Spring til indhold

Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandlings Forlag hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker Kjøbenhavn


Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/4 Titelside-Gammel tekst

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Samling af gamle danske Love, udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildeels med Oversættelse, af J. 2. A. Rolderup-Rosenvinge, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Rjøbenhavns Universitet. Fjerde Deel. Kjøbenhavn. Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag hos Directeur Jens Softrup Schulz, Kongelig og universitets-Bogtrykker. 1824. 7410 VB Anive Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/5 IV Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme, med Indledning og Anmærkninger udgivne af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Dr. og Professor i lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet. Kjøbenhavn. Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag hos Directeur Jens Sostrup Schulz, Kongelig og Universitets Bogtrykker. 1824. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/7 17 Fortale. Da Da jeg for nogle Aar siden udgav Kong Eriks Sjellandske Lov, yttrede jeg det Ønske, at maatte blive sat istand til at udgive en fuldstændig Samling af de gamle danske Love. Den til et saadant Foretagende nødvendige Understøttelse har Hans Majestæt Kongen havt den Naade at tilstaae mig, og jeg har saaledes den Glæde, herved at kunne overlevere dem, som interessere sig for Fædrenelandets Historie i Almindelighed og for Lovhistorien i Særdeleshed, et Bind af en saadan Samling. At det fjerde Bind kommer for Lyset førend det første, grunder sig deels paa, at Begyndelsen dog allerede var gjort med Kong Eriks Sjellandske Lov, som ifølge den Plan, jeg agter at følge, ikke kunde blive det første Bind, deels derpaa, at mine Materialier til nærværende Bind snarere kunde blive bearbejdede, end til noget af de øvrige. Desuden er ethvert Bind at betragte som et Heelt for sig og det er altsaa noget uvæsentligt, hvor man begynder. Den hele Samling vil udgjøre otte Dele og Indholdet af enhver af disse er saaledes bestemt: 1ste Deel: Staanske Lov. 2den Deel: Den allerede udkomne Eriks Sjellandske Lov, der forsynes med et nyt Titelblad. 3die Deel: Kong Valdemars Sjellandske Lov, Jydske Lov og Thord Degns Artikler. 4de Deel: Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme. 5te Deel: Gaardsretterne (deriblandt Knud den Stores Bitherlagsret); Gildeskranerne; Stadsretterne og Birkeretterne. 6te Deel: Haandfæstninger, Kirkelove og Seeretter. 7de Deel: Forordninger og Kongebreve indtil Kong Christian den Tredies Tid. 8de Deel: Forordninger og Kongebreve fra Kong Christian den Tredie indtil Christian den Femte. Den Fremgangsmaade, jeg har brugt ved udgaven af nærværende Deel, er i det væsentlige den samme, som ved Kong Eriks Lov, og findes nærmere oplyst i Indledningen; kun har jeg ihenseende til Brugen af store Begyndelsesbogstaver afveget fra Haandskrifternes Orthographi og fulgt den nu brugelige, da der, ved at forlade den aldeles regelløse Skrivebrug, som findes i de fleste i denne Deel benyttede Haands skrifter, vindes saa meget i Tydelighed, at jeg har troet, at denne liden Opoffrelse af diplomatisk Nøjagtighed vil være Læseren behagelig. I Anmærkningerne har jeg for det meeste indskrænket mig til Ordforklaringer, hvilket var nødvendigt, naar ikke Værket skulde blive dobbelt saa stort. Blandt de i dette Bind forklarede Ord vil man iøvrigt finde mange, som endnu ere brugelige, men som i ældre Tider havde en anden Bemærkelse, hvis Angivelse derfor ikke kunde undlades. Endnu tillader jeg mig at bemærke, at i 3die Deel vil jeg i Anledning af Baldemars Sjellandske tov finde en passende dejlighed til at anføre abfällige Rettelser til Eriks Lov og tillige til at gjennemgaae de flere Indvendinger, man har fremfat mod min Gisning om denne Lovs Alder. Kjobenhavn, i Mai 1824. Indhold. Indledning Kong Christian den Andens saakaldte gejstlige Lov Sammes Ordinants eller saakaldte verdslige Lov Kong Frederik den Førstes Odenseste Reces Sammes Ordinants af 1530. Den første Reces fra Interregnum 1533 • S. IX til XL. - 1-68. - 71-134. + -137-140. -141-144. -145-150. Den anden Reces fra famme Interregnum -151-154. Kong Christian den Tredies Kjøbenhavnske Reces af 1:36. -157-171. Sammes Kjøbenhavnske Reces af 1537. -172-189. Sammes Odenseffe Reces af 1539 -190-197. Sammes Kjøbenhavnske Reces af 1540 Sammes Kjøbenhavnske Reces of 1547 Sammes Dronningborgske Reces af 1551 Sammes Kjøbenhavnske Reces af 1557. Sammes Koldingske Reces af 1558 -198-213. 4 -214-236. -237-246. -247-252. + -253-286. Kong Frederik den Andens Kallundborgske Reces Sammes Ordinants om 2gteskabssager 289-299. - 300-310. Kong Christian den Fjerdes Reces af 1615 Sammes Rigens Ret og Dele af 1621. Sammes store Reces af 1643. Unmærkninger Første Bog Anden Bog Tredie Bog VIII a. and S. 313 til 327. -328-348. - 349. -351-404. - 404-490. -490-510. -511. Indledning. I. Om Kong Christian den Andens Love. A. Om Forholdet mellem den saakaldte gejstlige og verdslige Lov. *) fter den nu almindelig herskende Mening skat Kong Christian den Anden i Aaret 1521 have givet Danmark en almindelig Lovbog, som man har kaldet den geistlige, fordi den begynder med Forskrifter om Geistligheden, og atter i det følgende Aar en ny og forandret Lov, som har faaet Navn af den verdslige, fordi den begynder med verdslige Lovbestemmelser. Denne Mening, der, saavidt jeg har kunnet opdage, i det Væsentlige er antaget af alle vore Skribenter, som efter Grams Tid have omtalt Christian den 2dens Lovgivning,**) maa vel ved første Øjekast synes ophøjet over al Tvivl, da Peder Nesen i Aaret 1684 har udgivet "Christian den Andens geistlige og verdslige danske Lovbøger," den første bestaaende af 141 Capitler, og dateret Kjøbenhavn, Helligtrefoldigheds Søndag (d. e. den 26 Mai) 1521, den anden bestaaende af 140 Capitler og dateret Kjøbenhavn, Helligtrekongers Dag (d. e. den 6te Jan.) 1522. Ikke destomindre troer jeg, at det saavel af denne Resens Udgave selv, som af vore ældre Historieskriveres Vidnesbyrd kan godtgjøres, at Christian den Anden ikke har publiceret nogen almindelig Lovbog i Aaret 1521, men at den, som Resen har udgivet med dette Aarstal under Navn af den geistlige, kun har været et Udkast til den i det følgende Aar udkomne Lov. Foreløbig maa jeg bemærke, at blandt de Skribenter, som, efterat Resens Udgave var udkommen, omtale Christian den Andens Lovgivning, er Gram den første, der i sin Afhandling om

  • ) Denne undersøgelse har tilforn været trykt i det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter 20de Bind, men

er her blevet forøget med nogle ikke uvigtige Noter, hvilke jeg har gjort kjendelige ved at betegne dem som nye Anmærkninger.

    • ) See især Schlegels Geschichte der Könige in Danemark I. S. 106 og S. 112; Gebhardi i Algem. Welthistorie

32 Bd. S. 82; Kongslevs private Ret I. 52; Munters Reformationshistorie I. 292. 308; Behrmans Christian den Andens Historie I. 230. b denne Konges Reformationsforsøg udtrykkelig skjelner mellem to Love fra 1521 og 1522 *). Højer**), Holberg ***) og Pontoppidan ****) derimod tale endnu kun om een Lov af Christian den Anden, udgivet 1522. Da Holberg alligevel i nogle Noter citerer Lex politica og Lex ecclesiastica, efter Resens Udgave, er det klart, at han har betragtet den gejstlige og verdslige Lov som to Dele af een eller og havt sine og famme Lovbog, og enten overfeet, at Resen daterer dem fra to forskjellige Aar, Om han nu virkelig har havt en saadan Grunde for at henføre dem begge til Aaret 1522. Grund, kan jeg ikke afgjøre, da han hverken i sin Danmarks Historie eller i Danmarks og Nor ges gejstlige og verdslige Stat yttrer sig udførligen; men at der vel kunde have været Grund for ham til at tvivle om Refens Paalidelighed, skjønnes lettelig deraf, at vore ældre Historieskrivere, som omtale Christian den 2dens Lövarbejder, ikke med et eneste Ord berøre, hans Lovbog af 1521, skjøndt men derimod allené nævne hans Lov fra 1522 de anføre hans Forordning om Vrag fra dette Aar, fom en ny almindelig Lov. Det er fornemmelig Hvitfeld, hvis Beretning her bliver at undersøge, da de ældre +) næsten aldeles ingen Efterretning give os om Christian den 2dens Love, og de nyere fra ham og til Højer og Holberg enten uden videre Undersøgelse have fulgt ham i denne Punkt ++) eller saa godt som intet meddele +++). Hans Orb ere da disse: "Kong Christen blev udi dette Aar 1522 betænkt en ny Lov og Ret at skikke over alt Riget, hvilket er farligt udi alle Regimenter; thi Folk ikke saa fnart kunde vennes til nye Lov og Sæder; hvoraf endnu mangesteds herudi Riget findes Udskrifter. Og endog udi samme nye Love findes mange gode nyttelige Artikler og Punkter, saa findes Derpaa gaaer han over til at anføre nogle af Lovens Be der og en heel Hob skadelige ++++)." Loser alt o stemmelser. Af de Betænkeligheder, Hvitfeld paa anførte Sted yttrer om nye Loves Indførelse, er det indlysende, at han ikke har antaget, at Christian den Anden allerede i Aaret 1521 havde gjort et Forsøg med en ny Lovbog, ligesom han og i sine Meddelelser fra dette Nar derom aldeles tier, nagtet han her anfører baade Kongens Kjøbstædsprivilegier og hans Forordning om Vrag næsten in extenso (S. 1170:1173).

  • ) I den ældste Samling af Videnskabernes Selskabs Skrifter 3die Bind S. 47-48. (Kbh. 1747).
    • ) Kurzgefaßte Dänemarkische Geschichte S. 163-164.
      • ) Danmarks Historie II. 102-103; jevnfor Danmarks og Norges gejstlige og verdslige Stat S. 466,

3die udgave.

        • ) Anuales eccl. Dan. II. 376 (bh. 1746).

+) Den ellers vigtige Chronicon Skibyense i Script. Rer. Dan. 2det B. giver aldeles ingen Underretning om Lovene, men anfører blot i Forbigaaende som Grunde til Klagerne over Kongen "noveæ leges ac alia innumera gravamina." (S. 575). Heller ikke hos Svaningius, i hans Christiernus 2dus, har jeg kunnet finde noget om Lovene fra arene 1521 og 1522. ft) Saaledes Pontanus i sin historia Christiani II., i Westphalens monum. ined. II. 1057:58. +++) Meursius (Grams udg. S. 749-750) taler blot om hans Forordninger om Accisen og Skolediciple og om Bestikkelsen af Stultus, alt ved Karet 1519, paa hvilken Tid det dog er vist, at ingen Skultus endnu var beskikket; han har iøvrigt her næsten ordret udskrevet Svaningius S. 218-229. Helvaderus i Sylva chronologica circuli balthici II. 55 taler om et Edikt angaaende Bornede i Sjelland og en Befas ling om Bispernes, Folge fra Aaret 1522, hvilken Efterretning udentvivl er taget af Hvitfeld. +) Folieudgaven S. 1182 Det er altsaa vist, at, ferend Resen udgav Christian den 2dens Love, var det ingen alminde lig Mening, at Kongen i to efter hinanden paafolgende Aar havde givet to almindelige Lovbøger, og selv en rum Tid efter Resens Udgave have Højer, Holberg og Pontoppidan endnu holdt ved den gamle Mening, at Christian den 2den kun havde givet en ny Lovbog i Aaret 1522. Da nu Gram og de senere Skribenter, i at antage en geistlig Lov fra 1521 og en verdslig fra 1522, upaatvivlelig have holdt sig til Resens Udgave af Lovene som det bedste Beviis for deres virkelige Tilværelse, saa vil denne Udgaves Beskaffenhed blive noget nøjere at undersøge, for qt kunne afgjøre, om enten de ældre eller nyere Historieskrivere i denne Sag-fortjene meest Tiltroe. Sammenholde vi den gejstlige og verdslige Lov med hinanden, saaledes som de findes i Resens Udgave, see vi endeel Bestemmelser, som findes i den geistlige, ordret optagne i den verdslige, andre med nogen Forandring, atter andre aldeles udeladte, endelig nogle tilføjede i den verdslige, som savnes i den geistlige. Dette kunde nu vel bestaae med Paastanden om to Lovbøger og især med den Mening, at Kongen var bleven nedt til at forandre eller ophæve endeel Bestemmelser i den geistlige Lov, især angaaende Geistligheden, tildeels efter Forestilling af den pavelige Legat de Potentia, der just opholdt sig her, da den verdslige Lov blev publiceret en Mening, som Gram *) først har yttret som Hypothese i Anledning af en enkelt Punkt, om Præsternes Ægteffad nemlig, men som Gebhardi **) siden har udgivet for Vished. Men læse vi i Indledningen til den verdslige Lov, hvorledes Kongen "har forfaret den store Brost, uchristelige oc uærlige Gjerninger oc Wildfarelse, som her udi Riget ere oc udi lang Tid været hafuer 2c." og at han derfor har givet denne Ordinants, uden at han paa nogen Maade i den ellers vidtloftige Prologus berører, at han har givet en Lov Naret iforveien, som ved denne ny deels afskaffedes, deels forandredes, saa opstaaer der vel med Føje nogen Tvivl om dette foregivne Factums Rigtighed. Denne Tvivl forøges, naar man efterfeer Begyndelsen til den geistlige Lov; thi her mangler aldeles Prologus og der begyndes strax med det iste Cap: "Hvorledes Biskoper oc Prelater skulle hafve at en Lov, der indeholdt saa mange dennem udi deres Domkirker." Man forundrer sig billigen over, nye Forskrifter og saa meget stødende for Rigets første Stænder, kan være emaneret uden anbefalende Indledning og forudskikkede Motiver, tvertimod Kong Christians sædvanlige Skik ved langt mindre omfattende Anordninger, som vi fra hans Tid have tilbage, (see f. Er. Forordningen om Vrag i Scepperi responsio ad articulos Lubecensium og Kjøbstædprivilegierne af 1521 i Danske Magazin, zdie Bd.) Fremdeles meder os den Synderlighed, at i den geistlige Lovs 5te, 14de og 16de Capitel nævnes Scultus som Øvrighedsperson i Kjøbstæderne, skjøndt Loven intetsteds omtaler Indførelsen af denne Øvrighedspost, ligesaalidet som de kort tilforn, paa Sondagen Esto mihi : den 10de Februar, udgivne Kjøbstædprivilegier, i de til de to sidstnævnte Capitler svarende og dermed i det Væsentlige overnævne Scultus, men blot Borgemester og Kongens Foged; det er først i eensstemmende Artikler, den verdslige Lov eller Loven fra 1522, i det første Cap., at det befales, at der i alle Kjøbstæder skal bestikkes en Scultus, og det er ogsaa først i kongelige Breve fra Aaret 1523, at denne Be-

  • ) Afhandlingen om Christian den 2dens Reformationsforsøg S. 48.
    • ) Allgem. Welthistorie 32 Th. S. 82.

b 2 nævnelse forekommer *). Næsten ligesaa paafaldende som denne Anachronisme ere udtrykkene i Lovens 9de Cap., naar det der hedder: "derfore skulle saadanne Præster nu strax efter Paaske nestkommendes flytte af Kjøbstæderne til samme deres Kirker, 20." Da Loven efter dens Underskrift først skal være udkommet den 26de Mai, og Paasken aldrig kan begynde sildigere end den 25de April **) saa ere de Ord: nu strax efter Paaske næstkommendes," vist nok kun lidet passende; derimod staae de gandske paa sit Sted i den verdslige Lov c. 102, da denne Lov blev givet den 6te Januari 1522 og Paaffen altsaa var den nærmest forestaaende Fest. men ikke Gaae vi nu til de sidste Capitler i Loven, finde vi udentvivl der et næsten afgiørende Beviis for den Paastand, at denne Lov ikke kan være givet 1521. I det 135fe Cap., som overskrives: om Vrag, og i de folgende Capitler indeholdes nemlig de Forskrifter om Vrag, som Christian den 2den gav i en Forordning om denne Gjenstand og som Hvitfeld p. 1172:1173 har meddeelt os i en udførlig Extract, men Scepperus i hans Respons. ad articulos Lubecensium in extenso paa Latin. Da nu denne Forordning, givet pan Trefoldigheds Søndag 1521, efter dens egne Ord og Scepperi Vidnesbyrd er bleven trykt og uddeelt i hele Riget, var det vistnok højst forunderligt, om Kongen netop paa selvsamme Dag havde publiceret en almindelig Lovbog, hvori denne Forordning ogsaa indførtes, ikke at tale om, at vore gamle Historieskrivere udførligen berette om denne enkelte Forordning, vide det mindste om nogen paa samme Tid givet almindelig Lov. Sammenligne vi fremdeles Forordningens og Lovens Bestemmelser om Vrag med hinanden, finde vi i Lovens 140 Cap. en Forskrift, som mangler i Forordningen, og herved bliver det vel ophøjet over al Tvivl, at Lovens Datum maa være urigtigt; thi at man paa een Dag skulde udgive og trykke en Forordning, og paa samme Dag i en anden Lov gjøre Tillæg til den, er aldeles utænkeligt. Man opfordres derved til nøjere at betragte Lovens sidste Capitel, det 141de, der efter Overskriften: "At vor Ordinantze saa holdes skal" maa indeholde dens Epilog. Men her ***) møder os en heel forvirret Tale ved de Ord "da skulle vore fuldmæctige Embedsmænd, som dertil skikket ere paa som i Sandingen dermed findes eller löbe ud med Strandingen, naar det blesser oc stormer, skulle strax opfanges, oc skulle vore Fogder oc Embedsmænd altid ride ud med Strandingen oc hafve hertil god Opsiun, oc om nogen herefter vederfaris nogen Uret udi slige Maader med Vrag oc ci gifver os det tilkiende, da ville Vi lade straffe over hannem som vedbör, oc ville Vi, at hver Skipper oc Kiöbmand, som vore Strömme, Lande oc Riger besögendis vorder, skulle hafve it vort Brev herom lydendis, som foreskrefvet staaer, som vi oc derfor har ladet prente. Thi maa hver Mand vide at rette sig efter vore Veyne alvorligen oc uden al Forsömmelse tilbörligen straffe &c. Thi forbinde Vi alle, i hvo de helst ere eller være kunde, fornefnte denne vor Skikkelse oc Ordinantie at bryde eller udi nogen fornefnte Artickle oc Puncter at forkrencke, under vor kongelige Hevn oc Vrede.

  • ) See Brev til Peder Bang, Scultis i Svinborg af 15de Januar 1523 og et andet til Morten Seueren,

Scultis uti Boegens, strevet paa Vigilia purificationis Marie Anno 1523, i Suhms Samlinger II. 2 H. S. 56 og 57-

    • ) I Aaret 1521 begyndte Paasten den 31te Marte, see Helvaderi Sylva chronologica II. 47-
      • ) 27y Anmærkning. Det maa herved erindres, at det er i Resens Udgave denne Uorden finder Sted; i nær

værende udgave er Feilen rettet i Overeensstemmelse med de følgende Bemærkninger. Gifvet paa vort Slot Kjöbenhavn', Hellig Trefoldigheds Söndag Aar efter Guds Biurd Tusinde, fem Hundrede, paa it og tiugende, vor Riges oc Rigementis udi det siuffvende Aar." -- Det er ikke meget vanskeligt at bringe Lys ind i dette dunkle Sted, naar vi først have gjort os bekjendte med det foranstaaende 140de Capitel. Dette lyder saaledes: "Hafve Vi oc forfaret udi Sandingen, at mange tager sin Erinde til at lobe med Strandingen oc söge efter deres Ög oc Heste, oc ey er giort paa andet, end de ville söge slig Vrag at kunde ofverkomme at stjele, ville vi, at slig som;" Her mangler aabenbart noget, og det manglende Stykke finde vi i det følgende Capitel paa det Sted, hvor Forvirringen begynder ved Ordet paa, som jeg har betegnet med en Stjerne; det er klart, at det følgende Ord "som" netop er det samme "som," der ender det 140 Cap- og det bør altsaa hedde: "ville Vi, at slig som i Sandingen dermed findes eller löbe ud med Strandingen, naar det blæser &c. og her have vi da fuldstændigen det ovenfor omtalte ny Tillæg til Forordningen - et Sidestykke til den senere Placat af 2 Septbr. 1785 indtil Ordene, hvormed Lovens Epilog begynder: "Thi maa hver Mand vide at rette sig efter vore Veyne;" her opstaaer atter en ny Forvirring, som dog let leses, naar man i Forbindelse med Ordet "efter" læser Begyndelsen af det 134 Cap. "denne fornefnte vor Ordinance oc Skickelse, som forskreven staar. Ville Vi oc strengeligen byde, at hun af alle, aandelige oc verdslige, i hvad Sted, Værdighed, eller Skikkelse de nu ere, saa ubrödelig i alle sine Puncter Ord og Artickler, ligerviis som de her foreskrefvet staar, holdis skal, indtil saalenge, at os Elskelige menige Danmarkis Rigis Raad tilsammen kommer oc herom anderledes grandske oc förfare, om nogen Puncter eller Artickle icke tilbörlig sat eller skicket er, hvilket Vi da efter deres Raad oc gode Undervisning ville forvende i bedre Maade, oc findis nogen, som dierfvis inden 'des herimod at giöre, oc de ey ved Mact saa ubrödeligen holde ville, da skulle vore fuldmæctige Embedsmænd, som dertil skicket ere paa som &." Dette Ord paa hører nu ganske naturlig til de ved den anden Stjerne betegnede Ord: vore Deyne, og nu felger Epilogens Slutning med Datums Underskrift. Vi, maae endnu et Øjeblik opholde os ved denne Lovens Epilog for at sammenligne den med Forordningens om Brag. Dei.ne lyder hos Scepperus saaledes: Item hanc nostram ordinationem volumus et præcipimus ab omnibus, tum ecclesiasticis tum secularibus, cujuscunque generis, stemmatis et officii, inuiolatam cum omnibus et singulis punctis et articulis seruari, quoadusque nostri dilecti totius Daniæ regni consiliarii collecti aliud consilium prebuerint inuenerintque articulum aliquem in his, non satis justæ ordinationi respondentem, quem tum demum juxta illorum pium consilium in meliorem et saniorem modum emendabimus. Datum in castro nostro oppidi Ilafniensis, Dominica Trinitatis, anno Domini MDXXI, Regnornm nostrorum Daniæ et Norvegiæ anno septimo, Suetiæ primo." Resultatet af Sammenligningen bliver, at, paa et Par Linier nær, som Scepperus i sin latinske Oversættelse lettelig kan have udeladt, som indeholdende en overflødig Gjentagelse, er Lovens Epilog og Datum aldeles den samme som Forordningens, eller med andre Ord, at Loven ligesaalidet har nogen særegen Epilog, som den har Indlebning, og at man følgelig ikke kan lide paa dens underskrevne Datum som Beviis for, at den vira felig er publiceret i Aaret 1521. At det Forbud imod at begive sig ned til Stranden i Uvejr, under Livsstraf, som indeholdes i Det kan nu enten ansees Lovens to sidste Capitler, ikke findes i Forordningen, er forhen bemærket. for at være ældre end Forordningen og som et Udkast til denne, eller og maa det betragtes som senere end denne, og som et Udkast til en Lov om Brag, der skulde indlemmes i den almindelige Lov, som Christian agtede at give. Det sidste er udentvivl det rigtige. Til at antage dette ledes man ved at sammenholde den Forskrift i det sidste Cap. (i nærværende Udgave det næstsidste): at alle Skippere og Kjøbmænd, som handlede pan Danmark, fulde have "et Brev" om disse Lovbud om Vrag "som Kongen derfor havde Tadet prente," med et Parallelsted i selve Forordningen, som lyder saaledes: "Ita (item)? quod nobis ipse naufragus sub determinata pæna significabit, atque super hos (hoc) literas huius negocii promotrices impressas accipiet ad hoc cuilibet expositas et subordinatas et per Magistrum Casparum (o: Jesper Brochmand) secretarium nostrum Hafniæ impressas. Det er indlysende, at den i Loven fastsatte Kundgjørelsesmaade var mere skikket til at bringe Kongens Lovbud til Fremmedes Kundskab, end den, som Forordningen indeholder, ifølge hvilken den trykte Forordning kun skulde meddeles de Skibbrudne, ikke alle paa Danmark handlende fremmede Seefarende og Kjøbmænd. Imidlertid taler Scepperus ikke om hiin Bestemmelse, men forundrer sig i sit Svar til Lybekkerne over, at disse ikke havde anskaffet sig et eneste af de flere tusinde Exemplarer af Forordningen, som vare blevne trykte i Kjøbenhavn, da dog Kongen udtrykkelig havde underrettet dem og andre handlende Nationer om, at en saadan Anordning var udkommet, og de dog tilforn fandt sig i, med stor Bekostning at tilkjøbe fig kongelige Bevillinger til at erholde deres strandede Gods tilbage *). Denne Omstændighed er saa meget mærkeligere, som den paa eengang viser, baade at hiin Bestemmelse ikke kan være ældre eller samtidig med Forordningen, og at den heller ingensinde efter Forordningen kan være bleven kundgjort i en ny Lov, da ellers upaatvivlelig Scepperus, hvem det særdeles laae paa Hjertet at bevise, at Vraganordningen maatte være Lybekkerne bekjendt, ikke vilde have undladt at omtale en Forskrift, som just sigtede til at udbrede Kundskab om Forordningen i Udlandet. Heraf synes da fremdeles at følge, at den saakaldte geistlige Lov, hvori det omtalte Udkast til en forbedret Vraganordning befinder sig, ligesaalidet som dette Udkast selv, nogensinde kan være udgivet som en Lov, men at ogsaa alle dens øvrige Forskrifter ere at ansee som blotte Lovforslag.

  • ) Responsio ad articulos Lubecensium, Fol. S. II.: Quandoquidem cum legem promulgasset (rex)

eamque typis excusam Hafnia anno Domini MDXXI mense Maio ad omnes regni angulos transamisisset et vos quoque certiores reddidisset, ut eandem comparare possetis, neque vos modo sed et Ifollandos mercatores et eos omnes, qui negociandi causa eam maris partem innisunt &c." og paa det sidste Blad af Urket S: "Hæ leges sunt illustrissimi regis Christie rui de naufragiis excuse atque enulgate; quanto magis mirum est, non id ipsum considerasse uos aut ex aliquot millibus chartarum, quae Hafnice typis excuse fuerant, ne unam quidem a vobis comparatam esse. vero olim coacti essetis, magnis sumptibus literas regias pro naufragii acquisitione impetrare, tum plane contenti fuistis". Quum Dog, førend jeg gaaer over til nærmere at bestyrke denne Hypothese, bør jeg besvare et Sporgss maal, som lettelig vil blive opkastet. Har man da, kan man spørge, intet Haandskrift af den geistlige Lov, som kan oplyse den rette Sammenhæng med Lovens Epilog og Datum, som i Resens Udgave ufejlbarlig er uægte? Desværre kan af Haandskrifter ikke her hentes nogen stor Oplysning. Vi have af den geistlige Lov kun et eneste Haandskrift i Behold; det er No. 255 blandt Qvarterne i den Uldalske Manuskriptsamling paa Kongens Bibliothek, som indeholder foruden den gejstlige og verdslige Lov ogsaa Christian den 2dens Instrur for Kjøgemesteren og andre Hofbetjente, hvilken Instrup efter dette Haandskrift er trykt i Ny danske Magazin iste Bind. Ved at sammenligne dette Haandskrift med Resens Udgave, har jeg fundet Overeensstemmelsen mellem begge saa stor, at jeg er meget tilbøjlig til at antage, at det netop er dette Haandskrift, som Resen har lagt til Grund for sin Udgave. Selv den næsten ubegribelige Forvirring og Sammenblanding af forskjellige Perioder i de to sidste Capitler er i Haandskriftet aldeles den samme, som hos Resen. Endogsaa Henvisningen til Folioudgaven af Hvitfelds Kronike paa Resens Titelblad findes ligeledes paa Haandskriftets Titel. Ved første Diekast skulde det vel synes, som om de mange Capiteloverskrifter i Resens Udgave af den verdslige Lov, der savnes i Haandskriftet, kunde frembyde en vigtig Indvending, men det maa bemær kes, at de alle fuldstændigen findes i det Register over Capitlerne, som i Haandskriftet staaer foran Loven, og den væsentlige Forskjet mellem Haandskriftet og den trykte Udgave i denne Henseende bestaaer blot deri, at Overskrifterne i denne ere hensatte hver paa sit Sted *). Denne Overeensstemmelse selv i aabenbare Feil, giør det temmelig sandsynligt, at Resen netop har havt dette Haandskrift for sig, hvilket følgende Omstændighed turde gjøre endmere troligt. Jeg finder nemlig ingensteds i det over Resens Haandskrifter og Bøger i Aaret 1685 udkomne Katalog **) anfert noget Haandskrift af Christian den Andens Love; han har altsaa neppe eset noget saadant; derimod læser man pag. 365, at han jevnlig har faaet Skrifter og Bøger af Peder Syv, Sognepræst i Hellefted i Sjelland; nu findes der netop ovenover Kjøgemesterens Instrur et Par Linier af Peder Syvs Haand saa lydende: "Denne Instrux for Kjögemesteren om Spisningens Anretning til Hove, item om Skjencken, Forbitzeren, Foermarsken oc deres Svend, saa oc nogle andre Artikler, særdeles om Kongens Cantzlers Embede oc om Kongens Capellans Forretning, er icke tryckt hos Christiani 2di Loubog Aar 1684, fordi dette hörer icke til Loven oc kunde icke tiene at saadant bleff tryckt ***)." Jeg gjetter heraf, at Peder Syv har ejet Haandskriftet og at det er ham, som har laant det til Resen; maaskee har han ved denne Leilighed meddeelt Resen sine Tanker om Unodvendigheden af at lade Instruren trykke og siden, efterat have facet Haandskriftet tilbage, der tilfat denne Bemærkning. Neppe har Peder Syv ejet det førend 1673, da Peder Villadsen, Biskop i Viborg døde; thi dennes Navn: Petrus Willadus findes tilligemed Aarstallet 1666 paa Titelbladet, der lyder omtrent som hos Resen saaledes: "Chtistiani Secundi Geistlige oc Verslige Lover eller Reces, gifne udi

  • ) Ogsaa her er en mærkelig Overeensstemmelse selv i Fejlene, for Ex. i det 89de Cap., som i begge overs

ves: Om Skjenkedegne, istedetfor: om Stænkedegne.

    • ) Petri Johannis Resenii Bibliotheca, regia Academia Hafnieusi donata. Hafnia 1685. 4.
      • ) At Haanden er Peder Syvs, er bemærket i My danske Magazin I. 307+ hans Regjerings tiende Aar. Vide Hvitfeld Histor. Dan. in fol. pag. 1132-1183, ubi etiam

lin. 15 pag. 1183 fit mentio Recessus Friderici I. Denne Christiani II. Recos blef brendt af det Judske Raad oc Adel til Wiburg Landsting." Haanden, hvormed dette er skrevet, synes at være Bispens egen, skjendt jeg har noget ondt ved at troe, at han kan have gjort sig skyldig i den Feit, at ansætte Loven til Christians tiende Regjeringsaar. Foran Loven staaer en Formular til Dommeres. Eed og nedenunder tilføjes: "ati Norgis Loug XX. c. y thet förste Bogh," men hverken Formularen eller Capiteltallet svarer til de Steder i Hirdskraaen, Guletingsloven eller Christian den 4des Norske Lov, hvor slige Formularer forekomme. Skulde man paa Grund af nogle enkelte overeensstemmelser mellem Haandskriftet og Resens Udgave finde min ovenfor yttrede Gisning at være uans tagelig, maa jeg bemærke, at dette ikke har mindste Indflydelse paa min Mening om den saakaldte geistlige Lovs Beskaffenhed, da de enkelte Afvigelser fra Resens Udgave, som findes i Haandskriftet *), ikke kunne tjene til at give nogen Oplysning om den faakaldte Lovs Historie. Haandskriftet selv er noget ældre end Aaret 1666; maaskee har Villadsen, som i Aaret 166x blev Biskop i Viborg, ladet det afskrive efter et derværende Manuskript, fundet altsaa i den By, hvor Loven undergik sin sidste Skjebne. Det ældre Manuskript, hvorefter Villadsens, tidligere eller sildigere, maa være afskrevet, kan kun have

  • ) Flere af disse lade sig vistnok lettelig forklare deraf, at Loven ikke er trykt umiddelbar efter Haandskriftet,

men efter en afskrift. Forudsætter man, at denne afskrift er forfattet efter mundtlig Dictering, er det let at begribe, hvorfor Resens udgave har en nyere Orthographie end Haandskriftet, da Afskriveren nedskrev det Dicterede efter den da brugelige Strivemaade. Hvor Haandskriftet har enkelte Ord eller vel endog en Linie, som fattes hos Stefen, kan ogsaa den nævnte Fremgangsmaade uden Vanskelighed lose Knuden, ikke at tale om, at endeel afvigelser aabenbar maa skrives paa Bogtrykkerens Stegning (f. E. G. 2. c. 46 en flet Len istedet for en fat : bestemt Len; i det 47 Cap. "Dommeren eller Herredsdommeren" istedet for "Landsdommeren eller Herredsdommeren", i det 49de Dannemands for Dommerens, Rette dog for Retterdag, i 52 Cap. Five for Fyen.) Heraf vilde altsaa endnu ikke kunne hentes nogen betydelig Indpending mod min Gisning. En vigtigere synes derimod den at være, at der paa et Par Steder findes Ord og udtryk hos Resen, der ikke staae i Haandskriftet. Saaledes er der for Ex. i Haandskriftet i den verdslige Lovs 70de Cap. en Lacun, som hos Resen er udfyldt, hvorimod nogle andre Orb ere udeladte; Stedet lyder i Haandskriftet saaledes: "Hafve vi formercht, et mange före ny Tidender om Laudet met Lögen ..... paa theris rette Herre och Konningh, ville vi. &c." men hos Refen: "Hafve vi formerke, at mange före ny Tidender om Aarit Landit med Lögn oc Herrenskedt, ville vi &c." Ligeledes er i Overskriften af den verdslige Lovs 59de Cap. tillagt hos Resen: Om Vandtsmider, hvilket Ord ikke engang forekommer i selve Capitlet og altsaa ikke derfra kan være laant af Refen. Maaskee følger dog blot heraf, at Refen paa enkelte Steder har consulevet et andet Haandskrift; den paafaldende Overeensstemmelse mellem Haandskriftet og Resens udgave, især i begges aabenbare Fejl, gier mig det virkelig vanskeligt ganske at opgive min Gisning. Foruden den forhen paapegede højst mærkelige Fejl i Slutningen af den geifttige Lov, som ere fælleds for begge, fortjene endnu følgende at bemærkes: naar det i det 4de Cap. G. L. i begge hedder oc Bispen icke giester Presterne, tha skal de giflue &c. faa er det af Sammenhængen aldeles klart, at der mag lafes: oc naar Bispen gjester Presterne &c, I det 5 Cap. G. 2. mangler upaatvivlelig noget: "The gamle Scholesedt... schal och reformeres... bödit och befalet; formodentlig skal der staae: have Vi derfor bödit oc befalet &c. En lignende udeladelse er kjendelig i Slutningen af det 11te Cap., i Midten af det 21de ved Ordene: Rigens Indsegle alle Domme, i Glutningen af det 24de og i Over- Friften af det 36te Cap. om Landsdommoris Rente, der umulig kan være rigtig, da Capitlet allene handler om Herredsdommere. været maadeligt, efter Afskriften at dømme, der neppe indeholder betydelige Afvigelser, da Haanden ikke synes at vidne om Skjødesløshed. At det ikke har været nogen Original, skjønnes ikke blot deraf, at Kongens Navn i Fortalen skrives Christian, ikke Christiern, som han altid selv kaldte sig *), men især ved at sammenligne den saakaldte verdslige Lov i dette Haandskrift og i Resens Udgave med et andet Haandskrift af denne Lov, vi endnu have tilbage, som rimeligviis er en Original. Det er No. 30 i Folio blandt de Arne Magnæanske Manuskripter, som efter alle Kjendetegn er en Original, bestemt for de Jydske Kjøbstæder eller en enkelt af disse; det har vel ingen Underskrift, men er gjennemtrukket med endeel gamle røde Silketraade, hvorved efter al Rimelighed har hængt Rigets Segl. Det begynder uden nogen Overskrift med Fortalen saaledes: Wi Christiern met Guds Nade Danmarkis, Sverriges, Norges, Vendes oc Gothes Konning &c. I den første Artikel og paa flere Steder tales udtrykkelig om Kjøbstæderne "i Judtland", hvor Resen derimod har: "alle Kjøbstæder i Danmark," ligesom der og i det 31, 32 og 33 Eap. nævnes Viborg istedetfor Kjøbenhavn. Et Par Capitler, som findes hos Resen, mangle her, ligesom der paa den anden Side findes nogle Artikler i Haandskriftet, som Resen ikke har. Flere hos Resen og i det af ham benyttede Haandskrift uforstaaelige Steder ere her tydelige. Men hvad der især forekommer mig at være mærkeligt, for at afgjøre Spørgsmaalet, om Resens Ufskrift er taget af en Original, er det, at den Arne-Magnæanske Original aldeles ingen Capiteltal har; kun over Lovens første Afsnit staaer der: "Scultus förstæ Artickel"; Refens Udgave har derimod, ligesom det Uldalske Haandskrift allevegne Capiteltal, og i Haandskriftet følge disse endog undertiden i en urigtig Talorden, hvilket hos Resen er rettet. Det er derfor højst rimeligt, at der i Christian den Andens originale Love ingen Inddeling i Capitler har fundet Sted. Naar han paa enkelte Steder i den verdslige Lov henviser til foregaaende Bestemmelser i Loven, nævner han heller intet Capiteltal, ligesaalidet som i Instruren for Kiøgemesteren, hvor han pag. 312 omtaler sin Ordinancies Lydelse om dem, som gaae med lang Værge, og om dem, som bande og sværge. Jeg troer tilstrækkelig at have oplyst Beskaffenheden af det eneste os overblevne Haandskrift af den saakaldte geistlige Lov, for at deraf kan skjønnes, at et saadant Haandskrift allene ingenlunde er istand til fyldestgjørende at bevise, mod alle historiske Vidnesbyrd, at Christian den Anden i Aaret 1521 har udgivet en almindelig Lovbog, og navnlig den, som i Resens Udgave har Navn af den geistlige Lov. Da saaledes det eneste Beviis for denne Mening maa forkastes, staaer det tilbage, nærmere at undersøge, hvad der taler for og imod min forhen yttrede Hypothese, at den geistlige Lov ikke er andet, end Udkastet til Lovbogen af 1522, eller til den saakaldte verdslige Lov. Om det endog antages beviist, at den saakaldte geistlige Lov ikke er emaneret i Aaret 1521, er det derfor endnu ikke beviist, at den har været et blot Udkast. Der kan tænkes en tredie Mening, som vist nok kan støttes paa ikke uvigtige Grunde. Man kunde nemlig ansee den saakaldte geistlige Lov for en integrerende Deel af den almindelige Lov fra 1522, saaledes, at den havde været bestemt for Landet, den verdslige derimod for Kjøbstæderne. At den sidste egentlig har været bestemt for Kjøbstæderne, er af dens Indhold aldeles klart, og det er allerede ovenfor bemærket, at det authentiske Haandskrift, vi have tilbage, navnligen har været

  • ) See Grams Afhandling om Navnet Christiern i den ældste Samling af Vid. Selskabs Skrifter III. 78.

