Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis

Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis
af ukendt

Samling af gamle danske Love, udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildeels med Oversættelse, af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Dr. og professor i Lovkyndigheden ved Bjøbenhavns Universitet. Anden Deel. Kjøbenhavn. Trykt i det Schulgiske Officin paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag. 1821. 7410 Preme Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf/7 Lex Siellandica Erici Regis. Kong Eriks Sjellandske Lov med Indledning, Oversættelse og Anmærkninger, udgivet af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet. Kjobenhavn. Trykt i det Schulgifte Officin paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag. 1821. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf/9 Dannerkongen Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette, hvis faderlige Omsorg for Videnskaberne dette Værk skylder sin Tilværelse, allerunderdanigst tilegnet. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf/11 Fortale. Uagtet vort Fædrenelands gamle Love i lige høj Grad fortjene Historikerens, Sproggrandskerens - 1 og Juristens Opmærksomhed, i det de ikke blot indeholde de vigtigste Bidrag til Kundskab om Fæ drenelanders Tilstand, Sæder, Sprog og Retsforfatning i Oldtiden, men ogsaa have været det Grundlag, hvorpaa de fleste Bestemmelser i Kong Christian den Femtes Lov ere byggede, have de dog have den uheldige og ufortjente Skjebne, at ikkun een af de fire Hovedlove - den Skaanske, Jydske og begge de Sjellandske er bleven udgivet efter et godt Haandskrift med Tillæg af andre Haandskrifters afvigende Læsemaader, med Oversættelse og Anmærkninger. Det var Kong Valdes mar den Andens Jydske Lov, som paa denne Maade i Aaret 1783 fom for Lyset ved den af vor Lovhistorie saa fortjente Lærde Kofod Anchers Bestræbelser; hans Forsæt at udgive en fuldstændig Samling af de gamle Love blev desværre ikke udført. Wel harde han ladet et godt Haandskrift af Baldemars Sjellandske Lov aftrykke i den første Deel af hans 1769 udkomne Lovhistorie, tilligemed Barianter af nogle andre vigtige Haandskrifter, men her savnes saavel Oversættelse som oplysende Anmærkninger. Af den Skaanske og Kong Eriks Sjellandske Lov have vi derimod kun maadelige Uds gaver, og selv disse ere formedelst deres Wlde særdeles sjeldne, saa at de kun findes i de offentlige og enkelte Privates Bogsamlinger. Dog er den Skaanske Lov, saaledes som Hadorph har udgivet den i Stokholm 1676, endeel bedre udstyret end Kong Eriks Sjellandske Lov; baade er det Haande skrift, fom Hadorph har lagt til Grund, temmelig gammelt og taalelig aftrykt, og tillige har han forklaret, skjendt ikke altid heldigen, endeel af de vanskeligste Ord. Men af Kong Erifs Sjellandske Lov, der sædvanlig kaldes den Ny Sjellandske, have vi ingen anden Udgave end den yderst fejlfulde, som en tydsk Bogtrykker i Kjøbenhavn, Gotfrid af Gemen (eller Ghemen) har besørget 1505 under Sitel: ”Then Zelands low paa ræt danfk och ær fkifft i fyw bögher och hwer bogh haffuer fith regifter oc ær wel offuerfeeth och rættelighe corrigeret.” At denne Udgave, i liden Quartformat, for hvilken et af de sletteste Haandskrifter ligger til Grund, har saa væsente lige Fejl og saamange Udeladelser ikke blot af enkelte Ord og Linier, men endog af Capitler, at den er aldeles ubrugbar, har Ancher tilstrækkelig oplyst i Lovhistorien II. 96-100 (faml.jur. Efrift. I. 587-593). Det blev Loven atter udgivet af Mads Wiingaard i Aaret 1576, men da denne Udgave kun er et nyt Oplag af Gemens, hvori blot nogle mindre betydelige Trykfejl ere rettede og endeel nye komne til, var derved intet vundet, og det er med fuld Føje, at Ancher, i Anledning af Wiingaards i Slutningen af Bogen tilfatte Linier: ”oc nu igien prentet udi Kiöbenhaffn anno 1576 lige effter den gamle Lowbog, med famme gammel Danfke, Line fra Line, Ord fra Ord, Capitel fra Capitel," bemærker, ”at han kunde have lagt til: Feil fra Feil.” Saaledes behøver mit Foretagende, paa ny at udgive Kong Eriks Lov, neppe nogen videre Retfærdiggjørelse og det staaer kun tilbage, at aflægge Regnskab for Maaden, hvorpaa jeg har udfort det. Texten har jeg med muligste Nøjagtighed afskrevet af et af de bedste og ældste Haandskrifter, en Pergamentscoder i den Arne Magnæanske Samling, No. 26 i Octav, som i Indledningen fin des beskrevet. Jeg har ladet den aftrykke uden nogen Forandring, *) undtagen forsaavidt at jeg har tilladt mig at rette nogle aabenbare Skrivfejl, hvilket dog i Noterne er anmærket. Paa de Steder, hoor andre Haandskrifters Læsemaader forekom mig at være rigtigere, har jeg ladet disse trykke med udmærket Stiil i Noterne under Texten (see f. Ex. ved I. 1 Mot. 5, ved I. 4 Not. 50, ved I. 31 Not. 54) og jevnlig i de bagved Lovbogen tilføjede Anmærkninger anført mine Grunde. Paa enkelte Steder, hvor det var aabenbart, at et eller andet Ord med urette havde faaet Plads i Texten, har jeg fat Ordet i Klammer ([]). Interpunktionen i Haandskriftet har jeg heller ikke forandret, hvor den synes at være urigtig, men af Oversættelsen vil det paa saadanne Steder let skjønnes, hvilken jeg har anseet for den rette. Man vil maaskee bebrejde mig, at jeg saaledes har givet Texten, som jeg fandt den for mig, uden deri at optage de bedste Læsemaader eller rense den efter Kritikens Grundsætninger. Jeg fan hertil ikke svare andet, end at det forekommer mig meget betænkeligt, i den første Udgave af et gam melt Haandskrift at forsøge paa, critis at restituere den oprindelige Text; anfører man endog i No ter Haandskriftets Læsemaader, blive disse i Lidens Længde dog lettelig overfeete og Conjecturer for trænge omsider de gamle Læsemaader. Saalænge vor Lovhistorie endnu er i sin Barndom, faalænge vi savne en Diplomatik til nordiske Haandskrifters Bedømmelse, bør Haandskrifterne af vore gamle i Ind

) En ubetydelig Frihed, jeg har tilladt mig ihenseende til Brugen af Bogft iverne y og s, findes omtalt i

ledningen, hvor det Arne-Magn. Haandskrift No. 26 beskrives. At Ordet thærra (deres) paa endeel Stes der i Begyndelsen, findes trykt med eet r, fiendt det i Haandskriftet sædvanlig er skrevet med to, er en Feil, som bedes undskyldt. Love behandles med den største Barsomhed. Den Fremgangsmaade jeg har valgt, er ogsaa bleven fulgt af Kofod Ancher i hans Udgave af Jydske Lov, (see hans Fortale S. XIV.) Hvad Oversættelsen angaaer, da har jeg gjort mig Umage for, at udtrykke Originalens Mes ning saa godt det var mig muligt, uden altid nøje at binde mig til dens Ord; dette lod sig nemlig ofte ikke gjøre, uden at give en Oversættelse, der var ligesaa uforstaaelig som Originalen. Da det na turligvis ikke kunde være min Hensigt, at man skulde benytte sig af Oversættelsen istedet for af Ori ginalen, men blot at gjøre Adgangen til at forstaae denne lettere, har jeg, for ikke at opoffre Tyde. ligheden, ofte maattet tilsidesætte den Fordring, som man ellers med Foje fan gjøre til Oversætte ren af gamle Skrifter: i Oversættelsen at bevare den antike Tone. Ogsaa har jeg af samme Aarsag jevnlig i Parentheser tilføjet en eller anden Forklaring, som jeg ansaae nødvendig for at forstaae Lo vens Mening, og ligeledes i Oversættelsen fulgt de Læsemaader, jeg troede at være de rigtige: en Fremgangsmaade, der var saameget mere nødvendig, som jeg ikke, üden betydelig at forøge Værs fets Størrelse og derved dets Kostbarhed, kunde levere nogen fortløbende Commentar. At jeg ikke har givet en latinsk Oversættelse istedet for en dansk, er, fordi Meningen af en gammel dansk Lov langt bedre og nøjagtigere lader sig udtrykke i Modersmaalet end i det latinske Sprog, hvis juridiske Ter minologi faa ofte er bundet til Begreber og Instituter, der allene høre hjemme i den romerske Ret, men som vare Nordboen fremmede; hvortil kommer, at man ved en latinsk Oversættelse vilde tabe den Anledning til interessante Sammenligninger mellem vort ældre og nyere Sprog, som en danse frembyder. Foruden den danske Oversættelse tillige at give en latinsk, til Brug for Fremmede, som maatte ønske at gjøre Bekjendtskab med vore nordiske Love, vilde have medtaget en betydelig Deel af min Tid, som jeg troede bedre at kunne anvende til Udgivelsen af vore øvrige gamle Love, ikke at tale om, at Værket derved, med Hensyn til danske læsere unødvendigen vilde være blevet forstørret. I de bag efter Lovbogen tilføjede Anmærkninger har jeg søgt at forklare de vanskeligste Steder i loven og især de deri forekommende gamle Ord; de Ord, som Ancher har forklaret i hans Udgave af Jydske Lov, har jeg sjelden omtalt, med mindre jeg fandt en eüer anden Berigtigelse at tilføje. Indledningen bestaaer af to Dele, hvoraf den første indeholder en Undersøgelse om Lovens Alder, der allerede har været trykt i det Skandinaviske Literatur. Selskabs Skrifter 17de Bind, men her leveres med adskillige Rettelser og Tillæg; den anden giver en Udsigt over de Haandskrifter og gamle Oversættelser, som ved denne Udgave ere benyttede. Jeg har ikke, i Noterne under Texten, anført de afvigende Læsemaader i Ghemens Udgave, fordi denne stemmer overeens med det Arne Magnæanske Haandskrift No. 28 i Qvart (Cod. U.) Mange ville maaskee være, tilbøjelige til at lægge færdeles Vægt paa Ghemens Udgave og de dermed overeens stemmende nyere Haandskrifter, menende, at man af disse lærer Loven at fjende, saaledes som den i det 15de og 16de Aarhundrede er blevet fortolket og anvendt i Praxis. Jeg vil ikke nægte, at de i denne Henseende, forsaavidt de ikke ere aldeles meningsløse, hvilket ikke sjelden er Tilfældet, undertis den kunne være af Bigtighed for Lovhistorien, og jeg har derfor ogsaa nøjagtigen angivet Læsemaaderne i Cod. U., men jeg maa paa den anden Side bemærke, at man neppe med Grund kan antage, at de nye og slette Haandskrifter og Ghemens Udgave aldeles have fortrængt de ældre og gode Haandskrifter i hiint Tidsrum; hvor man har havt de bedre, har man upaątvivlelig betjent fig af disse, og fun i Mangel deraf hjulpet sig med de slette faa godt man kunde; over denne Uovereensstemmelse mellem Haands skrifterne og den deraf flydende ülighed i Praxis flager Christian den Fjerde i Fortalen til hans reviderede Udgave af Jydske Lov, som og, med hensyn til Norge, i Fortalen til Norske Lov. Man finder derfor ogsaa flere nyere Haandskrifter, som i Marginen ere rettede efter ældre og bedre; et Erempel herpaa er den omtalte Cod. U., der i Aaret 1515 (altfaa efterat Ghemens Udgave var trykt) blev foræret det Lundste Bispesæde af Erkebisp Birger. Da Lovens Inddeling i Bøger og Capitler i vort Haandskrift er heel forskjellig fra den, som findes i Ghemens Udgave, men det dog er efter denne at Kong Eriks Sjellandske Lov hidtil er ble vet citeret, har jeg fundet det passende, i Marginen ved hvert Capitel at angive Ghemens Inddeling af loven. Det er ogsaa efter denne Inddeling, at Loven citeres i min Undersøgelse om dens Alder, hvorimod jeg i Anmærkningerne citerer efter Haandskriftet Inddeling. Maatte det nu Og hermed anbefaler jeg dette Arbejde til den danske Lovhistories Venner. fun ikke have for mange Ufuldkommenheder! Nogle Urigtigheder, som have indsneget sig i Oversæt telsen, har jeg selv rettet i Anmærkningerne; flere vil den Kyndige sikkert opdage. Enhver Berig tigelse vil være mig færdeles velkommen, og, skulde min Hensigt blive opnaaet, at udgive vore svrige gamle Love, hvoraf da den Skaanske vil blive den første, skulle de Bemærkninger, som Andre eller jeg selv maatte finde Anledning til at gjøre ved denne Udgave af Kong Eriks Lov, blive optagne i et Supplement.. Indledning. I. Om Kong Eriks Lovs eller den saakaldte ny Sjellandske Lovs Alder. Blandt de flere vanskeligheder, hvormed ver Lovhiſtories Studium har at kæmpe, er det ikke den ringeſte, at vi næsten intet vide med Bestemthed om flere af vore ældste Loves Alder og deres Forfattere. Selv indes holde de sjelden nogen Underretning om Lovgiverne, og vore gamle Unnalister og Historieskrivere ere her kun flette Vejledere; snart forbigaae de Lovene aldeles med Taushed, snart ere deres Efterretninger modsigende og upaalidelige. Dette er ikke blot Tilfældet med enkelte Lovstykker, som ere os levnede fra Oldtiden, men selv med de større og udførlige Lovsamlinger. Af de fire vigtige Provinciallove, den Skaanske, begge de Sjellandske og den Jydske, er det udentvivl allene den sidste, hvis Alder vi, deels ved hjelp af dens Fortale, deels paa Grund af historiske Vidnesbyrd, med Nøjagtighed kunne bestemme. Med vigtige Grunde har Hr. Conferenceraad Schlegel i en lærd Afhandling godtgjort, at Hvitfeld fejler, naar han anfører Kong Baldemar den Første som Forfatter af den Skaanske og gamle Sjellandske Lov; at de begge maa betragtes som private Samlinger af forskjellige gamle Kongers Anordninger og af de i Landet herskende ældgamle Sædvaner og Vedtægter, og at endelig begge disse Lovsamlinger rimeligviis ere fanctionerede af Kong Valdemar den Anden, men at Tiden, da de først bleve til, ikke lader sig bestemme. Det er Hensigten med nærværende Undersøgelse, at vise, at den saakaldte ny Sjellandske Lov med lige faa liden Føje tillægges Erik Menved, som den Skaanske og den gamle Sjellandsle Valdemar den Første, at den er fra en langt ældre Tid end Kong Erifs, og neppe andet, end en med Kongelig Sanction forsynet privat Samling af gamle Love og Vedtægter. At det ikke er ligegyldigt, hvad man antager om denne Sag, men at det tvertimod for Lovhistorien, der ber fremstille de positive Retssætninger i deres successive Udvikling efter rigs tig Tibsfolge, er af største Vigtighed, at Lovenes rette Alder bestemmes, er indlysende. Ved andensteds *) foreløbigen at yttre min ovenfor anførte Mening om Kong Eriks Lov, har jeg forpligtet mig til udførligen 1) I min Disfert. de ufu juramenti &e. Sect. I. 39, 142, Not. og i mine Bemærkninger over de gamle danske Loves Bestemmelser om Vindikationsretten. Kbhon. 1819. Side 33- b at bevise dens Rigtighed; denne gorpligtelse er saa meget desto større, som hiin Sætning indeholder et ikke ringe Kjætterie i Lovhistorien, i det jeg anseer den Lov, som man har kaldt den gamle Sjellandske, for yngre, end den, man har tillagt Navn af den ny. Ogsaa fordrer den Agtelse, vi skylde et Navn, som Kofod Anchers, at vi ikke uden nøje Prøvelse forlade en Mening, som denne vor Lovhistories Fader har gjort til sin. Jeg skal først prove Styrken af de Grunde, hvorpaa den nu almindelige Mening støtter sig, og derpaa anføre de Beviser, hvormed jeg haaber at kunne godtgjøre min Paastand. Blandt de Grunde, som have bevæget Kofod Ancher til at antage den Mening, som siden er blevet den herskende, 2) at Erik Menved er Lovens Forfatter, er da Historieskrivernes Vidnesbyrd den første og vigtigste. Hvitfeld, 3) Pontanus *) og Meursius 5) ere alle enige i at tillægge nysnævnte Konge en Sjellandse Lovbog, som bestod af ser Bøger, Lyschander ) fortæller blot, at Kong Erik forbedrede da den ældre Sjellandske derimod kun indeholdt tre. den Sjellandske Lov. Men disse Widnesbyrd svækkes allerede mærkelig ved den Omstændighed, at de alle ere fra en langt senere Tid, end den, om hvilken de handle, og at derimod de ikke faa Kroniker, vi have tilbage fra selve Erik Menveds Periode, ikke med et eneste Ord omtale, at Kongen gav Sjelland en ny Lov, en Bes givenhed, der vistnok havde været værd i det mindste at nævne. 7) Dgfaa Kofod Ancher finder denne Omstændighed synderlig, ) men tillægger den ikke den Vægt, som den udentvivl fortjener, naar man tillige nøjere undersøger Beskaffenheden af de ovennævnte Historieskriveres Beretninger. erindres, at alle de anførte Vidnesbyrd i Grunden ikke udgjøre mere end et eneste. at Hvitfeldts Fortælling ligger til Grund for dem alle; ingen af de øvrige indeholder mere end hvad vit feldt har sagt; thi at Pontanus udtrykkelig henfører Loven til 1315) har neppe anden Grund, end at Hvitfeldts Beretning om den Sjellandske Lov følger umiddelbar efter hans Fortælling om den Estlandske Lehnsret, som blev givet i fornævnte War. Det er vist, at Pontanus ikke har havt andre kilder end dem For det første maa det Det er nemlig tydeligt, 2) Suhm (Danmarks historie XI. 860) har her fulgt Kof. Ancher uden videre Prøvelse. 3) ”Forskrevne Konning Erik haver ogfaa gjort den sjellandske Lovbog deelt udi 6 Bøger, som nu findes. Tilforn brugte man Ronning Valdemars den ny tov kaldet, som indeholder kun tre Bøger og findes bag Sjel lands Lovbog, gjort længe før, men ikke faa fuldkommen som Konning Eriks.” Kronik. S. 385, jevnf. S. 109. (Folioudg.) 4) ”Idem (rex Ericus) tum quoque (anno 1315) conftitutiones Selandicas infigni auctario locupletavit, et cum ante tres tantum libri esfent, nunc totum illud corpus in fex libros illius beneficio tributum habetur. " Rer. Danicar, hiftor, Pag. 415. 5) ”Inde ad jus animum Ericus vertit et feudale in Esthonia ordinavit atque leges Sialandicas in majorem modum auxit; quique tres duntaxat libri ante illud tempus fuerant, tunc fex facti.” Hiftor, danica continuatio Pag 63, ed. Amftelod. (Pag. 484 ed Neap.) 6) Danske Kongers Slægtebog S. 237- 7) Krøniken i Script. Rer. Dan. V. 625 omtaler dog et meget mindre Lovarbejde: Erik Glippings Forordn. af 1284. bent 8) Samt. jur. Skrift. I. 553. 9) Vel finder ogfaa Kofod Ancher (Samt. jur. Skrift. I. 558) dette Karstal rimeligt, men allene af den Grund, Bet fiber gafas Soft ning af 1304 man være albre end gobbogen, on paaftanb, hvis Urigtighed Iben Pat bevises. Stubæus antager derimod, udentvivl med Foje, at Pontans Beretning om, at Loven blev givet 1315, grunder sig paa reen Misforstaaelse af Hvitfeldt, hvori ogfaa D. Sperling har gjort sig skyldig, fee Stubai Disfertat. III. de lege et legislatorib. Danor. §. 34. Hvitfeldt har benyttet. 10) Og hvad Meursius og Lyschander angaaer, da er deres Mangel paa historise Kritik for bekjendt, 11) til at man skulde vove at bygge noget paa deres Udsagn, der desuden i dette Tilfælde tydeligen bærer Præg af at være en blot Gjenlyd af Hvitfeldts Ord. Lyschander indskrænker sig desuden til at sige, at Kong Erik forbedrede den Sjellandske Lov, 12) hvilken Yttring i al Fald kan hentydes paa enkelte Forordninger af denne Konge, som vi endnu have tilbage; ligesom dette upaatvivlelig er Meningen, naar Forfatteren af Historien om Erkebisp Grand (ved Hvitfeldts Bispektonike) fortæller os, ”at Kong Erik forbedrede Sjellandsfar: Leven (med) nogle Rettebøder.” Vi have altsaa allene med Hvitfeldt at bestille, og mod hans Stemme i denne Sag turde der være mere seen Indsigelse at gjøre. Dersom jeg ikke meget fejler, er det en blot Gisning, og ingen paa til forladelige kilder grundet Efterretning, han meddeler os. Det er nemlig særdeles mærkeligt, at han nogle Aar, førend han udgav sin Krenike, var af en ganske anden Mening ihenseende til den Sjellandske Lov, end den han i Kroniken fremsætter. I den mod Slutningen af Aaret 1589 (den 12te Novbr.) skrevne Fortale til hans Udgave af Undreas Sunesens Leges provinciales terræ Scanica siger han, at nogle ansee Valdemar den Anden, andre hans Son Erik (Plovpenning) for Forfatter af den Sjellandske Lov, men at han derimod troer, at den er givet af Valdemar den Første, endskjendt han tilstaaer, at den vel kan være confire meret af Baldemar den Anden og feroget af hans Son Erik. 13) At han nu herved sigter til den saakaldte ny Sjellandske Lov, er klart af hans Yttring, at man rimeligviis er faldet paa at ansee Valdemar den Unden for Forfatter saavel af den Siellandske, som af den Staanske Lov, fordi Bogtrykkeren af en Fejltagelse har sat Fortalen til Jydske Lov tillige forved begge de andre Lovbøger. Da nemlig den gamle Ejellandske Lov aldrig har været trykt førend i Anchers Lovhistorie, kan Talen allene være om den ny Sjellandske, som Gotfrid af Ghemen udgav i Aaret 1505. 14) Endnu i Naret 1599, da Hvitfeldt udgav Christian den Førstes Historie, skjelner han ikke mellem to Sjellandske Lovbøger, men erklærer Valdemar den Forste for at være 10) See Suhms Afhandling om Vanskelighederne i at skrive den gamle danske og norske Historie, i det Kjøben havnske Selskabs Skrifter IX. 42. 11) See Suhms Vidnesbyrd anf. St. 12) De saakaldte Congefta Menvedi, der, saavidt mig bekjendt, ferst ere blevne omtalte af Eyfchander (anf. St. 4. 237 ivfr. hans libellus de fcriptor. Dan. i Westphalens Monum. ined. III. 461) kunne efter hans egne Ord ikke sigte til nogen Lovfamling, men til en Samling af antiqvariffe Documenter, som Kong Erik stat have ladet foranstalte. Naar Pontoppidan i Annal. eccl. Dan. 11. 34 derved synes at forstaae et Slags Lovsamling ("alte Constitutiones 2c.”), har denne hans Mening neppe nogen hiftorist Hjemmel, jvfr. Unchers fami. jur. Skrift. 1. 568 Not. Langebek drager det endog i Tvivl, om hiin Samling nogensinde har været til, see Script, Rer. Dan. I. 149. 214. 13) ”Selandicas leges alii Valdemarum fecundum eodem anno, quo Cimbricas, condidisfe, alii Erico filio ipfius eas adfcribunt. Ego potius Valdemarum primum autorem exiftimaverim et errore typographi vulgus adductum, ut legislatorem Valdemarum 2dum faceret, qui eandem præfationem Cimbricarum lub dato eodem tum Selandicis qvam Scanicis præfixit, quafi Valdemarus 2dus omnibus provinciis noftris uno et eodem tempore leges dedisfet, cum tamen manufcriptis in membrana antiqvis Codicibus præfatio prædicta defit.... Nihilominus non inficias eo, Valdemarum Il easdem Selandicas fubditis denuo confirmasfe et filium eius Ericum in multis auxisfe.” 14) Det er derfor vistnok en misforstaaelse af Kofod Ancher, naar han hentyder denne Hvitfeldts Yttring paa Kong Valdemars (den gl. fjell. Lov) s. saml. jur. Str. L. 165. b* Forfatter af den Sjellandske Lovbog, og en Kong Erik ikkun for dens Forbedrer, 15) ved hvilken Kong Erik han sikkert ikke sigter til Erik Menved, men til Erik Plovpenning: han siger nemlig, at den Omstændighed, at Kong Erik har forbedret Loven, har foranlediget, at man tilskriver ham den som Forfatter; og af hans Fortale til Undreas Sunefens Paraphrase seer man, at den almindelige Mening deelte sig mellem Vals demar den Anden og hans Sen Erik (Plovpenning); det er altsaa denne Konge, og ikke Erik Menved, han mener. Hvad der nu kan have bevæget Hvitfeldt til i de følgende to Aarthi i Aaret 1601 udkom første - at forandre sin mening, og, uden Gang den Deel af hans Kronike, hvori Erik Menveds Historie findes Hensyn til hans ældre Yttringer, at erklære Erik Menved for Forfatter af den Sjellandske Lov, er vel vanskeligt at sige; men da Hvitfeldt, som bekjendt, i lang Tid allevegne fra havde indsamlet fit lærde Apparat til den danske Historie, af Diplomer, Kroniker o. s. v., er det ingenlunde troligt, at han i de to sidste Aar, forend han udgav sit Arbejde, skulde have gjort en Opdagelse af nye, ham tilforn ubekjendte og tillige paalidelige kilder, som indeholdt den, saavel fra den dengang almindelige, som fra Hvitfeldts egen Mening, aldeles afvigende Efterretning, at den Sjellandske Lov havde Erik Menved til Forfatter. Næsten kunde man falde paa at troe, at Hvitfeldts Haandskrivere her have gjort et Feilgreb, og henført en Tildragelse til Erik Mens ved, som Hvitfeldt havde tiltænkt Erik Plovpenning. Vil man hellere antage, at Hvitfeldt har gjort en ny Gisning, saa er det ikke første Gang, at han har opstilt en feilfuld Gisning som historist Wished. 6) Endelig fortjener det at bemærkes, at Hvitfeldt neppe har havt noget gammelt Haandskrift af Loven for sig, da dens Inddeling i ser Bøger, som han omtaler, kun har Hjemmel i nyere Codices. Den anden Grund, som Kofod Ancher paaberaaber sig, at flere gamle Haandskrifter udtrykkeligen talde Loven Rong Eriks Lov, siger naturligviis saare lidet; thi dette viser fun, at man har antaget, at en Kong Erik har forfattet eller stadfæstet den; men om det er Kong Erik Ejegod, Plovpenning, Menved, eller hvilken anden af vore mange Eriker, derom meldes ikke eet Ord. Det tredie af Anchers Beviser er aabenbar det svageste. Dette hentes fra den Benævnelse af Juftitiarius, som givee Erik Menved paa hans Gravsteen. 17) Men dette Ord bemærker, som Uncher selv tils staaer, i Middelalderens Sprog intet andet, end den, som haandhæver Lov og Ret (ikke Lovgiver), og Forbindelsen, hvori Ordet paa Gravstenen forekommer: ”Rectus juftitiarius pauperum ac divitum, ubi jus habuerunt," tilsteder ingen anden Fortolkning. Det er kun ved en Spidsfindighed, at Ancher er istand at redde fit Beviis, i det han bemærker, ”at Kong Erik ikke fuldkommen synes at have fortjent Navn af Jus ftitiarius, naar der ikke tillige havdes Hensyn til hans Lovgivning; thi i Rettens Haandthævelse kommer det fornemmelig an paa Lovene;" *8) vi kunne ikke bedre gjendrive dette Raisonnement end med den Bemærkning, Ancher selv paa et andet Sted har gjort, ”at det er eet at give Love, andet at holde over dem.” Med disse 15) Hans Ord i Fortalen til Christian den Førstes Historie ere disse: ”Sjellands Lov haver Kong Baldemar den Første gjort, dog i mange Stykker forbedret af Kong Erik, hvorfore den og hannem tilskrives.” 16) See f. Ex. de mange Bildfarelser hos Hvitfeldt, hvorpaa Gram gjør opmærksom i hans Forbedringer til Kong Valdemar Christophersens Historie, i Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter 4 Deel. 17) See Antiqvar. Annal. III. B. H. S. 10. 18) Sami, jur. Skrift. I. 554-556. Ord vil han netop giøre opmærksom paa, at man ikke mad slutte, at Erik Plovpenning var Lovgiver, fordi Hvitfeldt roser ham for at have skaffet hver Mand Ret. 19) Ancher anfører endelig endnu et Beviis, hvorpaa han selv ikke lægger liden Vægt; det indeholdes i Erik Menveds Forordning af 1304 for Norrejylland. Naar denne Forordning omtaler leges fcriptæ in Thord og befaler, at disse leges fulde af Biskop Christiernus i Ribe, Gunnulph Svendsen, Svend Bonde, Thord Litle og Nicolai Brock oversættes fra Latin paa Dansk, de bedste Bestemmelser deraf udtages og forelægges Kongen paa Rigsdagen i det følgende Aar til Stadfæstelse, 20) saa mener Ancher, at derved sigtes til det første Udkast til den ny Sjellandske Lov, forfattet af en Thord, 21) rimeligviis den samme, som siden nævnes i Forordningen ved Navn Thord Litle; han antager videre, paa Grund af Forordningens følgende Udtryk og dens Indledning, at Loven var bestemt til en almindelig Lov for hele Danmark; han stutter deraf, at de i Forordn. nævnte Personer, der alle vare Jyder, ikke kunne have været de eneste Lovres visorer, men at Kongen har ladet Befalinger af lignende Indhold udgaae til Bisperne og anseelige Mænd i Ekaane og Sjelland; tilsidst gjør han sig selv den Indvending, hvorledes en Lov, som var bestemt til en almindelig Landslov og hvortil Udkastet var forfattet af Jyde, kunde blive forvandlet til en Lov for Sjelland allene; denne Indvending søger han at gjendrive med en ny Hypothese, at det nemlig ikke er lykkedes Kons gen, at faae fit nffe opfyldt, fordi de forskjellige Provindser rimeligviis har villet beholde deres særegne Love og Vedtægter, men at derimod Loven blev antaget i Sjelland, hvor man vel kunde trænge til en bedre Lovbog end Valtemar den Forstes (den saakaldte gamle Siellandske Lov). 22) Da det dog endnu faldt vanfeligt at begribe, hvorledes en Lov, der var bestemt til almindelig Landslev, kunde være saa ganske sjels landsk, som den ved en Sammenligning med Kong Baldemars Sjellandske Lov virkelig befindes at være, og hvorledes de Lovforbedringer, som Waldemar den Andens jydske Lovgivning indeholder, 2) kunde blive saa 19) Samme Værk I. 453-454- 20) ”De legibus fcriptis in Thord ordinatum eft, quod Dominus Ripenfis Episcopus Chriftiernus, asfumtis fecum Dominis Gunnulpho Suensfon, Swenone Rufticus, Thordone Litlæ et Nicolao Brock, ipfas de latino in dacicum [ipfas] extrahi faciat et transferri, et translatas in fcriptis fingulis partibus dari, ut confiderent et eligant utiliores, quas voluerint et pecierint confirmari, quas etiam nos, confiderato que nobis, corone noftre, et communitati regni necesfarie fuerint, anno futuro in celebratione parlamenti proximi confirmari faciemus. Interim etiam communitas Dacie legibus prius habitis perfruatur.” (Janchers Lovhist. II. 538.) 21) At der i det Haandskrift, hvori Forordningen findes, staaer in Thord, hvilket kunde fynes at betegne Ste det, hvor Loven var givet, er ventelig en Skrivfejl for per eller et andet lignende Ord. Det er ikke foruns derligt, at en faadan Skrivfejl kunde indløbe i et Haandskrift, der er skrevet saa sjødesløft og utydeligt, (see om dets Beskaffenhed Fortalen til Anchers Lovhistorie 2den Deel); at Ordet iplas staaer to Gange, cr ogsaa en aabenbar Skjøbesloshed. At der ved Thord skulde sigtes til et Sted, er faameget mindre antageligt, som den Streg, der i Haandskriftet gaaer igjennem Slutningsbogstavet d, fynes at vise, at det er en Abbreviation for Thordonem eller Thordone, som strax efter forekommer. Vil man hellere antage, at Henfigten med denne Streg har været at udslette d og henvise til en Rettelse i Marginen, hvor der findes et Par Bogstaver, fom det synes, no, vil man dog neppe kunne opvise noget Sted i Danmark, hvorpaa en faaban Benævnelse vilde passe. Jovrigt er det at beklage, at vi ikke have Forordningen i noget andet Haandskrift end i det omtalte (No. 12 i Octav blandt de Urne-Magnæanske), der har været Biskop Knuds Klakkebog. 22) Saml, jur. Skrift. I. 565-579+ 23) Dette bliver endnu ubegribeligere, naar man med Hr. Conferenceraad Schlegel antager, hvad der vist nok aldeles ubenyttede i et senere Lovarbejde, der endog var forfattet af en Jyde, maatte Ancher after tage sin Tilflugt til en Gisning; han antager nemlig, at Loven i Aaret 1304 eller, som mere troligt, senere, maas fee endog forst efter Kong Eriks Dod, er blevet gjennemseet og har da erholdt sin nuværende Form. 24) At dette Beviis, der bestaaer af en Række af Hypotheser, hviler paa en meget les Grund, vil enhver uden Vanskelighed indromme. Vi ville ikke tale om, at vi ligesaalidt finde noget Spor af de omtalte For ordninger for Sjelland, som af den latinske Concept til Loven, der desuden ikke bærer mindste Præg af en Oversættelse Indvendinger, som Ancher søger at gjendrive ved den Bemærkning, at hine Haandskrifter kunne være tabte og at Concepten kunde være frit overfat. Derimod ville vi noget nejere betragte de Tvivls, grunde, som Ancher selv har opkastet i Slutningen af sin Undersøgelse S. 579-585. Forst bemærker han, som en Synderlighed, at Kong Eriks Lov i de ældste Haandskrifter ikke kaldes Sjellandsk Lov, hvorimod dette Prædikat altid gives Kong Valdemars, ofte endog med det Tillæg: at det er den rette Sjellandske Lov. En anden Tvivlsgrund er den, at Loven aldeles mangler Underskrift, ”da det dog var rimeligt, hvis den hävde været paabudet af Kong Erie, som en Lov for Sielland, at den da, til Beviis, at den af Wedkommende var bleven samtykt og offentlig bekjendtgjort, var bleven underskrevet, ligesom den jydske Lov og Erik Glippings Forordninger.” Hertil kan lægges, at Erik Menved ikke engang har ladet den liden Forordning af 1304 udgaae, uden at forsyne den med en Fortale, Dag og Datum, og fit Navn. En tredie Tvivl frembyder den Omstændighed, at man ingensinde finder, at Kong Baldemars Sjellandske Lov er ble vet ophævet, men tvertimod er det beviisligt, at den ligefuldt har staaet ved Magt, uagtet Kong Eriks Lov var udkommet. Disse Modgrunde have dog ikke bevæget Kofod Ancher til at opgive sin Hypothese, men kun til at modificere den derhen, at Loven, skjendt givet af Kong Erik, dog først skal være antaget Aaret efter hans Død (1320), da hans Broder Christopher den Anden besteg Thronen, 25) og da forøget med en deel Tillæg; og at den iøvrigt ikke har kunnet fortrænge Kong Valdemars Lov, men kun er blevet brugt som en subsidiær Lov ved siden af denne. Ancher synes her ikke at have betænkt, at han, ved saaledes at gjøre Loven endnu yngre og antage, at den har henligget en rum Tid, førend den blev fanctioneret, gjør det endmere ubegribeligt, hvorledes den da har kunnet fremtræde i en saa ufuldkommen Form, uagtet man havde et saadant Forbillede som Valdemar den Andens Jydske Lov, et Monster, hvis Tilsidesættelse, saavel med Hensyn til dette Lovarbejdes indvortes Værdi, som med Hensyn til Lovgiverens Anseelse, allene lod sig undskylde med nødvendigt Haftværk, og fandelig fra 1304, da Lovforslaget efter Anchers Mening skulde være fær - er god Grund til, at Jydse Lov var bestemt til en almindelig Landslov; see denne Lærdes Undersøgelse om den Staanfte og gamle Sjell. Lov, i Anchers Skrift. I. 255 ff. 24) Ancher 1. 584- 25) Naar Kofod Uncher S. 585 seger et argument for denne Gisning i Hamsforts Chronologi (Script. R. D. T. I. Pag. 299) hvor det hedder: ”A. D. MCCCXX (Tallet 1330 er en Trykfejl i den ny udgave) in Comitiis Vibergi habitis multæ leges feruntur," faa tilintetgjør han det selv ved den Indvending, han opkaster, men ikke gjendriver, at paa denne Rigsdag kun de jydske Bisper, men ikke den sjellandske vare tilstede. Han troer ogfaa, at udtrykket multe leges itte vet kan figte til Haandfæstningen allene; men det er vel al deles indlysende, at Ordet lex kan bruges om en enkelt tovbestemmelse, og at altsaa multe leges vel tan betegne den Samling af flere Lovforskrivter, som Haandfæstningen indeholder. Man behøver kun at tante digt und fig Betydningen af lex i Pandekterne. sold digt, og indtil 1320 havde man dog god Tid til at revidere! - At den yngre Lov skulde være brugt som en subsidiær Lov til den ældre, er heller ikke godt at begribe, og vi skulle siden see, at det paa en langt lettere Maade lader sig forklare, hvorledes Kong Valdemars sjellandske Lov kunde blive i Kraft, uagtet der existerede en sjellandsk Lov af Kong Erik. Hvad der endnu maa erindres, forend vi forlade Anchers Fortolkning af Erik Menveds Forordning af 1304 eg hans derpaa grundede Gisninger, er, at de i denne Forordning omtalte leges fcriptæ in Thord uden Hjelp af en Række kunstige Spypotheser, og derfor vist med langt mere Føje, kunne hentydes paa en ganske anden Lovsamling, end den saakaldte ny Sjellandske Lov, nemlig paa de bekjendte Thord Degns Artik ler. Stubæus havde allerede yttret denne Mening 26) og Ancher har i det 10de Gap. af Lovhistorien, hvor han handler om Knud den Sjettes Love, paa det bestemteste tiltraadt den,27) men i det 16de Cap., hvor den ny sjellandske Lov afhancles, opgiver han den pludselig og finder at faa godt Forordningens Udtryk kunne passe paa den ny Sjellandske Lov, saa flet passe de derimod paa Thord Degns Artikler;" 28) da han endelig i Lovhistoriens 21 de Cap. kommer til at afhandle disse Artikler selv, har han paa en vis Maade atter optaget den første Mening og søgt at forene den med hans egen Hypothese, i det han paa den ene Side fins der det højst rimeligt, at den Thord, som Forordningen omtaler, netop er den samme, som har forfattet de Artikler, der bære Thord Degns Navn, og forsaavidt giver han Stubæus Ret, men paa den anden Side vil han, at der ved de i Forordningen ommeldte Leve, forfattede af Thord, ikke skat sigtes til dennes Artikler, men til det Udkast til den ny Sjellandske Lov, som Ancher formoder, han har conciperet. 29) At nu Ult træffer saaledes fammen, at Forordningens Thord med Foje kan antages for at være den samme, som har forfattet de bekjendte Artikler, er unægteligt: i de fleste Haandskrifter af Artiklerne kaldes Forfatteren lille Thor Degn, og Forordningens Thord tillægges ligeledes Tilnavnet: litlæ; Forordningen viser, at Thord litle hørte under Viborg Stift, 30) og at ogsaa Thord Degns Artikler ere forfattede i Viborg, er beviisligt af to Haandskrifter, hvori de kaldes: Wiborre Skraa, Statuta Wibergenfia; et tredie Haandskrift siger, at de bleve givne paa Viborg Landsting. 3) Men hvorfor skulde man nu antage, at Forordningen ved de Lore, som den siger Thor har skrevet, ikke sigter til dem, vi have under hans Navn, men til en anden Lovsamling, der ellers ingensteds tillægges nogen Thor som Forfatter? Er ikke allerede den Om stændighed, at Thord Degns Artikler ere skrevne paa Latin, et vigtigt Beviis for, at Forordningen ved at omtale Thords latinske Love, der skulde oversættes, netop har havt dem for Dje? derimod er af Kong Eriks 17 26) Disferiat III. §. 37. de lege et legislator. Danor. 27) Samt. Str. I 286: ”Thord Degns Artikler ere skrevne først paa Latin, men førend de maatte komme frem paa Rigsdagen for at antages til lov, fulde de først oversættes paa Danst, som Rong Eriks Forordning af 1304 vidner.” 28) Unf. St. S. 568-570. 29) Unf. St. S. 701-704. 30) ”In diocefi Wibergenfi Domini: Episcopus Petrus, Thordo litle...” Unchers Lovhift. II. 535. 31) Jofr. Anchers samt. Skr. 1. 702. Oglaa kan mærkes Artiklernes Overskrift i Cod. Arne-Magnæan. No. 443, 12mo.: ”Articuli et correctiones legis, quas litle Thord Diaghn, Nor-Jutiae legifer (: Landsdommer, f. Ancher I. 675) compofuit et confenfu meliorum regni in parlamento Danorum Nyburgh Rex Valdemarus confirmavit.” fr. Roſeninge J. H. i dndlade eingen S. VII 7 XVI - Siellandske Lov hverken nogen latinst Concept forhaanden, og heller ikke bærer dens Tert i mindste Maabe Vidne om, at den nogensinde har været skrevet paa Latin. Hertil kommer endnu en Omstændighed, som gjør det lidet troligt, at de titnævnte Artikler og Kong Eriks Lov skulde have een og samme Forfatter, den nemlig, at de første vise en saa stor Gunst mod Gejstligbeden, at Kofod Ancher endog af den Aarsag er tilbøjlig til at ansee deres Forfatter for en Gejfilig; i Kong Eriks Lov derimod findes meget mere Spor af en modsat Tænkemaade hos Lovgiveren. 32) Ancher beraaber sig især derpaa, at Forordningen, efter dens Ord, ikkun kan hentydes ”paa en fuldkommen Lovbog eller i det mindste en stor vidtleftig Lovsamling, der var bestikket til en almindelig dans Lov," hvilket vel kan passe paa den ny Sjellandske Lov, ”der bærer Navn af famme Konge, fom Forordningen er givet af, og ligeledes synes at være forfattet i den Hensigt, at blive til en almindelig dansk kovbog, men derimod kun flet passer sig paa Thord Degns Artikler, der sigte ikkuns til at forklare og forbedre den Jydske Lov.” 3) Vi ville her ikke nærmere undersøge den Paastand, at den det vil i det følgende udentvivl vise ny Sjellandske Lov skulde være bestemt til at være en almindelig Lov; sig, at den kun slet var skikket dertil; derimod bør vi nøjere betragte de af Uncher 34) paapegede Udtryk i Forordningen, som efter hans Mening ikke skulde kunne hentydes paa Thord Degns Artikler. Saadanne Udtryk findes for det første i Forordningens Begyndelse, hvor det hedder: ”Noueritis cum melioribus Regni noftri in parlamento Nyburgh celebrato, de fingulis regni partibus congregatis, inter cetera tangentia nos et regnum fuper infra fcriptis fpecialiter tractavimus et eadem concorditer acceptavi- Et de eorum confilio et confenfu ftatuimus, ut ab omnibus et fingulis undique infra regni noftri terminos generaliter et inviolabiliter obferuentur.” Om endog denne Forordningens Fortale kan tjene til at bestyrke Anchers Formodning, at Forordningen angie hele Danmark, og at den derfor ikke blot er givet for Norrejylland, som dens Overskrift tilfiger, men at ligelydende Forordninger ere emanerede for de øvrige danske Provindser, faa folger dog ikke deraf, at den længer hen i Forordningen forekommende Be stemmelse om Revisionen af leges fcriptæ in Thord ffulde sigte til noget Udkast af en almindelig dansk Lov; bet lob sig nemlig meget vel tænke, at den Befaling, at revidere Thord Degns Artikler, allene var indført i den Jydske Forordning, men fattedes i de øvrige, som noget blot Jylland vedkommende. Dog maa jeg tilstaae, at de Ord, der følge umiddelbar efter Befalingen til Lovcommissarierne: ”Interim etiam communitas Dacie legibus prius habitis perfruatur” frembyde nye Vanskeligheder, som ikke paa denne Maade lade sig hæve. Da de nemlig indeholde, at det danske Rige, indtil Thords Love kunde blive confirmerede, skulde beholde sine forrige Love uforandrede, synes de unægtelig at antyde, at disse Thords Love skulde være almindelige for Danmark. Men denne Knude er neppe faa vanskelig at lose, som det ved første Øjekast synes. Det er nemlig vist, at Valdemar den Undens Jydske Lov efterhaanden er blevet brugt som subfidiær Lov i de øvrige danske Provindser, ja omsider næsten fortrængte disses særegne Love, saaledes at den Hensigt, som Valdemar udentvivl har havt med denne Lovgivning, at gjøre den til almindelig Landss lov, virkelig efterhaanden opnaaedes. Derfor indskærpes det som almindelig Regel i Christopher den Andens mus. 32) Anf. Sfr. I. 572, jevnf. G. 679 og II. 407. 33) Sammeftede I. 569. 34) Sammest. Haandfæstning ”at alle skulde holde Kong Valdemars Lov," 35) hvilket findes gjentaget i Kong Dles. 3) Da nu Thord Degns Artikler indeholde Forklaringer og Tillæg til, samt Forandringer i Jydske Lov, er det ikke vanskeligt at indsee, hvorledes man i en Befaling, som sigtede til disse Artiklers Stadfæstelse, kunde betjene sig af Udtryk, der passe paa en i den almindelige Landslov indgribende Lovgivning. At denne skulde være en fuldkommen eller i det mindste en vidtløftig Lovsamling, som Ancher vil, ligger ingenlunde i hine Udtryk, men fun, at den skulde medføre Forandringer i den bestaaende Lovgivning, og dette er unægtelig Tilfældet med Thord Degns Artikler. Naar Ancher endelig finder det usandsynligt, at disse Artikler kunne være meente i Forordningen af 1304, fordi de, efter adskillige Haandskrifters Udsigende, først bleve confir merede under Valdemar den Tredie (Utterdag), og saaledes maa antages at have henligget i 40 eller 50 Aar, 3) agtet Forordningen fastsætter, at de i den omtalte Love skulde forelægges Kongen til Stadfæstelse i det næste War (1305), men derimod finder det rimeligere, at et saa vidtloftigt arbejde, fom Oversættelsen og Revisionen af den Sjellandske Lov, har kunnet medtage faa lang Tid, at det først er blevet færdigt 1315 (eller 1320, da Christopher den Anden besteg Thronen), saa kan man svare ham, at det meget mere er uri. migt at antage, at Forordningen ikkun skulde have givet eet Aars Frist til at oversætte og revidere et saa vidtloftigt Arbejde, som den Sjellandske Lov, men at derimod dette Tidsrum var meget passende til et Lovs arbejdes Revision, som Thord Degns. At dennes Artikler iøvrigt have været forfattede længe førend de bleve stadfæstede af Kongen, derom overbevises vi af den vigtige Anmærkning, som Ancher har fundet i et Stof holmse Haandskrift (f. Saml. jur. Skrift. I. 688 Not.): ”Hoc notum facimus, quibus noftram annotationem impartimur, ut eft de iftis articulis et correctionibus Thordonis, ante confirmationem Regis, qui habet autoritatem conftituendi leges, non fuerunt alicujus efficaciæ feu valoris fic quod aliquis posfit eas allegasfe vel allegare et fecundum eas judicare; fed qyum confirmati funt a rege feu principe, habente autoritatem conflituendi leges, ficut alive generales leges principis, quod tales articuli recipiunt fuam efficaciam et vigorem ex principis confirmatione. Et ifti articuli funt confirmati per regem in literis regis depofitis inter instrumenta Dni Episcopi Roschildenfis.” Ancher tilføjer selv, vistnok med fuld Foje: ”skulde man ikke heraf kunne slutte, at Thord Degns Artikler have været forfattede og vedtagne ved de af Kongen ere blevne stadfæstede ?" 33) (ivfr Unchers Skrift. I. 697). Denne Unmærkning er ogsaa mærkelig, forsaavidt den viser, at den Konge I. 697). ne ved Brug en Tid lang, ferend de af organ 35) Hvitfeldt S. 412. Svorledes kan denne Lovbestemmelse forstaaes, naar man med Uncher antager, at den famme Kong Chriftopher ved sin Regjerings Tiltrædelse havde indført Kong Eriks Sjellandske Lov? Om dennes Overholdelse tales ikke eet Ord i Haandfæstningen. 36) Sammeftede S. 558: ”alle Konning Valdemars Lovførers Love (hvis Sjel Gud haffue!) skulle holdes ubrodetigen, uden de ved Haandfæstninger eller andre Privilegier ere rettede, oc skal al Bane og Ulov, indført imod Landsloven, albelis afskaffis.” 37) Da Valdemar kom paa Thronen 1340, funde i al Fald 36 War være et tilstræffeligt Antal, dersom man antager, hvad der ikke er urimeligt, at han strax ved sin Regjerings Tiltrædelse har stadfæftet ovennævnte Artikler. 38) Heri maa udentvivl ogfaa Grunden søges til den betydelige overeensstemmelse, som findes mellem de ældste. Haandskrifter af Thord Degns Artikler, saavel ihenseende til disses Indhold som Mængde, jvfr. Anchers saml. Skrift. I. 715-716. lige Confirmation af Artiklerne gjemtes i den roeskildske Biskops Archiv, en Omstændighed, der, hvis jeg ikke fejler, bestyrker den ovenfor yttrede Formodning, at disse Artikler ikke vare indskrænkede til Jylland allene. 39) Forend vi forlade Forordningen af 1304, bør det endnu erindres, at Kofod Ancher anseer dens Bes stemmelser om Mandebod for at indeholde et Beviis for, at Kong Eriks Lov er yngre end Forordningen. 40) Vel udfører han ikke dette fit Beviis nøjere, men det kan ikke seges i andet, end i den Forskjellighed, vi finde i Lovens og Forordningens Bestemmelser om Mandebodens Erlæggelse. Forordningen befaler nemlig, liges som en ældre Forordning af Valdemar den Unden, den Anders Sunefen omtaler i hans Paraphrafe V. 3, at Manddraberen allene skulde udrede den hele Mandebod, uden at kunne fordre Bidrag af hans Frænder; 4) kun i det Tilfælde, hvor Drabsmanden var demt fredløs og bortflygtet, skulde Frænderne endnu som tilforn udrede to Sale af Mandeboden; Loven derimod indeholder i III. 11, V. 20 og følgende Capitler almindelige og meget udførlige Forskrifter om Frændernes Deeltagelse i Mandebodens Udredelse, bestemmer i hvilket Forhold de skulle bidrage dertil, hvilke Tvangsmidler der kunne anvendes imod dem o. s. v. Naar Ancher nu troer, at denne Uovereensstemmelse skulde vise, at Loven er yngre end Forord. gen, saa maa det være, fordi han antager, at Loven har hævet Forordningens Forskrift, der var en Gjen tagelse af Valdemars Forordning, som sandsynligvis ikke længe er blevet i Kraft; 2) men man indseer lets telig, at hiin Uovereensstemmelse i og for sig intet kan bevise; vel kan man af yngre Love 43) godtgjøre, at Erik Menveds Bestemmelser om Mandebod i Forordningen af 1304 ligefaalibt ere blevne staaende ved Magt, som Valdemar den Andens ældre Forordning om samme Gjenstand, fordi de vare i Strid med Folkets æld. gamle, fra Forfædrene arvede Skiffe; men dette berettiger os deg ingenlunde til at antage, at en Lov, der indeholder udførlige, med den ældste Netsforfatning aldeles overeensstemmende Forskrifter, skulde være fra en yngre Periode, hvori Forkjerlighed for de gamle Vedtægter havde vundet en ny Sejer over Kongernes Fors feg paa at indføre en anden, med Retfærdigheden mere overeensstemmende Fremgangsmaade. Naar man betragter den Udførlighed, hvormed hine Lovens Bestemmelser ere affattede, og lægger Mærke til, at den 39) Ogfaa Under troer, at Thord Degns Artikler ere blevne brugte overalt i Danmark, Saml. Str. I. 705. 40) Saml. Skrift. I. 558. 41) Forordningens Ord ere disse: ”De interfectione hominum ftatutum eft, quod quicunque alium interfecerit et emendam firmaverit, vel per veridicos vel denominatos convictus ad exfolvendum pro interfecto emendam, ipfam totam et integram de fuo proprio folus folvat, nullam contributionem feu fubfidium, quod Stuth dicitur, de fuis cognatis pro dicta emenda folvenda aliqvatenus recepturus, in ipfius etiam folutione emende (a) firmate (a) vel ad cujus folutionem emende convictus eft, fi defecerit vel non fuffecerit debita fibi, ferventur laugdagh, infra quæ, fi non fatisfecerit tempore debito et in legibus patriæ contento, poftea pro delicto pace privatus tanqvam convictus per veridicos habeatur. Si vero aliquis interficiens alium fuo commisfo exigente pace privatus per veridicos fubterfugit, nunc ficut prius per propinquiores cognatos, paternos et maternos interfectoris, cognatis interfecti duo ættæfaal exfoluantur. Et cum hoc cognati interfectoris, ratione illius facti, ab omnibus infidiis omnium cognatorum interfecti liberi fint et penitus excufati.” 42) See Unchers Strift. I. 428. 43) See f. Er det mærkværdige Sted i Christian den Tredies Kjobenhavnske Reces af 1536, Cap. 6, (i Krags Historie II. 62,) ifte giver mindste Vink om, at der nogensinde havde været andre Lovbud om den Gjenstand, den afhandler, og som nu skulde være ophævede, bliver man snarere tilbøjlig til at anfee Loven for en gammel Lov, end til med Ancher at antage, at det er en nyere Lov, som gjentager ældre, ved Kongebud ophævede Bestemmelfer. Jøvrigt erindre man, at Anchers Argumentation forudsætter, at den titnævnte Forordning af 1304 ogfaa er givet for Sielland; men at dette er en blot Gisning, og at det i al Fald er aldeles uvist, om ben Sjellandske Forordning i alle Punkter har været ligelydende med den Jydske, er ovenfor bemærket. Efter denne Prøvelse af Anchers Beviser, vil det udentvivl indrømmes, at de kun have en saare ringe Styrke. Den eneste, skjendt vaktende Støtte for den almindelige og af Ancher forsvarede Mening om Kong Eriks Lovs Alder, er vistnok Hvitfelds Vidnesbyrd; men hvad der i det Foregaaende er anført, viser allerede, at det er højst mistænkeligt; den følgende Undersøgelse fat, som jeg haaber, godtgjøre, at det er aldeles forkasteligt. Den paalideligste Underretning om en Lovs Wide maa, naar sikkre historiske Vidnedsbyrd mangle, upaatvivlelig hentes fra dens eget Indhold og hele Beskaffenhed. Ved at sammenligne dens Bestemmelser med Lovforskrifter, hvis Tidsalder er bekjendt, vil man, naar Gjenstanden for Lovbudene er den samme, ofte med Vished kunne afgjøre, om den er ældre eller yngre end de Love, hvormed man anstiller Sammen ligningen, om man end ikke seer sig istand til at bestemme dens Alder ved Aar og Datum. Ogsaa maa naturligviis dens Form, Sproget og Tonen, hvori dens Forskrifter ere affattede, kunne give vigtige Vink om Tidsalderen, der frembragte den. I begge Henseender, saavel hvad Materie, som Form angaaer, fulle vi nu prove Kong Eriks Sjellandske Lov, og, hvis jeg ikke meget fejler, vil det vise sig, at det er en af en privat Mand forfattet Lovsamling, nedskrevet en rum Tid før Kong Erik Menveds Regjering. - Betragte vi for det første Sproget og Udtryksmaaden i Kong Erits Lov, da finde vi adskillige Stes der, hvor Udtrykkene klart lægge for Dagen, at ingen Konge, men en Privatmand har nedskrevet dens Be stemmelser. Naár det hedder i V. 20: Swa male man at the minfte bot fkal cey minno wæræ æn örtugh bot (saaledes sige Mænd, at den mindste Bod skal ikke være mindre end Ørtug Bod), og i VI. 6: forthy tok landet ther wetheær at han fkulda fwa mykle rethæræ wore at biuthoe böter fore thor gærningga görtha. (thi dette vedtog Landet, for at Gjerningsmanden skulde være desto mere redebon til at tilbyde Bøder), saa er det vist nok Udtryk, som lidet passe i en Konges Mund, som Lovgi Vil man indvende, at disse Udtryk lade sig forklare deraf, at den lovgivende Magt endnu paa Erik Menveds Tid for en stor Deel var hos Folket, og at Waldemar den Andens Fortale til Jydske Lov **) tilfulde ber. 44) ”AEngi man feal döma geen then logh ther Konnung giuer oc land taker with. num after then logh fkal land domes oc rættes. Then logh ther Konnang giuer oc olt land taker with, then ma han ay aftertake celler skifte utan lanzens wili foruten han gör openbarlic gen guth.” En mar kelig Forandring er foregaaet med dette Sted i Christian den Fierdes udgave af Jydske Lov; her hedder det nemlig: ”den Low, som Kongen giffver og landit vedtager, maa mand ey afftage eller omftiffte uden Landsens Billie, uden hun er aabenbarlic mod Gud;" i den gamle Text er det derimod Kongen (han, itte man) som ikke uden Landets Billie maa forandre Loven. Dersom tasemaaden i Anchers udgave: ”foruten han gör &c.” er rigtig, saa er udentvivl ogsaa Slutningen urigtig overfat; det skulde hedde: ellers (foruten) handler han (det er: Kongen) aabenbare imod Gud. Herved maa dog mærkes, at de fleste Haandskrifter have war eller ær istedetfor gör. C beviser, at Kongens Ret til, uden Folkets Samtykke, at give Love, ingenlunde var erkjendt, skjendt denne Myndighed vel stundom af mægtige Fyrster usurperedes og i Knud den Sjettes latinske Forordning om Mand drab, af 28 December 1200, endog med tydelige Ord tillægges Kongen, 5) faa indrømmer jeg villig, at en Deel af den lovgivende Magt under Erik Menved endnu de jure var hos Folket, hvis ringere Klasser dog allerede tidligen udelukkedes, ja jeg troer endog, at Knud den Sjette aldrig har tillagt eller villet tillægge Kongen allene den lovgivende Magt i nogen Forordning, som var skrevet paa dans; men paa den ans den Side mener jeg med Feje at kunne paastaae, at hine Udtryk, som allene fra Folkets erklærede Villie uds lebe Lovbudets forbindende Kraft uden at nævne Kongens Deeltagelse, neppe ere brugte af en kongelig Lov giver, paa en Tid, da Kongen dog sagdes at give Loven og Folket kun at samtykke. 46) I Jydske Lov vil man ikke finde et eneste saadant Sted. Dog vi have ikke nødig at opholde os længere ved disse to Lovsteder; i VI. 17 og V. 6 findes Udtryk, der udentvivl ere afgjerende Beviser. Naar Loven paa det første Sted tas ler om: vor Konges Brev (hauer han antingh war Konungs bref til eller andra fwa gothæ mæn &c.); er det indlysende, at det ikke er nogen kongelig Lovgiver, som taler. Paa det andet Sted heda der det: ”AEn um andre waghoe fkogwagh aller mællæn tofter theet wil ick frefice til flera kommee wether;" hvad enten man nu oversætter det: ”End om andre Veje, Skovvej, eller den som gaaer mellem Tofter, derom vil jeg forespørge mig, naar flere komme tilstede," eller man heller vil oversætte Drs dene: thot wil ick &c. saaledes: ”det vil jeg opsætte, indtil flere Beje blive at omhandle, 47) saa er det dog klart, at saadanne Udtryk ikke passe sig i en Konges Lovgivning. Fremdeles synes Stilen og Tonen, hvori Lovbestemmelserne ere affattede, paa flere Steder baade at røbe en langt højere Alder end den man tillægger Loven, og tillige en anden kilde, end en Konges lovgi vende Magt. Til Beviis kan tjene følgende naive Raisonnement, som forekommer i V. 5: ”Hauce fma börn jorth ok haue ikky til fæs allær kombær fwa hunger aar at the gite them ay haldæet utæn the Jalia therre jorth. ..... tha fkal man hælder fælice jorthan on the fweelta. forthy hwat dugher them jortheæen um the dö fiæluce fran? ok tha are thærra frændær næft at köpa ok thot hwaren fwa fum thingman göra ftath a. AEn köpa ay frændar tha köpe the thor wiliæ. tha cer them cem hemelt fum the köpte af gamle mæn. AEn illæ æræ the frænder jorthæn worth thor therræ franbörn wilia ay hiælpe i flik thyrft.” (Have smaa Born Jord, men ingen Penge, eller der kommer saadan Hungersnød paa, at de ikke kunne ernære dem, uden de sælge deres Jord..... da skal man heller sælge Jorden, end at de skulde sulte; thi hvad nytter dem deres Jord, dersem de selv dee fra den? i saa Tilfælde ere deres Frænder de nærmeste til at kjøbe den, dog paa de Vilkaar, som Tingmæns dene bestemme. End kjøbe ikke Frænder den, da maa de kjøbe, som ville, og Kjøbet staaer da ved Magt saa fuldt, som de havde kjøbt af gamle Mænd. Men libet ere de Frænder Jorden værd, som ikke i flig Med ville hjelpe deres umyndige Frænder!) Ligesaa naivt er det, naar IV. 20 giver Præstens Hest Forret for Undres til at blive tøjret i den fælleds Byvang, af den Grund, ”at, naar Præsten behover det til Chris 45) ”Quamvis autem regiæ fit poteftatis leges condere vel mutare.” 46) See Jydske Love Fortale anf. St. 47) See om denne Oversættelse Anmærkningerne S. 378-379. D stendommens Tarv, da er det rettest, at man helst gjør det, hvorved Guds Villie fremmes.” I Lovens II. 11 hedder det: ”kirky skal hwars kriftan manz heemhus ware” (Kirken skal være hver christen Mands rette Hjem); og dette anføres som Lovgrunden, hvorfor Kirkefredens Krænkelse stal straffes paa samme Maade, som Huusfredens; i samme Begs 19de Cap. fortælles, at Warsagen, hvorfor der tilstaaes den Mordbrænder, som ikke er greben i Gjerningen, men overbevist, fordi han es med Lov (Eedsbeviis) har kunnet godtgjøre sin uskyld, Dagsrum og Nattefrist til at rømme, er den, ”ot ellers ingen torde vove at lade fin Sag afgjøre ved Lov” (forthy at angin thor allar til logha koma) 48). Maar IV. 11 paalægger den at give fuld Mandebod, som, ved at kjøre paa nogen, bliver Narsag til hans Dod, men derimod kun dicterer en Bod af tre Mark, naar han har Træ paa sit Læs, som ved at slingre foraarsager nogens Død, faa tilføjes der som Grund til denne Forskjel: ”at han skal vogte sig for hvad som er foran ham, og derfor har han Tommen ihænde, men ej kan han passe paa det, som er bag ved ham.” (forthy at han fkal that wartha thar fora hanum er ok han haldar töme til ok ay that a bak hannm ar). Ogsaa er det mærkeligt, at Parterne stundum inføres talende i denne Lov, fee IV. 8, V. 18, 35, hvilket kun er Tilfældet i vore ældste nordiske Love, f. Er. Graagaasen, Skaanske Lov, og adskillige af de gamle svenske Love. Det første af de anførte Steder kan staae her som Erempel. Talen er om det Tilfælde, hvor nogen med sin Hest rider paa anden Mands Gjerde, og Heften derved faaer Skade, saa at den døer; da hedder det: ”AEn wil hin figha til hin annar. at thu görtha mik than fkathe ok thu alta haft a garth. tha hauer hin am mykal rat at fighe, at ward ay thin flauer, tha gultda iak ay mit fa fore. ok thar böter hwarkan tharra annar fora.” (End vil den ene sige til den anden: du gjorde mig den Skade, at du jog Hesten paa mit Gjerde, da har den anden lige megen Ret at sige: havde din Stavre ikke været, da havde jeg ej mistet mit Qvæg, og da skal ingen af dem bøde derfor). Endelig fortjener det, førend vi forlade hvad der herer til Lovens Form, endnu at bemærkes, at der i de forskiellige Materiers Anordning næsten aldeles ikke spores nogen Plan; beslægtede, ja endog de samme Gjenstande afhandles i adspredte Capitler, og ofte i forskjellige Bøger; derfor findes der ikke sjelden Gjens tagelser og idelige Henvisninger til ”hvad som før er sagt” (wa fum för ar faugh, eller: fwa Jum uppe ar malt). Saaledes fastsætter f. Er. II. 19 (II. 14, 15) 4) Straffen for den, som sætter Ild i Huse, men i III. 1. (II. 30) handles om den, som sætter Ild i Svinesti. Om Drab handles i II. 5-16, 26, 30 (II. 3-11, 22, 25) III. 2-3, 10-11 (II. 31-32, 37-38) og atter i V. 20-30, (III. 26-32) og endelig i VI. 5-8, (III. 46-48); om Saar og Afhug i II. 17, 21, 27 (II. 12, 21, 23), i III. 4-16, 19, (II. 33-42, 45) i V. 9 (III. 15) og atter i VI. 9 (III. 49); om Bindikation i V. 15 19 (III. 21-25), og ligeledes i det 39te Cap (III. 40): om Lavarv i I. 28 (I. 30) og i V. 31 (III. 33); om Værgemaal i I. 45-47 48) Jofr. Anmærkn til dette Capitel S. 353. delft Ghemens Inddeling af Loven i 6. ling af loven i 6 Bøger, ſyntes ftørre end den borre end den virkelig 49) De i Parentheser fatte Tal angive Inddelingen efter Haandskriftet. Jeg har her troet det nødvendigt ogfaa at anføre denne Inddeling, for at man ikke fulde troe, at adsplittelsen af de beslægtede Materier, forme er. Naar Ancher (faml. Skrifter I. 578 579) mener, at denne Adsplittelse Fulde vise, at de 2 sidste Beger (efter Ghemens Inddeling) vare forfattede fenere, end de 4 første, som Tillæg til disfe, saa har han ikke erindret, at Loven i de ældste Haandskrifter kun deles i 3 Bøger, og at det allene er i Ghemens udgave og de nyeste slette Haandskrifter, hvori Inddelingen i 6 Bøger forekommer. (I. 47-48) og i V. 4, 5 (III, 10, 11) 0. s. v. En saadan Uorden er vel begribelig i en Lovsamling, som oprindelig var bestemt til privat Brug, men aldeles uforklarlig i en Lovgivning, der, efter Anchers Mening, endog skulde være bestemt til en almindelig Landslov og til at fortrænge en Lov, som Valdemar den Undens Jydske. Vi gaae nu over til at undersøge Lovens Indhold. For da at kunne bedømme dens Forskrifters Als der, vil det være hensigtsmæssigt, at sammenligne dem, i nogle vigtige Materier, med de Bestemmelser, som den Jydske Lov indeholder om samme Gjenstande. Ingen anden Lov kan bedre tjene til Sammenligning end denne, som er den eneste af vore udførligere gamle Provinciallove, hvis Alder vi med Bestemthed kunne angive (Mar 1240). 1241 jfr. J. J. 13, 2, 231. Skulde nu Resultatet af benne Undersøgelse blive, at Forskrifterne i Kong Eriks Lov, ifølge deres indvortes Beskaffenhed, maa anfees for ældre end den Jydske Lovs, faa vil det og være uimodsigelig vist, at Kong Eriks Lov er ældre end denne og altsaa ikke fra Erik Menveds Periode. Naar vi da sammenholde beg ges Lovbud med hinanden, finde vi, at flere Retsforhold og Lovbestemmelser, hvis 2Elde er umiskjendelig, med megen Udførlighed afhandles og foredrages i Kong Eriks Lov, naar de derimod i Jydske Lov enten, som tilstrækkelig bekjendte, kun kortelig berøres, eller ganske forbigaaes, fordi de allerede vare gaaede af Brug, eller endelig findes saaledes modificerede og forandrede, som en senere Tidsalders Fremskridt og Sams fundets successive Udvikling til en ordnet Stat maatte fordre. Dette skulle vi nu nærmere oplyse. Det er allerede ovenfor blevet bemærket, i hvilken Mængde Capitler den Sjellandske Lov afhandler Materien om Manddrab. De der fremsatte Bestemmelser findes fremstillede med en Udførlighed, som i ins gen anden af vore ældre Love. Naar man jevnfører hvad der i Jydske Lov II. 22, 24-28 foreskrives om Mandebodens Udredelse med de udførlige Forskrifter om denne Gjenstand i den Sjellandske Lov i III. 10 og II og især i V. 20-30, maa man tilstaae, at hiin Lov kun synes at have leveret et Udtog af denne. Frems gangsmaaden med at sværge de saakaldte Trygds- og Jæfnæth-Eder, som skulde aflægges, naar Mandebos den var givet, findes ikke engang med eet Ord berørt i Jydske Lov, ja disse Eder paabydes end ikke, hvori mod den Sjellandske Lov V. 24 ikke blot anfører de Formularer, som skulde bruges, men endog udtrykkelig omtaler den Skif, at naar Drabsmanden og den Dræbtes Frænder vare forligte, skulle de give hinanden Hænder og et Kys til Tegn paa Forsoning. 50) At Indske Lov ikke omtaler hine Eder maa enten have sin Grund deri, at det anfaaes tilstrækkelig bekjendt, hvorledes Forliget skulde indgaaes og stadfæstes, eller deri, at faadanne Eder nu ansaaes for overflødige. Den sidste Grund formoder jeg at have været den sande. Den faakaldte jafnath eth (eller jafnadaeth) aflagdes af Drabsmanden og hans Slægt, naar de havde givet Boder for det begaaede Drab, og gik ub paa, at de, dersom de paa samme Maade vare blevne fors nærmede, vilde, saa fandt Gud hjelpe dem, have taget den samme Bod af Fornærmeren og hans Slægt, som de nu selv havde givet. Hensigten med denne Eed synes at have været, at forsikre sig om, at der hos dem, der havde givet Beder, ikke skulde blive noget Nag tilbage, sem fiden kunde tilskynde dem til at tage Havn, hvilket saa meget lettere kunde free, da det blev anfeet for en Skam at give Bø Den Sædvane at befegle 50) ”Thermoth fkula the were fatto ok lægge hænder Jaman oc minnas. Forliget med et Kys omtales ogsaa i Altfriesisches Landrecht, see Asegabuch, herausgeg. v. Wiarda S. 171. der. 5) Naar denne Eed var blevet aflagt, fulde den Dræbtes Frænder tilsværge Drabsmanden og hans Slægt, at de aldrig nogensinde vilde hævne det Drab, hvorfor de nu havde modtaget Beder (Trygdeh). Af saadanne Midler maatte man betjene sig, for at forebygge langvarige Familiefejder, i Tider, hvor det mere var Frygt for blodig Privathævn end for den offentlige Straffemagt, som omgjerdede den indvortes Sikkers kerhed med et vist nok kun svagt Hegn. Kun uvilligen og langsomt bøjede den fri Nordbo sin Nakke under Statsindretningernes Aag; det varede længe, inden han kunne vænne sig til heller at betroe sin Sikkerhed til strænge Straffelove og Regjeringens Omsorg, end til sin egen Arms Styrke og djærve Frænders Bistand, som altid vare rede til at hævne den tilføjede Uret. Efterhaanden som Kongemagten udvidedes, og dens Indflydelse paa Statens indvortes Forholde blev større, især ved Spielp af Geistlighedens og Aristocraternes vorende Vælde, maatte nødvendigen Privashævnen indskrænkes, og en naturlig Følge deraf synes at være, at de ovennævnte Eder med Tiden maatte ansees unødvendige. Da vi nu, som siden nærmere skal visese finde, at den Sjellandske Lov endnu paa mange Steder tilsteder Privathævnen, den Jydske Lov derimod aldeles forbyder den, saa kan det vel med Rimelighed antages, at Aarsagen, hvorfor IJydske Lov ikke omtaler bine Eder, er, fordi at disse i ældre Tider nødvendige Midler mod Privathævnens farlige Folger nu vare overflødige. Denne Formodning bestyrkes derved, at Magnus Lagabæter, der fulgte Baldemar den Undens Fodspor i at bestemme, at Manddraberen allene, uden Bidrag af hans Frænder, skulde udrede Mandeboden, 52) udtrykkelig afskaffede de ogsaa i Norge brugelige Jæfneteder, (Guleth. Lov Manhelgebalk 26 Cap.), 53) 51) Naar Anders Sunesen, der i V. 4 omtaler denne Eed under Navn af juramentum æqualitatis, siger: ”AEqvalitatis autem tanto diligentius femper exigitur facramentum, quod per iplum, læfis lædentibus adæqvatis, auferri videatur contemptus, qui perpesfis injuriam ex oppresfione folet inferentium fufcitari. Pluris enim femper prudentes faciunt integritatem famæ et honoris debiti reftitutionem, quam pecuniariam fatisfactionem," synes han at anfee denne Eed for et Slags Wresoprejsning for den Drabtes Slægt. Skulde dette end have været Tilfældet, kan man dog neppe, efter Edens Indhold at dømme, med Sunesen antage, at saadan resoprejsning har været nødvendig, fordi Drabsmanden tillige betragtedes fom Wre fornærmer, men snarere fordi det i de ældste Tider blev anfeet for en Stam at tage Bøder, og, som det hedte, heller at ville bære sin Frænde i Pengepungen (i fiodi béra, fee Grettis Saga Cap. 24) end at tage blodig Havn, joft. Prof. Müllers Sagabibliothek L. 41. 46 0. fl. St. og Edda 11. 160. Maar nu Drabsmanden og hans Frænder eedelig erklærede, at de i lige Tilfælde ligeledes vilde have taget Beder, saa kunde det vel anfees som et Slags Wreserklæring til Fordeel for den Dræbtes Slagt, som tog Boder iftedet for Hævn. Men paa den anden Side er det ligeledes vist, at det blev anfeet for en ydmygelse at skulle give Bøder (fee Niála Saga c. 9, 93 og Sagabibliothek I 39-40, 104 0. fl. St.) og den af mig ovenfor anførte Grund kan derfor ligesaavel have foranlediget Indførelsen af den ommeldte Eed. Hvilken af disse Grunde man end antager maastee have de begge virket i Forening saa er det dog vist, at de begge kun passe sig paa Tider, hvor den offentlige Magt ikke endnu kunde sætte tilbørlige Stranker for Privathavnen, og hvad jeg troer at kunne slutte af den Omstændighed, at Kong Eriks tov udførligen omtaler Jæfnæt-Eden, som i Jydske Lov forbigaaes med Tavshed, staaer da ligefuldt fast. 52) See Gulethingsloven Manhelgeb. c. 12, jvfr. S. 198. Paus's Anmærkning ved Hagen Adelsteens Gulethingslov 53) I udgaven af denne ov er indløbet den Feil, at Capitlets Overskrift: um tafnadar eida oversættes ved: om brugelige Eder (de juramentis consvetis). udentvivl er det og urigtigt, naar de Orb: at Pat fe meir med ofkappi oc óhifi gert oversættes paa dans: ”at det mere er gjort af hidsighed og Fremfusenhed," og paa Latin: quod illa vi magis et infolentia nitantur; det burde vel hedde: at det mere er gjort af Overmod og til umaadelighed (eller til Overflod) end o. f. v. som i den gamle Biarkoret Cap. 23 54) findes paabudne. Ogsaa den saakaldte Trygdeed maa antages affbafe fet ved det anferte Capitel i Gulethingsloven, endskjendt fun iafnadr eidr udtrykkelig nævnes; thi det hedder strax efter, at Kongen vil, at allene de Eder fremdeles skulle finde Sted, som Lovbogen byder; men det er (allene) Benægtelses- og Sigtelses-Eder i de Sager, hvortil ingen lovlige Bidner haves” at Trygdeden har været i Brug i Norge, er udenfor al Tvivl. 55) Antager man saaledes, at de titomtalte Eder tilhøre en ældre Periode, end den, hvori Jydske Lov blev givet, fan folger deraf, at ogsaa Kong Eriks Sjellandske Lov er ældre, end den Jydske. 5)an Herimod er det ingen Indvending, at ogsaa Anders Sunesen omtaler disse Eder; thi han skrev en rum Tid førend Jydske Lov blev forfattet, og det lader sig af de anførte Grunde vel begribe, hvorfor Valdemar den Anden har fundet det unødvendigt i sin ny lovgivning at optage en game mel Skit, som endnu paa Anders Sunesens Tid var i Brug. 57) Den saakaldte gamle Sjellandske Lov omtaler ikke disse Eder, og det vil siden med flere Grunde blive godtgjort, at denne Lov er yngre end Kong Eriks.. sdail alama Jeg har allerede ovenfor antydet, at der i Kong Eriks Lov findes hyppige Spor of Privathævnens Tilladelighed men ikke i Jydske Lov. Da man nu ikke fan tvivle om, at en Lov, der jevnlig tilsteder den Fornærmede paa egen Haand at tage sig til rette, og paa den anden Side indskrænker Kongens Ret til at forfolge Forbrydelser inden meget snevre Grændser, jo maa være ældre, end den, hvor aldeles modsatte Synsmaader vidne om, at Selvtægt efterhaanden har maattet vige for en bedre ordnet og grundfæstet Retsforfatning, faa ville vi, ved at bevise Kong Eriks Lovs Afvigelser fra Jydske Lov i denne Henseende, tillige have ført et nyt Beviis for den førstes større 2ide. Lovens VI. 8 indskærper udtrykkelig, at i de Sager, ihvilke der tilkom Kongen Andeel i Bederne, maatte dog Kongens Ombudsmand intet Søgsmaal anlægge, a54) Hos Paus II. G. 241-242. Denne Lov antog Erichsen for at være givet under Kongerne Eystein og Si gurd Jorfalafar, altsaa mellem Karene 1103-1130. (See Solbergs Danske Stat S. 4891) Magni Lagaba ters Gulethingslov er derimod givet 1274.9. 55) See det ved Hagen Adelsteens Gulethings Lov hos Paus S. 255 af Graagaafen anførte Trygdamal, jofe. Hagen Hagensens Frostethingslov S. 60-61. Trygdeden forekommer allerede i de gamle Longobardiske Love, fee Corpus Legum Germ. antiq ed. Georgifch Pag. 964, CXLIII. 56) Efterat dette var skrevet har Hr. Conferenceraad Schlegel i en afhandling, indrykket i det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter 17de Bd. S. 331-373, anftillet en nøjere undersøgelse om Jævnet - Edens Betyddanning. Han har deri godtgjort, at den nærmeste Hensigt med denne Eed var, at forebygge den for den fornærmede Familie ydmygende Bebrejdelse, at den havde ladet sig nøje med for ringe Boder, og antager, at aag Aarsagen, hvorfor Jævnet Eden ikke længere brugtes dengang Jydske Lov blev givet, maa søges i Aristo- Pratiets under Valdemar den Unden udvidede Magt, da de anseelige Adelsflægter, naar de skulle give Bøder for Deab, neppe vilde finde sig i at aflægge en Eed, hvorved de paa en vis maade maatte erkjende den Fornærmede af ringere Herkomst for deres Ligemand; Eden blev saaledes tvertimod sin Hensigt en Hindring sign for Forlig og derfor i saadanne Tider uanvendelig. Skjendt denne Forklaring af Jævnet-Edens Hensigt og af Warsagerne til dens afskaffelse afviger fra den, jeg ovenfor har givet, omstødes dog ikke derved det Be-

st viis, jeg af denne Eeds Brug i Kong Eriks kov har villet udlede for denne Love Wide; ogfaa Hr. Conferenceraad

Schlegel indrømmer (S. 366) at Jydske Lovs Tavshed i denne Henseende er et Beviis for, at den indeholder Forskrifter fra en senere Tidsalder end Kong Eriks Lov. 57) Uf Skaanse Lov V. 29, 30-31, hvor denne Gjenstand, afhandles, fees, at Jafnade Eed ogsaa skulde aflæggc 6., naar man gav Bader for Saar og Slag, men ikke Trygdeed. for at erholde Bøder, naar den Fornærmede taug stille, med mindre denne var faa mægtig (riker), at han ej vilde forfølge Sagen, men hellere hævne sig; og det følgende Capitel siger, at Kongens Ombudsmand ikke kunde tvinge den Saarede til at forfølge sin Sag, naar han ikke vilde tage imod Beder, men hævne fig. Kongens Ombudsmand var i Almindelighed uberettiget til at forfølge Kongens Net til Bøder i de Tils fælde, hvor saadanne tilkom ham, førend den Fornærmede havde klaget, med mindre denne enten selv vilde hævne sig, eller han var for svag (usel) til enten at hævne sig eller til at anlægge Sag, eller han var fras værende, saa at han ej kunde udføre den (see de anførte Cap. og VI. 12), og endda udfordredes i saadanne Tilfælde, at det var vitterligt i Herredet, at Forbrydelsen var begaaet. Af II. 32 og VI. 8 lærer man endvidere, at Kongens Ret til Boder var indskrænket til de grovere Forbrydelser, nemlig Drabssager og fyrgetyve Marks Sager; i de sidste Slags Sager kunde han ogsaa fordre 3 Mark hos Deeltagerne i flige Forbrys delser. I det at IL 32 tillægger Kongen Ret til 40 Marks Boder i alle de Tilfælde, hvor den Fornær mede havde saadan Net, tilføjer den endnu følgende mærkelige Ord: ”dog saaledes, at Kongen først hjelper Bonden til at faae sin Ret, fordi det er mod ham Forurettelsen er beganet, og siden skal Kongen have sine 40 Matf.” Ganske anderledes forholder det sig i Jydske Lov; der læser man for første Gang i vore gamle Love den Regel fremsat: at man skal dele sig til Rette og ikke tage sig selv Ret (II. 73); der hedder det: at Bonden maa ikke selv hænge sin Tyv, fordi han gjør det af hævn, og skjendt han er forurettet, maa han dog ikke selv skaffe sig Ret (tho ay wara fin aghan rattar II. 88; 58) der finde vi ikke saadanne omhyggelige Forskrifter, som i den Sjellandske Lov, der sætte snevre Grændser for Kongens Ret til at oppebære Beder og forfølge Forbrydelser; tvertimod kan Kongen sætte Søgsmaal i Kraft, som ellers ved Sagsøgerens Fors sømmelse var tabt (II. 9, 10) og Aristocratiet har allerede gjort et faa mægtigt Skridt fremad, at Kongens Mænd kunne oppebære 3 Marks Bøder hos deres Undergivne (brytir) II. 77. Forend vi forlade denne Gjenstand, maa jeg endnu anføre et mærkeligt herhen hørende Erempel af ben Siellandske Lov. Det er 2den Bogs 1-4 Cap. Her tillades det Manden, som griber fin ægtefælle i Hoer, ikke blot som i Jydske Lov III. 37 og Skaanske Lov XIII. 1, 2, at dræbe Hoerkarten, men tillige, fom i de gamle Longcbardiske Love, 59) sin utro Hustru; 0) dræber han ikke Hoerkarlen, da kan han selv bestemme, hvor store Beder han vil have, og ”hverken Kongen eller nogen Landslov (angan landz rat) stal tvinge ham;" heller ikke denne Bestemmelse findes i Jydske Lov og ligesaalidt den Tilladelse, som Kong Eriks 158) Naar Jydske 20v II. 12 viser, at Sandemændene skulde sværge den til Bob (og derved tillige tilbømme ham fin Fred) som havde dræbt nogen for at hævne Saar eller Hug, saa stemmer det just ikke meget vel med de anførte Regler; men man maa derved erindre sig, deels at Drabsmanden dog ffulde give Beder, deels at en saadan enkelt Levning af den ældre Retsforfatning ikke kan sættes ved siden af hine almindelige Bes stemmelser i den Sjellandske Lov, der paa det bestemteste ere i Modsigelse med de anførte Regler i Jyds ste Lov. 59) Corpus Legum German. antiqv. ed. Georgifch Pag. 983. 60) Tilladelsen gives ikke udtrykkelig til at dræbe Konen, men ligger indirecte deri, at Loven, efterat have talt tom Hoerfartens Drab, tilfeier: AEn kombor fwa at frughoen gar til lifs &c. (End skeer det, at Kenen beholder Livet). I den saakaldte gamle Sjellandse Lov II. 27 er det sagt med tydelige Ord: dræpar mannan horkarlan allar horkona math hanum. d. Lov giver Manden, ”som trester sig til at leve foruden Kone," til at ”udjage hende af hans Gaard i blotte Særk og Kaabe, uden at maatte medtage en Penning af hvad hun ejer;" men hvem gjenkjender ikke her den ældgamle Stik, som allerede Tacitus beskriver i hans Germania? 1) Ligesom Nordboens Lyst til Frihed og Uafhængighed var Narsag i, at han først langt om længe gav Slip paa Privatheevnen og vanskelig vilde finde sig i at overlade sin Rets Hævdelse i Statens Hænder, naar han fandt sig haardt krænket, saaledes maatte den ogsaa medføre, at han ansaae ethvert Tvangsmids del i Statens Haand til Retssikkerhedens Opretholdelse for en Indskrænkning i den naturlige Frihed og hans lovlige Ret. Derfor kan man vel antage som Regel, at jo færre og jo mindre kraftige Tvangsmidler en nordisk Lov tilsteder mod Lovens Overtræder, jo ældre er den. Allene de haarde Straffe, hvormed saadanne Forbrydelser straffedes, som forudfatte Nedrighed, Lumskhed og Feighed hos Gjerningsmanden, og som der for i Nordboens Dine vare Gjenstand for Afsky, gjøre en Undtagelse herfra. Andre Misgjerninger afsonebes sædvanligen med Beder, og de eneste Tvangsmidler, man brugte mod den, som ej godvilligen vilde udrede dem, var Nam og Fredsforbrydelse eller, som det ogsaa kaldtes, Tabet af manhalg. Den Executionsmaade, som kaldtes Nam, og som ogsaa brugtes mod den, der ej vilde give Skadeserstatning, eller efters komme andre civile Forpligtelser, var endeg i Jydske Lov forbundet med mange Indskrænkninger; det var ikke Øvrigheden, der foretog Executionen, men Sagsøgeren selv, og han maatte da kun tage Nam hemmes De samme Bestems lig, ej aabenbart, og ikkun udenfor den Domfældtes Gaardsled, Indske Lov II. 59. melser finde vi, kun noget udførligere, i Kong Eriks Lov V. 22,62) og heraf lader sig altsaa endnu intet flutte. Derimod er den ovennævnte Regel fuldkommen anvendelig ihenseende til det andet nævnte Tvangss middel: Zabet af Fred eller manhalg; thi dette var i sine Virkninger langt svagere efter Kong Erifs Lov, end efter den Jydske, og de med dette Middels Anvendelse ifølge hiin Lov forbundne Jrdskrænkninger robe tydelig en høj Alderdom. Jydske Lovs III. 28 viser, at dersom den, som havde faaet Fredløshedsdom over nogen, dræbte ham, blev han for faadant Drab ikke fredløs, og dersom han saarede ham, skulde han ikke give Boder; derimod tillader den Sjellandske Lov III. 28 fun Sagsøgeren og de, som ere i hans Folge, ustraffet at staae og saare den Fredlose, men forbyder udtrykkelig at dræbe ham, eller mishandle ham faales des, at han bliver Krobling; videre tilføjer Loven den Indskrænkning, at Sagsøgeren ikke maa forfølge den Fredløse udenfor det Herred, hvori hans Fred blev ham frademt, med mindre han ogsaa faaer ham domt fredles paa Landstinget; heller ikke maatte Sagsøgeren slaae eller saare ham paa Tinge, eller saa nær ved Tinget, at man kunde see det fra Tingstedet, og ej i Kirke eller paa Kirkegaard, eller paa Torv, eller paa hans egen Grund, eller i hans Hjem og Herberg, eller naar han var i Ledingsfærd; blev den Fredlose beskadiget af nogen anden end af Sagsøgeren og hans Ledsagere, kunde han derfor fordre fulde Bøder, naar Han havde faaet sin Fred igjen. Endelig forbyder Lovens IV. 3 at domme fattig Mand fredløs for Gjeld eller Bøder, naar han tilbyder at gjøre alt hvad han formaaer; ”thi," hedder det, ”naar han gjør alt det, han har Evne tit, maa man ej fordre mere.” 10 13 sata ollado (od 61) Cap. 19. Paucisfima in tam numerofa gente adulteria, quorum pena parentibus et maritis permisfa. Accifis crinibus, nudatam coram propinqvis expellit domo maritus.d his led 62) Den Deel af Capitlet, som handler herom, mangler i Ghemens Udgave. welded se Et ikke mindre talende Beviis for Kong Eriks Love Alder indeholdes i dens Bestemmelser om Vindikationsretten og de med den beslægtebe Materier, sammenlignede med Jydske Lovs om samme Gjenstand. Jeg har paa et andet Sted viist, 3) hvorledes de udførlige Forskrifter, som derom findes i Kong Eriks Sjellandske Lov V. 15-19 og 39 Cap., udbrede Lys over de dunkle Udtryk i Jydske Lov II. 94: man ma ay fkiutha langar en til thrithi man o. f. v.; de Oplysninger, den Sjellandske Lov her yder, ere ikke saadanne, at man med mindste Foje kunde paastaae, at det var en yngre Lov, som commenterede over den ældre, men de bære meget mere umiskjendelige Spor af en højere Ælde. De Forskrifter nemlig, som den Sjellandske Lov indeholder, ere i mange Punkter aldeles overeensstemmende med de ældste angelsachsiske og svenske Love, men just i saadanne indeholder Jydske Lov Afvigelser, der allene kunne forklares af de Ferandringer, som Netstilstanden i en senere Tidsalder var undergaaet. - Saaledes er det meget mærkeligt, at den Befaling i Kong Eriks Lov, der ogsaa forekommer i de an førte fremmede gamle Love, at der ved Kjøb og Salg af saadanne Ting, som havde særligt Mærke, forus den Vidner ogsaa skulde være en saakaldet Win tilstede, der maatte indestaae Kjøberen for Eælgerens lovlige Adkomst og erstatte ham Skaden, dersom det kjøbte blev ham fravindiceret, i Jydske Lov findes saaledes forandret, at der vel foreskrives, at en Win skal være tilstede ved Kjøbet, men ikke paalægges ham den ovens nævnte Forpligtelse; tvertimod viser Loven, ved at sige: ”at win er det Vidne, som var tilstede ved kjøbet, og Bidne er ikke mindre end to Mænd," at den ligesom har sammensmeltet Win og Bidne med hinanden, og, fjendt den har beholdt Navnet win, dog virkelig indskrænket sig til at fordre allene Vidners Tilstedevæ relse ved Kjøbet. Grunden til denne Forandring kan udentvivl allene seges deri, et, efterhaanden som Handel og Vandel tiltog, blev det mere og mere vanskeligt ved ethvert Salg at faffe nogen tilveje, som vilde pantage sig de byrdefulde Forpligtelser, der paalane den faaldte win; tilsidst faae Lovgiveren sig nødsaget til at give Slip paa en Lovbestemmelse, som i den ældre Lovgivning havde til Hensigt at bøde pan de Ulejlighe der, som Bindikationsrettens Strænghed medførte, men hvilke ved et saadant Middel ikkun lode sig hæve i en Tidsalder, hvor Fornødenhederne vare faa, og, som en Følge deraf, Afhændelser ikke hyppige. Under forandrede Forhold var dette Middel uanvendeligt. At denne Grund er den rigtige, bestyrkes derved, at vi ogsaa andensteds finde den samme Forandring at være foregaaet; saaledes befaler den gamle Slesvigske Stadsret Art. 23, at en fidejusfor (b. e. win, jvfr. 2. Sun. VII. 5) skulde være tilstede ved Kjøb og Salg, deris mod paabyder den Flensborgske Stadsret, som er yngre, kun to Bidner. En udførligere Udvikling af det her Anførte findes i mine Bemærkninger over de gamle danske Loves Bestemmelser om Vindikationsretten.

Sammenholder man adskillige Bestemmelser i Kong Eriks Sjellandske Lov, henhørende til Materien om Beviis, med Jydske Love Forskrifter desangaaende, vil man ligeledes erkjende de sidste for yngre. Naar man i den Sjellandske hyppigen finder, at den Sigtebe, ligesom efter Skaanske Lov, skal fore Beviset til fin Frifindelse snart med 23 Medeedsmænd (to Tylter), snart med 35 (tre Tylter), alt i Forhold til Sas gens Vigtighed, saa indeholder Jydske Lov, paa den anden Side, ikke et eneste Erempel paa et saa stort Antal af Medeedsmænd, men paabyder allevegne kun 11 (fimpel Tyltereed; Partens Eed selv tolvte). Den 63) 3 mine Bemærkninger over de gamle danske Loves Bestemmelser om Bindikationsretten, Kbhvn. 1819. d* rimeligste Grund til denne Forandring synes mig at være den, at de forandrede Tidsomstændigheder ikke læns I de ældste Tider var det, som bekjendt, gere tillode Lovgiveren at fordre et saa stort Antal Medredsmænd. Nordboens vigtigste Beskjæftigelse, naar han ikke var i Leding eller paa Vikingstog, at besøge Tingene, hvor han ikke blot deeltog i de offentlige Anliggenders Forhandling og søgte at afgjøre sine egne Retstrætter, men ogfaa kraftigen med Raad og Daad bistod Venner og Frænder i deres; i saadanne Tider kunde det ikke være vans skeligt for den, hvis Dannished iøvrigt var bekjendt, at skaffe sig et betydeligt Untal Medeedsmænd. Men efters haanden fik det borgerlige Liv en anden Skikkelse: som Folkemængden vorte og Fornedenhederne tiltoge, maatte ogsaa Bestjæftigelserne blive flere; men deres nærmeste Formaal indskrænkede sig mere og mere til Omsorg for egen Velfærd og Livsnydelse; den offentlige Sands (public fpirit) begyndte at sloves hos Massen af Nationen, og Interessen for Andres Anliggender tabte sig, jo mere Enhver fandt sig nedsaget til at tænke paa sit Eget. Under saadanne Omstændigheder maatte det være vanskeligt at bringe mange Medeeds. mænd tilveje, og man indseer derfor, hvorledes Lovgiveren blev nødt til at lade sig nøje med et ringere Antal end de ældre Love havde fordret. 4) Af det Anførte er det maaskee og begribeligt, hvorfor vore Gildeskraaer, endog under Straf af Boder, forpligte Gildebrødrene til at være hinandens Medeedsmænd. 5) At iøvrigt den ovenfor antydede Forandring virkelig var begyndt at indtræde paa den Tid, da Jydske Lov blev givet, vil man udentvivl uden Vanskelighed indrømme, naar man blot erindrer sig den vigtige Indflydelse, som Lehnsvæsenet, der under Valdemarerne havde naaet sin fulde Udvikling, maatte have paa alle Forhold i Samfundet. Jeg vil kun tilføje, at det ogsaa i ovennævnte Henseende er mærkeligt, at Jydske Lov ved de faakaldte Sandemænd gav det første Erempel paa Dommere, der havde en vedvarende af Kongen overdraget Jurisdiktion, og tillige fit et Slags Lon (Hesteleje) for deres Forretninger; 66) ingen af Delene var Tilfæl det med de sjellandske Nævninger; thi det ansaaes i de ældre Tider ikke for en Byrde, at beklæde Dommers sæbet, men for et hæderligt Kald, som allene lønnedes med ære og Anseelse, og den dømmede Myndighed grundede sig ikke paa nogen Kongelig Sanction, men allene paa Parternes Valg; man behøvede da ingen lønnede Dommere, ligesaalidt som stadige Dommerembeder vare fornødne paa en Tid, da Kundskab om Lov og Ret endnu var almindelig udbredt og levende hos Folket. Det bør herved endnu erindres, at Nævninger efter Jydske Lov II. 51, ikke, saaledes som efter den Sjellandske Lov, udvalgtes af Parterne (egentlig Sagsøs geren) i hver enkelt Sag, men at de for et heelt Aar valgtes af alle Bonder i Herredet til at paadomme de i den Tid forekommende Sager, som hørte under Nævningers Paakjendelse; derfor sætter Jydske Lov II. 51, 52 og 82 Straf for dem, naar de ikke vilde sværge i Sagen; den Sjellandske Lov har derimod ingen saadan Bestemmelse: rimeligviis anfaae man Balget for at være saa ærefuldt, at man ikke har tænkt sig afslag som muligt; Jydske Lov vidner derimod ved hiint Straffebud om en Tid, da Synsmaaden havde forandret sig. Endelig troer jeg at finde min mening om Grunden til det i Jydske Lov nedsatte Antal af Medeedsmænd, og derved tillige min Paastand om den Sjellandske Lovs Ælde, bestyrket ved Jydske Lovs I. 38, sammenholdt 64) Jvfr. min Disfertat. de ufu juramenti Sect. II. 141-142 (dansk Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXII. 3) hvor jeg har viist, hvorledes efter Jydske Lov Sandemænd skulde dømme i endect af de Sager, som efter den Sjellandske Lov afgjordes ved to og tre Tylters Eed. 65) See de i Unchers, Strift. III. 185 Not. *** anforte Steder af Gildeskraaerne. 66) Jvfr. Anchers faml, Skrift. II. 824 ff. med Kong Eriks Sjellandske Lov III. 22 og 23; naar nemlig den sidste Lov siger, at Ting aldrig maa holdes af færre end tolv Mænd, ja i nogle Tilfælde endog fordrer fire og tyve Mænd til at udgjøre et lovligt Ting, men Jydske Lov derimod anseer Tinget for fuldstændigt, naar kun syv Mænd ere tilstede: saa synes denne Forskjel at vise, at Tingene ikke længere bleve saa hyppigen besøgte, da Jydske Lov blev givet, fom da hiin Sjellandske Lovsamling nedskreves. Fremdeles er det ihenseende til Materien om Beviis mærkeligt, at Eriks Sjellandske Lov III. 25 og 26 omtaler Jernbyrd som Beviismaade, 7) hvilken derimod aldeles ikke forekommer i Jydske Lov, da denne Beviismaade ved den bekjendte Forordning af Kong Valdemar den Anden, som rimeligviis er udkommet i Aaret 1215 eller kort derefter, 68) allerede var blevet afskaffet i Skaane, hvor den synes at have holdt sig længere end i de øvrige danske Provindser. 6) Nu er det vel faa, at den Sjellandske Lov ikke indeholder nogen almindelig Regel om Jernbyrd som Beviis i alle eller visse Stags Sager, men omtaler det kun lejs lighedsviis, som et Beviismiddel, hvorved den Sigtede kunde godtgjøre, at han ikke lovligen var stævnet, og man kunde altsaa med Foje indvende, at deraf dog ikke kan sluttes, at Loven var skrevet paa en Tid, hvor Jernbyrd udgjorde et af de vigtigste Beviismidler; dette vil jeg heller ingenlunde paastaae, meget mere troer jeg, at hine to Capitler, hvori Jernbyrd nævnes, ere endeel ældre end de fleste andre i Loven; men faa meget mener jeg at være klart, at Kong Erit Menved ikke i sin Lovbog kunde have indført en saadan fors celdet Bestemmelse, som derimod vel passer sig i en Privatsamling, hvor vi oftere finde gamle og nye Lovforskrifter ved siden af hinanden. Det vilde være for vidtleftigt udførligen at fortsætte Sammenligningen mellem Kong Eriks Sjellands ske og den Jydske Lov; jeg vil derfor indskrænke mig til kortelig at angive nogle flere Sammenligningspunks ter, der, som jeg haaber, for den kyndige Læser ville blive lige saamange Beviisgrunde for min Paastand. Ancher 70) har allerede fundet det mærkeligt, at den Jydske Lov viser langt større Gunst mod de saakaldte Sjelegaver end Kong Eriks Sjellandske Lov; men skulde dette ikke netop vidne om, at denne sidste Lov er givet paa en Tid, da Geistlighedens og den canoniske Rets Indflydelse endnu ikke var saa stor, som dengang Jydske Lov blev forfattet? denne Formodning vinder ny Styrke, naar man seer, hvorledes Jydske Lov I. 44 har laant sine Bestemmelser om Kirkens Hævd af Kirkegods af den canoniske Ret 7) - Lovbud, hvoraf in- 67) See Disfertat. de ufu juram. Sect. 1. 37-39 Not. (danfe Oversættelse i Nyt Juridisk Archiv, XIV. 32-33 Rot.) hvor jeg troer at have godtgjort, at Ancher fejler, naar han mener, at Læsemaaden i III. 25: biuthe iarn er urigtig; Ordet iarn findes, som der er bemærket, ikke blot paa eet Sted i Kong Eriks Lov, som Ancher paastaaer, men paa fey Steder i de to anførte Capitler, og alle gamle, aandskrifter stemme deri overeens. 68) Jvfr. Anchers fami, Skrift. I. 440 fl. 69) At Jernbyrd længe før var gaaet af Brug i Sjelland, viser den Sjellandske Kirkeret fammenholdt med den Skaanske, da der i hiin, fom er taget af denne, allevegne er paabudet Beviis ved Nævninger i de Tilfælde, hvor den Staanfte har Jernbyrd, jvfr. Unchers Sfr. I. 143. 70) Saml. jur. Strift. II. 407, jvfr. 1. 572. 71) c. 8. X. de præfcript. juft. L. 23. C. de SS. ecclefiis, c. 8 C. 16 qu. 3 og c. 3 X. de præfcript. Ogsaa endeel af Jydske Lovs Fortale, fra Orbene forthy feal logh gores &c. til angi man fcal döma gen shen logh et laant af den canoniffe Ret, Decret. Grat. Can. 11. 2. Dift. IV. P. 1., en Bemærkning, som jeg fylder Hr. Professor Dr. Falcks venskabelige Meddelelse. tet Epor findes i Kong Eriks Lov. 72). Naar Jydske Love I. 13 figer, at Sonnen ikke har Lod i Faderens Bo, saalænge Fader og Moder lever, og det 14de Cap. tilføjer, at Faber ikke bar nodig at give fit Barn noget, medens han og Moder leve, saa viser tvertimod Eriks Sjellandske Lov I. 7, at Faderen sfulde skifte Løsøre og Kjobejord med sine Sønner, naar de vilde forlade ham for at gifte sig; hvilken af disse modsatte Bestemmelser skulde vet være den ældste ? vist nok den sidste, da den bedst stemmer overeens med den celdste Organisation af Familie fælledskabet. 73) At Kong Eriks Lov I. 15 først lader Kongen arve, naar aldeles ingen Slægtninge ere til, men Jydske Lov I. 23 derimod, naar ingen Urving er til inden syvende Mand, er ogsaa mærkeligt; er endog den i Jydske Lov fastsatte Grændse for Slægtninges Arveret intet af gjørende Beviis paa den romerske Rets Indflydelse, 24) som er Kong Eriks Lov fremmed, saa vidner den dog om en Udvidelse af Kongens Rettigheder, og jo længere vi gaae tilbage i Tiden, jo snevrere Grændser finde vi satte for Kongemagten. Ogsaa Staan. L. II. 6 erkjender Slægtninges Urveret i uendelige Grader, og det var først Arvebogen Cap. 58, der ligesom Jydske Lov, berøvede Slægtninge Arveret, som i Sidelis Naar Kong Eriks Sjell. Lov II. 20 nien vare længere ude beslægtede med den Afdøde end i 7de Grad. viser, at der til Hærværk udfordres, at man over Vold i Forening i det mindste med fem bevæbnede Mænd, men derimod Jydske Lov II. 30 og følgende Capitler forudsætter, at en eneste mand kan ove hærværk, saa er udentvivl hiint Begreb ældre, fordi det bedst stemmer med Ordets Etymologi og de beslægtede germaniste Loves Forskrifter. 75) Endelig fortjener det at bemærkes, at Mandeboden var større efter Jydske Lev, end efter Kong Eriks; efter Jydske Lov II. 9 og III. 21 var den nemlig 3de 18 Mark Penge d. e. 54 Mark, efter Eries Sjell. Lov III. 10 derimod 15 Mark Solv, som kun udgjør 45 Mark Penge, naar man, efter det Forhold, som denne Lov i Reglen folger, regner 3 Mark Penge paa een Mark Selv. 76) Aarsagen til denne Mandebodens Forhøjelse i Jydske Lov troer jeg maa foges i Pengenes efterhaanden formindskede Vær. di; jo mere deres Værdi tabte sig, fordi de bleve udmyntede til ringere Gehalt, jo flere maatte der udfors dres til at udgjøre en bestemt Værdi i Solv, og omvendt færre i ældre Tider, hvor Pengene vare indvortes bedre. 77) Ligesom vi derfor finde Mandeboden højere ansat i Penge i Jydske Lov, end i Kong Erits Sjel: 72) at der i hine Jydske Lovs Forskrifter findes det første Spor til egentlig hævd i vore ældre Love, har jeg paa et andet Sted bemærket, Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 104 107, Not. (d. Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 203-205) hvor jeg ievrigt, ifølge Anmærkn. til Anchers Samt. Skrifter II. 340, har antaget den romerske Ret (Nov. 111. Cap. 1 og Nov. 131 Cap. 6) for Kilden til Jydske Lov I. 44; rigtigere er det udentvivl, med hensyn til den Tids Lovkundskab, at ansee den canoniske Set for den nærmes Kilde. 73) Naar Ancher (samt. Skrifter II. 497) anfeer det for at have været en gammel Stif, at Faderen gjorde sit Barn en Gave, naar det stiltes fra ham, og at dette har givet Børnene Anledning til at paastaae det som en Rettighed, hvilket Jydske Lov ved den ovenfor anførte Bestemmelse, (hvormed Skaanske Lov 1. 17 er overeensstemmende) fulde have søgt at forebygge, saa har han overfeet, at Eriks Sjellandske Lov I. 7, liges som og Valdemars Sjell. Bov I. 1 Cap. §. 1, udtrykkelig hjemler Børnene Ret til at fordre Stifte, naar de ville forlade Faderen. Ivfr. iøvrigt om Familiefælledsskabets Natur, Schlegels Anmærkning til Uncher II. 350-352, 74) See Recensionen af Falcks udgave af Jydske Lov i Litteraturtidenden for 1819 S. 629. 75) Jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 756-757 og I. 280 ff. 76) Jvfr. min Disfertat. de usu juramenti &c. Sect. 11. 63-64 (danse Oversættelse i Nyt Juritife Archiv XXI. 166 ff.) 77) Jofr. det anf. Strift S. 61 ff. Herved kan endnu bemærkes, at ogsaa Mandeboden paa Island efterhaans den forøgedes, see Afyandlingen de centenario argenti, bag efter Kristni Saga S. 173-174 D landske Lov, saaledes see vi paa den anden Side, at den paa Knud den Stores Tid udgjorde et ringere Be. leb i Penge (nemlig 40 Mark Penge) 78) end dengang hiin Sjellandske Lovsamling blev forfattet. Vi kunde her have standset med Sammenligningen mellem Jydske Lov og Eriks Siellandske Lov, ders som ikke en Yttring af Ancher, 7) at Forfatteren af den Siellandske Lov undertiden følger den Jydske Lov," nødte os til at undersøge, om denne Paastand virkelig er grundet, og til saaledes endnu noget læn gere at dvæle veb Sammenligningen mellem begge Love. Kunde det virkelig bevises, at Jydske Lov havde været Grundlaget for nogensomhelst Bestemmelse i Kong Eriks Lov, vilde der endnu kun være lidet udrettet ved vor foregaaende Beviisførelse, hvorved det er godtgjort, at denne Lov indeholder en Mængde Bestemmels ser, der upaatvivlelig ere af ældre Oprindelse end de tilsvarende i Jydske Lov. Men undersøge vi nøjere Grundene for Anchers Paastand, vil det udentvivl blive klart, at de ere aldeles utilstrækkelige. Han paaberaaber sig forst Overeensstemmelsen i den Sjellandske Lovs Forskrifter om Molle (IV. 36, 37) med Jydske Lovs I. 57. At nu her er nogen Lighed, vil jeg ingenlunde nægte, men at den ikke er af ben Beskaffenhed, at man med nogen Føje kan ansee den Sjellandske Lovs Bestemmelser for at være laante af den Jydske, derom vil Enhver, der gjennemlæser de citerede Capitler, lettelig overbevise sig. Dernæst henviser han til, Bestemmelserne om Slegfredbørn og om den saakaldte Barnemynd. Hvad nu for det første Slegfredbørn angaaer, da antager han, 30) at Eriks Sjellandske Lov I. 16, ihenseende til Forskrifterne om deres Legitimation ved Tinglysning, er overeensstemmende med Jydske Lov I. 21, men afvigende fra Skaanske Lov III. 16-20 og Valdemars Sjellandske Lov II. 44. Denne Paaftand er neppe vel grundet. Naar Uncher især støtter sig derpaa, at Virkningen af Lysning i Kuld og Kjon efter Jydske Lov er den sam. me, som af Lysning til ful Frænfume efter Eriks Lov, saa vise Lovenes Ord tydelig det Modsatte; Jydske Lov siger: an lius han thet i kyn og i kolh og feöthar ecki, tha taker thet half loot with athelko- 78) Det er Saxo lib. X. p. 200 (ed. Stephan.), som her er Hjemmelsmanden: ”Rex (Canutus) culpam ære redimi debere conftituit. Cumque alias homicidiorum crimen quadragenis nummi talentis expiari foleret, ipfe fibi trecenta ac fexaginta mulctæ nomine numeranda defcripfi.” Synderligt er det, hvor- Jebes dette Sted, saavel i de ældre som nyere Oversættelser af Saro, er blevet misforstaaet; man har nem lig overfat quadragena nummi talenta ved 40 Mark Sølv, uagtet det dog er iøjnefaldende, at Saro ped nummi ikke forstaaet. ami ikke kan have for tact, andet end penge, og atifaa bed Ordet talenta mið og altsaa ved Ordet talenta maa have oversat vor gamle banské Mark, Saros taleniuch nummi kan umulig være ander end Underé Sunefens marca nummorum (V. 23.), Mark Penge i modsætning til Mark Solv Kof. Ancher har i saml. Skrift. I. 34 fulgt de frykte Oversættelser, men at Suhm har været af en anden Mening, flutter jeg ikke blot deraf, at han i Danm. Hist. III. 720 taler flet hen om 40 og 360 Marks Bøder, uden at tillægge, at det var Mark Sølv, men især fordi han i Noten a) siger: ”Saro kalder Mark ved denne Lejlighed Talenta. Ogsaa er det udentvivl urigtigt, naar Oversætterne forstaae de følgende Orb hos Sare ”Huic fummæ novem talenta auri doni nomine adjecit eandemque mulete fpeciem confimilis culpæ reis lege perenniter irrogavit” som om Kon gen havde kundgjort den tov, at man i fremtiden stedse skulde give faameget i Mandebod, som han selv havde givet (ni Gange mere end den hidtil fædvantige Bob foruden ni Mark Guld i Gerfum), hvilket ganske strider mod kovenes Vidnesbyrd; Ordene: eandemque muletæ fpeciem &c. fotftares naturligst om det umiddelbar foran omtalte Tillæg til Boden (Görfum), faa at Meningen bliver, at Kongen befalede, at man foruden demandebob oglaà altid tillige skulde give noget i Gerfum, dog just ikke saameget som Kongen gav, (derfor sm staaer der eandem mulcte fpeciem, itte: eandem mulctam) 79) Saml. jur. Skrift. 1. 560. 80) Saml. Skrift. 11. 211-219. 02 greste (ca ne barn; derimod hedder det i Eriks Sjellandske Lov: wil ok han aller (ellers, paa anden Maade, uden Skjødning) tham giua ok lyufar them til fult frenfume, tha haue that ther the haue fanget ok taka angin arf mere. hwarkan aftar hanum og ay after hans börn; altsaa fik det kuldlyste Slegfreds barn, som intet var blevet sjødet, Arv, efter Jydske Lov, men det, som efter Sjellandske Lov var lyst til ful franfume og intet havde faaet ved Skjodning, tog ingen Arv, men beholdt allene, hvad der var givet det ihænde. Dersom jeg ikke fejler, behøver Anchers Lære om Virkningen af Slegfredbørns Legitimation ved Tinglysning i de ældre Tider, i flere Henseender at berigtiges. Den bedste Vejledning til de derom handlende vanskelige Lovsteders Fortolkning frembyder unægtelig Anders Sunesen II. 7. Sammenligner man nu hers med de anforte Steder af Skaanske og begge de Sjellandske Love, troer jeg man vil finde, at deres Forskrifter saavel indbyrdes stemme temmelig godt overeens, fom og med hvad Unders Sunesen lærer om hiin Legitimas tionsmaades Virkning i de ældste Tiber, naar han siger, at det tinglyste Elegfredbarn intet arvede efter Fas At Ancher har der, men allene beholdt hvad Faderen enten havde skjødet ham eller givet ham ihænde. 81) antaget, at de nævnte Love, i visse Tilfælde, tillægge det tinglyste Slegfredbarn Arveret, kommer udentvivl deraf, at han har overseet den vidtleftige Bemærkelse, hvori Lovene bruge Ordet Arv, i det de derved paa de anførte Steder ikke blot betegne den afdøde Faders Efterladenskaber, men ogsaa hvad han i levende Live har givet fine Børn. At dette virkelig er faa, fees af folgende Sted i Valdemars Sjellandske Lov og Skaanske Lov: fangga the that ay i hand ok ay i hafth at hanum liuenda. tha fa the ykki after hans döth for that at after therre fathers döth tha fa the ay annan arf an that thar han gaf them ok andwortha liuanda, hvilket ogsaa de forhen anførte Udtryk i Kong Eriks Sjel landske Lov og Ordets Brug i andre oldnordiske Mindesmærker bestyrker. 32) Naar hertil tages Hensyn, vil man finde, at Eriks Sjellandske Lov stemmer overeens med de ældre Love, men ikke med Jydske Lov. En vigtigere Indvending mod Kong Eriks Lovs 2lde kunde det synes at være, at denne i I. 49, ligesom Jydske Lov I. 25, erkjender Legitimation ved paafølgende Ægteskab, som derimod, efter Skaanske Lov III. 17 og Valdemars Sjellandse Lov II. 45, var uden Retsvirkning. 3) Men lægger man Mærke til, at Eriks Sjell. Lov kun erkjender denne Legitimationsmaade med den betydelige Indskrænkning, at ingen af Slegfreds barnets Forældre maa, efterat Barnet er avlet, have indgaaet noget andet 2gteskab, men at Jydske Lov ingen faadan Indskrænkning tilføjer, vil man udentvivl være tilbøjlig til at ansee den førstnævnte Lovbestems melse for ældre end den sidste, da det er rimeligere, at denne Indskrænkning blev fastsat dengang, da man begyndte at give efter for Geistlighedens Bestræbelser for at indføre legitimatio per fubfeqvens matrimonium, end end at ben fib den siden skulde, være bleven tilføjet, efterat man engang havde erkjendt hiin Legitimationsmaade i dens fulde Omfang. At Eriks Lov skulde være yngre end den Jydske, lader sig altsaa ikke heraf

81) et ibidem fcotaret quæ vellet immobilia, vel, non habens immobilia, quæ conferre vellet de mobilibus aperiret; nec prodesfet omnis ifta folennitas, nifi reperiretur in morte patris aliquid de paterna munificentia posfidere, illud totum et folum de paterna fubftantia retenturus.”

82) See Thres Glosfar. voc, arf. Pag. 105, hvor det bemærkes, at det kan betyde acquifitio i Almindelighed, joft. Glosfarium Edda II. 565, hvor det antages som rimeligt, at arfr i be ældste Kider har havt samme Bemærkelse som fé (Gods).

83) Jofr. Unchers saml. Skrift. II. 219-220. D bevise. Derimod man det vel indrømmes, at den omhandlede Lovbestemmelse i Eriks Lov, der, skjøndt med Indskrænkning, erkjender den oftomtalte, Legitimationsmaade, maa være yngre end de Forbud derimod, sons indeholdes i Valdemars Sjellandske Lov og den Skaanske. Det turde vel være, at hiint Capitel i Eriks Lov (I. 49) var en ny Tilsætning; den Plads, dette Capitel har faaet, gjør denne Formodning rimelig bande er det det sidste Capitel i første Bog, og kunde altsaa let tilsættes, uden at Capiteltallet derved for andrebes, og desuden vilde dets naturlige Plads have været ved I. 16de og 17de Capitel, hvor Loven afhandler Materien om Slegfredbørn.

Hvad endelig den faakaldte Barneraynd angaaer, saa er det let at bevise, at Ancher har Uret, naar han paastaaer, *) at Eriks Sjellandske i denne Henseende følger Jydske Lovs Bestemmelser og afviger fra den Skaanske; den sidste Lovs I. 23 bestemmer, at Manden, som havde Bern med sin Kone, skulde tage Mandslod i hans afdøde Kones Urvejord, om det endog kun var tilligemed Datter han arvede, hvoris mod Jydske Lov I. 16 kun giver ham lige Lod med Datter, dersom Son ikke er til; naar nu Uncher antager, at Eriks Sjell. Lov I. 12 indeholder samme Forskrift, som Jydske Lov, saa er det aabenbart, at han er blevet vildledt af Ghemens Udgave, hvor det hedder: ”er ey annet en dotter ena tha tagher han fkiffte fom en dotter;" men denne Læsemaade finder kun Medhold i de nyeste og sletteste Haandskrifter; i alle gamle Haandskrifter hedder det: ”er oey annet en dotter ene, tha takar han flika tu (flige to Lodder) fum en doter," og Loven stemmer saaledes fuldkommen overeens med Skaanske Lov.

Er det nu i det Foregaaende, som jeg haaber, bragt til høj Grad af Sandsynlighed, at Kong Eriks Sjellandske Lov er ældre end den Jydske, og følgelig ikke kan hidrøre fra Kon; Erik Menved, saa kan det ikke længer undre os, at vi i de Forordninger, vi have tilbage fra Erik Glipping og Erik Menved, finde Spor af en Beviistheori, der er heel modsat den, som hersker saavel i Kong Eriks Sjellandske, som i Skaan ste, Jydske og Baldemars Sjellandske Lov; 5) skulde derimod Erik Menved have givet Loven, vilde det være vanskeligt at forklare, hvorledes een og samme Lovgiver havde lagt to ganske forskjellige Beviistheorier til Grund, og saaledes, ved i sine enkelte Anordninger at tillægge Sagsøgerens Vidnebeviis fuld Beviisfraft, paa den ene Side fulgt de Grundsætninger, som hans Fader allerede havde antaget, men paa den anden Side i sin almindelige Lov optaget den ældre Beviistheori, ifølge hvilken Sagsøgerens Vidner havde faa godt som ingen Virkning. Ogsaa fortjener det at bemærkes, at de Straffe, som Erik Menveds Forordning af 1304 fastsætter for dem, som gjøre Brud paa Kirkefred, Huusfred og Tingfred, ere langt haardere, end dem, vi finde bestemte i den Sjell. Lov, 86) ligesom og allerede Kong Erik Glipping i Forordnins gen for Sielland af 1282 Art. I og 2 straffede dem, der som Medhjelpere deeltoge i Huusfredens og Kirkes fredens Krænkelse, meget strængere end den Sjellandske Lov. 87) At endelig Forordningen af 1304 ihen dere,

84) Samt. Skrift. II. 371 372. 85) See Disfertat. de ufu juramenti Sect. I. 142, &c. (Nyt jur. Arch. XIV. 129 ff.) 86) Forordningen bestemmer nemlig, at de skulle miste deres Liv og have alt deres Gods forbrudt (Kof. Anchers Lovhist. II. 541); derimod straffer Lovens II. 5, 6, 11 og 12 dem, som dræbe i Huus, Kirke eller paa Tinge, med Frediøshed og Forbrydelse af Gods. 108 87) Efter denne Forordning, som findes trykt i Ghemens udgave af Kong Eriks Sjellandske Lov (jvfr. Anchers fami. Strift. I 526 ff.) tulle alle de, som ere i Flot og Folge med hovedmanden, være fredløse, ligesom seende til Bestemmelsen om hele Mandebodens Udredelse af Drabsmanden, uden Deeltagelse af hans Fræn der, er i aabenbar Strid med Loven, have vi ovenfor anmærket. 88) Efter saaledes at have tilendebragt Sammenligningen med Jydske Lov og med Lovene fra Erik Glipping og Erik Menved, staaer det endnu tilbage, at undersøge Forholdet mellem Kong Eriks Sjellandske Lov og Kong Valdemars, der hidtil har baaret Navn af den gamle Sjellandske. Dersom den foregaaende Undersøgelse er rigtig, og man tillige, med Hr. Conferenceraad Schlegel, maa antage, at den saakaldte gamle Sjell. Lov er en Privatsamling af Sjellandske Love og Vedtægter, som er stadfæstet af Valdemar den Unden, da han forgiæves forsøgte paa, at indføre Jydske Lov hos Sjellænderne, saa folger deraf, at Kong Eriks Lov, som ældre end Jydske Lov, ogsaa maa være ældre end den saakaldte gamle Sjellandske, og denne blis ver da at ansee for den nyere. At nu dette virkelig er Tilfældet, vil man bedst kunne skjønne ved at sams menholde begge Loves Bestemmelser om de samme Gjenstande med hinanden. For det første finde vi i Kong Valdemars Sjellandske Lov flere Forskrifter, der robe en senere Tidsal der, end den, de fleste af Bestemmelserne i Kong Eriks Lov synes at tilbere, ja adskillige af dem synes endog Saaledes udkræves efter Valdemars Sjellandske Lov I. 13 atten aabenbar at være laante af Jydske Lov. Aars Alder til at kunne afhænde Jord, ligesom i Jydske Lov I. 36, hvorimod Eriks Sjell. Lov slet ikke oms taler atten Kars Alderen, men nævner i V. 33 femten Aars Alderen i saa almindelige udtryk, s) at man med Føje fan antage, at Loven har anseet denne Termin, som ogsaa efter Staanffe Lov III. 2, 13 var den eneste, der kom i Betragtning, for almindelig Lavalder i civile Sager. Kofod Ancher antager udentvivl med fuld Føje, at hiin Forskjel mellem to Lavaldersterminer i civile Sager, fom forekommer i Jydske Lov, ikke fandt Sted i ældre Tide, 90) men han har ikke bemærket, at den ogfaa er ubekjendt i Kong Eriks Lov.- Vi have i det Foregaaende (S.XXX.) feet, at Kong Eriks Lov ikke sætter nogen Grændse for Slægtninges Arveret; dette er derimod Tilfældet i Valdemars Sjell. Lov I. 20, eg, hvad der er vel at mærke, det er den Vel har man hidtil anseet den Grændse, som Valdes famme Grændse, som vi finde i Jydske Lov I. 23. mas Sjellandske Lov fastsætter, for at være en anden end Jydske Lovs, fordi hiin nævner femte og denne syvende Mand; men gjennemlæser man Valdemars Sjell. Lov I. 20 med Opmærksomhed, vil man finde, Hovedmanden, hvorimod de efter Eriks Sjell. tov II. 5, 6, 11 flippe med Bøder. Naar iøvrigt Ancher, i Anledning af denne Forordning og de dermed tildeels overeensstemmende for Skaane og Jylland, bemarker med 40 Marks Bøder til Sag- (anf. St. 538), at manddrab i Andens Huus efter Jydske Lov kun blev ftrade Sjellandske Love var langt fogeren og 40 Mark til Kongen, foruden fuld Mandebod, hvorimod Straffen efter større, da saadan Forbrydelse blev anseet for Orbodemaal, saa er denne Paastand, hvad Jydske Lov angaaer, aldeles urigtig. Jyd. 2. II. 30, 32, som han citerer som hjemmet, omhandler slet ikke den omtalte Forbrydelse, men formodentlig har han entlig har han fistet til III. 22; lægger man nu Mærke til, at dette Lovfsted, efterat have faſtſat den nævnte Straf, lægger til ”of han halder fin frith," d. e. dersom han beholder in Fred, og sammenholder hermed L. II. 12, 22, 28 og III. 28, vil man see, at den, der havde begaaet saadant qvalificeret Drab virkelig mistede sin Fred, men at han, ligesom efter Eriks Sjell. Lov II. 12, kunde faae den tilbage, Inaat saavel den Dræbtes Urvinger som Kongen deri samtykkede. 88) See Side 31 ff. hauce the börn famæn the til alders cera komna. Jönær en celler flere. theer fæmtan winter 89) "... dba gamal ær.” go) Saml. jur. Skrift. II. 231 ff. at den ved femte Mand ikke mener andet end hvad der i Jydske Lov hedder syvende Mand; thi Loven har iforvejen opregnet de Ascendenter og Sidebeslægtede, som ere den Afdøde beslægtede i første og anden Grab (først Fader, Moder, Broder og Softer; derpaa Farfader, Mormoder, Broderson, Broderdatter, Søs sterson og Søsterdatter) og nu tilføjer den: ”AEn of fwa worthær at angen cer than til. thar fwa nær er komen. tha take e then ther næft er at burth til femte manne;" man fan altsaa vel antage, at den først har begyndt at regne femte Mand fra hine to førstnævnte Grader, og det bliver saaledes det samme som syvende Mand fra den Afdøde. Maar derfor alle Haandskrifter af Arvebogen paa dette Sted have syvende Mand, saa er denne Læsemande ikke væsentlig forskjellig fra den Sjellandske Lovs. - Frems deles finde vi i Valdemars Lov intet Spor af de flere Indskrænkninger i Fredløshedsstraffens Virkninger, som Eriks Lov indeholder, og som jeg har troet at kunne anfee for et Beviis for dens Elde; 1) tvertimod indeholder Waldemars Sjell. Lov II. 29 den samme Bestemmelse, som Jydske Lov III. 20, at man, vee at dræbe sin Vederpart, naar han er fredles, ikke forbryder sin Fred; hvorved endnu bør bemærkes, at Begyndelsen af dette Cap. næsten ordlydende findes i Eriks Lov IL 12, kun ikke den nysnævnte Satning. At nu denne Ligt:d med Jydske Love Forskrifter virkelig skyldes denne Lovgivnings Indflydelse, som derimod ikke spores i Kong Eriks Lov, troer jeg saameget mindre at burde drage i Tvivl, som Valdemars Sjell. Lov I. 13 endog udtrykkelig citeret Jydske Lov; det hedder nemlig i Anledning af Bestemmelsen om Salg af Enkens Jord: ”for that fighoe wi fwa at an thot hun fköto tha at iuzk logh 92) a han ay at böta for henne fkötning æn thot hun haldz wy, d. e. thi saaledes sige vi, at endskjendt hun Skjødede efter Jydske Lov, da skal hun dog ef bede for hendes Skjødning, om den end ikke holdes (om hun end træder tilbage fra Kjøbet). For at gjøre forstaaeligt hvad denne Henvisning til Jydske Lov vil sige, vil det være nok at gjøre opmærksom paa den Forstfel mellem Jydske Lov (I. 37) paa den ene, og Skaanske (III. 8) og Sjellandske (Eriks Lov IV. 34) paa den anden Side, at den første ubetinget fordrer, at selve Skjødningen af faste Ejendomme skal foretages paa Tinge, de andre derimod ikke; da nu det nysnævnte Sted af of Valdemars Sjell. Lov vil sige, at Enkens Skjødning af hendes Jord skal være ugyldig, naar ikke hendes nærmeste Frænde derved er tilstede, om endog forresten Skjødningens Form maatte være faa bindende som mulig: saa bruger den netop Skjødningsmaaden efter Jydske Lov som et passende Exempel paa den meest bindende Form, da Skjødningen ifølge denne Lov altid skulde Fee paa Tinge, og de Retshandlinger, som der bleve foretagne, stode faste og uryggelige. I Eriks Sjell. L. I. I synes 100 Mark at angives som Maximum af Formue: thot hans ware til hundrethe mark; i det tilsvarende Sted i Valdemars Sjellandske Lov I. 1. 9 hedder der derimod: ok 91) See Side XXVI. Man kan imod denne Synsmaade ikke med Grund indvende, at Bitherlagsretten, den ældste af vore Love, ikke blot tilled, men endog befalede at dræbe den fredløse Bitherlagsmand, naar nogen Bitherlagsmand mødte ham, efterat han var lyft fredles; man maa nemlig erindre sig, at denne Lov var et jus particulare, som var betydelig strængere end den almindelige Landslovgivning, jvfr. Lovens Præs misser. 92) Nogle Haandskrifter have vel her fjalantzfare logh, ligesom Arvebogen, men de ældste og bedste, hvors til unægtelig hører Cod. Arn. Magn. No. 26, 8vo og Cod. Arn. Magn. No, 455, 12mo, hvilken Ancher ikke synes at have benyttet, have alle: iuzk logh. e ærucer annat therræ til thufanda mark allær mera; udentvivl er hiin Bestemmelse nedskre ven paa en Tid, da Penge vare sjeldnere end dengang Valdemars Lov gaves. Fremdeles er det mærkeligt, at vi i Valdemars Lov finde adskillige Ord og Talemaader forklarede, som uden saadan Forklaring forekommer i Eriks Sjellandske Lov; saaledes forklares f. Er. i Baldemars Sjell. Lov II. 42 withfcor: That kalle wi withfcor. at man hogger i anners manz fkogh. ok refer with fcofn tolf las; that theær görs tha bötes bonden ther thre mark &c. derimod hedder det i Eriks Sjell. 20v IV. 28: AEn far man til annars fkogh ok gör withfkor i ok refer ther withækaft, tha Saaledes forkla tate ut that han haucer aftakot ok gialda fkathon ator ok böto a thre mark, rer ogfaa Valdemars Sjell. Lov III. 8 Talemaaden: jorth fkal jorth warthe (forthy fighe wi fwa at jorth fkal jorth wartho eller man for fwaria that fkal fwa undaærftande &c.) som forekommer i Eries Sjell. Lov IV. 31 (AEn jorth a math rætta jorth at wartha). Skulde disse Forklaringer ikke vidne om, at det var en nyere Lovsamling, hvori man fandt det nødvendigt at forklare et og andet Udtryk, som allerede begyndte at forældes? 9³) Bi have i det Foregaaende seet, (S. XX.) hvorledes Kong Erifs Lov V. 6 lader nogle Spørgsmaale i Unledning af Vejes Spærring, ubesvarede; i Baldemars Sjell. Lov finde vi derimod den hele Materie om stændelig behandlet i tre Capitler (II. 48, 49 09 50); ogfaa er det mærkeligt, at her fastsættes Straf af 3 Marks Bøder for de Nævninger, som ikke ville sværge, hvortil, som ovenfor (S. XXVIII.) er bemærket, intet Spor findes i Eriks Lov. Ligesom nu paa den ene Side de Forklaringer og Tillæg, som forekomme i Valdemars Sjellandske Lov, robe en senere Alder, saaledes synes ogsaa paa den anden Side mange udeladelser af enkelte Sætnins ger, og af hele Materier, som i Kong Eriks Lov findes fremfatte eller udførligen foredragne, at bære en fildigere Tidsalders Præg. Naar saaledes f. Er. Valdemars Sjellandske Lov II, 29 taler om Fred paa Kirs kegaard, og sætter den ved siden af Huusfred, saa er det mærkelige Lovmotiv, som findes i Eriks Sjels landske Lov II. 11, at Kirken skal være hver christen Mands rette Hjem," udeladt; det er højst rimeligt, at Gejstligheden i ældre Tider paa saadan Viis maatte indskiærpe denne Lære, for at kunne hegne om Kirkefreden hos et raat Folk; i senere Tiber blev det unødvendigt at tage fin Tilflugt til en saadan Parallel. Naar Eriks Sjell. Lov II. 1 tillader Manden at bortjage fin Hustru, fom han har grebet i Hoer, bruger den de stærke Uds tryk: ”da maa han udjage hende af Gaarden, i blotte Særk og Raabe, og hun faaer ikke en Penning af alt hvad hun ejer, fordi hun har forbrudt det alt til Manden;" derimod hedder det i Valdemars Sjell. fov II. 27: ”ba maa Manden bortjage Hoerkonen fra fig og har ej nodig at give hende en Penning, om han vil," (tha ma mannen horkona bortalte fran fik ok giuæ hænna ay en panning om han wil). Ved disse Capitler kan endnu bemærkes, at Eriks Lov kun indirekte tilkjendegiver, at Manden har lov til at dræbe fin utro Hustru tilligemed Hoerkarten, naar han finder dem sammen, i det den, efterat have talt om Drab begaaet paa Hoerkarten, tilføjer: ”End skeer det, at Renen beholder Livet” (En komber 93) Saaledes fee vi eg, at Waldemar den Unden stundom har fundet sig foranlediget til, i Jyde Lov at forklare Ord og Talemaader, som i de ældre Lovgiveres Tid vare tilfirættelig bekjendte, fee f. Ex. 1. 23, hvor Udtrykket Nar og Dag forklares, og ll. 93 og 94, hvor Ordet win fortolkes, fiendt ikke overeensstemmende med den ældste Sprogbrug. fwa at frughan gar til lifs), hvorimod Valdemars Sjell. Lov fætter det i klarere Lys ved at sige: dræ pær mannen horkarlæn cellær horkonæ moth hanum. Sammenholder man fremdeles flere til hinanden svarende Capitler i begge Lovbøger, til Erempel, Baldemars Sjell. Lov I. 2, med Erifs Sjell. Lov I. 10 og 11, Valdemars Sjell. Lov II. 29 31 med Eriks Sjell. Lov II. 5-13, Valdemars Sjell. Lov II. 36 med Eriks Sjell. Lov II. 25, kunde man endog falde paa den Tanke, at Valdemars Lov var et kort Udtog af Kong Eriks, der i det hele er langt udførligere end hiin. *) Dette vil jeg dog ikke paastaae, da det deels er klart, at endeel af Waldemars Lov næsten ordret er taget af den Skaanske, 95) deels ere enkelte Materier, nemlig om Trælle og Tyveri (III. 12, 13) udførlis gere behandlede end i Eriks Lovbog; 6) men saameget troer jeg af den ovenstaaende Sammenligning at være klart, at Baldemars Lov indeholder en Mængde Bestemmelser, der ere yngre end de, sem findes i Kong Eriks. Antager man nu saaledes, at den saakaldte gamle Sjellandse Lov er en yngre Samling af Love og Vedtægter for Sjelland, end den, der bærer Navn af Kong Eriks, og at Baldemar den Anden, da han faae sig nedsaget til at stadfæste Sjellændernes gamle Love, har valgt den yngste Lovsamling, og deels deraf udeladt Forskrifter, som ikke længere passede sig med Tidernes Tarv, deels tilføjet enkelte nye Lovbestemmels fer af hans Jydske Lov, saa begribes det let, hvorfor den saakaldte gamle Sjellandske Lov, og ikke den, som man har tillagt Navn af den ny, i Haandskrifterne jevnligen faldes den rette Sjellandske Lov. 7) Saaledes bliver det ogsaa begribeligt, hvorfor de gamle Haandfæstninger indskærpe Overholdelsen af Kong Valdemars Love, 2) uden nogensinde at omtale Kong Eriks Lov; denne blev nemlig abrogeret ved Valdemars; dog abrogeredes den kun tildeels; den blev endnu længe brugt som subfidiær Lov, 9) vel især i de Materier, hvor den var udførligere end Valdemars, f. Ex. om Mandebodens Ubredelse, og i Processen. Heraf indsees ogsaa Grunden, hvorfor Cod. Arn. Magnæan. No. 25, 8vo, ffrevet i Aaret 1545, fom under Titel af Sicelantzfarlog indeholder en Blanding af Kong Eriks og Valdemars Lov, har taget sine fleste Bestemmels ser af denne sidste, og i saadanne Materier, hvor begge Lovbøger ere overeensstemmende, altid afskrevet Lovstedet af Kong Valdemars og ikke af Kong Eriks Lov; 100) havde den sidste Lov været den yngste, vilde denne Fremgangsmaade været uforklarlig. Endelig stemmer ogsaa min ovenfor udviklede Mening om disse to Lovsamlingers Alder fuldkommen overeens med følgende mærkelige Yttring i et Stokholmsk Haandskrift ved Slutningen af Kong Erifs Lov: ”Explicit liber legis fielandenfis fub anno Domini 1465 per manum Petri Jacobi, feria ante diem carnis privium. Cujus compoficio facta eft per Ericum regem, qua I det Arne-Magnæan- 94) Eriks Lov indeholder (i de bedste Haandskrifter) 196 Capitler, Valdemars fun 87. fe Haandskrift No. 455, 12mo, optager Waldemars Lov 68 Blade, Eriks derimod 176. 95) Jvfr. Anchers Skrift 1. 160-161 eg Schlegels fammesteds indrykkede Ushandling . 265. 96) Dog ere maaffee disse to Capitler senere Tilsætninger, see Anchers Skrift. 1. c. S. 164-165. 97) Jofr. S. XIV. Derimod begynder Eriks Lov jevnlig med den Overskrift: hær byrios Konning Eriks logh; eller: Thætte ær anneer logh (dette er en anden Lov) efterat Waldemars er afskrevet foran i Haandftriftet.

