsum cogere per literas regis ad faciendum sibi iusticiam et ad satisfaccionem sibi pro contumacia. aduocato autem et sequacibus suis, si bon- 83. doni iusticiam fecerit, non debet inponi causa hærwærky uel rapine. Jtem homo ad placitum citandus citari debet apud ecclesiam suam coram parrochianis dominica proxima ante 84. placitum per duos testes. Jtem pro quacunque causa aliquis priuatus pace fuerit, rex non 85. restituat eum paci, antequam satisfecerit iniuriam passis. Jtem quicunque placito promiserit alicui bona sua vendere, ad inplendum hoc tenetur obligatus, si vero bona alterius 86. vendere promiserit et non inpleuerit, soluat bondoni tres marcas et regi tantum. Jtem si 3 Pro «soluende» cæteri codices: dantur uel. 5 A male: debeant. 1 Pro vel» cæteri codices: et. 6 A omittit: aliquis. 2 Pro siue leges - non» cæteri codices: cum leges dantur. 4 Cæteri codices omittunt: vel non. 7 Cæteri codices addunt: ad. aliquis aliquem de curia sua uel ecclesia expulerit et fugauerit uel traxerit extra curiam suam uel ecclesiam et postea eum in fuga existentem extra curiam leserit, hoc delictum sit husfret bröthe. Jtem quicunque aliquem in taberna, que dicitur riisboth, loco aggere cir- 87. cumdato uel in naui uel in cimiterio per insultum, qui dicitur rathen radh, leserit uel de hiis locis fugauerit uel traxerit et postea ipsum in fuga existentem leserit, hoc delictum sit husfret bröthe. Jtem si aliquis aliquem fugauerit uel expulerit de aratro suo, hoc delictum sit 88. hærwærky, si ipsum leserit. Jtem legalis est exhibicio, si puella uel vidua in placito hæret, 89. in quo habitat, uel sysel uel placito generali cum se exhibuerit cognatis, vt ipsam maritent. in eodem placito, quo se primo exhibuerit, debet exhibicionem suam prosequi. Jtem leges 90. que debent solui decima die, si decima dies fuerit festiua, tunc soluantur in profesto. si profestum fuerit festiuum, tunc soluantur in profesto profesti 2. et plane intelligendum est quod semper soluantur leges pro quacunque causa, excepto manhælicht maal, in die proxima ante festum, et dies, quo leges firmantur, non debet computari. Jtem quicunque alicui 91. infra quintam lineam attinet, ipse potest cum eo leges dare. Jtem quicunque cognatos non 92. habet infra regnum, iuret solus super sanctos, quod cognatos non habet infra regnum, et postea se defendat manu duodecima hominum qui dicuntur landfæste. Jtem si rex duxerit 93. expedicionem naualem redimendam, tunc de qualibet haffne soluantur tres marce denariorum. Jtem pro falso testimonio in placito prestito soluat falsus testis ad minus tres marchas bondoni et regi tantum. Jtem si aliquis aliquem in placito pro aliqua causa incau- 95. sauerit, pro qua non est citatus ad placitum, habeat spacium deliberandi, quomodo respondeat, vsque ad proximum placitum. Jtem quicunque vxorem alicuius carnaliter cognouerit 96. et ipsam marito abstulerit occulte uel aperte, sit pace priuatus, si in recenti opere fuerit deprehensus. si vero maritus ipsum accusauerit pro tali causa, tunc debet iuramento stoknæffnd de illo hæret defendi uel conuinci. si fuerit conuictus, sit pace priuatus. Jtem si 97. aliquis alicui abstulerit filiam, sororem uel aliam cognatam et ipsam carnaliter cognouerit per nupcias uel sine nupciis, distinguant veredici iuramento suo, vtrum prima vice oppressa fuit vi uel non, licet ipsa postea consenserit. et si ipsi iurauerint, quod ipsa oppressa fuit vi, sit ipse pace priuatus. sed si oppressa non fuit vi', tamen super hoc veredici discernant, vtrum sibi fuit ablata uel non. si ad hoc conuincitur, soluat bondoni xlta marcas et regi tantum. et preter hoc potest causam hærwærky prosequi, si sibi factum fuerat tempore, quo ablata fuit cognata³. 94. 2 A male: profecisti. 1 E omittit articulum 87. 3 Cæteri codices: laugfeste men. 4 Pro «sed vi» cæteri codices: sed si ipsa oppressa fuit vi uel non. 5 Hic A manu recentiore in margine articulum sequentem addit: Si aliquis pro morte cognati pace priuatum occiderit, super mortem ipsius veredici non discernant. si vero aliquis eum occiderit, qui non sit cognatus, tunc eciam veredici super hoc uon discernant; sed si rex vel cognatj sibi factum illud appropriant, tunc pro morte eius nichil soluat; si vero illud non appropriant, tunc soluat tria sall si vero negauerit se fecisse, defendat se per neffnd i kynd. Pro eis quæ sequuntur C. modo addit: Expliciunt correctiones Tordonis feliciter. Anno dominj medlxxxvj sabbato quasimodogeniti; E: Explicit Thordo per fratrem Johannem Martini in Sora anno dominj mdquarto feria tercia pentecostes, nec - 08 Jtem de scriptura et correccione nolo argui, quia breuitas temporis me in illis studere et meditari non permisit. Jtem quam diu homo viuit, semper ignorat, ergo omni tempore vite sue addiscere debet. vbi est terminus vite, ibi est terminus discendi¹. honor Deo, qui rerum omnium causa est [et] principium. Laus et 14. Erici regis Menved constitutio toti regno data2. Constitucio Ericj ad Norjwciam. 1304, 13 Martii. E. Dei gratia Danorum Slauorumque rex Norjutiam jnhabitantibus salutem et gratiam. Noueritis, quod cum melioribus regnj nostrj jn perlamento Nyburgh celebrato de singulis regnj partibus congregatis jnter cetera tangentia nos et regnum super jnfrascriptis specialiter tractauimus et eadem concorditer acceptauimus et de eorum consilio et consensu statuimus, vt ab omnibus et singulis vndique jnfra regnj nostrj terminos generaliter et 1. jnviolabiliter obseruentur: Primo videlicet de expeditione ordinatum est, quod omnium et singulorum omnibus et singulis redditibus computatis, de sjngulis redditibus decem milium marcharum ematur vnus coggo quinquaginta lastas portare valens et expediatur cum hominibus et expensis sedecim septimanarum. marcha annone pro decem marchis denariorum et lagena butiri pro octo marchis computetur. eciam sciatur, quod omnes quærsætæmæn annis, quibus jndicitur et exibit expeditio naualis, sicut ceteri alij faciant de bonjs sujs, et eo tempore pro sujs solutionibus quærsætæ supportatj et liberj habeantur. ad jnquirendum autem, computandum et scribendum cuiuslibet redditus apud vos deputatj sunt jn Ripensi diocesi et dominj dominj Cristiernus Ripensis episcopus, Nicolaus Lendy et Claus Speck. jn Harthæsysel Nicholaus Hee et Hesbernus Aghysson, assumptis secum quos voluerint. jn Almyndsysel et Jalingsysel Tuko Pætersson et Johannes Stauærskough cum prepositis jbidem. Jn diocesi Wibergensi dominj episcopus Petrus, Thordo Litle, Nicholaus Hughinsson, Petrus Muly et Johannes Nickelsson de Kaas. Jn diocesi Arusiensi dominj episcopus Johannes, Sweno Rusticus, Nicholaus Brock, Benedictus Billugh Thommesson. Jn diocesi Burglanensi dominj prepositus Johannes de Oerby, cantor Petrus, Petrus Saxisson, Gun- 2. nulphus Swensson, Johannes Gunnysson, Johannes Nyst et Johannes Nickelsson de Yrthingh. De emptione pannj ordinatum est et statutum, quod quilibet pannus Gandauus jnteger ematur pro xl marchis denariorum et vlna pro marcha, pannus Ypærsk pro xxxvj marchis et vlna pro vij oris, pannus Popærst pro decem et octo marchis vlna pro x solidis, pannus Nyuælst pro xviij marchis vlna pro j marcha, pannus Aværst pro ix marchis vlna pro viij solidis, wlt scriptor arguj, quoniam exemplar in multis vidit incorrectum; videat igitur vnusquisque et formet melius ad placitum qui potest. 1 B et D ea, quæ sequuntur, omittunt. 2 E codice Magnæano in 8vo nr. 12 pagg. 313-320. Y B. 1 H. (1871.) 3 In margine: Waruithszuszel. 6 pannus Thornist pro xviij marchis vlna pro tribus oris, pannus Thyuk sayn pro xiij marchis vlna pro octo solidis, pannus Orthingburgh et Brygist pro xxiiij marchis vlna pro xvj solidis. jnhibitum est etiam, ne pannj alij preter predictos, videlicet Braband, Engilsk et Langlabeen seu alij, particulariter et cum vlna mensurandj vendantur sine nostra licentia vel presentia aduocatj et consulum, vna qualibet vlna per eos debite prius extimata. quicunque statutum jstud et ordinationem transgrediens carius vendiderit, emptori pro qualibet vlna, quam emerat, dimidiam marcham denariorum et nobis xl marchas soluere teneatur. aduocatus vero si remissus fuerit vel supportauerit cum aliquo de premissis, omnj exactione regia perpetuo careat et jn xl marchis nobis soluendis nichilominus puniatur. jncausatus jnsuper aliquis de premissis cum xij discretis per aduocatum nominandis, exceptis aduersarijs publicis, se defendat. De monetis, vt jnferius tangitur, est statutum, quod jnnouatio monete priusquam 3. jn proximo generalj placito cuiuslibet terre ante festum beatj Michaelis nullatenus publicetur, sicutj monetarius capitis suj amissionem voluerit euitare. jnhibitum est etiam, ne aliquis post jnnouationem monete publicatam, vt est dictum, ab jpso die jnnouationis vsque ad festum assumptionis beate virginis proxime sequens cum veteribus denariis quidquam emat, sicut amissionem jpsorum denariorum et omnium eorum, que secum tulerit et habuerit, duxerit euitandam. mandatum est etiam omnibus advocatis specialiter et jniunctum, vt denarios, quos percipient de certis redditibus regalibus vel excessibus quorumcunque ad jus regium spectantibus, de moneta tunc jnstantis annj et nulla alia recipiant; si secus fecerint, exactione regia careant et nobis jn xl marchis nihilominus teneantur; jncausatj eciam de predictis juramento cognatorum suorum, si docerj contra eos non poterit, si negauerint, se defendant. ceterj jncausatj de emptione cum veteribus denariis solo juramento corporalj suo, manu ad sanctos leuata, quod hoc non fecerint vel denarios jgnorauerint esse veteres, se defendant. jniunctum est etiam prelatis et mandatum clericis et laicis quibuscunque, et cuiuscunque status existant, ne redditus suos de sua familia jn denarijs veteribus recipiant aliquatenus siue leuent, sicut jndignationem regiam contra se noluerint grauius prouocare. collectores etiam denariorum expeditionalium, quicunque nostro fuerint nomine deputatj, facient jllud jdem, de moneta solummodo annj tunc jnstantis et nulla alia recepturj. De jnterfectione hominum statutum 4. est, quod quicunque alium jnterfecerit et emendam firmauerit, vel per veridicos vel denominationem convictus ad exsoluendum pro jnterfecto emendam, jpsam totam et jntegram de suo proprio solus soluat, nullam contributionem seu subsidium, quod stuth dicitur, de sujs cognatis pro dicta emenda soluenda aliquatenus recepturus. jn jpsius etiam solutione emende firmate, vel ad cuius solutionem emende convictus est, si defecerit vel non suffecerit, debita sibi seruentur laugdagh, jnfra que si non satisfecerit tempore debito et jn legibus patrie contento, postea predecretus (?) pace priuatus tanquam convictus per veridicos habeatur. si vero aliquis jnterficiens alium, suo commisso exigente pace priuatus per veridicos, subterfugit, nunc sicut prius per propinquiores cognatos paternos et maternos jnterfectoris cognatis jnterfectj duo ættæsaal exsoluantur, et cum hoc cognatj jnterfectoris ratione jllius factj ab omnibus jnsidijs omnium cognatorum jnterfectj liberj sint et penitus excusatj. siquis autem statutj huius transgressor jn cognatos jnterfectoris vel jpsorum aliquem presumpserit jn aliquo vjndicare, secundum vjndicte quantitatem et qualitatem tanquam jn jnnocentem operando districtius puniatur. vjndicans etiam, quicunque fuerit, si jnterfecerit vel mutilauerit, talis 5. pene simili subjacebit; sed jn jnterfectorem liceat vjndicare. De tuitionum receptione ordjnatum est et statutum, quod nullus, cuiuscunque etiam conditionis, tuitionem alterius jn aliqua causa recipere presumat, nisi de sua familia propria existentis vel jn terris sujs residentis, vel quod passus jniuriam legitimis obstantibus jmpedimentis, nimia videlicet paupertate, senjo et alijs corporis debilitatibus, causam suam per se non sufficit prosequj neque valet, jn quibus casibus jniuriam passorum propinquioribus conceditur, jpsorum tuitione recepta, causas suas prosequi, ne predictj debiles jure suo propter dictorum jmpedimentorum exjgentiam defraudentur. decernitur etiam et statuitur: quicquid per veridicos et neffningos ac alios quoscunque jn singulis causis, jn quibus aliquorum vel alicuius recepta est tujtio, exceptis debilium casibus, actum fuerit jrritum et jnane; et jpsi veridicj, neffningj et alij quicunque decernentes seu jurantes jn talibus causis pro sujs boszloet et secundum leges patrie satisfaciant tanquam convictj legaliter et cassatj. statutum est etiam, quod quicunque tuitionem alicuius contra premissa susceperit, jn xl marchis nobis soluendis se nouerit 6. puniendum. De deductione polidrorum ordjnatum est et admissum, quod deferrj jn posterum poterunt extra regnum, jta tamen quod pro quolibet polidro extra regnum deducendo sex sterlingj nomine thelonej exsoluantur, ne jpsum nostrum theloneum, quod propter vilitatem monete pro maiore parte minoratum est, totaliter destruatur. jnfra limites regnj, si non 7. deducantur extra regnum, pro eisdem soluantur antiqua debita et consueta. De legibus scriptis jn Thordone ordjnatum est, quod dominus Ripensis episcopus Cristiernus, assumptis secum dominjs Gunnulpho Swensson, Swenone Rusticus, Thordone Litlæ et Nicolao Brock, jpsas de Latino jn Dacum jpsas (!) extrahj faciat et transferrj et translatas jn scriptis sjngulis partibus dari, vt considerent et eligant vtiliores, quas voluerint et pecierint confirmari, quas etiam nos, considerato, que nobis, corone nostre et communitatj regnj necessarie fuerint, anno futuro jn celebratione perlamentj proximj confirmari faciemus. jnterim eciam communitas 8. Dacie legibus prius habitis perfruatur. De literis et priuilegijs, que handfæst dicuntur, promissum est, quod cum jpsa priuilegia per se vel eorum certa transscripta fuerint presentata, omnia et singula, que corone regnj et communitatj proficua fuerint et vtilia, Deo 9. autem et jurj non contraria, stabilia habeantur. De aduocatis ordinatum est, quod alicuj aliquam jnferre jniuriam non presumant, quod si fecerint, jniuriam passo, quicunque sit, jta secundum leges satisfaciant, sicutj sibi ab eodem vellent fieri versa vice, et pene nomine aduocacijs sujs careant jn futurum. specialiter autem mandatum est omnibus aduocatis circa Lymfyorth, ne durantibus treugis jmpediant aliquem cuiuscunque conditionis ligna ad 10. aliquas partes deferentem. Jnhibitum est etiam, ne gubernatores salarium, quod hæstælæghæ 11. dicitur, nisi tempore expeditionis recipiant quoquomodo. Jnhibitum est jnsuper, ne aliquis cuiuscunque status hospitetur apud aliquem jndiscrete et minime apud monasteria et clericos; quod si aliquis fecerit vel de hoc non cauerit jn futurum, jpsum, exjgente communi clamore 6* communitatis, que ex talibus hospitalitatibus nimium pregrauatur, jn perlamento anno futuro celebrando publicabimus nominatim ac, eorum exigente demerito et communi jnfamja, deliberato cum regnj melioribus super hoc, jpsos grauius puniemus, vt eorum pena, jnfamia et schandalum alijs transeat jn exemplum. Jnhibitum est omnibus eciam, ne aliquis aduocatus 12. passis naufragium vel eorum alicuj jniuriarj presumat jn bonjs aut personjs, sicutj amissionem capitis voluerit euitare. Nullus ergo cuiuscunque conditionis aut status contra premissa vel jpsorum aliquid contrajre seu ordinationem nostram huiusmodj quomodolibet jnfringere presumat aliquatenus jn futurum, sicut non solum penjs suprascriptis, vt premittitur, subjacere voluerit, sed et vltionem sentire maiestatis regie grauiorem. Jn cuius rej testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Actum et datum jn Nyburgh anno dominj mccciiijto feria sexta proxima ante dominicam passionis dominj jn presentia nostra, testibus consiliarijs nostris. 151 1314, 5 Septembris. Hoc privilegium habetur in libro legum Selendensium in claustro Ringstadensi antiqvo. Priuilegium generale de hospitalitate non facienda [in]debite. Ericus Dei gracia Danorum Sclavorumque rex vniuersis et singulis Daciam inhabitantibus salutem cum domino sempiternam. Quia post edictum a nobis nuper editum et super hospitalitate apud religiosos, sacerdotes et bundones minime facienda ad nos contra plures querimonie peruenerunt, quod plus solito quidam, famam propriam offuscantes, Deum pre oculis non habentes et nostrum mandatum contempnentes, apud personas predictas hospitentur, nec non in monasteriis, grangiis monasteriorum, bonis eorundem, curiis sacerdotum et bondonum equos suos et canes ponunt, in predictorum preiudicium non modicum et grauamen, ex qua hospitalitate non solum eorundem substancie totaliter euacuantur, sed, quod deterius est, cultus diuinus diminuitur et scandalum intolerabile generatur: quapropter omnibus et singulis, cuiuscunque condicionis, dignitatis, preeminencie aut status existat, sub', obtentu gracie nostre districte precipimus, quatenus nullus apud ipsa monasteria, grangias siue bona monasteriorum, sacerdotum, bundonum seu aliorum quorumcunque, nisi suis propriis expensis et sumptibus, hospitetur, nec equos pro cura infirmitatis alicuius siue alias vel canes mittat, nec in monasteriis, grangiis, bonis monasteriorum, sacerdotum, bundonum aut aliorum quorumcunque causa venacionis alicuius jacere presumat, eciam in propriis sumptibus et expensis; volentes vt qui equos in predictis locis ad presens habent, sub pena ammissionis libertatum ipsorum et gracie nostre, ne aliquem vel aliquos ad hospitalitatem aliquam recipiant, nec eorum equos nec canes tenere presumant, donec nos de meliorum consensu regni nostri seu eorum consilio super hoc aliter duxerimus ordinandum. Datum Wordingborgh anno domini mcccxiiii feria quinta proxima ante diem natiuitatis beate virginis Marie, nostro sub secreto presentibus hiis appenso. 1 Ad editionem Ancherianam (Lovhist. II 539-540, cfr. præf. c 4). 16. Udtog af Erik Menveds Privilegium for Skaane¹. 1317, 10 Februar. Aar 1317 die beatæ Scholasticæ gaff hand de Skaaninger saadant it priuilegium, at for den tro tieniste skyld, de hannem haffde beuist oc her effter skulde giöre, vaar det til- 1. börligt, hand igien forsaa dennem met naader oc friheder. Thi gaff hand dennem: Först at adelen skulde haffue offuer deris tienere oc gods slige friheder, som de haffue hafft aff 2. arrilde. Ingen maa forhuerffue kongens eller rigens breffue offuer dennem, vden de til herretzting oc landsting ere forvundne. giör nogen der imod, hand skal staa kongen oc 3. saguolderen til rette. Item at kongens indebönder skulde vere quit oc fri for egt, vden de 4. höre særdelis kongens breffue der om. Kongen skal ingen enemercke skowe lade hugge vdi 5. vden eyernis vilie. Skaaninger maa frit före deris gods igiennem landene her i riget, fri 6. for told, vden anderledis haffuer veret holden aff arrilde. Om nogen aff kongens tienere sammesteds forbryder sig imod oss oc riget oc bliffuer landfluctig eller fredlös, da skal alt hans gods tilhöre kronen oc hustruens met, saa lenge hand leffuer. men hues saadan en misdeder bleff fangen effter vor befalning eller döde, da skal quinden oc hendis arffuinge, om hun er död, nyde hendis eget gods. Naar vi bedis nogen landehielp, da skal alle vdgiffue den hielp til bestemte tid oc der met vere fri for ydermere tiltale. bliffuer nogen 7. sigtet, hand icke haffuer vdgiffuet den hielp, da skal den tage til sig 6 bönder, oc 6 jordegne bönder vdi det herret, som vor collector er, oc hand skal neffne hannem neffnen faare, ved huilcken hand skal vndskyld sig. Actum vt supra. 