C XVII bestemt for Jyllands Kjøbstæder, hvorimod det, Resen har fulgt, muligen nærmest kunde have været stilet til Sjellands Kjøbstæder, af hvilken Omstændighed i det mindste endeel Uovereensstemmelser mellem begge Haandskrifter lade sig forklare. Heller ikke kan det nægtes, at netop de Bestemmelser i den geistlige Lov, som udelukkende angaae Landet, til Er. om Landsdommere og Herredsdommere, Landstingsskrivere og Herredstingsskrivere (Cap. 35-40; 42 og 43), om Driftefee (Cap. 85), om Skovveje (Eap. 86), om Bender, som jage (Cap. 87), om Humlekuler (Cap. 96), om ægter (Cap. 98), om Landgilde (Cap. 99), om Bendergaarde (Cap. 102-107), om Skove og Marker (Cap. 108-110) og om Vordnede (Cap. 111) ere udeladte af den verdslige Lov, eller dog, hvor. Bestemmelser deri ere optagne, som i den geistlige Lov angaae Landet, da modificerede efter Kjøbstædernes Tarv, ligesom paa den anden Side næsten alle Forskrifter i den geistlige Lov angaae Landet. Ogsaa kan det bemærkes, at Registeret over den verdslige Lovs Indhold i det Uldalske Haandskrift inskriberes: "Table paa Byretterne", hvilke Drd Resen i sin Ubgave har udeladt. Hertil kommer endnu den Omstændighed, at Hvitfeld ikke omtaler den ny Lovgivning, som nogen blot Kjøbstædret, men som en almindelig Lovgivning, og endelig, at han i det korte Udtog, han leverer af Loven, udtrykkelig anfører et Par Bestemmelser, der allene findes i den geistlige Lov, nemlig om Bispernes Folge, og om Klosternes Jagthunde (Cap. 4), om Ophævelsen af Wordnedskabet (Cap. 111), om Appel af Sandemænds og Nævningers Domme (Cap. 19), om Rebning og Markeskjel (Cap. 109-110). At den geistlige Lov mangler en Fortale, lod sig maaskee forklare deraf, at den har havt samme Fortale, som den verdslige Lov, og at den, som har skrevet den Uldalske Afskrift, har anseet det for overflødigt at skrive den samme Fortale to Gange; og virkelig er der intet i den verdslige Lovs Fortale, saaledes som den findes hos Resen, der so, nogle ubetydeligheder fraregnede, ligesaågodt kunde staae i Fortalen til en Lov for Landet. Hvor stærke end disse Grunde ved første Øjekast synes at være, ville de dog udentvivl ved nøjere Prøvelse befindes utilstrækkelige. Havde den gejstlige Lov været givet udelukkende for Landet, var det ikke nok, at de fleste Bestemmelser deri angik Landet, men der maatte heller ingen findes, som vedkom Kjøbstæderne. Ikke destomindre findes der adskillige, som udtrykkeligen omtale Kjøbstæderne, andre, som maatte være ligesaa anvendelige i Kjøbstæderne, som paa Landet, og dog ikke ere optagne i den verdslige Lov eller den egentlige Kjøbstædlov. Som Exempler paa Forskrifter af førstnævnte Slags bør mærkes det 11te Cap. som befaler, at Stolene skulle udflyttes af alle Domkirker og Sognefitker i Kjøbs stæderne over alt Riget (jevnfør V. L. Cap. 100 og 101); *) Gap. 15, fom forbyder at bære lang Bærge i Kjøbstæderne, (jevnfør V. L. Cap. 17); Cap. 16, som handler om Kjøbstædjorder, der ligge øde (jevnfør B. L. Cap. 16); det 21 Cap., der blandt andet ogsaa taler om Appel fra Kjøbstædernes Retter; det 81 Cap. som befaler, at Kongens Beskjermelsesbrev i Kjøbstæderne skal læses paa Raadhuset; Cap. 112, som taler om Betlere i Kjøbstæderne; Cap. 116, som befaler, at der i hver Kjøbstæd og alle Landsbyer i det Herred, "som udsettifke" (o: spedalske) Folk ere udi, skal en tilsikkes, som skal annamme Almisse til dem (jevnfør B. L. c. 91). Vilde man maaskee sige, at det kunde været blevet anfeet for gavnligt, at Landboerne fik Kundskab om adskillige af de for Kjøbstæderne gjeldende Forskrifter, da svares,

  • ) Capitlerne ere citerede efter Resens udgave, deels, at det ingenlunde kunde være Tilfældet med alle de anførte Bestemmelser for Ex. den, at Stolene,

skulle udflyttes af Kjøbstædkirkerne og Forskrifterne om ødeliggende Kjøbstedjorder, deels, at man dog ikke deraf kan forklare sig, hvorfor de Bestemmelser, der passe sig ligesaagodt paa Kjøbstæderne, som paa Landet, blot findes i Loven for Landet, men aldeles ikke i Kjøbstædloven. I denne Henseende ere Forskrifterne om Bispernes Forhold,, om Messen, om Klosterne, om gejstlige Personers og Nonners Indvielse og om Sangen i Kirkerne (Cap. 1-8 og 10) særdeles mærkelige; fremdeles Cap. 73-76 om Straffene for Tyveri og Cap. 78 og 79 om Straffene for Troldom og endelig Bestemmelserne om Vrag i Cap. 135-141. Det var vistnok en aabenbar Urimelighed, om nogen vilde paastaae, at disse Lovbud ifølge deres Natur ikke passede sig paa Kjøbstæderne. Hertil kommer et i mine Tanker. aldeles afgjø rende Argument mod den Mening, at den af Resen udgivne geistlige Lov skulde have været en Lov for Landet, emaneret paa samme Tid, som den verdslige Lov for Kjøbstæderne: at nemlig flere Forskrifter, som baade findes i den geistlige og verdslige Lov, saaledes ere forandrede i den sidste, at deres Uovereensstemmelse med den første aldeles ikke lader sig forklare af noget Hensyn til Kiøbstædernes særegne Tarv, men nødvendigen maa udledes af en anden Grund. Dette er til Er. Tilfældet med det 96 Cap. i den verdslige, sammenholdt med det 17de i den geistlige. Dette sidste Capitel lyder saaledes: "Skal ingen Prelate, Prest eller Clercke, aandelig eller verdslig, maa kiöbe til sig noget Jordegods, Kiöbstedgods eller Landgods efter denne Dag i nogen Maade, uden de ville efterfölge St. Pauli Lærdom, som hand skriffver i sin förste Epistel Cap. 3 ad Timotheum, raader dennem, at de tager Hustru oc leffve udi den hellige Ecteskab, som deres gamle Forfædre giort hafver." Det samme Forbud findes ordret i den verdslige Lovs 96 Cap., kun at den tilføjede Tilladelse til at kjøbe Jordegods, naar de vilde gifte sig, er udeladt, og istedet derfor indført: "at hvilken som vil gjöre sit Testamente til Kirker eller Kloster, den skal gifve udi Guld, Sölf eller Pendinge och icke udi Gods efter denne Dag," hvilken Bestemmelse ogsaa findes i det 23de Capitel af den gejstlige Lov. Hvem vilde nu vel paastaae, at det var Hensyn til Kjøb stædernes Tarv eller ejendommelige Forfatning, som havde bevæget Lovgiveren til, i Kjøbstædloven at udelade Bestemmelsen om Præsternes Ægteskab, som han derimod fandt passende for Landet? eller at han af lige Grund i den geistlige Lovs 47 Cap. har dicteret Mulcterne for dem, som gjøre Dommeren Ulyd eller sværge til Tinge, i Gylden og Ort, men derimod i den verdslige Lovs 12 Cap. i Mark og Skilling? Det er ihenseende til dette Capitel i den verdslige Lov værdt at bemærke, at i Resens Udgave findes et Tillæg, som paalægger enhver, der giver Dommeren haanlige Ord, en Mulkt af 10 Gyl den til Kongen og til enhver af dem, i Dommen sidde, en Gylden; men i Parallelstedet i den geistlige Lov Cap. 49 bestemmes Straffen heel anderledes og tildeels højere, naar nemlig den Skyldige er Biskop, er Mulkten 40 ME., er han Prælat eller af Raadet, 30 Me., er han Riddersmand eller Præst, Borger eller Hofmand 20 ME., er han Bonde 10 Mt. Hvorfor man nu paa Landet, men ikke i Kjøbstæderne, skulde bestemme Straffen forskjelligt efter den Skyldiges Stand, er vistnok vanskeligt at forklare. Alle disse Vanskeligheder falde derimod bort af sig selv, naar man antager, at den saakaldte gejste lige Lov er Udkastet til Christian den Andens Lovbog. At han i den kritiske Stilling, hvori han i c 2 Slutningen af Naret 1521 befandt sig, har fundet sig nedsaget til at opgive det Forsæt, at give en almindelig Lovbog, og blot indskrænke sig til Kjøbstæderne, er meget naturligt, da disse baade vare mere modne til en Lovgivningsreform end de øvrige Dele af Riget, og tillige for størstedelen Kongen særdeles hengivne. Heraf kan det da let forklares, hvorfor Lovbogen af 1522 nærmest er beregnet paa Kjøbstæderne og hvorfor de Bestemmelser i Udkastet; som angik Landet, enten aldeles ere udeladte eller dog modificerede efter Kjøbstædernes Tarv, og det bliver da heller ikke længer uforklarligt, at den geistlige Lov paa flere Steder omtaler Kjøbstæderne og indeholder Bestemmelser, som allene paa disse kunde være anvendelige. Fremdeles bliver den Gaade, at saamange vigtige Forskrifter om Geistligheden i Begyn delsen af Udkastet aldeles ere forbigaaede i Lovbogen, let at lose; thi hvorledes turde vel Kongen paa en Tid, da han var i et meget spændt Forhold til Paven og en pavelig Legat opholdt sig i Kjøbenhavn, give Lovbud, som i højeste Maade maatte forbittre Gejstligheden og saaledes gjøre hans Stilling til det pavelige Hof endnu mere mislig? Skulde han vel have vovet at sige, som det hedder i den geistlige Lovs første Capitel, at Bisperne skulde paasee god Orden i alle Klostre, baade blandt Munke og Nonner, "saa de herefter ey före et uskikkeligt Lefnet, som de hertil gjort hafver ?" eller, om han endeg ikke havde taget i Betænkning at fortørne Munke og Nonner, da han mod dem maaskee kunde have ventet noget Medhold af Legaten de Potentia, der, som bekjendt, ikke var tilfreds med deres Opførsel

  • ), vilde han vel have sagt om Bisperne (see det 2det Cap. i den geistlige Lov), "at de ikke

skulle hafve for dennem Pibe eller Tromme, som de hertil haft hafve, til at bespotte den hellige Kirke med, oc deris Kiorteler saa de röre ved Jorden med vide Ermer;"? eller er det troligt, at han saa aabenbar skulde have forsøgt at rokke en af Pavedømmets vigtigste Støtter, Cælibatloven, ved at give saadan Bestemmelse, som den, der findes i den G. L. Cap. 17? Nej, fikkkert ikke; men han har tvertimod, for ikke at opirre Paven endmere imod sig paa en Tid, da han för at dæmpe dennes Vrede maatte overgive sin Yndling Didrik Slagheck til Baalet, netop udeladt af sin Lovbog de første Bestemmelser i Udkastet, som vare stilede mod Geistligheden, og da han fandt det nødvendigt, for at sætte Dæmning mod dens Magt, at beholde Forbudet mod deres Kjøb af Jordegods **), ansaae han det for raadeligst, at udelukke den Passus, som tillod dem at gifte sig. Endskjøndt han ikke kunde afholde sig fra i det 87 Cap., ligesom i Udkastets 19 Eap., at indskrænke dens Jurisdiction, som tildeels kun ved Misbrug havde grebet saa vidt om sig, til gejstlige Sager allene, turde han dog ikke optage den i samme Capitel foreslaaede Bestemmelse, som gjorde Indgreb i Bispernes fra gammel Tid hjemlede Jurisdiction over Sandemænd og Nævninger. Vel beholdt han i Lovens 82 til 86 Capitel næsten ganske, hvad der i den geistlige Lovs Cap. 21 var fastsat om en Kammerrets Oprettelse, hvorved

  • ) See Grams Afhandling om Christian den Andens Reformationsforsøg S. 51-55.
    • ) Det er mærkeligt, at vi allerede i Aaret 1463 finde et lignende Forbud givet i Nederlandene af Hertug

Philip den Gode af Burgund: Handtvest, dat Kloostermannen noch Vrouwen geen Landt moeten koopen, trapenieren (o: handle med klæde) noch eenige waerlicke neringh hanteren, see Handvesten, Privilegien &c. der Stadt Enchuysen, hvortil er føjet "andre West-Vrieske Vorrechten", trykt i Enchuysen 1767 fol.; hvor Forordningen findes blandt Handvesten van Grootebroock p. 25 ff. er vel muligt, at Christian den anden, som har taget saameget af Nederlandske Love, kan af dette Det Philips Forbud have faaet den første Idee til sit eget. vide kattelseine soner, - XXI ogsaa Geistligheden blev draget fra de geistlige Domme i sidste Instants, men dette skedte dog ikke uden en mærkelig Forandring i det oprindelige Udkast; her hedte det nemlig: "(paa) det at geistlige Persom hafver Trætte dennem imellem, ey skulde nodis til at söge deres Ret uden Riget, til Rom eller andensteds, som för er skeed thi de beklage dennem, at ey tilforn kunde skee Ret her i Riget da hafve Vi det nu saa skikket og endeligen ville, at alle Sager skulle nu herefter blifve i Riget, handteris oc endis for vor Kammeret, Doctore oc Mestere, som vi dertil skickendis vorder". I den verdslige Lov Cap. 82 laser man derimod Lovbudet saaledes; "Paa det at Præster, Clercker oc andre geistlige Personer her udi Riget maa vederfares Loug, Skiel oc Ret, oc ey skulle söge deris Ret uden Riget til Rom oe andensteds, som de hertil giort hafve, dennem til stoer Skade oc Fordærfve, Kost, Tering oc Pendings Spilde, ville Vi med det allerförste skikke 4 Doctores oc Magistros, som stedse skulle sidde oc residere udi vor Stad Roskilde, oc der skulle sidde Ret oc dömme ofver alle aandelige Sager, saavel ofver Biscoper, Prælater, som ofver andre herudi Riget, oc ingen herefter skal udofver trænges udi slige Sager at drage til Rom eller andensteds, paa det at Guld oc Pendinge kunde blive her i Riget, meden alle aandelige Sager skulle for fornefnte Doctoribus oc Magistris forslides oc endes." Det er umiskjendeligt, at man her har gjort sig megen Flid med at motivere og indklæde dette Gejstligheden sikkert meget uvelkomne Bud paa bedste Maade, og vistnok er den valgte Form i denne Henseende heldigere end i den geistlige Lov, hvor det paa en noget stødende og næsten bebrejdende Maade siges om Gejstligheden, at den tilforn havde klaget over, at den ej kunde faae Ret i Riget, en Udflugt, som Kongen ved Kammerrettens Oprettelse vilde betage den. Mærkeligt er det ogsaa, at Kongen har udeladt den i den geistlige Lov, fastsatte Straf for den, som imod Lovbudet forfulgte sin Sag udenfor Riget; Straffen bestod i en Bod af 4 Mark Guld "oc der tilmed, at lide oc undgjelde, som Retten gifver for den Foragtning, hand giör imod os". Endelig er der endnu et Par Steder i den gejstlige Lovs 21 de Capitel, der ikke ere optagne i den verdslige, men som, hvis jeg ikke fejler, meget tjene til at bestyrke min Hypothese, at hiin kun har været et Udkast: det hedder nemlig: "oc skal hver af samme Doctore eller Mestere hafve om Aaret for deris Umage oc hver Notarius ; "den Plads til Lønnen, som hos Resen er udfyldt med en Streg, er i Haandskriftet udprikket; det er klart, at sligt vel passer sig i et Udkast til en Lov, men ikke i Loven selv. Af samme Natur er en Passus i det 1ode Capitel om god Ordinance i alle Kirker, hvilket Cap. ganske mangler i den verdslige Lov; det hedder der, at der i alle Domkirker skal beskikkes en Succentor "som vel siunge kand oc hafver en god Röst, oc dend skal ald Sang begynde oc ingen anden, oc skal skikke een under hannem, om han sing blifver, paa det at icke skal skee nogen Confus udi Sangen, oc hvor samme Succentor farer vild udi hans Sang eller giör nogen Confus (: Confusion), da skal hand böde derfor N.;" altsaa var det endnu ikke bestemt, hvormeget han skulde bøde, - men kunde man vel i Loven have udtrykt sig faale- Ligesaalidet som man i Udkastet var ganske paa det rene med Indretningen af Kammerretten (der nævnes for Ex. ikke, saaledes som i loven af 1522, af hvor mange Assessorer den skulde bestaae), saaledes var man det ikke heller med Organisationen af Underretterne i Kjøbstæderne. Skjøndt Scultus, des ? - - som ovenfor bemærket, omtales paa et Par Steder, forekommer der dog en Bestemmelse i det 35 Cap. som ganske strider mod den Indretning af Underretterne, der fastsættes i den verdslige Lov, ifølge hvilken den af Kongen indsatte Scultus tilligemed Borgermestere og Raad skulde beklæde Underretten *); der siges nemlig i det anførte Capitel: "Den, som hafver Befaling af Konningen, udi saa mange Lehne som Behof gjöres skal tilsætte en Herritsdommer med to andre Dannemænd, de beste som i Herredet findes kunne, oc dersom Kiöbstæder ere udi Herredet eller Lehnet, skal Kongens Embedsmand befale samme Herritzdommere udi Kongens Nafn der til at hielpe hver Mand, fattig oc rig, Lou oc Ret &c." Angaaende den gejstlige Lovs Bestemmelser om Straffene for Tyveri og Troldom, da har jeg ovenfor bemærket, at man ikke let kan indsee nogen Grund, hvorfor ikke ogsaa disse Bestemmelser fandt Plabs i den verdslige Lov, dersom virkelig den saakaldte gejstlige Lov havde været givet som Lov for Landet, ligesom hiin for Kjøbstæderne; men dette bliver ikke forunderligt, naar man anseer den gejstlige Lov for et blot Udkast; Christian den Anden kunde have meget gode Grunde til her at forlade Udkastet, da disse mildere Straffebestemmelser vare ganske mod de ældre Loves Aand og Folkets Tænkemaade; til Oplysning herom behøver man blot at læse en langt senere Anordning, Fdg. af 14 Maii 1636 §. 2 og den store Reces 2-14 **), hvor Christian den Fjerde, som derved formildede Tyvsstraffen paa de kongelige og Kronens Godser, ligesom udbeder sig af Adelen, at den dog af Menneskelighed vilde lade de mildere Straffe exeqveres ogsaa paa dens Godser, og saaledes heri give Slip paa dens Hals og Haands Rettighed, der i de fleste Tilfælde gav Tyvens Liv i dens Hænder. - - Saaledes indseer man ogsaa uden Vanskelighed, hvorfor ingen Forskrifter om Vrag findes i Lovbogen fra 1522, uagtet den geistlige Lov eller det ny Lovproject endog havde forøget Kongens ældre Anordning, desangaaende. Naar man læser hvad Scepperus anfører om den store Misfornøjelse, som Forordningen allevegne havde opvakt hos Adel og Geistlighed, begriber man let, at Kongen ikke vilde forbittre Gemytterne endmere ved paa ny at indskærpe, ja endog forøge hine forhadte Lovbud, men heller foretrak, i Loven selv at forbigaae denne Punkt i Projektet aldeles med Tavshed, hvorved Forordningen naturligviis ikke ophævedes. De hidtil anforte Grunde forekomme mig saa afgjørende, at den forhen berørte Modgrund, som kan hentes af Hvitfelds Extract af Loven fra 1522, ikke kan bringe mig til at fravige min mening. Den Omstændighed, at Hvitfeld anfører nogle Bestemmelser som indeholdte i Lovbogen fra 1522, der ikke findes i den verdslige, men vel i den gejstlige Lov, kunde i al Fald ikke bevise andet, end at der foruden den verdslige Lov, saaledes som vi have den, har været givet i Forbindelse med den nogle Anordninger om Gejstligheden, om Bordnede o. s. v., men kan sikkert ikke imod det ovenfor Anferte

  • ) See den verdslige Lovs første Capitel.
    • ) Lovstebet lyder i Recessen saaledes: "Adelen belangende, som Hals oc Haand haffuer, da, enddog

ingen sin Frihed bör at betages, dog efterdi stor Ulighed paa Lovens oc disse Tiders Værd befindes, oc for Gud den allerhöjeste uforsvarligt er, et Menneskes Liv saa ringe at skatte, bör de sig billigen efter denne Lovens Forklaring oc Anordning at forholde oc ikke tilstede, nogen for ringe Tyverie at henrettes." godtgjøre, at den geistlige Lov, som Resen har udgivet, virkelig er udkommet som Lov 1522, eller, ifølge Resens Datum, Waret iforvejen. Muligt er det vel, at Christian den Anden kan i Aaret 1552 have givet nogle Bestemmelser om Geistligheden, og maaskee endog af det Indhold, som Hvitfeld omtaler, men sikkert ikke i den Form, hvori de findes i Resens gejstlige Lov.. Virkelig taler Biskop Resen i hans Lutherus triumphans om en Anordning fra dette Aar "de ceremoniis et missa Pontificia," fom Pavens Legat, efter Pavens egen Opfordring, havde foranlediget *), men har maaskee endog Biskop Resen havt bedre kilder, end hans Broderson, saa er det dog vel udenfor al Tvivl, at, om endog enkelte af de Bestemmelser i den gejstlige Lov, som angaae Messen og Sangen ved Gudstjenesten, kunde have havt Plads i en saadan Anordning, kunne dog sikkert ikke de øvrige, hvor Bisperne og den hele Gejstlighed tilligemed Cælibatloven angribes, være et Værk af den pavelige Legat eller for fattede efter hans Tilskyndelse. Maaskee har Hvitfeld havt et Haandskrift for sig af lignende Beskaffenhed som Resens, hvori foruden selve Loven tillige Udkastet dertil indeholdtes, og da ikke tilbørlig skjelnet begges Bestemmelser fra hinanden; har dette Haandskrift ingen Capiteltal havt, var Bildfarelsen saa meget lettere mulig. Mod en mere nøjagtig Skribent end Hvitfeld vilde denne Beskyldning vist nok synes haard og vel endog usandsynlig, men de, som kjende Hvitfelds Uefterrettelighed i Alt hvad Lovs historien angaaer, ville ikke finde noget Formasteligt i at drage Hvitfelds Beretning i Tvivl, om det endog virkelig har været hans Hensigt, paa anforte Sted at meddele os et Udtog af de Forskrifter, som han ansaae for egentlige Lovbud af Christian den Anden. Men holde vi os strængt til Hvitfelds egne Ord, bliver det end ikke usandsynligt, at hans Hensigt har gaaet videre: at han nemlig har villet levere Læseren et Udtog, ikke blot af de vigtigste af denne Konges Lovbud i Aaret 1522, men tillige af dem, han havde isinde at give. Han siger nemlig: "Kong Chriften blev udi dette Aar betænkt en ny Lov og Ret at skikke over alt Riget, hvilket er farligt 2c.... og endog udi samme ny Love findes mange gode og nyttige Artikle og Punkter, saa findes der og en heel Hob skadelige. Jblandt andet da havde Kong Christen der indskikket en ny Kammerret c. s. v." Forend vi forlade Christian den Andens geistlige Lov, bør jeg bemærke, at vi have et lidet Fragment af Materialiesamlingen til dette Udkast i Behold i det kongelige Geheimearchiv, hvilket findes aftrykt i Danske Magazin VI. 359 ff. Skjøndt det er uden Datum, er det af Indholdet og Overs skriften tydeligt, at det er en Forløber for et Lovudkast og netop for den saakaldte geistlige Lov. Overskriften er denne: "Brysth, som i nogen Tiid haffuer veret betald (fortalt?) och kierdher ath ther skal fynnes hoss Bisper, Prelater oc Kirkens Personer." Paa al den Brøst, som her omtales, har man ikke fundet sig befejet til at raade Bod i det senere Lovudkast, og, som vi have feet, har Kongen maattet slaae endnu mere af i selve Loven. Men nogle Punkter omtales udtrykkelig i dette Fragment, som unægteligen have foranlediget enkelte Bestemmelser i den geistlige Lov eller Lovforslaget, til Ex.: "Item Bisperne wilde, ath hwat de dömme meth Byemendh skal wære Logs

  • ) "Isto autem tempore (1522) vigebat bellum inter Svecos et Regem Christiernum, qvi a Pontifice

per Legatum admonitus novam legem tulit de ceremoniis et missa Pontificia, ac suum Theodoricum Slaghek --- comburi jusserat &c." fol. G. 6. Eudhe *); then menig Mand mien, ath huat ther dömmes saa uloffligh for Wild eller Gaffue Skyldh, wille the ikke undgielle, "men nyde wor nadigste Herres och Rigsens Raads Dom derpaa." Jevnfør hermed G. 2. c. 19. Fremdeles: "Men alle de Sagher, som bör at handles till Herretzting och Landzting steffnes nu til Prouisthing **), och thermet dömmes oe bandes (0: bandsættes) Allmughen, then tiil stor Skadhe och Armodh och wor nadigste Herris och Ridderskabs Frihed oc Rettighed nedlawhd." (Jevnfør G. L. c. 19, W. 2. c. 87). Videre klages over, at Landsbyepræsterne tillodes af Bisperne at boe i Kjøbstæderne, hvorover "mange miste deris Sakermente," jevnfør G. 2. c. 9, W. L. c. 102; at Klosterne udsendte Folk, som fulde tigge Almisse, jevnfør G. 2. c. 120, W. 2. c. 88; at Klostermænd og Præster førte et slet Levnet, som tilbørligen maatte reformeres, jevnfer G. 2. c. I. Et med samme Haand skrevet, udentvivl samtidigt, Document, som ligeledes bevares i det kongelige Geheimearchiv og er aftrykt i Danske Magazin tilligemed hiint (S. 364 ff.) er upaatvivlelig, som ogsaa Langebek yttrer, et Udkast til den Skoleforordning, til hvilken den geistlige Lov henviser i det 125 Cap. og følgelig ældre end denne. Det stager endnu tilbage at undersøge, hvad der kan være Grunden til den Uovereensstemmelse, som findes mellem de to nævnte Haandskrifter af den verdslige Lov, nemlig det Uldalske, hvormed Resens Udgave i det Væsentlige stemmer overeens, og det Arne-Magnæanske, som har alle en Originals Kjendemærker. ***) Jeg har allerede ovenfor yttret, at det sidste var bestemt for Jyllands Kjøbstæder og har ventelig været tilsendt en af disse, og at paa den anden Side den Omstændighed, at det Uldalske Haandskrift paa enkelte Steder, hvor hiint nævner Viborg, som den Stad, til hvis Scultus Borges mester og Raad de i andre jydske Kjobstæder afsagte Domme skulle indankes, fastsætter, at Kjøbstædernes Domme skulle indankes for Scultus Borgemester og Raad i Kjøbenhavn, kunde give Anledning til at slutte, at dette Haandskrift nærmest angik Sjellands Kjøbstæder og maaffee tillige de øvrige danske Provindsers, Jyllands undtagen. Men ved nøjere Prøvelse vil det udentvivl vise sig, at man ikke heraf fan forklare sig Haandskrifternes Uovereensstemmelse. Betragte vi nemlig de Capitler, som findes i det Uldalske, men mangle i det Magnæanske Haandskrift, da kan der ikke tænkes nogen local Grund, hvorfor disse Lovbud ikke ligesaa godt kunne passe sig for de jydske, som for de øvrige Kjøbstæder. Disse i det Magnæanske Haandskrift manglende Capitler ere: det 3die, som bestemmer, at ingen kan blive Scultus, Borgemester eller Raadmand, uden han i 3 Aar har været bosiddende Borger; det 4de, som

  • ) Denne Bestemmelse indeholdes udtrykkelig i Kongens Haandfæstning (hos Behrmann II. 49): "Ithem

thet som Biscopen oc Bygdemend fælde eller reise, thet skal være Logheus Ende, som wor skrefne Log siger." Det er ellers synderligt, at her en ældre Lovs Ord synes at citeres, da dog disse Ord "thet skal være Logeus Ende" ikke findes i Jydske Lovs II. 7 og 42, som indeholder selve Lovbudet, og heller ikke, saavidt mig bekjendt, i nogen anden af vore gamle Love.

    • ) Dette var dog ligeledes, i det mindste tildeels, hjemlet ved Kongens Haandfæstning, S. 42:45.
      • ) My Anmærkning. Efterat dette var skrevet har jeg i det Kgl. Geheimearchiv fundet endnu et Haandskrift

af den verdslige Lov, som har været bestemt for Kjøbstæderne i Fyen, og hvilket nøjere findes beskrevet i det følgende afsnit om Haandskrifterne af Chriftian den Andens Love, tillaber Kjøbstædernes Øvrighed paa egen Haand at gjøre nye Statuter, dog kun for eet Nar; det 5ter som indeholder en Formular til Scultus Eed; det 6te, som fastsætter Antallet af Borgemestre og Raadmænd og hvorledes de skulle udvælges; det 7de, som indeholder en Formular for Borgernes Eed; *) efter det 8de Capitel findes i det Uldalske Haandskrift og hos Resen ikke mindre end 7 Lovbud (om at vinde Borgerskab; om Stadstjenere; om Borgere at stevne; om Borgere, som skulle vare paa Portene; i Viinkjelder; om nogen Borger tager anden Borgers Skyldner til Gjest; om nogen Borger gaaer cm nogen Borger rommer for Gjeld), som alle fattes i det Magnæanske; ligeledes fattes Slutningen af det 12te Capitel om Straf for at fornærme Dommeren, hvorom vi tilforn har talt **); fremdeles de derpaa følgende to Stykker: om Borgere remme af Bye og om Rustering; Slutningen af det 14de Capitel, det 18de, det 24de Capitel, det efter det 46de Capitel folgende Stykke om Beklagelse; det 48de Capitel og Slutningen af det 60de Capitel. Intet af alle disse Lovbud ere af en saadan Beskaffenhed, at der er ringefte Grund til at formode, at de af særdeles Grunde skulde være udeladte i den for de Jydske Kjøbstæder givne Lov ***). Men paa den anden Side findes der i det Magnæanske Haandskrift nogle enkelte Bestemmelser, som savnes i det Uldalske og som med ligefaalibet Skin af Rimelighed kunne antages at have været befundne upassende for Sjellands Kjøbstæder. Isærdeleshed er Begyndelsen af det 35te Capitel (efter Refens Udgave) mærkelig, da her findes den Bestemmelse ****), som ogsaa staaer i den G. 2. c. 57, at Drab, som skeer med opsat og raadet Raad, skal straffes paa Livet, hvilken Straffelov aldeles er udeladt i det Uldalske Haandskrift og hos Resen. Jeg veed ikke at forklare mig denne Uovereensstemmelse paa anden Maade, end ved at antage, at den verdslige Lov, saaledes som den findes i det Uldalske Haandskrift og i Resens Udgave, er det sidste Udkast til Lovbogen, men ikke Loven selv. Denne Hypothese vinder betydelig Styrke, naar man ved at sammenholde Fortalen i begge Haandskrifter med hinanden seer, at der blandt flere Linier, der savnes i det Uldalske Haandskrift, uden at iøvrigt nogen Forvirring i Constructionen giver mindste Anledning til at formode at noget af Skjødesløshed er udeladt, just er et Par, hvori Kongen paaberaa ber sig Rigsraadets Samtykke. Stedet lyder i det Uldalske Haandskrift og i Resens Udgave saaledes: "Hafve Vi giort den alsommectigste Gud til Taknemlighed, paa det at Dannemænd skulle elskis oc Skalcke straffis, den efterskrevne Ordinantze oc Privilegia om allehaande Erinde o. s. v."; men i det Magnæanske Manuscript: "Haffue Wii giördt oc seedt met vor elskelige Danmarckis Riiges Raadz Samtöcke, then almectugste Gud till Taknemelighedt och paa thet at Dandemen skulle elskes oc Skalcke straffis, thenne effterskreffne Ordinantie, oc

  • ) 17y Anmærkning. I Geheimearchivets Haandskrift findes vel de hidtil anforte Stykker, men intet af

de følgende, som mangle i det Urne-Magnæanste.

    • ) See Side xix.
      • ) Det er derimod mærkeligt, at de fleste af de udeladte Loobub naften ordret ere tagne af Hollandske Love,

hvilket i det Følgende (under C.) stat blive oplyst.

        • ) y Anmærkn. Den findes ogsaa i Geheime archivets Haandskrift.

d Skickelse om allehande Erinde o. s. v." *) At Kongen i Kjøbstædloven for Sjelland fulde have forsømt at paaberaabe sig Rigsraadets Samtykke, er aldeles ikke tænkeligt, men at derom endnu intet var indført i det Udkast, som skulde forelægges Rigsraadet til Bedømmelse, lader sig vel begribe, og ligeledes, hvorfor der findes flere Capitler i Udkastet, end i den af Raadet approberede Lov. Fremdeles findes i det Uldalske Haandskrift og i Resens Udgave Cap. 60 nogle Bestemmelser om Gjeld, der ere udeladte i det Magnæanske Haaandskrift **), hvor det hedder om Debitor, at han, naar han vil betale, "skal tage to Dannemænd med sig, som skulle være derhos, oc skulle give hverandre en udskaaren Skrift, paa hvad Dag, etc. oc dersom de kunde self skrifve o. s. v.;" dette etc. passer vel i et Lovforslag, men ikke i en Lov. Det samme er Tilfældet med det 78de Capitel om Færgemænd, hvor og blandt flere Afvigelser i det Magnæanske Haandskrift især den er mærkelig, at Begyndelsen i det Uldalske og i Resens Udgave: Item skal skikkes i vor Kjöbstæd N. 8 eller 10 svorne Fergemend" et saaledes forandret: "Uti Kiöpnchaffn oc Malmö skulle være 8 besvorne Fergemen oc i Landzkrone two Fergemen." ***) At det Uldalske Haandskrift blot indeholder et Udkast, bliver saameget mere rimeligt, som der paa flere Steder hersker en forunderlig Uorden i Materiernes Folge, som derimod ikke spores i det Magnæanske Haandskrift; det er tildeels netop Tilfældet med de Capitler, som ikke findes i dette; saaledes tales i det 6te om Bestikkelse af Scultus, Borgemester og Raad, og i det 8de om, at disse skulle høre Messe, forend de sidde Dom, men midt imellem disse med Hensyn til de omhandlede Subjecter nærs mest forbundne Materier findes i det 6te Capitel en Formular for Borgeres Eed, og først efter det 8de begynder der igjen at handles om Kjøbstædborgere, om Borgerskab at vinde 2c. Det maa herved bemærkes, at Afskriveren har søgt at rette denne Uorden ved ovenover at tilsætte Tal over de Stykker, der findes efter det 8de Capitel, hvorved de deels 'henføres til det 6te, deels til det 7de Capitel, hvilket Resen derimod har undladt; at hine Rettelser ere Afskriverens Værk og ikke have fundet Sted i det oprindelige Haandskrift, skjønnes udentvivl deraf, at den hele Capitelinddeling maa antages at være Afskriverens eget Arbejde. Dette bevises saavel af det originale Haandskrift af den verdslige Lov, hvoraf sees, at Christian den Anden ikke har brugt Capitelinddeling i sine Love, som og af de flere Steder i det Uldalske Haandskrift, hvor der over eet Capitel findes 2, ja endog 3 Capiteltal, som da skulle tilkjendegive, at Stykket egentlig skulde afdeles i flere Capitler til Er. 35 oc 36, 41 oc 42, 44 oc 45, 54 oc 55, 68 oc 69, 82 oc 83; 104, 105, 106; 110, 111; 115, 116; 117, 118 o. fl. St. - Resen har derimod allevegne iværksat den antydede Deling, undtagen i Cap. 41 og 42, hvor han har beholdt begge Capiteltallene, men ikke gjort nogen Adskillelse, der vist nok ogsaa vanskelig lod sig gjøre, da hele Stykket kun bestaaer af et eneste Punktum; men hvad kan vel tydeligere, end just dette Stykke

  • ) Sy Anmærkning. Hermed fremmer ogfaa Geheimearchivets Haandskrift overeens.
    • ) 17y Anmærkn. De mangle ligeledes i Geheime archivets Haandskrift.
      • ) y Anmærkn. Saaledes findes ogsaa Bestemmelsen i det oftnævnte Haandskrift i Geheimearchivet. Jov

rigt frembyder Varianten 62 til Cap. 26 (31) i nærværende udgave et Sidestykke til det Ovenanførte. bevise, at en saa tankelos Capitelinddeling maa hidrore fra Affkriveren og ikke fra Lovgiveren *)? Forresten har Resen, forudsat at han har benyttet det Uldalske Haandskrift, ikke altid viist Skjønsomhed i at adskille de i Haandskriftet sammenføjede og tildeels i eet sammenflydende Capitler; naar han til Er. lader det 35de Capitel ende saaledes: "dog saa, at hend det först skal fremvise, at Fordrag med den Dödis Slect oc Venner oc fremdelis Medfölger Sagvolderen samme Manddraber," og derpaa begynder det 36te Capitel, forsynet med en ny Overskrift, med de Ord: "Oc findis hand andensteds udi andre vore Kiöbstæder o. s. v.", er det klart, at han derved aldeles har forstyrret Meningen, da Ordene: "Medfölger Sagvolderen (o: Sagsøgeren) samme Manddraber" aabenbar maa læses i Forbindelse med Sætningen: "oc findis hand andensteds", saaledes som det og er Tile fældet i det Magnæanske Haandskrift. **) Saaledes antager jeg da, at det Uldalske Haandskrift og Nesens Udgave indeholder baade det ældre og det seneste Udkast til Loven, men ikke Loven selv, som derimod findes i det Magnæanske Haandfecift. Jeg vil blot ihenseende til det Uldalske Haandskrift endnu tilføje følgende Bemærkning, der maaskee kan tjene til at støtte min Hypothese. Det er ovenfor erindret, at dette Haandskrift ogsaa kongelige Hofbetjente; at denne nogensinde har været indeholder Instruren for Kiegemesteren og de offentlig bekjendtgjort eller dertil bestemt, er vistnok uantageligt; men skulle denne Instrures Forbindelse med de to større Lovstykker være aldeles tilfældig, eller skulde den ikke snarere vidne om, at det hele oprindeligen har været en Samling af Actstykker, som ikke have været bestemte til Kundgjørelse og som en eller anden har forskaffet sig af Rigets eller Kongens Archiv?

  • ) Naar Jens Laurigen Wolff i fit Diarium sive Calendarium ecclesiasticum, politicum & oeconomicum

perpetuum, udgivet 1648, S. 519 ved Maret 1523 fortæller: "Udgav han (Christian den Unden) tilforn fin Ordinang, den 19de Artikel lydende at hvilken som hørde en anden sverge og dølger det med hannem, da skulde den bøde ligesaa meget som den der soer 2c.," saa stemmer det citerede Capitel ikke med det utdale Haandskrift og Resens udgave, da den anførte Bestemmelse findes i det 47 Cap. af den geistlige og i det 12te Cap. af den verdslige Lov. Ut han skulde have havt et Haandskrift for sig, hvor den virkelig fandtes i det 19de Capitel, er neppe troligt, da han dog vel i saa Fald kunde have fundet noget interessantere af lovens Indhold at meddele, end dens Forskrift om Sværgen og Banden; rimeligviis har han andensteds fundet denne enkelte Notis meddeelt, hvis utydelige Affattelse formodentlig har givet Højer Anledning til at antage, at Chriftian den Anden har givet en egen Forordning om denne Gjenstand, f. Dånnem. Geschichte S. 164, Noten.

