Spring til indhold

Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Det Brünnichske Officin paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag Kjøbenhavn


Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf/8 Titelside-Rettelser

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Samling af gamle danske Love, udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildeels med Oversættelse, af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Medlem af den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Stoler, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen. Tredie Deel. Kjøbenhavn. Tryft i det Brünnichske Officin paà den Gyldendalske Boghandlings Forlag. 1837. Lund, hos E. W. K. Gleerup. Christiania, hos J. Dahl. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf/9 Kong Valdemar den Andens Jydske Lov 09 Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger udgivne J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Medlem af den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Rjebenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen. Kjøbenhavn. Troft i det Brünnichste Officin paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag. 1837. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf/11 Fortale., At der mellem dette Bind og det sidst udkomne af denne Lovsamling ligger et Tidsrum af ikke mindre end ti Aar, har sin Grund deels i forøgede Embedsforretninger, deels i andre literaire Arbejder, som det ikke stod i min Magt at udsætte. Jeg havde iøvrigt hellere udgivet Samlingens første Bind, end nærværende tredie, da Trangen til en god Udgave af den Skaanske Lov vistnok er større, end til den Jydske, som allerede Kofoed Ancher har bearbejdet, men da den Arne Magnæanske Commission havde bebudet en Udgave af Andreas Sunesens latinske Bearbejdelse af den Skaanske Lov, og jeg nødigen vilde opgive at optage Andreas Sunesen i min Samling, maatte jeg indtil videre henlægge mine Materialier til Udgaven af den Skaanske Lov og forberede Udgivelsen af Samlingens tredie Deel. Da imidlertid den af vor Retshistorie saa højt fortjente Conferentsraad Schlegel, hvem Commissionen havde overdraget Udgaven af Andreas Sunesens Værk, er død, er en saadan Udgave fra den Urne-Magnæanske Commission ikke at vente, og jeg agter derfor snarest muligt at udarbejde Samlingens første Bind og deri at optage Andreas Sunesen. Dette Bind vil ogsaa indeholde Kong Valdemars Sjellandske Lov, der efter den i Fortalen til 4de Bind kundgjorte Plan skulde have havt sin Plads i nærværende tredie Bind. Denne Afvigelse fra den oprindelige Plan er vel nærmest foranlediget derved, at Jydske Lov og Thord Degns Artikler ikke have levnet Rum for Kong Valdemars Sjellandske Lov, men uden Hensyn dertil burde udentvivl Planen for Udgivelsen i denne Henseende forandres, for at Valdemars Sjellandske Lov kunde komme til at indtage den Plads, der tilkommer den ifølge sin Wlde. Af det, som jeg i den anden Udgave af min Retshistorie S. 30 ff. har antydet, og i en Anmeldelse af Schlegels Afhandling om de gamle danske Retssædvaner i Maanedsskrift for Litteratur IV. S. 44 ff. udførlig har udviklet om Forholdet mellem begge de Sjellandske Love og den Jydske Lov, vil det nemlig sees, at jeg, ifølge de nye Undersøgelser, som Hr. Professor Larsen har ) See Gommissionens Beretning i Gollegialtidenden for 1823 S. 420. anstillet i Juridisk Tidsskrift 13de, 14de og 15de Bind om vore Provinciallovbøgers Historie, har opgivet min i Indledningen til 2den Deel af denne Lovsamling fremsatte Mening, at Kong Valdemars Sjellandske Lov skulde være yngre end Kong Eriks, hvorimod jeg endnu antager, at baade hiin og denne ere ældre end. Valdemar den 2dens Jydske Lov. Det vil saaledes findes at være ganske i sin Orden, at Valdemars Sjellandske Lov kommer i det første Bind strax efter den Skaanske, at Eriks Sjellandske Lov udgjør det andet og den Jydske Lov det tredie Bind. 1 Om de Haandskrifter, som i nærværende Bind ere benyttede, indeholder Indledningen de fornødne Oplysninger. Her maa jeg kun tillade mig følgende almindelige Bemærkninger. Hvad Jydske Lov angaaer har jeg ikke troet at kunne lægge noget bedre Haandskrift til Grund for den danske Text, end det, som Kofoed Ancher havde valgt; mine Grunde findes anførte i Indledningen, som ogsaa viser, hvilke Be rigtigelser jeg har troet at kunne gjøre paa enkelte Steder af Anchers Læsning af Haandskriftet. Ancher havde ledsaget den danske Tert med en latinst Oversættelse af Peder Lassen og i Noterne tilføjet de Rettelser, hvortil den paa mange Steder trængte. Jeg har anseet det for bedre, istedetfor en nyere latinsk Oversættelse, at meddele den gamle, som rimeligvis er forfattet i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede eller maaskee endog før, og som indeholdes i de gamle Udgaver af Loven, for at man saaledes kunde see, hvorledes Loven i hiint Aarhundrede er blevet forstaaet. Fremdeles har jeg tilføjet den nyere danske Tert i Kong Christian den 4des udgave af Loven fra Aaret 1590, som viser Lovens Skikkelse i det 16de Aarhundrede, men i Noterne har jeg gjort opmærksom paa, hvorledes den afviger fra den gamle Tert, saa at man ved deres Hjelp har en rigtig Oversættelse af Texten. Ved denne Fremgangsmaade er den Fordeel vundet, at man er istand til at gjøre sig en Forestilling om de Forandringer, som Loven i Tidens Løb har været underkaftet, vel for en stor Deel ved Misforstaaelse og urigtig Fortolkning, men ligefuldt af Vigtighed og indgribende Følger i Retsudviklingen og det borgerlige Livs Forholde, især hvad Christian den 4des Oversættelse angaaer, der maa betragtes som authentisk. Endelig har jeg troet at burde tilføje den gamle plattydske Oversættelse, der er udgivet i Aaret 1486, men hvilken Udgave er saa sjelden, at den kan sættes ved siden af et Haandskrift. Bel er det temmelig klart, at den gamle latinske Oversættelse har ligget til Grund for denne, og ikke Lovens Tert, men saavel dens ælde og Sjeldenhed, som dens Mærkelighed som Sprogmonument var mig en tilstrækkelig Opfordring til at redde den fra Forglemmelse. Dens Collation, med flere Haandskrifter, skylder jeg mine Kielske Colleger Dhrr. Etatsraad Falck og Professorerne Paulsen og Michelsen, hvis venskabelige Bistand ved denne Deel af Arbejdet jeg taknemlig paaftjønner. Til at optage Eckenbergers plattydske Oversættelse (fra Aaret 1593) vilde jeg ikke have fundet mig beføiet, om end Rummet havde tilladt det, deels fordi den ikke er andet end Oversættelse af en Oversættelse, nemlig af den ved Kantsler Niels Kaas besørgede og af Kong Christian den 4de udgivne Danske, deels fordi den paa ny er udgivet af Etatsraad Falck i Aaret 1819. Jeg har fundet det ufornødent i Indledningen at handle om de forskjellige Udgaver, Oversættelser, Commentairer og Repertorier til den Jydske Lov, da derom findes udførlig Underretning deels i Kofoed Unchers samlede juridiske Skrifter 1. 331-419 (Lovhistorie I. 165-228), deels i Indledningen til Falcks Udgave af das Jütsche Low S. XX-XXXVIII. Hvad Lovens Historie angaaer, Tiden, da den er blevet givet, dens Kilder og Forhold til vore øvrige Provindsiallove, maa jeg henvise til Hr. Profesfor Larsens ovenfor anførte grundige Undersøgelse i Juridisk Tidsskrift, hvis Resultater jeg i alt Væsentligt maa tiltræde. Thenseende til Thord Degns Artikler, som for første Gang udgives paa Dansk, indeholder Indledningen de Grunde, som have bevæget mig til at give to forskjellige Recensioner af den danske Tert, en ældre og en nyere, og dertil, foruden den latinske Bearbejdelse, et Tillæg af adskillige danske Artikler, som findes i forskjellige Haandskrifter (S. 486-493). Endelig har jeg, med Hensyn til den store Forskjel saavel ihenseende til Artiklernes Antal, som deres Følge, fundet det passende at give S. 524-526 en ſammenlignende Udsigt over Capitlerne i de forskjellige Samlinger. Hvem iøvrigt Forfatteren af den oprindelige Samling, under Navn af Thord Degns Artikler, har været og naar han har levet, derom har, som bekjendt, Meningerne været meget deelte, og i Indledningen til Eriks Sjellandske Lov S. XV-XVIII havde jeg erklæret mig for den allerede af Stubæus antagne, at Thord Degn havde levet paa Erik Menveds Tid, og jeg antog, at der i Forordningen af 1304 ved de bekjendte udtryk ”leges scriptæ in (per) Thord” var sigtet til de af ham forfattede Artikler. Men efter nøje Overvejelse af de Indvendinger, som først Conferentsraad Schlegel deels i hans Recension af min Udgave af Kong Eriks Sjellandske Lov i Dansk Literaturtidende f. 1822 S. 390-395, deels i hans Afhandling om de gamle Danskes Retssædvaner, og siden Professor Larsen i den ovenfor nævnte Undersøgelse i Juridisk Tidsskrift XV. S. 20 ff. have anført mod denne Paastand, er jeg gaaet over til disse Lærdes Mening, og anseer det for rigtigst med Professor Larsen at ansætte Artiklernes første Affattelse omtrent til Aaret 1354. Om Forholdet mellem de forskjellige Bearbejdelser har jeg nærmere yttret mig i Indledningen. Om de Anmærkninger, hvormed jeg har ledsaget Loven og Thord Degns Artikler, har jeg intet videre at sige, end, at de vel kunde have været udførligere, dersom Rummet havde tilladt det, og at de, saaledes som de ifølge denne Begrændsning maatte blive, ikke maa betragtes som en Commentar, men egentlig som Ordforklaringer. I det tilføjede Ordregister findes enkelte Ord betegnede med en Stjerne, hvilket an tyder, at de ogsaa forekomme i et eller andet af de allerede udgivne Bind af Lovsamlingen, hvortil der i Anmærkningerne selv paa sit Sted er henvist. Til Slutning er det mig en kjær Pligt, at bevidne mine Venner Professor Larsen og Lands: Overrets-Assessor Jacobsen min hjertelige Tak for den Hjelp, de begge have ydet mig ved Haandskrifternes Collationering og den Første tillige ved Correcturen. Kjøbenhavn den 2den Mai 1837. 1. Indledning. I. Om Haandskrifterne af den IJydske Lov. A. Den danske Text. Det Haandskrift, som er lagt til Grund for Udgaven af den gamle danske Text, er det samme som Kofoed Ancher har benyttet til sin Udgave, No. 286 i Folio blandt de Arne Magnæánsfe. Dette Haands ffrift, som unægtelig maa henregnes blandt de ældste og bedste, indeholder Loven paa 23 Pergamentsblade i sjelden stor Folio, 24 Tommer i Længden, og 26 Tommer i Bredden, et Format, hvori, faavidt mig bekiendt, ingen af vore ældste Love forefindes. Texten er deelt i to Spalter og Pergamentet bærer Spor af indridsede Linier. Initialerne ere afveglende rode og blaa, undertiden zirligt udmalede, Capiteloverskrifterne ere skrevne med røde Bogstaver, og ligeledes Capiteltallene med røde romerske Tal. Lovens Inddeling i Bøger er angiven overst paa hver Side ved et L og Romertallet I. II eller III paa den tilsvarende Side. Store Bogstas ver forekomme sjelden undtagen i Begyndelsen af Capitlerne, og andre Adskillelsestegn end Punkter findes ikke. Skriften er i det hele taget tydelig og stor, og uden mange Abbreviaturer; Stavelsen ær eller er findes dog jevnlig forkortet (') f. Ex. th' (thær), ligeledes tilkiendegives ofte n ved en Streg f. Ex. annes (annens), fra skrives undertiden fr, og æth betegnes stundom med z. Bogstavet i er sædvanlig betegnet med en fün Streg ovenover (i). Istedet for v eller w bruges hyppigst u, saasom hua, haue, giuæ, krauæ, uuideuuæ (widewe), og omvendt v fer u, fom vm, vten, vmanneth. Brugen af e istedet for æ er hyppigere her end i de fleste Haandskrifter, men dog ingenlunde stadig; saaledes ffrives husbonde, men ogsaa husbondæ, gange og gange, mughe og mughæ, kune og kunæ o. f. v.; ligeledes bruges v og wiflang, dog oftere det dobbelte w især i Begyndelsen af Ordene. Næsten altid bruger Haandskriftet det lange L, ogsaa i Slutningen af Ordene f. Ex. fræelf, hanf, werienf. Istedet for k bruges hyppigst c, som oc, scal, sculæ, sec, scathæ. Adffillige Ord, som begynde med en Bocal, have foran et h, hvilket ogsaa er Tilfældet i nogle af vore ældste Haandskrifter af andre Love, f. Ex. heghet, hengæ, hen, huten, hanlætæ, for eghet, engæ, en, uten, anlætæ. Det er noget ejendommeligt ved dette Haandskrift, at det ofte udelader Endebogstavet æ eller e i Infinitiv af Berber f. Ex. dugh, gif, haf, hald, mist, skifth, sel, for dughe, gif, hafæ, halde, miste, skifthe, selæ o. s. v. Sammensatte Ord findes sædvanlig adskilte, faasom e mæthén, i geen, u mælend, ser collæ, slekefrith barn. Rofoed Ancher anseer det for et Tegn paa Eide, at Pronomen sin i Neutrum ffrives allevegne sint, og ikke sit, hvilken sidste Skrivemaade han antager at være indført efterhaanden, da man for at unda (b) J. Thorsens ndz. 1052 Seghan( eghan), gaae den haarde Udtale, udelod n; imidlertid turde det vel snarere være at betragte som en Egenhed hos Afskriveren, da der i det gamle Jslandske neppe forekommer Exempel paa Formen sint. Foran de 23 Blade, hvorpaa Loven og dens Register, som dog kun udfylder lidet af det sidste Blads forfte Side, er skrevet, findes endnu et Blad, som tjener til Omslag. Paa dette findes adskillige Notitser skrevne, men som for en stor Deel ere ulæselige; deg kunne endnu nogle læses, som give Oplysning om Ejerne af dette Haandskrift og derved tillige bestyrke dets Paalidelighed, som en god gammel Afskrift af Loven. Først findes med meget store og gamle Bogstaver, som synes at have været forgyldte, følgende Eedsformular for Kanniferne i Nibe: "Quilibet recipiendus in Capitulum sic jurabit: Ego N. juro, quod velim statuta et statuenda Capituli Ripensis seruare, secreta ejusdem Capituli non reuelare atqve pro libertate ac utilitate ecclesiæ et capituli sepe tacti stare nec non pro posse et nosse ad hoc fideliter laborare. Sic me Deus adiuuet et sancta Dei euangelia." 1) Længere nede synes adskillige Gjeldsposter til Ribe- Capitel at have været anførte; een er i det mindste tydelig at læse, skrevet med nyere Haand: Anno Dm . . . LXXVIII frater ordinis predicatorum dabo venerabili capitulo Ripensi XX... sol.. lidet længere nede synes at staae Mögeltynner. Jeg troer heraf at kunne slutte med Føje, at Haandskriftet har tilbert Ribes Domcapitel, og det er saaledes vel ikke usandsynligt, naar man med Hensyn til Haandskriftets indvortes Beffaffenhed maa antage det at være skrevet i det 13de Aarhundrede, at ansee det for en paalidelig Afskrift af Loven, som Capitlet enten har vidst at forffaffe sig eller som maaskee endog er blevet tilstillet Biskop Gunner i Ribe, som ifølge Lovens Fortale har været tilstede paa Rigsdagen, paa hvilken Loven blev given. Endnu findes i Loven selv paa et Par Steder tilskrevne Notitser med nyere Haand, men som neppe Saaledes findes der ovenover II. 87 funne give nogen Oplysning om Haandskriftets Elde eller Besiddere. (58) ffrevet nicolaus piler, med hvilket Navn der maaskee er sigtet til en Person, der har faaet nogen Mær Bed III. 35 (29) findes tilffrevet i kelighed ved en Tyvsfag, da Capitlet netop afhandler denne Gienstand. Nanden: Dilecto amico suo Domino Th. sacerdoti, og ved Lovens Elutning efter de Ord: Hæræ ændæs loghboken læses: Dilecto amico suo... bundoni taliloco (?) commoranti (dat?) bundo salutem et dilectionem; da dette sidste Sted er vanskeligt at læse, har jeg givet et Facsimile af disse Linier paa den første Kobbertavle. Under Lovens I. 28 (26) paa Foden har Afskriveren gjort det Onsfe: scriptor sit sanus! men uden at nævne sig. Kofoed Ancher har udentvivl fuldkommen Net, naar han anseer det for et Beviis paa Haandskriftets Ælde, at det ikke indeholder nogen af Erif Glippings Forordninger fra 1282, 1283 og 1284; alle Haandskrifter efter denne tid have optaget disse Forordninger, og naar de fattes i et Haandskrift, har man Anledning til at flutte, at det enten er skrevet før denne Tid eller i det mindste afskrevet efter et andet ældre. 2) Maaskee turde det ogsaa tjene til Beviis for vort Haandskrifts høje Alder, at der i dette mangler Slutningen. af Lovens sidste Capitel fra de Ord: Tho ær that warælikær e. f. v. som findes i alle andre Haandskrifter; 3) mig i det mindste forefommer det, som om denne Bestemmelse er et senere Tillæg; ikke blot tilfjendegiver vort Haandskrift ved de Ord: hæræ ændæs loghboken paa det bestemteste, at Loven ender med Bestemmelserne 1) Terpager (Ripe cimbr. descriptio p. 127) anfører den samme Gedsformular kun med den Fejl, at der hos ham læses capituli sæpe facti, og at Drdet stare er udeladt. 2) Jofr. Anchers fami. Sfr. I. 322 og 532-533. af dette Argument har allerede. 2. Høier benyttet sig med hensyn til det Flensborgste Haandskrift af Jydske Lov, s. hans Dissert, de jure belli in minores p. 7. 3) I det Stokholmske Haandstr. C. 39 cr dette Stykke tilskrevet med nyere Haand, f. Fortalen til Anchers Lovhist. II Deel. om den Erstatning, der skal gives for Skade, som maatte afstedkommes ved at sætte 3ld i Hede; men ogsaa baade Form og Indhold af den folgende Forskrift: "dog er det forsigtigere, at der ikke sættes Ild i Hede uden alle Ejeres Samtykke o. s. v." synes at vise, at dette er et senere Tillæg; thi det havde udentvivl været naturligt at begynde med denne Sætning, og siden fastsætte det Fornødne om Skadeserstatning, dersom begge Bestemmelserne havde været samtidigt redigerede. De Regler, jeg har fulgt ved at lade dette Haandskrift aftrykke, ere i det Bæsentlige de samme, som de jeg har fulgt i Udgaven af Kong Eriks Ejellandske Lov). Jeg har saaledes stræbt at gjengive Texten med diplomatisk Nojagtighed 2), dog uden at tage i Betænkning at rette aabenbare Skrivfejl,, men dog saaledes, at jeg altid i Noterne har bemærket den Læsemaade, som findes i Haandskriftet. For at lette Læsningen, har jeg tilladt mig, at sammentrække de Stavelser i sammensatte Ord, som i Haandskriftet jevnlig findes adskilte, som æftærmælæ, sercollæ, istedet for æftær mælæ, ser collæ, sannendmen for sannend men osv.; ligeledes har jeg allevegne brugt s istedet for Haandskriftets lane L, og hvor u paa enkelte Steder er brugt i Begyndelsen af Ordene istededetfor v eller w, eller omvendt v for u, har jeg rettet, disse Bogstaver til v eller u i Overeens stemmelse med Udtalen f. Ex. widdeve istedet for uuiddeue, ulatne for vlatne, umanneth for vmanneth osv. Naar jeg i andre Haandskrifter har fundet en Læsemaade, som jeg har anseet for rigtigere, har jeg antyder det i Noterne ved at lade den trykke med udmærket Stil. Paa enfelte Steder, hvor jeg har havt Grund til at antage, at et eller andet Ord ved en Fejltagelse er indkommet i Texten, har jeg tilkjendegivet det ved at sætte et saadant Ord i Klamre. Ihenseende til Capitelinddelingen maa jeg bemærke, at jeg har angivet den sædvanlige Inddeling, hvorefter Loven pleier at citeres, med Somertal og i Parenthese angivet det derfra afvigende Tal, som findes i Haandskriftet. Herved har jeg tillige opnaaet en større Overeensstemmelse med Inddelingen i de hostrykte Oversættelser, der folge den gangfe, eg ikke vort Haandskrifts Inddeling, som Ancher i sin Udgave har lagt til Grund. 2. Det Flensborgsfe Haandskrift. Dette indeholder den Jydske Lov paa 57 Pergamentsblade i Avart. Skriften er stor og smuk, læselig, og skrevet heelt igjennem med een og samme Haand. Abbreviaturerne ere faa og omtrent de samme som i det under No. 1 omtalte Haandskrift. Orthographien er vel gammel, men ustadig, saa at de samme Ord ifleng skrives med æ og e, med u og v, med k og c. Istedetfor y findes allevegne v eller u, med en Streg igjenneem. Titlerne over Capitlerne ere skrevne med rode Bogstaver, Initialerne afverlende røde og blaa. Afskriveren har iøvrigt været temmelig unøjagtig, i det han snart har udes ladt et eller flere Ord, snart skrevet et Ord eller et Bogstav for meget, som igjen ere udslettede eller overstrege de. I den anden Bog fra Cap. V til XII mangle to Blade (s. Note 12 til II. 5.) Det er noget særegent ved dette Haandskrift, at Loren ikke er deelt i Boger, men fun i Capitler, som dog kun ere angivne indtil II. 107, hvor Capiteltallet er 123. Disse Capiteltal synes at være tilskrevne med en anden, dog gammel Haand, som ogsaa i Sanden har anmærket, hvor den anden og tredie Bog skal begynde. Tallene antager Langebek ³) at være skrevne i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede af samme Haand, som paa det 17de Blad under det 46de Cap. har skrevet følgende Linier: "Qui scripsit scripta, manus ejus sit benedicta Johis. Val.", med hvilken Haand ogsaa følgende Linier synes at være skrevne: 1) See Fortalen til denne Lov S. VI. 2) At Kofoed Ancher paa nogle Steder har læst urigtigt, vil sees af Noterne til S. 18, 48, 56, 80, 102, 104, 128, 170, 180, 202, 242, 246, 330, 394 og 398. 3) I en Beskrivelse af dette Haandskrift i en afskrift af samme paa Kongens Bibliothek blandt de Thottiske Haandskrifter No. 230, 4to. (b2) I monos. V quinos X denos dupla vicenos XL duplat, idem triplat XL. L quoque sola Quinquaginta facit sed nonaginta dat XC C dat centenos D quingentos et DC Sexcentos. M. mille sonat. Paa den næstsidste Side findes en Folmarus Popponis angivet som Bogens Ejer, om hvem Andr. Hoier') antager, at han har været Kannik i Slesvig i Slutningen af det 15de eller Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, fordi der paa samme Blad, hvor hans Navn læses, findes Begyndelsen af et Brev fra Biskoppen i Slesvig saaledes: I. dei gracia Slesuic. episcop. Fra ham hidrøre ligeledes efter Heiers Mening de Rettelser, som undertiden findes tilføjede i Nanden. Baade Langebek og Høier ere enige i, at denne Codex er skreven i midten af det 13de Aarhundrede, og Heier paaberaaber sig isærdeleshed den Omstændighed, at Biskoppernes Navne i Slutningen af Fortalen fun ere angivne med Begyndelsesbogstaverne: U. N. o. f. v., hvilket ikke er, Tilfældet i noget andet Haandskrift; han mener, at man ikke kunde have anseet denne Betegnelsesmaade for tils ftræffelig paa anden Tid, end da disse Mænd endnu levede. Kofoed Uncher har ogsaa i sin Lovhistorie I. 161 anseet dette Haandskrift for det ældste, men i Fortalen til hans Udgave af Loven har han givet det under No. 1 omtalte, Haandskrift Fortrinnet, hvori jeg ikke fan andet end give ham Medhold, skiendt det Flens borgsfe Haandskrift unægtelig hører til de ældste. I al Fald kunde dette Haandskrift ikke passende lægges til Grund for en Udgave af Loven, da det er skrevet med saa megen Skjødesløshed. Jeg maa endnu bemærke, at Regifteret til Loven, som findes foran denne, er skrevet med nyere Haand, formodentlig i det 14de eller 15de Aarhundrede, og ender med Capitlet om Trolddom, som ikke findes i Loven selv. Da dette Haandskrift er saa gammelt og vigtigt, ansaae jeg det for nødvendigt at conferete det paa ny, og den Flensborgffe Magistrat har havt den Godhed en Tidlang at overlade mig det til Afbenyttelse. Det er i Varianterne betegnet med F og en Skriftprove deraf meddeelt. 3. Det Arne Magnæanske Haandskrift No. 4, i Qvart paa Pergament, er ligeledes et gammelt og smukt skrevet Haandskrift, der ligesom de to foregaaende ikke indeholder andre Lovftykker. Afskriveren har iovrigt ikke sjelden været skjødesløs og udeladt baade enkelte Ord og hele Linier, som med nyere Haand findes tilskrevne mellem Linierne eller i Randen. Overskrifterne ere skrevne med røde Bogstaver, Initialerne afveglende røde og blaa. Capitlet om Trolddom er tilskrevet i Slutningen af 3die Bog med nyere Haand og er ikke anfert paa Registeret over Capitlerne af 3die Bog, som findes foran Bogens Begyndelse. Jeg har confereret. dette Haandskrift, som ogsaa Ancher har benyttet, paa ny og betegnet det i Varianterne med A. 4. Et Pergamentshaandskrift C. 37 i Folio i det Stokholmske Antiqvitets- Archiv henregner K. Ans cher, som under fit Ophold i Stokholm har confereret det, til de bedste. Han bemærker om dette Haandskrift i Fortalen til 2den Deel af Lovhistorien: "det begynder med Register over Bøgerne og Capitlerne; derpaa tommer Fortalen med den Indgang: Here taker een fortalæ til for loghæn a danska ther lerthe men kalle prologus a latinæ; faa Loven selv, deelt i Bøger og Capitler, tilsidst Kong Eriks Haandfæstninger samt Gaardsretten, skrevne om ikke med samme, saa dog omtrent med ligesaa gammel Haand." Jeg har maattet indskrænke mig til at lade de af Ancher anførte Varianter aftrykke, og har betegnet den med S. 5. Cod. membran. No. 227, 4to, paa det store Kongelige Bibliothek blandt de Uldalske Manuskripter; har forhen tilhørt Gehejmeraad Osten og derpaa Kofoed Ancher, i hvis Bibliothekcatalog den findes an= ') I nogle Bemærkninger om dette Haandskrift, som han har nedskrevet i en Afskrift deraf paa Kongens Bibliothek No. 3138, 4to. ført under No 30. Et zirligt paa Linier skrevet Haandskrift, med gammel Haand, med afveglende røde og blaa Initialer, røde Overskrifter; det første Bogstav af Fortalen og af de første Capitler i hver Bog er udmalet med et lidet Billede, saaledes ved Fortalen en kronet Mand med rød kappe, hvilken Figur Ancher har ladet stiffe med en Skriftprøve i hans Udgave; saaledes er ogsaa i det store B, hvormed 1ste Bog begynder malet et Barn, fordi Capitlet begynder med Barn. Loven begynder med Fortalen uden nogen Overskrift og ender med Capillet om Hedebrynde, hvorpaa umiddelbar følger Kong Erik Glippings Forordninger for Jylland og Sjelland af 1284 ) med Overffrift: Swa takær kunung eriks ny logh up ther han gaf i nyborgh math sinæ synær rath; Haandskriftet ender uden videre Betegnelse om dets Alder. Rimeligviis. er det skrevet ikke længe efter 1284. Varianterne af dette Haandskrift, som ogsaa Ancher har anfort, findes i Noterne betegnede med O. 6. Et Haandskrift paa Pergament, tilhørende Universitetsbibliotheket i Lund, No. 31, 4to (e bibliotheca Meckiana No. XXI), er tydeligt og smukt skrevet, med røde og blaa Initialer. Det indeholder foruden Loven de samme Lovstykker, som det foregaaende Ostenske Haandskrift, og stemmer i Læsemaader saa neje overcens dermed, at det enten maa være afskrevet, derefter, eller begge have en fælleds Kilde. Jeg skylder Hr. Prefessor Reuterdals Belvillie, at jeg har funnet benytte dette Haandskrift, men da jeg først efterat Loven allerede var trykt indtil 2den Bogs 6te Cap. blev bekjendt med dets Tilværelse under et kort Ophold i Lund, findes Varianter af dettte Haandskrift under Mærket L forst anført fra Lovens II. 7de Cap. 7. Et Haandskrift paa Pergament i Qvart i Nibe Raadstues Archiv. Dette Haandskrift fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede, hvori ogsaa Nibes nyere Stadsret findes, har jeg omtalt i Indledning til Stadsretterne S. XXXIII-XXXVI, hvortil det maa være nok at henvise. At dette Haandskrift er afskrevet efter et temmelig gammelt, sees af den Omstændighed, at det ender Loven med Capitlet om Hedebrynde. Det er ogsaa af Kof. Ancher blevet benyttet, men jeg har paa ny confereret det og anfort Barianterne i Noterne under Mærket R. 8. Et smukt Pergamentshaandskrift i Avart, skrevet 1490, tilhørende det Kgl. Danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog, og bekjendt under Navn af det Odenseske Haandskrift. Jeg har omtalt det i Indledning til Stadåretterne S. XXVI-XXIX, eg her anført dets Varianter til Jydske Lov under Mærket P. Ogsaa dette Haandskrift ender Loven med Capitlet om Hedebrynde, men har i Elutningen af 1ste Bog indstadt Capitlet om Trolddom ved den latinske Oversættelse af Loven, som findes indført i dette Haandskrift saaledes, at den latinske Oversættelse altid staaer foran den danske Text. Haandskriftet begynder med et alphabetisk Register over Loven paa dansk, men med latinsk Overskrift: Tabula sequens est ad inueniendum capitula excerpta et libri infrascripti faciliter exarata, men af dette Register synes at mangle et Par Blade; thi det ender med Rider .. om man rider annen mans korn up. cap. XXX. lib. sec. c. 9 fol. 33, ved hvilken sidste Henvisning der sigtes til Bladenes Betegnelse nedenunder med rødt Blæk fra Fol. I til Fol. CXIII, hvor Thord Degns Arikler ende og Kong Hans's Privilegier for Odense begynde. Efter Registeret begynder Valdemars Jydske Lov paa Latin med Overskrift: Prologus. Hic incipit liber legalis Danorum qui constituciones Regis Woldemari latinice intitulatur. Hele Haandskriftet er yderst zirligt skrevet og Initialerne i Begyndelsen af Bøgerne omhyggeligt udmalede, og forresten afveglende røde og blaa. Hele det første Blad er rødt malet og paa denne røde Grund er anbragt en hvid Figur, som synes at forestille et J og M slynget i hinanden; maaskee skal derved betegnes Jesus Maria. En lignende Prydelse har jeg ikke fundet i andre Haandskrifter; jeg har derfor meddeelt en Tegning deraf i den medfølgende Skriftprøve. 1) Jofr. Anchers samt. Skrift. I. 529. 9. Cod. Reg. No. 584, 8vo (egentlig en Duodez), et tydelig skrevet Pergamentshaandskrift, som foruden Jydske Lov allene indeholder Erik Glippings Forordning af 1284. Formodentlig er det skrevet ikke lang Tid efterat denne Forordning var givet; Capitlet om Trolddom er tilskrevet med nyere Haand og findes ikke anført i Registeret. Afskriveren har uden at nævne sig eller Aaret, da han skrev, endt sit Arbejde med et Vers, hvormed han sender det til en Befjendt, som han i Slutningen af Berset skildrer som en lyftig, men ikke meget hovisk Person. Begyndelsen af Verset lyder saaledes: Thenne loghbogh som screuen er hæær Hun er nu all ath andhæ. Huat hælder han er fíærn ællær nær Iwer kræmer wil jek henne sændhæ. Han boer uthi mattis ienséns hus Som iek ey ræter kan mærkæ Han dricker gærnæ got öll aff krus &c. &c.. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bogstavet G. 10. Cod. Reg. No. 3657 i Duodez; et zirligt skrevet Pergamentshaandskrift med malede Initialer, I 1ste Bog mangler et som i Cataloget angives at være fra det 14de Aavbundrede, men udentvivl er ældre. Blad fra Midten af det fra Cap. 44 til Enden. 11. 3die til Slutningen af det 5te Capitel, og ligeledes mangler Slutningen af 3die Bog Dette Haandskrift, som har tilhørt Gram, har jeg i Noterne anført under D. Et Pergamentshaandskrift i Duodez fra Universitetsbiblothefet i Upsala, som jeg ved Hr. Professor og Bibliothekar Schröders Godhed har havt tillaans. Dette Haandskrift, fom neppe er ældre end fra det 14de Aarhundrede, er først kommet mig tilhænde, efterat Lovens første Bog allerede var trykt, og det er derfor først benyttet i de to følgende Boger. Det er i Noterne betegnet med Bogstavet U. 12. Cod. Arn. Magn. No. 10, 4to, er en ny Afskrift paa Papir, men taget af et gammelt Haandskrift. Jeg har benyttet Anchers Ecllationering og betegnet dette Haandskrift med Bogstavet C. 13. Et Haandskrift i Duodez, som har tilhørt Kofoed Ancher, og som han i sin Udgave har betegnet med Bogstavet D. Da jeg ikke har kunnet opdage dette Haandskrift, har jeg maattet indskrænke mig til under Mærket H at anføre de Varianter, som findes i Anchers Udgave. 14. No. 3 i Octav blandt Universitetsbibliothekets Haandffrifter (Donatio Variorum). Dette Pers gamentshaandskrift, som foruden Jydske Lov og nogle Lovstykker, indeholder den saakaldte Kong Eriks Kronike, har Nyerup henført til Begyndelsen af det 15de Aarhundrede 1), men, efter Skriften at dømme, turde det vel være ældre. Jeg har benyttet Anchers Collationering og derefter anført Varianterne under Mærket I. 15. Det Stokholmske Haandskrift C. No. 39 i Qvart, hvorom Kofoed Ancher, som paa sin svenske Rejse har confereret det, bemærker i sin Fortale til 2den Deel af Lovhistorien, at det foruden Jydske Lov ogsaa indeholder den gamle Sjellandske og Kong Erifs Sjellandske Lov; at det sidste Stykke i- Lovens sidste Capitel: Tho ær warlær &c. fom mangler i Cod. Arn. Magn. No. 286, Fol., her staaer tilskrevet i Bredden med en anden Haand, og at Haandskriftet ender med følgende Vers: Explicit, expliceat, Bibere scriptor eat. Tot vivat felix Quot vivit tempora fenix. 1) See Nverups Indledning til Kong Eriks Kronike i No danske Magazin V. 161. Scriptoris munus Sit bos aut equus unus. Jeg har anført de Ancherske Varianter af dette Haandskrift under Mærket T. Kofoed Ancher har paa nogle faa Steder endnu benyttet følgende Haandskrifter: Codd. Arn. Magn. No. 442 og 453, 12mo, et Haandskrift, der har tilhørt Conferentsraad E. Colbiernsen (hos Ancher betegnet med C), og et, som Ancher havde tilfiøbt sig paa Sevels Auction, nien som tidligere havde tilhørt Biskop Bloch (Bl.). De to sidste Haandskrifter har jeg ikke kunnet opdage, og de faa af Ancher anførte Barianter synes at vise, at disse Haandskrifter ikke have været synderlig mærkelige. Imidlertid har jeg paa nogle Steder benyttet Anchers Varianter af det Blochske Haandskrift, især i Slutningen af 3die Bog, under Mærket B eller Bl. Af de to nævnte Arne Magnæanske Haandskrifter, begge paa Pergament, er No. 453 det ældste, formos dentlig fra det 14de Aarhundrede, med gammel Orthographie, men hvis Læsemaader ikke væsentlig afvige fra det, som er lagt til Grund i nærværende Udgave; paa enkelte Steder er det anført under Mærket Q. No. 442 er et Haandskrift fra det 15de Aarhundrede med nyere Orthographie. Capitlet om Trolddom findes i ingen af dem. Paa enkelte Steder har jeg, ligesom Ancher, taget Hensyn til Lasemaaderne i de ældste trykte Udgaver, som ere ledsagede med Biskep Knuds Glosser, og anfort Varianterne under Mærket K. Jeg har saaledes forsynet denne Udgave med Varianter af 5 Codices, som Kofoed Ancher ikke har havt til Brug (No. 6, 8, 9, 10 og 11); af dem, han har benyttet, har jeg paa ny omhyggelig confereret 3 (No. 2, 3 og 7), og af 6 anført Varianterne efter Anchers Collationering. B. Den latinske Oversættelse af Jydske Lov. Denne er trykt efter det ovenfor S. XIII beffrevne Odenseffe Haandskrift, og Varianterne ere tilføjede i Noterne efter folgende Haandskrifter: 1. Cod. Arn. Magn. No. 11, Svo. Et Pergamentshaandskrift, zirlig skrevet, forsynet med røde og blaa Initialer, som foruden Jydske Lov paa Latin allene, indeholder Erik Glippings Forordning fra 1282 og en Bon paa Dansk. Udentvivl har det oprindelig ogsaa indeholdt Jydske Lov paa Dansk, da det sidste Blad i Bogen indeholder Begyndelsen af Lovens Fortale og flere Blade ere udskaarne. Dersom ikke adskillige Blade af den latinske Oversættelse havde været tilskrevne med en meget nyere Haand, havde jeg ladet dette gode Haands ffrift aftryffe istederfor det Odensefke, da der upaatvivlelig er aldre, efter al Sandsynlighed endeg fra det 13de Aarhundrede, hvilket nofsom viser, at Oversættelsen ikke kan hidrøre fra Biskop Knud. Ogsaa Kofoed Ancher anseer dette Haandskrift for ældre end Biskop Knuds Tid, skiendt han indskrænker sig til at erklære det for ældre end fra Slutningen af det 15de Aarhundrede 1). Haandskriftet, som har tilhørt Ole Worm og siden Rostgaard, begynde: med følgende Linier, skrevne med blaat Blæf: Primus prologus in legem dacianam Waldemaro rege edisit (edicit). Under det 17de Capitel i første Bog er skrevet med en nyere Haand, end den, hvormed Texten er ffrevet: lord bedher iord oc bofæ beder bofæ hoc rex cristiernus anno domini MCDLX. Titelbladet, hvorpaa der læses: Waldemari II regis Daniæ jus cimbricum latinitate donatum a Canuto Kopsen episcopo Wiburgensi anno domini MCDLX, er, som allerede Ancher har bemærket, skrevet med en langt nyere Haand, maaskee af Ole Worm selv, og indeholder saaledes intet Beviis for, at Oversættelsen sfulde hidrøre fra Biskop Knud. Jeg har i Noterne betegnet dette Haandskrift med A. 2. Cod. Arne-Magn. No. 443, 12mo. Et Pergamentshaandskrift, som foruden Jydske Lov paa, Latin allene (uden Titel) indeholder Thord Degns Artikler ligeledes paa Latin, negle af Erif Glippings Forordnin ger og tilsidst Kong Christian den 1ftes Privilegier fra Aaret 1454, saaledes som de findes trykte i Danske 1) See saml. jur. Skrift, I. 351. Magazin I. 351, allene med den Forskjel, at i Haandskriftet nævnes Indbyggerne "i jutland" istedetfor Privilegierne i Danske Magazin siges at være givne Indbyggerne i Sjelland. 3 Slutningen bemærkes udtrykkeligen: Presens copia sonat precise de verbo ad verbum cum originalibus literis sigillatis, que habentur in capitulis Ripensi, Wiburgensi, Arusiensi &c. Jeg ffulde iøvrigt holde for, at den Haand, hvormed den latinske Oversættelse af Jydske Lov er ffreven, er ældre end den, der har skrevet Slutningen af Haandskriftet, og at hiin er nedskreven en rum Tid for Aaret 1454, ffjendt Haanden vel ikke er ældre end fra det 15de Aarhundrede. Der findes i dette Haandskrift allevegne brugt arabiske Tal. Jeg har i Noterne betegnet det med C. 3. Cod. Arn. Magn. No. 16, 8vo. Et girligt Pergamentshaandskrift fra det 15de Aarhundrede, som foruden Jydske Lov og Thord Degns Artikler paa Latin, indeholder flere Lovstykker fra det 13de og 14de Aarhundrede. Jydske Lov findes her baade paa Dansk og Latin, saaledes at den latinske Oversættelse af hvert Capitel staaer først, og derpaa den danske Text paa samme Maade, som i det Odenseste Haandskrift og i de ældste Udgaver af Loven. I Marginerne ere Biskop Knuds Glosser, som ikke findes i de ovenfor nævnte Haandffrifter, tilffrevne, men som det synes med en anden Haand. Capitlet om Trolddom, som ikke findes i de forrige Haandskrifter (i det Odenseste læses det vel paa Dansk, ved Slutningen af 1ste Bog, men ei paa Latin) staaer her baade paa Latin og Dansk. Ved dettes Slutning er skrevet med rødt Blak: "Expliciunt quedam breues expositiones et legum et jurium concordancie circa leges lucie per reuerendum in Christo pa. trem ac dominum kanutum episcopum Vibergensem et venerabilem utriusque juris doctorem super jutorum legisterium sub anno dm. millesimo quadringentesimo octogesimo VIII° feria sexta ante dominicam Esto michi." At diese Ord have Hensyn til Biskop Knuds Glosser og ikke til Oversættelsen, er klart nok, men Kofoed Ancher) har fundet det tvivlsomt, om den angivne Tidsbestemmelse 1488 skulde sigte til den Tid, da Haandskriftet vår blevet færdigt, eller til den, da Glosserne vare fuldendte. Han bemærker, at, da endnu to andre Haandskrifter (Codd. Reg. No. 3135 og 3136, 4to) have den samme Tidsbestemmelse, og bet ikke er rimeligt, at alle tre Haandskrifter ere blevne færdige paa een Dag, maatte man antage, at Glos serne først vare blevne færdige-i Aaret 1488, men her møder da atter den Vanskelighed, at Biskop Knud allerede var død 1477, eller i det seneste 1481, og man nødtes saaledes til at antage, at Glosserne, som bære Dette forekommer Biskop Knuds Navn, vare fuldendte af en Anden i det mindste 7 Aar efter hans Ded. mig at være lidet sandsynligt, og Kofoed Ancher har uden Tvivl selv vist den rette Bej til at hæve alle Banfkeligheder ved at bemærke, at det vel kunde være muligt, at det ene af hine tre Haandskrifter har ligget til Grund for de to andre saaledes, at Afskriverne ogsaa have optaget hiin Notits om tiden, da det første Haandskrift blev færdigt, i deres Affkrifter. Det Arne-Magnæanske Haandskrift, saavelsom begge de nævnte, paa det kongelige Bibliothek bevarede, dermed overeensstemmende Haandskrifter, nærmer sig meget den trykte Udgave. Jeg har i Noterne betegnet det Arne-Magnaanske Haandskrift med G. Endelig har jeg under Mærket B anført Varianter af den trykte Udgave, som udkom i Ribe 1504 hos Mathias Brand eller Brandt. Kofoed Ancher 2) kalder denne Bogtrykker Brandis, men udentvivl er denne Form fun en latiniseret Genitiv. I Elutningen af Bogen læses nemlig: Impressum est autem presens opus perutile legis Danice Ripis opera diligentiaque probi viri Mathei Brandis, artis impressorie magistri anno salutis nostre MCCCCCIIII nona Kalendas Junii. Af denne Udgave har Gotfried af Ghemen, som bekjendt, gjort et nyt Oplag 1508³). 1) Saml. Skrift. I. 332-335. 2) Saml. Skrift. I, 331. 3) Jofr. Anchers faml. Skrift. I. 338 339. C. Den plattydske Text. Denne er aftrykt efter det ene af de to Exemplarer af Udgaven fra 1486, som findes paa det store Kongelige Bibliothek. Ogsaa Universitetsbibliotheket ejer et Exemplar af denne Udgave, som paa Anchers Tid var saa sjelden, at man begyndte at tvivle om dens Tilværelse, indtil han fif et Exemplar tilfjobs paa en Auktion i Bremen. Sevel erholdt siden nogle Etykker af et andet Exemplar, hvori tilfældigvis det sidste Blad fandtes, som Ancher manglede og hvoraf denne erfarede, at Aaret 1486 virkelig var det, hvori Oversættelsen var trykt¹). Trykkeftedet angives derimod ikke. Efter Loven, som ender, med Capitlet: Umme Heidebrant, findes en Advarsel mod Meen=" ced, og derpaa folger en Ben til St. Anna: "Help hillighe frouwe sunte Anna sulff drude nu unde tho allen frunden. Das ist dicke unde vaken in Watersnoet bevunden. Anno MCCCCLXXXVI." af denne sidste Linie og af det i Friesland sædvanlige Navn Tetens, der anføres som Afskriverens i et Haandskrift fra 1367, som Westphalen har anført 2) og som formenes at have indeholdt den plattydsfe Oversættelse, slutter Etatsraad Falck, at denne Oversættelse fornemmelig har været forfattet til Brug for Nordfriesland 3). Uagtet denne Oversættelse er meget fri, viser dog Sammenligningen, at det er den latinske Oversættelse, og ikke den danske Text som Forfatteren har benyttet). Dersom der, som ovenfor bemærket, er Grund til at antage, at et af den latinske Oversættelses Haandskrifter henhører til det 13de Aarhundrede, i al Fald til dets Slutning, er der intet til Hinder for at henføre den plattydske Oversættelse i det mindste til det 14de Aarhundrede, i hvilket Aarhundrede ogsaa den nedenfor under No. 1 anførte Codex synes at være skrevet. I alle Tilfælde er det klart, at den er forfattet efter ældre Haandskrifter af den latinske Oversættelse, da den, ligesom disse, ikke indeholder Capitlet om Trolddom. Med den trykte Udgave ere følgende Haandskrifter confererede: 1. Et Pergamentshaandskrift i Octav, bestaaende af 137 Blade, med røde Initialer og Capitelovers skrifter, tilhørende Gehejmeconferentsraad v. Ahlefeldt til Lindau. Haandskriftet er heelt igjennem ffrevet med een Haand, som det synes fra det 14de Aarhundrede, i det mindste fra dettes Slutning. I Randen er næ ften overalt Capitlernes Indhold angivet med en nyere Haand, der ved Slutningen af Haandskriftet har skrevet: anno dom. 1569, og derpaa tilføjet paa et vedhæftet Pergamentsblad Capitlet om Trolddom, hvilket aabenbar er afskrevet af Krabbes højtydske Oversættelse. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med A. 2. Et Pergamentshaandskrift i Qvart, bestaaende af 86 Blade, tilhørende Kirkens Archiv i Byen. Gettorf, i Nærheden af Kiel. Initialer og Capiteltal ere rede, Overskrifter mangle. Efter Skriften at dømme, er dette Haandskrift neppe yngre end fra den anden Halvdeel af det 15de Aarhundrede. Det har tilhørt Henrik Ahlefeld i Aaret 1577, og er i Noterne betegnet med G. 3. Et Pergamentshaandskrift i Qvart, med 71 Blade, tilhørende Universitetsbibliotheket i Tübingen, hvorfra Hr. Etatsraad Falck har erholdt det tillaans til Brug ved Collationeringen. Det hari Aaret 1562 tilhørt Sywert Reventlow, siden Gehejmeraad v. Osten og en Grev v. Wartemberg. Initialerne i Fortalen, i Bøgernes Begyndelse og i Registerne ere indlagte med Guld. Capitlernes Initialer, Overffrifter og Tal ere røde. Skriften, som staaer mellem Linier, synes at være fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Bag i Bogen findes paa 16 Papirsblade Erik Glippings Forordninger fra 1282 og 1284, samt en Fortegnelse over de Sager, som skulde afgjøres af Sandemænd og Nævninger, og endelig en Optegnelse af de forskjellige Bøder, alt paa 1) See Anchers saml. Skrift. I. 357. 2) Westphalen monum, ined. III. p. 82. 3) Das jütsche Low Einleit. S. XXI.

  • ) Das jätsche Low Einleit. anf. St. og S. XLVI.

(c) plattydff. Om dette Haandskrift har en Recensent af Kopps Bilder und Schriften der Vorzeit i Hallische Lis teraturzeitung for Januar 1820 S. 126 forst meddeelt nogle Notizer og blandt andet yttret, at Haandskriftet uftridig var skrevet i midten af det 13de Aarhundrede ). Senere har Etatsraad Falck i Neues Staatsbürgerliches Magazin I. 320-328 af dette Haandskrift ladet aftrykke de ovennævnte Kong Erik Glippings Forord ninger. Haandskriftet er i Noterne betegnet med T. 4. Et Papirshaandskrift fra det 16de Aarhundrede tilhørende Gehejmeconferentsraad v. Ahlefeld til Lindau; da dette nye Haandskrift ikke har synderligt Bærd, er det fun benyttet paa enkelte Steder under Market B. Af den plattydske Oversættelse haves paa Universitetsbibliotheket 2 Haandskrifter. Det ene Cod. Arn. Magn. No. 6, 8vo, er et ret smukt Pergamentshaandskrift udentvivl fra det 15de Aarhundrede, men der mangle endeel Blade saavel i Begyndelsen, som i Midten og Enden; hvad der mangler i Begyndelsen og Slutningen er senere tilskrevet paa tilheftede Papirsblade. Dette Haandskrift stemmer temmelig nøje overeens med den trykte Text, fun at Haandskriftet er fri for de Fejl og Udeladelser, som vanhelde den trykte Udgave. Det samme er Tilfælde med det andet af Universitetsbibliothekets Haandskrifter Cod. Arn. Magn. No. 12, 4to, fun er dette Haandskrift, som er skrevet paa Papir, meget nyere, neppe ældre end fra det 16de Aarhundrede. Paa Kongens Bibliothek findes den plattydske Oversættelse i Codd. Thott. No. 2002, 2003 og 2005, 4to, som alle ere nyere Haandskrifter, der i det Væsentlige stemme overeens med det, som maa have ligget til Grund for den trykte Text. 1) Joft. Kieler Beyträge I, S. 193. II. Om Thord Degns Artikler. Af den Lovsamling, der er bekjendt under Navn af Thord Degns Artikler, gives der en Mængde skjøndt kun faa gamle Haandskrifter. De Haandskrifter, der indeholde den danske Text, som hidtil ikke har været trykt, ere for en fior Deel saa meget afvigende fra hinanden, at det ikke var muligt at lægge noget enkelt Haandskrift til Grund og tilføje Varianterne af de øvrige, men det blev nødvendigt at meddele i det mindste to Texs ter, hvoraf den ene skulde indeholde Artiklerne i deres ældre Form, den anden derimod den nyere Bearbejdelse. Haandskrifterne lade sig egentlig henføre til tre Hovedklasser: den første indbefatter de Haandskrifter, som indes holde det færreste Antal af Artifler (fun 29), og som derfor rimeligviis have bevaret Lovsamlingen i dens ældste Form; den anden indbefatter de Haandskrifter, hvori Thord Degns Artikler variere mellem et Antal af nogle og balvtredsindstyve og nogle halvfjerdsindstyve, og som indeholde Lovsamlingen i dens nyere Skiffelse; til den tredie Klasse høre de Haandskrifter, som i Almindelighed have 90 eller endnu flere Artikler, og som tydelig tils fjendegive sig som Oversættelser af den latinske Text og saaledes indeholde Lovstykket i den nyeste Skiffelse. Ut lade noget Haandskrift af den sidste Klasse aftrykke fandt jeg unødvendigt, derimod har jeg i enhver af de to første Klasser udsøgt det bedste Haandskrift og lagt det til Grund for Udgaven, saaledes at den ældste Bearbejdelse findes under A. fra Side 437 til Side 443, og den yngre under B. Side 444 til Side 461. Da der imidlers tid i nogle enkelte Haandskrifter findes adskillige Artikler, som aldeles savnes i de fleste, og som maaskee vilde være blevne overseete, dersom de vare anbragte i Noterne, fandt jeg det rigtigst at samle disse under eet som et Tillæg (S. 486-493), dog saaledes, at det ved enhver Artikel er angivet, af hvilket Haandskrift den er tagen. Haandskrifterne af den latinske Tert ere ikke faa forskjellige, at en Afsondring i forskjellige Recensioner derved kunde blive nødvendig. Den findes aftrykt under C. S. 461 til S. 483. Den latinffe Text har forhen været trykt i de to Udgaver af Jydske Lov, som indeholde Biskop Knuds Glosser, fra Aarene 1504 og 1508, og derfra aftryft i Ludevigs Reliquiæ Manuscriptorum Tom. XII. p. 166 ff. Hvad den plattydske Text angaaer, som findes tryft i Westphalens Monumenta inedita T. IV. p. 1874 ., men langt bedre i Etatsraad Falcks Udgave af Eckenbergers Oversættelse af Jydske Lov, da har jeg ikke fundet det nødvendigt at lade den aftryffe paa ny, efterdi den ikke er andet end en Oversættelse af Eckenberger, see Falcks Udgave af Jydske Lov Indledn. S. XLI-XLII. Derimod har jeg troet det passende, at tage Hensyn til den i den sammenlignende Udsigt over Capitlerne i de forskjellige Samlinger af Thord Degns Artikler, som jeg har meddeelt S. 524-526, ligesom jeg og ved at omtale den, nyere danske Text har omhandlet de danske Haandskrifter, der stemme overeens med den plattydske. ffrifter. Jeg gaaer nu over til at omtale de forskjellige Bearbejdelser hver for sig og de derved benyttede Haand- (c2). A. Den ældste danske Text. Texten er aftrykt efter Cod. Arn. Magn. No. 9, 8vo, et Pergamentshaandskrift, som indeholder Jydske Lov, Gaardsretten og adskillige andre Lovstykker og tilsidst Therd Degns Artikler med den Overskrift med røde Bogstaver, som findes trykt S. 437. At den Deel af Haandskriftet, som indeholder Jydske Lov, først er skrevet 1490, fees af Slutningen under Capitlet om Troldom: Explicit liber tercius legum municipalium regni dacie. Scriptus in horsnes anno dm. MCDLXXXX die post festum natiuitatis beate marie virginis gloriose, ligesom det ogsaa ved Kong Eriks saakaldte Haandfæstning bemærkes: anno Dm. MCDLXXXX die ipso festo exaltacionis sancte crucis, men udentvivl er det Stykke, hvorpaa Thord Degns Artikler ere nedffrevne, ældre. Det er skrevet med en anden zirligere, og udentvivl ældre Haand, og synes først senere at være indbundet i det gamle tykke Træbind med de øvrige Lovstykker, hvilket bestyrkes af den Omstændighed, at den halve Side, hvorpaa Gaardsretten ender, er ubeskrevet og ligeledes den felgende, hvorimod Afskriveren af Indske Lov og de øvrige Lovstykker har ladet det ene Lovstykke felge umiddelbart paa det andet. Med dette Haandskrift har jeg jevnført: 1. Der Arnemagnæansfe Haandskrift No. 28, 4to, som findes beskrevet i Indledningen til Erifs Sjellandffe Lov S. XLVII-XLVIII. Det fan intet Tilfælde være ældre end fra Slutningen af det 15de Aarhun drede, da det indeholder et Fragment af Biskop Knuds Skrift om Nettergangsmaaden ved de gejstlige Retter (1. Ny danske Magazin VI. 182). Det er i Noterne betegnet med B. 2. Det Rostgaardske Haandskrift No. 6, Svo, paa Universitetsbibliotheket, som af Kof. Ancher i saml. Skrifter I. 715 o. fl. St. anføres under dets ældre Nummer som No. 32. Naar Kofod Ancher I. c. anseer dette paa Pergament skrevne Haandskrift for det ældste, maa det dog bemærkes, at vel den Jydske Lov, hvormed det begynder, og den derpaa felgende Forordn. af 1284 ere ffrevne med en temmelig gammel Haand (Afskriveren kalder sig ved Slutningen af Jydske Lov Johannes Nicolai uden tilfejet Aarstal), men at derimod Thord Degns Artifler, som felge efter Fdg. 1284 paa en ny Side, ere skrevne med en langt yngre Haand. Artiklernes Antal udgjor fun 13, men da det ved den sidste Artikel ikke tilfjendegives, at Lovstykket er endt og adskillige følgende Blade i Haandskriftet ere ubeskrevne, er det sandsynligt, at Affkriveren ikke har fuldført sit Arbejde. Jydske Lov ender iøvrigt med Capitlet om Troldom, hvilket ogsaa nofsom viser, at Haandskriftet ikke hører til de meget gamle. Jeg har i Noterne betegnet dette Haandskrift med C. 3. No. 3124, 4to, blandt det store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter, en Papirscodex fra det 16de Aarhundrede som findes beskrevet i Indledningen til 5te Bind. S. X. Dette Haandskrift, som næsten ganffe stemmer overeens med Cod. Arn. Magn. No. 9 i Octav, er i Noterne betegnet med A. 4. Cod. Arn. Magn. No. 451, 12mo. Dette i Aaret 1480 skrevne Pergamentshaandskrift findes beskrevet i Indledningen til Gaardbretterne og Stadsretterne S. XII, og er af K. Ancher omtalt som det, hvori Thord Degns Artikler findes i en fra alle øvrige Haandskrifter afvigende Bearbejdelse (s. saml. Skrift. I. 713); vel nævner Ancher Cod. Arn. Magn. No. 447, 12mo, som skulde meestendeels være overeensstemmende dermed, men dette Haandskrift indeholder dog kun yderst faa af Thord Degns Artikler og ikke engang under hans Navn; derimod stemmer et nyere Papirshaandskrift No. 29, 4to, aldeles overeens med No. 451. Hvor meget Artiklernes Orden i dette Haandskrift afviger fra den ellers sædvanlige, vil bedst sees af den sammenlignende Oversigt S. 524, hvor Haandskriftet er betegnet med D., under hvilket Mærke det ogsaa forekommer i Barianterne saavel under den ældste, som under den nyere danske Text, ved hvilken sidste den meest er benyttet. Forfatteren eller Affkriveren af denne Bearbejdelse begynder efter Erik Glippings Forordninger, som han lader ende med det Stykke om Trolddom, der er tilføjet Jydsfe, Lovs 3die Bog i senere Haandskrifter, at opregne de Sager, som efter Jydske Lov skulde afgjøres ved Kjonsnævn under følgende Overskrift: Hær stander alle the saghe ther meth kyöns edh scal wæriæs i logen, huilke Thord dieghen tilhobe satthe meth konningens stadfestelse oc rigens raad i danmark. Derpaa følger en lignende Fortegnelse over de Sager, som skulle afgjøres ved Frænders Eed og ved Herredsnævn, og endelig en Opregnelse af alle Tyrgetyvemarks-Sager, og i umiddelbar Forbindelse dermed uden nogensomhelst Overskrift eller noget Mærke begynder Bestemmelsen om lovfæld Mand, som sværger i Tingsvidne (s. S. 492); derpaa om hvem der maa skjøde Jord bort, (S. 492) og nu først steder man paa en af de Artikler, som sædvanlig tillægges Thord Degn, nemlig Forklaringen om Igjeld og Tvigjeld; nu følge de øvrige Artikler uden Capiteltal og ikke blot i en usædvanlig Orden, men stundom gjentagne paa flere Steder, skjendt ikke umiddelbart efter hinanden, og sædvanligen med forskjellige Ord, t. Ex. Item hwo som hawer nogher umag for then man ihielslaas. han scal hawe thre mark i huær saal. Huilken man ther hauer æftermal æfther mandöth han skal hawe III mark af huær sall, forti han æftærmælær och for hans arbeyd. De Artikler, som forekomme i dette Haandskrift, men ikke i andre, findes i Tillæget under Overskrift Cod. D. Da Haandskriftet ikke har Capiteltal, har jeg selv tilføjet disse saavel i Tillæget, som i den sammenlignende Udsigt S. 524 saaledes, at jeg har begyndt Capiteltallene fra den ovenfor nævnte Bestemmelse om lovfæld Mand i Tingsvidne, med hvilken de egentlige Lovstykker funne antages at begynde; alt det fores gaaende er kun et Slags Register over forskjellige i Jydske Lov forekommende Sager. B. Den nyere danske Text. Til Grund for denne er lagt det ovenfor S. XIII. omtalte Odenseste Haandskrift, der indeholder Thord Degn i 55 Artikler, og dermed ere jevnførte folgende Haandskrifter: 1. Cod. Thott. No. 2006, 4to, paa Kongens Bibliothek, som indeholder en Afskrift af en gammel Membran, hvori Thord Degns Artikler have til Overskrift: Hær begyndes nogher artickell aff lidell Tord Dyegens logh, som lantzdommer war i nörræ jutlandh paa Wibor lantztingh, oc konningh Waldemar met ypperste mæntz samtycki i riget stadfæstet i Nyyborig i Danerhoff. Uagtet Artiklerne her udgjøre 56, indeholder dette Haandskrift dog ikke flere end det Odenseske, hvis 9de Artikel her er deelt i 2. Haandskriftet slutter med følgende Linier: Explicit statuta Vibergensia edita per lidel Tord Dyegen sub manu Johannis Nicolai Denne Elutning gjør det rimeligt, at Afffriften er taget af et Haandskrift, som har tilhørt Langebek (f. Anchers saml. Sfrift. I. 702. ') Jeg har i Noterne betegnet det med E. 2. Cod. Reg. No. 1332, 4to (i den ny Samling paa Kongens Bibliothek, tilforn Cod. Suhm. No. 593) er en gammel Afskrift fra Aaret 1576, som indeholder 74 Artikler under Titel: Tord Degns Forklaringh offuer Konningh Valdemars Lough stadfest udi Nyborrigh aff samme Konningh Valdemar oc Danmarckis Raadt. Artiflernes Folge slutter sig temmelig nøje til den latinske Bearbejdelse, saaledes som den sammenlignende Udsigt viser, hvor ligesom i Noterne dette Haandskrift er betegnet med F, dog mangle 19 af de Artikler, som findes i den latinske Text. I Tillæget har jeg ladet aftryffe 25 Capitler af dette Haandskrift som savnes i det Odensefke Haandskrift, og som udentvivl ere at betragte som nyere Tillæg, De findes alle i den latinske Text, med Undtagelse af Cap. 43 (Till. c. 11) om Besætning og Cap. 45 (Till. c. 13) om Jord deling. Med dette Haandskrift stemme de Thottske No. 1997, 2008 og 2009, 4to, i det Vasentlige overeens, dog findes i det sidste, som bestaaer af 76 Capitler, ikke sjelden en eller anden Art. oversprunget og derimod ') 3 Cod Suhm No. 593, 4to, nu optaget i den gl. ny Samling under No. 1331, 4to, findes en Afskrift af samme Haandskrift, som har ligget til Grund for Cod. Thott, No. 2006. indskudt en eller anden Bestemmelse, som ikke vedkommer Thord Degns Artikler f. Ex. det 7de Cap., som indes holder den 1455 afsagte Landstingsdom, indført i Biskop Knuds Glosser red L. L. 30, ifølge hvilken en Broder anfees berettiget til med Kjep og Bond at revse sin Softer, der er i Fallig med ham, indtil hun bliver gift; ligeledes indeholder det 56 Cap. om Kniffs Saar den Landtingsdom af 1461 som findes i Knuds Glosser til J. 2. III. 22 (ivfr. Kof. Anchers saml. fr. I. 387) og i det 11 Cap. findes en Forklaring om hvad der forfraaes ved lærde Mænd og Klærker; de første siges at være Præster, Messedegne og regelbundne Mænd, de sidste ere andre Bogfærde, som ikke have Embede i Menigheden. 3. Cod. Arne-Magnæan. No. 5, 4to, et Papirshaandskrift fra det 16de Aarhundrede, hvori ogsaa findes Jydske Lov og endeel Lovftyffer, især fra Chriftian d. 3dies Tid. Thord Degns Artikler beløbe sig ber til 74, ligesom i det foran nævnte Haandskrift, hvormed dette overhovedet har megen Lighed; Orthographien er i Almindelighed bedre i dette end. i hüint. Det er blandt Varianterne anført under Market G. og paa famme Maade betegnet i Tillæget. 4. Det ovenfor S. XX omtalte Arne Magnaanske Haandskrift No. 451, 12mo, betegnet i Nos terne med Bogstavet D. Til denne Klasse af Haandskrifter høre ogsaa de, hvis Indhold stemmer overeens med Eckenbergers plats tydske Bearbejdelse, og som bestaae af nogle og 60 Artikler. Af dette Slags er No. 1333, 4to, paa det Kongelige Bibliothek i den nye Samling (et Papirshaandskrift fra Slutningen af det 16de Aarhundrede), No. 232, 4to, af den Uldalffe Samling, Cod. Arn. Magn. No. 8, 8vo, og to mig tilhørende, det ene et Haandskrift i Folio, formodentlig fra Elutningen af det 15de eller Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, det andet en Qvart, skrevet i Begyndelsen af 17de Aarhundrede (1603). Forsaavidt disse indeholde Artikler, som findes i den latinske Bearbejdelse eller i den under B aftrykte danske Text, er det tilstræffeligt at henvise til den sammenlignende Udsigt under Bogstavet P., hvor ogsaa Artiklernes Felge angives. Men forsaavidt disse Haandskrifter, ligesom den plattydske Tert indeholde deels nogle tillæg til enkelte Artikler, deels hele Artikler, som hverken findes i den latinske eller danske Sept B, maa Folgende her bemærkes. I den sammenlignende Udsigt findes under P. fun opført 56 Artikler, men Haandskrifterne have i Almindelighed, ligesom den plattydske Text, 62 eller 63 Artife ler. Den 57de Artikel lyder i mit ældre Haandskrift saaledes: Om mandhelge. Mandhellemaal ær thett at mandt saa fordelis, att bandt kandt bliffve fredlöss, om hand ey retther) segh förre. (Kilden er Biffep Knuds Glosser til J. L. III. 27.) Den 58de om Besettning svarer til den i Tillæget, Cap. 11 aftrykte Artifel af Codd. F. og G. som iøvrigt ikke er andet end Indholdet af en Landstingsdom fra Aaret 1465 (s. Biskop Knuds Glosser til J. L. 11. 12), men med følgende Tillæg: Oc ere lofflig besetning udi fire steder, som er först udi kiöpsteder, udi frii berck, udi konningens neruereise oc foorstrandt 2) haffuer ther som seylatz, er indt. Den 59de Art., Huorledis iord delis svarer til den i Tillæget aftrykte 13de Artikel af Codd. F. og G. Den 60de Artikel Om lagmaall med sandemendt lyder saaledes: Thet loghen siger: at inthett mynde endt sex uger fuldkommes logmaall mett sandemendt, thet er dog icke mere endt IV uger om thett actes³) rett. 1) retter for sig. Cod. Reg. No. 1333. 2) i forestrande som Cod. Reg. Re. 1333. 3) regnis Cod. Reg. No. 1333. Den 61de Art. indeholder Beregning af gammel Mont. Den 62 Art. Om Fledföring lyder saaledes: Fledföring er then som mett egen frii wilie selgier sköder och affhender sig sielff och sine penninge oc altt andett gotz handt eyer oc eyendes bliffuer udi alle maade till skade oc fromme for nogen beskelig!) opholdt till föde, klede oc all anden opholdt hans liffsthiidt 2), som siellandtz lou videre formelder therom. ³) Foruden disse Artikler, som alle findes i den plattydske Bearbejdelse, har Cod. Reg. No. 1333 endnu een Artikel om affkaldt, som er indskudt efter den 17de Art. og lyder saaledes: Er louglig affkaldt gangit södzkinde emellom medt breff oc zegill oc dannemendtz offuerneielse epther alle thieris villie, tha bör then ey um at kastis uden thet er med alle thieris villie.*) Endelig maa det bemærkes, at den 55de Art. om loughefd i den plattydske Bearbejdelse og de dertil svarende danske Haandskrifter ikke, saaledes som det i den sammenlignende Udsigt er angivet, neje svarer til den latinske Text Cap. 74 og Cod. F. c. 60, hvorfor jeg her vil anføre den efter mit ovennævnte Haandskrift: Om Lagheheffdt. Lageheffd kandt ingen mandt fange paa nogen iordt uden laafflige sköde '), och ingen kandt fange laaffligen sköde uden aff retthe eyere (arff undhentagen) och huilchen iche tiilbyuder syn lageheffdt loffligen oc worder tilfunden att giffue mett gille mendt oc gieffue, slig lagheheffdt wære alle machtlöss. (Jofr. Biskop Knuds Glosse til J. L. 1. 41). Det herhen hørende Tillæg i den plattydske Text, som indeholder en Forklaring af Lavhævd med Overskrift Nota, findes, saavidt mig bekjendt, ikke i noget dansk Haandskrift og er formodentlig tilføjet af Eckenberger. Af den tredie Klasse af Haandskrifterne, som kun ere Oversættelser af den latinske Text (s. Side XIX) gives der en stor Mængde, hvori Artiklernes Antal varierer mellem nogle og 80 og nogle 90, i det snart nogle Artikler ere sladede sammen under cet, snart en eller anden Artikel af den latinske Text udeladt, stundom ogsaa en enkelt Artikel, som findes i ældre danske Haandskrifter tilføjet. Til denne Klasse høre, foruden tre, som jeg selv ejer: A. Blandt de Kongelige: Codd. No. 1335, 3140, 3147, 4to; Cod. Thott. No. 1998 og 2007, 4to; i den ny Samling No. 797, Fol.; i den Uldalske Samling No. 233, 234, 235 og 236. B. Blandt Universitetets: Cod. e don. var. No. 121 og 142, 4to, og Cod. Rostgaard. No. 6, Fol. Ved det her anførte Papirshaandskrift No. 142 bor det forresten bemærkes, at det tilføjer en Forklaring om to mig forresten ubekjendte Ord Knubbelbonde og Knudbonde saaledes: Item en Knubbelbunde er then Mand, som haffuer Eyendom och fanger en pige eller höstru, som icke haffuer Eyendom. Item en Knudbunde er then Mand, som icke haffuer Eyendom och fanger en höstru, som haffuer Eyendom. Tilsidst følger det rimeligvis af Svenske Love laante Styffe om Legere og Spillemendt, som Ancher har ladet aftrykke efter et bedre Haandskrift i Lovhistorien I. 617.6) 1) beschedin Cod Reg. 1333. 2) Cod. Reg. add, met andre vilkor. 3) Cod. Reg. add. Men Trell er then ther udi lige mode undergiffuer sig en andens thiennist oc treldom alle sine dage, ligeruis som thet var hans nödt eller andit brugelig quegh,

  • ) Jofr. Falcks Udgave af Jütsche Low S. 230 Not.")

5) Cod. Reg. add. och adkom. 6) Disse Stykker findes ogsaa i et Haandskrift paa Kiels Universitets Bibliothek, s. Falcks Udgave af Jütsche Low S. 231 og 232. lagtet, som ovenfor bemærket, disse Haandskrifter have det tilfælleds, at de følge Ordenen i den latinffe Zegt og maa betragtes som Oversættelser af denne, ere de dog ikke altid overeenstemmende i hvad de udelade eller optage. I et af de mig tilhørende Haandskrifter findes ved Slutningen af Thord Degns sidste Capitel om Boldførsel folgende Bemærkning: "Disse effterschreffne Artichler findes inte udi somme, Beger", og derpaa følge med fortløbende Capiteltal: 1) en Artikel om at dræbe fredles Mand, som er den 55de i det Odenseste Haandskrift, men som ikke findes i den latinske Text; 2) Art. om Lavhævd (f. foran S. XXIII); 3) den 84de Art. i den latinske Text med Overskrift om Orbodtmaal, som paa sit Sted af Afffriveren er forbigáaet; 4) Artiklerne om Mandhelge, Besætning, Jorddeling, Lovmaal med Sandemand, om gammel Mont, om Fledføring og om Affald, hvilke alle ovenfor ere omtalte (S., XXII-XXIII.). Til denne Klasse af Haandskrifter synes ogsaa at maatte henføres Cod. Arn. Magn. No. 7, 4to, et Haandskrift fra Midten af det 16de Aarhundrede, som i sine 68 Artikler følger Ordenen i den latinske Bearbejdelse, men snart udelader en snart en anden Artikel. De i den udeladte 29 Artikler, ere følgende, angivne efter Tallet i den latinske Bearbejdelse: Art. 2, 3, 5, 10, 13, 19, 22, 26, 29, 34, 41, 45, 55, 56, 62, 63, 65, 66, 67, 77, 78, 84, 85, 87, 88, 89, 92, 93 og 94. C. Den latinske Text. Denne, er aftrykt efter det ovenfor . XV. beffrevne Arne Magnæanske Pergamentshaandskrift No. 443 i Duodez, med hvilket følgende Haandskrifter ere jevnførte: 1. Cod. Reg. No. 3135, 4to, et meget girligt ffrevet Haandskrift paa Pergament, formodentlig ffrevet i Slutningen af det 15de Aarhundrede. Det indeholder, foruden den Jydske Lov paa Danff og Latin med Knuds Glosser (tilsfrevne i Marginen med nyere Haand) og Thord Degns Artikler paa Latin, endeel andre Lovstykker, hvoraf det sidste er Christian d. 1stes Privilegier for Jylland fra Aaret 1466. Haandskriftet har tilhørt Kong Frederik d. 2den, som i sit 15de Aar har faaet det i Foræring af Kantsleren Johan Friis, saaledes som nogle Linier af Kongens egen Haand udenpaa Bindet udvise: "Dende Bog gaff meg Johan Fris til Heflager myn Herre Faders Canceller den 29de Dag Januarii Aar 1550, Friderich manu propria scripsit." Sidst i Bogen fraaer atter Kongens Navn og Alarstallet 1550 og derunder imellem to med Blek tegnede Hjerter, gjennemstufne af en Piil, Bogstaverne D. F. G. N. V. I Noterne er dette Haandskrift betegnet med A. 2. Cod. Reg. No. 3136 4to, et Pergamentshaandskrift af samme Indhold og Beskaffenhed, dog mindre zirligt end det foregaaende; ender ligeledes med K. Christian d. 1stes Privilegier for Jylland af 1466. J Noterne har jeg betegnet dette Haandskrift med B. 3. Cod. Reg. No. 3137, 4to, i Roterne betegnet med H. 4. Cod. Arn. Magn. No. 23, 4to, (Jofr. Indledning til Stadsretterne S. XIX.) 3 Noterne er det betegnet med C. 5. Cod. Arn. Magn. No. 12, 8vo, Biskop Knuds saakaldte Klakkebog, hvori indeholdes Udkastet til hans Glosser, f. Kof. Anchers saml. jur. Str. I. 352 jofr. Fortalen til hans Lovhistorie II. S. 12, og Ind ledn. til Erifs Sjell. Lov S. XIII. No. 21. Er i Noterne betegnet med D. 6. Cod. Arn. Magn. No. 446, 12mo. Dette Haandskrift, som bestaaer af enkelte Pergamentsblade, men for største Delen af Papir, indholder Jydske Lov, Thord Degns Artikler og den gamle Gaardsret. Det er ffrevet i Aaret 1481; i Noterne betegnet med F. 7. Cod. Arn. Magn. No. 16, 8ro, som er omtalt ovenfor S. XVI. Er i Noterne betegnet med G. Endelig er ogsaa Texten jevnført med den, der findes trykt i Mathias Brands Udgave af Jydske Lov og tilhørende Lovstykker, som udkom i Ribe 1504. Henvisningerne til denne Text ere i Noterne betegnede med Bogstavet E. Det maa endnu bemærkes, at de ovenover Capitlerne i Parenthese fatte Tal angive Capiteltallet i den nysnævnte trykte Udgave. De Henvisninger til Jydske Lov, som findes over de fleste Capitler, mangle i det aftrykte Haandskrift og ere derfor tilsatte af andre, som ere angivne ved de i Parentheser anbragte Bogstav mærker. Til hvad jeg ovenfor S. XIX har anført om Forholdet mellem de forskjellige Bearbeidelser af Thord Degns Artikler, skal jeg endnu tillade mig at føje et Par Bemærkninger. Hvad den formeentlig ældste danske Text angaaer, da forekommer det mig, at den ikke indeholder noget Spor af at være en Oversættelse af Latin, hvilket jeg vel heller ikke ter paastaae at være tilfældet med den nyere danske Text (B.) i Almindelighed, men at denne dog paa enkelte Steder er oversat af en latinff Original, synes mig klart. Saaledes er Udtryffet i Cap. 27: Thighende falugh neppe oprindelig Dansk, men udentvivl en Oversættelse af det latinske communitas tacita, Ogsaa i det 6te Cap., hvor det i Slutningen hedder: Oc therom skulle sannemen ey andherlundh omskilliæ, troer jeg at finde en misforstaaelse af den latinffe Text (Cap. 10), hvor det udtrykfelig siges, at Sandemand slet ikke skulle dømme om de i Capitlet omhandlede Sager, nemlig naar Klerker og Lægfolk have dræbt og flaaet hinanden (super hoc non debent veridici discernere); formodentlig har Forfatteren af den danske Text misforstaaet det umiddelbart foregaaende udtryk i latinen: vel e conuerso og oversat det ved andherlundh uden at lægge Mærke til, at han ved at omskrive hele Capitlet har forstyrret Meningen. Jeg vil hermed ikke have sagt, at den latinske Bearbejdelse (C) vi nu have tilbage, har ligget til Grund for Texten B; tvertimod viser Capitlernes hejst forskjellige Folge i begge, at dette ikke har været Tilfældet, men jeg har fun villet bemærke, at Texten B i det mindste paa enkelte Steder er oversat af en tatinff Origi nal. Dette bliver saa meget sandsynligere, naar man sammenligner de danske Texter A og B med hinanden; thi endog den loseste Sammenligning vil vise, at de Capitler, som A og B have tilfælles (og af alle 29 Cas pitler i A er der fun to som fattes i B) ingenlunde have en saadan Lighed, at det fan antages, at de i den nyere Text B ligefrem ere optagne af den ældre A. Forskjelligheden i flere af dem er meget mere af den Beffaffenbed (man 'see f. Ex. det 1ste Cap. om Bandleb), at man let falder paa den Tanke, at de ere Oversæts telser af cen og samme Text. At denne imidlertid maa have været en ældre og anden, end den, vi nu kjende (C), har jeg allerede bemærket, og tilføjer blot, at denne udentvivl selv paa flere Steder tydelig forkynder sig som Oversættelse af en dansk Text; herfor taler ikke blot den Omstændighed, at den indeholder en Mængde danske Ord, men ogsaa den usædvanlige Betydning af Ordet emere i Cap. 45, hvorom jeg henviser til Anmærkningerne S. 519. (d) Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf/33 Kong Valdemar den Andens Jydske Lov. dees and ale full albow idro) do (1) 1800 J = 11 87. 443 120 16 fre B. Udg. 1504 Fortale. Meth logh scal land byggies æn wilde huar man orues at sit eghet oc latæ men nytæ iafneht. tha thyrftæ men 1) ekki logh with. æn ængi logh ær æm gooth at fylghæ sum sannend. huare sum man euer 2) um sannend. thæræ 3) scal logh lete huilt 4) rææt 5) er). Waræ ei logh a landæ tha hafthæ then 7) mest ther mest matæ gripa. forthy 8) scal logh æftær alla men göres. at rettæ men oc spake oc saklösæ 9) nytæ there reet oc 10) there specht 11) oc urættæ 12) men oc folæ 13) ræthes 14) thet ther i loghan er skriuæt. oc 15) thora 1) man F. sanningen P. Skiæls men G. men G. 2) iewær G. æruær O. Mr Bebe 1504.. Bishop Shadi Feställe (82) asci Pprohibens Lex est accidens a) honestum, prohibens. contrarium, vnde, si quilibet vellet contentus esse suis et nulli preiudicium aut violenciam inferre, lex necessaria non esset. Sed nulla lex est b) adeo bona sicut veritas; unde, si dubitatur, vbi sit veritas, per legem discuciatur, ubi et quid sit veritas. Vnde c) lex posita est propter transgressores, ut a malicia sua refrenentur et terreantur, et iusti pacis presidio 3) tha D.

  • ) huilkt F.

8) thy A. D. E. H. R. 9) R. add. mattæ,- 11) specta R. spagfærdugheid P. 12) wada $) sannend A. D. E. H. R. 6) D. add. eller ey. 7) hin A. F. O. R. 10) D. om. oc.... specht.- F. om. there. 13) fulæ R. 14) rædæs P.- retthes B. D. G. H. K. T. & add. efter. 15) fore there undscap &c. D. oc forthi wordher ey fuldkommen alt then ontskap P. a) ascistens B. asciscens G. Haud dubie legendum est: assistens honestum, a: honestum adjuvans, corroborans; cfr. editionem adagiorum Petri Lollandi cura Christierni Petri, ubi editor dolet, "plures contra morem Latinorum multas facere constructiones, ut assistens verum pro stans ad verum", cfr. Peder Lolles Samling af Ordsprog, udg. ved Nyerup, Kbhvn. 1828, S. 36. b) A. B. G. om. est. add. et. c) B. G. Fortale. facis (eguids to moris gaubrot selli ovog oda Ro Met Lov skal mand Land bygge. Men vilde huer Mand orffuis eller nøyes met sit egit, oc lade andre nyde Jeffnit, da torde mand icke Lov ved: Dog er ingen Lov saa god at følge som Sandhed. Men huor mand ieffuer eller fiffuer om Sandhed, da skal Loven oplede, huilcket Sandhed oc Ræt er. Vare ey Lov i Lande, da haffde huer meest, der meest maatte gribe. Derfaar skal Loven giøris effter alle Mands Gaffn, at retuise, spage oc sageløse Mend maatte nyde deris Ræt oc Spect, oc urætvise oc fule Mend skulle rettis 1) effter det i Loven er screffuit, oc tøre dusgooi shou po esti algun 11971 els awa God bral gol usilt De meister lereth vns de finne Un a) aller werke anbeghinne Schole b) wy gade c) dem heren To vorne d) anropen vnde ehren Aldus e) sy godt thovorne benedyet De vns van sunden hefft befryet Vnde spreke inn desfuluen namen ann Des bokes vorwordt so she f) stan. Woldemar vann gades gnaden Koningk tho Dennemarken nha raden Synes rykes, vnde mannegher hande Prelaten vnd heren g) ahn h) synem Lande Hefft de Denen dyth bock gegheuen i) Der k) ehre recht is an beschreuen Dath recht 1) is en tho val Der eren werlik auer all Dath der vorbedet alle vndath Vnde gifft tho allen dögeden raeth Sunder wolde un m) en islick man Sick an deme synen noghen lathen Vnde deme anderen nen vnddget n) plegen 1) Rettis effter det c. d. c. demmes efter det o. f. v. Bort Haandskrift og de flere, hvor efter mangler, give en anden Mening, nemlig, at de Onde skulle ræddes for det, frygte det, som i Loven er skrevet; paa samme Maade construeres ræddes hos P. Lolle "Den ræddes Ild, som brændt er." Dgsaa stemmer denne Mening bedre overeens med den latinske Oversættelse og med kilden Decr. Grat. c. 1 Dist. IV. a) Van aller Weelt-Wiesheit B. in aller W. G. d) 3. om. To vorne. e) van uns B. alsus G. i) gheuen G. G. ungevoch T. k) dar . B. G. T. 1) dat Recht, c) god den hern A. G. g) Fürsten B. h) in . B. G. n) unuall B. unvoch 2. ungenod b) Schole wy gade thovorn laven und ehren B. f) se. 2. B. G. 3. se schreven T. dat 2. m) nu 2. B. G. 3. (1*) Fortal e. ei forthi fulkumme there 1) undscap ther the hauæ i hughe 2). Wal er thet oc reet at then 3) ther guz ræsel oc rættens elskuch ma 4) æi lockæ til gosz 5). at things 6) ræslæ oc landens witherlogh 7) forfange them at göræ illæ. oc pinæ them of the göræ illæ. Logh ) scal wæræ ærlic. ræt tholic æfter landens wanæ quemlich oc thyrftælic. oc openbar 9) sua at allæ men mugha witæ oc understandæ huat loghæn sægher. oc were 10) ei görth eth scriuen for ennens 11) manz særlic wild 12) num efter olla 13) menz thirft 14) ther i land bor. ængi man scal döma 15) geen then logh ther kunung giuer oc land 16) taker with. num 17) efter then logh scal land dömes oc rættes. then logh ther kunung giuer 18) oc olt 19) land taker with. then ma han 20) ei eftertakæ 21) æller skiftæ uten lanzens wili foruten 22) han gör 23) openbarlic gen guth 24). 19 gaudeant et exultent. Vnde dignum est, ut a), quos diuinus amor a malicis suis b) non reuocat, saltem pena temporalis cohibeat a peccato. iusta Item c) lex debet esse honesta, et tolerabilis, utilis et d) manifesta, ita quod omnes possint e) intelligere f), quod non sit imposita propter specialem causam g) alicuius sed propter communem vtilitatem. Item nullus proferat iudicium contra legem, quam rex de consensu tocius regni tradidit conseruandam, sed super h) eam debet tota terra iudicari i), regi ac defensari, nec potest eam rex reuocare vel mutare contra voluntatem indigenarum, quorum consensu fuit imposita, nisi manifeste sit contra deum. ¹) then R. 2) P. add. at giöreæ. 3) the R. them P. 6) höfthings R. D. A. G. F. T. höfdingernes P. æey göræs eth scriues 13) allæ R. A. F. 16) alt landet P. 10) ware ey görend. logh scal two. O. om. num.... bor. G. döme the logh &c. F. 19) D. A. R. om. olt. 20) man. P.-R. ad d. oc.

  • ) mugha R.

11) annens R. enP. 5) gothe R. G. P. gutha D. ) D. add. scal. 8) Loghæn F. ') obenbarligh R. for &c. A. 12) P. add. eller 14) tharf R. tröst G. thyrft F. törfft P. 15) mæla 17) F. om. num.... taker with. 18) A. om. giuer. 21) aftaka A. F. E. H. O. R. oftaka S. 22) eller oc 2) G. F. hun ware openbare gen guth P. 23) war D. E. H. O. S. ær A. G. R. war barlic gen &c. F. add. oc tho matte han æy tha gen landsens wilie.D. add. oc tha matte han tho æi aftærlatas uten landsens wili. a) quod B. G. om, et manifesta. B. G. i) deiudicari C. b) B. om. suis. e) B. G. add. eam. c) In Ms. & in A. additur inscriptio: Secundus prologus. d) A. f) B. G. add. et. g) B. G. om. causam h) secundum Fortale. ey fordi fuldkomme deris Ondskab, som de haffde ihu. Vel er det ret, at huem der Guds Fryct, oc Rættens Kierlighed, icke kand locke til gaat at giøre, at Hoffdingers ¹) Affue oc Rædsel, oc Landsens meenige vedtagne Lov, formene dem at giøre ilde, oc straffe dem, som en ville lade aff deris onde Gierninger. Loven skal være erlig, ret, oc taalelig, effter Landsens Vane, quemmelig oc dydelig 2) oc aabenbare, saa at alle Mend mue viide oc forstaa huad Loven siger: Oc skal ey være giort eller screffuen effter en Mands synderlige Wild, men effter alle Mands Tarff, som i Landit boe. Ingen skal oc dømme imod den Lov Kongen giffuer, oc Landit vedtager, men effter den skal Landit dommis oc rættis. Den Lov, som Kongen giffuer oc Landit vedtager, maa mand 3) ey afftage eller omskiffte, vden Landsens Villie, uden hun 4) er aabenbarlig imod Gud. Men alshe he wolde van em vordregen So were dath woll apenbar Dath vns des rechtes a) nen noth b) war. Jedoch c) nen recht en geith Bauen de gades warheit Is de warde ock d) vnse kandt e) Mith rechte vyndt men so f) tho handt g) Vor var dat recht is ghefath Dor h) der ouertreder missedath Dar men de ouertreder teme mede Vnde de rechtuerdygen holde in i) deme vrede. Dat recht schal wesen erlick Rechtuerdich vnde lidelick Nutte vnde openbare Alse dat alle meyne k) schare Des volkes merken vnde prouen Dat se des tho male behouen Bnde nicht en 1) sy ghesaket Dorch m) enes mannes wyllen vnde maket n). Vortmer so en o) schal neen man Nye recht leggen an Jeghen dat de konninck hath Gegeuen vnde des rykes rath Vnde dat ganze Land schal hyran Werden beschermet vnde bestan. Ock en mach de konninck nicht Wedder ropen dat sulue recht Noch wandelen sunder vulbort Der yennen de ere iawort Han p) hyr so q) to ghegeuen Dat r) dyt recht wart beschreuen, Une me moghe dat openbar merken Dat yd sy jeghen s) de hillighen kerken. soll so od bh 2) Dydelig udtrykker ikke Textens thyrf- 3) Mand. Texten har han, d. C. 1) Hoffdingers; i Zerten staaer things (altsaa Rædsel for Tinget - for Tingsdom), men maaskee er det dog blot en Feitskrift for höfthings, hvilken Læsemaade findes i de fleste Haandskrifter. tælic, hvorved antydes, at Loven skal være passende, lempet efter Alles Tarv. Kongen; hvilket ogsaa stemmer med den lat. og platyd. Oversættelse. Kun de nyeste Haandskrifter have man. +) uden hun (d. e. Loven) er; Serten har foruten han gör &c., d. c. undtagen han (Kongen) gier aabenbare mod Gud, vil aabenbar for synde sig mod Gud. Denne Læsemaade strider mod de fleste Haandskrifter og med den lat. Dvers. med mindre han 2. B. G. T. B. G. T. neeman . a) richtes G. g) allthohandt 3. b) noth en B. G. T. 1) 3. om. en. p) hebben T. c) jodoch . B. G. T. h) dorch . B. G. T. m) Edder dorch T. 1). G. 3. om. so. d) ock all . e) unbekannt A. B. G. T. i) an vrede G. 2. B. G. 2. om. deme. . n) gemaket 2. B. G. r) do . G. 2. dar B. f) fe k) mene . . om. unde. o) so en uns G. s) tegen . per 6 Fortale. That æræ kunung's æmbet oc höf- OC things 1) i land æræ 2) at göme domh oc göræ reth. oc frælsæ them ther meth wald thuinges sua sum er widdewe 3) oc wærilös börn pilgrim oc ulendz 4) men. fatok 5) men them 6) ger tithest wald yuer'). oc pinæ 8) illuerchismen ther ei wile reetlic) liue. forthy at i thet han piner æth dreudæthes men. tha er han thianestguz

man oc loghsens gæslæman 10) forthi at sosum then 11) hælgæ kirki styirkis 12) meth pauæ oc bisscop. sua scal huart land styrkes 13) meth kunungh æth 14) hans reetter 15) oc weries 16). thermet 17) er oc allæ 18) skildugh ther i hans land bo. at wære hanum hörsum oe lythen 19). oc thianugh. forthi er han 20) skyldugh at göre them alle frith. thet scule the oc wita ther 21), wæræls höfthing er. at met then wald ther guth salde them 22) i thessæ wæræld. tha salde 23) han them sine heluch Regis a) et principis b) interest terre iuste iudicare, vnicuique ius suum attribuere, viduas, pupillos et orphanos, peregrinos, aduenas, pauperes et quoslibet iniuste oppressos defendere, et a regno transgressores eliminare etpunire; eciam c) in hoc gratum deo offert seruicium, sicut d) scriptum est: Judex dampnatur, cum reus absoluitur; quia sicut sancta ecclesia per sollicitudinem sedis apostolice et episcoporum ac aliorum ecclesie prelatorum subsistit et regitur, ita quelibet terra constitucionibus principum adiuuatur. omnes in terra regis habitantes tenentur, eum honorare et seruire e) eo, quod ipse tenetur eis pacem facere. Propterea f) scire debent omnes reges et principes, quod sicut deus dedit eis potestatem facere iudicium in terra, ita eis tradidit g) eccle- Vnde 3) ænki R. 1) R. A. D. G. add. ther. 2) bo D. 4) utlands A. E. utenlandz D. utlanske P. 5) fatökæ F, 6) them ther gaer R. them görs A, forthi at them giöres thitest uræth oc wold P. 7) A. om. yuer. s) lata ylle mæn ther ey wil rættes æey i there land bo oc liue forthy &c. D. P. ok latæ æi ilwærkis mæn ther æi wiliæ ræthæs i syt land liwe A. K. O. ok latæ illæwærkismen æi til wæræ ther æi wilæ rætlic i hans land liuæ E. H. S. 9) R. add. i hans land. ræs F. G. H. O. P. 13) styræs G. F. H. O. P. 10) gömsælman D. 14) oc mæth hans 15) undærrætter A. E. H. R. 16) F. O. udelade Punktum ved weries, 1) T. add. meth æræ.. 18) R. add. men. 19) ok underdanæ lydighe. underdanighe ock tiænstactiighe P. 20) R. P. add. oc 21) A. add, i hand, D. E. H. R. add. i hænder. 23) R. D. a dd, 11) hin R. D. A. 12) styræt wæri thermet &c. D. oc F. men sætte det efter thermet. D. F. H. O. R. oc thienæ hanum T. 21) allæ wærælds A. E. F. H. O. oc.salde han ok them F. H. O. b) Haud dubie legenabsoluitur; hæc in f) Preterea A. g) B. a) Item Regis &c. B. G. - Ms. & A. ad d. inscriptionem: Tercius dum: principis terre interest. c) cum A. B. C. G. textu danico desunt. prologus. d) Sicut ... e) obedire B. G. A. C. add. et obedire. add, sanctam. Fortale. Det er Kongens Embede, oc Høffdingers, som i Landit bo, at dømme Dom, oc giøre ret oc frelse dem, som met Vold tuingis, som ere Viduer oc faderløse ¹) Børn, Pilegrime oc udlendiske Mend, oc fattige Mend, huilcke der tidiste ganger Vold offuer: Oc lade 2) onde Gierningers Mend, som icke ville rettis, udi hans Land ey leffue. Fordi i det hand dræber eller piner onde Gierningers Mend, da er hand Guds Tieniste-Mand, oc Lovens Giemmere. De ligesom den hellige Kircke styris met Pave oc Biscoper, saa skal huert Land styris 3) met Konningen oc hans Underrættere 4) oc veries met Loven: Dermet ere oc alle skyldige, som i hans Land bo, at være hannem hørige, lydige oc underdanige, oc tiene hannem, fordi er hand oc skyldig at giøre dennem allesammen Fred. Det skulle oc alle Verdens Hoffdinge vide, at med den Wold oc Mact, som Gud haffuer giffuet dennem i Henderne vdi denne Verden, da haffuer hand oc befalit dem den hellige Christelige Kircke at verie faare, i huad ³) hende De førsten scholen an rechtuerdicheyt De lant richten vnde an klockheyt Bnn eneme isliken syn recht volghen lan Ock scholen se vnder en huden a) han Pelegrymmen weddewen wesen b) an dem lande Inkomelynge vnn arme lude manniger hande Vnde alle de dar vorunrecht werden Scholen se hyr beschermen vp c) erden Dc scholen d) tuchtigen vnde plagen Myssedere vnde vth deme lande jaghen Darmede don se danckliken Gode deme heren van hemmelrike Wente alse dar steyt ghescreuen Wan deme missedere wert vorgeuen Tho hant dar wert de richter mede Bordomet wedder in de stede. Bortmer alle e) de dar wonet in deme lande Arm rike vnde alderhande f) Scholen myd denste eren heren Vnder danichliken eren Vppe dat he ene vredes pleghe Vnde dat land in manheyt heghen. Dck scholen wetten g) forsten vnde heren Rechte alse en god de here De walt des landes ghegeuen hat Also beualt he eme h) dat Dat se syner kerken vryheyt Beschermen vnder der rechtuerdicheyt i) Vnde scholen de land an vrede Beholden al dermede k). 2) De lade oude ³) Styres. (Underdommere) - 1) Faderløse Børn; Texten har værgelose Børn, saadanne der ci have Værger. Gierningers Mænd udi hans Land ey leffue Texten har: og straffe Ugierningsmænd. Texten har styrkes, hvortil ogsaa det latinske adjuvatur synes at passe. 4) Underrettere Texten har: Dommere. 5) I huad hende kand paakomme; efter Texten: værge Kirken for alt det, som fordres, d. e. forsvare Kirken mod enhver Fordring, Paatale. Den latinske Oversættelse har injusta appeticio eller impeticio. G. 3. a) an ere hude. A. under ere hude B. G. Z. e) all dat 2. G. f) mennigherhande . tigheit N. G. . k) darmede . . b) Wensen U. B. G. T. g) welen 2. G. c) upper . h) ene 2. G. 3. d) scholen se B. U. i) unde rech Fortale. kyrki at weri. for alt thet ther abethes. æn wartha 1) the glöme oc wilduch 2) oc 3) weri æi sua sum ræth er. tha seule 4) the a domedauh suaræ of kyrkins frelsæ oc landens frith minkes 5) for theræ *) skyld i there time. a to ga Witæ scul alle men 7) ther 8) thenne booc seer at waldemar kunungh annen waldemar sun ther sante knuth sun war). Valdemar 2 then time ther han hafthe wereth kunungh blen Longed. / ni 10) winter oc thretyughe. oc efter 11) at Ducbr. 1202. war herre war fööd war gangen 12) thusend winter. oc tu hunderth winter. oc fyrtiugh 13) winter. i marz maneth thernest efter loot han scriue thene book oc gaf thenne 14) logh i worthingburgh ther hæræ stander 15) scriuen 16) a danske meth hans syner 17) raath 18). ther with ware. kunugh erik 19). herthogh abel 20). cristofer 21). oc uffo 22) ther tha war erkibiscop i lund. biscop nicles af roskeld. Biscop siam suam ab omni iniusta appeticione a) defendendam, sed si propter eorum negligenciam seu maliciam sancte matris ecclesie libertas deperierit et b) pax terre exulauerit, reddent in die districti e) iudicii d) racionem. Ceterum e) scire debent uniuersi, quod Waldemarus rex, filius Waldemari, qui fuit filius sancti Kanuti ducis f) et martiris, tricesimo g) nono anno regni sui, anno h) domini millesimo ducentesimo quadragesimo anno mense Martii, hunc librum legum i) condidit et conscribi k) fecit in castro Wordingborg 1), presenti- Abel duce, Christoforo bus Erico rege, Tiro m), archiepiscopo Uffone n) lundensi, episcopo o) Nicolao roskildensi, 1) worthær han glömæn D. the glömæn F. 2) wildigh F. 5) minskes R. D. G. F. mynskes P. 6) hans scyld i hans timæ D. 2) D. I. K. T. add. i Ringstathe. G. add. i Ringstædhæ ligger, om. efter. ³) at D.

  • ) scal han a &c. D.

7) the D. 8) the ther F. O. 10) two G. 11) fra D. F. G. O. - A. 14) I Haandskriftet synes at staae theri; 15) stær F. 12) framgangne P. 13) fiugher tiughe A. de övrige Codd. have thenne, hvilken udentvivl er den rette Læsemaade. först paa latinæ ock saa paa danskiæ P. (Herved sigtes til, at dette Haandskrift ogsaa indeholder Loven paa Latin). 17) synderlig. P. (perperam). iuncker. T. ad d. iunkhærra. 16) skreffuen 18) D. om. raath. 19) G. add. hin milde. 20) D. G. K. add. 21) G. add. hertugh Knut. 22) Offæ R. I Haandskr. F. ere blot Forbogstaverne af Biskoppernes Navne anförte U. N. &c. b) vel B. G. c) stricti B. G. d) B. G. add. dei, g) in a) impetitione conseruandam sed &c. B. e) Ms. et A. add. inscriptionem: sequitur quartus prologus. f) A. B. C. G. om. ducis et martiris. XXIX anno &c. B. G. B. G. h) B. G. om. anno.... quadragesimo. i) B. C. o m. legum. k) scribi 1) Warthingburgh A. m) Tirone? A. B. G. om. Tiro. duce C. n) Offone C. o) B. add. et.-C. om. episcopo & sic in sequentibus usque ad verba: Johanne slesvicensis ecclesiarum episcopis. 1241. 9 Fortale. kand paakomme: Men bliffue de glemmen oc forsømmelige, oc en verie som ret er, da skulle de det antsuare paa Dommedag for den Almectigste Gud, at Kirckens Frelse eller Landsens Fred formindskis eller tabis, for deris Skyld, i deris Tid. Is yd dat yd ock vorghaet Dorch ere versumenysse edder a) quaet So scholen se dar b) wetten euen Dat se dar moten rede vorgheuen Wan de here hyr kommet nedder Van deme hemelrike wedder c) Bnde wyl richten an syner macht Eynen isliken alse he hath ghewracht. Konninck Woldemar vorgenant Des syn bort d) is wolbekant Syn vader ock Woldemar ouer luth Det skulle oc alle vide, som denne Bog see, eller høre læse: At Konning Valdemar, den anden Konning Valdemars første Søn, oc Sancti Knuds Hertugis udi Ringsted Sønne -Søn, den Tid hand haffde verit Konning i otte 1) oc trediue Nar, oc mand screff Seeth syn oldevader konninck knut. Mart Nar efter Guds Byrd MCC. oc XL. vdi Martii Maanet dernæst effter lod hand scriffue denne Bog, oc gaff denne Low i Wordingborg, som her staar screffuit paa Danste, met hans Sønners Raad, der hoß vare, Konning Erick, Hertug Abel, Juncker Christoffer, oc Offue, som da var Erckebiscop i Lund, Biscop Niels i 2) Sieland, Biscop Dyt recht wart van eme ghegeuen Tho wardyngheborch vnn dar beschreuen Dar do yegenwerdich weren Desse prelaten vnde heren Syn broder konnick erick rick e) Abel en herteghe to f) schlyszwick Dck was dar to den suluen stunden Cristoffer de ergebisschop to g) lunden Ock was dar de bisschop h) van Arus Van roschilde bisschop Nicolaus 1) otte; i Texten staaer ni; om Grunden til at man har forandret Haandskrifternes ni til otte, f. Zarsen i Jurid. Tidsskr. XIII. 2 H. S. 234. 2) I Sielland; Berten har: af Roeskilde. a) unde . . b) dat weten 2. G. 3. bort . e) erick G. f) van 2. G. c) to deme jungester Dage hir webber 3. g) van 2. G. h) biscop Peter A. G. 2. (2) d) name unde Fortale. iwar af fiunæ. Biscop gunner af ripe. (Jo¹). biscop i hættæby). biscop pæter af arus. biscop gunner af wiberugh 2). biscop ionnes ³) af wenle 4) ther til meth 5) allæ beste mens raath ther i hans 6) riki war. episcopo Ywaro ottoniensi, episcopo Petro arusiensi, episcopo Gunnero ripensi a), episcopo Gundnero b) wigbergensi, episcopo Johanne burglanensi, et episcopo Johanne sleswicensi c) et d) cum consilio omnium meliorum de regno Dacie. 1) Saaledes læses der i de bedste Haandskrifter; vort Haandskrift udelader Ordene: Io, biscop i hættaby. Istedetfor Jo (Johannes) har G. R. Jens, D. Jönæs og A. Jones. F. wibiargh A. wigborg P. 5) D. R. om. meth. 3) Jens R. G. P. Jönæs D. 6) I Haandskriftet staaer urigtigt: han. 2) wyborch R. wibærgh D. G.

  • ) G. add. oc thertil Jacob Sonæsön.

a) A. om. ripensi. b) Gunnero A. B. G. Gunnaro C. c) B. G. add. episcopo. d) eciam C. Fortale. Iffuer i Fyen, Biscop Jens aff Hedeby, Biscop Gunder i Ribe, Biscop Peder i Aarhus, Biscop Gunder aff Viborg, Biscop Jens aff Vendsyssel. Oc der til met alle hans beste Mends Raad, der da vdi Riget vare. Ban ripen bisschop Gunner Ban oldensee bisschop ywer Bisschop Johannes van Sleyßwick Gunner en bisschop van wyborch rück Ock was dar de a) klocke man Van Burlum bisschop Johan Dyt is geschen na godes bort Twelff hundert iar vnde vertich vort. a) ein . Jail She og of (2*) Förste Bog. I. Huilt barn æruæ scal. Barn of thet worther cristneth stande arf oc ei elder. worther skilneth 1) a huath lenger liuer mother eth barn. eth barn er 2) cristneth 3) eth ei. tha er 4) e nerremer at witnes til cristendom 5) oc til arf æn fra. thet samæ er um father ther er um mother thet sculæ men wite 6) met kynsnefnd. Kynsnefnd thet er tolf men innen thrithi byrth. oc innen 7) sysæl. Then ³) a at nefna ther sæchter 9). oc tho scal han ei nefne hins 10) annens openbarlic 11) Quis a) hereditare debeat b). Si puer baptizatus fuerit, hereditabit; alioquin non. Si dubitatur, utrum puer vel mater diucius viuat, vel vtrum puer sit baptizatus aut c)-non d), pocius debet adiudicari ad christianitatem et ad hereditatem, quam in contrarium. Et idem est e) de patre, quod de matre; et hoc sciri debet per denominatosf) de consanguinitate. Nominati g) de consanguinitate sunt XII homines infra terciam lineam consanguinitatis et infra prouinciam, queh) vulgariter dicitur sysel. Ille nominare tenetur, qui incusat, et tamen i) non debet nominare manifestos inimicos partis ad- 1) skialnet F. 2) se A. F. H. seet E. seyies R. tha skal helder witnes &c. P. R. 5) R. om. cristendom...arf. læses urigtigt: in. 8) them D. 9) Sagh giffuer P. ³) döpt F. 6) witnæ D. 10) hans openbarlic R. 4) A. D. E. add. that. - 7) I vort Haandskrift 11) openbar F. a) B. C. add. puer. Qui puer G. b) potest B. debet G. c) an B. d) B. G. add. tunc f) nominatos B. C. g) A. om. Nominati de consangvinitate. h) quod puer. e) B. G. om. est. B. i) A. om. tamen. Første B v g. 1. Huilcket Barn arffue skal. Barn, om det vorder christnet eller døbt, tage Urff, oc en ellers, end vorder Skelnet eller Tuifft, huad heller lenger leffuer Moder eller Barnet, eller Barnet bliffuer christnet eller icke, da er det nærmere at vindis til Christendom oc Urff, end fra. Det samme er oc om Fader, der er om Moder: det skal mand vidne met Kjønsnæffn; Kiønsnæffn det er tolff Mend inden tredie Byrd, oc inden Syssele besiddendis. Den skal næffne, der ficter, dog skal hand en næffne hans Vederpartis aabenbare ¹) Uvenner. Tre maa hand 1. We dar mach eruen. Is idt dath eyn kindt gedofft werth, so eruet idt, anders nicht; twyuelt men ock, effte de moder lenger leuet hebbe, edder dath kindt, edder effte dath kindt gedofft sy, so schal men dath billichliker a) richten tho der Christenheit vnde tho dem erue wen nicht b), vnde bath sulue is ock vann dem vadere, vnde c) schal werden gescheden myth tweluen syner frunde de dar tho genomet d) werden, vnde de scholen eme weßen binnen e) der drudden linien der mageschop vnde scholen beseten weßen binnen deme sufel, vnde de den anderen schuldiget, de schal se benomen vnde schal ock nene openbaren vyende f) nomen synes 1) Nabenbare Uvenner; Serten har: aabenbare Uven. a) bildichlicker A. G. bildiglicken . e) under G. f) vynnde A. Z. b) B. Z. om. wen nicht. c) dat schal G. d) gefaget. Første uwin. thre ma han aftake ther for sac 1) er uten 2) eth oc andre thre 3) nefnes i there stath oc andre thre ma han aftake met tolf menz eth 4). II. Hwat then scal sighæ ther barn döper. Thet scule men oc witæ hva barn döpts) oc 6) hvath hin sauthe 7) ther barn döptæ. forthi at barn ma ei kalles cristhen 8) uten 9) af thet er döpt i fathers nauen oc suns. oc hins hellegh and 10). forthy at so scal hin segeh 11) ther barn döper. ac 12) döpa thec 13) i fathers nauen oc suns oc hin hellegh and 14). En kone scal aldrig barn döpæ af 15) man er til æn ei scal barn döpes i ant en i watnæ. III. Of kunæ sighær sik 16) wæræ 17) meth barnæ. Of 18) kone segher sec at were meth 1) sakum F. saken O. 2) R. om. uten eth. G. K. T. P. add. at the ær swo hans uwine at han döpte R. F. dööper P. neth A. D. E. F. O. P. 11) sighæ F. R. seya P. 16) at hun ær mæth barn F. a) non B. (noui?) uerse. Sed incausatus potest renunciare tribus, quorum loco ali a) nominandi sunt b), et aliis tribus potest eciam renunciare cum iuramento XII hominum c). II. De d) baptismo. Scire e) eciam debet, quis f) baptizauit, et quid dixit cum g) baptizauit, quia non potest vocari baptizatus, nisi rite h) sit baptizatus in nomine patris et filii et spiritus sancti. Mulier non presumat baptizare i), si possit haberi copia viri. Nec in aliquo k) liquore 1) mergi debet, nisi in aqua solum m). Dicere debet, qui baptizat: Ego n) baptizo te in nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen o). III. Si mulier dixerit p), se [fore] q) impregnatam r). Si mulier dixerit se inpregnatam post 3) R. A. G. F. add. scnlæ. - D. add, scal. *) D. ma them æy hawa i logh math sik. 5) ma dopa D. 6) R. om. oc... döptæ. 7) scal sæghæ ther barn döpær D. saghæ F. 8) crist- 2) uten thet warther döpte &c. F. 10) ands naffn R. ands D. G. andæ F. aantz P. 12) iech döper R. G. iac A. æc F. 13) thic F. 14) ands R. D. 15) of D. 17) at wæræ A. E. H. O. at hun ær F. b) B. G. om. sunt. potest eos habere secum in lege, que dicitur logh. B. G. 18) Af F. c) B. G. add. quod ita sunt eius inimici, quod ipse non d) Quid debet dicere ille, qui puerum baptizauit (baptizat G.) B. G. Quid dicit baptizans. A. C. e) Sciri B. A. C. G. f) B. G. ad d. puerum. - qui A. g) quando h) recte B. G. i) B. G. add. puerum. k) C. add. alio. 1) B. G. add. G. om. solum. n) A. C. add. N. (: nomen). G. add. enim q) A. B. C. G. om. fore. puer. m) A, B. C. o) A. C. om. Amen. p) dicet B. dicit G. r) B. G. add. post mortem viri sui. Bo g. afftage, som for Sagen er, vden Eed, oc andre tre skulle næffnis vdi deris Sted, oc andre tre maa hand oc afftage met tolff Mends Eed, at ¹) de ere saa hans Uvenner, at hand ey kand haffue dennem i Low met sig. 2. Huad den skal sige, der Barnet døber. Det 2) skal mand oc vide, huo Barn maa dobe, oc huad den skal sige, der Barn døber, fordi at Barn maa ey kaldis christnit at være, uden det er døbt i Naffn Gud Faders, Søns, oc Hellig Aands. Oc saa skal den sige, som Barn døber: Jeg dober dig i Naffn Gud Faders, oc Sons, oc den Hellig Nands. Kone skal aldrig Barn døbe, om Mand er til; ey skal oc Barn døbis i andit, end udi Vand. 3. Om Kone siger sig at være met Barn effter 3) Bondens Død. Dc om mand tuiffler der om, huorledis mand det da skal forfare. Siger Kone sig at være met Barn, effter weddersaten; vortmer mach he dre vpwerpen van den tweluen mith synen eghenen worden sunder ede, de he benomet, vnde dar schal he a) dre anderen vornomen, so mach he noch dre vpwerpen mith twelf man eden. 2. Wath de schal seggen de dar en kindt dofft. De schal men wethen wol dath kindt dofft vnde wath he b) segge de c) dath doffte wetme idt mach nicht en Christen heten, idt sy den vast inn dem namen des vaders vnde des sons vnde des hylligen geistes gedofft; ock schal nen wyff dopen dar men en man hebben mach effte kann, ock nergens men d) in water. 3. Effte sick ene frouwe secht beswareth. Effte ene frouwe sick secht beswareth nha des ¹) at de ere saa hans Uvenner o. f. v. Dette Tillæg findes kun i nyere Haandskrifter, og savnes ogsaa i det her aftrykte Haandskrift af den latinske Oversættelse. 2) Det skal man oc vide, hvo Barn maa debe oc huad den skal sige o. f. v. Zertens Mening er en ganske anden: det skulle Mænd ogsaa bevise (jvfr. det 1ste Cap. om Beviset ved Kiensnævn), hvem der døbte Barnet, og hvad hiin sagde, som døbte Barnet o. s. v. forfare. Dette mangler i Berten. 3) Effter bondens Død...* a) men. 2. B. 2. G. er her defect. b) sede U. B. G. 2. c) da he dath . B. G. d) 3. om. men. Første barne æfter 1) henne bonde döth. tha scal hun sitte i eghen uskift tiughe uke. tha sculæ gothe quinne se oc skiliæ huat helder er. finne the at hun er 2) meth barn. site 3) fram i eghen til barn warther föd. föthes barn 4) sua langt efter father at thet ma wal proues 5) at thet er ei athelbonde 6) barn ther döt war. giald 7) hun 8) fyrst efter alt thet hun took af 9) eghen fra 10) henne bonde thretiunde 11) oc erfe 12) ecki mer en half hersky 13). oc half bonde 14) aruing. Rætte aruing sculæ tho met andre 15) gothe men oc henne frender tilsiunend men 16) were 17) at hun öthe 18) ei eghen at 19) uhegth oc afhende ei thet ther henne ei hörer forthy at hun ma ei selæ 20) uten for sine rette cost oc hyonæ leghe. ad mortem viri a), debet residere in bonis mariti inconcussis XX septimanis; postea iudicio matronarum b) honestarum examinari debet, utrum inpregnata sit, an c) non. Et si cognouerint eam inpregnausque

tam, resideat sicut prius in bonis partum d). Et si postea racionabiliter probari poterit, quod de semine legittimi viri e) sui premortui f) non processerit, primo soluat quicquid de bonis dictis g) percepit a h) XXXmo i) die obitus mariti sui et nichil amplius percipiat k) nisi dimidietatem bonorum 1) mobilium, videlicet hersky m), et aliam dimidietatem recipiant n) heredes alii. Veri tamen heredes cum aliis bonis et honestis viris o) et mulieris cognatis diligenter videant, ne dissipet p) bona predicta inutiliter vel alienet q), quia nichil potest de dictis bonis vendere, nisi pro sua moderata sustentacione et famulorum conductione. 1) æfter at henne bonde er döth A. D. F. O. R. 5) pröues R. D. F. 3) tha site hun fram &c. D. 7) gialde A. D. E. F. O. R. 12) take A. D. E. F. H. O. R. 2) D. add. dighær.

  • ) R. add. oc.

6) athelbondens D. bondens F. 8) R. om. hun fyrst. 2) R. om. of eghen. P. add. the. 10) fra at hinnæ bonde thretughend war. oc &c. D. 11) R. add. war. - thretiughænd A. F. thretughan dag G.O.P. 13) heski R. D. G. hæræski F. skriftet, men Bogstaverne ns ere R. 17) P. add. och wochte. 1) bondens A. G. Ancher har ogsaa læst bondens paa dette Sted i Haandtilsatte med nyere Haand. 18) aghæ eghn &c. A. 15) R. om. andre. 19) eller uhegher P. 16) til sannendmen 20) A. G. R. add. burt, a) B. G. add. sui. viri. f) mortui A. om. percipiat G. om. viris et. A. om. viris. b) B. G. add. testis. g) predictis B. C. G. c) aut C. d) B. G. add. pueri. 1) A. C. G. B. om. bonorum. h) de B. A. C. G. m) herske B. G. p) B. G. add. mulier.-dissipent A. n) accipiant C. q) alienent A. i) XXX diebus A. e) C. om. k) B. o) B. C. G. 30 g. hendis Hoßbondis Dod, da skal hun bliffue besiddendis vdi Boit uskifft vdi xx Uger. Siden 1) skulle gode Quinder grantske oc forfare, om hun er met Barn eller ey: Befinde de, at hun er met Barn, besidde hun fremdeelis Boit, til saa lenge Barnet vorder født. Fodis Barn saa langt effter Fader, at det vel kand proffuis 2) oc forfaris, at det er ey Adelbonde Barn, som død er, gielde oc betale hun først igien alt hues hun tog eller annammede aff Boit, fra 3) hendis Bondis trediuende Dag, oc tage en siden meere end halff Boit, anden halffue Part tager Bondens Arffuinge. Rette Arffuinge skulle dog met gode Mend aff hendis Frender, haffue Opseende met, at hun ey unyttelige øder Eyedommen bort, oc ey affhender det som hende en selff tilhører: Fordi hun maa intet sellie eller affhende, vden for hendis rette Kaast oc Unders holding, oc til hendis Folckis Tienisteløn. mannes dode, so schal se sitten ahn des mannes gude vngedelet twintich weken; darna schal men dath lathen vorvaren mit erliken frouwen, effte idt also is a), vnde is idt also, so blyue se vorth an deme gude wente tho der gebordtb); kann men dar ock na redeliken erfaren c), dath bath kindt van ereme echtenn manne nicht is d), so schal se tho dem erstenn gelden wath se vann dem gude hefft genamen e) vnde genathen van deme druttigesten daghe ahn f) dath ere mann starff, vnde schal nicht mher nemen van dem gude wenn de helffte des bewechliken gudes, vnde de andere helffte nemen de anderen Eruen. Vorthmer scholen de eruen dar tho sehen, dath se dath gudt nicht the unwyßen thobrynght edder entfere, wente se en mach dar nicht mer aff vorkopen wente tho erer meteliken behoff vnde dem denste tho lonende. Siden; i Texten: Da. 2) Proffuis oc forfaris; i Berten proues b. c. bevises. bendis Bondis trediuende Dag, d. e. fra den tredivte Dag efter hendes Mands Ded. 3) Fra a) sy A. B. G. 2. teret an f) na dat 3. b) bort X. B. G. T. e) proven A. B. G. T. d) nicht en sy 2, G. 3. e) vor= (3) IV. Hwo næst ær at ærvæ. 18 Første Barn of til er eruer 1) sin father oc mother. eth barnæbarn. æn barn 2) ther föthes af sun. take arf efter aldefather oc aldemother. sua sum there father sculde³) take of han lifthe oc æn 4) theræ börn ee methen nokere fötthes af gamle father ³) oc aldemother 6). the ther föthes af dötter the take sua sum there mother 8) lifthe). sua manegh sum the ere 10) ther wither föthes. forthy at arf a e fram at gange methen afkummend er til. Hauer barnabarn 11) ei möther oc ei sysken. tha ganger arf til 12) aldefather oc aldemother. Sysken eruer annet oc brother taker tua loot 13) oc syster thritthig 14) efter father oc mother 15) oc sua efter sysken. IV. Quis a) proximus est hereditarius b). eorum, Si puer sit viuus, hereditare debet patrem et matrem. Sed c) pueri, qui d) geniti e) sunt a f) filio, recipiant hereditatem post auum g), et post auam, sicut pater eorum deberet, si viueret. Sed qui de filia geniti sunt, recipiant sicut mater si viueret, reciperet, quotquot sunt per generacionis lineam descendentes. Item si i puer pueri non habeat matrem nec sororem nec fratrem, hereditas revertitur h) ad auum et auam. Item frater hereditat i) sororem et e conuerso, sed frater recipit k) duas partes et soror terciam, tam post patrem quam l) matrem, et post uterinos. V. Huræ mykæt hwar taker af arf. V. Quantum quis m) tollat n) de hereditate.

Man taker ee halfæ mere æn kone i alla Masculus semper recipit in o) duplo plus 1) æruæ father &c. F. sculde. 4) sum 0.

  • ) datter R. P. dotter F.

the. 11) barn F. quam femina, in omni hereditate, nisi ali- 2) börn R. G. F. eth börn A. 3) Ancher har her læst scula istedetfor 5) mother the ær föthes &c. A. aldefather F. O. R. 6) gammel mother P. 8) K. P. add. skulde taghe om hun. 12) R. om. til. 13) dele P. 15) mothermother so sum efter sysken R. a) Qui primo debent hereditare C. 2) O. add. e. 10) O. add. ok 1+) thrithyng R. A. G. F. tredingend P. b) ad capiendum hereditatem B. G. hereditare A. d) si B. G. e) G. ad d. non. f) de A. B. C. G. thær A.) h) vertitur B. G. i) hereditabit A. libet capiat B. G. n) tollere potest. A. C. c) Si uero C. g) B. A. C. G. add. qui dicitur oldefadher (aldæfak) recipiat B. G. 1) B. G. ad d. post. m) quio) B. C. G. o m. in. 4. Huo næst er at arffue. 19 30 g. Barn om til er, arffuer det baade Faderen oc Moderen, eller Barnebarn. End Børn, som fodis aff Søn, tage Arff effter Aaldefader 1) oc Naldemoder, ligesom deris Fader skulde tage, dersom hand haffde leffuit, oc deris Børn i lige Maade, imen nogen fødis aff Waldefader oc Aaldemoder. De Børn, som fødis aff Daatter, tage Arff, som deris Moder skulde tage, dersom hun leffde, saa mange som de ere, der siden fødis: Fordi Arff bør frem at gange, imen Affkomme er til. Haffuer Barnebarn ey Moder, oc ey Sødsken, da ganger Arff til Aaldefader of Naldemoder. Sødsken arffue andit, Broder tager to Laader, oc Søster tredie Laad, baade effter Fader oc Moder, oc saa effter Sødsken. 5. Huor megit huer tager vdi Arff. Mand tager jo 2) halff meere end kone, udi alle Arffue, vndtagit at Ectefolck stillis fra 4. Wol dar negest is tho deme erue. Dath kindt nimpt dath erue des vaders vnde der moder, leuede idt vorthmer des sons kindere, nemet erue des oldevaders a) alße ehre vader, effte he leuede, don scholde; gelyker wyße nemen der dochter kyndere alße ehre moder dhon scholde, effte se leuede, vnde also vorth nedder tho stigende in der telinghe; hefft des sons edder der dochter kindt nene moder, süster edder broder, so eruet idt wedder in den oldervader, vnde in der oldermoder; vorthmer de broder eruet de süster vnde de suster den broder, sunder de broder nimpt de twe deel vnde de suster dath drudde deel; beyde na vader na moder vnde süster vnd broder. 5. Wo vele en neme van dem erue. De Man nympt twye b) so vele alße de frouwe c) in alleme erue, ane de dar hadden echtelude weßen 1) Kaldefader oc Waldemoder; d. e. Bedstefader og Bedstemoder, og saaledes overalt. har ee, d. e. altid, stedse. 2) jo; Texten a) unde oldermoder A. T. b) twnge . c) ene frauwe A. G. 2. (3*) Første arf uten af hyon skiles ¹) at for cristendoms 2) logh. oc 3) sculæ erue there barn. ther) eruer hun emmyket sum han. oc 5) with sun oc with stypsun. ther the kumme 6) samen til arf 7) take kone iauen 8) loot. æn er ei sysken til tha er fatherbrother. oc 9) motherbrother. fathersyster 10) oc mothersyster. brotherbörn oc systerbörn allæ em ner 11) i melle them at 12) skiftes arf sua sum the ware alle sysken. kone taker ther thritthingh 13) oc man tua lootæ. qui a) prius fuerunt coniuges et nunc per iudicium ecclesie separati debeant hereditare filios suos; in tali hereditate tantum tollit ipsa, quantum ipse, et quantum filius vel priuignus b), vbi simul veniunt ad hereditatem. Item si non c) vterini, qui dicuntur söschen, suntd), tunc patruelise), qui dicitur fatherbrother, et auunculus, qui dicitur motherbrother, fili fratris vel f) filii sororis omnes equaliter debent percipere de hereditate, sicut g) omnes essent de vno patre et de vna matre geniti. VI. Huræ boscap skiftes of **) æi ær barn til. Samnes hyon oc fa the 15) ei börn. dör antigh there sithen. tha sciftes huus 16) oc bofæ oc kæpeiorht17) itu 18) melle hin ther liuer oc hins döthe aruing. æn haue the barn oc dör mother tha eruer father i kone iorh. en 19) loot wit thet barn ther mest 1) skildes for &c. F. VI. Qualiter h) diuidantur bona mobilia cum i) puer non relinquitur. Si coniuges sunt steriles et alter eorum moritur absque liberis, tunc diuidi k) debent bona mobilia vna cum domibus et terra empticia in duas partes inter viuum et heredes mortui. Sed si habent pueros et mater moritur, tunc hereditat pater in terra uxoris unam partem cum puero, qui plus 2) I Haandskriftet læses: cristenz dom; men de fleste Codd. have: cristendoms. 5) ok em myket sum sun &c. O. saa oc P. 3)eth H. sculla the tha æruæ thera barn O. 4) tha R. A P. 6) A. add. alle. 7) R. G. P. add. tha at ærue A. 8) ieffnt fuld lodh P. 2) R. om. oc... mothersyster ær æy han tha ær motherbrother &c. A, æller G. 10) F. G. om. fathersystær oc mothersystær. 11) lige P. 13) tredingen P. 14) ther æi er barn til A. D. E. F. H.-O. inscr. cap. Um hion samnæs ok fa æi barn. 15) fange O. 16) D. om. huus oc. 17) köpæ iorth R. D. F. P. &c. 18) i two P. R. add. dela. 19) iauæn D. 12) A. E. F. H. O. P. R. om. at. a) illi qui A. B. C. G. sunt. e) patruelus B. G. f) et B. C. G. diuidi, ubi conjuges non habent pueros B. G. b) A. add. qui dicitur stiupsun. g) quasi B. G. i) ubi non est puer A. C. c) B. G. ad d. sunt. d) B. G. om. h) Quomodo debent bona mobilia k) diuidentur bona &c. A. 30 g. huerandre effter geistlig Ræt, oc den hellige Christelige Kirckis Forordning, oc skulle arffue deris Børn: udi slig Arff tager hun lige megit ved hannem, oc ¹) lige ved Søn, oc ved Steffsøn, naar de komme sammen om Arff. Ere ey Sødsken til, da er Faderbroder oc Moderbroder, Fadersøster oc Modersøster, Broderbørn oc Søsterbørn, alle lige nær, Imellem dennem stifftis Arff, som de vare alle Søsken, dog at Manden tager to Laader, Quinden tredie Laad. vnde weren gescheden nha dem rechte der hilligen Kirken, ehr kindere nympt de dochter lick dem söne vnde lyk dem stefßone, effte he dar is, wenn idt kumpt nha der olderen dode. Synth dar ock nene vull susteren vnd broderen, so nimpt de veddere, de ohem, broderkindere, susterkindere, alle allike vele, effte se sustere vnde brodere werenn. 6. 6. Huorledis Boskaff skal stifftis, om ey | Wo men schal deelen bewechlick gudt ere Børn til. Skeer det sig saa, at Mand oc Quinde, som leffue i Ecteskab faa icke Børn sammen, oc en aff dem ved Døden affgaar, da stifftis Huß, Bofæ 2), oc Kiøbejord, vdi to lige Laader, imellem dem, der leffuer, oc den Dødis Arffuinge. End haffue de Børn, oc døer deris Moder, da arffuer Fader vdi Konejord en Laad lige ved det Barn, meest tager, Søns dar nen kindt is. Synth dar echtelude vnfruchtbar vnde steruet der ene sunder kinder, so schal men dath bewechlick gudt deelen mith dem huße, vnde mit dem kofften lande in twe deele twischen deme leuendighen vnd den eruen des doden; hebben se ock kindere vnde steruet de moder, so nympt de vader in deme lande des wyues en deel lyk dem kinde, dath dar mest nimpt, idt sy dochter ordret efter Texten: og 1) De lige ved Son oc ved Steffson, naar de komme sammen om Arff; ved Søn og ved Stiffen, naar de komme sammen til Arv, tage Konen lige Lod. 2) Bofæ d. c. Løsøre. Første taker suns 1) loot af 2) sun er til. eller 3) iauent 4) wit sin dötter ther sun er ei til. Sua taker han) i alle boscap 6). af han seifter with sine eghne börn ther the fare fra hanum. æn köpeiorth fa börn ecki af förre en the eruæ there father. æn dör father 7) oc liuer mother efter meth börn s) tha eruer hun icki i hans iorth. æn i köpeiorth taker hun iauen loot with sun af) til er. eller 10) with dötter af sun er ci til. oc sua i alt boscap. æn 11) siter bonde oc husfræ i fellugh 12). oc köpæ iorth. oc haf ei börn 13) samen. dör antigh there sithen tha sciftes there köpæiorth sua sum ant bofæ 14). æn hauer bonde barn there 15) er husfre stypbarn oc er thet lagh 16) i fælgh met there 17) haue the noker iorth köft sithen there fælgh warth laugh. dör ennen there sithen. tha skiftes then 18) köpeiorth oc sum ant 19) boscap. tho af stypmother 20) dör fyrræ. tha 21) then köpeiorth ther father fanrecipit a), siue sit filius, siue filia sit b); eciam recipit c) de omnibus bonis, que dicuntur boschap, si d) processerit ad diuisionem cum pueris suis, quando separantur ab eo. Sed de terra empticia non e) habebunt pueri, antequam hereditant patrem suum. Sed si pater moritur et mater viuit cum pueris, tunc ipsa nichil habebit f) in terra g) mortui, sed in terra empticia recipit equalem partem, sicut filius, vel filia, si filius non sit; et sic h) de omnibus, que dicuntur boscap. Sed si coniuges sunt 1) in communitate, que dicitur fælug, non habentes pueros, emerunt terram et alter eorum moritur k), diuidatur terra empta 1) sicut alia bona. Sed si maritus habet puerum, qui est priuignus vxoris, cuius bona posita sunt in communitate, siue m) fæ lugh, cum eis, si postea aliquam terram emerunt n) et alter eorum postea moritur, terra illa empticia sicut reliqua bona diuidatur o). Tamen si nouerca prius moriatur, terram illam empticiam, quam pater tali modo er &c. P. 2) In MS, male: at; pl. Codd. autem: ef, A. D. E. F. H. O. R. 4) iauæn loot D. iafnt F. ieffne lodh P. 5) G. D. F. add. oc. 1) thet er sön om sön 3) R. A. om. eller.... til. skat D. 1) F. add. there. A. G. F. P. om. eller .... til. styfbörn köpa iorth i fælugh. 15) ther R. A. G. F. P. that D. 18) there F. 19) F. om. ant.< 6) köp- 10) R. D. 8) barn D. 2) of D. R. G. add. sön. F. ad d. sun. 11) Incipit in Cod. D. novum cap. quod inscribitur: Of husbond oc husfræ oc 12) D. E. F. add. samen. 14) boscap A. F. G. H. O. 17) them R. D. A. G. O. add. ok. 21) P. om. tha. 13) barn D. 16) lagth R. D. P. 20) stiupbarn R. b) sic B. C. G. sic de omnibus &c. A. B. G. h) ita B. A. C. G. m) scilicet B. G. e) nichil B. A. C. G. i) resident simul B. G. simul A. n) emerint B. G. f) hereditabit B. A. C. G. k) B. G. add. tunc. c) recipiat g) B. G. add. mariti. 1) empticia B. C. G. o) diuidantur A. a) C. add. vel sicut puer qui plus recipit. d) etiam si A. Bo J. Laad, om Søn er til, eller lige Laad ved Daatter, om Søn er ey til; saa tager hand oc i alle Boskab, dersom hand stiffter met hans egne Børn, naar de ¹) ville skiffte oc fare fra hannem. Men Kiøbejord fange Børn ey aff, førend de arffue deris Fader. End døer Fader, oc leffuer Moder effter met Børn, da arffuer hun ey vdi hans Jord, men vdi Kiøbejord tager hun lige Laad ved Søn, om Søn er til, oc lige met Daatter, om Søn er en til, oc saa voi all Boskab. Sidde oc Bonden oc Hustrue vdi Fellig sammen, oc kiøbe Jord, oc haffue ey Børn sammen: Døer enten aff dennem, da skifftis deris Kiøbegods, saa som anden Boskab. End haffuer Bonde Barn, som er Hustruens Steffbarn, oc er det lagt i Fellig met dennem, haffue de kiøbt nogit Gods siden deris Fellig vaar lagt, oc døer enten dennem siden, da stifftis oc den Kiøbejord, som andit Boskab. Dog dersom Steffmoder først døer, da beholder Faderen den Kiøbejord, som hand i saa Maade haffuer kjøbt vdi Fellig met sine effte sone, vnde also nimpt he in alle deme ingedome, wen he sick deelet vann den kindern, sunder van deme kofften lande nemen de kindere nicht ehr se dem vader eruen; steruet ock de vader allene, so nimpt de moder nicht van dem lande des doden, men in dem kofften lande nimpt se lick dem ßöne edder der dochter vnde alßo nimpt sein alleme ingedhome; synth dar ock ecktelude thohope inn menschop funder kindere vnde steruet dar eyn, so schal men dath toffte landt lyck dem anderen gude deelen; hefft de mann ock eyn findt dath der frouwen steffkindt is, des syn gudt is in der menschop, vnde hebben se darna welck landt gekofft vnde steruet de vader, so schal men dath koffte landt deelen lyck dem anderen gude; steruet ock de steffmoder ehr, so mach de vader dat landt bes dar be b( PA , anguish (s end Alany 1) Naar de ville fifte oc fare fra hannem; efter exten: naar de fare (drage) fra ham. ET frisk Første ger 1) thes lund met sint 2) barn ther i felugh war met hanum. halder³) father 4) mathen han liuer. sithen skiftes then 5) forth melle hans börn hure 6) manughe collæ sum han hauer sua sum ant 7) there³) fetherns iorth. æn dör father fyrre oc er stypmother oc stypbörn efter tha taker stypbarn fyrst af köpeiorth 9) e efter 10) thet war i felugh 11). oc sithen allæ hans aruing half with husfre 12). tho leghes then loot ther stypbarn toc til fetherns iorth 13) forthy 14) at al then iorth ther bonde köper 15) hwat helder i felugh met 16) barn eth uten. thet er 17) alt fethern uten then loot ther husfre 18) fanger. acquirit, cum pueris a), qui secum fuerunt in communitate, tenere potest quamdiu viuit; post mortem autem b) eius, inter pueros quotquot habet c) proporcionabiliter d) diuidatur, sicut reliqua terra patrimonialis. Sed si pater prius moritur et nouerca cum pueris e) remanet, tunc recipit priuignus primus f) de terra empticia secundum quod fuit in communitate, et postea omnes heredes mortui recipiunt g) dimidietatem, et relicta mortui h) reliquam dimidietatem. Tamen illa pars terre patrimonialis, quam recipit priuignus, diuidatur sicut altera i) patrimonialis, quia omnis terra, quam emit homo, siue in communitate cum pueris suis k) siue extra, vocatur terra patrimonialis, excepta illa parte 1), quam à habebit m) domestica, que dicitur husfroue n). VII. At father ma æi haldæ sinær 19) meth theræ möthernæ. VII. Pater non potest tenere filios o) cum eorum matrimonio. Site synner met father siten there mother Mortua matre pater non potest secum te- 1) fær D. 2) syne börn R. D. A. F. P. mællæ olla hans &c. D. G. that i mellæ &c. F. om. there. 2) MS. om. perperam iorth. frowen tha legges &c. P. 13) A. E. F. G. 14) D. om. forthy iorth. 15) köftæ D. 18) husfruen P. &c. D. hetær F, G, P. a) A. B. G. add. suis. e) preiugnis B. C. G, (husfrö A. husfræ C.) bat B. 3) halde e F. R.

  • ) O. add. mæth sik.

5) that 7) annen F.

  • ) D. P.

11) O. add. laut. 12) hosswa sum annet fætherns iorth. 17) hetær blint fæthærn uten 6) ee saa manghe P. 10) D. E. P. add. at. H. P. R. ad d. ok skiftes 16) R. om. met barn. 19) synær D. F. sönner P. b) A. B. C. G. om. autem. f) primo B. G. c) sunt C. d) proporcionaliter A. B. C. G. g) recipiant B. G. h) B. A. C. G. ad d. que dicitur husfrue i) A. B. C. G. add. terra. k) C. om. suis. 1) terra B. G. n) husfrö A. B. add. lodh G. o) secum pueros B. C. A. add. secum. m) habe. Bo g. Børn, saa lenge hand leffuer, men efter hans Død skal det stifftis imellem alle hans Børn, som 1) vaar vdi Fellig met hannem, ihuor mange Kuld han haffuer, som anden Fæderne- Jord. End døer Faderen før, oc ere Steffmoder oc Steffbørn effter, da tager Steffbarn først hans Unpart aff Kiøbegods, effterði 2) det vaar i Fellig, oc siden alle hans Arffuinge halfft ved Hustruen: Dog leggis den Laad der Steffbarn tog, til Fæderne-Jord, fordi at all den Jord, som Bonden kiøber, huad heller det er i Fellig met Børn, eller vden, det kaldis 3) alt Fæderne, uden den Laad Hustruen fanger. holden, alszo lange alse he leuet, nha syneme dode schal men idt deelen mand den kynderen lyck dem anderenn lande a). 7. Faderen maa ey forholde Sønnerne deris Moderne. Sidde Sønner vdi Fellig sammen met Faderen, siden at deris Moder er død, oc ere til 7. De Vader mach nicht de Kyndere mith fick beholden mith erer moder erue. Is de moder gestoruen so b) mach de Vader der c) kyndere nicht mith sick beholden mith ehrer moder 7) "Som vaar udi Fellig met hannem"; disse Ord mangle i Serten. 2) "Effterdi det vaar i Fellig"; extens Mening er udentvivl: efterat Godset var i Fællig, fra den Zid at regne, da det var indtaget i Fellig; jofr. ogsaa den latinske Dvers. 3) "Kalbis"; efter Serten: er. a) Det Øvrige af Capitlet mangler. b) en mach X. . c) be S. Første er döth oc ere til alders kumen femtan winter tha ma father ei hald 1) them af the 2) wile fra hanum 3) meth there methren 4). æn dotter ma engi 5) lund seghe sec af fathers weri ) fyrre en han giuer henne annen) rette weri uten hanum kumer sua menföre 8) til 9). elle 10). eth uwith. et 11) han fletför sec. forthy at thehan ma ei were sin eghen weri. tha ma ger han ei wæræ annen 12) mans wæri. æn hwenner 13) sua timer tha scal then were weri ther nest er i byrth uten han herrier. 14) e were tho fetheres 15) frender nerremer weriend 16) en mötherns 17) frender. VIII. At brother ma æi haldæ syster 18) methen han wil vgift. Brother 19) ma ei halde syster 20) ugift methen han wil. æn of brother wil halde syster met sec for 21) henne penning ugift yuer attan winter. eller annen 22) frende 1) holde P. P. 5) aldrigh P. tigh. P. ad d. antigh meth. P. 12) hennæ wori R. sina nesta A. G. hæriær F. 15) fathærns G. fætherne P. therne P. nere pueros suos cum eorum matrimonio, si sint XV annorum, si volunt a) ab eo separari. Sed filia nequaquam potest se eximere a tuitione patris, antequam tradiderit eam legittimo tutori, nisi aliquo circumuentus infortunio, videlicet b) st grauatus fuerit senectute vel amencia vel c) se tradiderit tuitioni d) alterius, quod dicitur flatföringh e), quia si f) non potest seipsum tueri, nec alium; sed quando hoc contingit g), ille, qui proximus est ei in cognacione, debet eam tueri et bona eius, nisi compertum fuerit, quod dissipauerit bona eius. Semper h) tamen proximiores i) sunt cognati ex parte patris, quam ex parte matris, ut sint tutores. VIII. Quod frater non potest secum tenere sororem non maritatam, quamdiu k) vult. Frater non potest tenere secum sororem non maritatam quamdiu vult, nec l) aliquis alius; et si testimonium affuerit m) a cognatis, quod possent eam, XVIII 3) R. G. add. fare. 8) myenförsl P. +) mötherne 2) F. add. an- 11) at D. eller 2) there wili meth sik oc there methern D. ) willie F. ) en R. F. om. rette. 10) antigh alder eth & D. G. antigh at uwith O. alder P. 13) A. G. F. O. add. sum. hwore som 16) at werie P. R. weri at were an &c. D, A, F. 12) MS. perperam habet: brather. 22) ander frender F. P. 18) D. F. A. G. add. mæth sik. 21) met R. P. add. math sik, a) voluerint B. A. C. G. företh B. f) B. G. om. si. P. 14) ær 17) mö- 20) D. A. G. b) sed B. G. c) A. B. C. G. add. si. g) A. add. quod C. add. tunc. d) tuitionem A. h) B. G. om. semper. 1) vel B. C. G. e) fleti) prom) fuerit pinquiores B. A. C. G. k) secundum velle suum in preiudicium sororis G. B. C. G. 30 g. Alders komne XV. Winter, da maa Faderen ey holde dennem, om de ville fare fra hannem, met deris Møderne. Men Daatter maa ingenledis sige sig aff Faderens Beriemaal, før end hand giffuer hende en anden ret Verie, vden hannem kommer Meenførsel 1) til, enten met Alderdom, eller met Uuid, eller hand fledfører sig; fordi naar hand ey kand være sin egen Verie, da maa hand en være Verie for en anden. Naar nogit sligt hender sig, da stal hand være Verie der næst er vdi Byrd, vden hand haffuer ødt oc forkommit hans Gods. Fæderne-Frender ere dog nærmere til at være Verie, end Moderne-Frender. erue, synth se XVI. a) Jar oldt vnde willen van ehm gescheden wesen, sunder de dochter mach sick nicht scheden vth der vormunderschop des Baders, ehr he se gift tho der ehe, sunder b) idt were dath de Vader so oldt were, edder nicht by synne were edder dath he suluen enen vormunder köre, vnde sick suluen konde nicht vorstan, so schal ehre negeste frundt ere vormunder werden, vnde de frunde des vaders synth negher tho c) der vormunderschop alse d) der moder, ahne idt were, dath des vaders frunde ehre gude ouele tho brachten vnde vortereden de ehre vormundere weren. 8. Broder maa ey holde Søster met sig ugifft, men hand vil. 8. De Broder mach de suster nicht mith sick beholden vnberaden wo lange he wyll. Broder maa ey holde Søster met sig ugifft De Broder mach de suster nicht mith sick beholimen hand vil. End om Broder vil holde Softer met sig, for hendis Penninge, offuer XVIII Nar, eller andre Frender, der Quindden wo lange he will, edder nummende is se XVIII. Jar olth vnde moghen se de frunde ) Meenførsel til enten med Xiderdom eller med uvid; efter exten: uden der paakommer ham Svaghed, Alderdom eller Uvid. a) XV. X. G. b) ane X. G. c) X. G. om. tho. d) van 2. (4*) Første there 1) quin 2) weri er of sua er witne til af andre 3) frender. at the mat 4) henne quemlic stethe tha scule andre frender ther nest er kere thet 5) kunungh tha 6) ma kunungh meth there raath gifte henne?) efter 8) henne hörer. forthi at sua sum hun taper sint fethern 9) then time hun gifter sec sialf. eth 10) ganger af frender 11) raath. sua ma ei frender halde henne lenger en hön 12) kumer til laghalder. hauer 13) en 14) mö ther er attan winter mel eth enki [antigh] 15) laulic a thingh krafth 16) there weri til at giftæ them. oc wilde there weri them ei giftæ. oc late 17) lige hos them sithen tha haue the ei there met there goz forgörth en 18) there weri ma 19) söke 20) therefter for lægræwitæ 21). gaannos habentem, congrue locare, et distulerint propter usum fructuum, quem habuerunt a) de bonis eius b), possunt alii cognati propinquiores conqueri coram rege, et rex cum eorum consilio potest eam desponsare, quia c), sicut amittit patrimonium, si diuertit a consilio patris, ita non possunt eam cognati diucius tenere, quam cum venerit ad annos discrecionis. Item d) si aliqua virgo vel vidua XVIII annorum racionabiliter in e) placito pecierit a suo tutore, quod eam desponset, et ille distulerit, si postea se a viro cognosci f) permiserit, propter g) hoc h) non amittet bona sua, tamen i) possunt tutores earum conuenire k) viros l) pro laghærwitæ m). IX. Of barn dör i fælugh. Of barn dör i felgæ 22) met father oc 1) ther quinna wæri have T. ther P. af.... frender. 4) mate F. matthe P. raath mugha the hennæ gifte swa sum hennæ &c. I). efter that ther henne &c. F. G. P. 2) fetherns gotz A. R. D. A. G. F. P. 13) I D. begynder et nyt Capitel 14) annen R. G. ennen D. A. IX. Si puer moritur in communitate n). Si puer moritur in communitate cum pa- 3) D. A. om. andre. P. o 11. ) oc math hans oc thera ) quinnæ D. A. G. P. 5) D. A. F. T. P. add. for. 7) P. add. till mantz. 8) A. G. F. P. add. at. 10) oc D. P. ther hun F. 11) fathers P. 12) hun med Overskrift: Af mö æth konæ latær sik forligga. 15) R. D. A. G. E. H. om. antigh. 16) tillkraffth P. add. the, F. add. the tha. P. add. the quinna. 18) en tho ma there &c. R. G. P. tho. 20) thale P. 21) D. T P. add. oc antigh haf logh æth ni mark bot. - 22) fælugh D. A. G. P. fælikh F. b) suis B. C. G. ipsius A. f) B. G. om. cognosci. a) habuerint A. om. in placito. add. tales. cum patre et matre, 1) B. G. add. concubinarios. 1) D. A. G. 1) D. add. læghær wita F. P. c) C.-om. quia. g) per C. h) hec B. G. i) cum B. m) leerwidhe B. n) A. add. cum aliis. d) Ita C. e) B. C. G. k) B. G. C. add. Bo g. folckis Beriemaal haffue, oc det aff Frender skellige kand beuisis, at hand hende bequemmelige maatte haffue forseet, da skulle andre Frender, der næst ere, det kiære for Konningen, oc da maa Konningen met deris Raad giffte hende efftersom 1) det sig bor. Fordi at efftersom hun taber sit Fæderne, paa huilcken Tid hun giffter sig selff, oc ganger aff Frenders Raad, saa mue oc Frender ey holde hende lenger, end hun kommer til Lawalder. Haffuer nogen Mo, der atten Vintre er gammel, eller nogen Encke lowlige paa Tinge kraffo deris Verie til at giffte dem, oc ville deris Verie dem en giffte, oc lade de siden ligge hos dem, da haffue de en dermet forgiort deris Gods. Dog maa deris Verie søge dereffter for Layerviide 2) beraden, vnde vortogert a) de vormunder darmede vmmt b) des nethes willen dath he dar af hett, so moghet idt de frunde klagen vor dem konninghe vnde de koningk mach se beraden nha anwysinghe der frunde, lykerwys alshe se vorlust ehres vaders Erue, is idt dath se c) kereth van des vaders rade, alsho moghen se de frunde nicht lengher holden, menn alshe se kampt tho eren Jaren. Byddet ock ene wedeue edder en Jundfrauwe redeliken vy deme dinghe chren vormunder, dath he se berade, vnde he idt denne vortucht leth se fick denne bekennen van eneme manne d) de vormundere moghen den man darvmme schuldigenn. 9. Om Barn doer i Fellig met Fader oc Moder. Deer Barn i Fellig met Fader oc Moder, 9. Efte en kyndt steruet inn der menschop. Steruet eyn tyndt inn der menschop mith dem vader unde mith der moder, dath blift este idt ') Effter som det sig bør; d. c. efter hendes Bilkaar; eftersom hende kan tilkomme. Layervides anlægge Segsmaal for Leiermaal. 2) Søge for a) vortucht 2. G. Gudt nich men. b) umme X. dorch W. c) se fid G. d) . . add. darumme verlust je chre Første mother. tha er thet sua sum thet aldrigh ware föd. dör barn oc er mother fyre döth huat helder 1) skifth 2) er fra father eth ei. tho at then 3) hauer susken 4) tha eruer father alt 5) ene 0). æn er father 7) döt oc liuer mother oc er sysken til. tha taker mother ecki s) meræ en en 9) henne barn. æt stypbarn of 10) er til. 40 tre et matre, remanet quasi nunquam a) natus. Set b) si puer moritur, matre prius mortua c), pater totum hereditabit, quamuis plures habet pueros, siue a patre separatos, siue non. Sed si pater prius moritur et mater viuit, tunc mater tantum d) recipit quantum vnus de pueris suis, si sint, vel quantum preuignus, si sit. Om utaruinga. Er utaruing til. oc dör ennen 11) there ther i fellægh er. tha skiftes alt goz sua sum allæ lifthe i fellegh oc sithen skiftes hins 12) döthe loot melle alle aruing. X. De f) extraneis heredibus, qui g) vocantur utarffuingh. Si aliquis h) heres extra communitatem existit i) et aliquis eorum, qui sunt in communitate, moritur, tunc omnia bona diuidantur ac si omnes k) viuerent in communitate, et postea pars mortui diuidatur. equaliter 1) inter omnes heredes. 1) R. D. P. add. thet. skild A. F. om. er. 3) thet R. G. F. ther æræ sösken flere. P.

  • ) Med nyere Haand er skrevet ovenover ful, men i alle Haandskrifter og Udgaver læses: syskæn, ikke fulsysken.

5) R. om. alt.thet alt. P. *) I Bredden er tilskrevet med nyere Haand: en stypson eruer sin sysken met stypfather; men disse Ord findes ikke i de övrige Haandskr. eller trykte Udg. 1) R. A. G. P. add. förre. 8) iafn lot with barn at with stypfather of til æer F. ) iet D. A. & om. henne. - et annet barn &c. G. et A. E. H. O. P. R. 20) om thet til ær P. 11) annæn F. antigh P. 12) hin dödes P. a) B. G. add. fuit. b) A. B. C. G. om, set. c) B. G. add. tunc. e) quam B. f) Si heres extra communitatem exstitit. B. G. d) non plus B. G. g) C. om. qui... utarffuingh. h) B. m. aliquis G. i) exstitit B. G. k) C. om. omnes. 1) A. om. equaliter. 30 g. da er det som det alldrig vaar født. End døer Barn, oc Moder vaar før død, da arffuer Fader alleene, huad heller det vaar udskifft fra Faderen eller ey, endog Sødsken ere til. Men er Fader før død, oc leffuer Moder effter, oc ere Sødsken til, da tager Moder icke mere end it hendis Barn, eller Steffbarn, om det til er. nummher a) gebaren sy; steruet ock en kyndt, des syn moder vore gestoruen is, dat erue nimpt de vader, allene dath he mher kindere heft, se syn vann ehm gescheden edder nicht. Js de vader ock ehr gestoruen vnde de moder leueth, so nympt de moder lyk erer b) kynder en edder dem steffhone is dar en. 10. Om Udarffuinge. 10. Van der vtheruinghe. Ere Udarffuinge til, som 1) ere voskifft aff Je dar eyn eruenth buthen der menschop e) so Fellig, oc doer nogen aff dennem, som ere i Fellig, da stifftis alt Godzit, saasom alle leffde vdi Fellig, oc siden stifftis den Dødis Laad imellem alle Arffuingene. schal men alle dath gudt deelen gelykerwyße efte se alle inn der menschop leueden vnde darna schal men des doden deel mand alle den eruen deelen. Som ere udskift aff Fellig; denne Forklaring af Ordet Udarving mangler i Serten. a) no . G. b) der G. c) . G. add. unde stervet var ein in der meinschop. XI. 32 Første Hware) samsyskæn æruær 2) Hvenner meræ æn annat. venner 3) sua timer at the 4) börn ther fyrst er 5) föd. æruer sint ) halfsyskæn meth sin") mother. hura³) manugh⁹) sysken sythen föthes with 10) there 11) the sculæ skiftæ efter 12) father oc mother. tha take hin ælst 13) forlotes ut alt thet han erfde efter hans 14) sersysken. XII. At bondens sun i fælugh hauær ikki forlotas 15). Far 16) bonde sun köpferth 17) uten lanz oc winner penning. oc er uskift 18) fra sin father. er 19) father döt 20) oc bethes han 21) arf bere alt 22) til skift 23) eller XI. Quare a) vnus uterinorum b) plus heriditabit c), quam alius d). Cum e) contingit, quod puer primogenitus hereditauerit f) fratrem suum, qui dicitur halff sy sken, cum matre, quotquot postea nascuntur, cum debent procedere ad diuisionem bonorum post patrem vel g) matrem, ille senior primo recipiat totum, quod hereditavit post fratrem suum, qui fuit eius saersöschen h). XII. Quod filius alicuius i) nichil habet in communitate speciale. Si i filius alicuius existens in communitate cum patre k) lucratus fuerit pecuniam mercando seu nauigando, intra terram vel extra, et post mortem patris sui pecierit hereditatem, apportat l) quodquod m) lucratus sit, vel careat hereditate. Sed si 1) Of et O. Iwereth R. Hwaer sam sysken F. Huræ et syskun E. H. Hur et sersysken K. skrives Capitlet: Um halffsöschen. G. P. 5) æræ . F. A. E. H. O. P. A. D. F. G. O. 6) sit F. P. 10) till P. 1*) ey utskyfft P. 21) F. om. han. 2) D. add. iet. 3) hwore som P. 7) theræ D. $) hur R. D. A. G. huræ F. 1) thar A. F. H. O. ther P. 12) antygh 14) sith P. 15) D. om. forlotas. 19) dör father oc &c. R. A. G. F. then time. 22) O. add. æftær. 23) D. ad d. thær han hauer. 16) fær F. I P. over- 4) thet barn R. A. hwor P. 2) manghæ æftær father æth mother 17) R. om. köp ferth. 20) dör of han bethes arf &c. D. a) quando B. G. b) confrater B. G. c) hereditat, B. G. d) B. add. confrater vel soror. G. add. confrater vel consoror. B. G. h) sysken B. G. e) Quando B. A. C. G. f) hereditabit B. A. hereditavit G. g) et i) patrifamilias in communitate nullam habet partem prerogatiuam B. G. 1) apportet A. m) totum quod B. G. quicquid A. C. k) B. add. a communitate patris non diuisus G. 30 g. 11. Huorledis it Sødsten arffuer meere end andet. Naar saa steer, at det Barn, som først er født, arffuer sin Halffsødsken met sin Moder, ihuor mange Sødsken siden fødis, da skal den eldste forlaadis udtage alt det, hand arffuede effter hans Særsødsken, naar stifftis skal, enten effter Fader eller Moder. 11. Worumme en broder meer nimpt wen de andere. Wan dat schut dat en kyndt dat erst geboren is, nympt dat erue synes halfbroders myd der moder, wo vele kindere darna boren weren, wann de scholen gan tho der dele na deme vader edder na der moder, so nympt dat erste boren kyndt tho vorne aff dat ghud dat em syn halffbroder eruede. 12. Om Bonde-Søn udi Fellig. Far Bonde-Søn udi Kiøbefærd uden Lands, oc vinder Penninge udi 1) Fellig met sin Fader, oc er en udskifft fra sin Fader: Døer Faderen, oc bedis hand Arff, føre alt til Skiffte, 12. Dat de sone enes mannes nicht sunderges heft in deme gude. Borwerweth en a) kindt, dat myd deme vader is in der menschop, gud myd kopenschop edder b) wormede, bynnen edder buten landes, vnde kumpt denne na des vaders bode vnde esschet syn erue, so schal he thobringen wes he vorworuen 1) Ubi Fellig met sin Fader, findes ei i Texten. a) dat A. b) X. ad d. anders. (5) Første mist arf. æn quænes han¹) ut af fellegh oc worther sithere 2) riik tha gear³) han tho til arf bathe efter father oc mother). vxorem duxerit a) et ditatus fuerit, nichilominus optinebit hereditatem post patrem et matrem. (Cap. XIII. 5). XIII. Si filius inducit b) mulierem c) in domum patris et matris. Quanes bonde sun i fellegh oc för sin Si filius alicuius in communitate duxerit kone in til sin father oc mother. oc worther hans6) gooz ei laugth i fellegh oc dör han sithen huat) han hafthe börn) eth ei tha taker hun ekki mere en hun förthe til fellegh forthi at henne bonde atthe⁹) ei loot methen hans father oc hans mother lifthe. oc¹0) hanum war icki serlic i hand sald. æn hauer han börn¹1) with henne tha were12) the meth aldefather oc aldemother oc stande there arf efter them¹³) döt. æn worther 14) skialneth a hure myket hun förthe iin15) tha meth nefnd i kyn göre hans father thet so myket sum han wil. vxorem et eam induxerit in domum patris et matris, si bona vxoris non fuerunt d) posita in communitate et ipse moriatur, siue pueros e) reliquerit siue non, ipsa nichil amplius recipiat, quam intulit, quia maritus eius nullam partem habuit f) viuente patre et matre, nisi aliquid specialiter fuerit ei g) commissum, et, si pueros reliquerit, remaneant cum auo vel h) aua et exspectent hereditatem post mortem eorum. Si dubitatur, quantum ipsa intulerit i), pater mortui exponat quantum vult per k) iuramentum xii cognatorum suorum nominatorum. 1) bondens sun D. F. 2) sithen R. D. A. G. P. han sithan F. 3) gar R. gangær D. P. gær F. +) A. F. G. H. add. dötheæ. - oc effter mothers död P. 5) I nyere Haandskrifter begynder her et nyt Capitel med Overskrift: Om bonda sön quænæs i feligh. 6) R. D. A. G. F. P. add. kunæ, O. P. ad d. hælder. 8) O. add. with hænnæ. 2) hafthe A. E. D. F. G. H. O. um G. om. P. 11) barn A. 12) warthe A. D. F. G. R. worther E. H. dothe F. them döthen D. them dödhe P. 14) D. ad d. there. kyn hur mykæt hun införthæ D.

  • ) D. G.

10) of A. H. O. 13) then döthæ A. thera 15) in tha witæ father meth nefnd i a) A. B. C. G. add. extra communitatem. b) patri familias fert uxorem suam. B. duxerit uxorem in &c. C. patrifamilias fert uxorem suam inducendo in domum patris & matris G. d) fuerint B. G. i) intulit B, G. e) puerum 'A. C. G, k) cum juramento B. G. f) habuerit B. G. g) A. om. ei. c) uxorem A. h) et B. A. C. G. Bog. eller miste Arff. Men quennis hand, eller ¹) giffter sig, udaff eller 2) uden Fellig, oc vorder riig, da gaar hand dog til Skiffte, baade effter Faders oc Moders Død. 13. Om Bonde-Son fører sin Kone i Fellig til Fader oc Moder. vennis eller giffter 3) Bonde-Søn sig i Fellig, oc fører hans kone ind til sin Fader oc Moder, oc vorder hans Konis Gods ey lagt i Fellig, oc døer hand siden, huad heller hand haffde Barn eller ey, da tager hun icke meere, end hun førde udi Fellig: Thi hendis Hoß- bonde haffde ey Laad, den Stund hans Fader oc Moder leffde, uden) hannem haffuer verit nogit særlige udi Haand soldt. Men haffuer hand Børn ved hende, da bliffue de met aldefader 5) oc Naldemoder, oc tage Arff effter deris Død. End vorder Skelnit eller 6) Tuiffl om, huor megit hun indførde, da?) skal Faderen giøre det saa megit som hand vil, met Næffn i Kion. heft, edder he entbere des erues. Nimpt he ock a) wyff buten der menschop vnde is ryke geworden, he schal entberen des erues na deme vader vnde na der moder. 13. Oft de sone wyff nympt an des vader vnde der moder hus. Nympt en man wyff de an b) der menschop is vnde bringet se an des vaders vnde der moder hus, vnde wert des wyues gudt c) gelecht an de menschop, vnde steruet ere man, se hebbe kyndt edder nen, so nympt se nicht mer vth men alshe se inbrachte, wente ere man hadde neen deel an deme gude by dem leuende des vaders vnde der moder. Leth se d) kyndere na, de blyven by deme eldervadere vnde der eldermoder, vnde wachten des erues na e) deme vader vnde der moder. Twyuelt men ock daran wo vele se inbrochte, so geue de vader des dodes so vele vth, dar he sulf twelfte vrund will syn recht tho don, de dar tho genomet werden f). 1) Eller gifter sig; er en blot Oversættelse af det foregaaende quennis. ikke i Texten, men stride ikke mod dens Mening. 3) Eller gifter; er en Oversættelse af det foregaaende qvennis.