172. 1340, 28 Juni. Priuilegia data Scaniam inhabitantibus per dominum Magnum regem Swecie et Norwegie et dominum Scanie. Vniuersis presentes litteras visuris seu audituris Magnus Dei gracia Swecie, Noruegie Scanieque rex, salutem in omnium saluatore. Decori regio congruit suos in pace confouere subiectos et eos potissime graciis, fauoribus et priuilegiis pocioribus insignire, qui gratuitis obsequiis et obsequiosis seruiciis fideliores crebrius sunt reperti. Jdcirco deuotorum nostrorum, venerabilis in Christo patris domini Petri Lundensis archiepiscopi, Swecie primatis, capituli sui Lundensis, militum, armigerorum, monasteriorum, ciuitatensium ceterorumque incolarum terre nostre Scanie, clericorum et laicorum, qui in exsequendis nostris mandatis nobis et voluntate et actione placuerunt, sincera plurimum exigente fidelitate, eis in signum priuilegii specialis amoris, quamquam a predecessoribus nostris regibus Dacie priuilegiati 1 Efter Hvitfeldt (III, 236-237). Det er kjendeligt at dette Udtog er gjort efter en Latinsk Original. 2 E Diplomatario Svecano IV, 724-726. noscuntur, articulos infrascriptos dignum duximus confirmandos: Primo quod dominus 1. archiepiscopus, qui nunc est vel qui pro tempore fuerit, sua ecclesia et capitulum, milites, monasteria, ciuitatenses et villani forenses ceterique alii incole terre Scanie, clerici et laici quicunque, omnibus libertatibus, graciis, juribus, legibus et consuetudinibus approbatis, quibus vmquam liberius et vtilius fruebantur, [congaudebunt ?], prout Kalmarnie per nostras litteras est expressum. Jtem quod familie dominorum archiepiscopi, capituli Lundensis ecclesie et 2. beneficiatorum in eadem, monasteriorum, militum et armigerorum per vectigalia minime grauabuntur, nisi ad hoc ipsorum habeatur beniuolencia specialis. Jtem quod quilibet rector 3. ecclesiarum parrochialium terre Scanie vnum fundum principaliorem, quem ecclesia a sui fundacione habuerat, liberum et exemptum teneat ab jnne, stuth et omnibus juribus regalibus cum sua familia quotidiana et commensali in eodem fundo commorante. Jtem quod 4. milites et armigeri excessus trium marcharum in placitis et extra emergentes de propriis familiis libere subleuabunt, nisi excessus huiusmodi personaliter commiserint vel per suos committi mandauerint, vel eciam si litteras nostras supersederint contumaces. jn hiis vero placita nostra justiciaria sint exempta, jure priuilegiatorum a nostris predecessoribus vel nobis racionabiliter obtento semper saluo. si vero aliquis incausatus fuerit, quod huiusmodi excessus personaliter commiserat vel de suo mandato processerant, suam innocenciam terre Scanie legibus expurgabit. Jtem familie dominorum archiepiscopi, capituli Lundensis 5. [ecclesie] et beneficiatorum in eadem seculare iudicium nullatenus, nisi super terris hereditariis, visitabunt, sed tantum judicium ecclesiasticum. nostrum nichilominus placitum adibunt justiciarium, quod duo canonici Lundenses sequi debebunt, vt consuetum est, et excessus omnes de ipsis familiis ibidem emergentes sui domini penitus subleuabunt. Jtem quod 6. nullus capi vel a terra Scanie expelli debebit, nisi prius legittime conuictus fuerit aut in judicio sponte confessus vel in manifesto facinore deprehensus. Jtem decime ecclesiarum 7. non petantur vel leuentur nostro nomine vel nostrorum, sed libere vendantur, vt carius possint, ad vtilitatem earundem, nisi nos vrgens et notabilis necessitas ad hoc artet. nec ipsas eciam tunc recipiemus aut recipi faciemus, nisi, sufficienti caucione pro eis prestita, decime prius recepte integraliter fuerint persolute. Jtem prefectus noster aut sui seu alii 8. quicumque non hospitentur apud aliquos indiscrete. Jtem quod nulli indigene terre Scanie 9. extra terram eandem pro quacumque causa citabuntur, sed ad sua placita debita et consueta. Jtem quod milites et armigeri extra terram Scanie nisi in nostris sumptibus et expensis, 10. sufficienti eis pro sui capcione et rebus perdendis per nos prestita caucione, nullatenus edicentur¹. Jtem super bonis domino Cristofero quondam regi Dacie irracionabiliter, vt 11. dicitur, estimatis nominabimus duodecim homines terre Scanie pociores, vt ipsi id, quod iustum est, super eisdem bonis suo decernant juramento. Nos insuper Kanutus Johannis, Laurentius Vlphonis, Nicolaus Aberni, Gislo Elene, Göstauius Tunonis, Kanutus Folkonis, Karolus Nesconongi, Vlpho Aberni, Petrus Johannis, Vlpho Gudmari, Karolus Tuchonis et 1 Danice: udbydes. Göstauus Nicolai, milites et consiliarii domini nostri regis supradicti, pro hiis omnibus singulis supradictis firmiter et inuiolabiliter obseruandis vna cum ipso domino nostro rege in solidum promittimus bona fide. Nos igitur Magnus rex predictus in premissorum omnium testimonium et cautelam firmiorem nostrum et Blanche consortis nostre dilectissime necnon venerabilium patrum dominorum fratris Petri Vpsalensis archiepiscopi, Styrberni Strenginensis episcopi ac consiliariorum nostrorum predictorum sigilla presentibus duximus apponenda. Datum Hælsinburgh jn presencia nostra, anno domini m° ccc° quadragesimo, jn vigilia beatorum Petri et Pauli apostolorum. 181 1341, 22 Februarii. Inhibitio Waldemari regis, ne qvis laicus in curiis canonicorum hospitetur. Omnibus presens scriptum cernentibus Waldemarus Dei gratia Danorum Sclavorumqve rex eternam in domino Ihesu Christo salutem. Conqvesti sunt nobis abbates, capitula ceteriqve clerici, Dei ministri in terra Syellandie, quod qvidam, qvi gaudent, cum male fecerint, et exultant in rebus pessimis, Dei timore postposito, apud ipsos hospitantur, bona ipsorum rapiunt ac eis plurimas violentias tam in rebus qvam personis inferunt, silvas ipsorum succidunt, in aqvis ipsorum piscantur, decimas suas detinent, agros suos et prata occupant nec eos permittunt privilegio ecclesie gaudere; petebantqve a nobis sibi super hiis remedium adhiberi. qvare inhibemus firmiter sub optentu gratie nostre, ne qvis, cuiuscunqve conditionis aut status existat, premissa vel aliqvod premissorum in preiudicium ecclesiastice libertatis attemptare presumat. inhibemus insuper districte, ne qvis in curiis canonicorum Syellandie hospitetur sine ipsorum libera voluntate et consensu. Ceterum universos scire volumus, qvod nos hujusmodi maleficia, si, qvod absit, perpetrata fuerint, viriliter vindicabimus nec inulta dimittemus; et nostrum consensum liberum adhibemus, qvod hujusmodi sceleratores ad satisfaciendum de perpetratis per censuram ecclesiasticam compellantur. In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Roskildis anno domini millesimo ccc. xl. primo, die beati Petri ad cathedram. 19. Interdictum Valdemari Atterdag, ne clerici in forum sæculare trahantur 2. 1341, 30 Sept. Waldemarus Dei gracia rex Dacie dilectis nostris. . cancellario et vicecancellarijs nostra sigilla seruantibus, magnum secretum et legale, graciam cum salute. Jurisdictiones E Bartholinianis tom. F (Ex archivo capituli Roskildensis pagg. 102-103). 2 E membrana archetypa. ecclesiastica et mundana sunt distincte et quelibet illarum suum proprium habet forum, jta quod clericus laycum in foro ecclesiastico et laycus clericum in foro mundano de iure non possunt conuenire. Jntelleximus igitur, quod per rescripta nostra religiosos viros fratres sancti Johannis Ierosolomitani domus hospitalis, qui de foro sunt ecclesie, ad forum trahitis secularem; quod quia indecens est et iniquum, vobis districtius inhibemus, ne talia rescripta cuiquam dare de cetero presumatis, sicut maiestatem nostram diligitis inoffensam. Nolumus enim per nos, multo minus per vos in regno nostro quaslibet parere nouitates; et talia rescripta, data de presenti uel danda per vos, quod non credimus, infuturum in verecundiam vestram, presentibus literis cassamus, irritamus et vires volumus non habere. Datum Roskildie anno domini m°. ccc°. xl. primo, die beati Jeronimi presbiteri, nostro sub secreto. 20% 1354, 1 Julii. 3 . Constitucio Voldemari regis patris Margarete regine trium regnorum. In nomine domini amen. Nos Voldemarus Dei gracia Danorum Slauorum[que] rex in perlamento generali Danorum 4, Dane hoff dicto, sub anno domini m cccl quarto octaua beati Johannis baptiste Nyburgh celebrato, ex consilio et consensu [ducis Slesuicensis ac] venerabilium patrum et dominorum episcoporum, videlicet Nicolai Ottoniensis, Petri Ripensis, Petri Vibergensis, Henrici Roskyldensis et Pauli Arusiensis, Nicolai Limbeck dapiferi nostri, Palnonis Iensson marscalci nostri ceterorumque consiliatorum nostrorum et hominum, statuimus omnes articulos infra scriptos inuiolabiliter obseruandos: Primo. quod 1. tota communitas regni Dacie debeat legibus et libertatibus domini regis Voldemari et aliorum regum Datie predecessorum nostrorum uti libere et gaudere. Jtem quod omnes 2. bone consuetudines, quas habuerant ab antiquo, rate esse debeant atque firme. Jtem pro 3. nimio defectu populi regni Dacie et aliis quam plurimis defectibus et periculis ipsi regno incumbentibus omnia forefacta, [vi]tam hominis [vel] mutilacionem membrorum tangentia in hunc diem perpetrata, ex rogatu et consilio eorundem dominorum episcoporum et hominum nostrorum fauorabiliter indulgemus, ita tamen quod cuicunque leso satisfaciat 10 secundum exigenciam legis terre, in qua ipsum forefactum fuit perpetratum. Jtem quicunque 4. equos, boues, iumentum seu alias res iniuste ammiserat, ius suum coram nobis seu dapifero 8 1 E codice Regio nr. 3135 in 4to (A) membranaceo, nitido (nec tamen accurato), legem Juticam apparatu Kanutiano auctam continente et sicut cætera exemplaria Kanutiana annum 1488 præ se ferente, quem tamen ad cæteras recensiones, B inprimis, nonnunquam emendauimus. Variantes lectiones afferuntur editionis Suhmianæ (B) in Continuatione chronici Danorum ab anno 1308 ad annum 1357 (Scr. rer. Dan. VI 527-528) et codicum Magnæanorum chartaceorum nr. 12 in 8vo (C), qui dicitur «Biskop Knuds Kladebog», et nr. 23 in 4to (D), paulo recentioris, legem Sjælandicam Valdemari continentis. 2 A omittit: que. 3 Pro «perlamento» B et D: placito. 4) B omittit: Danorum. 5 A, C et D omittunt: ducis Slesuicensis ac. 6 B, C et D: consiliariorum. 7 B: habuerunt; C et D: habuerat. 8 Pro «vitam» A, C et D: tam. 9 Pro «vel» A: quam; B: et. 10 C: satisfaciant. 6 2 5. nostro uel iustitiario nostro aut aduocato nostro tunc presente legaliter prosequatur. Jtem si aliquis domos suas violenter¹ ablatas in fundo alterius illegaliter positas seu constructas³ inuenerit, eas legaliter arestet, ius suum secundum leges terre legaliter prosequendo. si vero reus infra diem beati Martini proximum emendare non curauerit, bondoni et nobis satisfaciat, prout exigunt leges terre. et sic notandum est de omnibus excessibus quibus- 6. cunque. Jtem si aliquis 5 aliquem super bonis siue terris violenter sibi ablatis incausare voluerit, ipsa causa debito processu, videlicet placito sui hæreth, sysel et terre, quod land[z]thing dicitur, coram dapifero nostro, iusticiario seu nobis, si iusticiam prius consequi non valuerit, ventilari debeat et finiri. quod si nullatenus iustitiam optinere poterit, extunc aduersarium suum in placito sui hæreth ad decem 10 septimanas ante premoneat et ad generale perlamentum 11 proximo celebrandum manifeste 19 citet, ubi dicta causa, fauente Deo, 7. debite terminetur. Jtem nullus, cuiuscunque condicionis existens, cum aliquo clerico seu layco sine domestici voluntate 13 hospitetur. quod si aliquis 14 fecerit, domesticus eum cum sua 15 familia, si suffecerit, sin autem [aliter] 16, cum vicinis et nostro aduocato tunc presente seu nostro dapifero tanquam [latronem et] 16 publicum raptorem prosequi et impedire poterit, 8. nullo sibi delicto racione illius aduersando. Item inhibemus 17 firmiter et districte 18 nequis, cuiuscunque condicionis existat, se de 19 bonis sacerdotum seu clericorum decedencium, nisi 9. veri heredes, aliqualiter intromittere presumat 20 nostre gracie sub obtentu. Jtem perlamentum 21 nostrum, Dane hoff dictum, semel in anno, videlicet die beati Iohannis baptiste, 10. Nyburgh secundum antiquam consuetudinem regni Dacie celebretur. Jtem quod omnes discenciones et inimicicie inter quoscunque ad quindenam ante dictum festum beati Iohannis baptiste usque ad festum beati Iacobi apostoli proximo futurum sub mera securitate in 22 habeantur, sub pena orbotemaal wlgariter nuncupata. Jtem sub obtentu gracie nostre firmiter inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium contra premissos articulos aliquid presumat attemptare. quod si aliquis attemptauerit, nobis nolumus imputari, sed 23 ipse aduocatus super propriis factis stabit 24 iuri suo. 11. suspenso 21 25. 1356, 30 Octobris. Constituciones et priuilegia pro inhabitantibus Scaniam Erici regis Swecie et Scanie. 1 C: violenter domos suas. 2 A male: ablatus. 3 Ita B. - A, C et D: in fundo alterius positas illegaliter constructas. 4 B et C omittunt: omnibus. 5 B addit: similiter. 6 Pro aliquem » C et D: alium. 7 D addit: placito. 8 Pro «nostro» C: seu placiti nostrj. 9 A male: optineri. 10 Pro ad decem B: sex. 11 B: placitum. 12 C omittit: manifeste. 13 B addit: et consensu. 14 Ita B, C et D. A: aliquid. 15 Pro sua» B: propria. 16 Uncis inclusa A, C et D omittunt. 17 Ita B. - A, C et D: Jnsuper mandamus. 20 A: presumant. - 18 A male: discrete. 19 A male: de se. 21 B: placitum. 22 B omittit: in suspenso.. 23 Ita B. A, C et D pro «sed": si. 24 Ita B, C et D. A: stat. 25 Ad apographum Langebekianum ex cod. membr. diplom. Lundens. a dn. Bringio communicato 1753"> typis expressum. Variantes lectiones afferuntur codicis Magnæani in 4to nr. 28 foll. 176-177 (B, c. annum 1500 scripti, chartacei). Omnino fere cum nr. 17 (supra pagg. 45-47) congruit. V B. 1 H. (1871.) 7 Vniuersis presentes litteras visuris vel audituris Ericus, Dei gracia rex Swecie et terre Scanie dominus, salutem in omnium saluatore. Decori regio conuenit suos in pace confouere subiectos et eos potissime gratiis, fauoribus et priuilegiis pocioribus insignire, qui gratuitis obsequiis et obsequiosis seruiciis fideliores crebrius sunt reperti. Idcirco deuotorum nostrorum venerabilis in Cristo patris domini Jacobi, Lundensis archiepiscopi, Swecie primatis, capituli sui Lundensis, militum, armigerorum, monasteriorum, ciuitatensium ceterorumque incolarum terre nostre Scanie, clericorum et laicorum, qui in exsequendis nostris mandatis nobis et voluntate et actione placuerunt, sincera plurimum exigente fidelitate, eis in signum priuilegii specialis amoris, quamquam a predecessoribus nostris regibus Dacie priuilegiati noscantur, articulos infrascriptos dignum duximus confirmandos. Primo quod dominus 1. archiepiscopus Lundensis, sua ecclesia et capitulum, milites, armigeri, monasteria, ciuitatenses et villani forenses, ceterique alii incole terre Scanie, clerici et laici quicumque, omnibus libertatibus, graciis, juribus, legibus et consuetudinibus approbatis, quibus vmquam liberius et vtilius fruebantur, congaudebunt. Item quod familie dominorum¹ archiepiscopi et capituli 2. Lundensis ecclesie ac beneficiatorum in eadem, monasteriorum, militum et armigerorum per vectigalia minime grauabuntur, nisi ad hoc ipsorum habeatur beniuolencia specialis. Item 3. quod quilibet rector ecclesiarum parrochialium terre Scanie vnum fundum principaliorem, quem ecclesia a sui fundacione habuerat, liberum et exemptum teneat de inne, stuth et omnibus juribus regalibus cum sua familia quotidiana et commensali in eodem fundo commorante. Item quod milites et armigeri excessus trium marcharum in placitis et extra 4. emergentes de propriis familiis suis libere subleuabunt, nisi excessus huiusmodi personaliter commiserint vel per suos committi mandauerint, vel eciam si litteras nostras supersederint contumaces. in hiis vero placita nostra justiciaria sint exempta, jure priuilegiatorum, a nostris predecessoribus vel nobis racionabiliter obtento, semper saluo. si vero aliquis incausatus fuerit, quod huiusmodi excessus personaliter commiserat vel quod de mandato suo processerant, suam innocenciam terre legibus expurgabit. Item familie dominorum archie- 5. piscopi, capituli Lundensis ecclesie et beneficiatorum in eadem seculare judicium nullatenus nisi super terris hereditariis visitabunt, sed tantum judicium ecclesiasticum. nostrum nichilominus placitum adibunt justiciarium, quod duo canonici Lundenses sequi debebunt, vt consuetum est, et excessus omnes de ipsis familiis ibidem emergentes sui domini penitus subleuabunt. Item quod nullus capi vel a terra Scanie expelli debebit, nisi prius legittime 6. conuictus fuerit aut in judicio sponte confessus vel in³ manifesto crimine deprehensus. Item decime ecclesiarum non petantur vel leuentur nostro nomine vel nostrorum, sed libere 7. vendantur, vt carius possint, ad vtilitatem earundem, nisi nos vrgens necessitas ad hoc artet. nec eciam ipsas tunc recipiemus aut recipi faciemus, nisi sufficienti caucione pro eis prius prestita, et decime prius recepte integraliter sunt persolute. Item prefectus noster aut sui 8. seu alii quicumque non hospitentur apud aliquos indiscrete. Item quod nulli indigene terre 9. 1 B addit: «Lundensis, quod in A deletum est. 2 B omittit: in. Scanie extra terram eandem pro quacumque causa citabuntur, sed ad sua placita debita et 10. consueta. Item quod milites et armigeri extra terram Scanie nisi in¹ nostris sumptibus et expensis, sufficienti eis pro sui capcione et rebus perdendis per nos prestita caucione, nulla- 11. tenus edicentur. Item super bonis domino Cristofero quondam regi Dacie irracionabiliter, vt dicitur, estimatis nominabimus duodecim homines terre Scanie pociores, vt super eisdem bonis id, quod iustum est, ipsi suo decernant juramento. Nos insuper Erngislus Soneson comes Orchadie, Nicolaus Tureson, Laurencius Karlson, milites, Jonas Cristienson et Benedictus Thureson, armigeri et consiliarii domini nostri regis supradicti, pro hiis omnibus et singulis firmiter et inuiolabiliter obseruandis supradictis vna cum domino nostro rege in solidum promittimus bona fide. Nos igitur Ericus rex predictus in premissorum omnium testimonium et cautelam firmiorem nostrum sigillum nec non venerabilis in Cristo patris domini Nicolai episcopi Lincopensis ac consiliariorum nostrorum predictorum sigilla presentibus duximus apponenda. Datum Lundis anno domini mece quinquagesimo sexto, dominica proxima ante festum omnium sanctorum, in presencia nostra. 1. 22. Responsa consiliariorum regni ad articulos, sibi a placito iustitiario regio propositos³? Sub finem regni Olaui regis? Jnter ceteros fuerunt sequentes articuli missi de placito justiciario ad consiliarios regni: Jtem ad articulum super bonis adiudicatis veris possessoribus in placitis iusticiariis et tamen detinentur. Responsio, quod possessores recipiant quatuor literas regias et faciant sibj ea adiudicari et in illa introducj. et si postea detineantur cum violencia, conquerantur 2. super hoc officialibus regnj, qui iusticiam prosequantur. Jtem ad articulum super coacta vendicione et scotacione bonorum. Responsio: omnes scotaciones extorte per vincula vel per captiuitates nullius sint virtutis. sed siquis dixerit, se bona sua propter metum scotasse nec dimidium precium eorum habuisse, compareat coram episcopo illius terre, jn qua lis vertitur, et illis xii discretis, qui ad hoc nominati fuerint, et secundum legum exigenciam causam suam prosequatur coram domino dapifero presente in Jucia, et in aliis paruis terris coram alio, quem substituit nomine suo, sed in Schania coram domino prefecto presente. 