    • ) 17y Anmærkning. Ligeledes i Geheimearchivets Haandskrift.

B. Om Haandskrifterne af Kong Christian den Andens Love og om deres Benyttelse ved nærværende udgave. Af Christian den Andens saakaldte geistlige Lov have vi kun et eneste Haandskrift i Behold, men af den saakaldte verdslige ikke mindre end fire, en Omstændighed, der vel kan tjene til at bestyrke den orenfor yttrede Hypothese, at den første Lov egentlig kun er et Udkast til en Lov. d 2 Det Haandskrift, som indeholder den gejstlige Lov og tilligemed denne ogsaa den verdslige, er det ovenfor S. XV-XVu beskrevne No. 255 blandt Qvarterne i den Uldalske Manuskriptsamling paa Kongens Bibliothek. Dette er lagt til Grund for Udgaven af den geistlige Lov og i Noterne findes anførte de afvigende Læsemaader i Nesens Udgave, som er betegnet med et R. Jeg har desuden i Noterne gjort opmærksom paa Parallelstederne i den Verdslige Lov og paa de Kilder til enkelte Lovbestemmelser, som findes i Christian den Andens Kjøbstædprivilegier. Den verdslige Lov er nøjagtig aftrykt efter det Side XVI-XXIV beskrevne Arne-Magnæanske Haandskrift No. 30 i Folio. Men da det Uldalske Haandskrift, ligesom Resens Udgave, indeholder endeel Capitler, fom mangle i hiint for de jydske Kjøbstæder bestemte Eremplar, saa har jeg ladet disse Capitler aftrykke i Texten paa vedkommende Steder efter nysnævnte Haandskrift, men gjort dem kjendelige ved at sætte Stjerner over dem. Det Arne-Magnæanske Haandskrift har ingen Capiteltal; disse hidrøre derfor fra mig, dog har jeg tillige beholdt Resens Capiteltal, men fat disse i Parenthese; at lægge disse udelukkende til Grund, lod sig ikke gjøre, da Capitlernes Antal i det Magnæanske Haandskrift og hos Resen ikke svare til hinanden. Jovrigt har jeg ikke tilladt mig at foretage nogen Forandring med det nævnte Haandskrift, der synes at være en Original; kun har jeg fat det 132te Capitel om Kirkeverger foran Lovens Epilog, siondt det i Haandskriftet følger efter samme, en Omstændighed jeg saa meget mindre bør fortie, som den maaskee kunde vække nogen Tvivl, om Haandskriftet virkelig er en Original. De forskjellige Læsemaader i det Uldalske og Geheimearchivets Haandskrift samt i Resens Udgave ere anførte i Moterne, og er det Uldalske Haandskrift betegnet med U, Geheimearchivets med A og Refens Udgave med R. Det Haandskrift, som befinder sig i det Kongelige Geheimearchiv, anført i Registranten blandt Haandfæstninger og Recesser under No 7 litr. a, er, ligesom det Arne-Magnæanske, en liden Foliant paa Papir, men langt flettere skrevet og paa flere Steder med kjendelig Skjødesløshed. At den Original, hvorefter den er skrevet, var bestemt for Fyens Kjøbstæder, ligesom det Arne-Magnæanske Haandskrift for Jyllands, fees deels af de mange Steder, hvor Haandskriftet har Fyn, naar det Arne-Magnæanske har Jylland og det Uldalffe Danmark (see til Ex. det 1ste Cap. Not. 28), eller Outense, naar det Magnæanske har Viborg og det Uldalffe Kiöbenhaffin (fee til Er. Cap. (32) og 28, deels af følgende Ord, som findes efter Lovens Epilog: "At wi, Scultus, Borgemester oc Rodt i Ottense haffue fanget waar kæresthe naduge Herres Ordinants oc Skikkelse ved alle Capitteler, Ordt oc Artickla oc at beseyglæ effter wor kæreste nadigste Herres Befalling, thet witne wi medt wor Stadz Intzseglæ." Dette Haandskrift er i det Væsentlige overeensstemmende med det Magnæanske, dog indeholder det, som ovenfor bemærket S. xxv, Not. *, nogle Capitler, der vel findes i det Uldalske, men ikke i det Magnæanske; ogsaa have et Par Capitler en anden Plads end i dette, til Er. det 54de (59), det 70de (75) og det 132te (103) om Kirkewerger; endelig mangler det 76de (81) Capitel. Det fjerde Haandskrift af den verdslige Lov har jeg ikke kunnet benytte ved nærværende Udgave, da det befinder sig paa Universitetsbibliotheket i Upsala. Dog kan jeg af de Meddelelser, som jeg ved Hr. Dr. juris og Adjunkt Schlyters Venskab har erholdt fra Hr. Mag. og Bibliotheksamanuensis. Schrøder i Upsala, med temmelig Bished slutte, at det i det Væsentlige stemmer overeens med det Magnæanske. Haandskriftet, der er No. 47 i Quart i den Samling af Manuskripter, som Rigskantsleren Grev Magnus de la Gardie i sin Tid har skjænket Upsala-Bibliothek, er en Afskrift, som Joh. Stephanius har ladet besørge og ejet. Paa det første Blad af de 44, hvoraf det bestaaer, har Stephanius skrevet: "Konning Christian den Andens ny Loug och Recess, hvilken Undersatterne icke vilde antage. " Det har ingen Capiteltal, men alle Overskrifterne stemme Ord til andet overeens med dem, der findes i det Magnæanske, paa en eneste nær, som jeg savner i den mig givne Meddelelse, nemlig den over det 87de (92) Capitel: om Mulcstödere, men rimeligviis er den blevet overfeet. Det første Capitel begynder aldeles som i det Magnæanske Haandskrift: "Udi huer Kiöbsted skall were en Scultus. - Scultus, Förstæ Artickel: Willæ Wi, at udi huer wor Kiöbsted udi Judland skall tilskickis en &c. Ifølge de Undersøgelser, som Hr. Dr. Schlyter har havt den Godhed at anstille, findes der intet Haandskrift af Christian den Andens Love hverken i det Kongelige Bibliothek i Stokholm eller i Universitetsbibliotheket i Lund. Endnu bemærkes, at et Haandskrift, som findes paa det herværende store Kongelige Bibliothek No. 13 i Folio blandt de Uldalske Manuskripter, har til Titel: "Christian den Andens Anordning af 1521, som blev brændt i Viborg," men dette Haandskrift indeholder intet andet, end den Ertraft af Loven, som findes hos Hvitfeld. C. Om Kilderne til Christian den Andens Love. Auerede Hvitfeld fortæller os, at Kong Christian den Anden havde for største Delen forfattet fine Love "efter tydske og hollandske Sæder og Brug." *) At dette i det mindste ihenseende til de hollandske Kilder forholder sig rigtigt, derom overbevises vi ved følgende Fragmenter af et Lovudkast, som findes i det Kgl. Geheimearchiv (blandt Haandfæstninger og Recesser No. 7 litr. d.) Paa flere Steder ere Ordene næsten ganske ulæselige, hvilket jeg har tilkjendegivet ved at udprikke Stedet eller ved Spørgsmaalstegn. Register pau Hollandsk Retthen. Om Arff. Cap. 4. 6. 60. 78. 95. Cap. Om Lauarff. 91. 93- 94.95. 96. 97.198. 199. | 100 | 101. 104. 105. 106. | 108. | 109 IIO. Om tiuffie oc forrædere. Cap. 2, 22, 27, 49, 53, 54+ Om ærelöse OC the ey mughe siddhe i Dom. C. 28, 43, 71. Om Skickelser som ey aff nogher kunde rygges. Cap. 25.

  • ) Krøniken S. 1183 (Folioudg.) Om them som plöye andhen

mandts iorder. XXX Cap. 26. Om Slott. cap. 30. Om Confederatie oc Bondh. cap. 31. Om Fængsell. Cap. 32. Om atskillige Domme oc Sagher. Cap. 33. 34. Om keyssening (?) *) Udtwellelse. cap. 35. Om Testamente. c. 14. Om Domme oc Ret. C. 15. 20. Om Prester oc Jöder. 16. 23. 48. 75. 76. cap. 17. dubium. Om thioenere: c. 18. Om staalet Godts. Om Drab oc Mandslet. c. 19. c. 38. 50. 103. Om fundet Gods. c. 39+ cap. 36. Om Husbonds oc Hustroes Adtskillelse.

c. 37. c. 7. 24. Om Viduer. Cap. 8. Om Börneverge. c. 9.. x6.. 56. Om forlæning (?) godts. C. 10. thenne Artickel kommer til Om Muncke oc Prester. Lauarff. deres Halss. c. 46. cap. II. Om Klagemaal. Om procuratores, appellatzs. forsprockere oc Om lofligt forfald i Steffninger. c. 41. Om Kirkefredt. C. 42. Om pantt. 44. 55. 61. 107. Om them som ey kunne forbryde Om openbare Wold. cap. 47. Om Vitne 12. 29. 88. 92+ Om fridt (?) skal staa hoss c. 48. Lauarff. Om Penninge, Bröde Oc Om the ucchte födde peen. cere. c. 51. €. 13.

  • ) Maaskee skal der læses: Keyssens : Kejserens. Om falsk Myntt.

C. 52. Om Godts som een arffueligen tilfaller. c. 86. thenne holler ikke heller. Om quindfolck Morgengaffue och theres renthe. Cap. 87. 102. 12 ° then 57 rörer inthet gengaffue. Om laane gotz. C. 59+ Om Tholdsfrihedt. c. 58. Om Stormklokken i nogher By eller Stadt slas till Storm. c. 62. Om Sclauer oc Trælle. c. 67. overstreget. Om Godts som then anden wordher upgiffuit oc upladet. c. 68-69, thenne skal settes ved Leenarff. Om Apellatie. Cap. 70+ c. 72. Om Keyserens eller Kongens Ret. Om uretfærdigt Godts, som kand siges at wære staalet cap. 73, om mor- oc thenne Artickel skal oc hos Thiuffnit. staa Hworledes Ret skal forfölies Om Keyserdomms Uprindelse. cap. 66. offuer en fremmed Mand. Cap. 74. . Om alfare Veige. cap. 77. Om Gudtz Logh. C. 79, 80, 81, 82, 83. Om Guds Formaledidelse c. 84. Om en Quinde som haffuer Lauarff och giffter sig. Cap. 90. At en Borgemester oc en Raadmand af al Danmark engang om Aaret Sct. Petri oc Pauli skal möde i Kbhvndesligeste fra alle Kiöbstæder i Jylland möde i Viborg &c. *) Derpaa følger Artiklen om Kirkeværger, see V. L. c. 132. (103). Ithem forstaaes, at i Amsterdam..... Enkhuysen oc... giffuer Scultus Menigheden fore xxx, XL eller LX af beste Borgere i Stadhen... skulle uduelle oc tillkeise III Borgemesthere om Aaret som Regimentet före skulle i Staden met then 4de Borgemester, som tha elst stander i..... och af the fyre Borgemester som thet Aar tilforn weret haffuer skulle thre afkeyses och thre till igen, som mesth Rösther fangher af Menigheden til sodanne Embede. Ithem forstaaes, at saadane Borgemestere haffue ingen Raadmen i Raadet hoss thennem, uthen the thre afkeisde Borgemestere, nar behoff göres och thertil met them til Hielp oc Raad tilkreffues aff IIr. Scultus......

  • ) Her findes den hele Artikel indført, som findes i B. L. c. 76 (81). Endnu findes et Par ulæselige Artikler.

Paa et andet Stykke Papir læses først en Tart paa fremmed Dt; dernæst følgende: Ithem om Forbudh er so besluttet, at inghen danske eller norske skulle segle til Tysklandh, men Tydske skulle segle hiid *) oc mue udföre allehande Vare, och skal forskrives til Radet i Norge, om the ville det swo holde, uten Hiugl, Heste, Haffre? Swiin och Horss? om tyst Öl XVIII ẞ och eth lodh Sölff af Lesten. och Kör och Ithem ville Vi ath ingen Böndher eller Allmuesmænd skulle jeyge eller slaa Raadyr eller Smaland, Haare, Hiort eller Hyn i Jutland uti Skane Raadyr eller Höydyr. Fyn Lolland Falster. Uti Skane Raadyr och Höydyr - Hwo som findes derimod at giöre tha haffue forbrudt hwes the haffue met at fare och at böde III Mark Jorddrotten och III Marck Konninghen. **) (disse tre sidste Ord ere overstregede.). Derefter følge flere Udkast til Begyndelseslinien af dette Capitel. Endelig Bestemmelsen som findes i den Gejstl. L. c. 96 om ti Humlekuler at bygge o. s. v., og tilføjes der, at det er med Rigsraadets Samtykke. Ved at sammenholde de anførte Brudstykker med Loven see vi, at deri ikke er blevet optaget alt det af de fremmede Kilder, som eprindelig synes at have været bestemt dertil. Men hvilken Samling af hollandske Love Forfatteren af hine Brudstykker har havt for sig, er vanskeligt at sige, saameget mere, som den rimeligviis den Tid kun har været til i Haandskrift. Imidlertid maatte man dog i de flere, senere udgivne, Samlinger af gamle hollandske Love kunne vente at støde paa de benyttede Kilder, og jeg har derfor i den Anledning anstillet nogle Undersøgelser, som vel ikke i den Grad have været heldige, at det er lykkedes mig at opdage nogen Lovsamling, hvori alle de i hine Brudstykker paapegede Bestemmelser forefindes, men som dog have givet mig Anledning til at opdage Kilderne til nogle enkelte af Christian den Andens Lovforskrifter. ***) Den i Aaret 1667 i Enchuysen udgivne Samling

  • ) Jofr. V. 2. c. 42 (49) hvor Forbudet er indskrænket til Korn.
    • ) Disse Capitler om Jagten ere ikke indførte i Loven, jose. dog G. 2. c. 87.
      • ) Afdøde Etatsraad Abraham Rall, som havde anstillet lignende undersøgelser, har fortalt mig, at han

i det Suhmske Bibliothek i en Foliant, som indeholdt gamle hollandske Love, havde fundet en Deel Kilder til Christian den Andens verdslige Lov; han havde paa et Stykke papir nedskrevet Capitlerne og de tils svarende Sidetal i Bogen, men, stolende paa fin gode hukommelse, ikke Bogens Titel. Han havde den Godhed for mig at opsøge og meddele mig sin Notits desangaaende, men uagtet al Flid har det ikke været mig muligt blandt de mange Samlinger af hollandske Love paa det store Kgl. Bibliothek, som ere komne dertil fra det Suhmske, at kunne udfinde den, hvoraf hine Sidetal ere udskrevne. Følgende ere de Capitler (efter Resens Udgave), ved hvilke Kall har henvist til hollandske Kilder: Cap. 1, 5 og 8, (at Dommere skulle höre Messe og om Borgere at stefne) 9, 12, 14, 17, 19, 20:23, 25-27, 29-34, 36, 38-43, 49, 52, 56:58, 60-61, 65, 70, 73, 88, 90, 91, 93, 95, 104, 105. D af: Handvesten van Enchuysen, Horn, Alkmaar, Grootebroek &c. (Sol) indeholder folgende Lovbestemmelser, som efter al Rimelighed ere afbenyttede: Handv. v. Hertog Willem de vi. 1412 (p. 20). Voort soo en sal niemandt, in onse Stede voorschreven, in den gerechten wesen Schout, Schepenen of Raedt, hy hebbe eerst de naeste drie Jaren te vooren binnen onsen voirnoemde Stede gheweest, ende mit siiiner alinger woonstadt aldaer de drie Jaren gewoont. (Jevnfør Christian den Undens V. L. c. (3). Voort soo belooven wy ende bevelen onsen Schout van Enchuysen, die mede in der tiidt wesen sal, dat hy alle Jaren seven Schepenen, binnen onse Stede voornoemt, setten ende kiesen sal, dat goede knapen ziin, des eersten Sondaeghs nae ons liefs Heeren Hemelvaerts Dagh, als't ghewoonlick is, nae inhoudt hoer Handvesten, die sy daer of hebben. (Jfr. B. L. c. (6). Diploma Guilhelmi v, comitis Hollandice, Anno 1355. (p. 7). Siquis in judicio obloquitur Scabinis et sententiam ipsorum, communi eorum consilio secundum jura oppidana in judicio traditam, contumacius contradixerit, nobis vel nostris successoribus decem libras Hollandenses tenebitur pro satisfactione persoluere et unam libram cuilibet Scabinorum. (Ivfr. V. L. c. 9. (12), i Slutningen: IIuilcken som foracht Dommeren &c.) Si quis, tabernam intraverit, ut bibat ibidem, vinitor debet ei vinum juxta certam et debitam mensuram porrigere, et cum ille, si oppidanus fuerit, ad libitum suum biberit, facta computatione si solvere confestim non poterit, usque mane recedat, vinitori vinum suum crastina die ante meridiem persoluturus; si autem ante tempus prædictum vinum vinitori non persoluerit, et querimonia super hoc ad judicem suum dilata fuerit, debitor ille vinum suum debet vinitori persolvere et tres solidos judici et duos solidos vinitori pro satisfactione. (Jvfr. V. L. S. 79: Om nogen Borger gaar y Vinkelder). Fremdeles S. 8 sammesteds: Insuper Scabinis de Enchuysen licentiamus facere 'nova statuta vel præcepta cum consilio Sculteti nostri, ad dimidium annum vel ad integrum durantia, quæ Scabini confirmabunt valida universitati aut parti majori, nostra jurisdictione in hoc reservata (Jevnfør V. L. c. (4). Si vero aliquis oppidanus debitorem sui oppidani in hospitio suo, contradicente creditore, receperit, hospes recipiens tenebitur oppidano creditori respondere de pecunia, quam sibi debet hospes receptus. (Jofr. V. 2. S. 78: Om noger Borgere, thager anden Borgeris Skyldener til Giest). Handvest van Hertogh Johan de III. Anno 1424. (p. 23). Item soo en sal geen poorter van Enchuysen den anderen aenspreccken voort't geestelicke Recht. (Jvfr. V. L. c. 82 (87). Handvesi van Maximilian, Roomsch Keyser, anno 1512. (p. 61.) ... de voornoemde Supplianten alle Jaersdagh in 't vernieuwen van der Wet onser voorsz. Stede sullen mogen van nu voortaen kiesen ende continneeren een van de drie Burgermeesteren van den verlceden Jaere, op dat de saeken ende affairen getrouweliick ende seckerliick gesolliciteert ende bewaert, ende d'andere gekosene Burgermeesteren van 't gunt dat binnen der selver Stede ende voorgaende Jaer van de selve saeken ende affairen te bet geinstrueert sullen mogen werden, wel verstaende dat die gene die by de drie nieuwe Burgermeesteren gekooren sal werden, niet langer gecontinueert en sal ziin dan een Jacr &c. Jvfr. B. L. c. 2. Handvesten van Grootebroeck. p. 25. Handvest van Hertogh Philips de I, Anno 1463 d. 21 Juny, dat Kloostermannen noch Vrowen geen Landt moeten koopen, trapenieren, noch eenige wacrlicke neringh hanteren. Jvfr. V. L. c. 91 (96). *) Naar Hvitfeld siger, at Christian den Anden ogsaa har øst af tydske kilder, har han neppe Uret; følgende Forskrifter, som findes i den anden Deel af den i Frankfurt Aar 1747 udkomne Neue Sammlung der Reichsabschiede (i Folio), have en saadan Lighed med adskillige af Kong Christians Lovbud, at de vel kunne synes at have foranlediget disse eller at have tjent Concipisten til Monster. I Ordnung des Kaiserlichen Kammer-Gerichts zu Worms, aufgericht Anno Anno 1495 findes: "bes Richters und Gerichtsschreibers Eidt (S. (7)", som fortjener at jevnføres med Christian den Andens V. 2. c. 5 og 11, og sammesteds §. 20: "Tar allerhand Briefe und Expeditionen", jvfr. V. L. c. II. Med Königl. Sagung von den Gotteslåsteren, zu Worms aufgericht Anno 1495 (S. 28-29) og Reichsabschied zu Trier und Edlln 1512, IV. §. 1. (S. 141), maa jevnføres G. 2. c. 47, W. L. c. 12. I Reichsabschied zu Freiburg 1498 handler §. 44. von Bettlern og §. 48. von den Questionarien **) und Samb Tern, (S 48-49), jevnfør G. L. c. 112, 120. V. L. c. 88, 93. I Kammergerichtsordnung zu Augsburg 1500, XXIII. §. 10. (S. 79) findes Bestemmelser om Geistlighedens klædedragt, hvormed jvnfr. G. L. c. 2., og sammesteds xxiv, "daß die Tücher sollen geneßt und geschoren verkauft werden," jvfr. W. L. c. 59. Endelig er det udenfor al Tvivl, at Kong Christian har laant Ideen til den Kammerret, han vilde oprette (see G. 2. c. 21. 2. L. 82-84) af den Domstol, som Kejser Maximilian under dette Navn havde stiftet. -

  • ) Jevnfer S. xx.
    • ) Saaledes kaldtes i Middelalderen de, som tiggede Almisse til sig selv eller Andre, s. Du Cange Glossar.

voc. Quæstionarii. D II. Om Recesserne og Ordinantserne fra Kong Frederik den Forstes Regjering og det derpaa folgende Interregnum. A. Kong Frederik den Førstes Odenseste Reces. - Denne, som findes hos Hvitfeld S. 1301 ff. og i Münters Neformationshistorie I. 561, er her for første Gang trykt efter Originalen, i Geheimearchivet No. 10 blandt Haandfæstninger og Recesser. Hos Hvitfeld mangler endeel af Slutningen, fra Ordene: Til Vidnesbyrd o. f. v., og i den Afskrift, som Biskop Münter har fulgt, findes der foruden denne Mangel endeel betydelige Feil, til Er. Nattens Jordefærd istedet for Nandnest, Jordeferdt; Smör, Bröd istedetfor: Smörburdt; alle liftörftige Lögn, Sandemends Lou istebetfor: alle Lagcheffdt, Loge, Sandemendz Towf, o. fl. Et Stykke af denne Reces findes ogsaa i Danske Magazin IV. 250 ff. under den urigtige Titel: Contract og Forligelse om Tienden og andre Artikle 1525; dette Stykke gaaer indtil Ordene S. 253: om at beskatte vore fattige Undersaatte &c., hvilke ligesom alt det følgende og Underskriften med Datum: Fredagen efter vor Frue Dag Assumptionis Anno &c. MDXXV. hører til en Forordning om Rustning, fra Aaret 1525. Hvorledes den ellers saa nøjagtige Langebek har kunnet gjøre sig skyldig i den Feil, at sammensmelte to Love fra forskjellige Aar i een og forsyne denne med en egen Titel, vilde være vanskeligt at begribe, naar vi ikke havde havt baade det Haandskrift i Behold, hvoraf han har afskrevet denne formeentlige Lov, og tillige et andet, som kan tjene til Sammenligning. Det Haandskrift, som Langebek har benyttet, er Cancellieregistranten No. 3 (blandt Registerne over alle Lande), hvor vi virs kelig finde Forordningen saaledes som Langebek har givet den, med tilhørende Titel, dog uden at der i den nes Overskrift findes Aarstallet 1525. Denne Omstændighed i Forbindelse med den Synderlighed, at der i Aaret 1525 skulde være givet en Lov, hvis ene Deel ordlydende svarede til den Odenseste Reees af 1527, og hvis anden Deel (fra Ordene: om at beskatte &c.) tydelig viser, at det er et Stykke, som er udrevet af sin rette Sammenhæng, vakte min Mistanke, og ved at undersøge Cancelliregistranten fandt jeg da, at disse Ord: om at beskatte &c. netop begynde paa et nyt Blad +7); da det nu tillige af Haanden tydelig skjønnes, at Pagineringen er feet langt senere, end blev til, blev det mig klart, at der maatte være udrevet et Blad eller to, hvorpaa Slutningen af den Odenseste Reces og Begyndelsen af en Forordning, der kunde svare til det sidste Stykke hos Langebek, fandtes. Men da en Forordning af et saadant Indhold ikke var at finde blandt de hidtil trykte, forekom min Gisning mig selv at være noget driftig, indtil jeg ved at gjennemgaae Cancelliregistranten No. 2 fandt Et Breff om Rustning af 1525 *), ), hvis Slutning indeholder det hele omhandlede Stykke i Danske Magazin S. 253-254 (fra Ordene: om at beskatte lige til Underskriften og Datum inclusive). Det kan altsaa

  • ) Denne Forordning skal blive trykt i et af de følgende Bind blandt Frederik den iftes Forordninger..

e 2 - nu ansees for vist, at Langebek har ladet sig vildlede af den mutilerede Registrant og tilsat i Overskriften Marstallet 1525, fordi han fandt dette i Underskriften. Jøvrigt kan det bemærkes, at Tirsdagen efter Marias Himmelfart (vor Frue Dag Assumptionis) i Aaret 1527 faldt paa den 20de August. *) Af den Odenseste Reces findes endnu en Afskrift i Geheimearchivet under No. II og en anden, men maadelig, paa Kongens Bibliothek, No. 3124, 4to blandt de Kongl. Haandskrifter. Efter Udskriften paa det Suhmske Haandskrift No. 862 i Folio: "Recesser af Frederik den 1ste" var det at formode, at deri ogsaa maatte findes en Afskrift, men hele Haandskriftet indeholder blot Recesser af Christian den Tredie. B. Kong Frederik den Førstes Ordinants af 1530. Denne er første Gang udgivet af Hr. Professor Nyerup i Ny Danske Magazin I. S. 179 ff. efter en Afskrift, som har tilhørt Langebek. Da jeg ikke har kunnet finde nogen Original af denne Ordinants og heller ingen bedre Afskrifte end den Nyerup har havt, har jeg maattet indskrænke mig til at lade denne aftrykke og blot ledsaget den med nogle afvigende Læsemaader efter en Afskrift, som har tilhørt Uldal og for Tiden er i mit Eje. Denne er dog ikke fuldstændig, men indeholder paa flere Steder kun en Extract af Ordinantsen. Dens Datum Tirsdagen næst efter Sct. Knudsdag, falder paa den 14de Julii. Denn C. Den første Reces fra Interregnum 1533. Denne findes i Udtog hos Hvitfeld S. 1396 ff., men er trykt in extenso i Kong Christian den Tredies Historie II. S. 284 ff, som det hedder i Noten paa samme Side, efter Originalen. Da jeg ikke har været saa heldig at opdage denne, der skal have befundet sig i Sevels Samlinger, har jeg maattet følge Aftrykket i bemeldte Værk, men da flere aabenbare Feil, som deri findes, enten vidne om Aftrykkets Unøjagtighed, eller vække Tvivl om den foregivne Originals ægthed, har jeg i Noterne anført de afvigende Læsemaader, som findes i MS. No. 3124 blant Qvarterne i den Kongelige Samling, og efter Sædvane ved udmærket Stiil antydet, hvilke Læsemaader jeg anseer for de rigtige. Datum, Torsdagen efter vor Frue Dag Visitationis, falder paa den 3die Julii. Den D. Den anden Reces fra Interregnum 1533. - Recessens Denne har tilforn været trykt i Danske Magazin III. S. 105 ff., efter Originalen, som tilhører det Kongelige Danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog, og efter et andet Haandskrift i Supples

  • ) Jeg har her og i det Følgende ved Datums Bestemmelse fulgt Pilgrams udregninger i hans Calendarium

chronologicum medii postissimum ævi, Vienne 1781. 4to. D [ mentet til Kong Christian den Tredies Historie S. 12 ff., ved Sandvig. Jeg har ladet Recessen aftrykke efter Udgaven i det Danske Magazin, men tilføjet de afvigende Læsemaader efter det nysnævnte Supplement (K) hvormed et Haandskrift paa Kongens Bibliothek (No. 3124. 4to) stemmer overeens. Dette Tillæg af Varianter skeete under den Forudsætning, at der muligt kunde være indløben en eller anden Trykfejl i Magazinet, da jeg ikke havde kunnet anstille nogen Sammenligning mellem Aftrykket der og Originalen, førend Trykningen af min Udgave begyndte; da jeg siden har faaet Originalen at see og sammenlignet den med Aftrykket, har jeg overbevist mig om, at dette er aldeles nøjagtigt, og de tilføjede Varianter blive saaledes overflødige. At Datum urigtig er angivet i de fra Originalen afvigende Haandskrifter (Sct. Knuds Dag istedet for: Fredagen næst efter Frue Dag Visitationis : den 4de Julii), har allerede afdøde Etatsraad Kall bemærket i Ny Danske Magazin II. 366. III. Om Kong Christian den Tredies Recesser. A. Den Kjøbenhavnske Reces af 1536. Denne har tilforn været trykt i Krags Christian den Tredies Historie I. S. 495-509 efter Driginas len, der befinder sig i Geheimearvet (No. 16. a), men 2ftrykket er ikke nøjagtigt; der mangler end= og paa flere Steder hele Linier. Den leveres her Ord for Ord efter Originalen, der er skrevet paa Papir, forsynet med Kongens Segl og et Omslag af Pergament. En Afskrift deraf findes ligeledes i Geheimearchivet (No. 16. b). Recessens Datum, Mandagen efter Simons og Judæ Dag, falder paa den 30te October. B. Den Kjøbenhavnske Reces af 1537. Denne Reees, som Sandvig har ladet trykke i Christian den Tredies Historie II. 57 ff. efter et nyere Haandskrift, er her trykt efter det langt bedre og ældre Haandskrift, som Sandvig beskriver S. 46 og 56 og hvoraf han har meddeelt de vigtigste Varianter. Dette Haandskrift under Titel: "Adskillige Registre udi Fimi oc C3tii Tider fra 1536 til 1550", som tilforn var i Cancelliets Archiv, befinder sig nu i det Kongelige Geheimearchiv. De vigtigste Varianter i det af Sandvig fulgte Haandskrift (K), har jeg anført i Noterne. Da Geheimearchivets Haandskrift hverken har Capiteltal eller Overskrifter, og Sandvigs Capitelinddeling ikke altid er passende, har jeg gjort en ny Inddeling af Capitlerne. Af denne Reces findes endnu nogle nyere Afskrifter paa det Kongelige Bibliothek i MS. Reg. No. 3170 og 3172. 4to, MS. Suhm. No. 1305. 4to, og No. 508. 4to i den ny Samling, samt paa Universitets: bibliotheket i MS. Arn. Magn. No. 29. 4to. Ihenseende til Dagen, paa hvilken denne Reces blev givet, da stemme vel Haandskrifterne deri overeens, at den er givet en Sct. Bartholomæi Dag d. e. den 24de August, men derimod er Warstallet forskjelligt; i Sandvigs er det 1537, men i Geheimearchivets i Overskriften 1538 og i Underskriften synes ligeledes Tallet MDXXXVII at være rettet til MDXXXVIII. Endskjendt det sidstnævnte Haandskrift unægtelig er det bedste, troer jeg dog, ligesom Sandvig (S. 77, Not. 97), at 1537 er det rette Aarstal; thi vi vide, at der i dette Aar i August Maaned blev holdt en Herredag i Kjøbenhavn i Anledning af Kongens Kroning (den 12te August), hvorimod der vel ogsaa i Aaret 1538 er holdt en Herredag i Kjøbenhavn, men først ud paa Vinteren *); dertil kommer endnu den Omstændighed, at Recess sens Intimation; "att effther Wii nu aff then allmechtigste Gudtz mylde oc nadhelige Schickelse oc Forsiun ere komne till Danmarckes Riiges Regementte &c." langt bedre passer paa Kroningsaaret, end paa det følgende Nar. Endelig have ogsaa alle de øvrige anførte Haandskrifter Aarstallet 1537. C. Den Odenseste Reces af 1539. Denne Reces er ligeledes aftrykt efter det gode Haandskrift i Geheimearchivet, som er omtalt under B. og de vigtigste Varianter af det yngre Haandskrift tilføjede, sem Sandvig har fulgt i sin Udgave i 2den Deel af Krags Christian den Tredies Historie S. 78-87. Nyere og tildeels maadelige Afskrifter af denne Neces findes paa Kongens Bibliothek i MS. Reg. No. 3172. 4to, MS. Suhm No. 317, Fol., 1305. 4to, samt i No. 508. 4to i den ny Samling. Recessen er dateret St. Hansdag, den 24de Junii 1539. D. Den Kjøbenhavnske Reces af 1540.. Denne Reces er trykt efter samme Haandskrift, som de to forrige, og samme Fremgangsmaade brugt ihenseende til Sandvigs Udgave i zden Deel af Christian den 3dies Historie S. 89-108, kun er Capiteltallet forandret; Nyere Affkrifter findes paa Kongens Bibliothek i MS. Reg. N. 3172. 4to, MS. Suhm.. No. 315. Fol., og 1305. 4to. Recessen er i Geheime archivets Haandskrift dateret Fredagen, men - i Sandvigs Torsdagen efter St. Lucæ Evangelista Dag, altsaa givet enten den 22de eller 21 October 1540. **) Alle de anførte nyere Haandskrifter have, ligesom Sandvigs, Torsdagen.

  • ) See Chriftian den Tredies historie I. 195. Not.
    • ) Kongslev i hans private Net I. 61 har urigtig den 28 October, hvilken er Simons og Jude Dag, en