  • ) Uden hannem haffuer verit nogit særlige udi ha and soldt; egentlig

ihænde. 2) Eller uden; disse Drd findes. og intet særligt var ham givet 6) Eller viffl; en blot 5) Kaldefader oc Naldemoder; d. e. Bedstefader og Bedstemoder. 7) Da skal Faderen giøre o. f. v., d. c. da maa Faderen med Kjønsnæv- Oversættelse af det foregaaende Skelnit. ninger bevise, hvormeget hun indførte. a) enn 2. b) in X. G. add. dat des Gudes nicht mehr was. c) X. G. add. nicht. d) be N. G. e) na ereme dobe G. f) G. (5*) XIV. (13.) 36 Første Hvat father tharf sælæ sit barn ¹). Father tharf 2) ecki sele sint barn i hand methen han liuer oc mother. En of han sel en 3) noket i hender 4) tha ma han ei nete hin 5) andre sythen 6). æn sel father sint barn noket i hender. oc fer 7) thet 8) ant barn dör barn oc liuer barnæbarn. huerki aldefather 9) eth annen man ma fra hanum take thet ther aldefather gaf sint barn 10). XV. (14.) Um hemfærth¹¹). XIV. Quid patrem a) oportet assignare b) filio, dum vivit. Quam diu pater et mater viuunt, nichil oportet eos committere pueris suis, et si aliquid dederit uni, negare non potest reliquis c). Item si pater aliquid d) commiserit puero suo, et ille puer postea e) genuerit alium et postea prior puer moritur, et puer pueri viuit, nec auus nec aua potest ei auferre, quod auús suus f) dedit filio suo g). XV. De dotaliciis h) quod i) dicitur hemfærth. Grifter 12) father sint 13) dötter 14) ut Si pater desponsauerit filiam suam et meth hemferth oc 15) sel sin sun noket i hender ther han quænes tha 16) there 17) father oc mother dör. tha ster 18) thet them til 19) fullæ i there loot hvat sum the haue 20) taket. æn af the wile ei at 21) ei assignauerit dotalicium, quod dicitur hemferth, vel filio suo aliquid commiserit, quando vxorem ducit k), et pater et mater postea moriuntur, quod prius receperunt, pro plena l) parte computabitur, 4) hond P. 8) P. ad d. barn. 2) ther A. törff G. 1) D. P. add, i hand. 3) et barn R. D. P. et A. G. 7) far F. fæær H. feer A. fanger G. O. fongher P. 6) D. om. sythen. add. ællær aldemother. 10) D. add. oc barnæbarn took æfter sin father. 13) sin F. D. G. R. 14) dotter D. F. P. datter G. R. sit barn O. hæer D. thar F. thær P. 17) hwannæt sum 0. 21) ther at O. uæer R. 18) staar P. 5) the D. P. ⁹) G.P. 11) giftærmaal D. 15) eller P. 1) alla F. for P. 12) gy-

) thang-

20) hafthæ D. a) pater potest committere pueris suis ad possidendum B. G. pater debet assignare &c. A. mittere C. c) alteri B. d) B. G. om. aliquid. g) In A. recentiori manu adscriptum est: sc. mortuo. i) que dicuntur C. k) duxerit B. A. G. b) come) B. C. G. om. postea. f) B. G. om. suus. h) dotalitio B. G. A. o m. quod ... hemfærth. 1) B. G. add. hereditatis. 14. 37 30 G. Huad Fader tor¹) sellie fit Barn i Hende. Fader maa²) icke sellie eller giffue sit Barn nogit i hende, imen hand leffuer oc Moder: End om hand giffuer it sit Barn nogit i hende, da maa hand ey necte det de andre: End sell Fader sit Barn noget i hende, oc faar det andit Barn, oc doer Barn, oc leffuer Barnebarn, huercken maa Naldefader 3) eller andre tage fra hannem, det som Waldefader gaff sit Barn. 14. Wat de vader mach deme sone geuen by syneme leuende. Bader vnde moder doruen den kynderen nicht geuen by ereme leuende. Gheuen se ock dem enen so moghen se deme anderen a) nicht wengheran. Gyft ock de vader deme fynde wat vnde telet dat kyndt darna kyndere, vnde steruet deme b) der fyndere Bader, deme dat gegheuen wart, so en mach noch eldervader noch eldermoder den kynderen nemen, dat se ereme sone vnde der kynder vader geuen hebben. 15. Om Hiemfærd. Giffter Fader sin Daatter ud met Hiemfærd, eller oc seller eller giffuer sin Son nogit i Hender der hand quennis eller giffter sig, da stande det dem for fulde i deris Laad, naar deris Fader oc Moder siden døer oc affgaar, huad som de haffue fangit. End om de en ville orffuis 15. Ban deme Brutschatte. Gyfft eyn vader syne dochter vth, vnde gyft ehr, edder bewyset er eren bruthschat, edder an eneme ghelike deme sone offte he wyff neme, vnde steruet darna vader vnd moder, so schole se den brutschat hebben vor ere vulle deel, vnde willen se 1) Hvad Fader tør fellie o. s. v. bør bedde: Hrad Fader behever at give it Barn; jvfr. den latinske Oversætt. Quid patrem oportet assignare &c. See ogsaa Nyt Jurid. Archiv VII. 228 ff. giffue; skulde hedde: Fader behøver ikke at give fit Barn o. s. v. Jefr. Not. 1. 2) Fader maa icke fellic eller 3) Naldefader d.c. Bedstefader. a) od nicht G. b) denn 2. G. Første orues tha före efter 1) thet the hafthe 2) fanget oc skiftæ sithen sum ret er. æn af 3) the wilæ ei*) efter före³) mist) arf. Skil) a at ei er alt 8) kumet efter 9) gif 10) a lagh11) there12) ther for saac er met kynsnefnd 13). æn of hin ther utæ er wil orues at sin loot ther father gaf hanum. tha mugha andre aruing ei nöthe hanum til efter at före. æth at iafnæ14) with them af15) thet ther han hauer fanghet foruten iorth. 16) barn er17) nermere at wite 18) sec 119) fellegh. en the thet 20) wil witæ 21) fra. XVI. (15.) Of 2) Syskan kærær 23) a annæt at24) that hauer fanget uræt25). Alle 26) sysken liuende oc 17) allæ loot om. alt. et si hoc noluerint, restituant a) totum, quod receperunt, et postea procedant ad diuisionem, quod b) si noluerint, careant hereditate. Item c) si dubitatur, utrum totum reportatum fuerit an d) non, accusatus defendat se iuramento cognatorum suorum e), quod f) dicitur kyns neffnd. Sed g) si illi h) referre i) nolunt quod pater eorum dederit k) eis, sed pocius volunt per hoc 1) esse contenti, alii heredes non possunt eos cogere ad reportandum nec ad equalitatem cum eis faciendam, excepta sola terra, de debent omnes equaliter qua participare m). Puer potius debet adiudicare se ad hereditatem et communitatem, quam non, quia pocior est vox adiudicantis, quam abiudicantis n). XVI. Si unus uterinorum o) impedit p) alium, quod q) non eque partet. Si omnes pueri, qui dicuntur sy sken O. add. alt. 2) haue D. 3) thær F. 4) P. 1) igen R. A. G. P. after D. & sic in seqq. 8) D. add. alt. 5) D. E. O. ad d. tha. 6) miste the arf D. mystæ P. 7) F. O. P. add. them. 9) igeen A. E. H. O. P. R. 10) giuæ A. F. O. giffuæ P. 11) logh R. D. A. G. F. P. 13) In Ms. legitur kyns nefuen. 14) skiftæ D. 15) D. om. af. 17) A. D. E. F. H. O. P. add. e. 20) ther wille P. 12) then R. D. A. G. F. P. 16) A. E. D. F. G. O. P. R. T. add. enæ. fællugh oc arf æn the ther wil &c. D. til A. G. O. P. P. add. hanum. A. D. G. for jæffnet P. 19) til 18) wynne R. 21) witnæ A. F. O. wynne R. 23) kallær A. D. F. G. P. 24) at that hauær uiafnæt. 27) H. R. add. 5) O. ad d. ok alle lootæ ulotet. 26) Er allæ &c. D. P. 22) A. D. add. iet. of. F. ad d. af. g) Et B. G. n) abnegantis C. d) A. om. an non. e) A. h) A. om. illi. i) inferre B. o) confratrum B. G. - percepit. A. - quod non q) quod eque a) referant B. A. C. G. B. C. G. om. suorum. f) scilicet B. G. & o m. dicitur. k) dederat A. B. 1) hec A. C. ad d. qui vocatur samsysken. b) sed B. G. et C. c) sed B. G. m) participari B. G. p) impetit B. A. C. habet equalitatem C. Bo g. eller ¹) nøyes, da føre ind igien, alt hues de haffue fangit, oc stiffte siden som ret er. End om de ville ey igen indføre, myste Arff. End er der nogit Tuil om alt er igen indført, eller 2) icke, giffue Low 3), den der for Sagen er, met Kions-Naffn. End om de *) der ude ere, ville orffuis met den Laad, deris Fader haffuer giffuet dem, da mue andre Arffuinge ey nøde dem til at indføre, eller at jeffne met dennem, aff det de haffue fangit, undtagit Jord alleene. Barn er nærmere at vide sig til Fellig oc 5) Arff, end de hannem ville vidne fra. des nicht, so bryngen se den brutschat wedder inn vnde ghan mede to vuller dele. Willen se des nicht, so entbehren se des erues. Twyuelt men ock, eff yd altomale werde thobracht, so were sik de jenne de dar schuldiget werth mith tweluen siner Willen se ock nochaftich wesen an deme dat ene de vader geuen heft, so moghen de anderen eruen se dar nicht tho dwingen, dath se myd ene to fordele a) gan, ane allene dat landt, dar scholen se allike vele af hebben altomale. vrund. 16. Om it Sødsken kalder andit til Jeffnit). Ere alle Sødsten leffuende, oc alle deris Laader 16. Offt en broder den anderen anspreckt dat he nicht b) licken em. Schuldiget en broder den anderen de dar to 1) Eller nøies; er en blot Oversættelse af det foregaaende orffuis. 3) Giffue Low o. s. v. d. e. bevise med Kjonsnævninger. 2) Eller ice; mangler i Texten

  • ) End om de o. f. v. J Texten bruges her Singularis:

Barn er nærmere at vide o. s. v. d. e. Barnet, som ) Dm it Sødsken kalder andit til Jeffnits hiin (den). 3) De Arffs disse Drd mangle i Texten. paastaaer sig berettiget til at arve, er berettiget til at føre Beviset. efter Texten om Sødstende klager over nogen af fine Sedskende, at denne har faaet hvad ei tilkom ham med rette. a) lycker deele G. b) nicht hebbe gelid em 2. G. Forste ere¹) ulatne2) tha ma³) af wil annen) sysken kalle a mere). en tho sua at hwar with 6) huare sin loot fyal 7). oc til iafneth with andre. thet scule göre there³) tolf samfrender meth) eth at the kunne æi reter göre 10). Melle11) sercollæ of them skil um. tha scule samfrender göra thet12) fethern oc thet möthern oc thet köpæiorth ther the wil 13). Skil börn with mother hvilt fethern14) oc huilt möthern tha wite hun15) met henne frender. forthi tha16) witnes ecki fra börn. of the yuerliue there mother. Slic same 17) er oc 18) father melle19) sin börn i geen. tha witæ 20) han meth sine frender. XVII. (16.) At arf beter arf. Arf beter arf i alle skiftæ. of arf er21) arf kumen i geen huræ myket 22) thet 23) er viuunt et si omnes partes eorum sunt indiuise, potest tamen vnus eorum plus impetere, si vult, et a) equalitatem cum aliis inter eos debent iudicare xi cognati eorum cum eorum iuramento, quod non scirent melius. Item inter pueros, qui dicuntur særkol, debent consangvinei b) ex vtraque parte illud iudicare patrimonium et illud matrimonium et c) terram empticiam d) hoc e) quod volunt. Item si mater et pueri discordant, et dubitatur, quid sit patrimonium et quid matrimonium, ipsa debet scire cum cognatis suis, quia f) tunc non preiudicatur pueris, si superuixerint matrem suam g). Idem est de patre, si cum pueris h) contenderit. XVII. Quod i) per k) unam hereditatem acquiritur alia. Vna hereditas lucratur aliam in omni diuisione, si hereditas occurrit alteri, quan- 1) ai iafn æræ tha &c. F. P. liut H. udeelt R. P.

  • ) et R. D. A. G.

siælf til iafnæth &c. D. T. with there samfr. P. 2) D. add. there. add, rætast that. 16) at that D. at tha F. mææl G. mæl F.. 2) D. add. af arf. - ulothet O. utlatnæ I. uliut A. D. G. E. ulotne 3) aa hwert söschen at kalle aa andnet till jæfnet om han wil. en &c. 5) D. G. ad d. til iafnæth with annat syzkin. G. F. weed syn lod selff oc til &c. P. 10) R. A. G. om. göre. 7) fald G. fiold R. 11) Mæl O, mælær H. 13) P. add. met theres eeth. 14) R. G. F. add. er. 17) O. add. logh. 18) of D. A. om G. P. 20) wytnæ R. 21) kumar arf igen F. 6) weth R. A. witæ sin lof 8) XII aff 12) D. 15) P. add. thet. 19) mælær D. P. mele A. 23) sum 22) mykæl D. myghæl P. hun æer oc &c. D. sum han A. G. F. P. a) B. G. add. ad. b) B. G. add. id est compromissarii. f) et B. G. g) In Ms. & in A. C. novum caput incipit, ideoque inh) B. G. add. suis. i) Quare C. k) una hereditas lucratur c) A. C. add. hoc. d) B. G. add. et. e) A. C. om. hoc. scriptio capitis sequentis hic inseritur. aliam B. C. G. 30 g. ustiffte, da maa huert Sødsken (om det vil) kalde andit til Jeffnit, dog saa at huer veed huor sin Laad falder, oc til Jeffnit ved andre. Det skulle tolff Samfrender med deris Eed giøre, at de kunde en rettere giøre. Men om der bliffuer Trætte imellem Særkuld, da skulle Samfrender giøre det Fæderne, oc det Møderne, oc den Kiøbejord, der de ville. End bliffuer Trætte imellem Børn og Moderen, huilcket Fæderne er, oc huilcket Møderne er, da vinde¹) hun det met hendis Frender: Fordi at Børn kand dermet intet affvindis²), dersom de offuerleffue deris Moder. Slig samme Low er, om Fader kiffuer³) met sine Børn, da vide hand oc met sine Frender. 17. At Arff bedis Arff. Arff beder Urff i alle Skiffte, om Arff kommer imod Arff, ihuor megit eller lidet det er, famende leuen an menschop, dat he nicht lick eme genoten hebbe, dat scolen twelf vrunde scheden vnde sweren, dat se dat better nicht en wysten. Bort meer twisten den stefkinderen scholen de vrund an beydent syden scheden vmme des vaders erue vnde der moder, vnd vmme dat kofte land. Kyueth ok de moder vnde de kynder, dat se twyuelen welk sy des vaders erue, vnde welk der moder, so schal se dat wetten a) myd eren vrunden, wente so en schut den kinderen neen vnrecht, offt se de moder vorleue; dat sulue is ock van deme vadere is yd dat he fyuet myd den kynderen. 17. Dat myd eneme erue dat andere wert vorworven. Eyn erue wynt dat andere in aller dele offt en erue deme anderen yegen kumpt, id sy luttik edder 1) da vinde hun; i Serten staaer: tha wite hun d. e. da bevise hun. 2) Fordi at Børn kan dermet intet affvindis; i Zerten staaer witnes fra, altsaa: fordi der ikke kan vidnes Børnene noget fra; Meningen er den samme, at det nemlig ikke kan blive til Tab for Bernene, bevise, at Jorden var Medrene-Jord og ikke Fædrenejord. Gjenmæle mod fine Bern, modsiger dem. som overleve Moderen, om hun endog maatte (urettelig) 3) Riffuer met sine Børn; efter Serten: tager til a) webren X. (6) Første annen wegh¹). oc2) hure lith 3) annen wegh. | tumcunque parua sit vel a) magna, æn finnes ei arf*) arf i tha a hvar sin geen arf fyrst³) ut ther) met witnesbyrth war inkumen. of thet ware ei') i fellegh laugh. XVIII. (17.) Of stypsyskæn skil um boscap. Skil stypsyskens) a um boscap læth) ut bægi wegh10) meth könsnefuend. forthy at huinner11) sum thet gær af sysken 12) dele 13). sithen kumer frender14) ei til. XIX. (18.) Of brother) quænæs meth andræ16) syskæn i fælugh. sed si non inuenitur occurrisse b), quilibet tantum recipiat quantum intulit cum testimonio c), si non sint posita in communitate. XVIII. Si pueri d) qui dicuntur styffsyschen discordauerint de hereditate e), que eis acciderit. Si p i pueri, qui vocantur stypsy schen, discordant de f) hereditate mobilium, que vocantur boscap, exponant ex vtraque parte cum iuramento cognatorum nominatorum [que] g) quia quando causa recesserit a querimonio h) puerorum, qui vocantur 1) sy schen, postea non possunt cognati accedere. XIX. Si aliquis k) seniorum fratrum contraxerit 1) matrimonium in communitatem). Hvaræ sysken er manugh 17) i fellegh Si plures n) pueri, qui vocantur sy sken, 1) wæghæn. A. E. H. O. R. wegnæ P. 2) F. om. oc... wegh. A. P. 4) arf igeen arf tha &c. D. 5) at föræ R. 5) alt that meth neffn i kyn ther inkommer om thet war &c. K. 7) R. om. ei. O. add, with annat. E. H. add, um arf. 2) latæ utæ A. latæ G. F. H. O. 12) kyns R. 11) hwænnær D. F. R. sithen thet &c. G. samfrændær til D. 14) samfrænder A. D. F. O. 17) mangha F. managh H. 3) litæl han ær annan &c. mæth &c. F. thet scal withnes 8) stypbörn D. syskæn A. - 10) waghna D. wæghæn E. F. 13) hæfth tha kumar ey sithan 15) ælsti brother D. F. H. 16) sinæ D. a) siue A. C. G. pueri... dicuntur. g) B. A. C. G. om. que. b) B. G. add. tunc. e) mobilibus. B. boscap. C. A. h) querimonia A. 1) duxerit uxorem in &c. B. A. G. existens in &c. C. c) B. add. nominatorum cognatorum. om. que... acciderit C. i) dicuntur A. d) C. om. f) de mobilibus B. C. G. k) aliquis frater B. A. C. G. m) B. G. add. cum fratribus suis, qui eorum tutor est. A. add. cum aliis. C. add. cum fratribus suis duxerit uxorem. n) B. A. om. plures. Bo g. paa enten Sider. End findis ey Arff imod Arff, da bør først huer sin Arff ud, saa megit hand indførde, oc¹) det vidne met Næffn i Kion, om det icke bleff lagt i Fellig. 18. Om Sodsken stillie at om Boskaff. Still Stefffødsten at om Boskaff, da legge ud paa begge Sider met Kions-Eed: Fordi) at naar det gaar aff Sodskene Dele, siden komme Frender en til. grot; kumpt dar ok en a) ander veghen, so neme en islick also vele alse he betugen mach, dat he inbrochte, is yd dat he in nene menschop sy komen. 18. Offt de steffyndere kyuen vmme Dat erue. Kyuet ock de stefkindere vmme dat ingedome, so legge en islik also vele vth alſe he myd XII nomeden vrunden wyl sweren, dat he meer nicht hebbe, wente we b) de sick clage heuet van den broderen, darna moghen de boren vrund nicht to komen. 19. Om eldste Broder quennis i Fellig met andre Sødsken. Hvor Sødsken ere mange sammen i Fellig, 19. Nympt de eldeste broder en wyff an de menschop der anderen broder. Synt dar sustere unde c) broder tosamende d) in

  • ) De det vidne met Neffn i Rion; Serten taler ikke om, at Beviset skal føres med Kjonsnævninger, men

figer blot: med Bidnesbyrd. 2) Fordi at naar det gaaer af Sødskende Dele o. f. v., d. e. fordi naar Trætten ikke er mellem rette Søbskende, skal den ei afgjøres af Samfrænders see c. 14 (15.) a) nen . G. b) wenn X. G. c) edder X. G. d) thohope G. (6*) Første oe hin elsthe ther there weri er. quenes han oc för sin kone i fellegh til sine sysken. fange¹) the barn samen. oc er hans sysken melend oc wil2) ei kære take hans barn³) full lot i fellegh*). Æn er hans sysken umæland. eth 5) möbörn. ther ei kunnæ kere oc ei mughe. haf) engi skathe af there brother börn ther i fellegh er föd. Q XX. (19.) Of man qwænæs i ænki bo. venes man i enki bo ther ei hauer sialf houetloot. hauer hun börn oc worther") han ei laugth i fellegh. eds) lysth a thingh then time the sculæ skifth tha sculæ börn sint in vna communitate et senior frater, qui est eorum tutor a), vxorem duxerit et adduxerit b) ad eorum communitatem siue c) fællugh, si d) prolem ex ea genuerit et si fratres eius sint loquentes et conqueri noluerint, pueri eius recipiant e) plenam porcionem in eorum communitate, et si sint infantes vel eciam puelle, qui f) non possunt conqueri nec debent, nullum dampnum de pueris fratris g), qui in communitate nascuntur, sorciantur h). XX. Si aliquis contraxerit i) matrimonium in bonis vidue. Si aliquis matrimonio vidue fuerit copulatus, que k) non habet specialem porcionem, si ipsa habet 1) pueros, et maritus eius in communitate non fuerit positus, vel si non fuerit publicatum in placito ipsum cum bonis suis in communitate positum, quando debent procedere ad diuisionem bonorum, scire debent pueri cum eo- 1) fangær han barn with hinna oc &c. D. +) O. add. sum thet ware laugh i fællaugh. 7) war F. 2) D. ad d. the. 5) R. om. eth. 3) oc æi D. eth A. E. F. H. R. ællær O. 3) börn G. F.-F. om. full. æller G. 6) the scul haua D. a) In A. folium desideratur, ea autem, quæ in hoc folio scripta erant, ad finem cap. 22mi ex editionibus, typis excusis, manu recentiori addita inveniuntur. d) et B. G. B. G. 1) habuerit G. b) eam duxerit B. e) capiant B. G. f) que B. C. G. g) B. G. add. sui. i) matrimonio vidue fuerit copulatus. B. G. uxoratur in &c. C. c) scilicet B. G. h) sociantur k) qui B. C. G. 30 g. oc den eldste, som deris Verie er, quennis eller giffter sig, oc fører sin Kone i Fellig til sine Sødsken: Fange de Børn sammen, oc ere hans Sødsten mælende¹) oc ville ey kiære, da tager Barn2) fuld Laad i Fellig lige ved Sødsken. End ere hans Sødsken umælende³), eller Mobørn, der ey kunde eller mue kiære, da haffue ingen Skade aff deris Broderbørn, der i Fellig ere fødde. menschop, vnde de older broder, de en a) vormundt is, nympt wyff an der menschop vnde telet kyndere, vnde willen syne brodere nicht clagen, fynt se so sprekene, syne kindere nemen vul deel myd den anderen in der menschop. Synt yd ock vnsprekene kyndere, de nicht clagen en konen, edder junckfrauwen de nicht clagen mogen, de en scholen nenen schaden nemen van des broder kynder wegen de myd em an der menschop gheboren werden. 20. Om Mand quennis i Enckebo. Qvennis Mand i Enckebo 4), der en selff haffuer Hoffuitlaad, haffuer hun Børn, oc vorder hand en lagd i Fellig, eller oc vorder liust oc forkyndet til Tinge, hannem at vere lagd i Fellig: Den Times) de skulle skiffte, da skulle 20. Offt dar we b) nympt ene wedewen. Nympt dar we ene wedewen de nicht sunderges van gude hefft, vnde hefft se kindere, vnde bringet de man nicht syn gud an ere menschop, edder yd nicht gekundyget wert op deme dynghe, dat he syn gud hebbe gelecht in de menschop, wan se denne to der dele gan, so scholen de kinder dat wetten myd XII A bhe 1) mælende d. e. myndige. ften ifte i exten. 2) Barn; i Texten staaer hans Barn; derimod findes Tillægget: lige ved Sød- ³) umælende d. e. umyndige. 4) Avennis mand i Enkebo, der o. f. v. Textens Mening er udentvivl: gifter Mand sig med en Enke, der ikke har hovedlod d. e. som sidder i useiftet Bo. Saaledes er ogsaa Texten forstaaet i den plattydse Oversættelse, og ligeledes i den latinske, saaledes som der læses i det Haandstift af samme, der her lægges til Grund. Misforstaaelsen er udentvivl opstaaet derved at man har læst Drdene enki bo som eet Drd, og saaledes trukket Relativet theær til man istedet for til en ki. Jvfr. iovrigt Andhers saml. Skrift. II. 361. 5) Time d. e. Tid. a) ere A. G. b) wol A. G. Første witæ meth nefnd¹) i kyn hure meket 2) stypfather förthe iin. oc sua meket take han först ut. oc sithen skiftes boscap³) them i mellæ sum the war i fellegh fyrre. en han war) there stypfather oc fangæ ei mere hen) hans) kone loot. XXI. (20). Vm slökæfrithbörn. Slekefrithbörnæ) scal father til thinghs föræ oc liusæ at thet er hans barn oc scötæ thet huat sum han wil thet giue. oc sua mykit sum scöth worther thet halder barns) oc ei mere. æn lius han thet⁹) i kyn oc i kolh oc scöther 10) ecki 11) tha taker thet half loot 12) with athelkonæ barn. æn er athelkone börn 13) ei til tha taker slekefrith börn 14) fathers arf15). en16) fanger thet nokæth efter17) father tha eruer han æfter sysken iauend18) wither athelkonæ börn 19) corum neffnd i kön quantum eorum vitricus intulerit et tantum recipiat, et postea diuidantur a) reliqua bona inter eos sicut fuerit b) in communitate simul antequam eorum factus fuerit vitricus, et ipse nichil amplius recipiat, nisi porcionem vxoris sue. XXI. Dec) filiis concubinariis. Pater debet filios concubinarios in placito legittimare et quantum vult scotare d), et si aliquid scotauerit, hoc e) retinebit et amplius nichil. Et si legittimauerit et nichil dederit, dimidietatem porcionis recipit f) cum filio legittimo. Et si puer legittimus non remanserit, puer, qui legittimatus est in placito, plenam recipiat post mortem g) patris hereditatem. Item h) si aliquid percipiti) de hereditate patris, tunc hereditabit post fratres, qui vocantur syschen, 7) Sleyfryth barn R. 10) O. add. thet. A. E. D. F. O. R. add. there. 5) en R. A. æn D. F. 6) 1) theræ kyns eeth hur &c. D. 2) mykæt F. add. swa.bo D. 4) worthe R. worth D. A. slökafridbarn A. slökæfrithbarn F. 8) slökæfrithbarn D. O. 11) that ecki mera tha &c. D. 12) D. o m. loot. 1) that slökæfrithbarn D. slökæfridbarn A. G. 15) D. add. thar that thingliusda. er i Ms, skrevet ovenover med en anden Haand. I F. udelades den hele Sætning. &c. R. af fathers arf tha &c. D. A. G. 18) iafn loot F. O. R. 3) R. ad d. so. G. A. sin A. C. D. F. G. H. O. 9) A. add. a thingi. 13) barn R. D. A. G. 1) en... father 17) aff fætherns arff tha 19) barn R. D. A. G. a) dividant C. b) fuerunt B. C. G. e) B. G. om. hoc.... legittimauerit. i) recipit B. G. h) Et B. G. c) De pueris illegitimis B. G. d) scotari B. G. f) recipiat B. G. g) post patrem hereditatem B. C. G. Bog. Børn vide met Næffn i Kion, huor meget deris Steffader førde ind, oc saa meget tager hand først ud, oc siden stifftis Boskaff dennem imellem, som de vaare i Fellig, førend hand bleff deris Steffader, oc fanger hand en mere end sin Kone Laad. 21. Om Slegfredbarn. 5-2-70 Slegfredbarn stal Fader til Tinge føre, oc liuse oc forkynde, at det er hans Barn, oc stiøde det huad som hand vil det giffue, oc saa meget som stiødt vorder, det beholder Barn oc ey mere. End liuser hand det i Kion oc i Kold, oc skiøder det intet, da tager det halff Laad ved Adelkone Barn. End er Adelkone Barn ey til, da tager Slegfredbarn, som tingliust er, fuld Arff effter Faderen: End fanger hand nogit aff Faderens Arff, da arffver hand oc effter Sødsken, jeffne Laad ved Adelkone Barn, uden Faderen formelte oc erer vrund, wovele er steffvader inbrachte vnde also vele neme he wedder vth vnde meer nicht, ane synes wyues deel, vnde so scholen delen de anderen a) dat ander ghud vnder sick. 21. Van den vnechten kynderen. De vader schal syne vnechten kyndere echtigen vp deme dynghe, vnde geuen en dar wo vele he wyl, vnde wat he en gyft dat b) beholden se vnde meer nicht. Echtyget c) he se ock vnde gyft en nicht, so scholen se de helfte nemen liick deme echten kynde. Unde blyfft dar ock neen echte kynt, so neme dat dar echtiget is vull deel na synes vaders dode vnde ganze erue. Hefft yd ock wat opgebort van synes vader erue, so neme yd na deme dode der echten kyndere alse en echte kynt, ane de vader hadde yd affgea) de anderen erven (5. b) . 3. om. dat. c) G. om. echtiget. kynde. Første vten af father for mæltæ¹) a thingi. sua at han sculde [at] orues at thet 2) father salde hanum i hender³) oc4) fangæ ecki mere oc takes) ecki efter sysken. XXII. (21.) Hwæm) father ma sik göra til barn. Hvem sum father gör sic til barn. then ma engi man wreke oc engi man ma göre then man?) barn ther sec gör8) ei sialf barn vten) rættæ aruing. huilk man sec gör met alle loghum slekefrith barn a thinga. suare for thet sum for10) athelkone barn huare11) sum abethes. æn hauer han12) slekefrithbarn. oc lius thet æi a thingi worther thet drepen tha take mothers 13) frender all14) bot oc fötherns frender ecki oc ei father en worther thet stradöt eruæ mother oc ei father. æller mötherns frender 15) of mother er döt. tantum quantum puer legittimus, nisi pater specificasset in placito, quod deberet esse contentus hiis, que sibi dedit k) et nichil amplius optinere nec post patrem nec post fratres 3: sy schen. XXII. Quod solus pater potest sibi b) adoptare puerum. Quemcunque pater recipit in filium, nullus potest eum negare puerum c) nisi veri heredes. Quicunque legittimauerit sibi aliquem puerum in placito, si impetitus fuerit pro aliquo crimine, respondeat pro eo, sicut pro legittimo. Item si aliquis habens puerum concubinarium et illum d) in placito non legittimauerit, nec pater nec cognati patris aliquid recipiant de emenda, si fuerit occisus, sed cognati ex parte matris totum. Sed si naturali morte moriatur, mater hereditabit vel cognati matris, ipsa non e) vixerit, et f) pater nichil. 1) for mæltæ suo a thingi at &c. D. A.- H. O. add. thet. 4) R. om. oc... mere. H. O. 5) æruær O. fange A. H.

  • ) D. add. til.

2) D. add, thær. 3) i hand H. O. 6) at father ienæ ma sik barn göre D. A. E. F. G. 8) görthe F. G. S. Ancher har her urigtigen læst: görer for: gör ei. 2) D. add. hans. 10) sit R. G.-F. add. sit. 11) huath ther abethes R. H. e huat D. hwar thær a bethæs 12) man A. G. 13) mötherns F. 14) F. om. all bot... A. E. G. O. hwat sum ther abethæs F. ecki. 15) R. add. oc ey fatherns frænder. a) B. ad d. pater G. mullus potest adiudicare puerum. b) puerum in filium recipere B. G. d) ipsum B. C. G. e) sed B. G. c) B. C. G. om. puerum; & ad d. et f) A. om. non. 30 g. forkyndede det paa Tinge, saa at hand skulde | sunderget a) vppe deme dynghe, dat yd sick scholde ørffuis oc nøyes met det Fader gaff hannem i Hende, oc fange da icke mere enten¹) effter Fader eller Sødsken. darane nogen laten, dat he eme gegeuen hadde, vnde scholde nicht meer hebben van b) deme va dere vnde den broderen. 22. At Fader ene maa sig Barn giøre²). Hvem som Fader giør sig til Barn, den maa ingen Mand vrage, oc ingen Mand maa giøre den Mand Barn, der sig ey giorde selff Barn, uden rette Arffuinge. Huilcken Mand sig giør met Lowen Slegfred-Barn paa Tinge, suare sig³) for det som sit Adelkone-Barn, om4) paa bedis. End haffuer Mand Slegfred-Barn, oc liuß det en paa Tinge, oc vorder det dræbt, da tage Modernis-Frender all Bod, oc Fæ dernis icke, oc ey Fader. End vorder det straadot, da arffuer Moder det, eller Mødernis -Frender, om Moder er død, oc Fader intet. 22. De vader mach fick dat kynt allene to nemen. Nympt de vader enen to syneme sone, dar mach numment entegen c) seggen, vnde numment mach deme anderen en kynt to delen ane syne rechten eruen. Echtiget dar we en kynt oppe deme dynghe, vnde wert yd ansproken vmme missedath, he moth darvor antworden, alse vor syn echte kynt. Heft dar we en vnechte kynt, vnde echtiget he dat nicht vppe deme dynghe, vnde wert he darna slagen, noch vader, edder des vader vrund nemen de beterynge nicht d) van em vp men der moder vrund. Steruet he ock naturliken, so numpt de moder, edder der moder vrund dat erue vnde de vader nicht. 3) At 1) enten effter Fader eller Sødsken; i Zerten hedder det kun: og tage intet efter Sødstende. Fader ene 0. s. v. I vort Haandskrift hedder det: Hvem Fader maa giøre sig til Barn, hvilken Læsemaade dog strider saavel mod Capitlets Indhold, som mod de fleste Haandskrifter. 3) suare sig for det d. e. ftaae til Ansvar for det.

  • ) Dm paabedis d. c. om der gjøres nogen Fordring paa Beder eller Erstatning, som Slegfredbarnet var pligtigt at udrede.

a) afgefundert X. G. b) na X. G. c) jegen X. d) G. om, nicht. (7) XXIII. (22.) 50 Første Hwa) næst ær at kræuæ arf oc²) giald. Hva sum arf wil kraue eth giald efter annens döt kuma han eth hans both a³) thretiughend dagh of the*) er innen bygth 5) æller thet thing ther næst efter er. ær) han uten bygth stande sex uke. æn er han uten land stande daugh oc iamling. æn er han i kunungs forboth) æfters) han kumer hem kallæ a arf. oc) giald innen thrithi10) fimt. æn er han i engi laulæ 11) forfall ther12) flesthe men witæ at laughæ forfall er oc wist 13) at then arf war til. oc kallat 14) ei a sua sum saugth15) er i rættæ time wæræ 16) han with logh ther arf took at han took retlic. æn¹7) er ei¹8) rættæ aruing til innen siunde man oc kumæ ei innen aar oe daugh. tha take kunung 19). æn 20) af engi rætthe aruing hittes 21) a22) XXIII. Quando exigi debet a) hereditas et b) debitum. Quicunque c) debitum post mortem alicuius voluerit exigere, veniat ipse d) vel nunctius e) eius in die XXXmo si sit in f) prouincia, que vocatur bygd, vel in placito, quod proximo sequitur. Et g) si est extra prouinciam, infra sex septimanas h). Sed si extra terram est, remaneat debitum inconcussum per diem et annum.

Sed si est in regis expedicione vel samneth i), postquam redierit debitum exigat vel hereditatem infra trinum k) edictum 1). Sed si in nullo iuste m) sit impeditus et sciuit, hereditatem vel debitum ita n) esse, et non exegit o) in recto termino, qui hereditatem recipit p), defendet se legibus, quod iuste q) recepit. Item si veri heredes non sint infra septimam generacionem r), tollat rex hereditatem. I- tem si in XXXmo die non inueniuntur 1) Hwænner arf skal kræues oc giald A. D. E. F. G. H. 2) oc giald er senere tilskrevet. ) F. add. rætæ. *) han D. 5) bygd F. uka. 6) D. om. er... 7) far both D. F. H. S. T. 8) kume after thær han heemkumar oc kalla &c. D. 9) æth D. 10) thrinnæ D. 11) lagha A. D. E. 1. G. H. O. R. S. 1) R. om. ther... er. 13) wista A. D. E. F. G. H. R. 14) kallær D. 15) logh D. 16) D. add. e. 1) R. om. en ... kunung; men tilföier det siden efter Ordene: tha haua kunung arf. 19) A. add. arf G. E. H. add. then arf. °) kume engi &c. D. 22) innen G. 18) A. F. om. ei. 21) D. om. hittes. finnes O. a) dicitur hereditas et debitum A. om. ipse. exigatur. e) nuntius A. i) samweth G. n) A. om. ita. o) exigit A. venerint infra annum et diem. b) vel B. C. G. f) infra prouinciam B. A. C. G. k) terminum C. G. p) receperit C. c) B. add. hereditatem vel. g) Sed B. G. 1) B. C. G. om. edictum. q) recte B. A. C. G. d) B. h) A. C. G. add. m) A. om. iuste. r) B. G. add. vel si non 30 g. 23. Huorledis Arff oc Gield skal kræffuis¹). Hvilken som vil Arff eller Gield kræffue effter anden Mands Dod, da komme hand eller hans visse) Bud paa XXX Dage³), om de ere inden By+), eller det Ting, der næst effter er. End er hand uden By, da stande VI Uger. End er hand uden Lands, stande Dag og Jamtings). End er hand i Kongens Forbud), effter at hand hiemkommer, kalde paa Arff oc Gield inden tredie Fem7). End er hand i ingen Lageforfalds), som fleste Mend vide, at Lageforfald er, og kallede en paa, som sagd er, rette Tid, oc viste at den Arff vaar til: verie hand ved Low, der Arff tog, at hand tog den rettelig. End ere ingen rette Arffuinge til inden fiuende Mand, oc kommer ey⁹) 23. Wan men erue vnde schult schal vth manen. De dar wil erue vnde schult inmanen na enes dode, so kome he edder syn bode in deme drittigesten daghe synes dodes. Is he bynnen der bugd, offte he kome to dem negesten dynghe, unde is he buten der bugd, so kome he binnen VI weken. Is he buten deme lande, so bliue de schult stande yar vnde dach. Is he ock an des konighes denste vnde werue, wan he wedder kumpt, so mane he se vth bynnen dren boden. Is he ock an dussen stucken neen gehindert, vnde wuste dat erue vnde a) de schult also wesen b) vnde manet yd nycht vth an rechter tiid, so were sick de myt rechte, de dat erue vpgebort hefft, dat he yd myd rechte nomen e) hebbe. Synt dar ock nene eruen to bynnen deme seuenden lede, so nome de koninck dat erue; komet dar ock de rechten eruen nycht 1) Hvorledis Arff or Gield o. s. v. 3 vort Haandskrift hedder det: Hvo der er nærmest til at kræve Arv og Gield. Men denne Overskrift har baade Gapitlets Indhold og de fleste Haandskrifter imod fig. Visse; mangler i Texten. 3) paa XXX Dage; skal hedde paa tredivte Dag. 4) By; i Haandskrifterne staaer her og i det Følgende: Bygd; i den latinske Oversættelse forklares Bygd urigtigt ved provincia; Krabbe oversætter det ved: "Gegend, Sissel oder Härit." 6) Kongens Forbud; Texten i vort Haand-- Prift har ogsaa for both, men der bør læses far both, t. c. i Kongens Frinde, eller maaskee: i Leding efter Kongens Udbud, saaledes som det er forstaaet i den latinske Oversættelse. 7) Inden tredie Fem (Femt), d. c. inden femten 5) Dag of Jamling d. e. Nar og Dag. Dage, jvfr. den plattydske Overs. Imidlertid kan adskilligt anføres for, at ved tredie Femt skulde forstaaes et Tidsrum af 6 Uger, see Eriks sjell. 2. V. 8, og Anchers jurid. Skrift. II. 149. 8) Lageforfald d. e. lovligt Forfald. 9) Oc kommer ei; i Texten felger herefter: inden War og Dag, da tage kongen (Arven); end dersom ingen rette Arving findes paa tredivte Dag o. f. v., hvilket er oversprunget i den nyere Oversættelse. a) effte 2. . b) 2. S. add. is. c) genomen X. Første threthiugend daugh. tha scal arf wirthes oc sætthes at gömæ i iamlugh¹) oc dagh²) kumer³) tha engi take kunung arf at4) gömæ ³) til rætthe aruing kuma. æn kumer engi rettæ aruing efter. tha hauæ kunung arf. aar oc dagh thet er iamlang oc sex uke. XXIV. (23.) Um horkunæ 6). Taker man horkunæ witænd oc wighes meth?) oc fanger börn with huat helder thet worther openbarth for the 8) hellegh kirki eth ei the⁹) börn er10) athelkonæ börn. skilæs the sithen at for cristendoms logh tha take the11) bathe emmyket i boscap. for thi12) at the wise 13) bathe there undscap. En wissæ hun14) at thet ware hor oc ei han. oc worther there¹5) tha veri heredes, estimari debet hereditas, quanti precii sit, et seruetur infra a) diem et arinum. Si b) non comparet c) heres, rex tollet. Dies et annus sunt sex septimane et unus d) annus. XXIV. Si homo e) scienter acceperit f) adulteram. Si aliquis receperit adulteram scienter et genuerit ex ea filios g), siue sit manifestum ecclesie siue non, filii sic geniti remanent legittimi, et si postea per iudicium ecclesie separantur, ambo tantumdem recipiunt de bonis h), dicuntur boscap, que quia ambo sciuerunt nequiciam suam. tem si ipsa sciuit talem nequiciam et non ipse, et postea compertum fuerit i) ab 1- 1) aar D. iamlingh A. G. kumer ... æn.

  • ) oc D. F.

2) D. add. undær gothæ mæn. - O. add. er ute. ³) A. om. 5) D. F. H. O. S. add. e. 6) Um man taker horkuno oc wighes math D. P. F. om. inscript. 7) with D. F. O. R. 8) then F. G. O. hin A. D. E. H. R. 9) tha ære the tho 'athaælkonæ &c. D. A. G. tha æræ the börn e athælkunæ &c. F. 10) A. E. F. H. add. e. I Anchers Udgave læses: er ee; dette ee har ikke oprindelig staaet i Texten, men da en senere Eier af Haandskriftet har læst ee istedetfor er, har han fundet det nödvendigt at tilföie er ovenover. 11) the er skrevet ovenover med en anden Haand. 12) R. om. forthy ... undscap. 13) wisse A. F. O. H. D. wiste 14) D. add. ena; det fölgende at er i Haandskriftet tilföiet i Randen. 15) thet D. F. H. O. E.A. om. there, G. P. a) per B. G. e) aliquis B. C. G. tur. b) B. G. Et si. f) recepit B. C. G. i) A. add. et. c) B. A. C. G. add. verus. d) B. A. C. G. om. unus. g) B. G. om. filios. h) B. A. C. G. om. bonis ... dicunBog. XXX Dag, da skal Arff vurderis, oc settis at giemme, under gode Mend, Dag oc Jamling. Kommer da ingen effter Arff, da tage Kongen Arff oc giemme, til saa lenge rette Arffuinge komme. End kommer ingen rette Arffuinge, da haffuer Kongen Arff. Aar og Dag, det er VI Uger oc Jamling. 24. Om mand tager Hoerkone vidende. Tager nogen Mand Hoerkone videndis, oc viies ved, oc fanger Børn ved, huad heller det vorder aabenbarit for den hellige Kircke eller ey, da ere de Børn Adelkone-Børn. End skillies de at, effter Kirckelowen, da tage de baade lige meget i Bostaff, fordi at de viste baade deris Ondskaff. End viste hun, oc icke hand, at det vaar Hoer, oc vorder det da aabenbarit, in deme dryttygesten dage, so schal men dat erue schatten, wo ghud yd sy, vnde schal yd bewaren iar vnde dach; kumpt dar denne de rechte erffname nicht, so nome yd de konninck. 24. Nympt dar we a) myd wytschop ene ouerspelerschen. Nympt dar en man myt wytschop en wyff de myd b) eneme echten manne handelynghe hefft, id sy der kerken wyttlick edder nicht, vnde telet he kyndere myd er, de kyndere bliuet echte; werdet se darna scheden na rechte der hylligen kerken, so nomen se allike vele van deme ingedome, wente se wusten beyde wol de vnart c); wuste se ock de bosheyt vnde he nicht, wert yd darna der kerken openbar vnde werdet a) en N. b) by X. G. c) undat G. Første openbart. oc skilæs 1) at. oc hauæ the börn samen. tha göreres 2) börn houetloot. oc³) worthæ4) meth theræ father. oc af the do tha eruer han") them iene) oc ei mother. Sua er thet oc of father wissæ hor. oc ei mother. tha far börn til there mother. oc) eruer them alt 8) ene meth) sysken af the do oc ecki father. æn hauæ the ei börn tha huilkæ there sum hor wissæ. of han 10) förthe minnæ til¹1) hin annen en hin hafthe fore12) oc skiles the at sua sum sauth er. take ecki meræ en han förthe til. æn hafthe hin meræ ther hor wissæ. tha take then tho ther ei wissæ hor alt half loot 13). (Cap. XXV. 14). Horbarn take aæcki efter father. tho et) han thinglius 16) eth scöther alt thet ther han ma mest. foruten17) han salde them18) noket i hender 19) fyrræ en han 1) R. add. the D. ad d. the tha. Randen med nyere Haand. D. add. the. 7) A. D. F. H. O. R. add. hun. 8) A. om. alt. ecclesia et a) separantur, si pueros habent, porciones eorum computentur et deponentur apud patrem, et si b) postea moriuntur, pater solus hereditabit eos c), non mater. Sic d) eciam de patre, si sciuerit e), eam adulteram esse; reuertitur hereditas puerorum f) ad matrem et ad alios uterinos, qui dicuntur syschen, si moriantur. Item si non habent pueros, tunc quicunque eorum adulterium sciuit, si minus intulit quam alius habuit, et si g) contigerit eos secundum iudicium ecclesie separari, nichil amplius recipiat, quam quod intulit. Item si ille, qui adulterium sciuit, plus habuit, recipiat tamen ille, qui nesciuit, dimidietatem. XXV. De pueris h) adulterinis. Filii adulterini nichil recipiunt post patrem i) eciam si legittimauerit eos in placito et scotauerit quantum potest k), nisi ante mortem suam assignauerit eis ali- 2) göres A. D. F. G. H. O. R. 3) oc... dö, er tilskrevet i

  • ) F. add. the.

5) father D.

  • ) enæ F. H. O.

2) R. D. om. meth sysken. 10) then R. A. G. 11) yn en hin &c. R. fælægh en hin annen hafthæ D. 12) fyrre R. förth D. G. före A. 13) D. R. A. G. F. P. om. loot. I Anchers Udgave mangler ligeledes loot, men det staaer i Ilaandskriftet, dog overstreget med en fiin Streg, formodentlig af den samme Haand, der har tilföiet Ordet alt ovenover hor. 1) I endeel Haandskrifter har dette Capitel til Overskrift: Um horbörn. I G. og O: at horhörn ærnæ æi father. 15) at R. D. A. F. 16) lys oc scöther &c. R. A. G. F. liusær that a thingi oc scöter &c. D. P. 17) forthy uten of han &c. R. - D. add. of. 18) that D. R. P. a) A. om. et, 19) hand F. O. b) B. om. si. G. uit adulterium esse B. A. C. G. i) mortem patris B. C. G. c) B. C. add. et G. f) A. om. puerorum. k) B. G. om. potest. d) B. A. C. G. add. est. g) A. C. B. G. om. si. e) scih) filiis B. C. Bo g. oc skillies de at, oc haffue Børn sammen, da giøris Børnene Hoffuitlaad, oc vere met deris Fader: De om de do, da arffuer Faderen dem allene, oc icke Moder. Saa er det oc om Fader viste Hoer, oc icke Moder, da fare Børn til deris Moder, oc hun arffuer dem allene met Sødsken, oc ey Fader, om de do. End haffue de ey Børn sammen, oc skillies de at, som før er sagd, da skal huilcken aff dem, som Hoer viste, dersom hand end førde mindre til hin anden, end den haffde tilforn, tage dog icke mere end hand førde til. Men haffde den mere, der Hoer viste, da tage dog den Hoer ey viste, Halffparten. gescheden, vnde hebbet se kyndere, der kyndere gud schal men leggen by den vader. Unde steruet de kyndere darna, so nympt de vader dat gud vnde de moder nicht. Also is yo ok vmme den vader; wert he syck allene enen ouerspeler vnde se nicht, so fumpt dat erue to der moder, vnde to den an deren broderen vnde nicht to deme vadere. Hebben se ock nene kindere, so schal de de bosheyt wyste nich meer van deme gude nemen wen he inbrochte. Is id, dat he myn inbrochte wan a) de andere, de des nicht en wuste b), so scholen se beyde allike vele nemen. 25. Om Hore-Born. Hore-Børn tage icke Arff effter Fader, end= og at hand liuß oc¹) skøder dennem alt det, som hand mest formaa, uden at hand skødte dem noget i Hender førend hand døde. End 25. Van den fynderen de ene by enes anderen mannes wyff erwerfft. De kyndere de twyschen echten luden an vnechteschop geboren werden, de nemen nene erue na des vader dode. Allene heft he se vppe deme dynghe echtiget, vnde gyfft en an sineme lesten, ane he geue ene wath by syneme c) sunden liue d). 1) oc skøder; i vort Haandskrift staaer eller skieder. at teal and ad a) alse . . b) . . add. beft he od meer ingebracht wann de andere de des nicht en wusste. e) leven digen A. d) levende (. Første döt¹). En hauer man2) slekefrithbörn oc thigger³) ther mother sithen. sithæn*) æræ the börn51 15) alle athelkonæ börn. tho at the eræ fyrræ födde. threl oc fletföring) oc klostermen mughæ7) ecki æruæ. XXVI. (24.³) Of ennen man dör ther) myket er giald skyldugh. oc setther10) sin11) æghen alt til wisse 12) for sin giald 13) antigh kloster men14) eth andre kænnes hans rætæ aruing with 15) arf a rætta thræthiughend¹6) gial17) alt giald ther krauas 18). æth19) giuæ logh af20) hans 21) hende ther döt ær. æn kennes the ei with arf22) tha gialde the gialdæn ther goz23) hauæ til wissæ taket sua frammerlic 24) sum hans ræcker 25). goz quid. Item si aliquis desponsauerit mulierem per verba de presenti et contraxerit de facto, filii, quos prius ex ea genuerit a), erunt legittimi. Item seruus naturaliter et b) flatföring et claustrales non possunt esse c) tutores et d) heredes. XXVI. Si aliquis moritur cum e) magno debito. Si quis moritur multis involutus debitis, exponat f) omnia bona sua g) in testamento suo, ut exinde soluantur debita sua; si heredes sui in die XXXmo post obitum suum recognouerint sic h) esse i), soluant totum, quod exigitur. Sed si k) recognouerint, se heredes non esse, tunc soluant illi, quibus bona sunt commissa, quamdiu dicta bona sufficiant 1). 1) döthe D. G. F. döer P. 2) han F. P. 3) G. R. add. han.

  • ) the börn æræ e athelkone

börn R. G. F. tha D. (sithan er skrevet ovenover i Ms. med nyere Haand). 5) D. om. börn. 6) flætförth F. 7) D. P. R. add. æi wæræ weri oc ma. - mugha ay wæræ wæri A. G. 8) Overskrives i A. D.: Af man döör mæth mykel giald; i P.: Om man döer i myghet giæld. 11) sit eghet R. 12) wissen P. 9) math mykil giald oc &c. A. G. 13) D. add. i hans söttær. 10) hauær sat O. scötær F. 14).I Ms. staaer: skoster men; en aabenbar Skrivfeil for klostermen; Ancher har læst sköter for skoster. 15) D. add. hans. 16) D. G. O. P. ad d. dag. I Haandskriftet staaer ved en Skrivfeil threthiunghend for thræ- 17) gialde theræ krauæls ældær giuæ D. gialda F. 18) a. D. for hin döthe O. P. 19) Oc 20) kræuæs F. 21) hins döthæ weghen. æn &c. R. hans döthe hændæ. æn &c. D. hins F. 24) Ancher har her læst frammlic. thiughend. R. A. G. 22) then arf O. 23) hans goz O. 25) ma ræcki O. a) genuit B. G. b) A. om. et. involutus debitis B. G. cum multis debitis C. i) B. G. add. heredes. h) se B. ciantur G. c) hereditare B. d) A. C. om. et heredes. f) et exponit B. G. et exponat A. C. k) si non recognoscunt se heredes, tunc &c. B. C. G. e) multis g) B. G. om. sua. 1) suffiBog. haffuer Mand Slegfred-Børn, oc tager deris Moder siden til Ecte, da ere de Børn alle Adelkone-Børn, endog at de vaar alle¹) før fødde. Træl oc Flædføringe, oc Clostermend maa ey arffue. Hanttruwet en man en wyff myd worden, vnde hefft he handelinghe myd eer, de kyndere, de se telen, de synt echte. Een eghene man vnde en begheuene man, vnde en fletforinck moghen nicht eruen a). 26. Om Mand doer niet megen Gield. Om m nogen Mand døer, der megen Gield skyldig er, oc setter alt hans Gods til Vissen for sin Gield, enten Elostermend eller andre Mend, kiendis hans rette Arffuinge ved hans Arff paa trediuende Dag, da gielde all den Gield der kreffuis, eller giffue Low paa den Dødis Vegne. End kiendis de en ved Arff, da²) gielde hin Gielden, der Godzit haffuer til Vissen tagit, saa viit som Godzit kand tilrecke. 26. Eteruet dar we b) in groter schult. Eteruet bar we in groter schult vnde let syn gud beschriuen c) dar me d) de schuldt mede ghelde, komet denne de eruen in deme druttigesten daghe synes dodes vnde bekennet, dat yd so sy, so betalen se alle de schult, edder e) weren sick myd synen rechte sulff twelfte. Seggen se ock, dat se nene eruen dar to syn, so gelden se deme dat gud beuolen is dewyle yd waret dat ghud. loudum is malouined the p rad ( &bs

  • ) alle før fødde; alle mangler i exten.

de Gjelden, som 2c. stel mente. 2) gielde hin Gielden c.; efter Texten: da gjelde a) G. om. nicht erven. 2. G. add. od nene vormundere wefen. d) men 2. G. e) G. om. edder twelfte. b) woll . (8) c) G. add. in fineme testaFørste XXVII. (25.) Huræ længi man scal') slökæfrith meth sik hauæ. Hva sum hauer slekefrith2) i garth met sec. oc ganger openbarlic met hanum³) at souæ oc+) hauer) laas oc lyckæ) oc söker) atas) oc drik meth?) openbarlic i thre winter hun scal weræ athelkunæ oc rætthe husfræ. XXVIII. (26.) Hwa wæri ma wæræ. Sma börn weri efter father10) dörh¹¹) ær brother12) fullwoxen. ær ei brother til 13) tha er aldefather. (ær14) æi aldefather til tha ær fatherbrother) 15). ær16) ei han¹7) ær motherbrother. ær engi theræ 18) til tha scal nestæ man19) i byrth weræ weri fætherns frender er ee nerræmeræ 20) weri at weræ en mötherns frender21). æn wilæ XXVII. Quamdiu quis debet a) secum tenere b) concubinam c). Quicunque habuerit concubinam secum in curia et vadit cum ea manifeste d) dormitum, et ipsa habet seras et claues et comedit cum ca e) et bibit manifeste in tribus annis, hiis elapsis ipsa debet esse legittima f) eius g). XXVIII. Et si Quis potest esse tutor vel h) defensor. Tutores paruulorum post mortem i) patris possunt k) esse frater adultus l); si hic non est, tunc potest m) auus. Si hic non est, tunc erit frater patris. Et si n) hic non est, tunc erit auunculus. nullus eorum est, tunc debet esse, qui propinquior est in cognacione. Item nota, quod cognati o) patris semper sunt preferendi in tuicione p) quam cognati matris, si q) sint beniuoli. Item si maliuoli volunt 1) ma hauæ slökæfrith i garth D. ma G. P. 2) Sleyfrith R. 3) A. D. F. G. om. hanum. hennæ K. O.

  • ) F. P. add. hun. 5) gömær O. P.J 6) nöghil P. 7) bær hanum faare at

æde oc dricke openbarlic &c. P. 8) at æthæ oc drikke O. 2) G. F. H. O. add. hanum. 10) fathærs döth scal wæræ brothær &c, D. A. G. 11) döthæ F. fathers döth P. 12) R. A. add. um han ær, 33) fullwoxen R. A. G. 1) I Ms. mangler ær... fatherbrother. Ligel. i F. 15) D. om. fatherbrother ær ei han ær. 1) R. om, ær... motherbrother. 17) F. ad d. tha. - fatherbrother till tha ær 18) thæsse H, O. tissæ P. 19) niui D. E. H, S. A. F. P. &c. om, i byrth mannæ G. bæste wa- 20) at weri A. & om, at weræ. - nærmer E, H. O. &c. P. riæ O, frendæ R. &. om. byrth. -met 21) D. add, of the ær æm nær i byrth oc wile the wal wæri. F. II. A. E. K. G. R. add. of the æræ æm skyldach oc wike wal (wær F.) wæriæ. O. add. of the æræ til ok wilia wal wæriæ. S. add. oc wilæ æi hæriæ. a) potest B. C. G. b) habere B. C. G. f) B. G. add. uxor g) A, C, om, eius. k) potest B. 1) B. G. ad d. qui deuentus est ad G. om, si. o) B. A, C. G. add, ex parte. c) A. add, suam. d) B. G. add. ad. b) A. B. C. G. om, vel defensor. legittimam etatem. m) A. B. C. G. add. esse. p) tuitione cognatis matris &c. B, A. C. G. e) eo B. i) obitum A. C. G. n) B. q) et B. G. 27. 59 30 g. Huor lenge mand maa Elegfred haffue. Hoo som haffuer Slegfred met sig i Gaarde, oc gaar aabenbarlige met hende at soffue, oc hun haffuer Laaß oc Luckelse, oc søger Æde oc Dricke met hannem aabenbarlige tre Vinter, hun skal være Adelkone oc rette Hustru. 27. Wo langhe en man mach holden en vnechte kynt a). De myd sick hefft en vnechte wyff an sinem haue, vnde gent myd er openbar to bedde vnde se hefft flote vnde slotele vnde he drincket vnde yd myd er dre yar, wan de vmme komen, so is se syn echte 28. Huo Verie maa være. Smaa Børns Verie effter Faders Død er Broder fuldvoren, oc¹) som er kommen til Lawalder. End er en Broder fuldvoren til, da er Waldefader. Er en hand til, da er Faderbroder. Er hand ey, da er Moderbroder. Er ingen aff dem til, da skal næste i Byrd vere Verie. Faderens Frender ere nærmere at være Verie end Modernis Frender, om²) de ere lige nær i Byrd, oc ville vel verie. Ville 28. We dar mach wesen en vormunder. Vormundere der kyndere na deme dode des vaders scholen wesen, de vullwassen brodere. Is de nicht, so schall wesen de eldervader. Is de nicht, so mach wesen de vedder des vadersbroder. Is de nicht, so mach de om. Is desser of nen, so mogen wesen de negheſten maghe vort an, jodoch so gaet des vader vrund an der vormunderschop tovoren vor der moder vrunde; wyllen se ok dat gud ouel to bringen, so schal 2) om de ere lige nær i 1) oc som er kommen til Lavalder; disse Drd mangle i Zerten. Byrd oc ville vel verie; disse Drd mangle i Texten, men findes i de fleste Haandskrifter. a) wnff . G. (8") Første the alle¹) weri tha scal kunungh settle then til at weri ther han wil. forthi at han²) æræ weri at allæ the ther ei hauer rættæ weri. Hin ma aldrikh wæræ weri ther heriænd ær. XXIX. (27.) At³) kuna ma sita*) meth sin fatherlös börn methæn hun wil. Kone methen hun wil sitæ met hennæ fatherlös börn umanneth") oc gifth) tha mughe men ei börn fra henne?) take. æn there iorth scule tho laghweri 8) oc geslamen at weræ oc tilsiunæ men. oc weri them meth loghum. af ennen man kaller a. Mother take tho allæ notæ) ther af gooz 10) gar. oc skipa11) efter sinæ 12) wiliæ, æn manes13) mother. tha sculæ börn til lagh weri foruten the er sua smaa at the mugha ei mothers hialp miste thet er til siu winter. tho efter at14) hun er manegth tha gömæ 1) icke G. illæ S. R. D. A. F. O. H. E. P. æra.kunugh ær D. A. G, F. R. E. O. P. inscrib. F. H. K. at höre til gifth. 4) hinna börn oc esse, id a) est male tueri, b) regis est deputare illis c) tutores, quos voluerit, quia ipse tenetur omnes tueri, qui non habent fauorabiles tutores, quia non debet vocari tutor, qui est dissipator. XXIX. Quod mulier possit d) pueros e) seruare f) et bona eorum. Quamdiu mulier voluerit, residere cum pueris suis non maritata potest g) post obitum viri sui, nec debent pueri nec possunt ab ea separari, sed terra eorum tutorem habere debet et conseruatorem, qui eam possit defendere per legem patrie, si necesse fuerit. Sed tamen mater exinde recipiat omnem h) fructum et disponat pro velle suo. Sed si mater eorum maritata fuerit, tunc pueri recedant ad tutores, nisi i) adeo parui, quod non possunt carere auxilio matris, hoc est, si non k) septem 1) annorum; tamen postquam mari- 2) Der har först staaet hære; men det er rettet til han 3) Thet kuna ma hænna börn oc hennæ börnæ goz göma, börnægotz gömæ D. A. 5) Det maa bemærkes, at ui Ordet umanneth staaer adskilt fra de fölgende Stavelser i Haandskriftet, og maa saaledes vel ansees for ogsaa 6) ugifth A, D, E. F. G. H. R, S. ") hinne lagha waria (take). tho scal thera

  • ) lagh weri oc gæszæl at &c. 1). lagha waria O. F. A. G, R,

nytiæ af then garth oc &c. F. 10) D. A. G. om. gooz, 13) mannæs F. H. O. 1) thes at hun mannæs D. A. G. that iorth gömas oc wærias mæth logh. O. add, haue oc. 11) skicka P. 12) 2) nytta G. R. hinnæ D. at hun mannæs F. H.S. a) et male &c, B. G. d) C. B. G. add. se, et f) cum bonis eorum b) B. G. add. tunc. c) istis A. C. B. G. h) totum A. i) B. A. G. add. sint. e) residere cum pueris et eorum bonis communibus non maritata B. G. potest. seruare C. add. sunt. 1) IVor A. g) B. A. C. G. om, potest. k) B. A. C. G. D 30 g. de ilde¹) verie, da skal Konningen sette dem²) til Verie, huem hand vil, fordi Konningen er Verie for alle dem, der ey selff haffue rette Verie. Den maa ey vere Verie, der herier. de konninck den kynderen vormundere setten, wente he schal alle de beschermen, de dar anders nene gunstige beschermer hebben. 29. Om Kone maa sine Børn, oc deris Gods giemme³). Kone imen oc all den stund hun vil sidde met hendis faderløse Børn umandit oc ugifft, da maa mand ey Børn fra hende tage. Dog skulle deris Lawe-Verie) haffue deris Jord at giemme, oc verie oc forsuare det met Lowen, om³) nogen paatrætter. Moderen tager dog alt Nytte der affganger, oc6) sticker der met effter hendis Villie. End mandis eller gifftis Moder, da skulle Børn til Laweverie, uden de ere saa spæde, at de kunde ey Moders Hielp miste, det er, til siu Vinter: Dog naar hun mandis oc bliffuer gifft da tage 29. Dat de vrauwe mach myd sick holden ere kyndere myd erfguderen. Eyn vrauwe mach sitten na eres mannes dode myd eren kynderen, vnde de kyndere mogen se nicht van en a) delen de wyle se fitten wyl ane man, men der kynder land schal hebben enen vorstander, de yd mach weren myd eres vader landrechte, deyt ene des noth. Sunder de moder nympt allikewol van deme lande de vrucht, schicfende b) to c) ereme wyllen. Sunder nympt de moder man, so scholen de kyndere to den vormun deren, ane se fyn so cleyne, dat se der moder hulpe nicht entberen konen, also dat se noch nicht veer iar olth syn, jodoch scholen de vormundere 1) vilde de ilde verie; Texten har: ville de alle værge; men de fleste Haandskrifter have ilde, hvilken Læsemaade ogsaa felges i den latinske Oversættelse, fjendt de felgende Drd kunde tale for Læsemaaden i G.: ville de ikke værge. 2) dem; der ber læses den. 3) I Texten lyder Dverskriften: Ut Kone maa henfidde med sine faderlese Born saalænge 5) om nogen paatrætter, om nogen gjør Fordring paa den

  • ) pe sticker dermet efter hendis Billie; og bestyrer Godset efter hendes Billie.

hun vil. (Jorden).

  • ) Lawewerie d. c. lovlige Værge.

a) ehr . b) kehrende G. ) na X. . Første the1) laulweri the2) börn eghen ther meth hennæ ær. oc giuæ hennæ fostherlön³) oc) kostningz giald. æn sel mother sin³) iorth for thrang. then time hun siter meth them. oc ganger iorthæ wærth them allæ til gauna) oc til tharfæ. mannes hun sithen. æth) the far fra hennæ. tha a³) hun at take af bofæ uskifth sua myket sum hennæ iorthe wærth war. æn of") there iorth) fer hun ecki uten af köpæiorth er til. tha taker hun theraf fulling for sinæ ¹¹) iorth. tata est, tutores conseruent a) bona puerorum, qui cum matre remanent, et soluant ei expensas b) pro pueris, que vocantur c) kostningsgiæld d). Item si mater propter aliquam necessitatem cum e) sederit cum pueris suis, f) vendiderit terram suam et precium terre ad usum eorum omnium peruenerit, et ipsa postea nupserit vel g) pueri ab ea separentur, tunc ipsa tenetur recipere de bonis eorum h) tantum i) quantum fuit precium terre sue; sed hoc notandum, quod de terra eorum nichil k), nisi aliqua terra sit empticia l), de qua potest recipere recompensacionem plenam pro terra, quam vendidit. XXX. (28). Um stypfather oc stypbörn. Stypfather ma ei weræ stypsyner12) weri uten nest frender wili. æn tho scal han XXX. De m) vitrico et preuignis n). Vitricus non potest esse tutor preuignorum suorum, nisi propinquiores cognati consentiant; tamen, cum eorum tutor est, 1) R. D. F. om. the. 2) F. there. D. om. the. 3) F. om. fostherlön oc. A. om. oc ... giald: 5) F. P. add. eghan. 6) D. A. F. om. gaunæ oc til. 7) oc D. 8) ær hun skyldugh at &c. D.) af F.D. O. P. 10) I Haandskriftet mangler iorth, men det findes i de övrige Haandskrifter og Meningen fordrer det. 11) hinnæ D. 12) stypbörnæ D. G. O. P. R. a) conservant B. G. b) expensam B. C. G. G. om. cum, g) et B. C. G. tantum. c) vocatur C. G. d) costegiald B. G. e) B. f) B. G. add. et. h) A. B. C. G. add. indiuisis. i) B. om. k) B. G. add. habet. A. C. add. habebit. 1) empta B. G. m) Vitricus non potest esse tutor preuignorum C. n) B. G. ad d. et utrum vitricus potest esse tutor eorum. 30 g. Laweverie Børnenis Gods, som ere met hende, udi deris Giemme oc Forvaring, oc giffve hende Fosterløn oc Kaastegield. End sellier Moder sin egen Jord for Trang, imen hun sidder met hendis Børn, oc ganger Jords Værd dem alle til Tarff oc Gode, mandis hun siden, eller de¹) fra hende, da maa hun tage faa megit aff Bofæ uskifft, som hendis Jord vaar værd. End aff deris Jord faar hun icke, uden om Kiøbejord er til, da tager hun deraff Fyllist for sin Jord. ere ghud vorstan, vnde gelden der moder de ofte a); is yd dat de kynder myd er bliuen vnde se man nympt, nympt de moder ok van ereme eghenen lande vnde vorkofft dat, dorch erer alle behoff, dewyle de kynder myd er syn, vnde nympt se dar na man, vnde werdet de kindere van er gescheden, so schal se tovorne van deme ghude er der deelinghe nemen also vele alse ere land werdich war; mer van der kinder lande schal se nicht nemen, ane yo sy kofft land, dar se vor er land van nemen mach. 30. Om Steffader oc Steffbørn. Steffader maa en være Steffsønners 2) Verie, uden at næste Frender ville det samtycke, gread 30. Ban deme stefvader vnde den steffkynderen. De steffvader mach der kinder vormund nicht we sen, ane de negesten vrunde vullborden id; wan 1) eller de fra hende; skal hedde: eller de drage fra bende; formodentlig er ved en Trykfeil Ordet fare udeladt mellem de og fra. 2) 3 Udg. 1590 ftaaer: Steffsønnens Berie, men denne Trykfeil er rettet i be senere udgaver. (2 a) koste X. . A sha Første antigh take them i fellægh¹) æth til wörde penning2) methen han er there weri tho ma han ei afhende there iorth. oc ei there hus. huar ther annens weri scal weræ. han scal sua myket hauæ with at hættæ sum han taker under sinæ weri³) meth full eghen tho sua at öther weri) sith eghet gooz) at han hauer ei) af sit eghet at giald). of) han öther meræ æn han hauer sialf tha") ma han ei weri weræ 10). Hva sum weriend11) ær. tha scal han actæ 12) all then kost ther (han)13) hauer for the14) börn. oc15) huat sum æfter16) ær thet seal ganga börnæ til tharfæ17). æn worther ei nafnether 18) a thingh19) huræ myket börngooz scal skilde 20) huært aar them til framtharfæ. tha haue the logh til ther the kummæ til there alder. oc21) kræue alt thet af theræ gooz22) matæ vel debet cos ad a) communitatem b) recipere secum cum bonis suis, vel ad estimacionem bonorum eorum c), quod d) dicitur wirdepenning e), tamen non potest alienare bona f) eorum vel g) terram et h) domos. Item notandum, quod quicunque tutor debet esse aliorum, tantum debet habere in i) bonis, quod si bona illorum, quorum tutor est, eius propter negligenciam dissipantur, possit omnia dampna refundere, et si plus dissipauerit quam possit de propriis k) refundere, iam non possit 1) esse tutor. Item qui verus tutor est, debet computare expensas m), quas sustinet pro pueris, et, si aliquid superest n) de bonorum prouentibus, reseruetur ad usum o) eorum. Sed si non p) fuerit publicatum in placito, quantum de bonis corum prouenire q) possit annuatim, tunc possunt, cum r) venerint ad annos discrecionis, totum exigere quod inde s) proue- 3) wærn R. ) tho R. G. 1) R. A. G. add. meth sagh. ¹) wirdepenning D. wirthepenning F. O. S. wyrdepenning R.

  • ) huo ther weriær sit &c. D.-om wærye öther noghet af sith &c. P. 5) R. add. so myket.

e D.-the saa myghet af &c. P.-F. om. ei. 7) gialde D. F.-gialde efter af sum han hauer under sin weri. æn öther han meræ &c. R. A. G.- giælde igen om noghet at theres gotz bliffuer forööd for hans forsömelse skyld ther han haffuer taghet under syn wern. En öther han mere &c. P. then O. 8) num O. 9) si- 10) F. S. ad d. forthy at oreght man ma ay annans manz wæriæ wære. 11) wæri D.

  • 2) aucte then &c. D. F. om. all. 13) Dette han, som mangler i Haandskr. efter ther, findes i

alle andre Haandskrifter. 14) that wæriemal O. 15) at D. 16) yuær D. F. öuær B. 17) framthyrft O. fræmtharf A. G. H. framtharfft P. 19) D. F. H. O. P. R. ad d. meth frænder rath. 22) eghn ganger i utharffte R. eghen D. A. F. g) A. C. om. vel. 20) scylde R. F. 18) næfnd D. A. G. 2) at R. D. A. G. F. O. P. c) B. G. om. eorum; suorum f) B. G. om. bona... vel. A. C. om. bona. k) proprio A. B. C. G. 1) potest A. B. C. G. o) usus A. B. C. G. C. a) A. B. C. G. add. plenam. d) que B. C. G. m) expensam quam &c. B, G. 1) peruenire B. G. b) A. B. G. ad d. hoc est felligh. e) wyrthpenuing B. G. h) nec B. A. C. G. i) de C. n) insuper est A. r) quando B. C. G. s) exinde A. B. A. G. add. poterat. p) B. A. C. G. o m. non. Bo J. dog skal hand enten tage dem udi Fellig met sig, eller til vurderit Penninge, imen hand er deris Verie, dog maa hand ey affhende deris Jord, oc ey deris Huß. Huilcken som andens Verie skal vere, hand skal haffue saa megit ved at hette, som hand tager under sit Veriemaal, met fuld Eyendom, paa¹) det at dersom nogit ødis eller forkommis aff deris Gods, som hand er Verie for, at hand haffuer da aff sit egit Gods saa megit igien at gielde, oc Skaden at oprette. End øder hand meere end hand haffuer selff, da maa hand ey Verie være. Huo som Verie er, hand skal acte²) den Kaast hand haffuer for de Børn, oc huad der offuer er, det skal gange Børnene til Fremtarff. End vorder en næffnd paa Tinge met³) Frenders Raad, hvor megit deris Gods skal skylde) huert Aar, dennem til Fremtarff, da haffue de Loff til, naar de komme til deris Alder, at kræffue alt hues deris Gods oc he ock ere vormunde is, so schal he se nemen to fit an vulle menschop myd ereme ghude, edder men schal ere ghud werderen na dunckende eerliker lude, jodoch mach he ere land edder ere hus nicht vorkopen; we dar schal wefen en vormund, de schal also vele ghudes hebben suluen, weret dat he der kyndere ghud vorbrochte a), dat he ene den schaden moge- wedder legghen; we dar ok en recht vormund is, de schal reken wes emne de kinder kosten. Is yd dat dar meer renthe is van ereme ghude, dat schal men vort keren an der kinder behoff; wert yd ock gekundiget vppe deme dynge, wo vele alle var van ereme gude komen mach, dat moghen se alltemale manen, wan se komen tho eren yaren, vnde so schal men deme vormundere dat 1) paa det at da maa han ei Werie være; efter Texten: "dog saaledes, at dersom Bærgen forøder sit eget Gods, saa at han ei kan udrede noget af sit Eget, dersom (of) han eder mere end han selv eier, da maa han ikke være Bærge." Textens Mening er i sig selv forstaaelig, friendt den er udtrykt noget pleonastiff, eg bedre vilde den blive, dersom man turde antage, at of var en Skrivfeil for oc (hofer. O. læser num, men, som ogsaa giver en god Mening); i de fleste Haandskrifter er Stedet aabenbar corrumperet; nogle af de nyere give den samme Mening, som Christian den 4des Udgave, der stemmer overeens med den latinske og plattydske Oversættelse. 2) acte den Kaast, beregne den Omkostning o. s. v. 3) met Frenders Raad; mangler i vort Haandskrift, men findes i de fleste. *) skal skylde d. e. skal udrede, kan yde, taste af fig. a) thebrachte A. G. Første ganga utherst¹). tho authes2) tha weriens ³) thrithing) af thet there gooz mata skylde for hans ærueth oc hans cost. engi weriends) ma afhende) the börn) iorth ther han er weriend at. huærkes) father eth aldefather) ma afhende börn iorth sithen 10) mother er döth. nire ad ultimum quadrantem a), tunc b) computabitur c) tercia pars, que poterat prouenire de prouentibus, et assignabitur tutori pro labore suo et expensis d). Item nullus tutor potest e) alienare terram puerorum, quorum tutor est, et, postquam mater eorum mortua est, nec pater nec avus. XXXI. (29). Thæssæ) mughæ æi wæri wære. Klostermen oc lærthe meen thet er prestæ oc diaconæ 12) oc subdiacona mughe ei were weri a lecman13) thing. bryti oc thræl. oc the ther flætfört er14) mughæ engi15) mans weri weræ forthi at the ærræ 16) ei theræ æghna weri. XXXI. Qui non possunt esse tutores f). Claustrales, sacerdotes, draconi, subdyaconi non possunt esse tutores in placito laycorum. Item villici, serui, et qui alterius iugo sunt dediti, qui vocantur flatföring, nullius possunt esse tutores, quia se ipsos non possunt tueri. 1) at yterst O. i utærst A. G. H. ") i huær thrithing &c. D. father &c, indtil Enden, ) actes A. G. F. E. O. R. P. 3) weriænd R. weriman A. 5) wæri D. 6) halda F. 7) börnæ R. D. 8) O. II. om. huærke 2) annær T. P. add. eller noghen andnen man. 10) D. A. F. there." 12) diagn oc subdiagn S. degne oc subdeghe R. Messedegne oc sub- 1) D. F. add. the. 1) annugh D. 11) Huilkæ æi ma wæri wæræ D. G. degne K. P. 3) legmens R. D. them sialfhæ A. 10) mugha æi wæri a) B. add. cum. G. om, potest... futor. b) tamen A. C. G. c) C. G. add. tune. d) expensa B. C. G. c) B. f) B. G. add. puerorum. D Bog. Eyendom meest maatte skylde: dog¹) bør verie tredie Penning aff hues deris Gods maatte skylde, for hans Umag oc Bekaastning. Ingen Verie maa affhende Børne-Jord, der de ere Verie for; huercken Fader eller Aaldefader 2) maa affhende Børne-Jord, siden deris Moder er død. drudden deel rekenen vor syn erbeyt. Unde nemant mach den kynderen ere gud entferen wan ere moder gestoruen is, noch vader, noch oldervader. 31. Huo ey Verie maa vere. Klostermend oc lærde Mend, det er, Prester oc Degne oc Subdegne mue ei Verie vere, paa Ligmands Ting³). Bryde oc Træl, oc den der flædførd er, de mue ingen Mands Verie være, fordi de ere ey deris egne Verie. 31. We dar nich mach wesen en vormunt. Begeuene lude, prefter, dyaken, subbyakene, mogen nene vormundere wesen oppe der leyen dynghe, vort meer meyerknechte, vnde de in a) enes anderen iucke syn, alse fletforinghe mogen nummendes vormundere wesen. 1) dog ber Berie tredie Penning; efter exten: dog beregnes da (i dette Tilfælde) Bergens Trediedeel. 3) Ligmands Ting; Lægmands Ting d. e. verdslig Net. 2) Waldefader d. e. Bedstefader. a) under 2. G. (9*) Første XXXII. (30). Um flatföring'). XXXII. De flætföring a). Hva sum sec fletför 2). han ma aldrigh Quicunque semel subdiderit b) se iugo alwitherseghæ ³) thet. æn a thingi scal man fletföræ sec. hua sum threl hauer oc+) fletföring taker) worthe) there gerning). Særær³) fletfört man sin eghen husbonde. tha gialder husbonde ther saar) worth blothwitæ. æn hua sum sec wil fletföræ han scal fyrst laubiuthæ sec oc sinæ penning 10) them ther hanum sculdæ æruæ. æn forglömer han thet tha mugæ the dela hanum efter 11) til hans eghet frælsæ. eth til them sialfa. kaller ennen 12) a fletförint¹³). oc ær thet ei a thingi gört tha ær han fræls uten allæ loghum 14). Then ther quent ær han ma sec ei fletföre. foruten af hun fletför sec meth hanum. æller15) the ærræ sua gamle at biscop louer there 16) ser17) at wæræ. deterius, quod dicitur fleetför ce c), nunquam potest ammodo reclamare, sed in placito debet homo se fleetför œ. Item quicunque receperit aliquem seruum vel d) flatföringh, debet respondere pro lictis suis. Item e) si vulnerauerit suum domesticum flatföring, ille domesticus soluat pro hoc blothwite. Item nota f), quicunque voluerit se flatföra, debet se cum denaris g) suis exhibere illis, qui ipsum debent hereditare et hoc in placito. Si h) hoc non fecerit, ipsi i) possunt eum racionabiliter reuocare ad libertatem propriam vel ad tucionem eorum excepta omni lege. Item nota, quod qui uxoratus est, non potest se flatföra, nisi uxor similiter fecerit secum, vel k) si sint adeo decrepiti, quod separantur ab inuicem iudicio episcopi. 1) flatfört. D. 5) taket R.D. add. tha. worther borth wite R. ) wil fletforæ R. 1) withersaghc A. 10) F. II. R. S nokær man O. in tyl felligh tha. ¹³) oc A. ") warthe for there (). *) werk A. D. F. O. R. R. ad d. a thingi. 21) after geen D. A. om. after. 13) flætföring A. D. F. P. R. ) them A. D. F. O. ) aldar D. P. æth F. H. O. 3) slær R. 2) so 12) annen man 1) R. add. En ther fletföring kumer 1) at skilies at A. a) De illis qui dicuntur fletföringe B. G. add. aliquem. siue bonis. e) B. A. C. G. om. Item h) B. C. G. add. antem. "piscopi des. in MS.; exstant autem c) fletföring A. f) A. C. ad d. quod. d) A. B. C. G. g) B. G. add. k) Vel.... b) dederit C. blothwitæ. i) ipse potest racionabiliter reuocari ad &c. C. in B. A. C. G. D 32. 69 Bo g. Om Flædforinge. D. 5-1-9412. Hoo som vil sig flædføre, hand maa det aldrig vedersige. End paa Tinge skal mand flædføre sig. Huo som Træl haffuer, eller¹) Flædføring tager, hand svare hans Gierninger. Saarer Flædføring sin egen Hoßbonde, da gielde Hoßbonde, der saar vorder, Blodvide). Huo som sig vil flædføre, hand skal først lawbiude sig oc sine Penninge til dem hannem skulle arffue. End forglemmer hand det, da mue de dele³) hannem til sin egen Frelse, eller til dennem selff. Kalder+) anden Mand paa Flædføringe, oc er det en giort til Tinge, da er hand frels) foruden all Low. Den der quennit eller gifft er, hand maa sig ey flædføre, uden hun flædførde sig met hannem, eller de ere saa gamle, at Biscop under oc tilstæder dem særlige at leffue. 5-1-10. 32. In de fletforinghe. De syk enes gyfft vnder enes anderen iuck dat dar fletforen heten, de en mach des nicht wedder komen, meer a) yd schal vppe deme dinghe schen wesen, vnde so schal de yenne de en to sick nympt antworden vor syne myssedath; we syk ok also wyl fletforen de schal syk erst beden, vnde bewysen vppe deme dynghe den vennen de b) de eruen scholen myd synen pennynghen; deyt he des nicht, so moghen syne eruen redeliken ene sunder alle recht wedderropen to syner eghenen vriheyt, edder tho erer vormunderschop. Welk man ock en wyff hefft de mach syck nich fletforen ane syn wyff doth e) mede ane se sin so old, dat se sick laten scheden myd rechte. 1) eller; vort Haandskrift har og istedetfor eller, hvilket er tydeligere og stemmer med andre yaandskrifter. 3) dele hannem til sin egen Frelse o. s. v., 2) Blodvide d. c. Boder for Vlods Udgydelse, for Saar. d. e. ved Rettens Dom erholde Fledferingscontracten ophævet, saa at han enten bliver aldeles fri eller fledfører sig til dem.

  • ) Kalber anden Mand paa Fladferinge, d. c. paastaaer nogen Mand, at en Anden har fledført sig til ham.

Dette Punktum mangler i den latinske og plattyofke Oversættelse. 5) da er han frels foruden all Low; d. e. da er han fri uden nogen Beviisførelse. a) men . . b) de ene erven G. de erven schoten sone penninghe . c) do it 2. G. 3. XXXIII. (31.) 70 Første Huræ man scal qwænæs¹). Hua sum wil kone take bithe af²) father eth af sun af³) hán ær4) fullwoxen eth brother. En ær thes) engi til. tha thiggæ) af hin7) ther nest er niui. 8) oc tho met hennæ ia oc wili. æn hauer kone ei frænder tha biutha) um huem sum hun wil at giftæ sec. æn hauer hun sua ner frender at the erræ rettæ weri sua sum er father 10) sun aldefather fatherbrother oc¹1) motherbrother. oc giftæ 12) sec' sialf uten there raat. tha walde the henne eghen ee methen hun liuer13). æn ganger kune14) wald yuer haue ecki forthi¹5) tapath af¹6) sit gooz. XXXIII. Qualiter a) debet quis uxorari. Qui b) uxorari voluerit, recipere debet desponsacionem a patre mulieris, si vixerit, vel c) a filio, si sit adultus, vel a fratre, et si nullus eorum sit, qui proximus est in cognacione ei d), desponset eam, requisito prius eius consensu. Sed si mulier non habuerit cognatos adeo e) propinquos, potest mandare, cui vult f), ut eam desponset. Item nota, quod si mulier habet cognatos adeo propinquos, qui possunt et debent eius tutores esse, sicut sunt pater, frater, filius g), auus, patruelis et auunculus, et noluerit eorum parere consilio sed h) desponset seipsam absque eorum consilio, ipsi bona eius conseruent ad usus eorum, quamdiu ipsa vixerit i). Sed si per vim oppressa fuerit, propter hoc non amittet bona sua. 2) F. add. hænna. ') bitha D. -

  • ) R, add. so gamal æth.

G. om. niui. 5) thessa 1) Konæ take D. ³) om. G. F. R. thissæ H, O. af thessæ D. F. add. han, 7) næstæ frændær æth winæ oc &c. O. 3) wyn til tho &c. R. i byrth A. till ock han giffve henne tho &c. P. 9) A. F. G. H. add. hun.bethe hun P. bethe hun wyn huem hun &c. R. 10) A. G. D. F. S. H. R. K. O. add. brothær. 1) æth R. D. A. 12) giftær hun A. D. F. R. 13) D. ad d. uten the worthæ andær kost sattæ. T. add. utan of the worthæ a andra kosta sattæ. K. add. uthen the worde andrelonde til synne. 15) forgörth sit goths forthy R. 16) A. F. G. H. K. O. P. om. af. 14) hennæ R. d) qui B. a) Quomodo vir accipiat uxorem et a quo petat. B. G. e) A. B. C. G. om. adeo propinquos. b) Si quis A. c) A. om. vel... adultus. f) voluerit A. B. C. G. g) C. om. filius. h) et B. G. i) B. G. add. nisi aliter concordati fuerint. 0 D 33. 71 Bog. Huorledis mand skal quennis'). Hvo som vil kone tage, bede aff Fader eller Son, om²) hand er til, oc fuldvoren, eller Broder, end er ingen disse til, da tigge³) hand aff den) der næst er, dog met hendis Ja oc Villie. End haffuer hun ey Frender, da bede hun huem som hun vil, at giffte sig. End haffuer hun saa nær Frender, at de ere ret Verie, saa som er Fader eller Broder³), eller Sonnesøn), eller Aaldefader'), Faderbroder, Moderbroder, oc giffter sig selff uden 3-16-2 deris Raa, da volde de hendis Gods men hun leffuer, uden de vorde anderledis til Sinds. End ganger Kone Vold offuer, haffuer³) fordi icfe tabit sit Gods. 33. Wo ene schal wyuen. Eyn man de dar wyl wyuen, de schal dat loffte nemen van des wyues vader, leuet he, edder van ereme sone, is he to synen yaren komen, edder van ereme broder. Is der dar nen, so neme hed yd van ereme neghesten vrunde vnde yo myd erer vulfenkomen vulbort. Hefft de vrauwe ock nene vrunde so betale de vrauwe yd weme se wyl. Is dar ock en wyff de dar also na vrunde hefft, de dar moghen vnde scholen ere vormundere wesen, alse is va der, sone, eldervader vedder a), om, vnde wyl se nicht hören eres rades, vnde vorgyfft sick suluen sunder eren rath, so moghen de vrund eres gudes er untweldygen vnde bruken b) dewyle de se leuet; wert se ock myd wald ghenomen dar vorluft se ere gud nicht mede. 2) om haud er til; dette mangler texten. ) tigge d. c. bede, begjæres Textens thigga betyder egentligen tage, modtage, jofr. det islandske piggia. *) den der næst er; efter Sexten: 5) eller Broder; mangler i vort Haandskrift, men findes i de fleste. °) Sen. 2) Naldefaber d. c. Bedstefader. 8) haffner; extens: have er rigtigere. ¹) queunis d. c. giftes. den der er nærmeste Slægtning. nefen; der skal læses Sen. a) brober . b) . add. des. XXXIV. (32.) Hva iorth ma afhænde. Første Bonde ma sin eghen iorth selæ huem sum han wil. of han¹) böth) a thri thingh them³) sinæ nestæ frender. fæthern scal biuthes fætherns frender. oc*) möthern metherns frender. æn scöter han fyrræ en han lauhbiuther tha muga hans nestæ frender thet efterkallæ. oc) hauer forgörth sinæ thre mark with bonde oc thre mark with kunungh. æn segher hin ther salde at laghböth war. gif a) tolf menz eeth. citis. XXXIV. Quis potest alienare a) terram. Quilibet potest terram propriam vendere cuib) vult, si eam vendendam exhibuerat suis propinquioribus cognatis in tribus pla- Terra c) patrimonialis debet exhiberid) cognatis ex parte e) patris et terra matrimonialis propinquioribus ex parte matris, et si prius scotauerit et hoc non fecerit, tunc possunt propinquiores cognati eius f) reuocare scotacionem factam et ipse g) soluat tres marcas regi et tres bondoni. Set si dixerit ille, qui vendidit, quod dicta terra racionabiliter fuerith) in placito exhibita, defendet se duodecima i) manu. XXXV. (33.) Um kunæ iorth. Bonde ma ei selæ sin konæ iorth uten han hauer em goth iorth with at hættæ oc börn) with henne. æn sel bonde sin kone iorth ocs) köper annen iorth. take hun fulning) af köpeiorth e methen til ær. æn er ris XXXV. De terra uxoris. Maritus non potest alienare terram uxosue, nisi tantum habeat terre, quantum ipsa, et adeo bona, et insuper puerum cum ea. Item si maritus vendiderit terram uxoris sue k) et emerit aliam, ipsa recipiat 1) plenum restaurum de terra empticia, quamdiu illa terra suffecerit. Set 1) F. add, them. O. ad d. then iorth. 2) laghbiuther D. P. laghböth A. G. F. O. G. add. hænna. 3) then A. P.-F. om. them. 7) barn A. F. D. H. R. G. P.

  • ) R. om. oc.... frender.

8) R. om. oc.... iorth. 5) R. D. P. add. han. 6) D. add. ien. - en O. 9) fylling G. R. &c. sic in seqq. fulling D. A. a) vendere B. G. e) B. G. om. parte... ex. nibus B. G. k) A. C. om. sue. b) B. G. om. cui vult. f) B. G. om. eius. 1) recipiet A. c) terram patrimonialem B. G. g) C. om. ipse. b) fuit B, G. d) exhibere B. G. i) XII homi34. 73 30 g. Huo Jord maa affhende. Bonde maa sellie sin egen Jord, huem som hand vil, om hand lawbød det try Ting, til hans næste Frender, de¹) der hannem skulle arffue: Fæderne skal biudis Fæderne-Frender, oc Møderne Møderne-Frender, men skøder hand før end hand lawbiuder, da mue hans næste Frender det effterkalde2), oc hand haffuer dermet forbrut III Marck til Bonden, oc III Marck til Konningen: end siger hand der solde, at lawbødit vaar, giffue tolff Mends Eed³). 34. We dar mach land untferen. Eyn yslik man mach syn eghene land vorkopen weme he wyl wo he dat synen neghesten vrunden ersten bede tho dren dynghen. Dat land des vaders schal men beden des vader vrunden vnde der moder land schal men beden der moder vrund. Vorkofft he ock er he dat gedan hefft, so moghen de neghesten vrunde den kop bispraken, vnde de yd vorkofft heft de brickt III mark an den konnynck unde dre mark an den bunden. Secht he ock de yd vorkofft hefft dat he yo ghebaden hefft vppe deme dynghe alse he van rechte schal so were he sick sulf twelfte myd syneme rechte. 35. Om Kone-Jord. Bonde maa ey sellie sin Konis Jord, uden hand haffuer omgodt*), eller lige saa gaat ved³) at hette, oc Barn ved hende. End sellier Bonden sin Konis Jord, oc kiøber anden Jord, da tager hun Fyllist af Kiøbejord imen til er. End er meere Kiøbejord til, end 35. Van der husfrauwen lande. De man mach synes wyues land nicht vorkopen ane he hebbe so vele landes alse see vnde ock so ghud vnde ock en kynt myd eer. Borkofft de man des wyues land vnde kofft ander land wedder, so neme se also vele landes wedder dar van de wyle yo waret. Blyfft dar ock meer landes wan 2) effterkalde det, d. e. erklære 4) omgodt eller ligesaa godt; 1) de der hannem skulle arve; disse Drd findes ikke i exten. det ugyldigt, tilintetgjøre Kjøbet. 3) Texten tilfeier: derpaa. ligesaa godt er en Oversættelse af om godt (em goth); efter Berten: ligesaa god Jord. at hæfte ved; d. e. til at stille Sikkerhed med. (10) A bat ³) ved at hettes Første köpeiorth meræ 1) en sal²) [er] war skiftæ ³) rettæ 4) aruing i melle. æn er ei full) köpeiorth til. tha take hun fulning 6) af bondens fæthern. XXXVI. (34.) Hur gammalt barn goths') ma afhændæ. Svenbarn ma ei sæle sin iorth. oc ei andre lunde afhende fyrræ en han worther attan winter gamel. æn möbörns) ma aldrigh sin iorth selæ. uten hun worther sua fatec at hun sel for lifs föthe") tha skal seles met nestæ frender raath tho ei meræ 10) en for half mark silff um aar11). Enki ma sin jorth met 12) nestæ frender raath bothæ sel13) oc skiftæ. Sel bonden sin eghen iorth oc öther hen14) i fellegh thet gialder husfræ ecki efter. æn sel han bathe sin iorth oc sin kone iorth for yseld 15) 1) F. H. O. add. til. A. G. 5) yuærnæ R. A. 7) sit goz D. iorth O. P. O.R, H. add. saman.. aar. A. G. O. R. P. 14) D. add. hinnæ. - si plus remanet de terra empticia, quam illa terra fuit, que vendita est, diuidatur inter omnes heredes. Set si terra empticia non sit sufficiens, recipiat plenum restaurum de patrimonio mariti. XXXVI. Quot a) annorum puer possit b) alienare bona. Puer masculus non potest alienare terras suas c) nec vendere antequam fuerit Set puelle nunquam XVIII annorum. possunt terram suam vendere d), nisi adeo efficiantur pauperes, quod oporteat eas pro sustentacione vite vendere, tunc debet vendi cum consilio cognatorum propinquorume), at tamen f) non amplius, nisi pro dimidia marcha argenti uno anno. Vidua potest terram suam cum g) consilio cognatorum propinquorum h) et vendere et mutare. Item si aliquis vendiderit terram propriam et eam in communitate consumpserit, uxor eius exinde nichil soluat. Set si vendiderit utramque, et suam terram et terram uxoris, propter pauperta-

  • ) allæ

6) fulling F. H. P. 2) sald A. F. H. O. R. 3) tha skiftes thet imella alla arwyng R. öffret G. saa myghet köpæiorth til som sold war tha &c. P. 8) möbarn F. H. O. A. G. P. 9) föslæ R. A. fözel D. G. F. 11) æth mark F., men er siden overstreget og i Marg, sat: eitt ar. 12) I A. er met i Marg. rettet til: utan med en gi. Haand. henne A. G. O. P. then F. R. om. hen. 15) usæld F.. 10) A. D. F. G. iet aar. D. eet 13) sælia A. P. R. a) Quante etatis sit masculus, quando potest terram alienare. B. G. Quante etatis puer potest alienare terram C. rum A. b) potest A. f) et tamen A. tamen C. B. c) terram suam A, B, C. G. 6) C. om. cum. d) A. om. vendere. h) propinquiorum A. e) propinquioB0 g. soldt vaar, da skifftis hun imellem Arffuinge. End er mindre Kiøbejord til end soldt vaar, da tage Kone Fyllist aff Bondens Fæderne. ere was dat dele men manck alle den eruen. Is des koften landes ock so vele nicht alse eres was, so neme se so vele wedder van des mannes gude vnde lande. 36. Huor gammilt Barn fin Jord maa affhende. Svenbarn maa sin Jord en sellie, oc ey anderledis affhende, før end hand vorder XVIII Vinter gammel. End Møbarn maa alldrig sin Jord affhende, uden om hun vorder saa fattig, at hun det sellier for Liffsføde: da skal hun sellie det met næste Frenders Raad: dog en meere tilsammen, end for halff Marck Solf it Aar¹). Encke maa sin Jord met næste Frenders Raad baade sellie oc skiffte. Sellier, Bonden sin egen Jord, oc øder hende i Fellig, da gielde Hustru ev effter. End sell Bonden sin Jord, oc sin Konis Jord for Usel- 36. Wo olt en kynt dat dar land mach vorkopen. Yn kynt mach neen land vorkopen edder entferen er yd XVIII iar old is vnde de yunkfrouwen moghen nummer land vorkopen ane se werden also arm dat se dat a) motten don vmme eres liues noth. Vnde so scholen se dat vorkopen na erer neghesten vrunde rade vnn nycht meer wen vor ene halne mark fuluers yo to eneme iare b). De wedewe mach na rade erer neghesten vrunde ere land vor: kopen vnde vorbuten. Vorkofft en man land vnde vorteret dat in der menschop dar en darff syn wyff nycht aff gelden. Mer vorkofft he erer beyder land ¹) it War; efter exten: om Naret. á) 2, G. add. not. b) male G. (10*) Første haue¹) hemgiald forthi at the eræ skildugh at föthes af there beggis²). XXXVII. (35.) Hwara³) iorth ma*) köpæs. A thingi scula) men iorth scöötæ oc ei 16) annen stat. thet er a7) herretlizthing ther iorth ligger i æth syselthing æths) lanzthing eth for kunung. forthi at thingswittnæ ær) sua stark at gen thingswitnæ scal engi10) logh11) giues. XXXVIII. (36.) Huilt 2) thingswitnæ ær. Thingswitnæ ær thet at the gothe men13) a thingi war witnæ thet¹) the saugæ 15) oc hörthe. Minnæ en siu men mughe ei thing haldæ. sua manegh16) men er oc fult thingswitnæ. The iorth17) man giuer til 18) gusz hus. scule 1) sæles them20) ma köpe 1) tha haue hun hemmageld O. Um thingswitnæ A. iorth sköta O. D. F. P. om. i. 10) æi D F. tem, ambo dampnum sustineant, quia tenentur viuere de propriis et utriusque bonis. XXXVII. Ubi terra a) debet emi b). In placito debet terra scotari et non in alio loco, hoc est in placito, in cuius hæreth illa terra iacet, vel in placito sysæll, vel in placito tocius terre, vel coram rege. Quia testimonium placiti adeo validum est, quod contra illud nulla lex preualebit. XXXVIII. De testimonio placiti. Hoc est testimonium placiti, quod boni et iusti, qui tunc temporis fuerunt in placito, testificantur se vidisse et audiuisse, quod factum est. Placitum non potest c) haberi cum paucioribus, quam cum septem d). Quia tot hominum testimonium de placito est plenum testimonium. Terra, que legatur ecclesie, si vendi debet, po- 6) G. witnæ. 13) D. 16) ma- 2) R, add, gods. P. add. lodde. 3) Hwaræ man skal 4) scal D. G. F. 5) scal iorth köpa oc &c. I). G. 1) D. A. G, P, add. that. 8) G. F. add. a. 9) R. om. ær 11) R. ad d. igen. 12) hwilk F. Iwilket P. Um thingswitne A. E. II. O. 1) oc sæghæ. minnæ &c. D. 15) saghæ A. sagtha F. soghe P. a sagha II. O. nugh D. G. mangle P. 17) F. G. ad d. ther. then iorth ther til gusz hus gifs of then iorth skal sæles. A. E. H. K. O. P. 18) D. add. clostær æth til. 19) D. add. thær. A. F. G. R. add. the. 20) tha ma them köpe &c. D. tha ma hænnæ köpe &c. A. E. H. K. O. add. thær. a) Quomodo debet terra emi vel scotari B. G. b) C. add. vel scotari. c) B. G. add. teneri siue. d) B. G. add. hominibus. - XII. (?) C. 20 J. hed¹), haffue Hiemgielde: fordi de ere skyl- | dor armoth, so hebben se beyde den schaden, wente dige2) at fødis aff deris beggis Gods. 37. Hvor Ford skal skiødis. Paa Tinge stal mand Jord skiøde, oc ey anderstedz, det er, paa det Herrigting, som Jorden udi ligger, eller paa Syffelting, eller paa Landsting, eller for Konningen: fordi at Tingsvidne er saa sterckt, at imod Tingsvidne skal ingen Low³) giffuis. se scholen leuen van erer beyde ghude. 37. Wo men land schal kopen vnde vorkopen. Oppe deme dynge schal men land schoten dar dat land inne licht vnde anders nerghen, offte in deme fyfeldynghe, offte in des ganzen landes dynghe, ofte vor deme koninge, wente des dynghes tuck ys so ghud dat dar nen recht yeghen gheyt. 38. Hvilket Tingsvidne er. Tingsvidne er det, de gode Mend paa Tinge vaare, vidne, det de saae oc horde. Mindre end siu Mend mue en Ting holde, oc saa mange Mend ere oc it fult Tingsvidne. Den Jord, som mand giffuer til Guds Huß, skal hun 38. Umme des dynghes tuch. Dat is des dynghes tuch wat erlike rechttuerdyghe lude seggen dat se tho der tiid oppe deme dynghe hebben ghehort edder geseen. Unn neen dyngh mach me holden myn wen myd seuen luden vnde also vele lude is en vulkomen dynges tuch. Gud bat der kerken geuen wert mach en yslick myn 1) Usselhed, d. c. Fattigdom. den o. f. v. 2) fordi de ere fyldige at fødes, d. c. fordi de fulle have de 3) ingen Low gives, d. c. intet Gedsbevis feres. Første hua sum wil. forthi at allæ cristnæ men sculæ were bröther. XXXIX. (37.) Hure¹) myket husfræ ther bonde hauer ma giuæ at sialægift. Husfræ ther bondæ 2) hauer oc barn wither ³) bonde ma ei giue at sialgift meræ en han) giuer ia with. æn worthers) kæræ a sialgift antig) af klostermensz7) halfæ³). ath) andre mensz tha worther bond10) with logh. at han¹1) iattæ ei meræ en 12) han with. æn hauer hun ei börn¹³) with hanum tha ma hun14) giuæ half henne houetloot for henne sial. gar XL. (38.) Of man sæl sin¹5) iorth oc worther 16) æi laght i¹7) iorth. Sel man sin18) iorth for rettæ 19) penning. oc20) worther ei lauth i iorth thet test emi a quocunque, quia omnes christiani debent esse fratres. XXXIX. De a) debitis animarum. Uxor, habens maritum et b) puerum cum anima sua, eo, non potest plus dare pro quam maritus voluerit. Set si querimonia exorta fuerit de legatis pro anima vel de uno vel de reliquo maritus mortue exponat quod fatetur, et pro reliqua parte defendat se lege. Item si non c) habuit d) puerum cum eo, tunc potest e) legare bene f) dimidietatem porcionis sue pro anima sua. XL. Si g) terra venditur h) et in aliam terram non redigitur. Si vendiderit aliquis terram suam pro denariis, et alia terra non fuerit empta cum 1) Denne Overskrift er tilföiet i Ms. med en gammel Ilaand. 2) husbondæ D. G. 5) F. add. ther. siælegift O. P. dan A. G. ⁹) oc A. 10) bonda A. F. G. R. 3) with ma &c. D. Um siælægift A. E. H. K. Um husfrös 4) bonden wil. æn &c. R. bondæ F. bon- 6) a thingi A, 7) klosters R. A. G. closter D. 8) wegnæ G. P. R. 11) han ey meræ ut iætte en &c. P. 12) allær han gange with G. 15) D. add. konæ. 16) ær æi wetherlaght F. A. D. E. O. redha G. P. 13) barn R. 14) R. add. alligewal. add. annen. 18) D. S. add. konæ. add. the panning. 19) rætæ F. rethæ 17) P. 20) 0. a) De legato a muliere nupta vel innupta B. G. c) C. om. non. d) habuerit A. B. C. G. b) Verba ct... eo desunt in Ms. & A. C.; exstant e) bene possunt B. G. f) B. G. om. vero in B. G. bene. riis. B. G. g) Si aliquis vendiderit terram suam pro denariis suis et alia terra non fuerit empta pro illis denah) fuerit vendita et precium eius non reponitur in aliam terram C. 30 g. sellies, da maa den kiøbe huo som vil: fordi at alle christne Mend skulle alle Brødre vere. 39. Om Hustruens Siælegifft'). Hustru som Bonde haffuer, oc Barn ved 2), maa en giffue³) Siælegifft, meere end Bonden giffuer Ja til. End vorder Kiære paa Sialegifft, enten aff Elosters-Mend eller andre, da) vorder Bonde ved Low, at hand jettes) en meere, end hand ganger ved. End haffuer hun ey Barn) ved hannem, da maa hun giffue halff hendis Hoffuitlaad for sin Sial. 40. Om Mand sellier sin Jord, oc vorder en lagd') i Jord. Sellier Mand sin Jord for rede Penninge, oc vorder en lagd i Jord, det der i Jord findis sche kopen went alle cristen lude scholen wesen brodere. 39. Wo vele en mach gheuen vor syne sele. Eyn vrauwe de eyen man heft mach nicht meer vor ere sele geuen men alse de man wyl ys yd dat se kindere to hope hebben. Hebben se ek nene kindere tho hope so mach se de helfte eres deles geuen vor ere sele wert dar ock claghe van der kerken vmme alsodan ghyfft van deme enen edder van deme anderen. So geue de man vth so vele he bekant a) vor dat andere were he sick myd syneme rechte. 40. Offt dar vorkofft wert vnde nicht in ander land gelecht wert. Borkofft dar we land vmme geld vnde wert dar myd en deel geldes land wedder kofft dat blyue 1) Dm hustruens Sjælegift; efter Zerten: Hvor meget hustru, som har husbond, maa give til Sjælegave. 2) oc Barn bed; efter Zerten: og Barn ved Manden. 3) en giffue Sielegifft; ei give til Siælegave.

  • ) Da vorder Bonde ved Low, d. e. da bevise Husbonden med Eed.

6) Barn; Texten har Børn. 7) oc vorder en lagd i Jord, d. e. og bliver Kjøbesummen ikke anvendt til at kjebe Jord for. 5) jette, samtykkede. a) . add. will wesen. Første ther i iorth kumer weræ iorth. thet i penning 1) worther funnen weræ bofæ. æn bonde af han köper fyrst iorth met bofæ oc sel sithen sin eghen iorth for sin cost oc hans 2) husfre³). sua myket sum köft) er gialdes bonde for hans fæthern af köpeiorth ærs) til. ær) köft mere en bonden saaldæ. thaskiftes) mellæ allæ 8). er minnæ til) take10) af bofe fulling. er ei bofæ til haue hemgiald. XLI. (39.) Of man sæl uhæmælt. Hva sum uhemælt iorth11) sel. oc deles hun efter lat12) ut warth) 13) hin ther salda denariis illis, hoc a) quod interim in terras b) reponitur, remaneat terra, quod autem in pecunia c) remaneat boofa. Item si maritus primo emerit terram cum d) denariis, qui vocantur boof æ, et postea vendiderit terram propriam pro expensis e) suis et uxoris sue, primo soluatur ei pro patrimonio f) suo omnis terra, quam emit. Si mayor terra empta g) sit, quam vendita, hoc totum diuidatur inter omnes heredes. Si minor sit h) terra empta, quam vendita, recipiat plenam recompensacionem de denaris, qui dicuntur boofa; quod si non inuenitur i), sustineat k) dampnum. XLI. Qui 1) vendit et appropriare non potest. Quicunque terram vendiderit et m) appropriare non poterit, et illa n) reuocata fuerit per contencionem, que dicitur

  • ) for sin D.
  • ) sald

') bofæe R. penninga kommer eller worther &c. G. 3) husfru R. A. D. kosten H, thet O. T. I Anchers Udgave læses her kert, hvortil de noget utydelige Skrifttegn paa dette Sted i Haandskriftet have givet Anledning. At der bör læses köft, bestyrkes af A. E. F. R. S., som alle have köpt. 5) D. om. ær til. 6) en ær köpæiorth meræ F. 7) skiftes sum bofæ. er &c. D. O. T. ad d. thet ther ywær ær. R. ad d. thet, 8) F.H. O.S. add. aruinge. A. G. R. add. aruing. 9) köft D. add. bondæ. 11) R. om, iorth. 12) late A. F. R. 13) wærth R. D. A. G. F. 10) D. a) A. add. est. d) pro C. fuerit. rit B. G. i) inveniatur B. G. non appropriatam B. G. c) A. B. C. G. add. repertum. g) empticia B. G. h) fueb) terra ponitur et remaneat &c. B. G. terra A. C. e) expensa sua B. C. G. f) matrimonio B. G. k) sustineatur B. & om. dampnum. G. m) A. B. C. G. add. eam. n) A. B. G. ad d. legaliter. 1) Si quis vendiderit terram Bo g. [at] vere Jord, det der i Penninge vorder fundet vere Bofæ¹). End om Bonden hand Kiøber først Jord met Bofæ2), oc sellier siden sin egen Jord for sin Kaast, oc hans Hustruis, saa megit som kiøbt er, gieldis³) Bonden effter for hans Fæderne, om Kiøbe-Jord er til. End er meere kiøbt end Bonden solde, stifftis imellem alle Arffuinge: Er mindre til, tage Fyllist aff Bofæ; er en Bofæ til, haffue Hiemgield*). land alse dat erste was Unde wes dar ock in reden penyngen van blyfft, dat blyue boofe dat ys ingedome. Cofft en man land tho deme ersten myd den penynghen, de dar fyn boofe, vnde vorkofft darna syn egen land vmme syne vnde synes wyues terynge, so schal men em tho deme ersten gelden alle syn land myd deme lande dat he koste vnde is dar wes ouer, dat schal men delen manck alle den eruen. Is dar ock myn landes wan syn was, so neme he van den vorghenomeden pennynghen so vele. Synt se dar ock nicht, so hebbe he den schaden. 41. Om Mand sellier uhiemmelt. Hvo som sellier uhiemmelt Jord, oc delis) det tilbage, da legge hand Værd ud der solde, 41. De dar vorkoff vnde nicht waren kan. Borkofft dar we land vnde kan des nicht waren vnde wert yd myd rechte wedderropen vnde bysproken, so schal deyenne de yd vorkofft hefft alle 1) det der i Jore findes at vere Jord; at maa gaae ud; Meningen er, at den Jord, som findes at være kjebt istedet for den afhændede Jord, skal paa Skifte betragtes som Mandens Jord. 2) Bofæ, Lesere. 3) Gieldes Bonden effter for hans Fædrene, d. e. skal tilkomme husbonden i Erstatning for hans (afhændede) Fædrenejord." *) ba fue siemgieto, d. e. da lide han Skade. 5) delis det tilbage, d. e. søges Jorden tilbage. (11) Første oc böthe a thre mark bonde. oc thre mark kunung forthi at han saalde uhemælt. æn hua sum sel annen¹) iorth han a at hemlæ 2) oc at weri hanum³) met sinæ frender e) til thes at hin) hauer thrigi winter heft a ther köftæ. forthi at laghhefth ær æi minnæ æn thriggi winter). Sithen a hin ther köfte at weri meth sinæ eghna frænder uten) af the kallæ a thers) ei wara kumen til aldærs"). æth quinnæ ther æi hafthe rætte weri et the men ther thet 10) warthe waræ uten lanz then time ther iorthen saldæs 11). deela, ille, qui vendidit, debet exponere precium integraliter et soluere regi III a) marchas et III b) bondoni, quia non potest appropriare. Set quicumque vendiderit alteri terram tenetur eam appropriare et tueri per cognatos c) infra triennium, quia legittima prescripcio, que dicitur lagheheffth, non currit prius nec minus d) quam tribus annis. Postea ille, qui emit, defendat se per cognatos suos, si e) aliquis impecierit f), qui tunc non erat infra annos discrecionis, vel mulieres non habentes tunc tutores, vel si illi, quorum, tunc g) intererat, erant tunc temporis extra patriam, quando terra vendebatur.

XLII. (40.) Of12) man skil um köpæiorth. Sel man annen iorth. oc skil them um huat han¹3) köftæ meræ eth minnæ. hauer XLII. Si dubitatur h) utrum plus vel minus venditum sit. Si aliquis vendiderit terram et oriatur contencio inter eos, utrum plus emerit vel 1) P. add. man. ) D. add. hanum hinna. - frii och hemble P. P. add. then iorth. - Dom, hanum. 7) om the &c. G. 8) P. add. then tiid. K, om. thet warthe. G. H. K. Om them skil &c. P. 3) R. A. G. add them.

  • ) eth R.

5) D. om. a ther.... winter. 2) laghe alders P 10) tha ware uten &c. R. D. P. - 0. 11) war sold P. 12) Af thrathæ worther a hwat sal war meræ æth minna A. E. 13) hin D. 5) han G. a) XL. A. C. f) tunc pecierit A. b) XL. A. C. c) B. G. add. su S, d) A. B. C. G. add. currit. g) A, B, C. G. om. tunc, h) contentio oritur B. G. e) nisi B. G. Bo g. oc bøde tre Marck Bonden, oc tre Marck Konningen, fordi hand solde uhiemmelt. End huo som sell anden Jord, hand bør at hiemle oc verie hannem den met sine næste Frender, til deß¹) at den som kiøbte, haffuer tre Vinters Hæffo derpaa, fordi at Laughæffd er ey mindre end tre Vinter. Siden bør hannem, der kiøbte, at verie det met sine egne Frender, uden paakaldis) aff dem, som en vaare komne til Alder, eller Quinde, som en haffde rette Verie, eller de Mend, der da vaare uden Lands den Tid Jorden soldis. dat gelt wedder gheuen unde vortbrickt he an den konnynck III mark a) vnde dre mark an den bunden. We deme anderen land vorkofft, de schal yd eme waren vnde beschermen myd synen vrunden III yar wenthe ere kumpt de rechte warynghe nicht vmme vnde myn nicht dat dar het lageheft b). Darna mach he fihk weren myd synen vrunden, eff ene we ansprickt vmme dat land, de dar do noch nich to synen yaren komen was offte vrauwen, de nene vormundere hadden, offte de dar do nicht bynnen landes weren. 42. Om Mand sellier uhiemmelt Jord³). Sellier Mand anden Jord, oc skill+) eller jeffuer dennem om, huad heller hand kiøbte 42. Offt men twyuele wer dar vele offte luttick vorkofft sy. Vorkofft dar ock we land vnde wert dar kyff vnder en wer dar meer edder myn vorkofft fy, unde 2) paakaldes d. e. paaklages. 3) Denne Overskrift er urigtig; efter Texten skulde 4) skill eller jeffuer dennem om, d. e. have de Trætte eller Tvist om. 1) til des, indtil. den være: Dm man trætter om Kjøbejerd. a) XL. Mart. G. & om. unde .... bunden. b) G. om. dat dar het lageheft. (11*) Første then) ther²) köfte laghhæft 3) a ukærth4) | minus, si ille, qui emit, poterit allegare tha ma han witnæ³) hin) igen ther saalde. æn scil them um7) innen thre winter. tha sters) thet at) thingswitnæ. ær10) æi thingswitne til tha worther hin nermeræ at witæ 11) ther saald. Cap. XLIII.12) Kaller noker man sec hauæ köft bathe syster loot 13) oc brotherns 14) oc ær hun umanneth15). oc met brother i fellegh. oc ær æi thingswitnæ til thet 16) nefnd war bate serlic tha weræ hin with logh ther saaldæ. at han salde ecki meræ en sin eghen loot. æn brester hanum logh bötæ in causa. legittimam prescripcionem trium annorum, quod tanto tempore fuerit a) in plena possessione b) absque querela, optinebit eam c) Set si contencio fit d) inter eos de dicta terra infra tres annos, tunc requirendum est testimonium de placito, et, si testimonium placiti non affuerit, tunc pocior est causa vendentis. XLIII. Si aliquis dixerit se habere e) terram fratris vel f) sororis. Si aliquis dixerit se emisse utramque g) terram tam fratris quam sororis, et ipsa non est maritata et in communitate cum fratre, et si testimonium placiti h) non affuerit, quod terra utriusque [non]i) fuerit k) nominata, tunc ille, qui vendidit, defendat se lege, quod non vendidit, nisi partem suam, set qui l) conuictus fuerit, 1) hin D. han G. uwræket.uylskæth oc ukerth P.

  • ) D. ad d. oc

7) a D. at G. 9) till 8) standær that ther thing witneær D. & om. ær... saald.-stand that til thingswitnæ G.-ær F. staar P. F. 10) G. F. E. H. T. om. ær saald, 2) R. om. ther köftæ. 3) thriggi winter hæfth D. G. 5) witæ D. F. T.-O. add. æi. ") hanum P. 11) wynne R. witnæ P. 12) A, inscrib. Of man kaller 13) iorth A, G. O. E. K, R. 1+) brothers R. D. A. F. 16) at R. D. at nafnæt A, F. saa ath P. sik haue köft bathe systærs oc brothers. 1) manneth oc æy i fælugh meth brother oc ær æi &c. D. G. a) fuerat B. G. b) C. add. eius. & om. cæt.-emisse tum terram C. G. que A. h) pro taciti B. G. c) A. B. C. G. om. eam. f) et A. quam C. G. i) B. A. C. G. om. non. d) sit A. C. g) B. C. G. om. utramque k) sit C. e) emisse B. - utrum- 1) si A. B. C. G. Bo g. meere eller mindre, oc haffuer den, der kiøbte tre Vinters Hæffd¹) derpaa ukiærdt til Tinge, da2) maa hand ey vinde hende igen, der solde. End vorder dem Trætte derom imellem, inden tre Vinter, da staar³) det paa Tingsvidne. Er en Tingsvidne til, da vorder den nærmer at vinde*), der solde. mach deyenne, de dat land gekofft hefft bewysen dat he yd dre yar an synen weren an rechter warynghe sunder clage beseten hefft, he schal des neten. Men kyuer se vnder lanck bynnen a) dren yaren so schal men ghan tho deme dyngh tughe. Is yd dat de dar nicht vmme tughet, so ys des rechtes beter de dat land vorkoft heft wan des anderen. 43. Om Mand falder sig at haffue kiobt baade Søsterens oc Broderens Jord). Kaller) Mand sig at haffue kiøbt baade Søsters Jord oc Broders, oc er hun umandit') oc met Broder i Fellig, oc er ey Tingsvidne til, at næffnd vaare baades) særlige: da verie) den ved Low, der solde, at hand solde icke meere end sin egen Laad. End brøster 10) hannem 43. Secht dar we dat he kofft hebbe des broders vnde der suster land. Secht dar we dat he gekofft hebbe beyde der suster land vnde des broders unde hefft de suster nenen man vnde ys myd deme broder an menschop vnde kan he des nicht bewysen myd den dynghluden, dat beyder land ghenomet wert, so mach he sick weren myd syneme rechte de dat land vorkofft heft b). Men wert he 1) tre Winters Hæffd; Sexten har: Lavhævd. 2) Da maa hand ei vinde hende igien der folgtes efter exten: da maa han (Kjøberen) føre Beviset imod hiin, der folgte. Anchers Bemærkning, at der i Texten, ligesom i Ghristian den 4des Udg., burde tilfeies æi efter han, uagtet dette ai mangler i de fleste og bedste Haandskrifter, er ugrundet; han har udentvivl antaget, at extens witne hin igen burde oversættes ved: vinde hende (Jerden) tilbage: men witna er ikke vinde (acquirere), hin er ikke Objektet, og igen betyder her ikke tilbage, men imod (hin igen). Det er ievrigt en Følge af den gamle Bevistheorie, at Oversættelsens Mening ikke afviger fra extens, naar man blot tager Hensyn til Resultatet. 3) da staaer det paa Zingsvidne, da maa Tingsvidne gjøre udslaget. 4) pinde ɔ obtinere causam ; Sertens witæ er egentlig at bevise, jvfr. Not. 2. 5) Denne Overskrift mangler i Texten, som her ikke har noget nyt Capitel. ") Kale ler Mand o. f. v., d. c. paastaaer nogen, at han har kjøbt o. s. v. 7) umandit, ugift. s) at næffnd vaare baade særlig, d. e. at det ved Salget særlig var angivet, at baade Søsterens og Broderens Jord solgtes. 9) da verie den ved Lov; efter Texten: da være den ved Lov, der solgte; d. e. Da er Sælgeren berettiget til med Eed at bevise. 10) brefter hannem Low; d. e. brester Beviset for ham. a) bonnen den 2. G. 3. b) . . add.: dat be man ein deel verkoft bet. Første thre mark. æn¹) syster halde e hennæ iorth) utæn of hennæ rættæ werie eth hun hauer 3) hennæ) sialf afhændæth. XLIV. (41.) Hura) men sculæ iorth wæriæ. Iorth) at weri) kumer ecki ant³) til en kynsnefnd. Skil bondæ with kirki um iorth oc gialder iorth meræ en) mark silfs at rætæ bywirthing 10) tha sculæ sannendmen 11) therum skilæ. æn gialder iort mark12) silfs eth minnæ oc hauer bonde 113) hæft. tha worther14) han with kynsnefnd. æn of iorth ær i kyrkiæns heft tha soluat tres marcas, et soror utatur terra sua a) nisi tutor eius vel ipsa personaliter alienauerit eam. XLIV. Qualiter b) terra debet defendi, si c) impetitur. Terra debet defendi per nominatos d) de consanguinitate, que e) dicitur kyns neffnd. Si ecclesia contenderit cum aliquo bondone de terra, et illa terra f) plus valet g) secundum consuetudinem ville hoc h) debent veridici suo discernere iuramento si i) plus valet quam marcha argenti. Set si terra k) valet 1) marcham argenti vel mynus, et bondo retinet eam in sua possessione, tunc ipse defendat m) eam per nominatos n) de consanguinitate et cognacione, quod dicitur kyns neffnd. Sed si terra sit in possessione ) oc P. 2) lot D. G. 3) siælf hauer that afhændeth D. ) D. E. H. ad d. math. Denne Linie hörer i A. til det foregaaende Cap. foregaaende Cap. begynder med denne Linie. til at wærye en &c. P. 0. 9) O. add. half. 13) F. O. add. sin. iorthen i P. 4) them R. 5) Hworleed P. Ligeledes i G. og O., hvor det 7) A. F. add. meth logh. 8) annet F. minnæ D.- annen 10) wirthing A. 11) sendhemen P. 12) half mark 14) wæræ bondæ &c. D. warther with logh math kynsnefnd F. b) Quomodo G. Qui non debet terra defendi. B. e) qui dicuntur C. f) B. G. om. terra, c) A. B. C. G. om. si imped) denominatos. A. g) C. ad d. quam marcham h) quam marcam argenti debent &c. B. G. i) B. C. G. om. si .... argenti. k) C. add. m) defendatur per &c. A. C. B. & G. om. eam. a) B. G. om. sua. titur. argenti. illa. 1) C. ad d. dimidiam. nominatos.... dicitur. n) A, B. C. om. Bo g. Low, bøde tre Marck, oc Softer beholder sin Laad: uden at hendis rette Verie, eller hun selff, haffuer den affhendt. 44. Huor¹) Mand skal Jord verie. Jord²) met at verie, kommer ev andit til, end Kiønsnæffn. End haffuer nogen Bonde Trætte met Kircke om Jord, oc gjælder Jord meere end en Marck Solff, aff³) rette Byes Vurdering, da skulle Sandemend derom skillie. End gielder Jord Marck Solff eller mindre, oc haffuer Bonde det i Hæffo, da vere+) hand ved Kiønsnæffn. End om Ford er i Kirckens Hæffd, da skulle Kirckeverie oc andre vorwunnen, so brift he III mark. Vnde de suster bruke eres ghudes ane ere rechten vormundere edder se fulven hebben a) vorkofft. 44. Wo men land schal weren, khuet dat dorp vnde dat bool. b) Dat Land schal men weren myd XII vrunden, dat is en kynsneuend; kiuet de kerke myd eneme bunden vmme land vnde is dat land better wan de sede des dorpes is, dat scholen de sandemen dat sint warsagen myd ereme rechte scheden oft yd mer wert sy wen ene marck suluers. Is dat land of ene marc fuluers wert ofte min vnde heft b) de bunde an siner besyttynge, so mach he syk weren myt syneme kynsneuende. Man hefft de kerke dat land yn erer befyttynghe, so scholen de vormundere vnde ander twelue )uor, e. c. hvorledes. Bevis end Kjønsnævningers Eed. 3) Jord met at verie o.f.v., d. e. til at forsvare Jore anvendes intet andet ³) aff rette Byes Vurdering, d. e. efter den Priis, hvori Zorder staae i ") da vere han ved Kiens Landsbyen, eller maaffee: hvortil de ere ansatte efter gammel Vurdering (Matrikel). næffn, d. c. da forsvare ban sig i Jordens Besiddelse med Kjonsnævninger. a) hebbent 2. b) Slutningen af denne Dverskrift synes at henhøre til det felgende Gapitel. c) . . ad d. fot. Første sculæ kirkiweri oc andre kirkimen¹) the bestæ. sua at the æræ tolf.2) sueræ hennæ ³) antigh iorth) til eth fra. Hauer bonde heft) iorth i sine heft fyrtiugh winter) were loghlöös). æn hauer kirki hafths) thretiugh winter i9) heft weræ 10) loghlöös¹1) for bonden of thet stooth 12) nkerth 13). XLV.*) Man ther segger15) at han hauer minnæ af bool en han16) a. han kumer alt 17) bool til reep. æn18) skil bol with annet tha kumer han aalh19) by til reep. ecclesie, et alterius non, tunc debent tutores ecclesie et alii meliores parochiani XII suo iuramento adiudicare eam ecclesie vel alicui alteri. Si aliquis habuerat terram XL annis in quieta possessione, debet eam absque omni lege tanquam iusto titulo possidere. Sed si ecclesia a) XXX annis habuerat b) in possessione absque querela, obtinebit eam c) terram absque omni lege. XLV. Si d) villa et bool discordant. Qui dixerit se minus habere de terra e) quam deberet, que f) terra dicitur bool, debet totum bool per legem patrie ad g) equitatem h) funiculi reducere. unum bool discordauerit cum alio i), tota villa reducenda est ad equitatem k) funiculi.

Sed si 1) sognemend P. 2). F. add. at, 3) hin R. A. G. om. hænnæ. ) hafft then iorth &c. R. hauet D. haft hennæ iorth &c. A. heft aa fyrtiu &c. G.-F. add. a. add, utæn kæræ. H. add. ukærth. P. add. iorth. 13) e uten kæræ G. 7) A. G. F. D. E. II. R. S. P. add. for kirki. ) D. om. i, 10) A. add. e. 11) angærlös G. 1) A. G. P. inscr. Of by æth bool skil a. 15) sighær F. &c. R. A. ræt, han &c. G. 17) ollæ D, al A. 18) D. om. æn ... reep. by G. og udelader det foregaaende han. 4) A. om. iorth. ') A. E. 0. 8) D. F. om. hafth.- 12) waræ utæn kæræ O, 16) hannum hör han 1) al F. P. alt R, adela) ecclesie A, b) fuerat B. A. C. G. e) A. B. C. G. add. que dicitur bool. h) equalitatem C. i) reliquo B. A. G. c) A. B. C. G. om. eam. f) A. B. C. G. om. que.... bool. k) equalitatem B. A. C. G. d) Om by eller bool skil a. B. G. g) B. G. add. equalitatem et. 30 g. Sognemend (de beste) saa at de ere tolff, suere hende Jorden enten til eller fra. Haffuer Bonden haffdt Jorden i XL Nar i Hæffd, da¹) være lowløs for Kircken. End haffuer Kircken hafft Jorden XXX Vinter i Hæffd, være lowløs, om det stod ukiærd. erlike bunden dat land der kerken to delen edder dem bunden. Hefft dar we land beseten myd vrede vertych yar, dat schal he befitten vnde beholden sunder alle recht. Hefft yd ok de kerke XXX yar befetten a) se beholt dat ock sunder recht. 45. Om By eller Boel skill²) at. 45. Den Mand der siger sig at haffue mindre aff Secht dar we, dat he myn hebbe van deme Jord, som kaldis Boel, end hannem bør, hand³) kommer alt Boel til Reebs. End skil Boel ved andet, da kommer hand all Marck til Reebs. lande, dat dar bool heth, wan he hebben schal, de schal dat gantse bool myd rechte synes vaders driuen to lykene myd deme repe. Kyuet ock en bool myd deme anderen, so schal men dat ganze dorp dryuen to delynghe des repes b). 1) da være lovløs for Kirken d. e. da behøver han ikke at give Lov, eller med andre Ord: da er han kraveslo 2) still at, tvister, har Trætte. for Stirken. at hele Bolet skal opmaales ved Rebning. 3) band kommer alt Boel til Reebs, han kan paaftaae, a) . G. ad d. sonder Klagbe. b) . ad d. iffet dat se snc da nicht auer verglicet. (12) XLVI. (42.) din ser Um ornummæ. *) 90 Første Er ornum i by. tha scal hun¹) af areld weræ. o (oc) sua særmært 2) sum af areld hauer weret antigh³) meth gryft et meth steen et4) meth stapæls). hun) repes æi with by 7) forthi at hun³) skærther) aal10) by. æn worther skyalneth a huat helder thet ær ornum et11) een12) deld. of thet ligger ubygd 13) witæ 14) hin ther i heft hauer. meth nefnd i kyn at thet ær hans ornum oc aa æi at skiftes til by. En ær thet ei een mært 15) meth steen et16) meth stapel17) gangæ18) meth reep19). XLVI. De a) quodam optimo in villa, quod dicitur ornum. dicuntur Si aliqua terra, que vocatur ornum, situm b) sit in villa, debet esse ex antiquo et specialiter significata c) cum lapidibus vel fossatis d) vel statuis, que stapell, non mensuratur ad equalitatem ville, quia diminuit de tota villa. Sed si contencio sit, utrum illud sit e) or num vel una pars terre f), que dicitur deld, si iacet in villa, ille debet scire per nominatos in cognacione g), qui est in possessione, quod sit eius ornum, et non tenetur mutari ad villam. Sed si non est h) specialiter signatum i) lapidibus fossis k) et stapel, distribuatur per funiculum.

") I Haandskr. staaer ornimmæ, hvilket dog udentvivl er en Skrivfeil, hvorfor ogsaa Ancher har ladet trykke: ornummæ; de fleste Haandskrifter, og deriblandt F., have ornum. D. ¹) that &c. R. 2) sær mærkt A. F. G. H. O. P. R. A. E. R. om. sum... weret. 4) R. om. et... stapel. 3) that D. 18) tha ganges ther til meth rep R. 3) met stock, meth 5) staula D. staplæ G. F. 6) that D. 7) athælby O. 9) skether R. skæther ollæ mæn, æn &c. D. 10) al A. E. F. II. O. 11) aller F. P. ællær annen delæiorth O. 12) D. A. E. F. om. een.-eet G. annen T. 13) i bygd A. E. F. O. 14) witne A. D. E. F.O.R.. 15) mærk R. G. enmærct F. 16) oc staple D. staple F. 17) H. P. add. eller gryfft. O. add. tha. 9) P. add. som annen byiorth. a) Om Ornum er i by B. G. De illo, quod vocatur ornum in villa C. B. A. C. G. d) fossis B. C. G. add. qui dicuntur kynsneffnd. e) B. om. sit. h) sit A. B. G. b) sit a B. C. G. c) signata g) A, B, C. G. k) fossatis A. f) B. A. C. G. om. terre. i) B. A. add. cum. Bo g. 46. Om Ornum i By. GEN46. Ban deme lande dat dar het ornum. Er Ornum i By, da skal hun være aff Arild, Land, dat dar heth ornum, dat dar licht in deme oc sær merckt met Steen, eller met Stabel, eller met Grifft¹); hun rebis en ved²) By, fordi³) at hun sferter all By. End vorder Skelnit eller Trætte paa, huad heller det er Ornum eller Endeel+) om det ligger ubygd, vides) den det i Hæffd haffuer, met Næffn i Kion, at det er hans Ornum, oc bør eŋ at stifftes til By. End er det en merckt met Steen, eller Stabel, eller Grifft, da gange det under Reeb. dorpe, dat schal wesen van oldynghes vnde sunderghes ghetekent myd stenen edder myd grauen ofte stapelen, unde dat schal nicht ghebelet werden myd deme repe wente yd a) ghescheden van deme ganzen dorpe. Is dar of kyff vmme, wer b) yd sy ornum ofte land, dat dar delt heth, so schal c) de yo mid synen vrunden weren de yd besyd, dat yd sin ornum sy vnde nicht plychtich sy to delende mit deme dorpe. Men is yd nicht sundergen tekent also hije vorschreuen is, so dele men yd mit deme repe. 1) Grifft, Grøvt. 2) ved By, tilligemed Byens Jorder. fordi den ikke regnes med til Byen (egentlig: fordi den fragaaerskorter Byen). 5) vide, bevise. ³) fordi at bun sferter all B9,

  • ) en Deel, nemlig af Bymarken.

bbs avelly G a) ibt is X. G. 3. b) offt G. e) mag G, (12") XLVII. (43.) 92 Første Of thorps mark skil with athælby¹). ET thorp görth ut a mark oc ær alt een 2) aker skift eth³) æng oc skil them um huat til thorp hör4) oc huat til athelby. tha scula the wite") ther i athelby bo. thykki them oc ther i athelby bo at thet thorp stær them til menæ 6) oc til scata tha mughe the kalle them after geen of then skathæ ær) uthollics). wilæe the aæi after faræ. tha scula) legæ laughdagh af10) thingi them11) til after at faræ. Sithe the efter at the æræ laghlic upkrafth 12) oc updelt. liggi kunungs rætta 13) with. tho af14) the haue thrigi winthers heft a theræ byggi 15) ukerth a16) thingi. tha muga men17). æi updele. XLVII. Si a) torpp : minor villa discordat cum integra villa. Si aliqua parua villa edificata sit in marck et si una sit distribucio agrorum et pratorum et cadit ad mayorem villam, que vocatur a thelby, et si postea contencio oriatur, quid pertineat ad villulam b), que dicitur thorp, et quid ad mayorem villam, que dicitur a thelby, hoc debent scire, qui morantur in maiori villa. Et c) videtur illis, quod aliquod dampnum incurrant d) propter illam paruam villam, que dicitur thorp, possunt eos reuocare ad communem villam, si dampnum illud e) sit intolerabile. Et si noluerint redire, prefigatur f) eis terminus de placito, quod redeant. Et si ultra id residerint g), soluant regi XL h) marchas. Tamen si habitauerint ibi tribus annis absque i) querela in placito pronunciata, non possunt de iure reuocari. 1) athælmark F. 2) G. om. een. næ A. E. F. H, O.-A. G. add. that. them. $) utholend A. E. D. O. aftær D. 12) D. R. A. G. om, upkrafth oc. 15) bygd D. 16) R. om. a thingi. a) A. om. torpp. b) villam B. G. f) prefigi debet B. A. C. G. 3) oc R. D. A, G.

  • ) hörær A. E. F. H. O.

) R. D. A. G. F. O. P. om. menæ ... til. 2) A. D. E. F. G. R. add. mæn. 13) ræt D. A. G. F. 5) wit-

  • ) A. G. add.

10) a. A. 11) at farz 14) at R. om. G. of F. 17) D. A. G. F. add. them. - the ai updeles O. Si parva villa contendit cum majori B. G. Si thorp discordaverit cum villa C. c) B. A. C, G. add. si. d) incurrit B. incurrat G. e) A, om, illud. g) resideant B. C. G. ' h) jus suum B. G. i) sine B. C. G. Bo G. 47. Om Torps Marck skil ved Adelby. Er Torp giort ude paa Marcken, oc er alt en Ager stifft, oc¹) Eng stifft, oc skil dem om, huad til Torp hør, oc huad til Adelby, da skulle de vide, der i Adelby bo: Tyckis dem. i Adelby bo, at det Torp staar dem til Skade, da mue de kalde dem effter igien, om den Skade er dem utaallig. End ville de ey effterfare, da skal mand legge dem Laugdag for paa Tinge, effter at fare. Sidde de effter, at de ere lowlige opkraffde oc opdeelte, ligge 2) Kongens Net ved: Dog om de haffue tre Vinters Hæffd paa deris Bygge, ukiærd paa Tinge, da maa mand dem ey opdeele. 47. Kyuet dat lutike dorp myd deme groten. Is dar eyn cleyne dorp gebuwet an dat veld vnde is dar eyn schedinge des ackers vnde der wysch unde veld yd an dat grote dorp, so a) werdet se kyuende wes hore to deme lutken dorpe vnde wes to deme groten, so schollen de an deme groten dorpe fynt b) feggen vnde dat scheden; unde duncfet en, dat se vndrechliken schaden nemen van deme klenen dorpe, so mogen se dat wedder ropen tho den menen dorpen, vnde wyllen se dar nicht wedder in, so schal men en eynen dynghdach kundigen, dat se bynnen der tijd in komen. Sittet se dar en bonen, so breken se XL mark an den konynck. Sunder hebben se dar ghewonet dre yar funder claghe vnde is ghekundiget oppe deme dynghe. so en mach men se myd rechte dar nicht van dryuen. A) oc Eng : eller Eng, ifølge Texten. Kongen. 2) ligge Kongens Næt ved, b. c. ba skulle de give Beder til mel at A new (o a) unde X. G. b) dat seggen G. daughteh mo Ak ado do XLVIII. (44.) Of) man byggær i wang. 94 Forste Hva sum sættes i wang fra athelby tho at han2) bygger³) a sint eghet tha scal han4) a sint eghet kuma sec til forta oc fæganga all) egher skathelöst elder flytæ6) up til by. XLVIII. Si a) aliquis habitauerit in wangh. Quicunque extra communem villam habitauerit in wangh, licet in terra propria habitauerit, tamen b) vel debet in terra propria habere introitum et exitum ad fortha et fægangh absque omni dispendio, vel redire ad villam communem.

XLIX. (45.) Um rep a iorth. Reep ma henge') man forseghæ as) by. hua sum a kaller. hua sum (wil)9) witæ sec til10) stuf¹1) eth12) serköp i noker deld ath by late tho reep gange. oc haue tho XLIX. De c) funiculo et de terra distribuendo d). Nullus potest alteri negare distribucionem funiculi nec renunciare, si aliquis pecierit et voluerit scire suum stuuff e) et suam specialem empcionem in aliqua parte, que dicitur deeld, vel villa; tunc f) debet admitti funiculus, et habeat quilibet, quan- 1) Af mæn sættes i wang D. A.G.F. add. antigh. 2) D. add. sitær oc. 3) boor R.

  • ) A. F. G. D.O.

) D. F. O. add. after. A.

  • ) annan thær i by boor huo &c. D. 9) A.

11) scugh (stugh?) R, stuuph G. 1.2) ær D. 5) allæ A. D. E. H. P. swa at allæ egher ær skathælöst F. 7) engi R. D. A. G. 1. 10) F. om. til. E, G, H. R, add, æftær geen. D. G. F. E. H. P. R. add. wil. a) Om man setthes i wangh G. C. Om reeb oc iordh B. G. e) skyft C. b) B. G. om. tamen vel. A. C. om. tamen. c) De funiculo terre d) A. om. distribuendo, f) B. A. C. G. add. potest et, 48. Om Nogen settisi) i Vong. 30 g. Hvo som settis i Vong fra Adelby, endog at hand bygger paa sit egit, da skal hand enten paa) fit egit komme sig til Forthe oc Fægang, alle Eyere skadeløst, eller flytte til Adelby igien. 48. Wonet dar we buten deme menen Dorpe. Monet dar we buten deme menen dorpe yn deme wangh, allene dat he vp syneme egen lande wonet, so schal he vp ſeneme egen lande hebben ingank vnde vthganck tho weyden vnde tho wysschen sunder yenige hyndernisse edder he schal wedder varen in dat mene dorp. 49. Om Reeb paa Jord. Reeb³) maa ingen Mand forsige paa By, huo som paakalder. Huo4) som vil vide sig til Stuff eller Særkiøb i nogen Deel eller By, lade da Reeb gange, oc haffue da saa megit 49. Van deme solrepe. Nen man mach deme anderen wegeren de de lynghe des repes offte dar we ene esschet vnde wyl wetten sun stuff landes vnde synen kop sunderges in eneme deel landes, dat dar heth deeld, ofte dat dorp mach vnde schal altomale a) to delinghe des repes, unde en islick neme alse b) he van rechte Marken. ¹) Dm nogen settis i Bong, dersom nogen nedsætter sig i Bangen, flytter ud fra Landsbyen og bygger paa

  • ) paa sit Egit komme sig til Forthe og Fægang, staffe fig Fortog og Fægang af sin egen Jord.

3) Reeb maa ingen Mand forsige o. s. v., ingen maa modsætte sig, at Byens Marker rebes, naar nogen derpaa gjer Fordring. *) Huo som vil vide sig til Stuff o. f. v., boo, som gjør Paastand paa at have Stuf eller Særkieb i nogen Bymark eller i By. a) gan to 2. G. T. b) alfe vele alse A. G. Første sua myket ense¹) han hafthe 2) ther han fec enik 3) köp of+) eth stuf.") elder hans forelder. oe skærthe engi man uten") hin ther skyldugh ær skerth) at haue thet ær hin ther salde. Man ær e nermer at witæ 8) sec til reep. æn hin ther hanum wil witæ fra. L. (46.) Huræ men sculæ delæ⁹) til reep. Hva sum sec wil delæ til ræep. han scal fyrst keræ a thingi10) at han hauer uiafneth af hans egher 11) oc minna en han¹²) a oc bethes iafneth meth reep tha nefnes hanum thing for oc13) hans delemen.14) thet 15) nestæ efter ær of han siter innen herrith. Siter man16) uten bæriz tha tum tenetur vel quantum habuerat antecessor suus, et in nullo diminuat terram alterius, nisi illius, qui tenetur habere diminucionem, que a) dicitur skar the b), hoc est: ille, qui vendidit. Vox cuiuslibet adiudicantis se ad distribucionem funiculi pocior est, quam illius, qui eum noluerit c) adiudicare. L. Qualiter d) quis litigare debet, ut funiculum distribucionis sorciatur. Quicunque voluerit se reduci per legem et contencionem ad equalitatem funiculi e), primo debet conqueri in placito, quod inequalitatem habet, de suis compossessoribus, et minus de terra, quam tenetur, et petat equalitatem cum funiculo; tunc prenominabitur sibi et aduersario suo proximum f) placitum, quod sequitur, si aduersarius suus habitauerit intra hæreth. 1) sum R, D. A. G. 2) R. om. hafthe enkööp af O. særköp af eth D. *) A. P. G. om. of.

  • ) skathe R. D. skarth A. F. skiærth P.

han. 3) ænke A. E. F. G. H. R. engæ S. ænkie P. thet af F.O. 5) scuf R. 8) witnæ A. O. R. 9) D. A. sik. 12) hanum burdhe at haffue P. 13) af A. 15) that thing thær ær næst ættær af han &c. D. G. 16) han D. 11) eghen D. R. naburæ O. eygere P. A. G. P. ") meræ æn hin &c. D. 10) a et thing F. 14) deleman a) hoc C. b) skerth B. G. liter consequenda est distribucio funiculi C. f) C. om. proximum. c) voluerit B, G. d) Hur man scal dele sig til rebs B. G. Quae) A. B. C. G. add. hoc est hwo sum sik wil dela til reps. 30 J. som hand haffde, der¹) hand fick aff, enten Kieb eller Stuff, eller hans Forældre, oc sfierte ingen Mand, uden den der skyldig er at skiertis, det er, den der solde. Mand er oc²) nærmere at vide sig til Reebs, end den der hannem vil vinde fra. hebben schal offte alse syne vorvaren hadden, unde me schal nummendes land vormynren ane des de van recht myn hebben schal a) de dar is en scharff, dat ys de syn land vorkofft hefft, vnde de fick delet to deme repe, des is syn sacke rechter wan des de fick dar nicht tho delen wyl. 50. Huorledis Mand skal dele til Reebs. Hvo som sig vil dele til Reebs, hand skal først kiære paa Tinge, at hand³) er brøstholden, eller haffuer Uieffnit aff hans Metevere, oc mindre end hannem bør, oc begiere Jeffnit met Reeb, da nasfnis hannem oc hans Delemand), eller Genpart, Ting for, det er, det Ting der næst effter er, om hand sidder inden Herrit: end sidder hand uden Herrit, da 50. Wo ene schal kyuen dat he wynne den solrep. De dar wyl wynnen den deelrep b) de schal claghen vppe deme dynge, dat he nicht licken hefft iegen synen naburen vnde myn van lande wan em bort, vnde schal bidden vmme den repp. Is denne dat syn weddersate wonet bynnen deme herethe, so schal men ene nomen c) en dyngh 1) der hand fick aff o. f. v. Den Gang han eller hans Forældre fit i Bymarken enten Særkieb eller Stuf, og hvad der saaledes tilkommer ham, skal ikke storte (ikke fradrages) nogen andens Andeel i Bymarken end Sælgerens. 3) Mand er oc nærmere at vide sig til Neebs o. s. v., d. e. man er altid (i Oversættelsen staaer oc iftedetfor Textens e, altid) mere berettiget til at paastane end til at nægte Rebning. 3) at hand er brøstholden; disse Drd mangle i Texten.

  • ) Delemand, Wederpart; Genpart er tilføjet som en Forklaring.

a) offte alse syne vorvaren hadden T. b) fetreep 2. c) N. G. 2. ad d. dat neghefte ding, dat he darts Fame, wanet in dem herethe so schal em nomen. (13) repe 98 Første legges hanum) half maneth thing2) foræ. hin ther kerer 3) han scal stafnæ hin ther for sak ær fem netter for thing meth tua men at hans hus). Sua scule³) oc witnæ a thingi at han war laulic stefnd6). kume the til suara) thers) stefnd waræ. tha legges them) femtæ10) dagh for af thingi at then iorth11) them skil um. Thinghöring gothe oc sannæ men sculæ nefnes til öuer12) at weræ. oe at witæ 13) of hin ther for saak er biuther14) the ræt 15). sculæ sithen16) seghe a thingi huat görth er a lauldagh. æfter theræ witnæ sculæ men17) mælæ reep 18) anthig of 19) therf. oc20) döme thet at standæ ther thinghöringh war samsat um. kumer hins for- Sed si a) habitauerit extra hæreth, tunc prenunciabitur b) ei placitum ad dimidium mensem et alter, quic) conqueritur, faciat eum citari ad domicilium suum cum duobus viris quinque diebus ante placitum et illi debent hoc testificari in placito, quod fuit legittime citatus. Si d) comparuerint e), qui citati fuerunt f), prefigetur eis terminus s. g) dies quintus, de placito, ut terra h), de qua lis est orta, per funiculum distribuatur. Insuper nominanturi) de plaçito boni et veraces, qui in die illo presenciam suam adhibeant k), et sciant, si reus et incausatus 1) iusticiam exhibeat m), et illi debent pronunciare in placito, quod factum fuit in die illo, et secundum testimonium eorum debet promulgari n) iudicium velo) ad distribucionem funiculi, si necesse fuerit, vel hoc iudicare ratum et firmum totum,p) quo nominati de q) placito concordabant. Si impedide

¹) um F. 6) stæuand O. D. E. 2) dag P. daghæ G. K. 14) biythes R. tigh. 3) sæktær O. 8) F. om. 7) suars O. P. 11) R. D. A. G. add. ther. 3) P. add. eller ey. 4) husæ F. ther.... ware. 12) ywær O. E. H. 16) R. D. A. G. P. om. sithen. 5) D. A. G. F. O. P. R. add. the. 2) hanum G. 10) fæmtæn 1) witne D. wide oc witne P. 1) F. II. A. E. ad d. an- F. A. E. II ant reep til mæle 20) æth A. O. ællær 18) anthig reep til af thærf ældær döma &c. D. P. rep til of tharf &c. of wither thörf æth döma &c. O. 19) til eth fra ath thet doom ath stande &c. R. F. G. D. si B. G. a) A. add. ipse. b) prenominabitur B. A. C. G. e) apparuerint B. G. h) A. B. C. G. add. illa. i) nominentur B. G. m) adhibeat B. G. n) prouulgari A. o) B. om, vel. c) B. A. C. G. om. qui conqueritur. f) fuerant C. B. G. d) Sed g) A. B. C. G. om. s. (scil. aut sive). k) adhibebunt B. 1) causatus A. B. C. G. p) B. A. C. G. om, totum. q) in B. 30 g. leggis hannem halff Maanik Dag¹) for; den der kiærer, hand skal steffne den, der for Sagen er, fem Nætter førend Ting holdis, met to Mend for?) hans Brofiæl, saa skulle de oc vidne paa Tinge, at hand vaar lowlig steffnd; komme de til Svar, der steffnde vaare, da leggis dem for paa Tinge, den femtende³) Dag dereffter at rebe den Jord, som dennem skil om. Gode Tinghørere og Sandemend+) skulle tilnæffnis offuer at være, oc vidne, om den, der for Sagen er, tilbiuder Ret. De skulles) sige paa Tinge hvad giort vaar paa Lagdag, oc effter deris Vidne skal mand enten mæle Reeb til, om det giøris behoff, eller dømme det at stande, det Tinghøringe vaar samsette) om. End kommer hans Forfald, der sictet er, ouer enen haluen manen a), unde de ander schal ene laden latin myd twen mannen vyff daghe vmme tho syneme hus. Unde dat scholen se tughen vppe dem dynghe dat he rechte laden ys. Komen se denne alse se gheladen syn, so schal men ene leggen enen dach ouer vyff dagen na deme dynghe, dat men dat land myd deme repe dele. Bortmeer schal men dar b) bederue lude de denne des dags hes dar by syn vnde seen, dat ene beyden recht sche, unde de scholen kundyghen vppe deme dynghe wat dar gheschen is, unde na ereme tughe so schal men kundyghen dat recht offte de delynghe des res pes, deyt des noth, offte dat vast to holdende vnde tho delende dar de ane vp en komen de dar tho ghenomet werden oppe deme dynghe. Kumpt dar ok hyndernisse tho vnde c) dat he fuluen nicht tho 1) halff Maanitz Dag, halv Maaneds Frist; efter Texten: halv Maaneds Ting o: Ting, som holdes efter en hale Maaneds Forløb. 2) for hans Brofiel, paa hans Bopæl, ved hans Huus. 3) den femtende Dag;

  • ) Sandemend; efter erten: sanddrue, troværdige Mænd.

efter Texten og næsten alle Haandskrifter: den femte Dag. 5) Serten tilfeier: siden. 6) samsette, enige. a) mante. G. b) dartho nomen erlice X. G. c) also N. G. 3. (13*) Første fall) ther sectheth er a withermals thing. oc æi han sialf tha næfnæs hanum ant?) thing for. æn lenger en a thrithi thing ma ei forfall mötæ 3). uten han ligger sua isyukesengi at han ma ei kuma. elder4) i kunungz sysel æth forboth) eth i pelgrimz færth) utenlanz. ælder han er kallet til hörer) skials) æth for hörer") warneth 10). æth weri sin iorth of¹1) hans rettæ laughdagh ær. thessæ ær lauhe 12) forfall i alle dele. En of man taker with genmal a thingi tha mugæ tho13) allæ 14) forfal mene laughdagh15) uten pilgrims færth ene16). æn taker allæ egher with¹7) reep a thingi tha ma18) ei en man eth tua thet menæ. mentum rei ita a) venerit in placito allocutorio b), quod dicitur wethermols thing, et ipse personaliter non comparuerit, tunc prenominatur ei aliud placitum. Sed ultra tercium c) non potest aliquis excusari per impedimentum, nisi sit adeo infirmus, quod non possit venire vel in negocio regis vel in samnath, quod dicitur for both d), vel in peregrinacione extra terram, vel si nominatus e) sit ad superius iudicium, vel si deberet tueri terram suam f), si dies ille esset tercius g) terminus suus, qui vocatur laghdag. Ista sunt impedimenta valida h). Sed si aliquis dixerit, se comparere velle illo die, tunc nullum impedimentum potest eum excusare, nisi infirmitas et peregrinacio. Si omnes compossessores acceptauerint funiculum in placito, postea h) nec unus nec duo possunt impedire. 1) R. add. a. s) farboth D. F. E. S. 2) annat F. O. P. 6) R. add, eth. houghræ F, höghræ O. höghar A, H. hörre S, 3) mötes R. A. P. 4) æth han ær i &c. D. 7) hygher R. & sic in seq. höghær A. G. et sic in seq. 8) skell P, 2) höwær D. höwgræ F. höygere P. 10) worthneth R. worthnath en at wæri &c. D. worthend A. worneth P worthnet ællær skulde wærie &c. G. 11) oc R. aa retta lagdag P. et om. ær. fald hielpe uten &c. K. 16) R, add. oc siygadom. 1) rætthe P. 13) R. add. ey. - hannum enghen for-

    • ) D. O. add. thæsse.

15) F. om, laugdagh & add. ther saght ær, 17) at R. 18) R. A, D, G. P. add. sithen. - sithen ma thet æy &c. F. both G. a) B. A. C. G. om. ita... e) vocatus B, A. C. G. i) B. G. om, postea. b) B. A. C. G. om. allocutorio. B. G. om, suam. c) B. add. placitum, g) certus B. A, C. d) farh) legittima B. G. 30 g. paa Vedermaals Ting, oc ey hand selff, da næffnis hannem andit Ting for. Men lenger end tredie Ting maa ey Forfald gielde¹), uden hand ligger paa sin Siugeseng, saa hand icke kand komme, eller er udi Kongens Syssel oc Forbud) eller i Pilegrimsfærd uden Lands, eller hand er kaldet til høyre Dom³), eller skal verie sin Jord, om det vaar hans rette Lagdag. Disse ere alle Lauge-Forfald i alle Dele*). End om Mand tager ved Genmaals) paa Tinge, da) maa hannem ingen Forfald hielpe, uden Siugdom) oc Pilegrimsgang allene. Tager alle Eyere ved Reeb paa Tinge, da maa ey en Mand eller to det siden formene. dynghe en kumpt, so nome me em en ander dyngh Men auer dat drudde dyng mach me ene nicht vntschuldyghen, ane he sy also franck, dat he nicht komen kan, offte dat he an des konnynghes denste sy offte vorboth offte pelegrymmeswyse gheyt a) vth deme lande, offte he to hogeren rychten las den sy, edder he syn land schal weren vnde syn rechte lachdach were: myd dussen stucken mach he sick vntschuldygen. Sunder secht en, dat he des daghes wylle vorkomen, so en mach he sick nicht vntschuldighen mer myd krankheyt vnde myd bedevart. Is yd ok dat alle buer annamen den repp vppe deme dynghe, darna mach yd noch en noch twe hynderen edder weren. 3) Texten tilføjer, som det synes, pleona-- 1) gielde; efter Texten mede. 2) Forbud; iTexten bor udentvivl de Haandskrifter felges, som læse: farboth (iffe forboth) d. e. Leding, Udbud; jvfr. den latinske Oversættelse. ftist: æth for hörer warneth, eller til højere Forsvar. 4) Laugeforfald i alle Dele, lovligt Forfald i alle Rettergangssager. 5) tager ved Genmaal, tager til Gjenmæle. ) Da maa hannem ingen Forfald bjelpe o. s. v.; efter Texten derimod: da maa dog alle Forfald forhindre Lavdag, undtagen Pillegrimsfærd allene; eller med andre Drd: uagtet man har taget til Gjenmæle i Sagen og Lavdag er berammet, skulle dog alle sædvanlige Forfald komme i Betragtning, undtagen Pillegrimsrejse, udentvivl fordi denne kunde udsættes; jvfr. 2. II. 110. mangler i Texten. 1) uden Singdom; a) sa gahn T. G. LI. (47.) 102 Første At ængi man ma forta byggiæ. Engi man ma byggi a¹) forta. forthi at forta er alle menz hua?) sum egher ær i by. huræ³) myket han hauer i by han ma e) kalle a forta af ennen man hauer thet³) minket) eth nökt). Alle toft i by er sculas) haue forta. bathe gamla toft oc suorne toft. (thet ær sworæn toftæ)") of 10) men take allæ en deld11) oc göre hin¹) til tofte ther fyre 13) war akerland14) tho suo at af15) then same16) suorne deld göres 17) forte. huaræ sum men bo uten athelby. the 18) scule them fortæ af there eghet göre 19) ær alle men flit 20) fra athelby. oc siter en21) efter with 22) tha er han nermer at calle them after en the hanum 23) bort LI. Quod a) nullus potest fortam publicam b) inhabitare. Nullus potest forta a c) occupare, quia communis est omnium. Quicunque compossessorum d) est in villa, quantumcunque habet, semper debet conqueri de fortaa et potest, si aliquis illam diminuerit. Omnes fundi, qui in villa sunt, tam antiqui quam ex nouo iurati, debent habere fortaa e). Illi sunt fundi iurati, qui prius fuerunt agherland et nunc per iuramentum facti sunt fundi, sic tamen, quod de illa parte f) iurata, que dicitur deeld g), exponatur forta a. Quicunque habitauerit extra communem villam, debet in propriis venire ad fortaa h), Et i) si omnes transtulerint se de k) villa communi, excepto l) solo m) homine, tunc ipse potest eos cum mayori racione reuocare ad communem villam, quam ip- 1) D. A. G. P. om. a. D. om. e. 2) ther i by bo han ma &c. R. 5) hinne D. hennæ F. 3) D. om. huræ... by.

  • ) ey R.

6) minsket A. D. G. F. R. O. H. E. P. 7) nokte E. rögt K. nöht P. (Anher har i vort Haandskrift urigtigen læst nöht). 3) Ancher har urigtigt læst skifte. 9) De Ord thet ær swæræn tofta mangle i vort Haandskr., men findes i de fleste, og fordres af Meningen. 10) R. A. G. om. of.... tofte. 11) deld af fortha ok göre then deld til tofte. æth thet thær fyrræ war a- 13) förre F. forne P. 15) om. A. 16) D.G, om. 19) fa F. A. G. P. R. fange H. O 23) P. add. wille haffue. kærland, tha skule men tho swa göre &c. O. 14) delth A. R. & add, och giorth henne tyl toft ther fyrræ war akerland. 17) R. D. A. G. F. P. ad d. oc, 20) flytta D. G. flyt A. same. 12) hænnæ D. F. then deld O. 21) ænnæn E. 18) tha skule the O. 22) D. O. K. P. om. with, a) Enghen man mo bygge a forthe. B. G. d) possessorum B. G. tam B. A. C. G. Ice A, b) fortam A, B. C. G. m) uno A. C. om. quod. e) fortam B. A. C. G. i) A. om. et. b) A. C. om. publicam. f) A. C. G. add. terre. k) ad communem villam A c) ferg) de- 1) B. G. add uno. 51. Ingen Mand maa Forthe bygge. 103 Bo g. Ingen) Mand maa Forthe bygge, fordi at Forthe er alle Mands. Hvo som Eyere er i By, hvor megit som hand haffuer i By, maa) hand jo kalde paa Forthe, om nogen Mand haffuer det mindsket eller forkrenckit. Alle Toffter i By ere, skulle haffue Forthe, baade gamle Toffte oc soorne Toffte. Det er soorne Toffte, om alle Eyere i By tage en Deel, der ligger i By ubygd, oc giør til Tofft, der før vaar Agerland, dog saa, at aff den samme soorne Deel gioris ocsaa Forthe. Huor som mand boer uden Adelby, de skulle aff deris egit fange dem selff Forthe. End er alle Eyere fløtte fra Adelby, oc sidder en effter, da er hand nærmere at kalde dem effter 51. Wonet dar we an der menen weyde. Nen man mach bekummeren de menen weyde, dat dar forte heth, wente se ys mene allen buren yn deme dorpe wo luttick he hefft yo schal he vnde mach wol claghen dar vmme. Alle grunde edder vurde, beyde oldynghes vnde nyes ghefworen, scho len hebben de vorsprokene weyde. Dat synt swarne grunde de ere hebben wesen acker land vnde synt to grunde sworen, also dat van deme lande dat dar delb ys wirde de forte vth ghelecht. We dar elecht. We wonet buten deme menen dorpe, de schal vp syne me egenen a) komen to de forte. Were of dat alle de buer weren b) vth deme menen dorpe ane ene man, so mach he se myd groter redelicheyt vnde 1) Ingen Mand maa Forthe bygge, ingen maa opføre nogen Brguing paa Fortog, d. c. Fægang. 2) maa han jo kalde paa Fortog, er han altid berettiget til at gjere Fordring paa Forteg. a) . add. lande. b) veren Y. G. 3. Første uten han thraær) oc²) thol aflengi³) thet er thre winter ukerth). Öthes all) by tha skiftes thet ther forta war) sua sum ant) iorth til bys 8) oc til bols"). LII. (48.) Hura) tolf æghær sculæ swæræ. Melle tofte oc forta11) melle tofte oc akerland melle12) scogh oc akerland oc13) deld imelle14) oc alle uphof oc¹5) kunungs hærstrætæ scule tolf egher meth there eeth göre 16) oc witæ. ær ei tolf men i then by tha scule men take i then by them er nest. e¹7) til tolf er. huat sum the tolf sweræ laulic18) tilkrafth oc a rettæ 19) laughdagh af thingi lauth20) thet scal si eum ad se, nisi ipse querimoniam de eis Si denon mouerit a) infra tres annos. uastata fuerit villa communis, tunc diuidatur b) illa terra, que prius fuerit c) fortaa, sicut alia terra, tam ad villam quam ad bool. LII. De d) quo debent jurare XII compossessores.

Inter fundum et fortaa e), inter fundum et agherland, inter siluam et agherland, et inter partes, que dicuntur deeld, et inter omnia principia, etf) strata regis, que vocantur konings herstraethæ, debent [iurare] g) XII compossessores suo scire h) iuramento, et si in villa non sunt', XII recipiantur i) de villa proxima tot, donec X11 fiant. Sed k) quidquid illi XII, legittime ad illud vocati, iurauerint in recto termino, de 1) thigher A. D. F. G. E. H. O. R. S. forthier P. Ancher har her i Haandskriftet urigtigen læst thræær. 2) D. om. oc thol. 3) of lengi A, F. omlenge G. forlenge P. oc ukerth P. 5) athelby R. G. imelle alle uphoof Ó. - ) R. add. fyrre P. add. forre. 11) F. add. oc. uilsket 4) O. add. a thingi. 7) annen F. *) hus R. by 12) R. om, melle... akerland. D. F. O. 2) bool D. F. O. 10) Huara um D. F. P. 13) skale tolf egher skili oc deld i malle oc alle uphoof oc kunungs herstrætæ &c. A. 14) F, add, toft. - 15) D. add. um. 16) swæræ, æer &c, R.-D. F. G. P. om. göra oc. 17) e 13) D. add. ær. - ther logligh ære tilkraffde P. 19) then laugdagh ther them er 20) göre R. G. F. gör A. til at tolf æræ F. laugh af thingi O, a) moueret B. G. swerie B. G. b) diuiditur B. C. G, e) fortam A, B. C. G. c) fuit A. B. C. G. d) Hworom XII egher sculle h) A. om. scire. f) de A. i) recipiant B. G. recipiat C. B. C. G. ad d. de. k) et quid B. G. g) B. A. C. G. o m, iurare, Bo g. - igien, end de hannem bort, uden hand taal oc tier forlenge, det er tre Vinter ukiærd. dis Adelby¹), da stifftis det før vaar Forthe, som anden Jord, til By oc til Boel. rechte wedder tho dorpe laden wan fe ene mogen to sick. Ane yd were dat he bynnen dren iaren ne ouer se claget hadde. Wert dat grote a) vorstoret, so schal me dat land, dat dar vore forte was, likerwys delen alse dat ander land, beyde to deme dorpe vnde to deme bool. 52. Huorom³) XII Ehere skulle suere. 52. Worumme twelf besetene man schollen sweren. Imellem³) Toffte oc Forthe, oc imellem Toffte Vmme wurde vnde forte vnde ackerland vnde oc Agerland, imellem Skow oc Agerland, imellem) Deel oc alle Ophoff, oc Kongens Herritstræde, skulle XII Eyere met deris Eed vide. End ere en XII Mend i den By, da skal mand tage aff den By, der næst hoß liggendis er, til de bliffue XII. Huad som de XII suere lowlige tilkraffde paa rettes) Lagdag paa Tinge lagd, det skal stande. End skil dennem holte vnde deld vnde alle ambegynnen scholen swe ren XII besetene bunden vnde vmme des konynges herstraten. Synt dar ock an eneme dorpe also vele nicht, so neme me vort an van deme anderen dorpe dar negest vnde essche van deme negesten so langhe dat dar XII werden. Vnde wat de XII sweren, wan se myd rechte dar tho laden werden vppe ene rechte tiid van deme dynghe, dat schal vast blyuen. Is yd ock dat se nicht vp en dreghen 2) hvorom; efter Tex- 1) Dois Adelby, d. e. forlade alle Beboerne Landsbyen, flytte de ud paa Marken. ten: hvorledes. 3) Imellem Toffte oc Forthe ... met deris Eed vibe, d. e. Grændserne mellem Tofter og +) imellem Deel oc alle 5) rette Lagdag paa Singe lagd, rette Lavdag, som er bestemt Fortog (Fægang), mellem Tofter og Agerland o. s. v. skulle 12 Ejere bestemme ved Eed. Dphoff, mellem Bymarkerne og deres Grændser. af Tinget. a) G. add. dorp. (14) Første stande. æn scil them a. tha stande thet ther flere gorthe¹) um thet ther sauth2) er. æn sueræ sex eet oc sex annet tha nefnes thre til oc huilke³) sum) the tua fyllugh³) the) stande. of flere nefnd kumme til stande thet ther the fyrstæ7) gorthe. huar man i by boor scal oc ma witæ see til utgang oc til forta. afs) (han) hauer thrigi winter heft ukerth) a hans utgang10). LIII. (49.) Of ens mans scogh oc annen mans mark¹¹) mötes. Mötes een mansz scogh oc¹ 2) annen manz mark 13) tha a14) hin ther scogh a sua langt ens 15) lime16) lutæ 17) oc root18) renner19) uten af thet er alminning there a kunung iorth oc bönder 20) scogh. placito sumpto, ratum erit et firmum. Sed a) si discordauerint, quod a pluribus factum fuerit, firmum erit. Sed si sex unum iurauerint, et alii b) sex aliud, tunc tres debent nominari c) ad illos, et quibuscunque d) duo ex illis tribus super premissis consensum prebuerint, quod illi iurauerint, firmum erit. Quilibet, qui villam inhabitat e), potest et debet se adiudicare ad fortaa f) et g) pascua pecorum, si per triennium ibi habitauerit h) sine querela. LIII. Si i) silua unius et alterius mark k) concurrunt. terra unius et alterius silua l) concurrunt, tunc ille, cuius est silua, tuntum possidet m) de terra, quantum frondes et radices extenduntur, nisi terra sit communis, tunc rex possidet n) terram et bondones siluam. 1) göra R. G. F. gör A. 2) santh? A. ra mæth that &c. 8) R. D. A. G. F. add, 3) R. add. thre. 5) fylgha F. G. föllughe P. han. 2) ukraft R. 13) akær D. 14) 17) luka H. ræcka R. 6) that R. D. A. G. F. O. 10) byggi R. A. G. P. aawer P. 15) sum A. D. F. G. P. R. 18) rötær D. F. röder P. +) D. O. hwilk sum twa af them swa- 7) flesta D. S. fleræ O. 11) akær D. 12) with A. 16) limthe D. limma 0. grene R. 19) rinnar F. G. R. rindna P. 20) bonden G. a) Et B. G. b) alteri B. G. 1) silue A e) A. B. C. G. add. ma witna siik til fortæ oc fægang, id est. f) fortam A, C. G. g) A, B. C. G. add. ad. h) habitauerat A, B. C. G. i) Om en manz skow oc annen manz mark mödes, B. G. k) terra C. m) possideat B. G. & om. de. n) possideat B. G. c) adnominari B. A. G. G. d) quicunque B. G. Bo G. at, da stande det, der de fleste giorde, om det der sagt er. End sore sex it, oc ser it andit, da nasfnis tre dertil, oc huilcken som de to følge det stande. End om flere Næffn komme til, da stande det, de første giorde. Huer Mand der i By boer, skal¹) oc maa vide sig til Forthe oc til Udgang, om hand haffuer tre Vinters Hæffo ukiærd paa hans Bygge2) wat denne de meste hupe secht, dar bliue yd by. Mer fweren fosse veghen de anderen foffe, so schal men noch dre to en nemen vnde myd weme se holden dat a) bliue vast. We dar wonet in eneme dorpe, de schal sick delen to forte vnde to weyde synes qwekes, is yd dat he dar dre yar ane claghe wonet hefft. 10 53. Om en Mands Skow oc anden Mands Marck modis. Modis en Mands Skow, oc anden Mands Marck, da bør den, der Skow eyer, saa langt som Grene lude, oc Roden rinder: uden om det er Alminding³), der eyer Kongen Jord, oc Bonden Skow. 53. Offt dar holte van twen veltmarken tho hope scheten. Is yd dat dar enes land vnde des anderen holt to hope scheten, so schal de deme dat holt horet also vele besitten van deme lande, alse de telgen des holtes vth recken. Ane yd sy dat yd mene land sy, so horet deme konnynghe dat land unde de bunden befitten dat land a). 1) skal oc maa vide sig til Forthe, er ogsaa berettiget til at gjøre Fordring paa Fortog o. s. v.; i Texten nævnes udgang førend Fortog, og til det sidste synes den betingende Sætning: of han hauer thriggi winter heft o. f. v. allene at have hensyn. 3) I Udg. af 1590 staaer urigtigen: Almindelig, 2) Bygge; efter Texten: Udgang. men det er rettet i de senere Udgaver til 21mindig. a) Den plattydske Oversættelse afviger her, ligesom den latinske, fra Texten. b) bolt. X. G. (14*) LIV. (50.) Um makæskift¹). 108 Forste Engi man ma nöthe annen til maakscift³) uten hins annen³) wilie. LV. (51.) Of solskift gær) af by. Gers) solskifte a by. tha scal huar man upgiue sin heft) um all mark. foruten of ther) er ornum ets) kirki stuf⁹) et noker 10) mans enki11) köp ther men witæ ei huem 2) skerthe scal. engi deld ther stuf¹ 3) ligger i mughe men antigh öke et minske. Sithen repes fyrst toftæ ther i by ligger sua at engi man ma thet mene14). æn faller LIV. De a) pactione quadam, que dicitur magheskiffthæ, et distribucione solari b). Nullus potest alium cogere ad diuisionem, que vocatur magheskiff the c), sine voluntate alterius. Gær LV. d). ær e) soolskiffthe a by, id est, si solaris distribucio inducta f) fuerit ville, tunc quilibet debet resignare suum hafft in toto mark, nisi sit ornum vel kirkestuff vel alicuius specialis empcio, de qua nescitur, cui noceat, hoc est, hwem theth skal skiærthe. Item nulla pars, que dicitur deeld, in qua iacet stuuff, potest diminui vel augeri. Postea distribuuntur primo fundi, qui iacent in villa, per solarem distribucionem, ita quod nul- 1) markæskift R. G. H. P. R. enkie P. A. om. gær af by. ) eller P. & sic in seq. 12) skal scathe engi &c. R. 2) markiskiffth R. markskift Q. 5) Gar R. ganger D. goor P. 9) scugh R. 13) scugh R. 3) annans A. F. R.