3. Jtem ad articulum super bonis concessis per dominum regem. Respondetur, quod omnes 4. tales concessiones, finita vita regis, finem habuerunt. Ad articulum super bonis impignoratis, domino si possunt redimj per veros possessores. Responsio, quod possessores talium bonorum exhibeant pecuniam suam legitime et procedant postea secundum iuris exigenciam. 1 B omittit: in. 2 E codice chartaceo Regio nr. 3137 in 4to (foll. 377-378), annis 1493-1504 scripto a doctore Jobanne Martini, monacho Sorano, archiepiscopo Lundensi, vt videtur, seruiente, qui quidem codex, etsi recens et negligentius pictus, magnam partem ad optima exemplaria sedis Lundensis exscriptus esse videtur. Cfr. Schlyter: Skåne-Lagen LV-LVI, vbi tamen (pag. LVI lin. 4) pro 1509 legendum est 1500. 7* Ad articulum de vsuris. Respondetur, quod quicunque aliquem pro vsura impetere velit, 5. citet ad episcopum suum ordinarium et agat contra eum, quia causa est ecclesiastica. Jtem ad articulum de illis in Falstria, qui compelluntur ad teingield. Respondetur, quod 6. vtuntur legibus Sielandie, et in Meonia similiter. Jtem ad articulum de colonis super 7. eorum föresloff et filiabus eorum desponsandis, quibus voluerint. Respondetur, quod tempore legitimo resignent bona sua et domino bonorum satisfaciant et vadant, vbj velint, tempore debito, jnsuper desponsent filias suas libere, quibus volunt. Jtem ad articulum de bonis 8. bondonum non emendis. Respondetur, quod omnes in regno, licet ad hoc non tenentur de iure, tamen admiserunt, quod nullus in regno miles uel militaris emat uel pro pignore recipiat bona bondonum infra hinc et proximum perlamentum in Nyborg habendum. Jtem 9. de nundinis dominicalibus. Respondetur, quod fiat generalis inhibicio in singulis dyocesibus regnj, ne fiant de cetero, nisi a festo Olaui vsque Michaelis propter autumpnum. Jtem de 10. bonis bondonum emptis ante xv annos. Responsio, quod vendiciones bonorum facte ante diem eleccionis Olaui regis iam viuentis maneant in suo vigore, et post facte viribus carent. Jtem ad articulum, vtrum rex possit dare bona corone alicui vltra vitam suam, non habita 11. recompensa. Responsio, quod omnia, que dederit in plena constitutus libertate, cum consilio pociorum regni, clericorum et laycorum, perpetualiter sorciantur firmitatem. Jtem de iure 12. dapiferi sic respondetur, quod jus suum est regere regnum tempore, quo dominus rex fuerit alibi, jnstituere et destituere officiales et aduocatos, ordinare de redditibus regiis, omnes causas appellacionis nomine regis terminare, tanquam rex esset personaliter presens. De 13. jure domini marschalci est, preesse guerre in expensis regnj iuxta requisicionem dapiferj, et habere bonam exactionem a rege sine computo pro statu suo sufficientem. De iure prefecti 14. Scanie est, preesse Schanie nomine regis, instituendo et destituendo aduocatos, redditus regios leuando et omnia in Scania terminando, quasi rex esset presens, computare dapifero et secundum eius consilium facere. et in causis potest de eo ad dapiferum appellarj. De 15. iure cancellarii est, habere omnia passagia dicta feriestæde in regno, centum marcas nouas de qualibet moneta, omnia bona regis in Brönbiöstre et prouinciam totam Smörum hæret, expensas et pabula pro duobus faar (?). secretum aut ordinarium habere omnium sigillorum, tam ad priuilegia quam ad causas, jntrare consilium regis et exire sine omni condicione, quando sibi placet. jtem centum marcas Scanienses de ciuibus Lundensibus. 23. Dronning Margretes almindelige Forordning af 1396¹. Margareta meth Gudz nædhæ Waldemars Danæ konings dotter helsæ allæ, som byggæ oc bo j Fiön oc som Fiöns lands thing playæ ath söghæ, e huo the æræ, ewynnelighæ meth 1 Denne Forordning udgik omtrent ligelydende (mutatis mutandis) og omtrent samtidig (den Fynske synes at have været dateret lidt senere end den Jydske, der er af 24 Januar) til Nörrejylland og til Fyn. 1. 3 Gudh. Effter thy ath righens mæn j Danmark aff allæ landæ hawæ wor frendæ konung Eric hylleth oc vntfanget til theres herræ oc konung j Danmark, thy bothæ wy allæ, som hanum ey æn hyllet hawa, at the genist jnnen fiortæn daghe kommæ til hanum oc hyllæ hanum oc wordhe hans mæn, som the andræ j Danmark hawæ nw² tilforen giort. Jtem sculi withe, ath æffter thy ath wy æræ suo auer enæ wordnæ meth wor frendæ konung Eriks radh oc mæn, oc the meth oss, nw snymest j Wyburgh 5 vm artikle, som her æfter stander screuet, tha bethæ wy oc byudhæ jdher, ati thöm suo holdæ, som her æffter fylger, oc holder thet bæthre her æffter, æn somma hawa giort her til, huath som byuts pa koningens wegnæ, eller oc betræ ther foræ, wm thet ey scheer. Först tha bethæ wy oc byudhæ pa8 wor frendæ konung Erics wegnæ aff athlæghes wloflich gesteri bodhe til leegh oc til lærdh, e huo the helst æræ, oc ath the holdæ bæthræ kirke frydh, quinnæ frydh, hws fridh, gardh fridh, plow fridh oc thing fridh, oc ath the 10 holdæ then frydh oc al annyn frydh, eller bæthræ ther foræ, som lowboghen wth wiser. OC huer foghet ladhæ byggæ kraw pa huærie firæ mile, ath man finder ther falt syn nöthörft for syne penningæ, huo thidh kommer, oc ath the ey sættie thet ther 11 eller annen stadh, 2. huor man kamber 12, dyrere eller höyeræ, æn som thet giælder j næstæ köpstadh. Jtem byudhe wy pa forde wor frende konung Eriks wegnæ, ath engen husæ eller hemæ eller fordeytingæ nogher frydlös man eller 18 andræ wgernings mæn, vthen han wil gennst föræ thöm til rætæ oc ladhe thöm sta syn ræt. huo som thöm eller 14 holder eller hemer eller fordeytinger, han bæthræ for thöm theres brödhe eller stande then sammæ ræt, hinæ sculde 3. staa. Jtem æffter thy ath ther ær æn vmathe lithen ræt scheeth aff the fæstæ, som nw bygdhæ æræ, tha forbyudhe wy nogræ fleræ fæster eller barfredh 16 ath bygges, vppa thet ath landet scal thistæ schiödere koffres oc kommæ til frydh oc til ræt oc til schæl, æn the hawæ nw snymen varet. oc byudhe wy foghedenæ, embitzmennenæ, ath the thet ey stæ- 4. dhe, ath nogher bygger fæstæ eller barfrydh. Jtem aff thy ath the ære suo, ouer enæ wortnæ nw snymest j Wyburg aff allæ landæ meth konungin oc oss pa hans vegnæ oc wy meth 17 15 Den til Nörrejylland (trykt i Anchers Lovhist. II 556-562 efter den Stokholmske Codex B 79, fra Slutningen af det femtende Aarhundrede, jvfr. Schlyter: Skåne-Lagen XLVIII-L) haves her i en Codex paa det Store Kgl. Bibl. (Gl. Kgl. nr. 3126 in 4to, foll. 172-178), der vel ikke er gammel (fra 1546), men dog temmelig akkurat skreven; den Fynske (trykt i Molbechs og Petersens Danske Diplomer 55- 60) haves i den Rostgaardske Codex nr. 5 in 12mo, foll. 130-141, af hvilken denne Del er skreven c. 1450. Her meddeles den efter den Rostgaardske Codex (A); dog ere enkelte aabenbare Skrivfejl rettede og den manglende Slutning tilföjet efter Kofod Anchers Udgave (B). Af denne og Gl. Kgl. 3126 in 41° (C) ere ogsaa de væsentligere Varianter anförte i Noterne. 1 Istedetfor "j Fiön - Gudh» have B og C: i nörræ Jwdlandh, eho the ære hælst, som i thet Vyborge lantzting pleyæ at sögæ, ewindelig helsen met Gud. "nw» er udeladt i B og C. have B og C: her. 3 Istedetfor Eriks» have B og C: Erick. 5 B og C tilföje: ære. 7 Istedetfor «eller oc» har B: alt oc, C: alt ath. all. 10 Istedetfor the» have B og C: till. 4 Istedetfor «snymest" 6 Istedetfor somma» have B og C: som i. 8 B og C tilföje: forneffndæ. 9 B og C tilföje: 11 B og C udelade: thet ther. gestendæ. 13 B og C tilföje: noger. 14 Her udelade B og C: eller. 16 B og C tilföje: ey. 17 B og C udelade: snymest. 12 B og C tilföje: 15 B og C tilföje: nw. thöm, ath huath bönder eller bönder gots eller annet gots, huat thet helst ær, som fra kronen ær kommet, sidhen wor herræ konung Waldemar wor fadher, hues siæl Gudh hawe, wthfor aff Danmark oc til Thyderland¹, thet scal kommæ genist 2 vnder krwnen friit³ igeen. hauer oc kronen sidhen noket gots fanget til wrætæ, tha scal thet oc genist jgen komme til thöm, som ther til bæst ræt hauer 5. vppa thet ath huer scal fangæ syt jghet jgeen vfordærweth oc vbeschattet, tha bethe wy oc byudhe foghedenæ oc embitzmannæne huer j syn stadh j the læn, som han jnnæ hawer, witerkennes widh bönder oc widh bönders gots oc thet, som krwnen til hörer, som fore ær sacht, oc huer j syn stædh kennes widh sit, oc ladhe suo standet wrört 8 pa bodhe sidher, til thes⁹ næstæ ræter thing worther, oc 10 huer wedh, huath han ma beholdæ meth rætæ pa allæ sidher. oc scal först ræter thing wæræ j Judland, til thes ther ær vmkring kommet, oc sidhen j Fyön oc sidhen j andræ land j Danmark 11; oc ære ther til næfndæ tolff dandæmæn, suosom ære sex ryddere oc swenæ oc sex 12 ædlæ bönder, ther scule sidde ræter ting j Otensæ biscops dömæ meth biscop Tetzs, som lands domere j Fiwn Nyels Pætherssön aff Löwitzmosæ theres nafn wedh, som ther til æræ næfndæ oc ther ouer sculæ sidde meth her Jens Andersön oc Jens Petherssön aff Louitzmosæ oc the, som 13 biscoppin aff Siælænd koningens canceler ther til sætter j syn stadh. thisse forde scule vth spörgæ oc dömæ först pa koningens oc krwnens sidhe, som for ær sacht, oc sidhen huer man j mellum, som the for Gudh wille varæ bekendæ, huat rætest ær, oc huer scher ræt 14 æfter thy som foræ ær sacht 15. oc huer som foghet ær oc lænen jnnæ hawer, han ladhe ænketh scriwe huer j syn lææn, huat 16 bondæ gots eller huat gots thet helst ær, som krwnen ær aff ganget sidhen thenne forescrefne tiidh, oc forsömæ jcka koningin eller krwnen ther j, oc kommet rætelighe foræ huert ræter thing, som the wille antzworæ for Gudh oc som the wille jcka bætræ ther foræ, vm thet jckæ scheer, oc ath thet endes nw pa ræter thing, ath bothe kronen oc andræ taghe oc göre swo myket som ræt ær j suo dane 17 madhe, som for ær sacht, oc koningin og kronen scule waræ the förstæ, som nydhe oc vntgialdæ scule 18 suo myket, som ræt ær, ther vppa 19 ræter thing vthen lenger 1 Skrivfejl for Thydesland? B og C tilföje: snymest. «krwnen friit have B og C: kronens fredh. 2 B og C udelade: genist. 4 Istedetfor «bæst» have B og C: mæst. 3 Istedetfor 5 B og C tilföje: so at om nogen annen haffuer noger annerss mantz gotz fonget till vrættæ, thet scall oc gænest igen komme till them, ther bæst rætt haffuer. 6 Istedetfor «vbeschattet» have B og C: vforskat. 7 B og C udelade: oc widh bönders gots. 8 Istedetfor standet wrört» have B og C, vist urigtig: standæ værdh. 9 B og C udelade: thes. 10 B og C tilföje: at. Istedetfor «til thes ther - j Danmark» have B og C: oc siden i the andre lande i Danmark, oc scal begynness förstæ i Viburgæ rættherting förstæ söndagh i fastæ oc siden huert ij moneth modh i the andre sysel i Iwdlandh, til thess thet om kringh kommet er i ludland. 11 12 «sex» mangler i B og C. 13 Istedetfor «j Otensæ biscops döma oc the som have B og C: i huert biscopss döme met vor biscopp i thet biscopss döme, som lantz dommere Jenss Nielsson som theræ naffn ved, som till ær næffnde, ther ower sculæ sidhæ met her Vendelbo oc Jessæ Nielsson oc then. 14 Istedetfor huer scher ræt have B og C: «huat skeer rætest. 15 B og C tilföje: oc the vilkoret haffue, oc som the ey ville bædræ ther fore, om the ey göre, som fore er sagt. 16. Istedetfor «huat» have B og C: huer. 17 Istedetfor «suo dane» have B og C: samme. 18 B og C udelade: scule. 19 Istedetfor «ther vppa» have B og C: oc. [töfring], oc sidhen huer, æfter thy som kæræ foræ komber, oc vthen töfring, som foræ ær 5. sacht. Jtem haue the godhe mæn, j righet boo, ouer giuet, ath the yntæ bondæ gots scule til sich taghæ eller köphe eller koningens jngald myndske j nokræ madhæ, fore æn Gudh wil, ath han komber til syn laghæ alder; sidhen hophes oss wæl till Gudh, ath han 6. oc the wæl forlighes bodhe vm thet oc vm meræ. Jtem sidhen vor oc ouergiuet ther³ j Wyborg, ath huat bönder fra kronen æræ farnæ sidhen then första tidh, ath the giwe theres landgildæ j aar wth oc iij marc til föræloff, oc faræ j geen vnder kronen, som the 7. förræ waræ. Jtem forbyudhe wy allæ vloflighæ hafnæ, ath engen hawa hafn wthen with köphstæthernæ, som the aff ærild hawæ waret, oc köphstæthernæ bliuæ vith theres köphstædhæ ræt, oc ath leggæ engen tol vp j noghen annen stadh, men tollæ j köpstæthernæ, æfter thy som man bör ath tollæ oc for thet man bör ath tollæ foræ, oc engen fordeytingæ 8. noghen her j modh. Jtem ath ey taghes wrak aff noger köpstædhe man aff thisse thry 9. righæ, e huar the seglæ land j mellum, vm theres schip brydhes. Jtem æfter thy ath koningin aff thissæ thry righæ sidder j godhe oc j5 wenscaph meth stæthernæ oc köpmænnenæ aff allæ landæ, ath man thöm6 forthæ oc ey vforrætæ köpmænnenæ, hure the fram kommæ, eller til land eller til watn. oc brydhes theres schip noger stadh widh land, ath man helpæ thöm theres gots suo ath bergæ, oc ladhe thöm nydhe bothæ j thisse stycke oc suo j andræ 10. madho, æfter thy som theres priuilegæ wthwiser. Jtem bethe wy oc byudhe alle embitzmæn oc fogheda, ath the guthelighæ [meth 8] low oc ræt, meth schæl oc nyttelighe leua meth thom, som thöm befaledhæ æræ, oc varæ thom nathælegere oc bætræ 10 her æfter, æn the hawe nv waret her til, som the ville antsworæ for Gudh oc som the wille bekenne for koningen oc for oss pa hans wegnæ, oc ath the ey suo aff föræ oc flömæ 11 lænen oc koningens slot, som the haue her til giort, men redhe thöm ther paa huer j syn stadh, ath the göre theres ræghen scaph, huer aff the læn som han jnnæ hawer, nar 12 hanum worther 11. til sacth 13. Oc scal 14 engen hawe forprangeræ j syn gardh eller syne gots; gör her noger amodh, hindræ embitzmennenæ hanum oc rætæ ouer hanum. oc engen taghæ bönder eller köpmæn til synæ swönæ eller fordeytyngæ, men ladhe thöm bliuæ vnder koningen oc kronen, 12. som thöm bör ath waræ. Jtem ath engen taghe ther noget fora. Jtem ath engen taghæ eller stædhæ at taghæ noket ther foræ, ath nar wy byudhe thöm noket eller forbyudhe, ath thet suo holdes, oc huo ey holder, huath wy byudhe pa koningens wegnæ, han bætræ ther 13. fora. Jtem aff thy ath man veth ey, vm fitalgæ bröthernæ 15 menæ ath bliuæ i syöæn, thi bethæ wy oc byudhæ alle the koningens frelsæ kennes, ath the waræ redhæ nat oc daw meth there hæstæ oc harnskæ, nar the worthæ til saghdæ aff oss eller koningens embitz- 1 A udelader: töfring. 2 Istedetfor boo» have B og C: her. 3 B og C: her. 4 Istedetfor «förstæ» have B og C: forscreffne. 5 B og C udelade: oc j. 6 B og C udelade: thom. 7 B og C: köpmen aff alle landæ. 8 meth» mangler i A. 9 Istedetfor «meth schæl oc nyttelighe leua» have B og C: oc skælligæ oc modeligæ leyæ. 10 B og C udelade: oc bætræ. 11 Istedetfor «flömæ have B og C: skennæ. 12 Istedetfor "nar» have B og C: förstæ. 13 Istedetfor «sacth har A urigtigt "scath». 14 B og C: Jtem scall oc. 15 B og C tilföje: eræ. 4 men, eller til land eller til strand¹. och scher thet suo, ath man gribe nogræ fytalia bröthræ, ath man rætæ ouer thöm som ouer frydbryther, mest forthy ath koning Albricht oc hans mæn oc stæthernæ hauæ auergiuet thöm oc hauæ sacht, ath the thöm eynteth fordeytingæ willæ. hwo thöm ther ouer fordeytinger eller holder, oc huo ther a modh gör, ath man ræter ouer hanum. jtem huo som worther wth bothin j koningens oc righens wth buth, ath han wth faræ, æfter thy som han worther wth bothin. ath koningens foghet tagher engæ penningæ eller gawa ther foræ, oc ath koningens embitzmæn oc köpstædhemæn ath the rethe thöm pa schip til koningens oc righens werff, oc embitzmænnenæ, slottenæ jnnæ haux, ath the spisa thöm wal och bemannæ thöm wæl³ oc rodscaphæ thöm wæl, som the wal besynnæ kunnæ, huat macht ther pa ligger. oc ath man holder strandordh alleweynæ nw som för, oc vm noket orloff pa styrter 5, ath höuitzman komber then annyn til helpa til land oc til wathn. Jtem huat brödhæ man brydher, ath man taghæ engæ andræ penningæ 14. ther foræ, men [rætæ] ouer hans brædhæ. Jtem som the hauæ jæt oss aff allæ land j 15. riket een help, oc the, aff Fywns biscops dömæ waræ, wither tog[hæ] ath giwa wth aff huert lagh soghen x lödæ marc, so bedæ wy oc byudhæ ether ath giwe thöm suo wth, oc huer ladhæ thöm suo wth kommæ aff the læn, han j wæræ hawer, oc antworthæ thöm her Jens Anderssön j Nyburgh for jnnen sanctæ Walburgis dagh nw næst kommer, oc lader thet ængelund. Jtem æfter thy ath Gudh hauer foræ seet, ati hauæ wor frendæ koning Eric 16. til jdher herræ oc koning taghet i Danmark, som for ær screuet, tha huo wil noger frihedh eller priuilege nydæ, ydermer æn lowboghen wth wiser, han söghe ther synnelighæ her æfter aff konigens nadhæ oc hauet meth hans mynnæ. 9 Alle thisse fore screfne styckæ oc artikle oc alle the styckæ, som pa koningens weynæ jdher waræ j Wyburgh berættæ pa lands thing, then tidh wy ther nw snymest 10 waræ, oc the alle wither toghæ j Wyburgh oc allæ sag[d]hæ ther ja j geen aff allæ landæ, bethe wy oc byudhæ pa koningens weynæ vnder liff oc gots oc frelsæ oc fridh suo atholde at 11 göræ, som wy jdher b[o]thet hauæ pa koningens veyne, oc een idher 12 ladhe then annen waræ widh ræt oc widh frid oc haue kerlicheth samfelde 13 j mellum jdher. Jtem æfter thy som j hauæ hört, ath righens mæn hawe bethet 14 oss, at wy scule stande riket foræ pa koningens weyne, til thes han komber til syn aar, oc hauæ hört, huat wy hauæ ther til 1 B og C: anthen till land eller till vatn. 2 B og C, vist rigtigere: wærn. 3 «wal mangler i 5 Istedetfor styrter» have B og C: kommer. B og C. 4 B og C, vist rigtigere: redhskapæ. 6 Denne Artikel lyder i B og C saaledes: Jtem aff thy at vy haffue hört, at hær i alle landæ er vanskæ om mynth, at han er ey i landen, tha haffue the i alle landæ iætt oss een hielpp till then mynt. oc haffue the iætt oss her i landet viii grottæ aff huert hws nw at mydfastæ, iiii grottæ at sanctæ Morthens dagh, om nötörth er at kræffwæ them. thy bede vy ether, at i ladæ huær i syn stadh aff synæ vornedæ komme tissæ viii grottæ vth aff huert hws ynnen mydfastæ, oc huer biscopp aff syt biscops döm oc fogedæ met hanum ladhæ seriffue them oc tagæ them vpp po koningens veynæ oc vore. 7 B og C udelade: taghet. 8 Istedet for ther» have B og C: thet. 10 Istedetfor "snymest» have B og C: i löwerdags sælffue ther. 12 Istedetfor «een idher have B og C: then enæ. 13 Istedetfor 14 Istedet for «bethet» have B og C: beteet. 9 B og C tilföje: oc vaare. 