98) See de i Schlegets Afhandling om den Staanffe og gamle Sjellandske Lov S. 238 anførte Steder. 99) Jofr. Side XIV-XV. 100) Jofr. Anchers faml. Skrift. I. 582-583. judicanda efi per legem regis Waldemari. 101) At Ghemen lod Kong Eriks Lov, og ikke Valbe mars trykke, er ingen Indvending, 102) da han, efterat have udgivet Skaanske Lov, Arvebogen og Loven om Orbodemaal, i hvilke Love ogfaa Kong Valdemars Lovforskrifter for Sjelland indeholdes, kunde ansee det for ufornødent at trykke en Lov, som, paa nogle faa Afvigelser nær, kun vilde indeholde en Gjenta. gelse af det, der allerede var kommet for Lyset. Vil man spørge, naar Kong Eriks Lov er blevet samlet, og hvilken Kong Erik det er, hvis Navn den bærer? saa kan hertil intet fvares med nogen Wished. At den fra forst af ikke har været andet end en privat Lovsamling, at dens fleste Bestemmelser bære Præg af en Tidsalder ældre end Valdemar den An dens, da Jydske Lov blev givet, og at den hverken er givet eller stadfæstet af Erik Menved, troer jeg at være godtgjort ved den foregaaende Undersøgelse. At den i endeel gamle Haandskrifter kaldes Konning Eriks logh eller Lex Erici regis, synes at vise, at i det mindste den største Deel af dens Forskrifter maa være givet eller i al Fald confirmeret af en Kong Etik, men hvilken? have neppe hine afskrivere selv vidst. 103) Blandt de Konger af dette Navn, som ere ældre end Valdemar den Anden og yngre kan han ikke være - er der ingen, man med større Foje kan gjette paa end Erik Ejegod, der baade hos Saro og i Knytlinga Saga berommes som Lovgiver, 104) hvorfor ogsaa Hr. Conferenceraad Schleget anseer ham for Ophavsmanden til de ældste Lovforskrifter i den Skaanske Lovsamling, 105) hvilken ogsaa i nogle Haandskrifter kaldes Kong Eriks Lov. Jevrigt kunde Saros Yttring om Erik Emun Pag. 249: ”Interea Ericus' quaefitam annis pacem juftitiæ ornamentis excolere cupiens conditas a majoribus leges ac tunc pæne ingenti bellorum tempefiate fubverfas ad priftini vigoris habitum revocavit, utqve fortitudine fuerat, ita juftitia infignis apparuit," give Anledning til at tillægge denne Konge hiint Lovarbejde, men Kofod An cher 106) og Suhm 107) ere begge enige i at forklare Saros Ord derhen, at de kun indeholde en Lovtale over Erik Emun, som Lovenes Haandhæver, men ikke som Lovgiver. Er det nu end rimeligt, at Erik Ejegod har havt Deel i denne Lovgivning, saa maa det dog herved erindres, at det kun er at forstaae om de ældste Forskrifter eller, om jeg saa maa sige, Grundlaget i den Sjellandske Lov; thi det lader sig ikke nægte, at der ved siden af mange gamle Bestemmelser i denne Lov findes enkelte, som aabenbar ere fra en senere Tidsalder end Erik Ejegods, og som Tid efter anden deri ere blevne optagne. En saadan nyere Bestem melse er den om Legitimation ved paafelgende Ægteskab, der dog, som ovenfor bemærket, 108) er ældre 101) See anf. St. Side 583. 102) Jvfr. Anchers samt. Skrift. I. 585-584. 103) Det er saameget rimeligere, som man aldrig i Haandskrifterne finder nøjere betegnet, hvo denne Kong Erik var, hvilket derimod sædvanlig er Tilfældet med de nyere Konger af dette Navn, f. Ex. med Kong Erik Glipping, som Haandskrifterne, naar de anføre denne Konges Forordninger, nærmere betegne ved at fige, at han var Kong Christophers Son. Saaledes hedder det t. Gr. i Cod. Arn. Magnæan. No. 22, 410, ved Slutningen af Kong Eriks Sjellandske Lov: ”Hær ændes konning eriks log, oc konning erick, konning chriftoffers föns logh hon begyndes kær” (Forordningen af 1284). 104) Jofe. Suhms Danm. Hift. V. 5-7. 105) See den ovenfor citerede Afhandl, i anchers Skrift. I. 252. 106) Saml. Skrift. I. 67. 107) Danm. Hift. V. 524-525. 108) Gide XXXII. D end den Forskrift, som Jydske Lov har om denne Gjenstand. Naar Eriks Lov I. 9 og 14 tillægger Berne børn fuldkommen Repræsentationsret, saa synes ogfaa denne Bestemmelse at være yngre end Skaanske Lovs Forskrifter om Børnebørns Arveret, som ikke indtræder, saalænge som der ere Born tilbage efter den Afdøde, skjendt deres Arvelod, naar de arve tilsammen, bestemmes efter deres Forældres Arveret; 109) men paa den anden Side synes Forskrifterne i Eriks Lov dog ligeledes her at være ældre end Jydske Lovs, da denne ikke blot erkjender Børnebørns Repræfentationeret, men udstrækker den til alle Descendentere. 110) Jovrigt er det synderligt, at Valdemars Sjellandske Lov ikke har optaget sine nyere Bestemmelser, men ligesaa lidet erkjender Legitimation ved paafølgende Ægteskab, som admitterer Børnebørn til Arv, saalænge Born ere til. ***) Maaskee have Sjellænderne, da Valdemar stadfæstede deres Lov, forlangt disse, Tid efter anden foregaaede, Forandringer i deres ældste Retsforfatning hævede. Endelig kunde det synes, som om Bestemmelsen i Eriks 20v V. 20, ”at Drabsmanden ikke maa tage Nam hos fine Frænder for deres Bidrag til Mandeboden, førend han selv har givet sin Undeel," var en nyere Lovforskrift, laant af Knud den Sjets tes Forordning om Manddrab af 28 December 1200, 12) (jvfr. Skaanske lov og Andr. Sunesen V. 3); men ikke at tale om, at det kun er paa Grund af Anders Sunesens Ord, at denne Kong Knuds Forord ning anfees for en ny Lov, 13) hvorimod Kongen selv i Slutningen af Forordningen fortæller, at det allene var gamle Lovbestemmelser, han paa ny satte i Kraft, 14) saa er der ogsaa den væsentlige Forskjet 109) See Schlegels Note til Anchers saml. Skrift. II. 375-376. 110) See Schlegels Note samme steds S. 393. 111) At Valdemars Sjellandske Lov udelukker Børnebørn fra at arve, faalænge der var Born, ligesom Staanffe Lov, troer jeg at have beviist i Nyt juridisk Archiv XVII. 145-148. Forresten kunde der vel være nogen Tvivl, om ikke Børnebørns Repræfentationsret allerede temmelig tidlig er blevet erkjendt i Norden, skjendt Hr. Conferenceraad Schlegel finder det rimeligt, at den først er indført under Valdemar den Unden i Untedning af den Iveske Lovgivning (anf. St. S. 370); det forekommer mig klart, at Guldharalds Fordring, at Harald Blaatand i levende Live fulde dele Riget med ham, maatte grunde sig paa en saadan Ret, da Guldharald var en Sen af Haralds afdøde Broder Knud Danaaft, og at hans Fordring ikke var ubeføjet, synes baade Snorres Fremstilling af Sagen (Heimskringt. Olaf T.ygvef. S. Cap. 8-10) og Harald Blaatands Fremgangsmaade at bevise. Man erindre sig, at Kejser Otto den Store allerede indførte Repræfen tationsretten hos Sachferne i Naret 942 og at andre Germaniste Folkeslag alt før have kjendt den, jvfr. Unchers Skrift. II. 118 og Schildeners Fortale til hans udgave af Calonii Disfertationes de prisco fervorum jure, Stralefundiæ 1819, pag. XXI. Paa den anden Side synes selve Kong Eriks Love V. 29 at være fra en tid, da enten Repræsentationsretten endnu var ubekjendt, eller fortrængt. Dette Capitel anfører nemlig som en almindelig Regel, at Slægtninge paa ſamme Maade ere forpligtede til at bidrage til Mande boden, som de ere berettigede til at arve, men bestemmer tillige, at naar Manddraberen var død, førend Boden endnu var udredet, skulde hans Børn, og fun, naar disse ikke vare til, hans Børnebørn udrede hans Undeel af Mandeboden. 112) ”Si quis in homicidium inciderit, de cognatis ette both non accipiat, anteqvam tertiam partem fatisfactionis, videlicet unum fal de proprio emendaverit, &c.” Bring monum. Scanens. I. 90. 113) See Anchers saml. Skrift. I. 284. 114) ”Qvamvis autem regiæ fit poteftatis leges condere vel mutare, legem hanc ex novo non condimus, fed ab antiquis temporibus conftitutam et annorum multitudine, quæ oblivionis inliar eft, ignoranciæ nebulis offufcatam, ad humanam, a qua lapfus (lapfa) eft, memoriam revocamus.” Bring monum. Scamens. 1. 96. D XL mellem Forordningens og Kong Eriks Love Bestemmelse, at den første paalægger Kongens Ombudsmand veb Nam at skaffe Bidraget til Mandeboden tilveje hos den Frænde, der ikke, faasnart Drabmanden fels har givet sin Andeel, gjør det Tilskud, som paaligger ham, og sætter tillige Straf for Drabsmanden, om han selv ved Nam tager sig til rette; Eriks Lov derimod bestemmer, at Drabsmandens ove rige Frænder skulle ved en Dom give Drabsmanden Ret til selv at tage Nam hos den modtvillige eller forsømmelige Frænde, der ikke i refte Tid udreder Bidraget. II. Udsigt over de ved denne udgave benyttede Haandskrifter og Oversættelser. Det Haandskrift, efter hvilket Texten er trykt, er No. 26 i Octav i den Arnes Magnæanske Manuskriptfamling paa Universitetsbibliotheket. Dette Haandskrift, som efter Anchers Vidnesbyrd i saml. jur. Skrift. I. 586 er det ældste og bedste, er smukt frevet paa Pergament og indeholder, foruden Kong Valdemars og Eriks Sjellandske Lov samt den Sjellandske Kirkeret, nogle Haandfæstninger og den saakaldte Tyveret, de. det 13de Capitel i 3die Bog af Baldemars Sjellandske Lov, hvori deg mangler Slutningen, fra Ordene: Theæet fkal man ok witæ. at takær nokær bonde the koftæ &c. og indtil Enden. De Haandfæstnina ger og Tyveretten, hvormed Haandskriftet begynder, ere skrevne med en nyere Haand og paa nyere Pergament end begge de Siellandske Love, og ved Slutningen af Tyveretten findes følgende: Anno di 1492 Joh. claufen præpofitus Rofc. Derpaa begynder med gammel Haand Valdemar den Andens Fortale tit Jydske Lov med Overskrift: Liber primus Valdemari Regis. Swa byrios en fortale a danskæ. ther men kalle prologus wæræ a latine, alt med rødt Blæk; umiddelbar derpaa folge Capitelsoverskrifterne af Valdemars Sjellandske Lov og dernæst Loven selv med Overskrift: Thotto aer than rætta fialandz fare logh. Paa samme Side, hvor Valdemars Lov ender, begynde Capitelsoverskrifterne af Kong Erits Lov, saaledes som de i denne udgave bag efter Texten ere aftrykte, med følgende Overskrift med rødt Blæk: Har byrics capla (capitula) af en annan logh book, og nedenunder paa samme Side, hvor det tolvte Ca pitels Overskrift ender, hedder det: hic liber primus dm. Erici regis tractat de conjugiis (conjugibus) eorum liberis coitate (communitate) hereditatib. terris tutelis et fletföringh. Paa den Side, hvor Loven selv begynder, findes øverst paa Siden Inskriptionen: primus Erici Regis og umiddelbar ved Begyndelsen af det første Capitel: Thatta ar annar logh. Nederst paa den Side, hvor forste Bog ender og Capitelsoverskrifterne af anden Bog begynde, angives Indholdet af anden Bog saaledes: Hic liber fecundus Erici Regis tractat de adulteriis occifionibus heruirka viis wlneribus (vulneribus) rapinis feftis terris domib. Jepib. filuis fubcifion.(?) violentiis. Paa samme Maade angives ved Slutningen af anden Bog den tredie Bogs Indhold: hic liber tractat de terris molendinis viis wlnerib. (vulneribus) feruitut. amisfion. pecor. occifion. gradib. debit. ptate (potefiate) uxorea dementiis (de. mentibus?) apibus furtis et iactibus cum ceteris attinen. Fra Ordet foruten i 3die Bogs 64de Cap. (fee . 316) ophører Manuskriptet at være skrevet med den gamle Haand, og Slutningen af Loven tilli gemed Kirkeretten er skrevet paa nyere Pergament med samme Haand, hvormed Haantfæstningerne ere f revne, rimeligviis med den ovennævnte roeskildske Provst Clausens, fra hvem udentvivl ogsaa de omtalte latinske Summarier af Lovens Indhold hidrøre. Da ogsaa Orthographien i det tilføjede Stykke, der fors faavidt som det indeholder Slutningen af Eriks Lov udgjør tre Blade, er nyere, har jeg ladet Lovens Slutning aftrykke efter Cod. F., og naar jeg da har tilføjet de afvigende Læsemaader i No. 26, har jeg betegnet denne Cod. med Bogstavet X. Saavidt den gamle Haand rækker, ere Capitlernes Initialbogstaver udmalede med røde og blaa eller grønne Farver, og Initialbogstavet i i B. 1 Cap. er i Særdeleshed udziret, saa ledes som den anden af de kobberstukne Skriftprøver udviser. Næsten paa hver Side findes i Marginen enkelte Ord tilsatte med nyere Haand, for at antyde Stedets Indhold; undertiden findes en Haand tegnet i Margis nen. Istedetfor Commata findes allevegne Punkter. Abbreviationer ere sjeldne, undtagen hvor Bogstaverne m, n og ær forekomme f. Ex. hanu for hanum, ma for man, og th' for ther; stundom findes mk for mark. Istedet for Bogstavet y forekommer ofte u med en fiin Tverstreg igjennem. 1) I Pergamentet findes Spor af Ridser, hvorefter Afskriveren har rettet saavel Linierne, som Marginen. Enkelte Linier ere understregede med røde Streger, men disse synes at hidrøre fra den, som har tilføjet de enkelte Ord i Marginen. Sammenfatte Ord findes sædvanlig adskilte f. Er. for thy, farf böter, hol far, jorth hog, hæræthz thing. Heller ikke angive Bindetegn Ordenes Sammenhæng ved Liniens Slutning. I hele Haandskriftet ere Capitlernes Tal (romerske) og Overskrifter skrevne med rødt Blæk. Hvad Haandskriftets Alder angaaer, da viser de forhen anførte Ord, som findes ved Slutningen af Tyveretten, at Begyndelsen af Haandskriftet er ffrevet i Aaret 1492 og samme Tid tilhører udentvivl ogsaa Slutningen af Haandskriftet; men den øvrige Deel deraf, som indeholder Valdemars og Eriks-Sjellandske Lov, er unægtelig fra en meget ældre Tid, hvil ket ogsaa Kofod Ancher indrømmer i Fortalen til den første Deel af Lovhistorien, hvor han omtaler dette Haandskrift, hvorefter han har ladet Valdemars Sjellandske Lov aftrykke. Uagtet intet med Vished lader sig afgjøre om Tiden, paa hvilken denne Deel af Haandskriftet er skrevet, troer jeg dog saavel af Skrives maaden som Orthographien at kunne slutte, at den er skrevet i det 14de Aarhundrede. Sammenligner man Skrivemaaden og Orthographien i dette Haandskrift med de Kjendemærker, som Ancher i Fortalen til Udga ven af Jydske Lov S. X-XII. har anført sem Beviser paa tde, vil denne Paastand neppe ansees for overdreven. Den anden af de kob Med dette Haandskrift ere felgende 10 Codices nøjagtig blevne confererede og deres afvigende Læses maader anførte i Noterne : Paa Bindet af dette Haandskrift staaer: Jörgen Marssvin, 2) anno 1557. berstukne Skriftprøver er et Facsimile af denne Coder. 1) Jeg har for at undgaae det hos os usædvanlige ü, som Ancher har brugt i sin udgave af Bald. Sjell. Tov, allevegne fat y. Den uoverensstemmelse i Haandskriftets Skrivemaade, at det samme Ord undertiden frives baade med et sædvanligt u og med et tverstreget u, rejser sig udentvivl for en Deel deraf, at Afskriveren jevnlig har glemt at sætte Everstregen over u; maaskee er den paa enkelte Steder udslidt. Ogsaa maa det bemærkes, at Haandskriftet jevnlig bruger det lange fi Enden af Ordene f. Er. farf, huf, bifkopf, of. v.; irg har her ligeletes, for at undgaae det usædvanlige, taget mig den Frihed i Aftrykket at bruge det lille s. 2) Formodentlig den Jorgen Marsvin, som var Herre til Dybek, Danmarks Riges Raad og Kongelig Befa lingsmand paa Helsingborg. 1. XLIII No. 455 i Duodez af de Arnemagnæansfe; smukt skrevet paa Pergament; indeholder 1) Bals demars Fortale til Jydske Lov med Overskrift: Swa byriæs en fortalæn a iate logh thær kunugh Waldæmar gaf oc dana toka withær; 2) den Sjellandske Kirkeret; 3) Kong Eriks Ejellandske Lov. Vale demars Lov er her ikke deelt i Boger, men i 87 Capitler, hvilke have latinske Overskrifter f. Ex. over det 22 de Cap. de nolentibus recipere debilem, over det 36te Cap.: de winere (vulnere) in brachiis uel tibiis &c. Denne Lov har ingen Overskrift, men begynder umiddelbar efter Jydske Lovs Fortale. Foran Eriks Lov findes den første Bogs Eapitelsoverskrifter anførte og nederst paa Siden, hvor de ende, staaer med røde Bogstaver: hær byriæs ræt fiælænzk logh a danfkæ, men om disse Ord ere skrevne med samme Haand, som det øvrige, forekommer mig tvivlsomt. Eriks Lov er her deelt i to Boger; den første ender, ligesom i No 26 A. M. 8vo. og de fleste Haandskrifter, med Eapitlet om flökæfrith barn; den anden indeholder den øvrige Deel af Loven i 147 Capitler. Initialbogstaverne ere udmalede med Nodt og Blaat eller Grønt; Capiteloverskrifterne skrevne med rode Bogstaver; i Pergamentet er ridset Linier; paa hvert tiende Blad er Arketallet nederst paa Siden angivet med Romertal og den følgende Sides Begyndelsesord, men dog ophører dette i Eriks Lov ved 2den B. 53de Cap. Eap. 36 Eriks Lov mangler eet Blad, som skulde indeholde Sluto ningen af I. 33 og Begyndelsen af det 34te Cap. Abbreviationer ere sjeldne, undtagen for m og stundom for n og mark; ingen Commata, men Punkter, hvis Form dog paa nogle Steder nærmer sig Commaets; fammensatte Ord adskilte ligesom i No. 26; y strives jevnlig u med en Tverstreg igjennem; c, der sjelden forekommer i No. 26, findes her hyppig for k, fom oc, mycle, marc, cuma o. f. v. Haanden og Orthographien er gammel; man finder ofte ær for theær (der), undertiden istedet for allær; hanæ for hænnæ, æcki for ikke eller ikky, wagh for wæghnæ, men ogsaa fich for fik. Ved Slutningen af Kirkeretten og ligeledes ved Enden af Eriks Lov fade vi at vide, at Afskriveren var en Munk ved Navn Johannes, enten fod i Jylland eller med Tilnavnet Jyde; 3) det hedder nemlig paa begge Steder: Explicit per manum fratris iohannis inte; paa sidste Sted staaer ovenover Underskriften følgende to Linier: Tu autem domine miferere noftri Deo gra ci as. Naar denne Broder Johannes har levet, lader sig ikke sige med Bished; turde man gjette paa den Broder Johannes, Munk i Bitskel Kloster, som har skrevet det Compendium theologicæ veritatis, som det Kons gelige danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog ejer, faa kunde man antage, at Haandskriftet var skrevet mod Elutningen af det 14de Aarhundrede; 4) deg synes Haanden i disse Haandskrifter at være forskjellig, heller ikke findes Tilnavnet iute i Underskriften paa det omtalte Compendium; at dette er fulde af Abbreviationer vilde ikke være nogen betydelig Indvending, da det er skrevet paa Latin og Afskriverne langt hyppigere betjente sig af Abbreviationer, naar de skreve Latin, end naar de kreve Danst; det her omtalte Haandskrift er selv et Beviis derpaa, da der i den danske Text findes meget faa Abbreviationer, men mange 3) Flere adelige Familier have baaret Navnet Jute eller Jude; en Henrik Jude blev ablet af Erik af Pom mern 1400; en Nicolaus Jute Midder forekommer i norske Breve fra 1287, see Lexicon over adel. Famil. I. 267. 4) See Danske Magazin I. 199-201. f* i de latinske Capiteloverskrifter i Valdemars Sjellandske Lov. I al Fald hører dette Haandskrift til de bedste. Kofod Ancher synes ikke at have kjendt det, da han hverken omtaler det i Lovhistorien paa de Steder, hvor han nævner de vigtigste Haandskrifter af Valdemars og Eriks Sjell. Love, og heller ikke har benyttet det ved Udgaven af Valdemars Lov. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med F. Den tredie af de kobberstukue Skriftprøver er af denne Coder. 2. No. 3130 i Qvart af de Kongelige Manuskripter paa Kongens Bibliothek er en smukt skrevet Pergamentscoder, som indeholder begge de Sjellandske Love, først Waldemars med Fortalen til Jydske Lov og derpaa Kong Eriks. Den første har Titel af Selanike loghbook; den anden har ingen anden Over ffrift end: Hæræ byriæs æn annan loghbook. Eriks Lov er deelt i 3 Bøger, ligesom i No: 26, dog med den Undtagelse, at 3die Bog begynder med Capitlet: um gatha worthær hufæth. Under det sidste Capitel hedder det: Hær ænnæs eriks loghbook Ikreuæn a danfkæ; paa den sidste Side findes felgende Vers: MCD preftringas annos domini 5) modo pingas Dum fubeunt XC feptem comitentur et ecce Conventus gnavus frater prior hujus olauus Tramitis a gnari peragramine cyrographari Has aftrearum leges ac dacigenarum Prebuit. aft harum dubiofa quæ arguciarum Illuftrarentur ne noxia conciperentur Invia correcta funt verbaque cuncta relecta Per libros veterum procerum fantes bene verum Ergo ftet lector fuper has tutus velut hector Hoc opus eft actum per eundem jam patefactum Grates reddat ei quisquis amore Dei. Stjendt man af dette Vers man slutte, at Haandskriftet først et skrevet i Maret 1497, hører det dog unæg telig til de meget gode. Orthographien er god, Initialerne afverlende røde og blaa og i Begyndelsen af hver Bog udzirede med megen Flid. Pergamentet er kun linieret i Marginen; røde Commata ere jevnlig tilsatte. Det er dette Haandskrift, som Ancher omtaler i samt. jur. Skrift. I. 169 170 under Navn af det Fosfiske. Inde paa Bindet staaer: ”Laue Ulfstandt, 6) denne Bog gaff iegh myne kjerre Sester Karenn Banner anno domini 1555.” Af denne Coder, som i Noterne er betegnet med Bogstavet K., er den første af de vebføjede kobberstukne Skriftprøver taget. 3. No. 3123 i Qvart af de Kongelige Manuskripter, er en Pergamentscoder, fom, foruden endeel mindre betydelige Lovstykker, indeholder Baldemars Sjellandske Lov (med Overskrift: Hær byries then rætta 5) Ordene skrives abrevierede saaledes: di mo pigas. 6) Denne Lave Ulfsstand var en Son af Truid uifsstand til Torup. Karen Banner, som han kalder sin See ster, var gift med hans Broder Gregers utfsstand til Estcup. See den Ulfsstandske Families Stamtavle i Hofmans histor Efterretn. om danske Adelsmænd III. 389. fclans logh) den Sjellandske Kirkeret, den Skaanske Lov, Valdemars Jydske og King Eriks Sjellandske eg endelig das Waterrecht. Kong Eriks Lov har ingen anden Overskrift end: Hær böriæs förfthæ Capitæl i then förfthe bogh, men længer hen i Loven findes paa endeel Blade øverst paa Siden Ordet: Erici. Den er deelt i 191 Capitler, ligesom ogsaa de øvrige Love i dette Haandskrift er deelt i Capitler, og ikke i Bøger, Ikkedestomindre nævnes dog, som allerede er bemærket, then förfthe bogh ved Lovens Bes gyndelse, og over det 73 Capitel om hoor staaer der med røde Bogstaver: Hær böriæs capitel i then annan bogh. Det seer næsten ud, som om Capitelinddelingen, der, med Sædvane i vore gamle Haandskrifs ter, er angivet med arabiske Tal, 7) er steet en rum Tid efterat selve Haandskriftet er skrevet. Haanden, hvormed Loven er skrevet, er temmelig gammel, jvfr. Kof. Auchers saml. jur. Skrift. I. 170 Not., dog synes de Love, der staae foran, at være skrevne med en endnu ældre Haand, ligesom og Orthographien i disse er ældre. Initialbogstaverne ere røde og paa flere Steder tillige udzirede med andre Farver og Forgyldning; Capiteloverskrifterne rode, og i Marginen fædvanlig røde og grønne Snørkler. Haandskriftet har tilhørt Hens rik Meensen ) i Helsingøer og hans Arvinger; af disse nævnes Niels Henriksen, som har arvet Begen 1584 efter sin Fader deu nysnævnte Henrik Moensen. Denne Families Vaabenmærke en Rose og en Vinge findes skrevet foran tilligemed Bogstaverne H. M.- Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet I. 4. No. 9 i Qvart, i den Arne-Magnæanske Samling; en Papirscoder med røde Initialer og Cas piteloverskrifter; allevegne Commata, hyppige Abbreviationer; er skrevet 1470, hvilket fees af et af de fidste Blade, hvor bet hebber; Aar effter gutz byrd MCDLXX tha lodh Hærloft Nielfen fom kallez Skawe) i efkelsfirup fkriffwe thenne bogh; ubenpaa Bindet staaer Harluff Skaffve og nedenunder 1570. Dette Haandskrift indeholder, foruden adskillige mindre betydelige Lovstykker, Jydske Lov, Valdes mars Sjellandske Lov, den Sjellandske Kirkeret og Kong Eriks Sjellandske Lov. Den Sjellandske Kirkeret ender saaledes: Hæræ ændes fiælandzfareæ loghbook. guth hawæ loff oc maria; og derpaa begynder Capitelregistret til Kong Eriks Lov med Overskrift: Hær begynnes erichs logh.. Loven er deelt i 3 Bøger, men den 3die Bog begynder, ligesom i Cod. K., med det 53de Cap. i 2den Bog efter Inddelingen i No. 26 (un gatha warthær hufæeth). Endskjendt Orthographien i dette Haandskrift ikke er meget gammel, hører det dog unægtelig til de gode, see Unchers Vidnesbyrd i saml. jur. Skrift. II. 586. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet A. 5. No. 24 i Octav af de Urne: Magnæanske bestaaer af to forskjellige Dele; den første, som er Frevet paa linieret Pergament med en gammel og tydelig Haand, indeholder et Stykke af Valdemars Siellandske Lov, den Sjellandske Kirkeret, Erik Glippings Forordn. af 1284 og derpaa det sidste Capitel af Val 7) Tallene ere revne saaledes som man skrev i det 14de og i Begyndelsen af 15de Aarhundrede, f. Ex. A for 7, jvfr. Walthers Lexicon diplomaticum. Tab. CCXXV. 8) Denne Henrik Mogensen var udentvivl en Son af Chriftian den andens Skriver Mogens Jensen, fom om tales i Magazin til den danske Abels Historie 1 Bd, 1 5. S. 4. 9) Denne Herluf Skave til Eskildstrup var Danmarks Riges Raad og døde efter Nogles Mening 1510, efter Andres først 1538, see Sandvige Anmærkninger til Peder Svaves liv og Levnet S. 77. Den paa Bindet af Haandskriftet nævnte Sertuf Staffve under Marstallet 1570, var udentvivl en Sonnesen af hiin, fee doll Sandvig anf. Sted S. 78; han var landsdommer i Sjelland 1553 og døde 1583. demars Sjellandske Lov eller den saakaldte Tyveret, dog uden Overskrift; den anden Deel er skrevet med en langt yngre Haand, afvertende paa Papiir og Pergament; den indeholder, foruden Brudstykker af gamle Forordninger og Haandfæstninger, ogsaa Keng Eriks Sjellandske Lov, der har til Overskrift: Hær begynnæs eth capitulum aff en ny bogh. Loven er deelt i 3 Bøger paa famme Maade som i No. 26; i zdie Bog er Haandskriftet defekt fra Begyndelsen af det 36de Cap. og indtil Lovens Ende. Af et Par Linier, der findes over Christopher den Andens Haandfæstning, fan man maaskee slutte sig til Tiden, naar denne Deel af Haandskriftet er blevet skrevet; det hedder der: Handfæftningh i Danmark ær fwa gamel hundredhe aar L oc II aar; naar man lægger 152 Uar til 1320, da Christophers Haandfæstning blev forfattet, uda kommer Harstallet 1473. Skjendt saaledes den Deel af Haandskriftet, hvori Eriks Lov indeholdes, ikke er meget gammel, viser dog Sprog og Orthographi, at en gammel Haandskrift har lagt til Grund-for Afskriveren, der iøvrigt ikke sjelden har gjort sig skyldig i Udeladelser. I hele Haandskriftet ere Initialerne Det er i Noterne bes og Capitelsoverskrifterne skrevne med rode Bogstaver; Punkter istedet for Commata. tegnet med Bogstavet E. 6. No. 23 i Octav af de Acne: Magnæanske er skrevet deels paa Pergament, deels paa Papir, og begynder med det 38te Capitel i ferste Bog af Kong Erifs Lov. Loven er inddeelt i tre Beger; den tredie Bog begynder, ligesom i Cod. A. og K. med Capitlet: um gate worthær hufæt. Ved Lovens Elutning læses: Finitus eft ifte liber in fkelfkör per me Laurentium Petri ibidem Rectorem fcolarum, Sabbato Cantate, Anno Dm. MCDLXXX primo. Derpaa folger Jydske Lov med tilhørende Fortale, Vals demars Sjellandske Lov med Overskrift: Hær byriæs kapitel aff fælænfk logboc, og endelig den Sjelland. se Kirkeret. Dette Haandskrift nærme nærmer sig til Cod. F., hvad Kong Eriks Lov angaaer. Ihenseende til Orthographien er det en Synderlighed, at der ikke gjøres saa hyppig Brug af Bogstavet h, fom ellers plejer at være Tilfældet i vore Haandskrifter; saaledes skrives her sædvanlig ta, tær, tæn for tha, thær, then, Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet D. 917. No. 1987 i Qvart af de Thottske Manuskripter paa det Kongl. Bibliothek er en Papirscoder, der indeholder, foruden Kong Eriks Lov, ogfaa Valdemars Sjellandske, den Sjellandske Ritteret, nogle Haandfæstninger og Forordninger, hvoriblandt en af Christian den Første fra Aaret 1454. Kong Eriks Lov har til Overskrift: Incipit tabula prime legis erici regis; den er deelt i tre Boger; den tredie begynder med Capitlet um gatha wortbær hufaeth. Efjondt dette Haandskrift er af de nyere, er det dog meget brugs bart, da det er afskrevet efter en god gammel Coder. I Elutningen af Loven er en Defect, fra midten af Cap. um utlændingga dör og indtil Begyndelsen af det sidste Capitel. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet H. gammelt Haandskrift, 8. No. 22 i Qvart af de Arne: Maguæanſke er et godt, ſkjøndt ikke meget ga (ivfr. Anchers saml. Skrift. I. 586), skrevet deels paa Pergament, deels paa Papir. Det indeholder, forus den mindre Lovstykker, Valdemars Sjellandske Lov, Ekaanske Kirkeret og Kong Eriks Sjellandske Lov. K., bar Denne, som er deelt i 3. paa samme Maade som i Cod K., har til Overskrift: Hær begyndas konningh Ericks log; ovenover de to sidste Ord staaer Ordet annen, alt med rede Bogstaver. Under Lovens sidste Capitel hedder det: Hær ændes konning ericks log oc konning erick konning chriftoffers föns logh hon begyndes hær, og derpaa begynder Erik Glippings Forordning for Sielland Tricks 3 Beger af 1284. Initialbogstaverne og Capiteloverskrifterne ere skrevne med røde Bogstaver; Papiret linieret i Marginen, Punkter istedet for Commata. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet T. 9. No. 1988 i Qvart af de Thottffe Manuskripter er en Papirscoder, som indeholder Waldemars og Eriks Sjellandske Love, den Sjellandske Kirkeret og nogle mindre Lovstykker. Ved Slutningen af Valde mars Lov hedder det: Hær ændes woldemars log. fom Peter fkiold fkreff i Andwortfkow MDXXX. Hær æffterfölger konning Eriks log giuen fiælantzfar; ved Slutningen af Eriks Lov læses: Hær ændas Gælantzfar logbog, fom laland, falfter oc mön oc bruge kulla. Men huo fom dræpar man i laland tha fkal han offwer all manböter giuæ XL marc. Ved Slutningen af Erik Glippings Forordning af 1284 hedder det: be I Antwordfkou fkreff mig Peter Skiold Præst dif Aff waffe logböger trofafte oc ælft i mokantorials Rætte oc forbætredt mig fom han kunne bælte silded siminot misl Mæft forthet oc alt fom hælft At jeg fkal wæræ well oc faft Po dom oc ftæffne ntæn lak oc laft MDXXX. Bag i Bogen findes et alphabetisk Register over Indholdet i begge de Sjellandske Love; dette ender med fotgende Vers: Kort oc mæft ær hær begrebet Som fiælantz log holder befkrebæt. og derunder disse Linier: Borgemæfteræ oc Radt i Slawlffe befallede theris Comenær at köffwæ oc betalle thennæ logbog met byeff penninge ok fkal hun indlægges oc forwares i byes gömæ innen radftuen menæ Indbyggere til ræt oc fkæll. 1532. Kong Eriks Lov er her deelt i tre Beger; den tredie begynder med Capitlet um gadha worder hufæeth. Ekjendt dette Haandskrift er af de nyere, bør det dog henregnes til de gode, da det er afskrevet efter gamle Haandskrifter, jvfr. Anchers samt. Skrift. I. 171. 10) 10. No. 28 i Qvart af de Urne-Magnæanske er et nyere Haandskrift paa Papir, som indeholder en Mængde Lovstykker, hvoriblandt das Water-Recht. Det begynder med Jydske Lovs Fortale med den Overs skrift med røde Bogstaver: Swo thager een fortale til for lowen oppa danfke ther leerde mæn kallæ prologus pa latine. En nyere Haand har ovenover skrevet: Thette er fælandz loogh fom k. Erick fatte. Efter Fortalen følger Capitelregistret til første Bog i Eriks Lov med Overskrift: Hær böriæs capitell aff fiælandz lowbogh. Loven selv er, som Ancher bemærker i saml. jur. frif. I 586, 590-591, deelt i 7 Bøgers den første ender med det 41de Cap. (efter Ghemens Regnemaade); den anden indeholder de ovrige 8 Capitler, der saavel i de gamle Haandskrifter som i Ghemens Udgave henregnes til første Bog; Ind- 10) 2ncher omtaler sammefteds Side 586 et Haandskrift af Sjellands Lov skrevet i Skovklofter War 1498 af Pe. ter Jepfön faldet Skioldh. Da afskriveren rimeligvis er den samme ovenomtalte Præst Peder Stfold, er dette Haandskrift udentvivl overeensstemmende med det ovenfor beskrevne vor dette Haandskrift, som har tilhørt en Conferentsraad Adler, er kommet hen, har jeg ikke kunnet opdage. i de mid belingen af de øvrige Bøger svarer albeles til Ghemens. Thenseende til Indhold og Orthographi stemmer og dette Haandskrift overeens med Ghemens Udgave; men med nyere Haand ere saavel de ældre Læsemaader, som de udeladte Sætninger tilføjede i Marginen; disse Rettelser stemme næsten altid overeens med den forhen omtalte God. T.; jeg har derfor ved at anføre Læsemaader af No. 28 ikke taget Hensyn til Rettelserne, men til den oprindelige Læsemaade i Haandskriftet. Den, som har tilføjet hine Rettelser, har endog strakt sin Omsorg saavidt, at han næsten paa hver anden Side, hvor Bogens Tat angives (annen bogh, tridia bogh o. f. v.) har overstreget det og rettet det med hensyn til den i gamle Haandskrifter brugelige Inddeling. Strap paa den anden Side af Loven findes den Bemærkning: hwor a ftander i danfke loogh. tha mercker thet foo megett lom bör. Ved 7 Bogs 24 Cap. (III. 63.) er hele Capitlet um kunungs laghæ- Stuth tilføjet paa en tilhæftet Seddel. Capiteloverskrifterne og Initialbogstaverne ere skrevne med rode Bog. staver. Paa Bindet af denne Coder findes med Arnas Magnæi Haand folgende: ”Iftud legifterium eft elemofyna Dom. Birgeri Archiepifcopi Lundenfis pro ufu Sedis Lundenfis in Schania ipfo die nativitatis Joannis Baptifte MD decimo quinto;" hvilken Indskrift uden at Tvivl har befundet sig paa det ældre Bind, hvoraf Magnæus formodentlig ved Haandskriftets ny Indbinding har afskrevet den. Dette Haandskrift har jeg i Noterne betegnet med Bogstavet U. Felgende 9 Codices, hvoraf nogle næsten aldeles stemme overeens med No. 26 2. M., ere fun paa vanskelige Steder benyttede: 11. No. 21 i rart af de Arne Magnæanske er en vel streven Papirscober, rimeligviis fra det 15de Aarhundrede, som indeholder Valdemars Sjellandske Lov under Titel: Thætta ær then rættæ fiæ lændzfara logh; Kong Eriks Lov med den Overskrift: Hær byriæs capitula aff en annan logh book; den Sjellandske Kirkeret og endnu nogle mindre Lovstykker, hvoriblandt den roeskildske Staderet, som efter dette Haandskrift er aftrykt i Danske Magazin V. 333-343- Da Eriks Sjellandske Lov i dette Haandskrift næsten ganske stemmer overeens med No. 26, er det kun lidet benyttet. Jeg har betegnet det med Bogs stavet B. 12. No. 1985 i Qvart af de Thottske Manuskripter er en Pergamentscoder skrevet med en læselig gammel Haand; den indeholder, foruden Kong Eriks Lov, der ikke har nogen Overskrift, ogsaa Kong Valdes mars Sjellandske Lov, ligeledes uden Overskrift, Kirkeretten og nogle Forordninger af Erik Glipping. Eriks Lov er deelt i 3 Bøger paa samme Maade, som i No. 26 A. M., og stemmer ihenseende til Læsemaader liges ledes meget overeens med dette Haandskrift, kun at Orthographien udmærker sig ved den Synderlighed, at Ordene hyppigt endes paa ör og öt istedet for paa ær og æet, f. Er. aldör, længör, tyltör, annör, eghöt, taköt, aldröthæ o. f. v. Uncher har paa en skreven Seddel givet dette Haandskrift det Vidnesbyrd, at det er en god Coder. Jeg har i Noterne, hvor det er anført, betegnet det med Bogstavet G. 13. No 193 i Qvart af Univerſitetsbibliothekets Mst. (i Supplement - Cataleget) er en god Papirecoder, formodentlig fra det 15de Aarhundrede, som indeholder Valdemars og Eriks Sjellandske Love samt ben Sjellandske Kirkeret. Eriks Sjellandse Lov er i dette Haandskrift næsten aldeles overeenstemmende med No. 26, nogle ubetydelige Afvigelser i Capitlernes Angivelse fraregnede; dette Haandskrift er derfor kun siel den citeret og da betegnet ved Bogstavet O. 14. No. 1992 i Qvart af de Thottfe Mse. er en Papirscoder, som, foruden adskillige andre Lov. stykker, indeholder Kong Erike Lov declt i 7 Bøger; den første Bog hos Ghemen er nemlig her deelt i to, ligesom i Cod. U., hvormed dette Haandskrift i det hele er overeensstemmende; det er derfor kun lidet af benyttet. Det er skrevet i Aaret 1520; inde paa Bindet staaer der: ”thenne Bogh her Hr. Otthe Kroms pen 1) tiit och lobh then ferpffwe paa Alleholm Ar effter gudz byrdh 1520;"' længer nede staaer Uarstallet 1552 og derunder: ”gotth weth ratth. Ofthe Krompen rytter.” Stjendt denne Coder er skrevet efterat Ghee mens Udgave var udkommet, gjør dog adskillige Afvigelser og selve Forskjellen ihenseende til Inddelingen det troligt, at den ikke er afskrevet efter Ghemens, hvilket Ancher paa en skreven Seddel har bemærket. Dette Haandskrift har jeg paa fine Steder betegnet med Bogstavet R. 15. No. 1993 i Qvart af de Thottske Msk. er en Papirscoder skrevet 1557 i Noeskilde. Den indeholder først Jydske Lovs Fortale paa Vers, en rimet Tale til Herredsfogder og Sandemænd, om Dommes res Pligter af Gulettingsloven Manhelgebalken Cap. 17, nogle regulæ juris, samt Fortegnelse paa Sager, der ere Kongen og Bispen imellem. Derpaa folger Eriks Sjellandske Lov paa nyere Dansk med tilføjede Forklaringer. Lovbogen er deelt i 6 Bøger, men er dog ikke udskreven af den trykte; baade er dens Dans nyere og Orthographien forskjellig; heller ikke er de fem første Bogers Capitelinddeling den samme. Forklas ringerne ere skrevne af en Fynbo; derfor kaldes den Jydske Lov allevegne Fynske Lov; stundom kalder han den vores Lov. Forklaringerne selv ere af liden Værdi og bestaae sjelden i andet end Henvisninger til Jyde fee Lov og en og anden Sammenligning med denne. I Noterne er dette Haandskrift betegnet med Bogstas vet M. 16. No. 1994 i Qvart af de Thottske Ms. er ligeledes en Papirscoder, skrevet paa nyere Dans, der indeholder, foruden Kong Eriks Sjellandske Lov, nogle Forordninger af Erit Glipping; Kong Olufs Haande fæstning og den Sjellandske Kirkeret. Eriks Lov er inddeelt paa samme Maade, som i det nys omtalte Haandskrift M.; der er heller ikke stor Forskjel mellem disse to Haandskrifter ihenseende til Sproget og Læsemaaderne; dog synes Cod. M. paa enkelté Steder endnu mere at afvige fra det gamle Sprog, end det her omtalte Haandskrift. Jeg har i Noterne betegnet det med Bogstavet L. bar i No 17. No. 582, b, i Octav af de Thottske Msf. er en Papirscoder, som indeholder Valdemars Sjellandske Lov fra 2den Bogs 2det Cap. indtil Enden, Kong Oles Haandfæstning, et alphabetisk Indholdsregis ster over de Sjellandske Lovbøger og Kong Eriks Lov indtil 3die Bogs 55de Cap.; i Begyndelsen af denne Lovs 2den og 3die Bog er ligeledes en Defect af et Par Blade. Dette Haandskrift, som, ifølge en Unmærkning ved Slutningen af Valdemars Sjellandske Lov, er skrevet Aar 1531, er paa et Par ubetydelige Afvigelser nær, aldeles overeensstemmende med den under No. 9 omtalte Coder, der er skrevet af Præsten Peder Skjold 1530. Det er i Noterne betegnet med Bogstavet Q. 18. No. 25 i Octav af de Urne-Magnæanske Ms. er en Papirscoder, skrevet 1545, fom, foruden den Siellandske Kirkelov, indeholder under Navn af Siælantzfar logh en fynderlig Blanding af Eriks og 11) Otto Krumpen til Trudsholm, Danmarks Niges Mars, 1569. S Valdemars Sjellandske Love, beelt i 5 Beger; dog ére de fleste Capitler tagne af Kong Baldemars Lov, jvfr. Unchers saml. Skrift. I. 582-583, hvor dette Haandskrift nøjere findes beskrevet. Hvor jeg har citeret det, har jeg betegnet det med Bogstavet S. 19. No. 25 i Qvart af de Arne Magnæanske Ms., som i Aaret 1540 har tilhørt Urel Urne, er en Papirscober, der indeholder Kong Eriks Sjellandske Lov deelt i 7 Beger; denne er næsten aldeles overs eensstemmende med det under No. 10 anførte Haandskrift, paa de i dette tilføjede Rettelser nær, og ligeledes, Inddelingen fraregnet, overeensstemmende med Ghemens Udgave, jvfr. Anchers Skrift. I. 590; jeg har paa de enkelte Steder, hvor den i Noterne er anført, citeret den med Bogstavet C. Folgende tvende Haandskrifter, som jeg først har erholdt efterat Texten var trykt, ere benyttede i Anmærkningerne: a) en Pergamentscoder i Qvart blandt de Suhmske Msk. paa det Kongelige Bibliothek; har tilforn tilhørt Lurdorph og omtales af Ancher i saml. jur. Skrift. I. 169 under Navn af det Danneskjoldske Haands skrift. Den indeholder Erik Glippings Forordning af 1284, Valdemars Sjellandske Lov, den Sjellandske Kickeret, Erik Glippings Forordning af 1282 og Kang Eriks Sjellandske Lov. Ved Slutningen af Kicke loven hedder det: Her ændes Sielandzfar loghbook. guth haue loff. Kong Eriks Lov, som er deelt i 3 Boger paa sædvanlig Viis, begynder uden anden Overskrift end den: Hær begyndes förfte bog. Web Slutningen findes følgende Linier: Dy heren mu heren fit. Wefet milde un barmhertich in iuwer tiit. Un denket wor fe fynt gevaren. De hyr to voren ok grote heren waren. Haand og Orthographi er ganimel, men Skrivemaaden temmelig Piedesles, som Uncher paa anførte Sted bevidner. Pergamentet er linieret, Capiteloverskrifterne og Initialbogstaverne røde. Istedet for Com mata findes Punkter; Abbreviationerne ere faa. Hvor jeg i Anmærkningerne har benyttet denne Coder, er den betegnet med Bogstavet Y. b) en Papirscoder i liden Qvart, som jeg har tilkjebt mig paa Dr. G. 2. Badens Auction. Den begynder med Valdemar den Undens Fortale til Jydske Lov; derpaa felger Kong Eriks Siellandske Lov. Skjøndt denne er skrevet i Aaret 1565, altsaa efterat Ghemens Udgave var udkommet, og, ligesom i denne, deelt i 6 Bøger, er den dog ikke nogen Afskrift af Ghemens, men vel af et nyere, dog ikke ganske slet Haandskrift. Det er synderligt, at Loven i Slutningen kaldes ”Konningh Woldemardz Lougbogh.” Jeg har i An mærkningerne især taget Hensyn til de i dette Haandskrift tilføjede Forklaringer af gamle Ord under Titel: In lege verba antiqua (hvori dog findes meget urigtigt). Hvor dette Haandskrift er benyttet, har jeg bes tegnet det med Bogstavet V. Endnu staaer tilbage at omtale Oversættelserne af Kong Eriks Lov. Hertil henregner jeg, Hensyn til det nyere Danse, hvori de, ere skrevne, folgende to Haandskrifter: meb 1. Et Haandskrift i Qvart, som har tilhørt Lurdorph, og som dets nuværende Ejer Hr. Confes renceraad Schlegel har havt den Godhed at laane mig. Paa dets første Blad hedder det: ”Her begyndis dend Sjellands Low paa Danske oc er siffe udi ser Bøger och huer Bog haffuer sitt Register och er well offuerféet och retttelige corrigerit.” Derpaa folger Fortalen til Valdemar den Andens Jydske Lov med Overfevift: ”Fortalen paa Sjellandtz Loug, og derpaa Eriks Lov, med et alphabetisk Register over Lovens Ind hold; ved Enden af dette Register staaer: ”Finis hujus Catalogi. foli Deo gloria. Anno a partu Virginis MDCXIX menfe februarii 14.” Derpaa følger Ferklaring af nogle gamle Ord og af Pengenes Værbi og endelig et Stykke om Rigens Dele og Formularer til Rigens Breve og nogle andre Documenter, samt en Fortegnelse paa 40 Marks Sager. Eriks Lov er her oversat paa ny Dans; fjendt Oversættelsen er fors fattet 1619, er den dog ikke udarbejdet efter Ghemens Udgave, men efter et Haandskrift, fjendt neppe nos get ret gammelt; 2) Oversættelsen er temmelig fri og paa mange Steder heldig, men ikke sjelden aldeles urigtig eller ligefaa dunkel som Texten. Beviser for denne Paastand findes paa flere Steder i mine Anmærks ninger, ved hvis Udarbejdelse jeg især har benyttet denne Oversættelse, som jeg først erholdt, efterat min egen næsten var færdig. Jeg har i Anmærkningerne faldt dette Haandskrift Oversættelsen A. 2. Et Haandskrift i Qvart, som tilhører Hr. Etatsraad og Postdirecteur Monrad, har følgende Titel: ”Siælands Lov som er deelt i syv Bøger, de 6 ere den rette Kong Valdemars Lov, men den syvende er Kirkeloven; hvorpaa følger Kong Eriks Haandfæstning, Kong Olufs Haandfæstning, Skjællet mellem Danimark og Sverrig og Kong Erichs Gaardsrætt, altsammen udsat paa god Danske af Hanns Christensen, Organist udi Vordingborg 1668.” Ogsaa den Skaanske og Sjellandske Kirkeret findes her oversatte, liges fom og Arvebegen og Loven om Obodemaal. Foran de to sidste Love, som under Titel af Kong Valdemars ny Loug tilsammen ere deelte i 3 Boger, der i alt udgjøre 144 Capitler, findes følgende historiske Notits, hvori Kong Valdemar den Anden angives som Lovgiveren: ”Anno Chrifti MCCXX, der Konning Valdes mar havde været Konge i 39 Aar, udi Maii Maaned lod han skrive og udgaae denne Lovbog paa Warbierig Slot med hans Sønners Kong Eriks, Hertug Abels og Junker Christophers Raad, som paa dend Tiid nera værendes hos vare med flere te ypperste Mænds Raad, som var paa dend Tiid udi Danmark; og vare disse Uffe Erckebiskop i Lund, Biskop Niels i Roskilde, Biskop Jiffuer udi Fynn, Biskop Peder of Aarhuus, Biskop Gunder udi Ribe, Biskop Gunder udi Wiborrig, Biskop Jens udi Wendseffet, Biskop Jens vdi Heydebye, med alle de beste Mænds Raad ubi hans Rige vare. Sct. Knud aflede dend ferste Waldemar og benne Waldemar aflede Kong Knud og den anden Kong Waldemar gjorde denne Loubog.” Denne Notits er kun af liden Vægt, da den paa lidet nær synes at være udskrevet af Jydske Lovs Fortale; at Aarstallet 1220 i al Fald maa være urigtigt, sees deraf, at Valdemar den Anden ikke i Aaret 1220 havde været Konge i 39 Uar og næsten ingen af de nævnte Bisper sadde paa Bispestolen i dette Aar, men vel i Aaret 1240. Haandskriftet er forresten ikke fra 1668, men en langt yngre Afskrift. Hvad Oversættelsen af den Sjellandfe Lov angaaer, som efter al Sandsynlighed er udarbejdet efter Ghemens Udgave, da staaer den tilbage for den forhen anførte; den er ofte mere ordret end denne, men ogsaa desto dunklere, i det Oversætteren har 12) At det ikke har været noget gammelt Haandskrift, Oversætteren har benyttet, fiennes blandt andet deraf, at han i III. 26 (min udg. II. 51, S. 138) har den nyere Lasemaade wærn, istedet for iarn. g* ladet mange vanskelige Ord staae uoversatte; foruden de Feil, fom hidrøre fra den slette Text, som Over: Saaledes fætteren har havt for fig, er der en stor Deel, som allene kunne tilfrives Oversætteren. oversætter han f. Er. de Ord i II. 1; æn kombær fwa at frughen gar til lifs (hemen har samme Lase: maade II. 2) ved: ”Er nogen Qvinde sygelig med Barn;" i Oversætt. A. hedder det derimod rigtig: ”Kom. mer det faa, at quinden bliffuer leffuindis o. f. v. ;" i II. 61 (Gh. IV. 8) hvor Ghemen læfer: kommer thet at enthen fulle man po, hedder det i Oversættelsen: Kommer det, at enten fuld Mand kommer ders paa til Skade; i Oversættels. A. et det derimod rigtig overfat: Om thet saa thilkommer, at ther fallder mand paa; fætlæth fwærth i III. 40 (V. 39), fom hos Ghemen hedder fæleth fwerd, oversættes ved: filet Sværd o. f. v. Paa de Steder i Anmærkningerne, hvor jeg har omtalt denne Oversættelse, har jeg kaldt den Oversætt, B. Folgende Capitler funne tjene til Prove paa begge Oversættelser: Oversættelse A. III. 3. (Ghem, IV. 34.) Om Mand stadfæster Jordkjøb med Anden. Siger nogen mand paa Tinge till en anden adt hand fuldkomeligen haffuer kjøbt Jord aff hannem och hand dereffther icke will holde det Jordkjob med hannem, da bede tho ore derfor. Fester hand Jordenn och hannd iche will hollde, bede 6 Dre. Men schioder hannd hannem Jorden, tha schall hannd det holde. Men scheer det saa, att hannd ingenlunde vill hol de, tha schall hand derfor bøde i och deroffuer 12 mænds æd, att hand fand iche holde det och saa fult ehr det, om en Mand stadfester en Anden Jord- Kiøb udenn thingit eller fester Jord, eller schieder Jord, uden faa megit, att hand kand sige ney derfor och affuergie med i mends ad, men beholder han Jorden u Vinter uildit och ukiert dog ligeuell Hun bleff schiett uden thinget, da haffuer hand dog Werriemaall paa thend iord, faa well som hun war bannem schiett paa thinget, saquell emod thend hen: be solde, som for huer mand. Oversættelse B. Om Jordkiøb mæles til Stavns. End mæter en mand til Stavns ved en anden om Jordkieb at selge hannem Jord paa Tinge, og vil hand ei holde hannem Kiobet, da bede 2 Dre; end fæster hand ved hannem, og vil ei holde ved hane nem, da bode 6 Øre. End sjøder han hannem, da skal hand hannem det holde. End kommer saa, at hand icke kand holde det, da bøde hannem m og dertil 12 Mænds Eed, at hand kand iche holde det, og faa fuldt er det om een Mand mæler til Stavns ved anden uden Ting om Jordkiøb eller fæ ster eller skøder, faa meget at hand maa dylge mæle Berie med Tredie Mands Eed og Fæstning med Siette Mands Eed og Skjødning med 12 Mænds Eed. End holder han Jorden 3 Vinter, endog at hun vorder uden Tinge, da er hand dog ved fuld være paa Jorden, saavelsom hun var paa Tinge fot, baade mod hannem det solte og saa mod hver Mand. Oversættelse A. III. 23. (Ghem. V. 17.) Om den som Hesten eller Quegitt ganger ihende. Dend som Hesten eller fanger eller kom. mer thill hende, huad heller det ehr thend Anden eller tredie, och hand haffuer Viidne, att hand kiabte det oc haffuer de Binde, som hoes vorre, ther hand thet kiøbte, da schall hand som fæeth haffuer bleff fravundet, med Venschaff igien thage faa megit Verd, som hand udgaff for det fæes hoffuidt, med det Vinde, som hoes vaar, huor megit det var som hand gaff for det, och de Binder bøder uthill kongenn for di vinder om det queg som de ice kunde hiemble, men kand icke thend som quegit ombaar, forre Vinde, att hand liebte det retteligenn, da schall hand miste det Werd, som hand igien gaff derfor och derthill och bøde for hand fiebte Windes. Oversættelse B. Om dend, som Hæst eller Nøed gaar til hænde. are hos der dend b End dend der Hæsten ganger ihænde, hvad heller det er dend anden eller Tredie, og haver hand Vid nisbyrd, at hand haffuer rætteligen kjøbt dend og Vidne som vare hos der dend blev kjøbt, da ber dend, som mister Feet at gaae til sine Bidne og annamme faa meget igien som hand gaf for Fæet, og Vidne bøde Kongens Embidsmand 3 fordi de vare Widne til det Fæis Hoved, som de icke kunde holde hannem hiemlet. Men kand hand icke faae Bidnisbyrd, som Fæets Hoved afhænder, da miste hand det Værd, hand gav derfor och bote Kongen 3, fordi han kiøbte vidnislos. løst. Oversættelse A. III. 40. (Ghem. V. 39.) Om skaarenn Klæder. Men om forne Klæber oc om fæeffted Ørse oc om bered Suerd, dertill skall alt med rett ledkiob och winde, och widne paa kjøbet, ligesom fagt er om hors och Need baade med ſteffningh och faa att gange till anden mands heffet, sammeledis bør det att uden lands som haffuer solldt, och om dett er faa gott, fom halff eller bedre, da gange der effther fams me toug och Burning som før fagt ehr om fæet, faa ganger det lige thill her om, uden saa megit Blande; baade om bubt, baade om den er indenn denn Riget och ud Oversættelse B. Om giorte Klæder. End om syed Klæder og giort Boeffab, derpaa skal mand med Rætte have Lepkiebs Viene, faa og ved ftaftet Dre og filet Sværd, lige paa samme maade som melt er om Hors og om Nod, baade om Femt, og faa i anden Mands hæfd at gange, alle de sammelund paa at stande, baade om dend, som er uden Riget eller og udenlands, saa og om det er faa got fom half Mark eller bedre, da gange efter den Loug og de Vurderinger der skrefne ere om Fæe, som ganger her om saadanne Sager, faa meget mins LIVE att der ganger Mindre loug, om det er Mindre verd, da schall hand det saa louglige Binde, sem till fornn ehr sagt. And mo dre bør mand Loug at give, som der er mindre Burs dered paa, skal hin det levlige udvinde som paaeffer, da lougvinde som fer er melt. III. 44. (hem. VI. 3.) mild, mot d, m Oversættelse A. Oversættelse B. Om Mand sætter sin Kiste til giemme hoes andenn mand. as indice 040] mo Setter nogen mand hiemme thill anden mande sinn kifte eller anndit boefchaff, huilckid hand haffuer selff laas for och bliffuer det bortstollit, da schall icke bonndenn, fom fiftenn haffuer indtaget och gaardenn tillher igienngielde ubenn allene hand schyls der hannem derfor at hand haffuer det selff staallet eller hans thiunde, tha schall enthenn igienn giffues det som bortstollit bleff eller hand schall giffue long derfor. Menn andtuorder han hannem Selff eller pendinge, ehr det udi schrienn eller udi andre forua ting och er hans laas for och legger det udi sinn kis ste, saa hand seer selff derpaa och hannd antuorder hannem self laas och Negell der thill, som penge har thill, da bor hannd icke att betalle det igienn. Menn thager hand det anderledes udi finn giemme end nu ehr sagt och det bliffuer bortte, da schall hand som det udi giemme selff igienn betalle. Om Mand sætter sin Kiste ind til en anden Mands. End sætter negen sin Kiste til anden Mants eller andet fit Fang, det hand haver self laas for, og bliver det bortskollen, da skal ei bonden, som gaars den ejer, det igjen betale, uden bets ene, at hand sigter hannem derfor, at hand haver det self stollet eller hans Hion, da skal hand enten betale det eller give Lov for. Men faar hand hannem Self eller penge, eller det i Fægiordel er og Laas er for og legger det i sin Kiste i hans paasyn og faar hann m Laas og Nogel derfore, da ber hand og det icke igien at gielde. Men tager hand ellers i sine giem, me som nu er melt og det bliver borte, da skal hand betale ham det som tog det i sine gieme. Dreyers Beyträge zur Litteratur der Nordischen Rechtsgelahrsamkeit S. 111-150 findes et Frags ment af en tydse Oversættelse af Kong Eriks Lov, udarbejdet af Detharding, efter Westphalens Opfor bring. 13) Dette Brudstykke, hvori endeel Capitler af 1ste og 2den Bog ere oversatte efter Ghemens Udgave, er kun af tiden Betydenhed, da alle vanskelige Steder ere udeladte, og selv der, hvor Texten er let at forstaae, Meningen ikke sjelden forfejlet. Flere af disse Urigtigheder have dog deres Grund i Ghemens Udgave, hvoraf Detharding har be tient fig. 15) See Fortalen til dennes Monum, ined. T. IV. p. 197, hvor iøvrigt findes adskillige urigtige Yttringer om de gamle danske Love. Naar Detharding i I. 9 oversætter: Ist dieses, so steht es ihm (dem Großvater) frei, das Land wies der in Besiz zu nehmen, und dieses kann er auch in gleichen Sällen bei andern Kindern thun, faa er den sidste Sætning urigtig overfat, men denne Urigtighed maa nærmest tilskrives Ghemen, fom lafer: ”och faa aff andre fine börn thet han haffde them leth," hvorimod det i alle gode Haandskrifter hedder: um han takar ok fwa af andre börn &c. Den urigtige Oversættelse af Overskriften til I. 13: Von abgefundenen Kindern, maa ogsaa, skrives paa Ghemens Regning, fom har: Om the börn fom aff æræ fiffte istedet for Um börn thær af æræ gifta. Naar han derimod i I. 39 (Ghem. I. 37) oversætter Ordene: AEngan logh a han foræ fik at fe ok æy annær at fælice ok æy mæth annær i logh at wæræ ved: ”Er hat kein Gesetz für sich anzuführen und darf sich auch nicht mit andern in Rechtshändein einlaffen; " i II. 7 (Ghem. II. 10) Ordene: Hauer ok nokær man warth fik mæth logh ved: ”Wenn sich jemand mit dem Gesez verwahrt und nach Inhalt deffelben verfahren;" i II. 20 (Ghem. II. 24) Ordene: æntingh the hörthæ hænna öpæ ællær the faghæ at hun warth til nöd (hos Ghemen: hördhe henne öppe eller the fowe at &c.), ved: ”welche entweder die Person schreien hören oder sagen, daß sie geschla fen und mit Gewalt gezwungen worden," saa maa han allene bære Skylden for disse Feil. Folgende Eas pitler kunne staae her som Beviser paa denne Oversættelses Upaalidelighed: Dethardings Oversættelse. I. 17. Dieses soll man wissen, daß der Sohn und die Tochter einer Konkubine, fie mögen in oder ausserhalb der Gemeinschafft des Vaters sein, ihren Antheil von dem Vermögen nehmen. Ist sonst noch Vermögen da, wozu aber keine Gerichtszeugen vorhanden, so sollen die mit einer åchten Frauen erzeugten Kinder solches mit dem 3eugniffe zweener Männer und mit zwölf Mann Eiden bestätigen. Und damit sollen sich die Kinder beynus gen laffen, die mit einer Konkubine gezeugt worden. Sie können nicht eher von dem Bruder erben bis sie von dem Vater geerbt haben. Min Oversættelse. Det skal man og vide, at, hvad enten Stegfredfon eller Slegfreddatter ere i Faderens Huus eller ikke, da tage de ingen Hovedlod i Godset, med mindre Slegfredson faaer faa ftor Urv udenfor Fæls lig Slegfredson paa modrene Side og ligeledes Datter at Faderen kundgjer ved Tingsvidne, at han tager ham i Fællig med fig: da erholder ban faameget af Godset, som han, ifølge Tingsvitnet, har indført. End kommer Gods paa anden Mans de, uden Ringsvidne, i Jællig, da skulle de ægte Børn udlevere det, og med to Mænds Vidnesbyrd og Tyltereed bevise, at det ikke beleb sig til mere, og dermed skulle Elegfredbørnene lade sig neje. Efter deres Broder maa de ikke tage negen Arv, forend de have arvet deres Fader. I. 22. (Ghem. I. 20.) Wenn die Anverwandten verstorben sind. Wenn die Anverwandten der Kinder so sehr aus. gestorben sind, daß niemand mehr übrig ist, der ihr Bestes besorgen kann, oder wenn sie sich ausserhalb Landes begeben, daß niemand vorhanden, an den sich die Kinder halten können, so soll man die besten und ehrlichsten Männer, die sich an dem Orte bes finden, dazu ernennen, daß sie eben auf eine solche Att sich der Kinder annehmen, wie die Unverwand. ten, wie sie gegenwärtig gewesen, würden gethan haben. Om Samfrænder ere døde. Hænder det sig, at Børnene ingen Frænder have, som kunne stille Trætten mellem dem, eller Fræns derne ere udenlands, saa at de ej funne afgjøre Sas gen, da skal man udnævne de bedste Mænd i Vejge den, og de skulle kjende hvad ret er, ligesom Frans der skulde have gjort, om de havde været til. At det er en Vildfarelse, naar Pontoppidan 14) eg flere have troet, at der gaves en latinsk Overs sættelse af Kong Eriks Lov, som endog skulde have Anders Sunesen til Forfatter, har Gram tilstrækkelig ops lyst, see Dreyers Beyträge S. 32. 14) Annal eccl. Dan. I. 525. 011 87 1 x 32 20100 8808611o T Kong Eriks Siellandske Lov. liod do dish (amill seniors caned (og do swaggninis smile at mel sod fa (1) 003 Far Förfte I. Bog. Um man faar athælkona. ) Um år man athælkonæ. tha huat fum the æræ æghændæ at, for utæn thæræ jorth. tha aghæ the alt til halfs. 3) thot hans waræ til hundræthæ mark. ok hænnæ ikky. ællær hænnæ til hundrathæ mark. ok hans ikky. 3) AEn jorth e4) huat hældær the fkiliæs 5) döth at liuændæ ok hauæ æy börn famæn. tha takær bondæn fwa mykæt fum han til förthæ. ællær hans aruinggæ. fwa ok frughæn. 6) ællær hænnæ aruinggæ. II. Um konæ fighær fik wæræ mæth barn. En worther that fwa. at bondæn dör ok fittær frughan æftær7) ok kallar fik wæræ mæth barnnæ. tha hauæ hun ræt til at wæræ with bo til 8) tyughæ ukær. 9) hun giæta to) ok gömæ mæth hænnæ wæriændæ.”) bo til hiælpæ ok æy til fkatha. AEn fighær hun an at hun ær mæth barnnæ thær 12) tyughæ ukær æræ gangnæ. 13) ok hin iæuær 14) um thær arftakæræ 15) ær æftær mannan. tha skal man take gothæ frughær 16) til. ok the ſkulæ fe 1) 3 T. overskrives Cap. hwo æruæ skal, 2) hælfft U. 3) Her begynder i T. et nyt Gap., som overskri ves: om jorth mellem hofffrnæ oc hosbonde,

4) hwor fom the skiliæs c. I. K. 5) skilies dothe cellar liuendæ at. A. B. E. F. H. I. P. T. 6) konen H. T. U. et pl. 7) igen U. Tag Første Bvg. Første Capitel. Om Mand tager sig gtekone. vager Mand sig gtekone, da, hvad som de eje, Jord undtagen, deraf ejer hver Halvparten, om endog hans Gods var af 100 Marks Værdie og hendes ikke, eller hendes af 100 Marks Værdie og hans ikke. Men af Jord, hvad enten de adskilles i Live eller ved Døden, og uden at have Børn, tager Manden eller live eller ved Døbe hans Arvinger saa meget, som han indførte, og saaledes ogsaa Konen eller hendes Arvinger. Hæn Andet Capitel. Om Kone figer sig at være med Barn. D ænder det sig, at Husbonden døer og Konen sidder tilbage og siger sig at være med Barn, da haver hun Ret til at blive i Boet i 20 Uger; hun, med sin Værge, vogte og gjemme Godset, Boet til Fordeel og ej til Skade. End siger hun fremdeles efter 20 Ugers Forløb, at hun er med Barn, og den, som er Mandens Arving, tvivler derom, da skal man tilkalde gode Qvinder og de skulle undersøge, om hun er med Barn eller ej. 8) i U. 9) H. add. ere als 10) wocte C. P. U. 11) H. add. rath, 12) nær T. Tvivle de derom og ere uenige, da skal 13) fræmgangna A. 14) iafuær F. 15) arftakændæ I. ther arf fkal taghe effter then döde, tha &, U. 16) kunær F. C. H. I. U. quinne A, K. T. (1*) hwat hældær hun ær mæth '7) ællær æy. iæuær them um. 18) ok fkil thæm um hwat hældær hun ær mæth allær æy. tha fkal hun framfitiæ til fyrtyughæ ukær æræ aldz, 19) AEn faarh hun barn 20) ok worthær barnnæt föd. tha ma thæt mæth that 'enæ æruæ at that fangær fin kriftændom. 21) AEn 22) dör barnnæt fithæn that fek fin kriftændom. tha a 23) mother at æruæ. 24) kan that wæræ at hin thær manfæns arua 25) fkulda wæræ. fighær at barnnæt worth döt föd. ællær that fek æy fin kriftændom. tha fkal han gange til thær frughænna 26) wæriæ ær. mæth twigge manne witnæ. 27) tolf næfndæ mæn af hænna frændær. 28) ok fwæræ that at that warth liuendæ föd. ok thet fek fin kriftændom. ok hun a thæt rætælekæ at æruæ, ok thær mæth ær hin fkild with. 29) Warthær that ok fwa at bonden liuær ok frughæn far 30) barn ok barnnæt far fin kriftændom. ok liuær ywær 31) mothær. tha AEn kan hin thær frughænæ 33) ær aruæ fighæ ær fathær næft 32) at æruæ. at barnuæt lifthæ æy ywær fin mother. ællær at that warth æy kriſtnæth. tha fkal father gange til mæth twigge manne witnæ. ok mæth tolf 34) næfndæ mæn af 55) finæ frænder ok fwæriæ thet ath theth feck fin chrifthendom ok lifdhæ ywer fin mother ok han a thæt rætælekæ at æruæ. han 36) kal næfnæ bathæ thæsfæ næfnd. 37) oc fwa hinæ förræ 38) thær fak fökær-39) III. Um bondæ ællær husfrö dör barnlös. Dör annat thæræ 40) barnlöft fran annæt. tha fkal thes döthæ arfuæ ganga at 4) half bo. i allæ munæ, ok i köpa jorth halua 42) um the æræ ay mera 43) en tu i fælugh fammæn. 17) H. K. P. add. barne, 18) U. add. hwat heller æer, 19) E. add. gangnæ. alle framgangna. A. P. U. 20) barnet föd, tha mia hun æruæ mæth thæt om that fanger &. P. U. 21) Her begyndes i T. et nyt Cap. med Over ftrift om barn worthæer chriftnet oc dör fithen. 22) E. om, an.... kriftendom, 23) ma L 24) T. add. thet. og begynder et nyt Tap.: Som nogher figher at barn wordher föd oc wordher ey erilined, 25) aruing U. 26) konens arfuinge ær U. 27) A. E. F. H. 1, K. P. T. add. oc. 38) kyn A. E. F. H. I, K. P. T. köön U. 29) P. U. add. aruzen. Ser begynder T. det 6te Capitet med Overskrift: um barn ywerlewer mother. - Skeer det og, at hun fremdeles hensidde i Boet, indtil 40 uger ere forløbne. End faaer hun Barn, og det bliver født, va mat, ta skal da maa det ikkun arve, dersom det bliver døbt. Døer Barnet, efterat være bleven døbt, da skal Moder arve. Hænder det sig, at den, der skulde arve Manden, siger, at Barnet var dødfødt eller at det ikke blev døbt, da skal konens Værge med to Vidner og tolv udnævnte Mænd af hendes Frænder ga gange til og sværge, at det blev levende født og døbt, og at hun med rette bør arve det, og dermed er hiin skilt ved Arven. Husbonden lever, og Konen faaer Barn, Moderen, da er Fader nærmest til at arve. net ikke overlevede sin Moder, eller at det ikke blev døbt, da skal Faderen gange til med to Vidner og tolv udnævnte Mænd af hans Frænder og sværge, at det blev døbt og overlevede Moderen og at han med rette bør arve det. ren skal udnævne baade disse Nævninger og ligeledes de før omtalte. og Barnet bliver døbt og overlever End siger Konens Arving, at Bar- Sagsøge Tredie Capitel. Om Mand eller Kone doer uden at have Born. Bortdøer den ene ægtefælle fra den anden, uden at de have Børn sammen, da skal den Dødes Arving have Halvdelen af Boet, saavel af Løsøre, som Kjobejord, dersom ingen anden har været i Fællig med Ægtefolkene. 30) fonger T. og saaledes i det Folgende. 31) 1, K, add. fin. 32) nærmæræ at aruæ æn noger annær P. U. 33) konen aruing er T. konens arffuinge U. 34) I om. tolf, 35) De Ord: sinæ - ywær sin mothær ok ere i Texten frevne med nyere Haand, hvilket ogfaa Orthographien vifer; formodentlig fordi de gamle Ord have været udslidte af Pergamentet. 36) tho kal han I. 37) næffndæ mæn A. 38) for T. U. om. 39) faghföghere ære U. 40) there ther æy barn far fran &, U 41) aff E. 42) E. add. muna. k. j, um the haue P. U. 43) flera A. H. IV. Um than man börn hauær far barnlös konæ. 44) Bonden 45) thær frughan fik hafthæ börn förræ æn han fik hænnæ. ok worthær forh 46) fwa i fælugh math, ok fitiæ fwa dagh ok iæmlinggæ at 47) æy fælugh lagh, tha aghæ the 48) allæ til houæth lotæ at gange. fon til ful lot fum 19) bondæ ællær husfrö. ok dotær til half lot. frughæn 50) ok mæth frughænna börn ok worthær fwa dagh ok iæmlinggæ. i bo. tha the til houæth lotæ fum 5') förræ ær fagh. ganga ok 193 to V. Um barn dör innæn bondæns 52) flæt. Dör bondens barn. tha ris thær ængin houxth lot til alle fæ 53) munæ ok ay 54) köpa jorth af 55) the thær 56) köpt warth fithæn the komæ famæn. ok æy af hænna börnnæ 57) num 58) that enæ at frughænnæ 59) börn hauæ ut arf. 60) ok that ma 6) wæræ a 62) mothær 63) wæghnæ 64) ok æy a fathærs. for thy at innan 65) fathærs flat ma ay 66) arf rifa af 67) hans börn. 68) VI. Um bondæ ællær husfro dör barnlöös. 69) Dör70) allær bondan ællær husfrughæn. fithen the haux dagh ok imm. linggæ7) famæn wæræt. tha ris thær ængæn houæth lot af fæ munæ. for VI. Cap. Gh. uten at tlær ær 72) ut aruæ 73) til. 74) AEn fa the barn famæn bondan ok 44) Um barn dör innen fathers fleth A. 45) AEn um bonde theær &, P. U. 46) far A. ære P. 47) oc T, U, 48) I. add. ther. 49) A. om. fum-husfro. And leads 50) koma oc meet konan börn ocworthe fwa &. E. F. H. 1. K. T. Kommer oc konen faa barn i bo oc &. P. U. J Oversætt. er fulgt afemaaden i Codd, E. F. H. &.; man behøver blot at rette Textens frughan til koma for at faae ten rigtige tasemaade, formodentlig har Afskriveren læft konæ ifte detfor koma og derpaa forandret det til frughe.fom vort haandskrift næsten allevegne bruger, hvor de andre Haandsfr. have kone. 51) fum uppa ar mælt A. E. F. H, 1. L. fum nu wor mælt T. 52) fathers H. T. 53) P. U. om. fæ. 54) A. F. H. T. add. i. I har iftedet for æy. K. P. add, til. 55) om the ære köpt förræ æn the komæ I. 56) ær F.. Naa 7 Fjerde Capitel. Om Mand, som har Born, ægter barnlos Kone. aar Husbonden, som tog sig Hustrue, havde Børn, førend han fik hende, og han tager dem i Fællig med sig, og de hensidde saaledes Nar og Dag, uden at deres Andeel i Fællig er blevet bestemt, da skulle de alle tage en Hovedlod, Søn fuld Lod, ligesom Husbonden eller Hustruen, og Datter halv Lod. Er det Kos som fører Børn med sig ind til Manden, og blive de saaledes Uar. og Dag i Boe, da skulle ogsaa de tage Hovedlodder, saaledes som før er sagt. nen, Femte Capitel. Om Barn doer i Husbondens Fællig. Over Husbondens Barn, da kan der ei gjøres Fordring paa Hovedlod, hverken i Løsøre eller i den Kjøbejord, som er kjøbt, efterat Ægtefællerne kom sammen; heller ikke kan saadan Fordring gjøres, dersom Konens Børn doe, undtagen de have Udarvinger, men dette gjelder allene om Konens Børn, og ikke om Mandens, fordi ingen Urv maa fordres efter Børn, som doe i Fællig med Fader. Sjette Capitel. Om Mand eller Kone deer, uden at efterlade sig Born. ver enten Manden eller Konen, efterat have været sammen i Uar og Dag, da kan der ingen Paastand gjøres paa Hovedlod i Løsøre, undtagen der er nogen Udarving. End faae de Børn sammen, da tager Søn fuld Lod, og Dat- Gh. 6 Cap. 57) börnum E, I. barn U. 58) foruden ath barnet haffer utarffuæ U. 59) kuncen F. konænæ T. 60) utæruæ P. 61) B. add. æy. 62) pa U. 63) mothers I.. 64) wagh A. E. 65) i I. 66) B. om. ey. 16 67) om U. 68) börnum F. I. 69) A. om. barnlöös. T. lyder Overskriften: Om hosfruce oc bonden hause barn famæn. I de fleste nyere Haandskrifter mangler Overs riften aldeles. 70) T. add, oc. Dör fiden hosfru oc bonda haffwe oc iæmlinge famen &. U, 71) iamlange F. 72) æræ T. 73) arff E. P. U. 74) Her begynder i de fleste nyere Haandskrifter, Ligesom i Ghemene udgave et nyt Gap, med Overskrift: om the fange börn famen. frughan. tha gar fon 75) at 76) ful lot. ok dotær at 77) half lot. til 78) allæ fæ munæ. ok the jorth thær köpt warth fithen the komæ79) famæn. VII. Um 80) fön wil qwænæs 8) fran fathær. 82) Worthær fon fwa gamal innan fathers flæt ok 83) mothers. at 84) han kom. bær til aldær ok til wit. 85) eghat wæræ. 87) tha ma han munæ. oc i köpa jorth. han ykky af at 92) bethæs. af. 93) AEn giuær han nokæt fin fön. tha fkal han hwær fön 91) giuæ æm mykæt. ær 95) af far. af fin jorth. ok hwær 96) dotær flikt halft. æer 97) man far. ok the hans dotær thær man hauær fanget. tha ma hun 98) ok kallæ fin houæth lot ut i alla fæ munæ. oki köpa jorth um 99) hun ær. æy meræ æn half lot. ællær with father. ællær with brothær. ok wil fik frughe bithiæ. 86) ok wil with fit af 88) faræ mæth fin houæth lot 89) i alla fæ AEn af hans fathers jorth annær. 90) tha 9¹) a af hans num thæs at enæ at father wil hanum giuæ Kan VIII. Fathær ær höghræ with fin börn 100) i alla egenmæla. that 2) ok fwa koma. at han 3) fighær at han læthæ 4) fön 5) ok gaf ey. tha ær fathær höghræ at 6) allæ genmælæ7) höghræ 8) gen allæ 9) fin ¹º) börn. fum gen et. II) 75) fun I. funæn T. 76) til A. aff E. 77) til A, E. 78) i A. 79) kama F, 80) af T. 81) H. T. add. aff fælugh. 82) qwænes i fælghe U. 83) eller i U, 84) ok I. 85) witz A, F. I. wids T. 86) taghe C. U. 87) oc wil fith eghet with A. fyn eyen wære U, 88) U. om, af 89) A. add, och. go) P. U. om, annær. 91) them F. T. thær I, K. 93) T. om. al. 93) noget H. 94) hwerium funi F. I. hweriæ föne T, then alle U. 95) ther P. U. ( ter halv Lod af alt Løsøre og af den Jord, som blev kjøbt, efterat de kom sammen i ægteskab. dmU (Syvende Capitel Om Sen vil gifte sig ud af Fællig med Fader. 10:1 192 Er Son, som er i Fællig med Faber og Moder, kommen til Alder og Forstand, og vil tage sig en kone, og være sin egen, da maa han drage bort af Fallig med en Hovedlod af alt Løsøret og af Kjøbejord. Men af hans Faders øvrige Jord kan han intet fordre, undtagen Faderen vil give ham noget. End giver han Sønnen noget af sin Jord, da skal han give enhver af Sønnerne, som drage bort, ligemeget, og halvt saameget til hver Datter, som bliver gift; og den Datter, som allerede er gift, maa ogsaa fordre sin Hovedlod i Løsøre, og i Kjøbejord, som nogen haves, dog ei mere end halv Lodemod Fader eller Broder.l Ottende Capitel. I Tvistigheder mellem Faderen og hans Born bor Faderens landed Udsagn meest staae til troende. Hæn how ænder det sig, at Faderen siger, at han kun har overdraget sin Søn Jorden til Laan eller Leje, men ikke til Gave, da staaer Faderens Udsagn meest til troende; ligefom Faderens Udsagn mod eet af hans Børn er overvejende, saaledes og mod dem alle. 96) hwariæ I. hweriæ F. 97) theær K. æntzæ man for oc the hans &, A, H. T. 98) hạn T. 3) father A. 4) læda T, U," 5) fun F.-P. add. iort, 6) i A. U. 7) A, E. F. H. I. K. P. T. U. add. en fön ær. fwa ær han oc i alle genmæla. 99) an A. F. T, æn hun arffuter ay meræ &, 1.oc i köpa jorth bör dotær æy meræ æn halft faa meget fom fader eller broder fan-8) ge P. U. 18 ( roo) börn en allæ &c. U. 15 t 1) genmal F. U. 2) F. T. om. that, the U högre æn hans börn i hwor mange the ere, P. U. 9) A. om. allæ.” 30 10) fina F. T. 11) E, om, fum gen et, (2) smot mot ad toets (def cold mIX. 1s do did Um barnnæ barn 12). Worthær fwa at annat that barn 13) faar barn ok dör that 4) thar 15) barn hauær fanget förræ an thæs father dör. tha ær barnnæ barn 16) mean that ær that hæll 17) i hæfthæ 18) gen father fathær mæth logh 19) thæs 20) enæ at han hauder things witne til at han læthæ ut fit barn 2) ok gaf ay 22). tha ma han take that aftær 23) gen i fin hæfth 24) um han takær 25) ok 26) fwa af andre fin börn that thær han hauær them læth 27). AEn dör fatherfathær fran börnnæ börn. tha æruæ börnnæ börn am 28) mykæt fum thæræ 29) fathar hafthæ liuæt. ællær thæræ mother withær thæs 3°) fathærbrothær ællær fatherfyftær. AEn dö ok allæ börn ok æræ börnnæ 31 ) æftær 32). tha fkal hwær kollæn 33) takæ æm mykæt. fum thæræ fathær fkuld take um 34) han lifthæ 35) ællær thæræ mother 36). X. Um fon förær konæ i flæt til 37) father. 41). ok Worthær fwa at father fitter 38) i bo. ok hauær waxen 39) fon. ok takær han konæ innan 40) flæt til fin fathær ok fitter fwa mæth hanum dagh ok iæmlingga, ok worthær æy annat fælugh lauh thing lyuld. tha gar hun am fullælikh. til houæth lot fum fonnan 42). ok alla the börn the fa 43) innan 44) flætz the ganga 45) til houæth lotæ. fon til fuls fom fun 46) ok dotær til halfs. ok al 47) the iorth thær köpt warth fithæn fon- 12) A. add gen oldæ father father; F. H.T. gen aldefather. 13) U. om. barn. 14) H. add. barn, 15) fom T. eær F. 16) tha ær barnebarn neft ath thet thet hauser. i hefft gen &c, A.; barnbarn that ther haffdes i hæffd &c. C. P. U tha ær barnebarn næft at haffwe thet ther, thet haffwer i &c. H, K. T. 17) haffuer I. hæff F. 18) hæffihum F. I. 19) loghum F. lowen U. J 20) uthen the enæ A. K. T. uden P. U. et fic femper. l find 21) P. U. add, then iort. 22) B. om. ey. U. add. AEr ther. 59 25) atær F. ather T. siod (or 24) T. add. oc. 25) U. om. um han taker. T Niende Capitel now ma (ilgule Jousi sills sis salfa Dm Barnebarn. Faaer et af Børnene selv Barn og døer førend dets Fader, da kan Barnebarnet og ingen værge det, som det besidder, med Lov (Eedsbeviis) imod Farfaderen, med mindre denne med Tingsvidne kan bevise, at han kun havde gjort sit Barn et Laan o Gave; i dette Tilfælde maa han igjen tage det i sin Besiddelse, Modelse, dersom han tillige tager fra sine andre Børn, hvad han har overladt dem. End doer Farfa der fra Børnebørn, da arve de med deres Farbroder eller Faster ligesaameget, som om deres Fader eller Moder havde levet. End ere alle Børn døde og deres Børn ere tilbage, da skal hvet Kuld tage ligesaameget, som deres Fader eller Moder skulde taget, om de havde levet. - id (nt qt disow Tiende Capitel. ni Dm Son indfører fin Hustrue i hans Faders Huus. Sidder Fader i Bo og haver voren Søn, og denne indfører sin Hustrue i hans Faders Huus og sidder saaledes Aar og Dag til Huse med ham; bliver da ikke enhvers Andeel af Boet anderledes bestemt og tinglyst, da tager Hustruen Ho vedlod ligesaa fuldt, som Sønnen, og alle de Børn, de faae i Faderens Huus, faae ligeledes Hovedlodder, Søn fuld Lod, som Søn, og Datter halv Lod, og al 26) ey E.; T. om, ok. ghiniwa 27) Her begynder i T. det 15de Gap. med Overftrift: Um father father dör. 37) F. T. add. fin. 38) U. om, fittær. eds gala 30) 28) om möget T. am mykith F. 29) theres I. U; T. add. eller thas. stool po U. (23 (da 31) börneborn E. F. H. I. K. P. U. 32) igen U. 33) kooll I. kulle n. T. hwar collen F. ( 34) ther U. 35) haffthe lineet How da 36) U. om. ællær thæræ mother. 59) woxen fön T, et pl. 40) i T. 41) lauth F. lagth A. E. T. U. Jegel ( 42) fönnen T. et pl. funnin F. & (08 43) fangle U. 44) A. H. K. P. T. add. fatliers, b 45) H. add, allæ. 46) U. om fom fun. 47) allæ F. T. Tighir (33 And Ge (2*) næn fik fin konen 48) tha gar hun til houæth lotæ. fum annat bo fæ with allæ the thær i thæt fælugh 49) æræ. dat nd 1 st di XI. Sad Um 50) bondæ takær fin dotar man i flæt til fik. Takær bondæn fin dotær man í flæt 51) til fik. ok fitiæ the i bo famæn dagh ok iæmlingga at 52) ulaugh 53) fælugh. ok ulyusd 54) a thinggy. tha gangær maghan 55) at ful lot ok fwa hans konæ. for thy. at hun takær tha husfro lot ok æy dotær 56). ok thæræ börn gange at then famæ logh AEn that fkal man ok witæ. at al the köær förræ ær fagh 57) um fön. pæ jorth thær förræ warth köpt en maghæn 58) kom i fælugh til them. tha takær dotter ther half lot af. AEn fithen hun worthær husfro, tha af the fithæn takær hun thær ful 59) lot af fum af annæt 60) fæ. AEn fwa fkal han thæt lyufæ a worth köpt thær 61) hun warth husfro. thinggy. for 62) æn han takær fin föns 63) konæ til handæ 64) i bo mæth . um the hafthæ laugh fik, ællær han takær fin dotter man til or 68) at 69) hi 66) fælugh 67) mæth hanum. ællær 68) at 69) han takær thæræ fæ til 70) wirning in til fik. tha (kal han bathæ ſammän taka fin föns fæ ok hans konæ 71) ænti til fælugs math fik. ællær til wirning. lægger han ok them i fælugh math fik. tha fkal han that lyufæ a thingga. horæ mykæt the aghæ i fælugh meth hanum, tha bitær 72) them engan arf. for 73) that ær fum brutiæ 74) fælugh. köpe the nokær iorth. tha take the fwa mykæl 75) sum the aghæ i fælugh. AEn lyufær han at han hauer takæt them at 76) wirhning. tha ehwat hældær fum bo worthær bætræ ællær wærræ. tha fa the ykky mere æn the waræ intaknæ math i wirning. æy 77) ok minna. Thæt 48) kone A, B. C. F. H. T. U. 49) fælge U. 3 digel T (87 downl fop 50) 3 C. U. lyder Overskriften: Om arff effther mother; i A. eg H.: Om bondens dother tagher man i fælugh til figh. 51) fælugh A. T 52) i P. 53) ulaght F. H. T. 54) lyult U, lowo yo 55) mawen T. mannen U. 56) K. P. add, loth di tos 242221 57) mælt F. H. T. og saaledes allevegne i det Folgende, hvor vort Haandstr. har fagh, 58) mannen U. 59) hel A 60) andra F. T U. 61) ær hun worth, F. L at hun U. den Ford, som blev kjøbt, efterat Sonnen fik sin Kone, deles, ligesom Løsøret, mellem alle dem, som ere i det Fællig. Hier (suig o Ellevte Capitel. Dm Mand tager sin Svigersøn i Huset til sig. Tager Husbond sin Svigersøn i Huſett blad sammen i Men af til sig og sidde de saaledes sa Boet i Aar og Dag, uden at enhvers Andeel i Fællig bestemmes og tinglyses, da tager Svigersønnen fuld Lod og hans Kone ligeledes, fordi hun faaer Konelod og netod ei Datters Lod, og om de og om deres Bøen gjelder det samme, som forhen er sagt om Søn. Det skal man ogsaa vide, at af al Kjøbejord, som er kjøbt, førend Svigersønnen kom i Fællig med dem, tager Datteren halv Lod. den Jord, som kjøbtes efterat hun blev Hustrue, taget hun fuld Lod, ligesom af andet Gods. Men førend Husbonden tager sin Sons Kone eller fin Datters Mand i Huset til sig, skal han lyse til Tinge, om de have lagt Fællig med ham eller om han tager deres Gods ind til sig efter Vurdering, og da skal han baade tage sin Sons og hans Kones Gods til sig, enten i Fællig eller efter Vurdering. Tager han dem i Fællig med sig, da skal han lyse til Tinge, hvor stor Andeel de have i Fællig, og da finder Arvebed ikke Sted, fordi saadant Fællig er at ansee som Brydie Fællig. Kjøbe de nogen Jord, da faae de Lod deri, i Forhold End lyser han til Tinge, at han har modtaget Godhvad enten Boets Tilstand bliver bedre eller slettere, til deres Andeel i Fællig. set efter Vurdering, da, faae de ikke mere, end de indførte. Det skal man og vide, at, naar han lyser til Tinge, at han tager enten sin Son eller sin Svigersøn i Fællig med. sig, da skal den, han tager i Fallig, være med ham paa Tinge og give fit Samtykke; thi Lysningen er ikke fuldkommen, uden at den samtykker paq Tinge, som 62) F. om. for at han takær H. P. T. 63) fnnæ F. I. fonæ T. 64) holdź K. 65) haldz I. 66) lagt T. 67) fælugh F. 2.02 U. om. i bo . til handa. 68) ær tho at h, F. I. I. T, 69) U. om, at, disin 70) i P, U. - T. om. wirning in til. 71) A. om, konæ. 72) bydher U, 73) forti T. 74) bruth A. bryti F. konæs T. 75) E. F. H. I. K. T. U. add, lot, 76) i T, til U. 77) ecki F. I. T.-H. add. fa the, fkal man ok witæ. at thæn timæ thær han lyufær. tha hwat fum han takær hældær fin fön ællær fin maugh 78) i fælugh. tha fkal than 79) thær han takær i fælugh math fik. wæræ mæth hanum a thinggy ok giuæ 80) ia with 81) for 82) that ma ay ællær ful 83) lyuft warthæ. utæn han giuær ia with a thingga. thær han takær i fælugh math fik. takær han ok 84) wirhning. tha fkal 85) hin with wæræ thær intaks ok 86) giuæ 87) ia with. 2 XII. Um 88) arf æftær mothær mællæn 89) fathær ok börn. Worthær that fwa at bondæn thær frughæn hauer. at han 90) faar æntingh 91) et barn 92) ællær fleræ, ok dör frughan fitlæn tha alt that thær hænne jorth ær. thær han hauær 93) barnnæt 94) mynt. thæt ær 95) ald 96) the jorth thær frughæn hauær fanget förræ æn hænnæ æftærfiæ barn worth föd. that thær til lifs kom 97). ok dör frughan ok liuær barnnæt ywær hænnæ. tha takær fathær æm 98) fult fum æn fun takær. ær æy annat æn dottær enæ, tha takær han flike 99) tu fum en 100) dotær 1). AEn takær han fithen annen frughæ. tha hörer hænnæ ikky af the köpa jorth thær förræ worth fangan æn hun fik bondæn. ok æy 2) hænna börn 3). for utæn hans houæth lot thær the fkulle æruæ fum annat fæthrænæ 4) æftær hanum thær han dör. The XIII. Um börn thær af æræ giftæ 5). he börn 6) thær af bondens bo æræ giftæ 7) ællær fkift ). the fa9) ikky af than 10) köpa jorth thær bondæn faar fithan thær the æræ af 78) magh F. T. maw U. 79)han T. 80) T. add. ther. 81) fiæ ia til P. U. 82) forti T. 83) follige T. U 84) A. add, ath H. with. 85) F. T. add. oc 86) oc figæ ia til U. 87) H. add. ther fult. 88) 3 C. U. Tyder Overskriften: Om the börn, fom aff er fkiffte. 39) A. om, mællæn. go) the U. 91) anti F. T. et pl. 92) P. U. add. famen, 93) P. U. add. meth. indtages i Fællig; modtages Godset efter Vurdering, da skal og den, hvis Gods saaledes modtages, være tilstæde og give sit Samtykke, MIX Tolvte Capitel. Om Arv efter Moder mellem Fader og Born. Steer det, at Husbond, der haver Kone, faaer et Barn eller flere, og Konen siden døer, da tager han Arv i al den Jord, som var hendes paa den Tid, han blev Fader (det er al den Jord, som Konen har faaet, førend hendes sidste Barn kom levende til Verden), ligesaa meget som en Søn, dersom Barnet overlevede Moderen; er der kun en Datter, da tager han dobbelt Lod mod Datteren. End tager han siden anden Hustrue, da tilkommer hende intet af den Kjøbejord, der er kjøbt, førend hun fik ham, og heller ikke tilkommer hendes Børn noget deraf, undtagen Faderens Hovedlod, som de skulle arve efter hans Død, ligesom andet Fædrenegods.” De Trettende Kapitel. Dm Born, som ere blevne giftede udaf Faders Fællig. e Børn, som ved Giftermaal eller Skifte ere komne ud af Husbondens Boe, faae intet af den Kjøbejord, som han erhverver, efterat de ere komne ud af Fæl- 94) barn A. F. H. K. Tem bol (W3) barn U. 95) U. add. thet ath. 96) alle F. T.” 97) kam I. 98) fo U. 99) kiffiæ fum C. U. 100) T. om. en. 4) fe, C. U. 5) kiffte A. C. P. U. auban (ax 1) T. begyndet her det 19de Cap. med Overs ftrift: om mannen fonger fithen annen husfrue. 2) U. add. foor. long Dette Cap. folger i U. og flere nyere Haandskr., ligesom i Ghes mens udg., efter det næste Cap. 6) F. T. add. oc. 7) U. om. giftæ ællær. 8) fkiffte T. 9) F, T. add. oc. 10) the iorth bonden köpte eller fanger fiden &c, U. XIII Cap. Gh XIV. Cap. Gh. XV. Cap. Gh 16 hans fælugh. for utan fwa mykæt fum bondæns houæth lot ær. tha try æruæ the 12) thæræ fwa lot af. fum annet fæthrænæ.. XIV. Um barn dör i fathers flæth. That skal man ok witæ, at dör annæt 13) barn af thæn förfitæ 14) kol 15) innæn fathers flæt. tha ær ræt um thas 16) arf fum that 17) waræ æy i fæ- AEn i jorth tha gaar munæ math them alla thar 18) i fælugh æræ 19). han i then 20) enæ kol ok fum han waræ æy. with them thær 21) i 22) fittiæ mæth hanum. Dö 23) the allæ af thæn förftæ kol. ællær affkiftes. fwa at æy fittær meræ æn et 24) æftær. ok dör that enæ. tha lægs 25) lot up til hans fæthrænæ. ok gar 26) fithæn alt fum hans fæthrænæ 27) gaar. fathærmothær. XVul Um arf æftær father fathær 28). That skal man ok witæ at börnbörn the take (29) aftær fatherfather ok ok æftær mothærfathær ok mothermothær 3°) am 3') fult fum thæræ fathar lifthæ ællær thæræ mothær. AEn 32) thot 33) theræ fatherbrothær. ællær fathærfyftær liuær. ællær 34) mother brothær. ællær motherfyftær 35). tha take the thot 36) hwaren ful arf fum 37) nu ær fagh. ap! XVI. Um gange arf 38). So En dö alla börn ok alle börnnæ börn. tha a tho 39) arf fram 40) at gangæ um 41) nokær ær til. thær af them warth 42) föd. man ællær konæ. tha ta- II) then æerffue the fo fult aff U. 12) the fwa thæræ lot &c. E. H. I. T. A. om. fwa, 13) H. add. thet. 14) förræ F. H, I. K. P. T. U. 15) coll F. 16) thæræs T. hans U. 17) the A. 18) E. om, thær. tre 19) E. om. æræ. 20) U. om. then 'enæ. 21) F. T. U. om. thær. faos 22) A. E. F. H. I. P. T. U. add, fleet (.) 23) Worthæ the oc alle döte eller af skifte F. I. K. T. U. nol Abs ( 24) en igen U. lig med ham, undtagen saameget, som der hører til hans Hovedlod; deri tage de Arv, ligesom i andet Fædrenegods. Fjortende Capitel. Om Barn døer i Faders Fallig. Det skal man og vide, at, dersom noget or berfom noget Barn af første Kuld døer i Faderens Fællig, da forholdes med dets Arv, som om det ikke havde nogen Lod i Løsøre med alle be øvrige, fom ere i Fallig. End med Jord forholdes ligeledes, som om Barnet af første Kuld ikke havde nogen Lod deri med de øvrige, som ere i Fæl lig med ham. Doe alle Børnene af første Kuld eller blive de udskiftede, saa at kun eet sidder tilbage, og dette ogsaa døer, da lægges Arvelodden til hans Fædrenegods, og den gaaer da siden i Arv paa samme Maade, som Fædrenegods. RIT Femtende Capitel. tod Dm Arv efter Farfader. De Det skal man og vide, Morfader og Mormoder, 0756 at Børnebørn tage Arv efter Farfader og, Farmoder, ligesaa fuldt som om deres Fader eller deres Moder levede. Endskjøndt deres Farbroder eller Farsøster, Morbroder eller Morsøster, leve, tage de dog fuld Arv, saaledes som nu er sagt. Sextende Capitel.ly t Om Gangarv. 1 li is commonl End døe alle Børn og alle Børnebørn, da skal dog Arv fremgange, saalænge nogen er til, som af dem er fød, Mand eller Qvinde: da tager Kone eller Møe 25) K. add. hans. 26) gangher U. 27) fathers, I 28) A, F, H. K, add. oc mother mother mæ!- læ börnebörn -T. add, oc father mother mellæ börnebörn. 29) U. om. the take. 30) U. add. ærffue, 31) T. om. em, 32) U. om. AEn..... allær motherbrother, 7135) thọc A 19.02 T 34) E. 1, om, eller..... tha. 55) F. H. U. add, lifuær. 36) toc hwær f. P. 37) f. ywæ ær mælt I. K. fom om ær mæli T. 58) gonge arff T. 39) æn dogh U. 40) fræm at gonge T, 41) och A. 42) wor T. æer U. Gh. 13 Cap. Gh. 14 Gap. G. 15 Cap. (3) kær konæ ællær mö æm 43) mykæt fum man. allæ til houæth lotæ. hwært thæræ am mykæt fum annat. for thy at that ær ganga arf. eja XVII. 1018 Um fon dör utæn fathers flæt ok hatiær æy afkomd 44). Than man ællær frughe thær ængen afkömd 45) hauær af fik. ok 46) æræ the 47) utæn fathræers flæt. ok dö the. tha ær næft at aruæ fathær ok mothær ok brothær alla ful lot. ok fyftær half lot. hwat the æræ hældær famfufkæn ællær æy. AEn ær ænggan thæræ til thær næft æræ at æruæ 48) fathærfathær ok fathærmothær 49). fathærbrothær ok fathærfyftær. ok 50) motherfathær ok mothærmothær. ok mothærbrothær 51) ok motherfyftær. ok brothærfön ok brotherdottær. ok fyftærfön ok fyftærdotær. tha æræ the alla um 52) nær 53) ok 54) taka allæ æm mykæt qvinnæ waghs 55) fum karlæ. for thy at that ær ganga arf 56). AEn ær ængan than 57) til. thær nu ær næfnd 58) af them thær arf fkulæ taka 59). then thær en man ær 60) i mællæn 61). tha gar that a tham thær twa 62) æræ i mællæn. fum 63) fulkynæ börn. AEræ æy 64) the til thær twa æræ i mællæn. tha gar that a tham thær thre 65) æræ i mællæn. (æræ) æræ 66) æy the til. thær thre æræ i mællæn. tha gar a them thær fyræ æræimællæn. alt 67). ok tho 68) til gangæ arf. ok 69) fwa længe fum frænfumæ 70) ær 71) til taghær 72) ay ær frænfumæ til tha ær konung 73) næft at æruæ. 43) fomeget U. 44) afkomende T. U. og flere nyere Haandsfr. hører dette Cap. til det forrige, ligesom i Ghemens udgave og Overskriften mangler. 45) afkomænd I afkomande T. 46) U, om, ok æræ..... do the, 47) tha A. 48) F. add. oc. 49) A. add. tha arffuce. 50) A. om. ok moth: 51) U. om, mothærbrother, 52) am F. T om U. .. ok brothær fön. 53) K. add. at æru. 54) at I. at taghe arff fomeget quinnæ fom mæn forthi &c, P. U. 55) weghne A. kona wags I, a quinnæ wegn T. 56) gonga arff T. 57) U. om. then. D ligesaa meget som Mand; alle tage de Hovedlodder, og den ene ligestor Lod som den anden, fordi det er Gangarv. Syttende Capitel. Dm Son doer uden Afkom, efterat have forladt fin Faders Huus. Diffon, efter at have fo Na aar Mand eller Kone, som ikke have Afkom, døe, efterat have forladt det fæs drene Huus, da er Fader og Moder og Broder nærmest til at arve, alle fuld Lod, og Søster halv Lod, hvad enten de ere Fuldsødskende eller ikke. End er ingen af dem til, som ere nærmest til at arve, da er Farfader og Farmoder, Farbroder og Faster, og Morfader og Mormoder, og Morbroder og Moster, og Brodersøn og Broderdatter, og Søsterson og Søsterdatter, alle lige nær og tage alle lige meget, saavel paa Qvinde- som paa Karle Siden, fordi det er Gang- End er ingen af dem til, der nu ere nævnte som arveberettigede, mellem hvilke (og Arveladeren) findes een Mand, da gaaer Arven til dem, hvor to ere imellem, som Sødskendebørn; er ingen af dem til, hvor to ere imellem, da gaaer den til dem, hvor tre ere imellem; ere ej de til, hvor tre ere imellem, da gaaer arv. den til dem, hvor fire ere imellem, 1, alt som Gangarv og saa langt som Slægtskab rækker. Naar ingen Slægtning er til, da er Kongen nærmest til at arve. 58) mælt U. 59) E. K. P. T. add, tha taghe. 60) 1. add. ay. 61) K. T. add. AEr æy thien til. 62) E, P. om. twa sera..... thre æræ imællæn 63) A. add, æræ - H. T. om, fum fuzkyni b 64) oc U. Dans 65) I. K. P. T. U. add, men. 66) E. I. om æræ æy... fyræ ceræ imellan U. om, eræ æy... thre æræ imaællæn. 67) oc alt a tha til U, 68) H. add, Lwa. 69) e. A. F. T. 70) frænfum F. frendfom tilræcker taghær &c. H. T, U. 71) A. add, mellem, 72) oc nar P. U. 73) konings foghet U. (3*) D XVI. Cap. Gh, moj do volleğil was d XVIII. Hora 74) bondæ skal slöfrithæ börn thing lyufæ 75). Worthær that fwa at bonden hauær flökæfrithæ fön 76) ok wil hanum 77) til arfs haldæ. tha fkal han 78) til things faræ 79). ok lyufæ hanum 80) theræ til fön. æn 81) hauær han jorth. tha fkal han 82) hanum thæræ fkötæ. AEr that ok ok tho 83) ay meræ æn half 84) lot with hans athælkonæ fön. flökæfrithæ dotær 85). tha ma han hænna giua fyarthing with that 86) thær fön takær. ok haluæ minnæ æn athælkonæ dotær. bathæ i fe ok i jorth. Wil ok han ællær thæm giuæ ok lyufær thæm til fult 87) frænfumæ 88). tha haue that thær 89) the haux fangat. ok take ængin arf me AEn fkötær faræ. hwærkæn æftær hanum ok æy after hans börn 90). thær hanum 91) ok takær han arf æftær hanum. tha æruær han fithæn thær 92) han hauær ærfd fin fathær. al 93) fin fufkæn æm fult fum en ful brother, ok fyftær æm 94) fult fum en ful fyfiær. 5030 XIX. indo maj XVII. Cap. Gh. and I d Um slökæfrithæ fön a 95) ful lot with athælbörn 9). That fkal man ok witæ. at hwat fum flökæfrithæ fön 97) ællær dotær æræ i flæt mæth fathær. ællær utæn 98). tha takær 99) ængin 00) houæth lot i fæmunæ. num 1) thæs 2) at han æruær fwa ftora aruæ. utæn ) flökæfrithfön 4) a 5) fit möthrænæ ællær 6) dotær 7). at fathæræn gör 8) thæt mæth things witnæ at han lægger hanum i fælugh til 9) fik. tha take 10) 74) hora bonda hörer fine flökæfrith börn at thingliufe F. T. 75) thingföre U. 76) flegefridz lön T. 77)ban T. 78) P. U. add. hanum 79) föræ P. U. 80) han I. 81) oc. E. F. 1. K. T. U. 82) T. om, han, 83) tage U. 84) haluan T. 85) flegefrid dotther T. 86) then fön &c. T. 87) fulds F. ful T. 88) frendluma, T. frænfume U.. 89) T. om, thær. 90) J. H. begynder her et nyt Cap. ligeledes i T. (det 26de Cap.) med Overskrift: Om fathær lködher flegefrids fön noget, 31) flökæfrith fön H. T.-P. T. add. noget, Attende Capitel. Hvorledes man skal tinglyse Slegfredbørn. Et Cr det saa, at Mand haver Slegfredsøn, og vil, at han skal arve, da skal han Gh. 16 Cap. drage til Tinge og der lyse, at det er hans Søn. End har han Jord, da skal han der skjøde ham den, men dog ikke mere end halv Lod mod hans 2gtekones Søn. Er det og Slegfreddatter, da maa han give hende Fjerdeparten mod (ægte) Sons Lod og Halvparten mod ægtekones Datter, baade i Løsøre og i Jord. Vil han og ellers give dem noget og lyser dem til fuldt Slægtskab, da beholde de hvad de have faaet, men tage ingen Urv, hverken efter ham eller hans Born. End skjøder Fader ham (Slegfredson) noget, og tager han (Slegfredsønnen) Arv efter ham, da arver han, efterat have arvet sin Fader, alle sine Sødskende lige som en Fuldbroder, og Søster (Slegfredsøster) arver ligesaa fuldt som en Fuldsofter. dail Nittende Capitel. Om Slegfredson tager fuld Lod mod 2gtebørn. Det skal man og vide, at, hvad enten Slegfredsøn eller Stegfreddatter ere i Gh. 17 Gap. Faderens Huus eller ikke, da tage de ingen Hovedlod i Godset, med mindre Slegfredson faaer saa stor Arv udenfor Fællig Slegfredson paa mødrene Side og ligeledes Datter at Faderen kundgjør ved Tingsvidne, at han tager ham i Fællig med sig: da erholder han saameget af Godset, som han, ifølge Tingsvid- - 92) F. T. U. om. thær 2) I, T. om. thes 95) alle fine H. T. U. 02 3) oe M. 94) T. U. om, æm. 95) eyer U. 96) athælkonæ börn H, T. atelkonæ fön U. 97) flegefrids fön T. 98) L. P. U. add. flær, 99) tagher T. 200) U. om, angin. 1) num at A. E, F. H. uten thet ene M, mæn thet ath U. 4) lökæfrith E. JU. ere Ordene: utæn flökæfrithfön med nyere Haand overstregede. 5) ath A. utop 6) M. om. ællær dotær, 7) och fathæren A, af fit fathern I, L, at faderna P. U. 8) gorde U. 9) math I. T. 10) L. K, L, M, add. han XVIIL Cap. Gh. Gh. 22 fwa mykæt af fum thing witnæ ær til at han worth intakæn II) mæth. tha latæ ut athæl- AEn kombær thær ællær fæ. ok tho æy math thingswitna. tha konæ börn that mæth twiggy mannæ 12) witnæ 13) ok tyltær eth. ok thæræ 14) oruæs the 15) at thær flökæfrithæ börn æræ. AEngin arf take the förræ æftær thæræ 16) brothær. förræ æn the hauæ thæræ fathær ærfd. XX. Um arf æftær fathers döth mællæn bröthær 17). Kombær that fwa at bondan hauær giftæt 18) ut 19) finær 20) fönær. en ællær 21) twa ællær 22) thre 23). ællær dottær ok fitiæ fummæ mæth hanum ok dör bonden. ok fighær annat 24) thæræ thær ut ær faræt. at that fik ey ful lot af fæ 25). tha 26) the thær innæ fitiæ giuæ 27) tyltær eth ok witnæ at the hauæ fult fangæt. ok thær mæth oruæs 28) the at. fighæ ok the thær innan fitiæ at hina fingga meræ æn 29) til 30) lotæ kom. tha ftande ok the foræ 31) mæth than famæ logh 32). at the hauæ æy meræ fangat. ællær latæ ut 33) til 34) the thoræ 35) logh a faliæ. 03 XXI. XIX. Logh ma ay ganga mællæn fuzkæn um jordhæ dælæ. En jorth thær 36) ma ængtæ fuzkan aldræ 37) giuæ 38) logh foræ. for 39) that fkal e 4º) alt 41) aftær til fkiftes. ok 42) tho fwa at hwært 43) haldæ 44) fin hæfth. oc bo til jafnæthæ 45) with annær.. ok fkil 46) um hwat the æræ hælder famfuzkan allar æy. tha a 47) man at 48) næfnæ til tolf thæræ 11) i meth lagt U, 12) tingmanne H. T. 13) A. om. witure. 14) ther fkulle the nöffwes at U. 15) thöm T. 16) U. om, thære. 17) J U. lyder Overskriften ligesom i Ghemens udgave: Om arff effter fadherfadher. 18) giuet T. 20) finæ I. K. T. 21) ær F. 2) ær F. 23) K. add. allær flere. 24) nogher U. 25) för A. 26) U. add, Ikullæ, 27) fwærie P. U. 28) nöyeff U. 19) aff, T. D Ge net, har indført. End kommer Gods paa anden Maade, uden Tingsvidne, i Fællig, da skulle de ægte Børn udlevere det og med to Mænds Vidnesbyrd og Tyltereed bevise, at det ikke beløb sig til mere, og dermed skulle Slegfredbørnene lade sig nøje. Efter deres Broder maa de ikke tage nogen Arv, førend de have arvet deres Fader. Ha Tyvende Capitel. Dm Arv mellem Brødre efter Faders Død. ander det sig, at Bonden har giftet sine Sønner fra sig, een, to eller tre, eller Datter, og nogle ere tilbage, som sidde til Huse med ham; siger da, efter hans Død, nogen af dem, som ere udskiftede, at han ej fik fuld Lod i Løsøre, da bevise de, som bleve tilbage hos Faderen, med Tyltereed og Vidne, at hine have faaet, hvad dem tilkom, og dermed skulle de lade sig nøje. Paastaae derimod de, som sidde til Huse med Faderen, at hine fik mere end deres rette Andeel, da skulle disse paa samme Maade bevise, at de ej have faaet mere, eller give saameget fra sig, at de tør gjøre Eed for det øvrige. Eet og tyvende Capitel. Lov (Eedsbeviis) maae ej bruges af Sødskende i Trætter En ont Jord. nd i Trætter om Jord mellem Sødskende maa Lov (Eetsbeviis) aldrig bruges; thi Jord skal deles mellem dem ved Skifte, dog saaledes at enhver af dem lader sin Lod komme til Jævnet med de Øvriges. 29) K. P. add. thæm 30) ful loth tha &c, U, 31) igen U. 32) low U. 33) K. add. e 54) U. om. til..... fæliæ, 35) there A. thöra E. thar H. thörræ T. 36) there I. T.-U. om. thær. 37) anneth A. K. P. andiæ F, E. H, I, T.- U. om, aldre. 38) fælie eller U. Kunne de ikke blive enige, da stal 39) forti T. 40) jo U. T. om e. 41) alt beres til fkiifte M. alt wære til fkifftæs P. U. 42) E. 1. om. ok..... hæfth 43) U. add. there. 44) holder A, F. T. 45) iafns F. 46) T. add. thom. U. ther. 47) scal H. T. 48) H. om, at Gh. 18 Cap. Gh. 19 CapXX. Cap. Gb. 24 frændær the bæftæ. ok 49) the fkulæ fkiliæ them 50) um thæræ arf fælugh.. horæ mykæt hwær took jorth. ok fwa ok um the æræ i fælugh. horæ mykæt keræ fang ) war um 52) alle köpa jorth. ok um alla the math ærfd æræ komnæ 53). XXII. Um famfrændær æræ döthæ. Kan that ok fwa warthæ at börnuæ frændær æræ fwa gangnæ 54). at the æræ æy til thær 55) tham kunnæ rethæ 56) a 57) göræ. ællær at the æræ fwa 58) utæn landz komnæ 59). at thæræ ær æy frændær til 60) at the 61) mugha æy 62) rethæ 63) a göræ. tha fkal 64) næfnnæ 65) til the bæftæ mæn i bygdæn 66) æræ. ok the fkulæ göra rethæ 67) alfwafum frændær Skulæ 68) um the waræ til. XXI. Cap. Gh. XXIII. 4uG Um man skifter bort fin konæ 69) jorth. That fkal man witæ. at bonda ok frugha 70) thagar 71) the 72) æræ famen ok fa the köpa jorth. ællær at 73) han fkiftær bort fin jorth. ællær fin kone jorth. ok lægger that annær 74) ftath. kan tham delæ komæ i mællæn. ællær thæræ aruinggæ. hwat frughænnæ 75) jorth ær ok hwat the fangær. ok 76) hwat 77) fæthrænæ ær. tha fkal thær 78) take 79) tolf af 80) bæfiæ mæn i 81) bygdæn. ok the fkulæ fwæriæ that til hans 82) fæthrænæ 83). ok that til hænnæ 84) theær the thoræ 85). ok fwa 86) mykæt til fang fum Tinot (ce 49) ath killiæ &c. U. 50) om mwden C. um mwilien om U. 51) kæræ fongh A, there fang E. C. G, I, K. T. 52) i T. 53) inkompnæ H. K. P. T. ther inkomme U. K. add, AEn thette wiliæ wii at i witæ, at fuzkæn fkifte ær vei full fkift för a kall gifs aa. 54) gongen T. affgangne C. P. U. 55) ther kunne göre them ræth a U, 56) rede T. 57) at H. 58) U. om. Iwa. 59) kompne T. U. 60) til ther mugliæ &c. P. U. 61) them I. 62) P. U. om æy. 63) rede T. ræth U, D man, hvad enten de ere Samsødskende eller ei, udnævne folv af deres bedste (dues ligste) Frænder, som skulle bestemme deres Andeel af Arven, hvor megen Jord enhver fik, og tillige, dersom de ere i Fællig, hvor stor deres Andeel var i alle Kjøbejorder og i dem, som ved Arv ere indkomne i Fællig. To og tyvende Capitel. Dm Samfrænder ere døde. Hænder det sig, at Børnene ingen Frænder have, som kunne stille Trættenimellem dem, eller Frænderne ere udenlands, saa at de kunne afgjøre Sagen, da skal man uone man udnævne de bedste Mænd i Bøjgden, og de skulle kjende hvad ret er, ligesom Frænder skulde have gjort, om de havde været til. T is nesto do C Tre og tyvende Capitel. w silt Dm Mand mageskifter sin Kones Jord. to de SHO Gh. 20 Cap. od les mod bodoh. 21 Cap. Det skal man og vide, at, naar Bonden og hans kone, medens de leve sam men, faae Kjøbejord, eller Bonden magesfifter sin egen eller sin Kones Jord mod Jord, som ligger andensteds, og kommer der da Trætte imellem dem eller deres Arvinger, om hvad der er Konens Jord, hvad Kjøbejord og hvad Fædrenejord, da skal man tage tolv af de bedste Mænd i Bøjgden, og de skulle ved Eed, saaledes som de tør forsvare det, bestemme, hvad der er hans og hvad der er hendes Fædrene, og ligeledes afgjøre, som de ville, hvad der er kjøbejord, men dog saa= 64) C. U. add, man. 65) næfnes I. K. 66) bigdæa T. 67) U. com, Fethie. 68) U. add. göre, 69) konæs T, U. 70) kone T. konen U. 71) theger F. ther U. 72) T. om, the. 76) a fæderne U, H, om, ok... ær. 77) T. om. hwar, 78) thæræ F. 1, man P. U. I. 79) takes af the. 80) T. om. 81) aff T. 82) U. om. hans. 83) U, add, jorth. 84) konæ forth U. 73) tho at F. E, H. T. oc U. 74) annet flæed T. annær ftædh U. 75) kone F, T. 85) thare T. torffue U. 86) thet til fang &c, U. (4) e es 10 26 the wili 87) ok thot hwaræn fwa at frughænnæ 88) jorth fkal förfi ful ut ganga. ok bondens thær næft. bröftær nokæt i. tha 89) briftæ i bondæns '90). ær thær 91) nokær fanggæ jorth 92). tha fkal e 93) hans fæthrænæ fult ut. for thy. at that ma æy förræ kalla 94) fang i bo. förræ æn hanum 95) warthær æi 96) myket af 97) fum han förthæ til. ær ok nokæt ywær 98). tha ær that köpa jorth. ok gar 99) that 10°) til skiftes. XXIV. Gh. XXII. Cap. Um man ællær husfrö ) worthær giuæn jorth i fælgh 2). That skal man ok witæ. at alt that thær 3) them worthær giuæn jorth +) hwat hældær mannæn ællær frughan 5). tha ær hun al fum köpa jorth. for uten at fathær ællær mother giuær thæm 6) ællær annær than thær the waræ ræt arftakæræ 7) æftær. tha ftar that thæm 8) foræ fætlirænæ 9) Skil ok ftyfbörn 10) hwat 1) ther thæræ fæthrænæ war, kona 12) börn with 40 bondæ börn. ællær bonde 13) wit konæ 14) börn. ællær 15) kone with bonda börn, thia fkal ok thæræ tolf mæn um fwæræ, the bæftæ i hæræth ær thær til warthæ næfndæ. hwat 16) til hwærs thæræ hörær. bathæ fæ thrænæ ok möthrænæ. AEn bröfiær 17) nokat i. tha fkal e 18) mothar ök hennæ börn fult haua, ok bonden ma thot 19) hwaræn ykky finæ 20) ftypbörnæ forth y mathi alla fælix. ok ay Ikiftæ 22) Intan Intan hafi hauser thera frændat Wilize til ok rath. tha ma han tho ay Ikiftæ annær 23) 23) kofte. 87) wele A. 88) kone T. konens U. 89) tha bonden i briftæ F. go) H. og T. begynder et nyt Cap. ( T. det 32te), meb OverBrift: om nogher fanghæ iort ær til i boo. gr) thæræ F 92) 1. add. tiil, 93) jo U. 94) kallis C. U. A. add, foræ 95) han U. 96) fomeget U. 97) aff lagt P. emila (ed 98) ywe F. E. offuer U. ywi aff the köpa jerth. tha gar hun til kifiæs I. K, P. 99) gaar E. 100) U. om that. 1) konæ U. 2) fælugh H. 1. K. T. fælagh U. 3) U. add. jord ær fom, 4) U. om. jorth. ledes, at Konens Jord først fuldelig skal udredes, og dernæst Mandens. Mangler der noget, da kortes det i Mandens Jord. Er der nogen Kjøbejord, da skal hans Fædrene altid fuldt udredes, fordi intet maa kaldes Kjøbejord i Boet, førend han har faaet saameget, som han indførte; er der noget tilovers, da er det Kjøbejord og det gaaer til Deling. Allam Fire og tyvende Capitel. Om Mand eller Hustrue i Fællig faaer Jord til Gave. Det skal man og vide, at al den Ford, som bliver givet Manden eller Konen, er at ansee som kjøbejord, undtagen át Fader eller Moder, eller andre, hvis rette Arvinger de ere, give dem den; thi da regnes den for Fædrenejord Bliver der Trætte mellem Stifbørn, om hvad der var deres Fædrene, da skal og faadan Trætte, hvad enten den er imellem Konens Børn og Mandens Børn, eller mellem Manden og Konens Børn, eller mellem Konen og Mandens Børn, afgjøres med tolv af de bedste Mænds Eed i Herredet, som dertil vorde udnævnte, og de skulle bestemme, hvad der tilkommer enhver af dem, baade som Fædrene og Mødrene. Mangler der noget, da skal Moder og hendes Børn have fuldt ud, og ej maa Manden sælge eller mageskifte sine Stifbørns Jord, uden deres Fræn ders Raad og Villie, og da maa han dog ikke paa andet Vilkaar mageskifte Gh 22 Cap. 5) konæ T. U. &c. 6) bondhen eller then han vordher arff ath taghen effter U. 7) arftake T. E, arf at takeæ æeffiær I. 8) ham U. 9) 1. U. add. Saa ær oc om konen wordær noget giuet, then theær hun wor ræt arff. tagære æeffter, tha ftar thet henne oc for fædrene. H. og T. begynde her et nyt Cap. med Overskrift: Om fteffbörn fkiil om hwilkæt theræ fæthrænæ ær. 10) flipbörn H, et fic in feqq. fteffbörn T. 11) om at hw ilkæt T. 12) frugannæ K. 13) bondens börn F. 14) frugænnæ K. 15) A. U. om, ællær ..... börn. 16) hwat til fwæries thet hörær til hwær the ræ bathæ &c. E. 17) briflher T. 18) jo U. 19) dogh icke U. 20) A. om, finæ 21) U. om jorth. 22) Ikipte T. 23) andiæ T. felice. D (4*) XXIII. Cap. Gh. XXIV. Cap. Gh. 28 AEn 24) thar 25) the koma til 26) aldærs at the haua 27) thæræ fæthrænæ um the wiliæ hælder 28) that hauæ 29) an annæt. XXV. Um fælugh 30) mællæn ftyffathær 31) ok ftyffbörn. That fkal man ok witæ. at warthær fælugh laugh 32) flypbörnnæ ok ftyf. fathær ællær 33) annær 34) the börn thær 35) fwa æræ inkomen. for utæn 36) things witnæ. ær 37) that gört 38) tha ær that got at man haldær that. AEn fkil man 39) um. tha ær e 40) than nærmær thær til houæth lotæ wil witnæ 41). bondæ ok 42) husfrö ok fön 43) til ful lot. ok dotær til half i fæ munæ fwa fum för ær fagh 44). tha ma ay tho börn witnæ 45) gen thær haua.d? XXVI. Um ftyfmother 46) ok ftyfdotær. fa- That fkal man ok witæ. at hwarfum 47) mothær ok dotær. ællær ftyfdo. tær. ællær 48) flyfmother. fitiæ famæn i fælugh 49). ok ær ængin man i fælugh 50) math them. ok 51) refas 52) thæræ 53) ay af ut aruæ 54) nokær AEn hwardöthz manz lot i mæth. tha take the alt iæfnt 55) i fæmunæ. fum the fkulæ æruæ. frughær ok iunkfrughær 56). ok æruær 57) ængin man mæth them. tha take the alt iæfnt hwat fum 58) ær. ællær jorth. ællær 59) fæ munæ. 24) U. om. æn. 25) ther T. U. 26) P. U. add. witz oc til. 27) wille heller thet haffue en annet. U. 28) hældær æn that annet E. 29) I. om, hause. 30) fælagh F. et fic in feqq. 31) ftiapfather oc ftiupbörn. F. et fic in feqq. 32) lagth F. lawth U.-H. I, add, inath - P U. add. mellen, tel 55) U. add. mæth, 34) andre T. annen U. 35) ær F. 36) 1. om, utæn. 37) H. T. om. er that gört. 38) giort F 59) them H. P. U. thöm T. men F. 40) jo U. 4) widhe E. T. witte F. H. I. U. 42) eller U. den, end at de, naar de blive myndige, kunne faae deres Fædrenejord tilbage, om de heller ville have den, end anden Jord. Fem og tyvende Capitel. Om Fællig mellem Stiffader og Stifbern. et skal man ogsaa vide, at naar der er lagt Fællig mellem Stiffader og Stifbørn eller andre Børn, der paa samme Maade ere komne i Fællig, og der ikke er Zingsvidne derom, da er det godt, om man holder det. Men bliver man uenig, da har den altid Fortrin, som vil bevise, at enhver bør have en Hovedlod, Mand, Hustrue og Son før er sagt; doa Lod, og Datter halv Lod, i Løsøre, saaledes som maa Børnene ikke føre Levis mod Faderen. Sex og tyvende Capitel. Om Stifmoder og Stifdatter. T et skal man ogfaa vide, at, naar Moder og Datter, eller Stifdatter eller Stifmoder sidde sammen i Fællig og der er ingen Mand i Fællig med dem og heller ingen Udarving har krav paa død Mands Lod i Fallig, da tage de alle lige stor Lod i Løsøre. End hvorsomhelst Koner og Piger skulle arve og ingen Mand med dem, da tage de lige Lod, baade i Jord og i Løsøre. Gh. 23 Cap. Gy. 24 Cap. 43) fun F. 44) mælt F. TU. 45) witha U. 46) ftiupmother oc ftiupdotter F. et fic in feqq. 47) hwat fom U. 48) or T. U. 49) felge U. 50) F. T. om. fælugh. 51) 1. om, ok. 52) refis F. reyfes U. 55) ther T. 54) arff I. U. arfuæ F. 55) iafnt F. et fic in feqq. 56) kunær oc möör. F. H. K, P. T. U. koner eller möör. E. I. konæ och mör A, 57) ere enghe mæn U. 58) A. F. add. thethwat thet er jorth U. 59) ær tho. F. T. - U. om, allær XXV. Cap. Gh. XXVI. Cap. Gh. and is -hiat Gh. XXVII. sildid an audit dus d At bondæ ma ay fæliæ fin husfrö jorth. That fkal man ok witæ. at bondæ ma æy fælix fin husfrughæ 60) jorth bort. utæn han hauer barn with hænnæ ok æm 61) mykæt jorth with at hættæ fum han fæl hænnæ 62) AEn 63) hauær han æy mera jorth fin eghan 64). æn fwa mykæt fum han hauær hænnæ 65) fold 66) tha ma han ay fithæn hænnæ 67) bort 68) fæliæ. for thy. at hun fiandær 69) tha hænnæ foræ the jorth thær 70) hun förthæ til hanum ?!). XXVIII. Um ærfd 72) mællen bondæ ck husfrö. Tæt fkal man ok witæ. at thagær 73) bonden 74) ok frughæn komæ 75) famæn. allæ the arua ther the hauæ för ærfd i fæ munæ. the æræ baggy 76) thæræ. hwat fum annær man skal hanum 77) gialde for utæn jorth 78), tha ær ok 79) that baggy thæræ. Ikal 80) han ok nokær man gialdæ. tha ær that ok bæggy thæræ 81). fwa ær ok hænnæ wagh 82). hæat hældær hun skal gialdæ. ællær man fkal hænnæ gialda. tha wæræ the 83) famæ lund 84). XXIX. XXVII. Cap. Um the jorth bort war læth for æn the komæ famæn. En um jorth 85) hauær han nokær jorth 86) læth bort. thær han attæ 87) förræ æn han fik 88) hænnæ. thagær 89) hun warthær gulden 90). tha gar hun up til hans 91) fæthrænæ 92). æn hauær han nokær jorth förræ köpt thær han hauær æy takit kötning 93) a för æn han far 94) hænnæ 95). ok 60) kune F. kone K. T. kones U. 61) fomegell U. 62) A. omitt. henne.... af hænnes P. U. 63) ænt T. 64) fit eghit T. F. fith eyet U.-P. add. ær. 65) aff hennes P. U. 66) fold T. 67) U. add. iord. 68) burt F. 69) Itar H. ftonder, T. 70) ær F. 71) hans F. K. P. T. U. 72) arff T. add. oc giald. 73) ther U. 74) bonde oc kunæ F. kone oc man U. 75) æræ I. kuma F. U. add. til. 76) bægge T. 77) them H. thom T. 78, köpe jorth P. U. 79) F. U. om. ok. D 31 Syv og tyvende Capitel. now Husbond maa ikke sælge sin Hustrues Jord. und= Det skal man ogsaa vide, at Husbond maa ikke sælge sin Hustrues Jord, tagen han har Barn med hende og ligesaa megen Jord ved at hæfte, som han sælger af hendes. End har han ikke mere Jord til Ejendom, end saameget, som han har solgt af hendes, da maa han ikke siden bortsælge den, fordi den skal være hende til Vederlag for den Jord, hun har indført i Boet. Otte og tyvende Capitel. Om Arv mellem Husbond og Hustrue. et skal man og vide, at, naar Husbonden og Hustruen komme sammen i gteskab, da tilhøre de Arvelodder, som enhver af dem forhen have arvet i Løsøre, dem begge tilsammen. Hvad som anden Mand skal udrede til ham, Jord undtagen, tilhører og dem begge; skal han udrede Noget til anden Mand, da er og den Gjeld begge Ægtefællers. Saaledes er det ogsaa paa hendes Side; hvad enten hun skylder noget eller Anden skylder hende noget, da gjelder og det samme. og tyvende Capitel. Ni Gh. 25 Cap. Gh, 26 Cap. Om den Jord, som var overdraget andre til Laan, forend Gh. 27 Cap. de kom sammen i Egteskab. End har han overdraget Andre til Laan noget af den Jord, som han esede førend han fik hende, da regnes den, naar han faaer den tilbage, til hans Fædrenejord. End har han, før Wgteskabet, kjøbt Jord, som han ikke har taget Skjødning paa, førend 5-3-33. 80) I. om. fkal han.... thæræ 81) A F. U. bægges T. omitt. there. 82) paa hennes vægne P. U. 83) thet F. H K. T. U. 84) fammeled U. 88) feck T. Sg) ther F. theær A. I. T. naar U. go) guldin F. I. 91) U. om, hans. 92) N. og T. begynder et nyt Gap, med Over ffrist: Om the iorth æy war fköt för bon dæ oc hosfru famæn komma. 85) A. H. T. U. omitt. æn um jorth. AEn nm that worther ath han hauer nokær læth the jorth burt, theæer &c. 1. K. 86) læt the iord burt ær han &c. P. 87) ottæ U. 93) fcotning F. Ikode U. 94) 6ik 1. Foor U. An extant U 95) hanæ F. XXVIII. Cap. Gh. D 32 worthær hun fithæn hanum fköt. tha ær hun bægge 96) thæræ. for thy. at 97) han attæ 98) hænnæ 99) æy förræ til fulz æn hun warth hanum fköt 100). fwa ær ok um frughænnæ 1) wæghna 2). hwat fum that ær hældær lanæ 3) jorth ællær köpæ 4). XXX. Um laughæ arf 5). faar bonden en arf in. thot hænnæ ær fwa goth bætræ æn en 12) mark AEn jorth haldær e 14) Tæt fkal man ok witæ, at ængin 6) thær laugh arf ær. a at bitæ annær. for utæn han ær fwa goth fum en 7) mark filf. ok aruær hun annær 8) wagh 9) en annær 10) i gen. fum hundrathæ mark ællær bætræ. ok annæn II) æy filfs. tha iæfnæs 13) the bathæ fum annæt bo fæ. hwær fum ærft hauær fiælft 15). that gar up til hwærs 16) thæræ fæthrænæ. ær æruær jorth, fum that ware thæs eghæt fæthrænæ 17). at bondæn æruær twa aruæ. ællær thre 19). ællær fleræ. 20) ofnæ the. tha iafnæs the ok allæ. ok 21) frughan 22) æruar en ofnæ them. tha iafnær than enæ allæ hinæ andræ. far hun 23) ywi 24) fithæn hun hauer the 25) inærft. tha hauer hun than for lotas. far 26) hun æntingh thre aruæ ællær fleræ. ok æruær han 27) en 28) ofnæ the. tha iæfnæs ok the allæ. far han ok en 29) ofnæ 30). tha 31) ær ok then 31) for lots. AEn warthær 18) ok æruær hun en 96) bæggie T. et om. there. 97) at han athæ ey at hawe förræ &c. E. ath hun ær æy hans til fultz föræn U. ( 98) otte A. E 99) bànæ F. 100) A. om, æn hun war hanum [köt 1) kunæ F. U. & pl. 2) wagh F. H. K. 3) lone U. 4) köpi F.-I. K. P. T. add. jorth. 5) Um lagh arf A. E. F. T. om ganghe arff U. 6) angin er lagh arf &c. F. engin er laghæ arff ther a A. E. H. G. K. P. T. enghen ær louæ arff ath bythe annen U. (8 7) F. T. U. om, en, 8) annen wægn U. 9) wagh en annær atær i gen. F. I. K. wægh en arff æffter i gen. A. H. 10) F. T. U. add. atær. T. U. om. annær. 11) hans H. K. P. T. 12) F. T. U. om. en. 13) iafnæs F. & fic in feqq. han fik sin kone, og den Jord bliver ham siden skjødet, da tilhører den dem begge, fordi han ejede den ikke tilfulde, førend den blev ham skjødet. Dette gjelder og paa Konens Side, hvad enten det er Jord, der er overdraget nogen til Laan, eller det er Kjøbejord. Tredivte Capitel. Om Lavarv. Det skal man ogsaa vide, at ingen Arv skal holdes for Lavarv, saa at den skal bede anden Arv (sammenlægges med anden Arv i Fællig), undtagen den er af een Mark Sølvs Værdie. Faaer Manden en Urv, og hans hustrue paa sin Side arver en anden, da skal de begge jævnes imod hinanden, som andet Løsøre, endskjøndt hendes Arv maatte beløbe sig til 100 Mark Solv, og den anden ikke til mere end een Mark Sølv. Men arve de Jord, beholder enhver af dem hvað de have arvet; hvad enhver af dem arver i Jord, det regnes til deres Fædrenejord, ligesom det var deres eget Fædrene. End skeer det, at Husbonden arver to Arve, eller tre, eller flere, og hustruen siden faaer een Arv, da skulle de og alle jævnes med hinanden; naar hun arver een, efterat han har faaet hine Arve, da gaaer den ene op imod alle hine andre. Faaer hun siden atter en Arv, da har hun den forlods. Faaer Konen enten tre Arve eller flere, og han arver een imod dem, da jævnes ogsaa de alle tilsammen; faaer han siden endnu een, da har han den forlods. Gh. 28 Cap. 14) i H. 15) filf F. T. fælff. A. U. 16) U. om. hwærs. 12) H. og T. begynder et nyt Gap. med Overftrift: Om then ther flera aruæ æruær i felngh meth annan. 18) T. add. fo. 19) U. om. eller thre. 20) hun ey E. een pa them U. 21) of F. om E. A. H. K. T. U. 22) kunen F. T. & pl. 23) H. T. add. en; foor hun cc nogher arff fiden offuer oc hun hauer &c. U. 24) tha A. iwer the fithæn T. fithen offuer P. 25) thet E. 26) far oc lun anti thre &c. F. T. 27) I. om, han. 28) K. add. arf. 29) P. U. add, arf. 30) E. I. K. P. add, the.- fiden pa the U. 3) tha ath then I. 32) hinæ E. (5) XXXI. XXIX. Cap. Gh. Um father wil i kloftær 33). Kan fwa wartha at father wil fik i kloftær giuæ. tha skal han fkifte with allæ fin 34) börn alt til houæth lotæ 35). the thær han hauær æy 36) förræ with fkift. alt 37) the jorth thær han hauær thær the hauæ æy förræ fkiftæ a 38) fangit 39). alt that fæ thær han hauær mæth ærft 40) infanget ok the hauæ æy fkiftæ a fangat. tha fkal han hwær fin fön latæ hauæ til ful lot with fik, ok dotær half, ok tha ma han faræ i kloftær mæth fin lot 41). um han wil. fwa fkal ok then frughæ 42) thær 43) börn hauær. Skiftæ bathæ fæ ok jorth fum nu ær fagh 44) um bonden 45). AEn hwærkæn 46) ma bonden ok æy frughæn 47) i kloftær faræ mæth al thæræ houæthlot, utan thæs at the take 48) klæthæ 49) famæn. ok then famæ reghul thær the faræ til. Wil man. ællær frughæ 50) fyuk i kloftær faræ. tha ma 51) ay Thæn hwart thæræ mæth meræ infaræ. æn mæth halffin 52) houæth lot. 53) kallær man kiuk 54) wæræ. thær æy ær 55) föör 56) til things ællær andræ 57) ftæfnæ. at ritha. Then 58) frughæ kallær 59) man fiuk wæræ. thær æy ma mæth finæ lykla 60) gange. ok foræ fin hion 61) rethæ. worthær æntingh 62) thæræ 63) ufört. tha mugha the math thæræ fullæ houæth lot æy thes fithær 64) i kloftær fara. XXX. Cap.. Gh. XXXII. Hwat bonde ma giuæ æftær fik 65). AEn Efter fik döthen 66) ma bondæn æy meræ giuæ. æn half fin houæth lot. ok æy frughe 67). AEn giuar han half fin houæth 68) lot ok fkötær a thin- 33) A. E. F. H. K. T. U. add. fare. 34) fine F. T. lyne U 35) P. U. add. oc with them. 36) U. om æy. 37) all F. al T. U. 38) aff U. 39) I. K. P. add, och fangat. 40) arf. A. I. 41) houet lot P. U. om. alt..... a 42) kunæ A. F. T. &c. 43) the ær F. the theær T, then thær U. 44) mælt F. T. U. 45) H. og T. begynde et nyt Cap. med Over ffrift: At man oc kone ma æey i cloftær faræ meth al theræ houæth lot. 46) hwærki F. 47) kunæ F. T. et cæt... 48) A. F. H. K, P. U. add. bathæ, Eet og tredivte Capitel. Om Fader vil gaae i Kloster. Hænder det sig, at Fader vil give sig i kloster, da skal han skifte med dem af hans Børn, som han ikke før haver stiftet med, alt Hovedlodder, baade al den Ford, som han ikke forhen har skiftet med dem, og alt det Løsøre, som han har arvet og ej stiftet med dem; da skal han lade enhver af sine Sønner face ligesaa stor Lod, som han selv, og Datter halv saa stor, og da maa han drage i Kloster med sin Lod, om han vil. Saaledes skal og Kone, der har Børn, Stifte baade Jord og Løsøre, som nu er sagt om Husbonden. End hverken Husbond eller Hustrue maa drage i Kloster med deres hele Hovedlod, undtagen de begge tillige begive dem i Kloster og i samme Orden. Vil Mand eller Kone gaae i Kloster, naar de ere syge, da maa ingen af dem drage did med mere, end deres halve Hovedlod. Den Mand kalder man syg, som ej har Førlighed til at ride til Tinge eller andet Stevne; den Kone kalder man syg, der ej kan gaae med sine Nøgler og sørge for sit Huussinde. Bliver nogen af dem vanfør, da maa de ikke destomindre drage i Kloster med deres hele Hovedlod. Gh. 29 Cap. To og tredivte Capitel. Hvad Husbond maa bortgive efter sin Død. Efter sin Død maa Husbond ikke bortgive mere, end sin halve Hovediod, og ikke heller Hustrue. 49) clæder U. End giver han sin halve Hovedlod og skjøder til Tinge, da stan- 50) kuna F. T. et cret. 51) a I. 52) U. om. in houseth. 53) them kalle wy söfken wære &c. U. 54) fiuken F. E. H. &c. 55) F. T. om. er; 56) foar T. föræ U. ay maa til &c. K. 57) P. U. add. mal. 58) the kunæ F. 59) F. om. kallær, 60) lycka A. E. likle T. Lit legema U. 61) finæ hionæ F. E. fine bion A. fyne börn ath U. 62) anti theræ hionum E. F. I. anti thera hionæ A.K, P, U, add, hione. 63) U. add, i öghen fiugh aller 64) thys fither F. 65) A. add, döthen. 66) fin doth P. U. 67) kunne F. et cæt. 68) A. om, ok æy frugliæ... houæthior. (5') Gh. 30 Cap. gy. 36 tha hwat fum han giuær hælder guthz hus 69) allær annær man 7º). tha ftandæ e 71) that thær 72) thing witriæ ær til. AEn utæn thing at giuæ 73). tha e hwat fum that ær hældær guthz hus 74) ællær 75) hans 76) fiælæ gift 77). ær thær thingmanna witnæ til at han gaf ællær frughan 78). ok wiliæ theræ aruingga dyliæ 79). tha fkulæ the dyliæ mæth tyltær eth næfndæ mæn &0). AEn kallær nokær annær man 81) at hans halua 82) lot. tha dyliæ the ykki 83) meræ æn mæth tolf laghfaftæ 84) mæn. æn tho 85) at witnæ ær til. That fkal man ok witæ. at man ma ængen en aruingga 86) meræ giuæ æn annær 87). XXXI. Cap. Gh.1 XXXIII. L Um aruingga 88) æræ af land 89) farnæ 90). Kombær that fwa. at nokær man ær af land '91) faræn. ok annær man dör fithæn æftær 92). ok ær han arftakæræ 93) æftær 94). ok æræ the fleræ thær 95) hanum 96) fkulæ æruæ. hans fufkæn ællær annær man 97). tha mugha the æy fkiftæ innan dagh 98) ok iæmlinga. AEn 99) fkiftæ the foræ dagh ek iæmlinggæ. ok kombær 100) han heem æn 1) tho at the haux hanum 2) lot aflagh 3). tha ma han that alt atær 4) up ruftæ 5). fum that waræ æy math allæ fkift 6). AEn ftar that dagh ok iæmlingga. ok wiliæ the fkiftæ hau thær hemæ æræ 7). tha fkule the fara til things oklyufæ thæræ fkiftæ 8). ok thingmen fkulæ thæs frændær til take thær bathæ wal kunnæ ok wel wiliæ 9). ok the fkulæ 10) wraka II) lot i bæræ. tha ær that fithan fwa fult fum han ware 12) fiælf wether 13). ok thot hwar- 69) hufe F. E. 70) andre manne F, E, T. 71) jo U. 72) ær F. 73) A. om. at giuæ. 74) hufum F. E, I, T. 75) F. A, E. H. K. add, oc, 76) eller thet ær oc f. U. 77) fiale gift F, 87) kunen F, et coi. 79) E. om, dyliæ. U. add. thet: 80) manne F. 81) K, add. aællær. 82) H. add, howet. 83) ecki F.K, P. U. add. meth. '84) loghfeliæ, A. T. 85) dogh U. 86) ængen enum cerfunge F. enum aruingga A. E. H. I. T. enghen giffue arff mere een æn en annen U. 87) andrum F. E. H, I. andra T, 88) arff taghe U. 89) landet U go) Um fön far af lande fran father A. 91) landet U, 92) efti F. der det ved Magt, hvorom der er Tingsvidne, hvad enten han giver til Guds Huus eller til Andre. End gives noget bort uden Tinge, enten til Guds Huus eller til Sjælegave, og kunne Tingmænd give Vidnesbyrd om, at Manden eller Konen gjorde den Gave, da skulle deres Arvinger, om de ville nægte den, stadfæste deres Benægtelse med Tyltereed af Nævninger. End gjør nogen anden Mand Paastand paa hans halve Hovedlod, da behøve de kun at nægte Gaven med tolv lovfaste Mænd, endskjøndt der maatte være Vidner. Det skal man ogsaa vide, at man ikke maa give een af sine Arvinger mere, end en anden. Tre og tredivte Capitel. Om Arvinger ere dragne af Landet. Skeer det, at nogen Mand er draget ud af Landet, og anden Mand, som hiin skulde arve, siden døer, og der ere flere Arvinger, enten Sødskende eller andre, da maa de ej skifte inden Kar og Dag. End skifte de førend Aar og Dag, og han kommer hjem, da maa han kuldkaste Skiftet som ulovligt, om de endog have affat hans Lod. End staaer det hen i Aar og Dag, og de, som ere hjemme, ville have Skifte, da skulle de gaae til Tinge, og der lyse Skifte, og Tingmænd skulle tiltage faadanne Frænder, som baade kunne og ville stifte retteligen, og de skulle skifte Godset efter Lodkastning; da staaer Skiftet for fulde, som om han selv havde været tilstæde, dog saaledes, at Medarvingerne skulle lade deres Arvelodder i Jord komme til Jævnet, skjøndt de ikke ere Sødskende, dersom han klager over dem inden Aar og Dag, efterat han er hjemkommen. Det skal man ogsaa vide, 93) arftaki. F. arfftake E, 94) K. P, add, hanum. 95) ær F. 96) han T, E. 97) mæn T, andre mæn U, 98) dags oc iamlange F, aind 99) A, E, I, om. AEn Ikifte... iamlinga. 100) hin P. 1) eller oc the hanum &c, U. 2) T. add, hans, 3) afflagt T. 5) upryfte F. E. K. T. opriffue U. 6) JH. og T. begynder et nyt Cap med Overrift: om arfftaghera kommer æy hiem innan dag oc iæmplinge. 7) U, add, oc. 8) Ikifti F. 9) wille hielpe loth til hædhræe tha &c. „U. 10) F, T. omitt, fkulæ. 11) wrake K. E. wraga A. T. 12) haffdæ fælff oppeboret oc &c. U. 13) withær F. Gh. 31 Cap. 4) igen U. en 14) fwa. at 15) the iæfnæ 16) with jorth. um han kiærær ywær 17) thæm fithæn han kombær heem innan dagh ok iæmlinge. æn tho at the æræ æy fufkæn 18). That fkal man ok witæ. at then man af riky ær fwa faræn ok langgæ ær bortta 19). ok ftar hans eghn 20) urufin 21) e mæthan anggæn aruingga kallær oppa hans arf ok æy bethæs fkiftæ 22). ok dör tha nokær thær 23) hin fkulda 24) æruæ thær 25) borttæ æer. tha æn tho at han kombær æy aftær 26). ok fpör man hanum 27) æy fannæleka döth 28) förræ. tha ær hans aruæ 29) nermær at fighæ. at hin thær 30) af land ær. at 31) han 32) ærfdæ hin thær döth 33) war. mæth twigga mannæ witnæ ok tyltær eth. War 34) ok nokæt barn föd 35) thær hin kuldæ æruæ thær bortta 36) ær. förræ æn oppe hans arf worthær kallat. tha 37) ær ok ællær thes wæriændæ 38) with logh. at thaæt ærfde hin mæth rættæ. um the hans ar- AEn kalla aruinguinggæ æræ kallæ hans arf ok 39) fkulæ fkiftæ 4°. oppa gæ oppa 41) hins arf thær borttæ ær. tha ma hin thær arfuæn gömær. AEn fithæn kraft halde oppe dagh ok iæmlinggæ fithæn kraft warthær. 42) ær ut. dör 43) nokær than thær han fkuldæ æruæ. tha æruær han ikky fithæn hans ær ut beds 44). Worthær ok nokæt barn fithæn föd thær hans ær ut bet. the 45) thær hans 46) attæ math rætte at æruæ. tha æruæ thæt 47) ok æy. æn kombær fwa at fant 48) witnæ ær til. 5°) ay umotan 51) iæuæ. at æntæ han war förræ döth ællær fithær meræ 52) æn logh 53) warth til gorth. tha the thær loghæn hauæ förth ok witnæ. the fkula 54) faftæ 55) ftandæ utæn kirky. ok bötæ bifkop hwær 56) thæræ thre mark. ok aruinggy 57) gange tho 58) fum fannændæ 59) ær til. 14) dogh fo U. 15) at huer there iæfnæe with hanom jorth P. U. 16) infine F, 17) yfui F. 18) 3 H. og T. begynder et nyt Gap. med Over ftrift: Um noger dör thær han a at æruæ thær af landæ ær ræn. 19) burti F. 20) arff fo ath ængen &c. U. 21) uruffen A. T. uryffuit I. 22) Ikifti F. 23) ær F. 24) fculdi F. thær 49) man tharf 25) burdagh A. burtæ F. 26) æeffter T. igen U, 27) han F. 28) fan döthen I. P. T. F. E. H. faen dörlen A. fan dödh U. 29) arwinge U. 30) ær F. 31) F. om, at. 32) hin U. 33) düthær ær mæth &c. T. 34) Worthær K, 35) I. add. fithæn. at, naar nogen saaledes er draget ud af Riget og bliver længe borte, men hans Ejendele dog staae uryggede, fordi ingen gjør Fordring paa hans Arv eller forlanger Skifte: døer da imidlertid nogen, som den Bortresste skulde arve, da ere dennes Arvinger, skjondt han ikke kommer tilbage - naar det kun ikke med Bished spørges, at han allerede forhen var død - berettigede til, med to Vidner og Tyltereed, at bevise, at den Bortrejste arvede den Døde. Bliver der, førend man gjør Paastand paa den Bortreistes Arvelod, født et Barn, som er berettiget til at arve ham, da maa og Barnet eller dets Værge med Eedsbeviis godtgjøre, at det arvede hiin med Rette, dersom hans Arvinger gjøre Paastand paa hans Arv og skulle skifte. End gjøre Arvingerne Paastand paa den Bortrejstes Arv, da maa den, som Arven gjemmer, endnu bevare den i Kar og Dag, efterat Paatale er skeet. Døer nogen, som den Bortrejste var berettiget at arve, efterat der allerede er gjort Paastand paa Arv efter ham selv, da arver han ikke. Bliver og noget Barn, som er arveberettiget efter ham, fød, efterat Paastand er gjort paa Arv efter ham, da skal det heller ikke arve. End skeer det, at det ved sandfærdigt Vidnesbyrd, om hvis Troværdighed man ej kan tvivle, bliver godtgjort, at den Bortrejste var død før eller senere, end hiint Eedsbevis blev ført, da skulle de, som deri have deeltaget, samt Vidnerne, holde Faste og stande udenfor Kirken (staae aabenbare Skrifte) og hver af dem bøde til Biskoppen 3 Mark. Og Arvinger skulle de være, som efter fandt Widnesbyrd ere det. 36) byrde A. 37) tha oc thet E, tha ar och thet ællær &c. A. H. 1, K. P. T. 38) frænde U. 59) wille U. 40) H. og T. begynder et nyt Cap med Overftrift: Om aruinge kalle uppa hins arf ther bortæ ær, 41) pa T. U. 42) fangher nogher udh then ther &c. U, krafft worthær A.-H. P. om, ut. 43) H, add. or. 44) udh bedhet U. 45) that T. U. om. the. 46) han E. A. H. P. T. I, om, hans. 47).the U. 48) fænt A. 49) at H. 50) thyrif H. tirff T. torff U. 51) om uthen E, A. K. P. umutæn I. T. 52) fithæn P. 53) loghen E. K. loghin I. lowen U. 54) U. om. flulæ, 55) fælle U. A. E, H. I. T. add, oc. 56) the I. 57) arffuen U. 58) tha E, H. 59) fannen U. XXXII. Cap.in Gh. 40 XXXIV. Um fon far af landæ fran fathær 60). æy. Warthær ok nokter then man bort faræn ænti 1) fran fin fathær. ællær fin mothær ællær fuzkæn, ænti til leghe wærk 62) allær til thiænæftæ 63) utan landz ællær aflandæs 64). ok æræ the fwo ufælughæ 65) thær han forth 68) fran. at man wet æy hwat hældær han tok fin houæth lot ællær ok kombær 67) han aftær gen. ok 68) dör fathæræn förræ æn han kombær aftær gen. ok kallær han oppe 69) fin mothær ællær fin 7°) fuzkan at 71) hans houæth lot ær thæræ innæ. ok hinæ mælæ gen ok fighæ at han hauær fanget 72). tha fkal man næfnæ thær til tolf af 73) hans frændær. allær andreæ 74) tolf fannæ 75) mæn um frændær æræ æy til. ok 76) the fkula that fwæriæ at the hauæ hanum 77) hwærkin fwa fær fpurt um fin eghæn wift ællær i nokræ 78) andre waræ 79). fwa at han war fran them fkiftæer 80). ok tha fkal 81) gange til mæth tyltær eth ok witnæ. ok witæ that at thær ftar hans houæth lot 82). ok han fik hanum 83) aldræ. ok 84) han a hanum 85) math rættæ at hauæ 86). fwæriæ ok hinæ gen 87) at the gitæ æy fannæræ fpurt æn han hauær fanget fin 88) houæth lot. tha fkulæ 89) the ther i fitiæ latæ ut um the hauæ nokæt innæ. ællær 90) at the hauæ alz ikky innæ. tha giuæ 91) ofnæ tyltær eth ok witnæ. at han hauær fangit örtugh ok öræ. ok hwær pænning thær 92) han ær fkyldugh 93) at hauæ. ok thær skal han oruæs 94) at. 60) A. inscrib. Um fön. -H. om. fran father. 61) anti T. U. om. enti. 62) leghe wrag A. leya wærk P. 63) thianæfte F. 64) lendas F. E. H. landeth A. ællær innen oc &c. P. U. 65) ufælæ H. uslæ K. ufel F. T, U, ufæl ath han far fran them A. 66) for F. I. 67) cumær atær F. A. T. J 68) 1. om. ok dör... after gent. 69) uppa T. pa U. 70) fine F. E. 71) oc U. 72) H. add, hanum, K. add. fin deel 73) U. om. af hans... andra tolf, 74) I. om, andre. 75) fænna A. 76) ath A. 77) han F. D Fire og tredivte Capitel. Om Son drager af Landet fra sin Fader. Drager Mand ud af Landet fra sin Fader, Moder eller Sødskende, og giver sig nogensteds i Tjeneste eller arbejder for Dagleje, og ere de, som han drog fra, faa fattige, at man ikke veed, om han fik sin Hovedlod udskiftet eller ikke, da ffal man, naar han kommer tilbage efter Faders Død og paastaaer, at hans Moder eller Sødskende sidde inde med hans Hovedlod, men disse modsige det og paastaae, at han har faaet sin Hovedlod, udnævne tolo af hans Frænder eller tolv andre sanddrue Mænd, om Frænder ikke ere til, og de skulle sværge, at de have aldrig spurgt, at han saaledes havde sin egen Bopæl, eller nogen særlig Ejendom, at deraf kunde sluttes, at han var udskiftet, og da skal han med Tyltereed og Vidne bevise, at hans Hovedlod er i Boet og at han aldrig fik den, men at den tilkommer ham med rette. Sværge derimod hine tolv Mænd, at de have ikke kunnet spørge rettere, end at han har faaet sin Hovedlod; da skulle de, som sidde i Boet, give fra sig hvad de maatte have tilbage af hans Hovedlod, eller, om de slet intet have deraf, med Tyltereed og Vidne bevise, at han har faaet Ørtug og Øre, og hver Penning, som tilkommer ham, og dermed skal han lade sig nøje. Gh. 32 Cap. 78) nokær F. 79) made H. wore F, 80) fkifft U. 81) E. F. A. I. K. P. T, U. add. han, 82) A. om, ok the... houæth lot, 83) han T. 84) I. add. ath. 85) han F 86) 3 H. og T. begynder et nyt Capitel med Overskrift: Om the fuerga ham tiil at haue fonget fin houæt lot. 87) ther imod U. 88) hans F. 89) F. F. K. T. add. oc. 90) F. A. K. T. add. tho, men fighe U.- E, I, om, ællær. . . innæ, 91) göre F. E. H, K, T, 92) ær F, 93) fkyldich. F. 9i) nöyes meth U. -(6) XXXIII. Cap. Gh. XXXIV. Cap Gh. 42 XXXV. Um husfrö 95) arf. That skal man ok witæ. at hwær 96) arf fum fwa kombær 97) in a husfrughænnæ 98) waghna 99) til bondæns 100). ok warthær han bitin 1). ok dyl han 2) mæth allæ 3) at han kom 4) æy in. tha 5) fæliæ 6) foræ thre tyltær at han kom æy in. færlöftæ 7). foræ hwærian. ok 8) for hwær thær han gar 9) withær tha latæ færlöftæ 10) ut. ok 1) tyltær eth ok twiggæ mannæ witnæ at aruæn war æy meræ. XXXVI. Um bondæns arf. En the arue thær husbonden faar 12) in. hwat 13) thæræ kombær 14) af a 15) borth 16) ok 17) a bruthftok ællær fwa i köpa ok 18) i fale at 19) man gitær 20) rethæ görth ofnæ 21) hwært 22) thæet ær komat that thær hans arf æy hans ær 25). tha aghæ 24) the ay that at fyæ. hwærkin hans konæ ok 25) aruinggy. AEn ær that 26) at arfuæn ær æftær 27). tha latæ frughan 28) fwa mykæt ut fum æftær 29) ær mæth tyltær eth. ok twiggy mannæ wit AEn dyl hun 30) at thær 31) ær æntingh 32) æy 33) haldæt af 34). ællær 35) at thær kom ængin arf in. tha dyliæ thæt mæth thre tyltær 36). æræ 37) the ok flera aruæ af husbondens waghna 38). tha latæ hwær færlöftæ 39) ut fum nu ar fagh 40) mæth tyltær eth ok witnæ. ællær 41) dyliæ math næ. 95) husfruæ, TU. 96) hwat H. T. 97) cumær F 98) husfrön F. hosfrö T. 99) wagh F. E. wegh H. I. wægn T 100) I.K. add. arff. 1) withen A. bithen U 2) I. K. add. fithæn 8) U. om. ok for hwær. 9) gær F. 10) færlæft T.-U. omitt. 11) H. K. add. a. 12) bondæ far A, far F, fonger T. 13) A. add. heldær, 14) kombær burth i kiöbe eller i falæ &c. I. U. 15) A. omitt, a. 16) bordh F. aff abroth E. 3) P. U. om. mæth allæ, 4) kam I. et fic in feqq. 3) K. add. fkal han. A. om. tha ... zey in. 7) ællær H. 6) fwæræ E, I. 7) ferdelis P. U. 18) allær I. P. 19) och han kan göre redhe fore hwort &c. U. D Fem og tredivte Capitel. Om Hustrues Arv. Det skal man ogsaa vide, at, naar der bliver gjort Paastand paa Arv, som Hustruen paa sin Side har bragt ind i Mandens Boe, da skal Manden, dersom han aldeles nægter, at Arven er kommet ind i Boet, give tre Tylters Eed for hver Urv, han benægter, men hver den, han vedgaaer, skal han særligen udrede, og derhos med Tyltereed og to Mænds Vidne bevise, at Arven ikke var større. Ser og tredivte Capitel. Om Husbondens Arv. End hvad der af de Arve, som Husbonden faaer ind i Boet, anvendes til Huusholdning og Udstyr, eller ved kjøb og Salg saaledes afhændes, at man kan gjøre Rede for, hvortil Arven er anvendt, det skal hverken hans Kone eller hans Arvinger svare til. End er der noget af hans Arvepart tilbage i Boet, da skal Hustruen udrede saa meget, som der er tilbage, med Tyltereed og to Mænds Vid nesbyrd. Men nægter hun, at der er noget tilovers, eller at Husbonden har faaet nogen Arv ind i Boet, da stadfæste hun sin Benægtelse med tre Tylters Eed. Har Husbonden faaet flere Arve, da udrede hun enhver særligen, saaledes som nys er sagt, med Tyltereed og Vidne, eller godtgjøre sin Benægtelse med tre Tylters Eed. Saaledes forholdes og, dersom Husbonden har solgt sin Jord, og der ikke er kjøbejord, hvori han kan faae Vederlag. Har han noget Gh. 33 Cap. Gh. 34 Cap. 20) H. add. æy I. P. 21) foræ P. a T. 22) hwort A. H. P. U, hwart E. 23) war U. 24) a thet ey at fylles hwerken &c. U. 25) hennæs P. U. 26) the F. 27) æfti F, æfftæ A. U. omitt. 28) cunæn F, konen T. U 32) anthi F. T. ænti aff holdeth A.-U. om. antingh 33) I. om. ey. 34) U. om. af. 35) F. E, K. add, tho.eth tho at I. 36) K. U. add, eth. 37) A. om. æræ the ..., thre tyltær. 38) wagh E. F. H. I, T. 39) færlefiæ I. U, 29) æfti F. 30) hyn U. 32) thet U. 40) mælt F. T. U. 41) ætli I. U. om. eller ... thire. (6*) XXXV. Cap. Gh. XXXVI. Cap. Gh. thre tyltær 42). fwa ær that ok um han hauær fald fin jorth, ok thær 43) ær æy fwa köpa jorth til at han ma fa fulnath 44) foræ. ok hauær han nokæt haldæt af that 45) han tok for fin jorth. tha a han that at hauæ 46). AEn ær thær ikky haldæt af. tha faar han thær ikky 47) giald foræ. fkil them um 48). tha æræ 49) frughænnæ 50) aruæ with 51) than famæ logh. thær förræ ær fagh 55) um aruæ dela. XXXVII. Um aruæ 53) bit. 54) æn En skil them um hwat hældær arf bet ællær bet æy 55). tha ær e 56) thæn hwat hældær bondæns wæghnæ 57) ællær hus frughænnæ 58). nærmær at fighæ at arf bet fwa fum logh war. æn hin 59) at dyliæ. Wil hin ok 60) witnæ 6) oppæ twa 63) arfuæ ællær thre ællær flere at bitit war arf gen 64) fum logh war 65). tha 66) fæl 67) han thær 68) ikky meræ æn tyltær eth ok witnæ. at the ware laghlekæ bitnæ 69). AEn warthær that 70) æy meræ æn en arf, ok fighær hin annær at annær 71) bet hanum 72). tha Ikal han ok witæ 73) thæt mæth tyltær eth ok witnæ 74). at the æræ laghlekæ bitnæ 75). XXXVIII. Um flætföring 76). Er 77) nokær man ær 78) æntingh 79) for yfæld 80). ællær for aldær 81). ællær 82) for fot. thær fik wil flætföra 83). hwat hældær man ællær 84) 42) H. og T. begynder et nyt Cap. med Overftrift: Om han hauer fold fin iorth oc ær æy köpe iorth affther. 43) thæræ F. 44) fult A. 45) U, add. ther 46) holde U. 47) æcki F. 48) U. add. mwdhen, 49) ærue E. I. 50) kunæn F. T, konens U 51) tha æræ konens with, A, 52) mælt F. I, K. T, U. 53) arf F. T. U. 54) bet U. 55) T. U. om. bet. 56) jo U. 57) wagh F, H. I. T. 58) husfrö F. hosfru T. 59) finæ H. T. 60) U. add. dyliæ oc. 61) wite F, E, H. wide T. tilbage af det, han fik for sin Jord, da bør han beholde det; er der intet tilbage, da faaer han intet Vederlag. Er der Tvist herom, da skulle Hustruens Arvinger føre det samme Beviis, som ovenfor er fastsat for Arvesager. Syv og tredivte Capitel. Om Arvebed. End tvistes der, om Arvebed har fundet Sted eller ikke, da er den, som paastaaer, at Arvebed efter Loven har fundet Sted, hvad enten han er af Husbondens eller Hustruens Slægt, nærmere til at føre Beviset, end den, der nægter det. Vil og denne, ihenseende til to eller flere Arve, bevise, at der med Arvebed ikke er forholdet efter Loven, da behøver dog ikke Wederparten mere, end Tyltereed og Vidne, for at bevise, at Arvene lovligen ere jævnede med hinanden. Er det kun een Arv, som han paastaaer, at være jævnet med en anden, da skal han og med Tyltereed og Vidne bevise, at de lovligen ere jævnede. Otte og tredivte Capitel. Om Fledføring. Er der nogen, Mand eller Kone, som formedelst Fattigdom, Alderdom eller Sygdom vil fledføre sig, da skal han drage til Tinge, og der lyse, at han vil Gh. 35 Cap. Gh. 36 Cap. 62) pa T. U 63) tha 1, 64) i gen A. 65) P. add. oc hin wil dylia 66) ath hyn will dyliæ icke meth meræ &c. U. 67) fkal E. I. dylie ikke meth meræ &c, P. 68) thæræ ekki meræ F, 69) bodne U. 70) F. add. oc. 71) U. add. arf. 72) han F. then arff U. 73) [wæriæ P. U. wide T, 74) A. omitt, at the &c. 75) budne U. 76) Um nokar man wil fik flæetföra A, flatfö- Föringh H, T, U. et fic in feqq. 77) AEn F, D. T, 78) ther I. faa ufæl &c. P. U. 79) anti F. T. 80) ufæli U. 81) ællæ F. D. H. I, aldör G, 82) æth I. 83) flatföræ T. U. 84) æth I. XXXVII. Cap. Gh. 46 konæ. tha fkal han til things faræ ok liufæ that thær at han wil fik flætfö. ræ. ok tha 85), æræ the næft thær arfuinggæ æræ. hwær a han at taka til 86) fwa mykæt fum han ær 87) arf ftathæ 88) at hanum. ok han a tha at faræ mællæn them. ok mæth them længær at wæræ thær meræ hauær af AEn flætförær 89) takit, ok mæth them fkiæmbær 90) thær minnæ hauær 91). fik nokær man ællær 92) konæ. fwa at han 93) worthær æy a thinggy lyusd. tha ær 94) han fik nærmær at refe 95) til fit eghæt frælfæ ok til 96). eghæt wald 97). æn hin 93) at hauæ han 99) til flætföring. XXXIX. Um flætförings bötær 100). En lyufær nokær man 1) fik a thinggy til flætföring. tha ſkal that ftan dæ thær 2) han 3) hauær thæræ 4) giort. AEn hwat fum han 5) hittær 6) at bryte than thær flætföring 7) ær. hwat hældær han flar ællær 8) færær 9) man. that 10) fkulæ 'the alt bötæ thær hanum 11) hauæ takæt 12). bathæ konungs ræt ok bilkops foræ hanum 13)- Dræpær 14) flætföring 15) man. tha böte the thær 16) hanum hauæ takæt en faal 17). ok twa 18) bötæ frændær. worthær han ok 19) dræpæn, tha take the ok 20) en faal. ok twa 21) takæ 22) frændær. Worthær han æntingh barth 23) ællær faar. tha taka ok the bötær. thær han 24) hauær mællæn hændær 25). AEngan logh a han foræ 85) tha ther the næftæ arffuinge æræ I. the ther nælt ære aruinge a hanem at tage til faa meget, huær there for han fkullæ æruæ æfitær hanem oc faa a han at fare &c. P. U. 86) D. om. til. 87) ther D. ær nællæn them arfstake ok mæth them lengör &c. G. 88) arffiake E. arff flande I. 89) arff A. G.-U. add, hans. 90) Ikiæmmer I. U. 91) H. add. fanget, T. add. taghet; i begge begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om then man ællær kone fig fletförer och liufær æi a tinge. 92) H. om, ællær konæ. 93) D. om. han. 94) a H. T. were fik &c. U. 95) reyle U. 96) F. G. H. I. P. T. U. add. fit. 97) voldh U. 98) hinæ D. T. hini F. nogher U. 99) hanum T. ham U. 100) Um flætföring oc hans bötær A. F. D. T. om fletföring och fo om hans brödhre U. 1) F. E. A. D. K. T. U. om. man. 2) ær F. 3) a thingæ ær giort H. T. 4) A. omitt. thæræ, fledføre sig, og da ere de nærmest (til at modtage ham), som ere hans Arvinger; enhver af dem skal modtage ham med saa meget (Gods), som han er arveberettiget til. Fledføringen skal da drage fra den ene til den anden, og opholde sig længst hos den, som har faaet den større Deel af Godset, og kortere hos den, der har faaet mindre. End fledfører Mand eller Kone sig saaledes, at det ikke bliver tinglyst, da ere de nærmere til at faae deres Frihed og Uafhængighed tilbage, end den, som har modtaget dem, er til at beholde dem som Fledføringer. Ni og tredivte Capitel. Om Fledførings Bøder. End lyser nogen sig til Fledføring paa Tinge, da skal det stande fast, som han der haver indgaaet. For alle de ulovlige Handlinger, som Fledføringen maatte komme til at begaae, hvad enten han slaaer eller saarer nogen, skulle de, som have modtaget ham, udrede alle Bøderne, baade til Kongen og til Biskop. Dræber Fledføring nogen, da skulle de, som have modtaget ham, udrede een Sal (af Mandeboden) og to skulle hans Frænder bøde; bliver han dræbt, da tage og hine een Sal, og to tage Frænder. Bliver han enten slaget eller faaret, da skal den, som har ham hos sig, ogsaa tage disse Bøder. Ikke kan han af an Gh. 37 Cap. 5) E. omitt. han. 6) F. add. til, -hwat fum hanum hender A. han brytær fithen thæn &c. P. U. 7) fleet föther, F. flæthförær A. flætfördær D. K. T. 8) æth I. et fic fæpius. 9) hugger U.-P. add. eller hugger noger. 10) tha H. 11) han F. 12) F. add. oc. 13) han F. 14) Dræpær han man then ther flethförer A. Dræper man then ther flætförtær ær, tha &c. D. Drapær han man then ther fles förthær ær &c. F. K, T. 15) han oc nogher man U. 16) ær han haue F. oc thet thær U. 17) fal. F. G. H. I. et fic in feqq. U. om, en faal. 18) ok the twa A. 19) P. U. add. flagan ællær, 20) U. om. ok.... tha take. 21) the twa A. 22) T. om. take. 23) barther aællær færtliær F. H. I. K. bor-. thær farter D. baar ællær faar G. bordær eller færdær T. 24) hanum A. P. T. 25) handum F. E. D. I. handa T. 26) P. U. om. ok... fælia. XXXVIII. Cap. Gh, XXXIX. Cap. Gh. 48 fik at fe ok 26) ay 27) annær 28) at fæliæ. ok æy math annær 29) i logh at wæræ. XL. Um 30) frændær wiliæ æy take with 31) flætföring. En wiliæ æy 42) næftæ mæn 33) taka hanum 34)- tha skal han a thry 35) thing that at 36) lyufæ. ok hans frændær til kallæ. at thing mæn witæ that at them 37) ær æy uwarændes 38) komat 39) thær frændær æræ. af giftes 40) the 41) thær næftæ frændær æræ. tha ma han faræ mæth fin ho. uæth lot til then thær han wil. ok 42) han 43) wil takæ. ok 44) al than famæ ræt thær frændær takæ. um 45) the take han 46) bathæ bötær at takæ foræ han, ok bötær göræ. fwa 47) fkal ok than 48) take 49) han 50). thær æy ær fwa 51) nær komen 52). Thæt XLI. Um flætförings wift 53). hæt fkal man ok witæ um flætföring. at taka hans 54) næftæ with haflik fkal hans wæræ. ok fwa num. tha flik fum thæræ eghin disk ær. dryk 35). AEn 56) takær han 57) annær man. tha flikt fum han liufær a thingga. tha 58) fkal han hanum uppæ halda bathæ til mat ok fwa 59) til dryk. ok 60) ay Ikal annat thole thinggæt ok konungs umbuthz man 61) 27) ecki F. T. 28) andrum F. D. E. H. T. andra A. andrum math fwariæ I. 29) andrum F. E. H. T. andra A. D. gin I. æn- 30) Om flatförings næfte willæ æy vet ham taghe U. 51) wider T. 32) U. add. flatförings. 33) gen man E frænder H T. U. 34) han F. E. T. gen hannm L. K, vet ham U 35) thriti I. tri T. 36) F. H. I. K. P. T. U. om. at 37) then T. han them æy U. 38) owarændes T. frender kummet A. wvand U. warendes 39) cumit F. kummæt T. kommer U. 40) och A. giftes K. AEn afgaa U. - I. om. afgiftes ... æræ. 41) hans næftæ frænde tha &c. U. 42) ok wil han tage with hanem, tha al &c. P. U. 43) hanum D. T. 44) at F. D. K., T. dre fordre nogetsomhelst Beviis, og heller ikke kan han føre noget for sig selv eller for Andre. (være i Lov med Andre.) Fyrgetyvende Capitel. Om Frænder ikke ville modtage Fledføringen. End ville ikke næste Frænder modtage ham, da skal han lyse det paa tre Ting og tilkalde hans Frænder, saa at det er Tingmænd vitterligt, at det ikke er skeet Frænderne uforvarendes. paa han drage, med sin Hovedlod, til hvem han vil, og som vil modtage ham; og med de samme Rettigheder, hvormed Frænderne skulde have modtaget ham, baade i Henseende til at tage og udrede Bøder for ham, skal og den modtage ham, som ej er saa nær Frænde. Give hans naſte Frander Slip Page Bam; og med Eet og fyrgetyvende Capitel. Om Fledførings Underholdning. Det skal man og vide om Fledføring, at, dersom hans næste Frænder modtage ham, da skal hans Mad være som deres egen, og saa hans Drik. End modtager anden Mand ham, da skal han give ham mad og Drikke, saaledes som han har lyst det til Tinge, og Tingmænd og Kongens Ombudsmand skal ikke taale, at dermed forholdes anderledes, end som ham lovet var. Er hans næs 45) nar U.-I. om, um .. han. 46) tha haue han oc then famæ ræt bathæ meth böther &c. P. U. 47) fo U. 48) then taghe ther hanum ær æy fo nær kom. men. A. 49) P. U. om. take han, 50) I. om. han. 51) fo T. 52) frændæ P. U, et add. om han tager wit lianem. 53) koft U 54) U. om. hans... tha. 55) drich D. T. drygh F. meth hans dricka U. 56) E. om. AEn.... ok æy Ikal &c. Oc huilken man fom ham tagher thet ther han liufer &c. U. 57) hanom T. 58) ther D. F. H. K. P. T. U. 59) T. om. fwa. 60) oc fkal tingmæn oc konnings embitzmæn ey annet tollæ æn &c. U. 61) mbetzman D. ambitsman T. (7) Gh. 38 Cap. Gh. 39 Cap, XL. Cap. Gh. 50 æn that warthær haldæt with 62) hanum 63). thær 64) hanum warth 65) iat 66). AEr ok nokær than utæn rikys thær hans næftæ 67) æer. tha than 68) thær han hauær til fit 69) wærn lýusd thær af riky ær. han 70) then famæ ræt thær hin fkulda wæræ with 71) flætföring 72). ængangga