  • ) gangær a D. E.

6) eghen O. 7) thet A. D. F. G. H.O. 10) D. om. noker mans. 11) en F. O. enæ H. R. 14) ille H.ilske G. ildhe eller menæ P. gen mæla A. a) Um markskifft C. Om magheskifft B. G. C. b) A. add. in villa. f) tradita B. indicta G. c) maakskifte A. markskifft d) Hoc caput in Ms, nostro &c. in A. cum antecedenti unum efficit. In B. C. & G. inscribitur cap. Um solskifft gangær a (i B.) by. e) Gaar G. 54. Om Magestiffte. Bo g. Ingen Mand maa node anden til Mageskiffte, uden den andens Villie. 54. Wu men schal dat land vnde de marke delen na deme solrepe. Nen man mach den anderen dwingen to delende de marke ane synen wyllen. 55. Om Solstiffte. Gaar¹) Solskifte paa By, da skal huer Mand opgiffue sin Hæffd udi all Marcken, uden det er Ornum eller Kirckestuff, eller nogen Mands færdelis Kiøb, det2) mand veed en huem stierte skal. Ingen Deel der Stuff ligger i, maa mand enten øge eller mindske. Siden rebis først Toffte, der i By ligge, saa at ingen Mand maa det ilde eller formene. 55 *). Wert a) dorp myt rechte tor sulffgyffte b) gedreuen, so schal en islick syn deel vnde syn hefft vpgheuen in der gangen marke c), yd sy ornum edder kerkstunff edder enes sunderghes cop, des me nicht en weyth offte yd weme schade. Ock en mach neen land, dat deltd heth, dar stunff ane licht werden meret edder mynnert, dar schal me delen to deme ersten de wurde, de dar lygghen an deme dorpe, na der solschiffte, alfe dat numment 1) Gaaer Solskiffte paa By, d. e. foretages Rebning af Byens Marker. 2) Det man veed en hvem skierte skal, d. e. om hvilket Jordstykke man ikke veed, fra hvis Lod det skal tages (fordi det nemlig ikke udgjør nogen Deel af den almindelige Bymark). A. G.

  • ) Dette Cap. udgjør i deu plattydske Overs. eet med det foregaaende. a) 2. G. add. od bat.

c) X. G. add, ane. b)Solfchifte Første noker manz reep under annens mansz bygth¹) oc wil hin²) ei rymme ther a boer tha haue hin wald til. ther a kaller at take af hans ubygd iorth a marke huare sum han wil repe³) for reep. Sua hegner) man landbo toft ens) then toft han boer sialf a oc sua garthsete") toft oc sua huilk toft ther noker bygd7) er a. ther fyre war bygd en mark deltes til reep. En bygger man annens manz iorth antigh met hialms) et met nokre andre") huus tha ma hin ther iorthen a10) the huus ei afbrytæ uten things doom enert11) oc met thrin lauhdagh. En rymmer hin ther bygd at fyrst lus possit impedire. Item a) si funiculus solaris ceciderit in habitacione vel sub habitacione alicuius, et ille, qui habitat ibi, noluerit recedere, ille, qui impetit b), plenam habeat potestatem recipere de terra sua, que inhabitata non c) est, hoc est, de eius mark iorth, ubicunque voluerit d), funiculum pro funiculo. Item swa hægner man lanboo tofft, sicut fundum illum, in quo habitat. Et eciam fundum e) gartsæt hæ, et sic quemlibet fundum, in quo habitacio f) est, qui prius fuit inhabitatus, quia g) totum mark deeles h) till reeps. Item i) si aliquis occupauerit k) terram alicuius vel cum tugurio l), quod dicitur hielm m), vel cum aliquibus aliis domibus, ille, qui terram possidet, non potest destruere domus n) illas sine uniformi o) iudicio placiti et cum tribus terminis, qui vocantur lagdagh. Sed si ille, qui occupauerit terram, remouerit domus p) suas in primo ¹) bygge P. 2) han F. O.

  • ) hauer R. egner F.

6) garthsættes R. garthstæte D. & om. toft. 10) aawer P. 11) H. F. O. P. om, enert, - 3) rep a foræ D. reep A. G. P. 5) sum R. D. H. G. O. P. sua sum A. oc sua sum then &c. F. 7) bygge P. 8) hiælm R. G. P. mælær that oc &c. R. ældær D. enæ G. 9) hande R. b) impetat B. G. c) B. G. om. non. g) quam B. C. qua A. 1) turgurio A. m) hialm A. d) noluerit B. h) deldes A. C. n) domos A. B. C. G. e) B. G. o m. i) Sed B. A. C. G. o) ua) Sed B. A. C. G. fundum. f) inhabitacio A. k) B. G. add. i. e, inuaserit, förm B. p) domos A. B. G. 30 g. End¹) falder nogen Mands Reeb under anden Mands Bygge, oc vil hin en rømme, der paa boer, da haffue den Vold til, der paakalder, at tage aff hans ubygde Jord paa Marcken, huor som hand vil, Reeb for Reeb. Saa heyner 2) Mand Landbo- Toffte, som den Toffte hand boer selff paa, oc saa Gardsæde-Toffte, oc saa huilcken Toffte der nogit bygd er paa, oc før vaar bygd, end Marcken deeltis til Reebs. End bygger Mand anden Mands Jord, enten met Hielm, eller met nogle andre Huß, da maa hand, der Jorden aatte, de Huß ey affbryde, uden Tings Dom, oc met trende Lagdage. End rømmer den, der bygde, at mach weren. Is yo ock dat de solrep valt in enes mannes wonynghe vnde vnder syn hus vnde ys yd, dat he dar nich wyll aff varen, de dar wonet, so mach deyenne de ene schuldiget wedder ne men van des anderen lande, dat nicht bebuwet en is, wor he wyl, den enen rep vmme den anderen a). Js ock b) we de des anderen land bekummert, so mach de des dat land horet syne schune edder syn buwe nicht affbreken ane myd rechte des menen dynghes vnde dren lachdaghen. Is ock dat de, des dat buwe horet, bynnen deme 1) End falder nogen Mands Neeb o. s. v., d. c. dersom det ved Neebningen viser sig, at et Stykke Jord, hvorpaa en Mands Bygning staaer, tilhører en anden Mand. 2) Saa heyner man o. s. v. Ancher bemærker udentvivl med øje, at Drdet hegne ikke her har den nu brugeligste Bemærkelse af, at sætte Hegn, men betyder at beskjærme, befrie, jvfr. ogsaa 2. 2. II. 54 og III. 24. Meningen er nemlig, at paa samme Maade, som man kan beskytte sin Bygning paa den Jord, som man ejer og selv beboer, mod Rebning, paa samme Maade kan Ejeren ogsaa beskytte den Jord, som beboes af hans Landbo o. s. v. a) Den Sætning: Sua hegner man.... til reep i den danske Text mangler i Oversættelsen. b) X. G. add. dat et om. we. Første lauhdauh oc giuer logh a¹) thet²) han wentæ at thet war hans heghet³) weræ angerlös en dyl4) han doom bötæ thre mark bonde oc thre mark kunung. sua sum tofte skiftes i by sua skiftes all marke iorth thet same-ær logh of garth deles up ens³) hus deles up. LVI. (52.) Um wagh). Til huar by aa meth reet fyure weghe at gange) the ther af arelds) haue tilganget. oc them ma engi man spille eth mene. æn hua sum them spiller æth) mener giald10) kunung thre mark. oc göre then wegh wal11) för. yuer12) huar bymarc scule the egermen¹³) a marke bo kunungz hærstræte gör14). æn er sua mykel 15) torför 16) antigh mose eth17) stor aa. tha scal alt kirkisoken hialpe them til at göre bro lagdagh et legem dederit, quod putavit a) terram esse suam, excusatus erit. Et b) si iudicium expectauerit, soluat regi III marchas et bondoni III. Sicut fundi diuiduntur in villa, sic diuidendum est totum marchiorth. Eadem est lex, si c) sepes destruantur d). LVI. De viis e). Quelibet villa debet habere vias, que ex antiquo fuerunt, quas nullus potest impedire nec f) diminuere, sed si quis impedierit, soluat regi III marchas et reparet g) viam bene. Stratam regis, que dicitur herræstræthæ h) debent facere compossessores in qualibet villa supra i) quemlibet k) by mark 1). Sed si tantum m) (sit) torför n) in via vel mirica, que dicitur mosa, vel magnus ampnis vel aliquid talium, tunc debet tota parochia o) 1) at han &c. F. R. P. 2) at D. 3) eghæt F. eyghet P. 5) ass af D, saa sum G. ænske F. sum O. R. P. swosum O. H. 9) æerildh. P. förræ P. 4) thol A. D. F. G. H. O. R. S. T. P. 6) P. ad d. till byy. 7) ligga D. 11) wæl F. O. saa goth sum han war R. add. timæ. 9) oc D. 10) gialde D. A. 12) æn a D. A. om. yuer... gör; men disse Linier fölge siden efter: göre bro af tharf. 15) myket F. mykæt D. O. 14) göre D. F. O. R. D. add. af thærf. 13) eygere P. add. a. thot for a R, & om. antigh .... aa.thörföræ eller uföre aa antigh &c. P. 16) F. H. 17) oc A, a) putauerit A. C. add. i. est deles upp. hens herstrædhe B. G. hærstrætæ A, C. B. G. m) A. C G. add. sit. b) B. G. om. Et; add. vero post si: in. c) ubi C. e) Om wærie B. G. (weya). f) vel A. g) recuperet B. G. i) super A. B. C. G. k) quamlibet A. B. n) thwerföre G. o) A. B. C. G. add. illos. d) A, B. C. G. h) koning- 1) mark Bo g. første Lagdag, oc giffuer Low paa, at hand meente at det vaar hans egit, være angerløst. End taal hand Dom, bøde tre Marck Bonden, oc saa Kongen tre Marck. Saasom Toffte stifftis i By, saa stifftis oc all Marcke-Jord: Den¹) samme Low er om Giærder delis op, som Huß opdelis. 56. Om Veye til By. Til huer By bør met rætte fire Beye at gange, de der til aff Arildstid haffue gangit, oc den nem maa ingen Mand formene eller spilde. End huo som dennem formener eller spilder, gielde tre Marck Kongen, og giøre den Vey vel ferdig igien. Offuer huer Bymarck skulle de Evermend, der i Byen bo, Kongens Herrstræde giøre. End er der saa megit uføre paa Veyen, enten Moser, store Aaer, eller andet sligt, da skal all Kirckesognen hielpe til at giøre Bro, om det er fornøden. End er ersten lachdagbe affbrickt vnde dent syn recht dar vore dat he mende, dat dat land syn were, so bliue he los. Wachtet he ok des rechtes, so brikt he dre mark an den konnynk unde dre mark an den bunden. Alse men delet de wurde in deme dorpe, also schal men delen den gansen mark aker vnde erde. Dat fulue recht ys ock ys yd dat de thune werden vp ghebreuen. 56. Van den weghen. Eyn islick dorp schal wege hebben, de van oldynghes ghewesen syn, de nummet hynderen edder mynren mach. We se ock hindert de brikt an den konnynck III mark, unde schal den wech wol wedder maken. Is dar ock in deme weghe ruyyen moeer edder moese edder en ghrot borne sprinck edder also wat, so schal dat ganze kerspel den buren des dorpes helpen ene brugg tho maken ys des noth. Is dar ock so nichtes 1) Den samme tow er om Gierde delis op o. s. v. Den samme 2or gjelber, 'naar nogen har fai Gjærder paa anden Mands Jord og han lovligen forfølges til at tage dem bort o. f. v. (15) Første af¹) tharf. æn er thet alt herriz wegh. tha scal alt herrit hialpe til at göre bro. oc at halde2) sithen. engi man ma sworne weghe lyki³) eth mene. ther til köping eth til thingi. eth strande. eth til scogh er laugh. Athelwegh scal were fyurtan+) alne breth en³) forta scal were femtan faulme) breth eller?) sua breth sum alle egher wille at orues. adiuuare ad edificacionem pontis, si necesse fuerit. Nullus potest vias ex antiquo iuratas impedire vel claudere, que ducunt ad villas forenses vel ad placitum vel ad siluas vel ad littus maris. Viam communem tocius hæreth debent omnes inhabitatores illius prouincie facere a), reparare et reparatam conseruare b). Item via communis debet esse quatuordecim ulnarum in latitudine. Sed forta a debet esse (XII?) c) fawffnæ d) in latitudivel adeo lata prout sufficit omnibus compossessoribus. ne, LVII. (53.) Huræ men sculæ mylnæ biggiæ. Man ma ei göre³) mylne af ny. uten han aa dam oc damsthat. tho sua at thet⁹) flöther ei10) annens manz aker eth eng. oc piller num, LVII. Qualiter molendinum edificabitur e). Nullus potest de nouo edificare molendinisi possideat aggerem, qui dicitur dam et locum aggeris, sic f) tamen quod per inundacionem non dampnificet aliquem nec in agris nec in pratis, nec 1) R. om. af tharf.... bro. -on tharf er P. 2) D. add, hinna P. add. ferdugh. ) R. om. eller sua. ath the til &c., D. luke F. P. *) R. om. fyurtan .... were. ) H. om. cæt. usque ad finem, æ D. F. R. f..thme G. O. fauffne P. XII fannæ K. 1) D. add. np. A. F O. E. IL add. a. R. add. pa. P. add. oppaa..

  • ) bygge P.

a) B, C, G. add. et. d) fanghæn A. fathum. C.. ³) luka

  • ) faf-

2) han P. b) seruare A, B, C. G. e) esse via communis XII fawna B. G. e), edificari debet C. Ilure man scal mölle bigghe G. B. f) si A. Bo g. det alt Herriz Vey, da skal alt Herrit hielpe til at giøre Bro, oc holde den siden ved Mact. Ingen Mand maa soorne¹) Veye mene eller lucke, der til Kiøbsted, eller Ting, eller Strande, eller til Skows er lagd. Adelvey skal være fiorten Alne bred. End Forthe) skal være XII³) Faffne bred, eller saa bred som alle Eyere ville. so scholen de bur des dorpes des konnynghes herstra ten to a) maken b). Nemant mach ok de wege, de olbynges gesworen synt, hynderen edder weren de tho markede edder to dynghe edder to holte gan offte tho deme strande. Den menen wech des gantsen heredes scholen alle de dar inne wonet wedder maken vnde bewaren. De mene wech schal wesen XIV elen breth c). 57. Om Mølle at bygge. Mand maa en giøre Mølle aff ny, uden hand haffuer Dam oc Damsted, dog saa at det flyder ev paa anden Mands Eng, eller Ager, oc 57. Wo me molen buwen schal. Dar en mach neen man ene molen van neys vp buwen ane he befytte de damstede. Dck schal he nummende schaden don an aker vnde an wisch. 1) scorne Bene, d. e. Beje, om hvilke det ved edelig forklaring er oplyst, at de have været til fra Alders Tid. 2) Forthe, Fortog, Zegang. 3) Den gamle Text har 15 Favne. a) . o m. to. b) holden A. c) Tillægget i den danske Tert om Fortog mangler i Eversættelfen. (15*) Første ei meth') bakfloth the gamle mylne ther areldz mylne er. Worther mylne görth2) uten forboth oc alle menz akallend³) oc fer) hin ther) görthe") lauhheft a. tha a hin) at witæ thers) mylne görth floth oc flothstath. dam oc damstath eth) damsbond met hans10) kynseeth 11). Laughheft er thrinne flothmal12) uten keer 13). kalles a fyrre en mylne er görth14) oc fyræ en hin fer lauhheft a ther mylne gorthe. scal tilsiunemen 15) wise oc wite huat helder han flöther16) sit egeth eth andre17) menz. forthi at engi man ma flöthe 18) annens manz iorth uten hans wili 19) oc ei graue20) oc ei huus a sette. eciam noceat molendinis ex a) antiquo edificatis cum inundacione, que dicitur bagflodh. Item si molendinum fuerit edificatum, nemine b) contradicente et sine interdicto, et si ille, qui edificauerit, habuit c) legalem possessionem, que dicitur laghæfth, latinice d) prescripcio, tunc ipse debet scire inundacionem et locum inundacionis, aggerem et locum aggeris et ligamen aggeris cum iuramento suorum cognatorum nominatorum, qui vocantur kynsneffnd. Laghoffth est tres inundaciones, hoc est trinne flothemaal, sine querela. Item si aliquis conqueratur antequam molendinum consummatum sit et antequam alius habuerit laghoffth e), tunc debent illuc destinari discreti viri, qui diligenter videant et considerent, si inundacione sua terram alicuius occupauerit preter suam f), quia nullus potest terram alicuius per inundacionem occupare sine voluntate sua, neç fodere nec inhabitare. 1) P. om. meth bakfoth. 5) bygde P.

) bygd P.

3) akall O. aakallindhe P.

  • ) far R, F.

5) D. add. mylnæ. 7) han R. A. P. 8) R. A. G. om. ther.... görth. 2) D. A. om. eth damsbondoc P. oc damsblande F. 10) D. om. hans. 1) kynsnefnd R. A. G. P. 12) flothermal D. P. 13) kæræ R. D. F. P. 14) bygd R. 15) sannendmen R. siunæman tilwise oc witæ &c. D. A. G. F. R. siunæman tilganga ok siunæ O. men tillwises oc &c. P. 16) A. E. H. O. P. R. add, a. 7) anner mantz iorth R. 18) H. O. P. add. a. 20) graue hus at sette A. 19) wilia F. O. a) ab A. a) A, C. G. add. a. b) nullo A. c) habuerit B. C. G. f) C. add. voluntatem. d) A. B. C. G. om. latinice prescripcio. 30 g. spiller) en met Bagflod de gamle Møller, der aff Arildstid haffue værit. Vorder Molle giort uden Forbud oc alle Mends Paaklage, oc fanger den, der bygde, Laghæffd derpaa, da bør hand at vide) Flod oc Flodsted, Dam oc Damsted oc Damsbond, met hans Kons næffn. Laghæffd3) er trende Flodemaal uden Kiære. Kaldis+) der paa forend Møllen vorder giorts), da skulle Siunsmend tilvisis) ve vide, huad heller hand flød paa hans egit, eller paa anden Mands Jord: fordi ingen maa flode paa anden Mands Jord, uden hans Villie, oc ey graffue, oc ey Huß paa ſette. De schal he nych schaden molen, de oldynghes wefen hebben myd der stowynge alse myd der backvlot. Is yd ock dat he de molen buret funder weddersprake vnde sunder vorbedent vnde heft de rechten besittynge vnde warynghe, so schal he de stowynge edder bakolot vnde de stede der stowynge, den dam vnde de stede des dammes vnde den bart des dammes wetten vnde sweren myd XII syner vrunde, is yd dat he yd sunder clage dent dre wa terstowynge. Elaget dar ock we eer de mole rede ys vnde eer he dree stowynghe dau hefft, so schal me dar senden bescheden lude, de dar seen offt he nummendes land hindere myd der stowynghe on fyn. 1) spiller, d. e. fordærver, edelægger. 2) vide led c. s. r., terise sin Ret til Flod o. f. 2. 5208 hafft er trende Flodemaal, d. c. Lavhævd er her at forstaae saaledes, at Bandet i 3 Nar har havt samme Led paa samnae Sted, og at man i den Zid har brugt det uden Paatale. ) Kaldis derpaa for o. f. v., rejses der ag derom ferend ') Siun6 c. f. v. 5) 3 Texten tilføjes: og førend hiin faaer Larhævd, sem byggede Mellen. mend tilvisis; efter Zerten: da skulle Synsmænd vise og vidne. LVII. (53.) 118 Første Slic same logh er um fiskegarth sum um mylne. Man ma ei felle waten¹) af sin²) arelz ryn³) fra annens +) manz mylne³) eth annens mans fiskegarth) oc') ei fra annens mens) iorth). LVIII. Eadem lex est de sepibus, que dicuntur fiskegarth, que est de molendino. Item nullus potest per aqueductum reducere aquam de alterius a) fiskegarth et de antiquo cursu vel de terra alterius.

  • ) hin R.

3) athæl rynn D. ærældz rynnæ O. ærældz nun R. 4) A. ) O. add, ok fra annen mans ærældz ryn. *) fiskædam R. 9) P. tilfōier her Capitlet om Troldom, hvilket ellers i de 1) watne F. H. wan O. E. G. H. P. K. om, annans .... eth. 7) the iorth D. ) mans A. G. H. O. R. Heste nyere Haandskr. tillægges i Slutningen af 3die Bog. a) C. add. molendino vel, Bo g. 58. 58. Om Fiskegaard. Slig samme Low er om Fiskegaarde, som om Mølle. Mand maa ey felde Vand fra sin Arilds Rende, fra¹) anden Mands Fiskegaarde, oc ey fra anden Mands Jord. Dat is dat sulue recht an den vyschkoruen de dar horen to der molen. Ock en mach he nich leyden water van des anderen vyschkoruen edder van den olden waterlopen offt a) des anderen lande. ') Zexten tilføjer: fra anden Mands Melle. a) . . . ad d. var. Anden Bog. I. Um sannænde men. Sannende men¹) scule were atte i huart herit tua i huar fiarthing af een2) fellegh³) tho ei) mere en een. huar there scule haue eghen i then fiarthing ther the³) er sannendmen i. at minstæ fellægsbryti oc ei landbo. Engi man) (ma) them oc aftake uten af the forsuuere') there boosloot. eth the take mere hestelæge en the scule. Engis) man ma oc haue i eet) hæræth bothæ leen oc sannenddoom10). I. a). In quolibet hæreth debent esse octo veredici, duo in qualibet b) ficrdingh, sed de nulla communitate, que dicitur fæ-- lygh c) plures quam unus. Quilibet illorum debet habere possessionem in illa ficrdingh, in qua ipse est veredicus, ad minus d) villicationem, hoc est fællygsbrytye e), non colonum f). Item nullus potest eos g) destruere h), nisi ipsi demeruerint suum booslodh periurando, vel si receperint maiorem conductionem, quam deberent i), quod dicitur hæstalegha. Tamen nullus potest utrumque habere videlicet k) exactionem et veredicam in uno hæreth. 1) sannemendh P. & sic in seqq. add. aff enghen kirkesoghn. 2) angi E. F. H. I. L. O. anig A. B. enghen P. iene D. ³) K. 4) A. E. F. H. I. L. O. R. o m. ei. 5) han er sanneman udi P. ") ma A. R. G. F. I de fleste andre Hdskr. læses: man ma. 7) forgöre A. 8) P. om. engi &c. usque ad finem. 9) een fiærthing R. 10) sannendeth A. D. G. F. L. O. R. U. a) Inscriptio in A: de sannændmen : de veredicis; I C: de veredicis. B. G. om sandmen. libet A. B. C. G. tur: unius. add. vel destituere. c) B. G. ad d. et de nulla parochia fællegh C. e) B. G. ad det fellegsbrytie A. i) debent A. f) coloniam G. k) A. B. C. G. om, videlicet. d) In Ms. minus recte legib) quog) A. om. eos. h) B. G. Anden Bo g. 1. Om Sandemend. Sandemend skulle være otte i huert Herrit, to i huer Fierding, aff¹) ingen Fellig oc aff ingen Kirckesogn dog meere end en. Huer aff dem skal haffue Eyedom i den Fierding, som hand er Sandemand udi, at mindste Felligsbryde, oc en Landbo. Ingen Mand maa dennem afftage2) uden om de forfuere³) deris Boeslaad, eller de tage meere Hesteleye end deris Ræt er, dog maa ingen Mand i it Herrit haffue baade Læn og Sandemends Eed*). en. 1. a) In islikeme herede scholen wesen VIII sandemen, dat fynt warsagen, yo twe an islikeme verndendel b) des heredes mer c) van nener menschop mer alse Vnde en islick schal hebben besittinghe an deme verndendele d) dar he fandemen ane is vnde yo to deme mynsten ene meyerschop vnde neen lanste mach he wesen. Vnde numment mach se afffetten an se vorbreken er deel ghudes in meneneden edder offt se meer Iones nomen wan ere recht is. Vnde en mach nicht beyde voget vnde sandemen wesen in eneme herede. 1) Aff ingen Fellig a. s. v. i Berten hedder det: dog af een Fellig ikke mere end een. Meningen er forresten forsaavidt den samme, men Oversættelsen føjer endnu til, at der af eet Kirkesogn heller ikke maa vælges mere end een Sande- 2) afftage, afsætte. mand. Fellig betegner et Huusselskab, en Familie. Taab, forbryde beres Boeslob ved at sværge false. 3) forsuere deris Boes- 4) Sandemænds Eed, d. e. Sandemænds Embede, Bestilling; i Texten: sannenddoom. teen er udentvivl at forstaae om Ombudsmands Bestilling, jvfr. III. 63. a) 2. har Overskriften over det første Gapitel: van sandemen. 3. mangler her et Blad med de 3 første Gapitler. b) Berendele N. G. c) 2. G. om. mer. d) Berendele A. G. (16) II. 122 Første Huarum sannændemæn sculæ Swæræ. Sannendmen scule suuæræ um mandraap. um afhog. um quinnetechte. um herwerki. um markeskial. um saar. um guszhuus¹) eghen of) thet er mere en mark³) silfs ær) wærth. oc um band 5). II. De quo debent veredici jurare a). Veredici debent iurare de homicidio b), de violencia mulieribus facta, de markskiell, de possessionibus ecclesiarum, si marcha argenti, dimidia c) plus sit quam de mutilacione, que dicitur affhog, de quadam iniuria, que dicitur herwerky," de vulneribus et de ligacione, que dicitur bondh d). III. Huræ sannændæ men sculæ swæræ. Sannendmen sculæ sueræ a landzthing um mandraap. um quinnetechte. um herwerki. um afhog. oc of man worther förth III. Ubi debent veredici iurare de e) causis predictis f). Veredici debent iurare in placito tocius terre, quod dicitur landzthing, de homicidio, de violencia mulieribus facta, de herwerkye, de affhog, et si delatus fuerit aliquis de propria libertate vim per 2) R. om. of... wærth. 1) D. om. huus. 3) half mark A, G. L. O. ær. A. F. om. er warth. 5) baand D. oc for band F. U. bondh P. land R. ved en aabenbar Skrivfeil: brand; i alle övrige Hdskr. læses band.

  • ) D. L. U. om,

I vort Haandskr. staaer d) band A. C. G. a) Hworom sandmen skule sware B. G. e) A. C. om. de.... predictis. b) homicidiis A. B. G. c) B. C. G. om, dimidia. f) Hure sandmen skule swæræ B. G. 2. Huorom Sandemend skulle suere. 123 30 g. Sandemend skulle suere om Mandrab, om Uffhugg, om Quindetægt¹), om Heruerck, om Marckeskel, om Saar, om Guds Husis Eyedom, om det er meere end halff Marck 2) Solffs Bærd, oc om Baand³). 2. Worvmme de sandemen sweren scholen. De sandemen scholen sweren vmme dotslach, vmme vrauwen nottogent, omme markdele, vmme gud, dat de kercke befith, offte des mer is wan ene halue mark suluers wert is, vnde vmme affles dent, edder lemede, vmme wald, vmme wunden, vmme band offte vmme venknisse. 3. Huorledis de skulle suere. Sandemend skulle suere paa Landsting, om Mandrab, om Quindetægt, om Heruerck, om Affhugg, oc om Mand vorder førdt met Vold 3. Mor de sandemen sweren scholen. De sandemen scholen schweren oppe deme dynghe des ganzen heredes vmme alle stucke alse vorgefchreuen is. 1) Quindetægt, Boldtægt. rette, f. I. 44. 2) halff Mark Selffe, efter Texten en Mark, hvilken Læsemaade er den 3) Baand, d. e. ulovlig Anheldelse eller Fængsling, s. det følgende Capitel, der handler om Boldfersel, som Gjenstand for Sandemænds Paakjendelse. (16*) Første meth wald af sine¹) wili. A2) herrætzthing um guszhuus dele³) with bonde. oc um saar. um markeskial. i thet saam4) stat ther) deleiorth ligger. IV. Huræ sannændemen sculæ i takæs. Kunungs brefh scal lyusæ sannendmen i. a thet) herritzthing. ther han") scal were sannendman³) i. oc kunungs umbozman scal hanum) eeth i¹º). Suo scal han sueræ ther han ethæs 11). Suo hialpe hanum guth at 12) han scal göre ei for fæ oc ei for frender13). æth for noker wild14). ant en thet sannes 15) i hans sannendeet16) ær. oc thet17) rættæst. alterius. Sed in placito cuiuslibet a) hæreth debent iurare de bonis ecclesie, si aliquis bondo contenderit contra eam, et de vulneribus. De b) markeskel autem c) in illo hæreth, ubi terra illa iacet, de contenditur. qua IV. Qualiter veredici debent d) institui et e) destitui. Per litteras regis debet quilibet veridicus institui f) et in placito illius hæreth, in quo debet esse veridicus, et exactor regis debet eos cum iuramento assumere. Item sic iurabunt, qui instituuntur: "Sic deus iuvet g) eos quod h) nec precio nec propter amiciciam alicuius, nec propter fauorem cognatorum, aliud faciant i), quam quod iustum sit, in k) suo iuramento." 1) sin eghen wiliæ I. O. sin eghna frelsa A. E. G. H. R. huus,eghan. A. G. E. L. O. R. the. - theræ F. 6) F. ad d. same. 2) En a &c. D. F.

  • ) then sammæ A. E. F. H. L. O. samme herrit K.

7) the R. A. G. L. 8) sannendmæn R. A. G. L. A. G. L. 10) i ethæ A. D. E.F. G. L. R. O. 11) iethær them i D. ethæs i F. L. U. R. i eghes P. gör thæt æi &c. D. 13) H. add. æth penning. 14) L. O. ad d. göra annat. ³) D. I. om. 5) R. add. 9) them R. D. 12) at han 15) sannæst R. A. G. U. L. rættæst D, F. rætestæ han kan widne oc thet sannesta ther i hans sandemantz eeth er. P. 16) samwith D. L. U. om. ær. 17) sannæst D. F. & om. rættæst a) tocius A. b) Et de C. Hure sandmen sculle ikalles. B. G. h) A. B. C. G. add. nec prece. c) A. B. C. G. om. autem. e) vel A, f) A. add. et. i) faciunt B. G. k) cum C. d) instituantur C. & om. cet. g) adiuvet nos quod &c. C. Bo J. aff sit Frelse¹). Men paa Herrigting skulle de fuere om Guds Husis Eyedom²) ved Bonden, om Saar, oc om Marckeskel udi samme Herrit, der Dele-Jord³) i ligger. 4. Huorledis Sandemend skulle i settis*). Kongens Breff skulle liuse Sandemend i paa det Herrig-Ting, der som de skulle vere Sandemend udi, oc Kongens Embigmand skal dennem udi Eed tage, oc saa skulle de suære, naar de giøre deris Eed. Saa sant hielpe hannem Gud, at hand en skal giøre for Gaffues) eller for Frendskaff, eller for noget Wild) andit end det rettiste oc det sandiste der hand veed, i hans Sandemands Eed'). 4. Wo men se schal instedigen edder affetten. De De fandemen scholen instedighet werden myd des fonnynghes breuen oppe deme heredes dynghe dar se sandemen wesen scholen vnde de voget se a) annamen myd ereme eede. Aldus scholen se sweren: Also helpe vns god dat wy noch dorch bede, dorch mede dorch vruntschop edder dorch gunste vnser vrund wyllen anders nicht wan rechtuerdyghyn don an vnseme eede b). 1) aff sit &relse; efter vor Text: mod sin Billie. 2) om Gads usis Ejendom ved Bonden; efter Texten om Gudshuses Trætter med Bonde, d. e. om Kirkens og Klosteres Netstrætter med Private (om Gjendom). 3) Delejord, d. e. den Jord, hvorom der trættes, om hvis Markefjel der føres Proces. Embedet. 5) Gaffuez i Serten staaer: Gods. 6) Bild, Partiskhed.

  • ) isettis, indsættes i

7) i hans Sandemands Eed, i hans Embede som Sandemand; disse Drd høre til det foregaaende: giøre andet; altsaa: at han i fit Sandemands Embede " ej skal gjøre andet end o. f. v. a) schal se annamen 2. b) 3. add, tat uns gott so helpe. Første V. (4.1) V. Si plus receperint veredici quam rætthe a) hæsteleghæ. En worther sannendmen2) i proueth³) Si probátum fuerit contra veredicos, quod at) the take penning 5) meræ en there rættæ hestælega. tha haue the fyrst forgörth there boosloot. oc sithen there sannendeeth). Theræ rætte hestæleghe. ær alle attæ. en half mark silff. tho at en 7) taker then half mark silfs tha scal han tho skiftæ thets) with alle andre) sannendmen. Hin ther sannendmen¹0) krauer up. huat helder the sueræ meth hanum. eth amoot eth ecki met allæ. tha scal han tho giue hestæliga 11). A thet same thing. ther the scula sueræ. ther scule the there hestelighe take. meth thingswitnæ. tha kumer 12) ei sithen dele a. Haldes hestalighæ ther yuer tha mughe13) the sithen dela thet meth14) raans delæ. receperint ultra dimidiam marcham argenti pro eorum hæstheleghæ, que quidem dimidia marcha argenti diuidenda est inter illos omnes octo, licet unus eorum eam receperit, amittent primo suum boosloth et b) suam veredicam. Item qui invocauerit c) auxilium veridicorum, hoc est then d) ther sannemen kaller e) op, siue iurauerint cum eo, siue non, id est f) contra eum g), debet eis dare hæsteleg hæ. Item in eodem placito, ubi debent iurare, debent recipere suum hæstæleg hæ cum testimonio placiti, tunc postea non oritur inde contencio. Sed si detentum fuerit eorum hæstaleya ultra, tha maa theth deles meth raan. 1) Dette Cap. har i P. til Overskrift: Om the taghe A., G. II. O. R. ad d. ther. 3) pröweth P. 6) sandmantz eeth P. mere en ræt hæstæleghe. 2) F. add. thæræ; 4) at the take mere hestelegh an ræt ær A. H, R, 7) ien D. then enæ R. 8) then R. hanum D. A. L. 11) hæstæleghe D. A. F. L. U. P. & sic in seqq. 13) ma that deles mæth &c. D. A. E. 5) D. U. L. P. om. penning. hennæ G. U. ham F.- 2) A. G. E. H. P. 10) sannend F. 12) Her mangler et Par Blade i den Flensb. Cod. (F) indtil Cap. 12. H. L. R. P. 4) I Haandskr. staaer ved en Skrivfeil me istedet for meth. a) iustum precium C. Om sandmen taghe mere en rætte hæsteleya B. G. c) vocaverit B. G. d) hin A. B. C. G. g) A. B, C. G. ad d. vel omnino nichil, tamen. e) krauer up A. b) B. G. add. postea, f) A. B. C. G. om. non, id est. 5. Om Sandemends Hesteleye. 127 30 g. Border Sandemend deri proffuede¹) at de tage mere Hesteleye, end deris Ræt er, da haffue de først forgiort deris Boeslaad, oc siden deris Sandemends Eed2). Deris rette Hesteleye alle otte, er en halff Marck Sølffs, oc endog at en optager³) den, da*) skal hun dog stifftis imellem alle de andre Sandemend. Den der Sandemend opkræffuer, huad heller de sore met hannem eller imod, ellers) icke met alle, da skal hand dog udgiffue Hesteleye. Paa det samme Ting, der som de skulle suere, der skulle de deris Hesteleye tage met Tingsvidne, das) kommer en siden Dele paa. End¹) holdis Hesteleye deroffuer, da maa det delis effter met Ransdeles). 5. Offt se meer nemen wan ere rechte lon. Van men dat a) tugen tegen de fandemen dat se meer nomen hebben wan b) ere loen wan ene halue lodighe mark vnde nochten delen twysschen alle achten allene dat yd ene nympt, so vorlesen se to deme ersten ere deel ghudes vnde vort ere ampt. Vortmer we de sandemen to hulpe esschet, se sweren myd en edder nicht edder yegen eme, allike wol schal he ene gheuen ere lon. Vnde vppe deme suluen dynghe, dar se sweren, scholen se ere lon nemen myd deme dynghtughe, so en wert darna nen kyff af. Wert en dat ock lenger vntholden, so mach men bat delen to roue.

  • ) deri proffuede, overbeviste om.

tager, oppebærer, modtager. 5) eller icke met alle, eller aldeles ikke. d. e. da kan derom ikke siden blive nogen rætte, da Zingsvidne er fuldt Beviis. fom for Ran. 2) deris Sandemends Eed, d. e. deres Bestilling. ³) op= 4) da skal hun o. f. D.; efter erten: da skal han dog dele den med alle o. s. v. 6) da kommer en siden Dele paa, da rejses derom ikke siden Sag, 7) met Ransdele, med Segsmaal a) . add. fan. b) vor 2. G. VI. (5.) 128 Første Nær sannændemæn sculæ swæræ. Innen¹) minnæ. æn i sex uke fulkumes2) ei laumaal. met sannendmen forthi at ther scal³) thri thing til). hals) manet meel huerth. A) thet fyrst'). sculæ men³) liusæ siit laugmaal. a) thet ant tha leggæ men there10) halmaneth thing foor. oc stefnæ sannendmen til. tha a thet thrithi thing sekthær en oc annen suar11) oc latæ witnæ bite12). at sannendmen ther¹³) ær lauhlic tilkrafth um at suueræ 14) utæn doom ughæ15) the ei at sueræ. sithen dömp16) er tha mughe the thet¹) æi forlate 18) uten there boosloot ligger with. sannendmen oc raansnefning mughe suera19) um VI. Quando veredici debent iurare a). Infra minus quam sex septimanas non perficitur loghmol cum veridicis, quia ad hoc debent esse placita tria et inter quodlibet eorum dimidius mensis. In primo placito debet publicari causa, id b) est, liusæ sit loghmoll, tunc prefigendus c) est eis d) terminus placiti ad dimidium mensem et veridici citentur ad placitum; tunc in tercio placio unus conqueritur et alter respondet, et tunc testimonium profertur e), quod veridici sunt legaliter f) euocati, hoc est, log lighæ tilkraffde, ut de causa illa iurent g). Tunc judicium profertur, quod tenentur de causa illa jurare. Et sine iudicio non tenentur. Et postquam h) prolatum fuerit, tunc non possunt dimittere, quin oporteat eos iurare de causa illa sub periculo suorum boosloth. Sannemen et raans math &c. D. U.

  • ) D. P. G. om. innen.-loghmal ma æi fulkummæs i minna an &c. O. L. 2) ma æy loghmal fulkumas

3) hörer P. *) O. L. U. ad d. ok. 5) half D. A. L.-G. om. hal.... huerth. 6) Æn fyrst &c. R. 7) thet fyrsta thing D. L. O. 8) man A. D. E. H. L. O. oc theæt man worthær tha lægges them manæth thing for oc stefnæ &c. D. oc that thær man worthær tha legge &c. A. G. I. L. U. O. oc that thær mæn worthe yuær een meth H. oc thet ther man skadher K, oc thet ther man worther tha legges them halff moneth thing for at staffne &c. P. 9) R. om. a thet ant. 10) them A. them annat thing &c. U. swærær U. suarer A. P. 12) witne R. biytæ til D. bitha H. byte I. U. thiughe K. 14) D. ad d. tha skal doom tilgange at the aghæ um at swæræ A. H. I. E. O. G. L. P. R. U. 15) aghæ A. D. 16) doom ær giuen tha &c. L. 17) swæræ oc that æi latæ uten &c, D. add, at swæræ ther um. Ancher har læst færlatæ istedet for forlatæ. E. O. H. I. G. aaue P, eghæ A. A. P. om. thet. 18) L. O. 19) skiliæ A. D. H. L. O. R. P. U. 11) suær R. 13) D. om. ther. a) Nar sandmen sculle swarie B. G. d) eis placitum B. A. C. G. b) et liusæ &c. A. C. e) preferetur A. C. proferetur B, G. G, om. iurent .... causa illa, h) B. A. C. G. add judicium; c) prefigendum B. A. C. G. f) rationabiliter B. A. C. G. g) B. 6. 129 30 g. 6. Naar Sandemend skulle suere. Wan se sweren scholen. Intet¹) mindre end ser Uger fuldkommis Myn wen ses a) weken bynnen so en wert yd nicht Lowmaal met Sandemend, fordi at der skal try Ting til, oc halff Maanit imellem huert Ting. Paa det første Ting skal Mand liuse sit Lowmaal, om2) hues Brøst eller Skade Mand haffuer sig at beklage, oc³) da legger Mand dennem halff Maanit Ting faare, oc steffne Sandemend til, oc paa det tredie Ting ficter en, oc anden suarer, oc lader*) Vidne liude eller tiuge, at Sandemend ere lofflige tilkraffde om at fuere, oc³) da skal Dom gaa, at dem bør at suere. Siden dømt er, mue de ey forlades), at de jo skulle suere uden deris Boeslaad ligger?) der ved. Sandemend oc Ransnæffning mue skille om alt det, de ere loffvullenbracht dat laghmal dat is en vth gande recht, vnde dat schal schen myd den sandemen also dat dar dre dynghe tho rechte b) werden vnde twyffchen islikeme dynghe en halff mant. Un deme ersten dynge schal men de fake claghen vnde openbaren. So schal men en kundigen dat andere dyngh ouer en halue mant vnde schal de sandemen to dynghe laden. So in deme drudden dynghe schal de ene claghen vnde de andere antworden, vnde schal denne tugen, dat de sandemen synt rechtliken laden dat se vmme de sake sweren. So schal me to rechte vynden dat se vmme de sake scholen swe ren vnde sunder recht nicht sweren. Vnde wen dat recht ghevunden is, so en moghen se dat nicht laten se moten vmme de sake sweren by broke eres deel ghudes. De sandemen vnde de Ransneffnyngb mogen sweren vmme sake dar se to geladen wer- 5) oc da skal... 1) Intet mindre end sex uger o. s. v.; Sandemænds-Processen tilendebringes ikke i kortere Tid end 6 Uger; Oversættelsens urigtige Udtryk: Intet er foranlediget ved slette Haandskrifter, som K. der har: Inthet mynne &c. 2) om hues Brest... beklage; disse Drd mangle i Texten. 3) oc da; iTexten: paa det andet (Sing). 4) lader Bidner liude eller tiuge; efter Texten: lade man Vidner ombede, opfordre, paa at o. s. v. bør at suere; efter Texten: uden Dom skulle de ikke sværge, d. e. de bør ikke sværge uden de demmes dertil. 6) mue de ei forlade o. s. v., d. c. maa de ei undlade at sværge uden 2c. 7) uben deris Boeslaad ligger derved. uden at forbryde deres Boeslod. binnen ses wecken . G. b) to lecht X. G. (17) Første thet. ther the ær laulic tilkraf¹) alle time a²) aræet ther thing haldes forthi at morther oc thyf oc raansmen³) the frithe engi man. VII). neffningh possunt de omnibus suo iuramento iudicare, ad que fuerint legaliter a) euocati, et in omni tempore anni, quando tenetur placitum, quia latrones, qui dicuntur mort here, et fures et predones nunquam debent pace frui b) quia nulli dant pacem. Skil sannendmen a tha scal thet staude ther flæræ) göra. uten af) the') bæstæ bygdmen. oc thes) sannæst attæ) oc biscop 10) winter thet 1 1) the haue görth ulogh æth 12) uræt eth bothe¹³). en sueræ the allæ et oc suo 14) openbarlic men 15). sum16) the suoræ ænnen man til annens banæ ther ei war tha¹7) ær hin worth drapen i the bygd. eth a18) thet land tha mugha (the) 19) VII. Si veredici discordauerint c) de aliquo. Si discordauerint d) veredicie), tunc ratum erit, quod plures faciunt, nisif) ita sit, quod octo meliores de prouincia etg) testimonium episcopi testificati fuerint, vel quod fecerint h) ulogh vel uræth vel utrumque. Sed si omnes iurauerint unum et tamen manifeste periurant, ac i) si iurarent, aliquem occidisse alium, qui illo die non fuit in illa k) prouincia, que dicitur bygd, tamen l) bene possunt demereri ) R. P. add. octilkrafth D. P. 2) ars A. E. G. H. O, I. U. aars D. P. 3) rouar H.-A. D. +) P. G. in ser. cap. E. G. H. I. O. P. R. U. ad d. skulle aldrigh frith hauæ forthy (methen) the frithe &c. Um sannæmen skil aa. 5) flesta D. fleer men A. 6) at D. L. thet ene at the &c. A. G. E. O. R. U. om P. 7) theræ L. ther fleste bygdæmen oc &c. U. 8) D. om. the the atæ sannend oc &c. G. H. attæ. 1) at R. 2) D. om. otthe P. atta U. scop witne R. biscop witne them i gen saa at the &c. P. 13) bathe A. D. E. L. O. bæthæ I. eller böde K. O. P. U. add. at hwær man weet at the swore meen. 17) taghær hin &c, 0). L. ther hin A. D. H. I. then dagh P. mangler i vort Hdskr., men findes i de fleste og fordres af Meningen. 40) biscops witnæ ær til at the &c. D. E. H. L. bicops witne at the &c, A. G. bi- 12) ælder D. II. O. add. antygh. 14) tho suo A. H. O. R. P. 15) A, E, D. G, H. I. L. 16) swa sum A. D. H. I. R. L.-A. E, H. add. of. 18) ey i R. æi a A. P. i D. L. U. ) the a) loglige tilkraffde a: citati, in &c. B. G. laghlik tilkrafth et omni &c. A. C. c) dissenserint C. Skyl sandmen a. B. G. d) dissenserint : discordauerint C. f) A. add. quod. g) et episcopus testificati &c. B. G. b) fecerant A. illa. 1) tunc C. b) perfrui B. G. e) A. add. de aliquo. k) C. om. i) ut B. B0 g. lige tilkraffde, alle Aars-Tide der Ting holdis, fordi at Mordere oc Tyffue oc Ransmend skulle¹) aldrig Fred haffue, thi de frede ingen Mand. den myd rechte vnde in allen tiiden des yares wan men dyngh holt; wente de rouere vnde deue vnde mordere scholen nummer vredes bruken wenthe se gheuen nummende vrede. 7. Stil Sandemend at. Skilles 2) Sandemend at, da skal det stande, som de fleste giorde, uden saa er, at³) otte aff de beste oc sandiste Bygdemend, oc Biscopen vidne, at de*) haffue giort Ulow oc Uret, eller bøde. End suere de alle it, og dogs) saa aabenbare sore dem om Meen, at huer Mand det veed, saasom, om de sore en Mand til anden Mands Bane, der ey da vaar i den By), der hin vaar dræbt udi, eller ey i det Land, 7. Kyuet de sandemen wor vmme. Kyuet de sandemen wor vmme, so schal dat vast blyuen dat de meste hupe deyt, ane yd sy dat de achte der besten van deme susel myd den anderen tughen dat se vnrecht don. Sunder sweren se ale allens vnde fweren meyne, also dat se vp enen sworen dat he doetslach gedan hadde de des daghes nicht an deme susel was edder bugd, so 1) sulle aldrig Fred haffue, this disse Drb findes ikke i vort Haandskrift, men i de fleste andre. les Sandemend at, ere Sandemændene uenige. 2) Skils 3) at otte af de bedste o. f. v.3 efter Læsemaaden i Haandskriftet bør det udentvivl hedde: at de bedste og de meest sanddrue Mænd i Bøjgden antage og Biskoppen sienner, at o. s. v. Jvfr. de Drd længer nede: æn of fleste mæn sæk the them æi. 4) de haffue giort Ulov oc Uret eller i bøde, at de have demt mod Loven eller gjort Uret, eller begge Dele; istedet for bøde, bør der læses: bode eller baade. ³) oc dog saa aabenbare sore dem om Meen, og dog saa aabenbar Meeneed; de følgende Drd: at huer Mand det veed, mangle i Hdskriftet. 6) By; efter Haandskriftet Bygd, Bøjgd. (17*) Første wal¹) there boosloot forgöre. forthi at sannend 2) scale wæræ riker en³) logh*) oc kærær. Æns) af flæstæ6) mæn7) sækthe them ei. oc sueræ the allæ eet. thá scal thet standes). sueræ summæ⁹) a en thing oc er ander ei til10). tha sculæ men theræ forfall göre. antigh11) thét the wisæ 12) ei thing. æth war i lauh forfall 13). tha14) scule the sweræ a thet nestæ thingh. ther15) thæræ ær æfter. æth göre thæræ forfall.16) sum fyrræ ær saugh. æn sueræ the ei a hin thrithi thingh efter at the andre suoræ tape there boosloot af the waræ innen land eth17) uten siukesengi. semper desuum boosloth, quia veritas bet preiudicari a) legi. Sed si omnes unum iurauerint et meliores illius b) prouincie ipsos non incusauerint, ratum erit, quod iurabant c). Si quidam d) veredici iurauerint in uno placito et alii non sint in placito, tunc debet eorum impedimentum pronunciari, videlicet e) quod vel nesciebant vel fuerunt legittime impediti, tunc debent f) iurare in proximo placito sequenti vel iterum suum pronunciare g) impedimentum, et si terciò in placito non iurauerint, amittent suum boosloth, si essent in terra illa et extra lectum egritudinis.

VIII. Um18) mandrap. Drapes man19) thorsdagh for noon. æth huilke20) dagh for thorsdagh oc (ær) 21) VIII. De homicidio h). Si quis occisus fuerit i) feria quinta ante k) nonam vel aliquo dierum ante quintam 1) the olla D. tho A. E. R. hæn D. &c, o m. oc kærær. P. om. kærær. 6) D. P. U. add. gotha. 3) oc kærær en logh R. A. G. L. U. 4) lyg- 5) En tighæ the fleste gothæ mæn thær i then bygd boo O. L. 8) P. add, the giorthe. 9) R. ad d. sannendmen 2) sanninghen P. 7) P. U. add. i bygd. 10) A. D. R. P. U. add. a thingi. 12) wista P. R. G. wisse A. D. A. U. G. summe men sannend a &c. summa sannendmen æi til a things oc æræ andra sannændmæn æi til a thingi E. I. O. L. E. H. R. L. 11) a thingi at the wisse &c, D. U. at antugh the 13) laghæ forfall E. H. O. P. U. 14) oc D. U. 15) thær æftær kummær L. O, thær næst æftær E. I. ther er efter nest A. 16) D. ad d. oc swa U. A. ad d. swo. 17) oc D. P. L. 18) Hwannær man skal upliuse mandrap L. 1) R. G. O. add. um. A. D, ad d. a. 20) with D. hwik U. 21) ær, som mangler i Hdskriftet, tillægges i A. E. H. L. O. P. R. U. a) preiudicare B. A. G. quidem. b) ipsius A. C. G. e) ut B. G. vel quod nesciebant &c. C. h) Om mandrap B. G. i) A. add. in. k) post B. c) iurabunt A. d) In Mscripto perperam: f) B. C. G. ad d. ipsi. g) pronunciari C. Bo g. da mue de dog¹) vel deris Boeslaad forgiøre, fordi at Sandhed skal være rigere2) oc kierere end Lowen. End om de fleste Mend i Bygde sicte dennem ey, oc suere de alle it, da skal det stande. End suere somme Sandemend paa it Ting, oc ere de andre en paa Tinge, da³) skal mand deris Forfald giøre, enten at de en viste det Ting, eller de vaare i lage Forfald, da skulle de suere det næste Ting der effter er, eller igien giøre deris Forfald, som for er melt. End fuere de ey paa det tredie Ting, effter at de andre sore, tabe deris Boeslaad, om de vaar inden Lands oc uden Siuge- Seng. moghen se vorlesen ere deel ghudes, wenthe de warheyt geyt bouen alle recht. Sunder sweren se allens vnde schuldyghen de besten se nicht van deme susel, so blift dat vaste wat se sweren. Is yd ock dat de fandemen en deel fweren vppe deme dynge, vnde synt se en deel dar nicht so schal me eren hynder kundyghen vppe deme dynge offte se dat nicht en wusten edder redeliken hyndert weren. So scholen se sweren des negesten dynghdages edder echt a) kundyghen, wat ere hynder sy. Sweren se den des drudden dynghdaghes nicht, so vorle sen se ere deel gudes, is yd dat se in deme lande syn vnde buten deme bedde der krankheyt. Om Mandrab. Drabis Mand paa Torsdag for Nonn), eller anden Dag for Torsdag, oc er Landsting den 8. Van doetslaghe. Wert dar we dothgeslagen des donnerdaghes vor b) none edder enes anderen daghes vor deme donredaghe vnde is des landes dyngh des negesten 1) dog bør gaae ud. 2) rigere d. c. mægtigere. 3) da skal mand deris Forfald giøre, da skal man bevise deres Forfald.

  • ) for Noon, før middag.

a) echter N. G. b) von der none X. G. . Første lanzthing a thet nestæ lugherdagh¹). tha | feriam, et si a) placitum generale b) quod aghe frænder thet at liusæ a thet same thing. En dræpes man efter noon. a thors dagh tha mughe the bithe til2) ant næstæ thing. IX. Of kunung³) giuer æftermælæ. Dales) æi laghlic efter. oc liusæs ei sum logh ær. oc forgangers) laughthing 6) tha ma ei eftermælæs uten kunungs") orlof. æn giuer kunung ei orlof til æfter at mælæ vocatur land thing, sequitur in proximo sabato c), tunc tenentur cognati occisi viri d) illud publicare, quod dicitur liusa, in e) placito. Sed f) si occisus fuerit feria quinta post nonam, tunc possunt exspectare ad aliud placitum, quod proximo fuerit subsecutum g). IX. Si legaliter h) non fuerit prosecutum id i) est effthermales. Si legaliter non fuerit prosecutum, hoc est, om k) logligh males er effther och liuses ey som logh er, et placitum, quod dicitur lantz thing 1), preterierit, tunc nullus potest prosequi causam illam, que dicitur eff thermoele m), sine licencia regis. Et si rex non dederit licenciam prosequendi causam, quod dicitur eff- 1) lögherdag A. H. O. loghdag E. logherdagh U. 2) til annath thing thær (ar) næst æftær A. D. E. O. P. U. R. add. tha scal witnæ til bæræ ath the æræ rætalic tylkraffth oc doom tylgangan ath the ugha um at swæræ, æn utæn doom ughæ the ai at swæræ. 3) ay malas loghlic æftær A. G. P. - I U. er her intet nyt Capitel. *) Mælæs D. H. O. S. L. U. Ancher har ligeledes i vort Haandskr. læst mælæs. gær U. 6) laghthing D. H. O. landzthing R. 7) kunung giuær orlof til A. H. O. P. U. 5) gana) B. G. om. si. e) B. A. C. G. add. eodem. mælæs æi æftær A. B. G. m) aftærmaal A. b) universale B. A. C. G. f) Et B. C. G. c) placito B. G. g) prosecutum B, G, secutum C. k) of A. i) C. om. id.... effthermales. d) A. C. B. G. om, viri. h) Om laghlik 1) laghthing A. 30 g. næste Løffuerdag dereffter, da bør Frender at liuse det paa det samme Ting. End dræbis Mand efter Nonn paa Torsdag, da mue de bije til andit Ting der næst effter. sonnanendes darna, so scholen des doden vrund vppe deme suluen dynghe a) kundyghen vnde claghen. Sunder wert he gheslagen des donredaghes na b) none, so moghen se beyden wenthe tho deme anderen dynghe, dar dat negest is vnde volget. IX. Om en mælis lowlig effter¹). Malis) en lowlig effter oc liusis en som Low er, oc forganger 3) Landsting, da maa Mand ey efftermæle, uden Kongens4) Orloff. End giffuer Kongen en Orloff til efter at IX. Offt he nicht vorvolget alse he van rechte schal. Is yd dat he de claghe nicht voruolghet alse c) en recht is vnde vorsumet dat lantdyngh, so en mach he der claghe darna nicht vorderen ane des konnynghes orloff d), so en mach he nicht meer ') Efter Haandskriftet lyder Overskriften: Dersom Kongen giver (d. e. tilsteder) Segsmaal, hvilken Overskrift gjentages ved det følgende Capitel. 3) Mælis ey lowlig effter, forfølges Sagen ikke lovlig, d. e. i rette Tid. $) forganger Landsting, gaaer Landstinget forbi, uden at Sag anlægges. *) Kongens Orloff, Kongens Tilladelse. a) X. 3. G. add. Dat. Unde gifft eme de Konnyngh neer orloff. b) 2. G. add. der. c) 3. add. he van rechte schal unde. d) 2. G. add. Første tha kan¹) hin ecki fa ther2) efter meel. mæræ æn³) rættæ manböter. thet er thrinnæ attan mark penning. æth+) full wirthings) for suo mannigh penning) eth kynsnæuend af hin dyll ther for saak ær. Æn wil hin ther eftermaal seal") hauæ ei eftermæla as) laghthing9) oc10) fanga 11) orlof af kunung æftær at mælæ innan dagh oc iamlingh tha scal kunung male hin ther sæktheth 12) ær with böter af han ganger with. æn dyll han. weræ 13) with kynsneuend en wil hin ther sekther with ængi thissæ take14) tha ær kuning skildigher 15) at mæla hin ther sæktheth 16) war oc hans frænder angerloos17) for the delæ. oc orsak. forthi at dele 18) scal engi19) with annen weræ 20). thermaal a), tunc nichil amplius b) potest extorqueri, quam c) iusta emenda, hoc est ter XVIII march, id est thrinna attoen march penninghe d) vel iuramentum, quod dicitur kynsneffnd, si negauerit incausatus. Et si ille, qui causam debet prosequi, noluerit e) effthermoele in placito, quod dicitur lantzthing f) et noluerit petere licenciam a rege infra diem et annum, ut g) posset prosequi causam illam h), tunc debet rex i) adiudicare reum ad emendam, si confessus fuerit, et si negauerit, defendat se cum k) kynsneffnd. Et si ille, qui incusat 1), noluerit aliquid istorum acceptare, tunc debet rex ipsum iudicare excusatum pro causa illa, quia nullus debet contra alium aliquam m) fouere simultatem, quod n) dicitur bolo sa ako). 1) kan ængi the fange theær æftær mal meræ. En rættæ &c. D. 3) A. add. enæ. 4) at silfs wirthning &c. D. ællær sylfs wirthing &c. U. 6) marka D. U. 7) hauer ei &c. D. U. O. L. 10) R. A. G. E. H. O. P. add. æi. 13) wæriæ sik mæth kynsnæuænd L. O. dugh A. G. L. U. 2) thær æftærmal hauer H. O. 5) wirthning E. H. O. 9) rætta thing 12) for sak A. E. G. H. P. 15) skyl- 17) L. P. add, ok orsaka 19) D. R. A. U. add. man. 20) bæræ D.R. 8) D. A. G. E. H. U. ad d. rættæ. 11) fangær æi orlof &c. D. U. 14) A. D. E. H. O. R. L. P. U. a dd. ther sauth ær. 16) I Ms. staaer ved en Fejlskrift: sækthægh. 18) bölæsak D. R. P. U. bolasak A. G. H. I. L. O. S. A. G. H. I. P. S. T. haue L. O. a) effthermale B. C. G. b) C. om. amplius. argenti, i. cautio, G. ad d. sufficiens valoris vel argenti cautio. thing A. g) quod C. h) A. B. C. G. om. illam. m) aliquem A. G. n) que A. C. 1) incausat B. G. c) nisi C. d) B. ad d. sufficiens valoris vel e) B. G. add, hoc est. f) laghi) A. om. rex. k) A. C. om. cum. o) bolæsagh C. bölesaagh B. 20 g. male, da kand hand icke fange der¹) effter melder mere end rette Mandebod, det er trende atten Marck Penninge, eller fuld Vurdering2) for faa mange Penninge, eller Kiønsnæffn, om den døl³), der for Sagen er. End vil den, der Efftermaal skal haffue, en efftermæle paa Lagting, oc ey fanger Orloff effter at mæle aff Kongen, inden Dag oc Jamling, da skal Kongen mæle4) den ved Bod, der for Sagen er, om hand ganger ved. End døl hand, da være ved Kiønsnæffn. End vil den, der sicter, ved ingen disse tage, der sagt er, da er Kongen skyldig at mæle den, der sictet vaar, oc hans Frender, angerlost oc aarsagets) for de Dele, fordi at Bøle-Sag) skal ingen ved anden bære. manen vor synen doden vrund, alse de rechte bote, dat is drye XVIII mark pennynghe, edder a) XII man eed, de syne vrund syn, den he schuldyget. Is yd dat he des vorseket b) vnde wyl he ock nicht vppe deme landdynghe naclaghe hebben vnde ock neen orloff bidden van deme konnynghe, dat he bynnen yare vnde daghe moghe syne sake vorderen, so schal me den hantdedighen delen to der bothe is yd dat he des bekant. Vorseket he des ock, so were he sick myd XII syner vrund, vnde wyl he ock neen dusser stucke de dar schuldiget is, so schal en de konnynck schultlos vinden vor de fake. Wente dar en mach numment den anderen veyden c) bouen recht. 2) fuld Vurdering, fuld 3) del, nægter. 4) mæle 1) han der effter melder (mæler), Eftermaalsmanden, Sagsøgeren. Bærdi; Gods, som ved Vurdering udbringes til den fulde Bærdi af 3de 18 Mark Penge. den ved Bod, demme til at udrede Beder. 5) aarfaget for de Dele, uskyldig i den Sag. ') Bølesag, hemmeligt Nag, fiult Fiendskab. a) bekennt he edder G. b) vorsaket 2. G. c) G. add.: unde schuldigen. (18) X. (7.) 138 Første Of kunung giuær æftermælæ¹). Giuer kunung æftermaal. tha 2) hin ther³) æftermæl4) liuse thet 5) met kunung's breef a lanzthing at) han hauer fanghet æftermaal. æfter sin döthæ frende oc a thet thing scal han liusæ hin') döth banæ suo sum han war dræpæns) i then samæ ukæ thær næst foræ") waar. oc fylligh10) sithen siit laghmaal sum fyrræ saugh um mandrap. æn huo sum til æftermaal fanger kunungs breef oc löön¹1) thet thri thing. tha scal12) thet hanum ecki dugh. XI. (8.) Hwilkæ¹³) sannendæmen til scula. Huræ 14) sum man worther drapen hvat helder i köpingh eth a land. huuæten 15) X. Si rex dederit æeffthermoll a). Si rex dederit alicui affthermoll, tunc debet illud b) publicare c), quod dicitur liwsa, per litteras regis in placito generali d), quod dicitur lantztingh e), quod f) ipse optinuerit g) affthermoll post cognatum suum occisum, et in illo h) placito debet eciam i) publicare occisorem illius k), sicut fuisset occisus in illa septimana l), et m) prosequi causam suam, que n) dicitur loghmoll, sicut pretactum est de homicidio. Sed siquis optinuerit o) litteras regis ad affthermoll et non fuerit usus eis in tribus placitis, sed celauerit in try thing, nichil valebunt. XI. Qui veredici accedere debent p). Ubicunque fuerit homo occisus siue in villis forensibus, siue alibi, tunc debent illi 1) aftermaal L, æftærmæll U. hanær L. 5) U. om thet. 2) R. A. P. U. add. scal. 3) U. om. ther. 6) ther hauer &c. D, thet at A. thet U. döthes baneman P. 8) döth D. A. G. U. 9) G. om. foræ waar oc. loghmall &c. L. fylghæ U. 4) aftermall 7) hins döthe A. L. U. hin 10) fylghæ sithen after math 11) dyll han P. 12) ar that skyldugh hanum æecki at dughe A. G. L. U. kan thet sithen hanum &c. P. 13) Um hwaræ sum man worthær dræpin L. Hwilke mæn &c. U. A. L. hwar U. 15) A. D. E. H. L. O. R. ad d. sum. 14) hwara a) Om konninghen giffuer effthermaal B. G. om. illo. add. id. ante proxima. d) B. A. C. G. om. generali. i) B. A. C. G. om. eciam. m) B. A. C. G. add. postea. . and men til sculle B. G. b) ille B. A. C. G. e) laghthing A. f) et G. k) B. A. C. G. add. quod n) quod B. A. C. c) B. A. G. ad d. illud. g) optinuerat C. G. dicitur liuse. o) optinuerat B. G. C. b) B. 1) B. G. add. p) Hwilke 10. 139 30 g. Om Kongen giffuer Eftermaal. Giffuer Kongen Efftermaal, da skal den, der Efftermaal haffuer, liusis¹) met Kongens Breff paa Landsting, at hand haffuer fanget Efftermaal effter hans døde Frende, oc paa det Ting skal hand liuse den døde Frendis Bane, saa som hand vaar død i den samme Uge der næst for, oc følge siden sit Lowmaal, som før er sagt om Mandrab. End huo som til Efftermaal fanger Kongens Breff, oc døllier det try Ting, da?) er det skyldig hannem intet at due. 10. Gyfft de konninck naclaghe myd rechte. Gyfft de konninck of weme naclage, so schal he dat wytlick don vppe dem dynghe myd des konnynghes breuen, unde bewysen dat vppe deme suluen lantdynghe, dat eme de konninck naclaghe vmme synen doden vrund ghegeuen heff, unde schal nomen den suluen hantdadighen vppe deme suluen dynghe likerwys ofte he in der suluen we den slaghen were vnde vorderen denne vnde vorvolghe syn lachmael alse hyr vorschreuen steyt van dotslaghe. Gyfft de konninck ok were breue vppe de naclaghe vnde bruket der nicht bynnen dren dyngh, de dar negest volghen, so hebben de breue nene macht. 11. Huilcke Sandemend til skulle. Hvor som Mand vorder dræbit, enten i Kiøbsted eller paa Landsbyen, ihuor³) som 11. Wat a) de sandemen sweren scholen. Wor de fandemen sweren scholen dar en man gheflagen wert yd sy in Copinghen edder anders 1) liusis, istedetfor: Inse det. helst det er, hvorfra han end er. 2) ba er det skyldig .: da fal det ikke nytte ham. ³) ihuorsoma) vor A. (18*) Første han ær hælst. tha scule the sannendmen e um sweræ¹) thær thæræ ær sannendmen sum²) gærning ær görth. thet samæ ær logh um alt ther sannendmen scul um sweræ. XII. (9.) Huræ³) sannændemen sculæ swæræ. Wil sannend (mæ n)+) sueræ man til böter. tha bithe the them suo guth hialpæ. at han) hæuend saar æt hog æth with") nöd at weri siit) liif. æth siit goz. oc a siit³) frith forthy at haldæ. æn wil the suuæræ hanum frithlöös. tha scule the") suuæræ. at han draap saaklös man oc¹0) a siit 11) frith 12) at mistæ. æn af banæsaar13) worther liusd a landzthing tha ughe14) sannendmen at fange hanum banæ oc15) huat hanum worth til liiflatæ 16). veredici iurare, qui ibi sunt veredici, ubi fuerit homicidium perpetratum; ita eciam debet fieri de omnibus, de quibus veridici tenentur iurare. XII. Quomodo a) iurare debent. Si veredici voluerint aliquem iurare ad emendam, sic iurabunt: sic deus adiuvabitb) eos, quod ille N. c) vindicauit vel vulnus vel ictus vel coactus fuit ad defensionem vite sue, vel rerum suarum, et tenetur propter d) hoc frui pace. Sed si voluerint e) cum suo iuramento pace priuare, tunc debent iurare, quod ipse interfecit hominem innocentem et tenetur propter hoc pace priuari. Sed si causa mortis, que dicitur banesack, publicata fuerit in placito, quod dicitur lantzthing, tunc tenentur veredici suo discutere iuramento, quid fuit sibi f) causa mortis, que g) dicitur banæ. 1) skilie sum thær æræ sannendmen &c, O. L. nændman wilæ swæræ man til bötær, L. 2) anz D. ther G. anse then U. 3) Um san-

  • ) I Ms. staaer ved en Feilskrift: sannend istedetfor sannendmen,

5) then man haffdæ ey antigh sar &c. R. then man hæuande &c. D. A. then man hæfntæ &e. F. E. O. T. L. then man haffthæ antigh sar &c. G. K. P. U. 6) war A. D. E. F. G. H. R. P. U. worth O. sit eghet goths &c. R. A. F. D. G. I.. ad d. eghæt U. om. siit liif. add. swa. 10) F. add. usininn oc forthy. - oc a forthy P. L. 13) banasagh R. banæsak L. U. H. O. ad d. forthy." 15) ællær P. 7) sæg oc 8) sin U. D. R. P. &c. -9) 0. 11) sin D. L. P. R. U. 12) A. 14) aghæ D. A. G. aughæ F. aawe P. eghe U. 16) lif laat D. L. O. lifhlat F. bane oc lifslaat A. G. E. H. K. P. banæ oc liflat R. til banæ U. a) Qualiter C. Hure sandmen scule swærie B. G. e) noluerint B. f) B. A. C. G. om, sihi. b) adiuuet B. G. g) quod A. c) B. C. G. om. N. d) per C. D 30 J. heldst det er, da skulle de Sandemend derom suere, de der ere Sandemend, der som Gierningen vorder giort. Den samme Low er om alt det Sandemend skulle omsuere. wor, so scholen de sandemen darumme sweren, de dar sandemen synt dar he gheflaghen wart. Vnde also schal yo wesen vmme alle a) stuke, dar de sandemen vmme sweren scholen. 12. Huorledis de skulle suere. Wille Sandemend suere en Mand til Bod, da bede de dem saa Gud hielpe, at den Mand haffde¹) enten Saar eller Hug, eller vaar nødt til at verie sit egit Liff, eller sit egit Gods, oc bør fordi sin Fred at holde. End ville de suere hannem fredløs, da skulle de suere, at hand dræbte sagløs Mand, oc er fordi skyldig sin Fred at myste. End om Banesag²) vorder liust paa Landsting, da bør³) Sandemend met deris Eed at randsage oc udvise hannem rette Banemand, oc huad hannem vordt til Bane oc Lifflagd. 12. Wo se sweren scholen. Wyllen de sandemen weme sweren tho der bothe, so scholen se also sweren: Dat ene god also helpe, dat he edder wunden edder slach ghewroken hefft edder syn leuen werede edder syn gud vnde schal darumme vredelos b) bruken. Sunder wyllen ſe ene vredelos sweren, so scholen se sweren, dat he dodet hefft enen vnschuldyghen man vnde scal darvmme vredelos wesen. Wert ock de fake synes dodes ghekundiget oppe deme dynge, dat dar baanfake heth, so scholen de sandemen de baansake sweren vppe deme landdinghe wat se was. ¹) haffde, efter Serten: hævnede, tog hævn for Saar eller Hug. 2) Banesag, efter Texten: Banesaar. 3) Da bør Sandemend met deris Ecd at randsage o. s. v. Da skulle Sandemand afgiere, hvem der er Banemane og hvad der var Dedsaarjag. a) G. add.: fake unde b), vredes X. G. XIII. (10.) Um thæghængiald. 142 Første Fæstes boot hæmmæ. oc¹) suares æi um tha a kunung thæghængiald2) thet er tolf mark penning. æn sweræs man til böter. tha taker³) kunung æi mæræ æn blotwitæ. æn flyær han frithlöös. æth+) dör tha a kunung af hans bo. three mark pennings) for blothwitæ. suo a han oc af han halder siit) friith. XIV. (11.) Um afhog. Wil sannendmæn sweræ man frithlöös for afhog tha scule the') sweræ at han took saaklös man oc læddæ til stogh³) oc XIII. De quadam a) mulcta, que dicitur thaghengiældh. Si fuerit emenda exhibita, hoc est: off b) boot festes hiemma, et non fuerit discussum de causa cum iuramento, et c) tunc tenetur rex habere theghengiald, hoc est XII marchas denariorum. Sed si aliquis iuratus fuerit ad emendam, tunc rex nichil amplius percipit d), quam III marchas e) pro blodwithæ, siue fugam inierit, siue moriatur. XIV. De mutilacione f). Si voluerint veredici suo iuramento aliquem pace priuare prog) mutilacione, que dicitur affhugh, tunc debent iurare, quod ipse recepit hominem innocentem et duxit eum ad lignum, quod dicitur stock, 1) ok worthær æi sworæt um A, D. E. F. H. O. R. P. L. U. 4) R. om. æth dör. 5) D. F. A. P. U. om. penning. 8) stok D. G. L. O. P. R, U. stoks A. 1. E. H. 3) a D. U. 7) L. add. swa. 2) thægnægiald F. L. thægangiald U. 6) sin D. A. L. R. &c, syn U. a) A. C. o m, quadam dicitur. Om teghengiald B. G. d) percipiat B. G. tilacione.... dicitur. e) B. add. de curia sua. b) om B. G. f) Om afhog A. G. B. G. c) A, B. C. om. et. g) A. B. C. G. om, mu- D 13. Om Tegengield. 143 30 g. Festis ¹) Bod hiemme, oc vorder en sorit om, da bør Kongen Tegengield, det er, tolff Marck Penninge. End sueris Mand til Bod, da tager Kongen icke mere end Blodvide2). End flyer hand fredløs eller døer, da bør Kongen aff hans Bo tre Marck for Bloduide. Saa, bør hand oc, om hand beholder sin Fred. 13. Ban des konynghes teghetgelde. Is dat dar we buth de bothe vnde nicht myd rechte dartho gesworen wert, so schal de komynd sin tegent a) hebben, dat is XII mark pennynghe. Sunder wert he to der bothe sworen, so schal de konninck dar meer nicht af hebben alse III mark vmme de blotreysinghe he lope wech edder he sterue. 14. Om Affhug. Ville Sandemend suere en Mand fredløs for Affhug, da skulle de suere, at hand tog sagløs Mand, oc ledde hannem til Stock³) oc 14. Bmme affledent. Wyllen de sandemen weme vredelos sweren vmine affledent, so scholen se also sweren: Dat he van b) enen vnschuldigen man vnde lede ene to TE but 1) Festis Bod, loves, udloves Bod hjemme. Bielke, Blok. ) Blodvide, Boder for Blodsudgydelse. Stock, a) tegent geld N. G. 3. b) nam X. G. Første hamlæth) hanum. oc2) ær forthi skyldigh at mistæ siit friith. oc³) matæ æmwal take af hanum liith sum limma). En wil the sweræ hanum til) böter. tha scul the suære at i the wægle) the möthæs tha wilde han liif af hanum æi taka oc æi limæ. oc') görthe thet at watha. XV). Um) huar afhog æmm wal ögæ sum ant10) ughæ11) the um at sweræ hwaræ sum fiarthing12) manböter bötæs for hog13) thæræ ma man sweræs friithlöös for. och hambletha hanum, et tenetur propter hoc priuari sua pace, et quod posset eum ita bene occidere, sicut ita demembrare. Et si voluerint ipsum iurare ad emendam, tunc debent sic iurare, quod in a) illa lite b) nec voluit ipsum demembrare nec occidere, sed quod factum est ex improuiso venit, et tenetur propter hoc frui sua pace. XV. Pro c) qua mutilacione debent veredici iurare. De quolibet affhugh, ita bene de oculo sicut de alia mutilacione, tenentur veredici iurare; ubicunque et pro quocunque affhug emendandum d) fuerit fræerthing manböther, pro illo affhug potest homo sua pace priuari. 1) hamblethe P. 2) I O. L. D. U. ere de strax efter fölgende Ord: oc matæ æm wal .... limma indrykkede paa dette Sted. 3) forthi han maatte &c. P. 4) lithæ F. 5) P. U, ad d. frith oc till. 6) thet wig F. A. thet wighe U. then weygh P. then wagh D. R. innan then wægh thar the &c. L. O. 7) oc that worth math watha D. oc thet warth at wathe F, R. P. oc thet meth wathe U. A. num thet worth at watha L. O. A. G. L. P. R. add. ok ær forthy skyldugh sin frith at haldæ. 8) G. inscr. cap. For hwilket afhog sannemen skulle sweriæ um. P. Om hwerkens affhugh. 2) alskyns L. O. hwarkyns D. A. G. R. U. hwerkungs F. hwerkens P. 10) andlath R. annat L. U. 11) aghæ D. L. aughe 1) fyrting mark bötas &c. R. 13) af- F. æghæ U. aye G. ogha sannendmen O. aawe sændemen P. hog A. D. E. F, G. H. O. P. R. L. U. D. add. limma. b) vice B, G. c) De quo afhog tenentur veredici &c. C. For hwilcket afa) B. C. G. om. in. log sandmen sculle swærie om. G. B. d) emendatum B. A. C. G. D 30 g. hamlede¹) hannem, oc er fordi skyldig sin Fred at myste, fordi at hand maatte saa vel tage aff hannem Liff som Lemmer. End ville de fuære hannem til Bod, da skulle de suære, at i den Wey, som de møttis, da vilde hand ey Liff aff hannem tage, oc ey Lemmer, oc det skede aff Vaade, oc2) er fordi skyldig sin Fred at holde. stocke vnde entlede ene vnde mochte en also wol gebodet hebben, alse he ene vntledede, vnde schal darvmme vredelos wesen. Willen se ock ene sweren tho beterende, so scholen se sweren dat he ene an demme kyue nicht wolde entleden noch doden dar mer wat gefchen is dat ys vnwarynghes gheschen vnde tokomen vnde schal darvmme vredes bruken. 15. For huilcke Affhugg Sandemend ſkulle ſuere. Om allehaande Affhugg, saavel Øye, som andit Lem, bør Sandemend at suere. Huor som fierding Mands Bod bødis for Affhugg, der maa Mand suæris fredløs for. 15. Umme wat lemede de sandemen sweren scholen. Umme ene yslike lemede scholen de sandemen sweren also wol vmme en oghe alse anders vorvmme. Unde vor wad lemede mer en verndel vnde a) eneme manne betert dar mach me ene vredelos vore vorwynnen. 1) hamlede, lemlæftede. 2) oc er fordi skyldig 2c.; disse Drd mangle i Texten. a) van . . . (19) XVI. (12.) Um') quinnætækt. 146 Første Mæla) men æfter quinnæ³). ther meth wald ær taken oc wil sannendmen swæræ man) friithlöös. tha scule the sweræ at han) took hen met wald. oc hafthe) til hothkone). oc ærs) forthi skyldigh at weræ frithlöös. æn af) the withe at hun 10) war æi waltaken. tha scule the swæræ at hun11) war æi waldtaken 12). ær forthi skyldigh siit 13) friith at haldæ. XVII. (13.) Of kunæ kærær14) sik waldtakan. Hwilk kune sec kallær15) waldtaken at wæræ fyrst sinne hun16) kume af wald17) XVI. De a) oppressione b) mulieris c) per vim. Si quis d) conqueratur de muliere, que e) vim passa est, quodf) dicitur woltaghen, et si veridici voluerint eum g) suo iuramento pace priuare, tunc debent iurare, quod ipsa fuit oppressa per vim och h) haffth till hathakone i) et tenetur ille, qui eam oppressit, propter hoc pace k) priuari. Et si notorium fuerit, quod illa l) non fuit per vim oppressa, tunc debentiurare, quod non oppressit eam per vim et non contra voluntatem suam, et tenetur propter hoc frui sua pace. XVII. Si mulier m) aliquan) dixerit se fuisse oppressam per vim, hoc est woldthagen. Quecunque mulier se dixerit vim opper

pressam, cum primo possit euadere manus 2) Dele R. D. G. P. L. U. 3) kunæ 5) hun war taken mæth wald A. D. E. F. 6) hafth A. P. U. 1) Of man wil delæ æftær kune ther meth wald er taken L. H. O. L. kone A. R. P. S. U. *) hanum D. A. G. P. L. U. G. II. L. O. P. R. U. et add. af (emodh P.) hennæ eghan wiliæ. ") hathkonæ F D. G. hathækone A. S. T. hathings kunæ E.O. L. haathe kone P. hothings konæ U. 8) A. D. E, G, H. F. O. R, I. U. add. han theær hænnæ took. 9) hauæ the witnæ til at &c. D. om P. 10) at han took hennæ æi meth wald oc æy igen hænnæ eghna wilia tha &c. A. E. H. O. 11) han tok hinnæ æi igeen hinne eghan wilia oc ær &c. D. han tok hennæ æy meth wald oc æy gen hennæ eghan wiliæ oc ær &c. F. A. U. G. P. L. 12) R. add. oc. 13) sin frith at haue U. 14) worthær waldtakan A. G. P. kaller U. 15) sum hun kummær of wald O. 17) D. F. A. U. add. oc. 15) kærer P. d) B. G. add. b) violencia mulieribus facta C. c) mulierum A. f) que B. G. g) ipsum cum A. C. B. G. h) B. om. oc... voluntatem suam. i) hothkone C. haathkone G. k) A. C. B. G. add. m) qua mulier fuerit oppressa per vim C. Om Kone wordher woldtaghen B. G. a) Om quinnetecht B. G. super aliquem. e) quod A. hathakone, sed ad d. contra 1) ipsa A. B. G. n) fuerit woldtakan A. sua D 16. Om Quindetegt¹). 147 Bo J. Klager eller deler Mand effter at Kone er met Vold tagen, oc ville Sandemend suære hannem fredløs, da skulle de súere, at hun vaar tagen met Vold, mod2) hendis egen Villie, oc hafft til Haadkone³), oc er den hende voldtog derfor skyldig fredløs at være. End 4) er det vitterligt, at hun vaar ey voldtagen, da skulle de suere, at hand tog hende ey met Vold, oc³) ey imod hendis egen Villie, oc er fordi skyldig sin Fred at beholde. 16. Wert en vrauwe nottoghet. Wert dar we vorclaghet dat he en vrauwen nottoget hefft, vnde wyllen de sandemen ene vredelos sweren, so scholen se fweren, dat he se myd wolt vnde myd macht yeghen eren wyllen beslapen hefft vnde schal dar vredelos vmme wesen, unde is dat wytlick, dat he dat yeghen eren wyllen nicht gedan heft myd wald, so scholen se ene schultlos fweren, vnde schal synes vredes bruken. 17. Om Kone vorder) voldtagen. Hvilken Kone sig kalder voldtagen at være, saa snart hun kommer i hendis egit Frelse, 17. Secht eyn wyff, dat se nottoget ys, so schal se wan se a) erst vntkomen kan dat clagen vor eren naburen 1) Quintetegt, Boldtægt. 2) mod hendis egen Billie; disse Ord mangle i texten. ³) Haadtone; foragteligt Udtrok for en Frille, Biskopperste. *) End er det vitterligt; end, dersom de (Sandemændene) vide, at o. s. v. 5) oc ey imod hendis egen Billies disse Drd mangle i Texten. 6) vorder voldtagen, klager over at være voldtagen. a) . G. . add. emte. (19*) Første i sine eghna frælsæ. tha scal hun kære wald ther with henne war görth for granne oc for grankoner. oc a kirki stæ unæ¹) oc2) a thingi. tha ær wonlic 3) at henne ær wald görth, oc ær sannendmen forthi skyldigh at sweræ um suo worthen 4) maal. æn thol hun) sithen thet ær openbart oc man) w æeth') af granne oc granconer. at hans) hauer haft then konæ æth⁹) hun worther meth barnæ oc keræ 10) æi fyrræ. tha æer wonlict11) at hun war æi woldtaken. tho at 12) illæ ær at faræt. tha 13) thyrfvæ æi sannendmen tilgangæ 14). Hwo sum sekthes for waldtækthe oc sweres 15) han angerlöös. tha16) ær a delær bathæ skild with boot oc with anden logh for 17) lægherwitæ forthi at18) meræ logh fortaker 19) e then minnæ. sithæn. 6) kunnigt af &c, R. man witæ af & U. withlikt O. wedh P. witherlikt L. A. ad d. of, eius et in propriam libertatem redire a), tunc debet conqueri vim illicitam b) sibi factam c) coram villanis, hoc est for granne och grankonær d) och a kyrkasteffnæ, et postea in placito, quod si fecerit, presumendum est, quod sibi violencia sit illata, et e) tenentur veredici

pro illa f) causa iurare. Sed si tacuerit et sustinuerit, postquam fuerit manifestum coram vicinis g) : grannæ et grankoner h), quod ita fuit i), vel k) si ipsa impregnata fuerit et prius non l), tunc presumendum est, quod ipsa non fuit violenter oppressa, et tunc non erit necessarium iuramentum veredicorum. quicunque incausatus fuerit pro oppressione violenta, et veredici ipsum iurauerint excusatum, tunc ille, qui querimoniam mouet m), omni carebit emenda et lege pro illa causa n), 'quia mayor iusticia semper preiudicabit minori. Item 1) I Haandskriftet staaer ved en Feilskrift: kirkistænnæ. 2) A. D. E. F. G. H. O. P. L. U. add. 4) wor- 3) wentelikt A. D. G. O. R. L. thet wel wanlict F. thet wel kennelicht oc troligt P. thet maal er. æn &e, P. wrthet mall L. 5) konæ oc thighær æftær at that &c. D. F. A. G. E. O. P. L. U. 7) I Haandskriftet staaer ved en Feilskrift: wærth.wait A. 8) then man D. F. A. G. L. U. 2) ældær af D. F. U. æller om P. 10) kærær hun æi &c, D. F. L. U. kiærer P. 11) wantelikt D. O. L. U. wanlikt A. E. 13) Oc wentelicht oc trelicht P. 12) D. O. P. L. U. add. ællær. thet eller war illa at &c. A. E. F. R., D. F. A. P. L. U. 14) um skiliæ O. L. 15) swæræ the hanum angerlöös A. G. O. L. swarye the ha- 17) L. om. num aarsaghe oc angherlös P. 16) tha ær hin thær a dela A. D. E, F, G. O. L. P.R. S. T. U. 18) the F. then P. - A. add. then. 49) takær e then minne burt A. D. E. F. G. HI. for lægherwite, O. P. L. U. a) venire B. A. C. G. ner B. G. e) B. G. add. tunc. b) B, A. C. G. om. illicitam. f) tali A. C. c) illatam B. A. C. G. g) A. C. B. G. om. vicinis : B. G. i) B. G. ad d. quod iste habuit et concubuit cum ista muliere, 1) B. G. om, non. herwide. m) mouit A. mouebat C. d) grannekoh) grannekoner k) et C. B. G. add, et. n) B. add. scilicet leerwide. G. add. scilicet leg- D Bo g. da skal hun kiære det Vold, der hende er giort, for Grander¹) og Grandekoner, oc paa Kirckesteffne, oc siden paa Tinge, da er det vel venteligt, at hende er Vold giort, oc ere Sandemend fordi skyldige, om2) saa vorder mælt, at suære. End taal Kone oc tiier, effterat det er aabenbarit, oc Mand dog veed aff, baade Grander oc Grandekoner, at den Mand haffuer hafft den Kone, eller om hun vorder met Barn, oc kierer ev før, da er det venteligt, at hun vaar ei voldtagen, dog der alligevel vaar ilde metfaret, da tøre³) en Sandemend tilgange. Huo som sictis for Voldtæct, oc suere de hannem angerløs, da er den, der4) paadeel, baade skild ved Bod, oc saa ved anden Low for Leyervide, fordi at den mere Low tager jo den mindre bort. vnde naburschen, unde vortmer to der kerken vnde clagen dar vnde darna deme dynghe. Deyt se dat, so schal me dat vornemen, dat eer walt gheschen is, vnde de sandemen doruen a), dar nycht vmme sweren b). Vortmeer we dar schuldyget wert vmme nottogent vnde sweret de sandemen ene schultlos, so schal de dar claget alle beterynge vnde rechtes entberen wente dat groter recht gheyt to voren. 1) Grander oc Grandekoner, Naboer og Naboerster. Texten at sværge om saadan Sag. 3) Da tore ey, da behove ej. 2) om faa vorder mælt at fuere, efter 4) da er den, der paadeel, o. s. v., Da er Sagsøgeren baade skilt ved Beder og Eedsbevis for Lejermaal, fordi at det sterre Gedsbeviis (Lov) gjør det mindre uanvendeligt. a) scholen darumme fweren 2. scholen dartho fweren G. b) 2. G. add. funder fwygt fe des unde rohalt (?) dat went idt openbar wird de naburen unde den naburschen dat iet geschen is, edder dat se beswaret unde eer nicht so schal me vornemen, dat er neene waldt scheen is unde de Sandemenne dorven darumme nicht sweren. XVIII. (14.) Um lönlæghæ¹). 150 Første Later mö æth anki 2) lighe hosæ sec i lönd³) meth theræ ægna wili oc worther thet openbarth tho at hun thighær4) tha mughe frender sekthes) then ther the wite the gerning. oc hauæ af hanum antigh6) frendeeth) æth nis) mark boot") af han ganger with. eth10) fælle hanum at loghum oc¹1) bæta 12) hans manhællæth 13) af han wil ei stande til rættæ. en sithen frender hauer for henne en sinnæ 14) boot taken. wil15) hun efter haues 16) illæ with. later en oc taker annen. tha mughe frender ei for henne hwar17) sinnæ boot take utæn hinnæ görs wald. the 18) ther nestæ 19) frænder ær oc weri scul. dæle thessæ 20) dælæ oc æi annen 21) oc af then boot fanger 22) hun ekki. forthi at thet 23) hennæ XVIII. De occulta cohabitacione a). Si qua b) puella vel mulier admiserit virum clamdestine cum voluntate sua et postea fuerit publicatum, licet ipsa tácuerit, et nullum incausauerit, c) possunt tamen d) eius cognati impetere quemcunque voluerint et e) ab eo susciperef) vel iuramentum cognatorum suorum, quod dicitur frendhereeth, si negauerit, vel emendam IX marcharum, si confessus fuerit, vel söka g)hans manhelligh, h) si noluerit stare iuri. Sed postquam cognati semel receperint emendam pro ea, si postea mulier i) noluerit cessare, tunc non possunt amplius cognati emendam pro ea reciperek), nisi sibi l) violencia fuerit facta. Sed illi, qui propinquiores tutores eius sunt, hoc est, the ther henne giffther worth haffuæ m), debent illud man, 1) Um möör late ligge hos them i lönd, L. 2) qwinne O. L. kone A, D. E. F. G. H. R. P. konær U. 3) löndom P. 4) R. add. oc sigher engan man. -D. F. A. G. P. L. U. add. oc secther ængi 5) kalle a than &c. D. F. A. O. E. L. U. kalle a hwem the wille oc the withæ &c. G. P. 6) F. L. om, antigh. 7) frender eth P. L. U. A. D. E. F. G. O. R. U. add. of han dyl. 10) En fallær han at &c. D. F. O. R. L. eller fæller han at &c. U. 12) söka G. P. böte U.-L. add. the. 9) pænningh O. L. 8) thre R. 11) æth hætte 13) manhalgh F. 14) time E. 15) af hun wil ofter haues &c. D. 17) oftær boot &c. D, hwerth P. huart L. 18) then O. P. L. U. 20) hænne F. L. thenne F. 21) F.A. 23) D. F. A. G. O. I. U. add. war math. hans &c. R. aller P. tha L.-D. F. om. oc. manhællæg O. manhælækt E. manhalkt H. manhelgt S. 1) wartha A. F. G. R. worthe H. E. O. P. L. U. D. L. 19) næste wæri ær scal delæ &c. D. A. G. E, H. P. L. U. add. man. 22) takær L. a) A. C. add. que dicitur lönlæghæ. - Om lönlighe. B. G. d) B. om, tamen. e) A. om. et... suscipere. b) aliqua B. C. G. c) B. add. tunc. t) recipere B. C. G. g) bæta C. böde B. G. 1) A. B. C. manhalith A. manhelleth B. G. i) B. A. C. G. om. mulier. k) accipere B. C. G. G. om, sibi. m) gilthermaal woldher B. G. gifterorth scule walde debent &c. A, C. 18. 151 Bo g. Om Lonleye. Lader nogen Mø eller Kone¹) ligge hos sig i Løn, met sin egen Villie, oc vorder det aabenbarit, dog at hun tiier, oc?) sicter ingen Mand, da mue Frender dog sicte huem de ville, oc³) vide den Gierning, oc haffue aff hannem enten Frender-Eed, om hand døl eller ni Marck Bod, om hand ganger ved. End*) falder hand aff Lowen, da soge hans Mandhellet, om hand vil ey stande til Rette. End siden at Frender haffue en Gang Bod for hende tagit, oc vil hun siden giøre ilde, at lade en oc tage en anden, da mue Frender ey huer Sinde Bod for hende tage, uden om hende gioris Vold. De, der næst Verie ere, skulle dele disse Dele, oc ey anden Mand, oc aff den Bod tager hun intet, fordi at det vaar met 18. Ban hemeliker unkuscheyt. Leth en junckfrauwe edder en vrauwe sick hemeliken byslapen a) vnde wert ydopenbar allene dat se des swyicht, so doch mogen ere vrund anspreken weme se wyllen darvmme vnde bringen ene to fwerende myd synen kunsneuende, is yd dat he des vorseket, edder to IX mark beteringe, ys yd dat he des bekant; wyl he ock nicht to rechte stan, so manen se dat vp fyn lyff vnde op syn ere. Sunder wan ere vrunde hebben ens beterynge b) mer nemen vor eer offt se yd meer deyt, ane se wert myd wald ghenomen; vnde ere negesten vrund edder vormundere scholen de claghe vorvolghen vnde anders nummende. Dd en schal se van der bete- 1) Kone; vor Text har Enke. ³) De 2) oc ficter ingen Mand; disse Drd mangle i vort Spiffe. vide den Gierning, om hvem de vide den Gjerning, hvem de tillægge den Gjerning. +) End falder hand o. s.v.s efter Texten eller de skulle lovfæice ham og sege hans Mandhælg o. s. v. a) I den trykte Udgave staaer ved en Fejltryk: by slaken. se neene beterynghe. a) . G. add. vor er genamen hebben, so mogen Første wili. oc engi frænder utæn hinnæ rættæ weri. thær henne gifterorth scal walde 1). XIX. 2) Worthær antigh manz husfrö³) æth hans slækfrith+) döth af barnæ. tha scul sannendmen um³) ei scile forthi at barn auældes) ei with henne utæn hinnæ7) wili. XX. (15.) Of slökæfrithdottær görs wald. Worther menzs) slækfrithdottær forlæghen ⁹) oc ær æi thingliusd. tha ma engi¹º) ther¹1) hennæ tilbör a fæthern dælæ prosequi et non alii, sed de illa emenda ipsa nichil recipiat a), quia vis non fuit ei illata, sed fuit b) cum sua voluntate. XIX. Si c) mulier moritur in d) partu. Si aliqua mulier mortua fuerit de partu, siue sit legittima siue concubina, tunc veridici non debent de morte sua e) iurare, quia ipsa non concepit puerum sine voluntate sua. XX. De filia concubinaria f). Si filia alicuius concubinaria fuerit clamdestine deflorata et non fuerat prius in placito legittimata, tunc nullus, qui pertinet ad eam ex parte patris, potest inde 1) P. add. maa taghe aff thennæ booth. 2) Dette Cap. mangler i D. og U. paa dette Sted, men tilföies i Slutningen af næste Cap. med Undtagelse af de sidste Ord: forthi at barn &c. Ogsaa ere iövrigt Ordene noget afvigende, men Meningen den samme, s. næste Cap. Not. I A. G. L. har dette Cap. til Overskrift: Of Kone dör af barne. 3) kunæ O. +) slökæfrith A. F. H. E. O. L. & sic in seqq. 6) aflethæs F. G. aneldates A. afldes E. afwællæs O. L. 9) math leyan G. 10) F. add. frændar. 5) A. E. F. H. R. S. P. L. add. hænnæ döth. 7) F. G. L. add. eghæn. 8) manz D. O. R. E. L. U. O. L. add. man. 11) thær til hænnæ hörer a &c. F. A. G. U. a) recipiet A. C. f) Om slegefred dother B.G. b) A. om. fuit. c) Om kone döör aff barne B. G. d) de A. G e) eius A, Bo g. hendis egen Villie, oc ingen Frende, uden den rynghe nicht nemen wenthe yd schach myd eren a) hendes rette Verie er, oc hendis Gifftermaal wyllen. skulde volde. 19. Om Kone døer aff Barn. Border enten Mands Hustru, eller Slegfred død aff Barn, da skulle Sandemend om hendis Død en skille, fordi at Barn affledis ey ved hende, uden hendis egen Villie. 19. Steruet en vrauwe van der borth. Steruet en vrauwe van der borth, se sy echte efft vnechte, so scholen de sandemen vmme eren dot nicht sweren, wente se hefft dat kynt ane eren wyllen nicht vntfanghen. 20. Om Slegfred Daatter. Border nogen Mands Slegfreds Daatter beligget, oc er hun ey tingliust, da maa ingen¹), der hende tilhører paa Fæderne, dele disse 20. Van der vnechten dochter. Wert enes mannes vnechte dochter hemeliken beslapen, vnde hefft se vore vppe deme dynge nicht gheechtiget, so moghen de neghesten vrunde van des vaders weghen nicht vmme ere claghen. Men de ') ingen ber hende tilhører paa Fæderne o. f. v., ingen, der er hende beslægtet paa Fædrene-Side, maa forfølge saadan Sag. a) . add. guden. (20) Første that¹). num2) the thær næst ær a möthern oc³) giftærorth scul wald) then sun ther kunæ fæer) i lönd taker æi 6) af then boot. ther) fathers) bötær for) læghærwitæ for hans mother 10). XXI. (16.) Um markæskial. Skil men11) um markskial12) tha aghe¹13) sannendmen af thet14) hærith at stapla 15) antigh meth stooc æth steen. oc sweræ sithen i thet same stath ther thet 16) skialneth 17) ær at the hauæ ræth18) görth. En ær thet bothe markskial oc hærætskial ther them19) skil um tha skal fyuræ af thet 20) hæræth. oc fiughær 21) af ant22) the ther nest ær sittænd skilæ um thet sannæst the witæ. oc swæræ 23) at thæ görthæ ræt. oc liusæ 24) a thingi. En ær nokær 25) ad d. hans. mouere querelam, sed illi, qui propinquiores a) sunt ex parte matris. Sed filius de clamdestino coitu et voluntario b) genitus c) nichil recipiat d) de illa emenda, quam pater suus emendauit pro lægherwitha, quam intulit matri sue. XXI. De markeskel e). Si fuerit orta discordia de markeskel, tunc debent veridici de illo hæreth ponere statuas vel lapides, hoc est stapel ocf) steen, in loco, quo volunt, et ibi iurare, quod recte fecerunt markeskel. Et si utrumque fuerit ibi diuisio, mark g) et tocius h) hæreth, tunc debent quatuor de uno hæreth et quatuor de alio, prout verius sciunt, suo discernere iuramento diuisionem eorum hæreth et postea publicare in placito, quid i) factum sit k). Sed si aliquis vixerit et recordatus fuerit, 1) thessa delæ A. D. E, F, G. O. R. P. U. thenne dele L. 2) men P. 3) G. O. P. L. add. thær hænnæ. 4) walda F. A. G. L. wolde P. 5) fangær A. G. L. 6) ækki L, U. 7) D. F. A. G. P. L. U. 8) hans frender R. 9) til P. U. om. for læghærwita. 10) D. T. U. add. En döör konæ af barn hwat hælder hun war athælkonæ æth slökæfrith tha haue tho ængi man wald til at dele that mæth sannændmen. (see Cap. 19 Not. 2). I F. gjentages her hele det foregaaende Cap. 19: Worthær antigh manz husfrö &c. 11) man F. H. O. L. U. O. L. add. with annan. 12) markæskil L. sændemæn aff thet hæreth skyllugh at &c. P. skial. 13) skulæ D. ære 15) L. add. thet marke- 19) mæn A. 14) D. O. L. U. add. sama. 16) som them skill om saa ath &c, P. then L. 17) skial D. G. H. F. O. R. L. man. U. 20) et E, F. H, P. R. ent O. L, iet D. F. U. ad d. hæræth annat hæræth tho the &c. L. O. thet andneth hærreth the &c. P. add. a. E. L. add. sithen a. nogher till thet mynner at &c. P. 18) rethæ A. 21) firæ P. fyræ U. 24) A.ad d. sithen L. U. add. thet sithen. 22) A. D. 23) F. O. U. 25) D. P. add. manz. - a) A. C. add. eius. b) voluntarie B. G. kæskial A. f) ællær A. B. G. æth C. . i) quod B. G. k) est B. C. G. c) B. C. om. genitus. g) markeskel B. G. C. om. mark. d) recipiet A. D e) marh) A. om. tocius. 30 g. Dele, men de, der næst ere paa Møderne oc Gifftermaal skulde volde. Den Søn, der Kone fanger i Løn, tager icke aff den Bod, der hans Fader bøder, til Leyervide for hans Moder. neghesten van de moder wegen, vnde ere sone, de so hemelifen van er boren werd, nympt nicht vp van der beterynghe, de syn vader vmme syner moder betert. 21. Om Marckeskel. Border der Trætte om Marckeskel, da skulle Sandemend aff det samme Herrit stable enten met Stock¹) eller Steen, oc suere siden paa den Sted, der som den Skelnit 2) er, at de haffue giort Ret. End er det baade Marckeskel oc Herrigskel, der Mand trætter om, da skulle fire aff it Herrit, oc fire aff andit Herrit, de³)der næst er siddende, skille om det Sandiste de vide, oc suere paa, at de giorde Ret, oc liuse siden paa Tinge. End er nogen Minde til, at før vaar om forit, oc leffuer nogen Mand aff de, der sore, da skal der ey mere om sueris. 21. V Ban der marckschede. Kyuet dar we vmme marck erde edder acker, so scholen des heredes sandemen setten stapelen edder stene wor se wyllen, vnde sweren, dat se dat land rechte gedelet hebben. heredes schedinge vnn Is ock in der stede beyde des marck schedynge, so scholen vere an deme enem herede vnde vere an deme anderen myd ereme cede a) marke delen vnde kundyghen dat oppe deme dynghe darna, wat dar gheschen is. Is dar ock we de des dencket dat dat eer vmme ghesworen ys, so en darff me dar nicht meer vmme 1) Stok, b. c. Bjelke eller Pæl. de nærmest Bosiddende. 2) den Skelnit, det Marlesfiet. 3) de ber næst er siddende, a) de marke X. G. (20*) Første minnæ til at fyrræ war um suoræn oc¹) liuer noker2) af the ther suuoræ, tha scal ther æi mæræ um swæræs³). æn ær (æ i)4) minnæ til at fyrræ waar 5) sworæt. oc wil kunung rithe) markskial tha stær7) that for fullæ 8). tho ma han) æi kummæ t) at uwaræ 10) svo at that ær lönt11) for antigh theræ ther i the dæla a12). warlær13) ær tho at markskial swæræs æn rithæs. forthi at them14) ær kunnæst15) af ther næst sitær. ær markskial swo at the ther bo i en by. hauæ köft i anæn by. tha scule kalle 16) theræ köpæ with17) a18) withermals thing that ær en 19) thing fyrræ æn worther um sworæt. æth fyrræ en kunung rithær markskial. oc kallæ a stuf kööp 20). oc gange with markskial 21) tha wæri the thær köp22) met kynsnæuænt af23) thet ær merkt met steen eth stapel 24). tho at markskial dæquod de illa diuisione prius iuratum fuerit, tunc amplius non iurabitur de eodem a). Et b) si illius nulla sit memoria et rex voluerit equitando dirimere markeskel, tunc ratum erit, quod ipse fecerit. Caucius tamen est, quod markeskel c) iuretur, quam rex equitando dirimat, quia maiorem habent noticiam inde, qui sunt viciniores, quam illi, qui sunt remoti. Item si ita sit, quod illi d), qui morantur in una villa, habent aliquid emptum in alia villa, tunc debent appetere in placito quid e) emerunt, quod dicitur wethermolsthing f), hoc est in g) uno placito priusquam iuratum fuerit de premissis, vel priusquam rex equitando dirimat markeskel, oc h) kalle aa stuffkiöpa et fateri i) markeskel, tha wærie the there kiöp meth kynsneffnd. Si hoc signatum k) sit cum lapidibus vel stapel vel fossatis toch 1) at marke- 1) P. om. oc... suuoræ, 2) D. E. F. O. L. ad d. man. mangler i vort Haandskrift, findes i de fleste og fordres af Meningen. 7) staar P. stær thet oc for &c. L. 6) P. ad d. till. +) E. F. H. P. add, til. G. L. O. æræ R. P. 14) the ære io kyndugesth aa ther &c. P. 0. L. ad d. thær um sum næst &c. ³) göræs A. 4) Dette æi, som, 5) A. E. F. H. O. U. add. um. $) P. add. thet han giör. 9) F. om. han. 11) i lönd O. L. 12) ær D. F. A. 10) D. A. ad d. til. -uwarændis til L. 13) warlæghær H. warligher R. tho ær thet wantælikær at &c. L. O. -worligher P. 13) kyndest F. kyndyxt A. kynst G. kunnuast L. konnugs U. - 16) the theræ köp liuse a &c. D. the kalle a theræ köpa a &c. A. E. 17) F. om. with. 18) U. add. there. 20) stuue köp D. F. O. U. sama kööp L. 22) köftæ D. stuf oc hæfth F. 23) at L. F. G. H. L. O. R. P. U. - U. add. allæ. H, L, O. P. U. iet D. thet R. worther om. - P. ad d. eller gryfft. 19) ent A. et E. F. 21) P. add. för en sworeth 24) gryfth A. D. E. F. G. H. O. R. S. L. U. c) B. G. om. markeskel. d) hii B. h) A. om. oc.... markeskel. e) quod B. A. C. G. i) fatentur B, G. a) eadem B. C. G. f) withermalsthing A. k) C. om. signatum. b) Item B. G. g) A. B. C. G. om. in. 1) tho at &c. A, C. 3 0 9: End er der en Minde til, at før vaar om forit, oc vil Kongen ride Marckeskel, da staaer det oc for fulde; dog maa hand ey komme Uvare¹) til, saa at det er dølt for enten aff dennem, der i den Dele er. Bedre er det dog, at Marckeskel sueres end ridis, fordi det er dem meest vitterligt, der næst sidde. Er det oc om Markeskel saa, at de, der boe i en By, haffue kiøbt i anden By, da skulle de kalde paa deris Kiøb paa Vedermaals Ting, det er et Ting førend sorit vorder om, eller førend Kongen rider Marckeskel, og kalde paa Stuffkiøb, og gange ved Marckeskel, da verie de deres Kiøb met Kiønsnæffn, om det er merckt met Steen eller Grøfft³), dog at Marckeskel sueris aff sweren. Is dar ock numment de des dencket vnde wyl de konynck yo huffslaghen, so blyfft dat vaste wat he deyt. Better is yd doch, dat de fandemen de schede sweren, wen dat de konynck hufffleghe, wente de dar neger syn de hebben dar meer wytschop aff, wenn de dar verne sin. Is yd ock, dat he a) in deme enen dorpe wonet ghud edder land gekofft hebben in deme anderen dorpe, so scholen se dat kundyghen oppe dem negesten dynghe eer me de marcke huffslaget edder myd swerende delet. So mach he yd weren myd XII finer vrund, dat yd sin cop ys, is yd dat yd myd stapelen, edder stenen, edder myd grauen 2) saa at det er delt c. s. v., saa at det er dulgt eller holdt hemmeligt for 1) aff Uware, uforvarendes. nogen af parterne. 3) Grøfft; Texten har: Stabel. a) de A. Første læs¹) af stat. æn kallæ the æi a stufkööp2). | skel a) sweryas aff stæth. Sed si fyrræ æn sworæt ær tha³) dugarh them thet ækki. XXII. (17.) Of man swæræs*) frithlös Swæræs man fritlös. oc wil hans withærsak) ei bötær take. tha fly6) han land innen dagh oc maneth?). flyrs) han æi tha a) kunung at skyflæ19) yuer ham. oc ei a kunung fritköp af hanum at taka fyrræ en han ær 11) sat wit hins 12) döth kunning13). æn flyr han land eller 14) dör tha scule hans nestæ frænder bötæ twinnæ sall 15). hærthes man16) oc with 17) i land. tha böte hans18) frender tho twa sale19). then ther nest ær non appecierint, hoc est, om b) the ey kalle aa stuffkiöp, et non fatentur markeskel, antequam fuerit iuratum, tunc nichil proficiunt hec c), tha dugher d) ickiæ sithen theres aakallingh e). XXII. Si quis fuerit pace privatus f). Si quis fuerit pace privatus, et adversarii sui emendam habere noluerint, tunc fugiat de terra infra mensem et diem, et si fugere noluerit, tunc potest rex confiscare bona sua, et priusquam ipse composuerit g) cum cognatis interfecti, non tenetur rex h) recipere ab eo frithköp. Et si fugerit de terra vel moriatur, tunc debent propinquiores cognati sui emendare duo saal, etsi i) in terra remanserit, tunc cognati emendabunt duo saal. Ille, qui proxi- 1) swæræs A. D. E. F. G. O. R. P. L. U. stunæ kööp L. U. æi with marcskial. K. O. R. P. L. U. 2) A. D. E. F, G, H. K. O. R, L. S. U. add, oc ganga 3) tha dughær them ekki sithen theræ akallan A. D. F. G. E. H. 4) worthær A. G. P. giörs U. 5) wythærsage R. withærsake F. A. G. P. L. U. 6) skal han fly land &c. L. 7) mændæ E. F. H. sex uke U. 3) en wil han ei fly tha &c. L. 2) ma kunung skyfle &c. A. ma konung skywæl ywær hanum giffuæ oc æi &c. D. 10) skiufle P. sköflæ U. 1) saather P. 12) hins döthæ kyn A. E. F. H. R. S. hans döthe næste O. I.. hin döthes wenner P. 13) kynning D. kyn G. kynnughæ U. 14) oc R. L. æth D. 15) attæn mark O. L. salæ U. R. F. A. G. L. 17) innen land L. O. 19) B. ad d. alligawal. 1) han the Sc. 0. L. 16) han a) III, markskiæl &c. C. B. G. ad d. scal, e) akallendh B. A. G. b) of A. C. c) C. om. hec. f) Swæries man fredlös B. G. g) composuerat B. G. eum recipere ad pacis securitatem hoc est. i) B. G. om. etsi .... saal. d) B. G. ad d. them. h) B. A. C. G. add. 30 g. Sted¹). End kaldis der ey paa Stufftiob, oc gange ey ved Marckeskel, førend sorit er, da due dem ey siden deris Paakald. getekent is vnde derff des nicht delen. Dot se ock des nicht er de marke deled werd alse hiir vorfecht ys, so helpet en ere naclage dar nicht tho. 22. Om Mand vorder fredløs. Sveris Mand fredløs, oc ville hans Vedersager) en Bod tage, da fly hand Land inden Dag og Maanit; flyer hand ey, da bor Kongen at giffue³) Stioling offuer hannem, oc en bør Kongen aff hannem Fredkiob at tage, førend hand haffuer forligt sig met den Dedis Kion*). End flyer hand Land eller døer, da skulle hans næste Frender bøde tvende Saele. Herdis³) han oc udi Landit, da bode Frender to Saele. Den, der næst er paa Fæderne, saasom er 22. Offt dar we vredelos werd. Werd dar we vredelos gelecht vnde wyllen syne weddersaten nene beterynghe van eme hebben, so vlee he bynnen eneme mande vnde dage vth deme lande; wyl he ock, so mach de konnynck syn ghud besitten vnde eer des doden vrund myd eme sonet, mach de konninck sinen vredekop nich van eme ne- Blud he ock vth deme lande edder steruet he edder he blyue an deme lande, so scholen syne vrund vor eme gelden twe saal. Vnde de eme de negeste is van des vaders weghen alfe de vader edmen.

') dog at Marckeskel fueris aff Sted, endfjoudt der sværges Markefjel paa Stedet; hvilket formodentlig vil sige, at det ikke skal komme i Betragtning, at Stuffiebet (den Bymarken frakjøbte Jordlod) ved det svorne Markeskjel er bleven indbefattet under Bymarken. Grit Krabbe oversætter: "obgleich die Marckscheidung auf einen andern Drt geschworen wird." 2) Bedersager, Bederpart. 3) giffue Skieling offuer hannem, lade Dommen exeqvere over ham. 4) den Dedis Kjøn, den Dedes Slægt. 5) Herdis han oc o. s. v., viser han fig haardnakket og bliver i Landet o. s. v. Første a fætherne swa sum father oc¹) elstæ sun eth andre frender of 2) the 3) ær ei til) take³) stuth af fætherne frænder oc böte en sal af) fæthernæ. en the thær nest ær a mötherne suuasum brother eth andre frender") nest) a mötherne of brothær ær ei til.") take stuth af möthærne frender oc bötæ en sal. oc hauer han tua bröthær ther frithlös ær fliith10) ther sialf haue goz¹¹). oc ær12) laugh uphaldsmen for them. tha ær then ældre forman i then sal thær a fætherne böthes. oc then¹3) yræ14) forman i then sal ther a mötherne böthes. æn ær æi mer æn en brother til. tha ær han forman at then sal. ther böthes a fætherne. En hauer hin frithlös twa syner tha ær the nest uppæ at haldæ the tua sale ther sagth mus est ex parte patris, sicut est pater vel senior filius vel alii a) cognati, recipiant stuth b) de cognatis paternis et emendet c) unum saal. Sed illi, qui propinquiores sunt ex parte matris, sicut frater vel ali d) cognati propinquiores, si frater non sit, recipiant stuth de cognatis maternis et emendent unum saal. Item si ille habuerit duos fratres, qui pace priuatus est, qui per se habent bona et sue sint iurisdictionis, hoc est the ther laghe uphaaltz man æræ for them, tunc senior frater erit principalis in illo sa al, quod emendabitur ex parte patris, id est forman debet esse, et iunior frater debet esse principalis, hoc est forman, in illo e) quod emendabitur ex parte matris. Et si non f) fuerit, nisi unus frater, tunc ipse debet g) esse forman in illo sa al, quod emendabitur ex parte patris. Sed si ille pace privatus habuerit duos filios, tunc debent ipsi 1) eller P. æth L. 5) tha take han stuth &c. R. at; L. add. tha. 2) F. om. of... frænder. 3) thessæ O. L. 4) D. A. G. P. U. add. han. 6) a F. O. P. 1) L. ad d. ther. $) D. L. add. æræ. 2) D. add. 10) flyth D. flythe F, & om. ær. - L. om, fliith. 11) gorth D. 12) D. om. laghe upholtzmen P. 13) mynnær brother skal wæræ forman &c. R. +) Ancher har her læst yngræ. I A. E. læses yngær; i P. yngheræ. F. L. add. wæræ. ær.― a) B. G. om. alii, b) stutha A. saal. f) A. B. C. G. ad d. repertus. c) emendent A. C. g) est forman &c. A. d) B. G. om. alii. e) A. B. add. 30 g. Fader, eller eldste Son, eller andre Frender, om de ere ey til: hand tage Stud eller Hielp aff Fæderne Frender, oc bøde en Sael paa Fæderne. End den, der næst er paa Moderne, saasom er Broder, eller andre næste Frender paa Møderne, om Broder er en til, tage Stud aff Modernis Frender, oc bøde en Sael. End haffuer hand, der fredløs er, to Brødre, som selffue haffue Godz oc¹) lage opholdit Mand er for dennem, da er den eldste Formand i den Sael, der bødis paa Fæderne, oc den yngre i den Sael, paa Moderne bøds. End er en mere til end en Broder, da er hand Formand i den Sael paa Fæderne bøds. End haffuer den Fredløse to Sønner, da ere de næst at opholde2) de to Saele, der sagt er, der de elder sone a), edder de anderen vrund scholen samelen de stuth van den vrunden der moder vnde ghelden en saal, dat is de drudden del des mangheldes. Hefft de vredelose man ock twe brodere, de dat fulue ghud hebben vnde ere eghene vorstander syn, so schal de eldeste broder houetman wesen an deme saal, dat dar vth schal van des vader vrunden, vnde de yungheste broder schal wesen de vorman edder houetman an deme faal b), io doch de eldeste van des vaders vrunde weghen vn de yungeste van der moder vrunde weghen c). Is dar ock men en 1) oc lage opholdit Mand er for dennem; efter Zerten: og som (paa Grund af selvstændig Stilling, jvfr. det 24 og 26 Eap.) ere lovligen forpligtede til at udrede Mandeboden. (Dele) af Mandeboden. 2) opholde de to Sacle, d. e. udrede de to Sale a) elder vader edder de sone G. b) G. add. van der moder wegen. 2. ad d. dat utschal van der moder frund. c) 2. G. add. hefft de vredelos man ock twee söne so scholen se gelden twee saal. Denne Linie er aabenbar oversprunget i den trykte Udgave, ligesom ogsaa det af hestr. G. i Not. b. anførte Tillæg. (21) Første æræ. tho seal then ældræ then sal uppehalde ther a fætherne scal böthes¹). æn ær æi mer æn en sun til. tha halde han uppe then sal a fætherne scal böthes. oc annen giue hin2) ther nest ær³) a mötherne. XXIII. 4) Kloster ma engi frithlös) man take). æn e hwilc loghfeld') man ther kloster taker. tha scule the bötæ fult fors) hans brot). of han er munc eth brother æller lægge 10) hanum ut. of11) han ær i wærældsklæthæ 12). emendare illa duo saal, tamen ille senior debet soluere illud saal, quod ex parte patris emendabitur, et si non habuerit nisi unum filium, tunc ille soluat a) illud saal, quod emendabitur ex parte patris, et reliqui cognati soluant illud sa al, quod soluendum est ex parte matris. XXIII. Quod b) claustrum non potest tenere c) pace privatum. Claustrum non potest recipere pace privatum, sed quemcunque legaliter conuictum claustrum receperit, vel plenam emendam pro eo exhibeat vel eum exponat, si nondum susceperit d) habitum.. 3) ære P.- 1) P. add. och then annen skal oppeholde then sall som böthes a möthernæ. 2) hine P. R. add. i byrth. 4) Dette Cap. har i A. G. P. til Overskrift: At kloster ma æey take frithlös man. 5) loghfeld I. frithlösæ mæn U. ") holda R. 7) frithlös F 8) I Haandskriftet staaer ved en Skrivfeil 2) brötæ D. F. A. U. 11) om han er wærildscled her P. 12) wærthsens klæder R. fur. 10) latæ F. a) soluet A. b) Ath closther ma ey taghe fredlöse men B. G. d) suscepit A. B. G. c) summere A, recipere C. 30 g. dog skal den eldste den Sael opholde, der paa Fæderne bødis. End er en mere til end en Søn, da holde hand op den Sael, paa Fæderne bodis, oc den anden Sael bøde de næste ere paa Møderne. sone, so gelde he dat saal van des vaders weghen. Vnde de anderen vrunde ghelden den saal van der moder weghen. 23. At Closter maa ey fredløs Mand tage. Closter maa ey nogen fredløs Mand tage. End hvilken lowfeld Mand Closter tager, bøde lowfult for hans Brøde, om hand er Munck, eller legge¹) hannem ud, om hand i verdslig Klæder. 23. Offt dat closter moghe vredelose lude entholden. Dat closter mach nich tho sik nemen enen vredelosen man. Nympt dat ok wene de myd rechte vorwonnen ys, so don se vulle beterynghe a) vor ene edder antvorden ene wedder vth, ys yd dat he de cledynghe nicht vntfanghen hefft. 1) Legge hannem ud, udlevere ham. a) bote T. (21*) XXIV. (18.) Um oregth¹) man. Første Oregth man ma²) æi nöthæs³) ættæbot uppe at halde. then ær oregth) ther ei hauer [ei] siælf hus oc³) iorth. oc æi ræthær lething oc landwærn. XXV. XXIV. De a) oregh man. Pauper, qui vocatur oreghman b), non potest cogi ad solucionem alicuius saal, hoc est attabooth op c) ath holdhæ; Ille vocatur oreghman, qui non d) habet domum nec terram et nichil soluit e) ad f) expedicionem sive g) tuicionem patrie h), quod dicitur landewern. XXV. En scil tua man um. hwilic theræ nermer ær ættebot uppe at haldæ6) tha scal hin ther fyrst') seghess) antigh take with then sal at bötæ. ætho9) wise annen ther nærmer ær meth kynseth10) af11) hins nestæ frænder 12) ther frithlös ær. Sed i) si duo discordauerint, quis eorum propinquior sit k) ad solucionem attabooth, tunc ille, qui primo incusatur l), vel debet acceptare et soluere cette booth, vel ostendere alium propinquiorem de cognatis illius, qui pace priuatus est, cum suo kynsnæffnd. 1) oreghæth D. & sic in seqq. oræghæt A. L. P. & sic in seqq. oragh G. 2) mugha men æi nöthe &c. A. G. P. 3) D. E. F. O. P. I.. add. til. *) orægh U.F. A. G. P. D. add. man. ³) ællær L. 6) bötæ oc up at haldæ F. *) fyrra A. 3) sæctas A. D. F. G. R. P. L. U. 9) allær F. P. L. U. aldar D. G. æth O. 11) D. om. af. 10) kynsnefnd A. 12) frænda D. in seqq. B. G. a) De paupere qui vocatur oræget man C. Om oreghet men B. G. upholde. c) ut B. G. d) nec A. b) orægæthman B. C. G. & sic e) soluat A. B. G. f) nec B. G. g) patrie sue nec ad h) A. C. B. G. om. sue. i) In B. G. hic incipit novum caput, quod inscr.: Hwo scal etteboodh k) est B. C. G. 1) incausatur A. B. C. G. Bog. 24. Om oregit Mand. Oregit¹) Mand maa Mand ey nøde til Ettebod op at holde. Den er oregit Mand, der ey selff haffuer Huß eller Jord, oc ey reder Lething eller Landeuern. 24. Ban eneme lofen ledyghen manne de dar nicht en hefft wer he ock mangelt gheue. Eyn arch man dat is en arm man, de noch hus noch land hefft vnde nenen schat gyfft. Den en mach me nicht dwynghen to yenigen saal tho gheldene. 25. Om Mand still om Ettebod op at holde. End skill to Mend at, huilcken der er nærmere Ettebod op at holde2), da skal den der først fictis, enten tage ved den Sael at bøde, eller vise³) en anden, der nærmere er end hand, met Kionsnæffn aff dens næste Frender, der fredløs er. 25. Kyuet dar ock we welker erer neger tho gheldende dat etteboth, so schal de dar ersten schuldyget a) yb annamen vnde ghelden yd, edder he wyse enen, de dar negher is to gheldende van den vrunden myd twelff fyner vrund. Ideas) Dregit Mand maa man o. f. v.; Mand, som intet ejer, maa man ej nade til at udrede tbod (Bøder for sin Slægt). 2) Dp at holde d. e. at udrede. med Kionsnævn, at en anden er nærmere. 3) Wise en anden.. met Kionsneffn o. s. v. d. c. bevise a) schuldiget werth A. G. . XXVI. (19). Hwa bötæ scal meth annan. 166 Første Hwa sum utærmer¹) ær i byrth. æn at fiærth man. han tharf) ekki bötæ³) num4) han wil. takes oc böter in. tha take the ecki) ther uten fiærth man æræ. uten af frender wille them noket af giua). Lærthe men oc quinnæ the bötæ ei oc the take æi bot. huræ ner) sum the æræ i byrth. forthi the mugas) hefnæ a engi man oc engi man a them. Er lærthe men æller quinne hins nesta aruing ther dræpen worthær tha take the 'en sal") til arf oc görsum of æi er andre sysken til oc¹) frænder take11) the andra twa sal. XXVII. (20.) Of man husær¹¹) frithlös man. Hwa wa sum huser frithlös man witænde¹³) æfter dagh oc maneth bötæ kunung thre XXVI. Quis a) emendabit b) cum alio. Qui remocior est in c) cognacione quam ad quartam d) lineam vel quartum gradum, illum nichil oportet contribuere ad emendam, nisi voluerit, et si cognati debent recipere emendam, tales eciam nichil possunt exigere e), nisi quod f) sponte offertur. Item clerici et mulieres non recipient g) emendam nec emendabunt, quantumcunque sunt propinqui, quia ipsi h) in nullum debent vindicare nec i) aliquis in eos. Sed si clerici et mulieres sint propinquiores heredes interfecti, tunc recipient k) unum sall 1) pro hereditate et gör sum, si alii sösken non sunt, et reliqui cognati recipiant m) duo n) sall. XXVII. Si o) quis hospitauerit aliquem p) pace privatum. Qui pace priuatum hospitauerit scienter post mensem et diem, soluat regi tres ¹) ythermeræ P. 4) uten of G. L. O. R. uten P. ner O. e hwaræ nær P. G. & om, cæt.. 2) törff P. thyrf L. 3) D. add. ættæbot. F. P. add. meth annen. ) O. add. af then boot.

  • ) e hwara

5) L. add. af then boot. 8) F. 0 m. muga. 2) sal oc görsæma U. 10) F. P. ad d. andra.hin thrithi 12) hærbærægh F. 13) witand L. uwitænde U. 11) F. A. om. take... andra. a) Hwo böde scal meth annen B. G. e) recipere B. C. G. quartam om. ipsi. add. alia, ... vel. b) debet emendare C. i) vel A. n) 3tium C. d) A. B. C. G. om. h) B. G. f) C. om. quod. g) recipiant A. C. recipiunt G. 1) B. G. om. sall. k) recipiunt B. G. m) recipient A, C. - A, B, G. p) A. C. om. aliqvem, o) Hvo som huser fredlös Man. G. c) a C. 26. Hvo bøde skal met anden. B0 J. Hoo som ydermere¹) er i Byrd, end fierde Mand, hand tør ey 2) bøde uden hand vil. Tagis oc Bod ind, da tage de oc ey, uden Frender ville dem nogit giffue. Lærde Mend oc Quinder, de bøde ey, oc de tage ey Bod, ihuor nær de ere udi Byrd: fordi at de mue paa ingen Mand hæffne, oc ingen Mand paa dennem. End ere lærde Mend og Quinder dens næste Arffuinge, der dræbt vorder, da tage de en Sael til Arff oc Giørfum³) om ey eve andre Sødsken til, oc Frender de andre to Sale. 26. We myd deme anderen manghelt ghelden schal. De dar vurder ys en de maghesschop wan in deme veerden grade, de darff nicht uthlegghen to deme saale, ane he wylle dat myd wyllen don, ock en mach he nen faal upboren, ane men wylle eme myd wyllen wat gheuen. Bort meer papen vnde vrauwen nemen nene saal, ock en gelden se nene wo na dat se ok synt, wende se scholen numende veyden, ock schal me se nicht wedder a). Sint papen vnde vrauwen ock de negesten eruen des doden, so nemen se en saal to erue unde dat gorsum is dat men ouer den saal betert, is yd dat dar anders nene broders syn, vnde de anderen vrund nemen de twe faal. 27. Om Mand huser fredlos Mand. Hoo som huser fredløs Mand vidende, effter Dag oc Maanit, bøde Kongen tre Marck. End 27. Herberget dar we enen vredelosen man. Herberget dar we enen vredelosen man wytliken na mante b) unde na daghe, de brikt III mark an den ei. 1) Hvo som ydermere er i Byrd end o. f. v., hvo som er længere ude i Slægten end. 3) Giørsum, fuldkommen Sone, Forlig. 2) tør ei, behøver a) veyden 2. G. 3. b) I den frykte Udg. staaer ved en Trykfejl: maute. Første mark. dyl han wæri sik meth tolf men eth at han wisa¹) æi at han2) war frithlös æller han hærbærgæthæ 3) hanum æi meth allæ. XXVIII. (21). Of man swæræs til böter. Sweræs man til böter. tha böte han en sal af sit eghet. oc kreue sithen stuth af sine frender til the andræ twa4). æn e thighær) man swæræs til böter æthe fæster bot. oc) fanger) ekki af frænder. halde tho al bot uppes) ther han festæ æller war sworen til. forthi huat sum han) festær thet scal han10) utgiuæ 11). En stythiæ 12) frænder æi meth hanum tha ma han söke them til nam13). for enktæ 14) brot 15) ther man bryter 16) taker han17) stuth til18) bot 19). uten20) mandrap enæ. marcas a). Si negauerit, defendet b) se iuramento XII hominum, quod nesciuit, ipsum esse pace priuatum vel quod eum c) non hospitauerit. XXVIII. Si quis iuratur ad emendam d). Si quis iuratur ad emendam, emendet primo unum sall e) de bonis propriis, postea exigat stuth de cognatis suis ad reliqua duo sale f) soluenda. Sed quando aliquis iuratur ad emendam vel sic firmauerit emendam, si nichil habuerit de cognatis, tamen g) soluat quidquid promisit vel ad quod fuit adiuratus h). Sed i) si cognati noluerint eum iuvare, quod dicitur stuthe, tunc potest eos conuincere per literas k) regis, hoc est söka til namps l). Pro nullo forefacto, quod fecerit homo, potest recipere stuth, nisi pro solo homicidio. salæ. 1) wista A. F. G. R. E. P. U. wissæ O. L. 5) an ther A, D. F. O. R. L. P. U. tha G. enæ O. L. 9) man E. F. O, L. frænder hanum æi tha &c. L, 15) brötæ D. A. G. L. 2) then man L. 3) husæthe O. L. 4) O. L. P. add. 6) F. A. om. oc. 7) F. G. P. add. han. *) up 10) alt F. 11) uphalda oc stythiæ &c. D. 12) stythæ 13) naams D. A, nams L. U. namps. P. stuth F. 14) ængi A. E. F. L. 16) görær D. gör F. A. G. U. 17) man L. 18) ældær D. af frænder uten 19) E. O.add. af frænder. 20) D. A. G. P. U. add. for. &c. F. A. L. P. U. G. om. til bot. a) B. G. add. et. b) defendat A. e) saal G. f) B. C. G. om. sale. k) B. A. G. om. per ... regis. c) ipsum B. G. g) tum A. 1) nams A. C. naams B. G. h) juratus B. A. G. d) B. G. inscrib. Om man swæris til Bödher. i) A, B, C, om. Sed. B0 g. døl hand, verie sig met tolff Mends Eed, at hand viste en aff, at hand vaar fredløs, eller at¹) hand herbergede hannem ey met alle. 28. Om Mand sueris til Bod. Sveris Mand til Bod, bøde en Sael2) aff sit eget, oc kræffue siden Stud³) aff sine Frender til de andre to Sael. End der Mand sueris til Bøder, eller4) Bod festis: oc fanger hand icke aff Frender, holde dog Bod op, der hand feste, eller hand vaar soren til: fordi at hvad som Mand fester, det skal Mand udgiffue. End stuthes) Frender icke met hannem, da maa hand søge dennem til Nams, fordi) at for ingen Brøde, der Mand giør, tager Mand Stud aff Frender, uden for Manddrab allene. konnind. Borsaket be des ock, so were he sick myd syneme kunsneuende, dat he des nicht en wuste dat he vredelos was, edder dat he ene nicht gehuset hefft. 28. Wert dar we tho beterynghe sworen umme dothslach. De dar tho der beterynghe sworen wert, de schal to deme ersten en faal ghelden van syneme eghene ghude. Darna sammele he de anderen twe faal van synen vrunden. Wert dar ock we sworen to beterende unde louet edder wyssent de beterynge to donde, so schal he de beterynghe uthgeuen allene dat he nene hulpe wynne van den vrunden. Wyllet eme ock syne vrunde nicht helpen alse se van rechte scholden to deme manghelde, so mach he ere gud antasten to eneme male unde alse he to eneme male vechbryngen kan, dat mach he nemen, unde vor nene missedath mach men stuth sammelen van den vrunden ane vor dothslach. 2) Sael; saaledes kaldes 4) eller Bod festis, eller naar Bøder 1) at hand herbergede hannem en met alle, at han aldeles ikke husede ham. enhver af Mandebodens trende Dele. 3) Stud, Understøttelse, Bidrag. loves. 5) stuthe, bidrage. 6) fordi at disse Drd findes ikke i Texten og give en aldeles urigtig Mening; efter Ordene til nam i Texten begynder en ganske ny Sætning. (22) XXIX. (22.) 170 Første Hura) men sculæ herwærki dela. Hwa sum herwærki wil delæ. han scal alle the sammælund kæræ. oc2) thing3) stefnæ. oc sit loghmælæ+) fylghæ swa sum saght ær um mandrap. XXX. (23.) Hwilt herwærki ær. wapn. Ganger anger man meth rathet rath i annens³) mans hus. oc) bryter hus oc taker ut antigh fe eller klæethæ eth æthe andræ thing) ther bonden a. fra bonden siælf æller fra hans hion ther a halder. tha ær thet herwærki. bæriær mans) oc bonden eth) særær 10) ælder husfræ11) æthæ andræ 12) hans hion the ther i fællugh¸ær¹³). i bondens eghæet hus tha ær oc thet herdig min de diag XXIX. Qualiter a) conqueri debet hærwerky. Quicunque voluerit conqueri b) her werky, debet sic conqueri omnibus modis c) et prosequi causam suam, sicut predictum est de homicidio. XXX. Quid sit herwerky d). Si quis intrauerit domum alterius et fregerit domum et diripuerit inde e) vel pecora vel vestimenta vel arma vel reliquasf) res alias, quas bondo possidet, vel de ipso bondone vel de eius familia, ther aa haldæ, hoc est herwerky. Item si verberauerit g) domesticum vel domesticam vel vulnerauerit vel h) aliquem de familia eius, qui in eius communitate i) est, in domo eius k) violauerit, hoc est eciam h erwerky. 1) Um hwa sum hærwerki wil delæ L. 2) a. R. D. R. L. 5) nokær L. A. G. fræ. 10) sæær L. 3) D. A add. oc. *) loghmal A. D. F. 6) G. om, oc... hus. 9) oc 7) costa A. E. G. R. 8) han D. F. U. 11) husfrö A. E. F. O. Ancher har urigtigen tilföjet Ordet hans foran hus- 1) A. L. P. om. andre. 13) L. O. add. mæth bonden. a) Ubi hærwærky debet ventilari C. Hure man scal dele herrewerck. B. G. B. G. add. et citare. f) aliquas B. A. C. G. k) B. G. ad d. vel. d) Hvilcketh herwerck er B. G. g) vulnerauerit B. G. c) b) B. add. de. i) felleth B. G. fællægh A. C. e) B. G. add. cum consilio prehabito et preuiso h) B. G. om. vel. 29. 171 Bo g. Hvorledis Mand skal dele Hervercke. Hvo som vil dele¹) Hervercke, hand skal alle 2) de samme Lunde kiære oc tingsteffne, oc sit Lowmaal følge, som før er sagt om Manddrab.

29. Wo men wald clagen schal. Me dar wyl claghen wald, de dar heth herwerkii, de schal syne sake vorvolgen likerwys alse umme dotslach. 30. Hvilket Hervercke er. Ganger Mand met raadt Rad³) i anden Mands Gaard), eller Huß, oc bryder Huß, oc tager der ud enten Fæ eller Klæder, Vaaben eller anden kaaste, der Bonden hand eyer, fra Bonden selff, eller fra hans Hions), der hand paa holder, da er det Herverck. Berier) Mand oc Bonden, eller saarer hannem, eller Hustruen, eller hans Hion, der i Fellig ere i Bondens egit Huß, det er oc Her- 30. Wat dar wald hs. Geyt dar we in des anderen hus unde brikt dat vnde nympt dar uth gwyck edder cledere edder wapene edder ander gud dat de bunde an syner were hefft edder syn ingesinne, dat ys wald vnde herwerkii. Sleyt he ock de husbunden edder de husfrauwen edder yemede van syneme ingesynne edder wundet wene de myd eme an syneme hus unde an syner menschop is edder wald dent, das 1) dele, forfølge ved Retten. 2) alle de samme lunde, aldeles paa samme Maade. +) Gaard eller; disse Drd mangle i Zexten. 3) raadt Rad, 5) Hion, der han paaholder; oplagt Raad, Overlæg. disse Drd i Dversættelsen synes at betyde yende, som han (Husbonden) holder paa Gaarden, men extens Mening synes at være, at Tyendet holder paa eller besidder de Ting, som borttages. 6) Berier, d. e. staaer. A soils ( (22*) Første werki. æn hittas¹) the alla satæ 2) i annens bonde garth oc worthe 3) sithen a*) atskiliæ. thet ær æi hærwærki. forthi thet ær³) at wathæ. æn binder man bonden i sit æghet hus uten hans skyld. eth taker) bondens dotter") elders) kone. oc⁹) förer burt met wald thet ær oc hærwærki. Sed si in pace conueniunt, oc a) the hittes saate b) in curia alicuius bondonis, et postea discordauerint, hoc non est herwerky. Sed c) si quis ligauerit bondonem in propria domo sua sine demerito suo vel d) receperit filiam bondonis vel e) uxorem eius et adduxerit per vim, hoc est eciam herwerky.

XXXI. 10) Rither man oc annens mans korn up¹1) eth hirther12) sit fæ thær i meth wald. thet ær oc hærwærki. tho scal gothæ mens asiun thertil 13) af theræ 14) nestæ thing 15). XXXI. Si f) quis destruxerit annonam alterius in agro. Si quis annonam alterius g) equitando devastauerith) per vim, hoc est rid her man annen mantz korn op, vel in ea pauerit gregem suum per vim, hoc est eciam herwerky; tamen debent meliores de placito nominari, ut hoc videant et testificentur, quantum fuerit i) dampnum. 1) finnæs O. L. hyttas U. them atskiliæ a D.-G. om. a. 2) satte L. U.

  • ) um R.

3) worther them sithen a &c. L. P. 5) war æi wald æn &c. D. worth P. L.-U. om. at. 6) A. om, taker, 7) R. add. meth wald. 8) R. add. hans. D. F. A. G. ad d. bonda-oc U. 9) R. om. oc... wald. 10) A. G. inscrib. cap. Of man rithær annen manz korn up. 1) D. add. mellæ æg oc ænda. A. om. eth... 14) that A. E. F. G. R. wald, 12) hiathær L. 13) tilwæræ R. til F. til aa thet næstæ &c. P. R. add, at the se that oc witne hur stor ther then scathe war. P. add. och witne hwat skathe giort er. 15) a) hoc est om the &c. B. G. of A. C. b) satta A. C. B. G. om, vel. B. G. c) B. C. G. om. Sed. d) et B. G. f) Qui equitando devastaverit segetem alterius A. C. Om man ridher annen mans korn up g) alicuius A. B. C. G. h) vastauerit A. B. C. G. i) fuit A. e) 30 g. vercke. End hittis de alle saatte¹) eller famdrectige i anden Bondis Gaard, oc vorder dennem siden usamdrectige, det er en Hervercke, fordi at det vaar aff Vaade. End binder Mand Bonden i sit egit Huß uden Skyld, eller tager Bondens Daatter, eller Bondens Kone, oc fører bort met Vold, det er oc Hervercke. is ock herwerkii unde wald, dat ys husfrede. Sunder komet se in vrunschop to hope funder vorfate in des bunden houe vnde werdet darna kyuende, dat en is nen herwerkii edder husfrede. Men we den husbunden bynt an syneme egene hus sunder syne schult, edder nympt des husbunden dochter edder wyff myd wald, dat ys ock herwerkii vnde husfrede. 31. Om Mand rider anden Mands Korn op. Rider Mand anden Mands Korn op met Wold, eller hiorder2) sit Fæ deri met Vold, da er der Hervercke; dog skal der gode Dannemends Aasiun³) til paa det næste Ting, oc+) vide hvad Skade giort er. 31. We des andern sath tredet. Rith dar we in des anderen korne vnde tredet eme dat, edder hodet sin qwyck dar an mid wald, dat is ock herwerkii. Vnde so schal me de besten des heredes dar to nomen, de scholen beseen, wo grot de schade is. 1) Saatte eller sambrettige, det fidite Ord er en Oversættelse af det første. sit væg græsse. ³) Aasiun, Son, Skjon. 2) hiorder fit &æ, lader 1) oc vide, byad Skade giort er; disse Drd mangle i Texten. Hwar Første XXXII. (24.) Hwilt) mans hus ær. war sum man bothes for 2). antigh meth tiald³) eth meth risboth eth meth gryft. oc hauer ther iförth sik siælf oc sine kostæ. ther mugha 4) swa bryta a hanum hærwarki suasum i hans5) eghen hus swa oc af6) man ær) skip stathen ther bygd ær meth farkostas). Hwilc hus ther man læghær thet ær hans egeth") til leghamal ær utæ. XXXII. Quid sit domus hominis a). Ubicunque aliquis habitauerit vel in b) tugurio c) vel d) tentorio vel fossatis vel umbraculis, que dicuntur riisbooth, et illuc introduxerit e) se et res suas, ibi potest committi herwerky in eo et in rebus suis sicut in domo sua; sic eciam f) in naui, que onerata g) est cum farcosta. Domus, que conducitur, dicitur h) esse domus propria conducentis usque ad explecionem termini. XXXIII.10) Ianbo ær siælf husbonde for sik. oc a hanum mugha men11) hærwærki göræ oc æi at bryti 12). forthi at hwat sum görs a¹3) then garth ther bryti sither i thet ær bon- XXXIII. Si i) colonus sit siælff husbonde. Colonus est domesticus pro se, hoc est selff husbonde k) for segh, et in eo potest committi herwerky etnon in villico, quia quicquid delinquitur contra curiam, in qua villicus moratur, hoc tenetur con- 2) R. om. for. 3) tiæld P. 5) andre hus A. 6) om G. um L. 8) farne koste G. faræ koste U. 11) F. add. thær.

  • ) D. F.

7) D. L. U. add. 10) A. 9) F. add. e. 12) brytie L. brydia 1) Hvilk man ma hus kalle L. O. huat manz &c. H. A. G. E. H. U. P.add. man-ma man O. L. a. P. ad d. udi. - a skipe R. F. A. i skipan G. G. P. inscrib. cap. At lanbo ær siælf husbond for sigh. 14) i D. ath P. P. om, vel. a) bondonis A. C. Hwilcket manz hus er. B. G. b) cum B. A. C. G. e) induxerit A. C. f) A. B. C. ad d. est. g) honorata A* lonus est domesticus pro se C. Om landbo er selff husbonde for sigh B. G. &c. A. c) turgurrio A. d) G. h) debet B. G. i) Cok) sialf husbondæ pro se et 32. 175 Bo g. Hvilket Mands Huß er. Hvor¹) som Mand bygger enten met Tield, eller met Grifft, eller met Niißboed, oc haffuer deri førdt sig selff oc sine Kaaste, der maa Mand bryde²) paa hannem Hervercke, saa som i hans egit Huß: saa er det oc, om Mand er i Skib, der ladt er met³) Farekaaste. Huilcket Huß Mand leyer, det er hans egit, til Leyemaal er ude. 10/32. Wat enes husbunden is a). Wor ene wonet, yd sy an schunen, an hakelhusen, in kulen, in beschuringhen, dat dar Risbote heth, vnde hefft syn ghud dar inne, dar mach men herwerkii inne don an em suluen vnde an synen gude also wol alse in syneme hus, vnde also ys yd an eneme schepe, dat dar laden ys myd syner kost b). En hus, dat en man ghehuret hefft, heth syn eghenen also langhe, alse he yo ghehuret hefft. 33. At Landbo er selff Hoßbonde for fig. Landbo er selff Hoßbonde for sig, oc paa hannem mue Mand vel Hervercke giøre, oc+) paa Bryde: fordi at hvad der giøris paa den Gaard, der Bryde i boer, det³) er Bondens 33. Wer de lanfte fuluen wert sy edder husbunde. Eyn lanste is suluen husbunde vnde an eme mach me herwerkii don, vnde nycht an eneme meyger. Mer wat yegen den mengerhoff ghebroken wert, dat schal d) Hvor som Mand bygger enten med Zield eller met Grifft o. s. v., hvorsomhelst nogen gjør sig en Vaauing, enten ved at opslaae Telt, eller ved at indgrøfte en Plads, eller ved at bygge Hytte med Rüsqviste. 2) bryde 3) Farefaaste, Gods, som Reisende føre med fig eller 5) det er Bondens Kiære, det er Huspaa hannem Heruercke, begaae Hærværk imod ham. Fragtgods. +) oc paà Brydes det skal hedde: og ej paa Bryde. bondens Klage, Husbondens Sag. a) bunden hus is 3. b) varkost 2. . . Første dens¹) keræ 2). æn görs noket a brytins | queri, qui curiam possidet. Sed si aliquid licom³) eller) hans konæ eller³) hans börn thet ma bryti siælf delæ uten hans husbonde. XXXIV. (25). At) sæx scula witnæ um hærwærki. Hwa sum hærwærki wil dele") æths) kæræ. han scal haue sex gothe mens witne af thet hæræth ther then) gerning ær görth i. uppa10) thet thing ther laghthing 11) ær. oc the sex12) scula witne at swa worth 13) hanum gorth at han 14) hærwærki delæ loghlic. æn15) af han16) bræster witnæ. tha scal han17) ther sekthat 18) ær wærie sik meth nefnd19) i kyn. iniurie illatum fuerit villico vel el a) uxori eius b) in membris eorum, tunc potest c) villicus conqueri de hoc d) excepto domisuo

domestico.

XXXIV. Sex f) debent testificari de herwerky. Qui voluerit conqueri herwerky, debet habere testimonium sex hominum bonorum de illo hæreth, ubi illud factum est, in illo placito, quod dicitur lantz thing, et illi sex debent testificari, quod possit legaliter conqueri de herwerky. Et si testimonium non habuerit, tunc incausatus debet se defendere per iuramentum g) cognatorum, quod dicitur neffnd i kiön 1) hans husbondæ O. L. 3) lima A. F. G. R. lymma P. limme æth likam L. O. likoma U. 4) æth a D. L.-A. F. add. a. 5) G. P. om. eller hans börn. - æth a hans &c. F. huræ man skal kæræ hærwarki L. 2) kiæræ U. P. 7) D. F. L. O. U. om. delæ æth. 11) landsthing R. görth A. E. L. U. 6) Um 16) hanum bryster U. 19) kyns næuand O. L. 9) the 8) A. G. om. æth kæræ. 12) O. L. add. mæn 13) æer with hanum 14) A. G. D. R. E. L. U. P. F. add. ma. 15) 17) then A. G. hin L. 18) ther for sak A. E. F. O. L. P. 10) a O. L. broth D. F. G. P. R. ær with hanum æn bristær hanum witne L. P. ær F. sæchter P. a) et B. G. b) B. G. add. vel pueris eius. c) A. C. B. add. per hoc - G. add. pro hoc. f) Sex sculle witne om herwerck B. G. d) A. B. C. G. om. de hoc. e) A. B. C. G. o m. domino suo ɔ: g) A. B. C. G. om. iuramentum... dicitur. 20 9. Kiære. End giøris nogit paa Brydens Lemmer ¹), eller hans Kone, eller hans Børn, da maa Bryde selff dele det, uden hans Hoßbonde. de husbunde claghen deme de hoff sin eghen vs. Sunder wert deme meyger suluen, edder syner husfrauwen wat gheschadet an eren leden, so mach de meyer fuluen clagen ane synen husbunden. 34. Sex skulle vidne om Hervercke. Hvo som Hervercke vil dele 2), hand skal haffue ser gode Mends Vidne, aff det Herrit, der de Gierninger ere i giorde, oc³) paa det Ting, der Lands Lawting er, skulle de ser vidne, at saa er ved hannem brut, at hand maa dele Hervercke lowlige. End om hannem brøster Vidne, da skal den der sictet er, verie sig met Næffn i Kion. 34. Soffe scholen walt a) tughen. De var herwerkii claghen wyl, de schal hebben VI ghuder heredes man tuch, vnde de scholen tughen, dat he mid rechte clagen mach herwerkii, vnde dat schal schen vppe deme landdynghe. Hefft he ock nene tughe, so mach he sick weren myd synen kunsneuende, den he schuldiget, dat he des vnschulddich is. 1) Lemmer, Texten har: Legeme. 2) dele, forfølge paa Tinge. 3) oc paa det ing skulle de sex vidne; efter Texten maa oe falde bort og Ordene: "paa det ing som lovligt Zing er" here saaledes til de foran nævnte sex Bioner; ved "skulle begynder derimod en ny Sætning saaledes: og de ser skulle vidne o. s. v. a) I den trykte Udgave staaer ved en Fejltryk: wat. (23) XXXV. (26). 178 Anden Of) nokær mans fæ dræper man. Slær noker mans hæst man til döthæ. eth noket annet fæ. ther man ær louet at haue. sua sum ær nöt eth swin. æth hund. worther thet sworæt til mans bane. tha bötæ bonden thet2) a thre mark penning. oc giue tho thæs logh at han wissæ æi at thet fe hafthe then³) wanæ. æn timer thet tysæ4) i bondens hæfthe e um³) thet samme fæ tha böthæ for fullæ böter). XXXVI.') En föther mans) wild diur up swa sum ær ulfhwalp). eth biornhwalp huat sum the bryte therfore bötæ han10) fullæ bö- Si XXXV. Si animal a) alicujus occiderit hominem. equus alicuius vel aliquod aliud animal, quod potest homo licenter habere, hominem percusserit ad mortem, et si illud animal fuerit adiudicatum ad mortem illius, tunc bondo, qui illud animal possidet, soluat pro eo IX b) marcas et in c) lege se defendat, quod nesciuit, quod illud animal habuit illam consuetudinem. Et si ter contigerit illud idem de eodem animali, dum est in possessione bondonis, soluat pro eo plenam emendam. XXXVI. Si aliquis educaverit d) animal indomitum. Si quis educauerit lupos vel eorum catulos vel ursos vel eorum catulos vel aliquid talium, quod est wylld drur, soluat pro eis quicquid deliquerint, et si soluta 1) Of hæst slær man til döthe O. L. 2) thær attæ for thet ni mark &c. D. F. A, E. S, ther thet a ni mark pænning O. L. P. thær attæ for thre &c. U. 3) dylicht R. thessa D. L. U. thes F. thessa kynnæ G. E. the kynne A. then kyönde P. +) tither F. & om. i bondens hæfthe.thryse A. G. R. L. P. thrösæ H. trosser K. tysær U. 5) aff P. 6) manbötær O. L. 7) A. G. inscrib. cap. Of man föther wild dyr up. 8) man, som mangler i vort Hdskr., findes i de fleste andre, t. Ex. A. D, F. G. O. R. L. U. og fordres af Meningen. 2) willa ulfe hwælpe U. ulffuse hwelppe P. 10) man F. O. L. the E. G. a) pecus C. Om noger mans fæ dræber man G. b) tres B. G. triverit animalia indomita C. Om man födher wilth diur up B. G. c) tamen A. B. C. G. d) nu35. 179 30 J. Om nogen Mands Fæ dræber Mand. Staer nogen Mands Hest nogit Menniske til Døde, eller nogit andit¹), der Mand lowlige maa haffue, som er Nod eller Svin, eller Hund, oc, vorder det forit til Mands Bane, da bøde Bonde, der 2) Fæ aatte, tre Marck Penninge, oc giffue dog dertilmet Low, at hand vidste ey aff, at det Fæ haffde den Vane. End skeer det tre³) Gange udi Bondens Hæffd met samme Fæ, da bodis derfor fulde Boder. 35. Dodet enes mannes perd enen mynschen edder deer. Dodet enes mannes pert enen mynschen edder en ander deer, dat he mid orloue hebben mach, unde wert dat deer darvmme vorwunnen, so schal de bunde, des dat deer is, beteren IX mark, vnde weren sick myd synen rechte, dat he des nicht en wyste, dat dat deer de sede hadde. Vnde schut dat ock drye van deme fuluen dere dewyle dat yd an des bunden befittynghe is, so schal he en vul man gelt vor eme ghelden. 36. Om Mand opføder vilt Diur. Føder Mand vilt Diur op, som er Ulffuehualpe, eller Biørnehualpe, huad som de bryde, derfor bøde de fulde Bøder, der dennem 36. We dar wylde deer themet. Welk man innympt wulue vnde baren ebber alsodane wylde dere, de schal vor se beteren, wat se brecken. Werdet se ock los vnde steyt se we doth, 1) nogit andit; efter Texten maa tillægges Fæ. efter Texten: tiere. 2) der Fæ aatte, som ejede det gæ. 3) tre Ganges (23") Anden tær ther them upfödde. oc¹) them hauer i hæfthum. æn worthe the2) lösa oc dræper annen³) man them bötæ ekki for. æn i bondens hæft mughe*) the ei dræpes. XXXVII. (27). Of) nokær man fangær döt af thæt ther æi liuer. Drukner noker man i annen mans keldeº) ther man hauer) serlic. therfore böter han thre marks). an aghæ") allæ grannæ 10). tha böthes ekki foræ. swa ær oc um lærgraf. En drukner man i mylnedam. æthæ i fiskægarth æller i andre garth11) watnæ ællær faller siælf af hus. æth hus fallær a hanum therfore bötæs ekki." XXXVIII. (28). Of man röuæs¹ 2) i annen mans garth. Fangær noker man hus a anens13) mans iorth. swat14) han ær laghæ eghær at. fuerint et a) aliquis eos occiderit, nichil eis soluat, sed in possessione bondonis non possunt occidi. pro XXXVII. Si b) quis mortem incurrerit c) de hiis, qui d) non vivunt. Si quis submersus fuerit in speciali fonte alicuius, tunc ille, qui fontem possidet, soluat tres marcas, et si erat communis omnibus villanis, nichil soluat pro eo. Ita e) est eciam de leergraff. Item si aliquis submersus fuerit in aliquo mylledam vel fiskegardh f), vel si ceciderit de domo vel domus eum obruerit, pro eo nichil emendabitur. XXXVIII. Si quis habuerit domum in terra alterius g). Si quis habuerit domum in terra aliena h) et ipse est possessor illius domus, et i) 1) ællær G. 2) the findes i de fleste Hdskr., som A. D. F. G.L. O. R. U., og er aabenbar ved en Skjödeslöshed udeladt i det aftrykte. 3) nokær O. L. 4) ma man them aæi dræpe O. L. 5) Of man druknær i annæns mansz kælda L. 6) kieldæ R. P. kælda D. F. A. G. O. L. U. Ancher har her læst: kelæ. 7) attæ 8) A. E. O. L. add. thær kælden a. P. ad d. penninghe. 9) attæ D. F. A. D. F. U. a. A. G. aa. P. 10) E. O. L. add. then kældæ. 11) gothe R. görth D. görthe F. A. G. E. O. T. görthæ waan L. garthæ U. giorde P. 1) hauer hus a annen manz iorth. A. G. L. a) B. G. add. si. d) que A. vivis C. ordh B, G. h) alterius C. 13) annan A. E, F. O. 14) swa at A. E. F. O. b) Om man fangher döth aff thet ther eý lewer B, G. c) occurrerit de non e) idem B. g) Om man fangher hus a annen mans f) fiskægraff C. i) A. om. et. B0 g. opfødde, eller dennem hafde i Hæffd. End vorder de løse, oc dræber anden Mand dem, bode der icke for. End i Bondens Hæffe mue de icke dræbis. de en darff dare nicht vore beteren. Sunder an des bunden befittinghe mach men se nicht doden. 37. Om Mand fanger Dod aff det et Liff haffuer. Om Mand druckner i andens Mands Kilde, der hand aatte særlige, derfor bøder hand tre Marc. End aatte alle Grande den Kilde, da bødis intet derfor: Saa er oc om Leergraff. End druckner Mand i Mølledam, eller i Fiskegaarde, eller i andre giorde¹) Vand, eller falder selff aff Huß, eller Huß paa hannem, der bøde en for. 37. Nympt dar we den doth van dynghen, de nicht en leuen. Bordrencket dar we in enes mannes sunderghes sode, so schal de, des de soth is, III mark gelden. Is de soth ock mene allen buren, so dorff me dar nicht vmme betteren. Vnde also is yd ock vmme enes mannes leemkulen. Vordrenket dar ock we an eneme mollendamme a) edder vyschkorue edder valt van eneme hus, edder en hus ene beuald, dar en darff me nicht vor beteren. 38. Om Mand Haffuer Huß paa anden Mands Jord. Haffuer nogen Mand Huß paa anden Mands Jord, saa hand er Lage-Eyer2) til, oc bryder 38. Hefft dar we hus vppe des an- Deren lande. Hefft dar we en hus uppe vromeden lande vnde besith he dat hus, vnde brikt dat hus we ane synen 1) Giorde Vand; vort Haandskrift har garth watne, som synes at betyde indhegnet Band; andre Haandskrifter derimod gørth watn d. e. gravet Band, Band, der er fremkommet ved Gravning. 2) ageeier, lovlig Ejer. a) moolenstrome G. Anden oc bryter noker man thet hus burth¹) uten hans wili. tha ma han ther huset attæ dele thet til 2) hærwærki. oc kummær ekki with hin at 3) dele thet thær iorthen attæ4). XXXIX. 5) En bryter man bondens hus up) oc taker thær ut hans gestæ hæstæ. æller andræ kosta ther gestæn a. tha ma bonden delæ hærwærki for husbrot oc gæsten ran for sinæ. kosta ther han tapathæ7). Æn röuær ænnen³) man bondens woghn) ther hans husfræ10) sitær i¹¹). tha ær oc thet12) hærwærki. XL. (29.) Um¹³) næfninga. Nefninga scule swæræ um14) handran. boran. oc iorthran 15). thær summæ kallæ siquis fregerit domum illam sine voluntate sua, tunc potest possessor agere in eum pro a) herwerky et nichil ad eum, qui terram possidet. XXXIX. Si quis spoliatur in terra b) alterius. Si quis fregerit domum hospitis et inde receperit vel equos hospitum suorum vel alias res illis c) attinentes, tunc potest bondo conqueri de d) herwerky pro violacione domus, et hospes potest conqueri rapinam, quod e) dicitur raan. Item si quis spoliauerit plaustrum alicuius, in quo uxor sua sedet, hoc est f) plenum herwerky.

XL. De neffningis g). Neffningi debent iurare de handraan et boraan et hioorthraan, quod qui- 1) up D. A. G. L. U. P. 2) meth P. scrib, cap. Of man röwes i annen manz garth. - A. L. om. ennen. 2) waghan U. D. F. ad d. fult. L. U. P. ad d. eeth fulth. ninga hwarom the skulle swarya P. 3) F. om. at... thet. 6) D. om. up. 10) husfrö A. E. F. O. L. 13) Af F. Hwaræ um 14) D. add. iorthraan. 4) aa P. 5) A. G. P. in- 7) mista O. L. P. 8) nogher P. 11) aa P. 12) R. ad d. ful. G. A. næfninga skule swara L. Om raansnef- 15) hiorthraan D, E, K. T. a) per A. C. G. d) A. om. de. Om neffningh B. G. b) curia A. C. Om man röffuis i annen mans hus B. G. e) que A. C. f) A. B. C. G. add. eciam. c) ipsis A. B. C. G. g) C. add. et de quo debent iurare. 20 g. nogen Mand det Huß op, uden hans Villie, da maa den, der Husit aatte, dele det til Heruercke, oc kommer den icke ved at dele, der Jorden aatte. wyllen, den mach he anclaghen vmme herwerkii id sy de dar land besit edder en ander. 39. Om Mand roffuis i anden Mands Gaard. Bryder nogen Mand Bondens Huß op, oc tager der ud hans Gæstis Heste, eller andre Kaaste, der Gæste eyer, da maa Bonden dele Heruercke for Hußbrud, oc Gæsten Ran for hans Kaaste, der hand myste. End røffuer Mand Bondens Vogn, der hans Hustru sidder paa, da er det oc it fuldt Heruercke. 39. Rouet dar we in des anderen houe a). Brift dar we enes anderen hus, vnde nympt dar vth syner ghefte perde ledder qwyck, so mach de husbunde clagen vmme herwerkii vnde husvrede, vnde de ghast mach roff clagen. Berouet dar och we enen wagen, dar des anderen wyf vppe syd, dar mach er husbunde herwerkii vmme claghen. 40. Om Naffninge. Naffninge skulle fuere om Haandran, om Boran, om Hiortran, det der somme kalde 40. Van den neffnynghen. De neffnynghe scholen sweren b) vmme hantrof, vmme ertroff edder markrof, vnde vmme vnwaringe pitlerne. a) Wat dar is husfrede X. Overskriften mangler i den trykte Udgave paa dette Sted, men findes i Fortegnelsen over Gas b) X. G. ad d. umme husrof. And en markran. æen¹) um wathæs gærning. oc um thiufneth thærum scal thri thing gömes. a fyrstæ2) thing liuser man sit ran. tha nefnes thing for hans delæman³). a thet annet thing tha göres fyrstæ thing nyt. thet) at twa men wituæ æller flæræ. at thet ær there withermalsthing. oc at hin ther sekthes³) war laghlic tilkrafth at stande hin) til rætte thær hanum sektætæ. oc sithen swæræ7) hans) thær sak giuer. a thet) thrithi thing sculæ nefningæ æntigh swæræ hanum10) ther sak worth giuen til rans11) eth fra. En of man12) ther sekthes ganger with hins koste thær hanum sekthæ 13) fyrræ æn um worth sworeth. tha aghæ nefninga thær æi um at skilie. oc æi a kunung sin14) ræt. tho taker bonden sin ræt. æn alt ma15) hin ther sektes16) utlægge meth17) loghum ath han fik thet dam vocant markraan, de improuiso facto, quod dicitur wothes gerningh et de furto, de quo ter a) seruari debet placitum, ita quod in primo placito debet homo publicare, hoc est lywse, suum raan. Tunc prefigitur aduersario suo placitum, videlicet aliud placitum, si primum fuerit utile, hoc est si duo vel tres hoc testificati fuerint, quod illud sit illorum withermaalsthingh et quod reus fuit legaliter citatus, hoc est tilkrafft, ut respondeat b); postea iuret ille, qui causam mouet. Sed in tercio placito debent neffningi urare, aduersarium eius illud fecisse vel ipsum c) defendere. Item si incausatus ante iuramentum confessus fuerit, se ita fecisse, tunc non d) tenentur neffningi iurare e) hoc est f) dirimere iuramento, et g) rex nullam inde tenetur habere pecuniam, sed tamen bondo recipit h) inde i) rææt. Sed incausatus potest exponere quod vult, et defendere se per legem, videlicet, quod 1) oc D. F. L.A. G. om. an. 2) I Hdskr. staaer ved en Skrivfejl: fyrthe. -A hint fyrste thing U. 3) del R. delæmæn D. *) A. D. F. E. G. O. R. L. P. add. ær. 5) sæktæth ær A. F. D. G. O. R. L. 7) swara K, O. 8) hin D. F. A. L. hinæ. G. P. °) hint U. P. ) O. L. ad d. annen. 10) hin ther sæktæth ær antygh til æth fra L. 11) D. P. om. rans.raan P. 12) han L. hin ganger with theær sæchtet ær for ran with &c. F. A. G. P. 16) secthat worth D. for saak ær A, G. 13) sæktær L. 14) thær L. 17) ok giuæ thassa logh a at &c. L. O. 15) skal L. a) A. B. C. G. om. ter. e) A. B. C. G. om. iurare. G. add, suum. b) responderet A. C. G. f) suo B. A. C. G. c) illum A. C. G. g) A. om, et. h) recipiet B. G. d) A. C. om. non. i) A, B, C. Bo g. Marckran, om Vaadis-Gierning, om Tyffueri. Slig Lowmaal skulle forfølgis til try Ting: Paa det første Ting liuser Mand for sit Ran, da nasfnis Ting for hans Delemand eller Genpart. Paa andit Ting skal første Ting fornyes, det er, at to Mend eller flere vidne, at det er deris Vedermaals-Ting, oc at den, der sictet er, vaar lowlige tilkraffo at stande hannem til Rette, der hannem sictede, oc siden suare den, der Sag giffuer. Paa det tredie Ting skulle Næffninge suere den, der Sag vaar giffuen, enten til Ran eller fra. End ganger den, der sictet er, ved dens Kaaste, der hannem sicter, førend sorit vorder, da skulle Næffninge derom ey at skille, oc icke bodis nogit til Kongen, dog at Bonden tager fin Ret, men alt maa den, der for Sagen er, udlegge met Lowen, at hand fick det hand vaar dath, vnde vmme duue. Vnde vmme duue schal me dynck holden, alse dat men vppe deme ersten dynge schal clagen den rof ofte duue. Vnde so schal me finen weddersaten kundigen dat andere dyng, is id dat dat erste dyngh na rechte vorvolget wert vnde myd rechte holden wert, vnde syn weddersathe rechtliken laden to dynghe to antwordende. Darna schal he sweren, de de sake claget vort, in deme drudden dynghe scholen de neffnynghe ene, weren a) edder vellen; bekent he ock er de neffnynghe sweren, so scholen de neffnynghe scheden dat myd ereme rechte. Vnde a) de konnick nympt dar nicht aff, men de bun de nympt syn recht. Vnde de dar schuldyget wert, de mach vth gheuen wo vele he wyl vnde weren syk. a) . add, vor de fake. her gjentagne i den tyske Udgave. b) Bed en Trykfejl ere Droene fra unde de konynck .... mod syneme rechte (24) An'den at¹) wathe ther2) han worth sekthet fore swat han hugthe³) at thet ware hans eghæt. æller thet) han fek 5) meth hans wiliæ. ther akærær 6). æn brestær7) hanum loghs). latæ ut thet ther akallas"). oc bötæ a thre mark bot10) bonden. oc swa ku- En ganger han æi fyrræ with. æn nung. ham11) worther sworæth a12) hand. tha sculæ nefningæ swæræ um. oc hin¹3) ma kumme with engi annen14) logli. XLI.15) Then ther16) um17) swor18) a withærmalsthing hin19) annen a hand. oc20) wil æi sithen fulkummæ21) nefningæ til. gialde 22) bonden thre mark. oc kunung thre mark. oc ganga 23) æi nefningæ til, illud recepit ex improuiso ock a) ath b) wodhe, ita quod putauit, illud c) suum esse proprium vel quod illud habuit cum voluntate illius, et si defecerit in lege, tunc exponat illud quod d) impetit, et soluat regi tres marcas et bondoni tres e) mar- Et si nichil confessus fuerit antequam iuratum sit contra eum, tunc debent neffningi inde iurare et ille postea nulla alia lege defendatur. cas. XLI. Si raan publicatur f) et non fuerit prosecutum. Qui iurauerit raan contra aliquem in placito, quod dicitur withermaalsthingh, et postea noluerit prosequi cum neffningis, tunc soluat regi tres marcas et bondoni tres marcas g) et neffningi non accedant. thet. 1) math.D. F. A. ad d. tha. D. 2) D. om. thær... fore. 3) thente R. tænchte P. 4) at L. P. 7) brystær G. L. P. L. P. om. bot. 14) D. om. annen. 17) ran F. A, G. P. 20) of U. om. 11) 8) 0. hanum

  • 5) A.