11 Istedetfor at» have B og C: oc. samfelde» have B og C: och sæmme. suaret, tha haua vy befalet her Jens Anderson¹ til jdhers höuitzman oc ræteræ pa koningens veghna j Fywn, so lenge som oss thicker, oc³ han ther til nyttæ ær. bedhe wy jdher oc biudhe, ati varæ hanum hörighe oc lidighe oc helpeleghæ, ath han ma helpæ oc göræ ræt oc scæl, oc varær hanum 5 veluilyet till vor oc koningens oc righens nyttæ och gaffn, ath tisse mattæ fulkommes oc göres, sosom forescreffuit stondher, oc ladher enctæ bröstæ po hether. thy værer hanum hörigæ oc lydigæ oc behielpelige i alle tissæ forscreffnæ styckæ, so lenge som vor nadæ till sigher, at vy hanum ther till haffue velæ po koningens veynæ. Och haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till lantzdömer i nörre Iudlandh6 po koningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet, at han scall so alle dömmæ rætt oc skæll emellom, som han vill antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ. ther haffuer han oc sagt ia till, so lengæ som nyttæ er oc han scall ther vedher bliffue. Görer nw i alle tissæ forscreffnæ styckæ, som vy till ether thro, oc som i velæ thess ythermere haffue ære oc tack aff koningen och oss. Datum Viburg anno domini mccc nonagesimo sexto, secunda feria proxima ante festum conuersionis sancti Pauli etc. Kong Eriks og Dronning Margretes Forordning om Fiskeriet ved Skanör og Falsterbo eller den saakaldte Modbog forbigaaes her som altfor speciel. Den haves trykt i Hadorphs Udgave af Skaanske Lov og i Skånska Handlingar, men bedst hos Schlyter (Skåne-Lagen 462-484). Af samme Grund forbigaaes Artiklerne, der skulde forkyndes ved Malmö Höstmarked (sstds 485-493). 1 24. Kong Erik af Pommerns Forordning om Skik og Ordning i de Sjælandske Kjöbsteder. 1422, 15 Februar. Wj Erik meth Guths nathe Danmarcs, Sweriges, Norges, Wendes oc Gotes koning oc hertuch j Pomeren helsse ether oss elschelighe borghemestere, rathmæn oc all mene almughe j Köpendhaffn kerlighe meth Guth oc wor nathe. Wider, gothe wener, at offte ok ithelighe hauer kæremaal wæret for oss aff wore gothe mæn j rikit, swo oc æn nw sidherst wi wore j Ringstede, aff wort radh, clerkerie oc ridderscap, vm gemmerlicht oc vskiellicht regiment meth köpmanscap oc hantering, ther then ene scal berghe sik aff meth then annen, oc serdeles j wore köpstædher. sammelethis haue oc wore burghere oc köpstædhemæn til oss tiit oc offte talet oc for oss kært, oc serdeles atter nw sidherst j Ringstædhe, at thet, som the there berning oc köpmanscap aff sculde haue oc holde schyellicht regiment meth, som j köpstædher burdhe at wære, thet haue nw andre mæn vppa land, swo som er bönder oc wortnethe oc forprangere j landit, that the haue falt at hantere all köpmanscap, 1 Istedetfor Jens Anderson» have B og C: Vendelbo. "Oc» have B og C: at. 4 B og C tilföje: och frid. 2 B og C: hær i ludlandh. 3 Istedetfor 5 Resten, som mangler i A, er tilföjet efter B. 7 Dateringen har naturligvis 6 A har vel her havt «Nyels Pæthersson aff Löwitzmosæ» og «Fyön». været forskjellig i A. 8 Efter det til Kjöbenhavn udfærdigede Exemplar, Original paa Papir med Spor af bagpaa paatrykt Segl i Raadstuearchivet. Jau sony owa aast V B. 1 H. (1871). 8 swo som er clædhe, humle, staal, sarduch, lærit oc swo dan stycke. oc thet hwer man, hwo ther wil, far oc wandrer til ny fischelæyæ j landet oc köpe ther, hwat them luster, oc göre stoort forköp, bothe vpa sild, pa fææ oc vpa alle hande köpmanschap. Her haue bethet oss bothe clerkerie oc ridderscap, swo oc köpstædhemæn, radh oc made till fynne, at thet schyellighere oc annerlethis matte worthe. Tha bebuthethe wi till oss till Roskilde biscop Jenes j Syæland oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landet, oc köpstæthemennene meth, the fornumpstighiste oc the beste, wi wiste ther i landit wære, vm thisse forscrefne ærinde oc beddis there radh ther till. tha haue the swo vnderwiist oss oc raadt oc for thet beste keest, at wi thet swo fly oc bywdhe: At alle embitzmæn berghe sik oc nære aff there 1. æmbede, swo som er, at burghere oc bymæn, the som eke swo dane embede haue, som hereffter næfnes, the berghe sik meth there köpmanscap oc meth there brygning oc swo dan köpmans hantering, baghere berghe sik aff siin baghning, sudere aff hans schogerning, smidh aff hans smedhegerning, gulsmidh aff hans æmbede, skrædere aff hans embede, krembere affsit embede, skinnere aff sit embede, oc serdelis alle embitzmæn, ee hwat embede the helst haue, at hwer there berghe sik aff sit embede. thok swo vm nokre aff thisse forscrefne æmbede wilde thes worthe eens j nogher köpstadh oc fare vschiellighe meth sin hantering, entich meth brygning eller baghning eller meth skogerning eller meth noket aff thisse forscrefne embede, tha scule borghemestere oc rathmen meth foghedens hielp granzke thet wt, swo offte som thet behoff görs, swo at thette forscrefne jo schiellighe holdes oc tilgaa, effter thy som wor herre vnner oc setter tidhen j landit til. Jtem scall engin j nogher köpstadh wære eller her effter 2. at worthe burghemester eller rathman aff thisse forscrefne æmbede, men thet scule wære andre burghere oc köpmæn. oc scule burgherne oc meenheden j köpstædherne engen macht haue burghemestere aff at sette, wten the kunne bewise oss oc wort radh meth schiell, at the oss oc köpstædhen oc rikit jke nuttighe ære. Jtem hwo ther j nogher köpstadh noket 3. aff thisse forscrefne ambide wil winne, som the kalle theræ lagh, tha scall han gyue for sin jngang jæmbedet swo mekit, som han gyuer byen, tha han worther byman, oc ey meer. woret oc swo, at noket embede sette sik heramot oc wilde ey holdet, som forescreuit staar, tha scule burghemestere oc rathmen haue macht at rette ther ouer meth foghedens hyelp. Oc thet wi afflegge oc forbiudhe swo dant landköp oc hantering oc for- 4. prang, som forescreuit staar, anner stadh at öwe oc hantere wten j wore köpstædher oc vpa wore marknethe ok torgh, som aff alder haue wærit. Oc thet köpstædhemæn j alle köp- 5. stædher scule stikke eet tekn wt, ee naar there torghdach er, oc then stund oc swo lenge, som thet tekn staar, at engin mæthen köpe eller sælyæ wten bofaste bymæn oc burghere. oc thet same tekn scal jntaghes oc ey lenger staa æn vpa then tiidh vm daghen, som clocken slaar ti. ther effter genist köpe oc sælie gest oc ee hwo ther will. Jtem at burghe- 6. mestere oc rathmen oss oc rikit ther wti besörghe, at hwem the till burghere oc bymæn vntfaa, at then stadhigh oc bofast burghere bliue, oc thet engen tiidh eller köp vpa nogher stycke dyrkes, for thy, hwar wi meth wort radh ok gothe mæn komme j wore köpstædher, nw effter thet at the oss swo vppa wiist oc raadt haue j alle made, som forescreuit staar, tha wele wi oc biudhe hwer man thette forscrefne regiment swo at holde oc engelund her amot at göre wither wor konunglike heffnd oc vrethe, swo lenge til thes, at oss nogher nogher annen schiellighere vnderwiisning göre oc bewise kan, then som for rikit oc landen nuttighere [er]. Ther meth befale wi ether Guth. Scriptum Roskildis anno dominj millesimo cdo vicesimo secundo, dominica sexagesime, nostro sub secreto tergo presencium impresso. Ad jussum domini . . regis Erici. Johannes Petri. ... 25. Kong Christoffer af Baierns Forordning om Landefred. 1028 1442, 12 Juni. Wi Christoffer met Guds naade Danmarckis, Suerigis, Norgis, Vendis oc Gottis vdualde konning, pfaltzgreffue paa Rin, hertug vdi Beyeren, helse eder alle oss elskelige erchebisper, biscopper, abbeder, prelater, riddere oc suenne, kiöbstedsmend oc alle menige almue, som bygge oc bo offuer alt vort rige Danmarck, oc synderlige alle vore fogder oc embedsmend, vore oc andre, ihuem de heldst tilhöre, kierligen met Gud oc vor naade. Kiere venner, maa i vide, det wi vel forstandet haffuer, at vdi nogle aar for vor tid skal haffue veret mange trætter, kiæremaal oc tuedract her vdoffuer alt dette rige oc synderligen imellem fogder oc embedsmend oc alle menige almue. disligeste haffue wi oc nu vdi denne vor tid hört mange trætter, klagemaal oc deele, som oc giffne haffue veret offuer vore oc andre gode mends fogder oc embedsmend. saa haffue wi oc hört mange trætte, kiæremaal, som kiært haffue veret meenligen offuer almuen her vdi riget, som skeed er for deris store wlydelse oc offuerdadighed, oc end der til, at de ey ville retteligen vdgiöre vore fogder oc embedsmend oc deris egne herrer oc hosbonder det, som de dem aff rette burde at giöre paa vore vegne oc deris egen herrers oc hosbonders vegne. huilcket som i alle vel vide, at wi ingenlunde lide maa oc met Guds hielp ingenlunde lenger lide ville, vden at giöre 1. der til, som oss bör. Thi bede wi oc biude eder alle forneffnde vnder vor höyeste bud, oc synderligen eder alle vore oc andre gode mends fogeder oc embedsmend, huo de heldst ere, det i effter denne dag leffue kierligen met huer andre, oc at i alle lade eder nöyes met low, ret oc skiel, som eder aff ære oc rette tilhörer. skeer det icke, da skulle i alle vide, 2. det wi ville lade diss haardeligen rette offuer, som vedbör. Findis oc nogen vore fogder eller embedsmend, som nogen mand giöre vold eller wret, fattig eller rig, oc synderlig met wlowlig giestning eller wlowlig beskatning her vdi riget effter sat low oc sagens tilhörelse, da skal hand vere viss paa, det wi ville sætte hannem aff sit embede derfore, oc skal hand ey vere værd vort slaat eller læn lenger i verge at haffue. disligeste ville wi at offuergange 1 Her synes en Sætning at være glemt. 2 Efter Hvitfeldt, Kvartudgaven IV 652-654 (Folioudgaven 828-829). Forordningen synes at have været givet for alle tre Riger, se det næste Stykke, Nr. 26, henimod Slutningen.dilib, HA 8* skal oc alle andre gode mends fogeder oc embedsmend. Disligeste bede wi eder, vor elske- 3. lige menige almue, oc haardeligen vnder vort höyeste bud, det i oc her effter denne dag saa holde det, som forskreffuet staar, oc for alting ere vore fogder oc embedsmend hörige oc lydige oc der til eders egen herrer oc hosbonder, oc at i giöre dennem alle god ret paa deris vegne oc voris, som eder aff low oc ret plictig er. dierffuis nu nogen aff almuen til her imod at giöre, da skal der visseligen offuerrettis, som vedbör. thi vocte sig nu huer her effter vdi sin sted i disse forneffnde ærinde, saa framt hand vil vndfly vor kongelige heffn oc vrede, oc synderlige lide oc vndgielde, som forskreffuet staar. Jtem biude wi eder alle 4. oc særdelis vore fogder oc embedsmend, det ingen den andens vordnede eller tienere holder eller forsuarer, som met wminde fra nogen mand skild er, vden hand forbryder eller forborger sig at stande til rette, oc særdelis wdedings mend, saa som ere forrædere, mordere, mordbrender, tiuffue, röffuere, kirckebrydere, voldtagere oc andre slige. Jtem skal ey nogen 5. her i riget holde den, som fredlös er oc bildtug er giort i Suerige eller Norge, som disligeste i Suerige oc Norge holdis skal, men ihuor saadanne misdedere vorder met skiellig beuisning paa kiærde, der skulle de hindris, oc offuer dennem skal rettis, som huer deris gierning oc bröde vduiser. huo dennem der vdoffuer holder eller vndskylder met vidskaff eller forraad, hand skal suare til deris gierninger. thi vocte sig oc her vdi huer vdi sit sted, saa framt hand vil vndfly vor kongelige heffn oc vrede, som forskreffuet staar, oc end der til lide oc vndgielde det, som lowen oc retten vduiser. Datum Ludosiæ anno domini 1442 in crastino sancti Barnabæ apostoli nostro sub secreto præsentibus appenso. 26. Constitutio Christophori regis de armis non ferendis¹. 1442, 5 Julii. Christoferus Dei gracia Dacie, Swecie, Noruegie, Slauorum Gothorumqve rex, comes palatinus Reni et dux Bauarie, reuerendissimis archiepiscopis reuerendisqve episcopis et sacerdotibus curatis regnorum prefatorum salutem et graciam. Volumus, hortamur et mandamus, qvatenus qvilibet vestrum in suo episcopatu publice in ecclesiis cathedralibus, placitis atque aliis ecclesiis et locis, ubi maiores congregaciones Christi fidelium affuerint, pronuncietis nomine nostro et inhibeatis seu pronunciari et inhiberi faciatis, ne qvisqvam prelatus, ecclesiasticus, miles, militaris, civis, burgensis vel rusticus qvicumqve arma exceptis qvotidianis cultellis extra hospicia in castris, civitatibus, placitacionibus, nupciis seu aliis inuitacionibus et congregacionibus aut villis per plateas aut in ecclesiis deferant aut deferri faciant. Qvicumqve contra prefatum nostrum mandatum fecerint, volumus et mandamus, vt episcopus loci dictos nostri mandati transgressores per excommunicacionem et censuram ecclesiasticam corriget, et si opus fuerit, brachium seculare vobis et cuilibet vestrum im- 1 Ad editionem Ancherianam (Lovhist. II. 563-564, e codice academiæ Upsalensis Delagardiano nr. 61). partiri volumus in premissis. Volumus eciam, hortamur et mandamus, ut quilibet vestrum in suo episcopatu ordinacionem nostram nuper Ludosie factam et promulgatam iuxta ordinacionem premissam faciat publicari, ad cuius ordinacionis execucionem parati esse volumus, cum fuerimus requisiti. Datum Asloie anno domini medxlii feria qvinta post festum visitacionis Marie, nostro sub secreto. 271 1443, 8 Januarii. Priuilegium regis Cristoferi etc. om closthre atreformere etc. oc kirkætiænere etc. Cristoferus Dei gratia Dacie, Suecie, Noruegie, Sclauorum Gothorumque rex, comespalatinus Reni et dux Bawarie, et Johannes Laxman eadem gratia archiepiscopus Lundensis, Suecie primas et apostolice sedis legatus, vniuersis et singulis episcopis, abbatibus ceterisque prelatis ac militibus, militaribus, ciuibus, opidanis aliisque quibuscunque, quocunque nomine appellantur, per regnum Dacie constitutis, gratiam et fauorem cum salute. Coram nobis querele lamentabiles super abusionibus et desolationibus monasteriorum atque claustrorum et claustralium personarum dissolutionibus et periculosa postpositione regularis obseruantie fuerunt per veridicos promulgate, petitumque extitit et consultum, quatenus super huiusmodi abusionibus aliisque sequelis lamentabilibus prouideremus remediis oportunis. Quapropter nos sollicite considerantes, monasteria dicti regnj tam fratrum quam sororum ad honorem Dei et diuinj cultus augmentationem et propter salutem animarum fundata esse fideliter et erecta, vobis igitur omnibus et singulis, quacunque dignitate uel nomine in dicto regno prefulgentibus, sub penis regie vltionis et ecclesiastice censure firmiter precipimus et mandamus, quatenus ad predicta monasteria seu claustra atque conuentus quarumcunque personarum diligentem adhibeatis intuitum, vt debitus ordo et claustralis regula cum structuris canonicis et clausuris debite obseruentur. Et si quos in premissis monasteriis uel claustris contigerit excessus uel graues negligentias euenire, de consilio et consensu conciliariorum nostrorum statuimus, vt ordinarij locorum, scilicet episcopi, talia claustra et claustralem vitam habeant reformare, cum plena auctoritate, tam ex parte regia quam ex parte metropolitica et ordinaria, huiusmodi excessus et negligencias debite corrigendi. Similiter a prepositis uel prioribus et preuisoribus monasteriorum quibuscunque ratiocinia et computationes perceptorum et erogatorum habeant episcopi auctoritatem audiendi et sententialiter terminandi. et si aliquod monasterium fuerit tam exile in redditibus, quod suas personas decenter propter paupertatem non sufficit sustentare, extunc ordinarius loci illud cum vno alio monasterio eiusdem conditionis facultatem legitimam habeat annectendi. Igitur districte precipimus omnibus et singulis, presertim nostris aduocatis et officialibus, sub 1 2 E codice chartaceo Magnæano c. 1500 scripto nr. 23 in quarto fol. 94, cui ad calcem notarius sua manu attestationem subscripsit. be Corr.: prouisoribus? 2 pena regie vltionis et ecclesiastice censure, per sententiam excommunicationis, trium tamen dierum canonica monitione premissa, ipso facto infligendam tenorepresentium, inhibentes ne quisquam quacunque auctoritate contra premissas episcoporum reformationes, correctiones et emendationes erga monasteria et claustra in suis diocesibus sita aliqualiter impediant, aut in posterum se intromittant cum ipsis monasteriis aut eorum inquilinis vel eciam cum inquilinis ecclesiarum parrochialium, quantum ad laborem exigendum uel ab eis seruitium quouismodo. In cuius rei firmiorem euidentiam sigilla nostra presentibus sunt appensa. Datum Ripis anno dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo tercio feria tercia infra octauas epiphanie¹. Auscultata et collationata est presens copiia per me Petrum Griissz, clericum Roskylldensem, publicum sacris apostolica et jmperiali auctoritatibus notarium, et concordat cum suo vero originali de verbo ad verbum, quod protestor manu mea propria. 28. Laalands Vilkaar. 1446, 15 eller 22 Juni. Wi Heneke meth Gwdz nadhe biscop vthi Odens, Martin Jensön höffwitzman paa Rauisbergh, Olaff Axelsön höffwitzman paa Aaleholm, Tyghe Lwngæ, Andhers Hak, riddere, prior Hemmingh i Halstædhe klosther, Henric Stawersko, Magens Göyie, Magens Glop, Joachim Henricsön, Albrecth Nielsön, Hemmingh Walkendorp, Olaff Godhwo, Jesper Bröske, Cristiern Daa, Olaff Larensön, Jens Nielsön i Wlslöff, Lasse Brems 5, Andhers Persön aff Branslykkie, Per Hansön, Magens Clawssön, Hans Moltke, Peder Beck, Mattis Frendesön, Herlwgh Jensön og menighe ridderskap, som byggie oc boo i Lalandh, göre witherlicth alle, aat aar effther Gwdz byrdh med xl vj then odensdagh nesth fore sancti Botwlphi abbatis dagh ware wi forneffnde skikkede paa Lalandzfaræ landztingh oc ware ther til eens fore landzens bestandilse skyldh vm artikle ath haldhe, som hær effther screffwet star: Förste ar- 1. tikel ær thet, ath hwo sich lather fordelæ paa heretztingh fore giældh eller fore naghre andre sagher, han skal böte fore förste lagdagh vj skilling, thet ær j mark, ok for annen loghdagh ij mark, ffore tridie logdagh iij mark. fforsither han thet oc ey rætther oc lather sich framdelis fordelæ til landztingh, fforsither han thet 8 then loghdagh oc ey rætther vth 9, tha böthe fore förste loghdagh iij mark, ffor annen loghdagh iij mark, ffor tridie loghdagh 1 Quæ sequuntur alia manu, alio atramento scripta sunt. 2 Efter Codex Magnæanus in 8vo nr. 27, skreven paa Pergament i sidste Halvdel af 15de Aarhundrede (A). Varianter meddeles af Codex Magnæanus nr. 22 in 8vo (B), hvoraf denne Del er skreven paa Papir i Begyndelsen af 16de Aarhundrede. 3 B: Ransborg. 4 B: Godhow. 5 Istedetfor Brems» har B: Johansön, som vist er det Rigtige; thi Brems i A er en senere Rettelse. Peder Beck» har der först staaet: Bertil Brems. 6 Istedetfor B ligeledes: Bertel Brems. 7 B: effther. 