Benævnelse, som sikkert havde været valgt, dersom Recessen var givet paa denne Dag. D E. Den Kjøbenhavnske Reces af 1547. Denne Reces er her for første Gang nøjagtig trykt efter Originalen, som gjemmes i Geheimearchivet blandt Haandfæstninger og Recesser under No. 18. Denne er en liden Foliant paa Papir i Pergaments Bind; ved den hænge 17 Sigiller. Recessen har tilforn været trykt af Oluf Ulrichsen i Malmø 1555 i 12mo og derefter aftrykt i Christian den Tredies Historie II. 177 ff. Den er dateret Sct. Nicolai Episcopi Dag, d. e. den 6te December. F. Den Dronningborgsfe Reces af 1551. Trykt efter Originalen i Geheimearchivet No. 19, b.; denne er ikke, saaledes som Recessen af 1547, forsynet med Kongens Underskrift, men blot med hans Segl. Recessen er tilforn trykt i Aaret 1547 paa 11 Blade 12mo og derefter aftrykt i Christian den Tredies Historie II. 209 ff. Den er dateret Sct. Thomæ Apostoli Dag, d. e. den 21 December. G. Den Kjøbenhavnske Reces af 1557. Trykt efter det under B. omtalte Haandskrift, som findes i Geheimearchivet. Sandvig har i sin Udgave af Recessen i Christian den 3dies Historie II. S. 267: 272 fulgt et andet Haandskrift, som med Undtagelse af en flettere Ortographi kun paa nogle Steder afviger. fra Geheime archivets ved Læsemaader, der ved første Sjekast udvise sig som forkastelige, hvorfor jeg ikke har fundet det fornødent at anføre dem. - Nyere Affrister findes paa Kongens Bibliothek i MS. Reg. No. 3156 og 3172, og i MS. Suhm. 858. Fol. og 1305, 4to. H. Den Koldingsfe Reces af 1558. Teykt efter Originalen i det Geheimearchiv, (No. 21. a), forsynet med Kongens Underskrift, og hans samt Rigsraadernes vedhængende Segl. I de trykte Udgaver er deels Orthographien afvigende fra Originalens, deels findes der og nogle Trykfejl til Er. i det 63de Cap.: Torn som giort paa forneffnte Aasteder istedetfor: Torn, som er grod &c.; i bet 18de Capitel mangler en Linie, det hedder i de trykte Udgaver: Findis der da slig Bröst at Reb skal gaa, da skal Fogeden oc de VIII Herritzmænd &c.; istedetfor: Findes ther tha slig Bröst, at Reb skal gaa, tha skal Fogeden neffne Rebsmænd effter Lougen, dog skal Fogeden oc the VIII Herritzmend &c. IV. Om Kong Frederik den Andens Love. A. Den Kallundborgske Reces af 1576.. Trykt efter Originalen i det Kongelige Geheimearchiv (No. 24.), som er forsynet med Kongens og Rigsraadernes Underskrift, samt med hans og deres vedhængende Segl. I Originalen findes hverken Tal eller Overskrifter over Capitlerne. B. Ordinants om ægteskabssager af 1582. Det har ikke været mig muligt at opdage Originalen til denne Lov og jeg har derfor maattet indskrænke mig til at lade den aftrykke efter de trykte Udgaver. V. Om Christian den Fjerdes Necesser. Af disse findes aldeles ingen Originaler tilbage; jeg har derfor maattet følge de trykte Udgaver, bog saaledes, at jeg deels har tilladt mig i Texten at rette aabenbare Trykfejl, deels i Anmærkningerne har yttret min mening om saadanne Steder, hvor der kunde være Tvivl om Læsemaadens ægthed. Jøvrigt er Savnet af Driginaler her mindre følelig, da de trykte Udgaver fra Christian den Fierdes Tid som besørgede efter Regjeringens Foranstaltning vel kunne betragtes som authentiske, naar man fraregner de ikke faa Trykfejl, som deri findes. dis Riscop? Capitel. Kong Christian den Andens saakaldte Gejstlige Lov. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/45 1ste Capitel. Hvorledis Biscoper och Prelater skulle haffue thennom uthi theris Domkircher. Paa thet at then alsommectigsthe Gudht maa schee thes större Loff och Are, Gudtztieneste maa forögis och formeeris, then hellige Kirche och hendis Prelater, Klerckerii maa och schal hereffter holdis y tilbörlig AEre och Værdighet, och for eth goth Effterlignelse och Lærdom for thenn meenige Mandt och Allmue: haffue Vy thet saa schichet och ville, at huer Bischop y syn Sticht schall selff personligen, om alle store höigtidelige Festdage, uti syn egenn Domkierche) begynde Afftensang (oc) Ottesang, holde selff Höigmesse och selff cpgaa y Predichestolen, och prediche Evangelium och lære Almuen theris Siels Salighedt, uden saa er, at Bispen er utii Vort och Riigens louglige Forffaldt, eller hand er iche vell tilpas, saa at Sot eller Siugdom thet bethager hannom; tha schal then yppersthe Prelathe utii Kirchen vere utii Biscops 2) Stedt, och giffue guode Exempell fra sig met eth goth uberöchtett Leffnitt. Sammeledis schall Bispen holde synne Præster och meenige Clercheriet therthil, at the och saa giör, 3) och om theris Brösth findes, thennom therfor tilbörligen straffue. Tisligesthe skal huer Biscop utii synn Sticht y alle Closter lade tillsee, att got Ordinantze, Skichelse och theris Regel holdes, bode iblant Munche och Nundner, saa the her effter ey före eth uschicheligt Leffnet, som the hertiil giort haffue. 2det Capitel. Skulle Biscoper drage Stuckit. Naar Bisper her y Riiget komme till Konningen till allminduge 4) Herredage, eller y andre Maade, tha schulle the riide eller gaa utii theris Subtill, paa thet ath 1) Kircke R. 2) Bispens R. 3) giöre R. 4) almindelige R. 1 thenn meene 5) Mandt kandt thennom kiendne for andre Docter. 6) Och schulle the iche haffue for thennom Piibe och 7) Trumme, som the hertill hafft haffue, till at bespotte den hellige Kirche met, och theris Kiorteler, saa the röre den, met viide AErmer. 3die Capitel. Huorledis Messe skall holdes for Kgl. Mayestat. paa Jor- Naar Bisperne komme till nogenn allmindug 8) Herredag til Konningen, och thennom tiilsiges om Affthenenn tilfforne, ath Konningen om Morgenenn vill til Kierche, tha schall een aff thennom sig thertil schiche, at holde Messe om Morgenenn for hannom, eller een aff ypperste Prelater aff Raadet, som tha tilstedhe ehr, utii hans Stedt, met Stadt och Værdughedt, somm tilbörligt er. Item, naar som slig Messe for Konningen holdis och Evangelium er lest, tha schall 9) ypperst Prelathe utii Kierchen nest Bispen gaa till Höige-Altere, och ther annamme Bogen, och bere hindne 1) emodt Bispen, och schall handt haffue eth reenth linet Klede eller silcke meth sig, ock credencie Bogen, för handt andtuorder hendne fran sig, och saa schall Bispen, eller yppersthe Prelathe, ther nerverendis er, thennom ") annamme och samme reene Klædhe, och thet 12) meth credencie tilbörligen, förendt Konninglige Majestadt Bogen eller Evangelium kösser, och schall Bispen siidhen antuorde forscreffne ypperste Prelat Bogen igien, at handt then opber 13) till Alteret. Tisligeste schall och vere om Patz 14) och Pathenne frem att bere som forschreuit staar. Skall 4de Capitel. Huor meget Folch huer Prelate maa holle. ingen Biscop hereffther ferdis eller reyse met flere Folch, endt med tolff eller fiortan Karle, undertageth Erche-Bispen, som schall riide medt thyuge Karle, 5) gemeene R. 6) Doctor R. 7) eller R. 10) hende R. 11) den R. 12) dermed credencie R. 8) almindelige Herredage R. 13) R. add. igien. 14) Dette Ord og hele Slutningen mangler i R. 9) R. add. den. och the schulle vere vel ferduge met Kiöritzitt, Heste och Harnisk, som ther tilhörr, och thertiil meth saa mange Clercke, som handt behoff haffuer, och '5) Bispen iche giester Presterne, tha schall the giffue som gammell Sedvane er, och iche ther offuer. Item schall huer Prelathe iche haffue uden een Drengh, een Svendt och en Capellan. Item ingen Abbeder, Pryer 16) eller andre Klostermendt schulle ferdis met andre, enn met een, two eller thre hans Closthers och Ordens Brödre, een Dreng, en Kiöresuendt, och ingen anden, och schulle the ey haffue utii theris Closther flere Suenne endt een Drengfoghit, som regierer theris Arbeytzthyundne. Och schulle the ey haffue meere Hunde uti nogne Maade, att jeyge¹7) Dyur met, endt two Par Miönder och thuo Kobel Stöbere, som er utii Andtuorskoff, Sordt 18) og thillige 19) store Herre Closter, och andre Closter schulle 20) icke haffue mere endt eth Par Miönder, och eth Kobell Stöbere. 5te Capitel. Om nye Reformacie uti Scholer. Then gamle Scholesedt, som her till Dags meget forderffueligenn varitt haffuer, schall och reformeris uti alle Scholer her utii Riigeth, 21) bödit och befalit alle Scholmestere och theris Hörrer, ath the schulle haffue een besynderliger större och ydermeere Tilsynn till theris Peblinge, endt the her till giort haffue, med guoodth och ustraffelige Lerdom, och schulle the giöre liige megit Fliidt paa at lære theris Peblinge, saavell thenn fattuge som then riige, och ey thage theris besynderlige Gauffue, 22) Gunst eller 23) Fær: therfor thette tilbörligt er, att besörge thennom met större och bedre Lönn, endt the her till hafft haffue; begiere therfor, at huer Biscop utii 24) Stigt, schall medt thet förste forsee samme Scholmestere og Hörer met Kircher eller Vicarier, ther the kunde holde thennom redeligen aff, till Skoleklæder och andit, huadt the behoff haffue. Schall och samme. 15) Her maa vet læfes: och naar Bispen giester Presterne, tha &c. 16) Prior R. 17) jage R. 18) Soröe R. 19) deslige R. 20) R. om. skulle. 21) Maaskee skal der fuppleres: Have vi derfor. 22) R. add. oc. 23) R. om. eller Fær, og forbinder therfor urigti gen med det Foregaaende. Maaskee skal der lafes eller Fee istedet for eller Fær. 24) R. add. sit. 1* ledis vore Schultis, Borgemester og Raadt uti the vore Kiöbstedher, som haffue nogre Vicarie att forlenne, ingenn ther metth forsee, förendt Skolmesteren 25) och Höreren er forseeth ther sammestedtz, uden saa er, att vi selff lade giöre Bön for nogen. 6te Capitel. Om Vielse at thage. Begiere Vy och raade, at huer Biscop schall grandgiiffuelüigen gifue Acht paa, ath ingen aandelig eller verdzlig faa theris smaa Vielse, för the ere thyuge Aar gamle, och iche vies till Subdiaconus eller Diaconus, för the ere XXV eller XXVI Aar gamle, och iche till Prest, för the ere XXX Aar gamle, och ingen Closter- Jomfru vies, för hun er XXV Aar gamell; thi ath thet standher iche i thet hellige Evangelium om saa mange Partiis Regel, och forbiudher thet och S. Peder, som sigis at vere then förste Biscop. de Capitel. The som vies till Prester. Schall och ingen verdzlige 26) Personer hereffter vies til Subdiaconus eller Diaconus, met myndre handt schielligenn kandt beviise, at handt haffuer XX Gyldens Renthe om Aaret aff hans egit Patrimonie eller aff Kirchens Beneficiis, och schall vere vell lærdt, saa hand er Magister eller Baccalarius 27) y thendt hellige Schrifft, som er Biblia, eller handt kandt giöre ther Fyldest for, paa thet handt schall viide at prediche och sige rettelige thet hellige Evangelium och Epistel for hans Soghnemendt; huor handt iche saa lærdt er, tha schall Bispen affviise hannem. 8de Capitel. Om Prestmendt, som curam animarum skulle haffue. Schall och Bispen ingen giiffue curam animarum, förendt handt er Prestevigder, 28) at handt kandt thet selff forstaa 29) och administrere; haffuer handt iche tha no- 25) Skolemesterne oc Hörerne R, 26) verdslig Person R, 27) Baccalaurius R. 28) Præstevieder R. 29) forsvare R, ghet utii thuo Soghne, tha schall Bispen tillegge hannom saa megit, som fornefnte Rente tilsiger eller meere, dog ligeuell schall ingen Prest siige meere end een Messe om Söndagen och thertil prediche thet hellige Evangelium och Epistel, och alle Soghnefolck, som uti the Soghne ere, schulle söge till samme Messe uti then Kirche, som Presten hos residerer, met mindre Sognefolckit schulle giöre theris Kircheherre synn Vilge therfor, att han holder then 30) besynderlig Capellan for, och schall huer Capellan haffue studeret utii thou Aar y Evangelio och Epistel, förendt handt thager sig saadann Beffalning paa, eller the ville selffuer holde thennom en, tha mue the thet giöre, og huilche som iche haffue Tiidt till at komme til hannum till then Kirche Formiddagen, tha schall hand fare till thennom Eftermiddagen och prediche for thennom uti en andenn Kirche Evangelium, som forschreffuet staar. gde Capitel. At Prestemendt skulle residere huos theris Kircher paa Landet.*) Prester, som Soghnekircher haffue paa Landnit, giffue thennom therfra, och indt uti Kiöbsteder at boe, och iche vil siide hoes Kirchen, som the ere Soghneprester till, therfor mange fattuge Mendnische forsömme met theris Sacramente, och anditt then hellige Kirches Rettighedt, som theris Sogneprest thennom giöre schall; thisligeste Prestegarde 3) bliffuer öde standendis och forfaldis: therfore skulle saadanne Prester nu strax effter Poske nestkommendes flytte aff Kiöbsteder och till saadanne theris Kircher, och ther hoes boo; huilche thet iche giör, skall haffue forbrudit samme hans Kirche och en andenn Dandnemandt skall skickes y hans Stedt igen, som vil bliffue och sidde hoes samme Kirche. 10tle Capitel. Om guodt Ordinancie at holde utii alle Kircher. Hereffter skall holdes en guodt Ordinancie utii alle Domkircher met Sang och 32) Gudtztieniste, och skall skiches een guodt Dandnemandt, som schall vere Succen- 30) dem R.

  • ) Jofr, Verdst, e. Cap. 97 (102).

31) Prestegaarden R. 32) R. om, och. - tor, som thertill nöttelig kandt vere, och vel syunge kandt, och haffuer ehn guodt Rösth, och thenn schall all Sang begyndne, och inghen andhen, och schall schiche een under hannom, om handt syug bliffuer, paa thet att iche skall schee nogen Confus utii Sangen, och huor samme Succentor farer vildt utii hans Sangu, eller giör nogen Confus, tha schall handt böde therfor N. och skall hannom forviises serdeles Lönn och Rente therfor om Aaret, efftersom tilbörligt kandt være, och handt kandt theraff haffue synn Föde och Klæde om Aarit, och thesligest Corales; schulle fly thennom thvende Röcklynn, 33) som skulle vere heele och ureffne, saa the stedse haffue eth reent, naar the ladher thet andhet thwo, 34) och skulle theris Skolmestere holle thennom till, at the öffuer thennom paa then ny Mensure at syunge, och naar the perfecti therutii ere, at 35) the schulle alle Festedage syunge Höigmessen utii Mensuren. 11te Capitel. Om Stole att udflytte af alle Kircher. *) Uii alle Domkircher och Sognekircher y Kiöbstederne offuer allt Riiget schall udflyttis alle Stole, och Benche, som ther inde ere, undnerthagenn the Stole y Korith och the thuo lange Stole langs Kirchegulffuit, som Cannicker och Prester staa och syunge Vor Froe Loff, och the Stole, som Borgemestere och Raadtmendt utii pleyer at staa, nedre y Kirchen, och oppe for Korit thuo Stole, een paa huer Siide aff Pillerne. Sammeledis alle Pavimente utii alle Domkircher schulle ieffnis och liige giöris, och schall tillskickes nogre, som samme Kircher huer Louffdag 36) adt Afften skulle feyge, skure och reengiöre, thisligeste alle store Fester adt Afften; och schulle nogre tillskickes, som skulle teckis **) och formere Tafflerne utii Kirchen, saa the ey bestöffuis, naar Kirchen reengiöres. Och thet store Trette och Tuedragt, 37) som 38) er imellem Bönder y Landtzkircher om Stolestade, tha schall Bispen lade alle Stole udaff Kirchen föris, effter som forskreffuet Staar. 35) Röchling R. 34) toe R. 35) da skulle de alle &c. R.

    • ) tecke oc forvare?

37) Her er formodentlig udeladt at forekomme; eller noget lignende.

  • ) Jofr. V. 2. Gap. 96 og 97 (100, 101).

36) Löfverdag R. 38) R. om, som. 12te Capitel. Om Kierche-Verge. *) Item till huer Sognekirche schulle Sognemendene keyse thuo aff the achtiste Dand nemendt till, som schulle vere Kircheuerge, och 39) the skulle huert Aar giöre Kirchen Reede och Regenschab paa S. Michelsdagh effter Middag utii Kirchen, vedt XX Mark Bröde, offuerverendes Sognepresten medt Sognemendene, och schall Sognepresten forkyndet 4°) y Predichestolen fiorthan Dage tillforne, att huer Mandt veed att rette sig effter at bethale Kierchens Gieldt inden forskreffne Tiidt, och skulle forskreffne Kiercheverge indkreffue och opberge samme Gieldt, och huo then iche bethaler inden forschreffne Tiidt, tha skall ther omgaa effther Konningens Ordinancies Lyudelse, som om anden Gieldt, och skall ingen aff fornefnte vere lenger Kircheverge, endt eth Aar, och tha skall andre tillsettis igen met mynde 4) ath Sognemendene teches thennom ath vere guodt therfor, da skall dog een aff thennem affsettis, och en anden y hans Stedt tilskiches igen. Vare thet saa, att nogen vilde selff tilthage sig samme Embede, tha skall handt haffue forbruditt XX Mark danske, Halfdeelen til Kirchen, och anden Halffdeelen til fattuge Folck y Hospitallit. Naar saa 42) schier, at Kircheuerge skulle haffue nogenn mercheligh Byghningh for Henderne, enthen paa Kirche eller Thorn, 43) Thaffler eller anden 44) Ornamenta, som Kirchen haffuer behoff, tha skulle fornefnte Kircheuerge iche sig fordriste till saadanne 45) Bygning at lade opbygge, eller forskriffue Ornamenta at lade bestille, förendt the haffuer Raadt met the achtiste Borgere, som boo y neste Kiöbstedt, ther hosliggendis er, som Forstandt haffue paa Bygningh, och Prelathen haffuer sit Bud therhos, att Kirchens Pendinge iche skulle spildes till Unötte, som hertill scheet er; tha mue the bygge och kiöbe Ornamenta till Kirchen och icke ellers.

  • ) Jvfr. B. 2. Cap. 133 (103).

39) at R. 40) forkynde det R. 41) mindre R. 43) Ordet er ikke ganske læfeligt; fat der ikke læses Thorn (Taarn), kan det ikke vel betyde ans bet end there (deres). J R. ftaaer toe. 44) andre R. 42) som R. 46) saadan R. 13de Capitel. Om nogen Prest vil oplade Anden syn Kirche. Vill nogenn Prest oplade Anden syn Kirche, tha schall handt theroffuer 46) nerverendis haffue en Notarium och skall thet giöre utii syn Velmagth, frii och udenn alle Villckor. Er thet saa, att ther er ingen Notarius tilstede, tha skall ther hos vere fem Prestmendt eller andre saa mange achte Dandemendth, som thenn Resignantze besegle skulle met Presten, och handt schall thet selff underskriffue met syn Haandt; ellers skall thet ingen Macht haffue. 14de Capitel. Om Jordegodtz y Kiöbstederne *) Huer 47) Jordegodtz och Gorde, som Kircher, Closter, Riidermendtz och Böndner haffue liggendes y vore Kiöbsteder, som the selff ey besiide eller y boo, schulle hereffter settis paa skielligt Landgilde, och Borgerne, som thennom bygge och besiide, schulle thennom nyde, Arffuinge effter Arffuinge, och om thennom threnger eller gaar Armodt offuer, mue the selge eller pandtsette andre vore Borgere samme Gaarde, dog Landgildet, som theraff gaar, ubeskaaret, till rette Eygre paa then forsagde Tiidth som theth 48) udgiffuis skall, eller vorderit 49) for en skellig Pendingh, om Borgerne thennom kiöbe ville. Och huor thet iche scheer, tha skulle Scultus (oc) Borgemestere, som nu ere, och 50) her effter tilkommendis vordher, haffue Magtt at lade uduorde 5) aff theris Godtz saa megit, som Landgildet tillsiger, eller och strax bethale thennom aff samme Hus, om the sidde thennom offuerhörrige for, och indsette andre, som saadant Landgilde till guode Reede bethale och fornöuge 5³) ville. 46) offververendis hafve &c. R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 89 (94) og Privil. i Dansfe

Magazin III. 298. 47) Hvis R. 49) vurderis R. 50) och effterkommerdis R. 51) udvordere R. 52) fornöye R. 48) R. om. thet. 15de Capitel. Om Verge at bære. *) Skal ingen Prelathe, Riidermandtz Mandt eller theris Suenne 55) och Tiener her effter berge 54) nogen lang Verge utii nogre Kiöbsteder, andre endt the som the daglige met gaa; thisligeste skulle ey Borgere, Kiöbmendt eller nogre andre berge 55) Verge y forschreffne vore Kiöbsteder, underthagen Konningens Dravanther, och thennom, som thage Vare paa hans egit. Liff, och the som tillstedte ere at berge 56) Verge, som er Konningens Profatz 57) och hans Folck. Findes nogen andenn, som ther met gaar, tha schall Konningens Embetzmandt haffue Macht at thage saadanne Verge fra thennom. 16de Capitel. Om öde Jorder y vore Kiöbsteder liggendes. **) Kyrche, hindnes Personer, och Riddermandtz Mandt, Borgere eller andre, som haffue öde Gaarde eller Jorder utii Kiöbsteder liggendes, 58) och ville thennom iche opbygge, saa at ther kandt affganghe konninglig och Byes 59) Thynge, tha skulle Scultus, Borgemestere fordele 60) samme öde Jorde, ther reyser 6) thill Raadhusit och adtuare Jordtzeygerne, at the thennom opbygge, och huor som the thet ey giör, tha schall saadant öde Jorde vere forbrudne til Kronen. Skall 17de Capitel. At gieslige) Personer mue. icke kiöbe Jordegodtz. ***) ingen Prelathe, Prest eller Clerck, aanderlig 63) eller verdzelig, mue kiöbe thill sig noget Jordegotz, Kiöbstedtzguodiz eller Landtzguodtz effter thenne Dagh 55)

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 15 (17, 18).

Sönner R. 54) bære R. 58) beligende R. 59) Byens R. 60) R. add. de. 61) reyse R. 55) bære R. 56) bære R. 62) atskillige R. 57) Profos R.

      • )

Jvfr. V. 2. Cap. 91 (96).

    • ) Jofr. V. £. Cap. 90 (95) og Privil. i Danske

63) aandelig R. Magaz. III. 298. 2 IO y nogen Maade, uden the ville effterfölge St. Pauli Lærdom, som hand skriiffuer utii syn förste Epistel Cap. 3 ad Timotheum, raader thennom, ath the thager Hustrue och leffuer utii thenn heilige Echteskab, som theris gamble Forfædre giort haffue. 18de Capitel. Om Prester steffner nogen y Rette. Naar Prester steffner nogen for Rette for theris aarlige Rettighedt, som the met igen siide, tha schall Dommeren fly thennom Vissinge och Loffven for theris Bethaling, för the gaange aff Domhusit, eller lade strax udvorde saa meget aff theris Gudtz, som the skyldug er, och thertill Kost och Thæring. Ere the siden fortrödne och ville iche betale theris Forloffuere 64) igien, tha skall Dommeren legge thennom for, huor lenge the skulle thienne for saadann Gieldt samme theris Forloffuere. Thenne Artickell skall brugis, thersom the haffue iche Guodtz, som vorderis kandt. 19de Capitel. At Biscoper och Bygdemendt ey skulle haffve Macht at steffne Sandnemendt eller Neffninge for thennom. *) Biscoper och Bygdemendt skulle iche hereffter haffue Mact udi nogre Maade at kalde eller steffne Sandemendt, Raffnsneffninge, 65) Herritzneffninge eller nogre andre Neffnd, som feldis skulle, for thennom, uden Konningen selff personligen theroffuer tilstede er, eller the som thertiill schichet vorder. Skall och iche Bispens Officialer, Degne, eller Prester hereffter utii nogre Maade befatte sig med nogre the Sager, som bör at handlis paa Herritzting eller Lantztingh, huerchen till Biscopstingh, Provistetingh eller Kieldertingh, enhten om Gieldt eller andre Sager, som Prester hertill pleyer at forbyude Liigfolck theris Sacramente for, underthagen adskiellige Ecteskab, som bör at hanteris och handles for Biscop. 64) Lofvere R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 82 (87).

65) Ransnefninge R. I I 20de Capitel. Om Landemode. Ingen Biscop schall lade handle eller endneligen beslutte utii 66) nogle almyndelige Landemode, som meenige Landit er andrörendis, met myndre the först giffuer sig til Kongl. Mayestat, lade hannem forstaa och tiilkiende gifue, huis the therutii ville lade handle, uden thet er theris egen Kirches Personens 67) Regimente, Schichelse eller anditt paa at giöre och andrörendis, och schall dog iche komme thennom till Besuering i nogre Maade. 21de Capitel. Alle Sager schulle nu hereffter endis och forslidis her y Riigitt.*) Thet at gesliige 68) Personer, som haffuer Thrette thennom emellom, ey schulle nödis til at söge theris Ret uden Riiget till Rom eller anden Stedt, som för er scheet; thii the beklage thennom, at ey tillforn kunde schee Rett her y Riiget; tha haffuer Vy thet saa schichet och endeligen ville, at alle Sager skulle nu hereffter bliiffue i Riiget, handteris och endis for vor Kammerret, Doctere och Mestere, som Wii ther till skichendes vordher; schall huer aff thennom haffue een Notarium under sig, som schall optegne och registere alle Sager, och schall tuende aff thennom stedz vere hos och forhöre alle Viidnisbyurdt. Schulle och the, som samme Rett sidde, holde thennum 69) kortiste Proces y gesliige 70) och verdzlige Sager thennom mueligt er, och skulle haffue fuld Mact att dömme saa vel offuer geslige som offuer andre. Ingen Sag schall lenger forhandlis y allerlengste, endt een Fierding eller och 7') halff Aar: Och schall huer af samme Doctore eller Mestere haffue om Aarit for theris Umaghe...... Och huer af72) Notariis..... och schall een aff thennom tilschichis, som schall haffue Rigens Indzegle73) alle Domme, som Notarii skulle optegne, effter som forskreffuit staar, och huilche, som appellere 66) R. om. utii. 67) Personer R. 70) geistlige R. et sic in seqq. 71) R. om. och. 73) Notarius R.

  • ) Jofr. B. 2. Cap. 77-81 (82-86).

68) geistlige R. 73) 69) dend R. Maaskee mangler Ordet: til; eller snarere: oc skal han besegle, f. B. L. 1. c. 2 * ville fra theris Prelathe, Landtzting, eller Kiöbstedzrett, och indt for thennom, tha mue the thet giöre. Schall samme Rett fölge vort Hoff, huor Vy ere her y vort Riige Danmarch. Thisligeste schulle och the Sager, som hertill haffue handledis for Riigens Cantzeler, schulle nu her effter handteris och endis for samme Ret. Dierffuis nogen her emodt at giöre, och vill dog forfölge syne Sag uden vort Riige, som the fört 74) giort haffue, som forschreffuit staar, tha schall then for sligt Uhörsomhedth vere falden for j löde March Guldt, halff Deelen till Os och anden halff Deelen till 75) the som y Rette sidde, och ther tillmedt liide och und. gielde, hues 76) Retten giffuer, for then Foractning handt giör emodt Os. Tesligeste maa inghen appellere fran thennom, uden alleeniste for Kongl. Maj. och Riigens Raadth. 22 de Capitel. Ingen skal fare udenlandz till Studium. *) Sammeledis schall ingen Riigens indfödde Börn drage her aff Riiget till fremmede Universiteter at studere, förendt the haffue thaget gradum 77) baccalaureatus; huilchen som her emodt giör, haffue forbrut eth hundreth March, Halffdelen til Konningen och anden 78) Halffdeelen till Universitetit, som ther grandgiffueligen kand 79) thage Vare paa, och tegne op, och giöre ther fremdelis Regenskab for een Tiidt om Aarit, for Rectore Universitatis, och thenn, Konningen ther paa syne Veghne tilschichendis vordher. 23de Capitel. Om then som döör och er utii Gieldt, och om Testament. **) Ingen Testamente maa fuldgiöris, förendt then Dödis bevisliige Gieldt er bethalith, och huilchen, som vill giöre sit Testamente till Kircher eller Closter, thet skall giffues i Guldt, Sölff eller Penninghe, och iche y anditt Guodz, dog schall 74) för R. 75) Rettens Sidere och &c. R. 76) som R.

  • ) Jofr. B. t. Cap. 94 (99).

77) Baccalauriatis Grad R. 78) R. om. anden. 79) skal R.

    • ) Jvft. B. 2. Cap. 91 og 92 (96 og 97). vere utii Dandement 80) offuer. 8) Naar nogen giör Testamente, och thet giffue

beschreuit, tha 82) schall hand thet underschriffue met syn egen Haandt och giffue tilkiende, huem 83) hans rette Arffuing 84) er, eller vere schall, och huor thet y andre Maade giöris, schall Arffuingene ey vere plictuge85) till at holdeth. Schall ingen faa Preste eller Munche theris Guodz, som the saa bortgiiffue, utii Forvaring, met myndre att 86) ther er saadan Beviisning hos, (som) 87) forskreffuit staar, och the giffue thet beskreffuit fran thennom, under Guodzens Fortabelse till Konningen, och saamegit till aff thennom, som thet Guodz er verdt, thet 88) the saa annamme till sig. Schal och ingen dierffuis til att thage noget Guodz utii Forvaring, uden met saadan Forord. Om nogen vil giöre sit Testament och giffue aff syt Guodtz bort fattuge och nöttörtuge 89) Mennische, tha schall handt thet giöre utii syn Velmact och then Stund thet (er) 90) hans. Huilchen och noget 9) bortgiiffuer utii syn Dödzstund, naar hand formercher, att handt thet ey selffuer bruge kandt lenger, tha giffuer 92) handt iche bort aff syt, meden hans Arffuinger, 93) och mue the saadant igienkalde. Then som nogitt vill bortgiffue, hand schall thet giöre met syn fry Vilge, uden alle Vilckor, och schall haffue ther siuff Vidne, och Herritzschriffueren therhos; giöris thet y andre Maade, tha forstaaes thet saa, om een vilde94) giffue en anden hundrede Gulden eller nogitt anditt, och sette ther saadan Vilckor hos, at leffuer handt, tha vill hand haffue fornefnte Penninger igien: thet maa icke vere, thy huor saadant Vilck or hosleggis, haffuer inghen Macht. 24de Capitel. Naar nogen bortdöör utii Arffuingenes Fraverelse. Naar nogen haffuer giort syt Testamente, som forschreffuit staar, och handt bort. döör utii Arffvingenis Fraverelse, tha schulle iche Testamentarii deele efter 95) 80) Dannemands R. Dannemands. 81) Offverværelse R. 83) R. om. tha.... underschriffue. 83) hvor R. 84) Arfvinger R. 85) Forplictet R. 86) R. om att. 87) R. add. som. 88) som R. 89) nödtörftige R. go) R. add. er, 91) nogen N. 92) giffve R. 93) Arfvingers R. 94) vil R. 95) eller R. schiffte nogitt then Dödis Guodz meere end som behoff giöris till hans Jordeferdt; thet anditt Guodtz, Pendinghe, Sölff eller Guldt, beseglede Breffve, Regenskabs Böger, udskorne Skriffter, och andre Breffve oc Boskaff, som Macht paaligger, och iche daglige brugis, schulle the thage till sig, fire aff the achtiste fremmede Dandnemendt, som y Byen eller ther nest hosboendis 96) ere, forslaa, offuersee och beschriffue utii Kiister, Skab och Schryn, eller anden Stedt utii er, och ther paa giöre thre Schriffter, then eene schulle the holde hos sig, och then anden lade ligge hos Guodzet, then thredie Hustruen eller then, som y Boen besiddendis bliffuer, giiffue saa strax Arffuingene Boschaff97) eller Schriiffuelse, at the hiemkomme och udrede then Dödis Testamente effter Loughen. Tesliges the grandgiibeligen besee och forfare paa alle Kiister, Schrine och Schab, som nogen Mact ligger paa, unden, offuer, och paa Siiderne, om the ere vell forvarede, ath ther inghen Falschheedt kand vedgiöres, och thage klarligen beschreffuit, siidhen indlegge och indluche ther 98) utii alt Godzet, som 99) er sagtt, och thet vellforvarett och besegeldt, och hues forderffueligt Boskab, ther fyndes y Boen, thet schulle the, som y Gordhen siide, annamme till segh och bruge till theris Nötte, och naar sandne Arffuinge, 10) tha andtvorde thennom saa goedt Boskab igenn, som the för annammet haffue. Huilche Testamentarii her emodt gjöre, haffue forbrudit halff') syn Hoffuidtz Lod til Os. 25 de Capitel. Om Testamente at giöre. Thenn som iche giör syn Testamente utii syn Velmact, bliffuer siden syug, och vill thet utii syn Helseng giöre, tha skulle the, som Testamentarii ere, som för er sagt, hafue Mact utii hans leffuendis Liffue, först at lade besegle alle Kiister, Skab och Skryn, utii Gaarden eller uden for ere, y Kircher, Kloster eller anden Sted, som hannom tilhör, utii Dandnemendz Nerverelse, som y2) ingen Maade kunde mistenchis: siidenn³) annamme the Nyghle, som thertill ere, och then- 96) boendis R. & om. ere. 97) Bodskab R. 98) her R. 99) R. add. för. 100) Her mangler formodentlig: komme eller et lignende Ord. 1) det halfve Hofvitlod R. 2) R. om. y. 3) den annammede Nögele &c. R. nom besegle utii en Leder-Pose, och andtuorde thennom Hustruen i Husit eller then Dödis Arffuinge; ere the iche tillstede, tha theris rette Verge, som the haffue, eller Dommeren thennom tilschicher, effter 4) som for er sagt. 26de Capitel. Om ther er uffydde 5) Börn. lio de Pa Er ther och ufödde Börn till, tha schall Moderen siide met thennom utii Boen, som Lougen udviiser, liigevell schulle hendnis Mett-Verge) for Börnenn, och theris neste Slectinge 7) lade beskriffue allt Godzet, rörendes och urörendes, saa ther inthet aff forkommis till Unötte. Hues ther aff siiden fortæris eller forkommis, schall hun och hendis Metharffuinge vere forplictede till att giöre een Tiidt om Aaridt Reede och Regenskab for till Börnsens neste Slectinge. 27 de Capitel. Om Börn, som iche Verge haffue. Haffuer saadanne Börn ey selff duelige Verge, tha schall Moderen begiere thennom Verge for aff Dommeren; er hunn iche levendis, tha schal Dommeren schiche thennom guode vederhectige Verge, som schulle mere haffue uti theris egit Guodz endt thet the annamme at vere Verge for, och thet alt thage beschreffuit, saa the viide aarligen Aar, at giöre Regenschab therfore och thage igien nögactige Qvitancie, huor meget theraff fortæris eller till gode læggis, och schulle the, som saa udkeysis, haffue for theris Umage effter och 8) Dandnemendz Sigelse. 28 de Capitel. Then dueligste Broder bör at være Verge. Er ther flere Brödre endt een, som Vergemollit tilfalder, tha schall then, som Dommeren med andre Dandnemendt [huilchen thennom] tychis nyttelegest till at haffue Vergemollit, iche anseendis Alder, huad heller handt er yngist eller elst; 4) R. om. effter. 5) ufödde R. 6) Medverge R. 7) Slect R. 8) R. om. och. Maaskee skulde der foran och staae et andet Ord, f. Ex. Dommerens, findes och y Sandningen, att ingenn aff thennom ehr ther duelig for, tha schulle the tillsette andre, som nest er effther thennom utii Slechten, at the saadant Vergemoll annamme och thet forstandhe, som forschreuit staar. 29de Capitel. Naar Börne-Verge giöre Regenskab. Naar Verge giör Regenschab, fyndes ther tha mercheligt Brösth och Forsömmelse utii, tha schulle Slectinge och Venner giffue thet Dommeren tilkiende; hand schall saadan Verge affsette, oc byude thenn, att handt giör Vederlagh och Fyllest, for hues 9) bevislige Skade hand Börnene giort haffuer, inden Monadz Dag thernesth effther, och schall Dommeren tilschiche ehn anden, som ther for duelig oc Börnene nöttelighe kandt vere, effter) som for er sagt. 30te Capitel. Hvem som nogitt Guodz tilstaar, och er tilforn pandtsett. Hvem Ivem som nogitt Guodź udleggis utii Arffueschiffte, och er tilforn pandtsett, tha bör then, som thet udlegger, fri hannom mit, som thet tilffalder, meth mynde att alle Arffuingene falder Panteguodz till; er then vederhectig och haffuer Guodz, och ey vill thet giöre, tha maa then anden annamme til sig thet som hannom er udlagt, och ey ellers, och Dommeren schall strax forvise ") thenn andenn for sit Pant, effter hans Breffuis Lydelse, utii andet hans Guodz, saa 12) handh haffuer Fyldest. 31te Capitel. Naar nogen Prest döör uden syt Formellende. *) Naar nogenn Prest döör uden sit Formellende, Schiell och Skrifftemoll, och ey haffuer giort sit Testamente, tha thager Biscopen, 13) utii hues Sticht att handt er 9) hver R. 10) R. om. effier. 11) forvisse R. 12) som R.

  • ) Jofr. V. 2. Cap. 93 (98).

13) Bispen R. besiidendes, hans Guodz saa megitt hand eyer, huilchet gandze 4) uretferdeligt er, och ey hereffther ingelunde meere maa tilladis; medenn huor Prestmandt saa döör, tha niuder Arffuingene the thre Parte aff hans Godz effther hannom, dog schall Bispen theraff betenchis met beste Clenodium, och 15) thenn fierde Parth deelis y thuo, then eene Parth til Messer 16) for alle christne Sielle, och thenn anden giiffuis fattuge nöttörttige Menniske y huilchet Hospitall ther nest hosliggendes er. Tesligest om nogen Prest, som forgiör sig selff, eller liger paa syn Sotteseng, y fyre eller fem Dage forherder sig, oc ey vill giöre hans Schrifftemaal och ther met bortdöör, tha thage Bispen the three Parte aff hans Guodz, och then fierde schifftes som för er sagt. 32te Capitel. Ingen gieslige 7) Personer. mue bruge thennom i noghen Kiöbmannskab. *) Ingen Biscoper, Prelater, Cannicker, Abbeder, Pryere, 18) Munche, Clerche, schulde haffue eller bruge thennom i nogenhonds Kiöbmandschab paa Landit, enten met theris egne Bönder eller met nogen Andre, uden huis som theris Landgilde er, thet skulle the före till Kiöbstederne, oc selge huem thennom löster, oc hues the behoff haffue till sig och theris egne Gaarde, thet mue the ther igenn kiöbe. 33te Capitel. Om Pebersuenne. **) Ingen Kirchens Prelater, Abbeder, Prestmendt, Clerche, och Riddermendtz- Mendt eller Fogeder, schulle hereffter holde nogenn Pebersuenne eller ugiffte Karle, eller ubosette, under thennom y Forsuar, som gaa iblant Bönderne frann een By till een anden, och ey vill sige nogen Bonde Tieneste, udenn for Uge- og Daglön, eller for Kornsedt, meden schulle tiene Bonden Aar och Dag imellem for beskeden Pendinge, som er X March dansche een guodt duelig Karll och 14) gandske R. 15) at R. 16) Messen R. 17) geistlige R.

  • ) Jofr. Privil. i Danske Magaz. III. 296.

18) Prior R.

    • Jofr. Privil, i Danske Magaz. III. 297.

3 therfor neden er mynde, efftersom the kunde om 19) forennis, till saa lenge the kunde bliiffue besiidendes, eller ville tienne y Kiöbsteder for sliig Daglön, som ther Seduonne er, eller paa Landit utii Murgierning, Thömmergierning och andit saadant Arbeide, for Daglön, och iche ellers. Sammeledis om Hösten, utii Fiskerie, the som iche er leydt tillforn til andit Arbeide. 34te Capitel. Om thiennistelöse 20) Karle. *) Skall hereffter ingen Prelate eller Riddermendtz-Mendt annamme nogen Thjennere eller Suendt till sig i syn Thienneste, uden hand haffuer Breff och Indsegle frann hannom, som 21) handt haffuer för tient, och er ther frann kommen met Vilge och Venschab, och huilchen, som hereffter nogen annammer uty syn Tieneste, then staa hans Gierninger effter then Tiidt, som thenne Ordinancie forkyndt 22) er, och schall ey nogen Prelater eller Riddermandz - Mandht effter thenne Dagh vere plichtugh til at giffue saadanne Suenne, som saa nyligen till thennom komme y Thieneste, Klede eller Pendinge förendt halff Aarsdag hereffter, uden saa er, att handt thet eller 23) giöre vill (oc) giffue hannom nogit paa Honden. 35te Capitel. Konningens Embitzmandth skal tiilschiche Dommere. Then som haffuer Beffaling aff Konningen utii saa mange Lenn, som behob giöris, schall tilsette en Herridz - Dommere met thuo andre Dandnemendt, the beste som y Herredit findes kunde, och uberöchter ere, och ther som Kiöbsteder ere utii Herredit eller Lennit, ther schall Konningens Embitzmandt beffalle samme Herritzdommere utii Konningens Naffn, ther att 24) hielpe huer Mandt, Fattige och Riighe, Loug och Ret, och schall Konningens Embitzmandt lade huer thennom legge syn Handt paa Evangelium och suerge sliig een Edt, som hereffther fölger, och naar Kl. May. kommer selff indt y Landit, tha schulle the fornefnte Herritzdom- 19) R. om. om. 20) Tjenestekarle R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 57 (62).