23) gy- 5) F. O. L. U. add. that. 6) a kallær A. E. F. G. O. I. P. 9) a kæræs U, hin aakaldhær P. 10) bathæ A. D. E. F. 12) i R. G. 13) L. add. thær sæktæs. -sithen ma hin &c, P. G. P. in scr. cap. Um raan lyses oc fyllugs ei. 16) man thær swærær a &c. D. 18) swær A. E. F. O. R. L. P. 19) D. F. A. G. om. him.... a hand, 21) fulkumme thet meth næfninga bötæ bondæ &c. O. L. 22) bötæ F. A. G. R. L. man O. men E. han wil &c. L. nær R. sithen ganga L. alius. a) hoc est B. C. G. oc at wathe A. e) tantum B. G. g) A. B. C. G. om. marcas. b) aff A. B. C. c) istud B. G. d) A. B. C. G. add. f) fuerit publicatua C. & om. seqq. Om raan liuses oc fylghes æi B. G. 30 g. sictet for, aff Vaade, saa at han hugsede¹) eller meente icke andit, end det vaar hans egit, eller hånd fick det met hans Villie, der paakalder. End brøster hannem Low, legge ud det, den 2) paakalder, oc bøde tre Marc Bonden og tre Marck Kongen. End ganger hand icke ved, førend hannem³) vorder forit paa Haand, da skulle Næffninge suere om, oc maa hand siden ey komme ved anden Low. myd syneme rechte, dat he dat vnwaringes dede, edder dat he mende dat yd syn were edder dat he dat myd des anderen wyllen hadde. Vnde enbrikt em an deme rechte, so ghelde he dat dar de andere em vmme schuldyget, vnde geue deme konnynghe III mark, vnde deme bunden III mark. Bekent he ock nicht ere dar sworen wert yeghen em, so scholen de neffnynghe darvmme sweren. Vnde he mach sick dar na myd neneme rechte weren. 41. Om Ran liußis oc folgis eh. Den"), som Ran suer paa Vedermaals- Ting, oc vil en siden følge Næffninge til, hand bøde Bonden tre Marck, oc tre Marck Kongen, oc gange en siden Næffninge til. 41. Wert dar roff geclaget. Eweret dar ock we roff yeghen den anderen vppe deme wythermalsdynge vnde wyl yd vort nicht vorvolgen myd rechte, so gheue he deme konynghe III mark vnde deme bunden III mark a). 1) at han hugsede eller mente icke andit end det 2c.; efter exten: at han meente at det var hans eget. 3) det den paakalder; det der paakaldes o: fordres, gjeres Paastand paa. 3) førend hannem vorder sorit paa hand, d. c. ferend Sagsøgeren sværger ham Sagen paa, ved Ged sigter ham for at være skyldig. 4) Den som Man suer o. s. v., d. e. Den, der edeligen figter en 2nden til Singe for at have begaaet Ran og ej siden vil bringe Sagen til Nevningers Afgjørelse, a) 2. 3. ad d. unte de Neffninger dooren da nicht tho. G. add. unde de Reffninger doeren da nicht tho sweren. (24*) Anden XLII. (30.) Hura) næfningæ sculæ swæræ²). A thri³) thing æftær at man liusæs4) ran a hands). æller of") han sekthes for noket annet thær nefningæ aghæ um") sweræs) scule) tildömes at sweræ 10) ræt thæræfter aghæ nefningæ there rath¹1) at take12) af the bæstæ 13) thær i14) hæræth æræ. huat 15) the sculæ tilganga16) ethæ æi. oc hwilt17) the scule swæræ. forthi thot18) the swæræ 19) allæ et. of 20) the swæræ igen21) the bestæ oc the flestæ hæræthsmen tha mugæ the tho theræ boslot forgöræ. XLIII.22) XLII. Qualiter a) neffningi debent iurare. Quando aliquid fuerit publicatum contra aliquem, de quo neffningi debent iurare, tunc debent in tercio placito adiudicari, ut rectum iurent; tunc tenentur neffningi requirere consilium de melioribus illius hæreth, utrum debent iurare vel non, vel quid debent iurare, quia b) licet omnes unum c) fecerint, et d) iurauerint contra meliores et plures, qui dicuntur fleste men illius hæreth, ipsi possunt carere suo boosloth. XLIII. e) Swa sculæ nefningæ swæræ. hiælpæ mic23) swa guth. oc then24) helghe bok Item sic iurabunt neffningi: Sic iuuet me deus et liber, quem teneo, quod ille homo hwænnær A. E. 0. L. nær G. P. 1) Overskriften mangler i D. 2) L. ad d. um ran. P. add. oc hworlunde. 3) hint thriti A. D. F. G. R. L. U. P. 4) lius ran bin annan a hand O. L. s) hendær F. 6) F. U. om. of man sectes &c. G. 7) A. E. F. G. L. add. at. 8) skili A. D. E, G. æth skillie P. 2) D. A. G. L. O. U. P. add. the tha skula næfninga tildömæs. 10) göræ L. 11) ræth U. & om, there. 13) E. F. O. L. add. mæn. A. G. R. P. add. mæns rath. O. L. add. thet. G, add, hans. 15) of O. L. 16) F. om. tilgange ... scule. 12) hauæ F. 14) A. 17) hwat E, F. G. 20) ok O. R. L. hwilkat U. A. om, huilt. 18) tho at the O. L. ath en toch P. 19) göre A. G. P. swæræ the &c. P. L. af U. 21) allæ eet oc tho gen the &c. U. 22) G. P. A. inscr. cap. Hure nefning skule swæræ. 23) them F. O, hialpæ them L. 24) thenne U. b) et B. G. a) Quando A. C. Ilvenner (naar B.) neffningh sculle swærie B. G. c) B. G. add. iurauerint vel. d) si tamen B. G. e) Incipit hic novum cap. in B. G. quod inscribitur in B.: Hure neffningh sculle swærie, in G. vero: Iuilcke neffningh sculle wære. 20 g. 42. Naar Næffninge skulle suere. Paa tredie Ting effter at Mand liusis Ran paa Haand, eller fictis for nogit andit, der Naffninge burde om at skillie, da¹) skulle de tildømmis at suere ret; dereffter skulle Næffninge deris Raad tage aff de beste Mend i det Herrit ere, om de skulle tilgange eller ey, oc huad de skulle suere, fordi at endog de giøre alle it, oc suere imod de beste oc de fleste Herrigmend, da mue de dog deris Boeslaad forgiøre.

42. Wan de neffnynghe sweren scholen vnde wo. Wert dar wat a) geclaget vegen enen, dar de neffnynghe vmme sweren scholen, so schal men an de me drudden dynghe vynden, dat de neffnynghe dar rechte vmme sweren scholen. So scholen de neffnynghe rath nemen van den besten des heredes, weer se sweren scholen edder nicht, vnde wat se sweren scholen, wente allene dat se alle all en sworen vnde is yd yegen de besten des heredes vnde de menheyt, so moghen se ere gud darmede vorlesen. 43. Hvorledes Neffninge ſkulle ſuere. 43. Saa skulle Næffninge fuere: Saa hielpe mig Vnde aldus scholen se sweren: Also helpe my god Gud oc den hellige Bog, der jeg paaholder, vnde dat bock, dat ik holde, dat de man heft deme sy= 1) da skulle de tilbømmes o. f. v.3 det fulde først afgjøres ved Dom, om Sagen hørte under Nævningers Paa- Ejendelse, ligesom det foreskrives om Sandemændene i ovens II. 6. a) walt . Anden thær¹) i hende hauer at then man 2) rentæ annen at thet fæ ther han worth sekthet for. oc ær forthi skyldugh ut at latæ oc bötæ a³) bonden thre mark oc kunung thre mark. XLIV. (31.) Um) huræ mykæt man³) scal°) ran swæræ. spoliauit illum illa re, pro qua fuit causatus, et ideo tenetur illud exponere et emendare regi III marcas et bondoni III marcas. XLIV. De quanto potest iurari raan a). Handran ma wæræ hat æth hanska eth7) Pro una cirotheca vel quantum cirotheca huat sum man hauer i sin hand. ther swa myket gialder ænces) twa hanske. forthi thet ær meræ scam at worthæ swa rænt⁹) æn andra lunde. æn ængi andræ ran mughe wæræ minna en half mark kostæ. ther nefningæ sculæ um swæræ. thet ær10) half mark kosta. thær gialder half mark ning. XLV. (32.) Um boran¹¹). pen- Thet ær boran at12) man gangær13) i annens mans garth. oc takær14) ther burt valet vel quacunque re, quam aliquis in manu b) sua habuerit, potest adiurari c) raan, quia mayus dedecus est sic spoliari, quam alio modo. Item minori quam pro re valente dimidiam marcam denariorum d) non potest adiurari e) raan. XLV. De booraan. pro Hoc est booraan, quando aliquis intrauerit curiam alicuius f) et inde diripuerit pecora eius vel vestimenta vel arma 1) ther iac halde a A. G. R. ther iegh aaholdher P.-D. U. add. ac.-F. O. L. add, the. 2) P. add. N. (nomen). 3) a thre mark bondæ A. E. O. 4) Um handran L. 5) raan scal swæræs A. G. maa swærias raan U. P. 6) ma F. G. 7) ællær saa myghet som two handskiæ giældher ællær hwat som man haffuer i sin hand forti &c, P. 8) sum A. D. F. R. E. O. L. ænssæ U. 2) rönth P. 10) Dette ær 11) Dette Cap. mangler i F. 12) af D. om G. P. um L. 13) gær er i Haandskriftet urigtigen udeladt. U. 14) takær er i Hdskr. tilskrevet med nyere Haand. a) Om hur mögeth raan ma swæries B. G. iurari, A. e) A. C. om. denariorum. b) manica A. c) adiudicari B. G. d) adiudicari B. f) alterius B. A. C. G. 30 g. at denne Mand rante anden fra, det som hand vaar fictet for, oc er fordi skyldig at udlegge, oc bøde deroffuer tre Marck Bonden, oc tre Marc Kongen. nes ghudes berouet, dar he ene vmme schuldyget; hir vmme schal he dat ghelden vnde beteren deme kynnynghe dre mark vnde deme bunden dre mark. 44. Om huor megit Ran maa sueris. Handran maa være Hat eller Handske, eller saa megit som to Handske gielder, huad som mand haffuer i Hende, fordi at det er mere Skam, at vorde saa rant end anderledis. Ingen anden Ran maa være mindre end halff Marck Kaaste, der Næffninge skulle fuere om; det er halff Marck Kaaste, der halff Marck Pendinge gielder. 44. Bmme wo luttinck a) edder grot men roff sweren mach. Vmme eynen hansken edder alse en hanske wert is, wat dynghes yd sy, dat he an syner hant hefft, dar mach me roff vmme clagen wente yd is arger, also tho rouende wen anders. Bort mer myn wen eyne halue mark wert is, mach me enen roff delen. Det 45. Om Bo-Ran. Det er Boran, om mand ganger i anden Mands Gaard, oc tager der bort aff hans 45. Bmme roff. Dat is husroff de in des anderen hof geyt unde nympt dar vth cleder edder qwik offte wapen edder a) luttid X. Anden af¹) hans fæ2). æller klætæ. eth wapn. æt noker andra kostæ. ther gialder half mark penning. XLVI. (33.) Um hiorthran. Hiorthran³) ær thet. af) man gangær i annens mans falds) ut a marke oc taker theræ hors eth nöt. eth annet fæ. ethe korn æth hö. æth timber) æth noker andra koste thær half mark") gialder. XLVII. ³) Hwile man for ransdelæ faller) met nefninga. han ær10) bonden skyldugh ther ham fæller thet11) ther han ær feld til. oc thre mark. oc kunung thre mark. vel aliquam aliam a) rem valentem dimdiam marcam denariorum b). XLVI. De hiordhraan c). Hoc vocatur hiordhraan, si aliquis intrauerit in alterius fald d) in campo vel e) in mark edificato, et inde rece. perit vel equos, qui dicuntur hors, vel pecora vel aliquod aliud animal vel annonam vel ligna, que dicuntur ty mber, vel aliam rem valentem dimidiam marcam f). XLVII. Si g) aliquis convictus fuerit pro raansdelæ. Quicunque legaliter conuictus fuerit pro raansdele, tenetur totum exponere h) pro bondone, pro quo ipsum conuicerat et insuper 111 marcas ei et alias i) tres marcas regi. 1) L. om. af hans. 2) kosta G. 3) hyordhraan P. hiorthæran U.

  • ) at A. om G. of L.

8) A. G. P. inscr. cap. I vort Haandskrift og i U. har dette Capitel faaet sin Plads strax efter det 9) fæld worther L. 5) fold R. D. faald P. D. add. æth. 6) tymber P. U. 7) F. add. pæning, Of man fallær for raans delæ. fölgende uden noget Afsnit. L. P. 11) til alt thet han er ham fallen fore oc &c. P. 10) ær skyldugh at ræte with bonden ther &e. A. G. b) A. C. om. denariorum. a) A, om. aliam. e) et B. G. f) A. C. ad d. denariorum. dele, B. G. c) iorthran C, et sic in seqq. d) foldh B. C. g) Qui legaliter convictus &c. A. Om man faller for raans h) exprimere B. i) A. C. om. alias. B0 g. Fæ, eller Klæde, eller Vaaben, eller nogen anders gub, dat ener halue mark wert is. anden Kaaste, der halff Marck Penninge gielder. 46. Om Hiort- eller Marcke-Ran. Hiort-Ran er, om Mand ganger i anden Mands Fold ude paa Marcken, oc tager der ud Hors eller Nød, eller nogit andet Fæ, eller Hø, eller Korn, eller Tømmer, eller nogle andre Kaaster, der halff Marck Penninge værd er. 46. Bmme ertroff a). Dat is markroff de bar geyt oppe des anderen velt edder vald, vnde nympt dar vth perde edder horsen edder ander qwick, korne edder holt, tymmer edder anders wat, dat ener halue mark wert is. 47. Om Mand falder for Ransdele. Hvilken Mand der¹) falder for Ransdele met Naffninge, er skyldig at 2) rette ved Bonden, der hannem felder, det³) der hand er feldt til, oc dertil met tre Marck, oc tre Marck Kongen. 47. Wert dar we vormunnen vmme roff. De dar myd rechte vorwunnen wert vmme roff, de schal altomale weddergeuen dar he vore vorwunnen wert, dar en bouen deme konnynghe III mark, vnde deme bunden III mark. 1) Mand, der falder for Ransdele, d. e. som bliver kjendt skyldig i Ran. den, udrede til Bonden, Sagsøgeren. 2) rette ved on- 3) det der hand er feldt til, det, som han er dømt til (at udrede). a) 3 G. mangler dette Gapitel. (25) XLVIII. ¹) 194 Anden En sler2) noker man annen mans æng al3) up mel4) æg oc ændæ æth) slær) al aker up). oc förers) burt. huræ myket ther sæthæn°) ær æthæ eng 10). thot thet ær¹1) minnæ æn half mark tha ma thet meth12) ran delæs. XLIX. (34.) Um13) wathæs gærning. Sæktas man for hælghætbrot14). æth blotwitæ. oc swærær 15) han at han gorthæ thet at wathæ. oc swæræ 16) the nefninga ther17) sculæ um [swæræ] skilie. hans ning til wathewærk 18). oc19) botæ han with then han bröt with 20) oc21) hwærkin [oc] with kunung oc22) æi 23) biscop. ger- XLVIII. Si quis messus a) fuerit agrum alterius vel pratum b). Si quis falcastrauerit pratum alterius totaliter, quod dicitur melle æg och endæ c), quantumcunque sit paruum vel mayus semen d) vel fenum, et illud detulerit, licet illud minus valet, quam dimidiam marcam, tamen potest hoc conquerendo reduci ad raan. XLIX. De facto improuiso e). Si quis incausatus fuerit pro violacione festi, que f) dicitur hællugbröthæ, vel blothwitha, et si iurauerit, quod hoc fecit ex improuiso, hoc est ath g) wotha, et si neffningi, qui debent hoc scire, iurauerint, illum hoc fecisse ex improuiso, satisfaciat leso et nichil regi vel episcopo. 1) A. G. P. inscr. cap. Of man takær annens akær æth ængh math wald. F. A. G. L. P. U. o m. al. P. om. eth... burt.ok G. $) takær that burt F. E. dær A, D. F. G. R. P. 2) slar P. 3) R. 3) D. 11) gial-

  • ) mællæ A. D. F. R. L. O. P. Ancher har her urigtigen læst met.

6) skær akær up &c. F. slaar A. G. 1) A. F. E. add. mællæ æg oc ændæ. 2) sagh F. skathan O. L. 10) D. G. P. add. oc takes that burt. 12) tho delæs til raan L. P. 13) Of man sæktes for hællaughbröte L. 1) hællaugbröt L. 15) swarær D. F. R. swær O. U. 16) swæriæ næfninga hanum til wathewærk O. L. 17) D. add, the. A, E. F. add, theræ. 18) wathes gærning F. 19) tha R. D. F. A. G. L. P. 2) D. 21) tha F. O. 22) æth with biscop L. om. with. 23) R. D. E. F. O. add. with. b) A. add. per f) quod B. C. d) semel A. 6) aff a) metit agrum &c. A. C. Om man slaar annen manz agher eller engh up. B. G. vim.fenum receperit per vim C. c) B. C. add. vel agrum ipsius mellem egh och ende. e) A. ad d. et quante etatis puer potest violare festum. Om wodhes gerningh B. G. wode B. 48. Bo g. Om Mand slaer anden Mands Ager eller Eng op met Bold. Slaer Mand anden Mands Eng¹) op imellem Egg oc Ende, eller skær 2) Mands Ager op imellem Egg oc Ende, hvor megit eller³) lidet som Sæden er, eller Eng, oc tager det bort, dog at det gielder mindre end halff Marck, da maa det dog delis met Ran. 48. Meyet dar we des anderen acker edder wysch. Meyet dar we des anderen wysch ganz vp van a) eneme ende in den anderen, yd sy wo clene yd sy edder wo grot yd sy, edder korne vnde bringet dat en wech, dar mach me roff vore clagen, allene dat yd myn wert is wann ene halue mark. 49. Om Baadis-Gierning. Sictis Mand for Helligbrøde eller Bloduide), oc suer hand, at hand giorde det aff Vaade, oc suere de Naffninge, der skulle om sfillie, hans Gierninger til Vaadis - Gierninger, da bøde hand ved den, hand brød ved, oc huercken ved konning eller ved Biscop. 49. Van vnwarynger daet offte wunden des hillighen daghes. Wert dar we schuldighet vmme vntidich vecht edder hillichbroke edder blothryße b), vnde secht dat he dat vnwaringes gedan hebbe, vnde sweren de nefninge deme dat bort to werende, dat he dat vnwarynges ghedan hebbe, so do he lick deme seregeden c) manne vnde nicht dem konnynge edder deme bisschoppe. 1) anden Mands Eng; efter Serten: anden Mands hele Eng; ligeledes har Texten i det Folgende: hele 2ger (al aker), hvor ligeledes Oversættelsen udelader Ordet hele. 2) skær; efter exten: slaaer. libet; findes ikke i Texten. 4) Blodvide, Blods Udgydelse. 3) eller a) van deme enen ende wente an . G. 3. b) blodrense X. G. 2. c) fereben X. . (25) L. 1) Anden En) er han minnæ æn fiughærtan³) winter gammel böte with hin han bröt) oc æi³) kunung. oc æi with biscop uten for mandrap ænæ. LI. (35.) Huræ) næfningæ scule i takæs'). Nefninga scula attæ wæræ i huarth hæræt twa i hwar fiarthing. bönders) sculæ tilnefna twa i huarth fiarthing. the thær thrigi mark men æræ. athælbonde) oc æi bryti æth lanbo10) ther uppe halde for them fult landwærnæ. oc the¹1) sculæ kummæ til things meth them a thet thing ther nest ær æftær tolftæ dagh 12). oc nefnæ them for umbasman. ther the hauæ tilnæfude. umbasman scal them i ethæ thæssæ lunde 13). bithie14) them swa guth hialpæ at swa L. Quante etatis puer potest violare festum a). Qui minor est quindecim annis, satisfaciat leso et nichil regi vel episcopo, nisi pro solo homicidio. LI. Qualiter neffningi debent institui et b) quot esse debent. Neffningi debent esse octo in quolibet hæreth, ita quod duo in qualibet fierthingh qui sunt homines trium marcarum et qui sunt bondones, hoc est the ther opholde folt c) lande wern for them, et bondones debent venire cum eis ad placitum, d) in illo placito, quod proximo sequitur epyphaniam domini, et nominure eos coram exactore, quos ad hoc decreuerint nominandos. Exactor debet eos instituere e), quod dicitur i eethæ, quod rogent deum ita eos ad- 1) A. G. P. inscrib. eap. Um huræ gameld barn hællæct ma bryte. 2) En er hin ther til blotwitæ görthæ æth hælghæbröt minnæ &c. F. L. En ær barn oc minnæ &c. A. E. R. P. 3) fæmtan A. G. E. H. K. R. fempten P. 4) A. F. G. E. O. R. L. add. with. 5) A. D. G. E. F. O. R. L. U. P. add. with. 7) P. add, oc hwar manghe the skullæ wæræ. $) R. D. F. 2) athælbönder L. 10) A, E. R. ad d. num the. -nun the 6) Huræ manga næfninga skule wæræ L. G. K. P. om, bondær fiarthing. ther uphaldzmen æræ for them ok fult &c. L. O. - F. add. num the ther thriggi mark men æræ halde up for &c. G. add. men the. U. add. at the, 11) böndær A, E. F. G. R. 14) böthe U. 12) K. add, Juel. 13) R. D. G. L. P. a) Inscriptionem et verba: Qui barn helleth ma bryde B. G. B. G. d) B. G. add. et. - .... leso om. per incuriam A. C. om. inscriptionem. Hur gammelt b) A. C. om. et.... debent.- Hur neffninge sculle i tages. B, G. e) instruere in eed quod rogent &c. B, instituere in ethæ G. c) ful Bo g. 50. 50. Huor gammelt Barn Helligt¹) D. L. 1-24-9. maa bryde. Er Barn mindre end femten 2) Vinter gammelt, bøde ved den, hand brød ved, oc ey ved Konning, oc en ved Biscop, uden for Mandrab alleene. 51. Huor Næffninge skulle udi tagis³). Naffninge skulle i tagis, otte i huert Herrit, to i huer Fierding), de der tre Marcks Mends) ere, Adelbønder oc ey Bryde eller Landbo, men de, der opholde for dennem fuld Landevern, oc Bønder skulle komme til Tinge met dennem, oc paa det Ting, der næste er effter tolffte Dag Jule), oc næffne for Ombohmand dennem, der de haffue tilnæffnd. Ombohmand skal dennem i Eed tage i saa Maade, at de bede dem saa Gud til Hielp, at saa lenge Ane a) allene vmme dothslach. 51. Wu men de neffuynghe scheden schal. In vslikeme herede scholen wesen VIII neffnynghe, in islikeme verndele twe, de dar synt lude des ere land is III mark werd, vnde de dar bunden synt dat is de dar vpholden weyde vnde vulle lantwere geuen. Bnde de bunden scholen mit eme komen to deme nege- ſten dynghe, dat dar kumpt na nyen yare, vnde nomen se vor deme vogede vnde de voghet schal se instedighen also, dat se god bidden, dat alle de wyle dat se 1) Helligt maa bryde 3: kan begaae helligbrede. ) fémten Binter; efter Texten i vort Haandstr. fjorten Vinter. 3) Suor Neffninge skulle udi tagis; efter Texten: hvorledes Nævninger skulle udvælges.

  • ) Texten tilføjer her: Benderne skulle udnævne to i hver Fjerding.

5) Tremarks Mend, d. c. Mænd, som eje en Formue af tre Mark. ) tolfte Dag Jule, den tolvte Dag efter Juledag, d. e. Helligtrekongersaften; i Texten mangler Ordet Juul; det var udentvivl i ældre Tider almindeligt at bruge Udtrykket Tolvtedag uden videre Tillæg om den tolvte Dag i Julen, ligesom Englænderne endnu kalde denne twelfthtide, og Jslænderne Helligtrekongersdag tréttandi. Jofr. ievrigt 11. 83 Cap. a) I den plattydske Oversættelse er hele det 50de Gap. oversprunget, med Undtagelse af den sidste Linie, som er trukket sammen med Slutningen af det forrige Capitel. Anden længi sum the æræ¹) nefninga um allæ the mal ther the worthe tilkrafthæ um at Swæræ. oc2) them hörer um at swæræ. tha 3) scule the swæræ thet) rættæstæ). oc utæn) wild. æn forglöme bönder them oc wilæ æi them take til thær nefningæ sculæ wæræ oc') ræthe³) for umbasman tha ma umbæsman takæ siælf⁹) nefninga. æn skil fiarthing10) a innenborts 11) at summæ wilæ12) hauæ en. oc summæ annen. tha sculæ the wæræ nefningæ thær flæstæ men¹3) have tiltakæt. tho scal thet gömæs at emæthen nokær14) ær til. thær æi hauær15) nefning wæræth thær 16) tho ær swa för. at han ma wæræ sin eghan wæriæ. tha ma hin æi nothes 17) til18) thær fyrræ hauer woræt nefninga 19). Wil han oc20) siælf wæræ tha ma umbæsman hanum æi wræke. æn kan han æi siælf iuuare a), quod, quamdiu fuerint neffningi, de omnibus, ad quos b) vocati fuerint, iurabunt quod verius didicerint, uthan wild o: sine favore c). Et si bondones neglexerint et noluerint eos nominare coram exactore, tunc potest ipse recipere per se neffningos. Et si aliqua fiærthingh discordauerit cum alia, ita quod quidam velint d) habere istos et quidam alios, tunc standum est e) iudicio plurium. Hoc tamen sciendum est, quod quamdiu repertus fuerit aliquis, qui prius non fuerat neffningus, qui tamen ita compos est sui, quod potest seipsum tueri f), et si adeo sit debilis, quod dicitur uför, quod non potest esse tutor sui, tunc qui prius fuerat neffningus potest adiudicari contra voluntatem suam. Et sciendum est, quod si aliquis nominatus fuerit ad iuramentum neffningorum, qui prius fuerat neffningus, exactor non potest eum g) ammouere h) dummodomet voluerit. Et si racionabiliter non potest ostendere, quod 1) æræ i nefning A.

  • ) F. add. sannæst oc thet.

rethæ & R. D. A. G. P. 2) ther I.. oc ther them böör om at-&c. P. 5) P. ad d. the widhæ. 8) rethæ A. F. i ethæ E. ok æi kunnæ (kuma?) them for umbotzman O. L. 3) at the skulæ A. D. E. F. G. P. 6) F. add. ennen. O. L. add. all. 1) oc ey 9) sialf take sik A. D. L. R. F. O. E. P. U. L. indnenbyrtz P. 13) F. add. willæ. ær swa &c. G. 10) fiærthingsmæn L. O. 11) innenbörts A. innenboorz 12) Saaledes læses i A. D. F. G. L. R. P. U.; i vort Haandskrift staaer urigtigt: til. 14) annen A. E. D. F. L. R. O. P. U. 15) L. add. fyrræ. 17) nöthes F. A. G. L. P. 18) L. O. add. at wære næfning. 20) tho O. add. tho of nokær man næfnæs tyl ther fyrræ hauer wæræt oc wil &c. 16) tha om hin 19) R. G. A. P. P. om. oc. a) iuuare A. B. C. G. d) volunt B. C. G. b) que A. C. G.-C. add. legaliter. e) B. add, in. contra voluntatem suam, sed si &c. c) B. A. C. G. om. ɔ: sine favore. f) C. ad d. tunc qui prius fuerat neffningus non potest adiudicari g) A. om. eum, h) ammonere B. B. o g. som de ere Naffninge, skulle de suere det san- | neffninge sin, dat se sweren dat se bevragen konen diste oc rettiste der de vide, uden Bild, om alle de Maal¹), der de vorde lofflige tilkraffde om at suere, oc dem hør2) at suere. End forglemmer Bønder dennem, oc ville en tage dem til, som Naffning skulle vere, oc en næffne dem for Ombotmand, da maa Ombohmand selff tage sig Naffninge. End skill Fierding at indenbyr ðis, at somme ville haffue en, oc somme en anden, da skulle de vere Næffninge, der fleste haffue tiltagit; da skal det vidis³), at imen nogen er til, der ey haffuer Næffning tilforn verit, der) dog er saa føer, at hand maa være sin egen Verie, da maa den ei nodis til, der før haffuer Naffning verit., End om nogen Mand næffnis dertil, der før haffuer Næffning verit, oc vil hand selff vere, da maa Ombohmand hannem ey vræges). End kand vnde weten dar warst ys to alle deme, dar se to laden werden. Vnde vorfumet de bunde dat, vnde nomet er nicht, so mach se de voget suluen nomen. Kyuet ock yennich verndel darvmme, al so dat de ene willen dusse to neffnyngen vnde de anderen deme anderen, so schal yd gan na der meysten meynheyt. Dk schal me wetten, wo langhe dat me eynen vynden kan in eyneme verndele de dar nen neffnynck wefen heft, alle de wyle mach me dar nenen anderen to setten sunder synen wyllen de, dar cer to wesen hefft a) also kranck sy edder vnmechtich, dat he fik suluen nicht beschermen konne, so mach me den anderen dar to setten ane synen wyllen. Wert dar ock we to nomet, de dar eer to wesen hefft, den mach de voget nicht afffetten b), ys yd dat he fuluen wyl. 1) Maal, Sager. 2) oc dem her at suere, og som det tilkommer dem at sværge om. 3) da skal det vidis; efter Texten: dog skal det iagttages. være sin egen Bærge. 4) der dog er saa feer at 2., der dog er dygtig til at 5) præge, d. e. forkaste. a) X. G. 3. ad d. ane tot ju, dat de dar ere neffninge gewesen hefft. b) afwysen G. Anden skil¹) a göre. at noker man ær til i hans fiarthing ther æi war nefning sithen han war. oc2) of han wil æi igangæ³) tha liggiæ hans thre mark with. LII. *) En söker umbæsman hans) thre mark laghlic forthi at han wild æi wæræ nef ning. oc of) han taker them af hanum. tha ær han. æi tho thærmeth lös. num e swa ofthæ sum han kræues til laghlic at wæræ nefning. of) han gangær8) æi iº). tha gialde e10) thre mark til thes han worther swa fatuk 11) at han hauær æi thre mark wit12) at hættæ. LIII.13) aliquis in suo fiarthingh non fuit neffningus postquam ipse fuit, et ipse a) noluerit acceptare illud b), in debito trium marcarum percellatur c). LII. Si d) quis noluerit fieri e) neffningus. Si f) exactor extorserit a bondone legaliter tres marcas pro eo, quod non vult acceptare neffningiam, et receperit eas ab eo, propter hoc non est bondo excusatus, sed quocienscunque vocatus fuerit adneffningiam et non acceptauerit, soluat tamdiu tres marcas, donec non habeat tres marcas. Nefninga sculæ æi swæræ eth skiliæ um noker mal a then same dagh14) the ethæs i. forthi at the mughæ æi hauæ minnæ LIII. Neffningi g) non debent illo die, quo instituuntur, iurare. Neffningi non debent de aliqua causa suo iuramento discutere illo die, quo instituuntur, quia non possunt habere minus quam 3) tilgange F. ganga U. 1) skiel E. F. L. O. R. U. skial A, skel P. rethæ til göre D. *) ok wil han æi tha igange &c. L.

  • ) A. G. P. inscr, cap. Of noker man wil ei nefning wæræ.

5) bondæns A. G. P. ) D. F. A. G. L. U. om. of. 7) oc F. oc om P. *) æy wil tha &c. R. gær A. 10) hwær sinne L. O. 12) til R. G. & om. cæt. 14) L. ad d. ther. add. ok taker with. 11) fatök L. G. P. inscr. cap. At nefning skule ei um skili a then same dagh the itages. V

  • ) L. 0.

13) A. a) ille A. b) A. B. G. om. illud. neffning wære B. G. e) esse C. f) Et si G. tur C, Ath neffningh sculle ey swærie then samme dag e) procellatur A. B. C. g) Quod nefningi non ther the i tages. B. G. d) Om nogher man wil ey iurabunt illo die, quo instituunBo g. hand en Skel giøre paa¹), at nogen Mand er til i hans Fierding, der ey vaar Næffning, siden hand vaar, oc vil hand ey2) i gange, da ligge³) hans tre Marck derved. 52. Om nogen vil eŋ Næffning være. Søger Ombohmand Bondens tre Marck lowlige, fordi at hand vil ey Næffning vere, OC tager dennem aff hannem, da er hand- icke aarsagef*) dermet, men jo saa offte som hand kræffuis lofflige til Naffning at vere, oc hand en vil igange, gielde tre Marck, til saa lenge, hand vorder saa fattig, at hand haffuer ey tre Marck 5). wert bar ock we to nomet, vnde wyl he nicht vnde kan he a) redeliken ock enen anderen bewysen, de dar nicht to wesen hefft na deme dat he was, so betere he yd myd dren marken.. 52. Wyi dar we neen neffnynk werden. Nympt de voghet myd rechte dre mark broke van deme bunden darvmme, dat he neen neffnynck wesen wyl, darvmme en ys de bunde nicht vri darvore, men wo dike he dartho esschet wert, vnde nicht en wyl, also vakene brykt he III margk alfe langhe wen he nicht III margk meer en hefft. 53. At Næffninge skulle ey omstillie den famme Dag, de i tagis. Neffninge skulle ey suere eller stillie) om nogen Maal), den samme Dag der³) de i tagis, fordi at de en mue haffue mindre, end siu 53. Des sulfften dages als de neffnynge stediget werden, scholen se nicht sweren. De neffnynge scholen nicht sweren des suluen daghes alse se gestediget werden, wente se mogen myn nicht 1) End kand hand en Skel giore paa 2c., 'end kan han ej bevise. af de ældre Oplag af Loven. 3) da ligge hans tre Mark derved, er hand ikke aarsaget dermet, da er han dermed ikke undskyldt. Ejendom. 6) skillie, dømme. tages i Eed. 2) Ey mangler ved en Trykfejl i adskillige da har han forbrudt fine tre Mark. 5) Texten tilføjer: til at hæfte mep, 8) der de itages, 7) om nogen Maal, om nogen Sag. 4) da d. e. til naar de a) . . . add. nicht. (26) Anden æn syntær 1) rum at lete 2) fannende um thet the sculæ um skiliæ. LIV. (36.) Of³) umbæsman kræwær) æi allæ næfninggæ i. Of umbæsman wil ængi 5) nefningæ fanga) innen thri thing. æftær thet 7) nestæ thing æftær tolftæ dagh ær oc ³) ængi man laghsökæ. forthi 9) at han wil æi iganga. tha hauær kunung goth ræt til at taka hans læn af 10) hanum. forthi han wætæ 11) bonden rætlös. forthi hwilc man for ran fæktas han ær skildugh meth fullæ loghæ ænthig at hæghnæs 12) æthæ 13) tho fallæ. LV. En swæræ fyræ 15) et oc andra fyrræ annet tha scule thræ til af thet nestæ hæræt 16) ther nest ær sitende.. oc hwilke fyræ the twa af 17) them fylghæ that stande. VII dies, ut veritas inquiratur in causa, de a) qua debent iurare. LIV. Si exactor b) noluerit neffningum exigere infra tria placita Si exactor [vel c) neffningi] noluerint d) infra tria placita, que erunt e) a placito proximo, quod est post epiphaniam Dominif), neffningos instituere et nullum legaliter conuincere, quia non vult acceptare neffningiam g), rex potest eum priuare sua exactione, quia h) non vult facere iusticiam bondoni i); quia quicunque incausatus fuerit pro raan, ipse tenetur per leges k) patrie vel defendi vel conuinci. Si LV. Si neffningi discordauerint I). quatuor unum et reliqui quatuor aliud iurauerint, tunc tres neffningi de proximo hæreth adduci m) debent et quorumcunque iudicium duo ex illis tribus per sua iuramenta approbauerint, ratum erit. 2) liedhe uth sanninghen um &c. P. 1) siu nætær G. L. O. P. sönter U. Ancher har her læst synt. 3) F. om, inscript

  • ) kumar D. P. wil æi krænæ nefning G. wil æi næfninga fange L. wil ey neffning

itage P. 5)'hwarki æi A, F. hwærken R. hwærkæn æy G. thet .... æltær. L. wether P. 8) L. add. wil. 12) wæries R. G. scrib. cap. Of nefning skil a. add, oc the thre. F. add. oc thre. ) itake D. fonge P. ') forthy at næfninga wiliæ æi iganga L.O. 10) fraa P. 15) F. add. næfningmen. - tho the ther L. O. &c. 7) U. om. 11) wete 14) A. G. P. infiughær L. & sic in seqq. 16) A. 17) D. L. om. af them. 13) æth at fælles A. E F. G, L. O. R. P. U. b) neffningi nolunt alios instituere A. C. Om ombusman wil ey kræffwa a) quam debent B. G. neffningh B. G. c) B. G. om. vel neffningi. Domini. g) C. om. neffningiam., rint C. Om neffningh skylie a. G. B. d) noluerit B. h) et G. i) B. add. et, m) adducentur et &c. B. C. G. e) erant C. f) A. B. C. G. om. k) legem B. G. 1) dissenseBo G. Nætter Rom, at udlede Sandhed om det, de skulle skillie om. 54. Om Ombohmand vil et kræffue Næffning. Bil Ombohmand ey Neffninge fange inden tredie Ting effter det Ting, som næst er effter tolffte Dag Jule¹) oc ingen Mand lagsøge, fordi²) at hand vil en i gange, da haffuer Kongen god Ræt til at tage hans Læn fra hannem, fordi han giør Bonden rætløs; thi at hvileken Mand, som for Ran fictis, hand er skyldig met fuld Low enten at veries, eller feldis. hebben alse souen dagbe, dat se de warheyt voruaren dar se vmme sweren scholen. 54. Willen de Neffnynge ander stedyghen. Willen [de neffnynge edder] de voghet bynnen dren dinghen negest komende na nyen yare nene neffnynge instedighen vnde nummende myd rechte vorwynnen, de dar nicht to en wyl, so mach men deme vogede synes amptes berouen darvmme, dat he neen recht don en wil, wente we dar schuldigt wert' vmme rof, de schal myd rechte weret werden edder vellet. 55. Om Naffning stillies at. Svere fire it, oc fire andre andit, da skulle tre til aff det næste Herrit, oc de der³) næst ere siddende, oc huilcke fire de to aff dennem følge, det skal stande. 55. a) weret de IV neffnynghe en, vnde de ander vere en ander, so schal me darto bringen dre neffnynghe van deme negesten herede; mid weme de twe van den dren holden, de b) blyve vast. 3) fordi at hand 3) der næst ere siddende, de nær 1) tolffte Dag Jule, d. e. den 5te Januar, Helligtrekongers Aften, s. S. 197 Note. 6. vil ej igange, fordi han ej vil modtage Nævnings Bestilling, jvfr. Gap. 51. meste Bosiddende. b) dat G. a) Gapitlet har i 2. til Overskrift: sweren de veer Nefninge evn 2c. edder kyvet de neffninge; i .: kyvet de nefninge. (26*) LVI. 1) 204 Anden Engi man thær læn hauær scal thet sin swæn 2) i 3) hænder 4) at sökæ. num scal thet sælæ en 5) bonde i hænder ther 6) i thet len bor. oc penninga hauer with (at)') hættæ. oc 8) gör 9) ræt withær the ther han brytær with. LVII. (37.) Of) næfninggæ dör æth fær¹¹) af hæreth. Dör12) næfninga. ællær far af hæræt. æller fær 13) pilægrims ferth. ællær far af. sysæl 14). æth worther bryti. tha sculæ hans fiærthingsmen take15) i annen. oc umbæsman 16) i ethæ sum fyrræ ær sagh. LVIII. (38.) Nær) ran scal delas. Hwasum wasum wil ran delæ a nokær man. tha scal han dela thet innen then iamling thær LVI. Quod exactor a) non debet committere famulo suo exactionem. Nullus debet famulo suo suam committere exactionem exequendam, sed debet eam committere alicui bondoni, qui poterit b) de bonis suis satisfacere c) et qui in illo hareth habitauerit et qui possit d) cuilibet exhibere iusticie complementum. LVII. Si neffningi moriantur. e), Siquis neffningorum mortuus fuerit vel peregrinacionem inierit vel recesserit de prouincia vel de hæreth vel factus fuerit villicus, tunc illi, qui in sua fierthing morantur, alium nominare debent, et exactor debet eum, sicut prius dictum est, instituere. LVIII. Quando raan debet conqueri. f) Qui voluerit conqueri raan, debet illud conqueri infra annum, et si hoc non fe- 1) A. G. P. inscrib. cap. At man skal æy sele sin swen leen i hender, R. A. E. F. G. sæla i hand at söke thet L. O. næn L. O. 2) sun S. 3) salæ at &c. 4) D. P. U. add. sælæ. 3) annæn F. G. P. ennen A. en an- oc.at söka oc i &c. A. 7) D. F. A. L. P. R. U. ad d. at. 9) göra D. U. gore them ræt thær the bryte with F. A. gör 10) F. 0 m. inscript. 11) far bort A, G. P. far pilgrims færth L. 13) far L. P. 14) E. H. O. add. æth af hæræth. F. G. P. ad d. thet söke ma 8) at göre R. A. at göre then ræt ther &c. L. them ræth ther brydher widh P. ar U. 12) Off nakær dör æth fær &c. U. annen i L. O. taghe een annen oc &c. P. 1) L. O. P. ad d. skal hanum. a) nullus debet &c. A. C. Man scal ey selie sin swen leen i hand B. G. A. B. G. add. biis, quibus iniuriam fecerit. neffninge döör eller far borth. B. G d) posset B. f) Nar raan scal deles B. G. 15) take 17) Of man wil raan dela L. nar P. b) potest A. c) satisdare e) C. add. vel recesserint, Om 56. 205 30 g. At Mand skal et sin Suend Læn udi Haand sellie. Ingen Mand, der Læn haffuer, skal) det sin Suend sellie at søge, men skal det befale anden Bonde i Hender, der i det læn boer, oc Penninge haffuer ved at hette, oc giør dennem Ræt, der) brydis ved. 56. Numment mach syneme knechte de vogedye bevelen. Eyn a) voget mach syneme knechte syne vogedie nicht b) beualen, sunder eneme bunden mach he se bevalen, de van syneme ghude beteren moghe, offt he brikt, vnde eneme isliken rechtes pleghen. 57. Om Naffning doer eller far bort. Om Naffning døer eller far bort i Pilegrims Færd, eller far aff Syffel, eller aff Herrit, eller vorder Bryde, da skulle hans Fierdingsmend tage en anden, oc Ombohmand tage hannem i Eed, som før er sagt. 57. c) Steruet de neffnynge edder gheyt bedeuart edder varet vth deme herede edder wert en meyer, so scholen de bunden, de in syneme verndelen wonen, enen anderen nomen, vnde de voget schal ene stedigen an syne stede, alfe hir vore secht is. 58. Naar Ran skulle delis. Hvo som vil Ran³) dele paa nogen Mand, hand skal dele det inden den Jemlinge*), der 58. Wan men roff claghen schal. De bar roff claghen wyl, de schal ene claghen bynnen 1) skal det sin Suend settie at søge, stal overantvorde det til fin Svend. véo; efter Texten: dem, som han forseer sig imod; dem, som han (Dmbudsmanden) foruretter. nogen Wand, forfelge Nanssag mod nogen Mand. *) den Jemlinge, det Nar. 2) dennem, der brydes 3) Ran dele paa a) Nen G. b) G. om. nicht. c) Dette Capitel har i 2. til Overskrift: Steruet de neffninge edder gheyt be defart; ligeledes i T. med den Forstjet, at dette Haandskrift har: theet weg istedetfor bedefart. Anden ran 1) ær gorth i. del han thet sithen tha fangær 2) han ækki meræ en 3) tolf man*) eet. LIX. ³) cerit, reus iuramento XII hominum se purgabit. Hwilic man annen söker fullelic 6) til ran. oc wil hin (ei) 7) sættæ s) thær for sak ær. tha læggies hanum fimt 9) til hus at takæ ut hans. oc thrigi mark bötær 10) a. æn ær han yuærhörug oc wil æi bötæ tha dömæs 11) nam at nemtæ12) æftær sit. lönlic oc æi openbarlic. oc uten garhslit 13). tho scal hin thær nemmer 14) sighæ til hins grannæ en ethæ flæræ 15) thet 16) han nemptæ. En æi scal man 17) take 18) utæn 'things dom. forthi taker (han) 19) fyrræ 20) æn han fangær21) dom. tha ma han enthig 22) worthæ 23) ransman æller thiuf. | LIX. Si quis a) conuicerit aliquem ad raan. Qui alium conuicerit ad raan, hoc est hwo som deler vel söker annen til raan, et ille b) postea noluerit satisfacere, tunc prefigetur ei dies quintus c) de placito ad domum rei, ut exigat ablata et emendam trium marcarum, et si reus contumax fuerit et noluerit emendare, tunc iudicium promulgabitur, quod ille, qui eum conuicerat d), possit ab eo recipere e) na am extra curiam suam, que dicitur garzleth, occulte et non manifeste, tamen ille, qui recipit nam, debet indicare vicinis suis vel uni vel duobus, quod recepit, sed nunquam debet na am recipi sine iudicio placiti, quia si prius receperit f) potest pro eo fur vel raansman fieri. 1) rænt ær D. & o m. gorth i. 2) fæær D. F. A. U. 3) en een P. 4) mæn D. F. mæns A. E. G. L, O. R. P. mannæ U. 5) A. P. inscr. Cap. Of noker man laghsöker annen til raan, ') fullkumalik A, E, F. G. P. R. 7) Dette æy, som Meningen fordrer, findes i E. F. G. L. O. R. P.-hin ey sette til waldz ther &c. A. 8) secte R. K. sæte G. 9) fæmt for til garz at &c. F. hans hus A. G. fæmt hem til hans hus L. O. femte til hans hus &c. P. 10) boot L. P. 11) A. D. E. F. L. O. R. P. U. add. ha- 12) næma D. E. F. G. L. O. P. U. næmes A. 13) granzel D. garthz leedh P. garzlith U. 14) næmær L. P. U. 15) two R, G, twa A. 16) thær D. F. U. then time ther han næmær. En &c. L. 17) nam takes A. F. G. R. S. P. han U. 18) D. ad d. naam. - næma L. 19) han findes tillagt i de fleste Haandskrifter. 20) L, O. ad d. nokæt. 21) fær dom til tha &c. U. 22) therfore P. 23) E. O. add, thærfor. num. b) ipse B. G. a) A. C. add. legaliter. Om c) quinque B. man wordher delt meth raan oc wil ey sithen stande til rætthe. B. G. d) convicerit B. C. G. f) B. G. add, tunc, e) accipere B. B0 g. Ran er giort; deler hand det siden, da fanger ¹) hand icke mere, end tolff Mends Eed. deme yare. Deyt he des nicht, so mach he sick weren, de dar schuldighet wert, myd XII man eden. 59. Om Mand vorder deelt med Ran, og vil en siden stande til Rette. Hvilken Mand anden søger fuldkommelige til Ran, oc vil2) den en rette for sig, der for Sagen er, da leggis³) hannem fem Dage for paa Tinge til hans Huß, at tage hans ud oc tre Marck Bod. End er hand offuerhørig, oc vil en bøde, da dømmis hannem*) Nam at tage uden hans Gaardsled, lønlige oc ey aabenbare; dog skal den, der Nam tager, sige det til hins Grande, en eller to, eller flere, det hand nemtes). End skal Nam ey tagis uden Tingsdom, fordi at tager hand førend hand fanger Dom til, da maa hand vorde Ransmand eller Tyff derfor. 59. We den anderen vorwynt myd rechte vmme roff. De den anderen vorwynt vmme roff, vnde wyl he nicht lick don, darna schal me eme kundyghen den vefften dach na deme dynghe to syneme hus, dat he dat rouede ghud wedder gheue, vnde III mark beteringhe. Vorsyd he dat, so schal me to rechte vynden de ene vorwunnen hefft, dat he moge van eme nemen naana), dat is dat he buten syneme hecke eme nemen mach hemeliken vnde nicht openbar wo vele he to eneme male wech bringen kan, jo doch de yd nimpt, de schal yd synen naburen b) edder twen wytlik don, dat he yd ghenommen hefft. Men dat schal numment don funder recht des dynghes, dent ock we dar en bouen, dar mach he en rouer vmme werden edder en deeff. 1) da fanger hand icke mere end tolff Mends Eed, d. c. da maa han lade sig nøje med, at Sagen afgjøres ved Tyltereed istedetfor ved Nævningers Kjendelse. 2) vil den en rette for sig, efter exten: vil han ej forlige fig. 3) da leggis hannem fem Dage for o. f. v., da forelægges der ham en Termin af fem Dage, efter hvilken Sagsøgeren paa den Sigtebes Bopæl ffal modtage hvad hans er og dertil tre Marks Bøder. *) demmis hannem, d. e. tildømmes ham d. e. Wederparten, Sagsøgeren. 5) det han nemte, det han tog fra ham. a) naam 2. G. b) 2. G. 3. add. een. LX.') Anden Haue bathæ han ther rænær. oc hin thær rænt worthær iorth ithet 2) hæræet ther hin sitær i ther 3) ransak worthær giuen tha sculæ the nefningæ thærum skiliæ thær i thet hæræt ær. thot hin 4) sitær i annan ³) hæræt. ther ransak gaf. of iorthen 6) ær bygd æntigh meth bryti eth lanbo. æller han ar 7) then 8) siælf at then nestæ agröthæ ⁹). LXI. (39.) Um10) hwat næfningæ sculæ æi tilganga. Um fellughs fæ. æth 11) wath. oc (um giald) 12) of ænnen 13) man kaller swa a a thingi 14) at han hauer læth man 15) sine penning ællær hæst æt nokræ andræ LX. Qui neffningi debent discernere a). Si ille, qui conqueritur deb) raan et ille, qui eam intulit, ambo habuerint terram in illo hæreth, ubi ille sedet, cui imputatum est c) crimen illud, videlicet raan, tunc illi neffningi debent illud suo discernere iuramento, qui in illo hæreth habitant, licet ille, qui alium incausauerit, sedet d) in alio hæreth, ita tamen quod illa terra sit inhabitata colonum vel per per villicum, vel si ipse per se eam arauerit in proximo autumpno vel vere. e) LXI. De pignoribus et debitis f). Si aliquis impecierit alium in placito, quod equum vel concesserit ei denariumg) vel alias res vel impignerauerit ei, tunc incau- 1) A G. P. inscrib. cap. ther.... giuen. 4) han F. F. G. L. O. R. U. aarde P. 10) Hwilk næfninga scule &c. F. fæling och wæth och gialdh P. en Fejlskrift wingiald. O. P. U. annen A, E, R. Hwilke nefning skili um raan. 2) L. U. add. sammæ. 3) G. om. 5) annet A. D. F. E. L. O. 6) there iorth L. ) arthe D. A. E. $) henne R. D. A. G. P. L. U. then iord F. ') agerth R. afgröthe U. Um fellex fe och wæth oc giald A. G. Um fæellungs fe ok um weth L. Om 11) oc um F. A. G. L. P. 12) L. add. æn. I vort Hdskr. staaer ved 1) L. O. add. a nokær man. 15) ham F. hanum D. L. 13) nokær L. A. C. a) A. add. de raan. Hwilcke neffning sculle skilie om raan B. G. d) sederit B. A. C. G. weth oc on giald B. G. e) A. om. vel vere. g) denarias B. G. denarios A. C. b) A. B. G. om. de. c) fuit f) Om fellegh (felles fæ oc om wedh &c. B) 60. 209 Bo g. Huilcke Næffninge skulle sfillie om Ran. Haffuer baade den, der raner, oc den der ranit vorder, Jord i det Herrit, der den sidder udi, der Rans-Sag vorder giffuen, da skulle de Næffninge derom stillie, der i det Herrit ere, endog at den sidder i andet Herrit, der Ran-Sag gaff, om¹) Jorden er bygd met Landbo eller Bryde, eller?) hand arede hende selff at den næste Aars Grøde. 60. Wat neffninhge vmme roff sweren scholen. Hebben beyde cleger vnde syn weddersate land in deme herede, dar he inne wonet, de vmme den roff angesproken wert, so scholen de neffninge des ful ven heredes darvmme fweren, allene dat de cleger an enem anderen herede syd, jo doch schal dat land beseth wesen myd eneme lansten edder meyere, edder dat he fuluen unde des negheften a) heruestes ghes ploget hebbe. 61. Om Fellig³), oc Ved, oc Giæld. Om nogen Mand kalder paa anden paa Tinge, at hand haffuer laant anden sine Penninge, eller Hest, eller nogen anden Ting, ihuad 61. Vmme pande unde vmme schulde. Schuldyghet en den anderen oppe deme dynghe, dat he eme lenet hebbe ghelt edder perde edder ander 3) eller hand 3) Dm ) om Jorden er bygt met zandbo o. f. v., om Jorben dyrkes af Fæster eller Bryde. are be bende fielff at den næste Kars fgrøde, eller han selv pløjede den (Jorden) til næste Afgrøde. Fellig oc Bed oc Gield, b. c. om Gods i Fellig, om Pant og om Gield; denne Overftrift svarer ikke til Bertens: "Dm hvilke Sager Nævninger ikke fulle fværge", men er den første Linie af selve Capitlet i Serten. a) fuiven A. (27) Anden thing 1). hwat sum that ær hælst. ællær²) sat at wæth. tha ær³) hin thær sækthas skylduc ut at læggie) swa myket sum han gangær with. oc giuæ thær a tolf mens eet. æn fallær han at loghum late) ut thet ther a ær kallet) æn thol han dom oc worthær yuerhörugh?). oc rættær æi innen lagdagh. tha ær han skyldugh at rætte with bonden yuær thet thær8) kerth worth thre mark oc thre mark with kunung. Slic⁹) same ænce 10) han war¹1) fallæn¹ 2) for nefninga. oc swa ma thær næmmæ 13) æftær of thet ær laghdælt a thingi. æn war logbæn fest oc æi a thingi. tha ær thet æi laghdelt. æn alt thet thær man settær14) at wæth a thingi. thet scal15) oc löses a thingi. LXII. (40.) Um borghæ.16) oc wil Of man17) borghær for annen. han18) æi gialde19) theær 2 0) borghe worth. tha scal thylickæst 21) a hanum kallæ 22) satus tenetur exponere tantum a), quantum fuerit confessus, et insuper defendat se XII hominum iuramento, et si conuictus fuerit, totum exponat, quod alius impetiuit. Sed si noluerit et iudicium sustinuerit, et efficiatur contumax et infra certum terminum, quod dicitur lagdagh, non satisfecerit, tunc tenetur emendare bondoni tres marchas supra id, quod conquerebatur, et regi tres marchas, ac si esset per neffningos conuictus, et ita potest aliquis per b) hoc excercere naam, si legaliter conquestus c) est in placito. Et si lex firmata est et non in placito, tunc non est laaghdelt d). Sed quidquid impigne ratur in placito, in eodem placito debet redimi et solui. LXII. De fideiussione. e) Si aliquis fideiusserit pro aliquo et noluerit postea soluere, tunc ille, qui fideiussionem recepit f), agat in eum tanquam pro de- 1) kosta F. L. O. 2) oc lathe wath &c. G. L. add. hawær. 3) Dette ær, som er udeladt i vort Hdskr. der har omsat Ordene saaledes: tha thær hin sækt; fordres af Meningen, og findes i A. D. F. E. G. L. O. R.U.

  • ) lata F. G. L. O.

6) kærth E. F. G. R. U. a kalles L. 3) ther a er kærtther thre &c. A. a er kallat F. ther han kallath a L. O. 5) L. O. add. fyrst. swasum E. G. L. O. R. P. 11) ware U. 15) sculæ men löse a thingi F. A. G. P. ok wil æi gialda L. ') ywerhör F. A. 10) of F. som U. 14) sæctær U. ) slicth. U. 12) laughsoot math næfninga L. 13) næmpte P. 16) burgh D, & sic in seqq. burghæn U. Of man borghær for annen 17) ænæn man A. E. F. G. R. 18) hin D. F. A. G. U. P.-L. om. han 1) bethala P. 21) thylict G, swa L. R. O. 22) kalles F. A. L. 20) L. om. thær ... worth a) A, om. tantum. add. meth lagdaghe. b) B. G. om. per hoc. e) fideiussionibus A. Om borghen B. G. c) conquestum A. G. d) laghdagh A. C.-B. G. f) receperit B. G. B 0 9. som helbst det er, eller sett til Pant eller¹) Forvæd, da er den, som fictis, skyldig ud at legge saa megit, som hand ganger ved, oc giffuer²) derpaa tolff Mends Eed. End³) falder hand at Lowen, legge ud det der paa er kiært. End taal hand Dom, oc vorder offuerhørig, oc rete ter ey inden Lawdag, da er hand skyldig at rette ved Bonden offuer det, der paa er kiært, tre Marck, oc tre Marck til Kongen, saa som hand vaar falden for Næffninge, oc saa maa dereffter Nam brugis, om det er lowdeelt*) paa Tinge. End vorder Low) fest, oc ey paa Tinge, da er det ey lowdeelt: Men alt det Mand setter til) Foruæd eller Pant paa Tinge, det skal mand løse til Tinge. ghud vorpanbet hebbe, so gheue he vth wo vele he wyl de dar schuldyghet wert, vnde were sick vorth myd rechte sulff twelffthe. Wert he ock vorwunnen, fo ghelde he ock allent dar en de ander vmme schuldighet. Wyl he ock dat recht nicht don, vnde wert vn horsam deme rechten lachdaghe, vnde deit neen lick, so schal he beteren deme bunden bouen dat he claghet III mark, vnde deme konynghe III mark, offt he mid den neffnynge vorwonnen were, vnde also mach he eme nemen naam, is yd, dat he yd redeliken a) claget b) vppe deme dinge. Wert dar ock recht geves stet vnde schut dat nicht vype deme dinghe, so ys yd neen lagdach: sunder wat geuestet wert oppe deme dinghe, dat scal me vppe deme suluen dinghe leften. Om 62. Om Borgen. Om nogen Mand borger for anden, oc vil den ei gielde, der Borgen vorder, da?) skal saa paa hannem kaldis, som for anden Gield: 62. Vmme louede. Louet dar we vor den anderen vnde wil he nicht hol den, so mach de dat loffte entfangen heft, den borgen ') Eller Foruæb; bisfe Drb mangle i Zerten; jofr. Note 0. *) og giffuer berpaa toiff Menda Geb, faf bebde og give derpaa tolv Mænds Eed, nemlig at han ikke er mere styldig. 3) End falder hand at komen, b. c. brøster Geben for ham, kan han ikke tilveiebringe Fyltereden. *) 20vdeelt, lovlig forfulgt. 5) End vorder 200 feft, bliver Geden lovet. °) Sil gorued; Forneb er ikke andet, end det strax paafelgende Pant, som i Texten allene udtrykkes ved Wath. 7) ba skal saa paa bannem kaldis, som for anben Gield d. e. da skal han tiltales fom for an den Gield, a) rechtlicen G. b) A. G. T. add. befft. (27) Ayden sum for annen giald. forthi at hwat sum man worth borghe fore thet scal han gialde. oc ængi man ma sik¹) sæghæ af borghæ tho scal thær æi nefningæ tilgangæ. oc æi um skiliæ forthi thet ær swa sum annen²) giald. bito. Item nota, quod nullus potest se eximere de fideiussione, nisi persoluat a), quod promisit; tamen non debet aliquis illud b) exequi per neffningos. LXIII ³). En gangær man i borghæ for thiuf ællær for annan man thær sint+) lif ællær sinæ³) limmæ havær forgörth. tha scal han then man andworthæ rættæræ ). oc æi then man han) tok hanum af. æn worthær oes) swa) at han slæpper burt. antigh meth ulykke 2)ællær meth hins rath thær borghe worth. tha scal hin theær borghæ 11) worth bötæ alle the12) brotæ 13) thær hin gorthe 14). ther han worth borghæ foræ. octhær a15) fiurtyghæ mark bonden. oc fyrtiugh mark kunung. forhi at han andworthæ æi mannen 16). LXIII. Si quis fideiusserit pro eo, qui vitam vel membra demeruerat. c) Si quis fideiusserit pro fure vel aliquo, qui vel membra vel vitam demeruerat, tunc debet illum assignare coram iudice et non illi, a quo sumpsit d) eum e). Si autem fugerit per infortunium vel cum consilio illius, qui pro eo fideiussit, tenetur omnia f) sua emendare et insuper XL marchas regi et XL bondoni. 1) L. om, sik. - seg affseyghe P.-R. ad d. oc engi man ma sigha sagh af borghe uden han gialder then han lofthæ. P. ad d. för gieldhet wordher. 2) D. F. U. om. annen. gær i burghe for then ther liif eth limme haffuer forgorth. 3) A. G. inscr. cap. Of man gan-

  • ) antygh L. siit U,
  • ) hanum togh. æn &c. L.

10) ulikind F. ulikki L. ath wothe P. 6) for rætte P. R. U. for rætter A. D. E. F. G. L. O. staaer: hoc. bötæ &c. P. 2) L. O. ad d. illæ. 12) allæ brötæ &c. F. - L. O. add. samme. 33) brödhe P. 16) E, U. add. up. L. O. ad d. for. P. bonde firtiugh mark ok &c. L. ywer P. 5) L. U. om sina. 8) I vort Haandskr. 1) burgh U. borgheda 1*) brödh. P. 15) 2 ad d. ighen. a) soluat B. C. G. lemme haffuer forgiorth B. G. delicta. b) C. om. illud. c) Om man gangher i borghen for then man ther liif eller d) B. om. eum. e) assumpsit A. f) B. C. add. debita. A. add. Bo g. Fordi at huad som Mand vorder Borgen for, det skal hand gielde, oc ingen Mand maa sig sige aff Borgen, dog skal der ey Næffninge til gange, oc ey om skillie, fordi at det er som anden Gield. schuldighen vmme de schult. Vortmer mach numment dat loffte vpfeggen ane he bethale dat he louet hefft. 63. Om Mand borger for den, Lemmer oc Liff haffuer forbrut. End ganger Mand i Borgen for Tyff eller anden Mand, der Liff oc Lemmer haffuer forbrut, da skal hand den Mand antuorde for¹) Rætten, oc ey den Mand, hand tog hannem aff. End vorder oc saa, at hand slipper bort, enten met Ulycke, eller met hans Raad, som Borgen vaar, da bøde alle de Bøder 2) der hand giorde, der hand vaar Borgen for, oc der paa fyrretiffue Marck Bonden, oc saa Kongen, fordi at hand antuordede en Manden ind igien. 63. We vor den louet, de dar en lith edder dat lyff vorbroken hefft. Louet dar we vor enenn de syn lyff edder en lith vorbroken heft, so schal he ene deme richter wedder antworden, vnde nicht deme, dar he ene van nam. Lopt he ock van vnlucke wech edder mid rade des borghen, so schal de borghe alle syne schult beteren, dar tho deme konynghe XL mark, vnde a) deme bunden XL mark. 1) for Rætten; efter Texten til Rætteren, hverved vel maae forstaaes Kongen Ombudsmand. ders efter Texten: alle de Misgjerninger. a) A, G. om, unde ... mark. ) alle de Bo LXIV.¹) 214 And en Hwilik man sum borghæ) sættæer. han ær skyldugh for then gærning ængi man at swaræ utæn hanum ænæ thær³) hans borghæ worth. æn wil hin fly thær borghæ satta 4). oc worthær hin war withær ther borghes) worth. tha scal han sigliæ ræt-- tæræn) til. oc) han scal hanum uppahalde. forthis) han ma æi siælf") takæ ham10) utæn thæt ænæ. of han tok ham i stokkæ æth11) i fiathræ 12), thær thær han13) worth hans borghe. LXV. (41.) Hwa borghæ ma¹) wæræ. Lærthæ men, oc klostærmen oc quinnæ oc the ther æi ærts) kumnæ til laghalder thæt16) ær atan 1) winter. the mugha ei borga wæræ for the men thær æntigh scal mistæ lif eth limme. En klærke oc æn- LXIV. Si ille voluerit fugere, qui posuit fideiussionem. a) deiussit. Quicunque posuerit fideiussionem b) pro se, non tenetur alicui pro delicto suo respondere, nisi illi soli, qui e) pro eo d) fi- Item si ille voluerit fugere, qui fideiussionem pro se posuit et hoc illi innotuerit, qui pro eo factus est fideiussor, tunc debet e) indicare iudici vel exactori, et ille debet eum detinere, quia ipse non potest eum capere, nisi ipsum f) recepit in carcere vel in stock, quando factus fuit fideiussor eius. LXV. Qui g) possunt fideiubere vel fideiussionem ponere. Clerici et h) claustrales et mulieres et i) qui non sunt XVIII annorum, non possunt fideiubere pro hiis, qui vel debent carere vita vel membris. Sed clerici et vidue 1) A. G. inscr cap. Of hin wil fly ther burghe satte. borghæ worth for hanum L. ther hanum borgethæ for P, ') ræter F. A. L. rætteræ U, 7) oc G. 0. 10) hanum D. & sic in seqq. 2) burugh A. & sic in seqq. ³) ther

  • ) sætta L. 5) burgher D. hans borghe L.

8) L. U. ad d. at. 2) hanum uphaldæ æth take utan of L, 11) antygh i stok eth i fiather then time ther &c. I. O. Ancher har udeladt det fölgende Ord: thær. 13) han togh 12) fiæthre D. fæther tha ther &c. F. fiædær U. hanum i syn borghen P. 14) D. F. add. oc scal-scal G. 15) æra kumman L. 16) R. om. that ... winter. 17) I Haandskriftet har först staaet: fæmtan, men det er med samme Haand rettet til: attan, a) Om hin wil fly ther B. G. e) B. G. add. hoc, potuit et debet fideiubere &c. C. borghen sette. B. G b) fideiussorem B. c) B. G. om. qui. f) eum B, C. G. A. om, ipsum. g) Quis potest fidejubere &c, A. Quis Hwo borghe ma wæræ B. G. h) B. G. om. et. i) B, om, et, d) quo " 64. 215 B0 g. Ont den vil fly, som Borgen setter. Hvilken Mand Borgen setter, hand er skyldig for de Gierninger ingen Mand at suare, uden den ene, som hans Borgen vaar. End vil hand fly, der Borgen fette, oc fanger hand det at vide, der Borgen vaar, da skal hand sige Rætteren¹) til, oc hand 2) skal hannem opholde, fordi at hand maa hannem ey selff tage, uden³) det ene, at hand tog hannem enten*) i Stock eller i Fengselit, den Tid hand bleff hans Borgen. 64. Wyl he vlen de borghen seth hefft. De dar borghen feth vor syk, de dorff nummende antwoorden vor syne missedath ane deme ionnen, de vor ene louet hefft. Myl he ock vlen, de dar borghen seth hefft vnde wett syn borghe des en war, so schal he dat witlyk don deme voghebe edder deme richter, dat se en ontholden, wente he mach ene nicht vangen, ane yd sy, dat he ene an thorne edder an stoke seth hebbe do he fyn borghe wart. 65. Huo Borgen stal oc maa være. Lærde Mend oc Closter - Mend, oc Quinder, oc de, der en ere komne til Lawalder, det er atten Vintre, de mue ey Borgen være for de Mend, der enten skulle myste Liff eller Lemmer. End Clercke oc Encker (om den vil, der Borgen 65. We dar louen mach. Papen vnde closterlude, vrauwen vnde de nene achteyn jar oft syn, moghen nicht louen vor de yenne, de dar en liith edder dat lyff vorbroken hebben. Sunder se moghen louen alse wedewen vnde papen ) Rætteren fer Cap. 63 Not. et ene, undtagen i det Tilfælde allene.. 2) band stat gaunem opholde, ban stal tage ham i Forvaring. 3)uden

  • ) enten i Stok eller i Fengselits efter Sexten enten i Stokken (en

Træblot, et eget Fængslingsredskab) eller i godlænker. Anden kir). of) han wil thær borghe scal takæ. the mughe worthe borghæ for panninga. forthi at the haue æghæet at gialde af. æn mör oc³) börn. oc) noker mans husfræ) eth klostærmen uten abbut) mughe æi borghe worthæ for pænningæ oc æi for annet. forthi') ængen ther æi hauærs) æghet ma noket") afhænde. oc10) bondens sun i fælugh meth sin fathær ma æi borghe worthe11) thot han ær fulwoxen. LXVI. (42.) Hwa) ran ma liusæ¹³) oc skal Swæræ. Um æn14) talæ 15) ma wal en liusæ. oc annen swæræ. oc hwa sum rænt 16) worther. han scal siælf swæræ thot annen liusær. of¹7) han ær sin eghæn wæri. forthi han wæt görst18) hwa19) hanum ræntæ 20). En worthe the rænta 21) thær æi æræ there eghen wæri. tha scule there wæri bathæ liuse oc swæræ. oc fylghe the22) talæ til 1) ænkiæ U. possunt fideiubere pro pecunia, si a) ille voluerit acceptare, qui fideiussionem debet recipere b), quia habent unde soluant, hoc est haffue fulth wiidh at hætta. Sed puelle et pueri et uxor alterius vel c) claustralis d), excepto abbate, non possunt fideiubere pro denariis e) nec pro alia re, nec filius bondonis, antequam f) diuisit, in communitate cum patre suo, licet sit adultus. LXVI. Quis potest g) publicare et iurare, De e una causa potest unus liuse et alter iurare, et quicunque fuerit spoliatus, quod dicitur reent, h) ipse i) debet iurare, licet alius lyuser thet, si ipse est tutor sui; melius k) scit, quis eum spoliauit. Sed si illi fuerint spoliati, quod dicitur rænt l), qui non sunt tutores sui et compotes, tunc debent eorum tutores hoc conqueri et publicare m), iurare et prosequi n) causam 2) om G. R. af U. I Hdskriftet staaer ved en Feilskrift: o c. L. O, om, of... taka,

  • ) æth D. æth bondens husfrö L. O.

7) forthy at angi man ther &c. L. 0. 3) æth L.. 6) abbat F. A. abbaat enæ H. L. O, abbudh U. 9) borghe worthæ. oc æi nokæt afhænde L. 12) Hwa ma eth skal swere A. G. E. At en tale ma 13) D. om. liusæ oc scal. F. om liusæ, 18) best K. 14) een 19) hwat 21) röfftha R. röntte P. then rænt ther æi er sin egio) Æn L. 5) husfrö E. F. H. 8) R. U. add. siælf. 11) wæræ F. A. G. en liusæ ok annen swæræ L. U. 15) sag K. wiidh hanum er giort P. hæn &c. L. 16) Huræ han ma swæræ U. röffth R. rant. U. rönth P. 20) röffthe R. rönttæ P. 17) oc R. om G. af U. 32) there U. a) sed G. c) et A. f) quamdiu sit in &c. rænt A. röwæt C. C. i) ille B. m) A. C. G. add. et. b) accipere A. C. B. G. B. A. C. G. g) C. add. et. Iwo ma eller scal raan swærie B. G. k) quia ipse scit B. G. quia ipse melius &c. A. C. n) consequi B. G. sequi C. d) claustrales C. e) B. C. G. add. et. b) rönt B. 1) rönt B. röwet Bo g. skal tage) de mue være Borgen for Penninge, 1-23-11. fordi de haffue selff deris egit at gielde af: End Møer oc Børn, eller nogen Mands Hustru, eller Glostermend (uden Abbit) mue ey Borgen være for Penninge, oc ey for andit: fordi at ingen Mand, der en haffuer Egit, maa nogit affhende, oc ey Bondesøn¹), der i Fellig er met sin Fader, maa Borgen være, endog hand er fuldvoren. wyl he se hebben de dat loffte vntfanghen schal, men iunckfrauwen, kyndere, vnde enes mannes wyff, unde begeuen lude, ane de Abbate, mogen nicht louen vor pennynghe edder anderswo, noch des bunden sone dewyle dat he myd deme vadere an menschop is, allene dat he to synen iaren kommen ys. 66. Hvo Ran maa eller skal suere. Om en Sag maa vel en liuse, oc en anden suere, oc huo som rant vorder, hand skal selff suere, dog at en anden lius, om hand er sin egen Verie, fordi at hand veed best huo hannem rante. End vorder de rante, der en ere deris egne Verie, da skulle deris Verie baade liuse oc fuere, oc følge?) de Tale til fulde, saa 66. We dar mach clagen vnde sweren. Bmme ene sake mach en claghen vnde de andere sweren. De dar berouet wert de schal sweren wol dat de andere claghet, ys he syn eghen vormund, wente he weyt yd suluen best we ene berouede. Sunder wert dar we berouet, de syn eghen vormund nicht en is vnde syner suluen mechtich, so scholen syne vor: mundere de sake fuluen claghen, fweren vnde vor- 1) Bondesøn; dette udtryk betegner intet videre end: en Mands Sen. felge den Sag tilfulde. 2) følge de Tale tilfulde, for= (28) Anden fullæ swa sum andra. En deles oc ran with the¹) ther æi æræ theræ eghen wariæ. tha sculæ oc²) theræ eghen³) wæriæ for them swaræ*). illam. Et si illi, qui non sunt sui tutores et compotes, impetuntur ab aliquo per a) raan, tunc debent tutores eorum pro eis respondere. LXVII ³). LXVII. Qualiter villicus potest iurare raan b). qua se- Bryti ma wal ran swæræ um alt thet Villicus potest iurare raan pro omnibus ther) til then garth hörær ther han ær bryti fore). En tho scal husbonden hanum umbiuthæs) at delæ the dele. oc⁹) a thingi liusæ at han ær fælughs bryti oc æi rætheswen. En hauær han siælf annen garth oc thæræ bryti i. tha ær han theræ husbonde. oc wæri 10). thot¹1) han ær annen stath bryti 12). oc ma for13) then delæ delæ 14) ransdelæ. of han worthær thæræ rænt 15). LXVIII. (43.) Um16) fæld man at¹7) loghum. Then man thær fæld ær1 8). meth19) ransnefninga. eth nokræ andre lund a 20) thin- 1) them F. A. G. a them L. 2) L. om. oc. attinenciis ad curiam suam c), in det, sed d) domesticus eius debet ei e) illud officium iniungere et publicare in placito, quod ipse est eius fæligsbry thiæ f). Et si ipse per se habuerit aliam curiam et in ea villicum, tunc g) ipse est ibi domesticus et tutor illius, licet ipse sit villicus alterius h), et pro curia illa potest conqueri raan, si fuerit ibi spoliatus. LXVIII. De legaliter convictis i). Qui conuictus erit k) per raansneffning vel alio modo vel ad iusticiam regis

3) L. om. eghen: 4) swæræ F. K. R, P. 5) A. G. inscr. cap. Huræ bryti ma ran sweræ. 6 U. om. ther hörær. 7) G. om, fore ) of han er fællaugh bryti &c. L. 10) R. P. add. for. laghæ wæri L. wærrye til. P. 12) R. om. bryti. 13) forthy delæ raans delæ &c. L. for then garth delæ &c. A. E. F. om. delæ ransdelæ. 15) röffth R. rönth P. 16) Of man fællis for rans næfningæ L. 17) U. 18) worthær for raans næfninga L. 20) antingh til &c. F. A.-G. K. om. a thingi. 8) biutæ um D. 11) tho at L. O. G. P. 14) D. om, at loghum. a) pro A. e) A. om. ei. pro raan. 19) at U. c) illam B. A. C. G. h) alibi B. A.C.G. b) Hure brydi ma raan suæræ B. G. f) fellebryde B. G. g) tamen A. Hwat feld man ma affhende B. G. k) fuerit. A. d) A. C. ad d. tamen. i) convicto. C.-A. add. som andre. 219 Bo g. End delis oc Ran ved dennem, som ere en deris egne Verie, da skulle deris Verie oc for dennem fuere¹). volghen. Wert dar ock we angeclaget omme roff de syn eghen vormund nicht en is, so scholen de vormundere vor em antworden. 67. Huorledis Bryde maa Ran suere. Bryde maa vel Ran suere om alt det til den Gaard hør, der hand er Bryde for: dog skal Bonden hannem befale at dele de Dele, og paa Tinge liuse, at hand er Felligs-Bryde, oc ey Redesuend. End haffuer hand selff anden Gaard, oc er deri Bryde, da er hand der Hoß- bonde oc Verie for, dog2) at hand er anden Sted Bryde, oc maa hand for den Gaard dele Rans-Dele, om hand vorder deri rant. 67. Wo en meyer roff claghen mach. Eyn meyer mach roff sweren vmme allent dat tho deme houe horet, dar he anne syd: sunder syn huss here schal dat wytlick don vppe deme dinghe, dat he syn meyer is. Hefft de meyer ock suluen enen hoff, dar he enen meyer ane hefft, so is he to syneme houe husbunde vnde to deme anderen meyer. 68. Om feldt Mand at Lowen³). Den Mand, der feldt vorder met Nans-Naffning, eller) nogen andenlunde, enten til 68. Van den de myd rechte vorwunnen synt. De dar vorwunnen wert myd den ransneffnynghen edder anders tho broke des konnynges, edder det 1) suere; Texten har: svare. 2) dog at hand er o. s. v. endfriendt han er o. s. v. 3) Om felb

  • ) eller nogen

Mand at Lowen, om Mand, som er lovfældt, fældet ved (at) Lov (Sagens edelige Afgjørelse). andenlunde, eller paa nogen anden Maade. (28*) Anden gi til kunungs ræt æth¹) bondens²). swat han er skyldugh at gialde sinæ³) thre marc). tha ma hans goths5) æi afhendes. hwærken bofæ eth annet fyrræ æn han hauær ræt, görth bathe 6) bondens 7) "ok 8) kunung. oc han ma ængi man sökæ of han fangær) noker delæ. oc ængi man ma hanum take til bryti. utæn of han wil10) rættæ for hanum fyrræ 11) æn han taker ham12) forthi sithæn man ær æntigh fæld eth sekthet tha ma han æi flytæ 13) farkosta. oc14) witæ sik annen stath burt. LXIX. (44.) Of man takær fæld¹³) man til sik. vel a) bondonis, ita b) quod tenetur soluere tres marcas, tunc non possunt bona eius alienari, siue sint mobilia siue immobilia, antequam satisfecerit tam regi, quam bondoni. Et si c) medio tempore incurrerit d) aliquam querelam, non e) potest eum f) aliquis pro ea conuincere, hoc est non g) potest eam h) prosequi et i) nullus potest eum recipere in villicum, nisi voluerit pro eo stare iuri et satisfacere, quia postquam aliquis legaliter est conuictus velk) incausatus, non potest se et res suas transferre ad 1) alium locum, antequam satisfecerit. LXIX. Quod nullus recipiat m) convictum in n) domum suam o). Taker ænnen 16) man i sit fælugh eth i sin Si quis receperit in curiam suam vel comgarth. noker17) man ther laghfæld ær æth sekthet. tha scal hin ther ham sækthær kallæ a bonden thær han18) ær tilfaren a munitatem aliquem legaliter conuictum vel incausatum, ille, qui cum incusauit, agat in eum, qui illum p) recepit primo q) in 4) D. add. bondæn 5) F. 7) bonden A. D. F. G. R. bondæ U. 10) L. O. add. fult up. 11) R. F. 14) ok æi wittæ sik til an- 16) E. L. O. om, ænnen. 1) D. om. eth bondens. add. ham.gosz hanum æi aftakes. L. O. 2) L. add. ræt. 3) L. om. sine. 6) O. L. add. with. ⁹) fær delæ U. 12) L. add. til sik. 13) L. O. ad d. sinæ. 15) laughfald L. 3) D. F. A. G. ad d. swa L. O. add. with. A. G. P. om. fyrræ ... ham. næn stath. fyrræ æn han hauer ret gorth L. O. 17) then L. 18) hin A. a) et B. vincere &c. B. G. G. b) A. om. ita e) A. add. in. d) occurrerit C. h) quod C. m) C. add. legaliter g) eum persequi &c. B. eum C. G. 1) de illo loco anteqvam &c. B. A. C. G. o) Om man tagher feld man til sigh B, G, p) eum B. A. C. G. e) et C. f) aliquem coni) C. om. et k) et B. C. n) C. om. in domum suam. q) C. om. primo recepit. 30 J. Kongens Ræt eller Bondens, saa at hand er skyldig at gielde sine tre Marck, da maa hans Gods ey affhendis, hvercken Bo¹), Fæ eller andit, førend hand haffuer Ræt giort, baade Bonden oc saa Kongen, oc hand maa ingen Mand søge, om2) hand fanger nogen Dele, oc ingen Mand maa tage hannem til Bryde, uden hand vil suare oc rætte for hannem: fordi at siden Mand er enten feldt eller sictet, da maa han ey³) flytte fine Farekaaste, oc ey vide sig anden Sted bort. bunden, also dat he schal gheuen dre mark edder meer, so mach he syn ghud nerghen entferen, yd sy bewechlick edder vnbewechlick, eer he deme konnynghe vul gedan hebbe, unde ock deme bunden, unde hefft he ock bynnen der tyd yenighe claghe, so mach he num mende dar ane vorwynnen vnde nicht vorvolghen, er he vul ghedan hefft, vnde ock en mach ene neen man nemen to eneme meyer, ane he wylle vor eme to rechte stan vnde antworden, wente we myd rechte vorwunnen is, de mach dat syne nicht voren van der enen stede to der anderen eer he vul gedan hefft. 69. 69. Om Mand tager feldt Mand til sig. Offte men wene herberghen moghe de Tager Mand i sin Gaard eller i sin Fellig nogen Mand, der lowfeldt er eller fictit, da skal den, der sicter hannem, kalde paa Bonden, der hand er tilfaren, it oc andit oc tredie Ting: vorwonnen is.. De dar enen nympt an synen hof edder an syne menschop, de myd rechte vorwunnen is edder an gheclaghet, so mach me ene myd rechte tosproken vmme de sake, de ene to sick ghenomen hefft, vnde schal eme erst thospreken vppe deme dynghe dar neg- 1) Bo, e eller andit; det skal hedde: Bofæe (d. e Lesore) eller andet. Dele, dersom han faaer nogen Netssag, Proces. ej flytte fit Løsøre og ej begive fig andensteds hen. 2) om hand fanger nogen 3) ei flytte sine Farekaaste oc ej vide sig anden Sted bort, Anden et thing. oc a annet. oc a thriti. wil hin¹) ther hanum tok 2). hwærken³) rættæ for hanum. ælder4) latæ ham burt meth hans kosta tha scals) ham dömes af thing at take) af hins') bonde garth thær ham³) halder). En ær han sækthet oc æi fæld. then time han kom i bondens hæfth10). tha scal¹1) after utfaræ 12) meth sinæ kostæ. forthi at han ma ham æi halde¹³). oc æi taka14) fyrræ æn han ær15) orsakæth for then sak thær ham gifs16). LXX. (45.) Of laghfæld man hauær annæn mans fæ i sit fælugh¹7). Log fæld18) man scal ængi man sin öky 19) læ æth at leghæ selæ 20) ælder andra kostæ i hand sæl21), swat han fangær² 2) thær swa lang23) hæfth a. at men24) wæntæ at thet war25) hans eghæt. forthi 26) thot 27) thet ær annen mans fæ. oc worther thet tauno placito, secundo in alio a), et tercio in tercio, et si ille, qui eum recepit in domum suam, nec b) voluerit pro eo satisfacere nec eum dimittere cum rebus suis, tunc debet iudicari cum illo de placito recipere naam de curia illius bondonis, qui tenet eum. Sed si ille fuerit incausatus et non legaliter conuictus, quando c) venit in curiam illius, debet se transferre cum bonis suis de curia illius, quia non potest eum recipere nec tenere, antequam se excusauerit pro causa sibi imposita. LXX. Si d) conuictus habuerit animalia e) vel bona alterius. Nullus debet legaliter conuicto concedere iumenta sua vel pecora vel alias res, nec conducenda f) tradere tamdiu quod g) purificari possit tandem quia putari possit, quod eius proprium sit, et si illa superius dicta fuerint recepta et capta in eius pos- ³) æi L. 7) then L. hin U. 4) ok æi L. 10) garth L. O. 5) F. add. math. 1) D. add. æi. 2) L. O. ad d. til sik. 6) R. add. naam. - take hanum aff &c. P. 8) hanum D. A. G. L. U. 9) L. O. add. all hans ræt. K. add. fuld nam. 11) A. D. E. F. L. O. U. add. han. 12) untfaræ U. 13) felda R. 14) til sik take. L. O. 15) hæuær sik orsakat &c. F. A. G. 16) gafs A. D. E. F. G. R. P. war giuen L. O. giwæs U. 17) hæfth F. sin hæfthe U.-G. om. i sit fælugh. - Man skal æi laughfæld man læ sine coste L. Engen man skal loghf. man &c. P. 18) Engi man skal laghfæld man sinæ &c. U. 19) öxen B, öök D. A. sine kosta læ æth sine öök ok æi at leghæ sæle swa at &c. L. 20) sælliæ U. P., 24) man wæntær L. 21) sæla R. D. F. A. G. sælia U. P. 25) ær L.-U. om. war... thet. 22) fær D. F. A. 26) G. om. forthi. 23) lagheheffd P. 27) tho at E. L. O. a) secundo placito A. annen manz fæ. B. G. &c. B. A. C. G. b) si nec C. c) qui C. d) C. add. legaliter. Om logfeld man haffuer e) pecora alterius C. f) conducendo A. g) quod possit putari quod eius 30 g. vil den, der hannem tog, huerken for hannem rette, eller lade hannem bort met sin Kaaste, da skal hand dømis paa Tinge, at tage aff den Bondegaard), der hannem holder, fuld Nam. End er hand sictet, og ey feldt, den Tid hand kom i Bondens Hæffd, da skal hand udfare met sine Kaaste, fordi at hand maa hannem ey holde, oc en tage, før end 2) hand haffuer sig aarsagit for den Sag, hand vaar fictet for. hest vppe deme anderen dynghe, so vort oppe deme drudden dynge, vnde wyl he denne nicht vul vor eme don, edder wyl ene nicht van sick laten, so schal me ene to rechte vynden, dat he dar claget dat he vth fyneme houe de ene vntholt moghe nemen naam. Sunder is he men angclaget unde nicht vorwunnen wan he kumpt an synen hoff, so schal he wedder uth deme houe varen a) myd deme gude, wente he en mach ene nicht upholden b)er he sick entschuldighet hefft. 70. 70. Om lowfeldt Mand haffuer anden Offt en vorwunnen man deme ande- Mands Fæ³). Mand skal ey lovfeldt Mand sine Øg eller*) Fæ eller nogen anden Kaaste laane eller leye, ats) han fanger der saa Lawhæffd paa, at Mand venter) det er hans egit; thi endog at det er anden Mands Fæ, dog dersom det vors ren gud lenet. Neen man schal deme ghennen lenen edder vorhuren qwick edder ander ghud, de myd rechte vorwunnen ys, alse c) dat men wenen d) mach, dat yd syn eghen 1) den Bondegaard, skal hedde: den Bondes (Mands) Gaard. førend han har retfærdiggiort fig. 3) Fæ d. e. Gods. *) eller ) førend han haffuer fig aarsagit, æ; disse Drd mangle i Texten. 5) at hand fanger der saa Lawhæfd paa; efter Sexten: at han faaer saa lang hævd derpaa, d. e. at han har dem (Kosterne) saa længe i fin Befiddelse. 6) venter, d. e. formoder. a) varen lathen G. b) entholden G. c) alse lange G. d) menen 2. G. 3. Anden ket i hans hæfth. tha scal hin ther attæ kallæ a then thær han læthæ. ælder ¹) salde at2) læghæ oc æi³) dele with hin thær thet tok af hanum. sessione, tunc ille, qui concessit, debet ab eo, cui concessit, exigere, vel cui vendidit vel conducenda a) tradidit, et non agere in eum, cui ille b) concessit vel qui ab illo c) recepit. LXXI. (40.) Of) man oræghær sik. Of man worther laghsot i annen mans garth i bryti fælugh. oc³) ær witnæ til at han war laghlic) i fællugh. tha ma han æi) liusæ bonden alt fæ til oc³) göre sik oregth) utæn of thet worth fyrræ görth. æn han worth sækthet. tho10) hauær11) bonden12) wald til at sælæ sin bryti i hand. then time han 13) wis ham fra sik swa myket æncæ 14) han wil. foruten of thæræ fælugh ær liusd a thingi. tha ma han æi sælæ hanum minnæ 15) æn thingswitne ær til. LXXI. Legaliter conuictus non potest se facere oreghet man d). Siquis fuerit legaliter conuictus in curia alterius e), quod dicitur brythiæ falugh, et si testimonium affuerit, quod fuit f) positus in communitate, tunc ipse g) non potest adiudicare bondoni, hoc est liusa, omnia eius h) pecora et se ipsum facere pauperem, quod dicitur oregheth 1), nisi hoc prius factum fuit, quam ipse fuit incausatus. Tamen bondo k) potest committere villico suo, quantum vult, quando abinuicem debent separari, nisi eorum l) communitas publicata fuerit in placito, tunc non potest eim) minus assignare, quam quod placitum testificatum fuerit cum n) eo. 1) oc af hin ther tok F. & om. cœt. 2) æth F. i P. 3) D: ad d. a han at. oræghæ sik F. Laghsot man ma ei oreghe siik A. G. P. Um man worthær laugsoot L. lugh. 6) laugh A, L. O. lagth D. F. G. R. lagbæt E. D. F. P. siælf oreghæt L. oregh E. U. then &c. F. 12) U. add. æi. L. R. O. P. U. 4) Of man ma 5) P. om. oc... fæ- 7) L. om. æi. 8) at R. 9) oreghæt A 11) scal bonden walde hans bryti i hand at sælæ 13) the skilles at swa &c. A. F. G. R. E. H. P. 14) sum A. E, F, G 15) meth mynnæ P. F. add. i hand. L. O. add. i hændær. 10) tha P. a) conducendo A. conducendi C. b) B. G. add. 3: conuictus c) B. ad d. 3: conuicto.- eo C. G. d) Inscriptio deest in Cod. A. nec novum incipit caput. At lagsögth man ma ey orghe sigh, B. G. e) B. G. om. alterius f) fuerit B. G. g) A. om. ipse. bo B. G. 1) ipsorum B. A. C. G. m) eum A. h) sua B. A. C. G. i) oregh A, n) ab B, G. k) land30 g. der tagit i hans Haffd, da¹) skal den der aatte, kalde paa den der hand fick det udi Laan eller Leye, oc ey dele ved den det tog. 71. Nympt he ock yennich ghud an syne befittynghe unde wert yd eme ghenomen, so en dorff de deme yd syn egenen is nicht schuldyghen den de yd em ghenomen hefft, men den deme he yd gelenet edder ghehuret hefft, unde des gheliick dat he yd myd wyllen unt feret hadde. 71. At lagsøgt Mand maa?) sig ey orige. De dar vorwunnen ys en mach sick Border Mand lagsøgt i anden Mands Gaard i Bryde-Felig, oc er Widne til, at han vaar lagt i Felig, da maa hand ey liuse Bonden alt Fæ³) til, oc gjøre sig origit: uden om det vaar giort førend hand vaar fictet. Dog haffuer Bonden Mact til at antuorde sin Bryde i Haand saa meget som hand vil, naar de stilles at, undtagit at deris Fellig vaar liust oc forkyndit paa Tinge, da maa hand en antuorde hannem mindre end Tings - Widne er til. nicht arm maken. Wert dar we myd rechte vorwonnen, de en meyer is an enes mannes houe, unde mach men dat tughen, dat de meyer unde de husbunde hebben menschop to hope, so mach he syneme husbunden syn gud qwick edder perde nicht toseggen unde maken syk suluen arm, ane yd sy gheschen eer he angheclaget a) wart, yo doch mach de husbunde deme meyer geuen wo vele he wyl, wan se sik scheden willen, ane ere menschop sy openbare geschen up deme dinghe, so en mach eme de husbunde nich myn geuen men alse eme de dynghlude tuget. ') ba skal den, der aatte, kalde paa den v. s. v. da stal den, som ejede dem (de udlaante Sing) sagsøge Laantageren eller Lejetageren, og ikke sagsøge den, som tog dem (ved Nam). 2) maa sig ej orige, maa ikke giøre sig fattig, ikke afhænde hvad han ejer. ³) Fæ, d. e. Gods. a) totaget 2. (29) (47). Um rethæswæn¹). 226 An den Of f bondens retheswen worthær fæld for ran ællær annen sak. tha scal bonden anthig bötæ for hanum. ælder lægge hanum ut meth²) penningæ of han havær. of³) han hauær ængi penningæ lægge tho swanen

  • ) ut.

LXXII. (48.) Um³) akærran. That) ær akerran. of man taker annen mans korn') ther hin arthæ oc sathæ uilskæth. oc worth æi delt af8) hanum for missummer) meth thingsdom. thot 10) hin attæ then aker siælf thær han11) tok korn a12). forthi hwa13) sum14) æriær oc saar utan kæræ. oc tighær hin thær iorthen a. (47). Et si procurator a) bondonis fuerit conuictus pro raan, quod dicitur bondens rethswen b), vel pro alia causa, vel satisfaciat c) pro eo vel exponat eum cum denariis suis, et si non habeat, exponat eum tamen. LXXII. Quid d) sit akerraan. Quando aliquis receperit anonam alterius, quam arauit et seminauit absque contradictione e) aliqua et querela, et ab eo non fuit ante mediam estatem per iudicium placiti abiudicata, hoc vocatur akerraan, licet ille possidet agrum, de quo recepit annonam, et quia f) qui arauerit et seminauerit absque querela et ille tacuerit, qui terram possidet, tunc potest ille g) cum creuerit h), de terra suum semen, hauer. 1)A. G. P. om. inscript. mæth the penning theær han hauær. L. O. ") F. om. swænen. 5) Huilt akærraan ær. D. F. A. G. P. U. add. ther uthe staar a marke. 8) hanum af P. han. F. L. O. 13) at swa F. 2) A. F. E. G. H. R. add. hans. P. add. sinæ, & om, of han 3) en hauær han angi panning tha lata hanum tho ut. L. 6) Akærran ær thet of &c. L. 9) mithsumer L. & sik in seqq. 11) korn war a saeth forthi &c. R.-F. om. han. -han skar korn af. A. 14) swo D. 7) P. 10) tho at 12) af F. L. O. P. a) procreator C. b) rethæswen A. C. B. G. Om agher raan oc huilket agher raan er G. c) satisfaciet B. e) condicione A. f) A. B. C. G. om. quia. d) wilt akærran ær. A. B. g) ipse B. A. C. G. h) creauerit A. (47). 30 g. End vorder Bondens Redesuend¹) feldt for Ran, eller for andre Sager, da skal Bonden enten bøde for hannem, eller legge²) hannem ud met hans Penninge, om hand haffuer Penninge, end haffuer hand en Penninge, da legge hannem dog ud. 72. Huilcket Ager-Ran er. Det er Ager-Ran, om mand tager anden Mands Korn, der hand arede ³) oc saade, wildsket eller wkiært, oc vaar en affdeelt aff hannem for Midsommer met Tings Dom, endog at hand aatte den Ager selff, der hand, tog Korn aff, fordi at huo som erier) oc faaer uden Kiære, oc tiier den, der Jorden ever, (47). Wert des bunden schaffer vorwonnen umme roff edder umme roff edder umme andere fake, so do he vul vor em edder he wyse ene uth myd synen penyngen. Hefft he nen gelt edder ghud, so wyse he ene doch uth. 72. Wat ackerroff is. Nympt dar we des anderen korne, dat he seyet unde ploget hefft funder clage unde voruolgynghe, unde is et en nicht aff ghevunden myd rechte vor midden sommer, dat het akerroff, wol dat he de besittinghe des landes hefft, de dat korne nympt. De dat korne ock geploget vnde ghefeget hefft sunder clage vnde bisprake, unde de des dat land is swyget, so mach he 2) legge hannem ud, udlevere ham, eller maaffee rettere: lade ham gaae, bort- +) eller ukiæ rt; disse Drd, som mangle i Texten, er en Oversæt- 1) Redesuend, Avlskart. vise ham af sin Tjeneste. 3) arede, pløjede. telse af det foregaaende uilskæth. 2)erier, pleier. (29*) Anden tha ma¹) hin witæ sik 2) sæth³) meth tolf men eet. at han fæk then aker meth lof*) oc wiliæ. of) hanum bræstær logh. tha haue han that) sæth forgorth oc sit æruæt. Æn sighær han at han artha 7) thet at wathæ oc æi at wiliæ, tha ær han.skyldugh at hauæ sit fræsgialds). oc hauæ tapæt sit aruæth. thæssæ9), sculæ allæ for missummer delæs. En delæs the æi for missummær. tha scal hin skæræ ther sathæ. oc giuæ bonden full skild 10) for sin aker. æn allæ sæthæ thær men11) delæ swa up for missummær sum fyrræ ær saght. taker then12) man13) sithen14) thær sathæ tha ma han worthæ ransman 15). En sigher hin man ther iorthen¹6) hauær sath. at iorthen ær hans eghen. oc deles thet for illa a) tollere cum iuramento XII 'hominum, quod agrum illum habuerit b) cum voluntate et licentia. Et c) si defecerit in illa lege, ammittet semen et laborem. Et si dixerit, quod seminauit ex improuiso, quod dicitur waathe, et non cum voluntate, tunc tenetur habere tantum, quantum d) seminauit, quod dicitur fröösgiald e) et nichil pro labore. Item omnes iste cause, que dicuntur dela, executioni mandande sunt el terminande ante mediam estatem, et si prius non fue-- rint prosecute f), tunc debet ille metere, qui arauit, et dare bondoni plenam pensionem, quod g) dicitur skyld, de agro suo. Et siquis receperit fructus h), prout superius dictum est, ante mediam estatem i) legaliter executos, ock) laghdeld, tunc erit ipse pro eo ransman, tam ille, qui seminauit, quam alius. Item si ille, qui terram alterius aravit et seminauit, dicit, quod illa terra sit sua, et si hocl) fuerit discussum ante m) mediam esta- &c. L. +) ia 1) ma han P. a hin at witæ &c, D. ma han witæ sin seeth af meth &c. A. ma han sik witte sæth af meth 2) sin F.-P. add. syn. 3) sæthat D.-F. E. H. L. O. S. U. af. P. a dd, till aff iorthen. R. 5) Brister hanum logh. tha &c. L. P. U. 6) then E. F. L. O. P. 7) sathe A, F. E. R. - aardhe P.-L. O. add. ok sathæ. I vort Hdskr. staaer ved en Feilskrift: harthe for: han arthæ, 8) frösgiald E. H.F.L.O.P.R. U.-P.D. A. F. S. U. ad d. after geen. )A. E. F. G. H. L. O. P. add. dela.-that skal olt for &c. D. 10) skyld D. F. E. L. O. P. U. 11) swa ær delt afthær for &c. F. A. G. man deel L, saa æræ afdeelthæ f. P. sithen then sæth ther hænna satha tha &c. L. O. 13) R. ad d. sææth. 16) annens manz iorth sathe &c. D. A. G. P. U.-I. om. iorthen. 1*) sæthan G. 12) han 15) P. add. therfore. a B. G. om. illa C. G. add. ibi. i) C. ad d. fructus. b) habuit B. G. e) fructgiald B. frögiald G. k) hoc est B. G. c) Verba: Et... laborem desunt in Cod. f) persecute C. g) que A, G. 1) C. add. non, m) ad C. nostro. h) C. om. fructus, d) B. 30 g. da maa han vide¹) sin Sæd aff met tolff Mends Eed, at han fick den Ager met Loff oc Billie. End bryster hannem Low, haffue den Sæd forgiort, oc sit Arbeyd. End siger hand, at hand saade den Ager aff Vaade, oc ey met Villie, da bør hannem at haffue sin Fructgield) igien, oc haffue tabt sit Arbeyd: disse Deele 3) skulle alle delis for Midsommer. End delis de ey for Midsommer, da skal den skiere der saade, oc giffue Bonden fuld Skyld aff sin Ager. Men skeer det saa, at all den Sæd, der saat er, bliffuer affdeelt for Midsommer, som før er sagt, oc tager den Mand alligevel Sæden der saade, da maa hand vorde Ransmand: Siger den Mand oc, der anden Mands Jord saade, at Jorden er hans egen, oc delis det des de sath is, wassen a) nemen van deme lande myd XII man eeden, dat he dat land seyede vnde hadde myd orloue des anderen. En brick eme ock an deme rechte, so hefft he sath vnde erbeyt vorloren. Vnde secht he ock, dat he dat vnwarynges gheseget hebbe, so schal he wedder hebben de sath vnde meer nicht vor syn erbeyt. Vortmer alle de veltschedynghe vnde fake dar aff schal me myd rechthe scheden vor mydden sommer; wert, yd ock ere nicht vorvolghet, so schal de yenne de sath meyen, de se seyede, vnde gheuen deme bunden vulle schult van syneme acker; nympt dar ock ve de vrucht van deme lande, dat vor mydden sommer nicht ghescheden edder lachdeelt is, so b) wert he darum en rover. Secht he ock de des anderen land gheseget befft, dat yd syne sy, alse dat land, vnde wert dat nicht gescheden vor mydden sommer, hans. 1) da maa hand vide fin Sæd aff met toiff Mends Eed, da maa han med Syltereed bevise, at Sæden er 3) Fructgield; Zerten har Frøgield, Erstatning for udsæden. for Midsommer; disse Sager skulle alle afgjøres før St. Hansdag. 3) Disse Deele skulle alle delis a) wan idt wasset G. b) De Drd: so wert he darum en rover, mangle i den trykte Udgave, men findes i 2. og . som endnu tilføje: de idt myt unrechte wechnimpt, eer idt myt rechte lachdeelet is. so werdet se dar beyde rover umme, beide de idt segede unde de andere G. Anden missummær. tha ær sæthæn skildugh at gange til iafneth hænde¹). oc2) sithæn hwart sum iorthen wins 3) thit4) gangær oc sæthen. æn of anthigh there taker then sath fyrræ en iorthen ær laghdeld. oc winner) hin annen iorthen) tha ær han') ransmans) thær sæthen⁹) tok. LXXIII. (49.) Um afæriæ. For10) afæriæ ma man æi ransman worthe huten11) of han hæftær 12) sithen 1,3) laghræp tok 14) thæt af hanum. Æn hwa sum æriær annen mans sæth um15) tha hauær han thærmeth forgörth16) sinæ thre marc with bonden. oe thre with kunung. thot17) iorthen ær hans æghen. forthi man scal delæ sik til rættæ oc æi göre 18) sik siælf ræt. swa ær thet oc af19) man slær 20) mans æng 21). æn slær man all æng up tem, tunc semen illud debet reponi inter mediatores a), hoc est gange til, iaffnetz b) hende, et qui terram optinuerit, optinebit et semen. Et si aliquis eorum semen illud receperit antequam illud fuerit lag de eldh, videlicet terra illa, et alius optinebit terram, tunc ille, qui recepit fructus, erit raansman. LXXIII. De c) quadam iniuria, que vocatur affæryæ in d) agris. Quicunque semen alterius arando eradicauerit, hoc est erryer e) and nens manz sææth op, tenetur emendare regi tres marcas et tres bondoni, licet illa terra sit sua, quia quilibet debet ius suum in placito prosequi, hoc est de le sigh til ræth, et non per se iusticiam sumere. Simili modo est de illo, qui pratum alterius falcastrauerit. Sed siquis falcastrauerit pra- 1) handæ L. O. R. witnæs E. P. 1) D. add. hans, een faar afferryæ P. 13) L. O. add. thær. G.-L. om. sinæ. 2) oc hwort udh som &c. P.-U. om. sithæn 4) thærmæth ganga ok sæthen L. O. s) ransman for then sæth ther hænnæ took L. O. 1) utæn cæt. Codd. 12) hafthæ G. 14) tok hanum af U., 15) up A. D. E. L. 17) tho at then iorth ær hans eghan L. O. 20) D. P. A. L. O. add, annens.-skar af mans &c. F. slaar. G. P. 3) winnæs F, U. wites D. A. G. I.. witnær U. 6) F. add. sithen. 9) D. add. burt. 10) For hæftir E. L. U.-O. P. add. that 16) for brot F. P. for brut A. 18) taka U. 19) um L. om. P. 21) A. L. O. E. U. add. up. O. a) B. G. add. id est compromissarios. b) iafnæth A. C. G. c) Quid sit akerran A. Om afferrie B. G. d) C, om, in agris. e) æriær annænz manz sethæ up. A. C. G. Bo g. for Midsommer, da er Sæden skyldig at gange til Jaffnitzhende¹) oc Dannemends Sigelse, paa huilcke det voldgiffuis, oc huort hen som Jorden vindis, did ganger oc Sæden. End tager enten aff dennem Sæden, førend Jorden vorder lagdeelt, oc vinder den anden Jorden, da er den Ransmand, der Sæden tog. so schal men de sath leggen tho den mededelers a), vnde weme dat land tovelt, de beholt ock de sath. Vnde nympt erer welck de sath er yd lachdelet is dat land vnde beholt de ander denne dat land, so wert he darvmme en rouer, de de vrucht ghenomen hefft. 73. Om Afferie). For Afferie2) vorder Mand ey Ransmand, uden at hand hæffder³) det til sig, siden lage Reeb tog det fra hannem. End huo som erier anden Mands Sæd om, da haffuer hand dermet forbrut tre Marck ved Bonden, oc tre Mark ved Kongen, endog at Jorden er hans egen, fordi Mand skal deele sig til rette, oc ey tage sig selff Ræt. Saa er det oc om Mand slaer anden Mands Eng op. End slaer Mand 73. De des anderen sath vthploget. De des anderen sath, vthploghet, de schal beteren deme konnynghe dre mark vnde deme bunden III mark, wol dat dat land syn is, wente en islick schal syn recht vorvolgen oppe deme dynghe vnde schal sick fuluen nicht richten. Also is yd ock de des anderen wysch meyet. Sunder meyet dar we des anderen 1) gange til Jeffuitzbende, o. s. v. d. e. da skal Sæden gives uvillige Mænd i Bevaring, og fiden skal den tilhøre den, som vinder Jorden. 3) Afferie, Ufpløjning, Frapleining.

  • ) uden at han hæffder 2c., undtagen han

tilegner sig Jorden ved Afpleining efterat den ved lovlig Reebning er ham frakjendt. a) maddelers G meddelers 3. Anden mellæ æg oc ænde oc sighær¹) at thet ær hans æghet. oc2) gangær sithen³) iorth af hænde. tha ær han thærforæ hans+) ransman. tho) scal bathæ for afæriæ 6). oc') of man withæs at han skær³) yuær ren) oc for afslæt10) giuæs 11) tolf mens eeth. hin12) thær a kallær. at han huthæ 13) at that waræ hans æghæt. oc late tho ut hö. æth korn thær a hins iorth stoth. oc bötæ ækki a14). En bristær hanum logh. latæ ut15) oc böte thre mark bonden. oc thre mark kunung. æn sithen logh ær giuen. oc wil han æi latæ ut agröthen 16). num halyuær thrinnæ laghdagh. bötæ swa sum mælt ær17). der LXXIV. (50.) Of man finnær¹s) sinæ koste i annæn mans woghn. Fær 19) man i annen mans scogh. oc hoggær thær sum han a æi siælf lot i. oc latum alterius totaliter, quod dicitur mællæ ag och andhe, et dixerit esse suum et postea per iudicium amiserit terram, tunc pro eo efficitur a) raansman. Tamen pro afferriæ et pro affslæth et qui falcastrauerit b) ywer reen, daric) debet iuramentum duodecim hominum, quod putauit esse suum, et tamen d) exponat annonam e) vel fenum f) quod de terra alterius recepit g) et nichil emendet, et si defecerit in lege, exponat totum eth) emendet regi tres marcas et bondoni tres. Sed i) si, postquam iuratum est, fructus non exposuerit infra III laghdagh, cmendet ut predictum est. LXXIV. Si k) quis ligna succiderit in alterius silua. Siquis intrauerit siluam alterius, in qua nullam habet partem, et ibidem succiderit F. A. U. ¹) F. add. han. 2) oc gangær sithen then iorth fra hanum L. O. 3) sithen ham iorth i hænde G. ad d. hanum-sithen then iorth hanum af hænde E. P. +) F. A. G. L. P. om. hans. 5) tha 6) afærth F. 7) R. om. oc. A. add, swa. $) slær R. slaær D. A. G. slaar U. ') ræt D.- L. om. oc for afslæt, 10) afslag A, 11) giuæ A. E. H. R. skal man hægnas math. L. O. - P. add. 12) L. om. hin ... akallær. 13) hughF. hughe A. hugtha G. L. E. O. H. P. R. U. 14) for D. fore P. 15) L. add. korn oc höö. 16) affgröödhen P. 17) F. add. with bonde ok with kunung. 18) hoggær i annenz manz skogh A. G. L. P. P. ad d. uthen loff 19) Far F. P. U. en. a) efficietur C. d) non C.-B. G. om. h) C. add. insuper. b) B. G. add. quod dicitur slaer. tamen. e) C. om. annonam vel. i) A. B. C. G. om. Sed... predictum est. A. C. add, quod dicitur. c) dare C. B. f) B. G. om. fenum g) receperit B. G. k) Om man hugger i annen manz skogh B. G. 30 g. anden Mands Eng¹) op, imellem Egg oc Ende, oc siger, at det er hans egit, oc ganger hannem Jorden siden aff Hende, da er han derfor Ransmand: dog skal bøde2) for Afferie, oc³) for Affffyrd), oc om Mand vidis at hand flaer offuer Renn), oc for Affflæt giffuis tolff Mends Eed, den derpaa kalder, at hand meente at det vaar hans egit, oc legge dog ud Korn eller Hø, som stod paa hans Jord, oc bøde intet. End broster hannem Low, legge ud, oc bøde tre Marck Bonden, oc saa Kongen. End siden Low er giffuen, vil hand ey da udlegge Affgrøden, men forholder den offuer trende Lagdage, bøde derfor som sagt er. 74. Om Mand hugger i anden Mands Skow. Far Mand i anden Mands Skow, oc hugger der som hand haffuer en selff Laad udi, oc legger wysch van deme enen ende wente an den anderen vnde secht, dat se syn sy, unde wert se darna eme affgedelet, so wert he en rouer darumme. Sunder meyet dar we des anderen wysch ouer de vare edder snyd dar wat van, de mach sich weren sulf twelffte myd syneme rechte, dat yd fyn were, men he schal dat houn edder dat korne wedder gheuen unde beteren dar nicht vore, men en brickt eme an deme rech ten, so bricht he III marck an den konnynck unde III mark an den bunden. 74. Howet dar we holt in enes anderen wolde. Gheyt dar we in des anderen holt, dar he neen deel ane en hefft, unde houwet dar holt unde ladet syn 1) anden Mands Eng, efter exten: den hele Eng; Modsætningen mellem denne og den foregaaende Sætning: Saa er det oc om Mand slaer anden Mands Eng [op], er mere indlysende, naar man følger Læsemaaden i God. F., der i den foregaaende Paffus har: of man star af mans eng, det er: naar man friærer eller slaaer noget af anden Mands Eng udenfor sin egen Grændse, hvad Loven siden kalder at skære over Reen, hvilket tydelig sjælnes fra Afstæt d. e. den Handling at slade den hele Eng 2) bøde; der ber læses: baade. 3) oc for ffskyrd, og for Afffæren: disse Drd mangle med Feje i Texten, da de følgende Ord: of man withæs c. fige det samme. 4) Renn, Reen, Agerfure. (30) Anden thær) a sin wogn oc kummer noker 2) with thær rættæ æghær ær at 3). oc finnær hanum at stolnæ4) ællær fyrræ æn han kummer til athælwægh. oc taker fra³) ham) the farkosta ther han far meth. tha worthær han æi therfore ransman. æn kummer han') til athælwæch. oc wis8) af hwem⁹) han fik 10) af meth rættæ skiæl., tha mughe men hanum æi uphaldæ. num scule faræ ¹1) til hus meth hanum. oc latæ til12) siunæ 13) meth withnesbyrt the 14) kostæ. oc kan15) han æi fangæ rættæ hæmlæ16) til17). tha dela with hanum swa sum logh ær. antigh ran athæ thiufsak 18). swa ær oc um korn oc um hö19). LXXV20). ligna et onerauerit plaustrum suum, et si aliquis de compossessoribus a) inuenerit eum in loco, qui dicitur stoffnb), vel antequam venerit ad communem viam et abstulerit ei c) res, que vocantur far coste, quas secum habet, propter hoc non erit raansman. Sed si venerit ad communem viam et ostenderit, de illud haquo

buerit d), tunc non potest detineri, sed res ille debent ostendi cum testimonio bonorum, et si non habuerit aliquem, qui e) dictas res appropriare sibi potuerit f), tunc agat in eum vel pro raan vel pro furto; simile quidem g) est de annona et h) de feno i). En wil ænnen21) man aka yuær annen mans korn 22). æth æng. ther wægh ær æi LXXV. Si k) quis plaustrauerit super semen 1) alterius vel pratum. Siquis plastrum suum duxerit super agrum alterius m) vel pratum indebite, et remotus 1) læggær G. 5) han wiis E. H. I. U. om. af. siunæman, P. 18) thiuf- ) man L. O. D.-F. P. U. add. man. A. E. add. eghærman the koste -G. ad d. eghær. R add. æfter, 3) L. ad d. then skogh. 4) stofna A. D. E. F. H. L. O. R. T. U. stafnæ G. P. fra hin the &c. R. F. A. ") hin D. G. 7) L. add. fyrræ. 8) wisær D. & om. af, sigher L. O. wisse U. & ad d. æi. 9) hwæs U. 10) E. F. L. O. P. R. ad d. thet & om. af 11) föræ D. 12) finne meth &c, R. A. F. G. L. P. om, til. 13) L. O. add. thet. - 14) L. om. the koste. 15) ma L. 16) hemmælsæ U. 17) L. O. add, thet timmar. næeth A. E. F. G. O. R. P. U. 19) P. add. ther stíæles. 20) A. G. P. inscrib. cap. Of man akær ywær annenz akær æth engh. P. add, eller korn uskielige. 21) L. P. om. ennen. 22) ang ællær akær A. E. FR. a) A. ad d. suis. b) stofna A. c) B. G. om. ei. terit B. G. g) A. o m, quidem. - quid C. (b) vel A. man agher ower annen manz agher eller engh. B. G. d) habuit B. G. e) cui B. G. i) Cod. noster perperam habet: furto. 1) agrum C. m) alicuius, B. C. G. f) pok) Om g. Bo det paa sin Vogn, oc kommer nogen Eyer ved, der ret Eyer er, oc finder hannem hoß Stubben¹) eller førend hand kommer til Alvey, oc tager hand fra hannem de Farekaa ste), der hand far met, da vorder hand ey derfor Ransmand. End kommer hand til Alueyen³) oc siger, aff huem hand fick det met rette Skel, da maa Mand hannem en ophols de, men skal fare til Huß met hannem, oc lade de Kaaste tilsiune) met Widnisbyrd: oc kand hand en da fange ret Hiemmel dertil, da dele ved hannem, saa som Low er, enten Ran eller Tyffueri. Saa er det oc om Korn eller Hø. voder unde wynt ene we van synen burren uppe der stede unde stempne edder he kumpt in den wech unde nympt eme syn gud, dat he myd sick hefft, dar wert he neen rouer umme. Sunder kumpt he an den me nen wech unde wyset, wor he yo gheladen hefft, so mach me ene nicht hynderen, men he schal dat bewysen myd bederuen luden, de eme des warende synt. Hefft he oç nemande, de eme des thostent edder wa ret, so mach me ene thospreken umme roff edder duffte. Also is yd ock umme korne unde houw. 75. Om Mand ager offuer anden Mands Ager eller Eng. 75. We dar dryfst uppe des anderen land myd waghen. End vil Mand enten age offuer Mands Ager Dryfft dar we uppe des anderen acker ebber wysch eller Engi, ders) en er skyldig Vey at ligge, unordeliken unde wert he gehindert van deme, des de 1) hos Stubben; vor Text har: at stolne d. e. ved det Stjaalne, dersom det ikke snarere er en Skriofeil, da alle andre Haandskrifter have stofne: eller stafnæ, og stofnæ og stolne af Afffriveren let kunde forverles. 2) Farekaaste, Fragt gods, Gods, som man fører med sig. 3) Alvenen, Landeveien. nisbyrd, og lade de Kaafter syne i Bidners Overværelse. gaae nogen Vei.

  • ) oc lade de Kaafte tilsiune met Vid-

5) der en er skyldig Bed at ligge, hvor der ikke stal (30*) Anden skyldugh at liggæ. oc wræker han hanum bort thær aker a¹). oc hin2) latær sin woghn siælf æftærstandæ ælder andre sine kostæ³) therfor worther bonden) æi ransman ther hanum menta³) at faræ yuer sin seth) et æng. æn') aker han man³) seth up bötæ anthig thre mark eth giu tolf men) eeth. LXXVI. (51.) Of man ufyrmær¹0) annæn a faræn wagh. Finner man annen a farnæ wæghe. oc wætær hanum ufyrmd. antigh at han taker hans ök¹1) af hanum. oc¹ 2) wæltær hans woghn um. eth tothær ham swat han ma æi burt¹³) meth sinæ kosta 14). num forsaker 15) them thæræ. then ther hanum ræntæ hwat hælder han förer the kostæ burt 16). æth latær æftærliggiæ 17) tha ær han e18) ransman at19) the kostæ. En kennes han20) with sinæ 21) kostæ oc taker them aftær i sin hæft swa sum fyrræ. fuerit ab illo, qui agrum a) possidet, et amiserit ibi currum b) vel alias res, tunc ille, qui eum impediuit, ne iter faceret super pratum suum vel annonam non efficitur raansman. LXXVI. , Si quis iniuriatus c) fuerit d) in strato publico. di- Qui alium in via sua e), que dicitur f)farna weyghe, violauerit, id est ufyrmer, vel tollendo ab eo iumenta sua, que cuntur öök, vel plaustrum suum euerterit vel ita impedierit, quod non potest abire cum rebus suis, sed g)eas ibi dimiserit, et, siue eas detulerit siue ibi remanserint, tunc ille, qui eum sic impediuit, efficitur raansman. Tamen si ille iterum receperit res suas, tunc non potest in eum agere pro 1) L. O. P. add. ath æng.-S. add. at stofnæ. 2) later han tha waghæn ællær andre koste &c. F. A. tagher han there woghna oc andra kostæ &c. R. G. 3) U. ad d. ther hanum worther. 4) han R. G. U. hin P. 5) for- 6)æng æth korn. A. E. H. F. R. P. akær L. O. 2) R. A, E, F. H. K. P. om. en ... eeth. 9) manz U. 10) wetær annan ufyrmd a farne wæghæ L. 11) coste A. mentæ D. L. U. ællær G. forlater E. G. H 19) for L. O. 13) D. add. faræ. A. L. O. ad d. kummæ. 1) L. add. mæth sik. 20) hin sialf A, F. G. 8) manz D. 12) æth A. D. F. E.L.O. 15) forsighær A. L. 0. 18) tho L. O.-D. G. F. ad d. hans 14) R. add. faræ, 17) them æftærstendæ L. 21) the R.-F. L. O. add. æeghnæ, b) plaustrum B. A. C. G. d) A, add, alteri, a) C. add. vel pratum. man ufyrmer annen a farne wæie B. G. g) et B. A. C. G. c) alium violauerit in strata publica C. Om e) A. om. sua, f) dicuntur A. 30 9. oc formener 1) eller forhindrer hannem den, der Ager eller Eng aatte, oc lader hand der Vogn eller andre kaaste effterstande, da er den ey derfor Nansmand, der hannem formeente at fare offuer hans Eng eller Korn. acker horet, also dat he vorlust dat voder edder dat ghud, dar wert he neen rouer umme, de ene hindert. 76. Om Mand uformis) paa farne Veye. Finder mand anden paa farende Veye, oc gjør³) hannem uførm, enten at hand tager hans Øg fra hannem, eller delter hans Vogn on, eller thaader4) oc hindrer hannem, saa hand maa ey bortkomme met sine Kaaste, men forlader dennem der, den der hannem rante, hvad heller hand førde de Kaaster bort, eller hand lod dennem effterligge, da er hand Ransmand derfor. End kiendis hin selff ved de Kaaste, oc tager dem effter igen i hans Hæffd, som før, da maa hand en søge hannem 76. Hindert dar we den anderen upp der menen straten. Hindert dar we den andern in den varweghen, also dat he ene umme dryfft edder werpeta), edder dat he eme sin qwick nympt edder anderswo eme walt deyt, also dat he nicht kan wechkomen myd sineme gude, dat he dar vorlust, edder he nympt myd sik wech, de ene hyndert edder he late yo dare, so wert he dar en rouer umme. Sunder nympt he yd anderwerue wedder to sick syn gud, de de also hyndert is, so mach he vor dat ghud, dat he an syner were beholt, 1) oc formener eller forhindrer hannem; efter Texten og jager han ham bort. ufermis paa farne Weye, om Nogen forhindres i sin Rejse paa alfar Bej. 2) Dm Mand 3) gjør hannem uførm, hindrer hans Rejse. *) eller thaader oc hindrer hannems hindrer er kun en Oversættelse. af det foregaaende thaa der, som maaskee rigtigere burde oversættes ved: fornærmer, behandler haanligen, da det synes at være beslægtet med det islandske pòttaz, som betyder at være uforstammet, hovmodig. a) umme werpet, 2. 3. Anden tha ma han æi söke¹) meth ransdelæ for²) thet ther han hauær³) siælf i hæfthum. En of hin ther ræntæ förer hem) til hus³) hæst eth andra kosta thær) han ræntæ. oc 'kummer") hin ther rænth worth [orth]. oc³) kenner sit) i hans garth10) meth gothæ mens withnæ. thot hin ther' ræntæ förer 11) antigh hæm æth latær löpæ. oc finnær han 12) ther attæ. æftær13) the gothe mens withnæ. thær wisse 14) at han war15) rænt. tha ma han delæ thet meth ran16). raan pro his, que a) in possessione sua habet b). Sed si ille, qui eum ita spoliauit, res ablatas sècum domi c) detulerit et alius eas in curia sua cum bonorum testimonio inuenerit vel si eas d) currere dimiserit et ita inuenerit, tunc potest agere in eum pro raan. LXXVII). LXXVII. De e) villicis eorum f), qui sunt homines regis g) vel episcoporum. Alla kunungs men18) brytir. of the bry- Si villici hominum regis vel h) episcopotæ til thre mark. tha scule the rætte with theræ 19) husbönder 20) suua sculæ oc biscopsmen 21) brytir 22). oc æi with umbesman.

rum deliquerint ad tres marcas, debent componere cum domesticis suis et non cum aduocato. that. 1) F. A. add. ham-G. add. hanum. L. ad d. thæræftær. 4) them G. the koste hem &c. L.. 2) forthy han &c. D. 5) L. add, math sik swasum ær. han ræntæ. 7) fær A. D. F. R. fangær G. L. ad d. thæt i orth ok. 8) L. om. oc. 10) L. add. sum hanum rænte. 0. 12) hin D. F. A. G. L. the the koste tha &c. L. 18) mænz A. D. E. O. R. $) D. add. 6) L. om. ther 2) sinæ koste L. 11) förthæ thet ei heem mæth sik num loot thet löpa ællær æfter ligga L., 13) i nokær mans heffth math gothæ &c. L. 14) wista G. 16) ransdelæ L. 15) haf- 17) A. inscrib. cap. Um kungs menz bryti æth biscops. 19) A. F. G. E. R. ad d. eghan. 20) husbonde L.- R. A. a dd, oc æi with um- 1) biscop mens D. A. G. L. O. 22) D. add. rætte bosman; om. autem hæc verba in fine cap. with them.-brytiæ L. a) A. add. ipse. b) habuit A. ninghens manz bryde oc biscops B. G. minum dominorum vel episcoporum C. c) domum B. A. C. G. d) C. om. eas. e) Om konf) A. om. eorum; manu rec, in marg, adscript, illorum. -hog) dominorum A. h) et B. G. 30 g. met Ransdele, for det hand haffuer sælff i Hæffd. End om den, der rønte¹), fører hiem til Huß enten Hest eller andre Kaaste, der hand rønte, oc den der rant vorder, far effter, oc kiender sit i hans Gaard, met gode Mends Vidne: endog at den, der rønte, fører enten hiem, eller lader løbe, oc finder den, der aatte, effter de gode Mends Vidne, det viste, at²) hand vaar rent, da maa hand met Ran dele det. nenen roff clagen. Men nympt he des gudes wat myd sick, de ene hindert hefft, unde de anderen dar na des in syneme houe vynt myd guder lude tuge, edder dat he syn qwick lopen leth, vnde also vint, dar mach he roff vorclaghen. 77. Om Kongens Mends Bryde oc Biscops. Ale Kongens Mends Bryde, om³) de bryde til tre Mark, da skulle de rætte ved deris egne Hoßbonder, oc en ved Ombohmand. skulle oc Biscops Mends Brydie. Saa 77. Ban den meyeren, de des bischoppes edder der heren lude horet. Brikt en meyer Ill marc des syn husbunden is, des konnynghes man, edder enes bischoppes, de schal sick vorenen myd synem husbunden vnde nicht myd deme vogede. 1) ronte, rante, begif Ranet. 2) at hand vaar rent (rant), at der var begaaet Ran imod ham. de bryde til tre Mark, om de begaae nogen Forbrydelse, som straffes med tre Marks Boder. ³)om LXXVIII. (52.) 240 Anden Um biscops næfninggæ. Biskops nefningæ sculæ twa wæræ i hwart kirkisokn. æller¹) twa i hwarth fiærthing. oc sculæ kirkimen them tiltaka 2). oc umbosman scal them i eeth³). the sculæ ikki samen*) wæræ meræ en æn iæmling. æftær iul scule the afskiftæs). swa sum andræ nefninga. oc scule the æi swæræ utænº) um hælghat brot'). thet ær of man biriæss) um hælugh dagh. LXXIX ⁹). En skil næfningæ a i kirkisokn. tha scal10) æn11) nefningæ til. af annen fiærthing 12) um at skiliæ. tho a13) then thær nest ær sitænd. Biscops nefningæ mughæ æi swæræ 14) um meræ æn um15) thre mark. æn swæræ the wrankt. oc falla16) the tha sculæ the oc sættæ 17) with kunung swasum andra nefninga. LXXVIII. De a) neffningis episcopi. Neffningi episcopi debent esse duo b) in qualibet c) ficer thing, vel duo in qualibet parochia et parochiani debent eos d) instituere et exactor debet eos adiurando e) assummere. Isti non debent esse simul, nisi in uno anno, et f) post natiuitatem domini debent g) institui et h) destitui sicut alii neffningi, et illi non iurabunt nisi de helliæbröthe i). LXXIX. Si k)neffningi discordauerint. Si neffningi discordauerint in una parochia, tunc accedant illi de alia 1) fiarding, tamen ille m) primo et pocius, qui vicinior est. Item nota, quod neffningi episcopi non possunt plus demereri suo iuramento, quam tres n) marcas, et si periurauerint et in lege defecerint, satisfaciant regi, sicut alii neffningi. 1) L. O. o m, æller... fiærthing. næfninga wæræ æn &c. L. O. D. hælghe brot F, hællaugh broot L. ningh skil aa. 10) skulæ L. A. G. tho the ther næst æræ &c. L. 0. 16) fællær i nefninga eth tha &c. L. O. 2) inæfnæ I.. O. 3) ethæ A. F. G. D. E. L. O. R. 4) længer 5) oc skiftes A. G.. 6) um annæt æn um &c. L. O. 7) hælægh brot 8) bæries A. D. F. G. L. E. O. 2) G. inscr. cap. Um næf- 11) iæn D.-A. L. O. E. A. om. æn. 12) kirkisokn F. L. O. 13) e 14) forswæræ meræ &c. A, F, G. L. O. R. A. E. 15) F. om. um. 17) sæctæ R. sætæ G. d) B. a) Om biscops neffningh B. G. b) C. om. duo. c) quolibet quarterio et duo &c. B. G. G. om, eos e) ad iurandum B. C. G. 1) A, B. C. G. om. et. g) A. B. C. G. ad d. ipsi, h) B. G. om. et destitui. i) hallugh bröthe A. helle brödhe G. k) Om næeffning skyl aa. B. G. C. add. parochia sive. m) B. C. G. om. ille primo et.-illa A. &c, om. primo et. 1) alio quarterioB., G.- n) dimidiam marcam A. (Her begyndes Kircke-Naffn *). 78. 241 Bo g. Om Biscops Næffninge. Biscops Naffninge skulle være to i huer Fierding, oc¹) to i huer Kirckesogn, oc dem skulle Sognemend tiltage, oc Ombohmand skal dennemi edhe2). De skulle icke sammen være, mere end i it Jemling³). Effter Jull skulle de omstifftis, ligesom andre Næffninge, oc de skulle icke suere uden om Helligbrøde, det er, om?) Mand beries om Helligdage. 78. Van des bisschoppes neffnynghen. Des bisschoppes neffnynge scholen II wesen in yslikeme verndele edder kerspele, unde de kerspelebur scholen se instedighen vnde de voget schal se annamen myd creme eede. Vnde desse scholen nicht tho samende komen wen vmme dat iar tho a) wynachten. Vnde so schal men se instedighen vnde afffetten, unde de scholen nerghen vmme sweren wen omme hillich broke. 79. Om Næffninge sfil at. 79. Khuet de neffnynghe. Stils) Naffninge at i Kirckesogn, da skulle Kyuet de neffnynghe in eneme kerspele, also dat se Naffninge til aff anden Fierding om at stille, dog) den der næst er siddendis. Biscops Naffninge mue?) ey mere forsuere, end tre Marck. End suere de Uræt, oc³) falde de, da skulle de fette) oc rette ved Kongen, som andre Næffninge. des nicht ens sin, so scholen de anderen darto van deme negesten verndele. Bortmeer des bisschoppes neffnynghe vordenen nicht meer myd ereme eede men ene halue mark. Sweren se ok mene edder bricht en an deme rechte, so beteren se deme konninghe liick den anderen neffnynghen. 1) oc to i huer Kircke 3) it Jemling, et 5) Stil næffninge at her kun omtales een

  • ) Denne i Dversættelsen tilføjede Overskrift refererer sig til de felgende ni Capitler.

so gn; Texten har: eller to 2c. 2) skal dennemi edhe, skal tage dem i Eed. Nar. 4) om Mand beries om helligdage, om man slaaes om helligdage. at, ere Nævningerne uenige. 6) dog den der 2c.; dog den, som er nærmest bosiddende; Nævning, der skulde tiltræde for at afgiere de Andres Uenighed, kan vel give Anledning til at antage, at der i Begyndelsen af Capitlet kunde læses en næfning istedetfor: en næfninge, pofr. ogsaa Læsemaaden i God. D. iæn.. 7) mue en mere forsuere end tre Marck; maa ikke idømme højere Beder end tre Marks Bøder, maa ikke sværge om nogen Sag, der kan medføre sterre Straf. 5) oc falde de, og blive de fældede, overbeviiste. 9) sette oc rette ved kongen, efter Texten: forliges med Kongen. : afgiore Sagen med Kongen, hvem deres Boeslod tilfaldt, jvfr. II. 42. a) nha 26. ( (31) Anden LXXX. (53.) Hura) sæktæ) scal for hælghabrot ³). Of biscops umbæsman wil giuæ nokær4) man sak for) hælghæbrot). tha scal han keræ a thingi yuer then han wil sak giue. oc latæ hauum stæfnæ7) thing. oc nefnæ thens) man a thingi. thær han) barthæ oc then hælghadagh ther han barthes a. oc a femtæ dagh æftær thing tha sculæ nefningæ um skiliæ. hæmme at kyrki oc æi a thingi. Hwilc munhæft 10) thær han thær 11) han12) thær sæktær taker a thingi. thet samme scal13) göme at kirki. Hwa sum sekthes for hælghæbrot. han ma nytæ allæ the forfall 14). thær firræ ær saght. LXXXI¹³). LXXX. Qualiter aliquis causari a) debet pro hellugbröthæ. Si exactor episcopi voluerit conqueri de aliquo hellug bröd b), debet in placito querelam mouere et citare eum ad placitum et nominare in c) placito hominem, quem vulnerauit d) et diem festum, in quo hoc fecit, et in quinto die e) post placitum debent neffningi apud eorum ecclesiam et non in placito iurare. Ceterum qui pro hællug brödhe impetitur, potest uti omnibus impedimentis supra dictis. En nefninga16) a then laghdagh17) them worther forlagh18) af thingi. thot19) æi LXXXI. Quod f) non debent neffningi tacentes g) recedere. Neffningi debent iurare in h) illo lagdagh, quod eis prefixum fuerit i) de pla- 3) Um biscops umbotzman sæktær noker man L. 2) sæghæs F. sæktas A. H. 3) hælgh. F.

  • ) annen D, A. G. 5)R. A. G. om. for hælghæbrot. 6) hællaugbrot L. 7) næfne thing for ok &c. I. O.
  • )the men D, & o m, a thingi-hin A. 9) hin E. G. H. hanum B. 10) munhof L. O.-U. o m. Hwilc... kirki.

tilmælæs K. 11) fæær a thingi thær sæcther thet &c. D. thær sæctæt ær G. takær a thingi theær sæktæt ær thet &c. F. 12) De Ord: han ther har Ancher udeladt i sin Udgave, formodentlig fordi han har anseet dem for at være en urigtig Gjentagelse af de foregaaende, K. P. om. han thær. 13) D. L. add. han. -scal han haue 14) formaal A. 15) A. G. inscr. cap. At næfning skulæ æi thighænd fra kirki ganga. 17) dagh F.-A. ad d.ther, 18)laght R.F.A. G. laugh L. forelaghd P. at &c. F. A. G. 16)L. ad d. skulæ. 12)tho A. E. F. H.O. b) A. B. C. om, hællughbröd. om. in placito. d) verberauit A. C. G. e) A. om. die. ke ganghe G. B. g) recedere de ecclesia sub silencio A. c) B. G. f) At neffningh sculle ey thiendhe fra kirh) de. B. G. i) fuit B. C. G. a) conveniri A. Hure sectis scal for hellibrödhe B. G. 80. 243 30 g. Huorledis fictis scal for Helligbrøde. Vil Biscops Ombohmand giffue anden Mand Sag for Helligbrøde, da skal hand kiære paa Tinge offuer den, hand vil Sag giffue, oc lade hannem steffne til Tinge, oc næffne paa Tinge den Mand, der¹) hand borde, oc den Helligdag hand bordis paa: oc femte Dag effter Ting skulle Naffninge skille met deris Eed hiemme hos Kircken, oc ey paa Tinge. Huilcket Mundheld 2), som hand der sictet er, tager paa Tinge, det samme skal hand følge at ³) Kircke. Huo som fictis for Helligbrøde, hand maa nyde alle de Forfald, der før er omtalit. 80. Wo me clagen schal vmme vntidich vecht des hillighen daghes. Is yd dat des bisschoppes voghet wyl claghen, dat schal he don vppe deme dynghe vnde laden ene tho dynghe, dar he ouer claget vnde nomen den man, de dar gheslagen is vnde den hillighen dach, dar yd ane geschen is, so scholen de neffnynghe des vefften dages na deme dynghe darvmme fweren by erer kerken vnde nicht vppe dem dynghe. Vnde de vmme hillichbroke gheschuldiget wert, de mach aller hyndernisse bruken de hiir vore stan. 81. At Næffninge skulle en tiende*) fra Kircke gange. Naffninge skulle paa den Dag, dennem vorder forlagts) paa Tinge, stille oc suere om 81. De neffnynghe scholen nicht vngesworen van der kerken ghan. De De neffnynghe scholen sweren in deme lachdaghe alse ene bescheden is vmme de sake dar se vmme ge- 1) den Mand, der han borde, o.s.v.; den Mand, som han flog, og den Helligdag, paa hvilken han blev slagen. 2) Hvilket Mundheld, som hand der sictet er o. s. v.; den Forklaring eller Bekjendelse, som den Sigtede har giort paa Tinge, maa han ikke fragaae i Kirken. Kof. Ancher har i Medhold af nogle Hofkr. og af den nyere danske Oversættelse forstaaet dette om den Sigtende saaledes, at han ikke maatte forandre den engang fremsatte Sigtelse, men denne Forklaring strider mod Texten, hvoraf Ancher uden Feje har udeladt de to Drd: han thær. see Note 12. Dgfaa Cap. 84 viser, at Talen maa være om den Sig- 3) at Kircke, i, ved Kirken.

  • ) tiiende, stiltiende, uden at afgjøre Sagen. 5) forlagt paa Singe,

forelagt af inget, bestemt af Zingmændene. tede. (31") Anden kummer umbæsman. oc æi hin ther for sak ær. tha scule the¹) skiliæ um thet ther the waræ til mæltæ af thingi. forthi gangæ [the] 2) thigænde³) fra kirki. tha haue the forgörth there thre mark. Ær næfningæ 4) uten forfal. oc kummer æi a laghdagh til kirki. tha tape the oc there thre marc. æn æræ the i lagh forfals) tha skilia) fimt7) æfthær thet neste thing ther the kummes) til. LXXXII. (54.) A hvæm hælgh) brytas Man ma a10) sin husfræ. oc sine börn. ther meth hanum ær i fællugh aæi hælgh abrytæ11). utæn of han wætær12) them sar meth od eth13) meth eg. æth slær them limme sunder14). forthi han scal ræfsæ them of 5) the brytæ meth staf. ællær meth wand oc æi meth wapn. swa er thet 16) um lighehion17) æn a husbonde ma husfræ cito, de causis a) ad quas vocati sunt, licet nec exactor nec incusatus b) comparuerit, et, si sub silencio recesserint, amittent tres marcas, et si sint sine impedimento omni c) et non venerint, puniantur eciam d) in tribus marcis, sed e) si impediti fuerint, tunc debent iurare quinto die post proximum f) placitum, ad quod veniunt ipsi g). LXXXII. In h) quo potest committi hellighbröd. Quicunque verberauerit uxorem suam et i) pueros suos, qui secum sunt in communitate, propter hoc non violatur k) festum 1), nisi ipsos vulnerauerit cum armis vel eciam fregerit eorum membra, quia tenetur eos corripere m) cum virga vel n) cum baculo, si deliquerint, et non cum armis. Simile est o) de mercenarüs. Sed L. 1) R, G.U. ad d. tho. 4) nefningmen A. G. &c. F. A. G. L. O. H. E, P. R. sinæ &c.... utæn L. P. 3) thiand 2) Dette the, som Meningen fordrer, findes i de fleste Haandskrifter. 5) L. add. a rættæ laughdaugh. 6) D. add. um. - scule the um skiliæ 7) a fæmta daugh L. P. 8) waræ til mælte L. 2) heleth A. hællæt 0. 10) æi brytæ hællect a sin husfrö æth 13) oc D. F. 14) i syndær 17) leyæhioon R, P. G. leghæhion L. U. hællægh E. hællect L.-D. add. ma hælghæbrot ma. - göræs F. G. 11) bryte R. D. P. 12) særær them meth &c. F. 16) oc D.-G. L. add. oc E. 15) oc L. (male). af U. d) C. h) Unde potest a) causa ad quam vocati &c. B. A. C. G. b) causatus B. C. G. c) A. B. om, omni. om. eciam. e) et A. C. f) B. G. om. proximum. g) A, B. C. G. om. ipsi. violari festum C. Hure hellighbrödhe ma giöres G. A huem helligbrödhe &c. B. 1) A. om, festum. m) corrigere C. n) et B. A. C. G. &c. om. cum. k) violat G. add. eciam. i) vel B. A. C. G. o) B. C. G. 30 g. det¹) der de vaare lowlige tilmælte paa Tinge, endog en kommer Ombohmand, oc ey den for Sagen er, fordi at ganger de tiiende fra Kircke, da haffue de forgiort deris tre Marck. End ere Naffninge uden Forfald, oc ey komme paa Lagdag til Kircke, da tabe de oc deris tre Marck. End ere de i Forfald, da skulle de omskille femte Dag effter det næste Ting, der de komme til. laden syn, wol dat dar de voghet edder de sakewolde nich by en sy. Vnde ghan se ock wech, dat se nicht sweren, so breken se III Mark, vnde synt se ock nerghen ane hyndert vnde komen se nicht, so breken se III mark. Synt se ock rechtliken hyndert wor ane, so sweren se enen dach na deme neghesten dynghe, dar se tho komen. 82. Paa huem Helligbrøde maa gioris. Mand maa paa sin Hustru oc Børn, der i Fellig ere met hannem, ey2) Hellig bryde uden om hand giør dem Saar, enten met Nadt eller Egg, eller hand slaer dem Lemmer sønder, fordi at hand skal reffse dennem, om³) de bryde, met Staff, eller met Bond, oc ey met Vaaben. Saa er oc om Leye-Hion+). End paa Hoß- 82. Wor me vntidich vecht ane begheyt. Sleyt dar we syn wyff edder syne kyndere, de myd eme in menschop syn, dar wert he neen hillichbreker vmme, ane yd sy dat he se wunde myd wapene edder enbreke en ere lede, wente he schal se tuchtigen myd roden edder myd eneme stocke, is yd dat se breken, vnde nicht myd wapene. Also is yd ock vmme denstknechte vnde megede. Sunder dat wyff mach hyllich breken, vede. 1) om det, der de vaare lovlige tilmælte paa Singe; efter Serten: om det, hvortil de af Zinget vare opkræ 2)ey Hellig bryde, ikke giøre sig skyldig i helligbrøde. 4) Leye Hion, Tjenestetyende, som ere frie Folk, hvis Arbeide man har lejet, 3) om de bryde, dersom de forsee fig. i Modsætning til Trælle, annethogit hion. Anden wal hælgh brytæ. oc börn a theræ forælder ¹) mughe hælgh bryte. allæ time²) a aræt³). swa oc sysken a annet. of the æræ skild at*) fælugh. thighe the bathæ.5) ther hælghæbrot gorthe. oc æræ satæ. tha ma umbesman tho sækgiue) huem han wil. LXXXIII. (55.) Hwilkæ time) hælgh³) brytas. Fra then lögherdagh) aftæn ther aduent gangær in. oc til attend dagh æftær tolftæ dagh10) til sol ær sat. hwa sum theri mellæ biriæs 11) han brytær hælgh. swa ær fra ni 12) uke fastæ 13). oc til attend 14) æfter paska. oc al pinnings 15) uke. oc alle the daghe ther prest biuther ful hællugh16). at halde fra¹7) um afthen thær sol settæs. oc til annen dags aften ther sol ær sat. æn for hælughdaghs yrknet ma man18) æi sæktæs uxor potest violare festum vulnerando a) maritum suum; simile est de pueris verberantibus b) patrem et matrem, et si pueri, qui dicuntur sysken, pugnauerint adinuicem, dummodo non sint in communitate simul. Set c) si, ambo sint concordes, tamen d) exactor potest agere e) in eos. LXXXIII. Quando potest f) festum violari. De sabbato, quando aduentus domini inchoatur g) usque ad octuam h) epiphanie in occasu solis festum est, et qui i) in his diebus k) pugnauerit 1), violat festum. Simile est de septuagesima m) usque ad octavam n) pasche et o) septimana pentecostes, et omnes dies, quos sacerdos festiuos p) pronunciat q), seruanda r) sunt festa s) ab occasu t) solis usque ad occasum solis u) diei festi. Sed labore in diebus pro festis non debet aliquis incausari, nisi pro 1) frændær D. i fællaugh. 3) iamling L. 2) tythæ R, thimæ aars P.

  • ) a B, udhaff P.-L. ad d. oc æi sammæn

$) L. O. ad d. hin. 6) give sak R. A. G. U. sak giuæ D. F. L. *) tidhæ G. Hwannær hællaugh ma brytas L. ³) G. add. ma, 9) F. G. L. U. add. at. 10) K. ad d. Iuel.. 11) bæries A. D. E. F. L. O. P. R. Anchers Udgave har her: byriæs. 12) G. om, ni uke. 13) L. add. ganghær jin. 14) D. F. A. G. ad d. dagh. -atandha daugh L. U. ottædaghen P. 15) pinxt R. pingaz D. F A. pintz G. pingilsz L. 16) hælgh D. A.G. full hælgha L. 17) F. om. fra... hælugh. 18) man er i Achers Udg. udeladt. a) verberando A, C. B. C. G. et nichilominus A. B. G. b) G. add. eorum. e) exagere B. G. g) inchoat A. C. h) octauas B. G. rint violant C. m) LXXVII diebus A. plene festos B. G. sacerdotes festos A. C. B. A. A. o m. ab occasu solis. 1) ortu C. q) i) si qui C, n) octouas B. G. pronunciant B. A. C. G. r) seruandi B. A. u) B. A. C. G. om. solis diei festi. k) C. om. diebus. o) B. G. ad d. tota. c) et ambo &c, B. G. et A, C. d) nichilominus f) violatur festum C. Hwilke thide hellebröth brydes 1) pugnavep) sacerdotes s) festi 30 g. bonde maa Hustru vel Helligt bryde, oc Børn paa deris Forældre maa altid om Aarit Helligt bryde, saa oc Sødsken paa andit, om de ere skilde aff Fellig. End tije de baade der Helligbrøde giorde, oc ere saatte eller¹) forligte, da maa Ombohmand dog giffue dem Sag, der hand vil. 83. Huilken Tid Helligbrødhe brydis. Fra den Løffuerdag at Afften, der Aduent ganger ind, oc til ottende2) Dag efter tolffte Dag Jule, der³) Soel er sett, huo som der imellem berier, hand bryder Helligt. Saa4) er oc fra ni Uge Faste, oc til ottende Dag effter Paaske Dag, oc all Pink Uge, oc alle de Dage, der Presterne biude Helligt at holde, fra om Afftenen Soel settis, oc til anden Afften der Soel er sett. End for Helligdags Arbeyd maa Mand ey fictis, uden de Dage der Presis yd dat se eren man fleyt. Also is yd ock vmme de kyndere, de vader edder moder flan. Kyuet ock suster vnde broder, de nicht an menschop syn, vnde vorliken se sick suluen vnde fwygen des, de mach de voghet nicht schuldighen. 83. Wen men de vyre myd vechtende brift. Wan men de vire myd vechtende brikt van des sonnauendes, wen de auent a) angheyt, wente des achten dages der hillighen dryer konninghe daghe, wente b) de funne vnder gheyt, is yd hillich, unde c) we sick fleyt bynnen der tyd de brickt hillich. Also is yd van des sonnauendes, wen men allelluia lecht wenthe des achten daghes to d) passchen, unde de pinrte weken, vnde alle feste, de de prestere kundighen tho vyrende synt hillich wenthe dat de sunne vnder is. Sunder vmme erbeyt schal men nummende schuldighen, ane in den daghen, de de pre- 2) attende Dag effter to Iff- 3) der Sol er sett, 1) eller forligte; disse Drd ere en Oversættelse af det foregaaende: fa atte. te Dag Jule, ottende Dag efter Helligtrekongers Aften (d. 5te Januar) s. S. 197 Not. 6. naar Solen er gaact ned. Dage efter Paaske.

  • ) Saa er oc fra ni uge gaste o. f. v. d. c. saa er og i ni Uger fra Fastelavn til otte

a) Novent N. G. b) dat de B. c) 2. om. Unde-hillick. d) na den B. G. 3. An den uten for the daghe ther prest biuther ful hælugh¹) thet ær oc mellæ thyingi²) solmerke ³). therfore scule men weries meth tolf men eet. oc æi meth) nefningga. LXXXIV. (56). At³) dagh scal næfnæs ther hælgh abryths"). Of) man sekthes for hælgtbrots). tha scal then dagh nefnes ther man") hauer brot a. oc hwaræ 10) han bröt. oc thet munhæft 11) han taker a thingi. thet scal han fylghe. LXXXV. Nefner12) umbæsman dagh13) thær han sektær man. tha hwat sum han hauer brot illis a), quos sacerdos b) pronunciat festiuos c) obseruari, et hoc d) eciam ab occasu solis diei e) profesti usque ad occasum diei f) sollempnis, propter quod g) impetitus potest defendi XII hominum iuramento h) et neffningi non accedant. LXXXIV. Dies i) debet nominari, in k) quo festum violatur. Quando aliquis incausatur pro hellegbrödha, tunc debet dies nominari, quando hoc fecit l), qualiter diliquid, et m) modum illum, qui n) dicitur mundhoff o) quem in placito tunc arripit, prosequetur p). LXXXV. Si aduocatus q) nominauerit diem, in r) quo festum violatur. Si exactor incusauerit s) hominem et nominauerit diem, in quo deliquit, si aliquid 1) hælgha L. P. hællaght U. 5) Then D. L. P. A. om. at. bröt hællæct a ok &c. L. 3) sol sætæ D. *) gánga nefning til A. P. D. E. F. U.- 8) hællaughbrot L. 9) ban 11) munhof L. U. hworliid P. 12) Of um- 13) then timæ sum han &c, L. O. 2) twiggi R. D. F. A. G. L. U. 6) brytas L.brites a U. 7) Ther A. 10) hwaræ sum L. O, huræ A. E. F. P. U. bæsman nefner dagh ther hellæct brytes A. G. næmpner U. a) B. G. ad d. festis d) hos ab ortu solis usque &c. C. b) sacerdotes pronunciant B. G. e) B. A. G. om. diei profesti. g) hoc C. h) B. om. iuramento... accedant, G. om. et... accedant. scal brytes B. G. n) quod A. B. C. G. bosman B. G. k) quando festum &c. A. C. o) mundheut B. G. munhæfth A. c) B. A. C. G. om. festiuos obseruari. f) B. A. C. G. o m. diei sollempnis. i) Dagh scal neffnes ther hellibröt m) C. ad d. secundum. 1) B. C. G. add. et. P) prosequatur A. r) et pro qua soluuntur plures marche. A. quando festum &c, C. q) exactor C. Om ums) incausaverit A, B. G. 30 J. terne fult Helligt biude, det er oc imellem tuende¹) Solemercke, derfor skal mand veries met tolff Mends Eed, oc gange en Næffninge til. stere kundyghen tho vyrende, vnde van des dat de sunne vpgheyt venthe dat se vnder is. Vnde de darvmme gheschuldyget wert, de mach syk weren myd syneme rechte sulff twelffte, vnde de neffnynghe en doruen dar nicht tho. 84. Dag skal næffnis, der Helligt brydis paa. 84. Den dach schal me nomen, wen Dat schut. Der Mand fictis for Helligbrøde, da skal næff- Wert dar we schuldighet vmme hillich brocke, so nis den Dag, der hand brød paa, oc huad hand brød, oc det Mundhaffd2) hand tager paa Tinge, det skal hand følge. schal men nomen den dach, do he yd dede vnde wo he brack, unde so vorvolge he ene den, he ansprikt oppe deme dynghe. 85. Om Ombohmand næffner Dag, der Helligbrøde giøris paa. Naffner Ombohmand Dag, der hand ficter Mand, huad som hand haffuer brut for den 85. Nomet de voget den dach. Schuldiget de voget weme vnde nomet den bach, dat he brack hyllich, unde hefft he vor deme daghe 1) imellem tuende Solemercke, d. e. fra en aften til en anden. 2) Jofr. II. 80. Not. (32) Anden for then dagh nefnd¹) ær. ther2) ganger | deliquit a) ante diem illum, pro eo non agat æi sithen sak æftær. Ænktæ³) hælghebrot 4) ma stande yuer iæmling. LXXXVI. (57). At foræ en sak mughæ³) flera thre mark gialdas. Hugger man annen i kirkigarth) um) hælugh dagh. tha böthes serlic for kirki oc kirkigart. oc serlic for hælghæbrot. oc serlic for blotwitæ. En huggær man³) wigth man eth munk tha böther han swa mykla meræ. LXXXVII. (58). Um thiufnath'). in eum. Nulla violencia b) festi, que dicitur hellughbrödhe, potest durare ultra annum. LXXXVI. Pro c) una causa soluuntur plures tres marchæ. Siquis vulnerauerit aliquem in ecclesia vel in cimiterio in die festo d), tunc specialiter emendabitur pro ecclesia et cimiterio et pro festo et pro violencia, que e) dicitur blodwitha. Et si vulnerauerit aliquem ordinatum, tanto plus emendabit. LXXXVII. De furto f). Giuer noker man annen thiufsak. oc ta- Siquis imputauerit alicui furtum et depreker 10) hanum noket i hænde. tha binde thet a hans bak oc före hanum11) til thing. oc andworthe ham kunungs umbæsman i hand. oc umbesman hauæ 12) thingmens 13) dom um 14)..hwat han hauer forgörth meth thilikest¹) gærning 16). henderit ipsum g) cum aliquo furto, liget illud in dorso eius et ducat h) ad placitum et assignet eum exactori, et exactor requirat i) iudicium placiti, quid per tale furtum demeruerat.

  • ) R. A. ad d. sak.

$) gialdes

  • ) man

1) thær næfnd worthær L. O. 2) tha L. ³) Æn ængi L. flere thre mark L. ) i kirki æth kirkigarth D. F. L. O. A. G. 7) ær thet a L. mangler i vort Hdskr, men enten dette Ord eller han fordres af Meningen; i L. O. F. læses man, i A, D. E. R. S. findes han. 9) Of man wites thiufssak L. 10) L. ad d. han. thingsdom ywær hanum hwat &c. L. tholik L. O. thylik A. 13) things G. 16) styld D. R. F. A. 14) til F. A. G. 11) L. add. swa. 12) göræ 15) dylicht R, thellighe G. a) deliquerit C. b) B. A. C. om. violencia... dicitur.- hellebröth potest &c. G. inscript. cap. At for en saag gialdes fleere III mark. B. G. d) sancto B. C. thiuffneth B. G. g) B. G. ad d. eum. h) B. G. add. eum. e) quod A. C. c) A. C. om. f) Om i) requiret A. Bo g. Dag, der næffnd er, der ganger en siden Sag effter. Ingen Helligbrødis Sag maa stande offuer¹) Jamlinge. 86. At for en Sag gieldis flere tre Marck. Hugger Mand anden i²) Kircken, eller paa Kirckegaard om Helligdag, da bodis særlige for Kircke oc Kirkegaard, oc for Helligbrøde, oc særlige for Bloduide³). End hugger Mand wiet Mand4) eller Munck, da bøde hand saa meget mere. wes verbroken, dar mach he denne nicht vmme schuldighen, vnde neen hillich broke mach stan ouer bat iar. 86. Wundet dar ock we den anderen vppe deme kerkhoue edder in der kerken des hilligen daghes, so schal he sundergen beteren vmme den kerkhoff edder kerken vnde vmme den hilligen dach vnde blotreyfige. Wundet he ock wene, de gewnet is, so betere he so vele desto meer. 87. Om Tyffueri. Om Mand giffuer anden Tyffs Sag, oc tager hannem nogit i hende, binde det paa hans Bag, oc føre hannem til Tinge, oc antuorde hannem Kongens Ombohmand i Hende, oc Ombohmand haffue Tingsdoms) til huad hand haffuer forgiort met saadan Styld). 87. Van deuerye. Spreckt dar we enen deeff an vnde begript en darmede, so binde he yd eme oppe den rugge vnde vore eme to dynghe vnde antwoorde ene deme voghede, unde de voghet vraghet des rechtes, wes de deeff vor denet hefft. 1) offuer Jamlinge, længere end et Aar. 2) i Kircken, disse Drd mangle i vort Hofkr., men findes i Andre og fordres af Meningen. 3)Bloduide, Blods Udgydelse. 4) wiet mand, den, som er viet til Præst, ordineret- ) med saadan Stylo (b. e. Tyveri); efter Texten: med saadan 5) Tings Dom, efter Texten: Zingmænds Dom. Gjerning. 132*) LXXXVIII ¹). 252 Anden Hauer) han stolet half mark kostæ. æth meræ. tha ma umbæsman hænge ham uten dom. oc hauer ther ekki synd af. forthi hans³) gærning hauær ham fordömd. oc han lætær ham hænge for rættæns sak. oc kunungs wald, oc æi foræ hæfnd*). Æn bonde ma æi ³) sin thiuf) hængæ. for thi at han gör thet for hæfnd'). oc thot illæ worth) with hanum görth. tha ma han æi tho wæræ sin æghæn rættær. LXXXIX) LXXXVIII. Pro a) quo furto potest fur suspendi. Sib) furatus sitres valentes dimidiam marcam vel plus, tunc potest exactor eum licite etc) absque iudicio suspendere et sine peccato, et propter hoc non incurrit d) peccatum, quia culpa sua dampnavit e) eum, nullus bondonum potest eum suspendere, ne videatur f) hoc causa ulcionis fecisse et quia non potest sibi ipsi iusticiam de ipso sumere. sed En of umbesman wil æi take with thiufven æller hans undærsoknær 10). tha hauer han forgörth sit len. forthi at han gör¹1) bonden rætlös. oc scal bötæ bonden 12) fyrthuga mark. oc kunung fiurtiugæ mark. oc worther thiufuen 13) sithen lös. tha wæræ bonden tho argærlös14) ther ham bant. &c. R. sialf. LXXXIX. Sig) exactor noluerit recipere furem de h) bondone, ammittet i) exactionem suam. Si exactor noluerit recipere furem de bondone vel eius officialis, ammittet exactionem suam, quia facit k) bondonem esse sine iusticia, hoc est ræetlös, et tenetur emendare regi XL marchas et XL marchas cognatis furis 1). Et si postea fur solutus fuerit, qui eum ligauit, iudicabitur m) excusatus. 1) A. inscr. cap. Hware for thiuf ma hængi. 3) I vort Haandskrift staaer ved en Skrivfeil: 6) I vort Haandskrift tillægges feilagtigen, æi. 7) awænd G. hæfuænd L. 2) A. G. P. inscr. cap. Of umbotzman wil æi take thiuf af bonde. 11) görthe L, U. 12) thiufsens frænder R, D. F. A. G. P. tha &c. L. 14) angærlös A. D. E. F. G. L. O. R. S. U. P. 2) Tagher han thiuf half marks koste i hændæ æth han. 4) awend F. hæfuænd L. a) Hvorfore thiuff ma henges B, G. b) B. a dd, fur. e) dampnat B. A. C. G. f) videantur B. G. h) C. om, de ... suam. i) A. om. amittet... suam. 5) L. add. 8) war L. O. ær F. 10) undersökær A. E. G. L. O. R, U.P. 13) thiuf löös sithen han til things kummær c) B. A. C. G. om. et. d) C. ad d. in. g) Um ombosman wil ey taghe tyff aff bondhen B. G. k) fecit C. 1) suis B. m) iudicatur B, G, 88. Hvorfor Tyff maa henge. 253 30 g. Haffuer Tyff staalit halff Marks Kaaste eller mere, da maa Ombohmand uden Dom henge hannem, oc haffue deraff ingen Synd, fordi at hans egne Gierninger haffue dømt hannem, oc lader hannem henge for Rættens Sag, oc Kongens Vold, oc ey for Haffn. End Bonde maa en henge sin Tyff, at det ikke skal siunis at være giort for Haffn, fordi at endog ilde er giort imod hannem, da maa hand en være fin egen Rættere. 89. Om Ombohmand vil ey tage Tyff aff Bonden. 88. Bmme wat deuerye men enen henghen mach. Stelet de deeff gud, dat ener haluen mark wert is, so mach ene de voget hengen sunder recht vnde funder sunde, wente syn eghene schult vordomet ene, men neen bunde mach en hengen, oppe dat he nicht werde gheteghen, dat he yd dor hates wyllen dan hebbe, unde ock mack he syk suluen nicht richten a). 89. Wyl de voget den deeff nicht to sick nemen van deme bunden. Om Ombogmand vil en tage ved Tyff, eller Js yd dat de voget den deeff nicht wyl to syk nemen hans Undersøgere¹), da haffuer hand forgiort sit Læn, fordi at hand giorde Bonden rætteløs, oc skal bøde fyretive Marck Kongen, oc fyrretive Marc2) Tyffuens Frender: End vorder Tyff siden løs, da være Bonden angerløs, der hannem bant. van beme bunden edder van syneme vordedynges manne, so vorlust he syn ampt, unde brikt an den konynk LX b) mark unde LX c) mark an den bunden, wente he leth den bunden rechtlos. Vnde vntlopt ene de deeff darna, so schal he schultlos wesen, de den deeff band. 1) hans Undersøgere, d.e. Ombudsmandens Fuldmægtig eller Foged. Frender; efter Texten: 40 Mark til Bonden d. e. Sagsøgeren, den Bestiaalne. 2) fyrretive Mark Tyffuens a) 3. add. men me schal ene bringen deme vogede offte laten id eme vorstan. b) XL . . c) XL K. G. XC. (59). 254 Anden Of thiuf stæl minnæ æn half mark¹). Huræ uræ myket thiuf stæl minnæ æn half mark kostæ. oc worthær taken meth²) oc förth til things. tha æer han skyldugh at hauæ thiufsmark 3) oc giuæ kunung' thre mark oc bonden igild oc torgild 4). Æn kummer thiuf til things meth thiufneth bunden) huræ lital) sum then thiufnet ær oc hauer) fyrræ thiufsmarks). tha ma°) han hænges. oc bonden take igild10) sum sagth ær oc kunung höuetlot11). XC. Si a) fur furatus fuerit minus, quam dimidiam marcham. Si fur uratus fuerit minus, quam dimidiam marcham et deprehensus fuerit et ad placitum ductus, tenetur karactere furis signari et dare regi tres marchas et bondoni mulctam b) que dicitur igild et twigild. Sed si fur venerit ad placitum ligatus cum furto, quantumcunque sit paruum, et signum furis in se habuerit, tunc potest suspendi, et bondo recipiat ygild et twigild et rex porcionem eius totaliter. XCI. (60). 21) XCI. At bondæ ma æi latæ thiuf löpa 13) Quod bondo c) non possit dimittere utæn things dom¹*). Taker man thiuf oc binder. æller annen man. oc förer hanum æi til things. num latær hanum faræ 15) lös. tha bötær han hanum fiurtiughe mark. oc fyrtiugh mark furem absque judicio placiti. Si quis captiuauerit furem vel alium et eum ligauerit, et ad placitum non duxerit, sed dimittit eum liberum, emendabit ei XL marchas denariorum et XL marchas regi, ta- 1) marks koste G. 2) L. add. the kosta. 3) merki R, F. & sic in seqq. thiufs mærk D. G U.