8 Istedetfor thet har B: ther. 9 B udelader: vth. • iij mark. hwo sich swa lather fordelæ oc swa danæ loghe daghe forsithet haffwer, tha skal landz domere thet fierde [tingh]¹ neffne tre danne men til, thi som skwle ridhe til then manz hws, som fordeldh ær, oc wrdhe bonden fyllesthe for hoffwet saken oc fore the loghdaghe, som han forsithet haffwer, oc koningen sin ræth. wil han ey stædhe wrdhning i sin gardh, tha skwle the iiij forneffnde wrdhninge men ridhe til landztingh oc kwngöre ther, hwat them ther wedherfors. tha skal landz domere til neffne koninghs fogeth ath ridhe annen tidh til then manz gardh meth the samme³ wrdhninge men, oc wrdhe tha bonden fwlth vth for hoffwet saghen oc for loghdagh oc koningen sin ræth, som forscreffwet star, oc xl mark ther offnæ, halffth bonden oc halfft koningh for hans offwerdadigheth 4. war han ok bwrth 5 aff sin gardh meth wapn eller werie, tha skal koninghs fogeth oc the iiij wrdh- 2. ningæ men wrdhe hans hals i koninghs wære. Jtem hwo som hwgger i anners mantz skogh, som eenmerkie ær, eller egieskogh', som bonden haffwer vp hegieth8 paa sin agher oc paa sin ængh, eller i friith taghen skogh, som i hey9 oc i friith ær lysth aff ægiere, wordher han gripen with stwgne 10. tha ma han hindre hans farkosthe oc forbrythe ther encthet meth, oc togh xl mark aff hanum offwer rætte böther, halffwe koningh oc halffwe bonden; men kommer han til adelwægh, tha skal han fölgie hanum til hans hwss oc delæ hanum sidhen 3. til xl mark oc rætthe böther meth landzlogh, som forscreffwet star. Jtem skal engiens manz wardhnedh, koninghs, kirkiens eller riddherskaps eller hwem han til hörer, sælie, torghföre eller borth giffwe eller styffe egh eller bögh vthen hans hwsbondes wilie; hwo hær i moth 4. gör, böte xl mark moth sin jordhdrotten. Jtem hwo som fisker i anners manz watn, thet som han ægher ey del i, wordher han ther grepen with eller deldh til böther, böte xl mark, 5. halffwe bonden oc halffwe koningh. Jtem skal engien man haffwe gether i Lalandh vthen riddere oc swene til theris eghne gardhe, vthen them ther swa storth enmerkie haffwer, ath han kan holle them vppa, sine nabo vthen skadhe. thogh haffwe wi vnth almoghen, ath halle theris gether til sancte Martens dagh nesth kommendis paa ware skoghæ, ath the ma ther forjnnen skilie sigh with them til nötthe. hwo them haller effther sancte Martens dagh moth forde welkor oc haffwer ey sielff eenmerkie ath halle them paa, tha ma hans jordrotte taghe them jnnen xiiij daghe ther nesth effther. tagher them ey hans jordrotten jnnen the 6. xiiij daghe, tha ma koninghs fogeth taghe them. Jtem skal engen man i Lalandh jeghe til rep, oc söndherlige skal engien bonde eller warnedh nagher jækth ath taghe, entin meth haregarn eller meth 11 hwndæ eller meth nagherhande eller meth armborst j bladen eller bærsen 12 eller i nagher hande jakth. hwo ther finnes with, haffwe forbrothet, hwat han haffwer [ath] 13 faræ meth, oc ther til iij mark them, som skoghen ægher, oc iij mark ko- 7. ninghen. Jtem skal engien bonde haffwe meer æn en hwndh, for thi ath almoghen kærer, 1 «tingh» mangler i A. 3 istedetfor «samme» har B: forne. 6 B tilföjer: met mackt. 2 B har ligeledes oprindelig havt «tre», men har rettet det til: fire. 4 B: offuerhörighed. 7 B: egherdskow. 8 B: opeltz. 11 Istedetfor meth» har B: myö. 13 "ath er udeladt i A. 10 Ganske ligesaa i B. 5 Istedetfor «bwrth» har B: wrt. 9 Istedetfor hey» har B: hell. 12 B tilföjer: eller i slighen. 4 ath the haffwe somme formange hwndæ oc bithe theris fææ oc faarj hiel. hwo som flere haffwer, wære wgildhe¹, oc hwath skadhe som the göre, then skal han böthe, them holler. Jtem 8. skal hwar bonde oc warnedhe j Lalandh haffwe xxx hwmble kwler oc vj ymper, pære oc æble, inden sancte Walborghes dagh nesth kommendis vndher hans iij marke brodhe. hwo som jkkie haffwer innen forde tiidh xxx hwmble kwler oc vj ymper, som forscreffwet star, tha skal han them ther effther haffwe vndher hans iij mark brodhe. Jtem skal engien legie 9. drengh haffwe mer æn thw legie maal, thet 3 förste skal ware fran sancti Andree dagh oc til sancti Bothwlphi dagh ath hielpe bonden sin warsaadh i jordh, thet anneth skal ware fran sancti Bothwlphi dagh oc til sancti Andree dagh at hielpe bonden ath höste sin hösth oc hans winthersadh i jordh. hwikken man som annerledis fæsther eller stædher nagher legie drengh, tha skal han haffwe forbroth iij mark moth koningen oc iij mark moth jordrotten. Jtem skal engien legiedrengh faaræ til fiskes fraa bonden, han tiæner. hwikken 10. thet gör, haffwe forbrothet the koste, han meth sigh til fiskes förer, oc iij mark 5 moth koningen oc iij mark moth bonden, han tiænte. Jtem skal engien hwsman ware, ther karsker 11. oc föör ær oc siælff kan halle bolek. hwikken jordrotte som hwsman haffwer paa sin grwndh, han skal hanum forsee meth bolek ath besitie. haffwer han ikkie bolek eller grwndh ath faa hanum, tha maa koninghs fogeth hanum forsee bolek paa koninghs grwndh oc deele hanum fran sin jordrotten til koninghs grwndh meth landzlogh. wanföre ok fatighe hws folk the maghe alle stædhe ware paa alle menz gotz meth bondens minne, whindredhe aff alle fogethe. Jtem skal engien fogeth nagher man grype eller fange, ther egiende ær aat 12. bondhe gotz, som riddere oc swene gotz besidie, för en han ær fordelth til böndegotz meth landz logh, oc han haffwer bethaleth sin jordrotten sith landhgille oc förlogh oc hwes han ær hanum aff rætthe pligtigh. Ath alle forneffndhe wilkor oc artikel skwle i alle madhe wbröteligh holles, som forscreffwet star, tha hengie wi alle forneffnde til stadhfestilse oc forwaringh alle ware insigle fore thette breff. Giffwet aar oc dagh 6, som forscreffwet staar etc. 29. Christiern Is Privilegier af 15 Maj 1454". Wii Cristiern met Gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koningh, greffue 1 B tilföjer: how som them i hiæl slar. vist urigtigt: ther. 2 B tilföjer: om aret. 3 Istedetfor thet» har A, 4 Istedetfor at» har A: oc. 5 B udelader: oc iij mark. 6 B: aar, dag oc sted. 7 Disse Privilegier udstedtes vel for hele Landet, men tilstilledes hver enkelt Landsdel i et Exemplar, der specielt löd paa den. Her er det Sjælandske Exemplar aftrykt efter en i Geheimearchivet bevaret Transsumpt paa Papir (A), paa hvis Fod der er skrevet: Auschultata et collationata est hec presens copia per me Petrum Bernardj clericum Ottoniensis diocesis ac sacra apostolica auctoritate notarium publicum, que concordat cum suo vero originali de verbo ad verbum, quod protesto manu propria; og Varianter dertil ere meddelte efter den Arnemagnæanske Codex Nr. 3 in quarto fra c. 1500 (B). Af Exemplaret for Skaane (C) og det for Bleking (D) haves i Geheimearchivets Diplomatarium Langebekske Afskrifter «ex Ol. I. Baggeri libro privil. capit. Lund. penes dn. prof. Bringium 1764"; og et Jydsk Exemplar er med en omtrent samtidig Haand indfört bagest i Codex Magnæanus nr. 443 in i Oldenborg oc Delmenhorst, giöræ widerligth alle mend, som nw æræ oc komme skullæ¹, at wij fore stor troskabff, wilge, kerlighed oc tienneste, som wij befundet haffue oc oss ydermere at befinde tilhobess aff werdighe fader biscopenn i Roskilde, abbethe, prelater, menæ clerkerij, riddere oc swennæ, köbstedmend, bönder oc menigh almwe i Sieland 6, haffue mett en fwldkomeligh [beraad7] hw oc godh wilghe, Gwd till loff oc æræ oc oss till en ewigh salighed oc amyndelse oc menigh almwe wti Sieland 8 till fred, naade oc bestandelse, wndt oc 1. tilladet oc wnde oc tillade met thette wortt opne breff, at engenn effter thenne dag, ehwo hand helst er eller⁹ were kand, oc besynderlighe wore fogede oc embitzmend, som nw æræ eller kommende worde, skaall eller maa gestæ eller 10 gestæ lade andermandz wornedæ eller 2. tienneræ, ehwo thee helst till höre kwnnæ, andelighe eller werslighe. Oc inghenn mand, ehwo hand helst were kand, skall grybe eller grybbe lade, bastæ eller bynde logh wforwundenn oc ey [fordelæ eller] 11 fordelæ lade noger, vdenn effter thij som logen vtwiser. Thij biwde wij alle, ehwo thee helst æræ eller were kunne, oc synderlige wore fogedæ oc embitzmend, wnder wor högstæ bud forne artickle alle oc hwer besynderlighe at hollæ oc holle lade wbrödelighe i alle mode, som forscreuit staar. Dierges noger heremod at giöræ eller giöræ lade, thaa vele wij rette ther offuer, som bör at rettes öffuer them, wor bud ey hollæ vele, oc effter thij som loghenn wtwiser, wdenn all naade eller meskwnd. Thij wij wele met Gudz hielp haffue oc hollæ woræ wndersatte oc almwe wedh logh, skell oc rett, swo lenghe wij leffue, som wij fore Gud oc aff rettæ plectugæ æræ. Till ydermere forworingh at swo holless skall, thaa haffue wij ladeth henght wor secrete for thette wort obne breff, som gijffuit ær wti Ringstede 19, nerwerindes hederlighe oc werdighe fader met Gud biscop Oluff vdj Roschilde, Jens Brwn prior i Antworskow, Maghens abbet i Ringstede, Oluff Morthenssön prouest vti Roskilde, Torben Billæ, Jens Torbernssön 13, Maghens Ebbessön, Per Erickssön, riddere, oc Anders Jenssön, landzdomere, mett manghe flere gode mend, ryddere oc swennæ 14, effter wor herres aar mcdliiij fferia quarta proxima ante festum beati Ericj regis et martiris gloriosi. 12mo (E), hvor der efter Privilegierne er tilföjet: Presens copia sonat prescise de verbo ad verbum cum originalibus literis sigillatis, et habentur in capitulis Ripensi, Wibergensi, Arusiensi etc. Af disse er der ligeledes meddelt Varianter. 1 B udelader: mend - 4 5 B udelader: bönder. skullæ. 3 D og E: fædre. Istedet for biscopenn i Roskilde» have C og D: erkebiscoppe i Lund, E: biscope. 7 A udelader: beraad. 9 C, D og E udelade: er eller. 1 A udelader: fordelæ eller. 2 B udelader: stor. 6 C: Skaane; D: Bleginge; E: Jutland. 8 C: Skaane; D: Bleginge; E: Jutland. 10 B udelader: gestæ eller. 12 E tilföjer: i Sieland. 13 Disse to sidste skifte Plads i B, der ogsaa tilföjer et «her» foran hver af Prælaterne og Ridderne. 14 B tilföjer: oc gothe men. C, D og E udelade alle Vidnerne (nerwerindes hederlighe oc werdighe swennæ). - V B. 1 H. (1871). 9 30. Kong Christiern Is Stadfæstelse af Kong Eriks Forordning af 15de Februar 1422, foröget med nogle nye Artikler 1. 1461, 18 Maj. Wy Cristiern meth Gudhs nathe Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes oc Gothes koning, hertugh i Sleswigh oc grewe i Holtzsten, Stormarn, Oldenburgh oc Delmenhorst, göre widerlicht alle, som nw ære oc kommeschule, thet wi haue seet, hört oc owerlæst höghboren förstis wor forfathers koning Erics obne beseghlde papijrs breff, swo ludendis ordh fran ordh, som her effter fölgher: Her indföres Forordningen af 15 Februar 1422 (Nr. 24). Huilkedh forscrefne breff wi meth wort elskelighe radh hawe owerweyet oc finne thet nyttight, schellight oc got wære, at thet fuldkommelighen holdes, tha effter wore burghemesteres oc radhmentz i Köbenhaffn öthmywghe bön oc begæryng til statzens oc mene almwghens i same stedh forbethring, beste oc bestand hawe stadhfest oc fuldburdhit oc stadhfeste oc fuldburdhe meth thette wort obne breff thet stadhught, fast oc vbrydelight holdeschulende j alle made, oc effterthy som thet luder oc vdhwiser. Dyrffwes oc noger innen 6. byys man eller vden byys man, hwo han heltzt kan tilhöre, her omodh forscrefne wor forfathers breff, som her vdi screwit staar, atgöre meth noger swodan köpmantzschaps hantering, landköp, forprang eller andre stöcke, oc kan skellighen bewises hanum ower, tha schal wor embitzman oc thesliges wore borghemestere oc radhmen taghe goth oc wijs borghen aff hanum; hauer han oc icke swodan borghen at sætte, tha schal han antwordhis i wor göme oc hektilse, til thes ther rættis ower hanum som ower then, ther wore forfæthres oc wore breff oc budh omodh gör oc æy holde wil. Jtem schal hwer holde oc hawe sit bul- 7. wirke ferdight fore sin jordh eller gardh wedh stranden, thet wære sigh eghen jordh eller pante iordh, ehwem hun heltzt kan tilhöre, lærdh eller leegh; hwo thette icke wil göre, tha schal borghemestere hanum lade til things steffne oc laghdaghe fore legges, oc fore hwer laghdagh, hanum owerganger, böde effter statzens priuilege. sider han oc ower fierdhe laghdagh, tha bliffwe swodan jordh eller gardh forbrut vnder oss oc kronen. Jtem schal engen 8. vdhtappe eller sælie wijn, rummenye eller malmesye, oc æy Emeker öll eller annet fremmit öll, för æn wor foghit meth burghemestere oc radhmen hawe thet smaghit oc sæt köbet effter schellighhet; finnes noger ther sæl dyrere, æn sæt wordher pa radhhusit, eller sæl vden foghedhens, borghemesteres oc radzens welie eller witzschap, tha schal thet fad eller tönne wære forbrut til oss oc stadhen, som swo opstinges oc affsælies, oc wor foghit oc thesliges burghemestere oc radhmen taghe thet vdh, hwor eller i hwes kellere thet heltzt vdi ligger; finnes ok noger, antighen wor foghit, burghemestere eller radhman, ther loff- 1 Efter en Original paa Pergament med Kongens vedhængende Segl i Kjöbenhavns Raadstuearchiv. 0. Nielsen (Kjöbenhavns Diplomatarium 1 216) meddeler nok en senere kgl. Stadfæstelse af Kong Eriks Skikkelse og Regiment i Kjöbstederne her i Riget om Kjöbmandskab etc, dateret 6 Juni 1479. giffuer annerlund forscrefne wiin eller öll atsælies, æn som sæt wordher pa radhhusit, tha schal han oc ther fore böde som then, wort breff oc budh æy achter. oc burghemesteres oc radhmentz rettighhet schal wære aff hwert Emeker fad fire skelinge, oc aff Hamburgher tönne two skelinge; hwes them oc wor foghit hörer aff wijn, thet nyde, som theres sethwane 9. oc priuilege vdhwise. Jtem bywde wi, befale och fuldmacht giffwe forscrefne wore borghemestere oc radhmen thesse forscrefne ærende oc andre atholde, göre oc skicke meth wor foghit, ther forscrefne wor köpstædh oc wor mene almwghe ær eller kan komme til forbethring, nytte oc bestand, som icke röres vdi thenne wor oc wor forfathers koning Eriks priuilege oc breff, men vdi theres statzbogh oc andre priuilegher, oc ther effter atrette oc göre, ther oss oc kronen icke ær fornæær, som the wele antzsware fore Gudh oc wære bekende fore oss. Datum in castro nostro Haffnensi feria secunda infra octauas ascensionis domini, anno eiusdem millesimo quadringentesimo sexagesimo primo, nostro sub secreto presentibus appenso. Ad relacionem domini Erici Ottonis militis magistri curie. 31. Kong Christiern Is Forordning for Nörrejylland¹. 1466, 1 September. Hære begynnes then ny handfestingh, som konningh Cristier hawer gifwet 2. Uy Cristiern met Guth nathe Danmarks, Swerigis, Norigis, Wendes ok Gothes konningh, hertugh i Sleswigh, grefue i Holsthen, Stormeren, Oldenburgh ok Delmenhorst, göra alle witherlight, at wy for troskap, willighe, kerlighet ok tienesthæ, som wy befundhet haffue ok oss ythermeræ at befynde thil hobes oss af wærdughe father biscoper, abbetær ok menynghe klærkerie, riddere, swænnæ, köpmen, böndher, ok meninghe almwghe i Jwtland, haffue wy [meth en] 5 fulkommeligh berathet hogh ok gothe wilie, Guth til loff ok æræ 1 Efter den Arnamagnæanske Codex Nr. 5 in 8vo (A, Membran fra 1477). Væsentligere Varianter meddeles af Codices Magnæani in 8vo Nr. 17 (B, Membran, skreven i Aarhus 1472, som 1551 har tilhört Holger Rosenkrands og 1709 er kjöbt af Arne Magnusen paa Bircherods Auction), Nr. 447 (C, Membran, omtrent samtidig med A), Nr. 451 (D, Membran fra 1480), Nr. 446 (E, Papir og Pergament, fra 1483), Nr. 12 (F, Papirscodex fra Slutningen af 15de Aarhundrede, dog ældre end 1488), Nr. 10 (G, Membran fra 1490) og in 4to Nr. 28 (H, Papirscodex fra c. 1500). Hvorvel B synes at være den ældste af de her benyttede Codices og i sig selv er en elegant Membran, har den dog ikke kunnet lægges til Grund for denne Udgave, dels fordi dens udförligere Redaction af de förste Artikler er i strid med alle de andre Codices, dels (og især) fordi den et Par Steder synes at meddele denne Forordning efter en ucorrect Original, saaledes i Intimationen: «erchibiscope», i Art. 6: «fore wore nathege herre oc hans radh». 2 B, C og H have ingen Overskrift; D og G have Overskriften: Hær begöndis konningh Cristierns handfæstingh; E: Constitucio regis Cristierni pie memorie, data Vibergis anno dominj 1466 in die sanctj Egidij abbatis; F: Cristiernj regis. 3 Istedet for «thil» har A: thi. * B tilföjer: erchibiscope. 5 A udelader: meth en. 9* ok oss til ewighe salighet ok amynnelsæ ok menynghe almwghe til frith ok nadhe oc bestandelsæ ¹, vnth ok til ladhet, vnde ok til lathe meth thette wrth opennæ breff: At ængin 1. man skal gæsthe ander mensz tienere wthen sin eghna 2. Jtem ængin skal bastes eller 2. byndhes wlogligh forwondhen³, wthen han fyndes meth sodane færske gerninghe, som hanum bör at byndes for 4. Jtem ængin skal hafwe stande swænnæ paa andrer mensz gotz. 3. Jtem hwo aarath gör, han skal bötæ skathen ok thre mark, wthen saa skeer, at han lig- 4. gher pa laghe ok wether 5 aarath 6, ok fangher han skathe ther ower, tha ligghi a sin eghen werky. thessæ delæ deles wth meth hörings delæ. Jtem vm böndher gotz: then stund 5. ther sittær nogher i, ther swarer fulth aff, tha skal ther ængin ythermere fordeles for. wrther ok böndher gotz ödhe, tha ma woræ vmbotzmæn lathe delæ paa alle the, ther hafue [del] wti, so længi the göræ een wth, ther swarer fulth aff, eller ok sælie thet een annen, ther gör thessliges, ok ængin skal ther ythermere fordeles eller beskatte[s] ywer. Jtem 6. hwo som wil wynnæ nogher riddher mansz ære, thet skal han göre for oss ok wrth raath 10. Jtem vm the brefue pa xl mark sagh, them willæ wy halde, som tilbörlight er. Jtem ængin 7. 8. skal stæfnes til landz tingh, som rætt wil göræ til hans hærætz tingh. skeer hanum wræth til hans hærætz tingh, i hwat mathe thet hælst ær¹¹, tha ma han skyute sigh til landz tingh. oc ængin rætt skal aff sigghes, antugh vm brefue eller anneth til landz tingh, wthen bathe deleræ 12 æræ logligh 13 thiit stæfnæth. ok landz tingh hörer 14 skal [syne] 15 brefue forware 16 ok hielpe hwar 17 man rætt ok skiel wthen wild. Jtem som thet röris, at nogre 9. taghe sigh wildughe domere til, thet skal ey skee meth woræ willie. Jtem vm noghre 10. gothe men hyndre theres thienere, som darskap gör i theres nærwerilsæ, ok styrer them til skiellighet meth stok ok jern eller thessligæsth, ther for skal ængin fordeles for. Jtem 11. i hwar noghre kyrkins personer eller riddher mensz men lathe fyskæ eller köpæ til theres 18 kosth, ok ey for nogher köpmensz skap, the skule ther for ey told wth gifuæ. Jtem fogdher 12. the skulæ meth ware willie ey annet göræ æn seyæ dom ok halde tingh rætfærdugh. fynnes ther nogher a moth at göræ, tha willæ wy rætte ther efter, som tilbörligt er efther 19 loghen. Jtem the som boo i köpstæth ok brythie pa land, gör 20 antugh garth frith, her- 13. 1 - B udelader: ok menynghe bestandelsæ. 2 Artikel 1 lyder i B: At engin effter thenne dag, eehwo han helst ær eller wære kan, oc sönderlig wore fogethe oc embitzmen, som nw ære eller kommende worthe, scall eller maæ gestæ eller gestæ lathe anner mans wortnethe eller thienere, eehwem the helst tilhöre kwnne, andeligh eller wæreldzlige. 3 De andre Codices have, vistnok rigtigere: log vfforwunden. 4 Artikel 2 lyder i B saaledes: Oc engin man, eehwo han helst wære kan, scall gribæ a eller gribæ lathe, bast eller bynde log vfforwunden, oc ey fordele eller fordelæ lathe noger, vten effter thij som loghen vtwiser, oc at han fyndes meth færske gernyngæ, som hanum byr atbastes oc bendes foræ. 5 Istedetfor «wether» har A: wrther. 6 Istedetfor "aarath» har F: argh. 7 Istedetfor "delæ» have B og D: thing. A udelader: dell. 9 A: beskatte. 10 Istedetfor "oss ok wrth raathhar B: wore nathege herre oc hans radh. 11 F udelader: til hans hærætz - hælst ær. 13 F udelader: logligh. 14 Her mangler i D 8 12 Istedetfor «deleræ» have B, C, D, E og H: delæ. et Blad, til ind i Artikel 16. 15 Istedetfor syne» har A: hin. 16 B tilföjer: som han wil selff forsware.