21) R. om. som. 32) forlöndt R. 23) ellers R. 24) tii R. mere, och Herritzskriiffueren met thennom komme for hannom selff och giöre thenne effters chreffne Eedt: Jeg N. suerger, att jeg vill vere vor kiereste naadige Herre Konning huldt och thro, viide hans Naadis Gaffn och Beste, verne och vende hans Naadis Schade, effther thenne hans Naadis Ordinancie ock Skichelse, Lougen att fölge och op. holde, och ingenn egenn Nötte och 25) Gaffn eller Profite mig therudinden tiluende, uden hues vor naadige Herre mig ther utii naadeligen och gunsteligen undne vill, och hielpe huer Mandt, fattig och riig, Loug och Reth, ey 26) thage therfor Gunst eller Gaffue, Vilge eller Uvilge utii nogenn Maade: szaa hielpe mig Gudt och alle syne Helligenn. 36te Capitel. Landtzdommeris Rente. For Umage och Forsömmelse, som Herritzdommeren haffuer, y thet att the alltiidt skulle tilstede vere om Tingdagenn och schiche huer Mandt, fattig och riig, Long och Rett, ville Vy, at huer Bondne, 27) ehuem the tilhöre eller thienne, schulle giiffue thennom een Scheppe Korn, som the hertill giort haffue. 37te Capitel. Skal byggis eth Domhus at höre Sager utii. Och paa thet att mandt schall ey bethagis Loug och Reth for Wedder, 28) Regn eller andre Hinder Schyldt, som hertill scheedt er, schall utii Kiöbstederne eller utii the Byer, som ere bequemme thertill, byggis eth Huus tolff eller fiorten pa Spendne Romm 29) lange, och 30) attan eller thyuge Alne brede, utii huilchet Landzdommeren eller Herritzdommeren, met the andre, som ther tilschichet ere, schulle haffue eth serdelis Rom till at höre Sager utii, och forhöre saadanne Vindne, som hertil pleye at randsagis til Herritzting; och schall paa the thre Siidher inden y Rummet byggis met Benche Skranchverch uden om, oc met en Döer, eff. 25) R. om, och, 26) R. om. ey. 27) Boende R. 28) ved R. 29) Spendrom R. 30) R. om. och attan. 3* thersom Konningens Embitzmandh thennom underviiser: saa at Almuen kandt stande trindt omkringh paa the thre Siider utii Husitt oc höre huis Rett, the utaff siige, och schall dog iche gange therindt paa en Tiidt, flere en som Sagen andrörendes er, oc naar then Sag endt og forsleden er, schulle the gange udt igien,. och andre indt met andere Sag, som ther haffue att sysle, och schall ther schiches huer Mandt Log oc Ret som forschreffuit staar, och hereffter schall ey holdes Lantzting, uden y Julandt, Siellandt och Schonne, och ingenn anden Stedt, oc schall huert Landzting holdis en Gang om huer halff Mannit. 3') 38te Capitel. Hielp at bygge fornefnte Domhuus op mett. Huer Bonde utii huert Herrith, ehuem the helst thienne eller tilhöre, schulle giffue till samme Husitz Opbygning, 3) thuo Skiellinge Dansk. 39te Capitel. Skulle Dommerne thage nogre achte Dandemendt tiil thennom. Skall Herridtzdommeren meth tuo till hannom, som ther tills chichet ere, naar the siide Dom, thage till thennom nogen aff the beste och fornumstige Dandnemendt, som then Dom soge, 33) och haffue Raadt met thennom, och schulle the siide om Sommeren fra otte slar, och saa gandsche Dagen igiennem till alle Sager er sliit, och om Vintheren fran ny slaer til Affthen, och huilchen som Lensmandt thertil udlegger, att vere Herritzdommere, och thager siiden Gifft och Gaffue aff hannom, och setter een anden til igien, tha böde Lensmanden till Konningen eth hundreth Marck, och huilchen som Lensmandt udlegger att vere Herridtzdommere eller nogen aff tuo fornefnte Dommere, och handt thet ey vere vill, tha schall hand haffue forbrut halff hans Boeslodt, och hues forschreffne Dommere affsigendes vorder for Retthe, schulle the giffue beschreuit frann thennom, som the ville oc om nogenn aff thennom syug bliffuer, tha schulle the fly andre Dandnemendt y theris Stedt, saa lenge the bliffue tillpas igienn, och andsuare for Gudt, 31) Maanet R. 33) sagde R. 32) Bygning R. schulle the ey sette eller skyude nogenn Sager fran thennom och indt till Landz. tingh, uden saa er, att the nogen Tuiffuelsmaal haffue, och 34) ey tröste thennom till att forsliide samme Sag. Skeer oc saa, att nogen velvilligen skyuder sig fra Herritzting och till Landzdommeren, tha schulle the unde hannom Skudzmoll, giffue harnom sliig Schriffuelse 35) met sig fran thennom till Landzdommeren, som hereffter schreuit staar utii then XXXIII 36) Artickell: dog schulle the vere forplictet att undervise hannom, att the thennom thröste then Sag for thennom att forslide, och tilendne giöre ther till Herridtzting, och vare hannom, att handt skall theroffuer giöre Kost och Tæring, och ey veedt om handt taber Sagen, 37) och kommer paa Schadegielden. 40de Capitel. Then, som Herridtzdommere er, skal fly sig en guodt Skriffuere. Herridtzdommeren schall medt the beste, som handt kand uti Herredit finde, udspörge, skaffe 38) och fly sig en guodt Schriffuere, som schall optegne och registere huadt som dömbt bliffuer, Viidne, och andit, huat for Dom scheer: och schall samme Schriffuere haffue for huert Vindne paa Papir effther then Ordinancie, som Vy giort haffue, fire Schiellinge, och for huer Domm paa Papiir och fire Skiellinge, och huilche, som vill haffue fornefnte Vindne eller (Dom) paa Perckiment, 39) tha schall hand giiffue VIII Schillinge therfor, och huis Vindne och andit, som for Dom scheer, schall handt schriffue och inghen andenn for samme Pendinghe, och om handt syug bliffuer, tha schall handt lade tilschiche een anden for sig, som kandt och optegne alle Sager, som paakommer, och giöre ther Regenschab paa, och bethalle hannom aff syne egne Pendninge, och schall handt for Herridtzdommere och Herridtzmendt, som Dom siide, suerge thenne effterschreffne Eedt, ind. till saalenge, att Kgl. Mayestat selff utii Landit kommer, tha schall samme Schriffuere komme for Konningen, och suerge hannom, och om hannom tyckes nogenn aff fornefnte Dommere eller Schriffuere ey att vere nöttelige til thet Embede, tha 34) at R. 35) Beskriffvelse R. 36) 3. R. 37) at komme R. 38) R. om. skaffe. 39) Pergament R. beholde Vy hos Kgl. Majestat thenn Macht thennom aff att sette, och Andre thertill y Stedenn igienn, som thertill duelige och nöttelige vere kandt. Jeg N. suerger, att jeg vil vere vor naadige Herre Konning 40) huldt och thro och hans Embidzmandt y hans Naadis Stedt, vil vide hans Naadis Gaffn och Beste, vare och vende hans Naadis Schade aff myn yderste Formu, och ingen Galfn, 1) Nötte eller Profitte mig til Gode therudinden tiluende, uden huis mig bör att haffue met Rette aff42) then Rente mig er udlagt aff meeninge 43) Herritt, och huadt mig aff Herridtzdommeren meth the Dandnemendt, som met hannom Dom side, beffale, *) och 44) thennom vundit vorder och affsiiges for Rette, vill jeg retferdeligen schriffue och ey giiffue nogen aff Parterne tillkiendne, hues for mig vundet vorder, och ey helder thage therfor 45) Vildt eller Venskab, Gunst eller Gaffue, utii nogen Maade, saa 46) hielpe mig Gudt och alle syne Helgen. 41de Capitel. Ingen schal indgaa y Domhusit med Voben eller Verge. **) Ingen schall indgaa y fornefnte Domhus met nogen Vobenn eller Verge, meden huis Vo- Verge the hos thennom haffue, schulle the lade bliiffue uden Husit, naar the ville gange y Rette, och thesligest schall inghen Bonde hereffter före met sig nogen ben eller Verge til Ting eller Kirche, til Gildis, Brylloph, Bardsel eller Thorge, andit ehn een Öxe, som handt schall haffue liggendis i syn Voghn, vedt XL March Bröde.. 42de Capitel. Om Landztingis Schriffuere. Item schall Landztings Skriffuere tage for huer Steffning tuo Schelingh, for huer Tingsvinde sex Schellingh, for huer Domsbreff, som schriffuis paa Papiir, sex Sche- 40) R. om. Konning. 41) Rom. Gaffn. 42) och R. 43) menige R. 44) R. add. af. 45) dend for R. 46) R. add. sandt.

    • ) Jvfr. V. 2. 14 (17).
  • ) Er en Skjødesløshed istedet for beffalles. ling; schriffuis och Domsbreff eller Vindne paa Perckiment, 47) tha schall thagis

therfor otte Schillinge aff Bönder, och schall Schriffueren haffue et Register, utii huilchet handt schall registere alle the Domme, ther vorder affsagt, och holde thet tilstede, paa thet at Dom ey schall giiffuis emoedt Domm, och schall Schriffueren paamynde Dommeren, at sliig Dom gich utii samme Sag paa then Daug. 43de Capitel. Paa huadt Tid Dom skall siides. Landzdommeren 48) schall vere forplictet till at siide Dom om Sommeren, naar otte slaer, och 49) Winteren, naar IX slaer, och siide saalenge behoff giöris; haffuer hand lougligt Forfald, tha schiche en anden y syn Stedt under sit Faldzmoll, saa Dom bliffuer ey forsömmitt, huilchet Faldzmoll er 40 Mark 50) Landzdommeren for huer Gangh, handt thet giör, och thersom Landzdommeren och the andre, met hannom Domm siide, ey kunde forslide alle Sager, som komme till Landz Domhus paa en Dagh, tha schulle the bliffue tillstede een Dagh, tuo eller thre, och lenger om behoff giöris, och (hver) 51) Dag söge samme Domhus, til saa lenge alle Sager tage 52) Ende och attskilde ere, och thersom Hellige falder then Dag, Ret schall holdis, tha schall the begynde förste Sögnedag ther nest effter. 44de Capitel. paa Om Schudzmol fran 53) Landzdommeren, 54) och indt for Kammerretthen. *) Kommer och nogen for Landzdommerne 55) met syn Sag, och ther fanger Dom paa, och Dommen gaar hannom emoedt och under Öynene, och ey ther met nöygis, tha maa then samme haffue syn Skudzmoll therfra och 56) indt for Kammer- 47) Pergament R. 48) Landsdommerne R. 49) om R. 50) Her maa vel være udeladt: for. 51) R. add. hver. 52) Ordet er noget utydeligt skrevet og feer næsten ud som lenger, men maa efter Sammenhæn gen enten være tage fom R. har, eller maaa free fange. 53) for R. 54) Landzdommerne R.

  • ) Jvfr. B. 2. Cap. 26 (31 og 32).

55) Landsdommeren R. 56) R. om. och. retten, dog saa, ath hand thet giör inden X Dage ther nest effterath saadan Dom utii Landzdomhus scheet och affsagt er, och naar hand saadan Schudzmaal giöre vill, tha schall hand indgaa for Dommeren udi samme Domhus met blot Hoffuit, opstrugne 57) Ermer, bare Hender og uden Voben, och sige saa: Kiere Herrer och Venner, then Dom, som mig utt thenne myn Sag er offnergangen, er uretferdig; thy at iegh vedt saadan myn Sag haffuer met sig all Retferdighedt, huilchet jeg vil bevyse och sandgiöre for Högborne Förste Kongl. Mayestat; thi begierer jeg aff Eder, at I offuergifue och forlade then Dom, I mig under Öyne giffuet haffue, och ey stede utii then Sag ydermeere Forfföling och att I ville giffue mig ethers Sententz och Dom beschreuen til Högborne Förste, vor kiereste naadigste Herre, och tilstaa, at jeg mig saa fra ether schudt haffuer; tha schall hannom saadant Schudzmaall ey veygris. Item naar then tha saadant Schudzmaal giort haffuer, tha schall hand vere plictugh 58) met samme hans Sagh, och alle hans Bevisninger, at möde for Kammerretten indhen thre Uger ther nest effter, saa frambt att handt ey schall tabe Sagen, och schall ey nogen haffue Schudzmoll fra Landzting utii andre Maade, endt som fors chreffuet staar. 45de Capitel. Breff om Skudzmoll. *) Item thet Breff, som Dommeren utii Landzdomhus schulle udgiffue, naar nogen giör syn Skudzmoll och begierer Schriffuelse, som forschreuit staar, schall saa lyude: Högbaarne Förste, kiereste naadige Herre, thenne Brefvisere N. haffuer veret for os uti Landzdomhus met hans Sag y Rette och effter hans Breffuis Bevisninger, Vindne och Sagens Leylighedt, haffue Vi therpaa dömbt och sagt, met huilchet hannom iche nöygis, haffuer theroffuer schudt sig fran Landzting indt for Ethers Kl. May., begierendes thenne samme Dom och Schudzmoll aff os beschrenen, huilchet vy ey ville veyre hannom, och sende Eders Naadis Högmectughedt thet met hannom selff, och alt thet Beviiser och Vindnesbyrdt, for os verit haffuer, thet ydermeere aff Ethers Kl. May. att grandske och forffare. 57) oc strugne R. 58) forplict R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 27 (34) 46de Capitel.

Om Tinghörer. Ville vi ochsaa, att schall forschiches enn Tinghörer aff huerdt Herridt och till Landzting, saa 59) tiidt som Landztingh holdis, at merche och forffare, hues Tidender ther er, som Macht paaligger, effthers om vor Landzdommere thennom tilkiende giffuer, och tha till neste Ting schulle the obenbarlige kundgiöre till theris Herridzting for meenige Herridtzmendt, hues the haffue ther hört och forfarit till Landtzting som mercheligt er: Och schall vor Lensmandt schiche ther enn guodt duelig Karll till, som saa till Landzting far, och schall meenige Herredit giffue hannom en set 60) Lön therfor om Aarit effter vor Lendzmandz Tyche, och schall hand ey affsettis then Stundt handt thet 6) Embede haffue vill och om handt er ther guodt for, och bliiffuer handt syug, da schiche en anden utii hans Stedh for syne Pendinghe, som ther Vare paathager, till hand bliiffuer karsch och hielbrede 62) igien, och huor hand forsömmer och ey mercher, hues till Landzting scheer, tha schall handt therfor böde III March. 47de Capitel. Ingen maa giöre Dommeren Ulyudt, naar han siider Dom.*) Forbyude Vy alle att giöre Landzdommeren 63) eller Herridzdommeren nogen Ulyudt, naar the siide Dom, met Raaben eller anden Bulder. Er handt Prelathe eller aff Raadit thet gjör, böde strax en Gylden. Er handt Frimandt eller Prest, böde thre Ordt. Er handt Kiöbstedtmand eller Hoffmandt, en halff Gylden. Er hand Bonde, böde en Ordt. Sammeledis om nogen suerger, then Stundh Dom siidis, om vor Herris Dödt, hans Vunder, hans hellige Blod, om then Helligh Aandt, och andre suare uchristelig Eeder, och thermett fortörner then allsommechtugist ė Gudt, tha schall huer, for huer Sinde the saa suerger, effter syn Schichelse og Stadt, strax böde som forschreuit staar, och huilchen som iche strax bethaler, then böde dubbelt, och huilchen som hörer enn Anden suerge, och 59) R. om. saa.... Landztingh. 60) slet R. 61) til Embedet Lyst hafve vil &c. R. 62) Helbred R. Jofr. V. 2. Cap. 9 (12). 63) Dommeren R. 4 dölger met hannom, böde och saa meget; ehuem thet giör, tha schall handt strax bethale syn Bröde; findes uti Sandheden, att han er saa fattug, at handt iche formaa att bethale, tha schall hand strax settis uthi Hechte och giiffues Vandt och Brödt en Natt offuer. Schall och schiches en y huer Biscops Garde eller hos thennom, som Gordzret haffue, som schall opberge thenne Bröde, naar nogen suerger, giöre ther Regenschab for, och lade therfor holde Messer, och forschiche till fattuge syuge Mennischer y Hospitaler udenfor Kiöbmenhaffn och anden Stedz. 48de Capitel. Om Bröde-Penninge och huem thennom optage schal. *) Thisse forschreffne Pendninge, som saa aff Bröde falder, schulle vore Landzdommere och Herritzdommere opthage, och Herridzschriffueren schall thennom optegne, och giöre therfor Regenschab, och naar nogen falder for sliig Sagefaldt, schall Schriffueren strax tegne thennom op y syt Regenschab, och schall handt ligevell giffue huer aff the Suorne, som side hos Herritzdommeren, eth 64) Zedell, lydendis, at handt paa thendt Dagh fich saa meget aff then, for then Sag; och the Sedele schulle the giemme till saa lenge att Schriffueren giör Regenschab, och tha bere thennom tilstede igien, och forfare, om the concordere met hans Regenschab, och met samme Pendinge schulle opholdes 65) thre Messer om Ugen, Gudt till Loff utii then Kirche, som nest vedt fornefnte 66) Domhus er liggendes: 67) then förste Messe om Söndagen aff the hellige Threfoldighedt, then anden om Mandagen for alle christne 68) Siele, then thredie om Fredagen aff vor Herris fem Saar, och huis offuerbliffuer aff fornefnte Pendinghe, endt sliig Gudtstieneste met opholdis kandt, thet schall holdis tillstede, at holde forschrefne Domhus ferdug met.

  • ) Jofr. V. 2. Cap. 13 og 16 (16 og 19).

64) en Sedel R. 65) opholde R. 66) R. om. fornefnte. 67) beliggendis R. 68) christelige R. 49de Capitel. Skal alle Dommere vere plictig til att höre Messe för the siider Dom.*) Alle Dommere Lör huer Dag höre Messe, förendt the sette thennom till at höre Sager. Huilken Landzdommere, Herridzdommere, och the andre, ther tillschichet ere, bander eller thaler Ubequemsordt till for Rette: er thet Biscop, böde strax fyrgetyuge March; er thet Raadith eller nogen Prelathe, böde treduge March; er thet Riddermendzmendt eller Prester, böde tyuge March; Borgere eller Hoffmendt och saa meget; er hand 69) Bonde thet giör, böde thy Marck; Schriffueren schall utii Dommerens 70) Nerverelse optegne alle Bröde-Pendninge, och huadt Dag, thet scheede paa, for huadt Sag, och huormeget then gaff, oc huilcken som iche haffuer Penninge strax hos meth, then schall sette strax Borgen, förendt handt drager fra Domhus, att handt vil then Bröde bethale och fornöyge andenn Retterdag 7) ther nest effter. 50de Capitel. Dommeren schulle siide stille och vel merche alle Artichle. **) Landzdommere, Herridzdommere, och the ther tills chichet ere, schulle siide stille, flitteligen höre och grandgiibeligen merche alle Anklage och Giensuar, naar nogen Sag kommer for thennom utii Rette; tha naar the haffuer Sagenn vel forstanditt, schulle the udvyse begge Parte, och syge therpaa met Sactmodighedt, under sliig Bröde som forschreuit staar. Item huilchen, som selff ey kandt synn Thale fremföre for Rette, then maa schiche en anden y syn Stedt, som hans Ordt kandt fremfföre och thye selff stille. Er handt och saa vankundig, fattug eller elende, at handt kandt ingen Forthalere faa, tha schall Dommeren vere forplictet till, at schiche hannom en till, som y Lougen forfaren, viis och fornumstig er, och 72) then skall annamme Sagen till sig, och till Rette forfördre; huo thet ey giöre vill, haffue forbrudt, som Dommeren tha finder hannom for.

  • ) Jvfr. V. £. Cap. 5 (8).

69) det R. 70) Dannemænds R. 71) Rette dog R,

    • ) Jvfr. B. &. Cap. 5 og 10 (8 og 13).

72) at R. 4* 51de Capitel. Om Steffningh. Naar nogen vill steffne en anden y Rette, tha schall handt thertill bede thuo Dandnemendt, och een, som skriffue och lesse kandt, ath the fare ther heden och lade samme Steffning lesse och forkynde for then, handt steffne vil, och the beholle Steffningen hos thennom, och andtuorde then igien, som the then aff annammet haffue. Tiisligeste schulle samme Mendt giiffue hannom thet beschreuit, naar, huor, och offuer huem samme Steffning læsder var, utii saa Maade som her effter fölger: Jeg N. utii then, och N. y 73) samme Stedt, thedz74) Thienere, bekiende met thette vort obne Breff, att then Dag vare vi tillbedne aff N. utii then Bye N. att lade læsze Kongl. May. vor kiæreste naadige Herris Steffning offuer N. utii then N., 75) huilclet vy lydeligen och obenbare lode forkynde och lese for hannom, paa then Stedt, nerverendis the och the;76) thet till Vindnisbyurdt thröche vy vore Indzegle nedenfor thette vort aabne Breff, medt vor Handschrifft, som her underschreuit er. 52de Capitel. Huorledes til schal gaa om Steffningh. Ingen schall steffnis aff Judlandth til Siellandt, Falster eller Lollandt, iche heller aff Schonne til Judlandt, myndre fyre Uger; aff Fyn77) till Siellandt, Falster, Lollandt, thre Uger; aff Fyn till Schonne fyre Uger; regnendis altiidt fra then Dag, Steffningen bliffuer lest for then, som steffnis, och saa fremdeelis aff the Lande och Steder, som saa langt och iche lenger emellem er. Er then och iche tilstede, som steffnet bliffuer, tha schall Steffningen ligeuel lesis och forkyndis utii hans Gardt, och hans Folch schall vere forplictede til, at giffue hannom thet tilkiende, huor handt er, at handt selffuer eller en anden met hans Fuldmacht kommer mödendis y Rette for hannom, meden the, som appellere, schulle heraff undertagis, och nyde then Schichelse, therom utii Ordinancien giort er. 73) sammesteds R. 74) R. om. thedz Thienere. 75) &c. R. 76) R. add &c. 77) Fire R. 53de Capitel. Om nogen steffner anden y Rette, och thaber Sagenn. *) Huilchen Prelathe, Prest eller Riddermandz Mandt, Borgere, Bonde, 78) eller anden, 79) som steffner enn anden y Rette, och thaber Sagen, then schall giiffue Kl. Mayestat XL March, och synn Gienpart, och saa megit; thertill syn Gienpart fyre Schellinge Dansche om Dagen for Kost och Tæring, om handt er gangendes; er handt tilvogns, tha giffue otte Schellingh; ehr 80) handt och ridendes, tha giffue och otte Scheling. Er thet Riddermandz Mandt eller anden, tha reyse sig samme Kost och Tæring effter Personens Leylighedt oc saa mange handt med sig haffuer, och kand handt hannom ey strax fornöyge, tha schall hand: strax sette hannom Borgen och Vissen for saadanne Pendninge, som forschreuit staaer, och ther 8') bethale hannom huis beviselig Schade, som handt hafde fangitt paa samme Reyse, effter Dommerens 82) Sigelse. 54de Capitel. Huilchen som steffndt vordher, och vill iche möde **) Huilchen, som lougligen steffndt vordher, som forschreuit staar, met vor Steffning, och siider then offuerhörigh, och ey vill möde y Rette eller hans Fuldmynduge paa hans Veghne, er handt Prelathe eller Riddermandtz Mandt ther giör, böde emodt Kl. Mayestat eth hundret Marck; er handt en anden, tha böde eth halff hundreth Marck for huer Gang, the thet giöre, och schal dog dömmis, och siiges paa Sagen, effter then 83) Breffis och Bevisningis 84) Lydelse, som tilstede er, och i Rette möder, och then, som iche möder, böde then andens 85) Kost och Taring, som forschreuit staar. Och naar nogen bliffuer steffnet for Landzdommere, och iche möder, er hand Prelathe eller Riddermandz Mandt, böde XL Marck; ehr

  • ) Joft. V. 2. Cap. 17 (20).

78) Bönder R. 79) andre R. 80) oc ridende otte Skilling R. 81) da R. 82) Dommens B.

    • ) Jofr. W. 2. Cap. 18 (21).

83) Her bør udentvivl læses thens, fee de folgende Ord som tilstede er och &c.; jvfr. det føls gende 56de Cap. og 2. 2. Cap. 18 (21), 34) Bevises R 85) anden R. thet Bonde, tha böde therfor thre Marck for 86) huer Sinde handt saa sidder Steffningh offuerhörigh. Kommer 55de Capitel. Ingen schall gaa y Rette uty Druchenschab. *) Lommer och nogen druchen indt for Rette utii Domhusit, tha schulle 87) Dommeren hannom strax udvyse oc hannom iche höre, och huor hand ulydig er, och ey vill strax udgaa, tha schulle the lade hannom indtsette och giiffue hannom Vandt och Brödt till een Natt. 56de Capitel. Om then, som steffndt vorder, vil iche bere synn Beviisning y Rette. Scheer och saa, att nogen, aandelige eller verdzlige, bliffuer steffndt, eller Sagen kommer indt for Landzdommeren 88) och the som ther tills chichet ere paa samme Dagh, met hans Bevisninger att 89) möde ther utii Rette, och hans Gienpart vill holle hannom oppe met fauffre Ordt, och iche vill vere met hannom utii Rette met syn Beviisning, tha schall Landzdommeren vere plictug att sige paa Sagen effter thendz Beviisning, som y Rette vil gaa, och thet giiffue beschreuit fra thennom, och om nogen aff Parterne siden vill giöre syt Schudzmoll fran samme Dom, och tyckes thennom at vere scheedt for kort, tha mue the thet giöre, som forschreuit staar. 57de Capitel. Dandemendt 90) eller Neffndt skulle ey grandske om Drab.**) Dandemendt eller Neffndt schulle iche hereffter suerge eller grandske om Drab; then, som Drab giör met opsatt og raadit Raadh, böde meth Liiff for Liiff oc 86) en R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 11 (14).

87) skal R. 88) Landsdommere R. 89) oc möder R. go) I det foran Loven staaende Register staaer: Sandemendt; jvfr. Cap. 70.

    • ) Jvfr. B. 2. Cap. 29 (35). Lemmer for Lemmer, och schall strax hans Guodz beschriffuis och forvises, och

siiden bliffue standningdis 91) pa Boligit y Rette, thill ther er Dom gaait paa. Och strax nogen haffuer giorth Drab, tha schall handt thet forkynde for then förste hannom möder, eller utii neste Bye, och siiden foruore 92) sig, till hand fanger 93) Landzdommeris Leyde, dog schall Landzdommerne, mett the 94) bedste Mendt pa Thinget ere, thet grandske och forffare, om thet bör att komme til Böder eller ey, och thersom thet kommer till Böder undhertaghet. y Kiöbsteder, ther - - schulle the haffue forbrut Liff och Guodz som Drab scheer giör ther och nogen fuld Befallingh paa, att saadant skee skall, tha stande then samme Rett. Och schall Bisper, Prouster, Officialer eller nogen hans Embitzmandt iche Mact haffue at leede nogen Mandrabere y Kirchen, förendt the haffue veret til Landzting, oc ere dömde til Böder. Schall bödes paa Landeth for then Döde hundrede Marck danske, sextan Schellinge utii huer Marck, och schall altt fornefnte Sagefaldt ther effter regnis, och till Bispen X Marck danske, och eth Pundh Vox til Kirchen, underthagit utii Konningens Nerværelse, tha haffue forbrut som forschreffuit staar. Dog schall ingen haffue Mact, att giiffue hannom Dag, uden Kl. Mayestat sielff, och huilcken som först begynder Tretten, som Mandöd eller Schade affkommer, och thet kommer till Böder, tha böde handt halff Böder, och thersom thet iche kommer till Bödher, huilchet allt schall strax forvises for 95) Dommeren. 58de Capitel. Om nogen myurdis och Drabern iche findis.*) Bliffuer nogen myurdt, och Draberen iche findes, tha schall Herridzdommeren och the andre, som Dom siide, thet udgrandsche, huo thet giort haffuer; huo hannom siiden huser eller heller, schulle och vere fredlösse. Scheer och saa, att nogen offuerkommer hannom, och slaer hannom ihiell, tha schall iche96) then, som hannom slar, bliffue fredlös, och ey helder böde therfor, och schall tha Landzdommeren giiffue hannom Dagisbreff, och thet forschriiffue 97) strax till Her- 91) standendis R. 92) forvare R. 93) R. add. Kongens Leyde. 94) to R. 95) af R.

  • ) Jofr. V. . 33 (39)

96) R. om. iche. 97) forskaffe R. ridzdommeren, att handt forhörer och grands cher alle Vindne therom, och thet forfölger 98) aldelis som hereffter schreuit staar. 59de Capitel. Om förste Dagisbreff. For förste Dagisbreff schall Landzdommeren thage en Marck, och findes thet for Nöduerge eller noger andre Voedesager 99) som hereffter fölger, tha schall Landzdommeren met the andre, som siide Dom meth hannom, dömme therpaa och giiffue hannom hans Fredt och iche ellers. 60de Capitel. Huilche Gierninger som iche skal bödis Först, att huilcken som slaer en obenbare Röbere 100) ihiell. for. *) Anden Sag, om nogen giör ¹) y en anden Mands Hus med raadit Raadt och vill en anden ihielslaa, och bliffuer ther selffuer offuer slagen. Tredie, om nogen haffuer Mistanche till then anden for syn Hustrue, tha schall handt forbiude hende, att hun schall vere then Person ubevaritt; finder hand hannom thereffter nögen eller utii Sengen met hende och bliffuer theroffuer slagen, tha gaa therom som forschreuit staar. 61de Capitel. Vaadesager som skal bödis for. **) Forst, Draberen kandt beviise, att hand haffuer giort Nödverge. Anden Sag, om nogen schiuder 2) till Fuul met Armbörst, Bösse eller anden Deel, och schiuder mist och uforvarendes draber Mennische. Thrædie, om Thræ feldes och slaer nogen uforvarendis ihiel. Fierde, om Öxe springer aff Schafftet och draber Mennische. Fembte, om Steen falder ned, naar Huus byggis, och slaar nogen ihiell och slig andre Sager; huilche Sager Dommerne, 3) som ther thillschichet ere, 98) forfölge R. 99) Vaades Sager R. 100)

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 35 (40),

Röfvere R. 1) gaar R.

    • ) Jofr. B. £. Cap. 36 (41 og 42).

2) vil skyde til en Fuel R. 3) Dommeren R. schall flytteligen udgrandsche, om saadant er Vode eller ey, och giffue ther Dom paa, som forschreuit staar. MOch findes thet for Vode, tha schall Landzdommere haffue Mact till, att finde thennom till Böder, och annamme theris Fredkiöb aff thennom paa Konningens Veyne, som schall vere eth halff hundreth Marck dansche. 62de Capitel. Om thet andit Fredbreff. Item em for thet andit Fredtbreff schall Landzdommere thage ehn Gylden, och hues Böder, som therfor schall gaa, then schall Mandraberen selff böde. Och schulle ey hans Slecttinge vere forplictuge till att böde medt hannom therfor, och ey helder then Dödis Slect och Venner schulle feyde Mandraberens Slectinge for then Sagh utii noger Maader, och Böden, som schall udgiffuis, schall then Dödis neste Arffuinge opbære, effterthi att Slect och Venner ey schulle bielpe thennom 4) till Böden, 5) och fierde Part aff Böden skifftis y thuo, Halffuedeelen giiffuis til Messer och andene Halffdeelen fattuge Folch i Hospitallit, som för er sagt. findnis, att saadant Drab ey er giorth af Nödverge eller Vode, tha schall Mandraberen strax met hans Metfölgere aff Landzdommeren kyndis och lyusis fredlös och huor Konningens Embidzmandt thereffther kandt hannom eller nogen aff hans Metfölgere offuerkomme, tha lade straffe offuer theris Hals. Och huilchen, som samme Mandrabere eller hans Metfölgere huser, hiemmer eller herberger, effter adt handt er forkyndt fredlös till Landzting och Herridzting, böde for förste Nat XL Marck; holder handt hannom lenger huos sig, tha bliffue fredlös. 63de Capitel. Och Naar Drab scheedt er, then Leyde, som Mandraberen schall haffue. Naar aar Drab scheedt er, och Mandraberen haffuer thet giffuet Landzdommeren tilkiende, som for staar schreuit, tha schall Landzdommeren giffue thennom 6) sliig Leyde, som then Sag anrörer: 4) hannem R. 5) Böder R. 6) hannem R. 5 ere, Jeg N. Landzdommer utii N. giör alle vitterlict, att thenne Breffvisere N. haffuer beret for migh, at hand haffuer giorth eth Mandrab; thi beder och byuder jeg tig 7) N., Herritzdommere utii thet Herridt, effter then Befaling Kgl. May. haffuer giffuet migh, at thu meth the andre, som ther tillschichet steffner begge Parter met theris Vindne for ether, hörer, grandscher och forfarer alle och Vindne therom, paa begge Siider, effther then Schichelse, therpaa giort er, schicher mig thennom 8) beskrefne strax igien, effteradt the thagne eller vundnit ere, och giffuer jeg inden thes fornefnte N. och hans Andhengere fry 9) fellig Dag paa samme Kgl. May. Veghne, forbiudendes alle, ehuo the helst ere, kundne, fornefnte N. och hans Metfölgere for then Mandrab at feyde eller feyde lade, hindre eller hindre lade, eller y nogre Maade, for then Sag, Forffang at giöre, vedh theris Hals, Liiff och Guodz, förend samme Vindne haffue veret inde for mig, och ther vordher paadömt effther Konningens Ordinancie och Skich else. 64de Capitel. eller vere Slaer nogen then anden ihiel, dog icke uden erligenn. *) Kommer nogen for Schade och slaer nogen ihiell, eller och giör nogre Gierninger, som hand schall udbandis aff Landit for, och er erlig Gierning, tha shall then ey mue komme indt y Riigit igien, her att boe och vere, eller fange syn Fredt, förendt handt mett Breff och Beviisningh kandth thet sandt giöre, att handt utii neste try 10) samfelde Aar haffuer veret bosat pa vort Landt Gullandt, skatthet ") och holdet Kongl. Tynghe met thennom, och skall then 12) haffue Stadzens eller Landzens Breff och Indsegle, giöre 13) therpaa, och for guodt Mendz Bön Skyldt, dog att Kongl. Mayestat vil thet tillstede, och schall hand först fordrage sig met then Dö. dis Slect och Venner oc fremdelis meth Kl. May. Embitzmandt, och Konningens Rettighedt. 7) dig R. 8) denne R. 9) frifilig Dag &c. R. to) 11) ni R. skicket R. 12) hand R.

  • ) Jvfr. B. &. Cap. 29 (35)

13) giört R. 65de Capitel. Huorledis Fredbreff bör att lyude. Jeg Landzdommere &c. giöre alle vitterlict, at thenne Breffvisere N. haffuer nu fordragit sig met mig paa vor kiereste naadige Herris Veyne om Fredkiöb for thet Mandrab, som handt giort haffuer paa then, och sammeledis for huis Böder Slect och Venner haffue schulle, och therfor haffuer satt rætt Efftermolsmandt nöigactig Borgen och Vissen. Thi giffuer jeg hannom paa vor naadige Herris Vegne hans Fredt igien, forbindendes alle, chuo the helst ere eller vere kunde, aff then Fuldemacht jeg aff Kgl. May estat haffuer, hannom eller nogen hans Slect her emoedt paa Personer, Liiff eller Lemmer, at schade, hindre eller feyde lade y nogre Maade, vedt theris Hals, Liiff och Guodzens Forthabelse. 66de Capitel. Om Vindne och Sager att bære uti Rette. *) Ingen Vindne schulle hereffther thagis anden Stedt endt til Herridsting och till Landzting, och huilchen, som haffuer nogen Sag at bære i Rette, the schulle then thage, 14) förendt the kommer y Rette, paa bode Siider lade offuerhöre theris Vindne, som the haffue utii then Sag, y fornefnte Domhuus, som the mett ville lyde¹5) och undgielde paa bode Siider, och schyuder nogen aff begge Partene paa ydermeere Vindne, schall liigevell the Vithne [som] forhöris, som tilstede ere, och then 16) som paa ydermeere Vithne schyuder, 7) schall Dommeren legge thennom louglig Tiidt for, naar samme Vindne schulle tilstede komme, oc retteligen forhöris, och för schall ey dömmis paa Sagen, oc om nogen af Vindnene som paaskyudis 18) ey ere saa tilpas for Syugdom eller Alderdom Schyldt, att the ey kunde komme tilstede, tha schall Dommeren schiche the tuo y Dom siide met Herridzschriffueren til hannom och lade af hannom forffare, hues hannom y then Sag vitterligt er, och thage thet beskreuit. schriffueren offuerhöre alle Vindne.

  • ) Jofr. V. 2. Cap, 21 (25).

14) Dag R. 15) lide R. Och schulle the tuo Suorne med Herridz- 16) dersom paa &c. R. 17) skyndes R. 18) paaskyndis R. 5* 67de Capitel. Huorledis Vindnisbyrdt schulle forhöris. *) Naar Vindne schall thagis, tha schall Herridzdommeren met thennom, som ther tills chichet ere, effther Landzdommerens Beffaling, paa vore Vegne, steffne begge Parte for sig, och alle thennom som huos vore, ther Gierningen schede, Unge och Gamble, Piiger, Qvinder och Drenge, som ere kommen til Skielsaar '9) och Forstandt haffue, och naar the först indkomme att ville vindne, tha schall hannom adspörgis, huor handt er födt, huor gammell hand er, hues Tiennere hand er, huadt handt heder, huadt Herrit och By handt er födt utii, huadt Byen heder handt boer utii, om handt er gifft, om hand er Frende eller Slect till then Sagen paagielder, och schall hannom foreleggis then Schade och Forderffue 20) hannom forstaar, om hand vidner eller siger andit, endt thet Sandningen er; schall handt och thage paa synn Eedt, at hannom 21) ey schall vere undervist aff nogen, huadt handt vindne schall, och ere andre Vindne tillstede, tha schall Slecht eller Byrdt iche vindne; och siiden aff thennom höre, grandsche och forfare, huadt och huorledis huer serdeelis for sig vindner, then eene effter then andenn, adskildt fran huerandre, saa then eene ey vedt, huadt then andenn siiger, eller thet hörer utii noger Maade, och schulle the ey, som Sagen er andrörindis, vere ther selff huos tilstede, naar som Vindnene forhöris, och höre huadt the siige eller thalle; huilcket 2) thet allt klarligen 23) schall beskriiffuis och optegnis. 68de Capitel. Huorledes Vindne skulle fremgaa met oprachte Fingre och 4) suerge.**). Item huilche som vindne schall, the schulle fremgaa met oprachte Fingre och 25) suerge, att the ey ville vindne endt thet ret Sandingen er, och schulle the giöre theris Eedt förendt the vindne, utii sliig Maade, som effterfölger:

  • Zofe. V. 2. Cap. 21 (25)

19) Skiels Alder R. 20) Forderffvelse P 21) hand R. 22) oc R. 23) klart R. 24) at R.

    • ) Ivfr. V. 2. Cap. 22, 24 (26, 29).

25) at R. Jeg N. suerger, att jeg vill sige Sandhedt y thenne Sag, som jeg er tillkraffder att bære Vindne utii, och vill sige all then Leylighedt jeg ther om vedt, jeg haffuer seet, hörtt eller spurdt, och intet therutii vill forthie, huerchen for Fruct 26) eller Fare, Frendschab eller Venschab, Giifft eller Gauffue, Gunst eller Vilge Schyldt, och huadt jeg nu siger eller y thenne Sag vindner, vill jeg ingen aff Parthene giiffue tilkiende eller thet siige, saa 27) hielpe mig Gudt oc alle hans Helgenn. Och huilchen, som suerger sig om Meen, schall strax miste the thuo Fingre, som handt oprachte, ther handt soer, och schulle vore Dommere strax thage Borgen sterck aff samme Meeneder, att handt schall komme igenn tilstede for vor Profatz, 28) naar handt lader paaesche, och schall Schriffueren thet strax optegne, uti syt Register, som forschreuit staar; och naar samme Vindne offuerhörde ere, kommer tha nogre aff samme Vindne thereffther, och vill ydermeere vindne, uti then Sag, tha schall Dommeren thennom 29) affuiise. 69de Capitel. Naar alle Vindne forhörde ere, tha schall dömmis paa Sagenn. *) Siiden alle Vindne ere forhörde, och paa Schriffter thagne, 50) tha schall Herridzdommeren, och the andre, som ther tilschichet ere, schiche oc forsende samme Vindnisbyurdt saa beschreffne till Landzdommeren, uti saa Maade lydendis, som hereffter fölger, att 3) handt ther paa fremdelis dömmer: 32) Jeg N. Herritzfoget utii thet Herridt med A. B. C. ther tills chichet aff Kgl. May. giör vitterligt alle, at Vy nu utii Dagh, effter Landzdommerens Befaling, paa vor kiereste naadige Herre Konningens Veghne, haffue hafft for os thette efftherschreffne Vindne, och thennom adspurdt oc hördt, huer for sig, hues thennom fuld vittherligt er uti then Sag om then Mandödt &c. och haffue alle the och huer serdelis saa suaritt 33) och vundnitt, som hereffter fölger. Först N. sagde sig att vere saa gammell, ther födder y thet Herridt, boer y then 26) Fryct R. 27) R. add. sandt. 28) Profos R. 29) denne R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 25 (30)

30) tage R. 3) oc R. 52) dömme R. 33) svorit P. By, thenn Mandz Tiennere, saa vedt Naffn &c. Saa fremdelis om the andre AErinde. Huilche Vindne Herritzdommeren, met the andre ther tills chichet, schulle besegle, och thersom handt met the andre kunde skriffue, schulle the samme Vindne met Schriffueren underschriffue met theris egen Handt, och thennom saa forschiche och forsende till Landzdommeren. 70de Capitel. At Landzdommeren skal dömme paa alle Sager, undertagit Marcheskel och Schouffschiel. Alle the Sager, som tillfforn Sandnemendt, och alle Thoug, Neffninge pleyge atth grandske om, underthagit Marcheschiell och Skouffschiell, schulle nu indkomme for Landzdommeren, och the som meth hannom y Dom siide, och schulle the forfare alle Vindne, och siiden giffue ther retferdug Dom paa, huadt helder Sagen skall vere Husfredt, Gordtfredt, eller huadt thet hellst kand findis, att Neffninge eller Sandnemendt bör att suerge om, och theit schall forfölgis ligesom thet giör y Judlandth. 71de Capitel. Om Vindnisbyurdt. *) Naar nogen Thingvindne schulle thagis, tha schulle the, som Vindne bere, klarligen udtreche 31) oc sige vedt Naffn, aff huem the haffue thet hört eller spurt, och huor lenge thet er siidenn, huorledis thet tilgich, och saa fremdelis klarligen paa thet allderyderste siige. Schulle och ingen Sognevindne, Stocheneffnd eller Tingsvindne, som pleye att udgaa, thagis hereffter utii noger Maade, meden huo som Vindne vill haffue, schulle thennom thage till Herritzting och ingen anderstedz, som forschreuit staar. 72de Capitel. Om Thyuffuit. **) Om nogen sichtes for Tyuffuit oc kommer Röchte 35) fran een Bye och till en anden, och kommer thre achte Mendt, som therom Vindne bere, tha schall Pro-

  • ) Jvfr. W. 2. Cap. 23 (28).

34) uduykkeligen sige &c. R. (udtrykke).

    • ) Jvfr. V. 2. Cap. 37 (43).