  • ) twigild A. D. E. F. G. L. O. R. U. P. 5) P. add, met thiufs march eller meth tyffneth.

6) litæn L. O. lit A, E. U. lidhet P. 7) L. ad d. han. 8) thiufsmærki L. 9) skal han hængi L. 10) A. E. F. G. K. R. a dd, oc twigild. 11) all hans hovæthlot F. P. hans howætlot all E. G. L. O. hans howetlot R. U. 12) I L, fölger dette Cap. efter det 93de og overskrives: Of man bundan thiuf latær löös, löbæ P. 14) lof A. thiufsdom U. 15) fyrræ R. F. G. L. U. P.-D. om. faræ. 13) lös D. borta) Om thiuff stæl mynne en half marks koste B. G. &c. C. Bonde ma ey lade thyff löbe uthen things dom. B. G. b) inultam B. G. c) nullus potest dimittere 90. 255 30 g. Om Tyff stiæl mindre end halff Marcks Kaaste. Hvor megit som Tyff stiæl mindre end halff Marcks Kaaster, oc vorder hand tagen ved, oc ført til Tinge, da er hand skyldig at haffue Tyffs Mercke, oc giffue Bonden Igild oc Tuigild, oc Kongen tre Marck. End kommer Tyff bunden til Ting met Tyffnit¹), huor lidet som Tyffnit er, oc haffuer hand for Tyffuemercke, da maa hand henge, oc Bonden tager Igild oc Tuigild som sagt er, oc Kongen tager all hans Hoffuitlaad. 90. Stelt de deeff myn wen en halue mark. Stelt deef myn wen en halue mark ys, unde wert begrepen vnde to dynge voret, so schal me ene merken myd enes deues teken a) unde gheuen deme konynge III marck vnde deme bunden sin ghud unde twye also vele dartho. Wert ock en deeff tho dynghe voret ghebunden myd der duffte, yd sy luttick edde grot, vnde hefft enes deues teken, so mach me ene henghen vnde de bunde neme syn shud vnde twye also vele dartho, unde de konnink sin gange deel gu des. 91. Bonde maa ei lade Tyff løbe. Tager Mand Tyff eller anden Mand oc binder, oc fører hannem ey til Tinge, men lader hannem før løs, da bøder hand hannem fyrretive Marck, oc fyrretive Marck Kongen, dog 91. Begribt dar we enen deeff vnde bynt ene unde leth ene wedder los. Begript dar we enen deeff edder eynen anderen vnde bynt ene vnde vort ene nicht to dynghe, men leth ene wedder los, so betere he em XL mark b), jo doch 1) yffnit, de stiaalne Koster. a) merke 2. G. T. b) unde deme konnynghe XL mark 2. G. Anden men kunung. tho ma umbesman hanum æi sæktæ 1) utæn2) of bonden kærær³) fyrræ. ællær) of lian ær siælf worthen for thiufneth. Sithen thiuf ær fangen 5) meth thiufneth meth gothæ mens witnæ). slipper han ut) oc worther lös. æntigh af bondens hus) ællær af) thingi. uten thingsdom. tha mughe men ham taka hwar sum the 10) finnæ hanum. oc göra hanum sin¹¹) ræt. tho of han worther swa lös at han fær¹²) i sit ægnæ frælsæ. oc kummer til things ubonden tha mugha men æi taka ham a thingi for then sak thær hanum wittes 13). num sculæ men ham sæktæ a thingi. oc söke hanum meth lands logh. forthi hwat sake14) man giuer annen 15). tha ær man 16) skyldugh at hauæ frith til things oc fra. foruten of han gangær siælf with 17) a thingi. XCII. (61.) Of umbæsman latær thiuf lös¹8). Taker umbæsman bondens 19) thiuf a thingi fra 20) bonden. oc latær 21) sithen exactor non potest eum impetere, nisi ipsé prius conquestus fuerat, quod amisit res suas furtiue. Sed postquam fur deprehensus fuerit a) et ligatus cum furto et b) cum testimonio bonorum, si postea fugerit vel de c) domo alicuius vel in via placiti vel in placito sine iudicio placiti, tunc, ubicunque deprehensus fuerit postea, potest ei fieri ius suum. Tamen si ita fuerit solutus, quod in sua libertate est, et venerit ad placitum non ligatus, tunc non potest capi in placito pro illa causa, que sibi imputabatur, sed debet in placito incusari d) et postea procedendum est contra eum secundum leges terre, quia quilibet tenetur habere pacem ad placitum et de placito pro omni causa, que sibi imponitur, nisi ipse confessus fuerit furtum in placito. XCII. Si e) exactor dimiserit furem solutum.

Si exactor receperit furem ab aliquo inf) placito ligatum et postea dimiserit eum 1) sökiæ U. 2) utan then thær bunden war kæær ywær hanum fyrræ &c. L. uten om han kiærda Scc. P. 3) kær the G.-U. ad d. hanum, 4) at han ær worthæn &c. D. A. at han ær sialf for thiufnæth worthæn F. G, æller of han worthær sialf for thiufnæth sithen. En fangher man thiuf math gothæ &c. L. 0. 5) A. D. F. G. E. K. P. add, ok bunden. add. æth a thing wagh. 9) a U, a thingi L. 12) faræ A. far L. P. ær U. 6) L. O. add. ok. 7) burt L. O. 8) A. D. E. F. K. R. weygh aller a thingi P. 10) man hitter hanum P. 11) hans 13) wites D, F. A. G. U. withes P. 14) saak U. sagh. P. 15) hanum D. U. 16) han D. A. G. L. 17) L. O. add. thiufnæth. A. D. E. F. G, K, R. T. P. add. 18) P. add. uthen thiuffs mark. 19) thiuf bunden af bonden a thingi oc &c. A. P.-L. om. bon- 20) af D. F. G. U. 21) U. P. add. hanum. styld. dens. a) est A. B. C. G. adher thiuff löss, B. G. b) A. B. C. G. om. et. f) B. G. om. in placito. c) ex A. d) accusari B. e) Om umbosman 30 g. maa Ombohmand hannem ey sicte, uden ¹) at Bonden kiærde for hannem tilforn, at hans Gods vaar hannem frastaalit. End siden Tyffuen er fangen oc bunden met Tyffnit, met gode Mends Vidne, slipper hand ud oc vorder løs, enten aff Bondens Huß, eller 2) paa Tingvey, eller paa Tinge, uden Tingsdom, da maa Mand tage hannem huor som Mand finder hannem, oc giøre hannem sin Ræt. Dog om hand vorder saa loß, at 3) hand far i sin egen Frelse, oc kommer hand til Tings ubunden, da maa Mand ey tage hannem paa Tinge for 4) de Sager, der hannem vidis, men skal ficte hannem paa Tinge, oc søge hannem met Lands Low, fordi at huad Sag Mand giffuer anden, da er hand skyldig at haffue Fred til Tinge oc fra, udens) hand ganger ved Styld paa Tinge. 92. Om Ombohmand lader Tyff los. Tager Ombohmand Tyff bunden paa Tinge aff Bonden oc lader hannem siden løs uden | mach ene de voget dar nicht vmme schuldyghen, ane he hebbe vore gheclaget, dat he eme syn ghud gestolen sy. Sunder wert en deeff ghegreppen vnde wert ghebunden myd der duffte myd ghuder lude tughe, vnde vntlopt he darna vth deme hus edder vth deme dyngweghe edder van deme dynghe sunder dyngh recht, wert he dar na begreppen, so mach me eme sin recht don. Sunder vntlopt he vryg vnge. bunden a), so en mach me ene nicht angripen oppe deme dynghe vmme de sake, de se eme teghen, funder he mach ene schuldygen vppe deme dynghe vnde schal ene denne vorvolgen alse en recht is, wente en yslick schal vrede hebben to dynghe vnde b) van deme dinghe vnde c) alle sake, der me ene tyet, ane he bekenne suluen vppe deme dynghe d) deuerye. 92. De voget mach den deeff nicht wedder wech laten sunder des dynghes recht. Nympt de voghet enen deeff oppe deme dynghe van eneme bunden vnde leth ene ghan darna funder teken 1) uden at Bonden kiærde for hannem til forn, at hans Gods vaar hannem frastaalit; efter Texten uden at Bonden tilforn har anlagt Sag, eller at han selv (Ombudsmanden) er blevet bestjaalet. 2) eller paa Tingvey; disse Drd mangle i Texten. 3) at hand far i sin egen Frelse, at han kommer i sin egen Frelse. ") for de Sager, der hannem vidis, for den Sag, for hvilken han figtes. 5) uden han ganger ved Styld paa Singe, uden han vedgaaer Tyveriet paa Tinge; i Texten i vort Hdskr. staaer der blot: uden han selv vedgaaer paa Zinge. a) unde kumpt to dynghe ungebunden G. dynghe.dat he deverye don hebbe T. b) wedder van . c) umme 2. G. d) G. om. uppe dem (33) Anden lös. utæn thiufsmark¹) tha ma han æi tho bonden thær ham tok 2). kæræ yuær XCIII. (62). For³) hwat man ma take thiuf. Taker man thiuf noket i hænde. oc hauær han æi skota) til. hwar han fik thet. tha ma han bindes. æn nefners) han scotæ. oc brestær hanum sithen scotæ æth) hæmlæn) tha ær thet samme. Man8) ma æi skiuta) længær æn til thrithi¹0) man then11) thrithi man han scal utrættæ¹?) the koste ther han withgangær13). then 14) thrithi man han scal tho15) e16) hauæ win17) til at 18) latæ ut the kostæ ther til hanum ær19) fuldæ meth scotæ oc bötæ æi a num20) hauær21) tapet sit wærth. æn hauær han22) witnæ23) til at han torköptæ 24). tha giuæ tho logh at han ær æi thiuf æth thiufs witæ25). oc wæt æi sine köp26) hwærken liuendæ eth döt. oc hauz 1) thiufs mærk D, U. thiufsmærki F. absque signo furis, non potest agere in bondonem, qui eum ligauit. XCIII. Si a) fur captus fuerit cum furto. Si Si b) aliquis deprehenderit furem cum furto et ipse non potest ostendere illum, a quo illud habuit, tunc potest ligari. Sed c) si nominauerit aliquem, a quo habuerit d) et ille negauerit, tunc e) ligabitur. Item no ta, quod ad tercium hominem potest extendi f) ostencio, et ille semper debet exponere quidquid confessus fuerit cum testimonio bonorum et nichil pro eo emendare, sed precium suum ammittet g). I- tem si testimonium habuerit, quod emit illud in foro, tunc defendet se lege XII hominum, quod nec fur est nec furti h) conscius et venditorem suum neque i) scit viuum neque mortuum, et amittet preci- 2) bant A. F. G. L. O. K. R. P.-K. add, uten tysse enæ at 3) Of man (umbæzman A.) taker wor han urettelige taghen oc bunden oc for the bond affdömpt, thiuf noket i hænde A, G. L. P. A. skodhæ P. ma han bindes L. O. &c. L. 5) haffuer P. 8) 9) P. ad d. seg. F. U. om, utræette... han scal, 4) hiæmle D. sköt F. L. & sic in sequ. sköthe swar hura han &c. 6) ac D. L. om, æth hæmlæn. En ekki ma han længer skiutæ æn &c, D. 10) thre mæn ok then &c, L. 7) hemals G. hyemble P. - tha En man &c. F. P. En thiuf ma 11) D. om, then ... man, 12) e utræthe 3) F. add. oc ræthe bathe with kunung oc bonde, oc wil han ei thiuf hetæ, giue thas logh at han ær æi thinf, oc æi thiufs wite, oc han kalle a hin ther han fæk af. oc take ther at hans giald. oc fullæ boter. forthy at han salda ham uhemalt. e.tho se at han have win til. F. R, G, ut at &c F,at han lot ut &c. L. nyere Haand). 23) win D. L. 25) witne R. A. P. gotz tha &c. P. 16) R. om. e. 14) oc scal &c, P. 17) witne R. P. winne U. 1) ware L. 20) uten D. mæn G. P, 21) haue L. 15) L, O. om, tho 19) ut at lægge the &c. 22) F. add. ei.(med 24) D. ad d. that. - toragh köpte the koste tha &c. L. torffkiöpta thet 26) köpe D. F. sin kiöpman P. a) Om man tagher thiuff noghet i hende B. G. G. om. sed. d) habuit G. e) B. ad d. similiter, tiens B. A. G. furi consciens C, non C. b) Qui furem deprehendit cum &c. B. C. G. d) B. f) ostendi A, g) amittere debet A. h) furi consen30 g. Tyffs Mercke, da maa hand ey kiære offuer des deues, so en mach he den bunden barna nicht Bonde, der hannem bant. schuldyghen, de ene bant. 93. Om Mand tager Tyff nogit i Hende. Tager Mand Tyff nogit i hende, og haffuer hand en Skøde¹) til, huor han fick det, da maa hand bindis. End næffner hand Skøde, oc brøster hannem Skøde eller Hiemle, da er det det samme, dog 2) maa hand en skiude lenger end til tredie Mand, den tredie hand skal udrette 3) de Kaafte, der hand vedgaar, dog skal hand haffue Vidne 4) at udlegge de Kaaste, der 5) hannem ere tilfuldt met Skøde, oc bøde ey, men haffue tabt sit Værd. End haffuer hand Vidne til, at hand torffkiøbte det, da giffue dog Low, at hand er ey Tyff, oc en Tyffs Metvidere, oc veed sin Kiøbmand huercken leffuendis eller død, og haffue dog tabit sit | 93. Wert de deeff begreppen myd deuerye. Begript bar we enen beeff myd dufte unde kan he ene vnde de bewynenen warent vorebrynghen, dar he dat ghud aff hebbe, so mach he ene bynden. Nomet he ock wene unde secht de neen, so bynde fynghe a) mach gan tho deme drudden mynschen vnde schal vth legghen, wes he bekant, myd ghuder lude thuge, unde schal dar nicht vore beteren, sunder dat he dar vore gheuen heft, des schal he vntberen. Heft he ock tughe, dat he yd kofft hebbe oppe deme markede, so were he sick sulff twelffte myd syneme ede, dat he neen deef is des ghudes noch witschop. hadde myd deme deue, vnde dat he den wedder leuendich edder doth weyt, de yo eme vorkoffte, 2) bog maa hand en skiude c. f. v. ; efter Zexten: Man maa ei skyde v. s. v. 4) Bidne; efter Texten: Vin, d. c. Ven; saaledes kaldtes den Borgen, som 5) der hannem ere tilfuldt med 1) Skøde d. c. Hiemmel. 3) ubrette, udrede, udlægge, svare til. Sælgeren ved visse Afhændelser maatte bringe tilstede til Kiøberens Betryggelse. Skøde, som ere fulgte til ham (o. e. ere ham overdragne) med Hiemmet. a) wysinghe 2. T. (33) Anden Win tapet sit wærth of¹) thet ær witnet. thet ær witnæ²). oc witnæ thet rindar bast oc band oc kunungs ræt. XCIV. (63). Hwartil man scal³) witnæ+) hauæ. Til skapet klætæ oc gört anbot³), oc til hæst) oc nöt oc annet fæ. oc til alt thet ther særlic mark") hauær a sik tha scula men) witne) til hauæ. Win 10)ær 11)thet12) witnæ ther with war at 13) thet köp köptæs. thet14) ær æi minnæ æn twa men. Man XCV. (64). Um band15). lan ma ængi man binde utæn of han takær hanum nokæti hænde ællær of han takær hanum i sit hus um nattætith meth sant mærki at han wildæ stælæ bondens kosta. um suum. Testimonium enim remouebit suspendium, quod dicitur bast oc bondh a), et justiciam regis. XCIV. Ad b) quid debet quilibet c) habere amicum i. e. wind). equos Ad vestimenta parata, que dicuntur skapeth klether e), et instrumenta apparataf), que dicuntur skeftthæg)anboth, ad ad arma, et universa pecora emenda debet haberi h) amicus. Item amicus est testimonium alicuius fide digni, qui affuit et vidit, quando illud i) emebatur; ad hoc sufficiunt duo boni homines. XCV. De ligacione k) furis. Nullus potest alium ligare, nisi deprehenderit eum cum furto vel inuenerit eum in domo sua sub noctis silencio et certum inuenerit signum, quod voluit furari. 1)D. F. A.L.R. o m, of...witnet, P. o m. of...win thet ær,-um thær æer witnæ til, oc witnæ rinder &c, G. add, ther with war. 3)D. a d d. win oc. 6) hors L. wapnæ -win A, D. L. O. S. T. U.P. om, thet, 13) ther P. 7) mærk D. A. 10) witnæ G. 4)win F. A. L.winne U. U. merki F. mærke G. 2) F.L. 5)A. D. E. F. G. L. O. R. S. U. P. add. oc til 8) U. add. særlike. 9) F. om, witnæ. 11) that ær ræte witnæ &c. F. that ær witnæ &c. L. P. 12) D. 14) ok thet witnæ ær æi &c. L. 15) bondh P. a) band A. C. b) Huretil men sculle witne haffue B. G. i. e. win. e) klætha A. C. G. i) istud B. G. f) parata B. C. c) amicus baheri C. g) giorde B. görthe A. giorth G. k) ligamine C. & om, furis. Um bondh B. G. d) A. om. h) adhiberi B. A.C. 30 g. vnde enbere synes gheldes. De tuch loset ene a) van baste vnde van bande vnde van des konnynghes broke. Værd, om der er Vidne, fordi 1) at Vidne rinder Bast oc Baand oc Kongens Næt. 94. 94. Huortil Mand skal Bidne 2) haffue. Wor ene syne vrund tho hebben mach. Til 3) beredde Klæder oc giort Andbod eller Boskab, til Vaaben), til Hest oc Nød, oc til andit Fæ, oc til alt det, der særlige Mercke haffuer paa sig, der skal Mand Vidnes) til haffue. Men ) Vidne er det, der hoß vaar, at det Kiøb kiøbtis, det er en mindre end to Mend. Tho reden clederen vnde amptes thowen b), the wa pen, to perden vnde tho alleme qweke schal me de beterynghe scheten to den vrunden. Bort meer twe bederne lude, de enes vrund syn, moghen tugen eneme bederueme manne ereme vrunde, dat se dat seggen vnde dar by weren, dat dat ghud gekofft wart. 95. Om Baand. Mand maa ingen Mand binde, uden om Mand tager hannem nogit i hende, eller hand tager hannem i sit Huß om Nattetide, met sande Tegen, at hand vilde stiæle Bondens Kaaste. 95. Bmme de byndynghe des deues. Numment mach den anderen binden, ane he vynde ene myd duffte edder he vynde ene an fineme hus des nachtes unde en wys teken, dat he stelen wyl. ') fordi at Bidne rinder Bast o.s. v. efter Texten: Vin det er Vidne og Vidne tilintetgier (loser) Baft og Baand og Kongens Net (til Beder eller anden Straf). 2) Widnes der bør læses Vin, saaledes som i flere Haandskrifter. 3) Til beredde Klæder ocgiort Unbod, d. e. til Klæde, som er staaret til Brug, og til forfærdiget Boskab. 4) til Baas ben, disse Drd mangle i vort hdser. men findes i de fleste. 5) Widne; der bør læses Bin, saaledes som i flere Hdskr. 6) Men Vidne er det, der hos vaar o. f. v, efter Texten: Vin er det Vidne, som var tilstede, da Kjøb kjøbtes. a) B. ad d. beyde. b) amptes thouwe 2. G. 3. Anden XCVI. (65). Huuræ men sculæ letæ¹) æftær²) sinæ stolnæ kostæ. XCVI. Qualiter a) debet quis quærere de rebus b) furatis. Taper man sinæ koste. tha scal han fylg- Siquis amiserit res suas, debet sequi ad villam illam, ad quam credit res suas venisse, c) et ibi debet publicare coram omnibus, qui dicuntur granna, et si aliquis confessus fuerit, se habere res illas d) et dixerit, de quo habuerit, tunc non efficitur inde fur, si alter confessus fuerit, quod habuit e) res illas ab eo. Sed si aliquis viator deposuit apud illum f) res suas g), quem ipse non cognouit, tunc potest se defendere iuramento XII hominum, quod non est fur neque furi conscius, sih) nunquam celauit res illas, tamen i) ille, qui res illas habet, tenetur eis fieri fideiussor, hoc est gaa k) i tak, ad proximum placitum et inde nominabuntur boni viri l), qui dicuntur thing höring, ut videant, quid iste exponit m) et quid alius hæ³) til then by ther. han wentær at hans) kostæ æræ tilkumnæ. oc liusæ for allæ grannæ at thilikæst 5) tynd). gangær noker man with the koste oc sigær af hwæm han fik tha rindær han thiufs nafn. of then gangær with thær han fik") af. En of waghfarents) man thær han kendæ æi laghthæ æth) lottæ 10) the kostæ i hans hus 11) æth saldæ them hanum at gömæ. tha ær han skyldugh at witæ thet meth tolf men12) eeth at han ær æi thiuf oc æi thiufs witæ 13). oc14) han lagthæ aldrik lönd a the kostæ. tho15) ær han skyldugh thær kostæn16) hauær i hænde at worthæ tak for the koste til thet neste thing. oc thethen 17) nefnes gothe18) thinghöringa yuær at wæræ. at han sæl19) ut ther i hænde hauær. oc20) hin taker with ther21) a22) | recipit n), quia tunc ille, qui deposuit res pro ¹) mæla U. 2) at L. & om. cæt. alicht ganger &c. R. 7) L, ad d. the koste 3) fyllugh A. P. P. ad d. effther *) then D. thylikt F. hans L. O. tölig K, tilligh P. 6) tiun U. F. tyffneth K. thing D. G. L. O, P. ³) dycoste A. ad d. lönlik. R. 8) wafrænda U. 12) mannæ U. 16) the koste L. ther han i hænde &c. L. O, fæk U. &c. R. 20) of (?) O. 9) R. om, æth lotta, 10) loth G. 13) witnæ D. A. P. witte L. 14) om G. 17) ther I. O. 18) D. om, gothe. 21) G. om. ther a dæl loot L. lodh P. 11) D. L. add, at, 15) tha 19) latær ut the kostær 22) kallath forthi a) Hure men scal ledhe effter sine stolne coste B. G. d) suas A. B. e) habuerit B. G. k) B. A. G. om. gaa i. f) ipsum B. C. G. 1) A, C. om, viri. b) A. C. add. suis a se, g) illas B. A. C. G. m) exposuit B. G. c) aduenisse B. G. h) et B. C. G. i) tum n) recepit B. G. 96. 263 Bo J. Huorledis Mand skal lede om sine Kaaste. Taber Mand sine Kaaste, da skal hand følge til den By, der hand venter, at hans Kaaster ere tilkomne, oc liuse 1) for alle Grande efter flig Tyffnet. End ganger nogen Mand ved de Kaaste, oc siger aff hvem hand fick det, da bliffuer hand ikke derfor Tyff, om den ganger ved der hand fick aff. End om vey farende Mand, der hand en kiende, lagde eller lod de Kaaste i hans Huß, eller 2) fik hannem det at giemme, da er hand skyldig at verie sig met tolff Mends Eed, at hand er ey Tyff, oc en Tyffs Metuidere, oc athan lagde aldrig Dølß- maal paa de Kaaste: dog er hand skyldig, der de Kaaste haffde i Hende, at være i Løffte oc Borgen, for i samme Kaaste til det næste Ting, oc da nasfnis gode Tinghøringe offuer at være, at see, at han antuorder de Kaaste fra sig, der hand i Hende haffde, oc hand tager ved der 3) aatte, fordi da maa 96. o ene schal soken syn stolen ghud. Vorlust bar we syn gud, de schal volghen to deme dorpe, dar he louet dat fyn gud ghekomen sy, unde schal id kundighen vor allen a) naburen. Vnde bekant des we, dat he dat gud hebbe vnde secht yd woraff dat he yd hebbe, so wert he dar neen deeff vmme, is yd dat de ander des bekant, dat he yd van eme hebbe. Hefft yd ock en wanderende man dar inne lecht tho deme, den he nicht en kant, so were he sick sulff twelffte myd synen rechte, dat he neen deeff ys des ghudes noch witschop hadde mit deme deue, ys id dat he des ghudes ne helet hefft b); de schol louen vor dat ghud wenthe to deme negesten dynghe. Vnde so schal me dar bederue lude to nomen, de dar to gan vnde seen, wes de ene van fick antwordet vnde wes de andere entfanget. Vnde so en mach he en nicht schuldyghen, de dat gud by ene gelaten hefft, 1) oc liuse for alle Grande effter slig yffnets efter exten: og lyse saadant Tab (isl. tion, verb. at tyna) for alle Naboer. 2) eller fick hannem det at giemme, eller overleverede ham dem i Gjemme. aatte; efter Serten: den der forfølger Sagen. ³) Der a) synen naburen 3. b) . . G. add. de dat gudt hefft. Anden dal). forthi tha ma then man æi sæktæ hanum thær 2) kostænæ laghthæ [ther] 3) thær in at gömæ. En kummer hin sithen ther the koste in laughthe 4). oc kal-- lær a the koste. tha scule the sammæ thinghöringæ 5) ther them 6) tokæ ut 7) andworthæ them aftær in oc the dæla sithen theræ delæ swa sum ræt ær. XCVII. (66). Um ) ransakæn. Dylia) men i by bo the koste thær man. lius at. tha ma han bæthæs ransakæn10) yuær al by. oc thet mughe11) the hanum æi nettæ 12). En 13) en mans garth eth twa særlic ma man æi ransakæ14). utæn of han hættar sina thre mark with. of han finner ther æi thiufneth innæ. En thær 15) men 16) loue ransaken17) yuer all by. tha scal umbasman yuær wæræ of han ær til. æn¹8) ær æi umbæsman til 19). tha mughe bönthær.

illas apud eum seruandas, non potest agere in eum. Sed si ille venerit et depositum repetiuerit, tunc debet totum reportari sub iudicio illorum, qui presentes aderant, quando ipse deposuit a) et postea, prout iustum est, procedant b). XCVII. Si nullus in villa confessus fuerit furtum c). Si omnes d) in villa habitantes negauerint se habere res illas, quas ille dicit a se furatas, tunc potest ipse petere discussionem, que e) vocatur ransakef), in tota villa et non hoc possunt ei negare. Sed in curia unius vel duorum non potest aliquis facere discussionem g), nisi sub periculo trium marcarum, si ibi nichil inuenerit, quod furatum est. Sed si cum licentia facta fuerit discussio per totam villam, tunc debet exactor presens esse, si copia eius haberi poterit. Sed si exactor presens non 3) D. F. A. G. U. om. 6) kosten D, the koste L. 7) at 1) delær D. deel L. 2) then man ther the koste lautheæ theær in &c. L. +) L. O. add. at gömæ. 5) F. D. add. til. D. F. add. at. 8) Af ængi man gangær with tha skal ranzakæs D. U. Of ængi man gangær with. A. F. Of man dyl thiufnæth L. 9) R. D. F. A. L. P. add. allæ, 10) ransaknæ L. at ransaknæ U. 11) ma ængi menæ. En &c. D. 12) sönæ K. mene F. A. G. netæ U. myenæ P. 13) D. A. add. i (ien?) 14) ransaknæ L. &c. sic in sqq. 16) man ransakner all by ywær, tha &c, L. 19) tillstædhe P. 15) loue men ransaken. &c. D.-L. ad d. sum. 17) at ransake F. G. P. raansacne A. 18) ældær mughæ &c. D. kæn A. a) depositum exposuit B. A. G. C. ad d. depositum. illas C. Om enghen man gangher widh the coste i by G. g) A. B. G. ad d. quod dicitur ransakæ, d) homines C. b) procedatur B. A. C. G. e) quod C. G. c) res f) ransa30 g. den Mand ey siden sicte hannem, der Kaastene lagde ind at giemme. End kommer hand siden der Kaastene lagde ind at giemme, oc kalder paa de Kaaste, da skulle de samme Tinghøringe, der dennem toge ud, antuorde¹) dem ind igien, oc de forfølge deris Dele siden, som ret er. funder kumpt he wedder vnde esschet dat ghud, dat he eme laten hefft, so schal me dat ghud wedder bringen alto male na deme segghende deryonnen, de dar ouer weren do he dat ghud van sick antworde, unde varen denne darmede alfe en recht is. 97. Om ingen Mand ganger ved de Kaafte. Dollie alle Mand de Kaaste, der i By bo, de Mand liuser effter, da maa hand bedis at randsage offuer 2) all Byen, oc det mue de hannem en formene. End en Mands Gaard eller to særlige maa Mand ey randsage, uden ³3) om hand hetter sin tre Maick ved, om hand finder der en Tyffnit inde. End) der Mand forløffuis at randsage offuer all Byen, da skal Ombohmand offueruere, om hand er saa næruerendis; er en Ombohmand saa nær, da 97. Bekent dar numment in deme dorpe der deuerhe. Vorsaket ock alle de bueer in deme dorpe des ghudes, dat he ſecht des he misset, so mach he bidden vmme husfokinge ouer dat ganze dorp, des moghen se eme nicht wegeren, sunder in eneme houe edder in twen mach he nene husfokinge don by III mark broken, ys yd dat he nicht en vynt des eme schelen ys. Schut de hussokynghe myd orloue ouer dat gange dorp, so schal de voghet dar yegenwordich wesen, kan me ene hebben. Is de voget nicht vegenwerdich, 1) antuor de dem ind igjen, oc de forfølge o.f.v.; Meningen er, at de samme Tinghøringe skulle foranstalte Kosterne bragte tilbage til den, som først havde dem i Forvaring, hvorefter Parterne (de): de Evende, der gjøre Paastand paa Kosterne, siden skulle ved Dom lade det Spørgsmaal afgjøre, hvem der er den rette Gier. 2) offuer all Byen, i hele Byen; 3) uden om hand hetter sine tre Marck ved, undtagen han vil forbryde sine Mark, +) End der Mand forloffuis at randsage, naar man tilsteder Standsagning o. s. v. gjennemsøge den hele By. dersom o. s. v. (34) Anden der 1) siælfæ ransakæ. oc takæ til at 2) | fuerit, tunc possunt bondones in villis suis ransake i bi 3) elware the 4) wilæ. hwar sum the finnæ nokre the koste ther hin) hauær at liusd. oc ær) thet undær husbonde laz) eth husfræs) tha ma han æi sithen skiutæ thet andra men a hand. forthi the⁹) duldæ fyrræ. oc tha ær hans 10) siælf thiuf at 11) the kostæ. oc hauær thermeth forgörth sin hals. of thiufnethen ær swa myket. oc12) sit goths thet ær hans 13) houetlot i14) bofæ 15). En börn oc husfræ tapæ ækkitheræ howæthlot¹6) utæn of thiufneth finnes undær husfræ17) laz oc lykki. ællær of börn æræ swa stinnæ. at the kunnæ fiælæ¹8) oc lönæ. XCVIII. (67). Of¹) nokæt hittas undær bondans laz. Man20) ther ransaker 21). of han hittæer sinæ kostæ æntigh i bondens lathæ eth salscrutinium facere et incipere ubi volunt a), et ubicunque inuenerint res furatas b), quas prius publicauerat aliquis c) se amisisse, si inuenerint sub sera bondonis vel uxoris eius, tunc non possunt d) dirigere causam illam in alium, id e)est och f)skyutha sine skoda g), quia prius omnes negauerunt. Tunc ipse pro rebus illis erit fur et dignus est suspendio, si furtum sit valens dimidiam marcam, et ammittet porcionem suam in boofa. Sed [si] h) uxor i) et k) pueri non amittent porcionem suam, ubi 1) furtum inuentum fuerit sub sera m) corum, vel etiam si n) pueri adeo sunt adulti, quod sciunt o) et occultant furtum p) cum eis. XCVIII. Si q) aliquid invenitur furatum sub sera alterius r). Qui scrutinium fecerit, quod dicitur rantsaghe s), et inuenerit res furtiuas in 1) bondan sialf F. D. hin hauær mist oc at &c. F. laas L. U. husfruens P. gotz &c. A. L. 20) Han A. 21) ransaknær L. 2) A. G. P. om, at ransake. 3) by R. D. G. L. P. 5) han 6) æræ the koste undær &c. L. 8) husfrös 9) at han F, L. 10) husbunda L. 12) hans 13) I vort Hdskr, staaer ved en Feilskrift han; i F. hedder det: thet ær houetloth. 14) ok 15) U. om. i bofæ. 16) En börn oc husfræ tapæ ækki there houetloth; disse Ord ere ved en Forseelse udeladte i vort Hdskr., men findes i A. D. F. L. O. P. K. R. S. T. U. 17) hinne D. U. there A. G. 18) fialle A. sticla G. bathæ stiæ læ L. O. siælfæ U. 19) Of thiufnæth finnes i bondens lathe L. Hittar man undær &c. U. 4) han wil F. 7) loss oc löcke P. 11) D. om. at... kosta. a) velint A. skötæ A, f) C. om, och. k) B. G. ad d. eius, 1) nisi B. A. C. G. b) furtiuas A. C. c) B. C. G. om. aliquis. g) sköta C, skoodh G. B. m) se in B. celare. p) C. om. furtum. q) Om nogeth man hittes undher bondhens laas B. G. d) potest A. e) et skiutæ sine h) A. B. G. om. si, i) A. C. ad d. eius. n) quod C. o) B. ad d. zelare. G. add. r) ransaka A. C. ransagher B, G. s) alicuius A. C. B0 g. mue Bønder selff randsage, oc begynde i Byen huor de ville: De huor som de finde nogen de Kaaste, der hand haffuer effterliust, oc er det under Bondens Laas, eller Hustruis, da maa hand en skiude det anden Mand paa Haand, fordi ¹) at hand dulte før, oc da er hand selff Tyff for de Kaaste, oc haffuer dermet forgiort sin Hals, oc sin Hoffuitlaad udi Bofæ 2), om³) Tyffnit er saa megit som halff Marckis Kaaste. End Børn oc Hustru tabe ev deres Hoffuitlaad, uden det som staalit er findis under deris Laas oc Lucke, eller Børn ere saa store, at de kunde fiicele oc dollie. so moghen de bunden an ereme dorpe hussokinghe don vnde heuen an, wor se wyllen. Vnde wor se dat stolen glud vynden, dat de andere claghede, dat he vorloren hadde, vnder des bunden edder synes wyues slote, so en mach he de sake nicht then vppe enen an deren, nach deme dat se des tho male tho vorne vorsaket hadde, so wert he vmme dat ghud en deff vnde is des henghendes wert, is dat ghud ener halue mark wert, vnde vorlust syn deel ghudes. Sunder wyff vnde kyndere vorlesen ere deel ghudes nicht, ane de duffte werde an eren sloten vunden, edder dat de kyndere syn tho eren yaren komen vnde wetten de deuerye vnde helen se mede. 98. Om nogit hittes under Bondens Laas. Om Mand, der randsager, hitter sine Kaafter enten i Bondens Lade, eller Salse +) eller an- 98. Vynt men deuede haue in enes ſlothe. Dept dar we hussokinghe vnde vynt deuerye in enes bunden schune edder hus, de nicht slothaff= 1) fordi at hand dulte før; i vor Text staaer: fordi de (Bymendene) før dulte d. t. benægtede at have Kosterne 2) Bofæ d. e. Løsøre. ) om Syffnit o. s. v.; denne Sætning bør efter Texten staae strax efter Ordet: Hals.. *) Salse; extens Salhus betyder formodentlig en særskilt Bygning med en Storstue til Brug ved Gilder, Fremmedes Modtagelse o. f. v. ; en Storstue kaldes endnu i Jylland Salse, ivf. Undher faml. Skrift. I S. 417. (34). Anden hus¹) ællær i andra husæ ther sum æi ær laz2) foræ. tha ær bonden skyldugh at wæræ with logh at han ær æi thiuf therat³) oc æi thiufs witæ 4). num worth) boret ha-- num a hand for auænd). oc ær skyldugh at wæræ orsakath 7). utæn of loghen³) fællær) hanum. tho waldæ 10) hin ther sektær. hwat hældær han wil se en¹1) tolf mens eth af¹ 2) hanum ethæ sökæ eftær meth nefninga. En fallær han at 13) loghum. tha ær han14) thiuf for15) the dela. XCIX. (86). Manghæ16) mughæ bindes for en thiufnæth. Swa17) manæghe sum wither worthe funnen 18). ther19) thiufneth gorthæs 20) i hus. ældær21) i fælugh them mugha men allæ for thiufæ haldæ 22). oc the hauæ allæ theræ bofæ forgörth. æu for the kostæ ther i hus worthe funnen ma ængi man bindas utæn husbonden enæ. forthi han ær wæri 23) at husæt. utæn of 24) swa timer at man finner noket undær hans 25) inneshorreo bondonis vel in domo, que dicitur salhuss, vel in aliis domibus, que per seram non clauduntur, tunc bondo debet defendi a) XII hominum iuramento, quod non est fur neque furi b) conscius, sed fuit ei apportatum causa inuidic et per hoc c) excusatus, si fuerit defensus; tamen qui impetit eum, potest procedere contra eum per neffningos, si voluerit, et si conuictus fuerit, iudicabitur reus quasi fur. XCIX. Quot d) ligari possunt pro una causa. Quotquot deprehensi fuerint in domo cum re furtiua, omnes adiudicari possunt fures et omnes demeruerunt e) bona sua, que dicuntur boofa. Sed pro rebus furatis, que inuente fuerint in domo, nullus potest ligari, nisi domesticus solus, quia ipse solus f) est tutor domus sue, nisi ita contigerit, quod aliquid repertum fuerit sub sera illorum, qui domum ab eo conduxerant, 1) sælhus L.U, om. eth salhus. 2) laas L. P. that ær D. G. add. that - war L. 6)awind P. 8) han fallær at loghum D. 9) faller A. faldher P. ka &c. D. iene A. 12) F. A. G. U. P. o m. af hanum. 14) P. add. ee siælf. 15) at the koste D, for then sak L. ræ managh bindes &c. U. Manugh men bindes for ien saak A. flere mughe &c. L. Hwor manghe &c. P. timæ sum L. O. 3) at the koste L. 4) witnæ D. P. 5) at 7) angerlös L, O. orsak A. D. F. E. orsaka U 10) wældær U. woldher P. 11) logh ethæ sö- 13) for næfning tha &c. D. for then logh A. 16) Manugh binde skal for iæn sak D. hu- Manghæ men bindas skulle for en sagh G. At 17) Hwa A, hwar manugh L. 18) taghen G. P. 19) then 21) ældær i fælægh D. G. ællær i thet fælægh F. 24) mæn finnæ styld undær &c. D. 25) A. 20) göræs D. görs G. L. giörthes U. 22) hauæ R. F. A. G. P. 23) hosbonde P. æth A. P. om, hans. a) B. G. ad d. cum. b) furis B. G. c) A. B. C. G. add. erit. en sagh B. G. e) demeruerant sua que &c. B. G. demeruerant &c. A. C. d) Mange men ma bindes for f) A om. solus. Bo g. dre Huß, der en ere Laas for,' da er Bonden stich syn, so mach sick de bunde weren sulff twelffte skyldig at være ved Low, at hand for de Kaaster er ey Tyff, oc ey Tyffs Metuidere, men¹) det vaar baarit hannem paa Haand for Affuind, oc²) er skyldig at være aarsagit, uden ³) at Lowen fælder hannem: dog volde hand, der sicter hannem, huad heller hand vil nøyes met en tolff Mands Eed, eller soge+) efter met Næffninge: End falder hand aff Lowen, da er hand Tyff for de dele. myd syneme ede, dat he neen deef is des ghudes edder myd deme deue schuldich, men dat yd eme dorch hates wyllen thogebracht sy, vnde darmede is he vntschuldiget. Jo doch de ene schuldiget, de mach syne sake veghen em vorderen myd den neffnynghen, vnde wert he vorwunnen, so richte me ene alse enen deeff. 99. 99. Mange Mend mue bindes for en Sag. Wo vele men hynderen mach vor ene Saa mange som ved vorder tagit, grebit eller fundit, der Tyffnet) giøris i Huß eller i Fellig, dennem 6) maa Mand alle for Tyffue haffue, oc de haffue alle deris Bofæ forgiort, Men for de Kaaster der i Huß voi de fundne, maa ingen bindis uden Hoßbonden alleene, fordi hand er Verie for Husit, uden saa skeer, at man finder nogit under hans Indeste-Mand67) sake. Wo vele an eneme huse werden begreben myd der deuerye, de mach me alle delen to deuen vnde vorbreken alle ere gud, sunder vor de duneden haue de ghevunden wert an deme hus, en mach me nummende bynden men den husbunden, wenthe he is allene en vormunt des huses, ane yd sy, dat dar wert wat ghevunden bynnen den sloten deryennen 1) men det vaar baarit hannem paa Haand for Affuind, men det var ham paafert af Fjendskab. 2)00 er skyldig at være aarsagit, og ber være angerles. 3) uden at Lowen fælder hannem, undtagen at Eden brester for ham. +) søge efter med Neffninge; end falder hand af Loven; forfølge Sagen med Nævninger; end taber han Sagen (efter Ordene: end falder han for Loven o: ved Sagens lovlige Afgjørelse). 5) Tyffnet, Tyveriet. 6) dennem maa mand alle for Tyve haffue, de maa alle ansees som Tyve. Inderste, som sidder til huse hos en Anden. 7) Indestemand Anden man¹) laz ethæ lykki. æller 2) inneskon æntigh. swa sum ær³) theræ kiste eth*) theræ both³). Cº). diqui dicuntur in dnæstæmen a), hoc est in cistis eorum vel in cameris b), que cuntur c) bootha. C. Hitta men noket) i bundens suns) kistæ ther) han bær siælf lykel10) at. æller i hans11) hærbærgh ther han hauær særlic lykki 12) at. tha ær han thiuf for sin 13) egænh 14) gærning. oc15) ganger a hans hals. of han worther fæld16). ælder17) i hende 18) taken. tha göres sun19) houetlot20) at 21) gialde bunden sin ræt oc kunungs22) ret. CI23). Husbonde eth husfræ æth ennen man i fælugh ma æi forstælæ meræ en sin eghen Si aliquid d) furti repertum fuerit sub sera filii bondonis. Si reperta fuerit res furtiua in cista filii bondonis, cuius clauem idem filius portat, vel in camera sua, ad quam specialem habet clausuram e), tunc iudicabitur tanquam fur suspendio, si fuerit conuictus, vel si cum aliquo furto fuerit deprehensus, et de porcione filii soluetur regi ius suum et bondoni ius suum. CI. Quantum f) demereri potest quis per furtum. Nullus in communitate existens, nec domesticus nec domestica, potest plus per 1) innæstæmanz U. indesth kone i there kiste &c. R. innæsfolk anthig i there booth ælder i there kisteæ. D. & om. cæt. innesmans A. L. indnæstæ mantz P. 2) antygh innæskunnæ swa &c. L. innæste konæ U. 3) i A. F. G. L, P. 4) U. add. i. 5) bothe F. booth L. 6) A. G. P. inscr. cap. Of noket hittes i bundens suns heffth.

  • ) nokær styld D. 8) suns F. söns L. P. U. 9) D. P. om. ther... at

10) nögil G. lykil til ællær &c. L. 11) D. om. hans. 12) laas D. hauer siælf nögill till P. lykke U. 14) A. D. F. G. R. U. om. egænh. 15) L. add. that. 16) G. add. at log- 17) L, O. add, nokat. 18) hans G. 19) suns D, F. A. G. söns L. P. U. 21) oc G. 22) kung sin D. A. G. kuning sin L. P. U. 23) A. G. P. inscr. cap. man ma forgöre meth styld. 13) the gærning L. O. hen. ut. 20) D. L. add. Hura myket a) innæsmæn A. b) camera A. c) dicitur booth A. donis C. Om nogeth hittes i bondhens söns hefth B. G. f) Hure möghet man mo forgöre meth styldh B. G. d) quid inuentum fuerit in cista filii bone) A. B. C. G. add. quæ dicitur lucke (lyky A). = Bo J. eller Indeste Konis Laas eller Luckelse, saasom i deris Kiste eller Bo¹), de dat hus van eme gehuret hebben, alse der inluluden a) kisten edder kameren. 100. Om nogit hittis i Bonde Sons Hæffd. Sitter Mand nogit i Bonde Sons 2) Kiste, der hand bær selff Nogel til, eller i hans Herberge ³), der hand haffuer særlige Luckelse for, da er hand Tyff for hans Gierninger, oc ganger paa hans Hals, om hand vorder fældt, eller i Hende tagen. Da4)gioris Sons Hoffuitlod, oc gielde Bonden sin Ræt, oc Kongen sin Ræt. 100. Vynt men deuede haue in enes bunden sones slote. Wert dar vorduuet haue b) vunden in enes bunden sones kysten, dar he sulueft den slottel tho hefft, edder in syner kameren, de he sunderges slut, so schal me ene delen to deue. Wert he vorwunnen edder myd der duffte begreppen vnde van syneme dele ghudes geue me deme konnynge fyne rechticheyt vnde deme bunden syne. 101. Huor megit Mand maa forgiore met Styld. Hoßbonde eller Hustru, eller nogen anden, der i Fellig er, maa en forsticeles) meere end 101. Wo vele en vordenet myd deuerye. Numment de in eyner menschop is mach mer vorbreken myd deuerye alse syn deel ghudes vnde syn 1) Bo d. e. Bob, Hytte.

  • ) Bonde-Søn, d. e. Mands Søn.

3) Herberge, Kammer, Bærelse.

  • ) Da gjøris Sons Hoffuitlod og gjelde o.f. v. d. c. da udlægges af Faderens Bo en Lod for Sønnen, hvoraf udredes

(gieldes) o. s. v. 5) forstiæle mere end sin egen poffuitlaad, forbryde ved Tyveri mere end sin egen Hovedlod. a) instluden X. B. b) vorstalen gut G. Anden hals. oc sin eghen lot¹). utæn of en stiæl | furtum demereri, quam vitam suam et por- oc anden fiæl witændæ 2). ældær oc of fleræ worthæ taknæ 3) with *) gerning. ængi man ma oc³) meræ forswæræ 6). en sin eghen houetlot. En worther husbonde sot') antigh til fiurtiugh mark. æller til thre mark. oc ær hans houethlot æi swa myket³) tha gialda alla the ther i fælugh æræ meth hanum. æn hwilic man ældærs) worther fæld i fælugh 10) gialdæ sin houæthlot oc æi meræ. CII¹¹). En hwilic12) man annen söker til nam 13) oc taker et sinne af hanum for then sak ma han aldrik meræ nemmæ 14) thot han cionem substantie sue, nisi ita sit a), quod unus furatur et alter occultat scienter, vel si plures deprehensi fuerint b). Nullus potest per furtum plus demereri, quam porcionem suam. Set si domesticus conuictus fuerit ad XL marcas vel tres marcas, et porcio sua non potest tanta fieri, tunc soluatur de rebus omnium in communitate existencium. Set si aliquis alius in communitate existens conuictus fuerit, soluat porcionem c) et nichil amplius. CII. De rapina d), que dicitur naam e). Qui alium conuicerit de f)na am, quod dicitur söker, et postea recepit g) ab eo composicionem pro illa causa, tunc amplius h) ab i) eo nunquam potest extorquere, quod dicitur mere næma k), licet mi- 1) houatlot A. F. D. O. P. R. U. 2) utan of &c. L. ferskæ. P. add. the. 5) G. ad d. mynnæ ællær. 3) math thiufneth gripa L. O. *) G. add. 6) forbryta i ænnig (?) andra bröthæ æn sin eghæn hals oc sin eghæn houatlot D. forgöre F, forstiælæ A. G. L. K. O. R. 7) laughsoot L. loghsöcht P. 8) mykæl D. 9) L. om. elders. - heldher P.- U. ad d. ther 10) D. ad d. for huilk saka hælzst. - L. add, utan husbonde enæ tha. 11) A. G. inscr. cap. Um naam. 12) hwilk ien A. hwilken L. 13) nams L. naam P. 14) næma L. P. U. b) A. B. C. G. ad d. cum furto. a) fit A. Om naam B. G. e) raan A. .G add. aliquid A. C. ad d. quid. c) A, B, G. ad d. suam. f) ad B. G. i) ex C. A. om. de naam. k) taghe B. d) nam C. & om.cat. g) receperit A, recipit C. h) B. Bo g. sin egen Hoffuitlaad, oc sin egen Hals, uden saa er, at en stiæl, oc en anden fiæl¹) vidende, eller om flere vorde tagne ved Gierningen. Ingen Mand maa oc forstiæle²) mere, end sin egen Hoffuitlod. End vorder Hoßbonden søgt eller forvunden, enten til tre Marck eller fyrretiue Marck, oc er hans Hoffuitlaad en saa megit, da gielde alle de, der i Fellig ere met hannem, men huilcken³) ellers aff Fellig der vorder feldt eller forvundit, gielde sin egen Hoffuitlaad, oc ey mere. lyff, ane yd sy alse, dat de ene stele vnde de andere hele myd wytschop edder dat dar mer mede begrepen werden. Dar vorbrikt numment meer myd deuerye wan syn deel ghudes vnde syn liiff. Sunder wert de husbunde vorwunnen to XL marken broke edder tho III, unde kan syn deel so vele nicht maken, so geldeme dat van alle ereme ghude, de myd eme in des menschop syn, men wert dar we anders in de menschop vorwunden, de vorbrickt men syn deel vnde nicht meer. 102. Om Nam. 102. Vorwynt dar we den anderen vnde gheyt darna ene vleghe myd eme an. Hvilcken Mand der søger anden til Nam, Morwynt dar we den anderen vnde gheyt enen vlege oc tager en Sinde aff hannem for den Sag, da maa hand aldrig mere tage, endog hand na des myd eme omme ene sake, so en mach he dar 1) fial, lægger Delgemaal paa, hæler de stiaalne Koster. en Læsemaade, der neppe er rigtig. 3) hvilken ellers af 2) forstiæle mere o. s. v. Zerten har her for svære ellig der vorder feldt o. f. v., men hvem, der i Fellig ellers (b. e. for anden Sag end 40 og 3 Marks Sager) bliver domfældt o. s. v. (35) Anden hauer taket minnæ æn ham¹) hörthe til. oc for engi sak ther han war fyrræ fæld for²). forthi thet utærstæ 3) fortaker allæ *) the ther fyrræ) ware of nemd worther. CIII. (70). Um lanbo). Of bondens ) lanbo worther fæld til 8) thiufneth. ællær i handæ taken. tha (skal)") bonden thær ham gaf sak. fyrst hauæ sin ræt. thet ær igild oc twigild. oc umbæsman alt hans qwikfæ ther ywær dorthærskild 10) ma ganga. athælbondæ a athælbit 11). thet ar athælbit 12). ther æi ma13) siælf ut at dyr gange. æn ær ækki annæt til an athælbit. tha skifthæs thet (i) tu14). iæ fnt) mellæ umbæsman oc athælbonda 16). sithan then ther sak gaf¹7) fik sin ræt. æn ær noket quikfæ til. thot that ær æi meræ æn et far18). ækki kan19) umbæsman meræ for 20) sin ræt fanga. nus receperit a), quam tenebatur ma b) enim causa tollit omnes priores. CIII. Ulti- Si c) colonus fuerit fur. Si colonus alicuius convictus fuerit pro furto, tunc ille, qui eum incausauit, debet primo habere suum ius, hoc est igild et twigild, et exactor tenetur habere omnia animalia d) que dicuntur quigfææ e) que possunt transire limen, et bondo, cuius terram coluit f), debet habere omnia alia g), que per se domum non possunt exire h) et si nichil ibi repertum fuerit, nisi ea que per se i) (non) mouentur, tunc diuidantur equaliter inter exactoremk) et bondonem. Sed si sit aliquid ibi de quigfæ, licet non sit l) plus m) quam una ouis vel unus porcus, nichil amplius habebit exactor pro iure suo. 2) til D. P. ³) ydærstæ P. *) D. ad d. saka. 6) A. G. worther thiuf- L. P. add. 1) hanum tilhör F. A. G. P. hanum höör L. 5) förræ næmpte wore, P. fyrræ wæræ næfndæ, af næfnd worthær U. worthær fæld for thiufsak. Dette Capitel fölger i vort Hdskr. efter det næste, og ligeledes i Codd, A. D. F. G. L. 7) L. om. bondens. 8) for D. F. L. P. U. P. U. 2) D. E. F. L. O. P. R. ad d. skal. 12) othælbit F. R. E. O. R. S. athalbyt U. 10) dör- 13) ywær döræ thærskild A. dyrthærskæl U. döre thærskylgd L.- P. add. siælf. 11) othælbid R. öthælbid D. P. et sic in seqq. othelbit F. othelbiit A. G. L. thærskyld ma gange L. P. 14)i, som mangler i vort Hdskr., findes i alle övrige. 15)iaffn delæ R. iauent G. U.-L. o m. iæfnt. 16) husbonden F. 17) giwær hawær sin ræt ut fanget L. F. G. L. O. P. R. S. add. æth et swin. 20) D. om. for ... fanga. a) A. add. ab eo. Recepit B. G. d) A. B. G. add, sua. i) A. B, C. G. add. non. thiuff B. G. ire B. G. 19) fær D. 18) foor U.-A. D. b) A. B. C. G. om. ultima... priores. e) queghfæ B. G. f) colit A. g) A. om. alia. 1) B. G. om. sit.. k) actorem C. c) Om landbo wordher h) transm) B. C. G. add. ibi, Bo G. haffuer tagit mindre end hannem bør, oc for ingen Sag, der hand for var fældt for, fordi¹) at den yderste oc sidste Handel oc Contract fortager alle de Sager tilforn haffuer verit handlit met Nam, eller i andre Maade. 103. na nicht meer van eme wynnen, wol dat he myn van eme genomen hefft, wan he scholde. Om Landbo vorder Tyff. 103. Js de lanste en deeff. a) Om Bondens Landbo vorder fældt for Tyff- Js enes mannes lanste vorwonnen to deue, so schal ueri, eller i²) Hende tagen, da skal Bonde der hannem gaff Sag, først haffue sin Ræt, det er Igild oc Tuigild, oc Ombohmand alt hans Quegfæ³), der offuer Dorterskel maa gange, oc Adelbonden) tager Øtelbiith (det er Stelbiith, der en selff kand gange ud aff Dørren). Men er en andet til end Stelbiith, da skifftis det i to Dele imellem Ombohmand oc Adelbonde, siden den der Sag gaff, fick³) Ræt. End er nogit Quegfæ til, dog at det er en mere end it Faar eller) it Suin, da kand Ombohmand icke mere for sin Ræt fange. deienne, de ene vorwonnen heft, ersten sine rechticheyt hebben, alse twye affe b) vele to der duffte, vnde voget mach nemen alle syn qwick, dat ouer den suel ghan schal c) vnde kan, vnde de bunde, des he syn land buwet, de schal hebben allent dat suluen vth deme huse nycht komen kan. Vnde is yd, dat dar anders nicht ghevunden wert men dat sick suluen men like twyfken denicht bewegen kan, so dele dat me bunden vnde deme vogede. Is dar ock wat van qweke allene dat yd men en schap edder en fwyn were, mer schal de voget nicht hebben vor fine rechticheyt. 1) fordi at den yderste og sidste handel o. f. v.; i Texten hedder det kortelig: ferdi det sidste forhindrer (eller tilintetgjør) alt det Foregaaende, naar der tages Nam. 2)i hende tagen, greben i uhjemlet Besiddelse af Tyvekoster; jfr. Cap. 3) Quegfæ, levende Kreature. *) Adelbonden, Selvejereren, Jorddrotten i Modsætning til Landbo (Fæsteren). ³) fick Ræt, fik sin Ret, hvad der tilkom ham. 6) eller it Suin; disse Drd mangle i vort Hdskr. men findes i de fleste. 95. a) Dette Capitel følger i den plattydste Dversættelse efter det næste. b) alse X. G. c) . . om. schal vnde. (35) Anden CIV. (69). Hwo¹) i tak ma ganga. Of noker man giuær²) then man thiufsak. thær siælf havær iorth tha ma han siælf gangæi tak for sik. æn of lanbo giues thiufsak 3). tha scal hin ther iorthen a gangæ i tak for ham): swa oc bonden for sin bryti. En giues læghædræng thiufsak). tha scal hans husbondæ gange i tak for ham) æn wil han æi. tha fange han sik annen man hwar) han ma. æn kan han engi man fangæ thær i tak gangær8). for hanum. tha ma umbæsman taka hanum til skiæl). thet samæ ær um innesman 10) oc inneskonæ. CIV. Hwa a) maa ganga i tagh. Si quis imputauerit alicui furtum, qui per b) se terram habet, tunc ipse potest pro se fideiubere, quod dicitur ganghe i tagh for sigh. Sed si alicui colono c) imputatur furtum, tunc ille, cuius d) terram colit, et qui terram possidet, debet pro co prestare caucionem, que dicitur taak, et bondo pro villico simili modo. Sed e) si mercenario alicui impingitur f) crimen illud g), tunc debet pro eo domesticus suus fideiubere et prestare taak, si voluerit. Et h) si noluerit, querat sibi alium, ubicunque poterit. Et i) si nullum habere poterit, qui pro eo voluerit fideiubere k) i. e. gange i taak, tunc potest eum exactor seruare ad racionem; simile quidem 1) est de innæste man et innæste kona. 1) Of nokær man giues thiufs sak L. Om man giffuer annen thiuffssagh ther haffuer siælff iorth P. 2) giues thiufsak &c. L. 3) sak D. F. U. 4) A, E. F. S. add. of han wil. 5) sak til things U. 6) D. F. A. G. L. U. P. add. af (om G. P.) han wil. 7) hwaræ sum L. e hwar han wil U. hwem som han maa fonghe ther will P. 8) wil gange L. P. 9) skiala A, F. skials D. O. skial E. skiels P. næstman oc innæstkonæ G. innæstæman oc innæstækonæ P. U. 10) ina) Quis potest præstare pro tagh C. Hoc caput in Codd. et in versione latina typis excusa, caput 102dum proxime sequitur. b) pro B. c) A. o m. colono. d) qui terram quam colit possidet &c, B. A, C. g) istud B. G. h) Sed B. G. i) Sed 1) quod B. G. quid A. C. G. e) Item B. G. f) imputatur B. G. imponitur A. B. A. C. G, k) A. B. C. G. om, fideiubere.i. e. Bo g. 104. Hvo i Thog¹) maa gange. Om nogen Mand giffuer anden Tyff-Sag, der selff haffuer Jord, da maa hand selff gange i Thog eller Borgen for sig. End om Landbo giffuis Tyffs-Sag, da skal hand gange i Thog, der Jorden eyer, for hannem, oc saa Bonde for sin Bryde. End giffues Leyedreng Tyffs-Sag, da skal hans Hoßbonde gaa i Thog for hannem, om hand vil: end vil hand ey, da tage sig anden Mand, huor hand maa: end kand hand ingen Mand fange, der i Thog eller i Borgen ganger for hannem, da maa Ombohmand tage 2) hannem til Skels. Den samme Ræt er om Indest- Mand oc Indest -Kone. 104. Wo ene vor sich suluen louen mach a). Spreckt bar we den anderen an vmme deuerve, de dar suluen land hebben, so mach he vor sich suluen louen, also dat he nenen borgen setten darff darvor. Wert dar we angesproken umme deuerve, so schal de ienne vor eme louen, des dat land horet, dat he buwet, vnde de bunde vor synen meyer, unde de husbunde vor synen mededen knecht, ys dat he wyl; wyl he ock nicht, so soke he enen anderen wore he kan. Kan he nummende hebben, de vor eme loue, fo mach eme de voghet bewaren vppe en recht. Vnde also is yd ock vmme de instlude. 1) Thog, bør skrives at, og betyder Borgen. 2) tage hannem til kels, tage d. c. fængsle ham med Rette. a) Dette Capitel følger, ligesom i den latinske Oversættelse, og i vort samt flere danske Hdskr., umiddelbart efter Gap. 102 og foran Capitlet om Landbo. CV. (71). 278 Anden Of¹) nokær man taksætter sine kos- Of tæ i annæn mans hæfth. Of nokær man kænnær sin 2) hors ethæ nöt i annens mans hæfth 3). oc kallær sit wæræ 4). oc sigher at thet ær hans hæmmæ föd). tha scal han wæri thet) met (tolff)7) mens eth. ocs) twiggi grannæ9) witnæ at thet ær hans hæmmæföd. En sighær han at han kopte10) thet. tha a11) han at kummæ sin köpe with 12). thet 13) ær then man' ther han köptæ af. oc han er skildugh at hemla hanum thet. En hauær han ængi hæmlæn til. oc wil hin sighæ ther a kallær at thet ær hans hemmaföd. tha a14) han15) at bæræ fyls16) witnæ til. at thet ær hans hæmmæföd. Fyls17) witnæ thet CV. Si exactor a) occupaverit bona b) sua in alterius possessione c). Si aliquis d) occupauerit iumenta sua e) vel pecora in alterius possessione et dixerit ea esse sua, si f) alius negat, qui ea habet in sua possessione g), que dicitur hefft, et dicit h), ea sua esse, et quod i) in curia sua sint nutrita, debet ea defendere per iuramentum XII hominum et per testimonium duorum vicinorum, quod in curia sua fuerunt enutrita k). Sed si dixerit, se emisse illa, tunc debet ostendere venditorem 1), et ipse tenetur ei ea appropriare. Sed si neminem habuerit, qui ei m) voluerit ea n) appropriare et ille, qui impetit, dixerit, quod in domo sua fuerint enutrita, tunc debet illud o) ostendere per signum, quod dicitur fuls merky p), quod ita sit. Testimonum, quod dicitur hyemmeföd withne, est iuramenuær.

1) Of man finner sit hors i annens hæfth I. O. læer a sit oc hin dyl ther i hæftum hauær. L. O. add, ok H. R. S. add. oc dyll hin ther i hefthum hauer, kallær sint wæræ, 5) R. add. fæ. 6) sægh R.. 10) köfte D. F. A. G. köpte L. U. 14) skal han hauæ fult witne til L. O. 9) men D. thet... af. föd witne ær tolf men eth oc twiggi nefninge han scal mans thiuf thærfor D. ke K. fult U. fuls marky P. 2) sit D. F. P. siit A, sint U. 3) D. add. oc kalkallær nokær man a ok dyl hin ther thet i hæfth ha- 4) U, P. ad d. oc dyl hin ther i hæfthum hauær oc 7) D. E. F. L. O. R. add. tolff. 8) ællær F. 13) D. om. 11) aawer P. 12) for O. R. L. 15) han a laghdagh at bæræ hans witne til. Iliemantigh thær sæecthat war late ut thæet fæ ælder wæræ hins 16) fyls merki E. fuls witne merki A. fult merki til &c. F. R. fyls merke G. fölsmer- 17) fult, L. O. U. hemmaföd witnæ A. F. G. R. P. b) res suas C. a) quis C. Om man tagsetther sine koste i annen mans heffth B. G. d) exactor A. e) A. om. sua. f) siue sit exactor siue alius si ille negat &c. B. G. sed C. C. G. om. possessione que dicitur suum. m) B. G. om. ei. mærk A. c) hæft C. g) A. B. h) dixerit B. n) A. C. om. ea, i) que G. k) ei nutrita B. G. o) B. G. o m. illud. 1) B. G. add. p) fylsmerke B. G. ful105. 279 Bo g. 105. Om Mand thogsetter¹) sine Kaafter i We syn ghud behindert in enes ananden Mands Hæffd. Om Mand kiender sit Hors eller Nod i anden Mands Hæffd, oc kalder det sit vere, oc²) dol den, det i Hæffd haffuer, oc kalder det sit vere, oc siger, at det er hans Hjemfødde, da skal hand verie det met tolff Mends Eed, oc tuende³) Grande Vidne, at det er Hans Hiemfødde. End siger hand, at hand kiøbte det, da bør hand at føre sin Kiøbmand +) tilstæde, oc hand er plictig at hiemle hannem det. End haffuer hand ingen Hiemmel, oc vil hin sige, det paakalder, at det er hans Hiemfødde, da bør hand at bære Fols-Mercke ³) til, at det er hans Hiemfødde. Hiem- Deren were. Behindert dar we qwick in enes anderen were, unde secht, dat yd syn sy, vnde de ander secht dar neen to vnde secht, yd sy syn, vnde hefft dat in syneme houe vp getoghen, so mach he id weren sulff twelffte myd syneme ede vnde tughen dat myd synen naburen twen, dat de kyndere edder dat qwick syn in syneme houe geuodet. Secht he ock, dat he se gekofft hefft so schal he ene vorbringen, dar he yd aff ghekofft hefft, vnde de schal yd eme waren. Hefft he ock nummende, de eme des en warende is, vnde de ene ansprickt secht, dat yd fy an syneme houe toghen, so schal he yd bewysen myd syneme merke vnde tugen ) Dm Mand thog setter fine Koster o.f. v., d. e dersom Nogen gjør Paastand paa Ejendomsret til Ting, som ere i Andens Besiddelse og derfor fordrer Borgen stillet for dem. 2) Dc del den... Det sit vere; disse Drd ere maasee ved Skjødesløshed udeladte af vort hdstr. ; imidlertid savnes de i flere gore Haandskrifter, og om de end udelades, bliver Meningen den samme, naar de Drd: oc siger forstaaes om Besidderen, hvilket Sammenhængen nødvendig kræver, see de følgen de: n sigheær han at køpte thet o. f. v. 3) tuende Grande Vidne, to Naboers Vidnesbyrd. mand; Texten bruger Drdet Kieber (kope) og tilfeier derfor som Forklaring: det er den Mand, som han kjøbte af. mercke (Merke paa Kreaturet). Vor Tert har Fylswitne, som den selv siden forklarer ved Tyltereed og to Nævningers Vidnesbyrd; disse vare formodentlig to blandt Naboerne udnævnte Mænd, som vidnede, at de kjendte det bortstjaalne Kreatur. 4) Kiøb= ³) Føls= Anden ær tolf mens eth oc¹) twiggi nefninga2) witnæ. CVI. (72). Of³) man finnær *) annæn man a sin hæst. Takær) thiuf mans hæst. æntigh innæ 6) with stol7). ællær a markæ. oc saknær bonden sin hæst at³) genstæ æller) worther war with oc fylghær sin thiuf at 10) genstæ 11). hwar sum han12) nar13) hanum tha ma han take ham. æn worther ther fyrræ 14) noker dwalsæ 15) mællæ. æntig twa daghæ eth meræ. oc finner tha16) sin thiuf a sin hæst. oc biuther17) han18) scota 19). antigh20) en by fram æth twa aftær. tha (skal)21) bonden hanum fylghæ til then22) ther han bætæs til tak 23). En bræstær 24) tak æthæ scote. tha gömæ bonden siælf sin thiuf. tum X11 hominum et a) testimonium duorum neffningorum. CVI. Si b) quis invenerit alium in equo suo. et Si quis furatus fuerit equum alicuius in campo vel in stabulo, et ille c), qui equum possidet, statim sequitur furem suum, ubicunque poterit eum apprehendere, licite potest eum detinere, sed si interuallum aliquod fuerit, scilicet duorum dierum vel trium, et postea inuenerit furem suum cum equo suo et fur suum d) voluerit exhibere skotha e) vel ad unam villam ante vel ad e) duas retro, tunc tenetur bondo sequi eum ad villam, quam petiuit, sed si defecerit ei taak vel skotha, tunc seruet ipse g) furem suum. 1) æth R, ok twa L. 2) grandna P. grandes G. nefnings A. G. 3) Of thiuf taker mans hæst innæ with stol L. tyuff stiel hæst P. 4) hittar G. 6) D. 5) Hitter man annæn a sin hæst. &c. R. om. inne-i stolle G. 7) stollæ D. A. P. staal U.-F. om, ællær... gensta. 8)i giænsta L. O. gensten G. P. gienste U. 9) D. om. ællær ... with.- hwar sum han warth hanum waar A. ok E. G. O. at gensta, sed add, tha. L. O. om. at genstæ, sed add. æftær, hanum waar tha &c, A. A. U. dwole G. dwallelse P. F. A. D. S. U.-L. O. add. tha sin.- G. P. L. U. add. til. 21) skal findes tilföiet i de fleste Hdskr, og fordres af Meningen. 23) R. add. æth skooth.-D. om, til tak. G. om. tak. man. D. F. G. R. P. add. by. O. U. add. hanum - bryster U. P. 10) D. om. 12) han warth ha- 13) naar L. P. 14) D. F. A. G. L. om, fyrræ. 15) dwale R. dwale D, F, 16) han sithæn sin &c. L. 17) brother G, bithær L. 18) hin E. 19) D. add. for sak oc tak. -skötæ O, sökte S. 20) D. F. A. 22) L. O. add. 24) A. D. G. L. 11) gensten P, a) vel B. A. C. G. suus C. b) Hitter man annen a sin hest B. G. e) sköde B. G. sköthæ A. skooth C. c) B. G. om. ille. d) A. om. uum. f) B. G. om, ad. g) B. G. om. ipse. Bog. føddis Vidne¹) er tolff Mends Eed oc tuende Naffningers Vidne. 106. Om Tyff stiæler Heſt). Tager Tyff anden Mands Hest, enten inde ved Stolden, eller ude paa Marcken, oc³) sagner Bonden sin Hest gensten, oc følger fin Tyff strax, ihuor som hand naaer hannem, maa hand tage hannem. Men vorder der nogen Duelle 4) imellem, enten to Dage eller mere, oc finder hand da sin Tyff paa sin Hest, oc biuder³) hin Skøde enten til en By frem eller to tilbage, da skal Bonden følge hannem til den By, ders) hand paaskiuder til Tog eller Skøde. End brøster hannem Skøde) eller Hiemle, da giemme Bonden sin Tyff. sulff twelffte myd syneme ede edder myd twen neffnynghen.

106. We den anderen vynt vp syneme perde. Bynt dar we den anderen, dat he eme syn pert geftolen hefft van deme velde edder vth syneme stalle, so volghe he na syneme deue, wor he ene Sunder is dar begripen kan, dar hyndere he ene. yennich myddel twyffchen, alse twe daghe edder dre, vnde vynt he ene darna myd deme perde, unde wyl de deeff borghen setten vnde buth borghen, so mach de bunde ene volghen tho a) dorpe; en brickt eme denne in den borghen, so beware he synen deeff. 1) Hjemføddis Vidne, Vidnesbyrd om, at Greaturet er fød hjemme hos den Paagjeldende. Haandskriftet har her: Fylsvidne. 2) Dm yff stieler Hest; efter Texten: Om man finder anden Mand paa sin Hest. ³) og fagner Bonden sin hest gensten, og savner Bonden fin Hest strat; Texten tilfeier endnu: eller bliver det vaer.

  • ) Duelle, Ophold. 5) oc biuder hiin Skøde, og tilbyder hiin at vise sin hjemmel. 6) der han paaskiuder

til og eller Skøde, efter Texten: hvor han beder om Borgen, (hvor han agter at opfordre Nogen til at gaae i Borgen for ham). 7) End brøster hannem Skøde eller hiemle; efter exten: End brefter ham Borgen eller Hjemmel, kan han hverken faae Borgen eller opvise Hjemmelsmand. a) edheme dorpe A. G. (36) CVII. (73). 282 Anden Huræ¹) man scal söka for wænslæ²) sak. Of man wath sin thiaf oc ma æi tho kummæ 3) with sin) thiufneth i siun. tha scal (han)) sækthæ 6) then man a thingi ther han wæntær the sak a hand. oc latæ hanum stefnæ7) til things. swa sum ær fyrræ mælt um ransdælæ. oc a thet annet thing swaræs) hanum a hand til swa myket sum han thor) hans 10) eth a hættæ. A thet thriti thing tha scula nefningæ til. oc swæræ hanum æntigh orsaket for the kostæ. æthæ 11) thiuf. CVII. Huræ a) man skulle söka for b) vana saak. Si aliquis scit furem suum et res sibi furatas non potest inuenire, debet ipsum in placito impetere et citare eum ad placitum, sicut prius dictum est de querela, que dicitur raans dele, et in secundo placito iurare, ipsum hoc furatum c) fuisse, et in tercio placito debent accedere neffningi et illum suo iuramento vel conuincere vel excusare. CVIII³). En worther han³) sworen til thiuf tha latæ fyrst swa myket ut sum*) hin fældæ CVIII. Si quis d) adiudicatus fuerit pro e) furto. Siquis iuratus fuerit ad furem f), hoc est sworen till tyuff, primo exponat to- ¹) Of man weet sin thiuf oc ma ei komme i siun with sina kosta, L. sak E. vanden sag K. 3) A. add. i syn. i vort Haandskr, findes i de fleste og fordres af Meningen. 2) wana sak F. A. G. P. wana 4) sina kosta A. D. E. G. L. O. 5) han, som mangler 6) söka hanum a thingi oc latæ &c. D. *) stem- 9) wil hetta sin eeth with U. torff P. 10) sin F. 12) A. G. P. inscr. cap. Of man worther swopæ U. A. L. ren til thiuf. 8) biude sin eth ut a hin til swa &c. D. 1) L. add. ful. -ællær til U. till thiufs P. 13) man G. 14) sum han ær fæld til D. L. a) Qualiter quis debet impetere pro causa, que dicitur wanæ C. d) Om man wordher sworen til thiuff B. G. B. C. G. b) æftær A. e) A. C. om. pro. c) furtum fecisse f) furtum C. 30 g. 107. Huorledis Mand skal søge¹) for Baande Sag. 107. Wo men schall claghen vnde vorderen vordachte sake. Baande) Sag er, om nogen haffuer myst Is dat dar we synen deeff weyt vnde kan dat ghub sit Gods, oc veed hvor det er henkommit, oc vaandis, oc tuiler dog, huor hand kommer til sine Kaaste. Veed Mand sin Tyff, oc kand dog ey komme i Siune met sine Kaaster, da skal hand sicte den Mand paa Tinge, som hand acter at giffue Sag, oc lade hannem steffne til Tinge, som før er mælt om Nanßdele, oc paa det andit Ting suere³) hannem paa Haand til saamegit som hand tør fordrifte sig at 4) hette hans Eed ved. Oc paa det tredie Ting skulle Næffninge til, oc suere hannem enten aarsages) for de Kaaste, eller til Tyff. 108. Om Mand vorder soren til Tyff. End vorder Mand foren til Tyff, da legge ud, først saameget, som hans Genpart fælde nicht vynden a), so schal he ene laden to dynghe vnde spreken ene an, also hir vor ghescreuen is vmme den roff. Vnde in deme anderen dynghe sweren eme tho, dat he eme syne gud ghestolen hebbe. Vnde in deme drudden dynghe scholen de neffnynghe dar tho komen vnde vorwynnen ene tho deue myd creme ede ebber weren ene. .108. We tho deue vunden wert. Wert dar we gheuellet tho deue, de schal tho deme ersten vth legghen b) dar he omme vorwunnen is, 2) Baande Sag... Kaaste; dens 1) søge for Baande-Sag, anlægge Sag paa Grund af Formodning. ne bele Sætning, som indeholder en Forklaring af Ordet Baandesag, mangler i Haandskrifterne. Haand, gjøre Eed imod ham. *) at hette hans Eed ved, at vore fin Ged paa. 3) suere hannem paa 5) aarsage, uskyldig. a) G. a dd, dat eme stalen is. b) allent dar N. G. 3. .(36*) Anden hanum til¹). oc thær a twild2). oc kunung thre mark. utæn of han ganger with³) a thingi æth 4) hittas i hans hæfth tha faræ 5) sum andra thiufæ. oc taka kunung hans 6) houethlot. æn hærthæs 7) han is) æftær at sworet ær⁹). oc wil æi utlatæ 10). tha scal hin ther akaller 11) meth witnæ af 12) hans hærætthing. faræ til landsthing. oc witnæ thæræ at then man ær swa laghsot. oc wil æi standæ 13) til rætte. tho swa at gömd war i hans garth 14) alle thrinnæ laghdagh. tha scal nefnes for hanum landsthing. Kummer han æi til genmælæ 15). oc stær16) æi hin til rættæ. tha formælæs hans hals swa sum of han waræ taken meth thiufneth. tum, pro quo conuictus est, et insuper twigild a) et regi tres marcas. Sed si confessus fuerit furtum in placito, et b) repertum fuerit in eius hæffd, iudicabitur de eo tanquam de aliis furibus, et rex percipiat porcionem eius c). Et d) si postiuratum est de eo, noluerit quam nere, expotunc debet aduersarius suus accedere ad placitum uniuersale, quod dicitur lantz thing, cum testimonio de suo harætzthing, et ibidem testificari, quod ille ita sit conuictus legaliter, omnibus insuper in curia sua legaliter e) seruatis, et ipse nichilominus renuerit stare iuri, tunc prefigetur ei placitum uniuersale, et si tunc non venerit et pro se responderit et testando f) iuri se optulerit, tunc adiudicabitur suspendio, tanquam si fuisset deprehensus cum furto. 1) P. ad d. ther sagh gaff. A. D. E. G. F. O. R. ad d. thinfnath. F. A. G. P. 8) with A. E. F. G. R. P.

  • ) ok siith hærætzthing L.

R. genmaal G. 2) twigild A. E. P. F. G. R. U. igild oc twigild D, L. O. 4) ælder that hittes &c. D. eth of thiufneth finnes i hans &c. L. 0. 5) far han meth hanum sum mæth andræ &c, D.-F. G. L. add. han, ") all A. hans houathlot all L. 7) hittes R, 2) D. add. um. 10) L, ad d. the koste, 1) akartha 13) L. O. add. hanum, 14) huss P. 15) withærmaal 16) wil æi standa hin annen til &c, L., 3) L. a) A. add. pro quo convictus est. dagh B. A. C. G. f) de stando B. A. C. G. b) vel B. G. c) suam A. B. C.G. d) Sed B. G. e) lag30.9. hannem til, oc dertil Tuigild, oc Kongen tre Marck, uden om hand ganger ved Tyffnet paa Tinge, eller at det hittis i hans Haffd, da fare hand som andre Tyffue, oc Kongen tager hans Hoffuitlaad. End hærdis 1) hand effterat forit er, oc vil ei udlegge, da skal den der paakiærer, tage Widne paa det Herrigting, oc føre det til Landsting, saa der met samme Vidne kand beuisis, at den Mand er saa lows set2), oc vil ei stande til Rette, dog³) saa at tilforn gangit oc giømt vaare i hans Gaard alle trende Lagdage. Da4) naffnis for hannem Landsting; kommer hand ey til Genmaal eller Gensuar oc staar en hans Genpart til Rætte, da formæliss) hans Hals, som hand vaare tagen ved Tyffnit. vnde vort deme bunden igelt vnde twygelt vnde deme konnynghe III mark. Men bekent he der deuerye vppe deme dynghe vnde wert ghewonnen an syner were, so rechte me en alse enen deeff, alse hir vore steyt, vnde de konnynck neme syn deel ghudes. Darna wan dar vmme gesworen is, wyl he denne nicht vth gheuen, alse he schal, so schal syn weddersatte gan vppe dat landdyngh myd syneme heredes tughe vnde tugen, dat he so myd rechte gheuellet is, unde wen a) alle lachdaghe in syneme houe holden syn b), vnde wyl he noch nich to rechte stan, so schal me ene kyndigen dat landdyngh, unde kumpt he darna nich vnde antwordet vor syk, so schal me ene delen to deme repe ofte he begrepen fy myt de duffte. 1) End hærdis hand, end vedbliver hand at være modtvillig, efterkommer han ikke Dommen. 2) I omset, lowsøgt d. c. lovfældt, domfældt. 3) dog saa at tilforn gangit og giomt vaare i hans Gaard alle trende agdage, d. e. endskjendt at det iforveien er iagttaget, at give ham alle tre Forelæggelser i hans Gaard, d. c. tre Gange med behørige Mellemrum at opfordre ham til at opfylde Dommen. 4) da næffnis for hannem Landsting, da forelægges ham et Mede til Landsting. ') da formælis hans hals, da dømmes han paa fin hals. a) he alle G. b) hefft G. CIX ¹). 286 Anden En kallær man annen thiuf yvær thwart thing 2). oc fylghær³) æi thet sithen hanum a hand meth loghum. bötæ hanum thre mark ther4) hanum kallet thiuf. oc kunung thre mark. CX. (74). Of thiuf liggær) siuk. Of) then ther for thiufneth sækthes liggær?) siuk. swat han ma æi til things kum mæ. tha sculæ men bitha e til han worthær för. ær han faræns) pilegrimsfærth tha bithe oc⁹) til [han] 10) hemkummer. æn ær han i riket oc tho utæn lands. tha legiæs hanum en¹1) maneth 12) for. allæ the for- CIX. Si a) quis vocauerit aliquem furem in audiencia b) placiti. Siquis vocauerit alium furem in audiencia placiti, hoc est ywer thwertthing, et probare hoc contra eum per leges patrie dissimulat, emendet c) ei tres marcas et regi alias d) tres marcas. CX. Si e) fur est infirmus vel non domi. Si ille, qui pro furto impetitur, infirmus fuerit f), ita quod ad placitum venire non poterit vel perigrinacionem arripuerit, tunc expectabitur, donec conualuerit vel redierit, sed si infra regnum est et tamen extra terram illam, tunc prefigetur ei mensis Ceterum omnia impedimenta supra unus.

  • ) A. G. P. inscr. cap. Of man kaller annen thiuf ywær thyært (twært G. P.) thing.

thyert A. 3) fuldkumnær hanum thet æi meth gothe men a hand &c. L. O. ther han kaller A. I. ther han kallathæ U. P. siuk ther for thiufnæth sæktas swa at L. L. ?) the L. O. 2) thwart L.

  • ) D. om. ther ... thiuf.

³) ær siuk æth æi hemme A, G. E. 6) Liggher thiuf 7) er A. U. er ey hemæ æller sygh G. 8) D. F. add. i A. G. 10) A. D. E. F. L. O. R. P. U. add. han, 11) D, om, en. 12) D. E, G. I. O. R. ad d. daugh. a) Om man kaller d) B. C. G. om. alias. annen thiuff ower thwer tingh, B. G. b) placito C. c) emendabit B. G. e) Om hiufft er singh eller er ey hiemme. B. G. f) sit B. C. G. 109. 287 30 g. 109. Om Mand kalder anden Tyff offuer We enen deeff heth vor deme dynghe. Tuerting. Kalder Mand anden Tyff offuer ¹) Tuerting, oc følger 2) hannem en siden det paa Haand met Lowen, bøde mod hannem, som hand kallede en Tyff, tre Marck, oc tre Marck Kongen.

Heth dar we den anderen deeff vor deme dynghe, vnde kan yd nicht vort bringhen myd rechte, so brikt he an eme dre marc vnde an den konink III marc. 110. Om Tyff ligger fing, eller er ey hiemme. Om den der sictis for Tyffueri, ligger fiug, at hand maa en komme til Tinge, da skal Mand bije til hand vorder før³). End er hand faren i Pilegrims Færd, da skal Mand bije til hand hiem kommer. End er hand inden Rigit, oc dog uden Lands+), da skal hannem leggis Maanits-Dag for. Alle de Forfald der 110. J8 de deef krank offte nicht to hus. Is de deef krank, dat he to dynghe nicht komen kan edder bedeuart gent, so schal me wachten wenthe he tho reke wert edder dat he wedder kumpt. Is he ock in deme ryke vnde vth deme lande, so schal men ene vorlegghen enen dach to eneme mante. Vortmeer alle 2) oc følger bannem en siden det paa

  • ) uden Lands, d. e. udenfor
  • ) offuer Zuerting, tvers over Zinget, d. c. paa Zinget.

Haand met Lowen, og forfølger ikke siden Sagen lovligen. Provindsen. ³) før d. e. frisk. Anden fall) ther fyrræ æræ sagthæ mughæ hæræ oc worthæ2) of han war æi hæmmæ. then time ther han worth sækthet. En hörthæ han sin sak 3). oc flythæ4) tho sithen tha hialpær hanum enkte forfall utæn of kunung lot hanum kalla. Set si dicta locum habent in ista causa. causam suam audiuit et citacionem et postea fugam inierit, tunc non proderunt ei aliqua impedimenta, nisi rex fecerit eum vocari. CXI. (75). CXI. Of men 5) ransakæ oc bondæ ær æi Si a) scrutinium fuerit in domo bonhæmmæ.

Of men) ransaka i bondens hus. oc ær han æi) siælf hemmæ. oc hitthæs thæræ stolnæ kostæ innæ. tho8) ma han æi husfræ) bindæ. æthæ 10) burtföræ ubunden. num sculæ grannæ for11) the kostæ i tak ganga. oc12) worthæ 13) til bonden kummær hæm. at the föres æi burt. oc fiælæs æi. En ther bonden kummer hæm tha dæla hin ther kosten 14) taksættæ 15) swa sum fyrræ ær sagth. thet stær16) alt a bondens sware 17) huræ ther18) ma æftær dælæs.

donis, ipso non existente domi. Si scrutinium factum fuerit in domo alterius b) quod dicitur randsackes, domestico non existente domi, et inuente fuerint res furtiue, tamen c) domestica ligari non debet, nec abduci non d) ligata, set tenentur et debent vicini eorum fideiubere pro bonis illis, hoc est gange i tak, donec domesticus redierit, ita quod nec occultentur nec abducantur, set, cum domesticus redierit, agat in eum, qui res illas occupauit i. e. taaksætthæ. e) 1) formaal A. han sithen A. L. ") flyr F. flythe 2) were A. G. wære forfuld P. 3) P. ad d. oc steffningh. 5) ransaknes i hus oc &c. A. Of man ransaknær i bondens hus L. 6) man ransa- 7) F. ad d. innæ oc. 8) tha G, tha mugha man æi &c. A. D. E. F. L. 0. 2) husfrö L. O. 10) elder late burtugh (?) for husbonda num &c. D. 13) L. O. add. 17) swar L. U, P. kær &c. D. F. A. G. man L. tha ma man æi &c. U. 11) L. O. add. hænna ok. them. 12) R. om, oc worthæ D. oc i warthnath til &c. F. A. 15) taksatta U. 16) staar L. P. 14) the koste L. costærn P. 18) han ma æftær delæ A. D. F. E. G. R. L. O. U. P. B. G. a) Om randsaghes i bondhens hus oc bondhen er ey hiemme B. G. b) alicuius B. A, G. e) B. C. G. om. non. d) B. G. om. i. e. taaksætthæ, c) tunc 30 g. før ere sagde, de mue oc her gielde, om hand vaar ey hiemme den Tid, han vaar sictet. End horde hand sin Sag, oc flyde hand siden, da hielper hannem ingen Forfald, uden at Kongen lod ham kalde. de hyndere, de hire vore fecht synt, moghen ene to hulpe kommen. Sunder hefft he syne sake gehort vppe deme landdynghe vnde vlut darna, so en a) komen eme nenerleye hynder tho hulpe, ane de konnind de lade ne. 111. Om Mand randsager Bondens Hus. Om Mand randsager i Bondens Huß, oc Bonden er en selff hiemme, oc hittis der staalne Kaaste inde, da maa mand ey Hustruen binde eller bunden¹) bortføre, men Grande skulle i Thog oc Borgen gange for deKaaste, til Bonden kommer hiem, at de ey bortføris oc²) ey sellies; men naar Bonden kommer hiem, da dele hin³), der de Koste thogsette eller paaklagede, saasom før er sagt. Det+) staaer alt paa Bondens Suar, hvorledis Mand maa effterdele.

111. Wert dar husfokinghe in des bunden hus, wen he nicht to hus is. Echud dar husfokinghe in enes bunden huse, de wile he nicht to hus en is, unde wert dar deuerye vunden an deme hus, so en mach me de husfrauwen nicht binden darvore edder wechvoren, sunder ere nabure scholen louen vor dat ghud also lange wente de husbunde to hus kumpt suluen, oppe dat dat gud nicht entferet werde edder vorstolen, unde wen de husbunde to hus kumpt, so spreke he ene an, de dat b) oppe borgen breuen hefft. 1) bunden; efter Zerten: ubunden. 2) oc en fellies; efter Texten og er stjules. ³) hin, der de Raaste thog sette eller paaklagede, d. e. den, som forlangte Borgen (Tak) for Kosternes Tilftebeblivelse, Sagsøgeren.

  • ) Det staar alt paa Bondens Suar, det kommer alt an paa Mandens Svar, hvorledes o. f. v.

a) megen unde fomen G, b) bat gud . . (37) CXII. (76). Um fynd¹). 290 Anden Of annen²) man hittar nokræ kostæ. oc sighær æi til oc lius æi at kirki. oc æi a thingi at han hauær hit swa³) urthnæ kostæ. tha ma han [æi] 4) therfore worthæ thiuf. swa sum of han hafthæ thet stolæt. then thær hittar han scal sæghæ5) hwat han hitta. æn then ther tapathæ 6). oc at liusdæ. han scal seghæ lyttynæ7)- oc iærtaken³) oc merki. CXIII⁹). CXII. De inuencione a). Siquis inuenerit aliquas res et non publicauerit in ecclesia vel in placito, hoc est lyus ther ath b), quod tales res inuenit, potest pro eis effici fur ac si fuisset furatus illas. Hittar nokær man gull æthæ silf i höghæ 10) athæ æftær sin plogh. æth nokræ andre lundæ. tha scal kunung thet hauæ. En11) withes ænnen man at han hittæ gull æth silf. oc dyl han. tha wæri sik meth frænd12) eeth. CXIII. De c) inuencione auri vel argenti. Siquis inuenerit aurum vel argentum in negacampo vel in collibus vel subtus aratrum hoc debet rex habere, et si suum, uerit se d) inuenisse, defendat se iuramento cognatorum suorum. 1) Of man dyl thet ther han hitte L. Hitter man oc sighær æi til. 3) the koste L. O, swa worthæn A. D. E. G. R. U. saadanne P. 2) nokær F. O.-P. om. ennen. 4) A. D. E. F. R. U. P. recte om, ai. 5) D. G. add. til, sigha U. 6) taper sit han scal liusæ oc seghe lyt til oc &c. D. - P. om, oc at liusdæ 7) lytkynna A. E. H. F. G, S.- lyth R. lytæn U.-likend P.-L. O. om. lyttynæ. tægna U. En... silf. - P. frende A. 10) thyfæ R. 9) A, inscr. cap. Of man hitter silf eth gull G. En worther man sæktæth for tholik sak of han dyl tha &c, L, O. 8) iartakan L. iær- 11) F. A. G. P. om. 12) frændær D. G. L. U. a) A. C. ad d. aliqua que dicitur fyund.-Om man finder nogher tingh B. G. quis invenerit argentum vel aurum A. C. Om man hitter sölff eller guldh B. G. b) op B. d) B. G. om. se. c) Si112. 291 30 g. Om Mand finder nogit. Om Mand hitter nogen Kaaste oc siger ey til, oc oplius det en til Kircke oc en paa Tinge, at han haffuer hitt eller fundit saadanne Kaaste, da¹) maa han derfor vorde Tyff, saa som hand haffde det staalit. Den, der hitter, hand skal sige, huad hand hitte, oc den, der tabte oc effterliuser, hand skal sige Jertegen 2) oc Mercke. 112. Bmme vundene ghud. Vynt dar we ghud, vnde deyt dat nicht openbar in der kerken edder oppe deme dynghe, dat he dat a) ghevunden hefft, so mach he dar en deeff vore werden, offte he yd ghestolen hadde. 113. Om Mand hitter Solff eller Guld. Hitter nogen Mand Sølff eller Guld, enten i Høye eller effter plow, eller nogen andenlunde, da skal Kongen det haffue. End³) døl hand at hand hitte icke, da verie sig met Frender Eed. 113. Offt dar we gold edder suluer vynt. Bynt bar we golt edder fuluer vppe deme velde edder in bergen edder vnder der ploch, dat horet deme konynghe. Vorseket he ock des, dat he des nicht gevunden hebbe, so were he sick sulff twelfte finer vrunde myd syneme eede. ') da maa hand derfor vorbe 3yffs efter vort Haandskrift skulde det hedde: da maa han ej derfor vorde Tyv, men denne Læsemaade er aabenbar urigtig. 2) Jertegen oc Merce; efter Texten: Farve (Led), samt Tegn og Mærke. ³) End del hand; efter Texten i vort Hoser.: End sigtes nogen Mand for, at han hittede Guld eller Sølv og benægter han det, da o. s. v. a) dat gut . B. (37*) CXIV. (77). 292 Anden Of¹) man sæl annan nokæt²) at gömæ. Sæl ænnæn³) man annen noket at gömæ ætla sætter ath wæth. oc kummær eld i hus). oc brinnær³) meth andra bondens kostæ. of) witnæ ær til at bonden tapathæ sinæ kostæ meth hans. tha ær han") skildugh at wæræ angærlös. æn wil han æi ats) oruæs æftær witnæ). tha wæræ 10) han11) with nefnd i kyn at han galt ham ikki at 12). En ær han köpingsman tha wæræ 13) with nefnd14) af15) hans höghæstæ lagh16). æn bristær hanum logh17). tha latæ ut18) kostæ oc bötæ a thre mark bonden oc thre mark kunung. Æn worthe æi hans engnæ 19) koste burttaknæ 20) meth. tha gialdæ hin21) æftær that ther ham worth i hand sald. oc wæri sik meth CXIV. Si a) quid commissum fuerit alicui seruandum. Si aliquis deposuerit aliquid apud aliquem seruandum vel impignerauerit, et domus eius postea destructa fuerit per incendium et depositum cum aliis rebus domestici perire contigerit, si testimonium bonorum affuerit b), non tenetur restituere. Sed c) si ille, qui deposuit res suas apud illumd), noluerit in hoc contentus esse, tunc defendat se per neffnd i kyn, quod non amisit propter eum. Sed si e) est mercator, hoc est köpingsman f), defendat se cum conuiuis suis i. e. meth theth högeste lagh, et si defecerit in lege, exponat depositum et emendet ei tres marcas et regi tres marcas g). Et si cum h) deposito nichil amisit de rebus suis, soluat depositum i) et remaneat k) absque omni 1) Fær man annen &c. U. at göme oc &c. L. O. &c. L. G. P. 2) P. add. i hand. 5) A. G. L. R. P. add. 8) ther at L. O. 3) L. om. annan. the t. - brænder U. 7) bonden L. O. 2) P. add, ther indlagdæ, 12) alt F. 13) wari sik meth nænænd &c. L. 14) A. add. i kyn.

  • ) hans hus ther thet hauar

6) oc R. P. om G. oc ær swa 10) warthær F. 11) hin 15)i P. 16) logh A. laugh L, &c. R. D. 17) lagh R. 21) brændæ æth burthæ meth hans kosta tha &c, L, O. 18) L. U. add, the, 12) eghna E, F. G. L. R. P. 20) burtha meth 22) han A. E. F. O. R. P. a) Om man sel annen noghet at göme B. G. tunc non &c. A. B. c) Et A. B. C. G. g) B. G, o m. marcas, h) de C. b) habuerit, quod res sue perierunt cum deposito illo d) eum A. B. C. G. e) A, B. C. G. add. ipse. f) köpman i) B. G. add, suum. k) remanet A, C. 114. Om Mand faar anden noget at giemme. 293 B 0 g. Faar ¹) Mand anden nogit at giemme, eller oc fetter til Pant, eller Foruæd, oc kommer Ild udi det Huß, oc brender det op met andre Bondens Kaaste, oc Vidne ere til, at Bonden tabte sine Kaaste met hans, da er hand skyldig at være angerløs. End vil hand ev lade sig nøye eller orffuis met Vidne, da²) verie hans Genpart ved Næffn i Kion, at³) hand gielde hannem ey at, eller det bleff ey borte for hans Skyld. End er hand Kiebingsmand, være ved Naffn) aff hans høyeste Low. End brøster hannem Low, legge ud Kaastene, og bøde tre Marck Bonden, oc tre Marck Kongen. End vorde hans egne Kaaste ey bort tagne, da gielde hand igen, det hannem vaar i Haand faait, oc verie sig met 114. Wert dar weme wat tho bewarende dan. Deyt dar we deme anderen ghud to hudende edder to pande, vnde vorbrant syn hus darna, vnde da ghud mede, vnde mach he dat betughen, dat syn gud myd des anderen vorgan ys, so en dorff he eme des nicht wedder don, vnde wyl 'he sick dar nicht ane nogen laten, so were he sick myd tweluen syner vrunde, dat he yd nicht vorloren hadde vmme synen wyllen. Is he ock en kopman, so were he sick mid deme hogesten laghe, unde entbrikt eme an deme rechten, so ghelde he allent dat eme de andere dan hefft, unde dartho III marck vnde deme konnynghe III marck. Hefft he ock van syneme ghude nicht vorloren myd des anderen ghude, so gelde he deme anderen syn ghud unde 1) Faar Mand anden nogit at giemme, giver mand anden noget i forvaring. ³) da verie hans Genpart ved Næffn i Kion; efter Texten: da være han (d. e. Sagsøgeren, Eieren af den i Gjemme givne Zing) ved Nævn i Kjen, d. e. da fere han Beviis ved Kjensnævninger. 3) at han gielde hannem ey at, d. e. at han ikke foraarsagede ham Skaden; hvilket ved de felgende Drd i Dversættelsen omskrives: eller det bleff en borte for hans Skyld. *) Næffn aff hans høyeste Low; det bør hedde: Nævn af hans heieste Lag, d. e. Gilde; Nævningerne ffulde tages blandt Medlemmerne af det fornemste Gilde i Byen, hvortil han hørte. Anden engi logh. forthi¹) lan oc²) wirdæpenningæ mughæ æi fortapas³). lege. Set a) res concesse, que dicuntur laan, et bona estimata, que dicuntur wyrthe panninge b), non possunt amitti. Of CXV. (78). Of¹) man stæl nokæt i lething. Of man worther sækthæt i lething for thiutneth af styræsman. ællær af nokræ skipæræ. oc takes hanum ikki i hændæ. tha scal han sik wæriæ meth the twa men ther ham ær nest um³) thoftæ a then borth ther han er a. oc sæx andra skipæræ hwilke han ma tilfanga). æn ær æi swa manga) til. tha wæries) sik meth the") ther til æræ, utæn the men ther ham sækthætæ 10). fællæ the hanum til half mark koste. æth meræ. tha faræ 11) meth hanum swasum meth andra thiufæ. oc¹2) hauæ bathæ forgörth sinæ 13) koste the14) CXV. Si c) quis furatus fuerit in expedicione. Si quis impetitur pro furto in expedicione, a quocunque fuerit impetitus, et res ille non fuerint inuente sub eo, defendat se cum duobus, qui sibi sunt viciniores in toffthæ in illa parte nauis, ubi d) ipse est, et cum aliis sex, quoscunque habere poterit de illis, qui sunt in naui secum, et, si tot non sunt in naui, defendatur e) per illos, qui in ea sunt, exceptis illis, qui ipsum f) impetunt. Si conuicerit eum ad res valentes dimidiam marcam vel plus, fiat de eo, sicut de aliis furibus, et amittet omnia, que ibi sunt g) et insuper por- ) an A. D. E. F. G. R. U. P. thiufnæth i lething L. men L. 2) allær wordepenning G,

  • ) fange til sik I.

8) taka ther til thre utæn then ther &c. D. P. add, han, 10) sæchtær P. 11) faræ han sum andra thiufuæ ok &c, L. D. O. 5) i A. L. add, the. 3) tapes L. O, tilfa A. E. F. U. 12) P. add. han.

  • ) Of man wites

7) manugh 9) thre the ther mest til æræ G. 13) the same D. the A. G. E. F. 14) the han hauer thæræ oc &c. D. A. G, ther han hauer ther L. P. a) Et G. ubi ipse est, b) wyrthings penninge B. G. e) defenditur B. G. f) eum A. C. G. c) Om man stiel i lething B. G. g) habet B. A. C. G. d) B. C. G. om. B03. ingen Low. End¹) Laan oc Vorde - Penninge mue ey fortabis. blyve sunder alle recht. Sunder lenet gud vnde ghud, dat gheschattet vnde werdet is a), mach men nicht vorlesen. 115. Om Mand stiæl i Lething. Om Mand vorder sictet i Lething for Tyff ueri, aff Styremand, eller aff nogen Skip- -per2), oc tages hannem icke nogit i hende, da skal hand verie sig met de to Mend, der hannem ere næst om Toffte, paa³)-den Bord, som hand er paa, oc ser andre Skibmend, huilcke hand kand fange dertil, oc ere paa Skib met han- End ere ey saamange til, da verie sig met de, der tilstæde ere, undtagit de som hannem sicte: felde de hannem til halff Marcks Raaste eller mere, da fare met hannem som met andre Tyffue, oc hand haffuer baade fornem.

115. Wert dar we gheschuldyghet vmme Deuerye. Wert dar we hyndert vmme duffte in der hereuart vnde wert dat gud nich ghevunden vnder eme ene schuldyghe we yd sy, so mach he silk weren myd den negesten twen, de ene negest syn in deme dele des schepes, dar he ane is, vnde myd ses anderen, wor he se hebben kan, de an deme schepe synt b) ane de ene anspreken. Vorwynt he ene ock vp also vele, alse ene halue mark c) is, so richte me ene lick den anderen deuen vnde vorbrikt allent dat he dar 1) End Laan oc Bordepenninge mue ei fortabis; saaledes hedder det rigtigere, end i vort Haandskrift, hvor der læses: forthi lan 2c.; her begynder en ny Negel om Laan og om Gods, som var overgivet Nogen efter Vurdering (Wirdepenninge) hvilket i alle Tilfælde fulde erstattes. 2) Skipper, d. e. den som er paa Skibet, nogen af Skibsfolket, og saaledes ogfaa længer nede i Gapitlet, hvor Bertens skip æræ er oversat ved Skibsmand. 3) paa den Bord, som han er paa; paa den Side af Skibet, for eller bag i Skibet, hvor han er. a) gewerdet G. 2. G. c) wert is b) unde fint da so vele in deme schepe nicht, so were se fick mit den suluen, de in deme schepe fint anec. . B, G. mæ. 296 Anden ther thæræ æræ. oc sin¹) houæthlot hæm- En kummær han usækthæt hæm. æth fæstær logh 2) i læthing. oc gaf hænnæ ³) æi fyrræ). æn han kom³), hæm. tha seal han wæriæ sik meth tolf mens eeth. cionem suam domi. Sed si domum venerit non incausatus a) vel pro se in expedicione legem firmauerit et non dederit eam, antequam domum venit b), tunc defendat se iuramento duodecim hominum. Hæræ ændes anaæn bok. oc hæræ yppes than thrithi bok i longhn. Explicit liber legum regis Waldemari 2dus. Deo laus, qui usque ad finem perduxit per pauperculum seruum suum. Utinam sibi gratam. 1) sithen F. swa sin L. O. logh æi &c. L. O.

  • ) A, ad d. sak.

2) L. O. add, for sik. 5) hiem kam P. a) han F, U, hanum A, D, R. giuer then a) causatus B. A. C. G. b) venerit A, B, C. G. Bo g. giort de Kaaste, hand haffuer der, oc sin Hoffuitlaad hiemme. End kommer hand ufictet hiem, eller fester Low i Lething, oc gaff hende en førend hand hiemkom, da skal hand verie sig met tolff Mends Eed. hefft darto syn deel ghudes, dat he tho hus hefft. Vnde kumpt he to hus vngheschuldyget edder recht vor sick vestet vnde deyt yd nicht eer he tho hus kumpt, so mach he sick weren sulff twelffte fyner vrunde. Hir endighet fiet dat ander beck. (38) Tredie Bog. Te the I. Um lething¹). Ther) læthing biuthæs ut. e swa mangæ sum i 3) en hafnæ æræ. tha faræ war (hwar) theræ sit ar uten) nefnd utæn of mannen³) ær swa gamal. ældær swa ungh. at han ær æi för at faræ. æthæ qwinnæ æthæ lærthæ men. alle thes) sculæ fangæ Incipit a) liber legum Danorum tercius. I. b) Quando expedicio c), que dicitur lethingh, fuerit edicta, quotquot fuerint in uno haffna, vadant, ita quod quilibet illorum suo anno sine omni nominacione, que dicitur neffnd, nisi aliquis sit adeo senex vel iuuenis, quod non possit propter hoc, vel si sint d) mulieres vel clerici, tamen omnes isti pro se mittere LO. 1) P. add. nar han uthbyuthes. 5) man L. P. 6) thesse L. U. 2) Thagær L. $) i hafnen æræ G.

  • ) unzuænd

a) Incipiunt capitula libri Ill. A, C, c) expositio B. d) R. G. om. sint. b) Inscript. De lething A. De expedieione C. Om lething G. Tredie B v g. 1. Om Lething. Naar Lething biudis ud, saa mange som i en Haffn ere, da fare huer sit War uden Naffn, endog¹) de bliffue icke næffnde dertil, uden om Mand er saa gammel, eller saa ung, at 2) de ere en fere at fare, eller Quinder eller lærde Mend, disse³) alle skulle fange Mend for dem, 1. Van des konnynghes vthbode a). Wan de konninck vthboth buth in de heruart, so schal en islick gan, de in der hauen is, also dat en yflick syn iar vththee sunder noment der neffnynghe. Ane yd were dat dar we so olt offthe so iunck were, de nicht vthghan mochte, edder vrauwen edder papen, yo doch schal en islick desser syn var enen ghuden 1) Endog de bliffue icke næffnde dertil; disse Drd, som kun ere en Forklaring af de foregaaende: uben Reffnd, mangle i Texten. 2) at de ere en føre at fare, at de ere udygtige til at drage i Leding; før betyder ogsaa paa de øvrige Steder, hvor det forekommer i dette Capitel, den, som har sin Forlighed, er sund, frist, vaabenfer. 3) Disse alle skulle fange Mand for dem, bog de der føre ere, alle disse skulle stille Mænd i deres Sted, dog kun saadanne, som ere vaabenføre. a) A everftrives denne Bog: hyr hefet fick an dat drydde boeck des Denischen rechtes. (38*) Tredie men) for them. tho) the ther föræ æræ. Styræsman ma ængi man nöthæ til at faræ i lething. e mæthen enen³) man ær+)i hafnælagh ther) meth hanum ther æi hauær faræt sithen han) for. æn wil nokær för") man faræ for annæn ther hans hafnæbrothær ær thet ma styresman æi formenæ. II $). En æi) ma bonden sendæ sin leghedræng i lethingh for sik. utæn of styræsman wil. forthi10) kummer leghædræng 11) i lething a12) hafnæ for bonden. tha scal han mistæ sin huth13). En kummær threl i lething. a hans bondæ 14) hafnæ 15). tha ma kunung take ham til sik. of16) han wil. ældær melæ ham fræls for hwar man. debent ydoneum. Item nota, quod gubernator, qui dicitur styresman, nullum potest cogere in expedicionem ire, quamdiu alius inueniri potest in illo haffnæ, qui in expedicione non fuerat a) postquam ille alio b) fuit. Set si aliquis voluerit pro pergere, qui suus haffnæbrother est, hoc non potest gubernator impedire. II. De c) servis et d) mercenariis, qui dicuntur leyæ drengh. Nullus potest suum mercenarium, qui vocatur leg hedreng e), mittere in expedicionem, nisi gubernator voluerit, quia si venerit in expedicionem de haffna pro bondone, debet carere cute sua. Sed si seruus venerit in expedicionem in domestici sui haffna, tunc potest eum rex recipere f) ad se, si voluerit vel restituere eum libertati. 1) annær R. D. 2) thot the föræ æræ U. G. P. ad d. til ther er. 3) annan A. E. F. G. L, O. R. P. U. 4) A. 6) hin F. 7) D. L. U. om. för, G. P. inscr. cap. Um træl allær leyædrængh, 10) an L.-P. add. ath. 11) han ældær D. 14) husbonde A. D. E. F. G. L. O. R. P. U. 5) De fleste Hdskr. udelade ther. $) A inscr. cap. Of leghedreng æth threl kumer i lething. ) ei mangler i vort Hdskr., men findes i de fleste. 12) for hafnabondæ L. O. 15) weghna U. 13) A. add, ferth. 16) D. A. om, of han wil. um L. om P. af U. a) fuit C. b) aliquo B. hedreng eller trel kommer i lething G. A. quæ sequuntur usque ad finem capitis Vti. c) Si mercenarius vel servus venerit in expedicionem C. d) vel de A. e) leiedreng B, G. Om legf) Hic desunt in Bo g. dog de der føre ere. Styrißmand maa ingen nøde til at fare i Lething, imen¹) andre Mend ere til i Haffnelag met hannem, der en haffuer farit siden hand foer. End vil nogen føer Mand fare for anden, der Haffnebroder er, da maa Styrißmand en formene det. man senden. Vortmeer mach eres stursman nummende dartho dwynghen, dat he in de heruart the alle de wyle, dat dar noch we in der hauene is, de dar nicht inne wesen hefft. Sunder wyl dar we vor den anderen then, de syn hauenebroder is, dat mach ere sturesman, dat is ere houetman, nicht weren. 2. Om Træl oc Leyedreng. Bonde maa ey sende sin Leyedreng for sig i Lething, uden om Styrißmand vil: fordi at kommer Leyedreng aff2) Haffnen for Bonden, da skal hand myste sin Hud. End kommer Træl i Lething paa³) hans Hoßbondis Vegne, da maa Kongen tage hannem til sig, om hand vil, eller mæle+) hannem frels for huer Mand. 2. Van den denstknechten. Numment mach syne denstknechte senden in de heruart ane de stursman en wyl yd; kúmpt he anders darin, so vorbrickt he ſyne huth. Sunder kumpt en knecht in der hereuart vor synen heren, so mach ene de konninck to sick nomen, offthe he wylle, edder gheue ene vry.. 1) imen, medens, saalænge. ) aff haffnen; Textens a kan ikke betyde af, men til det maa altsaa Hedde: til Havnen; saaledes hedder det ogsaa i Eriks Sjell. 2. 5-12 (lll. 18) sænda thræl ut a hafna, men havn kan da ikke have den sædvanlige Betydning af de Gaarde eller Jorder i Districtet, som skulle stille Værnepligtige, men maaskee snarere den nu brugelige, saa at det her betyder den Havn, hvorfra Skibet skal gaae paa Sotog; jvfr. Cap. 6. og Anmærk. 3) paa hans Husbondis Begne; Oversættelsen har her fulgt Læsemaaden i Cod. U.; man maa udentvivl tilstaae, at den sædvanlige Læsemaade a hans bonda (eller husbonda) hafnæ ikke giver nogen god Mening; jeg fulde derfor være tilbøjlig til at troe, at hafnæ er en Fejlftrift for halua, d. e. Side, det samme som Vegne, f. J. 2. 1. 39 (a klostermens halfe)..

  • ) mæle bannem frets for quer Mand, erklære ham for fri. 1

III. (2). 302 Tredie Um) hæstæleghæ oc bryniær²). Styræsman scal siælf fangæ³) hæstæ4). oc bryniæ³). oc taka af hwar hafna thre) skippa) rugh, fors) bathæ at sancte miclas misse). oc tho æi andra ar æn thighær 10) lething gar11) ut. hwilic styræsman. ther æi ær umbæsman oc taker meræ 12) ænen13) thwang. haldæ14) up kunung thre mark. æn ær han umbæsman mistæ sit len. IV. (3). Um wapn15). Hwar styresman scal have fullæ 16) mens wapn. oc thertil et armbyrst17). oc thre tyltæ s) pile. oc en man ther skiutæ kan thermeth. of han kan æi siælf skiutæ. oc hwar hafna 19) ther a skipen20) ær scal III. De conductione equorum et a) lorice. Grubernator debet sibimet acquirere equum et loricam, et recipiat de quolibet h affna IX modios siliginis pro utroque in festo sancti michaelis et tamen non nisi b) illis annis, quando expedicio exierit. Quicunque gubernator, qui non est exactor, aliquid amplius exegerit cum violencia, soluat regitres marcas, et si exactor est, careat exactione sua. IV. De armis a). Quilibet gubernator debet habere integraliter omnia arma, que dicuntur fulla d) mantz wapn et unam balistam et XII pila triducta e), hoc est trifloth f) pyla, et unum, qui scit sagittare, si ipse nescit. Item quilibet haffnæbondæ, qui in 1) At styresman skal hawe siælf hæst L.

  • ) hæst D. L. P.

5) bryni A. G. 2) bryni A. G. 3) L. hauæ, D. G. P. add. sik. 7) skepper rough P. 10) ther D. F. A. G. P. U. ni A. D. E. F. L. O, R. IX. P. 9) daugh L, michels dagh P. 12) U. om, meræ, 13) math nokær x4) tha giua kunung &c. L. P. 15) At styresman skal 16) full mansz L. P. U. 17) arnbyrst E. O. U. armbörst K. L. 1) hafnehonde A. F. E. G. L. O. S. P. hafen U. 8) L. om. for bathæ. U. om, bathæ ut. the thær L. 11) göræs R. L. gær U. giær P. thwang A. D. F. G. L. O, R. S. T. P. U. hawe full mansz wapnæ L. 1) tylfte L. U. tylther P. 20) skip L. P. U. a) vel loricarum C. Om hesteleya oc bryni B. G. d) fulmantz B. C. e) ter ducta C. G. b) C. add. in. c) Um waben B. G. 1) tre thylth pile B. G. try tywlste pile C. 3. 303 B0 g. Om Styremand. Styremand skal selff fange¹) sig Hest oc Brynie, oc tage aff huer Hafne ni2) Skepper Ru for baade³) om Mickelmyss, oc dog ev andre Aar, end der Lething ganger ud4). Huilcken Styrißmand, der ey er Ombohmand, oc tager mere met noget Tuang, holdes) Kongen op tre Marck. End er hand Ombohmard, myste sit Læn. 3. Van den perden vnde platen. De stursman schal fick suluen schicken perde vnde platen, unde nemen van isliker hauene ir schepel roggen vor beyde tho sunte michahelis daghe, vnde nicht meer in deme iare wan dat vthboth is. Welk stussman neen voghet en is vnde nympt he meer myd walt, de brickt III mark an den konninck. Is he ock en voghet, so vorbrikt he syne vogedye. 4. Om Baaben. Hver Styremand skal haffue fuld) Mands Vaaben, oc der til it Armbrøst) oc tre Tylter Pile, oc en Mand, der skiude kand dermet, om hand en selff kand skiude, oc huer Haffnebonde, der paa Skibet er, skal 4. Ban deme wapene. Eyn islik sturesman schal hebben enes vullen mannes wapen unde eyn armborst vnde drye twelff pyle vnde eynen schutthen, is yd dat he suluen nycht scheten kan. Bortmeer schal en islik haffne 1) fange sig hest, staffe fig best. fleste andre ni, saaledes som i Dversættelsen. dagstid. 2) ni Stepper; i vort Haandstr. ftaaer tre Stjepper, men i de ³) for baade, om Mickelsmyff, for begge Dele, ved Mikkels- 5) holde Kongen op

  • ) ganger ud; i adskillige udgaver staaer ved en Trykfeil: ganger ved.

tre Mark; bede tre Mark til Kongen. 6) fuld Mands Baaben, d. e. de Baaben, som høre til en Mands fuldstændige Rustning. 7) it rmbrøst, en Bue. Tredie skiold hauæ. oc thri folkwapn¹). swarth kætælhod²) oc spiut. V. (4.) æn naui est, debet habere clipeum, gladium, pileum ferreum et lanceam. V. Quis debet preparare navim a). Nauim et omnia utensilia, que dicuntur skibsrethæ, et clipeum debent omnes emere, qui sunt in nauigio; set gubernator debet nauim edificare pro pecunia tanta, de b) quanta omnes, qui in naui sunt, concordauerint. Set si in hoc contentus esse noluerit, tunc possunt illi, qui in naui sunt, sibimet c) nauim edificare d), tamen non possunt ei preiudicium facere, hoc est forköpa, cum una marcha vel duabus. Item Hwa³) skip scal tilrethæ. Skip ok skipsrethæ oc skiolde sculæ allæ the men köpæ. ther i skipen) ær. styresman ær skyldugh skip at göræ. foræ swa managhæ penningæ æncæ 5) skipæræ worthæ um sattæ. æn wil han æi orwæs at thet the) hanum7) bothet. tha mugha skipæræ göre them siælf skyp. tho mugha the hanum æi forköps) göræ. meth en mark æth twa. ther) skip ær görth. tha scule allæ skipæræ a then dagh them worther forælaght. skip 10) ut at dræghæ. oc up-facta naui, omnes e) qui sunt in ea, qui dræghæ ther11) hem kummær. æn hwa sum æi kummer til. 12) giældæ witæ sum dicuntur skipper, debent illam in illo f) die qui eis prefixus fuerit, ad aquam 1) fulkwapn A. folkæwapn L. P. U. pær skule skip köpa L. 4) skiip A. the haue hanum &c. F. A. U. 10) skipet ut dræghæ L. skib uth draghe P. U. 7) hauæ G. 2) iærnhat R. kætælhyd D. kiedelhoth P. 5) sum A. D. F. E. O. L. G. R. P. ænssæ U. ³) At ski- 6) ther 9) Æn thægar L. 12) D. add, tha. 8) forköpa G. & om. göra. 11) D. L. P. add, that a) Hwo skib scal tilredhe B. G. add. sibi. b) C. om. de. c) R. C. G. om, sibi met. d) B. C. G. e) B. C, G. add. illi. f) hoc G. 30 g. haffue Skiold, oc tre Folck-Waaben¹), Suerd, Jernhat oc Spiud. 5. Huo Skib skal tilrede. Skib oc Skibs Redskab, oc Skiolde, skulle alle de Mend paa2) Skibet ere, kiøbe: Men Styrismanden er skyldig Skib at bygge, for saa mange Penninge, som de paa Skibet ere bleffne met hannem foreente. End vil hand ey orffuis eller nøyes met hues de haffue hannem bødit, da mue de Skippere gjøre dem selff Skib, dog³) mue de hannem ey Forkiøb giøre, met en Marck eller to. Naar Skibet er giort, da skulle alle Skippere paa den Dag dennem vorder forlagt, Skib uddrage, oc opdrage naar det hiemkommer. End huo som en tilkommer, gielde saa Vide *), som ved vorder bunde, de in deme schepe ys, hebben Schilt, Gles üien, iseren Hod vnde Swert. 5. We dat schip bereden schal. Dat schip vnde alle gherede dartho vnde schilt scholen alle de tughen, de in deme schepe syn. Sunder de stursman schal dat schip buwen vmme also vele gheldes, alse se altomale vp ene werden. Wyl he sick dar ock nicht mede nogen laten, so mo gen de in deme schepe syn yd suluen buwen, yo doch mogen se eme neen vnrecht don myd ener mark edder myd twen. Vortmeer wan dat schep rede is, so scholen de in dem schepe syn yd to watere theen des daghes alse eme vorelecht is, vnde wen se wedder to hus komen to lande theen; we dar nicht tho kumpt, de bettere dat myd gelde, 1) Folke Baaben, de Baaben, hvormed almindelige Krigere ere forsynede. 2) paa Skibet; Textens skip en betyder neppe Skib, men det Distrikt, hvis Beboere skulle bekoste Skibets Udrustning (Skibrede); ogsaa har her den latinske Oversættelse navigium. 3) dog mue de hannem en Forkjøb giøre o.f.v., d. e. dog ber de ikke formene ham at bygge Skibet, naar de kun ere uenige om Prisen ihenseende til en eller to Mark. 4) Bide, som ved vor der lagt, Beder, som blive vedtagne. (39) Tredie wither worther¹) lagth. oc skipæræ giuæ ia til. æn swa2) lengi ma han³) ther with ær) haldæ the witæ. at styresman ma dælæ them) ut meth thre mark. thet sculæ witæ styræsman) æthe7) skipsnefningæ ther 8) summæ kallæ farwithnefnin - gæ 9). at 10) the witæ a 11) æi styræsman 12). num sculæ liggiæ 13) til allæ skiparæ thyrft14). æn (del) 15) han thet16) ut meth thre mark. tha aghæ skipæræ witæ oc styresman) thre mark. trahere et a) cum domum redierit in terram retrahere. Set qui non venerit, pena puniatur pecuniaria, prout arbitratum est inter eos, et si aliquis b) tenuerit eam et exponere noluerit, gubernator potest agere in eum et c) extorquere illam ab eo cum tribus marcis; hoc debent scire, qui vocantur styresman djvel skibsneffningh, quos quidam appellant e) forwithæneffningh f), et illam pecuniam, g) que dicitur withæ, non h) debent gubernatores sibi usurpare, sed debet i) prouenire k) ad communem utilitatem omnium in naui existencium. Set si extorserit eam cum tribus marcis, tunc gubernator debet habere 1) tres marcas et ali, qui dicuntur skipper m), debent tollere illam pecuniam, que dicitur with a. 1) ær D. F. worth U. 23 then ther with worther ma the wite swa lengi halda at &c. L. O.E. 4) A. om. ær. 3) wite 5) thet U. inna haldæs at &c. D. han holde the widhe ther wiidh er at &c, P. 6) skyrthermen oc skyrsnefninge &c. R. skurtesman F. styrethesmen A. skipæræ næfningæ L. O. scorsmen P. 7) ok D. P 8) G. om. ther... forwithnefninga. 9) farwitæ L. O, forboth næfning H. forwithe P. 10) ok L. U. o m. at. R. D. om. the, that witæ etc. F. that weta a styræsman æi, num &c. A. allæ skipær at lægge them sieluæ til theruæ æn &c. D. aa styrisman ey enæ men skullæ &c. P. O. add, enæ, 13) gange A. lægges G. ligge L. 14) tharf F. A. G. P. 11) aghæ 12) L. 15) del eller deler, 16) them D. G. 17) styressom mangler i vort Hdskr. findes i de fleste og fordres af Meningen. men F.-G. ad d. a. d) skyrthesmen C. h) neffning debet sibi a) B. G. om. et... retrahere. b) B. C. G. ad d. diu. e) B. om. appellant. f) farwithe nefning G. gubernator &c. B. pære B, C. i) debent B. g) B. G. om. k) peruenire B, C. c) id est G. pecuniam. 1) C. add, illas. m) skipBo g. lagt, oc alle Skippere giffue Ja til. End¹) saa længe maa hand de Vide holde, at Styri ßmand maa dennem dele ud met tre Marck. Det 2) skulle vide Styremend oc Skibs-Naffninge, der somme kalde Foruide-Naffninge. De Vide skulle Styrißmend en ene haffue, men de skulle leggis til alle Skippers Tarff. End 3) deler hand dennem ud met tre Marck, da bør Skipperne 4) Vide, oc Styrißmand tre Marc. alse ere wyllekore denne vnderlanck is. Beholt he denne den broke wat langhe vnde gyfft ene nicht vth, so mach de sturesman ene vthmanen myd dren mark broken vnde dat scholen de neffnynghe a) scheden. Bnde den broke schal de sturesman nicht vorunraden, men he schal to erer aller nutticheyt. Sunder manet he den broke myd dren marken vth, so mach he de dre marck beholden. 1) End saalenge maa hand de Wide holde o. f. v., men saalænge kan han indefidde med Bederne, saa lang Tid kan han have forsømt at udrede Bederne, at Styresmanden bliver berettiget til at forfølge Sagen, som en Tremarkssag, d. e. at Styresmanden kan faae ham idømt tre Marks Beder, dersom han ikke retter for sig. 2) Det skulle vide Styremend og Skibs-Naffninge.... De Vide (Bøder) skulle Styrismand o. f. v. Ifølge disse Sætningers oftillelse i Oversættelsen og adskillige Hofkr. maa Meningen være den: Derom fulle Styresmænd og Skibsnævninger demme o. s. v., men Texten i vort Hofkr. synes paa Grund af begge Setningernes Forbindelse ved Gonjunctionen at, at være denne: Det skulle Styresmænd eller Skibsnævninge vide, at de Beder tilfalde ikke Styresmanden allene o. s. v. 3) End deler han dennem ud met tre Mark, men forfølger han Sagen som en Tremarksfag.

  • ) Skipperne d. e. Medlemmerne af Skibsredet.

a) schipneffninghe A. G. (39*) VI. (5). 308 Tredie Of) annan man fæller 2) utgærth. Hæfter³) ennen) man skips wærth athæ. skibsrethæ 5). ældær skioldköp. æthæ 6) wil æi sin wist föræ a7) laghdagh til skips. oc andra farkostæ thær han ær skyldugh ut at föræ. antigh siælf meth ats) faræ i⁹) lething. æth sin hafnæbrothær i hand10) at sælæ oc witnæ thet skipæræ. tha ma styresman taka hans fæ ut 11) til stafns. tho ma æi styresman takæ ænnen 12) mans fæ til stafns. fyrræ æn skipæræ 13) utscota oc kostæ aförthæ. oc then 14) laghdagh ær gangen. ther skipæræ worth 15) forælagth. En taker styresman æi¹6) fyrræ fæ¹7) til stafns æn han far af hafnæ. tha ma hans VI. Si a) aliquis defecerit in uthgierdh. Siquis detinuerit pecuniam nauis vel aliquod ius nauis et precium clipeorum, quod dicitur skiolda köp, vel noluerit cibaria sua ad nauem deferre die sibi prefixo, vel alias res, quas secum tenetur de iure deferre b) vel alicui alteri, qui suus haffnæbrother est, committere, et si illi, qui vocantur skipperæ, hoc testantur, tunc potest gubernator tollere pecora sua ad nauem, que dicitur stauens, hoc tamen prouiso, quod non potest hoc facere antequam nauis sit ad aquam ducta, hoc est utskoth c), et res importate et die prefixo preterito. Sed si gubernator non receperit pecora sua ad stauen antequam de portu nauigauerit, tunc non pos- 1) Um man hæftær skips wærth L. tær K. hæffder L. L.0. daugh L.. 11) D. F. A. 4) noghær R. D. 6) oc R. D. add. af han. 8) R. om. at. G. U. om. ut. 9) D. o m. i lething. 12) hans fæ &c. P. sat oc &c. D. 16) R. 0 m. æi. skip er ut skot oc &c. A. G. U. 14) D. om. then. 2) hæftær D, fallær G. U. falder at utgard P. ³) fæs- A. G. L. nakær U. 5) skipsræt A. P. skips rææt 7) R. D. F. A. G. P. add. rætæ.-ut föræ til skips a rættæ laugh- 10) I vort Hdskr, staaer ved en Skrivfeil han. 13) skipær ær utskoth &c. R. L. P. skip ær ut 15) hafthæ fyrrælaught U. 17) A. G. om, fæ. a) Af annen man feller udgerth B. G. b) ferre B, A, C. G. c) utsköt A. B. G. 6. 309 Bo g. Om Mand forholder¹) Udgierd. Haffuer 2) nogen Mand Skibsværd, eller Skibsræt, eller Skioldekiøb, eller vil ey sin visse 3) Kaast udføre til Skibet, paa rette Lagdag, oc andre Fare-Kaaste), der hand er skyldig at føre ud, oc 5) enten selff met at fare i Lething, eller sin Haffne -Broder i sin Sted at sende, oc vidne det Skippere ), da maa Styrißmand tage 7) hans Fæ til Staffns, dog en førend Skib er udskut, oc 8) Kaaste paaførd, oc den Lagdag er gangen, der Skipper vaar forlagd. End tager Styrißmand ey Fæ til Staffn, førend hand far aff Haffne, da maa 6. We dar beholt schiprecht. De dar beholt dat schipghelt edder schiltghelt, vnde wyl dat nicht vthgheuen edder wyl syne spise edder ander gud nicht tho schepe bryngen als he van rechte schal des dages, alse he vth gelecht ys, unde wyl dat ock nummende beualen, de syn haffnebroder is, so mach de stursman syn gwick nemen vnde driuen dat tho schepe, vnde eer nicht eer dat schep to watere toghen is vnde dat ghud inne bracht vnde de dach vorkomen is, alse bescheden is. Nympt he ock dat qwick nicht to schepe, eer dat schip van der hauen varen is, so moghet

  • ) forholder Udgierd, d. e. er forsommelig med Skibets udrustning.

2) Haffuer nogen Stibe værd eller Skibsræt o.s.v. Efter Sexten: dersom nogen tilbageholder de Bidrag, han skal udrede til Skibets Bygning eller til Skibsredskab eller til Kjøb af Skjolde o. f. v. 3) sin visse Kost, d. e. fin Koft, de til hans Underholdning nødvendige Levnetsmidler.

  • ) andre Farekaaste, andre Ting.

5) oc enten selff met at fare o. s. v. og som han enten selv skal tage med sig i Leding eller er pligtig at overlevere fin havnebroder. 6) Skippere, d. e. Skibsfolkene, de som ere i Sfibet. 7) tage hans Fe til Staffns, tage hans Gods og føre det ud paa Skibet. ') # Raaste paaford, og Godset bragt ombord. Tredie wornæt æi sithen take ther æftær methen ¹) han ær burtæ. oc æi han siælf sithen 2) han hæm kummer. fyrræ æn han söker ³) thet ut meth loghum. æn thigær4) bondens fæ worther takæt til stafns. wil han æis) löse thet fyr æn) skip burt fær 7). tha löse 8) meth halvæ meræ æn han sculdæ fyrræ rættæ⁹). VII. (6.) Um kunungs men oc biscops men. OC Hwar ther kunungs men æræ. æthæ 10). biscops. hwat hælder the hauæ et bo æthæ flera tha æræ the skyldughæ at hauæ fulla wapn11). oc12) fare i lething a thera eghen kost. oc13) take theræ 14) malæ 15). æn sither han16) hæmmæ uten laghæ forfall; æthæ orloff. tha gialde kunung sunt eius officiales postea recipere eo absente, et a) nec ipsemet postquam domum venerit, antequam conuicerit eum per leges. Sed si pecora alicuius fuerint allata ad stauen et ille b) noluerit ea redimere, antequam nauis deducatur, c) postea redimat d) in duplo plus quam deberet prius. VII. De e) hominibus regis et episcoporum.

Si homines regis vel episcoporum habuerint unam mansionem vel plures, tenentur esse armati, qui dicuntur fulla wap-. neth f) et pergere in expedicionem in expensis g) propris. Set si domi sederit sine legitimo impedimento vel licentia, sol- 13) R. om. oc... male. 15) mæle K. mal U. maall P. 1) D. om. methen... burta. R. D. A, U. P. G. thar F. thaghær L. fær sithen scal han löse thet for haluæ &c. L. P.-L. om. rætta. 10) oc D. add. at.

  • ) ther D.

3) hawær laughsot hanum. En &c. L. 5) F. om. æi. 6) U. om, æn ... mera. $) P. add. thet sithen. 11) folkæwapn D. full mansz wapne L. 14) D. add, eghnæ.-thet ther the æræ skyldugh, æn &c. L. 16) the R. ænnæn D. nokær L. 4) ther 7) burt 9) retha A. G. udredhe 2) at G.-L. a) B. G. om. et, b) ipse A. e) Om konninghens man oc biscops man. g) expensa propria A. B. G. c) deducebatur B. C. G. d) redimit A. redimet C. G. f) fullæ wapen A. fuld wæpneth C. ful waffnet B. G. 30 g. hans 1) Undersøgere en siden tage dereffter men hand er borte, oc ey hand selff siden hand hiemkommer, førend 2) hand søger det ud met Lowen. Men dersom Bondens Fæ vorder tagit til Staffns, oc vil hand ev løse det førend Skib bort far, da løse hand det met halffue mere end hand skulde før. yd syne amplude nicht don na wan he wech is, unde he ock suluen nicht, wen he wedder tho hus fumpt, ane he vorwynne ene myd rechte. Wert syn qwyck tho der stauen dreuen vnde wyl he yd nicht losen eer dat schip wech varet, so schal he dat twye also dure losen, alse he vore scholde dan hebben. 7. Om Kongens Mend oc Biscops. 7. Van des konnynghes edder bisschoppes lude. Hvor Kongens Mend ere, eller Biscops, Hebben des konnynghes man edder des bisschoppes huad heller de haffue it Bo eller flere, da ere de skyldige at haffue fulde Vaaben, oc fare i Lething paa deris egen Bekaastning, oc tage deris Maale³). End sidder hand hiemme uden lowligt Forfald eller Orloff, gielde Kongen ene wonynghe edder meer, de scholen wesen wa pent ganz, unde theen in de heruart vp ere eghene koste. Sunder bliuet se to hus sunder redelike hindernisse edder orloff, so gelden se deme konynghe 2)førs 3) oc tage deris ") hans Undersøgerez Ombudsmandens "Worned" efter Berten; d. e. hans Betient, hans Fuldmægtig. end han søger det ud met Loven, forend han erholder det ved Dom paa lovlig Maade. Maale, og tage deres Nejseproviant med sig. As mangle: Feb. 312 Tredie af hwar garth ther han hauær. 1) thrithings hafnæ. ællær wæræ innæbondæ. of han wil æi gialdæ sum sagth ær. VIII. (7). Hwo) sik mugha men takæ. Kunung yuær alt sint³) OC ma sik men takæ riki. ei hwilic skipen ther han wil. hærtugh i sit hærtughdom. oc andræ kunungs börn. ældær frændær. æthæ4) græuær takæ5) æi men uten theræ eghen") ræt oc theræ len. biscop scal oc æi men takæ uten theræ7) biscopsdom. IX. (8). At ) men mugha skipæn æi minskæ. Klostærmen mattæ 9) æi oc sculdæ æi iorth ther landwærn ging af köpa 10). siuat regi de qualibet curia terciam partem unius haffna, vel remaneat innabonda, si noluerit soluere, quod dictum est. VIII. Qui possunt a) sibi accipere homines.

Rex potest sibi sumere homines per totum regnum suum, in quocunque nauigio voluerit et dux in ducatu suo, et filii regum et cognati regum vel b) comites non recipiunt c) homines, id est fidelitatem, ab aliquibus. Episcopi etiam non recipiunt homines extra suum episcopatum. IX. Qnod d) nullus possit diminuere nauigia. Claustrales non poterant e) emere f) terram, de qua plenum landewern sol- 1) D. add. ien. P. A. G. add. en. 3) hans R. D. F. G. siit L. 2) Kuning ma sik mæn take L. Hwa man ma sik taka U. 4) æn D. P. ællær G. 5) mughæ æi take men &c. L. 6) A. L. om, eghen K. om. eghen ræt.- eghnæ rætte læn &c. P. 7) hans F. L. sit|B. 8) Um kloster. 9) mughæ æi iorth köpa ther &c. D. F. P.-A. G. om. ei oc sculde,mughæ æi oc sku- 10) D. F. om, köpæ. mæns eghan L. læ æi &c. L. a) potest C. Hwo man ma taghe B. G. ey skipen mynske B, G. e) poterint C. b) sed C. c) recipiant C. 1) A, B, C. G. om. emere. d) At men mue Bog. aff huer Gaard, hand haffuer, en¹) Tredings- Haffne, eller være Indebonde, om hand vil ey gielde som sagt er. 8. Huo Mand maa tage²). Kongen maa sig Mand tage offuer alt fit Nige, i huilcke Skib³) hand vil, oc Hertug i hans Hertugdom, oc andre Kongens Børn eller Frender, eller Greffuer, tage en Mand uden deris egit Læn, oc Biscoper skulle ey Mand tage uden deris Biscopsdom. van yslikeme haue dat drudden deel ener haffne, edder he blyue ene innebunde, wyl he dat nicht gheuen. 8. We dar mach man to sick nemen. De konningh mach man nemen ouer fyn ganze ryfe, wor he wyl, unde de hertich in fineme hertichryke, men des konninges kyndere vnde maghe vnde greuen mogen nene lude to sick nemen mer a) in erer hers schop unde de bisschop in syneme bisschopdome. 9. At Mand maa eh Skiben mindſfe. Klostermend mue ey Jord kiøbe, der Landeuern gick aff, siden det general Conci- 9. Dat men dat schipland nicht mynre. De closterlude mogen neen land kopen, dat men vul landwere aff dede sedder deme menen ra- 1) en Tredings-paffne, Brediedelen af hvad der skal udredes af en Havn (ten Gaard i Skibredet, som skulde stille en bevæbnet Mand). 2) Huo Mand maa tage, b. e. Hvo der maa tage fig Basaller. 3) Skib d. e. Skibrede. a) mer mangler i den trykte Udgave, men findes i Haandskrifterne. (40). Tredie then thet gæneral 1) concili war ther innocencius pauæ hafthe. hwat sum the have sithen köpt. theraf sculæ the anthigh lething utgöræ ældær fanga 2) af kunung swa sum hans wili ær. thet halder 3) bothæ um") gramunk oc um 5)swart munk oc allæ munka. X. (9). Um) lærthæ mæns utgarth'). Præstæ ther renlic wilæ liuæ sculæ afs) et bo engi landwærn) uphaldæ. hwat10) the bo hælder a kirki iorth æller a theræ eghen iorth of¹1) the hauæ. XI. (10). Um lanbor 12). Lanbo e hwassum 13) the 14) æræ. biscops. prestæ. klosters. kirkens.bönders. æthe hitrmens 15). thær æi waræ fyrræ fræluebatur a) post b) generale consilum c), quod Innocencius papa celebrauit. Set de terra, quam postea emerant, faciant expeditionem, vel componant secundum voluntatem regis. Simile est de omnibus monachis.

X. De terra clericorum d). Sacerdotes caste viuentes in nullo seruiant regi, hoc est sculle enge reetsla upholda e), siue mansionem habuerint in terra ecclesie f) siue in propria. XI. De g) exposicione coloni, que dicimtur utgierdh. Coloni cuiuscunque, siue episcopi siue sacerdotis, siue claustri, siue ecclesie, siue militis, siue bondonis, qui prius non 2) fang D. 4) F. om. um. æ et bo frælst utæn allæ landrætslæ hwat the &c, F. A. E. 1) generale consilium. som kalles eeth almyndelicht raad offuer alt Christendommen ther &c. P. 3) haldæs G. A. D. E. holdes om alle munka ee hwat ordhen som the æræ udoff P. 5) F. om. um... oc. 6) Um præstæ eghan L. 7) iorth F. A. G. 8) haua 10) hwat hældær thet bo ær 11) D. om. of the hauæ, - af U. 12) lanbos utgard D. F, A. G. U. landbo L. 13) hwes sum the A. F. G. S. P. hwor som R. hwars sum U. 14) D. om, the. 15) hirtmans L. hirtmæns D. O. A. hirmans E, F. S. hurmens G. hyrthæmæns R. hirthæmenz U herrementz P. 2) ræthsæl R. a) A. B. C. G. add. emere. iordh G. e) retha A. b) postquam A. f) B. add, sue. c) concilium A. g) De coloni utgardh C. (udgerdh B.) d) Om lerde mens Om landbo udgiorth G. 20 g. lium vaar, der Innocentius Pawe haffde holdet, Anno Domini¹) tusinde tu hundrit oc femten. Huad som de haffue siden kiøbt, deraff skulle de enten Lething giøre, eller 2) haffue det i Kongens Minde. Saa skal det oc holdis baade om Graa-Muncke, Sorte-Muncke, oc alle Muncke. 10. Om lerde Mends Jord³). Prester der reenlige) ville leffue, de skulle aff it Bos) ingen) Redzel opholde, huad heller de bo paa paa Kirckens Jord, eller paa?) deris egit, om de det haffue. 11. Om Landbois Udgierd. Landbo, ihues som de ere, Biscops, Presters, Closters, Kirckers, Bonders eller Herremends, der en før vaare frelse eller undertagne met de, den pauwes innocencius stedigede, men van deme lande, dat se sedder der tyd kofften, mosten se vul vthboth van don edder holdent myd des konninghes wyllen a). 10. Van der papen lande. Prestere, de in kusheyt leuen, doruen deme konnynghe nergen ane denen, se hebben wonnynghe vppe der kercken ghude edder vppe ereme eghene b). 11. Ban des lansten landweren. Des bisschoppes lansten edder der prestere edder clos ster edder kerken edder ridder edder bunden, de vore nicht gevryet syn myd hantuestynghen, de scholen ) Marstallet mangler i Haandskrifterne. 2) eller haffue det i Kongens Mindes efter Zerten: 3) Dm lerde Mende eller modtage (Jorden) af Kongen saaledes som hans Billie er d. e. paa de Bilkaar, han foreskriver. Jord; efter Texten: om lærde Mænds (d. e. Geistliges) Ledingspligt. føre et kyoff Levnet, Landvern. 5) it Bo, d. e. en Gaard. 7) paa deris egit, paa deres egen Jord. 4) der reenlige ville leve d. e. som ville 6) ingen Redzel opholde, efter Zexten: ikke udrede a) unde also is idt umme alle monneke 2. G. . b) edder nicht G (40*) Tredie fæ¹) oc undertaknæ2) meth priuilegi. hal- | fuerant exempti a) per priuilegia, soluant dæ up lething oc landwærn of the³) æriæ repdraghen iorth. uten of kunung latær them fræls 4). XII. (11). Af) huræ mykæl iorth lething) görs ut. Bonde thær hauxer mark guls i iorth æthæ meræ. göra ut thrithings hafnæ. forthi thrithings hafuæ ris æi af") minnæ. æn a³) en mark guls. æn af fyræ mark silfs⁹) ris sextings 10) hafnæ. a11) twa mark12) tolftings hafnæ. af minnæ æn twa mark silfs iorth 13) görs æi lething. En worther skiælnet a mællæ styræsman oc utgærsexpedicionem pro b) se et plenum landewern, si terram arauerint, que dicitur rebdraghen, nisi rex dimiserit eos exemptos.

XII. De quanta terra paratur c) exdor pedicio. Quicunque habuerit terram, valentem d) marcham auri vel plus, faciat terciam partem unius haffnæ, quia tercia pars non inchoature) a minori terraf), quam que valet marcham auri. Sed in terra valente quatuor marchas argenti inchoat, hoc est riis, sexta pars haffnæ, hocg)est sice things haffna, h) eti) in terra valente II marchas argenti riis tolfftings haffna, sed de terra minori, quam que valet duas marcas argenti, nullus faciat expedicionem. Sed si contencio orta fuerit inter gubernatores 1) friælsæ U. friælsæ U. 2) unnæntakan F. 5) Um hware thritings hafnæ görs ut L. 8) R. P. A. G. om. a af D. 2) L. add. forth. R. D. ok a L. 12) L. add. silfs iorth riis. 4) fælsæ L. 7) a L. U. & sic in seqq. siæthings L. 11) af 3) there iorth ær reepdroghen L. 6) fæstæ F. 10) sæthings G. U. P. 13) G. om. iorth. a) excepti B. b) per A. G. c) fit C. Aff hur möget iord lething göres ud B. G. d) A. add. dimidiam. haffnæ. e) inchoat A. B. C. G. h) sættingshaffnæ A. f) parte A. g) B. G. C. om. hoc ... siæthings i) B. G. om. et... tolfftings haffnæ 30 g. særlige Priuilegier, skulle opholde Lethinge oc Landevern, om de erie¹) reebdragen Jord, uden at Kongen2) lader dennem frelse. vul vthboth vor sick don vnde, vulle landtwere, is yd dat se repdreghen land buwen, ane de konninck gheue yo ene tho a). 12. Aff huor megen Jord Lething udgiøris³). Bonde, der haffuer en Marcks Guld i Jord, eller mere, giøre) ud Tredings-Haffne, fordi at Tredings-Haffn reyser eys) aff mindre end en Marcks Guld; aff fire Marcks Solff reyfer Setting-Haffne°), oc aff to Marck Sølff reyser Tolffting-Haffne7), men aff mindre end to Marck Solff giøris en Lething. End vorder Skilnit eller Trette imellem Styrißmand oc 12. Ban wo vele lande men vthboth ghelde. Weld man land hefft, dat ener halue mark goldes wert is, edder meer, de schal daraff ghelden dat drudde deel ener haffne, wente dat drudden deel ener haffne heuet sick myn nicht wen also; sunder land, dat IV marck suluers wert is, ghelt dat seste deel ener haffne. Vnde land van twen marken fuluers ghelt dat twelffte deel ener haffne. Sunder van lande, dat myn wen twe marck suluers wert is, ghelt nummer vorboth b). Wert dar ock twedracht twysschen dem 1) erie, pleje. 3) udgiøris, udredes. 2) uden at Kongen lader dennem frelse, undtagen at Kongen giver dem Frihed.

  • ) giøre ud Sredings-haffne, udrede saameget i Ledning, som der skal udredes af en

tredie Deel af en Havn. 5) fordi Tredings-haffn reyser en af mindre 2c. d. e. fordi Forpligtelsen til at udrede en tredie Deel af en Havns Ledding paaligger ingen Jord, der er mindre o. s. v. 6) Setting affn, sjette Delen af en Havn. 1) Solffting paffne, tolote Delen af en Havn. a) frug G. b) athbot 2. G. Tredie men¹) tha scule scoresmen²) oc³) skipnefningæ witæ meth theræ eth hwat hin scal utgöra ther sækthet ær. et illos a), qui vocantur utgier zmen, tunc debent sky resmen b), hoc est forwith a neffning c), hoc suo discernere iuramento, quid incausatus debet exponere.

XIII 4). Ianbos) ther rethær [attæ ortugh]) sils at skyld göra ut thrithings hafnæ. then ther fiyr örtugh). ræthærs) gör ut sextingh) hafnæ. æn rethær han minnæ en fiyr örtugh10). hwat hælder thet ær repdraghet 11) athæ kennæland. tha rethæ 12) örtugh silfs 13) kunungs garth 14). XIII. De d) quanta firma fit e) utgiærdh.

Colonus, qui soluitf) VIII solidos argenti ad pensionem, fáciet tretings haffnæ g) et qui soluit quatuor solidos argenti ad pensionem, faciat sextam partem unius haffne, et si minus soluerit ad pensionem, 'quam quatuor solidos argenti, siue terra sit rebdrag hen vel h) kænnæland, soluat i) VIII solidos argenti ad mensam regis. 1) atgærthsmen R. F. G. utgærthasman D. A. U. 2) styræsmen æth scipsnefninge &c. R, skorsmen D. L. U. skyrthæsmen æth s. F. A. G. 3) U. ad d. i. P. om. oc skipnefninga. inscrib. cap. Af hure mykel feste lanbo skal utgöre. 5) Dette Cap. fölger i D, efter det 14de. Haandskriftet er her en aaben Plads; de fleste Haandskr. have: attæ ortugh. 7) L. add. silfs. silfs. 4) A. G. 6) I U. har blot örtugh 10) A. G. L. add. 8) L. U. add. at skyld. 11) repdraghen ællær kænnæ land U. A. G. L. U. add. til. 14) borth R. D. A. G. P. 9) sæthings G. U. siathings L. 12) R. add. atæ. P. add. VIII. 13) D. F. R. a) alios B. G. feste landbo scal utgöre B. G. om, thritings haffnæ... faciat, b) skursmen B. G. e) colonus debet h) eller B. G. c) farwithe neffning B. G. expedicionem facere C. i) soluat solidum &c. B. G. d) Aff hure möghet f) facit A. 6) B. G. 30 g. Udgiærdsmand¹), da skulle Skurßmend eller Stibs Naffninge vide met deris Eed, huad den skal udgiøre, der sictet er. sturesmanne vnde den schipmans, dat scholen de schepeneffnynghe scheden myd ereme rechte, wat he othlegghen schal, de dar schuldyget wert. 13. Huor meget Landbo skal udgiøre. Landbo, der reder otte Ørtug Sølfftil²)Skyld, hand giøre ud Tredings - Haffne, den der fire Ørtug reder, giøre ud Settings-Haffne. End reder hand mindre end fire Ørtug Sølff, huad heller det er reebdragit Jord eller Kiende- Land 3), rede en Ørtug Sølff til Kongens Bord4). 13 a). En lanste, de achte schillinghe enghelsch gyfft tho schatte, maket dat drudde deel ener haffne b). Ghyfft he oc myn tho schulde wan IV schillinghe suluers c), yd sy repdreghen land edder kenneland, so gheue he VIII schillinghe enghelsch tho des konnynghes tafelen. 1) Udgiærdsmand, den Ledingspligtige. 2) til skyld, i Landgilde til Jorddrotten. 3) Kien

  • ) til Kongens Bord;

deland, den indhegnede eller ved andre Mærker, som adskildt fra Bymarken, betegnede Jord. efter exten: til Kongens Gaard. a) X. begynder her det 13de Gap. med Dverskrift: hefft da we gudt in velen schipsteden. de IV schillinge gifft, the make dat seste deel ener haffne. c) schillingh englisch G. b) . . ad d. unde XIV'). Tredie XIV a). Hwilic man ther bor²) a sin eghen iorth. oc taker annen mans fælugh³) til sik. hwat hældær han) ær hærman5) æthæ æi göræ tho) e fult ut swasum fyrræ7). XV 8). Hwilik hærman) minnæ 10) hauær. æn full ploghs æriæ 11) tha ma han fæstæ til sik e til han havær full12) ploghs æriæ. oc göra tho æi lething af 13) then iorth han fæstæ. siue Item qui habitat in terra propria et recipit communitatem alterius ad se, ille a) sit homo alicuius domini vel non, tantum soluat ad expedicionem, quantum ipse b) prius soluit. XV. Qualiter d) homines dominorum possunt firmare e) terram et non soluere lething. Quicumque sit f), qui vocatur hærreman, et non habuerit plenum plougs aria, tunc potest recipere terram ad firmam, donec tantum habuerit, quantum sibi sufficiat ad unum aratrum, et inde non facere expedicionem. tær D. 5) hærræman D. F. A. L. U. P. 2) si- 1)A, inscrib. cap. Of man bor a sin eghen iorth oc taker annenz manz fellegh til sik G. 3) fællægh U. 4) hin A. D. E. F. G. P. 6) swa ut sum han gorthæ fyrræ D. F. A. P. 7) ther war fyrræ af görth L. swasom han görthæ fyrræ U. 8) A. G. P. inscrib. cap. Hure herremen mughe iorth feste oc göre æi lething af. 9) hærræman D. F. A. G. L. U. P. 10) som haffuer ey eeth fulth &c, P. 11) gang A. 12) een G. 13) D. om. af... fæstæ. alterius. a) Incipit novum cap. in B. G. C.; inscribitur in C: qui habitat in terra propria et recipit communitatem B. G. inscrib. Om man boor a sin eghen iordh oc tagher annen manz fælleth til sigh. b) A. om, ille. c) A. om. ipse. d) Hure herremen mue feste iordh B. G. mam et non soluere inde lething C. f) si A. e) recipere terram ad firBo J. 14. Om Mand boer paa sin Egen, oc tager anden Mands i Fellig til sig. Hvilken Mand, som boer paa sin egen Jord, oc tager anden Mands i Fellig til sig, huad heller den er Herremand eller ey, giøre saa¹) ud, som hand giorde før. 14. Monet dar ock we vp syneme eghene lande vnde nympt enen anderen an syne menschop the sick, yd sy enes herenman edder nicht, so gheue he also vele tho deme vthbode, alse he thovorne gaff. 15. Huorledis Herremend mue feste Jord. Hvilken Herremand, der haffuer mindre end fuld Plogs Erie 2), da maa hand feste sig saa megit Jord, til hand fanger fuld Plogs Erie, oc giøre dog en Lething aff den Jord, der hand feste. 15. Wo de vryen lude neen vthboth ghelden. Weld man en herenman is, dat ys en vrye man, unde hefft he also vele landes nicht, alse be myd ener ploch beghan mach, so mach he dar also vele to nemen beth he noch to enter ploch hefft, vnde gelden dar neen vthboth van. 1) giøre saa ub, efter exten: gjøre (rede) saa faldt ud o. s. v. Drift. 2) fuld Plogs Erie, fuld Plovs (41) XVI. (12). 322 Tredie Of man hauær iorth i fleræ skipæn. Hauer man iorth i flera skipen. oc æriær thet ¹) alt til en garth oc leggær thet alt i en laghæ2). tha rethes ther æi meræ af. æn en rætslæ. æn³) leggær 4) han 5) fleræ laghæ 6) tha rethæ han) fleræ retslæ. æn sitær man i quersætæ). oc æriær iorth i skipen. oc legær laghæ) ther sum han sithær. oc æi annen stath. tha rethær han quærsetæ oc æi lething. sitær man oc i skipen oc10) æriær iorth ther i quersætæ liggær. oc leggær laghæ11) i skipen ther12) han sitær. tha göre han¹3) lething. oc rethæ æi quærsætæ. Lething scal e XVI. Qui a) habuerit terram in pluribus navigiis. Si quis habuerit terram in pluribus nauigis, et illam totam arauerit ad unam curiam et fructus illius reponit in uno horreo b), unam inde soluat solucionem, hoc est en retslæ. Set si in diuersis locis reposuerit c) illos fructus, soluat d) inde diuersas e) soluciones. Item si quis sederit in quersæ the et arauerit terram in nauigio et reposuerit fructum f) in horreo g), soluat inde h) suum quer sætha ubi sedet, et non alibi nec i) expedicionem. Item siquis sederit in nauigio et arauerit terram iacentem ink) quærræsæthal) et reposuerit fructum m) in horreo in nauigio, tunc faciat inde expedicionem et non quer sæthe. Item notandum n), quod expedicio, que dicitur le thing, semper 1) hanum all til &c. L. 4) lather A. 2) iet lath D. lathe F. A. G. L. E. P. 5) L. ad d. thet i. 6) lathe D. F. A. G. L. lath U. 8) quarsæth L. et sic in seqq. 9) lathe ther &c. R. lath D. F. A. G. U. 11) lath R. D. F. A. G. L. P. læth U." 12) D. ad d. æs.-L. add. sum. ladh P. 3) D. om. en... retslæ. 7) P. add. i. liggær. 10) A. om, oc ... 13) ut A. L. d) B. G. add. eciam. alio loco tunc. 1) quærsæthæ A. c) Si aliquis A. C. Om man haffuer iordh i flere skiben B. G. suerat C. sedet et non in k) ad B, C. G. b) orreo C. c) repoe) plures B. C. G. h) B. G. om. inde suum. f) fructus C. g) B. G. add. ubi ibi C. i) et non A. B. C. G. m) fructus A. C. n) B. G. ad d. est. Bog. -16. Om Mand haffuer Jord i flere Skiben¹). Haffuer Mand Jord i flere Skiben, oc erier 2), det alt til en Gaard, oc legger det alt i en Lade³), da redis der en aff mere end en Redzel. End legger hand det i flere Lader, da reder hand oc deraff flere Redzele. End sidder Mand i Quersæde*), oc erier Jorden i Skiben, oc ligger Ladt der som hand sidder oc en anden Sted, da reders) hand Quersæde oc ey Lething. End sidder hand i Skiben, oc erier Jord der som Quersæde ligger, oc legger) Fructen i Laden, som i Skiben er, da reder hand Lething, oc ey Quersæde. Lething 16. Hefft dar we ghud in velen schipsteden vnde lande. De dar land hefft in velen schipdelinghen vnde ploghet dat tho male in a) eneme houe vnde lecht de vrucht to male in ene lade edder schune, dar schal he men en regel aff gheuen; men lecht he de vrucht in vele steden, so geue he dar vele schulde van. Sijd dar we in lande, dar men qwersate aff gyfft, vnde ploghet land in schypdeleden lande vnde lecht de vrucht in de schune, so gheue he dar van dar he wonet de qwersate vnde neen oth both van deme schipdeleden lande, dat he buwet. Monet he ock vp deme schipdeleden lande vnde buwet dat land in gwersete vnde lecht de vrucht an schune in dat schipdelede land, so gheue he daraff vthboth unde neen qwersete. 1) Skiben, Skibsrede, det Distrikt, hvoraf et Skib skulde udrustes. 2) erier, plejer. I ³) Ladez vort Haandskr. har laghæ d. e. Bunke, Hob, Stak. 4) ve rsæde, den Jord, hvoraf Leding ikke blev udredet. 5) da reder han Quersæde; Oversæde betyder her den Afgift, som udrededes af Jord, der ikke var pligtig til at svare Leding.

han beer. ) oc legger Fructen i Laden, som i Skiben er; efter Zerten: og lægger i Lade i Skibsredet, hvor a) tho X. G. (41") Tredie rethes af the 1) agröthæ 2) ther taken ær. oc æi³) af the ther tha4) ligga a³) iorthe. ællær) sa scules"). XVII). debet solui, quod dicitur rethoes, de fructibus perceptis de terra et non de seminibus terre mandatis. XVII. Quod a) nullus potest alterius nauigium emere. Standa bondens⁹) hus summæ i en¹0) Si quedam pars domorum alicuius edifiskipen. oc summæ i annen. e11) ther sum lathæ stær12). oc lagh13) leghs14) thæræ seal lething utgöres. ælder 15) querfætæ rethes. En16) andre17) saka ther18) hanum giues scal han swara ther sum hans arnæ19) ær. (13). At20) man ma æi annæn mans skipæn upköpæ 21). Of man fær 22) i annens mans skipen. oc æriær thet 23) til then sama garth. ther cata fuerit in nauigio unius et alia pars in nauigio alterius, tunc ubicumque fructus reponitur b) in horreo, ibi faciat expedicionem, sed quærsethe et alie soluciones soluantur ibi, ubi domus illa c) est, que dicitur eldhus d). Item siquis habuerit terram in nauigio alterius e) et illam arauerit ad curiam, in 1) then fructh ther han hauer fangen oc æi af then ther voxær æth saa scal R. A. then L. 3) L.0 m. æi. 2) gröda P. o m, æller sa scules U, om, sa. 4) D. om. tha. 7) skulæ D. F. mans skipen up. G. æn L. 9) manz A. G. mæntz P, 12) standær L. P. 15) oc F. G. æth A. 5) i F. udi P. 6) æth sa scal G. E.-L. O. 3) G. A. P. inscr. cap. Man ma ay köpa annen 11) tha hware sum &c. F, A. 10) R. F. A. G. add. mans. 13) lath L. E, A. D. G. F. R. U. P. 14) læggies U. P. 17) D.

0) Den-

16) oc andræ rætslæ rethes ther sum eldhus standær. R. F. A. G. P. 19) ieldhus stande D. aræn L. O. U. 18) af U. add. ræszæl oc. - annan sak L. ne Overskrift mangler i F, som derimod saaledes begynder Capitlet: Man ma ei köpa annan manz skipan up. En far man i annen manz &c.-Of man far af en skipan oc i annan L.-Over- 21) köpa D. minska A. K. O. 22) A. P. G. E. ad d. iorth-far L. U. fongher P. Hauer man iorth i annens &c. L. utæn han gör theær fult ut af. skrift mangler i A. G. 23) then A, G. P. d) ilhus B. ieldhus G. a) Man ma ey kiöbe annen manz skiben up B. G. e) alio B. b) exponitur B. c) C. om. illa. 30 9. skal oc redis aff den Affgrøde tagen er, oc ey | Vortmer schal me vthboth don van der vrucht, de aff det, der ligger i Jorden, eller saais skal. dar van deme lande rede wonnen is, vnde nicht van der sath, de in der erden noch licht. 17. 17. Om Huß stander i anden Mands Na welkeme dele des huses men vth- Skiben. both ghelde. Stander Mands Huse, somme¹) i en Mands Is enes mannes hus en deel ghebuwet oppe dat Skiben, oc somme i en anden Mands, da huor som Laden stander, oc 2) Laden eyes, der skal Lething udgiøris, eller Quersæde redis, oc³) andre Redzele der som Ildhuß stander.

ene a) schipdelede land, so schal he vthboth don van der stede, dar he syn korne lecht. Sunder qwersete vnde ander schulde schal men gheuen daraff, dar sin hus is, dar he inne wonet. Fanger Mand Jord i anden Mands Ski- Monet dat we in des anderen schipdeleden lande ben, oc erier det til den samme Gaard, vnde buwet dar korne to deme anderen haue, dar 1) somme i en Mands Skiben oc fomme i en anden Mand3; efter Zerten: somme i et Skibrede, og somme i et andet. 2) oc Laden ejes, efter exten: og Stakken sættes. 3) oc andre Redzele o. s. v. efter exten: men naar han søges for andre Sager, skal han svare der, hvor hans Arnested er. a) G. om. enc. Tredie han sat fyrræ i. tha haldær¹) han æi meræ therforæ æn en ræslæ. XVIII). (13). Hwilic hafnabondæ ther hauær en full ploghs æriæ. oc köpær sithen meræ³). gör) af then köpe iorth swa myket ut sum fyrræ gifs) af hænæ. En hauær han minnæ ) tha ma han köpa til 7) swat ³) han hauær en ) ploghs æriæ. æn hærmen 10) mughæ köpa swa myket sum the orkæ. forthi at the göra ther fult11) af. at 12) the hætte there hals 13) for kunung. oc for lancens 14) frith. oftæ worthær 15) oc swa. at then iorth thær hærmen 10) köpæ. oc then the hauæ 17) fyrræ gangær¹8) til skipæn æftær them döthæ. qua prius sedit, tunc non a) soluat inde nisi b) unam solucionem. XVIII. Quod nauigia c) non sunt diminuenda.

Set Quicunque haffnabonde habuerit tantum de terra, quantum sufficit ad unum aratrum et postea plus emerit, soluat de terra, quam emit, tantum quantum d) prius soluebatur ad expedicionem, et si minus habuerit,, tunc potest emere tantum, quod satis est ad unum aratrum. homines dominorum possunt emere, quantum sufficiunt, quia inde e) faciunt quicquid debent, quando pro rege et terre defensione vite periculum non formidant. Sepe eciam contingit, quod terra, quam emerint f) homines dominorum et ista g), quam prius habuerint, transeant h) ad nauigium post mortem illorum. 1) gialder han therfor ænnig rætslæ R. rether D. mughe ei skipen minske 3) I. add. iorth tha. 7) e til han &c. D. til alt han gialder A. G. 2) A. P. G. inscr. cap. At men

  • ) göra D. F. A. G. L. P.

5) gek F. G. A. gick P. giak L.-U. om. gif. 6) O. add. æn fult plogs æriæ. &c. F. 8) swa mykæt at han &c. L. O. swa at A. E. K.-R. om. swat... ærice. et fult L. en fuldh P. 10) hærræmen D. F. A. L. U.

    • ) fullestæ P.