tingh 73) at han 74) taka hanum 75) til handæ. ællær forfighæ hanum 76). XLII. Um börnæ wirthning 77) i fælugh 78). The börn thær 79) famæn æræ i fælugh 80) æftær 81) thærra fathær ællær 82) mothær. hwat fum the 83) uuinnæ 84) æntingh 85) i köp ællær i falæ. ællær mæth 86) andræ munæ 87). tha ær that alle thærræ. tape the ok no. kæt. tha ær 88) ok 89) that 90) famæ. hwat fum et 91) thærra worthær giuæt. that ær ok allæ thærræ. for uten the æræ half fyzkæn. ok them worthær jorth giuæn af thærræ rættæ arftakæ 92). tha fwa manggæ fum the æræ thær 93) with than 94) attæ 95) tham gaf jorthæn. AEr 96) that fwa nær at the 97) attæ at takæ æftær hans 98) brothær ful lot ok fyftær 99) half. tha take the fwa 100). AEr that ok fwa handærlæ I) at that fkuldæ gangæ at ganga arf. tha take the iæfnt 2). æræ 3) ok fuzkæn tha ær that ok 4) the 5) famælund. 62) U. om, with.. 63) han F. 64) ær F. 65) warthær F. 66) iætthæt E, H. K. iatæt F. rætther D. iæt T. U. 67) T.add.werye; - næfte wæriæ fkal wæræ U. 68) Ikal then vet taghe ther &c. U. 69) fin H. K. T. finne F. fin waæriæ P. U. 70) hanom P. oc hanom U. 71) P. U. add. meth, 72) flætföringe F. T. 73) centi F, T. 74) A. D. F. K. T. om. han U. om. at han, 75) han hinum til &c. E. F. 1, han hanom til &c. T. hanum hin il &c. K. died 76) han F. 77) barnæ vyrdning U. 78) fælagh F. U. 79) ær F. 80) fælge U. 81) æfti F. 82) oc H. 83) F. om. the. 84) winnæ F.-witna T. vynne U. 85) anti F. ste Frænde uden Riget, da har den, som den Bortrejste har lyst til Tinge som sin Værge, den samme Ret i Henseende til Fledføringen, som Frænden selv, saa at ham til sig eller nægte det. han enten kan tage ham til To og fyrgetyvende Capitel. Om Børns lige Ret i Fællig. Alt det, som Børn, der sidde i Fællig efter Faders eller Moders Død, vinde ved Kjøb eller Salg, eller i andre Maader, tilhører dem alle samtligen; tabe de, da er og Tabet Alles; den Gave, som bliver gjort een af dem, tilhører dem og alle, undtagen de ere Halvsødskende og nogen af dem faaer Jord til Gave af sin rette Arving (Arvelader ?); thi da skulle alle de, som ere denne saa nær paarørende, at Broder skal tage fuld Lod og Søster halv Lod efter ham, i samme Forhold ta ge. Deel i Jorden; men ere de saaledes beslægtede med ham, at Gangarv skal finde Sted, da tage de alle lige Lod. Det samme gjelder ogsaa, dersom de ere Sødskende. 86) i U. 87) mode P. made U. 88) E. F. add. thet. (ex 89) T. U. om, ok. (0% 99) datter U. go) then famme ræt oc hwat &c. U. ( 91) enæ F. E. D. H. I. K. T. een U. ( 92) arfftagher D. T. aruinge P. U, 93) ær F. 94) them A. 95) ottæ U. F. add, æer, E. A. D. K. T. U. add. ther. 96) oc ære fo næær U. 97) the fkulle aruæ tage &c. P. U. 98) han F. E. D. H. T. hanum A. K. U. 100) P. T. U. add. arff. 1) handerligh D. at han dærle G.-P. add. gangær. 2) iafnt F. 3) F. H. add, the. U. add, thet, 4) alt famælunde D. 5) F. T, U, om, the. Gh. 40 Cap. XLI. Cap. Gh. XLII. Cap. Gh. 52 XLIII. Um brothers brut 6) i fælugh 7). Kan ok fwa worthæ 8) at the börn thær 9) famæn fitiæ 10) at 11) annær af the bröthær 12) brytær fwa höghælik 13) at börnnæn 14) æræ thær foræ fat 15) math. tha ma han ikky meræ foræ göræ æn fin eghæn houæth lot. tha wæræ 16) at næſtæ frændær 17) börnnæ 18) ok skiftæ hanum 19) af. ok han bötæ af fit eghæt bathæ konungs ræt ok bilkops. ok fwa with thæn at han hauær 23) for flaghæt thær han bryter with 20). Alftæ 21) mykæt math 27). AEn tho 28) at frændær æræ fiærmær æn bröthrænna 29). tha æræ the tho nærmær at gömæ börnnæ gotz. æn hin fit 30) for fla 31). æn tholæ 32) frændær 33) hanum at han bötær af fælughæt 34). thagar 35) the fkiftæ atær 36). tha takær han fin fullæ houæth lot fum annat barn. warthær ok 37) nokæt with 38) brytæt i fælugh æntingh 39) math 40) afhog ællær andra ftoræ faar. ok wil han fik af skifte. tha takær han thaæt en famæn 41). æn takær han i fælugh math fik 42). the bötær 43) tha warthær that.44) alla 45) thærræ. fit eghæt. at han for flar æy 24) fin 25) Tuzkan 26) man XLIV. Brother ma æy fæliæ fin fuzkænæ jorth 46). That fkal man ok witæ at hwærkæn mæth bötær ællær mæth fæliæn. ællær mæth gift 47). ma brother fin 48) fuzkænæ jorth afhændæ. num 49) 6) fruth E. brode D. brot I. 7) I U. er Overskriften: om bondhens vyrsning i felagh. 8) wære D. 9) U. om, thær. 10) D. add. i fæligh. 11) och nogher aff theris brödher bryte D. aff nogher aff the brödre &c, U. 12) böthær E brödræ T. 13) loglig E. 1. illæligæ U. 14) börn A. 15) forfat F. E. forfeth A. T. forfafft D. foragh U. for fak I, 16) fkal T. & om. at.... af ok. 17) I add, with. 18) börnænæ K, P. I.-D. & A. omitt.} 19) hans D. han F. 20) withær F. T. imodh U. 21) fo megeth U, thet er nog at P. 22) I, add, ær. T. om, mykæt at. 23) forflar fith &c. U. 24) och A. 25) fine F. T. 26) fyzkænæs A. U. Tifkenæ D. 27) mæthan thy ath frænder &c. D. (28 T (8 (ou Tre og fyrgetyvende Kapitel. Tre og Om Broder begaaer nogen Misgjerning medens han er i Fællig.ss. 41 Cap. St keer det, at blandt de Børn, som sidde sammen i Fællig, nogen af Brødrene begaaer saa grov en Misgjerning, at Børnegodset udsættes for Fare, da maa han ikke forgjøre mere, end sin egen Hovedlod; Børnenes næste Frænder skulle være tilstede og udskifte ham af Fællig, og han skal bøde af sit Eget baade til Kongen og Biskop og til den, han har forbrudt sig imod; thi det er alt nok, at thi det han har ødelagt fit Eget: sine Sødskendes s Gods maa maa han ej ødelægge tillige. Om endog hine Frænder ere længere ude beslægtede, end Brødrene, ere de dog nærmere til at bevare Børnegodset, end Broderen til at øde det. Men tilstæde Frænderne, at han udreder Bøderne af det fælleds Gods, da tager han, naar Skifte siden holdes, sin fulde Hovedlod, som andet Barn. Bliver nogen Mis gjerning begaaet mod ham, medens han er i Fællig, som Afhug eller andre store Saar, og vil han udskiftes af Fællig, da tager han Bøderne allene; men tager han Bøderne til sig i Fællig, da tilhøre de alle dem, som ere i Fællig. 1400 Fire og fyrgetyvende Capitel. Broder maa ikke sælge sine Sødskendes Jord. Det skal man ogsaa vide, at Broder maa ikke afhænde sine Sødskendes Jord, hverken til Bod, eller Salg eller Gave, undtagen han haver voren fuldmyndig Gh. 42 Cap. 28) thy E. F. thi A. T. dogh U. 29) bröthærn F. brothæræn T, brödhre U. 30) at A. D. E, F, G, H, I. P. T, U, 31) forfithæ A. 32) thala T. U. 33) hans frænder at T. 34) fælaghit F. 35) ther U. 36) effter U. 3;) ath nogher U. 38).F, add, han, A. D. H. K. T. add. hanum. -with at han brydher i &c. U. 7 and 39) anti F, T. 40) T. om, math, 41) enfamæn F. 42) D. om, fik. 43) bröthræ I. 44) G. add, ær, 45) thes alles A. 46) C. K. og U. begynder her den anden Bog. 47) giuæn P. giffnen U, 48) finne F. T, fynæ U. 49) uden U, XLIII. Cap. Gh. 54 thes 50) enæ at han hauær fwa 51) waxen brothær at han ær ful aldær 52) wartha ok ok ftar 53) math hanum ok gotz. W gör that 54) famæ af 55) fit flera bröthær ful aldræthæ 56). tha mugha the that famæ göræ. AEn hwærkæn mö ællær than fwen 57) thær æy 58) ær ful aldar. tha 59) ma 60) hwærkin 61) hænnæ brothær ællær um the æræ fleræ brothær. mugha 62) thærra gotz 63) af hænnæ 64). XLV. Um father wil fkiliæ fon with 65) fik. Er nokær than man thær fun hauær thær æy ær 66) witær, tha ær ha num rath 67) at han fkiliæ 68) hanum fran fik. ok fæliæ 69) hanum æntingh 70) fwa ftæthæl 71) i hand at man 72) wet at han ær fær um 73) fik. ællær lyule that a thingi at han hauær hanum 74) affkift. ok that ær æn 75) fullær 76). AEn brytær fön nokæt i fælugh math father, tha ma han ay meræ forbryte 77) æn 78) til konungs ræt 79). ællær bifkops. æn fin eghan houæth lot. for utan at fathæræn ær fwa ufnial 80). at han skiftær hanum 81) ay 82) af 83). æn 84) ær han æy af fkift. tha bötær han foræ hanum ſwa oſtä ſum han brytær. ſkiftær 85) han 86) at 87) förftæ 88) thær han brytær 89). tha bötær han fin 90°) eghæn houæth lot 91). ok bondan 92) ær fkild with. fkiftær han æy tha hanum 93) af. ok brytær han annær finnæ, tha ma han that famæ göra. e 94) mæthæn han hauær hanum 95) ay af fkift. tha gar han til houæth lotæ. mæth 96) that thær æftær 97) ær. that famæ ær um dotær brytær fum 98) fön. 50) thys F. 51) full aldernæ brodher ther flar &c. U. 52) aldræth F. D. T. aldrægli E. 53) ftær F. ftor T. 54) fo af &c. U. 55) ath D. full aldræ D. F. T. full alderne U. 56) U 57) fön U. 58) H. om. ey. 63) T. add. y. 64) afhænde F. E. D. G. H. I. P. 65) fra A. P. T. U. 66) A. om. ær. 67) ræth D. I. U. 68) fcili han fran f. F. ath Ikilien fra &c. U. 69) U. add. eller fanghe. 70) anti F.-U. omitt. CHE 71) ftachael E. liæktæl T. fædel (bref) S. ftade- 59) Q. om. tha. 60) E. om, ma. 61) æy there brother eller flere &c. U. 62) affhænde theris jordh U. lige U. liædel : ftæd P. 72) han A. 73) for P. 74) han F. 2.83 Broder, som er enig med ham og gjør det samme med sit Gods. 3. Bliver og flere af Brødrene fuldmyndige, da maae de gjøre ligeledes. Men hverken een eller flere Brødre maa afhænde deres ugifte Søsters eller umyndige Broders Gods. Fem og fyrgetyvende Capitel. Fader vil stille sig ved sin Son. Versom nogen Mand har en uforstandig Søn, da har han Magt til at skille ham fra sig, og enten give ham (særskilt) Bolig, saa at man veed, at han lever for sig selv, eller- og det er endnu bedre - -lyfe til Tinge, at han har udskiftet ham. Begaaer Søn, medens han er i Fællig med sin Fader, nogen Misgjer ning, da maa han ej forbryde mere, end sin egen Hovedlod til Kongen eller Biskoppen, undtagen Faderen er saa uforstandig, at han ikke udskifter ham; men er han ikke udskiftet, da bøde han for ham, saa ofte han forbryder sig; udskifter han ham den første Gang, han forbryder sig, da bøder Sønnen sin egen, Hovedlod, og Faderen er dermed frie; men udskifter han ham ikke da, og han forbryder sig andengang, da maa han gjøre det samme; saalænge han endnu ikke har udskiftet ham, beregnes ham en Hovedlod af det Gods, der er tilbage. Hvad der gjelder om Søn, der forbryder sig, gjelder og om Datter. med frie 75) een A. 76) fullæræ G. H. K. P. T. U. 77) forgöre P. forbridæ T. 78) A. D. H. P. T, U, om. an. 79) U. om, ræt. 80) ufell A, ufail E, I, T. ufniel G, H. ulniller P. U. 81) han F. 82) U. om, æy. 83) arff D. 84) nar han ær æy &c, U. 85) A. om, fkiftær... brytær. 86) U. add. hanum. 87) thet D. aft T. 88) U. add, aff, 89) bridær T. g0) fithen anghen houatlot T. 91) E. om. lot. 92) U. om. bondæn, 93) han F. hanum æy aff tha han brydher annen &c. U. 94) i mæn han U. 95) han F. 96) with A. D. F. H. P. T. U. 97) æfti F. 98) U. add. mælt ær om. Gh. 43 Cap. XLVI. XLIV. Cap. Gh. XLV. Cap. Gh. Um börn ok thærræ 99) mother. Dör father fran börn ok fitær thærræ 100) mothær i ſtufn 1) mæth them. tha ma man ay hænnæ fkiliæ withær 2) e mæthæn hun ay ær mannæ fæft. utæn 3) hun far 4) fwa illæ math at 5) thærræ gotz for hæghthæs! 6) for hænnæ fkyld. ok 7) hwa fum thæræ hauær at gömæ. han 8) ſkal thær til gömæ 9) at the haue thæræ gann 10) af. ok æy fkathæ. ok fwa at man fkal til things faræ ok lyufæ at thær fars II) illæ mæth the börnnæ eghn 12). ok thing man fkulæ næfnæ mæn til 13). ok late that mæn fe. ær 14) that mæth hænnæ fkyld thær mother ær at thæræ 15) forfars 16). tha fkal man thæt af 17) hænnæ taka ok fæliæ 18) annær man 19) thær 20) therræ næftæ 21) ær. far ok than 22) illæ math. tha ma ikky than 23) thærra wæriæ wæræ. thær therræ hæriændæ 24) ær. XLVII. Um börn ok thærra wæriændæ. Ær börnnæ father döth ok thærræ mother. æntingh 25) döth ællær mannæ fæft. ok æræ 26) börnnæn fwa fma at the mughæ æy thærra 27) eghnæ wæriæ wæræ. tha ær næft them thærræ brother 28) til wæriæ. um brothær ær 29) til. 30) ok 31) æræ the fam bröthær. tha taka 32) than thær ælzt ær. AEn 33) æræ the half bröthær. tha take then thær ælzt 34) ær a 35) fa- 99) there F. 100) there F. 1) fitafn E. T. ftuffwæ A. ftofn G. P. pa boligh U. 2) vet them i mæn hun &c. U. 3) F. add. of T. add. om. U. add. thes een. 4) foorde U. 5) U. om, at. 6) forheythes A. forhægdes T. 7) tha A. D. H. K. P. F. T. U. om. ok. 8) E, om, han.... gömæ. Han fcal hawe fo göme ther a at &c. A. 9) le I, K. 10) gaffn H. T. U. E, D, gaun F. gagn K. 11) færs F. 12) egiu I. eghen F. gotz U. 13) ther til D. 14) om thæt ær mæth &c. P. U. 15) P. add. gots. 16) forfæers F. forfaris K. forfors T.-U. add. ær thet fo. 17) fran U. Ser og fyrgetyvende Capitel. Om Børn og deres Moder. Døer Fader fra sine Børn og sidder deres Moder med dem i Boet, da maa man ikke skille hende ved dem, saa længe hun ikke gifter sig, undtagen hun forholder sig saa slet, at deres Gods forødes for hendes Skyld; og hvo som haver det at gjemme, han skal gjemme det saaledes, at de have Gavn og ikke Skade deraf; og skal man gaae til Tinge og lyse, at det gaaer ilde til med de Børns Gods; og Tingmændene skulle udnævne Mænd og lade dem undersøge det. Er det Moderens Skyld, at Godset ødelægges, da skal man tage det fra hende og give det til anden Mand, som er Børnenes nærmeste Slægtning; forholder ogsaa han sig slet med Godsets Bestyrelse, da maa ikke han være deres Wærge, som ødelægger dem. möd-mu Syv og fyrgetyvende Capitel. Om Børn og deres Værge. r Børns Fader død, og deres Moder enten død eller gift (paa nye), og ere Børnene saa smaa, at de ikke kunne være deres egen Værge, da er deres Broder nærmest til at være deres Værge, om Broder er til; og ere de Fuldbrødre, da tage den Værgemaalet, som er ældst. Værge, som er ældst paa fædrene Side. End ere de Halvbrødre, da være den End er ingen Broder til paa fædrene Gh. 44 Cay. G. 45 Cap. 18) fa A. P. foo U. 19) andre manne F. T. 20) ther them ær neft A. thær theræ ær næftæ F. T. 21) U. add. frænde, 22) han T. U. 23) han P. a 24) heriænd F. hærye U. æriendh E. 25) anti F. T. 26) æræ the fiælfuæ fwa Ima börn at &c. F. H. I. K. P. T. U. 27) finæ T. or our ag sin ( 28) P. add. fom æelzt er. U. add. fom full aldernæ ær, 29) U. add. ei. 30) K. T. add. AEre the or flere bröthree, 31) ok æræ the ai fambröthree, tha thaghe then ther neft æer a fathers wegh. AEn ær æy fatherbrothær etc. A. 32) ær then næft ther &c, U, tadion (1) 33) U. om, AEn... a fæethrænnæs 34) næft H. 35) y D. (8) XLVI. Cap. Gh. wæræ. 58 thærnnæs 36) wagh. 37) AEn ær æy fæthærnnæs 38) brothær til then thær 39) That fkal man wæriæ ma 40) wæræ. tha ær möthærnnæs 41) brothær næft. ok witæ. at thæn ma æy annærs 42) wæriæ wæræ. thær æy ma fin eghæn wæriæ 43) wæræ. flökæfrithæ fön ma æy athælkonæ 44) börnnæ 45) wæriæ AEn ær æy brothær til. tha ær fathær fathær 46) næft at wæriæ. ær æy father father 47) til. tha ær mothærfathær næft. 48) ær æy mothærfathær til. tha ær fathærbrothær næft. ær 49) æy fathærbrotheær til. tha ær mothærbrothær næft, ok e50) hwaræ fum the æræ 5') bathæ æm 52) nær. fæ. thærnæs frændær ok möthærnæs. tha 53) ær fæthærnæs frændær 54) nær- AEn ær hin half man 55) nærmer thær 56) mömer wæriændæ at wæræ. thærnæs frændæ ær. tha haldær han wærian 57) XLVIII. Um börnnæ wæriændæ ok 58) giftær orth. 59) That fkal man ok witæ. at fwafum uppæ 60) ær mælt um wæriændæ til börn. fwa ær61) ok hwær næft at giftæ 62) fin 63) frænkonæ. ællær fin frænmö 64) um fathær ær döth. thot hwaræn mæth andra frændær rath. 65) than at gömæ hans gotz. thær fin eghin hærianma æy annærs wæriæ wæræ. dæ 66) ær. um han hauær fik 67) for doplæt. ællær for drukkæt. 68) ællær 69) for flaghæt. ællær han ær fpyuts man, 70) ok hauær æy meræ with at hæt- AEn 71) ok nokær thæræ fræntæ. tha ma han æy börnnæ wæriæ wæræ. dæ thær litæt hauær til æn tho at han ær fpak man ok hauær æy 72) til 36) fætherns F. 37) wægn T. vegne U 38) fadher brodher U. 39) ær F.D. om, thær. 40) kan U, D. om, ma wære. F. T. om. ware A 41) möthærns F. modhers D. U. 42) U. add. mantz, 43) T. om, wæriæ. 44) athulkunæ F. 45) fun E, barns U. 46) fadherbrodher U. 47) han U. 48) U. add. ath wæriæ. 49) U. om. ær... oko ( 50) D. I. K. P. om, e. I and (c 51) the æræ neft fæthrænæs frændær etc. A. U 52) om E. 53) ok ær U. et om. usque ad hallman, 54) wagh E. D. F. H. T. 55) mannæ F. A, E, P. T. 56) ær F. pa möderna vegne U. Side, som maa være Værge, da er Broder paa mødrene Side nærmest. Det skal man og vide, at den maa ikke være Andens Værge, der ei maa være sin egen Værge. Slegfredsøn maa ikke være Værge for Ægteqvindes Børn. End er ej Broder til, da er Farfader nærmest til at værge. Er ej Farfader til, da er Morfader nærmest; er ej Morfader til, da er Farbroder nærmest; er ej Far: broder til, da er Morbroder nærmest, og saaledes altid, hvor Fædrene- og Mødrene -Frænder ere lige nær beslægtede, der ere Fædrenefrænder nærmere til at Men er Mødrenefrænde een Grad nærmere, da faaer han Værvære Værge. gemaalet.. danindisi Keds (and (Bailguise) D Otte og fyrgetyvende Capitel. Om Børns Værge og Giftermaal. et skal man ogsaa vide, at de, der, efter hvad som ovenfor er sagt, ere de nærmeste til at være Værge for Børn, ere og de nærmeste til at bortgifte deres Frænker, Enker eller Møer, naar deres Fader er død, dog med andre Frænders Raad. Den maa ej være Værge for andres Gods, som ødelægger sit eget. Den som ved Dobbel, Drik eller Ødselhed har tilsat sit Gods, eller den, som er løs og ledig og haver intet ved at hæfte, maa ikke være Børns Værge. Er der og nogen deres Frænde, som kun ejer lidet, da maa han, skjøndt han er en forstandig Mand, dog ikke være deres Bærge, naar hans Formue kun er halv 57) wæriænde A. H. I. T. wæriæmoleth U. I vort Haandskrift staaer ved en Skrivfejl: waian. (28 58) af giftæræ O. I add, theræ. J U. Iyber Overffriften: Om börnæ wæriæ willæ giffte them. 59) ordh F. A. iorth D. word Q. 60) om A. 61) U. om. ok... næft. 62) U. add. them. 63) fine F. 64) frænnæ D. 65) rathæ F. rada T. 66) weriæ D. hærie P. U. 67) fit eget P. U.-F. I. T. add. anti. - um han wil ænti fordoppleæ, ællær fordricke aller forfla &c. A. 68) for dock æt D. for druckit F. 69) ær tho F. D. 70) fpiute man I. Spiut man F. 71) æer F. K. T. 72) E. I. oin. ay. (8*) D Gh. 46 Cap. XLVII.Cap. Gh. XLVIII Cap. Gh. 60 halfs fæ with that thær börnæn 73) haue. tha ma han æy thæræ wæriandæ 74) wæræ, utæn han fætter thærræ warnæth 75) til at thærræ 76) worthær haldæt. 77) AEn hwa fum börnnæ fæ takær hwat hældær 78) brothær ællær annær man. tha fkal bathæ 79) thærra fæthærnæs frændær ok möthærnæs with wæ. ræ. horæ 80) han 81) takær 82) thær börnnæn takær. ok ætla 83) ut that thær hin takær um that ma wartha meræ æn föthæ ok klæthæ. tha 84) skal man witæ horæ mykæt thærra ma um aræt af gange. tha fkal that lyufæs a thingga math 85) mykæl 86) wirthning han hauær thærra 87) takæt. ok horæ mykæt han skal thær af 88) giuæ um aræt 89) hwilkin fum the eghn 90) ær. 91) æn 95) börnnæ thær 92) han gitær 93) nokær fæt a gört meræ um 94) aræt. föthæ ok klæthæ. tha 96) fkal han 97) the eghn 98) til wirthning 99) taka. meræ af gört æn fözlæ ok klæthæ, tha AEn ær annær 100) the ¹) æy git helder lægge hanum thaæt til fælughs 2) mughæ frændær hwat the wilia ællær til wirthning. then thær börnnæn 3) skal in taka. XLIX. Um börnnæ 4) fkiftæ. En worthær fwa at nokæt barn skiftes ut fran andræ 5). börn. tha fkal 6) with wæræ bathæ fæthærnæs 7) frændær ok möthærnnæs. 8) ok bæræ wrakæ 9) lot i. hwær 10) fwen 11) ful aldær 12) ær han bær fin 13) lot i. 14) hwær inö 15) mannæ fæft 16) ær tha bær hænnæ fæftæ man 17) i. 18) AEn the börn 19) fwa fina 20) æræ at the mughæ æy. 21) ællær the möör thær 73) börnænæ T. U. 74) wergende -T. 282 75) wærnæth F. loffwen force ath &, A. warneth E. U. 76) thæræs T. U. 77) ay werræ U. 78) D. add, thet er. 79) thæræ bathe with wæræ fæthærns frændær oc möthærns F. T. U. 80) nar U. hore F. hware D.-A. add. mighet 81) hin D. F E. T.- U. add, kal, 82) tagle oc börnenæ fkulle oc allæ taghe vet thet theær hin &c. U. 85) atlæ E. ædæ D. ecke I. redle P. 84) thet P. U. æy æræ mannæ 85) oc math P.-D. T. om. mæth - I add, wor, K, U. add. hwor. 86) mykle F. mögel T. mange wyrtninger U. 87) theres Ud $200 88) E. H. I. K. add. take oc.-U. om, al, 89) arit F. aaret U. 90) eghin F. U. om, eghn. 9+) taker K. T. 92) fom han gifuer icke meræ æn föthæ &c. U. 93) gither a göre meræ &c. A. nokæt D. 94) T. om, um aræt. 95) æn fözl oc claæthæ börnum F. E, D, H. I. P. T. saa stor som deres, undtagen han stiller Borgen for, at deres Gods skal blive bevaret. End naar Broder eller anden Mand modtager Børnenes Gods, da skulle Gh.47 Cap. saavel deres Fædrene- som Mødrene-Frænder være tilstæde og skjønne, om det, han modtager, kan være mere end til Føde og Klæder; da skal man vide, hvor meget der kan blive tilovers om Aaret; og skal det lyses til Tinge, hvorledes det er blevet vurderet, som han modtog, og hvormeget han skal give deraf om Aaret. De Ejendele, som han om Aaret kan udbringe til mere, end til Børnenes Føde og klæder, dem skal han modtage efter Vurdering. End er der andet Gods, som ei kan udgjøres til mere, end til Føde og klæder, da maa Frænderne gjøre hvad de ville, enten give ham, som modtager Børnene, Godset i Fællig, eller give ham det efter Vurdering. mU Ni og fyrgetyvende Capitel. Om Skifte mellem Børn. End steer det, at et Barn udskiftes fra de andre Børn, da skal baade Fædrene- og Mødrene-Frænder være tilstede og kafte Lod; ethvert Svendbarn, som er fuldmyndig, kaster selv Lod; men for de Møer, som ere forlovede, kaste deres Fæstemænd Lod. For de Børn, som ere saa smaa, at de ikke selv kunne kaste Lod, eller de Møer, der ei ere forlovede, kaste Frænderne Lod. End faaer, efterat 96) A. U. om. tha fkal... klæthæ 97) E. I. om. han 98) eglien F. 99) wirdning F. 100) take theær annær &c. E. 1) T. add. thær, 2) fælæghs F. 3) börnens H. 4) A. D. F. H. T. om, börnnæ. 5) annet barn U. 6) D. H. T. add. ther. 7) fæethærns D. F.. 8) möthærns D. F. 9) wragha A. T. wrækæ I. U. 10) hwo fom fulfalderne U. 11) fön E. fwen fom til ful alder er kommen A. F. add. ær. H. K. add. ther 12) full aldre F. T. 13) D. F. H. P. T. U. add. eghen 14) uthi A. 15) F. add. æer. 16) manni fæft F. 17 D. H. K, add, lot-P. U. add. hennes lok 18) op U. 19) F, add, ær. 20) U. om, fma. 21) P. U. add. lot uppe bæræ. Gh.48 Cap. XLIX. Cap. Gh. 62 fæft. tha bæræ 22) thæræ 23) frændær 24) i. 25) AEn fithan the hauæ lot 26) i fwa at bygden thor 27) fwæboræt. ok faar nokæt fuzkæn hæfth a fin lot, riæ at that hafthæ 28) that i fin hæfth. tha a han at haldæ fin lot mæth tyl. tær eth ok witnæ. ok tho til 29) iæfnæthæ with 30) andra 31) fuzkæn. AEn kombær fwa 32) thrættæ 33) innan 34) at ængin hauær fin hæfd a komat. tha æræ the nærmer at witnæ 35) at æy war lotæt. 36) æn hinæ that wilia witnæ 37) at 38) lotet war. kombær ok fwa at et fuzkæn faar flere lotær förræ æn 39) en 40) lot warth i boræn af 41) iorthæ mal. 42) ællær en annær man faar ok flera lotær i, Iwa manga lotær fum han hauær i. tha bær han 43) æy meræ æn en lot i. for thy at hans ma æy 44) clyniæs 45) for thy at æy war förræ lotæt. L. Um flökæfrithæ barn. 46) ganga the 50) Hauær man flökæfrith 47) börn ok hauer with. ok wighær 48) han fik with at athælkonæ börnnæ ræt. AEn kombær51) hænnæ 49) tha fwa at han fik with annan 53) frughæ fithan the börn æræ af- AEn tho at the læth 54) ællær flökæfrith wighær fik with annæn man. konæ dör. thær 55) han hauær fik wigh 56) with. ællær hænnæ bondæ dör. thær flökæfrith war. ok wil han fithæn latæ fik wighæ 57) with than famæ konæ. tha gangæ thærræ 58) börn til 59) flökæfrithæ börn ræt. allæ the börn. thær förræ waræ föd. 60) thær 61) han war wigh 62) with 63) andra konæ. ællær hun 64) with annær man. 22) P. U. add. en aff. 23) hennæ, U. 24) P. U. add. lot. 25) lot i fore them A. opp U. 26) lot optaghet, faar tha noget, &c. U. 27) torff U. 28) hæffte E., hatha A. 29) wet U. 5o) mt U. 31) 1 add, finæ. 32) ther H. 53) thet E. I. 34) a U. 35) withe D. E. F. H. P. U. withæ och ey for lothet A. 1. 36) loth hæffdet U. 37) with E. F. D. P. 38) U. om. at... war. 39) A. add. lothet war ællær 40) D. om. en. 41) at P. 42) jordelæmall U. 43) bör hannum A. 44) ma ay meth thi at &c. E. de have kastet Lod, nogen af Sødskende sin Andeel i Besiddelse, saa at Bøjgden tør sværge paa, at han fik det i sin Besiddelse, da kan han med Tyltereed og Vidner forsvare sin Lod, dog saaledes at han lader den komme til Jævnet med sine Sødskendes. End opkommer der Trætte, førend nogen har faaet sin Lod i Besiddelse, da ere de som paastaae, at Lodkastning ej har fundet Sted, nærmere til at bevise deres Paastand, end de, som ville bevise, at Lod er kaftet. Skeer det, at nogen af Sødskende eller anden Mand faaer flere Lodder (i Løsøre), førend nogen Lod af Jordegodset er udkommet, da, hvor mange Lodder han end maa have faaet, erholder han dog kun een (af Løsøret); thi hans (Andeel i Jordegodset) maa ej formindskes, fordi Lodden ej før var udkommet. Halvtredsindstyvende Capitel. Om Slegfredbarn. Har Mand Slegfred, og Børn ved hende, og lader han sig vie til hende, da faae Børnene Ægtebørns Ret. Men hændes det, at han lader sig vie til en anden Kone, eller hans Slegfred bliver ægteviet til en anden Mand, efterat de Børn ere avlede, da skulle alle disse, endskjøndt den Kone deer, som han har ægtet, eller Slegfreds Mand døer, og han siden vil lade sig vie til samme vinde, kun nyde Slegfredbørns Ret, alle de Børn, som vare fødte, førend han blev viet til. den anden Kone, eller hun (hans Slegfred) til den anden Mand. Gh. 49 Cap. 45) clyuiæs mæth thy &c. A. D. F. I. K. P. klinies O. cliuises P. T. fkilies, ath M. iæffnæs L. U. 46) Um fligæ frith A. 47) fligafrith och haffwer börn with A. E. F. H. 1. K. P. T. U. flögæfrith kunæ och hawer han börn with hynne och wigher &c. D. 48) withær A. 49) hanæ F. 50) börnnæ D. P. U. add. börn 51) cumær F. 52) withær A. et fic in fqq. 53) andre kunæ fithæn F. T. 54) hæffde U. 55) ær F. eller T. 56) wigth F. I. T. wiigt U. 57) wie U 58) the D. H. T. 59) ath U 60) földe T. U. 61) æn H. K. P. U. 62) wigt A. F. I. T. U. with E. 63) T. add. then; - then annen U. 64) U. add. wor wigd. Anden I. Bog. 1192 1117 Um hor. ) Takær bondæ 2) annær man math fin konæ.3) ok kombær fwa at han dræ. pær antingh 4) mannæn. 5) ællær bæriær. 6) tha fkal 7) bulftær ok ble 8) bathæ til things föræ 9) til witnæ. um the æræ blothugh.10) ok thær til twigga mannæ witnæ at that ma æy dyliæ 11) at 12) han took them famæn. tha a han æi 13) at bötæ foræ hwærkin konnungs ræt ok æy bifkops. ok foræ II. Cap. Gh. allæ frændær skal han fkathælös 14) wæræ.15) AEn kombær fwa at frughan 16) gar 17) til 18) lifs. ok ær that fwa barlekæ 19) görth. at hun ma æy gen mæla. ok æy hænnæ frændær. ok tröftær han fik til thær ofnæ. at han ma utæn konæ wæræ. tha ma han hænnæ ut af gartha 20) fkiutæ i færkæ enæ ok mattæl. 21) ok 22) fa æy 23) en pænning af alt that thær hun a. for thy. at hun hauær alt 24) that for gört with bonden. ok jorth tha haldær bondan fwa længgæ fum konan liuær. AEn dör konæn. tha gar jorthan aftær 25) til hænnæ 26) arwinggæ. AEn dör bondæn förræ æn konæn. tha gar jorthæn aftær gen 27) til hænnæ. ællær til hænnæ arwinga. for thy at jorth ma ængan man til fulz 28) forgöræ. utæn with konung. 29) 1) I. C. K og U. begynder her den tredie Bog. Overskriften af Gap. Iyder i C. og U. Taaa lebes: Om man tagher anner man met fyn konæ i længe. 2) man U. 3) P. U. add. i længe. 4) anti F. 5) T. add. ellær kouen. 6) kona A. bærghær H. T. 7) fkal han bathe bulftæer &c. P. U. 8) bleer U. 9) foræs A. K. 10) blodighe U. 11) dylics A. P. 12) oc U. Aditya ( H 13) ecki F. U. add. ther. (8) 14) fcatlöfæ F. faglöfer E. H. I. K. P. U. 15) J C. U. begynder det 2det Gap. med Over ftrift: Om konæ hawer openbar hoor giort met man. D An den 30 g. Finder Første Capitel. Om Hoer. inder nogen anden Mand hos sin Kone (i ulovlig Omgang) og skeer det, at han enten dræber eller saarer ham, da skal han baade bringe Dyner og Lagen til Tinge, dersom de ere blodige, til Vidnesbyrd, og desuden skal han have to Mænd som Vidner, saa at det ej kan nægtes, at han fandt dem sammen; da bøde han hverken til Konge eller Biskop, og for alle (den Dræbtes) Frænder skal han være sagesløs. Skeer det, at Konen beholder Livet og Gh. 2 Cap. hendes Misgjerning er saa aabenbar, at hverken hun eller hendes Frænder kunne nægte den, og trøster Manden sig til at leve foruden Kone, da maa han udjage hende af Gaarden i blotte Særk og Skjørt, og hun faaer ikke en Penning af alt, hvad hun ejer, fordi hun har forbrudt det alt til Manden; hendes Jord beholder Manden, saalænge hun lever; men døer hun, da falder Jorden til hendes Arvinger. Men døer Manden førend Konen, da tilfalder Jorden atter hende eller hendes Arvinger, fordi man ikke tilfulde forbryder sin Jord til andre, end til Kongen. Kaabe 16) kunen F. 17) gor T. 18) H. om. til. 19) barlike E. F. T. openbare U.-A. om. barlekæ.

20) gorde T. gorden U. 21) miettel F. U. om, ok mattel. 22) ok ma hun aldrigh fanghe aff thet hun otte forthi &c. U. -23) angin panning F. H. I K. P. T. 24) thet filif forgiorth och henne jorth beholdher bondhen &c. U. 25) D. F. add. gen., 26) T. add. eller hennæ 27) D. E. F. I. T. add. anti. 28) A. om. til fulz. 29) kunung F. koningh T. (9) III. Cap. Gb, Gh, 66 II. Um hor bot 30). En kombær fwa at then thær horh hauær gört with 31) böndæns konæ. at han biuthar bondæn bötær. tha a bondens eghan 32) dom um at ftandæ 33). hwilky 34) bötær han wil take. ok thær ma 35) han 36) hwærkin konung nöthæ 37) til. ok ængen landz ræt. æntingh 38) han fkal the bötær IV. Cap. hauæ thær han wil fik fiælf til dömæ 39). AEn 40) kombær fwa. at 4¹) nokær ær than bondæ til 42). æy gitær hæfnd 43) um annær gör horh with hans konæ, ok kiærær han 44), that ywær 45) horkarlæn. ok 46) wil hauæ bötær 47) af hanum. hauær han thær witnæ til. at han ær thær skyldugh at 48). tha fkal han æntingh 49) take thær næfnd i gen. ællær bötæ fyrtyugh mark. AEn hauær han æy witnæ til. tha wæriæ fik mæth thre tyltær 5º). ællær bötæ fum förræ 51) ær fagh 52). III. V. Cap. Gb. Um 53) man worthær dræpæn i fit 54) eghæn hus. Far 55) nokær man til annars manz hus ok dræpar 56) hanum i hans 57) eghæt hus. ællær hans fön 58). ællær hans konæ. ællær hans dotær ællær nokær than thær i 59) fult fælugh 60) ær mæth hanum i then garth. tha ær that orbotæ mal 61). ok allæ the thær i far 62) ok i fulghæ 63) æræ mæth hanum. ok i garthan koma mæth hanum. tha böte foræ garth gang thre mark. ok foræ fylghe thre mark. ær ok nokær thær mæth 64) od ok mæth 65) æg 30) Om man biudher bonden böder for hoor U. 31) math I. 32) ficlue F. E. D. H. I. T, frelle A. dom fielff ther um &c. U. 33) ftonde T. 34) hwilke F. T. 35) wil D. 36) hanum K. U. ham T. 37 nyde D. 38) anti F. T. at han ma æy the böter &c, U. 39) I U. begynder det 4de Cap. med Overskrift: Om bonden bedes böder for hoor, 40) Er oc nogher man til ther æy &c. U. 41) at then ær noker bondæ A, F. T. 42) A. F. G. add. ar. D. H. I, K. T. add. ther. 43) hæffth E. 44) A. D. E. F. T. omitt. han. 45) ywi F. 46) um han wil. I. Andet Capitel.hb Om Boder for Hoer. End skeer det, at den, som har begaaet Hoer med en Mands Kone, tilbyder Ch. 3 Cap. Manden Bøder, da skal det beroe paa Mandens egen Dom, hvor store Bøder han vil tage, og hverken Kongen eller Landets Ret (Lov) maa tvinge ham, men han skal have de Bøder, som han selv vil tildømme sig. Er det og saadan Mand, Gh. 4 Cap. der ej kan tage Hævn over den, som begaaer Hoer med hans kone, men derimod anlægger Sag mod Hoerkarlen og vil have Bøder af ham, da skal denne, hvis Manden haver Vidner paa, at han er skyldig, enten underkaste sig Nævningers Dom, eller bøde fyrgetyve Mark. Har Manden ingen Vidner, da skal Hoerkarlen frie sig med tre Tylters Eed eller bøde saaledes, som ovenfor er sagt. Tredie Capitel. Om Mand bliver dræbt i sit eget Huus. Dersom nogen Mand far til anden Mands Huus og dræber ham i hans eget Huus, eller hans Søn, eller hans Kone, eller hans Datter, eller hvem som er i fuldkomment Fællig med ham i den Gaard, da er det Orbodemaal, og alle de, som ere i Flok og Følge med ham og komme med ham i Gaarden, skulle for Gaardgang bøde tre Mark og for Følgeskab tre Mark. Har nogen af dem med Od og med Egg angrebet de Dræbte, da bøde han tre Mark for Gaardgang og ni Mark Gh. 5 Cap. 47) boodh U. 48) y D. udi U. 49) anti F. T. 50) tyle F.-K. add, eth. 51) upp A. E. D. H. T. oppa F. pa U. 52) mælt F. T. U. 53) Om man dræber anner hjem til lyn eyen U. 54) hans eget T. 55) AEn om nogher man ridher eller gaar til &c. U. 56) han F. han bonden D. 57) fit H. T. 58) fun F. 59) F. om. i. 60) flagh F. U. 61) orbodemall U. 62) færdh U, 63) filge T. 64) A. D. E. F. T. U. om. math. 65) A. D. E. F. H. T. U. om. math, (9*) VI. Cap. Gh. VII. Cap. Gh. 68 raddæ 66) ofnæ 67) the 68) dræpne. tha böte thre mark foræ garth gang. ok ni 69) mark for od ok æg. æræ 70) ok nokræ the i faar 71) ok fylgha thær xy koma i garthen. bötæ thre mark. ok alt that hin hörær til ther 72) dræpat hauær. utæn jorth. that wæræ 73) innæn 74) konungs wald. ok han fly fiælf frithlös. IV. Um man dræps 75) a thingga. Dræpar 76) nokær man 77) annær a thingy tha ær ok that orbotæ mal. tha a konung alt hans that 78) ouæn 79) jorth ær. ok hwær 80) i far 81) ok i fylghæ 82) ær mæth hanum ok 83) æntingh 84) hin 85) færær ællær flar. ællær draghær 86). thær 87) dræpæn war 88). the 89) bötæ hans næfiæ 90) fyrtyugha mark. ok konung 91) fyrtyugh mark 92). V.2 Um man dræps 93) a bötær bötæ. Draper nokær man annær man a bötær bötæ 94). tha ær ok that orbotæmal. tha a konung 95) alt that thær han 96) a ouæn jorth 97) ok han fly fithan 98) frithlös. Warthær ok fwa at han forlater 99) that thær 100) with hanum gört worthær. ok lyufær han that fiæelf a thingy. at han hauær hanum that ¹) forlatæt 2). ok gör han thær fithæn nokæt ofnæ 3). tha ær that 4) am 5) fult fum böt waræ. 66) rade H. roda T. rader U. 67) pa U. 68) then T. U. 69) böthe thre F, D. P. U. 70) U. om, æræ. thre mark, 71) far F. D. T. færæ A. K. 72) fom mannen dræber U. 73) A. H. T. add, thet alt, 74) i. A. D. F. H. 75) drapes F. dræber anner pa tynghe U. 76) drap A. 77) anner man T. 78) U. add, ther. 79) offnæ A. 80) H. add. ther. U. add. then ther 81) færdh U. 82) Gliga T. 83) fom ænthen &c, U. 84) anti F. T. 85) A. omit. hin. 86) dragher eller dræper A. 87) ær F. for Od og Egg. 69 Er nogen med i Flot og følge og kommer dog ej i Gaarden, han bøde tre Mark. Alt det som tilhører den, der har begaaet Drabet, Jord undtagen, skal være i Kongens Vold, og selv flye han fredløs. Fjerde Capitel. Om Mand dræbes paa Tinge. ræber nogen Mand anden paa Tinge, da er det ogsaa Orbodemaal; da forbryder han alt, hvad han ejer oven Jorden, til Kongen, og hver den, som er i Flot og Følge med ham, og enten saarer, slaaer eller ruffer den, som blev dræbt, bøde til hans Slægt fyrgetyve Mark og fyrgetyve Mark til Kongen. Femte Capitel. Om Mand dræbes, efterat have givet Boder. Dræber nogen anden Mand, efterat denne har givet Bøder, da er det ogsaa Orbodemaal; da forbrydes alt, hvad han ejer oven Jorden, til Kongen, og han flye siden fredløs. Hænder det sig og, at han har tilgivet den anden, hvad han har gjort imod ham, og han selv lv har lyst til Tinge, at han har tilgivet ham det, og han da fiden tilføjer ham Skade, da er det ligesaa fuldt, som om denne havde givet Bøder for sin Gjerning. Sh. 6 Cap. Gh. 7 Cap. 88) wort T. 89) tha A. H. P. U. 90) U. add. frænder. 91) kunungan F. koninghen oc fomeget U. 92) A. omitt, ok k. f. m. 93) drapes T. dræber annen a böthe bodher U. 94) böte böter A. D. T. U. 95) F. A. E. D. T. add, ac at 96) hans æer offuen &c, U. 97) iorthen F. A. H. T. 98) fælff U. 99) forlotær E. 100) ær F. 1) F. U. om, thæt. 2) forlotæt E. 3) oppa U. 4) A. add, fithen. 5) om A, E. fo U. D VI. VIII. Cap. Gh. IX. Cap. Gh. Um 6) than 7) bötær tok. That fkal ok than 8) witæ. thær bötær hauær takit. at han skal fik 9) fithæn meræ gömæ 10) for thæn man æn for annær II). tho 12) at hin thær böt hauær at han gör nokæt with hanum 13). tha skal han thot hwaræn ay that ofnæ hanum hæfnæ 14). föræn han hauær that a thinggy fot 15) fum logh ær 16). AEn kan fwa wartha. at hin warthær fwa til thrængdær thær bötær hauær takæt. at han dræpær hin 17). ok af hins fkyld thær böttæ. ok fighæ after 18) hins frændær thær dræpæn warth tha. at that worth gört 19) a 20) the fak thær han hauær böt. tha fkal man 21) næfnæ til fæxtan mæn the bæftæ böndær i 22) hæræth æræ. ok hin thær fæc tær 23) war. Ikiutæ af thre. thoræ 24) the thær æftær æræ that fwæriæ. at han nödde hanum 25) til. ok 26) war dræpæn for andre gærninggy ok 27) xy for hinæ. tha ganga um that mal fum annet botæ mal. AEn fwæriæ the that. at the gitæ æy annat funnæt æn 28) han drap hanum 29) for that mal thær förræ 30) war af ganget. tha wæræ han frithlös fum förræ 31) ær fagh 32). VII. x. Cap. Gh.Um than thær 33) fik wær mæth logh 34) ok fithæn dræps. ok worthær han fo. Hauær ok nokær man warth 35) fik math logh 36). ræ than 37) famæ fak 38) fithæn dræpæn, tha ganga 39) han fwa til frithlös fum 40) han hafthæ 41) för 42) bötær takit. fkil mæn 43) ok um. hwat that 6) Om man haffuer boedhi taget for thet hanum war giort U. 7) E. F. add. ar. A, D. I. T. add, ther. 8) man U. 9) A. omitt, fik, 11) andre mæn U. 10) göre A. 12) dogh U. 13) han F. 14) haffue 1. 15) fökt A. fagt U. P. U, add, oc far mæth. 16) 3 U. begynder bet gbe Cap. med Overs ftrift: Om man eyer bödher ær dræben. 17) hin ther böte aff haus eghen Ikyld oc fighæ &c. P. U. 18) alær F. D. atther E. A. T 19) giort F. T. U. 20) foræ P. U. 21) H. T. D. om, man 22) I. add, thet, 23) fechtet wort T. figtet ær U. 24) tharæ T. torffue U. Sjette Capitel. Om den, der modtog Boder. Gh. 8 Cap. et skal og den vide, som har modtaget Bøder, at han siden skal vogte sig mere for (at fornærme) den, som har givet Bøder, end for enhver anden; dersom den, som har givet Bøder, tilføjer ham nogen Skade, da skal han dog ej hævne det paa ham, førend han haver søgt ham lovligen til Tinge. End kan det hæn- Gh. 9 Cap. de, at hiin, som har taget Bøder, bliver nødsaget til at dræbe den, som gav Bøder, og denne selv er Aarsag deri, men hans Frænder sige, at Aarsagen til Drabet var den Sag, for hvilken han har givet Bøder, da skal mau udnævne serten af de bedste Bønder i Herredet, og af disse kan den Sigtede forkaste tre. Tor de, som ere tilbage, sværge, at den Dræbte nødte ham til Drab og at han blev dræbt for anden Gjernings Skyld og ej for den, hvorfor han har givet Bøder, da forholdes med den Sag, som med andre Sager, der kan afsones med Bøder. End sværge de, at de ei kunne udfinde andet, end at han blev dræbt for den Sag, som før var afgjort, da være han fredløs, som før er sagt. Sa Syvende Capitel. Om den, der værger sig med Lov og siden dræbes. aver nogen Mand befriet sig ved Lov, og bliver han siden dræbt for den samme Sag, da skal Drabsmanden være fredløs, ligesom om han havde taget Bøder. 25) han F. E. 26) A. H. D. F. T. add. han; ath dræbe fek for &c. U. 27) ok foor hin tha &c. U. 28) D. add. ath. 29) han F. 30) U. om. förræ, 31) pa U. 32) mælt F. E. A. D, H. I. T. U. 33) man fom fik haffwer worth &c. U. 31) loghum F, D, T. loghen E, A. low U. 35) worth E. A. U. 36) loghum F, T. loghen E. A. lowen U. 37) the F. T. 38) log T. 39) ar then hanum drab fo frithlös U. 40) fom han haffde thet giort for tagnæ bötær P. U. 41) T. add. for hannnm. 42) förræ F. 43) man A. D. F. T. U. Gh. 10 Cap. XI.Cap, Gh. 72 war 44) hælder for the fak ællær for andre. tha gange the fame logh um 45) thær förræ 46) ær fagh 47)- VIII. Um man dræps 48) kirke. Kirky 49) fkal hwærs 50) kriftens manz heem hus 51) wæræ. ok hwilkæn man fum thær warthær i dræpæn. tha ganga that alt at 52) the famæ logh fum han ware hemæ i hans eghin garth. ællær hans 53) hus dræpæn hanum 54) til frithlös fwa at han ma æy with 55) bötær kommæ. tha a konung at rætta ywær 56) hanum. fum ywær 57) the 58) thær förræ ær um mælt. AEn the 59) hanum fylghe 60) ok hanum 61) færær ællær flar 62) thær dræpæn warthær. ok 63) hwilkæn nokæt gör oppe 64) hanum. tha bö tæ hans frændær fyrtyugh mark. ok fwa konung. ok 65) bilkop. ok 66) kirky 67). XII. Cap. Gh. IX. Thæsfæ 68) æræ orbotæ mal. Theffa fyræ 69) mal. i kirky. at dræpæ.- ok a bötæ bötær 70). ællær af gangat mal. ok 7') a thinggy at dræpa, ok hema at manz 72) eghæn at dræpæ. ænti 73) lægarth 74). ællær 75) fægarth. ællær 76) lathægarth, allær i mylnæ 77). that 78) ær alt 79) orbotæ mal. ok thær mughæ æy arwingga böter take at 80) hins næftæ 81) thær dræpæt hauær. num 82) at 44) P. add. giort. 43) U. om. um thær. 46) for er lagd och melt. D. 47) mælt A. E, F, I, T. U. 48) wordher dræben U. 49) kyrkiæ D. F. 50) hwar F. 51) A. omitt, hus. 52) effter then fame &c. U. 53) i fit eyet hus, U. 54) tha ær han frithlös at han I, oc ær then frithlös fom hanum drab, fo at U. 55) till A. 56) ywi F. offwer A. U. 57) ywi F. offwer A. U. 58) andre U. et om, thær... mælt. 59) K. add. thær. 60) filiæ T. 61) han F. D. 62) fla F. flo. T. H. add. then. Er man uenig, om det var for den Sags Skyld han blev dræbt eller for en anden, da skal dermed forholdes paa samme Maade, som før er fastsat. Ottende Capitel. Om Mand dræbes i Kirke. ilguta af Kirken skal være hver christen Mands rette Hjem, og naar nogen Mand der bliver dræbt, da forholdes dermed aldeles paa samme Maade, som om han svaa var dræbt hjemme i sin egen Gaard eller Huus, saa at Drabsmanden mister sin Fred, og kan ej afsone sin Gjerning med Bøder, men det bør Kongen at lade rette over ham, ligesom over dem, der før ere omtalte. End de, som følge ham og saare eller slaae den, der blev dræbt, og hver den, som forgriber sig paa ham, de skulle bøde fyrgetyve Mark til hans Frænder, og lige saameget til Konge, og Biskop, og Kirke. Gh. 11 Cap. Niende Capitel. d and ap Disse Gjerninger ere Orbodemaal. adri son Disse fire Gjerninger ere Orbodemaal: at dræbe nogen i Kirke; at dræbe nogen, efterat han har givet Bøder, eller for Sag, som allerede er afgjort; at dræbe nogen paa Tinge; eller hjemme hos ham selv, enten i Lægaard, eller Fæhuus, eller i Mølle; for disse Drab maa Arvingerne ikke tage Bøder af Drabsmandens Slægt, undtagen Kongen giver sit Samtykke, og Kongen maa ikke give Drabs- Gh. 12 Cap. eller i Lade. 63) eller noget göre pa hanum U. 64) upp han F. 65) T. add. fo.. 66) T. add. fo. U. add. oc förætiuwe mark, Om the firæ orbotæmal U. 67) kirkie F. - 68) I, add. allæ. 69) fyughræ F. E. I. 70) böther böthe A. F. 71) U. om. ok. 72) hans H. 73) T. add. i. 74) i ledgorth A, J. 75) T. add. i. 76) T. add, i, do ( 77) möll A, D, T. U. 78) tha ær thet U, 79) til A. 80) aff P. T. U. 81) D. om. næftæ. 82) utæn the P. U. (10) wennæ Ų. XIII. Cap. Gh. 74 $3) the fa konungs wiliæ til 84). ok konung ma them æy 85) thærræ frith AEn 88) twa 89) faafter 86) giuæ. utæn 87) han hauær frændær wiliæ til. læ mughæ frændær wæl 90) af kyn 91) take. tho at 92) hin ær bortflythær mæth than enæ fal, thær frithlös ær. X. Um man dræpar 93) annær a bötær fæftæ 94). Dræpar nokær man annær a 95) fæftæ bötær. ællær 96) gruth giuan 97). that ær 98) a thingi war ænti fæft ællær gruthæt 99). tha Ikal han 100) thær bötæ fullæ 1) bötær foræ hans gærningga 2) thær 3) dræpær. ok thær til fyrtyugh mark aruinggæ for gruthan 4). ællær foræ bötæ fæftæ. ok fyrtyugh mark konung. tha 5) ma ængan logh gen gange. for thy at thær AEn worthær botæ fæftning 7) ællær gruth taken ær things witnæ til 6). 8) utæn thing. ok dyl hin thær görthæ. at 9) æy war gruth giuæn. ællær ay 10) bötær fæft. ær thær witnæ til thesfæ II) döthæ 12) frændær. tha wæriæ han that mæth næfnd. fum andre fyrtyugha markkæ mal. ær æy witnæ til. tha wæriæ that mæth thre tyltær eth 13). XIV. Cap. Gh. 8010 XI. Um botæ fæftning 14). That Ikal man ok witæ. at then (kal with bötæ fæftning 15) takæ. for döth 16) man. thær hans 17) næftæ frændæ ær. ok full aldær ær. 83) A. D. E. F. H. omitt. at. E, omitt, num at. 84) A. omitt, ok... til. 85) E. omite. æy. 86) atær F. D. igen U. 87) num F. E. I. um D. 88) A. F. D. H. P. T. U. add, the 89) P. add. förftæ. go) wal F. 91) hynæ U. 92) thoc A. tha at F. thot T. dogh at U. 93) drapes a &c. F. I. 94) fæft F. U. 95) aft D. 96) D. H. K. T. add. a, 97) giuæfne F. 98) ther D. P. T. U. 99) gruttet U. 100) U. add, ther dræber. 1) H, add. man, 2) arffwinge A. 3) U. om, ther dræber. AEn nærmanden sin Fred igjen, med mindre han har den Dræbtes Frænders Minde dertil. Frænderne maa vel tage to Sale (Dele) af Mandeboden hos Drabsmandens Slægt, endskjøndt han, som er fredløs, er bortflygtet med den tredie. Tiende Capitel. abla Om Mand dræbes, efterat han har lovet at give Boder. ræber nogen Mand anden, som har lovet at give Bøder, eller efterat der er givet ham sikker Lejde, og Bøderne ere lovede eller Lejde givet paa Tinge, da skal Drabsmanden bøde fulde Bøder for hans Gjerning og dertil fyrgetyve Mark til Arvingerne for (brudt) Lejde eller for Bøders Løfte, og fyrgetyve Mark til Kongen, og ikke maa han frie sig ved Lov, fordi der er Tingsvidne derpaa. Men blive Bøder eller Lejde ikke lovet paa Tinge, og nægter Drabsmanden, at der var givet Lejde eller Bøder lovede, men den Dødes Frænder have Vidner, da værge han sig med Nævn, som for andre fyrgetyve Marks Sager; er der ingen Vidner, da værge han sig med tre Tylters Eed. Gh. 13 Cap. dica guzti 5 Ellevte Capitel. Om Bøders Fæstning (Lofte om at give Boder). Det skal man og vide, at den skal modtage Løftet om Bøder for død Mand, der er hans næste Frænde og fuldmyndig. Wgteqvindes Søn er nærmere end 4) grutten U. 5) ther A. D. F. T. U. 6) JU. begynder her det 14de Cap.: Om the grut uden tingh war fæft. 7) bötæ fæftyngh D. 8) giun T. 9) oc E. H. add, thet, 10) A. D. H. T. omitt, æy. 1) thes D. H. U. 12) dræpnæ P. U. 13) F. D. H. I. omitt, eth. 14) Dette Cap. mangler i I. Overskriften i U er: Hwo næft er at taghe veth bodfæftning.

15) botæ fæftæ D, F. 16) döthen F. T. 17) hans er niuæ næftæ oc &c. F. A. E, D. H. K. T. (10*) Gh. 14 Cap. mer ær athælkonæ fön æn flökæfrithæ fön. en ær æy fön til. ok 18) ar fathær til. tha 19) ær han næft. ær æy fathær til. tha ær then brother 20) næft thær ælzt 21) ær. æræ the ok flera bröthær. æller andra mæn um 22) nær. tha take 23) then thær ælzt 24) ær. ok æy ær lærth 25). ok æy ær 26) kloftær man. ok æi ær flætförthær 27). tha fkal han with bötæ fæftning 28) take. ok gruth giua. ok tha aghæ 29) allæ frændær 30) than gruth at haldæ. giuær nokær annær than gruth ær 31) ay ær ælzt i 32) thæm. ællær ay ær næft. tha ma han for fik enæ giuæ. ok æy foræ fleræ frændær 33). bötæ fæfining æy Gh. AEn barn ok orwitæ mugha hwærkin 34) gruth giuæ. ok take. utæn hin ftar wether thær næft war at taka bötær ællær fæftning. um orwite waræ æy til. ok han fæftæ tha bathæ barnnæt 35) ok hanum 36) bötær ællær gruth. XVI. Cap. 9443.91 XII. XVII. Cap. Gh. Um 37) man bæriæs a bötær fæftæ a thingy. Bæriær 38) man annær a gruth giuæn. 'ællær bötær fæftæ a Feltæ a thinggy. tha bötæ hanum 39) æntingh fars bötær 40). ællær bardaghæ 41). ok thær til fyrtyugh mark bondæn 42). ok fyrtyugh mark kunung. for thy at mæth 43) that at man fæftær bötær. tha ær 44) han thær 45) at gruthathær 46). ok 47) than thær gruthning 48) wærthær 49). han 50) ma that æi minnæ 51) AEn warthær utæn mæth bötæ. æn mæth fyrtyugh mark. har utæn thing æntingh 52) bötær fæft ællær gruth 53) giuæn. ok ær thær witnæ til. tha wæriæ that fwa math næfnd. fum andre fyrtyugh markkæ mal. AEn ær thær 18) tha H. 29) offue U. 19) U. om., tha ... fathær til. 30) men A. 20) fön D. 21) næft H. 22) am F. A, T, om, E. U. 23) F. T. om. take. 24) næft H. 25) lærthær F. A. E. D. H. T. U. 26) haffwer munkæclæder taghet ok &c. U. 27) fladföringh U. 28) fæftæ F. D. H. T. 31) ther D. K. 32) aff A. 33) I U. begynder det 16de Cap.: Om orwidhe han maa bootfæftning (taghe. 34) F. add. ay. 35) barnum oc hinum D. E. F. P. T. fæftæ tha böther börn och hin böther æller gruth A. börnum oc hinæ böter &c. H. 36) lynæ U. Slegfredsøn. 1717 holde den. Lejde. Giver no- End er ej Søn til, men Fader, da er han nærmere; er ej Fader til, da er den Broder nærmest, der er ældst; er der flere Brødre eller andre Slægtninge, som ere lige nær (i Grad), da modtage den Loftet, som er ældst og ikke er gejstlig, eller Munk, eller Fledføring: han skal modtage Løftet om Bøder og give Fred og Lejde, og alle Frænder gen anden af Frænderne, som ej er den ældste og nærmeste, Fred og Lejde, da maa han allene give den for sig selv og ikke for flere Frænder. End Barn og Gh. 16 Cap. Taabe maa hverken give Lejde eller modtage Løfte om Bøder, med mindre hiin er tilstæde, der vilde være nærmest til at modtage Bøder eller Løftet derom, derfom Taaben ej havde været til; og han modtage da baade Løftet om Bøder og give Lejde, saavel for Barnet, som for sig selv. Tolvte Capitel. Om Mand bliver slagen, efterat han paa Tinge har lovet at give Bøder. Staaer Mand anden, efterat der er givet ham Lejde, eller efterat han har lovet Bøder paa Tinge, da stal hiin enten give ham Bøder for Saar eller for Slag og dess uden bøde fyrgetyve Mark til Bonden og fyrgetyve Mark til Kongen; thi naar man lover Bøder, er det ligesaa fuldt, som om man havde faaet Lejde, og den, som bryder given Lejde, skal ej bøde mindre end fyrgetyve Mark. Men loves Bøder eller gives Lejde uden Tinge, og der haves Vidner, da skal den Sigtede værge sig med Nævn Gh. 17 Cap. 37) Om man færer eller bæryer foræ affganghet mall. U. 38) bærgher H. et fic in fqq. 39) han F. A. E. D. T, U. 40) fareæ bot F. A. E, D. I, farbot H, T. faar bödher U. 41) bordagh P, U. 42) I. om, bonden... mark 43) theær mætli at m. H. T. 44) tagher han grut oc &c. U. 45) ær I, et om. at, 46) grutha A. gruthæ that D. grutheder H. 47) och hwo fom gruthen verier eller [bryder han &c. L. M. U. 48) grutnithing K. 49) worther A. D. P. T. warth E, warthær I. 50) at T. 51) math minnæ F. D. H, T. P. U. 52) anti F. T. 53) gröt Q. æy witnæ til. tha wæriæ thæt mæth thre tyltær 54) eth. ællær bötæ fyrtyugh mark. XIII. XVI. Cap. Um 55) than 56) gruth ær giuæn rather a hin thær gaf. Gh. Kan ok fwa wartha at hin thær gruth ær giuæt. at han rathær oppæ 57) hin 58) thær gaf. ok nöthær hanum 59) fwa til. at han skal gen takæ. ok han gör tha nokæt oppæ 60) hanum 61) i then gruth thær han hauær giuæt. ok hin annær fighær at han görthæ thær ikki til. than thær gruth war giuæn. tha næfnæs thær 62) fæxtan mæn. ok hin thær fæctæthær ær. han fkiutæ 63) af thre 64) the 65) thær 66) han wil. thoræ 67) the 68) thær æftær 69) æræ that fwæriæ at the gitæ æy fannæræ 70) fpurt. æn han war 71) nödær til fithæn han gaf gruthæn. tha wæræ faklös af the fyrtyugha mark 72) AEn fwæriæ the that. at han war ay bathæ for bondæn ok for konung. nödær til fithæn. tha bötæ fum 73) förræ ær fagh 74). XIV. XIX, Cap. Gh. Um man 75) fættær eld i annærs manz 76) hus mæth wiliæ. Warthær fwa at nokær 77) far til ok fætter eld i bondæns hus mæth wiliæ. ællær i lægarth 78). allær i lathægarth. ællæri fæhus 79). tha bötæ fyrtyugh mark foræ. Dyl han ok ær witnæ til at 80) han görthæ that. tha dylia thæt mæth næfnd. AEn ær æy witnæ til. tha dyliæ mæth thre tyltær 81). Ware thær ok fleræ mæth. ok 82) fættæ 83) eld i 84) fum han görtha. tha böte the famæ bötær. Dyliæ 85) the ok. tha gange at the fa- 54) tyltæ F. T. & om. eth. 55) Om man færer eller bæryer anner a grut giffwen U. 56) hin thær H. 57) a H. T. 58) F. U. add. annær. D. om. - thær gaf... oppe hanum. U. om, thær gaf, 59) han F. 60) pa T. 61) han F. 62) thæræ F. 63) fkyfftæ D, Ikiuthe tre aff the ther &c. U. 64) I. add, men. 65) T. om, the. 66) ær F. 67) tharæ T. torffue U. 68) the andre fwærie P. U. 69) atær F, E. D. H, I. T. ligesom for andre fyrgetyve Marks Sager. End haves der ingen Vidner, da værge han sig med tre Tylters Eed eller bøde fyrgetyve Mark. Trettende Capitel. Om den, som er givet Lejde, angriber den, som Lejde gav. sh. 18 Cap. ænder det sig, at den, som Lejde er givet, angriber den, som Lejde gav, og nøder ham til at tage til Modværge, og denne da gjør ham nogen Skade, efterat Lejde er givet; og hiin, som har faaet Lejde, siger, at han ikke har givet Aarsag dertil, da skulle serten Mænd udnævnes, og af disse kan den Sigtede forkaste tre, hvilke han vil. Tør da de, som ere tilbage, sværge, at de have ej kunnet erfare andet, end at han, efterat have givet Lejde, var bleven nødt til den Gjerning, da være han angerløs, og bøde hverken til Kongen eller Bonden fyrgetyve Mark. Men sværge de, at han var ikke nødt til den Gjerning, da bode han, som forhen er sagt. Fjortende Capitel. Om Mand fætter Ild i anden Mands Huus med Villle. Skeer det, at nogen far til anden Mands Huus og sætter Ild deri med Villie, eller i hans Lægaard, eller Lade, eller Fæhuus, da bøde han derfor fyrgetyve Mark. Nægter han det, og der haves Vidner paa, at han gjorde det, da værge han sig med Nævn. Er der ingen Vidner, da værge han sig med tre Tylters Eed. Ware der og flere, som tillige med ham satte Ild, da bøde de ligesaameget. Nægte de det, da skulle de værge sig paa samme Maade, som forhen er sagt. Gh. 19 Cap. 70) annet U. 71) warth F. H. I. T. & add, thær. 72) K. add. mal. 73) fum uppæ ær mælt F. E. A. D. H. I. T. U. 74) faugi U. 75) then ther föer brand udi anners &c. U. 76) F. om. manz. 77) D. E. F, H. I. T. add. man. 78) lethgorth A. 79) fægarth P. U. 80) U. om, at ... 81) K, add. eth 82) at H. P. G. 83) fatte F, 84) oppa U. thet. 85) U. om. dyliæ the AEn kænnær 88) han nokær 89) at 90) gar han wether. tha bötæ thre mark ma logh 86) thar för ær fagh 87). han 91) war i far ok i fylghæ math. fum förræ ær fagh 92). That fkal man ok witæ. at gangær han with. tha Dyl han, tha böte förft fkathæn after 93). ok ganga fithan ofnæ bötær. Bondens 95) mylnæ ær ok a 96) than famæ ræt thær faliæ 94) tyltær eth. andra hus æræ. XV. XIX. Cap. Gh. Um morth brand 97). Um morth brand fkal man ok witæ. at hwa fwa 98) warthær thær mæth takan. that gar 99) a hans lif. ok 100) han a thær at brænnæ foræ. ællær i hyul 1) at bryte 2). bryftær hanum ok logh 3). tha a then 4) famæ ræt ok ywær 5) hanum 6) at gange. ok tho haue han dagh 7) ok nattæ rum til 8) fiælftræ 9). for thy at angin thor 10) ællær 11) til logha 12) koma. XVI. XX. Cap. Gh. Um 13) man görs hærwirke 14) i hans 15) garth. Far man til bondens garth at göra 16) nokat wald i. tha ma that ay mæth 17) minnæ hærwærkæ warthæ æn math fæm mæn. ok hwær 18) thærræ hauxe 19) thry folke 20) wapn. takær han thær 21) nokær i. ællær han hoggær 22) thær nokær i. ællær brytær mæth 23) wald. mæth fæm mæn. 86) loghæ E. 87) mælt F. E. A. D. I. T. U. 88) kommer E. kumar ther nokær D. kæer U. 89) nokre F.-kænnær hanum nogher A. go) aff the ther war H. 91) thær T. 92) fum uppæ er mælt F. E. A. D. H. I, T. 93) atær F. E. H. I. T. igen U, 94) fwæriæ E. I. dyliæ meth thre tilther edh U. 95) Om bondæns mylnæ &c. T. So ær oc bondæns mölla fom andre huff U. 96) T. om. a. 97) J U. herer dette Cap. til det foregaaende, ligesom i Ghemens udg. og har altsaa ingen Overskrift. 98) fum F. A, E, D, H, I. K. T. U. 99) gyælder hans D. gor T. 100) ath U. 1) hus at brita D. 2) bride T. brydes U. JU. tillægges in margine: Dyll han oc ær witnæ til at han End sigter han (den Brandlidte) nogen for at have været med i Flok og følge, da skal han, om han tilstaaer det, bøde tre Mark, som forhen er sagt. Det skal man ogsaa vide, at, dersom han tilstaaer det, skal han først erstatte Skaden og siden give Bøder. Benægter han, da værge han sig med Tyltereed Bonden har samme Ret, i Henseende til sin Mølle, som i Henseende til sine andre Huse. Dm Femtende Capitel. Om Mordbrand. dring 10) Om Mordbrand skal man og vide, at dersom nogen bliver greben i saadan Gjerning, da gjelder det hans Liv, og skal han derfor enten brændes eller radbrækkes, Bryster ham og Lov (Eedsbeviis), da skal han og og lide samme Straf, men dog have Dagsrum og Nattefrist til at skjule sig; thi ellers torde ingen vove, at lade sin Sag afgjøre ved Lov. Sertende Capitel. Om Hærværk bliver begaaet mod nogen i hans Gaard. Far Mand til Bondens Gaard for at gjøre Bold, da skal det ej ansees for Hærværk, med mindre fem Mænd ere i Følge og enhver af dem har tre saadanne Vaaben, som høre til en Krigers Rustning. Gaarden, eller opbryder noget, med Bold, Tager han da eller hugger nogen i med fem Mænd, da bøde Hovedmanden Gh. 19 Cap. Gh. 20 Cap. giorthe tha dyliæ mæth nefnd, 'AEr æy 13) Om hærwærke wordher nogher man witne til, dyliæ met thre tyltær, 3) ath loglien A. D. 4) the F. thet at gange hanum offwer U. 5) ywi F. I. 6) han F. I. T. 7) dags F. A. E. T. U. 8) at fileæ fig P. U. 9) fliceftræ F. 10 thorthe H. torff I. thör T. torffte U. 11) ællers A. 12) logum D. low U. giorth U. 14) hærwerki F. et fic in fqq. 15) H. T. add. eghen. 16) och gör 1. U. ther A. D. H. 17) A. U. omitt. math. 18) hwar thöræ F. 19) F. A. D. I. T. omitt. haua. -meth E, U. 20) fulle 1. M- L. U, falke T. 21) thæræ F. 22) P. add, uloglige; U. voldelige, 23) U. om. meth. (11) XXI. Cap. Gh. XXII. Cap. Gh. 82 tha hin thær houæthz man 24) ær i. han bötæ fyrtyugh mark. ok hin 25) AEn göra hinæ 27) nokær 28) math andra fulghe wetæ 26) til. thre mark. uræt. æntingh29) at the hoggæ. ællær rænæ. 30) ællær fkenæ. 31) tha bötæ fær for thærræ gærninggæ. ok fær for fylghæt. for thy. at gingæ 32) thær æy mer æn en man i bondens garth math ufrith, 33) tha bötæ 34) han fær for garth gang. thre mark. ok fær for the 35) gærningga han görthæ. dation XVII. Um 36) man flas 37) a thingga. 38) Slar nokær man annær a thinggi. ællær færær. ællær tuttær. 39) tha a han at böte thær foræ fyrtyugh mark bondæn. ok fyrtyugh mark konung. 40) that 41) kallær 42) mæn 43) a thingga wæræ. thær 44) foræ thing æræ thit 45) komna. 46) ok the a thingga wartha fwa farnæ. ællær fwa nær 47) thing at 48) man ma fe af thing til. 49) worthær thæræ 50) brytæt. tha mugha 51) the æy biuthæ logh gen. forthy at mæn mughæ æy logh gen things witne biutha. gan XVIII. 111 Frithlös man ma æy thing 52) nytæ. That kal man ok witæ. at frithlös man ma ay thingsfrith 53) nytæ. 54) utæn 55) hans frith warther than famæ dagh takæn. 56) tha fkal han mæth frith fare bort. 57) ok rymæ than famæ dagh ok then nat i frith at wæræ. 24) höuætzman T. höwitzman U. 25) och hine andreæ A, och hin andre meth ham fuldhe hwer there thre mark., AEn. &c. E. P. och hin andra ther meth fylgæ oc hine andre theær mæth wetæ &c. I. fylghæ han böte hwer there thre mark K. oc the ther meth ware i fölge the bö. de hwer tre mark U. 26) wereæ D. 27) U. add. hanum. 28) nogræ T. 29) anti F, T. t30) rona U. 31) fkænæ D. Ikænnæ P. 32) gangær A. 33) ufyrdum F. D. H. ufyrmd A. E. I. K. P. U. ufördom T. 34) bötte F. 35) gærningen han &c. T. 36) Om then ther brydher a tinge U. 37) flar annær A. 38) thingi F. et fic in feqq. 39) tötther D, tyttær I, trættæ U. fyrgetyve Mark, og de, som vare med i Følge, bøde tre Mark. End begaae disse nogen Bold, enten ved at hugge, eller rane, eller saare, da bøde de særligen for deres Gjerninger, og særligen for Følgeskab; thi gaaer der ej flere end een Mand til Bondens Gaard med Ufred, da bøder han særligen for Gaardgang tre Mark og særligen for de Gjerninger, han gjorde. Staa Syttende Capitel. Om Mænd flaaes paa Tinge. gugad rods and laaer eller faarer eller støder nogen Mand anden paa Tinge, da bør han derfor bøde fyrgetyve Mark til Bonden og fyrgetyve Mark til Kongen; de Mænd siges at være paa Tinge, som for Tingets Skyld ere komne did; og blive de enten mishandlede paa selve Tinget, eller saa nær ved Tinge, at man derfra kan see det, da kan den Sigtede ej tilbyde, at bevise sin uskyld ved Lov; thi man kan ej tilbyde Lov, naar der er Tingsvidne. S Attende Capitel. Fredlos Mand maa ikke nyde Tingfred. and d et skal man ogsaa vide, at fredløs Mand maa ikke nyde Tingfred, undtagen den samme Dag, som han mister sin Fred; den samme Dag skal han drage bort i Fred og rømme, og den Nat endnu have Fred, saa at han kan faae opsøgt sig 40) kunungan F. 41) the B; i F. er ogfaa Slutningsbogstavet t underprikket som urigtigt. 3 U. hedder det: oc the mæn fom til tings komma oc worthe fo farnæ &c. 42) kalla T. 43) man A. 44) that T. 45) tiid T. 46) cuman F. 47) H, add. a. 48) at men mughe F. A. E. at men moffue D. at the mugha H. T. 49) U, add. om that, 50) thæt T. U. om, thæræ. 51) maa ther æy biudes U. 52) tingfrid U. 53) thing E. T. 54) hielpe U. 55) U add, thes eenæ ath, 56) takin F. et fic in feqq. 67) burt E. (11*) Gh. 21 Cap. Gh, 22 Cap. XXIII. Cap. Gh. 84 thær 58) til 59) han 60) letær fik fkogh foræ ok hiælp. Worthær han fithæn takæn, 61) tha far han fum annæn 62) frithlös man. XIX. Um 63) man bindær annan. Bindær nokær man annan æn 64) thot han ær æy meræ æn enfamæn 65) than thær hanum 66) bindær. tha bötær han 67) mannan fyrtyugh mark. ok konung fyrtýugh mark. ok hwær i far 68) ok i fylghæ æræ mæth. 69) bötæ 70) thre mark. AEn dyl hin thær hanum bant. ok hauær han 71) witne til. tha take 72) næfnd i AEr æy witnæ til. tha dyliæ mæth thre tyltær. 73) hwær 74) than 75) thær dyl thær han fæctær for far 76) ok fylghæ. 77) tha dyliæ math 78) tyltær eth. 79) gen. XXIV. Cap. Gh. XX. Um 80) nöth tækt. Warthær konæ nöthugh 81) takæn ællær mö. tha bötæ 82) fyrtyugh mark hænnæ. ok fwa konung. 83) ok tho fwa at hænnæ næfiæ wæriændæ 84) takæ AEn dyl hin thær gört the fyrtyugh mark ok fanggæ hænnæ i hand. 85) hauær. ok twigga manna witnæ ær til. æntingh 86) the 87) hörthæ hænnæ öpa 88) allær the faghæ 89) at hun warth til nöd. tha taka han thær næfnd foræ. æn ær æy witnæ til. tha fælix 90) thre tyltær eth foræ. the thær 91) i far 92) ok i fylghe waræ math at 93) hiælpæ hanum til 94) then ondskap. the 95) bötæ 96) thær foræ thre mark. ællær giuæ 97) tyltær eth, 98) 58) til at lede &c. U. 59) H. add. at. 60) han lather figh fkow före A. 61) greffwen U. 62) andra fridlöfæ mæn U. 63) huat man a for band ath bödhe U. 64) F. A F. D. T. U. om, en 65) enfumæn F. I. ænfomen T, thot han waræ æy uthen enæ A, 66) T. om. hanum, 67) F. om, han. - böthe hanum f, m. A. 68) færth A. ford D. U. 69) P. U. add. hanum at göre hin then fkam oc fkade, 70) K. add, the. 71) hin H. 72) takær han F. A D. 73) E. H. T. add, edh. P. U. add. oc. 74) H. T. om, hwær &c. indtil Enden. 75) thæræ F. D. - E. omitt. 76) færdh A. U. 77) fylghi F. U. add. oc will han dyliæ. en Skov og finde Hjelp. Bliver han siden greben, da behandles han som anden fredløs Mand. Nittende kapitel. Om Mand binder anden. Binder nogen mand anden, da bøder han, om han endog er eene om den Gjerning, fyrgetyve Mark til Manden og fyrgetyve Mark til Kongen; og hver den, som var i Flok og Følge med ham, bøde tre Mark. Nægter den, der bandt ham, at have gjort det, men denne haver Vidner derpaa, da skal han tage Nævninger til at dømme. Er der ingen Vidner, da nægte han med tre Tylters Eed; hver den, som sigtes for at have været i Flok og Følge med ham, værge sig med Tyltereed. Tyvende Capitel. Om Voldtægt. Bliver Kone eller mø voldtagen, da skal bødes fyrgetyve Mark til hende og ligeledes til Kongen; dog skal hendes næste Værge modtage de hende tilfaldne fyrgetyve Mark og siden overgive hende dem. Siger han nej for Gjerningen, som det gjort haver, og er der to Vidner, som enten hørte hende skrige eller som saae, at hun blev taget med Bold, da skulle Nævninger dømme ham. Er der ingen Vidner, da give han tre Tylters Eed; de, som vare i Flok og Følge med ham, for at hjelpe ham til at bedrive den Ondskab, skulle enten bøde tre Mark eller værge sig med Tyltereed. Gh. 23 Cap. G. 24 Cap. 78) U. add, een. 79) meth 111 tyltær A. 80) Om nödtagen konæ eller nödtagen möö. U. 81) woldtaghen U. 82) H. K. T. add. han-U, add. then thet giör. 83) kunungan F. 84) wæriæ U. 85) hændher U. 86) anti F. T, anthen U. H. add. at. 87) at T. 88) öbæ A. oob, U. 89) föghe A, foghe E, H. T. fowe P. U. 90) fæla F. & add. ther; fwæriæ thær K. I. dylie meth U. H. T. add, han. 91) ær F. 92) farth A. - færd D.-U. om, far ok i. 93) U. om. at hiælpe. 94) til thes undicap F. 95) han U. 96) böte hwer there thre m. H. T. 97) fælic A. dyliaeth U. 98) D. add. thær foræ. XXV. Cap. Gh. XXI. Um 99) wald tækt. Worthær nokær man taken mæth wald ok förthær bort, 100) æn thot¹) han war ay bundan. tha ær that thot hwaræn fyrtyugh markkæ mal. utæn nokær man hittar than a wagh. 2) ællær i by. thær 3) han 4) hauær foræ ugærnings 5) man. ok hin wil tak 6) hauæ foræ hanum, tha fkal han haldæ hanum uppæ. 7) ok 8) Spyriæn at 9) til hwat by innen the bygd. han 10) wil at han ma fa tak foræ fik. ok næfnær han by for hanum. tha fkal han 11) til bys faræ ok fræftæ um han ma fa tak for fik. gar 12) nokær man i¹3) for hanum. 14) tha fkal han witnæ thær af byn 15) hauæ thær 16) withær 17) waræ. at hin gæk i tak foræ hanum. 18) ok tha fkal han late hanum 19) faræ. ok AEn far han æy tak foræ ha tha ær han faklös for 20) the fyrtyugh mark. num 21) i then by. tha fkal han föræ hanum 22) til annan by. biutha 23) mæn hanum thær tak. tha fkal han haue thær 24) witnæ til fwa fum förræ. ok 25) latæ hanum 26) aftær 27) faræ. ok mæla 28) fithæn logh wethær 29) hanum. 30) AEn gitær 31) han æy fangat tak foræ fik. tha 32) fkal han fylgha hanum 33) til 34) thrithiæ by. far han thær tak foræ fik. tha hauæ han thær 35) witnæ til fum för. ok han wæræ lös. 36) AEn far han æy thær tak foræ fik. tha ma han 37) före hanum 38) hem 39) til fik 40) innan hæræthz, 44) ok lægge for 42) hanum mæth witnæ fiætær. ok biuthæ hanum fiælf 43) at lægge lagha haft 44) oppa 45) fik. wil han æy fiælf ofnæ 46) fik læggæ. tha ma han lægge a hanum fiætær. ok gömæ hanum 47) til things. ok skal han 99) Om man föris till rætta aff fith wold, U. 100) burt F. 1) tho at F. E. 2) vey U. 3) thær ugerningsman war P. U. 4) man hauer han foræ I. K. 5) ond gærnings A. 6) tag T. et fic in feqq. - borghen P. U. et fic in feqq. 7) op. T. U. 8) F. A. D. H. T. om, ok, 9) al H. F. D. T. fpöriæ alt A.- fpöriæ til E. fpöriæ om ther a nogher by &c. U. 10) F. A. E. D. H. T. om, han wil.fom han kan fanghe borghen foræ &c. U. 11) han före hanum til bys oc forlöghe um &c. U. 12) borgher ther nogher &c. U. 13) F. A. E. D. H. I. K. add. toc. 14) han F. 15) bynum F. D. býæn T. U. 16) faar ban tha borghen for hanum tha &c. U. 17) wit T. 18) han F. 19) han F. 20) um F. E. D. H. T. Eet og tyvende Capitel. Om Boldførsel. Bliver nogen Mand voldelig taget og bortført, da er det fyrgetyve Marks Sag, Gh. 25 Cap. om han end ikke blev bunden, med mindre nogen finder den paa Vej eller i By, som har begaaet Misgjerning imod ham, og fordrer, at han skal stille Borgen for sig; thi da maa han anholde ham og spørge, i hvilken By i Bøjgden han kan skaffe Borgen for sig. Nævner han ham da en By, da skal han drage til Byen og spørge, om han kan faae Borgen; gaaer da nogen i Borgen for ham, forsöge da skal hiin have Vidner fra Byen, som kunne vidne, at der blev stillet Borgen, og da skal han lade ham fare, og er han da sagesløs for de fyrgetyve Mark. End faaer han ikke Borgen for ham i den By, skal han føre ham til anden By; tilbyder man ham der Borgen, da skal han have Vidner, ligesom før (er sagt), og lade ham fare, og forfølge siden Sagen imod ham. Kan hiin Mand ikke skaffe Borgen for sig, da skal han følge ham til tredie Bye, og faaer han der Borgen, da tage han Vidne derpaa, ligesom før (er sagt) og lade ham da løs. End faaer han heller ikke der Borgen for ham, da maa han føre ham hjem til sig i Herredet, og i Vidners Overværelse fremlægge Bolt og Jern, og tilbyde ham, at fængsle sig selv lovligen; vil han ikke selv lægge Jern paa sig, da maa den, som har anholdt ham, gjøre det og forvare ham til (næste) Ting; og da skal han føre ham til Tinge og tillige to Mænd af hver af de tre Byer, hvor han forlangte Borgen for ham, og hvorhen den Fængslede selv begjerte at føres. Har han ikke begjært at føres til nogen By, da skal hiin dog have Vidner fra tre 21) han F. 22) han F. 23) oc biutha hanum ther til borgen P. U. 24) thæræ F. T 25) P. U. add. far han ther borgen for han-. nem tha latæ, 26) han F. 27) atær F. atter T. 28) dela U. 29) meth U. 34) a I. 35) thæræ F. 36) faghlös A. 37) hin U. 38) han F. 39) hiem F. 40) fin eyen U. 41) H. om, innan hæræthz. 42) foræ han F. 43) fiælfum F. H. fiælwin 1. T. add, om. 30) han F. 31) kan U. 32) A. om, tha fkal.... tha hauæ han, 33) han F. 44) lawe hæcht U. 1. heft A. hæffd E. 45) a A. uppa E. pa U. 46) a F. A. H. I. T. U. 47) han F. E, om. hanum. hanum til things hauæ. 48) ok twa 49) man af hwær by the thre thær 5º) han beddes tak for hanum, 51) ok ok hin 52) hauæer fælf förræ til bedz. 53) Wil 54) hin til ængs 55) bys bethæs. tha fkal hin 56) tho witnæ hauæ af 57) thre by. thær han hauær hanum 58) til förth. ok 59) that witnæ 60) thær wethær waræ. at han böth 61) hanum um 62) at lægge fiælf63) laghæ haft 64) ofnæ 65) fik. ok tha 66) a han 67) æy at böte thær foræ hwærkæn fyrtyugh mark ok æy annæt. utæn fwa fum thingman thykkæ 68) fithæn rath 69) wæræ. fwa kal han hanum lös latæ. ok 70) at mælæ. AEn wil hin thær i fanxal 71) war. fitheen 72) han hauær hanum 73) gört ræt. fighæ at æy war rættælæk æy mæth math hanum faræt. 74) ok han war æy math logh 75) takæn. ok logh 76) haldæn. tha ær hin foræ at fwæriæ thæt mæth thre tyltær at han tok hanum 77) ay til annæt æn til fkiæls. 78) ok han for fwa mæth hanum fum logh war. AEn æy kombær thær næfnd foræ. for thy. at 79) hauær mæth fine witnæ mælt at loghlike war mæth hanum faræt. AEn gitær han ay logh fald. 80) tha bötæ han fyrtyugh mark mannen. ok fyrtyugh mark konung. XXVI Cap. Gh. XXII. Um man dræps 81) a torgh. 82) Dræpær man annan 83) a torgh.84) tha a han at bötæ 85) fyrtyugh mark frændær. æn 86) til manbötær. ok fwa konung. ok for the fyræ mal. at a torgh 87) worthær man dræpæn. ællær a botæ fæftning. ællær a gruth 48) föræ A. T. U. 49) E. om, twa. 50) fom han bödh ham til borgen P. U. 51) han F. 52) hin bed fælff för at komme til P. U.. 53) bethet A. D. add. föræ. 54) bedes han oc enghin by til at komma tha &c. U. 55) ænge A. ænghin I. 56) han A. 57) H. add. the. 58) hin I. han F. 59) U. add. fo. 60) F. E. D. T. add. atær; the witnæ atter A. 61) badh U. 62) fiælfum D. F. K. fielffuæn H. T.-A. E. U. om. um. 63) D. F. H. K. T. om. fiælf. 64) hæefft T. hækt U. 65) a F. A. E. D. H. T. U. 66) tho T. 67) han thær æcki for at böte hwærkæn &c. F. 68) thyckær F. 69) ræth D. I. K, P. T. U. ræth foræ H. Byer, hvortil han har ført ham, og tillige det Vidne, som var tilstede, da han tilbød ham, selv at lægge Jern paa sig, og da skal han hverken give fyrgetyve Marks Bøder eller anden Bod, men, naar Tingmændene siden tykkes det at være ret, skal han løslade ham og forfølge Sagen. End siger den Fængslede, efterat have rettet for sig, at hiin ikke har forholdt sig rettelig med ham, og at han hverken lovligen var anholdt eller lovligen fængslet, da skal hiin sværge med tre Tylter, at han har anholdt ham med rette og forholdt sig efter Loven. Nævninger skulle ikke dømme i Sagen, fordi han har ført Vidner paa, at han har brugt lovlig Omgang. Kan han ikke værge sig med Lov, da bøde han fyrgetyve Mark til Manden og fyrgetyve Mark til Kongen. b nadu (of ideas by To og tyvende Capitel. Om Mand dræbes paa Torv.ndon you Dræber Mand nogen paa Torv, da skal han bøde fyrgetyve Mark til hans Frænder i Mandebod, og ligesaameget til Kongen; de fire Misgjerninger: at dræbe Mand paa Torv; at dræbe ham, naar han lover Boder eller naar man Gh. 26 Cap. 70) U. om. ok at mælæ. 71) fangfæl F. fangzæl A. T. længfæl E. fangs! G. 72) T. om. fithen...ræt. (73) then andhen D. hinum F. 74) farit F. 75) loghum F. T, loghen E. low U. 76) loghum F. T. loghen E. loff D. 77) hau F. 78) kiele F. A. E. I. fkyæliæ D. Ikialnæet T. mæth fkiæl oc ræth oc &c. U. 79) F. add. han H. K. T. E. han er meth &c. I. 80) folt E. fwæræt I. fold T. fæft U. 81) dræber annen U. 82) törghe F. torghe H. torff G. 83) anner F. 84) törghi F. 85) 1. add. ther foræ, 86) F. A. D. P. T. U. om, æn 87) 1örghi F. (12) XXVII. Cap. Gh. XXIX. Cap. Gh. 90 giuæn. ællær man færær annæn 88) a thinggæ ællær bæriær. ællær brænnær bondens hus up. tha ma konung mæth rættæ fky flæ 89) thæm 90) ok take fin ræt 91) ful. 92) XXIII. Um man færæs a torgh. 93) Særær nokær man annan a torgh ællær bæriær. tha a han at bötæ 94) far ællær bardaghæ fum til kombær. ok 95) thær til fyrtyugh mark. 96) ok fwa konung. AEn dyl hin thær gört hauær. ok 97) ær thær witnæ til. tha dyliæ han math 98) næfnd. witne til. tha dyliæ han 99) mæth thre 100) tyltær. 1) æræ ok fleræ 2) mæth hanum. ok fla the oppæ 3) hanum ællær hoggæ. tha bötæ hwær thærra fyrtyugh mark. 4) fum hin annær 5) görthæ, ællær dyliæ mæth than 6) famæ logh 7) fum 8) han dyl. AEr æy XXIV. Um bunkke brut. 9) Förær nokær man finæ kofiær 10) i fit fkip. 11) ællær han ær hem koman mæth koftær finæ. 12) ok fökær hanum thær nokær man mæth fæm mæn. 13) tha a han fwa thær hærwirkka 14) foræ at bötæ fum han 15) görthæ that 16) heeinæ i hans 17) garth. fwa ok thei far 18) ok i fylghæ æræ math, bötæ fwa fum foræ hans eghan garth. for thy. at that kallær 19) mæn bunkke bryt 20) wæræ. 88) F. A. D. E. om. annen U. om, annan a thingga. 89) kyfule F fkilliæ A. meth rættæ then at Skyfle ok &c. E. Ikille D. T. fkifftæ U, go) F. om. them. gr) foth U. 92) ath taghæ fom ræth fyll A. 93) torghi F. et fic in feqq. Om man lærer eller bæryer annen a t. U. 94) A. D. K. P. T. U. add. bonden 95) ath I. 96) A. add. mannen. 97) H. om. ok... til. 98) E. om. nefnd... dyliæ hav. 99) that U. t'oo) threm tyltum F. I. 1) U. add. eedh. 2) F. A. H. K. T. U. add. men. 5) uppa han F. pa hanom. T. 4) F. H. add. foræ. U. add. fo. har givet ham Lejde; at saare eller slaae nogen paa Tinge, og at opbrænde Mands Huus: disse maa Kongen med rette forfølge og tage fulde Bøder derfor. Sa Tre og tyvende Capitel. Om Mand saares paa Torv. aarer eller slaaer Mand nogen paa Torv, da skal han bøde for Saar eller Slag, som det er til, og desuden fyrgetyve Mark og ligesaameget til Kongen. Siger han nej for Gjerningen, som det gjort haver, og er der Vidner, da værge han sig med Nævn. Er der ingen Vidner, da værge han sig med tre Tylters Eed. Er der flere med ham, som slaae eller hugge, da bøde hver af dem fyrgetyve Mark, ligesom han, eller værge sig paa samme Maade, som han. Gh. 27 Cap. Fører Fire og tyvende Capitel. Om Bunkebrud. ører nogen Mand sit Gods udi sit Skib, eller er han kommet hjem med sit Gods (i fit Skib) og nogen angriber ham der med fem Mænd, da skal han bede derfor, som om han havde gjort Hærværk mod ham hjemme i hans Gaard. Saaledes skulle og de, som ere i Flok og Følge med ham, bøde derfor, som om det var gjort i Bondens Gaard; thi det kalder man Bunkebrud. 5) ther U. 6) the F. T. 7) low U. 8) fom hin anner A. hin duldæ meth U. 9) Um man gör buncka bruth. A. Dette Cap. følger i C. og U. ligesom i Ghem. Udg. efter det 26 Cap.: um the mal man wil næfnd hauae, foræ. 10) cofta F, iya kofi U. 11) fkiff T. 12) fine cofte F. A. E. H. I. P. U. 13) U. add, oc göre hanum ther noget. 14) hærwærki F, 15) the U. 16) U, om. that heema. 17) U. add. eyen. 18) færdh oc i fölge U. 19) kalle 1. call F. T. 20) brut A. E D. F, H. T. U. (12*) Gh. 29 Cap. XXX. Cap. Gh. XXVIII. Cap. Gh. XXV. Um2) man görs ufrith i fin 22) booth. Hauær uær man bothæt 23) uppæ 24) for fit fkip. ok finæ koftær 25) i förth. ok far 26) man 27) in til hanum 28) mæth fem mæn. 29) ok göræ 30) hanum nokær uræt. tha böte han that thær han gör ok thær til thre mark. for thy. at han görthæ that i hans booth. with hanum. 31) ok 32) thre mark foræ AEn dræpar bothæ gang. æræ 33) ok fleræ. tha göre the 34) that famæ. han bondan æntingh 35) i hans booth. ællær i hans fkip. 36) tha bötæ fullæ manbötær. ok thær ofnæ 37) fyrtiugh mark frænder. 38) ok fwa konung. 39) XXVI. Um the mal man wil 40) næfnd foræ. 41) That fkal man ok witæ. at allæ the mal thær mæn wiliæ næfnd haux foræ. fum æntingh 42) ær hærwirka. 43) ællær fyrtyugh mark. tha a han44) förræ at latæ mæla fit witnæ, æn 45) han 46) takær with logh fæftning. than ftath thær witnæ a at mælæ. 47) Witnæ 48) a at mælæ a thing. fæftær hin AEn fæförræ logh en witnæ ær 49) mælt. tha ær han fkild with næfnd. fær han logh æftær witnæ. tha fkal hin 50) thær fökær. næfnæ hanum fæxtan mæn. 51) jorth 52) eghændæ. ok thaæs 53) han 54) a at næfnæ hanum landbo of 55) hin wil wether take. thær loghan 56) fkal fæliæ. 57) then thær fökær han ma ængan then til næfnæ. thær hans frændæ ær innæn 58) thrithiæ man. 59) ok fithæn han hauær hanum næfnd fæxtan mæn. tha fkiutær 60) thær af a thingga the thre thær han wil. ok the thrættæn til 61) 21) Om bodhe brud U. 22) I, add. æghin. 23) bodh E. U. bodæt P. 24) P. U. om. uppæ. 25) H. I. K. T, add, ther 26) gor U. 27) F. add. thar, E. D. H. T. add. thær, 38) hans F. A. E. D. H. I. 29) U. add. fom mælt ær. 30) göre there with han F. A. E. D. I. giöre ther noghet wet hanum tha &c. U. 31) han F. 32) fom ær bodegang U. 33) F. A. E. D. H. I, add. the 34) E. F. T. om. the. 35) anti F. 36) fchip F. Skiff T. 37) til U. 38) bondin A. 39) kununghi F. the göre that fame. A. 40) F. A, E. G, H, K, P. T. add. haue. - man ma hauæ I, 41) 3 C. og U. overskrives Cap.: Om förretiuFem og tyvende Capitel. Om nogen gjør Mand Ufred i hans Baad. Gh. 50 Cap. ar Mand Baaden ved sit Skib og sit Gods i Baaden, og drager nogen imod ham med fem Mænd og gjør ham nogen Uret, da give han Bøder for sin Gjerning og dertil tre Mark, fordi han gjorde det i hans Baad, og tre Mark for Baadgang. Er der flere med i Gjerningen, da bøde de ligesaameget. ber han Bonden enten i hans Band eller i hans Skib, da bøde fuld Mandebod, og Hælebod desuden fyrgetyve Mark til Frænderne og ligesaameget til Kongen. Sex og tyvende Capitel. End dræ ihn ketchöff. II, 70 dete. Om de Sager, som man vil have paadomte af Nævninger. G. 28 Cap. Det skal man og vide, at i alle de Sager, i hvilke nogen vil have Nævninger udvalgte, som enten er Hærværk eller fyrgetyve Marks Sager, da stal han, førend han modtager Vederpartens Tilbud om at give Lov, lade nævne sit Widne paa det Sted, hvor Vidner bør at nævnes; Vidner bør nævnes til Tinge. - Tilbyder Wederparten Lov, førend han har nævnt sit Vidne, da har han tabt sin Ret til Nævningers Dom. Men tilbyder Vederparten først Lov, efterat Widne er nævnt, da skal Sagsøgeren nævne ham serten Mænd, som selv eje Jord; dog kan han ogsaa nævne Landbo, dersom Vederparten deri samtykker. Sagsøgeren maa ingen vælge, som er hans Slægtning inden tredie Mand. Efterat han har udnævnt de sexten Mænd, kan den Sigtede paa Tinge forkaste tre af dem, hvilke han vil, og da skulle de tretten andre atter komme til Herredsting, og det saa ve mark mall, og følger efter Cap. 23, lis gefom i Ghem. udg. 42) anti F. 43) hærwerki F. 44) man H. 45) och I. 46) hin H, P. U. 47) mæles a thingæ fefter hin &c. A. - T. U. add, a. 48) thet æer a tinge A, 49) hauer A. D. H. F. T. U. 50) han H. K. 51) T. add. tho. 52) tha æghænde F. ther jorth eghænde æræ H. 53) thys F. E. this a han A, thot hwezen a han I K. ma han næffnæ &c. U. 54) T. add. æy. 55) om A. E, H. K. U. utæn um T, 56) lowen U. 57) (wærie E. I, giffue U. 58) uthen E. 59) mannæ F. T. 60) fkiuthee hin E. P. 61) I, om. til... thrættan. XXXI. Cap. Gh. XXXII. Cap. Gh. 04 wara næfnda. the kommæ aftær 62) gen til hærætzthing. fwa at ay ær thing mællæn. hwat fum the fyu 65) göre af the thrættan. that ær fult fwæræ ok the flera tha ar 64) ok thæs 65) bættræ. ok tha fkule the fwa fwæriæ. at the bithiæ them fwa guth hiælpæ 66) ok holl67) warthæ. at the hauæ fpurt ok 68) at let. ok gitæ 69) æey annet 70) fpurth æn han ær faklös. ællær ?!) the 72) gitæ æy annet fpurth æn han ær fkyldugh. 73) fwæriæ 74) hanum 75) faklös. tha wæræ faklös. fwæriæ the hanum 76) til 77) botæ 78) tha bötæ. XXVII. Horæ man ma fin jorth 79) eghan forgöræ. That skal man ok witæ. at fin eghæn jorth ma man math 80) angin thing 81) foræ göræ. 82) for uten han far utæn riky. 83) ok far mæth 84) utæn rikys 85) hær in oppæ fit eghæt riky. 86) ok hæriær oppæ 87) that. tha hauær han forgörth hwær than 88) pænning thær han a innen rikys. bathæ jorth ok andre koftær with konung. forthy. at that kallær mæn awg 89) fkiold för 90) ofnæ 91) rikit. XXVIII. Um 92) fyrtyugha markkæ mal ok konungs ræt. That ſkal man ok witæ. fum mælt 93) ær. at allæ ftathæ 94) thær 95) böndær 96) aghæ fyrtyugh mark. tha a konung 97) fyrtyugh mark. ok 98) thot hwaran fwa. ok 99) konung hiælper bonden förft til at han fangær fin ræt. forthy. at that warth withær hanum gört. ok fithan fkal konung 100) finæ fyrtyugh mark hauæ. 62) atæer F. A. E. D. 65) fithen E, 64) 1). K. add, thet 65) thys F. 66) help och hellen w. D. 67) hollæn wæræ F. K. hallen w. A. hullæn E, H. hulleænd T.. heel G. hællæn I. hæighen U. 68) A. om. ok... en han er fkyldugh, 6g) kiranæ II. 70) rætteræ fpöriæ U. 71) F. E. D. H. K. T. add. tho at, 72) ath han er fkyldigh U. 73) feylder F. I. fchilder D. Ikildughær T. 74) F. A. E. D. 1. K. T. U. add, the. 75) han F. 76) han F. T. 77) 1. K, add. ath. 78) both P. boodh U. 79) eghin iordh F. A, E. D. G. H. 1. K, T.- U, om, eghan. 80) mæth æntigt forgöre &c. A. snart, at intet Ting gaaer forbi. Hvad syv af de tretten giøre, det staaer for fulde; sværge flere end syv, da er det desto bedre; og da skulle de sværge saaledes: at de bede dem Gud saa hjelpe og være dem huld, som de have spurgt og randsaget, og ikke have kunnet spørge andet, end at han er sagesløs; eller at de have ej kunnet erfare andet, end at han er skyldig. Sværge de ham sagesløs, da være han sagesløs; sværge de ham til Bod, da give han Bøder. Syv og tyvende Capitel. Hvorledes man kan forbryde sin Jord. Det skal man og vide, at ingen forbryder sin Jord, undtagen han drager ud af Riget og med udenrigs Hær drager mod sit eget Land og hærjer det; da haver han forbrudt hver Penning, som han ejer i Riget, til Kongen, baade Jord og andet Gods; thi det kalder man, at føre Avindskjold mod Riget. Gh. 31 Cap. Otte og tyvende Capitel. Om fyrgetyve Marks Sager og Kongens Ret (til Boder). G 32 Cap Det skal man og vide, som sagt er, at aldenstund Bønder (Sagsøgerne) skulle have fyrgetyve Mark i Bøder, skal og Kongen have fyrgetyve Mark, dog saaledes, at Kongen først hjelper Bonden til at faae sin Ret, fordi det er mod ham Misgjerningen er begaaet, og siden skal Kongen have sine fyrgetyve Mark. 81) U. om. thing. 82) forgöra F. T. U. 83) righæet T, riiget U. 84) oc förer man E, oc far man utæn I. 85) rigas T. riigens mæn hær &c. U. 86) riga T. 87) uppe F. T. 88) liwærian F. E. D. H, 1. K. T. - U. om. then. 89) augh A. awng E. awt G, awgwind K, affwentz P, awendz, U. 90) före G. fürth D. E. F. H. I. T.-U. om, for. 91) a F. E, D, H. I. T. - modh U. 92) Ath konning a bonden at foo fyn ræth, U. 93) ræt A. 94) fede D. ftdæ T. U. 95) fom H, T. 96) bondlien U. 97) D. H. K, add. och. 98) an dogh fo U. 99) at F. A. E. D. H. T. U. 100) konningen ræth haffue U. XXXIII Cap. Gh. Gh. III. Cap. I. Gh. III. Cap. II. 96 XXIX. Um) wægh til things. That 2) a man 3) ok mæth rætta. at fran 4) fin eghæn rætæ 5) wægh, ok til things, tha a han at hauæ frith. ok fwa after 6) af thing ok hem til fin eghæn rætta?) wægh. frith at hauæ. hwa fum tha dræpær hanum. 8) ællær bæriær. ællær færær. tha a han at bötæ gærninggæn. ok thær til 9) fyrtyugh mark. ællær dyliæ mæth thre tyltær eth. 10) XXX. Um eld fætz) i fwinæfti¹²) ællær i oldgarth. 13) Warther that fwa. 14) at man far 15) til annærs i 16) hath 17) ællær 18) i harm. with hanum. 19) ok fætter eld æntingh 20) i 21) hans fwinæfti 22) a markkæ. 23) ællær i hans oldgarth. 24) tha a han at bötæ bondæn ni 25) mark foræ. That fkal man ok witæ. at um nokær man hauær fin 26) hus uloghlekæ fat. ok worthæ the up dömd. ællær 27) garth. 28) ællær haghæ. 29) æn 30) tho 31) man mate mæth logh 32) up hogga tham.33) tha ma man thot hwaræn æy brand i föræ, utæn then 34) bötær fwa fult foræ fum the waræ udömd 35) up math allæ. XXXI. Um man rathær 36) annær til döthz 37). Ni mark a man at bötæ foræ um han 38) rathær annær man 39) til hæliæ 40). ok ni 41) mark hwær thærra mæth annær 42) æræ 43) i drap. ok thær 1) At man skal meth fridh til tings faræ U. 2) Thæt fkal man oc witæ at man á mæth rættæ fran &c, P, U. 3) man T. 4) F. A. D. H. K, T, 'add. thet man rithær hemæn fran &c. 5) ræt F. 6) atær F, ather T. 7) ræt F. 8) han F. 9) E. add. konungh. 10) F. H. I. T. om. eth. 11) fættes F, I. T. 12) fwinæftigh F. et fic in feqq. ry- 13) olægorth A. et fic in feqq, ol gard D. algarth H. P. T. et fic in feqq. - U. om. ællær i oldg. J U. begynder her den zdie Bog ligesom i Ghemens udg. 14). F. E. D. T. om. Iwa 15) rither ællær gaar til P. U. 16) for I. K. 17) had. T. harm hu oc fætter &c. U. 18) och D. 19) han F 20) anti F. T. 21) udi T. Ni og tyvende Capitel. Om Vej til Tinge. et tilkommer enhver med rette, at nyde Fred fra sin egen rette Vej af, og til Tinge, og saaledes ogsaa tilbage fra Tinget og hjem til hans egen rette Vej; hvo som da dræber eller slaaer eller saarer ham, han skal give Bøder for sin Gjerning, og dertil fyrgetyve Mark, eller værge sig med tre Tylters Eed. Tredivte Capitel. Om der sættes Ild i Svinestie eller i Hauge. Skeer det, at Mand farer til anden med Had og i Harm, og sætter Ild enten i hans Svinestie paa Marken, eller i hans Hauge (?), da bøde han derfor ni Mark til Bonden. Det skal man og vide, at, om nogen har sat sine Huse eller Gjerde eller Hegn ulovligen (der, hvor han ikke var berettiget at sætte dem), og blive de ham fradømte, faa maa man dog ikke sætte Ild i dem, uagtet man med rette maatte ophugge dem, men den, som sætter Ild i dem, skal bøde, som om de ikke vare Ejeren fradømte. Ni Eet og tredivte Capitel. Om Mand giver Raad til andens Død. i Mark skal Mand bøde, om han giver noget Raad, anden Mand til Bane, og ni Mark hver den, som er med at dræbe og fører Od og Eg mod den, som 22) F. A. E. D. H. I. K. add. utæ 23) marki F. „24) adelgard U. 25) thre E, O. U. III D. 26) finæ F. D. I. U. 27) anti T. 28) adelgard U. 29) hawa A. G, hage E. D. haffue H. U. 30) fo ath man &c. U. 31) F. A. E. D. add. at. 32) loghum F. 33) E. F. om, them, 34) han A, man will fo friith for them böde fom the &c. U. 35) udelde H. udömptæ T. æy meth alle opdömde U. 56) retther D. 37) dötæ I. döde U. 38) nogher A. man I, U. 39) T. om, man. 40) dötz A, U. hælya E. 41) III, D. thre O, U. 42) andrum D. I. F. E. T. andre A. 43) A, add, i fölgæ och. (13) 33 Gh. 28 Cap. Gh. III. Cap. I. h. III. Cap. 2. Gh. III. III. Cap. Gh. III. IV. Cap. 98 thær 44) od ok æg oppe. ællær 45) hwat fum han görh ofnæ 46) hans döth 47). ok hwilkin 48) fum walrof görh ofnæ 49, döthæn man. XXXII. Um thræl dræpær fræls 50) man. Dræpar nokær manz thræl fræls man 51). tha a han ut at latæ thrællæn AEn löpær 55) i hins frændær 52) wald 53). ok thær til 54) fæx mark. bort thrællæn för æn han andworthær 56) hanum 57). tha fkal han fæliæ 58) tyltær eth. at that warth 59) hwærkæn 60) hans rath. ok æy hans buth at Kombær ok fwa. at hins frænhan löp bort. ok bötæ ni 61) mark foræ. dær 62) fighæ at bondan böth that 63). æller radda hanum that. tha fkal Gitær 65) han fik warth 66). at han 64) ftandæ foræ mæth thre tyltær. hwærkæn han böth that. ællær 67) radda hanum that. tha 68) bötæ fum 69) för ær fagh. Gitær 70) han æy warth fik 71). tha bötæ han fullæ man bötær. Thre XXXIII. Um houæth limæ 72). 73) houæth limmæ æræ ofnæ 74) mannæn. thær man a at bötæ fullæ man bötær 75) foræ. thæt ær manz næfæ. ok manz tunggæ. ok manz fkap 76). foræ hwært thærræ a man at bötæ fullæ man bötær. thærra warthær af hoggæt. ællær 77) fkoræt ællær 78) flaghæt. Um nokær AEn görh 44) rather E. refer P. reyle A-G. om. rythær. 45) hallær G, eller noget göre til hans &c. U. 46) pa han til hans döth H, T. 47) gör oppe han til hans döth F. A, E. D. I, 48) fo the woldroff göre &c. U, 49) oppe F. pa T. U. 50) frælfæn F. I. fræelfer E. 51) P. U. add. ællær hamblær. 52) frenders T. U. 53) T. add, ther döt bleff. 54) E. D. I. K. add. oppe H. T. uppa. 55) löper thrællæn burt F. A. E. T. U. 56) U. add. them. 57) E. add. fran fik, 58) fwæriæ I. K. U. 59) worth A. et fic in feqq. wor E. K. war D. 60) U. add, meth. 61) Ill. D. thre T. O. U. 62) hins næftæ nifuæ D. I. T. K, F. E. hins nefte weriæ A. blev dræbt, eller paa anden Maade aarsager hans Død; ni Mark skat og den bøde, som udøver Valrov paa dod Mand. To og tredivte Capitel. Om Træl dræber fri Mand. ræber nogen Mands Træl fri Mand, da skal Herren give Trællen i den Dræbtes Frænders Wold og dertil ser Mark. End løber Trællen bort, førend han antvorder ham til dem, da skal han give Tyltereed, at det hverken var med hans Raad eller efter hans Bud, at han løb bort, og bøde ni Mark. Sige Fræn derne, at Herren bød det eller raadte ham det, da skal han værge sig med tre Tylter. Kan han saaledes godtgjøre, at han hverken bød det eller raadte ham det, da bøde som før er sagt. Kan han ikke værge sig, da bode fuld Mandebod. Gh. III, Cap. 3. dot Tr Tre og tredivte Capitel. Dm Hovedlemmer (de vigtigste Lemmer). re ere Mandens vigtigste Lemmer, for hvilke der skal bødes fuld Mandebod; det er Mands Næse, Mands Tunge, og Mands lønlige Lem; for hvert af disse skal bødes fuld Mandebod, om de blive afhugne eller afflaarne eller afslagne. End skeer det, at nogen afhugger enten to af disse Lemmer eller dem alle tre, i eet Gh. III. Cap. 4. 63) F. T. om. that. 64) F. E. D. T. add. theær. -tha wærie han fig meeth &c, P, U. 65) kan U. 66) wæriæ U. 67) oc ey F. T. 68) tha were han faklös K. P. 69) fum uppi ær mælt F. A. E. D. H. I. K. T. U. 70) kan U. 71) F. T. om, fik. U. om. warth fik. 72) lim F. A. E. læm T. lemmæ U. 73) thry F. trii T. 74) uppa a man 1. upp F. T. pa U. 75) D. om, fulle man böter.” 76) lönlig ting P. U. 77) F. E. H. I, K. add. af. 78) A. F. E. D. H. I. P. T. U. om. eller flghet.

(13*) Gh. III, V. Cap. Gh, III. VI. Cap. 100 Ok thet en man. at han 79) æntingh 80) twa 81). ællær alla 82) thre at et 83). aræthæ, tha bötær han æy meræ 84) æn enæ 85) man bötær foræ. æn AEn æræ. the fleræ man at. ok tho 86) at han hauær fleræ afhoggæt 87). hoggær hwær thærræ 88) fær af 89) lim. ællær fkiær. tha bötæ hwær thærræ æm 90) mykæt fum han görh 91) at 92) hanum. æn tho at thæt ær alt at et 93) aræthæ, ok 94) en 95) fkiær næfæ af hanum 96). ok annær tunggæ. ok thritiæ fkapet 97). tha fkal hwær thærræ bötæ fullæ man bötær. æræ thær flera mæn at. ok hogge fleræ lithæ 98) af at et 99) aræthæ. tha AEn ær ok fwa um næfæn at bötær hwær thærra fwafum 100) til kombær. hun worthær æy all 1) afhoggæn 2). tha bötæ fwa myklæ 3) minnæ æftær gotha mannæ afyn. fum man 4) thykkær 5) at thær 6) minnæ ær lytæ 7) a. The æræ fæx limma 8). thær 9) hwær thærra half manz bötær hörær til. that 10) ær tu öghæn. ok twa hændær. ok twa fötær. öghæ ut ftungæt. tha bötæ half manbötær foræ. bötæ ful 12) manbötær foræ. AEn kombær fwa 13) um öghæ at man flar 14) that fwa at fynæn 15) tapes. ok öghæn 16) fittær innæ 17) æftær 18). thot hwaræn 19) tha a man at bötæ fiarthing af manz bötær 20). Worthær et II) Warthær bathæ. tha Slar han 21) ok fwa at öghæn fitiæ bathæ innan 22). ok han ma 23) tho æy 24) fe math them. tha bötæ for bathæ 25) half manz 26) bötær, 79) P. U, add, hugger. 80) ænti F. anti T. 81) eth A. 82) thre meth allæ U. D. om, at et. 83) enæ F. E. H. T. 84) meræ for een en mansböter &c, U, 85) en F. E. D. G. H. 1. T. en mantzbötær A. 86) thy F. A, E. ænti T, æn dogh U. 87) Her begynder U. et nyt Cap. ligesom Ghem. udg. med Overskrift: Om thet famme nar flere göre ther. 88) af them D. et fic fæpius. 89) een lem aff eller flere, tha P. een lem aff eller kære U. 90) om mögæt T. 91) görthe K, 92) pa U. 93) enæ F. A. E. D. H. I. T 94) ath U. 95) annær D. F, H, I. T. 96) F, om. hanum. 97) fcapit F, lönlig ting P, U. 98) lythæ A. G. H. ledhe E. lyde D. lethær P. ledher U. 99) enæ F. A. D, H. I. 100) fom E. 1) allfamen U, 2) affkoræn K. 3) möglæ T. 4) men F. E. D. H. K. Cap. 5. Angreb, da bøder han ikke mere derfor, end enkelt Mandebod, skjøndt han har afhugget flere Lemmer. Ere der flere med i Gjerningen og afhugger eller afsfjær Gh. III. hver af dem eet Lem, da bøde hver for sin Gjerning, endskjøndt det alt skeer i eet Angreb, og en afsfjær Næsen, en anden Zungen, og en tredie det lønlige Lem; enhver af dem bøde da fuld Mandebod. Ere der flere (end tre) Mænd med i Gjerningen, og hugge flere Lemmer af i eet Angreb, da bøde enhver for sin Gjer ning. Skeer det, at Næsen ikke bliver ganske afhuggen, da skal der bødes saameget mindre, som gode Mænd skjønne at Lyden er mindre. Sex Lemmer er der, for hvilke der skal bødes halv Mandebod; det er begge sh. III. Sine, begge Hænder og begge Fødder. Bliver eet Øje udstunget, da bødes Cap. 6. halv Mandebod; blive de begge udstungne, da fuld Mandebod. End bliver Øjet saaledes slaget, at Synet tabes, men Øjet dog bliver siddende, da bødes en Fjerdedeel af Mandebod. Blive begge Øjne saaledes slagne, at de vel blive siddende, men man dog ej kan see med dem, da bødes derfor halv Mandebod. 5) tickæ. T. 115) fyunen F. U. 6) thet ær myanæ U, & om. lytæ a, U. begynder et nyt Cap., ligesom Ghem. udg., med Overskrift: Om thet famme oc om flere lemma. 7) liute D. E. F. 8) A. add. fom. 9) fom man a for hwer ath böte half mantz böther U. 10) fom U. 11) och A. 12) fullæ F. 13) fo ath nogher flaar anner pa öghæ fo at &c. U. 14) utflar T. 16) T. add. fithen, 17) æn i pannen tha &c. U. 18) igen E, 19) hwarum F. hwærien H. 20) mannæ both A, F. H, I. 21) Slar han them bathe uth laa ath the tabæ fynæn, tha bötæ P. U. 22) ynny D, inni F. 23) kan E. 24) ecki F. 25) A. omitt, bathæ. 26) mannæ I. F. man T. Gb. III. VII. Cap. Gh. III. VIII. Cap. 102 XXXIV. Af 27) hand hogs af. AEn AEn Warthær annan 28) hand af huggan. tha böte half manz bötær foræ. AEn warthær Wartha the bathe 29). tha 30) bötæ fullæ man bötær foræ. hand 31) fwa hoggan at 32) ay ma af nytæ. æn thot 33) hun fitær al we- AEn worthær hand 34) thær. tha a han at bötæ fiarthing af manbötær. ællær hoggen til lytes 35). tha bötæ han æftær at 36) lytæt ær til. worthæ alla fingræ af hoggnæ, tha böta han half 37) manbötær 38). worthær thymal 39) finger af hoggen. tha bötes thær fiarthing af manbötær foræ. AEn hwilken finger man hoggær ællær af, tha bötæ twa mark. filfs 40). ok 41) thot hwaræn fwa. at et 42) aræthæ, ok af en 43) man. tha a ay mer æn en 44) half 45) manbötær foræ 46) hand at 47) koma 48). fum 49) för ær fagh. um lyte 50) ok 51) um finggræ. fwa 52) ær ok um hina andra. XXXV. Um fötær hoggs af 53). Warthær 58) ok Warthær fot afhoggæn. tha ær 54) ok half manz bötær. Worthær han 55) wa afhoggan 56) at 57) man nytær æy af hanum. ok han hænger thot hwaræn withær. tha a han at bötæ halua minnæ foræ. nokat lyte 59). fwa at han ma nokæt af hanum 60) nytæ. gothæ mæn lytæt 62). the ther a thingæ worthæ til næfndæ. ginæ fiælfuæ ia 64) wethær æftær that thær lytæt a at wæræ. 27) Um F. E. D. G. H. I, K, P. T. U. Um hand A. 28) annær mantz D. 29) Worthe batheæ föther A. U. add. affhugnæ.