35) R. om. Röchte. fatz, 36) om handt tilstede er, er handt och iche tillstede, tha schall Konningens Embedzmandt haffue Magt at tage nogre till sig, och gaa y theris Gordt, som for Thyulfuit sichtis, och lade hannom utii Konningens Naffn uplade och uplösze hans Laas och Löche till allt hans Hus, oc37) forfare och see huis ther utii findes och thet begiere förste, anden och thredie Tiidt, och thersom handt ey tha vill uplade, schall fornefnte Profatz eller Konningens Embitzmandt Mact haffue, att upslaa hans Laas och Löcke och grandsche huis ther utii er, dog att thet bliiffuer allt tillstede ufforrucht, och findes ther tha stolne Koster, tha fattis 38) met Thyuff, som her effter fölger. Findes ther 39) och iche, tha schall vor Profatz eller Embidzmandt mett hans Metfölgere therfor ey vere falden for Husfredt eller Gordiffredt, Heruerck, eller anden Bröde y nogre Maade. Bliiffuer ther liigeruell y sliigt ondt Röchte och Thyuffuit 40) och stolne Koster ey vorde huos hannom funden, oc Naboe met Gienboo offuer hannom kiære, tha maa Profatzen 1) eller vor Embitzmann lade pyne hannom, som hereffter schreuitt 42) staar, och staar handt thet iche til, tha schall Dommeren legge hannom for, att flytte aff Herredit; thersom handt thet iche giör, tha schall Lensmanden haffue Macht att straffe offuer han nom, som hereffter fölger. uare, 73de Capitel. Naar nogen kommer y Rette for Thyuffuit. 43) Naar nogen kommer y Rette, som haffuer staalit, tha schall Dommeren grandgiibeligen giiffue Acht paa, huadt Person thet er, om hand er ehnfoldig eller ey, och huor gammell handt er, och thereffter schiche sigh at dömme. Er thet Madhand haffuer stollit, tha schall handt iche therfor hengis, uden thet er saa meget verth, som hereffter fölger. Huo, som begierer nogen ædendis Vaare till syn Liffs Nottörfftelighedt aff nogre for Gudz Schyld, och thet hannom synnis, thager handt ther noget selff och æder, tha schall 44) therfor iche schamfeyris, miste Huden, eller vere Thyuff utii nogre Maade. Stiell Mandt 45) förste Gang, saa 36) Profos R. & sic in seqq. 37) R. om. oc forfare, 38) Der bør vel læses fares.. 39) thet R. 40) Tifnir R. 41) Profossen R. 42) R. om. schreuitt. 43) Tyffnit R. 44) R. add. hand. 45) hand R. - 40 megit som enn eller thuo Schillinge uti Guldt er verdt, tha myste Huden een Gang och forvyses, som hereffter staar. Stiell hand anden Reysse, tha myste Huden thre eller fire Dage samffeldis, och giffuis Vand och Bröth och myste eth Öre och forvises af Herredit. Meden stiell handt thredie Synde, och ehr thet meere end fem Schillinge y Guldt huer Schilling er en Gylden - tha schall hand hengis, och vill hand appellere fra Herridzting til Landzting, om ther er Thuiffuesmoll paa Sagen, tha maa handt thet giöre, dog att handt sterckeligen forvaris, saa handt iche utkommer. Sammeledis maa alle andre Liffsager utii saa Maade ther heden appellere; kunde the tha iche selff thale for sig for Vankundighedt, Fare och Rettsell, tha schall Dommeren schiche thennom guode och retferdige Forthalere, saa the schulle iche, som her till giort er, uden allt Gensigelse dömmis till döde. 74de Capitel. Om stolne Koster. Alle the, som haffue huos thennom stolne Koster vitterlige, och thennom dölger huos sig, the ere schyldige utii Thyuffuerie. Pene for obenbare Thyuffuerie och 46) firedubbelt at bethale igien, for lönligt Thyuffuerie er att betalle dubelt igien. Huilchen som haffuer och formaa at böde met, schall iche schamfeyres, som forschreuit staar. Huilchet obenbare Thyuffuerie, eller lönligt 47) er, schall saa forstaais, om nogre Thyuff undkommer meth thet 48) Guodz, hand stollit haffuer, och kommer till then Bye, handt utii boer, och Nabo och Gienbo kiöbslaar met hannom, endoch the viide thilforn handt haffuer veret uti saadan Röchte, thet er obenbare Thyuffuerie, och bör att bödis firedubbelt for. 49) der nogen syt Guodz uti anden Mandz Vere, och then, som handt fynder samme Guodz hos, iche haffuer staalit thet, meden haffuer kiöbt thet aff then, som thet staalet haffuer, tha er thet lönligt 50) Tyuffuerie, och bör att bethale dubbelt igien, thersom bröster Hiemmell, och thet skall schödis 5') aff Thyuffuens eget Guodz, och ey Slect och ey Venner schulle vere forplichtet att böde meth hannom, endog att thet er hannom uvidendes, som thet kiöbt haffuer, och bör for saadan Sag iche 46) er R. 47) lougligt R. 48) sit R. 49) igen R. 50) louligt R. Meden fyn- 51) Formodentlig skal der læfes: bödes. 4t att afflüffuis. Thersom handt iche haffuer at bethale met som for er sagt, tha maa handt vere hans eller Konningens Embidzmandtz Trælle, till saa længe hand haffuer giort hannom Fyldist for huis handt haffuer aff hannom. 75de Capitel. Adskillighedt om Thyuffuerie. Item huo som om Dagen stiell, affhugger Træ, eller affschærer Korn, bör therfor at stubes till Kagen, och stiell handt saadant om Nattethiide, tha bör hannom att böde therfor som forschreuit staar. 76de Capitel. Huo som stiel paa vigder Stedt. Stiell Mand om Natten eller om Dagen paa vigder 52) och thet er III Schillinge verdt uti Guldt, aff Kirche eller Kirchgardth eller anden vigder Stedt, tha haffuer handt forbrudith syt Liiff, eller) hand er vedt schiellig Alder, bör hannom 53) uden allt Naade att hengis. de Capitel. Om Thyuff tillstander, at nogen haffuer verit y Fölge met hannom. **) Item om noger bliiffuer rettet for nogher Misgierninger och tilstaar, att andre haffue verit y Floch och Fölge met hannom uty samme Mysgierninger, tha schall vor 54) Embitzmandt haffue Macht att thage paa hannom till saa lenge handt sender Budt elfter Pro fatz 55) oc handt kommer och 56) hannom forhörer, först met Guode och 57) Lempe, och thersom the 58) iche tha vill tillstaa, tha lade then. nom 59) pyne, dog theris Lemmer uschamfferde. Om the tillstaa saadanne theris 52) R. add. Sted.

  • ) Istedet for eller maa der vet læses naar eller

noget lignende. 53) hand R.

    • ) Jvfr. V. L. Cap. 38:40 (44-46).

54) R. om. wor. 55) Profos R. 56) R. add. til. 57) R. om, och. 58) hand R. 59) hannem R. 6 Gierninger, söm then, ther rettet bleff, thennom tillagde, 60) tha stande syn Rett: och huilchen som noger Misgierninger vedt met anden först som ehr Forræderie, Throldom, Mordt, then som forfalsker Indsegle &c. och dölger met thennom, och 6) bliiffuer siiden beröchtet, att handt thet viste, tha liide samme Rett, som then Misgierninger 62) giorth haffuer. 78de Capitel. Om Throldom. Mandt eller Quinde, som Röchte ganger aff, ath the fare meth Throldom paa Landzbyerne, tha schall vor Embitzmandt lade thage grandgiiffueligen Vare paa thennom, om the findes paa sligh Steder, som iche sedvònligt er, som her effterfölger, som er om Nattethide, Afftenindt syldig, Morgenindt, eller eene vedt rindendis Vandt, eller och andre hellige Tiider, Skiertorsdag, och Sancti 63) Valburgis Natth, som thet siges at brugis meere paa the Tiider, endt andre Tiider om Aaritt; och kommer thre 64) achte Vindne for Dommeren, som thet ville vindne meth theris Eedt, atth the saadanne [och] Röchte y Sandhedt hördt haffue y then Bye effter 65) then Person &c., tha schulle saadanne strax paagribes aff vor Embidzmandt, 66) och schulle the giffue Budt effter vor Profatz, 67) att handt schall Magt haffue att griffue och pyne thennom; staa the tha theris Gierninge till, dog ingen har faaet Schade theraff, tha schulle the straffis therfor, som tilbörligt er, met Riis eller Suöber och vises 68) aff Byen. Huilche, som uti saadanne vantro Stedth 69) bliffuer beslagne, kandt thet syden bevyses ther som the heden kommer, att the saadanne Gierninger fremdeles bruge, och paagriiffuis thermet uty vantro Stedth, som för er sagt, och er beviisligt, att nogen ehr scheet ther Schade offuer, som merchelig er, tha rettis efftersom pleyer att rettis offuer then, som bruger Throldom, och met sandt Gierning befunden er. Thesligeste naar nogre andre aff saadanne Mennischer, som för er rördt, thruger noger theris Jeffnschri- 60) tilsagde R. 61) R. add. thet. 62) der Gierningen R. 63) R. om, Sancti. 64) R. om. thre. 65) af R. 66) Embedsmænd R. 67) Profos R. 68) forvises R. 69) stedse R. sten met nogre saadanne Schade att förde7°) thennom paa, enten 7¹) paa theris Legeme eller Guodz, och thet vedherfaris thennom, och er beviisligt, tha mue saadanne paagriiffuis, och rettis effther Lougen for theris Misgierninger, som för er sagdt. 79de Capitel. Om nogher vanthrois for Throldom. Item naar nogre söger tiidt och offthe till Mandt eller Quinder hemmeligen om Raadt till theris Fæe, Queg, eller om saadant anditt, tha schulle the louglighen advaris, att the saadant lade. Fiindes the siiden att bevare sig thermet, ehn Gangh, thuo Gange, tha mue the siiden paagriiffuis och rettis effter theris Misgierninger, och the, som till thennom söge om Raadt, schulle myste Hudenn. 80de Capitel. Om Pant att thage. Item threndne handne 72) Maade maa een thage Pant aff andhen, och ey therom adspörge Dommeren; försth, om noger 73) haffuer indgraffuet sig ehn föyer 74) Fische -a Vandt paa syth egith, om noger thager theraff Fisch, tha maa handt pantis; andet, om noger scheer Gres y anden 75) Mandz Eng; thredie, om noger haffuer hugger76) eller felder 77) noget fructbare Thra; huo thet giör, Thræet III Schelling; therforuden schall oprettis Schaden. maa een 79) friit pante, naar handt saa finder thennom y syt Guodz, uden allt Schade. 81de Capitel. bödhe ther 78) for Thisse Misdedere Om Konningens Beschiermelse-Breff.*) Huilchen Konningen eller Drondningen hereffter giffuer eller nu tillforn giffuit haffuer syt Beschiermelse-Breff, then schall thet strax met thet förste lade forkyn. 70) före R. 71) R. om, enten. 72) trende haande R. 73) en R. 74) föye R. 75) Dannemands Eng R. 76) huggen R. 77) felden R. 78) den R. 79) man R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 20 (23).

6* des och læses til Herridzting, Landzting, 80) eller och y Kiöbstederne till Raadhuseth, och huilchen hannom siiden therutoffuer baster, binder, slar eller uforretter, then schal straffis vedth Liiff och Guodtz. 82de Capitel. Naar Konningen skicher Dommerens) uti noger Sag, tha schall Partene ey fordragis.*) Item Item ville Vy, att naar Konningen schicher noger Dommere utii ehn Sagh met syne Breff och Beffallinger, tha schulle Partene ey fordrages, eller then Sag siiden voldgiffue, förendt hun 82) haffuer veret indt 83) for 84) fornefnte Dommere, och ther vorder adschilt meth Rette, paa thet at huer maae vederfares saa meget som Loug och Ret er, och hues forschrefne Dommere affsiige for Rette, schulle the giffue beschreffvit fran thennom, som the ville andtsuare 85) for Gudt och vere bekiendt for Os. 83de Capitel. Om Husfredt, Gordfredt eller Herreuerch. **) Skeer och saa, att noger giör Husfredt, Gordfredt eller Herreuerch utii Siellandt oc Skone, tha ville Vy, at thet schall forfölges efftersom thet pleyer att forfölges utii Judtlandt. Dog schulle ey Sandnemendt, Raffnsmendt 86) eller andre suerge therom, meden vore tilschichede Dommere schulle thet lade udgrandsche, och therpaa dömme, huor mange Herreuerch schedt er, och mange Personer, och schall huer vere femptan March Sag, och huer March Sag, som ther utii faldher, schulle regnis som forschreuit staar. 84de Capitel. Bliiffuer noger Thyuff greben, som för haffuer stollit. Huo som thagis till Træll for Thyuffuith, och römmer fran synn Hosbonde, eller och er udbannit aff nogit Herritt, Soghn eller Bye, och kommer saa ander. 80) R. om. Landzting eller. 81) Dommere R.

  • ) Jofe. B. L. Cap. 19 (22),

82) hver R. 83) med R. 84) R. om. for. 85) svare R.

    • ) Jofr. V. 2. Cap. 34 (40).

86) Ransmend R. Formodentlig at der læses Ransnævn. stedz, och bruger Thyuffuerie som tillforn: kommer ther tha noger, som paa hannom klager, tha maa Profatz 87) lade 88) griiffue hannom och giöre hans Rett. 85de Capitel. Om Drifftefæe och Mystagh. 89) Om Drifftefæe och Mystagh 90) schall saa omhandles, som her effterskreffuidth staar. Huilchen som Drifftefæe forkommer, handt schall thet strax y thre samfelde Dage oplyuse utii Domhusit. Er ther tha nogen tillstede, som thet tilhörer, tha schall handt forvaritt till rette Eyere kommer, och huor Bonden syt Queg opspör, tha schall handt thage thuo gode achte Dandnemendt meth sig aff thenn samme By, handt utii boer, som kiende hans Brende, och fare diítt, 9) som samme hans Queg er, och giiffuitt then 92) tilkiende, som thet y Vere haffuer, att thet hannom tilhörer aff Retthe, och viisze hannom ther paa syt rette Thagis-Merche, 93) och att handt medt syn 94) Metfölgere vildhe holdhe thet medth theris Helgens Eedt, ath thet er hans rette Hiemmefödde, och hans rette Merche; tha schall handt hannom thet lade fölge, och giöre hannom ingen Hinder therpaa, dog schall handt giöre hannom Fylliste for hues handt udlagt haffuer effter Dommerens Siigelsze. Huo her emodt giör, haffue forbrut saa meget, som Queget ehr værdt. 86de Capitel. Ingen maa beschattis paa theris Skouffveye. Inghen schall besuæres paa allfare Veye, eller paa theris rette Skouffvey, meth ulouligh Beskathning och Pandt, ath) ther som klarligen iche Veye ere, schall udleggis theris rette Skouffveye, och huilchen, som hereffter nogen beschatter ulongligen eller panter, then schall 95) straffis ved Hallssen, 87) Profos R. 88) R. om. lade. 89) Myslag P. go) Myslag R. 91) det R. 92) R. om. then. 93) Tags Merke R. 94) sine R.

  • ) Maaskee stat der læses: och

95) R. em. schall. 87de Capitel. Om Bonde fanger Loff att ieye %) Diyur eller Fiske &c. Skeer och saa, at noger Bonde fanger Loff at ieye 97) uti noger guodth Mandz Enmercke eller Skouff, och ther beder Diyur, Harer eller Raar, eller thet y andre Maade faar, och kommer thermeth paa syn rette Marchedtis 98) Veyge, tha schall handt thet udfföre aabenbare till vore Kiöbsteder, och ey thet skiulle for nogen. Och schall handt thermedt holde paa Marcheditt faall 99) for huer Mandt, som thet kiöbe ville, som meth anditt Guodz, och ey schall thet hiemmeligen 100) indt') y Husze till nogenn; huem som thet kiöbe vill, handt schall veritth nesth for Pendninge. Thesligeste och saa medt fersk 2) Söfisk, och skall ingen Macht haffue, hannom ther for att hindre eller pladze 3) uti noger Maade. 88de Capitel. Om uloulig Beschating 4) och Tholdt. *) Er Os och tilviidendes vorden, huorledes at Siellandsfader och andre, som bygge paa Seelandt, löbe til Judlandt, Skonne och anden Stedtze, och kiöbe Vedt, och bethale thennom vell som the kiöbe af, och theroffuer besuæres the aff Fogeder och andre medt uloulig Tholdt och Skatt: ville Vii, af 5) huilchen, som saadanne uforretther, then 6) schall straffis vedt Halsen. 89de Capitel. At Bönder mue segle her utii Riiget huort thennom löster.**) Haffuer Vi undt och tilladit, ath vore Undersatte, Bönder och meenige Almue, offuer Alt vort Riige Danmarck, besynderlig Hallandt, Blegindt, mue segle huort then- 96) jæge R. 97) jæge R. 98) Marck ædles R. 99) fall R. roo) hemmeligen R. 1) R. om. indt. 2) Flesk R. 3) Pladz R. 4) Beskatning R.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 52 (57)..

5) at R. 6) R. om. then.

    • ) Jvfr. V. 2. Cap. 51 (56). nom löster her y Riiget till vore Kiöbsteder met hues Tömmer, the kunde afsted

kome, Klapholt, 7) Vedt, Kulbort, 8) Vognhyull och alle andre slig Vahre, som the pleye att selge) met, och mue the igen kiöbe hues Vare thennom behoff giöris til theris egit Behoff. 90de Capitel. At Bönder mue fare til Marchit met theris Vare. Skall och meenige Bönder utii Judlandt och Fyen udföre till vore Kiöbsteder, huilche thennom nest belegligt ere, och pleye att söge Thorge till, Vognhyul, 10) Thömer, Vedt, Kull ) och andre slige Thrævare; och schall thennom ther ey giöris Hinder paa utii noger Maade; thet schall saa forstaaes, att frii Schattebönder mue thet giöre, och iche andre, och mue alle Bönder, som boe paa Udöör, före theris Vare till neste Kiöbsteder och thennom ther selge. 91de Capitel. Om Marckit att holde. *) Saa schal schichis her utii Siellandt om Marcket; först schall stande et Marckit uti Roskilde, som skall begyndis Söndagen Jubilate, som thet pleyer att holdis paa, och 12) schall stande uti 13) VIII samffelde Dage; dernest schall begyndis et Marchit uti Kiöbenhaffn fiorthen Dage for Sti. Hansdag Midsommer, och schall stande fyrre samfelde Uger, till fiorthende 14) Dagen effter Sti. Hansdag; siden schall begyndis et Markith utii Kiöge paa Sti. Olaui regii 15) Dag och schall stande utii VIII Dage, 16) oc thet schall begyndis paa Sti. Bartholomei Dag; dog Konnin gens Rettughedt thenn Stund, thet paastaar, uforsömmelig. 7) Knapholt R. 8) Kul, Bord R. 9) segle R. 10) nogen Hiul R. 1) R. om. Kull.

  • ) Jvfr. V. 2. Cap. 60 (65)

12) R. om. och. 13) ude R. 14) fiorten Dage R. 15) Skal vel læses: regis. 16) Her maa udentvivl tilføjes: thernest effier schall holdis eth Marckit uti Ringstede, som schall stande uti thre Dage, see 2. 1. c. ens Moll 48 92de Capitel. Om Moll och Vecht paa Landnit. 17) Item paa Schieppe, Aln, Vecht och Thynder schall vere offuer alt Lan. dit saa lang, suar och store 18) som brugis utii vor Kiöbstedt Kiöbenhafn, och schulle the finde eth Moll utaff 19) huert henginde uti the Kiöbsteder Kiöbenhafn, Malmöe, Vyborg oc Odense; thereffter then meenige Mandt schall vide at molle och holde syn Schieppe, Aln, Vecht och Thynde rettferdug under 20) thenn Bröde, ther paa sat er, uti alle Kiöbsteder, och schall alt Landgilde maalis och ydis uti Thöndertall, och schall thenne Schichelse ey paagaa förendt effter Pasche nestkommendis.

93de Capitel. Om Öxendrifft. Ingen hereffther schulle drifue nogre Öxen heraf Riiget och till Tyskelandt, uden Stoldtöxen, meden huilche, som Stoldthöxen drifue vill, schall thennom ey driffue lenger endt till Riibe, och thennom ther selge fremmede Kiöbmendt paa rette Markeddag for Guldt, purt Sölff eller Klede, 21) rede om rede, och ey for andre Vare. 94de Capitel. Kuorn maa ingen udföre. *) Schall ingen hereffter udföre nogenhonde Kuorn utaff Riiget och till Tyskelandt huerchen aff Judlandt, af the Steder som thennom mueligt er, och pleye af att segle till Stederne; sammeledis aff Fyn, Lollandt, Falster, Mön, Siellandt, 23) Langlandt, och alle andre smaa Lande och Öör ther 23) om liggende, meden schulle 17) Landet R. Jofr. med dette Capitel B. 2. Cap. 125 (132). 18) stor R. 19) af R. 20) uden R. 21) R har urigtigt: Klæderede om oc ey &c.

  • )

22) Jofr. V. 2. 42 (49) og Privit. i Danske Magaz. III. 297 298+ R. add. oc. 23) her R. samme Kuorn med alt anditt Kiöbmandschab indföre uti Öresund til Kiöbenhafn, Malmöe, Landzcrone och Helsingöör, och thet selge vore Burgere och Undersatte, i huem thet kiöbe ville for Pendinge. Giör her noger emodt, tha schulle the vere faldne till 24) Konningen for XL Marck och thet Godzis Forthabelse, som the haffue met at fare. 95de Capitel. Om Stoldtöxen at holde. Ingen aff Konningens Bönder eller Thienere [ey] schulle y noger Maade effter thenne Dag vere plictuge at holde nogre Stoldeöxen luos thennom for Konningens Embidsmandt, och om the nogre holde heroffuer och then 25) huos thennom döö, tha schulle the ey vere plictuge till at liide ther nogen Schade for, underthagit the som plictuge ere till at holde 26) Fuodernöth. Ehuem som Stoldtöxen holde ville, the schulle thennom holde vedt theris egne Gorde. 96de Capitel. Om Humlekuler. Item schall och hereffter huer Bonde bygge thy 27) Humlekuler till syn egen Gordth eller mere, efftersom handt hauer Jordtmon 28) till, och duer thertill att bygge, och schulle the schiche thennom nu therpaa, at the thet begynde strax paa Foraarit nestkommendis under theris Faldzmoll, och att samme Kuler lagde ere inden thuo Aar effter Posche nestkommendis. 97de Capitel. Om Boye-Jagt. Item bliiffuer och noger tilsagt at vere met uti Boye-Jagt eller y Satte-Jacht och thet forsömmer, tha schall handt ey therfor liide noger Schade, effterthy thet er Höstenn, och Bonden schall tage syn Biering till 29) vare. 24) R. om. till Konningen. 25) de R. 26) R. add. nogen. 27) R. to. 28) Jordsmaal R. 29) R. om. till. 7 98de Capitel. Om langh Echt. is feat on sunna Ingen Konningens Bönder hereffter schulle y nogre Maade thungis 30) eller threngis med noger lang Echt, som her till schedt er, uden met theris Landgylde eller och the schulle förde vort Folck och Fadebur, om Vi therom tilsiger, naar Vii selff ferdis 31) egiennom Landet. 99de Capitel. Om Landgilde. Item alt Landgilde, som aff Bönder ydes schall, thet schal til guode Rede thuende Tider om Aarit, eller en Tiidt, efftersom 32) Seduane y Landit er, redeligen udgiiffuis och ydes; bliiffuer nogen Bondne igen stannindes met nogit hans Landgilde och thet er till then 33) Termyn och Landgyldisdag lader redeligen udkomme, tha schall strax uduorderis af hans Boe saamegit, som thet Landgylde tilsiger, som handt igen met bliiffuer standendis, och thers om 34) handt fremdeles siider hans Hosbonde uhörig for, och iche vill redeligen udgifue syt Landgylde, tha schall hans Hosbonde haffue Macht att uduyse hannom, och sette en anden indt utii Gorden igen, som thet redeligen udgifue vil. 100de Capitel. Om öde Gorde paa Landit. Item at 36) huorsomhelst öde Gorde ligger uti noger Landzbye, som Konningen och Kronen tilhörer, och mandt kandt ingen faa, som thennom opbygge, besiide eller y Leje haffue ville, tha schall Embitzmandt ther uti Lenit tilschiche noger aff the beste Bönder, som y fornefnte Bye boendis ere, som schulle annamme til thennom saadanne Kronens öde Jorder, och gifue Landgilde, som ther pleye af att gaae, udt til guode Rede, och naar Embitzmandt kunde fange noger, som samme öde 30) tvingis R. 31) fors R. 32) efter samme R. 33) tre R. 34) eftersom R. 35) R. om. at. 5I Jorder opbygge ville, schulle the udlegge fran thennom igen samme öde Jorde til fornefnte Gorden 36) igen. moa baba mo enar cili ster, Gaull 101ste Capitel.lul obimas be Om the som Gorde feste paa Landnit. 37) Huilken Landbo, Kronens eller guode Mendz Thienere, som noger Gordt fehandt schall haffue Forordt met thenn, som handt fester samme Gordt af, huor lenge handt then beholde schall, y thy Aar, tholff Aar, lenger eller stecker, efftersom the therom forenis kunde, och iche y saa lang Tidt bör Bönder 38) at uduiises, uden saa er handt lader Gorden forfalde, eller och iche vill udgiffue syt Landgylde aarligen Aare 39) udt till guode Rede, som hannom bör at giöre, och er hans Hosbonde hörig och lydig for tilbörlig Tieneste. 102det Capitel. Uschellighedt om frii Bondeguodtz. Huor Uschichelighedt er om fry Bondneguodtz, saa at then, som myndre haffuer, giiffuer saa megit till Schat, som then mere hafuer; tha vill nu Kongl. Mayestat, ath tolff Bönder schulle tilschiches met Lensmandt, som schulle forfare, om then Bondegordt, som lidet haffuer, er guodt nogh for then Udgifft, ther af gaar, eller om handt mere tholl; och om en Gordt tholler at giöre thuo Gorde af, tha giifue dubbelt Schatt, om ther iche er Arfuinge till, eller giöre ther thuo Gorde af. 103die Capitel.*) Ingen fri Bönder mue haffue thuo, tre, eller flere Gorde under en Schat, meden huor sliig ere, tha schulle Embitzmanden och Fogder 40) göre ther saadan Schichelse paa, som forschrefuit staar. 36) Gaarder R. 37) Landet R. 38) Bonden R. 39) R. om. Aare. C

  • ) Jadholdsregistret i U. har dette Gapitel til

Overskrift: Om fry Bönder mue ikke haffue flere Gorde under en Skatt. 40) Fogden R. 7* 104de Capitel. Om Bönder, som haffue givte Börn y Gorde met thennom. Bönder, som iche haffuer mere endt en Bondegordt och haffuer Börn och ville giffte sig y Bo met hannom eller iche kunde fordrage syg y Huse sammen, tha maa Faderen bygge hannom eth Huus i hans Gordzrum 4) och udlegge hannom Ager och Eng och hielpe hannom ther till Godz, saa meget hannom teckis 42) y hans lefuendis Liiff, dog schall Faderen haffue Macht offuer Skouffuene 43) och Fischeuandtt then Stundth handt lefuer, och er thet duelig fore, och hand schall foruise the andre thet, som the schulle haffue till Ildebrandt, och inthet mere. Naar Faderen er dödt, tha schal thennom schifftis emellem, saa thager Drengen syn Lodt och Pigen syn Deell, saa at huert Sydsken fanger thet thennom bör at hafue met Rette effter Lougen, men haffuer handt Dötter, som handth tillforen udgifuet haffuer medt Guldt, Sölff 4), Pendninge, eller anden Boschaff, saa Hosbonden ther met nögis, som hende faar, tha bör hannom iche siden at hafue Lodt y Bondegorden, uden hun er theris eniste Barn, meden huadt Bondegorden er bedre, ther giöre the hannom Fyldest for. Then, som dueligst er och annammer Bondegorden effter Faderen, och kandt holde then vedt Heffdt och Macht, then annammer och Skouffuen 45) met Fischeuandt y Forvaring, som för er sagt. Vill och then, som y Gorden siider, pante eller kiöbe noger aff the andre Sydschenis Deel till syn, effter Faders och Moders Dödt, tha maa handt thet giöre, och schulle huer aff samme Sydschende gifue Landgild och 46) syn Anpart, saa thet redeligen udkommer paa den fornefnte Tüdt, som bör at udgiifuis aarlige Aars udt til guode Rede, effther som the hafue Jordt till, huilchit the selff schulle ligne thennom emellom. 105te Capitel. Om jordeyende Bönder, som Skouffue haffuer. Huilche fri 47) jordteygende Bönder, som y Skone kaldis Schattebönder, 48) Schouff haffuer, schall 49) syne egne hiemfödde Suyn frii haffuer, 50) och ey therfor nogen 41) Gaards Rum R. 42) tycker R. 43) Skoufven R. 44) R. add. oc. 45) Skoufve R. 46) af R. 47) R. om. fri. 48) Skolebönder R. 49) til R. 50) haffve R. Oldengieldt giifue, och huis samme Schouf mere tholler, schall handt giöre Konningens Embidzmandt ther Rede for. Schulle the och haffue friit Fischerie uti theris egen Fischeuandt, som the haffue selff indgraffvit och indempt. 5¹) 01 106te Capitel. gud elle pui to At Bönder mue thage Oldengieldt. Item huor Bonden 52) haffuer panthet eller kiöbt till sig Bondnegodz, som Schouff tilligger, handt schall aff the Bönder, som paa samme Godz boer, Oldengieldt nyde af theris egne hiemfödde Suyn, och hues fornefnte Schouffue ydermere tholle, schall handt giöre vor Lensmandt Rede for, som fors chreuit staar, och schall Bonden nyde sin Ildebrandt af 53) the Vynfelder, som 'paa Jorden ligge; thesligest Alm och Birch, och at selge till Thorgis 54) och till Kulbrendninge, och ey skall 55) y noger Maade anderledis y 56) skoufve. steig ell 107 de Capitel. Om Thömmer till Bygning. Item hues 57) Thömmer oc Træer Bonden schall haffue till syn Husbygning och Vognthömmer, thet schall handt gifue Konningens Embidzmand tilkiende, för handt nogit hugger, oc handt 58) schall hannom foruise, huor handt hugge maa, och naar handt hannom saa foruist haffuer, tha maa handt hugge y till redeliger 59) Viise och som 60) Schouffue61) kandt 62) myndst vere 63) til Schade. Och om nogen her emoedt dierfues till att forhugge Schouffue til Uplicht, tha schall Konningens Embidzmandt Magt haffue at sette hannom af syn Gordt och en anden neste Arf- ■inge therindt igen, som Skoufuen vil holde vedt Macht. 51) inddemmet Pa 52) Bönder R. 53) oc R. 54) Borgere R. 55) R. om. schall, 56) R. om. y. 57) Huus R. 58) R. om. handt. 59) Redelighed R. et om. Viise. 60) R. om. som. 61) Skouffven R. 62) R. om. kandt, 63) R. om. vere. (ome Bni loo si 54 108de Capitel.no,out signato Om fellidtz Skouf. 19 banbide Item ther som fellidtz Skouff ere schall ingen haffue Macht, at giifue nogen Loff at hugge Egh eller Bög theruti, för Skouluen er schibt 64) emellom Eyerne; huem som vill, giifue syne 65) Bönder Loff at hugge paa theris egne 66) Emercher och ingen anderstedz. D Todo mossbegon and gia li adeid olla toda la robolond mo abisignbloodshed 109deo Capitel.. As a band anta tiondoanol intoa ogilli Om Marcheskiel emellom Byes 67) schal ey suergis om. Sandnemendt eller Oldinge schulle ey hereffter suerge Marcheschiell emellom Byer, uden storlige Behob68) giöris, och schulle vore Embidzmendt thet först grandsche, om the saa 69) hordeligen trengt ere om March, och thersom saa findes, och 7°) the ey kunde fordrage thennom, tha mue the suerge eller giöre Marchschiell. 110de Capitel. Om March at rebis. deals a fi sulla for ushund Item at March rebis, er schadelig paa Ager; 7) thii schall thet ey hereffter mere bru gis, meden March schall loddis, och ther som ey kandt reche till heel Ager, tha schall legges nogre Agre udt alle Anpartes 72) Veyne, saa att huer syn Anpart fangendis vorder y samme Ager, dog ther, som Marchen er myndst till Schade. apoginuo Ak ste Sliig lados de paa ban 111 ne do te lis eseb booms Capitel.dett amemshidag Bönder schulle iche hereffter selgis. ont uchristelig Seduane, som hertill y Siellandt, Falster, Lollandt och Möen verit haffuer med stacharls Bönder och christne Mendniske at selge och bort- 64) skift R. 65) sin Bonde R. 69) R. om. saa. ea 70) R. om. och. 66) eget enene Mercke R. 71) Agre R. 67) Byer R. 72) Anparter R. et om. Veyne. 68) fornöden R. A L 0 501 giifue, liigesom andre uschiellige Creatur, 73) ey schall her effter thenne Dag saa 74) ydermeere schee, meden naar theris Hosbonde och 75) Herschaff fare uredelige met thennom och giöre thennom noger 76) Ulog och Uret, tha mue the flytte aff thet Guodz the paasiide och indt paa andens Guodz, som Bönder giöre y Skonne, Fyn och Siellandt, 77) och 78) gifue theris rette Förloug 79) och hues som 80) Gorden er forargit eller forfalden y hans förend Bonden affarer, thet schall Bonden IT GO oprette igien. Tidt oliv som ans (ells abo 112 to Capitel. ragon (en albolema? Huem Almösse schall giiffuis. *) Sammeledis er forfaret, at mange fattige Mendniske, som inthet haffue, gaa och samble Gudtz Almusse af guode Mendeske, och ere dog sterche, karsche och före, bode Karle, Quinder, Drenge och Piiger, och ey ville thienne eller tage thennom noget Arbeyde for, meden the saa kunde faa theris Liifs Nöttörfft och Föde; huor slige findes uti Kiöbsteder eller anderstedz, tha schulle the ther uddrifuis, 81) met mynde endt the arbeyde och thienne ville, och ey schall giifues Gudtz Almusse andre, end fattuge, syuge och vanföre Mendische, som ey uti 82) andre Maade kunde vinde eller foruerfue theris Liifs Föde, och Borgemesterne utii Kiöbstederne schulle tilschiche en suoren Bardscher, som schall ofuersee en Gang om huer Uge sadanne vanföre och siuge Mendnische, som Gudtz Almusse shulle tage, och thennom schall güfuis eth synderligt Stadtztegn, 85) som the schulle bære obinbare paa theris Kleder. Kommer 113de Capitel. Ingen maa thrögle tiil Mandslet. ommer nogen for Schade her y Riiget och giöre Mandsleth, tha gaar thenn, 84) som sodanne Gierninger giort hafuer, 85) (Huus) fran Hus til syne Venner och andre, 73) R. add. oc. 74) R. om. saa. 75) eller R. 76) R. om. noger. 77) Jylland R. 78) R. om. och. 79) Forlov R. 80) R. om. som.

  • ) Jvfr. V. L. Cap. 88 (93).

81) udvises R. 82) R. om. utii. 83) stort Tegn R. 84) de R. 85) R. add. Huus. thygger thertill, och Almuen thermet 86) besuares, 87) at hielpe hannom till sodan 88) Böder, dog ingen schall vere ther forplichtet till; huilchet 89) ingenledis 9°) hereffther tilstedis schall, at nogen thennom uti sodan Maader schall hielpe. Giör noger sodanne Gierning, schall böde af syt eget, som forschreuit staar. 114de Capitel. Om Thröglere. Sammeledis naar 91) noger setter Ildt utii syn egen Gordt eller 92) Hus met Vilge och thermet giöre syn Naboe93) Schade, farer siden omkring Landit och 94) thrögler till at bygge syn Gordt och 95) Hus op met igen, schall hereffter ingen thennom thertill uti sodanne Maade hielpe. 115de Capitel. Om Mandhellelös. Skeer och, at nogen blifuer Mandheldelös her y Siellandt, tha maa mandt friidt slaa paa hannom saa megit thennom löster, huilchet hereffter ey saa mere schee schall; haffuer hannom nogen 96) till att thalle, tha thale hannom till for Dommeren; schall handt therpaa dömme effter then Schishelse, som therpaa giort er, och vurde 97) aff hans Boe, om 98) handt ey redeligene behalle vill, efftersom forskrefuit staar. Sammeledis schall ingen hereffter lagsögis eller huggis Fredt af til Tinge, meden schall Dommeren siige therpaa, som för er sagdt, och kundgiöre thet aabenbare y Domhusit effter then Schichelse, som therpaa giort er. 116de Capitel. Om udsettische Folck. *) Utii huer Kiöbstedt och y alle Landzbyer utii thet Herrit, som udsettische Folch utii ere, schall en tilschiches, som stedtze annammer Gudtz Almuse, som 86) R. om. thermet. 87) besverges R. 88) sine R. 89) oc R. 90) ingensteds R. 93) Neste R. 94) at trögle R. 95) R. om. och Hus. 96) R. add. herefter 97) 91) maa ingen sætte &c. R. videre R. 98) som R. 92) R. om. eller Hus.

  • ) Jofr. V. 2. Cap. 86 (91). got Folch vill giifue till fornefnte suyge Folch, Hospitale 99) met oppe at holde, och

paa thet then meenige veyfarendis Mandt schall thennom kiende, schulle the, som sodanne Pendinge annamme, haffue en ther100) kapre och klappe met, och ey anderledis bede, eller thrögle til') thennom. 117 de Capitel. Om Taffledragere. *) Thisligeste schall ingen Tafler omberes uti Sognekircher paa Landet till at samle Offer paa, uden allene Sognekirchens Thaffle, som Kiercheuerge omber. 118de Capitel. Om allfar Veye. Utii alle Herrit ofuer all Danmarckis Riige schulle Herritzmendt och Sognemendt vere forplichtede till at giöre guode allfar Veye igiennem Schouge och March 2) och sammeledis 3) guode Broer ofuer alle Beche och Aar, och ther som Uföre 4) er och Behob giöres, och holde thennom selff ferdige. 5) Fanger ther noger Schade udofuer for theris Forsömmelse, tha schall Herrith vere forplichtet til at oprette thennom sodan Schade, och schulle Dommeren utii huert Herrith hafue Macht at ligge her Pene paa, om nogen er hertill fortruden och forsömelig, huath thenn schall vere falden for. Schall Konningens Fogit giifue Almuen tilligen Meening tilkiende, naar the begynde schulle at giöre same Veye, och vere selff ther tilstede hos och undervise thennem, huor viide och brede the thennom giöre schulle. 119de Capitel. Om Ager. Och huilcken, som ager ofuer anden Mandz Ager, Kuorn eller AEng, anderstedz endt ther som rette allfar Veye gyort er, eller rette Vey emellom Byer, schall 99) Hospitaler R. 100) Trækjaæp at klappe med &c. R. 1) af R.

  • ) Jofr. V. 2. Cap. 85 (90).

2) Marker R. 3) sammesteds R. 4) udfordres oc &c. R. 5) vedlige R. 6) Agre R. 8 hafue forbrut saameget &c. Thisligest schulle the hafue Macht at affhugge alle Threr, Busche &c., 7) som ret y 8) Veyen staar, som allfare Vey schulle fremleggis, huem the tillhöre, och ey 9) ther böde for, och hues Bröde, som heraf faller som forschreuit staar, schulle Sognemendene samle tilhobe, och then 10) driche bort. Och schall Konningens Fogit en Tiidt om Aarit vide och grandgifueligen gifue Act paa, at Veyne") saa vell ferdige holdes, och findis ther nogen Bröst, tha schall handt strax giifue Herritzmendene eller Sognemendene 12) tilkiende, at the strax giöre thet ferdigt under sodanne Brödependinge, som 13) therpaa sat blifuer, som för er rördt. 120de Capitel. Huilcke Closter som mue thrögle. *) Hereffter schulle ingen Herre-Closter eller andre, som hafue Jordeguodtz, schiche noger Thrögler eller Bedlere eblant Almuen effier Almusse at lade opthage, som the ther 14) till giort hafue, met myndre endt the bafue Konningens Tilladelse ther till, underthagen 15) Orden, som tilschichet ere at samle Gudtz Almusse, som er suorte Brödre af Sancti Dionici 16) Orden, 17) Graabrödre aff Sancti Francisci Orden, the Clariser, 18) som holde theris rette Regell, Carmeliter, och the Prester, som ere y Hospitaler och siges at vere af Sancti Augustini Orden. Skall 121de Capitel. Om Kuler at kaste Aaes utii. *) paa Marchen uden alle Landsbyer grafuis en stoer Kule, som alt Queg, Fæ, Heste och Suyn, och Hundne &c., 19) som döer ther utii Byen, schall veikastis 20) 7) R. om. &c. 8) R. om. ret. 9) R. om. ey. 10) det R. 11) Veyen R. 12) R. add. det. 13) da paasat &c. R.