D. G. thagher F ther A.-L. om. at-ther U. then time P. 13) R. add. with. L. lansens U. 15) U. add. thet. 16) hærræmen D. F. A. L. U. P. 1) I Hdskr. staaer gangen, men der bör læses gangær, som i F. A. E. K. L. R. U. 9) ful D. wal A. 12) tha thær the &c. 14) landdæns 17) hafthe A. G. L. U. b) plus quam B. C. G. plus quam prius soluit scilicet c) Quod nullus potest diminuere nauigium C. At men mue ey skiben mynske B. G. inde. a) A. om. non. e) B, om. inde. f) emerunt A. g) illa B. A. C. G. unam solucionem A. d) A. B. C. G. add. h) transeat B. G. 30 g. der¹) hand saade før udi, da gielde hand derfor ey mere end en Redzel. 18. At Mand maa ey Skiben mindske. Hvilcken Haffnebonde, der haffuer en fuld Plogs Erie, oc kiøber siden mere, da 2) giøre aff den Kiøbeiord, som før aff hende gick; end haffuer hand mindre, da maa hand kiøbe saa lenge, til hand fanger en fuld Plogs Erie. End Herremend mue kiøbe saa meget som de orcke³), fordi at de giøre der Fyldist aff, i det de voffue deris Hals for Kongen oc for Landzens Fred. Det skeer oc offte saa, at den Jord, som Herremend kiøbe, oc den, de før haffue, ganger4) til Skiben effter deris Død. he vore wonede, so schal he men a) dar ene schult aff geueu, alse he vore dede. 18. Neen schipdelet land stent tho mynrende. Welk hauenebunde hefft so vele landes alse he noch hefft to ener ploch, vnde kofft dar meer na to, so schal he ghelden van deme kofften lande so vele, alse dar vore wart aff ghegeuen. Hefft he ock myn, so mach he also vele kopen, dat he noch) to ener ploch hebbe. Sunder der herenman mog-, hen kopen, wo vele se wyllen, wenthe de vruchten er leuent nicht vmme des landes behoff vnde don wat se scholen. Dck schut dat wol, dat dat land, dat der herenman ghekofft hebben, valt an dat schipdelede land na ereme dode. 1) samme Gaard, der hand saaede før udi; efter 2) da giøre aff den Kiebejord, da svare af den Kjøbeford o. f. v. Stiben, kommer under Skibredet, bliver ledingspligtig. exten: samme Gaard, hvori han forben sad (boede). 3) orcke, formaae.

  • ) ganger til

a) mer nene X, XIX. (14). 328 Tredie XIX. At¹) men mughæ æi thrinnæ 2) thri- Quod a) duo tre things haffnæ things) hafnæ ællær) fleræ sammanlæggiæ. Sitæ syskæn sammen i fælugh huræ manæghæ sum the æræ. oc huræ goth 5) iorth sum the hauæ oc æriæ) al til en garth. tha rethe the') ens) ræslæ. æn skiliæs the at. tha rethæ9) hwar for sik. 10) æftær at the æræ oc¹1) atskildæ. tha mugha the æi 12) sammen leggies 13). oc wæræ undær en reslæ. uten of then14) annen fletförer sik til then annen. non possunt b) componi. Si pueri c), qui dicuntur sysken, simul resident in communitate, quotquot sunt d) et quantumcumque valet terra, quam habent, et eam arauerint ad unam curiam, non soluant de ea, nisi unam solucionem. Set si separantur, tunc quilibet illorum pro se faciat expedicionem. Item nota quod postquam semel separati sunt, non possunt postea simul ponere terram suam et inde dare unam solucionem, nisi aliquis eorum flætförer sik ad alium. XX. Hwa) styræshafnæ scal æruæ. Sun æruær 16) styræshafnæ æftær fathær XX. Quis e) debet hereditare styreshaffnæ.

Filius potest hereditare nauigium, quod dicitur styreshaffna, post patrem et 1) Um siskæn sitte samen i fællagh L. 4) F. A. G. P. om, ællær flere. 2) thre D. twa F. A. G. two P. 5) mykæt gotz sum &c. R. næ U. jorth. G. L. add. the henna, F. K. O. A. U, P. ad d. hænnæ. E. add. hanum, allæ. om. oc. 8) enæ G. 2) göra e F. A. G. P. 12) R. F. A. add. æftær. L. U. om. then. anten theræ fl. P. 3) styræshaf- 6) D. add. the then 7) ollæ D.-L. add. 11) L. P. 14) en flatför &c. 16) ma æruæ R, D. G. 10) L. ad d. oc. P. add, tho. 13) legge D. A. G. L. P. læggiæ U. 15) At sun æruær styræshafna L. d) sint A. B. C. G. a) At men mue ey to trythings haffne sammenlegge. G. e) Hwo styreshaffne skal erffue, G. b) ponuntur simul A. c) duo A. 19. 329 30 g. 19. = Mand maa ey to') Tredings Haff Dat men twyer hande haueghud nicht to hope leggbe. ne sammenlegge. Sidde Sødsken sammen udi Fellig, ihuor mange de ere, oc ihuor god Jord de haffue, oc erie hende all til en Gaard, da rede de en Redzel. End stillies de at, da giør 2) huer for sig: oc effter at de ere atskilde, da mue de ey siden sammen legge³), oc være under en Redzel, uden om den ene fledfører sig til den anden. Synt dar brodere in menschop a), wo vele der ys vnde wo ghud dat land is, dat se hebben, vnde plogen to eneme houene, so gelden se dar men ener leŋe schult aff. Sunder werden se scheden, so gheue en islick vor fick vthboth vnde wen se ens ghescheden syn, so moghen se nicht na wedder tho hope leggen vnde geuen wedder men ene schult daraff, ane de ene fletvore sick deme anderen. 20. Huo Styres Haffne maa arffue. 20. We dar eruct stureshaffne. Son arffuer Styres-Haffne effter Fader, oc De sone mach eruen de stureshaffne na deme va- ') to redings Saffne; efter Serten: tre Tredings-Havne eller flere. rede brer for fig. 3) sammenlegge, sammenlægges. a) tohope an menschop A. G. 2) da giør huer for sig, da (42) Tredie oc fathær æftær sun. oc brothær æftær annen. æn systær æruær æi¹) oc2) æi dottær. oc æi mothær³). Thot4) man skötær sin slökæfrithsun alt thærs) han a. tha ma han æi tho skötæ hanum styræshafnæ. forthi) hwar sum æi [ar] athælkonæ sun") ær æftær father. athæ fathær æftær sun tha æruæ s) kunung styræshafnæ. the styræshafnæ thær til biscopsdom liggiæ the⁹) fylghæ e10) biscopsdom. XXI. (16). Um11) botæmal. pater post filium, sed soror nunquam, nec mater nec filius concubinarius, licet pater ei scotauerit quicquid habet, nec filia, quia ubi non relinquitur filius legittimus post patrem, tunc nauigium, quod dicitur styreshaffna, deuoluitur ad regem. Item nota, quod nauigia, que pertinent ad episcopum, sequuntur a) iudicium episcopi. XXI. De b) bothæmaall c). Fester man rættæ böter 12) for mandrap Siquis pro homicidio iustam firmauerit uten görsum. tha bötæ han thrinnæ attan mark. thet13) ær thrysæ14) attan mark penningæ ællær full wirthning. 15) en alt 16) scal bötas innæn iæmling 17). En görsum ær e swa sum for worthær18) melth. thær emendam vel d) görsum, tunç soluat XVIII marcas denariorum ter vel recompensacionem plenariam, que dicitur fulla wyrtningh pro tanta pecunia, sed totum debet emendari infra annum. Sed illud, quod vocatur gör sum, tantum erit, quantum fuit e) predictum, quando 5) thet A. G. U. P. 1) D. L. P. R. add. styræshaffnæ. A, add. hafnæ. 2) G. P. A. om. oc æy dotter. D. L. O. E. K. P. S. add. ok æi slökæfrith sun. - A. G. ad d. oc ey slökæfrith sun oc ey dottær en thog P. 3) F.

  • ) och

ærwer L. P. 2) the scule fylgha biscopsdom L. man fæstær bötær for mandrap L. ) D. A. G. L. ad d. at. 7) barn R. 8) 10) R. om. e. K. Ancher har her urigtigt læst: ei. 12) mannæbötæer G. ful bödher K. 13) F. G. L. O. P. om. taker A. 11) Of thet... mark. 17) iafnlig U. 14) thrisær U. 18) ær F. wor U. 15) P. ad d. for trysæ atten marc penninghe. 16) all boot L. a) secuntur A. G. b) Om C. G. c) emendacione, quæ dicitur bothamaall C. d) sine B. G. e) fuerit B. G. Bo g. Fader effter Søn, oc Broder effter anden. Men Søster arffuer en Styres Haffne, oc¹) ey Moder, oc ey Slegfred-Søn, oc ey Daatter, dog2) at Mand støder sin Slegfred = Søn alt det hand eyer, da maa hand dog en skøde hannem Styres-Haffne. Fordi at huor som ey er Adelkone- Son effter Fader eller Fader effter Søn, eller³)Broder effter anden, da arffuer Kongen Styres-Haffne. De Styres-Haffne, der til Biscopsdom ligge, det) følge Biscopsdommen. 21. Om Bodemaal. Fester Mand fuld Bod for Mandrab uden Giørsum, da bøde hand trende atten Marc Penninge, eller fuld Værd for saa mange Penninge, oc skal alt bødis inden Jemlinge³). Giørfum) er som før vorder mælt, naar Bod dere vnde vader na deme sone, sunder de suster, de moder vnde de vnechte sone nicht, allene dat de vader eme schote wat he hefft, vnde ock de dochter nicht, wente wor nene sone blyfft na deme vadere, so kumpt dat schipdelede land edder sturshaffne wedder an den konninck. Unde de stureshaffne, dat des bischoppes is, dat volget des bisschoppes rechte. De 21. Bmme manbothe. De vor manslach vestet vulle bothe, de schal geuen drye XVIII marc edder so vele wert vor so vele gheldes; sunder dat gorsum is so grot, alse ¹) oc en Moder, oc en Slegfredsen oc en Daatter; efter Texten: og ej Datter og en Moder 2) dog at, endfriendt. 3) eller Broder effter anden; disse Drd mangle i Serten. Biscopsdommen; Haandskriftet tilføjer: altid. 5) Jemlinge, et Nar.

  • ) De følge

') Giørsum er som før vorder mælt, naar Bod festis; Giorsum (Overbod) er saa stor, som den tilforn er bleven bestemt, da Bod blev lovet. (42") Tredie bot fæstæs. forthi¹) agbæ 2) waldær³) mest görsum. Swæræs man oc til bötær tha ær thet oc thrinnæ attan mark) sum fyrræ ær sagh. XXII. (17). Hura) fiurtiugh mark fylghæ annæn bot. Dræper man annen i lething. æthæ samnath). ællær a thingi. ældær a things wagh. ællær i) sit eghet huss). ællær i thet hæræt thær kunung ær i. æller i kirki. æthæ kirkigarth. ællær i köping). ællær mathen10) bondæn11) haldær a sin¹²) eghen plogh13). tha bötær han thær drap uten rættæ manbötær fiurtiughe mark hins aruingæ thær dræpen worth. oc swa kuof han haldær sin frith. oc kummær nung. emenda fuit firmata, quia quilibet tantum offert in görsum quantum timet de a) causa. Sed si aliquis iuratur ad emendam, tunc hoc est eciam XVIII marca denariorum ter b). XXII. Ubi c) XL marchæ sequuntur d) aliam emendam. concursu, Ubi quis alium occiderit in expedicione vel quod c) dicitur samnath, vel in placito vel in via placiti vel in domo propria vel in curia sua vel in hærrat, in quo f) rex est, vel in ecclesia vel in cimiterio vel in villa forensi, vel cum cultello vel aliquem tenentem stiuam g) in aratro suo, tunc soluat semper præter iustam emendam XL marcas denariorum heredibus interfecti et aliasXL marcas regi, si optinuerit pacem suam et iuratus fuerit ad 1) R. om. forthi... görsum. A. G. L. U. ad d. at. der P.

  • ) P. add, penninghe.

7) innan mansz eghæt &c. L. kniff. 2) eghe U. awe P. 3) wand A. wol- 5) Of man dræper annen i lething L. 6) sampneth P. 8) P. add. æller i hans eyghen gord. 9) P. add, æller meth lille 10) thær D. L.-F. U. om, mæthen. 11) F. U. add, ther, 12) D. F. G. om. sin eghæn.-L. om, eghan. 13) A. D. F. E. B. K. R. G. S, add, at mæth knif.-L. O. add. ær thet mæt knif. boodh B. G. a) in B. A. C. G. d) secuntur A. b) B. C. G. add. sicut dictum est. c) Hwar XL mark fylgher annen e) qui A. C. f) qua C. g) stinam A. C. Bo J. festis, fordi at Affue¹) volder mest Giørsum. Sueris Mand oc til Bod, da er det oc trende atten Marck, som sagt er. he van vruchten weghen vth geuen wyl a). 22. Huor fyrretiue Marck følge anden Bod. Dræber Mand anden i Lething eller Samling), eller paa Ting, eller paa Tingvey, eller i sit egit Huß, eller i det Herrit Kongen er udi, eller i Kircke, eller paa Kirckegaard, eller i Kiøbstæd, eller ³) met Kniff, eller Bonden der hand holder paa sin Plow, da bøder den Mand, der dræbte, uden rette Mandebøder, fyrretiue Marck til hans Aruinge, som dræbt vorder, oc saa Konningen, om hand holder sin 22. Wor XL marck volghen der an=" Deren bothe. Sleyt dar we den anderen in deme vthbode edder in ener anderen sammelinghe, alse vppe deme dynghe edder dyngweghe edder in syneme eghene hus b) edder in deme herede, dar de konninck is, edder in der kercken edder vp deme kerckhoue edder in den compenien c) edder enen, de de ploch holt, de schal yo ane de rechten beterynghe breken XL mard deme konninghe vnde XL marck an des doden vrund, is yd dat he fynen vrede behoit vnde wert to der 1) Affue volder mest Giersum, Frygt (for Hævnen) skaffer størst Gørsum. Hærens Samling, naar den staaer i Begreb med at drage i Leding. 2) Samling; maastee 3) eller met kniff; disse Drd mangle i Texten. a) schall G. b) hus edder have 2. G. c) in kopinghe edder med deme meste A. G. Tredie with bötær. æn flyr han frithlös. tha bötæ frændær swa sum¹) saght ær. Allæ²) thessæ stathæ thær nu æræ sagthæ³) hwilic man thæræ) særær5) annen æthe bæriær). tha böthær han yuær rættæ bötær fyrtiughe mark bonden. oc fyrtiughæ mark kunung. utæn of annen") laghtæ8) laghæ oc wettæ aræthæ 9) i thissæ stathe ther saght ær. tha gialdæ then ther aratha 10) wætte 11) swa12) sum sagh ær. oc han wæræ saklös13) ther sik wartthæ. forthi hwar man ær louet meth allæ 14) loghæ 15) at wæriæ sik siælf. XXIII.(18). Of man dræpæs sithæn¹6) böt ær. æ- Dræpær man annen a böt17) bot. thæ hæfnær a hanum nokræ 18) andræ19) emendam. Sed si fugerit pace priuatus, tunc a) emendent cognati b) sicut prius pretactum est. Ceterum in omnibus predictis c) quicunque vulnerauerit aliquem vel predatus fuerit, quod dicitur hæriær d), soluat semper ultra aliam iustam emendam XL marcas bondoni et totidem regi. Item ubicunque fuerint alicui insidie posite e) in predictis locis, tunc ille, qui finsidias posuit, semper soluat ultra iustam emendam XL marcas bondoni et XL marcas regi, et ille, qui se defendit, iudicabitur excusatus, quia cuilibet g) licet h) defendere se ipsum. XXIII. Si quis occisus i) fuerit aa k) bodæ böther. Siquis primo receperit emendam et postea occiderit hominem vel vulnerauerit vel in P. 1) U.P. ad d. fyrræ. 2) G. om. Alle... saghtæ.-I allæ L. 5) weter annen saar æth &c. A. G. sæær L. arath weet i the stathæ &c, D. han laughæthæ laughæ &c. U. B) worther lagh alaght æth aræt wæth i &c, R. warthær lagha he lauth och arete weet i &c. A, G. U. 12) D. A. om. swa... ær. hum D. F. L. U. 9) arath L. U. 13) angærlös G: 3) op sacth P. 4) soin 6) P. add. i them. 7) han war laghæth oc enæ lathe lawer for then annen oc wethe &c. P. laght oc awarth wet i thesse &c. F. worther laug- 10) aarath P. 11) wetha L. watha 14) U. om. allæ. - alt logen P. 15) log- 16) a böte bötær D. A. G. L. a bot böte F. a böt bot U. a boda böther P. 18) nokæt that thær fyrræ &c. F. nakerlund U. 17) böte böthær L. bode böther P. A. G. P. om. andra, 19) D. R. a) B. G. o m. tunc. b) B. C. G. ad d. eius. e) B. G. add. et insultus f) B. G. add. insultus vel. c) B. G. a dd, locis. g) quilibet B, ni iure. i) occiderit aliquem a böte böter C. Dræber man annen a böth bödher B. G. d) bæries B. G. h) B. G. add. omk) a böttæ böter A. Bo g. Fred, oc kommer til Bod. End flyer hand fredløs, da bøde Frender, som før er sagt. I alle disse Steder, der nu er sagt, huilcken Mand som giør anden Saar, eller berier¹), da boder hand oc offuer andre rette Bøder XL Marck Bonden oc saa Kongen: uden saa er at hans Genpart haffuer lagt sig i Veye oc Lave for hannem, oc2) tractet hannem effter met Narad i disse Steder, som sagt er, da gielde den, som Aarad³) giorde som sagt er, oc den anden vere sageløs, der4) sig vorde, fordis) huer er forloffuit met all Low, at verie sig selff. beterynghe sworen. Sunder vlud he vredelos, so beteren syne vrund alse hir vor schreuen is. Vort meer wundet we den anderen edder berouet an den vorsprokenen steden, so schal he a) ane de rechten beterynghe beteren XL marck deme bunden vnde XL marck deme konnynghe. Is yd ock dat we myd b) vorsate deme anderen vorlicht in den vorsprokenen steden, so brickt he yo dat sulue, vnde wyl he sick weren, he schal dar schultlos vmme bliuen, wenthe en islick mach sick suluen weren. 23. Draper Mand anden paas) bøtte Bod. Dræber Mand anden paa bøtte Bod, eller saarer, eller hæffner paa hannem nogenlunde, 23. Wert dar we slaghen, de syne bothe gulden hefft. Nympt dar we beteringe vnde slept darna enen dot edder wundet edder yeniger hande wys an 1) berier d. c. flaaer. paa ham. 3) Aarad, Angreb. uit, fordi det er enhver tilladt. 2) oc tractet hannem effter met Narad; efter Tecten: og gjorde Angreb

  • ) der sig vorde, som værgede fig.

) paa bøtte Bod, efterat Boder ere givne. ) fordi huer er forloff a) ba yo 2. . b) 3. om. myd vorsate. Tredie lund. foræ thet mal thær fyrræ war afgan- | gæt¹). haldær han sin frith oc2) landet. oc kummær with böthær. latæ ut fyrst swa myket sum taket war at bot for then gerning. thær han³) war fyrræ with). oc bötæ sithen rætta böthær. for drap of dræpæt ær. æth for sar of særtli5) ær. En worthær noker man taken [for] 6) thylika gærningæ sum saght ær i thessæ tu kapitlæ. oc rættær kunung yuær hanum). tha bötæ hans frændær aldrigh8) thisither twa sal thær ættæbot") hetær. forthi thet stær10) hin foræ fullæ frithlös mal. thær 11) kunung latær yuær hans hals rætta. XXIV. (19). Um walrof¹²). Hwat sum man röuær af then thær dræpen ær æntigh klæthæ. eth wapn et silf ipsum a) aliquo modo vindicauerit pro illa causa, pro qua prius emendam sumpsit b), si pacem optauerit c), et in terra d) remanserit et iuratus fuerit ad emendam, primo exponat e) totam emendam, quam recepit, et postea soluat iustam emendam, siue pro homicidio siue pro vulnere. Sed si aliquis deprehensus fuerit pro talibus forefactis, qualia dicta sunt in hiis duobus capitulis, et rex animaduerterit in illum, f) nichillominus soluant cognati eius duo sa ale, que vocantur ættebooth, quia hoc erit g) pro priuacione pacis, hoc est for fullæ h) fritlös maal, quando rex vel fecerit i) eum decapitari vel alio modo duxerit in ipsum vindicandum. XXIV. Qualiter k) emendabitur pro walroff. Quodcumque spoliatum fuerit ab aliquo 1) siue sint vestimenta, siue arma, aurum 1) F. add. mæth sæta.. p. fyrre war böt for ok &c. L. ste Hdskr. tillægge for, som ogsaa Meningen fordrer. aldær thyt sither F. G. aldrich forthy sither &c. L. I. staar P. man L. 11) of L. 2) U. o m. oc landet, 4) wiid P. land P. 5) that D. sar F. G. 12) waldroof D. 7) hans hals P. 9) attæbötær L. 3) hanum D. hin F. A. G. U. særæt U. P. 6) De fle- 8) older thit sither &c. D. 10) standær hanum for &c. Huræ bötes for walrof F. A. Of man röwær dræpæn a) ipso B. G. e) exponit B. G. i) A. om, fecerit, b) suscepit B. f) A. C. G. ad d. tunc tamen. c) obtinuerit B. A. C. G. k) Hure bödes for walroff B. G. g) A. B. C. a dd, ei. 1) B. G. add. mortuo. d) B. G. add. iuratus. h)ful fritblös man A. 9. B.0 for den Maal eller Sag, der før vaar affhandlit, oc Bod for tagit, da¹) er det Orbotemaal. Beholder 2) hand sin Fred oc Land, oc kommer til Bod, legge ud først alt det, der tagit vaar til Bod for de Gierninger hans Genpart vaar³) før ved, og bøde siden rette Bøder for Mandrab om dræbt vorder, oc for Saar, om saarit vorder. Men vorder nogen Mand tagen for saadanne Gierninger, som sagt er i disse tu Capitel, oc lader Kongen offuer hannem rætte, da+) bøde hans Frende de to Saale, der Etebod hedder, fordi det stander hannem for fult Fredløsmaal, at Kons gen lader offuer hans Hals rætte. eme wrekt de schult, dar he de beteringe vmme nomen heft, vnde beholt he synen vrede vnde blift he in deme lande, so schal he to deme ersten alle de beteringe wedder vthgeuen, de he vp geboret hefft, vnde darna vulle bothe edder vor wunden edder vor dotslach. Vnde wen dar we begrepen wert vmme alsodane schult, alse hir vore in dessen twen capittelen secht ys, vnde wyl sick de konninck dar anstrenghen, also dat ene de konninck darvmme koppen leth, edder anders wo brikt, allikewol scholen de vrunde twe saal vthgheuen, wente dat ys vor den vredebroke. 24. Om Val-Raaff. Hvad som Mand røffuer aff den Mand, der dræbt er, enten Klæder eller Vaaben, eller 24. Wo men reroff a) betert. We den anderen rouet, de dar dot geslagen is, alfe cleder, suluer, golt edder penninge eme nimpt, 1) da er det Drbotemaal; disse Drd findes ikke i Texten. beholder han sin Fred og Tilladelse til at blive i Landet. 2) beholder han sin Fred og Land, 3) vaar før ved, tilforn var skyldig i. 4) da bøde hans Frende de to Saale, da bede ikke destomindre Hans Frænder de to Sale (Dele af Mandeboden). a) rof X. . (43) Tredie ethæ penning. of han hafthæ thet a sik. thet ær walrof¹). oc bötes for fiurtiughæ marc. oc therfore scal man hægnes 2) meth nefnd i kyn. XXV. (20). Huræ³) bötæs for afhog at) liuændæ man. Mistær man sin tungæ. æth næsæ. æthæ bathæ öghen. athæ 5) bathæ hændær. - the bathæ fötær. ældær sin) anbot thær i bröker?) hængær. tha bötæs for³) thessæ fullæ manbötær. æn mistær man et öghæ æth en hand. æthæ en fot. for war⁹) theræ bötæs half manbötær. æn miftær man sit10) öræ. tha bötes thærforæ fiærthing manbötær 11). forthi thet ma hyliæ 12)meth hufæ 13). oc meth har. for thumvel argentum vel denari, si a) aliquid horum secum habuit quando interfectus fuit, hoc vocatur walroff, et pro eo emendabitur b) XL mark, et si negauerit, qui fecit, defendat se per neffnd i kyn. XXV. Qualiter emendabitur pro affhugh c). Siquis amiserit linguam suam, nasum, oculos ambos, vel ambas manus, vel ambos pedes, vel instrumenta, que pendent in braccis, emendabitur pro hiis omnibus, sicut homicidio. Sed si caruerit alipro

quis d) uno oculo vel una manu vel uno pede, pro quolibet illorum e) emendabitur tantum, quantum pro f) dimidio homine. emenda- Sed siquis caruerit auricula sua, bitur pro ea pars quarta emende unius hominis, quia vulnus illud tegi potestg) crinibus et mitra. Item nota, quod pro pollice ab-

  • ) D.

6) sit L. hans brok 8) L. R. add. 10) eet 1) wald R. waldrof D. 2) wæries F. P. 3) Huræ for half manbötær bötas L. om. at liuendæ man.-lime af liuændæ m. U. aff P. 5) F. om. athæ ... hænder. anbot tha &c. F. sint andbuth U. 7) brogh R. P. broken L. O. braken U. hwært.-therfor fullæ &c. D. 2) alt thessæ bötes &c. F. h war A. G. R. hwer thessa U. 12) hyllas D. E, F. U. 13) huuæ L. huæ U. G. 11) aff en mantz both P. a) B. C. G. om. si ... fuit. - Af han hafthæ that a sik thær dræpæn worth hoc &c. A. dabuntur A. C. G. d) A. B. om. aliquis. occultari. b) emenc) A. ad d. homine vivente, - Hure bödes for affhogh aff lewende man. B. G. e) istorum B. A, C, G. f) pro homicidio B. G.. g) B. C. add. et Bo g. Sølff, eller Guld, eller Penninge, om hand haffde det paa sig, det er Val-Raaff, oc bødis for fyrretiue Marck, eller veries derfor met Næffn i Kion. dat is reroff, vnde de brift XL marck. Vorseket he des ock, so were he sick sulff twelffte syner vrund myd syneme eede. 25. Huorledis bodis skal for Affhug aff leffuendis Mand. End Myster Mand sin Tunge, eller Næse, eller baade Øyen, eller baade Hender, eller baade Føder, eller Andbod¹) der i Brogen henger, da bødis for huer disse fuld Mansbøder. myster Mand it Øye, eller en Haand, eller en Fod, for huert disse bødis halff Mandsbøder. End myster Mand it Øre, da fordi at det maa hollis²) met Hue oc met Haar, bødis der for fierding Mandsbod; for Tummel- 25. Bmme entledent. We dar vorlust syne tunghen, syne nese edder beyde oghen edder beyde hande offt beyde vote edder syne hemeliken mechte, dar schal me vore beteren, alse vor enen gangen man. Vorlust he ock men en oghe edder ene hant edder enen voth, dar schal me vor beteren, alse vor enen haluen man; vorlust he a) ock dat ore, dat betere alfe en verendeel enes mannes, wente he mag de wunde behuden; 1) Anbod, det mandlige Lem. 2) hellis, friules. a) Disse Drd: vorlust... behuden, som mangle i den trykte Oversættelse, ere supplerede af Haandskrifterne. (43*) Tredie melfinger bötæs fiærthing manhötær. oc¹) | scisa a) emendabitur quarta pars emenforæ the andræ fyræ2). oc fiærthing manbötær. tho swa at foræ the³) twa thær nest tummelfingær æræ. bötæs attænd*) lot) af) manbötær. for") hwar theræ. oc for hwar af the twa thers) utærst æræ bötæs sæxtandæ lot) af10) manbötær. oc¹1) sithen for hwar then fingær e haluæ minnæ. hwar sum ær naghel afhoggen oc thet ouærst 12) lith bötæ swa foræ sum fingær ware all ava¹³). XXVI. (21) Um) læstæ bötær. de b) unius hominis. Item nota, quod ubicumque fuerit unguis abscisus c) et supremus articulus, qui dicitur öwerstæd) lith, tamen e) emendabitur ac si totus digitus fuisset f) abscisus. Item pro indice et pro medio et pro quolibet eorum emendabitur octaua pars emende unius hominis. Item aliis duobus extremis et pro quolibet eorum XVIta pars emende unius hominis. pro XXVI. De læsthæböther g). Of mans limma worthær lyt 15). oc tho 16) Si membra alicuius fuerint h) impedita, swo at han ma thet bathæ krympæ 17) oc rættas). tha scal therforæ bötas swa sum thet worther wird af gothæ men. æn worthær thet döt oc als unet 19). tha bötæ swa foræ sum thet auæ waræ met allæ. que dicuntur ly the i), sed k) tamen possunt extendi et recuruari, pro his l) emendabitur sicut arbitratum fuerit a bonis oratoribus. Sed si mortua fuerint et penitus inutilia, tunc emendabitur pro eis ac si essent abscisa. 1) P. om. oc foræ ... swa. attend lot &c. D.

  • ) ottændæ U.

2) R. add, finger. fingre D. A.. fiughær L. 5) delæn af een mannæbot G. sextand lot &c, F. 9) delæn G. 3) hwar there 6) A. ad d. ene. 7) D. 10) A. add. ene,-af en om. for ... minnæ, mannebot G. P. 15) liute L. 8) utærmeræ 11) R. F. A. G. om. oc... minnæ. swa at for hwar af the fingre bötes oc haluæ, &c L. 12) utærste R. D. ytærsta L. P. 13) D. add. math slættæ,-aufæ U. 14) F. om. inscript,-Um lest A. G. E. K. Of mans limme worthæ liut L. 16) worther thet noghet nytte swa &c. R. P. worther tho nokat nyt swa at han ma gribæ oc take oc ma that &c. D. warthær that tho nokat nyt swa at &c. F. A. G. worther thet tho nakæt swa at &c. U. 1) kræmpe L. krimpæ U. 18) rækkæ D. F. A. G. L. P. 19) alt unyttæ R. dughær olz ækki tha &c. D. alz unyt A. G. alsunnæt U. althinges unyt P. a) absciso B. e) tunc B. G. om, fuerint, f) esset A. B. k) licet possunt &c. B. G. b) B. G. om. emende. c) abscisa B. G. d) ydherste ledh B. G. C. G. g) De debilitate, que dicitur lest C. Om leesth B. G. h) B. G. i) lyut C. lyyth G. 1) B. G. ad d. tamen. 30 g. finger bødis fierding Mandsbod, oc for de andre fire Fingre oc fierding Mandsbod, dog saa at for¹) de næste to bødis for huer dennem ottende2) Laad aff en Mandsbod, oc for de to yderste sertende Laad aff en Mandsbod ³), oc huor som Negel vorder affhuggen, oc det øffuerste Led, bodis saa for, som Fingeren vaar alt afhuggit. Vor den dumen en verndel enes mannes bote. Borlust en den negal van deme vyngere edder dat ouerste liith, dar betere me so vele vore, offte eme de ganze vynger aue were. Vor den vyngher negest deme dumen unde vor den myddelsten betere men dat achte deel enes mannes. Bor de ande ren twe lesten vor isliken dat sosteynde deel enes mannes. 26. Om Lemmeleft). Border Mands Lemmer lydt, oc³) vorder dog noget nyttige, saa at hand kand det baade krømpe oc recke, da skal derfor bødis, saa som det vorder vurderit aff gode Mend. End vorder det døt oc alt) unyttigt, da bødis derfor, som det vaare aff met alle. 26. Vmme lemede. Hyndert we deme anderen syne lede, yo doch dat he se allikewol mach bogen vnde vthrecken, dar betere he vore alfe bederue lude an beyden syden duncket, dat he beteren schal. Sunder bliuet he Iam vnde ganz vnnutte, so betere darvore alfe offt eme dat ganze liith aue wore. 1) for de næste to, for be to, som ere næst ved ommelfingeren. 2) ottende aad, en ottende Deel. 3) I Texten tilføies her: "og siden for hver Finger Halvdelen mindre", om hvilket Tillægs Forklaring henvises til de udførligere Unmærkninger.

  • ) Dm 2emmel est; om Boder for Lemmers Beskadigelse.

nyttigez disse Drd mangle i vort Hoskrift. °) a It, aldeles, s) oc vorder dog noget XXVII. (22). Um¹) sara bötær. Tredie Of Of man worthær2) sar. oc del thet meth loghum³) hin a hand thær hanum*) særthe 5). tha scal sar bötæs innen thrithi6) fimt). æftær at sar ær hanum laghlic³) a hand gangæt). oc læstæ10) standæ til iæmling ær utæ. swa sum tha wirthæs læstæ swa bötes. thot firræ 11) ær böt for sar. Æn wil han æi bötæ swa sum melt ær. tha ma hans manhælfd12) sökæs¹³). XXVIII¹¹). Latær ænnen man sin15) manhælfd sækæ 16). tha bötæ han fyrst fullæ bötær for XXVII. De emenda pro a) vulneribus. Siquis fuerit vulneratus et agit in illum b) qui eum vulnerauit, tunc debet emendari pro vulnere infra quindenam, postquam illum convicerat et illud, quod vocatur læs the c), remaneat intactum d) ad explecionem unius anni, et tunc emendabitur pro eo secundum quod tunc e) fuerit arbitratum, hoc tamen prouiso, quod f)sit satisfactum pro vulnere, et si noluerit emendare secundum quod dictum est, tunc potest eius manhælich g) sökes h). XXVIII. Qui i) se conuinci permiserit ad suum manhælich. Siquis permiserit se conuinci pro k) suo manhallich 1) hoc est: lather synm) 1) Um manhalgh maal D. 3) loghmaal D. F. gær L. saar D. hænd F. ræ P. manhælich P. lect söke. 2) fan- 5) gaf 8) lag- Um læst F. Of man delær æfter sar L. Um bot for saar P. 4) thet with hanum görthe A. G. hanum thet sac görthæ L. P. 6) thrinnæ fæmt L. 7) G. add. notam manu vet, thet ær XIV n. (nættær) laghdeld A. G. 9) F. A. G. om. ganget. fuld P. 10) læst L. P. add. skal, 11) för- 12) manhællæct A. G. L., manhællet O. R. manhalgh E. F. S. manhællæg D. manhælde U. 14) A. G. inscr. cap. Of man latær sik (sit G). manhel- 15) sit manhalght F. G. sik manbellect A. sit manhælleth &c, sic in seqq. R. sit manhellægth & sic in seqq. D. sith manhællæct L, & sic in seqq. sint manhælde U. 16) söka R, D. F. A. G. P. U. sökes af hanum L. 13) L. add. af hanum. syn manhælich P. b) eum legaliter qui &c. B. A. G. f) A. B. G. add. prius. k) ad suum m. C. c) læstæ A. G. g) manhelleth B. G. 1) manhela) vulnerum C. Om saarbood B. G. d) in tantum B. h) söke A. helleth B. G. e) B. G. o m. tunc. i) Om man ladher siith manhelleth söges B. G. m) siik A. siith B. G. 27. For Saar-Bod. 343 30 g. Border Mand saar, oc deler det met Lowen hannem paa Haande, der det giorde, da skal Saar bodis inden tredie Femt, effter at¹) Saar er hannem lowdelt paa Haand, oc Lest stande til Jemlinge er ude; saa som Lest da vurderis, saa bodis, endog at før vaar bøt for Saar. Men vil hin en bøde som sagt er, da maa hans Mandhelligt søgis. 27. Bmme wunden beterynghe. Wert dar we ghewundet, de schal den anderen schuldygen vnde he schal eme de wunden beteren bynnen XIV nachten, vnde de leme blyve bestande eyn yar, so betere he lemede, alse en recht is. Auer he schal eme vor de wunden vul gedan hebben erst, vnde wyl he nicht beteren, alse hir secht is, so mach he ene vorwinnen ene to hinderende wor he kan. 28. Om Mand lader sit Mandhelligt søgis. Lader Mand sit Mandhelligt søge, da bøder hand først fulde Bøder for de Gierninger, hand 28. We fick leth vorwynnen tho syner manhelinge. Leth sick we vorwynnen tho synen manhelinghe, darna schal he breken ane syne rechten beterynge 1) efterat Saar er hannem lowbelt paa haand, oc Lest stande til Jemlinge er ude; efterat han ved lovlig Forfølgning er kjendt fyldig for det tilfeiebe Saar, og Beskadigelsen (d. e. Erstatningen for Beskadigelsen) skal henstaae til Narets Udgang. Tredie the gærning thær han ær laghsot foræ. oc sithan thre mark yuær rætta bötær. forthi ¹) han lot sin manhælfd söki. oc kunung thre mark, Dræper ænnen man then ther han sotte 2) til manhælfd3). tha haldær han sin frith æn+) bæriær han ham bötæ ekki foræ. XXIX. (23). Um³) sar i anlætæ. For) allæ sar thær man ma æi hyliæ') meth klæthæs). ællær meth har swa sum' ær sar i hanlætæ9). oc10) a hand. bötæs e halvæ meræ. æn for andre sar. æn worther lytæ 11) a. swa sum12) of mun stær¹³) wrang ællær14) öghæ. ællær næsæ. tha wirthes that af gothæ men oc ther æftær bötæs 15). manhælich söke, tunc primo emendabit iustam emendam pro delicto sibi imposito et postea tres marcas regi et tres bondoni. Item si occiderit eum, quem prius conuicit, hoc est: ther han söchte til manhælich, propter hoc non priuabitur pace sua, et si verberauerit a) eum, nichil pro eo soluat b). XXIX. Pro c) vulneribus in facie hominis d). Pro omnibus e) vulneribus, que non possunt tegi vel f) occultari intra g) vestes vel crines, sicut sunt illa, que fiunt in facie vel in manu, duplo plus emendabitur, quam pro aliis vulneribus. Sed si aliquid h) ly the interuenerit i), velud si oss in aliqua parte confractum k) fuerit vel oculus vel nasus, tunc debet illud a bonis oratoribus : legistis 1) estimari et secundum hoc emendari. ¹) D. forandrer Ordenen, saa at oc kunung tre mark kommer foran forthi han &c. F. A. G. P. om, forthi.... söki, 2) söctæ G. sochtæ föræ P. hellect A. G. L. manhælde U. hans manhælich P. öghe &c. D. i anlæt L. 6) Fær man sar i anlæt for &c. A. G. D. E. F. L. O. R. S. antlithe U. antlad P. liute L. 12) U. add. ær. 3) manhælægth mal D. manhalgh F. man- 4) R. om. æn ... foræ, 5) Of man fangær sar 7) hyllæ U. 8) klæder P. ⁹) anlæt 10) æth i hand! &c. D. 11) han lytt swasum æer a hans

  • 3) standær P. 14) F. om. eller öghæ.

15) L. add, thet. a) vulnerauerit B. G. homiuis. B. G. b) soluet C. e) B. G. om, omnibus, h) aliquis C. f) nec B., C. G. i) inuenerit A. k) contractum B. C. G. c) De A. Om saar i antleth B. G. 6) mitra vestibus vel crinibus sicut &c. 1) B. A. C. G. om, d) A. C. om. c: legistis. B0 g. vaar lagsøgt¹) for, oc siden tre Marck offuer rette Bøder, oc Kongen tre Marck. Dræber nogen Mand den Mand, der hand søgte til hans Mandhelligt, da holde hand sin Fredberier 2) hand hannem, da bøde der icke for. dar he vmme vorwunnen is, III marck deme bunden vnde III marck deme konnynghe. Vnde slept he ene doth, den he also vorwunnen hefft, dar wert he nicht vredelos vore, unde fleyt he ene ock anders, dar dorff he nicht vore beteren. 29. Om Saar i Andled³). For alle de Saar, der Mand maa ey ſkiule met Klæder eller Haar, som er Saar i Andled, oc paa Haand, da bodis der halff mere for, end for andit Saar. Men vorder Lyde paa, som er, om Munden stander vrang, eller Øye, eller Næse, da vurderis det aff gode Mend, oc bødis dereffter. 29. Bmme wunden in deme antlate. Vor alle wunden, de me nicht bedecken kan myd den klederen edder haren, alse in deme antlate edder in der hant, dar schal me twye also vele vore beteren, alse vor ene andere wunden. Blifft eme ock weld afffune, alse dat eme de munt edder nese edder dat oge to broken wert vp ene syden, dat schal men beteren na guder lude a) seggende. 1) lagsøgt, lovlig sagsøgt (og demt). 2) berier, flaaer. 3) Andled, Ansigt. a) framen lude 2. bederve lude G. (44) XXX. (24). Um) rætta sarbötær. 346 Tredie Rætte saræ bötær thær æi ær benhoget2). æi³) gömenstungæt ær4) that at thærforæ bötæs thre mark penninga. æn ær thet holsar. athæ5) benhoggæt swat ben takes af. ældær aro) ær i thet siæluæ ben. oc flytær [i]) up athæ8) nithær. æthæ twimynt sar. swa sum of man worthær stungen gömen lar æth læg. athæ arm. æthæ hand. æthæ hwat) sum gömenstunget worther a mans lif10). tha bötes foræ sæx mark penning 11). XXX. Quomodo emendabitur pro vulneribus a). Pro omni vulnere, quod non est beenhoggæth nec perforatum, quod dicitur gemenstung het, emendabuntur tres marce denariorum b). Sed si illud sit hulsaar vel been hoggeth, ita quod ossa eruantur vel cicatrix in ipso c) osse remanserit d), et fluit supra et inferius, vel si duo habuerit foramina, quod vocatur twimynt e), sicut si f) aliquis perforatus esset in crure, coxa, brachio g), manu, vel ubicunque fuerit perforatum in corpore hominis, semper pro eo emendabuntur sex marche denariorum. Item nota, quod veridici possunt iurare unum hominem ad quinque vulnera, et non ad plura, pro uno delicto. 3) oc G. tæs O. R. tha böte thre &c. F. A. E. 1) Hure bötes for saar A. G. Hureliidh ther böthes for saar. P. 4) D. L. U. om. ær that at. 5) A. om. æthæ ... siæluæ ben. bör gaae ud. I U. findes æi. Haandskrifter, 10) lith F. 11) F. A. G. E. B. S. K. P. add. gærning oc ay meræ. (och ey til flere P.) 2) D. A. L. U. add. oc. tha bötes therfor K. therfor bö- 6) U. P. om. ar. 8) ok L. oc æi nither U. En til fæm sar mugha sannendmend en man swæræ for en 7) æi, som mangler i de fleste 9) hware A. G. hwar L. C. a) Hur bödes for saar B. G. e) B. G. ad d. saar. b) A. om, denariorum. f) A, B, C, G. om, si. c) A, o m. ipso. g) A. B. C. add. vel. d) remansit Bo J. 30. Huorledis bodis skal for Saar'). Nette2) Saarbod, der en er beenhuggit, oc en igiennemstungit, der bodis for tre Marck Penninge. End er det Hullsaar, eller beenhuggit, saa at Been tagis aff, eller Urrit er i samme Been, oc flyder op oc ned, eller tuennit, som³) haffuer tu Hullsaar, saasom Mand vorder stungen enten igiennem Laar eller Lægg, eller Arm, eller Haand, eller huor som Mand vorder igiennemstungen paa Mands Liff, da bodis der ser Marck Penninge for. Til4) fem Saar mue Sandemend suere en Mand til en Gierning oc en til flere. 30. Wo men wunden betert. Vor alle wunden, de nicht an den knoken gewundet syn edder nicht ganze dore gekomen syn, schal me III march beteren. Sunder is de knake mede wundet, alse dat men dar knaken vththut, edder en vletende nare an deme knaken blifft, edder dat de wunde ganze dore sy, also dat se twe hole heft, also dat eyaeme dat been edder de arm edder de hant ganz dore steken were, edder a) wo vor en islick schal me VI march beteren. Bortmer scholen de sandemen ene fweren to vyff wunden vnde nicht meer vor ene missedat. 1)uorledis bodis skal for Saar; efter Texten: om rette Beder for Saar. er been huggit o. s. v., d. e den rette Bod for Saar, der ei er o. s. v. udgier tre Mark. 2) Rette Saarbod, der ey 3) eller tu ennit, som haffuer to Hull-Saar; denne Forklaring, som mangler ierten, er ikke ganske rigtig, da Hulsaar er forskielligt fra tvennit Saar d. e. et Saar, som har to Aabninger, eller som gaaer tvers igiennem de ydre Dele af Legemet. se Drd findes i vort Hdskr. ferst i det følgende Gapitel. ") il fem Saar 0, s. v. Disa) edder anders A. G. (44*) XXXI. (25). 348 Tredie Of¹) sar liusas oc fylgæs æi. Lius man sit sar. oc fylghær æi æftær meth sannendæmen 2). tha swa mangæ ³) sum han gangær4) with ther sækthæt ær bötæ foræ sum sagth ær. til) fæm sar mughæ sannendæmen en man swæræ at en gerning. oc æi) fleræ. en wites hanum fleræ. dylæ meth kyns') eth. ær ben aftaket oc gangær han with thær gorthæ. æthæ scal withgange. tha bötæ for hwart 8) thre mark penning. æn gangær han æi with dyl) meth kyns nefnd 10). XXXII (26). Um bardagh¹¹). For stafshog 12). oc13) stenshog. oc14) benshog 15). oc 16) neuahog. oc hart- XXXI. Si vulnus promulgabitur a) et non fuerit prosecutum. Si vulnus fuerit publicatum et postea per veredicos minime prosecutum, quotquot fuerit confessus incausatus, tot emendet prout b) dictum est. Sed si plura c) imputata fuerint eid), negat illa e) per neffn i kyn. Item nota, quod si ossa fuerint eruta, et incausatus confessus fuerit, hoc se fecisse, emendet pro quolibet illorum tres marchas denariorum, et si negauerit, expurgabit se per kyns neffnd. XXXII. De pugna f). Propercussione baculi vel lapidis vel ossis vel pungni g) vel pro arrepcione crinium 1) Of man lius sit saar ok fylghær æi ælter L. For saar liusæs og fylghes æi til langdagh U. 3) D. L. P. ad d. sar. manugh A, L. nend A. sanndæmæn U, sændæmen P. ) A, F. G. E. B. S. K. P. om. til fæm... oc æey flere; vid. finem cap, anteced. add, til, 7) nefn i kyn, ær &c. R, A. G. P. kynsnænænd L. 2) san-

  • ) gær F. A.

saar. A. om. thre. G. ad d. theræ, 11) Um stafshog L. 13) æth A. 8) D. A. add. 10) eth F. Dette Cap. fölger i F, efter det næste Cap. Of man fangær saar &c. 14) æth A, for. G. L. add. for, 15) D. om. benshog oc neuahog. 9) tha dyle L. dyllie P. 6) R. D. L. been. P. add, næuand i kyn L. 12) stagshog G. 16) æth A, a) publicatum sit C. Om saar liuses oc fylles (fylghes B), æy G. B. add. sibi, Om bardagh B. G. d) B. om. ei, e) ea A. ille B. g) pugni B. A. C.-C. cm, vel pro... b) C. add, prius c) C. f) De percussione pugni, baculi &c, C. crinium, 31. Om Saar liufis oc folgis ey. 349 30 g. Lius Mand sit Saar, oc siden forfølger det ey met Sandemend, saa mange Saar, som¹) hand, der sictet er, kiendis, saa mange skal hand bøde for, effter som sagt er 2). End vidis hannem flere, dollie³) met Naffn i Kion. End er Been afftagit, oc ganger hand ved det giorde, eller skal vedgange, da bøde hand for. huer dennem tre Marck Penninge. End ganger hand en ved, dollies met Kionsnæffn. 31. Wert dar en munde gheclaghet onde nicht vorvolghet. Is yd dat en wunde wert gheclaget vnde wert nicht vorvolghet myd den warsaghen, so betere de dar schuldiget wert wes he bekant, alse hir vore secht is. Sunder secht men eme meer tho, so were he sick myd XII syner vrund. Werden dar ock knoken vth ener wunden toghen, vor isliken schal me beteren III marck. Borseket he des ock, so we re he sick myd synen vrunden. 32. Om Boerdag). 32. Bmme vustkyff. For Staffshugg oc Steenshugg oc Beens- Steyt dar we den anderen myd staken edder stehugg, oc Næffuehugg, oc Haargreb, oc Jordnen, knoken edder myd der vust, edder thut ene ¹) som hand, der sictet er, kiendis, som han, der er figtet, vedgaaer. 2) Her tilføjer Texten den

  • ) Om Boerdag d. e. Dm

Sætning, som findes i Dversættelsen i Slutningen af forrige Capitel: I fem Saar maa Sandemænd sværge en Mand skyldig under eet Anfald, og ej i flere. Slagsmaal. 3) døllie, benægte. Tredie grip¹). oc iorthscuf scal hin ther sekthæt ær giuæ æntigh sex mark bot²). æthæ nefnd i kyn. En worthær man thrælbarth. swat han ma æi siælf bæræ sik af then stat num akæs thathæn. æthæ bæræs. oc ær benbrot swat han liggær af. oc ær uför. tha³) ær han thær gærningan gorthæ (skyldugh) 4) at halda hans kost uppæ³). oc giuæ lækigiæf 6). oc bötæ sithen 7) tolf marc) penninga⁹). XXXIII. (27). Of man fangær sar af annæn mans fæ. Fangær man sar af annens mans fæ. æntigh af hors athæ nöt. æthæ hund. æthæ noket annat fæ. tha scal bondæn10) fææt attæ giuæ lækigiæf11). æn fangær han lytæ vel detrusione ad terram emendabunpro

tur sex marcha denariorum, vel incausatus expurgabitur per a) neffnd i kyn. Sed si aliquis fuerit ignominose lesus, quod dicitur træelbordh b), ita quod de verberibus illis iacet et est inutilis, quod dicitur uföör, ille, qui hoc fecit, tenetur sibi providere c) in d) expensis et impensa medicorum, et postea emendare ei XII marchas denariorum. XXXIII. Si quis vulneratus fuerit de animali e) alicuius. Siquis vulneratus fuerit de animali alterius, quod dicitur fæ æ, siue de equis, siue de pecoribus, siue de cane, siue de aliquo alio f) animali, tunc possessor g) animalis debet soluere impensas medicorum, et si vicium aliquod incurrerit, quod 1) haargrip R. D. A. G. P. hargrip F. L. U. the ær skyldugh &c. L. 5) D. U. om. uppæ. 2) panning L. P. 3) then ther the gærning gor- 4) skyldugh, som mangler i vort Hdskr., findes i A. D. F. G. L. R. U. P. 6) lækis giæuæ L. O, R. lækigiaf F. leghelöön G. K. legiægafe U. læghæs gaff- 7) tho sina tolf &c. D. sin F. A. G. P. add. a. 8) R. om. marc. 2) D. add. Dyl han giuæ kyns eeth. fallær han at logh bötæ sum sagh ær, 10) bondæ thær thet fæ &c. L. P.-U. add, ther, 11) lækisgiau A. G. P. lækisgift L. lækægiaf U. næ P. a) cum C. G. b) thrælbarth A. c) preuidere A. d) expensam et expensam medicorum &c. B. G. expensam et impensam medicorum A. C. e) pecoribus C. Om man faar saar af annen manz fæ G. f) G. om. alio. g) A. ad d, illius. stuff skal den giffue, der sictet er, enten fer Marck Bod, eller Næffn i Kion. End vorder Mand trælbord¹), saa at Mand kand en bære sig selff aff den Sted, men agis eller bæris derfra, saa at hand ligger deraff beenbrut oc ufør, da er hand skyldig, der Gierningen giorde, at2) holde hans Kaaste op, oc giffue Bartskerløn, oc bøde siden tolff Marck Penninge.

by den haren to de erden, dar schal he VI marc vore beteren, edder he were sick myd XII syner vrund, is yd dat he des vorseket; wert dar ock we vnortliken geslagen, also dat he vor doth licht vnde kan sick nicht behelpen, dar schal me vore beteren XII marck, vnde schal ene holden to den arsten vnde sine kost gelden. 33. Om Mand fanger Saar aff anden Mands Fæ. 33. We dar wundet wert van eneme dere. Fanger Mand Saar aff anden Mands Fa, We bar wert wundet van deren, alse van perden enten Hors eller Nød, eller Hund, eller nogit andit Fæ, da skal Bonde, der Fæit aatte, giffue Bartskerløn. End fanger hand der Lyde van ossen, van hunden edder anders wo, so schal de, des dat der horet, syne koste stan tho deme arsten. Blyfft eme ock yennich afffune, dar betere 1) trælbord, trælslagen, slagen som Træt. medens han læges. 2) at holde hans Raaste op, d. e. at betale hans eft, Tredie af. tha bötæ han litæ¹) thær fææt attæ. tho worthær2) æi thæskyns3) lyt höra4) n thire marks). æn dyl han giue) tolf men eth. XXXIV. (28). Of man hugger) man) hæst undær ham. æthæ hæns klæthæ a') hanum. Of man wil huggæ annen a hæst oc mistær man oc huggær hæst. tha bötæ han for sar thær hæst fik thre mark swa sum oc take then hæst of han hioggæ10) man. i sin hæft ther han hio11). oc göræ ham swa goth ancæ 12) han war fyrræ. æn han worth hoggæn. æn worther hæstæn döt. athæ lyt13). tha giældæ æfter14) hæstæn swa sum han war fyrra wærth15). æn han worth hoggen. oc bötæ tho 16) thre mark. dicitur lyutha, tunc emendabit pro eo tres marchas denariorum, et si a) negauerit, defendat se XII hominum iuramento.

XXXIV. Si quis vulneraverit equum alterius sub eo vel vestes b). Siquis voluerit vulnerare aliquem in equo et carens homine vulnerauerit equum, tunc emendabitur pro vulnere, equo inflicto c), marcarum, ac si hominem precium trium vulnerasset d) et insuper equum vulneratum ad se recipiat, et faciat eum adeo bonum, sicut e) fuit antequam f) fuit vulneratus.

Sed si equus fuerit mortuus vel debilitatus, quod dicitur lyutha, soluat ei tantum precium, pro quanto g) prius fuit h) estimatus, antequam fuit vulneratus, et insuper emendet ei III marchas 1) lytæ D. G. liute F. L. P. 2) wother thet theskyns liute æi höghræ æn &c. L. 5) L. P. add. pænning. sæ P. +) högher R. D. A. G. höwghræ F. höyræ U. P. ries mæth tolf &c. F. weri sik meth &c, A. G. P. L. add. for. 8) annen manz A. G. manz E. O. hæst undær man ællær &c. U. gæ U. 12) sum A. G. L. P. swa &c. L. hæsten æftær thet sum &c. P. 11) hög U. hugh P. ³) this- 6) wæ- 7) wil hoggæ annan a hæst. L. 10) hog- 2) G. om. a hanum. 13) liutha L, 14) hanum æftær 15) wyrth R. wird D. F. A. wrd G. 16) aa P. a) A. ad d. hoc. kledher B. G. c) inflixo A. f) B. C. G. om, antequam fuit. b) C. ad d. cuius violauerit. Om man hoggher annen manz hæst eller hans d) vulneraret A. B. C. G. g) C. ad d. precio. e) B. G. add. ne, C. ad d. non. h) fuerat A. C. fuerit B. G. Bo g. he eme vore III march. Borsetet he des ock, so were he sick myd XII syner vrund. aff, da bøde hand Lyde der Fæit aatte, dog¹) vorder det Lyde en mere end tre Marck. End dol hand, verie sig met tolff Mands Eed. 34. Om nogen hugger anden Mands Heft under hannem, eller hans Klæde. (09) 34. We des anderen pert wundet vnder eme. Vil Mand hugge nogen Mand paa sin Hest, Wyl dar we den anderen wunden oppe deme perde oc hugger feyl at Manden, oc rammer Hesten, da bodis for det Saar, Heften fick, tre Marck, saasom hand haffde huggit Manden, oc den Hest tager hand til sig i sin Haffd, oc giør hannem saa god, som hand vaar førend hand vaar huggen. End vorder Hesten død eller lydt, da betale Hesten igien, som hand vaar værd førend hand bleff huggen, oc bøde dog vnde mysset he des mannes vnde wundet dat pert, dar brift he III marck ane, vn darto schal he dat wundede pert to sick nemen vnde maken yd so gud, alse yd vore was. Steruet yd ock edder wert yd lam edder vorderuet, so ghelde he yd also dure, alse bederue a) lude duncket, alse yd vore wert was eer he yd wundede, vnde dartho dre marck. Wundet 1)dog vorder bet Ende en mere end tre Marek, d. e. dog gives ikke større Erstatning for Enden end tre Mark. a) framen luben 2. 00.00 (45) Tredie En hugær¹) man annen mans klæthæ. oc gangær with bötæ thre mark. dyl han giuæ nefnd²) i kyn. XXXV. (29). Of³) man lær annen man sin wapn. Lær man annæen sinæ wapn4). oc wæt æi hwat han) wil meth) thær7) at lanæ takær. gör hin sithen nokær folskæ³) meth. at⁹) han dræpær man. æthæ særær. oc worthær that hanum with. thær hanum 10) tham læthæ. tha wæræ han with tolf11) men eth. at han læthæ them æi til hans 12) scathe thær scathæ fik. fallær han at loghum böte thre mark. æn lær man¹³) wapn openbarlic. thighær14) twa men dedenariorum. Sed si a) tetigerit vestimentum alterius cum armis, quod dicitur huggher, soluat tres marchas vel defendat se per b) neffnd i kyn. XXXV. Si quis concesserit alteri arma sua c). Si quis concesserit alicui arma sua et nescit, quid cum eis facere intendit, qui ea in concessu recepit d) et si postea interfecerit aliquem cum e)eis vel vulnerauerit vel eciam aliquam aliam stulticiam peregerit, et si f) imputatum fuerit ei, qui sibi concessit arma, defendat se cum iuramento XII hominum, quod non concessit sibi g) ad dampnum suum. Et si conuictus fuerit, emendet tres marcas denariorum. Sed si concesserit h) alicui manifeste arma i), quando duo 1) huggær L, U. P. 5) hin D. U. 2) I kynsneffnd P. næ U. A. om. ther... takær L. add, them, 9) antighæ dræpær &c. U. P. mannæ U. logh at &c. P. 3) Um lane wapen F. Om G. 4) wapa- 7) D. 6) L. O. R. P. add. mæth them göræ. F. G. K. add. them. 8) fulske gerning meth &c. R, folsk D. falske G. skathæ P. 10) L. om. hanum.wapan lathe U. 11) en tolf mens eth F. tolf 12) nokær mans skathe the wapnæ, æn faller han &c. L. 13) han them 41) thær men &c, D. thær F. A. G. L. U. P. openbarlik &c. A. G. U. P.-L. add. sinæ. a) B. G. ad d. qnis secando. d) habuerit B, C. G. B. C. G. add. ea. b) cum B. C. G. e) B. C. G. om. cum eis. i) A. B. C. G. om, arma. c) Om man læer annen sine waben B. G. h) A. f) B. G. om. si. g) ei A. B. G. tre Marck 355 30 g. End hugger Mand anden Mands Klæder, oc¹) kiendis hand det, bøde tre Marck; dell hand, giffue Naffn i Kion. be ock syne cledere, dar betere he ock III mark vore, edder were sick darvore sulff twelffte syner vrund, 35. Om Mand laaner anden Mand fine Vaaben. Laaner Mand anden sine Vaaben, oc veed ey huad hand 2) vil met dennem, giør hand nogen Skade dermet, enten dræber Mand, eller saarer, oc³) vorder det hannem vitterligt, der Vaaben udlaante, da verie hand ved tolff Mends Eed, at hand en laante dennem til hans Skade, der Skaden fick. End) falder hand aff Lowen, bøde tre Marck. End laaner hand hannem nogen aabenbarlige ud, naar to træt 35. We deme anderen syn wapen lenet. Lenet dar we deme anderen syn wapent vnde weyt des nicht, wat he darmede don wyl, de se van eme lenede, unde sleyt he darna wene mede dot edder wundet edder ander dorheyt begent, unde wert he darumme schuldyget, de yd eme lenede, so were he sick myd XII a) de eme de wapene vp sinen schaden nicht en lende. Wert he dar ock vmme vorwonnen, so betere he III marc darvore. 1) oc kiendes han det, og tilstaaer han det. 2) Texten tilføjer: der tager dem til Laans. 3) oc vorder det hannem vitterligt; efter Berten: og bliver han sigtet derfor, 2owen, d. c. brifter Beviset for ham. +) End falder hand aff a) 3. add. finer frund dat he. (45*) Tredie læs with meth frythær orh ). oc gör hin) scathæ meth³). tha wariæ 4) han sik meth nefnd i kyn. ællær bötæ thre mark. contendunt a) ad inuicem pro b) fry ar worth et ille postea cum eis vulnerauerit aliquem, tunc vel soluat III marcas denariorum vel defendat se per n effnd i kyn. XXXVI³). Hwilka lundæ thær man fangær6) sar af annen mans wapn. bötæ æentigh for") sar thre mark penningæ 8) æthæ giuæ nefnd i kyn. æn hauær han9) siælf10)wapni hændæ oc fangær11) ænnan man sar12) at watha. bötæ for wathæ gerning 13). tho 14) böthæs for wathæ hwærkin kunung æth biscop. XXXVII. (30). Of man fanger sar i horsiang15). Fangær man sar i horsiang16) meth an- XXXVI. Si quis fuerit vulneratus de aliorum armis c). Quocumque modo quis vulneratus fuerit de armis alterius, qui concessit arma, vel soluat III marchas vel defendat se per neffnd i kyn. Sed siquis per d) se habuerit arma et per e) ea vulnerauerit aliquem ex improuiso, quod dicitur watha, emendet leso et non regi, nec episcopo. XXXVII. Si quis vulneratus fuerit in lecto adulterii f). Siquis vulneratus fuerit in lecto adulterii 1) fryær orth D. A. fryghthær orth F., fryther worth P. frither orthe G. sk &c. L.-P. add. tha, 3) L. add. the wapna. inscr. cap. Om man fangær saar af annans manz wapna. 8) A. G. P. om. penninga. ⁹) man D. P. maaskee der oprindelig har staaet sar gær (gör). then han bröth widh, 14) oc hwærken with horsengh P. 16) horsæng D. A. G. L. P. a) contenderint A. B. C. G. 2) han tha nokær

  • ) giuæ han kyns eth &c. D.

5) G. P. 6) fæær U. 7) F. om. for sar. 10) L. ad d. sin. 11) I Hdskr. staaer fargær; 12) D. add. af.-L. ad d. af them, 13) P. ad d. with koningh och ey with biscop P. 15) hoorsænge U. horsængi U. & sic in seqq. b) per frychte ordh B, per A. per frither orth C. per frydherord G. B. G. c) Om man fangher saar aff annen manz waben B. G. f) Om man fangher saar i hoersengh B. G. d) pro B. e) cum eis 30 g. tis met¹) fryctende Ord, oc giør hand siden Skade dermet, som Vaaben laante, da verie sig enten met Naffn i Kion, eller bøde tre Marc. 36. Om Mand faar Saar aff anden Mands Vaaben. Hvilkelunde Mand fanger Saar aff anden Mands Vaaben, bøde derfor enten tre Marck, eller giffue Næffn i Kion: end haffuer Mand selff Vaaben i Hende, oc fanger anden Mand deraff Saar aff Vaade, bøde Vaadis- Gierning, dog for Vaadis-Gierning bodis ey Konning eller Biscop. 36. Wert dar we van des anderen was pen wundet. Welker wys en ghewundet wert van des anderen wapen, de dat wapen vth lenet, de brikt dre marck edder he were sick myd XII syner vrund. Mundet ock we den anderen vnwaringes myd synem eghenen wapene, de bettere deme wundeden manne, vnde nicht deme koninge. 37. th37. Om Mand fanger Saar i Hore- Wert dar we ghewundet in enes Seng. Fanger Mand Saar i Horeseng, met anden > anderen bedde a). De dar wert ghewundet in enes anderen mannes 1) met fryctende Drd, med fiendtlige, onde Ord. a) Denne Dverskrift mangler i den trykte udgave. Capila Tredie nen mans kunæ. oc kummær¹) han burt liuændæ oc worthær döt af the sar. tha ligiæ a sin eghna wærki oc bondæn wæræ angærlös. æn worthær han seriftæth oc fangær2) formæla 3). tha hauæ han kirkigarth of han dör. En worthær man4) dræpen i horsiang. tha scal man5) ther drap föræ til things dynæ oc blær) blothughæ thær han worth drapen a. meth twigi") mens witnæ. at han worth drapen i horsiang. oc æi annen³) stat. tha ligi han uten kirkigarth. oc a sina egna wærkæ⁹). En hwar sum man worthær dræpen uten horsiang. thot hanum wites hor10). ællær hwat sum hanum witæs¹1) tha sculæ sannendæmen 12) um skiliæ. XXXVIII. (31). Um13) bi. Hwa sum bi hauær. han scal siælf worthe 14) them meth15) garth19) swat annen cum uxore alterius et si viuus aufugerit, et a) inde moriatur, bondo debet pro eo esse excusatus ochan ligghæ a hans eygnae wercke, et si testatus obierit, christiania fruetur sepultura. Sed si in ipso lecto fuerit occisus, tunc occisor debet ferre ad placitum culcidram b) et lintheamina sanguinolenta, in quibus fuit occisus c), cum testimonio bonorum d) hominum, quod in lecto adulteri fuit occisus et non alibi, tunc christiana priuetur e) sepultura, f) oc ligge a syno egna werkye. Sed ubicumque g) fuerit occisus extra lectum adulterii, licet crimen adulteri sit ei imputatum, ad hoc debent accedere veredici, et hoc suo discernere iuramento. XXXVIII. De apibus h). Qui habet apes, debet eas circumsepire, ita quod animalia alterius non possunt 1) worthær G. R. A. G. L. P. &c. D. 2) fær D. 5) han L. P. ⁹) wærkye U. 12) P. add. ee. 13) Um man hawær bii L. 3) formaal A. G. for mal D. formælendæ P.hans formal R. 6) ble R. D. F. A. G. L. U. P. 10) horsak D. F. A. G. F. 7) thriggi F. 11) D. add. hælzt, 14) warthe F. L. wochte P. 16) gaarde P. 4) han 8) utan tha L. add. horsak. 15) for annæn mens fæ mæth sin eghæn garth en ær &c. D. a) postea B. G.-A. C, add. postea. b) cultedram B. culcedram A. C. G. c) B. G. add. et non alibi cum christiana privabitur sepultura. (hwilke Ord siden gjentages, og ikke skulle staae paa dette Sted). d) duorum B. A. C. G. aliquis. e) priuabitur C. B. G. h) Om byer B. Om by G. f) B. G. add, hoc est. g) A, B. C. G. add. Bo g. Mands Kone, oc kommer hand leffuendis bort, oc vorder dog død aff de Saar, da ligge hand paa sine egne Gierninger, oc Bonden være angerløs, oc vorder hand skrifftet oc¹) fanger sit Formaal, da haffuer hand Kirckegaarden om hand døer. End vorder hand dræbt i Horeseng, da skal den hannem dræbte føre til Tinge Dyne og Ble2) blodige, der hand vaar dræbt paa, met tuende Mends Vidne, at hand vaar dræbt i Horeseng, oc en anden Sted, da ligge hand uden Kirckegaard, oc paa sine egne Gierninger. Men huor som Mand vorder dræbt uden Horeseng, endog³) at hannem vidis Hoersag, eller huad som hannem vidis, da skulle Sandemend til derom at stillie. bedde by des anderen wyue, unde kumpt he leuendich en wech vnde steruet darna, de husbunde schal schultlos a) wesen, unde kan men tugen, dat he leuendich en wech qwam, so mach me ene vp den kerkhoff grauen. Blyfft he ock vppe deme bedde doth, so schal de hantdadyghe de laken vnde de deken dreghen to dynghe, de beblot syn, dar he oppe gbeslagen ys, myd tughe twyer ghuden lude, dat he in deme bedde slagen is vnde anders nerghene. So schal he der hillighen grafft b) vnde erden vntberen. Sunder wo en an ders ghedodet c) wert buten deme bedde, allene dat yd myd richte d) des ouerspelers schut, dar scholen de fandemen tho vnde scheden dat myd rechte. 38. Om Bier. 38. Bmme ymmen. Hvo som Bier haffuer, hand4) kand selff De dar ymmen hefft, de schal se bethunen, alse vocte dem met Gicerde, saa at anden Mands 1) oc fanger fit Formaal, da haffuer han Kirckegaarden, og faaer han Aflosning (Absolution), da begraves han paa Kirkegaarden. figtes for Hoersag. 2) Ble, Lagen. 3) endog at hannem vidis hoersag, endfriendt han 4) hand kand; efter Zerten: han skal. a) schadelos G. b) des kerkhofes 2. c) geslagen G. d) tychte 2. G. 3. Tredie mans fæ ma them ær nithærkastæ. oc spillæ. æn ær garth swa lagh¹) at annen mans fæ ma²) gange i garth oc spillæ³) them witæ sik thet siælf oc fange ængi annen bot. En worthær nokær4) mans fæ stangæt) til döthæ utæn) bigarth. tha bötæ hin ikki for ther 7) bi attæ. æn worthær thet stanget ihæl i bigarth. giældæ æftær scathen 8) forthi at han hafthæ9) æi lagha 10) garth 11), eas decere et deturpare, sed si sepes sit adeo parua, et a) prona, quod animalia alterius b) possunt intrare ad eas et deturpare, imputet sibimet et propter hoc nullam aliam consequatur c) emendam. Sed si pecora alterius stimulata fuerint ad mortem extra sepem apium, qui possidet nichil eo soluat. Sed si intra sepro

apes, pem stimulata fuerint ad mortem, qui possidet apes, soluat alteri dampnum suum, quia non habuit sepem satis fortem et altam. XXXIX. (32). Of ens mans bi flyghæ til¹²) annæn mans bi. Flyghæ nokær mans bi til¹³) annen mans bi14). tha [scal]15) han thær the bi a. thær uppa16) flygæs meth17)andre grannæ witnæ 18). sighæ then til thær the andræ19) XXXIX. Si apes unius d) flygæ annens mantz bii op. Si apes alicuius inuaserint apes alterius, quod dicitur flyg hæ ejupp, tunc ille, cuapes inuaduntur et deseruntur f), debet hoc intimare alteri g), qui forciores apes ius 1) laghæ U. laugh P. add, annan. mans. ³) spiller A. G. +) F. U. 6) F. A. G. U. ad d. manz. - P. add. annen 8) F. A. G. L. P. add, han ther bi attæ. 2) ma inganga ok spillæ &c. L. 5) stungæt U. stungæt ihiel P. 7) D. om, ther bi attæ. L. add, the. 9) hafthæ lagth garth R. 10) G. add. i. 11) D. add. for sine bi.gaarde P. bi up D. annans up F. A. G. L. U. P. 13) R. L. A. om. til.-a D. U. up en F. bi up A. L. P. 15) skal mangler i vort Hdskr. men findes i de fleste og fordres af Meningen. 17) til at sighæ &c L. 18) U. P. om. witne. up U. 19) kata D. 12) ien mans 14) up B. G. 16) ut L. a) C. om. et prona. b) B. G. om. alterius. c) sequetur A. consequetur B. G. cuius apes alterius destruxerint volando ad eas C. Om en mans by flyghe pa annens by G. f) deferuntur B. A. C. G. g) alii B. A. G. illi C. d) alie) fylge G. Bo g. Fæ kunde dem ey nedkaaste¹) oc spilde. End er Giærdet saa lavt, at anden Mands Fæ maa gange i Gaard2) oc spilde dem, vide sig det selff, oc fange en anden Bod. End vorder nogen Mands Fæ stungit til døde uden Mands Biigaard, da bøde hand icke derfor, der Biierne aatte. End vorder det stungit ihiel i Biigaarden, da gielde hand Skaden, der Biierne aatte, fordi hand haffde en lowligt Lucke om hans Biier. dat se neen deer vorstore a). Synt de thune ock also kranck, dat enes anderen der dar ingheyt vnde deyt eme schaden, den schaden beholde he sunder beterynghe. Wert ock wemes qwick staket b) buthen des mannes thune, des de ymmen horen, den schaden hebbe he. Sunder stacket yd sick binnen der ymmen thune, den schaden schal he eme vprichten, des de ymmen thohoret, wenthe syn thun was nicht starcke ghenoch c). 39. Om³) en Mands Bier floiger anden Mands op. Fløiger en Mands Büier anden Mands op, da skal den, de Byer aatte der4) opflue, met andre Grande sige den til, der de andre Bi- 39. Byten enes mannes ymmen des anderen. Inverdighet des enes mannes ymmen des anderen, so schal he yo deme anderen kundighen, des de starkesten been horen, myd tughen syner nabur. ) nedkaaste oc spilde, nedkaste og ødelægge. 2) Gaard d. e. Bigaarden. 3) Dm en Mands Biier fløiger anden Mands op; efter Texten: Om en Mands Bier flyve til anden Mands Bier; og ligeledes i Capitlets første Linie; at herved forresten betegnes, at Bierne angribe anden Mands Bier, sees af Capitlets Indhold. flue (opflye); efter Texten: som opflyves d. e. som angribes. 4) der op: vorstoren kann X. d) stecken 2. c) G. add. unde hoche nog.. (46). Tredie bi hauær¹). Wil han tha thær²) the catæræ ³) bi hauær hauæ fælugh meth hin annen bathæ+) um the bi ther upflyghæs oc swa um the andræ. tha ma thet wal³) wæræ. æn wil han æi thet oc forkummær) hin') sithen the bi thær hans bi flughæ up witæ sik thet siælf. forthi at han wildæ æi skifte with hin annen bathæ gagn oe scathe 8). XL. (33). Of man hittar biº). Hittar man bi¹) a withæ wælda11), thot han a hwærkin iorth athæ scogh a then marc. oc fylghær ængi12) man the bi. tha ær han skyldugh at hauæ the bi thær them hittæ 13). æn hittar man bi i annen mans scogh. tha ma han them of the æræ flognæ 14) i træ æi burttaka. oc ængi lot i possidet, sub testimonio a) vicinorum suorum, et bj si ille qui forciores apes habuerit, voluerit cum eo habere plenum fælegh, tam in apibus forcioribus quam debilioribus, tunc iudicabitur hoc ratum esse. Et si noluerit, et apes ille, que prius fuerunt debiliores, efficiantur forciores et consumpserint et interfecerint apes, que eas inuaserunt c), nullam pro d) eo consequetur emendam, quia nullum e) commodum et dampnum voluit f) secum impertirig). XL. Si quis inuenerit apes h). Siquis inuenerit apes in terra communi i), que dicitur willæ k) wolle, licet nec l) habet terram nec siluam in illo mark, et nisi aliquis sequitur illas apes, tunc ille, qui inuenit, tenetur possidere. Sed si aliquis inuenerit apes in silua alterius, non potest eas recipere, si intra arborem ali- 1) L. ad d. oc andre grannæ. -aa P. kaghe byer K. kaade P. 4) um hin (hine G. P.) bi sithen &c. A. G. P. fyrræ. 9) L. add. a wollæ. la L. O. E. wolde R, witle wolde P. om at finde Bier paa Kirkegaarden. 2) D. o m. thær... hauer. bægges there bii tha &c, D. kommer U. 3) kather L. O. R. A. ³) wel U. P. 6) forkumme 7) han hins bi sithen, the &c. F.) D. add. 11) wællæ D. walle A. U. walde G. wol- 13) Her findes i D. det fölgende Stykke 10) bisuarm P. 12) enneg A. G. 14) flyghna L. flöghnæ U. P. a) A. add. bonorum. c) inuaserant A. C. B. G. e) noluit secum commodum &c, B. A, C., G. f) A. B. G. om, voluit secum. h) Om man hitter by B. G. i) B. G. om. communi. k) widhe well G. b) sed A. d) B. G. om. pro eo g) partiri A. C. G. 1) non B. C. Bo J. ier aatte. Vil hand¹) da haffue met hannem Fellig, baade om de Biier, der²) opflue, oc saa om de andre, da maa det vel være. End vil hand ey, oc³) forkommer de Biier siden de andre, da vide sig det selff, fordi hand vilde en stiffte met hin anden baade Gaffn oc Skade. Vnde wyl he, de de starkesten been heft, myd deme anderen nene menschop a) hebben, vnde werden de krankesten denne starker vnde vorderuet b) de anderen, den schaden hebbe he, des de been horen, wenthe he wolde den schaden vnde vromen nicht myd eme hebben. 40. Om Mand hitter Bii. Hitter man Biier paa+) vilde Wolde, dog at hand haffuer huercken Jord eller Skow paa den Marck, oc følger dennem ingen Mand, da bør den at haffue dem, der først finder. End hitter Mand Biier i anden Mands Skow, da maa hand, om de ere fløyne i Træ, dennem ey 40. Vyndet dar we ymmen. Bynt dar we ymmen oppe deme menen velde allene dat he noch holth edder land hefft, so mach he se beholden, ane yd sy dat dar we navolghe. Bynt dar we been in eneme holte unde synt se in eneme bome, so mach he se nycht vpnemen c), 2) der opflue; Zerten har ligeledes her, som Her synes at være en Uorden i Texten, som figer: "og maa være Meningen, at de angrebne Bier siden blive de 1) Bil hand; Berten tilføjer: som ejer de stærkere Bier. ovenfor: der opflyves.. 3) oc forkommer de Bier o.f. v. edelægger hiin siden de Bier, som hans Bier angrebe", da det dog vel stærkere og overvælde Angriberne, hvorfor disses Gier selv skal bære Tabet, da han ikke har villet indlade fig paa den Andens Tilbud om Fællig; saaledes er Stedet ogsaa forstaaet i den latinske Oversættelse.

  • ) paa vilde Wolde, paa aaben, fri Mark.

a) G. add. daranne. b) vordryvet G. c) he der nicht nemen unde neen deel dar ane hebben G. (46*) Tredie them fangæ¹). utæn of han fylgær them til stouæns2) af sin æghen garth. tha a han³) æntigh thrithing) of 5) the scule uptakes. ællær en öræ penning of hin wil them lösæ. thær trææt attæ). forthi at7) hwænnær sum [the]8) flyghæ of⁹) mans öghsiun tha a han them thær 10) them finnær. quam volauerant, et nullam inde consequetur a) partem b), nisi secutus fuerit eas ad c) stofna. Et d) si secutus fuerit eas de curia sua propria, tunc tenetur habere ex illis terciam partem vel oram denariorum, quia quando volauerunt de conspectu hominum, tunc ille possidet, qui inuenerit eas. (34). Um biswarum¹¹). (34). Hittar man biswarm 12) a kirkigarth. tha Siquis autem e) inuenerit examen aa then them thær hittær13) oc æi annen man. pum f) in cimiterio, inuentor possidet g) illud. XLI14). En of (nokær man) 15) fær 16) i annen mans bigarth 17). oc takær 18) æth 19) XLI. Siquis receperit apes alterius h) per vim vel furatur i). Siquis inuaserit sepem apum k), quod dicitur biigord 1) et inde sustulerit vel 1) hauæ U. 2) scuf R; man. rec. add. eller til stafns. stauens C. stofns D, F. L. U. P. Her begynder i D. et nyt Cap. "Of man fylghær sine bi."- Fylghar man sine bii af sin æghæn garth oc til stouæns tha a han æntingh &c.-F. add. En of han fylgher them af &c, A. G. P. thingslot D. thredinghen P. 5) then thid the &c. R. 3) F. add. them.

  • ) thri-

6) aawer P. 9) af A. L. P. 7) thær bi flyghæ &c, D. 10) huo fyrst finner D. 8) the, som mangler i vort Hdskr., findes i de fleste andre. sum them hitter L. 11) biswarm U. Denne Overskrift mangler i F. A. G. P. og de fölgende to Linier: "Hitter ... annen man" fölge i F, efter Slutningen: hærwærki en ran. Of man hittar bi a kirkigarth L. 12) bi D. 13) finnær utæn af han ær i bannæ D. 14) A. G. inscr. cap. Of man taker annenz manz bi meth wald (G. ad d. af stææl). Om man förer bi bort meth wold eller stiel P. man, som mangler i vort Hdskr., findes i de fleste og fordres af Meningen. add. gen hans wili thær for ær. - L. ad d. um nattæ time. oc förær bi thethen &c. G. P. tigh up æth förær bi thathan &c. F. 15) nokær 16) gangær L. 17) D. 18) A. om. takær æth. takær æntigh træ 19) oc R. U. antigh burt bii ethæ dræpar &c. D. antygh bi &c. L. anc) tilsæde B. d) Item B. G. g) possidebit B. A. C. G. h) A. k) B. add. altea) conqueretur B. G. b) B. G. add, vel oram denariornm. e) A. om. autem. Item si aliquis invenerit &c. B. G. f) apium A. C. om, alterius. i) furatus fuerit A. Om man tagher annen manz by eller stiel B. G. rius. apium A. 1) bigarth A. C. 30 g. bort tage, oc ingen Laad i dennem haffue, uden hand følger dennem til Sæde aff¹) sin egen Gaard, da bør hand enten tredie Part aff dennem, om de skulle optagis, eller en Øre Penning, om hand vil dennem løse, fordi at saasnart som de flue af Mands Øyesiun, da bør hand dennem, der dennem først finder. ane he sy ene ghevolghet. Is he ock eme ghevolget van syneme eghene haue, so schal he dat drudden deel van en hebben edder en or penninck, wente wan se van enes ogen vnde kennynghe vleth so mach he se beholden, de se vynt. End hitter Mand Biisuerm paa Kirkegaard, Bynt dar ock we enen swarm been uppe deme da bør den dennem, der dennem først hitter, oc ingen anden. kerkhoue, de mach he beholden. 41. Om Mand tager Biier bort met Bold eller sticl dennem. Om nogen Mand far i anden Mands Bii- 41. Stelt dar we hmmen. Geyt dar we in enes anderen beengarden a) vnde gaard oc tager Biier oc fører bort, oc2) | nympt dar vth honinch edder been edder vorsto- 1) aff sin egen Gaard, d. e. fra sin egen Bigaard, hvorfra Bierne ere bortfløjne. nem; efter exten: eller dræber dem. a) I den trykte Udgave staaer ved en Trykfejl: bom garden. 2) or dræber den Tredie för annen mans bi thathen¹). æthæ dræpær them oc takær2) hunugh. tha ma hin ther bi attæ dælæ æfter hwat hældær han wil meth sannendæmen æthæ meth nefninforthi thet ær likær³) hærwærki en gæ. ran. occiderit vel furatus fuerit ibi a) mel, tunc potest possessor apum agere in illum siue b) voluerit per neffning os siue per veridicos, quia talis iniuria pocius adiudicanda e) est herwercky, quam d) raan. XLII. (35). Um kostæboths eeth. Til kostæbothseth) ma ængi man nöthæ hin annen. utæn) of han wil siælf withtakæ. æn takær (han)) with kostæbotheth a thingi. tha7) foræ hwat sak 8) hanum gifs. tha winnæ) antigh logh thær han fæstæ. æthæ wæræ laghfæld bathæ for bondæn. oc kunungs 10) umbesman. forthi hwa sum ulogh fæstær han scal ulogh winnæ 11). tho12) allæ kostæbothsethæ thær fæstæs a thingi scule oc winnæs 13) a thingi. XLII. De juramento, quod dicitur costæbotzeeth e). Nullus potest alium cogere f) ad g) kostabotzeeth h) nisi incausatus voluerit i) acceptare. Set si illud acceptauerit in placito pro quacunque causa sibi imposita, vel defendat se per illam legem in illo placito, ubi eam firmauit, vel remaneat conuictus, quod dicitur lagfeld, tam pro bondone quam pro regis exactore, quia sik) se obligauerit ad penam aliquam, que dicitur ulogh, debet per eam defendi. 1) P. add. meth wold. 2) D. P. add. burt. tæbosz eth F. 5) num D. F. U. & om. of ler i vort Hdskr., men findes i de fleste og bedste Hdskr. 9) witne P. 10) swa for kung D. 11) witne R. P. 3) F. add. til. - likæræ U. 6) A. U. add. sialf. L. add. man. - 17) F. A. L. P. U. o m. tha. 12) en R. 4) koshan mang- 3) saar A. 13) witnes P. a) A. om. ibi mel. e) Om kostheboths eeth B. G. taboszeth A kostebotzeeth C. b) sicut B. G. G. f) agere G. i) A. B. C. ad d. hoc. c) judicanda B. A. C. G. g) A. C. ad d. iuramentum quod dicitur. k) qui B. C. d) est A. h) cosBog. dræber dennem, oc tager bort Honning, da maa den, der Biierne eyer, dele¹) effter, huad heller hand vil met Naffninge eller Sandemend, fordi det er ligere Heruerck end Nan. ret se, so mach he des de been syn ene vorvolghen myd den neffnynghen edder myd den sandemennen, vnde mach dat vnrecht mer vynden tho herwerkij wan tho roue. 42. Om Kaaftebods = Eed. End Ingen Mand maa nøde anden til Kaastebods Eed, uden om hand vil selff vedtage. tager hand selff ved Kaastebods - Een paa Tinge for huad Sag, som hannem giffuis, vinde 2) enten Low, der hand feste, eller være lowfæld, bode for Bonden, oc for Kongens Ombogmand, fordi at huo³) Ulow fester, hand skal Ulow vidne. Dog alle Kaastebods-Eeder, der festis paa Tinge, skulle oc vidnis) paa Tinge. 42. Ban wylkoreden eden. Numment mach den anderen dwyngen to kostebotes ede, dat he fwere alse he eme stauen wyl, ane de andere vorwylkore sick dar to a) oppe deme dynghe; so mach he sick also weren edder bliuen neddervellich beyde an den bunden vnde an den voget, wente we sick vnrechte vorbuth b) dat he sick dar ock mede were. dgh road move

  • ) dele efter, forfølge Sagen.
) vinde enten Low, der han feste, giøre enten den Ged, fom

3) huo ulov fester, band skal Ulov vidne, d. c. han har fæstet d. c. som han har forbundet sig til, eller o. s. v. svo som forbinder sig til en Eed, hvortil han ej efter Loven er pligtig, han skal dog aflægge saadan Ged, eller i modsat Fale bære Felgerne.

  • ) vidnis, vindes d. aflægges, gjeres.

a) 2. G. add. unde annamet be idt oc unde vorwillekoret fick dartho. b) vorbynt G. XLIII. (36). 368 Tredie Hwat¹) husbonde oc husfræ mughæ skötas imællæ²). Huræ³) mykæt husbondæ scötær4) husfræ. æthæ husfræ scötær 5) husbondæ. hwat hældær the hauæ börn sammen æthæ æi. tha stær 6) thet æi foruten of theræ aruinga) wil haldæ thæt æftær them döthæ. En skötær æntigh theræ nokær³) annen man. ther uten") thæræ fælugh æræ for nokær swik. oc hin scötær sithen husbonden husfræ eghn 10). ællær husfræ bondens eghn11). tha laldes oc thet æi foruten12) of rættæ aruingæ wilæ. forthi thet ær wanlict 13). at husbondæ ma æntigh meth14) wæght 15). ældær meth awghæ kummæ kusfræ til at scötæ 16) hwat sum han17) wil. oc ær summæ quinnæ swa XLIII. Quantum a) possunt domesticus et domestica sibi invicem b) scotare. ha- Quantumcunque c) domesticus scotauerit domestice vel e couuerso, siue pueros buerint siue non, robur et fortitudinem non habebit post mortem illorum, nisi heredes illorum in d) hoc voluerint consentire. Item si aliquis eorum scotauerit alicui alteri, qui cum eis in communitate non est, pretextu alicuius fraudis, et ille postea scolauerit domestico terram domestice vel si scotauerit domestice terram domestici vel possessionem aliam, tunc illud e) eciam non tenebitur, nisi cum voluntate heredum, quia presumendum est, quod domesticus possit inducere domesticam siue per blandicias siue per minas, ut scotet sibi quicquid velit, et quedam mulieres sunt f) adeo 1) Hure myket A. G. P. Hure mykæt husbonde ma sköta husfrö L. 4) ma skötæ I.. 5) L. om, scötær nokre andre men L. 9) i fælugh G. iorth R. 12) D. om, foruten... wile. 14) meth agha athæ oc wæghæ kummæ sin 15) wegh A. S. waghsæl K. L. O. U. 3) Huat oc huræ &c. D. 7) frændhær L. 8) noket D. P. om, ællær... eghn. 11) telikt A, D, G. K. L. O. R. P. lær meth weysel kummæ &c. G. sik. 17) hans wili ær oc &c. D. 2) F. om. inscript. 6) stander A. G. star L. 10) iorth R. A. eghan L.- 13) wonlict E. U. wenhusfræ &c. D. meth trusæl alweygsell P. 16) L. add. a)Qualiter A. Hwor möghet husbonde oc husfrue mwe sköde imellom them B. G. tare aliquid A. c) Quantum B. d) A. o m. in. e) B. G. om, illud. b) adinvicem scof) A. C. add. eciam. 30 g. 43. Huor megit Bonde oc Hustru maa skødis imellem. 43. Wat fick man unde wyff vnderlanck vplaten mogen. (TE) ALEX Hvor meget oc huad Hustruen skøder Hoß- Leth en man syneme wyve ghud vp edder dat bonden, eller Hosbonden Hustruen, huad heller de haffue Børn sammen eller ey, da stander det icke, uden deris Arffuinge ville det holde effter deris Død. End skøder enten aff dennem nogit anden Mand, der uden deris Fellig er, for nogen Suig, oc den skøder Hoßbonden Hustruis Jord, eller Hustruen Hoßbondis Jord eller Eyendom, da holdis det oc icke, uden rette Arffuinge ville, fordi at det er venteligt, at Hoßbonde maa enten met¹) Affue eller met List komme Hustruen til at skøde sig huad som hand vil: oc ere somme Quinder wyff ereme manne, se hebben kyndere edder nene, so schal dat nene macht hebben na ereme dode, ane ere vrunde a) wyllen dat vulborden. Leth des gelick erer een eneme anderen wat up de myd eme yn der menschop is, dat hefft ock nene macht ane vulbort der eruen, wente dar mochte brogene b) mede wesen edder de man mochte dat wyff myd ghuden reden edder myd drauwe darto brynghen, edder 90 (sil so desmoil salgs and nay sale els sad and loob ass blodi 243 d) met affue, d. e. ved ond Behandling, eller Trudsler. -obnod 0. aas HE Wilbod oli 10.Aned ( bisig and ou odt sdale (** nid oomo 01 god and moited ( ( 50 (* tood and ( a) eruen . G. T. b) drogerie B. ( led Disodobnode am sood tal br. 6608

  1. bonD (c

(47) Tredie liustghæ¹). at the kummæ oc wal thera böndær 2) til at scöte them [oc] 3) hwat sum the bathæs*). XLIV. (37). Hwat husfræ ma scötæ thær siælf havær bonde). dad sm Hwilic husfræe ther siælf havær bondæ. hun ma ikki scötæ burt. oc ikki andræ lund afhendæ. utæn hin) bondæ rath"). æthæ 8) rætte aruingæ wiliæ. Enthol bunde at⁹) husfræ scötær noket burt. oc fangær hin laghæhæfthæ a ther10) köptæ. uten bondens kæræ. tha mugha hinnæ 11) aruingæ delæ thet æftær gen thær hun 12) scötæ. oc13) hin14) bondæ gialde thre mark bonden 15) oc thre mark kunung. forthi at hans kone scöte uhemælth oc han wissæ 16) oc tholde 17). æn dæl han thet siælf æfter gen subtiles et delenefice, quod possint eciam inducere maritos suos, ut scotent illis quicquid velint et petant. XLIV. Quid a) possunt sibi invicem scotare. Mulier maritata nichil potest alienare sine consilio mariti sui et voluntate heredum suorum. Set si mulier aliquid scotauerit vel alienauerit marito sciente et hoc b) sustinente, et ille, cui scotatum fuerit, obtinuerit possessionem, que dicitur lagha heffdh, in illis c) bonis d) sine querela mariti, tunc possunt heredes eius illud reuocare per querelam, et maritus soluat tam bondoni tres marcas, quam regi, quia scienter consentiuit e) uxori sue scotanti, quod non poterat appropriari f). Set si maritus illud per se revocauerit conquerendo, 1) lystæligh G. U. +) wille bedhes P. frös skotæ L. 9) oc G. 12) hin köpte P. de &c. P. 2) bondæ L, husbönder P. U. 3) oc udelades i de fleste Haandskr. 5) F. om, inscript. Hwat husbondæ oc husfro mugh skötas imellæ G. P. Um hus- 6) hennæ F. A. G. L. P. U. 10) the scöthæ uten &c. R. F. A. G. 13) F. R. om. oc hin- oc han 15) hanum ther köptæ L. O. 7) ræth ok utan hænnæ rættæ &c. L, the koste eller sköde uten &c. P. gialde &c. A. U. G. 16) wisthe thet oc &c. L. P.

  • ) och P.

11) hænne L. 1) henne L. O. bonden giel- 17) R. G. ad d. thet a) Quod B. c) B. G. o m, illis. Hwat kone ma afhende d) B, G. add. vel. ther selff haffuer husbonde B. G. b) A. om, hoc. e) consensit B. G. f) appropriare B. A. C. G. B0 9. vel saa listige, at de komme oc vel deris Hoß- bonder til at skøde dennem huad som de bedis. etlicke wyf myd eren listigen reden eren man dar to spreken, dat he er vplete wes se van eme bede. 44. Hvormegit Hustru maa sføde bort, der selff haffuer Hoßbonde. Hvilcken Hustru, der selff haffuer Bonde, hun maa icke skøde bort, oc icke anderlunde affhende nogit Gods, uden hendis Bondis Raad, oc rette Arffuingers Villie. End taal Hoßbonden, at Hustruen skøder nogit bort, oc¹) fanger den Laghæffd paa det, som kiøbtis, uden Bondens Kiære, da mue hendis Arffuinge dele det effter igien²), oc Bonden gielde³) baade Bonden, oc saa Kongen tre Marck, fordi at hans kone skøte uhiemmelt, oc hand viste oc taalde det. End deel hand det selff effter igien, 44. besede Lift and modesid ama los od giliw (und st Wo se moghen wat vplaten. Enes mannes echte wyff mach nicht vntferen van ghude sunder des mannes rath. Leth enes mannes wyff ock weme wat op myd witschop vnde vulbort des mannes, vnde de andere, deme dat vpghelaten is, beholt he de besittinghe a) sunder claghe des mannes, so moghen er eruen dat wedderspreken vnde wynnen. Vnde de man brickt III mard an den bunden vnde III mark an den konninck vmme dat he des nicht myd wyllen stebede deme wyue, des se nicht waren konde. Sunder bispraket yd gud to nonig Ju( Jodi tu tel buod (dit (and is offered ac gezebied ise migas and aros de drew of and god will auf 2. led ( 3 löd (

  • AL

1) oc fanger den Laghæffd paa det, som kjøbte 6; og fanger den, som kjebte, Lavhævd derpaa. ten tilføjer: det, som hun skjødede. ³) gjelde, bøde. a) . ad d. in deme gudhe. 2) Ter Bed sbutul sadi seod and slusvi (47") Tredie tha gialde¹) han ikki foræ. hin2) hauæ tho sit wært tapæet ther with husbondens konæ köptæ³). En bondæ 4) sun æthæ dotter i fælugh meth sin fathær. the mughæ ikki afhændæ af bondæns hærski³) utæn han) wiliæ oc æi hans hæghen) hion. XLV³). Husfræ [oc]) ther börn 10) hauær with sin bondæ ma æi giuæ at sialægifth half sin houatlot. æthæ 11) nokær stor12) munet 13) uten bondens 14) ia oc wiliæ. æn wil ænnen15) man tho kallæ a swa urthen16) siælgift tha scal bonden foræ wæræ meth nefnd i kyn. oc gangæ17) æi sannendamen 18) til. æn fallær 19) han at kyns eth. tha latæ ut thet thær giuen war for hennæ siæl. En hauær husfræ æi barn20) with 2 1) bonda um. tunc nichil pro eo soluat, set ille, qui scotacionem accepit a), ammittet b)precium su- Item nota, quod nec filius bondonis nec filia, existentes c) in communitate cum patre eorum, nichil d) possunt alienare de bonis patris sine voluntate sua nec mercenarii

eius. XLV. Quantum e) potest uxor f) dare pro anima sua marito g) viuente. Mulier, que puerum habet cum h) marito, non potest dare pro anima sua dimidietatem porcionis sue i) vel aliquid multum, sine voluntate bondonis. Set si aliquis huiusmodi legatum k) petiuerit, incausatus defendat se per neffnd i kyn et veridici inde non iurabunt. Set si defecerit in 1) lege vel iuramento cognatorum, exponat m) omnia legata. Set si mulier non habuerit puerum cum bondone, tunc po- ¹) bötæ L. kunæ L, O. 2) en hin ther köpte haue tho siith werth tapeth forthy han köpte with bondens 3) sköte A, 4) bondans L. 5) heski F. R. S. 6) hans R. A. G. L. P. 7) R. om. hæghen.-leghe F. A. U. G. L. E, O. S. P. eghen T. 8) A. inscr. cap. Hure myket kone ther bonde hauer ma giue at sialsgift G. Um husfrues siælægift P. 9) oc udelades i alle Hdskr., A. undtagen. 10) barn R. F. A, P. bonde hauær oc barn with ma &c. G. 11) oc A. 12) storæ mun F. munnæ P. 14) hanna 15) nokur F. O. nokær L. 17) skule sannændmæn til ganga L. (perperam). 21) L. add, sin. annen P. 18) sendemen P. 13) mun E. A. L. O. R. 16) wurthæn F. worthen A. L. O. P. U. 19) fælles L. 20) börn R. bondæ I. storæ h) B. G. add, suo. a) recepit B. C. G. b) amittat G. het kone ther bonde haffuer ma giffue til siælegift B. G. vivente. c) existens G. - A. om, legatum. i) B. G. om. sue. 1) A, B. C. G. om. in lege vel. d) aliquid C. e) Hure mögf) mulier maritata C. g) C. om. marito k) legata cum petiuerit &c, B. G. legata C. m) reponat B. G. B0 g. da gielder hand icke derfor. Den haffuer dog sit Værd tabit, der met Bondens Hustru kjøbte. End Bondens Son eller Bondens Daatter, i Fellig met sin Fader, maa icke affhende noget aff Bondens Gods, uden hans Villie, oc¹) en hans Leye-hion. de man myd clage, so brickt he nicht, sunder de, de vplatynge ontfangen hefft, vorlust syn gelt, des he Darvore gheuen hefft. Ock mach des bunden sone edder dochter edder denstknecht des gheliick nicht don. 45. 45. ere sele salicheyt a). Huormegit Kone, der Barn Haffuer Wo vele en wyff mach gheuen vor ved), maa giffue til Siælegifft. Hustru, der Barn haffuer ved Bonde, maa ey giffue tie til Siælegifft halff sin Hoffuitlaad, oc ey nogen store Monnit³) eller Gaffue, uden Bondens Ja oc Villie. Men vil nogen Mand kalde paa slig4) Siælegifft, da skal Bonden være ved Næffn i Kion, oc der ganger ey Sandemend til. End falders) hand aff Kions Eed, legge ud det, der giffuit vaar til 6) Siælegifft. End haffuer Hoßbonde ey Barn ved Eyn vrauwe, de eyn kynt hefft myd creme manne, de mach de helffte eres deel gudes nicht vor ere sele geuen edder ichtes vele b) sunder eres mannes wyllen; wert dar we vmme alsodane gyffte geschuldiget, de were sick myd twelff fyner vrund sunder de sandemen; wert he ock nedderuellich in deme rechte, so gelde he yd alto male. Hefft de vrauwe ock neen of wills de 1) oc ey bans Legehion (lejede yende); efter vort Haandskrift: og ej hans egne Tyende. 2) der Barn haffuer ved; her maa suppleres: Husbonden. 3) Monuit eller Gaffue; Gave er en Dversættelse af det foregaa ende Mon, som egentlig betyder Gods, Ejendom. *) slig Siælegifft; efter Serten; sig vorden (en saadan givet) Sjælegave. ³) End falder hand aff Kions Ged, end brister ham Beviset ved Kions Nævninger. ) til Siælegifft; efter Texten for hendes Siel. a) . om. falichert. b) wat 2. G. a bazd odds Tredie tha ma hun giuæ sin halua houæthlot¹) at sialægift. kaller tho²) klostær a oc ær thet 3) meræ æn half 4) mark silfs. tha ganga sannendæmen til. æen for) hwat sum æi ær scriuæt i mans testament meth gothæ mens withnæsbyrth. oc klostær kallær [i]) a. athæ7) kirki æthæ spital. theræs) worthær bonden") with nefnd i kyn. you mind bouque XLVI. (38). Hwilka) sannændæ men til ¹¹) sculæ. Hwilic man. æthæ kunæ, thær flera bo hauær 12). oc i13) flere land æthæ i fleræ bygd. athæ fleræ hæræt. hwar sum the æræ then time thær14) the giuæ 15) oc the dö. af16) then sot. the17) sannendæmen sculæ e til thær thæræ ær i bygd. test dare pro a) anima sua dimidietatem porcionis sue. Et b) si claustrum vel conuentus aliquis tale legatum pecierit, si plus sit c) quam dimidia d) marcha argenti, tunc accedant veridici et suo dirimant iuramento. Sed si aliquid exactum fuerit, quod in testamento non e) fuerit exaratum sub testimonio bonorum, siue a conuentu siue ab ecclesia siue ab hospitali, semper incausatus defendat se per neffnd i kyön. XLVI. Qui f) veridici debent discernere g) de legatis animarum. Si vir vel mulier habuerit h) bona vel i) possessiones vel mansiones in diuersis prouincüs seu terris, tunc ubicunque moritur, veridici illius terre seu prouincie debent de legatis pro anima sua iurare. add, æi. 1) F. A. G. ad d. burt. - bort for sin sial P. 4) A. E. K. G. U. o m. half. en S. T. Q. om. æi, O. Q. K. P. U. recte 9) R. F. A. G. add. e. lægift F. A. G. P. 3) P. 2) tha R. F. A. L. kirke eller kloster P. 5) F. om. for. 6) A. F. G. L. E. B. 8) tha L. O. P. therfor R. that U. 11) skila skulæ um sia- 7) A. om. æthæ kirki. F. add. et hænna arwing. 12) R. add. æn en, 10) Um siælægift L. U. 13) R. om, i flere land,-æi F. 14) A. G. om. thær... 15) L. add. there 16) R. A. G. om. af then 17) tha skule the sannend e &c. A. G, tha skulæ oc. thi döö oc gaffue noghet for them i siugesengh tha scule the sandnemen &c, P. sialgiff i siughæsængi. R. add. noghet for them. O. add, theræ siælægift. sot G. A. ad d. oc (gaue. giffue G), noket for them. the sannændmæn um skiliæ thær i the bygd æræ L. a) A. om, pro anima sua. midia e) B. G. om. non. legatis in testamentis C. d) Sed B. G. c) A. B, C. G. om. sit. f) Hwilke sandmen skiliæ sculle om sielegifft B. G. h) habuerint A, i) et B. d) B. om, dig) iurare pro 30 9. Hustruen, da maa hun giffue halff sin Hoffuitlaad bort til Siælegifft. Kalder¹) dog Gloster paa, oc er det mere end 2) Marck Solff, da gange Sandemend til; men huad som ey er streffuit i³) Testament met gode Mends Vidni ßbyrd, oc Gloster kalder paa eller Kircke, eller Hospital, der4) vorder Bonden ved Næffn i Kion. kynt myd deme manne, so mach se geuen de helffte eres deel ghudes vor ere sele. Sprickt dat clofter edder anders we daromme, vnde is idt beter wen ene halue mark suluers, so scholen de sandemen dat scheden myd creme rechte. Wert dar ock ghesproken umme gyffte, de in dat testamente nicht gefcreuen is van gheyst liken luden, so mach he sick weren myd fynen vrunden. 46. Huilcke Sandemend stillie skulle om Siælegifft. Hvilken Mand eller Quinde, der flere B05) haffuer, eller i flere Land, eller i flere By- eller i flere de ere maar") be to, or fifie be angit for dennen til Siælegaffue, das) skulle jo de Sandemend dertil, som der ere udi Bygd. und 146. Welke warefaghen scholen scheden vmme seleghyfft. Hefft en man offte en wyff gud unde befittinge in velen steden edder wonynghen, so scholen de fandemen, de in de stede syn, dar se steruen, scheden vm- 10: me ere felegyfft a). 1) Kalder dog Gloster paa; men er det et Kloster, som gier Fordring paa Sjælegave. Sølv; efter vort Hdskr.: end en halv Mark Selv.. ) end Maret 3) i estament; efter vort Hdskr., i Mands Testament.

  • ) der vorder Bonden ved Næfni Kjøn, der forsvarer Bonden (d. e. Manden) sig ved Kjons-Neævn. (5) flere

Bo, flere Bopæle. .) i flere Byer, Texten har: Bygder, Beigder. c. efter Sexten: naar de giøre Gave og de døe af den Sygdom, da skulle o. s. v. o. f. v. da skulle altid de Sandemænd paakjende Sagen, som ere i den Bygd, (hvor de doe). obroid ) naar de dø oc giffue de noget

  • ) da skulle jo de Sandmænd

Jasola quid (** di conued (" 90A desold A Tutsisills ( e) geld unde gifft G. delom madalda bu in (d A ! G XLVII. (39). Um¹) akærfrith. 376 Tredie Fær man i annen mans akær um nattæ tiith). oc skær³) mans korn4). æthæ takær skoret korn tha ær han thiuf thær at 5). En ær han waghfarænd man. oc giuær sin hæst, æn kiærf. athæ bætær a) stub i) akræ. tha ær han hwærkin ransman athæ thiuf thærforæ. æn förær hans) burt afakær tha ma hin thær akær a sækthæ hin) ther tok hwat han wil hældær til ran æthæ til thiufneth. XLVIII. (40). Of) man hirther¹¹) up annæn mans korn æller æng. Fær12) man meth hiorth. æthæ meth stoth. athæ meth wrat 13) i annen mans akær. oc XLVII. Hic a) sequuntur capitula de fructibus et seminibus et eorum eductione et primo de agherfrith. Siquis messuerit segetem alterius in agro sub noctis silencio vel resectam sustulerit, iudicabitur pro eo tanquam fur b). Set si viator est c) et dederit unum d) manipulum vel gerbam equo suo, pro eo non efficitur e) propalator f) agrorum neque fur. Set si secum tulerit aliquid de annona, tunc ille, qui agrum possidet, potest agere in eum siue g) voluerit pro rapina siue pro furto. XLVIII. Si h) quis duxerit gregem in alterius vel pratum. agrum Siquis in agrum alterius venerit cum suo stooth vel hiorth vel wrath et detur- (1) Of man hirther annen manz skogh æth æng up F. Um man stiel korn um natte timæ L. 2) timæ F. L. be (stubbæ) F. a akær stubbe U. 3) slæer R. F. A. 6)akær a stul- 5) for L. 8) L. add, korn. U. add. that. ") hanum thær far hwat &c. L. ham P. 10) Um akærfrith F. Of man far i annens aker eth eng meth hiorth A, G. P. U. 13) wræt L. 11) hiarter up F. L. O. S. hiorder op K. 12) Far A. L.

  • ) agher op eller tagher &c. P.

7) R. A. G. P. om. i akræ, a) De fructibus agrorum A. De pace agrorum C. Om agherfredh B. G. e) efficietur A. c) fuerit A. C. B. G. B. d) B. G. om, unum. b) pro fure B. G. g) si f) populator A, C. G. h) Qui ducit suum hiorth in &c. C. Om man far meth hiord i annen manz agher B. G. B0 g. 47. Om Agerfred. Far Mand i anden Mands Ager om Nattetide, oc skær Mands Korn op, eller tager hans skaarne Korn bort, da er hand Tyff derfor. End er hand veyfarendis Mand, oc giffuer enten sin Hest en Kiæerff eller Neeg, eller beeder paa Stubben, da er hand huercken Ransmand eller Tyff derfor. End fører hand bort aff Ageren, da maa den, der Ageren ever, sicte hannem, der tog, huad heller hand vil til Ran eller Tyffueri. 47. Bmme acker vrucht. Meyet dar we des anderen korne binnen der nacht edder dat gemeyet is en wech voret, den schal me richten vor enen deef. Sunder is yd en wandernde man vnde gyfft synen perden ene garuen edder twe, dar wert he neen deeff effte a) rouer vmme. Auer voret he wath myd sick wech, so mach he, des dat korne is, ene [an] anspreken vor roff b) offte vor deuerye. 48. Om Mand far met Hiord i anden Mands Ager¹). Far Mand met Hiord i anden Mands Ager, eller met Stod, eller Vraad, oc hiorder?) 48. We syne herdeschop dryft in enes anderen forne. De syne stuth edder syne hyorth edder wracht c) dryfft in des anderen korne myd walt vnde etet 1) Ager; efter erten: Korn eller Eng. 2) hiorder, ødelægger. a) B. om, effte rouer. b) B. om, roff offte. c) wrath G. (48) Tredie hirthær¹) hans korn up meth wald tha ær han) thærforæ skyldugh at bötæ fullæ fiurtiugæ mark. forthi thet ær ful hærwærki. æn kummær thæt³) i mans+) akær at wathe for hirthens wangömæ. tha bötæ hin scathet³) æftær ther fææt attæ. oc giuæ thes logh at thet war æi hans both) at hans fæ kom ther) i. En hirther 8) man annen mans eng up meth wald. tha gialde han scathægiald ther fææt attæ. oc bötæ a thre mark). En kummær thet i at10) wathæ. tha bötæ scathægiald sum fyrræ ær sagth. Worthær 11) korn öd12) swa sum sagth aær. tha ma hin thær kornet attæ delæ thet meth sannendæmen oc meth gotha 13) witnæ til hærwærki. æn then ther sækthæs for æng. of han dyl wæriæ sik meth frænd eth 14). agrum pauerit annonam eius per vim, tenetur ei ad a) emendam dare b) XL marcas c), quia illud est plenum herwercki. Sed si animalia alicuius venerint ex improviso in agrum alicuius d) propter e) ignoranciam pastoris, tunc qui possidet animalia, soluat alteri dampnum suum et defendat se lege, quod non fuit voluntatis sue, quod animalia f) venerant g) in alterius h). Et siquis inuaserit cum pecoribus suis pratum alterius per vim, quod dicitur hierthor i), qui possidet pecora, soluat alteri dampnum suum et emendet III marchas denariorum k). Set si ex improuiso venerint in pratum illius, soluat tamen qui possidet animalia alteri l) dampnum suum. Set si annona fuerit deuastata enormiter, tunc potest, qui annonam possidet, exequi illud per veredicos et testimonio bonorum adm) hærwerky. Set qui pro prato causatur, defendat se per neffndi kiön in- 1) hiarther R. F. & sic in seqq. A. hiorther G. U. hathær L. hyærther P. 3) fæ R, A. G. L. P. görthæ L. F. U. skathen A. G. L. P. 2) L. add. penning. L. P. ad d. mens. 4) A, add. korn eth. 6) P. add, oc ay hans williæ. 1) L. add. mansz, -mans korn at &c. L. 7) thet korn L. 12) oc æth R. 10) ant R. 14) nefn i kyn R. A. G. P. frænder eth L. U.-P. tilföjer her Capitel: en tho foræ hwart wald &c. 2) hin ther thet 5) skathæ 8) hathær L. 13) B. F. A. G. Slutningen af næste a) B. G, o m. ad. b) A, B, C. G, om. dare. c) marcarum A. B, C, G. rius A. B, C. G. C. G. e) per B. C. G. om, alteri, f) C. ad d. sua. i) hiordher up B. C. G. hiarther up A. m) B, G, om, ad. g) venerunt B. G. k) B. G. om, denariorum. d) alteh) eius B, A. 1) A. B. C. G. 20 g. hans Korn op met Vold, da er hand skyldig at bøde derfor hannem XL Marck, fordi det er fult Heruercke. End kommer Fæit i anden Mands Ager aff Vaade, for Hyrdens Vangiemme eller Forsømmelse Skyld, da bøde hand Skaden, der Fæit aatte, oc giffue¹) des Low paa, at det vaar ey hans Bud, at hans Fæ kom derudi. End hiorder Mand anden Mands Eng op met Bold, da gielde hand Skadegield, der Fait aatte, oc bøde tre Marck. End kommer det aff Vaade, bøde oc Skaden, som før er sagt. Vorder Korn saa oødt, som sagt er, da maa den 2), der Kornit aatte, dele det met Sandemend, oc gode Mends Vidne, til Heruercke. End den, der sictis for Eng, om³) hand dol, verie sig met Naffn i Kiøn. we myd qweke em dat, de brickt XL marck, wente dat is herwerkii. Sunder kumpt des anderen qoick vnwarynghes a) in dat korne dor vorsumenisse des herden b), so schal des dat qwik is deme anderen synen schaden ghelden vnde weren fick des, dat yd myd synen wyllen rofft bar och we myd nicht en schach. Dryfft dar in des anderen wysch, so ghelde he deme synen schaden, vnde brickt III marck; fumpt yd ock vnwarynghes darin, so ghelde he eme den schaden. Sunder is enes korne unortliken vordoruet, so mach he den anderen vorvolgen tho herwerkii myd den sandemen vnde ghuder lude tughe. T 1) giffue des Low paa, give Lov paa, gjøre Eed paa. den, der ejede Kornet, forfølge Sagen med Sandemænd. 2) den der Kornit aatte, dele det o. f. r., 3) om hand døl, om han nægter det. disty C a) unronmandes A. (a b) i den trykte udg. staaer ved en Trykfejl: beredes. (48*) H audios 98.A ca XLIX. (41). 380 Tredie Hwilt hiort ær oc stoth oc wrath ¹). Min 2) æen tolf nöt. æræ æi hiort. tolf hors³) stoth. tolf swin) wrat 5). Æn öthær man annens mans korn meth minna æn) tolf fææs höft7) swa sum sagth ær. tha ma thet æis) dælæs meth hærwærki. æn) tho foræ hwart wald scal man æntigh wæriæs meth nefnd10) i kyn. æthæ11) tho giald scathægiald meth thrigi mark bötær. L. Um12) intækta fæ. Takær man annen mans fæ i sin 13) korn ethæ æng. oc kummær hin with thær fææet attæ. antigh i hæghneth ældær a fa- XLIX. Quid a) sit stoth, wrath et hiord. Duodecim pecora sunt hyoord, XII equi, qui dicuntur hors, sunt stooth, XII porci sunt wrath. Et si aliquis deuastauerit annonam alterius b) cum paucioribus c) quam duodecim, tunc non potest illud exequi per herwercky. Tamen pro quolibet wold d) debet quis e) defendi per neffnd i kyön vel soluere dampnum cum tribus marcis. L. De f) animalibus, que dicuntur intæcthe fææ. Si quis inuenerit pecora alterius g) in annona sua velin prato, et ille, cuius pecora sunt h), hoc viderit, non i) potest tamen 1) F. om. inscript. - Huræ manugh nöth hiorth ær L. 3) R. ad d. een. 4) R. add. eth. 8) R. om. æi. 2) mynne R. F. P. minne A. G. L. U. 6) R. F. G. add. meth. 5) wrath L. 9) P. om. an... böter. 10) frændær eth L. 12) Um fæ worthær taket i korn L. F. A. L. P. da skathen æftær mæth thriggi marke booth L. 1) houæth 11) æth gial- 13) siit L. P. d) wald A. C. G. a) Hwilcket er stood oc hiord oc wraath B. G. coribus. cuius A, C, B. G. h) B, G. om, sunt. b) alicuius B. C. G. c) A. B, C. G. add. pee) B, G. add, vel. f) De intactæ fæ C, B. G. g) alii) B. G, om. non ... pecora. 49. 381 30 g. Huilcket Stod, Hiord, oc Braad er. Mindre end tolff Nød er ey Hiord, tolff Hors Stod, tolff Suin Vraad. End øder Mand anden Mands Korn met mindre end met tolff¹) Fæis- Hoffuit, som sagt er, da maa det ey delis til Her: uercke, men dog for hvert Vold skal Mand veries met Næffn i Kiøn, eller gielde Skaden met tre Marcks Bod. 49. Wat en stuth is vnde hyorth vnde vracht. Twelff rynder is en hyorth, twelff horsen is en stuth, twelff swyne is en vrach a), vnde tredet we des anderen korne myd myn qwekes wen twelue, so mach me dat nicht vorvolghen to herwerkit, sunder vor yslike walt schal he sick weren myd synen vrunden edder ghelden den schaden myd III marck broke. 383 50. Om indtegte Fæ²). Om Mand tager anden Mands Fæ i sit Korn eller i sin Eng, oc kommer den ved, der Fæit tilhører, enten³) i Hegnit, eller paa farende 50. Vmme schuttet qwick. Schuttet we qwick in syneme korne edder grase vnde suth de andere dat, deme dat qwick horet, so bb 9 U15 4.1. U sal ( illiw sand bomo bbs. C. dred co bbad U for bill, all uns to 19 Asma and C deep 1) tolff Fæis poffuet, tolv Kreature.) Dm integte Fæ; Dm optagne Kreature. ten i hegnit eller paa farende Beje, enten paa indhegnet Grund eller paa alfar Vej. 3) cnnon ser o bbs A (s a) wrath G. 3.Ali ( Juangil ofd Do sam onasi (4) 0. tem muint el droid ( Tredie ræn¹) wæghæ. tha ma han æi take them²) af hanum utæn han³) wiliæ. forthi4) takær han thet fra hanum). tha ma han therforæ (worthæ)) ransman. æn kummær thet 7) hem til hins hus thær thet tok. oc takær han thet ut. ther thet attæ 8). tha ma thet worthæ hærwærki. tho sculæ men æi delæ with annen. æn°) then thet10) uttaker. LI. (43). Of man tiuthær¹¹) sit¹ 2) fæ i annæn mans akær æth æng. Hwilic man thær æghær ær13) a markæ. oc tiuthar 14) sit fæ i annen mans akær æthe engn15). tha ær thet wald. oc ær han skyldugh at gialdæ scathen. oc bötæ a thre mark. athæ 16) giuæ thes logh at han böth thet æi¹7). oc gialde scathægiald of han ganger with. æn weghfarænd man oc gæst mugha18) æi græs syniæ. illa pecora tate sua, ab a) illo auferre sine volunet si abstulerit ea, potest pro eo fieri ransman. Set si b) in domum illius fuerant c) deducta, et ille, qui ea possidet, postea de domo sua rapuerit, tunc potest, qui domum possidet, agere in eum per herwercky, hoc tamen prouiso, quod in illum debet dirigi actio, qui ea de domo rapuit d) et non in alium. LI. Si quis e) tiuthær f) equum suum in agro vel in prato alterius. Quicunque compossessor g) est in mark et ligauerit sua pecora, quod dicitur tiuthær h), in agro alterius vel prato, iudicabitur i) magna violencia, quod dicitur wold, et tenetur resartire dampnum et soluere tres k) marchas vel defendat se lege, quod hoc fieri non precepit, et dampnum resarciat, si confessus fuerit. Set viatori non possunt negari equorum l) pascua. 1) farnnæ G. farne A. G. L. P. U. P. U. 4) æn B. F. A. G. P. U. om. forthi. L. R. O. T. P. recte add. worthe. 7) L. ad d. fæ. with. 10) samme ther thet ut took L. P. thet tok U. 12) annens eng up L. 13) R. om. ær. 14) thiufrær R. 2) thet U. R. F. A. G. L. P. 3) hans R. F. A. G. L. 5) P. add. emod hans willie, 8) a L. 9) R. F. A. 11) töyrer G. K. thiurer B. töyrer G. tyghær U. 6) A. E. F. G. G. L. P. add. tywgær U. 5) eng R F. A. G. L. P. U. kom. 10) oc R. P. ællær G. L. gd17) P. ad d. och war ey hans willie at hans fæ ther 18) F. A. G. L. U. add, men. a) A. o m. ab illo, thiöther (töyrer B.) i annen manz agher B. G. b) töyrer B. thiöther G. b) G. om. si. c) fuerinf A. C. d) rapuerat B. G. i) iudicatur B, G. f) ligauerit C. k) ius trium marcarum B. G. e) Om man g) A, add. in marg. non 1) A. om. equorum, 30 g. Veye, da maa hand ev tage det fra hannem, uden hans Villie. End tager hand det fra hannem, da maa hand vorde Ransman derfor. End kommer det hiem til hans Huß, der tog det, oc tager hand det ud, som det tilhører, da maa det vorde Heruercke: dog¹) skal Mand ey ved anden dele, end ved den, det udtog. | mach he eme dat qwick nicht nemen ane synen wyllen, vnde nympt he yd eme ock, so mach he ene anclaghen vor enen rouer. Vnde bringet he yd ock in syn hus vnde nympt yd eme de ander dar wed der vth, deme dat qwick horet, so mach he eme anclagen vor husfrede vnde herwerkii. 51. 51. Om Mand toyrer) i anden Mands We syn pert tudert in enes ande- Ager eller Eng. Hvilcken Mand, der Eyere er paa Marcken, oc tøyrer sit Fæ i anden Mands Ager eller Eng, da er det Vold, oc hand er skyldig at gielde Skaden, oc dertil bøde tre Marck, oc³) siden giffue Low, at hand bød det ey, oc gielde Skade-Gield, om hand ganger ved. End veyfarende Mand oc Gæst maa Mand ey Græß sønne 4). ren acker. Tudert dar we synt a) qwick in des anderen acker, de dar beseten is myd eme in de marke, edder in syne wysch, de schal deme anderen synen schaden gelden vnde brickt III mark, edder he were sick myd syneme rechte, dat he dat nicht don hete b) vnde ghelde eme synen schaden. Sunder de dar wandert, deme mach me nene weyde wegeren tho fpnen perden c). 1) dog skal Mand ey red anden dele, dog skal man ikke forfølge Sagen mod Anden end den o. f. v. ten tilføjer: fit Fæ. 3) oc siden giffue Low, efter exten: eller give Lov o. s. v. nægte. a) 2. om. fin. b) ghedan hefft X. c) G. om. tho synen perden. 2) Tex=

  • ) sønne d. c. Tredie

LII. (44). LII. and somed Of) man dræper annan mans fæ i Si a) quis interfecerit pecus alterius sin akær²). Gangær mans fæ i annen mans akær³). oc kummær hin with thær korn a. æthæ akarhirtha). oc (wil)5) thet fæ intake. oc getær) æi. oc') havær thet fæ hirtha. oc ær kat) oc°) löper a flint 10). æthæ a stauær. oc worthær lyt11) af. æthæ döth12). gangær han with thær gendæ. tha taka thet döthæ 13) til sik. oc gialdæ14) annet emgoth igen uten böt. forthi thet afthæ 15) hirtha. oc man ther fææt attæ giældæ æftær kornet hin16) ther thet attæ. En dræpær han thet æntigh met od æthæ meth eg tha giælde han thet æftær, oc bötæ a in agro suo. Si pecora alicuius venerint in agrum alterius, et ille, qui agrum possidet, vel pastor agri, deprehenderit ea et voluerit b) ea in domum abducere, quod dicitur intaghe, et c) non potest, set d) et e) si cucurerrint f) in sny th g) vel in stawer et ita debilitata h) fuerint vel mortua i), sed k) si 1) ille, qui pepulit m) ea, quod dicitur genda, confessus fuerit, recipiat ad se pecus mortuum et soluat pro co aliud viuum eque bonum absque n) omni emenda, quia o) pastorem p) habuit, et ille, qui pecus illud q) possidebat, soluat annonam, quam dictum r) pecus deuastauit. Set si occiderit illud cum armis, que dicuntur od och æg, tunc soluat quantum pecus illud valuit viuum et insuper III

  • ) agher G.

with &c. L. 1) Um fæ ganger i korn thær hirtha hawær L. 2) A. ad d. eth eng. 5) De fleste Hdsk. tilföje her wil, som mangler i vort Hdskr. hirtha. 7) R. om. oc.... 8) kaat A. G. O. R. P. kot U. F. stic A. snith G. R. P. U, o m. a flint athæ. 13) L. add. fæ. 11) liuth L. 14) L. ad d. eth. 3) P. ad d. eller eng 6) gitær A. O. P. 10) stuth 9) at thet löper &c. R. 12) doth math all of han gangær 15) haft hæ A, F. G. L. R. O. P. U. 16) L. om, hin ther thet atte. a) Qui occiderit pecus alterius &c. C. c) A. om. et non potest. luerit L. currerint A. C. fuerit A, B, G. pulerit B. depulit G. q) dictum A. g) lapidem siue lignum i) mortuum A. B, G. n) sine C. r) predictum B, G. Om man dræber annen manz fæ i sin agher B. G. d) C. om. set. quod dicitur steen vel &c B. G. snith A. k) C. om, sed. b) noe) B. G. o m, et. 1) B. A. G. om. si. ... habuit. f) incurrerint B. h) debilitatum m) dep) A. add. non, o) B. C. G. o m, quia 52. 385 30 g. Om Mand dræber anden Mands Fæ i sin Ager. Ganger Danger nogen Mands Fæ i anden Mands Ager, oc kommer den derved, der Kornit tilhører, eller Ageren-Hyrde¹) oc vil det indtage, oc kand icke, oc haffde det Fæ Hyrde, eller2) Fæet er saa kaadt, oc løber enten paa Steen eller paa Stawer, oc vorder³) deraff lydt eller døt, oc4) ganger den ved, der giende, da tage hand det døde Fæ til sig, oc gielde andit saa gaat igen, uden Bod, fordi det haffde Hyrde, oc hand, der Fait aatte, gielde Kornit igien hannem, der Kornit aatte. End dræber hand det enten met Egg eller Aadt, da gielde hand det igien, oc bøde tre Marck. | 52. We des anderen qwik dodet oppe syneme ackere. Kumpt dar enes mannes qwyk in des anderen korne, vnde kumpt de, des dat land horet, edder de den acker vorwaret vnde wyl yd gripen vnde kan nicht vnde yaget dat in enen staken edder thun, vnde wert also vorderuet edder steruet yd, so neme he, de yd vagede, dat dode qwick tho sick, is yd dat he des bekant, vnde gelde ein a) leuendich darvore alike gud funder b) beterynghe, wente yd hadde enen herde. Bnde deme dat qwick horet, de ghelde deme anderen den schaden an syneme Forne. Sunder dodet he dat qwick myd wapen, so ghelde he dat deer also yd wert is, vnde III mard dartho. Vnde 2) eller; efter exten: og. 3) ot vorber beraf lydt, og

  • ) oc ganger den ved der giende, og vedgaaer den, som jog det, fin Gierning.

1) Ageren hyrde, Agerens Hyrde. faaer Lyde deraf, bliver beskadiget. a) 3 den trykte udgave staaer ved en Trykfejl eme. b) funder broke unde X, (49) Tredie thre mark. En gangær han with¹) drap. oc kallær thet wathæ. gialdæ æftær scathen. oc giuæ a tolf mens eeth at thet war²) wathæ oc æi³) wiliæ. En war thet hirthalös fæ. tha bötæ ikki foræ. LIII. (45). Um gornithing). Gornithing) bötæ) bathæ scathæ æftær ther han gör. oc thre mark kunung. oc thre mark bondæ. forthi at thet æer wald'). oc æi wathæ at dræpe thet fæ thær laghæhaft hauer a sik. ællærs) stær) i bondens ornum. thær han a ænæ. SO, marcas. Et si confessus fuerit, quod a) occidit, et dixerit se hoc fecisse ex improuisoluat dampnum et defendat se iuramento XII hominum, quod factum fuit ex improuiso et non cum b) voluntate. Set si pastorem non habuerit pecus illud, nichil pro eo emendet. LIII. De c) illo, qui vocatur gordniding.

Ille, qui vocatur gordnithing, emendabit regi III marcas et bondoni III marcas et insuper resarciet dampnum, quod intulit, quia magna iniuria est d) occidere animal illud, quod compeditum est vel ligatum vel aliquo alio modo impeditum e), hoc est thet ther haffuer lagha haffthe a segh, vel quod steterit f) in aliqua speciali terra alicuius, que dicitur ornum. 1) F. add. at han. A. G. add. ther. I, ad d. ther thet. 4) Gorthnithing G. gordnithing P. P. add. at. L. 7) wilia F. 2) R. A. G. P. add. at. 3) A. G. 8) ællær of thet standær i &c. L. 5) gorthnithing G. 9) standær P. 6) gialda skathæ &c. a) qui B. C. G. add. que dicitur wold. b) A. B. C. G. om. cum. e) B. G. add. est, c) Om gardnithing B. G. f) fecerit B. G. d) A. B. C. G. 30 G. End ganger hand ved Drab oc kalder det Vaade, da gielde Skaden, oc giffue derpaa tolff Mends Eed, at det skeede aff Vaade oc en met Villie. End vaar det hyrdeløst Fæ, da bode der icke for. bekant he des, dat he yd ghedodet hefft, vnde secht dat he yd vnwarynges ghedan hefft, so ghelde he den schaden vnde were sick myd syneme rechte, dat he yd vnwarynghes dede; hadde yd ock nenen herde, so en dorff he dar nicht vor beteren. 53. Om Gaardniding. Gaardniding bøder baade Skaden der hand giør, oc tre Marck Bonden, oc tre Marc Kongen, fordi det er Vold oc ey Vaade, at dræbe det Fæ¹), som hafftet eller bundit er, eller staar i Bondens Ornum, som hand eyer ene. 53. De des anderen tuderde pert DoDet. Dodet we des anderen qwick in deme tudere, de brickt III march a) an den bunden vnde den schaden schal he darto gelden, wente dat is grote welde de des anderen qwyck dat ghetudert is dodet, edder dat in enes funderghen lande steyt alse in syneme ornum. 1) æ, som hafftet eller bundit er, Fe, som er lovlig bundet. a) G. ad d. an den konvugh unde bre mard. (49*) Tredie (46). Of man dræpær annæn mans fæ utæn hægnath¹). Hware sum man dræpær annen mans fæ thær²) hirtha hauær. hwat hældær i hængnæth ³) athæ uten. han er gornithing*). oc scal æftær giælde swa sum sagh ær oc bötæ a thre mark bathæ bonden oc swa kunung.

Ubicunque quis occiderit animal alicuius siue in hegne th siue extra, semper a) efficitur pro b) eo gordnithing, dummodo pastorem habuerit animal illud, et resarciet c) dampnum et soluat regi tres marcas et bondoni tres marcas. LIV. (47). Of man rither annæn mans hæst³). Rither man annen mans (hæst)6) utæn hans wiliæ thær a. tha 7) gialde bonden thærforæ thre mark. æn fanger (han) ³) met wiliæ. æller at læghæ. æller at lanæ. oc rither lengær æn for worther melt. tha bötæ han for hwar bymarc thær han yuær- LIV. Si d) quis equitauerit equum alterius. Quicunque e) equitauerit equum alterius sine voluntate sua, soluat bondoni tres marcas. Sed si habuerit f) in concessu vel conductu et equitauerit longius, quam promissum g) fuerit h), tunc i) soluat pro quolibet by mark, quem i) transiuit, II 2) R. G. om. thær... hauar. 1) F. A. G. L. om. inscript. 3) hægneth R. F. A. G. L. U. 4) R. add. then thidh thet fæ hafthe hirthæ æth that ær hældet.-gorthnithing G, 5) L. add. utæn hans wiliæ. U. add. utan orlof, 6) hæst er ved en Skjödeslöshed udeladt i vort Haandskr. 7) a han at gialde &c. F. 8) han mangler ved en Skiödeslöshed i vort Hdskr. c) resarcíat B. G. f) A. B. G. add. eum. g) premissum B, d) Om man ridher b) fuit a) B. G. add. eo. b) B. G. om. pro eo, annen manz hest B. G e) Siquis B. G. B. G. i) tamen B. k) quod A. B, C, G. 30 g. Huor som Mand dræber Bondens Fæ, der Hyrde haffuer, huad heller det er i Heynet eller uden, hand er Gaardniding, oc bøde¹) Skaden oc tre Marck Bonden oc saa Kongen. Vnde wor en des anderen qvyck dodet, yd sy in syneme hegede edder dar buten, so brickt he III march b) an den konninck vnde schal darto den schaden gelden, is yd dat dat qwick enen herde hefft. 54. Om Mand rider anden Mands Hest. 54. We des anderen pert riith van Der stoth. Hvilken Mand der rider anden Mands Hest, Riith dar we des anderen perd ane sinen wyllen, uden hans Villie, der Hesten tilhører, gielde derfor tre Marck Bonden. End fanger hand met Villie, enten at leye eller at laane, oc rider dermet lenger, end 2) talit vaar før, da bøde hand for hver Bymarck, der hand offuer de brickt III mark an den bunden. Sunder hefft he yd ghehuret van eme edder lenet vnde rith yd vorder wan ere bescheyd is, so gheue he vor islikeme bumarke twe orpennynghe so c) langhe dat 1) oc bøde Skaden; efter Serten: og gjelde (Skaden) saaledes som sagt er. end aftalt var iforvejen. 2) end talit vaar før; a) Det hele følgende Stykke mangler i G. b) X. ad d. an den bunden unde III mara c) beth also langhe . Tredie ræth sithen¹) e twa öræ 2) til sæx öræ worthe. æn hwat³) hældær han rithær utæn orlof. athæ lengær æn foræ war mælt. tha göræ hæstæn e4) swa goth sum han tok ham. æn dör leghæhæst 5). æller worther magher. oc kummær hæm top. oc talgh"). oc thor 7) han swæræ at thet ær æi for hans skyld. tha gialdæ ækki foræ. æn worthers) han til lans. tha9) scal lytælös hæm. Hwa sum sækthæs foræ then 10) sak thær i thetta 11) kapital ær sagh. of12) han dyl tha wæriæ sik meth tolf mens eth. æn wil han æi bötæ oc æi wæriæ sik. swa sum sagh ær. num later sik söka a thingi meth nams dom. tha bötes for ængi thessæ sakæ minnæ æn thre mark kunung. oc thre mark bonden. oras denariorum, donec efficiantur sex ore denariorum. Set si a) equitauerit sine licencia, siue longius, quam dictum fuit b), faciat equum semper adeo bonum sicut eum recepit. Set si equus mortuus vel macilentus fuerit et venerit domum topp och taghel, et ille iurauerit, quod propter c) ipsum non fuit deturpatus, tunc nichil soluat pro eo. Set si concessus fuerit, debet redire absque d) omni debilitate, que dicitur ly u tha e). Qui incausatus fuerit pro istis causis, que in hiis f) duobus capitulis sunt expresse, defendat se iuramento XII hominum. Quod si néc velit g) emendare nec se iuramento defendere, set permiserit h) se conuinci in placito cum i) naams dom, tunc pro la causarum istarum emendabitur minus, quam tres march regi et III march bondoni. nul- 1) sine twa &c. A. G. P. 2) P. add. penninghe 5) hæsten F. A. G. P. sum &c. F. A. G. U. 3) e huræ langt han &c. L. O.

  • ) am goth

6) taughæl F. taghæl E. A. G. L. O. R. S. P. U. 8) war thet laan tha &c. A, G. 7) swer at worth æi &c. A, swær at thet &c. G. swær han at &c. L. P. &c. U. 9) tha skal thet liutalös hem kummæ A. F. G. E. L. O. S. R. P. 11) that samme F. thessæ tu E, A, G. L. K. R. O. L. P. worther han lon tha 10) the A. G. tholik L. P. hær ær &c. U. nogher thisse sagher P. 12) dyl han tha &c. L. P. a) siue B. A. G. b) fuerit C. c) per B. G. f) istis B. G. g) voluerit se B. G. voluerit A, d) sine C. h) permisit B. G. e) lydhe B. G. i) per raans dom A, cum naans dom C. 3.0 g. red¹), to Øre Penninge, indtil det vorder sex Øre. Men huad heller hand rider uden Orloff, eller lenger end talit eller afskediget vaar før, da gjøre Hesten saa god som hand vaar, der hand tog hannem. End døer Hesten, eller vorder mager, oc2) kommer hiem Top oc Tagel, oc suer hand, at det vaar ey hans Skyld, da gielde hand icke derfor, men vaar det Laan, da skal det lydeløst hiemkomme. Huo som fictis for disse Sager, der i disse tu³) Capitel er omtalit, verie sig, om hand dollier, met tolff Mends Eed. End vil hand huercken bøde eller verie sig, som sagt er, men lader sig søge met Nams Dom, da bøde for ingen disse Sager mindre, end tre Marck Bonden, oc tre Marck Kongen. yd ses ore werden, vnde he ride dat ane orloff edder vurder, yo doch schal he dat pert also gud wedder antworden alse he yd nam. Men is dat pert gestoruen edder is yo mager worden vnde brynghet yd a) tho hus top vnde toghel b) vnde he swere yd, dat yd vmme synen wyllen nicht vordoruen sy, so betere he dar nicht vore. Sunder is yd eme gelonet, so fchal he yd wedder antworden sunder yenigerleye hinder. We dar schuldighet wert umme desse sake, de in dessen twen vorgefcreuen capitte len secht syn, de were sick sulff twelffte myd synen ede. Vnde wyl he nicht beteren vnde fick ock nicht weren myd syneme rechte, funder leth fick vorwynnen vppe deme dynghe to namsdom, so schal he vor en islick betteren III mark deme konninghe vnde III marck deme bunden. 2) oc kommer 1) Berten tilføjer sit hen d. e. efterat han har redet saa langt, som var bestemt. hiem Zop oc Bagel d. c. og kommer Manken og Halen hjem; denne Sætning maa forbindes med de Drd: End doer He sten, see Grundrids af den danske Retshistorie II. §. 149 Rot. b og Jurid. Tidsstr. XIII. 2 . S. 269-270, jefr. Anmærkn. til Saml. af gl. danske Love II. 388. 3) i disse tu Capitel; efter exten: i dette Gapitel. a) G. om. yd. b) sadel G. gagell X. LV. (48). Um stothhors. 392 Tredie Hwa sum hauær stothhors. hauæ them i falda 1) a sin egen mark. oc hauæ til them hirthæ æn wil han æi thet göræ. num öthær meth them bondær2) wangh, tha mughæ the them forleggæ a thingi. oc fanghær han nokær scathæ 3) sithen. thær horssen*) a. tha hauæ hæmmægiald. of thet worther) i wang. En hwa) sum hauær stothors a then mark ther7) han hauær æi enghæn ³)i. tha mugha men") laghkræuæ hanum til at taka sin hors hæm10). æn of han wil æi. oc fanga 11) the sithen nokær scathæ. wit12) sik thet siælf. forthi. utæn there wili ma han æi hældær öthæ theræ LV. De a) iumentis, que b) vocantur stoothors. Qui habet stoothors, habeat illos c) in clausura, que dicitur faald d), m proprio mark et habeat ad eos e) pastorem, et si hoc non fecerit, set deuastauerit per eos f) agros aliorum, quod g) dicitur wangh, tunc possunt deponi in placito, hoc est forlegges, et si ille aliquod dampnum postea incurrerit, qui eos h) possidet, imputet sibi, dummodo hoc factum fuerit in eorum waang. Set siquis stoothors apposuerit in illo mark, in quo nichil iuris habeti), tunc possunt compossessores illius mark monere k) ad hoc et 1) laghkræffue m), quod recipiat suum stoot ad domum suam, et si noluerit et ille n) postea aliquid dampnum incurrerit, imputet sibi, quia o) sine voluntate eorum non potest deuastare gramina eorum 1) fold P. +) the hors R. 2) bönders R. A. G. P. 5) R. add. schet. bondens L. bönder U. 6) hauer enen stothors &c. A. a. æghærmen mugha laghkræuæ &c. F. G. ther han agher ækki i tha &c. L. E. O. hæn-siælf iorth P. eghan U. 9) aghermen F. A.R. eyghere P. gær han sithen &c, F. 12) witæ sik sialfum F. 3) L. add. a them. 7) thær han hauær ækki 8) R. A. om. eng- 11) fan- 10) F. om. hæm. a) Om stoodhors B. G. e) eas B. G. buerit B. G. f) eas B. G. k) A. B, C. b) C. om. que vocantur. g) qui dicuntur B. G. hanum B. laghkuma C. G. add. eum. n) A. om. ille, 1) hoc est G. o) quod B. c) illas B. G. h) eas B. G. d) fald A. foldh B. G. i) habuit A, C, ham) G. add, hanum. -laghdeele 30 g. 55. 55. Om Stodhors. Bmme stothorsen vnde schoruet qwick. Hvo som haffuer Stodhors¹), hand haffue De dar hefft stothorsen de hebbe se in syneme sloten veldem i Fold i sin egen Marck, oc haffue til dennem Hyrde; vil hand en det giøre, men øder met dennem anden Mands Vonge, da mue de dem forlegge²) paa Tinge, oc fanger hand nogen Skade siden, der Horsene aatte, haffue Hiemgield, om det skeer eller giøris udi Wong. End. huo som haffuer Stodhors paa den Marck, som³) hand icke er selff Eyere udi, da mue Eyermend lagdele) hannem til at tage hans Hors hiem. End om hand ey vil, oc fange de siden nogen Skade, vide sig det selff, fordi at uden deris Villie maa hand huercken øde deris Grces paa deris de in syneme eghene lande vnde hebbe enen herde tho en. Deyt he des nicht vnde vorderuet se ander lude velt, so mach men se vorleggen vppe deme dynghe, vnde nympt he schaden darane a) vppe ander lude velde darna, den schaden beholde he. Sunder we dar stothorsen tolecht in der marke dar he neen recht b) tho en hefft, so moghen ene de buer darto nomen c) dat he synen stothorsen to hus neme; wyl he nicht vnde nympt darna schaden daran, den refene he sick fuluen tho, ivente he mach nummendes korne edder gras ane synen wyllen vordelgen. 1) Stodhors synes alene at betegne saadanne Heste, som i Samling af 12 eller flere (jvfr. det foregaaende 49 Gap.) holdes paa Græs til Formerelse, uden at bruges til Arbejde; de modsættes derfor i Gapitlets Slutning tamme Hors, og Skaanske 2. IX. 11. sætter dem i Klasse med vilde Hefte. 2) da mue de dem forlegge paa Singe; forlegge synes her 4) lag= at betyde nedlægge Forbud mod Hestene, med den Virkning, at man derefter var berettiget til at dræbe dem; infr. Slutningen af Capitlet. ³)som hand icke er self Eyere udi; efter Texten i vort Hefr.: hvor han ikke er Ejer af Engen. dele; Serten har laghkræue, som ikke betyder andet, end lovligen opfordre. a) nabem G. b) recht ane hefft c. X. G. c) manen .. (50) Tredie græs a fælæth æn theræ korn nieth stothors. æn köper man for swik a annens mans marc æntigh for¹)en mark æthæ (twa æller meræ. forthi han wil öthe thera mark. meth sinæ stothors. tha mugha æghær 2) æftæ guls wirthning nöthæ hanum til at tælæ³) til swa sum mark ma thola. oc leggæ4) til theræ fælæth swa sum swin) læghs til alden. oc the thær i by bo the walde lagh). forthi the witæ gorst'). hwat theræ mark mà fötbæ). Worthær stothors) scabbæt. oc wil then thær a æi gömæ them særlic10) a sint eghet. tha mugha ægher them forlægge a thingi. oe æltæ them sithen i dy11). ællær12) dræpæ utæn witæ. nec annonam cum suo stooth. Set si aliquis emerit terram aliquam in alterius mark causa alicuius a) fraudis cum una marca vel duabus, ut sic deuastet eorum mark cum suo stooth, tunc possunt compossessores secundum estimacioném auri compellere ipsum ita apponere, prout potest b) sustinere eorum mark et apponere ad eorum communitatem, sicut apponuntur porci ad paseua c), que d)dicuntur a aldene) et secundum arbitrium eorum, qui in illo mark habitant, apponantur, quia ipsi melius sciunt, quot eorum mark poterit pascere. Set si illi f) equi qui dicuntur hors, efficiuntur scabidi g) et possessor eorum h) noluerit eos i) seruare in terra sua speciali, tunc possunt compossessores illius mark illos k) in placito deponere, hoc est forlegge, et pellere eos l) in loca palludosa, que dicuntur dy y m), et interficere eos n) sine omni iniuria, que dicitur witha o). Hoc idem iudicabitur de 2) L. ad d. ther i by bo. 4) U. ad d. ther. 3) lægge swa til sum &c. R. tale L. takæ 5) U. om. swin. 1) G. U. om. for. F. I. P. lægge E. dele A. tæliæ U. 7) görst R. F. G. L. U. görest A. besth P. 8) tolæ oc föthe F. K. linge K. Ancher har paa dette Sted urigtigt læst særlit. R. F. A, G.P. 9) hors R. A. G. 11) dynd L. R. dynda U. 6) thet K. 10) ser- 12) Oc a) A. B. C. G. om. alicuius. b) poterit C. c) A. om, pascua ... dicuntur. d) quod dicitur B. C. G. rum B. G. B. G. e) oldhen B. C. G. i) eas B. G. k) illas B. G. o) widhe B. G. et add. et. f) ille eque que &c. B. G. 1) eas B. G. g) scabide B. G. h) eam) dynd B. A. n) eas Bo g. Fellit, eller deris Korn i Vong met Stodhors. End kiøber Mand Jord paa anden Mands Marck met Suig, enten for en Marck eller to, eller mere, fordi hand vil øde deris Græs oc Marc met sine Stodhors, da mue Eyerne met 1) Gulds Vurderinge nøde hannem til at 2) tage saa til, som Marck maa taale, oc legge saa til deris Fellit, som Suin leggis til Olden, oc 3) effter deris Tycke oc Volde, som i Byen bo, fordi at de vide best, huad deris Marck maa føde. Men vorder Stodhors skabbede, oc vil den, der dennem eyer, ey giemme eller foruare dem særlige paa sit Egit, da mue Eyerne forlegge dem paa Tinge, oc jage dem i Dynd oc Bløde, oc dræbe dem uden Vide. Det samme er om tamme Hors Sunder hefft a) dar we land an ener marke vmme droghene wyllen myd ener marck edder myd twen, dat he er velt so vorwustet myd syner stoth, so mogen ene de buer dartho bryngen myd rechte dat he also vele kope alse dat ere marcke de stoth holden kone, vnde leggen tho erer menschop alse de fwyn to der mast, vnde de schal also vele landes tho leggen, alse se vp enkomen. de in der marke wonen, wente se weten fuluen best wo vele ere marke lyden mach. Werden de horsen ock schoruet, vnde wyll se nicht bewaren funderghen, deme se horen, so moghen se de horsen vppe deme dynghe vorleggen, vnde dryuen se in ruyeen vnde brocke vnde doden se funder vorwyth. Dat fulue mach me don myd tammen rynderen 2) at

  • ) met Gulds Vurdering, d. e. i Forhold til hans Andeel af Marken efter dens Vurdering i Penge.

tage saa til o.fs.v.; efter Zerten i vort Haandskrift: at tælle saaledes til d. e. at indskrænke Tallet af fine Hefte, eftersom Marken kan taale; og deres Untal stal saaledes beregnes i samme Forhold til Fælledens Størrelse, som Sviin tages paa Dlden (i Forhold til Skovens). 3) oc effter deris Eycke oc Bolde; efter exten: og de skulle raade for, hvormange der skulle lægges (d. e. sættes) paa Græs. a) Fofft 2. 3. (50*) Tredie thassamæ¹) ær um tam) hors. of the æræ scabathæ. forthi thet fangær hors af annæt.

LVI. (49). Nær³) wæth scal löses for+) intæctæ fæ. For fæ thær in worthær takat antigh i korn. æthæ i eng scal lagha) wæth leggis). swa sum æghær worthæ7) um sattæ $). tho ær hin 9) thær scale gorthæ with 10) logh at lægge ut swa mykæt sum han wil. oc swæræ a meth tolf men¹1) at hans (fæ)12) scaddæ æi meræ 13). worthær æi wath thær foræ intækth fa, lægges 14) lösd foræ 15) allæ hælghan missæ 16). tha wæræ thet forægörth 17). iumentis a) domitis, [que] b) si efficiantur scabida c), quia morbus unius contaminat alios d). LVI. Qualiter e) pignus redimatur. Pro pecoribus f) in agris vel pratis inuentis g) et in domum adductis h); quod dicitur intaghet, debet poni pignus secundum arbitrium vicinorum i), qui dicuntur granne, quando publicant corum hegnet. Set tamen ille, cuius pecus dampnum intulit, potest exponere quantum vult et insuper cum XII hominibus iuret, quod amplius dampnum non intulit pecus eius. Item nota, quod pignora tali modo impignorara, si non fuerint redempta ante festum omnium sanctorum, tunc non tenetur ad restitucionem, qui habet illa k). 1) thet samme L. G.Um fæ worther intaket i korn L. U. 2) tamma L. U. 4) F. P. om. for intactæ fæ. 5) Hware F. hure P. hure men skule weth löse A. 3) læggie weth foræ swa &c, 7) worthæ samsættæ um U., 8) A. F. G. L. F. S. 6) for lægge F. for legggs A. G. P. T. add. the time the lægge theræ hægnæth oc swa löses sum the worth fyrre 'samsatte um. 9) F. A. G. P. add. with. 10) F. A. G. P. o m. with logh. 11) mens eth F. & o m. at ... wath ther. mens eth A. 12) fæ mangler i vort Hdskr. men findes i de fleste og fordres af Meningen. i then time. R. add, dagh. 1) ær lagh æi lösæ &c. F. A. P. 17) forgiort P. 15) indnen hellæ myssæ P. 13) L. add. 16) daugh L, a) equabus B. G. b) A.B. C. G. om. que. e) Hure men sculle wedh löse B. G. ductis B, A.C.G. i) A, o m. vicinorum. c) scabide B. G. scabidi A. f) B. G. ad d. sine iumentis. k) ea A. g) B. G. o m. inuentis et. d) alias B. G. h) ab30-9. om de vorde, skabbede, fordi at Hors fanger det aff andit. edder vee, wente dath ene vee wert bevlecket vah deme anderen. 56. Honorledis) Mand skal Ved oc Pant lose. For Fæ der vorder indtagit, enten i Korn eller Eng, skal) lage Pant forleggis, som Eyere vorde om saatte oc foreente³), naar de legge deris Marck i Heynit, oc saa skal losis, som de vorde til eens før. Dog maa den, der Skaden giorde, legge ud saa megit som hand vil, oc suere. met tolff Mends Eed, at hans Fæ giorde en mere Skade. Men vorder Pant, som for indtægt Fa er fett, icke løst for alle Helgens Dag, da vere det forbrut. 56. Wo men schuttet qwick lose. Vmme qwick, dat geschuttet is, schal me pande fetten na seggbende vnde vulborde a) der nabure do se ere hege kundigen, sunder den vennen b) des fyn gwick den schaden dan hefft mach bth gheuen wo vele he wyll vnde sweren myd tweluen, dat syn vee nenen groteren schaden dan hefft, vnde de pande, de also gesettet werden, is yd dat se vor alle godes hillighen daghe nicht geloset werden, so en darff men se nicht tho losende dhon. 1) puorledis Mand skal Bed oc Pant loses efter Zexten: Naar Pant stal indloses, som er sat for optaget Dvæg. 2) skal lage Pant forleggis, d. e. skal der stilles lovligt Pant. 3) foreente (enige om) er en Oversættelse af det foregaaende: om saatte (extens um fatte); den folgente Sætning "naar ... fer" mangler i vort Haandskrift. a) welectore 2. G. b) de yenne 2. LVII. (50). Um gærthslæ¹).- 398 Tredie Hwar man scal sin²) garth gærthæ. swa sum allæ ægær giuæ ia til. oc swa sum han a i by. oc i bol. æftær ræt ræp ³). æn for stuf) gærthær man æi uten of thet ær, forta) fallet i by. tha gærthæs for) thet houætgarth'). Alle men sculæ gærthæ for theræs) (tofte)) thær bygd ær. æn for ubygd10) toft ii by gærthæ hin11) thær a houætgarth. oc allæ næ sithægarth. of¹ 2) a fallær. En hwa sum æi wil sin garth gærthæ a then laghdagh thær æghær læggiæ. tha gialgran - LVH. De sepibus faciendis a). Quilibet debet sepes suas sepire secundum arbitrium omnium compossessorum et secundum quod possidet in villa et bool secundum iustum funiculum; set b) prostu uff non sepiuntur sepes c), nisi illud sit forta faleth in villa et d) sepientur pro eo sepes, que dicuntur hofthumgarth e). Item nota, quod omnes tenentur pro fundis suis, qui inhabitati f) sunt, hoc est bygde cere, facere sepes. Sed pro fundis non g) inhabitatis, qui dicuntur uby gde h), in villa tenetur ille, qui possidet, facere sepem, que dicitur hofthumgarth, et ceteri vicini, qui inhabitati i) sunt, dicuntur granne, qui faciunt k) sepem a latere, si sit incidenda, quod dicitur aff 1) a faller. Et qui noluerit m) sepem suam facere infra diem illum n), quem o) prefigunt compossessores, soluat p) penam pecuniarum, que dici- 1) Um garthæ L. Ancher har her i Hdskr. urigtigen læst garthslæ. 3) P. add. och maal. +) scogh R. 6) therfor houæthgarth &c. A. F. L. O. P. 9) tofte er urigtigen udeladt i vort Hdskr. ubygdæ æræ i by &c. U. aff a &c. R. 2) sine garthe A. P. 5) for the fællæt R. P. forta eth felleth i &c. A.-L. om. forta. ") hofthumgarth A. G. R. E. 6) the bygde æræ U. 10) bygdæ F. ubygdha tofthe ther i by ligge görthæ &c, L. 12) ther 11) allæ æghær æræ houæthgarth oc alle sithægarth of &c, F. a) que dicuntur gærsla C. Om gerthzæl G. B. sepietur B. G. tunc A. C. e) höffdegerde B. hothumgarth C. i) A. B. C. G. om. inhabitati sunt, k) faciant A. h) bygde A. A. n) illam B. G. o) quam B. G. p) soluant A, b) et B. G. c) B. G. om, sepes. f) habitati C, d) tune g) A. C. om. non 1) om. B. G. m) noluerint 57. 399 30 9. Om Gærdzel¹). Hver Mand skal sine Giærder giærde, som alle Eyere giffue fa til, oc saa som hand eyer oc bruger i By oc i Bol, effter ret Reeb. End for Stuff giærde Mand ey uden) det er Forthefellit i By, da giærdis derfor Hoffuitgiærdet³). Alle Mend skulle gierde for deris Toffte, der bygde ere4). End for ubygde Toffte, i Byen giærder den, der eyer Hoffuitgiærdet, oc alle Granne Sidegiærde, som³) dennem tilfalder, om Behoff giøris. End huo som en vil giærde sine Giærde paa den Lagdag, der Eyere legge) 57. Ban den thunen tho makende. Eyn islick schal synen thun tunen na aller buer wylkore vnde darna dat he befittinge hefft in deme dorpe vnde bool; sunder vor stuff landes dorff me nicht thunen ane yd sy mene allen buren. Vortmer schal en islick thunen vor syneme vurde, de beseth syn; sunder synt se nicht beseth, so schal he de syn synth a) de vurde vor der straten thunen, vnde de ander naburen scholen se by der syden thunen, vnde we synen thun nicht thunet des dages alse se vthgelecht hebben, so gelde he 1) Giærdzel d. e. Hegn, Giærde. 2) uden det er forthefellit i By; Textens Mening er udentvivl, at man ikke har nødig at giærde for Stuf (d. e. særlig Ejendom udenfor den almindelige Bymark) med mindre saadan Jord grændser til Fortoget i Byen d. e. til den Vej, som skal holdes aaben for væget (Fægyde, Kovej, Gaden). 3) Hovedgiærdet d. e. Giærdet ud imod Gaden, i modsætning til Sidegiærdet. +) der bygde ere, der ere forsynede med Bygning. 5) som dennem tilfalder, om Behoff gieris; Sertens of a faller synes blot at betyde: dersom det behøves; den las tinske Oversætter synes at have tænkt sig det Tilfælde, at Gjærdet falder ned. 6) legge d. e. fastsætte. a) 2. om. synth. Tredie dæ witæ swa¹) sum withærlægges. En wil han æi gærthæ oc æi witæ giældæ. tha sculæ grannæ2) biuthæ en³) um4) alla theræ dela. oc³) söka hin meth) dom til thre mark. bathæ bonden") oc swa kunung.