30) F T. om. tha, 31) han U. 32) at man ma ikke &c. A, P. tha ikke ma H. T. add, han. nyttæ &c. U. 33) thy at F, T. 34) hun ellers U. 36) lithes T. -ath man kan henua ey tha wirthæ 61). ællær 63) the AEn wor- 36) folom lidet thet vetbör fom för ær mælt. AEn &c. U. 37) halfuæ mannæbötær F. 38) P. U. add. forti man kan ei met then hand fylle fom æi ær finger til. 39) thymla F. tumel T. 40) H. add, foræ. 41) ok aff een man maa ey mera böthe an half &c. U. 42) enæ E. A. D. H. I. T. 43) enæ mannæ F. E, H. T. 44) ence F. I. K. T. Fire og tredivte Capitel. Om Haand bliver afhuggen. Bliver den ene Haand afhuggen, da bødes derfor halv Mandebod. Bliver Haanden huggen saaledes, at man ikke kan bruge den, skjøndt den er blevet fiddende, da skal bødes en Fjerdedeel af Mandebod. Bliver Haanden ellers huggen, saa at den faaer Lyde, da bødes eftersom Lyden er til. Blive alle Fingre afhugne, da bødes halv Mandebod. End bliver Tommelfingeren afbuggen, da bødes derfor en Fjerdedeel af Mandebod; men hvilken anden Finger der bliver afhuggen, da bødes to Mark Sølv, naar det skeer ved eet Angreb af een Mand; da skal heller ikke gives mere end halv Mandebod for Haanden; hvad før er sagt om Lyde og om Fingre, gjelder og om de andre Lemmer. 65. III. Cap. 7. Fem og tredivte Capitel. Om Fodder afhugges. Bliver Fod afhuggen, da bødes og 3 og derfor halv Mandebod; bliver den huggen saaledes, at man vel ikke kan bruge den, men den dog hænger ved, da bødes halvt saameget. Faaer den nogen Lyde, saa at man dog nogenlunde kan bruge den, da skulle gode Mænd, som enten blive udnævnte dertil paa Tinge, eller som Parterne selv vælge, anflaae Lyden efter dens Beskaffenhed. Blive alle Gh. III. Cap. 8. 45) halfuce F. T. 46) H. T. add. ene. 47) och D. fom nu om een hand er mælt om lydhe &c. U.. 48) hand och tummæ A. 49) fum nu er mælt F. E. A. D. H. I, K. T. 50) lyuta F. lyde T. 51) I. om. um.... ær ok. 52) fom för er mælt U. 53) Um föter af hogge F. Um fodh aff hugs A. U. add, eller handh, 54) F. E. D. H. 1. T. U. add. thet, 55) hand A. T. add, oc. 56) hoggin F. E. A. T; 57) at man far ecki af hanum uyt F. E, D. H. I. T. 58) Worthær han oc fwa lytæer at &c. P, wor dher han oc fo lidet ath U, 59) lyute F, et fic in feqq. lyde T. 60) handen A. 61) worthæ E. wyrther D. 62) liutæt F. 63) oc the wirde thet folom lides ær til U. 64) A, omitt, ia. Gh. III. IX. Cap. bötær. 104 AEn the 65) allæ tær afhugnæ mæth et faar 66). tha ær that fiarthing af man- Warthær thymyl tan 67) enæ afhuggan. tha ær that atændæ. lot 68) af manbötær. AEn 69) hwilkæn annær ta 70) af warthær hoggen. tha bötes thær thre mark foræ. Kombær ok fwa. at han huggær thæm allæ af at et hog. the fæm tær, at the færæs allæ 71) hwær færlöfte 72). ok worthæ tho 73) allæ afhognæ. tha bötæ fæx mark filfs foræ. fwa ær ok um annan 74) fot. ok 75) han worthær læftær fum um annær ær fagh 76). um öræ 77) worthær annæt af hoggæt ællær 78) fkoræt. ok haldær 79) han AEn miftær han fit hörande 80). tha bötas fiarthing af manbötær foræ. hörændet 81) mæth. tha ær that half manbötær. fwa ær ok um annæt. hö. Warthær man flaghan with annat 82) fit öræ 83). fwa 84) at han ma ay ræ. mæth 85) that 86) at æy ær far til 87). Slar man annan ok fwa i ho. AEn uæth at han ma æy höræ, tha bötæ 88) hanum half manbötær foræ. worthær fumt 89) hoggæt af öræt. tha bötæ fwa mykæt minnæ 90) fum 91) minnæ ær lytæ a. XXXVI. Um læpe hogs af 9). Kombær fwa at nokær man hoggær læpæ af annæn 93). ællær fwa i kin at opat 94) ftær, 95) ær 96) fwa karth 97) a 98) læpa at æi ma famæn gangga æftær that 99). tha wirthæ gotha man thær til næfnæs a 100) thingæ. xftær 1) at thær 2) ær lytæ til. with næfen 3). tha bötæ hin fwa 4) thær gört 65), worthæ the allæ afhugnæ D.. 66) hug A. 67) thaan E. D. thaen A. H. K. taa I. 68) atænd lot F. I. ottend 1. E, ottendæ 1. A, P. T. atingh 1. D. ottende deel U. 69) AEn ænghen aff the andre tæær bödæs meer foræ æn tre &c, U. 70) thaa E, A, I, taa H. tha G, taæn T. 71) allæ færleftes A. 72) færlæftes T. 73) the P. 74) A. omitt, anuæn, 75) of F. I. P. om E. A, H. a fot worther aff huggen och læfter D. 76) mælt F. E. A, H, I. K. T. fum för ær mælt D. 77) örnæ F, E, D. I. T. 78) F. E. A. I. K. add, af 79) kan han dogh höre meth U. 80) hörænd F. 81) hörelfen U. 82) P. U. om. annet. 83) P. U. add. ællær i houet. 84) E. omitt. [wa... höræ. D Tæer afhugne ved eet Saar (Hug), da bødes derfor en Fjerdedeel af Mandebod. Bliver Tommeltaaen allene afhuggen, da er det en Ottendeel af Mandebod. Bliver nogen anden Taa afhuggen, da bødes derfor tre Mark. Skeer det, at man ved eet Hug saaledes afhugger alle fem Tæer, at hver enkelt bliver saaret, da bødes derfor ser Mark Sølv. Det samme gjelder og om den anden Fod, om den bliver beskadiget saaledes, som nu er sagt. End om eet Dre bliver afhugget eller afskaaret, og man beholder sin Hørelse, da bødes derfor en Fjerdedeel af Mandebod. Mister man Hørelsen tillige, da er det halv Mandebod; det samme gjelder og om det andet Øre. Bliver nogen slagen paa sit Øre, saa at han ikke kan høre med det, dog uden at blive saaret, eller bliver han slaget saaledes i hovedet, at han taber Hørelsen, da bødes derfor halv Mandebod; bliver et Stykke hugget af Dret, da bødes saameget mindre, som Lyden er mindre. Sex og tredivte Capitel. Om Læbe afhugges. Steer det, at nogen Mand hugger Læben af en anden, eller at han hugger ham saaledes i Kinden, at Saaret gaber, eller at han saarer Læben saaledes, at Saaret ikke siden kan gaae sammen, da skulle gode Mænd, som udnævnes paa Tinge, sætte Bøder for Lyden, eftersom den er (nær) ved Næsen til, og derefter Gh. III. Gap. 9. 85) uden faar U. 86) thy F. E. A. D. T. 87) H. T. add. ællær, 88) F. A. add. han. 89) fömpt H. fompt T. go) F. A. D. H. add, foræ. 91) folom lidhet ær mynnæ oppa U. 92) 1. af hog F. E. H. vordher affhuggen U. T. mangler Begyndelsen af dette Cap. indtil Hware fumi lytes bot &c. 93) andrum F. H. 94) offwet U. 95) ftar G. H. K. K. add æftær. 96) æller E. U. 97) fkar A. fkordh aff 1, E. faar H. fkærth G. Ikaræt P. fkoret U. 98) i U. 99) A. omitt. that. U. om, æftær that. ico) aff E. pa U. 1) æfti F. næfæn. 2) thet F. E. add. thy. U. om. æftær... 3) nefence F.A. E. D, F, H. I, K. P. add, oc. 4) fum thet D. (14) Gh. III. Cap. X. 106 hauær. huaræ fum lytæs 5) bot worthær höghræ 6) an fars bötær 7). tha bötær han æy bathæ. AEn færær hin annær i anlætæ fwa at æy 8) hyll har. ok 9) ær ar æftær 10). tha bötæ faræt ok fæx öræ til lytes 11) bot. AEn worthær fwa diupt 12) ar. at 13) mæn 14) lægge lithftra 15) i. ok annæn 16) ouæn 17) yuær 18) arræt. ok draghær han fwa undæ 19) lithfira 20) at hint annæt röræs æy wether 21). tha a han at böte thær fars 22) bötær foræ. ok thær til tolf 23) öræ bot. XXXVII. Um lytæ ok far. That skal man ok witæ. at allæ the lyte thær höghræ 24) æræ æn far. tha AEn um alla a han thær æy at bötæ foræ. förræ æn dagh ok iæmlinggæ. lytæs bötær. tha a thæt ikky för at bötæs. æn that hauær ftandæt Jagh ok iamlinggæ. AEn afhog ma man ikky gen mæla at 25) bötæ thær hin wil AEn worthær manz tan 27) ut flaghæn af. 28) hauæ thær limmæ 26) ær læft. for tan thær 29) tunggæ fællær 30) i. tha bötær han hoggæt 31) ok en 32) mark filfs.3) Warthær thre ællær fyræ. 34) ællær flera, tha bōtæ han fum til AEn worthæ kintændær 36) af 37) kombær. for hwær en 35) half mark filfs. flaghna. tha a han aftær at bötæ hoggæt. ok 38) for hwær tan twa öræ filfs. 39) Worthær man dræpæn. tha a han 40) at böte thær foræ fæmtan mark filfs. Liggær han i döth far. ok kombær hin til thær gört hauær, ok forbithær 41) hanum. 42) æn thot 43) han 44) forlatær hanum that. tha a han tho fullæ bötær at 45) böte foræ hanum. 46) for thy han ma æy the bötær 5) liutes F, lidhæ U. 6) höghær F. höyeræ U. 7) farkot H. T. farböter F. 8) ay ma hylle mæth har I. K. P. ey ma hölis U. & om, har... æftær. 9) H. add. æy. 10) æfti F. 11) liute botæ F. lyde bote T. 12) dyep 1. 13) F. add. ey. 14) man ma I. P. 15) lyftræ A. H. lyfte D. et lidet ftra P. lidæt ftra T. eth lith ftraa U. 16) annat K. T. U. annæent F. 17) öghet offuer U. 18) ywi F. i T. 19) undre D. unnæn H, et ftra ut, at P. U. 20) lyftræ A. lithftroo E. lidet ftra T. lytftræ D. 21) U. om. wether. 22) far F. for T. 25) een U. 24) höghær F. 25) om bödher nar hin &c. U. skal han bøde, som det gjort haver. Dersom Boderne for Lyden blive større, end for Saaret, da skal han ikke bøde for begge. End saarer han den anden i Ansigtet, saaledes at Haar ej kan skjule Saaret og er der Ar efter det, da bøde han for Saaret, og ser Øre for Lyden. Er Arret saa dybt, at man kan lægge. et lidet Straa deri og et andet over Arret og drage hiint ud, uden at det rører ved det andet, da skal han bøde for Saaret, og desuden tolv Øre. 3 Syv og tredivte Capitel. Om Lyde og Saar. et skal man og vide, at for al faadan Lyde, for hvilken Bøderne ere større, end for Saar, er man ej pligtig at give Bod førend efter Aar og Dag. End alle Bøder for Lyde skulle ikke gives førend efter Aar og Dag. Men for Ashug maa man ej nægte at give Bøder, naar hiin, hvis Lemmer ere beskadigede, vil have dem. End bliver Mands Fortand, som Tungen falder paa, udslagen, da. bøder han for Hugget og dertil een Mark Sølv. Blive tre eller fire eller flere (Fortænder) udslagne, da bøde han for hver en halv Mark Sølv. Blive Kind tænder udslagne, da bøde han for Hugget og for hver Tand to Øre Sølv. Blis ver Mand dræbt, da bødes derfor femten Mark Sølv. Ligger han med dødeligt Saar, og Gjerningsmanden kommer til og beder ham om Tilgivelse, da skal han dog, endskjøndt han faaer Tilgivelse, give fulde Bøder, fordi hiin ikke kan eftergive de Bøder, som han ikke selv skal tage. Af de femten Mark Selv, som skal bødes for Manden, skal fem Mark Sølv bodes, naar en Tredicdeel af Aaret er 26) lemmæ læfter ær H, fom lemmæn ær Ikadder A. P. U. 27) tænder H. tand I. 28) ath forætændher U. 29) ær I. F. fom U. 30) fallær D, I. P. U. 31) loggith I. 32) A. D. E. F. H. 1..K, M. O. P. T. U, add. 35) thæræ A. 36) kintan allær andra tænder P. U. 37) uth K. P. 38) ok hwær two öræ &c, E, 39) E. begynder et nyt Cap.: Om mantz bötær. 40) man H. 41) forbethær E. A, H. K. T. forbyther G. 42) han F. ham E. half. 43) thy F. 33) U add. foræ tannæen. Wordher och two 44) hin U. tha böde een mark fölfs. 34) Giugræ I. F.-K. T. add. utllagen, 45) A. omitt. at... böter. 46) F. H. omitt, hanum. (14*) Gh. III. Gap. 10. Gh. III. Cap. XI. latæ 47) thær han fkal æi fiælf takæ. AEn the fæmtan mark for 48) man 49) fkal bötæs, 50) tha skal han take fæm mark filfs thær thrithing ær gangan af iæmlingin. 51) fran that thæer 52) bötær worthær fæft. ok fæm thær annær thrithing 53) ær gangen. ok 54) fæm iamlingge dagh æftær 55) thær 56) bötær wara fæftæ. XXXVIII. Um manz bötær. 57) En than thær bötæ fkal. han skal förft böte en fal af fit eghæt. ok 58) annær fal bötæ fæthærnnæs frændær. ok thrithiæ möthærnnæs frændær. AEn 59) hinæ thær næftæ æræ 60) take thrithing af thæn förftæ fall. ok thri thing 61) fæthærnnæs frændær ok thrithing möthærnæs frændær. ok 62) fwa af thrithiæ.63) for thy at 64) tha kome the hælzt 65) wether thær trykdinæ 66) fkulæ göre hanum 67) thær böt hauær. AEn færær 68) man annær. 69) tha böte thre mark um æi 70) ær lytæ That kallar 71) til. AEn færær man annær hol far, tha bötæ fæx mark. Særær man hol far. thær æntingh ær i öfræ 72) gulf. ællær i næthre gulf. ællær gömæn hand. ællær gömæn foot. ællær hwar fum that ær. thær 73) twa æræ munnæ. ok hælt 74) umkring. tha ær thæt fæx markka bot. man annær 75) hol far. 76) ællær twi mynt far. ællær 77) en 78) mynt far. fleræ famæn. tha ma that ay meræ worthæ at 79) et aræthæ, ok af en man. ok 80) mannæn ulyt. 81) en fæmtan markka bot. that ær fæm mark filfs. 47) forlate K. 48) P. add. döth. 49) mandöth U. 50) bötæ F. A. 51) iamlangi F. areth A. I. K. add. och. 52) at H. K. ær F. 53) fiærding af iæmlinge dag effther thet thær.. böter ware fæfte E. 54) ok et feqq. omitt. E.-H. T. add. ther. 55) H. K. F. T. add. thet. æeffter thet at böter &c. A. 56) ath U. Um hol- 57) Hwilke theær böte fcule H. T. far oc twimunt far K. 58) F. D. H. add, en A. add, then. 59) oc fo hin ther næft ær &c. U. 60) F. add. a fætherns frænder. P. U. add. at tage böter. 61) threthie H. et fic in feqq. -thrithing af then annen fal, oc (wa af &c. P. U. 62) A. D. H. K. T. add.fo aff anner och &c. 63) thrithium F.-P. U. add. oc fæternes frænforløbet fra den Tid, da Boden blev lovet, og fem, naar den anden Trediedeel er forløbet, og fem, Narsdagen efterat Bøderne bleve lovede. Otte og tredivte Capitel. Om Mandebod. End den, der skal give Mandebod, han skal først bøde ene Sal af fit Eget, den - anden skal Fædrenefrænder give, og Mødrenefrænder den tredie. Den Dræbtes nærmeste Slægt (Livsarvinger) skulle tage en Trediedeel af den første Sal, og Fædrenefrænder en Trediedeel og Mødrenefrænder en Trediedeel; og ligeledes af den (anden og) tredie Sal; thi saaledes komme de snarest tilstæde, som skulle tilsværge Drabsmanden, der har givet Bod, Fred og Tryghed. Saarer Mand Anden, da bøde tre Mark, om der ingen Lyde er. Er det Hulsaar, da bøde sex Mark. Det Saar kalder man Hulsaar, som enten er i Brysthuulheden eller i Maven, eller gjennem Haand eller gjennem Fod, eller hvorsomhelst der er to Aabninger og heelt (Kjød) omkring; da er det sex Marks Bod. Giver Mand Anden paa engang flere Hulsaar, eller flere Saar med to Aabninger, eller med een Uabning, da maa Boden ikke blive større end femten Mark, det er fem Mark Sølv, naar det skeer ved eet Angreb af een Mand og den Saarede ikke faaer nogen Lyde. Gh. 111. Cap. II. dær tag een triting aff huer fall oc'möthernes frænder een triting fortii &c. 64) the kunne fo bæft kiffte och hin kommer fo bæft wedher thær böt haffver U, 65) bæft H. 66) thrygd A. trygdene H. trygden P. 67) binæ A. hin E. 68) færir F. 69) U. add, faar fo ath ay aær lidhæ til. 70) er E. 71) callæ men F. 72) höghræ F. A. D. H. T. 73) thomt innæ oc helt &c. U. 74) hielt F. A. 75) U. add. flere.. 76) U. add. æn eth. 77) eth eller fleræ &c. U. 78) æy E. 79) æn enæ aræthæ A, æn eth &c. U. go) om mannen er ulytær P. U. 81) manni uliutum F. 1. T. mannen ulyther A. mannen ulytum H. Gh. III. Cap. XI. Gh. III. Cap. XII. Gh III. Cap. XIII. 110 XXXIX. Um 82) hollar ok twimunt 83) far. En that far thær man takær ben af. tha horæ 84) mang 85) ben fwa breth 86) worthæ at man 87) gitær 88) thæm æy hylt 89) mæth that brethæ af manz thymal fingær. a brethlek. 90) tha a han at bötæ thær fæx öræ foræ. ællær dyliæ mæth fatta 91) manz eth. hwært ben man ma kiænnæ thær withær margh hauær lighæt. 92) ællær with hinnæ. 93) tha ær that half mark bot. ællær dyliæ math thrithiæ manz eth. hwært ben i mullugh 94) fkiældær, thær bötas twa öræ foræ. hwært ben man ma fe. thær bötæs half thrithiæ örtugh 95) foræ. ællær dyliæ math en 96) manz eth. XL. Um97) that lyte thær næfnd gifs foræ. That fkal man ok witæ. um 98) afhog. 99) at dyl man æntingh 100) lytæ ¹) ællær far, tha a han foræ et thærræ æy 2) mer at fæliæ 3) æn en 4) næfnd. ok fithæn foræ the annæn 5) far. laghfaftæ manz 6) eth. 7) ællær 8) lytæ tha fe han logh math laghfaftæ mæn. 9) AEn ær that afhog. ællær lytæ. ællær far. thær hin wil giuæ næfrid ofnæ. thær fakæn 10) fökær, tha a han thær at fælix 11) næfnd foræ 12) et aræthæ. 13) XLI. Um the limmæ thær ful manbötær hörær til. Thæet skal man ok witæ. 'un the limma thær man takær 14) full 15) manbötær foræ. that 16) skal the famæ lund dyliæ. 17) fum han 18) hafthæ man 82) Om faar ther been tags aff. E. Um lythæ ther nefnd giues foræ A. T. Overskriften mangler i K, U. ligesom hos Ghemen. 83) twimynt F. 84) huræ F. huor T. 85) mange K. T. 86) floræ P. U. brethe F. brethæræ T.. 87) men F. 88) kan U. 89) holt E. fylt A. huldet D. helia U. 90) D. om. a brethlek. lighedhen U. abrelæk I. pa bred- 91) fiætæ F. H. K. P. U. fette T. 92) lider T. 93) hynne T. 94) mullogh fkiöllær F. D, I, mullögh fkiæller E. mullugh fkeller A. T. mollugh H. molligh U. 95) öræ D. 96) ens F. U. om, manz. Ni og tredivte Capitel. Om Hulfaar og tvennet Saar. Tages der Been udaf Saaret, da skal man for hvert Been, der er saa bredt, at det ei kan skjules med Breden af Mands Tommelfinger, der hvor den er bredest, bøde ser Øre eller værge sig med sjette Mands Ged. For hvert Been, som kan kjendes at have ligget ved Marv eller Hinde, skal man bøde en halv Mark eller værge sig med tredie Mands Eed; for hvert Been, som klinger, naar det kastes i et Malmbækken, to Øre; for hvert Been, som man kan see, halv tredie Ørtug eller een Mands Eed. Det Fyrgetyvende Capitel. Om Lyde, hvorom Nævninger skulle dømme. Det skal man og vide om Afhug, at, dersom nogen nægter at have tilføjet Anden enten Lyde eller Saar, da skal han ej værge sig med Nævn uden for eet af dem; for de andre Saar eller Lyde skal han give Lov med lovfaste Mænd. Er det Afhug, eller Lyde, eller Saar, som ere tilføjede ved eet Angreb, og Sagsø geren vil have Nævn derfor, da skal den Sigtede værge sig med Nævn. Eet og fyrgetyvende Capitel. Om de Lemmer, for hvilke der skal bødes fuld Mandebod. Det skal man og vide om de Lemmer, for hvilke der skal bødes fuld Mandebod, at den, der sigtes for at have beskadiget disse, skal værge sig saaledes, som den 97) Um aff hog A. um liute ær næfnd &c. F. T. 98) at um afhog dyll &c. F. A. D. 99) hwg U. 100) ænti F. anti T. 1) liute F, et fic in feqq. 2) ænti A ecki F. 3) fwæriæ E. I. 4) ene F. A. E. H. 5) andre D. H. T. U. annær. 6) man F. mænts T. 7) lagfæftæ man ællær &c. A. 8) U. om, ællær... mæn. 9) mannæ F. E. 10) fac F. A. E. H. faglföger ær U. 11) fwærie E. I. U. 12) U. om. at. 13) æræ the F. 14) a U. 15) fullæ T. 16) them fkal man P. U. 17) dylias A. 18) man T. Gb. III. Cap. 11. Gd. III. Cap. 12. Gh. III. Cap. 13Gh. III. Cap. XV. dræpæt. 112 AEræ the ok twa the limmæ thær fullæ manbötær a foræ at bötæs, 19) ællær bathæ 20) fötær af en man. tha fæl 21) han ok fwa logh foræ. ællær hwat fum man gör at en 22) man thær fullæ manbötær a foræ at bötæs. 23) tha 24) wærias thæt mæth 25) mandraps logh. XLII. Um faar. 26) Kombær 27) thaæt fwa at the 28) æræ manggæ man at færæ en man. ok faar han antingh 29) mangga 30) faar. ællær lytæ. ok en 31) thær 32) æntingh hauær litit 33) til ællær ok ikky. ok wil with 34) them allæ 35) gangæ. tha ma han hina 36) andre ikky meræ hælghæ æn fwa mykæt fum han gitær böt foræ. Worthær ok fwa at nokær hwat hælder 37) that ær lytæ ællær 38) faar. bötær attær 39) the fam 40) faar. ok wil han fithæn weniæ 41) hin 42) annær 43) faar, at hin faar thær æy bötær foræ. tha ma han ikke flera fa 44) warth, æn han hauær böt foræ. fwa at hin faar æy 45) ful logh foræ ællær bötær. AEn the faar nu mælt æræ. ok næfnd fkal til gange. tha fkal than 46) næfnæ thær fakæn 47) giuær. 48) tha fkal han engin næfnæ af finæ frændær thær æræ innan trithiæ man wethær hanum. 49) ok ængin landbo utæn 5º) han 51) wil hauæ 52) hanum 53) thær fæctæth worthær. tha fkal han næfnæ til ti mæn. ok hin fkal affkiutæ thre. ok wiliæ fithæn fyræ 54) wæriæ hanum. 55) ok wiliæ that fwæriæ at the hauæ fpurt ok let. 56) ok witæ æy annet fannæræ. AEn fwæriæ the at the gita æn han ær faklös. tha wæræ han 57) faklös. æi annæt spurt æn 58) han ær fkyldugh. 59) tha bötæ han. 60) 19) bötæ F. 20) twa F. A, E. D. H. I. T. U. 21) fwerE.I. fkal oc fo low for giffue ællær &c. U. 22) enæ F, T. 23) böta F. 1 U. 24) tha wæriæ han fom mandrap P. U. 25) mæth logh mandrap F. A. D. H. T. 26) U add, fom fleræ æræ fammen at göra. Begyndelsen af Cap. folger i U., ligesom hos Shemen, efter midten. 27) æn cumer F. T. 28) thet F. A mangga mæn færæ en &c. U. 29) anti F. T. et fic in feqq. 30) margh U. 31) then E.-D. om, en. - och hin ther lidhet haffuer fanget haffuer lidhet vet at hættæ eller ikke vet them alleæ &c. U. M. L. och hin ther lytæt hauær fanget, hawer lidet ved at hættæ ællær ikke oc wil with &c, P. 32) there D. H. T. 33) litet E. T. 34) H. om. with. 35) allum F. H, I, al om T. 36) hinne F. icke hin annen meræ &c. U. 57) fum F. E. D. I. T. U. 38) F. H. I. K. T. U. add. annet. der figtes for Manddrab. Er det og to Lemmer, for hvilke fuld Mandebod skal gives, eller begge en Mands Fødder, da skal han og saaledes værge sig; eller hvilkensomhelst Gjerning det er, hvorfor der skal gives fuld Mandebod, da skal man værge sig for Sigtelsen paa samme Maade, som for Manddrab. 20 og fyrgetyvende kapitel. Om Saar. Steer at der ere mange Mænd om at saare een Mand, saa at han faaer mange Saar eller Lyde, og en af dem, der har havt liden eller ingen Deel i den Gjerning, vil paatage sig Skylden for alle Saarene, da maa han dog derved ikke frie de Andre, udenforsaavidt han kan udrede Bøderne, hvad enten det er Lyde eller Saar. Skeer det og, at nogen haver givet Bøder for fem Saar, men søger Udflugter ihenseende til de øvrige, saa at den Saarede ikke faaer Bøder, da er han ikke sagesløs for flere Saar, end han har givet Bøder for, saa at den Saarede enten kan fordre, at han skal give Bøder eller frie sig med Lov. Hvad de her omtalte Saar angaaer, hvor Nævn skal bruges, da skal Sagsøgeren vælge Nævningerne; han skal ingen vælge, som er hans Slægtning inden tredie Mand, og ingen som er Landbo, undtagen den Sigtede samtykker deri; han skal udnævne ti Mænd og den Sigtede forkaste tre; ville siden syv Mænd forsvare ham og sværge, at de have spurgt og grandsket, og vide ikke rettere, end at han er sagesløs, da være han sagesløs. End sværge de, at de ej have kunnet spørge andet, end at han er skyldig, da bøde han. 39) igen U. 40) fæmpten H. T. 41) weuie F. waria E, I. L. P. U. wanie A. waffuiæ H. K, weine T. 42) the andre U. 43) anners E. 44) E. I. omitt. worth. faar æey flere werie æn L. P. U. 45) H. T. add. anti.io U. 46) fkal han them E, han D. 47) fagit I. fagh T. U. 48) F. E, A. D. I. add. oc. 49) P. U. add. aff hans fom fag fögær. 50) U. add. thes enæ at. 51) hin F. T. U. 52) them hæffne ther han fæechtær oc fkal &c. U. 53) ban F. 54) fiuræ F. hinæ andre A. vn U, fyw T.-D. om. fyræ. 55) han F. 56) læt F. 57) F. D. I. K. T. add. oc. 58) ath I. 59) Ikyldær D. F. H. I. T. fkyldær at I. K. 60) U. tilføjer en Overskrift: Om faar man hawer fanget aff annen. (15) Gh. III. Cap. 15. Gh. III. Cap. XIV. 114 do Hauer man far fanggæt af annær. 61) ok 62) far han til things math grönt faar. that thær fpek 63) ok fpiær 64) fkal with ligga. 65) ok fe thing. man at that ær lagh 66) faar. tha a hin at take thær næfnd i gen. thær AEn far han æi mæth nyt far til things ok wethær hanum 67) hauær gört. ær ar 68) a faræn 69) tha takær han 70) næfnd i gen. AEn ær that hollar 7) ok ær ar 72) ofnæ. ok fe the gothæ mæn thær a thingga warthæ til næfndæ. at that hauær hollar 73) wæræt. tha böte han fæx mark for that um han gitær 74) æi dylt math næfnd. 75) AEn iæuær 76) thæm um hwat hældær that ær hollar ællær æy, tha dyliæ hin mæth tyltær eth at that war ay holfar, ok bötæ thre mark foræ. 77) AEn hauær han flere far fanget ok 78) æræ twimynt. 79) tha fe the gotha man thær til worthæ næfndæ. at thæt hauær alt at et 80) wæræt. tha bötæ hin fæx 81) mark thær foræ um han gi. AEn iæuær 82) thæm um. tha dyliæ hin antær that ay dylt mæth næfnd. AEn hauær han fleræ AEræ the nær mun 83) mæth tyltær eth. ok böte thre mark. faar fanggæt at that 84) enæ aræthæ. 85) tha dyliæ hin mæth twa 86) tyltær eth holfar. ællær 87) twimynt faar. ok mæth en tylt annat faar. twa famæn ællær fleræ i the famæ aræthæ at færæ hanum. 88) tha ma han hwær 89) giuæ fak thær han wil. um that far. tha fkal hwær thærra færlöftæ 90) næfnd hauæ. æræ ok nokæt fleræ faar til æn 91) mæn. tha fæliæ 92) Gh. IV; han thær logh foræ ok æy 93) næfnd. 94) AEn worthær fwa at en man fæk- Cap. XVI. tær annær 95) um faar ok ær thær æy ar ofnæ. ok æy fwa fyunt 96) a thinggæ at mæn 97) fighær at that ær 98) lagh 99) faar. tha fælix 100) thær tyltær eth foræ. faldær) han fwa at han gitær æi logh fald. 2) tha böte thre mark. 61) andrum F. andre T. annen U. 62) P. tillægger her hvad der findes i Slutn. af Cap. ok ær ther æi ar paa oc æi faa fynt a tingæ at man fiær at that æer lawa far tha giuæ tyltæer eth fore. gider han ei logh fæft tha böte thre marc. Hauer man far fanget af annær ok far han &c. 63) fpææt ær oc &c, U. 64) fpiir A. T. fpiræ P. U. 65) wether legges A. 66) logh A. laghe H. I. K. lage T. lane U. 67) han F. 68) ther D. arr F. faar oppe faar U. 69) farith I. K. T. 70) A F. H. T. U. add. oc. 71) hullar II. et fic in feqq. 72) ther D. 73) laghæ faar U. 74) kan æy dyliæ &c. U. 75) T. tilføjer her en Overskrift: Om thöm iæffuæ om huad hellær thet war hulsar ellær æy. 76) iauer F, I. 77) U. add. om thomt faar ær. 78) U. om. ok... faar fanget. 79) twimunte H. twamynt I. Gh. III. Haver Mand fanget Saar af Anden og drager han til Tinge med friskt Cap. 14 Saar, som behøver Lægens Hjelp, og see Tingmænd, at det er lovligt Saar, da skal Gjerningsmanden værge sig med Nævn. Drager han ikke til Tinge med friskt Saar, men der er Ar paa Saaret, da skal han og værge sig med Nævn. End er det Hulsaar og der er Ar paa, og see de gode Mænd, som til Tinge blive udnævnte, at det har været Hulsaar, da bøde han ser Mark derfor, om han ej kan værge sig med Nævn. End tvistes der om, hvad enten det er Hulsaar eller ej, da godtgjøre han med Tyltereed, at det var ikke Hulsaar og bøde tre Mark. End har han fanget flere Saar, som ere tvennede, og skjønne da de gode Mænd, som dertil vorde udnævnte, at det er skeet ved eet Angreb, da bøde hiin fer Mark, om han ej kan nægte Gjerningen med Nævn. End er det omtvistet (om det er tvennet Saar), da skal han stadfæste Benægtelsen for Saar, 'med een Nabning, med Tyltereed og bøde tre Mark. End har han fanget flere Saar ved eet Angreb, da skal Hulsaar eller tvennet Saar benægtes med to Tylters Eed og andet Saar med een Tylt. Ere to eller flere Mænd i Ledtog sammen og saare ham i eet Angreb, da maa han for det Saar sagsøge hvem af dem, han vil, og da skal enhver af dem særligen værge sig med Nævn, Er der og flere Saar end Mænd, da skal for de Saar gives Lov, og ej Nævn. End skeer det, at nogen sigter anden Mand for at have saaret, og der er ikke Ur paa Saaret, og det er ikke saaledes synet paa Tinge, at Mænd sige, at det er lovligt Saar, da skal han derfor give Tyltereed; kan han ikke faae den aflagt, da bede han tre Mark. Gh. III. Cap. 16. 80) enæ A. F. E. D. H. I. enæ aræthæ T. 81) fiæx F. 82) iauær F. 83) mum (?) F. man A. T.-D. om. mun. 84) thy F. T. 85) arætte D. 86) twigga T. 87) och A. U. 88) han F. mannen U. 89) hwerium F. E. D. H. 1. T. U. add. them, tenue d 90) fær U. 91) en man K. en tingman fe kunne tha &c. C. 92) fwæri E. I. K. giffuæ U. 93) en A. 91) T. og U. tilføjer en Overskrift: Om thet far y ær ar offuæ, 95) annen F. T. 96) fynt U. 97) man 1. 98) U. add. ay. 99) laga T. lawe U. 100) fwriæ E. I. giffue thre tyltar &c. U. 1) gidher han æy low fæft, tha &c. U. 2) fwært E. I. fold T. (15*) Gh. III. Cap. XVII. Gh. III. Cap, XVIII. Gh. III. Cap. XVIII. 116 XLIII. Um 3) man tæks i hat 4) ællær 5) i haar. 6) Takær man annær i hat. 7) allær i capæ. 8) ok draghær. ællær 9) tyttær math wrethæ. ællær 10) i haar 11) og flar hanum12) math hand. ok 13) mæth næuæ. ok wetær hanum jorth hogh. ok görh han 14) alt that at et 15) aræ- AEn 16) kombær fwa at han flothe. tha bötæ han ok thre mark foræ. ghæ 17) hanum 18) fithæn mæth ftaf. ællær mæth fiang. at that 19) famæ aræthæ thær 20) han hafthæ alt hint 21) with hanum 22) görth. tha bötæ 23) ftangga 24) hog enæ. ok hint 25) annat 26) ligge 27) alt nithræ. 28) AEn 29) ræntæ 30) han hanum. tha böte han thot hwaræn 31) ranæt fær. ok fær hoggæt. hwat fum that ær hældær mæth hand. 32) ællær mæth wand. 33) XLIV. Um ftens hog 34) ok bens hog. En kaftær man 35) annær 36) æntingh math fteen ællær mæth been, tha bötær han æy 37) mer foræ æn thre mark. utæn ther worthær lytæ 38) ofnæ. 39) XLV. Um ftangga hog. 40) En takær han ællær 41) fteen. ællær been. ællær ftaaf. 42) ællær ftang. ok flarh 43) mæth haldændæ 44) hand. 45) hwat fum han flar et 46) ællær fle- 3) um man tax i hat ællær i capeæ I. 4) hals U. 5) oc F. E H. 6) hoær T. 7) har D. G. H. 8) kopa G. kobe U. 9) oc H. T, 10) oc U. 11) har T.-D. G. om. eller i haar. 12) han F. 13) allær P. U. 14) hanom T. U. 15) enæ F. E. D. H. I. T. 16) Om han flar ham fithæn meth fiongh allæer meeth ftaf &c. T. 17) flar H. 18) han F. 19) thy F. the T. 20) A. add. tha böte och thre mark foræ. 21) U, om. hint. 22) han F. 23) F. E. D, I, K. T. U. add. han. 24) fionga T. 25) lægge alt hint annet nedher U. 26) ant E. hinth A. 27) liggi F. dining U sal ta 1910 Tre og fyrgetyvende Capitel. 116) Om Mand tager anden ved Hatten eller i Haaret. Lager Mand Anden ved Hatten eller i hans Kappe eller i hans Haar, og trækker eller støder ham med Vrede, eller slaaer ham med Haand og med Næve, og kaster ham til Jorden: gjør han alt dette under eet Angreb, da bøde han og tre Mark derfor. End skeer det, at han siden, under samme Angreb, slaaer ham med Stang. eller med Stav, efterat have tilføjet ham al hiin Skade, da bøde han allene for Stanghug og intet for det øvrige. Men ranede han noget fra ham, da skal han særligen bøde for Ranet og særligen for Slag, hvad enten det saa var givet med Haand eller med Stav. Fire og fyrgetyvende Capitel. Om Steenshug og Beenshug. Raster Mand paa Anden enten Steen eller Been, da bøder han ej mere derfor, end tre Mark, med mindre der bliver Lyde efter Slaget. ails al End Sem og fyrgetyvende Capitel. Om Stanghug. mid JA nd tager han enten Steen eller Been eller Stav eller Stang, og holder i sin Haand og slaaer saaledes dermed, da bøder han derfor ikke mere end sex 28) nither E. nethræ T. 29) Om han rænte hanom fithan han flog ham tha &c, T. 30) rænti F. 3) hwarum F. U. omitt. 35) annær man F. E. D. I, nogher man A. - U. add. ath. 36) T. om. annær. d37) ecki F. (38) liute F. lyde T. lidhe U. 32) hændi F. hændhæ E, H. K. T, Itangh al- 39) a A. F. H. T. æfther D. ler meth annet wabn M. U. 33) wændi ællær mæth horfa torte F. E. A, D. H. K. P. (P. fætter ovenover torte til Forklaring: fwebe) wændæ eller meth horfa totte T, T frow 34) kalt I. elle quoted (3 40) flonga hugh T. 41) anthen D. anti T.. 42) fiaf F. A. E. D. G. H. I. Ket fic in feqq. 43) P. add. annan. 44) holende A. haldendi. F. hollænde T. 45) hænde F. E, D. H. I. K. T 46) A. D. H. K. T. add. hugh - U. add. flaw. Gh. III. Cap. 17. Gh. III. Cap. 18. h. III. Cap. 18Gh III. 118 ræ. tha böter 47) han æy mer æn fæx mark foræ. um æy worthær lytæ 48) a. 49) Cap. XIX. AEn ær 50) ok 51) æentingh 52) bezæl 53) ællær 54) hwærkyns 55) fum 56) that ar thær man ma æm 57) illæ bæriæ en man math fum mæth ftaaf. tha bötæ thær fæx mark foræ. fum foræ ftangga hog. AEn dyl han bardaghan. ok ær thær 58) æntingh 59) ar ofnæ 60) ællær lytæ. 61) tha dyliæ han thæt mæth næfnd fum far. AEn ær thær hwærkin ar ofnæ ok æy lytæ. tha dyliæ han math twa 62) tyltær eth. 63) AEn warthær fwa. at man bæriær annær til lytas. ok worthær 64) lytæt höghræ æn ftangga hog. tha bötær 65) han lytæt. ok ay 66) hoggæt. AEn worthær hoggæt 67) höghræ. ok ær lytæ ofnæ. tha Swa hauær wæ. bötær 68) mæn ók lytæt fwa fum 69) i70) andlætæ. 71) ræt 72) minnæ 73) til 74) at man hauær böt foræ lytæ. thær 75) han barthe 76) hin annær fyrtyugh mark. XLVI. 5018 Q Gh, III. Cap. XX. dddd Um 77) handran. di Æn un gör man hand raan 78) with annan. thot 79) that ær æy mer æn fæm pænnings mun. ok ær witnæ til. tha fkal man 80) dyliæ thæt mæth næfnd. ok 81) hin fkal tho för latæ mæla witnæ a thingga æn 82) han fæftær logh foræ. AEn later han förræ fæftæ fik logh æn han later witnæ mæla. tha ær næfnddæn borttæ. 83) ok fæliæ 84) tyltær eth foræ. ællær böta thre mark. The fame logh ær um man rænær 85) bondan i hans eghæn garth. i86) 47) böte F. 48) liute F. et fic in feqq. lidhæ U. 49) 355) hwærlkins D. hwærlkyns F. hwerfköns T. huatfköns U. 56) fæ D. 57) um T. om U. 58) thæræ F. . 59) H. om, æntingh. ænti F. U. begynder her, ligesom hos Ghemen, det 19de Gap., og tilføjes her, som paa flere Steder, den Erindring: wokte tek (dig) ther wæl foræ. 50) H. K, add. thet.-wæræ fik anthen &c U. 51) ther D. 52) anti F. dan asa Sha923- 53) bethet A. betzal G. H. bedzæl T. been U. 54) ær D. F. ther E, æth I. hol Ce 60) oppa U. 61) H. I. om. lvtæ...ar ofnæ. 62) twinnæ F. E. 1). I tuennæ T, tre U. 63) T. har her en ny Overskrift: Om lydæt worthær högæræ. 64) ær thet förræ æn &c. U. Mark, hvad enten han slaaer eet Slag eller flere, dersom der ikke bliver Lyde. efter Slaget. End er det et Bidsel, hvormed han slaaer, eller hvilken somhelst Ting, hvormed man kan slaae en Mand ligesaa slemt, som med Stav, da bøde han ser Mark derfor, som for Stanghug. Nægter han at have slaget, og der er enten Ar eller Lyde, da værge han sig med Nævn, som naar nogen sigtes for Saar, men er der hverken Saar eller Lyde, da frie han sig med to Tylters Eed. End skeer det, at Mand slaaer Anden, saa at han faaer Lyde deraf, og er Boden for Lyden større end for Slaget, da give han Bod for Lyden, og ej for Slaget. Men er Boden for Slaget større end for Lyden, da bøder man ogsaa for Lyden, [saasom i Ansigtet]. Saaledes har der været (Tingmænds) Minde til, at der for Lyde er blevet givet fyrgetyve Mark i Bod. Sex og fyrgetyvende Capitel. Om Haandran. Begaaer nogen Haandran mod Anden, og der er Vidne derpaa, da skal han værge sig med Nævn, om det Ranede endog ikke er mere, end af fem Penninges Værdie; men den, fra hvem der blev ranet, skal dog lade sine Bidner nævne til Tinge, førend Ransmanden fæster Lov; thi fæster han Lov, førend hiin lader Vidner nævne, da er dennes Ret til Nævn tabt, men Ransmanden skal give Tyltereed eller bøde tre Mark. Det samme gjelder og, naar Mand begaaer Ran mod Bonden Gh III. Cap. 19. Gh. III. Cap. 20. 65) bötæ T 66) F. U. add. ftang. 67) F. om, hoggæt. - thet U. 68) bötæ F. böde T, 6c) lytæt fom ær A. fwa fum annæet lyutæ. Swa &c. I. 70) T. U. om. i. 71) antleda T. anledæ U. 72) U. add. i. 73) mynæ E. mynnæ T. 74) U. om, ti. 75) ær F. 76) barde T. böthæ U. 77) Um raan U, 78) ran F. T. & pl. 79) thyt F. thyut E. thet A. dogh U. 80) men F. P. U. add, böte thet ællær. 81) ok fkal tha &c. U. 82) ther A. 83) burtæ F. borde T. 84) fwæriæ E 1. giffue U. 85) ranær annær i hans &c. U. 86) a F. 1, T. fo fom bondhen feer fælff aa; tha &c. U.. Gh. III. Cap. XXI. Gb. III. Cap. XXII. 120 hans alyn. 87) tha far han flik famæ næfnd foræ. thot that ær æy 88) mer an fæm penninggæ. fum that ware hand ran. AEn görh han ællær ran wethær hanum, 89) tha ma that ay math minna til 90) næfnd kommæ, æn for half mark mun. 91) tha fkal thær ok witne til mæla fum 92) för ær fagh. um han wil næfnd hauæ förræ æn hin fæftær logh. That fkal man 93) ok witæ. at for æntingh 94) thærræ ær 95) han 96) a fiælf ær 97) takær. ællær han 98) a lot 99) i. tha a han æy at taka næfnd for. ok that ftar a thæm ther witna bæræ, 100) dos no jod sd de? taj da spos ste XLVII. agri hulp weUm rans witnæ. Kombær thar 1) thrættæ i. tha kule the that fighæ. 2) at wi witæ 3) ok witnæ 4) bæræ. at han ræntæ 5) hanum til fwa mykli 6) lot. ok 7) han atæ war manta, theor receptæer han a tho at nar næ 12) thær til 13) ti mæn. ok alt fwa fum 14) förræ ær fagh um faar, 15) fwa fkal ok hæræ wæræ. Worthær annæt that raan thær æi ær til half mark. ællær hin hauær æy witnæ til thær rænter war. ællær 16) at that war fæ. lughs fæ fwa at han a æy at taka næfnd i geen. tha fæl17) han hanum tyltær eth. ællær bötæ thre mark. XLVIII. Um ræt thing. sed off as s That Ikal man ok witæ. at thing skal 18) thry hauæ. Stathan 19) ok timæn. ok folkæt. 20) Stathan ær than ræt 21) thær konung hauær giuæt. ok the 87) afiunæ F. T. 88) F. A. om, æy. 89) han F. go) A, om, til, 91) D. U. om. mun. 92) fum up ær mælt F. A, D, H. 1, T. fom op er næeffnd E. 93) men F. 94) ænti F. anti T. 95) ther A. E. D. I. K. T. 96) han fiælf taker I. 97) ther D. K. P. T. 98) T. om, han, 99) löt F. 100) baræ F. 1) thæræ F. 2) fee U. 5) witum! F. D. 1. witom H. 4) witni barum F. D. witne bærum E. 1, T w. barom H. i hans egen Gaard i hans Paasyn; da faaer han ligeledes Nævn derfor, som om det var Haandran, om endog det ikke er mere end fem Penninges Værdie. Be gaaer han paa anden Viis Ran imod ham, da skal Sagen ikke komme til Nævn, naar den er af mindre Værdie, end en halv Mark; og den, fra hvem der blev ranet, skal nævne sine Vidner, som før er sagt, førend Ransmanden fæster Lov. Det skal man og vide, at for Ran, begaaet paa det man selv ejer, eller som man har Lod og Deel i, behøver man ej at værge sig med Nævn, men Sagen afgjøres efter Vidners Udsagn. Syv og fyrgetyvende Capitel. Om Ransvidner. Tvistes der, om Ran er begaaet, da skulle de (Vidnerne) sige: vi vide og vidne, at han har fraranet hiin saa og saa meget, og Ransmanden havde ikke Lod og Deel deri; da skal den, fra hvem der blev ranet, udnævne ti Mænd, og som forhen er sagt om Saar, saaledes skal og alt her være. Bliver Gods ranet, som er af mindre Værdi, end en halv Mark, eller den, mod hvem Ranet blev begaaet, har ej Vidner, eller det var fælleds Ejendom, saa at Ransmanden ej behøver Nævninger i Sagen, da skal Ransmanden værge sig med Tyltereed eller bøde tre Mark. Otte og fyrgetyvende Capitel. Om lovligt Ting. Det skal man opsaa vide, at (lovligt) Ting skal have tre (Egenskaber; eller: ved Tinget komme tre Gjenstande i Betragtning): Stedet, Tiden og Folket Gh. III. Cap. 21 66. III. Cap. 22. 5) rænti F. I. et fic in feqq. 6) mykill D. mögel T. 7) at A. D. I. 8) æcki F.D. omitt, 9) ther T. U. thær han ræntæ K, P. 10) tha then thar &c. U, D. om. there. 11) ær F. D. add. æcky. 12) T, add, then. 13) rente F. A, D. T. 14) fum uppa ær mælt. I. F. H. T. 15) D. om. faar... annet. 16) F. A. D. I, T. add. the, 17) fwær E. I. 18) fkal haffues i ftadige tymæ oc then fleedli ther konning hawer ræt giffuet &c. U. 19) ftathin F. et fic in feqq. 20) folkit F. I. a1) rætær F. D, E, H, I,-A, T. om. ræt. (16) Gh. III. Cap. XXIII. 122 æy alla giuæ 22) ia wether thær i hæræth æræ. that 23) ma ok æy annær ftath fkyutas. 24) utæn mæth allæ hæræthz mannæ wiliæ. ok konungs ia. 25) Timan, that ær thærra 26) laghdaghæ. then thær the haua haft af æræl. dæ. 27) ok 28) then dagh thæt 29) fkal wæræ fran 30) mith morghan. ok ma han 31) længer wæræ æn til mith aftæn. ok æy ma minne thing wæræ æn 32) tolf mæn. Worthær nokær dom dömdær for mith morghan. 33) Worthær ok 34) thing fat that 35) tha ær han fum han waræ æy dömdær. thær laghting worthær. thær man fættær um mith morghan ællær fithær mer. ok kombær fwa at the fkiliæs aftær 36) at fum ftundum warthær æy langt thing. ok kommæ after andre mæn fithan the 37) æræ at 38) fkilda ok göræ annet thing. tha hwat fum the mælæ thær. 39) tha fkal that ay meræ 40) ftath hauæ æn that waræ æi mælt a41) thingga. XLIX. Um iulæ hælgh ok faftæ. 42) AEn Iulæ hælgh. ok faftæ hælgh. ok paſkæ hælgh. ok pingtz 43) daghæ hælgh, ok 44) höft hælgh. ok lethings 45) hælgh. them a man at nytæ um allæ mal utan um thyufnæth at man tarf 46) æy 47) fokn 48) [waræ. 49) fin 50) thyufnæth'51) ma man fökæ 52) æm wæl innen hælgh fum utæn. 53) AEn kombær fwa at nokær man takær thyuf ok wil föræ innan hælgh til things. tha thær foræ. at man skal æy take faklös 54) man ok forkomma hanum 55) mæth thiufs fak. ok kommæ æy andre mæn til 56) things æn the 57) han bithær 58) til. tha ma æy thing math minnæ wæræ. æn mæth fyræ mæn ok tywghæ. 59) 22) haua giuæt F, D. I. haffue sagt ia til U. 23) tha I. 24) kötes A. 25) I om. ia. 26) theris U. 27) arældæ E. æreld A. aldher U. 28) thet Ikal wæræ then dagh fran halff gangen myddagh oc æi &c. U. 29) feal thet F. E. A. D. H. 1. K. P. T. 30 fram F. fra T. 31) thet A. 32) A. H. T. add. meth. 53) för halffgangs mitdag P. U. 34) U. add. laghe... 35) U. om. that... langt thing. 36) attær D. T. 37) nar tinget er brodat oc P. U. 38) with F. E. D, H. I. K. borth A. 39) thæræ F. 40) wæræ ftadigeræ æn &c, U. (Dommerne). Stedet er det Tingsted, som Kongen har givet, og alle Herredsmænd vedtaget; det maa heller ej andensteds henflyttes, uden alle Herredsmænds Villie og Kongens Samtykke. Hvad Tiden angaaer, da er det den Lavdag, som de have havt fra Arildstid, og paa den Dag skal Tinget holdes fra midt om Formiddagen, og maa det ej holdes længer, end til Midaften, og ef maa Tinget holdes af færre, end tolv Mænd. Bliver nogen Dom afsagt før midt om Formiddagen, da er det, som om ingen Dom var afsagt. Bliver lovligt Ting fat midt om Formiddagen eller sildigere, og skeer det, at Tinget siden adskilles-saaledes som det stundom skeer, at Tinget ej varer længe - og komme siden andre Mænd, efterat hine Tingmænd skiltes ad, og sætte Tinget paa ny, da skal det, som der bliver handlet, ansees som om det ej var steet paa Tinge. Ni og fyrgetyvende Capitel. Om Julefred og Faste. I Julen, Fasten, Paasken, paa Pindsedagene, om Høsten og i Leding stal man saaledes nyde Fred udi alle Sager, Tyvssag allene undtagen, at man ej har nødig at svare til Søgsmaal. Men sine bortstjaalne Koster maa man søge tilbage, saavel under hiin Fred, som før og efter. Skeer det, at nogen griber Iføre ham til m til Tinge, medens det er fredhelligt, da maa Tinget ikke sættes med færre, end fire og tyve Mænd, paa det at ingen skal kunne forfølge sagesløs Mand med Tyvssag og faae ham dømt, naar ingen andre Mænd kom til Tinge, end dem, Sagsøgeren havde tilkaldet. og vil fo Gh. III. Cap. 23. 41) U. om. a thingga. 42) U, add, hæll, 43) pingiz I. pingets T. 44) G. om. ok...lethings hælgh. 45) landztings U.-H. om. lethings hælgh. 46) thurf A. thyrff H. thör T, törff U. 47) ænge fagher U. 48) focnum F. H. I. T. 49) fwæriæ A. I. E. fwora T. 50) A. I. omitt. fin. 3051) tiuff. U. 52) fökie Fli 53) F. om. utæn. 54) faclöfæn I. F. T. 55) han F. 66) H. om. til things. 57) tho A. 58) biuther A. bethær I. T. U. 59) thinget A. tiwe G. tiughe H. tyuwe K. (16*) Cap. XXIV. 124 Um thyufs 60) dom innen hælgh.61) Ok wil han dömæ mannæn, tha late han the mæn dömæ thær bonde mæn æræ i hæræthæt. ok laghfaftæ mæn. ok thot 62) hwaræn the. thær æy æræ 63) hans næftæ. 64) ok æy hans lanbo hins thær 65) thyufuæn hauær til Gh. IV. förth, ok 66) ma man 67) ællær hauæ 68) thing i69) hælgh. fwafum faftæ 70) ær. um plöghning. um annær man wil annærs manz hæfthær 71) af hanum take. ællær wangruf 72) wethær hanum 73) göræ. ællær mæn skil um giærthæ. 74) that ma 75) man um hælgh göra. ællær um han wil ulaghæ 76) hallæ af77) dömæ af cornæ. 78) Gh. III. Cap, XXV. Um jorthæ fkoning 79) innan hælgh. Ok um man köpær jorth af them thær næft æræ at köpæ. that ma man ok i hælgh göra. ok æy 80) ma thær annær fkötning 81) worthæ fköt. æn man fkötær finæ næftæ frændær. 82) ok æci ma thar lyusning 83) tha 84) worthæ. for thy at thæt fkal alminnins 85) thing 86) wæræ. ther that 87) fkal lyufæ. L. Um fyrtyugha marka mal ok the mal a landzthing fökæs. gaar. Drap ok fyrtyugha markkæ mal. ok afhog hand ællær fot. ok all the half manne boot kombær foræ. ok alt that oppæ 88) manz frith that 89) a man alt a landz thing at 90) fökæ. ok ængtæ 91) annæt mal. hwærkæn ran ællær faar. tha a man mæth rættæ a landzthing at delæ. förræ 92) æn that 93) hauær wæræt ful delt a hæræthz thing. tha ma han 94) 60) thiufnæt innan &c. G. 61) Denne Overskrift og ny Afdeling mangler i F. E. H. I. U. Um dom, A. At man ma haue ting i helgh T. 62) toch hwær tæm the &c. D. 63) D. add. i. 64) fyzlinge F, A. H. I. P. U. fizlinghe E. D. fötzlinge T. 65) ær F. 66) Her tilføjer U den følgende Overskrift: Om jorfkötning &c. 67) H. add. oc. 68) holde P. 69) innen H. 70) E. add. hælgh, 71) hæfthir F. fæethrini E. I. 72) wangraf E. wath graf H. vatn gruff T. 73) han F. 74) gærthi I. 75) man ma T. 76) ulaghlige H. 77) H. T. om, af. Om Tyvsdom paa de fredhellige Tider. 66. I. Og vil han have Manden dømt, da lade han saadanne Mænd dømme, som ere Bønder i Herredet, og lovfaste Mænd, og som ikke ere Sagsøgerens Beslægtede eller hans Landboer. Forresten maa man holde Ting paa de fredhellige Tider, Cap. 24. saasom i Fasten, naar der tvistes om Pløjning (Afpløjning), naar nogen vil gjøre anden Mand hans Besiddelse stridig, eller tilføjer ham Skade paa hans Vang, eller naar Mænd trættes om Gjerde, eller naar man vil have anden Mand dømt til at borttage sine ulovligen satte Hasler af Kornet; disse Sager maa føres paa de fredhellige Tider. Om Jords Skjødning paa de fredhellige Tider. Ogsaa maa man paa de fredhellige Tider kjøbe Jord af sine nærmeste Slægt ninge; men ingen anden Skjødning maa finde Sted, end den, hvorved man skjøder cil sine næste Frænder, og dog maa Lysningen ikke da gaae for sig, fordi denne bør skee paa et almindeligt Ting. Halvtredsindstyvende Capitel. Om fyrgetyve Marks Sager og de Sager, som forfølges paa Landsting. Drab og fyrgetyve Marke Sager, Afhug af Haand eller Fod, og alle de Sager, for hvilke Boden er halv Mandebod, og de, som medføre Fredløshed, de skulle alle forfølges paa Landsting, men ingen anden Sag, hverken Ran eller Saar, kan lovligen forfølges paa Landsting, førend den er endelig paadømt ved Herredsting; først naar dette er skeet, maa man komme med Sagen til Lands- 78) thorne E, tornæ G. 79) fcötning F. E. Um man köp jorth af anner A. at man-ma fköthæ iort innæn hæelgh T. Overskriften mangler i I. 80) E. omitt. æy. 81) fkögning I. 82) niuæ F. E. H. I. H. T. weena A, P. winæ D. 83) liuffningh thing wæræ &c. D. 84) tho F. E, 85) almennings A. F. I. alminninghs E. T. alminnelight H. all mæntz ting P. 86) T. add, til. 87) thes ennæ A. D. F. E, K. thes ene H. I. T. 88) pa T. U. 89) tha U. go) E. I. P. omitt. at föke... a landzthing. 91) ancti F. ynthet U. 92) foruden thet &c, U. 93) han H, 94) man U. Gh. III. Cap. 25fithæn mæth theæet 95) til landz thing faræ. allær tho at man fkil um logh a 96) hæræthz thing at [at] delæ. tha a han 97) fkiæl 98) a landz thing at hauæ. 99) Thæn100) man thær æftær mælær æftær mandrap. um han wil ay ftæfnæ, tha skal han förft lyufæ drapat a et thing ywær than thær han wil ok næfnæ hanum. 1) ok 2) annat Ikal han at 3) mæla ok fwa thrithe. ok fwa fyarthæ. tha aghe thingmæn meth rætte at lægge 4) en 5) fimt 6) foræ hanum. kombær fwa at annæt thærræ thing Ikrithær 7) ywær 8) af that 9) thær 10) nu er fagh. II) tha fkal han aftær af ny a kallæ bathæ a 12) lyusning af 13) that. 14) ok alt fwa fum that waræ æy för mælt. AEn haldær han allæ thinggan 15) fwa oftæ fum mælt ær. tha a fæmtæ thing fkal hin 16) antingh fæftæ bötær. allær logh. AEn hauer 17) han foot ællær forfal fwa at han ma ay til things kommæ. tha a hans næftæ frænda 18) at fæftæ logh foræ hanum ællær bötær. AEn gör han 19) hwærkæn thærræ. tha ma han 20) a fæmtæ thing hans frith take. 21) AEn foræ fyrtyugha markkæ mal tha a han at latæ ftæfnæ hanum til landz thing mæth twa mæn. ok 22) twa nætter förræ æn landz thing worthær. ok thaæn dagh han ftæfnær, tha fkal han latæ ftæfnæ hanum förræ æn fool 23) fætz, 24) ok thær 25) kallæ Ikal at minftæ wethær at wæræ 26) twa af hans grannæ. ok fithæn han27) ær ftæfnd. 28) tha a han at mælæ a landz thing. ok giuæ hanum 29) hærwærkæ fak. ællær the fyrtyugha markka fak thær næfnd hörær til. um 30) han wil næfnd hauæ. ok kombær han 31) gen 32) tha 33) latæ han mælæ fit witnæ för æn hin fæltær logh. 34) AEn kombær han æy gen. tha ma han ok latæ mælæ fit witnæ, ok thot hwaran fwa, at thing man höra that at han hauær ther witnæ til. at han lot that 95) thy F. T. 96) pa H. T. 97) man H. hans U. 98) fkial F. 99) T. tilfejer fom Overskrift: Om han wil ay ftinæ thær æftær mæler num liufe thet. 100) hin T. 1) han F. E, D. 2) U. add. a. 3) or U. 4) læggie F. 5) eth fæmte U. 6) fæmt F. D. 1. 7) kiuther E. fkrydher U. 8) offwer H. yui F. 9) the K. 10) ær F. thær mæth ær mælt I. 11) mælt F. T. 12) U. om. a. 13) oc ftæffnæ fofom &c, U. 14) thy F. A. E. D. I. 15) alle thing oppæ fom mælt er A. thinggin I. F. - tinget, eller og naar man paa Herredsting ej har kunnet blive enig om, hvad Ret er; thi da maa man nyde sin Ret ved Landstinget. Dersom Eftermaalsmanden i en Drabssag ikke vil stævne den Skyldige, da maa han først lyse Drabet paa eet Ting over hvem, han vil, og nævne ham, og paa det andet, tredie og fjerde Ting skal han forfølge Sagen; da skulle Tingmænd lovligen forelægge den Sigtede til femte Dagen. Skeer det, at Eftermaalsmanden forsømmer at indfinde sig paa noget af de ommeldte Ting, da skal han foretage Lysningen paa ny, og alt andet, som om intet var gjort. Men møder Eftermaalsmanden paa Tinget saa ofte, som sagt er, da skal den Sigtede paa det femte Ting enten fæste Bøder eller Lov. End er han syg eller har Forfald, saa at han ej kan komme paa Tinge, da stal hans næste Frænde fæste Bøder eller Lov for ham. Gjør han ingen af Delene, da maa Eftermaalsmanden paa det femte Ting tage hans Fred (erklære ham fredløs). For fyrgetyve Marks Sager skal Sagsøgeren lade den Sigtede stævne til Landsting med to Mænd, to Nætter førend Landsting holdes; og den Dag, han stævner ham, da skal han lade ham stævne før Soel gaaer ned, og tilkalde i det mindste to af hans Naboer, for at være tilstæde ved Stævningen. Naar den Sigtede saaledes er stævnet, skal Sagsøgeren forfølge Sagen paa Landsting, og give ham Hærværksfag eller saadan fyrgetyve Marks Sag, hvortil Nævninger uds kræves, dersom han vil have Nævn; møder da den Sigtede, stal Sagsøgeren nævne sine Vidner, førend hiin fæfter Lov; møder den Sigtede ikke, da skal han og nævne sine Vidner saaledes, at Tingmændene høre, at han lovligen lod forkynde, at han har Vidner paa Sagen. Kommer den Sigtede ikke, men lader 16) han I, T. 17) er han fo i &c. A. 18) nine. E, E, H. I. K. T. wenæ A. D. P. U. 19) thet F. A. E. D. H. T. hin I. the U. 20) man P. U. 21) T tilføjer som Overskrift: at man fkal liæfnæs til landzting for fyrting marckæ mal. 22) A. E. D. H. I. T. F. omitt. ok. 23) foles oc ther &c. T. 24) ftætz E, 25) theær fcal han kalle H. K. thær fkal kalles withær at mynfte twa hans grannæ I. 26) F. A. E. D. T, omitt. at wæræ. - gaaer we dher U. 27) hanum F. E. I. 28) næffnd U. 29) U. add. ther. 30) num E.. 3) han ay gen I. 32) U, add, hanum. 33) K. add. ma 34) T. tilføjer fom Overskrift: Om böther for landstings fefning man forfidder. Gh. III. Cap. XXVI. loghleka mælæ. 128 AEn kombær æy hin thær fwaræ fkal. ok kombær hans forfal. tha ær that fult foræ that thing. AEn mötær æy forfal. tha a han mæth rættæ at bötæ fæx öræ thæm 35) thær fot hauær. fwa fum han hauer ftefnt han 36) ok at mælt a thæt förftæ thing. fwa fkal han ok ftæfnæ AEn worthær ok a kalla hint annet. ok fwa a that thrithiæ. 37) oppæ that a förftæ thing at 38) hin thær fware 39) fkulda at 4°) waræ 41) a ftaddær 42) ok 43) han gripa 44) förræ ok dyldæ 45) thinggit æn 46) han toka 47) til fware 48) ok 49) buthæ iarn 50) i geen. ællær annær a hans weghnæ. 51) ok dyl ok thinggit. ok biuthær ok iarn 52) i gen. Skiutz that thing. ællær a thrithiæ thing um nokær gar 53) withær tu thing. ok 54) biuthær iarn 55) thrithiæ. tha fkal han latæ ftæfnæ fyarthæ thing fwafum han görthæ the thry. ok tha a han thær at koma ok fæftæ bötær ællær logh. ællær han fkal frithlös wæræ. AEn ær fwa at hwærkæn thæt förftæ 56) warth fkutæt 57) ok æy 58) that thrithiæ. tha mun59) thing mæn lægge that fyarthæ foræ. ok tha fkal hin ænthingh frithlös worthæ. ællær 60) til rættæ ftandæ. for thy at æy ma that 61) ræt wæræ at hin fkal længgær draghæn 62) worthæ æn til fiarthæ thing thær fökær. i geen LI. Um landzthing ok ftæfnæ.63) En kan that ok fwa koma at hin thær fökær hauær fiæfnæ latæt æntingh et thing ællær tu. ok later ywær 64) fkritha at han mælær æy a et thing allær 65) tu. ok latær aftær ftæfnæ thrithiæ thing æftær. tha ær aftær 66) hans thing alt 67) nyt. AEn later han that thrithiæ ywær fkrithæ. tha ma han ay male with hanum. 68) Takær han aftær af69) ny. ok koma the 35) then F. A. D. 36) hanum I. T. 37) T. tilføjer som Overskrift: AEn om han ther fuaræ fcal til förftæ ting annet eller threthie a fierda feal han fwaræ oc redæ, 38) oc U. 39) (wæriæ I. K. M. 43) at H. M. L. T. U. 44) grepe E. H. griber U. 45) dylie thet ting U. 46) E. omitt. æn... ok biuther ok iarn igen -M. L. U. om, æn han toke til fware. 47) taka G. 40) a E.-H. T. om, at. - L. U. wordher amynt M. 48) fworæ T. 49) tha M. 41) wæræ D. 42) Stædder A. T. H. ftandær E, K, P. 50) iærn et fic in feqq. H. T. low M. L. U; bevise Forfald, da har han gjort Fyldest for sig paa det Ting; men møder intet Forfald, da skal han med rette bøde Sagsøgeren sex Øre. Saaledes som Sag- - eller en anden - da opsøgeren har stævnet den Sigtede og forfulgt Sagen til første Zing, saaledes skal han og stævne og forfølge Sagen til andet og tredie Ting. End skeer det paa første Ting, at den Sigtede møder og forekommer Sagsøgeren, saa at han nægter, at det er rette Ting (Tægtedag) og tilbyder Jernbyrd paa hans Vegne gjør saadan Indsigelse og tilbyder ligeledes Jernbyrd. sættes det til næste Ting. Eller skeer det paa tredie Ting, at den Sigtede tilbyder Jernbyrd, efterat have vedgaaet to Ting (som rette Tægtedage), da skal Sagsøgeren lade stævne til fjerde Ting, ligesom han gjorde til de tre, og da skal den Sigtede møde og fæste Bøder eller Lov, eller og være fredløs. Bliver hverken det første eller det tredie Ting saaledes opsat, da maa Tingmændene forelægge den Sigtede til fjerde Ting, og da skal han enten være fredløs eller stande til Nette, fordi det er uret, at Sagsøgeren skal opholdes længer, end til fjerde Ting. Eet og halvtredsindstyvende Capitel. Om Landsting og Stævning. Skeer det, at Sagsøgeren havde ladet stævne enten til eet Ting eller to, men lader dem gaae over uden at forfølge Sagen, og nu igjen stævner til tredie Ting, da holdes hans Stævning til de forrige Ting dog i Kraft. Men lader han det tredie Ting gaae over, da maa han ej forfølge Sagen mod den Sigtede. Begynder han Sagen paa ny og begge Parter komme til Tinge, da er den Sigtede 51) annær af hans hænde F, D. andre aff hendæ A. weniæ T.U.-U.om. ok... that thing. 52) M, O. om. iarn. wern T. 53) gör U, 54) ath I. 55) M. U. om, iarn, 56) P. U. add. ting. 57) fkodet U. 58) G. om. ay. 59) muga T. muæ U. Eo) hannem U. 61) then U. 62) drages foræ æn &c. U. 63) flæeffning U. 64) ower U. et fic in feqq. 65) E. add. a. 66) E. omitt, after. thet U. -atther T. et fic in feqq. 67) A. U. omitt alt. 68) U. add. uden han. 69) a U. (17) Gh. III. Cap. 26. bathæ til things. tha ær hin nærmær at kiæræ thær för war kiært ywær. for thy. at hin 70) ma 71) hanum fwa wæniæ 72) ok draghæ. at han ma æy koma kiæræ with. 73) thær hin hauær förræ kiært. um han wil draghæ hanum. AEn wil hin thær æftær mandrap fökær hældær 74) latæ ftæfnæ æn lyufæ. tha ma han ok ywær 75) latæ fkrithæ æntingh et ællær tu. ok 76) hans thing æræ hanum thot hwaræn ny. 77) fum fagh 78) ær um fyrtyugha markkæ mal. AEn æy worthær that ræt um the kommæ bathæ famæn til ywær things hin thær kiærthæ ok hin annær. æn thot 79) at that ſkrithær flera thing. tha fkal hin e 80) förft wæriæ fik for drapet förræ æn han fæctær hin annær nokat 81) i geen. AEn kombær fwa. at han 82) worthær fiuk 83) fwa at han ma æy til fyarthæ thing koma than thær kallathær 84) war. tha a han mæth rættæ at fændæ 85) fin 86) næftæ frændæ 87) foræ fik. ællær annær 88) then thær ful koft hauær til. ok ful ræt ma 89) worthæ a 90) hans waghna. 91) ok latæ fæftæ ræt for fik. tha a that thot hwaran at ftandæ til iæmlingga dagh. um hin worthær æy förræ föör thær fiuk liggær. ok fkal hin thær fæft hauer æntingh twigga 92) ful 93) logh foræ göræ ællær bötær. Then 94) thær fökær. um han worthær fiuk. tha fændær han fin 95) næftæ frændæ 96) til. ællær annær than thær han wil mæth witnæ til 97) fændæ. tha 98) ma han ok at 99) mæla ok föka hans 100) fokn um hin ¹) ær 2) fiukær. 3) ok ftanda thot hwaræn til han worthær föör hin 4) thær fiuk ær. um han liggær æi længgær æn iæmlinggan ær gangen. tha fe 5) han æntingh AEn kombær fwa at ræt af hanum. ællær latæ hanum faklös wæræ. 6) than 7) ær utæn rikys, thær hin hauær til things kallet. tha fkal han hauæ dagh ok iæmlingga rum 8) för æn han kallær ofnæ 9) hanum. AEn far han 70) han U. 71) matæ H. 72) waniæ D. K. wæffuie H. M. wewe P. væffuæ U. 73) T. U. add. hanom. 74) eller U. & om, latæ. 75) ladher han offuer fkrydæ ænthen &c. U. 76) ath 1. tha wæræ ham oc tinghet nyt fom &c. U. 77) nyt A. E. I. K. T. 78) mælt F. T. U. &c. 79) thy F. A. E. D. 1. thi T, dogh U, 80) ey D. jo U. 81) U. om. nokæt. 82) hin D. 83) fyugær H. 1. 84) kallat T, U. 85) ftandæ D. 86) fynæ U. 87) niuæ F. E. H. I. K. T. wenæ A, P. U. witnæ D. 88) fom fulmækther ær ath rat &c. U. 89) E. I, omitt. ma... ræt. go) aff T. athændæ oc &c, U. 91) af hans hænde F. A. D. H. T. nærmere til at forfølge sin Sag (om han har nogen) mod Sagsøgeren, end denne sin imod den Sigtede, fordi at ellers Sagsøgeren, om han vilde, kunde forhindre den Sigtede fra at forfølge sit Søgsmaal, ved at udtrække og forhale den Sag, han selv havde anlagt. End vil den, som forfølger en Drabssag hellere lade stævne (Manddraberen) end lyse Drabet, da maa han og lade et eller to Ting gaae over, og hans Stævning til de forrige Ting holdes dog i Kraft, saaledes som sagt er om fyrgetyve Marks Sas ger. Men dersom begge Parter komme til Tinge, efterat Sagen ved flere Ting har henstaaet upaatalt, da gjelder ej samme Net, (som i fyrgetyve Marks Sager); thi da skal den Sigtede værge sig for Drabet, førend han maa sigte sin Wederpart for nogen Sag. End skeer det, at den Indstævnte bliver syg, saa at han ej kan komme til fjerde Ting, da maa han sende sin næste Frænde i sit Sted eller en anden Mand, som dertil er befuldmægtiget og som kan svare paa hans Vegne, og lade ham fæste Lov for fig; og da skal Sagen saaledes henstaae i Aar og Dag, om den Syge ikke kommer sig før, og hiin, der har fæstet Lov, skal enten skaffe et dob. belt Antal Medeedsmænd eller give dobbelte Bøder. Dersom Sagsøgeren bliver syg, da sender han sin næste Frænde til Tinge, eller hvilken anden Mand han vil sende did med Vidne, og denne maa tale og forfølge hans Sag, og saaledes skal Sagen henstaae, indtil han kommer sig, dersom han ikke ligger længer end i Nar og Dag, men da skal han enten fordre sin Ret af ham (den Sigtede) eller lade ham være sagėsløs. at den, som er kaldet til Tinge, er uden Riget, da skal han have Aar og Dags Frist, førend Sagsøgeren tiltaler ham. 92) E. emitt. twiggæ. 93) U. om. ful. 94) 1. add. och. Han om worther fiugh ther fag fögher oc ftar then oc ther fögær um &c. T. 95) fynæ U, 96) niuæ F. E, D. I. K. P. T. niffe A. H. vennæ U. 97) U. om, til fændæ, 98) oc a han at &c. U. 99) H. T. om. at. 100) meth hin um &c. U. End skeer det, Men drager han bort, efterat 1) han U. 2) U. add, æy. 3) A. omitt. ok... fiuk ær. U. add. en ær han fiugh tha fkal thit. 4) U. om, hin ...er. 5) Ikee ham U. 6) U. om, wæræ. -T. tilføjer som Overskrift: Om han er uten rigas ther tiil tings worther kallat. 7) bin ther A. han H. T. 8) U. om. rum 9) uppa D. 1, T. (17*) hanum. ganga. fithan bort thær han ær ftæfnd. tha ma 10) that hanum æy hiælpæ. at II) hanum fwafum han han ær utæn rikis, tha fkal al 12) ful fokn ywær wara hemæ. 13) AEn kombær fwa, at then thær fökær fighær at han war ay bort faræn. för æn han war ftæfndær. ok hin thær hans wæriændæ ær mælær i gen. ok 14) fighær at han war för bort faræn. tha a han at fæftæ hanum tyltær eth. ok dryghæ 15) hanum at han war för af land faræn, ok tha a thaæt at ftandæ til 16) dagh ok iæmlinggæ. AEn wil han a hanum kiæræ, hin thær förræ kiærær, tha ær han nærmer at mæla with hanum the förftæ thry thing 17) of 18) han ær hem komen i rikæt, tha fkal han förft 19) mælæ. AEn later han thær ywær krithæ alle 20) thry thing. tha ær hin aftær 21) nærmær um 22) han 23) wil kiæræ annær thry thing. then thær för kallathæ um han kiærær 24) ywær lanum fithæn han kom 25) i rikæt. tha fkal han alt af 26) ny 27) kiæræ fum that waræ æy förræ mælt. that enæ hauær han thær mæth wnnæt. 28) at han ær 29) aftær 30) förræ 31) nærmær AEn fwafum 33) han ær utæn rikys at kiæræ um han wil. ywær hanum. 32) mæth ok han a dagh til 34) iæmlingge daghs. 35) fwa 36) a han til fæx 37) ukær Um han 40) fighær at dagh 38) um han ær uten landz ok 39) innan rikys. han war heme thær han kallathæ hanum. 41) tha fkal that 42) ganggæ than famæ logh fum han waræ utæn rikys. AEn kombær han til things 43) ok han fkal logh fæftæ geen. 44) ok ær witnæ til at han hauær latæt mælæ fit witnæ a thingga förræ. tha tharf 45) han æy annat witnæ til. 46) AEn hauær han 47) ay witnæ mælt. tha fkal han förræ latæ mæla witnæ æn han 48) fæftær logh i geen. AEn fithæn han hauær logh 49) fæft ok æræ the ba the 50) innan hæræthz bygd. 51) tha a hin thær fakæn 52) fökær at næfnæ 10) a E. 11) U. om, at . . . rikis. 12) hin hannem fult föga oc fkall low fullelighe offuer hannom gange &c. U. 13) T. tilføjer som Overskrift: At han ær nærmær at kæræ ther förræ wor kærth, 14) H. 1. om, ok fighær. 15) drughe F. A, druge D. driffue U. 16) T om, til. 17) A. add, then ther förræ callathe. 18) om A. E. H, 1. K. T, aff D. æftær at P. U. 19) fyritæ I. 20) U. om, allæ. 21) atter T. 22) æm F, ath U. 23) U. om. han. . . af ny. 24) kommer E. 25) kam 1. 26) a A. E. 27) D. 1. T. add. attær. 28) witnæ E. wunnæt T. U. et pl. 29) I. om. ær. 30) H. om. aftær, 31) I. K. add. och. han er stævnet, da hjelper det ham ikke, at han er uden Riget; da skal Sagen forfølges imod ham saa fuldt, som om han var hjemme. End skeer det, at Sagsøgeren siger, at han (den Sigtede) var ikke draget bort, førend efterat han var stævnet, og hans Værge (Forsvar) tager til Gjenmæle og siger, at han var rejst bort før, da skal han fæste Sagsøgeren Tyltereed og bevise, at han var før draget af Landet, og da skal Sagen henstaae i Aar og Dag. End vil da han, som først har klaget, fagsøge ham, efterat han er kommet tilbage i Riget, da er han nærmest berettiget til at forfølge sin Sag paa de tre første Ting; men lader han alle tre Ting gaae over, da er den Sigtede nærmere til at forfølge sit Søgsmaal paa andre tre Ling. Wil Sagsøgeren, som forhen har stævnet, forfølge sin Sag, naar den Sigtede er kommet tilbage i Riget, da skal han forfølge Sagen forfra, som om den ikke før var indklaget; det har han allene vundet dermed (d. e. med sin første Klage), at han er nærmere til at klage over den Sigtede igjen, naar han vil, (end denne over ham). Saaledes som han, (den Sigtede) har Aar og Dags Frist, naar han er uden Riget, saa har han ser Ugers Frist, dersom han er i Riget, men uden Landet (Provindsen). Siger Sagsøgeren, at han var hjemme, da han stævnede ham, da skal dermed forholdes paa samme Maade, som naar han er uden Riget. Kommer han (Sagsøgeren) til Tinge og hiin skal fæste Lov, og er der Vidne paa, at Sagsøgeren forhen har ladet sit Vidne forkynde paa Tinge, saa behøver han intet andet Vidne; men har han ikke ladet sit Vidne forkynde, da skal han lade det forkynde, førend den Sigtede fæster Lov. Naar han har fæstet Lov, da skal Sag- 32) T. tilføjer som Overskrift: Om han ær uten lands oc innen rigas. 33) A. H. add. um. 34) och A. H. T. 35) dagh E. 36) U. om. fwa... dagh. 37) fette E, 38) dags T. 39) I. add. tho. 40) F. A. E. H. I. K. T. U, add, mælær at oc. 41) han F. 42) han I.-U. om. that gange. 43) righet U. 44) i gen D. 45) törff E. 46) mæla P. U. 47) A. E. F. omitt, han. 48) hin H, 49) loft F. 50) U. add. innen riigæt oc. 51) boende P. U. bigd T. 52) fkadhen U. æy bathæ AEn bo the bor i thær fæctæth ær. AEn hauæ the æy 63) hanum fæxtan 53) mæn af that hæræth thær the bo bathæ famæn i. ok hin fkiutær af the 54) hans frændær æræ. ællær hans maghæ 55) til thrithiæ manz. utan 56) thæs enæ at han 57) giuær ia withær. 58) innæn hæræthz. 59) tha af that hæræth thær han af60) that hæræth fkal 61) hanum næfnd næfnæs. 62) bo 64) innan 65) hæræthz bathæ. ok hauær hin thær fæctæt 66) ær bo 67) innæn fleræ hæræth, tha fkal 68) næfnæ hanum af that hæræth thær han wil hanum til fwaræ ftandæ af. ok 69) that hæræth fkal han hanum næfnd næfnæ thær 70) hin næfnær hanum 71) hemæ hus. 72) AEr that 73) at than thær factæt 74) ær hauær ængte 75) bo. tha fkal ok 76) næfnæ than ftath 77) fit hemæ hus thær fum 78) han wil. af that famæ hæræth han næfnær i um han hauær æy hemæ hus. tha fkal79) hanum warthnæth 80) fættæ at han ftandær 81) hanum 82) til rættæ. ok thær Ikal mæn 83) næfnd næfnæ. AEn fithæn næfndæn ær næfnd. tha fkulæ the lyufæ after 84) hemæ a hæræthz thing. 85) AEn ær næfnndæn 86) i thæt hæræth. thær hæræthz thing ær 87) a 88) dagh. tha worthær 89) annæt that thing thær 90) næft, 91) hwilkæt hæræth fum 92) ay æer a thorsdagh thing. tha wæræ that a förftæ thing, tha ſkal man 93) lyufæ ok næfnæ after 94) the famæ ofnæ 95) landzthing waræ til næfndæ. ok 96) thær 97) fkal lægge thre mark 98) ofnæ 99) konungs ræt. at the thær næfndæ worthæ 100) at the koma aftær 1) up that næftæ thing. 2) ok hwat fum the fiu 3) göræ. hwat hældær fællæ hanum ællær fkiæræ. tha ftar that fum för 4) ær fagh. 5) AEn fællæ the hanum. 6) tha fæftæ han bö 53) fixtan F. 54) F. omitt, the. I. K, add, ther. 55) mawa U. 56) F. A. E. H. I. T. omitt. utæn. 57) hin wil them haffwe oc figher ia til U. 58) T tilføjer som Overskrift: Om the ay bo bode innen hæræet famæn. 59) innen eth hærræth A. 60) U. om, af.. nefnas. 61) K. add. han. 62) næfnæ F. A. E. H. I, K.-A. omitt. AEn... næfnæ. 63) E. omitt. rey. 64) boligh U. 65) U. om. innen hæræthz. 66) facteer E. F. 67) boligh U. 68) U. add. man. 69) E. D H. I. K, F. T. U. add. af. 70) ær I. F. thors- 71) F. A. E. D. 1. K. P. U. add. fit. T. add. til fit. 72) T. tilføjer som Overskrift: Om then ther lechtet er hauer ænethet bo. U. om, ær that.. ... nafnæ. 73) E. K. add. fwo. 74) fæcter E. F. 75) engen D. 76) tho I, 77) H. add, til. 78) I. A. E. 1 T. om, fun, 79) E. H. P. add, han. søgeren, naar begge parter boe i samme Herredsbøjgd, udnævne serten Mænd af det Herred, hvori de begge boe, og den Sigtede forkaster da dem, som ere Sagsøgerens Frænder eller Besvogrede indtil tredie Led, med mindre han dertil giver sit Samtykke. Boe de ikke begge i samme Herred, da skal Nævn udnævnes af det Herred, hvori den Sigtede boer. Have de ikke begge Bopæl i Herredet, og den Sigtede har Bopæl i flere Herreder, da skal Nævn udnævnes af det Herred, hvor den Sigtede vil stande Sagsøgeren til Rette, og der, hvor han siger sig at have sit hjem. Har den Sigtede ingen Bopæl, da kan han kalde hvilket Sted, han vil, for sit Hjem; i det samme Herred, som han nævner, dersom han ikke haver eget hjem, skal han stille ham Borgen for, at han skal stande ham til. Rette, og der skal man udnævne Nævn. Efterat Nævninger ere udnævnte, skulle de lyses hjemme paa Herredsting. Ere de udnævnte i et Herred, hvor Herredsting holdes om Torsdagen, da skulle de lyses paa det andet Ting derefter; men i det Herred, hvor der ej holdes Ting om Torsdagen, skal det skee paa første Ting; da skal man lyse og nævne dem, som paa Landsting ere udnævnte, og under tre Marks Bøder til Kongen skulle de, som ere udnævnte, komme paa det næste Ting, og hvad som syv af dem gjøre, hvad enten de fælde eller frikjende ham, det staaer ved Magt, som før er sagt. Fælde de ham, da fæste (love) han Bøder og Herredsmændene skulle forelægge ham, at bøde for fyrgetyve Marks Sag inden ser Uger. Paa det samme Ting, hvor han fæster Boder, skal man af Ting- 80) warnet F. D. wortnet A. G. H. T. 81) fcal flandæ H. ftondær T. 82) H. add. ther. 83) man E. H. I. U. 84) atær F. atter T. thet U. 85) T. tilføjer som Overstrist: Huad ting næffnd fcal fwæriæ unnær theræs faldzmal. 86) nefnd F. A. E, T, U, 87) holdes P. U. 88) om U. 89) H. add, thet. go) H, K. T. add. ær. 91) 1. add. er thing, 92) fum hæræthz thing ær æey a thorsdag A. fum æey ær thorsdag thing a H, 93) men F. T. 94) F. H. I, K. T. add. geen A. D. E. add. i gen-aff U. 95) uppe H. F. T. pa U. 96) U. om. ok... næfndæ. 97) ther ligger thre &c. A. D. H. T. 98) A. F. H. I, K. P. T. add. wither. 99) uppe F. I. T. 100) wordher fo U. 1) atter pa that &c. T. 2) hæritzthing P. 3) fithen E. D. P. T. U. om, fiu. 4) uppæ ær mælt F. T. & pl. 5) T. tilføjer som Overskrift: Om næfnd faller hanom at han fæltær bötær. 6) han F. tær. ok hæræthz mæn lægge thathæn 7) fran foræ fyrtyugha markkæ mal at 8) böta innan fæx 9) ukær. AEn af that fame thing thær han fæftær hanum bötær ofnæ. tha næfuæ the 10) hanum fyræ mæn til at wirthæ bötær math andra frændær ok winær. 11) ok 12) thagær thær til kombær at 13) bötæ fkal. tha 14) wæræ the 15) at um wirhtninggæn fum the wiliæ fwaræ guth i gen at them worthær iænfnt 16) i mællæn. ok fwa fum the gitæ hins wiliæ til leet 17) thær bötær fkal fe. 18) um hin ær ufæl thær bötæ fkal. AEn far 19) han bööt. 20) tha fkulæ the that lyufæ 21) at han 22) ær warthær. AEn briftær hanum at han bötær æy. tha fkulæ the aftær fara til hæræthz thing ok lyufæ 23) that thær at hanum fiæl 24) ofnæ hand. 25) ok bötæ æy. tha fkulæ the aftær næfnæ hanum mæn 26) thær fkathæn 27) fökær af 28) hæræthz thing. ok the fkulæ fylghæ hanum til landzthing. ok lyufæ that at hin 2) annær fiæl a hændær ok bötæ æy. ællær 30) at han wilde æy fæftæ bötær a hæræthz thing. then 31) thær at loghan ær fældær, 32) tha a 33) at förftæ thing hans frith at takæs. 34) utæn the fa hanum 35) bithit 36) til thær fakæn fökær. fwa ær um al 37) the mal ofnæ 38) manz frith gar. ok bötær ær 39) til fæfiæ. ok the hauæ til böte wirning 40) wæræt 41) a thinggæ. æræ 42) til næfnda 43), um hin wil æy böte thær bötæ fkal æfter thæræ wirning. tha 44) förftæ landzthing thær æftær ær ok 45) witnæ 46) mæth hanum the thær 47) oppæ hæræthz thing 48) waræ til næfndæ at han wildæ æi bötæ. tha that e49) ofnæ hans frith. utæn hin wil that mæth 50) goth wiliæ latæ ftanda thær fööt 51) hauær. 52) 7) thædæn E.-lægge hannem foræ at bötæ XL mark innen &c. P. U. 8) och A. 9) fæxten D. 10) hanum the E. I. 11) wener A. H, T. witnær E. I. winnær F. 12) oc thar til &c. F. H.-A. omitt, thagær & til.oc ther til &c. E, T. U. 13) oc F. E. H. I. T.. 14) tha fkulle the för wirde fom the ville antfware for gudh at them &c. U. 15) F. A. D. E. I. K. P. add. fyurce H. T. add. fyræ mæn. 16) iafnt F. 1. ireffnit U. 17) fange P. U. 18) F. H. T. add. oc. - 19) fangler U. taghe U. 20) boot F. E. D. bödher U. gaar 21) F. A. E. H. I. K. T. U. add. a thingi. 22) thet ær giort. æn &c. U. 23) I. om. liafæ. 24) fiall G, F. I, field A. H. T. fald E. 25) hændær F. E, H, I, K. P. T. U. 26) T. add. then. 27) fakæn E.-U. om. fkathen. 28) paa P. U. 29) hinum fiall a hænder F. hanum field a h. A. H. T. hanum fial a b. E. hinum felffuer D. U. om. annær. mændene udnævne ham fire Mænd, for tilligemed Frænder og Venner at vurs dere Bøderne; og naar det kommer dertil, at Bøderne skulle udredes, da skulle de vurdere saaledes, som de ville forsvare det for Gud, saa at der skeer Parterne deres Ret, og saaledes, som de kunne formaae ham til at samtykke, der skal have Bøderne, dersom den, der skal bøde, er fattig. Naar han har udredet Bøderne, skulle de lyse, at han er sagesløs. Udreder han ikke Bøderne, da skulle de atter drage til Herredsting og lyse der, at Sagen gif ham imod og at han ej har givet Bøder; da skal der atter ude nævnes Sagsøgeren Mænd af Herredstinget og de skulle følge ham til Landstinget og lyse, at Sagen gik den Sigtede imod og at han ej har givet Bøder, eller at han ikke vilde fæste Beder paa Herredsting, uagtet Lov er brøstet ham, og da skal han paa første Ting erklæres fredløs, undtagen Sagsøgeren ved Bonner lader sig bevæge. Dette gjelder om alle Sager, som medføre Fredløshed, naar Bøder ere fæstede og de have været til Bøders Vurdering, som dertil ere udnævnte paa Tinge, og han, der skal bøde, ikke vil bøde efter deres Vurdering; thi da skal han paa første Landss ting derefter, naar de, som paa Herredsting vare udnævnte, vidne med Sagsøgeren, at han ikke vilde bøde, miste sin Fred, med mindre Sagsøgeren med sin gode Villie vil lade Sagen henstaae. 30) F. E. I. T. add. tho. tho at han liusdæ 41) P. U. add, thær. ey fæftæbötær A. oc P. U. 31) U om, then. . . fælder.. 32) fallen A. E. H. I. fallend T. 33) T. U. add. han. 34) take T. U. 35) hin F. A. E, D. 36) byuthat D. bethæt T. ombedhet U. & om, til, 37) alle T. et pl. 38) uppæ I. T. pa U. 39) ther U. 40) wirthning A. et omitt. weret ... wirning. wyrthning E. 42) H. T. add. the. 43) U. add. oc. 44) P. U. add. a. 45) math U. 46) F. A. K. add, ær. I. T. ther 51. fom. 47) F. A. I. T. U. omitt. the thær. 48) A. omitt, ware... bötæ. 49) jo pa hans U. 50) for gudz fkyld latæ &c, U. 51) foot F. fot E. D. T. 52) T. tilføjer her som Overskrift: Om Steffning til hærætzting. (18) a 138 AEn til hæræthzthing tha 53) ma man 54) en nat flæfnæ förræ. ok thot hwaræn för æn foll fætz. 55) ok hauæ twa granna withær. ok mæth twa grannæ fkal han latæ ftæfnæ. ok tha ma han fithæn oppæ hæræthzthing kiæræ ywær hanum. AEr that um fars 56) mun. æn that far ther things 57) witnæ ær til at 58) han hauær för a thingga wæræt mæth ok laghæ far ær. ther bathæ kom59) fpek 60) ok fpiær 61) withær. tha fkal hin 62) mæth rættæ thær fæctæth war at fæftæ næfnd foræ. ællær bötær. 63) AEn hauær han ay thingga förræ wæræt mæth 64) thy grönæ. fkal ar 65) witnæ a hænder. 66) ær ok aræt fwa lönlikt at han ma that æy a thingga hauæ. tha aghæ 67) thinggman at næfnæ mæth hanum 68) thær that fkulæ fe. ok ær ar tha til. tha 69) a han at take thær næfnd. 70) AEn mötær hin 71) a förftæ thing thær fwaræ fkal, tha ær that rætæft at han 72) biuthær thær æntingh logh foræ, ællær bötær. 73) Wil han ok fkiutæ that. tha ma han thot 74) hwaræn biutha 75) iarn 76) i gen. ok mæth that fæftær han æy then dagh logh. tha fkal hin thær fökær latæ ftæfnæ annæt thing, tha fkal han æntingh fiælf Mötær han mötæ, ællær 77) forfal. tha fkal han after thrithiæ thing latæ hanum ftæfnæ. möter thær aftær forfal a thrithiæ thing. tha fkal 78) that fyarthæ forthy ftæfnæ at han dylde thæt förftæ. ok a fyarthæ thing tha fkal æntingh hin ræt göræ. ællær at man skal hans manhalgh take. AEn kombær that fwa at hin thær fakæn skuldæ fwaræ at han war ay'a thingga at förfte thing. tha matæ annær foræ hanum iarn 79) biuthæ ok fkiutæ 80) that förftæ thing. AEn mötær thær [ay] 81) forfal at förftæ. 82) tha ma hans win 83) a thritthæ thing fighæ 84) at han gar wether. tu 85) ok thrithiæ biuthæ 86) iarn 87) foræ. tha fkal han, ok ftæfnæ that fyarthæ. AEn 88) worthær that fwa at hanum mötær æy fkut 89) foræ. tha atæ 90) han 53) ath fteffnæ een nath för æn thet wort oc för fool &c. U. 51) han E, 55) fæettes D, I. gaar nedher U. 56) faræ mun F, A. E. D, I. P. T. 57) U. om. things. 58) oc H. 59) kom with f. o. Ip. F. E. H. I. - T. add. a. 60) fpæth U. 61) fpyr T. Ipire U. 62) han, A. T. æy. 63) fwæræ E. 64) math thet grönæ far tha fcal &c. A, H.I. K. P. T. U. 65) ær E, D.-I. om. ar. 66) K. P. T. add. bæræ. 67) a F. A. U. - U. add. wære. 68) H. add. them. T. add, men. 69) D. om. tha ... hin. 70) P. U. add. igen. 71) H. add. æy. 72) hin H. (81) Filbyber Til Herredsting maa man stævne een Nat før det holdes, dog før Sol gaaer ned; to Naboer skulle være tilstede og ved to Naboer skal Stævningen forkyndes, og da maa Sagsøgeren siden paa Herredsting fremføre fin Klage over den Indstævnte. Er det for Saar man anlægger Sag og der er Tingsvidne paa, at den Saarede har før fremviist det paa Tinge og at det var lovligt Saar, som behøvede Lægens hjelp, da skal den Sigtede enten fæste Nævn eller Bøder. Har Sagsøgeren ikke før været paa Tinge med frisk Saar, skal Arret vidne mod den Sigtede. Er og Arret saa lønligt (paa saa lønlige Steder), at han ej kan fremvise det paa Tinge, da skulle Tingmændene udnævne Mænd, som skulle see det, og er der da Ar, da er han berettiget til at faae Nævn. End møder den Sigtede paa første Ting, da er det rettest, at han tilbyder enten Lov eller Bøder. Vil han have Tinget opfat (d. e. Sagen udsat til et andet Ting ved at nægte Stævningen), da maa han tilbyde Jernbyrd, og da har han ej nødig at fæste Lov den Dag. Derpaa stal Sagsøgeren lade stævne til andet Ting, og da skal den Sigtede enten selv møde eller Forfald. Møder han ikke, da skal Sagsøgeren atter lade ham stævne til tredie Ting; møder Forfald paa tredie Ting, da skal Sagsøgeren stævne til fjerde Ting, fordi den Sigtede gjorde Indsigelse mod det første Ting, og paa det fjerde Ting skal han enten gjøre Sagsøgeren Fyldest eller miste sin Fred. Skeer det, at den Sigtede ej var tilstede paa første Ting, da maa en Anden tilbyde Jernbyrd for ham, og derved opsættes det første Ting. End møder der [ikke] Forfald paa første Ting, da maa hans Wen paa tredie Ting sige, at han vedgaaer de to Ting, og tilbyde Jernbyrd for det tredie; og da skal Sagsøgeren stævne ham til fjerde Ting. Men skeer der ingen Opsættelse, 73) T. tilføjer som Overskrift: At han fkal a fierde ting anti ræet gör eller tapæ fit manhelg. 74) toch A. 75) A, omitt. biuthæ, 76) wern U. 77) I. add. hans. 78) H. add. han. 79) ac U. 80) F. A. E. add. oc. - I. add. a. U. om. thet förlie thing. 81) A. E. F. H. I. T. U. om. ay. 82) U. add. ting. 83) wæn A. E, wen H. T. 84) föghæ D. 85) thy. ath thrithiæ I. 86) biuthær F. A. E. I. U. 87) han U. 88) AEn mödtas hanum ikke kuth a tridie ting tha &c. U. 89) ftath A. fkud H. 90) fkal U. (18*) ay meræ æn thry thing at ftæfnæ. ok 91) fyartha aghe thingman at 92) læggeæ 93) foræ. AEn hauær förræ nokæt thing 94) wæræt fkutæt 95) æntingh af hanum fiælf96) a förftæ thing. ællær 97) af hans winæ. 98) ællær förftæ thing ællær thrithiæ. ok han hauær latæt fiæfnæ hint fyartha. tha mugha ay thingmæn fkiutæ hanum til hint fæmtæ. 99) gar AEn fwa fum för 100) ær fagh um landzthing um han waræ utæn rikæs fwafum för¹) ær fagh. at han fkulde dagh hauæ til dagh ok 2) iæmlingga. fwafum han waræ utæn landz ok innen rykis. dagh til fæx ukær. tha hin thær hans wil worthæ wæriændæ 3) ma hanum wæriæ foræ hæræthzthing fum han wartha 4) hanum foræ landzthing, at han war förræ hemæn 5) faræn æn hanum war thing ftæfnd. 6) Warthær ok æntingh han fiukær fwa at han ligger i fængga 7) thær fwaræ fkal. ællær hin thær fökær. tha ok Gh, fwa thær um fum um landzthing ær fagh. 8) AEn fkrithær 9) hanum æntingh Cap. XXVII. et thing ællær tu than 10) thær 11) ftæfndæ æftær that förftæ. fwa at han Staf kallær hanum æy. tha ær hanum 12) thot hwaræn hans thing nyt. nær han aftær 13) hanum annat thing. ok fkrithær aftær et ællær tu thing. tha ær thot hwaræn tu hans thing ny. 14) AEn 15) (krithær 16) thry thing. tha fkal han after up takæ af ny. ok wil han kæræ. 17) thær hin 18) kiærthæ förræ ywær. 19) tha ær han nærmær at kiæræ fin kiæræ thær förræ 20) war fæctær. 21) Gh. III. Cap.XXVIII. AEn worthær thær 22) manz manhalgh 23) takæt. 24) ok wil han koma til that næftæ thing thær æftær. ok fæftæ hanum 25) bötær foræ 26) han fota 27) hanum. ok28) thre mark foræ 29) rætlösa han görthæ hanum. 30) at han 91) mæden a fiærde kulle tingmæn &c. U. 92) hanum tiid foræ, AEn &c. U. 93) læggiæ F. 94) I. om. thing. 95) fkudæt T. 96) fialwin F. fiælfum D. I. fiælfuæn T. 97) T. add. tho. S (8) winum I. F. E. wen A. T. win K. venne U. T. tilføjer som Overskrift: At man skal nyde thet famæ forfald til hærætzting fom förræ æer fagt om landzting 100) uppæ ær mælt um &c. F. T. & pl. 1) uppæ ær mælt F. T. & pl. 2) F. A. D. I, omitt. ok. 3) wergende T.-H. T. add, tha. 4) worde T. & om. hanum. 5) bort U. 6) neffnd A. D. U. 7) fiange F, fiengæ A. 8) mælt F. T. &c. U. begynder her, ligesom i Ghem. udg., et nyt Cap. med Over ffrift: AEn fkryder hanum et tingh eller tu. 9) kyutær 1. K. 10) them A. D. F. E. I. ther H. 11) ær F. thre H. 12) hwært hans &c. U. (derved at Stævningen nægtes) da har han ej nødig at stævne til flere, end til tre Ting, og til det fjerde skulle Tingmændene forelægge ven Sigtede. End er noget Ting før blevet opsat, enten det første paa Grund af den Sigtedes egen Indsigelse, eller det første eller tredie formedelst hans Vens Indsigelser, og Sagsøgeren da har ladet stævne til det fjerde, da maa Tingmændene ikke opsætte Sagen til det femte. Gh. III, End saaledes som før er sagt om Landsting, at den Sigtede, naar han var uden Riget, skulde have Aars og Dags Frist, og naar han var i Riget, men uden Landet, ser Ugers Frist, saaledes maa og den, som vil være hans Forsvar, paa samme Viis paa Herredsting, som paa Landsting, anføre til hans Undskyldning, at han var draget hjemme fra, førend han blev stævnet til Tinge. Bliver enten Sagsøgeren eller den Sigtede syg, saa at han maa ligge tilfengs, da forholdes og dermed, som sagt er om Landsting. Lader Sagsøgeren, efterat Cap. 27. have stævnet til første Ting, et eller to Ting gaae over uden at kalde den Sigtede til dem, da holdes dog (Stævningen til) det første Zing i Kraft. Stævner han ham til det andet Ting og lader derpaa et eller to Ting gaae forbi, da holdes dog (Stævningen til) de to første Ting i Kraft. End gaae tre Ting forbi, da skal han begynde Sagen forfra, og vil han klage, som først blev indstævnet, da er han nærmere til at fremføre sin Klage (end Sagsøgeren). Gh. III. End bliver nogen der (paa Herredsting) erklæret fredløs, og han kommer Gap. 28. til næste Ting derefter og vil fæste Sagsøgeren Bøder for Søgsmaale og tre Mark for den Modtvillie, han udviiste ved es at svare ham, og tre Mark til guida 13) hanum effter annet &c, U, 14) nyt F. A. E. ay T. 15) och A. 16) H, add. hanum. 17) kærde T. 18) han F. T. hanum U. 19) T. add. pa hærædsting. 20) A. omitt. förræ. T 21) fægthet U.-T. tilføjer fom Overskrift: Om then mans manhelg taghet ær paa hærædzting fællær böther. JU. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om mans manhalghe ær pa herristingh taghen, 22) thes A. T. - U. om, theæer. 23) manheli H. 24) U. om. ywær. 25) hinum F. A. omitt. hin. 26) F. A. E. I. K. T, add. thet U, add. faghen & om. han fotæ hanum. 27) fögte T, 28) ok ther kommer foræ the ratlöfe &c, E, -D. H. add. the. 29) E. F. I. K, T, U. add. the.-the retzl A. 30) hinum E. fwarthæ æy. ok hanum gik manhalgh 31) ofnæ 32) hændær. ok 33) konnung thre mark. for that manhalgh hanum gik a hændær. ok fæftær 34) han thæt. 35) tha a 36) that at bötæ fiurtændæ 37) dagh æftær bondæn 38) æntingh foræ fars bötær ællær barthdaghæ. ok fwa after foræ hans manhalghæ. ok konungs umbuthzman thre mark. ok hæræthzmæn fkulæ næfnæ fyræ mæn til thær 39) fkulæ ywær 40) wære, at han atær 41) lyufe warthæn. 42) ællær 43) hin ganggæ at fin ræt 44) fum fagh 45) ær. ok tha 46) skal han hauæ tapet fit manhalgha fum wært 47) ær um han hauær æy bööt. 48) AEn warthær fwa at han fæftær æy bötær at 49) næftæ thing fora. 50) allær 51) at han hauer bötær fæft. ok bötær æy 52) fiurtændæ 53) dagh. tha fkal than thær AEn wil han ay fökt hauær lyufe that a thingga at han wildeæ æy bötæ. fæftæ a förfte 54) thing bötær fum mælt ær. ællær 55) at han bötær æy. ok warthær 56) lyuft ywær hanum atær a thingga. tha 57) hin thær hans manhalghæ föktæ 58) ma 59) wæl bæriæ ællær færæ hanum mæth the thær han wil. ok thot hwaræn fwa at the dræpe hanum æy. ok wetæ hanum æy afhog. 60) ok æy 61) at han skal krykky 62) man wartha a langframmæ. 63) wil han ok hældær hans fæ take. 64) tha ma han wel næma 65) hanum til 66) halua meræ æn han attæ hanum 67) at bötæ. AEn 68) kombær fwa at hwær kæn hin gitær fanggæt fin æfnæ. ok 69) han hauær æy fwa 70) fæ til at han ma næmæ til 71) han ær haldæn. 72) tha a hin tho the ftund han hauær fit manhalghæ mift. mæth engan man i logh at wæræ. ok ængan 73) fin 74) kiæræ ma han a thingga haua. hwat lum wether hanum warthær görth för æn han hauær hin 75) ræt görth. for thy. at thing a æy them at hiælpæ.. thær 76) æy wiliæ göra ræt foræ thingsdom. 31) manhellige U. 32) a U. 33) U. om. ok... hændær ok, 34) ftæthær E. L. K. 35) tha U 36) D. H. 1. K. T. U. add. han. 37) fyrtinge D. 38) bondenum F. D. I. T.- U. omitt. 39) thet A.- E. I. T. U. omitt. thær. 40) offuer U. 41) H. T, om, atær. 42) liufen warthen E. 43) ællær at han ganga H. U. om. warthen. æth I. 44) finum rætæ F. E. T. 45) mælt F. T. &c. 46) fo A. 47) wræt E. 48) bot F. Semand (t T. tilfejer fom Overskrift: At then ther fagfögær ma bæriæ pa hans mandhelg. 49) a E. T. U. 50) affther T. 51) F. A. E. T. add. tho. issin 52) F. A K. add. uppe - T. add. pa. U, a. 53) færde U. 54) færthæ E. Kongen for sin Fred, som han mistede, da skal han give Bøder fjortende Dagen efter, til Sagsøgeren, enten Saars- eller Slagsmaals-Boder, og derpaa ligeledes for hans Fred, og til Kongens Ombudsmand tre Mark, og Herredsmændene skulle udnævne fire Mænd til at være tilstede, naar han enten atter bliver lyst (fredløs) eller Sagsøgeren nyder sin Ret, som sagt er; bøder han ikke, har han vel fortjent at miste sin Fred. Skeer det, at han ikke fæster Bøder paa næste Ting, eller at han vel har fæstet dem, men udreder dem ikke fjortende Dagen derefter, da skal Sagsøgeren lyse det paa Tinge, at han ikke vilde give Bøder. Vil han ikke fæste Bøder paa første Ting, som sagt er, eller han vil ej udrede Bøderne, og han saaledes atter bliver lyst fredløs paa Tinge, da maa den, som sagsøgte ham til Freds Forbrydelse, vel slaae og saare ham og ligeledes de, der ere i Sagsøgerens Følge, men dog saaledes, at ikke dræbe ham eller tilføje ham Afhug, eller mishandle ham paa den Viis, at at han paa længere Tid vorder Krøbling. Vil han heller tage hans Gods, da maa han vel tage det, og det en halv Gang saameget, som han skulde give i Bøder. Hænder det sig, at Sagsøgeren ikke kan faae Fyldest, og Sagvolderen ikke har saameget Gods, at Sagsøgeren ved Nam kan blive skadesløs, da maa Sagvolderen, fra den Tid af, da han mistede fin Fred, ikke være i Lov med nogen og ikke fremføre nogen Klage paa Tinge for hvadsomhelst Ondt, der tilføjes ham, førend han har gjort Sagsøgeren Fyldest; thi Tinget skal ej hjelpe dem til Ret, som ej selv ville rette for sig efter Tingsdom. AUG (P da uide (quad sulgoulas etmadi 55) F. A, K. add. tho. 56) war thet U. 57) aff then fom hans &c. U. 58) fottæ E. D. 59) tha ma han taghe til fik hwem han will oc bæriæ &c. U. 60) D. add. wartha. 61) F. A. D. H. I, K. T. add, fwa. 62) kirke A, D. kricke T. 63) longfremme A. langfræmiæ H. langfrommæn U.-T. tilføjer som Overskrift: Om han wil hellær nema hanum æn taghæ hans manhelgh. 64) H. T. add, for thet han ær fkyllugh.. 65) taghe halffuæ &c, U. 66) E. om, til, 67) K. add. förræ. 68) U. om. AEn... hin tho. 6c) at H. 70) H. add, fult. 71) F. A. D. HI, add. thes E. add, a:. 72) helder D. holdæn T, 73) 1. om, ængan.” 74) fine F. ængi fina A. ængi liufæ E. 75) hinum F. 1. fin A. hannum U. 76) ther things dom will æy rættæ U. LII. Cap.XXVIII. Gh. III. Um thæs manhalghe thær taket warthær a landzthing 77) That skal man ok witæ. at thæs 78) manhalghe thær takæt 79) ær. tha ma han that ay længgær hauæ tapet æn innan that famæ hæræth thær hans manhalgha warthær takæt. AEn wil hin thær fökt hauær hans manhalgha taka 80) a landzthing. tha fare han mæth hæræthz witnæ til landz thing. ok late kalle hanum til landzthing. um han wil thær möte hanum. ok 81) förftæ thing thær han a 82) kombær tha taka han hans manhalgha. utæn 83) thæs enæ at han kombær fiælf. ok fæftær thær bötær foræ. um han hauær æi förræ fæft. ok hauæ dagh til fum hanum fkulde 84) af 85) hæræthz 86) thing lægges, 87) ok fwa næfndær 88) af 89) hæræthz 90) thing we thær 91) at 92) wæræ. ok bötær han hanum alt fum ræt ær. 93) tha nytæ fit manhalghæ. AEn bötær han æy tha. tha takær han hans manhalgha a förftæ landzthing thær warthær. 94) math that witnæ af 95) hæræthzthing thær 96) til ær mælt. AEn hauær han 97) a hæræthz 98) thing 99) hanum botæ fæftning 100) bruftæt. tha fkal han e¹) miftæ fit manhalghæ a landz thing. utæn 2) thas enæ at thæn 3) ær mæth hanum thær thær 4) wil gangga i warthnath5) foræ. han thær thæs hauær koft at han ma bötæ. ok bruftær 6) hanum tha at?) then laghdagh hanum warth lagh foræ. at 8) that warthær æy böt. tha gangga that a bægge thærra manhalghæ. bathæ9) hin i warthnath gik foræ. ok hin thær brytæt 10) hauær. 11) That ſkal man ok witæ. at 12) than thær fit manhalgha hauer tapet. 13) at hin thær hans 14) han 77) U. er dette Cap. en Fortsættelse af det foregaaende og har ingen Overskrift, liges fom i Ghem. udg. 78) hwilken mans U 79) tabeth U. 80) U, om, take. aid 81) F. A. T. H. K, P. U. add. a. a fiærthæ thing E. 82) F. E. A. H. T. U. omitt, a. 83) F. E, I, T. A.om. utæn.thes ence uten han &c. A. U. om. theæs enæ at. 84) fculdi F. war tillagt paa herritzthing P. U. 85) a A. 86) lants E. 87) læggies F. 88) næffnd T. U. 89) a A. go) hans I. 91) withæ E. 92) T. om. at. - U. om. wether at worse, 93) U. add. i there wether være. 94) T. add. næft. U. add, næft effther. 95) a A. at T. fom a U. 96) ær til næfnd F. H. P. T. U. er til mælt A. E. To og halvtredsindstyvende Capitel. Om nogen bliver domt fra sin Fred paa Landsting. Det Det skal man ogsaa vide, naar nogen bliver dømt fra sin Fred, da skal han ei have mistet den uden i det Herred, hvor den bliver ham fradømt. End vil Sagsøgeren have ham dømt fredløs paa Landsting, da drage han til Landstinget med Herredsvidne, og lade Sagvolderen kalde til Landsting, for der at møde ham; og paa det første Ting, hvor han møder, da tage han hans Fred, med mindre han kommer selv og fæster Bøder, om han ikke har fæstet dem tilforn; thi da skal han have samme Frist, som skulde forelægges ham paa Herredsting og Mænd skulle af Herredstinget udnævnes, for at være tilstede; giver han da Bøder, saaledes som ret er, da nyde han sin Fred. Men giver han da ikke Bøder, da kan Sagsøgeren faae ham dømt fredløs paa det næste Landsting, paa Grund af Herredstingets forkyndte Vidnesbyrd. Har han ikke udredet de Bøder, som han fæstede paa Herredsting, da skal han altid dømmes fredløs paa Landstinget, undtagen at nogen møder med ham, som vil gaae i Borgen for ham og er istand til at udrede Bøderne; blive de da ej betalte paa den forelagte Lavdag, da miste de begge deres Fred, baade den, som gik i Borgen, og den, som har forbrudt sig. Det skal man ogsaa vide, at naar Sagvolderen har mistet sin Fred, da maa ej Sagsøgeren slaae eller saare ham paa Tinge, eller saa nær ved Tinget, at of silted 97) F. H. K. T. A. add, fyrra - E. 1. förfle- T. om. han, AEn haffwer han för fæft bödher a hærritzting oc ær bruftæt U. 98) landz H. 99) D. add, fyrræ fæftæ. 100) bötær fæfte bruftit F.-brutæt E. bröftæt T. 1) ey E, U. 2) F. E. A, T, om, utan.om fo ær at &c. U. 3) lian thær m. h. er thæer w. D. han baffwer nogher meth fek fom wil lowe foræ hannum ok fult haffuer ath bödhe meth. AEn bryfter &c. U. 4) A. om. thær. there T. 5) worneth A. wortnæed T. 6) brifter F. T. bryfter E. 7) U. om. at. 8) oc H. T. tha böde hin ther loffuet haffuer oc bryfier a them bode tha ganggæ &c. U. 9) U. om. bathe... hauer, e 10) brutit F. bruthet T. 11) T. tilføjer som Overskrift: Hwor then fit manhelg hauer mölt bör fin frit at nydeæ. 12) U, om, at... tapet. 13) takæt E.-I. om. at hin.... taket. 14) mans U (19) Gh. III. Cap. 28. ay færæ a manhalgha hauer taket. han ma hanum 15) æy 16) bæriæ ok thingga ok æy fwa nær thingg. 17) at man ma af thinggæt fe til. ok æi i kirky. ok æy i kirki garth. ok æci a torgh. 18) ok æy hemæ at hans eghan. 19). ællær 20) fum hans 21) hema hus ær ok hærbæræ. 22) ok æy um han ær i lethings 23) færth. i thæsíæ ftatha 24) a han frith at hauæ. 25) Thæt fkal man ok witæ. at hwat fum worthær gört wethær 26) hanum 27) the ſtund hans manhalghæ ær takæt. for utæn 28) hin hauær gört 29) that thær hans manhalgha hauær takæt ællær 30) the thær mæth hanum waræ i færth 31) ok i fylghæ. thagær 32) hans manhalghæ ær aftær fanget. tha fkal han af them hauæ fulla bötær. ællær logh thær 33) that haue with hanum gört. 34) Swafum 35) man ftæfnær thing for manhalghæ, fwa fkal man 36) ok foræ 37) annær 38) mal ftæfnæ. ok that ær 39) ræt 40) um hæræthzthing at hwilkæt hæræthzthing han 41) ftæfnær ok mötær hwærkæn forfal ællær annæt 42) laugh mal. 43) tha a han at bötæ 44) bondæn twa öræ. ællær thrithiæ AEn kombær fwa at han mans eth. at han war æi loghleka kallath. 45) hauær hanum fökt 46) a thry thing, the han 47) hauær hanum 48) ftæfnd. ok 49) han warth (kytæn 50) a fyarthæ thing. ællær thingman laughthe 51) hanum fyarthæ thing foræ. kombær han æy tha ok 52) ær han ufiuk. tha gangga 53) dom ywær hanum. ok 54) konung fin ræt. ok kombær han tha a 55) thing that næftæ thing thær 56) thær æftær ær, ok biuthær thær logh 57) foræ. at æy war lagh 58) dom oppæ han 59) ganggæt. ok logh for houæth fakæn bonden. 60) tha fe bonden 61) fæftning 62) af hanum. bathæ for dom ok 15) han F. 16) ath A. 17) thingi F. 18) törghi F. 19) eghet D. 20) H. 1, K. T. add, ther. 21) han hawer hemæ hus eller herbæræ A. 22) hærbærgh F. E. I, herbærig D. 23) lændings U. 24) ftede T, 25) T. tilføjer som Overskrift: at then fit manhelg hauær milt fkal hauæ fullæ mansböther nar han for fit manhelgh. 26) with F. T, 28) E. H. om, foruten.... taket. 29) giort F, A. 30) U. om. ællær... fangat. 31) far F. I. T. 32) thegær F. 53) for thet fom the haue E. 34) T. tilføjer som Overskrift: Om bot for tingfæftning. 35) Sum F. T. U. oni. Swafum... manbælghæ,

36) han H. 37) um H. T. 38) andre T. annet U. 39) ther U. 27) han F, man kan see det fra Tingstedet, og ej i Kirke eller paa Kirkegaard, eller paa Torv, eller hjemme paa hans egen Grund, eller i hans Hjem og Herberg, og heller ikke, dersom han er i Ledingsfærd; paa disse Steder skal han nyde sin Fred. Det skal man ogsaa vide, at hvad Skade, som bliver tilføjet den Fredløse af andre, end af Sagsøgeren, som har faaet Dom over ham, og af dem, som vare i Følge med Sagsøgeren, for den skal han, saasnart han har faaet sin Fred igjen, have enten fulde Bøder eller og Lov (Eedsbeviis) af dem, som have gjort den Gjerning. Saaledes som man stævner til Freds Forbrydelse, saaledes skal man og stævne i andre Sager, og er denne Reglen for Herredsting, at naar Sagsøgeren har stævnet til noget Herredsting, og der hverken møder Forfald eller er anden lovlig Undskyldning, da skal Sagvolderen bøde to Øre til Sagsøgeren, eller give tredie Mands Eed paa, at han ej var lovlig stævnet. End skeer det, at Sagsøgeren har stævnet og søgt ham paa tre Ting og Sagen bliver opsat til fjerde Ting (fordi Sagvolderen nægter at være stævnet) eller Tingmænd forelægge ham til fjerde Ting, og han da ikke kommer og er dog frisk, da skal der gaae Dom over ham og Kongen skal tildømmes sine Bøder. Kommer han da til næste Ting derefter og tilbyder Lov paa, at der ej var overgaaet ham lovlig Dom, og tillige Lov for Hovedsagen, da fæste han Sagsøgeren Lov baade for Dommen og for Ho 40) U. add. ær. 41) man wordher ftæffnd til U. 42) anner A.. 43) lage mal T. 44) therforæ D. 45) callæthre F. kalleder T.-T. tilføjer som Overskrift: At dom hörær ath gongæ iwær offuærhörig man. 46) han fot F. E. fögt oc fteffnd try thing U. 47) F. om. han. 48) T. om. hanum. 49) oc fiærde ting wordher fkuthet U. 50) fcutin F. I. K. feuthen A. P. fithen ftafind T. 51) lægge U. 52) at hanum ufiukum F. E. A. D. H. I. T. 55) taghe U. 54) H. om. ok.... ræt. 55) til that &c. T. 56) F. om. ther thær. 57) loff D. er 58) loghlik I. lagadom T.-U. om. lagh. 59) hanom T. U. 60) bondenum F, E. D, I, A. om, bonden... fakæn. 61) F. T. E. H. K. add. Jogh. -tha fkal bonden tage loghfeftning af &c. P. U. 62) loghfæftning D. H. (19*) fwa for houæth fakæn. tha næfnæ til af63) thinggæt gotha man thar wethær 64) at wæræ. ok that höre at han gör ræt for fik. at hin 65) feel 66) logh bathæ for domen 67) ok for houæth fakæn. tha68) the thær til wartha næfnda a hæræthzthing. lyufæ hanum 69) faklös a hæræthzthing, 70) AEn far 71) ay bondan æntingh bötær 72) allær logh. ællær at 73) han fæftær æy logh a fæmtæ thing. tha taka konungs umbuthzman 74) math 75) thæn 76) dom thær dömdær ær bondæn 77) förft ræt. ok fithæn fik. 78) AEn komdombær that fwa at 79) then thær 80) hans fæ ær afdömd. at æntæ han hauær æy fæ til. ællær at han boor 81) undær than man thær umbæthzman wil 82) ey göra i gen. 83) ællær umbuthzman gör fwa illæ at han takær waghflæ 84) foræ. ok ftandær forthy dagh ok iæmlingga 85) at bondæn fanggær æy fin ræt. oc 86) bondæn hauær thaæt förræ lyufd a thingga. at hwærkæn han görthæ hanum ænggæn ræt. ok æy 87) umbæthzman. 88) AEr 89) that dagh ok iæmlinggæ fwa ftandit. ok wil han tha ftæfnæ hanum til things hin thær hans 90) fæ hauær fökt. 91) a förftæ thing um 92) thinggæt wet 93) that at 94) förræ war loghleka dömt. ok hin lyufæ 95) that at han 96) hauær ængæn ræt fanggæt. tha döma thre mæn hans manhalgha97) af hanum. bær han 98) næftæ thing thær æftær ok fæftær 99) bathæ 100) ræt foræ manhælghat bondæn 1) that hans 2) manhalghe war takæt. thre mark. ok konung 3) thre mark foræ manhalgh. 4) bonden al fin ræt foræ alt that han hauer with hanum gört. tha taka han the thingmanna witnæ til. thær næfnda wara til ywær at wæræ. fwa 5) bötær fum mælt ær um 6) han ma fa. ok tha lyufæ the hanum?) faklös thær til waræ næfndæ a that næftæ 8) 63) a thingi E. A, 64) vet vore oc &c. U. 65) han K. P. 66) giftuæer I. fkal low fæftæ U. 67) domit F. 1. domæt H. dom U. 68) U. om. tha... faklös a hæræthzthing. 69) han faclöfæn F. D. 70) T. tilføjer som Overskrift: At ambitsman ma fo feg ræt oc bonden, om bonden æy for ræt a fæemptæ ting. 71) biudher han æy &c, U. 72) A. om. bötær. 73) oc 1. U. om. at...logh. 74) ambitsman T, et fic in feqq. 75) D. om, math. 76) P. add, famæ. Kom- 77) bondenum F. E, I, bondens ræt först ut U. 78) fyn ræth. U. - T. tilføjer som Overskrift: Om ambitsman wil ay fo ræt göra. 79) at nogher mans fææ eller gotz wordher hanum afdömd oc han haffuer lidhet thet æller &c. U. 80) thar T. 81) ær then herremanz wortneth thær umbætzman &c. P. U. 82) gör ællær &e. A. 83) emodh H. emot T. imodh U. vedsagen. Da skulle gode Mænd udnævnes af Tinget, for at være tilstede og paahøre, at han retter for sig og giver Lov baade for Dommen og for Hovedsagen; og da skulle de, som paa Herredsting blive udnævnte, lyse ham sagesløs paa Herredsting. Faaer Sagsøgeren ikke Bøder, og Sagvolderen giver ikke Lov eller han fæster ikke Bøder paa femte Ting, da skal Kongens Ombudsmand, ifølge den afsagte Dom, først skaffe Sagsøgeren, hvad ham tilkommer, og siden sig selv. End skeer det, at den, som Namsdom er overgaaet, enten ikke ejer noget, eller han boer paa en Mands Gods, som Ombuds manden ej vil gjøre imod, eller Ombudsmanden handler saa slet, at han tager mod Bestikkelse, og Sagen derfor staaer hen i Uar og Dag, uden at Sagsøgeren faaer sin Ret, og denne tilforn har lyst paa Tinge, at hverken Sagvolderen har rettet for sig, eller Ombudsmanden hjulpet ham til hans Ret: har det da saaledes henstaaet i Nar og Dag, og vil Sagsøgeren da stævne Sagvolderen til Tinge, da skulle tre Mænd dømme ham til at miste fin Fred, og det paa første Ting, faafremt Tingmændene vide, at han før var lovlig dømt, og Sagsøgeren har ladet lyse, at han ej har faaet sin Ret. Kommer han til næste Ting derefter og lover at rette for sig, fæster tre Marks Bøder for sin Fred til Bonden og tre Mark for sin Fred til Kongen og tillige Bøder for alt, hvad han har forbrudt mod Bonden, da tage han de Tingmænd til Vidner, som vare udnævnte at skulle være tilstede; og kan han da faae Bøderne udredet, da lyse de udnævnte Tingmænd paa næste Ting, at han er sagesløs. Men skeer det, at han ikke-kom- 84) waghfæl F. D. I. wæxæl E. H. wegzell A. wegfæl T. mwde U. 85) iamlange F. et fic in feqq. 86) U. om, oc... ræt. 87) T. om. æy. 88) umbutzman F. embætzman D. 89) U. om. ær...flandit. 90) faghen fögher U. 91) foot F. I. 92) oc U. 93) wit. T. æer witterligt at &c, P. U. 94) P. U. add, lian 95) liufde F. E, A..H, T. liufer U. 96) hin A. 97) manhalghæ F. 98) U. add. æi. 99) bödher imod bondhen tre mark foræ manhelge oc konningen &c. U. 100) böther D. 1) bondenum F. E, 1, 2) E. om, hans. 3) kunungan F. 4) U. add. oc, 5) AEn nar fwa ær böt fum mælt er tha &c. P. U. 6) U. om. um... ok. 7) han faclöfen F. E. 8) förltæ ting ther effter U. Gh. III. 150 thing. AEn warthær fwa at han kombær æi a thæt næftæ thing æftær thæt hans manhalgha war takæt. ok fæftær bötær. ællær 9) at that war lyusd at han 10) matæ æy II) bötær fa. tha take bondæn fik fiælf 12) til rættæ, thær 13) AEr æy fæ til. tha 14) gaar that a krop. 15) thær 16) æy ær ko til. Wil han ok hans manhalghæ take ofnæ landzthing fum för ¹7) ær mælt. tha göre 18) han 19) fwa. 20) fökt hauær. Cap. XXIX. l Gh. IV... Cap. I. LIII. Um gate warthær hufæth. 2) Skil mæn i by famæn um gatæ. ok kalla 22) at nokær 23) af thærra grannæ 24) hauær hufæt 25) ut a gatæ. ok talæ 26) with hanum ofnæ 27) granna 28) ftæfnæ. at 29) han late 30) up um han hauer wranet 31) fat. tha fættiæ han ræt. ok bötæ ikky foræ. AEn warthar han til things kallath. 32) AEn 33) gaar. thæt up mæth ræt 34) rep 35) fithæn. at 36) han hauær fat wranct. tha AEn gitæ 38) the mæth æy fkal han up latæ 37) ok bötæ konung thre mark. rep 39) worthæt um 40) fatæ. tha fkal 41) til næfnæ tolf mæn. ok the fkulæ fwæriæ fkial 42) mællæn gatæ ok to ftær. 43) hwafum wranct hauær fat. bötæ konung thre mark. LIV. Um mæn44) fkil um jorth innæn bols. Skil nokær man with annær um rep 45) innan bois. 46) tha a han47) math rætta innan bols at iæfnæ 48) hwilkin timæ hin 49) wil 50) a kalle. hwat fum 9) oc thet wordher &c. U. 10) hin U. 11) ay bote D. 12) Gælf ræt U. 13) ær foot F. 14) tha gaar bödher a kroppen L. M. P. U. et om. thær æi ær ko til. 15) kroppen D. 16) thar F. 17) opp A. up E. uppe T. 18) göri F. maa han thet giöre U. 19) 1. add och. 20) Her følger i P. Begyndelsen af Cap. 56 indtil ”Swafum för er mælt.” - 3 H. K. T. begynder her den 3die Bog. 21) F. add, oc warther that kiært. U. overskrives Cap. Om gadhe hwff. 22) lighæ A. fiæ man at &c. P. U. 23) nogræ T. 24) K. add, at han. 25) hwff U. 26) biutha the hannem &c. U. 27) paa E, a H. på U. 28) gate H, P. mer til næste Ting, efterat bans Fred er ham fradømt, og ikke der fæster Bøder, eller det blev lyst til Tinge, at Sagsøgeren ej kunde faae sine Bøder, da tage Sagsøgeren sig selv til rette. Er der intet Gods, da lide han (Sagvolderen) paa Kroppen, naar han ikke har Ko. Bil Sagsøgeren lade ham fradomme hans Fred paa Landsting, da gjøre han saaledes, som før er sagt. Tre og halvtredsindstyvende Kapitel. Om der sættes Huus paa Gade. Dersom Bymænd trætte om Gade og paastaae, at nogen af deres Naboer har fat Huus paa Gaden, og de paa Nabostævne fordre, at han skal nedrive det, som han haver sat med Uret, da sætte han det, som ret er, og bøde ikke derfor. Men bliver han kaldet til Tinge, og det siden ved lovlig Rebning kjendes, at han uretteligen haver rejst Huus, da skal han nedrive det og bøde tre Mark til Kongen. Kunne de ej ved Rebningen blive forligte, da skal der udnævnes tolv Mænd, som ved Eed skulle afgjøre, hvor Skjellet bør gaae mellem Gade og Tofter. Hvo som haver rejst Huus uretteligen, bøde tre Mark til Kongen. Fire og halvtredsindstyvende Capitel. Om Mænd tviste om Jord, der er i eet Boel. Tvister nogen med anden Mand om Rebning af Jord, der er i eet og samme Boel, da kan han med rette fordre, at Rebning skal skee, naarsomhelst han paa- 29) or E. I. 30) take K. fkal optaghe U. 31) uræt U, 32) callæthre F. kallærlær T. 33) oc F. H. I. K. T. U, 34) rætte D. theres U. 1. om. ræt. 35) repe D. rapp T. 36) A. om. at. thet fom U. 37) U. add. taghet, 38) kunne U. 39) ræpp T. 40) T. om, um, - ther om U. 41) E. add. han. P. add. man. 42) fkial E. 43) tofte F. A. E. T. tofft U. 44) man E. G, H. U.3 U. begynder med dette Cap. den 5te Bog. 45) iorth H. U. 46) P. add. um iorth, U. add. fo ath the villæ repas. 47) then innen bols ær at &c. U. 48) iafnæ F. D. 49) han A. 50) will repa ther a kaller U. Gh. III. Cap. 29+ Gh. IV. Cap. 1. Gh. IV. Cap. II. ywar AEn fkil them utæn thæt ær hældær a 51) toftær. ællær a markka 52) utæ. bols. tha than ther rep wil hauæ. han fkal alle grannæ til 53) kallæ til things. ok fkal them dagh 54) foræ læggæ. ok thær mæn til næfnæ Kombær that ok fwa. at them fæms 55) allæ 56) um 57) utæn. 58) tha mugha 59) thærra toftær 60) fwa litla 61) göra ok fwa myklæ 62) fum the 63) AEn ær that [wa at annær wil hældær hauæ the fyrning 64) thær 65) förræ hauær wæræt. 66) æn han 67) wil nyt fkiftæ a göra. tha 68) æræ the at wæræ. wiliæ. nærmær thar69) fyrningga 20) wiliæ halda, 71) ok 72) gitæ the æy tha worthat fatta 73) um hwilkæt fyrning 74) war. tha fkal til næfnæ tolf aldungga 75) af hæræthzthing. ok the fkulæ fwæriæ mællæn 76) toftær ok mællæn gatæ. ok fwa atær mællæn ollandæ 77) ok mællæn to ftær, ok fwa atær. mæl læn horhtoft 78) ok ollandæ. 79) ok fithæn fkulæ the AEr 80) annær repæ. toft thær foræ brethær 81) at hun 82) war 83) wærræ fallen æller watær. 84) ællær 85) thær war æntingh brink 86) i ællær 87) dal ællær biærgh. tha ær that ræt at then hauæ 88) meræ thær wærra 89) hauær. tha ær wæl skift thær 90) allæ hauæ æm91) got. Um man92) LV. fkil um akær ællær um toft. Er nokær than 93) fik kallær 94) fænkt 95) til annars toft. ok han fighær at han hauær fanggæt af annær 96) hwat fum that ær hældær akær ællær toft. tha fkal man næfnæ thær tolf mæn til ok the fkulæ that fwæriæ at 51) om U. 52) mathæ I. 53) with F. E. H. K. T. 54) U. om. dagh. 64) færding ther han haffuer förre wæret oppa U. 65) P. add. han. 66) P. add. paa. (CA 67) A. om. han 55) fams E. I. fæmies P. femmes T. U 56) om alle uten T, ther meth allæ granne tha &c. U. 57) ther meth tha &c. M. 58) K. add. that ær ut lændze 59) H. K. T. add. the. 60) kofte T. 61) licle D. lille T. löcke U. 62) megle U. 63) E. om, the. 68) tha ær han næft at holde fierding P. U. 69) A. add. a, 70) förningæ I, fiærding U. M. L. et fic in feqq. fyrningar T. 71) hawa A. 72) en ville the U. 73) fothæ E. fætta T. 74) fyrninga T. færdingh U. 75) oldungæ A. E. U. K. add. men. klager, hvad enten det er om Toft eller om Jord udi Marken der tvistes. End tviste de, der ikke ere i samme Boel, om Jord, da skal den, som vil have Rebning, kalde alle Naboer til Tinge, og der skal forelægges dem en vis Dag og Mænd skulle udnævnes til at være overværende. Blive alle enige, da maa de gjøre deres Tofter saa smaa og saa store, som de ville. End skeer det, at nogen heller vil have den Fordeling af Jorderne, som har været fra gammel Tid, end at der skal gjøres ny Deling, da have de Fortrinnet, som ville beholde den gamle Deling; og kunne de ej blive enige om, hvorledes denne var, da skulle der udvælges tolv Oldinge paa Herredsting, og de skulle ved Eed afgjøre, hvor Skjellet skal gaae mellem Tofter og Gade, og derpaa ligeledes sværge om Skjellet mellem Tofter og udmarksjorder (Almindingsjorder?) og ligeledes mellem Udmarksjorder og de højt liggende Tofter (?), og siden skulle de rebe. Er en Toft (gjort) bredere, fordi den har en flettere Beliggenhed eller fordi den er siid, eller fordi der enten ligger Brink eller Dal eller Bjerg i den, da er det ret, at den har mere, som har det slettere: da er der vel stiftet, naar alle have faaet lige gode Lodder. row an Et Fem og halvtredsindstyvende Capitel Om man tvister om Ager eller Toft. Er der nogen, som paastaaer at have Adkomst til Andens Toft og han siger, at have faaet af ham hvadsomhelst det er, enten Ager eller Toft, da skal man udnævne tolv Mænd og de skulle sværge, at de have ej kunnet erfare andet, end ntul lood 76) mællæ tofte F. E. ay inali nits 77) ollendæ A. H. et fic in feqq. allande E. et fic in feqq. allænde M. L. P. ællænde T, U. om. ollande... atær mællæn. 78) höre toft F, E. D. hwræ A. - högharo toft H. I. 'T. hörghe toft K. hörtofft U. 79) allænde T. U. 80) ther anners U. 81) brother oc hun &c. E. forbredær T, huar thet kan fallæ oc ær ther anthen &c. U. 82) han I. 83) ær T. 84) watter A. wetær G, watære H. wader T. 85) ath that war I. 86) brunæ I. brynd U. 87) T. add. i. 88) hauær T, U, is ons noo 89) meræ fkal haffue tha &c. U. 400x go) at A. naar U. 91) lighæ U. 92) mæn T. 93) thær U. K. add, thær. (4 94) H. K, T. add. haffuæ, - fæller loth i anners &c. U. 95) til fæncth annærs &c. E, I, K. 96) andrum F. E. I. andro A. andra T. (20) St. IV. Gap. 2. the gitæ æi fannæræ 97) fangit. 98) æn han hauær thær laghæ hæth haft ofnæ. ok 99) that war af that bol laghleke 100) fangat thær 1) the wilia giuæ næfnd ofnæ. ok briftær 2) that bol innan 3) ællær 4) then fyarthing. that war af fanggæt. 5) ok 6) ganga aldræ 7) thas fithær 8) laghfkifte 9) a. 10) Swæriæ the ok that at the II) gitæ æy that spurth at that war laghlekæ fangit. 12) tha wæræ hin foræ thær iorthæn atæ mæth tyltær eth ok witnæ at that war hans. ok æy 13) mæth logh 14) af fanget. 15) AEn kombær fwa at thæn 16) ær nokær utæn rikys af byn 17) thær 18) a jorth math. tha a that at ftanda til dagh ok iæmlinggæ um han kombær æy för heem. um han war förræ af land faræn æn han war til things kallath. AEr han utan landz ok innæn rikys. tha a that at ftandæ fæx ukær for 19) til that warthær laght. ok fithan ma 20) that hanum æi tyu 21) at han ær utæn landz ællær utæn rikys. tha 22) fkal han thot hwaran then thær hans ær næftæ frænda. 23) ællær hans næftæ wæriæ wæræ wethær ok hans lot fe. AEn kombær thær delæ i at hin thær 24) fökær at han fighær at han 25) war fithæn af land faræn 26) thær hanum 27) war ftæfnt. tha hin thær hans ær næftæ frændæ. 28) ællær ſkal withæ 29) that mæth tyltær eth, at han war förræ af land faræn æn han 30) war til things 31) kallath. thær ftæfnd 32) et thing. tha 33) atæ 34) han bathæ at bithæ 35) annæet thing AEn 37) latær han 38) gangga ok thrithiæ för æn han for 36) bort af land. ywær thry thing at han ftæfnær 39) æy fithæn ftefnt ær et. tha ma han fwa faræ af land. ællær af riki fum hanum 40) waræ varæ æy ftæfnt mæth foruten the giuæ ia allæ wether. tha fkal fwa repæ 41) hwært 42) bool fum wæriæ. fkal AEn worthær that fwa at han worhallæ

AEn 97) rættære H. T. 98) fanghæ at vidhæ U. 99) at T. (B 100) lowlige U. 1) ellær A.-E. om. ther. 2) bryfter innen i thet bool eller &c, U, 3) innen bol P. 4) P. U. add. i, 5) gangæt H. 6) T. om, ok. 7) andre U. 8) fidra E. U. add. til, 9) laga hæfft T. (02) 10) E. om. a. 11) D. om, the... 12) Ikift E. 13) E. om. ey. fpurth. 14) loghum F. E, lowen U. 15) ganget D. H, P. T, U. 16) ther A, E. 17) bynum F. I. A. D. E. T. et add, ær - P. U. om, af byn... af the ther. 18) K. add. there. 19) för F. A. H. P. T. om. for. - för æn thæt &c. E. - U. om, for... laght. 20) huat heller han ær uden landz &c. U. nge; er han uden at han har havt Lavhævd paa den Jord og at den var lovlig erhvervet fra det Boel, hvorom de have villet have Nævningers Dom, og da skal den ikke mere høre under det Boel eller den Fjerding, hvorfra den var kommet, og skal den siden aldrig komme til Deling. End sværge de, at de ej have kunnet spørge, at den Jord var lovlig afhændet, da skal den, som har Jorden, med Tyltereed og Vidne godtgjøre, at det er hans og at den ej er lovlig afhændet. End er det saa, at nogen, som har Deel i Jorden, er uden Riget, da skal Sagen henstaae, dersom han ej kommer hjem, i Aar og Dag, naar han var draget af Landet, førend han kaldtes til Tinge; er uden Landet (Provindsen), men i Riget, da skal den henstaae i ser uger, førend den afgjøres; og siden skal det ej hjelpe ham, at han er uden Provindsen eller uden Riget; dog skal da hans næste Frænde eller Forsvar være tilstede og see, hvilken Lod der tilfalder ham. bliver der Trætte saaledes, at Sagsøgeren siger, at Sagvolderen var draget af Landet, efterat han blev stævnet, da skal dennes næste Frænde eller Forsvar med Tyltereed godtgjøre, at han drog af Landet, førend han blev kaldet til Tinge. Men var han blevet stævnet til eet Ting, da skal han bie til andet og tredie, førend han drager af Landet. Men lader Sagsøgeren tre Ting gaae over saaledes, at han ikke stævner paa ny, efterat han har stævnet til eet, da ma eet, da maa han drage bort af Landet (Provindsen) eller af Riget, som om han ej fuldelig var stævnet. Naar ej alle anderledes forenes, skal hvert Boel rebes saaledes, som det før var beliggende mod Solen, og saaledes som enhver faaer sin Hovedtoft til- End a. (8 21) thiu A, tugh E. dughe H. T. tyn (?) I. 22) P, U. add, muæ the fkifftæ æn dogh. 23) niuæ F. E. D. niffe A, theær hans niffuæ er næft H. I. T. vien U. oilgol.10 24) ær fökir Flail mO (3 25) hin E. han var för kallet en han ford af landeth tha &c. U. 26) farin hanum war &c. F. 27) E. om. hanum. 28) niuæ F. A. E. H. I. niuice T. wæn seller frænde U. 29) with A. E. I. 31) A. om, things. 32) kallet U. et fic in feqq. 33) U. om. tha... thing. 34) a A, 35) biutha E. bida T. 36) foræ F. A. E. H. T. 37) och U. 38) hin U. 39) kaller U. 4o) han T. 41) reppe T 30) F. om. han. 42) hwart F. (20*) Gh. IV. that war förræ at fol fallæt. 43) ok fwa fum hwærs houæthtoft falldær i byn. 44) fwa fkal limænæ 45) utæ 46) lægge a markkæ. (math 47) that at houæth 48) toften hafthæ 49) akær i hwar wang til fin 50) fwa fol fallæn fum houæth 51) toften war fiælf. tha ær han52) nærmær at witnæ 53) at allæ limmænæ ligga fum toften liggær. AEn worthær fwa at allæ limænæ læggæ 54) annær 55) koftæ. æn toften. tha than thær limman hauær ær nærmær at witna 56) to ftæn til fik. 57) utæn 58) thæs enæ at hun 59) ær fwa 60) mæth logh 61) afhænd. LVI. Cap. III. Man 62) ma ay ufæls 63) manz manhalghæ take foræ giald. 64) That skal man ok witæ at warthær 65) then man thær hans fæ ær dömd 66) foræ giald 67) ok ær han fwa ufæl at han 68) ma æy gialdæ. ællær for annær 69) flikæ. ok wil 70) thær foræ taka hans manhalghæ. ok kombær han 71) til things ok biuthar 72) thær at göre alt that thær han hauær æfnæ gör til. for flik fak fkal man æy taka hans manhalghæ. thagar 73) han that han hauær æfnæ til. tha 74) ma æy mær 75) bethæs. 76) alt Swafum för ær mælt fwa fkal ollændæ 77) utæ a markka 78) læggæ 79) fol fallæt fum toftæn 80) ær hemæ fol fallæn. the lyutæ 81) utæ æræ 82) a markkæ æntingh 83) mæth högh. 84) allær 85) brinkkæ ællær mæth dal. wiliæ the alla oruæs at that lytæ 86) hwær hauær fangat tha ma that wal ftandæ. AEn ær annan 87) thærra thær bæthring wil hauæ for hans lytæ. 88) 43) fallit F.-A. om, ok fwa... i byn. 44) byir F. by I. 45) limmerne H. 46) uti liggi F. udæ ligge A, E, P. T. 47) om fo ær ath &c. U. 48) A. H. om, houæth. 49) haffwer U. 57) fin F. A. D. H. I. T. 58) F. A. E. I. T. om. uten. — enæ. 59) hin E. 60) U, om, fwa. 61) loghum E, lowen U... 62) Om ufæls mantz manhelge U. 50) lyne fom fool faller a fom a hoffuettofften 63) ufæl F. ufeldh E. fælff U. 51) A. om. houæth. aid 18 52) A. om. han.-P. add. thærlimænæ hauær. 53) witæ F. A. E, I. wita D. wide T. U. 54) liggi F. ligge A. E, T. U. 56) wite F. A. D. H. wide T, U. 55) andre koftæn T. U. om, thes 64) Begyndelsen af dette Gap. findes i P. ftrar efter Cap 52., see det Not. 20. 65) F. A. K. T. add. nokær. -worthær nokær mants fe dömd &c. P. U. 66) affdömpd H. T. 67) giæll U. deelt i Byen, saaledes skal hans Jordlodder ligge (mod Solen) ude i Marken. Hører der Ager i hver Bang til Hovedtoften og paa samme Maade beliggende mod Solen, som Hovedtoften selv, da er Ejeren berettiget til at bevise, at alle Jordlodderne ligge, ligesom Toften ligger. Men ligge alle Jordlodderne anderledes, end Toften, da er den, som har Jordlodderne, berettiget at tilvende fig Toften, med mindre den saaledes er lovligen afhændet. Sex og halvtredsindstyvende Capitel. Fattig Mand skal ej miste sin Fred for Gjeld. Det skal man ogsaa vide, at dersom den Mand, hvis Gods er ham fradømt for Gjeld eller andet sligt, er saa fattig, at han ej kan rede for sig, og man derfor vil have ham dømt fredløs: kommer han da til Tinge og tilbyder sig at gjøre alt, hvad han har Evne til, da maa man ej fradømme ham hans Fred for saadan Sag. Naar han gjør alt det, han haver Evne til, maa man ej for dre mere. Saaledes som før er sagt, saa skal og Udmarksforderne være beliggende mod Solen, ligesom Toften ligger. Er der paa de Lodder, som ligge ude paa Marken, enten Høj, eller Brink, eller Dal, og alle ville lade sig nøje med de Lodder, de have faaet, da maa det vel staae ved Magt. Men er der nogen af dem, som vil have bedre Lod, da skulle alle de, som have faaet Lodder, bidrage dertil. 68) han haffuer æy annæt, for giæll at fæliæ oc villæ &c. U. 69) D. add, fkyffiæ eller. H, K. add. fagbæ. - andre flige fage P. T. 70) P. U. add, the. 71) A. T. om, han. 72) vitner fek til at &c. U. 73) thegær F. forthi man maa ay meræ bedhis æn æffnæ ær til U. 74) H. om. tha... bethes. 75) meræ F. E. T. 76) 3 H. K. og T. begynder et nyt Gap. med Overskrift: um utlænde a markeæ. 3 K. er Overskriften: Om ollandæ a marke, 77) ollændi F. I. ollende A. öllende D. alendæ U. 78) E. add at. 79) liggie F, ligge A. H. T. ligge til fol fall P. U. 80) toft F. E. U. 81) lyuti F. lima A, lyde H. U. om. the lyuta ... ma fit nytæ, 82) ligge A. 83) anti F, T. 84) höff D. höw H. ænti a hogh meth aeth math brink I. 85) K. P. T. add. meth. 86) lyuti F. liutha A. E. I. 87) A. H. add. i, - nokær E. 88) liute F. A. T. @h. IV. Cap. 3. Gh. IV. Cap. IV. tha fkal them allæ fullæ 89) thær lytæ 90) hauæ fangat. then ær 91) e næft thær iæfnæth wil hauæ a 92) lytæn. 93) Thæt fkal 94) man ok fe thær til wartha nefnda af hæræthzthing. of 95) them biuthzs 96) rep at the thær mer haux fanggæt i byn. 97) at the fkulæ æy fwa thærra fkiftæ göræ. at thæn thær minnæ hauær i byn, 98) at han ma æy fit nytæ. tha 99) ær wæl skift that thær 100) hwær ma fit nytæ. AEn um fkogh) fkiftæ. tha ma æy fwa wæræ 2) æftær fol fallæt fum toftæn 3) ær. forthy at man takær oftæ 4) wærftæ fkogh ok læggær ofnæ 5) than bæftæ. ok gör6) fwa til iæfnæthæ.7) than lot 8) hwær fanggær i 9) fkoghæn ær. tha ma han 10) fin hæfth thær a at 11) kommæ. ok tho til iæfnæthæ 12) with annær. LVII. Um inwænge. Er nokær man thær fin akær wil 13) inwænggæ, tha skal han math rættæ af 14) fin houæth toft lægge 15) til troth 16) am fwa 17) mykæt fum han wæng. gær in til 18) fik til ollændis. 19) AEn wil han nokær 20) byggæ utæ a markkæ. a fin eghan akær 21) ællær a fkoghland. tho at han hauær ut lagh fin toft 22) til trothz. tha fkal han tho that fe at han 23) hauær 24) a fin 25) eghæn wagh ut at faræ. 26) AEn hans fæ ma han anggæ lund gömæn 27) wang wraka. 28) utæn 29) at han wil um 30) horn take ok lethæ 31) fwa ut. AEn wrakær 32) han æn 33) thot at han wrakær at 34) hans eghæt. 35) tha a han at bötæ foræ hwært ftorh 36) houæth twa öræ. e til the æræ tolf. tha ær ha ær 37) thre mark. tha ma han æy mer for 38) göreæ at en wrækt 39) horæ mangh 40) fum the æræ. 89) fullæs E. go) liuta F. A. E. 91) thær A. 92) an H. T 93) liuten F. A. E. lynte T. 94) kulle mæn &c. H. T. 95) om A. E. K. T. om han biuther rep H. 96) biuthas F. A. D. 97) bynum F. E. D. byen T. 98) bynum F. E. I. byan T. 99) H. T. om. tha nyie og begynder et nyt Gap. med Overskrift: um fkogliæ ikifte. 100) at D. 1) fkoffure T. 2) ganga F. A. D. P. U. tilgange H. 5) tofft T. 4) F. A E. D. T. add. then. 5) til P. U. 6) gor T. 7) iæffns U. 8) A. add, thar, U. add. fom. 9) in i fkowen ther tha &c. U. 10) fithæn hæfih I, 11) H. U. om. at P. 12) iæffns U. 13) U. om. wil, 14) U. om, af. li 15) inwængi E. I. utlægge P. Den er nærmest berettiget til Erstatning, der vil, at Lodderne skulle være lige gode. Det skulle og de Mænd, som blive udnævnte paa Herredsting, paasee, naar der tilbydes Rebning, at de, der have faaet større Lod i Byen, ikke skulle gjøre Delingen saaledes, at den, som har mindre i Byen, ej skal kunne faae hvad ham tilkommer; da er Delingen fuldført, som den bør, naar hver faaer hvad ham tilkommer. Hvad Skovens Deling angaaer, da skal den ikke, saaledes som Tofternes, foretages med noget Hensyn til Beliggenhed mod Solen; thi man tager ofte den sletteste Skov og lægger til den bedste og gjør saaledes Lodderne lige, som enhver faaer, der har Deel i Skoven; da maa han tage sin Lod i Besiddelse, dog saaledes at han lader sin Lod komme til Jævnet med de øvriges. Syv og halvtredsindstyvende Capitel. Om at indvænge Jord. Er r der nogen, som vil indvænge sin Ager, da skal han af fin Toft udlægge faa meget til Fægang, som han indvænger af Udmarksjorder. End vil han bygge noget ude paa Marken, enten paa sin egen Ager eller paa Skovland, da skal han, endstiøndt han har udlagt af sin Toft til Fægang, dog see til, at han har sin egen Vej ud til Marken. Men fit Qvæg maa han ingenlunde drive gjennem Vangen, med mindre han vil tage det ved Hornene og saaledes lede det Driver han det derimod, da skal han, enddog han driver det paa sit eget, bøde for hvert stort Hoved to Dre, indtil der er tolv Høveder; da er det tre Mark, og mere skal han ikke bøde for een Drift, hvor mange Høveder der end ere. ud. 16) troætz P. trods U. 17) F. A. E. H. I. T. om. fwa. 18) H. om. til. U. om, til fik. 19) ollendæ A. ælenden P. ollændes T. allenden U. 20) noghet A, T, U, add. ftædh. 21) tofft H. 22) houettoft P. 23) E. om. han. 150 0113s les i 27) U. add. hans. 28) wræke F. wræghæ H. driffves U. P. 29) thys enæ F. A. E. I. T. thes enæe H. K. 30) with F. A. E. D. H. I, T. 31) lotæ E, lo utlede T. 32) driffuer P. U. et fic in feqq. 33) ænti at A. T. en til at D. Ta 34) F. U. om. at. 35) eghne F. A. E. fina egna T. U. 24) T. om, hauær. haffwer vey aff fitli eyet 36) ftort E. T. U. ut &c. U 25) fit eghet H. P. 26) T. tilføjer som Overskrift: Om han wragær fit fe gemæn wang. 37) bödhe U. 33) bötæ for en drefft hore &c. P. U. 39) enæ wræt D. enæ wracht H. T. 40) margh F. D. mangga A. E. T. U. Gh. IV. Cap. 4Gh. IV. Gap. V. 160 LVIII. Man ma æy fit fæ föræ a annars mark utæn grannæ lof. 41) enæ thær 49) æy louæthæ. hauær 50) That fkal man ok witæ. at ængan man ma fit fæ hwærkæn oxæ ællær ko. ællær 42) hæft. a annærs manz maark 43) föræ. foruten at han hauær alla Loue the allæ utæn en, tha a han grannæ 44) wiliæ til 45) i byn 46) æræ. thot hwaræn 47) twa öræ bot than 48) han flera fæs houæth 51) tha bötæ foræ hwært thærræ twa öræ e til thæt worthær thre mark. ok fwa ma man æy louæ annan man i uskift skogh at hoggæ. ok æy 52) i53) wan 54) hwat 55) that ær hældær fyo. 56) ællær gört 57) wan. tha ma angan man louæ annan i at 58) faræ at 59) fifkæ. 60) utæn allæ 61) louæ hanum. utæn62; thæs enæ at that ær hans enwænkt, 63) AEn far nokær man um 64) land rithændæ. ællær akændæ. ællær at 65) han wra kær 66) fit fæ 67 æntingh til en 68) bygd 69) ællær til annan. 70) tha ma han wal ligga a fælæth ok beta. hwat fum that ær hældær um nat ællær 71) um dagh. AEn thot han wrakær fit fæ gömæn wang. tha ma han æy betæ i wang. AEn gör hans fæ nokær fkathe thær han wrakær that gömæn wang. tha a han fkathæn aftær at gialdæ. ok æy 72) at bötæ foræ. 73) Grauer nokær man fik 74) brun. tha a han mæth rættæ fin brun 75) at gömæ. druknær 76) man77) thær i. tha a han 78) thær brunnæn 79) lot göræ, 80) at bötæ hins 81) næftæ frændær 82) thre mark thær foræ. dör thær annat 83) fæ i. hæft ællær ko. ær 84) that fwa got fum twa öræ filfs. 85) tha man 41) T. add. oc æy at loffue annær at hugge i ulkifft fkoff ællær fælkeæ i ulkifft wand uden granne lof. JU. er Overskriften: Om fææ föres aff anners mark. (0% 42) er F. 43) marc F. H. march T. mark U. 44) T. add. lof oc, 45) T. om. til. 46) by F. E. T. byæn U. 47) for hwer ath bödhe two öre hannem enæ &c. U. 48) thet E. 49) thet louethæ ey F. E. 50) are the oc flere &c. U. 51) höueth E. 52) U. add. ath fifkæ. 53) F. D. E. I. om. i.-P. add, anners, 54) watn T, U. 55) T. om. hwat. 56) fiö A. E. wan, 57) giort wadn F. giort watn A. E. H. I, U. 58) U. om. at fara. 59) oc E. 60) nytæ F. A. D. H. P. nide T. 61) D. add. men ther föen eller watnet a,- U. P. add. eyæræ. 62) F. A. E. T. om. utæn, foruden thet ær &c. U Otte og halvtredsindstyvende Capitel. Man maa ej sætte sit Qvæg paa anden Mands Mark uden alle Naboers Forlov. Det skal man ogsaa vide, at ingen Mand maa sætte sit Qvæg, hverken Ore eller Ko eller Heft, paa anden Mands Mark, undtagen han har alle Naboers Sam- Give de alle deres Samtykke paa een nær, da skal og tykke, som i Byen ere. denne, som ej samtykkede, have to Øre i Bod. be to Øre is bøde for hvert to Øre, indtil det bliver tre Mark. Har hiin flere Høveder, da Og saaledes maa heller ikke Nogen tillade anden Mand at hugge i uskiftet Skov og ej at fiske i Vand, hvad enten det er naturlig eller gravet Sø, med mindre alle give deres Samtykke, det Tilfælde allene undtagen, at det er hiins Indvænge. Drager nogen Mand om i Landet til Hest eller til Vogns, eller driver sit væg til en Bøjgd eller anden, da maa han vel ligge paa Fælled og bede, hvad enten det er Nat eller Dag. Men driver han sit Qvæg gjennem Vang, da maa han dog ej bede i Vangen. Gjør hans væg nogen Skade, naar han driver det gjennem Vang, da skal han erstatte Skaden, men ej give Bøder derfor. Graver Mand sig en Brønd, da bør han forvare den vel. Drukner nogen deri, da skal den, som lod Brønden gjøre, bøde til hans nærmeste Frænder tre Mark derfor. Omkommer væg deri, Hest eller Ko, og er saa meget værdt som to Øre Sølv, da skal den, som lod Brønden gjøre, derfor bøde to Øre Sølv, det er ser Øre Bod. End er det saa godt, at det er to Mark værdt, da skal han dog ej give mere, end ser Gh. IV. Gap. 5. 63) wæght F. wængi D. hans eget enwænge P. U. enwæng T. 64) E. om. um. 65) oc T. 66) driffuer U. et fic in feqq. 67) U. add. foræ legh. 68) ens F. D. ens bygs A, 69) by U. T 70) audræ F. A. E. U. 71) ær F. 72) U. add. mera. 73) T. begynder et nyt Gap. med Overskrift: Om en mans brund ther fkade gör. 74) T. om. lik. 75) brynd U. 76) döör U. 77) P. U. add, ællær konæ æller barn. 78) hin H. 79) brönnen E. T. 80) grawe P. 81) hans H, 82) niuæ F. A. E. D. H. I. P. T. vennæ U. & add, ther dödh bleff. 83) M. U. om. annæt. 84) ællær E. 85) fölf A. et fic in feqq. (21) Gh. IV. Cap. VI. 162 a86) hin thær brunnen loot göre at gialdæ 87) theær foræ twa 88) öræ filfs 89) that ær fæx öræ bot. AEn worthær that 90) fwa got. at that worthær twa 91) mark wært. tha bötær han tho æi92) mer foræ æn fæx öræ bot. AEn ær that æy 93) twa öræ filfs wært. tha gialde hin 94) thær brunnæn a math (woræn 95) eth that 96) thær thær 97) i tapas. AEn ær 98) that bætræ. ok 99) tha bötæ han ok giuæ thrigge 100) manz eth ofnæ. LIX. Um³) than brun thær allæ grannæ aghæ. En kombær that fwa at allæ 2) grannæ grauæ famæn brun. ok faldær thær i æntingh 3) fæ. 4) tha 5) far hin 6) æy mer af them allæ famæn æn han AEn Ikiliæs the at. tha faar far af en man. um the wiliæ famæn wæræ. 7) han af 8) hwær thærræ 9) thær at 10) fkils æm 11) fullæ bötær fum 12) han attæ 13) brynnæn en 14) famæn. Gör that 15) en lot 16) af byn. 17) fwa mang- AEn ær thær annæn thær 20) enfamæn gæ 18) kule wartha 19) hanum. hauær grauat bryn. ok flere mæn gangge til hans at taka wan. 21) ok wil han that fighæ at han wil them 22) ay that tholæ 23) at the take 24) thær wan, 25) utæn the wartha 26) hanum um 27) wæl fum han, tha hauær han thær wal logh 28) til. ok wiliæ the wartha 29) hanum. tha 30) fkule the taka wether a thingga at 31) the wiliæ 32) warthæ hanum. tha fkulæ the æm fult halda 33) uppe foræ hanum fum han 34) thær graua lot. Faldær 86) U. om. a... at. 87) bötæ E 88) U. om. twa. 89) mun U. & om, that ær. 90) F. T. add. oc, U. om. [wa...worthær. 91) twiggy F, E, H, I. T. tiwge D. ( 92) U. om. ey. 93) T. om. ey. Bad B 94) thet fom thet ær værth math &c. U. 95) [wornæ ethe F. A. 96) F. E. I. add. fæ-D. A, H.K. P. T. add. fæ atær U. om. that... tapes. 97) E. I. T. om. thær. 98) F. om, ær. 361 99) A. E. F. I. om, ok.-en both fæ tre öræ tha giælde thet meth tre mantz edh U. 100) thriggie F. G, threthiæ A, D, H, T, twiggi E. 1) Um br. then allæ &e, F. E. Um alle grannæ bryndh U. aldol 2) all byæn graffue &c. U. 11 (3 3) anti ær F.-D. H. K. T. add, there. P. U, add, folk aller. 4) A. add. ællær anneth. 5) D. add. ftar hin. 6) han A. 7) holdæ D. 8) af then ther at &c. A. Øre i Bod. Er det ikke to Øre Sølv værdt, da skal den, der ejer Brønden, erstatte dets Værdi, saaledes som han ved Eed ansætter den. Er det bedre, da give han Bøder, og desuden Eed selv tredie. quand on Taillon Jablit Vraa Ni og halvtredsindstyvende Capitel.do Om Brønd, som alle Naboer have i Fællig. Steer det, at alle Naboer i Forening grave en Brønd, og falder Qvæg deri, da faaer dets Ejer ikke mere af dem alle tilsammen, end han faaer af een mand, dersom de alle ville gjøre fælles Sag. Men ville de ej det, da faaer han af hver den, der skiller sig fra de andre, fulde Bøder, ligesom om han ejede Brønden allene. Grave en Deel af Bymændene Brønd, da skulle saa mange staae til Ansvar for den, som h ſom have gravet den. Er der nogen, som for sig allene har gravet Brønd, og flere gaae til hans Brønd at hente Vand, og vil han da sige, at han ikke vil taale, at de tage Band der, undtagen de ligesaavel som han staae til Ansvar for den, da har han vel Lov dertil; og ville de staae til Ansvar for den, da skulle de vedtage til Tinge, at de ville staae til Ansvar, og da skulle de ligesaafuldt bøde for hvad Skade derved skeer, som den, der lod den Gh. IV. Gap. 6. 9) then U. 10) aff U. 11) fo U. 12) fum brunnen en famæn athæ E. 13) F. omitt, attæ. 14) enæ D. et om, famæn. 15) F. A. E. L. T. U. add. oc.-D. add. ay a. 16) deel P. U. 17) H. U. add. tha, - byæn T. U. 18) U. add. fom the æræ, bba UA 19) ware A. wocte P. U. et fic in feqq. AM 20) ær F. æn A. 21) wadn F. watn A, E. T, U. 22) E. om, them. 23) ftædæ P. U. 24) hænthæ U. 25) watn F. A, E. 26) worde T. et fic in feqq. 27) am F. om A. Iwo E. H. fo wal T. 28) wold A. macht H. loff U. 29) U. add. meth. 30) U. om. tha... hanum. 31) oc E. 52) F. A. E. T. omitt, wiliæ. 33) bullæ E. 34) then T. (21*) Gh. IV. Cap. VII. Gh IV. Cap. VIII. 164 nokær thærræ thær i æntingh 35) man 36) ællær 37) barn. 38) thær brynnæn a at wartha. ællær 39) annærs thærræ 40) fæ. tha bötæs that 41) ikka. LX. Um man hiælpær finæ grannæ hus up at refe. ok. falder that a42) nokær 43) thærræ. Kombær that fwa at nokær man that Iwa man bithær fik hiælpæ hus up at relæ. 44) ok 45) æræ at up at refa nyt ællær gamælt. ok 46) faldær the ftund 47) a nokær AEn komthærræ til döthæ. tha bötær han ikki thær foræ thær hufæt a. bær 48) that fwa at 49) the h the hauæ up 'reft hufæt. ællær 50) til halfs ællær til fulz. 51) ok the ganggæ fran thær mæth husbondæn æræ. 52) ok annær 53) kombær til aftær 54) gen fithæn hinæ æræ with (kildæ. ok falldær that of. næ 55) hanum til döthæ. tha a bondæn 56) at bötæ thre mark thær foræ. forthy at that war hans ræt at fty thiæ 57) thær undær. ok göræ 58) at that 59) waræ hwær man fkathælöft. 60) Swa bötær han ok foræ annæt 6r) fæ æftær the böter thær hörær til. fum foræ man. LXI. Um ftauær fin ok handælös 62) watha. Stauær 63) fin ok annat hwat fum hans giærning 64) ær skal man wartha 65) for 66) handlös watha. kombær thær 67) æntingh 68) fallæ man a. ællær that 69) kombær til fkathæ æntingh hors ællær nööt. tha bötæ foræ 70) man thre mark um 71) han fanghær thær döth af. ok for hors ok nöt um 72) that 35) ællær A. anti E, T. 36) K. add. ællær qwinnæ. 37) F. add. æer, A, om, allær barn. 38) konæ U. 39) T. add. ther.ællær aff theris fææ U. 40) manz D. 41) theær icki foræ E. T. U. 42) A. G. D. H. om. ok refe.-liwat hellær thet ær nyt &c. U. 43) ænti F. annær E. that paa andher D. JU. lyder Overskriften: Om grannæ hus at reefæ. 44) rættæ U. 45) T. om. a... theræ. 46) U. om. ok faldær. 47) ftuth E. I. U. add. the ville om at refæ thet oc faller thet nogher. 48) nar fom hufæt ær opreelt U. 49) A. add. nar. 50) anti F. E. K. enthen U. 51) alz F. A. E. D. H. P. T. hals I. 52) vare ath reefæ ok &c. U. 53) nogher U. ( grave. 165 Falder nogen af dem, der staae til Ansvar for Brønden, deri, enten Mand eller Barn, eller væg, som tilhører nogen af dem, da bodes intet derfor. Tredsindstyvende Capitel. Om Mand hjelper sin Nabo at rejse Huus og det falder ned paa nogen af dem. Stee Okeer det, at nogen beder Andre at hjelpe sig med at rejse hans Huus, og de ere med at rejse det, nyt eller gammelt, og det da falder ned paa nogen af dem, og slaaer dem tildøde, da bøder den, som huset ejer, intet derfor. Men skeer det, at de have oprejst Huset, enten halvt eller tilfulde, og de, som vare med Husbonden, gaae derfra, og anden Mand siden kommer til, efterat de ere bortgangne, og Huset falder ned og dræber ham, da skal Bonden derfor bøde tre Mark, fordi det var hans Pligt, at sætte Støtter under Huset og mage det saa, at det ej bliver nogen Mand til Skade. Saa skal han og give Bøder for Qvæg, som for Mand, saaledes som det bør sig at bøde for væg. Eet og tredsindstyvende Capitel. Om Stavre og haandles Vaade (d. e. om Vaade, som ej skeer ved Menneskehaand). For den Skade, der skeer ved eens Stavre, eller ved andre Ting, som man gjør med sine hænder, skal man staae til Ansvar; falder enten Mand derover, eller Hest eller Nod kommer til Skade, da skal bødes tre Mark for Manden, om han faaer sin Død deraf, og for Hest og Nød, om de ere saa gode som to Øre 54) hufet U, et om. gen...kildæ. 55) uppe han F. T. uppe hanum A, oppa U. 56) D. add. ther hufet a. 5;) fæftæ thet oc &c. U. 58) T. add. thet lo falt. 59) U. om. that ware, 60) Ikathæleft A. fkadeslöff U. 61) fæ oc foræ annet æftæer &c. U. 62) handæ löfæn F. E. 63) ftaffner T. et fic in feqq. T 64) gærde U. 65) vokte U. 66) T. add. al. 67) thet fo at faller man thær a A. D, that at ænten fulde man pa ællær kombær &c. P. thet at ther anthen falle man oppa æller &c. U. 68) æntingh at thær faller man K.-E. I, om. æntingh... katha. 69) A. U. om. that. 70) U. om. foræ. 71) U. om, um... af. (op 72) uth E. Gh. IV. Cap. 7. Gh. IV. Cap. 8. Gh. IV. Cap. IX. ær fwa got fum twa öræ filfs. 73) fæx öræ bot. ær that wærra tha gialda han that aftær mæth foræn 74) eth. Thæt ær ræt 75) laugh fiauer-thær hwær Kombær that ok fwa at annat 76) fæ fanggær döth af man ær kathælös. that riis thær i hans garth ær wndæt. 77) ællær man um fwa kombær. tha bötæ æm 78) fult 79) foræ that riis. fum foræ ftoræ 80) fiafræ. 81) forthy næfnær 82) man ftauær til 83) at thær faar fæ oftæft 84) fkathæ af. Kombær that fwa at nokær man æltær æntingh hors ællær annæt 85) fæ ofnæ 86) ftauær. ok faar that thær döth af. tha fkal thær bötæ 87) fæx öræ foræ um 88) that ær fwa got. bathæ than thær æltær ok fwa hin thær ftauæræn a. AEn 90) fkiliæs the at, tha bötæ hwær thærra um 89) the wiliæ famæn wæræ. fum the æræ, tha AEn fkiliæs the at. tha bötæ hwær thærræ æm æm 91) mykæt. AEræ the fleræ at. tha horæ böte the ikky mer foræ. mykæt foræ. mangga AEn wil hin 92) fighæ til hin annær. 93) at thu görthæ mik 94) then (katha. ok thu æltæ 95) hæft 96) a garth. tha hauær hin æm 97) mykæl ræt 98) at fighæ. at 99) waræ æy thin ftauær. tha 100) gultdæ 1) iæk 2) ay mit fæ 3) foræ. ok thær bötær hwærkæn thærræ annær 4) foræ. LXII. o Um5) mæn hugga thræ famæn ok faldær that a6) nokær?) thærræ. Kombær that fwa at man 8) fiandæ famæn ok hoggæ træ nethær. ok faldær that ofnæ 9) nokær man than 10) thær æy hoggær mæth them. tha aghæ the alla at bötæ foræ thær hoggæ famæn thre mark um the wiliæ famæn wæræ. AEn fkiliæs the at. tha bötæ hwær thærræ II) am mykæt. AEn 73) fölffs A. et. add. that ær. 74) fwornum ethæ E. fworæn T. U. 75) lauth ræt ftauer I. lage Itaffuer T. laffue 82) nænæ mæn ftaueren til &c. F. E. T. men næfnæ ftaffræn til I, nefnde mæn ftauæræn til &c. D. ftaffuer U. 83) thy P. 76) anners U. 84) offtæ U. 77) wundnæt E. K. wundet U. 78) fo U. (80) 85) T. om. annet fæ, hors ællær nöd P. U. 79) mykæt E. 80) U. om. flora. 81) ftauer F, E. ftoren flawer A, H, T. 86) pa A. uppa E. a T. oppa U.lt 87) bötes T. 88) A. om. um.... got. 89) oc T. go) A. om. AEn.. .. foræ. Solv, ser Øres Bod; ere de af ringere Værdie, da skal han (som ejer Stavre) erstatte dem og dertil gjøre sin Eed. Det ere lovlige Stavre, som ikke foraarfage nogen Mand Skade. Skeer det og, at Qvæg eller Mand kommer til Skade ved de Riis, som nogen har flettet i sit Gjerde, da bødes derfor ligesaa fuldt, som for store Stavre; thi Stavre nævner man som det, hvoraf væget oftest faaer Skade. Skeer det, at nogen jager enten Hest eller andet Qvæg paa Stavre og Qvæget faaer sin Død deraf, da skal derfor bødes ser Øre, om Qvæget er faa godt, baade af den, som jog det paa Stavren, og ligeledes af den, som ejer de Stavre, (ialt sex Øre), dersom de ville gjøre-fælles Sag; men ville de ikke det, da bøde enhver af dem ligemeget. Er der og flere med i den Gjerning, da bøde de dog ikke mere, hvor mange de end ere; men ville de ei gjøre fælles Sag, da bøde enhver af dem ligemeget. End vil den ene sige til den anden: ”Du gjorde mig den Skade, at Du jog Hesten paa mit Gjerde," da har den anden ligemegen Ret at sige: ”havde din Stavre ikke været, da havde jeg ej mistet mit Qvæg, og da skal ingen af dem bøde derfor. To og tredsindstyvende Capitel. Om flere Mænd tilsammen omhugge et Træ og det falder paa nogen af dem. Skeer det, at Mænd staae sammen for at omhugge et Træ, og det falder ned paa nogen, som ikke er med at hugge, da skulle alle de, som hugge sammen, derfor bøde tre Mark, om de ville være fælles om Bøderne. Men ville de ikke det, da bøde enhver af dem ligemeget. 91) fom nu ær mælt æræ &c. U. 92) een U. 93) anners F. I. then annen U. 94) mek H. U. mig T. 95) æltede U. 96) hans E. 97) fo U. 98) thær fige E. 99) thet U. 100) oc ther giælder iek &c. U. 1) gulda F. A. E, I, T. multe End skeer det, at en af dem, som 2) iach I. ieg T. 3) E. om. fæ. 4) andrum E. andreæ T. U. om. annær foræ, o! 5) Om træ fælles a man U. 6) pa T. 7) annær F. T. annen E. 8) man G. H. 1. T. 9) pa H. T. U. et om, nokær, sf (e ro) fom ay &c. U. 11) fa D. faa megret fæær P. U. Gh. IV. Cap. 9. kombær that fwa at the thær hogga at annær 12) thærra 'garth 13) bort til fin fyslæ. 14) ok hinæ ftandæ æftær ok hoggæ. ok faldær træ ofnæ 15) hanum. AEn ftande the allæ tha böte the hanum æftær 16) mæth 17) thre mark. famæn ok hoggæ. ok faldær trææt ofnæ 18) nokær thærræ. tha bötæ the ikky foræ. forthy at 19) tha 20) attæ allæ 21) iæfnt at warthæ 22) hwæri 23) that fyullæ. 24) Faldær that 25) ofnæ 26) manz fæ. tha bötær man ok thær foræ fum 27) förræ ær fagh. Hogge mæn 28) træ 29) hwat hældær et ællær fleræ. 30) ællær man fættær eld i fum 31) fummæ göre ok faldær that fithæn a man. tha a han at bötæ thre mark foræ. then thær hog. 32) ællær thæn thær eld i fatta, um hin far döth af. falldær that a fæ. tha bötæ fum 33) förræ ær fagh. LXIII. Gh. IV. Um man druknær i gorth 34) wan. 35) Cap. X. Druknær man i gört wan, tha a hin thær wannæt 36) a. 37) hwat fum that ær hældær et ællær fleræ. tha fkal thær 38) thre mark foræ. ær 39) ok annæt fæ thær 40) a bötes ok thær foræ fum 41) för ær fagh. Swa ær that ok um dikæ. 42) ok fwa um graf. ok um hwærköns 43) handlös wathæ fum that ær. tha fkal man fwa bötæ fum 44) för ær fagh. ok of 45) fum 44) Fö man dyl, tha fkal ha for han 46) man ok konæ ællær barn dyliæ mæth tyltær eth. at that fik thær æy döth af. ok 47) foræ annæt fæ um that ær fwa got fum twa öræ filfs. 48) tha dyliæ mæth fæx 49) mannæ eth. filfs. tha dyliæ tho mæth fiætta manz eth. ær 50) that wærræ æn twa öræ AEr that fwa 51) got fum twa öræ 52) filfs ællær bætræ. tha dyliæ mæth thrigga 53) manz eth. AEn ær that wærræ æn twa örtugh 54) filfs. tha dylia han næth fin enæ 55) eth. 12) nogher aff them gaar &c. U. 13) gar F. gangær A. gaar E. gor T. 14) fyfæl H. fisle G. til andre theres fislær U, 15) pa T. U. 16) atær F. A. E. H. I. T, foræ hanum P. U. 17) T. om. math, 18) uppæ annær th. F. A. E. H. pa anner th. T. U. D. om. thæræ. 19) the ære alle jafnt wit at fee huort &c. P. U. 20) the T. U. 21) allæ at iæfnt hwært &c. E. 23) worde T. 23) hwart F. T. hwort A, G H U. 24) fulle A. E. G. H. T. falle U. 25) F. add. oc. 26) uppaa T. 27) fum mælt er uppe F. A. E, K, T. 28) man F. E. 29) T. add. famæn oc. 30) U. add. fomt aff oc æy alt. 31) U. om. fum.... göra. 32) hiog F. E. hög A. 33) (um uppæ ær mælt F. A. E. H. K. T. hugge, gaaer bort til sin Syssel, og de andre blive tilbage og hugge, og Træet da falder ned ned paa hiin, da skulle de bøde tre Mark for ham. End ſtaae de alle tilsammen og hugge, og Træet falder paa nogen af dem, da skal derfor ikke bødes, fordi de burde alle ligemeget passe paa, hvorhen det faldt. Falder det paa Mands Qvæg, da bodes og derfor, som før er sagt. Omhugge Mænd et eller flere Træer, eller man sætter Ild deri, saaledes som nogle have for Skik, og falder det siden paa nogen, da skal den, der huggede, eller satte Ild deri, bøde tre Mark, om hiin fader sin Død deraf; falder bet paa Qvæg, da bøde som før et sagt. er [ed] and (is uned solid (dt fall and as (s viltiol litesinde blad Tre og tredsindstyvende Capitel. Om Mand drukner i gravet Dam. Drukner Mand i udgravet Dam, da skal den som ejer den, hvad enten han har een eller flere, bøde tre Mark derfor; er det væg, da bødes og derfor, som forhen er sagt. Det fammé gjelber og om Dige, og ligeledes om Grav og om af haandløs Vaade (Skade, som ej skeer ved Menneskehaand); derfor skal bødes som forhen er er fagt; o og dersom Gjermanden nægter det, da skal han, om det er Mand, Kone eller Barn, som komme til Skade, benægte med Tyltereed, at de fik ikke deres Død deraf; er det Qvæg, som er saa godt som to Øre Sølv, da benægte han det med Eed selv sjette; er det saa godt som to Ørtug Sølv eller bedre, da benægte han med Eed selv tredie; end er det mindre værdt end to Ørtug Sølv, da benægte han med sin egen Eed allene. 34) giort watn F. T. U. et fic in feqq. A. H. giorthæ watne E. 35) T. add. oc dighæ. 36) watnæt F. A. E. T. 37) K. add. at. hör til U. The g 38) F. E. D. H. P. T. U. add, böte. A. böthes. 39) K. add. thet. 40) tha bötas F. A. E, D. G. H. I. K. T. 41) fum uppæ ær mælt F. A.E. K. T. ( 42) dyki F. dige E. H. U. (er 43) hwærkyns F. A. lwerskens T. 44) fum uppæ ær mælt F. A. E. D. T. 45) om E. I. T. 46) man H. d 47) H. add. fwa. 48) fölffs A. et fic in feqq. 49) fiætæ manz 1. A. E, D. T. U. tea 50) U. om, ær...eth. 51) oe em got F. A. E. K. T. 52) örtugh F. D. H. I. K. P. T. U. örtu A. 53) thrithie man F, A. tredie man T. et om. eth. 54) öræ E. 55) eghen D. meth een eedh U, (22) Gh. IV. Cap. 10. Gh. IV. Cap. XI. Gh. IV. Cap. XII. go 170 po spadli seild LXIV. 11 ge Um man akær a man ællær konæ. ællær a barn. Akær man a annær 56) hwat hældær han gar 57) ællær han 58) ftær 59) ællær han fittær foræ hanum. ok faar 60) han thær döth af. tha bötær han ful manbötær foræ. En fanggær 61) han lytæ62) ællær jorthhog af hanum. tha bötæ han fum han hafthæ that fiælf görth. 63) AEn wælter wagn a man ællær a konæ a 64) barn. ok 65) fanggær that 66) doth af. th han-thre mark foræ. Hauær han ok nokæt træ 67) i at las. 68) thær 69) kan flyngga 70) til ok fla annær man til döthæ. 71) tha bötæ han ok thre mark. forthy 72) at han skal that warthe 73) thær foræ hanum ær. ok 74) han [han] haldær tömæ til. ok æy that 75) a bak hanum ær. @ LXV. Q tha bötæ all wil Um man rithær76) ællær rænnær a man ællær konæ. majd a sad 1930 192.11 sond Rithær man ællær rænnær ofnæ 77) man ællær a konæ ællær a barn, ok fa the 78) thær döth af. tha böte han fullæ manbötær foræ. AEn faar hin jorthhog. ællær lytæ. 79) tha bötæ ok that fum han hafthæ that fiælf görth. AEn flar hæft fithæn han kombær um. 80) ok flar nokær man. tha bötæ han thær 81), foræ fum 82) foræ annær 83) handælös wathæ. 84) AEn 85) rithær han 86) then hæft thær wan ær at lla a 87) bak. ok han wet that. ok 88) han görthæ thæt mæth fin wiliæ, ællær at han takær hanum a89) lænd at han fkal fla. tha hwat fum hældær ær. ok 90) far man thær döth af. tha fkal han bötæ um 91) fult fum han hafthæ hanum 92) dræpæt. 56) man eller kono æller barn P. U. 57) gær F. gor T. 68) thet P, U. 59) ftar 1). G. H. ftor T. 60) agher han thet til döde U, 61) gör han that lydhæ eller jorthhog tha &c. U. 62) lyuti F. 63) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om wagn wæltær man til döde. 64) celloer E. A. D. G. H. I, P. U. 65) of F. 66) E. T. om, that. 67) E. om. træ. 57090 AEn dyl han that at 68) læff U. et om, at. 69) H. T. om. thær. two (2 2138 70) fliunge F. A, K. længe E. P. U. flinge G. H. T. 71) A. T. add, bak. 72) P. U. add. han holder tömen oc fkal &c. 73) ware D. warde T. vakte U. 74) P. U. om. ok... til, Fire og tredsindstyvende Capitel. ieda Om Mand ager paa Mand, Kone eller Barn. new deal in (and usedgillo doby sw o god nailed e Gh. IV. Cap. II. asd Ager Mand paa anden, hvad enten han gaaer eller staaer eller sidder foran ham, og han faaer sin Død deraf, da skal han bøde fuld Mandebod. End faaer han Lyde eller kastes til Jorden, da skal hiin bøde, som om han havde gjort det selv. End vælter Vogn paa Mand eller Kone eller Bayn, og de døe deraf, da skal han derfor bøde tre M tre Mark. Har han Træ paa sit Læs, som kan slingre og flaae nogen ihjel, da bøde han og tre Mark. Thi han skal vogte sig for hvad som er foran ham, og derfor har han Tommen ihænde, men ej kan han passe paa det, som er bag ved ham. dish and (siliw aand bag thr on alles sxo Gh. IV. Bil Gap. 12. Sem og tredsindstyvende Capitel. Om Mand rider eller render paa Mand eller Kone. Rider eller render Nogen paa Mand eller Kone eller Barn, og de faae deres Død deraf, da bøde han fuld Mandebod derfor. End kastes de til Jorden eller faae Lyde, da skal han bøde derfor, som om han selv havde gjort det. End flaaer Hesten, efterat han er kommet forbi, og træffer nogen Mand, da bøde han derfor, som for anden haandløs Vaade (Skade, der ej skeer ved Menneskehaand). Ri der han paa en Hest, der har den Wane at slaae bag ud, og han veed det og han lod den gjøre det med med Villie, eller in eller han tager de den paa Lænden, for at den skal slaae, da skal han i alle disse Tilfælde, naar nogen derved bliver ihjelslaget, bøde ligesaa fuldt, som om han selv havde dræbt ham. the of (2 75) a that b. A. T. om, a. in mod (t 76) ridher a konæ eller a barn U 77) uppa F. A. a E, pa T. mamusid fo 78) tha T. thet U. Te 79) liute F. E. lyde T. lide Urina 80) T. add. hanum. 81) U. add. ay, 82) an U. 83) annet T. mo..A (o Paastaaer han, at det Om man rither hæft oc kommer ham til at flo man. 85) uten thes at han rither than &c. P. U. 186) man T. law tulsbad mo 87) up E. H. op D. U. bag upp ath oc &c. T. 88) at A. U. 89) y D. go) U. om. ok... af. 91) am F. om E. fo U. 84) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift:,92) flæelf F, A. D. H. I. K. P, thet fielf E. - T. add. fiælf, (22*) did that war ay 93) mæth hans wit. ok æy math hans wiliæ, tha dyliæ math Mithre tyltær. 94) ok böte thot hwaræn thre mark. foræ hæftan. AEn fik han af hæftæn hog. ok war æy döth af. fighær han 95) at that war math hans wiliæ, tha bote ”antingh thre mark. ællær dyliæ mæth h tyltær eth, 96- 1.96) AEn kombær that fwa at hin 97) thær akær at hanum 98) bryftær 99) tömæ. ællær hin thær rithær at hanum bryftær 100) tyghælætær. 1) ok wagn löpær ællær hæft rænnær mæth 2) hanum. ok man faar thær doth af, tha bötas 3) ok ay thar mer foræ æn thre mark. forthy at that war hanum 4) um 5) ner watha thær ofnæ 6) faat 7) fum than thær foræ war. 8) 3) AEn fighær hin at han görthæ that mæth fin 9) wiliæ. ællær 10) han lot wagn löpa 11) lös mæth 12) fin wiliæ. ællær hæft. 13) tha fkal han that dyliæ mæth thre tyltær at thæt war gen hans wiliæ. at 14) hanum worth tömæ lös gen hans wiliæ ok fwa AEn kombær that fwa at hæft flar man til döthæ. ællær tyghælæthær. 15) oxæ ællær nöt 16) fianggær man til döthæ, ællær hund bithær 17) til döthæ. tha a han 18) at böte thær thre mark foræ. ællær dyliæ mæth tyltær eth. AEn flar hæft annær 19) til döthæ, 20) ællær nöt ſtanggær annæt til hæliæ. 21) ok ær that antingh 22) um got fum twa öræ filfs ællær bætræ. tha bötæ han thær foræ fiæx öræ, hwara 23) got fum that worthær tha bötær han tho ay mer. AEn dyl han tha dyliæ mæth tyltær eth foræ manz 24) döth. ok for fæs döth. um that ar fwa got fum twa öræ filfs mæth fiættæ 25) manz eth. AEn ær that ay fwa 26) got fum twa öræ filfs. ok ær that fwa got fum twa örtugh filfs. ællær bætræ. tha dyliæ math thrithiæ manz eth. mod i dend viel and me mol Janelladud 93) hwerken hans ja eller wiliæ U. 94) D. U. add, eth, 95) hin U. ut commo 96) T. begynder her et nyt Gap. med Overskrift: Om handelös wade ænting aff wagn eller hæfth. 97) then man U. 98) annen U. 99) brifter F. T. 3 qu (8 UA 16 88 2) a D. fo ath man &c. U. 3) bötæ æi hin meræ fom hæften reed æller a wogn fadh an thre mark P. U. ( 4) hinum æm nær watha F. hinum E. H. 5) em nær T. et pl. fo U. ad: (21 6) iwær T. pa U. s 7) fat G. H. 1. T. fadh Udhe 8) fat F. A. D. I. K. T.-E. add, lat, then ther fkadan fik P. 100) F. om, bryftær. 1) tyughlethær F. tiughælætær E, töfflæet D. tughlæther G. H. tögel P. töill U. 9) A. F. om, fin. 10) at U. Tanas (C odgad NSikke skeete med hans Vidende og Villie, da stadfæste han det med tre Tylters Eed og bøde dog tre Mark for Hesten. Fik nogen Slag af Hesten og døde dog ikke deraf, og siger, at det var med hans (Ejermandens) Villie, da skal denne enten bøde tre Mark eller gjøre sin Benægtelse med Tyltereed. End skeer det, at Tømmen brister for den, som kjører, eller Tøjlen for den, som rider, og Vognen eller hesten løber med ham, og nogen derved omkommer, da bødes heller ikke derfor mere end tre Mark, fordi det var ligesaavel at ansee som ulykkelig Hændelse for den, som sad paa Vognen eller Hesten, som for den, der var foran dem. End siger denne, at hiin gjorde det med Villie, eller at han med Willie lod Vognen eller Hesten løbe, da skal han med tre Tylters Eed bevise, at det var imod hans Villie, at Tømmen eller Bidslet gik løs. Slaaer Hest nogen Mand ihjel, eller Ore eller Nød stanger ham ihjel, eller Hund bider ham ihjel, da skal han (Dyrets Ejer) bøde tre Mark derfor eller gjøre Benægtelse med Tyltereed. End slaaer Hest anden Heft ihjel, eller Nød stanger andet ihjel, og er det (det dræbte Dyr) saa godt som to Øre Sølv eller bedre, da skal han (Ejeren) derfor bøde ser Øre; hvor godt det end er, da bøder han dog ikke mere. Benægter han, da stadfæste han Benægtelsen med Tyltereed, naar Mand er ar mand er omkommet, og er det væg, da med Eed selv sjette, om det er saa meget værdt som to Øre Sølv; end er det ei saa godt som to Dre Sølv, men dog saa godt som to Ørtug Sølv eller bedre, da gjøre han Eed selv tredie paa sin Benægtelse. London (aa (10 mods and teba (dilig oil-sadi odled ved mul 11) gange F. E. A. P. 12) U, om, mæth.. wiliæ, 13) P. U. add. rænnæbned and fe 14) oc F. E. D. H. T. U. A. om. at... Uwiliæ.dy 15) tyghlæthær F. tinglætær E. töfflæet D. tögel P. U. tugletliæer T. 3 T, begynder et nyt Cap. med Overskrift: om man for döt aff noger mans fe eller fæ dræper annet, 16) koo P. U. nada g Ecodban bob Agilit (2) 17) H. K. U, add. man, 18) bonden D. 19) eller nödh ftangher annet fære til &c, U, 20) helia F, E. A, 1. P. T. 1 Gill (3 21) döthe F, E. A. I. T. U. 22) anti æm got F. T. fo got U. 23) horæ E. huor T. 24) man U, et om, döth, 25) fæx ments E, o. (g 26) bædræ æn örtugh fölffs tha bödhæ meth tredia &c. U. dibly s 174 LXVI. somdit and do s Gh. IV. Um manz hund 27) worthær galæn. 28) Cap. XIII, Gh. IV. Cap. XIV. Kombær that 29) [wa. at manz hund worthær galæn, ok bitær han æntingh folk ællær fæ. tha fkal han fwa bötæ fum för 30) ær fagh. AEn worthær han war 31) with thær hunden a. ok fylghær hanum 32) ok wil hanum 33) dræpæ. ok warær 34) finæ 35) grannæ at. twa at 36) minztæ ællær fleræ, ok bithær 37) dræpa hanum ok warær 38) them at. at han ær galæn. tha a han ay at hötæ foræ hwat 39) fum han gör fithæn. AEn fæctær 4°) nokær man hanum umutæn 41) at han 42) beet nokær man til hæliæ 43) fithæn. tha fæliæ 44) han thær ofnæ tyltær eth. at han fyldæ 45) hanum fum logh war ok waræthæ 46) at. 47) ok 48) ær æy fkyldugh 49) at böte foræ. AEn worthær han fæktæt um 50) fæ. tha fæl 51) han fwa myklæ minnæ logh 52) foræ, fum thær hörær minnæ bötær til, d LXVII. Um man hizær fin hund at annær. 09 Hizær man fin hund at annær man. 53) ok bitær han hanum til hæliæ. 54) tha bötæ 55) thær fullæ 'manbötær 56) foræ. ok 57) tho æræ hans frændær fkamhaldnæ af. AEn wil han dyliæ that, tha dyliæ han 58) mæth thre tyltær. AEn hizær han ok far hin faar af ællær lytæ. 59) tha böte han that fum han hafthæ that fiælf görh. 60) AEn dyl han that. tha dyliæ mæth 61) týltær eth. 27) hond T. 28) gallin F. 29) F. om. that, 30) uppæ ær mælt F. A. E, H. T. U. 31) wor T. 32) A. add. uth. 33) han F. 34) waer U. 35) Iwa H. 36) F. om, at. 37) böt han drepe ok &c. F. A. E. bether H. bedher them dræbe &c. U. 38) warther F. figher them at han &c. U. 39) hwem han gör fiden fkade U. 40) fætter E. figher U. A Q 41) anti A. um T. om uthen E. tæn D. um uten H. K. om enthen U, om hunden uten at han P. 42) hondhen T. 43) hæligh A. döde U, ASIES Sex og tredsindstyvende Capitel. Om Mands Hund bliver gal. Steer Okeer det, at Mands Hund bliver gal og bider enten Folk eller Fæ, da skal Ejeren bøde derfor saaledes, som sagt er. Men bliver han, der har Hunden, det vaer og følger den for at dræbe den, og han advarer sine Naboer, to i det mindste eller flere, om at den er gal, og beder dem at dræbe den, da skal han ej bøde for hvad Skade, den siden gjør. Sigter nogen Mand ham siden for, at den har bidt nogen tildøde, da give han Tyltereed paa, at han fulgte den, som han burde, og da skal han ikke bøde derfor. End vorder han sigtet for, at Qvæg er bidt ihjel, da skal han skaffe saameget færre Medeedsmænd tilveje, som Bøderne ere mindre til. Gh. IV. Cap. 13 diagnodo good und die id ad Syv og tredsindstyvende Capitel. Om Mand hidser sin Hund paa nogen. Hidser Mand sin Hund paa nogen, og den bider ham ihjel, da bødes derfor fuld Mandebod, dog skulle hans Frænder være sagesløse. Nægter han det, da stadfæste han nægtelsen med tre Tylters Eed. End hidser han Hunden paa nogen, og denne faaer Saar eller Lyde, da bøde han derfor, som om han selv havde gjort Nægter han det, da værge han sig med Tyltereed. det. Gh. IV. Cap. 14. dad and 44) giffue U. 45) fulde F. T. U. (85 46) wartha F. warde 'T. varet them U. 47) P. U. add. at han war galæn. 48) tha bödher han ther icke foræ U. 49) Ikyldie F. Ikildug T. 50) foræ A. U. 51) giffue U. 52) low U. 53) T. om, man. 154) hæl F. döde U, hanum i hiall E, A. D. H. I. T.R 55) A. T. add, han, lo 56) bötær E. 57) U. om. ok... af. 58) A. F. add. thet. 359) liute F. E. lyde T. 6c) giort F, E. A. T. U. 61) P. add, III. Gh. IV. Cap. XVI. VI 19 176 Jatin sdn LXVIII go Um man ftafrær annærs jorth. 62) AEa Kan 63) fwa wartha at nokær man fkiutær ut fiauær a annars 64) toft fum the bo famæn. tha hin thær hans jorth hauer 65) ftafræt. han kallæ grannæ til 66) ok late them a fe. hauer han ywær ftafræt the hæfth han hafthæ67) förræ. ok wil han rathæ 68) böter 69) a ok take them up tha bötæ han tolf öræ foræ at han hauær uræt 70) ftafræt. ok fættæ ræet a fkiæl. 71) AEn 72) firithes 73) i. tha fkal han 74) flæfnæ hanum til things ok 75) hauær han 76) ther witne til at han beddes ræt af hanum hemæ ok matæ æy fa. ok 77) ftæfnær hanum 78) til things. ok taker han a thingga wether at han wil latæ up 79) ok göra 80) ræt foræ ok 81) bötæ bondæn thre mark foræ. wil hin 82) ay up late foræ 83) ok fkiutær aftær 84) hem 85) til. ok wil ay thær göræ ræt foræ. ok worthæ mæn til næfndæ at göra hanum ræt. ok 86) hauer han tha ut 87) ftafræt. tha bötæ bonden thre mark. ok konung thre mark. at han boor wethær AEn in ær nokær 88) than thær fwa boor utæn utæ a höghræ 90) to ft. ællær han fkiutær 91) ut garthan 92) a annærs manz akær. ællær a toftæ 95) andæ at han fkiutær thær garth 94) ofnæ. 95) tha hin thær akæræn kalla grannæ til. 96) ok 97) the ganggæ til mæth hanum. Wil han up take hin thær ofnæ hauær fat. tha bötæ han fæx öræ. wil han æy göræ ræt 98) thærræ 99) grannæ. ok kallær han 100) hanum til things. tha aghe thingman at mæla man til at 1) fe hware 2) han hauer wranct fat ofnæ 3) hins akær. ok tha bötæ han tolf öræ foræ. AEn AEn ftafrær 62) U. er Overskriften: Om marka kæl, og Cap. begynder med Ordene: AEn ſkil by with annær &c. - Efter Capitl. Slutning kommer Begyndelsen med Overskr.: Om man ftaffrer annærs jorth, ligesom i Ghem. udgave. 63) en Itaffuer man anners jordh eller toft fofom the bo &c. U. 64) P. add. jorth ællær. 65) er F. A. H. I. K. T. æer aff ftaffræt P. U. 66) wither F. A. E. 67) a T. 68) böde oc optaglie ftaffrene tha &c. U. 69) botæ F. H. K. both A, E. P. boda, T. 70) wrangt P. U. 71) kial F, fætt a ræt fkiel P. U. 72) AEn wil han ey ræth göre tha &c. U. 73) F. T. A. H, I. K, P. add. han. - firither E. UL. K. P. flirtas han D.donw s 74) thyt enæ K. P. F. E. H. T. thes enæ A. 75) at han hauer E. K. oc haue ther &c. U. 76) F. om. han. things. 77) U. om.... 78) han F. E. P. 79) optaghe P. W. Otte og tredsindstyvende Capitel. Om Mand fætter Stavre paa Andens Jord. 5. III. Ste keer det, at nogen fætter sine Stavre ude paa Andens Toft, der hvor de boe sammen, da skal den, paa hvis Jord Stavrene ere fatte, tilkalde sine Naboer og lade dem see det. Har da hiin sat Stavrene udenfor den Jord, som han havde i sin hævd, og vil han give Bøder derfor og optage Stavrene, da bøde han tolv Øre, fordi han satte Stavre med urette, og sætte dem der, hvor det rette Skjel gaaer. Men kunne de ej blive enige, da skal han stævnes til Tinge, og vedtager han da til Tinge, at han vil optage Stavrene og rette for sig, da bøde han tre Mark til Bonden. Men vil han ej tage dem bort og begiver sig hjem uden der at rette for sig,, og Mænd blive udnævnte for at skaffe Sagsøgeren hans Ret, og det befindes, at han har sat Stavre udenfor sin Jord, da skal han bøde til Bonden tre Mark og til Kongen tre Mark. Skeer det, at nogen, som boer ude paa de høje Tofter, enten skyder sit Gjerde ind paa anden Mands Ager, eller rykker sit Gjerde ud over Toftens Grændse, da skal den, som ejer Ageren, tilkalde sine Naboer og de skulle gaae med ham. Vil hiin da optage Gjerdet, da bøde han ser Øre; men vil han ej gjøre Naboerne Ret og Skjel, og hiin kalder ham til Tinge, da skulle Tingmændene udnævne Mænd for at see, hvorledes han med urette har sat Gjerde paa den Andens Ager og da bøde han derfor tolv Cap. 16. Aug 80) lathe A. 81) tha U. 82) han A. H. 83) U. om. foræ. . . til. 84) T. om, aftær. 85) hiem F. A. 86) om han haflwer wrangt flaffræet U. 87) wrangt P. 88) then nokær F. A. ther nokær ther &c, E. 89) foræ ællær a höghræe toft P, U. go) höfghræ K. 91) Skiffther D. a 92) gard F. E, A. T. 93) tofts U. 94) gard F. E. A. gord P. 95) uta H. T. udt uppa P. U. uppa A. E. F. 96) wither F. E. A. 97) oc lade fee. Wil &c. U. 98) H. add. hin theær ofnæe hauer feet with. 99) til U. 100) the H. U. 1) och I. 2) hwat H. 3) uppe F. E. T. oppa hans U. (23) Gh. IV. Cap. XV. 178 man 4) allær than timæ han kombær ut a mark ok worthær will 5) fin garth han gar with ftath hwat fum han gör ofnæ tha hauer han forgörth thaæt um AEn 8) thrættær han i ok thrættær af hin 9) hans 10) at han war 6) willær. 7) garth fiath. ok gar 11) that til fannendæ 12) at han hauer wranct fat. tha bötæ han fæx öræ foræ. 13) AEn plöghær nokær man 14) annær manz hæfth hanum 15) uwitændæ. 16) tha hauæ han fit ærfuæthæ 17) forgörth. AEn fkil by with annær um markkælkiæl. tha hin thær ofnæ 18) annær kallær. fkal them til things kallæ. ær nokær man i than annær by thær fik kallær at hauæ fanggæt fang af hin annær by. tha fkal man næfnæ thær til thrættan 19) mæn. ok wiliæ the fwæriæ 20) at the gitæ 21) æy fannæræ fpurt æn han hauær thær fin eghæn hæfth 22) hauæt ofnæ. ok wæræ hin 23) tha atær foræ mæth logh 24) at thæt ær hans. AEn fwæræ the at the gita 25) ay annat spurt æn that war 26) then thær toftæn a ok utgærthæ 27) AEn kallar hwærkin thæræ ranæ 28) af annars mark math urætæ afhænd. the 29) dela hauæ famæn. tha fkal man næfnæ til thrættæn 30) mæn 31) uwildugha 32) af hæræthat. the i33) hwærkæn the 34) by hauæ lot, ok the fkulæ fwæriæ markkæfkiæl thær 35) fum the wiliæ. at the gitæ 36) æy annat fpurt 37) AEn fithen markkæfkiæl 39) ær fworæt æn thær 38) ær ræt markkælkiæl. tha ma hwærkæn thærra kalla ofnæ 40) annars hæfth. forthy at than by ær tha with logh. thær markkæn ær til fworæn. 41) That fkal man ok witæ. at æengan brytiæ 42) ma annær 43) lanæ 44) jorth at fa. forutæn 45) thæs enæ at bonden hauær wæræt at thingga ok lyuft hanum til fin wæriæ. at thæt ær fult thær 46) han gör af hans jorth. 4) man wranct oe far wild at fin gord oc hegner anners gord oc gor han with &e. P. U 5) willær F. A. D. H. K. T. wildær E. 6) far will P. U. 7) P. U, add. tha haffue fith arbeyde forgiort. 8) AEn will han dele af hanum hans gardfiædh &c. U. 9) hinum F. E. I. 10) fin H. T. 11) gör U. 12) fanning U. 13) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om nogær man plögær anners iort oc om by lkiil wit anner om marckeæ fkæl. 14) P. U. add. aff. 15) fig P. U. 16) owittænde T. wuitnæ U. 17) ærfthæt F. æruæt E. æruide T. 18) uppe F. E. I. oppa T. 19) thretan F. 20) P. U. add. meth them i hæeffd haue tha fkulle the fwæriæ, 21) kunnæ U. 22) hæffd a oc &c. U. 23) hinæ A. 24) loghum F. E, I, lowen U. Øre. End sætter Mand Stavre, naar han er ude paa sin Mark, og tager Fejl af sin Gjerdeplads, da have han forbrudt sit Arbejde, naar han vedgaaer, at han var i Wildfarelse. Men modsiger han det og vil aftrætte den anden hans Gjerdeplads, og det befindes at være Sandhed, at han har sat fit Gjerde uretteligen, da bøde han derfor ser re. End pløjer nogen ind paa anden Mands Jord, uden at det er ham vitterligt, da have han forbrudt sit Arbejde. Cap. 15. Er der Tvist mellem to Byer om Markeskjel, da skal den som klager, kalde Gh. IV. den anden til Tinge. Er der nogen Mand i den ene By, som siger, at han har Adkomst til Jord i den anden By, da skal man udnævne tretten Mænd, og ville de sværge, at de ej have kunnet spørge rettere, end at at han ha har havt den Jord i sin Hævd, da skal han med Lov bevise, at det er hans. Men sværge de, at de ej have kunnet spørge andet, end at Jorden urettelig var frakommet den, som ejer Toften og udgjerdet, og ingen af de Tvistende paastaaer, at den anden har fraranet ham sin Mark, da skal man udnævne tretten uvillige Mænd i Herredet, som ikke have Lod i nogen af de Byer, og de skulle sværge Markeskjel der, hvor de ville, saaledes, at de have ej kunnet spørge andet, end at der er ret Markeskjel. Naar Markesksel er svoret, maa ingen af Byerne gjøre Paastand paa hvad der er i den andens Hævd; thi den By, som Marken er tilsvoret, er berettiget til at forsvare den med Lov. Det skal man ogsaa vide, at ingen Brydie maa laane sin Jord til andre for deri at saae, med mindre Bonden har været til Tinge, og lyst ham til sin Værge, saa at hvad han foretager med hans Jord i alle Maader er gyldigt. 25) kunnæ U. 26) worthær that theær H, ær hans fom toftien &c. P. U. 27) udgærdet oc that war hanum inath &c. 20 P. U.. 28) rauæ E. raan U. 29) P. U. add. fom. 30) thretan F. 31) olldinge aff &c, U. 32) owillige T, 33) fom hwercken by U. 34) A. E. F. om. the. 35) F, A, H. I. U. om. theær. 36) kunnæ U. 37) fpöriæ U, A. om, en.... markkælkial. 38) thet H. 39) U. om. markkæfkiæl... tha, 40) a T, pa U. 41) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: At bridæ oc landbo muga enghen lanæ iort at faa, 42) bridia T, 43) andrum F. E. D. I, annars K. 44) lage D. lææ U. 45) F. A. E. H. I. T. om, for utæn. 46) thet U (23*) AEn hwilkæn man thær faar 47) æftær thæs brytie 48) lof. thær æy ær fwa lyusd til 49) tha hauær 50) han fit forfaat. 51) Landbo ma æy annan lanæ 52) forthy 53) han fkal æntingh fiælf nytæ 54) ællær late ligga. forthy at hin matæ 55) kommæ fin hæfth ofnæ 56) thær taket hafthæ. ok bondæn matæ 57) fa delæ foræ fin 58) jorth. LXIX. Gh. IV. Cap. XVII, gar thot Um man fætter fin 59) hus a annærs manz jorth. Sættær 60) no nokær man 61) hus a then jorth thær i62) annærs manz hæfth ær. æn 63) thot hun ær hans eghan ok han hauær æy hænnæ math logh 64) ut deld. ællær at 65) han ftafrær hans hæfth. 66) forthy at han wil fwa 67) fa jorth af hanum for utæn loghdeling. ællær at han plöghær hans jorth af ok hanum ok fwa 68), mæth ulogh. 69) æn thot 70) han a hænnæ æy hwaræn 71) fithæn mæth logh 72) til jorthæn. tha bötær han thot hwaran 73) AEn ay bonden thre mark. 74) at 75) han ræntæ hans 76) hæfth af hanum. bötær han konung thær thre mark foræ, forthy at han ma ay oppæ 77) fit Cap. XVIII. eghæt forbryta thre mark with 78) konung. 79) AEn förær han fin 80) eghæn hus til ok fætter a bondæns eghæn jorth. thær i bondæns hæfth hauær waræt. ællær 81) i thæs hæfth thær 82) han hauær rætælekæ ærft 83) ællær i thas hæfth thær 84) han hauær that rætælekæ afköpt ællær affkift. ok far han tha til thær jorthen a ok bethæs han 85) thre mark forthy at han hauær fat math ranæ ofnæ 86) hans jorth. ok latær han gangga thre timæ 87) twa mæn Gh. IV. 47) far U. 48) britæ D, bridiæ T. 49) a tingæ U. 50) ær han fallen for faghen U. hauær han forgiort fit fat I. 51) forfath A. E. H. T. 52) A. H I. K. P. T. U. add. jorth.-lææ U. 53) F. I. om. thy.-men han &c P, U. 54) faa P. loo U. 55) P. add. allærs. 56) ther a fom lænt haffuer U. 57) maa fo fange U. 58) P. add. egen. 59) finæ F. E. H. fith T. U. 66) AEn förær nogher man fith til oc fætther a then &c. U. 61) H. T. add. finæ, 62) a A. 63) anti hun &c, A. anti at hon &c, T. 64) loghum F, E, I. 65) og T. 66) jordh U. 67) henne fo aff hanum fange uden &c. U. 68) fa A. U. om, ok fwa, Men hver den, som faaer efter Brydiens Tilladelse, uden at saadan Tinglysning har fundet Sted, han har forbrudt hvad han saaede. Landbo maa ei laane Ford til andre; thi han skal enten selv bruge den eller lade den ligge; thi ellers kunde det hænde, at den, hvem Jorden var laant, fik Hævd derpaa (d. e. vilde gjøre sin Besiddelsesret gjeldende) og Bonden kunde saaledes blive nødt til at anlægge Sag for fin Jord. Ni og tredsindstyvende Capitel. Gh. IV. Cap. 17. Om Mand fætter sit Huus paa Andens Jord. Dersom nogen Mand sætter Huus paa den Jord, som er i andens Mands Hævd, om den endog er hans egen, naar den ej er blevet ham lovligen tilkjendt, eller han sætter Stavre ind paa den Jord, som tilhører en anden, for saaledes at faae Jord fra ham, uden lovlig Forfølgning, eller han ulovligen pløjer Jord fra anden, uagtet Jorden ikke er dennes Ejendom, da skal han, endskjøndt Jorden siden bliver ham selv tildømt, bøde Bonden tre Mark, fordi han ranede hvad der var i hans hævd. Men ikke forbryder han derfor tre Mark til Kongen; thi han stal ej forbryde tre Mark til Kongen, fordi han handler ulovligen med det, som er hans eget. End sætter han sit Huus paa Bondens egen Jord, som har været h. IV. i Bondens egen hævd, eller i dens Hævd, som med rette har arvet den, eller i dens Hævd, som med rette har erhvervet den ved Kjøb eller Magestifte, og kom. mer da Jordens Ejer og forlanger tre Mark af ham, fordi han som Ransmand har sat Huus paa hans Jord og lader han tre Gange, fem Dage mellem hver, to Mænd gaae til ham, for at fordre Huset borttaget, og tager han dog ikke Cap. 18. 69) uloghum F. E, I, 70) æn thi A. T. dogh hun er hans eyen meth lowen oc for han fiden jorden til fik met nogher low tha &c. U. 71) hwær them D. I 72) loghum F. E. I. 73) bwær thöm D. 74) T. add, forti. 75) for U. 76) hanum aff hans hæffd U. 77) pa H. T. U. 78) modh U. 79) Her begynder i U., ligesom i Ghem. udg. et nyt Cap. med Overskrift: Om man fætter hus a the jord ther anners mans hæffd ær. 80) finæ eghna F. E, A I. T. 81) ællær tho at hans D. - T. add. o. 82) ær A. 83) U. add. effter. 84) er E. 85) hans T. 86) oppa U. 87) fynnæ U. Gh. IV. Cap. XIX. 182 hwær 88) finne i thre fimte ok fimtæ hans hus up. ok takær han æy hufæt up i 89) thre fimtæ. tha bötær han atær 90) thær andre thre mark foræ. Plöghær han ok bondæns jorth91) til that at han wil fwa rænæ, 92) ællær at han ftafrær hans jorth ok 93) thær til. ok kiærær han ran ywær hanum a thingga æntingh for hus ællær foræ ftafring. ællær for plöghning. tha bötæ han hanum thre mark foræ. ok konung thre mark. LXX. Um giærthæ mællæn 94) by. Thæet skal man ok witæ. at allæ the giærthæ 95) mællæn by 96) fkal wæræ. ællær 97) i bymark. 98) ok hauær thær 99) æy fwa laghlik wæræt fat garth 100) at allæ 1) gates 2) at. ok hauær 3) thot hwaræn thre wintær i hæfth 4) wæræt. ok wil nokær tha a kallæ at thæt ftar æy loghlekæ. tha fkal 5) han 6) e annæt ar 7) ful delæ up giærthæt 8) för æn man 9) kaftær hin annæn nethær. AEn gör 10) that nokær at han wil fin garth kaftæ nethær. ok thær mæth II) giærthæ til iæfnæthæ komma at hans garth ligger nethra. ok hinæ hauæ æy weth taket a thingga at giærthæ ok 12) mæth logh 13) til dömt. för æn han kaftær than 14) garth nethær. tha böte han them thær han görthæ 15) wether thre mark ok konung thre mark. forthy at that 16) ær hins oflæ 17) at lægge giærthæ nethær. 88) hweri F. I. huæriæ time i &c. T. mæn95) H. add. thær. til oc tre fynnæ fymtæ hans &c. U. 89) innen tridiæ U. go) bonden P. bonden thre &c. U. T. om. thær. 91) U. add. eller ftaffuær. 92) wil fwæriæ E. rene T. et add. hans hæfft aff hanom uten loghdeling. - U. om. allær