efther. 17 B tilföjer danne. 18 B tilföjer: egnæ behoff och. 20 B, C etc. udelade: gör. 19 C udelader: som tilbörligt er werky eller annen bröthe, tha standher theres delæ ther, som the göre gerninghen, ok 14. böthe theres faltz maal, som rætt er efther loghen. Jtem vm laghæfth: hwo som icky byuther sin laghæft logligh til, eller¹ wrther til fwnnen ok gifuer then ey i rætte [tiidhæ] efther loghen meth gilde men ok gæffue, alle the loffue, ther so gifues for laghefth, the 15. bliffwe macthe löse. Jtem hwar nythe sith een merky frith, ok sith fælligh, som han hawer 16. deel³. Jtem vm bærk: ther fare hwær so skelligh meth ok so rætferdeligh, som han wil antsware for Guth ok wære bekenth for oss5. Thi forbywthe wy alle, hwo the hælst ære eller wære konnæ, ok serdelis woræ fogdher ok woræ vmbotzmen, wnder wrth högesthe booth forde article alle ok hwar serdels ath holde ok halde lathe wbredeligh i alle mate, som forscreffuit stander. Datum in ciuitate nostra Wiburgh die beati Egidij abbatis, nostro sub secreto presentibus appresso 8, anno dominj [millesimo] quadringentesimo sexagesimo sexto. 7 32. Christiern Is Forordning om Kjöbmandskab og Handel paa Landet i Sjæland 10. 1472, 25 Februar. Wy Cristiern meth Gutz nathe Danmarks, Swerighis, Norghis, Wendes oc Gotes koning, hertugh i Sleswigh oc grewe i Holtzsten, Stormarn, Oldenburgh oc Delmenhorst, göre widerlicht alle, som nw ære oc komme schule, at wore elskelighe köpstædhe men aff wore oc kronene mene köpstædher i Siælend hawe offte vdhsent theris burghemestere meth söme radhmen oc burghere til oss oc wort elskelighe radh, hwilke oss hawe vnderwijst theris stoore forfang oc vbodelighe skathe, som the i mange made meth forleggis oc forderffues, oc synderlighe bland andre ærende meth thet, at bönder oc andre hawe oc brughe nw swodan köpmantzskap oc embede pa lantzbygden, som köpstædhemen oc i köpstædher tilhörer athawe oc brughe oc sigh meth bierghe schule, oc kunne ther fore æy göre oss oc kronen swodan skat oc thynge, som them bör, begærendes, at wi wilde besyrghe them hære vdi annerlund, som skæl oc ræt fölgher, at the mwe fonge hære bood vpa, swoframpt fornefnde köpstædher æy skule raskelighen ötheleggis, oss oc righit til stoor forderffueligh schathe. Thy wele wi, at bönder schule brughe oc bierghe sigh meth thet, them bör, oc engelund beware sigh meth nogher köpmantzschap eller frij embede at hantere pa lantzbygden, oc 1 Istedet for eller» have B, F og G: oc; E: som hanum. «deel har B: ther del i. 2 A udelader: tiidhæ. 3 Istedetfor 4 Her ender Lacunen i D. 5 Istedetfor oss» har B: wore nathe. 7 C: Nyborgh. 6 Istedetfor thi forbywthe» har B: thet bywde. 8 Istedetfor «appresso have D, E, F og G: appenso. Ordet mangler i H, der ogsaa har det forkerte Aarstal medxl. Istedet for «nostro sub secreto presentibus appresso» har B: nostro regali sub secreto presentibus dorsotenus jnpresso; hvilken Variant maaskee kunde tyde hen paa at B nedstammer, ikke fra det i Viborg bevarede Exemplar paa Pergament med hængende Segl, men fra et Exemplar paa Papir, der er blevet sendt et af de andre Stifter eller Ting. 9 Istedetfor millesimo quadringentesimo har A: quadragesimo. 10 Efter Originalen paa Pergament med hængende Segl i Kjöbenhavns Raadstuearchiv. schule bönder æy slakte oc æy före flowet koködh til wore köpstædher at sælies, men schule före lewendes fæ oc sælie thet, som the best kunne. Bönder schule oc engelund wære landrithere eller forprangere atköbe antighen fæ eller annet atbrughe köpmantzschap meth. Dyrffwes nogher her omodh atgöre oc kan pa gribes meth ferske gerninger antighen i köpstædh eller pa lantzbyghd, förste tiidh hawe forbrut swodant gotz eller fæ, som han hauer meth atfare, oc iij mark, halfft koning oc halfft stadhen, annen tijdh oc swo meghit, tredie tijdh sameledhis, oc fierdhe tijdh skal han icke wide sin eghen bröde. Thy forbywdhe wi alle, ehwo the heltzst ære, oc serdelis wore foghedhe oc embitzmen, bönder oc alle andre fornefnde wore oc kronene köpstædhemen her omodh athindre eller hindre lade, vmaghe eller forthredh atgöre, men them helder behielpelighe oc bijstendighe atwære her vdi pa wore weghne, swoframpt the wele hawe wor gunst oc thak oc vndfly wor konningxlighe heffnd oc wrethe. Datum in castro nostro Haffnensi die beati Mathie apostoli nostro sub signeto presentibus appenso, secreto sigillo non presente, anno dominj medlxxsecundo. Ad mandatum domini regis. 33. Kong Christierns aabne Brev, at de Sjælandske Kjöbsteder aarlig skulle holde et Fællesmöde i Ringsted¹. 1472, 25 Februar. Wy Cristiern meth Gudhs nathe Danmarks, Swerigis, Norghis, Wendes oc Gotes koning, hertugh i Sleswigh oc grewe i Holtzsten, Stormarn, Oldenburgh oc Delmenhorst, 1 Efter Originalen paa Pergament med hængende Segl i Kjöbenhavns Raadstuearchiv. Som Sidestykke hertil for de Skaanske Kjöbsteders Vedkommende kan maaskee meddeles et aabent Brev, udstedt af Kong Hans 13 Juli 1502, ihvorvel dette Brev falder udenfor denne Samlings Tidsgrændse (efter en Afskrift i Diplomatariet af en Copiebog hos Biskop Hersleb»). Kong Hansis privilegium, ad alle kiöbsteder vdi Skaane maa een gang om aaret komme sammel i Lund, oc ad ingen fremmed kiöbmend maa andensteds kiöbslaa end vdi den stadt de ligger. Wii Hans, med Guds naade Danmarckis, Suerriges, Noriges, Wendis oc Gottis konning etc., giöre alle witterligt, at wii aff wor synderlig gunst oc naade, saa oc paa det at wore kiere vndersatter, borgemester, raadmend oc menige almue i worre kiöbsteder vdi Skaane maae oc schulle kunde deszbedre foreenis oc worde samdrechtelige om deris byers privilegier oc andre leylighed, da haffve wii wndtt, tilladet oc med dette wort obne breff unde oc tillade, at dee maa ett sinde om aarett ved st. Petri oc Pauli tidt forsamle sig vdi wor stadt Lund der ad offverweige oc beslutte dem selff imellem, huorledis de schulle dennem haffve med deris privilegier, kiöbmandschab oc biering, oc ligerwiis som de da besluttende worder, er det os well til willige, dog saa ad det er os oc cronen vden schade oc forfang i alle maade. Disligeste wille wy, ad alle vdlendiske kiöbmend, som ligger oc ogiester i nogen wore kiöbsteder her i Skaane, ey skulle eller maa kiöbslaa andenstedz her i Skaane end i den kiöbsted, de ligge vdi. Oc skal dette wort breff bliffve her i Malmöe oc hos borgemester oc raad, alle wore kiöbsteder her i Skaane til gode oc bistandt. Thy forbiude wii alle, ehuo de helst erre eller were kunde, oc serdelis worre fougeder oc embidzmend, fornte worre kiere vndersatte heremod denne wor gunst oc naade hinder eller forfang ad giöre i nogen maader, under wor hyldist oc naade. Giffved vdi wor kiöbsted Malmöe onszdagen effter st. Canuti dag 1502. Vnder wort zignet. göre widerlicht, at effterthy wi hawe seet oc vnderstandet wore mene köpstædhers i Sielend store vbodelighe skathe oc ötheleggelse, thy werr, i mange made, befrychtendes thöm e meer oc meer atforderffwes oc otheleggis, vden ther raskelighen finnes gothe mentz radh oc hielp til, serdelis wether thöm selffwe, som ther vdi inbyggere ære, hwre the mwe igeen komme til forbethring, thy hawe wi vnt oc tilladet oc vnne oc tillade meth thette wort obne breff, at fornefnde wore köpstædhe men skule oc mwe holde et mode samen oc vdhsende ther til hwert aar een burghemestere, een radhman oc een burghere til Ringstædhe, swo at the ære ther aarlighen pa then neste dagh effter at market ær ther holdet pa sancti Iohannis daghs tiidhe om mitzsommeren atseneste, atforhandle oc owerweye fornefnde wore oc kronene köpstædhers forbethring oc bestand, som oss oc righit stoor macht vpa ligger oc giwe oss thet swo framdelis tilkennende om thöm, hwess behoff görs, i hwilkedh wi thöm tha gerne hielpe oc fremme wele meth thet beste. Woret oc swo, at noger aff fornefnde wore köpstædher ther æy möte pa tijdh oc stedh, som fore ær saght, tha skule the oc mwe, som möde, sætte theres bröde, som heme side, huilken bröde the schule vdhgiwe, effterthj som them wordher fore laght; giwes bröden oc icke vdh oc wordher kert fore oss, tha wele wi ther effter rette, som thet sigh bör. Datum in castro nostro Haffnensi die beati Mathie apostoli nostro sub signeto presentibus appenso, secreto nostro non presente, anno dominj mcdlxxij. 34. Kong Christiern Is Forordning om Kjöbmandskab mellem Danske og Tydske¹. 1475, 30 September. Wij Cristiern meth Gudz nathe Danmarks, Swerigis, Norgis, Wendes oc Gothes koning, hertug vdi Sleswigh, grewe vdi Holtzsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorst, helse ether alle oss elskelige borghemestere, radhmen oc menighæt, som bygge oc boo vdi Köbendehaffn, kerlige meth Gud oc wor nathe. Wider, kere wenner, at wij for wore borgeres oc vndersates vdi wore rige Danmark oc Norge beste oc bestand skyld ære swo ower eens wordhne meth wore elskelige radh vdi Danmark oc Norge, at swodant forbudh, som 1. her effter fölgher, skall stande oc holdes. Fförst at Tytzske men³ mwe seygle jn vdi wort rige Danmark oc enge Dantzske til Tytzskland meth köbmantzskab, oc at the Dantzske 2. mwe seygle jnnen thesse try righenne then ene til annen. Jtem at Tytzske men mwe köbe oc vdföre 5 alle hande ware vden honingh oc heste yngre æn fem aar, vden vdi Ribe march- 4 3. net, oc hors bedder æn iij mark oc yngre æn fem aar. Jtem at öxenne mwe driffwes aff 1 Efter det til Kjöbenhavn udfærdigede Exemplar (Original paa Papir med bagpaa paatrykt Segl) i Raadstuearchivet. Varianter meddeles efter en anden til Varberg udstedt Original (B) i Geheimearchivet, ligeledes paa Papir med bagpaa paatrykt Segl. gamble oc ny. 3 B: köpmen. 2 Istedetfor Köbendehaffn» har B: Wordberg, B tilföjer: mæn. 5 B udelader: oc vdföre. jnriges men til Falsterbode, Skanör, Draghör oc til andre fiskeleygde oc andre köbstedher, oc sammeledes til Asnes, Koldinge oc Ribe, oc icke lenger aff jnriges men synder vdh. Jtem at bönder mwe köbe oc selge meth köbstedemen, ey til forprang oc jcke meth ge- 4. sterne, oc at gesterne mwe köbslaa meth köbstedemen oc jcke meth bönderne, oc at engen mechtugh eller vmechtugh, andeligh eller werdzligh, wore embitzmen eller andre, skulle göre landköb eller forprang vden til theres bordz eller gardz behoff. vden vdi frij aars marchnet, ther köbe oc selghe hwar effter gammell sedhwane. hwo som her omodh gör, hawe forbrudet, hwes han hantterer oc ther til iij mark. Jtem at Tytzske kompanny skulle aff- 5. legges, oc hwo som will aff the Tytzske, maa were vdi thet Dantzske kompanny. Jtem 6. at enge vdlendzske köbmen skulle were vdi wore rige oc land om wintheren, men komme om sommeren meth förste obet watn oc fare bort ighen jnnen sancti Andree dagh, oc skulle the ligge meth wore borghere vdi kozt oc engen annen stedz oc ey göre borgherne noghit forköb eller forfang. Jtem at enghe wore borghere eller vndersate skulle thage fræmmede 7. köbmentz penninge eller gotz eller hawe wederlaghe meth them oc bruge til köbmentzsens gaffn eller nytte. hwo som her omodh findes, hawe forbrudet the samme penninge eller oc gotz oc ther til xl mark til¹ koninghen oc xl mark til byæn. Jtem at wore borghere mwe 8. forfracte Tytzske men theres skib atföre forscrefne köbmen theres gotz til Tytzskland meth, tock swo at the ey selffue sende noghit theres gotz eller köbmantzskab ther vdh meth. Jtem 9. om seyglyng vdi Westersyö skall were oc bliffue, som hertil weret hawer effter gammell sedhwane. Jtem hwo som Tytzst öll will före jn vdi righenne til atselge, skall giffue ko- 10. ninghen eet lodh sölff pa hwar last til hans fadebwr oc enghen tynne dyrere selge æn atten skillinge, oc hwo som myndre förer æn een læst, giffue myndre aff sölffwet effther thallet, oc enge andre ware fore atbære æn sölff, oc swodant sölff skall vpbere koninghens embitzman vdi köbstadhen eller lænet, hwor thet öll jnkommer, oc han gör koninghen ther godhe redhe oc reghenskab aff vdi hans fadebwr oc engen annen, hwat heldher köbstadhen eller lænet ær vdi pant eller forlening. jtem om noghen godh man behöffuer til syt eyghit behöff Tytzst öll, tha ma han lade thet hentte vden forscrefne sölffs beswaring. Jtem alt annet 11. gotz oc köbmantz gotz skall fortholles effter gammell sedhwane. Jtem skall thette forbwdh oc 12. skickelse pagaa sancti Andree dagh nw5 nest komendes oc standende bliffue, vden wij meth wore mene radz radh thet annerledes skickendes wordhe. Thy forbyude wij alle, ehwo the helst ere eller were kwnne, oc serdeles wore foghede oc embitzmen, atgöre omodh forscrefne article vdi noger made, swoframpt wij skulle ey lade rette offuer them, som bör atrettes offuer them, wore breff oc budh ey holde wele. Oc bethe wij oc bywde ether, wore foghede oc embitzmen, borghemestere oc thollere, hwar vdi syn köbstadh oc læn, ati her vpa lade ware thage, at forscrefne article swo holdes, som forescreuit staar, oc ey tilstedher noghen her omodh atgöre, swoframpt wij skulle ey hawe tiltale til ether, om j ey ther offuer rette 1 B udelader: til. 4 Istedetfor skall fortholles 4 2 B udelader: een. har B: toldes fore. 3 B tilföjer: anthen andeligh eller wertzligh. B udelader: nw. oc methfare vpa wore weghne, som tilbör. In Cristo valete. Ex castro nostro Haffnensi jn crastino¹ beatj Michaelis archangeli, nostro sub secreto, anno domini millesimoquadringentesimoseptuagesimoquinto.
35. Kong Christiern Is Forordning om Handel og Kjöbmandskab". 1477, 27 August? Wi Christiern med Guds naade Dannemarchis, Suerigis, Norgis, Wenders oc Gotters konningh, hertug i Sleszwig, grefue uthi Holstein, Stormarn, Dytmerschen, grefue uthi Oldenborg oc Delmenhorst, hilse ether alle os elschelige vore borgemestere oc raad oc menighedt, som bygge oc boe uthi vor oc chronens kiöbsted Kiöbenhafn, kierligh met Gudt oc vor naade. Wider, kiere wenner, at vi af vor synderlig gunst oc naade, saa oc for saadan 1. troschab oc god villie, tha hafue vi ladet bestaa met then om saadan sölf told, szom vi paalagt hafde, oc theris kiöbmend gifue schulde af huad tydschöll the hid indförte, saa lenge wi ther om ythermere fange talie met wore almue oc kiöbstedmendt, dog met saadan schiell oc vilchor, at the ingen tydschöll her effter schulde dyre selge eller kiöbe end xviij Dansche schillinge oc före thet som got er. Maa eller schall ingen Dansch mand, borgere eller nogre andre, forschrefne tynde tydschöll dyrre indkiöbe eller udselge igien end som xviij schilling, som foreschrefuet staar. Findis nogen her emod at giöre, forschrefne tynde tydschöll at selge eller kiöbe dyrere end 18 ẞ eller oc före ont öll, tha schulde de hafue forbrut huad öll the 2. hafue met at fare, oc pendingene met, szom the öllet fore solt hafuer. Oc Tydsche compagnie schulde vere oc blifue aflagde, oc huo som vill af the Tysche maa vere i de Dansche com- 3. pagnie. Oc alle the Tydsche kiöbmend schulde fare huert aar her ut af landet sancte Andreæ 4. dag och komme igien met förste aabet vand oc ey ligge winterleye her uthi rigerne. Jtem maa oc schulde alle kiöbstedmend her i riget hafue oc beholde theris seilatz till Tydsche lande, 5. som gammell sedvane veret hafue. Jtem maa oc schulde man udtföre her af riget allehande ware vthen honning, hafre oc heste, yngere endt fem aar oc bedre end fembten march, 6. oc hors, yngere end femb aar oc bedre end iij . Jtem öxen maa drifuis af rigens mendt till Falsterbothe, Skannör oc Dragör oc till andre fischeleye oc kiöbstede oc sammeledis til 7. Asznes, Coldinge oc Ripe oc iche lengere af enrigens mendt sönder vdj. Jtem bönder schulde kiöbe met kiöbstedmen oc ey till forprang oc iche met giesterne, oc at giesterne maa kiöbslaa met kiöbstedemendt oc iche met bönderne, oc at ingen, mectug eller vmectug, fattig eller rig, aandelig eller verszlig, vore embedsmend eller andre, schulde giöre landt kiöb eller forprang vthen til theris bords behof eller gaards, vden i fri aarszens marchet ther at kiöbe oc szelge huer effter gammell sedvane. huo szom her emod giör, hafue forbrudt, huis 1 Istedetfor «in crastino» har B: die. 2 Efter Resens Haandskrift i Kjöbenhavns Raadstuearchiv. hvor det til Kjöbenhavn udfærdigede Exemplar findes indfört pagg. 222-226, «udschrefuen af raadstuens gamle pergementz brefue». 3 : thennem. V B. 1 H. (1871.) 10 hand handterer, oc ther till iij . Jtem at Tydsche kiöbmend schulde ligge i kost met vore 8. borgere oc ingen anden steds oc ey giöre borgerne nogen forkiöb eller forprang. Jtem at 9. ingen vore borgere oc vndersaatere schulde tage nogens fremmede kiöbmends pendinge eller gods eller hafue vederlag met thennem eller bruge til kiöbmands gafn eller nytte. huo som findis her emod at giöre, hafue forbrut samme pendinge eller gods till vort fadebur oc ther till xl til konningen oc xl till byen. Thy bethe wi oc biude ether vore embedsmendt, borgemestere oc raad, at i strax till schicher en ethers metborgere till then, som her til i ethers bye paa vore vegne hafuer opbaaret sölf tolden, oc at the bode her paa lade vare tage oc tage borgen oc viszen af them, som i nogre maade giöre emod forschrefne artichle. vi wille siden self lade retten ofuer them, som bör at rettis ofuer thennem, som vore brefue oc budt ey holde ville. sammeledis bede vi oc biude, at i her vthi vere them behielpelig oc bystendig, i huad maade behof giöris oc the ether paa vore vegne tilszigendis vorde, oc [ey] tilsteder them her uthi at hindris eller vforrettis i nogre maade, vnder vort hyldeste oc naade. In Christo valete. Datum in castro nostro Hafnensi feria qvarta proxima post festum beati Bartholomei apostoli. nostro sub secreto, anno domini medlxxseptimo. 36. Kong Christiern Is Privilegier for Skaane¹. 1481, 9 Marts. Wii Cristiern met Gudz nade Danmarcks, Swergis, Norgis, Wendes ock Gothes koningh, hertug i Sleszwiig ock hertug i Holsten, Stormarn ock Ditmarsken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, göre alle witherligt, at wore mene köbstedemen i wore oc kronene köbsteder j Skone haffue nw wæret fore oss oc wore elskelige rad met theres preuilegie, nader oc frijhether, som wore forfæthre koninge j Danmarck oc wij them nadelige vnt, giffuit oc stadfest haffue, kærendes at the ey holdes wedh theres fulde macht oc frijhet, men forkrenckes them fore j mange made, oss oc kronene ock forde wore köbsteder till skade ock forderff, oc besönderlige j swa made, at mange böndir bruge köbmantzskab, hwer met annen, met klæde, jern, salt, humble oc annet, oc posekræmere, som löbe om vppa landet met kræmerij, ock sammeledes embitzmen, skomagere, skreddere oc andre, som ock löbe paa landet oc bruge theres embethe. Tha vppa thet at forde wore oc kronene köbstæder mwe bliffue wed theres frijhethe, macht oc bestand, ære wij nw swaa ower eens met wore elskelige radh, at thesse effthirscreffne pwnckte oc article skule her efftir skickes oc holdes. Fförst at engen bonde met annen skall göre landköb met salt, klæde, jern, humble 1. 