LVIII. (51). Um wangs garth³). Hwar man scal gærtha wangs garth swa sum han hauær guls wirthning i9) by. num for stuf¹ 0) gærthæs ekki. En of swa worthær at en bys fællæt fallær gen annen bys hægnat11). tha scule the thær fælæth¹²) aghæ. res13) half garth with them ther wang14) aghæ oc haldæ swa iafneth. fortur wytha, a) secundum arbitrium eorum, quod arbitrati sunt. Et b) si nec voluerit sepire nec penam pecuniariam soluere, tunc vicini eius c) debent alicui iniungere, quod agat in eum ex parte omnium eorum et conuincere eum ad tres marcas tam regi, quam bondoni. LVIII. De d) sepibus, que dicuntur aghergaardh e). Quilibet tenetur facere sepem f), que dicitur wangegaarth g) sicut habet h) terram ad estimacionem auri, set pro stuuff non fiunt sepes i). Si forta, que dicitur fæleth, unius ville k) occurrerit alterius ville 1) hegnet, tunc debent illi, quorum est m)fæleth, erigere dimidietatem sepium, et illi, qui possident wangh,n) reliquam dimidietatem et o) ita debet p) uterque exibere q) alteri equalitatem, que dicitur ieffn cet, quia quod im- 1) L. om. swa. 6) L. ad d. til. 2) L. add. alla. 3) R. A. G. P.ad d. man.. 7) kuning ok swa them L. O. 2) P. om. falath. neth R. 4) L. O. add. at dele. 5) at 8) F. o'm. inscript. - Um aker garth 31.) wang R. G. A. G. Hrænnær akær garth skal gærthas U. 2) G. om. i by. 13) halde iafnæth with them ok rese half garth with them forthy &c. L. 10) scogh R. U. 14) hæga) widhe C. b) Sed B. G. tenetur facere sepem, que dicitur akergarth C. sepem que dicitur. add, Item æ et. c) A. B. C. G. add. qui dicuntur granne. Om akergardh G. B. d) Qualiter f) A. om. i) A. B. C. G. 1) B. om. ville A. om. alterius. m) A. B. G. add. foro) B. om. et. p) exhibeat A, B, C. G. q) A. B. e) akærgartha A. h) habent B. g) aghergard B. A. G.. wangsgarth A. k) B. G. o m. ville. n) C. add. vel hegnet. C. G. om, exhibere. Bo g. gielde faa Vide¹) som Vide leggis. End vil hand ey giærde oc ey Vide, giælde, da skulle Grande befale 2) en Mand alle deris Dele, at søge hannem met Dom, til tre Marck Bonden, oc saa til Kongen. synen broke na aller nabur wylkoren alse se vp en ghekomen a) fyn, vnde wyl he syne thun nicht maken, vnde wyl he ock syne wylkore nicht vthgheuen, so beualen se dat eneme, de ene anclage van .erer aller weghen, vnde vorwynne ene dar bouen to dren mark brocke deme bunden b). 58. Om Agergaard³). Bongs Giærde giærder huer Mand, som³) hand haffuer Gulds Vurdning i By: men for Stuff giærdes icke. End om saa vor der, at en Byes Fallit falder imod anden Byes Heynits), da skulle de, der Fallit ever, reyse halff Giærde med dennem, der Vong eyer, oc holde saa Jeffnit, fordi at de, der 58. Ban den acker thunen. Eyn istick schal maken synten thun vor synen acker na weyde c) synes landes, ane vor stuuff landes is yd dat de mene veeganck des enen dorpes, gent in den acker edder velt des anderen dorpes, so scholen se van beydent syden an haluen leggen also dat be, des dat land horet, de helffte 1) Bide, som Wide legges; Bøder, saaledes som der fastsættes. Dele, overdrage en Mand alle deres Sager (Sagen for dem alle). 2) befale en Mand alle deris 3) Om Agergaard; i Zexten: om Gjærde for Vangen. ") som hand haffuer Gulds Burdning i By) d. e. saaledes som han har Andeel i Bymarken (i Forhold til hans Ejendoms Værdi). 5) Hegnit, den indhegnede Jord. a) en geworden G. b) 2. G. 3. add. dem konninghe unde III mark. c) werde G. (51) Tredie thi the thær nu hauæ fællæt. the haue 1) | penditur a)nunc uni parti anno futuro alteri at aræ hægnath. oc thyrfæ then²) sammæ iafnæth³). Worther oc sua at æntigh the thær hægneth aghæ ællær the thær fællæt aghæ. wilæ æi gærthæ half garth. oc+) haldæ iafnæth. tha of the ther wang aghæ fanga scathæ gömæn theræ æghen garth hauæ hæmmægiald. æn fange the scathæ af utænmarkmæns 5) garth. hwat hældær af) theræ æghæt fæ. athæ andræ mens. tha gialde hin7) seathæ aftær. ther) garth sculdæ gærthæ. En of ængi man kænnes) with then garth. ther scathæ wullæ 10) tha sculæ markæmen repæ garth. oc witæ hwæm han11) hörer til. oc then ther ræt rep fallær a. han hauæ æi wald til at bythæ logh foræ 12), num gialda13) swa witæ æncæ 14 e14) fyrræ war witherlagh 15). oc giældæ æftær scathægiald 16). En wilæ inpendetur, et b) si ita contigerit, quod vel illi, qui possident hægnet vel c) illi qui possident fæleth noluerint facere dimidietatem sepium, tunc d)si incurrerint e) aliquod dampnum propter debilitatem sepium propriarum, quif)possident wang imputent sibig). Sed si dampnum aliquod incurrerinth) propter i) sepes hominum alterius mark, siue illud prouenerit de animalibus proprüs, siue alienis, tunc soluat ille dampnum illorum k) qui debuit sepem construere. Et si nullus recognouerit, se sepem illam possidere, per quam dampnum illatum est, tunc debent sepes per funiculum distribui, et ita cognoscetur 1), cui sepes illa pertineat, et super quemcunque iuste m) ceciderit funiculus, non habeat potestatem n) defendendi se lege, sed soluat pecuniariam penam, sicut o)prius dictum p) vel arbitratum fuerit et insuper totum dampnum. Set si U. 1) fange F. A. G. fra P. hawe ant ar hægnath &c. L. 3) L. P. ad d. with. skriftet staaer ved en Skrivfeil o f. gömæn görth tha &c. L. 4) F. L. add. æi.- 7) the L. 11) gaardhen P. 16) skadhen P. æftær ok sithen witæ sum wither worther laugh L. O. wether lauth K. 5) uten mentz 8) L. ad d. then. 12) L. add sik. 2) slik iafnæth R. F. A. G. P. markke G. 9) gongher P. 14) sum A. G. P. U. 6)1 Haand- 10) worth 13) gialde fyrst scathægiald 15) withær laght F. a) impeditur B. G. b) sed A. B. C. G. ad d. illi qui possident wangh. dent wang. C. G. B. G. g) B. ad d. ipsi, 1) agnoscetur B. G. c) A. om. vel... e) occurrerit C. h) incurrerit A. C. m) iustus B. A, C. G. p) A. C. B. G. om, dictum vel. d) A. om, tunc sepium. - f) A. B. C. G. om. qui possipossident.

i) per C. k) illatum B. A. o) si n) potentiam B. A. C. G. B 0. g. nu haffue Fællit, de fange at Aare Heynit, oc haffue flig Jeffnit behoff. End om saa vorder, at enten de, der Heynit tilhørde, eller de, der Fællit aatte, ville ey giærde halff Giærde oc holde Jeffnit, oc de, der Vong eye, fange nogen Skade formedelst deris egne Giærder, haffue Hiemgield. End fange de Skade aff Uden-Marcke-Mands¹) Giærder, ihuad heller aff deris egit Fæ, eller af anden Mands, da gielde den Skaden, der Giærder skulde giærde. End om ingen Mand kiendes ved det Giærde, der Skaden volte, da skulle Marckemend rebe Giærdene, oc vide, huem det tilkommer, oc dén, der ret Reeb falder paa, hand haffue en Mact til at 2) biude Low, men gielder saa Vide³) som før vaar vedlagt, oc gielde tilmet all Skaden. End thune vnde des, de veeganck is, de anderen helffte. Men schut yd dat de des de acker is eren thun nicht maken vnde nemen se dar schaden ouer, den hebben se; men schut den anderen schade dor der anderen thune wyllen van der anderen marcke, so ghelde he den schaden, de den thun macken scholde; vnde bekent des numment, dat de thun syn is, dar de schade van gheschen is, so schal me de thune delen myd deme repe, vnde weme denne de thun thovelt, de mach sick nicht weren myd syneme rechte, men de gelde alle 1) Udenmarcke Mand d. e. den, som ejer Jord udenfor Bymarken, i modsætning til Markmænd. 2) at biude 2ow, at tilbyde Ged. 3) Wide, Beder. (51*) Tredie (the)¹) æi gærthæ oc æi utlæggiæ then thær gærthæ sculdæ. tha scule the thær wang aghæ biuthæ en man um2) af them siælfæ at fange them ræt. En thole the dom tha fallær hwar there thær garth sculdæ gærtæ til thre mark kunung oc thre mark bonden. LIX³). Thorngarth 4) scal for rughsæth wæræ görth at paska. oc for warsæth um pinnings daghæ. oc scal standæ til sanctæ michels missæ 5). utæn of alt korn kummær fyrræ in. hwa sum æn) brytær fyrræ up tha gialde after then scathe thær gömen hans') gart görs. nec voluerint a) sepem facere nec illum exponere, qui facere deberet, tunc debent illi, qui possident wang, alicui iniungere de se ipsis b), ut eis extorqueat iusticiam. Et si sentenciam sustinuerint, hoc est thola the dom, qui sepes debeant facere, tunc quilibet eorum c) conuincetúr ad III marchas regi et totidem bondoni. LIX. Quamdiu d) debet sepes durare. Sepes, que fit pro siligine, debet sepiri ante pascha et pro e) alio semine, quod dicitur worsaath f), debet sepiri circa g) pentecosten et debet stare usque ad festum sancti michaelis, nisi ita sit, quod omnis annona prius fuerit inducta et collecta, et qui prius diripuerit h) sepem suam, soluat omne dampnum, quod propter i) ablacionem sepis sue fuerit illatum. 2) uth R. 3) A. inscr, cap. Hure lengi

  • ) Then garth E. O. Then garth ther for rug-

5) daugh L, P. ') them 7) then L. 1) the tilföjes med Rette i de fleste Hdskr. garth ma stande G. P. inscr. Om giærdes waractigheid. sæth ær skal wære gerd um paschæ ællær fyrræ oc for &c. A, F. G. P. R. U. S. U. sin garth L. O. garth (ham F.) fyrræ uptakær tha &c, A. F. G. R. a) voluerit B. G. gerthe stande B, G.. b) de ipsis B. C. G. e) de A. f) warsæthe A. c) B. G, om, eorum.-illorum C. g) ante B. C. G. d) Hur lenge h) rapuerit A. i) per C. 30 g. ville de ev giærde, oc¹) ey legge ud, der giærde skulle, da skulle de, der Vonge ever, befale²) en Mand aff dennem selff, at fly oc forskaffe dennem Ræt. End taale de Dom, da³) falder huer aff dennem, der Giærde skulde giærde, til tre Marck Bonden, oc tre Marck Kongen. den schaden; vnde wyllen se den thun ock nicht maken vnde ock nummende nomen, de ene maken schal, so beualen se dat eneme, deme dath velf horet, dat he se myd rechte vorvolghe, vnde liden se denne dat recht, de den thun maken scholden, so brickt en islick III marck an den konninck vnde III march an den bunden. 59. Huor lenge Giærde skulle stande. Det+) Giærde, der for Ruvong settis, ffal vere giærdit om Paaske, ellers) før, oc for Vaarsæd om Pingdag, oc skal stande til St. Michels Dag, uden om alt Korn kommer før ind. Huo som Giærde før optager, gielde effter all den Skade, der bliffuer giort deroffuer, at hans Giarde er optagit.. 59. Wo langhe de thun waren schal. De De thun, de vor den roggen schal, den schal me thunen vor paschen vnde de vor dat a) sommerkorne schal, den schal me thunen vor b) pinxten, vnde schal stan wente c) tho sunte michahelis daghe, ane yd sy dat alle dat korne eer der tiid inne komen sy altomale, vnde we synen thun eer der tyd vpbrickt, de ghelde eme den schaden, de dar aff kumpt. ') oc en legge ud, der gjærde skulle, og ej udlægge (angive) den, der skal rejse Hegn. en Mand af dennem selff, overdrage Sagen til en Mand blandt dem selv. da falder enhver af dem i en Bod af tre Mark, da beder enhver o. s. v. fettis; efter exten: Tjørnegiærde for Rugvongen skal o. s. v. 2) befale 3) falder huer aff dennem o. s. v. 4) Det Gierde, der for Ruvong 5) eller før; disse Drd mangle i Texten. a) der garsten vnde semmerkorne G. b) umme G. c) beth 2. LX. (52). Um apældgarth. 406 Tredie Apaldgarth. oc kalgarth 1). oc hialmgarth 2). oc tofthgarth scal hwar man siælf worthæ³) sik meth sin eghan garth of han wil them) hauæ i hægneth. oc) thet foræ altkyns fæ utæn for getær ene. oc for garthbrythæræ swa) sum ær swin oc ögsnæ 7). ocs) forthi scal han?) döma 10) bondan til. at gömæ sin garthbrytær. af thessæ garthæ ma æi fæ intakas uten getær enæ 11). utæn of thet ær forlagth a thingi. En brytær ænnen 12) man annen mans apældgarth æthæ 13) kalgarth oc stæl æplæ æthæ kal. tha ma han therfore worthæ thiuf swa śum of han stala andra koste i hans 14) hus. of man mistær şin klæthæ i¹5) apælgarth tha ma han æi sökæ thær æftær meth ran. LX. De pomeriis a). Quilibet debet sibi ipsi suum pomerium et suum kolgord b)et suum tofftegaard c) seruare cum sepe sua, si voluerit ea habere in hægneth et hoc pro omnibus animalibus, hoc est for alskiens'd) fæ, nisi pro capris, bobus et porcis, qui dicuntur gordbry ther e), quia debet conuincere bondonem ad hoc, ut seruet suum gartbry ther. De istis curis supradictis non possunt animalia induci, quod dicitur intaghes f), nisi solum modo g) capre velnisi h) aliquod animal sit depositum in placito, hoc est forlogth i). Set si aliquis violenter intrauerit pomerium alicuius vel kaalga arth k), et furatus fuerit caules vel poma, pro his 1) adeo bene potest fieri fur, ac si furatus esset m) alias res. Set n) si aliquis amiserit ibi o) res, videlicet vestes suas, in pomerio alterius, non potest agere in eum per p) raan. 2) A. G. P. R. om, hialmgarth, 5) oc werie them for &c. P. 1) toftægarth oc kalfgarth skal &c. F. æi hæghnath haue foræ &c. L. 7) öxæn L. 8) A. om. oc; bonden dömæs til at &c. L. O. swin L. 3) withe K. 4) them 6) F. om, swa... garthbryter. 9) R, o m. han.- 11) ok 14) bondæns L.- & mutat construct, for thi at han skal.-P. U. om. ok. man skal dele bonden til &c, P. 10) dela A. E. G. R. S. U. 13) F. P. om, athæ kalgarth. 12) L. om. ennen. - nogher P. 15) F. A. G. P. U. ad d. annæn manz. P. add. gaardh eller. a) Um. abeldhgardh B. G. b) kalgarth A. e) garthbryter A. C. i) forlaght B. forlaugh G. C. n) Et A. k) kalgarth A. o) B. A. C. G. o m. ibi...; f) intakes A. intaghe B. G. c) toftgarth A. C. G. g) solum B. 1) eo bene &c. A. videlicet. d) alkyns A. G. h) B. G. add. quod. m) fuisset B, G. fuerit A. P) pro A, B. C, G. A. 60. 407 30 g. Om Abildgaard. Abildgaard oc Kaalgaard¹) oc Tofftegaard 2) skal huer Mand sig selff heyne met sit egit Giærde, om hand vil haffue dem i Fred, oc verie³) dem for allehaande Slags Fæ, uden for Geder allene, oc for Gaardbryderet), som er Øren oc Suin, fordis) at Mand skal dele Bonden til at giemme sine Gaardbrydere. Affe) disse Gaarde maa icke Fæ indtagis, uden Geder allene, uden det er forlagt paa Tinge. Bryder Mand anden Mands Abildgaard eller Kaalgaard, oc stiel Eble eller Kaal, da maa hand derfor Tyff vorde, saa som hand stial i hans Huß andre Kaaste. End myster Mand sine Klæder i anden Mands Abildgaard, da maa hand en søge dereffter met Rán. 60. Van den Bomgharden. Eyn islick schal synen bomgarden vnde synen kolgharden vnde synen hoff bethunen, wyl he se inn hege hebben vor alle vee, ane vor gegen, bullen vnde swyn, de de gardenbreker heten, wente en islik schal dat syne bewaren, dat numment synen garden to breke; van dussen vorsprokenen hauen mach me neen vee schutten ane tegen vnde vorlecht qwick vppe deme dynghe. Gheyt dar "we myd walden in enes anderen bomgarden edder kolgarden, vnde stelt dar koel edder auet, dar wert he so wol en deeff vmme, alfe offt he ander ghud stele; vorlust ock, we fyne cledere in also danen hauen, so mach he den anderen vmme neen roff anspreken. 1) Kaalgard; Texten tilføjer Hialmgaard d. t. en indhegnet Hjelm; en indgjerdet plads, forsynet med et løst Zag paa Stolper, til derunder at bevare Sæd. 2) Tofftegaard, den indhegnede Tofte, den nær ved Gaarden liggende Plads, Huustofte. 3) verie dem for allehaande Slags Fæ; d. e. og selv beskytte sig mod Skade af alleslags Kreature, uden at kunne drage disses Ejere til Ansvar, undtagen det er Geder o. f. v. 4) Gaardbrydere; skal egentlig Hedde: Gjerdebrydere. ) fordi at Mand skal dele Bonden til v. s. v., d. e. fordi han kan faae Dom over Kreaturets Ejer til at han skal passe paa fin Gjerdebryder. 6) aff disse Gaarde maa icke Fe indtagis o. s. v. b. e. i de nævnte indhegnede Steder maa man ej optage Andres Kreature, med Undtagelse af Geder, eller naar der er giort Forbud paa Zinge. LXI. (53). Um strandwrægk¹). 408 Tredie That wræk thær til lands kummær. oc ængi man fylgær æthæ kummær æftær. thet a kunung. forthi kunung a allæ.forstrandæ. oc thet ther ængi, man a. thet a [oc]2) kunung. LXII. (54). I Hwilt wræk ær. Minnæ fisk æn styriæ ær æi wræk 3). æn hwat sum i annen mans hæfth hawær wæræt. swa) sum kistæ æthæ timbær. athæ klæthæ. athæ nokræ5) thingh theær men kennæ at i hændæ ) hauær wæræt. kummær ængi man æfter tha ær thet wræk. LXI. De inuencione a), que dicitur wragh b). Res c) aliqua, que dicitur wrag d), terre appulsa e), quam nullus sequitur f) quod dicitur effther kommer g), regis est, quia ipse h) possidet omnia littora, que à dicuntur for strand, et illud, quod nullus alius possidet, possidebit rex. LXII. Quid sit wragh i). Minor piscis, quam k) sturio 1), non vocatur wragh, sed quod in possessione alterius fuerat, ut m) cista vel aliud tale et omne, quod possideri potest et potuit et poterit, regis est, si nullus sequitur, quod dicitur kommer effter. Sed piscis, 3) wreek A. Um wrak L. P. 2) A, F. L. O. R. P, om, oc, wragh P. & sic in seqq. hænder L.

  • ) R, om, swa... wæret..

5) L. ad d. andra. 3) wrak L. & sic in seqq. 6) mansz b) wrek A. c) Wragh id est res &c. B. G. g) æftærcummær A. by ille k) A. B. C. G. ad d. sit, 1) styri a) A. add. aliqua, De wragh C, B. G. e) compulsa B. G. d) wræk A. A. B, G. f) B. G. om. sequitur. i) wrek A. & sic in seqq. Hwilket wragh er B. G. m) sed omnis res que possideri &c. B, A, C. G. 61. Om Brag. 409 30 g. Brag, der til Land kommer, oc ingen Mand følger, eller kommer effter, det bør Kongen, fordi at alle Forstrande ere Kongens, oc det, der ingen Mand eyer, det hør Kongen til. 61. Wat wrack is. Wrack, dat tho lande sleyt, dar numment na kumpt, dat is des konnynghes, wente syn synt alle vorstrande vnde he befith allent dat nenen heren hefft. 62. Huad Vrag er. Mindre Fist end Styrie¹) er ey Brag. End huad som i anden Mands Hæffd haffuer verit, som er Kiste, eller Tømmer, eller Klæder, eller nogen Ting, der Mand kiender at i Hender haffuer verit, kommer ingen Mand der effter, da er det Vrag, oc det bør Konningen. End 62. Ban walvysschen vnde anderen groten vysschen dat wrack is vnde van clenen vysschen dat neen wrack en is. Eyn clener vysch wan en store, is neen wrack, ane yd hebbe in enes anderen water a) wesen, vnde dat deme numment aff kumpt b), dat is des konninghes 1) Styrie, Stor. a) were 2, G. 3. b) nakumpt 2. G. (52) Tredie oc¹) a kunung. æn fisk thær en man ma bæræ swa sum niarswin æthæ sial²) æthæ theræ like. ældær minnæ fiskæ æræ æi wræk foruten styriæ enæ. forthi at hiwal. oc lyft³) oc4) styriæ. oc) store fiska thær) man ma æi bæræ the æræ allæ wræk. oc them a kunung). tho hwa sum fyrst hittær) hwal han scal fyrræ æn han takær nokæt af) sighæ til10) umbæsman. oc hauæ for sit æruæth. of han ær gangandæ sin byrthen. rithende man hæstæbyrthen. akændæ man woghnlass 11). æn kummær man til met skip. tha have skipsfarm12). tho æi meræ skip æn sæxæring13). thæt ær thre aræ 14) a15) borth. sithan thæn fyrstæ16) hauær aftakæt sin lot. tha takær 17) thær ængi man af utæn18) orlof æn taker ænnen man19) utæn umbæsmans orlof. oc giuær umbæsman hanum sak. tha latæ æntigh ut swa mykæt sum han tok. oc quem unus homo portare potest, sicut est delphin a) et syæl b), et eorum similes vel minores, non iudicabuntur c) wrak. Sed maiores pisces, sicut sunt sturiones, eeti et lyst d) et eorum similes, quos unus homo portare non potest, vocantur wrak, et rex possidet eos. Item quicunque e) cetum inuenerit, antequam ab eo sustulerit, indicare f) debet exactori et habere debeat g) pro labore suo quantum portare potest, si pedester sit; si eques, pondus equi; si plaustrans, pondus plaustri; et si quis inuenerit eum inh) naui, existenti triremi in i) quolibet latere, debet tollere in k) quantum nauis illa portare potest, et mayor non debet nauis esse, et postquam ille primus l) sustulerit partem suam, nullus debet inde aliquid auferre sine voluntate exactoris. Et si aliquis m) inde n) acceperit sine voluntate exactoris et postea incausatus fuerit, vel exponat, quod receperit o) et insuper emendet III marchas +) F. 7) P. add. al 11) wanglaas L. 15) F. L. 11) ma 18) F. A. G. add. ene. 1) L. P. ad d. thet.-oc konningens U. 2) siæl G. L. P. sææl U. 3) lyst P. U. om. oc styriæ. 5) F. add. al. A. G. L. P. U. add. alle. 6) L. add. en. 8) L. add. a. 9) A. L. ad d. hanum. 10) umbotzman til L. 12) skibsföring R. 13) sex aræ æræ a that &c. L. sexaaringh P. 14) aarer P. P. U. O. E. a dd, hwært. 16) Ved en Skrivfeil staaer i Haandskriftet fyrtæ for fyrstæ. ængi man af hanum take utan kunings umbotzman giuær hanum orlof til æn &c. L. P. umbotzmanz,-uten umbutzman enæ oc hans orlof. an &c. U. 1) L. O. ad d. ther af, a) delphinus B. A. C. G. lyft A, C. lifth G. e) qui A, B. G. b) sial A. C. f) indicari B. triremi &c. A. C, G. m) aliquid B. quis A. C. habet nauem debet &c. B. qui in navi est 1) prius C. A. C. G. om. in. cepit A. B. C. G. c) iudicantur wræk A. C. G. B. g) A.' B. C. G. om, debeat. i) a quolibet debet &c. G. n) A. C. add. aliquid. d) lifft B. h) qui k) B. o) reB0 9. Fist, der en Mand kand bære, som er Marsuin, Siell), oc deris Lige, eller mindre²), de ere ey Vrag, foruden Styrie ene, fordi Huall oc Lyfft³) oc Styrie, oc alle store Fiske, der Mand en kand bære, de ere Vrag, oc dem bør Konningen: dog huo som Hual hitter først, da skal hand, førend hand tager nogit deraff, sige Ombohmand til, oc haffue for sin Umag, 'om hand er gangendis Mand, sin) Byrde, ridende Mand Hestebyrde, agende Mand Vonglæs; end kommer Mand til met Skib, haffue Skibslads), dog en større Skib end paa ser Harer, tre paa huert Bort. Siden den første haffuer sin Laad aftagit, da skal ingen Mand tage aff, uden Ombohmands Loff. End tager nogen Mand uden hans Orloff, oc giffuer Ombohmand hannem Sag, da legge ud, enten saa megit som hand tog, oc bø Sunder en vysch, den en man dreghen kan, alse en meerswyn vnde en faal vnde eer ghelick vnde mynner vysch, ys neen wrack. Ane grote vyssche alse store unde walvyssche vnde liffte a) vnde ere gelick, dat is wrack vnde hort deme konninghe. Bynt dar we enen walvysch, de schal dat deme vogede kundighen eer he eme wat deyt, vnde hebben also vele vor syn erbeyt, also vele alse he dregen kan, is he to vote; is he ock to perde, so schal he nomen alse he voren kan oppe deme perde, is he dar ock, myd synen waghen, so schal he nomen also vele alse he voren kan myd deme waghen, vnde vynt ene we de in eneme schepe is, dat van dren remen is to isliker siden, de schal also vele nemen, alse syn schip b) dregen kan vnde groter schal dat schip nicht wesen. Vnde wan de syn deel dar aff heft, so schal dar numment meer af nemen ane des vogedes wyllen, vnde c) wert darna d) vmme schuldiget, de geue wedder wes he dar af nam vnde 1) Siell, Selhund. Unm. til K. Erifs Sjell. Lov S. 392, 2) eller mindres Texten tilføjer: Fiske.

  • ) sin Byrde d. e. saameget som han kan bære.

3) y fft; en nu ubekjendt Fiff, jvfr. 5) Skibslad, Skibsladning. a) luft A. G. b) bat boot . c) we dar af numpt ane des vaghedes willen unde G. d) be darumme G. darna we 2. (52*) Tredie böte a thre mark. the giu tolf men eth hwilic¹) han ma til fange i2) thet kirkisokæn. thær han bor i. oc tho laghfæstæ mæn³). En hwilic) umbesman sum liwal fangær. oc fangær³) æi kunung sin lot af. tha miste sit len. LXIII. (55). Um skipbrot. vel defendat se iuramento XII hominum, qui dicuntur loghfaste a)men, de eadem habitat. parochia, in qua Set quicumque exactor cetum habuerit b) vel acquisierit et regi non tulerit inde c) partem suam d), amittet exactionem suam. LXIII. De nauffragiis e). Brytær) man skip. oc ær folk a. oc kum- Siquis nauffragium passus fuerit et illi, mæ liuændæ til lands. tha havæ ængi man vald til at kummæ nær) nokre the³) kosta. thær) the aghæ. hwærkin umbæsman oc æi annen fyrræ æn the forti10) thet11) siælqui fuerunt in naui, viui venerint ad terram, nullus exactor vel alii presumant aliquatenus f) contractare res eorum, ipsis g) inuitis, antequam ipsi eas resignauerint, fæ oc mugha thet12) ængi lund bæærg-hoc est fören the forthi themh)sialff, hæ 13) antigh meth them siælvæ. ællær meth leghæmen 14). oc hwærkin umbæsman. oc æi annen hauæ wald til at menæ them15) thet folk thær the mugha at legha 16) fangæ. En worthær sant witnæsbyrt17) til at ita quod nullo modo possunt eas recuparare, hoc est bierg hæ, nec per se, nec per alios mercede conductos, nec aliquis presumat impedire aliquos, quos propter mercedem conducere possunt. Set si testimonium verum i) affuerit, quod vel exac- &c. R. aghæ. A, G. P. 17) witnæ P. 1) med hwilcke han &c. P. 4) A. ad d. kunungs. 5) föör A. L. sender P. fær U. i.-loghfæste U. 7) with R. neer there kosthe' hwærkin &c. A. G. P. U. 9) P. U. om. ther the aghæ, 10) fortithe F. 13) hiælpe P. 14) leghe A. leyæmen P. 2) R. om. i thet ... bor i. 3) R. ad d. af thet hæræth han bor 6) brister mans 8) there L. & om, ther the 12) them 11) them R. A. G. P. 15) the folk &c. R. 16) lanæ G. a) laghælæste A. G. B. e) Om skibbroth B. G.. rum B.-A. C, add, aliquod, b) inuenerit A. f) B. G. om. aliquatenus. c) A. C. om, inde. g) illis A. B, C, G, h) there C. d) A. add, inde, i) eoBo J. de saa tre Mark, eller giffue derpaa tolff Mends Eed, huilcke¹) hand fanger i den Kirckesogn, der hand boer udi, som ere dog lowfaste Mend. End huilcken Ombohmand, som fanger Huall, oc fører en Kongen sin Laad deraff, myste sit Læn. darto III march, edder he were sick myd XII mannen vth deme kerspele, dar he wonet. Vnde welck voget, de enen walvysch vynt vnde schicket deme konnynghe syn deel dar nicht aff, de vorlust syne voghedye. 63. Om Skibbrud. Border nogen Skib bruden, oc ere der Folck paa, oc komme leffuendis til Land, haffue ingen Mand Vold 2) til at komme nær deris Kaaste, huercken Ombohmand eller anden Mand, imen³) de selff nogenlunde kunde biære, enten met dennem selff, eller met Leyemend. huercken Ombohmand oc en anden Mand maahaffue Mact at formene dennem det Folck, der de kunde at leye fange, eller4) at laane. Men vorder der sande Vidnißbyrd til, at Ombotz- Oc 63. Bmme schipbroke. De dar schipbrokich werden vnde to lande komen, de mogen ere gud bergen offt se konen, dar en schal se de voget nicht ane hynderen vnde ere gud nicht nomen ane se geuen dat fuluen ouer, dat se yd nicht bergen konen edder dar wene to wynnen konen, de yo ene berghen helpen. Ock en schal a) se numment hynderen, de se darto wynnen konen vmme gelt. Kan men ock betughen, dat de voget 1) huilcke hand fangerz efter Texten: hvem han kan faae. 2) Bold, d. e. Magt, Beføjelse. 3) imen de selff nogenlunde kunde biære enten met dennem self eller met Leyemend; efter Texten: forend de selv opgive Godset og paa ingen Maade kunne bjerge det enten ved dem selv eller ved lejede Folk.

  • ) eller at

laane; disse Drd findes ikke i Texten. a) mach G. Tredie umbasman. æthæ hans swænæ rövæ them at nokræ¹) the kostæ fyrræ æn the afgiftas 2) siælvæ ællær of han forbiuthær folk at hiælpe them ther the mugha at læghæ fanga. tha mistæ sint læn. oc latæ tho ut thet ther han tok 3). oc bötæ a fullæ bötær. En röuær nokær annen man them. tha latæ fyrst ut alt thet ther han tok. oc bötæ a) fulla thre mark. oc kunungh thre marc. LXIV. (56). Um hæræthsnæfnd³). For fals. oc for morthbrand. oc of man witas at han ær stighman tha scula) men wæriæs meth hærætsnæfnd. hæræsnefnd. thæt ær thre men af") fiærthing thær i hæræth ær. them scal umbæsman³) næfnæ ællær en uwildugh man ther ækki a siælf 110) then delæ. oc æi a byrt. hwærkin with spotor vel famulus suus vel aliquis alius liauerit eos rebus a) aliquibus vel inhibuerit, ut nullus iuvet eos antequam resignauerint, careat exactione sua et exponat, quod de bonis illis recepit, et emendet tres marchas denariorum b). Et si aliquis alius spoliauerit eos, primo exponat quicquid inde recepit et insuper soluat regi tres marcas et alias tres soluat illis c). LXIV. De falsitate d). Siimputatum fuerit alicui, quod sit stighman e) vel quod falsarius sit vel quod incendiarius f) sit, quod est g) mordbrennær, debet defendi per nominatos de h) hærreth, hoc est cum tribus hominibus de i) quolibet fiardhingh illius hærreth, et illos debet exactor nominare vel alius, qui est uwillig hk), qui nec est cognatus illius, qui agit in eum nec alterius. 1) there G. nokre there L. +) 2) afgifte them sielu F. A. O. hauæ afgifne them sialfuæ G. 3) F. afgitte them thet sialue L. yuergiffue them silue P. afgiues U. afgiuæ at hiælpe them siælf R, G. P. add. af them. them R. F. A. G. P, & om. fullæ, them full böter thet ær thre mark kunnunge 5) fals F. A. G. P. fals ok morthbrand L, 6) skal han waria sik ther for saken ær mæth 7) R. F. A. G. L. P. U. ad d. hwær, 8) L, add, i. 9) af the dele F. i the delæ A, U. &c. L. i the tale G. a) A. B. add. illis, e) stigheman C. B. C, G. b) A. B. C. G. om, denariorum. c) eis A. d) Om falsk B. G. f) incendarius B. G. g) dicitur B. A. C. G. i) in h) in B. C. G. k) uwildugh B. C. G. Hic lacuna in A, usque ad verba in cap. 66: "in facto illo adiudicabitur morti." Bog. mand eller hans Suenne røffuer dennem nogen deris Kaaste fra, førend¹) de offuergiffue dennem selff, eller oc forbinder Folckit at hielpe dennem, som de kunde fange at leye, myste sit Læn, oc legge dog ud alt det, hand tog fra dennem, oc dertil bøde fuld Bøder. End roffuer nogen anden Mand dennem, legge ud først alt det, hand tog fra dennem, oc bøde tre Marck dennem, oc tre Marck Kongen. 64. Om Falst. For Falst, oc for Mordbrand, oc om Mand vidis 2), at hand er Stigmand, skulle Mand veries met Herriz-Naffn, det er, tre Mend aff huer Fierding, der i det Herrit ere; dennem skal Ombohmand næffne, eller en uvildig³) Mand, den som samme Sager eller Dele icke ere selff anrørendis, oc icke ere udi Byrd eller Slect, edder syn knecht edder anders we ene ere ghub nympt edder vorbuth, dat ene numment helpen moge, er se pd fuluen ouergheuen, so schal de voget dar synes amptes vmme entberen vnde geuen wedder wes he des ghudes ghenoten heft vnde be teren darto III march. Vnde is he ock neen voget, so geue he dat gud wedder vnde brift III mark an den konninck vnde III march an den bunden. -64. Vmme ralscheyt. Wert dar we angesproken vmme stratenroff edder valscherye edder mortbranth, de schal sick weren fulff a) twelff heredes manne; de schal me dar tho nemen vnde van islikeme verndele III, de schal de voget nemen edder en ander, de em beyden nicht to en hort, vnde de dar schuldiget wert, mach van 3) vi= 1) førend de offuer give dennem selff, førend de selv give Slip derpaa, opgive Godset. 3) en uvildig mand, den som samme Sager o. f. v., en upartist Mand, som samdis, d. e. figtes for. me Sager o. s. v. 1) myt 2. G. 3. Tredie hanum thær sak giuær. oc æi with hin ther sækthæt¹) ær. the 2) sculæ oc næfnæs ther æi aghæ byrt with than thær sak giuær. oc æi with ham ther for sak ær. then thær for sak ær. han ma oc³) i then logh wrækæ 4) sin) openbarlic uvin. swa sum fyrræ ær sagth. forthi at ængi man scal nöthæs til at wæriæ sik meth sinæ") uwinæ. the thær næfnd worthæ. the sculæ æntigh swæræ hin ther for sak ær til æthæ fra"). forthi thes) mughæ ængi man thighæ af sin hals) ællær af sinæ fiurtiughæ mark. Engi10) man kan oc fangæ hærætsnæfnd af11) annen. utæn of han swærær hanum gærning a hand. LXV. (57). Hwilt) fals ær. Item nota, quod incausatus tali modo potest in lege ista remouere a) manifestos b) inimicos suos, quod c) nullus defendi cogatur d) vel debet per inimicos suos. Sed qui nominati fuerint, vel debent incausatum absoluere vel dampnare, hoc est swœ- rie till entich e)fraa, quia nullus potest aliquem f) silendo dampnare ad mortem vel ad solucionem g) XL marcharum; eth) tamen antequam nominati fuerint debet iniuriam passus contra iniuriantem eodem placito iuramentum suum exponere et, nisi iurauerit, non teneantur nominati discernere. LXV. Quid i) sit falsitas. Fals ær thet of man sættær stæth æthæ 13). Siquis posuerit incudem et stapel et perstaple. oc slær penningæ utæn kunungs orlof ællær hans both. oc14) brinnær 15) fals silf. æthæ 16) köpær. oc17) sæl meth cusserit denarios sine voluntate regis k) et mandato, et combusserit falsum argentum et emit vel 1) vendit aliquas res cum de- 1) for sak F. A. G. L. P. 2) R. F. A. G. L. P. E. om. the ... ær. 3) L. om. oc i then logh. P. om. oc.

  • ) wrake L.

5) sine openbar uwine A, G. F. P. F. om, swa... uwine.- sinæ L. 6) L. add. openbarlik. P. ad d. openbare. 7) P. ad d. the gærning. maa ængin man thiende töye om sin hals P. 9) I Haandskr. staaer ved en Skrivfejl: half. 11) om. P. F. A. G. L. om, ængi ... hand. 12) Hwilk L. hwilcket P. 13) oc P. lær P. 16) oc A. G. 15) brænnær L. 17) æth R. A. G. ællær P. 18) at man 10) R. 14)æltest C. rum. regis. a) B. G. o m. remouere. b) manifestare B. G. e) æth C. eller B. G. f) alium B. G. h) et &c, usque ád finem des, in MS, &c. C. 1) et B. G. c) quod... suos, des, in MS.-quia C. G. d) pog) absolutionem B. G. et om, XL marcai) Hwilket falsk er. B. G. k) B. G. om. 30. g. enten met den, som beskyldis, eller den, som Sag giffuer 1). Den, som beskyldis eller for Sagen er, hand maa udi den Low vrecke2) sin aabenbare Uven, saa som før er sagt³), fordi at ingen Mand skal nodis til at verie sig met sine Uvenner, oc de, der næffnde vorder, de. skulle enten suere den, som for Sagen er, til eller fra, thi4) at Mand maa ingen Mand dømme eller undskylde tiendis paa sin Halß, eller fine fyrretiue Marcks Sag. Mand³) kand oc ey fange Herrihnaffn aff anden, uden at hand fuer hannem Gierningen paa Haande. dessen tweluen vpwerpen fyne openbare viende a). Vnde de darto genomet werden, de scholen ene vellen edder weren, wente numment mach den anderen myd swighende vordelen edder weren. 65. Huilcket falskt er. Falset er det, omo) Mand setter Sted eller Stabel, oc slaer Penninge uden Kongens Or loff) eller hans Befalning, oc brender falskt Solff, eller kiøber eller sellier met de Pen= 65. Wat valsheyt is. De dar seth ambolt vnde stapel vnde slept penninge b) sunder des konnynges wyllen vnde both vnde brent valsch fuluer vnde kofft unde vorkofft 1) Texten tilføjer: de fulle og nævnes (d. e. Nævningerne skulle være saadanne) som ikke ere beslægtede med den, som Sag giver, og ej med ham, som sagsøges. 2) wrecke, vrage, forkaste. 3) Herved henvises til Lovens I. 1. 4) Thi at Mand maa ingen and domme o. s. v.3 efter erten: thi de maa, ikke tie nogen fra fin hals eller fine fyrgetyve Mark d. e. thi ingen skal paa Grund af Nævningernes blotte Taushed fortabe fin Hals eller fine 40 Mark. 5) Mand kan oc en fange herridtzneffn aff anden o. f. v. d. e. Heller ikke kan nogen faae Herredsnævn udnævnt i den Sag, han' har mod en Unden, undtagen han paasværger ham Gjeruingen, giør Eed paa, at han holder ham for Gjerningsmanden. 6) Dm Mand setter Sted eller Stabel, dersom Mand sætter Ambolt eller Ambolts Fod 0. s. v.; i de nyere Udgaver af den danske Oversættelse staaer urigtigen Steen istedetfor Sted. 7) Orloff, Tilladelse. a) Cætera usque ad finem libri desunt in Cod. T. b) falsch geld B. (53) Tredie the penningæ thær han wæt¹) at fals ær oc²) meth fals silf. hwilic man thær fals gör. athæ³) meth fals worther funnæn4). the worthær meth) loghum for fals fæld. tha a kunung hans hand"), oc han thær fals fik 7) af hanum sin scathægiald. æn worthær ænnen man swikæn. oc fangær fals silf æthæ pænningæ. oc bær them til myntæræ æthæ til gulsmith. ællær annen man thær skyns) kan a. at") scothæ10). oc wil æi¹1) köpæ meth them fyrræ æn han hauær prouæt12) of thet ær fals æthæ æi tha ær han æi skyldugh at hetæ falsær 13).. num of han wath sinæ köpa giuæ hanum sak. oc have af hanum antigh scathægiald. æthæ logh. oc falsæt 14) bithæ meth witnæsbyrt thær sum thet ær15) hit. thet fals oc16) thær swa worthær funnet. thet scal æi meræ utgiuæs. num scal antigh17) brinnæ. æthæ sundær huggæ æller i haf kastæ swat ængi man thet hittæ 18) ma. naris, quos scit esse falsos, vel cum falso argento, hoc totum vocatur fals. Item nota, quod qui fecerit falsum, manus eius in potestate regis erunt a), et qui habuerit falsum ab b) eo, tenetur habere recompensacionem dampni, quod dicitur skadegyald. Set si aliquis deceptus fuerit et receperit c) ignoranter argentum falsum vel falsos denarios, et portauerit eos ad monetarium vel aurifabrum, qui scit discernere, et noluerit cum eis emere, antequam sciat, utrum sit falsum vel non, talis non tenetur vocari falsarius, sed d) agat in eum e), qui dedit ei falsum, et ille vel f) soluat ei dampnum suum vel defendat se lege, et falsum tamen remaneat sub testimonio bonorum, ubi fuit inuentum, et nunquam ematur pro eo de cetero, nec exponatur venale, sed vel debet comburi g) vel comminui vel in mare deiici, ita quod nullus inueniat illud de cetero. 18) finne A. 2) R. om. oc... silf. æth F. A. æller P. +) takæn L. 5) at L. 8) skynnæ R. skynæ A. skön G. 1) L. ad d. sithan. 12) prouæt 15) war 24) fals L. O. falsket G. K. P. 1) F. A. G. add, thær.-antygh brænnæs i thet 3) R. 6) hals .⁹) oc 1) weeth false wæræ æth köper meth &c. L. A, G. P. om. ethe... fæld.-oc worthær taken mæth æth &c. F. E. F. L. O. R. 7) A. G. add. a P. ad d. aawer. R. F. A. G. ok lather them scothe L. O. 10) skodhæ P. P. U. 13) falskær G. falskenære P.-L. add. therfor. funnath L. wor P. 10) A. G. L. P. U. om, oc. samme stæth eth syndarhugges æth &c. L. P. a) erit B, C. G. b) ex B. G. C. B. G. 1) qui B. G. g) abjici B, c) B. C. G. add, ab aliquoaburi G. d) si G. e) illum 30 g. ninge, der hand veed falske at være, eller met falskt Solff. Huilcken Mand, som giør falsk, da bør Kongen hans Haand, oc den, der falsk fick, bør at haffue aff hannem Skadegield. End vorder anden Mand suegen eller bedragit, oc fanger aff nogen uvidendis¹) enten falskt Solff eller Penninge, oc bær dennem til Myntere) eller Guldsmed, eller anden Mand, der paa kand skønne, oc vil ey met dennem kiøbe, førend det bliffuer proffuit, om det er falskt eller ey, da er hand en skyldig at hede Falskere, men om hand veed sin Kiøbmand, da giff-. ue hannem Sag, oc haffue aff hannem enten Skadegield eller Low ³) oc falsk bliffue dog met gode Mends Vidnißbyrd der som det er fundit, oc skal ey mere udgiffuis, men enten brendis eller huggis i sønder, eller i Haff Faftis, faa at ingen Mand maa det mere finde. myd den pennyngen, de he weth dat se valsch sint, Dat is to male valshent a). Bortmeer de dar valsch gelt maket, fin lyff is in der hant des konninges vnde in syner walt, vnde weme he darmede bedroghen hefft, deme schal he fynen schaden oprichten. Sunder wert dar we mede bedrogen, de y van vnwitschop nympt vnde bringet yd to deme munter edder goltsmede unde leth yd beseen vnde wyl dar nicht mede kopen b), eer he weth, wat dat is, de is neen valscher, sunder he schuldyge den, de eme dat valsche gelt gaff, unde he gelde eme synen schaden, edder he were sick myd syneme rechte, vnde dat valsche gelt schal bliuen myd guder lude tuge dar yd gevunden is, unde schal dar nicht mede kopen, sunder me schal yd bernen vnde smeltent, edder werpent in dat water, dat yd numment meer en vynde. 1) uvidendis; Dette Drd mangler i Texten, telseseed, paa sædvanlig Maade stadfæstet af Medeedsmænd. 2) Myntere, Myntmester. 3) 20 w, Eed, Benæg a) valscherne X, G. b) kopslan B. (53*) LXVI. (58). Um morthbrand¹). 420 Tredie Thæet ær morthbrand. of man æntighæn um nattæ tith2). æthæ³) i lönd 4) fars) til oc sætter eld i mans hus. worthær han takæn with). tha have forgörth sin hals. oc scathæn gialdæs æftær af hans goths. oc') fyrtiughæ mark bondæns). æn worthær han fæld at loghum tha giældæ æftær scathæn. oc rymæ siælf landet. e til kunung gör⁹) nathe with 10) ham. LXVII. (59). Um stighæman. Stighæman ær then. thær æntigh ligger i scogh. ethæ i skiul. ældær¹1) a hæthæ. LXVI. De incendio a) quod vocatur mortbrand h. Hoc vocatur morthbrand,, quando aliquis sub noctis silencio vel alio modo clamculo ignem supposuerit domui alicuius, et si deprehensus fuerit, adiudicabitur morti et dampna illata resarciantur b) de bonis eius et insuper XL marce soluantur bondoni. Set si conuictus fuerit legaliter pro illa causa, soluat dampnum et fugiat de terra, donec rex fecerit secum graciam suam. LXVII. De illo c), qui vocatur stigheman.

Ille vocatur stigheman, qui vel iacens in silua vel umbraculo, quod dicitur

  • ) lön-

7) L. add. therywær. 10) a hans mal F. um hans mal 1) Hwilk morthbrand ær L. 2) nattæ time F. A. L. 3) A. F. U. ad d. ældær. dom P. 5) gangær L. 6) G. add. færska gærninga.- therwidh P. 8) L. o m. bonden. ) F. L. A. G. P. ad d. sin. U, add, andre. 'A G. K. R. E. U. ywær hans mall L. O. 1) G. o m, ældær a hæthæ. a) C. om, incendio... vocatur. om. illo... vocatur. Om stigman B. G. Om mordbrand B. G. b) resarcionantur B. G. c) C. 66. Om Mordbrand. 421 30 g. Det er Mordbrand, om Mand enten om Nattetide eller i Løn far til oc setter Ild udi anden Mands Huß; vorder hand tagen derved, haffue forgiort sin Halß, oc Skaden gieldis igien aff hans Gods, oc fyrretiue Marc Bonden. End¹) vorder hand forvunden oc fældt met Lowen, gielde Skaden, oc rømme selff. Landit, til saa lenge Kongen vil giøre anden?) Naade met hannem. 66. Bmme mortbranth.. Dat is mortbrant wan en des anderen hus des nachtes ansticket, vnde wert he begrepen me schal ene tho deme dode delen, vnde den schaden schal me ghelden van fyneme gude vnde dartho XL marck deme bunden. Sunder wert he myd rechte vor de sake vorwunnen, so gelde he den schaden vnde vle vth deme lande so lange dat de konnick syne gnade myd a) eme deyt. 67. Om Stigemand. Stigemand er den, der ligger enten paa³). Skow eller Skiuel, eller paa Hede, eller 67. Bmme stratenrouer. Dat is en stratenrouer, de dar licht in holten edder in busschen edder in dusternissen edder in de de ham.. 1) End vorder hand for vunden og fældt med Lowen, end taber han Sagen derved, at Nævningerne fæl 2) I Serten staaer ikke Ordet: anden. 3) paa Skow; efter exten: i Skov. a) by G. unde wicke uth deme lande solange de konyngh em gnade bewise B, Tredie ællær a faræn 1) wæghæ. oc röuær æntigh 2)rithænd 3)ætha 4)akanda )ethæ gangendæ. oc sökær meth) fiælthær7) oc lön the gærning. worthær han takæn with the gærning. tha hauæ forgörth sin hals. oc sin houathloth with kunung. æn fallær han at loghum gialdæ æftær scathen af sith goths. oc) fyrtiughæ mark bonden). oe han wæræ siælf i kunungs wald. forthi frith scal hwar man styrki. LXVIII. (60). Um hethebryn¹º). skyul, vel in campo vel iuxta viam a). spoliauerit equitantem vel plaustrantem vel peditem b) et fugerit cum rebus illis ad latibula sua et celauerit, set c) si deprehensus fuerit in facto illo, adiudicabitur morti, et porcio sua soluatur regi. Set si conuictus fuerit per legem, resarciat dampnum, quod intulit, de bonis suis, et XL marcas d) bondoni, et caput e) erit in potestate regis, quia quilibet tenetur pacem roborare. LXVIII. De f) incendiis camporum. Sætter man eld i hætthæ 11). oc brin- Siquis supposuerit campo ignem g) et innær 12) mans yrctæfang13) up. swa sum ær æntigh liungh a14) torf. ældær 15) of han löper i scogh. oc16) brinnær -scogh oc spillær. tha giælde han scathen æftær cenderit alterius yrthefangh, sicut est mirica hy vel glebas, que dicuntur torff, vel si ignis accensus currendo extendatur ad siluam et eam deuastauerit, tunc soluat ipse i) dampnum, qui ignem portauit 1) farne F. A. G. L. om. æth akændæ. O. P. 2) bathæ L.

  • ) ok L.

6) thermet i L. O. P. fialster A. F. R. 8) L. ad d. therywær. bonden. .) L. om. A. hethebryndh P. P. ad d. annen. R. F. A. L. 11) hethe F. A. G. L. P. U. 13) iorthæfang R. urctæfang F. 15) æth eld löper &c. R. A. G. P. 3) L. P. U. add, 'man. 7) fiælstær U, G. K. bonden. P. om. oc... 12) lopér i ennen urtefang A. G. E. S. ok then eld löper &c. L. 5) F. fialster 10) hethebrune manz &c, A, brænnar L. P.- yrthæfang P. O. 14) æth spillær. 16) G. om. oc... a) B. add. et. G. add. eius. h) miricas B. b) pedestrem B. G. f) Om hedhebrynne G. i) ille A. C. G. c) et B. G., Om hedhebrenne B. d) B. G. ad d. soluat. e) B. g) ignem in campo B. A. G." Bo g. paa¹) farende Veye, oc røffuer enten ridendis eller agendis eller gangendis Mand, oc søger dermet Fielster 2) oc døller de Gierninger. Vorder³) hand tagen ved, haffue forgiort sin Hals, oc sin Hoffuitlaad ved Kongen. End*) falder hand aff Lowen, gielde Skaden aff hans Gods, oc fyrretiue Marck Bonden, oc være selff i Kongens Vold. Fordi huer³) Mand er skyldig Fred at styrcke. me velde edder by deme weghe vnde rouet rydende, varende edder gandelude vnde-vlut myd deme ghude to holte vnde wert begrepen ouer deme werke. So schal me ene delen tho deme dode vnde sya ghud is des konnynghes, vnde wert he myd rechte vor de sacke vorwunnen, so ghelde he den schaden vnde XL marc deme bunden, vnde syn houet is in des konnynghes walt. 68. Om Hede-Brynde. Setter Mand Ild i Hede, oc brender Mands Urtefang, som er enten Liung eller Turff, eller om Ild løber i Skow, oc brender oc spilder Skowen, da gielder hand Skaden, der 68. Bmme heydebrant. Drecht dar we vur vppe dat velt unde ensticket des anderen heyde edder torf, edder lopt dat vur wor tho a) holte vnde vorbrant yd edder vorsoret, 1) paa farende Beje, paa alfar Wej. Berten tilføjer: den Gjerning. 2) telfter, Skjul. 3) vorder hand tagen ved; 5) i Kon 6) fordi huer Mand er 4) End falder hand aff Lowen, brester Eedsbeviset ham. gens Bold, i Kongens Magt; d.e. han skal være fredløs indtil Kongen benaader ham. skylpig Fred at styrke, efter exten: fordi Fred skal hver Mand styrke d. e. fordi hver mand sal nyde Fred, Sikkerhed. a) int holt B. Tredie thær ut bar eld¹). thot han æthlæthæ²) ækki³) at brinnæ utæn*) sit eghæt. æthæ") thet ther) scathælös waræ. löper oc then eld i hus. ællær') i by. tha ær slict³) sammæ. En bær) hirthæ æthæ annat hionæ. thær æi ær i bondens fælugh. utæn 10) hans wit11) oc utæn hans orlof. ut eld. oc kummær thær nokær wathæ 12) af. tha ær bonden æi skyldugh at gialde thet 13). Wila men tho thet hanum witæ. tha giuæ foræ næfnd i kin14). at han thet æi15) bath oc æi böth. Tho16) ær thet waræliker17) at ængi man skal sættæ, eld i hethæ. utæn of allæ egher18) worthe swa19) um sattæ. at the wiliæ brænnæ antygh mosa. aeth hethæ. ok gangæ siáluæ allæ meth. oc wactæ at æi kummær eld i annen mans scogh 20) ok spillær hanum. En of eld sættes i hethæ a en bymark. oc gör skathæ a annan byin campum, licet nichil proposuit comburere, nisi quod suum erat speciale vel quod erat a) omnibus sine dampno. Item si ignis ille extendatur in villam vel b) domum alicuius, tunc idem est iudicium. Set si pastor vel mercenarius aliquis, qui non est in cómmunitate cum bondone, ignem in campum portauerit et inde tunc euenerit aliquod periculum, non tenetur bondo resarcire illud dampnum. Set si hoc fuerit sibi imputatum, defendat se per nefnd i kyn, quod nec rogauit illud fieri nec precepit. Tamen caucius est, quod nullus supponat campo ignem, nisi ex voluntate omnium vicinorum, qui vocantur c) granna, vel compossessorum, ut ita destruant terram, que vocatur mosæ, vel campum, et personaliter videant d) et vadant e) cauentes f), ne ignis ita incensus inuadat alterius mark et dampnum aliquod irroget. Set g) si ignis accensus ) oc i satte thot &c. F. 2) actæ R. U. actat G. L., P. ³) oc P. bondæns.

  • ) L. add. hwær man.

10) R. A. G. P. o m, utæn... orlof. ') F. L. om. ællær i by. L. P. add. ther. bath oc.. 13) then skathæ æftær L. 3) L. add. meræ 8) thet L. P. 11) hoth eld ut &c. F. boot L. 14) kyn R. F. A. L. P. U. 4) æn L. 9) L. add. 12) skathe 15) U. om, ai 16) Det fölgende Stykke, som mangler i vort Haandskrift, men findes i alle övrige, er her aftrykt efter Cod. O. I Cod. T. er det tilskrevet i Randen. Vort Haandskrift ender her med de Ord: Hæræ ændes loghboken. Benedictus sit Ihesus Christus filius dei uiui amen. wærlær U. 18) granne F. hegher A. 17) warlith R. warlær A, F. G. 19) samsatte um at brænnæ &c. F. A. P. U. E. G. 20) marc them til scathe A. F. G. P. R. U. & om, ok spillær hanum. d) aderant B. A. C. f) et diligenter caveant ne &c. A. C. a) esset A. B. C. G. b) B. G. om. vel. c) dicuntur B. G. G. om. videant et. g) Et B. G. e) diligenter caveant ne &c. B. G. Bog. Ilden udbar, endog hand actede en at brende uden sit egit, eller det, der skadeløst paar. Men løber den Ild i Huß eller By, da er det lige det samme. End bær Hyrde eller andit Hion, der ey er i Bondens Fellig, Ild ud, oc kommer da nogen Vaade deraf, da er Bonden ei skyldig at gielde det. Vil dog nogen Mand hannem det vide, da vere hand ved Næffn i Kion, at hand ei bad eller bød det. Dog er varligere oc bedre, at ingen Mand setter Ild i Hede, uden om alle Eyere vorde derom samsette og foreente, at brende enten Mose eller Hede, oc gange selff met oc vocte, at en kommer Ild i anden Mands Marck, dennem til Skade. End om Ild settis i Hede paa en Bymarck, oc so gelde he den schaden, de dat vur enstickede allenen a) dat he des nenen wyllen hadde, datb) he dat holt bernen b) wolde sunder syn egenen vnde num mende to schaden. Lopt dat vur ock an en dorp edder hus, so is yd dat sulffte recht. Drecht yd ock de herde edder des bunden denstknecht, de nicht myd eme in der menschopen is, vnde kumpt dar schade van, des en dorff de bunde nicht gelden, sunder wert he darumme schuldighet, so were he sick myd synen vrunden, dat he eme des nicht c) hete offte bath to donde. Jo doch is dat wysser d), dat dar numment our an dat velt drage ane yd sy myd vulbort aller biter, dat se darby syn vnde waren dat vur; wert dar ock vur ensticket in ener bumerke unde schut dar schade van in der anderen bumerke, so a) wo doch N. b) dat he schaden don wolde X. c) don hete X, G. d) beter B. (54) Tredie mark. the egher ther a then bymark bo. | sum then eld war fyrst i saat. gialdæ æftær then scathæ. æth lægge ut then ther eld sættæ i hethæ¹). fuerit in campo unius ville, qui dicitur bymark, et a) dampnum aliquod intulerit in altero bymark, tunc compossessores illius by mark, ubi ignis accensus fuit primo,b) vel soluant dampnum vel exponant illum, qui primo ignem accendit c). Om troldom²). Om*) nogher vidher annen at han haffuer forgiort hanum d). Om noger wider annen at han hauer ha- Si aliquis imputauerit alicui, quod eum num forgiort meth troldom, och gonger hin æi wit, ther sekter ³) er, oc geter hin hanum paa) hand ther secter, 'tha wærie hin segh ther sagh giues meth neffnd i kirkisoghen, böde for hin ther secter. swo for biscop. OC destruxerat e) cum sortilegio, et incausatus confessus non fuerit, quamvis agens coniecturando sibi imputauerit, tunc alter defendet se cuin nominatis in parochia pro adversario et similiter pro episcopo.

  • ) fyrst A. Bl. E. F.

2) A. om. inscript. Dette Capitel, som mangler i alle aldre Haandskr og selv i adskillige nyere, som R. P. U., er her trykt efter Kofod Anchers Aftryk af det Blokske Haandskrift. I A. og D. synes dette Capitel at være senere tilskrevet; heller ikke findes det anfört i Registerne i disse Haandskrifter.

3) sækthat warthær oc &c, A. G.

  • ) tho a A. a G.

a) B. C. om. et... bymark. b) B. G. add. si dampnum fecerit. c) A. add. Explicit liber legalis in latino.

  • ) Det Cap. findes indfört i Haandskr. ved Slutningen af förste Bog, men kun paa dansk.

Er her aftrykt efter B. Dette mangler i A. 'C. d) G, add, meth troldom. e) destruxerit G. Bog. giør Skade paa anden Marck, da skulle de Eyere paa den Marck, der Ilden settis først udi, enten gielde Skaden, eller legge den ud, der Ilden først udi sette. scholen de buer, dar dat vuer ansticket wert, den anderen eren schaden ghelden edder melden den, de dat vur enstickede. 64. Om Troldom. Om nogen Mand vider änden, at hand haffuer forgiort hannem met Troldom, oc ganger hand ey ved, der sictet er, oc den, der sicter, alligevel giæder oc tilmoder hannem det paa Hande, da verie sig den, der Sag giffuis, met Næffn udi Kirckesogn, baade for den, der sicter, oc saa for Biscopen. Finis. (54%) Indhold af Capitlerne. Förste Bog. I. Hwilic barn æruæ seal. 11. Hwat then scal sighæ ther barn, döper III. Of konæ sighær sik wæræ meth barnæ IIII. Hwo næst ær at æruæ V. Huræ myket hwar takær af arf VI. Hura boscap skiftes of æi ær barn til VII. At father ma æi haldæ synnær meth theræ möthernæ. VIII. At brother ma æi haldæ systær met sik ugift methen han wil IX. Of barn dör i fælugh. X. Um' utaruingæ XI. Huræ et samsysken æruær meræ en annet XII. At bondæn sun i fælugh hauær ekki forlotæs XIII. XIV. (13) Hwat father tharf sælæ sit barn XV. (14) Um hemfærth. XVI. (15) Of sysken kerær a annet at thet havær fanget uræt XVII. (16) At arf betær arf XVIII. (17) Of sysken skil um boscap XIX. (18) Of brother qwænæs meth andra syskæn i fælugh XX. (19) Of man qwænæs i enkibo XXI. (20) Um slækæfrith barn. XXII. (21) Hwem father ma sik göræ til barn XXIII. (22) Hwa næst ær at kræuæ arf oc giald XXIV. (23) Um horkuna XXV. XXVI. (24) Um giald XXVII. (25) Huræ længi man scal slökæfrit meth sik hauæ Side 12 14 14 18 18 20 2+ 26 28 30 32 32 34 36 36 38 40 42 42 44 46 48 50 52 54 56 58 XXVIII. (26) Hwa wæriæ ma wæræ . XXIX. (27) At kunæ ma sitæ meth fatherlös börn mæthæn hun wil XXX. (28) Um stypfather oc stypbörn Side 58 60 62 XXXI. (29) Hwilkæ æi mugha wæriæ wæræ 66 XXXII. (30) Um flætföring 68. XXXIII. (31) Huræ man scal qwænæs 78 XXXIV. (32) Hwo iorth ma afhændæ 72 XXXV, (33) Um konæ iorth 72 XXXVI. (34) Huræ gammælt barn goths ma afhenda 74 XXXVII. (35) Huræ iorth ma köpes 76 XXXVIII. (36) Hwilt thingswitnæ ær 76 XXXIX. (37) XL. (38) XLI. (39) Hure myket husfrö ther bonde haner ma giue at sialægift Of man sæl sin iorth oc worthær æi laght i iorth. Of man sæl uhæmælt 78 78 80 XLV. XLII. (40) Of men skil um köpæiorth XLIII. XLIV. (41) Hure men scule iorth wæriæ XLVI. (42) Um ornum. XLVII. (43) Of thors (thorps) mark skil with athælby XLVIII (44) Of man byggiær i wang. XLIX. (45) Um rep a iorth L. (46) Huræ men sculæ delæ til ræp. VEE 82 84 86 88 90 92 94 94 96 LI. (47), At ængi man ma forta byggia LII. (48) Huræ tolf æghær sculæ swæræ. 102 104 LIII. (49) Of ens mans scogh oc annæn mans mark möthæs. 106 LIV. (50) Um makäskifth LV. (51) Of solskift gær i by LVI. (52) Um wath (wægh) LVII. (53) Huræ men sculæ, mylna byggiæ LVIII. 108 108 112 114 118 Anden Bog. I. Um sannændæ men. Side 120 II. Hwarum sannændæmen seulæ swæræ 122 112 III. Huræ sannændemen sculæ swæræ IV. Huræ sannændæmæn sculæ itakæs Side 124 126 V. 128 VI. (5) Nær sannændemen sculæ swæræ VII. VIII. (6) Um mandrap 130 132 IX. (7) Of kunung giuær aftærmal. 134 138 X. 138 XI. (8) Hwilkæ sannændæmen til sculæ 140 XII. (9) Huræ sannændæmen sculæ swæræ 142 XIII. (10) Um thæghngiald 142 XV. XIV. (11) Um afhog XVI. (12) Um quinnæ tækthæ XVII. (13) Of kunæ sigær sik waldtakæn 144 146 146 XVIII. (14) Um lönlæghæ 150 XIX. 152 XX. (15) Of slækæfrith dottær görs wald. 152 XXI. (16) Um markiskial 154 XXII. (17) Of man swæræs frithlös XXIII. XXIV. (18) Um orægth man XXV. 158 162 164 164 XXVI. (19) Hwa bötæ skal meth annæn 166 XXVII. (20) Of man husær frithlös man XXVIII. (21) Of man swæræs til bötær 166 168 XXIX. (22) Huræ men sculæ delæ hærwærki. 170 XXX. (23) Hwilt hærwærki ær XXXI. XXXII. (24) Hwilt mans hus ær. XXXIII. XXXIV. (25) At sæx scule witnæ um hærwærki 170 172 174 174 176 XXXV. (26) Of nokær mans fæ dræpær man 178 XXXVI. XXXVII. (27) Of nokær man fangær döth af that ther æi linær. 178. 180 XXXVIII. (28) Of man röuæs i annen mans garth 180 XXXIX. XL. (29) Um næfninggæ XLÍ. XLII. (30) Huræ næfningæ scule swæræ 182 182 186 188 XLIII. Side 188 XLIV. (31) Um huræ mykæt man scal ran swæræ 190 XLV. (32) Um boran. 190 XLVI. (33) Um iorthran 192 XLVII. XLVIII. 192 194 XLIX. (34) Um wathas gærning 194 L. 196 LI. (35) Huræ næfninggæ sculæ itakæs 196 LII. 200 LIII. 200 LIV. (36) Of umbæesman kræuer æi allæ næfningæ i 202 LV. .202 LVI. 204 LVII. (37) Of næfningæ dör æth far af hæræt 204 LVIII. (38) Nær ran scal delæs 204 LIX. 206 LX. 208 LXI. (39) Um hwat næfninggæ sculæ æi til gangæ LXII. (40) Um borghæ 208 210 LXIII. 212 LXIV. 214 LXV. (41) Hwa borghe ma wæræ 214 LXVI. (42) Hwa ran ma liusæ. oc hwa scal swæræ 216 LXVII. 218 LXVIII. (43) Um fæld man at loghum 218 LXIX. (44) Of man takær fæld man til sik 220 LXX. (45) Of loghfæld man hauær annæn mans fæ i sit fælugh 222 LXXI. (46) Of man oreghær sik 224 (47) Um rethæswæn 226 LXXII. (48) Um akærran 226 LXXIII. (49) Um afæriæ 230 LXXIV. (50) Of man finnær sinæ koste i annen mans woghn LXXV. 232 234 LXXVI. (51) Of man ufyrmær annan a fáræn wægh 236 LXXVII. LXXVIII. (52) Um biscops nefninga LXXIX. LXXX. (53) Huræ sækthæ scal for hælghæbrot. 238 240 240 242 LXXXI. Side 242 LXXXII. (54) A hwæm hælghat ma a brytæs LXXXIII. (55) Hwilka timæ hælgh brytes LXXXIV. (56) At daghæn' scal næfnæs ther hælgth a brytæs LXXXV. LXXXVI. (57), At foræ en sak mughæ flera thre mark gialdas LXXXVII. (58) Um thiufnæth LXXXVIII. 244 246 248 248 250 250 252 LXXXIX. 252 XC. (59) Of thiuf stæl minnæ æn half mark. 254 XCI. (60) At bonde ma ei late thiuf löpa uten things dom XCII. (61) Of umbæsman later thiuf lös XCIII. (62) For hwat man ma thiuf take 254 257 258 XCIV. (63) Hwartil man scal witnæ hauæ XCV. (64) Úm bant XCVI. (65) Huræ men sculæ, letæ æftær sinæ stolna kostæ XCVII. (66) Um ranssakæn 260 260 262 264 XCVIII. (67) of nokæt hittes under bondæns laz XCIX. (68) Manæghæ mugha bindes for en thiufnæth C. 266 268 270 Cl. CII. 270 272 CIII. (69) Um lanbo 274 . CIV. (70) Hwa i tak ma gangæ 276 CV. (71) CVI. (72) Of man taksættær sinæ kosta i annen mans hæfth Of man finnær annen a sin hæst 278 280 CVII. (73) Huræ man scal sökæ for wænlæ sak 282 CVIII. 282 CIX. 286 CX. (74) Of thiuf liggær siuk 286 CXI. (75) Of men ransakæ oc bonden ær æi hæmmæ CXII. (76) Um fynd 288 290 CXIII. 290 CXIV. (77) Of man sæl annen nokæt at gömæ 292 294 CXV. (78) Of man stæl nokæt i lething. Tredie Bog. 298 S Um lething II. Side 302 III. (2) Um hæstælægh oc bryniær Hwa skip scal tilrethæ Of annan man fæller utgarth Um kunungs men oc biskops 302 IV. (3) Um wapn V. (4) VI. (5) VII. (6) VIII. (7) Hwo men mughæ take. IX. (8) At men mugha skipæn æi minskæ X. (9) Um lærthæ mæns utgærth XI. (10) Um lanbos utgert 302 304 308 310 312 312 314 314 XII. (11) Of huræ mykæl iorth lething scal utgöræs 316 XIII. 318 XIV. 320 XV. 320 XVI. (12) Of man hauer iorth i flere skipæn 324 XVII. 324 XVIII. (13) 326 XIX. (14) At men mughæ æi thrinnæ thrithings hafnæ æth flera sammæn leggiæ 328 XX. (15) Hwa styræshafnæ scal æruæ 328 XXI. (16) Um botæmal. 330 XXII. (17) Hware fiyrtiugh marc fylghæ ænnæn bot 332 XXIII. (18) Of man dræps a böttæ bot 334 XXIV. (19) Um walrof 338 XXV. (20) Huræ bötæ scal for afhog at liuendæ man 338 XXVI. (21) Um læstæböter. XXVII. (22) Um saræbötær 340 342 XXVIII. 342 XXIX. (23) Um sar i anlætæ 344 XXX. (24) Um rætta saræbötær 346 XXXI. (25) Of sar liusæs oc fylghæs æi til rætta lagdagh 348 XXXII. (26) Um bardagh 348 XXXIII. (27) Of man fangær sar af annæn mans fæ 350 XXXIV. (28) Of man huggær hæst undær man æth skæthæ (klæthæ) uppa man 352 XXXVI. XXXVIII. (31) Um bi XXXV. (29) Of man lær annan man sinæ wapæn XXXVII. (30) Of man fangær sar i hiorsiang XXXIX. (32) Of ens mans bi flyghæ up annæn mans bi XL. (33) Of man hittær bi 354 356 356 358 360 362 (55) XLI. (34) Of man hitter biswarm XLII. (35) Um kostæboth eth XLIII. (36) Hwat oc huræ mykæt husbondæ oc husfræ mugha skötæs i mellæ XLIV. (37) Hwat kunæ ma sköta burt thær siælf hauær husbonda XLV. Side 364 364 366 368 370 372 374 XLVI. (38) Um sialægift XLVII. (39) Um akærfrith 376 XLVIII. (49) XLIX. (41) Of man fær mæth hiort i annæn mans korn æth æng Hwilt ær hiort oc stoth oc wrat 376 380 L. (42) Um intæktæ fæ 380 LI. (43) Of man thiuther i annan mans akær æthæ æng LII. (44) Of man dræper annæn mans fæ i sin aker LIII. (45) Um gornithing (46) Of man dræper annen mans fæ utæn hægnæth LIV. (47) Of man rithær annæn mans hæst utæn orlof LV. (48) Um stothors 382 384 386 388 388 392 LVI. (49) Huræ wæth scal lösæs LVII. (50) Um garthslæ LVIII. (51) Hwannær akærgarth scal gærthæs 396 398 400 406 LIX. LX. (52) Um apældgarth. LXI. (53) Um strandwræk LXII. (54) Hwilt wræk ær LXIII. (55) Um skipbrot LXIV. (56) Um hæræthsnæfnd LXV. (57) Hwilt fals ær LXVI. (58) Um morthbrand LXVII. (59) Um stighæmen LXVIII. (60) Um hæthæbryn 406 408 408 412 414 416 420 420 422 Thord Degns Artikler. (55*) A good hoodT Thord Degns Artikler. A. Hær æffther begynnæs') lilla tord dyegens?) logh som lantzdommer war i nörrre jutlandh. 1. Hwo wo som ther hindrar³) æller begraver noget vatn til byess eller bool ær lagd aff sin*) ærilds rind, tha bygghet oc forbedret ighen innen XV dage eller bödæ II mark mod alle egheres) oc III mark koningen. Men fordærwer nogher man andens myllædam æller fiskædam, tha skal han holda) hanum thet skadeslöst igen med 7) XL mark oc XL mark konningen oc for tisse sage scullæ 8) mæn wæriæ sægh met kyns⁹) næffnd. 21º). Item thet maa wall wære, ath een clærk maa befale en lægman ath11) forfylgæ for sægh12) ran æller hærwærki, æller och 13) med kyns eedh14). &c. C. 1) B. add. noghræ article, aff. 4) B. om. sin. 2) degns B, ærilds lob, hand skal forbedrit oc kommet i syn förmere lop igen 5) eyere B. the ther egere æræ 1) oc böde hanum thertil, ther skadhen feck XL &c. C. ræ C. 3) wandlob uthledher aff sin gamle innen XV Dage oc skal thertil böde tiil thet samme watn C. 6) gö- $) skal man B. 9) frender 12) C. add. the saghæ som frender 34) C. add. Om nogher antworder fogeden tywff paa thingi oc fogethen lather hanum löss borth modh tings dom, böde bondhen XL marck oc konninghen XL mark. eth C. 10) B. add. inscript, om klærkæ. eed paarörrer eller. 11) ok A.. 13) C. om. eller med kyns eth. 3. Um fiskeri. Skill 1) mæn om fiskeri), tha skall hwer haffæ macht 3) till ath fiska som han hawer repdragen iorth a) syn mark. 4. Um³) skog oc mark. Then skogh, som en) tidh ær skyfft, hun") maa aldher skyfftes³), med reeb³) antogh at marken10), skyfftes. 5. Um clærkæ¹¹). Um en clark, ther wigd ær oc haffuer syn12) open krone, han saarær eller ihiellslaar en lægman13), æller lægman en clark, tha scallæ sandmen ther ey om skibödæ

liæ; men gör en lægman en clark saar14), oc worder fæld¹5) ath loghen, modh konningen for 16) blodwidæ oc böde ligewel 17) mod biscopen 18) for hans ræt. En gör en clark en lægman saar 19), bödæ mod biscopen 20) oc æy mod konningen. O m 6. torgkiøbstedh. Ihwær törughkiöpsted 21) skullæ wæræ sandmenn oc næffningh, oc om 22) thii feldæs tha scullæ thii böthe sex mark for theres bosloth oc æy meræ, oc skall 1) Om trætte wordher aa om. &c. C. 5) Om markeskall oc skovskæll. 2) C. add. eller fiskædam. 6) 'eth synde er rebdraghen oc skift C. 10) C. ad d. reffdragis och. 3) leg C. 4) i 7) han B. 11) C. om. marken C. 8) aldrigh B. 9) solskiftis C. & om. med reeb, hoc caput exceptis verbis: gör en legman en clark &c, usque ad finem, quæ verba inveniuntur ante Cap. 8vum om uræth dom; sed habet: Om noger görs frithlös meth stockeneffnd oc stockeneffnd worde felda och handt dömis tiil fredh igen som fredlös war giorth, tha war hanum uræth giorth och forthi aa handt at haffwe halffdelen med konningen aff then bröda som stockenæffning bödha for theris eedhe. - Om nogher biscop eller hans officialis fester logh oc giffver logh, tha were segh orsage oc then logh skal aldrigh feldes. man &c. sic in seqq. C. 17) alligwel B. 14) skade C. blotw... ræt. 18) bispen B. kiöbstæd B. by som kiöping kaldes oc ær C. 12) B. om. open. 13) lig- 15) forfuld med 1. C. 16) sit falzmaal C. & om. for 19) skade C. 20) bispen B. 21) torgh- 22) hwer giffve for sin boslod ni marck C. & om. cæt. broder æfter (erffve) næffninghtoff¹) affter annen, om han ær hans arffuing i ant gotz oc æy ælders. 7. Um) trennæ flodermal³). Item man scal widhe, at trinne flodermall ær III aars laghehæffd uden kiære. 8. Om uræth dom. Um man dömer uret dom, ær thet saa ath sagen+) gaar) paa III mark, som dömæs oc æy höghæræ, tha bödæ III mark bunden oc III mark konningen for uræt dom han) som uræt, dömer. En gonger) saghen ywer tre mark, tha böde han VIS) mark bonden oc°) konning. 9. Om man vorder uloglige fritlöss giort. Um10) noger man worther fritlös 11) ulogligh, tha maa han fælde sandmen meth biscop oc bymen 12) innen sex ugher oc haffuæ sin friit igen, oc.13) thesliges maa oc man 14) fældes med biscop 15) oc bygdæmen aaligawal ath sandhmen haffne sworet hanum til friit oc til bood, oc thet holder 16) i alle sage, for huilke noger man vorther fæld eller 17) resd 18) anthen meth sandmen eller meth19) næffning eller hæretznæfnd20). 10. Om vitnesbyrd. Um noger man haffuer vindisbyrdh paa hwat sagh thet hælst ær, oc then man 1) neffnings tow B. 2) Glosser offuer &c. B. 3) C. om, hoc cap. sed habet: Hwo som hugher anden mantz skowg oc förer borth, tha maa then ther skoghen aatha forfylgæ hærwærkæ æller ran. ænd om han huger neder oc ladher liggha, tha maa hand forfylge hærwærke, tho skal skoghen som nedarhughen ær wære thre mark penninge werdh och tha skal then, som nederhiogh, holdit egeren skadeslös och thertiil böde hanum XL mark och XL mark koning. tho skal sandemæn med theris edh wurde hur stoor skaden ær. Ær skogen som nederhughen ær mynde ward and III mark, tha maa hand som sæctthes wæriæ segh med kynsneffnd eller bödhe III mark.

  • ) fogethenB. 5) gangær B.- ) C. o m. han ... dömer. 2) risser C.

9) B. ad d. sex mark imodh. 10) Saasom thend ther frithlös ær sworen maa yffuer- 11) B. add, giort, 12) beste bygdemens witne C. & om. innen ... ugher. noger görs fridlöss med &c, C. 15) bisp B. 16) skal holdes C. 19) B. om. meth. 20) stockeneffnd C. 8) B. ad dimodh. winde sannemend &c. C. 13) saa maa &c. C. 17) B. add, oc. 14) men B. 16) wergæs C. man haffuer oc so thesligas, som¹) hanum amod2) ær i saghen, tha skal thet standæ ³) fast for rættæ, som biscopen oc atæ) bæstæ bygdæmæn i thet hæræt findæ³) for rættæ. 11. Om mandrap. Huilken) som ihiel') lader sla æller slar sin hosfru æller hosfru hosbondæ, och thii ) seya ney pa antèn ") sider, tha skal næffnes 10) tolff 11) aff thet hæræt som 12) uwildigæ ære; huilket 13) fleste af them felda14) for radh eller gierningh15), thet 16) bliffæ feldh oc skal theræs eedh, alder 17) straffes 18), uden som for 19) star scriuit. Om 12. sannemæntz eedh. Sandmæntz eth oc næffnings toff oc hærætzneffnds toff skal stadfæst bliffæ, om thii æy tiltales eller stæffnes innen sex ugher for theres toff. 13. Om konings steffning. Koning scal anghen man stæffndæ uden siit hæræt, men koningens foget skal hanum tiltalæ innen siit hæræth paa koningens wegen oc forwindæ hanum æffther logen. Um 14. Om gamell man oc uwisk. noger man 20) giöres formyget gammel eller 21) uwidsk meth allæ, tha skulle hans arffuinge haffæ, hanum met sit gotz. 1) C, om. som... saghen, 4) ote B. ³) samtycke C. 3) dyl then som sæcthes tha &c. C. C. 2) imodh B. 6) B. add. man. 2) nogher B. 13) huilcke B. 3) witnæ altiid holdes fast hueliken biscopen &c. C. 7) dreper eller beder andre drepe &c. C. 10) opneffnis C. 11) XIII B. 15) B. ad d. eller budh. 17) aldrigh B. 2) C. om. som... ære, oc hwo som flest &c. C. 14) yffuerwindæ C. 16) then wæræ f. B. thii skulle alle worde friidlöse oc skal &e. C. 18) fældis och hwer then som aamod swer bödæ bondhen III marck och koningen ochsaa III marck. C. & om. cæt. 20) B. om. 21) eller wordher uwittigh meth &c. B.- man. 19) förræ A. 15. Om nogher. ihielslaer i kiöbstedh. Um nogher man 1) worther ihiællslagen i kiöbstædh æller fangher noghen anden und döt2), tha skall hans gotz ay hindræs eller oc besættes, uden thet som tha findes i then kiöpsted som han dödæ. 16. Om quinnæ stiællæ. Quinner skulle icky henges for tyfferi, mæn 3) skulle jordes, men ær thet saa myghet 4) at quinna bör at jordes faræ³), oc findes hun fructsommelig ath wære) med barn, tha scullæ bode hennes örnæ affskeres. 17. Om opne breff). Alle opnæ breffæ, ther giffes loglig, skulle stadfæst bliffæ uden then som insiglet tilhör kan wærie sægh met kynsnæffnd, at saadanæ breffæ var alder giffwen met hans sambtöcki. 18. Ingen man maa panthæ noger man then jorth, hwilken han hauer ey mact til at sköde hanum. 19. Ath arff bed her arff. Glosses). Thet holdes icki om jorth, som man') ærffuær æffter father oc mother, æller æffter oldæfather æller oldemother, mæn i rörændés gotz, som ther falder paa beggi sider æeffter brodersön ællær 10) this ligestæ till fjerde mannæ. 20. O'm mytsommersman. Man skall wide, ath igildh ær swo myghet, som tyffuen stæl fra bunden, twigild ær thwo saa myghet. Trigild ær then bod, ther man tinger sægh fra bunden med for tyfferi, oc kallis mitsommerspænninga. 1) B. om. man. 5) fore ath hun fynnes fr. B. Glosse.. 9) B. om, som man, 2) skade C. udöd B. 6) B. om. at wæra, 3)B, add, the. 7) Dette Capitel mangler i B. C. 4) B. ad d. thiuffnet. 8) B. om. 10) oc B. (56) 21. Om broo oc tinghskammel. Thet ær herwærki, om nogher man bryder nogher almyndeligh bro æller¹) tingskammel, men thii, som then bro skulle holdæ ferdugh, skullæ göre en man myndugh aff them siælffuæ ath dela thii) delæ; man brydes tingskammel, tha skall alt hæræt, som thet³) tingh pleyger ath söghæ, göre en man myndugh ath dela thii³) dela. 22. Om told. Ath) enghen nyy told skal paalegges uden met alle danske mæntz samtöckie). 23. Om hoff. Skal eth almyndeligh raad oc hoff wære i nyborgh ) oc holdes en thid hwært aar. 24. Effter mall om Mandrab. Then som talde oc 8) afftermall skal fölig 9) æffter noger man, som dræben ær, tha skall han for siith arbeyd haffue tre mark aff hwærth sall for sin umagh. 25. O m mantz æ cthe hosfru. Hwo som openbarligh kiændes paa tingi, ath han hawer leyget hoss noger mantz ectug 10) konæ, tha skal han strax gribes oc halshugges. En kiæres han pa tingi aff hennes ectugh11) man for saadan sagh, wæriæ stegh antug met næffnd i kyn æller bödæ XL mark mod12) bonden oc saa koningen. 26. Om felugh dagæ 13). Hwo som annen ihielslar i felugli dage 14) æller saarer, 1) B. add. oc. legge ny told uden &c. D. 2) then B. B. 10) echte B. 6) Raad D. 11) echte B. dagh B. 3) B. om. thet.

  • ) viborgh B.

12) B, o m. mod, -wære strax fritlös 5) Engin skal paa- "") fölge 14) fæligh

  • ) then B.

8) talær B. & o m. oc 13) feligh dagh B. man; hwat heldher thet wort giord i dagæ æller uden, tha skullæ sandmæn om skilliæ oc skall alligwæl böde for hwært saar æffter loghen, om han æy döör. 27.. Um uræt witnæ¹). Hwo som uræt witnær aa²) tingi, bödæ ath thet minste III mark mod bundan oc III³) modh konningen. 28, Om udlænding. Hwo som worther trængd paa kynsedh æller frændhér edh, tha maa han enæ Swæræ helghens eeth, ath han hawer æy frænder innen riget oc siden maa han wæriæ sægh med XII mæntz eedh, meth huilke) han maa faa. Um 29. Om beraad til swar. noger man sagher anden paa tingi for nogher sagh, for huilken han ær icki staffnd till tinget, tha maa han haffæ sith5) beraad til thet næste tingh ther æffter, hwat han skal swære).

Et) sic breuiter expliciunt hic articuli de correctionibus legis, quos lillæ³) tord deghen noriuciæ legifer composuit et ex consensu meliorum regni in parlamento danorum nyborgh rex valdemarus confirmauit. 1) B. ad d. pa tinge. 2) pa B. ath berade sigh til &c. D. 6) sware B. hedder det derimod blot: Hic explicit liber legis $) lilla A. ³) so B.

  • ) huilke som han kan foo B.

5) dagh 7) Saaledes ende Artiklerne i A. og B., i vort Haandskrift Danorum (hvorved sigtes til Jydske Lov, som staaer foran). (56*) Thord Degns Artikler. B. Hær begyndnes noghre artichelle aff lille tordh diegns logh som lantzdomere wor uthi nörrejutland paa wigborgh lantzthingh och kongh woldemar meth ypperstæ mentz samtycke i righet stadfæsthet i nyborg i dannerhoff. 1. Um wanlop h. Hwo som wanloph¹) ledher ud aff sinæ rættæ gamblæ ærildz loph²) han skal thet³) forbæthere oc komme thet udi sin förmeræ loph igeen innen XV daghe oc scal thertiil) alle them, som eyghere ære till thet samme watu, giffue") III march oc koninghen III march. En om man forderffwer6) annen mantz mölledam') tha skall han göra hanum thet skadeslösth oc böthæ modh hanum XL march. oc koninghen XL march. For tessa sagher skal man weries meth frenders) eedh. 2. Om³) clerck oc legmans befaling ran at delæ. Thet maa wel wæræ at een clerck maa befale een legman ath10) forfylgæ11) thet som frendher eedh paarörer eller raan eller herwerkie. 3. Om2) sannementz tingsteffningh. Skal enghen steffnæ sannemen til lantzthing udhen 13) rætta sagsöghere eller nog- 2) lob E. rinde F. 1) watn felder aff sin arildz rinde D. G. syn arildz ryndæ innen &c. D, stemme det igen F. G. 4) D. E. F. G. ad d. böthe. om. giffue. 7) D. E. F. G. ad d. eller fyskedam. kiönsneffndt F. - 2) Um claærkes del moll E. Dette Cáp. mangler i F. G. delæ for sægh rans sage och hærwærki D. 11) E. add. for segh. 6) spilder F. G. 3) legge aff effther watnet til 5) D. E. F. G. 8) kyns eedh D 10) med kyns eeth at 12) Um staffning E. 13) uden at hand eller nogen paa hans wegne formaa ath betale dennem strax paa Tinge deris hesteleye oc böde om han vorder, forvundet at hand ey udlagde i rette tidt effter lougen F. G. her paa hans wegna som ther er paa tinghe tillskicketh oc som wetherhetthes ær at bethale sannemen theres hæstæleyæ oc sitt faldsmaal meth, om thogh¹) gangher hanum ywer forthi at han icke udhladhe) sin hestaleye till tiidhæ. 4. Om fiskerii. Om trættæ worther paa om fiskerii, tha skal hwer haffwe loff³) till at fiskiæ *) som han haffwer reepdraghen jordh paas) sin marck. 5. Om skouskiffthe. Then skowff, som een sinnæ er skifft meth 6) reep, han") maa aldrigh tidher skifftes endoch at marcken skifftess). 6. Om) clerck oc legman berries. Om en clerck, ther wighet er oc haffuer sin opna krone, saar gör en¹º) ligman11) eller skadher12) hannem, böthæ biskopen sitt faldzmaal och ey koninghen. En gör en ligman en clerck saar 13), böthæ koninghen for sin¹4) rætt och biscopen for sin rætt. Oc¹³) therom skulle sannemen ey andherlundh16) om skilliæ. 7. Om¹) man giöres fritlöss meth stockeneffnd. Om nogher göres 18) fritlöss meth19) stockæneffndh 20) oc stockeneffnd worther feldh21) oc han dömess till sin friith igeen, som fritlöss wor giorth, tha wor hanum urett giorth 1) toff E. 6) D. om. meth reep. igenn, dog &c. F. G. 5) paa marcken F. G. 2) udlagdæ E. 3) fiskewatn som &c, D. 4) E. F. G. add. swaa. 7) hun skal ey mere sky fftes meth solreeb endoch &c. D. hun E. bör ey at rebis 3) rebis igen F. G. 9) Um clærkes bardaghæ E. om vigt klerk F. G. 10) ællær skade en lægmand böthe &c. E. 11) man eller om man særær eller dræber clerck som sauth ær, ther skal sandmen ey om skillie D. &c. om. cat, legemand F. G. 12) berier eller dreber F. G. ad d. berier eller dreber. 14) bloduide endog hand böde bispenn &c. F. G. af Capitlet findes i F. og G. i et foregaaende Cap. (7). 16) F. G. om, andherlundh. næuend feldes E. Om, stockneffningh F. G. 18) swæræs D. kaller hæræzmen-næffning i boghen D. 21) forwundhen D. 19) aff D. 13) F. G. 15) Denne Slutning 17) Um stock- 20) ther somme oc forthi aa han ath haffue halffdelen¹) wiid) koninghen aff then bodh³) stockeneffnd böthe) for theres eedh. 8. Om) kiöpings sannemen oc neffning. Hwer) byy som köpingh kalless ther skulle wære sannemen oc neffninghe udi och") hwer there giffues) for sin bosloth sex marck. 9. Om skouhug. Hwo som huggher) annen mantz skowff oc förer10) borth, tha maa then ther skadhen fick eller giordes forfylghe herwerkie eller raan. En huggher han nedher och lather ligghe11), tha12) maa han forfylghe herwerkiæ, thogh skal skowffuen wære som hugghen er III marck penninghe werd. Och togh skall then, som hugh, holdhe eyermannen 13) skadeslöst 14). Item 15) skal oc brother effther brother erffue neffningh16), om han er hans arffuingh i annet gotz oc ey ellers17). Item man ma withe at trinne flothermol er try aarss18) lagheffd19). 10. Om 20) man dömmer urett dom. Dömer21) nogher 2 2) urett dom oc gangher23) paa tree march som dömess om, böthe bondhen Ill marck for urett dom oc saa koningh. En reiiss 24) saglien högher en tree march, böthæ bondhen sex march och koninghen oc saa möghet. 1) half then wiith meth konung D. maal der neffning böde F. G. & om. cæt. 2) met E. 3) bröde som stocknefnd &c. E, det faldz-

  • ) haffue forgiort meth meenedh D.

5) Um sandmen E. F. G. 6) I hwer &c. E. I huer kiöbstedt skulle &c. F. G. 7) the skulle ey giælde mere æn sæx mark for theris boosloth om the then forsidde eller forswæræ i nogher maadhe D. 8) böde VI march om de fældis for sin hoffuitlodt F. böde sex marck for syn boodzlodtt G. 10) E. F. add. thet, III marcæ &c, F. G. 21) bliffe liggendes E. 13) eygeren E. 9) F. add. udi. G. add. y. 12) da er det oc fuld herreuerck om skaden reess 14) F. G. ad d. oc böde XL marck bonden oc saa konning oc skulle sandemen vurde den skade met deris eedt, men reis skaden ey III marck, da were hand ved neffn udi kiön eller böde ogsaa III marck, 15) I E. har dette Stykke særskilt Overskrift: Um næffning. I F. og G. har det til Overskrift: Om styrishaffne. 17) F. G. add. oc syuñis (er haffde, huát heller det er kro- Item fructegiald er saa megit 21) For urettvis dom, om sagenn 24) riiss E. G. 16) styrishaffne F. G. 19) rum F. G. & add. 20) Um uræt dom E, 22) E, add, man. 23) E. add, saghen. G). styrishaffne at wære (G. om. at wære) den gaard oc forlening, som styrismand nens eller stictens, 18) winters heffd D. korn som bonden saaer udi aggerenn. eiss III march &c. F. G. 11. Om) fritlös sworen man aff sannemen²). Swa som then, ther fritlöss er sworen meth urett, ma ywerwinne sannemen meth biscopp oc bygdementz³) witnæ och komme swaa till sin friit igeen, swo maa och nogher göres friitlöss met biscopp oc besthæ bygdementz witnæ, en thogh at sannemen haffue sworeth hannem till friitli och till boedh. Och thet holdes i alle saghe, som nogher man antugh feldes eller wærries meth sænnemen eller neffningh eller stockeneffndh. 12. Om) witnæ aa beggi sidher pa en sagh. Om nogher man haffuer witnæ om nogher sagh oc hans delæman haffuer oc witne om then samme sagh, tha skall thet witne holdes) altid fast hwilket biscop oc bestæ *) bygdemen VIII i thet hærræt samtycke'). 13. Om) hionelaghs mandrap. Om³) man dræper sin hosfrue eller hun hanem, oc then, som sectes, dyyll, tha skal tolff opneffnes aff thet hærrith oc hwo som fleest aff the tolff owerwinnæ for then gerningh eller raadh eller budh10) the skullæ alle wære fritlösæ, och theres eedh skal aldrigh feldes 11) och 12) hwer en 13) som imodh swærrie 14) böthe bondhen III march och koninghen oc saa möghit. 14. Om sannementz eed oc stockeneffnds eed¹³). Skal sannementz eedh och stockeneffnds 16) eedh17) bliffuæ stadfast18) om the ickiæ sæchtes 19) eller steffnes innen sex ugher dagh 20). 1) Um fritlöss man E. 2) I F. G. mangler denne Art,

  • ) Um witne E. Denne Art. mangler i F. G.

i &c. E. 7) mæler vith macht D. 3) bygdamn theres witne 6) aatte bæste bygdæmen Dreber mand sin hustru F. Ligeledes i G. men som dog tilföjer efter 1) ryggis F. &c. om, cæt. 14) swær E. 15) E. ad d. oc næffning. 18) ved macht F. G. 5) stande for fulde D. $) Um husbond dræper sin husfru E. 2) Slaar mand sin hustru eller lader henne ihielsla, da skal &c. F. ihielsla: eller twært emodtt, 10) F. ad d. befalningh. huer meenedder böde &c. G. 13) then E. ningers F. G. 1) E. add. oc næffnings eth. F. G. 12) och 16) neff- 19) paaklages innen &c. 20) D. add, for meeneedh. Sandmentz eed. næfnings eed. hæritsnæfns eed skulle bliue stadfest so lengi til hun loghligh straffes som sagd ær. Och then færste eller færre swære meth then skal hente inquisitoris bref och ey andre. Och then skal alle tide taghe inquisitoris bref thær uræt skeer och ey andre. 15. Om koninghs steffningh¹). Koningh skal ey steffnæ nogher man uthen siith hærrith, men koninghens foghet skal paa koninghens weynæ kiære paa then, som for saghen er²), och fylgæ³) thet till en fuld endhæ 16. Om) udleffuen man eller uwittigh. Om³) man giöres for saare gammel oc wanför eller worther uwitsk) meth alle, tha skulle hans) arffuinge haffues) hannem meth alth hans gotz³). 17. Om¹) bradöth i kiöpingh. Hwo som worther drapen i köpingh eller fangher annen bradödh11), tha skal hans gotz ey hindress 12) uthen 13) thet gotz, ther tha paa hanem14) finnes i then köbsteth som han bleff dödh udi. 18. Om 15) mandrap i horsengh oc sannementz tugh. Om nogher man 16) seyær sigh at haffue dræpeth nogher man i horsengh oc haffuer ther two mentz witnæ till, tha skulle sannemen skilliæ therom hwat heldher han wor drapen i horsengh eller ey. Och swerriæ the, at han wor drapen i horesengh tha) skal inthet böthess therfor mod then18) dödes frendher19). num D. 1) Dette Cap. mangler i F. og G. 2) D. add, paa hans hærritz thing. 4) Um uwidsk man E. Worder man gammel F. G. 3) ther fordele ha- 5) Denne Art. findes paa to Steder i D. först saaledes: Om nogher er sögemal eller galne tha &c. D., og siden: Om nogher man wordher uföör for alders skyld eller uwid, tha &c. - Wor man saa offuermaade gamble F. G. delis gallen G. 2) F. ad d. udi heffde. 10) Um man for 6) saa plat fra sinde F. al- 7) hans frender ther nest werie ère D. (paa det andet Sted i D. stemmer Læsemaaden med vor Text). G. ad d. neste. 8) annamme F. udöth E. Drebis nogen mand udi kiöbstedt F. 11) braydöt E. brat död F, G. 12) behindris F. 13) uthen hues thet findis huor de vort saa döde F. uthen hues ther findis huare handtt bleff 14) E. om, hanem. 25) Um hoor E. Drebis mand udi horesengh F. Om horesengh G. 17) da fanger den dödis frender (kyn G.) ey bodt for hans dödt besettis G. dödtt G. 36) mandræper E. manddraber F, G. 18) hin E. F. G. 19. Om quinnæ tyffnetz) rett. winnæ skullæ icke henges, om 2) the stiæle, men the skulle leffuende³) jordes 4). En er hun³) meth barne, tha skal) bothe hennes örnæ affskæres. 20. Om) opne breffwes fasthed. Alle opne breffuæ, som loghlighe giffuess), skulle stadfastæ⁹) bliffuæ foruthen then som intzæygleth tillhörer kan 10) werrie sigh meth kyönssneffnd, ath tilligh11) breffue wore aldrigh giffne12) meth hans samtycke¹³). 21. Om) pantte iord. Anghen man man maa settæ annen man then15) iordh i pantt, hwilken 16) iordh som han haffuer17) ey macht till at skiöde bortt meth lantzloghen. 22. Om arff bether arff i alle skifthe. Thet holdes 18) ickiæ om iordh eller rörindes 19) gotz, som erflues effther father oc mother, oldefather oc aldemother, men thet holdes 20) om rörindes gotz21), som aff22) siden kommer till arff mellom 23) hosboudhe oc hosfrue, sosom 24) effther sersön eller effther brother25) eller motherbrother eller serbarns26) barn oc i lige maathe 27) intill fierda liidh. 1) som stiællæ E. Om quinde stiell F. Quindfolck schall ey henges G. styll G. 3) E. om. leffuende. 4) settis udi iord F. G. & ad d. om maa louglige affliffuis for. 6) miste bode &c. F. G. F. G. vere ved mact F. G. affwiisser G. 14) Om pant F. G. 5) quinnæ E.

  • ), udgiffnis F. G.

9) stadfæst E. 11) thölligt breff E. slige F. 12) udgiffuit F. 15) det godtz huilcket hand &c. F. G. 17) ey maa loulige selge oc sich meth sköthe D, et om, cæt. ey so understandes at arff i iordgotz och ey i annet gotz som &c. D. forstandis icke &c, F. G. 19) urörindis tingiiste som &c. G. 2) for tiuffnet F. fore tiuffnet er saa megit, at de 7) Um opna breffuæ E. 10) affuerier met &c. F. 13) viidskab F. 16) ther han mo ey affhænde sköde bort F. G, 18) skal Then artikell: arffue beder arffue 20) skal understandes i then udarff, ther arffwes paa siden sosom fatherbrother, moderbrother oc thesligest til fierdhe byrdh D. 21) tingiiste G. 22) anden wegne F. G. 23) G, om, mellom... sersön eller, add. fatherbroder. G. om, brother eller. add, effter sligh andre. 24) som er F. 25) fatherbrother E. F. 26) systersön eller andre slig intill &c, G, 27) F. (57) 23. Om forwundhen man udi¹) stockeneffnd 2). Om nogher udi stockeneffnd worther forwundhen, tha skall han ickie thereffter neffnes i stockeneffnd eller nöthes til ath skielna e methen bewisess kan, at nogher er fleræ i thet. herrith, som i stockeneffndz eedh ickæ er forwundhen. 24. Om³) loghbudhen iord til tinghe oc ulogh buden. Hwo som sigher segh att haffue logbudeth sin) iordh tiil thingæ, tha skall han thet) bewissæ meth tingswitnæ. Ellers) holdher thet ickiæ, thet er, ath han ey mo werighe segh meth logh oc eedh modh thingswitnæ. 25. Om) igild oc twigild. Igildh er saa möghet som tywen stiæll fraa bondhen, och twigildh er tu ³) saa möghet. En) trigild er then boed, ther tyffwen tingher segh fraa bondhen meth for tyffueri10) oc¹1) kaldes mitsommerspenninghe. 26. Om2) tingstock oc alminnigh broo brytes. som Om nogher bryter 13) alminneligh broo opp14) eller tingstock, thet 15) er herwærki oc the16) som then broo skulle holde ferdugh, the skulle tiilskicka en man, then sagh skal forfylghæ. Men worther tingstock17) brott, tha skal en man tiilskickes aff 18) menigh almughe, som thet thing pleyer at söge, oc han skal dele the delæ 19). 1) E. om. udi stockeneffnd. Om lagebudet gotz G. 2) Istedetfor dette Cap, have F. G. et andet med Overskrift: Om stock nefnd, som lyder saaledes: Findis icke tolff mend paa tingh, da neffnis de der paa tingh vaare tilforn om dagen (G. om, om dagen) indtill de ere XII mend, derom skulle de tilsiges betiden, at de ey maa aarsage dennem dermet, att de vaare aff tinghe, som sagt er om sandemendt. 3) Um lagbodet jorth E. om laugebudt F. 4) den iordt han solde, tha &c. F. thet gaadtz hand saalde, tha &c. G. och were 5) giöre thet vitterligtt mett &c, G. 6) oc ey wærie sig met laugen F. ey with logh G. 7) Um mitsommers man E. 8) dubbelt F. G. 9) D. G. om. En et sqq, usque ad finem. 10) tiuffnit F. 11) som kalis oc mitsommers penninge F. 12) Um herwærki E. Huggher man i tingstocke F. G. 13) hugger i &c, F. G. 14) F. G. om. opp. 15) D. om, thet .... herwærki. 16) den der broen pleger at holde ved mact skal den sagh dele. men &c, F. G. 17) i tingstocke huggen, da skal en aff menigheden dele det F. 18) her- 19) D. add. meth herwærkæ. ritzmen oc &c, D. 27. Om tiændhe¹) fellugh. Thighende fælugh er thet, om konæ sither meth synæ börn i fællugh effther theres fathers dödh och2) fangher hosbondhe i sengle igeen oc theres fæthernæ worther ickiæ kundgiortt 3) til tinghe, tha ære the allesammen i tiendhæ fellugh. Thet samme er och om hosfrue) döör och mannen tagher sigh hosfrue igeen oc³) haffuer börn och theres mötherne gotz worther ey kundgiortt til thingæ, tha ære bothe hanº) och hun och hans börn oc henness börn alle?) i thiende fellugh i rörendes gotz³). 28. Om³) sagsöghers gield effter mandödh. Then 10) man, som saglsögher er effther mantz dööd, han skal haffue III march aff hwer sall, forthi¹1) at han forfölgher saghen och for hans umagh. 29. Om¹) bekend hoor pa tinghe. Om13) nogher man kendes paa tinghe at han haffuer leghet 14) meth annen mantz echta konæ, tha scal15) han strax griwes och halshugges. Men16) kiæres ywer hanum paa tinghe aff hennes bondhæ17), tha skal han som sectes antugh wærie sigh meth neffnd i-kyn eller böthæ XL mark modh bondhen oc koninghen och saa möghit. 30. Om mandrap i fælugh dagh. Hwo som annen dræper eller 18) säar giör i felugh dagh, tha skal han wære fritlöss for then gerningh och sannemen skulle skilliæ therom meth theres eedh, hwat heller )thigendæ E. F. om. tiændhe. Om en tyendes felle G. 2) oc theres fæthrene er ey af theris frendher utgörth po thingi och hun tagher en hionlagh man then tidh the ære alle i thyer.de fellich D. oc hun mandes F. 3) tingliusth F. G. *) konen döer oc bondenn quennes tha ere the alle y en tiendes felligh, om han haffuer &c. F. G. 5) D. om. och thing. 6) bonden oc hustruen, bonde börn oc hustruens börn &c. F. G. 7) G. add. fundet. 8) D. ad d. och bofæ. 9) Hwat sagsögher skall haffæ E. Om efftermaalsmandh F. G. 10) Item huo som hauær nogher umag for then man ihielslaaes han &c. D. Efftermaalsmandh skal haffue &c. F. G. 11) D. om. cæt, for hans arbeidt oc umagh F. 14) leyget E. belegit 16) End sictis hand paa tinge &c. F. 17) acte annen &c. F. bonde E. 12) Om hoer F. 13) Er nogen obenbarlige bekendt, at &c. F. 15) mister hand sin hals F. 18) E. om. eller saar giör. (57*) thet wor giortt i feliigh dag eller ey. res aff hans gotz, ther skaden giorde. 452 Men for saar skal böthess och fyllestæ giö- 31. Om thing friid. Hwo¹) som wandlirer till things oc nogher brydher modh hanum oc giör hanum ufriid saa neer thinget, at man maa standhe paa thingeth oc see thet, thet bliffuer tingfriithz bröthæ2). Saa er och om thet skeer paa thinghet. Ligherwiiss³) brytess och tingfrith then gantze dagh, som+) hærritztingh oc syseltingh holdes, ner³) man wandrer fraa tingh, om nogher bryther modh hanum. Men nar man wandrer fra lantztingh, tha skal) then thingfrith ware then dagh udh och then annen dagh som kommer nest effther. Men om thet sker paa thingh, ath tingfrith brytess, tha skal then?) sagh kæres, oc utgiffues then samme dagh paa thinghe och paa thet annet tingh ther nest effther skulle XIIs) men opneffnes at°) skelne therom, och paa thet trediæ tingh skulle the skelnæ10) therom. Men11) brytess thingfrith försthen12) man wandrer fra tinghet, tha skall saghen giffues udh och kiæres thet nestæ tingh thereffter. 33. Om¹³) wyrdnings iord for falsmaal. Om iordh wurdess 14) bondhen eller koninghen for15) faldzmaal 16), tha maa then som iordhen egher eller hans17) frendher lösen igeen innen III18) aar. Men löses hun ey therfor innen, tha beholdher 19) bondhen oc koninghen saa möghit iordh som them wor tillwordh20) for theres sagefaldh till ewinnelig eyæ. 34. Om2) skotzmaal. Om nogher man worther feldh till III march sagh undhenthaget manhelligsmaal 22), oc wil han skiude sigh eller nogher paa hans wegnæ, tha skall han skiude segh till 1) Huo som ufyrmer anden mandt paa vey til tingh saa nær &c, F. G. det skede paa tingh. 2) F. G. ad d. ligesom 3) eller fraa tingh saa langt som herrit eller syssell recker. men &c. F. *) saa langt som hærret eller syttzel recker. men &c. G. 5) nar E. 6) stande den fridt udi thu hele dage F. G. 7) det delis samme tingh oc paa &c. F. G. 8) F. G. add. lougfaste. oc E. 11) först 10) suerge F. G. 12) End skeer det fra thing da maa mand bide till neste tingh dereffter F. G. E. 13) Um jordh E. Worder nogen mand laugfeldt F. G. 14) wurther wird uth til bonde &c. D. worder udvurdt F. G. 16) for theris rett G.-F. om, for faldzmaal. 7) en anden paa hans wegne indlöse &c. F. hans slect G. 18) en thiid D. 15) theræ ræt D. 19) holde the iordh i hæeffd haffue D, & om. cæt. - nyde de det louglös F. G. & om. cæt. 21) Um feld man E. Dette Cap. mangler i F. og G. 22) manheletz maal E. nogen bequem tiidt G. 20) tillwyrd E, koninghens dom och¹) then samme dagh och paa thet samme tingh, som han worth feld for sagh, och han skal innen femthen dage wandre 2) affstedh. Men skiudher han segh oc fylgher ickiæ sith skotzmaal, tha skal han böthe III mark modh bondhen och koninghen oc saa möghet. Men skiudher han segh ickie, tha bör³) fogedhen) at taghe firæ trofaste dannemen meth segh oc ganghe till hans huss, som feld worth for trigge marcss sagh, och flii) bondhen oc koninghen rett undher) III march til brödhe. Togh skall ther) gömmess trinnæ laghdaghe tiilforne³). Men fliir han") hanum ey rett for thet förste paamynnelse, tha skal han böthæ III march for 10) sin fortroddhenskab¹1) som för er sagd, oc for thet anneth paamynnelse oc saa möghit oc for thet thrithiæ oc saa möghit¹ 2). Flir han hanum icke tha rett, tha maa han thereffter nöde hanum til meth koning hens breeff13) at flii segh retth oc at bödhe for sin fortruddhenskap 14). Men then fogħde, som bondhen fliir rett som för er sagd, eller hans metfylgher 15) skall ey, skyldes for hærwerki eller for raan16). Hwo 34. Om almynnigh) tingsteffningh. wo som skal steffnes til tingh, han skal steffnes tiil18) sin sognækirkæ19) meth two 20) witnæ for soghnemen then söndagh nest fore thing. 35. Om²) fritlös man. For hwatsomhelst sagh nogher man worther giort fritlööss fore, tha mo ey koningh giffue hanum sin frith igeen förræ en han er 22) satt wiid then han haffwer brott emodh oc haffuer böth modh hanum. 1) paa D. 2) begyndhe at fare D. 6) D. om. undher ... bödhe. 2) ombudzman D. fogden E. 3) aa E. 7) hannem legger for trinnæ &c. D. 10) for ouerhörigh som &c, D. 11) 13) breffue D. E, 4) ombodzman D. 5) göre D. förre E, 8) at rætthæ D. fortrödenskab E. 12) D. 14) overhörighet D, fortro- 16) D. E. add. och so möghet for then fiærde amynnelse. denskab E. 15) tilfölger, tha mo ther ey effterdeles nogherled med hærværk &c., D. add. Om then ther ureth ær skedh wordher sing so han ær i sengi och gidder ey kommet til things ther hans sage skulde forfölges meth sandmentz neffning eller hærætznæfning eller nogher andherlunde. ther han wordher föör igeen, komme tha til thingy och taghe meth sich sex hans nabo eller grannæ. ath winde ath han war hindræt i siugesangi och tha skal tofsmen af ny stefnes til ting næst after kommendis meth twa ments witne om ath skilliæ och thet samme mo then arfuing göre om then siuge war döth. 18) at F. G. Om steffning F. G. 21) Hur koning maa ey tage fredkiöp E. han hawer uræt giort E. 17) E. om. almynnigh. 19) kircke E. 20) E. ad d. mæntz. tho vidnisbyrdt F. G. Dette Capitel mangler i F. G. 22) hawer böth modh then ther 36. Om man ietter annen sit¹) gotz at selliæ. Hwo som ietther annen paa tinghe at han wil selliæ hanum sitt 2) gotz, tha er han plectugh tiil at fulkomme³) thet; men jetther han hanum at séllie hanum annen mantz gotz oc han) icke fulkommer³) thet, tha bör hanum at böthæ tree marck modh bondhen och koninghen oc saa möghit. 37. Om) husfrith oc kirkefrith. Om) nogher) driffuer annnen udh aff sin gord eller aff kirke eller draffuer') hanum udh aff sin gord eller aff kirke oc 10) gör hanum sithen skathe i fluchten udhen gordhen eller udhen kirken, thet er husfritzbröthæ. En11) hwo som annen elther12) eller draffuer meth raadhit radh aff¹ 3) riissboo14), som dige er om, eller a15) skipp eller a16) kirkægord oc¹7) gör hanum skathe udi forskreffnæ 18) stædher 19), thet er oc husfritzbröthæ. En20) driffwer21) man annen fra sin plow, thet er och hærwerki, om han gör hanum skathe. 38. Om²) qwinnes lagbyudelse til tinghæ. Thet 23) er logligh lagbywelsæ 24), om een möö eller encki tiilbyudher sinæ frendher paa sitt hæritztingh eller lantztingh eller syseltingh at the skulle ¡giffthe henne25) och paa thet samme thingh, som hun begöndher26) sin lagbydelse, ther skal hun forfylghet.

  • ) sin iord E. Dette Capitel mangler i F, G.

4) kan han icke-fuldrövet ta &c. E. 5) hiemler D. 8) E. add, ælter ællær. 12) skadher meth &c. D. 14 riisbod E. 2) sin iordh D. 3) halde D. fuldröwet E. 6) Om gaardfredt F. G. E. om, oc kirkefrith. 7) D. om. Om... bröthe. 9) drager F, iager G. 116) oc siden dreber, saarer eller berier hanum, thet er, &c, F, eller rissboo eller paa skib &c. G. 11) F. om. En ... bröthæ, 13) i kroer, som man kaller riisbroo eller iordbodh. eller i skip &c. D. 15) aff E. 16) aff E. 1) eller om nogher draghe eller iaghe annen udi &c. D. oc siden berier, sorer eller yhielslaar hanum thet &c. G. 18) flucten æller om han met raaden raad gör hanum skathæ i forneffnte sted her &c. E. annen skadhe.. 20) D. om. cæt. usque ad finem, lagbydelse E. Mö maa kreffue deris værge F. G. deris werge til paa deres herritztingh &c, F, G.- ther sigh först til ther skal hun henner tilbyudèlse forfölghe D. som de begynde deris dele, da skal de oc fulkomme dem F. G. 19) D. ad d. oc sithen han flyr gör hin 21) E. add. ællær æltær, 22) Um loglig 23) Lougen uduiser, at möör eller encker maa kræffue 24) tilkraffuelsæ D. 25) thennom G. 26) biu39. Om) logh at giffuæ lagtyme daghs fore helligh. Logh 2) som giffues skal tiendhe dagh och om then tiendhe dagh er hellugh, tha skal loghen giffues then 3) dagh tillforne. Er och then dagh hellugh, tha skal loghen giffues then annen dagh tiilforne. Och skal man merke, at logh skal altid giffues for) helligth, undhertaghet manhelligh maal. Och then dagh, som loghen festes paa), han skal ickiæ regnes meth. En hwo som annen tilhörer) innen femthe ledh') han mo giffues) logh meth hannem. Item) worther nogher trængd paa kiönseedh, som ey haffwer frendher i righet, tha mo han enæ swærie10), at han haffwer her i righet11) och sithen mo han werriæ segh meth tolff logfaste men, hwilkæ12) som han mo fanghe till segh. 40. O m¹³) ty uff. ey frend- Om nogher antwordher fogedhen 14) tiuff paa tinghe oc lather fogedhen hanum sithen löss bortt udhen tingsdom, böthe bondhen (XL marck oc koninghen och saa möghit. 41. Om) stockene ffndz eedh. Hwo som paa16) tinghe udgiffuer sitt kæræmaal om nogher sagh, som stockeneffnd hörer om at skilliæ, och han lather stockeneffnd opneffnæ och thereffther ywergiffuer thet oc fylgher ey then sagh, bödhe bondhen III march oc konninghen sex marck. 1) Nær lagbyudelse E. Om loug at giffue F. G. Capitlet begynder i F. og G. saaledes: Fester man andenn loug paa tingé, da neffne sig huer aff dennem thu höringe, oc ombotzmand (fogden G). neffne dennem III böringe, oc huilcken aff dennom (the VII G.) ey offuer er undertagen longlig forfaldt naar lougen giffues, hand böde III mark bondenn oc saa konninghen, oc den der lougen fester bör at forbiide den, der hende skal giffue, fraa sooll ganger op om morgenen oc til höy middag, oc de VII (G. add. höringe) skulle widne paa tingh, huat giort vaar paa laugdagh. (G. ad d. men huo anden ufyrmer uty samme samblinge böde XL marck bonden oc saa kongen offuer anden rette boedt). 2) G. om. Logh ... regnes meth. afftenen F. 7) mand F. G. thet land eller righe, mende med vor Text). add. paa helgens eedt. des fogden pa tingi E. sit kiærmall E. 3) helligdages 4) den dag nest, for helligt F. 5) apaa scall &c. E. 6) paarörer F. G. 8) vere i F. G. 9) huo som sechtes til nogher eedh och haffwer han ey frendher i tha mo han swære om alle helghen at &c. D. (siden gjentages Art, i D. overeensstem- 10) E. ad d. i helligens eth. F. G. 11) landet F. 1) F. G. om. hwilke... segh. 13) Um tyff antwor- 14) sin tinff udi ombodtzmandtz haand oc &c, F, G. 15) Um man udgiver 16) nogen deel reis met stockneffninghe oc han &c. F, G. Men haffuer han ey slecte oc byrdt i &c. F. G. Men for en stockeneffnd opneffnes, tha skal then, som¹) skadhe haffuer fanghet, paa thet samme tingh giöræ2) sin eedh modh then³) hanum giordhæ skadhe eller urett. Och forudhen han swer, tha aa icke stockeneffnd at skilliæ therom. En alle the saghe, ther stockeneffnd skal skilliæ om, the) skulle delæss och forfylges tryy tingh. 42. Om raadesagh) oc bud h. En om han For hwat sagh nogher sectes) for ath han haffuer bodhet) eller giffuet raadh till then sagh, for hwilken sagh nogher maa mistæ sin friith, wærie segh antugh meth kynsneffndh eller böthæ XL march bondhen och saas) koninghen). sectes 10) therfore at han bödh11) eller gaff raadh till ath12) nogher wort trelbordh13) böthæ bondhen XL14) march, om15) hans kyn icke wærrie hanum 16) och konninghen och saa möghit 17). For tissæ saghe skal then tingsteffnes betidhen, som sechtes. 43. Om biscop fester logh eller's) hans official. Om nogher biscop eller hans official19) festher logh oc gifluer henne, wæræ 20) sigh orsaghe och then logh skal aldrigh21) feldes. 44. Om) loghfordeelt man siær annen tiænist. Om nogher man annamer 23) then man i 24) sin tiæniste, som loglighe er logmaal 25) ywerganghen, oc then 26) som hanum haffuer forfuldh logmaal ywer eller fogedhen giffuer kiæræ till tinghe ywer then man, som hanum holdher, tha skal then 1) der paakiærer giöre &. F. 4) fulkominis met tre samfelde tingh F. G. D. 2) uthsette G., 3) E. ad d. som, den der for sagen er F 5) bodordh oc raadh D.-E. om, oc budh.

  • ) saghes

') giffuet budordh eller raadh D. met raadt raadh, bud eller befalingh veret aarsage, at noger &c. F, met raad eller befalingh styrcket nogen trette, for hvilken &c. G. 8) E. F. add. myghet, 2) G. add. End sechtes hand at haffue mett raadt eller befalingh sooret anden, dylle met neffn i kyn eller böde XII marck bonden oc saa kongen, 11) gaf budordh eller raadh &c. D. 12) at andens arm eller béen er brot, bötæ &c. F. G. 13) saare D. 14) XII E. 15) En om &c. E. 16) E. ad d. böde bonden XL mark. 17) D. add. En sagis han for armbrodh eller skenbeenbrod och kan æy weriæ sich som saght ær, bütæ bondhen XL mark och so konningh, om han gaf ther bodordh eller 10) sagis D. raadh till. F. G. om. For &c. usque ad finem. 20) da were hand aarsagit och (at F) &c, F. G. 23) holler F. G. 18) E. om, eller hans off. 21) icke egis F. icke rygges G. 24) for F. G. namer fordelt man E. 26) delemanden eller ombotzmanden sicte hannem paa tinghe &c. F. G. 19) officialis E. 22) Um man a- 25) forvunden y noger sagh F. G. som hanum holdher, wærrie sigh meth frendher¹) eedh, at han wista ey aff thet 2) han wor fordeelt 3) och utlegge hanum gensthen 4) eller oc göre 5) fyllesthe fore hanum. 45. Om) testamente. Haffuer 7) man fuldh macht i sitt testamentt ath oplathe 8) hwem han will uthen) sine arffuinge bothæ 10) iordh oc anneth gotz, som uretteligh er adkommeth oc sidhen. mo han giffuæ for sin siell halff sin howitlodh aldenestæ 11) i rörindhe Men wordher ther sidhen tretthæ om, tha skulle sannemen therom skilliæ. 46. Om 12) ölsale hwat tönne öl skal giældæ. gotz. Om man boor i axelkiöpingh, tha mo han ey selliæ en tönne ööl dyrer en X öræ, och hwo som dyrær kiöper13) tönne ööl, han böthæ III march for hwer, halffuæ delen tagher fogedhen oc halffdelen borgheren. Men i kiöbstædher14) som haffn oc indseglingh er till, ther mo¹5) tönne ööl kiöpess for en march. 47. Om 16) gerslæ for winther sedh oc worsed. Rogwangs 17) 'gordhe skulle gerdes 18) for scti morthensdag, och worsedgordhe skulle gertes for scte wolborgh dagh. 48. Om 1) kyönsneffnd oc stock en effnd. Skal man mercke, ath i alle 20) thessæ ny loghe skall alle frendher eedha wære 1) kiönsneffnd F. neffni i kyn G. 5) böde fore &c, F, G.

  • ) giffue F, G.

vell y rörendis som urörendis godz F. G. 15) E. add. en. giort F. G. 16) Um giærtzla E. 19) Um kyöns eeth E. at E. F. 3) forvunden F. G. 4) strax F. G. 6) Um uræt fangen gotz E. Om siellegift G. 7) Man haffuer &c. F. G. 9) undertagendis F. G. 10) oc at oplade uret fangen godtz oc siden &c. F. G. 11) saa 12) Om ölkiöp E. 13) E. add. en. 14) stökiöpsteder E. Om wongsgierdt F. G. 17) rughvaangs gierdt F. G. 18) vere Om frender eedt F. Om kynsneffn G. 20) E F. G. om. alle. (58) kynsneffnd. 458 Och ¹) i stockeneffnd skal 2) wære XIII opneffndhæ³) oc hwat som the fleestæ aff them swærie, thet skal bliffuæ) saa fast ath thet) mo aldrigh i geen kallis, saasom för er rörd. 49. Om) wold oc welde oc woldsman ther skyffling ywergor. Hyo') som meth sanninghs) kommer till nogher mantz) gotz och uforretther 10) bondhen, saà at ther gaar skyflingh ywer, tha kan11) then som theligh ureth giöres aldrigh fortiæ 12) eller mistæ sin rætt 13) fören koningh14) kommer till lantztingh oc lather opneffnæ XIII aff15) the bestæ men, som tha paa tinghæ ære, at skelne therom. Och the som op worde neffnde, the skulle paa thet samme thing skelne16) therom¹) hwor stoor then skathe wor, ther hanum wor giortt. Och hwor mange som the 18) tha thöyæ 19) och swerrie till, the skulle alle wære fritlösæ, oc the 20) som haffue fonghet skathen, them21) skall giöres skateslössæ aff theres gotz, som gerninghen giorde, oc konninghen skall böthess XL mark for weldliæ, som the giorde i koninghens righe i22) thet at the 'heffndhæ them sielff oc23) forsmodhæ koninghen till domere. 50. At 2) foghet maa ey forfylge nogher, sagh aa sit ting. Fogedhen25) maa ey taghe segh noghen sagh 26) til at forfylghe i thet hærrith eller kiöpstæth, som han han er fogeth udi,, foruthen 27) then, som sagsögher er, ey will anname then sag. 1) edt som kalles stockeneffnn indeholder icke mindre end XIII neffningh oc &c. F, G. add. man, saasom ... rörd. ³) opnaffnd E.

  • ) staa E.

¹) E. 5) deris Eed maa aldrigh ruggis F. G. &c. om. 7) Huo som helst der faarer till an- 6) Um samninghe E. Om gaardfridt F. G. den mands huss oc gordt (gaardt oc gaadz G.) met skyfling oc giör bonden ufyrm (offuerlast G.) tha &c. F. G. 8) mackt D. sampningh E. po för hanum uræt, tha &c. D. ne dele för &c, F. G. 2) D. add.garth eller. 10) giffuer skyfflingh offuer hanum och op- 11) skal F. G. 12) D. om. fortiæ eller. forthiga E. slippe si- 14) han F. G. 15) F. om. aff 13) D. add. at hans logmal kan falle. the bestæ, 13) forwunnen 16) wurde hans skade och &c. F. G. 17) D. ad d. oc wyrde. 1) töwe E. 20) bonden haffue wordhe meth theres edh the &c. D. fældt worder the &c, F. G. 21) tby skullæ &c. E. 23) thi skadegield aff deris godz och XI. march til boed oc konningen &c. F. G. 24) Um sagsögher E. the &c. D. 23) oc thermet foracte koningen deris rette dommer F. G. 37) uthen 25) Ombotzman D. F. 26) delemaall till der som han er ombotzmandt foruden &c. F. ingen andher er till ther thet will anamme D. uden at ingen anden will tage sig sligh delemaal till oc ey ellers F. 51. Om¹) falske witnesburdh. Hwo som falst witne²) ber paa tinghæ eller³) falst witnær, han skal böthæ4) III mark modh bondhen och saa modh³) koningh). 52. Om) then sag man ey er tingsteffnd til. Om³) nogher sechter annen till tinghæ for nogher sagh, som 9) han ickiæ er tingsteffnd 10) till, tha bör then som sectes at haffue sitt 11) beraad, hwat han skal12) swaræ till thet nestæ tingh ther effter. 53. Om¹³) quinne krenckes oc borttföres eller undlockes. Hwo som annens mantz echte kone 14) krencker och 15) undförer henne hiemmælighe eller openbare, och gribess han meth ferskæ gerningher, tha skal han wære fritlöss for the gerningher; men kiærer16) hennes hosbondæ paa¹7) hanem for teligh18) bröthæ, tha skal han werries eller felles meth 19) stockeneffnd aff thet herrith, som gerninghen wor giortt i, och worther han feld 20), tha skal han wære fritlöss therfore. 54. Om Item) om quinne krenckes oc undföres. m nogher man undförer22) annen mans systher23) eller datther24) oc krencker25) 2) vidnisbyrdt F, G. 5) myghet E. 1) Um falst witnæ E. Om falsk vinde oc laugfeldt mand F. G. F. G. om. eller falst witnær. 4) F. G. add. at minste. nogen mand louglig langfeldt oc siden sysler inden tinge eller huor dom settis, han saa konninghen. 1) Um tingstæffning E. Om usteffnit mandt E. G. &c. F. G. 3) D. ) F. G. add. End er böde oc III marck bonden oc 8) Sager nogen mand annen 10) louglig steffnit F. 13) Um undförelse E. Om horesagh F. Om. hustru beligger enten lönlige eller obenbare, och &c. F. G. 17) F. G. om. paa. 18) slig sager F. G. 21) Um mans syster eller datter worder undförd E. 23) fostre D. 24) D. F. add. eller fencke, 12) wil F. G. 9) ock ær ey tingstefnd &c. E. hand er usteffat tha &c, G. 11) frit at beraade seg &c. F. G. hoor G. 14) actæ hosfru E, 16) sicter F. G. E. 20) forwonden aff loghen G. G. 22) burthföör D. F. 25) beligger henne huad heller han giör bröllup met henne eller ey, tha &c. F. G. 15) eller 19) wiidh E. Om woldförsell F. G. add. anden slect (58*) hinna¹) en togh at hun tiigher 2) oc samtycker, tha skulle sannemen meth theriss eedh therom skelne, hwat heller hun wor förstæ 3) tiid woldtaghen eller ey 4), och swerrie the, at han fyrsthæ sinnæ krencked hennæ meth wold, tha skal han wæræ fritlöss. Men hwat heller hun wor woltaghen eller ey, tha 5) skulle togh 6) skelnæ therom, hwat heller hun wor sin father eller brother fraataghen och undförd fore") eller ey. Och om the feldhæ hanum therfore, tha böther han togh XL mark modh bondhen och 8) koningh Och therforuthen 9) mo bondhen forfylgha 10) hærwærki om thet wor¹1) hanum giort then tiidh hanss fenckæ12) wor lianum undfördh¹³). 55. Om) heffnd effther mandöd.. Om nogher man heffnær effther sin frendes dööd och dræper fritlöss man, therom skal sannemen ey skilliæ. Men dræper hanum noghen annen man, som iekiæ er frende, tha skulle the skilliæ therom. Togh, om koningh eller frendher will taghe sigh then sagh eller gerningh till, tha skal ther inthet bötess fore, men willæ the ey, tha skal han som dræpthe böthæ trinne saal. Men seygher han ney, wærriæ sigh meth neffnd i kyn. hennæ. 1) D. add. eller liggher hos hende oc tigger henne siden tha &c.-E, add. allær gör brotlop mat 2) thereffter samtycker thet, tha &c, E. 3) först woltaghen &c. D. förste sinde F. 4) D. add. æn togh at hun sithen gaf henne wiliæ til ath bliffue i echteskap meth hanum. hun samtöcker hannem siden. 5) thet skal sandemen athskillie meth there eedh, 6) thy aligewæll skiælnæ &c. E.-F. G. add, sandemend. myghet. 9) theroffuer G. F. G. add. dog at och om the &c. D. G. 13) burtförd D. fraataghen G. 7) E. om, fore. 8) E. ad d. swa 10) F. G. add.-thet met. 11) fölges paa fersk fodt F. 12) slect 14) Um man dræper fritlös man E. Om mand heffner paa anden F. Thord Degns Artikler. C. Articuli ') et correcciones legum2), quas lithleæ ³) thord diaghen, noriucie) legifer, composuit et³) consensu meliorum regni in parlamento danorum6), nyburgh rex woldemarus firmauit. con- I. Ista duo serviunt") ad cap. ultimum primi libri. (A. B. D. E. G.) Qvicunque aquam deduxerit extra antiquum cursum, reparet illud infra XV dies et omnibus possessoribus soluat tres marchas, et regi tantum'). Si vero ) possessiones) alicuius, que dicuntur10) mölnedam 11) vel fiskedam, destruxerit, reddet eum indempnem cum iure XL marcharum, et tantum soluat regi.12) Pro hiis 13) causis debet se defendere iuramento 14) cognatorum 15). II. Istud ad cap. 8vum libr. 2di, et 29 c. et 58 c. ibid, in eodem. (A. B. D. E.) Item bene liceat, quod clericus laico 16) causam rapine committat prosequendam, similiter17) causam heruærki. III. Istud seruit ad priora 2*) cap. libri 2di. (A. B. D.) Item non debet aliquis ad placitum generale veredicos citare, nisi exsecutor cause vel aliquis18) ex parte sua ad hoc in placito constitutus, vel aliquis, qui veredico- 3) lille C. D.

  • ) Dacie E.

1) Constitucio Woldemari regis per Thordonem legiferum; articuli &c. A. B. C. E. G. H. quas A, B. D. G. H. 6) A. B. C. D. E. F. G. H. add, in

  • ) faciunt D.

B. C. D. E. G. H. ad d. aliquis. 2) possessionem H. F, G. 12) A. B. C. D. F. G. H. add. vel. cognatorum. 15) A. B. om, cognatorum. 17) A. B. C. D. E. F. G. H. add. et.

  • ) legis

5) ex A. B. E. G. H.-C. F. add, ex, 8) A. 7) A. B. C: D. E. G. H. om. tantum. 10) dicitur H. 11) mölledam A, B. C. 13) illis H. 14) C. D. E. F. G. H. o m. juramento 16) A. B, C, D, E, F. G. HI, a dd. juramento cognatorum. 18) A. B. C. D. E. F. G, H, ad d. alius,

  • ) 35 cap. E. G. rum hæsteleyæ exsoluere ¹) sufficit cum emenda, si conuincatur, quod 2) suum

hæsteleyæ non exposuit legitimo tempore. IV. Istud servit ad c. 8 libri 2di et ad c. 35 litr. 3. (A. B. D. E. G.). Item de wetherwiste 3) boot qui morti alicuius interfuerit soluat heredibus interfecti sex marchas et regi tres marchas. V. Istud seruit ad c. 90') litr. 2di. (A. B. G.) Item si aliquis aduocato furem suum tradiderit in placito et4) advocatus ipsum³) contra iudicium placitantium liberum dimiserit, soluat bondoni XL marchas et regi tantum. Item VI. Istud seruit ad c. 49 libri primi et quatuor seqq. (A. B. D. E. G.) tem si contentom) fuerit de piscatura, tunc quilibet licentiam piscandi habeat, sicut habet') repdraghen in suo mark. VII. Item silua semel diuisa nunquam potest fune solari diuidi, licet campus diuidatur. VIII. Vide c. 40°) et seqq. 2di libr. (A, B, C.) Item sis) conquerens causas aliquas promulgauerit, super quibus denominati), qui dicuntur stock nefnd, tenentur discernere, et illos stoknefnd fecerit denominari 10) et postea omnino non fuerit causam prosecutus, tunc soluat bondoni tres marchas et regi sex; tamen antequam nominati fuerint debet iniuriam passus contra iniuriantem¹1) eodem placito iuramentum suum exponere, et nisi iurauerit 12) non teneantur discernere sto knæ fnd, et13) tercio placito debent per duos¹) fylling moneri ad discernendum 15). ¹) soluere D. ") A. B. C. E. G. H. om. et. 7) A. B. C. D. E, G. H, add. terram. F. 10) nominari A. B. C. D, E. G. H. 14) suos H. B. E. G. add. in. ) quia A. B. G. H. 5) C. om. ipsum.

  • ) 42 E.

3) bod C. D. wetherwiids D,

  • ) 92 E.

6) contentio fiat A. B. C.-D. E. F. G. H. 3) A. B. C. E. G, H. om. si. ') nominati 1) iurantem F. G. 12) iurauerint D. 13) A. 15) stockenefnd A, B, C, D. E. G. IX. Ad cap. 6tum 2di libri: infra minus. (A. B. D. E. G.) Item prosecutio omnium causarum, super quibus tenentur stoknæfnd discernere, debet fieri per tria placita. X. Item clericus ordines habens et coronam¹), si vulnerauerit vel occiderit laicum ²), vel e conuerso, super hoc non debent veredici discernere. XI. Cap. 68 litr. 2 qui conuictus erit. (A, B. D. E. G.) Item si aliquis pace priuetur per stoknæefnd et ipsi conuincantur et conuictus paci restituitur,, tunc³) paci restitutus erat) injuriam passus et) tenetur medietatem cum rege percipere de iure, qod sto knæ fnd soluerint) pro iuramento suo. XII. C. 8 libr. 2 si occisus et 22') libr. 3. Si aliquis occiderit. (A. B. D. E. G.) Item pro quacunque causa aliquis impetitur, quod ad illam causam consilium dederit vel mandauerit 7), pro qua causa aliquis pace priuari potest, si iuramento cognatorum, quod dicitur næ fudi kyn, se non defenderit, soluat bondoni XL marchas et regi tantum. Si autem impetitur, quod consilium vel mandatum dederit, quod aliquis vulneratus fuerit, si cognati ipsum non defenderint, soluat bondoni duodecim marchas. Si autem accusatur, quod propter consilium eius et8) man-. datum fracta brachia vel tibie 9) et cognati eum non defenderint, tunc soluat bondoni XL march et regi tantum. Pro hiis causis debet accusatus citari ad placitum tempestiue. XIII. Item si aliquis episcopus vel eius officialis leges firmauerit et eas soluerit, sit ipse excusatus et leges date10) cassari non debent¹1). 3) et iniuriam passus tenetur etc. A. B. C. E. G.

  • ) 32 D.

6) persoluerunt A. B, D, E, F, G. H. 2). A. B. C. D. E. F. G. add. sunt.-H. add. sint. 1) tonsuram II. 2) D. om, laicum.

  • ) et D. F. H,

) D. F. H. om. et. 7) mandatum F. 8) vel A. B. E. F. H. 10) dare cassam debeant A, B. E. G. 11) debeant C, H, XIV. c. 5 si probatur libr, 2do. (A. B. D. E. G.) Item in qualibet villa forensi sint veredici et næffningi et¹) quilibet illorum pro suo booslot soluat sex marchas. XV. c. 46 si vir vel mulier libr. 3tio'). (A. B, D, E, G.) Item in quacunque²) hæræt vel villa forensi facta fuerit rapina, in placito illius hæræt debent næffningi illius hæret discernere, et qui accusatur pro causa rapine debet in placito sui hæret tempestiue citari ad illud placitum, quo neffningi debent discernere; 3) si ille non habet brofy æl, tunc debet citari in placito generali. XVI. c. 74*) si quis intrauerit libr. 2di. (A. B. D. E. G.) Item si aliquis succiderit siluam alicuius et succisam detulerit, tunc possit4) iniuriam passus³) prosequi 6) causam herwærky vel rapine; si vero siluam succisam iacere permittit, tunc prosequatur causam herwærky, tamen debet silua succisa valere tres marchas denariorum.") Succissors) debet possessorem indempnem⁹) reddere et sibi emendare XL marchas et regi tantum. Veredici debent 10) tamen¹1) iuramento suo prescribere dampni sui quantitatem. Si silua minus valuerit, quam tres marchas 12), tunc defendat se iuramento cognatorum vel soluat tres marchas.. XVII. ad c. 20 filius libr. 3. (A. B. E.*) Item frater post mortuum13) fratrem næffningorum14) eth hereditare debet, si est heres suus in aliis bonis, et non aliter. B. C. E. H. add. et. 2) quocunque 'A. B. C. D. E. G. H.

  • ) potest F.

5) H. add. pro illo. 7) A. B. C, D. E. F. G. H. add. et. ³) A. 6) pro 8) suc- 1) A. B. C. D. E, G. H. om. et. *) 2di A. ) c. 73 A. B. D. G. illo sequi A. B. C. E. G. pro illo prosequi D. F. cessor D. 9) indampnem A. B. E. G. 10) tamen non debent iuramento &c. D. F. non debent discribere dampni. &c. H. 1)A, B. C. E. G. om. tamen. 12) C. add, denariorum. add. et 14 2di libr. 13) A. B. C. D. E. F. G. H. om. mortuum, ditare etc, A. B. C, D. E. G. H. hereditabit nauigii officium, si etc, G. ) D. 14) nauigii officium hereXVIII. (14). ad c. ult. libr. 1. (A. B. D. E. G.) Item sciendum est, quod thrinne flodemal 1) intelligatur 2) spacium trium annorum. XIX. (15). ad c. 22 si quis aliquem occiderit libr. III. (A. B. D. E. G.) Item si laicus 3) clericum leserit et conuictus fuerit, soluat regi ius suúm pro blowithe), licet episcopo soluat ius suum. Clericus autem, si laicum leserit, satisfaciat) episcopo et non regi. XX. (16). ad cap. 4 quolibet hæræth libr. 2do*) D. Item de 6) iniusto iudicio; si causa, de qua iudicatur, summam trium marcharum continet, et non ultra,') emendet bondoni tres marchas 8) pro iniusto iudicio et regi tantum. Si vero causa transcendit summam trium marcharum, soluat bondoni sex marchas et regi tantum. Iter XXI. (17-18). ad cap. 7 si discordauerint libr. 2 (A. B. D. E. G.) Item sicut) pace priuatus potest testimonio episcopi et aliorum fide dignorum veredicos conuincere et 10) paci sue restitui, ita¹1) potest aliquis pace priuari testimonio eorundem, licet veredici iurauerint, quod pacem habeat et emendet 12), et illud tenendum est in omnibus causis, pro quibus aliquis conuincitur vel defenditur per placiti veredicos, næffningos et denominatos. XXII. (19). ad cap. 138 hoc est testimonium libr. 1, et ad cap. 7 si discordauerint libr. 2do. (A. B. D. E, G.) Item tem si aliquis super13) quacunque causa testimonium habet, et aduersarius suus si- 1) flothermaal A. D. E. G. flodermal B. 3) aliquis A. B. C. E. G. flöthermoll C.

  • ) blodwide A. B, C, D. E. F. G. H.

quolibet hæreth libr. 2do A. B. E. 2) intelligitur A. C. E, F. G. H. 5) soluat F.

  • ) ad c. 3 in

6) in justo judicio &c. A, B, C. G. pro D. F.-E. H. om. de 8) C. ad d. et. 9) si A, B, C. D. E. F. 11) Item A. B, C. D. E. F. G. H. 12) emendat 7) A. B. C. D, E. G. add, exactor. F. add. tunc exactor. G. H. B. C. E. G. 10) debet A. B, C, D, E, F, G. H. 13) pro A, B, C. E. G. (59) militer habet, tunc¹) illud testimonium tenendum2) est pro firmo, in quo episcopus et octo meliores illius bögd 3) testimonio suo consenserint). Item XXIII. (20). ad cap. 8 si occisus libr. 2do. (A. B. D. E. G.) tem si aliquis propriam uxorem occiderit vel occidi mandauerit, vel 5) e conuerso, et ille negauerit, tunc nominandi) sunt XIII de illo hæræth; quoscunque plures illorum conuicerint pro facto vel consilio vel mandato, sint pace priuati et nunquam cassetur iuramentum illorum') et quilibet contra³) iurantium soluat bondoni tres marchas et regi tantum. Item XXIV. (21). ad cap. 6 infra minus libr. 2 et cap. 29*) eodem libro scil, cap. neffningi, et ad cap. 64 si imputatum libr. 3. (A. B. D. E. G.) tem non debent veredici discernere ad monicionem illorum fylling, qui ipsos ad discernendum inuocant, sine consensu executoris cause et talium fylling quilibet soluat bondoni tres marchas et regi tantum. Iten XXV. (22). ad cap. 1 in quolibet hæreth libr, 2do. (A. B. D. E. G.) tem iuramentum veredicorum et næffningorum et denominatorum sit stabile, si infra sex septimanas non impetitur super) suo juramento. XXVI. (23). Item tem quod rex extra prouinciam suam nullum citet, sed aduocatus regis ipsum infra prouinciam ex10) parte regis impetat et conuincat. Item XXVII. (24). ad cap. 32 quicunque semel libr. 1. (A. B. D. E. G.) em si aliquis redditur nimis decrepitus vel ex toto insensatus¹¹), tunc habeant heredes ipsum cum omnibus bonis suis. 4) consenserunt E. G. H. 1) A. B. C. E. G. om, tunc, iurancium H. 2) tenendo E. G. 3) hæreth A. B. C. D. E, F. G. H 5) et A.'B, E, G.

  • ) 39 D. (cap. 40?)

⁹) pro D. 6) nominati E. 7) eorum E. G. H. 10) F. om. ex parte regis. 8) con- 11) incentatus 'A, B. incensatus C, XXVIII. (25). ad cap. 8 si occisus fuerit libr. 2do sed de arrestacione ad cap. 11*) ubicunque libr. 2do. A, B. D. E. Item quicunque in villis forensibus interfectus fuerit vel alia morte subitanea moriatur, tunc bona ¹) racione aruekiöb 2) (non arrestantur) 3), nisi illa, quæ tunc inuenta fuerint in villa forensi, qua morietur 4). Ite XXIX. (26). tem si aliquis contra aliquem legaliter docuerit, quod terras venditas venales in placito non exhibuit, tunc consideranda est³) deterioracio istius) monetæ iuxta bonitatem monete regis Woldemari et iuxta illam bonitatem ematur quælibet?) marca auri. XXX. (26). ad cap. 37 si quis vulneratus libr. 3tio. (A. B. D. E.) Item si occisor dixerit, se in loco 8) adulterii aliquem occidisse, habens ad hoc duos testes, tunc veredici debent super mortem interfecti discernere distinguendo, utrum in loco) adulterii fuerit interfectus vel¹0) alibi, et si iurauerint¹¹), quod in loco ¹ 2) adulterii erat interfectus, tunc cognatis interfecti pro morte eius nichil emendetur¹³). XXXI. (27). ad cap. 70°) nullus debet legaliter convicto libr. 2. (E.) Item si aliquis aliquem pro suo seruicio recepit 14), qui pro aliqua causa legitime conuictus est, si iniuriam passus vel15) aduocatus illum16) placito incausauerit, qui eum tenet, tunc 17) iuramento cognatorum18) se defendat vel excessus 19) suos emendet, et si se defendit, tunc exponat illum statim vel20) satisfaciat pro eo.

  • ) 5 G.

D. E. F. G. H.add. non A. B. C. D. E. F. G. H. to A, B. C. D. E. F. G. H. uerint ... adulterii. iuraverunt D. 14) receperit A, B. C. D, E. F. G. 12) arneköp E. G. 3) A. B. C. 5) C. E. G. om. est. ') illius 3) lecto A, B, C. D.E. F. G. H. 9) lec- 11) A. B. C. E, G. om. iura- 13) soluatur H.

  • ) 69 D.

16) A. 1) A. B. C. E. F. G. H. ad d. sua. arrestantur. ) moriebatur F. 7) qualibet A. B. C. E. F. 10) A. B. C. E. G. om. vel alibi. 12) lecto D. F. H. 15) ad aduocatum illum &c. B. E. G.-C. om. vel. 17) cum A, B. E. B. C. D. E. F. G.; H. add. in. 19) A. B. C. D. E. F. G. H. om. excessus tunc. 18) A. B. D. E. F. G. H. add. suorum. 20) ut A. B. E. (59*) XXXII. (28). ad cap. 17 si mulier libr. 2do et ad cap. 3 libr. 2do. (A.B.D. E. G.) Item tem violencia, que dicitur wold försell¹), est talis, si aliquis aliquem violenter tulerit alicubi) contra voluntatem suam³) et est potens super eum, tanquam super captum. Item XXXIII. (29). ad cap. 91) si quis captivauerit libr. 2do. (A. B. D. E. G.) tem mulieres pro furto non debent suspendi, sed humari³), et si tantum) furtum est, quod humari) debeant, ets) inuenitur, quod sit⁹) impregnata, tunc abscindentur sibi10) ambe ambe aures. Item XXXIV. (30). ad cap. 44 mulier libr. 3tio, A, B. D. E. G. tem habeat vir plenam potestatem in testamento suo¹¹) cuicunque12) voluerit, exceptis heredibus 13), terras et alias possessiones male acquisitas resignandi, et14) postea potest 15) pro anima sua legare medietatem porcionis sue tam in bonis immobilibus, quam16) mobilibus, et si contencio fuerit, discernant super hoc veredici. XXXV. (31). ad cap. 59**) si ille qui alium convicerit libr, 2do. (A. B. D. E. G.) Item si aliquis de aliquo ius, quod naam dicitur, recepit 17) contra leges, quæ in libro legali continentur, tunc habeat18) licenciam injuriam 19) passuscausam hærwærky 20) vel rapine prosequendi contra illum, ita tamen, quod aliis, pro quibus conuictus erat,21) prius22) satisfaciat. 1) woldför, E. 2) F. om, alicubi. 5) A. B. C. add, debeant. 8) D. F. H. add, si. 12) quicunque A. B. C. E. G. B. D. G. humari debeat &c. F. gando F. 3) A. B. C. E. F. G. om, suam. 6) A. B. C. E. G. om, tantum .... 9) sint impregnate E. 13) hereditatibus A. 16) C. D. E. F. G. ad d. in bonis. 18) habeant A. B, E. C. E. G. H.o m. potest. rit A. B. C. E. F. G. 20)herwerk A. B, C. hierwerki D, 21) C. om. erat prius.

  • ) cap. 89. A.

debeant et, 10) ei A. B. 14) ut A.

  • ) c. 58 A. B. D. G.

7) ipsa 11)le- 15) A. B: 17) recepe- 19) A. B. C. D. E. F. G. H. om, iniuriam passus. 22) primo A, B, E. G. XXXVI. (32). ad cap. 7 si discordauerint libr. 2do. (B. D. E. G.) Item si veredici, næffningi vel denominati ex parte alicuius decreuerint aliquem, conuincendo et non confitetur eis, quod ille conuictus erat in aliis partibus, propter hoc non debeat puniri in pena¹) pecuniaria 2). Si vero per sufficiens testimonium doctum fuerit, quod convictus³) erat, tunc non discernant, et4) si executor falsum testimonium esse docuerit, soluant 5) ipsi pro falso testimonio, ut supra dictum est, et exsecutor causam suam ex nouo promulget in proximo placito subsequenti, quod) pro falso testimonio sunt redarguti. XXXVII. (33). Item aperte litere, que dantur, debent stabiles esse, nisi possessor sigilli iuramento cognatorum, quod dicitur kynsnæ ffnd, se possit defendere, quod litere tales numquam ex consensu suo date erant. XXXVIII. (34). ad cap. 4 in glos, scil. per literas regis. libr. 2do. (A. B. D. E. G.) Item si aliquis literas regis impetrauerit illegaliter, soluat bondoni pro prima litera unam marcam et regi unam7), pro secunda tantum, pro tercia tantums), pro quarta) bondoni tres marcas et regi tantum. XXXIX. (35). ad cap. 34 quilibet potest terram propriam libro 1mo. (A. B. D. E. G). Item non potest aliquis alicui terras illas impignorare, quas non potest secundum leges scotando10) alienare. XL. (36). ad cap. 17 una hereditas libr. 1. (D. E. G.) Item arff bethær arff, illud non est11) seruandum in terris nec in bonis mobi- 1) penam A. B. E. G.

  • ) A. B. E. G. om. et. sed exsecutor C.

2) A, B, C. D. E. F. G. H. om. pecuniaria, 5) soluat ipse pro &c, D. F. soluat H. 3) D. H. ad d. non. 6) et A. B. E. G. 7) tantum, et una pro secunda et regi tantum, pro tercia &c, A. B. C. D. E. F, G, H. ³) unam et regi unam A. 9) A. B. C. E. F, ad d. littera. H. add. vero litera, 1) A. ad d. tenendum nec. unam et regi tantum, pro quarta &c. C. D. E. F. G. 10) alienando scotare D. libus¹), que post patrem et2) matrem, auum vel³) auam hereditario iure percipiuntur, sed in hereditate bonorum mobilium, que a latere) contingit 5) iure hereditario post auunculum vel) nepotem vel in consimilibus usque ad quartam lineam. XLI. (37). ad cap. 68, qui conuictus libr. 2do. (A. B. D. G). Item si aliquis in stoknæeffnd conuictus fuerit, postea, ad discernendum non debet dominari), nec cogi quamdiu potest docere, aliquem in illo hæret esse, qui iuramento stokneffnd non fuerat conuictus. Item XLII. (38). ad c. 64 si imputatur libr. 3tio. (A. B. D. G.) tem si stoknæeffnd, si in placito duodecim non inueniuntur, tunc nominentur qui in placito 8) fuerint) et inde nominentur absentes, donec duodecim fuerint 10), et tempestiue debent super hoc certificari¹1) et excusacio absencie sue12) fiat sicut veredicorum. Item XLIII. (39). ad cap. 34 quilibet potest terram libr. 1mo. (A. B. D. G.) tem quicunque dixerit, quod terras suas venales exhibuit, doceat 13) hoc14) per testimonium placiti, et aliter non teneat idem, quia contra testimonium placiti legibus se non defendat 15). XLIV. (40). ad cap. 63') si quis fidejusserit libr. 2do. D. Item si aliquis pro aliquo fideiussit 16), qui vitam vel membra demeruerat17), emendet delictum eius18), in pecunia ut exprimunt leges, et soluat bondoni XL marchas et regi tantum, si ille fugam dederit, pro quo fuit 19) fideiussor. accidens. 1) immobilibus E, F. add. accidere. H. add. accidentaliter. vel nepotem, 7) denominari C. E. G. 10) fuerunt D. G. B. C. D. E, G. H. om. sue. eorum F.. fendant C. ") cap. 61 A. B. G. c. 62 E. atur amittere A. B. C. D. E. F. G. H. 2) vel H. 3) et A. B. E. seu C. +) A. B. C. D. E. G. add. 8) D. H. add. non. 5) contingunt, H. 6) A. B. C. E. G. om. 9) fuerunt A. B. C. 11) certificare ne excusacio &c. A. B C. D. E, F, G. H. 13) docet A. B. C. E. 14) F. add. idem. 12) A. (25) de- 1) tene- 19) F. add. ipse. 16) fidejusserit A. B, C, D. E. F. G. H. 18) illius A. B. C. D. E. F. G. H. XLV. (42).*) Item quicunque in villis forensibus, que dicuntur axilköping 1), lagenam²) carius emere præsumpserit, quam pro X oris, soluat tres marcas de³) qualibet, dimidietatem) recipiat aduocatus et³) dimidietatem ciues recipiant. In villis autem forensibus, portum habentibus, ematur pro una marca. XLVI. (43). ad cap. 59") sepes que fit pro siligine libr. 3tio. E, G. Item sepes, que dicuntur rowang garde) debent"), ante festum beati martini; sepes autem, que dicuntur warsætgarde 8), debent ante festum beate Walburgis sepiri. Item XLVII. (44). ad cap. 88***) si fur furatus libr 2do. (A. B. D. G.) tem notum³) sit, quod igild est tantum, quantum fur abstulit bondoni, et twigild est in duplo tantum. Item XLVIII. (45). ad cap. 30****) vitricus libr. 1mo E. tem tutor alicuius 10) sit, qui eius propinquior sit cognatus, non obstante, si non sit sufficiens in bonis 11), dummodo aliquis 12) pro ipso 13) fecerit 14) caucionem.

XLIX. (45). ad cap, 30 si quis intrauerit libr. 2do. (A. B. D. E. G.) Item delictum herwærky 15) sit illud, si aliquis communem pontem vel scabella placiti fregerit et illi, qui pontem reparare consueuerint 16), constituant exsecutorem dietatem D. 3) pro D. F.

  • ) I A. B. C. D. E. F. G. H. indskydes her Cap. LVII (41) om Hedebrynde,

') awelköping H. axelköping A. B. C. D. 2) A. B. C. D. E. F. G. H. add. cerevisie.

  • ) me-

D. E. F. G. H. add, aliam. H. om, dimidietatem. **) 49 D. cap. 50 A B. rugvongs gard C. rughwangs gordh D. H. 7) A. B. C. D. E, F. G. H. waarsæthe gardh D. H. ***) 90 E. 9) notan- 10) alienus A. B. C. D. E. F. G. & om. sit H. om. sit, 11) bonis immobilibus siue aliis bonis nichilominus maneat tutor dummodo &c, A. B, C, D, E, F. G.H. 12) A. B. C. D. E. F. G. H. om. aliquis. A. B. E. G. $) A. B. C. 6) rugwangs gerde A, B, E. G. add. sepiri. 3) waarsete gerde A. B. E. G.

        • ) c. 34 D. c. 39 G. c. 29 A. B.

13) ipsis (H. 16) consueuerunt A. E. F. G. dum A. 14) fecerat A. B. E. 15) herrewerk huius cause; si vero scabellà placiti fracta fuerint, constituetur ¹) exsecutor ex parte communitatis, quæ illud placitum tenetur 2) visitare. L. (47). ad c. 22 si quis pace priuatus C. 2do. (A.B.D.G.) Item tem scribenda sunt nomina eorum, qui pace priuantur et³) placito 4), quo pace privantur, debent dicta nomina omni anno ter vel quater, quando ³) maior congregacio populi affuerit 6), promulgari, ut 7) cunctis pateat, qui 8) pace sunt priuati. Item Li. (48). ad c. 1 quando expedicio libr. 3tio. (A. B. D. G.) tem nulla noua theolonia sine consensu danorum imponantur. LII. (48). tem quods) generale consilium) semel in anno Nyburgis 10) celebretur. Item LIII. (49-50). Item tem ut leges Woldemari regis, exceptis illis, que in hiis 11) scriptis sunt correcte, obseruentur, item 12) regis erici bone memorie, que handfæst 13) dicuntur, seruentur 14) et 15) iste correctiones, si 16) per regem 17) confirmantur 18), tamquam leges inuiolabiliter obseruentur. LIV. (51). ad c. 12') si filius existens et c. 19 si pueri libr 1mo. (D. E. G.) Item tacita 19) communitas est, si mortuo viro mulier cum pueris residet, et, ipsorum patrimonio placito 20) per cognatos 21) non promulgato, virum receperit legi- 20) A. B. C. D. E. F. G. H. om. placito. 1) constituatur A. B. C, D. E. F. G. H. 3) C. om. et... priuantur. F. add. in. ) quod A. B. C. E. F. G. bergis A, B, C. D. E. F. G. H. ilem &c. usque ad finem cap. seruentur H. 2) solet A. B. C. E. G. om. tenetur.

  • ) placitum H,

5) fuerit H. 8) A. B. D. E. F. G. II, om. quod. 11) H. om. hiis. 15) Item A. B. C, E, F, G, H. F. G. H. add. Woldemarum. A. B. 9) concilium H. 12) item leges regis &c. D. E. F. G, H, 13) handfestning A. B. handfeste C. E. G. handfestinge H. 16) que A. B. C. E. F. G. H. 17) A, B. C. E. 18) sunt confirmate A. B. C. E. F. G. H.

  • ) 2 A. B.

19) tanta 21) A. B. C. D. E. F. G. H. add. in placito. consueuerit D. 6) et A. B. E. G. 10) Wi- D. om. 14) obtimum, tunc omnes sunt¹) in tacita communitate, et idem est, si mortua muliere?), vir uxorem receperit, tunc sunt omnes in tacita communitate, et si vir pueros habet³) et bona materna non sunt in placito promulgata, extunc ipse et ipsa et pueri viri et pueri mulieris inuenta+) sunt in una tacita communitate bonorum mobilium. LV. (52). Item notandum, quod in istis nouis legibus omne iuramentum cognatorum sit iuramentum næffndi kyn, et in eisdem legibus iuramentum, quod dicitur stoknæffnd, contineat) XIII denominatos et quidquid plures illorum iurauerint, hoc ita ratum sit, quod ipsorum iuramentum nunquam possit in irritum reuocari, sicut supra dictum") est. LVI. (53). Item quicunque per multitudinem populi ad bona alicuius accessit?) et ibi iniurias bondoni intulerit per modum, qui dicitur skjöffling ), tunc iniuriam passus exsecucione iuris) nunquam careat, antequam rex ad placitum generale peruenerit et XIII meliores tunc in placito existentes nominari fecerit 10) ad discernendum super hoc11) et nominati 12) debent eodem placito discernere super quantitatem dampni sui, et quotquot iuramento ipsorum conuicti fuerint sint 13) pace priuati, et iniuriam passi ex bonis ipsorum reddentur indempnes 14) et15) ex16) eisdem bonis emendetur regi ius XL marcarum propter violenciam, que in regno regis infertur vindicando se et regem iudicem contempnendo. LVII.17) (41). ad cap. penult. si supposuerit libr. 3tio. (A. B. D.) Item de 18) hethebrun19), scowbrun20), kiærrebrun21), scowflaar 22), si posses- 1) sint C. E. F. G. H.

  • ) inuenti A. D. F.

D. E. G. H. om. accessit. juris non careat &c. D. F. 11) A. B. C. D. E, F. G. H. 14) indampnes A. B. E. G. G. H. efter cap. 44 (40). F. hethæbrynnæ G. kierbrunne D. 3) habuerit H. 7) A. B. C. 9) sui A, B. C. E. G. sui B. C. D., E. F. H. add. et. 2) mulier est et vir &c. A. B. C. D. E. F. G. H. 3) continet C. D. E. F. G. H. 6) dictum sit C. perexerit F. 8) stöfflingh B. E. G... sui juris nunquam careat &c. H. ad d. mandauerit, 10) A. 12) denominati A. B. E. G. 15) C. om. et. 16) E. G. om. ex. 18) A. B. C. D. E. F. G. H. om. de. 20) A. B. C. D. E. F. H. om. scowbrun. 22) skowflör D. kerbrenne E. kierrebrynde F. 19) 13) sunt A. B. sui G. 17) Fölger i A. B. C. E. F. hethæbrenne E. hedebrynde 21) kerbrynne A. B. C. G. H. skowflar E. F. skowflor G. H. (60) sores unius campi possessores vicinos super talibus causis impecierint, tunc qui impetuntur emendent¹) illud delictum, et si emendare non sufficiant2), tunc possessores illos debent³) sine culpa ad placitum differre) et advocatus faciat eos perfecte excoriari. Si vero fugam dederit"), ubicunque deprehensus) fuerit, per quoscunque) feratur) sine culpa ad placitum. LVIII. (54.) ád cap. 10 si rex dederit libr. 2do. (A. B. D. G.) Item quicunque fuerit exsecutor homicidii, habeat de quolibet saal tres marcas pro exsecucione et labore suo. LIX. (55). Item non potest advocatus sibi assummere exsecucionem causarum) in illo hæreth vel forensi villa, ubi advocatus est, nisi nullus exsecucionem illam voluerit acceptare.

LX. (56) ad cap. 37 si quis vulneratus fuerit in lecto libr. 3. Item si aliquis in placito fatetur, se legitimam alterius uxorem carnaliter cognouisse, capiatur et decolletur; si autem per maritum uxoris accusatur in placito pro10) dicto facto 11), defendat se iuramento, cognatorum, quod dicitur næffnd i kyn, vel soluat bondoni XL marchas et regi tantum. LXI. (57). ad cap. 37') pro una cyrotheca libr. 2. Item liceat cuilibet 12) siné omni scandalo hospitibus expensas et 13) pabulum ven- 1) emendant A. B. C. E, G. F. G. H. om, debent, H. F. A. C. G. add. si neget, et.... expensas E. G. 2) sufficiunt A. B. C. D. E. F. G. H. 3) A. B. C. D.E. +) deferant A. B. C. D. E. F. G. H. 5) dederint A. B. C. D. E. F. G. 6) deprehensi fuerint A. B. C, D, E, F, G. H. 7) quemcunque A. B. 8) ferantur A, B. C. D. E. F. G. H. 9) cause A. 10) de C. 11) facto aut se defendat juramente &c.

  • ) 43 D. G. 44 E.

12) quilibet E. G. 13) A. B. om. dere. Si hospes expensas receptas non soluerit et domesticus contra dixerit, tunc contra hospitem super expensis¹) sic receptis causam rapine prosequi²) potest. Si expense adhuc minus quam dimidia³) marca valuerint4), qui sic fecerit, sit³) honor coram) populo et hospitanti indiscrete sit scandalum in regno uniuerso. Religiosis et sacerdotibus liceat talem causam prosequi per aliquem?) pro exsecucione constitutum³). LXII. (58). ad cap. 38 si quis fregerit et c. 11 ubicunque homo libro 2do. (A. B. D. G.) Item siquis delictum husfrith in villa forensi commiserit, tunc fiat in placito illius ville exsecucio husfrith per villanos ibidem habitantes, consimili modo sicut in rure. LXIII. (59). ad cap. 55") si quatuor unum et 15") cap. de quclibet libr. 2do. (A. B. D. G. E). Item semper firmandum est iuramentum plurimorum veredicorum, næffningorum et denominatornm, donec reprobetur). Ille10) autem, cum quo pauciores iurauerint, tenetur 11) literas inquisitorias 12) recipere, et non alter, et semper ille recipiat literas inquisitorias 13), qui se sentit indebite prægrauari14) et non alter. expensas receptas H. 1) expensas sic receptas A. B. C. D. E. F. G. 2) prosequatur A, B. C. D. E. F. G. H. 3) dimidiam marcam A. B, C. D. E. F. G. mediam marcarum H. 4) valeant H. 5) D. F. add. ei. b) A. B. D. E. F. G. H. add, omni. 7) exsecutorem constitutum A, B. C. E. F. G. H. 8) Codd. A. E. G. tilföje her fölgende Stykke som en Note, hvilket i B. er optaget i Texten, see Cap. 58 i Forbindelse med vort Cap. 60: Nota. Differencia inter pax et treuga et fedus. Fedus i. e. pax que fit inter pugnantes et dicitur a fedus-da-dum; fuit enim olim consuetudo, quod cum aliquis vellet inire fedus quedam porca sacrificaretur in hunc modum, maior ex ista parte et minor ex alia, siue imperator siue rex siue alius princeps tenebant porcam illam et ipsam percutiebant et turpiter occidebant, quod sic occidatur ille, qui a pace resilierit, et inde dictum est fedus a porca feda, id est, turpiter occisa, cuius mors optabatur ei, qui a fide resiliret, vel dicitur fedus a fide vel dicitur a hyrco et edo, f. litera addita, vel pocius posita ph., que habetur pro nomine hyrcus, et dicitur fedus sic,, quia hyrcus et edus cum porca immolabantur in federe faciendo et fedus preuenit pacem, sed federis partes sunt inducie dicte, quasi dies ocii vel inducta ocia. Hec catholicon.

Nota. pax a pactum 'derinatur hec pax, pacis, quia posterior pax accipitur et fedus primum initur et dicitur pax quasi prelium arcens et est ethimologia. Item treuga, ge, est scriptio regalis vel securitas. Item fedus, federis, id est pactum vel pax que fit inter dimicantes.

    • ) 14 c. E. 2) improbatur A. B. C. E. F. G. H. inprobetur D. 10) illi A.

12) inquisitoris A. B, C, D. F. G, H. 13), inquisitoris A, B. C. D. E. F. G. H.

  • ) 54 A. B. D.

1) tenentur (?) A. 1*) grauari D. (60*) LXIV. (60). ad cap. 8 si occisus quis fuit libr. 2do. (A. B. D. G.) Item quicunque vindictam tulerit 1) in aliquem propter excessus cognati vel amici sui, discernatur²), quod vindictam intulerit³) innocenti. LXV. (61). ad cap. 51 quicunque compossessor est libr. 3tio. (A. B. D. G.) Ite tem si lex) veredica vel neffninga vacauerit tercio placito, quo veredici vel næffningi discernere teneantur 5), extunc veredici vel næffningi, qui primo póst instituantur, super causis prius promulgatis non primo placito, postquam instituti fuerint, discernant, sed secundo ), utantur autem testibus, qui dicuntur fylling prius pro iuramento ipsorum7) testantibus, et ex nouo non debent veredici pro eisdem vocari ad placitum generale. Ite LXVI. (62), ad cap. 81*) neffningi debent jurare libr. 2do. (E. G.) tem seruetur idem, si veredici vel næffningi vel denominati sub 8) silencio transfugerint) illegaliter de placito et¹0) soluat quilibet illorum11) bondoni et conquerenti tres marcas, quum12) sibi13) ius suum silendo abstulit illa vice.. Iter LXVII. (63). ad cap. 7 si discordauerint §. 4 libr. 2do. (A. B. D. G.) Item seruetur idem, si violenter inpediti fuerint, quod ad tercium placitum venire non possint, ita tamen, quod sex14) fide dignos de suo hæret in testimonium habeant, quod erant violenter inpediti. Iter LXVIII. (64). ad cap. 23 si quis primo recipit libr. 2do. (A. B. D. G.) tem quicunque alium infra treugas occiderit vel vulnerauerit, sit ex ipso facto pace ) intulerit A. B. E. F. G. 4) A. B. C. D. E. F. G. H. om. lex, 7) A. B. C, D, E, F. G, H. add, testificantibus vel. ierunt A. B. C. E. G. transierint D. F. om. illorum. 12) quia A. B. F. G. H. 2) discernantur E. 5) tenentur H. 3) intulit A. C. D. E. F. G, H. 6) A. B. C. D. F. H. add. placito. /*) c. 80. ³) se tercio transierint (?) H. 9) trans- 10) A, B. C. D. E. F. G. H. ad d. tunc, 13) H. om. sibi, 14) H, om. sex. 11) D. priuatus, et utrum infra treugas factum fuerit, an non, super hoc debent veredici suo distinguere 1) iuramento, pro vulneribus tamen factis de bonis suis 2) leso satisfiat. LXIX (65). ad cap. 25 libr. 3tio). (D.) tem si homo regis hominem regis leserit, emendet sibi ultra ius³) commune XL marcas et tantum regi, nisi qui lesus fuerit insultum fecerit, quod dicitur aradh²). Item LXX. (66). ad cap. 22 si quis alium occiderit libr. 3tio³), (D. E.) tem pro omnibus delictis, pro quibus debent XL marce emendari ultra ius commune, si lesus dixerit, aliquem lesisse se et in ledendo sibi fecisse insultum, qui dicitur ara ath), debent veredici distinguere iuramento suo 7), distinguendo tamen super lesione dicta iurabunt 8) quis illorum 9), alteri fecit insultum. Similiter debent veredici distinguere iuramento suo, utrum vulnus sit factum 10) cultello aut¹¹) non. LXXI. (67). ad cap. 22 libr. 2do, (A. B. D. G.) tem statuendum 12) est, quod quilibet pro quacunque causa pacem habeat 13) secure veniendi ad 14) placitum die, quo veredici vel denominati discernere debent 15), et si pace priuatus fuerit, demum 16) ad tres dies et noctes dandi fugam, quo voluerit, securitatem habeat pro cognatis, et si cognati ipsum infra ipsas trèugas, per regem ex consensu iutensium17) et fyonensium acceptas, vulnerauerint vel occiderint, sit 18) ex ipso facto pace priuatus 19), et utrum infra 20) treugas ipsas 21) factum fue-

  • ) libr. 2do. (A.

E. G. add. Nota. si 6) aarath A. B. E. F. si iurauerit F. ut quis illorum quod alter ei 1) discernere A. B. C. D. E. G. H. 2) A. B. C. D. E. F. G. H. om. suis. B. G.). ³) eius C. 4) aarath A, E, araath B. D. G. aræth H. A. B. D. homo regis : nobilis leserit hominem regis ɔ: nobilem. 5) libr. 2do A. B., areth H. 7) A. B. C. G. H. om. suo. 8) iurauerit A, B. C., D. E. G. illorum iurauerit quod alteri &c. H. 2) A. B. C. D. E. G. add. quod. fecit &c. F. 10) A. B. C. D. F. G. H. a dd. cum. 11) an, H. 13) A. B. C. E. G. om. habeat. 14) A. B. C. G. om. ad placitum H. 12) sciendum ..... veredici, 16) deinde 19) priuati F. 20) intra D. F. 15) debeant A. B. C. D. E. G. H. & add. pacem habeant (C. D. E. G. habeat). A. B, C, D, E, G, H, H. inter E, G. 17) jutonensium F. 21) istas C. D. E. F. G. H. 18) sint F. rit, an non, super hoc veredici suo discernant ¹) iuramento, non obstante, quod ille pace priuatus fuit 2), quia infra 3) treugas per *) Danos acceptas et per regem confirmatas erat interfectus vel vulneratus. LXXII. (68). ad cap. 8') & 7 libr. 2di. (D.) Item corrigendum est capitulum de homicidio ita, videlicet quicunque pro morte alicuius) impecierit, quod tunc veredici eundem et non alium pro dicta morte conuincant 6) vel defendant. Si ille, qui impetitur, fatetur se fecisse, tunc veredici iuramento suo distinguant, utrum debeat pace sua) carere an non; si vero negauerit, et veredici ipsum defenderint et postea testimonio episcopi et aliorum fide dignorum in prouincia doctum fuerit, quod reum defenderunt, extunc sit ille reus pace priuatus, quia homicida erat, et negauit, se fecisse, et pace merito priuabitur, quia erat crudelis occisor, qui dicitur morthær, quia factum suum negauit. Si vero veredici illum, qui impetitur pro morte alicuius 8), conuicerint 9) et postea testimonio episcopi et aliorum fide dignorum de prouincia doctum fuerit, quod innocentem convicerint10), extunc ipse11), qui pace illegaliter12) priuatus fuit per veredicos, paci sue, conuictis veredicis, restituatur, et si ex toto innocens fuerit, extune iuxta ipsorum testimonium iudicetur pro dicta morte excusatus et exsecutor cause hoc sibi ipsi13) inputet 14) et non legi, quod 15) vel quia innocentem impetebat. LXXIII. (69). ad cap. 91) si quis captivaverit libr. 2do. (A. B. D. E. G). Item sciendum est, quod quicunque ad placitum accesserit et in via aliquis contra eum deliquerit ad distanciam a loco placiti, quo a placito videri potest, illud delictum sit thing frethbröthe 16), similiter si contingat in placito; similiter 17) sit delictum thing fret 18) per totum diem integrum, quo placitum hæret vel sysel tenetur, si aliquis contra aliquem in recessu a placito deliquerit. Si vero in recessu 1) distingvunt A. B. C. E. G. distingvant D. F. H. om. infra treugas E. intra H. *) et H. aliquem. 2) fuerit C. D. E. F. G.H.

  • ) cap. 28, 29 A. B. cap. 8 & 9 E. G:

7) C. D. E. F. G. H. om. sua. 6) convincunt vel defendunt E. F. E. F. G. H. om. alicuius. 9) convincant A. B. C. D. E. F. G. H. 12) illegabiliter A, B. C. G. si pace &c. A. B, C. D. E. F. G. H. ipsi. 14) imputabit A. B. C. D. E. F. G. H. F. om. et non legi. E. G. H.

  • ) 89 A. B. D. G.

fridbröde F. & add. et.. 16) thingfriide bröde D. 3) A. B. E. 5) F. add.

  • ) A. B. C. D.