  • Jvfr. B. 2. Cap. 83 (88).

14) her R. 15) R. add. den. 16) Stal hebbe St. Dominici, f. 2. E. Cap. 83 (88). 17) R. add. oc. 18) Skal være Clerici. -R. har Kaniker.

  • ) Jvfr. B. 2. Cap. 68 (73).

19) R. om. &c. 20) udi kastis R. paa thet at thet ey schall ligge påa Jorden och forgiifue Luchten 21) for Mendischen. Och huor som döt Aaes 22) findis utii Marchen, tha schall handt, thet tillhörer, strax grafue ther en Kule, och kaste thet therutii; huilchen som thet forsömmer och thet iche giör, handt schall hafue forbrut III Marck modt syn Hosbondne och schall ther en tilschiches utii huer Landzbye, som ther schall thage vare paa. 122de Capitel. Om Tiilföring. Naar Konningen drager nogerstedz her y Landnit, schall alle Bönder, ehuem the heldst tilhöre, eller thiene, naar 23) tillsiiges till hans Leyge, Lam, Höns, Gies &c. och anden Fittalie och 24) selge hans Folch for Pendninge. Thisligeste Borgere at före 25) fremmit Drich och andit, som Behob giöres, 123de Capitel. Om ny Tidender. *) Om nogen förder 26) ny Tidender y Landit, besynderligen paa theris Herre 27) Konningh, ehuo thet hereffter giör, schall handt strax forvares af Konningens Embidzmandt til thes 28) at mand 29) forfarer Sandheedt therom. Tersom Sagen er Konninglige Mayestat anrörendis, tha schall handt myste Huden thuo eller thre Dage samfeldt 30) och siden foruises af Landit; gielder thet anden nogen paa, tha schall handt myste Huden engang. 124de Capitel. Om Sildt at udföre. Saa 31) ingen Fischeleye schall saltes 32) Sildt ath udföres, eller at selgis, uden ther 33) haffuer fanget Konningens Arkel 34) tilforn, under Guodtzens Fortabelse, som the haffue met at fare. 21) Luften R. 22) Aasen R. 23) maa R.. 24) at R. 25) R. om. före

  • ) Jvfr. B. 2. Cap. 65 (70).

26) förer R. 27) R. add. oc. 28) R. om. thes at. 29) han R. 30) R. om. samfeldt. 31) Der skal vel læfes: Paa eller fra. 32) salle R. 33) de R. 34) Bevilling R. & om. tilforn. 8* 125de Capitel. Om Börn som gaa tiil Skole. Bönder, som ville hafue theris Börn til Skole, sende thennom udt til Kiöbstederne och lade thennom ther 35) fra en Döör och til en anden [och] 36) bede Almusse for Gudtz Skyldt, huilchet hereffter ey mere saa schee schall. Vill nogen haffue synne Börn til Skole, tha schulle the sette thennom til theris Sognepræst, Sognedegn, eller nogen anden ther utii Byen, som lerde ere, och schulle the först lere Pater noster, Ave Maria, och Credo &c. paa dansche, saa the thennom vell kunde lesse och understaa, och siden at lere at lesse och schrifue paa dansche. Vil nogen hafue theris Börn til Schole uti Kiöbstederne, som vil blifue Prest och vedt Kirchen, schulle thennom self besörge met Kost, och hues the Behof haffue, och schall Scholemesteren lere thennom thisse Böger, som 37) hereffter staar, som er Grammatica, Terentius, Virgilius, in opusculo Ciceronis, in historiis, 38) in dialectica aliqua synceriori, in lectione veteris testamenti, efftersom then Ordinancie ydermere uduiser, the nu schulle hafue uti Scholen uti vore Kiöbsteder. 126de Capitel. Peblinge eller Degne mue iche fische om Hösten. 39) Peblinger och Degne, som till Schole gaa, schulle iche om Höstfischende 4º) gifue thennom fran Scholen, eller udty andre Embede, meden schulle stedtze blifue vedt Scholen at lere, och ey thage thennom anden Lösachtughedt fore. 127 de Capitel. Bönder mue holde theris Börn til huadt Embede the ville. Ville the och lere andit Embede, Murgierning, Thömmergierning, Snedkere eller andre Embede, y Kiöbsteder falder &c., tha mue the thet giöre; ellers schulle the 35) ther en Dör fra den anden &c. R. 36) R. om. och. 37) R. om. som.... staar. 38) historicis R. 39) Denne Capiteloverskrift findes ikke i Texten i U., men i Indholdsregistret. JR. tyder den: Om Peblinge oc Degne. 40) Hösten fiske R. holde thennom hiemme at plöye och saae, och thet som Bonde 4) nöttörteligt er at viide syn Biering met. 128de Capitel. Börn, som Fader och Moder er fradödt. Skeer óch saa, at theris Fader och Moder döör, tha schulle neste Arfuinge thage thennom till sig och lade 2) thennom lere, som forschrefuit staar. Ere och alle theris Foreldre döde, tha schall Dommeren tils chiche thennom Verge, som schulle haffue thennom y Forvaring och lade lere thennom först the komme til schelig 43) Alder, som forschrefuit staar. 129de Capitel. Om Bröllop, Bardsel och Gilde. Ingen Bonde 44) schall giöre Bryllop lenger endt y thuo Dage, Söndagen och Mandagen, om Ugen och ey 45) lenger, Velckom then samme Afften, som the före Bruden hiem, och ey större, endt the kunde giörit y theris egne daglig Stuer, och iche y theris Lader, och schulle the iche lade bygge noger ny Hus till. Huo heremodt giör, hafue forbrut XL Marck till Konningen. Och schall ingen byude fleere til Bardzell, endt som handt hafuer budet till Faddere, under samme Bröde. Sammeledis schall och aflegges alle the Gylde, som the pleye at hafue paa Landzbyerne om Sommmeren och Hösten; thi thet er tha then Tiidt, som Bonden schall afle thet, som handt schall hafue Gafn af om Aarit, och gifue syn Hosbonde till Landgylde. Huo heremodt giör, böde som forschrefuit staar; dog mue the om hellige Dage och om Sti. Hans Nat gaa och dantze paa Gaden och öfue thennom y anden 46) Bequemmelighedt och Gledschab. 41) Bonden vitterlig er at vinde sin Biering med R. 42) lærr dennem som &c. R. 43) stadig, R. 44) Bönder R. 45) ey lenger Velkom end den samme &c. R. 46) andre Beqvemmeligheder R. 130te Capitel. Huor Herberger 47) schall giöres. *) Skall schiches saadanne aabenbare Herberge ude paa Landit, som rette alfar Veye, 48) saa at paa huer thuo eller thre Myle er eth 49) Herberge. 131te Capitel. Om Herbergerer. **) Item schall ther till schiches en, thuo eller flere Dandnemendt, som Leyligheden er, som schulle boe y5°) fornefnte Bye, som Domhusit schall vere paa Landzbyerne, huos fornefnte Domhus, som schulle holde Herberge uppe och selge Madt, Öll och Hestefuoder for Pendninge, och mue 5) the haffue fremmit Drich faal och selff lade brygge och bage till at holde fornefnte Herberge oppe met, och hues fornefnte [som] 52) iche self haffue, muge the kiöbe af andre theris Naboer paa Bygden, 53) huor thennom löster for theris Pendninge. Och maa ther ingen holde Madt eller Öll faall i then Bye, uden the samme. Schulle the och giifue Konningen till guode Rede then Ziise och andit, hues the hans Kl. Mayestat plictug er, och huilche som ther saa huos boe, the schulle vere plictuge till at holde fornefnte Domhus reent, saa at, naar Dom holden er, the tuo 54) Bencke, 55) feye Husit och holde thet reent uti gode Maade. 132te Capitel. Huad 56) som Herbergierer bör att thage aff Giesterne.***) Huilche som Herbergerer ere, 57) schulle ingen veyre Hus under Lif och Guedz, och schulle the hafue Öll och Madt, Höö, Hafre, Strofuoder, 58) Senge, rene Sen- 47) Herberge R.

  • ) Ivfr. med dette og følgende Capitel V. L.

Cap. 98-103 (104-109). 48) Her mangler udentvivl er. 49) R. om. eth.

    • ) See Not. *) til foregaaende Capitel.

50) i Forby som &c. R. 51) derforuden hafve &c. R. 52) R. om. som. 53) Böigden R. 54) toe R. 55) Benckene R. 56) Hvo R.

      • ) See Not. *) til Gap. 130.

57) R. om. ere. 58) Saa Foder R. gekleder, god Stoldrom, altingist uti guode Maade tillrede, saa at huer Mandt, som till thennom söger, fanger syn Biering 59) till Schiellighedt, 60) och schulle the hafue uden for samme Herberge hengendis paa en Stang en Fiell, therpaa mallit en Hest, en Biörn, eller andre sliige Tegn, effther huilche samme Her. berge schulle hafue Naffn. Och schulle the gilfue thennom till huert Molthidt thre 6) Retter, salt Madt, en fersch Rett och Steg, och schulle the 62) giifue thennom friit Öll ofuer Borde, saa lenge Moltiidt paastander, och thage aff Konningens daglige Thienere thuo Huid for huert Moltiidt, och af alle 63) andre, Kiöbmendt, Hofmendt, och andre, som 64) Konningen thienne, en Schilling. Sammeledis om Fischedage. Kommer ther och nogen, som bedre vil hafue kogit eller tilredt, tha betalle thereffter; kommer och nogen veyfarendis Mandt, agindne, ridende eller ganginde, och begierer Madt for syne Pendinge, dog iche andit, endt som tilredt er, och giör ey fuldt Moltiidt, tha bethalle thereffter, som Schiell kandt vere, och thisligeste for Hesten; och schulle Verdene 65) thage for Höö och Strofoder 66) om Natten thuo Huide, oc for en Scheppe Hafre en Huidt mere, endt som almyndeligt Kiöb er hun gielder paa Landit. 133to Capitel. Om noger Bönder gieste uti Herberge. Om noger Bönder kommer till sodanne aabenbare Herberge, och ther vill faa sig Madt och begierer iche andit, endt saldt Madt och Koll, tha schall thenn giifue for Moltidet sex Pendninge och ey meere for Madt och Öll. 134te Capitel. Om Moll uti Herberge. Utii sodanne Herberge schall brugis thet samme Maal met Potter och andit, liige som utii vore Kiöbsteder, och schulle the ey selge theris Öll dyrer, endt som thet gielder uti neste Kiöbstedt, ther huos liggendis er. 59) Begierlighed R. 60) Skickelighed R. 61) to R. 62) R. om. the. 65) R. ont. alle, 64) Konningens Tienne re R. 65) Verten R. 66) Straafoder R. 135te Capitel. Om Vrag. *) Item om Vrag ville Vii, thet Gudt forbiude, at nogen söfaren Mand drifuer y Landt, eller stöder met syt Schib och Guodz, tha maa handt met syt eget Folk theraf bierge saa meget, som handt kandt, och ville Vi, at ingen hannom thet forbiude67) schall, och thersom handt ey met syt eget Folch thet kandt alt 68) bierge, och handt begierer Hielp, tha schulle vor Embidzmandt, Fogeder och Strandfogeder, iche formene hannom Folch eller Hielp, meden schulle hannom strax sodanne Hielp fly, naar handt paaesker, for syn Pendninghe. Findes nogen af fornefnte Embidzmendt, som heremodt giör, tha schall the haffue forbrut syn Hals. 136de Capitel. Om Biergelöner 69). Item huer 70) som hielper at bierge sodant Godtz, som til Landet er drefuen, schulle huer, saa mange the ere, hafue om Dagen fran Morgenen till Afftenen sex Schillinge danske, och schulde selff holde theris Kost met Madt och Öll. Bierger the samme Guodz lenger udthy Söen, tha schulle the hafue dubbelt saa 7') megit som forscrefuit staar. Bierger the och Guodtz en halff Ugesöes eller heel ude y Söen, tha schulle the hafue fyre och thuyge Schillinge huer af thennom, saa mange som the ere, och schulle the arbeyde och holde thennom, som för er rördt. Bierge the och Guodz paa Hafsbondt, som er under Vandit, och giör thertill Redschab met Thenger och andit, at thage samme Guodz op met, paa theris egen Kost och Thering, schulle huer af thennom hafue om Dagen fra Morgenindt och indtill Afften paa 72) theris egen Kost thuo March. Er Godzet iche saa got, tha schulle the beholde for samme verdt. Huilche som age Guodz op met theris Heste och Vogne fra Stranden och till 73) then Kirche, som Guodzit schal ligge 74) utii, tha schulle the vere plictuge saa tit 75) som the mest opförde76) kunde fra Morgenindt

  • ) Jvfr. Forordn. om Vrag hos Hvitfeld S.

1172: 1173. 67) forbyder R. & om. schall. 68) R. om. alt. 69) Biergelön R. 70) hvo R. 71) R. om. saameget. 72) R. om. paa theres egen Kost. 73) til Kircken R, 74) ligges R. 75) Haandskriftet staaer fit eller kit. 76) opföre R. och indtill Afften paa theris egen Kost, som forschreuit staar, och schulle the therfor hafue till Lön en Marck dansche huer Vogn, 77) 137te Capitel. Om Pendinge at betalle thennom met, som hielper78) att bierge. Er thet saa Sag, 79) at skibbrudet Folch ey hafuer Pendinge at gifue thennom, som bierger, er Kiöbmanden eller Kiöbmendene 80) Schrifueren 8') eller Schipperen 82) eller Höfbodtzmandt 85) self tilstede, som Guodzet eyer, eller y Befaling hafuer, tha mue the selge theraf saa meget som thennom teckis. Ere the och iche tilstede, tha schulle the, som paa Skibet ere, hafue Macht 84) at selge af samme Guodz och bethalle, hvem som thennom hielper, och icke mere. Schall och ingen Mandt eller Quinde befatte sig eller bierge samme Guodz, uden the thertil leyede ere af fornefnte skibbrudne Mendt, under sliig Straff, som forschrefuit staar. 1986 odp 138te Capitel. Om forderffueligt Godz, som biergit er. Findes ther och nogre forderfuelige Vare, som opförde och indlagt ere y Kirchen, och Eyere till samme Guodz ere ther fra dragen och thet ligger usoldt, Vyn, Olie, 85) Trafn 86) eller anden slig Vare, tha maa yor Lensmandt til sig tage thre eller fire achte Borgere och 87) Kiöbmendt utii neste Kiöbstedt, som ther hafue Forstandt paa, och lade thet vordere och selge for Pendninge effter som thet verdt er, och thennom holde tilstede till theris Beste, som rette Eyere ere, och88) til the komme tilstede, och tha antuorde thennom thet och thage therpaa theris Quitantze, och schall vor Foget hafue ther 89) en Schrifft paa, och fornefnte Borger en. Findes och nogen, enten Lensmandt, Fogeder, Underfogeder, Strand- 77) Uge R. 78) R. om. hielper at. 79) R. om. Sag. So) Kiöbmandens R. 81) Skrifver R. 82) Skipperen R. 83) Höybodsmandt R. 084) Fuldmagt R. Hoo 85) eller R. 86) Tran R. 87) eller R. 88) R. add. det. 89) dend eene Skrift &c. R. 9 fogeder eller nogen anden, ehuem the hellst tilhöre, som giöre emodt thisse fornefnte Artichler eller sig y nogre Maade met fornefnte Guodtz befatte, the schulle straffis som staar forschrefuit. 139te Capitel. Om Vrag, som ingen Eyere fölger. Item kommer noget Wrag till Landne, 90) som ingen effterfölge, tha schulle vore Fogeder och Embidzmendt thet lade bierge, och ligge thet y Kirche 91) som forschrefuit staar, och lade thet ligge Aar och Dag. Kommer noger inden Aar och och Dag met vist Merche och Schrifuelse, at samme Guodz thennom tilhöre, kandt thet schielligen beuise, at thet er hans Guodz, tha schall handt thet nyde for saadanne Biergelön, som er 92) schrefuith. Kommer ther och ingen inden fornefnte Aar och Dag och kiendes vedt samme Guodz, tha schall vor Embitzmandt thet annamme och giöre Os therfor gode Rede och Regenschab, och the tuo Parte theraf schulle komme till Os och af93) then tredie Part schall strax holdes Messer och Begiengelse y then neste Kirche, som ther huosliggendis er, for theris Siele, som döde ere och samme Guodz tilhörde, och for alle Christnes 94) Siele, och hues ther offuer er, schall vor Emhitzmandt strax schiche hiidt till vor Stadt Kiöbmenhafn och antuordet thuo af vor Borgere, som ere Forstandere till thet Hospitall her er y Byen och thage ther 95) theris Qvitantze paa, och schall ther holdes en Messe uti samme Hospital huer Uge for alle christne Sielle, och tiil at opholde syuge Folch met, som er y samme Hospitall; thisligeste, at fattuge hielpelöse Piiger 96) at the motte komme til ith erligt Brödt met, och andit fattugt Folck, som er y the andre Hospitall ther sammestedz. 140de Capitel. Om the som söger effter Vrag at 97) stielle. Hafuer Vii och forfarit uti Sandningen, at mange thager sig 98) AErinde til, at löbe met Strandningen och söge effter theris Ögh och Hester, och ey er giort paa andit 90) Lande R. 91) Kircken R. 92) forschrefvet staar R. 93) R. om. af. 94) Christen R. 95) R. om. ther. 96) R. om. Piiger. 97) R. om. at stielle. 98) sin R. endt at the söge sliigt Vrag at kunde ofuerkomme at stielle, ville Vii at sliig, som y Sandningen thermet findis eller löbe udt medt Strandningen, naar thet blesser och stormer, schulle strax ophengis, och schulle forthii 99) vore Fogeder och Embidzmendt strax lade opreyse Galger, udt met Strandningen, och lade thermet straffe alle the, handt uti saa Maade ther finder, som saa 100) effter Vrag vancher. Och schulle vore Fogeder och Fmbitzmendt altiidt riide udt met Stranden ) och haffue hertill guodt Tillsynn, 2) och om noger hereffter vederfares noger Urett utii sliige Maade met Vrag och ey giffuer Os thet tilkiendne, tha ville (Vi)3) lade straffe offuer hannom som tilbör, 4) och ville Vi, at huer Skipper och Kiöbmendt, som vor Strömme, Landt 5) och Riige besögindis vorder, schulle hafue eth vort Breff her om lyudendis, som forschrefuit staar, som Vi och therfor haffuer ladit prenthet. 141de Capitel. At vor Ordinancie saa holdis schall. Thi maa huer Mandt vide at rette sig efter thenne fornefnte vor Ordinancie och Schichelse, som forschrefuit staar. Ville Vi och strengeligen biude, at hun af alle, Aandelige och Verdzelige, ehuadt Stedt, Verdighedt eller Schichelse the uti 6) ere, saa ubrödeligen y alle synne Puncter, Ord och Artichler, ligeruis som the her forschreffuen staa, holdes schall, indtill saalenge at Os elskelige meenige Danmarckis Riigis Raadt tilsammen kommer och herom anderledis grandsche och forfare, om nogen Punct eller Artickell iche tilbörlig sat eller schichet ere, huilchet Vii tha effter theris Radt och guode Underuysning ville forvende y bedre Maade. Och findis nogen, som dierfuis inden thes heremodt at giöre, och then 7) ey vedt Macht saa ubröddeligen holde ville, tha schulle vore fuldmechtuge Embitzmendt, som thertill schichet ere, paa vore Veyne, alfuorligen och uden alt Forsömmelse, tilbörligen straffe, och huor theris Forsömmelse och Bröst findis, at the enthen for Gifft, Gafue Gunst, Venschab, eller noger anden Del forthye met noger, som heremodt giör, och ey hereffter tilbörligen straffe som vedtbör, och thenne vor Ordinancie och Schi- 99) R. om. forthii. 100) R. om, saa. 1) Strandingen R. 2) Opsiun R. 3) R. add. vi. 4) vedbör R. 5) Lande R. 6) nu R. 7) de R. 9 * chelse thermet nederleggis 8) och forkrenchis, tha ville Vi fornefnde vore Embitz mendt therfor uden alt Naade straffe lade, som bör at straffis offuer thennom, vor Vilge och Ret nederslaa och ey forfordre ville. Thii forbyude Vii alle, ehuo the heldst ere eller vere kunde, fornefnte thenne vor Schichelse och Ordinancie at bryde, eller uti nogre fornefnte Artickle och Punchter ath forkrencke, under vor Konniglige Hefn och Vrede. noble bajan the bagol stor Giifuet paa Vort Slot Kiöbenhafn Hellig Trefoldigheds Söndag, Aar effter Gudtz Byurdt Thusindne femhundrede paa eth och tiugende, vor Riges og Regentis 9) uti thet syufuende Aar. 98) underleggis R. 9) Regimentis R. usbel go Ilados atblad sa teras i tha Mond sol kipa ibe solle jeg giland is sibi gifödli eguidas mil in nom de Mi sond D Kong Christian den Andens Ordinants eller saakaldte verdslige Lov. D RobAob.msileid Jan10 souls sales subito Rodall bo alle tulla cohlo sgilshörda olis se luid mogilogram to clay monit 1012 107 Wii Christiern') met Gudz Nade Danmarcks, Suerrigs, Norges, Vendes oc Gothes Koning, Hertug i Slesuig, Holsten, Stormarn oc Ditmerschen, Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle vitterligt, at Wii nu uti Sandingen haffue forfaret then store Bröst, uchristelige oc uerlige 2) Gerninger oc Vildfarelse, som her uti wore 3) Kiöbsteder i lang Tiidt været haffuer, met uloglige Domme, uretferduge oc uskellige Vidtne, met anden mere Bröst oc Uskikkelighed, 4) som er eblandt Borgerne, 5) thermet mange forsömmit 6) vorder oc uforrettis uti theris retferduge Sager fore falske og uretferduge Vidtne Skyld, som onde) uretferduge 8) Mendiske dierffuis tiill at giöre, oc 9) swerge emod Gud, Log oc all Rett, theris Siæll tiill ewig Skade 10) oc Fordömmelse, oc therfore sommetide bliffue nederfelduge giörde, 1) och thertiill met myste Heder, AEre, Gots oc Pendinge, oc alt then Deell the skulle haffue got aff, thennom tiill ewig Forderff:. Thaa paa thet at sliig 12) Uquemmelighedt moo affstillis oc nederleggis, och alt Uskickelighedt, 13) Uretferdighedt, bode met sliig falske Vidtne och anden Deell, moo nedertryckes och tiill endhtet giöres, oc then menige Mand moo 14) Log, Skeell oc Rett hereffter '5) ythermere nyde 16) och vederfares, end hertill skeedt er, haffue Wii giördt oc17) seedt 18) met vor elskelige Danmarckes Riiges Raadz Samtöcke, then almectugste 19) Gud till Tacknemelighedt, och 20) paa thet, at Dandemen skulle elskes oc Skalcke straffis, thenne effterskreffne Ordinantie och Skickelse 21) om allehaande AErinde, efftersom Wii kunne former- 1) Christian U. R. 2) uredelige U. 3) vor Rige ere oc uti lang &c. U. R. 4) Uskiellighedt U. 5) U. R. add. oc then mene [menige R.] Mandt uti vore Kiöbstæder. 6) U. R. om. forsömmit vorder oc. 7) A. add. oc. 8) U. R. om. uretferduge. 9) U. R. om. oc swerge.... forderff. 10) A. om. Skade oc. 11) A. om. giörde. 12) U. R. om. sliig.... giöres oc. 13) Uskellighedt A. 14) U. R. add. vederfaris. 15) U. R. om. hereffier. 16) U, R. om. nyde och vederfares, 17) U. R. om. oc.... samtöcke. 18) siith A. 19) alsommechtigste U. R. 20) U. R. om. och. 21) Privilegia U. R. che at Nytte 22) oc Behoff giöris. Huilcken Ordinantie oc Skickelse 23) Wy aluorligen vele oc strengeligen biude, at saa aff alle ubrödeligen holdes skall uti alle Puncter oc Artickle, som her effterfölger. Giffuit paa vort Slot Kiöpnehaffn helge tree Konningerdag, Aar effter Gudz Byrdt Tusinde Femhundret uppa 24) thet andet till Tiuffuende. Under vort Signet. W 1. W poni 1700 regnime (giler to Uti 25) huer Kiöbstadt skall være en Schultus. Schultus. 26) Förste Artickel. U P Vele Wii, at uti hwer 27) wor Kiöbstadt uti Judtland 28) skaall tiilskickes en, som skal være offuer Borgemestere, Raadmen oc alle andre, uti Koningens Naffn at 29) giöre oc lade paa Koningens Vegne, och skall kallis Scultus, och skall then same være en erlig Mand, aff god Ryckte, god Omgengelse oc erlige Afkome, hwilcken som huert tredie Aar skall forvandles, oc han eller oc en anden uti hans Stedt igien settis aff Koningen selff oc engen anden, och skall han forfördre 30) alle Sager ther uti Byen, som Koningen er anrörendes, oc lade thennom uptegne, oc giöre Oss theraff gode Rede oc Regenskap effter thenne Ordinantie oc Skickelse, som her effterskreffuit 3) stor, och skall han haffue fuld Macht at straffe offuer Halss oc Lemmer uti wore Kiöbsteder, offuer Borgerre 32) oc Kiöbmen, som ther uti Byen Kiöbmandz - Handell bruge, och ey wor Profaes 33) seg thermet skall befatte, uden saa er, at han vorder esketh oc tillkreffder aff fornefnte vor Scnltus, och skall ey nogen anden Byfoget være uti wore Kiöbsteder effter thenne Dag, men samme vor Schultus skall stedtze haffue hoess seg uti Byen fyre, sex eller otte Swæne, efftersom Behoff giöres oc Kiöbstederne ære store tiill, oc skulle the alle 22) Nöytthe A. 23) Privilegia U. R. 24) oc paa thou oc thygende Aar, vor Rigis oc Regimentis Dag udi det syuffuende Aar. U. R., som udelader thet.... Signet. 25) Overskriften i U. R.: Om Scultus. 26) A. om, Scultus, Förste Artickel. 27) alle vore U. R. 28) Danmarck U. R. Fyn A. 29) oc R. 30) forfordre U. R., forfarre A. 31) effter U. R. 32) Ved en Skjødesløshed er: Borgerre udeladt i A. 33) Profatz U. Profos R. wære clædde uti en 34) Clæninge, saa huer Mand thennom kiende kand. Oc skulle the thog wære hwer for seg, OC holle theres egen Kost, saa at wor Schultus vedt thennom at fynde, nar Behoff giöres, oc35) haffue aff hannom theris beskeden Lönn om Aaret, oc tage ware paa hannom, nar han thennom tiillsiger, oc 36) skall same wor Schultus haffue fuld Macht paa wore Vegne at giiffue Liiff oc Lemmer uti vore Kiöbsteder, efftersom Beleiligheden 37) er. Skulle fornefnte 38) wor Schultus Tienere være plictuge 39) at forfare alle Sager, som skeer i Kiöbstederne, oc giffue hannom them tiilkende. 2. Om Borgemestere. 4º) Sameledes wele Wii, at wore Borgemestere i huer wor Kiöbstedt uti Judtland skulle huerre two Aar forwandle Borgemesterdommith uti theres By uti so Mode, at en skal affsettis oc en anden aff Raadit igen uti hanss Stedt fore Borgemester at wære tillskickes, oc then same, som thaa the two Aar Borgemester været haffuer, skall dog thereffter bliffue uti Raadit, oc i thet threde Aar skall then affsettis oc en anden i hanss Stedt skickes. 3. Om Raadmend. Vele Wy ocsaa, at huert Aar skulle fyre aff Raadit forwandlis oc andre fyre gode formuendes oc agtisthe Borgerre, som Kiöbmen ære, i theres Stedt igen skickes, som thet Aar Raadstuen söge skulle oc sidde Rett, oc skulle the same, som ther tiil tages oc udvelges, være aff sliigdt Leffnit, som forschreffuit stor, oc skall engen Embitzman tages till nogen aff fornefnte, met mynde end thend viill giffue siith Embit offuer, 34) ens R. 35) A. add. skulle the. 38) the A. & om. wor... Tiænere. 39) forplictige A. 36) Her indføres i A. U. og R. Slutningen af Gap.: 40) skulle.... tilkende; og derpaa følger: oc skall same &c. A. U. og R. mangler dette og det følgende Capitel; jvfr. dog med disse Capitler det 6te hos Resen. 37) Leiligheden J. R. A. 10 4. (2.) Scultus Edt. 4¹) Skall same Schultus giöre Konninglige Maiestadt 42) uti syn egen Persone syn Schultus-Edt, oc saa anname aff Koninglige Maiestadtz egenn Hand, nar han thiill thet Embede sadt oc skickit vorder, en lang hwidt Stock tiil itt Tegenn at haffue fuldt Macht aff Koningen at straffe offuer alt 43) Liiffssager oc Rett 44) i then Stadt, oc, nar han 45) goor tiill Rette, 46) skal han 47) lade bære same Stock fore sig, och nar Koningen hender diith till Staden, 48) at kome, thaa skall same Schultus met Borgemestere oc Raadmen ther samestedts udryde en halff fierdingveyess fran Staden emod Koningen uti the 49) store Kiöbsteder oc uti the smoo Steder skulle the möde Koningen uden Portenn oc ther hanss Nades Maiestadts Tiilkome forbye, 50) oc, nar Koningen ther 5') komer, skulle fornefnte Schultus, Borgemestere oc Raadmen sidde aff theres Heste oc 52) forydmiuge thennom fore Koninglige Maiestat paa theres Knææ, oc inden 53) thess 54) skall same Schultus framgaa 55) oc antworde Koningen syn lange hwide Stock met alt Rett i Koningens Hand, som han 56) hanom antwordit er, och alt then Stundt, the saa theres Tale hoss Koningen framföre, skulle the stille sidde paa theres Knæ, saa lenge the Swar igen aff Koninglige Maiestat fange, oc skall 57) fornefnte Schultus igen aff Koningen anname same Stock oc saa then före nest fore Koningen i Stadhen indh igen, och skulle wore Schultus, Borgemestere oc Raadmen uti then Kiöbstedt, Wii ære uti, thesligeste vore Borgerre oc Borske, 58) som hende till oss at kome, före 59) thennom i theres beste Cleder 60) the haffue. 41) Skal Scultus hafve Fuldmacht paa Kongel. Mayst. Veyne U. R. 42) Magestatt. A. 43) alle A. 44) alt U. R. A. 45) U. om. han; de R. 46) Retten R. 47) same Schultus A. 48) samme Stad U. R. 49) U. R. om. the. 50) forbide U. R. A. 51) tidt U. R. 52) U. add. ther. 53) inghen (igien ?) skall thes same &c, A. 51) det R. 55) fraagaa A. 36) U. R. A. add. aff. 57) U. R. add. tha. 58) Borgersker U. R. A. 59) for U. 60) A. add. som.

75

(3.) Om Scult, Borgemester och Raadth. 6) Skall ingen udvelges y noger thesse Kiöbsteder til Sculte, Dommere, Borgemestere eller Raadmendt, uden handt haffuer utii thry samfelde Aar y fornefnte Steder verit bosiddendis 62) Borgere och giort hans Herre och Förste ald then Ret och Rettughed, som en Borgere y alle Maade tilbehör. 63)

(4.) Om nye Statuter. 64)

Sammeledis hafue Vi undt och tilladith fornefnte vor Stadtz-Scultis, Borgemestere och Raadt, medt alles eller meste Partens Samtycke fuld Macht at giöre och schicke ny Statuter, som dog schulle ey vere lenger uden eth Aar eller eth halff, uden Kon. Mayestat thet selff 65) samtycher.

(5.)

Scultus Eedt. 66) Jeg N. suerger, at jeg wil vere wor keristhe naadigste Herre Konning huldt och tro, och wil wiide hans Naades Gafn och Beste, och ware och wende hans Naades Schade af67) thenne hans 68) Naades Ordinancie och Schichelse och effter Stadtzens Previlegia at fölge och opholde, och thette Hans Naades Scultus Embede troligen och fliitteligen forstaa, och ingen 69) egen Nötte, Gafn eller Profite mig therudinder 7°) vil tilvende (uden huis vor kiereste naadige Herre mig therutii naadeligen och gunsteligen unde will) och hielpe huer Mandt, fattig och riig, Loug och Ret 7¹) ey 61) Overskrives i A.: Om Udwellelse. 62) besiddende R. 65) tilbör A. 64) Overskrives i A.: Om Macth at skicka nöy Statuthe 65) A. R. om. selff. 66) Huorledes Schultus skall sin Edh giöræ A. 67) oc R. A. 68) A. om. hans Naades. 69) R. add. god. A. om. ingen. 70) der udinden R. 71) R. add. oc. 10* therfor thage Gunst eller Gafue, Wilge72) eller Uwilge, uti noger Maade, saa hielpe mig Gud och alle Gudz Helgen. (6.)

Utii 73) alle Kiöbsteder schall uere en Scult, IIII Borgemestere oc VII Shiepe. 74) Wille Wii, at ofuer alt vort Riige utii alle vore Kiöbsteder schall vere en, som schall were 75) wor Schultus, fyre Borgemestere och siuf Raadtmendt, och schall wor Schultus uduelge XXX af the achtiste Borger uti huer wor Kiöbstedt, eller efftersom Kiöbstederne ere stoere tiill, och the same XXX schulle were guode Kiöbmendt och iche Embidtzmendt, af huilche ther schal keyses fornefnte 76) IIII Borgemestere och VII Shepe77) eller Raadmenth, som schulle side Rett met vor Schultus, och schulle the huert Aar foruandles och andre tils chiches igen, saa ner till the 78) thuo elste Borgemestere, the 79) schulle blifue til thet andit Aar ther nest effther, saa schall handt [the] 80) afsette 81) och thuo 82) som tha elst ere83) schulle bliifue fremdeles, och huilcke som afsettis af Borgemesterdommit, schulle dog blifue utii Raadit och vere nerverendis, naar noger merchelige Sager paakommer.

(7) Borgere 84) Eedt. Item ieg N. suerger, at ieg wil vere vor kiereste naadigste Herre och Konning och 85) hans Naades Effterkomere huldt och thro, wor Scult, Borgemestere och Raadt hö- 72) willig eller uwillig A. 79) then skall &c. A. 73) Ath en Schultus, IV Borgemesteræ ock VIE Radmendt skall tilskickes i hwer Kiöbstedt Av 80) A. om. the. 81) afscettes A. 74) Schiepe R. 82) hwo R. then A. 75) A. add. tiill, 83) cer skall &c. A. 76) R. om. fornefnte. 77) Schiepe R. Skeppe A 84) Borgers R. 85) A. om. och hans Naades Effterkomere, 78) then elste &c. A. rig och lydig y alle Maade, 86) the mig tilsiige, som iche er Konninglige Maye. stat emodt, och 87) siden nyde och giöre Borger-Rett, saasant hielpe mig Gudt och alle Gudtz Helgenn. 5. (8.) Att 88) höre Messe.*). Vele Wii, at wor Schultus, Borgemestere oc Raad uti alle wore Kiöbsteder skulle være plictuge hwer Dag at höre Messe förend the sette them tiill at höre Sager paa Raadhusset, och skall hereffter enchtet Tyng holdes. Nar the kome paa Raadhusset, skulle the sidde stille,89) flytteligen höre oc grandgiffueligen mercke alle Anclage oc Genswar, nar noger Sag fore thennom i Rette kommer, oc thet alt vell mercke, och nar the haffue vell hördt Sagen oc then well forstandit, skulle the udvise begge Partte 90) oc sige therpaa met Sacktmodighedt, oc ey robe91) eller buldre theruti, under 92) sliig Bröde, som the skulle være fallden fore, som uskickeligen 93) Bulder eller Rob giöre uti Rettgang. 94)

(8.)

Om Borgerschaff at winde. 95) Item huo som Borgerschaff wil winde, schall giifue wor Schultus tre Kiöbenhafne 96) Schillinge, huer af thennom, som y Dom siide, en Schilling, och huer af Raadmendene en Schilling, och Stadtzthienere en Schilling, och schall handt giöre syn Eedth, som hereffter fölger &c. Then, som er giort till Borgere utii wore Kiöbsteder, then schall ey lenger thiene eller were Leyesuendt, meden schal were fry 86) R. add. hvad. 87) A. om. siden nyde. . . Rett. 88) Demmere (Dommeren R. skulle höre Messer U. R.

  • ) Jvfr. G. 2. Cap. 49-

89) U. R. A. add. oe. go) Parterne U. R. A. 91) Raab eller Bulder R 92) wed A 93) uskelligen A. 94) Rettergang U. R. 95) Dette Capitel følger i U. og R. umiddelbar efter det ovenstaaende, men har i R. intet færegent Capiteltal, derimod i U. Tallet 6, jendt det foregaaende Gap. inferiberes som Set 8de. A. findes, ligesaalidet som i det Arne Magnæanske Haandskrift, hverken bette eller følgende Capitler indtil Cap. 6: Om Byskrivere. 96) Kiöbenhafns R. och bosette sig, underthagen the, som wor Scultus tien, och er thet Embitzmandt, 97) tha schall handt giifue eth Pundt Wox y Laugit.

Om Borger och Stadtzthiener. 98) Om Stazthiener steffner nogen Borger at möde for wor Scult, Borgemester och Raadt, och er begierendis af nogen anden Borgere, at handt schall gaa met hannom och höre therpaa for et Windnesbyrdt; thersom hand siiger ney och handt thet ey giöre will, tha bör hannom at haffue forbrut IIII Schillinge.

Om Borgere at steffne. 99) Item ey too) schall helder noger wor Borger stefne then anden uden for nogen anden Dommere och Rett, uden Kon. Mayestats Samthyche, under IIII Gylden.

Om Borger) som skulle vare paa Portene. 2) Item om noger wor Borger worder tilschichet af Sculten eller Raadit at thage ware paa Stadzporte³) och gaar therfra uden theris Forloff, hafue forbrut II Gylden.

Om noger Borgere thager anden Borgeris Skyldener til Giest.) Item om noger Borger thager nogen anden hans Metborgeris Schyldener till Giest, tha schall handt, om handt thet vedt, antuorde same hans Giest then, som handt schyldig er, y Hender; thersom handt thet icke giör, och Giesten undtkommer, tha schall handt, hannom Huus lonte, bethalle then anden hans Medborgere alt thend Deell, hans Giest hannom schyldig war. 97) Embedsmænd R. 1) Borgere R. 98) Kaldes i U. det 7de Cap., men har i R. ingen Taloverskrift. 2) Dette finit kaldes i U. det 7de Cap, men har i R. ingen Taloverskrift. 09) Kaldes i U., ligesom det forrige, det zde Cap., men har i R. ingen Taloverskrift. 100) R. om. ey. 3) Stadsporten R. Capiteltal, 4) Dette Capitel har hverken i U. eller R. noget

Om nogen Borger gaar y

Vinkelder. 5) Item gaar nogen y Winkelderen 6) och will dricke en Potte Wyn eller thuo, tha schall Wynmanden tappe hannom fuldt och retuis Maade; er handt Borger, som indgaar och dricher, och hafuer ey saa mange Pendninge huos sig, at handt kandt strax met bethalle, tha maa handt bortgaa och schall igen komme inden Midagsmoltidt om anden Dagen och bethale, och thersom handt tha iche kommer och worder for Dommeren beklaget, tha schal handt bethalle Wynen, hand druckit hafuer, och were Domeren falden for 4 Schilling och Wynmanden for 2 Schilling.