thær til, 93) T. om. ok. 94) mællum bym F. 95) byum F, byær D. 97) æth I. et fic fapius. 98) T. add, tha fcal thet were fom thet hauær wæræt aff æræld. Dette Tillæg findes ogsaa, som Rettelse, tilføjet i U. in marg. 99) thet U. 100) U. om, garth, 1) allum F. E. D. I. 2) gæthes A. K. gades T, nöghes P. nöyell ther meth oc &c, U. Huset bort inden tre Gange fem Dage, da skal han endnu bøde andre tre Mark. Plejer han af Bondens Jord, for at tilrane sig noget deraf, eller sætter Stavre ind paa hans Jord i samme Hensigt, og søges til Tinge som Ransmand, enten for at have sat Huus eller Stavre eller for at have pløjet, da bøde han til Bonden tre Mark og tre Mark til Kongen. Halvfjerdsindstyvende Capitel Om Gjerde mellem Byer. Det skal man ogsaa vide, at, dersom noget af de Gjerder, som skulle være mellem Byerne eller i Bymark, ikke har været fat lovligen, saa at alle dermed kunde være fornøjede, men man dog har havt det trende Vintre i Hævd: vil nogen da paaklage, at det ej staaer lovligen, da skal han i det næste Aar forfølge Sagen til Doms, førend man maa nedrive Gjerdet. Vil nogen nedrive sit Gjerde, for saaledes, naar hans Gjerde ligger nedrevet, at tvinge de øvrige Bymænd til, at sætte Gjerde for deres Deel, men disse ikke til Tinge have vedtaget at ville sætte Gjerde, og ikke heller ved Dom ere tilpligtede at gjøre det, førend han nedriver Gjerdet, da skal han bøde til den, som han gjorde den Skade, tre Mark og til Kongen tre Mark, fordi der tilføjes hiins Jord Skade ved Gjerdets Nedlæggelse.

Gh. IV. Cap. 19. 3) A. E. T. add, thet. 4) hæfthum F. E. I. 5) Ikal e anner thær ful &c. A.-E. om, han. 6) man U. 7) en D. T. om, annet ar,- theræ U. 8) garden T. gærde U. 9) han H. 10) wil nogher man kaftæ fyn gardh nedher &c. U. 11) U, om. mæth giærthæ, 12) H. P. add. ay æer, ware æy.ællær ok I. T. add ey. U. add. 13) loghum F, A. E. I. low U. 14) garden U. 15) U. add. thet, 16) the haffue alle kade ther aff ath garden ligger nedhræ U, 17) olla (?) F. ötflæ A. H. öfle E T. Gh. IV. Cap. XX. 184 LXXI. Then grannæ ær nærmer with 18) logh thær hæghna wil byn 19) æn 20) thær öthæ wil. That fkal man ok witæ at hin thær hæghna wil 21) byn at 22) han ær e nærmær 23) allæ loghæ 24) æn hin thær öthe wil. that 25) ær nu fwa um mæn bo i by famæn. ok fummæ wiliæ thæræ hæftæ i wang 26) tythræ 27) a thærra eghæt. ok fummæ wiliæ at ængen hæft kombær i wang. tha æræ the AEn louæ the nærmær at latæ ængan 28) i. æn hinæ andræ æræ at latæ i. nokær man forthy fin hæft at hauæ i 29) ofnæ 30, fit eghæt at han skal gömæ wanggan. tha fkal 31) præftans hæft wæræ i mæth than 32) förftæ. thæn thær flere by hauær i foknæn 33) æn en. forthy at um han tharf 34) til kriftændoms ræt. tha ær that 35) mæft 36) tharf at man göra that hælzt thær AEn than thær lof far til af 39) granguthz wiliæ ær mæth 37) fræmdaær. 38) taka til wangs gö. ok takær nokær næ fum fagh 40) ær um præft. ællær than 41) thær grannæ mæ. ok fætter han a fit eghæt. ok worthær han 42) lös. man hanum i hans korn. ok nimbær 43) man 44) hanum in. tha gialda han fkatha 45) giald atær. fum han thor 46) fwæriæ at han görthæ æy mer fkatha ok bötæ 47) æi mer foræ. LXXII. Gh. IV. Cap. XXI. wiliæ. Man 48) ma æy tytræ 49) i wang forutæn allæ grannæ En förær nokær than 50) i wang thær æy faar 51) grannæ wiliæ til. ok tythrær 52) han a fit eghæt. ok worthær han 53) löös. ok kombær han i nokær manz akær. tha gialde han atær fkathæn. ok bötæ twa öræ foræ at 18) U. om. with logh. 19) U. om. byn. 20) E. F. add, hin - T. om, en... wil. 21) U. add. i. 22) I, om, at han. 23) E. A. D. H. 1. K. T. U. add, til. 24) lowe G. low U. 25) ther fom mæn &c. U. 26) A. T. U. add, före oc. 27) tyre D. U. tydre T. 28) F. E. A. D. H. I. K. T. add. haft. 29) D. H. K. P. T. add. wang. 30) uppe F. E. A. T. a U. 31) jo U. 32) them F. D. T. 33) fokæn F. I. 34) thurff A. thörfte wed P. U. 35) theær F. A. 36) næft U. . Eet og halvfjerdsindstyvende Capitel. Den Grande har større Ret, som vil hegne for Byen, end De den, som vil øde den. Det skal man ogsaa vide, at den, som vil hegne for Byen, har i alle Maader større Ret, end den, som vil øde den. Skeer det, naar Mænd boe sammen i By, at nogle ville tøjre deres Heste i Wangen paa deres Eget, men andre ville, at ingen hest skal komme i Vangen, da ere disse nærmere til at formene det, end hine til at lade Hesten komme ind. End tilstede de nogen at sætte sin Hest paa hans Eget, for at han skal passe paa Vangen, da skal Præstens Hest være blandt de første, naar Præsten har flere Byer i Sognet end een; thi, dersom Præsten bes høver det til Christendommens Tarv, da er det rettest, at man helst gjør det, hvorved Guds Villie fremmes. End naar den, der faaer Granders Tilladelse, saaledes som sagt er om Præst og om den, som Grander tage til at passe paa Vangen, sætter Hesten paa sit Eget, og den bliver løs, og nogen træffer den i sit Korn og optager den, da skal Ejeren gjelde Skaden, saaledes at han tør sværge, at den ikke gjorde mere Skade, og mere skal han ikke bøde derfor, Gh. IV. Cap. 20. To og halvfjerdsindstyvende Capitel. Man maa ikke tøjre i Vangen, uden alle Granders Forlov. End fører nogen, som ei har faaet fine Granders Forlov, sin Heſt i Vang og tøjrer den paa sit Eget, og den bliver løs og kommer paa nogen Mands Uger, da skal Ejeren gjelde Skaden og bøde to Dre, fordi han førte den i Vangen, 37) frændær mæth F. T. U. 38) frænder E. 39) E. H. T. add. allæ. 40) mælt F. E. A. 1. T. 41) hyn annen at fæette a &c. U. 42) hans hæft P. U.. 43) nimær F. T. nummer E. A. 44) H. U. om. man. 45) Ikaden atter D. Hoged 46) thar T. törff U. 47) bödær T. 48) Om man thyræer i wang U. 49) tyuther F. tyrer D. tidræ T. 50) man fin hæft i wang foruthen granne wilia D. P. U. 51) E. add. allæ. 52) tyuthær F. tidrær T. 53) hans hæft 1, hæft T. hæften U. (24) Gh. IV. Cap. 21, Gh. IV. Cap. XXII. 186 han förthæ 54) i wang. allar fæliæ 55) thær thrinnæ 56) manz eth 57) foræ, 58) at han kom æy mæth hans wiliæ i wang. at 59) then time. fa ok fleræ hæftæ lof 60) af alle grannæ. tha 61) the af alle fa lof. them bötær man ikky foræ, ok thot hwaræn gialda 62) fkathæn atær thær the görthæ. Wili 63) allæ hwær 64) hauæ fin hæft i. ok worthæ the allæ um fatæ. 65) allæ 66) the mæth allæ granna lof kommæ i. thæm bötæ man æy foræ. ok thot hwaran 67) gialde 68) fkathæn atær. 69) AEn kombær that fwa fum oftæ worthær 70) at fomme worthæ fenæ at giærthæ. ok wiliæ 71) them thwinggæ til hina thar 72) giærthæ wiliæ at the fkulæ gærthæ. tha 73) hinæ thær hægh. nathæ 74) wiliæ. 75) kalla tham til things thær 76) thæm jæuær um. at the wiliæ æy 77) giærthæ, 78) ok thingmæn lægge them then dagh foræ. thær 79) the wiliæ at 80) the 81) hauæ giært. ok fa tha 82) giært at 83) grannæ taka ay 84) wæth af them til fwa mykil witæ 85) fum thingmæn læge 86) foræ. ok the witæ fkulæ granna take thær giært 87) hauæ, ok thær thyrfuæ 88) the ay bondan bötæ foræ ræt 89) ær 90) take 91) af, ok æy konungs ræt. LXXIII. Um 92) then garth æy ma hiælpæ. 93) Er nokær then garth 94) giærdær at 95) han ma ay hiælpe warth.96) ok æy til wærie. ok hauæ 97) thingman lagh thær dagh til at han fkulda bættræ.98) ok 99) wita um han war æy bætræth. 100) tha mugha the take 1) thær fwa foræ fum 54) A. K. P. T. add. hanum. 55) dyliæ meth tree mæntz &c. U. 56) thrænnæ F. K. thre D. P. tredia T. 57) P. add. fom tingmæn lægge. 58) K. add. at han förthæ æy i wang. 59) T. om. at. AEn lor fæ eller hæft loff ath fare i vangh af alle granne, tha hwat Ikade thet gör ther böde icke meræ foræ. AEn kombær &c. U. 60) F. H. 1. K. add. i wang. 61) T. om, tha. 62) börze H. T. 63) F. A. I. add. oc. 64) hwærn E A. 65) fotta P. 66) ællær H. 67) hwær tæm D, 68) bödæ T. 69) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om hægnæt i wange. 70) kommer U, 71) wili hine twinge them til &c, G, U. 72) at E. I.A, H. T. add, ay..- ther gert haffue U. 73) U. add, fkullæ, 74) hægnathin F. A. hægnathan E. K. T. hægnæet wile gömæ kallæ &c. P. U. 75) T. add. hauæ. 76) at H. T. 77) wiliæ hæghne H. eller og gjøre Eed selv tredie, at den ikke den Stund er kommet i Vang med hans Willie. Dersom alle Grander have givet Forlov til, at flere heste maa komme i Vangen, da skulle Ejerne ikke give Bøder derfor, men dog erstatte den Skade, de gjøre. Ville alle have deres Heste i Vangen og blive derom enige, da skal der ej gives Bøder for alle de Heste, som med alle Granders Forlov komme i Vangen, men dog skal Skaden erstattes. End skeer det, som ofte hænder, at nogle ere seendrægtige med at sætte Gjerde, og de øvrige, som ville have Hegn, ville tvinge dem dertil, da skulle de kalde dem til Tinge, som vægre sig ved at hegne, og Tingmænd skulle forelægge dem en Dag, inden hvilken de ville, at de skulle have sat Gjerde, og til den Tid skulle de have Gjerdet rejst, at deres Grander ej skulle gjøre udlæg hos dem for faa store Bøder, som Tingmand have fastsat; de Bøder skulle de Grander tage, som have sat Gjerde, og for saaledes at tage sig til rette skulle de hverken bøde til Bonden eller Kongen. Tre og halvfjerdsindstyvende Capitel. Om det Gjerde, som ikke duer. Er der rejst noget Gjerde, som ej kan være til Gavn og Værn, og have Tingmænd forelagt Ejeren en vis Dag, inden hvilken han skal udbedre det, og bestemt Bøder, om det ej bliver istandsat, da maa de tage Bøder derfor, som om 78) hegne T. holde hægnet U. 79) ath gardhæ oc taghe granne &c. U. 80) thet T. 81) H. T. add. fcule. 82) the A. fa the ikke tha giært H. P. the tha I. K. T. 83) oc tage granna theris pant P. go) ther A, E. H. K.-A, F. H. I. add. the. D. om. ær.. af. 91) taker E. toghe U. 92) Om brudnæ gardha U. 93) P. add. for fæ. 94) T. add. oc. 95) ther ma &c. T. ther æy kan woctæ ællær 84) F. om. ey. theres panth ther foræ fo- wæriæ oc haffue &c. P. U. meget fom tingmæn &c. U. 85) E. I. om, witæ. -wide T. 86) leggiæ F. P. U. add, wida. 87) gardh E. 88) thyrf F. tarff E. töreæ D. thyrffuæ the ey bötæ bonden ræet ther the take &c, H, T. 89) fom the U. 96) wæræ oc til waræ E.-I. om. warth. - worda T. D 97) haue thær thingmen lagh dagh A.-E. om. thær. 98) bæthres A.-U. add. then gardh. 99) ok ær ther witne til at han &c, P. U. 100) T. add, oc wordær han my bedræt. 1) F, A. E. D. H, I, K, P. T. U. add. wito. (24*) Gh. IV. Cap. 22. Gh. IV. Cap. XXIII. æy 188 gen AEn kombær nokæt fæ gen manz han waræ æy giærdær mæth allæ. 2). wiliæ innen 3) wang. ællær gömæn lith. ællær gömæn brotnæ 4) garthæ. ok hauær han hyrthæ 5) til 6) fit fæ math allæ grannæ. tha bötær mæn?) ikky foræ fæt. num 8) gialdæ fkathægiald atær. 9) AEn ær nokær thæn thær wil hyrthæ mæth 10) grannæ hauæ. ok hans fæ far 11) wargrannæ