(10) convicerunt G. 11) ille 13) A. B. C. D. E. F. G. H. om. 15) quia innocentem &c. A. B. 17) F. om, similiter. 18) thinga placitò generali contingat¹), tamen 2) pax illa per totum diem et sequentem durabit. Si in placito contingat, tunc eodem placito promulget delictum illud et³) secundo placito ad discernendum super hoc faciat XII fide dignos nominari et 4) tercio placito discernant, et si in recessu a placito lesus fuerit, tunc sequenti placito promulget illud ³) delictum. LXXIV. (70). ad cap 37*) libr. 1. (A. B. D. E. G). Item si aliquis) placito bona sua alienauerit et ad annum 7) eadem quiete tenuerit 8), defendant 9) ea 10) sibi per¹1) iuramenta cognatorum et precium receptum non12) exponat. ad LXXV. (71). cap. 26 libr. 2. (A. B. D.) Item statuendum est, quod in quolibet saal sit summa XXX 13) marcharum in prompta pecunia, et nullus cognatus emendare cum cognato suo cogatur, tamen si pace priuatus fuerit, tunc soluant cognati duo æthesaál semel et non sepius. LXXVI. (72). ad cap. 52**) libri 2di. (A. B. G.) Item si nominatus ad nominandum denominatos non inuocauerit, soluat bondoni et regi XL marchas, et si aduocatus illum nominare noluerit, qui denominandos nominare debet, soluat tantum et tunc iniuriam passus nominet ad nominandum, quem voluerit. Similiter sic faciet 14), si aduocatus vel eius officialis non sit in plaeito vel aliquis illorum 15) impetitur pro causa principali. LXXVII. (73). ad cap. 29 libri 2di***). (A. B. G.) Item quicunque vulnus 16) in placito promulgauerit et cum veredicis non fuerit proadd. in. 1) F. om. contingat, H. ad d. in. C. E. F. G. H. 2) tunc F. H. 5) A. B. C. D. E. F. G. H. om. illud 7) A. B. C. D. E. F. G. H. ad d. bona. 10) eadem H. 3) A. B. C. D. E, F. G. H. add. in. *) F. H.

  • ) 34 A, B. D. G.

8) tenentur H. 11) iuramento A, B. C. D. E. F. G. H.

    • ) 53 D.

14) faciat H. F. G. H. om. non.

    • ) libr. 3tio D.

13) 'viginti decem H, 16) vulnera F 6) A, B, C, D, E, F. G. defendat A. B. 12) A. B. C. D. E. 15) eorum C, D. sequutus, soluat regi tres mareas; si ¹) vero aliquis alteri iniuriatur vulnerando vel alio modo, aduocatus, si pro iure regio voluerit, impetat2) iniuriantem, et satisfaciat sibi vel manu duodecima 3) se defendat, iniuriam autem passum non impetat quisnam *). LXXVIII. (74-75). ad cap. 18 libr. 2do si puella. (A. B. D. G.) tem si aliquis, alteri leges in placito firmauerit, tunc quilibet illorum 5) nominet sibi duos thing höring 6) et aduocatus, vel') alii meliores nominent eis tres thinghöring, et quicunque illorum sine occasione legitima si 8) absentando se non interfuerit, siue) leges dantur siue 10) non, soluat conquerenti tres marcas et regi tantum; illé autem, qui leges firmauerit 11), debet conquerentem exspectare ab ortu solis usque ad meridiem; utrum autem leges soluende 12) soluuntur vel 13) non, et utrum affuerit et exspectauerit dando leges, quando, conquerens illas14) petit, super hoc debent illi septem testimonium perhibere; quod plures, illorum testantur, hoc sit ratum 15) et quod pauciores testantur, hoc sit irritum, et quilibet illorum soluat bondoni tres marchas et regi tantum pro falso testimonio; quicunque tunc16) in illa congregacione alium vulnerauerit, verberauerit vel occiderit, soluat bondoni ultra ius commune XL marchas et regi tantum, si conuictus fuerit. Iter LXXIX. (75). ad cap. 1 libr. 2di. (A. B. D. G.) tem homo legaliter conuictus, pro quacunque causa non debet recipi in næffningum vel veredicum siue in denominatum. LXXX. (76). ad cap. 75 libr. 2di et ad cap. 108") si ille libr. 2di. (A. B. D. G.) Item si iniuriam passus infirmatur non valens venire ad placitum, quo17) exsecucio. 1) cætera usque ad finem desunt in H,

  • ) quocunque modo A, B. C. D. E. F. G.

2) impetere D. 5) eorum C. 3) duodena A. B. C. D. E, F. G. 6) thinghöringe G. H. & sic in $) A, B, E. om, si; se absentando non &c. C, D. E. F. 7) et A. B. D. E. F. G. B. C. D. E. F. G. H. 2) cum A. 11) firmauit C. E. F. G. seqq. G. H. G. H. o m. vel non, tem D, F. om. tunc.

  • ) 110 E.

10) A. B. C. D. E. F. G. H. om, siue non. 12) dantur vel soluuntur A, B, C. D. E. F. G. H. 13) A. B. C. D. E. F. 14) illos A. B. C. D, E. G. H. 16) au- 17) quando F. 15) A. B. E. om. ratum ... sit. cause sue per veredicos vel næffningos siue denominatos aut quocunque modo alio debeat determinari, cum restitutus fuerit sanitati 1), veniat ad placitum et habeat pro 2) se vicinos suos sex testantes, quod in infirmitate³) fuit impeditus, et tunc per duos testes ex 4) nouo citentur ad discernendum proximo placito subsequenti et idem possunt ) heredes facere, si infirmus moriatur. Item LXXXI. (77). ad cap. 7 libri 2di'). (A. B. G.). tem si terre bondoni vel regi pro 6) iure suo fuerint estimate, tunc ille, qui eas possidet, possit) eas redimere vel cognati sui infra triennium³) et si sic non³) redimerint ¹) extunc cedunt ipsis perpetuo. LXXXII. (78). ad cap. 67") libri 2dí (A. B. G.) Item si pro causis trium marcarum conuictus fuerit 11), excepta exsecucione manhæligt maal 12), si appellare voluerit, vel aliquis nomine suo, 13) iudicium regis appellet 1) in eodem die et 15) placito, quo conuictus fuerit 16), et iter recedendi arripiat infra quindenam. Si appellauerit et non fuerit prosecutus, tunc soluat bondoni tres marcas et regi tantum; si¹7) non appellauerit, tunc teneatur aduocatus sub pena trium marcarum, assumptis secum quatuor fidedignis, ad domicilium conuicti accedere et bondoni iusticiam facere et regi, ita tamen quod prius seruentur ibi tria laudagh¹8); si aduocatus ad primam monicionem non fecerit bondoni iusticiam, soluat19), sicut 20) dictum est, pro contumacia tres marchas et tantum pro secunda monicione et tantum 21) pro tercia 22) et tantum pro quarta; si tunc non fecerit sibi iusticiam, exinde possit ipsum 23) cogere per literas regis ad faciendam sibi iusticiam et ad satisfaccionem 24) sibi pro contumacia; aduocato autem et sequacibus suis, si bondoni iusti- D. E. G. 1) securitati II.

  • ) libr. 3 D.

A. B. C. D. E. F. G. H. a dd,aliquis, 14) appellent D. 3) per G. 5) possent A. B. ³) terminum 3) A. B. D. E. G. H. ad d. sua. *) de D. 6) F. om. pro jure suo. 7) posset E. G. H. potest F. 9) E. 0 m. non. 10) redemerint D. F. H. **) 77 E. 11) C. D. E. G. 12) manhelleth maal D. E. mandhelge maal H. 13) A. B. C. D, E. F. G. H. add. ad. 15) in A. B. E. 16) fuit D. E. F. G. H. 17) sed si A, B, C, D, E, F, G, H. 19) C. D. E. F. G. H. add, sibi. 10) F. add. supra. 22) C. D. E. G. H. ad d. monicione. 23) eum A. B. C. D. E, F, G, H, 18) lagdaghe A. B. D. E. G. II.-H. ad d. Item. 21) H. om. tantum pro. 24) satisfaciendum ei pro &c. A. B. C. D. E. F. G. (61) ciam fecerit, non 1) debet imponi causa hærwærky vel rapine. Item LXXXIII. (79). ad cap. 50 libri 1mi quicunque. (A. B. D. G.) tem homo ad placitum citandús citari debet 2) apud ecclesiam suam coram parochianis dominica proxima ante placitum per duos testes. Item LXXXIV. (80). ad cap. 22 libr. 2di. (A. B. D. G.) tem pro 3) quacunque causa aliquis priuatus pace fuerit, rex non restituat 4) eum paci, antequam satisfecerit 5) iniuriam passis "). Item LXXXV. (81). ad cap. 42 libr. 2di). (A. B. D. G.) Item quicunque") placitos) promiserit. alicui bona sua vendere, ad implendum hoc tenetur obligatus; si vero bona alterius vendere promiserit et non impleuerit, soluat bondoni tres marcas et regi tantum. Item LXXXVI. (82). ad cap. 30 libri 2di. (A. B. D. G.) tem si aliquis aliquem de curia sua vel ecclesia expulerit et fugauerit vel traxerit extra curiam suam yel ecclesiam et postea eum 9) in fuga exeuntem 10) extra curiam leserit, hoe delictum sit husfret bröthe. LXXXVII. (83). ad cap. 32 libri 2di. (A. B. D. G.) Item quicunque aliquem in taberna, quæ dicitur riis bóth, loco, aggere circumdato, vel in naui vel in cimiterio per11) insultum, qui dicitur rathen radh 12), 1) tunc A, B. E. G. A. B. C. E. G. 2) F. add. ad placitum. $) E. G. H. om. pro. 5) satisfecerat E. B. E. F. I, add, in. F. G. 11) yel H. 8) D. om. placito. 12) rathemath H. ") passo A. B. C. D. E, F. G. H. 9) D. om. eum.

  • ) restituet

2) A. libr. 1 D. 10) existentem A, B. C. D. E. leserit vel de¹) hiis locis2) fugauerit vel traxerit, et postea ipsum in fuga exeuntem³) leserit, hoc delictum sit husfretbröthe.. LXXXVIII. (84). ad cap. 30 libri 2di. (A. B. D. G.) Item si aliquis aliquem fugauerit vel 4) expulerit de aratro suo, hoc) delictum sit hærwærky, si ipsum leserit. LXXXIX. (85). ad cap. 8 libr. 1. (A. B. D. G.) Item legalis est exhibicio, si puella vel vidua in placito hæret, in quo habitat, vel sysel, vel placito generali, [cum] se exhibuerit cognatis 6), ut ipsam maritent; in eodem placito, quo se primo exhibuerit 7), debet exhibicionem suam prosequi. XC. (85). facit per argumentum ad cap. 50 libri 1mi, item fac. per argum. ad cap. 80*) libri 2di infra") capit, in quinto debent iurare. (A. B. G.) Item leges, que debent solui decima die, si 8) decima dies fuerit festiua, tunc soluantur in profesto; si profestum fuerit festiuum, tunc soluantur in profesto profesti; et plane intelligendum est, quod semper soluantur leges prò quacunque causa, excepto manhælicht maal, in die proxima ante festum, et dies, quo leges firmantur, non debet computari. Item XCI. (86). Fac, ad cap. 1 libr. 1mi ubi dicitur de tercia linea. (A. B. D. G.) tem quicunque alicui infra quintam lineam attinet, ipse potest cum eo leges dare. XCII. (86). fac, ad. cap. 19***) libri tertii, (D.) Item quicunque cognatos non habet infra regnum, iuret solus super ⁹) sanctos, 1) A. B. E. om. de. 2) F. om. locis. 7) exhibuit D. curiam. Cætera desunt iu F. usque ad cap. 82 med. wærky &c. H. ") agnatis C. cima dies si fuerit &c, A, B. G.- et C. D. E. H, D. 0 m. super sanctos, 3) existentem A. B. C. D. E. F. G.-D. ad d. extra 4) et C. D. E., G. II. ) 81 E.

      • ) cap. 1 libr. 1 E.

5) hoc est delictum hær-

  • ) in fine D.

8) et de- ') per. A. B. C. E. G. H.- (61%). quod cognatos non habet infra regnum, et postea se defendat manu duodecima¹) hominum, qui dicuntur landfæste 2). XCIII. (87). ad eap. 19 libr. 2. (A. B. G.) Item si rex duxerit expeditionem naualem redimendam, tunc de qualibet haffne soluantur tres marce denariorum. XCIV. (88). ad cap. 1') libr. 1 in glossa. (A. B. D. G.) Item pro falso testimonio in placito præstito soluat falsus testis ad minus tres marchas bondoni et regi tantum. Item XCV. (89). tem si aliquis aliquem in placito pro aliqua causa incausauerit, pro qua non est citatus ad placitum, habeat spacium deliberandi, quomodo 3) respondeat usque) ad proximum placitum³). Item XCVI. (89). ad cap. 52") neffningi libro 2do. (A. B. D. G.) Item quicunque uxorem alicuius carnaliter cognouerit et ipsam marito abstulerit occulte vel aperte, sit pace priuatus, si in recenti opere fuerit deprehensus. (90). ad cap. 37 libr. 2di***). (A. B.) maritus ipsum accusauerit pro tali causa 6), Si vero tunc debet iuramento stoknæffnd de illo hæret defendi vel conuinci; si fuerit conuictus, sit pace priuatus. 1) duodena A. B. C. D. E. G. D. ³) quid C. E.

    • ) libr. 3 D. E. G.

2) laugfeste men A. B. C. D. G. lagfeste mæn H.

  • ) C, o m. usque,

5) A. B. C. D. G, H, om. placitum. 6) delicto A. B. C. D. E. F. G. H.

  • ) 38

") 51 E. XCVII. (91). facit ad cap. 16') & 7") libr. 2di. (A. B. D. G.), Item si aliquis alicui abstulerit filiam, sororem vel aliam cognatam, et ipsam carnaliter cognouerit per nupcias vel sine nupciis, distinguant veredici iuramento suo, utrum prima vice oppressa fuerit 1) vi vel non, licet ipsa postea consènserit, et si iurauerint, quod ipsa oppressa fuit vi, sit ipse pace priuatus; sed si 2) oppressa non 3) fuit vi, tamen super hoc veredici distinguant ), utrum sibi 5) fuit ablata vel non; si ad hoc conuincitur, soluat bondoni XL marcas et regi tantum, et præter hoc potest causam hærwærky prosequi, sibi factum fuerat 6) tempore, quo ablata fuit cognata 7). Items) de) scriptura et correctione nolo argui, quia breuitas temporis me in illis studere et meditari non permisit. (92). Item quamdiu homo viuit, semper ignorat, ergo 10) omni tempore vite sue addiscere debet 11); ubi est terminus vite. ibi est terminus discendi 12 12). Laus 3) et honor deo, qui omnium rerum creatarum est principium.

  • ) 17 E.
    • ) 17 D. G.

1) fuit A. B. C. D. E. F. G. H. 2) A. B. Ç. D. E. G. II. ad'd. ipsa. 3) fuit vi vel non, tamen &c. A. B. C. D. E. F. G. H. *) discernant C. D. F. ³) D. o m, sibi. ) fuerit D. E. F. ') Med nyere Haand findes her nedenunder tilskrevet: Si aliquis pro morte cognati pace priuatum occiderit, super mortem ipsius veredici non discernant. Si vero aliquis eum occiderit, qui non sit cognatus, tunc eciam veredici super hoc non discernant, sed si rex vel cognati eius factum illud appropriant, tunc pro morte eins nichil soluat. Si vero rex non appropriat, tunc soluat tria sall. Si uero negauerit se fecisse, defendat se per nefnd i kyn. D. add. Et sic est finis; sit lans et gloria trinis (?). 8) A. B. C. om. Item. Conclusio (cong) compilatoris D. Expliciunt correctiones Thordonis feliciter anno Dni. MCDLXXXI sabbato quasimodo geniti F. Explicit Thordo per fratrem Iohannem Martini in Sora anno Dei MD quarto feria tercia pentecostes, nec vult scriptor argui, quia exemplar in multis videt incorrectum. Videat igitur unusquisque et faciat melius ad partem qui potest H. 2) A. B C. D. E. G. ad d. ista. 10) et sic D. 11) D. add. quia. 12) addiscendi A. B. C. D. E. G. D. add., Ergo semper addiscere conemur, ut sapientie Dei eterne associemur. Quod nobis concedat qui sine fine vivit et regnat Deus eternaliter laudatus et benedictus. Amen. 13) A. B. C. E, G. om. Laus &c. usque ad finem. Tillæg af adskillige Lovstykker, som i nogle Haandskrifter henföres til Thord Degns Artikler og som tildeels findes i disses latinske Text. 1. (Cod. F. Cap. 12). Huilchet neffning tilskulle. I huat herrit eller kiöbstédt ¹) raan giöris, da skall neffning sammestedz omskillie, oc den 2), der raan vidis, skall betiden neffnis paa sit egit tingh 3) at möde till det ting der) gierning er giort udi. End haffuer han icke brofiell, da skall hand steffnis paa landztingh. 2. (Cod. F. Cap. 19). Suer sandemendt modt saguolders minde. Sandemend böer ey at suerge effter 5) de fyllingh, der dennem fylgher) emod saguolders minde, oc huer slig fyllingh böde III marck bonden oc saa konningenn. 3. (Cod. F. Cap. 23). Om mand ey laugbiuder sit godtz. Kan nogen beuise anden paa, at hand haffuer ey laugbödet det 7) godtz, han solde, 1) kiöbing D. 2) huilcken ther saghes for raans saghe han scal &c. D.

  • ) ther neffning sculle om skillie aa D.

3) herretz tingh G. 5) om nogher sagh uthen rætta sagwolder eller then ther fuld makt hawer aff hanum lather them tilfölge ath suære och ander fyllingh om the fylde sannemen til böde &c, D. 6) G. ad d. til toff, 7) sit gaadz paa tinghe tha hand &c. G. da skall den mönt 1), som da gienge er, offueruegis met 2) kong Waldemars mynt³) oc siden derefter 4) at kiöbe marck gulds iordt ³). 4. (Cod. F. Cap. 26). Om voldförsell. Voldförsell) er dett, om mand förer anden nogenstedt 7) met vold oc haffuer mact offuer hannem som 8) offuer den, der fangenn oc bonden er. 5. (Cod. F. Cap. 29). 0 m nam. Haffuer mand nam till andenn oc tager 9) uloulige, da maa det delis till herreuerck eller raan, dogh udlegger hand först huiss hand vaar faldenn 10) for tilfornn. 6. (Cod. F. G. Cap. 30). Om laugfældt mandt¹¹). Will sandemend eller neffning suerge annen mandt sag paa handt oc hand ey er bekendt, at hand er selluff forwundit i anden maade, der böde hand ey fore; end er det vitterligt met vidnisbyrdt, at hand er forwunden, da böer sandemendt der ey om atskillie, oc kand delermand siden fielde 12) det widnisbyrdt, da bödes hannem for falsk widnisbyrdt,, som sagh er, oc hand forfylger siden sinn sagh paa nye neste tingh effter at de ere fældt. 7. (Cod. F. G. Cap. 32). Om konnings breffue. End Forhuerffuer 13) nogen mandt breffue aff konningen uloulige, böde for det förste breff enn marck bonden oc saa konningen, for det andet oc tredie ligesaa. for det fierde III marck bonden oc saa konningen. 2) modh G. 1) möntis forargelse offueruegis &c, G. 3) möntes godhett G.

  • ) ther

epther kiöbes huer marck G. 5) G. om. iordt. ") wold D. 7) amod hans willia oc haffuer &c. D.

  • ) eller ær mektu D. & om. cæt.

9) næmer G. 10) forwunden G., 11) Om sandemendt G. 12) felle G. 13) Hwo som henther uloglig konnings breffue böthe &c. D. 8. (Cod. F. G. Cap. 37). Om Borgen Borger mand for anden, der enten liff eller lemme haffuer forbrot, .hannem böer at böde hans brödt meth pendinghe, som loughen uduiser, oc böde till met fyrretiuffue marck bonden oc saa megit konningen, om den undkommer, der hand borger for. 9. (Cod. F. G. Cap. 38). 0 m hedebrynd t. Hedebryndt, kierebryndt oc skouffflaaer, om en marks eyere kaller paa dieris naabo for slig sager, da skall de¹), der for sagenn er, gielde skaden, menn formaa de ey at gielde, da maa de 2) derpaa deler, före demem uforbröt till tingh oc ombozmanden lader dennem hudslaa, men flyer de, da maa man dennem tage, ehuor³) de findis, oc giöre dennem dieris ræt. 10. (Cod. F. G. Cap. 42). Om den som fridlöss er. Theris naffn, som fridlöss erre, skal optegnis) oc paa huad ting de bleffue fredlös oc opliusis ³) tre eller fire gang huert aar, naar störste forsamling ere, at 6) mand maa vide, at slige mend ere fredlöss. 11. (Cod. F. G. Cap. 43). Huo Om besettningh. luo som besettis lougligt udi nogenn kiöbstedt oc faarer 7) bort udaff besettningen, da er det vold, oc maa det delis met höringh til III marck bondenn oc saa konningen, om det forsömmis met sandemendt. 12. (Cod. F. G. Cap. 44). Om verie maall. Then mand, som er andens rette 8) verie effter lougenn, dog hand er ey fuldmec- 1) the ther sechtes, gielde G. thennem till tinghe oc &c. G. ey forglömis ther frydlösa ere D. 2) dellermend före &c. G. 3) oc hos thennom findher före

  • ) scriffúes D.

5) oplessis G. kongöris D. 7) farer at byen uty besettningen G. 6) ath the sculle 8) nest frende D. tige¹) i urörendis godz eller hand haffuer ey ieffn lodt udi andenn booskap, hand bliffuer dog verie, om hand setter viseninge 2) for sigh. 13. (Cod. F. G. Cap. 45). Huor iordt dielis. Item XXIV fore³) iordt giöre enn ager, II agger giöre enn fierdingh oc VIII fauffne udi en engl giör enn fierdingh, XVI fierdingh iord giör enn ottingh, III *) ottingh giör enn bool, en halluff) boolls iordt giör VI marcks guld. It 6) hælt bool giör VII marek gulds. Fierdingh 7) iord giör XVI) marck sölff). Thette forschreffne iord ere de aggere oc engh, som bonden haffuer under sin plogh oc sin leedt 10) oc ey anden iordt. 14. (Cod. F. G. Cap. 52). Om öel, mad oc tering. Huer mand maa foruden all vanere selge gester oc fremmede folck oell, mad oc hestefoder; men betaler gesten icke vell, saa at bonden klager deroffuer, da maa hand dele det met raan, endog at det gielder mindre end marck. Slig dele maa prester oc regelbundne mendt dele oc fylge ved nogen anden, der till skicket er. 15. (Cod. F. G. Cap. 53). Om husfridt. Griör 11) mand husfrith udi nogen kiöbstedt, da skall det forfylgis i 12) samme stedt met byemendt ligeruis som paa landet. 16. (Cod. F. Cap. 54¹³). Om mand heffner paa anden. Huileken mand paa anden heffner for den gierningh, der hans slecte eller venne G. 1) vetherhættings man mo vel anners wery wære om &c. D.

  • ) fiire G.

5) et halfft G. 8) otte G.. 9) G. add. VIII fierdinge XVI marck sölff, theris hythingb af theris bymendt alle lunde som &c. D. ere udrevne. 2) gothe wissen D. 3) fure ) G. om. It helt... gulds. 7) Item fire fierdingh G- 10) lee G. 33) Dette Capitel 11) brydher D. mangler i G. da et Par Blade 12) po (62) haffuer brot till, da skal det dömmis, at han haffuer heffnit paa den saglöse, oc ey maa mand heffne paa mandraberens slecte, saalenge mandraberen leffuer selluff. 17. (Cod. F. G. Cap. 55). Om konningens mend. Om m en aff kongens mendt, det er aff Adelenn, dreber, saarer eller berier anden kongens mand, böde offuer anden rette bood XL marck bonden oc saa konningen, uden den, der skade fick, giorde aarad. For 18. (Cod. F. G. Cap. 56). Om XL marckis bröde. or alle de bröde, der XL marck bödis offuer anden rette boed, oc den, der skaden giorde¹), siger, at hannem vaar giort aaraadt loc2) i det at haffue giort nöduerie oc skadet den anden, da böer sandemendt at skillie om; huad³) heller hand giorde nöduerie eller ey. Item) er kniffuesaar ey giort y de steder, som lougbogen formelder, som ere udi leding eller forsamling, da ere kniffuesaar ey ydermere bröde effter Landzlougenn end III marck bonden oc III marck konningen offuer skadenn. 19. (Cod. F. G. Cap. 56). Om) fridlöss mendt. Huadsomhelst sag man giffuis), da böer hannem at?) komme fellig till tingh oc fraa den dagh der neffning 8) eller sandemendt skulle skillie 9) om, oc vorder hand sworet fridlöss, da haffuer hand III netter oc III dage10) at römme¹1) huort hannem lyster, men dreber, saarer eller berier nogen 42), hannem derimellom 13), da vere hand 14) fridlöss, oc sculle sandemendt skillie om met dieris cedt, om det er giort inden samme thredie daghs rom eller ey, dog 15) er 16) hand selluff fridlöss. ¹) fick D. & om. cat. 2) D. o m. oc... anden. 3) aaraad ær giortæller om skade ær giort eller ey D. 4) Thesligest skall the omskille huad sorett er giort mett kniff eller ey G. & om, cat, 5) Mand bör ath haffue fred till tinge G. 6) vidis G. - 7) at haffue fredt at komme tryg til &c. G. fryth at komme til tinghz, then dagh &c. D. 11) at fly for kyn oc om frender dreber &c. D. koning och hans radh da &c. D. 14) thend G.

  • ) heritzneffning D. 9) suere G.

10) G. add, fred. 12) D. om, nogen. 13) i then fryth withthagen af 15) och thet scal ey stande amodh thet han war 16) att frydlös. forti han war særeth eller drepen i fredh af danere withtagh oc af konings stadfæstelse D. hand vaare fridlöss G. 20. (Cod. F. G. Cap. 58). 0 m mandra b. Thette capitell om mandrab 1) forklaris udi saa maade, at huilcken mand anden secter for mandrab 2) oc sandemend suerge den samme enten till eller fraa oc ey anden mandt, kiendis hand gierningen, der sectet er, da skal sandemend derom skillie, huat hand skal vere fridlöss eller ey, men dyll hand oc sandemend suerge hannem quit, oc det vorder siden vitterligt 3) at de haffue suoret hannem quit, der skyldig yaar, da vere hand dog fridlöss, thi hand er en fuld *) manddraber oc en 5) mordere, thi han sagde ney for sine gierningh oc er fordi skyldig sin fridt at miste. Men suerge de hannem, der sictis, gierningenn paa haandt, oc bliffuer siden vitterligt, at de haffuer sorit den uskyldige ) paa haand, da 7) böer hannem at haffue sin fridt igenn oc $) ere (vere) aarsagit efftersom deris vidne er till, oc efftermaalsmandt 9) vide sig det selluff oc ey lougenn; thi hand saget dend, der saglöss vaar. 21. (Cod. F. G. Cap. 60). Selger mand sit godtz. Om nogen mand affhender sit godtz paa tinge oc beholler samme godtz aars rom i sin frie heffd, da vide 10) hand det igenn met neffnn y kiönn, dog udlegger hand det vurdt 11), der hand derpaa opbar. 22. (Cod. F. G. Cap. 61). Om huer sall Item huer sall böer at være XXX marcke rede penninge oc ingen frende skal nö- End vorder hand fredlös, da böde frender de tho it¹²) dis at böde met andenn. sall engang oc ey mere. 1) G. add. skall. bispens og bymendts winde. 3) G. add. met 6) G. add. sagen. 7) G. 8) oc sandemend att vere feldt oc findes hand 9) dellemand G. 1*) vinde G. 2) nogen mands bane at sandemend skulle su. &. G. 4) G. om. fuld. 5) G. add. slem. add. effter thy hand er uloglige suorett fredlös, tha, aldellis uskyldige, tha dömmes hand ath vere orsagget &c, G. 11) verdt G. 12) etthesall G. (62*) 23. (Cod. F. G. Cap. 62).. Om laugfeldt mandt. Huilckenn mand, der louglige er forvondenn udi nogen dele 1), hand maa ey neffnis 2) till sandemend eller næffningh förendt hand haffuer sigh aarsagit. 24. (Cod. F. G. Cap. 63). Vorder mand siugh. Om den mand, der nogen lougmaal 3) haffuer begynt, 'vorder siugh oe kand 4) ey komme til ting den dagh sandemend eller, neffning skulle swerge, eller udi andre maade skulle omskillies, hand komme met vidnisbyrdt 5) til tingh, naar hand vorder före ), at hand vaar 7) udi siugesengh, oc da 8) opkreffuis de paa nye met fyllingh at suerge neste tingh derefter. 'Dette samme maa arffuinge oc giöre, om denn siuge vorder dödt. Naar 25. (Cod. F. G. Cap. 70). Om skibsledingh). Naar konningen biuder skibsledingh udh, da giffuis III mark 10) aff huer haffue11), om det löss oc ey udgiöris. 26. (Cod. D. Cap. 1). Item winder man pa thingi ællær ær i logh ællær i thingswitnæ och ær han antug lagsöth ællær i forboth eller bande, winder han fyrst, tha ære the alle felde, ther æfter hanum winder. En winder han sisth, tha feldes ther ey uthen han siælf; mæthen ee so mange som hanum winder æfther eller suær æeffther, om thet ær i logh, tha ær huær there feld til thre mark bonden oc so konningh. 1) sag G.

  • ) gidder D.

2) tagis G. 3) skade er giortt vorder &c. G. 5) sex grande vindisbyrdt G. D., 6) föer G. D. ad d. hindreth. ") Om ledingh G. urath ær skedh worder &c. D,

  • ) G. add. forhindritt D.

8) tha scal tofsmeh af ny stafnes met twa mens withne om ath skillie neste &c, D. 10) G. add. penninge. 11) haffne G. &. om. cæt. 27. (Cod. D. Cap. 2). Thet scal man oc wide, at engin man mo sköde then forth burth, hwilcken som han hawer ey siælf ful hiæmle til. 28. (Cod. D. Cap. 49). 0 m kiærmal. Thet ær och rigens ræth, om nogher worder' akiærd om skade eller om skadegield, tha bör then ther akiæris at suare thertil ney eller iaa, och kan sich icki undskyde meth thet, at han syer thet ær hanum uwitherlicht. Men hanum bör at orsaghe sich for rætthæ eller plichten æffther thet som loghen uthwisær. Hwo ther annen mantz gotz for annen, sosom ær hus, iord, land eller sloth, och worder thet hanum afwonden meth rætthe, tha bör hanum at holde hin annen skadeslösth, ther gotset winder meth rætthe, for alle kost och tæringh, som han thærower giorth hawer, och for alle apbörden, som han ther opboreth hawer eller han matthe opbære ther af fran then thiid, han delta po hanum ærest, och konne the ey po bode sider forenæs eller forligges om soden forthæring, opbörden och kosth, tha mo then, ther for sag ær, mynske thet med eedhe, som rigsens raad uthwiser. manorum). (Hæc duodecim consiliarii regni Daciæ et Sigismundus imperator ro- 29. (Cod. D. Cap. 53). Om thold h. Engin seal polegge ny toldh uthen alle danske mens raad. 30. (Cod. D. Cap. 54). Konning Waldemars logbog och logh scal gömes undentaghen the article eller logh som i thæsse scrifth och handfæsth er ræth. Konning Ericks handfæsth och thesse scrifth eller logh, af konningh erick stadfæst, sculle blifue och gömes for ræthe, som andre loghe eller handfæstingh. Anmærkninger til den Jydske Lov. Fortalen. S. 2. Meth logh scal land byggies. Bygges isl. byggia har her Bemærkelsen af at berede, ordne, bestyre. At den hele Sætning har været et gammelt Ordsprog i Norden sees deraf, at den allerede forekommer i Nials Saga Cap. 71, og i Frostethingsloven 1 P. c. 6, saaledes f. som Schlegel i sin Afhandling om de gamle Danskes Retssædvaner (Videnskab. Selskabs philosoph. og hist. Afhandl. III. 76, jvfr S. 328) har bemærket. Senere er den bleven optagen i Fortalerne til Uplandsloven og til Helsingeloven, der overhovedet synes at have laant adskilligt af Jydske Lovs Fortale, dersom ikke begge Fortaler skulde være øfte af en fælleds Kilde, nemlig Decretum Gratiani, hvis Pars 1 Dist. 4 c. 1 og 2 unægtelig er benyttet paa et Par Steder i Jydske Lovs Fortale. Orues, (at), at nøjes med; æn af the wile æi at orues I. 15; æn wil han æi at oruas æfter witnæ II. 114, (jofr. Er. S. Lov 1. 17. Bald. S. 2. I. 12). Iafnet skrives sædvanlig iafnæth og iæfnæth; Lighed, lige Ret og Sfiel, af iafn, lige, som ogsaa ffrives iauen f. I. 5. Thyrfte with, trængte til, behøvede; Imperf. af Verb. tharf; jofr. I. 14 Anm. og Anm. til Er. S. Lov S. 374; senere brugtes Formen tör ved, jvfr. Molbechs Gloss. til Riimkronik. og den gamle Bibeloversættelse. Sannend, isl. sannindi, Sandhed. Euer, det isl. at efa, at tvivle; skrives ellers sædvanlig i Lovene at iæuæ, f. Er. S. L. S. 334. a landa, i landet; Præpositionen a bemærker, ligesom det islandske a, i, til, paa; a marka, a thingi, paa Marfen, paa Tinge; giua logh a, gjøre Eed paa; kallæ a, gjore Fordring, Krav paa; alla time a aræt, til enhver tid paa Aaret. logh scal göres after alle men, oven skal indrettes efter alle Mænds Tarv. spak, forstandig; jvfr. Er. S. Lov S. 348. specht, isl. spekt, Sagtmodighed, Fredsommelighed, Viisdom; nyte there specht vil egentlig fige: nyde Frugten af deres Fredsommelighed. fol, isl. fól, en Daare; dog jævnlig med Bibemærkelse af ond (fuul) jvfr. Niimkrøniken V. 3379 og Molbechs Gloss. til samme. S. 4. til gosz, til det Gode. Forfanga, hindre. logh scal were arlic, ræt, lich oc thyrftælic oc openbar; Witherlogh, Straffelov, f. Anm. til V. 379. Pina, (at) at straffe, s. IV. 518. tholic, after landens wanæ quem- Lovgiveren har ved denne Sætning paa dansk segt at gjengive Gratians Ord paa ovenanforte Sted: "Erit autem lex honesta, justa, possibills, secundum patriæ consuetudinem, loco temporique conveniens, necessaria, utilis, manifesta quoque." Erlic svarer saaledes til honesta; Ordet kommer ogsaa af Ere, ligesom honestus af honor, og betegner i det aldere Sprog, hvad der er hæderligt, ædelt; saaledes ærlig Mand, d. c. hæderlig, anseet Mand, ogsaa i den gamle Bibeloversættelse det samme som berømt s. Molbechs Gloss., og i Harpestrengs Lægebog kaldes 2Edelstene ærlicke stene. Tholic, hvad der kan taales, bæres, taalelig. Quemlic svarer til loco temporique conveniens, altsaa passende, bequemt, s. ogsaa L. I. 8. (bet isl. quemr betyder egentlig behagelig, kjærkommen); thyrftæ lic indbefatter badade necessaria og utilis, Grundbegrebet er udentvivl det Nedvendige, ifølge Bemærkelsen af Verb. tharf, behover, trænger til; senere er ogsaa det nyttige optaget deri, saaledes som i vort Tarv, og det blev derfor siden nødvendigt at danne et nyt Ord, som udtrykte Grundbegrebet alene: Nodtorft. Understande, isl. at undirstanda, forstaae: Formen understaa findes i IV. 520. Ennen, nogen, f. V. 580. Wild, Partiskhed, f. IV. 515, deraf Adj. wilduch S. 8. Thirft, Tarv. Efter take, tage tilbage, ophæve. C. 6. at göme domh, at bevare, drage Omsorg for Dommen, d. c. for Rettens Pleje; tho scal thet gömas, dog skal det bevares, erindres, iagttages, II. 51.; therum scal thri thing gomes,

i disse Sager skulle holdes tre Ting, II. 40, jvfr. II. 108 og Anmærkn. til Er. S. Lov 350 og V. 581. Widewe, Enker; den sædvanlige Form er ellers widughæ, jvfr. Anm. til Er. S. Lov 390. Ger, gaaer; sædvanligere er Formen gar; i I. 12 ffrives det geær. Tithest, Superlativ af tit, tiest, oftest. Illuerchisman, Udaadsmand, Forbryder; isl. illwirki, ond Gjerning, Misgjerning. Tianestman, en tjener. Gæslæman, isl. gætslumadr, jvfr. I. 29, jvfr. Berb. gæta i Anm. til Er. S. L. S. 334. Reetter, en Dommer; sædvanligere Form rættær, s. Lovens II. 88, jvfr. Anm. til V. 660. Ly then, Indig. Thianugh, underdanig, beslægtet med det islandske at þiá, Warald, isl. verölld, Berden. bringe i Trældom, til Lydighed. Salde, Imperf. af Verb. sæliæ, overlevere, overdrage; selæ at leghæ II. 7Q, sælæ i hændær II. 56 Particip. sald', I. 13, jofr. Anm. til Er. S. Lov 355. . 8. Abethes; Ancher forklarer det ved formindskes, men det synes rigtigere at forklare det ved: paafordres, kræves (af Præpof. a og bethes, fordre) jvfr. Parallelstedet i I. 22 "at Fader skal svare for det tinglyste Slegfredbarn, ligesom for 2gtebarn huare sum abethes," og S. 7 Not. 5. Glöme, glemsomme, Pluralis. I den gamle Bibeloversættelse forekommer glömska, Forglemmelse. Minka, isl. minka, formindsfe; jvfr. £. I. 51. Cap. 1. Cristne, dobe. Første Bog. Skilneth, isl. skilnadr, Sfilsmisse; ogsaa Tvist, Uenighed, saaledes som her og i I. 13 (skialneth), jvfr. Werb. at skilia i Anm. til Er. S. f. 338, der ogsaa paa flere Steder i J. L. bruges som et Impersonale: skil a, er der Tvivl om (I. 15). Dette Verbum forekommer ogsaa ofte i Loven i den almindelige Betydning af at dømme, afgjøre, f. t. Ex. I. 3 skilia huat helder er. Innen thrithi byrth, inden tredie Grad, jvfr. 1. 7. (nest i byrth), byrth betyder egentlig Fødsel, isl. burdr. Sysal, Benavnelsen paa en Provindsinddeling, især brugelig i Jylland; isl. sýsla. Cap. 2. Aftake, isl. aftaka, forfaste, afslaae; jvfr. II. 1. Wita, at vide; betyder i det gamle Lovsprog sædvanlig at bevise, saaledes som her jofr. Not. 2 og Cap. 15 Not. 5; stundom har det Bemærkelsen af: at sigte, som i Lovens III. 35: worthær that hanum with, og i III. 37 wites hanum hor; jvfr. Anm. til V. 582. Ac, en usædvanlig Form for jeg eller iac. Cap. 3. Eghen, isl. eiga, Ejendom, Boc. Af, dersom, jvfr. Anm. til V. 641. Proues, bevises; isl. prófa, lat. probare, Beviis; jofr. II. 5. og Anm. til V. 594. Thretiunde, sædvanligere thretiaghend, f. I. 23, den tredivte, nemlig Dag; saaledes staaer det ogsaa abfolut i 1. 26: rætte træthiughend. Hersky, et Ord, hvis Oprindelse er tvivlsom, betyder her, ligesom i III. 44 (the mughæ æy afhændæ af bondæns hærsky) aabenbart: Gods, Boe; oprindelig betyder det formodentlig det, som man er Herre over, hersker over, derfor ogsaa Huus; saaledes taler Vald. Sjell. Lov 1. 6 om Huftrue, thær æy ma rethæ foræ sin hæscap og St. 2. XV. 2 om Bryden, som har tilført noget i Bondens hærscap; jvfr. ogfaa Er. S. 2. V. 33, hvor dog Lasemaaden er tvivlsom (f. Anm. til Er. S. Lov 385.) Tilsiunendmen, Tilsynsmænd. At uhegth, til Odelæggelse, Fordærvelse; joft. Verb. forhæghtæ i Anm. til Er. S. !. 347. og Vanhegt i V. 641. Hy on (hion) betyder hér Tyende, ellers ofte, som i I. 5, 2gtefæller, joft. Anmærf. til Er. S. Lov 340. Cap. 4. Alde father, aldemother, Bedstefader, Bedstemoder, egentlig den gamle Fader, den gamle Moder; jvfr. I. 14. Thritthig, Trediedeel; skrives sædvanlig thritthing, I. 5. Cap. 5. Em, (ogfaa æm, um) ligesaa, jvfr. Anm. til Er. S. Lov 337. Cap. 6. Of, (af, ef) dersom, jvfr. Anmærfn. til V. 582. Samnes, indgaae Forening, jvfr. isl. sami, Forbund, Forening. I tu, i to Dele. Theslund, saaledes, jvfr. samælund i Er. S. L. Anm. 346. Hure, strives ogsaa horo Sf. L. III. 21, horæ Er. S. 2. VI. 17, hura i 3. l. I. 11 og jevnlig i 3. 2. hwara, I. 11, hoor, hvorledes, jvfr. Vald. S. 2. I. 9. Eth, (æth), eller, jofr. Anmærkn. til V. 641., Cap. 7. Weri, betyder paa første Sted (fathers weri) Værgemaal, ligesom i Er. S. L. I. 45 (tha haldær han wærian); langer nede i Capitlet: Bærge, f. ogsaa I. 30. Menföre, Svaghed, af Meen, isl. mein, og færi Kræfter, altsaa Meen paa Kræfter. Theger, isl. þegar, da, naar; i lovens II. 28, III. 5. c. fl. St. Elle, Wide, Alderdom. forekommer Formen thigær, og i St. 2. II. 6 thagær. Hwenner, naar (egentlig hvor nær?) i J. 2. I. 18 forefommer Formen hwinner. Timer, hændes. Herrie, isl. at heria, ødelægge; deraf Particip. heriænd i 1.28. Cap. 8. Quemlic stethe, oversættes passende i den gamle latinske Oversættelse ved congrue locare, jvfc. quæmelich i V. 587; at stethe betyder sædvanlig at bestemme, afgjøre (jvfr. Anm. til V. 583 stethie), men den oprindelige Bemærkelse er vel at bestemme Stedet, Pladsen for noget, og Ordet bruges saaledes her i en overført Bemærkelse om at bortgifte et Fruentimmer. Lægræwitæ, ffrives i II. 17 lægherwita, Lejermaal, Besvangrelse (af isl. viti, Brode, Forseelse.) Cap. 11. Sersysken, Halvsodffende i modsætning til Samsy skæn, Fuldsødskende. Cap. 12. Köpferth, isl. kaupferd, en Handelsrejse-at faræ köpferth, gjøre en Handelsrejse. Quanes, giftes; i I. 32 forekommer Participict quent; jofr. Anm. til Er. S. 2. S. 335. Cap. 15. Hemfærth; isl. heimanferd, Medgift, jofr. Sf. Thorlacius om det gamle nordiske Lovsprog, især om Hemfærth og Tilgave, i Ny Sam!. af Videnskab. Selskabs Skr. IV. 109-218. Cap. 16. Ulatne; i alle Oversættelser forklares dette ved: ikke udloddede, uskiftede, men denne Oversættelse giver ingen Mening, da ingen Arving kunde klage over, at have faaet for lidet, naar Sfifte ej havde fundet Sted. Formodentlig betyder ulatnæ det samme som ikke bortlatnæ, d. e. ikke afhandede jvfr. Parallelstedet i Sf. L. III. 11: "that syskinde sit lotfal hauer bortlatit ma ey kallæ hin annur til jafnæthæ. Da det isl. látinn betyder tabt, fan ulatæn ogsaa oversættes ved: ikke tabt, altsaa i Behold, hvorved Meningen ikke væsentlig forandres. Fy al, faldt, Imperfectum af at falla, s. fiæl i Anm. til Er. S. !. S. 362. Cap. 17. Arf beter arf, den ene Arv binder den anden, d. c. gaaer op imod den anden, s. Anmærf. til Er. S. 2. S. 336. Cap. 19. Melend, egentlig talende, den, der kan tale for sig selv d. c. myndig; umæland Modsætning dertil: den umyndige, ligesom infans af fari. Cap. 20. Oc worther han ei laugth i fellegh . c. og bliver hans Gods ikke optaget i et fuldkomment Fælledskab; om Betydningen i Jydske Lov af det Udtryk at lægge Gods i Fæl lig s. Anchers samlede Skrifter II. S. 364 ff. og Larsen i Jur. Tidsfr. XIV., 84. Cap. 21. Halde, holde, beholde. Enlius han thet i kyn oc i kolh; at dette Udtryk, hvorved Faderen optager sit Slegfredbarn i sin Slægt og Familie, skulde tilfjendegive en anden Legitimationsmaade, end naar han blot Iyser til Tinge, at det er hans Barn, saaledes som K. Ancher og Schlegel have antaget, er ikke rimeligt, f. min Retshistorie §. 94 Not. h, jofr. det følgende 22 Cap. i Loven, hvor der tydeligen kun tales om een Legitimationsmaade." Athelkona, gtehustru. Cap. 22. Wreke, forfaste; oprindelig betyder at wrækæ, isl. reka, at drive, jage; deraf forjage, forfafte; wrækæ sin openbarlic uwin, J. L. III. 63; jvfr. Anm. til Er. S. 2. 341. Stradöt, den, som er død Straadød. Cap. 23. Bygth, (Bygd). Jeg har i Anmærkn. til Er. S. Lov S. 338 anført, hvad der funde tale for, at Bygd i Sjelland var det samme som Herred, ligesom i Skaane; imidlertid turde dog Anchers Mening, at derved forstaaes Sogn, være den rigtige; i 3. 2. III. 46 ffjelnes der udtrykkelig mellem hæræth og bygd, og i en Forklaring af gamle Ord, der findes i Cod. Reg. Nr. 3127, 4to forklares Bygdenn ved Sogn. Fimt; om dette Ord maa foruden Not. 7 S. 51 jevnføres Anmærkn. til Er. S. fov S. 373 og Prof. Magnusens Calendarium gentile i den 3die Deel af Edda Sæmundar p. 1025. I senere Tider synes man ved fimt at have forstaaet en sædvanlig Uge; saaledes hedder det i de mørke Ords Forklaring i Cod. Reg. Nr. 3127: Fimt det er fagdag, første F. er 7 Dages Tid, anden 14, tredie 3, Ugers Tid". Daugh oc iamling, (iamlugh, iamlang og iæmling), Aar og sex Uger s. Capitlets Slutning. Jamling eller rigtigere iamnlang (af iafn, lige) synes oprindelig at betyde et ligelangt tidsrum. (63) Wirthe, at vurdere, jofr. Anmærfn. til Er. S. Los S. 336. Cap. 24. Cristendoms logh d. c. geistlig Lov, Kirkens Lob, hvad f. 2. I. 9 falder Guds Ret (skilias the kuik fore guz rætt). Not. 3. Wise og wissæ, vidste, en i vort Haandskrift ikke usædvanlig Form istedet for wistæ, s. II. 7. Cap. 25. Thigge, isl. piggia, modtage, faae, her at faae til ægte, jvfr. 1. 33 §. 71 Klosterman, Munk. Cap. 26. Af hans hende, paa hans Vegne. Sua frammerlic, saa vidt. Cap. 27. Lycka, i II. 100 lykil, Rogle, isl. lýkill, joft. Er. S. £. . 340. Atæ, de, Mad, isl. áta. Cap. 29. Umanneth, ugift; at mannæs, at faae en Mand, giftes, deraf mannet, gift, men som længer ned i Capitlet skrives manegth; jvfr. mandis i V. 138. Kostning zgiald betyder udentvivl Erstatning for alle Udgifter for Børnene, og ikke blot for deres Kost eller Fode, hvorpaa der vel nærmest er tænkt i den danske Oversættelse ved Ordet Kaastegiald. Notæ, isl. not, Nytte, Brug. Skipa, isl. at skipa, ordne, bestemme, raade for. Fulling, Fyldest, Wederlag; i I. 35 skrives det fulning; hedder i Er. Sjell. Lov fulnath, see Side 343. Cap. 30. Wördepenning, i II. 114 wirdepenninga, Gods, som modtages efter Vurdering (at wirdæ, wirthæ, vurdere) og saaledes skal tilsvares; kaldes i den Skaanske og i Erifs Sjellandske Lov halsfæ, jvfr. Retshistorien §. 99 og 147. Han scal sua myket haue with at hætta sum, oversættes i Christ. d. 5 Lov 3-17-5: han skal have faa meget at hæfte ved, som o. f. v.; Kof. Ancher oversætter Ordet hætta paa samme Maade, forklarer det ved at have og udleder deraf Ordet: vederheftig. Imidlertid skulde jeg dog snarere troe, at det er det samme hætte, som forekommer i 2. II. 97 (at hættæ sinæ thre marc with), II. 107 (sum han thor hans æth a hættæ, jvfr. S. 282 Not. 4), og III. 18: (the hætte theræ hals), og i Sf. f. VI. 5 (hætte foræ sic sialuum) og VII. 11 (hætta widær kunungs ræt), og paa flere Ste der i Riimkroniken (s. Molbechs Gloss.) hvor det allevegne, ligesom det islandske at hætta, betyder at vove, paatage sig Ansvar; og saaledes vilde det her egentlig betyde, at den, der skal være Værge, skal have ligesaameget Gods at vove, at gjøre ansvarligt, som han tager under Værgemaal; saaledes ogsaa i 1. 35: em goth iorth with at hætte, d. c. ligesaa god Jord at sætte derimod. At skilde, (skylde) at svare Skyld, især om Jordejendomme (Landskyld, Landgilde); bruges paa samme Maade, i de Svenske Love, s. Glossar. til Bästgöth. L. v. skylda; hure myket börngooz scal skilde, vilde i det nyere Sprog hedde: hvormeget Bernegodset kan forrente. Utherst, yderst, paa det yderligste d. c. efter den strængeste Beregning, Authes, ovenfor actes, agtes, tages i Agt, d. c. bringes i Beregning. Cap. 31. Lecman, Lag Mand, laicus, verdslig. Cap. 32. Flatföring og flatföring, Fledføring; at fletföre sik, egentlig at drage ind i en andens Huus, flæt (ivfr. Anm. til Er. S. 2. S. 335); i de gamle svenske Love hedder det flatfara (at fara) d. e. drage) s. Gloss. til Wästgoth. 2. v. flat. Wither seghe, vedersige, modsige. Worthe there gerning, varge, svare til deres Gjerninger, jvfr. Er. S. 2. 350. Tha gialder husbonde bloth witæ; om Forklaringen af dette Sted f. Er. Sjell. Pov S. 388-389. Fræls, fri, det islandske frials, som egentlig synes at bemærke den, som har Halsen fri, jvfr. det frififfe freahals, deraf fræls man, som egentlig betegner enhver fri Mand, Bald. S. 2. III. 12, Sf. Lov V. 22, men som siden udelukkende brugtes om Adelsmanden (jofr. L. III. 11 og Netshistorien §. 57 Not. b). Saaledes betyder ogsaa Subst. frælse oprindelig den Frihed, som tilkom enhver Borger, men siden alene Indbe grebet af de Rettigheder, som tilkom nogen paa Grund af Benaadinger, jrfr. V. 614. Loue, at tillade, jefr. Loffuit i V. 607. Ser, allene, for sig selv, jvfr. Anmarf. til Er. S. 2. S. 342. Cap. 33. Niui, Beslægtet, Frænde; det isl. nefi, som egentlig betyder en Broker, men ogsaa en Beslægtet i Almindelighed, beslægtet med det tydske Nef og Neffe. Walde, at have i Vold, raade for; at denne Raadighed tillige medførte Net for Værgerne til at bruge og nyde Godset, viser Slutningen af Artiklen (haue ecki forthi tapath af sit gooz), og saaledes er Ordet walde ogsaa forstaaet i den lat. og plattydske Oversæt.; jvfr. iøvrigt Nyt jur. Archiv VII. 198 ff. og Anm. til II. 392. Cap. 34. Efterkalla, tilbagekalde. Cap. 36. Yseld, Fattigdom, f. E.S. L. 344. Skildugh, berettiget, f. E. S. £. 342. Cap. 37. Logh, jvfr. Anmark. til Er. Sjell. !. S. 336. Cap. 38. Saughæ, faae (Imperfect.) jvfr. Formen sagha i Er. . . 354. Manegh, mange; i 2. I. 6 forekommer Formen manugh og i II. 9 mannigh, jvfr. Glossar. til den gamle Bibeloversættelse voc. manigh. Cap. 39. 'Sialægift og sialgift, Sjælegave, Gave til Kirker og Kloftre for Sjelens Fred, for at udfrie den af Skjærsilden. Halfa, Cide, Vegne, jvfr. Anmærkn. til Erifs Sjell. Sov S. 347. Jatta, samtykkede, Imperfectum af at iattæ, jofr. Er. Sjell. Lov 345. Cap. 40. Cost, (kost) Omkostning, Bekostning (isl. kostnadr), f. ogfaa I. 30 og ovenfor S. 498, samt Anm. til V. 598, hvorimod Ordet kost, som forflares i E. S. 2. S. 339 er et ganske andet (det isl. kostr), som betyder Vilkaar, Evne, Formue, hvis Plur. koster bruges til at betegne rørligt Gods i Almindelighed, saaledes som i f. 11. 87, 90, 93, 96 d. f. v. Cap. 41. The men ther thet warthe, fan neppe oversættes anderledes end: de Mænd, der værgede (eller skulde forsvare) Jorden, uagtet thet saaledes synes at maatte henføres til iorth, der ikke let forekommer som Neutrum. Denne Vanskelighed bortfalder imidlertid, naar man ved at wærie thet fanfer sig at forsvare Sagen, da mal (Sag), hvilket Ord vel maa have foresvævet Lovstedets Forfatter, er et Neutrum. Paa en lignende Maade hedder det i Slutningen af f. I. 44: of thet stooth ukerth. Stedet er iøvrigt misforstaaet i den danske Oversættelse. Om warthæ, Imperfectum af at wæriæ, f. Anmærkn. til Er. Sjell. Lov S. 350 og til V. 586, (63*) Cap. 44. Kirkimen, Sognemænd, jvfr. II. 78. at føre Beviis jofr. Anmærk. til IV. 531. Loghlöös,fri for at give Lov, for Cap. 46. Ornum, Jord, som fra gammel Tid har været adskilt fra den almindelige Bymark; formodentlig af or, ud af, fra, og nema (Particip. numit) at tage, maaskee fordi det var indtaget til Dyrkning af de øde Strækninger, som oprindelig omgav Bymarferne. Prof. Belschow dissert de institut. milit. Dan. p. 113 udleder det af ore, en stenig eller sandet Strækning. Jofr. iovrigt Schlegels Anm. til Anchers saml. Sfrifter I. 117 og Olufsens Bemærk. i Bidensf. Selskabs philosoph. og hist. Afhdl. I. 331 ff. Areld, det senere Arild, Arildstid, Alderstid; udentvivl sammensat af år og ölld (Aarenes Begyndelse, jpfr Edda II. 54: ár var allda). Andre Etymologier findes anførte i Grams Afhandling i Kjebenhavnske Selff. Skrift III. 327. Særmært, og længer nede i Capitlet een mært; udentvivl er læsemaaden i andre Hdskrifter mærkt for mært den rigtige; særmarkt, er fær mærket, betegnet med særligt Mærke. Skær thær, nu er skorter (fattes, mangler, fragaaer) brugeligere; beslægtet med det isl. skarda eller skerda, at formindske, gjøre Skaar i. II. 49 forekommer Subst. skerth, Formindskelse, Tab. Deld, betyder udentvivl en Deel af Bymarken, maaskee et Agerskifte, jvfr. I. 52. Cap. 47. Utholic, utaalelig. Upkraua, opfræve, opfordre (til at flytte bort). Updela, domme til at forlade noget, til at opgive sin Besiddelse. Byggi, hvad der er bygget, Bygning. Cap. 48. Forta, udentvivl det samme som Fægang, Vej for Qvæget til Fælleden eller Grasgang, jvfr. Cap. 56 om Fortogs Brede; see og Olufsens Bemærkninger i Vidensf. Selsk. philosoph. og histor. Afhandlinger I. 338. Cap. 49. Rep, Rebning, Bymarkens Opmaaling med Reeb. Forseghæ, nægte, vægre. Stuf, betyder formodentlig et Stykke Jord, som ved Kjob eller paa anden Maade, t. Ex. ved Are, Gave, var afhændet fra et Boel, og, som jeg formoder, uden at udgjøre en bestemt aliquot Deel af Bolet (Fjerding, Otting o. s. v.) hvoraf Benævnelsen Stuf, Stump, bedst lader sig forklare. Er saadant Jordstykke, der formodentlig ofte har været indhegnet og ikke underkastet den almindelige fælleds Dyrkningsmaade af Bymarken, kunde alligevel ikke være unddraget Rebning, da den udgjorde en Deel af Bymarken, men dens Størrelse maatte bestemmes efter Overdragerens Ret til Jordlodden; mistede Ejeren af Jordlodden noget deraf ved Rebningen, maatte han holde sig til Overdrageren. Særköp, er udentvivl en Art af Stuf, saa at derved allene betegnes saadan Stuf, som var er hvervet ved Kjøb, der ogsaa i II. 21 kaldes stufköp; Særköp faldes ogsaa enköp (ligesom særmærkt og eenmærkt) og i vort Hdskr. enik köp (enkelt, færligt Kjøb), i nogle Hdskr. ænkæköp (enfelt job); ogsaa i vort Hdskr. II. 55 læses enkiköp. Forklaringen i Not. 1 bortfalder som urigtig, naar man læser istedetfor: ther han fec enik köp of eth stuf, med O. og F.: thær han fee enik köp af eth stuf, hvilken Lasemaade udentvivl er den rigtige og opereenstemmende med Oversættelsen i Christian d. 4des Udgave. Ense og ens (1. 55), ligesom, saasom jvfr. V. 641. Deleman, Part, Vederpart i en Proces. Uiafneth, lighed, ulige Bilkaar. Samsat, isl. samsáttr, enig, forligt. Kumer hins forfal; Forfald betegner her, som oftere i de ældre Love, den eller de Personer, som bevidne en Andens Forfald. Farboth (fem er den rette Lasemaade) d. e. Bud eller Befaling til at rejse, formodentlig til at drage i Leding. Hertil synes Forklaringen i den latinske Oversættelse at sigte, naar det hedder: "samnath quod dicitur forboth"; thi naar i III. 22 lething sættes vei Siden af samnath, synes det sidste Ord at betyde Samlingen eller Forsamlingen af Krigsfolket, som er beredt til Ledingsfærd. Skial, isl. skil, Skjæl, Ret og Skjæl; her: Afgjørelse ved Retten, Dom. Mene, at ffade, forhindre. Warneth, Forsvar, Beskyttelse, isl. varnadr. Cap. 51. Nökt, formindsket; at nökæs er det modsatte af ökæs, forøges, jvfr. Anm. til V. 631. Sworæn tofte; Tofter, som modsættes Agerland, kaldtes udentvivl alle Jordlodder, som ikke vare bestemte til egentlig Agerbrug, men til Kaalhave (Kalgarth), 2blehave (Abildgarth) og Bygninger; Skaanske Lov falder den, hvorpaa Huset stod, husætoft. Naar 12 Bymænd, saaledes som det følgende Capitel omtaler, ved deres Eed bestemte, hvor Efjellet skulde gaae mellem Agre og Tofter, kaldtes formodentlig det Jordstykke, som tilforn var henregnet til Agerland, men nu skulde ansees som Soft: sworæn toft. Paa samme Maade taler 2. I. 56 om svorne Veje (sworne weghe). 3vfr. iovrigt Olufsens Bemærkninger i Bidensk. Selskabs philosoph. og histor. Afhandlinger I. 339. Thraær; maaffee af det islandske prár, er haardnakken, udholdende, altsaa: uten han traær, med mindre han holder ud, vedbliver at boe i Byen uden at foretage noget Skridt mod Udflytterne; Ancher har villet læse thræær, og udleder det af det islandske tregr, doven, lad, men i vort Hdskr. staaer tydelig thraær, og det isl. tregr har intet h. Alle andre Heff. have thigær, d. c. tier stille. Aflengi, for længe. Cap. 52. Uphof, isl. upphaf, Ophav, Begyndelse; betegner her formodentlig Bymarkens Begyndelse d. c. dens Grændser mod Kongens Vej (konungs hærstrætæ). Denne Bej skal nemlig efter det 56 Capitel gaae over enhver Bymark og var udentvivl, efter G. L. Badens rimelige Gisning (Hiftor. Afhandling. I. 202-203) den Bei, som førte til Kongsgaarden, jofr. Olufsen i Vidensk. Selsk. hift. og philos. Afhdl. I. 350 ff. Fyllugh en mindre sædvanlig Form for fylg hæ, følge; i II. 10 forekommer fylligh. Cap. 53. Lima, Grene, Qviste, islandsf limi. Cap. 54. Makaskift, maakskift, Mageffifte; K. Ancher har her, uden tilstrækfelig Grund, antaget, at Læsemaaden i nogle nyere Haandskrifter markæskift var den rigtige. at der ved Cap. 55. Solskifte en Benævnelse paa Rebning, som unægtelig hidrører derfra, Markernes oprindelige Fordeling blandt Bymændene toges Hensyn til deres Beliggenhed fra Øst til Vest eller i Syd og Nord, altsaa paa en vis Maade til deres Beliggenhed mod Solen; dette skulde ogsaa iagttages ved Rebningen, jofr. Olufsen & Bemærkninger om dette Ord i Videnskab. Selff. philosoph. og histor. Afhandl. I. 342 ff. Naar Dr. Schlyter i Glossariet til Uplandsloven voc. solskipt bemærker, at K. Ancher har havt Uret i at forklare Ordet om Rebning, da det kun betegner den oprindelige Fordeling af Jordlodderne mellem Bymændene ved Byens første Anlæggelse, saa viser udentvivl selve det her omhandlede Capitel i Jydske Lov, at det her i det mindste bemærker Nebning, og ikke Markernes oprindelige Udlodning, see især Ordene: Ger solskifte a by. Öke, forøge. Bygth, Bygning. Garthsete toft, den Zoft, som beboes af en Garthsete, Gaardsidder, hvorved maaskee betegnes det samme som Fællagsbrytiæ, den, som driver Gaarden i Fællig med den egentlige Eier, jvfr. iøvrigt Velse hov de institutis militaribus Danor. I. 110.-P. assen har i sin Oversættelse forklaret garthsete toft ved "fundus prope villam segeti servando destinatus" mod boilfen Oversættelse K. Ancher, synderligt nof, ikke har gjort negen Indvending. Hialm, nu hjelm, en indhegnet Plads, forsynet med et lost Tag paa Stolper til derunder at bevare Sæd; jvfr. hialmgarth i III. 60; formodentlig det samme Ord som det islandske hiall, som betyder en lignende Indretning, hvori Fiskeforraad eller andre Madvarer udsættes for Binden for at tørres. Enert formodentlig en urigtig Lasemaade istedet for ence; altsaa: uden allene efter Tingets Dom. För, isl. fær, duelig, bequem, Cap. 56. Spille, fordærve, ødelægge, s. II. 386. i tilborlig Stand; göre then wegh wal för, gjøre den Vej vel istand. Torför, isl. torfærur, plur., Veje, som ere vanskelige at komme frem paa; af Partiklen tor, som betegner en Vanskelighed ved noget, og för (isl. fær) beqvem, tjenlig til noget. Athelwegh, den fornemste Vej, Alvejen, Landevejen. maa iøvrigt jevnfores Olufsens ved Capitel 52 anforte Afhandling. Fauh me, islandsk fadmr, en Favn, 3. Alen. Om de i dette Capitel omtalte Veje Cap. 57. Flöthe, isl. at flæda, oversvømme, lade Bandet flyde ind paa. Akallend, paaflage, Tiltale. Damsbond, Damsbaand, Randen om Dammen eller den Jordstrimmel, som omgiver en Dam. Den latinske Oversættelse forstaaer her overalt ved Dam Damning (agger), en Betydning, som Ordet unægtelig kan have, men dog neppe paa dette Sted, hvor der vel nærmest er tænkt paa Molledammen. Flothmal; Floth betyder Oversvømmelse og mal (maal) Mærket, hvormed man betegnede, hvor højt Vandet hvert Aar var steget; tre Flodemaal fom, saaledes til at betyde et Tidsrum af tre Aar. Tilsiunemen, Synsmand. Cap. 58. Felle, isl. at fella, egentlig at fælde, slaae omkuld, men ogsaa: lade gaae ned, bort- Ryn, (af at rinde, isl. renna, Particip. runnid) fob, om Strømmens, lede, aflede. Bandets Lob; i Thord. Degns Art. A. 1 ffrives det rind. Cap. 1. Atte, isl. átta, otte. Anden Bog. Hestelæge, Hesteleje; saaledes kaldtes den Godtgjørelse, som Sandemændene fik, fordi de maatte ride til deres Forretninger, jvfr. II. 5. Cap. 3. Stat, isl. stadr, Sted. Cap. 4. Eeth, Fæ, Gods. des sannenddoom [. II. 1. etha i, og i II. 51: i ethæ, tage i Eed. Sannendeeth, Sandemands Embede, jvfr. II. 5, som ellers fale Cap. 6. Laumaal, lovlig Sag, Sag for Retten, Proces; skrives andre Steder loghmæla, f. II. 29. Bite lata witne bite; jeg har i Not. 4 overfat disse Ord ved at lade Bidner ombede, opfordre, ogsaa læse nogle Hdskr. biytæ til og bytæ, men det er dog mueligt, at bite har Bemærkelsen af at bevise, bekræfte, saaledes som det er antaget i alle Oversættelserne, overeensstemmende med læsemaaderne witnæ og thiuge, og ligeledes af K. Ancher. Thi i Orbodemaal Cap. 8, 12 og 14, hvor udtrykkene bither han (Accufativ) witnæ; bither han ey witnæ a hændher; meth thet at them bedher witnæ a hender; och latær hanom meth witnæ bithe, forekomme, synes bite at maatte forklares ved overbevise; bite kunde da være en anden Form for bindæ, der jevnlig i de svenske Love lader sig forklare ved at bevise, stadfæste (jofr. Ihre Gloss. v. binda og Collins og Schlyters Gloss. til Wästgöthal. S. 365). Imidlertid maa det bemærkes, at bite i J. 2. ikke staaer med et bestemt Object saaledes som i Orbodemaal, hvor unæg telig Bemærkelsen af at angribe, forfølge, ligger nærmere (fee fornemmelig Udtryffet latæ hanom meth vitnæ bithe) saa at man vel fan fomme til at tænke paa Ordet: bide (mordere), især naar man veed, at Islænderne jevnlig bruge dette Ord i en figurlig Bemærkelse t. Er. sökin bitr.. Ugha, en mindre sædvanlig Form for aghæ, have, (Præs. Indic. Plur. af Verb. aa, jeg har) see ogsaa II. 12, 15. The frithe engi man, de frede ingen Mand, de give Ingen Fred, d. c. Ingen kan nyde Sikkerhed for dem. Cap. 7. Oc the sannæst atta; jeg har imod Oversættelsernes Auctoritet antaget, at attæ ikke er Talordet otte, men Verbet agte, holde for, antage, som i Loven snart skrives authe, snart actæ I. 30), især fordi det forekommer mig unaturligt, at Talordet kunde faae sin Plads efter Adjektivet og man neppe bedre i gamle Dage end nu kunde sige "de troværdigste otte" istedet for de otte troværdigte; jofr. iovrigt min Netshistoric II. §. 178 Not. b. Winter, venter, formoder, antager, jvfr. Skaanske Lov IV 7 og Molbechs Glossar. til den gamle Bibeloversættelse voc. wæne. Bothe, baade, begge, begge to, begge Dele, islandsk bádir. Rikær, mægtigere, jvfr. Anm. til Er. Sjell. Lov S. 389, hvor jeg iøvrigt udentvivl har fejlet ved at forklare Ordet kærær paa dette Sted ved Klager, da det dog i Medhold af alle Oversættelserne snarest bar antages at være Komparativ af Adjectivet kjær. Cap. 8. Noon, isl nón, den niende Time paa Dagen, regnet fra kl. 6 om Morgenen, altsaa Kl. 3 om Eftermiddagen; Oversættelsen i Not. 4: for noon, for Middag, er saaledes ikke ganske ordret. Jvfr. iøvrigt Grams. Afhandl. om danske Ord forklarede af det Angelsachsiske i Videnskab. Selskabs Skrifter (ældste Samling) V. S. 141 ff. Cap. 9. Efter mæla og eftermaal, Forfølgning af en Sag, deraf Eftermaalsmand, den som taler paa (efter) Sagen. Lagthing, lovligt Ting, det Ting, hvorpaa en Sag efter Loven skal foretages, f. ogfaa II. 34. Skildigher, en mindre sædvanlig Form af skildugh, ffyldig, pligtig. jvfr. det isl. skylldugr. Forthi at dele scal engi with annen wer æ; da disse Ord ikke give nogen god Mening, og de fleste Haandskrifter læse: forthi at bola sak (eller bölæsak) scal engi with annen bæræ, er den sidste Læsemaade at foretrække. Men heller ikke Betydningen af bolasak er flat. Den gamle latinske Oversættelse siger: quia nullus debet contra alium aliquam fovere simultatem, quod dicitur bolasak; den plattydske Oversættelse, Eckenberger og Ostersen ere enige at oversætte bolæsak ved Fejde eller Selvtægt; men Krabbe synes at antage, at det især er Begrebet om hemmelig Sag, som skal ligge i Ordet, naar han oversætter: "Denn niemand mag eine meichlich und heimische Sache auf einen andern tragen," og dennes Forklaring bifalder Ancher, i det han bemærker, at der ved bolæsak rimeligvis forstaaes en fordulgt Sag, der ikke er bleven offentlig paafjendt af Retten, men afgjort hjemme mellem Parterne selv; han udleder derfor Ordet af boel, Huus, Hjem. Denne Forklaring kan ogsaa finde Bestyrkelse i II. 13, som viser, at naar nogen afgjorde en Drabssag hjemme med Boder, forbrede de Paagjældende 12 Mark til Kongen. Imidlertid forekommer det mig dog, som den anførte Etymologi er noget tvungen; thi naar man ligefrem oversætter bolæsak ved Huusfag, fan man dog ikke uden Tvang af det almindelige Begreb om Sager, der afgjøres i huset eller hjemme, udbringe, at det netop skulde være Drabssager, hvis Afgjørelse paa denne Maade forbydes; Lovgiveren kunde jo dog ikke i Almindes lighed forbyde Undersaatterne at have Huussager med hinanden eller at afgjøre deres Trætter hjemme. Vilde man med adskillige Haandskrifter læse bölasak, ligger det islandske böl, som betyder Modgang, og overhovedet alt hvad der er ondt (f. t. Er. Talemaaden at bidia böls, at onske ondt over nogen, i reidü böli, i hidsighed, vred Hu) temmelig nær og man kunde da oversætte bölesak ved ond, fiendtlig Sag; jvfr. ogsaa det plattydske bolgen, som betyder vred, hæynelysten, s. Bremisch-niedersachs. Wörterbuch I. 111-113. Cap. 10. Banæ, isl. bani, bemærker baade Drab og Drabsmand, Banemand; det islandske at bana betyder at dræbe; her har Ordet udentvivl den første Betydning, jofr. II. 12. Löön, dolger; isl. at leyna, delge; i II. 21 forefommer Particip. lönt. Cap. 11. Köpingh, islandff kaupangr, Kjøbstæd. Cap. 12. Liiflatæ, isl. líflát, Ded, ordret: Livets Tab. Huuæten, hveden, hvorfra. Cap. 13. Thæghængiald, isl. þegngilldi, Boder til Kongen for en Underſaats Trab; jvfr. Anmærkn. til V. 611. Cap. 14. Oc lædda til stogh (stok); stok betyder ikke her, som ellers hyppig (fce II. 64 og Anmærkn. til V. 585) det sædvanlige Fængslingsredskab, men en Blok, hvorpaa noget afhugges; jvfr. den svenske Landzlagh Edz. b. c. 17: Nu ledher man annan til stock eller annan stadh och hugger af honom hænder eller fötter med walde. See ogsaa Kæmpevisen om Niels Ebbesen Vers 71. J II. 21 og flere Steder betyder stok Pal (at staple meth stoc). Hamla, lemlæste s. Anm. til IV. 536. Limmo, Lemmer. Cap. 16. Hothkone, Frille; et Fruentimmer, som man har vanæret, beskæmmet, af hod, isl. hád, Spot, Haan, Vanære, jvfr. Glossar. til Niimkrøniken S. 321. Cap. 17. Wonlic, ventelig, hvad der er at formode, af isl. von, Formodning, Forventning. Fortake, betage, borttage, tilintetgjøre, forhindre, s. II. 102, jvfr. Glossariet til Harpes strengs Lægebog S. 172, Glossar. til Uplandsloven v. foretaka, og det isl. fyritaka, afslaac, nægte. See iøvrigt Not. 4 til dette Sted. Cap. 19. Lönlæghæ, hemmeligt Sammenleje, Lejermaal. Bata hans manhallath, fege hans Mandhælg d. e. forfølge Sagen til Mandhalgs Forbrydelse, (hvori denne ringere Grad af Fredloshed bestod s. Anm. til Er. S. Lov S. 362); bæta betyder at jage, forfølge paa Jagten, (at bede Hjort, at bede Dyr s. Kæmpeviserne), deraf figurlig at forfølge med Søgsmaal, jvfr. Glossar. til Dstgotha f. voc. Beta. Haues illæ with, fore sig slet op, f. Glossar. til Riimfrøniken S. 322. Gifterorth, Giftermaal, f. Anmærkn. til Er. S. 2. S. 348. Cap. 20, Forlæghæn, beligget. Cap. 21. Skialneth, fjal, Grændseskjæl. Fiughær, isl. fögur, fire. Warlær, forsigtigere, mere varsomt, i III. 68 waraliker; jvfr. isl. var, varsom, og varla, Adv., med Barsomhed. Kunnast, bedst bekjendt; jvfr. det isl. kunnr, bekjendt. Tha scule (the) kalla thera köpa with a withermalsthing, fan neppe oversættes anderledes end: da skulde de kalde deres Kjøbmænd 3: Sælgere til Bedermaalsting; Oversættelserne sige derimod, at de skulle falde paa (e. e. gjøre Paastand paa) deres Kjøb (hvad de have kjøbt). paa Vedermaalsting, hvilket stemmer med Lasemaaden i de fleste Haandskrifter: tha scule the kallæ a theræ köpa a withermalsthing, og boilfen Læsemaade synes at burde foretrækkes paa Grund af de følgende Ord: kallæ a stufköp -æn kalla the æi a stufköp. Jovrigt forekommer Ordet köpe flere Steder i Betydning af Sælger, f. t. Ex. 2. II. 93 "oc wæt æi sine köp huerken liuendæ æth döth, og i II. 105 at kummæ sin köpe with, hvor Loven selv forklarer det ved then man ther han köpte af. Cap. 22. Withærsak, (maaffee rettere: withærsaka) Wederpart. Skyflæ, forfølge med Execution, lade Straffen exeqvere, formodentlig beslægtet med det islandske skufa, og skiutæ, støde, skyde, jage. jfr. Anm. til II. 354 og Gloss. til Wästgöth. L. Kunning, Slægtning, islandse kundr. Hærthes, hardes, gjøre sig haard, vedblive noget med Haardnakkenhed. Stuth, Bidrag, Understøttelse, jvfr. Anm. til II. 392, f. ogsaa Berbum 'stythic i denne Be mærkelse i f. II. 28: "En stythia frændær æy meth hanum." Uphaldsman, den, der skal udrede noget, jvfr. Anm. til II. 371; laugh uphaldsman er altsaa den, som det ifølge Loven paaligger at udrede noget; saaledes hedder der i II. 24 ættæbot uppe at halde, at udrede Mandebod og i III. 3 haldæ up kunung thre mark. 32. II. 64 og 74 forekommer derimod Ordet uppæhaldæ i Bemarfelsen af at bevare, holde i Forvaring, anholde. Yræ, en usædvanlig Form for yngræ. Cap. 23. Waraldsklæthæ, verdslig Dragt, isl. verölld, Berden. Cap. 24. Oregth, (af or, ud af, fra, og ega, eje) fattig; at oræghæ sik, at stille sig ved Ejendom, at gjøre sig fattig, II. 71. Cap. 26. Sal, en Trediedeel af Mandeboden, jvfr. Anmærkn. til Er. S. Lov. S. 344. Görsum, fuld Sone, Forligelse; i en afleder Bemærkelse betegner Ordet den saakaldte Overbod, hvorved man tilkjøbte sig fuld. Sikkerhed for den Dræbtes Frænder, jvfr. III. 531. Cap. 28. Thig'er, isl. þegar, da, naar, jvfr. theger S. 496. Cap. 30. Satta, forligte, see Anmarkn. til Er. S. Lev S. 364 og Thord D. Art. S. 453. Oc worthe sithen a atskiliæ, 09 blive de fiden efter uenige; denne Oversættelse synes Plura- 'lis worthe at fordre; imidlertid er Formen atskiliæ usædvanlig (for atskilda) og jegsfulde derfor være tilbøjelig til at anfee atskiliæ for et Substantiv: Træfte, og Oversættelsen vil da blive: og komme de siden paa (d. c. i) Trætte. Cap. 31. Hirther, egentlig bevogter sin Hiord, sine Kreature, deraf Hyrde; at hirthe (64) sit fæ i annen mans korn, at drive sine Kreature ind i anden Mands Korn; saaledes hedder det i samme Bemærkelse, i III. 48, at hirtha mans korn up meth wald. Cap. 32. Bothes, opslaaer sin Bo, egentlig Bod. Tiald, Telt. Risboth, Bod, eller Tag af Riisqviste, af Grene, jvfr. Thord D. Art. B. 37. Af man ær skip stathen; nogle Haandskrifter, som den Flensborgske og flere, have: of man ær a skip stathen, d. c. om Mand er paa Sfib (stathen, isl. staddr, stædt, tilstede); men Lasemaaden i vort Haandskrift behøver ikke at forkastes, dersom man vil gjøre skipstathan til eet Ord, jvfr. Unalogien af arfstathæ i Erifs Ejell. Lov I. 36. Cap. 33. Bryti, egentlig Avlskart, eller den, som uddeler Mad og Arbejde til Folkene paa en Gaard paa Landet (af at brytiæ isl. britia, bryde istykker, uddele). Da Kongerne og Biskopperne ogsaa havde slige Tilsynsmænd paa deres, Gaarde, forekommer ogsaa jevnlig i Loven Benævnelsen Kongens eller Biskops brytiæ (infr. V. 584), paa Latin villicus regis, villicus episcopi, som senere synes at være ombyttet med Ombudsmand, Foged, advocatus. At den i dette Capitel og paa andre Steder i Jydske Lov omtalte brytia sfulde have været indtaget i Fallig med Bonden, og altsaa hvad J. L. II. 1 falder Fellægsbryti, antager Professor Belschow i hans Commentatio de villicis, Hafn. 1827, fee især §. 5. Cap. 35. Tysæ, Kof. Ancher anseer det for Comparativ af tidt, altsaa tiere, hvormed ogsaa Lasemaaden i Cod. F. tithær stemmer overeens; alle Oversættelserne, Krabbes undtagen, have fulgt Lasemaaden thrysæ, d. c. tre Gange. Cap. 39. Husbrot, Opbrydelse af et Huus, Indbrud. Cap. 40. Hug the, havde i Hu, troede, tænkte, Imperf., isl. at huga; i II. 73 skrives det hutha. Swæræ a hand, sværge Nogen Sag paa, er at forstaae om den Sigtelseseed, der faldtes Aasvoren Eed, hvorved Sagsøgeren retfærdiggjorde sin Sigtelse, s. Nyt jur. Arch. XIV. 101 ff. jvfr. om Uda tryffet a hand Anmærkn. til Er. S. 2. 336. Cap. 41. Fulkumma nefninga til, lade Nævninge udvælge til Sagens endelige Paakjendelse; at komme har jevnlig transitiv Bemærkelse, jofr. L. II. 105. Cap. 44. Encoe, det samme som ens, f. Anmærkn. til 1ste Bog Side 500,jvfr. V. 641. Cap. 47. Falla for ransdele, at fjendes skyldig i dan, egentlig at falde for Ranssøgsmaal; saaledes hedder det i 2. II. 61 at fallæ for nefningæ og jevnlig t. Ex. i II. 61 og III. 67 at falle at loghum, at falde for Lov, d. c. at Eedsbeviis broster Nogen, jvfr. Anm. til Er. S. f. S. 362. Cap. 48. Eg oc ænda, Markens Grændser, fra den ene til den anden Ende, jvfr. Udtryffet æggiar-tompt i Østgoth. L. Bygn. B. 13, 2, og ændakarl i Uplandsloven Withærbo B. 2, 6. Cap. 49., Hælghatbrot, Helligbrøde. Wathewark, Baadesgjerning. Cap. 51. Landwærn, bemærker oprindelig Landets Forsvar og derhos den dertil nødvendige Krigstjeneste; siden de til Krigens Forelse paalagte Afgifter, hvad enten Krigen var en Forsvars- eller Angrebs-Krig; i denne Betydning forekommer det i Jydske Lov, ligesom lething, f. III. 9, jvfr. Velschow de institutis militar. Danor. p. 17. Rathe, tilberede, gjøre rede; ræthe næfninga for umbæsman vil vel altsaa sige: at fremstille Nævningerne for Ombudsmanden. Innenborts, indbyrdes; denne Ordets Skrivemaade bestyrker den i Bidenskabernes Selskabs Ordbog yttrede Formodning, at indbyrdes oprindeligen er det samme som indenbords (inden Borde). Cap. 53. Syntær, sammentruffet for siu eller syv nætter, et tidsrum af syv Nætter. Cap. 54. Sjell. Lov S. 353. Watæ, at gjøre, skrives sædvanlig wetæ, isl. veita, jofr. Anmærfn. til Er. Cap. 56. At söka sin swan lan i hænder, at ffaffe, at overdrage sin Svend Lehnet; at söka i hænder siges i en god Betydning om at tilvejebringe eller skaffe Nogen en Fordeel, ligesom at söka á hendær i ond Betydning om at forfølge Nogen. Cap. 59. Sættee; det islandske sæta, fan baade betyde at svare, og at adlyde, rette sig sig efter nogens Billie; i sidste Bemærkelse maatte det her betyde: at fyldestgjere Dommen, og denne er vel den rimeligste, da Udtrykket at söka fullælic til ran neppe bor indskrænkes til at betegne, at Sogsmaat lovlig er anlagt, men udentvivl bemærker, ikke blot, at Sagen er anlagt, men ogsaa at den er paadømt, jofr. Unalogien af Ordet laghsot i J. £. II. 108 (hvor det aabenbart er det samme som dømt) og hvad der er sagt om Verbum lagsöges i Anm. til IV. 520 og V. 593. I Anmærkningerne til Loven (S. 207 Not. 2) - har jeg rettet Oversættelsen: vil den ej rette for sig, til: vil han ej forlige sig, hvortil jeg er bleven forledet ved det dobbelte ti sættæ., som bragte mig til at tænke paa det islandske sætta, der betyder: at forlige, men da det ikke har passivist Ferm, maa den ovenfor anferte Forklaring, der ogsaa har alle Oversættelserne for fig, foretræffes trods det dobbelte t. - Imidlertid lader Udtrykket: sætte with kunung i II. 79 sig dog neppe forklare paa denne Maade, s. S. 241 Not. 9. Nemte, (nam at nemtæ) er udentvivl en urigtig læsemaade for nema, at tage, hvoraf stray efter forekommer Præsensformen nemmer (f. ogsaa L. II. 102) og Imperf. nemptæ, jvfr. Anm. til Er. S. L. 363. Garhslit, Gaardsled. Cap. 60. Ar, plojer, i Imperf. arthæ fee 2. II. 72; jvfr. det islandske arinn, pløjet; den sædvanlige Form er: at ærice. Wath, isl. ved, Pant, jvfr. Anm. til Er. S. £. 374. Læth, laant, Particip. af at læce, jvfr. Molbechs Glossar, til den gamle Bibeloversættelse. voc. lææ og Anm. til Er. S. Lov S. 335. Imperfect. lathe, laante, forekommer i II. 70. Cap. 61. Rætt æ, at gjøre lige, gjøre det, gjøre Rede og Rigtighed; man siger nu heller at rette for sig, ogsaa at rede for sig, joft. II. 68. Laghdælt, lovlig forfulgt, af at dele, forfølge ved Netten, "fyrræ en iorthen ær laghdeld ", II. 72, jofr. loghdeling i Er. Sjell. Lov S. 373. Fest, Particip., lovet, joft. Anm. til V. 590. Cap. 62. Thy lickest, desligefte, paa samme Maade, jofr. Anm. til V. 588. Cap. 63. Brotæ, Forbrydelser, Forseelser, see brot i Anm. til V. 582. Cap. 64. Fiathra, Jodlænker, see Anm. til Er. S. Lov 354 (fiætær). Cap. 65. Abbut, Abbed. (64*) Cap. 66. Tala, Tale, her i Bemærkelsen af Retssag, Sogsmaal. Görst, nøjagtigst, tydeligst, see Anm. til IV. 542-543. Cap. 67. Umbiutha, tilbyde. tilberede, anordne), skrives ogsaa Rethaswæn, T. II. 71. Ratheswan, Avlskarl (af at rethe, Cap. 68. Kunungs ræt, d. c. Kongens Ret til Boder, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 354. Bofæ, Losore, jofr. om Ordet bolfe Anm. til V. 592. Farkosto, det Gods, som man har med at fare, har hos sig. At witæ sik annen stath burt, at begive sig andensteds hen; at wite er udens tvivl det samme Verbum, som sædvanlig skrives at wetæ og i det foregaaende Cap. 54 at wætæ, det isl. at veita, hvis Betydning er saa omfattende, at enhver Virksomhed derved synes at kunne betegnes, at gjøre, at præstere, at udrette, o. s. v., jvfr. foran S. 507 og Anm. til Er. S. Lov S. 353. Cap. 69. Fæld man, hvad der siden i Capitlet kaldes laghfald man, (lovlig fældet) det er den, som sidder en afsagt Dom overhørig og paa Grund deraf skal udrede 3 Marks Bøder, s. II. 61. Eruct og aruæth, isl. ervidi og arvidi, Arbejde; skrives i Er. S. Lov æruæthæ. Fræsgiald, fædvanligere frösgiald, Erstatning for Udsæden, Sædefreet; i vort Haandskrift staaer ikke sjelden æ for ö, saasom husfræ. Missummer, Midsommer. Iafneth hænde d. c. upartist Haand, uvillige Mænds Bevaring; det islandske iafnadarmadr betyder en upartist, uvillig Mand, og i Uplandsloven Wrfdá. B. X. 1 forekommer Taalemaaden at sættæ gots i impnapa handar." Hwart, isl. hvert, hvorhen. Cap. 73. Haftaær, bruger, benytter (om Jord); bruges ogsaa saaledes i de gamle svenske Love, t. Ex. i Uplandsloven Withærb. B. XXI. Cap. 74. Athalwach, Adelvej, den fornemste Vej, Landevejen, fee S. 502; i Cap. 76 og. III. 67. kaldes enhver befaren Vej, alfar Bej, faran wagh. Cap. 76. Ufyrmær; wata ufyrmd, betyder i Almindelighed, at gjøre uför, at mishandle (jvfr. Anm. til IV. 538 og V. 593), men de Exempler, som Capitlet selv anfører, vise, at det i det mindste her ikke kan forstaacs om nogen personlig mishandling; udentvivl stræffer Bemærkelsen af Mishandling sig saavidt, at derunder indbefattes al Forhindring, som læges Nogen ivejen for hans fri Virksomhed, saa at han ikke fan færdes, hvorhen han vil, og saaledes paa en vis Maade kan betragtes som om han var sin Forlighed berøvet. Tothær, fom i Oversættelsen forklares ved: hindrer, er et ubekjendt Ord, dersom det ikke skal svare til det isl. þottaz, saaledes som anført S. 237 Not. 4. Man kunde vel ogsaa tænke paa tuttær, som forekommer i Er. Sjell. Lov II. 21, men heller ikke dette Ords Bemærkelse er ganffe flar; fun saa meget fees af Sammenhængen, at det maa bemærke en personlig mishandling. I det Frisiske betyder at dudie, at trække En ved Haaret, (f. Staatsbürgl. Magazin V. 741) og tuddern, forvikle, binde fast, see Bremisches Wörterbuch V. 63. Forsake, give Slip paa, lade liggs. Cap. 78. Afskiftas, omffiftes, vegle, gaae af fra Bestillingen. Berias, (vort Haandskrift har her og í II. 73 biriæs), slaars, jofr. Er. Sjell. Lop 344; i II. 80 forekommer Imperfect. barthæ. Cap. 80. Munhæft, egentlig Formular; saaledes bruges dette Ord i Sf. L. IV. 7 om den Eedsformel, som de, der svore Markesfjel, skulde bruge; her synes det kun at betyde: mundtlig Forklaring, Bekjendelse, ligesom i II. 84. Cap. 82. Hælgh, isl. helgi, helligdag, og isærdeleshed den Fred, som skal finde Sted. paa Helligdage; at bryta halgh, er at krænke denne Fred, at begaae Helligbrode (hælgtbrot II. 84 og halghebrot II. 85), og med hensyn til Personer, som paa slige Dage fornærmes, siges, hælgh at brythæs a (paa) then- deraf det her brugte Udtryf: abrytas, jvfr. Overskriften til II. 84. Vand, en Baand, jvfr. Er. Sjell. Lov S. 359. Cap. 83. Yrknet, isl. yrki, Arbejde, ogsaa virki, beslægtet med Værk og Dyrkning. Cap. 88. Kunungs wald, Kongens Magt, Myndighed, Herredømme; denne oprindelige Bemærkelse af Ordet Bold er nu blevet tilbage i vort Wælde, hvorimod Wold har faaet Bemærkelsen af den uretfærdige Magt, eller dens Anvendelse. Cap. 90. Thiufsmark; om der ved dette Tyvsmærke skal forstaaes Brændemærke, og ikke snarere Berøvelse af Næse eller Dren, hvilken Straf de ældre Norske Love udtrykkelig fastsætte og Skaanske L. VII. 15 antyder som Straffen for ringere Tyveri, jvfr. Bald. Sjell. 2. II. (Trælsmærkæ), funde ansees for tvivlsomt, da vore Provindsiallove ikke udtrykkelig omtale Brændemærke, dersom ikke Anders Sunesen i VII. 11. havde sagt, at Dommen i Tyvssager kunde gaae ud paa: impressi faciei stigmatis notatio in signum et memoriam deprehensionis, jofr. Udtrykket i Riberetten c. 24: signum furis sibi infigatur. Eller of han er siælf worthen for thiufneth, eller om han (Ombudsmanden) er selv bleven bestjaalet; Ancher har udentvivl misforstaaet dette Sted ved at forklare worthen om Borgen, en Form, hvorunder Ordet wartnæth neppe nogensteds forekommer; Loven bruger Udtrykket: at wæræ for tiufnæth paa samme Maade, som det i Lovsproget hedder: at være for Sag, d. e. Gjenstand for Tyveriet, og Paralelstedet i Er. Sjell. Lov VI. 13: "kombær that swa at umbutzman worthær siælf stolæn, tha ma han wal sin thiuf wrækæ" beftyrker denne Forklaring jofr. Jurid. Tidsffr. XVII. 323 Not. Cap. 93. Skotæ, hvad man paaffyder, Hjemmel, som Loven selv forklarer Ordet, jvfr. II. 106. Thiufs wite, Tyos Medvider. Köp, Læsemaaden köpa er udentvivl bedre, Kjobmand d. c. Sælger, see Forklaringen i II. 105: köpa thet ær then man ther han köptæ af." Rindo, isl. at hrinda, stede fra sig, fordrive, jvfr. Glossar. til Graagaafen og til Uplanosloven; at rinda bast oc baand, fordrive Bast og Baand d. e. befrie for Fængsling, jvfr. Sf. 2. VII. 8, hvor det samme Udtryk forekommer; see ogsaa 3. f. II. 106: at rindæ thiufs nafn. Cap. 94. Skapet klatha, tilstaaret Klæde, isl. at skapa, tildanne, tilsfære, jofr. Anmarfn. til Er. Sjell. Lov S. 387. Anbot og ambut, isl. ambod, et Redskab, jofr. Anmærfn. til V. 592. Mark, marki, et Mærke, Tegn. Cap. 96. Lotte, led, Imperf. af at late; lotta the kosta i hans hus, lod Kosterne blive Tak, Borgen, at gange i taki, være Borgen, II. 111, jvfr. II. 106 og i hans Huus. Anmærkn. til Erifs Sjell. Lov S. 381. The then, derfra d. c. fra Tinget, jvfr. Erifs Sjell. Lov S. 362. Cap. 97. Ransaken, Huusundersøgelse, af det isl. rannr, Huus, beslægtet med vort: Renne, Lykki, Luffe, Lukkelse, s. ogsaa II. 102, jvfr. Anm. til V. 644 (Löcke). Stin, stærk, stor, jvfr. Anmarkn. til V. 580. Fiala, islandsk at fela, skjule, dolge, jvfr. II. 111. Cap. 99. Innesman, inneskona, Mand eller Kone, som sidder til Huse hos Andre, Inderfte, jvfr. Cap. 104. Both, vversættes i de gamle Oversættelser ved Kammer, men betyder egentlig Bod, Hytte, jvfr. Ordet bothæquinnæ i V. 642. Cap. 100. Cap. 130. Lykel, isl. lykill, Negle, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 340 (lykla). Athelbit, faldes, som Loven selv viser, alle rørlige livløse ting, der findes i et Bo eller i et Huus, hvad Er. Sjell. Lov falder iorthæbit, f. Anm. til denne Lov S. 389. Dersom den der givne Forklaring af Ordets Etymologie (hvad der bier ved Jorden, hvad der ikke selv kan gaae ud af Deren, som Jydske Lov siger) er rigtig, turde maasfee ogsaa Læsemaaden othælbit, som findes i gode Haandskrifter, t. Ex. det Flensborgsfe, være at foretræffe, da Othæl betyder Arvejord. Dyr, isl. dyr, en Dør. Cap. 104. Læghædræng, Tjenestekarl, Treng betyder i det gamle Sprog jevnlig en Tjener, f. Molbechs Gloss. til Niimfroniken S. 306. Cap. 105. Taksætte; saaledes kaldes den Handling, hvorved Ejeren, som vedfjender sig en Ting, der er i en Andens, Besiddelse, opfordrer denne til at stille Borgen for dens Tilstedeblivelse eller til- at overgive den til tredie Mand i Forvaring, jvfr. II. 111 og Anm. til Er. S. 2. 381 og Gloss. til Wästgöthl. Fylswitnæ, det Beviis, hvorved Ejeren til et Kreatur,, hvad enten han er Sagsøger eller Sagvolder, godtgjør, at han selv har opfødt det; formodentlig af at fylla, bevise, see dette Ord i Glosfar. til Wästgöthaloven, Ostgothaloven og Uplandsloven. J Wästgöth. 2. II. þiufab. 39 forefommer dette Bes viis under Navn af fylswat og bestaaer, ligesom i Jydske Lov, i Tyltereed i Forbindelse med to Vidner. Naar Udgiverne i Glossar. udlede det af fyl (et Fel), kan denne Forklaring neppe billiges, da Jydske Lov tydelig viser, at ogsaa andre Kreature end Hefte (hors ethæ nöt) kunde være Gjenstand for saadan Beviis førelse. De gamle Oversættelser af Loven have alle fulgt Lafemaaden Fölsmerke, hvilket maaskee viser, at en senere Praxis har ladet sig nøje med det paa Kreaturet indbrændte Mærke istedetfor andet Beviis, jvfr.. Osters sens Gloss. voc. fölsmærke, fee ogsaa Wästgoth. L. piufab. c. 57. Cap. 106. Stol, Stald. Saknæ, isl. at sakna, favne. At genstae, paa det hurtigste, ufortovet, det svenske genast, f. genesthen og gen'sthen i Gloss, til Rijmkrøniken og Thord Degns Art. S. 457. Dwalsa, Dvalen, Ophold, jvfr. det islandske dvalsa, dvæle, note. Cap. 107. Wanslasak, en Sag, der blot grunder sig paa Formodning, (af at væna, formode, mistænke) f. wendselsag i V. 598, f. ogfaa Ordet vonesag i Biskop Knuds Skrift om de geistlige Retter i Ny danske Magazin VI. 197. Wantee (Rogen) sak a hand, vente, formode, at Nogen er skyldig. Cap. 108. Tha formales hans hals, da forbryder han sin Hals; det islandske at formæla betyder at forbande, en Bemærkelse som ligger meget nær ved den af: 'at fordomme, som Ora det her maa have. Cap. 110. Bitha, isl. at bida, at bie, vente paa, see ogsaa III. 65. Cap. 112. Fynd, isl. fundr, en funden Ting, Hittegods. Urthna kostæ; urthen en usædvanlig Form for worthæn, vorden, bleven, jofr. III. 45. Lyttyna, isl. litr, Lod, Farve, jvfr. Anm. til Er. S. . S. 390 voc. lytæt. Jærtaken, isl. iarteikn, et tegn, Mærke, som tjener til Bevis for Noget. Ogsaa i Uplandsloven forbindes íartekn og merki, ligesom her, s. Schlyters Gloss. til Uplandsloven voc. iartekn. Cap. 113. Frændeth, Eed, som aflægges af Frænder, Beslægtede, formodentlig af 12, saaledes som det i den plattydske Oversættelse er antaget. Cap. 114 At han galt ham ikki at, at han ikke skal undgjelde derfor, d. c. at det ikke var hans Sfyld, jofr. det lignende Udtryk i Uplandsloven Manhælgeb. 54, 1: at han gallt hans at. Köpingsman, Kjøbstædmand, jvfr. köping i II. 11. Jovrigt maa ved Noten 2 til Oversættelsen af dette Capitel Rettelserne eftersees. Cap. 115. Styresman, saaledes kaldtes Befalingsmanden i Sfipredet (skipæn) eller det Distrikt, hvis Beboere skulde udruste et Skib. Thofta, isl. pofta, en Roerbank. Tredie Bog. Cap. 1. Læthing, isl. leidángr, betyder førſt, ſaaledes som her, Krigstog, Udrustning til Krig, og dernæst ogsaa de Afgifter, der skulde udredes til Krigens Førelse og Landets Forsvar, s. III. 9 og 11. Ordets Etymologie er tvivlsom; dets første Deel synes ligegodt at kunne udledes enten af det isl. leid, Reise eller af leid, Forsamling, (jvfr. det analoge samnæth). Den anden Deel (angr, det danske ing) er maasfee en blot Endelse; thi at ángr sfulde betyde Evang, fom 3hre paastaaer, lader sig neppe bevise, jvfr. iøvrigt Velschow de institutis militar. Dan. p. 35-36 Not. Hafna synes oprindelig at have været det samme som et Boel (som senere kaldtes Gaard), og er beslægtet med det svenske Hemman og det tydske Hufe, jvfr. Felschow 1. c. p. 56. Enhver saadan Hafnæ eller Gaard synes i de ældste Tider at have maattet frille en Mand i Leding, men senere har man fordeelt Ledingspligten paa flere i Foreening, som da sagdes at udgjøre, et Hafnalagh, og de Værnepligtige faldtes med Hensyn hertil Hafnæbröthræ. I Jydske Lov synes hafna at bruges synonymt med hafnælagh, jefr. Velschow 1. c. p. 104-105, med Undtagelse af III. 2, hvor det, paa det første Sted, hvor det forekommer, har den nu brugelige Bemærkelse af Sohavn, men paa det andet udentvivl er en urigtig Lasemaade for haluæ, f. Not. 2 og 3 til dette Capitel. Cap. 3. Hæstæleg hæ, forefommer ogsaa i II. 1, betyder Erstatning for Heſtehold. fipsredskab. Cap. 4. Katalhod, Kjedelbat, Jernhat, den simpleste Hovedbedækning for Krigerne, saas deles kaldt efter Ligheden med en Kjedel eller Potte, jvfr. Jahns Udsigt over Nordens Krigsvæsen S. 337. Cap. 5. Skip rethæ, Skipen,, navigium, det af flere saakaldte Havne bestaaende District, hvoraf et Skib skalde udrustes; kaldes i de norske Love Sfibrede og er nappe som Kof. Ancher mener, det samme som hafnelag, hvorved der blot synes at betegnes en Inddeling af Districtet med hensyn til Skibets Bemanding, jofr. Velschow I. c. p. 102 ff. Farwithnefning æ; det islandske farvidr betyder Skibsredffab, Skibets Tilbehør, Aarer 0. f. v.; farwitnefninga fynes altsaa egentlig at betyde de Nævninger, som skulde domme i Sager angaa ende Skibsinventariet. Cap. 6. Fællæ utgarth figes om den, som forsømmer hvad der paaligger ham med Hensyn til Udrustning, Leding; isl. útgérd, Udrustning, jest. gerd, Gjerning, i Gloss. til Niimfreniken, deraf kaldes i III. 12 de Ledingspligtige utgærsmen. Om Betydn. af Verb. fællæ f. Anm. S. 502. Hæfte, islands at hefta, hæfte, hindre, holde tilbage. Wist, Mad, s. Anmærkn. til Er. Sjell. Lov S. 342. Wornæt, den, der er under en Andens Beskyttelse, jener, f. Anm. til Er. S. 2. S. 387 (worthnæt) jufr. warnæt i Jydffe Lov I. 50. Cap. 7. Male, isl. malr, Mad, Rejseproviant. Udtrykket: Kongens mal d. c. Kongens Bord eller Fadebur, forekommer i Diplomer, f. t. Er. et fra 1377 i Suhms Dmks. Hift. XIV. 505. Innabonde, den Bonde, som skal udrede innæ, d. c. Skat, Afgift, altsaa Skattebonde, 1. Sf. 2. IV. 11, jvfr. det islandske at inna, betale, og Gloss. til Wasigoth. f. h. v., samt Anchers faml. Skrift. II. 267 Not. ** Cap. 8. Men; man har her, ligesom i det foregaaende Capitel Betydningen af Basal; paa famme Maade forekommer jevnlig homo i middelalderens Latin. Ræt, betyder her det District, hvori Nogen udøver sin Net eller Myndighed, omtrent paa samme Maade som Jurisdiction nuomfrunder bruges baade til at betegne Myndigheden og Districtet, hvori den anvendes. Cap. 9. Gramunka, graac Munke, Graabrødre, d. c. Fransiskanere, saaledes kaldte efter deres Klædedragt, ligesom Dominifanerne strax efter faldes swartmunka. Cap. 11. Hitrmens; udentvivl bør der læses hirtmens; med Undtagelse af det eneste ny Haandskrift P. ere alle enige i, at der ikke skal læses hærmens eller herrementz, saaledes som Ordet er oversat i Christian den 4des Udgave. Hirdman er ifølge Etymologien unægtelig forskjellig fra hærman, og betegner ikke saaledes som dette enhver Kriger, som Kongen har optaget blandt sine Mænd eller Vasaller, (haandgangne Mænd) jvfr. III. 8, men kun dem, som han tillige havde i Tjeneste i sin Gaard eller ved sit Hof Fuuskarle). Det forekommer mig sandsynligt, at Hirdmandene, maatte have mere Anseelse end de øvrige Hærmænd, og maaffee turde dette Capitel, som omtaler deres Landboer, ogsaa vise, at de besad større Jordejendomme, da Loven blev givet, end de øvrige Hærmænd, af hvilke der ifølge det 15de Capitel endog gaves dem, der ikke ejede fuld Plovs Drift. Det er i det mindste mærkeligt, at i alle de følgende Capitler tales òm hærmen, i dette derimod blot om Hirdmænd, hvilket ogsaa er bemærket i den latinske Oversættelse, som her bruger Udtrykket miles (i den tydske Oversættelse ridder) men om hærmen altid Udtryffet homines dominorum, hvorved ligesom i Kjobenhavns Stadsret 1254 mere er tænkt paa Vasalforholdet og den formodentlig efterhaanden opkomne Udtale hærræmen, end paa Ordets oprindelige Betydning: Krigsmænd (af her, exercitus). Undertake, isl. undantaka, undtage, frietage. Eriæ, islandsf at eria, pleje.jvfr. S. 507. Repdraghen iorth, Jord, som er rebet eller.er Rebning underkastet, i modsætning til Ornum, jofr. Belschow 1. c. p. 132. Cap. 12. Ris, reiser sig; det islandske at risa har ligeledes reciprok Bemærkelse: at reise sig; her i overført Bemærkelse om en Forpligtelse, at den tager sin Begyndelse, bliver til, jvfr. Er. S. L. 335. Skoresmen, (údentvivl af det isl. at skora, bestemme, afgjøre) vare efter Ostersens Fors flaring (v. Sfursmænd) to Mænd blandt Havnebrødrene, som ved edelig Kjendelse skulde afgjøre,, hvormeget Enhver skulde udrede i Leding, dersom der opkom Trætte derom mellem Styresmanden og Udgjærdsmænd. Han siger, at disse Skursmænd, som han iøvrigt anseer for at være de samme som Skibsnævninger, brugtes endnu paa hans tid i Jylland, naar nogen Selvejer ikke udredede Leding i 3 Aar, da hans Ejendom blev "skuret under Kronen ved fornævnte Sfursmænd eller Næffn". Cap. 13. Kennæland er Jord, som var undtaget fra Rebning, fordi Loddens Størrelse, paa anden Maade var fjendelig, nemlig ved at være mærket eller hegnet med Steen og Stabel; derfor modsættes det repdraghet iorth, som altid paa ny maatte underkastes Opmaaling ved Neeb, dersom der blandt Bymændene opstod Tvist om Storrelsen af deres Lodder i Byens Marker. Cap. 16. Laghæ; de fleste Haandskrifter have lathe, Lade, som giver en god Mening; da imidlertid lagha ogsaa fan forstaaes om Lag, Bunke eller Staf, hvori Sæden lægges eller sættes, troer jeg med Kof. Ancher, at læsemaaden laghæ, som forekommer i vort Haandskrift paa 4 Steder i dette, Capitel, ikke bør forkastes, saameget mindre som Udtrykket i Capitel 17 (lagh leghs) taler for dens Wgthed. Rætslæ, Redsel), Præstation, Afgift. Quersæta, (af quer, quar, isl. kyrr, stille, rolig og sætæ, Sæde) den Jordejendom, som var saa liden, at deraf ej skulde udredes Leding, saa at Besidderen kunde sidde stille imod at udrede en Drtug til Kongens Gaard (see III. 13), hvilken Afgift i det Folgende selv kaldes quersætæ. Cap. 20. Styres hafna, Styresmandens Gaard, af stýrir, Styrer, Befalingsmand, og hafnæ (see hvad ovenfor S. 511 er anført om dette Ord), den Gaard, som Styresmanden havde i Forleh- At ning, og hvorpaa han boede, jvfr. Anchers saml. Skrift. III. 336 ff. og Welschow 1. c. p. 103. udlede Ordet af styr, Krig, saaledes som Dahlmann antager i Anhanget til hans Udgave af Neocorus 1. S. 558, er allerede af den Grund urigtigt, at styr i Genitiv hedder styriar; stýrir har derimod i Genitiv styris. (65) Cap. 21. Botemal, Bedefag, Sag, som kan afgjøres med Bøder. Thrysa, isl. þrisvar, tre Gange, jofr. V. 611. Görsum, hvad der for Manddrab udredes over de lovbestemte Boder, s. iøvrigt Anm. til V.583. Agha, isl. agi, Ave, Tugt, (s. awghæ i III. 43), men ogsaa Frygten derfor, her nærmest Frygt for Hævn. Kof. Ancher anfører et passende Paralelsted af Kongespejlet S. 622: þeger konungr sat vit engann uvina aga, naar en Konge fad (paa Thronen) uden Frygt for sine Fiender. Cap. 22. Utan of annen laghta laghæ, undtagen nogen lagde sig i Baghold; det isl. lág betyder en Fordybning, et skjult Sted, et Baghold, jvfr. at liggia i låg, at være skjult. Flere Haandskrifter have derfor laughæ (iffe laghæ) som maaskee er Ordets rette Udtale. Cap. 23. Afgangat mal, Sag, der er afgjort, jvfr. Er. S. L. S. 350. Aldrigh thisither, ikke destomindre, s. Anm. til Er. S. L. S. 340. Cap. 25. Bröker, Buyer, 'i Singul. brok, isl. brók, f. Dat. brokum i V. 593. For thummelfinger bötas fiærthing man bötær etc. Den her givne Regel om Boder for Afhug af Fingre er forbunden med adskillige Vanskeligheder i Anvendelsen, hvad enten man med adskillige Haandskrifter (s. Not. 11) og Oversættelserne udelader den Sætning i vort Haandskrift: "oc sithen for hwar then finger e haluæ minnæ", eller antager dette Tillæg i Hdskr. for ægte. I for ste Tilfælde maa den Regel, at der for Tommelfingeren skal bødes en Fjerdedeel af Mandeboden og ligeledes en Fjerdedeel for de andre fire, nødvendig forstaaes saaledes, at Talen er om disse-fire Fingres Afbug paa cengang; thi naar det strax efter hedder, at der for de to nærmeste Fingre skal bødes for hver og for de to yderste (Guldfingeren og den lille Finger) T for hver, saa udgjør disse Beder tilsammen eller af Mandeboden og altsaa mere end af Mandeboden fordeelt paa de fire Fingre; ffulle altsaa disse Bestemmels fer bringes i Harmonie, maa den sidste forstaaes om det Tilfælde, hvor enkelte Fingre afhugges, hvilket ogsaa er analogt med Bald. Sjell. L. II. 9, 11 og Er. Sjell. L. III. 7, 8. Følges derimod vort Haandskrift, kom mer man i Forlegenhed med de Fingre, om hvilke der siges, at der skal bødes halvt saameget, da alle Haandens Fingre i det Foregaaende ere opregnede. Imidlertid kan der dog udbringes en fornuftig- Mening, der som man antager, at Lovgiveren, ved at gaae over til at bestemme Boden for de enkelte Fingre, har tænkt sig begge Hænderne, saa at Ordene: "fore the twa ther nest tummælfingær æræ" ikke ere at forstaae om Pegefingeren og Mellemfingeren, men om de tvende Pegefingre paa begge. Hænder, og saa fremdeles, hvors ved da Boden for Pegefingrene beftemmes til Mandebod, for Mellemfingrene til 15 og siden for de to ovrige halvfaameget, altsaa 3 for hver, hvilket i alt udgjør eller af Mandboden. Det fan iøvrigt ikke nægtes, at Udtryffet: "the twa ther utærst æræ" bedre synes at passe paa de to sidste Fingre paa een og samme Haand, end paa de to Mellemfingre. Cap. 26. Læsta bötær, Beder for Beskadigelse af Lemmer, see Anmærkn. til Er. Sjell. Lov S. 356. J Capitel 27 synes læste at maatte forstaaes om Boden for Beskadigelsen, ikke om Beffadigelsen selv, saaledes som bemærket S. 343 Not. Als unet, aldeles unyttig, aldeles ubrugelig, jvfr. det isl. neytr, beqvem, nyttig. Cap. 30. Holsar, det Saar, som er trængt ind i hjernen, Brystet eller Maven, f. Anm. til Er. Sjell. Lov S. 357, hvor ogsaa nærmere forklares twimynt sar, det Saar, som har to Aabninger. Cap. 32. Benshog, som den latinske Oversættelse falder percussio ossis, Kasten med Been eller Knofler, en ved Maaltider ikke usædvanlig Usfit hos vore Forfædre, see hvad jeg derom har anført i Nyt Jur. Arch. VIII. 171 ff. Lækigiæf, hvad der gives til Lægen, Badskerløn. Cap. 34. Mistær man, træffer ikke Manden, jvfr. at schiude mist i IV. 516. Hio, huggede, Imperf. af at hogga, jvfr. V. 583. Cap. 35. Lær, laaner, jvfr. Er. Sjell. Lov S. 388 og V. 609. Folska, daarlig, ond Gjerning, (af fol see Anmærkn. om dette Ord S. 494) jvfr. Gloss. til Wästgöth. . h. v. K. Ancher vil forklare det om Skade, der paaføres Mennesker (Folkeskade). Fryther orh, fan efter Sammenhængen neppe betyde andet end fiendtlige, onde Ord (maafree Ord, der skulle indjage Frygt), 'men Ordets Etymologie seer jeg mig ikke istand til at angive. Cap. 36. Formæla, betyder, som Kof. Anch er bemærker i Overeensstemmelse med Krabbes tydske Oversættelse (jvfr. ogsaa Ostersens Glossar.), udentvivl Afløsning, Absolution. See ogsaa Dahlelagen Manhælg. Balf. §. 29, og Saga Olafs Kon. Tryggvas. cap. 203 sub fin. (Kjobenhavn 1826 II. p. 164). I Tillægene til Wástgotha Loven forekommer Ordet formæli i Bemærkelsen af Forsvar. Blær, Lagen, jvfr. Er. Sjell. Lov S. 349. Cap. 39. Flyghæ nokær mans bi til annen mans bi, d. e. angribe nogen Mands Bier anden Mands Bier, og i samme Bemærkelse forekommer strax efter: uppæ flyga, jvfr. det islandske at fliúgaz á, at fomme i Strid med nogen. Catara, (katæræ) Comparativ Plur. af kat, f. III. 52 (oc ær fæ kat), isl. kátr, faad, lyftig; her, hvor Talen er om Bier, maa det vel enten betyde stærk, saaledes som den latinske Oversættelse har forstaaet det (apes fortiores) eller maaskee stridslysten, da Benævnelsen bruges om de Bier, som have angrebet andre. Cap. 40. With a waldæ, viid Mark; isl. völlr, en Mark. Stouan, stofn, Bullen eller Stubben af et Træ, see ogsaa II. 74, hvor de fleste Haandskrifter have stofnæ (f. Not. 1 til II. 74). Cap. 42. Kostaboth seth, den Eed, som en Part aflægger efter Wederpartens Tilbud, udenfor Lovens Bydende (juramentum voluntarium); det isl. kostabod betyder Tilbud. Imidlertid har jeg i min Dissertat. de usu juramenti Sect. II. p. 185 Not. (Nyt Jur. Arch. XXII. 39) yttret den Mening, at det maaskee kunde være tvivlsomt, om der ikke ved dette Ord nærmest var sigtet til den Eed, som En tilbyder at aflægge for en Anden eller i hans Sted, da Skaan. £. III. 22 ved at omtale denne Eed og ved at fastsætte, at, naar Nogen har paataget sig den, skal han enten aflægge Eeden eller give Bøder, betjener sig af de Udtryf: "forthy at hwa sum uloghum swarær han scal ulogh uppehaldæ", altsaa bruger den samme Argumentation, som Jydske Lov paa dette Sted (forthy hwa sum ulogh fæstær han scal ulog winnæ). Men ligesom denne Argumentation lige passende kunde anvendes paa begge disse Slags Eeder, maa det ogsaa bemærkes, at Jydske Lovs Udtryk paa dette Sted "foræ hwat sak hanum gifs" bes stemt synes at vise, at den Eag, hvori Kosteboddeeden aflægges, angaaer den Sværgende selv og ikke Trediemand. Jofr. iøvrigt Maanedsffr. for Literat. III. p. 547-548. (65*) Winne logh, eth, gjore Eed, isl. vinna, som egentlig betyder at arbejde, at udrette noget, men ogsaa at vinde, jvfr. V. 580; hos os er Formen vinde sædvanligere. Cap. 43. Wanlict, det samme som wonlict, venteligt, hvad der er at formode, s. S. 504. Waght, Mildhed, skaansom Behandling, jvfr. det isl. vægr, mild, det gamle wegh, blod, see Gloss. til den gamle Bibeloversættelse. Cap. 45. Spital, Hospital. Cap. 48. Cap. 51. Cap. 52. Wangöma, Mangel paa Agtsomhed, Forsommelse, slet Røgt. Tiutha, isl. at tiódra, tøjre. Geta, isl. at géta, at kunne, sædvanligere at gitæ, f. Er. Sjell. L. S. 342. Cap. 53. Gornithing kaldes den, der med Baaben saaledes dræber et Kreatur, at Indvoldene (gor) vælte ud, f. Sf. 2. IX. 8: Gör man gornidingswærk ofna annars manz fæ med spiuti ællær andru wapne, swa at ut wældær gor oc dræpær swa annærs manz fæ &c. jvfr. Er. S. 2. V. 40. Laghæhaft, lovligt Baand, her lovligt Tøjer, jvfr. iøvrigt Er. Sjell. Lov, S. 354. Cap. 54. Top, isl. toppr, Saar, især Hestens Manke. Talgh, isl. tagl, en Hestehale; Kof. Ancher har villet forklare de Ord: Kummær hæm top oc talgh om Hestens Magerhed, saa at intet kunde sees paa den uden bare Haar, eller som man siger, uden Sfind og Been, men denne Forklaring er aabenbar tvungen; naar man derimod forstaaer Stedet om den døde Hest, giver det en god Mening, at Lejetageren skal skaffe Manfe og Hale tilstede til Beviis paa, at han ikke svigagtigen har afhændet Hesten, jvfr. de i Not. 2 S. 391 anførte Skrifter. Cap. 55. Alden, isl. aldin, Olden. Elta, jage, drive, s. Er. Sjell. Lov S. 371. Cap. 59. Thorng arth, Gjærde af Tjørn. Cap. 60. Apaldgarth, Dy, isl. dý, en Sump, Morado. blehave; kalgarth, Kaalhave; garth betyder nemlig ikke blot Hegnet, men ogsaa det indhegnede eller indgjerdede Sted; i det nyere Sprog har man af det gamle garth dannet to Ord: Gjerde, som har faaet den første, og Gaard, som har faaet den sidste Bemærkelse. Cap. 61. Strandwræk, Brag, som driver ind paa Forstrand, wræk er udentvivl ſammentruffet af vag, en Bolge og reka, at drive, altsaa hvad der driver paa Bolgen, eller hvad der drives af Bølgerne. Cap. 62. Hæstæbyrthæ, faameget som en Hest kan bære, jvfr. Er. S. !. S. 392. Skipsfarm, Skibsladning, f. Er. Sjell. Lov S. 392. Sexæring, som fører 6 Aarer, om Skib eller Baad, s. Er. Sjell. Lov S. 391. Cap. 63. Fortie, give Slip paa, overgive, forekommer ogsaa i Thord. Degns Art. S. 458, f. Anmærkn. til V. 617, hvad der siden i Capitlet kaldes afgiftes, (f. Anm. til Er. Sjell. Lov S. 345). Leghaman, en Mand, hvis Arbejde man har lejet. Cap. 65. Stæth, ogsaa stath, en ambolt: stapla, stapel, Amboltens Fod, eller det Stykke Træ, hvorpaa Ambolten hviler, saaledes som den endnu kaldes paa Færserne f. Lyngbyes Færsisfe Qvæder S. 80, jofr. V. 619, hvor jeg iøvrigt har fejlet ved at oversætte stapel ved Stempel. Skyn, islandsf skyn, Skjønnende, Forstand. see, besigte. Cap. 67. Scothe, islandsk at skoda, be- Proud, prøve, ikke bevise, saaledes som S. 496. Fiælstær, (i det aftrykte Haandskrift ved en Feilffrift fiælthær), Sfjul, Stjusfjule, delge; ffrives i Er. S. 2. II. 15 fiælstræ. lefted, af at fiælæ, Cap. 68. Yrctæ fang, et Ord, som ellers er ubekjendt, men som ifølge Sammenhangen vel maá bemærke en Mark eller Hede, saaledes som Moth (f. Molbech & Ordbog) har forklaret Urtefang, maaffee fordi Urt isærdeleshed har bemærket Hedeurt (Erica). Kof. Ancher vil udlede Ordet af det islandske úr, Gnist. Erik Krabbe oversætter det ved Feuerwerck. Ethlæ, agte, mene, holde for, jofr. Er. S. 2. S. 348. Scáthælös, der som ingen Skade kan gjøre; i Thord Degns Art. 1 (A) forekommer Udtryffet: holda hanum thet skadeslöst, d. c. sætte det i uskadt. Tilstand for ham. S. 426. Getæ, islandsk at géta, gjætte, formode, her: at fremsætte en Sigtelse, der grunder sig paa Formodning. Anmærkninger til Thord Degns Artikler. A. Cap. 1. Begraver er her brugt i en saa usædvanlig Betydning, at man let kommer paa den Formodning, at der ber læses bortgraver. Cap. 2. Befala, i Bemærkelsen af at overdrage, anbefale. Paa samme Maade bruges Befaling i B. 2. Cap. 5. Wigd, viet, ordineret til Geiftlig; open krone, Tonsur, Kronragning. Cap. 6. Torghkiöbstedh, en By, der har Torv, Marked og Markedsret, villa forensis, jvfr. Anmærfn. til V. 615 og 622. Naffninghtoff, Nævningers Tog, her Nævnings Bestilling; at denne skulde være arvelig, bestemmes ellers neppe i nogen af vore Love; i Privilegierne for Kolding af 1327 c. 3 og i Apenrade Sfraa c. 18 siges endog udtrykkelig, at Nævningerne hvert Aar skulle udvælges; i flere Haandskrifter af B. (c. 9) og af den latinske Text (c. 17) læses derfor styrishafnæ og officium nauigii. Cap. 7. Flodermal det samme som flothmal, f. Anm. S. 502. Cap. 14. Uwisk, i B. 16 uwitsk og uwittigh, isl. óvitr, uforstandig, affindig, siges her om Gamle, som gaae i Barndommen. Cap. 15. Hindras oc besættes; belægges med Arrest og Beslag, see Anmærfn. til V. 598 og 601. Cap. 17. Insigl, i B. 20 intzaygl, Indsegl, Segl, som aftrykt i Bor i en Kapsel vedhængtes Documentet, f. V. 614. Cap. 19. Thet holdes icki om jorth; her maa tillægges Ordene: eller om rörindes gotz, som findes i B. c. 22. Cap. 20. Mytsommersman, et Navn, som gaves Tyven, der frikjøbte sig fra Straffen ved at betale den Bestjaalne det Tredobbelte af det Stiaalnes Værdi (Trigild), hvilken Bod kaldtes Mitsommerspenge, formodentlig fordi den skulde udredes ved St. Hansdagstider. Cap. 21. Tinghskammel, hvad der ellers sædvanlig faldes Tingstok, see B. 26, de Bænke, hvorpaa Tingmændene sad. Ferdugh, færdig, d. c. i tilbørlig Stand; holde ferdugh, holde istand, vedligeholde. Göra en mand myndugh, befuldmægtige en Mand. Cap. 26. Felugh (sædvanligere feligh) dagh, Dag, hvorpaa der skal herske Sikkerhed og Fred, s. felligh i Anm. til IV. 517 og Tillæg til Thord Degn S. 490. Cap. 28. Worther trængd paa kynseth, vil udentvivl sige: kommer nogen i Trang eller Forlegenhed med at aflægge Kjonseed, fordi han ingen Frænder har, som kunne være hans Medeedsmænd. Kynsedh, er Eed, som aflægges af Beslægtede, s. kiönsæd i IV. 542. Cap. 29. Istedet for swæræ bør der læses sware, see den latinske Text c. 95 "quomodo respondeat". B. Cap. 3. Wetherhettes, vederheftig. Cap. 5. Cap. 6. tinffe Text c. 10. Tidher, tiere. Anderlund; dette Ord bør gaae ud, saaledes som i Codd. F. G., jvfr. den las Cap. 7. Stockeneffnd, det samme som Herredsnævninger, f. 3. 2. III. 64; Benævnels sen er formodentlig opstaaet deraf, at kun de Mænd, som vare tilstede paa Tinget maatte udnævnes, s. Er. Glipp. Fog. for Jylland af 1284. Ransnævninger kaldes af Thord Degn slet hen Nævn, f. B. 11. Cap. 10. En reiss saghen högher en tree march etc.; end beløber Sagen sig til mere end tre Mark o. s. v. Cap. 13. Hionelagh betyder egentlig Wgteffab, her Ægtefæller. Cap. 22. Aff siden d. c. fra Sidelinien; naar blandt de folgende Exempler paa Arveladere i Sidelinien nævnes sersön og serbarns barn formoder jeg, at der i de oprindelige Haandskrifter har ftaaet systersön og systerbarns barn ffrevet med en Abbreviatur, som senere Afffrivere have overfect; fierde liidh, fierde Led, er at forstaae om 4de Grad efter canonist Regnemaade, altsaa indtil 8de Mand efter romersk Regnemaade (exclusive). Cap. 27. Tiændhe og thighende foe lugh, filtiende Fælledsskab. Cap. 31. Tha skal then sagh utgiffues; formodentlig hvad der ellers kaldes Sagens, Lysning, dens Bekjendtgjørelse paa Tinge, jvfr. c. 41 (udgiffue sit kæræmaal) og den latinske Text c. 8 og 73 (promulgare causam, delictum). Cap. 32. Om wyrdnings iord for falsmaal, om Jord, som udlægges for Bøder efter Vurdering. Tillword, tilvurderet, udlagt til Nogen efter Vurdering. Cap. 33. Skatzmaal, Appel, Sag som apelleres, jvfr. IV. 515; at skiude sigh, at appellere sin Sag. Flii bondhen rett, at flye d. e. forskaffe Bonden (Sagsøgeren) Ret. Fortroddhenskab, Modtvillighed, contumacia f. V. 616, jvfr. fortröden IV. 513. Cap. 39. Lagtyme dagh, den Dag, som er bestemt til Logh time d. e. til logh tid, til at aflægge Eed paa, f. loghtiids dag i 1V. 531. Cap. 42. Raade sagh, radasak i Staan. 2. V. 28, en Sag, hvorunder Nogen sigtes for at have raadet Andre til at begaae en Forbrydelse. Betidhen, betimeligen. Cap. 44. Loghfordeelt, den som lovligen er dømt, domfældt, jofr. lovforvindes i V. 622. Cap. 46. Ölsalæ, Olsalg. Naar i dette Capitel den straffes, som "köper" en Tonde Ol dyrere end 10 Dre, betyder Ordet köpa vistnok fælge, ligesom i J. 2. Substantivet köpa ogsaa paa flere Steder bemærker Sælgeren; Ordets oprindelige Bemærkelse er at handle, at kjøbslaae, og indbefatter saaledes baade Salg og Kjob i Ordets nu brugelige Bemærkelse, jofr. Ihres Gloss. v. köpa. At den latinske Text c. 45 her har emere er udentvivl et stærkt Argument for, at den ikke kan være Originalen, men en Oversættelse, hvor man uden Eftertanke har holdt sig til den senere reeft gængse Bemærkelse af Ordet at köpæ. Cap. 49. Sanningh, der bør læses samningh (i Haandskriftet staaer sañingh, der kan læses paa begge Maader) Samling, Foreening af Flere, Flok. Som isærdeleshed Capitlets Slutning viser, er Talen om den, som selv tager sig til Rette for hvad han har at fordre hos en Anden og i Foreening med Flere gaaer til Skyldnerens Gaard og der paa egen Haand gjør Execution (skyflingh f. Verb. at skyflæ). Uforretther, gjør Uret, f. IV. 518. Thöyæ, sædvanligere tyge, bevise, dømme, f. Anm. til V. 582. Weldha, Bold, Overlast, jvfr. V. 589. Cap. 53. Undlocke, forloffe. Undföre, bortføre. Cap. 54. Fencke, det samme som Franke, et Fruentimmer med hvem man er beslægtet, jvfr. Anm. til V. 593. C. Cap. 4. S. 462. Wetherwiste boot, den Bod, som Deeltageren i et Manddrab, den der havde været med i Flof og Folge, maatte udrede, jvfr. Sk. 2. V. 2. Wetherwist betyder egentlig Ophold ved Noget, (dannet af wether, ved, og wist, Ophold, ligesom det islandske vidstada), men at det blotte Ophold paa Drabsstedet eller Tilstedeværelsen ved Drabet, uden at virke til dets Forhindring, var strafbart, findes ikke fastsat i de gamle Love, og den omhandlede Bod maa derfor, saaledes som bemærket, forstades om Straf for Deeltagelse i Drabet. Cap. 7. Funis solaris, ordret Oversættelse af det danske solrep, en Læsemaade der fins des i adskillige Haandskrifter af den danske Tert B. c. 5 (see Not. 7), en Benævnelse der brugtes om Marfernes Opmaaling med Neeb, jvfr. solskiftæ. Cap. 8. Fylling, sædvanligere Fyllingsmend, om denne Benævnelse for de Mænd, som først skulde afgjøre, om en Sag horie under Sandemands, eller Nævningers Paakjendelse, førend disse burde afsige Dommen, f. Anm. til V. 622 og Thord Degn C. c. 24, jvfr. Prof. Larsens Bemærkninger i Jur. Tidsffrift XIV. 11 og 32. Det er iovrigt at mærke, at Jydske Lov ikke indeholder Spor til, at denne Fremgangsmaade skulde bruges ihenseende til Herreds = Nævninger, skjondt vel ihenseende til Sans- Nævninger, see II, 42, og at den her angivne Bestemmelse i Th. D. lat. Text mangler i det tilsvarende i den danske B. (Cap. 41), ligesom at det hele Capitel fattes i A. At man ved at overdrage Competents-Spørgsmaalet til færlig dertil udnævnte Mænd søgte at hindre Sandemændene og Ransnævningerne, der udøvede et Slags stadig Jurisdiction, i at udvide denne, er meget begribeligt, men den samme Grund lader sig ikke tænke med hensyn til Herredsnævninger (eller Stoknævn), der til hver enkelt Slags Paakjendelse bleve udnævnte. Jeg skulde derfor næsten troe at denne Bestemmelse om Fyllingers Brug, af en Misforstaaelse, i den latinske Text af Th. Degns Artikler er blevet bragt i Forbindelse med Forskrifterne om Stofnævninger. Cap. 15. Brofyæl, Bopæl, s. Anm. til IV. 537. Cap. 45. Axilköping, en Kjøbstad, til hvilken Varerne bringes paa Bogne, paa Axelen, i Modsætning til Soekjøbstæder, til hvilke den betydeligste Tilførsel skeer tilfees. Cap. 51. Nova theolonia, nye Skattepaalæg. Cap. 57. Skowbrun, Sfovbrand. ved formodentlig er sigtet til Ildspaasættelse i Torvemoser. Kiærrebrun, Mosebrand (Kjær), hvor at flaae Barken af Træerne, jvfr. Wästgöth. L. Fornam. B. c. 8. Scowflaar; Skoves Odelæggelse ved Excoriare, tage Huden af, her: hudflette, hudstryge. Cap. 61. Expensa, Kost, Levnetsmidler; i samme Betydning forekommer Ordet i den nyere Riberet c. 110, jvfr. Anm. til V. 621. Jvfr. iøvrigt om den fif, at Rejsende fordrede og i tilfælde af Vægs ring toge med Magt hvad de behovede, især i Klostrene og hos Gejstligheden, Erik Glippings Forordn. 1282 og 1283 og K. Oles Haandfæstning Art. 29. Saadan ulovlig Gjæstning (hospitare indiscrete) have Artiklerne til Hensigt at forebygge. Cap. 63. Ved de her omtalte litera inquisitoria fan neppe forstaaes andet end en skriftlig Befaling fra Biskoppen til Herredsmændene om paany at undersøge den af Sandemændene eller Nævningerne allerede paadomte Sag, jvfr. 3. L. II. 7 og 42. Cap. 65. Lex veredica vel neffninga; lex er her ikke andet end en Oversæt telse af det danske Logh, der ikke blot bruges om Beviis ved Medeedsmænd, men ogsaa om Sagers Afgjørelse ved Nævninger og paa anden retlig Maade, jvfr. Dissert. de usu juramenti &c. I. p. 32 ff. (Nyt Jur. Archiv XIV. 26 ft.) Cap. 68. Treuga, Lejde, den Sikkerhed for Fejde, som tilsiges Forbryderen indtil Sagens endelige Afgjørelse, det gamle danske gruth; af det tydske Treue, og beslægtet med det franske trève. Til dette Capitel henbere de Side 475 anførte Noter om Etymologien til pax, foedus og treuga, som Biskop Ivarus (formodentlig Iver Munck, Biskop i Ribe 1499) først har anbragt ved Thord Degns Artikler, f. Kof. Anchers saml. Sfr. I. 718, hvor det bemærkes, at Biskoppen har taget disse Forflaringer af det etymologiste Lexicon, som Johannes de Janua forfattede i det 13de Aarhundrede og som blev trykt 1460 under Navn af Catholicon. Jovrigt synes Joh. de Janua at have, oft af en ældre Kilde, rimeligvis af liber derivationum, forfattet af Ugutio eller Hugutio, Biskop i Ferrara, som levede i Slutningen af det 12te Aarhundrede; thi i Du Cange Gloss. voc. Treuga forefommer netop denne Forfatters Forklaring med de Ord: "treuga est scriptio regalis vel securitas." Cap. 72. Morthær, Morder, d. c., som den tilføjede Forklaring viser, den Drabsmand, der holder Drabet hemmeligt, jvfr. om Bemærkelsen af Ordet Mord Nyt Jur. Arch. XVII. 166 ff. Cap. 73. Ad distanciam a loco placiti, i Afstand fra Tingstedet. Cap. 74. Her tales om det tilfælde, at Sælgeren af en Ejendom er blevet i Besiddelsen af sammre i et Aar, hvorved han erholder det til fremdeles at besidde den, naar han med Kjønseed har bevist den uforstyrrede Besiddelsesstand og er villig til at give Kjebesummen tilbage, eller med andre Ord: Kjøbet gaaer tilbage, naar Kjoberen ikke inden et Aars Forløb tager Ejendommen i Besiddelse, en Bestemmelse, hvorved man maaskee har villet hindre Proforma - Kjob, jvfr. K. Christ. d. 5tes Danske Lov 5-3-32. Jevrigt maa der for at udbringe denne Mening af Stedet, henvises til den danske Text S. 491 (Cod. F. c. 60), og i Overeensstemmelse med denne og de fleste Codd. af den latinske Text læses defendat istedetfor defendant, og precium receptum exponat istedetfor pr. rec. non exponat. Cap. 75. Ethesaal, Sal eller Dele af Mandeboden, som ogsaa kaldes ættebot, f. S. 165 Not. 1 jvfr. V. 634. Cap. 78. Leges firmare, faste Lov (Eed), leges dare, give fov, jvfr. V. 603. Thing höringe, Mænd, som udvalgtes til at overvære visse Handlinger, der skulde foretages paa Tinge t. Ex. Eeders Aflæggelse, eller til selv paa Tinge at paafjende visse Eager, jvfr. V. 623. Cap. 80. Infirmari, blive syg. Cap. 82. Et iter recedendi arripiat intra quindenam, d. c. og inden 15 Dage skal han give sig paa Rejsen, til Kongen nemlig, see den danske Text B. c. 33 S. 453. Cap. 91. Linea, betyder her ikke Linie, men Grad. Cap: 92. Jurare super sanctos, aflægge Eed paa Reliquierne af Helgene. Cap. 93. Si rex duxerit expedicionem navalem redimendam; disse Ord maa vel oversættes: dersom Kongen tilsteder, at man maa frifjobe sig fra personlig Deeltagelse i et Cotog for Penge, jefr. den danske Text S. 492. Afgiftens Størrelse (3 Mark af hver Hafnæ) stemmer (66) overeens med Bestemmelsen i det gamle Lovstykke om Ledingsret, som er trykt i Kofod Anchers Lovhistorie II. 567. S. 486. Samtykke. Tillægene til Thord Degns Artikler. Emod saguolders minde, imod Sagsøgerens Willie, uden Sagsøgerens S. 488. Brödt, Brode. nogen Brode. Uforbröt, uden Brøde, uden at gjøre sig skyldig i Hudslaa, hudstryge, pidske. S. 489. Fuldmectig, ftaaer her i en egen Bemærkelse for vederheftig, (sufficiens i den latinske Text 1 Cap. 48); fuldmectig i urörendis godz betegner en Mand, der ejer ligesaameget i urorlige Ejendomme, som han tager under Værgemaal. Visening, Biffen, Borgen, Forløfte. - Regelbundne mend, de som leve efter en Ordensregel, Munfe, regulares. S. 490. Aaraadt, i 3. 2. III. 22 arathæ, Angreb, det isl. árædi, f. Anm. til V. 584. Huort, det samme fom hwart, hvorhen, f. S. 508. S. 491. Saga, sigte, anlægge Sag mod Nogen, jvfr. V. 613. Vurdt, Bard, Værdi, det Solgtes Bærd, Kjøbesum, S. 492. 25. Aff huer haffue; lasemaaden haffne er vistnok den rigtige. Om det löss oc ey udgiöris, d. e. dersom 'Nogen losgives (befries) fra at gjøre Leding. S. 492. 26. Er han i forboth eller bande, er han udelukket fra Alterens Sacramente eller sat i Band, s. Anm. til Ordet forbudt i IV. 536. . 493. 28. Kiærmal, ag, hvorved man klager over Nogen, Retssag. Plichten; at plichte betyder formodentlig at efterkomme sin pligt, udrede hvad man er skyldig. Hwo ther annen mantz gotz for (o: fanger) annen, hvo som overdrager anden Mands Geds til Nogen. Opbörd, hvad man har oppebaaret, Afgrøde, Tingens Frugter. Erest, udentvivl det tydske erst, først. Denne Artikel skal, som dens Slutning viser, hidrøre fra Nigens Raad, der skal have givet denne Bestemmelse om Skadeserstatning i Forbindelse med Kejser Sigismund. Kofoed Ancher (saml. fr. 1. 714-715) erindrer derom, at, har det været Tilfældet, maa det være skeet i Kong Erik af Pommerens Tid, da muligt de tydske Jurister, der bleve hidsendte af Kejseren for at bilægge Kongens Tvistighed med de Hol stenske Grever, kunne have fastsat sligt i Kejserens Navn, "dog", tilføjer Ancher "melder vor Historie intet derom." Et i flere Henseender mærkeligt Tingsvidne i denne Sag er nu siden trykt i Script. rer. Dan. VII. 399 ff. efter Originalen i det Geheime Archiv, hvoraf iøvrigt sees, at den omhandlede Bestemmelse ikke skyldes Kejser Sigismunds tydske Jurister, men grundede sig paa gammel Praxis her i landet, hvorfra den i det mindste tildeels er gaaet over i Christ. d. 5tes D. 2. 5-5-4. Thi næsten alle Vidnerne, hvoraf Flere vare Rigsraadets Medlemmer, yttrede sig overeensstemmende med det første Vidne Erkebisp Peder i Lund, hvis Udsagn (1. c. S. 401) lyder saaledes: "quod secundum leges dicti regni quicunque detinet vel occupat domum vel agrum vel terras vel castrum, civitates vel aliam rem, si tales res fuerint evicte a tali illicito detentore, per justiciam tunc victus condemnatur victori ex ipsis factis propter hanc causam et quod etiam talis victus tenetur victori restituere omnia percepta saltem post interpellacionem et petitionem datam et a tempore mote litis &c. jvfr. S. 403. 405. 407. 408. 410. 412. 414. 416. og flere Steder. (66*) Sammenlignende Udsigt over Capitlerne i de forskjellige Samlinger af Thord Degns Artifler "). C. B. P. F. D. A. 1. Om Vandløb 1 1 1 32, 34 1 2. Om Klærfe. 3. (2) 4. (3) Om Sandemænds Stævning Om Vetervist-Bod. (om Flok og Folge) O 5. (4) Om Fogden slipper Tyven los 6. (5) Om Fifferi 230045 0 18 2 23 0 0 4 7. (5) Om Skovskifte. 6 8. (6) Om Stofnafns Fylling 41 7 9. (7) Om Forfølgning paa 3 Ting 41 7 10. (7) Om Klærk og Lægmand bæries. 6 0 7 11. (8) Om at dømmes fredlos af Stofnafn 7 7 8 12. (9) Om Raadssag 42 8 13. (10) Om Biskoppers Logh 43 14. (10) Om Sandemænd i Kjøbstæder 609 10 8 15. (11) Om Ran 0 9 3455669910122 0 0 0 10 og atter 35 3 30 4 0 0 9 0 36 5 og 8. 51 0 55 0 0 0 42 6 12 61 16. (12) Om Skovhug 9 10 1 13 0 17. (13) Om Nævnings Embede (om Styrishavn) 9 18. (14) Om Flodemaal 9 19. (15) Om Lagmand saarer Klærk 6 20. (16) Om uret Dom 10 21. (17-18) Om fredløs Mand 11 12003 14 0. 16 33 15 0 17 0 6758 0 43 9 22. (19) Om Vidnesbyrd 12 14 0 25 10 23. (20) Om Drab paa Ægtefælle 13 15 18 0 11 24. (21) Om Sandemænds Fylling 0 16 19 47 0 25. (22) Om Sandemands Eed 14 17 20 39 12

  • ) C. betegner den latinske Text efter Cod, Arn. Magn. No. 443, 12mo; de i Parenthesen satte Tal angive Capit

teltallet i de trykte Udgaver; B. den nyere danske, aftrykt efter det Ddenseste Haandskrift, P. den plattydske Oversættelse, F. Cod. No. 1332, i Dvart, blandt det Kgl. Bibliotheks Haandskrifter, D. Cod. Arn. Magn. No. 451 12mo, og A. Den formeentlig ældste danske Text efter Cod. Arn. Magn, Nr. 9, 8vo. C. B. P. F. D. A. 26. (23) Om Kongens Stævning 15 0 0 59 27. (24) Om gammel Mand 16 18 21 - 8 og atter 19 28. (25) Om Drab i Kjøbstæderne 17 19 22 0 29. (25) Om Lovbydelse 0 20 23 21 30. (26) Om Manddrab i Horeseng. 18 21 24 0 11111 13 14 15 0 0 31. (27) Om Nogen har taget lovfæld Mand i Tjeneste 44 22 25 T 0 0 32. (28) Om Voldførsel 0 23 26 37 0 33. (29) Om Qvinder stjæle 19 24 27 0 16 34. (30) Om Testament 45 25 28 0 0 35. (31) Om Nam 0 26 29 0 0 36. (32) Om Sandemænd og Nævninger. 0 0 30 0 0 37. (33) Om aabne Breve. 20 27 31 0 17 38. (34) Om ulovlige Kongens Breve 0 0 32 38 0 39. (35) Om Pantsættelse af Jord 21 28 33 27 18 ° 40. (36) Om Arvebed 22 29 34 16 19 41. (37) Om forvunden Mand i Stofnafn 23 0 0 0 0 42. (38) Om Stofnafns Uldnævnelse 0 30 35 0 0 43. (39) Om Lovbydelse 24 0 36 20 44. (40) Om. Borgen 0 31 37 0 0 45. (42) Om Salg i Kjøbstæderne 46 0 0 0 46. (43) Om Gjerder 47 33 39 0 47. (44) Om Midsommersmand 25 34 40 3 48. (45) Om Værger 0 35 44 17 49. (46) Om Broer 26 36 41 31 21 50. (47) Om Fredloses Navne 0 37 42 52 0 53 22 51. (48) Om Told. 0 0 52. (48) Om Hof 0 - 0 0 23 53. (49-50) Om Artiklernes Confirmation. 0 0 0 54 0 54. (51) Om stiltiende Fællig 27 38 46 15 55. (52) Om Kiøndeed 48 0 47 0 56. (53) Om fjofling 49 0 48 57 0 57. (41) Om Hedebrynde. 0 32 38 0 0 58. (54) Om Eftermaal efter Manddrab 28 39 49 4 og 45 24 59. (55) Om Fogden 50 0 44 0 0 60. (56) Om Hoer. 29 0 51 0 25 61. (57) Om Gjæstning 0 40 52 0 0 - 0 - 0 53 56 0 62. (58) Om Huusfred i Kjøbstæder 63. (59) Om Sandemands og Nævningers Eed 64. (60) Om Hævn 0 0 0 0 - 0 54 [ ] 40 0 1 1 0 C. 65. (61) Om Sandemænds Fylling 66. (62) Om Sandemænds Taushed 67. (63) Om Sandemænds Forfald B. 526 0 P= P. F. D. A. 41 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 0 0- 68. (64) Om Drab i Helligt 30 42 55 0 26 69. (65) Om Drab paa Kongens Mænd 0 0 55 70. (66) Om 40 Marks Sager 0 43 56 11 0 0 46 0 71. (67) Om Fred til Tinge 0 44 57 48 0 72. (68) Om Drab 0 45 58 0 0 73. (69) Om Tingfred 31 0 59 0 0 74. (70) Om Salg af Jord 0 55 60 0 75. (71) Om Ettebod 0 0 61 0 76. (72) Om Nævningers Udnævnelse 0 46 0 0 77. (73) Om Saars Forfølgning 0 47 0 0 0 78. (75) Om Tinghøringe 0 0 0 0 0 79. (75) Om lovfæld Mand 0 0 62 0 80. (76) Om Forfald 0 48 63 29 81. (67) Om Vurderings Jord 32 49 64 23 0 82. (78) Om Skudsmaal. 33 0 0 28 0 83. (79) Om Stævning 34 50 65 41 0 84. (80) Om fredløs Mand 35 56 0 0 0 85. (81) Om Salg af Gods. 36 0 0 22 0 86. (82) Om Huusfred og Kirkefred 37 51 66 58 0 87. (83) 37 51 66 58 88. (84) Om Plovfred. 37 51 66 58 89. (85) Om vinders Lovbydelse 38 0 67 14 90. (85) Om Lov 39 52 68 11 og 12- 91. (86) 39 52 68, 69 92. (86) 39 52 69 93. (87) Om Leding 0 0 70 0 -50g atter 13- 0 94. (88) Om uret Bidne 51 0 71 6 og 24 95. (89) Om Beraad til Svar 52 53 72 96. (89-90) Om Hoer. 53 - 0 73 97. (91) Om Boldførsel 54 54 74 - 7,26 0 50 - 00000202200 28 27 29 Register over de i Anmærkningerne forklarede Ord. A. Athælbit 510. Bothe 503. A (Præpos.) 494. Aaraadt Abbut Abethes Abrytas Ac Actæ Af* 522. Athælbonda . S. 275 Not. 4. Bothæs Athelkone 506. 497. Botæmal 514. . 507. Athelwegh (athælwæch) 502. 508. Brotæ * 507. 495. Atskiliæ (Subst.?) 505. Brofyæl 520. 509. Attæ (Verb. ?) 503. Bryti 506.

Afgangæt (mal) Afgiftæs * 496. Atte S. 65 Not. 2. 496. Authe 514. Axilköping 502. Brödt 522. Atæ 498. Bröker* 514. 498. Bygge (at) 494. 520. Byggi 500. 516. Bygth (Bygning). 501. Aflengi. 501. B.

Bygth (Bygd) 497. Afskiftæs. 509. Band S. 123 Not 3. Byrth. 496. Afslæt S. 233 Rot. 1. Banæ. Aftake 496. Bardagh* .... 504. S. 348 Not. 4. Bætæ. 504. Bögd f. Bygth (Bygd). Afæriæ S. 231 Rot. 2. jofr. Er. Sjell. Lov 352. Agha. Akallend Aldefather 514. Befalæ 517. C. 502. Befaling 517. Cat, katæræ f. kat 496. Begrawe (?) 517. Cost f. kost. Aldemother 496. Benshog 515. Cristendoms logh 498. Alden . 516. Beriæs * 509. Cristne 495. Aldrigh thisithær .. 514. Besætte* ..518. Als.. 514. Bete*, at, (arf) 497. D. Anbot* 510. Betidhen. 519. Anlætæ * S. 345 Not. 3. Biries f. berias. Dagh. 497. jvfr. Er. Sjell. Lov 356. Apældgarth 516. Bite Bithæ . 503. Dam 502. Ar (Verb.) Areld Armbyrst . 500. Blær * . 303 Not. 7. jvfr. IV. 516. Bo Bofæ Aruth Asiun .507. Blothwitæ * 50S. Bolasak (bölæsak) E. 173 Rot. 3. Both . . 315 Not. 3. Deleman 508. Dwalsa. 503. Dy 510. Dyr 511. Damsbond 499. Deld. .515. Deleiorth 502. 500. S. 125 Net. 3. 500. 511. 516. 510 E. Folskæ 515. Gensta 510. Forboth 522. Ger Efterkalla, at 499. 495. Forfal 501. Getæ * Eftermaal 503. 516. 517. Forfangæ 494. Eftertakæ 495. Gialda (galt) 511. Eghen Elle. 496. Forganger S. 135 Not. 3. Gifterorth * 504. Forlegge •

496,

Forlæghæn Em 496. S. 393 Not. 2. Glömæ 505. Gornithing 495. 516. Formælæ Enert (?) 502. 511. Gramunk. 512. Formæla (Subst.) Enköp 500. 515. Grankone.... S. 149 Not. 1. Forsake . 509. Granne ibid. Ennen 495. Forseghæ 500. Gærthslæ S. 399 Not. 1. Ense*, ens 500. " Forstælæ S.271 Rot. 5. Eth* 496. Forsuere. S. 121 Not. 3. Gæslæman Gömæ * Ethe 502. Forta. 500. Görst Euer (iæuer). 494. Fortake. 504. Görsum 495. . 495. 508. 505. 514. F. Forti * (Verb.) 516. Fortrodhenskab* 517. H. Fallæ 506. Frammerlic 498. Farboth . 501 jvfr. 51 Not. 6. Hafnæ 511. Frithe 503. Farkosta 508. Hafnæbrothær .512. Farwithnefninga 512. Frythær.orh 515. Hafnælagh. .. 512. Fræls. 499. Faræn (wagh) 508. Halde 497. Frælsæ 499. Fauhme 502. Halfæ* 499. Frændeth 511. Felle 502. 512. Hamlæ* 504. Frösgiald (fræsgiald) 508. Fellegh S. 121 Not. 1. Hand (a) 506. Fulkummæ.. 506. Felugh (adj.) 518. Hand (i hender) .. 507. Fulling 498. Fencke * 519. Haues (illæ with). .504. Fulning f. Fulling. Ferdugh 518. Hegner (hæghnæ) . 111 Not. 2. Fest* 507. Fuldmectig 522. Hemfærth. 497. Fiathræ 507. Fyal* 497. Hende 498. Fimt 497. Fylling (Fyllingsmend) 520. Hersky. 496. Fiughær 505. Fyllugh (Verb.) 501. Hialm 502. Fiælstær 517. Fylswitnæ 510. Hialmgarth 502. Fiælæ. 510. Fynd 511. Hindræ * . 518. Fæ 502. Flatföring 498. Ilio.. 515. Fletföre 498. Fæld (man) 508. Hionelagh. .518. Flii (at) 519. Fælligh (lægge i) 497. Hirther 505. 506. Flodermal f. Flothmal 517. Fölsmercke S. 297 Not. 5 og 510. Hirtman (hirdman) 512. Flothmal. 502. För .. . 502, jefr. 287 Not. 3. Holsar * 514. Flyghæ 515. Hothkonæ ..504. Flöthe 502. C. Houæthgarth . 399 Not. 3. Fol 494. Garhslit 507. Hudslaa 522. Folkwapn* ... S. 305 Not. 1, Garhbrytær jefr. Anm. til Er. Sjell. . 353. Garthsæte 407. Rot. 4. Hughæ (Verb.) 506. 501. Hure 496. Hwara Hwenner Hwinner Hwort Hylia * Husbrot Huthæ f. hughæ. Huuæten. Hwart 506. Kat (katæræ) Kennæland. 504. Kirkiman 508. Kiærmal 496. Kiæræbrun 529 515. Loghlös... . 513. Loghmæla. 500. Loghmæla (Subft.) 522. Lotta 500. 502. 502. 510. 520. Loue* . 499. 496. Klosterman 498. Lycka .498. 496. Kost* 499. Lyft. S. 411 Not. 3. 522. Kostningsgiald. 498. Lykel 510. Hyon* Hæftæ S. 339 Not. 2 jufr. Kostæbothseth Er. Sjell. Pov S. 356. Kronæ 496. Kunning Kunnæst 515. Lykil. 498. 517. Lykki*. 510. 505. Lythen 495. . 508. 512. 505. Lyttyn 511. Hæghneth . 381 Not. 3 og S. 401. Kyn oc kol Kynsedh⭑ 497. Læghræwitæ (lægherwitæ) 496. 518. Læghædreng 510. Hærbærgh Hærman Hærthes Not. 1. Hælgh Hælghatbrot 509. Kætælhod 506. Köpferth. . 271 Not. 3. Köpingh. . 513. Köpingsmand . 505 jofr. S. 285 Köpa (Verb.) Köpa (Subft.). 512. Lækigiæf. 515. 497. Lær* 515. 504. Læstæ * 514. 511. Læth* (Particip.) 507. 519. Lathing 511. 505. 509. Lönlæghæ 504. Hærstrætæ Hæstæbyrthæ 501. . 516. Löönæ og lönæ (Verb.) . 504. L. Hæstælæge (hestælege) 502. 512. Hættæ 498. Lagh . S. 293 Rot. 3. M. Laghdælt 507. I. Laghfæld 508. Makæskift 501. Jafneth. 494. Laghsot* 507. Malæ 512. Iamling. Innesman Iafneth (hænda) Iauen (iafn) latta* letter fiattæ. Illuerchisman Innenborts Inneskonæ 508. Laghtingh 497. Laghæ 494. Laghæ haft* 499. Lagtyme Laumaal 495. Landwærn 507. Lecman. 510. Leen 510. Leghæman 503. Man. 512. 513. 514. Manegh. 499. 516. Manhælleth 504. 519. Mannes 498. 502. Manugh 499. 506. Mark 510. 498. Markman S. 402 Not. 1. . 121 Not. 4. Melend. 497. 516. Mene (at). 501. Innæbondæ 512. Liiflata . 504. Insigl* Intækitæ fæ S. 381 Not. 2. lærtaken 518. Lighehion. Liggia_with 511. Lime . 245 Not. 3. Menföre Minke. 496. 495. .. 201 Not. 3. Missummer 508. 501. Mistæ * 514. K. Limma Logh* 504. Mitsommersman. . 518. 499. Mitsommerspenge Kalgarth 516. Loghfordeelt. 519. Morthær 518. $ 521. (67) 518 Munet* (mun). . S. 373 Not. 3, jvfr. Er. S. Lov S. 334. R. Raadesagh Ser * 519. Sersysken 499. 497. Munhæft Myndugh Myntæræ. 509. Sial Ransalæn. 510. S. 411 Rot. 1. 518. Reetter (rættær) 495. Sialægift. 499. . 419 Not. 2. Regelbunden 522. Sithægarth. S. 399 Rot. 3. Mytsommersman f.Mitsommersman. Ren . 233 Not. 4. Renlic . 315 Not. 4. Skapet. Skerth (Subft.) 509. 500. N. Rep .,500. Skial 501. Skialnæth Repdraghen 513. 495 og 505. Nemtæ (nema) 507. Rik * 503. Skilde (skylde) at. 498. Niui. 499. Rind 502. Skildigher 503. Noon 503. Rinda 509. Skildugh* 499. Notæ. Næffninghtoff Nökt (nöht) 0. 498. Ris* 517. Risboth og Riisboo 501. Ryn. Ræt Ræt * (kunungs) 513. 518. Skiliæ * 495. 506. Skilneth 495. Ræthæ og rættæ 502. Shipen 512. Skiprethæ 508. Skipsfarm .507. Skipæ 512. 512. 516. 498. Of*. 496. Ræthæs (at) . 3. Not. Shipær. . 295 Not. 2 09 307 Opbörd. 522. Ræthesuæn 508. Not. 4, jofr. Anm. til V. 635. Oregth. 505. Rætslæ. 513. Shiude (sigh) 519. Skotzmaal * 519. Orlof. . 135 Not. 4. Skotæ. 509. Ornum 500. Skowbrun 520. Orsak. . 137 Rot. 5. S. Skowflaar 520. Oruæs (at) 494. Saga Oræghæ 505. 522. Skyllingh 519. Saknæ 510. Skyflæ 505. Sal*. 505. Skyn. 517. P. Salde (af at sælia) 495. Skærthær 500. Salhus. S. 267 Rot. 4. Solmerke S. 249 Not. Pinæ (at) 494. Samnes 496. Solskifte 501. Plichte 522. Samningh Proues (at) 496 og 517. Samnath Q. Quærsætæ Quikfæ 513. Quemlic Quent (f. quænes). Quinnetechte 1 og 147. Quænes. Samsat Samsysken Sannend 495. Sánnenddoom ... S. 121 Not. 4. Stat. S. 275. Not. 3. ... S. 123 Not. Sannendeeth.

Satta (plur.) Saughæ * (Imperf.). Scathælös. Scoresmen 497. Scothe (Verb.) 517. Stockeneffnd 517. Stol 519. Spak

501. Specht 501. Spille 497. Spital 494. Stapla 494. 494. 502. 516. 516. 502. 502. Stathan (Particip) Skipst. 506. 505. Stethe 496. 499, Stin * 510. .518. 513. Stok*. 504. 510. 519 Stradöt (Particip) Strandwræk 497. Thraær. Stuf. Stufköb Stuth 505, Thrysæ Styriæ. S. 409 Not. 1. Styræshafnæ 513. Styræsman Stythie (Verb.). Stæth Swartmank. 511. Thylickæst * Stothhors..... S. 393 Rot. 1. Tholic Stouen (stofn) 515. Thorngarth 516. Thretiunde (thretiughend). 500. Thritthig (thritthing). 500. Thrithingshafnæ f. S. 313 Not. 1. Ulatne. Thrælbarth *. . . . . 351, jofr. Umanneth. 508. Umæland. 495. Ufyrmd. 508. 516. Ufyrmær * 508. 501. Ughe (Verb.) 502. 496. Uheght 496. 496. Uiafneth 500. 497. 514. Um (æm) .496. 498. Anm. til V. 610. Umbiutha 508. 497. 505. Thyrftæ (tharf) 494. Understandæ 495. 516. Thyrftælic 495. Undertakæ . 513. 512. Thaghengiald

504. Undföre. 519. Sjell. 2. 380. Syntær Svsæl Særköp Sætte (sætæ) Sættes (sol) T. Syniæ.383 Not. 4, jofr. Er. Thöya*. Særmært (sær mærkt) Tiald 507. Tidhen 496. Tilsiunendman 500. Tilsiunemen 500. Tilword . 507. Timer. S. 247 Rot. 3, Tingskammel. jofr. Anm. til Er. Ejell.. Sæxæring * Söke (i hendær) .361. Tingstock. 516. Tithest. 507. Tiutha Toft Tofthgarth Tolfthædag 496. Updelæ 502. Uphaldsman. 519. Uphof 496. Upkræuæ 519. Undtakæ 519. 506. Undærsoknær . 253 Rot. 1. 518. Unet 514. 500. 505. 501. 500. 518. Uppæhaldæ. 505. 518. Urthen (urthnæ) 511. 495. Utgiffwe 519. 516. Utgærsmæn 512. 501. Utgærth 512. .. 407 Not. 2. Utherst. 498. . 197 Rot. 6 Uthollic 500. Tak* 510. og 203 Not. 1. Utanmarkman . . . 403 Not. 1. Talgh Taksættæ Tale (Subst.). Tharf . Thyrftæ. Theger Theslund Thethen * Thianestman Thianugh 495. Tynd (Subst.). 495. Tysæ 510. Top 516. Uware (at) . S. 157 Not. 1. 516. Torför 502. Uwisk 517. 508. Torghkiöbstedh 517. Tothær (Verb.) 508. 496. Trigild 518. V. 496. Trængd 518. Wald 509. 510. Twimynt (sar) 514.. Walde * 499. S. 262 Not. 1. Wand' 509. 506. Wangömæ 516. Thiger 505. Wanlic . wonlic. Thigge 498. Warlær 505. Thinghöringe. 521. Warælikær 505. U. Thirft. 495. Warneth 501. Thiufsmark Thoftæ 509. Uforbröt 522. Warthæ 499. 511. Uforrethe. 519. Wathawærk 506. Weldhæ Weri Wederhettes (adj.) Wetherwistebot. Widdewe (widughæ) Wigd f. wigth. 518. Wonlic. 520. Wornat 495. Worthe* Wigth (man) S. 251 Not. 4. 517. Wild.... 495 cfr. 125 Not. 6. Wilduch. Win f. . 295 Not. 4 jofr. Er. 532 519. Witæ *(at). 496. Wita* (wetæ, vætæ). . . 496. Yræ .... 508. Yseld. 504. 516. .. 512. 499. 505. 499. . Sjell. . 382. Winnæ * Winta. Wirdæpenninga Wirthe * Wisening Wist* 522. Wath* 512. Wætæ Wreke Wræk Wurdt 495. Wyrdnings iord Wæght . 516. Æm Wældæ 516. Wænslæsak. 502. Wæntæ 498. Wæræld 498, Wærældsklæthæ 497. 516. Æg (oe ændæ) 506. . 522. Æftermælæ 519. Eltæ 498. 516. 496. 515. Enc 511. Eriæ 511. Erlic 506. 507. 513. 495. 495. Æruæt * 508. 505. Æræst. 507. Athle 522. 517. 507. Ættebot 498. Æthesaal 165. Not. 1. 521. Wise, wissæ 498. Wördepenning With (adj.) 515. Witherlogh Witherseghe Withærsak Witæ (Subst.) 509 jvfr. . 305 Yretæ fang Not. 4. 494. 499. 505. Yrknet Y. 0. 517. Øke 501. 509. Olsalæ 519, Side 8 2in. 11 oc efter læs: oc fra 15 10 wetme I. wente 29- 8 kampt 1. fumpt 36 16 qnanes I. quænes Rettelser. 51 Not. 7 Eriks fjell. 2. V. 8. 1. Gr. fjell. 2. V. 18. 5811 döthe 1. döthe 93 Lin. 15 bonen I. bouen 107 Not. 3 Almindig t. Alminding 132 in. 15 VIII 1. VIII (6) 134- 6 IX. 1. IX (7) 137 11 schuldiget is, l. schuldiget [is] 16111 Rotemærket c) bortfalder her ligesom i Noten selv, der sammentrækkes med Rot. b -175 Not. 1 Baauing I. Vaaning. - 188- 207 9 D. A. G. L. O, U. P. add. the tha skule næfninga tildömes 1. D. A. G. U. P. add. the. - tha skulæ næfninge tildömes L. O. 2 vil han ei forlige fig 1. vil han ei adlyde 224 in. 5 LXXI (40) I. LXXI (46) 1 wynt 1. vynt -235 247 5 nicht schuldigen l. [nicht] schuldigen 254 256 1 men udelades 266 12 höuetlot I. houetlot. 7 hans 1. han. -268-12 XCIX (86) 1. XCIX (68) 271 -274- 276- 1 og 2 inluluben L. inluden 5 CIII (70) I. CIII (69) 1 CIV (69) I. CIV. (70) 278 20 Testimonum 1. Testimonium 293 Not. 2 Sagsøgeren, Ejeren af den i Gjemme givne Zing L. Sagvolderen, som har hart ingen i Gjemme 294- 1 an I, cen -303 Lin. 7 stussman L. stursmann 309 Not. 2 Bygning 1. Bygning 317 Not. 4 Ledning 1. Leding 6 Ledong 1. Leding 328 in. 14 XX 1. XX (15) 347 360 9 eyaeme I. enneme 1 ær nithærkaste 1, æi nithærkaste 368 17 kusfræ 1. husfræ 370- 1 liustghæ I. listughæ -426-11 böde 1. bode Rot. *) Det Cap. 1. Dette Cap. Dette mangler 1. Det mangler -437 Lin. 6 II mark I. III mark 438- - 440 7 skyfftes, med reeb æntogh I. skyfftes med reeb, æntogh - 16 staffndæ I. staffnæ Side 443 Not. 6 sware 1. swara 452 2in. 16-33 1. 32 458 - 463 468 475 2234 1. 33 7 sanningh I. samningh 12 qod 1. quod 20 pas suscausam I. passus causam 15 denominatornm 1. denominatorum - Not. 8 Cap. 58- Cap. 66 1. Cap. 68 - Cap. 71 490 Lin. 16 Cap. 56 1. Cap. 57 - 505- 7 fra neden: jvfr. III. 531 1. jvfr. IV. 531 -526-11 under P. 55 1. 0. 3 Golumnetitelen fra S. 122 til S. 177 skal lefes Anden Bog istedet for Første Bog.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Samling_af_gamle_danske_Love_udgivne_med_Indledninger_og_Anmærkninger_og_tildels_Oversættelse._Bd._3_Kong_Valdemar_den_2.%27s_Jydske_Lov_og_Thord_Degns_Artikler_med_Indledning_og_Anmærkninger&oldid=192762"