1 Efter en Original paa Papir med bagpaa paatrykt Segl, i Geheimearchivet. Senere stadfæstede af Kong Hans paa Kjöbenhavns Slot de ellevetusinde Jomfruers Dag 1499 (ifölge to i Geheimearchivet bevarede officielle Copiböger fra 1648, indeholdende Malmös og Helsingborgs Privilegier. En nyere ucorrect Afskrift i Geheimearchivets Diplomatarium daterer denne Kong Hans's Stadfæstelse fra Lund st. Knud Konges Aften 1502). eller andre ware, vnder företiwge marck bröde, tiwge marck koningen oc tiwge marck bon- 2. den. Jtem at enge skomagere, skreddere eller posekremere skule ferdes om kringh oc bruge theres embethe vppa landzbygden, wore köbstæder till skade ock forfangh. hwa heromod 3. findes atgöre, haffue forbrudet, hwes the haffue met atfare. Jtem ære wij oc swa ower eens wordne met wore elskelige rad om skouw weye, at almwen skule nyde, bruge oc beholde theres skouweye vbeskattede, besöndelige om winteren, nar at the age met frijd, swa at hwer mantz rouw sædh bliffuer vskadh oc theres gerde, oc om sommeren ey at aghe j nogher mantź sædh ager eller ængh eller græss, som j hægnet bör at wære. hwa swadant dyrffwes atgöre, tha skall man skælige pantte hanum oc siden wrde skaden, oc bæthre effthir lagen, som thet sigh bör. toch wele wii, at almwen skall nyde theres rette græss- 4. bedningh vhindret, som aff gammell tijd wæret haffuer, fore hwer man. Oc skall almwen nyde wor almenningh her efftir, som the aff æreld giort haffue. wore thet swa, at nogher twiffwelde ther vdi oc wilde ey lade wor almenningh fram, tha wele wii tilskicke tolff jordegne men vwilduge, som wor oc kronens almenningh vtrede skule. jtem er ock kerdt fore oss, at nogre haffue bygd gærde vppa wor almenningh oc haffue taget aff wor almenningh oc giort ther enemercke till; kan thet swa findes, tha bethe wii ock biwde, at the them aff bryde oc lade oss nyde wor almenningh, som oss aff rette bör at nyde vppa kronene 5. wegne. Jtem er ock kerdt fore oss, at mange wore almwe beswares met vloglige pantningh, nar the fare till skouwe paa theres rette skouweye, æn toch the haffue leyt skouwe, hwilket wij engelunde tilstæde wele at swaa skee skall, vden the aghe j nogher mantz agher, æng eller sædh: tha skall ther fares met, som forscreffuit stander. thii forbiwde wii alle 6. her omod atgöre, vnder tree marck bröde fore hwer tijd, man thet görende worder. Jtem haffue ock wore almwe ladet oss forstaa, at fare theres thienere eller budh till skouwen oc the falde aff læss eller læss faller paa them, eller j hwat andre made thet skee kan, at the bliffue j hiell slagne, tha skule the köbe them igen fore tree marck, hwilket wij ey wele tilstæde, at swa skee skall efftir thenne dagh. men wordet swa saghe, at skade skede met wilge, tha skall man tilsige fogethen eller grande, som nest ære, oc siden thet forfölges 7. oc metfares j alle made, som laghen vtwiiser. Jtem kæres oc fore oss, at man maa ey hugge j wor almenningh j Bareherret, som kalles Mellom Weye, som aff æreld wæret haffuer; tha wele wii at man ther hugge maa oc annerstedz, som wor almenning findes, som the aff 8. areld giordt haffue. Jtem forbiwde wii oc, at engen skall tage annen mantz thienere jnd, for han skyls wed sin jorddrodt met minne eller met rette, oc ey heldir atholde peberswene vppa nogher mantz gotz eller j nogher mantz læn vden met jord drottens wilge, vnder företiwge marck bröde. Thii forbiwde wii alle, ehwa the helst ære eller wære kwnne, j nogre made omod forne article atgöre eller göre lade, oc biwde wii ether alle wore fogete oc embitzmen, borgemestere oc rad, atj her vppa ware taghe, hwer j sin stedh, at forscreffne article j alle made swa holdes, som forscreffuit stander, vnder wor koningxlige heffnd oc wrede. Datum in opido nostro Malmogensi, feria sexta proxima ante dominicam quadragesime, anno domini medlxxxprimo, nostro sub secreto. 10* 37. Udtog af en af Kong Hans's Forordninger om Handel'. 1488, 13 April eller 16 September. När någon färdas här af riket, skal han ej uhtföra med sig Danska penningar flera 1. än 6 mark i Danskt mynt. At icke dyr tid måtte blifwa å hafra, skulle ej någon uhtföran 2. af riket. När Tyskt öhl föres in i riket, skal hwar tunna Tyskt öhl kiöpas och säljas för 3. 20 Danske skilling och ej mera; och af hwar läst Tyskt öhl, hit uti riket kommer, ehwar thet hälst är, skal then som öhlet sälger, gifwa til konungens behof et lod silfwer til zyse, ingen undantagen etc. etc. Datum in oppido nostro Nestvedensi die beatæ Euphemiæ virginis anno domini 1488. 38. Kong Hans's Forordning om Kjöbmandskab. C. 1490? Wii Hans med Gudtz naade Danmarckes, Norges, Wendes och Gottes konning, wdwalde konning till Suerig, hertug vdj Sleszwig och hertug vdj Holstein, Stormarn och Dytmerschen, grefue vdj Oldenborg och Delmenhorst, helsze eder woere kierre vndersatter, borgemestere, raad och mennigheed vdj Malmöe, kierligen med Gud och wor naade. Wiider, kierre wenner, at wy med wor elschelig rigens raad j Danmarch, som her nu hoes osz tilstede woere, hafuer besinnet stoer merckelig bröst, som j lang tiid werrit hafuer vdj wort rige Danmarch med regemente, kiöbmandschab, och at her vdföris af riged mange hande ware, for huilche wi med menige Danmarches riges och detz indbygere kunde fange stoer bröst och forfang af. Daa saadant at betage, och at de stöcher mue begöndes och opholdes, som osz [och] forne wort rige Danmarch maa komme och blifue till gafn, nytte och bestand, erre wy med wort elschelig rigens raad saa ofuer ens wordne, at desze epterschrefne article schulle holdes wbrödeligen wdj forne Malmöe och ofuer alt wort rige Danmarch. Kiöbmend 1. at fare af landit. At alle Tysche kiöbmend schulle fare her af landitt inden st. Andreæ dag och ey legge winterleye nogen stedtz her j riged, och mue dog komme jgien med deris kiöbmandschab med förste obet wand. Bönderne huorledis di maa kiöbslaa. Bönderne maa 2. kiöbe och selge med kiöbsted mend, ey till forprang, och iche med giesterne, och giesterne maa kiöbslae med kiöbstedmend och ey med bönderne. Landkiöb. Jngen, megtig eller 3. wmectig, aandelig eller wertzlig, woere embetzmend eller nogre andre, schulle giöre land- 1 2 Af denne Forordning kjende vi kun dette Svenske Udtog i Richardsons Hallandia (pagg. 134-135), hvilket her meddeles. Efter en i Geheimearchivet opbevaret officiel Copibog fra 1648, indeholdende Malmö Bys Privilegier. Jevnfört og (paa nogle Skrivfejl nær) overensstemmende med en Afskrift i Geheimearchivets haandskrevne Diplomatarium efter «en Copiebog hos Biskop Hersleb». kiöb eller forprang wden till deris gardtz och bordtz behoef; wden vdj frii aars marcked, der kiöbe och selge i huer epter gammell sedwane. huo som her emod giör, hafuer forbrut 4. huis hand handterer och dertill 3 %. Kiöbmend skulle werre i koest med borgerne. Alle Tysche kiöbmend schulle legge i kost med borgerne och ingen anden stedtz oc ey giöre 5. forkiöb eller forprang. Kiöbmendtz penge maa ey bruges. Jngen af worre borgere eller vnderszatte schulle tage fremmede kiöbmandtz peninge eller goedtz eller hafue wederlag med dennomb och selge till kiöbmandtz gafn; huoe her emod giör, hafue forbrut de samme pen- 6. ninge till wort fadebord och dertill med 40 % till byen. Tönde tystöll huad den skall gielde. En tönde tystöll, winter eller sommer, skall ey dyrere selges eller kiöbes end 20 3, som gaat er, och borgemestere och raadit vdj huer bye schulle tilszee, at det er gaat, som selges, och at wi till goede reede fange wor zisze deraf, som wi her till fanged hafue. huo som kiöber dyrere eller selger, hafue forbrut öllet till osz, som kiöfft hafuer, och dertill 40, halfdeelen till osz och halfdeelen till byen, och den, som selger tönden dyrere end 20 ẞ3, hafue forbrut pengene, hand fich eller hafuer solt öllit for, med huis tystöll hand hafuer igien med at fare, och dertill 40 %, halfdelen till osz och anden halfdelen till 7. byen. Öll zidtze. Huo som förer tystöll, hand schall forszidtze af huer fad 4 ẞ, deszligeste af Hamborger öll och Barnowist öll huer fad 2 ẞ, och af huert fad Pryszing 3ẞ till 8. osz at forszidtze. Heste wd at före. Jtem wille wy at ingen heste, ög eller föll schulle wdföres af forne Malmöe, hesten ey bedre end 15 % och ey yngre end siuf aar, och ög ey bedre end en lödige march; och schall ey wdföris lam, lamkiöd eller koe kiöd wden riget. Skall dette wort forbud nu strax pagange och standendis blifue, intill saa lenge wy igien opgifue med woere obne bref. Bedendis och bydendis woere borgemestere och raad j forme Malmöe at ware tage. 39. Kong Hans's Forordning om Guldsmedarbejdes Stempling og Sölvs Lödighed". 1491, 8 Marts. Wii Hanss met Gudz nade Danmarcks, Norges, Vendes oc Gothes konning, vduald till Suerige, hertug i Sleswiig oc hertug i Holzsten, Stormarn oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, göre alle vitherligt, at oss er till vidende wordet, at guldsmederne i wore köbsteder her i riget göre oc arbeyde meget ont sylff i gerninge, i hwilket wore kære vndersate, then meneman, beswiges, them til skade oc forfang i mange made. Thi haffue wii thet nw offuerweyet met wore elskelige rigens rad, her nw tilstede wore, oc effther theres rad swa skicket ther om, at hwer guldsmed i ether by skal sette bysens oc sith eget mercke paa all then gerning, han gör, oc hwer veyen marck sylff skall han göre i gerning swa good, at hwn holder xiiii lod oc eth qwinttiin pwrt sylff. ffindes oc nogen 1 Efter en Original paa Papir med bagpaa paatrykt Segl i Kjöbenhavns Raadstuearchiv. guldsmede gerning, som veyen marck sylff holder forneden xiiii lod vdi, thet skal regnes fore falskst gotz, oc then thet vtgör, stande sin ret ther fore, som fore annet falst gotz. Thi bede wii oc bywde ether, wore byfogdhe, borgemestere, rad oc toldere vdi Köbnehaffn, ati ware tage, at thette swa aldeles holdes i ether by, som forscreffuit stander. ffinde i noger her emod görer, tha hindrer hanum oc retter offuer hanum, som bör at rettes offuer then, som met falst gotz handler oc omganger. Datum in ciuitate nostra Lundensi tercia feria proxima post dominicam oculi anno etc. nonagesimo primo, nostro sub signeto. 40. Fyns Vedtægt¹. 1492, 19 Februar. Wii Hanss met Gudz nade Danmarckis, Norgis, Vendes oc Gothes konning, vduald til Suerige, hertug i Sleswiig oc i Holtzsten, Stormarñ oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, göre alle vitherligt, at fore wore kære menige vndersatis bestæ oc bestand skyld, som bygge oc boo i Fywn, ere wi swa offwereens wordne met oss elskelige verduge fader biscop Karll i forne Fywn, priere, abbeder, proueste, menige klerckerii oc wort ridderskab ther samme stedz, at i alle made swa skal holdes om thesse efftherskreffnne article, som efftherskreffwet staer. Fförst om fææ skal swa holdes, at hwer man tillegger 1. 1 Efter Originalen paa Pergament med vedhængende stærkt beskadiget Segl i rödt Vox, bagpaa med Johan Friis's Haand mærket: Adelen vtj Fyn theris priuileger vdgiiffne aff koning Hans om policj vtj Fyn huorledis hollis skall. Varianter meddeles af Christian IIIs Confirmation (B) af 1547, Original paa Pergament med Kongens Underskrift og velbevaret vedhængende Segl i rödt Vox, af Johan Friis mærket: Adelens priuileger vtj Fyn vdgiiffne aff k. Christian k. Fredericks sön om lande mode ath holle xx dag iule. Af denne Confirmation haves der i Geheimearchivet nok et Exemplar, der er ligesaadan udstyret og ordret ligelydende, blot at det istedetfor at være underskrevet af Kongen har Underskriften: De mandato proprio regie maiestatis, Jahan Friiss tiil Heslagger, cantzeler, myn handth», og i Dateringen istedetfor «nest nest epther palme söndag» har: nest eptther söndagen Judica. Dette Exemplar er af Johan Friis mærket: Koning Christiern thend tridie, priuilegium, ath adelen i Fyn skule söge lande mode xx dag iule vnder theris faltzmoll, och huorledis hollis skall met log, ret oc andhen skick; og det har med en anden samtidig Haand fölgende Paategning: Thettæ kongliige mayts breff wor lest först fore meninge Fynsck adell her tyll landdemode och sydenn tyll Fynbo landtztyngh lest och forkyntth fore meninge almwge thett fulde tyngh effther juell aar etc. mdxlviijo. 13 Januar 1550 udstedte den Fynske Adel et Brev, hvorved den forpligtede sig til at besöge Landemodet, og den 20 August 1551 udstedte Rigens Kantsler Transsumpter af Christian IIIs Confirmation og af denne Forpligtelse; og denne sidstnævnte Transsumpt har en hel Række egenhændige Vedtagelser af Fynske Adelsmænd fra 16de og 17de Aarhundrede, tildels med vedföjede Aarstal. Vedtægten og Adelens Forpligtelse stadfæstedes 4 Juli 1608 af Christian IV og 6 December 1648 af Frederik III. - 2 Intimationen i B er saalydende: Wij Chriistiann mett Gudzs naade Danmarckiis, Norgis, Wendiis oc Gottiis konning, hertwg wtj Slesuig, Holstenn, Stormarn oc Ditmerskenn, greffue wtj Oldenborg oc Delmenhörst, giöre alle wittherliigtt, att oss elskelige Johann Friis tiill Heslagger, wor cantzeller, Anthonius Bryske tiill Langesööe, riigens cantzeller, Eyller Rönw tiill Huidkieldtt, embitzmandtt wtj Nesbyhoffuitt lenn, wore mendtt oc raadtt, Marquordtt Tiidemandtt till Hellerup, embitzmandtt paa wortt slott Holbeck, Hans Jochanszen tiill Julskouff, embitzmandtt paa wortt slott Hindzegaffuell, Frantzs Brockenhus tiill Egeskouff, embitzmand paa wortt slott Nyborg, Axell Wrne till Siögaardtt, oc Korfiitzs Wlfeldtt till Koffuitzbölle, wore mendt oc tiennere haffue werett her hoss oss mett noswameget fææ, som han kan föde paa sith eget græss oc strafoder, oc ey hugge noger mandz 2. skouwe for fææ. Jtem¹ hwer man tillegger swamange horss oc ög, som han kan holde oc föde paa sith eget græss oc strafoder, oc holde them effther lagen, alle eyeres skouwe vthen 3. skade. Jtem ingen man hugge ved vd aff Fywn til skibss atföre til saall vdi noger made, oc hwo som vill hugge eeg eller bög eller kwll brende till torg atföre, thet skal haffwes 4. met jorddrottens mynde, vnder then pynæ, som efftherskreffwit stander om skowhug. Jtem hwor som bonde oc brydiæ haffue fællitz skouw sammen, ther nyde hwer vdi fælde, som han haffwer i grwnden, oc thet befales en bonde oc en brydie i hwer skouw til aasywns men at ware, togh ingen komme ther vid, förre en forskreffnne aasywns men ther hoess komme at atskilge oc them emellom at delæ thet fælde, at hwer fanger, som hanum bör. 5. Jtem hwor som kronen, kircken oc ridderskab haffue serdeles skouwe, ther nyder hwer som han haffuer vdi grwnden, togh engen beware sigh ther met, vden jorddrottens bud ther³ 6. hoess er. Jtem hwo som fyndes met skowhug emod thesse forskreffnne artickle, han haffue forbrot two skilling grot emod then, hanum fynder vdi skowhwg, oc skal then, som hanum swa fynder, före hestæ oc woghen til jorddrotten 5 til eth jertteken, oc then, swa hwgget haffuer, böde skaden emod jorddrotten oc ther offwer giffue two skilling grot, om han vil 7. igen haffue sinæ hestæ oc woghen. Jtem 8 ingen man i Fywn skal haffue eller holde giedder, faa eller mange, lenger en til helgemösse nestkomende; dierffwes noger ther offwer them at holde, tha skall konnings foget ware forplictet wid good troo them atfordele oc forlegge, swa at the ere hwer man vden skade, swafremt han icke selff vil gielde skaden 8. igen. Jtem thette er biscopss, prieres, abbethers, prowesters, menige klerckeriis oc ridderskabss vdi Fywn vedertecth paa wor tilladelse, at the icke vele lade jeyæ raa vdi fem samfelde aar nest kommendes til reeb, vden hwilken good man som lyster at bruge sinæ myöhwnde til raa, harer eller reffwæ, ock för forne fem aar fremgangne ere, tha skal tog ingen jeyæ, förre en næstæ landemode worder, at forskreffnne oss elskelige verduge fader, menige clerckerii oc ridderskab ther sammen komme oc eenss worde, hworlunde the thet framdeles holde vele, toch wor oc kronene, kirckens oc ridderskabss rettigheed ther vdi 9. vforsömmet. Jtem fforbywde wii alle almwes men oc köbstede men at slaa eller jeya raa 1 gere artyckle, som wore elskelige menige adell paa wor behage haffue beramett oc sambtygtt her epther i wortt landtt Fyen att holle wille, thaa haffue wij mett wore elskelige Danmarckis riigis raadzs raadtt beuilgett oc sambtygtt thesze eptherschriiffne aartyckle, som her epther fölger. B udelader Artikel 2. 2 B: aasiun mett. 3 B: thett. 4 B: fire. 5 B indskyder: eller hans fogett. 6 B: fire. 7 Istedetfor: «om han vil woghen», har B: tiill thenn, hannom finder i skouffuenn att - hugge, oc meste syne heste oc wogenn. 8 Art. 7 lyder i B saaledes: Huor gieder findis her epther wdj Fyenn, tha schall huem thennom offuer kommer thennom beholle for priis oc ey ther mett forbryde nogett i noger maade, oc huem som wförmer then, som samme gieder saa annammer, schall böde ther fore som fore woldtt oc raffn. 9 Art. 8 lyder i B saaledes: Jtem schall ingenn bede eller slae, skyde eller ellers wtj noger maade ödelegge raaer emellom wor froe dag kyndermysze oc sancti Hans dag midsommer, oc icke heller bede, skyde eller ellers jege eller ödelegge harrer frann fastelagenn oc tiill sanctorum Philippj oc Jacobj apostolorum dag, huilckett aarligenn saa holliis schall. 60 eller harer met reeb, garn, hwnde eller armborst; ffyndes nogher met ferske gerninger, rettes ther fore som fore andre stolnæ kaastæ; worder han icke greben wed ferske gerninger oc sechtes han ther fore, verge seg effther lagen eller bliffwe tywff ther fore, som forskreffwet stander. Jtem' hwo som haffuer ryddet almynding, nyther ey mere en som ha- 10. num falder vdi deell oc vdi reeb oc rafft, oc ingen man rydde her effther vden alle eyeres tilladelse. Jtem hwilken almwes man som nw haffwer raagarn eller haregarnn, han skal 11. them anttworde siin jorddrotte; dyyll them noger, bliffue ther tywff fore. Jtem hwilken 12. almwes man som her effther vill bygge hwss, smaa eller store, tha skal han sette them paa stenæ; dierffwes noger ther emod atgöre, wore oc kronene, kirckens eller wort ridderskabss thiænere, haffue forbrot en oxæ siin jorddrotte oc myste siin gard oc ey nyde siin fardag. Jtem 5 hwilken almwes man, wor oc kronene, kirckens eller wort ridder- 13. skabss thiænere, som icke jnnen ith halfft aar her effther at thette wort breff lywssd oc læsdh worder, haffuer bygd vppaa steen ith hemmels hwss vdi siin gard, oc posske tid nest kommendes icke haffwer vdi siin gard, then som rwm haffuer, lx hwmle kwler, then haffue oc forbrot en oxæ siin jorddrotten, oc en siden skal göre som forskreffwet stander. Jtem 14. naar noger god man viiss noger aff sith gotz fore hanss rette forsömelsse skyld, tha skal han sette borgen then jorddrotten er, at han ey skal feyde then, som boligen effther hanum fangende worder, swa vell som fore hwess han elders aff rette plictug er; wil han ey sette borgen, tha maa hanss jorddrotten hindre hanum, swolenge han setter borgen fore feyde, oc ey ther met hwercken göre wold eller herwercke. Jtem skal ingen man steffnnes 15. vthen Fywn, om han vill pleyæ ret först til sith bircketing, hæritzting oc landzting. Jtem 16. hwat vidæ som almwe legge vdi noger by eller torp om hegn oc gierde oc andre bysens nytte oc tarff, thet maa ey en grannæ eller two kolkaste, men skulle alle holde vidæ oc vedertecth. hwo som siden bryder oc ey vill holde, som grannæ veder tage, tha mwe the hanum pantte fore hanss vlydelsse oc ey bryde forthi entigen wold eller herwercke. Jtem 17. skal ingen man jeyæ annen mantz enmercke. Jtem hwo som vil dele noger skouw eller 18. marck til reeb oc rafft eller dele noget marckeskel, tha skal han lade then jordegen bondes ting steffnne, som paa bolig boer, oc ey hanss medarffwinge, oc then bonde, som swa paa bolig boer, sige konnings foget til, at han ware hanum bystannegge paa kronene vegne, at han nyder thet lag oc ret er. Jtem ingen skal haffue eller holde stande swenne paa 19. 1 B udelader Artikel 10 og 11. 2 B udelader: almwes man. 3 B udelader: en oxæ - myste. 4 B udelader: oc ey nyde siin fardag. 5 Art. 13 lyder i B saaledes: Tiisliigeste schall huer bonde were tiilforpliigtt aarligenn att legge i thett mindste thij humble kulle wedtt syn gaardtt, ind tiill saa lenge handtt haffuer lagdtt saa mange, som handtt tiill syndtt gaardzs vpholdttz behoff haffuer, oc aarligen om foraarrett i thett mindste sette tiuffue gode ferske piille staure i synn gaardzs oc marcks gierder, som woxe kunde, ind till samme gierder ere fuld saatt oc bondenn fanger ther aff saa mange staure, handtt tiill synn gaardzs staure oc humble stennger behoff haffuer. 6 B: thenn bonde som saa wduist worder. 8 For jordegen bonde» har B: sielff egerbonde. 