thælöft. ok 12) kombær that fwa i wang. æn 13) thot that kombær hans wiliæ. mæth that 14) at annan man wrakær that ay 15) i. tha gialda han atær fkathan thær fææt a. ok bötæ twa öræ thær foræ at hans fæ for 16) warthælöft. 17) AEn worthær nokær manz garth brotan. 18) ok kombær at hans garth thær fæ igömæn 19) fithæn han war waræth 20) at af, grannæ ok bötær han æy thagær 22) han war waræth at ok fwa brat fum han gitær til faræt. tha hwat fkathæ fum the fa fithæn. 23) tha gialde han that atær. AEn ftar that fwa dagh ok nat æftær that at han war waræth at. at han bötær 24) that æy. ok far 25) man fithæn fkathæ af fæ gömæn than garth. tha gialde atær kathan them thær fkathæn fanggæ. 26) ok bötæ a twa öræ. AEn dyl han fkathæn för æn that hauær dagh war thær 21) brotan. ok nat flandet, at that kom av o æy gömæn hans garth. tha dyliæ han mæth fin enæ 27) eth. AEn dyl han fithen that hauær dagh og nat ftandæt. tha dyliæ thæt mæth thritiæ manz eth. LXXIV. Um nokær far för 28) burghæn 29) æn annær. That Ikal man ok witæ at um nokær man fanggær för byrghæt 3°) æn annær. tha skal han æy thær foræ fit fæi wang wrake. 31) æn thot han hauær that a fit eghæt. that ma æy logh warthæ at han nötær afræth förræ. for- 2) T. begynder et nyt Gap. med Overskrift: Om fæ kommær i wang ther hyrde hauær 3) i A. E. H. T. 4) brötnæ F. brudnæ T. 5) hirthe F. 6) at finæ fe E, D. H. I, T. 7) man A. 1. T. mannen E. 8) F. E. D. add. enæ at, add, enæ. han H. 9) T. begynder et nyt Gap. med Overskrift: Om fæ kommer i wang ther ey hirde hauær. 10) E. add, anner. 11) worther löft U. 12) H. om. æy. 13) anthi at theæet &c. T. A, H. I. K. T. 14) thi T. 15) at E. 16) foor F. gik A. far T. slet intet Gjerde var sat. Kommer 189 væg mod Ejerens Villie ind i Vangen, enten gjennem Led eller gjennem bruddent Gjerde, og har han Hyrde til sit Qvæg tilfælles med de andre Grander, da bøde han derfor intet, men gjelde Skaden. Er der nogen, som ikke vil have Hyrde med sine Grander, og hans væg gaaer uden Vogter og kommer saaledes i Vangen, da skal han, naar ingen anden har drevet det derind, og skjøndt det er kommet i Vangen mod hans Villie, gjelde Skaden og bøde to Øre, fordi hans Qvæg gik uden Hyrde. Bliver nogen Mands Gjerde bruddent, og kommer Qvæg derigjennem, efterat han af sine Grander var advaret om, at det er itu, og han istandsætter det ikke, naar han er ble ven advaret, saasnart han kan, da skal han erstatte den Skade, som de siden lide. -End staaer det Dag og Nat, efterat han er advaret, uden at han istandsætter det, og nogen siden bliver beskadiget af da skal han gjelde Skaden og bøde to Dre. vag, som kommer derigjennem, Paastaaer han, førend det endnu har henstaaet Dag og Nat, at Qvæget ej er kommet gjennem hans Gjerde, da gjøre han sin Eed derpaa; paastaaer han det samme efter Dags og Nats Forløb, da gjøre han Eed selv tredie. Fire og halvfjerdsindstyvende Capitel. Om nogen faaer indhostet førend andre. Det skal man ogsaa vide, at om nogen faaer indhøstet, førend andre, da maa han dog ej derfor drive sit Qvæg i Vangen, om han endog sætter det paa sit Eget; thi det maa ej være tilladt, at nogen først maa nyde vret, fordi han er 17) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Um maus gard wordær upp bruten. 18) brötæn F. G. et fic in feqq. bruten H. brudin T. 19) gönum F. wongh E. 20) wartharth af grannum F. warith at af grannum I. 21) D. E. om, thær 22) thet fnaræfte han kan til hanem fare P. U. 23) F. E, I, add, foræ. 24) botær F. 25) fangær A, 26) for T. 27) eghen A. P. U. 28) förre burgh F. för burgith E. 29) höftet P. U. et fic in feqq. 30) burgith F. A. E. G. H. et fic in feqq. burget T. 31) driffue oc ey maa han haffue thet &c. U. 6h. IV. Cap. 23. AEn thy at 32) han war 33) förræ byrghæt. hwat fum that ær hældær a 34) en akær ællær 35) fleræ. ok 36) tha ma hin hans fæ innimmæ. 37) æn thot that fiar oppa hans eghan akær. fum that ware 38) ællær komat 39) i wang. ær nokær 40) then man 41) thær mæth fin hæft rithær ut til gingga 42) ællær til hion. 43) ok ftandær hos hanum ok latær hanum ætæ. af fit eghæt. tha fkal han 44) æy thær foræ taka hanum ællær at han akær fin 45) hion mat ut. AEn ær ok hans hors ftandær a hans eghan akær 46) the fund the atæ. nokær 47) then fool i by at 48) han latær forthy fit korn utæ ftandæ 49) at han wil göræ 50) andre thær wanda 51) mæth. ællær thæræ fæ innimmæ. tha fkulæ grann kalla hanum til things, ok thingmæn fkulæ lægge en dagh for hanum. hwat dagh han skal byrghæt hauæ. ok far han thæn dagh AEn far han æy byrghæt. tha byrghæt. 52) tha hauæ fiælf gangn 53) af. hægnæ han fik 54) förfi55) utæn innam. 56) afræth. 58) AEn 59) worthær that fwa at annær by fangær för byrghæt æn annær. tha a han mæth rætæ at gömæ fit fæ 60) af afræth til hin annær far byrghæt. AEn wraka 61) the fæ i. ok kome the man til thær wangan hauæ 62) byrghæt. tha hwært houæth thær thær kombær in ftorhöuath. 63) tha gialda fkathæn atær han thær fæt a. ok bötæ foræ hwært twa öræ e til tolf æræ. 64) AEn fithæn tolf worthæ. tha böte thær foræ thre mark. ok AEn tha ma that æy fithæn höghræ wartha thot 65) al hiorth kombær i. fkathæn gialde the allæ atær 66) thær fæt hauær gört. AEn dyl han 67) foræ hans wang. i ok ængan fiath thær atær 66) ok grannæ 57) the nytæ thærra et houæth 68) at thæt kom ay ængæn the hauæ fæ 69) dryf70) famæn. mæth 71) hans wiliæ. ok 72) fkal han faliæ 73) threthia manz eth thær foræ. æræ the ok fleræ. tha 74) göra 75) foræ hwært 32) om U. 33) fek H. T. for T. 34) A. om. a. aff U. 35) F. E. 1. add. a. 56) æn gör han thet tha &c. T.-P. U. om. ok. 37) indtake D. 38) worthæ A. 39) kommer A, 40) than nokær man F. E, theær nokær man A. 41) U. add. eller hans fween. 42) gingi F, D, H, I. T. tingi E. fit höftfolk P. U. 43) hyonum F. E, A. D. H. I. T.-U. om. ellær... hion. 44) man G. H. K. P. T. U. 45) fine F. E. A. H, I. 46) akær och atæ I. 47) noget thet folk i &c. U. 48) ther later &c. U. 49) H. K. T. add, a marka. 50) E. om. göra. 51) foræ A. fkade U. 52) borghet H. et om. tha... byrghæt. 53) gafin E. A. D. T. U. 54) fit E. A. T. U. den første, som har indhøstet, hvad enten det er paa een eller flere Agre; hans Grande maa da optage hans væg, endskjøndt det staaer paa hans egen Ager, ligesaafuldt som om det ellers var kommet i Vangen. Rider nogen paa sin Hest ud til sine Medhjelpere eller til sine Folk, og staaer hos Hesten og lader den æde af hans Eget, da maa ingen derfor optage den, og heller ikke, naar nogen kjører ud med Mad til sine Folk og hans Heste staae paa hans egen Ager, medens de æde. Er der nogen i By, som er saa daarlig, at han lader sit Korn staae ude, fordi han vil gjøre andre Skade dermed eller optage deres Qvæg, da skulle hans Grander stævne ham til Tinge, og Tingmænd skulle forelægge ham en Dag, inden hvilken han skal have indhøstet; faaer han indhøstet til den Tid, da har han selv Gavn deraf; men faaer han ikke indhøstet, da sætte han Hegn for sit Korn, men ikke maa han optage Andres Qvæg, og hans Naboer skulde nyde deres Wvret. Skeer det, at en By faaer indhøstet førend en anden, da skal den første holde sit væg fra Ævret, indtil den anden faaer indhøstet. End drive de Qvæget i Vangen, og de Mænd komme til, som ikke endnu have høstet, da skal den, som ejer væget, gjelde Skaden og bøde for hvert stort Høved to Øre, indtil der er tolv Høveder. Er der tolv Høveder, da bøde han for dem tre Mark, og højere maa Bøderne ikke blive, om endog hele Hjorden kommer i Vangen. Men Skaden, som væget gjør, skulle de alle erstatte. Gjør han Benægtelse for et Hoved og siger, at det ej med hans Villie kom i Vangen eller noget Sted, hvor de have Fædrift sammen, da skal han derpaa gjøre Eed selv tredie. Er der og flere Høveder, va gjøre paa samme Maade for hvert Høved 55) om U. 56) innen I. innæma P. U. 57) I, add. och. 58) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om by for burgeæt för æn annæu oc wragær theræ fæ i affræth. 59) AEn for æy by för &c. U. 60) U. om. fæ af. 61) driffue U. 62) I add. ay.-ubyrghit K. T. ey höftæt P.U. 63) ftorhofthæ F.D ftort hout T.-E. add.ær. 64) wartha F. F. A. I. T. 65) tho at alle hiorth F. dogh at U. 66) H. add then. 67) nogher U. 68) U. add. tha fcal han dylie med 111 meentz eth. 69) E. I. om, fæ. 70) drif F. E, drefft D. drifft U. 71) ær ok æy mæth hans fe och fæliæ D, T. add, anghen. 72) tha H.-P. U. om. ok...fora. 73) fwæræ E. 74) thær A. 75) bötæ D. Gh. IV. Cap. XXIV. 192 fæs houæth fwa e til tölf worthæ. tha fæliæ 76) tyltær eth foræ. ællær bötæ thre mark. AEn hauæ the thær förræ fa byrghæt thærra fæ i wang. ok wilia ay late that. 77) tha mughee the thær fithærmer 78) æræ at 79) mæt hiarnæt 80) am mange daghæ thærræ 81) gömæ afræth fum hina hauæ för halft 82) æn thæsfæ fingga burghæt. LXXV. Um fæ kombær i wang. Kombær manz 83) fæ i wang. ok kombær hin wether thær kornæt a. för æn hin thær æghændæ ær at. 84) tha a hin 85) math rætæ 86) in at takæ. AEn kombær hin fithæn wether thær a. 87) fithæn hin hauær wethær kommæt. ok wetær 88) hanum fornam 89) för æn han 90) kombær i gatæ lith. tha a han atær at gialdæ fkathæn. ok bötæ fæx öræ foræ fornamæt. 91) AEn kombær han innan gatæ lith math ok wetær han hanum fithæn 92) fornam. tha 93) bötæ tolf öræ foræ. AEn kombær that innan hans eghæt gartz lith. ok takær han fithæn fran hanum that innam 94) han hauær innummæt. tha böte thre mark foræ. 95) Dyl han that innam 96) i wangh war takæt. tha dylia that math fiattæ 97) manz eth. Dyl han that a gaten war takat. tha dyliæ that mæth tyltær eth. Dyl han 98) that at han tok æy af hans AEn kombær hin til thær eghan garth. tha dyliæ 99) mæth 100) tyltær eth. hans fæ ær innummæt. 1) ok wil ut löfæ. tha bötæ fkathæ 2) giald. ok fwæriæ ofnæ mæth fin 3) eth. ok takæ fit ut. AEn figher than thær in hauær nummæt fæt at that görthæ mer kathæ æn 4) til twa öræ. tha lægge han hanum wath 5) til fwa mykæt fum hin fighær at that görthæ hanum fkatha. AEn fighær hin thær fæt a. at han wil hanum ofwæthiæ 6) tha kalla bæg 76) dylie meth tre tilter eth &c. U. 77) H. add, wakte. 78) fiærmeræ P. fighærmere U. 79) P. om. at, 80) hiarthnæt E, I, K. hierneth A. H. G. P. T, hæruæt U. 81) thæræ afræt gömæ I. then affræet göme U. 82) hafft A. E. H. G. T. U. 85) A. om. manz. 84) D. H. P. A. T. U. add. fææth. 85) han F. H, T. 86) H. K. T. add. thet. 87) A. T. D. H. K. P. U. add, fææt. 88) withær E, U. add. han. 89) for D. go) hin E. I. 91) nammeth A. P. T. U. 92) E. om, fithæn. 93) U. om. tha.... innummer, 94) innen D. indtil der er tolv; thi da skal han give Tyltereed eller bøde tre Mark. End have de, som først have høstet, deres Qvæg i Vangen, og ville ej tage det tilbage, da maa de, som sildigere ere blevne færdige, lade deres væg med Bogtere gaae paa 2Evret i saa mange flere Dage, som hine have nydt Ævret førend disse fik hostet. Fem og halvfjerdsindstyvende Capitel. Om Qvæg kommer i Vang.s Kommer Mande væg i Vangen, og den, som ejer Kornet, kommer til, førend Evægets Ejermand, da maa han med rette optage det. En End kommer vægets Ejer til, efterat hiin har optaget væget, og tager det fra ham, førend han kommer til Gadeleddet, da skal han gjelde Skaden og bøde ser Øre for Fornam. End kommer han med væget indenfor Gadeleddet, og vægets Ejer tager det fra ham, da bøde denne tolv Øre derfor. End kommer det indenfor hans eget Gaards led og bliver det optagne Qvæg ham der frataget, da bodes tre Mark derfor. Nægter Ovægets Ejer, at have frataget Optageren det i Vangen, da gjøre han Benægtelseseed selv sjette; nægter han at have taget det paa Gaden, da stadfæste han Benægtelsen med Tyltereed; nægter han at have taget det i Bondens egen Gaard, da give han (ligeledes) Tyltereed. End kommer vægets Ejer, naar det er optaget, og vil udløse det, da give han Skadegjeld og gjøre sin Eed paa, at det ej gjorde mere Skade, og da tage han sit væg. End siger den, som har optaget Qvæget, at det gjorde Skade for mere end to Øre, da skal Ejeren give ham Pant for saa meget, som hiin anslaaer Skaden til. Men siger Qvægets Ejermand, at han fordrer for meget, da skulle de begge kalde deres GH. IV. Cap. 24 95) T. begynder et nyt Cap. med Overßrift: Om han dyl innam ther tog fra then ther innæmadæ. 96) D. om. innam - H. T. add, ther, 97) liætæ F. A. fættæ E. U. om, fiatte... math. 98) E. F. add. oc. U. om. dyl han... tyltær eth. 99) H. P. T. add. ec, 100) I. add. thire. 1) innæmet U. et fic in feqq. 2) Ikadhen igen oc U. 3) K, add. enæ. P. add. egen. U. eyen. 4) U. om. eæen.. 5) with D. I. örce. 6) om wathie E. H. T. aff weetie D. aff wadia P. off wartiæ I. affbede U.-P. fortiarer in margine dette Ord ved: lætte for dyrt. (25) Gh. IV. Cap. XXV. 194 gæ 7) thærræ grannæ til 8) after that the witæ 9) (katan. 10) æftær that the 11) fætiæ wæth 12) foræ ok löfæ fwa. at han ma 13) fwæriæ ofnæ, AEr fkathæn meræ æn twigga öræ fkathæ. tha latæ han that ut thær han wil. ok fæliæ 14) got fum fæx thrithiæ manz eth til at alt 15) ær utæ. e 16) til thæt ær 17) fwa öræ. AEn 18) ær that bætræ æn fæx öræ. tha late 19) ut math fiattæ 20) AEn 22) ær that bætræ æn tolf manz eth. e21) til thæt ær tolf öræ fkathæ. öræ. tha late that ut math tyltær eth. e til that worthær thre mark. AEn 23) worthær that höghræ æn thre mark, tha latæ han ut mæth tyltær eth. ok witnæ math. 24) fwa höt 25) fum that warthær. thot that worthær fwa mykæl fkathæ fum twigga 26) mark. 27) tha kombær 28) æy höghræ logh foræ æn en tyltær eth. ok witnæ at al than fkathæ ær utæ. thær han görthæ hanum. LXXVI. Um wæth thær 29) lagh warthær foræ innam. Gör that nokær man at han haldær hins 30) wæth længær 31) æn fyknæ 32) kombær. ok 33) han hauer thær grannæ witnæ til at han beddes that. ok bötæ 34) that foræ thær logh war. ok 35) hin wildæ that æy ut latæ. ok ftæfnær 36) hanum til things. ok the 37) witnæ mæth hanum a thingga at han böth hanum ræt ok beddas fit wæth ut. ok han 38) wildæ hanum that æy ut late. tha dyliæ hin thær wæthat hauær mæth tyltær eth. ællær bötæ thre mark foræ. 39) Alt 40) twigga 41) öræ mal fum hethæ 42) logh ær. ællær fiæx öræ botæ. æn 43) thot that ær tolf öræ. 44) ok bedes han thær ræt foræ ællær logh foræ, ællær a gatæ ftæfnæ. ællær a kirky ftæfnæ. ok wil 7) bothe H. 8) withær H. 1. T. U. U. add. oc. 9) wirde T. 10) H. K. T. add. oc fkathæn thær refiter fætte han wad &c. P. U.” 11) tha K. 12) with E. 13) E. om, ma. 14) fwærize E. U. 15) æn E, 1, 16) fo U. 17) E. om. ær... tyltær eth e til that. 18) U. om. AEn. . . öræ, 19) A. F. add. han, 20) fiætæ F. A. 21) intil U. 22) U. om. AEn... öræ. 23) D om, en... mark. 24) P. T. U. om. meth. 25) högt E. A. H. T. U. Grander til, og eftersom de ansætte Skaden, skal han sætte Pant og udløse Qvæget med faa meget, at han tør gjøre sin Eed (at Skaden ej var større). Er Skaden større end to Øre, da give han i Erstatning hvad han vil, og der som Skaden ikke overstiger ser Øre, gjøre han Eed selv tredie, at al Skaden er erstattet. Er Skaden større end sex Øre, da skal han erstatte den saaledes, at han trøster sig at gjøre Eed derpaa selv sjette, indtil Skaden er saa stor som tolv Dre. Er den større end tolv Øre, da erstatte han den og give Tyltereed, indtil den er saa stor som tre Mark. End er den større end tre Mark, da erstatte han den og skaffe Tyltereed og Vidne derpaa (at Skaden ej var større). Hvor stor end Skaden er, om den endog er saa stor som to Mark, da skal der dog ikke gives større Lov. (ikke bruges flere Medeedsmænd) end Tyltereed og Vidne til Beviis paa, at al den tilføjede Skade er bleven erstattet. Sex og halvfjerdsindstyvende Kapitel. Om Pant, som sættes for optaget Qvæg. Holder nogen Pantet tilbage, efterat Ejeren vil udløse det, og har denne sine Grander til Vidner paa, at han forlangte det tilbage og tilbød hvad Ret var, og at hiin dog ikke har villet givet det tilbage, og Granderne, efter lovlig Stævning til den, som har Pantet, vidne med Ejeren paa Tinge, at han tilbød hiin hvad Ret var og fordrede sit Pant, men at hiin ikke vilde lade ham faae det; da skal han, som har Pantet, stadfæste sin Benægtelse med Tyltereed eller bøde tre Mark. For hver Sag af to Øres Værdi skal gives Eed efter Loven eller ser Øre i Bøder; er det tolv Dres Sag, og han derfor fordrer Bøder eller Eed, enten paa Gadestevne eller Kirkestevne, og den Sigtede vil ikke rette for sig, og Gh. IV. Cap. 25. 26) firæ U. 27) H. P. add. filfs. 28) gar thær æy &c. H. T. 29) eller pant for fææ U. 30) hans T. 31) K add, for innam. 32) föknæ A. H. G. fögnæ P. T. U. 33) at E, I, T. 34) böd hanum that &c, P, S. U. 35) at E. 36) bin kaller U. 37) U. om. the hanum. 38) hin U. 39) P. om. foræ, 40) AEn H. T. oc for alt U. 41) A. add, markka. 42) hetæ A. P. hede T.- U. om, f, het, 1. ar. 43) ællær tolft öræ bodh oc &c. U. 44) P. add. bod, (25*) han 45) hanum æy ræt göra. ok 46) hauær han granna witna til. ællær kirky mannæ at hin wilde hanum æy ræt göra. tha böte han e halua mer foræ, æn han skuldæ ællær 47) bötæ. Dyl han ok at 48) fælix 49) fwa myklæ mer logh fum thær kombær til. um 50) that ar 51) fwa fmat52) ællær 53) hwat fum that 54) ær hældær 55) fkogh hog ællær annæt. AEn um the æræ grannæ ællær kirkæmæn. 56) tha (kal han that a thingga kiæræ. of57) han kan ay hemæ, fa 58) ræt. Gh. IV. Cap. XXVI. LXXVII. Um man rithær annars hæft. Rithar man annars hæft innen markæs. 59) tha böte twa öræ foræ. rithær 60) han hanum utæn markæs. böte andre twa öræ. AEn rithær han hanum utæn hæræthz. tha bötæ 61) bonden fæx öræ. ok konung thre mark. rithær ok 62) thræl a hanum. 63) tha böte 64) husbondæn bondæn 65) thæt famæ. æntingh 66) innan markas ællær utæn markæs ællær af hæræth. tha 67) böte han alt that famæ. bonden. 68) fum fræls man fkulda bötæ. 69) ok foræ konungs ræt ganga hans 70) huth i umbuthzmanz 71) wald. ællær Gh. IV. bondæn löfæ hanum mæth half mark. AEn 72) far fræls man længær mæth Cap. XXVII. hæft ok 73) hauær hanum. tha 74) hwær timæ han filær 75) hanum. ællær fathlær. tha bötæ bonden twa öræ. e til thre mark wartha. AEn ær han langgær borthæ mæth hæftæn æn thre nættær. ok hauær æy 76) latæt waræ at. at han hauær hans hæft. tha föke han fwa ywær 77) hanum. æn 78) tho at han kombær atær 79) mæth hanum. fum han haft hæ ftolæt 80) hanum math allæ. Dyl han tha dyliæ mæth 81) næfnd. um 82) hin fwær hanum 45) hin U. 46) A. U. om. ok 47) böte ællær F. göræ. 48) tha A. H. K. T. U. ok that tha fælice P. 49) fwæriæ E. I. dyliæ meth U. 50) U. om, um 51) ther I. ællær. 52) fyn A. fynth T, Imooth E. 53) ar F. D. I. at theæt ær hwat 8cc. A.-H. P. T. om. ællær. 54) ther T, 55) ellers T'. 56) fognæman U. 57) om A. H. I. K. T. at U. 58) hem ræt foræ H. 59) markis et fic in feqq. F. 60) U. om. rither. . . öræ. 61) bötæ læx öræ foræ bondenum F, E. 62) mans trel hanum A. 63) U. add. innen markæs. 64) H. add. oc: 65) P. add. alt. Sagsøgeren har sine Grander eller Sognemændene til Vidner paa, at han ikke vilde rette for sig, da bøde han en halv Gang saa meget, som han ellers skulde have bødet. Nægter han det, da skal han gjøre Eeden med saa mange flere Medeedsmænd, som der udfordres efter Bodens Størrelse i slige smaa Sager, hvad enten det er Skovhugst eller andet. Ere de (Parterne) hinandens Grander eller Sognemænd, da skal Sagsøgeren klage paa Tinge, dersom han ej kan faae Ret hjemme. D Syv og halvfjerdsindstyvende Capitel. Om nogen rider anden Mands Hest. Gh. IV. Cap, 26. Om nogen rider anden Mands Heft inde paa hans Mark, da bøde han to re derfor; rider han den udenfor Marken, bøde han andre to Øre. End rider han den udenfor Herredet, da bøde han ser Øre til Ejeren og tre Mark til Kongen. Er det en Træl, som rider Hesten, da skal hans Herre give de samme Bøder til Hestens Ejer, som en fri Mand skulde have givet, hvad enten han rider inden Marken eller udenfor Marken eller udenfor Herredet, og som Bod til Kongen gives Trællens Hud i Ombudsmandens Wold, eller Herren udløse den med en halv Mark. End rider fri Mand længere med Hesten og beholder den, da skal han Cap. 27. for hver Gang han lægger Sele eller Saddel paa den, bede to Øre til Ejeren, indtil tre Mark. Bliver han længer borte med Hesten end tre Nætter, og har ikke ladet Ejeren advare, at han har den, da maa Ejeren sagsøge ham, saa fuldt, som om han havde stjaalet den, om han endog kommer tilbage med den. Nægter han Gjerningen, da værge han sig med Nævn, om Sagsøgeren paa- Gh. IV. 66) U. om, æntingh. . . uten markas, 67) U. om. tha... bonden. 68) H, om, bonden. 6c) göre H. P. 70) træls U. 71) embetzmans H. ambitzmans P. U. 72) Her begynder U., ligesom Ghem. udg., et nyt Cap. med Overskrift: Om fræls man rider anners mantz hæft. 73) æn han hauer loff tiil tha &c. T. DetteZillag findes ligeledes tilføjet fomRettelse i U. in mg. 74) U. om, tha... fathlær, 75) feler A. 76) U om. y. 77) effter U. 78) E. I, om. æn tho... hanum. 79) igen P. U, 80) U. add. fran et om, mæth allæ. 81) thet F. E. 82) oc hin um han fwær &c. T. U, om. um... hænder, Gh. IV. Cap. XXVIII. Gh. IV. 198 that a hændær. AEn hauær han 83) thær84) witnæ til hin thær hæften reth. 85) tha bötæ fwa fum för ær fagh. 86) ok wæræ 87) af thyufnæth faklös. Hoggar LXXVIII. Um man hoggær 88) annærs fkogh. Loggær man i annærs fkogh. ok kombær han hem mæth that. tha a han ut at lata 89) lasfæt 90) bondæn. 91) ok bötæ twa öræ foræ hwært las 92) han twa öræ foræ. ællær fæliæ thrithiæ hoggær 93) tha latæ e thæt ut. ok bötæ tw Cap. XXIX. manz eth foræ. AEn 94) kombær man 95) ok hittær han 96) i hans eghæn fkogh. at han hoggær. tha ma han hans wæth 97) taka til fkiæls. 98) kombær han ok wethær fum 99) hin lasfær ofnæ. ællær för æn han 100) kombær af hans eghan fkogh. ællær til landz wægh. tha ma han hans wæth 1) taka. AEn kombær han lithæn with hanum. thær han kombær a wagh ællær af hans kogh. ok takær han thær nokæt af hanum. tha gör han fult ran Gh, IV. wethær hanum. AEn far man til annars fkogh. ok gör with ftor 2) i ok refer thær withæ kaft. 3) tha latæ ut that han hauær af takæt. ok gialda fkathæn atær ok bötæ a thre mark. AEn hoggær han4) timbær 5) i annærs fkogh. æntingh biælkæ. ællær fparræ. aællær ftolpa. tha for that 6) las han akær af fkogh, tha latæ ut timbæræt ok bötæ 7) fæx öræ. 8) hoggær han fwa mykæt timber thæræ at han gitær 9) æi mæth en ög 10) bort kommæt. ok 1) latær undær 12) twa ællær fleræ. 13) tha ut 14) latæ ok bötæ a tolf öræ. Cap.XXVIII. AEn 83) F. omitt. han. 84) P. om. thær. 85) D. om, reth. T. add. ath han loth hanom woræ ath. 86) mælt F. E. T. U. 87) wæræ faklös for tiuffnæet E. U. 88) F. I. P. T. U. add. i, 89) lasfæ lathe E. go) læsfet P. 91) bondenum F. 93) F. om. las. 93) F. I. T. add. foræ hwært weuæ las han hoggær; ligeledes E. P. U., undtagen at de have wenælas; A. D. hur wethælas; H.K. weffuiælas. 94) Den Deel af Cap., fom her begynder og indtil Ordene: AEn far man til &c. udgjøre i U., ligesom i Ghem. udg., et eget Cap., der følger efter Slutningen af ovenstaaende Capitel. 95) fo ath man kommer vet annen i fyn fkow &c. U. 96) hanom T. sværger ham Sagen. 199 End har den, som reed Hesten, Vidner, da bøde han, som før er sagt, og være sagesløs for Tyverie. Ofte og halvfjerdsindstyvende Capitel. Om nogen hugger i anden Mands Skov. Hugger nogen i andens Skov og kommer hjem med det, han har hugget, da Gh. IV. Cap. 28. Cap. 29. skal han give Bonden Læsset tilbage og bøde to Øre for hvert Læs, han har hugget, [da give han Læsset tilbage og bøde to Øre derfor] eller gjøre Eed selv tredie. End kommer Ejeren og finder ham at hugge i Skoven, da maa han med Gh. IV. rette tage sit Ved tilbage. Kommer han og til, medens hiin læsser paa, eller førend han er kommet ud af Skoven eller til Landevejen, da maa han tage sit Ved. Men træffer han ham siden, naar han er kommet paa Vejen eller ud af Skoven, og tager da noget fra ham, begaaer han fuldt Ran imod ham. End gaaer nogen i andens Skov og hugger tolv Læs Brænde og sætter det i Stabel, da skal han give tilbage hvad han har taget deraf, erstatte Skaden og bøde tre Mark. End hugger han Tømmer i andens Skov, enten Bielke eller Sparre eller Stolpe, da skal han for hvert Læs, han kjører bort fra Skoven, bøde ser Øre og give Tømmeret tilbage (eller beedige sin Nægtelse selv sjette). Hugger han saa meget Tømmer, at han ikke kan bringe det bort med een Hest, og læsser det paa to eller flere, da give han det tilbage og bøde tolv Øre. GH, IV. Cap. 28. 97) weth G. H. wædt P, wit T. pant U. 98) kiale F. kæle A, H. I. K, T. fkæl P. 99) fom læsfet ær pa U, 100) hin H. 1) with I. T. wæd P. pant U. 2) with cor E. 1. U. weih fcor A. 3) withkaft F. wethækaft A, P, T. vedheftædh U. 4) man P. U. A. F. H. T. add. fich. 5) tömmer U. 6) hwært H. P. 7) P. add. a. 8) mark. U., A. D. E. F. H. I, K, P. T. U. add. aller dylic math ficto manz eth. 9), kan P. U. 10) öcg E. F. 11) men meth twa æller flera tha late &cc. PU. 12) unnæn H. T. 13) meræ D. E. F, H. I, T. 14) late ut D, E. F. H. I. P. i mol Gh. IV. Cap. XXX. Gh. IV. letign si Tredie Bog. 100 andand Skiftær I. Um man fkiftær jorth wethær annær. AEn man jorth wethær annær. ok mælær man) foræ 2) a thingga horæ mykæt han giuær 3) hanum i gen. thot thær ær halua bætræ æn hins ær. tha ær that wært 4) at thæt ftandær. um 5) thingswitnæ ær til. fkiftas the hema 6) withær. ok hauær annær 7) meræ fanggæt is) hæfth. ok mælær hin i gen för æn thre wintær hæfth kombær a. tha ær han nærmær at witnæ 9) thær til iæfnæthe wil mæla. æn hin annær. 10) AEn 11) faar hin 12) thriggy wintær hæfth ofnæ.13) tha ær han 14) wether witnæ 15) thær hæfth hauær ofnæ. at 16) han hauær ikky annen 17) æn fin 18) eghna ok Cap. XXXI. tharf 19) ay iæfnæ wethær hin 20) annær. 21) at warthæ. 22) ok thot 23) hwaræn fwa at of 24) AEn jorth a math rætta jorth nokær 25) rænær 26) iorth af 27) annær. ællær wil mæth nokræ ulagh 28) af hanum hans jorth take. tha Skal hin æy thær foræ fin 29) ut latæ. 30) af 31) hanum ganggan fwa at æntingh 32) AEn worthær hun mæth ræt logh [at] that hauær fwa 33) börnnæ eghn 34) wæræt at that fkal atær 35) ganggæ mæth logh. 36) allær 37) nokær 1) han F. A. D. H. P. T. U. 2) för A. fwa H, 5) gaff U. 4) wært at Itandæ P. (or 5) oc F. E. I. ther A. P. T. thet ther H. 6) hemæ en with anner P. U. 7) P. add. there. 8) U. om, i hæfth, 9) witæ F. E, A, D. H. I. wide T.-U. om, at witnæ. 10) P. T. add, fra. 11) AEn ær foræ hanum tviggæ &c. U. 12) han H. P. T. 1 13) a. A. H. T. a jordhen U. 14) hin H. A 15) witæ F. E. A. D. T.-E. om. wether.- wither at witæ I. P. 16) an A. 17) anneth E. A. T. U. 18) fit eget P. U. fin eghan T. 19) törff P. 20) A. K. om. hin. indol fo silt (assuming te (ilgal (dom banl (odl idol o (nig ng edges tiltre aid s nggal daliget (us Ma Tredie Bog. Første Capitel. nem fon W Om Mand mageſkifter sin Jord med Anden. Lageskifter nogen sin Jord med anden Mand og lyser paa Tinge, hvor meget han giver ham, da bør det at stande ved Magt, naar Tingsvidne er til, om endog De han da bør det at hande gangstad god ſom ben Andens. 65. IV. Cap. 30. End n magestifte de hjemme og den ene har faaet mere i sin Hævd end den anden, og denne paaklager det, førend Jorden har været i tre Vintres Hævd, da er den nærmere til at vidne (føre Beviset), som fordrer Lighed, end den anden. Men har hiin faaet tre Vintres Hævb paa Jorden, da skal den, som har Hævd derpaa, føre Beviset, at han har ikke anden Jord end hans egen, og har da es nødig at jevne med den anden. End med Jord vor man med rette Jord at værge, men dog cap. 31. saaledes, at dersom nogen raner Andens Jord eller vil paa nogen ulovlig Maade berøve ham hans Jord, da skal han dog ej derfor miste sin Jord. End bliver Jorden ham lovligen fravunden, enten fordi det har været Børnegods, saa at den bør gives tilbage, eller den er erhvervet paa nogen anden Maade saaledes, sul ennil id: (sada sd (18.still end leil (08 nilt Gh. IV. 21) P. T. add. uten han will. U. begynder her et nyt Cap., ligefom hem. udg., med Overskrift: ath jordh fkal jordh vordhe. 22) wordhe P. U. worda T, 23) dogh ware fo U. 24) um H. K. T. - U. om. of. 25) nokræ man F, A. 26) rante U. e 30) K. P. T. add. AEn ær jorthæn urættelighe fongen, tho at hun er mæt ræte logh af &c. 31) af gangen hanum fwa E. 32) anti there wet at thet hauer &c. H. 33) H. T. add. fwa. 34) ægn F. ang D. 27) H. add. hin. 28) ulaghæ F. uloghæ E. A. I. ulow U. 29) D. H. U. add. jorth. 35) igen P. U. 36) loghum F. E. I. 37) æer F. A. E. D. ther U. (26) Gh. IV. Cap. XXXII. the lund ællær 38) komæt. 39) at that a math ræt logh atær at ganggæ. ok thinggæt fighær at the 40) ær æy mæth 41) logh 42) alt after gangæt. 43) tha fkal hin jorth ut ganggæ thær gen war giuæn 44) ok 45) them briftæ 46) i thær the 47) jorth attæ thær ulaghleka war fanggan. II. Um man wil fæliæ fin jorth. han wæl fkötæ 51) a förſtæ thing. AEn wil Wil nokær man fæliæ fin jorth. ok wil hin 48) köpa 49) thær næft ær hans aruæ. 50) tha ma han wal wil han æy köpe thær 52) næft ær aruæ. 53) tha fkal han biuthæ 54) et thing that thær ræt laugh 55) thing ær. ok 56) thær 57) fum jorthæn liggær innæn. 58) ok næfnæ the jorth. han wil faliæ. ok horæ mykal hun ær. ok fighæ at han biuthar the jorth hans frændær at köpa um the wilia, biuthas the til thær næ ftæ 59) æræ. tha æræ the wærthuga at köpæ. 60) tha ma han wæl fæliæ thagær. 61) AEn æræ æy the næftæ 62) til. tha biutha annat thing 63) ok thrithiæ the famæ lund. kombær tha nokær af hans næftæ frændær thær köpe wiliæ. tha ma han æy 64) the jorth them höghræ fætiæ. 65) æn fwa fum thær hauær förræ wæræt köpt dyræft i then by annær æm mykæl 66) jorth. ællær 67) annær by i then bygd ligger em goth fum hun. 68) ok 69) ma han 70) ay hans frændær 71) dyræræ 72) fæliæ 73) æn fwa fum hun hauær för wæræt fald. AEn æræ æy the til. 74) tha ma han faliæ a thrithiæ thing than 75) thær köpa wil 76) fwa dyrt fum han gitær 77) dyræft 78) fald. AEn ær that ok fwa at thær ær lættæræ jorth i than by an79) thær war förræ i, tha 80) fkal han hænnæ lættæræ fælicæ. 81) tha ær than 82) thær hans fuz- 38) allers P. ær U. 39) H. T. add. fwa. 40) thet H. I. T, 41) H. P. add. ræt. 42) loghum F. L. 43) fanget H. 1. kommet U. 44) gulden H. U. 45) off I. 46) bryftær P. 47) then P. T. U. add. Ikal. 48) noger P. 49) P. add. henne. 50) arwing U. 51) U. om, fkötæ... y. 452) U. om. thær.. aruæ. 53) niuæ F, E. A. D. H. I. T. via P. 54) vidhæ a tinghe &c, U. 55) lagh E. lawa P. laga T. 56) K. P, T. add, i theæet hæræth.. 57) thet A. 58) U. add. hærret. 59) næft F. A, 60) P. U. add. henne oc them ma &c. 61) henne P. U. at den kan vindes tilbage, og Tinget siger, at ikke alt er kommet tilbage, som lovligt var, da skal den Jord gives tilbage og tages af dens Andeel, som ejede den Jord, der var ulovlig erhvervet. Andet Capitel. Om Mand vil sælge sin Jord.of Vil nogen Mand sælge sin Jord, og vil den, der er hans nærmeste Urving, kjøbe den, da maa han vel skjøde den paa første Ting. End vil ikke den, som er nærmeste Urving, kjøbe den, da da skal han lovbyde den po den paa et Ting, som er ret lovligt Ting, og paa det Ting, hvorunder Jorden ligger, og nævne den Jord, han vil sælge, og hvor stor den er, og sige, at han tilbyder sine Frænder or hubybe be fig, fom den Jord at kjøbe, om de ville; tilbyde ere nærmeste Arvinger, da ere de værdige at kjøbe den, og han maa da vel sælge. End komme ikke de nærpaa samme Maade til andet og tredie Ting; meste Arvinger, da skal han lovbyder, som ville kjøbe, da maa han ej holde bu nogen kommer Jorden i højere Priis for dem, m, end den højeste, der tilforn har været givet for ligesaa megen og ligesaa god Jord i den By eller i nogen anden By i samme Bøjgd; og maa han ikke sælge hans Frænder dyrere, end den før har været solgt. End ere de ej til, da maa han paa tredie Ting sælge til den, der vil kjøbe, til han kan faae. Men er der Jord i den By til lettere Priis, end der tilforn har været, da skal han sælge den lettere, og da er hans Slægt saa høj en Priis, s she end dism gaiola! lo dig.se 62) F. E. A. D. H. I. K. T. add. niuæ. - P. 72) dyræ P. Gh. IV. Cap. 32. U, add, wennæ. 63) P. add. til. 64) E. om. ey the jorth. 65) fæliæ H. T. 66) meghet P. de 67) A. T. add. i. U. om. anner by. 68) hin H. T. 69) H, add, tha. 70) hun H. 71) P. add. henne. 73) fælges H. 74) P. add, ther köpe wil. 75) them F. E. H. hwem han wil ther &c. U. 76) wile H. 77) kan fæliæ hennæ U. 78) F. E. A. H. I. T. om. dyræft. 79) æn then war tha &c, P. U. 80) oc F. A. pc tha E, 81) P. add. oc. 82) han H. (26*) D Gh. IV. 204 Cap.xxxi.ling 83) ær nærmær æn annær. 84) AEn wil hin thær 85) köper at 86) han wil hanum andwarthæ filfuæt 87) that thær han giuær foræ a thingga. tha 88) fwa mykæt fum han giuær ut math thingswitnæ. fwa 89) gans 90) hanum jorthæn i91) hand. 92) ok 93) fkal hin attær gialdæ fææt 94) fwa 95) fum han tok that in 96) math thingswitnæ fwa 97) fkal han ok ut latæ mæth thingswing, ok late thær æy 98) annar logh gen n gange. Takær han ok fæ utæn æy thing 99) for fin jorth. ok gar hin wether 100) thær fææt tok a thinggi 1) ok liufær 2) at han hauær fwa mykæt fanggæt mæth 3) hanum 4) thær gaf. tha ær that fult. AEn rethær han hanum ællær fæ utæn thing ok warthær liuft. ok kombær fwa at jorthæn skal atær 5) kommæ. 6) tha gialdær han that fæ atær gen thær 7) han 8) fighær at han tok. ok thær a tyltæreth. ok witnæ at han fik æy mer. III. Cap.XXXIV. Gh. IV. Um9) man mælær til ftatz 10) um jorthæköp with annær. Mælær en 11) man with annær til fiathz 12) um jorthæköp. at fælix hanum jorth a thingga. ok wil han ay halde with 13) hanum. tha bötæ twa öræ. fæftær han with hanum. ok wil æy haldæ with hanum. bötæ fæx öræ. AEn AEn kombær that fwa, at han fkötær han hanum. tha fkal han 14) haldæ. gitær æy 15) haldæt. tha fkal han böte thre mark foræ ok thær ofnæ tyltær eth at han gitær that æy haldæt. AEn æm fult 16) ær that ¹7) um en man mælær til fiathz 18) with ann annær utæn thing um jorthæköp, 19) ællær fæftær. ællær fkötær. num 20) fwa mykæt at han ma 21) tha dyliæ malæ 22) wærzlæ math thrithiæ manz eth. ok fæftning mæth fiatta manz eth, ok kötning 83) fizling D. 84) andre P. U. U. begynder her et nyt Cap., ligesom Ghem. udg. /' med Overskrift: Om then ther jordhen kiöber. 85) P. U. add. iorden. 86) P. U. on. at han wil. 87) fölffwæt T. Iælff wærdh U. 88) T. om. tha.w 89) oc gongæs hanum &c. T, U. 90) gangs F. A. D. ganges H. P. gangis K. 91) aff T. 92) hænde F, E. A. H. I, K. P. T. 4950 -93) P. add. tha, 94) fath E. ræth U. 95) E. add. mykæl. 96) E. om. in. H.G 97) T. U. om, fwa... things witnæ. 98) en I. 99) F. add. for utæn thingi. P. U. -things witne 100) F. A. H. P. T. U. om. wether, fo 1) T. add, meth hanom ther gaff. 2) figher U. 3) aff U, in marg. Cap. 33. nærmere end andre. End vil den, som kjøber, paa Tinge overgive ham (Sælge h. IV. ren) Sølvet, som han giver for (Jorden), da gaaer Jorden ham ihænde (o: bliver Jorden hans) for saa meget, som han giver derfor med Tingsvidne; og skal Sælgeren give Pengene tilbage, da skal han give dem tilbage med Tingsvidne, ligesom han modtog dem med Tingsvidne, og intet andet Beviis skal derimod tilstedes. Modtager han Pengene for sin Jord uden Tinge, og tilstaaer og lyser han, som dem modtog, paa Tinge, at han har faaet saa meget af hiin, der gav dem, da staaer det ved det ved Magt. Men giver han ham ellers Penge uden Tinge, og det bliver ikke tinglyst, og det siden indtræffer, at Jorden skal gaae tilbage, da giver han faa mange penge tilbage, som han siger, at have modtaget, og dertil Tyltereed og Vidne, at han fik ikke mere. Men Tredie Capitel. Om Mand tilbyder Anden sin Jord til Salg. Tilbyder en Mand Anden paa Tinge at sælge ham sin Jord, og vil siden ej holde sit Ord, da bøde han to Øre; er Kjøbet bekræftet med Haandslag, og han ej vil holde det, bøde ser Øre. End har han skjødet ham Jorden, da skal han holde det; men skeer det, at han ej kan holde det, da skal han bøde tre Mark og give Tyltereed paa, at bo naar en Mand uden Tinge tilbyder Nogen at sælge sin Jord, eller stadfæster Kjøbet med Haandflag eller skjøder, kun at han da maa benægte Tilbudet med Eed selv tredie, Stadfæstelse ved Haandslag med Eed selv sjette og Skjødning med Tyltereed. at ham ej kan holde det. Det samme gjelber Sjober Men Gh. IV. Cap. 34- 140 4) hinum F. E. H. I, hin T. 5) gen U. 6) gange E. I. P, 7) I. om, thær 8) hin H, T. eth. 9) Om jordkiöb mælæs til ftaffs U. 10) D. om, ftatz, 11) nogher A. 12) fcatz D. ftats T. Staffs U. - P. forklarer. det ved ftafns. 13) U. om. with, 14) U. add. hanum thet. 15) K. add, thet. 16) oc faa fult P. 17) A. add. ath. 18) fcatz D. ftaffs U. 19) H. add. fom innær 20) om E. U. om. num. 21) mattæ dyliæ &c. U. 22) mæla P warthzle E. dyliæ oe mæla i wartzle A. mæla wærzla G. U, mala warille H. T. Gh. IV. Cap. XXXV. Gh. IV. Cap.XXXVI. 206 math tyltæreth. 23) AEn haldær han jorthan thre winter 24) æn thot hun worthær sköt utæn thing. tha ær han with ful jorthæ 25) wærn am wal fum hun ware a thingga fköt bathæ 26) hanum igen 27) thær faldæ. ok hwær 28) man. IV. Um jorthæfkiftæ. gen Skiftær nokær man jorth withær annær. ok kombær that fwa 29) at thæn thær jorthæn fkiftær at 30) hanum 31) gangs 32) fum 33) jorth 34) at han gitær hænnæ 35) æy haldæt. tha ftandæ that i hans wald thær fult hauær giuæt. hwat han wil hældær alt late after. 36) ællær fwa mykæt fum hanum briftær 37) i. ok bötæ thot hwaræn thre mark ofnæ. foræ at 38) that fkal hældær a thæs lot gange thær uhemælt hauær falt, æn hin annær. 39) gangs 40) hanum thær nokæt af. tha fkal han fæliæ tyltær eth ofnæ. um hin wil hauæ at han gitær æy hemlæt 41) hanum mæth logh. 42) AEn hauær man köpt jorth ok hauær thrigga wintær hæfth a. tha ma hin æy ofnæ 43) kallæ at 44) han 45) war hanum æy laughbothæn. 46) V.d Horæ man skal fin mylnæ47) biutha. 48) Alle the fame lund thær49) man 50) biuthær 51) jorth ællær fkogh the 52) thær53) man 54) wil fæliæ. fwa fkal man ok mylnæ laughbiutha finæ frændær ær föræn han fæl mylnæ. 55) AEn kombær fwa at nokær man wil göra fik 56) mylnæ af ny. tha skal han that 57) fe at han skal bathæ a fit eghæt fætiæ. ok a 58) fit eghæt dæmmæ. 59) ok fkal han that witæ. at han fkal hauæ alla thærra 23) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: Om han for try ars hæffth. 24) K. P. T. add. uildfkæt. 25) P. om. jorthæ. wærn a jorden U. 26) bode mod hanum ther &c. U. 27) A. om. igen. 28) hwærium mannæ F. E. D. I. huæriæn T. 29) E. add. at thet. 30) U. om, at... jorth. 31) H. add. aff. 32) affganger P. gongæs T. 33) föm H. 34) K. T. add. af. 35) hauæ F. thet U. 36) igen U. 37) bröltær A. 38) E. om, at. for thi at A. 39) P. U. add, æn 40) gans E. gongas T. 41) hemelth F. har han (Kjøberen) Jorden tre Vintre i sin Besiddelse, om den endog er skjødet uden Linge, da kan han værge sin Jord ligesaa fuldt, som om den var skjødet paa Zinge, baade mod den, der solgte, og mod hver mand. Fjerde Capitel. Om Magestifte af Jord. Magestifter Nogen sin Jord med anden Mand, og skeer det, at noget af Jorden mand, og floor fravindes den, der mageskiftede, saa at han kan værge den, da staaer det til ham, som har givet fuldt Vederlag, hvad enten han vil, at alt skal gives ham tilbage eller saameget, som han kommer til at mangle, og i begge Tilfælde skal hiin gaae ud over dens Lod, som har solgt uhjemmelt, end over den andens. Bliver noget ham fravundet, da skal han, dersom den anden fordrer det, give Tyltereed paa, at han ej kan hjemle ham det med Lov. End har Nogen kjøbt Jord og har tre Vintres Hævd derpaa, da maa hiin (Slægtningen) ej fremføre den Klage, at den ikke var ham lovbuden. in bobe tre Matt, fordi det bør heller gaa nes (tenice Femte Capitel. Hvorledes Mand skal lovbyde sin Molle. Paa ſamme Maade, som man lovbyder Ford eller Skov, man vil fælge, ſkat man og lovbyde Mølle til sine Frænder, førend man sælger den. Skeer det, at nogen vil bygge sig ny Melle, da skal han see til, baade at han sætter den paa sit Eget og at han dæmmer paa sit Eget. Ogsaa skal han vide, at han skal have alle deres Samtykke, paa hvis Grund Vandet staaer, og skal han skaffe 42) loghum F. E, I. logen P, lowen U. 43) panna? A. 44) oc U. 45) hun D. H. P. U. and 46) loghbothan E. A. logbudan T. lowboen U. 47) mölla T. et fic in feqq. 48) U. er Overskriften: Om at logbiude jord. 49) A. E. F. om, thær. 50) men F, E. A. 51) logbiudær P. U. 52) P. K. add. mæn. the. E. II. 53) A. F. T. om, thær. 54) men F. E. A, han K. P. 55) henne T. 56) H. U. om. fik.e 57) U. om. that... bathæ, 58) fo dammyn oc &c. U. 159) damme E. I. Gh. IV. Gap. 35. Gh. IV. Cap. 36, wiliæ til ther wan 60) ftar ofnæ. 61) ok fkal han fik wegh fa ut til fin mylnæ. han Ikal ok graua 62) a fit eghæt ællær thærra 63) manna thar han far thærra wiliæ 64) til. AEn faar han thær 65) lof til. ok ær that ay 66) hans eghæt wan. 67) thær hun 68) ftar a. ok fkal that wintærmylna wæræ. tha fkal han uptake ftyborth 69) crucis misfæ 7°) mæn aftær nethær för æn alt ær hö inn Sangga mæth cors. 71) ok ok korn 72) then ftath that 73) at 75) flöthær æy 76) ofnæ 77) fættæ æy ma fkathæ göræ. ok fkal han thær at 74) fe. landz 78) wagh. ællær a fkoghwægh. .then(79) thær 8°) grannæ ær. a 81) kirkywagh, tha 82) ma han æy that göra gen Gh. IV. Cap.XXXVII. 71.610 VI. thærra wiliæ. ær. ællær Um 83) mylne ok than thær laghæhæfth far a hænnæ. Kombær that fwa, at than 84) mylnæ hauær gört. at 85) han hauær hænnæ thre winter uilzkæth 86) a 87) thing. tha 88) haldær han hænnæ gen 89) hwær manz 90) foruten that æræ the börn thær æy æræ fulaldær. 91) ællær the mö 92) thær æy ær mannægiftæt. tha ma æy a mylnan laghæ 93) hæfth kommæ gen them. för æn hinæ æræ til 94) aldærs komnæ ok 95) laghæwæriændæ, ællær 96) mön hauær man fanget. AEn thol mæn 97) than man thær 98) the mylnæ hauær. ællær fyö. ællær gört 99) wan uilzkæth 100) thre winter. faar han thær laghæhæfth a. tha ma man hanum æi that fithæn updelæ. tha ær han with logh at 1) han haldær than damftath fum han wara hans eghan. then ftath 2) han hauær takæt uilzkæth jorth ok torf. 3) ok fwa wæth 4) ok fwa alt that thær 5) hauær för laghæhæfth hauæt a. hal- 60) watnæt D. P. watn T. 61) oppa U. 62) U. add, villiæ oc. 63) the mæntz P. U. 64) P. add. oc lof.. 65) theræ F, E. A, I. U.. 66) U. add, a, 67) ther vatnet ftaar a U. 68) F. E. I. om. bun. 69) F. add. a. D. H. K. T. add. um. 70) mösfæ G. H.-G. add. tha, P, U. add. ther 71) corfam F. E. D. I, korsfas A. H. K. T. 72) U. add. aff. 73) allær ther hooff ma &c. U. 74) a I. 75) A. D. H. K. P. T. add. hun. - thet. 76) U. om. æy. 77) up I. U78) lande A. In d ther U. 79) H. om, then, So) there F. E. A. add. allæ. U. add. theris U. H, K, T. 81) tho F. A. E. de A 82) P. om, tha, sig Vej ud til sin Molle; han skal og grave paa fit Eget eller paa de Mænds Jord, af hvem han faaer Forlov. End faaer han deres Samtykke og er det ikke hans eget Vand, som Møllen staaer ved, og det skal være Vintermølle, da skal han optage Stibord ved Korsmisse, naar Mænd gaae med Kors, og sætte det ikke ned igjen, førend alt Hø og Korn er inde paa de Steder, hvor det kan giøre Skade, og skal han paasee, at Vandet ej flyder paa Landevej eller paa Granders Skovvej eller paa Kirkevej; thi det maa han ej gjøre mod deres (Nabeernes) Villie. Sjette Capitel. Om Molle og om den, som faaer Lavhævd derpaa. St Okeer det, at den, som har bygget Mølle, har den i tre Vintre ukært til Tinge, da værger han den mod hver Mand, undtagen det er saadanne Børn, som ej ere myndige, eller Mø, som ej er gift; thi mod dem kan der ej erhverves Lavhævd paa Møllen, førend de ere blevne myndige og deres egne Værger eller Me har faaet Mand. End taale Mænd, at Manden har den Mølle eller Sø eller gravet Dam i tre Vintre uden Kære, da faaer han Lavhævd derpaa; da maa de ej siden fravinde ham den, men han kan med Lov forsvare det Damsted, som var det hans eget; det Sted, hvor han uden Kære har taget sig Jord, og Torv og Ved, og alt det, hvorpaa han har faaet Lavhævd, det kan han værge (m Shani (l 83) Om lawehæffd oppa mölla U. 84) H. add. ther. 85) -oc A. 86) uillæet U. 87) A. om, a thing. 88) thær a K. 89) imod U. et fic in feqq. go) man A. D, H, I. P. T. U. 91) aldræth F. aldrægh E, aldernæ U, 92) möbörn P. U. 93) U. om. laghæ. 94) fulaldre oc &c, T. 95) H. om. ok... wæriændæ. P. U. add. æræ theræ egnæ. 96) och I. T. 97) man P. U. & add, at. 98) ær æy mylnæ &c. D. 99) giort watn F, E. A. T. 100) hwilken then han faar &c. U. 1) oc holder &c. U, 2) T. add. thagen. 3) tyrff H. I. T. tör U. 4) wegh F. A. D. H. I. P, T, vey U. torf. meth oc fwo alt &c. E. 5) A. D. H, I, P. add. han, (27) Gh. IV. Gap. 37. Gh. IV Cap. XXXVIII. dær han 6) for hwær man. AEn fithæn han hauer laghæhæfth ofnæ 7) kommæt. fighær nokær man at han hauær fit wan högth 8) ywær theth han hafthæ laghæhæfth a. æntingh 9) iamlingga 10) ællær twa. ok hin dyl at 11) han hauær æy högth. tha fkal konungs umbæthzman 12) thær næfnæ tolf mæn 13) the 14) æy aghæ 15) i delæn. ok alt that han hauær höghæet 16) ywær 17) that han hauer laghæhæfth hauæt 18) ofnæ. 19) that fkal han ut latæ. ok gialda atær fkathæn um han hauær nokær görth. VII. Um 20) the dammæ öthæ ligga. AEn Kombær that fwa at annær 21) dam liggær öthæ, æntingh mylnædam. allær annæn 22) fifkæwan. 23) æntingh forthy at thær fa mangga mæn lot 24) i. ok æruæ 25) mangga mæn. ællær that kombær ællær 26) fwa at that lægs öthæ. ok wil hin atær byggæ fin mylnædam. æn thot at that worthær æftær ti wintær, tha ma han wæl. 27) ok æy ma mæn hanum menæ. fighæ hinæ at thær war aldræ laghæ 28) mylnæftath. 29) ær thær 30) hans bo. tha fkal 31) næfnæ 32) til tolf mæn af that hæræth. ok thoræ 33) the thæt fwæriæ at thær ær laghæ mylnæftath. ok han war æy mæth logh 34) up deldær. tha 35) ær 36) thær war 37) damftath. tha nytæ hin fit 38) thær æghændæ 39) ær at. Worthær 40) delæ um mylnæftath at hinæ i by 41) bo fighæ at that war wintærmölnæ ok æy fummærmölnæ. tha kula ok the tolf man til worthæ næfndæ that 42) atfkiliæ. 43) ok hwat fam the 44) thoræ 45) hælder fwæriæ. 46) æftær thæt (kal 47) ftandæ. Hauær han 48) ok hæfth 6) E. om. han. 7) P. U. add. dam ællær fiö. 8) loght E. hoffd P. U. 9) H. add. en. 10) i een længe U. 11) U. om. at... högth. 13) P. add. til. 12) ambitzmand P. U. 14) P. add. ther. 15) aghæ deel i thet P. U. 16) höffd P. laghehæffd U. 17) U. add. oc. rg) T, om. hau t 19) aa I. a T. oppa U. 20) Om ödæ dam oc fiöö U. 21) noger P. U. 22) H. om. annæn, annet U. 23) watn F. et fic in feqq. E. P. T. 24) A, om, lot. 25) aruæ E, A. 26) E. P. U. om. ællær. 27) F. D. H. I. K. T. U. add. byggia. 28) U. om, laghæ. mod hver Mand. End siger nogen, efterat han har faaet Lavhævd, at han har stemmet Vandet højere op, end der hvor han havde Lavhævd, enten i eet eller to Aar, og han nægter det, da skal Kongens Ombudsmand udnævne tolv Mænd, som deri ingen Deel have (uvillige Mænd) og al den Jord, hvorpaa han har stemmet Vandet uden at have Lavhævd, skal han give tilbage, og erstatte Skaden, om han har gjort nogen. Syvende Capitel. øde. Om de Damme, som ligge Skeer det, at nogen Dam ligger øde, enten Mølledam eller andet Fiskevand, enten fordi at mange Mænd faae Lod deri og mange Mænd have arvet, eller og det skeer paa anden Maade, at den bliver ødelagt, og vil hiin (Ejeren) atter bruge sin Mølledam, da maa han vel gjøre det, om endog ti Wintre ere forløbne, og ej maa man formene ham det. End sige hine (Naboerne) at der var aldrig lovlig Møllested, da skal af det Herred, hvori han har Bopæl udnævnes tolv Mænd og tør de sværge, at der er lovlig Møllested og at det ej lovligen er ham fravundet saalænge der har været Damsted, da nyde og beholde den, som Ejer er, sin Ejendom. Bliver der Trætte om Møllested, saa at de, der boe i Byen, sige, at det var Vintermolle og ikke Sommermølle, da skulle og de tolv Mænd udnævnes til at dømme derom, og hvad som de med Eed tør bekræfte, det skal staae ved Magt. Har han og havt det Vand, hvori der er Fiske, i sin Hævd. Gh. IV. Cap. 38. 29) A. H. U. add, oc, 30) thet U. 31) E. U. add. han: 32) nefnes A. H, 33) torffue U. 34) logbum F. E. Jha U. (6) 35) then tid thet war &c. P. U. 36) H. I. K. T. om. cer. 37) ywer A. wor I. T. 38) fint F. D. 39) eghæn F. 40) Worthæ oc mæn deelactige om P. worthær oc mælt deele af tinga om mylnæ &c. U. 41) H. T. om. by. 42) U. om. that... fkiliæ. 43) fwæriæ E, 44) K, add. famæ. 45) thare H, I. torffue U. 46) F. add. at thet war hælder winter mölnæ ællær fumær mölna after thet the fweria A. D. I. P. T. 47) I. add. thet. 48) man P. mæn U. (27*) Gh. IV. Cap, XXIX. Gh. V. Cap. I. hauat a that wan thær fifka waræ i49) thre winter. at 50) annær man 51) loot fiælf 52) fifka 53) i. tha a han ok the häfth at nytæ, ok with logh at wæræ fum um annær fin jorthæfang. VIII. Um öthe thorp. Kombær fwa at noket that [öthæ] thorp thær 54) öthæ liggær. ællær 55) nokær the oræ 56) thær manggæ mæn aghæ lot i. ællær than mylnæftath thær længga hauær öthe lighæt. tha hwilkæt thærræ 57) til things kombær um 58) the dela. 59) ok fkil them at. 60) um man 61) wet ay um hæfth. 62) tha fkal mæn 63) næfnæ a thingga tolf mæn til. ok the 64) fwæriæ 65) that the gitæ fannæft fpurt. ok 66) the 67) kula fwa fwæriæ. at the hauæ let ok Spurt ok 68) gitæ æy fannæræ fanggæt. 69) æn than thær tha liuær. 70) ællær hans forældræ ware thær fwa nyliks 71) æghændæ at. ok 72) fpurthæ 73) aldræ at han hauær that rætelikæ afhænd. ok fwa fkulæ the fwæriæ um an nær 74) ok um thrithiæ alt mæth en 75) eth. um fwa manggæ fum 76) i aghæ, 77) ok hwat the ſwæriæ hwær 78) til handdæ. tha wæræ 79) thær foræ 80) math logh um nokær kallær a. 81) IX. Man ma æy faliæ fin konæ jorth. 82) That ær förræ fagh 83) at man ma æy fæliæ fin kone jorth foruten han hauær hænnæ 84) barn 85) mynt. ok hauær jorth wether at hættæ 86) æm 87) mykæl fum han fæl. ok tha fkal han æy fithæn fin jorth afhændæ. forthy, 49) P. add. udi, U. add, i, 50) oc H. T. U. 51) F. A. D. H. I. K. P. add. for thær oc. - T. add, for thet at annær man for ther æi i &c. - anner man förde fisk i S, U. 52) H. add. at, 53) fifk G. 54) P. U. om. thær. 55) U, om. ællær... ora. 56) öræ A. 57) K. add. theær, 58) E. om. um... at. 59) U. add. fammen, 60) U. om, at... æy. 61) mæn K, P. 62) hæfthæn F. T. hæffthin I. 63) man E. A. H. 64) F. A. H. I. P. T, U. add, fcule. 65) F. A. D. I. T. add, oc ætle. H. add. oc wite P. U. add, oc atleda. 66) H. om. ok... ok fpurt. 67) tha kule the fwa &c. F. A. P. T. U. i tre Vintre, skjøndt anden Mand lod fiske deri, da skal han dog nyde sin Hævd og være berettiget at forsvare den som andre Jordejendomme. Ottende Capitel. Om øde Torp. Skeer det, at Mænd komme til Tinge og tviste om Torp, der ligger øde, eller om Jordstykker, hvori mange Mænd have Lod, eller om Møllested, som længe har ligget øde, og man veed intet om deres hævd, da skal man paa Tinge udnævne tolv Mænd, og de skulle med Eed bekræfte, hvad de kunne spørge at være det sandeste; og saaledes skulle de sværge: at de have grandsket og spurgt og have ej kunnet erfare rettere, end at den, der nu lever, eller hans Forældre, nyligen ejede det, og at de aldrig have spurgt, at han lovligen har afhændet det, og saaledes skulle de sværge om enhvers Lod, om den anden og tredie, og hvor mange der ere, alt med een og samme Eed; og hvad de tilsværge Enhver, som hans Lod, det skal han værge med Lov, om nogen kærer derpaa. Gh. IV. Cap. 21. nod Niende Capitel. Mand maa ej fælge sin Kones Jord. Det er før fast, at Manden ikke maa ſælge ſin Kones Jovd, undtagen han har Barn med hende og selv ejer ligesaamegen Jord, som han sælger, og da maa han ikke siden afhænde sin Jord, fordi den skal være Hustruen til Vederlag for 68) K. add. at the. 69) P. U. add. at wide. 70) liufær E. 71) nilika D. nylige H. 1.T.-U. om. nyliks, 72) ath the A.-I. add, the, 73) I. add, thet. 74) anneth A. andreæ I. K. T. annen U. 75) et munhoff P. U. 76) P, add, lot. 77) eyæ U. 78) hwerium F. E. D, 79) F. A. H. I. U. add. han. 80) vedher U. 81) U. add, ydermeræ. 82) U. begynder her den 6te Bog. 83) mælt F. E. A. I. T. U. 84) barn meth hennæ oc &c. U. 85) börn E. han hauær barn inæth hænna mynt P. 36) fætta U. 87) om mylæ fum E, lo meghet U. Gh. V. Cap. 1. Cap. 214 at hun ftandær 88) frughæn 89) foræ than 90) jorth thær hænne war. ok wil han jorthæn fæliæ, 91) ok hauær hun 92) nokær 93) frænda that 94) lyulær at han ma æy jorthæn rætælekæ95) faliæ a thinggæ. tha ma hin ay laghæ hæfth ofnæ 96) fa. e mathæn hin lyulær that hwært annat aar. ællær hwært thrithiæ. tha ma han æy fa laghæhæfth ofnæ. 97) AEn gar fwa thre wintær ywær at ængan kiærær. tha hauær hin thær jorthæn hauær hæfthæt fithæn 98) AEn kombær that fwa Glaghæhæfth. 99) ok tha ær hin 100) wethær logh. 1) at frughan 2) dör ællær bondæn. ok æntingh 3) hænnæ aruingga kallæ a bondæn. ællær hun kallar a bondæns aruæ. 4) at hænnæ jorth war afhænd. ok hinæ andra dyliæ at 5) æy war afhænd. tha næfnæ mæn tolf mæn til af that hæræth thær jorthæn skuldæ 6) wæræ afhænd. 7) ok fwæriæ the 8) at afhænd ær. tha gialde hinæ 9) fult igen æntingh 10) bondan ællær hans aruinggæ æftær fwa mykæt fum the fwæriæ til at hun war afhænd. AEr ther 11) köpajorth um 12) that ær wærræ fallet. tha gangga that förft a köpajorth. ær æy köpæjorth til. tha ganggæ the 13) a14) hans fæthrænæ. æn thot hænnæ eghna börn æruæ bonden. tha 15) fkal 16) hun thot hwaræn fullæ fine jorth af them hauæ. utæn 17) hun wil them thæt mæth goth wilia latæ. 18) AEn kombær thæt fwa at frughæn 19) döör för æn bondæn. 20) ok hauær han börn with frughæn. 21) ok hauær han hænnæ 22) jorth afhænd. ok faar han annær frughæ 23) fithæn ok börn with hænna tha hauæ the börn ær 24) thærra möthrænnæ war afhænd. ikky 25) at mæla with hanum 26) för æn at hanum kombær nokæt. 27) utæn 28) thæs enæ at han wil mæth hans börn 30) fin goth wiliæ utlatæ. forthy at han ær mæth al 29) logh gen G. Cap. III. 88) ftar H. I. ftor T. 89) kunæn F. E. A. D. T. U. 90) the F. E. A. 91) fendæ A. 92) hauær annær frænda F. 93) annær E. A: D, H, I, T. 94) ther U. 95) U. om. rætælekæ 96) H. add. hænnæ. 97) K. add. hænnæ. 98) fin H. T. 99) H. K. T. U. add. a hænne. -I, add. kom a hende. 100) han A. H. T. 1) U. begynder her, ligesom Ghem. udg., et nyt Cap. med Overskrift: Om ther kalles a man a konæs arwingæ eller kone a mantz arwinge. 2) kunæen F. et fic in feqq. E, T. 3) auga A. 4) arwinge U.\\ 5) thet tha &c U. 6) vort affhændh U. et om. ok. 7) H. I. P. T. add. i. 8) F. A. add. tha. ær. 9) F. A. H. I. P. T. add. alt.-hennæ ali D. U. Gh. V. hendes Jord; vil han sælge Jorden, og Hustruen har nogen Frænde, som lyser paa Tinge, at han ikke lovligen kan sælge Jorden, da kan hiin (Kjøberen) ej faae Lavhævd paa den, saalænge Frænden lyser det hvert andet eller hvert tredie Aar. End gaae tre Vintre forbi uden Nogens Kære, da har den, som har faaet Jorden i sin Besiddelse, Lavhævd, og kan værge Jorden med Lov. ·Skeer det, Cap. 2. at Hustruen eller Manden døer, og enten hendes Arvinger sagsøge Manden, eller hun hans Arvinger, fordi hendes Jord er afhændet, og de andre nægte, at den er afhændet, da skal man udnævne tolv Mænd af det Herred, hvori Jorden skulde være afhændet, og sværge de, at den er afhændet, da skal enten Manden eller hans Arvinger give fuld Erstatning, saameget som de sværge at Jorden var afhændet for. Er der Kjøbejord, og den afhændede Jord havde slettere Beliggenhed, da skal Erstatningen først tages af Kjøbejorden; er der ingen Kjøbejord, da af Mandens Fædrenejord. Skulle endog hendes egne Børn arve Manden, da skal hun dog af dem have Fyldest for hendes Jord, med mindre hun med sin gode Willie eftergiver dem det. Skeer det, at Hustruen døer førend Manden, og han Cap. 3. har Børn med hende og har afhændet hendes Jord, og han siden tager sig anden Hustrue og faaer Børn med hende, da maa de Børn, hvis Mødrenejord er afhandet, ikke føre Klage derover, førend der tilstøder ham noget (o: førend han døer), undtagen han med sin gode Willie vil give dem Fyldest; thi han har altid Loven paa sin Side imod hans Børn, hvad de saa end ville sige imod ham. Men Gb. V. 10) anti F. 11) thet H. T. U. 12) tha ganga thet förft a köpa jorth um that æer wærre fallæt F. D. A. P. 13) thet F. E. A. D. H. U. 14) aff U. 15) toc P, 16) fkal hun hawe fin iord full uth af them. P. U. 17) thys enæ at F. E. H, I. K, T, then meth godh villice lade U. 18) U. begynder her. ligesom Ghem. udg., et et nyt Cap. med Overskrift: Om konæ dör föræn mannen oc haffue the börn fanmen, 19) kunæn F. P. T. U. 20) man P. 21) hennæ I. U, kunæn F. 22) U. om, hænnæ, 23) andre kunæ F. 24) thær A. H. P. T, U, 25) æcki F. 26) han F. 27) nokær D. K. P. T. add. at. 28) A. E. F. T. om. utæn. 29) alla loghum F. E. alle loge I. 'I'. 30) S. add, i alle fkælnetæ oc genmol. hwat fum the wiliæ geen 3) hanum mælæ.32) AEn æftær hanum 33) döthæn tha aghæ thærra famfrændær the 34) thær til worthæ næfnddæ 35) the 36) thær bæft kunnæ ok bæft wiliæ mællæ 37) them at 38) rethæ. ok fwa mykæl mynning 39) fum han myndæ 40) æftær thærra mothær. tha aughæ the 41) thær æy fulnath 42) foræ. AEn hint annet that 43) han myndær 44) æy. tha aughæ. the that forlotas först ut at hauæ. AEr thær ok fleræ kollæ til thær bondæn hauær fwa afhænd af. tha 45) take 46) fwa fulnæth fum fagh 47) ær. ok fum hinæ andra taka. AEn hauæ the æy the frændær thær thær 48) kunna kommæ 49) rethæ 50) ofnæ. ællær the æræ fwa utan landz at the kunna æy withær komma. tha take the bæftæ mæn af byggæn 51) ællær af hæræthat. ok the göre them fatta. 52) ok fwæriæ at 53) the kunnæ æy fannæræ fa. æn the hauæ 54) gört. Gh. V. Cap, IV. X. æy Um 55) börnnæ fæ thær in warthær takæt til gömæ. That ær 56) ræt fum för ær fagh. 57) at thæn man thær fin 58) frændbörnnæ fæ hauær at gömæ. han fkal that ællær taka til fælugh 59) ællær til wirthföthæ thær taka ok ning. 60) ær that fwa litat. 61) at man wil thæm æy foræ. ok 62) klæthæ. tha ær thaæt bætræ at the thinggy 63) tham til matz 64) the fund the æræ fma börn. ok gömæ thæm 65) hint til 66) langframmæ. 67) æn the nötæ 68) thærra ok gangga tho fithæn ftafkarllæ. 69) worthær hunggæraar. 70) at the gitæ thæm æy ællær71) föd. ællær the æræ fwa fma at the kunnæ 72) æy at almufæ 73) gangga. tha Ikal man tham til 31) imodh U. 32) S. add. e hwor mange fom the æræ. 33) han F. I. hans dödh U. 34) F. E. A. T. om. the. 35) mælta U. 36) F. E. om, the. - oc A. 37) mæle them ræth U. 38) T. add. göra. 59) minnæ A. myndinge H, minnenge F. I. T. K. mynnæ low fom &c. U. 40) mynnede T. mönnedh U, 41) tho E. 42) fullefte H. 43) ther H. U. F. add, er. 44) myndede H. AEn um fwa 45) U. om. tha... withær komme. 46) T. add. the. 47) mælt F, E. A. I, T. 48) A. om. thær, 49) T. om. komma. 50) rath F. ræth A. ræthæn I, reda a göre T 51) bygden F. E. A. D. G. H, I, K, T. U. 52) fottæ A. 53) them ræth U. et om. cæt. efter hans Død, da skulle deres Eamfrænder, som dertil blive udnævnte - saadanne, som bedst kunne og bedst ville,gjøre Rede og Rigtighed mellem dem, og for den Lod, som han erholdt som Ejendom efter deres Moder, skulle de ikke have Fyldest; men det øvrige, som han ikke fik til Ejendom, skulle de forlods udtage. Er der og flere Kuld, hvilke Manden saaledes ved Afhændelse har skilt ved deres Jord, da skulle de have Fyldest, som sagt er, og tage den paa samme Maade, som de an dre (det første The Kuld). End have de ikke saadanne Frænder, som kunne gjøre Rede og Rigtighed mellem dem, eller Frænderne ere udenlands, saa at de ef kunne komme tilstede, da skal man tage de bedste Mænd i Bøjgden eller i Herredet, og de skulle forlige dem og sværge, at de have ikke kunnet spørge andet, end at det forholdt sig saaledes, som de have gjort det. Om Børnegods, som bliver taget i Forvaring. Tiende Capitel. er ret, hvað før er fagt, at den W Er Godset Det en Mand, som har fine har sine umyndige Frænders Gods at gjemme, skal enten tage det i Fællig eller efter Vurdering. saa ringe, at man ej vil modtage dem og ej føde og klæde dem derfor, da er det bedre, at de tigge Føden til sig, saalænge de ere smaa Børn og gjemme deres Gods til Fremtiden, end de fortære det og skulle siden gaae som Stavkarle (gaae om at tigge). End bliver der noget Nar saadan Hungersnød, at de ikke paa anden Maade kunne ernære dem, eller de ere saa smaa, at de ej kunne gaae omkring at tigge Almisse, da skal man føre dem til Tinge og efter Tingmænds Raad hjelpe 54) F. A. H. K. add. thæræ 55) Om at holde börnæ fææ U 56) H. om. eær ræt, 57) mælt F. E, A, 1. T. U. 58) finnæ frænda börn F. A. 59) fælægs F. fælags E. D. fæligs, A. 60) witninge D. 61) I. om, litat. 62) H. I. T. add. y. 63) thiggie F. D. K. thingha E. higge T. U. tygge A, H. I, 1. twinge G. (83) 64) mants E. G. 65) I. om, theæm, 66) F. E. D. H, I. K, T. add, there. langhfromme U. 167) langfræmme F. A. D. T. 68) öte 1. U. 69) ftackarle E. a 70) ær D. ar T. oppa U.-A. om. hungeraar, 71) heller I. 72) githa A. H, T. 73) almösfe A. H. almisfa T. (28) Gh. V. Cap. 4. Gh. V. Cap. V. Gh. V. Cap. VI. 218 things före ok mæth thingmannæ rath 74) af thærra gotz 75) hiælpe. AEn hwa fum thærra forforthær 76) utæn mæth thingmannæ 77) rath. tha Ikal han them alt atær gialdæ. ok logh 78) ofnæ at that war æy mer. XI. Horæ 79) börn mugha thærræ jorth fæliæ. æy Haux fma börn jorth ok hauæ ikky til fæs. ællær 80) kombær fwa hunghaldæt utæn the fæliæ 82) thærra jorth. tha gar aar 81) at the gitæ thæm æy fkulæ thærra frændær fara til things math them bathæ 83) fæthærnnæs ok möthærnnæs. ok lyufæ that a thingga at the haue andra hiælpæ. ok tha 84) math thingmannæ rath 85) ok 86) thærra frændærs, 87) tha fkal man hældær fæliæ jorthæn æn the fwæltæ. forthy hwat dughær them jorthæn um the dö fiæluæ fran, ok tha æræ thærra frændær næft at köpæ. ok thot hwaræn fwa fum thingman göra 88) ftath 89) a. AEn köpæ æy frændær. tha köpa the 90) thær wiliæ. tha ær them æm91) hemælt fum the köptæ af gamle mæn. AEn illæ 92) æræ the frændær jorthæn wærth 93) thær 94) thærra frænbörn wiliæ æy hiælpæ i flik 95) thyrft. 96) XII. Um mæn fkil um wagh. 97) Skil man 98) um 99) wægh 100) tha¹) then til things far 2) ok 3) thærræ 4) mælt 5) at 6) wagh ok kalla tham til. 7) lotæt 8) haux, tha fkal thær næfnæ til tolf mæn. ok the fkulæ fwæriæ thær wagh 9) fum a math rættæ at læg- 74) F. A. H. K, add, them.-ret G. U. et add. them. 75) A. D. F. om. gotz.eghet H, T. U. 76) F. A. D. H, 1. K. P. add. eller.foor oc theræ födher ellers uden &c. U. 77) F. A. D I, om. mannæ - tingmæntz ræth U. 78) meth loghen ath &c. U. 79) horo F. 80) oc P. S. F. add. oc. 81) A. om. hunger aar. hunger thaær, D. U. om, aar. 82) feliænæ F. et omitt, there jorth. - felia hennæ A, D, H. I. T. fæliæ iorden P, fælice them jordhen fra tha &c. U. (st 83) badæ aff fætærne oc möderna P. U. 84) tho A. de 85) ræth U. 86) D. H. add. fwa T. add, foo meth. - U. om. ok. 87) frænder U. AEn &c. U. 88) ville tillteade. 89) fiææth I, ftadt P. dem med deres Gods. Men hvo, som uden Tingmænds Raad angriber Godset, skal give dem alt tilbage og gjøre Eed paa, at det ikke var mere (han tog). -mol holl th Ellevte Capitel. Hvorledes Born maa sælge deres Jord. ave sinaa Børn Jord, men ingen Penge, eller der kommer saadan Hungersnød paa, at de ikke kunne ernære dem, uden de sælge deres Jord, da skulle deres Frænder, saavel Fædrene som Mødrene-Frænder, gaae med dem til Tinge og lyse der, at de have ingen anden Hjelp, og da skal man, med Tingmænds og deres Frænders Raad, heller sælge Jorden, end at de skulle sulte; thi hvad nytter dem deres Jord, dersom de selv døe fra den? i saa Tilfælde ere deres Frænder de nærmeste til at kjøbe den, dog paa de Vilkaar, som Tingmændene bestemme. End kjøbe ikke Frænder den, da maa de kjøbe, som ville, og Kjøbet staaer da ved Magt saa fuldt, som om de havde kjøbt af gamle Mænd. Men lidet ere de Frænder Jorden værd, som ikke i slig Nød ville hjelpe deres umyn dige Frænder. C Solvte Capitel. Om Mænd tviste om Vej. Tviste Mænd om Vej, da skal den som klager, gaae til Tinge og tilkalde dem, som ere Lodsejere, og da skal dertil udnævnes tolv Mænd, som skulle sværge Vej der, hvor den bør at gaae med rette. Har nogen spærret Vejen med Gjerde Gh. V. Cap. 5.. 66. V. Cap. 6. go) hwo fom wil P. U. 91) faa fult P. 92) onde U. 93) worthæ A. wærthæ D. P. wærda T. the frændær ther iordhi fangher oc wilia &c. U. 94) there the frænbörn A. fom P. 95) like F. lige E. A. T. 96) thurff A. törfft P, torfft U, 97) veye U. 98) mæn T. 99) A. D. F. add. methen. 100) athælway P. aelway S. allwey U. (b) 1) P. S. U. add. fcal. 2) faræ P. U. 3) P. om, ok. 4) ther P. U.T. U. om. thæræ 5) mal F. A. D. I. K. P. malar H. T. om mæll U. 6) um H, T.-U. om. at wagh. 185 7) P. add. things. 8) lathaæt A. fom lot i haue P. U. ( 9) U. add. ther. (28*) Gh. V. Cap. VII. Gh. V. Cap. VIII. 220 gæ. 10) hauær nokær man lukt hanum ællær mæth garth. 11) allær mæth dikæ, 12) ællær mæth haghæ. 13) tha fkal then 14) upbryta 15) thær thæt görthæ. 16) ok bötæ konung thre mark. AEn um andra wæghæ. 17) fkogh wagh 18) allær mællæn 19) to ftær. 20) that wil iæk 21) freftæ 22) til fleræ kommæ wethær. 23) 19) tofter. 20) that wil jak 21) fre XIII. Um man lær24) annær fin wapn ok dræps 25) thær man math. That Ikal man ok witæ. at lær nokær man fit fpyut bort 26) ællær fwærth annær 27) man. ællær brethöxæ. 28) ællær annæn 29) wapn. ok dræpær han thær man math. tha a hin thæer wapnæt læthæ 30) at bötæ thre mark them thær hins næftæ 31) æræ thær döth ær. AEn takær nokær hans 32) wapn gen 33) hans wit. ok dræpær 34) man mæth, tha bötæ han thærforæ thryl 35) fit mærkæ. 36) that ær half annær mark bötæ fæ. forthy at man a wartha 37) ok 38) göma. at that ær hwær 39) man Ikathæ 40) löft. XIV. wapn at Um man lær 41) annær man fin wapn ok færæs 42) man thær mæth. Lær 43) man annær fit fwærth ællær annat wapn fum för ær faugh. 44) ok AEn takær han gen færær han thær man mæth, tha bötær han tolf öræ. hans wiliæ. 45) tha bötæ fæx öræ. AEn fætter man 46) fit æntingh fpiut ællær annæt. 48) ok fallder that nethær. 49) ok faar ther 10) ligge F. E. A. D. H. I. K, P, T, U. 11) grafft P. graff S. 12) graff E.-S. add. æller meth plögning. 13) gærde P. S. 34) han H. 1. T. 15) optage P. S. U. 16) hauer giort F. H. T. U. 37) P. U. om. wæghæ. 18) K. P. T. add. eller maölne wægh. 19) mölla toftær E, A. tofte wagh T. 20) tofte F. wapn uwarlekæ47) 21) iac F. ick E. jeg P, iek M. U. 22) frifte P. S. fryfte C. firæ U. finnde M. 23) effier M, U. 24) lanær H. 25) dræpæs man mæth thy F. d, man meth thöm T. 26) H. om. bort. 27) A. U. om. annær man. 28) brodöxæ D. breydæ U. 29) annet F. 30) D. add. burt, H. U. add. ut. eller med Dige eller med Hegn, og bøde tre Mark til Kongen. 221 da skal den, som har gjort det, tage det bort End om andre Veje, Skovvej, eller den, som gaaer mellem Tofter, derom vil jeg forespørge mig, naar flere komme tilstede. Trettende Capitel. Om Mand laaner Anden sine Vaaben og nogen bliver dræbt med dem. et skal man ogsaa vide, at dersom nogen laaner sit Spyd eller Sværd eller sin Bredøre (Stridsøre) eller andre Vaaben til anden Mand, og han dræber nogen dermed, da skal hiin, som udlaante de Vaaben, bøde tre Mark til den Dødes næste Frænder. End tager nogen hans Vaaben uden hans Vidende og dræber nogen dermed, da bøde han derfor Thrylmærke, det er halvanden Mark i Bøder, fordi man skal vogte og gjemme sine Vaaben saaledes, at ingen Mand deraf kan faae Skade. Fjortende Capitel. Om Mand laaner anden sine Vaaben og nogen bliver saaret dermed. Laaner Mand anden sit Sværd eller andet Baaben, som før er sagt, og han saarer nogen dermed, da bøder han tolv Øre. End tager han dem mod hans Willie, da bøde han (d. e. Ejeren) ser Øre. End sætter nogen skjødesløst sine Vaaben, enten Spyd eller andet, fra sig, og det falder ned, og enten Barn eller gammel 31) F. A. H. I. K. add. niue. D. add, wænæ U. add. frænder. 32) man E. H. 33) utæn F. A. H. I. 34) A. H. add. nogher. 35) thril D. G. P. T. thre mark U, 36) march A. marki H. 1. K. P. T. ( 37) woete P. U. 38) F. A. D. H. I. K. add. fcal thet, 39) Lwerium manne D. F. hweriæn m. H. I. 40) wathælöft A. H. I. F. U. as 41) lanær U. 42) F. add, nokær. 43) AEn lær F. A. H. U. 44) mælt F. E. A. I. U. Da a 45) F. A. D. H. K. T. add. oc færter man math. 46) han F. A. 47) uwarligh E, warlige U. 48) U. add. wapn. 49) nitheær at gamel man, allær barn far döth af, tha b. &c. F. E. A. D. H. I. K. P. T. G V. Cap. 7. Gh. V. Cap. 8. döth af barn æntingh gamal man. tha böte han thre mark foræ. AEn faar hin faar af fwa at thingmæn fe at thær kombær 50) fpik 51) ok 52) Spiær wethær. tha bötæ han 53) fæx öræ, 54) Sættæ 55) ok annær 56) wapnæt up. ok fkiælias 57) the at. tha bötæ hwær thærra um 58) mykæt. AEn wiliæ the famæn wæræ. tha bötæ ikky meræ æn enæ 59) bötær. hwat that ær hældær foræ döth ællær foræ faar. forefa 102 XV. 11112 meal name ha Gh. V. Cap, IX. Um watha 6) faar ællær hog. ællær kaft. ællær fkut. 61) Hwat fum man gör mæth finæ eghnæ hændær. ællær 62) kaftær. ællær at 65) r thær fkiutær. ællær hoggær. ællær flar, tha bötær han that thot hwaran at thæt ær at 63) watha. sem fult fum han hafthæ that 64) mæth wiliæ görth. that ær hældær döth ællær annæt. forutan 66) that enæ at han b ay konungs ræt foræ. ok æy bifkops. ok tho fkal han ok hans næftæ frændær 67) ær 68) döthær ær. wæræ næftæ man mæth 69) thær logh fkal fæliæ. 7°) ok fkal fwæriæ foræ döthæn 71) man mæth thre tyltær. ok for faar mæth en tylt, 72) tha fkal han thær faræt fæk wæra? wæræ 73) nælæ m næftæ man hanum 74) thær æy math wiliæ, weta 75) i 76) logh 77) at that war math watha ok XVI. Gh. V. Um hione lyufes frælfæ. Cap. X. d Giuar78) bondan fit hionæ frælf. tha a79) that math rætta a kyrki at 80) lyufæ. ok a 81) that frælst at wæræ. ok til 82) al ful ræt at ftandæ fum that wara frælft föd. 83) Giuær han ok a fin utærftæ 84) time, husbonden æl 50) U. om. kombær. 51) ftik E. fpigh I. fpæet U. 52) ællær L eller fpiræ U. 53) ok E. 54) F. A. D. H. I, K. U. add. hin ær wapnæt atæ. 55) fatta F. I. fætter E. 56) andreæ I. flere mæn P. U. 57) Ikiliæs F. A. fkylics E. 58) am F. fo U. 59) en skulle göra P. een kulde bödle U. 60) bodhe U. 61) P. har til Overskrift: om handælös waade. U. om. ællær fkut. A 62) hwat hældær F. A. D, HI. K. T. U. 63) H. om. at. med P. U. ath eth aræthe æm &c. T. 64) A. E. F. om. that. dsd 65) F. D. I, add. fum. 66) uten thes enæ P. End blive de saaledes Er der og en anden Mand derved bliver dræbt, (da bøde han tre Mark derfor. saarede, at de behøve Lægens Hjelp, da bode han ser Øre. Mand med at hænge de Vaaben op, og de blive uenige (om hvem det var som ophængte det), da bøde hver af dem ligemeget; men ville de være ligegode om Gjerningen, da bøde de ikke mere end enkelte Bøder, hvad enten det er for Drab eller Saar, lys oldgal (e.esnotd (teadustönnis dit myned Femtende Capitel. Om Saar af Vaade, eller Hug, eller Kasten eller Skyden. Hvad som nogen gj nogen gjør me $ med sine egne Hænder, enten kaster, eller skyder, eller hugger, eller slaaer, da bøder han derfor, skjøndt det er Vaade, ligesaa fuldt som om han havde gjort det med Villie, hvad enten der skeer Drab eller anden Skade, det ene undtagen, at han ikke bøder derfor til. Kongen eller til Biskoppen; dog skal han (den Saarede) eller dens nærmeste Frænder, som er død, være de nærmeste Medeedsmænd, naar Lov skal gives; og skal der sværges for død Mand med tre Tylter og for Saar med een Tylt; da skal den, som Saaret fik, være den næste Mand i Lov (d. e. blandt Medeedsmændene) efter den, som paaførte Saaret, og sværge, at det skeedte af Vaade og ej med Willie. Sertende Capitel. Om Trælle gives Frihed. Giver Husbonde Trællen sin Frihed, da skal det lovligen lyses ved Kirken og da skal han være fri og nyde alle Rettigheder, som om han var fri født. Giver og Husbonden eller Hustruen i deres Dødstime deres Trælle frie, da maa ej de, 67) niuæ E. A. D. H. I. T. wennæ P. U. 68) fom H. ther I. T. U. 6g) H. om, mæth. T. add, hanom. 70) fælies A. giue P. U. 71) döth A. 72) til D. 73) værie fik i loghen at &c. U. 74) hinum D, E. er weti i loghum F. 'I. P. hin A. H. T. 75) weri E. weti H. I. wet T. 76) K, om, i. 77) loghen A. H. T. liufes A. 78) æn giuær A. 79) U. add, han, 80) F. om, at. - 81) at H. tha a T. 82) A. D. om, til. 83) boreth U. wære at al &c. H. 84) æftærft F. A. 'D. ytherfte E, effierfte H. 1. T. Gh. V. Cap. 9. Gh. V. Cap. 10. Gh. V. Cap. XI. 224 lær husfrön. tha mughæ æy the thær lot aghæ 85) i 86) fighæ at han ma ay giuæ min 87) lot. hauær han fwa mykæt til at that ma gange foræ hans houæth lot. tha fkulæ the alt haux fult 88) foræ. forthy at han ma ay mer giuæ æn half fin houæthlot i fot. AEn kombær 89) delæ 90) hwat hældær giuat war ællær æy. tha ær than 91) nærmær at witnæ 92) hanum til, at hanum war laghleka frælfa giuæt mæth twa mæn 93) ok tyltær eth. æn hin at haldæ hanum til annötught 94) hionæ. 95) Jesign & XVII. idan G Um thræl kombær i land ok wighær fik with konæ. 96) Kombær nokær man i land 97) farændæ ok man wæntær at han ær fræls ok takær 98) konæ ok wighæs wether. '99) ællær han takær konæ ok draghær fæ famæn. 100) ok worthær han kiændær 1) fithæn. tha hin thær hanum a ær fkyuldugh at hauæ. 2) tha taka han fin thræl. 3) ok konæn fittiæ 4) æftær mæth fææt. æn tho at hun 5) wisfæ 6) at han war thræl. 7) ok waræ 8) han utan bondens garthlith. hauæ the nokæt 9) famandraghæt, 10) tha hauær AEr hun ok annöthugh11) konan ey bonden ræt til at taka fran hænnæ. ok far fwa ok worthær fwa hit. 12) tha ær that famæ um hun takær man. en tho at the æræ wigh 13) famæn. fræls man ok annöthugh 14) konæ. ællær fræls konæ ok annöthugh 15) man. ok wisfæ 16) ay hint 17) annet 18) thær frælst war at 19) hint annet war 20) annöthught 21) thagær 22) the kommæ famæn. ok 23) komma 24) æy famæn til hionælagh fithan the wisfæ that. tha mugha the wal fkiliæs at ok hionæs 25) annær ftath. 85) haue T. 86) uti H. 87) U. om, min lot. 88) E. om. fult. 89) E. A. F, K, add. there. go) P. T. add. i. 91) han H, T. 92) witæ han F. withe E. A. I. K. wide T. 93) mænts witnæ U. 94) annughthe F. E. annugæ D. anöttigh T. 95) U. add. ath wære. 96) F. add, oc hun wisle at han war threel. 97) landet faran H. T. 98) U. add. han. 99) meth A. wit D. 100) P. U. add, meth henne, 1) kyndær T. 2) A. D. H. I. K. T. U. add. hanum. 3) eghin F. D. H. I, K, han litlen egn A. 4) liten A. fidher U. 5) han vifiæ U. 6) A. add. ey. aid som have Lod i Boet, sige, at han maa ikke bortgive min (deres) Lod; har han givet saa mange frie, at det maa e, at det maa anfees fo hans (Arvingerne) have Erstatning derfor, fordi han paa mere, end sin halve Hovedlod. hele Hovedlod, da skulle de Sygeleje ikke maa bortgive End tvistes der om, hvad enten Trællen var givet fri eller ikke, da er den, som med to Mænd og Tyltereed vil bevise, at han lovligen er frigivet, nærmere til at føre Beviset end den, som paastaaer at han er Træl. sils dicom (lllli (6 Syttende Capitel. Om Træl kommer i Landet og gister sig. nstalls Kommer ommer nogen rejsende til Landet, og man troer, at han er fri Mand, og han tager sig kone og vies til hende, eller han tager sig kone og erhverver Formue, og han bliver siden kjendt, da er hans Herre berettiget til at faae ham igjen; han tage da sin Træl og Konen skal blive siddende tilbage med Godset. Endskjøndt hun vidste, at han var Træl, har Husbonden dog ikke Ret til at tage fra hende, hvad de tilsammen have eryperver, berſom Ivallen var udenfor Bonbens Gaardeled. Et det og en Trælqvinde, som saaledes drager bort og bliver saaledes fundet, da gjelder det samme, om hun tager sig en Mand. Ere endog fri Mand og Trælqvinde, eller fri Qvinde og Træl, viede sammen, og den af dem, som var fribaaren, ikke vidste, at den anden var r Træl, dengang de kom sammen, og de ikke gifte sig efterat de derom vare vidende, da maa de vel adstilles og gifte sig andensteds. jaan. E 7) ey fræls, AEn haffuæ the noget fææ famen draghet udhen bondhens gards leedh tha &c. U. N 8) wæræ E. H. 1. T. 9) F. E. A. D. I. K. add. fæ. 10) dræghæt T. 11) annugh F. E, D. 12) griben U. 13) wigte A. H. I. wigde T. 14) annogli F. annugh E. D. A 15) annogh F. annugh E. D. 17) hin T. 18) F. E. A. H. I: T. om. annet.öl (ee 19) oc U. 1 atm las co 16) wiftæ D. T. U. Hi sand (8 20) ær U. winol A now (0 dass (18 21) annugh F. E. D. (EA 22) thær a H. T. 21 2 23) D. om. ok... til. 24) H. T. add. the, 25) gifftes U. 428 (29) Gh. V. Gap. 11. Gh. V. Cap. XII. 226 and so do (d) im selged XVIII. dead mot and (Um man hittær fin thræl. That 26) fkal man ok witæ, ok 27) thæt ær logh. at hwara 28) fum man hittær fin thræl. i konungs garth ællær i bilkops. ællær a thingga. ællær i lething. um han ær a lopa. 29) tha ma han wal taka hanum ok binde. AEn bondan fkal ther tho war 30) wæræ at 31) taka hanum fwa. forthy at um nokær wil hanum 32) witnæ 33) til frælfæ 34) mæth tyltæreth ok twigge mannæ witnæ. ok 35) tha ær han nærmær at witnæ 36) til frælfæ. æn hin til 37) annöthugh 38) dom. ok tha 39) a han at bötæ foræ um han bindær frælfæn man. fyrtyugh mark than 40) thær bundan war. ok fyrtyugh mark konung. 41) AEn kombær fwa at nokær lething worthær buthan. tha ma angan ma man fin thræl ut foræ fik fændæ. utæn42) thæs enæ at han far ftyrysmanz 43) lof til. at han ma hanum 44) til matfwen hauæ. tha mugha the ay thot 45) hwaræn a laugh 46) fkiph wæræ thær 47) fum fyrtyugha hafna 48) æræ ok en fyræ. 49) twa 50) i förræ 51) öft 52) rum. 53) ok twa innan, æftræ. 54) ok the fkula kiparæ mat göra. ok wan hæntæ. ok öfæ 55) allæ timæ foru. tan innæn56) fighling 57) AL AEn hwafum ællær fændær fin thræl ut a 58) hafnæ. 59) tha hauær han forgört 60) thrællæn. ok 61) han ganggær til konungs garth. ok böte thot hwaræn thre mark foræ at hanum fial 62) hafnæn. 63) AEn kombær han a leghæ 64) i lething. ællær nokær man takær fin thræl fik til thiænæftæ 65) ok fættær æy 66) a hafna. tha ær han math forgörth. sdsunda e sajle g æy thær 26) Thæt er oc ræt at huare fum man &c. P. U. 27) at D, I. 28) huræ H. T. Giliw ( Taid in 29) löpa A. D. æer fra hanem löpen P. U. 30) wor A. 31) at taghen forthi &c. U. 32) han witæ F. E D. 33) withæ I. K. 34) fræls man H. Use fot 35) E. A. H. P. T. om. ok..B 36) wite F.E. A, H. wide T.-H. add. hanum. 37) ther U, 38) annogh F. D. annugh E. nam39) tho A. follad nil almal ad 40) them F. mannen Hodba togab 41) T. begynder et nyt Cap. med Overskrift: At bonden ma ay lende fin træl i lething for fegh: 2140 42) F. A. E. H. om, utæn. 43) höffwetzinantz U. 44) faræ man utfare tha &c. U. 45) en toc po huert lawe fkiph P. U, 46) langh A. laghæ I. T. Attende Capitel. End Gh. V. • Cap. 12. lon liw (Om Mand finder sin Tralal gem U Det skal man ogsaa vide, og det er Lov, at naar Mand finder sin Træl, som er løbet bort, i Kongens eller i Biskops Gaard, eller paa Tinge eller i Leding, da maa han vel tage og binde ham. Men dog skal Bonden tage sig iagt med at tage ham saaledes, fordi, dersom nogen vil bevise hans Frihed med Tyltereed. og to Vidner, da er han nærmere til bevise hans Frihed end Husbonden til at bevise hans Trældom, og da skal han, om han har bundet en Fribaaren, bøde fyrgetyve Mark til den, som blev bunden, og fyrgetyve Mark til Kongen. skeer det, at Leding bliver paabuden, da maa ingen sende sin Træl istedet for sig, med mindre han faaer Styresmandens Tilladelse til at han maa have ham til Madsvend; dog maa der ej paa lovligt (udrustet) Skib, hvorpaa der er fyrgetyve Mand, være flere end fire; to i det forreste og to iobet bagerste Øserum, og de skulle lave Mad for Skipperen, hente Vand, og altid øse (Vand ud af Skibet) undtagen under Sejladsen. Men den som ellers sender sin Træl i Leding, han har forbrudt sin Træl; han skal da trælle i Kongens Gaard og hans Husbond bøde ikkedestomindre tre Mark, fordi han forsømte Leding. Men kommer Trællen i Leding som Lejesvend, eller nogen tager sin Træl med til sin egen Opvartning og sender ham ikke (i fit Sted), i Leding, da har han ikke derfor forbrudt Trællen. (cl ad do dosyab 47) thet P. thet fom företiwe væryendæ fkal a pa wære uden fire &c. U. aid (a 48) hafuæ fkal uppa wæræ utæn fire a hwært fkib, twa &c. P. (in marg. forklares hafuæ ved wæriende). 49) fyuræ F. E. D. æn firæ A. H. T. 50) ta D. aizawl. 3 (08 51) foræ E. P. förfiæ A. D. H. I. K. T. 52) öfe H. I. T. ööff U. (F3 53) P. U. om. rum. Tished 8 54) P. add. öft. do 1 (28 55) I. add. i. (*nssitydamad died sit with sol sa sol. (pa 56) i E. H. P. T. U. 57) fæyling Usinal 58) aff A. uten U. il 59) haffue P. fullæ baffue Unif 60) forgialt D. TH 61) om U. IH.Iaflod man (0 62) fiæll E. H, fiel A, feld I. field P. at han fik U. 63) haffuen P. hanum æi fulle haffue U. 64) löghe F. leya E. H. 1. P. T. laghe H. 65) thianæftæ F. da 66) æy haffuæ po hanem tha &c. P. U. (29*) Gh. V. Cap. XIII. 228 1119 Jstian XIX. Um man tapar fit ok far letændæ at ok 67) wil nokær ftath ranfaka. Hanær dni dan D lanær man fit tapat ok far 68) letændæ at that. 69) ok wil nokær ftath ranfake. tha fkal han take twa grannæ at minztæ mæth fik. ællær fleræ ok bethæs ranfakæn af them thær han wil.AEr bonden fiælf hemæ. æl lær brytie 70) than thær fælugh hauær laugh with 74) bonden. tha Ikal han them late ranfake. AEn fyn 72) han them ranfakæn, ok ær witnæ mæth hanum. 73) at han fyn 74) hanum tha a han at bötæ thær thre mark foræ. ællær dyliæ mæth tyltæreth. AEn hitta 75) han husfrö 76) hemæ, ællær the deya 77) thær fælugh hauær laugh 78) mæth granna witnæ. ok fyns 79) hanum thær ranfakæn, tha bötæ bondæn thær tolf öræ foræ. ællær fæl: 80) tyltæreth foræ um han81) hauær witnæ til at han bedes laughleka. AEn ær hwærkæn husbonden hemæ ok æy husfrön. ok fyniæ 82) hion thæm at ranfake ok at 83) letæ at thærra thiufnæth. tha 84) bötæ han 85) foræ fin 86) hion fæx öræ. AEn biuthæ hionen 87) til at late them 88) ranfakæ æftær thærra thiufnæth. tha aghæ hionan thær i 89) garthan fitiæ90) æy mer til ranfakæn 91) at biuthæ æn fwa mykæt fum i thærræ gömæ ær. AEn hwarkæn that hærbæræ 92) thær laas ftandær foræ. ok æy the kiftæ. ok æy that fkrin. thær æntingh hauær husbondæn 93) ællær brytiæn laas 94) at 95) ællær husfrön 96) ællær deyæn. ok 97) luct ær ok laas 98) foræ fat. 99) tha ma that æy upbrytas, 100) Wil husfrön latæ til ranfakæn. 1) ok ær nokæt hus ællær kiftæ thær husbondæn hauær fiælf lykil 2) til. tha fkal 3) æy bryta. AEræ the bathæ hemæ brytiæn 4) ok deyæn. ok hauær husbondæn ællær 67) U. om. ok... ranfake. 75) hitter A. T 68) far han let at fina oc wil &c. F. D. Far76) hösfrue A. han at lethæ A. 1. far noker ftath a leta H. T. 69) finæ kofte E. H. I. T. 77) deghæ A. H, deye then i felagh ær U. 78) laght H, P, U, add, oc. seigel (60 U. om, thret. 79) föns U. (0 11 Had 70) briti D, britinn P. fol.3 71) meth U. - sep 80) fwærie E. fwæriæ meth tylæreth U. 81) hin P. U. A 73) löön U, 82) fiönyæ U. 73) thom K. P. 74) fyndhe E. H. bedhis oc hin funda hanum &c. U. de fasil on sulled yo. (0 83) bede at T. 84) H. I. add. fkal bonden. 85) H. I. om. han. Har Nittende Capitel. Om Mand mister sine Roster, søger efter dem og vil randsage nogensteds. 10 ar Mand mistet noget og gaaer at søge det og vil randsage paa et Sted, da skal han tage i det mindste to Naboer med sig, eller flere, og forlange der, hvor han vil randsage, Tilladelse dertil. Er Husbonden selv hjemme eller Brydie, som er i Fællig med Husbonden, da skal han (Husbonden eller Brydie) lade dem randsage. Nægter han dem at randsage, og der er Vidner paa, at det blev nægtet, da skal han derfor bøde tre Mark eller benægte med Tyltereed. End finder han og de Naboer, der ere hans Vidner, Hustruen hjemme eller Deye (Tjenestepige), som er i Fællig med Bonden, og nægter man ham at randsage, da skal husbonden derfor bøde tolv Øre eller give Tyltereed, naar hiin har Vidner paa, at han lovligen begjerte Randsagning. End er hverken Husbonden eller hans Hustrue hjemme, og deres Tyende ikke ville tilstede dem at randsage og at søge efter det Stjaalne, da bøde han for sit Tyende ser Øre. Men tilste der Tyendet dem at lade randsage efter deres stjaalne Koster, da skal Tyendet, som sidder i Gaarden, dog ikke tilbyde andet til Randsagning end saa meget, som de have i deres Gjemme. Men ikke maa opbrydes hverken det Kammer, for hvilket der Laas, eller den Kiste eller det Skrin, hvortil enten Husbonden eller Brydien, eller Hustruen, eller Dejen har Laas, og som med Laas er lukket. Vil Hustruen tilstede Randsagning, og er der noget Huus eller Kiste, som Husbonden selv har Nøgle til, da maa det ej opbrydes. Er baade Brydien og Dejen hjemme, og har Husbonden eller hans Hustrue noget særligt Gjemme, Huus Gh. V.. Cap. 13. 86) fine E. T. U. 87) hionænæ T. 88) A. om. them. 89) innen A. D. 90) æræ U. 91) ranfake F. A. add. themp (2 P. om. til at late, 92) hærbærgh ar thet æer las ftandær F. hærbærgæ D. T. 93) bondhen U. 94) las F. et fic in feqq. nee 95) foræ A. U. 96) husfru P. husfruen T. 97) fom P. ther U. 98) H. I, K, add. ær. 99) laff ftar for P. U. 100) oplades P. 1) ranfake F. 2) nögal E, nökil D. ligel T. löcke ath U, 3) Ikal thet æey upbryte E. P. brythes A. T. -H. I. K, T. add. ihet. U. add. hub, 4) bryti F, Gh. V. Cap. XIV. 230 husfrön nokræ lykke 5) færlöftæ. 6) hus ællær kiftæ theær therræ 7) laas fiandær foræ. tha gör hin fult 8) til thær 9) han byuthar alt til ranfaken to) that thær han hauær i hans gömæ. AEr bonden ællær II) husfrön ællær brytiæn ællær deyan at kirky. 12) tha fkal man æy ranfaka förræ æn the hauæ both. ok 13) the mugha 14) with komma. XX. Um 15) nokær man far æftær fit hors at leta. ællær fit nöt. Far nokær man æftær fit hors at 16) letæ ællær 17) fit nöt ok hittær han that annær fiath æn a fin eghæn fælæth. tha fkal han 18) thæt til bys wraka 19) hwat hældær 20) hors ællær nöt. ok fpyriæ grannæ um thær hauær nokær man hæfth 21) a. hauær ængan man hæfth ofnæ. 22) ok hauer annær by thær fælæth math ællær afræth. tha skal han til annær by ritha ok kallæ grannæ famæn fum han görthæ förræ. ok fpyriæ um thær hauær nokær man hæfth ywær. 23) hauær 24) thrithiæ by fælæth math 25) ællær afræth. tha fkal han 26) that fama göra. 27) AEr ængæn thær 28) fik wet thær haua hæfth ywær. tha skal han that lyufæ i allæ the 29) thre by. af hwat hæræth han ær. ællær 30) hwat by han boor i. ok hwat han hetær fiælf. ok ma han forthy 31) bort take that 32) mæthan 33) han hauær that 34) lyuft. AEn kom. bær nokær man æftær af andre by an 35) af the thre by thær than 36) afræth hauær mæth them. ællær fælæth. æftær that fæ. tha a 37) hin mæth rætæ 38) oppa hans fælæth war takæt ællær afræth. 39) at taka af hanum gres 40) giald. 41) an æy a hin thær tok 42) at bötæ foræ. forthy at han hauer tha 43) at the thre by wæræt. ok lyuft ok loghleka mæth faræt. 5) lykle F. T. nogal E. nöklæ D. færdeles huff &c. P. U. 6) P. H. I. T. add. til. 7) I. P. U. om, thæræ. 8) fult ther til biuther &c. E. 9) thet biuther F. thet H. T. 10) ranfak ær han &c. F. 11) ær F. -A. om, han.. 12) F. E. A. D. H. 1. K. P. T. U. add. collær i kirkic focn, allær at öllfylla i by. 13) at D. U. 14) T. om. mugha. AEn 15) Om man leder effter hors eller nöd U. 16) E. H. om. at leta. 17) I. add, effter. 18) E. om, han. 19) wræka F. T. et fic in feqq. æltes E. driffue U. & om, hwat... nöt, 20) I. T. add. thet ær. 21) hafft T. 22) P. U. add. i then by. 23) a U. add. haffuer ey ther. - P. add.oc. eller Kiste, som er forsynet med deres Laas, da er det nok, naar han (eller hun; Brydien og Dejen) tilbyder alt det til Randsagning, som han har i sin Forvaring. Er Husbonden eller Hustruen eller Brydien eller Dejen i Kirke (eller i Kirkesognet eller til Gilde i Byen) da skal man ikke randsage, førend de have faaet Bud og kunne komme tilstede. Gaaer Tyvende Capitel. Om Mand søger efter sin Hest eller sit Nod. aaer nogen ud at søge efter sin Hest eller sit Nød og han finder det andensteds end paa sin egen Fælled, da skal han drive det til Byen, hvad enten det er Hest eller Nød, og spørge Naboerne, om nogen har det i sin Hævd. Er der ingen, som Har ingen det i sin Hævd, og har nogen anden By Deel i Fælled eller ævret, da skal han ride til denne By og sammenkalde Naboerne (Bymændene), saaledes som han gjorde den første Gang, og spørge om nogen har Fæet i sin Hævd. Har en tredie By Deel i Fælled eller vret, skal han der gjøre det samme. veed sig at have det i Hævd, da skal han lyse i alle de tre Byer: fra hvilket Herred han er, eller hvilken By han boer i, og hvad han hedder, og naar han har lyst dette saaledes, maa han tage Fæet til sig. End kommer nogen fra anden By, end de tre Byer, som tilsammen have Deel i Fælled og 2vret, for at søge efter sit Fæ, da kan han, paa hvis Fælled eller Ævret det blev taget, med rette fordre Græspenge; men ikke skal han, som tog fit Fæ tilbage, give Bøder, da Graspange; men han har været i de trende Byer og der har ladet lyse og brugt lovlig Omgang. End kommer der nogen fra anden By, som ej har Deel i Fælled og Ævret med 24) P. add, en. U. add, oc. 25) P. add. them. 26) U. add, ther. 27) A. add. AEn. T. om, göre. 28) ther haffuer hæfd &c. U. 29) F. E. A. 1. T. om, the, 30) oc T. 31) math thy F. E. A. D. H. I. T. math thæt P. U. 32) fit P. U. 33) at F. E. A. P. T, U. 34) K, P. T. add. faa. Troll ad 35) by ther aff the tre ær then afrætli &c P. 36) E. H. T. om, then. 37) F. A. om. a. 38) H. I, P. T. U. add. thet, 39) A. U. om, at giald. 5188 40) D. om, gres. græff giæld P. 24 41) T. add. oc tage fit eghet. 42) dogh U. 43) mæth that U. h. V. Cap. 14. kombær nokær af andra by til thær æy hauær fælæth ællær afræth. math them. tha ær han with logh at han ær hans hemæföddær. 44) AEn takær han 45) ællær manz hæft af hans hæfth. ællær hors ællær nöt. ok kombær man æftær ok kiænnær fit eghæt. tha skal han antingh dyliæ mæth tyltur 46) eth. at han tok that æy math ulogh 47) af hans hæfth. ællær bötæ thre mark foræ. XXI. Gh. V. Cap. XV. Um man hittær at annærs 48) fit hors ællær nöt. AEn kal- Hittær Littær nokær man fin 49) hæft ællær nöt hemæ at annærs manz. ok kallær 50) fit wæræ thær 51) at letær. tha fkal han 52) grannæ withkallæ. 53) ok fkal han 54) utbethæs 55) han 56) thær akallær. ok 57) ganggæ i tak foræ thær i hænde hauær. Sighær han at thæt ær hans 58) hemæföd. ok hans eghæt. AEr that tha ma han wel hanum logh fæftæ at thæt ær hans hemæföd. fwa got fum half mark ællær bætræ. tha a han at wæriæ fik 59) mæth tyltæreth ok twigga manna witnæ at thæt ær hans hemæföd. lær 60) han fik ay fiælf hauæ hemæ föd. ok kallær æntingh 61) fanggæt 62) ællær han fighær at annær man a that. tha fkal han 63) lægge hanum fimt foræ. ok 64) fymtæ dagh atæræftær tha skal han tilkommæ. mötær 65) hin thær han kallær fik hauæ fanget af. 66) mötær han æi. tha fkal hans forfal möte at han ma æy 67) kommæ. ok tha fkal han bitha til andre fymt. kombær han æy at hin andra fymt. tha fkal han 68) thrithiæ fymt bitha. æn a thrithiæ fimt, tha ſkal han 69) æntingh hin 70) withkomma thær han hauær tilnefnd. fik til hæmæls. 71) allær 72) at 73) then thær takfört 74) hauer fkal ganggæ til ok læge 75) hand ywær 76) hals. ok annær man ſkal 44) hiemæfödda fææ U. 45) man U. 46) tyltær F. E, A. T. 47) uloghum F. E. 48) annær mantz D.-U. om, at annærs. 49) fit K, fit nöt ællær hæft T. 50) F. E. A. D. 1. T. add, han. 51) U. om, thær.... letær, 52) T. om. han. 53) kallas T. 54) F. E. A. T. om. han. -fit P. U. 55) utbedæ T 56) hans E. K. U. om, han... kallær. 57) F. A. D. H. I. K. P. T. add. hin. oc gaa fo i hans tak &c. U. 58) E. om. hans hemæ föd ok. H. add. eghet ok hans. 59) F. E. A. D. T. U. om. fik.-werien mæth &c. H. 60) figher U. et fic in feqq. End tager de andre, da skal han bevise med Lov, at det er hans Opfødning. han ellers nogen Mands Heft, eller Hors eller Nød, af hans Hævd, og kommer Ejeren for at søge det og kjender det, da skal han enten med Tyltereed benægte, at han tog det ulovligen af hans Hævd eller bøde tre Mark derfor. Inal hom do Eet og tyvende Capitel. Om Mand finder sin Hest eller sit Nod hos anden Mand. Finder inder nogen sin Hest eller Nød hjemme hos anden Mand, og han, der leder efter Fæet, siger, at det er hans, da skal han tilkalde Naboerne og forlange det udleveret, og den, som har det ihænde, skal gaae i Borgen derfor. Siger han (Besidderen), at det er hans Opfødning og hans eget, da maa han vel fæste Lov, for at bevise, at det er hans Opfødning. Er det en halv Mark værdt eller mere, da skal han med Tyltereed og to Widner godtgjøre, at det er hans Opfød ning. Siger han, at han ikke selv har opfødt det, og paastaaer, at han enten har faaet det, eller at anden Mand ejer det, da skal han (Sagsøgeren) forelægge ham en Frist af fem Dage, og femte Dagen derefter skal han komme tilstede; møder den, som han siger, han har faaet det af...; møder han ikke, da skal han lade nogen møde for sig, som kan forkynde hans Forfald, at han ej kan møde, og da skal han (Sagsøgeren) bie til næste Femtedag. Kommer han ikke til næste Femtedag, da skal han bie til bie til tredie Femtedag; e end paa den tr tedag, skal han (den Sigtede) enten skaffe den tilstede, som han har nævnt som sin Hjemmelsmand, eller og skal den, som har fordret Borgen, gange til og lægge Haanden over Fæets Hals, og en anden Mand skal gaae til ham og lægge 61) H. add at haffwe T. add, aff haue. 62) T. add. aff andra. 63) man T. 64) a T. U. Ce 65) ulötær (?) D. oc hin fkal mödhe hanum fom han figher fig &c. U. 14 66) H. add. tha fware han ræt. T, add. tha ær that got. 67) U, add, mödlie eller. 68) F. A. D. K. T. add. en.” 69) F. A D. om. han. 70) hanum forækommæ U. 71) hemelle F. K. T. tredie Fem 72) ællær tho ater then &c. F, E. A. K. P. eller han fkal tilgange oc &c. U. 73) oc H. I. T. 74) for E. then ther i tak foræ fal &c. A. 75) U. add, fin. 76) U, add. fæes. Gh. V. Cap. 15. (30) Gh. V. Cap. XVI. 234 ganggæ til a 77) mot hanum. ok hans höghræ hand i hins höghræ hand ywær?8) hals læggæ. ok han 79) fkal fwæriæ that thær æghændæ ær at. bithiæ fik fwa guth hiælpe ok holl 80) warthæ 81) fum 82) han ær at that ræt æghæn. dæ. ok a thæt mæth rættæ, ok hin fkal æftær fwæriæ thær hanum haldær i handlaugh. 83) bithiæ fik fwa guth hiælpæ fum 84) han fwær ræt 85) eth. ok 86) thær ær æy men i. ok thærmæth fkal han 87) til fik 88) take. XXII. Hore 89) man a at taklætte fit. 90) En kombær hin tha wether a thrithiæ 91) ftæfnæ 92) æntingh 95) andræ 94) than thær han takfættæ til. tha a han withær 95) at takæ. 96) ok ær han laughfafter 97) man. tha ganga han fiælf i tak 98) foræ hanum. 99) AEn ær 100) ay fiælf bofaftær 1) man, tha fkal annær bofaftær man i warthnath²) for hanum ganggæ at 3) han fkiuthz æy bort hwærkæn han ællær hans fæs houæth thær hinæ ganggæ 4) i tak foræ. ok tha fkal 5) næfnæ hus 6) foræ hanum hemæ hwar han wil innan landz. Sighær han at han hauær 7) fiælf hemæ föd. tha ma han wæl fæftæ logh foræ. ok thær æftær fimt fæliæ 8) tyltæreth hanum ok witnæ a the brofiæl 9) han wifær hanum. 10) ællær II) fættæ 12) i hans wald. 13) ok hin 14) laughwinnæ 15) fum för ær fagh. 16) AEn fighær han æy at han ær hans hemæfödær. tha skal han ¹7) koma til hemals a næftæ fymt. ællær hans forfal at han ma 77) H. om. a. - imod U. 78) liighe offuer halffen U. 79) hin F. A. H. K. T. So) hull E. H. T. hællæn U. 3. 81) P. add. oc hælgen.c $2) ath A. ath thet ær hans meth rættæ oc &c. U. 83) hondælagh A. handlauge D.-H. I. T. om. laugh. handelaw U. 84) ath A. P. U. 85) ræten F. E. H. I, T. 86) ok beth æy men &c. A. 87) hin P. 88) fin F. E, A. D, fith I. 89) hwor T. U. 90) A. K. add. eghet. 91) annen tingftæffnæ &c. U. 92) tinghfæftning E. K. 93) ællær a P. 94) ællær H. 95) P. U add, hæften, 96) taghe A. U. tage T. 97) loghfefter A. T. 98) borghen U. 99) hælten P. U. fegh T. æy kommæ. fik D. eller a tridia than sin højre Haand i hans højre Haand over Halsen, og han, som er Ejer til Fæet, skal sværge: bede sig saa Gud hjelpe og være huld, som han er dets rette Ejer; og derpaa skal han, som holder hans Haand, sværge: bede sig saa Gud hjelpe, som han (hiin) svoer en oprigtig Eed og ingen Meeneed, og dermed skal han (hiin) tage væget til sig. To og tyvende Capitel. Hvorledes Mand skal sætte sit Gods i Forvaring hos tredie Mand, som Borgen. findanin nail lead End kommer hiin til andet eller tredie Stævne, den, som Sagsøgeren gav Qvæ get i Forvaring til, som Borgen (Hjemmelsmanden), da skal han modtage Qvæget, og, dersom han er lovfast Mand, selv gaae i Borgen derfor. Er han ikke selv bosiddende Mand, da ſkal en anden bosiddende Mand gage i Borgen for ham, at hverken han eller Qvæget, for hvilket hine have borget, skal komme bort; og da skal han nævne et Huus i Landet, hvor han vil, som sit Hjem. Siger han, at han selv har opfødt det, da maa han vel fæste Lov og femte Dagen derefter føre Beviset med Tyltereed og Vidner paa det Sted, han har anviist som sit hjem, eller og give Sagen i Sagsøgerens Vold, og denne skal da med Lov tilvinde sig sit Qvæg, som før er sagt. End siger han ikke, at det er hans Opfødning, da skal han bringe sin Hjemmelsmand tilstede næste Femtedag, eller godtgjøre hans Forfald; kommer han ikke da, skal han komme den næste Femte- Gh. V. Cap. 16. 100) F. D. H. I. K. T. U. add. han. 1) loghfefter A. bofæfthær T. 2) warneth F. D. tagh A. wortnæd T. borghen U. 3) U. om. at; og begynder en nye Sætning: Skiuthz han aæy &c. 4) have borgeth foræ P. U. 5) F. A. H. K. P, T. add. han. 6) hemhuff P. U. 7) T. add. thet. U. add, hanum. 8) fwæriæ U. 9) H. add. ther. - brofiæl han fæfter oc viffær hanum U. 10) F. U. add. foræ. ri) menti A. 12) latte F. 13) U. add. hwar fom han vill loghen haffue. 14) E. om. hin. hin haffuer tha vitnet fom &c. U. 15) laube witne F. loghwinnæ A. T. 16) mælt F. E. I. T. U. 17) A. om. han; fkal han then fiortende dag ther affter, ænten kommæ fin hemel foræ, eller hans &c. P, U. (30*) Gh V. Cap. XVII. kombær han tha fkal han a andra fymt mötæ. æy. andre fymt. 18) tha skal han e a thrithiæ fymt mötæ. AEn mötær han æy a Worthær that Iwa at han mötær æy 19) a thrithiæ fymt. tha fkal 20) atær ganggæ til mæth handlagh 21) hin thær takfat hafthæ ok 22) lagliwitnæ. 23) æn 24) fum för ær fagh. 25) AEn mötær hin thrithiæ man æntingh förftæ fimt ællær annær ællær thrithiæ. tha ma han æy kallæ 26) til annars til hemæls. tha skal han e fiælf fæftæ logh at han ær hans hemæföddær. ok tha fkal han wæræ æntingh a förftæ fymt ok 27) wæriæ 28) mæth logh 29) ok mæth tyltæreth ok witnæ. ællær latæ möte 30) fit forfal. ok fæliæ 31) logh oppa andre fymt. æn faar han forfal, tha ma ok möte forfal. AEn a hin thrithiæ fymt. tha fkal han æntingh mötæ. ok fælix 32) logh foræ at that war hans hemaföd. fum för ær fagh 33) ællær hin laughwinnæ 34) thær taklættæ. Æn XXIII. Um than thær hæften gar 35) af handæ. un them 36) thær 37) hæftæn gangær i 38) hændær hwat that ær hælder hin annær. ællær hin thrithiæ. 39) ok hauær han witneæ til at han köptæ that. ok witnæ 40) thær wethær war. tha a han thær utlot. fæs houæth. 41) ganggæ til witnæ. 42) ok take 43) ut the 44) wirthning 45) thær han köptæ fæs houæth math. 46) math that witnæ thær wethær war horæ mykæt han gaf foræ. ok winen 47) bötæ konungs umbæthzman thre mark foræ at han war win 48) at [han] 49) that fæs houæth thær han 50) gat æy hemmælt haldæt. AEn gitær han æy 51) win 52) wethær kommæt thær fæs houæth later ut. 18) fymtæ dag D. 19) U. om. ey.thiswel 20) E. A. H. 1. K. P. T. add. han. 21) handlogh T. handélaw U, 22) meth vitneæ fom &c. U. 23) laghwinne E. A. 1, 24) anfæ fum T. 25) mælt F. E. A. H. I. T. 26) kallæ annen til hemels A. U.. -28) A. add, figh. 29) loghum F.-I. E, A. H. I. F. P. T.U. om, ok. 30) mæla H. 31) fwærice E. giffwe U. 32) fwæriæ E. U. 33) mælt F. E. A. I. P. T. U. 34) laughwitne han ær tak fætta F, K. loghwinnæ A. T. hin mötthæ meth lawe witne ther &c. U. 27) F. om. ok, ok loghwitnæ fit med tyl-35) a hændher U. tæreth &c. P. U. dag derefter. End møder han ikke den næste Femtedag, skal han møde den tredie Femtedag. Møder han heller ikke den tredie Femtedag, da skal han, som havde givet Qvæget under Borgen (Sagsøgeren), lægge Haanden paa Fæet og tilvinde sig det med Lov, som før er sagt. Men møder hiin tredie Mand (den fjernere Hjemmelsmand) enten den første, anden, eller tredie Femtedag, da maa han ej paaskyde anden Hjemmel, men han skal fæste Lov, for at bevise, at det er hans Opfødning, og da skal han første Femtedag derefter bevise det med Tyltereed og Vidne eller lade godtgjøre Forfald og give Lov paa næste Femtedag; faaer han da og forfald, skal han ligeledes bevise det. Men den tredie Femtedag, skal han enten møde, og bevise med Lov, at det er hans Opfødning, som før er sagt, eller Sagsøgeren tilvinde sig Qvæget med Lov. Tre og tyvende Capitel. Om den, som Hesten fravindes. End hvad enten Hesten bliver overgivet til den Unden eller den Tredie, da skal den, som maatte give Qvæget fra sig, naar han har Vidne paa, at han kjøbte det, og saadant Vidne, som var tilstede ved Handelen, gaae til sin Vin og tage hos ham, i det Vidnes Overværelse, som var tilstede ved Kjøbet, saa meget i Erstatning, som han gav for Qvæget, da han kjøbte det, og den, som var Vin, skal bøde til Kongens Ombudsmand tre Mark, fordi han var Vin ved Salget af væg, som han ej kunde hjemle. End kan den, som maa give Qvæget Gh. V. Cap. 17. 36) then E. A. H. I, P. U. 37) H. om. thær. 38) aff E. H. I. S. T. a K. i hond A. U. 39) F. D. H. I. K. P. T. add. ællær fæs houæath. 40) witæn E, wina P. 41) houæthat F. T.-A. H. K. T. add. ath, 42), winium F. witnum E. win A. winin D, H. K. P. viningh I. vennæ U. 43) taghe igen fo megeth fom han &c. U. 44) tha E. 45) viningh 1. 46) K. add. oc. 47) winin F. D. I. withæn E. wende A. witnet P. U. 48) vinæ I. vitnæ U. 49) F. E. A. I. K. P. T. U. om, han. 50) the gite æi U. 51) 1. om. æy. 52) witne 1. T. U. Gh. V. Cap. XVIII. 238 tha mifiær han that wærth thær han hauær foræ giuæt. ok bötæ konung thre mark forthy at han köpte winlöft. 53) XXIV. Um then ær utan landz 54) i taak 55) gik foræ. 56) Kombær that fwa at then thær förft 57) ær ganggan i tak 58) foræ 59) hanum. at han ær utæn landz thær 60) han hauær thæt köpt af. hors 61) allær nöt. ællær fanget af. ok wet hin thær tak fættær. 62) at hin ær utæn landz. tha a hwær fymt at lægges til fyurghtæn 63) nættær. that ær fiæx ukær. AEn fighær hin thær takfat hauær. at thu mælær thæt æy for an næt. æn for min weniæn. 64) tha fæftæ 65) hanum thær logh til 66) fiættæ manz eth. ok fwæriæ hanum that at han mælær that æy for hans wefiæ. 67) ok 68) hin ær utæn landz. ok 69) tha fkal that 70) ftandæ fum mælt ær. thre fymtær, hwær til fyurtan nættær. AEn um fwa kommæ 71) at man 72) waræ utan rikys 73) thær 74) hin kallathæ 75) til hemiæls. ok wet hin thær taklat hauær at han 76) ær utæn rikys, tha 77) ftande dagh ok iæmlinggæ. Sighær hin atær thær taklat hauær at han gör that hanum til weniæ. 78) tha witnæ 79) thær mæth tyltæreth. 80) ok thær mæth ftandær thæt til daugh ok iamlinga. ok 81) kombær hin 82) tha. tha gar hin thær takfat hauær ok laughwinnær fit 83) eghæt. the famæ lund 84) ma hin 85) æftær kom. 86) hanum Ikiutæ that 87) at han ær utæn rikys. ællær utæn landz. AEn hin thrithiæ thæer wether takær han ma that æy fkyutæ. han skal e a thrithiæ fymt æntingh wæriæ. ællær latæ ut. 88) AEn kommæ the ok æræ the goth 53) witnælöft D. U. winnælöft T. 54) I. add, ther. -landz ther borgher for fæet U. 55) tak. F. E. 1agh I. T. 56) P. add. köp. 57) H. I. T. om. fórft. 58) borghen U. 59) anten for hors æller nöd ath &c, P. U. 60) ær F. 61) P. U. om. hors... nöt. 62) F. A. H. add. thet. 64) winien E. wenien D. I. weuia F. K. T. waffuiæen H, P. mith værfte U.S. tillæg ger i Parenthese som Forklaring: forfinc. 65) H. T. add, han, U. add, hin, 66) A. add. meth. 67) wærlie S. U. wæuia T. 68) AEr hin ok utæn landz H. om P. 69) H. P. om. ok. 70) han E. 71) kommer A. I. P. T. AEu cumma fwa F.. 72) om mannen T. his U. 63) fyurtan F. tolff A. fra sig, ikke staffe Vin tilstede, da skal han have tabt sit Værd (Kjøbesummen) og bøde til Kongen tre Mark, fordi han kjøbte uden Vin. Fire og tyvende Capitel. Om den, som gik i Borgen, ikke er i Landet (Provindsen). Indtræffer det for den, som først gik i Borgen for ham (for Qvæget), at han ikke er i Landet, af hvem han har kjøbt eller faaet den Hest eller det Nød, og veed ed den, som fik ham til Borgen (b. e. Sagsøgeren), at hiin ikke er i landet, da skal hver Femtedags Frist forlænges til fjorten Nætter, det er (ialt) ser uger. End figer den, som fik ham til Borgen: ”Du siger det ikke for andet, end for at forhale min Sag," da skal han fæste ham Lov af ser Mænds Eed og sværge ham, at han siger det ikke for at forhale Sagen, men at hiin virkelig er uden Landet, og da skal det saaledes henstaae i trende Femtedage, som sagt er, hver til fjorten Nætter. End skeer det, at den, som hiin nævnte som sin hjemmelsmand, er uden Riget, og veed Sagsøgeren, at han er uden Riget, da henstaae det saaledes i Uar og Dag. Siger da Sagsøgeren atter, at han gjør det for at forhale Sagen, da godtgjøre han med Tyltereed (at det ikke er saaledes), og saaledes staaer det hen i Nar og Dag, og kommer hiin (ikke) til den Tid, da skal den, som fik Borgen, gange til og tilvinde sig med Lov, hvad hans er. Paa famme Maade maa og den, som siden kom tilstede, paaskyde, at han (hans Hjemmelsmand) er uden Riget eller uden Landet. Men den tredie Mand (den fjernere Hjemmelsmand), der modtager Qvæget (som Borgen), han maa intet saadant paaskyde; han skal paa tredie Femtedag enten værge Qvæget som sit, eller give 73) landz E. 74) H. om. thær... rikys, T. om, thær... hemælz. 75) kallet E. kaller fik til &e, U. 76) T. add, theær han kallæde til hæmæls. 77) F. A. D. H. K. P. U, add. late. 78) weuie F. T. wefim A. H. I. winie D. værræ U. 79) witæ han thet mæth &c. F. E. A. D. H. K. P. T. 80) P. S. U. add, at thet ær ey, 81) an H. T. 82) F. E, A. D. H. K. P. T. U. add. ay. 83) fin eghin F. D, I. T. 84) A. add. tha. 85) E. add. ther. - hin nar han kommerigen afffkiudæ hanum oc lowwitnæ fith om han war utæn &c. U. 86) commæ hin Ikiutæ A. 87) ther H. T. 88) F. A. D. K. add. laghwinnæ. - H. P. add. meth laghe witnæ T. add, loghwitnæ, Gh. V. Cap. 18. Gh. V. Cap. XIX. 240 wiliætha. 89) thot 90) that waræ mællæn 91) ti mæn gangæt. tha matæ 92) the wæl kommæ. AEn kommæ 93) then wether that 94) hauær hemæ föd. ok 95) fkal thot hwaræn göræ æntingh 96) oppe thæs förftæ brofial. allær opp thas annars brofiæl. AEn 97) a hins thrithiæ brofiel ma han that ay göre at han ma annan komme with æn fik fiælf. 98) XXV. Um 99) fæs houæth war 100) fwa goth fum half mark.) Warther that fwa at fæs houæth worthær 2) ay fwa got fum half mark. ok ær that bætræ æn twa öræ. tha wæriæ hin fæs houæth math fiattæ manz3) eth. ok thot hwaræn 4) fkulæ twa 5) hans grannæ wæræ i logh6) math ha. num the?) boondæ 8) mæn æræ. ok 9) andra thre 10) the thær han kan til fa. ok fwæriæ that II) ær 12) hans hemæföd. ok han 13) a thær æy 14) i. AEr that ay 15) bætræ æn twa öræ. ællær 16) minna. tha witæ han fik thæt hemæföd mæth thrithiæ manz eth. en 17) hans grannæ thær bondæ ær ok en 18) annær mæth hanum thær han ma fa bæft. the 19) grannæ thær bon. dans 20) fæ kiænnæ görft. 21) thot 22) thorpæt ær æy meræ æn thær boor æntingh en man. ællær 23) twa. ællær thre i. ok 24) tha 25) kallær man that hans granna 26) wæræ. ok 27) thær boor i næftæ by allær i28) thorp. AEn ær thæt æy bætræ æn 29) örtugh filfs ællær 30) minnæ. tha fwæriæ han mæth fin enæ 3) eth. at that ær 32) hans rætta hemæföd. ok han 33) a thæt mæth rættæ. AEn worthær that ay meræ æn hin fkal mæth fiattæ 34) manz 89) wiliæt F. E. godwillige S. 90) thyt E. thi A. 91) mællæ timæn F. A. x mæn P. tymæn U. 92) muge T. 93) kommer T. 94) thær E. A. T. fom theæt P. 95) F. E. A. H. K. P. T. add, thet. 96) H. om. æntingh, 97) AEn thrithiæ brofiæl hins ma &c, F. A. 98) fielffuen H, T. 99) Om hwor goth fææs hoffwet war, U. 100) H. K. T. add. ay. 1) F. D, I. K. P. add. cellar wærræ ællær bætræ, H. T. add, ok ær bætræ æn twa öræ. 2) wor H, 3) manne F. A. H. K. T. et om. eth. 4) huærin T. 5) E. om. twa. 6) loghum F. logan D. 7) the ær bonde F. the ther bonda H. T. 8) boændæ K. 9) F. E. A. om. ok. eller H, I.. 10) E.-H. U. om. thre. 11) F. E. A. D. H. P. T. U. add. at thet. 12) U. add. æi. det fra sig. End komme de (de fjernere Hjemmelsmænd) dog med deres gode Villie, da er det dem ikke formeent, om endog Qvæget er gaaet fra Haand til Haand mellem ti Mænd.End kommer den tilstede, som har opfødt det, da skal det stee paa den førstes Bopæl eller paa den andens; men paa den tredies Bopæl maa det ikke skee, at han sætter nogen i sit Sted. Fem og tyvende Capitel. Om Hovedet (ikke) er af halv Marks Værdi. Hænder ænder det sig, at Høvedet ikke er af halv Marks Værdi, men dog mere værdt end to Øre, da bevise hiin (Besidderen) med sjette Mands Eed, at det er hans, og to af hans Medeedsmænd skulle være hans Naboer og Bondemænd, til de andre tre maa han tage hvem han kan faae, og de skulle sværge, at det er hans Opfødning og at han (Sagsøgeren) ikke har nogen Ret dertil. Er det ikke mere værdt end to Øre eller af ringere Værdi, da bevise han med tredie Mands Eed, at det er hans Opfødning; den ene af Medeedsmændene skal være hans Nabo og Bonde, og den anden, hvemsomhelst han dertil kan formaae, (af) de Naboer, som bedst kjende Bondens Fæ; er Torpet ikke større, end at der kun boer een Mand deri, eller to eller tre, da ansees og den for at være Nabo, som boer i næste By eller Torp. End er Fæet ikke mere værdt end een Ørtug Sølv eller mindre, da gjøre han allene sin Eed paa, at det er hans Opfødning og at det er hans med rette. Er det ikke af større Værdi, end at hiin (Besidderen) skal værge det med sjette Mands Eed, og skal da hiin (Sagsøgeren) tilbagevinde 13) hin K. P. U. 14) T. om. y. 15) F. H. P. add. anti- AEr anti fæs louaeth bætræ T. 16) anti en minnæ F. antin A. D. anti T. 17) H. om. en.oc thet fcal være bodhe hans naboo oc en annen man then fom bondens fæ kænner &c. U. 18) F. H. I. T. om. en. 19) ther H. ær T. 20) bonden T et om. fæ. 21) belt P. U. 22) oc U. 23) ær F. 24) F. E. A. H. T. U, om, ok. 25) thì U. 26) naboo U. 27) the U. 28) E. A. T. om. i. U. add, næftæ. 29) U. add. in marg, two. 30) F. E. add, tho. D. add. twa, H. add. oc. 31) eghen P. U. 32) E. add. ey. 33) haffue thet H. I. 34) fiætæ manne wærice F. man K. H. T. m. fattie weriæ D. (31) Sh. V. Cap. 19. Gh. V. Cap. XX. wariæ. ok fkal hin 35) laughwinnæ 36) tha fwæria 40) han mæth en 41) eth til. that 37) han 38) takfat 39) hauar. ok ma that æy minnæ warthæ 42) horæ mykæt fum that worthær. tha fwæriæ 43) han e math en eth. XXVI. Um mandrap thær böt worthær förftæ. 44) Swafum faugh 45) ær thagær hin thær man hauær dræpæt hauær böt förſte fal. tha fkal han mæth rættæ hittæ 46) finæ fæthærnnæs frændær at. 47) ok talæ with 48) them. ok letæ ok take thærra frændſtæfnæ. æftær that the æræ mangga til, tha aughæ 49) the at bötæ mæth hanum. æræ the mangga. tha bötær hwær thærra fwa 50) mykla 51) minnæ. AEn æræ the fa tha bötæ fwa mikla 52) meræ. tha skal han næfnæ dagh foræ them ok ætla 53) han 54) horæ mykæt hwær thærræ fkal bötæ, then e halua mera thær nærmær ær. tha 55) thæn e haluæ minnæ thær than 56) næft ær. ok hwær haluæ Swa mæla man at the minnæ e mæthan 57) hans frænfumæ 58) ær. 59) minftæ bot fkal æy 60) minne wæræ æn örtugh bot. 61) AEn ængan man 62) han thær 63) til næmæ af finæ frændær för æn then dagh kombær 64) han rethær 65) fram, 66) e fra hwilkæn han 67) briftær i 68) tha. ok æy 69) bær ?0) fram finæ bötær. tha fkal han dom fa71) til 72) af finæ frændær 73) at 74) næma thær 75) til. ok lyufæ 76) fithæn that a hæræthzthing. at han hauær dom fanggæt them a hændær af finæ frændær. tha lægge 77) thingmæn hanum dagh for thær bötæ fkal at han 78) wæræ a næftæ hæræthzthing ok 79) föræ hanum hanum 80) bötær thyt. 81) ok lata 82) fiælf ftæfnæ hinæ math 35) han A. 56) lauwinnæ F. loghwinne A, T, 37) F. add. ær T. add. ther. 38) H, I. add, ther 39) locfat D. 40) fwær F. 41) H. add, tult. 42) E. om. warthæ, 43) Iwær F. E. A. H. 44) F. E. A. D. H. 1. K. P. T. U. add. fal. 45) mælt F. E. A. H. I. T. U. 46) henthe E. fammenledhe U. 47) A. U. om. at. 48) them til pa theris frænfteffnæ &c. U. 49) aghæ E. T. 50) thæs minne E. 51) megat H. U, 52) A. add. this, 53) e til han hörer mykæt E. mærke U. 54) thet A. 55) oc F. E. H. K. T. 56) thy F. E. H. thienft ær A. 57) mæth F. 58) frændfumm F. frendfomme T. 59) ræcker folænghe then minfiæ &c. U. 60) e E. 61) föllfe U. det (Fæet), som han gav under Borgen, da gjøre han allene sin Eed og mindre maa det ikke blive; hvor meget det end er værdt, skal han dog allene gjøre sin Eed. Ser og tyvende Capitel. Om Manddrab, for hvilket den første Sal er udredet. Saaledes som forber som forhen er sagt, skal Manddraberen, naar han har bødet den første Sal, have Ret til at opsøge sine Fædrenefrænder og tale dem til, og beramme derpaa et Frændestævne; eftersom de ere mange til, skulle de bøde med ham: ere de mange, da bøder hver af dem saa meget desto mindre; ere de faa, da bøde de saa meget mere. Da skal han sætte dem en vis Frist og bestemme, hvor meget enhver af dem skal bøde; den, som er nærmere beslægtet skal give Halvdelen mere, end den som følger efter ham, og saa fremdeles den fjernere stedse Halvdelen mindre, saa langt Slægtskabet rækker. den mindste Bod skal ikke være ringere end een Ørtug. Frænder maa han tage Nam til Bodens Udredelse, førend den Dag er kommet, da han selv giver Bøder; men dersom nogen da er forsømmelig og ej frembærer sine Bøder, da skulle hans Frænder give ham Dom paa, at maatte tage Nam derfor, og siden lade han det lyse paa Herredsting, at han har faaet Dom af sine Frænder over dem; da skulle Tingmænd forelægge ham, der skal bøde, en Frist, at han skal være tilstede paa næste Herredsting og bringe hiin hans Bøder did, og selv skal han (hiin) lade hine (disse, d. e. de udeblevne Frænder) stævne ved tvende Saa sige Mænd, at Men hos ingen af sine 62) ma H. I, T.-P. K. U. add. ma. 63) A. om, thær. 64) H. add. ther. T. add. at. 65) rother E. fkal utgiffue bodhen oc hwilken is &c. U. 66) frem T. U. 67) hanum F. E. A. H. ey tha haffuer fram boret fyne bödher tha fkal han dom &c. U. 68) tha i H. 69) F. D. K. add. then thær. 70) bar D. 71) H. T. om, fa til. 72) U. add. hanum. 73) H. T. add. haffue, 74) oc H. 75) hanum oc &c. U. 76) liufes F.-U. add. thet. 77) lægger thingit hinum dagh F. E. H. lægger tinget thöm dagh T. 78) E. om. han. 79) H. T. add. the.” 80) hans F. E. D. I, K. P. T. U. 81) thit F. E. tiid U. A. om, thyt... bö tær thit, 82) F. add. oc. H. add. han oc. U. om. oc late thing bör, (31*) Gh. V. Cap. 20. Gh. V. Cap. XXII. 244 twa mæn. tha kombær 83) hin til næftæ thing annat ok föræ hanum hans bötær thit. ok thrithing meræ ofnæ æn han 84) skulde bötæ. um han 85) hafthæ a rætta laughthing böt. AEn kombær han 86) til that næftæ 87) thing ok bötær fum 88) för ær faugh. ællær han fæftær logh at han ær æy 2. zn 89) gör ha hans frændæ. æn han hanum æy foræ. ok 91) kombær æy til things. tha næma 92) han hanum ok thol 93) han nam at han gör 94) æy för ræt. tha ahan at bötæ halua meræ æn han skulde at förftæ ftæfnæ 95) ut bötæ.96) AEn hauær han nokræ frændkonæ then thær 97) bötæ fkal. ok faar hun fön förræ æn thæn dagh han bötær than fal. ok ær 98) hans frændkonæ a 99) hans fæthærnnæ ok liuær barnnæt. tha a that at bötæ mæth hanum. AEn worthær that fithæn föd. thær 100) than fal worthær 1) böt tha a thæt AEn takær han man fwa mæth dom. fum mælt ær. tha a æy at bötæ. 2) han nam fwa at taka at hin feer æy a. ær 3) that a. ok æy innæn hans garthz lith. 4) ok 5) kombær hin 6) with thær æghændæ ær at. that han nærmær 7) innæn bymarkkæ. ok takær 8) i hændæ af9) that 10) han hauær næmt. tha fkal hin aflatæ 11) that han hauær næmt. AEn kombær han 12) af markkæn mæth hanum. tha a hin æy fran hanum at take. thær fæt a. 13) utæn 14) han a at böte thær thre mark foræ. ællær fæliæ 15) tyltæreth foræ at han tok æy fran hanum. AEn than thær næmt hauær. han fkal æy nam 16) utan hæræthz föræ. ok thær fkal hwærkæn komma hans filæ 17) ællær hans fathæl a thær næmt hauær. ok han fkal e than 18) dagh thær æftær han war næmbdær. fighæ hanum af at han hauær that. ok kallæ grannæ wether. ok göræ rethæ hwaræ 19) thæt ftar. ok göre hanuma til ftæfnæ at 83) komme hinæ H. T. 84) the H. T. 85) the H. T. 86) U. add. æy. 87) förftæ I. 88) fum uppæ ær mælt F. E. A. T. 89) oc H. I. P, T. U. 90) reht F. 91) ællær han P. U. 92) næffnæ D. 93) foræ han giorde hanum ikke ræth tha &c. U. 94) görthæ K. 295) ting P. U. 96) U. begynder her, ligesom Ghem. udg., et nyt Cap., med Overskrift: Om frænkone bödher medh hanum. 97) F. E. H. T. om. thær. 98) I. T. add, thet. 99) uppe F. E, A. H, I, K. T. 100) naar U. 1) ær P. U. 2) U. add. med hanum. U. indskyder her de 21de Cap. i Ghemens udg., som findes læn Mænd, og da skal hiin (Frænden) komme til det andet Ting og bringe ham hans Beder did, og det en Trediedeel mere, end han skulde have givet, dersom han hav de udredet Boden paa rette Lavting. End kommer han til det næste Ting og bøder, som forhen er sagt, eller han fæster Lov for at bevise, at han ikke er hans Frænde.... End retter han ikke for sig eller kommer til Tinge, da maa han tage Nam hos ham, og taaler han Nam, saa at han ikke iforvejen retter for sig, da skal han bøde en halv Gang mere, end han skulde udredet paa det første Stævne. End har den, som skal bøde, nogen Frænke, som føder en Søn før den Dag, paa hvilken han skal bøde den Sal, og er hun hans Frænke paa fædrene Side, og Barnetslever, da skal det give Bøder tilligemed ham. Faaer han Dom over nogen, saaledes som forhen er sagt, da skal han tage Nam saaledes, at hiin (Ejeren) ikke seer derpaa, og ikke indenfor hans Gaardeled; kommer Ejeren til, i Bymarken, og finder ham med det i Hænderne, han har taget ved Nam, da skal han give Slip paa, hvad han har taget; men kommer han af Marken med ham (med det), da maa Fæets Efer ikke tage det fra ham, men skal i saa Fald enten bøde tre Mark eller bevise med Tyltereed, at han ikke tog det fra ham. End den, som har taget Nam, skal ikke føre Fæet ud af Herredet og ikke maa han lægge Sele eller Saddel derpaa; men Dagen efterat han har taget Nam, skal han sige ham (Ejeren) til, at han har det, tilkalde fine Naboer og gjøre Rede for, hvor Fæet staaer, og stævne hiin til at indløse det. End indløser han det ikke, da skal han atter stævne ham til Tinge og der lyse for Tingmænd, Sh. V. Cap. 22. gere nede i nærværende Cap.: Allæ the famæ lund &c. indtil: AEn fkal man böter taka, Det hele Stykke fra: AEn takær han man... til: alle the famma lund &e. findes tilsat in marg. 3) ther a H. 1. K. T. 4) T. add. ma han taga. 5) El, om, ok. 6) han H. 7) nomer F, E, A. H. K. P. T. 3) T. add. hanom, 9) math T. 10) then ther I. 11) aflætæ H. I. 12) hin K, 13) aghær A. 14) thys enæ at E, A. H. I. K. T. 15) fwæriæ E. 16) D. om. nam, 17) fælæ E, felæ A. 100] 18) F. E. A. D, H, 1. K. T, add, næste. 19) hoor E, foræ hwor A. Gh, V. Cap. XXI. Gh. V. Cap. XXIII. 246 han löfær fit eghæt. AEn löfær han that ay tha fkal han atær hanum til things ftefna ok lyufæ that thær for thingman at han hauær hanum næmt ok han wil that ay löfæ. ok löfær han that ay tha. tha ma han 20) wal fithæn take ok nöte 21) til thæs han löfær. hwat han wil hældær innan hæræth ællær utæn. Alla the famma 22) lund han 23) kombær finæ fæthærnæs frændær til 24) at bötæ mæth fik. fwa fkal han ok fithan 25) finæ möthærnæs frændær komme til i then æftærftæ fal. That fkal man ok witæ at hwærkæn thæn förftæ fal. ok æy than annær ma han næmæ til för æn falæn 26) ær böt. ok 27) e fkal han them hauæ gört 28) ftæfnæ til at the bæræ 29) i30) math hanum. then thær æy bær 31) tha mæth hanum at ræt laugh 32) dagh. tha ma han fithæn fwa taka dom ok næmæ fum faugh 33) ær. æy 34) ma han meræ æn en iæmlingga 35) æftær that 36) han fkuldæ 37) bötæ. föke at 38) næma fran then dagh thær han bötær than förftæ fal. ok til iæmlinggæ dagh æftær. fithæn 39) ma han thær æy 40) um göræ. utæn 41) at han wil wrankt 42) göræ. ok fwa æftær then daugh han bötær than æftærftæ fal. tha ma han æy 43) længgær mælæ æftær æn til iæmlinggæ daugh wether möthærnæs frændær. ok fithæn fkulæ the wæræ foræ 44) hanum faklöfæ. 45) AEn fkal man bötær take. tha ær næft at takæ. fön æftær fathær um til ær. ær æy fön til. num 46) æntingh dotær fön ællær fonæ 47) fön. tha ær han næft. fwa ræt fum 48) arf kuldæ take. fwa takær 49) ok than förftæ fal. utæn that ær 50) that enæ. at thær takær hwærkæn konæ ok æy mö. barn af, 51) AEn than brothær thær ælzt 52) ær han fkal wethær bötær takæ. ok fithæn 53) takæt 54) ær. tha fkiftes 55) them allæ 56) i mællæn thær $19 20) F. add, lit. A. H. P. T. add. fit eghet. 21) nodha E. nyde H. nytte 1. T. 22) F. E. T. om, fafæ. 23) fom fædernes frændær bödhe fo fkulle oc mödernes frænder böde meth hanum i then &c, U. 24) F. E. om, til. 25) F. E. A. H. T. om, fithen. 26) fall A. H. T. 27) AEn dogh fkal &c. U. 28) ladhet kalle til &c. U. 29) haræ T. 50) U. add. bödher. 31) bar T. H 32) lagh F. A. lawe U. et om, ræet. 33) mælt F. E. A. H. I. T. U. 34) ecki F. icke E. A, H. 35) iamlange F. et fic in feqq. 36) E. om, thaæt, 37) E. add, that. 38) oc K. 39) the U. at han har taget Nam og at hiin ikke vil indløse det. Dersom han da ikke inde løser det, maa den, som har gjort Nam, vel tage det og føre sig det til Nytte, inden eller udenfor Herredet, ligesom han vil, indtil hiin indløser det. Paa samme Maade, som han bringer fine Fædrenefrænder til at bøde med b. V. Cap. 21. fig, saaledes skal han ogsaa bringe sine Mødrenefrænder til at bøde i den sidste Sal. Det skal man ogsaa vide, at han maa ikke tage Nam, hverken til den førs ste Sal eller til den anden, førend den Sal er udredet, og stedse skal han iforvejen have stævnet dem til at frembære Bøderne tilligemed ham; den, der da ikke skaffer Bøderne tilveje tilligemed ham, over ham maa han da siden tage Dom og Nam, som sagt er. Ikke maa han bie længere med at søge Nam end eet Aar efter den Tid, da han skulde bøde, fra den Dag af, da han bøder den første Sal og til Aarsdagen derefter; siden maa han ikke gjøre det ellers handler han ulovligt. og saaledes maa han heller ikke sagsøge Mødrenefrænder længere end eet Aar efter den Dag, da han bøder den sidste Sal; siden skulle de være sagesløse. - Cap. 23. Skal nogen tage Bøder, da er Søn, om han er til, nærmest til at tage Gh. V Bøder for Fader; er ikke Søn til, men enten Datterson eller Sønnesøn, da er han nærmest; med samme Ret, som man skal tage Arv, saa tager man og den første Sal, undtagen, at hverken Kone eller Mo tager Deel deri. End den Broder, som er ældst, skal tage Bøder, og naar de ere tagne, da deles de mellem alle Brødrene i lige Dele; dog skal den, der er nærmeste Urving, tage en 40) ecki F. 41) thys enæ F. E. A. H, K. T.-I. om. utæn han wil wranct göra. 42) uræth U. 43) oc æcki F. E. 44) af F. E. A. D, H. T, U. 45) T. U. begynde her, ligesom Ghem. udg., et nyt Cap med Overskrift: Hwo böther feal tage 46) oc ænti doter &c. F. E, A. D, oc ær anti dattær til eller fönæfön T. oc æer datterfön U. 47) fanæ F. E. 48) A. H. K. P. T, U, add. han. 49) U. add. han. 50) U. om. ær that, 51) E. A. H. T. U. om. af. 52) alz E. 53) han haffuer taghet bödher tha &c. U. 54) take thær tha E. 55) fkifte H. T. 56) U. add. lighæ, Gh. V. Cap. XXIV. 248 bröthær æræ allæ æm 57) mykæt. ok fkal thot 58) hwaræn 59) förftæ fal takæ thrithing than thær næft ær. ok thrithing takær fæthærnæs frændær. 60) ok thrithing möthærnæs. 61) ok fwa tar62) af hin annan fal. ok fwa af hin thrithiæ. 63) ok 64) wil han thær bötær that fighæ at i65) that aræthæ 66) hin war dræpæn. at han fik thær æntingh hog. ællær faar. ællær hardræt. 67) tha ma han witæ i graf mæth hanum mæth tyltæreth. thre68) mark um han wil. ok 69) fiæx mark 70) mæth twa tyltær. 71) ok 72) ni 73) mark 74) math thre tyltær. æn æy ma 75) höghræ til witæ. 76) AEn worthær 77) ay i thæt 78) aræthæ thær hin döth fik. tha ma han æy a 79) graf witæ math hanum. XXVII. Um hin thær drap faktær hins dræpnæ frændær. Sæktær hin thær bötær. 80) thæs 81) dræpnæ frændær. at han fik mer i thæt aræthæ af than thær dræpæn worth æn til ni mark. Store 82) faar ællær afhog. 83) ællær lytæ. 84) tha fkulæ the 85) bötæ um the worthæ fæctæthæ. ællær fæliæ 86) ethlogh 87) foræ. AEn kombær fwa at hin thær 88) döthær 89) ær drap. ok bötær for hanum æntingh hans fön ællær hans frændæ. tha ma han 90) that fame witæ at hans father fik fwa mykæt i that aræthæ'91) ællær hans frændæ fum 92) för ær faugh. AEn thagær 93) alt ær böt, tha fkule the hanum trygd 94) fwæriæ 95) thær bötær hauæ takæt. ok fwa mangfum han næfnær til trygd 96) um 97) han wil trygd hauæ. af 98) fwa mangfkulæ the förft iæfnth 99) eth fwæriæ. that 100) ma æy höghræ næfnæ ¹) gæ gæ 57) liga U. 58) then ther næft ær at taghe treding aff then förfte fall oc treding tagher &c. U. 59) H. T. add. af. 60) coll F, E. A. D. H. T. koolld U. 61) fædernes frænder U. 62) tax F. tags E. I. T. taghes A, H. tax D. K. taghe the oc U. 63) H. K. U. add. fall. 64) AEn H. 65) ey thet æræ the hin E, 66) aftræde U. 67) haardragh E. haardræth U. 68) A. om. thre mark. 69) F. D. H. I. K. P. T. U. add. um han fighær at that ær. -æn um han &c. A. H. 70) F. A. D. H, I. K. P. T, U. add, tha fcal han thet wita. 71) H. add. eth. 72) F. A. D. H. I. K. P. T, U. add, fighær han oc at thet war til. 73) thre E. 74) F. A. D. H. I. K. T. P. T. U. add, tha feal han oc theet wite. 75) P. U. add. han. 76) H. T. add. komme. -wide U. Trediedeel af den første Sal, en Trediedeel tage Fædrenefrænder og en Tredie deel tage Mødrenefrænder. Vil den, som giver Bøder, sige, at i det Angreb (Slagsmaal) hvori hiin blev dræbt, blev han selv hugget, saaret, eller grebet i Haaret, da skal han i den Dødes Grav bevise Beskadigelsen, med Tyltereed, om han siger, at den var til tre Marks Bøder, med to Tylters Eed, om den var til ser Mark, og med tre Tylters Eed, om den var til ni Mark, men om Skade, til større Bøder maa han intet Beviis føre. Skeete det ikke i samme Angreb, hvorved hiin fik sin Død, da maa han ikke vidne (føre Beviis) i hans Grav. Syv og tyvende Capitel. Om Drabsmanden sigter den Dræbtes Frænder. Sigter den, som giver Bøder, den Dræbtes Frænder, fordi han i hiint - Angreb blev paaført større Skade af den, som blev dræbt, end der kunde afsones med ni Mark store Saar, Afhug eller Lyde da skulle de give Bøder, om de blive sigtede, eller afbevise Sigtelsen ved Medeedsmænd. Hænder det sig, at Drabsmanden er død, og hans Søn, eller hans Frænde giver Bøder for ham, da maa og han gjøre den samme Sigtelse, at hans Fader eller hans Frænde fik saa stor Skade i hiint Angreb, som forhen er sagt. Naar alle Bøder ere betalte, da skulle de, som have taget Bøder, tilsværge ham Tryghed; og saamange, som han udnævner til at tilsværge sig Tryghed, om han vil have den, saamange (af hans Beslægtede) skulle først sværge Jevnetseed (Ligheds- 77) H. add. thet. war U. 78) thy F. A. tu E. the T... 79) i U. 80) drap A. 81) this T. then dödes U. 82) förræ A. U. 83) hug I. 84) lithe F. ludhe E. 85) hynæ thet bödhe &c. U. 86) wærice thet med lowen U. 87) ethe logh F.A.H. I.P. T.-E. om. fæliæ eth. 88) er doth ther drap E. P. U. 89) döth T, go) H. om. han. 91) affrædæ U. 92) fum uppæ ær mælt F. E. A. H. T. U. 93) ther E. A. D. H. naar U. 94) trycdt F. tricdt D. thrygh E, thryd A. trigd T'. trögt U. 95) T. add. oc the. 96) tryed F. et fic in feqq. thrygdom E. trögt U, 97) E. om. um. 98) T. add. them. 99) iafnæeth F. E. D. iæeffnet T. jæffn U. 100) ok tha ma han ey flere næfnæ &c. P. U. 1) U. add. ath fwærise. (32) Gh. V. Cap. 84. Gh. V. Cap. XXV. æn 2) tolf foruten than thær 3) bot tok. fæx af möthærnæ. ok fæx af fæthærnæ. ok 4) tha fkulæ hinæ thær bötær hauæ takæt. næfnæ förfi 5) hans frændær til thær 6) bötær. ok han fkal förft fwæriæ thær bötær, bithiæ fik fwa guth 7) hiælpæ ok holl 8) warthæ. at mæth frændær rath ok wine. 9) wara hans mal fwa kommat 10) fura thærræ. han) wildæ flika 12) bötær taka af them fum han hauær them böt. 13) ok hans 14) frændær fwæriæ 15) that fammæ mæth hanum. 16) ok hinæ fkulæ that igen fwæriæ. han förft thær botan tok. at that 17) han hauær thær bötær takæt foræ, 18) han wil that aldræ hæfnæ. hwærkæn mæth rath ællær mæth dath. 19) hwærkæn af 20) bornæ 21) ok æy 22) ubornæ. thær mæth fkulæ the wæræ fattæ 23) ok lægge hændær famæn ok minnæs. 24) XXVIII. Hwilkæn bötær a at takæ. 25) Kombær that fwa at thæn 26) ær ængen til thær 27) af hanum war födær thær dræpæn worth. 28) than thær bötær ma 29) taka, 30) tha ær fathær næft at taka bötær æftær hanum ok brothær. then 31) take wethær bötæfæftning fwa ok bötær thær ælzt 32) ær. ok fithæn fwafum the fkulda aruæn fkiftæ. fwa 33) fkulæ the that 34) skifte. AEn æræ the ay til. tha 35) næft 36) ær bornæ 37) ok allæ um 38) nær. tha take tho then thær ælzt ær i. 39) ok a fæthærnæs wæghnæ 40) um the æræ hægge wagh 41) æm nær. 42) tha taka than 43) bötæfæfining ok 44) bötær thær ælzt ær i 45) fæthærnæs wagh ok Skiftæ thot hwaræn allæ 46) tham 47) thær iæfnæ aruæ æræ. 2) T. add. tit. 3) H. om thær. 4) H. on. ok... fwæriæ theær bötær &c. 5) theres frænder &c. U. 6) U. om. thær böter. 7) U. add. tif, 8) hul E. hull P. huld T. hællæn meth &c. U. 9) wenæ E. A. 1. T. wenners P. U. 10) fallit U. 11) F. om. han.tha wilde han flike &c. U. 12) A. H. 1. add. lama. 13) giort U. 34) hine andreæ fwæriæ &c. F, A, D, H. I. T. 15) A. H. P. add. alt. AEn allæ the 16) F. D. H. I. add. hans frændær æræ, - thær hans &c. A. H. I. T. 17) A. om. theet. 18) A. H, K. T, add. oc.-U. add. ath. 19) död P. döt T. dooth U. 20) meth E. A. K. meth födda ællær uföddæ mæn P. meth aff födde eller ufödde mæn U. 21) börnum oc ey ubörnæ F. A. D. 1. börne oc æy aff ubörnæ T. 22) E. add meth. 23) lotæ E. 24) kyffes U. P. in marg. eed); dog maa han ej udnævne flere end tolv, foruden den, der tog Bøder, sex paa mødrene og sex paa fædrene Side, og da skulle hine, der have taget Bøder, først udnævne dens Frænder, som har givet Bøder, og denne skal først sværge: bede sig Gud saa hjelpe og være sig huld, saasandt som han, dersom hans Sag havde været saadan som deres, ogsaa vilde, efter Frænders og Venners Raad, have taget slig Bod af dem, som han nu har givet dem; og hans Frænder skulle sværge det samme tilligemed ham; og hine skulle derimod sværge først han, som tog Bøderne - - at han vil aldrig hævne sig for Len Gjerning, hvorfor han nu har taget Bøder, hverken med Raad eller Daad, hverken paa fødte eller ufødte; dermed skulle de være forligte, give hinanden Hænder og kysses. cold ble Otte og tyvende Capitel. Hvem der skal tage Bøder. Hænder det sig, at der ikke er nogen til, som er avlet af den Dræbte og som saaledes kan tage Bøder, da er Fader nærmest til at tage Bøder, og Broder; den (af Brødrene) som er ældst skal baade tage mod Løfte om Bøder og mod Bøderne selv, og siden skulle de dele disse, ligesom de skulle dele Arv. Ere de ej til, da ere de nærmest, som ere næst i Byrd, alle lige nær, dog skal den, som er ældst, modtage Bøderne, og det den, som er paa fædrene Side, om begge Sider (Linier) ere lige nær: den stal modtage Løfte om Bøderne og selve Boderne, der er ældst paa fædrene Side, og siden dele det med dem, som ere lige arveberettigede med ham. End alle de, Gh. V. Cap. 25. 25) I U. lyder Overskriften: Om han haffuer engen aftkomme fom dræben vorder. 26) ther 1. U, om, at then. 27) F. E. A. H. om. thær. fom U. 28) war F. E. A. H 29) mate H. 30) U. add. effter hanum. 31) A. om. then . . . bötær. - ther taghe vill 32) alt U. bodhefæftning oc &c. U. 33) D. U. om, fwa... fkifte. 34) F.H.I.K.T.add, take oc. A. add. rathe och. 35) ær næft b. F. A. P. fom U. 36) H. om, næft. 37) börne E. U. börnebörn A. D. H. 1. K. T. P. 38) am F. H. the faa nær ære P. the fom næær æræ tha &c. U. 39) A. om. i ok. 40) wægh ær um &c, F, wag D. H. I. K, T.- U, add, er. A. om. um... wagh, 41) veynæ lighæ nær U, 42) F. D. H. K, T. add. möthærns oc fæthærns. 43) H. add, with, 44) F. H. K. T. add. fwa with. 45) H. U. add. a. 46) meth U. 47) the E.-H. add, i mællæn. (32*) Gh. V. Cap. XXVI. 252 AEn 54) thær the 48) bötær take. the fkulæ æy take af the twa falæ thær frændær tilhörær. utan 49) thæs at then wagh thær han war boræn 5º) hwat hæl dær fæthærnæs ællær 51) möthærnæs, at thær waræ ænggæ fleræ thær takæ fkulda. tha taka 52) hin annær æm ful53) fal fum than förftæ. waræ 55) fwa at thær war æy mer 56) til æn 57) fæthærnæs frændær 58) enæ.. ok waræ æntingh brotherfön til ællær annær 59) fwa nær. tha taka 60) han förft en fal. ok fæthærnæs frændær taka 61) fithæn hin annær. ok möthærnæs frændær 62) thot han waræ æy mer 63) æn enfamæn. tha takæ 64) han en 65) ful fal wether them allæ. tho 66) at han toka hanum 67) thre 68) ti- Ware ok fwa um möthærnæs frændær waræ fleræ. ok tho 69) nær. mær at byrth. 70) tha take 7) han 72) en fal ok hinæ andre en fal. æn thot æy waræ mer æn en a fæthærnæs. tha take 73) han en fal with allæ hina andra. mæ. XXIX. Um 74) möthærnæs frændær. En kombær fwa at thær waræ ængæn frændæ a möthærnæs wagh. 75) ok then af hanum 76) ware kommen waræ æntingh fwa 77) af annöthugh 78) folk kommen at han matæ æy arf takæ. ællær fwa utan rikys at man 79) wisfæ 80) y 81) hwaræ hans frænder waræ. AEn 82) thot fæthærnæs frændær hafthæ takit then förftæ fal. ok 83) fwa than 84) annær. tha ma tho ay thærra frænda ubötær 85) warthæ um han war fræls man. tha fkal han til fulz böte. 86) tha take the alla fala thær fæthærnæs frændær æræ. Waræ 87) ok fwa möthærnæs wagh ok 88) ware the allæ til. ok æy 89) fæthær- 48) A. om, the. U. om, theær the. 49) thys en at &c. F. E, A, H, K. 50) born F, D. 51) ær tho D. 52) toka F. H. 53) E. H. I. add, en. - fullen P. fo full U. 54) at D. 55) worthær K. 56) fleræ U. 57) U. add. een. 58) frænda U. 59) then fo nær vare boren tha &c. U. 60) toka F. H. 61) tok F. H. 62) ok möthærnæs frændær staaer strax efter det foregaaende fæthærnæs frænder, i P. U. 63) uden U. 64) toka F. H. 65) æm H. 66) U. om, tho... ware. 67) han F. E.-A, om, hanum. - hennæ H. T. 68) threnne H. 69) tha aff them vare nærmer byrdi gæ U. som skulle tage Bøder, skulle ikke tage af begge de Sale, som Frænder tilhøre, med mindre der paa den Side, han (den dræbte) fødtes, fædrene eller mødrene, ikke var flere berettigede til at tage Bøver, da tage hine ligesaavel den anden, som den første Sal. End hænder det, at der allene ere Fædrenefrænder, og der er en Brodersøn eller anden ligesaa nær, da tage han først een Sal, og siden tage Fædrenefrænder og Mødrenefrænder den anden; og er han endog ganske allene, da tage han dog en fuld Sal mod dem alle, endskjøndt han oppebærer den til fre forskjellige Tider. Hænder det sig og, at der ere flere Mødrenefrænder og dog ſig og, at b nærmere i Byrd end han, da tage han een Sal og de andre een Sal. Er der end ikke mere end een Frænde paa Fædreneside, da tage han een Sal mod alle de andre. W Ni og tyvende Capitel. Om Mødrenefrænder. Hænder det sig, at der paa mødrene Side ikke er nogen Frænde, og den, som nedstammer fra ham, enten er af Trælleherkomst, saa at han ej maa tage Urv, eller uden Riget, saa at man ej veed, hvor hans Frænder ere, da skal, om endog Fædrenefrænder have taget den første og den anden Sal, dog ikke Drabet paa deres Frænde være uden Bod, naar han var fri Mand, men fulde Bøder skulle gives for hans Drab, og Fædrenefrænder tage da alle Sale. Ere og alle Frænder til paa mødrene Side, men ikke paa fædrene, da skulle alle Sale bødes 70) byrdhe E. bruthe A. birde T. 71) toka F. H. toga T, 72) the U. 73) toke F. H. 74) Um frændfum a mötbærne F. E. A. D. H. K. T. U. 75) F. add. engin, 76) then A henne T. 77) fo ufrælfæ kommen aff folk ath &c, U. 78) annögh F. D. annogh E. 79) han welta ay A. toumst 80) wiftæ D. P. vyfte U. 81) E. om. y. 82) anti at fæthrænnæs &c. A. D. H. I. T. 83) U. om. ok... annær. 84) hin H. K, T. 85) ubötter F. 86) bödher bödhis U. 87) oc a modernes veyne U. & om. ok frænder. 88) at E. 89) F. A. D. H. K. T. add. a. 100 Sh. V. Cap. 26. Ch, V. Cap. XXVII. næs wagh, tha böte the 90) alla falæ möthærnæs frændær. AEn kombær thot hwaræn fithæn nokær æftær af hans frændær thær utæn rikys waræ. ællær utan landz ok kallæ a 91) the böter thær wethær hanum attæ a fæ. thærnæs wagh. ællær 92) a möthærnæs wagh. ok hauær hin 93) alt böt thær bötæ fkuldæ. tha fkal han kræfiæ 94) af thæm thær takæt hauær. ok hin wæræ faklös thær böttæ. ok fkal man 95) witæ at worthær nokær födfithæn bötær ær 96) taken. tha ma han 97) æy bötær kræfiæ. 98) XXX. Um hanum draghs foræ thær bötær fkal take. Warthær fwa at thæs frænda. worthær dræpæn thær böter (kal take. ok 99) hin wil bötær haue tha fkal han 100) hin förft föke. 1) ok af hanum a han förft at taka allæ 2) bötær thær drap. ok han a 3) finæ frændær til at kalla ok fik mæth. AEn draughs 4) foræ hanum ok wil han æy bötæ ok 5) takær han 6) hans frith, tha hauær han fithæn ræt at mælæ wethær frændær um han wil. tha fkal han mæth rætta kalla hin til thær oppæ hans fæthærnæ. 7) ok fkal 8) late ftæ fnæ hanum til 9) landzthing. et ok annæt. ok thrithiæ. kombær han til landzthing gen 10) hanum II) thær atfökær. ok fighær thær at han ær æy 12) næft 13) at frænfummæ. ok 14) biuthaær fkiæl til that hæræth thær the ware bathæ 15) födæ i. ok mæn 16) witæ 17) rethæ a at han war ay 18) hans næftæ frændæ. 19) tha fkal man næfnæ hanum thær næfnd i hæræth. Swariæ the 20) at han ær hans næftæ frændæ 21) thær frithlös ær. tha taka han wethær ok 22) bötæ fwa fum han hafthæ hanum fiælf wæghæt. 23) af thæs weghna 24) thær wæghæt hauær. ok han 25) böte 90) E. om. the 91) uppa theræ b. A. the ofnæ the b. H, K. T. the pa b. U. 92) ok möthærnæs H. I. T. 93) hint A. 94) kræpe F. taghe U. 95) A. H. 1. T. U. add. ther. 96) æræ tagna T. vare tagnæ U. 97) man hanum U. 98) kræuice F. 99) ath U 100) man hanum förft &c. U; 1) U. add. fom mannen drab. 2) H. om, allæ. 3) A. add. allæ. til fik i bodhen U. fkal taghe fynæ frænder 4) draus F. drags E. en drags han foræ oc &c, A. H. I. P. T. hanum foræ K, dragher han foræ oc &c. U. 5) tha taghes hans frid aff hanum U. oc fidhen hawær man rail til at mæle &c. U. 6) E. om, han. 7) A. D. H. K. T. U. add, er, P. add, æræ U. ow. ok... hanum. til Mødrenefrænder. End kommer der siden efter nogen Frænde, som var uden Riget eller uden Landet, og fordrer de Bøder, som tilkom ham enten paa fædrene eller mødrene Side, og den, der skulde bøde, allerede har givet Bøder, da skal han kræve sin Deel af dem, som har taget Bøderne, og den, der gav dem, være sagesløs. Ogsaa det skal man vide, at bliver nogen fød, efterat Bøder ere modtagne, da maa han ikke fordre Bøder. Tredivte Capitel. Om der gjøres den Ophold, som skal tage Boder. Skeer det, at nogen bliver dræbt, hvis Frænde er berettiget til Bøder og han vil have Bøder, da skal han først søge Drabsmanden og af ham modtage alle Bøderne, og denne skal tilkalde sine Frænder og selv møde. End gjør han ham Ophold og vil ikke bøde, og den, som skal have Bøder, derfor faaer ham dømt fredløs, da har han (den Dræbtes Frænde) siden Ret til at søge hans Frænder, om han vil: da skal han være berettiget at tilkalde den, som er ham beslægtet paa fædrene Side og stævne ham til Landsting, det første, andet og tredie. Møder han paa Landsting med Sagsøgeren og siger der, at han ikke er nærmeste Frænde, og tilbyder Vidnesbyrd fra det Herred, hvori de begge ere fødte, og Mænd vide Rede til, at han ikke er hans næste Frænde, da skal man udvælge Nævninger i det Herred. Sværge Nævninger da, at han er den Fredløses nærmeste Frænde, da skal han fæste Bøder og bøde paa dens Vegne, som har begaaet Drabet, som om han selv havde dræbt, og han skal give de Boder paa sin Bopæl, 8 med Sagleger Sh. V. Cap. 27. 8) H. add. han, 9) F. om. til. 10) meth U, 11) hinum F. E, D. hin A, H. 12) E. I. om. æy. 13) næftæ niuæ oc &c. F. E, A. D. H. I. T. hans næfiæ frændæ U. 14) U. om, ok.. frænde, 15) F E. A. H. T. om. bathæ, 16) man withrædæ a E, 7) T. add. æy. 3 18) T. om. ey. 19) niuæ F. E. A. H. I. T. 20) F. A. add thet. 21) niue F. E, A. D. H. T. 22) oc take fwa at the böter fum &c. F. A. D. H. K. T. 23) wægih E. dræbet mannen imodh then dödes frænder oc han &c. U. 24) frænda F. A, D. H. P. wagh E. 1. K. Irænder T. 25) E. om. han, that a fine brofial. ællær hin ganggæ at 26) ok taka hans frith. AEn fwæriæ the hanum fran 27) at han ær æy hans næftæ niuæ. tha wæræ han faklös. ok hin hauæ tapet fit æruæthæ 28) thær hanum fottæ. 29) ok letæ at thæm 30) Ch. Vthær31) næftæ frændær æræ. um 32) han wil længgær uppæ haldæ. 33) AEn Cap XXVIII. kombær that fwa at han 34) hitter than rætskyldugh 35) foræ. thær hins næ ftæ frændæ 36) ær. ok hin 37) wil æy bötæ. tha a han hans frith at taka. AEn æftær thæt hans frith ær taken. ok wil han handærmer 38) faræ 39) oppæ that fammæ læg. 40) tha a han en twa man at föka til 41) manhalgha. ok fithæn hauær 42) han æy længgær æftær at faræ. 43) The 44) famma lund ma han ok möthærnæs koll 45) take fum faugh 46) ær um 47) fæthærnæs That ſkal man thot 49) wagh. fwa nia han ok a 48) möthærnæs wagh fökæ. Gh. V. Cap. XXIX. han hwaræn 5º) witæ at um böt 51) warthær than 52) trithiæ fal. tha ma æy witæ thær i hins döthæ graf. um 53) that worthær wethær hin gört thær hans frith 54) worthær taken fithæn. tha matæ 55) han ængæn bötær fithæn bethes foræ 56) that war alt förræ 57) görth thær 58) han war frithlös. XXXI. Um hin dör thær man drap. That 59) fkal man ok witæ. at dör han 60) thær mannen hauær dræpæt för an hans frith worthær taken. tha alla 61) the lund theær för 62) war mælt 63) at take bötær æftær hanum 64) thær dræpæn war. tha war næft fön. ok hans brother 65) um han hafthæ. fwa fkal hin böte thær ælzt ær, ok hinæ bæræ til thær ywær 66) æræ mæth hanum. then 67) förftæ ær æy han, tha 26) til U. 27) fra E. A. T. U. U. om. at.. niuæ. 28) ruith T. arbeyde U. 29) föctæ A. H. T. han fökte til at wæræ hans næftæ fræfide oc fiden lögbe han the næftæ &c. U. sils to desno ( go) them ær hans ær nællæ niuce F. H. T. th. -öh ther hans n. n. er E. A. th. hans aruæfte, niuæ D. 131) ther hans er næfte niue T. 32) U. om. um... uppahaldæ. 33) U. begynder her, ligesom Ghem. udg., et nyt Cap. med Overskrift: Om hin rætfkildige fynnes ther mannen drab. 34) man fynner oppa then &c. U. 35) rætlkyldich F, retikullige I. K. retfkulduga T. 34 36) niue F. E. A. D. H. T. 37) A. om, hin.han D. H. T. U. 38) handermeræ F. A. D. T. hældher mær E. 39) delæ efftær then fag, tha P. U. 40) D. H. T. om. læg. lagh K. 41) I. T. add. hans. 42) a A. ma U. 43) fögbe U. Sh. V. eller og gange Sagsøgeren til og gjøre ham fredløs. Sværge de ham derimod fri, at han ikke er hans nærmeste Slægtning, da være han sagesløs og Sagsøgeren skal have spildt sin Møje og søge dem, der ere næste Frænder, om han vil gaae videre. Skeer det da, at han finder den rette Sagvolder, som er hiins Cap. 28. (Drabsmandens) nærmeste Frænde, og han ikke vil bøde, da maa han gjøre ham fredløs. Vil han, efterat denne er gjort fredløs, videre forfølge Sagen paa samme Viis, da maa han endnu sagsøge to Mænd til Fredsfortrydelse, men siden maa han ikke gaae videre. Saaledes som sagt er om hans Ret til at søge og tage Bøder af Fædrenefrænder, saaledes maa han og paa samme Maade forfølge sin Ret mod Mødrenefrænder. Ogsaa det skal man endnu vide, at naar den tredie Sal bliver udredet, da maa der ikke i den Dodes Grav føres Beviis for den Skade, der maatte være tilføjet den, der siden blev gjort fredløs; thi han kan ikke efter den Tid fordre Bøder, fordi al hans Ret er tabt, da han blev fredløs. Hodama U Eet og tredivte Capitel. A Om Manddraberen doer. Gh. V. souds Eap. 29. Det skal man ogsaa vide, at, dersom Manddraberen døer, førend han mister sin Fred, da skal der i alle Maader forholdes saaledes som forhen er sagt om at udrede Bøder; ligesom hans Søn og hans Broder da var nærmest til at tage Bøder, om han havde nogen, (saaledes er og Søn og Broder nærmest til at bøde); saaledes skal og den give Bøder, som er ældst, og de øvrige skulle med ham bidrage 44) Allæ the fammelund fom mælt ær om federnes veyne föghe U. & om. Iwa. fökæ. 45) kullan T. 46) mælt F. E, A, I. T, 55) ma T. 56) A. add ath, 57) forgiort U. 58) thiar F. för E. 59) Um hin dör ther man drap för &ce. A. Go) hin H, T. U. H 47) a A. 48) E. om. a. om T. 61) alle lundæ T. 49) oc wite P. U, Caa 62) E. om, för... tha. 50) hwæruien E. 51) bötær F. bödher U. 52) ath U. 53) utæn H K. P. T. 54) F. om. frith. 63) tilfunnet U. 64) hinum F, I, then H. T. 65) brödre P. 66) yra F. T. yrræ (?) A. P. yngeræ U 67) æræ æy ther: förflætil tha &c. U, ( (33) Gh. V. Cap. XXX. 258 fkulæ börnnæbörn wether take at 68) bötæ. æy AEn æræ the aæi til. tha takær 69) fathær. um hin döthæ hauær brothær. 70) tha bæræ 71) i mæth fathæræn. AEræ the til father ællær brother. tha take atær than hans næftæ frændæ 72) ær. thær æftær. ok the allæ 73) um the æræ allæ um 74) nær. tha bæræ 75) the allæ 76) mæth hanum i bötær. 77) fwafum the ſkuldæ æruæ hanum. tha 78) fkule the allæ 79) iæfnt i bæræ. utæn that enæ at than thær ælzt ær a fæthærnæs wagh. 80) han fkal e en 81) warthæ nærmær ær 82) father father 83) æn mother father, tho ær mothærfathær nærmær. æn fatherbrother. AEn alle the thær böte i then förftæ fal. the ſkulæ ær ængæn fræn æy 84) böte i then annan fal. utæn 85) thæs enæ at thær dæ 86) mer til then wagh. mer 87) æn than enæ thær 88) i bar mæth. tha bötær han aldræ theth 89) fither all 90) ful fal ut. am 91) wal hin fum thanna. XXXII. Um fæthærnæs koll. En worthær 92) fwa at a fathærnæs worthæ. ok annær wagh ay mer93) enæ ma yfræ 94) frændær a 95) en. tha fkal than enæ. enæ bötæ æy tha 97) taka han hans frith. ok fithæn ma than enæ 96) fal. um han wil æy han æy wether hin 98) annær mælæ. that 99) ær ok hinæ æræ fleræ möthærnæs frændær. ok hinæ til fæthærnæs frændær 100) æy mer æn en. tha ær alt that famma thar för ær um faugh, 1) tha bötær han æntingh 2) that oppe 3) hans frith. AEn ær ængin 4) annær wagh 5) til. 6) ok annær wagh?) frændær til. tha böte the alt fult. forthy at fwa fum the 8) fkulda 9) takæ 68) oc K. 69) taghe hin dödes broder oc a fæderne. æræ æy &c. U. 70) bröthær F. 71) H. add. han. 72) niua F. E. A. D. H. I. T. 73) allæ æræ sem nær H. T. fom allæ ære om næær U. 74) æm F. 75) botæ D. 76) A. H. add. i. 77) bote F, I. bode T. boden U. 78) U. om. tha... bæræ. 79) H. add, meth hanum. gar So) veyna tha fkal jo faderfadher være nærmeræ æn &c. U. 81) en A. T. een P. 82) theer A. D. 1. K. P. T. 83) A. D. H. 1. P. T. add. ær. 84) oc U. 85) F. E. A. T. om, utæn. 86) A. add. nærmær till æller. 87) A. om. mer. 88 bar i F. A. D. K. add. thær, 89) thys fither F. D. H. P. the ffither A. E. T. U. (26) til den første Sat. Bodens Udredelse. 259 Er es han (Broder) tit, da skulle Børnebørn paatage sig End ère de ej til, da stal Fader paatage sig den, og har den Døde nogen Broder, da skal han bidrage til Boden. Er Fader og Broder ikke So, nogen sen, der, da feat pan tide, gentage by Boben, og at de be, der fete rage til lige nær, skulle frembære Bøder med ham; ligesom de skulle arve den Døde, saaledes skulle de bidrage til Boden, undtagen at den, som er ældst paa fædrene Side, han skal altid være een nærmere; Farfader er nærmere end Morfader, men dog er Morfader nærmere end Farbroder. End alle de, som bøde i den første Sal, de skulle ikke bøde i den anden, undtagen der ikke er flere Frænder til paa den Side end den ene, som bidrog til den første Sal; da bøder han ikke destomindre den fulde Sal, ligesaavel den første som den anden. Hæn To og tredivte Capitel. Om fædrene Kuld (Fædrenefrænder). U ænder det sig, at der allene paa fædrene Side ere flere Frænder, men paa mødrene ikke mere end een, da skal denne ene allene bøde den ene Sal; vil han ikke, da mac Sagsøgeren gjøre ham fredløs og siden maa han ikke sagsøge den anden (Side? Fædrenefrænder). Det samme, som forhen er sagt, gjelder og, dersom der ere flere Mødrenefrænder, men af Fædrenefrænder ikke flere end een: da skal han bøde eller miste sin Fred. End er der ingen Frænder paa den ene Side, men vel paa den anden, da skulle disse udrede den hele Bod; thi ligesom de skulde have taget den hele, naar der ikke var andre Frænder, saaledes skulle de ogsaa go) allar fulen E. allæn fullæn D, F. H, P. T. 91) faa P. fo U. 92) commer A. 93) koll ma enæ E. 94) yffræne A. yffræn H. yffræ P. T. jörnæ U. 95) aff E.-A. H. I. T. om, a. U. om. a worthæ. 96) F. A. E. I. omitt. enæ. 97) ath hans frith fkal taghes æn naar hans fridhrær taghen tha ma han &c. U. 98) hine andree T. 99) thet fama ar oc um hina &c. F. A. D. H. 1. K. P. T. thet famme ær oc om mödesdernes frænder æræ fleræ oc ey uden een a fæderne veynæ, tha æer &c. U. 100) H. I. T. add. æræ. 1) mælt F. E. A. H. I, T. U. 2) anti F. T.-E. K. add. thet ællær, A. add. ællær thet. 3) a E. pa T. 4) U. add. frende pa. 5) wau F. wegh A. T. 6) U, add. lom nu ær mælt, 7) wau F. 8) han H. 9) U. add. arffwæ. h. V. Cap. 30. (33*) Gh. V. Cap, XXXI. 260 fult um æy waræ andra frændær til. fwa fkulæ the alt fult bötæ. Kömmæ the æftær æntingh hans fæthærnæs frændær. ællær möthærnæs. tha the the thær förra hauæ böt foræ then koll. 10) mugha II) wel af them bötær kræfiæ the 12) thær bötæ foræ them. AEn worthær 13) then wagh 14) fithæn nokær föd. thær böt ær then wagh. 15) AEr ængen annær man til at bötæ. tha fithæn böt ær. tha ma man 16) æy fithæn 17) kræfiæ. forthy at fwa fum han tok ængan bötær um han waræ uföddær. fwa fkal han ok anggæn bötær fullæ 18) thær böt war förræ æn han war föddær. XXXIII. Um arf. 19) Um arf fum mælt ær oppæ um nokær man takær arf math fit frændbarn. 20) tha ma ay lane 21) arf wæræ minnæ æn mark filfs. AEn dyl han than 22) arf. tha Ikal han dyliæ mæth thre tyltær. 23) um han war æy a thingga lyusdær. AEr that ok half mark han takær in mæth barnnæt. 24) tha ær thær ok the fame logh um. AEn ær that [that] thinglyuft, 25) tha ma han that ay dyliæ. tha fkal han fwa mykæt utlatæ fum thingswitnæ ær til at in war takæt. 26) ok horæ mykæt fæ 27) fum that worthær ællær arf. ok wil han 28) that dyliæ. tha 29) fkal man 30) that dyliæ mæth thre tyltær 31) at höghhæftæ. Gar han wethær nokæt at han hauær arf innæ ællær haalz fæ. 32) tha late han ut that thær han hauær. ok 33) tyltær eth ofnæ ok withæ 34) at han hauær æy mer. AEn ær that minnæ æn 35) mark filf. æntingh arf ællær haalz 36) fæ. tha dylia han that fum annat fæ. ok æy fum arfdelæ. 37) hwat han skal hældær fæliæ 38) logh foræ. ællær latæ ut. 10) H. P. T. add. tha. - K. add. the. 11) P. add the. 12) æær the böta F. ther the b. E, A. H. P, U. 13) H. I. U. 14) wegn P. 15) dagh H. add, a. veynæ U. U. om. then wagh. 16) han A. P. U. add. hannem. 17) both P. U. 18) fölge U. 19) börnæ arff oc holtzfæ in at tage P. - U. anammes. 20) frænde barnæ F. finæ frændbörn E, A. D. G. H. K. P. T. U. 21) loue E. lagha A. D. H. I. T. laua K, P. U. 22) at æi war lawæ arf P. U. 23) U. add. edh. 24) börnæn F. E. D. H. K. P. T. U. udrede den hele. 261 Komme der siden Fædrene: eller Mødrene frænder til, da maa de, som tilforn have givet Bøder for det Kuld, vel være berettigede at fordre de Bøder af dem, som de have udredet for dem. End bliver nogen Frænde født paa den Side, som alt har udredet Boden, og der ikke er nogen anden Mand, som skal bøde, da maa man, efterat Boden er udredet, ikke kræve hiin; thi ligesom han ikke maatte tage nogen Bøder, naar han var ufødt, saaledes skal han heller ikke bidrage til nogen Bod, som var udredet, førend han blev født. Tre og tredivte Capitel. Om Arv. Som forhen er sagt om Arv, saa skal Lavarv ikke være af mindre Værdie end een Mark Sølv, naar nogen modtager Arv tilligemed sin Frændes Barn. End nægter han at have modtaget den Urv, da skal han stadfæste sin Benægtelse med tre Tylters Eed, dersom Arven ikke er tinglyst. Er det og kun halv Mark, som han modtager tilligemed Barnet, da gjelder det samme. Men er Arven tinglyst, maa han ej nægte at have modtaget den; da skal han udgive saa meget, som der er Tingsvidne paa, at han har modtaget. Hvor meget det, han har modtaget, end er værdt, hvad enten det er Halsfæ eller Arv, da skal han dog ikke stadfæste sin Benægtelse med højere Lov end tre Tylters Eed.” Wedgaaer han at have modtaget noget, enten Urv eller Halsfæ, da give han fra sig det, han har, og godtgjøre med Tyltereed og Bidne, at han ikke b har mere. End er det mindre værdt end een Mark Sølv, hvad enten det er Arv eller Halsfæ, da stadfæste han sin Benægtelse paa samme Maade, som for andet Gods, og ikke saaledes som i Arvesager, hvad enten han skal give Lov (for sin Benægtelse) eller give fra sig hvad han har (og bevise, at han ikke har mere). 25) a thingi linft F. A. H. 1. T. 26) taghet A. H. 1. T. 27) holtzfæ P. halsfæ U, 28) man F. A D. H. I, T. U. 29) tha maa thet æy höyræ dylias en mæth thre &c. U, 30) han T. 31) A. add. eth. ftæ U. tylter ath aldre höy- 32) halzfoc F. E. D. G, I. U. holtzfæ A. holdsfæ H. holsfæ T. 33) oc ther ofnæ tyltær eth oc witnæ &c, F. A, H. T. 34) winne E. 35) H. T add. hålf. 36) haldzfe F. H. halzfæ D. G. I. holtsfæe T. 37) U, om. dela, 58) Iwæriæ E, giffwe U. G6. V. Cap. 31. XXXIV, d Gh V. Cap. XXXII. Um nokær kallar a annær um giald. Um nokær kallær a 39) annær um 40) giald. thot that ware hundrethæ mark ællær meræ. tha a han æy at dyliæ that math meræ æn mæth 41) thre tyltær. ok 42) fwa ftandær the logh e til that worthær thre mark filfs. ok 43) fæl han ok foræ thre mark thre tyltær. Worthær that minnæ æn. thre mark filfs. tha dyliæ 44) mæth twa 45) tyltær e til that ær minnæ æn twa mark filfs. tha dyliæ han fithæn mæth en tylt e46) til that worthær minnæ æn tolf öræ pænninggæ. tha dyliæ han fithæn math fiattæ 47) manz eth e til that worthær minnæ æn 48) fæx öræ. 49) tha dyliæ fithæn mæth thrithiæ manz eth. [eth] e til that ær minnæ æn twa öræ. fithæn 50) dyliæ han mæth en eth. AEn skal han 51) utlatæ. ok worthær han fæktæth um 52) ftor mal um fæ. tha latæ han ut math tyltæreth ok witnæ e til twa mark filfs æræ. AEn factær man hanum um twa mark filfs. ok wil han nokæt utlatæ. tha faliæ 53) han tyltæreth 54) utæn witnæ e til that ær tolf öræ pænninggæ. AEn fæcter man hanum um tolf öræ pænninge. ok wil han nokat utlatæ. tha fæliæ 55) fiattæ 56) manz eth e til that fæx öræ 57) æræ. AEn 58) factær man hanum um fæx öræ. 59) ok wil han nokæt utlatæ. tha latæ 60) ut 61) ok thrithiæ manz eth a e til that ær twa öræ. AEn fæctær man hanum um twa öræ. ok wil han nokæt utlatæ, tha latæ ut fwa 62) mykæt fum han wil. ok fin enæ 63) eth ofnæ.64) 39) uppæ F. E. pa T. 40) foræ P. 41) U. om. mæth worthær. 42) E. om. ok... thre tyltær. 43) fwa F. A. D. H. K. T. tha dyll han meth tre tyltæer oc fo ftandher then low til thet wordher tre mark fölffs. Worthær that &ce, U. 44) dyll F. et fic in feqq. A. T. add. han thet. 45) tre U. 46) eth P. 47) fiætæ F. 48) A. om. en... ær minne. 49) D. H. I. T. U. add. penninge. 50) F. T. add, tha. Fire og tredivte Capitel. Om nogen sagsøger anden for Gjeld. Dm m nogen sagsøger anden for Gjeld, endskjøndt det er hundrede Mark eller mere, da skal Benægtelsen ikke stadfæstes med mere end tre Tylters Eed, og dette Beviis skal bruges indtil Gjelden ikke er større end tre Mark Solv; ogsaa for tre Mark gives kun tre Tylter. Er Gjelden mindre end tre Mark Sølv, da gjøres Benægtelse med to Tylter, indtil den er mindre end to Mark Solv; siden stadfæste han sin Benægtelse med een Tylt, indtil Gjelden er mindre end tolv Øre Penge; siden benægte han den med Eed selv sjette, indtil den bliver mindre end sex Øre; siden benægte han den med Eed selv tredie, indtil den er mindre end to Øre; er den derunder, da benægte han den med sin Eed allene. End skal han give noget fra sig og er bleven sigtet for nogen betydelig Sag, Gods angaaende, da give han Godset fra sig, og Tyltereed og Vidne (til Beviis at han ikke skyldte mere) indtil det er af to Mark Sølvs Vardi. Sigter man ham for to Mark Sølvs Gjeld og han vedgaaer noget deraf, da give han Tyltereed (for det øvrige), men uden Vidne, indtil det er tolv Øre Penge. End sigter man ham for tolv Øre Penges Gjeld, og han er villig at betale noget deraf, da gjøre han Eed selv sjette, indtil det er sex Øre. End sigter man ham for ser Øre og han vil betale noget deraf, da betale han og gjøre Eed selv tredie, indtil det er to Øre. man ham for to Øre og han vil betale noget deraf, da betale han saameget han vil, og gjøre derpaa sin Eed allene. End sigter 51) H. add. noget, 52) um ftort fæs mal, tha M. P. U. 53) fwæriæ E. P. 54) F. A. D. H. T. add. oc.- - tyltæredh oc æy witna U. 55) (warya U. 56) fætæ F. E. 57) F. A, D. H. I. T. add. panninge. 58) T. om. AEn... öræ. 59) D. H. add. pændinge. 60) fwryæ tre mantz edh &c. U. 61) F. D. add. thet ær han wil. A. I. K, P. T. add. that han wil. 62) mætl: fin eyen edh U. 63) eghan T. 64) uppa A. Gh. V. Cap. 32. XXXV. 18 Gh. V. Cap. XXXIII. Gh. V. Cap.XXXIV. Horæ mykæt husfrö ma forgöre i hærfkap 65) utæn bondæns 66) wiliæ.67) Sitter bondæ ok husfrö fammen. tha ma husfrö mæth ræt 68) logh ay mer afhændæ 69) æn fæm pænninggæ mun. hauæ the börn fammæn the til aldærs æræ komnæ. fönær 7°) en ællær fleræ thær fæmtan wintær gamal ær. ok fwa dotter. 71) ok köpær nokær man withær hans konæ. ællær wether the börn fwa ful waxæn æræ. tha 72) æn thot köpet gar atær 73) gen. tha ma ay hin 74) hetæ thyuf foræ ther wethær 75) tham köptæ. forutæn bondæn lyufær a thingga that at hans konæ. ællær hans fön. ællær hans dotter witæ thærra 76) wit æy 77) fwa at the mugha 78) forhæghthæ 79) nokæt af hans bo. ok fithæn mugha the hwærkæn 80) litæt ok 81) æy mykæt afhænde af hans bo. hwafum fithæn faar nokæt af them. tha fware 82) fum han 83) fwarær foræ annat hans hion. 84) AEn hauær hans fön förræ fæft nokæt köp æn that war lyuft a thingga. æn thot köpæt gar atær gen. tha Ikal han thot hwaræn 85) bötæ for fin fön. hauær æntingh hans kone. ællær hans dotter. nokat köp fæft. tha 86) a han æy at bötæ foræ. XXXVI. Um man worthær galæn. 87) Kombær fwa 88) at nokær man hauær æntingh thæn brothær. ællær nær frænda thær mifiær fit wit. ok hauær 89) jordh ællær eghn 90) the ther han 91) wilde nöthugh at hin 92) afhændæ. tha fkal han take the bæftæ mæn af bygden til things. the thær 93) hans mæt 94) witæ. ok lyufæ thæt 65) hofkap F. A. D.-T. om, hærfkap. U. om. i... wilia. 66) F. add. wit oc. 67) with A. D. 68) ræta loghum F. E. 69) D. add, man, 70) föu ællær dotær, cet eller fleræ P. U. 71) döuhræ E. P. U. om. ok... dotter, 72) oc fkeer thet faa at thet köp gar igen tha &c. P. U., 73) H. T. om. atær. 74) han H. 75) math U. 76) theris wiid P. 77) P. U. om æy. 78) P. U. add. ey. Fem og tredivte Capitel. Hvormeget Hustrue maa afhænde i hendes Egteskab uden 2201 Sit Husbondens Samtykke. - idde Husbonde og Hustrue sammen i Bo, da maa Hustrue ikke med rette afhænde mere end til fem Penges Værdi; have de Børn sammen, som ere vorne, Sønner, een eller flere, der ere femten Vintre gamle, og ligeledes Datter og nogen da kjøber af hans Kone eller af hans vorne Born, da gaaer vel kjøbet tilbage, men hiin, der kjøbte af dem, skal dog ej hedde Tyv derfor, med mindre Husbonden lyser til Tinge, at hans kone eller hans Søn eller hans Datter have ej den Forstand, at de kunne roade over noget af hans Bo, og efter den Tid maa de hverken afhænde lidet eller meget af hans Bo; hvo som siden faaer noget af dem, han stande derfor til rette, som om han havde kjøbt af Husbondens andre Husfolk (Tyende). Har hans Søn fæstet noget Kjøb (stadfæstet noget Kjøb med Haandslag), førend Faderen har lyst til Tinge, da gaaer vel Kjøbet tilbage, men han skal dog give Bøder for sin Son; men har enten hans Kone eller Datter fæstet noget Kjøb, da skal han ej bøde derfor. origi Hænt Sex og tredivte Capitel. Om Mand bliver gal. Jænder det sig, at nogen har en Broder eller nær Frænde, som mister sin Forstand, og han har Jord eller Gods, som hiin nodig vilde, at han skulde afhænde, da skal han tage de bedste Mænd af Bøjgden, som kjende hans Frændes Vilkaar, med sig til Tinge, og der lyse, at hiin er ikke ved sin fulde Forstand og Gh. V. Cap. 33. Gh. V. Cap. 34. 79) forheghe F. forleydhe E. forhæytha A. forheye U. 80) H. om. hwærkæn. 81) eller möget |T. 82) A. add. han, H. I. T. add. fore them. - U. add. thet. 83) H. om. han fwarer. 84) hionæ E. 85) K. P. T. add, ækki; ligeledes U. in mg. 86) ther U. 87) U. add, eller orwide. 88) P. U. add. meth ulycki. 89) H. I, add, han. 90) ægan D. 91) A. om. han, 92) U. add. Skulde 93) (om jorden vide meth hanum oc &c. U. 94) meth A. (34) æy thæræ at hin hauær æy fit witæ 95) til fulz. ok han 96) wil take with hans fithæn afhænde giærninggæ. ok f fware hwat fum han gör. tha ma han af fit. 97) ok æy fkal han bötæ hwærkæn for 98) fæftning ok æy for hans fkötning. AEn flar han nokær man. ællær huggær ællær 99) dræpær. tha fkal hin thær fik lyufdæ til hans wæriæ æm 100) fulleka bötæ fum han hafthe that fiælf görth. AEn worthær han fwa galan at han gitær hanum ay haldæt for 1) utæn han fkal 2) hanum i3) haft hauæ. tha fkal han thæt a thingga lyufa ok mæth thingmannæ rath halda hanum. Worthær han ok fwa galan at man 4) gitær 5) hanum æy til things kommæt föræn han6) læggær laughæ 7) haft ofnæ hanum. tha skal han tho til things faræ. ok latæ mæn næfnæ af 8) thing mæth fik at 9) fe hans mæt. 10) fighæ 11) that famæ 12) at han görthæ thæt af nöth ok af thrang at han haftatha 13) hanum. tha bötær han [han] hwærkæn hanum thær han hauær haftæt. 14) ok æi 15) konungs ræt. 16) XXXVII. Gh. V. Cap. XXXV. Um bi flyghæ bort ok fylghær hin thær a. 17) Flygha manz bi 18) fran hanum ok fylghær hin 19) theær a. tha fighæ hanum 20) til thær fkoghæn a. 21) ok ma han thæm fwa fa 22) at han fpillær æy hans 23) træ. tha take finæ bi ok fare wæl math. AEn fighær hin ther træt a. 24) at binæ æræ hans eghnæ. ok fran hanum flyghnæ. 25) ok 26) hin hauær wr wranct kiænd. tha fwæriæ til mæth thrithiæ man 27) at the æræ hans eghna ok fran hanum flyghnæ. 28) AEn fighær hin 29) fwa at thu hauær æy ræt kiænd. ok æk 30) wil æy late them foruten thu fwær til. tha fa- 95) wit F. A. T. vidh U. & om. til fulz. 96) A. om. han. 97) fine F. A. H. K. T. 98) A T. U. add. hans. 99) H. om. eller dræpær. 100) fo falle böter böte P. U. 1) P. om. for. 2) kal Iraffwe hræffth a hanum H. T. 3) innen haftum F. A. D. i hægt U, 4) han H. 5) kan U. 6) men legge A. 7) laghæ F. A. D. P. laghte heffth a H. T. Iawa hækte U. 8) a thinge A. H. 9) oc H. To) ments A. nöd P. U. et add. oc. 11) A. D. H. I P. T. U. add, the. 12) P. om. fame. at han vil svare til hans Gjerninger: naar dette er skeet, maa han ikke afhænde sit Gods og ikke skal han give Bøder for nogen Kjøbslutning, hvad enten den saa er stadfæstet med Haandslag eller med Skjødning. End slaaer eller hugger eller dræber han nogen, da skal den, som tinglyste sig som hans Varge, bøde ligesaa fuldt derfor, som om han selv havde gjort det. Bliver han saa gal, at han ikke kan styre ham uden ved at binde ham, da skal han lyse det til Tinge og med Tingmænds Samtykke holde ham fast. Bliver han og saa gal, at han ikke kan bringe ham til Tinge uden ved at binde ham, da skal han paa lovlig Maade binde ham og drage til Tinge og der lade Mænd udnævne af Tinget for at see hans Tilstand; sige de ligeledes, at Nøden tvang ham til at binde ham, da bø der han derfor hverken til den, han bandt, eller til Kongen. dat do sus (binig adiol deo! Syv og tredivte Capitel. Om Bier flyve bort og Ejermanden felger dem. Flyve Mands Bier fra ham, og han følger dem, da sige han den til, som ejer Skoven, og paa det Vilkaar maa han faae dem tilbage, at han ikke fordærver hans Træ: da tage han sine Bier og drage bort med dem. End siger den, som ejer Træet, at Bierne ere hans egne og bortfløjne fra ham og at hiin har taget fejl, da skal han sværge derpaa selv tredie, at de ere hans egne og bortfløjne fra ham. End siger hiin (Træets Ejer): du har feet fejl (du kan have feet fejl) og jeg vil ikke lade dem fare, med mindre du gjør din Eed, da gange den til, AD Gh. V. Cap. 35. 13) hæftæ F. A. D. I, hæeffthede H. hæctædæ P.U. 14) hæft F. H. I, hæctæt P. U. hæffthet T. 15) F. om. æy. 16) F. A. D. H, I, K, T, add. for hanum. 17) I T. er Overskriften: Om manz by flygæ borth, 18) byr A. K. add. bort. 19) han F. T. han them, tha &c. H. 20) hinum F. D. H. hin T. 21) ower U. 22) utfange P. U. utfa A. F. H, I, K. T. 23) hins F. P. U. 24) eyer U. 25) floghnæ F. 26) F. A. D. I, K. T. add. at. 27) manne F. D. de 28) I. add. oc at hin hauer wranet kiend. 29) han D. P. U. add. theær træet a. 30) ic F. D. iecli A. jek U. (34*) Gh. V. Cap.XXXVI. 268 ræ 31) hin thær 32) utan kom wethær mæth en eth ok fwæriæ at han fylde finæ bi ok the æræ hans eghnæ. ok tha haue the bathæ til halfs fællæ 33) thær 34) the wiliæ. AEn of 35) bonden thær træt a 36) fighær fwa. æk 37) wil y fællæ mit træ for thinæ bi, tha ftande træt. ok hins 38) egha wæræ thot hwaran a binæ 39) thær them a. 40) nar fum træt fallær. tha a hin thær bi a. bathæ honugh ok bi. 41) AEn flyghæ binæ 42) ællær 43) bort ok falle annær fiath. ok kombær 44) nokær annær man wethær föræn hin45) thær æghændæ æer at. ok wil hin fighe thær 46) för hitte. at the æræ hans eghna ok 47) af hans bi komne. tha witæ 48) that mæth thrithiæ manz eth. ok fæftær han hanum logh fore at the waræ hans hemæföd. ok 49) æræ the haldæn 50) thor 51) han æy fwæriæ. tha taka 52) tham atær gen. AEræ the ok tapethæ fithæn hin fæfte logh foræ. ok thor 53) æy fwæriæ. tha AEn wil han gialdæ 54) atær fum hin æer wæl haldæn innæn. 55) fæftæ logh fore. tha fwæriæ han 56) til mæth en 57) eth. ok taka finæ bi ok faræ wal math. AEn kombær hin them för i ftok 58) thær them hittar för. ok kombær hin æftær fithan ok wil han fwariæ til at the ware hans thær æftær kombær. tha hauæ han haluæ. ok halua hin thær them attæ. 59) ok AEn kombær ænthat wære alt bægge thærræ thær 60) kombær af fithæn. gæn man æftær ok kallær fik til æghændæ. föræn han hauær fleræ ftokkæ af föd. wil 61) nokær man fithæn fwæriæ 62) til. ok thor 63) hin fwæriæ foræ fik thær i hæfth 64) hauær ok fwær han til. tha far 65) han æy mer af æn then enæ ftok theær hin hittæ förft. ok that wæræ bægge thærra um the wiliæ a 66) foftær lægge thær 67) thær 68) föthes af. AEn hinæ 69) för waræ födda hauæ hin thær förft hittæ. foræ 70) the waræ ifni 7) til. 72) um the 31) [wærge H. fwærice T. U. 32) U, om, thær... wether. 33) fælugh 1. T. fælge P. U. om. fællæ, 34) thar F. 35) om A. T. U. 56) owær U. 37) iech A. D. jeg T. jek U. 38) bans A. hin wæræ æyende at byen P. U. hins egne wæræ thot huæræn bi thær &c. T. 39) bin F. et fic in feqq. byn A. 40) U. add. oc. 41) U. begynder her, ligesom Ghem. udg., et æy nyt Cap. med Overskrift: Om bii fluæ bort oc anner fynner för then ther eyendæ ær. 42) bien T. by U. 43) allæ H. 1. T. 44) fynnær them nogher för &c. U. 45) F. A. T. add. cumer with. 46) U. om. thær... hitte. 47) F. om, ok. > 48) H. add, han. 49) an H. 50) F. A. D. H. I. T, add, oc. 51) torff P. thör T. törf U, Sh. som fulgte Bierne, og sværge, at han fulgte sine Bier og at de ere hans egne, og da skal hver af dem have Hælvten, om de ville. End siger Bonden, som ejer Træet, saaledes: jeg vil ikke fælde mit Træ for dine Biers Skyld; da skal Træet blive staaende og Biernes Ejermand skal have dem, naar Træet falder: da skal han have baade Honningen og Bierne. . End flyve Bier ellers bort og ca. 36. sætte sig andensteds, og kommer nogen og finder dem, førend deres Ejer, og Finderen siger, at de ere hans egne og Afkom af hans Bier, da bevise han det med Eed selv tredie; fæster han Lov for at bevise, at de ere hans Affødninger, men tør ikke sværge, da tage Ejeren dem tilbage, dersom de ere i Behold; men ere de blevne borte, efterat hiin fæstede Lov, men ikke turde sværge, da give han saadan Erstatning, som Ejermanden kan være tjent med. End vil han ikke fæste Lov, da sværge Ejeren allene og tage sine Bier og drage bort med dem. Har den, som først fandt dem, sat dem i Stade og en anden siden kommer, som vil sværge paa, at de ere hans, da skal Finderen have den ene Halvdeel og Ejeren den anden, og hvad der siden avles deraf tilhøre dem begge. Kommer der ingen, som paastaaer sig at være Ejer, førend Finderen har faaet flere Stader af de Bier, og vil hiin da sværge, og tør ogsaa han sværge, som har dem i sin Hævd, da faaer Ejeren ikke mere end det ene Stade, som Finderen først hittede, og de, som siden deraf avles, tilhøre dem begge, dersom de ville opføde dem. Men dem, som allerede ere avlede, skal Finderen beholde; var der ti eller flere 52) tagher han them A. tape H.-T. om. take... tha. 53) F. A. D. H, I. P. U. add. han. - torff P. thör U. 54) bödhe hin fo ath han haffuer fult U. 55) æfftær A. 56) hin H. T. H. T. om. innan. 57) H. om. en. fyn eyen U. 58) toc D. 59) ftockede P. U. 60) U, om. ther... Lithen. 61) P. add. tha. 62) P. U. add. lic, 63) thör T. 64) hæfftum A. 65) foor U. 66) the thær af then fiok födes ath förfi Jeye. AEn hine &c. L. M. U. 67) æer F. thet A. H. T. 68) tiff D, 69) H. I, K. T. add. ther.. 70) faa the fine til om the &c. M. U. 71) yffrnæ A. K. P. afruae (?) D. yfferne H. I. ifn G. R. iffernæ T. yffne L. 72) til. theær fworæ til meth en eth om the ware ti &c. D, H, I. K. T. Gh. V Cap. XXXVII. Gh. V. Cap. XXXVIII. 270 wara ti ællær flere ftokke 73) thær fworæ til mæth en eth. ok toka 74) tham halua. XXXVIII. Um nokær konæ takær en löpman. 75) Um nokær konæ draghær 76) man a fik i myrkæ. tha 77) hin thær hænnæ næftæ frænda 78) ær ok 79) hænnæ a math rættæ at 80) giftæ. ok 81) bötær af hin 82) at take thær that hauær görth. fiæx mark. ok the 83) tharf han hænnæ æi andworthæ. hwat fum ællær worthær withær hænnæ görth. æn tingh bardaghæ. ællær nokæt 84) annæt thæskyns. 85) æn thot 86) at hintakær that in thær næftæ frænda 87) ær. tha fkal 88) hænnæ that atær 89) fa. forthy at alt that thær man görth withær hænnæ thær 90) a hun alt bötær foræ. foruten that enæ thær hun görthr91) mæth fin eghan 92) wiliæ. Kombær that ok fwa at flökæfrithæ dotter toka 93) man i lönd. ok ware hun ay thinglyufd. tha 94) hin thær næft 95) ær a hænnæ möthærnæ, a bötærnæ. æn tho at 96) ha: 97) lyufdæ fik hænnæ fithæn til dotær forthy at hun war ay thinglyufd förræ. 98) AEn than thær fwa lægs i lönd 99) mæth annærs frænkonæ, ok aflær han fön 100) with hænnæ för æn han hauær böt for konæn. tha faar han 1) ay af botan. Hauær hun annær fön with annær man. tha taka han2) bötær. AEn ær æy annær fön til. tha taka næftæ frænda. XXXIX. Um man fæl annær hors ællær nöt. Kan 3) fwa wæræ 4) at nokær man fæl annær 5) hors ællær nöt. ok hauær hin win 6) til ok witnæ. ok wil hin fithæn fæctæ 7) hanum um 8) thær han 73) U. om. Itokke. 74) togh tog them haluæ I. taghe M. U. take R. 75) löpæman A. K. 76) later liggi hos fic, tha &c. F. A. D. H. I. K. T. tagher löbeman oe lader ligge met fek i löön, tha &c, M. P, U. 77) H. add. a. 78) niuæ F. A. D. H. 1. T. 79) F. A. om, ok. - ther H. T. go) A. add. gömæ ællær. 81) a A. H, K. T. han a P. U. 82) hinum F. ham A. 83) them H. U. thom thör han &c. T. 84) H. om, nokæt aunæt, kyns noget T. 85) fortræd U. 86) thu A, T. . 87) nine F. A. D. H. I. T, 88) A, H. I. T. add, han, 89) igen U. 90) tha A. wald eller tellStader, ere de (Ejeren og Finderen) lige nær til at gjøre Eed og hver at tage Hælvten. Otte og tredivte Capitel. Om Qvinde tager sig en Boler. Dersom en Qvinde drager Mand til sig i Mørke (har hemmelig og ulovlig Om- at gang med Nogen), da skal den, som er hendes næste Frænde og raader for hendes Giftermaal, tage sex Mark til Bod af den, som har bedrevet den Utugt, og de Bøder har han ikke nødig at give hende ihænde; men hvilkensomhelst Misgjerning ellers bliver begaaet imod hende, enten det er Overlast med Hug og Slag eller andet deslige, da skal hendes næste Frænde vel oppebære Bøderne, men siden overgive dem til hende, fordi hun skal have Boder for alt det, man begaaer imod hende, med mindre det er skeet med hendes egen Villie. Skeer det og, Slegfreddatter har havt lønlig Omgang med Nogen, og hun er ikke tinglyst, da skal hendes nærmeste Frænde paa mødrene Side, om endog hendes Fader siden tinglyser hende som sin Datter, have Boderne, fordi hun ikke var tinglyst tilforn. End beligger Nogen saaledes i Løn Andens Frænke og avler en Søn med hende, førend han har givet Bøder for hende, da faaer han (Sønnen) intet af Bøderne. Har hun anden Søn med anden Mand, da tage han Boder, men er ikke noger Søn til, da tage næste Frænde dem. Ni og tredivte Capitel. Om Mand sælger Hest eller Nod til Anden. Steer det, naar Nogen sælger Hest eller Nød til Anden og Kjøberen har Vin og Vidne derpaa, at Sælgeren siden vil sigte ham for det Qvæg, da skulle de 91) gör F. A. I. T. U. 92) gode U. 93) tagher A. U. 94) A. add. a. 95) henne næftæ frænde æer a möthrænnæs wegen han a hennæ böter P. U. 96) T. add. fathæræn; ligeledes tillagt i U. in marg. 97) hin P. 98) tha F. H, T. 99) löndom I. U. om, i lönd. 100) fun F. et fic in feqq. 1) then fön P. U. 2) hun D. 3) АEn um fwa kan worthæ at &c, A. 4) worde T. 5) F.A. I. K. D. add. anti. - andre anti h. D. 6) U. om. win til ok. 7) faghæ U. 8) A. om, um, ut H. Gh. V. Cap. 37. 35. V. Cap. 38. Gh. V. Cap XXXIX. fik af. tha ganggæ9) the famme mæn thær wether wara. ok witnæ that at han köptæ that 10) af hanum. ok hin thær hans win 11) war. gangge næftæ 12) man hanum at 13) fwæriæ mæth tolf man at that ær hans köpt. 14) the fammæ lund fum han skulda wæriæ 15) foræ 16) hemæföd. um 17) han hafthæ 18) hemæ föd. fwa fkal han ok wæriæ foræ hanum. 19) um han kallær a 20) hanum. ok thot hwaræn fkulæ the witnæ bæræ thær wether ware. AEr han 21) liuændæ thær win 22) war at. tha wæræ han i logh 23) math hanum. AEr ay han. tha wæræ hans næftæ frænda 24) i thæn ftath. 25) for 26) thy 27) um köpæt ginggæ atær. 28) tha fkulda 29) fullæ ther win war at, ællær hans næftæ frændæ 30) um hin waræ döth. XL. Um fkapath klæthæ. Æn um fkapæth 31) klæthæ. ok 32) fkiæft öxæ. ok fætlæth 33) fwærth. 34) thær skal alt mæth rætta win 35) wæræ til. ok witnæ with 36) that köp. 37) allæ the fammæ lund thær faugh 38) ær um hors ok nöt. bathæ um 39) fimtær ok fwa i annærs manz hæfth 40) at ganggæ. 41) allæ lund a that at ftandæ bathæ um hin innan 42) rikys ær ok utæn landz. fwa ok um that ær fwa got 43) fum half mark. ællær bættræ. tha ganggæ æftær the logh at the wirthning thær 44) fkriuit ær um fæ. fwa gangga that hær um thæskyns. fwa mykla 45) minnæ a man logh foræ at giuæ fum thær ær minna wirning 46) a. skal hin ok that 47) laughwinnæ 48) ut49) thær ofnæ 5º) kallær. tha laughwinnæ 5¹) fum för ær faugh. 52) 9) taghæ U. 10) A. om. thær. 11) wen U. 12) næfi hanum U. 13) oc 1. T. til ath U. 14) köpp A. D. I. T. kiöb U. 15) fwæriæ K. U. 16) om U. 17) U. on, um... hemæföd. 18) H. add. thet. 19) linum F. A. D. H. I. hin T. 20) uppæ han F. I. oppe T. U. 21) hin F. D. H. I. U. 22) wen U. 23) loghum F. loghen U. 24) niuæ F. A. D. H. I. T. wennæ U, 25) ftædh U. 26) I. om, forthy... frænda. 27) K. T. add. at. 28) igen U. 29) F. A. H. K. P. T. add. hin. 50) niuæ F. A. H. wine D. wenæ P. U. 31) fkapt A. Ikafftæ clæder P. kapte clæder U. 32) oc giorde anbudh theer Ikal &c. U. ſamme Mænd, som vare tilstede ved kjøbet, gange til og vidne, at han kjøbte det af ham og den, fom var hang Bin, ſkal være hans ng næste Mand blandt de tolv, som skulle sværge, at han har kjøbt det. Paa samme Maade, som han sfulde bevise, at det var; hans Affedning, naav han har opfødt Qvæget hjemme, saaledes skal han og forsvare sig mod hiin (Sælgeren), dersom han sigter ham, og det saaledes, at de skulle bære Vidne, som vare tilstede (ved kjøbet). Er den, som var Vin ved kjøbet, ilive, da skal han være blandt Medeedsmændene. Er han ikke til, da skal hans næste Frænde gaae i hans Sted; thi dersom kjø bet gik tilbage, da skulde den, som var Bin, give Erstatning, eller, om han var dod, da hans nærmeste Frænde. sd sdssde W JA 16 iw (80 g do liv med d urgetyvende Capitel i de od ed. -9m alla aunt 39810 10 zal dani 1 1961 196 Om tilskaaret Klæde ani Solo swi nad sjöd Beb Sed ethvert kjøb, som sluttes om tilskaaret Klæde, Dre, der er tilskjæftet, og Sværd, som hænger i Bælte, skal rette Vin og Vidner være tilstede, i alle Maader saaledes som sagt er om Hors og om Nød; baade med Femtedags Opsættelse og med Overleverelse i anden Mands Hævd (og ligeledes i tredie Mands Hævd, om dette behøves), skal der i alle Maader saaledes forholdes; baade om hiin er i (uden ?) Riget og om han er uden Landet, saa og om det er af halv Marks Værdi eller mere, da skal der med de her nævnte Ting forholdes efter samme Lov og Bestemmelse, som skrevet er om Fa; jo ringere Tingenes Værdi er, jo færre Medeedsmænd behøver den Sigtede; er det Sagsøgeren, som skal tilvinde sig Tingen ved Eed, da gjøre han det paa den Maade, som forhen er sagt. 33) fællet P. fism endt guono (8 34) T. add, oc giort anbut. 35) lötköp P. lökiöb U. A mail (i) 36) til P. U. theær fkal &c. USA (ca 37) U. add. oc vet fkæfft öxæ oc fælt fwærd. 38) melt F. A. H. 1. T. U. LA ( 39) i D. 40) H. om, hæfth. TOUA (9 41) F. D. I K. P. T. add. oe fwa i thrithia um thes tharf. 42) uden U. enim hha A (a 9.T.2 (co audied for 43) F. add. ær. 44) fom A. I. 45) meget H. 1. U. mögmt T A (8 46) wirthning F. A. vyrtning U. AT ( 47) H. T. om. that. Amor (22 asd4 48) laghwinne F. loghwinne A. T. lòglige ut witnæ. 49) H. T. om. ut, hod did a 50) uppa A, a H. Teads bball sl 51) lauwinne F. loghw. A. T. loghwitne H. 52) mælt F. A. D. H. I. T. U. TH (ea . dis mumol (ob (35) Gh. V. Cap 39. Gh. V. badet mod to hd duald draft Cap. XL. ad moon rạ,70) the ndio no li gag XLI. dit so mod and Jon Snod od mat Um manz 53) dræps i wang. 54) met bot 80 d ja d Warthær arthær fwa at nokær man dræpær annærs 55) fæ i wang fum 56) han alltær that ut. tha bæræ 57) hin til korngiald thær fæet a. ok fwæriæ at 58) that görthæ æy mer kathæ 59) than finnæ. ok han gialde hanam Ikathæn aftær mæth fworæn 60) eth.” AEn ær fæet bætræ æn twa öræ. tha latæ ut ok Worthær fwaria ofnæ math fiatta 61) manz eth. e til that ær tolf öræ. that ok bætræ æn tolf öræ. tha latæ ut math tyltæreth. e til that worthær twa mark filfs. Worthær that bætræ æn twa mark filfs tha latæ ut that 62) han wil ok tyltæreth math 63) witnæ at that 64) æy bætræ. AEn worthær that minnæ 65) æn n' twiggæ öræ 66) mun fæt that 67) han later ut. tha bötær han thær æy 68) foræ. AEn worthær that antingh 69) öræs mun ællær metha böte han twa öræ foræ, worthær thæt æntingh fæx öræ, ællær AEn ær that um 74) got fum tolf öræ ællær bætræ. 75) tha gialda fkathæn. ok bötæ tolf öræ. AEn worthær that am 76) got fum thre mark ællær hætræ. tha gialdæ fkathan ok böte thre mark. AEn dræpar man fæ math watha. æntingh læggær 77) that igömæn mæth thiughæ 78) ællær mæth fpiut. ællær hoggær math fwærth ællær mæth öxæ. tha gialdæ fkathan ok bötæ bondan thre mark. æn tho at that æy bætræ ær æn örtugh. horæ mykæt fum that worthær fithæn höghræ. tha böte thre mark. 79) ællær dyliæ math tyltæreth. AEn ær that fwa got fum half mark. ællær bætræ that thær han hauær fwa math wapn 80) wæghæt. 81) tha gialde bonden 82) kathæn fum 83) faugh 84) ær. ok bötæ thre mark ofnæ. 85) ok 86) konung thre mark forthy at that 87) bætræ. tha bötæ 71) fkathæn ok bötæ 72) a 73) fæx öræ. 53) F. A. D. G. H. I. K. P. T. U. add, fæ. 34) F. A D. I. K. add. fam ut æltes. 55) mantz A, I. T. H 56) Iwafum F. A. D. H. I. T. fofom han vill thet udhæltæ U. 57) bötæ D. bödhe hin thet korn igen fom fæet fkadde then fom fæet &c. U. 58) U. om. at... ofnæ. 59) H. T. add. at. . 60) fwornum ethæ F. D. 911932 audra tog so bhs be 61) fiætæ F. 62) A. I, add. therands US 63) U. om. meth witne. Lib 64) F.A D.H.I. P. U. add. war. G. K,T.add ar. 65) bætræ I. 66) A. U. om. öræ. 67) A. H. add. thær. theær T... 68) A. add. meræ. 69) K. T. P. U. add, twigge. 70) bethræ I. dobe (ch (68) (Eet og fyrgetyvende Capitel. Om Mands Fa dræbes i Vang. St Skeer det, at Nogen dræber Undens Fr .asjöd is GH. V. Cap. 40. Fe i Vang, naar han jager det ud af Vangen, da bringe den, som ejer Fæet, Erstatning for Kornet og sværge, at hans Fæ ikke gjorde mere Skade dengang, og da skal han (som dræbte Fæet) exftatte ham: Skaden, og gjøre fin Ged (at det ikke var mere værdt). Er Fæet mere værdt end to re, og indtil tolv Øre, da give han Erstatning og gjøre Eed selv sjette. Er det mere værdt, end tolv Øre, og indtil to Mark Sølv,. da give han Erstatning med Tyltereed, Er det mere værdt end to warto Mark Sølv, da give han faameget til Erstatning som han vil, og godtgjøre med Tyltereed og Vidne, at det ikke var mere værdt. End er Fæet, hvorfor han skal give Erstatning, mindre værdt end to Dre, da stal han intet gipe i Bøder. End er det enten af (to) res eller større Værdi, da bøde han to Øre derfor. G Er det enten af ſer Øres eller større Værdi, da erstatte han Skaden og bøde ser Dre. Er det saa meget værdt som tolv Øre eller mere, da betale han Skaden og bøde tolv Øre. End er det saa meget værdt som tre Mark eller mere, da erstatte han Skaden og bøde tre Mark End dræber Mand Fæ af Vaade, ped at sjennemstinge det enten med Høtyv eller Spyd, eller han hugger det enten med Sværd eller Øre, da erstatte han Staden og bode fi og bøde til Bonden tre Mark, om end Fæet ikke er mere værdt end een Ørtug. Er det af større Værdi, hvor stor den endog maatte være, da bøde han tre Mark eller benægte Gjerningen med Tyltereed. Er Fæet, som han saaledes har dræbt med Vaaben, faa meget værdt som en halv Mark eller mere, da erstatte han Bonden Skaden, som sagt er, og bøde mes (ad Toig 71) giælde U. and (ec 79) A. I. add, foræ. dog (88 Ho 72) gielda And (pox 80) wapnum F. D. (es 73) F. A. I. T. U. om, a. 74) am F. fo U. 75) U. om. bætre . . . got. 76) fo A. 77) 1. gönum m, tiughu F. lóper A. ftingher U. 78) jerntyuge P. ierniiwe U. ( 81) dræbet U. 82) bondenum D.-U. om, bondeu be 83) H. T. om. fum faugh æer. 84) mælt F. A, I. T. U. 85) bondhen U.T 86) A. om. ok... mark. 87) tlier F. is e sand tee tolgon onmyloo (0 U dissa (te (35*) A Gh. VI. Cap. I. 276 ær gört 88) mithingswerk $9) ok mithingswærk 9°) with honungs 91) at bötæs. du and got ma todad ng dumQ XLII. 3rd pose 10 soit 2 Um man flaar træ.92) Gor nokær 93) man Twa ondaleka at han gar ut i eka 94) ok flar that 95) fum that fiar. kombær 96) nokær ok takær hanum wether. tha faræ han fwa with 97) hanum fum wether 98) thyuf ſkal fara. 99) æftær fwa mykæt fum han hauer fkathæ görth. AEn gitær 100) han æy takæt hanum 1) wether. tha [tha] foke han fwa æftær hanum. ræt 2) fum han fkuldæ æftær fin thyuf ka. Swa ær ok um bondens timber liggær æntingh ut i fkoghæ ællær a markka. Ok takær that nokær man. ok kombær hin wether thær 3) a. tha faræ 4) wether hanum fum wether 5) thyuf ſkal 6) fare. Hauær 7) han nokæt ftolæt 8) bort. tha fökæ9) fwa æftær fum han föktæ 10) æftær annær ") föka. fin thyuf. 12) math fwa 13) mykæl ræt. sdud go made and antid nd and stand du dont t 001 07 10 100m not 191 19 all XLIII. 15 00 1970-6167 Ch. VI. Um man lær14) annær man fin hæft ællær fin oxæ. Cap. II. songud nod xa. 93103119 Lær 15) nokær man annær fin hæft ællær ællær klæthæ. allær wapn ſum man lær annær, 16) tha aghæ 17) lan e18) hem at kommæ 19) um 20) got fum han tok that. 21), AEn worthær, that borta. tha 22) fkal 23) that ſwæriæ förft at han gaf that æy bort. ok gialde hanum fithan ſkathæn after the wirhning 24) hin, fighær til 25) thær læthæ. ok æftær the wirhning han 26) fkuldæ annat fæ gialdæ 27) æm got. AEn thor han æy fwæriæ at han læ- 88) gorth G. giort I. T. U. gornithingswærk H. 89) wræc D. go) merke D. 91) kuning F. kondng A G. H. P. koning K. 92) U. begynder her den 7de Bog. 93) H. om. nokær. 94) eki F. eghe H. I. T. eghelkow U. B 95) thræ I. U. alo ima A (38 96) oc fynner nogher man hanum &c. U 97) math U 98) math U. 99) fares U. 57300010 100) kan man ay fynue hanum &c, U. 1) han F. 2) fum æfter fin &c, U, 3) U. om, thær a. 4) H. add. fwa. 5) mæth fyn U, 6) U. om. Ikal faræ. 7) hitter Twiniai gu 1.88 tre Mark, fordi det er Nidingsværk, og for Nidingsværk skal der bødes til Kongen.now lit de gato ( B. d log w tog vi ser To og fyrgetyvende Capitel. Om Mand flaaer Træ. Begaaer Nogen saa ondskabsfuld en Gjerning, at han gaaer ud i Skoven og Kan flaaer Egetræ, som det staaer, og Nogen kommer til og griber ham i Gjerningen, da maa han behandle ham som Tyv, eftersom han har gjort Skade til. han ikke gribe ham i Gjerningen, da maa han forfølge ham, ret som man forfølger sin Tyv. Dette gjelder og, dersom Bondens Tømmer ligger enten ude i Skov eller paa Marken; tager nogen mand Mand det der, og Ejeren kommer til, da behandle ible han ham so ſom Tyv.au Har han stjaalet noget bort, da maa han randsage derefter med samme Ret, som om han forfulgte anden Tyv. Isilon o Salsias pound red body slimod Tre og fyrgetyvende Capitel. Gh. VI. Cap. I. Bh. VI. Om Mand laaner anden sin Heft eller sin Ore. Gap 2. Laaner Mand anden fin Hest eller Dre eller Klæde, eller er det Vaaben, han laaner ham, da skal Laan altid hjemkomme ligesaa godt, som han modtog det. End bliver det borte, da skal han først gjøre sin Eed paa, aaat han ikke gav det bort, og Serpaa skal erstatte Skaden efter den Bardi, som Udlaaneren angiver og og efter hvilken han skulde gjengive give andet, ligesaa godt Gods. Før han ikke gjøre sin Eed paa, at han ej laante det bort og ej solgte det bort, da skal 70 1939 8) taget P. U. 1. ( 9) H. add. handing 10) fote F. fculda föghe A. 11) A. om, anner. annet T. 12) tiùffnæed T. 13) then famme ræth U. 14) lanær F, H, I, T. 15) lanær F. H. T. lonær A. 16) andrum F. D. T. andre, H. I. 17) a A. U. db 18) jo U. 19) gange H. A mi 20) em gothæ &c. F. K. fo gotha T, 21) them F. H. K. T. U. 22) tha fweries förft &. A. 23) H. K. P. T. add. han. 24) wirdning F. et fic in feqq. es 25) fom hanum lonthe U. ( (e 26) giældæ hannm annet fo goth fæ igen U. 27) A. om. gialdæ. that ay bort. ok 28) han falda 29) that ay bort. tha bota han twa 3º) öræ bot foræ. um that ær fwa got fum fra 31) örtugh ok til twa öræ. .AEn ær that bætræ æn twa öræ. tha bötæ han fiæx öræ e til thæt ær [wa got fum æn fæx ore. AEn 32) ær that bætræ æn fæx öræ. tha böta tolf öræ foræ. .e AEn ær that bætræ æn tolf öræ. tha fæx öræ. til that ar fwa got fum tolf öræ. bötæ thre mark. Horæ mykæt 33). fum that worthær fithan. tha late e ut lanæt mæth logh 34) fum faugh 35) ær. ok mæth giald. 36) AEn um han dyl at han faldæ 37) that æy. ok gaf æy. 38) tha dyliæ 39) that e math fwa mykæt 40) logh fum han skulde fwa mykæl41) bötær mæth dyliæ. 42) ad XLIV. Gh. VI. Cap. III. Um man fætter fin kiftæ at 43) gömæ til annars. Sættær ættær nokær man hem til 44) annars fin kiftæ. 45) ællær annær fin fang 46) that han hauær fiælf47) laas foræ. ok worthær that bort ftolit. tha fkal bonden æy thær garthan a that atær gialdæ. utæn 48) thæs enæ at han fæktær hanum um at han hauar that fiælf ftolæt. ællær hans worthnæt, 49) tha fkal han æntingh that atær 50) gialdæ. ællær giuæ logh foræ. AEn fæl51) han 52) hanum filf ællær penninga. tho 53) at that ær i fætgörthæl 54) ok thær 55) las foræ. 56) ok lægger that i fin kifte a 57) hins alyn. 58) ok fal 59) hanum las ok lykkal 60) thær fæt 61) a. tha a han62) æi atær at gialdæ. AEn takær han ællær 63) i fin gömæ fwa fum nu ar faugh. 64) ok warther that tapath. that 65) fkal han that atær 66) gialda 67) thær 68) til göma tok. is go fred od ator is and 91800 G 28) T. om. ok... bort, 29) gaff U. 40) mighil low A. mögel T. meghet U. 41) mange H. meget U. 30) twiggi F. D. twigge A. H. 1 31) firæ U. 32) U. om. AEn... fæx öræ, gads The 33) got F. A. D. H. T. 34) loghum F. U. add. oc gield. 35) mælt F. A. D. H, I, T. U. 36) gialdum F. D. gialden I. T. 37) leth H. L. T. 38) U. add. bort. 39) dyle F. -H. add. han. 42) P. begynder her med den Passus i det 44de Cap. AEn er nokær man ök, 43) T. U. om. at gömæ. 44) ath anner mantz U. 45) T. om, kifteæ... fio. 46) ting D. fangtz I. 47) H. add. fin. 48) F. I. om. uten. 49) wardneth F. warnet D. P. (og forklarer han give i Bøder to Dre, om det Laante er saa meget værdt som en Ørtug og indtil to Øre. Er det mere værdt end to Øre, og indtil ſer Dre, bøde han ser Øre; er det mere værdt end sex Øre og indtil tolv Øre, da bøde han tolv Øre; er det mere værdt end tolv Øre, da bøde han tre Mark; hvor meget dets Værd end maatte overstige tre Mark, da skal der dog forholdes med Laanets Erstatning og Eed derfor, saaledes som sagt er. c. Siger Laantageren, at han hverken solgte eller gav det bort, da skal han have saamange Medeedsmænd, som der vilde udfordres i en Bødesag, hvor Bøderne vare ligesaa store som den laante Zings Værdi. mansd (8 Ho Fire og fyrgetyvende Capitel. Om Mand sætter sin Kiste i Forvaring hos Nogen. End Sætter Nogen sin, Kiste eller andet Gods, under Laas, i Forvaring hjemme hos anden Mand, og det bliver bortstjaalet, da skal husbonden, som ejer Gaarden, ikke erstatte det, med mindre Ejeren sigter ham selv eller hans Folk for at have stiaalet det; thi da skal han enten erstatte det eller frie sig ved Eed. giver han ham Sølv eller Penge i forvaring, og Modtageren, skjøndt det er i Pengepose med Laas for, lægger det i sin Kiste i Ejerens Paasyn og giver denne Laas og Nøgle, da skal han ej erstatte det. Men tager han noget i Forvaring paa anden Maade end som nu er sagt, da skal den, som modtog det, erstatte det, dersom det bliver borte. Gh. VI. Cap. 3. det ved hion. wartnet H. T. wornet 1. hion U. 50) geen U. 51) foor U. 52) A, om. han, o ano (18) 29 and tool (eg gon mobile (82) 53) eller thet i fagiorthel æer oc P. U. (18 54) fæegyrthil F. fægiortell A, HA I. fægiordal T. U. 55) K. add. ær hans P, T. add, ær. - oc 151 laas ær foræ U. 4.11.1433 56) offne H, I, T. of epia 57) i U. 58) afynum F. D. H. I. 59) for P. foor U. 60) nögil A. U. 61) fææt A. 62) H. add. thet. 63) ellers A. P. U. that K. 64) mælt F. D. 1. T. U. 1 newl 65) tha D. H. K. P, T. 66) igen U. 67) gialde F. 68) fom thet U. G, VI. Cap, IV. 280 to get no molgan XLV. di big mad Um bondens eghat warthær ftolæt 69) mæth. otos wooded a lit ? dus 101 939 392 En worthær bondæns 70) eghat fiolit math am got fum hint71) war. tha bötær han 72) thær 73) æy foræ. ok 74) fæl bhan thæs logh at. hans 75) war AEn worthær 76) hins æm mykæt ftolæt. ok tha gialdær han that ay atær. minnæ ftolæt thær i gömæ hafthæ. tha gialda fwa mykæt atær gen fum ywær ær mæth logh 77) um hin kallær mer 78) ofnæ. 79) ja in squi AEn lær nokær man 80) ök. 81) hæft ællær oxæ. ok far 82) mæth hanum hin thær takæt hauær. ok kombær at hans ök. 84) ok hauær hin æy ökæn i85) göme thær hanum 86) a, tha Ikal han föra hem 87) huth un thæt ær hors. ok fighter hin tha at 88) tapatha that math 89) wanrökt. tha giuæ 90) thas logh at han tapatha that ay math wanrökt. ok gialde thær ay mer foræ. AEn 91) förær han æy huthan hem ok worthær hun fran hanum ftolæn. worthær hans eghæn mæth ftolæn. tha gialde han æy foræ æy hans eghan huth meth um hans 92) hæft ær um 93) goth. AEn worthær ftolæn. tha ær han math wanrökt tapath. ok tha gialdæ han atær gen math logh 94) at han war æy bætræ. AEn war hin fiælf mæth thær ökæn 95) atæ. ællær than thær han hauær 96) til fat. tha tharf 97) han ey 98) thær 99) i gömæ hauær takæt hwærkæn huth ællær huld 100) ok æy atær gialdæ um ftolæn worthær. AEn fighær hin thær öken ata at hin görthe oflaffee. ³) tha fkal han dyliæ that 2) at han görthæ æy 3) meræ las. on thærra fæt 4) war 5) math logh. 6) allær gialdæ fkathæn atær. 7) 69) burtæ F. A, D, H. I. T. 70) hans T. 71) hins K. 72) thet ikke bondhen U. 73) thet ecki oc &c. F. A. K. T 74) toe fkal han fælice &c. P. dogh Ikal han fwæri mæth loghen &c. U. (ad 75) hanum U. - T. add. eget. 76) wor A. D. war hanum myunæ &c. U. 77) loghum F. D. 78) U. om. mer. 79) uppe A, oppa U. 80) U. add. anner. 81) A. om. ök. noid 82) foor hanum.thet oc &c. U mang (3 83) thet fidhen noghet athi oc bliffuer doth tlia &c. U. and (e) 84) P. add. oc bliffuer dör, det 185) ath All 86) hin agher tha &c. A. UT 87) A. om, hem, and (2 88) F. A. D. H. I. K. T. add. hàn. thet for- He U (ra mol (80 gigs for wanröct P. U. 89) for A, Fem og fyrgetyvende Capitel. Om Bondens eget t Gods bliver ftjaälet tillige. Bliver Bondens (Gjemmerens) eget Gods tillige bortstjaalet og er det ligesaa meget værdt, som Forvaringsgodset, da bøder han ikke derfor; og beviser han med Lov, at der blev ligesaameget stjaalet fra ham, da skal han ikke erstatte det. End bliver der stjaalet mindre fra ham, som havde Godset i Forvaring, da skal han erstatte saa meget, som Forvaringsgodset var mere værdt, og give Lov, dersom den anden gjøre Paastand paa mere.is toldpro End lejer Nogen til Anden Øg, Hest eller Ore, og den, som har modtaget Fæet, drager bort dermed: omkommer det da, saa skal han, som modtog Øget, dersom han ikke har modtaget det i Forvaring, føre Huden hjem, om det er Hors, og siger da Ejeren, at det er omkommet formedelst slet Røgt, da bevise han med Lov, at han ikke har foraarfaget dets Død ved slet Røgt, og han skal da intet give derfor. End fører han ikke Huden hjem, fordi den er blevet ham frastjaalet, og hans egen (Hest) bliver stjaalet tillige, da skal han ikke erstatte Værdien, dersom hans egen Hest er ligesaameget værd som hiin. Bliver ikke Huden af hans egen Hest stjaalet tilligemed Huden af den lejede, da er denneomkommet ved hans Forsømmelse, og da skal han erstatte den og godtgjøre med Lov, at den ikke var mere værd. End var han selv med, som ejede Øget, eller den, som han satte til Opsyn, da har den, som har modtaget det, ikke nødig at gjemme hverken Hud eller Dækken, og han skal ikke erstatte den, om den bliver bortstjaalet. End siger Øgets Ejermand, at han forlæssede det, da skal han enten bevise med Lov, at han ikke læssede mere paa det end efter deres Aftale, eller erstatte Skaden. 90) F. A. D. K., add, hanum. H. T, add. han hanum. 91) U. om. AEn... goth. A92) H. add, eghen. 93) am F. T. om A. 94) loghum F. I. 95) ögenæ T. 96) hafthæ FA. T. - K. add. fiælf. 97) turff hin icke A, törff han ikke with thær &c. T. 98) H. add. wether. 99) er takit hauer göme hwærkæn &c. F. ther taghet hawar göma liwærken &c. A. P. ther tapet hauær at gömæ hwærkæn &c, T. 100) U. add. in marg, antworthe 1) oflæsfæ F. A. P. aff lasle T. thet meth læeff U. g. thet af lasfee H, G. I. 2) U. add. meth loghen. 3) thet aæy meth læff ællær &c. U. 4) feet P. 5) A. om. war. 6) loghum F. D. I. 7) igen U. Sh. VI. Cap. 4 (36) in 282 XLVI. 08 Gh. VI. Cap. V. Gh. VI. Cap. VI. Um mandrap 8) ok konungs ræt ok frithköp.- That fkal man ok witæ. at hwilkan man fum man dræpær. tha a han at bötæ thær foræ ni mark til konungs ræt. ok fæx mark til frithköp thæt ær fyræ mark filf. 9) ok thre mark foræ blothæwitæ. 10) ok 11) the thre mark um fwa mykæt kombær til hans houæthlot. tha fkal han them allæ hötæ. AEn ær hans houathlot minnæ. tha faar 12) umbuthzman 13) ay mer æn the thre mark thær hans houæthlot ær. æn thot that 14) ær æy mer æn en öræ. AEn frithköp the, fax mark ællær fyræ mark filfs. them ſkal han foræ hans frith giuæ. them 15) fkal han allæ utlöfæ. ællær 16) at han faar umbuthzmans wiliæ til at giuæ 17) minnæ. gitær han æy that görth. tha fkal han wæræ frithlös e til han hauær 18) fin frith löft. AEngan 19) man a at bötæ foræ um han ær i famfund mæth hanum. föræn umbutzman hauær that a thingga lyusd at hans frith war æy löfdær. 20) hwafum fithæn ær i famfund 21) mæth hanum. tha bötær han thærforæ thre mark e22) til thæs hanum worthær hans 23) frith lyufdær. AEn hwær man thar i færth ok i fylghe war mæth 24) ok thær faftær 25) foræ ok ftandær utæn kirky. tha a han at bötæ konung thre mark. XLVII. Um flere 26) i fylghæ 27) at dræpæ man. Kombær fwa at fleræ mæn 28) æræ famæn 29) at dræpa en man. æntingh fæm ællær fæx ællær fleræ. ok 30) gar thær ængæn thærræ 31) wethær. ok worthær ængtæ 32) botæ buth 33) buthat a the thry landzthing ther waræ 34) æftær. tha aghæ 35) allæ the thær færth 36) ok i fylghæ waræ math. at 8) man dræp F. U. om, ok... frithköp. 9) til filffs I. 10) blotwide T. botwide U. 11) H. T. om. ok... mark, U, om, the. 12) fær A. 13) embitzman I. 14) han P. U. 15) U. om. them... löf, 16) ællær tho at fa &c. F. A. T. - K, add. tho, 17) han maa mynnæ giffuæ U. 18) far D. I. T. 19) AEcki a angin man at &c. F, A. D. H. T. U. 20) liusdær U. 21) famwifte F, D. H. I, P. famwilke A. 22) H. T. om. e... lyusdær. Sex og fyrgetyvende Capitel. Om Manddrab, og Kongens Ret og Fredkjob. Det skal man ogsaa vide, at naar Mand dræber Nogen, da skal han derfor bøde ni Mark til Kongen, og ser Mark for at erholde sin Fred, det er fire Mark Solv, og tre Mark for Blodvide; og disse tre Mark skal han bøde fuldt ud, om hans Hovedlod udgjør saa meget; er hans Hovedlod mindre, da faaer Ombudsmanden, istedet for de tre Mark, kun saameget, som hans Hoveblob beløber fis til, om den endog ikke er mere end een Øre. End de ser Mark (Penge) eller fire Mark Sølv, som han skal bøde for sin Fred, dem skal han bøde fuldt ud, eller og faae Ombudsmandens Tilladelse til at give mindre; kan han ej faae denne, da skal han være fredløs, indtil han faaer løst sin Fred. For at have været i Samqvem med ham skal ingen bøde, førend Ombudsmanden har lyst til Tinge, at han ikke har løst sin Fred; hvo som siden er i Samfund med ham, skal derfor bøde tre Mark, og saaledes skal stedse forholdes, indtil der bliver lyst Fred over ham. End hver den, som var i Flok og Følge med Drabsmanden og derfor maa holde faste og staae udenfor Kirken, han skal bøde tre Mark til Kongen. Syv og fyrgetyvende Capitel. Om flere ere i Ledtog for at dræbe nogen. Steer det, at flere ere i Ledtog for at dræbe en Mand, enten det faa er fem eller ser eller flere, og ingen af dem tilstaaer det, og der ikke bliver tilbudet Bøder paa de tre næste Landsting, da skulle alle de, som vare i Flok og Følge, Gh. VI. Cap. 5. Gh. VI. Cap, 6. 23) fin A. Ga 24) H. add. hanum. T. add, hanum tha bötær han therfore thre mark. æn huær ther wor i far oc i filge mæth thær fa- Stær &c. 25) fæfther oc &c. U. 26) F. A. D. H. G. I. K. P. U. add, æræ. 27) F. A. add. mæth, 29) i fylgæ H. 30) at thær gar I. 31) H. om, thæræ. 32) ænti D. anti I. angin K. T. U. 33) boedh U. 34) næfth U. 35) a U. 36) far F. 28) H, om. man, (36*) bötæ konungs ræet bathæ foræ frithlöfn 37) ok fwa 38) foræ fylghat. 39) fwa fum hwær thærra hafthæ fiælf dræpæt hanum. 40) forthy tok landæt thær wether at han 41) kuldæ fwa myklæ 42) rethære 43) wæræ at biuthæ bötær æy wethær foræ thær gærningga 44) görthæ. AEn wiliæ the gangga. 45) ok liggær mannæn a 46) morth. 47) tha ær that ay illæ at the bötæ mykæt 48) thær ondælekæ49) hauæ til 50) görth. Gh VI. (a) Cap. VII. Gh. VI. Cap. VIII. XLVIII. Um fyrtyugha marka mal. 51) Um hærwirkys mal. allæ the ſtathæ hin 52) a bonden at bötæ fyrtyughæ mark for hærwirka 53) ællær for thæskyns 54) mal. ællær for thing ællær for band. 55) allæ 56) the ther waræ i fylghæ math. fwafum the bötæ bondæn 57) foræ far ok fylghæ. fwa böte the 58) konung thre mark. AEn 59) worthær fwa i garth ganget at annær 60) fylghær i annars garth ok görth 61) thær hærwirke innæn. 62) at 63) annan fylghær hanum til ok 64) gör nokæt innæn 65) garthæn. at 66) hin 67) a at böte bathæ for garthgang ok fwa for fylghæ. tha bötær han æy 68) thot hwaræn 69) mer æn thre mark for konungs ræt. 70) AEn konungs ræt for drap. ællær foræ fyrtyughæ markkæ mal. ællær for far 71) ok fylghæ. tha a 72) ay konungs umbuthzman 73). hin um at fækta thær görth hauter utæn 74) thæs enæ at hin ær fwa rikær at han wil æy fakta. ok 75) han wil hæfnd ofnæ take. ællær at han 76) ær fwa ufæl at han orkær 77) æy. at 78) han hauær thæs æy koft at 79) hæfnæ ællær fökæ. ællær at han ær fwa uten landz. 80) at han ma 81) æy wethær kommæ 37) fritköp T. U. 38) A. om. Iwa. 39) fölge U. 40) han F. 41) hin F. A. 42) megæt H. 43) rættæræ A. rete D. rædhere U. 44) gærningen A. T. 45) taga H. T. 46) pa U. 47) morthe F. A, D, H. I. K. morda T, U. 48) meget H. 49) undælic F. illæ P. U. 50) T. om. til. 51) U. add, oc hærværkæ. 52) ther man a &c, U. 53) hærwiki F. 54) tylkins U. 55) bond A. P. U. et add. oc. 56) oc meth færd oc fölghe fofom &c. U. 57) U. om, bonden... the. 58) A. H. add. oc. 59) AEn fo gard gangh ath &c. U. 6c) nogher A. U. 61) gör G. H. P. T, U, bøde til Kongen baade for at løse deres Fred og for Følgeskab, saaledes som om enhver af dem selv havde dræbt Manden; dette vedtog Landet, for at Gjerningsmanden skulde være desto mere rede til at tilbyde Boder; end ville de ikke gaae til Bekjendelse, og Manden saaledes ligger myrdet, da er det vel ret, at de bøde meget, som Ondt have gjort. Otte og fyrgetyvende Capitel. Om fyrgetyve Marks Sager. Om Om Hærværkssager. I alle de Tilfælde, hvor Gjerningsmanden skal bøde Bonden (den Fornærmede) fyrgetyve Mark for Hærværk eller for saadanne Sager, eller for Tingfredens Krænkelse eller for ulovlig Anholdelse, der skulle alle de, som gjorde Følgeskab, bøde tre Mark til Kongen, ligesom de bøde til Bonden for Følgeskab. End finder Gaardgang Sted, saa at en Mand gaaer ind i Bondens Gaard og der begaaer Hærværk, og anden Mand følger med ham og anretter Skade i Gaarden, saa at hiin skal bøde baade for Gaardgang og for Følgeskab, da skal han dog ej bøde mere til Kongen end tre Mark. End hvad angaaer Kongens Ret til Bøder for Drab, fyrgetyve Marks Sager og for Følgeskab, da maa Kongens Ombudsmand ikke sigte Gjerningsmanden, med mindre den Fornærmede er saa mægtig, at han ikke vil anlægge Sag, men hævne sig, eller han er saa ussel, at han hverken har Evne til at hævne sig eller til at anlægge Sag, eller han er udenlands, saa at han ej kan fremføre sin Klage: har Gh. VI. Cap. 7. Gh. VI.. Cap. 8. 62) i H. I. T. 63) oc A. P. T. U. 64) at göra K. 65) i U, 66) tha a han at &c. T. 67) han at böte H. 68) A. om, æy. 69) hwær man æn &c. U. 70) U. begynder her, ligesom Ghem. udg., et nyt Cap. med Overskrift: Om konings rath for manddrab. 71) faar eller fölghe U. 72) ma H. 73) ambitsman T, 74) F. A. I. om. utæn, 75) men heller hæfne P, U. 76) hin A. H, 1. T. 77) vorker U. 78) oc hauer &c, A, P. 79) æller hæfni æller C. F.ællær æfnæ ath fögha A. D. H I. K. P. T.- eller æffnæ ther löghe fkal U. 80) riighet U. 81) kan U. at kiæræ. ok hauær han tho thingswitnæ til ok 82) hæræth wet that ok bygden at thæt ær görth. tha ma han 83) konungs ræt æy 84) thas fitær 85) kræfiæ. AEn æy ær that ræt at umbuthzman ma fæctæ man. ællær um mandrap. ællær um fyrtyugha markka mal. ællær um far 86) ok 87) fylghæ. utæn 88) thes enæ at hinæ 89) kiæræ fiælfuæ ywær 90) thær wethær ær 91) görth. utæn 92) thas enæ at han hauær hæræthz tyundæ 93) til ok witnæ at thæt ær gorth. Gh. VI. Cap, IX. XLIX. Um faar. 94) Kombær that fwa at man worthær faar. tha a han mæth rættæ at latæ lyufæ fit faar til konungs garth innan hæræthz ok thær næft til things. 95) ok 96) latæ fe fit faar. ær that fwa mykæt at thingmæn fighæ at thær a 97) fpik 98) ok fpier with at komme. tha a bondæn theær 99) foræ næfnd at haue um hin dyl. gar han wether. tha böte 100) bondæn thre mark. ok fwa ko. nung. 1) AEy a konung 2) foræ annet faar thre mark. æn 3) that thær 4) fpik 5) ok fpiær 6) kombær wether. AEn lyufær han æy that a förftæ thing than thær faræt hauær fanggæt. ok æy 7) a annat. ok æy 8) a thrithiæ æl. lær annær af hans waghna 9) um han liggær ok ma ay komme. tha a han 10) konung thre mark 1) thær faræt hauær fanggæt. ok hin 12) thre mark 13) thær 14) faræt wetæ. 15) AEn worthær fwa at han fökær fit faar thær fanggæt hauær. ok æntingh 16) af the næfnd thær hanum æer 17) næfnd 18) foræ faræt faldær. 19) ællær han gar withær. tha æftær that han hauær hanum 82) at T. 83) umbutzman ay thes &c. A. 84) aldri P. aldher U. 85) fithermeræ T. 86) færd A. U. 87) ællær um F. A. T, U. 88 F. A. I, om. utæn. 89) hin kærær T. 90) om A. 91) ath giort ær A. 92) F. A. I. om. utæn. - U. om. utæn... 93) tiunde F. ty H. T. thywnde A. tingwinnæ I. hærætztyuendæ oc witne til at &c, D. 94) far F. et fic in feqq. - U. add. oc then æy liufæ will man hæfinæ. 95) P. U. add. faræ 96) ath A. H, I, T. 97) hörer U. w. I. fpeck T. fpath eller 98) Spæket fpyær Spiræ U. 99) at taghe næffnd igen om han dyll U. 100) a bondhen at haffwe tre &c, U. gorth. Ombudsmanden da Tingsvidne, og Herredet og Bøjgden veed, at den Misgjerning er begaaet, da maa han ikke destomindre (sjøndt ingen Sigtelse finder Sted) kræve de Bøder, som tilkomme Kongen. Men ikke er det tilladt, at Ombudsmanden maa sigte nogen enten for Manddrab eller for fyrgetyve Marks Sag eller for Følgeskab, naar ikke den Fornærmede selv klager, med mindre han har Vidner og hele Herredet til Vidnesbyrd paa, at den Gjerning er begaaet. Steer Ni og fyrgetyvende Capitel. Om Saar. Okeer det, at Nogen bliver saaret, da skal han lade lyse fit Saar paa Kongsgaarden i Herredet og dernæst paa Tinge og lade Saaret syne. Er det saa stort, at Tingmænd sige, at det behøver Saarlægens Hjelp, da er Bonden (den Saarede) berettiget til at faae Nævninger i Sagen, dersom den Sigtede fra gaaer Gjerningen; tilstaaer han den, da bøde han Bonden tre Mark og Kongen ligesaameget. For intet andet Saar, end det, som behøver Saarlægens hjelp, faaer Kongen tre Mark. End lyser den, som er blevet saaret, det hverken paa første, andet eller tredie Ting, og heller ingen anden lyser det paa hans Vegne, dersom han maa ligge og derfor ikke kan komme, da skal den, som Saaret fik, bøde til Kongen tre Mark, og ligeledes hiin, som tilføjede Saaret. skeer det, at han, som fik Saaret, anlægger Sag, og den Sigtede da enten fældes af de Nævninger, som ere udvalgte i den Sag, eller og han vedgaaer Gjerningen, da skal han, efterat have bødet til den, som han saarede, bøde tre 1) H. add. oc. T. add. thre marc o 2) U. om, konung- 3) H add. for. 4) A. om. thær. 5) fpæk T. (pæth U. 6) Spyær I. fpiræ U. 7) A. om. æy. 8) A. om. ey. 9) hænde F. D. H. P. hænde T. & om. hans. U. om. um... komma. 10) A. P, U. am, han. Men 11) mark aff then f. &c. A. P. T. U. 12) oc hin fkal ey thes fidher thre mark aff hannem hawe ther &c, P. U. 13) T. add. aff then. 14) ther haffuer faaret hanum U. 15) wækte H. 1. wette T. 16) hawe ther næffn foræ af hanum thet giorde eller &c. U. 17) ær neft T.-A. H. add. ueft. 18) næft F. næft, P. 19) fællær H. T. Gh. VI. Cap. 9. æy böt thær 20) hanum wetæ 21) far. tha22) fkal han böte konung 23) thre mark. AEn weer han fik mæth næfnd foræ faræt with 24) bondæn. tha ær han warth 25) foræ konungs ræt. AEn kombær fwa at hin thær fökær um far at han latær flera thing yuær 26) fkrithæ., æn han hauær loghmalæ 27) wethær hanum at mælæ. tha fkal han bötæ konung thre mark hin thær faræt hauer fanggæt. ok han a æy thes fither thre mark af than 28) thær faræt wetæ. 29) AEn kombær fwa at hin thær faræt hauær fanggæt 30) wil æy lyufæ ok 31) wil 32) hæfnæ. 33) tha ma ay konungs 34) umbuthzman thwinggæ hanum til mæth konungs ræt. ællær han ær fwa ufæl at han hauær æfnæ til at wrakæ 35) fin fak. ællær han kan æy. ok hauær 36) umbuthzman thot hwaræn hæræthz tyundæ 37) ok witnæ til at han wetæ 38) far. tha a hin thær faræet wete 39) æy thes fithær at bötæ konungs 40) ræt foræ. that ær thre mark. ællær fæliæ tyltæreth foræ. um han dyl. AEn lyufær han æy faar ywær hanum hin thær 41) fanggæt hauær. ok hauær umbuthzman æy hæræthz tyunda 42) til. tha ma han æy fæctæ 43) hwilkæn man han wil. um faar. utæn fwa fum för ær faugh. 44) AEn kombær fwa at brytian 45) fæc tær hin. at han lyufdæ æy fum 46) logh war. ællær han wrok 47) æy fit faar 48) fum logh war. tha ær han nærmær at wæriæ fik mæth tyltæreth. æn umbuthzman ær at fanggæ 49) hans thre mark. AEn um ran thær hauær æy umbuthzman um at mælæ. at fæctæ nokær man um. utæn hin kiærær thær ranæt ær 50) with görth. ok thagær 51) han hauer ranæt kiært. tha a han ran a fylghæ 52) fwa fum för ær faugh 53) mæth logh. 54) ok fylghær hanum æntingh til næfnd ællær annær 55) logh. fwa fum för ær fkriuæt. horæ man 56) fkal ran föke. 57) at 58) fwa manghæ 59) 20) for faaret tha U. 21) wacthæ I. 22) A. om. tha. 23) bandhen U. 24) modh U. 25) vordh U. 26) om A, 27) logh mall H. K. U. 28) them F. 20) wætte A. wekte H. T. giorde U. 30) P. U. add, wil æy böter hauæ oc. 31) U. om. ok wil hæfnæ, 52) G. H. add. æy. - oc wil æy haur logh. tha &c. K. 33) haue 1. 34) F. A. om, konungs. 35) fulfölge U. 36) F. A. K. add. kunings. 37) ty H. T. vitne at han &c. U. 58) wækte H. I. T. 39) wactæ I. T. giorde U. Mark til Kongen; men kjende Navningerne ham uskyldig ihenseende til Bondens Klage, da skal han heller intet bøde til Kongen. Skeer det, at den, som forfølger sin Ret for Saar, lader saa mange Ting gaae forbi, at han har tabt sin lovlige Tiltale til den Sigtede, da skal den Saarede bøde til Kongen tre Mark, og ikke destomindre skal han (Kongen?) dog være berettiget til tre Mark af den, som tilføjede Saaret. Skeer det, at den, som er blevet saaret, ikke vil lyse det, men vil tage Hævn over Gjerningsmanden, da maa Kongens Ombudsmand ikke tvinge ham til at lyse Saaret, for saaledes at gjøre Kongens Ret til Bøder gjeldende; men er han saa ussel, at han ej har Evne til at forfølge sin Sag, eller han kan ikke forfølge den, og Ombudsmanden har Vidner og hele Herredet til Widnesbyrd paa, at hiin har saaret, da skal den, som saarede, ligefuldt bøde til Kongen, hvad der er Kongens Ret, det er tre Mark, eller give Tyltereed, dersom han n nægter Gjerningen. End lyser den Saarede ikke Gjerningen over ham, og Ombudsmanden ikke har hele Herredet til Widne, da maa han (Ombudsmanden) ikke sigte ho hvem han vil for det Saar, undtagen saaledes som før er sagt. End skeer det, at Brydien (Ombudsmanden) sigter den Saarede, fordi han ikke lyste sit Saar eller forfulgte Sagen saaledes, som lovligt var, da er han nærmere til at værge sig med Tyltereed, end Ombudsmanden til at faae hans tre Mark. Hvad Ran angaaer, da har Ombudsmanden ikke Ret til at anlægge Sag eller sigte Nogen, undtagen han klager, mod hvem Ranet er begaaet; og naar denne har ₤laget over Ran, da skal han lovligen forfølge Sagen, saaledes som tilforn er sagt, og bringe den til Afgjørelse ved Nævn eller andet Slags Lov, saaledes som forhen er skrevet om Rans Forfølgning, og forfølge den paa saa 40) konunghen 11 mark eller dyliæ meth tilther edh U. 41) U. add. faaret. 42) tagh H. T. tingh I. vitne U. 43) fæfte til huilken &c. U. 44) mælt F. A. D. H. I. T. U. 45) brytin F. brutan 'T', 46) fit faar oc han &c. U. 47) wrogh A, T, foor æy meth lum &c. U. 48) mall H. 49) foo U. 50) fom vet hanum er giorth U. 51) thar F. theær A, naar U. 52) föghe A. Image mad (63 53) mælt F. A. D. H. I. T. U. 54) loghum F. H. loghen T, U, om, ok fylglier hanum. 55) andreæ F. A. D. 56) men F. 57) fylgha H. 58) oc H. P. 59) marghe F, D. (37) Gitær han AEn kombær that fwa at hin thing fum 60) för ær faugh. ok 61) falldær han at loghan 62) for hin. 63) tha a han at bötæ bonden for ran.64) ok konung thre mark. æy 65) worth fik foræ ranæt. æntingh math næfnd ællær mæth annær logh. tha ær han ok warth for 66) umbuthzman. thær ranæt hauær lyufd. 67) at han fylgher that ay længgær tha ma konungs

umbuthzman 68) af hin thær ranæt lyufdæ ok æy fylde 69) loghlekæ. 70) thre mark taka. ok han hauær tho ræt til. at fæctæ hin thær ranæet war ywær 71) kiært til thre mark. ællær 72) fæliæ tyltæreth foræ at han görtthe 73) æy. L. Gh. VI. Cap. X. Um bondæ 74) kiærær ywær annær ok latær ftæfnæ 75) et thing ok annat. 76) Kombær that fwa at nokær bondæ 77) kiærær ywær annær 78) ok latær ha num kalla til things. et ok annat. ok thrithiæ. ok thingmæn lægge hanum fithæn fyarthæ 79) foræ. ok han fwarær 80) hin bondæ ængen ræt foræ. tha mugha böndær wæl döma bonden 81) hans 82) ræt. ok konung thre mark. AEn kombær that fwa at konungs 83) brytiæ 84) bethæs hanum 85) thre mark. ok kombær hin til things thær fæctæth war. ok dyl han thæt at hanum 86) war æy loghlekæ87) ftæfnd. ok han war æy loghleka föktær, 88) tha a han at fæliæ 89) tyltæreth bonden ok fwa konungs brytiæ 90) for hans fokn91) allær 92) thre mark. 60) fum uppæ ær mælt F. A. H. I. P. T. U. 61) A. om. ok, AEn U. 62) loghum for hinum F. A. D. H. I. 63) hanum T. U. 64) K. P. T. add: thre mark. 65) F. A. H. I. K. P. T. U. om. cy- 66) F. D. H. I. T. U. add. konings. 67) U. add. for mannen. 68) ambitzman I. 69) fulde A. folgde U.. 70) loghlic F. 71) yui F. 72) F. A. D. add. han.- H. T, add, hin.- eller wærie fig for faghen met tyltereih P. U. 73) giorthe F.-A. H. I. K., T. add. that. 74) man U. 75) kalle try ting U. mange Ting, som forhen er sagt; brøster da Lov for den Sigtede, da skal han bøde til Bonden for Ran og til Kongen tre Mark. tre Mark. Kan han derimod værge ſig for Ransbeskyldningen enten med Nævn eller andet Slags Lov, da er han og fagesløs for Ombudsmanden. End skeer det, at den, som har lyst Ranet, ikke forfølger Sagen videre, da maa Kongens Ombudsmand tage tre Mark hos den, som lyste Sagen og ikke lovligen forfulgte den, og endda har han Ret til at søge tre Mark hos den, som var sigtet for Ranet, eller og skal denne bevise med Tyltereed, at han gjorde ej den Gjerning. (8.moh ned Halvtredsindstyvende Capitel. od diem do Om Nogen klager over Anden og lader stævne til forste og andet Ting. Skeer det, at Bonde klager over Anden og lader ham kalde til Tinge, til første, andet og tredie, og Tingmænd forelægge ham siden til fjerde Ting, og han retter aldeles ikke for sig, da maa Bønderne (Tingmændene) vel tildømme Klagerne hans Ret og Kongen tre Mark. Skeer det da, at Kongens Brydie fordrer de tre Mark af ham og den Sigtede kommer til Tinge, og paastaaer, at han ikke var lovligen stævnt og ej lovligen sagsøgt, da skal han give Tyltereed saavel for Bondens Søgsmaal som for Kongens Brydies, eller bøde tre Mark. 6h. VI. Cap. 10. 76) F. A. D. H. I. K. T. add, oc thrithie, 77) man U. 78) nogher man A.-H. T. add. man, 79) U add. thing. 80) fwarær hinum b. F. A. D. I, K, [war P, oc fuarær hin bondæ &c, T. 81) bondens T. 82) fyn U, $3) konung bedhes U.. 84) bryti F. et fic in feqq.id( 85) han F. hans T. A. U. om, hanum. 86) han A. I. U. 87) loghlic F. et fic in feqq. 88) Foter F. Tægtet U. 89) fwæria P. U. go) bridiæ T. britiæ U. aiel) 91) fogn A. P. fögning U. 92) T. add, böde. (37*) new oid (1 Cap. XI, 292 LI. ok G. VI Horæ umbuthzman ma föka thre mark a 93) förftæ thing. Ok ma that fwa kommæ a förfiæ thing at konungs umbuthzman 94) ma fökiæ bondæns thre mark of 95) that worthær fwa at 96) bondæ kallær an. nær til things. ok hin 97) mötær thær flæfndær 98) ær. gar withær thingftæfning 99) at hanum 100) war thing ftæfnd. ok wil hin 1) ay 2) ræt göræ thær hanum hauær til things kallet. tha mughe thingman wæl hanum 2) hans ræt utdömæ. fwa at han ma æy annen finnæ mæth logh 4) dyliæ. ok konung mugha the döma thre mark. 5) for the 6) rætlöfæ han gör. thol?) han dom. 8) tha aughæ 9) thingman at næfnæ mæn mæth umbuthzman. ok mæth bonden til 10) fymt thær æftær. ok witæ 1) um bondæn faar ræt ok fwa umbuthzman. fa the ræt fum nu ar faugh. 12) tha ær wæl. 13) AEn fa the xy ræt. tha aghæ 14) thingman at döma umbuthzman thre 15) mark. oppa hinæ 16) thre mark. ok umbuthzmanz 17) dom 18) förft til at næfnæ bonden til fin ræt. ok thær næft til fin eghæn ræt. Gh. VI. Cap. XII. stredia, LII. Um thyufnæth. Swa ær ok um thyufnæth at konungs umbuthzman ma ængæn man 19) i hæræth kalla thyuf. utæn 20) thas enæ at han warthær för af annær 21) man factæthær. tha a 22) ay konungs umbuthzman thot hwaran at fæctæ hanum thær thyuf ær kallathær för en han hauær fwa wrakat 23) fit mal fum logh ær. Wrakær 24) han fum logh ær. ok wær han fik for bonden. 25) tha ær han mæth rætta warth 26) foræ umbuthzman, faldær han ok 27) 93) U. om. a förftæ thing. 94) ambitsman T, et fic in feqq. 95) oc F. P. om A. H. I. K. T. oc thet fcal fo wordhe at &c. U. 96) F. A. P. U. add. um. 97) han U. 98) kallet U. 99) thingfæfining T. 100) han U. 1) hinum F. D. hanum A. U. add. bonde. 2) æ D. 3) H. T. om. hanum. U. om. ey, 4) loghum F. 5) 1. add, til. 6) A. om, the. 7) tal T. 8) domæn U. 9) a U. 10) A, om. til fymt. II) witte F. Eet og halvtredsindstyvende Capitel. Hvorledes Ombudsmand maa soge tre Mark paa forfte Ting. G. VI. Hænder det og paa første Ting, naar Kongens Ombudsmand fordrer tre Mark af den, som Klageren (forgjæves) har kaldt til Tinge, at den Indstævnte møder og vedgaaer at være stævnt, men vil dog ej lade den skee sin Ret, som har kaldt ham til Tinge, da maa Tingmændene vel tildømme Klageren hans Net, saa at den Sigtede ej anden Gang (siden) maa være berettiget til at benægte med Lov, og Kongen maa de tildømme tre Mark, fordi han har nægtet at gjøre ret. Taaler han Dom, da skulle Tingmændene til næste Femtedag derefter udnævne Mænd tilligemed Ombudsmanden og Klageren; de Mænd skulle være Vidner til, at baade Klageren og Ombudsmanden skeer deres Net; faae de, hvad dem tilkommer, saaledes som nu er sagt, da er det vel; faae de ikke deres Met, da skulle Tingmænd tildømme Ombudsmanden tre Mark, foruden hine tre Mark, og give Ombudsmanden Dom til at tage Nam, først til Klagerens Fyldestgjørelse og siden til hans egen. To og halvtredsindstyvende Capitel. Om Tyveri. aaledes er det og om Tyveri, at Kongens Ombudsmand ikke maa kalde nogen Mand i Herredet Tyv, undtagen han først er sigtet af anden Mand; dog maa Kongens Ombudsmand ikke sigte ham, som er bleven kaldt Tyv, førend Klageren har forfulgt Sagen paa lovlig Maade. Forfølger han den lovligen og den Sigtede forsvarer sig mod Klagerens Sigtelse, da er han med rette sagesløs for Ombudsmanden. Fældes han, og bliver ikke bunden, og det, han har 12) mælt F, A. D. H. I. T. U. 13) that goth U. 14) a P. 15) til ath taghe förft bondhen fin ræth &c, U. 16) the andra thre &c, H. I. T, 17) umbutzmannæ F. embitzmanne P. 18) dom til at næma förft bondanum til fin Toct F. A. D. I. P. 19) A. om. man. 20) F, A. I. T. om. utæn. P. om. thes enæ. 21) andrum manne F. andre men fægtet U. 22) oc æy a konungs &c. U. 23) mælt U. 24) AEn far han meth fum &c, U. 25) bondænum F. D. 26) worth P, T. wordh U. 27) meth rætte oc vær fik ey for bondhen dogh thet er mynnæ æn half maik fom han hauer &c. U. Cap. 11. Gh. VI. Cap. 12. Gh. VI. Cep. XIII. 294 thær han hauær af hans houæththat a hans 29) gar worthær han ay bundan. ok ær that minnæ æn halft. 28) ftolæt. tha a konungs umbutzman æy mer æn thre mark. lot. AEn worthær han bundan ok til things förthær. tha houæthlot. fwa mykæt 30) bonden fum til 31) jorthælit 32) hörær. ok konung that thær 33) ywær thærfkuld 34) ma ganggæ, ok thot hwaran fwa. at han 35) göre förft bondæn ræt. thær hanum 36) hauær takæt mæth thyufnath. AEn worthær thæt til half mark mun 37) ællær meræ. tha gar that a thyuffæns houathlot. æn konæ ok börn hauæ æy thærra houæthlot forgörth. utæn 38) thæs enæ at hun a at bötæ thre mark. ok39) um 4º) thæt worthær hit 41) undra 42) hænnæ indre laas, tha gar that a hænnæ houæthlot. ok æy a börnnænæ. 43) LIII. Um umbuthzman worthær fiælf ftolæn. 44) Kombær that fwa at umbuthzman worthær fiælf ftolæn, tha ma han wal fin thyuf wrækæ, 45) æy a umbuthzman annærs manz fokn 46) at fökæ oppæ annær man. æntingh for thyufnæth. ællær foræ far. ællær for ran, ællær for thæsköns. 47) utæn 48) thæs enæ. at that ær widughæ 49) thær æy hauær wæriændæ. ællær the börn 50) wæriælös æræ, ællær than man fwa ær. utæn rikys. at 51) han hauær hwærkæn kunnæ til ok æy mugha 52) fit mal at fökæ, tha ma umbuthzman thm til53) hiælpæ. ok tho ay konungs rat we thær 54) giætæ. för æn han hauer thærræ mal fuldriuæt. 55) far hin warth fik for bondæns fak. tha wæræ worthær 56) foræ konungs ræt. fom faugh 57) ær. AEn gör han bondæn ræt. tha a han ok umbuthzman at göra ræt. That Ikal man ok witæ. at hwær ftath thær 58) bondæ fæktær annær um 28) half marc F. A. D, H. I. K. P. T. 29) thiuffens U. 30) H. T. add a. 31) 1. add, hans. 32) jorthæbit A. H. 1. K. P. T. jordeligt U. 33) F. A. om, thær. 34) thærfkil A. 35) bondhen foor förft ræth aff thiuffwen. AEn &c. U. 56) han F. 37) U. om. mun. 38) F. T. A. I. U. om, utan. 59) A. H. I. T. U. om. ok. 40) of D. 41) funnet U. 42) unde F, D. undær A. U, innen I. T. 43) börnæ F. A, henne börn U. sig 44) T. add. fra. U. lyder Overskriften: Om ftollet vorder fran embitzman fælft. da skal Kongens Ombudsmand Men bliver han bunden og ført stsaalet, er af mindre Værdi end halv Mark, ikke have mere af hans Hovedlod end tre Mark. til Tinge, da er hans Hovedlod forbrudt, til Sagsøgeren alt, hvad som hører til Jordebit (alle livløse Ting, Løsøre) og til Kongen det, som selv kan gaae over Dørtærsklen, men dog saaledes, at den Bestjaalne først faaer sin Ret. Er det Stjaalne af halv Marks Værdi eller mere, da er Tyvens Hovedlod forbrudt; men kone og Børn forbryde ikke deres Hovedlod, men hun skal allene bøde tre Mark; findes og Kosterne under hendes eget Laas og Lukke, da er hens, des, men ikke Børnenes, Hovedlod forbrudt. Tre og halvtredsindstyvende Capitel. Om Ombudsmand selv bliver bestjaalen. Skeer det, at Ombudsmand selv bliver bestsaalen, da maa han vel selv forfølge sin Tyv; men ej maa Ombudsmand forfølge anden Mands Sag mod Nogen, enten for Tyveri eller Saar eller Ran eller deslige, undtagen det er Enker, som ej have Værger, eller Børn, som ere uden Værge, eller det er Mand, som er uden Riget og hverken har Slægtning eller Besvogret, som kan forfølge hans Sag: da maa Ombudsmand hjelpe dem, og dog ikke sørge for Kongens Ret, førend han har ført deres Sag til Ende; bliver den Sigtede kjendt sagesløs for Bonden, da er han og sagesløs for Kongen, som sagt er; retter han for sig til Bonden, da skal han og rette for sig til Ombudsmanden. vide, at hver Gang Nogen sigter Anden for fyrgetyve Marks Sag, eller for Saar, house qn mit dem ods 45) wrake F. wrage H. T. gribe U. 46) F. A D. add, take. - II, add. at tage. - fogn ath taghæ oc föga &c. T. lagh taghe at föge &c. U. 47) fligt T. fer 48) F. A. D. I. T. om, uten. 49) vituæ I. widuæ T. U. 50) F. add. æer. - A, U. add. thær. 51) lo ath han kan athföge fith mall tha &c. U. Det skal man ogsaa 52) niffwa A muan P. maghu F. 53) A. D. H. 1. K. T. U. add, rette 54) with F. with at gæde H. forged T. vet them göre för &c. U. 155) fulfult U. 56) vort fra konningen U. 57) mælt F. A. D H. 1. T, U. 58) A. T. om, ther. Gh. VI, Cap. 13. Gh. VI. Cap. XIV. 296 fyrtyugha markka mal. ællær for faar. ællær for ran. ællær for thyufnath. tha hauer 59) umbuthzman ay at mæla wethær hanum thær fæctæthær ær for the fak um 60) han dyl the fiund thær han fökær ywær hanum. utæn 61) thæs enæ at han latær flere thing ywær ganggæ æn han hauær ræt til. al. lær hin far af landæ thær fæktar. allær han kyutz fwa bort. 62) tha ma63) umbuthzman fithæn fak 64) ær ywær hanum lyufdær. ok hin fylghær æy fum logh ær ok faugh 65) ær. tha ma han wæl fe af hanum 66) logh ællær bötær. ællær 67) for fyrtyugh mark. 68) thre tyltær. ællær for faar. 69) ællær for ran. allær for thyufnæth tyltæreth. aællær thre mark. 70) LIV. Um affaræ fæ. That fkal man ok witæ at alzkyns affaræ fæ. thær man wet ængan æghæn dæ til. that ar konungs mæth rættæ. um that ær fæm pænninggæ mun. ællær meræ. ok thot hwaræn fwa. at than thær hit hauær han skal lyufæ at 71) kirkæ. ok et thing ok annet ok thrithiæ. ok han ma that æy utæn hæræthz föræ, AEr han fiælf utæn hæræthz thær 72) hitter. tha fkal han that fanggæ 73) then man i74) hæræth bor. ok late han 75) til lyufæ. ok worthær that lyufd a thry thing hwat that ær. ok 76) et landzthing thær 77) fkal han 78) til fynæ 79) bæræ. wil hin fithan thær hit hauær ok i hæfth 80) hauær. i finæ gömæ 81) haux 82) dagh ok iæmlinggæ. tha hauær han 83) wal wald til, ok tho fwa at han 84) late witæ horæ got that ær. ok take that 85) til wirning. 86) Kombær hin æftær innan dagh ok iæmlingga thær æghæn dæ ær at. tha a 87) han mæth rættæ fit 88) eghæt up at taka. AEn kombær han æy. tha a konungs umbuthzman that math rættæ up at taka mæth 59) F. A. D. H. I. add. kunungs. 60) och I. 61) F. A. I. T. om. utæn. 62) U. add. in marg. at man wet æy 63) F. A. D. H. K. T. add. wel. 67) ænten P.-T. add. anti. -ænten företyve m. U. 68) mark mall eller for 1 mark eller tilther edh eller faar &e. U. hwort. 6g) for thre mark tyliæreth eller for faar &c. P. 70) K. add. peuning. 64) liufe fagh ower hanum oc hin fylgher æn fom logh &c. U. 65) mælt F. A. H. I. T. U. 66) F. A. H. U. add, æenti. 71) a tingæ oc a kirke ftefine förft eth tingh &c. U. 72) oc F. eller Ran eller Tyveri, da maa Ombudsmanden ej tiltale den Sigtede for den Sag, dersom han nægter Gjerningen paa den Tid, da han sagsøger ham, med mindre den, der sigter, lader flere Ting gaae forbi end han har Ret til, eller han drager af Landet eller paa lignende Maade unddrager sig: da maa Ombuds manden, efterat Saggivelse er lyst til Tinge og Sagsøgeren ikke lovligen forføls ger Sagen, saaledes som sagt er, vel fordre enten Lov (Beviis) eller Bøder af den Sigtede, for fyrgetyve Marks Sager tre Tylters Eed, for Saar eller Ran eller Tyveri Tyltereed eller tre Mark. simmal tads and a distid helt animi Fire og halvtredsindstyvende Capitel. ni la Om bortkommet Gods. Det skal man og vide, at Kongen er rette Ejer til alskens bortkommet Gods, hvortil man ikke veed nogen Ejer, saasnart det er af fem Penges Værdi eller mere; dog skal dermed saaledes forholdes, at den, der har hittet det, skal lyse det ved Kirken og til første, andet og tredie Ting, og ikke maa han føre det uden Herredet. Har den, som hitter det, ikke hjemme i Herredet, da skal han overgive det til en Mand, som boer i Herredet og lade ham lyse det; bliver der da lyst paa tre Ting, hvad det er, og ligeledes paa eet Landsting, hvor Finderen skal bringe det med sig, at det kan blive synet, og Finderen, som har det i sin Hævd, vil have det i Forvaring i Aar og Dag, da er han vel berettiget dertil, dog saaledes, at han tager Vidne paa, hvor meget det er værdt, og tager det til sig efter Vurdering. Kommer Ejeren inden Nar og Dag, da tage han med rette til sig hvad der er hans eget; men kommer han ikke, da maa Kon- L. VI. Sap. 14. 73) P. U. add. i hand. 74) ther i thet hærræt &c. U. 75) hanum A. T. han that liufæ U. 76) H. I. T. add. a. 77) A. H. T. add. til. tha fkal han före thet til fin loc vill &c. U. 78) A. add. han. 81) T. add. taga on. 82) A, K. T. add, thet. D. add, tea. 83) A. H. T. add. thær. 84) han veed hwor &c. U. 85) A. om. that, U add. in. 86) wirdning F, et fic in feqq. U. add. oc. 79) (yunæ F So) hæfthum F. 287) ma H. 88) H. om. fit eghet. fit igen at &c. U. (38) gæ 298 the 89) famæ wirhning 90) thær hin tok that in. AEn wil han ay fwa længæftær faræ thær hit hauær. ok wil konungs umbutzman 91) för i hand 92) fanggæ, tha skal han tho 93) lyufæ a thingga hwat han hauær hanum faldt 94) ok umbuthzman skal that late withtha. ok lyufæ a thry thing fum faugh 95) ær. ok fithæn fkal 96) han haldæ that 92) dagh ok iæmlinggæ fum bondæn (kuldæ uforthæt 98) ok ufpilt. Kombær hin æftær thær æghændæ ær at. AEn kombær han æy æftær. tha ma umtha a han fit 99) up at take. butzman wæl nytæ 100) fik thaæt til handæ. 1) AEr that ok fwa, at hin hauer that dagh ok iæmlingga thær förft hittæ. tha ma han that famma göræ fik 2) nytæ 3) til handæ fum för ær faugh. 4) at ænktæ fkapath klæthæ, ællær fætlæth 6) fwærh. ok 7) [kiæft 8) öxæ allær hors. ællær 9) nöt ællær nokær than 10) mun thær man skal win 11) haue til köps. ok kombær than æftær 12) æghændæ ær at. ok hittar 13) thæt ok 5) thot hwaræn fwa. hwat hældær í umbuthzmans hæfth, allur i thas 14) han that hauar fald. tha ma hin laughwinnæ 15) that 16) atær gen. thær æghændæ ær at. ok 7) umbuthzman hauær 18) i hand fald. tha a han 19) wærthæt atær at gialdæ 20) hin 21) thær 22) af hanum köptæ. AEn hittar 23) han æy fit eghæt thær æghændæ æer at. tha hauær han æy with umbuthzman at mæla um that ftar fwa dagh ok iæmlinga. AEn afhændær han thær nokæt af for 24) innæn daugh 25) ok iæmlinggæ. um 26) that ær i 27) the kofte man ma gömæ. um that ær æy mat ællær thæfköns. 28) tha a han at bötæ thre mark foræ. forthy at han hauær that 29) ay haldæt fum logh war. ok gialdæ tho koftæn i30) gen. AEn hittar nokær man minnæ koft 31) æn fæm pænninggæ mun. tho 32) at thæt ær æy mer æn en pænninggs mun. 33) tha a han fit 89) then H. T. 90) wirtningæ T. 91) A. U. add, that. U. om, för. 92) hendær F. A, D. H. I. K. P. T. U. 93) P. add. late. 94) fald H. fold T, fanget U. 95) mælt F. A. D, H. I. T. U. 96) holdet dagh &c, T. 97) tan D. 98) ufordet P. ufordæt T. uforderffuet U. 99) A. D. H. I. K. add. eghæt. fit gen at haffwe U. 100) tage I. 1) hænde F. hielpæ U. 2) nytæ fik P. nydæ fith fom för &e. U. 3) nyti til hænde F. H. nyde T. 4) mælt F. A. D. H. 1, T. U. 5) ællær A. H. bead 6) fællet U. fætlæth fwærth F, 7) oc fo ær thet ænthen om fkapte clæder &c. U. 8) kafftet U. 9) ær not F. ær tho nöth D. T. oc U.

18

10) that U. 11) lökiöb til haffue oc &c. U. ter Amidated Log gens Ombudsmand tage det til sig efter den samme Vurdering, efter hvilken Finderen tog det. Vil Finderen ikke have saa megen Ulejlighed dermed, men heller overgive det til Kongens Ombudsmand, da skal han dog lyse til Tinge, hvad det er, han har givet ham ihænde, og Ombudsmanden skal lade det vurdere og lyse paa trende ende Ting, som sagt er, og siden skal han beholde det i Aar og Dag, ligesom Finderen skulde, ufordærvet og uskadt. Kommer da Ejeren, da maa han tage sin Ejendom til sig; men kommer han ikke, da maa Ombudsmanden vel føre sig det til Nytte. Skeer det og, at det er Finderen, som har havt det i Uar og Dag, da maa og han gjøre det samme og føre sig det til Nytte, som forhen er sagt, men dog saaledes, at, dersom det er tilskaaret Klæde eller Sværd i Belte, eller Øre med Skaft, eller Heft eller Nød eller andet Gods, som skal kjøbes i Vins Overværelse, da maa Ejeren, naar han siden kommer og finder det enten i Ombudsmandens Besiddelse eller i dens, til hvem han har overdraget det, tilhjemle sig det igjen; og har Ombudsmanden overdraget det til Nogen, da maa han erstatte denne, som kjøbte det af ham, Værdien. Finder Ejeren ikke sit Gods, da har han ingen Tiltale til Ombudsmanden, om Godset har henstaaet hos ham i Nar og Dag. Men afhænder han noget deraf inden Aar og Dag, om det er saadant Gods, som man kan gjemme, saa at det ikke er Mad eller deslige, da skal han bøde tre Mark, fordi han ikke lovligen har bevaret det, og desuden skal han erstatte Godset. End hitter Nogen det, som er mindre værdt end fem Penge, da skal den, som tabte det, have det tilbage, om det endog kun er af (gen nadam cils do mamadas do Asil ( 12) H. G. P. add. ther. 13) fynnær U. 14) thens handher fom han haffwer thet fanget tha &c. U. 15) laghwinne F. loghwinne A. T. 10 16) fit igen U. 17) P. U. add. huem, 18) F. A. H. I. P. T. add. thet. - U. om. i hand. 19) U. add. hanum. 20) giffuæ H, T. 21) hinum F. hanum A. 22) th. han aff k. H, T. then ther af &c. U. 23) fynnær U. 24) F. A. om. for. 25) dagh F. A. T. 26) oc D 27) H. T. U. om. i. 28) thes likyns D. fligt T. tyfkins U. 29) thet gömt-fom low war oc &c, U. 30) atær F. A. D. H. K, T. 31) cofte F. A. 32) A. U, om, tho 35) verd T, (38*) mun. Gh. VI. Cap. XV. 300 eghæt thær tapat hauær. ællær 34) han haldær thæt mæth manzka 35) thær hit hauær. æn thot 36) at han a æy thær at gialde konungs ræt foræ. LV. Um man hittar [a] hors a fin mark ællær nöt. Um hors ællær nöt tha ær than 37) famæ logh um. 38) num 39) fwa mykæt at than thær hittær hors. ællær nöt. tha ma han that æy uptakæ. för æn han,hauer that lyuft a thingga at that gar thær. ok fithæn ma that ay annær man af hans 40) hæfth take. utæn 41) than kombær til thær 42) æghændæ ær at. ok fithæn han hauær that lyuft, 43) tha ma han thæt up taka. ok tho hwærkæn late fathæl 44) ællær file 45) um that ær hors 46) för æn 47) lyuft ær a thingga 48) annær finnæ. 49) ok a thrithiæ thing 50) a han at före that 51) til things math rættæ. ok ær thær nokær æghændæ til. tha a han fit eghæt. 52) AEn kombær 53) thær ængan æghænde til. tha fkulæ thingmen wirthæ that mæth 54) umbuthzmanz 55) afyn. 56) ok 57) fithæn hin hauer lyuft horfæet. tha ma han wal rithæ ællær aka 58) mæth that. fwafum that ware hans eghæt. ok tho fkal han et landzthing thær 59) worthær af the 60) thry landzthing æftær. lyufæ that at that ær fanggæhors. ok fwa hit. ok 61) fithæn hauær han wald til at haldæ thæt til iæmlinggæ62) æftær that thær 63) that war lyuft a förfiæ thing. AEn ær that ko ællær oxæ. tha a han 64) æy up at taka för æn 65) lyuft ær a förftæ thing fum faugh 66) ær. ok fithæn han takær that up. tha ma han ængen 67) nytiæ 68) af 69) takæ för æn han hauær that a thingga 70) lyuft. ok umbutzman ok thinggaman 7¹) næfnæ mæn til 72) bygd hem mæth hanum, ok 73) wirthæ that, ok fithæn 74) 34) U. om. ællær... hauær 35) umanzka F. A. D. P. T. umænilke H, I. umanzka K. 36) thy F. A. T. 37) nær the famme U 38) T. om. um, 39) mæn U. 40) A. om. hans. 41) mun F. A. H. T. 42) F. A. om, thær. 43) P. U. add. a tinge. 44) fathla F. T. fadle A U. 45) fælæ a K. 46) U. add. eller læft. 47) A. add. thet. - T. om. æn, 48) H. add. förftæ finne oc. 49) T. add. oc thrithiæ. . 50) lynnæ U. 51) F. A. H. T. om. that. 52) meth rættæ U. 53) ær thær æy tha &c, U. 54) i P. U. een Pennings Værdi; beholder Finderen det, da er det af Magelighed, og han skal da ikke bøde til Kongen derfor. Fem og halvtredsindstyvende Capitel. Om Mand finder Hors eller Ned paa sin Mark. en samme Lov gjelder og om Hors og om Nød, undtagen forsaavidt, at den som hitter Hors eller Nød, maa ikke optage dem, førend han har lyst til Tinge, at det gaaer der (paa hans Mark), men siden maa ingen anden tage det fra ham, undtagen Ejeren kommer til; efterat han saaledes har lyst Qvæget, maa han optage det, men dog hverken lægge Saddel eller Sele derpaa, om det er Hors, førend det er lyst til Tinge anden Gang, og til tredie Ting skal han føre det til Tinge, og er Ejermanden der, da skal han have sin Ejendom. Men kommer der ingen Ejer, da skulle Tingmændene i Ombudsmandens Nærværelse vurdere det, og efterat han (Finderen) har lyst Horset, máa han vel ride eller age med det, som om det var hans eget, men dog skal han paa eet af de tre Landsting, som holdes derefter, lyse, at det er optaget Hors, som saaledes er fundet, og siden har han Ret til at beholde det eet Aar, efterat det var lyst til først: Ting. Er det Ko eller Ore, da maa han ej optage den, førend det er lyst til første Ting, saaledes som sagt er, og efterat han har optaget den, maa han ikke føre sig den til Nytte, førend det er tinglyst og Ombudsmanden og Tingmænd have udnævnt Mænd af Bøjgden, som følge hjem med ham og vurdere den; efterat han (it nomadinda.egnano 017 55) thingmennæ 'A. 36) afyunum F. D. afyna T 57) en T. 58) F. A. D. H. I. T. add. hwat han wil hældær.

CA 59) oc annet oc thrithie lyafe &c. U. ( 60) T. om. the, 61) æn I, 62) K. add. daw, 63) A. om, thær. 64) F. A. T. add. oc. - dagh oc iamlinga, U. hin T 65) T. om. en. dim det 66) mælt F. A. I, H. 1, T. 67) ængi nyti F. 68) nöttæ U, nytte A. D. H, 69) at D. 70) thingi F. 71) H. T. add. the. 72) af bygden H. T. P. U. om, til bygd. 73) ath U. 74) A. om. fiihen. U. om. han tha. Yo 6. VI. Cap. 15. han hauær that fik til handa 75) math wirhning taket, tha ma han fithæn wæl nytiæ 76) that. ok tho 77) fwa at et af the thry landzthing thær kom. bær 78) æftær tha skal han fighæ 79) til i hæfth 80) hauær. ællær 81) annæn af hans waghna 82) lyule hwa that i hæfth hæfth hauær, ok i hwat hæræt han ær. ok i hwat by han boor. ok hwaræ 83) lytæt 84) nötæt ær. ok hwaræ 85) gamælt han hauær 86) that foræ. ok hwat merke that hauær. 87) ok fithæn ma han nytiæ 88) fum fagh 89) ær fran that förft 90) thing hin 91) lyufdæ thæt ok fwa til iæmlingæ daugs. 92) um thæn kombær æy æftær thær that a. Hwa 93) fum fwa lyufær 94) ok fwa far 95) mæth fum faugh 96) ær. æn tho at han dræpar that fæ. tha a han æy at bötæ foræ. forthy at han hauer thæt math wirhning intakæt 97) ok fkal that math wirhning 98) utlatæ 99) fum faugh ær. AEn far han æy alt fwa math fum fagh ær. tha for hwær timæ 100) han fathlær ællær filær 1) annærs manz hæft. tha a han at bötæ twa öræ foræ e til that (worthær thre mark. AEn far han ok utæn hæræthz 2) math. ok worthær that æy lyuft. ok æy math wirning taket. tha a konung thær thre mark for fum3) faugh ær. AEn um oxæ ællær ko tha for hwar time han ökær 4) oxæn, ællær han later molka 5) kon. 6) tha bötæ twa öræ foræ e til thre mark worthær. AEn förær han thæm utan hæræth that 7) thar the ware hittæ i. ok 8) that hæræth thaær the ware lyufdæ9) innæn. ok 10) hauær han them æy til wirhning takæt. tha bötæ umbuthzman) thre mark. AEn kombær han æy 12) æftær thær æghændæ ær at. allæ the famæ bötær thær bondæn 13) hörthæ til44) thær that atte. the hö ræ konungs umbuthzman til. 15) 75) hænde math wirdning F. A. 86) holder A. P. U. 76) nythæ A. H. nyde T. nyttæ U. 10 87) H. T. add, oc hwat han heder thet haff- 77) U. om, tho... the. wer. 78) U, om. kombær. (83 88) nyttæ U. 79) U. om. fighæ. weghnæ. 89) mælt F. A. D. H. I. T, U. 80) hæfthum D. F. et fic in feqq. 90) förfta A. F. I. T. 81) T. om, aællær hauer. 91) han F, I, K. P. T. 82) haluæ F. A. D. I. P. 92) iamlange daghs F. D. $3) horo F. 93) hwat U. Szab 84) lithet A. D. lide T. löde U 94) liufes U. 85) F. om. hware, 95) faræs U. obha T A saaledes har taget den til sig efter Vurdering, maa han siden vel bruge den, men dog paa det Vilkaar, at enten han selv eller en anden paa hans Vegne skal paa eet af de tre følgende Landsting lyse, hvem det er, som har den i sin Hævd, i hvilket Herred han er, og i hvilken By han boer, af hvilken Farve Nebet et, og hvor gammelt han holder det f det for at være, og hvad Mærke det har; siden maa han benytte det, som sagt er, fra det første Ting af, da han lyste det, og Aar og Dag derefter, om Ejeren ikke kommer. Den, som saaledes lyser det og forholder sig, som sagt er, skal ikke give Bøder, om han endog dræber Fæet, fordi han har modtaget det efter Vurdering og paa ſamme Viis ſkal svare til det, ſaaledes som sagt er. End forholder han sig ikke aldeles dermed saaledes, som sagt er, da skal han, for hver Gang han sadler eller seler anden Mands Hest, bøde to Dre, indtil Boden beløber sig til tre Mark. Drager han ud af Herredet med den, og den er ej lyst til Tinge og inge og ikke modtaget efter Vurdering, da skal derfor bødes tre Mark til Kongen, som sagt er. Hvad angaaer Ore re og ko, da stal ve han, for hver Gang han lægger Nag paa Oren eller lader Koen malke, bøde to Øre, indtil det bliver tre Mark. End fører han dem ud af det Herred, hvori de vare fundne og oplyste, og han ikke har modtaget dem efter Vurdering, da skal han bøde tre Mark til Ombudsmanden. Kommer Ejermanden ikke tilstede, da tilfalde alle de Bøder Kongens Ombudsmand, som ellers tilkom Ejeren. -nodes Je (18 do sbmdam new nedal w (6 (ods to luz do sub in agni (el ta mbaodaid do nomadindiau disam nem onlsa is 96) mælt F. A. D. . 1. T. U. et fic in feqq. 97) taket A. F. T. 98) wirtninger T, 99) late U. 100) tiid U. 1) fælær A. felær T. 2) lands T. 3) A. I. K. add, för. ausfind tes 4) okær F. A. akær D. ögher H. U. ogær T. 5) malka A, 6) koæn F. koen A. 7) F. A. I. T. om, thet. 8) H. T. add. i. W nedide amguids salge 9) liuft i F. A. H. I. T. U. 10) oc æy meth wirding &c. U. st 11) konings britiæ U. 12) U. om. ey. 13) bondenum D. 14) F. A. D. T. om. til.” 15) A. D. F. T. U. om. til, 1. (es U (ES inbrive (pr LVI. it and get Gh. VI. Um umbutzman takær up fæ ok fighær æy til. 16) Takær umbuthzman fæ up ok 17) lyufær æy fwa a thingga fum nu ær Cap. XVI. laugh. 18) ok takær that æy math wirhning, 19) tha a han fwa at bötæ bon- 150 790 dæn fum annnær man. 20) ok fwa mykla 21) meræ. at hauær han 22) that latæt 23) lyufa ok mæth wirhning 24) takæt. ok hauær han 25) that æy lyuld a thingga. thaghær 26) hans iæmlingga 27) gar ut at 28) han hauær that haldæt. æn tho at that worthær fæm wintær æftær ællær fæx. ok dör fæt i hans hæfth. 29) æntingh 30) han fæl that bort til annat land. ællær i annæt ryky. 31) ok kombær hin thær attæ, 32) tha a han that 33) ut at hauæ af umbuthzman ok thær til thre mark. forthy at han for 34) thær æy loghleke math. Wil han hanum ok wærræ 35) fak giuæ. thær foræ. tha hauær han thæs wal koft. 36) forthy at theæn fkal hælzt rætæn gömæ thær annær 37) Ikal thrængga 38) til at gömæ 39) ræt. LVII. Gh. VI. Cap. XVII. Um utlændninggæ40) dör. ador.ok hauær han æy 42) rættæ Warthær fwa at nokær 41) utlændning aruæ 43) mæth 44) fik. ok dör han at 45) nokær bondæ. 46) tha than 47) bonda han dör at. a konungs brytiæ 48) both at fa. ok han a til at kommæ 49) mæth grannæ ok fe50) hwat thæt ær han war æghændæ at. ok thær 51) næſt a umbuthzman til things at kommæ ok lyufæ that thærræ, ok thathæn 52) aghæ thingman at næfnæ mæn mæth umbuthzman ok husbondan at fe 53) 16) aff U. 17) A. add. fiær æy til æller. 18) mælt F. A. D. H. I. T. U. et fic in feqq. 19) wirdningi F. wirthninga A. D. et fic in Segg. 20) bondæ U. 21) meghet I, U. 22) D. 1. K. T. add. y 23) U. om. latæt ok. T 24) wirdninge F. 25) F. A. U. om. han. (ex 26) thar F. theer A. H. T. U. fou 27) U. add. dagh, 28) fo U. 29) hæfthum F. 30) ellær U. 31) righe A. T. U. 52) I. add. fæet. A Ubis foo A salit 1.A 8. da Ade ( 33) fit fæ A. H. 1, K, P. U. 34) far U. 35) værræ giöra tha &c. U. 36) makt U. Ser og halvtredsindstyvende Capitel. Om Ombudsmand optager Fæ, og oplyser det ikke. Optager Ombudsmand Fæ, men oplyser det ej saaledes paa Tinge, som nu er sagt, og tager det ej til sig efter Wurdering, da skal han bøde til Ejermanden, ligesom anden Mand skulde bøde, og det med endmere Føje: saa at, dersom han vel har ladet det lyse og taget det til sig efter Vurdering, men ikke har lyst til Tinge, naar Karet er ude, at han har det i Behold, skal Ejeren, om han endog først kommer efter fem eller ser Vintres Forløb, have Erstatning af Ombudsmanden, dersom Fæet er død i hans hævd eller han har solgt det bort udi et andet Land eller et andet Rige, og desuden skal han have tre Mark af Ombudsmanden, fordi han ej har brugt lovlig Omgang. Vil og Ejeren give ham værre Sag derfor, da har han vel Ret dertil; thi den skal helst gjøre hvad Ret er, som skal tvinge Andre til at gjøre Ret. Sh. VI. Cap. 16. Steer Syv og halvtredsindstyvende Capitel. Om Udlænding doer. Okeer det, at nogen udlænding døer, som ej har rette Arving med sig, og døer han hos nogen Bonde, da skal Bonden, hos hvem han døer, skikke Kongens Brydie Bud, og han skal komme med Grander og see, hvad han ejede; og der. næst stal Ombudsmand komme paa Zinge og lyse det der; og derpaa skulle Tingmænd udnævne Mænd, som tilligemed Ombudsmanden og Husbonden skulle see 37) andra T. 38) twinge P. U. 30) göre H. I. U. 40) udlændingh T, U. 41) H. om. nokær. 42) F. U. om. y. 43) arwingæ D. H. K. 44) innen rigæet oc &c. T. 45) til bondis I. 46) bondes F. A. D. H. K. T. 47) a bonden ther dör at konings &c. T. 48) k. bryti F. briti D. ambitzman P. a at fænde konings embitzman budh oc &c. U. 49) cumma F. 50) F, add, oc fyun D. H. K. P. add. oc fyne. A. add. och lyniæ. - I. T. add, oc fynnæ. 51) thy F. A. 52) theær oc tha a tingman &c. U. 53) F. I. K. P. U. add. oc fyunæ. A. add. och fyniæ. D. H. T. add. oc fynne, (39) Sh. VI. Cap. 17. ok 54) lægge wirhning 55) a horæ got thæt ær 56) hin attæ thær döt ær. ok fithæn annat thing thær næft æftær skule the lyufæ that 57) hwat that war. ok horæ 58) that war wird. 59) ok tha ma husbondæn fithæn haldæ that innæ til iæmlingga daghs. 60) ok tha fkal han alt 61) that fammæ haldæ til iamlingga daugh ther wird worthær. 62) utæn 63) that æræ the koftær thær fpillas mugha fwafum wift 64) ær. ællær andra flikæ munæ, 65) that 66) AEn komma han nötæ. ok gialdæ annæn 67) um mykel wirning foræ. bær thær nokær æftær innæn iæmlingga 68) thær hins rættæ 69) aruæ 70) ær. ok hauær æntingh war 71) konungs bref til æller andra fwa gothæ mæn 72) at hwærkæn umbuthzman ællær hæræthzmæn tharf 73) iæuæ 74) thær 75) um. tha a han fin arf mæth rættæ at hauæ. 76) AEn hauær han (likt witnæ æy til, tha 77) fkal han hauæ twigga manna witnæ ok fwæriæ ofnæ mæth tolf mæn. at han ær 78) thæs döthæ næftæ frændæ 79) ok 80) han ær hans 81) ræt- AEn komtæ arftakæræ 82) æftær hanum. ok 83) tha fkulæ 84) the utlatæ. bær ængæn æftær innan than 85) iæmlinggæ, tha a konungs brytiæ 86) that in til fik at take. AEn factær han bondæn um at han lot æy alt ut. hwat hældær arftakæræ 87) ællær umbuthzman at hin lot æy alt 88) til fynæ förft ther that war wird. tha fkal han fæliæ tyltæreth ok witnæ at that ær alt útæ thær hans war. AEn kombær that fwa at husbondæn 89) thær han war 90) at 91) wil æy haldæ that. 92) ok takær umbuthzman that in. tha fkal han that latæ lyufæ ok wirthæ 93) fum bondæn skuldæ. ok 94) fwa taka math wirhning 95) ok fkal han that lyufæ at 96) iæmlinggæn ær utæ.97) ok han hauær that thærtil haldæt. 54) at D. 55) wirdninge F. et fic in feqq. 56) K, add, thær. 57) F. A. om, theæt. 58) hwat H. T. 59) wærth H. U. Afhænder 98) han för nokæt utæn wift 99) 60) dagh F. A. - T. add, effier thet war wird.- dagh oc jamlingæ U. 61) that alt laman I, han theæt fammenholde &c. U. 62) wor A. 63) foruten at thet &c. H. U. 64) uwieft A. wiifk I. wilt ællær mat oc andræ &c. T, kolt U. 65) U. om. muna. 66) tha H, I, T. 67) andreæ æm mykel F. A, D. T. fomeget annet igen meth the fame wirdning U. Det ove rige mangler i Cod. H. indtil det sidste Capitel. 68) U. add. dagh, 69) nefice A, 70) arffuingh U. 71) wor A. D. K. T. U. 72) manne F. A. D. K. mæntz U, 73) turffuæ T. törff U, 74) ftraffæ tha &c. U. 75) F. A. D. om. thær. 76) take G. Godset og vurdere, hvor meget det var værd, som den Døde ejede; og paa det næste Ting derefter skulde de lyse, hvad det var og hvorledes det blev vurderet; og siden maa Husbonden beholde det i Nar og Dag; han skal da i Aar og Dag bevare alt det, som blev vurderet, med mindre det er Gods, som kan fordærves, saasom Madvare eller andet sligt: det maa han nyde og give andet ligesaa godt istedet. End kommer efter Aar og Dag den Dødes rette Arving tilstede, og har Brev fra vor Konge eller fra andre saa gode Mænd, at hverken Ombudsmand eller Herredsmænd have Behov at tvivle derom, da skal han have sin Arv med rette. End har han ikke saadant Vidnesbyrd, da skal han have to Mænd til Vidner og sværge med tolv Mænd, at han er den Dødes næste Frænde og rette Arving efter ham, og da skulle de udlevere ham Arven. End kommer der ingen inden Uar og Dag, da skal Kongens Brydie tage Godset til sig. End sigter Arvingen eller Ombudsmand Husbonden for, eller Om at han ikke har udleveret alt Godset eller at han lod det ikke alt syne, da det blev vurderet, da skal han bevise med Tyltereed og Vidne, at alt er udleveret, hvad hans (den Afdødes) var. End hænder det sig, at Husbonden, hos hvem han var, ikke vil beholde Godset, og Ombudsmand modtager det, da skal han lade det lyse og vurdere, ligesom Bonden skulde, og ligeledes skal han modtage det efter Vurdering og lyse, at Nar og Dag er omme, og at han har bevaret Godset til den Tid. Afhænder han noget deraf før den Tid, Madvare eller sligt undtagen, da skal han derfor bøde tre Mark, ligesom Bonden skulde; beholder han og Godset saaledes, 77) U. om. tha... witne. 78) ær næftæ niui th. d. F. A. I. K. wine D. 79) niuæ T. 80) ær thet ok at han haffuer ræt til ath taghe arff æftær &c. U. 81) F. A. K. 1. om, hans. 82) arftakar et fic in feqq. F. arftaka D. arffuing T. 83) U. om. ok. 84) feal han utlatæ A. D, T. 85) dagh oc iamlingæ P. U 86) bryti F. embitzman U. 87) then arffuing fkal taghe eller embitzman. oc fighe at hin &c. U. 88) U, add, ut 90) nar han ær dödh ath bondhens oc bondhen vill &c. U. go) P. add. död at bondens. 91) P. add. bonden. 92) hans æftær hans döth P. U. 93) wird T. 94) U. om, ok... wirhning. 95) wirtninge T. 96) thet om jamlinge dagh ath han &c. U. 97) uti F. 98) AEn hænder T. 99) wiilk I. vitnæ U. (39*) Gh. VI. Cap. XVIII. 308 bellær thæskyns 100) tha a han at bötæ thre mark foræ fum bondæn ſkuldæ.

) ok 2) hauær han that fwa at han later that ay lyufæ innan iæmlling.

gæ daughs. 3) thot 4) han hauær that fæx wintær ællær fyu. 5) tha a 6) hin tho fit at hauæ theær arftakæræ war. ok æftær kombær ok kræuær fum logh ær. AEn hauær han that 7) math 8) wirning takæt, ok lyuft a iæmlinggæ daugh. 9) ok 10) iæmlingga 11) ær utæ. tha hauær 12) han æy mykla 13) tilmæla thær æftær kombær. utæn han later 14) hanum that for guthz fakeæ, 15) cellær konung wil hanum 16) that latæ. LVIII. Um wrak af17) haf wraks 18) in til landz. Um 19) wrak. that af haf wraks in 20) ok ængen fylghær. tha ær thær konungs umbuthzman [ther] gömæræ 21) at. kombær baat 22) in than 23) ay ær mer æn fæxæring. 24) ok latær umbuthzman hanum updraghæ. ok kombær 25) thær hanum a innæn 26) iæmlinggæ. tha a han at giuæ brytiæn 27) twa öræ for hans umrökt. 28) Jæuær umbuthzman um at thæt ær ay 29) hans. tha fwæriæ til mæth fiattæ 30) man. ok take fin baat. 31) AEn kumbær meræ 32) fkip in æn 33) byrthing, 34) tha giuæ half 35) mark ok ta. kæ fit bort 36) thær æghændæ ær at. AEn kombær ti 37) læftæ fkip in ællær meræ ok fættær han that up at gömæ- ok 38) kombær han 39) æftær thær æghændæ ær at. tha gialde umbuthzman thre mark. ok takæ fit eghæt. 4º) Jauær umbuthzman um at fkipæet ær æy 41) hans thær æftær kombær. tha ganga han til mæth tyltæreth. ok witnæ 42) at that ær hans. ok takæ fit 100) flikt D.-U. om. eller thæskyns. 1) F. A. D. I. P. add. um han afhændæ nokot. T. add, om han haffdæ noget. 2) hauær han thet oc fwa &c. F. A. T. U. 3) dagh F. A. T. U. 4) dogh U. 5) fleræ U. 6) Skull the fom affuen ſkulde taghæ thet utkræffuæ fom low ær U. 7) A. add. æy. 8) om U. 9) dagh F. A. T. U. 10) at T. 11) iamlangen, ut fæpius F. U. add. dagh. 12) haffue the hanum æy til athmalæ ther &c.U. 13) mighet A. mögel T. 14) vill faa them thet for &c. U. 15) æræ A. D. I. T. fkyld U. 16) them thet igen giffue U. 17) kommer till lands aft ftrandhæ U. 18) wræks D. T. 19) AEn het vrag fom inwrages i haffnæ oc &c. U. undis gift at han ikke lader det lyse inden Nar og Dag, da skal Arvingen, som kommer tilstede og lovligen kræver sin Arv, have hvad hans er, om endog Ombudsmanden har havt det i ser Vintre eller syv. End har han modtaget det efter Vurdering og lyst det inden Aar og Dag, og denne Tid er forløbet, da har han (Arvingen), der kommer efter den Tid, ikke meget Krav paa Urven, med mindre Ombudsmanden lader ham faae den for Guds Skyld eller Kongen vil lade ham faae den. Otte og halvtredsindstyvende Capitel. Om Brag fra Havet driver ind til Land. Prag, som driver ind fra Havet, og ingen følger med, skal Kongens Ombudsmand gjemme. Kommer Baad inddrivende, som ikke har mere end sex Narer, og Ombudsmand lader den drage op paa Land, og kommer Ejermanden inden Aar og Dag, da skal han give Brydien to Øre for hans Omsorg. Tvivler Ombudsmand om det er hans, da skal han sværge selv siette og tage sin Baad. Driver større Skib paa Land end Byrding, da give Ejeren en halv Mark og eller mere, Skib gig og Ombudsmand tager det i Bevaring, og Ejermanden kommer tilstede, da give han Ombudsmand tre Mark og tage sit Eget. Tvivler Ombudsmand om at Skibet er hans, da gange han til med Tyltereed og vidne, at det er hans, og da tage Gh. VI. Cap. 18. 40 20) T. add. til lands, 21) gömær F. T 22) bad T, 23) F. add, ær. T. U. add. thosr. 24) aring G, P, orær til U. 25) F. A. D. I. P. T. U. add. hin, 26) U. add. dagh oc. 27) bryten F. 28) amröct I. indregt U. 29) F. A. K. P. T. om. ay. 30) fiætæ F. A. 31) both T. 32) förre P. U. 33) I. add. en. 34) virthing D. 35) aff U. 36) fkib U. & om. thær...at. 37) fkip fom x læftær bær P. fo liort fkib in fom læft bær æller &c. U. 38) U. om. ok... at. 39) hin A, I. P. T. 40) Ikip I, T. U. om. Jæuær 41) F. A. D. 1. K. T. om, æy. 42) T. add. oc [wærge. eghæt. Gh VI. Cap. XIX. Gh. VI. Cap. XIX. 310 eghæt. AEn kombær that 43) fwa æftær at 44) hitter 45) that a flothæmal. 46) ok æy updraghat. 47) ok æy 48) umbuthzmans hæfth a 49) kommæn. ok æy akkaræ 50) foræ that 51) han lot foræ lægge. tha giuæ hin thær 52) æftær kom ænggan panning. hwat thæt ær meræ ællær minnæ. ok hauæ fit eghæt. Æn LIX. Um wrak innæn 53) fiorth. ran en by ok til a kombær 54) i fiorth fum rofkilda fiorth æller andra flika 55) fiorthe. at thær wrax nokæt fran en by ok til annær. ællær fran et hæræthz 56) ok til annat. tha ma that 57) æy wrak worthæ. ællær 58) i that fund æy ær 59) mer æn ukæfiö 60) mællæn. tha ma that æy 61) wrak hetæ, 62) AEn ær that meræ æn en 63) ukæfiö. 64) tha ær that bætræ hanum 65) thær fkipæt a. at han giuæ uningga 66) logh foreæ. ok take fit fkip helt 67) ok haldæt, ok umbuthzman hauer thær gömæ 68) a æn69) thær ær ængen gömæ70) a. ok annær man skal that uphugga. LX. Um man fighlær hart wæthær ællær thwart wæthær. 71) Æn n kombær that fwa at nokær man fighlær hart wæthær ællær 72) thwært. ok han skal kaftæ af fit timbær. 73) ællær 74) andræ finæ 75) koftær ok thæt wrax 76) in til landz. tha a konungs umbuthzman at hauæ thær gömæ a. 77) kombær hin æftær 78) thær æghændæ ær at. innæn 79) thre fymtæ. tha gialdæ atær umbuthzman. 80) that æruæthæ 81) han hauær a kæ fithæn finæ kofter. 43) han A. D. I. P. T. U. 44) F. A. D. I. K. T. U. add. han. 45) fynnær fit fkib a flodemall U. 46) flothræmal F. D. flothrænæmal I. flodermal T. 47) utdraghet I. draghæt F.-T. add. ær. 48) G. om. my. 49) uppa A. 50) akkæræ A, K. P. T. U. akköre G. 51) thær U. 52) F. A. om, thær. lagh 82) ok ta- 53) i fiorthe F. A. D. T. U. uthi fiorthæ I. 54) T. U. add. wrag. 55) U. om. like, 56) hæræt T, U. 57) A. om. that. 58) A. K, add, tho. - T. add. oc. 59) A. K om. ær. ther I. T. 6c) ugæfiöfl U. - A, add. 1. 61) oc ecki F. A. D. 62) vordhe U. 63) F. A, I. T. om. en. han sit Skib. End skeer det, at han finder det paa Flodemaal og ej draget op paa Land, uden at Ombudsmand har sat sig i Besiddelse deraf eller ladet det gjøre fast ved Anker, da skal Ejeren ikke give en Penning, hvad enten det er stort eller lidet (Skib), men maa tage hvad hans er. Ni og halvtredsindstyvende Kapitel. Hænder bet Om Vrag i Fjorde. ænder det sig i Fjorde, som Roeskilde-Fjord eller andre saadanne, at Noget driver fra en By til anden eller fra et Herred til andet, da maa det ej blive (ej ansees for) Vrag; eller og det skeer i noget Sund, som ikke er bredere end een Miil, da maa det ei hedde Vrag; er det bredere end een Miil, da er det bedre for ham, der ejer Skibet, at han giver Bjergeløn og faaer fit Skib heelt og holdent, og Ombudsmand har det i Bevaring, end at Ingen skulde tage vare paa det og anden Mand skulde ophugge det. Tredsindstyvende Capitel. Om Mand sejler i haardt Vejr eller med Modvind. Skeer det, at nogen Mand sejler i haardt Vejr eller med Modvind og maa udtaste af sit Tømmer eller andet Gods, og det driver til Land, da skal Kongens Ombudsmand gjemme det. Kommer Ejermanden inden tre Gange fem Dage, da skal han godtgjøre Ombudsmanden det Arbejde, han har anvendt derpaa, og siden tage han sit Gods. ap Gh. VI. Cap. 19. Gh. VI. Cap. 19. 64) ugæfiöff U. 65) hinum F. D. hin A, T. 66) myngæ U. 67) hielt U. 68) gömflæ F. D. K. P. T. gemllæ A. 69) om U. ol 70) fom ther gömer U. 71) F. A. T. om. wæther. Overskriften mangler i U., ligesom i Ghem. udg. 72) U. om. ællær thwart. 73) tymmær U. 74) F. A. add, af. d 75) F. A. P. T. om. fine. 76) wraghes A. wrægs T. 77) uppe F. A. 78) hæftör G. 79) tha fkal han meth i fymtær giældæ embitzman fit arbeyde &c. U, 80) umbutzmanne F. 81) æruith T. 82) lagth F, A, T, U. LXI. Gh. VI. Gap. XX. Gh. VI. Cap. XXI. Um fkip kombær 83) in wrakændes 84) thær folk ær a. Kombær lombær nokæt fkip wrakændes that thær folk ær ofnæ. 85) tha æræ 86) the fiæluæ wærthæ 87) at biærghæ hwat the mugha, 88) ok hwilkan man thæm wil tilhialpæ. allær for gutz fake 89) ællær for fæ. 90) tha ær han wærth 91) at wæræ faklös. AEr ok than wethær 92) thær æghændæ ær at. ok brytær. 93) wil han æntingh giuæ ællær fæliæ annær 94) man that han gitær %5) æy burghæt. 96) tha hauær han this wæl koft. 97) AEn fkiliæs the wether 98) thær fkipæet fylghæ. ok biærghæ 99) that æy fiæluæ. ok giuæ that æy bort. ok fæliæ that æi bort. tha a ængan at biærghæ 100) that 1) utæn konungs umbuthzman. hwilkan man nokat takær af 2) that wrak thær konungs umbuthzman hörær til. thot thæt ær æy mer 3) æn fæm pænninggæ mun. tha skal han utlate that. ok thre mark ofnæ. Dyl han at 4) han hauær ay affanggæt. tha dyliæ math tyltæreth ok wæræ faklös, LXII. Kombær fifk in wrakændes. 5) Kombær fik inwrækændes til landz. hwarsköns 6) filk thæt ær. æntingh hwal 7) ællær ftor 8) lyft. at man gitær æy waldæt 9) hanum. ællær hwat filk fum that ær. tha a hin thær förft hittær. foruten that ær ftyriæ. hun hörær til konungs garth. forthy at that kallar 10) man görfummus ) fifk wæræ. ok hanum 12) thot hwaran fin 13) æruæthæs 14) giald thær hitter. AEn kombær hwal in ællær löft. 15) tha ma 16) hin thær um 17) gar thær 18) förft hittær fik. byrthæn 19) at hoggæ. ok tho umbuthzman fagn 20) til at göra. 83) vrages in met folk U. 84) wrækendes F. et fic in feqq. 85) a A. D. K. P. T. U. 86) mua U. 87) wartha A. ræddæ U. om. at biærghæ. 88 kunnæ 1, P. U. 89) fkild U. 90) lön U. 91) wærthær F. A. wærder T. - U. om. ær ...warth, 92) hoos U. 93) U. om. brytær. 94) andre manne F. A. T. 95) kan æi fiælf ræddæ U. 96) brughet A. biergæt T. 97) macht U. 98) vet skibet fom thet fölge U. 99) væryæ U. 100) rædde U.

) F. A. om, that t

2) A. add. hanum aff, 3) bethræ I. Eet og tredsindstyvende Capitel. Om Skib, hvorpaa der er Folk, kommer inddrivende. ommer noget Skib drivende, hvorpaa der er Folk, da have de selv Met til at bjerge, hvad de kunne, og hvo, som vil hjelpe dem, enten for Guds Skyld eller for Penge, skal være sagesløs. Er og Ejeren selv tilstede og strander, og vil enten give eller sælge til Nogen, hvad han ej kan bjerge, da har han vel Ret dertil. End forlade de Skibet, som fulgte med det, og bjerge ikke selv, og hverken give eller sælge Godset bort, da maa ingen bjerge det uden Kongens Ombudsmand. Hvilken Mand, der tager noget af det Vrag, som tilhører Kongens Ombudsmand, om det endog ej er mere end Værdien af fem Penninge, da skal han give det tilbage og dertil bøde tre Mark. Nægter han at have taget noget, da stadfæste han sin Benægtelse med Tyltereed og være sagesløs. Gh. VI. Cap. 20. Romme To og tredsindstyvende Capitel. Kommer Fisk inddrivende. Commer Fisk inddrivende til Land, hvad Slags Fisk det er, hval eller Lyft, der er saa stor, at man ej kan haandtere den, eller hvad Fisk som det er, da skal den, som først finder den, have (sin Andeel), undtagen det er Stør: den tilhø rer Kongens Gaard. Løn for sit Arbejde. - thi den kalder man Gørsums Fisk dog skal Finderen have End kommer Hval eller Lyft drivende til Land, da maa den, som først finder den, hugge af den saameget, han kan bære, om han er gaaende, men han skal lade Ombudsmand det vide. End er den, som først kom- 4) U. om. at... fanggæt. 5) wrækændes F. - Om fifk vrages in till lands U. 6) hwatfkyns A. hwars flikis D. hwadlkæns T. hwatköns U. 7) huoll T. 8) ftöriæ at man &c. U. 9) halnet U, 10) calle men F. A. T, U, 11) görfums F. T. görfoms A. görfumps I. görfumis K. görfommens U. 12) hinum F. hin A. T. dogh fkal han haffue giæld for fit ærffuede &c. U. 13) fit A. 14) æruits T. 15) lyft T. lyft U. 16) a F. A. 17) ut G. 18) that förftæ T. ær F. 19) burthen A. I, et fic in feqq. byrde U. 20) fægen K. et fic in feqq fafin P. fögn T. (40), Gh. VI. Cap. 21. Gh. VI. 314 AEn kombær förft then til 21) rithændæ ær. tha a han af at taka hæfte 22) byrthæn. ok 23) tho thær mæth at han 24) faar umbuthzmanz 25) buth. AEn kombær man math ekæ. 26) tha ma han 27) farm aftake. thær mæth at han far umbuthzmanz 28) buth. AEn kombær man math wagn 29) til. tha ma han las 30) aftaka. tho thær 31) mæth at 32) han göræ umbuthzman Cep. XXII. faghn til. 33) Kombær bat in æn thot at han 34) æer 35) fæxæring. 36) tha 37) a han 38) farm af at take. 39) hwilkæn thærræ 40) umbuthz 41) fkal buth fa. tha fkal han e at fithærftæ 42) hanum buth fa. for innæn tu dögn. 43) thæt ær fwa um han 44) hittær dagh um 45) aftænfangstimæ. tha fkal han 46) umbuthzman um annan dagh foræ aftænfangstimæ buth fa. hwilkan timæ han hittær. tha fkal han 47) e annær dagh for then time hanum 48) buth fa. AEn kombær 49) meræ fkip in æn fæxærings bat ær. ok hittar förft ofnæ. tha mugha the ay meræ aftaka. æn fwa 50) mykla 51) byrthæ 52) fum fæxæring matæ bæræ. Kombær nokær fithæn 53) til æftær hin 54) förftæ hauær aftakæt. 55) hwat hældær byrthæ ællær 56) las ællær fkipfarm. 57) tha ma thær ængan man fithæn aftakæ. forthy at thær fiar tha konungs maark 58) a. ok hwa fum fithæn nokæt takær af. tha latær han that ut ok thre mark ofnæ. 21) F. add. æer. A, add, thær. 22) fin hælt byrdæ aff. U. 23) U. om. ok... mæth eke... buth. 24) F. om. han, 25) umbuzman F. A. K. T, umbutzman thær af buth G. 26) eki F. ege A. 27) F. A. D. T. add. oc. 28) umbutzman F. A. G. K. T. 29) vogn U. 50) læff U. 3) hwær U. 32) at embitsman for fögn il T. that fkal at han foo embitzmau budh, U. 33) af G. U. begynder her, ligesom Ghem. Udg., et nyt Cap. med Overskrift: Om bod vrages in. 34) hun F. 55) P. add. meræ æn.ær meræ æn til lex ore tha &c. U. 36) aringe P. 37) U. om. tha... förft ofnæ, 38) F. A. T. add. oc, A. om. han.. 39) F. D. add, oc fa hinum. A. 1. add, oc fa hin. - K. add. oc fa hin buth. - T. add, oc fwa thet umbutzman buth far af. 40) T. add, ther. Gh. VI. mer til, ridende, da maa han tage saameget, som Hesten kan bære, men lade Ombudsmand det vide. End kommer Mand med en liden Baad, da maa han tage en Ladning, dog saaledes, at han lader Ombudsmand det vide. End kom mer han med Vogn, da maa han tage et Læs, dog saaledes at han siger Ombudsmand til. Er det Baad, som kommer til, da maa den indtage en Ladning, cap. 22, om Baaden end er saa stor, at den har ser Aarer. Hvo af dem, der skal sige Ombudsmand til, han skal gjøre det i det seneste inden to Døgn; saaledes, at dersom han finder (Hval eller Lyft) den ene Dag ved Aftensangs Tid, da skal han stikke Ombudsmand Bud den anden Dag før Aftensangs Tid: paa hvilken Tid han end hitter den, skal han den næste Dag inden samme Tid lade ham faae Bud. End kommer der større Skib, end Baad med sex Aarer, og finder først (Hval eller Lyft), da maa de ikke tage mere deraf end saameget, som en Baad paa ser Aarer kan føre. Kommer Nogen til, efterat den første Finder har faaet sin Deel, enten Byrde (Dragt) eller Vognlæs eller Skibsladning, da maa ingen Mand tage Noget, fordi Kongens Mærke staaer derpaa, og den, som siden tager Noget, skal give det tilbage og bøde tre Mark. 41) umbutzman A, D. F. G. I. K. T. 42) fithefte A. 43) dagn A. dyyn G. 44) man A, 45) at I. T. 46) T. om, han. 47) A, om, han. 48) A. om. hanum, 49) G. add. meth. 60) aræn motta bæræ U, et add, oc hwilkæn tyme man hittar een dagh tha fkal han jo anner dagh bud fanghe. 51) mögel T. 52) byrthen F. et fic in feqq. 53) fin D. 54) ther förft hauar &c, T. ther hin förft haffuer &c. U. 55) T. add. tha muge the ay meræ afftage fithen hin förliæ hauer afftagæt hwærkæn birdæ &c. 56) ær I. 57) Ikipsfarm A. D. T. fkibsfram U. - tha... take, 58) marc F. I. T. U. T, om (40+) Gh. VI. Cap. XXIII. 316 LXIII. Um konungs lauhftuth. 59) Fora konungs laghæftuth fkal umbuthzman lyufæ fymt 60) foræ that 61) han takær that. ok fithæn ræt laghdaugh 62) briftær that 63) tha that 64) konungs ræt 65) laughftuth 66) ær. tha a han at böte thre mark foræ. ællær dyliæ meth.tyltæreth. AEn bethæs nokær brytiæ fik giæffiuth 67) til handæ. tha hauær han thæs æy 68) æfnæ at thrængga hanum til giæfftuth 69) forthy at thær gar ængen fokn. 70) Giuær bondan konungs brytiæ ikky. tha tharf 71) han fwa myklæ minnæ hanum wetæ um hanum faldær a hændær. bryftær hanum ok lething. ællær nokær 72) annær man that ræt danæ lething ær. tha a han ut at latæ lethinggan ok thre mark ofnæ. LXIV. Um umbuthzman 73) bethæs konungs ræt. Kombær that fwa at umbuthzman later 74) nokær man bethiæ 75) konungs ræt. tha fkal han 76) fændæ man 77) til hanum. 78) ok kallæ til twa granna. ok that ſkal at minztæ en dagh wæræ for thing. ok that fkal wæræ för æn fol fætz. 79) ok han ma æy famæn 80) fökæ 81) af en by mer æn thre mæn, 82) foruten 83) han bethæs all byn famæn. AEn bethæs han all byn famæn tha aghæ 84) the oc ey meræ æn en logh allæ famæn at giuæ. ællær the böthæ thre mark allæ famæn. AEn fæftæ the logh 85) foræ oc ær thæræ nokær man i thær ey wil fwæriæ. tha 86) ma han ecki meræ fællæ æn fic enæ. um tyltæn warthær thot 87) hwaræn full at han fwær ey. 59) laughftut A. et fic in feqq. laghræftuth G. I. T. laghæfcuth Y. et fic in feqq. Dette Capitel mangler i U. og de øvrige nyere Haandsfr. ligesom i Gheniens udgave. 60) Det øvrige mangler i Cod. G. indtil Midten af Gap. 64. 61) T. add. fom. 62) T. add. ær forgongen. 63) A. àdd. hanum. - bryftær hanum tha konungs lagæftut tha &c. T. 64) F. D. add. æer, 65) A. D. am, ræt. 66) laghftush F. A. 67) gæfiftud T. 68) F. om. ey. 69) giafftuthin. um han hauar laghftuthin för ut ræt. forthy &c. F A. I. K. P. T. 70) F. A. D. I. K. P. T. add. aftar. 71) törff T. 72) nokræ andre mannæ F. A. D. P. nogær man andre thær ræt &c. T. Tre og tredsindstyvende Capitel. Om Kongens lovlige Skat. Rad aar Ombudsmand indkræver Kongens lovlige Skat, skal han lyse det fem Dage, førend han tager den; udredes da ikke paa rette Lavdag hvad Kongen med rette tilkommer som lovlig Skat, da skal derfor bødes tre Mark eller Benægtelsen stadfæstes med Tyltereed. End fordrer nogen (Kongens) Brydie Giæfstud, da har han ej Magt til at tvinge Bonden til at udrede Gjæfstud, (naar han tilforn har udredet lovlig Skat) fordi intet Søgsmaal derfor kan anlægges. Giver Bonden intet til Kongens Brydie, da skal han (Brydien) udrede saameget mindre, dersom Sagen gaaer ham imod. Er det ret Danneleding (Krigsskat), som han (Brydien) eller anden Mand forsømmer at udrede, da skal han udrede Leding og derhos bøde tre Mark. Fire og tredsindstyvende Capitel. Om Ombudsmand kræver Kongens Ret. keer det, at Ombudsmand lader fordre Kongens Ret (hvad Kongen tilkommer) hos nogen Mand, da skal han sende een Mand til ham og tilkalde to Grander, og det skal i det mindste være een Dag førend Ting holdes og før Sol gaaer ned. Af een By maa han ej sagsøge flere end tre Mænd paa eengang, med mindre han sagsøger hele Byen. Sagsøger han den hele By paa eengang, da skulle de dog ikke give mere end een Tyltereed alle tillige, eller og alle tillige bøde tre Mark. End fæste de Lov, og er der nogen Mand, som ej vil sværge, da fælder han allene sig selv, dersom Tylten alligevel bliver fuld, skjøndt han ikke fværger. 73) ambitzman T. U.- et fic in feqq. 74) will ath nogher fkal bödhe kon, &c. U. 75) bedes T. 76) T. add. lade, 77) men U. 78) hans F. A, D. U. 79) biærges U. 80) for een fagh kalle meræ ren &c. U. 81) I. add. fleræ man. 82) mark D. 83) Herfra og til Enden er Cod. No. 26 Arn. Magn., som hidtil er fulgt, skrevet med en nyere Haand og en flettere Ortographie; Resten af Texten er derfor aftrykt efter Cod. F., og hvor No. 26 derfra afviger, er dette Haandskrift betegnet med Bogstavet X. 84) offwe U. 85) low U. et fic in feqq. 86) 1. om. tha... enæ, 87) dogh full U. GH. VI. Cap. 23Gh. VI. Cap. XXIIL 318 sdeLXV. Um umbutzman kallær man til things oc 88) fighær at han er fældær. En cummær hin til at 89) fyrfiæ thing ællær andræ 90) ællær thrithiæ. oc fighær umbuthzman at hanum fiæll 91) a hænder. ællær at thær cum ey ræt atærfagn. 92) ællær hanum braft forfall. tha an tho 93) at hæræthzmen witæ 94) at han lot 95) fighæ forfal. tha æn 96) tho at thet ær illæ giort. tha a han tho at fælic 97) tyltæreth. fær 98) for laghæ 99) fal. oc fær for houthfak oc thet fkal wære næfiæ fymt æfti thing. Kummær umbuthzman at förftæ fymt oc ær hin ey witharlatan 100) at fæliæ 1) logh foræ. tha fkal han late twa men mæla 2) fit forfal. oc thet forfal 3) thæræ mælis thet skal atær möte a thingi oc 4) fighær umbuthzman 5) at hannum fiæll 6) a hændær. tha fcal hint 7) witnæ mæla at hannum möta 8) alt fult. oc tha læggi the af tær fymt foræ annat finne. Cummær oc fwa at andre fymt oc fkil them um tha fcal thet the 9) famælund faræ, 10) warther 11) oc fwa thrithiæ finnæ. tha ma han oc fwa latæ forfall möta fom nu 12) ær mælt. 13) AEn fkill them a thrithiæ thing um. 14) tha fculæ thingmen aftær læggiæ fymt fo-- ræ. oc thingmen fculæ tha næfnæ thinghöringe 15) til. oc the fculæ tha16) fiarthe thing 17) tilcummæ. mötær bondæn mæth 18) logh oc 19) konungs umbutzman. oc gitær han 20) ward 21) fic math loghum bathæ for fallit 22) oc fwa for houæthfakæn, tha ær han warthær. 23) AEn cummær ey konungs umbutzman til. tha a 24) tyltin 25) at taghæ fic handlagh. 26) oc weriæ fic. AEn mötir umbutzman oc gitær bondæn ey ward 27) fic. tha ær han fældær 28) at the fac. oc tha fcule thinghöringe thet witnæ 29) næftæ 88) X. om. oc... fældær. 89) U. om, at. go) anneth A. K. U. 91) felde hender I, field U. 92) atærfogn T. ath faghen U. 93) X. om. en tho. 94) figæ U. 95) lot æi mæle fit forfald T. lodh fith forfall mæla U. 96) U. om. en... at. 97) fwæriæ U. 98) T. om. fær. 99) faghe A. laffwe forfall U. 100) vedherkommen U. 1) fwæriæ U. 2) A. om, mælæ, 3) förftæ I. 4) æn I. 5) T. add. en tha, 6) fial X. 7) hin T. X. U. 8) möter X. Fem og tredsindstyvende Capitel. Om Ombudsmand kalder Nogen til Tinge og siger, at han er lovfældt. End kommer hiin (den Sigtede) tilstede paa første eller andet eller tredie Ting, og siger Ombudsmand, at Sagen gik ham imod, eller at der blev ej givet ret Gjensvar, eller at han ej beviiste Forfald, da, skjøndt Herredsmænd (ikke?) vide, at han lod forkynde Forfald, og skjøndt det er ilde gjort, da skal han dog give Tyltereed, særskilt for (at bevise) lovligt Forfald og særskilt for Hovedsagen, og det skal skee næste Femtedag efter Tinget. Kommer Ombudsmand paa den første Femtedag og er hiin ikke bereed til at give Lov (gjøre Eed), da skal han lade to Mænd forkynde Forfald, og de, som saaledes mæle Forfald, skulle atter møde paa Tinge, og siger Ombudsmand, at Sagen gik ham imod, da skal hiint Vidne sige, at han gjorde Fyldest, og da skal der anden Gang forelægges til Femtedag. Skeer det og saaledes paa anden Femtedag og de ere uenige, da skal dermed forholdes paa lige Maade. Skeer det ogsaa tredie Gang, da maa han og lade møde for sig og forkynde Forfald, saaledes som nu er sagt. End ere de uenige paa tredie Ting, da skulle Tingmænd atter forelægge til næste Femtedag, og da skulle Tingmænd udnævne Tinghøringer og de skulle komme tilstede paa fjerde Ting. Møder Bonden med sine Medeedsmænd, og tillige Kongens Ombudsmand, og kan han (den Sigtede) værge sig med Lov, baade ihenseende til Forfald og ihenseende til Hovedsagen, da er han sagesløs. End kommer Kon gens Ombudsmand ikke, da skal Tylten give hinanden Hænder og gjøre Eden. End møder Ombudsmanden, og kan Bonden ej værge sig, da har han tabt den Sag, og Tinghøringerne skulle vidne det paa næste Ting derefter. Værger han 9) e A. 10) wæræ T.-U. add. fom mælt ær. 11) Oc a tridia tha &c. U. 12) om A. 13) fagh X. 14) om D. 15) tinghöring T. 16) a U. 17) færtingh X. 18) U. om, mæth logh. 19) emod T. 20) bondlien U. X. om. han. G. add. ay. 21) vort U. 22) forfal G. U. fallet X. 23) wart X. vordher U. 24) G. add, at. 25) tylten T. tyltær X. 26) handlog T. handlaugh X. hantlaw U. 27) vort X. vordh U. 28) fallen U. 29) T. add. a. - vinnæ X. Sh. VI. Cap. 23. Gh. VI. Cap. XXIV. thing æfti. mælæ. AEn 32) um the fak. 320 AEr han oc warther tha fcule thingmen hans 3°) fak löfæn 31) umbutzman hauir ecki oftær 33) with han at mæla um 34) AEn 35) ær hanum fallit a hændær. tha fculæ böndær konungs ræt i hans gard 36) fökie. 37) tha 38) aghæ 39) the math rate thinghöringe til 40) at næfnæ. them 41) at 42) rithe uppæ 43) hins brofiæl ær 44) fæt ær afdömd math konungs umbutzman. rætær 45) han thær 46) ut thre47) marc for houtfakæn oc thre marc for laghæfall 48) tha oruæs 49) han thær at. AEn retær han ey ut the fiæx marc oc hauær hin thinghöringe 50) witnæ 51) at hanum braft 52) oc53) han reda ecki. tha ma 54) konungs umbutzman han 55) fithæn næmæ til ni 56) marc. thre marc for houæthfac57) oc thre marc for laghæfall. 58) oc thre marc for at 59) han tholde domin oc giorthæ ey ræt næftæ 60) fymt æfti domin. LXVI. Um bonden ftar for mæth logh. En cummær fwa at bondæn fitær förfiæ fymt ær 61) han fculdæ fic weria oc konungs umbutzman cummær ey til oc ey hans forfall. tha ma bonden weriæ fic math handlagh 62) um han wil. AEu fighær 63) umbutzman mæth fannæ 64) at hanum möte forfall. tha ær65) han thot hwaræn ey warthær. AEn thor 66) han æy fighæ mæth fannæ at hanum möte forfall. tha fcal han warthær wæræ. hwilkin fymt fum bonden ær 67) ofnæ 68) oc69) umbutzman mötær ey. oc ey nokor man af hans hændæ. 70) hans forfall at fighæ. oc 50) hanum faghlös A, K. T. X, U. hanum lös nælæ I. 31) faclös T. X. U. 32) oc T. 33) æfther I. 34) for U. 35) AEn wordær han oc fælder tha &c. P. U. 56) T, add, fordæ oc. 37) föke X, 38) oc U. 59) a A, offwe U. 40) U. add. om. 41) oc ride pa hins &c. T.-U. om, them. 42) G. om, at. 43) ofna X. 44) ther I. T.-X. U. 45) rethær A, T. 46) thet G. X. 47) D. om, thre ...Oc. 48) forfald T. U. 49) fkal hin nöges meth U. 50) tinghörings X. tingsvitnæ U. sig derimod med Lov, skulle Tingmændene erklære ham sagesløs og Ombudsmanden har ikke Ret til oftere at søge ham for den Sag. Men gaaer Sagen ham imod, da skulle Bønder forfølge Kongens Ret i hans Gaard; da skulle de med rette udnævne Tinghøringer, som skulle ride med Kongens Ombudsmand til hiins Bopæl, hvem Godset er fradømt; udreder han tre Mark for Hovedfagen og tre Mark for lovligt Forfald (for udeblivelse), da skal han (Ombudsmanden) dermed lave sig nøje. Udreder han ikke de ser Mark, og har hiin Tinghøringer til Vidne paa, at Sagen gik ham imod og at han ikke udredede Bøderne; da maa Kongens Ombudsmand siden n hos ham for ni Mark, tre Mark for Hovedsagen, tre Mark for lovligt Forfald (for udeblivelse), og tre Mark, fordi han taalte Dommen og ikke rettede for sig den næste Femtedag efter Dommen. tage stam bo End Sex og tredsindstyvende Capitel. Om Bonden værger sig med Lov. nd skeer det, at Bonden sidder (stille) den første Femtedag, da han skulde værge sig, og Kongens Ombudsmand kommer ej tilstede og Ingen paa hans Vegne at forkynde hans Forfald, da maa Bonden værge sig, om han vil, ved at lade Tylten give sig Hænder (og sværge). End siger Ombudsmanden med Sandhed, at hans Forfald blev forkyndt, da er han (Bonden) ej endnu sagesløs. tør han (Ombudsmanden) ej med Sandhed sige, at hans Forfald blev forkyndt, da skal han (Bonden) være sagesløs. End Hvilken Femtedag Bonden end møder, Gh. VI. Cap. 24. 51) T. add. til. 52) A. add a hænder. 53) ath A. oc göre ay rath for tha &c. U. 5) 1. add, ather. 55) hanum A. X, T. om, han. 56) thre X, 57) howætlaghen T. 58) forfal T. 59) A. om, at, - thet T. 60) förfiæ I. 61) ther A. G. I. T, X. U. 62) handlog et fic in feqq. T. hantlow U. 63) U. add. konnings. 64) fænnæ et fic in feqq. A. 65) feal han were thot &c. T. fcal han vordher være U, 66) torff D. 67) 1. om. er ofnæ, 68) offwer D. 6g) um G. mödher oc &c. U. 70) waghna G. K. X. U. (41)laghwær 71) han 72) fic math handlagh, tha a han at wæræ warthær. 73) utæn konungs umbutzman fighir a fine fannændæ 74) at han lot aterfighæ. tha a han warthær at wæræ. AEn fiarthæ fymt ær 75) thingmen cummæ til. tha fkal 76) han e theræ 77) witnæ latæ um ftande hwat hældær bonden ær warthær ællær fældær. LXVII. Gh. VI. Cap. XXV. Um bonden cumær ey til förftæ thing at fwaræ. 78) Kummær ey 79) bonden til thet förftæ thing at fware konnungs umbutzman. oc ey til annæet. oc ey til thrithiæ. oc ey til fyarthæ. oc hanum fallær a hænder 80) tha a 81) thot hwaran umbutzman ey at 82) næmæ 83) för æn thet fæmtæ thing ær gangit. AEn cummær bonden a 84) fæmtæ thing oc biuthær logh for dommin. tha fkal han 85) withær 86) wæræ oc fæftæ tyltrereth for domin oc annær for laghæ fall. oc thrithie for houæthfak. oc tha fcula thinghöringe atær 87) næfnæ men 88) til at wæræ withær 89) a næftæ 90) fymt. gitær han fic thær wart mæth thre tyltær. 91) tha ær han faklös foræ umbutzman. AEn gitær han fic ey warth. tha hafuæ umbutzman witnæ 92) af tinghöringe 93) at hanum fiat194) a hændær oc fithæn ma han næma han 95) til ni 96) marc. 71) logwær T. logwynner U. 72) bonden A. D, I. T. 73) withær T. - U. om. utæn... wæræ. 74) fanne D. 75) thær A, G. I. X. 76) Ikal ther vitne omgange hwat &c. 77) thær T, X. 78) X. om. at fware, 79) U. om. ey. 80) hænde T. 81) ma G. X. 82) X. om, at. 83) U. add. hanum, 84) til U. naar Ombudsmand ikke møder, og Ingen paa hans Vegne at forkynde hans Forfald, og Bonden da værger sig med Tyltens Haandtag, da skal han være sages. løs, med mindre Kongens Ombudsmand siger med Sandhed, at han lod gjøre Indsigelse derimod, da skal han være fägesløs. Men paa fjerde Femtedag, naar Tingmænd møde, skal han lade deres Vidnesbyrd staae ved Magt, hvad enten Bonden skal være sagesløs eller lovfæld. Syv og tredsindstyvende Capitel. Om Bonden ikke kommer til første Ting at svare for sig. Kommer Commer ikke Bonden til første Ting for at tage til Gjenmæle mod Kongens Ombudsmand, og ej til andet, og ej til tredie, og ej til fjerde Ting, og Sagen gaaer ham imod, da maa dog Ombudsmand ej tage Nam, førend det femte Ting er gaaet over. End kommer Bonden til femte Ting og byder Lov for Dommen, da skal han være tilstede og fæste een Tyltereed for Dommen, en anden for (at bevise) lovligt Forfald, og en tredie for Hovedsagen, og da skulle Tinghøringer atter nævne Mænd til at være tilstede paa næste Femtedag; kan han der værge. nævne Mænd til at være sig med tre Tylters Eed, da er han sagesløs for Ombudsmanden. End kan han ej værge sig, da have Ombudsmand Tinghøringers Vidnesbyrd paa, at Sagen gik ham imod, og siden maa han tage Nam hos ham for ni Mark. 60. VI. Cap. 25. 85) X. om. han. 86) vet low were meth tilther eedh &c. U. 87) oc U. 88) man D. 89) ther offwer U. 90) A. add. thing. förfte U. 91) U. add. eedh. 92) T. add. tiil, 93) thingh A. tingmen U.. 94) fiel A. K. fuld T. fiæl X. 95) hanum A. K. T. X. 96) thre X, U. (41*) 30. Gh. VI. Cap. XXVI. 10% and eduLXVIII. Um bondæ 97) liufæs a hændær fyrtiughæ marc fak. Warthær fwa at bonden warther liufd a hændær fyrtiugha marc fak ok hin later 98) fallæ oc wraker 99) thet ey, tha a konung for hwart 100) fyrtiughæ marc mal ¹) allær fyrtiughæ marc boot. 2) thre tyltær. AEn alle the famælund a han 3) fyrtyugha marc mal at fökiæ fum thriggi 4) marc. 5) hwær. kin for laghfall 6) ællær for dom far han mer æn thre marc um hanum AEn far han dom a 9) hanum 10) for fyrty. briftær?) ællær §) tyltæreth. Alt ex ut a 1) the ghæ marc fac oc rætær han thet ey ut a 1) the næftæ fymt mæth tinghö. ring 12) ahöræn. fyrtyghæ 13) marc. oc thre marc foræ laghæ fall. 14) tha ma umbutzman næma han 15) math 16) there witnæ til 17) fyrtyghæ 18) marc oc, til fæx marc. thre mark for laghæ fall 19) domin. oc thre mark for gd dedic Gi. VI. 1 Cap. XXVII. LXIX. Um man dör innæ) at annærs. Dör nokær man innæ at annærs. oc bondæn hauær arfuæn innæ oc liufær thet ey a21) the thry förftæ thing. oc latær ey wirthæ fum mælt 22) ær. tha fkal han böte konung 23) thær thre marc foræ. ællær fæliæ 24) tyltæreth at han for alt mæth fum var. AEn cummær fwa at bondæn ær 26) nær 26) arfuæn hauær innæ dyl 27) allæn 28) arfuæn. 29) at han hauær ængiæn 3º) innæ. oc fighær umbutzman at han war anti 31) fwa goth fum 32) marc filfs ællær eth fum logh 25) war. 97) man U. 98) A. add. thet. 99) fulfylgær P. U. 300) luært T. U. 1) U. om. mal... marc, T 2) A. G. I. K. T. X, add, wellær. 3) man U. 4) thre X. 2.Asd (e 5) marke mal oc hwerken P. U. (06 6) forfald T, 7) broftær X. 8) alli G. U. om, allær. 9) aff A. 10) hændher U. 11) tha neftæ f. I wol 29 (8) 12) tinghöringe ahöfendæ A. I, T. tinghorings G. tinghörings ahöre X. tingman ahörendæ U. 13) U. om. fyringha marc by 14) forfald T. (Otte 325 Otte og tredsindstyvende Capitel. Om fyrgetyve Marks Sag lyfes mod Bonden. Hænder det sig, at forgetyve Marks Sag lyses (gjøres anhængig) mod Bonden, og hiin (Sagsøgeren) lader Sagen falde og forfølger den ikke, da skal Kongen have for hver fyrgetyve Marks Sag enten fyrgetyve Marks Bøder eller (Bonden skal give) tre Tylters Eed. End fyrgetyve Marks Sag skal han (Ombudsmanden) forfølge aldeles paa samme Viis, som tre Marks Sager; hverken for udeblivelse eller fordi han (den Sigtede) taalte Dom, faaer han mere end tre Mark, om Beviset brister ham (den Sigtede), eller og Tyltereed. End faaer han Dom over ham for fyrgetyve Marks Sag, og udreder han ikke paa næste Femtedag, i Tinghøringers Paahør, fyrgetyve Mark, og tre Mark for Forfald, da maa Ombudsmand, ifølge deres Vidnesbyrd, tage Nam hos ham for fyrgetyve Mark og for ser Mark, tre Mark for Forfald og tre Mark for Dommen (fordi han taalte Dom). Ni og tredsindstyvende Capitel. Om Mand doer hos Anden. ser nogen Mand hos Anden, og Bonden sidder inde med Arven og lyser det ej paa de tre første Ting og lader den ej vurdere, som sagt er, da skal han bøde tre Mark derfor til Kongen eller bevise med Tyltereed, at han forholdt sig som lovligt var. End hænder det sig, at Bonden, som sidder inde med Arven, nægter Arven aldeles (og siger, at) han har ingen Arv inde, og siger Ombudsmand, at den var een Mark Sølv værd eller mere, saa at det var Lavarv, da skal han Gh. VI. Cap. 26. Gh. VI. Cap. 27. 15) hanum T. X. U. 16) U. om. meth... til. 17) T. om. til. 18) tre mark for howetfaghen oc tre mark &c. U. 19) forfald T. 20) X. om. inne, 21) a try ting ther næft effter oc &c, U, 22) laugh X. 23) U. om. konung. 24) giffwe U. 25) X. om. logh. 26) ther H. G. I. T, X. U. 27) dyl han aff aruæn G. 28) al A. H. T. X, U. 29) 1. P. add. oc figher at. 30) G. K. X. add. arf, 3) H. 1. T. om. enti. - 32) G, X. U. add. en. æntingh X. meræ. fwa at han war lagh arf. 33) tha ſkal han dyliæ mæth thre tyltæ. 34) Swa ær oc um gull thet ær hit warthær oc upgrauæt af iordh. thet man 35) callæ danæt fæ 36) wæræ. thet 37) a at 38) dyliæs mæth thre tyltæ. AEn gar han with allær 39) arfuæn ællær danæet fæ. 40) tha fkal 41) thet utlatæ. oc tyltæreth oc witnæ ofnæ 42) at thet war ey meræ. AEn danæt fæ hörir konnungin enum. 43) fum 44) gull ællær 45) filf. oc46) engin 47) umbutzman. 48) 33) laghæ arf A. 1. laffwæ arffure U. 34) T. har her en ny Overserift: Om guld fom graffs i iorden. 35) mæn A. 36) danæfæ T. X. U. 37) tha a thet at dylies H. T. 38) mæn alt at dyline &c. U. 39) al A. U. 40) danefæet T. danæfæ X. U. et fic in feqq. 41) A. H. I, add. han. 10 190 beedige fin Benægtelse med tre Tylter. Saa er og om Guld, som bliver fundet og opgravet af Jorden, hvilket man kalder Dannefæ; det skal og benægtes med tre Tyltev. End vedgaaer han, at han har Arven eller Dannefæ, da skal han give Godset fra sig og godtgjøre med Tyltereed og Vidne: at det ikke beløb sig til End Dannefæ, som Guld eller Sølv, tilhører Kongen allene og ingen mere. Ombudsmand. 42) offwær D. a U. 43) enæ A, H. G. K. X, enæ til T. til all enæ I. eenfammen U, 44) 1. T. U. add. ær. 45) oc U. 46) oc ængen anner P. 47) engan X. 48) annen U. Indhold af Capitlerne. Förfte Bog. I. Um m man faar æthælkonæ II. Um konæ fighær fik wæræ math barnnæ III. Um bondæ ællær husfrö dör barnlös. Side 2. 2. IV. Um then man thær börn hauer faar barnlös kone V. Um barn dör innen bondens flæt 4. 6. XIV. Um barn dör i fathers ilæt VI. Um bondæ ællær husfrö dör barnlös. VII. Um fön wil quænæs fran fathær VIII. Father ær höghther with fin börn i allæ genmæla IX. Um barnnabarn X. Um fön förær konæ i flæt til father XI. Um bondæ takær fin dotærman i flæt til fik XII. Um arf æfter motheær mællæn fathær ok börn XIII. Um börn thær af æræ giftæth 6. 6. 8. 8. 10. 10. 12. 14. 14. XXVII. At bondæ ma æy fæliæ fin husfrö jorth XV. Um arf æftær fatherfatlıær XVI. Af ganggearf XVII. Um fön dör utan fathers flæt ok æey hauær afkömd XVIII. Horæ bondæ hörær fin flökæfrithæbörn at thinglyufæ XIX. Um flökæfrithæfön a ful lot with athælbörn XX. Um arf æftær fathers doth mællæn bröthær XXI. Logh ma ay gange mællæn fyzkæn um jorthæ dælæ XXII. Um famfrændær æræ döthæ . XXIII. Um man skifter bort fin husfrughe jorth XXIV. Um man ællær husfrö worthær giuæn jorth i fælugh XXV. Um fælugh mællæn ftyffather oc ftyfbörn XXVI. Um ftyfmothær ok fyfdotær 16. 16. 16. 18. 20. 20. 22. 22. 24. 34. 20. 28. 28. 30. XXXIX. XXVIII. Um ærfd mællæn bondæ ok husfrö XXIX. Um the jorth bort warth leth för en the komme famæn 05XXX. Um laghæ arf XXXI. Um father wil i kloflær faræ XXXII. Hwat bondæ ma giuæ æftær fik XXXIII. Um aruingga æræ af land farnæ XXXIV. Um fön far af land fran father XXXV. Um husfrö arf XXXVI. Um bondæns arf XXXVII. Um aruæbit XXXVIII. Um flætföring Um flatförings bötær Side 30. 30. 32. 34. 34. 36. 40. 42. 42. 44. 44. 46. XL. XLI. Um frænder wiliæ æy take with flatförings Um flatförings wift 48. 48. XLII. Um börnnæ wirthning i fælugh. XLIII. Um brothers brut i fælugh XLIV. Brother ma æy fæliæ fin fyzkænnæ jorth XLV. Um father wil fkiliæ fön fran fik XLVI. Um börn ok mother XLVII. Um börn thærra wæriænda. XLVIII. Um börnne wæriænda ok giftærorth. XLIX. Um fkiftæ . L. Um flökæfrithæ barn 50. 52. 52. 54. 56. -56. 58. 60. 62. Anden Bog. I. Um hor II. Um horbot III. Um man war dræpæn i fit eghæt hus IV. Um mæn drapes a thinggy V. Um aæn drapes a bötæ bötær Side 64. 66. 66. 68. 68. IX. Thæffe æræ orbotæmal VI. Um than thær bötær tok VII. Um then thær fik wær mæth logh ok fithæn dræps VIII. Um man dræps i kirky X. Um man dræps a bötærfæftæ 70. 70. 72. 72. 74. XI. Um bötefeeftning 74. XII. Um man bæries a bötærfæftæ a thinggy 76. (42) XV. Um morthbrand XIII. Um than gruth æer giuan rather a hin thær gaf XIV. Um man fætter eld i annars hus mæth wilice XVI. Um man görs hærwirki i hans garth XVII. Um mæn bæries a thingga XVIII. Frithlös man ma æy thing nytæ XIX. Um man bindær annan XX. Um nöthtækt. XXI. Um waldtækt XXII. Um man dræps a torgh XXIII. Um man færæs a torgh XXIV. Um bunkkæbrut Side 78. 78. 80. 80.. 82. 82. 84. 84. 86. 88. 90. 90. XXV. Um man görs ufrith i fin both 92. XXVI. Um the mal man wil hauæ næfnd foræ XXVII. Hore man ma fin eghan jorth forgöræ XXVIII. Um fyrtyugha markkæ mal XXIX. Um wægh til things XXX. Um eld fættas i fwinæfti XXXI. Um man ratheær annær til dötliz.. XXXII. Um thræl dræpar fræls man XXXIII. Um houæthlim XXXIV. Um hand hogs af XXXV. Um fötær hogæs af XXXVI. Um læpa afhog. XXXVII. Um lyte ok faar -92. 94. 94. 96. 96. 96. 98. 98. - 102. 102. 104. 106. XXXVIII. Um manz böter. XXXIX. Um hollar ok twimynt far - 108. 110. XL. Um lyte thær næfnd gifs foræ XLI. Um the limme theær ful manbot hörer til XLII. Um faar XLIII. Um man tæx i haar XLIV. Um ftenshog, ok bens XLV. Um ftanggehog. XLVI. Um handran -110. 110. 112. 116. 116. 116. 118. XLVII. Um ranswitne 120. XLVIII. Um ræt thing XLIX. Um julæhælgh 120. 122 L. Um fyrtyugh mark mal ok the mal a landathing, fökes 124 LI. Um landzthing ok flæfnæ . Side 128. LII. Um thas manhalgh ther taket warthær a landzthing 144. LIII. Um gate warthær hufæth 150. LIV. Um man fkil um jorth innan bols 150. LV. Um mæn fkil um akær ællær toft 152. LVI. Man ma ay ufæl manz manhalgh take for giald 156. LVII. Um inwænggæ 158. LVIII. Man ma ay fit fæ föræ a annærs mark utæn grannæ lof 160- LIX. Um than bryn allæ grannæ aghæ. 162. LX. Um mæn hiælpær finæ grannæ up at ræfe hus 164. LXI. Um ftafuær fin ok handælös wathæ 164. LXII. Um mæn hogge træ famæn. LXIII. Um man dryknær i gört wan LXIV. Um man akær a annæn LXV. Um man rithær ællær rænnær a annæn LXVI. Um manz hund warthær galin 166. 168. 170. 170. 174. LXVII. Um man hizær fin hund at annær 174- LXVIII. Um man ftafrær annærs jorth 176. LXIX. Um man fættær hus a annærs jorth 180. LXX. Um man giærthæ mællæn by 182. LXXI. Then grannæ ær nærmer with logh theær hæghna wil byun en hin öthæ wil 184. LXXII. Man ma ay tythree i wang utan allæ grannæ wilia 184. LXXIII. Um then garth æy ma hiælpe 186. LXXIV. Um nokær faar förræ burghæt æn annan 188. LXXV. Um fæ kombær i wang 192. 194. - 196. 198. LXXVI. Um wæth thær lagh warthær foræ innam LXXVII. Um man rishær annærs hæft . LXXVIII. Um man hoggær i annars kogh Tredie I. Um man fkifter jorth with annær II. Um man wil fæliæ fin jorth. III. Bog. Af man mælær til ftathz with annær um jorthæköp IV. Um jorthæfkiftæ 200. 202. 204. 206. 206. VI. Um mylne ok then thær laghæhæfth far a hennæ 208. (42*) V. Horæ man fkal fin mylnæ biuthe VII. Um the damma öthæ ligga. VIII. Um öthe thorp. IX. Man ma æy fælice fin kone jorth X. Um börnnæ fæ thær in worthær takæt til gömæ. XI. Horæ börn mughe thærra jorth faliæ XII. Um mæn fkil um wagh XIII. Um man lær annær fin wapn ok dræps thær man mæth thæm XIV. Um man lær annær fin wapn ok færæs man mæth XV. Um wathæfaar XVI. Um hion lyufees fræelfæ XVII. Um threel kombær i land ok wigher fik with kone. XVIII. Um man hittær fin thræl. XIX. Um man tapar fit ok far letændæ at ok wil nokær flath ranfake XX. Um man far æftær fit hors at letæ XXI. Um man hittar fit hors at annars XXII. Horæ man a at takfætta fit XXIII. Um then thær hæften gar afhande XXIV. Um then ær uten landz thær i tak gek foræ . XXV. Um fæshouæth war fwa got fum half mark. XXVI. Um mandrap theær böt worthær förftæ fal XXVIL Um hin theær drap fæciær hins dræpnæ frændær. XXVIII. Hwilkin bötær a at takæ XXIX. Um frænfumæ a möthærnnæ XXX. Um hanum dragh thær böter fkal taka XXXI. Um hin dör thær man drap. XXXII. Um fæthærnnæs kol XXXIII. Um arf XXXIV. Um nokær kallar a annar foræ giald XXXV. Horæ mykæt husfrö ma forgöræ XXXVI. Um man worthær galæn XXXVII. Um bi flyghæ bort. XXXVIII. Um konæ takær en löpæman XXXIX. Um man fæl annær hors. XL. Um fkapath klithæ. XLI. Um manz fæ dræps i wang. XLII. Um man flar træ XLIII. Um man lær annær fin hæft XLIV. Um man fætter fin kifte at gömæ til annær . Side 210. 212. 212. 216. <-218. 218. 220. 220. 222. 222. 224. 1 226. - 228. - 230. -232. -234. - - 236. - 238. -240. -242. -248. -250. - 252. 254. 256. 258. - 260. -262. 264 -264. 266. 270. 270. 272. 274. 276. 276 278. XLV. Um bondens egbæet worthær bortæ XLVI. Um mandrap ok konungs ræt Side 280. 282. XLVII. Um fleræ æræ i fylghæ math at dræpe man 282. XLVIII. Um fyrtyugha markkæ mal. 284. XLIX. Um faar 286. L. Um bondæ ftæfnær annær til things 290. LI. Horæ umbætlisman ma föka thre mark a förfice thing 282- LII. Um thynfnæth 292- LIII. Um umbætlizman worthær fiælf ftolæn LIV. Um affaræfæ 294- 296- LVI. Um umbæthzman takær up fæ LV. Um man hittær hors a fin maark LVII. Um utlænning dör LVIII. Um wrak af haf LIX. Um wrak af forthæ LX. Um man fighlær hart wæther LXI. Um Skip wraks in ok folk a LXII. Kombær fifk in wrakændes LXIII. Um konungs laughftuth LXIV. Um umbæthzman bethæs konungs ræet. LXV. Um umbæthzman kaller man til things 300. 304. 304. 308. 310. 310. 312. 312. 316. - 316. 318. LXVI. Um bonden ftar foræ mæth logh 320. LXVII. Um bonden kombær æy til förfiæ thing 322. LXVIII. Um bondæn liufæs a hændær fyrtyugh mark fak LXIX. Um man dör inne at annærs 324. -324. Anmærkninger. Første Bog. 1. Capitel. Döth at liucendæ er en urigtig Læsemaade, s. Not. 5, maaskee fremkommet derved, at Afskriveren har skrevet at istedet for æth, d. e. eller. 2.. Capite!. Hun giætæ &c. at giætæ, vogte, passe paa, efterfee, isl. at gæta. Jaucer them um, at iæuæ, ist. efa, at tvivle; skrives i J. Lovs Fortale eua, jvfr. Anchers Ordforkl. til den Jydske Lov S. 109, voc. euer. Til fyrtyugha ukcer cerce aldz; wæræ aldz, at være tilende, af alder, al, ist. allr, heel, al; saaledes sige ogsaa de Svenste: Jommaren er all, Sommeren er forbi, Ihre Glosf. I. 79; paa samme Maade bruge Tydskerne Ordet: all; f. Ex. unser Wein ist all. Math that ence, allene paa det Bilkaar. 3. Capitel. Munce, Plural. af mun; ist. munr, Plur. munir; cfr. Glosfar. Edda II, p. 733; betegs ner 1. i Almindelighed Ting overhovedet, noget, som i Valdem. Sjell. L. II. 25: steen ællær reep allar nokre andre flike muna; - hors ællær nöt ællær nokær then mun theær man fkal win hauæ til köps, E. S. 2. III. 54. Naar det hedder i Kong Eriks 2. I. 42: huat fum the uuinnæ æntingh i köp ællær i falæ ellær mæth andra muna, saa indbefattes ogsaa her Ordets Betydning under den vidtomfattende af Ting, men jeg har troet det meest passende, at oversætte det der ved: Maade. Stundom staaer det næsten overflødigt, som i II, 51 (S. 138): AEr that um fars mun, er det om Saar, om noget Saar; her at forklare det om Saarets Aabninger, hvorom munnæ bruges i II. 38, vilde være tvungent. 2. betyder det, som i dette Capitel, Midler, Gods, Formue, dog, som Sammenhængen viser, egentlig Løsøre, (som Loven ellers sædvanlig falder fæmunæ, I. 5.) 3. Værdi; husfrö ma æy mer afhænde en fem panninggæ mun III. 35, jvfr. II. 46. Skaan. 2. II. 4. 4. Capitel. Bonden theer &c. Da her er en Uorden i Constructionen, synes der at maatte læses som i de nyere Haandskrifter Um bonden &c. Jamlingga. Anchers Ordforkt. S. 327. Om Betydningen af Udtrykket lægge fælugh (andre Steder: lægge i fælugh eller fælagh) fee Anchers saml. Skrift. II. S. 362 ff. jfr. Lovens I. 10. 5. Capitel. Flat, ist. flet: Suus, deraf Fledföring, ivfr. Anchers Ordforkt. S. 311 og St. Thorlacius om det gamle nordiske Lovsprog S. 177. Jeg har overfat flæet paa dette og flere Steder ved Fællig, fordi disse to Ord jevnlig bruges i Loven i samme Betydning, hvorpaa især I. 11 og 14. tjener til Beviis. J L. I. 19. gjøres der derimod Forskjel paa begge. Tha ris thor cengin houcetloth &c. s. Anchers samt. jur. Skrift. II. 382. jvfr. Lovens I. 26. I Oversættelsen A. hedder det: da udkreffuis der ingen Hoffuidlaad 2c. Utarf, fan efter Sammenhængen og Capitlets Slutning, ikke være andet end det folgende Capis, tele utaruæ, d. e. Udarving, Arving, som er udenfor Fællig. At det skrives arf, ikke aruæ, som ellers sædvanlig, kan ej godtgjøre, at det skulde betyde Arv; det islandske arfi, Arving, skrives i vore gamle Haandskrifter i Flæng snart arf, snart aruæ. 7. Capitel. At quæences, ist. at qvongaz, at tage sig en Stone, gifte sig. Num thees at ence, undtagen det ene, det Tilfælde allene undtagen; hedder ellers sædvanlig num thes (eller thys eller theet) ence, I. 5, 19; og undertiden flet hen thæs enæ, I. 9 o. fl.; num ɔ: uden, nisi, (ist. nema) maaffee contraheret af det ist, numinn, borttagen, af Verbum at nema. (Ivfr. Anchers Jodile Rob G. 336); jevnlig bruges de ligebetydende übtest: uten thes, I. 31, uten thes ence og men In Lov that enæ; III. 31. te n Er man far, som faaer Mand, bliver gift; ær er det istandsfe Pronom. relat. er, (som, der) men forekommer fjelden i vort Haandskrift, som sædvanlig har ther; derimod has Cod. F. næsten altid ær iftedet for thær. Capitel. Father cer höghree with fince börn i alle genmcelce fulde egentlig hedde: Fader er i at Gjenmale højere end sine Bern; hvoraf Meningen ikke fan være anden, end den i Oversætt. angivne; ogfaa i Cod. V., hvor nogle gamle Orb forklares i Haandskriftets Slutning, oversættes denne Talemaade ved: at stande bedre til troende.. Latha, taante, gav tit Laans; ist. at lá, imperf. léda, Glosfar. Edda II, 708. Det i Not. 7 anforte Tillæg maa vel ansees som ægte, da det har hjemmel i de fleste Haandser.s iøvrigt forandrer det ikke Meningen, men gjør den tydeligere. 1980 9. 336 Capitel. That er that holl i hæfthee; hæell (ist. helld) er Præf. Indicat. Act. af at hallda, holde, besidde. Jovrigt synes der at være nogen Norden eller Mangel i Constructionen: tha ar barnnabarn that... meeth logh; at wæræ math logh eller with logh er vel et sædvanligt Udtryk, for at betegne, at Nogen er berettiget til at føre Beviis paa den sædvanlige Maade ved Medeedsmænd, men det staaer da uden Objekt, fordi Verbet: at være ikke kan have noget; maaskee skulde der staae wær (af at wæriæ, at værge) istedetfor ær. At logh betyder enhver Beviismaade i Almindelighed, og isærdeleshed det Beviis, som bestod i Par tens og hans Medeedsmænds Ged, derom kan efterfees min Disfertat. de ufu juramenti in litib. proband. Sect I. p. 32-49. (danse Oversættelse i Nyt jur. Arch. XIV. S. 26 ff.) 11. Capitel. stage Maghan, Maag, iet, mágr; bruges om enhver Besvegret i Almindelighed og isærdeleshed om Svigerson; jvfr. Dreyers Nebenstunden S. 50. Förcen han taker fin fons konce til hande; til hande (det islandske til handa) udtryk. ker vel, at det nærmest skeer til hans egen Nytte, at han tager Svigerdatteren i Huset, jvfr. Talemaaderne: at wits til hande i Staan. 2. I. 26; hinæ ær markæfkiæl ær til hande foræt, St. £. IV. 27; wæriæ hanum til handa, Sfaan. L. IV. 15; nytæ fik thæt til hande, Er. S. L. III. 54; ligesom til handa betegner: til Fordeel, til Nytte, saaledes betyder derimod a hand eller ofna hænder og a hænder (isl. à hendur) at noget er En imod, f. Er. Sogsmaal, Dom, Vidnesbyrd; tha fkal ar witnæ a hændær E. S. L. II. 51 (S. 138); fange hanum dom a hændær, III. 26; jvfr. min Disfertat. de ufu juramenti Sect. I. p. 50. Not. (bans Overf. i N. Jur. Arch. XIV. S. 75-76. Not.) Wirning, isl, virding, Vurdering; af: at wirthæ (ist. at virda), vurdere; fkrives undertiden og udentvivl rigtigere wirthning, som i I. 48. II. 51 (S. 136) tales om böte wirning, Vurdering af Boder, og om at wirthe böter. III. 23. (ok take ut the wirthning thær han köptæ fæshouæth math) fan wirthning ikke betyde andet end Værdi, den Værdi, som var givet for Kreaturet, Kjøbes summen og naar det hedder i den utydelige Overskrift til I. 42. um börnæ wirthning i fælugh, har maaskee Ordet der samme Betydning, og det maatte da hedde: Om Børns Værdi i Fællig, hvilket jeg i Overeensstemmelse med Capitlets Indhold har overfat noget frit: Om Berns lige Net i Fællig. - Tha bitær them dengan arf for that cer fum brutice foelugh; naar Ancher (Jydske Lov S. 301) forklarer at bite, eller, som det hedder i Jydske Lov, beta, (i Talemaaden: arf beter arf i alla fkifte) ved at fratage eller formindske, ”fordi det udentvivl har nogen Samfund med at bita, at bide," faa er denne Forklaring noget tvungen; rimeligere synes den at være, som Videnskab. Selse. Danske Ordbog har optaget under Ordet Arvebit, hvor at bede antages for en gammel Form af at binde (jvfr. Ihres Glosfar. voc. binda, bita og beta, og Glosfar. Edda II. 585 ”bitt pro bind”) og Arnæbit bliver da: Arvs Sammenbindelse d. c. Forening eller Sammenlæggelse, hvilken Etymologi i det mindste godt passer til Betydningen af Arvebed, hvorom fee lovens I. 30 og 37 Cap. og Anchers saml. jur. Stift. II. 357-358 og 367 368... Then time thor han lyusor, naar han lyfer 2c.; time betyder, som det islandske timi, Tid i Almindelighed; jeg har derfor oversat then time, efter Sammenhængen paa dette Sted, ved: naar; jvfr. Anchers Jydske Lov 357. 12. Capitel. Thar han haucer barnnæet mynt; suide egentlig hedde: dengang han har faaet Barnet at raade for, eller: dengang han har faaet eller erholdt Barnet; at mynda fynes nemlig at oprindelig at bes tyde: at raade for, volde; deraf: faae, erhelde; Ihre (Glosf. II. 206.) forklarer det ved vindicare og ubleder det af mund, præfidium, tutela (maaskee det islandske mund, der betyder Haand, og derfor vel kunde bruges til at betegne Beskyttelse, og ligeledes Magt og enhver Raadighed). Anchers Etymologi, i Saml. Skrift. II. 371. Not., af mundur, Morgengave, er neppe heldig. Med den ovenfor angivne Betydning stemme følgende Steder vel overeens: fwa mykin lot fum han myndær eftir kunu fince St. L. III. I.; at myndee manz lot St. 2. 1. 23; at mynda arf, Vald. Sjell. L. I. 1. 19; forthy han hauar that cy math barn mynd V. S. L. I. 1. jvfr. I. 1. 11; foruten han haucer henne barn mynt, Er. S. L. III. 9. Cod. V. forklares Talemaaden myndoe moeth barn (meth er paa dette Sted tilsat i de nyere Haandskrifter, fee Not. 93) ved: at affle barnn och arffwe meth barn. Maar iøvrigt Ancher, Saml, Skrift. II. 372, siger, at Eriks Lov i dette Eapitel, ligesom Jydske Lov, kun tillægger Faderen lige Lod ved Datter, dersom ingen Son er til, saa har han her fulgt Ghemens Udg., der har optaget de nyere Haandskrifters urigtige Læsemaade, som er anført Not. 99. Efterfte, egentlig bagerst, hvad der kommer fidst; ist, aftafir; Comparativet aftræ, ist. aftari, forefommer i Lovens III. 18. 16. Capitel. Gangaarf; om dette Ord see Anchers saml. Skrift. II. 376. ff. 17. Capitel. Um d. e. lige; skrives ellers sædvanlig am; æm wael, em mykæt o. f. v., s. Anchers Jydske Lov S. 309. Fræenfumce, Stægtsfab, ist. frændlemi. 19. Capitel. Num thes at han crucer fwa ftorce aruce. utcen flöke frithfön a fit möthrænce cellor dotcer at &c. Som Oversættelsen viser, har jeg forstaaet dette vanskelige Sted paa den Maade, at jeg, uagtet Punktummet efter aruæ, har trukket uten til dette Ord og ved utæn underforstaaet fleet; Ordene: (43) flökefrithfön... dotar har jeg betragtet som en Parenthese, der forklarer det Foregaaende ved at anføre et Erempel paa, at Slegfredbarn kunde arve Noget, nemlig paa modrene Side. Denne min mening har jeg fundet bestyrket ved Oversættelsen A., hvor det hedder: da thager the ingenn Hoffuidlaad, udi nogit goed, udenn Slegefredsonn och datter paa sitt mødrene arffuer saa stoer arffue, adt Faderenn gior o. f. v. 21. Capitel. Jortha dolce; Trætter, Processer om Jord; ist. deila, -en Trætte; Ordet jorthædæle forefome mer ogsaa i Bitherlagsretten Cap. 7. (Script, R. Dan. III. p. 162); ivfr. Et. L. I. 26 og Christ. d. stes 2.6-15-6. At fkilice, ist. at fkilia, betyder oprindeligviis at adskille; deraf kommer den intransitive Bemærs felfe, at være uenig, jvfr. St. L. I. 4, 27; IV. 7 og Chr. d. 5tes 2. 1-16-15. ”Skille Sandemænd ad” og den transitive: at domme, afgjøre en Tvistighed, ivft. J. L. II. 19; i dette Capitel forekommer Ordet i begge Bemærkelser. Horce my kat kera fang war &c.; jeg har her oversat efter de fleste Haandskrifters Læses maabe: there fang: Debet keræ fang forekommer intet andetsteds, og er rimeligviis en Skrivfejl; dog maa jeg tilstaae, at den ellers vel skrevne Cod., F. ogsaa har keræfang; da nu endelig Cod. A. har kæræfang, og fang (isl. fáng) betyder Erhvervelse, ogsaa erhvervet Ejendom, Formue, saa kunde man maastee an tage, at kæræfang var den Erhvervelse eller Formue, hvorom der var Tvist (kæræ); dog forekommer dette mig at være tvungent. Oversættelsen A. har i Slutningen af dette Capitel det samme Tillæg, som Cod. K., fee Not. 53. Jvfr. iøvrigt med dette Cap. Nyt jur. Arch. XVII. 149. 23. Capitel. Ok hwat fang cer; egentlig: hvad der er erhvervet jeg har oversat det: ”hvad der er Kjøbe jord," og ligeledes siden ær thær nokær fanggæ jorth ved: ”er der nogen Kjøbejord," fordi Lovene bruge dette Ord i en saa vidtloftig Bemærkelse, at al Jord, som ikke var Arvejord, derunder indbefattes, jvfr. det følgende 24 Cap. og Anchers Skrift. II. 356-357. 350-357- men i Sjellan Bygden; da det følgende Cap. siger, at tolv Mænd i et aldeles lignende Tilfælde skulde udnæve nes af Serredet, forekommer det mig højst rimeligt, at Bojgd og Herred ere to Benævnelfer for een og samme Districtsinddeling; at Bejgd og Herred i det mindste i Skaane var det samme, er utvivlsomt, see Anchers faml. Skrift. II. 757; men i Sjelland vil Ancher, at Bøjgd skal have været det samme som Srgn, fordi Bojgd sættes imod Herred i V. 3. (III.9.) i det der siges: bæfiæ man af bygden allær af hæræth; men maastee er Tillægget ællær af hæræth blot en forklarende Glosses iV. 34. (III. 36.) som Ancher ogsaa anſerer til Beviis, forekommer allene Boigd, men ikke Herred. Derimod læses i II. 51. (S. 132.) Ordet hæ ræetz bygd, og dette kunde give en ny Grund til at tvivle, om Herred og Beigd var det samme; men da man af Stedet selv seer, at der kun skjelnes mellem de to Tilfælde: at boe i Herredsbøjgden og ikke at boe i Herredet, er det snarere et nyt Beviis for, at Boigd og Herred er det samme, og Sammensætningen Hers redsbøjgd maa da vel ansees for pleonastisk. (c) and 24. 339 Capitel. Maeth alla felice; dette math alle er ikke udtrykt i Oversættelsen; det kunde vel betyde det famme, som aldeles bortfælge : bortsælge al Jorden, men snarere er Meningen, at han ej fuldelig, ej med fuldkommen juridisk Virkning, kan bortfælge Jorden; jvfr. I. 33: fum that waræ æy math alle skift. Anneer kofta, paa andre Bilkaar, paa anden Maade; kofi, isl. kofir, betyder Vilkaar, conditio; see fremdeles 2. II. 55: æn worthær fwa at allæ limanæ ligge annær koftæ fum toften ligger. Bidere betyder det Evne, Formue: han hauer thæs æy koft at hæfnæ, III. 48; then thær ful koft hauer til, II. 51. S. 130. 25. Capitel. Eller anncer the börn theer fwa æræ inkomen &c.; saadanne ”andre Born” kunde til Eremp. være Svigersøn eller Svigerdatter, som ved Giftermaal ere komne i Fællig med deres Ægtefællers Forældre, jvfe Cap. 1Q og II. Ær that gört, : er det gjort; er ikke udtrykt i Oversættelsen, da det kun er en Gjentagelse af det foregaaende: warthær fælugh laugh. Tha cer e thaen nærmer thær til houathloto wil witnce; Fælledskab havde ikke altid den Virkning, at Boet ved dets Ophævelse deeltes i lige Dele (Hovedlodder) mellem dem, som vare i Fællig; man kunde ogsaa ved Fælledskabets Stiftelse betinge sig, at Boets Tab eller Fordeel skulde deles i Forhold til hvad Enhver havde indfort, ivfr. Anchers samt. Skrift. II. 362-363. og Vald. S. L. I. 2. Men Præs fumtionen var altid for, at Boet skulde deles i Hovedlodder, saaledes som dette Capitet viser; Boets Deling i Hovedlodder betegner dets lige Deling, dog med den Undtagelse, at Datter altid kun fik halv Lod. Om Udtrykket tha ær than nærmer &c. kan iøvrigt eftersees min Disfertat, de ufu juram. Scct. I. 80. fqq. (Dansk Oversætt. i N. Jur. Arch. XIV. 64 ff.) 28. Capitel. Wagh, Side, strives i Jydske Lov sædvanlig Wagh, see Anchers Udgave S. 363; Ordet fores kommer ogsaa i Staan. L. II. 3. J Vald. S. L. I. 2. hedder det: ok æruæ the börn arf bægge wagnæ 2:, og arve de Bern paa begge Sider; dette wagnæ fynes at være den gamle Pluralis af wagh, fom siden er blevet til weghna (vort Vegne), hvilken Form forekommer i 2. I. 29 og i nyere Haandskrifter næsten altid istedet for wagh, 29. Capitel. Gulden, particip. af at gialde, (ist. at gialda, goldinn) at betale, erstatte. 30. Capitel. At cengin theær laugh arf æer &c.; udentvivl skal der, som i de fleste Haandskrifter, læses ær istedet for thei; det sidste ær bliver da ikke Præfens af Verb, at være, men Pronom. telativ æer, som; hvorfor (43*) der ogsaa paa dette Sted læses thær i de fleste Haandstr.; Meningen er da: at ingen (Urv) er Lavarv, som skal bede anden Urv, eller, som jeg noget friere har oversat det: at ingen Arv skal holdes for Lavarv, saa at den skal bede anden Urv; jvfr. iøvrigt III. 33 og Unmærkn. til I. II, Tha icefnces the bathæ fum annet bofæe; da skal de begge jævnes imod hinanden som an det Losore; d. e. Arvene skulle beregnes det fælleds Bo til Indtægt, ligesom andet Lesøre, hvori altid Fæl- Ledskab fandt Sted, jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 357-358. Ok frughan ceruar &c. Her maa istedetfor ok læses, fom i Cod. F., of (derfom) eller om, som i de fleste andre Haandskrifter. Jovrigt synes den hele Sætning: ”ok (of) frughæn.... alle hina andre” at staae til Overflod. 31. Capitel. Uten thes at the take klatha famcen ok then fame reghul ther the fara til; at tage klæder betyder i det gamle Sprog at tage Munkedragt, at gaae i Kloster, see Arvebogen c. 39. Bald. S. L. I. 4. Reghul, det latinske regula, betyder egentlig Lovene eller Statuterne for en Munkes orden, ivfr. Christian d. 2dens geistlige Lov c. 6 og 120: ”De Canniker, som holder deris rette Regel.” Lykla, ist. lykill, en Nogle; frives i III. 19 lykil og i Jydske L. II. 100 lykel. - Hion, isl. hión og hiú, Familie, Tyende, Huussinde; frælst hion, annötught hion, III. 16. Stundom betyder det Ægtefæller, St. L. L. 8, J. 2. I. 5; deraf lionælagh, Egteskab, i Lovens III. 17, St. Kivleret c. 19; at hiences, at gifte sig, L. III. 17; og hionceskiæelnat, (iel. hiónaskilnadr) 2gte fabsstilsmisse, St. Kirker. c. 13. Ey thes fither, ikke destomindre; father, d. e. mindre, det islandske fidr; ivfr. III. 48, 49. Det samme betyder aldre thes fithær i III. 31, hvor aldre (aldrig) blot er den simple Nægtelse: ikke. Naar Ancher derfor tvivler, om Læsemaaden i J. L. III. 23. (ivfe. Anchers Anmærkn. S. 287-289) aldrigh thi fither er rigtig, fordi disse Ord, efter hans Mening, fulle betyde: aldrig siden, hvorimod de trykte Udgaver og de plattydske Oversættelser af Loven paa dette Sted udtrykke sig bekræftende, saa er denne Tvivl uden Grund, da Ordene aldrigh thi fithær just ogsaa indeholde en Bekræftelse (ikke destomindre). Krabbes Oversættelse (nicht schuldig &c.) er derfor ogsaa urigtig. Paa denne Anchers Fejltagelse har allerede Grundtvig gjort opmærksom i Dannevirke I. 56. Not. 33. Capitel. Upruflce, eller snarere upryfice, at omstode, tilintetgjore; ist. at rifta, omstøde, ophæve, refcindere. Ok thingmoen kule thes frænder tiltaka &c.; jeg har oversat theæs ved: saadanne, som om der havde staact thæsfæ, ist. þessi (jvfr. Udtrykket thæffe lund og thifi lund, paa saadan Maade, St. Kirkeret c. 10). Dette Ord thes (i adskillige gode Haandskrifter: thys) bruges ikke allene, som Genis tivus of Prenom. Demonstrativum, dens, dets (ist. þels) f. Ex. bötæ æy foræ gærning thes, dets. (Barnets) Gjerninger, St. L. III. 18, men ogsaa der, hvor vi bruge: den, det eller der; f. Er. fare til thes manz ær han wil, St. 2. II. 14; thæs ena at, det ene undtagen, undtagen at; at han er fandær (bana) at thæs dræpne, at han er den Dræbtes fande Banemand, St. £. V. 38; hauæ til thæs twiggiæ manna witni, have to Mænd til Bidne derpaa, St. L. IV. 20; ogfaa for des eller desto; thæs meræ, St. Kirker. c. 4; ay thes fitlær, ikke destomindre, o. s. v. Naar det i Lovens II. 26 hedder: ok thos han a at næfnæ hanum landbo of &c., faa fynes thes at betyde det samme som ellers thæs enæ: allene i det Tilfælde; og skulde altsaa egentlig oversættes: og allene i det Tilfælde maa han udnævne Landbo, dersom o. s. v. Ok the fkulce wrakcelot i bære, og de skulle skifte Godset efter Lodkastning; ordret: og de skulle indbære Kastelod; at wræk eller at wrake betyder at jage, drive, kaste, II. 57, III. 20. jvfr. Anchers fami. Skrift. II. 301-303; at bæræ wrake lot i er det famme som Islændernes at bera hluti i fkaut, at faste Lod; til den paa Skifte brugelige Lodkastning sigter St. L. III. 11. og Andr. Sun. III. 3. Nærmere Oplysning derom giver Magni Lagabæters Gulethingslov Landabrigdi cap. 3. An tho at the arce cey fufkaen, skjøndt de ikke ere Sodskende; jvfr. I. 21. Ok ftar hans eghn urufin, og hans Ejendele dog stane uryggede: urufin synes at komme af at riúfa, Particip. rofinn (ist.) at opløse, rive istykker. War ok nokat barn föd thær hin skulde ceruce theer borte cer; efter Ordene skulde det synes, som om Talen var om et Barn, hvem den Bortrejste skulde arve, og saaledes synes virkelig Stedet at være forstaaet i Oversættelsen A. ("Bliffuer oc nogitt barnn født, der hannd arffue schall, som bortte aff landit ehr c.”); men med Hensyn til det Folgende, især de Ord: at thæt (Barnet) ærfdæ hin math rætte, har jeg troet at maatte oversætte: et Barn, fom er berettiget. tit at arve ham (den Bortrejfte). Ok aruinggy gange tho fum fannæendæ æer til, og Arvinger skulle de være, fem efter fandt Vidnesbyrd ere det; ordret hedder det: og Arvinger gange til, som Sandhed er; om Ordet fanniende see Unchers J. Lov S. 342. 34. Capitel. Leghawærk fan vel ifølge Ordets Sammensætning ikke betyde andet end Arbejde, som forrettes for Lon eller Leje; i Lovens III. 18. og Sf. 2. VIII. 2. forekommer leghe, Leje; i J. 2. III. 2. leghedreng og i St. £. VII. 15. leghebion. - Utan landz aller af landes; de sidste Ord ællær, af landes ere ifte oversatte, fordi jeg ikke indseer, hvad Forskjel der er paa, at drage udenlands og at drage af Landet; de nyere Haandske. læse ællær innen, og denne Lasemaade følger ogsaa Oversætt. A. Jovrigt betyder land her, som sædvanligen i vore ældre Love, ikke Rige, men Provinds; men da denne Ordets Betydning ogsaa er bekjendt fra Chr. 5tes L. 6-13-13 0g 3-14-1, har jeg her og flere Steder (f. Ex. I. 22) beholdt Ordet, uden just altid at tilføje, at derved skal forstaaes Provinds. At the hauce hanum hwærkin fwa fær fpurt um fin eghan wift celler i nokræ andra ware; Drdet sæer hører til de følgende: um fin eghan wift; fær, ist. fér, betyder: for sig selv, allene, særskilt, jvfe. II. 33. ok hoggær hwær therræ fær af lim (egentlig lim fær af). Cod. Y. har den urigtige Læsemaade: feet;-wift er Bopal, Opholdsted, betyder ogsaa paa andre Steder: Underhold ning, Mad, see 1. 41 i Overskriften, III. 57, S. L. III. 6, alt ligesom det islandske vift; at wæræ for um fin eglæn wift betyder at være i sin egen Bopæl, eller at have sin egen Bopæl for sig selv; faales des hedder det i I. 45: at man wet, at han er fær um fik, at man veed, at han lever for sig selv, jvfr. bet analoge islandske Udtryk: hann var fér um mat, han spiste allene, for sig selv. - AEllær i nokræ andree ware, eller i (med) nogen anden Ejendom; war a synes ikke blot at betyde Bare, merx, men eg, fom Ihre figer i Glost. II. 1042, ”qvamvis fupellectilem aut rem familiarem.” Dog man jeg tilstane, at jeg ikke er ganske vis paa, at min Oversættelse af dette Steb er rigtig; maaskee er ware snarere Vers bum: at være, (i Cod, Y. Iafes virkelig wæræ); ved andreæ maatte da underforstaaes wilt, og det vilde hedde: eller at han var i nogen anden Bopæl. J Oversætt. A. lyder dette Sted saaledes: att the haffue om hannem aldrig saa serdellis spurt, huerckenn om banns Kaastning eller om anndre Vare, saa att hand var stifft fra thennem 2c.; her er ved wift forstaaet Underholdning, ikke Bopæl. Forfattes ren af Oversættelsen B. har taget sig Tingen meget let; der hedder det: ”oc de skulle sværge hannem til eller fra; vare det saa, at hand var fra dem skildt;" faameget feer man, at han har trukket waræ til det følgende fwa, men den folgende Construction er aabenbar derimod. J Cod. V. er Stedet endnu forstaaet paa en anden Maade: ”at the haffue hannom faa huercken feeth eller fpurdt eller wiifte y noger maade, at hand wor faa fraa dennom Ikifft.” Detharding har i sin Oversættelse aldeles udeladt dette Sted tilligemed den folgende Deel af Capitlet. Gita, at funne, ist. at géta, jvfr. Anchers Jydske Lov S. 316. Alz ikky, aldeles ikke, aldeles intet, ivfr. f. 2. III. 20, St. Kirker. c. 23, Wald. S. L. I. 20. Thar han er fyldugh at hauce, fom han er berettiget at have; fkyldugh, fkildugh, Skildigher og skyld, (ist. fkylldugr), betyder ellers sædvanlig forpligtet, skyldig, f. II. 26, 66. J. 2. II. 9, 54; St. f. I. 11, XV. 4; men Sammenhængen paa dette Sted viser tydelig, at det her maa overs sættes ved: berettiget; og i denne Betydning forekommer det ogsaa i III. 17: tha hin, thær hanum a, ar kyuldugh at hauæ (hanum). 35. Capitel. Bitin, see Unmærkn. til I. 11. Særlöftce, jvfr. II. 35, Bald. S. L. II. 9; Adv. færligen, færskilt; skrives maaskee rigtigere færlæfte, som i nogle Codd., da det synes at komme af at læfæ, eller lefa, samle, jvfr. Ihres Glosf. voc. læfa (II. 37); færlæfte betyder saaledes: samlet for sig, o: særskilt, jvfr. den ovenstaaende Anm. om Ordet fær. Dette og de to felgende Capitler synes at burde have havt deres Plads strax efter Cap. 30, hvor der handles om Lavarv. 36. Capitel. Hwat there kombær af a borth ok a bruth ftok, hvad deraf anvendes til Huusholdning og Udstyr; om jeg har truffet Meningen af dette vanskelige Sted, ter jeg ikke afgjore; jeg har ved borth forstaaet Bord og meent, at derved figurligen betegnes Huusholdning (hvad der gaaer med til Bordet); ogsaa hedder det i den gamle Overs. A: ”Alle de arfue som Husbonden annammer ind udi boed, huad heller den kommer paa Borditt udi Forthæring thennem emellum eller udi ob zc..” Rugman synes deris mod ved borth i Parelletstederne St. 2. I. 13. og II. 1. at forstaae: bort, naar han siger: ”borth betyder alt bet fo alt det som bort kommit år à warande Ektenskape” (see Ordalista ved Hadorphs Udg. af Skaanske Lov, voc. bort) og hermed kunde Læsemaaden i Cod. E. abroth (det islandske á braut) stemme overeens; men det er at mærke, at det særdeles gode Haandskrift Cod, F. lafer: bordh. Bruthftok troer jeg egentlig betyder Brus dehuus (ist. ftokr, Stokværk, Huus); det er da brugt figurlig for Udstyr, Medgift og Bryllupskost (hvad der gaaer med til Brudehuus); heri synes ogsaa Rugman at være enig, naar han siger: ”brudstok : hems manfylgia, dos, Brollopskost och annat sådant, dy stock betyder huus och gård och det som giffwes til brudz stock, det gifwes til brudens hemfylgd, når hon refer boo.” Derimod forklares bruthftok heel anderledes i Cod. V., nemlig ved ”Fortæring inden Fællag” og denne Forklaring synes ogsaa Forfatteren af Oversæta telsen A. at have antaget (udi Forthæring thennem emellom), men jeg feer da ikke, hvorledes man skal kunne forklare fig Ordets Etymologi. Jøvrigt synes ogfaa Ihre Glosf. voc. Stock (II. 778) at have forstaaet Ordet omtrent paa famme Maade, naar han siger: ”notat masfam communem, quam conferunt conjuges ad necesfarios rei familiaris fumtus;" han forklarer fok ved Capital (fors v. fumma pecuniæ), men hvad skal da forstanes ved bruth? At man giter retha görth ofnæe hwart that cer komat; ofnæ eller ofna, det samme fom uppa, oppe, (ist. uppá), paa, op paa; lewært, isl. hvert, hvorhen. . Cod. H. I. P. indskyde cey efter gitar, see Not. 20; denne Læsemaade er fulgt i Dvers. A. og synes virkelig at have nogen Hiems fee Not. 20; mel i Andr. Sunesens I. 5: ”E contra marito, cui pro libito fuis eft uti licitum, fi quid in quoscunqve ufus difiraxerit: non recompenfabitur ab uxore vel ejus hæredibus ab hujus hærede. Siquid tamen de pretio mariti remanere conftiterit inconfumptum ipfi vel ejus hæredi relinquitur indivifum. " Tha agha the cy that at fylle. hwærkin hans konæ ok ay hans aruinggy, da skal hverken hans Kone eller hans Arvinger svare dertil; at fyllæ, ist. at fylla, egentlig at fylde, erstatte, jvfr. Bald. S. 2. I. 17, deraf fulnaeth, ist. fullnadr, Fyldestgjørelse, Vederlag, (see længer hen i Cap.) jvfr. Bald. S. & III. 13. (Anchers Udg. S. 594). Læsemaaden i Cod. P. og U. (hennæs aruingær for: hans aruinggy) synes, med Hensyn til det ovenanførte Sted af Andr. Sunesen og selve Capitlets Slutning, at være den rigtige, jondt den ikke findes i ældre Haandskrifter. 1 Late frughan fwa myket ut fum eftær er mæth tyltæreth ok twiggy manne witnce; med Tyltereed og to Vidner skulde hun nemlig bevise, at der ikke var mere tilbage i Boet af Mandens Arvelod, end hvad hun havde udredet. Arucdelce, Arvefager; egentlig Arvetrætter, see Unmærkningen om jorthædælæ S. 338. 38. 344 Capitel. Yfæld, ist. vefælld, Elendighed, Ulykke, Fattigdom; Adjectivet fælugh, usfel, fattig, for rekommer i I. 34, og i III. 48. Formen: ufael. Arfftatha, arveberettiget; formodentlig sammensat af arf og ftathæ, rimeligviis det islandske ftaddr, bestemt, fastsat, conftitutus. Skicember, ist. fkémr, fortere (om Tiden). Tha er han fik nærmer at refa til fit eghcet fræelfa ok til eg hat wald, da cr han (de, Mand og Kone) nærmere til at faae deres Frihed og Uafhængighed tilbage; ordret skulde det hedde: ba er han nærmere at rejse sig til sin egen Frihed og til egen Raadighed end o. s. v. At hauce han til fleetföring; han er her, som paa mange andre Steder, den islandske Accusativ (hann), hvor vi bruge ham; i de nyere Haandskrifter forvandles dette han sædvanlig til hanum eller ham. 39. Capitel. En hwat fum han hittar at bryte, skulde ordret hedde: End hvad (hvorledes) han kommer til at forbryde fig; da hitter her blot udtrykker det Tilfældige eller Uvisse, har jeg ikke vidst at give det bebre end ved at fomme til at o. f. v.; paa samme Maade bruges det i Vald. S. L. II. 12: of man bittær at göre with annan flera arætheæ. III. 26. bruges Ordet at hitte i Betydning af at opsøge: tha fkal han mæth rætte hitte finæ fæthærnæs frændær at. III. 17. forekommer Participiet hit og i III. 55. Pluralis deraf: hitta: paa begge Steder betyder det: funden. Naar det i Vald. Sjell. L. II. 21. hedder: ok hittar han thær mæth (mæth fieen), betyder det at ramme, træffe, (og rammer ham bermed). Saal, skrives paa andre Steder fal, Plural. falæ, II. 9; Mandeboden deeltes, som bekjendt, i tre Dele; disse kaldtes Sale, rimeligviis af at fælice, overlevere, give. Jeg har i Oversættelsen beholdt Ordet Sal, da intet andet godt lader sig sætte istedet. Barth, frives paa andre Steder bardær og baarth (Staan. 2. VI. 1. Bald. S. L. II. 17, 18) isl. bardr, pryglet, flaget, Particip. af at bæriæ, ist. at beria. Saar, ist. fár, faaret. Thar han haucer mællæn hænder, som har ham hos fig; jeg har forstaaet dette Sted, fom om der stod: tha take ok than the böter theær han hauer &c., fordi denne Oversættelse deels bedst synes at stemme med Capitlets Indhold, deels med flere Haandskrifters Læsemaade (hanum istedet for han), som viser, at man har anseet han for at være Accufativ og ikke for Nominativ; vilde man derimod antage han for Nominativ, maatte theer gaae paa bötær, og Oversættelsen vilde blive: da tage ogsaa de Beder, som haut har (faaer) ihænde. I de to gamle Oversættelser er Stedet forstaaet paa den først anførte Maade. Engan logh a han force fik at fe, ordret: ingen Lov skal han see for sig; d. e. han kan ikke fordre, at nogen, som han sigter, ved Lov skal befrie fig; Verb. at fe bruges paa lige Maade i Sf. L. II. 16: wil han ey logh fe; i 3. 2. II. 98: fe en tolf mens eth af hanum, og i Er. S. L. II. 51 (S. 136): (han) thær bötær fkal fe, ben, der skal have Boder; ivfr. den islandske Talemaade: fiá eida at mönnum, fordre Eed (Hyldingseed) af Folk. 40. Capitel. Uwarandas, ist. óvart og at óvörum, uforvarendes. Afgifts the thær næsta frændær æræ, give hans næste Frænder Slip paa ham; afgiftes betyder ellers at bortgiftes, giftes ud af Fællig, Vald. S. f. I. 1. 1: æn of afgiftes fön ællær dotær; men paa dette Sted kan det ikke betyde andet, end at opgive, give Slip paa, og i denne Betydning finde vi det brugt i I. £. III. 63: röwær umbesman them at nokre the kofta fyrræ æn the afgiftæs 3. £. III fixlux, rover Ombudsmand nogen af disse Koster (indstrandet Gods) fra dem, førend de selv (de Slib. brudne) give Slip paa dem; Biskop Knud oversætter: antequam refignaverint. one) give S - Ogsaa hedder det i Overs sættelsen A. paa dette Sted: offuergiffue the hannem som hans næste Frender erre o. s. v. 41. Capitel. Difk, ist. difkr, egentlig en Tallerken, ogsaa Bord; veb at oversætte det ved: Mab, har jeg troet bedre at udtrykke Meningen. Jat, lovet, Particip. af at tattce, ist. at játa, fige ja til, samtykke, love; i Valb. S. L. I. 24 forekommer Imperfectum: jattæ. Tham thar han hauer til fit worn lyusd, den, som han har lyst til Tinge som sin Værs ge; ordret: den, som han har lyst til sit Forsvar. Forfighæ, nægte, vægre fig ved; S. L. I. 49: Reep ma enge man forfeghe a by; jvft. J. £. II. 76, hvor adskillige Haandskrifter have forfake. 42. Capitel. Om Overskriften til dette Capitel fee Anmærkn. til I. II. Det kan forresten endnu bemærkes, at Cod. V. har winding istedetfor wirthning. Arftaka, ist. arftækr, arveberettiget, Arving; ifølge Capitlets øvrige Indhold synes ellers Talen at være om Arveladeren, og ikke om Arvingen, og saaledes har den forstaaet dette Sted, der i Cod. Q. har tilføjet som Rettelse: jordh giffuæn aff noghen der de erre rætte aruinge till; men alle andre Haandskrifter og begge de gamle Oversættelser stemme overeens i Lasemaaden arftake, arfftagher eller aruinge. Ther with then attee them gaf jorthon; her mangler rimeligviis, noget efter Ordene: with then atta, maaffee: at taka arf; og foran them maa endnu tilføjes er eller theer, saaledes som i de i Not. 95 anførte Codd. Jeg har i Oversættelsen forbigaaet denne Linie og trukket den følgende Sæt ning: ar that fwa nær &c. til de foregaaende Ord: fwa manggæ &c., hvorved Meningen i det Væsents lige neppe er forandret. Ifølge det ovenfor yttrede maatte hele Stedet, fra. tha fwa mangga til the take the fwa, ordret lyde omtrent saaledes: da (skulle) saa mange som de ere, der skulle tage Arv efter den, som (44) gav dem Jorden.... er det faa nær, at de skulle tage (Arv) efter ham, Broder fuld Lod og Søster halv, da tage de saaledes (Deel i Jorden). Den kjendelige Uorden, som hersker i denne Construction har jeg troet bedst at hæve ved den ommeldte Sammentrækning. Atta, ist. átti, er Imperfectum af Berbum at aghe (fee Bald. S. L. 1. 12) eller at aa, ist. at eiga, som ikke blot betyder: at have, besidde, men ogsaa at burde, fulle; at the atte at taka æftær han, at de skulle tage (Arv) efter ham, eller at de have at tage c. I Præs. Indic. Singul. hedder det a, isl. á, jvfr. Anchers Jydske Lov S. 291. At take after hans; her bør udentvivl læses han eller hanum, som i de flere Codd., der ere anførte i Not. 98, hvor Læsemaaden ved en Forsømmelse ikke er betegnet med udmærket Stiil. Er that ok fwa handærlæ, ere de saaledes beslægtede med ham; fulde vel egentlig hedde: er det saa langt henne (i Slægtsfabet); Ordet handærlæ, som ellers ikke er forekommet mig andensteds, fynes at betyde: fjernt, langt hen; deels hedder det i Oversættelsen A.: ”Ehr thet saa langt fremb iblant Slegten;" deels er Ordet beslægtet med handærmere, som forekommer i III. 30 og i Sjell. Kirkeret (tha ma bifcop hannum handher mere walke, Thorkelins Saml. af Danske Kirkelove S. 19) og dette Ord kan ifølge Contexten aabenbar ikke betyde andet end: videre, længere frem. Dm Ordets Etymologi feer jeg mig ikke istand til at give nogen Oplysning. Era (the) ok fuzkeen tha ar that ok the famælund; disse Ord synes at stride med Bestemmelsen i Capitlets Begyndelse; Meningen synes egentlig at maatte være: er det Fuldsodskende, da gjelder det forhen Anførte; og saaledes er den ogsaa udtrykt i Oversætt. A., hvor det hedder: ”Erre the Sedskinde tha er thet sammeledis, som tilfornn stander;" men det kan ikke nægtes, at dette strider mod den sædvanlige Betyduing af famælund (ligeledes, paa samme Maade, lund, ist. Maade), med mindre man antager, at nogle Ord ere udeladte f. Ex. fum för ær mælt. 43. Capitel. Brut, brute og brot, ist. brot, Brode, Forbrydelse; at bryte, forbryde sig, begaae en missjerning, jvfr. Anchers Jydske Lov S. 305. At börnnæen cerce ther force fat meeth, at Børnegodset udsættes for Fare; ordret: at Bor nene derved ere (blive) ødelagte; at forfætta, at ødelægge, forede, jvft. Ihres Glosfar. voc. författa. Alfta myket &c.; alfice betyder allerhelst, især da, ligesom det islandske allz, (for: allra hellzt at; f. Glosfar. Eddæ I. 414); alfiæ myket synes derfor ordret at maatte oversættes: allerhelst det er meget d. e. thi det er alt nok, som det hedder i Cod. Q.: Thæt ær nog at han hauer forflaghæt &c.; i Oversættelsen A. hedder det: det ehr noch och alt formegit at hand bortslaer sitt egitt o. f. v. Firmaer, fjernere; dette Comparativ af det gamle fier, fjern (ist. firri), har endnu vedligeholdt fig i Almuesproget i Talemaaden: den fjermere Hest (den som gaaer paa højre Side). Denne Form af Com parativet bestyrker Anchers Formodning i Fortalen til Jydske Lov S. XI, at de gamle Comparativer dannedes ved at foje Ordet: mera til Positiv. En famcen, ist, einfaman, allene. 44. 347 Capitel. Ok ftar mæth hanum, ordret: og staaer med ham, d. e. gjør fælleds Sag med ham, samtyk fer; paa famme Maade bruge Islænderne Udtrykket: ftanda med einum. Oversættelsen A. hedder det: och samtycker thet med hannem. Jøvrigt er meningen af dette Capitel noget dunkel og synes ikke godt at stemme overeens med Parallelstedet i Vald. Sjell, L. I. 13, som forbyder den fuldmyndige Broder, som sidder i Fellig med sine Sødskende, at afhænde fin Broders Jord, forend denne er fuldmyndig, og sin Søsters Jord, førend hun er gift; men ogsaa Meningen af denne Bestemmelse er utydelig. Slutningen af Capitlet: en hwærkæn mö &c. har jeg oversat saaledes, som jeg troer Ordene kræve det, uagtet Slutningen, saaledes overfat, synes at stride mod Capitlets Begyndelse. En bedre Mening giver den gamle Oversættelse A.: ”Menn huerken maa mos eller fuend, then som ikke haffver sinn louglige alder, theris guods affhende;" men for at faae denne Mening ud, maa man slaae en Streg over Ordene: tha ma hwærkin hænnæ brothær ællær um the æræ flere brothær. 45. Capitel. Witær, ist. vitr, forstandig, klog; af wit, Vid, Forstand, I. 7, III. 35. Stothal, Bopæl, Bolis, (af fladr, fast, det angelsachsiske stathol) forekommer ogfaa i Skaan. f. I. 19: hine a ftathil fitiæ &c., jvfr. Ihres Glosfar. voc. ftad, III. J Oversættelsen A. lyder Stedet: ok fæliæ hanum &c. noget anderledes: ”och antvorder hannem sin anpart udi hand, saa hand er for sigh . f. v.” Cod. V. forklares Stædell (ftæthæl) ved: Stedt (Sted). At han er fær um fik, fee Anmærk. til Cap. 34. Ok that cer cen fullcer, orbret: og det er end fuldere. En til konungs ræt; en bør udentvivl udelades, saaledes som i de i Not. 78 anførte Codd. Ufnial, uklog, uforstandig; ist. fniallr, snild, klog. 46. Capitel. I ftufn, i Boet; ordret: i Stuen; skulde maaskee skrives Stufu; det vilde da svare til den islandfle Dativ ftofu, af stofa; dog har ogsaa Vald. Sjell. L. I. 2 ftufn, men n og n kunde af Afskriverne let forverles. I den gamle Overs. A. hedder det: ”oc sider deris moder oc holder gaarden med dennem.” Emathon hun cey er mannafoeft, faa længe hun ikke gifter sig; egentlig medens hun ej er forlovet. Ihre Forhaeghthos, foredes, see III. 35, Bald. Sjell. 2. II. 43; Sf. 2. III. 14, V. I. udleder det af det tydske hegen, bære Omsorg for, hæge (Glosfar. voc. förhægda); i Vidensk. Selsk. Drob. skrives det og forheida. Forfars, forgaaer, af: at forfare, f. Vid. Sets. Ordb. Neftce bruges faalebes oftere for Beslægtet, f. Er. i det foregaaende 41 Cap., og i Vald. Sjell. 2. II. 1: thes döthe næfte, den Dodes Slægt. (44*) 47. 348 Capitel. En er hin half man nærmar thor möthæernes fronde cer, men er Mødrene: frænde een Grad nærmere; Ordene half og man høre neppe fammen; thi hvad skulde vel forstaaes ved halv Mand? men udentvivl er half det samme fom det istandske hálfa eller álfa, Side, der ogsaa forekome mer i Jydske Lov (f. Anchers Ordforklar. S. 321); Ordene theer möthærnæs frændæ æer man da, som en Mellemfætning, forbindes med half, og ordret vilde Stedet lyde: Men er hiin Side, hvor Medrenefræn de er, een Mand d. e. een Grad nærmere o. f. v.; jeg nægter ikke, at Constructionen er noget stiv, men jeg troer neppe, at man paa megen anden Maade kan udfinde en passende Mening. 48. Capitel. Gifterorth, Giftermaat; dette Ord forekommer ogsaa i Sydffe Lov II. 18, og i de gamle svenske Rove (giptarord) fee Ihres Glosfar. voe. Ord, II. 292-293. Spyutsman jeg har ved at oversætte dette Ord, som intet andetsteds er forekommet mig, fulgt Osterfen, der siger: ”at Spydsmand er den, som ingen Bolig eller vis Bopæl har, men er ledig og løs, nævnt of Sppb, fordi han er altid færdig at rejse og har allesteds hjemme.” Hans Forklaring af Ordets Etymologi er iøvrigt, som man let feet, lidet tilfredsstillende. Hr. Professor Finn Magnusen troer, at Spyutsman egentlig betyder den, der var saa fattig, at han ikke var forpligtet til at have andre Vaaben end et Spyd; og hermed stemmer Oversættelsen A. i Hovedfagen overeens, naar det der hedder: ”eller om hand ehr spiudskarll och haffuer icke mere att forsørge ennd Dagh och Vejen” d. e. og er fattig (see denne Talemaades Forklaring i Vid. Selsk. danske Ordb. voc. Dag No. 26.) Dm Forpligtelsen at have visse Baaben see forresten Jydske L. III. 4, Sirdskraa Cap. 34 og Magn. Lagabet. Guleth. 2, Landvarnar Bólkr cap. II. Spak, ist. fpakr, flog, forstandig. Warnath, Borgen, Sikkerhed; i den gamle Oversættelse A: Bissen; formodentlig af at war. na, tage sig vare, vogte sig, f. Ihres Glosfar, II. 1048. Det forekommer og faa i II. 51 (S. 134): tha Skal (han) hanum warthnath fette og i III. 22: ganggæ i warthnæet, gaae i Borgen. Ella, ist. at ætla, fionne, holde for; ogfaa: beslutte, afgjøre, bestemme, s. Lovens III. 26, Bald. Sjell. L. III. 13 (S. 594), Sfaan. L. V. 1; i J. L. III. 68 forekommer Imperfectum athlethe: thot han athlethæ ækki at brinnæ utan fit eghæt, fjendt han meente ikke at brænde uden sit Eget o. f. v. Ordene: horæ han taker theær börnneen takær har jeg ikke overfat, fordi de synes at sinae ganske til Overflod. Thar han gitar nokar fæet a gört mera um arat &c., som han kan udbringe til mere em Naret o. f. v.; synes ordret at maatte hedde: som han kan gjøre mere Nytte af om Afaret o. f. v.; Ihre (Glosfar. II. 513) anfører ikke blot et gammelt Berbum at feta, som betyder at gavne, nytte, men ogsaa et Substantiv fæete (eller feet), Nytte; jeg mener altsaa, at man kan oversætte göre feet a ved: at gjore Nytte af, udbringe til Fordeel. Capitel. Ok tho til jafnathe with andra fufkæn; disse Ord synes at sigte til et Slags collatio borum, jvfr. Parallelstederne Bald. S. L. I. 17, Sf 2. III. 11, J. 2. I. 16 og hvad jeg om disse Lovſteder har anført i Nyt jurid. Archiv XVII. 149 ff. Kombær ok fwa at et fuzkeen &c.; om jeg herfra og til Capitlets Slutning har truffet Meningen ret, tør jeg ikke paastaae; hele Stedet er meget dunkelt, og den gamle Oversættelse A. ligeledes; der hedder det: ”Skier det och faa, at itt Sedschind fanger flere laader, forennd en paa Jordmaal vorder paakast, eller en annden Mand fanger och flere laader y, saamange laader, som han haffver y, da bær hanndt dogh icke mere end enn laad y, fordi maa icke schillis y the parther for thend skyld, att iche var tifformn ladit," fameget fer man imidlertid, at Oversætteren har fulgt de fleſte Handſkrifters Laſes maade clyuias (kloves, adskilles, jvfr. Not, 45) istedet for vort Haandskrifts clyniæs, fom jeg har overfat ved at formindskes (af klén eller klien, liden); men da dette Verbum neppe ellers forekommer, er det maas skee en Skrivfeil; Afskriverne kunde let forverle nz og u med hinanden. Oversættelsen B. er næsten aldeles overeensstemmende med A., kun at Slutningen lyder saaledes: ”fordi at hans maa ej jæfnis, thi at ej var føre loddet.” Begge Oversættelser synes at vidne om, at Stedet dengang, de bleve nedskrevne, har været ligesaa vanskeligt at forstaae som nu. - Jofr. iøvrigt ihenseende til Lodkastningen om Urvelodderne Ans mærkningen til Cap. 33. Anden Bog. 1. Capitel. Bulftoer; ist. bólfr, Sengeklæder, Dyner; Staan. L. XIII. I. I Jydske Love III. 37 hedder det: dynæ. Ble (blær i yd. L. III. 37), ist. blæa, Sengelagen. En kombær fwa at frughan gar til lifs, fan neppe betyde andet end: skeer det, at Konen beholder Livet, kommer derfra med Livet, og deri indeholdes da indirekte en Tilladelse til at dræbe Hoerqvinden tilligemed Hoerkarlen, hvilket Valdemars Sjell. Lov II. 27 udtrykkeligen tilsteder. Ogsaa hedder det i Oversættelsen A.: ”Kommer det faa at quinden bliffuer leffuindis o. f. v. ;" i B. lyder Stedet derimod heel anderledes: ”Er nogen Qvinde sygelig med Barn ved en anden, da maa hendes Mand o. s. v.” Barleka, ist. berlega, aabenbart, Adv. Mattel, ist. möttul, et Stags Skjørt, eller maastee rigtigere en Kappe eller Kaabe, ivfr. Halborsens ist. Lexicon voc. Skickia. I Oversættelf. A. faldes det Kaabe. 3. Capitel. Raddo, formodentlig beslægtet med det islandske at rádaz á, angribe; ofne bruges ligesom à i Jslands, see Unmærka, til I. 36, I begge de gamle Oversættelser er Meningen udentvivl forfeilet; i A. hebber det: ”som rejse aad och Egh oc raade offuer thend, som drebt bleff o. f. v.” og i B.: ”som med Uab og Eeg rører ved den Dræbte.” 4. Capitel. Draghæer antyber ifølge Sammenhængen upaatvivlelig et Slags Mishandling; jeg har troet at kunne give det ved rusker; men maaskee var det mere overeensstemmende med Ordets sædvanlige Bemær telse at oversætte det ved slæber. 5. Capitel. A böter bötce, efterat Beder ere givne; udentvivl er i dette Udtryk, som flere Steber forekoms mer, f. Staan. £. V. 6, Wald. Sjell. 2. II. 31, böte Participium af at bötæ, jvfr. 3. L. III. 23, hvor bet forekommer i Singularie: dræpær man annen a bot bot. Præpositionen a construeres her med en participials Sætning paa en egen Maade, som vort nu brugelige Sprog ej tillader; men i det gamle Sprog findes jevnlig den beslægtede Præpofition at saaledes construeret f. E. at kunu döde, naar Konen er død, Staan, L. I, 14; at börnum fathurlöfum, naar Børnene ere fadertese, St. L. III, 13; denne Construc tion har nogen Lighed med Latinernes faakaldte Ablativus abfolutus. 6. Capitel. Gömce, ist. at geyma, betyder at passe paa, tage i Agt, (ikke blot at gjemme i Ordets nu brus gelige Bemærkelse); saaledes hedder det i Lovens III. 56 gömæ ræten, iagttage hvad Ret er, gjøre hvad Ret er; at gömce fik for then man er altsaa at tage sig i Ugt for eller vogte sig for den Mand (efter Sammenhængen: at vogte sig fer at fornærme ham); flere Exempler paa dette Ords vidtomfattende Bemær else findes i Anchers Ordforklar. S. 317. Sot (ist. fókt af at fækia) d. e. søgt, sagsøgt; skrives paa andre Steder fotær, fottæer, St. L I. 14, V. 38; föt, L. II. 51 (S. 136) og fölt, II. 52 (S. 146). Skiutæ af, udskyde, yde, forſkyde, forkaste, St. E. V. 9. Afgangat, afgjort paa lovlig Maade, jvfr. det følgende 9 Cap. ”afgangat mal;" i Oversæt telsen A. hedder det: ”afftallit och forligt;" i L. III. I betyder det fravunden ved Rettergang, frademt: æn worthær hun (iorthæn) mæth ræt logh hanum afgangoen. 7. Capitel. War, , værger, forsvarer; Præs. Indic. Act. af at warice (ist. at veria, Præf. ek ver); i Par ticipium forekomme Formerne: warth, (som i dette Cap., St. L. IV. 15, Vald. Sjell. £. III. 8.) worth, 2. III. 49 (S. 290), warthæer og wardær, St. . IV. 20. Samme Betydning, som at wæriæ, har Berbum at warthe eller at wardee; (f. Er. worthe there gerning, J. L. I. 32, Sf. L. I. 17); hvliket ogsaa betyder, at tage vare paa, passe paa, f. Er. wapnum finum skal man warda, St.. V. 23; warthæ hwart that (trææt) fýullæ, f. II. 62. Begge Ord ere beslægtede med det gamle at vara, vogte, passe paa, hvoraf vores at vare sig, bevare, advare, (ivfr. Glosfar. Edda II. 827.)

Tha gangæ han fwa til frithlös; frithlös er her et Substantiv, (jvfr. det folgende Eap) som ogsaa forekommer i St. 2. VII. 9 i Accufativ: fridlöfo, jvfr. Nyt jur. Arch. XVII. 122-123.

9. Capitel.

Lagarth; jeg har i Oversættelsen beholdt Ordet Lægaard, fordi jeg ikke med Wished kan sige, hvad det betyder; Hadorph anfører i fin Ordalista ved Skaanske Lov, at Rugman vilde læfe Leyegard, (den Gaard, man har i Leje), men at Undre derved forstaae: ”mangarden der folcket cere uti” (o: Baaningsbyg ningen) og at endelig en danse Oversættelse forklarer det ved ”hemliget Bygge” (ligeledes i Ordforkl. ved Cod. V. ”hemmeligt Bygge.”) Ihre voc. Ladugård forklarer det ved locus, ubi fcaphæ lintresque appelluntur, men da Er. S. L. II. 14. taler om, at sætte Ild i lægarth, og dette ikke vel kan siges om et Landings sted, saa er denne Forklaring vistnok urigtig. Maaffee er lægarth et Gjerde oprejst til kæ, f. Er. for Kreature paa Marken, ligesom Islændernes Skiólgardr. Af Oversættelsen er paa dette Sted (efter Fæhuus) - ved en Forseelse udeglemt Ordene: eller i Laden (ællær lathægarth).

Kyn, d. 3. Slægt; hedder ligesaa paa islands.

10. Capitel.

A foe fice böter &c.; orbret: paa lovebe Beber d. e. efterat Bøder ere lovede; om denne Con struction med Præpofitionen a og et Particip. see Anmærkningen til 5te Cap.