7 B indskyder: i. annen mantz gotz¹. Thi forbywde wii alle forskreffnne wore vndersate i Fywn emod nogre forne article atgöre vdi noger made vnder oc ved swadan plict, som forskreffwet stander. Datum in ciuitate nostra Ottoniensi dominica septuagesime anno domini millesimoquadringentesimononagesimosecundo nostro regio sub secreto. 41. Kong Hans's Forordning om Vold i Kjöbsted". 1495, 21 April. Wii Hans, met Gudz nade Danmarcks, Noriges, Vendes oc Gotes konning, vduald koning till Suerige, hertug vdi Slesuig, oc vdi Holsten, Stormarn oc Ditmersken hertug, greffue vdi Oldenborg oc Delmenhorst, göre alle vittherligt, at wij haffue wnt oc tilladit oc met thette wort opne breff wnne oc tillade, at skeer thet swo, at noger diærffues tiill at bærges, slages eller bryde wold vdj wore köbsteder, tha scall thet wære oc bliffue færske gerninger, swolenge saghen worder afftalith emellom oss, byen oc bonden, oc mwe oc skulle wore embitzmen altiid hindre oc töffwe swodanne gerningxmen, ligerwiiss som gerningen 20. 00 21. 22. 1 Slutningen lyder í B saaledes: «eller tage andenn mandzs tiennere wtj forsuarr. Jtem att ingenn aff forne wor adell i Fyenn schall her epther sellie, skiöde, panthe eller ellers affhendee tiill nogenn wfrij mandtt nogett jorde godzs. huilckenn wfrij mandtt seg fordriister her emodtt att kiöffue eller panthe frij godzs, tha schall hand ther mett haffue forbrutt sine pendinge oc samme godzs egienn att komme tiill thenn nestis arffuinge, som thett solde eller panthesetthe, wbehindrett i alle maade. Jtem att menige adell i Fynn haffue wedtagett aarligenn till tiuffuende dag julle att besöge lande mode i Odensze epther gamell seduanne fore adskillige sager skyldtt, oc fore hues sag, nogen er fallenn fore, ther erlig er, schall huer frij leyde, friidtt oc felliighedtt haffue samme mode att besöge tiill oc fran i siitt beholdtt igienn, oc ingenn hannom thesemellom forarge eller forhindre schall wnder ett orbode maaell. oc huilckenn riddermandz mandtt ther i landet icke samme mode samme tiidtt besögendis worder wden lougliig forfaldtt, schall haffue forbrott tiuffue marck Danske oc en tynne miödtt strags tiill samme mode att wdgiiffue skulle. oc huilckenn aff adell tha seg emodtt anden haffuer sag, handtt tage steffniing aff landzdomere fiorthenn dage tiilfornn offuer synn gienpartt, oc thenn saa steffnitt worder, schall tha möde oc tiill retthe stande, som hannom thaa forfindis aff menige riidderskaffuitt, wnder sagens fortabelsze, om handtt er indenn landzs oc wden lougliig forfaldtt. oc ther handtt icke möder, som saa steffnitt worder, oc suarer till synn sag, tha schall eliigeuell dömis paa sagenn epther them partiis breff oc beuisning, som i retthe möder. Jtem schier thett seg oc saa, att noger riddermendzmendtt kommer nogett kiiff, slag eller trette emellom, tha schulle thuo eller flere gode mendtt, som thett först till wiidendiis worder, talle thennom i dage oc stunde emellomm; wiille the icke lade seg siige oc staa i dage oc stunde, tha schulle the gode mendtt, thennom talle emellom, magtt haffue att biude thennom paa begge parther att were huer andre wbeuarett, jndtiill saa lenge sagenn jndkommer till landemode, wnder ett orbode maaell. Bedendis oc biudendis alle forne wore elskelige adell oc wndersaatthe wtj Fyenn oc serdellis wore fogetther, embitzmendtt, som nu ere eller her epther komendis worder, forne artyckle, alle oc huer serdellis, att holle schulle wedtt alle theris ordtt, pu[n]gther oc artyckle, som the i alle maade indholler oc wduiszer, wnder wortt hylst oc naade. Giiffuitt paa wortt slott Kollinghus odensdagenn nest nest (!) epther palme söndag aar etc. mdxlvij, wnder wortt sygnette. Hoito madir onlara a Christian. 2 Efter en Original paa Pergament i Geheimearchivet. sish hand her CHE V B. 1 H. (1871.) 11 nyligen giort wor. Giffuit paa wort slot Kallöö tridie paske dag aar efftir Gudz byrd medxcquinto, vnder wort signet. 421 1496, 3 Marts. Konning Hansis breff om fattige quinder, huorledis de holdis skall. Wii Hans, med Guds naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottes konning, vdwahlde konning til Suerrig, hertug vdi Sleszwig, Holsten, Stormarn oc Dytmerschen, greffve vdi Oldenborg oc Delmenhorst, helszer eder alle wore kiere vndersaatte, borgemester, raad oc meenighed, som biugge oc boe vdi Malmöe, kierlig med Gud oc wor naade. Wider, kiere wenner, ad os er til widendis worden, at almennige oc vhöffwidzsche quinder vdi eders bye bedriffve megen offverdaadighed med deris kledeboen, ydermehre end tilböhrligt er; oc deraff tage mange vnge quindfolck ond effterrettning, oc mange tienniste möer gange aff deris tiennister oc vdi synderligt leffnet for slige onde quinders fremdracht skyld, oc bedriffvis meget ondt vdi saadanne quinders huus, som well tilbaage bleffue, war icke saadan deris offverdaadighed. Thi erre wii nu derom saa til eens worden med wor elskelige rigens raadt, her hos os i Aars forsamlede warre, oc haffve saa skicket oc wille, ad forne quinder effter denne dag vdi eders bye skulle huerken i hus eller paa gaader bere guld, sölff, giort eller baandt, perler, silcke border, silkesnorer eller andet naagett, som med guld eller silke giort er, eller oc noget det, som gode quinder eller borgersker pleier ad berre. Skulde oc fornte quinder ey haffve bethre klede end Deuenterst oc ey bethre lerritt en allen till een schilling, ey rydzleder y skouff eller slig herlighed, oc skulle de haffve paa deris hoffvid it knyde klede oc een huffve, som skal wæhre hall sort oc halff rödt, til it tegen ad mand skal wide, huo de erre, för andre gode quinder. Item skulle wore borgemestere oc raad vdi Malmöe skicke disze fornte quinder it serdelis rum vdi byen ud fra andre gott folk, ad andet got folck ey skal haffve vmage eller fortred aff dennem, dog saa ad de nyde der saa god fred som anden stedz vdi byen. Derffvis nogen aff fornte quinder herimod adbere vden hus eller inden hus guld, sölff, klenodier, perlebaand eller naaget aff det, som forschreffvet staar, da schal wor byefogett, borgemester oc raad i Malmöe haffve fuldmacht ad tage det fra dennem vdi saa maade, ad halffdeelen deraff kommer til os oc den halffve deel til byen. Wore det oc saa, at wor byefoget, borgemester oc raad toge herfor nogen gunst, willie oc gaffve, eller oc forsömmit oc ey wille tage her ware vppa, ad saa holdis som forschreffvet staar, da schulle de derforre stande os till rette som dennem bör, wor breff oc bud ey holle wilde. Thi bede wii alle ad were wor byefoget, borgemester 1 Efter to vist nok incorrecte Afskrifter af en Copiebog hos Biskop Hersleb» i Geheimearchivets Diplomatarium. I denne Copibog har den været indfört efter det Exemplar, der sendtes til Malmö, men efter Hvitfeldt (pag. 1012) lod Kongen denne Forordning udgaae over alt Riget. oc raad behielpelig oc bistandig, at dette holdis vbrödelig, under wor hylest. Giffved vdi Aars, thorszdagen nest effter dominicam Reminiscere aar effter Guds byrd 15161, vnder vor zignete. 43. Kong Hans's Forbud mod at studere ved fremmede Universiteter. 1498, 10 Maj. Wij Hans, meth Gudz nadæ Danmarckes, Sueriges, Norges, Vendes oc Gotes koning, hertug i Slesuig, Holsten, Stormarn oc i Ditmersken, greffuæ i Oldenborg oc Delmenhorst, göræ allæ wittherligt, at hederligh oc welbyrdig man oss elskeligæ doctor Erick Nielssen, degen i Köpnehaffn, pa menæ vniuersitatis vegna ther sammæstedz haffuer wereth foræ oss oc werdugste werdugæ fetræ, bisper, prelater, ridderskab oc menæ Danmarckes raad, bekerdæ, huarledes at godementz börn, köpstedementz oc almwes ferdess vdaff riiget i fremmede studiis oc forsmaa then velgerningh, wor kæræ herræfadher oc wij haffuæ giort i thet menigæ mandz bestæ, at huer godmandz, fattigh oc riiges börn mattæ bliffuæ lerd her hiemmæ i wort eghet riigæ och kommæ wedh at löseth meth swodannæ varæ, som her falder i riigeth, i thet sted som nw vden riiget ey andeth kan kommæ wæd en guld oc peningæ. Ther fore haffuæ wij nw efftir forne wort elske raadz raad thet swo skicket, at staa oc holdess skall efftir thennæ dag, at engen godmandz barn, köpstedæmendz eller almwes skall ferdes her aff riigeth thill studium, vndentagen Vpsallæ studio i wort riigæ Sueriga, met myndræ en the skullæ tilforn staa her i Köpnehaffn til studium i try sambfeldæ aar i thet myndzstæ. Hwo her emod gör, skall han haffuæ forbrwth huess leen, han haffuer aff kircken, och siden ey ydermere haffuæ hob her efftir at nydæ noger kirckens leen her i wort riigæ Danmarck. Giffuit pa wort slot Köpnehaffn, torsdagen nest efftir dominicam Jubilate aar efftir Gudz byrdh twsindæfiræhwndreddæhalffemptesynnætywgæ pa thet othende. Vnder worth secrete. Relator dominus Laxmannus, miles, magister curie. 44. Erkebiskop Birgers Stadfæstelse af Bornholmske Artikler og Vedtægt³. a. 1499, 6 Juli. Vij Birge met Gwtz nathe erchebiscop i Lund, Sweriges förstæ oc pawens legatus, helsæ ether alle wore kære wndersotthæ menighæ almwghe, som bygghe oc boo po wort oc 1 Bör rettes til 1496, jvfr. Hvitfeldt pag. 1012. 2 Efter H. F. Ròrdam: Aktstykker og Breve, Side 130, hvor dette Stykke er aftrykt efter Originalen i Universitetsbibliotheket. 400 3 Efter en samtidig Afskrift i Geheimearchivet. 11* wor Lundedomkirckes land Borghenholm, kerlighe met Gwd. Kære wenner, som ether well fortencker, at wor forfadher erchebiscop Jenss met hederligh Lunde capitells samtyckæ haffwer giffwet ether oc thette gantzæ land noghre merckelighe article oc pwncthæ fore tiill lantzsens nytthæ och then menighe mantz forbedring oc setthe them i breff oc scriffther for ether, ati skwlle thess ydermere acthæ them oc drage them i hwgh oc myndes, oc finde wij i sodanne breff, at han haffuer strengelighæ bwddet saddanne article oc pwncthæ at holdess oc sett ther pinæ oc faltzmaall wet, oc wij nu, then stwndh wij nw haffuæ sögt ether wor kære almwghæ her oppo landhet, haffwe fwndhet stoor bryst oc merkelighæ forderffwe, at sodanne article icke holdnæ ære, oc kwnnæ merckæ oc befyndhæ sodanne puncthæ oc article aldeles törffwelighæ at ware for lantzszens leglighed oc bestand. thii, kære wenner, haffue wij met thesse gode herræ aff Lunde capitell, som met oss wtsende ære, somm thesliges met wore gode mæntz, som nw her hooss oss ære, raad och fwldbwrdh sammeledes offwer wegt, at the forscne puncthæ oc article, som ether so foresetthæ ære oc bebreffwede met ingzele, at the fwllelighæ oc aldeles skwllæ bliffwæ stadfesthæ wet theres fwlle macth oc wiillæ, at the grandgiffweligh actess oc holles wether samme pinæ oc faltzmaall, som stande wti wor forfader breff, hwilkæ article her nw effther fölghæ som ær: Först om 1. thette ölandtz almenighe skoghæ, som storlighæ forhærethæ oc forhwgnæ ære, at the her effther holdes i fredh oc hegn, som nw begynt ær; hwo ther findes, whegn gör wed stwbben eller griibess wet ferskæ gerningher, skall haffuæ forgiort öögh oc wagn oc ther tiill böde wor embitzman po slotthet iii marck fore wlydelsæ. Jtem willæ wij, ath enghen skall 2. haffwæ gedher her po landhet, ey friiman eller anner, hwo han helst ær; hwor the fyndes effther thenne dagh her po landhet, tha liwsæ wij them wgildhæ oc giffuæ wor embitz man po slotthet fwldmagth at annamme, ehwem the till höre. Jtem forbiwde wij wndher liiff 3. oc gotz noger samblingh eller hemeligt mode at göre i skoff eller march eller noger andre hemelighe stædher; haffwer nogher noghen skylningh eller tiltall tiill then annen, thet skall taless tiill sognesteffnæ eller tiill herritzting eller tiill landztingh, oc ther staa hwer annen tiill retthæ effther loghen, hwes ey kan aff taless tiill mynnæ. Jtem biwde wij ether alle oc 4. wellæ, at i ware wor embitzman po po Hammershwss hörughe oc lydughæ oc wt giffwer ether skatt, som [i] aff rettæ plictughæ ære, tiill thesse effther screffnæ tidher: smör innen sti Laurentii dagh, penninghæ innen Marie mösse natiuitatis, ffeett fææ, öxn, faar, köör, lam, gess oc höns innen helligenæ mösse, korn innen sti Su Andree dagh, ffede swin eller flesk innen jwll; hwor so ickæ skeer, böde wor embitzman iij marck oc haffwer sidhen wor embitzman magt atlade gesthe so lenghe thet wtkommæ. Hendher oc, at ther kommer 5. tretthæ eller delæ mellom fogethen oc hans tiænere oc ether selffwe, wor kære almwge, eller ether hion, som ey kan aff taless indbyrdes ether emellom eller aff tales tiill mynnæ eller rett, om soo stoor sagh wordhæ, tha skwllæ sodannæ sagher införess for oss oc wort Lunde capitell, för nogher kæremaall settes ind fore nogher andræ herræ eller waltzman, oc skall them wether fares logh oc retth, wthen all ydermere kost oc tæringhæ. dierffes nooghen her e modh at göre, tha willæ wij retthæ ther ower, som böör at rettes ower then, sin 6. retthe herres bwd siddher owerhöriigh. Jtem forbiwde wij noghen at göræ woltz werck, herrewerck, hwss fredh eller gard gangh, ran eller tagh, slagh eller bordagh po then annen, riigh eller fattigh, som wij haffwæ hört och forfareth, at menlighe skeett ær her tiill, bode wti wore köpstædher oc anner stædz. hwoo sadant gör her effther, skwllæ wij lade retthæ offwer, som loghen oc handfestningher innehollæ. skeer thet i köpstædher, tha böde, som biercken inne- 7. hollæ. Jtem haffwæ wij oc forfareth, at manghe aff ether haffwe lagt wndher seg skattæ gotz, sommæ tw oc sommæ try, oc skatthæ dog icke mere æn foor en gard oc ey göræ flere retzsler, wort slott till stoor skade oc forderff. haffwe wij thet befalett wor embitzman wt atspöryæ oc grantzskæ oc thet ath skiicke wti sin æreldhæ wt giiffth. hwoo ther ber dyll oppo eller icke willæ fwlle redhæ göræ, skall wor embitzman haffuæ fwldh magt at setthæ then i sodanne eyædell, som fwlle redhe 8. göre wiill. hwo oc bær düll po sodanne, han haffuæ forbrotth the eyædelæ. Jtem forbiwdhæ wij oc nogher at selliæ eller forpanthæ liminæ iord, som liggher till theres gardhæ. hwor soo skeet 9. ær her tiill, the köbe oc lösæ ighen wndher theres faltzmall. Jtem forbiwthæ wij oc alle bönder oc wortnede noghet at fatthæ segh wed skiib wragh natt eller dagh, nar thet kwmmendes wordher, för en wor embitzman eller foghet them sighæ, at the bæryæ oc reddhæ skwllæ, dog for mwgeligh bærælön. findes nogher som wndrocker noghet wragh so gott som halff marck wthen wor embitz mantz eller foghetz mynnæ, haffuæ han fwld magt at retthe ther ower som ower en tiwff, wthen han fwlde hemmell haffwer aff retthæ æyere. 10. Jtem skeer oc soo, at noghnæ frii mæn taghe seg bondhæ dotther tiill hosfrwæ, tha skwllæ the göre wor embitz[man] oc foghet atwart, at han registrerer the bondhæ gotz i slottz bog, at the icke falle i friihedh. hwo ther findes ower höriig wti, skall icke wedha sin eghen 11. brödhæ. Jtem haffwæ wij oc forfarett, at wore wiild, som wij nw haffuæ lagt fred oppo i nogen stwnd her po landhet, ære nær ödelagdhæ aff w wanæfwlde hwndhæ. wiillæ wij, at enghen bondhæ skall haffwæ her effther mer æn two hwndhæ, ære the so stoore, at the kwnnæ noghet hinder giöre wore diwr, hind, raa eller haræ, tha lemyæ them po then ænæ foodh. hwor sodanne fyndes her effther, böde iij march. hwo i ræffwæ iagt wiill ware, han rede segh po ræffwe recker oc smohwnde, som ther till tiænæ. Oc her mett biwde wij ether alle oc hwer serdeless thesse forde article oc pwncthæ vbrödelighæ at holdhæ. dierffwes oc noghen her e modh at giöræ, willæ wij hordelighæ lade retthæ ther offwer i alle modhæ, som till böör ower them, som theres rette herres breff och bwdh siddhæ offwerhö- 12. riighæ. Jtem willæ wij oc, at enghen bonde skall köbæ eller panthæ noghen the eyædelæ, som ligghæ tiill wore frij berck eller köpstædher, oc at enghen köpstademan eller the i frii bierck boo, köpe eller panthæ noghen eyædell aff wore böndher, som till theres gardhæ ligghæ, men hwo köbe will, köbæ helæ gardhæ eller halffuæ oc taghe sköde tiill tingha effther loghen oc rede ther foræ tiill wor slotth som tiillbör. hwor so ickæ skeett ær her tiill, ther köbe och lösa ighen retthe eyære eller then, ther köpt oc pant haffuer, rede 13. fwlde redhæ ther foræ eller misthæ siit köb oc pant, hwat thet ær. Jtem willæ wij ey, at noghen frij man skall panthæ eller köbæ noghen thæ æyedelæ, som ligghæ tiill wore bondhe gardhæ eller tiill wore frij bierck, men hwor thet skeett ær her tiill oc haffwæ ickæ logligh sköde, thet haffwæ inghen magt. Jtem skwllæ wore böndher och almwghe söghæ tiill wore 14 köbstædher Rodnæ, Aakirkeby oc Nexöö po theres rettæ torgdagh, som ærelde setwanæ warith haffwer, oc ther obenbaræ köbæ oc seliæ, oc æy skall noghen köpman magt haffuæ at göre landköb. bliffwer noghen fwndhen ther wett, haffwe forbrott thet, han köpt haffwer, oc giffuæ wor embitz man iij march eller dylliæ met tylther eedh. At thesse forde article alle oc hwer serdeles stadelighæ holle skwlless, tiill tess störræ forwarningh, tryckæ wij wortt secrett po thette samme worth breff, som giffuet ær aar effther Gwtz byrd medxcnono in octaua sanctorum Petri et Pauli apostolorum. b. 1499, 25 Juli. Vii Birge met Gutz nathe erchebiscop i Lund, Sueriges förste oc pauens legate, helse ether alle ware kere wnnersotte menige almogen pa wart Lunde domkirkes land Borgenholm kerlige met war herre. Kere wennir, som i nw haffue giffuit oss til kende met war elskelige canceller her Oluff Esbernssön, canick i Lund, ati alle haffue gyort een wedertegt ower landet oc beseglt ther eet obet breff met xij dande mentz jngzele triickte vppa aff menige mantz samtycke, bathe frii mentz oc adelbönder, begerendes at wii saddant wedertegt wellæ stadfeste oc fulburde met wart breff oc jngzele, huilken wedertegt wii swa stadfeste ether alle til forbettringh oc bestandh, fordi at the icke stande aldeles wæl wtriigte vdi ethert breff oc ere fore harckelige strengde, dog at ethert breff oc wedertegt wti siit rette fundamento bliffuer wit magt: först at huo som agher, riider eller gaar vdi noghen maantz hegnete skoge, hugger, sker eller briider laass, mere eller mynde, dag eller naat, som skog skade sywnligt kan ware, oc bliffuer greben wit, haffue forbröt hues han haffuer met atffaare, heste, wagn oc laass, til bonden, och böde hanum skogskaden effter gode mentz tycke oc oss eller war embitzman xl marc. kommer han oc bort oc bliffuer dog kynt wit syden, at han gyorde saddant skoghugge oc kan witnis til met twigge manne witne, gelde ader skog skade oc böde war embitzman iij marc. dylier han, giffuer fore tiilter eedh. Jtem skeer oc swa, at nogher mantz hion sligt gör, som forestaar, modh bondes wilge, gör han om dagen oc griibes, böde iij marc fore raan til bonden, skogen aa, oc lade wd skoghugge, oc oss eller war embitzman iij marc. gör han thet vdi naate tymme, mörck eller mwlm, oc bliffuer greben wit ferske gerninger, bliffue ther tywff fore oc sware til som fore ander tywff saagh. kommer han oc bort oc segtes ther fore syden, dyll han, dylie met tiilter eedh. ganger hanum och skellige witne ower, bödhe som han kan fange sagwolderens mynde til oc wort embitzman. oc then samme rett wellæ wii oc, at ware fogete oc embitzmen holle skulle ower ware oc ware Lunde domkirkes slotz frede oc hegnede skoge, som nw begynde ere at freede, forbyvdendes alle her ower ther vppå noghen wfrid atgöre. befalendes alle ware fogete strengelige her athaffue waar vppa saddan wedertegt at holle witmagt. Jn cuius rei euidencius testimonium signetum nostrum presentibus dorsotenus est impressum. Datum in castro nostro Hamerensi anno domini medxcmo nono in ipso die beati Jacobj apostoli.