Gruth er det islandske grid, Fred, sikker Lejde; Verelius mener, at det er en urigtig Skrivemaade for grid; allevegne i Graagaasen og i Dahlelagen Edzor. B. cap. 2 læses grid, ifte gruth. Af gruth har man dannet et Verbum at gruthæ, at give eller tilstaae sikker Lejde, som i Particip. har gruthæt (hvilken Form forekommer i dette Capitel) og som det synes, tillige gruthador II. 12. (d. e. fikkret eller betrygget ved given Lejde). Oversættelsen A. har Trygd paa dette og flere Steder, hvor de gamle Haandskrifter have gruth; men der er uden Tvivl Forskjel paa disse Ord, hvilket jeg i min Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 110-111 har overfeet. Ved gruth forstaaes udentvivl den sikkre Lejde, som Sagfogeren eg hans Frænder i en Drabsfag maatte tilfige Drabsmanden og hans Slægt, naar de fæstede Beder (d. e. lovede at ville give Bøder for det begangne Drab) saa at de nu, uden at befrygte Fejde, kunde begive sig til Tinge for i sin Tib at udrede Bøderne; naar Bøderne derimod bleve betalte, skulde Sagsøgeren og hans Frænder tilsige Drabse manden og hans Slægt Trygd d. e. fuldkommen Fred og Sikkerhed for Fremtiden, og denne maatte bekræf tes med Eed, f. III. 27, jvfr. II. 38 og Sfaan. £. V. 30. At der er Forffjet mellem Gruth og Trygd viser selve dette Capitel, sammenholdt med det foregaaende, da dette siger, at det er Orbodemaal at dræbe nogen, naar han har givet Røder (og altsaa i en Drabsfag har fanet edeligt Tilsagn om Trygd ifølge III. 27), hvorimod hiint kun erklærer det for Fyrgetyvemarks. Sag, at dræbe den, som har fæftet Bøder og faaet Tilsagn om gruth. Ogfaa Graagaasen kjelner paa den ovenanførte Maade mellem grid og trygd, (fee Urnesens Indledning til den islandske Rettergang S. 60-61) og i Hagen Hagensens Frostethings Lov 4 Part 1 Cap, (hos Paus S. 60-61) giøres ligelebes Forstiel paa den, som gibt Brub paa Grid og den som bryder Trygd (Gridnidingr og Trygdrofi). Dyl, dølger, nægter, af at dyliæ, ist. at dylia, har i Imperfectum duldo, ist, duldi, J. 2. II. 97, og i Præf. Conjunct. dyli, St. 2. I. 14. 11. Capitel. Lærth, lærb, har jeg oversat veb gejstlig; naar de ældre Love tale om lærde Mænd, saa menes berved Gejstlige, see f. Er. J. L. III, 10, fom har til Overskrift um lærthæ mans utgarth, men allene handler om Præster, ivfr. J. 2. II. 26. Orwitæ, isl. órviti, (af Particip. or v. ur, som har privativ Bemærkelse, og wit, Vib), Fore standen berøvet, affindig, Taabe. Ok han fæfta tha batha barnnot ok hanum bötær allar gruth; det et af de foregaaende Ord: æn barn ok orwitæ o. f. v., som forbyde Barnet og Taaben paa egen Haand at give Til. fagn om Lejde og modtage Løfte om Boder, temmelig klart, at Constructionen her maa være i nogen Uorden; thi det var ikke een og samme Person, der baade skulde fæftæ botter og grutti, som bog be anforte Ord sige: ”og han, d. e. Drabsmanden, fæste da Boder eller Lejde baade til Barnet og til ham (Barnets næste Frænde;") det er udentvivl ved en Skjødesløshed, at Ordet fæfte er kommet til at referere fig baade til bötær og til gruth, og istedet for ællær gruth burde der vel have staaet: ællær fanga gruth bathæ af barnet ok af hanum, eller noget lignende. For lettere at udtrykke Meningen har jeg i Oversættelsen gjort Barnets Frænde til Subject i Sætningen, og det er derfor kommet til at hedde ”modtage Loftet om Boder," istedet for at det i Texten, hvor Drabsmanden er Subject, hedder: ”fæfte bötær:" I Oversættels. A. lyder Stedet saaledes: ”da thager barnit Boderne och barnsens Vergie giffuer trygdenn," men hvorledes denne Mening kan udbringes af Texten, indseer jeg ikke. 12. Capitel. 4739 Barice, ist. at beria, flaae, prygle; har i Imperfectum barthe, isl. bardi; beraf bardaghæ, ist. bardagi, Sug og Slag, Slagsmaal. dje so ding dal Tha cer han thar at gruthathar, ordret: da er han dermed fikkret ved Lejde d. c. da er det faa fuldt, som om han havde faaet Lejde; i Oversættelsen A. hedder det mindre rigtigt: ”da thager hand och trygen.” domitid d Then ther gruthning wærther; da Ordet gruthning ellers ingensteds forekommer, troer jeg, at der bor læses, fom i Cod. K., grunithing, det islandske gridnidingr (see det i Anmærkn, til Cap. 10 anførte Sted af Hagen Hagensens Frostethingslov), et Udtryk hvormed den betegnes, der bryder given Lejde (som en Nidding); at der i de fleste Haandskrifter læses gruthning fan da forklares deraf, at Ors det har været skrevet abrevieret og at Afskriverne have forsomt at bemærke det: man maa da tillige optage Læsemaaden worthær eller warthær istedet for wærthær (f. Not. 49) og than thær gruthinithing worthær maa da oversættes: den som bliver Grid.Nidding d. e. den, som bryder given Lejde. Vil man ikke billige denne Gonjektur, maa man antage, at gruthning er det samme som gruth, og wærther en Form af at waria, som fan betyde forhindre, og det kom da til at hedde: den, som forhindrer given Lejde. Meningen bliver i Hovedsagen den samme. I Oversættels. A. hedder det: och huem som thrygen bryder eller forhindrer o. s. v. 13. Capitel. Rather . Anmærkn. til II. 3. 15. Capitel. Morthbrand b. e. hemmelig Brandstiftelse; i det foregaaende Capitel fastsættes en langt mildere Straf for at sætte Ild paa Andens Ejendom paa en aabenbar Maade, jvfe. om Bemærkelsen af Ordet Morthbrand min Afhandling i Nyt jurid. Arch. XVII. 176-178. 200 Ficel ftræ, Fjelster (Chr. 5tes L. 6-16-1), d. e. Skjul, af at fiale, ist. at fela, skjule, belge. Forthy at cengan thor ællær til logha komce, thi ellers torde ingen vove at lade sin Sag afgjøre ved Lov. Det her anførte Lovmotiv lader sig allene forklare af den gamle Retsplejes Beskaffenhed. Da man nemlig ikke havde Tvangsmidler, hvormed man kunde holde den Forbryder tilstede, som ikke var grebet i Gjerningen (thi kun den, der grebes in flagranti, maatte bindes), saa søgte man ligesom at lokke ham til at underkaste sig Undersøgelse ved at tilstaae ham en kort Tidsfrist til at undflye, om han skulde blive demt skyldig; man vilde nemlig hellere, at det skulde være ham muligt at flygte, efterat han var dømt, end at han af Frygt for den haarde Straf, som Loven, mod Sædvane, i det her omhandlede Tilfælde fastsætter, Fulde undvige, forend Sagen blev undersøgt, og saaledes gjøre dens Oplysning umulig. Det maatte være saa meget mere vigtigt, at faae Mordbrandssager tilfulde oplyste, som det hele Herred skulde bidrage til at erstatte den Skade, som havde sin Oprindelse af Vaadesild. Denne Bestemmelse findes i det mindste i Skaan, £. XIV. 1-4, jvfe. Andr. Sun. XIV., og det er højst rimeligt, at det samme har fundet Sted i Sjelland, liges som og St. 2. XIV. 5 indeholder famme Forskrift om den Tid, den dømte Mordbrænder har til at undflye, som Kong Eriks Lov. Efter Undr. Sun. VII. 3 havde den, der ikke ved Jernbyrd kunde afbevise Tyvssigtelse, samme Ret til at undflye, og der anføres ligeledes som Grund: alioquin pauci candentis ferri judicio confentirent. 16. Capitel. Folkewapn, de Vaaben, som udgjøre en Krigers fuldstændige Rustning; folk betyder jevnlig i det gamle Sprog Krigere, fee Ihre voc. folk, III.; ivfr. Anchers saml. jurid. Skrift. I. 281 ff. Ordet Folkwapn forekommer, foruden paa de hos Ancher citerede Steder, ogsaa i adskillige Haandskrifter af Gulethingsloven, Landvarnar Bólkr c. 11 og 12. Wete; at wete, isl, at veita, betyder i Almindelighed at præstere, udrette, yde v. s. v.; dette Ords vidtomfattende Bemærkelse maa ofte udtrykkes ved at gjøre, tilføje, og lignende Ord; f. Ex. wete (45) asfværn eth, gjøre Nasvoren Eed, Sk. f. VII. 11; wetce far, tilføje Saar, Er. L. III. 15; St. £. V. 25; wete fornam, gjøre Fornam, Er. 2. II. 75. Skence, ist. at fkéina, at faare. 17. Capitel. Tuttar maa vel betyde: staaer, støber, eller noget lignende; om det er beslægtet med det islandske at tipta, fom Ihre synes at antage (Glosfar. voc. tuckta II.), ter jeg ikke afgjøre. Ok the a thingga wartha fwa farne, og blive de enten mishandlede paa selve Tinget o. f. v.; ordret: og de paa Tinge blive saaledes farne; de følgende Ord: worthær thæræ brytæt (bliver der noget forbrudt, nogen Mishandling begaaet) har jeg i Oversættelsen forbigaaet som overflødige. 20. Capitel. Öpe, at raabe, frige; isl. óp, Raab, Strig, at æpa, at raabe. Sagha tan neppe være andet end Imperfeftum af at fee (ist. fiá); ogsaa har Oversættelsen A. paa dette Sted: saae. Denne Form forekommer og i Jus eccles. Scanor. i Thorkelins Samling af danske Kir. felove S. 41: vitne, fom faghe tilganghe oc fragange. 21. Capitel. Thar han haucer foræ ugerningsman; jeg har overfat: som har beganet Misgjerning imod ham; i Oversættelsen A. hedder det ligeledes: finder mand sin Ugierningsmand; om hauæ foræ maaskee tunde oversættes ved: holde for, ansee (altsaa: som han holder for at være 2c), maa jeg lade være uafgjort. Fræfte, fperge; egentlig: forføge paa, experiri, ist. freifta, f. Ihres Glosfar. voc, frefta og Glosfar. Eddæ II. 628. Maar det i III. 12 hebber: ilæet wil ik freftæ til flere komma wethær, kan det være tvivlsomt, om det bør oversættes: det vil jeg forsøge paa (d. e. derom vil jeg forespørge mig) naar flere komme tilstede, eller: ”det vil jeg opsætte (nemlig at afgjøre) indtil flere komme tilstede," da det islandske at frefta betyder at opsætte. Ficetær, Fjeder, Baand, Lænke; ist. fiötur. Laghæ haft, ordret: lovlige Baand; ist. haft, Baand, Hilde, Hæftelse. 22. Capitel. Sky flee betegner vel egentlig at forfølge med Execution, udpante; saaledes bruges i det mindste fköfla i de gl. fvenske Love, see Ihres Glosfar, II. 612, hvilket Sted, Ancher i sin Forklaring af dette Ord (Jydske Lov S. 346-347) fynes at have overfeet. J Cod. V. forklares det ved: ”at optage Hof, fuidelobt.” Sin ræt; ved konungs ræt forstaaes her, som sædvanlig i de gamle Love, Kongens Ret til Bo der; jvft. Overskriften til III. 46 og III. 64. es iste summer de 24. Capitel. H Bunkkæbruth er, som Capitlet selv forklarer, Hærværk, som begaaes mod den, der er inden Skibsborde. Bonke betyder i Kæmpeviserne Skibsdæk, eller, som Nogle ville, Bunden i Skibet: ”Satte han hende i Bunken ned, det gjaldt i hver hendes Tarm," ny Udg. I. 162; ”han stod paa Bonken hin brede” ny Udg. II. 15 (see Vid. Selsk. D. Orbb. og Ordforklar. til Kæmpeviserne I. D.) Bjelkerne i Skibet tale des paa islands bunkaftockar. 26. Capitel. Loghfaæfining, Lofte eller Tilbud, at ville give Lov d. e. ved det sædvanlige Beviis (Partens Eed stadfæstet ved Medeedsmænd) at ville bevise sin uskyld, jvfr. Disfertat. de ufu juram. II. 180 fqq. (dansk Oversætt. i Nyt jur. Arch. XXII. 36 ff.) Ok thos han a at næfnce hanum landbo fulde vel rigtigst hedde: og allene i det Tilfælde skal han nævne Landbo, dersom o. f. v., see Anmærkn. til I. 33. Scelice betyder ikke blot at overlevere (fee I. 46), og deraf: at afhænde ved Salg I. 27 (ivfr. Schlegels Unmærkn til Anchers samt. Skrift. II. 430 ff.) men ogfaa: at præstere, udrede, gjøre o f. v.; at fælice logh er saaledes at give Lov, giore Eed, jvfr. St. £. II. 1. Atlet; at lete at, at lebe efter, randsage, undersøge; det islandske at leytaz vid betyder: at bestræbe fig for. 27. Capitel. Awg kiold, vindsskjold; egentlig modvendt d. e. fiendtligt Skjold, af det isl. öfugr, afvendt, modvendt, fiendtlig, Cogsaa forvendt, forkeert, hvoraf maaskee vores: aved) og skiold; hedder paa Svensk afvig fkölld, jvft. Ihres Glosfar. I. 71-72 og Glosfar. Edda II. voc. aufugr. 28. Capitel. Alle ftatha egentlig: alle Steder, (ivfr. II. 52, S. 146) d. e. i alle Tilfælde. 30. Capitel. $10 lie asid mom odno Oldgarth har jeg oversat ved Hauge, fordi det islandske aldingardr har benne Betydning; i Oversættelsen A. kaldes det derimod ”Aalegaard," d. e. et Gjerde, som sættes tværs over en Ua, for ved hjelp deraf at fange Nal, jvfr. Christ. b. 5. D. L. 5-10-43. Haghæ er et Gjerde eller Hegn, eller maaskee rigtigere: Gjerdestaver, jvfr. Sf. L. XI. 8, hvor Andr. Sunesen (XI. 3) oversætter det ved indago (ivfr. Du Cange Glosfar. voc. Indagines). Dog maa der have været nogen Forskjel mellem haghæ og geh (Gjerde), da de i L. III. 12 nævnes som forskjellige. 31. Capitel. Um han rather annar man til hælice; ivfe. Sf. 2. V. 28, hvor den Sag, hvorunder Nogen sigtes for, at have raadet til at dræbe Unden, kaldes radafak; den, som giver et saadant Naad, (45*) kaldes paa islands rádbani. - 356 Haliæ, ist. helia og hel, Deb, Bane; forekommer ogsaa i £. II. 66 (at han beet nokær man til hæliæ); deraf vores: ihjel. Ryther; at rythæ er formodentlig det islandske at reida, svinge, vibrare (at reida (verdit); i Oversættelsen A. hedder det: ”och huor som Weg eller Nadt røris o. s. v.” 30 ndio in III. 25. 32. Capitel. Skap, ist, köp (Plural.); det mandlige Lem. Lithee, betyder egentlig Led, Leddemod, ist. lide; Singularis lith forekommer i Jydske Lov Afyn, ist. ályn, betyder ikke blot asyn og Paafyn (i bondens afyn St, f. IX. 7, Er. £. II. 46), men og Skjøn, Synsforretning, St. 2. II. 16, V. 22. J Staan, Kirker, c. 10 forekommer Ordet afynawitni, Vibner, i hvis Paasyn noget er skeet. 35. Capitel. Lafler og læft (II. 37), beskadiget; ist. at lefta, slaae istykker, befkabige; i J. 2. III. 27 fores tommer læfice som et Substantiv (Beskadigelse); fammesteds III. 26 loftæbötær, og i Bald. S. L. II. 9. taflamal (Sag angaaende tilføjet Beskadigelse). Sumt, noget; ist. fumr, fumt, nogen, noget. 36. Capitel. Skarth, Saar, Indsnit, Skaar; ist. kard. Cam Anlate, og andlæt (II. 45), Ansigt, strives i J. L. III. 29 hanlætæ, ist. andlit, det tyds sfe Antlig. Hyll; at hylie, at skjule, tithylfe; ist. at hylia, i Præfens hyl; I II. 39 forekommer Pars ticipium: hylt. Lithfira fynes at betyde et libet Straa, saaledes som det ogsaa udtrykkelig hedder i nogle Haands Trifter, fee Not. 15; med mindre man heller vil oversætte det ved Syns- eller Vurderings-Straa og udlede bet af lit, Syn, afpectus, hvoraf kommer äfit, Syn, Vurdering. Om den ogsaa hos Friserne bruges tige Udmaaling af Saar fee segabuch, herausgegeb. v. Wiarda S. 191-192. 2937. Capitel. Forlan ther tungga fæller i &c; med den her givne Forskrift fortjener at fevnføres en lignende i Longobardernes Love, ifolge hvilken der ogfaa tal bedes mere for ”dentes, qui in rifu apparent” and for Kindtænderne. (Leges Rotharis i Corpus juris German. antiqui ed. Georgifch. p. 956, LI. LII.) Forbithcer, beder for fig beder om Tilgivelse, jvfr. det islandske fyribeidfla, Forbon. Thrithing, en Trediedect; ist. þridiángr. de la lit non to 38. Capitel. Forthy at tha kome the hælzt wether &c.; Meningen er, at man, ved at tillægge Fræn derne en Andeel af hver Sal, bedst opnaaede det Diemed, at bringe dem alle tilstede, naar Fred skulde tilsværges Drabsmanden (som først skeete, naar den sidste Sal blev udredet), fra hvilken Pligt de lettere kunde have unddraget sig, naar Livsarvinger, Fædrene og Mødrene Frænder hver for sig havde faaet en fuld Sal. Theet kallar man holfar. thæer centingh cer i öfree gulf celler i næthree gulf; naar man seer hen til Andreas Sunesens Definition paa Hollar i V. 23: ”fi vero defcendat (vulnus) ad interiora, puta, in capite usque ad cerebrum, in pectore usque ad jecur vel pulmonem, in ventre usque ad vifcera, quod vulnus Sulfaar dicitur in vulgari &c.” bliver det højst sandsynligt, at de følgende Ord i Texten: ællær gömæn hand &c. indtil hælt umkring ikke henhøre til Definitionen paa Hulsaar, men derimod gaae paa det siden nævnte twimynt far, og blot have faaet deres Plads umiddelbar efter Forklaringen paa Hulsaar, fordi Boderne for begge Slags Saar vare de famme. Islændernes efra hol og nedra hol betegne Bryst og Mavehuulheden, (jvfr. Hagen Hagensens Frostethingslov hos Paus S. 49, hvor dog Oversættelsen er urigtig), ligesom her Udtrykkene öfræ gulf og næthre gulf upaatvivletig betegne de Membraner, som adskille disse Caviteter. I Orbodemaal cap. 30 tales om Saar, fom in gar i hol, og i Vald. Sjell. £. II. 12 om ”at færæ annær i öfræ hol ællær i næthræ;" juft. Disfert. de ufu juram. II. 114 Not. (dansk Overs. i Nyt jurid. Arch. XXI. 211-212 Not.) Munnæ, ist. munni, Muns ding, Aabning; deraf enmynt far, Saar, som har een Uabning, og twemynt far, som har to Nabnins ger, (i Christ. d. 5. 2. 6-7-3 ”tvennet Saar.”) Ulyt, uden lyde, uden at have faaet nogen Lyde. 39. Capitel. Dette Capitels Overskrift synes at være upassende; den synes derimod at henhøre til forrige Capitel ved Ordene: AEn færær man annær &c., hvorfor jeg og paa dette Sted i Texten har gjort et Ophold. A brethlek, paa Bredden, egentlig: lagt paa Bredden; jeg har troet bedst at udtrykke Meningen ved at sige: der hvor den (Tommelfingeren) er bredest; ellers maatte man, med hensyn til Ordene: mæth that brethæ &c., antage, at a brethlek stod aldeles til Overflod. Mullugh, ist. mundlaug, et Vandbækken eller Fad; saavel om dette Orb, som om Ordet at fkiælde, d. e. flinge, give Lyd fra fig, maa eftersees Anchers saml. Skrift. II. 107-109. Hwært ben man ma fe tan enten forstaaes om Been, som er synligt i Saaret, eller som, udtaget af Saaret, netop er faa stort, at det kan sees. Den sidste Forklaring synes bedst at stemme med Bald. S. L. II. 17. 40. Capitel. Laghfafte manz eth; disse Ord ere, som overflødige, ikke oversatte; ogsaa har jeg tilladt mig nogle andre smaa Friheder i Dversættelsen af dette Cap., hvor flere af Lextens Udtryk ere incorrekte. Jov tigt er det hele Capitel temmelig dunkelt, men ved at sammenholde det med Bald. S. L. II. 14 fees, at Me. ningen er den, at, naar En havde tilføiet en anden ved eet Angreb eller Overfald mere end eet Afhug, eet Saar eller Lyde, skulde han ikke være Nævningers Dom unterkastet uden for cet af disse, men Sigtelsen for de øvrige kunde han afbevise med Tyltereed; dog skulde det staae i Sagsøgerens Magt, at vælge hvilken af de under eet tilføjede Beskadigelser, han vilde have paakjendt af Nævninger. Dette Sagsøgerens Valg, som i Bald. S. L. hjemles ham i følgende Ord: ”en then thær fakæn fökær take then fak foræ ther han wil. ok hanum thykkær mæft were. ok then thær han wet fan wæræ. oc foræ then fak ænta bötæ, ællær wæriæ fik mæth nefnd," troer jeg Slutningen af Capitlet: AEn ær that afhog æller ly. tee &c. har villet indrømme; men for at faae denne Mening, som med hensyn til Capitlets Begyndelse og det ovenanførte Parallelsted synes mig at være den eneste rimelige, til at ligge i Ordene, maa man rigtignok udstøde det lille Ord cer; Oversættelsen vilde da lyde saaledes: ”Men det Ufhug, eller Lyde, eller Saar, for hvilket Sagsøgeren vil have Nævn, derfor skal han værge sig med Nævn, naar de ere tilføjebe ved eet Ungreb;" i Oversættelsen har jeg troet at burde følge Texten, skjendt den er uforstaaelig, da hiint ær, som er Unstødsstenen, findes i alle Haandskrifter. I den gl. Oversættelse A. lyder Stedet saaledes: Menn ehr ther affhug eller Lyde eller det Saar, han som Sag søger vill haffve neffn paa, tha bor der som søges at fuerge ther neffn for, for itth af diße som ehr schiette paa itt thilloff, (arothæ oversættes ikke upassende ved Tillob, d. e. Angreb, Overfald, see om dette Ord Anchers Jydske Lov S. 296 og 297 og Disfertat, de ufu juram. II. 113, Not., danse Oversætt. i Nyt jur. Arch. XXI. 211 Not.) 42. Capitel. Ok en ther antingh hauer litit til allar ok ikky ok wil with them alla ganga; og en (af dem), der har havt liden eller ingen Deel i den Gjerning, vil paatage sig Skylden for alle Saarene; jeg veed ikke, om jeg her har truffet Meningen; i Oversættels. A. er Stedet forstaaet anderledes: ”om een aff thennem haffver enthenn lidet eller inttet, och hand vill thage sig alle Saars Sager thill o. f. v. Halghe betyder vel egentlig at erklære hellig og uforkrænkelig, ist. at helga; kan derfor og betyde at frie En ved sit Udsagn; rimeligviis er Almusprogets: at helle fig endnu en Levning deraf. Weniæ; hvad dette er for et Ord, veed jeg ikke; men maaskee skal der læses, som i flere Haandffrifter, wenice, der vel er det samme som det islandske at vefiaz, d. e. at søge Udflugter; i det mindste vet er bet forekommer der i III. 24 et Substantiv wefiæ, som neppe kan betyde andet end Udflugt, Forhaling, (jvft. Not. 64 til bemeldte Cap., hvor det er bemærket, at Ordet i Cod. S. forklares ved forfine) og dette Orb frives i vort Haandskrift pan to Steder i famme Capitel weniæ, men paa det tredie tydeligen wefiæ; at n og u let kunde forverles, er indlysende. Dog kunde det være tvivlsomt, om ikke den rette Læsemaade i dette Cap. er werice, saaledes som adsbillige, dog meest nyere, Haandskrifter have; denne Læsemaade passer i det mindste godt med de følgende Ord: tha ma han ikky flere fa warth, og det läder sig ikke nægte, at weniæ far jo er en haard Construction. I Oversættelf. A. er Stedet saaledes overfat: oc will hand sidenn forsuerrie eller forhindre Boder for the andre Saar v. s. v. Swa at hin faar ay ful logh fora allar bötar, faa at den Saarede enten kan fordre, at han skal give Boder eller frie sig med Lov; i Texten er det en benægtende Sætning, fordi Concipiften har tænkt sig den i nærmest Forbindelse med Ordene fa warth, uden hensyn til det foranstaaende ikky; for at undgaae den Utydelighed, som vilde opstaae ved disse to benægtende Sætninger efter hinanden, har jeg forandret den ene til en bekræftende, en Frihed, som ogsaa Forfatteren af den gl. Oversættelse A. har taget sig. Math grönt faar that thær fpek ok fpier fkal with ligge, med friskt Saar, som behøver Lægens Hjelp; ordret: med grønt Saar, hvorved skal ligge (hvortil skal bruges) Spek og Spier, d. e. chirurgiske Instrumenter, Naale og deslige, hvorved Saarets Dybde undersøges o. s. v. Spek eller Spik (i81. Spik), der ogsaa betyder et Spyd, forekommer i denne Betydning i de gamle Svenske Love (see Ihres Glosfar, II. 726-727) og er saaledes det samme som spicella eller fpecillum i Middelalderens Las tin, see Du Canges Forklaring voc. fpicella: ”instrumentum parvum ac teres, quo medici utuntur ad vulnerum aut fiftulorum viam vel profunditatem perquirendam.” Spicer, isl. fpiör, fom ellers betyder en Piil, en Naal, er her et lignende chirurgisk Instrument, f. Ihre voc. Sper, Glosfar. II. 722. Grönt faar kaldes længer hen i Capitlet nyt faar. Oversættelsen A. har her tildeels fulgt de nyere Haands skrifter: ”med Saar ther er ny hugget och det som spætt ehr och schall legedom paaleggis.” I St. Knuds Gildeskraa (i Suhms Samlinger I. 1 Hæft. S. 7) tages, ihenseende til Bodernes Størrelse for Slag og Saar, særdeles Hensyn til den Omstændighed, at den Saarede ”meget vederthorf (d. e. behøver) lægæs læs gædom," og ligeledes i Hagen Hagensens Frostethingslov (hos Paus S. 49-50) og i Biarkøretten cap. 33 (Paus S. 347). Ok ay fwa fyunt a thingga at man fighar at that ar lagh far; og det er ikke saaledes synet paa Tinge, at Mænd sige, at det er lovligt Saar. I Oversætt. A. er dette Sted forstaaet anderledes: ”och icke heller saa synligt, att thingmend kunde sige at verre tougligt faar;" men denne Oversæts telse synes ikke at stemme med Ordene: a thingge. 43. Capitel. Ok hint annet ligge alt nithre, og intet (bøde han) for det øvrige; ordret og alt det andet skal ligge ned, d. e. falde bort, ikke komme i Betragtning. Ellar math wand; wand, isl. vöndr, en Baand, tynd Kjep; endeel Haandskrifter tilføje her: cellær mæth horfa torte d. e. eller med Hefterumpe (isl. torta); Cod. P. forklarer torte ved fwebæ (Svøbe, Pidse). 44. Capitel. En kaftar man annar... math been; flere Erempler paa vore nordiske Forfædres Skik at kaste Been og Knekter paa hinanden, naar de bleve vrede, findes hos Saro pag, 30, 70 og 115 (Stes phanii Udg) ivfr. hvad derom er anført i Nyt jurid. Arch. VIII. 172 ff. 45. Capitel. Bezal, ist. beitsli og bitill, et Biofet; at Nordboerne i deres Slagsmaale, i Mangel af andet, grebe til deres Hestebidsler, derpaa findes Exempel i Heimskringla Yngl. Saga cap. 23. Swafum i andlate, faasom i Ansigtet; disse Ord har jeg i Oversættelsen indsluttet i Klam mer, fordi de forekomme mig mistænkelige, da Loven intetsteds viser, at der skulde gives større Boder for Slag i Ansigtet, end for andre Slag; jeg skulde næsten troe, at læsemaaden i Cod. I. var den rigtige, hvor det hedder: fwafum annet lyute; maaskee skulde da Ordene i andlæste have deres Plads efter det føls gende lyte (at man hauær böt for lyte i andlætæ); muligt er det og, at den hele Sætning: fwafum i andlætæ er en senere tilføjet Glosfe. I Oversættelsen A. lyder Stedet saaledes: ”da bøde for thet lyd, fom for andre lyde udi anledet, men da der i det Foregaaende af Capitlet ikke er talt om nogen Lyde i Ansigtet, kan denne Oversættelse neppe billiges. Thar han bartha hin anner, (Lyde) som den ene slog den anden; disse Ord ere ved en Forseelse udeglemte i Oversættelsen. 47. Capitel. Allar at that war falughs fa fwa &c., eller det var fælleds Ejendom, saa at o. s. v.; benne Sætning maa forstaaes med den Indskrænkning, at der ingen Vidner er, da ellers Bestemmelsen, at den Sigtede kan værge sig med Tyltereed, naar Ran er beganet paa fælleds Ejendom, vilde være i aabenbar Strid med Slutningen af det foregaaende Capitel. Denne Indskrænkning antydes udentvivl ved det Tillæg af Ordet tho efter allær, som findes i endeel gode Haandskrifter, see Not. 16; celler tho at that funde da oversættes: omendskjønt det o. f. v., derfor hedder det i Oversætt. A.: ”om thet war end beggis theris fellids guody.” 48. Capitel. Stathan, Stedet, ist. fiadr, Sted, Plads; ivfr. Anchers Ordforkl. S. 348 og Anm. til Cap. 28. Mithaften, Midaften d. e. Klokken 6 om Eftermiddagen. Lignende Bestemmelser om Tiben, naar Zing fulde holdes, findes i Gutalagh (Gullandsloven) cap. 41, Schildeners Udg. Sithærmer, digere, II. 74: fither er det islandske lidar, Comparativ af lid, silde; de Dan e synes, til Overflod, at have tilføjet den comparative Endelse merce, 49. Capitel. Wangruf; jeg har oversat dette Ord, som om det var sammensat af wang og rof; men med Hensyn til Læsemaaden i flere Haandskrifter (see Not. 72) er det vel rigtigere, at ansee det for at være sams mensat af wan (Band) og gruf, og altsaa oversætte det ved Vandgravning; Oversættelsen A. synes endnu at have forstaaet det anderledes, naar det hedder: ”eller om ulouglig grøfft eller dige;" Oversætteren har ved wan forstaaet vort i Sammensætninger endnu brugelige Van, der udtrykker en Mangel, (det isl. vamm og vömm) som i Vanart, Banskabning o. f. v. Cod. U. forklares det ved: ”ulougliig gryfft eller plopningh." Alminnins thing, almindeligt Ting, et saadant, som holdes til de sædvanlige Lider, hvor Alle pleje at være tilstebe; i Oversætt. A. hedder det: ”thing som allmuen kunde werre hos;" alminnins thing ér udentvivl det samme, som Riberetten falder placitum commune; (omnes terræ ciuium noftrorum extra civitatem et intra fcotandæ funt in communi placito &c. f. Anchers Accesfio jurium municipal. p. 205) 50. Capitel. Alleer tho at man fkil um logh a hæræthzthing at delce, eller og, naar man paa Herredsting ej har kunnet blive enig om, hvad Ret er; anderledes, men neppe overeensstemmende med Textens Ord, i Oversætt. A: ”eller om mand schier icke ret lough paa Herrebhthing.” En haucer han foot, end har han Sygdom, er han sys; foot, ist. lótt, Sygdom. Sool foetz, Solen sætter sig, gaaer ned; ist. at fetiaz, at sætte sig. Ok kombær hans forfal, lader han bevise Forfald; forfal betyder her, som paa flere Steder, egentlig den eller de, som møde paa Tinge, for at bevise en Andens Forfald. At hin theer fware fulda at, ware a fladder ok han gripa förræ &c. at den Sigtede møder og forekommer Sagsøgeren, saa at han nægter, at det er rette Ting (Tægtedag) og tilbyder o. s. v.; skulde ordret hedde: at hiin, som skulde svare dertil, var der tilstede og han greb til, fors end han tager til Gjenmæle, og nægter Tinget og tilbyder o. f. v.; anden Mening har jeg ikke kunnet udbringe af dette Sted, jvfr. Parallelstedet i følgende Cap. S. 138. Oversætt. A. har fulgt de nyere Haandskrifters Læsemaade (see Not. 40): ”att thend som tillsuare schall vor tilstede och hand bliffuer paamint paa første Thing och førre angriffuer och siger ney thill paa det Thing eller och nogenn annden o. s. v. dær er det islandske ftaddr, nærværende. Stad. Skiutz that thing, da opsættes det til næste Ting; egentlig opsættes det Ting; jeg har trukket denne Sætning til den foregaaende, som ellers vilde mangle Eftersætning; det er aabenbart, at Warsagen, hvorfor Tinget opsættes, eller rettere, Sagen opsættes til næste Ting, maa søges deri, at den Sigtede nægter Zinget (dyl thinggit) d. e. nægter, at det er rette Tægtedag. Ut Ordet at fkiuta passende kan oversættes ved at opsætte, fees af følgende Parallelsteder: AEn hauer förræ nokæt thing wæræt fkutæt, II. 51 (S. 140) og samme steds: tha mugha ay thingman fkiutæ hanum til hint fæmte (thing), hvor hanum gaaer paa Sagsøgeren; at flyde Sagsøgeren til femte Ting d. e. at tvinge Sagføgeren til at udsætte Sagen til femte Ting; saaledes hedder det og i II. 52 (S. 146): ok han warth fkyten a fyarthe thing. II. 51 (S. 138) forekommer Substantivet fkut i en lignende Betydning: AEn worthær that fwa at hanum mötær æy kut foræ d. e. end skeer det, at ingen møder (paa tredie Ting) for at forlange Einget (Sagen) opfat; hvilket jeg i korthed har oversat: men skeer der ingen Opsættelse. Draghan, opholdt; i denne Betydning forekommer ogsaa Ordet draghe i Staan. £. VII. 2: tha ma han ay længer draghæ hin er coften a; og i Er. S. L. III, 30: um hanum draghs foræ theær bötær skal take; juft. II. 51 (S. 130): at hin ma hanum fwa 'weenia (wæuis?) ok dragha o. f. v. (46) 51. Capitel. Wenice (S. 130); udentvivl bor der læses wæuiæ, see Not. 72 og Unmarkn. til Gap 42. Dgsaa i Overfætt. A. staaer der: ”weffuitt.” Entingh twiggae ful logh force göre celler böter, enten staffe et dobbelt Antal Med. eedsmænd eller give dobbelte Boder; udentvivl er denne Oversættelse urigtig; det ber hedde: enten skaffe det fulde Untal Medeedsmænd (eller: give fuld Lov) eller give Beder; jeg har i min Oversættelse henført twiggæ til Ordet ful (altsaa tvefold, dobbelt), fordi det ikke faldt mig ind, at det kunde høre til æntingh, hver det syntes at staae til Overflod; dette er dog udentvivl Tilfældet, og æntingh twigge er neppe andet end det islandske annativeggia, et af to d. e. enten (jvfr. Staan. Kirkeret c. 11), endskjendt man vel maa ind: rømme, at selve Ordet ææntingh (hvoraf ogsaa Formerne: anttwiggiæ, æntigi, entike, antigh, anti og ente forekomme i de gamle Love) ikke er andet end en Forkortning af det islandske annatveggia. Sokn (S. 132) ist. fókn, Segsmaal, Sags Anlæggelse, jvfr. II. 49, Vald. S. L. II. 18. Tha a han at fæfte hanum tyltæreth oc dryghee hanum at &c.; da skal han fæs ste Sagsøgeren Tyltereed og bevise, at o. s. v.; ordret; da skal han fæste ham Tyltereed og aflægge den paa, at o. f. v.; at dryghæ eller drughe, isl. at drygia, betyder nemlig at udføre, udove, præstere; gitær han ay drughat logh, fan han ej faae Eeden aflagt, St. L. V. 5, VIII. 3 (otrughit paa første Sted i Hadorphs Udgave er en Trykfejl). Ok thor fkal lægge thre marke ofnce konungsræet, (S. 134), og under tre Markes Boder til Kongen; mere ordret: og det skal gjelde tre Marks Bøder o. f. v.; efter mark bør der udentvivl som i de fleste Haandskrifter (s. Not. 98) tillægges wither; at liggia vid, er et almindeligt islands Udtryk, som betegner at undgjelde, lide noget, som Straf, Tab og deslige. Forverlingen mellem at lægge og at ligge er ikke sjelden i Haandskrifterne, fee f. Er. II. 56. Skicere, frifjende; af skiær, ist. Skír, slicer, teen, skyldfri. Thathan, (S. 136), isl. þadan, derpaa, derefter; er udeglemt i Oversættelsen; dette Ord for rekommer og i III. 57. At hanum ficel ofnæ hand, at Sagen gik ham imod; egentlig at det faldt imod ham; fæl er Imperfektum af at fallæ, (isl, at falla, Imperf féll eller fiell) jvfr. III. 65, hvor det hedder i Begyndelfen: fighær umbutzman at hanum fæll a hænder, og siden: æn ær hanum fallit a hænder, og III. 67: ”oc hanum fallær a hænder: i Jydske L. I. 16 hedder dette Imperfeftum fyal. Om Udtrykket ofnæ hand og a hænder, fee Anmærkn. til I. 11. Then thor at loghan er fælder, uagtet fov er brostet ham; ordret den, som er fældet ved Lov d. e. den, for hvem Beviis ved Lov brister; en saadan siges ogsaa jevnlig at fallæ at loghum, fee f. Er. J. L. III. 67, jvfr. iøvrigt Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 199 feqq. M. jur. Arch. XXII, 52 ff.) (Dans Oversætt. i Eller at man skal hans manhalgh take, (S. 138) eller miste fin Fred; ordret: eller at man skal tage hans Fred. Manhalgh betyder Fred, personlig Sikkerhed, s. Unchers Ordforkt. S. 333. At Tabet af Manhalgh er det samme som Freblesheb, sees endvidere af Parallelstedet i Cap. 50 i Slut ningen (S. 128): ællær han fkal frithlös wæræ. At han fkulde dagh haue &c. (S. 140) dagh betyder en juridise Termin, Frist, Opsæt telse, f. f. Er. Chr. d. 3dies Cold. Reces Cap. 22: oc haffwer endda fex Ugers Dag at kiæræ huusfred. I Talemaaden dagh oc iamling (fenere: War og Dag) betyder dagh det lovbestemte Varsel af 6 Uger, som enhver Indstevnt, der ikke var i Provindsen (Landet) skulde have, foruden War (iæmling), f. 2. III. 24, J. 2. I. 23, Anchers faml. jur. Skrift. II. 150 og 159, og hans Ordforkl. til Jydske Lov S. 327. Roetlöfe d. e. Rets Nægtelse, den Handling, at man ikke lader en Anden nyde den Ret', som tilkommer ham, især ved modtvillig at udeblive fra Tinge, efterat være stævnet, jvfe. Ihres Glosfar. II. 397 og Anchers saml. Skrift. II. 162. At han atcer lyufa warthan (S. 142), naar han atter bliver lyst (fredlos); seg har overa fat disse dunkle Ord, som om der havde staaet: lyufd worthær, og dertil nærmer sig den Læsemaade, jeg har fundet i Cod. Y., nemlig: lyufen worther, jvfr. ogsaa de følgende Ord i Capitlet: ok worthær lyult ywær hanum atær a thingga. Skulde den anden Læsemaade være den rigtige, maatte warthæn vel ansees for et Substantiv, men man vil udentvivl være i Forlegenhed med at angive dets Betydning. I Oversættelsen A. er Stedet forstaaet om Sagsøgeren, hvilket dog, paa Grund af Modsætningen mellem han og det følgende hin, neppe er rigtigt: ”huad heller hand ydermere liuser for sin Dielle (Dele) eller han udfaar fin ret o. f. v.” Math the thor han wil, ordret: tilligemed dem, som han (Sagsøgeren) vil, d. e. tilligemed hans Folge eller Ledsagere; Ordene vise, at han kunde tage, hvem han vilde, i Folge med sig for at forfølge den Fredlose. Krykkyman, Mand, som gaaer ved Krykken, Krøbling. A langframma, betyder formodentlig paa lang Tid eller i Fremtiden; i Oversættelsen A. hedber bet: ”paa Alderdommen.” Næma, nemmæ og nimba (Sfaan. £. IX. 4), isl. at nema, at tage, bemægtige fig; i Imperfektum forekommer næmda og nemptæ J. L. II. 59; deraf kommer vort Nam. I Skaan. L. V. r construeres at næmæ med Personen, hos hvem Nam tages, i Accusativ: at næmæ frænda fin, tage Nam hos sin Frænde. Heraf komme endvidere Ordene: at innæma, og innemme at tage ind til sig, ops tage, især Andres Kreature paa sin Mark, 2. II. 74, St. 2. IX. 4. Char i Particip. innummæt, £. II. 75); innam, som betyder deels Kreatures Optagelse, deels selve de optagne Kreature, L. II. 74, 75, St. 2. IX. 1, 3; og fornam, 2. II. 75, som udentvivl betyder Ran, begaaet i Ejerens Paasyn, paa Ting, som han ikke har i Hænderne (thi i dette Tilfælde blev det Haandran), see den Forklaring af Ordet, som findes i Jonsbogen þiófa bólkr cap. 7: "þad heitir fornæme er madr helldr ei á ok þykift eiga, enn hin tekr fva i búrt at han fier à;" i de gamle svenske Love kaldes det förnæming, Ihres Glosfar. II. 222. At hwærkin hin gitær fanggæet fin cefnce, at Sagsøgeren (hiin) ikke kan faae Fyldest; cefnce (2vne, ivfr. II. 56) forekommer her i en usædvanlig Betydning om den Præstation, som tilkommer (46*) Mogen, men naar det bemærkes, at det islandske Verbum at efna kan betyde: præstere (fee Glosfar. Eddæ II. 608), kan denne Ordets Betydning vel forsvares. Halden, abestes; ordret: holden; af: at hallda. 52. Capitel. Ok fwa nefnder; istedetfor næfndær synes der at maatte læses næfndæ (underforstaae mæn) ivfr. S. 142: ok hæræthzmien fkulæ næfnæ fyræ mæn &c. En haucer han (Not. 97); dersom her ikke mangle nogle Orb af lignende Indheld, som de der findes tilføjede i Cod. U., maa han som overflødigt bortfalde. Lethings forth (S. 146), Ledingsfærd: over dette Ord give Oversætt. A. en højst besynderlig Forklaring: ”ikke heller nogensteds, som Herreforsamling ehr (som kaldes Leding eller Herredage).” Waghflee (S. 148), Gave, ifølge Anchers Mening i saml. Skrift. II. 496 Not. Jeg har oversat det ved Bestikkelse, som bedst stemmer overeens med Oversættelsen A.: ”att hand tager Mude och gunst derfor;" Mude, ist. múta, betyder ulovlig Gave, Bestikkelse. Tha gaar that a krop (S. 150), da lide han paa Kroppen; d. e. da er Sagsøgeren berettis get til at flane og saare ham, saaledes som Slutningen af det 51 Cap. tilsteder. 53. Capitel. Late up, ist. at uppláta, egentlig: oplade, aabne, oplukke; da Gaden bliver aaben, naar Huset nedrives, har jeg oversat det ved nedrive. I Oversætt. A. hedder det: ”optage, som giver samme Mening. Satce og fatte, forligte; ist. fáttr, forligt, Witherlagsretten p. 160, St. 2. IV. 4; J. 2. II. 22; dette Ord forekommer selv i Christian d. 5tes Lov 6-9-3: ”Kommer Mand fredelig i anden Mands Huus og findes fatte og samdrægtige med hinanden.” Ivfr. Anchers Ordforkl. voc. Samfatæ. 54. Capitel. Dagh betyder maaskee snarest Frist, Termin, see Anmærkn. til Cap. 51 S. 363. At them fæems alla um uten; blive alle enige; fæms, ist. at femiazt, blive enig, fam tyffe, St. 2. XI. 10; Ordene um utan har jeg ikke overfat, da jeg ikke ret veed, hvad de skulle sige; maa free skulle de sammentrækkes til eet Ord: umutæu, hvilket Ord forekommer i I. 33 (see Not. 51) og i II 66 og med hensyn til Sammenhængen paa begge Steder vel kan oversættes ved derom eller derfor: fæms thæm alle umuten, vilde saaledes hedde: blive de alle enige derom; men naar man lægger Mærke til Læsemaasden i vort Haandskrift i I. 33 umotan, bliver det tvivlsomt, om dette Ord ikke snarere betyder imod (ymoteen?), hvilken Bemærkelse vel kunde passe med Meningen paa de to nævnte Steder, men ikke paa dette. Det var derfor ikke urimeligt at antage, at um hører til fæems, men uten derimod til en Sætning, fom er udeglemt i Haandskriftet, og en saadan Sætning finde vi virkelig i Cod. K. (f. Not. 58): that ær utlændz d. e. undtagen (uten) det er Udland, (Udmarksjorder). Denne Læsemaade fynes ogsaa Oversæt telsen A. at have fulgt, da det hedder: Skier thett saa att the alle forenis derom, markejordenn foru denn o. s. v. The fyrning thar förra haucer wæercet, den Fordeling af Jorderne, som har været fra gammel Tid; det islandske fyrning forklares i Haldorsens Lexicon ved: Skrøbelighed af Ælde; i Ihres Glosfar. I. 523 ved præfcriptio immemorialis; i Ordforkt. i Cod. V. ved: ”gammel fliiffte paa Jord, som kallis fiierdinge” hvor ulige disse Forklaringer forresten ere, stemme de dog deri overeens, at fyrning involverer Begrebet af 26tde, og med Hensyn hertil har jeg ikke troet bedre at kunne udtrykke Meningen af dette Sted, end paa ovenanførte Maade. Aldungge, Stdinge (isl. aldinn, gammel), Skaan. L. IV. 7, Christ. d. 3dies Cold. Rec. Urt. 27 og Freder. d. 2dens Callundborgske Rec. Art. 7 (hvor de kaldes Oldinge). Anders Sunesen (IV. 8) forstaaer derved de viseste Mænd: ”eligendi funt duodecim de prudentioribus totius provinciæ, quos Oldungebönder natale nominat idioma.” Ollande og ollendoe, II. 56, 57, Udmarksjorder; i Oversættelsen A. hedder det: ”Udjord y Maerkenn;" hvad St. 2. IV. 11 og Vald. Siell. L. III. 5 falde utlænde. Læsemaaden allænde i endeet Haandskrifter bragte mig paa den Tanke, at det maaskee kunde betyde Almindingsjorder (Alles Land). Horhtoft, de højt liggende Tofter: jeg har nemlig fulgt den i Not. 78 anførte Læsemaade:: höghæræ toft, der deels findes i adskillige ret gode Haandskrifter, deets har Hjemmet i II. 68, hvor det hed der: at han boor utæ a höghræ toft. At forstaae det om Hørtoft (Toft, hvori der faaes Hor), saaledes som i de nyere Haandskrifter og Oversættelsen A., lader sig vel neppe forsvare, da vi, uagtet Heravlen synes at have været temmelig udbredt i Norden (jvfr. Conferentsraad Schlegets Afhandl. om Agerdyrkningens Tit. stand under de første Valdemarer, i Skandinav. Literat. Setsk. Skrift. f. 1806, 2 Bind S. 303-304) mangle al Hjemmet for, at visse Tofter eller Agre ere blevne benævnede efter denne Sædart. Men antages endog Læsemaaden höghræ toft, bliver det endnu et Spørgsmaal, om det er rigtigt, at oversætte det ved: de højt liggende Tofter? maaskee skal der ved højere Tofter forstaaes de fortrinligere Tofter, der laae ved Huset, (i Modsætning til Udmarksforderne) hvilke Loven i det følgende Capitel falder honethtoftær og Staan. 2. IV. 11 hufætofter (bos Unders Sunefen IV. 10 fundi digniores); for denne Forklarings Rigs tighed taler ogsaa Brugen af Ordet höghæfte i JL. II. 114: af hans höghæfi lagh d. e. af det fornem fte Gilde, jvfr. Anchers samt. Strift. III. 180 Not. Water, ist. vátr eller votr, vaad, siid, fugtig. Folgende interessante Bemærkninger, sem Hr. Professor Olufsen har havt den Godhed at meddele mig, kunne tjene til Oplysning af flere vanskelige Steder i dette Capitel: " Begyndelsen af Capitlet tales om Mænd, der ere i eet Boel. I Skaanske Lov forekommer det samme, og A. Sunesen oversætter og paraphraserer, faa at K. Ancher har anfeet Boet og villa (Bye) for Synonymer. Sammenhængen er uden Tvivl: at Ejeren af et Boet d. e. af en Gaard, satte flere Beboere derpaa, og bortfæstede Dele af Bolet tif Ferfjellige. Disse Beboere, mener jeg, at have været de saakaldte Gardfeti, Gaardsiddere, hvoraf enhver funde fordre Reebning, naar han troede at have mindre Jord af Bolet end ham tilkom i Forhold til de andre Gaardsiddere i samme Bool. Landboe i Jydske Lov er efter min mening ogsaa en Fæstebonde, men en Gaardsidder, som havde hele Bolet i Fæste. Vi have endnu en Levning af disse Boel-Garfeti i vore nus værende Boelsmænd, det er Fæstere af Boel, af Steder sædvanlig paa 1-2 Tdr. Hartkorn, Steder, som altid ere meget mindre end Bondergaarde.” ”Saavel i dette Capitel som i det følgende og flere Steder nævnes ofte Toft; men dette Ord har mere end een Bemærkelse. 1. bruges det om en afdeelt Part af Byens Gade, og er da en Huusplads, en Tompt med noget Jord, brugelig til Hauge, eller Agerland, og det er saadanne Tofter Jydske Lov kalder gamle Tofter. 2. en Toft, en Deel af Marken selv, af Byemændene til Toft indtagen fra Marken. Dette Slags Toft er Jydske Lovs svorne Tofter. Maaskee ere disse svorne Tofter det først optagne Stykke af Mar fen. Af dem fandtes inden Udskiftningen endnu mangfoldige Spoer i de saakaldte Tofte-Agre, et altid tæt ved Byen liggende, sædvanligen ikke stort Agerstifte. Paa et Par Steder i Jylland har jeg endog fundet Levninger af Indhegning omkring dem. Disse gamle Tofter og Tofteagre maa man have nøje Hensyn til, naar Lovene tale om Tofter, thi ofte forverles de i Lovene selv. Saaledes betyder Toft i Overskriften til 55 Cap. begge Slags.” ”Maar i det 54 Cap. figes: blive alle enige, da maa de gjøre deres Tefter faa fmaa og store, som de ville, saa gjelder dette om Huustofter eller gamle Tofter, og maa forstaaes saaledes: naar alle (Byemændene) blive enige, saa maa de (d. e. de som ikke ere just i Boet, men vel i Bye sammen) tage, saa meget og saa lidet de ville, fra Gaden (eller Byens fælleds Jord) og lægge til de enkelte Huustofter.” Naar der strap efter i famme Capitel figes: at 12 Didinge paa Herredsting skulde vidne om Skjellet mellem Toft og Gade, og imellem Toft og Ollænde (Marken), saa omtales her to Tilfælde; det ene, naar Byemændene ikke kunne blive enige om Skjel imellem Huustoft og Gade; naar nogen Byemand nemlig vilde udvide sin Toft altfor meget paa Gadens Bekostning. Det andet Tilfælde er: naar Nogen anfaae fin Ager, eller Deel af Tofteageren (den svorne Toft) for fortiden, og ønskede den forstørret. Dette kunde ifte flee uben ved at forlænge Ageren ind i den tilstødende Mark eller tilgrændsende Agerskifter (I Oversættelsen neppe rigtigt oversat ved Udmarksjorder og Almindinger). De 12 Mænd havde da at vidne om: 1. om Skjet mellem Huustoft eg Gade; 2. om Skjet mellem Tofteagrene og Marken; 3. om Skjel mellem Huustof terne og Tofteagrene, da disse sidste ofte støde umiddelbar op til Huustofterne og Byens indlukkede Gade; 4. om Skjel mellem Huustoft (Hothtoft) og den egentlige Mark, da denne ogfaa ofte steder lige op til Gas den og Byen. Hensigten var at forebygge, at Nogen skulde uden Alles Samtykke forstørre sin Huustoft eller Tofteager paa Gadens og Markens Bekostning.” ”De høitliggende Tofter troer jeg betyder, de nærmeste, eller Huustofterne.” ”Den Art af Bonitering, som nævnes i Slutningen af Cap. og fl. St., spores ligeledes i Jydske Lov; men jeg troer, at faadan Taxation aldrig har fundet Sted undtagen ved Tofter, ikke ved den egentlige Mark.” 55. Capitel. Fænkt, udentvivl bet islandske fáng, Erhvervelse; ær nokær than fik kaller fænkt til an nærs toft fulde da egentlig hedde: Er der nogen, som paastaaer at have erhvervet Andens Toft o. s. v. Theer the wilice giue neefnd ofnæ aldra thes fither laghfkifte a; bette Sted har jeg neppe oversat rigtigt. Begyndelsen er mig endnu uforstaaelig, med mindre Oversættelsen A. fulde have truffet det rette, naar det hedder: ”som de ville giffue Taffnn paa; en Oversættelse, der dog neppe har anden Hjemmet end nyere Haandskrifters Læsemaade (i Cod. V. læses virkelig: giffue naffn paa). Hvad de følgende Ord angaaer, da har jeg i min Oversættelse især taget Hensyn til Vald. Sjell. L. III, 6 (ivfr. det 5 Cap), som synes at vise, at den Deel af et Boel ikke skulde komme under Rebning (laghfkifte), hvorpaa Nogen havde faaet Lavhævd. Denne Mening er ogsaa antaget i Oversættelsen A.; hvor det hedder: ”tha gange der aldrig ydermere eller videre lougschiffte paa.” Ikke destomindre stemmer dette ikke overeens. med Textens Ord: gange aldre thes fithær laghfkifte a, fom ifølge Anmærkn. til I. 31 (om Udtrykket aldræ thes fither) maa oversættes: ikke destomindre skal det komme til lovlig Rebning. Ogsaa siger Anders Sunesen i IV. 10 udtrykkelig, at den Mening er blevet antaget for den rigtigste, at Rebning skal finde Sted, uagtet Vedkommende har Lavhævd paa Jorben (nec oportet æquitatem funiculi propter præfcriptionis commodum exfpirare), og udentvivl er dette ogsaa Meningen af de Ord i Jydske Lovs I. 55: Gar folfkifte a by, tha feal huar man upgiue fin heft um all marc. Da Kof. Ancher fortolker dette Sted af Jydske Lov anderledes, bør jeg endnu bemærke, at vi have en Dom af Christian den 4de, som figer, ”at Laughæfo bør at opgifves for Reeb” (No. 55 i en gammel Dombog paa Kongens Bibliothek, Ms. Thott. No. 1202 Fol.) Ordene; ”ok brifter that bol innen æller than fyarthing. that war affanggæt [ok] ganga aldræ thes fithær laghfkifte a," bør altsaa oversættes: og mangler der noget (d. l. klager nogen siden, at han har for lidet) i det Boel eller den Sjerding, hvorfra Jorden er erhvervet, skal den ikke destomindre komme under lovlig Rebning. Tyu, ist. at tiá, nytte, hjelpe, lykkes; þad tiáir (contracte: tir) ecki, det lykkes ikke, hjelper ikke. I den gl. Oversættelse A. hedder det urigtigt: och icke thøffue, huad heller hand ic. Tha fkal fwa repo hwært bool fum that war förra at folfallat &c. Til Op- Iysning og Berigtigelse af dette Sted har Hr. Professor Olufsen venskabeligeu meddeelt mig følgende: ”Slutningen af 55 Cap. siges: Hvert Boel skal rebes saaledes, som det før var beliggende mod Solen, og saaledes som Enhver faaer sin Hovedtoft tildeelt i Byen, saaledes stal hans Jordlodder ligge (mod Solen) ude i Marken. I Driginalen staaer: tha skal fwa rape hwært Bool sum that war forræ at sot fallet. De swa sum hwær houæthtoft falldær i Byen, swa skal Limana utæ lægge a Markkæ. I den første Pass fus tales om, naar et Boel, d. e. alle til Bolet hørende Agre, rebes, skal der rebes faa at Bolet d. e. alle dets Agre beholde deres forrige Beliggenhed for Solfaldet, eller at de nye Agre, som opkomme ved Rebningen, skulle beholde den samme Direction i Øst og Vest, Syd og Nord, som de før havde. En Ans ordning, som har meget vigtige oeconomiske Grunde. I den anden Passus tales intet om Solfaldet, og naar Oversætteren fætter til in parenthes mod Solen, saa er det fleet i Haab om at bringe Tydelighed ind. Men Stedet er tydeligt nok; man oversætte blot saaledes: Og saaledes som enhver Bymands Huustoft falder i Byen (ligger i Byen), saaledes skal hans Ugre (limane) ligge (falbe, være beliggende eller afverle med de øvrige Byemænds Ugre) i Marken eller Ugerstifterne. Meningen af denne Bestemmelse er tydelig nok, og Hensigten var, at forebygge en uendelig Mængde af Dispyter om, hvo der skulde have de enkelte Ugre; thi naar et Agerskifte rebes, saa opstaaer ved hver Ager det Spørgsmaal, hvo den skal tilhøre. For at forebygge alle Trætter herom, har Loven givet den almindelige Regel: at Ugeren ffat ligge i Ugerstifterne, liges fom Huustofterne ligge i Byen. (Jydske Lov I. 55 har ogsaa den Regel, at, som Tofterne stiftes i Bye, saa lebes skal ogsaa Markerne stiftes) Hvorledes ligge eller falde disse nu i Byen? Enhver Byemand har iforvejen sin Gaard og Huustoft i Byen, og er derved i en vis Felge eller Deden med sine Byemænd, f. Er. han er No. 1 fra Vest af eller fra Nord eller fra en vis Verdenskant, eller han er beliggende imellem dem, som i denne Orden er No. 1-3, 3-5, 5-7 o. f. v. og han er da No. 2, No. 4, eller No. 6. Saaledes falder hver Huustost i Byen, og saaledes, tilføjer Loven, skulle gerne ligge udi Marken, det er i saadan Dr den skulle de følge paa hinanden; den, som er i denne vedtagne Orden No. 4i Byen, skal ogsaa være No. 4 i Agerstiftet og have Ageren No. 4. At en faadan Deden virkelig har fundet Sted, kan enhver af vore nær nærende Bonder vide, som mindes Marken inden udskiftningen, og enhver Landmaaler, som har haft med Byemarkens specielle Opmaating at giere, kan bevidne det, saa at naar f. Er. Unders Pedersen har Ageren No. 6 i eet Agerstifte, har han ogsaa med saare sjeldne Undtagelser No. 6 i de øvrige Agerstifter. Ogs faa finder man ved specielle Opmaalinger, at Ugernes Folge i Agerstifterne er indrettet efter en vis Orden mellem Bymændene, f. Er. at Gaarden No. 1 fra Østen i Byen er ogfaa No. 1 i Agerstifterne," ”Det Drd Solfald, som forekomme her og fl. St. i Loven, er neppe tilfulde forstaaet. Det simpleste synes at være, at forstaae derved Beliggenhed eller Exposition mod Solen. Men ikke at tale om, at Drdet undertiden findes saaledes brugt, at dette umuligen kan være Meningen, saasom naar det i L. 55 Cap. figes, at Agrene i Udmarkerne skulle være mod Solfaldet som Toften i Byenen urimelig og som oftest umulig Bestemmelse, naar derved forstaaes, at Agerne skulle ligge for Solskinnet, ligesom Tofterne; saa er det ogsaa uvist, om denne Fortolkning, som passer med vor nærværende Sprogbrug, stemmer med den ældre. Solfald er uden Tvivl det samme som det istandsfe Sólarfall, Solnedgang : Vesten. Altsaa skulde Solfald ikke just have Hensyn til nogen vis Stilling mob Solskinnet, men mere have en Relation til en Verdenskant, Besten eller Solnedgangen. Følgelig var da samme Beliggenhed for Solfaldet intet andet, end samme relative Beliggenhed mod andre Ting paa Jordens Overflade, saaledes som jeg forhen forklarede Agrenes relative Beliggenhed i Marken efter Tofterne i Byen.' " Jeg anseer denne Betydning af Orbet Solfald for faa rigtig, at jeg ikke troer, at den nysnævnte Fors flaring taber bet mindste ved, em endog Ordet Solfald udtrykkelig var nævnet i ben citerede Passus af Loven, hvor jeg anmærkede, at det var udeladt. Jeg bringes til at sige dette, fordi det lader, som Texten i Lovstedet kunde være urigtig. Thi i Slutningen af bet 55 Capitel hedder det: ok sum hwær houæthtoft falldær i By. fiva skal Limcence utæ lægge a Markke. Her tales rigtig nok intet om Solfaldet, fiendt Oversætteren har mod Solen; men dette Sted anføres anderledes i det følgende 56 Capitel (hvilket synes sammensat af flere usammenhængende Stumper). Her figes: Swasum før ær mælt skal ollænde ute a Markkæ lægge sol fallæt sum Toften er hæme sol fallen. Dette fgter upaatvivlelig til det før citerede af 55 Capitel og nævner udtrykkelig Solfaldet. Imidlertid, finder jeg ikke heri negen Anledning til at vige fra min forhen givne Forklaring, paa Grund af den antagne Bemærkelse af Ordet Solfald, som passer fuldkommen til den Mening, at Ollende (Ugrene i den egentlige Mark) skulle have samme relative Beliggenhed mod Naboerne, som Toften i Byen.” ”At Forklaringen er rigtig synes mig ogfaa at Slutningen af 55 Cap. viser: Hører der Ager i hver Vang, (rettere: Agerstifte) til Hovedtoften, og (er den) paa samme Maade beliggende mod Solfaldet, da er Eieren berettiget til at bevise, at alle Jordlodderne. (bedre: Agrene) ligge som Toften. Deraf fees det, at Overeensstemmelse af Agrenes og Tofternes relative Beliggenhed var et Beviis paa, at de hotte sammen. Bidere: ”Men ligge alle Jordlodderne (Agrene) anderledes, end Toften, da er den, der har Ageren, bes rettiget til at tilvende sig Toften, naar denne ikke er forhen lovligen afhændet.” Altsaa: naar Ugeren og Toften laae eens, havde Ejeren (af grene) Ret til at paastaae Toften paa Grund af den samme relative Beliggenhed. Laae de ikke eens, havde Agrenes Eier Ret til at fordre Toften, naar denne ikke var lovlig afhæn det, paa Grund af, at Zoften var eller skulde være en integrerende Deel af Bolet. Uovereensstemmelsen mellens Beliggenhed af Agre og Toft, har her sin Grund i, at Toften var afhændet (lovlig eller ikke) iforvejen, hvorfor dens relative Beliggenhed i Byen ikke kunde tages til Regel ved Agrenes Rebning, og var Toften ikke lovligen folgt, kunde grenes Ejer reclamere den.” 56. Capitel. Lyute (og lyta) har jeg anfeet for at være det islandske hlyti, som betyder en Deel, og derfor Har jeg oversat det ved Lod. Derimod oversættes the lyutæ utæ æræ a markka i Oversættelsen A. saates des: ”Højager Jord, som kaldis leyder, som ligger ude paa Marken o. f. v.” og i Overeensstemmelse dermed lyder ogsaa det folgende Sted: ”AEn ær annæn thærræ.... ther lyte hauas fanget anderledes end i min Oversættelse, nemlig saaledes: ”Menn ehr ther nogenn aff them, som vill haffue bedre Jord for then Leydejord, som wat paa hans land, tha schulle och alle de anndre, fom (famme ?) fuldist haffue udi deris laad, som hand. Ogsaa i Vid. Selsk. Drdb. forekommer Lejd:Ager, Lejd.Jerd og Lejdevang, og fore klares der ved: Jord, som hviler eller ligger udyrket. 57. Capitel. Inwangga, at indvænge, at gjøre til Vang; det er udentvivl at indhegne; thi Bang betyder jevnlig indhegnet Jord, see Ihres Glosfar. (arvum confeptum) og Unchers Ordforkl. S. 361-362. Deraf enwankt, indvænget, indhegnet Plads, i II. 58. Troth har jeg oversat ved Fægang, fordi dette synes at være den rigtige Bemærkelse af trod i Magnus Lagabæters Guleth. L. Landsleigo Bólkr cap. 41, Hagen Hagensens Frostethingslov 15de Part 21de Cap. (Paus S. 201) og Christian den 4des Norske Lov Landst. B. Cap. 8, jvfr. Ostersens Glosfarium voc. Traad. Men ved Fægang har jeg, med hensyn til de Bestemmelser, der forekomme om Tröd i Magnus Lagabæters Gulethingst. Landsl. B. Eap. 9, og til Ostersens og Vid. Selsk. Ordbogs Forklaring, forstaact Græsgang, og ikke Vej for Kreaturene, hvilken Betydning Ordet upaatvivlelig har i Chr. 5tes L. 3-13-13 eg 5-10-55. Ikke destomindre kan det være tvivlsomt, om ikke Loven ved troth har forstaaet en saadan Bej; ikke allene hedder det i Oversættelsen A.: ”da skall hand med rette gjøre sig traad och wey aff sin (47) egen hoffuidtofftis jordh," men ogsaa de folgende Ord: til ollændis fynes at bestyrke denne Forklaring, da de passende kunne henføres til de foregaaende lægge til troth, og saaledes give den Mening, at den, som indvænger fin Ager, skal af sin Hovedtoft udlægge et Stykke Jord til Vej for Kreaturene ud til hans Lod i Udmarken. Ved at trække Ordene til ollændis til: wænggær in til fik, saaledes som jeg har gjort i Oversættelsen, kommer man virkelig ogfaa i Forlegenhed med Drdet til, og jeg har med hensyn til Capitlets Begyndelse ikke vidst at forklare det bedre end ved af, hvilket jeg maa tilstaae er temmelig tvungent, (i Cod. V. læses: fom hand wenget ind y alende, en Læsemaade, som bedre kan passe med denne Ferflaring). Disse Grunde have dog ikke kunnet bringe mig til at fravige min ovenstaaende Fortolkning, fordi Loven udtrykkelig siger: at han skal udlægge ligesaamegen Jord til troth som han indvænger, og af hvad Grund skulde Vejen være ligesaa stor, som den indvængede Jord? Dersom man turde oversætte.æm fwa mykæt fum ved: ligesaafuldt som naar, vilde denne Indvending bortfalde; Stedet vilde da lyde saaledes: ”Er der nogen, som vil indvænge sin Ager, da skal han af fin Toft udlægge Ford til Bej, ligesaafuldt som naar han indvænger (noget) af Udmarksjorder;" men derved hæves endnu ikke den omtalte Vanskelighed med Ordene til ollændis. Wrækt, Drift, faamange Kreature som paa eengang drives i en Hob; af at wrake, at drive, jage, fee Anmærkn. til I. 33. 58. Capitel. Gört wan, ordret: gjort Band, kan vel ej betyde andet end gravet Sø eller Dam; i Oversættels fen A. hedder det: ”eller graffuitt til fisch... V. 17. Brun og bryn, ist. brunnr; en Brønd; har i Dativus Singul. brunni og brunnæ, St. L. Dör ther annet fæi, omkommer Qvæg deri; ordret: doer andet væg deri; annat har jeg adeladt i Oversættelsen; fordi det efter vor Talebrug vilde klinge altfor besynderligt, at kalde Kreature andet Avæg, i Modsætning til Mennesker. Twa öre filfs that cer fox örce bot, to Dre Solo det er ser Dre Bod, d. e. sex Dre Penge, fordi Boderne sædvanligen beregnedes i Penge, ikke i Solv; jvfr. iovrigt om Forholdet mellem Dre Solv og Dre Penge min Disfertat, de ufu juramenti Sect. II. 63-64 (dans Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 166 ff.) 59. Capitel. Um the wilice Jamen ware &c., dersom de alle ville gjøre fælles Sag o. f. v.; denne Sæt ning, som ogsaa forekommer i II. 61, synes næsten at være en Anvendelse af den i II. 62 og III. 14 fremsatte besynderlige Reget, at flere Personer, som erklære, at de have været lige gode om at udføre en ulovlig Hands ling, tilsammen ikke seulle udrede større Beder end om en enkelt Person havde foretaget den. Noget lignende troer jeg at finde i Leges Rotharis, c. XII. og CCLXVIII, (Corpus jur. germ. antiqvi ed. Georgifch p. 948 og 996) hvor Udtrykket: & voluerint fe adunare synes at være eensbetydende med vores: wilice the faman wara, Halda uppa, præstere, betale, bobe; i II. 21 betyder det: anholde, fofr. Ihres Glosfar. voc. uppehålla og Anchers Ordforkl. voc. Uphaldsmen S. 367. 60. Capitel. That war hans ræet at ftythic &c.; ræt bemærker her Pligt, ligesom omvendt Ordet skyldugh (ffyldig, forpligtet) undertiden i det gamle Sprog betyder: berettiget, fee Anmærkn. til I. 34, S. 342. 61. Capitel. Handelös wathee; Loccenius, Hadorph, Ihre og Ostersen ere alle enige at forklare dette Ord om Skade, fom seer uforvarendes ved at kaste Noget med Haanden, som Steen, Spyd eller deslige; men saavel dette Cap., hvor den Skade, som tilføjes Nogen ved anden Mands Stavre eller Riisgjerde, (ivfr. Cap. 63) som og det folgende 65 Cap., hvor den Skade, som Nogen faaer ved Slag af anden Mands Hest, henføres til handælös wathæ, viser, at det ikke kan være Ordets sande Bemærkelse. Efter Sammensæte ningen betyder det Skade, som ingen Hænder har, d. e. Skade, som ikke tilføjes ved Menneskehaand (i Modsætning til Handawærk). Denne Bemærkelse stemmer godt overeens med de anforte Capitler af Kong Eriks Lov, og ligeledes med Skaanffe £. V. 18 og XI. 9, hvor Skade, som tilføjes ved Kreature ("horn, hof og hunz tan”) og ved Snarer og Gildrer, henføres til handlös wade. Naar det i Helsinglaghen Man halgh. B. III. Ft. §. 1. hedder: ”Nu fkiuter man fpiuti ællær kaftær ftene ællær fkiuter af bogha iwer hus ok feer ey hwar thet nidher komber, ællær komber fyr nidhar æn fkadhi görs, fiunkær fidhan af ftene ællær ftukki ællær af nokru andru: thet ær handlös wadhi.” (b. e. nu skyder Mand Spyd eller kaster Steen eller skyder med Bue over Huus og seer ikke, hvor det kommer ned, eller det kom mer ned førend Skade steer, men springer siden op fra Steen eller Bjelke eller andet: det er haandløs Vaade), faa taler udentvivl ogsaa dette Lovsted for min Paastand. Herved maa endnu bemærs tes, at Østgethalagh Wadhamal 1 Fl. §. 1. ikke anseer det for haandles Vaade, naar Steen eller Spyd, som man kastede, gjorde Skade, førend det faldt ned eller førend det var kommet den Kastende ud af Sigte; det synes, som om man fra Begrebet om haandles Vaade ikke blot har udelukket den Skade, som umiddelbar paafortes ved Menneskehaand, men ogsaa den, som bevirkedes ved livløse Ting i de Tilfælde, hvor deres skabende Virkning nærmest kunde tilskrives en menneskelig Virksomhed, ivfr. ogfaa i denne Henseende det føls gende 65 Cap. Om Bemærkelsen af Ordet Wathæ fortjener at eftersees Anchers Ordforkl, S. 362 og Schil beners Anmærkn. i hans Udgave af Gutalagh S. 190-191. Kombær thær æntingh falle man a; Texten er her aabenbar i nogen Uerden; maaskee skal der læses kombær that at æntingh &c. eller noget lignende, f. Not. 67 og 68. Forthy nofnær man ftaucer til &c. Dette Sted er i Oversættelsen A. ved Omskrivning udtrykt saaledes: ”fordi mand skylder offthe staffern for ehuad schade mand faar af gierdit, fordi mand faar offthe største Skade aff Stafften.” Elte, isl, at elta, drive, jage. (47*). Tha gultda icek cey mit foe force, da havde jeg ei mistet mit vag; gulida (i St. g. IX. 14 guldi) fynes at maatte være Imperfeftum af at gielda eller gilde (f. Unm. til I. 29) som ogsaa fan bemærke: at lide, undgjelde, bøde. 64. Capitel. Forthy at han fkal that wartha thar foræ hanum cer &c., iOversættelsen A. lyder dette Sted noget anderledes end i min Oversættelse, nemlig saaledes: ”for hand schall thage vare det for han nem ehr och holle thømmen, saa hand fand iche vaade thet som ehr bag hannem.” 19107 10 65. Capitel. En flar hæft fithan han kombær um; de Ord fithen han kombær um har jeg ikke vidst at oversætte bedre end: efterat han er kommet forbi; men i Oversættelsen A. hedder det: ”sibenn mand er ftiget aff hannem;" rimeligvis har Forf. af denne Oversættelse havt den Læsemaade for sig, som jeg har fundet i Cod. V.: fiidenn hand kommer aff hannem. Tyghælætær, Tejle, Bidset; den Maade, hvorpaa Ordet her skrives, kunde maaskee lede kil at antage, at det var sammensat af tygge og lætær (det Læder, hvorpaa Hesten tygger); Ihre udleder derimod tygel af det angelfachsiste tygan, at binde; er denne Derivation den rigtige, bliver tyghælætær ordret det Læder, hvormed Heften bindes. 67. Capitel. Ok tho cerce hans frænder framhaldna af, dog skulle hans Frænder være sageslese ders for; Ordet framhaldnæ, som ikke er forekommet mig andenſtebs, har jeg overfat ved sagestoſe, ikke blot fordi denne Forklaring bedst synes at passe med Sammenhængen, men og med hensyn til Ordets Sammenfætning af fkam og haldæn; da nemlig fkam, det islandske lkömm, ikke allene betyder Skam, Skjændset, men egfaa Skade, faa maa vel fkamhaldæn kunne betyde: holden for Skade d. e. fri for Skade; Meningen bliver altsaa, at Frænderne skulle være frie for at deeltage i Mandebodens Ubredelse i det omhandlebe Tilfælde. I Oversættelsen A. er Meningen udtrykt ganske anderledes, men neppe rigtigt: ”och den Dodis frender haffuer ther scham aff.” 68. Capitel. Stafræ annars jorth det er, fom Capitlet selv viser, at sætte fine Stavre eller fit Gjerde ind paa Naboens Jord og saaledes tilvende sig noget deraf; denne Handling betegnes længer hen i Capitlet ved at fiuti ftauer ut a annars toft, at utftafree, at fkiute garth ut a anneer manz akær, og i det følgende Capitel (S. 182) kaldes den Stafring. Rathoe böter, give Boder; da denne Bemærkelse af Ordet rathæ er usædvanlig, spnes Læses maaden: rathe bote eller both, fem findes i endeel gede Haandskrifter, see Not. 69, at være den rigtige; det maa da hedde: ”og vil han raade Bod derpaa." Will, willcer, (S. 178), ist. villr, vild, vildfarende; i Sætningen: ok worthær will fin garthfiath synes at mangle noget, maaskee Ordet at efter will, saaledes fom i Cod. P. U. V. Garthflath, Gjerdested, den Plads, hvor Gjerdet staaer; paa Svens gårdsftod, f. Ihres Glosfar. voc. gård. Utgartha, udgjerde, formodentlig det yderste Gjerde; i Sk. L. IX. hedder det utgard og næv nes der som forskjelligt fra toftgard. 69. Capitel. Loghdeling har jeg oversat ved lovlig forfølgning; maaskee betyder det snarere lovlig Rebning. Eller i thos hæfth thor han haucer rætolekce cerft celler i thos hæfth thær han haucer that rætelek afköpt cellar affkift, bør oversættes: eller i dens Hævd, som han med rette har arvet, eller i dens Hævd, fra hvem han med rette har erhvervet sig det (Jorden) ved Kjøb eller Magestifte. Fimt og fymt, III. 24, i Plural, fint og fimtær (2. III. 40), et Tidsrum af fem Dage, som var den sædvanlige Stævningstermin (ivfe. Anchers samt. Skrift. II. 148 ff.); deraf er Verbum at fimtæ dannet, som vel egentlig ikke kan betyde andet, end at forelægge Nogen en Termin af fem Dage, men paa dette Sted forekommer i en saadan Forbindelse med den Gjenstand, i Anledning af hvilken Forelæggelsen gis ves (fimte hans hus up) at man nodes til at tillægge det en tranfitiv Bemærkelse, hvilket jeg har søgt at udtrykke ved at oversætte det ved: fordre Huset borttaget. 70. Capitel. At gates at, at være fornøjet med, billige; is, at gétaz, jvfr. Ihres Glosfar, voc. gådas. Efter Ordet bymark findes et mærkeligt Tillæg i Codd. T. og U., see Not. 98. Ok thermath giæerthæ til icefnoetha komme, og derved tvinge de øvrige Bymænd til at sætte Gjerde for deres Deel; anden Mening troer jeg ikke kan udbringes af dette dunkle Sted, der ordret vilde hedde og dermed bringe Gjerdet til Jævnet; det maa nemlig erindres, at Ordet komma i det gamle Lovsprog jevnlig har en transitiv Bemærkelse, der i vort nyere Sprog maa udtrykkes ved forskjellige Ord efter Omstændighederne, f. Er. at komma man af withirlagh, at udstede Nogen af Bitherlaget, Witherlagsretten i Script. R. Dan. III. 161; helt bol ma kumma allan by til reps, heeft Boel maa bringe hele Byen under Rebning, Staan. £. IV. 9; fidæn frændær hauæ alt that famæn cumit : bragt alt tilveje, St. 2. V. 1; saaledes og i Er. L. III. 21: tha skal han æntingh hin withkomme, da skal han enten bringe f. 2. II. 21: hiin tilstede. Oversættelsen A. er her ligesaa dunkel som Texten, naar det hedder: Will nogenn Mand nes berkaste sitt Gierde, paa det hand kand jeffne det, for dett, for det schyld att det ligger nederkast o. s. v. Ofte, ist. ulli, Beskadigelse, som tilføjes Jord; hvoraf uflagiölld, Landnam. 71. Capitel. At han ar e narmær alla logha, ordret: at han altid er nærmere til al Lov; ved dette Ndtryk betegnes sædvanlig, at nogen er nærmest berettiget til at fore Beviset, jvfr. Disfersat. de ufu juramenti Sect. I. 80, (danse Oversætt. i N. jur. Urch. XIV. 64) men Sammenhængen med det Felgende tilste der ikke her denne Forklaring; de følgende Ord that ær nu fwa (det er nu saaledes), som i Oversættelsen mindre rigtigt ere udtrykte ved: ”skeer det:" vise, at Loven selv vil forklare hvad derved skal forstaaes, og man seer da, at det er dens Mening, at, i Tilfælde af Uenighed mellem Bymændene om Vangens Brug, skal den Paastand have Fortrinnet, som meest sigter til at frede om Vangen. Derfor har jeg oversat hine Ord saaledes: at han har i alle Maader større Ret o. s. v. Tharf, isl. þarf, behover; (i Præs. Indicat. Plural. thyrfæ, II. 72), jvfr. Jydske Lovs I. 14, hvor Lassens i Anchers Udgave aftrykte Oversættelse er urigtig, fee Nyt fur. Arch. VII. 228. Længer hen i Capitlet forekommer Substantivet tharf, ist. parfi, Tarv, Gavn, Nytte. Um han tharf til Kriftendoms ræt forklarer Oversættelsen A. saaledes: Om han haffuer hesten hasteligen behoff for sin christelige thiennestis schyld, som kaldis Sognebub. 72. Capitel. Wath d. e. Pant, see Anchers Ordforkt. S. 361, jvfr. saml. fur. Skrift. II. 431 feqq.; jeg har oversat at take weeth ved at gjøre Udlæg, fordi jeg frygtede at give Anledning til Misforstaaelse, dersom jeg ordret havde overfat: at tage Pant; dog maa jeg tilstaae, at hiin Oversættelse heller ikke er ganske adæ qvat; wæth betegner her et Slags Netspant, som maatte stilles til Sikkerhed for Boderne, ivfr. II. 75 og 76, St. £. X. 2, hvorved dog maa erindres, at dette Pant ikke stiftedes ved nogen Øvrighedshandling, men, som af Capitlet selv kan sluttes, derved, at den Fornærmede selv satte sig i Besiddelse af den Skyldiges Gods; rimeligviis har denne Besiddelsestagelse været de samme Indskrænkninger underkastet, som Executios nen af Namsdomme, ifølge III. 26, jvfr. J. 2. II. 59. Wita, isl. viti, Bod, Boder. Skaan. £. IX. 20; J. 2. IX. 5, Christ. d. 3dies Cold. Nec. Art. 46. 73. Capitel. Warthelöft, nden Vogter, uden Paapasning, af at warthe, vogte, see Anmærkn. til II. 7. 74. Capitel. Burghit, burgbæn eg byrghæet, Participium af at byrghe, eller biærghe, (ist, at biarga), at bjerge; bruges her og flere Steder om at indhoste, deraf Hebiering o. fl. Ord. Gingga, Medhjelpere; ist. géngi, Hjelp, Bistand. Wande, Baande, Onde, Skade, jvft. Ihres Glosfar. voc. wand. Ok wilia ay late that, og ville ej tage det (Qvæget) tilbage; ordret; og ville ikke lade det; i Oversætt. A. hedder det: och vill ey andet end saa schall werre. Tha mugha the thar fitharmer æræ at math hiarnat &c.; jeg har troet at burde henføre math hiarnæt til de folgende Ord: gömæ afræth, og har oversat hiarnæt ved Vogtere (egentlig Bevogte ning) fordi det i Cod. P. og i Ordforklaringen ved Cod. V. forklares ved: wogt paa wangen; maaskee kare det udledes af at hirda, bevegte. Anden Auctoritet har jeg ikke for min Oversættelse, mod hvilken vel kan indvendes, at det er tvivlsomt, om at gömæ afræth fan betyde det samme som at nytæ afræth. I Overs sættelsen A. er Stedet anderledes oversat og at gömæ afræth ferstaaet om at lukke Vangen for de øvrige Bymænd: ”da maa de, som fildig faae hosted, saa mange dage holde de andre aff Wongen (fra deris Queg) som de andre thillfornn haffde brugit affreden for the finge hostid.” Jevrigt seer man ikke heraf, hvorledes Oversætteren har forstaaet Ordet hiarnæt; maaskee har han havt Læsemaaden mæth rættæ (der findes i Cod. V.) for fig; eller maaskee har han læst hæruat, fom i Cod. U., og antaget dette for en Fordrejelse af æruæth eller æruæthæ, Arbejde (de, som ere sildige med deres Arbejde d. e. de, som sildig face hostet) men disse Læsemaader have de bedste Haandskrifters Auctoritet imod sig. 75. Capitel. Ofwathia, at fordre for meget i Pant; of er en particula intenfiva, der hos de gamle Nordboer jevnlig brugtes i Sammensætninger, som of mykæt, for meget, offtor, for stor e. f. v., f. Ihres Glosfar. II. 274-275. Cod. P. og i Ordforklar. ved Cod. V. oversættes ofwæthiæ ved: sætte for dyrt. 76. Capitel. Langar an fykna kombar, ordret: længer end Søgning kommer d. e. efterat det (Pantet) er føgt tilbage, efterat Ejeren vil udløse det. Ellar böta thre mark fore. Alt twigga öræ mal fum hethe logh ar aller fiax öra bot; eller bode tre Mark; for hver Sag af to Dres Værdi skal gives Eed efter Loven eller ser Dre i Bøder. Jeg har ikke kunnet faae Mening i dette vanskelige Sted, uden ved at henføre foræ tit Alt, uagtet dette Ord i de fleste Codd. er skrevet med et stort 2; heri er Cod. V. og Oversættels. A. enig med mig. Sum hethælogh ær skulde ordret hedde: saaledes som Loven er om Eed; hethæ er nemlig neppe andet end ethæ; at der foran Vocaler sættes et H. er ikke usædvanligt i Haandskrifterne, f. Er. heghet for eghet, hanlætæ for anlætæ, hornum for ornum, fee Anchers Fortale til Jydske Lov S. X. III. 27 forekom mer virkelig Ordet ethlogh, eller, som der i de fleste Haandskrifter læses, ethælogh, og kan der ikke betyde andet end Lovens Eed eller den Lov (Beviismaade) fom bestaaer i Eed, jvfr. Disfertat. de ufu juram. I. 38-40 (Dansk Oversætt. i Nyt Jur. Arch. XIV. 33-34). Hvorledes Forfatteren af Oversættelsen A har kunnet oversætte Ordene fum bethælogh ær ved: ”som schiellig lougs beder ehr," kan jeg ikke indsee; maaffee har han havt en anden Læsemaade for sig. At der skulde gives fer Dre i Bober for en Sag af to Dres Værdi, kan forklares paa den Maade, at der ved de to Dre er forstaaet Dre Sølv, og to Dre Solv fvarede netop til fer Dre Penge, joft. Lovens II. 58: ”ær that (feet) fwa got fum twa öræ filfs tha a hin thær brunnen loot göre at gialde thær foræ twa öræ filfs that ær fæx öræ bot.” 77. Gapitel. Sile; at file, at lægge Sele eller Seletøj paa Hefte eller andre Lastdyr; jvfr. det istandske fili. III. 26 (S. 244) forekommer Substantivum file. 78. Capitel. Fora hwart las han hoggar; med Hensyn til de følgende Ord synes her at maatte tilføjes: foræ hwært weuælas (eller wenalas) han hogger, saaledes som der læses i de fleste Haandskrifter, see Not. 93. Men hvad betyder weuelas eller wenælas? Hadorph forklarer dette Ord, som ogsaa forekommer i endeel Codd. af Skaan. Kirker. Cap. 7, ved wedlas d. e. Brændeles, men endskjendt Codd. A. og D. virkelig have wethelas, er det klart, at denne Bemærkelse ikke vilde passe med Capitlets Begyndelse, da det famme vilde være sagt to Gange. Jeg veed ikke, om man maafkee ved wenælas kunde forstaae et fædvan ligt læs, da det islandske venia betyder Sædvane; man kunde da forklare sig Modsætningen mellem Capit lets Begyndelse og dets sidste Deel, hvor der tales om at göre withftor (eller withfkor, som det hedder i andre Haandskrifter, see Not. 2), hvorved maa forstaaes tolv Læs Brænde, som man hugger og stabler i anden Mands Skov, ifølge den Forklaring af dette Ord, som findes i Valdem. Sjell. L. II. 42 (thæt kalle wi withfcor. at man hogger i annærs manz fkogh. ok refer with fcofn tolf las). Maaskee er det rigtigst her at følge Oversættelsen A., der oversætter wenælas ved ”Læs Vender;" Vender kalder Bonden fmaa Kieppe, hugne af Hafler og lignende Træer, som han bruger til Tækkekjeppe, Bodkerarbejde og deslige; Det er vel muligt, at man i gamle Dage har kaldt dem wenæ eller wenne; i Cod. V. læses ”wennelesf.” Denne er maaskee og Betydningen af St. Lovs flöghælas (X. 1.) Tha ma han hans wath take til fkials; weeth har jeg oversat ved Ved, Brænde, og ikke, som nogle nyere Haandskrifter og Oversættelsen A., ved Pant, deels fordi hiin Oversættelse bedre synes at fremme med Meningen, jvfe. J. L. II. 74, deels fordi nogle gode Haandskrifter have weth eg wit (fee Not. 97), hvilken Skrivemaade godt passer paa det islandske vid, vores Ved, og endelig fordi vort Haandskrift ogsaa i III. 6 skriver dette Ord: wæth. Withekaft, ist. vidarköftr, en Vedkast, en Brændestabel. Tredie B0 g. 1. Capitel. AEn jorth a math ratte jorth at wartha, end med Jord ber man, med rette, Jord at værge; Meningen af denne Sætning, der udentvivl har været almindelig erkjendt i Norden, da vi ogsaa finde den i de gamle svenske Love, see gothaloven, Eghna Salur 6 Fl., synes at være, at den, som har overdraget en Jordejendom, til en Anden, bør hjemle ham den, og i modsat Fald skaffe ham anden liges saa god Jord istedet. Derfor hedder det i Oversættelsen A., der her, ligesom Ghemens Udgave, begynder et nyt Capitel, i Overskriften: ”Med Jord skall mand Jord hiemle” og siden i selve Capitlets Begyndelse: ”Mand skall frii oc hiemble hinanden Jord rettelige.” Herved bør det dog bemærkes, at man udentvivl i senere Tider har indskrænket denne Hjemmelspligt derhen, at Hjemmetsmanden, naar Hjemmel brøstebe ham, har kunnet slippe med at give Erstatning i Penge istedetfor i Jord. Dette troer jeg at kunne udlede af Bald. Sjell. . III. 8, hvor hiin Talemaade fortolkes: "... Ok taka af hanum fit worth cellar logh foræ. e. forthy fighe wi fwa, at jorth fkal jorth wartha. ællær man for fwæriæ, that ſkal fwa undærftande at fithæn hin fanggær laghæhæft ofnæ hænnæ. ok gar hanum fithen jorthæen af hand, tha fkal then thor hanum falde after gialde eller logh foræ giua at han falde ay," jvfe. mine Bes mærkninger om Vindikationsretten S. 28-30. 2. Capitel. Suzling, eller fyzling, fan efter Sammenhængen ikke være andet end Slægtning; om dette Ord, fom jeg ikke har fundet andensteds, skulde staae i nogen Forbindelse med det islandske fihúngr, tør jeg ikke afgjøre. 3. Capitel. Melee with annær til ftathz um jorthæköp, tilbyde en Anden sin Jord til Salg; flathz er udentvivl beslægtet med det islandske Ord: ftaddr, fast, bestemt, og ftedia, fastsætte, bestemme, stadfæfte; saaledes betyder göræ ftath i III. II aabenbar: at fastsætte, afgjøre, hvad Witherlagsretten S. 162 falder at ftethie: at mælæ til ftathz um jorthæköp betyder dog derfor neppe: at stadfæste et Kjøb om Jord, saaledes som første r's fom pet veb ferite Djekast kunde synes og som Oversættelsen A. virkelig antager; naar man af det Folgende i Capitlet feer, at den her omtalte Handling ikke medførte saa stor Forpligtelse, som fæstning, d. e. Lofte, stadfæstet ved Haandslag, og at den i Parallelstedet St. L. IV. 14 betegnes ved de Udtryk mælæ til köps, fom Anders Sunesen IV: 14 oversætter ved: nudam et fimplicem promisfionem facere, faa maa man oversætte det ved: at gjøre et fimpelt Lofte om at ville sælge sin Jord, eller, hvad der maaskee nærmest, stemmer med Ordene, (hvor Præpositionen til ikke maa oversees), at tale til en anden om at indgaae et fast Jvfr. iøvrigt ihenseende til dette Capis d. e. urokkeligt Jordekjøb, hvilket bliver det samme som at tilbyde 2c. tel Anchers samt. Strift. II. 428 Not. og Schlegels Anmærkn, til S. 440 ibid. Malawærzla, ist. versla mál, Handel, Kjøbslutning, hvorved dog her kun betegnes det første Skridt til samme, Tilbudet eller det simple Lefte, see det ovenfor Unførte. 4. Capitel. Sum jorth, noget Jord, see Sumt S. 356. 5. Capitel. Crucismisfe, Roremisse under dette Navn havde man tvende Fefter, feftum inventionis Crucis, d. 3die Maii, og feftum exaltationis Crucis, d 14de September, joft. Finni Johannæi hiftor. eccles. I. 158; her menes den første, som Sammenhængen viser, eg rimeligvis er det ogsaa den Uge, hvori denne Fest indfaldt, som Skaan. Kirker. Cap. 14 falder cryci uka, hvorimod Christian den 4des Norske Lov Tingfate Ball Cap. 9 taler om ”Korsmisse om Hosten.” Ordene: man gangga mæth cors synes at være en tilføjet Glosse.. (48) 6. Capitel. Uilzkæth, ufært, uden Klage; at ilkæ, ilzfkæ og ilde, føre Klage over, anklage, forbre, St. 2. II. 9; IV. 15; VII. 14; Bald. S. L. III. 10; jvfr. Ihres Glosfar. I. 985-986. 8. Capitel. Ora har jeg overfat. ved Jordstykker, uden at være ganske vis paa dette Ords Betydning. Maaskee er det det samme som öræ (saaledes læses der i Cod. A.), der vel i Almindelighed betyder Landtunge, som løber ud i Søen, men rimeligviis ogsaa kan betyde Jord slethen, ligesom det islandske eyri og aur, see Glosfar. Edda II. 614-15, ivfr. 572. I Oversættelsen A, er Ordet udeladt ligesom i de fleste nyere Haandskrifter. 9. Capitel. Um that cer wærre fallet fan neppe betyde andet end: om det (det afhændede Jordstykke) har flettere Beliggenhed, fee II. 54: at hun war wærre fallen; ogsaa hedder det i Oversætt. A.: ehr det ide faa leiligt eller werre befallit Jord. Foren at hanum kombær nokat, førend der tilsteder ham noget; ordret: førend noget kom mer til ham; vi sige omtrent i samme Mening: at komme noget til. Mynning, i Bald. S. LI. 2 myndang, kaldes den Lod, som Manden, der havde Bern med fin Kone, var berettiget til at tage i hendes Urvejord, efter hendes Dod, jvfr. Anchers saml. Strift. II. 370 ff. og Unmærkningen om Ordet at mynda ovenfor S. 337. I Oversættels. A. oversættes Ordene: ok fwa mykæl mynning &c. saaledes: och huis deel deris fader haffde Myndighed offuer c. s. v. 10. Capitel. Stafkarl, den, der støtter sig ved Stav, saaledes som Tiggere pleje; derfor flethen: en Tigger; af dette Ord er vores Stakkel dannet ved en Sammentrækning, jvfr. Ihres Glosfar. voc. Stackare. Forforthæ er udentvivl det svenske förfara, fom betyder: forede, ødelægge, see Ihres Glosfar. I. 544; hwa fum thærra forforthær vilde altfaa ordret hedde: hvo som forøder deres, nemlig: Gods. Oversættelsen A. har fulgt Læsemaaden i Cod. U., fee Not. 76. 11. Capitel. Din Thyrft, isl. þörf, Nedvendighed; Ned, Trang, Mangel, jvfr. Anmærfn. om tharf S. 374. 12. Capitel. That wil ick freftce til flere komma wether; dette Sted er temmelig dunkelt; at Or det frefte kunde oversættes paa to Maader, enten ved at forefpe ge sig eller ved at opsætte, er allerede bes mærket S. 354; hvilken af dem man end bifalder, bliver Meningen i det Væsentlige uforandret. Men større Vanskelighed frembyde Ordene: til flere kommæ wether; jeg har oversat tem: naar flere komme tilstede, og troet, bedst at kunne forklare dem ved at antage, at den, som har samlet de gamle Lovbestemmelser og Vedtægter, der udgjøre Indholdet af denne Lov, ogsaa stundom har nedskrevet Kjendelser og Erklæringer af en eller anden anseet Mand, som efter hine Tiders Stik, da man ikke havde ordentlige Dommere, paa Tinge opfordredes af tvistende Parter til at kjende i deres Trætter; tænkte man sig nu, at der er forekommet en saadan Mand et Tilfælde, som han ved de gjeldende Vedtægter ikke fandt bestemt, kunde man begribe, at han havde givet den Erklæring, at han derom intet vilde afgjøre, førend han hørte flere forstandige Tingmænds Mening, og at han derfor vilde bie med Sagens Afgjørelse, indtil disse kom tilstede; denne Erklæ ring kunde da Samleren, der overhovedet ikke har viist stor Skjønsomhed, have optaget ordret i sin Lovsamling, maaskee for at vise, at dette Spørgsmaal endnu ikke var afgjort. Imidlertid maa jeg tilstaae, at denne Forklaring er noget kunstig, og Hr. Justitsraad Professor Werlauf har gjort mig opmærksom paa en anden, der som simplere udentvivl er at foretrække; han troer, at hine Ord kunne oversættes: ”naar flere (saadanne Beje) komme til d. e. blive at omtale," og dette synes ogsaa at være Meningen i Oversættelf. A., naar det hedder: ”thennem (Skovvej, Toftevej o. f. v.) will jeg nu offuergiffue saalenge der røris om andre Beje.” 13. Capitel. Brethöxce, Brebore var det almindelige Navn paa en Stridsøre, hvoraf der vare forskjellige Slags, fee Specul. regale S. 389. Thrylmærke; at dette Ord er en Benævnelse for halvanden Marks Boder, viser Loven selv, og Bald. S. L. III. 12 (S. 590) stemmer dermed overeens, jondt Ordet skrives noget anderledes, naar den figer: Thylmaærki thet ær tolf öræ bot; men fyldestgjørende at forklare Ordets Etymologi, seer jeg mig ikke istand til. 14. Capitel. Uwarlekce, ist. óvarlega, uforsigtigen, skjødesløst. 15. Capitel. Theer wete, her maa underforstaaes farat, Saaret; om Orbet wetæ, fee S. 353. Jvfr. iøvrigt om dette Capitel Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 45-48 (dans Oversætt. i N. Jur. Arch. XXI. 151-153). 16. Capitel. Annötugh, d. e. ufri; rives paa andre Steder annödogh, og i Neutr. annöthogith, St. 2. III. 19, V. 22; isl. ánaudugr; jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 199 Not., og Vidalini disfertat. de ufu linguæ islandica &c. p. 37:41. 18. Capitel. War wæræ, være varsom, tage sig iagt; iel. var, varsom, forsigtig. (48*) D' 380 Laugh fkiph thar fum fyrtyugha hafnce cerce, lovligt (udrustet) Skib, hvorpaa der er fyrgetyve Mand; hvad her skal forstaaes ved hafnæ er ikke let at sige; hafna betyder sædvanlig i Jydske Lov et vist District, hvis Beboere paalade den Forpligtelse at deeltage i Udrustningen af et Krigsskib; jvfr. Anchers Ordforklaringer S. 320-321, men i Jydske L. III. 12 og 13 synes det at betyde hiin Forpligtelse selv, eller maaskee endog selve Søkrigstoget, hvorfor ogsaa Lassen oversætter det ved expeditio navalis, og denne Betydning synes ogsaa Ordet at have i det Folgende af nærværende Capitel, hvor de Ord fændæs ut a hafnæ siden oplyses ved Ordene: kombær han a lething; jeg har derfor heller ikke taget i Betænkning at oversætte det ved Leding paa de tre Steder, hvor det forekommer i Capitlets sidste Deel. Men det er klart not, at ingen af de anførte Bemærkelser passer paa det her omhandlede Sted, hvor alle nyere Haandskrifter (hvoraf eet læser hafuæ) og Oversættelsen A. ere enige i at forstaae det om Stridsmænd (wæriendæ ; faales des læses ogsaa i Cod. V.); det maatte da være det samme som Jydske L. III. I falder hafnæbrothær, og det var muligt, at Ordet brotheær var blevet udeglemt; endskjendt jeg maa tilstaae, at denne Hypothese er noget driftig, finder jeg dog ingen bedre Forklaring; thi at antage, hvad der ellers ogsaa er faldet mig ind, at det kunde være en Fordrejelse af det islandske haflar, d. e. Semænd, eller at ansee det for en Glosse, som fortalte, at fyrgetyve Havne skulde tilsammen udrede et Skiben Mening, som en Vitring af Dol mer i hans Udgave af Hirdskraaen S. 334 kunde foranledige er vel endnu voveligere. Forresten kunde det synes at være i Strid med Hvitfelds Fortælling i Fortalen til Christian den istes Historie og til Hirdskranen, at ansætte Skibenes Bemanding til 40 Mand, da Hvitfeld kun angiver den til 14 Mand, foruden Styress manden, i Valdemar den 2dens Tid, men det er klart, at Hvitfeld her kun taler om de mindre Skibe, da han selv i Kroniken I. 184 fortæller os, at Baldemar den 2den havde 120 Mand paa hvert Langskib. Herved kan endnu bemærkes, at Codd. A. og Y. læse langh Ikip istedet for laugh skip, en Lasemaade, som med Hensyn til det Ovenanførte vel kunde passe med Meningen, men som jeg dog, paa Grund af disse Haandskrif ters unøjagtige Skrivemaade, ikke, imod de øvriges Auctoritet, ter udgive for den rigtige. Oversættelsen A. har betragtet laugh som et Adverbium og henført det til wæræ ”da maa hand dog icke louglige udsendis paa Skib, fom 40 werachtige Mend er paa o. s. v.” öftrum, ist. auftrrúm, serum, det Sted i Skibet, hvor Bandet oses ud. Force at hanum fial hafnæen, fordi han forsømte Leding; ordret: fordi Lebing faldt for ham, jvfr. det lignende Udtryk at hanum fiæl ofna hand, see S. 362, hvor det er bemærket, at i Jydske Lov forekommer fyal, ligesom her fial, istedet for det sædvanlige Imperfektum fæl. 19. Capitel. Synice, ist. at fynia, at nægte; i Præfens Act. Syn, stundem fön, (fee Jus ecclefiafticum Scanorum inter clerum et laicos pag. 43 i Thorkelins Samling af Kirkelove: Sön prefthen hanom gudz legome &c.); i Præsens Passiv. fyns, (Christ. d. 2dens geistt. Lov Cap. 73 bar: fynnis): Imperfekt. Act. Syndi; Imperfekt. Pass. fundis (eller fyndis) St. L. X. 2, hvor ogsaa Participium Pass. Fund (eller fynd) forekommer. Deya, en Tjenestepige, dog udentvivl af de mere anseete, hvem de vigtigere Beskjæftigelser i Hufet vare betreebe, maaskee Mejerske; Loven viser selv, at hun kunde være i Fællig med Husbonden, ligesom Bryde, og i Hagen Adelsteens Guleth. L. Manhelgeb. Cap. 48 (hos Paus I. 169) henregnes deigia til de bedste Slavinder. Harbara, Herberg, betyder her Kammer, Værelse; saaledes kaldes i de svenske Love et Soves fammer: fömnishærberge, fee Ihres Glosfar. I. 823. Ollfyllæ, see Not. 12, kan neppe betyde andet end Gilde, som i de svenske Love hedder ölgiærd, i Oversætt. A. hedder det: ”giestebud eller gilde.” ang 21. Capitel. and Tha fkal han tilkomme. möter hin thær han kallar fik hauce fanget af; stal ban komme tilstede; møder den, som han siger, han har faaet det af....; ved disse Prikker har jeg villet tilkjendegive, at Efter fætningen til möter hin &c rimeligviis mangler. I mine Bemærkninger om Vins dikationsretten S. 5. Not. b. har jeg antaget det for rigtigere, at ansee Ordet möter for at være indkoms transitiviste Betydning: at bringe tilstede, ligesom Ordet withkomme i det Følgende unægtelig har denne Bemærkelse; men da möter findes i alle Haandskrifter, er vel hiin Conjectur fer driftig, og den Omstæn dighed, at baade Cod. H. cg T. indeholde en passende Eftersætning (see Not. 66), gjer det rimeligere at antage, at Eftersætningen i vort og flere Haandskrifter er bleven udeglemt. Oversættels. A. har fulgt Læses maaten i Cod. U, see Not. 65. Then ther takfört haucer, den, som har fordret Borgen, d. e. Sagsøgeren, Vindikanten; at takföræ er det samme som i det følgende Cap. faldes at takfættæ d. e. at sætte eller give under Tak, see Slutningen af det følgende Cap; herved forstaaes i Almindelighed i de gamle nordiske Love den Handling, hvorved Vindikanten overgav den omtvistede Ting til tredie Mand, der skulde være Borgen for dens Tilstede blivelse, jvfe. Ihres Glosfar. voc. Tak og Anchers Ordforklaring S. 353-354, Jydske L. II. 111 og St. 2. VII. 7 (hvor Hadorph laser: tha fcal tac foræ, men flere gode Haandskrifter have takföræ); men af Ordene i Capitlets Begyndelse: ok hin gange i tak foræ ther i hænde hauer, feer man, at den Sigs tede (Besidderen) selv skulde være Borgen for Tingens Tilstedeblivelse, ligesom den gamle Dahlelagh Bygning. Balk Cap. 42 i et lignende Tilfælde siger, at den Eigtede skal ”ware fialwir taksman fin," efterat det foregaaende 40 Cap. har bestemt, at den omtvistede Ting ffat ”i tak fæettoes," (jvfr. hvad Hagen Adelsteens Gulethingslov Landsleje B. Cap. 31, Paus 113-114, fastsætter om lagatak). Jeg har, for at und gane en vidtløftig Omskrivning, overfat at takföre ved: at fordre Borgen, og maa forresten henvise til mine Bemærkninger om Bindikationsretten S. 5-7 Not. Naar det i Oversættelsen A. hedder: eller thend som hand haffuer udi borgenn o. f. v., er det vistnok urigtigt. Handlaugh er neppe, som Videnskab. Selsk. Ordbog voc. Haands Lov, efter Ostersen, antager, fammensat af Bov (logh), Eed, men udentvivl af at lægge, og betegner egentlig Hændernes Sammenlæggelse ligesom handtak i St. £. IV. 20 og VII. II. Det er forresten mærkeligt, hvad Ostersen fortæller under Artiklen Drøft om ben Forandring, som Praxis havde indført ihenseende til den her omtalt: Binbikationseed, at Ejeren nemlig ”gemenlig havde tvende Mænd med sig som kaldes sellingsmand” (formos dentlig fordi de ved deres Eed hellede eller rettere hælghædæ Vindikanten Kreaturet, see Anmærkn, om at hælghæ S. 358). Men naar Ostersen til Hjemmel for denne Praris anfører at V. 19 (III. 25) figer, ”at det skal være baade hans Naboer, oc end een Mand, der hans Fæ vel kjender," faa fejler han, da den cites rede Bestemmelse ikke angaaer Vindikantens, men Besidderens Medeedsmænd, og heller ikke fastsætter Antallet til to, men til fem Medsværgere. 22. Capitel. Then thar han takfaætte til, den, som Sagsøgeren gav Qvæget i Forvaring, som Borgen, d. e. Hjemmelsmanden; Meningen kan, med Hensyn til det Folgende i Capitlet, neppe være anden, end den, at Hjemmelsmanden, naar han kommer tilstede, skal modtage Qvæget og paa famme Maade være Borgen for dets Tilstedeblivelse, som det foregaaende Capitel foreskriver om Besidderen, indtil han skaffer Hjemmel. Bringer nu Hjemmelsmanden sin hjemmel tilstede, maa denne, som Loven siden betegner ved den tredie Mand (thrithiæ man) d. e. den fjernere Hjemmetsmand, forholde sig paa lige Maade, see herom hvad jeg har anført i mine Bemærkninger om Vindikationsretten S. 8-11. Skiuthz bort, komme bort, ligesom det islandske skiótaz undan, unddrage sig, komme bort. Broficel og brofial, Bopæl, St. L. VII. 7; Christian d. 3dies Cold. Reces Art. 5; betyder egentlig en Ficet eller et Brædt ved Husets Indgang til at træde paa. Eller fætta i hans wald, eller og give Sagen i Sagsøgerens Vold, d. e. ved ikke at fere Beviset overlade det til Sagsøgeren at vindicere Kreaturet ved at give Lov; Oversættelsen A. har ved at folge Læsemaaden i Cod. U. (see Mot. 13) faaet en ganske anden, men neppe rigtig, Mening ud af dette Sted: ”eller sætte det till hannem selff, huor hand will hende denn loug aff hannem.” Laughwinne, eller som det ogsaa sfrives laghwitne, at tilvende sig ved Lov, Eedsbeviis; skulde logh i denne Sammensætning end ikke betyde Eedsbeviis, men snarere Lov, lex, bliver dog Meningen i det Væsentlige den samme; thi Loven selv viser i Slutningen af foregaaende Cap. jvfr. III. 25 og 40, at det var Eedsbeviis, hvorved Bindikanten lovligen skulde tilvinde sig sin Ejendom. 23. Capitel. Gangga til witnce; af det Folgende i Capitlet er det klart, at her istedet for witnæ bør læses winium, win eller winin, saaledes som i de i Not. 42 anførte gode Haandskrifter. Win, d. e. Ven, kaldtes den, der ved Kjob og Salg af Ting, der havde særligt Matte, og af stort Qvæg (jofr. III. 40) skulde være tilstede og indestaae Kjoberen for, at Sælgeren var rette Ejer til de Ting, han vilde afhænde, see Schles gels Anmærkn. til Anchers Skrift. II. 443-446 og mine Bemærkninger om Vindikationsretten S. 30 ff. Kjob, som imod Lovens Forskrift blev indgaaet uden saadan Win, kaldes winlöft i lutningen af Capitlet; ihenseende til Fortolkningen af Capitlets Begyndelse kan endnu eftersees de nysnævnte Bemærkninger Side 11-12. st 24. Capitel. Wenicen, fee Anmærkn. til II. 42, S. 358. En komme the ok æræ gothwilicethæ &c. Oversættelsen A. har her, ved at læse timæn istedet for ti mæn, faaet et ganske besynderligt Resultat: ”Men komme de och erre forligte, och denn forligel ße war scheet udi samme thime, da o. f. v. Slutningen af Capitlet har jeg oversat ordret, men jeg maa tilstaae, hvad jeg allerede har gjort i de ofte anforte Bemærkninger om Bindikationsretten S. 15, at jeg ikke er istand til at forklare Meningen af dette dunkle Sted. 25. Capitel.. Hore mykt fum that worthær. tha fwcerice han e math en eth, hvor meget det end er værdt, skal han dog altid allene gjøre sin Eed; dette maa dog forstaaes med den Indskrænkning, at Kreas turet ikke er af en halv Marks Værdi eller mere; thi, som Begyndelsen af Capitlet viser, bestemmes i dette Capitel allene Medeedsmændenes Antal i det Tilfælde, hvor Kreaturet er mindre værdt end en halv Mark, hvorimod III. 21 viser, at, naar Kreaturet var af større Værdi, skulde Vindikanten have een Medeedsmand, jvfr. Disfertat. de ufu juram. Sect. I. 129 (Nyt jurid. Arch. XIV. 117 Not.) og Sect. II. 129-132 (Nyt jur. Arch. XXI, 224-227). Jovrigt fortjener det at anmærkes, at Oversættelsen A. i dette Capitel angiver Værdien af en Drtug Sølv til fem Engelse eller femten smaa Pendinge. 26. Capitel. Ok cey inmen hans garthzlith, (S. 244), og ikke indenfor hans Gaardeled; garthzlith kunde maaskee ligesaa passende oversættes ved Gjærdeled, da garth baade betyder Gaard og Gjærde, s. L. II. 73 og St. £. IV. 5; Oversættelf. A. kalder det dog ”Gaardsleed.” Denne Oversættelse anmærker iøvrigt om det hele Stykke af bette Capitel, der handler om Nam, at det ”ikke indeholdis y den prentede logh” d. l. Ghemens Udgave. Hardræt (S. 248); jeg har forstaaet dette Ord om Haargreb, især med Hensyn til Læsemaaden: haardragh i Cod. E. (f. Not. 67); men det er vel muligt, at det er det samme som det islandske hardrétti d. e. ond Medfart, slet Behandling; dette synes ogsaa Oversættelsen A. at have antaget, da det der kaldes ”baardag” Med Slutningen af dette Capitel fortjener at sammenlignes Parallelstedet i Sk. L. V. 26 og Unders Sunesens V. 6. 27. Capitel. Jafnth eth, eller iafnæth eth, d, e. Lighedseed, af jafn eller jafn, lige, (fee det følgende Cap. iæfnæ aruæ, jvfr. Anchers Ordforkl. 326); om denne Eed, som ogfan forekommer i St. £. V. 29, 30-31 (Andr. Sunes. V. 4) Magni Lagab Guleth. L. Manhelgeb. Cap. 26 og i den gamle Biarkoret Cap. 23 (hos Paus II. 241-242) maa efterfees Hr. Conferentsraad Schlegels Afhandling i det Skandinav. Literas turselskabs Skrifter 17de Bind. I Oversættelsen A. er Ordet misforstaaet, naar det oversættes ved: ”een Eed.” Minnce, at fysse; kan maaskee udledes af: Mund, fee Ihres Glosfar. II. 181. 30. Capitel. Atföke, foge, fagføge; ist. atfókn, Angreb, Søgsmaal., Ok biuthor kicel til that hoeroth, og tilbyder Widnesbyrd fra det Herred; skiæl, ist. fkil, har egentlig samme Betydning som vort Skjel, der dog nu sjelden bruges uden i Tatemaaden: Ret og Skjel; f. Er. famfrændær fkulæ göre them fkial imællæn, Bald. S. 2. I. 15; tha eær that thærra fkiæl, fammeft. I. 1. 18; tha a han fkiel a landzthing at hauæ, Er. S. L. II. 50 (S. 126); at han tok hanum æy annæt æn til fkiæls, fammeft. II. 21; paa alle disse og flere Steder er det ganske eensbetydende med: Ret; men det betyder ogsaa: Grund, Rede og Rigtighed, som i Talemaaden: at vide Skjel til noget, Christ. d. 3dies Cold. Rec. Art. 20, Christ. d. 5tes Lov 6-21-1; man wet ay til fkiæls hwilke thærra förræ do, b. e. man veed ikke at gjøre Rede for, hvem af dem først dede, Vald. S. L. L. 16; denne Betyd ning passer bedst her, og det skulde da erdret hedde: og byder Rede og Rigtighed for fig i det Herred; Oversættelsen A. synes at have fulgt en anden Læsemaade, men giver dog i det Væsentlige samme Mening, naar det hedder: ”och schiuder sitt schiell derom til det herret o. f. v. d. e. paaberaaber sig Beviis fra det Hers red o. f. v. Waghe, at vega, at veje; svinge Sværket; deraf: at bibringe Saar, at dræbe; i Particip. wæghæt og weghin, St. Kirker. Cap. 12; saavel at veje, som Imperfekt. vog, forekommer tit i kæm peviserne. Erucethee, Moje; egentlig: Arbejde, isl. arvidi. Um han wil langgar upp haldæ, om han vil om han vil gaae videre, d. e. om han vil forfølge Sagen videre; i den gamle Oversættelse A. hedder det: om hand vill lenger holde den Dele; uppahaldæ fynes her at være brugt i Ordets egentlige Betydning: opholde, vedligeholde, holde ved; andre Bemærkelser findes anforte S. 371. Læg, er udentvivl det samme som Lag d. e. Maade; vi sige endnu: paa det Lag. 31. Capitel. and to m Tha all the lund thar för war mælt... tha war næft fon &c.; den fjendelige lors den, som hersker i denne Construction, har jeg søgt at rette i Oversættelsen ved den tilføjede Parenthese: ſaas ledes er og Søn og Broder nærmest til at bøde. Than for fta ar ay han,... til den første Sal. Er ej han (Broder) til; jeg har henført Orbene: then förfiæ til de foregaaende bæræ til og underforstaaet fal; rigtigere er det udentvivl at henføre dem til de folgende er æy han, og det maa da hedde i Oversættelsen: den første, er ef han til, eller: er ikke den første til; den første d. e. Sonnen; der vor derfor staae i Parenthesen: Son, ikke Broder. 32. Capitel. Yfra frænder, flere Frænder; eller maaskee rigtigere: Frænder i Mængde, mange Frænder; yfrit betyder i det gamle Sprog: overflødigt, meget, fee Ihres Glosfar. II. 2034-2035. J Vid. Sels Slabs Ordbog voc. Ævne har man fulgt Ghemens urigtige Læsemaade öfne og antaget det for at være det samme sem 2vne, der undertiden betyder: Mængde, Forraad. mærfn. Fulle skrives sædvanlig fyllæ, see Anmærkn. til I. 36, S. 343. Cod. V. har: fyllde. 33. Capitel. Lancarf, upaatvivlelig bør der læses lauæarf eller laghæarf, f. Not. 21, ivft. I. 30 med An- Haalzfæ; ved dette Ord, om hvis Bemærkelse maa eftersees Anchers samt. Skrift. II. 459-464, figtes til det Børnegots, som Værgen har modtaget efter Vurdering, ikke i Fællig, see I. 48 i Slutnin gen, jvfr. Anchers Skrift. II. 363. En cer that minna en mark filf &c.; denne Sætning er i Strid med det Foregaaende: ær that ok half mark han takær &c., dersom man ikke vil antage Lasemaaden i de to Codd. H. og T. (half mark filf) for den rigtige, see Not. 35; men denne Læsemaade har Lovens Bestemmelser i I. 30 og III. 69 imod fig. Jeg har derfor i min Disfertat. de ufu juram. II. 138 Not. g. (dans Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 233) foreflaaet at læse paa det første Sted i Capitlet: ær that ok halzfæ han takær in &c. 34. Capitel. Jvfr. ihenseende til dette Capitel Disfertat. de ufu juram. II. 121-125 (dans Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 218-221), 35. Capitel. Hofkap; (saaledes bør der udentvivl læses i Overskriften istedet for hærfkap, fee Not. 65) isi. hiúfkapr, 2gteskab, jvfr. Anchers faml. Skrift. II. 658 Not. Tha fware fum han fwarar force annat hans hion, da stande han (d. e. Kjøberen) derfor til rette, som om han havde kjøbt af Husbondens andre Husfolk (Tyende); det kunde synes, som om Ordene snarere give denne Mening: da svare han (Husbonden) dertil paa samme Maade, som han skal staae til Ansvar for sit Tyende; men med hensyn til de foregaaende Ord: tha ma ay hin hetæ thyuf foræ thær wether them köpte foruten &c. fammenholdte med Slutningen af Staan. L. VII. 15 (i Ghem. Udg. IX. 22): ”æn köper han wider annödoct hionæ æller leghe hionæ, tha gieldær han atær thet han köper oc fware thiuffak foræ that," troer jeg, at det er Lovens Mening, at paalægge den, som kjøber noget af Husbondens Kone eller Børn, efterat han til Tinge har erklæret dem aldeles uberettigede til at afhænde, samme Ansvar, som om han havde kjøbt af Husbondens Tpende, d. e. han skulde stande til rette som for Tyveri. At Udtrykkene: tha fware og fum han fwarer ikke passende kan henføres til Husvenden, (49) vil ogsaa lettelig indfees, naar man erindrer, at Husbonden slet ikke var forpligtet at svare til Salg, fom hans Tyende havde foretaget. Oversættelsen A. er paa dette Sted meget dunkel: ”tha suarer hand siden dertill som ett andit hans thiunde schulle suare.” Med Slutningen af dette Capitel maa jevnføres III. 3. 36. Capitel. Moet, ist. mat, betyder egentlig Vurdering, jvfr. Ihres Glosfar. II. 149; i Sf. L. V. 13 hedder bet: fwa fum the mæta bötær til, saaledes som de ansætte Boderne; her synes det ikke at kunne betyde andet end Bilkaar, Tilstand, see Slutningen af Cap. ”at fe hans mæt.” Oversættelsen A. har fulgt Læses maaden i Cod. U. (f. Not. 93), der ogsaa findes i Cod. V.; ifølge denne Læsemaade synes det, at man har forstaaet hans mæt om Jordens Værdi, men denne Fortolkning har det imod sig, at Jorth i det gamle Sprog, ligesom det islandske jörd, er et Fæmininum. Spille, ist. at fpilla, 37. Capitel. at fordærve, St. L. IV. 5; i Participium forekommer fpiællæth i Sf. Kirker. Cap. 1 (Thorkelins Udg.) Deraf Substantivet fpiæl og fpial i St. L. V. 22, VI. 1, og akærfpial, St. £. IX. 2, 3 (den Skade der tilføjes Sæden paa Ageren ved Kreature o. f. v.) Ok hins eghee wærce thot hwareæen a bince ther them a, og Biernes Ejermand sal bave dem; eghe er udentvivl her det samme som det islandske eiga, d. e. Ejendom, og ordret, men ufors staarligt, vilde det da hedde: og hiins Ejendom være da paa Bierne, dens som har dem. Stok, ist. ftockr, en Stok, Pal, Træbul; ; betyder her et Bistade, enten efter Ihres Forklaring (Glosfar. II. 778) fordi Bierne jevnlig have deres Stade i udhulede Træer, eller og fordi ftockr ogsaa kan betyde en Kurv. Force the warce ifni til um the warce ti celler flere ftokka theer fworæ til mæth en eth ok toke them haluce; dette vanskelige Sted har jeg overfat, som om der stod: foræ um the waræ ti ællær flere ftokke ware the ifni (det er efter min Gisning iafnæ) til at fwæræ til mæth en eth ok take them halua, da jeg ikke paa anden Maade kan faae Mening deri. Ligesaa uforstaaelig som Texten er Oversættelsen A.: ”for di ware yngre, om di worre thi eller flere Stocke di haffver at trette om, da schall der ikke om fuergis merre end med en eed och thage thennem halffue.” En bedre Mening lod sig maaffee udbringe af Cod. V., hvor Stedet lyder saaledes: faa the effne thill, att the worde X eller Here, thaa fwærre till meth enn eedh och thage thennom halffue, men denne Læsemaade har kun Hjemmel i nogle nyere Codd. og endda kun tildeels, see Not. 71. 38. Capitel. Löpman har jeg oversat ved Boler, fordi löpakona i Vestgotha L. Giftm. B. Fl. 6 Cap. 5 betyder et lesagtigt Fruentimmer, fee Ihres Glosfar. II. 96. Den gamle Oversættelse A. fejler udentvivl, naar den falder löpman ”los Mand eller Losgienger." Ok böter af hin; enten maa her læses: a bötær eller a ok bölær, eller og maa der efter Drdet tha i den første Linie tilføjes a, jvfr. Not. 77 og 8r. 0101 Tha fkal (han) hænna that atar fa; at fa betyder her, ligesom det islandske at lá, overlevere, overgive; at faae eller at fange bruges jevnlig i denne Betydning i gamle Skrifter, jvfr. Bid. Selsk. Ordb. voc. Faaer, No. 5. 40. Capitel. Skapeeth klaetha; tilskaaret Klæde; at kapa, isl. at tilbanne, tilskjære; hos Anders Sunefen VII. 5 (jvfr. f. 2. VII. 8) kaldes det vellis ad ufum, necesfarium informata. Skiceft öxce, Dre, der er tilskjæftet, forsynet med Staft; at fkæpta betyder at sætte Skaft paa noget; hos Anders Sunesen auf. St. hedder det: fecuris fuo manubrio maritata. Fætlaeth fworth; Sværd, som hænger i Bælte; det islandske fetill betyder Bælte, Gehæng: et saadant Sværd maatte da ogsaa have Skede, jvfr. Østgotha L. Winsord. B. Fl. 7, og derfor er det, at Unders Sunesen i VII. 5 paa et Sted falder det gladius vaginatus, cui baltheus eft affixus, hvad han siden kalder; mucro cinctorium alligatum (habens). Med dette Cap. maa sammenholdes III. 21-25 med tilhørende Anmærkninger; til disse Capitler er det, at Loven henviser ved de Ord: fum för ær faugh; de i det 24 Cap. forekommende Bestemmelser have ogfaa bragt mig paa den Tanke, at der maaskee istedet for innen rikys fulde læses utæn r., saaledes som i Cod. U., fee Not. 42, og Cod. V., men jeg maa tilstaae, at ældre Codd. ikke hjemle denne Læsemaade; dette er derimod Tilfældet med den i Not 41 anførte, som jeg, saavel med hensyn hertil som ifølge Indhol det af III. 23, ikke har taget i Betænkning at optage i Oversættelsen. 41. Capitel. Korngiald, Erstatning for Kornet, som er blevet beskadiget; af at gialde, erstatte; Staanffe Lov IX. 3. 42. Capitel. At han går ut i eko ok flar that; ekæ, en Eeg, fynes her at betyde Egeskov, og ved that, dersom der ej skal læses thrææt eller thræ, maa da figtes til Egetræet; Stedet synes iøvrigt at være corrumperet.

44. Capitel. Worthnet, er den, som er under en Andens Beskyttelse (wærn), især Huusfolk, jvfr. Anchers saml. jur. Skrift. II. 268-271; i Oversættelsen A. hedder det: thiunde. Fatgörthal ber hebbe fægörthæl, see Not. 54, Pengepose, af fæ, Gods, Penge, og gör. thæl, Bælte, ist. fégyrdil, juft. Ihres Glosfar. I. 677. See iøvrigt om dette Cap. Npt. Jur. Urch. XIX, 178 ff. (49*) 45. Capitel. Lær maa her betyde: lejer, uagtet det i det 43 Cap. betyder: laaner; begge Capitlers forskjellige Indhold beviser denne Ordets forskjellige Bemærkelse; ogsaa det islandske liá bruges saavel om at laane som at leje, see Anchers saml. Skrift. II. 451. Cod. V. har i dette Cap. ”lonner eller leyer.” Kombær nokat at hans ök, fommer hans Dg noget til, omkommer det, see Anmærkn. til III. 9 S. 378. Tha fkal han förce hem huth, Warsagen, hvorfor Lejetageren skulde skaffe Huden af det døde Kreatur tilstede, som han havde lejet, var rimeligviis den, at Udlejeren kunde forvisse sig om, at hans Foregivende om dets Død var fandt; man var da i det mindste vis paa, at han ikke havde afhændet det. Saaledes fordrer ogsaa Maanus Lagabæters Gulethingslov Landvarn. B. Cap. 15, at Skibsfolk, der i kes ding komme i Trang for Levnetsmidler, skulle lade Hovedet, Fødderne og Huden ligge tilbage af de Nød, som de finde paa Strandkanten og slagte (Strandhaug). Ogfaa Leges Longobardorum L. Rothar. cap. 348, i Corpus jur. german. antiqv. ed. Georgisch. pag. 1010, befale den, som har optaget Undres Kreas ture paa sin Mark, at gjemme Huden (figna de corio) naar de ere døde, ”ut, cum venerit certus dominus, habeat, quod ei oftendat.” Worthær hans eghan math ftolæn, og hans egen (Hest) bliver stjaalet tillige; jeg har i Parenthesen tilføjet: Hest, som underforstaaet ved eghan, men de følgende Drd: æn worthær æy hans huth math ftolæn tillade neppe, at underforstaae andet end huth. Meningen af dette Sted er iøvrigt dunkel. Jeg troer, at Loven omtaler det Tilfælde, hvor Lejetageren, der foregiver, at Huden af det lejede Kreatur er blevet ham fraßjaalet og derfor ikke kan bringes tilstede, selv har havt Huder liggende af hans egne Kreas ture; er nu en saadan ham selv tilhørende Hud tillige bortftiaalet, saa er hans Foregivende troligt; i mod. fat Fald anseer Loven hans Foregivende for false og tilpligter ham at erstatte det lejede Kreatur, som om det var omkommet ved hans Forsømmelse. Huld; jeg har anseet dette Ord for at være det islandske hul, som betyder et Dække; men udentvivl er det det islandske hold, d. e. Kjed; saaledes hedder det ogsaa i Västgöthaloven Rättôs. B. 6 Fl. §. 1: nyti hold ok hud, beholde Kjød og Hud, (nemlig af det dræbte Dyr); det bør altsaa hedde i Oversættelsen: hverken Sud eller Kjød. At hin görthe oflasfce, at han forlæssede det; ordret: at han gjorde for store Læs; oflas, et Læs, der er for stort; see Bemærkningen om Partiklen of, i Sammensætninger, S. 375. 46. Capitel. Ok fax mark til frithköp &c., dette ok synes at burde falde bort, da de ser Mark for Freds kjøbet og de tre Mark for Blodvide neppe skulde udredes foruden de i Begyndelsen af Capitlet omtalte ni Mark, men udentvivl kun anføres for nærmere at forklare, hvori disse Nimarksbøder bestod. Blothewite (fammensat af blod og viti d. c. Brode) betyder enhver ulovlig Handling, hvorved Nogens Blod udgydes; J. 2. IL 49; ogsaa slethen Blodsudgydelse: End hugger hand eller flicker til Blodvide d. e. faa at der kommer Blod, Christian d. 3dies Cold. Rec. Art. 23. I Jydske Lovs II. 13: ”tha taker kunung æi mæræ æn blotwita” betyder det Bøderne for en saadan Handling. Om det har famme Betydning i J. L. I. 32 (færær flatfört man fin eghan husbonde tha gialdær husbonde ther faar worth blothwitæ) hvilket i Almindelighed antages (see Anchers samt. Skrift. II, 238), kunde vel omtvivles; det synes mig i det mindste naturligere at forklare dette Sted saaledes, at Husbonden, som faas res af Fledføringen, selv skal undgjelde Blodvide, d. e. det tilføjede Saar, altsaa med andre Ord have Skade for Hjemgjeld, end at antage den Urimelighed, at han ovenikjobet skulde give Bøder, naar den, som havde fledført sig til ham, saarede ham. 47. Capitel. Frithlöfn det famme som Fredkiob; det foregaaende Cap. bruger Udtrykket at löfæ fin frith om den, som ved at udrede Boderne kjøber sin Fred tilbage. Ok ligger mannæen a morth, og Manden saaledes ligger myrdet; Loven bruger her Udtrykfet morth, fordi man ikke vidste, hvem der var Banemand, jvfr. mine Bemærkninger om Ordet Mord i Nyt jur. Arch. XVIII. 166 175 og Professor Müllers Sagabibliothek I. 117 og 171. Rikær har jeg oversat ved mægtig, uagtet det i den gamle Oversættelse A. oversættes ved riig, fordi hiin Betydning, som er den oprindelige af det islandske rikr, bedst passer med Meningen. Udentvivl har Ordet ogsaa denne Betydning i Jydske Lovs II. 7, hvor det hedder: fannend feal e wæræ riker en logh oc kærær b. e. Sandhed skal være mægtigere end Lov og Klager (end Lov og formelig Nettergang). Tyundo tan neppe betyde andet end Vidnesbyrd, og er formodentlig beslægtet med de gamle Orb tyg, Bione, at tyga, at vidne, (fee Ihres Glosfar. II. 987) og det islandske at tiá, at fee, vise, bevise. 49. Capitel. Eller han wrok ay fit faar, eller han forfulgte ikke Sagen; ordret eller han forfulgte vi fit Saar; wrok er Imperfektum af at wrake, drive, forfølge. 52. Capitel. Jorthælit; udentvivl er jorthæbit den rigtige Læsemaade, see Not. 32; saaledes læses der ogsaa i Balb. S. L. III. 13 (S. 594) og hvad I. 2. II. 103 falder athælbit er aabenbar det samme som jorthebit. At nu derved forstaaes livløse Ting, er klart af de anførte Steder, hvor de Ting, som børe til Jorthebit modsættes de de Ting, som kan kan gaae over Dertærffelen (qwikfæ), eller som Jydske Lov siger: thet ær athælbit ther æi ma fiælf ut a dyr gange, og maaffee af selve Ordets Sammensætning, der sones at betegne de Ting, som maa bie ved Jorden. Men hvad der skal forstaaes ved Bonden, som skal have hvad der hører til jorthæbit, er vanskeligere at afgjøre; jeg har overfat bonden ved Sagsøgeren, fordi Loven tort foran og strax efter bruger Ordet i denne Betydning i modsætning til Kongens Ombudsmand. Men i Baldem. S. L. anf. St. forklares det anderledes: AEn theæet ay ma ywær theifkulde gange that sær hans jorthabit ther jorthan a ther thinfucen boor ofnæ; her forudsættes, at Tyven er en Landbo (fee foran i Capitlet AEn ær han landbo anners manz o. f. v.) og Loven wil, at hans Jorthæbit stal tilfalde Ejeren af Jorden (athælbonden i J. 2. II. 103). Saaledes er ogsaa Kong Eriks Lov blevet for. staaet i den gamle Oversættelse A, hvor det hedder: da schall thiufffens Sosbonde beholde o. f. v. Iffe destomindre tvivler jeg paa, om vert Lovsted bør fortolkes paa denne Maade, deels fordi det ikke er rimeligt, ibler jeg paa, om at Loven paa dette Sted skulde bruge Ordet bondæ i en ganske anden Betydning end paa de øvrige Steder i Capitlet, deels fordi den ikke med et eneste Ord antyder, at Talen er om Landbo. Hertil kommer, at Eriks Lov ikke, saaledes som de nævnte Love, bestemmer, at Sagsøgeren skal have Jgjeld og Tvigjeld <- ent Bestemmelse, som heller ikke findes i den Skaanske Lov; det er derfor ganske naturligt, at Loven tillægger den Bestjaalne Jorthæbit. Oversættelsen A. kan her saa meget mindre afgjøre noget, som den paa dette Sted indeholder aabenbare urigtige Forklaringer; den siger nemlig, at Tyvens Husbonde skal beholde ”alt det som Jordfast urørligh (er) och kongenn annammer alt det som offuer Dorterskild kand gange, rørligt Løsøre (thet ehr Indhaffue, guods, guld, Solff och boschaff).” 53. Capitel. disom Widugha, Enker; det latinske vidua, som er gaaet over i de gothiffe; angelfach fiske, frisiske og germaniske Sprog, f. Wachters Glosfar. voc. Witwe; frives i Bald. S. L. 1. 13 widua, og i Jydske Love Fortale uuid deuuæ (Plural) Kunnce, Slægtning, eller maaffee snarere Plural. Slægtninge; ist. kundr, Slægtning, Paarørende; forekommer ogsaa som Adjektiv, beslægtet: kunnum mannum, St. L. III. 9; kunnær man St. 2. V. 1; jfr. Ordet kyn, S. 351. leo Bail Mugha, en usædvanlig Pluralis.Form af Magh eller Maag, f. S. 336. 54. Capitel. Affare fæ et ikke blot Driftefæ, saaledes som Videnskab. Selsk. Ordbog, efter Ostersen, antas ger, men, som dette Capitels Indhold selv viser, bortkommet Gods eller Hittegods i Almindelighed. Det folgende Cap. giver endog Anledning til at undtage Driftefæ fra denne Benævnelse. At fæ kan betyde Gods, og ikke blot Qvæg, er bekjendt nok. Uforthet, i et. 2. I. 13 uforthat, ufordærvet; Ihre udleder det af det angelfachfiffe fordeon eller furdon, at fordærve, ødelægge, see hans Glosfar. voc. fördada. 3s a soloit Ufpilt, fee fpillæ S. 386. Manzka, her bor udentvivl læses umanzka (see Not. 35) d. e. Dovenskab, Magelighed, dek islandske ónienka. 55. Capitel. Lytæt er udentvivt et Adjektiv, dannet af det gamle lyt eller lit, ist. litr, Lod, Farve; saaledes er ogsaa Ordet forstaaet i Christian den 5tes L. 5-9-4, som er taget af bette Lovsted; den gamle Oversæt ikke telle A. forfrager bet besimob ved Lybe. Dersom jeg itt tager meget fait, fan er lytrinæ i Jobſke 8. II. 112 (han fcal feghæ lyttinæ oc iærtaken oc merki) heller ikke andet end det gamle lyt eller lit i den bestemte Deklinerings Form, uagtet Ancher S. 326 og efter ham Vidensk. Selsk. Ordb. udleder det af at lita, at see, og forklarer det ved noget Synligt, hvoraf en Ting kan kjendes; ifølge denne Forklaring, som i og for sig synes mig at være tvungen, bliver der ingen Forskjel mellem lyttinæ og de følgende Ord iærtaken oc merki. Ökæ, ist. at oka, at aage, lægge lag paa. 57. Capitel. Tilmcelce, Tiltale, Fordring, Krav; af at mæla, b. e. tate. ama 58. Capitel. A sa 13 dent Sexæring, ist, fexæringr, som har sex Narer; ár, ist. en Aare. Umrökt; Regt, Omforg; ist. at rækta, røgte, førge for. Byrthing, ist. byrdingr, et Slags Fragtskib. Flothomal, ist. flædarmál, Flodemaal, d. e. den øverste Deel af Standbredden, hvortil Wan. det stiger, naar der er Flod. Akkarce, ist. akkéri, et Unfer. 59. Capitel. Ukæfio; ist. vika-Góar, en Somiil. Uningga logh, Biergelen; skrives i de gamle fvenfte Love unningia lag; Ihre, Glossar. II. 1002, udleder det af at unna, unde, give.. Winningelogh i St E. VIII. 3 er neppe det samme Ord, saaledes som Jore antager, men betyder udentvivl Vindicationseed, see min Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 86-87 Not. (danse Oversætt. i Nyt jur. Urch. XXI. 187 Not.) Cod. V. læfer urigtigen: mindre low. 60* Capitel. Um man fighler hart wæther cellar thwart; jeg indseer ikke, hvorledes man paa anden Maade kan faae Mening i dette Sted, end ved at antage, at der ber staae i foran hart wacthær, og virkelig læses der i Cod. V., hvor iøvrigt Capitlets Overskrift mangler: at noger mand fagller y hartt wærr. I den gamle Oversættelse A. hedder det: Men scheer det faa, att nogenn mand seyler udi stoer Storm, faa at o. s. v.; Ordene: allær thwært er der ikke overfat; þverfigling forklares i Biørn Haldorsens Lexicon ved: Sejten med Sidevind, men jeg har oversat at fighlæ thwært ved at sejle med Modvind, deels fordi det passer bedre med det Folgende, deels fordi Ilire (Glosfar. II. 979) anfører et Sted af Riimkrøniken, hvor twær bör unægtelig betyder Modvind. - Wæther, Bejr, gjenkjendes endnu i de Svenskes wåder. 61. Capitel. Ok brytær, og strander; ved bryter maa nemlig underforstaaes skip, at bryta fkip, fnuse fit Stib d. e. libe Skibbrud, strande; see St. 2. VIII. 2. Lyft forekommer ogfaa i J. & III. 62; efter Moths Forklaring i Bidense. Self. Ordbog er det et Slags stor Fist i falt Band, som ligner Tantheje. At man gitar oy waldet hanum, at man ej kan haandtere den, eller rettere, at man ei kan bære den. J. L. III. 62 siger: ther man ma ay bære, og det islandske at vallda betyder: at formaae, at bære, faae Bugt me med; den oprindelige Betydning af at walde er upaatvivlelig at have i Vold, raade for, jvfr. St. L. III. 2, J. L. I. 33. Oversættels. A. oversætter waldæ ved: handthiere. Görfummus fifk, Gersums Fist d. e. kostbar Fist, see Unchers Ordforkl. S. 318. Thær um gar; jeg har antaget, at der maatte læſes: um han gar, om han gaaer, er til Fods; saaledes er Stedet ogsaa oversat i Overs. A. Byrthon, Byrde, Dragt, saameget man kan bære; siden forekommer hæfiæbyrthen, d. e. saa meget, som en Hest kan bære. Ekce, et navn paa en liden Baad, maaskee fordi den var udhulet af en Egestamme.. Farm, ist. farmr, en Ladning, Skibsladning. At fither flæ, i det seneste; ist. fidaft af lid, silde; det gamle danske Comparativ et fithær, see Anmærkn. til II. 48, S. 360. Maark, ist, mark, Mærke. 63. Capitel. Laughfluth, laghæftuth, fan neppe betyde andet end lovlig Skat, hverved vel allene kan forstaaes Bidrag til Krigsudrustning, altsaa hvad der i Capitlets Slutning faldes ræet danaleihing, jvfr. Osterfens Glosfar. voc. Stud, og Thorkelins Diplomatar. II. 353. Ancher i sine Ordforklaringer til Jydske L. S. 351 udleder, ligefem Ihre (Glosfar. II. 779) Ordet ftuth af at fioda, hjelpe; Et. Thorlacius derimod (Vidensk. S. Skrift. ny Saml, IV. 176) af Stud ”fordi Skatten af Benderne gemeenlig blev betcit med disse Kreature.” Den første Forklaring synes at være den rigtigere; i det mindste viser Erik Glip: pings Fong af 1282, at Skatten sædvanlig blev ydet i Kørn (Stuthkorn) f. Anchers samt. Skrift. I. 541. At en Deel af Skatten blev ydet om Vinteren, den anden om Foraaret, fees af Valdemar d. 2dens Jorde bog i Script. R. D. VII. 534, hvo: wintærftud og warftud forekomme. Ved giaffiuth mener jeg bør forstaaes frivillige Bidrag (af giöf, Gave). Hvad hjemmel der kan være for den Forklaring af dette Ord, som findes i Ordforktaringen ved Cod. V., ifølge hvilken det skal betyde et Foernod, veed jeg ikke. Jovrigt findes det hele Cap. ligefaalidt i Cod. V., fom i andre nyere Codd. og heller ikke i Oversættelsen A. Deris mod er i Cod. V. Overskriften over dette Cap. fat over det Folgende, dog med den Forandring at det hedder: om konningens lougbudt istedet for laugftuth. Eudnu kan det bemærkes, at Cod. Y. læfer laghæfcut og giæffcuth. Giuær bondan konungs brytice ikky. tha tharf han &c.; ved dette han har jeg forstaaet Kongens Brydie og ikke Bonden, og det folgende dunkle Sted forstaaer jeg saaledes, at dersom Kon gen fagfogte sin Brydie eller Ombudsmand for oppebaarne Skatter, skulde han, hvis Sagen gik ham imod, Sog fritages for at svare Kongen til giæfftuth, dersom Bønderne ikke havde ybet saabanne frivillige Bidrag. Jeg maa tilstaae, at denne Bestemmelse kunde synes temmelig overflødig, og at Fortolkningen ogsaa hae Ordet hanum (hanum weta) imod sig, hvilket Ord ikke uden Tvang lader sig henføre til Kongen; men jeg feer dog ikke, hvilken anden Mening Stedet passende kan modtage, naar man ved han forstaaer Sagens Brodie, og hertil nodes man ved de følgende Ord: bryftær hanum ok lething celloer nokær annar man, ba hanum her umulig kan sigte til nogen anden end netop til Kongens Brydie. III. 65. 65. Capitel. Witharlatan, ist. vidlátinn, bereed, færdig. 3900 66. Capitel. Af hans hænde, ordret: fta hans Haand d. e. paa hans vegne. Aterfighæ, vedersige, gjøre Indsigelse, jvf. Sk. L. deraf atærfagn, Giensvar, Indsigelse, i 108 69. Capitel. Danat fæ, om dette Ord see Anchers saml. jur. Skrift. II. 396-398 Not. (Seniu) amin Holdall (50) A wow well guide to d 1940, quons unens Register over de i Anmærkningerne forklarede Ord. A. Atærfagn Atta. 393. Bankkabruth. 355. . 346. Burghit 374. A.... 346. Awgfkiold. 355. Bygd 338. Affaræfæ 390. Byrghæt. . 374. Afgangæt 350. B. Byrthing Afgiftes. 345. Byrthæn. 391. ..392. Akkaræ 391. Bardaghæ 352. Bæriæ 344. 352. Aldungga. 365. Barlekæ 349. Aldz. 334. Barth 344. C. Allæ (mæth alla) ....339. Barthæ 352. Alminnins thing Alftæ 361. Bezæl 360. . 346. Clyniæs (clyuiæs?). Bitin. .... 349. 336. Crucis misfa 377. Alz ikky . 342. Bitæ 336. Anlætæ . 356. Ble.. 349. Annötugh. . 379. Blothæwitæ 388. D. Arfftathe 344. Bol . 366. Arftaka. 345. Arnæbit. . 336. Borth Brethlek 343. Dagh 363. 357. Deya 381. Aruædelæ. 343. Brethöxæ 379. Difk 345. Aræthæ . 358. Brofiæl 382. Draghs 361. Afyn. 356. Brun. 370. Draghæn 361. Aterfighæ 393. Brut. 346. Draghær 350- Atletæ. 355. Bruthftok 343. Dryghæ 362. Atfökæ 384. Bulftær 349. Dylia 352. E. Egha Eka Fyllæ 386. Fyrning. 395 ..343. Han 344. 365. Handlaugh, handlagh. 381. 387. 392. Fælugh . 335. Handa (til handa) 336. Enmynt 357. Fæmunæ 1. 334. Handælös (watha) 371. Enfamæn Fænkt... 346. 366. Handærlæ. 346. Enwænkt 369. Fæftning 377. Handærmeræ 346. Enæ (thes enæ) 335. Fætgörthæl. 387. Hardræt. 383. Enæ (math that ena) Fætlæth. $ 334. 38%. Hethælogh 375. Ethlogh 375. 208 Iliarnæt 374. 375. G.. Hion 340. F. Ilionælagh 340. Gangaarf 337. Hionæs 340. Fa 387. Garthftath 373. Hionafkiælnat 340. Fang. Farm 338. Garthzlith . 383. Hittær. 344. 392. Gatas 373. Holfar.. 357. Fial 380. Gialda 339. Horhtoft 365. 366. Fimt. .373. Giftærorth .348. Horfætortæ 359. Fimta (at) 373. Gingga 374. Huld 388. Fial 362. Gitæ. 342. Hwært.. 343. Fiælftræ. 353. Giæfftuth 392. Ilyliæ, hyll. 356. Fiærmær 346. Giætæ 334. Hælgha. 358. Fiætær. 354. Gruth. ..351. Ilaliæ 356. Flothæmal 391. Flæt.. Gruthadær 335. Gruthning. 351. 352. Hæll. 336. Folkæwapn 353. Gruthat.. Forbitha 356. Guldtæ 381. Forfal. .385. Forfars .....392. Forforthæ. 378. Gömæ. Forhægthæ . 347. I. Fornam. . 363. H. Forlighæ Forfætte Frithlös Frithlöfn . 345. .. 346. Hafna .380. Jat. Innam. 345. 363. . 351. Haft. 354. Innimmæ 363. .389. Haghæ. 355. Innummæt. 363. Frænfumæ . 337. Haldæn 363. Innæmæ 363. Fræftæ Fulnath. 354. Halda upp 371. Inwænggæ 369. 343. Half. 348. Jorth ædelæ .. 338 (50*) 361. Guldæn 347. Gulf. 352. Hændæ (af hans hænda). 393. 351. Hændær(a hændær,ofna h.)336. 372. Hærbæræ 339. Hærfkap (hæfkap) 357. Hæftæbyrthæn 350. Jorthalit (jorthæbit). Jæfntheth Jamlingga. Jæuæ. Lægarth 396 351. 389. 383. Lær Ofwæthiæ. 388. Oldgarth 335. Lærth 334. Læft, læftær ball Lathæ. 352. Ollandæ. Orwitæ 356. 335. Oræ 375. 355. . 365. 366. 352. 378. 373. K. Löpman 386. Oflæ Keræfang (?)... 338. M. (HQ. Klæthæ ....340. Maark 392. Kommær, kómbær 373. 378. Maghæn 336. Quænæs. dgold

335.

Korngiald 387. Malawærzlæ. 377. Koft 339. Manhalgh 362. R. Krykkyman 363. Mannæfæft. 347. Kunnæ 390. Mattæl.. 349. Radda. 349. Kyn .006 L. 351. Minnæs 384. Rathæ. 372. Mithaftæn 360. Reghul 340. Morthbrand 353. Rikær 389. Leghæ Laghæftuth Land Langframme Late up.. Langhwinne. Leghæwærk Letæ at Mudæ 332. Mugha. 364. Ris. 335. 390. Rythæ 356. 341. Mullugh 357. Ræt. 371. 363. Mun, munæ. 334. Ræt (konungs ræt) 354. 364. Munnæ 357. Rætlöfæ. 363. 382. Myndæ. 337. 341. Mynning. 341. Mæt.. 378. S. 386. 355. Math allæ 339. Saal, fal 344. Lithftra Lithæ 356. . 356. Saar 344. N. Saghæ. 354 Logh. Loghdeling Loghfæftning Lyft. Lykil 336. 373. 374. 373. 354. Nimbæ. . 392. Numn. .340. Næmæ Samælund. 346. Nemma 363. Satæ 364. 363. Se, at 344. . 335. Sila 375. .363. Sithær (thes fithær) 340. 367. Lyklæ 340. Næftæ 347. Sithærftæ 392- Lyta. 369. Sithærmer 360. Lytæt 390. 0. Skamhaldæn · 372. Lyutæ 369. Oflasfæ Læg 384. Ofnæ 388. Skap 343. Skapath. 356. 387. Skarth. •356. Sælia 355. Ulyt.

357.

Skenæ 354. Sæms 364. Um 337. Skiliæ 338. Sær 342. Umrökt 391. Skintz 361. Særlöftæ 342. Umutan. 364. Skiuthz bort 382. Sæt 348. Umænzkæ 390. Skiutæ af . 350. Sætz. 361. Uninggalogh 391. Skiæft. 387. Sæxæring. 391. Upphaldæ 384. Skiæl . 384. Sööt . 350. Upruftæ 340. Skiældæ 357. Urafin. .341. Skiæmbær. 344. T. Ufnial 347. Skiæræ 362. Ufpilt . 390. Skut. 361. Takföræ 381. Ufæl, ufælugh. . 344. Skutæt. 361. Takfætta 381. Utarf, utaruæ. 335. Skyflæ .354. Tharf 374. Utgærthæ 373. Skyldugh 342. Thrithing 356. Uwarlekæ 379. Skythæn. 361. Thrylmærkæ 379. Uwarændas 345. Sokn.. 362. Thwart 391. Solfal 368. Thyrft. 378. W. Sot (fottær). 350. Thæs 340. Soot (Substant.) 361. Thas ena 335. 340. Wagh 339. Spak. 348. Thathæn 362. Waldæ. 392. Spek. 359. Tilmælæ. 391. Wand 359. Spillæ 386. Timæ 337. Wandæ 374. Spiær 359. Toft. 366. Wangruf. 360. Spyutsman 348. Tortæ 359. War 379. Staddær. 361. Troth 369. 370. Waræ 342. Stafkarl 378. Trygd. 351. Warnath 348. Stafring. 372. Tuttær. 354. Warth, warthæ, warthær 350. Stafræ. 372. Twimynt. 357. 352. Stath, ftathz 377. Tyghælætær. 372. Warthælöft 374. Stathæ, ftathæn 355. 360. Tyu 367. Water. 365. Stok 385. Tyunda 389. Wenalas. 376. Stufn 347. Weniæ, fee weniæ. Stæthæl 347. .U. Weta 353. Sum, fumt 356. 377. Weuiæ 358. 362. Suzling 377. Uforthat. 390. Widughæ 390 Syknæ. 375. Uilzkæth. 378. Willær. 373. Syniæ, fyns . 380. Ukfo. 391. Win. 382. Winlö 382. Wrækt. 370. Eftræ 337. Wirning, wirthning. 336. Waghflæ 364. Eftærftæ 337. Wirthæ 336. Waghæ. 384. Æltæ. 371. Wift. 342. War, wæriæ 350. Em 337. Wit 347. Wath. 374. 376. Entingh 362. Withkomma. 381. Wathær 391. Ær. 335. Withftor. 376. Wauiæ fee weuiæ. Eruathæ 384. Withækaft. 376. Ætla. 348. Withærlaten. 393. Y. Wita 374. Witær 347. Yfræ. Worth. 350. Yfæld 385. 344. Ö. Worthnæt 387. Ökæ 391. Wraka. 341. AE. Öllfyllæ 381. Wrakalot 341. Öpæ. 354. Wrok 389. Æfuæ 363. Öftrum 380. 008 Rettelser og Tillæg. - Vibe 12. Not. 48 konæ læs: kona 24. Not. 41 there fang 1. there fang 30. 2. 15 hæat I, huat 32. Not. 13 ftc 1. fic 46. Not. 85 . 3 fom I. fom 51. Rot. 95 add. theær t, add. ther Rot. 98 han 1. han Not. 3 the 1. the 65. 2. 12 Skjørt 1. Kaabe 73. &. 17 eller Fahuus 1. eller Fæhuus eller i sabe 87. . 8 fpørge læs forsøge 89. Not. 79 F. add. han H. K. T. E. 1. F. H. K. T. E. add, ban 97. i Marg. Gh. 28 Cap. I. Gh. 33 Cap. 112. 2. 13 ikke 1. ikky 119. Net. 74 U. om. ti 1. U. om. til -121. t. 20 opfaa 1. ogfaa Not. 10 thæræ I. thær Not. 16 the 1. tho 147. 2. 18 Dom 1. Dom, 154. . I hæeth I, hæfth -201. f. 12 bør man med rette L. bør man, med rette. 233. Not. 74 foræ I. foræ 257. 2. 7 Fredsfortrydelse I. Fredsforbrydelse -259. 2. 1 (Broder) 1. (Sen) -281. 2. 15 udslettes: (het) - 2. 21 Dækken 1. Kjød 282, 2. 14 hwaf um I. hwa fum - 2, 24 thær færth I, thær i færth -291. 2. 14 og 15 Klagerne 1. Klageren 337. Unmark. til 12 Cap. Jhenseende til vort gamle Mund (Magt, Beskyttelse) bør der endnu bemærkes at amund i de Longobard. Love betyder den, som ikke er i nogen Herres Magt, som er uafhængig: ”Nam qui fuifreal et a fe extraneum, id eft amund, (fervum) facere voluerit &c.” fee Corp. jur. Germ. antiqv. ed. Georgifch p. 986. jofr. p. 990. Side 338. Anm. til 23 Cap. Xt der ogfaa i Jydske Love I, 23 veb bygd forstaaes bet samme som Herred, er af Sammenhængen temmelig klart. - 343. Anm. til 36 Cap. Calonius, i hans Disfertat. de jure Servorum p. 42-43 Not., forklarer brytftock omtrent som Ihre, ved bona communia in unum collata, og udleder Ordets første Stavelse af at bryta, som i det Ungelfachfiffe ikke blot betyder at uddele, men og: at besidde (jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 532 Not.) Til Beviis anføres Wäftgdth. L. Ärfd. B. 1 §. XV. Fl. 357 nm. til 38 Cap. I Gullandsloven Cap. 19 fynes mund at betyde en Tomme eller et lignende Maat, hvorefter Saarets Dybde udmaaltes, jvft. Schildeners Anmærkn. S. 192, men at den Sjellandske Lov ikke bruger Orbet munnæ i denne Betydning, viser hele Sammenhængen. 359. Anm. til 42 Cap. Ok æy fwa fyunt &c. For Rigtigheden af Oversættelsen A. taler dog Subermanna Lag Manhålg. B. V. Fl., hvor der tales om saaban Ende, at thet fynis iwir thwart thing.. Til Side 376 Anm. til 78 Cap. De Ord: at han giter æy meth en ög bortkommet har jeg overfat: at han ikke kan bringe det bort med een Sest; jeg har neppe truffet den rette Mening af Ordet ök; at öky i Jydske 2. II. 70 betyder det samme som vort nu brugelige g, er vist nok, og i Oversættelf. B. hedder det: ”at hand kand ej med et g bortkomme:" men da det ikke vel er muligt at læsse Tommer paa een Heft, er den Forklaring, som gives i Vid. Self. Ordb. voc. Nag No. 6, at ök her betyder det samme som Nagspand, d. e. et Par i Uag spændte Arbejdsdyr, jvfr. Ihre voc. ok, II., udentvivl rigtigere; saaledes synes ogfaa Stedet at være forstaaet i Oversættelsen A., naar det hedder: ”at man kand thet iche agge paa en Vognn.” Side 392. &. 24 Korn 1. Korn 392. nm. til 63 Cap. Dette Capitel findes dog i Oversættelsen A., men paa et Sted, hvor man ikke skulde ventet det, nemlig i Slutningen af Lovbogens sidste Capitel. Ordet Laugfluth er ikke oversat eller forklaret, derimod er Oversættelsen mærkelig fra Ordene: AEn bethes nokæer &c. ”Menn bedis nogenn fougib sig selff nogen gaffue thill haande, tha haffuer hand well macht till att threnge, (tvinge) besynderligenn Midsommersmanden til gaffue for schyldig fagh. Giffuer bonden kongens fougid innthet, tha ther (o: behover) hand och faa megit bißmindre hielpe hannem, naar hannem kommer nogenn fag paa hende; gier hand eller nogen annden Mand ikke kongens Reyse eller udbud fyllist, naar Ud. bud ehr aff Dannemarch, da ber hannem att bede derfor 111 Mark och ligeuel giore thennem fyldist.” Det første Punktum er neppe rigtig overfat, derimod er Oversættelsen af det sidste udentvivl rigtigere end den jeg har givet; jeg har overfeet, at Ordet wete her funde have Betydningen af at hjelpe, og det er især ved at tillægge Ordet denne Bemærkelse, at man kan bringe en passende Mening ud af dette Sted.