Om nogen Borger römmer for Gieldt.") Item om nogen Borgere y wores) Kiöbstedth worder udbandit, som er Gieldt schyldig, tha schall wor Skult thage och bethalle hans Gieldt af hans Guodtz, saa viidt som 9) thet kandt tilrecke, och hafuer handt icke saa megit Guodtz, tha schall thet dog delis lige met the handt schyldig er. 6. (9.) 10) Hwer Kiöbstadt skall haffue en sworen Scriffuere, som fornumstig er at optegne oc registrere uti Stadtzens Bögger oc Registere alle the Domme, ther affsiges, oc holle thennom tillstede, paa thet at Dom ey skall giffuis emod Dom, och skall han paamynde vor") Schultus, Borgemestere oc Raad, at sliig Dom gick utii same Sag paa then Dag. 7. (10.)") Vele Wii, at hereffter skall skickes itt Rum 13) under Raadhussit paa en AEnde eller Syde; ther skall siddes alle bloduge 14) Domme oc engen andre Sager. 5) Har hverken i U. eller R. noget Capiteltal. 6) Vinkielder R. uere; A. Om byskriffuere. Cap. 42. Jvfr. G. L. par i U. R. til Overskrift: Om Sted at side blodig Dom paa; i A.: Hvor blodige Domme skulle siddes. 7) Har heller ikke hverken i U. eller R. noget Capiteltal. 11) U. om. vor. 12) 8) vor R. 9) R. om. som. 10) Har i U. R. til Overskrift: Om Stadtzscriff- 13) Rund U. R. 14) blodige R. 8. (11.) Stadtzscriffuers 15) Edt. Skall Stadtsscriffuers Eed saa være oc holdes 16) som hereffter fölger: Jeg N. swerger, at wele være vor 17) nadige Herre Konning huld og troo, Hanss Nades Schultus oc Borgemestere uti hanss Nades Stedt, widhe hanss Nades Gaffn oc Beste, vare oc vende hans Nades Skade oc Stadtzens aff min yderste Formuæ, och engen ¹8) Gaffuen, Nytte eller Profidt meg till gode therudinden '9) tillvende, uden huess meg bör at haffue met rætte aff 20) then Renthe, Borgemesteræ oc Raad meg therfore udlagt 2) haffue, oc hwadt som meg aff them befalit vorder oc affsiges fore Rette, 22) will jeg retferdeligen scriffue, oc ey tage therfore Vild eller Venskab, Gunst eller Gaffue uti noger Mode: Saa hielpe meg Gud oc alle syne Helgene; och skall han 23) haffue till Löen fore huert Pergementz 4) - Breff two Marck, oc fore Breff, som tages om Vidtne, skall giiffuis 25) otte Skelinge, oc fore itt Steffnings - Breff two Skelinge. 9. (12.) Om Ulydt. 26) Forbinde Wii alle, at giöre vor Schultus, Borgemestere oc Raad nogen Ulydt, nar the sidde Dom, met Roben eller anden 27) Bulder. Er han Prelate eller Riddere thet giör, böde strax tree Marck; er han fry Mandt, giffue II 28) Marck; er han Prest, böde VIII Skelinge; er han Kiöbstedtzman eller Hoffman, böde oc saa mögit; er han Bonde, böde IIII Skelinge. Sameledes skall ocsaa wære, om nogen śwerger then Stund Dom siddes, om wor Herris Död, hanss Wunder, hanss helge Blodt oc 29) then helliger Aand oc andre sware uchristelige Eder, oc thermet fortörner then almectigste 30) Gud; thaa skall huer, fore huer Synde, 31) the saa 15) Stadsskrifverens U. R. Scriffuer-Edt A. 16) opholdes A. 17) A. add. kiereste. 18) U. R. add. egen. 19) U. R. add, vil. 20) oc R. 21) udloffuit A. 22) Retten R. 23) samme Scriffuere U. R. 24) Permintz U. R. 25) hand hafve U. R. 26) Ingen skal giöre Dommeren Ulydt U. R. Jvfr. G. 2. Cap. 47. 27) andet U. R. 28) half anden U. R. 29) om A." 50) allsommectigste U. R. 51) Syndne U. R. swerge, effter syn Skickelse oc Stadt, strax böde som forscreffuit stor, och hwilcken som icke strax betaler, then skall böde dubbilt. 32) Hwilcken som hörer anden swerge, oc dölger 33) met hannen, böde ligesaa mögit; ehwem thet giör, thaa skall then strax betale hans Bröde. Findes i Sandingen, at han er saa fattig, at han icke formo at betale syn Bröde, thaa skall han strax settes uti Heckte 34) och giffues Vadn oc Bröd en Natt udoffuer. 35) Skeer och saadant Gudzfortörnelse met Eder andenstedtz uti Steder,36) oc er ther skellig Bewisninge tiill,37) thaa skal ther oc straffes i sodane Mode, som forskreffuit stor. be hol

y Huilchen 38) som foracht 39) Dommeren eller the, met hanom Dom siide, bespotter, giifuer honlige Ordt eller theris Dom forsmaar, 4) then hafuer 4') forbrudt till Os X Gylden, och til huer af the y Dom 42) side en Gylden.

Om Borgere römmer 43) af Byen. Om m en römmer af Bye af vor Borger eller lader om Nattetiidt forföre syt Guodz paa nogen anden Stedt, then hafue forbrudt IIII Gr., 44) therforuden lide Dome. rens Redt, 45) och maa wor Scult y forneffnte Kiöbstedt annamme alt theris Guodz, som saa römme, uden alt Peen eller Straff.

Om Rustering. Om en lader besette en anden Mandtz Guodz, och worder hannom siiden afwundet, at handt thet hafuer giort met urette, tha bör hannom ofuer alt Kost och Thering at gifue hannom huer Dag IIII Skelinge, men 46) saadant Guodz rusterit er. 32) U. R. add. oc. 33) Döll A. 34) Heffte R. 35) offver U. R. 39) foracter R. 40) forsvare R. 41) hafve R. 42) Dommen R. 36) Stederne U. R. A. 37) paa A. 38) Dette og følgende Stykker indtil Cap. 10 om Talsmænd findes hverken i A. eller det Urne- Magnæanske Haandskrift. J U. og R. følge de efter det 12te Capitel, 43) römme R. 44) Gylden R. 45) Eed R. 46) mens R. 11

Item om en giör noger Woldzgierningh paa nogit wiit 47) Stedt, och thermet giör Kirken eller Kirgorden 48) uscheer, 49) thennom bör at lade wye sliig Stedt igen hans egen Kost och Thering, och thersom handt icke hafuer Pendinge 5º) skal han böde met Kroppen. paa

Item Wynn, Öll, och 51) andre fremit Drick bör at selgis effter Stadzens Maade. Befindes om nogen, som 52) saa ey giör, hafue forbrudt fem Kiöbenhafns Sammeledis schall och Schillinge, och therforuden lyde 53) Dommerens Rett. gaa om Kuorn, thet schall huerchen selgis eller kiöbis uden met Maade. heremodt giör hafue forbrudt, som forscreuet staar. 10. (13.) Om Talsmend. 54) Huo Hwilckenn, som ey selff kand syn Tale 55) framföre fore Rette, han moo skicke en anden uti syn Stedt, som hanss Tale framföre kand, oc tye selff stille, oc skal udi huer Kiöbstedt skickes two eller tree, efftersom Behoff giöris, the som Talsmend wære skulle, oc56) framföre saadane theris Sager i Rette; oc skulle wores Schultus, Borgemestere oc Raad giöre therpaa en skickelige 57) Löen, som same Taalsmen haffue skulle fore theris Umage. 11. (14.)58) Kommer nogen drucken ind 59) i Rette paa Raadhussit, thaa skulle wores Scultus, Borgemestere oc Raad hannem strax affuise oc hannem icke höre, oc huor han uly. 47) vidt R. 48) Kirkegaarden R. 49) : uskiær. Uskjel R. 55) U. R. A. add. vel. 56) A. om. oc.... skulle; gjensynlig ved en Skriv fejl. 57) skiellig U. R. 58) 50) Penge R. 51) eller anden R. 52) R. om. som. 53) lide R. 54) Hvilcken icke self kand tale maa hafve en Forsprock U. R. Jofr. G. 2. Cap. 50+ U. R. har dette Cap. til Overskrift: Ingen skal gaa i Rette i Druckenskab. Hat i A. ved en aabenbar Skjødesløshed faaet til Overffrift: Om Ulydh. -Jvfr. G. L. Gap. 55. 59) indtet R. 85 83 dig er oc ey will strax udgaa, skulle the lade hannem strax indsette, oc giffue hannem Vadn oc Bröd en Natt udoffuer, 60)

Item 61) om noger acht 62) at ville gaa met nogen y Rette y vore Kiöbsteder, tha schall begge Partene sette Wissen och Lofuen for vor Scult, at huilchen Part Domen gaar under Ögne, schall bethale then anden alt Kost och Schade, som paa Sagen gaar efter Sagens Leylighedt, och Konningen then Deell hannom bör. Om noger Udlendische kalder noger Borgere y Rette, tha schall Domeren schelge 63) thennom adt, och schiche thennom Giesteret emellom inden III Dage ther effter hand paaklager. 12. (15.) il At gyelde Viidhe fore 64) Uqwemssord. 65) Hwilcken som tilltaler vor Schultus, Borgemestere oc Raad fore Dom oc Rett met lastige 66) oc Uqwemssord, giör thet 67) Biscop, böde itt hundert Marck, giöres 68) thet aff Riigsens Raad eller aff69) nogre Prelater, böde L March, giöres 7º) thet aff nogen Riddermandzmand eller Prest, böde XXX March, giöres 7) thet aff Borgere eller Hoffman, böde XX March; er72) han Bonde thet giör, böde X March; byuder nogen seg tiill at slaa, undsige eller soergiörer 73) vore Schultus, Borgemestere oc74) Raad, haffue thermet forbrudt Liiff oc Gots oc alle the met ære i Flock oc Fölge. 13. (16.)75) Skall Scriffueren optegne uti wores Schultus oc Dommeres 76) Nerværelse alle Brödepenninge, oc paa huadt Dag thet skede, oc fore huadt Bröde oc huor möget 60) ofver R. A. 61) Dette Cap. mangler saavel i det Arne-Magnæanske Hofkr., som i A. 62) agter R. 63) skille R. 64) A. om. fore Uqwemssord. 65) U. R. lyder Overskriften faalebes: Ingen maa true, undsige eller slaa Dommeren. 66) lastelige U. R. & om, oc uqwemss. A. har ogfaa: lastelige. 67) ther U. 68) giör ther nogen aff U. R. 69) U. R. om. aff nogre. 70) giör ther nogen U. R. A. om. giöres..... XXX March. 71) giör ther Borgere U. R. 72) A. om. er.... X March. 73) faar giöre U. R. 74) eller aff Raadit U. R. 75) Har i U. R. til Overskrift: Skal Skrifveren klarligen opteigno alle Sager oc Sagefald. A. Om Brödependinge op at tegne. 76) Dommerens A. 11* then gaff, 77) oc skall Scriffueren alligeuell giffue vor Scultus itt Schedell 78) lyden. des, at han paa then Dag fich saa mögit aff then fore sliig 79) Sag, och the Schedele 80) skall vor Schultus gemme tiill saa lenge at Scriffueren giör Regenskap, oc thaa bere them tillstede igen oc forfare, om the concordere met hans Regenskap. Huilcken 81) som icke haffuer Penninge strax hoss segh at betale met, then skall strax sette Borgen förend han kommer 82) aff Raadhusset, at han viill then Bröde betale oc fornöye anden 83) Rettedag ther nest effter. 14. (17.) Ingen skall haffue Vapen eller Verge hoss84) segh, nar han goor i Rette. 85) Vele Wy ey hellder, at nogen skall hereffter indgaa paa Raadhusset 86) met nogen Vapen eller Verge, men huess Verge, the hoss them haffue, skulle the lade bliffue uden Raadhusset, nar the vele gaa i Rette. 87) 15. (17.) Om lang Verge. 88) Herefter skall engen Prelate, Riddermandzmand eller theres Swæne oc Tiænere bære nogre lang Verge i vore Kiöpsteder andre end the dagligen 89) met gaa; the sligeste skulle ey Borgere, Kiöbmen eller nogre andre bære Værge uti vore Kiöbsteder, uden wores Drauantere oc the som tage Ware paa vört eget 90) Liiff och tiilskickede 9) ære at bære Verge, som ære 92) wores Schultus oc hanss Folck, som 77) Dag U. R. 78) Seddel U. R. Syedell A. 79) den U. R. 80) Sedele U. R. 81) Dette hele Stykke mangler i U. og R. - Har i A. til Overskrift: Om Brödependinge ey strax udgiffves. 82) A. add. udt. 83) anden Dagen thernest &c. A. 84) U. R. om. hoss segh. 85) Overskrives i A. Waben skulle ey indbæres paa Raadhusset. Jofr. G. L. Cap. 41. 86) U. R. add. eller Domhuset. 87) U. R. add. Hvilcken berimod giör, hafve forbrut 2 Gylden oc lide oc undgielde Dommerens Ret. 88) Overskriften mangler i U. og R. Jofr, G. 2. Cap. 15. 89) om Dagen U. R. go) A. om. eget. 91) tilstede R. 92) A. om. ære, ther tiillskickede bliffue. Findes nogre andre, som thermet gaa, 93) skall vor Schultus haffue Macht at tage saadane Verge fran thöm.

(18.)

Om 94) nogen hafuer udestandnindis 95) met en anden och worder om Dagen befunden met Voben eller Werge, hafue forbrudt thuo Gylden. Giör han thet om Natten, hafue forbrudt IIII Gylden. 16. (19.) Om Brödepenninge. *) Aff Penninge, som kommer fore Bröde, skall opholdes tree Messer om Uggen, then förste Messe om Söndagen aff the helge Treefoldighedt, then anden Messe om Mandagen fore alle christne Siæle oc then trede Messe om Fredagen aff vor Herres fem Soer, oc huess som offuerlöber aff same Penninge end 96) sliig Gudztiæneste met upholdes, skall skifftes 97) i Gudz Loff i fattige Mendiskes Hender. 17. (20.) Om Steffninge. 98) Huo som steffner en anden i Rette oc taber Sagen, han skall giffue syn Vederpart IIII Skelinge om Dagen fore Kost oc Tæringe, om han er gangendes oc Udenbyssmand; er han till Vogen eller ridendes, skall han haffue VIII Skelinge; er han Riddermandzman eller nogen anden, tha reyse 99) seg same Böder 100) effter Personens Skickelse oc saa mange Personer) han met segh haffuer, oc kand han hannom ey strax fornöge, skall han strax ther 2) sette hannom Borgen oc Vissen paa Raadhusset for saadanne Penninge. 93) U. R. add. da. 94) Dette Capitel mangler faabel i den Arne-Magnæanske drift., som i A. 95) udestandende R.

  • ) Joft. G. 2. Cap. 48.

96) skall A. 97) skickes U. R. 98) Om then ther steffnd wordher taber Sagen A. 99) Jofr. G. 2. Cap. 53. resse A. 100) Bröda A. 1) U. R. add. som. 2) therfore A. 18. (21.)) Huilchen, som hereffter tager vor 4) Steffninge eller vorder steffuender met vort Breff, oc sidder then offuerhörige oc ey will möde i Rette eller hans Fuldmectuge paa hans Vegne: huilcken Partt, som icke möder, er thet Prelate eller Riddermandzman, thet giör, böde mod Oss itt hundert Marck, er han Borgere eller an. den, 5) böde till Oss L March fore huer Gang, the thet giöre, oc skall dog dömes oc siges paa Sagen effter then Parttes 6) Breff oc Bewisninges Lidelse, 7) som tiilstede er oc uti Rette möder, och 8) then, som icke möder, böde then andens Kost oc Tæringe, som forscreuit stor. 19. (22.) Om Befalningsbreff. 9) Vele Wii, at nar 10) Wii skicke nogre Dommere uti en Sag met wores Breff oc Befalninger, 1) skulle Parttene ey fordrages eller then Sagh ey woldgiffues, 12) förend hun haffuer været indhe fore fornefnte Dommere, oc ther worder atskyld 13) met Rette, paa thet at hwer moo vederfares saa mögit som Log oc Rett er, oc huess fornefnte Dommere affsige fore Rette, skulle the giffue bescreffuit fran them, som the vele antsware fore Gud oc være bekiende fore Oss. 20. (23.) Om4) Beskermelsebreff. *) Huilcken som Wii eller wor kiære Hösfrue hereffter giiffue eller nu tillforn vort Beskermelsebreff giffuit haffue, then skall strax met thet alderförste lade forkyndit 3) har i U. R. følgende Overskrift: Hvem vor Stefning sidder ofverhörig oc vil ey möde i Rette. A. Om noger bliffver steffut met Kongens Steffning. 4) U. R. om. vor. 5) U. R. add. da. 6) Partiis U. Partis R. 9) U. R. lyder Overskriften saaledes: Om vort Bref oc Befalling. Jofr. G. E. Cap. 82. 10) nogher A. Jofr, G. L. Cap. 54+ 11) Befalling U. R. & add, da. 12) woldgiffue U. R. & om. ey. 13) afskilt U. R. affskild A. 14) U. R. add. vort.

  • ) Jofr. G. 2. Cap. 81.

7) Lydelse R. 8) R. om, och then.... möder. oc læseth uti Kiöbstederne till Raadhusset, oc huilcken hannem siden therudoffuer baster, bynder eller uforretter, then skall straffes widt syn 15) Halss.

(24.) Om Vidne. 16) 0m en worder af Borgerne uduoldt at side Dom met Dommeren, then maa ey17) eller skal, förendt sex Uger forlöben ere effter handt thertil thagen er, bere Windne y noger Sager, uden Sagen rörer Konningl. Mayestat self paa. Schall ingen Windne bere offuer then anden y fornefnte wore Kiöbsteder, uden handt er selff besiiden 18) Borger af got Röchte, om ther er andre tilstede, och thet schall schee formedels en Eedt, som hannom bör at suerge. 21 (25.) Om Vidtne. 19) Att saadan Vildfarelse om Vidtne ey skulle være hereffter, som hertiill været haffuer, haffue Wii giördt sliig Skickelse therpaa, som hereffter fölger. Wele Wii, at hereffter engen Vidtne skulle tages aff nogle, uden aff thennom vor Schultus, Borgemestere oc Raad thertill besönderligen skicket haffue, som sworue skulle være, oc hwilcke som haffue nogen Sagh at gaa i Rette met, the skulle fore fornefnte Sworne, förend the kome i Rette, lade offuerhöre theres Vidtne paa begge Sider, som the haffue uti then Sagh; först skulle wor Schultus, Borgemestere oc Raad forwise them till the, som 20) Sworne ære uti Kiöbstederne, som theres Vidtne examinere oc offuerhöre skulle paa begge Sider, oc saa lade kalle fore them begge Parttene, som Sagen er anrörendes, oc begges theres 21) Vidtne oc alle thöm, som hoss ware, thaa Gerningen skede, unge oc gamble, Piger, Quinner, Drenge oc Karlle, som aff Sagen vide oc Forstand haffue oc ære komne 15) hans U. R. 16) Dette Cap. mangler saavel i den Arna-Magn. Hdskrift., som i A. 17) ey heller förendt &c. R. 18) besidden R. 19) par i U. R. til Overskrift: Om Skutzmaal paa Vinder. Jufc. G. £. Cap. 66 og 67. 20) U. R. om. sworne. 21) U. R. om. theres. tiill Lawealder 22) oc aff them höre, grandske oc forfare, huadt oc huorledes huer serdelis fore seg vidtner, then æne effter then anden, atskylde fran hueranden, saa then æne ey wedt, huat then anden siær eller thet hörer i noger Mode, och 23) skulle ey the, som Vidtne framlede, wære heroffuer i noger Mode at höre, huat Vidtne sye 24) eller tale, som Sagen paagyeller, och skall opscriffues oc optegnes, huat huer fore seg siger oc vidtner, oc nar han först 25) indkommer at 26) vidtne, skall hannem atspörges, huor han er födder, huor gamell han er, huess Tiænere han er, huat han heder, huat Herethe oc By, han er födder uti, huat Byen heder, han boer uti, om han er gifft, om han er fremmit 27) eller Sleckdt till them, Sagen paagyeller, och skall hannem forelegges then Skade oc Forderff, hannem forestor, om han vidtner eller siger andet, end thet Sandingen er; oc28) ære andre Vidtne tiillstede, thaa skall Sleckt oc Byrdt icke vidtne, huilcket alt skall bescriffuis oc optegnis, then æne effter then anden, huer serdelis fran anden. 29) Skyuder 30) noger aff begge Parttene paa ythermere Vidtně, thaa skall alliwell the Vidtne forhöres, som tilstede ære, och then, som paa ythermere Vidtne skyuder, 31) hannem skulle vores 32) Schultus, Borgemestere oc Raad ligge loglige Tiidt fore at framföre saadane Vidtne, och för skall ey dömmes uti thenn Sag, end then forsagt Tiidt er forlöben, oc om nogen aff Vidtnerne, som paaskiudes, ey ære saa vell tiillpass fore Syugdom eller Allerdom Skyld, at the 33) kunne komme tillstede, thaa skulle fornefnte Sworne met Stadtzscriffueren 34) tiill hannem 35) gaa och lade aff hannem forfare, huess hannem uti then Sag vitterligt er, oc tage thet bescreffuit, och nar same Vidtne offuerhörde ære, kommer siden noger aff fornefnte oc vele anderledes vidtne uti 36) then Sagh, thaa skulle thee affwises.

22) Lagealder U. R. 23) R. om. och.... Mode. 24) seye A. 25) för R. 26) oc vindner R. 27) Frende U. R. 28) are oc U, R. 29) hwerandre U. andre R. 30) Skylder R. Over dette Stykke findes i A. føl gende Overskrift: Om nogher skiudher paa ytthermere vitnæ. 31) skylder R. 32) R. om. vores. 33) U. R. A. add. ey. 34) Stadzskriffver U. R. 35) thennom A. et sic in seqq. 36) A. om. uti. Oc the, som Vidtnesbyrdt forhöre, 37) skulle thet ey obenbare fore noger huess fore them vidtnet er, förend thet kommer indh fore Dommerne 38) met theres Bescriffuelse 39) oc Forsegling. 22. (26.) 4°) and (sailt odont Alle, 4) som vidtne skulle, 42) thee 43) skulle framgaa met oprachte Fingre och swerge, at the ey andet vele vidtne, end thet ret Sandingen er, oc skulle the giöre theres Edt för the vidtne uti slig Mode, som her effterfölger. mo sideth orling grudauilure 1011 (27.)44) indo no anon olla oro gil Jeg N. swerger, at ieg wiill syge Sandingen uti thenne Sag, som ieg er tillkreffder fore 45) Vidtne uti, oc will siige all then Leiglighedt, ieg therom vedt, ieg haffuer seedt, uti Sandingen hördt eller spurdt, oc enchtet therudinden forthye, 16) huercken fore Frygt eller Fare, Frendskab eller Venskap, Gifft eller Gaffue, Gunst eller Vilge Skyld, oc huess ieg vidtner eller bliffuer atspurdt, will ieg ey beröbe 47) eller giffue thet nogen aff Parttene tillkiende; saa 48) hielpe meg Gud oc alle hanss Helgene. 23. (28.)19) Vele Wii öcsaa, at, nar nogre50) Vidtne skulle tages, skulle the, som Vitne bære, 5) klarligen udtrycke oc sige wedt Naffn, aff hwem the haffue thet spurdt oc huor lenge thet er siden, huorledes thet tilgick, oc saa framdelis clarligen paa thet allderyderste at forfare Sandingen. 37) forhörde U. 38) Dommeren U. R. A. 44) Sar i R. til Overskrift: Vidners Edt. U. synes der at staae: Een Eedt. 39) Bref oc Bevisning U. R. 45) at bære Vindue uti U. R. 40) Har i U. R. til Overskrift: De som vindne 46) U. R. add. vil, skulle fremgaa med opragte Fingere; men i A. Ved hwad Maadhe the witne skulle. - Jofr. iøvrigt G. 2. Cap. 68. 47) obenbare U. R. beröffwa A. 48) U. R. add. sandt. 49) Sar i U. R. til Overskrift: De, som vidne, 41) U. R. add. de. 42) haffue A. 43) U. R. om. thee skulle. skulle sige Sandhed; men i A.: Witne skulle klarligen udtrycke. 50) U. R. A. om. nogre. 51) begge R. 12 12 darinado ye soit allo 90 24. (29.)52) Hwilcken seeg swerger om Meen, skall strax mysthe thee two Fingre, han oprachte, thaa 53) han swoger. 54) 25. (30.)55) 08 A Thee som Sworne ære at forhöre Vidtnesbyrdt, skulle wedt 56) saadane Mode udgiffue theres Breff om Vidtne, som her effterfölger: Wii a. b. c., tiillskickede aff Her Schultus, Borgemestere oc Raad at forhöre nogre Vidtnesbyrdt, giöre vitterligt fore alle met thette vort obne Breff, at wii haffue hafft fore oss thesse effterscreffne Vidtne, oc thennom adspurdt oc hört hwer fran segh, huess thennom fulldt witterligt er 57) uti then Sagh, om then Mandöd eller nogit sliigt Erinde, 58) haffue the alle oc huer serdelis saa sworet oc wondit, som hereffter fölger, först N. sagde seg at wære saa gamell, ther födder uti thet Herrede eller then Kiöbstede, boendes i then By, then Mands Tiæner, saa wedt Naffn, oc saa framdelis om the andre AErinde, som the vidtne om, húilcket wedt Ord oc Puncter the skulle grandgiffueligen mercke oc giffuit bescreffuit, och er 59) nogen aff them, som Vidtne beer, ther scriffue kand, thaa skall han underscriffue met syn Handscrifft, at 6º) han be stór saadant Vidtnesbyrdt. 26. (31.) Att appellere. 6) Vele Wii, at alle Sager, som skeer uti wore Kiöbsteder uti62) Judland eller inden 63) theris Friiheder, skulle handles oc ændes fore wore Schultus, Borgeme 52) har i U. R. til Overskrift: Om de, som Meen- 56) udi R. U. edere blifve. - Har i A. ingen Overskrift. - 57) var U. R. Joft. iøvrigt G. L. Cap. 68. 58) &c. U. R. A.. 53) den Tid U. R. 59) om R. 54) svor U. R. sordh A. 60) oc R. 55) Hari U. R. til Overskrift: Hvorledes forscrif vis skal naar vundit er; men Begyndelsen af dette Cap. indtil Ordene: Wii a. &c. ftaaer i Slutningen af det foregaaende Cap. - I A. er Overskriften: Om Vitnesbreff ud at gillwæ. Jofr. G. 2. Cap. 69+ 62) U. R. om. uti Jutland, men U. har iftedet derfor Bogstavet N (nomen). I A. staaer uti Fyn. 63) U. R. om, inden. 61) Hvorledis appeleris skal U. R. Joft. G. 2+ Cap. 44+ stere oc Raad uti huilcke Kiöbsteder thet 64) skeer, oc engen andenstedz, och nar Dom gangen er paa nogen Sag, tyckes thaa nogen aff begge Parttene icke at wære skeedt Rett, thaa muge the 65) therfraa haffue 66) Skudizmoell oc till vor Kiöbstedt Wiborg 67) inden tolffte 68) Dag thernest effter, 69) saa the ther framdelis dömme oppo, oc sige ther Rett offuer, oc skall thennom engen saadan Skudtzmoell veigres eller forhyndres, oc skulle alle, som saadant Skudtzmoell giöre wele, eller theres Taalsmen 7°) fore thennom, indgoo fore Dommerne, som Dom paa thenn Sag sagdt haffue, met obet Hoffuit, opstrogne AErmer, bare Hender, uden Waben oc Verge, oc sige saa som her effterscreffuit stor: (32.)") >>Kiære Herrer oc Venner, thenne Dom, som meg i thenne myn Sag er offuergangen, er uretferdig; thii at 72) ieg wedt, at myn Sag haffuer met segh alt Retferdig. hedt, huilcket ieg will bewise oc sandgiöre fore erlige oc fornumstige Mend, Her Schultus, Borgemestere oc Raadmen uti Wiborg; 73) thii beder ieg Ether, at I offuergiiffue oc forlade then Dom, I meg under Öffnene 74) giffuit haffue, oc ey steder uti same Sag ythermere Forföling, 75) oc at I wele giffue meg Ethers Sententie oc Dom bescreffuen tiil fornefnte Hr. Schultus, Borgemestere oc Raad i Wiborg, 76) oc tilstoo, at ieg meg saa fran Ether skudt haffuer;" Thaa skall hannem saadan Skudtzmoell och Scriffuelse ey weygres.77) 64) ther U. 65) U. om. the. 66) A. add. theres, 67) Kiöbnehaftn U. R. Ottenssze A. 68) ti Dage U. R. 69) U. R. add. thet skall saa forstaaes, at wele the skyude thennom, tha skall thet skee inden tiende Dag effter Dagen Dommen er gaadt, oc huer ther then Tiidt försömmer, tha muge. the icke thereffter skyude thennom y then Sag. 70) Talsmandt U. R. 71) R. og U. begynder her et nyt Cap., som har til Overskrift: Den som Dommen er imod gangen skal sige. - Jofr. iøvrigt G. 2. Cap. 44. 72) U. om. at ieg. 73) Kiöbenhaftn U. R. Ottenssze A, 74) Ögen U. Öyen R. 75) Befalling R. 76) Kiöbenhaffn U. R. Ottensse A. 77) U. R. add. oc skall Dommeren, som the thennom saa fra skyude, sige thennom, huat Dag the skulle möde paa. 12* 27. (34.)) 99 Breff aff79) Her Schultus, Borgemester oc Raad tiill Koninglige Maiestat. "Högborne Förste, kæriste naduge Herre! thenne Breffuiser N. haffuer været fore oss met hans Sag i Rette, och effter hans Breff, 80) Bewissninger, Vidtne81) oc Sagens Leiglighedt haffue wii therpaa dömpt og sagdt, met huilcket 82) hannem icke nöges; haffuer han therfore skoodt seg fran oss 83) ind fore Ethers Koningl. Maiestat, begerendes samme 84) Dom oc Skodtzmoell aff oss bescreffuen, huilcket wii ey vilde weyre hannem, oc sende 85) Ethers naduge Högmectichedt thet met hannem selffuer, thet ythermere aff Ethers Koninglige Mayestat at 86) grandskis oc forfaris. " Datum. 28. (33.)87) Skeer oc saa, at saadan Sag, som saa er skudt ind fore Schultus, Borgemestere oc Raad i Viborg, 88) ey kand ther fore hennes Swarhedt oc Uskickelighedt 89) handles oc tiill ændelige AEnde giöres, thaa moo saadan 90) fornefnte Partt, som Skudtzmoell giördt haffuer, eller thenss Taalsmand framdelis skiude seg therfran oc fore Koninglige Maiestat at möde inden tree Uggende-Dag 91) ther nest. 29. (35.) Om Drab. Vele 92) Wii, at, thersom Drab skeer uti wore Kiöbsteder met opsadt oc raadit Raad, thaa bödes Liiff fore Liiff, Lemmer fore Lemmer, oc skall hanss Gots strax 78) Dette Cap. ftaaer i R. og U. efter det næstfelgende. Jvfr. G. £. Cap. 45+ 79) fra U. R. 80) U. R. add. oc. 81) U. R. om. Vidtne. 82) huilcken Dom U. R. 83) U. R. add. oc. 84) P. om. same 85) sendt U. R. 86) U. R. om. at.... indtil Enden. 87) Overstrives i U. R.: Skudtzmaal fra Sculins, Borgemester oc Raad oc endt for Kgl. May.; i A.: Om then indskodne Sag for Hr. Scul- 88) zus, Borgemester oc Raad i Ottense ey endes kand. Kiöbenhaffa U. R. Ostense A. 89) Uskælighed A. 90) Herfra lyder Capitlets Slutning i U. og R. saaledes: wor Schultus, Borgemester oc Raadt fremdelis indsette samme Sag fra thennom for Kongl. Mayestat, oc for Kongl. Mayestat at möde y Rette efftersom Leyligheden er. 91) Ugadag R. 92) Dette Stykke indtil Ordene: Then som Drab &c. mangler i U. R. Jofr. G. 2. Cap. 57 03 64, beschriffues oc forwisses, 95) undentagen at thet er giördt aff Nödwerge ellir aff Wode, oc thet skall vor Schultus, Borgemestere oc Raad lade forfare. Then, som Drab aff opsadt oc raadit Raad giördt haffuer, moo aldrig thereffter kome i then Stadt igen, 94) uden saa er, at Koningen, Drotningen oc theris Börn först indryde i same Stadt nesteffter, at sliig Drab skeedt er, eller andre 95) fremmede Förster, som forscriffuis till Her Schultus, Borgemestere oc Raad, at 96) the thennom skulle undfange som Koninglige Maiestat selff, thaa moo then 37) same, som Drab giördt haffuer, nyde then Friihedt, at han kommer i Staden igen, oc skal han först bewise met Breff oc Indsegle, at han haffuer uti neste tree sambfelde Aar tillforne været boosadt paa vort Land Gotland, 98) dog saa, at han thet först skall forwisse, 99) at fordrage 100) seg met then Dödes Sleckt oc Venner oc fremdelis met Konningens ) Embitzman om Koningens Rettighedt. 30. (36.)) Fölger Saguolderen same Mandrabere oc finder hannem andenstedtz i andre wore Kiöbsteder, som han haffuer Leyde aff vor Schultus, thaa skall han tiillsige vor Schultus, at han saadant Drab giördt haffuer, och wor Schultus skall strax vare hannem ath, at han seer seg selff fore, oc siger hannem Leyde opp, och huor han thereffter paatagen bliffuer, thaa gaa thereffter som Rett er. 31. (37.)) Skall sameledes met thenne Artickell forsto es alle Fanger paa then Tiidt fangene ære 4) oc indsette fore erlig Sag, nar som en Förste indryder uti en Stadt, at thee thaa vorde löessgiffne. 93) fervises A. 94) R. om. igen. 95) A. om. andre, 96) oc der dennem R. 97) the U. R. 98) Gulland U. R. 99) fremvise U. R. 100) Fordrag med &c. R. fordrages met U. 1) U. og R. mangler: Konningens.... Rettigbedt; og Ordet met forbindes med: fölger i det næste Capitel. Det 36 Cap. i U. og R. begynt er derfor først med Ordet: Oc finder &c 2) Dette Cap. har i U. og R. til Overskrift: Om nogen tager Leide, som hafver giort Drab; A. Ath Manddraberen ev andenstedz Leygda haffwer. 3) Har i U. R. til Overskrift: Om Fanger, som sidder grebne, naar nogen Förste kommer til nogen Stad. 4) U. om. ære.. 32. (38.)) Huilcken, som först begynder Tretten, 6) som Mandöden 7) eller saadant affkommer, oc thet kommer till Böder, thaa böde han halff Böder, oc thersom thet icke kommer till Böder, thaa böde han heell Böder, som skall være itt hunderet Gilden, huilcket alt 8) strax skall forwisses 9) fore vore Schultus, Borgemestere oc Raad. 33. (39.)) Om Mand ) myrdes oc Draberen icke findes, thaa skulle wor Schultus, Borgemestere oc Raad tiillskicke nogre, 12) som thet udgrandsker, 15) huo thet giördt haffuer, oc strax noger haffuer giördt Drab, skall han thet forkynde fore then förste hannem möder ellir uti neste By; giör han thet icke, thaa skall thet regnes fore Mord. 34. (40.) ") 14) Skeer 15) oc saa, at nogen giör Husfriidt, Gordgang eller Herwercke 16) uti wore Kiöbsteder, thaa skulle wores Schultus, Borgemestere oc Raad tiillskicke nogle, som thet skulle udgrandske, huor mange Herwercke eller Vold skeedt er oc huor mange Personer, oc skall huer være XL Marcks Sag oc skulle the therpaa dömme. 35. Fore thesse Mandrabsgerninger skall enchtet bödes fore. 7) Först, om 18) nogen dræbis udi Torneringe eller andit 19) Ridderspyll, 20) som vil. leligen 21) paa bode Sider vidttages; 22) andit, at 23) huilcken som ehyellslaar en 5) Dette Cap. har i U. R. til Overskrift: Om Trette, der Mandsdöd aff kommer i A.: Hwilcken först begynder Manddrabs Trætte. Jvfr. G. 2. Cap. 57. 6) nogen Trette U. R. 7) Manddödt U. "R. 8) at U. oc R. 9) forvises U. R. 10) Overskrives i U. R.: Om Mord; t A.: Om Murderes Grantzning (?). Joft. G. L. Cap. 58. 11) Om Myrderen oc Dræffueren &c. A. 12) nogen R. 13) skal udgranske oc forfare U. R. 14) Overstrives i U. R.: Om Huusfred oc Gaardfred; i A. Om Husfriidt, Hærwærkæ oc Gorgangh. 15) Item skeer U. R. 16) Herrewerck U. R. 17) Denne Overskrift mangler i U. R. A. om. 18) fore. Jofr. G. 2. Cap. 60. at huilcken som dræbis U. R. 19) U. R. A. om. andit. 20) Rytterspil U. R. 21) welwilligen A. 22) ved Tog R. 23) end A. obenbarlige Röffuer; trede Sagh, 24) om noger gaar i anden Mandz Huss eller Gord met 25) raadit Raad och viill en anden ehyellslaa, oc bliffuer theroffuer selff slagen; fierde Sag, om noger haffuer Möstancke tiill noger fore syn Höstru, 26) thaa skall han forbiude henne, 27) at hun skall være then Persone ubewaret, sameledes giffue hannem Atwarelse, at han er henne ubewaret. 28) Finder man hannem thereffter nagen 29) eller 30) uti Senge met henne oc bliffuer therudoffuer slagen, thaa goor therom som forscrefuit stor. 36. (41. 42.) Sager 3) som skeer aff Wode oc skall bödes fore. *) Först först Sag, 32) om han 33) kand bewise, at han (hafver) 34) giördt Nödwerge; anden Sag, om 35) noger will skyude tiill Fugell 36) met Armbörst, Bösser eller andit, oc skyuder mösthe 37) oc uforvarendes draber Mendiske. Trede Sag, 38) om Tree feldes oc slaer nogen uforwarendes ehyell. Fierde Sag, om Steen eller andit faller nedt, nar Huss bygges, oc slaar nogen ehyell, oc mange andre 39) flere sliig Vodesager, huilcke Wii wele at wor Schultus, Borgemestere oc Raad flytteligen skulle udgrandske om then Sag, nar saadant skeer, om thet er aff Wode eller ey, som forskreffuit stor, och thaa skall vor Schultus haffue Makt tiill at finde them till Böder oc anamme theres Friidtkiöb 4°) paa wore Vegne. 37. (43.) Om Tiuffnit. 4) Om nogen sicktis fore Tiuffnit oc kommer fran en Kiöbstat till en anden, kommer thaa 42) tree therom Vidtne beer, thaa skall vor Schultus haffue Mackt at tage . 24) U. R. om. Sagh. 25) U. R. add. opsat oc. 26) Husfrue U. R.. 27) A. om. henne. 28) ubewarlig A. 29) nögen U. R. A. 30) U. add. ellers. 31) Manddrab som icke skal bödis for; Vaadesag som skal bödis for J. R.

  • ) Jofr. G. &. Cap. 61+

32) U. R. om. Sag. 33) nogen U. R. 34) U. R. A. add. hafver. 35) A. om. om noger. 36) Fugllæ A. 37) mysth U. miste R. 38) U. R. om. Sag. 39) slige oc flere Vodesager U. R. 40) U. R. add. aft thennem. 41) Om Tyfveri R. og saaledes i det Felgende. Om Tyuffrii A. Jofr. G. 2. Cap. 72. 42) de der om Vindne at bære R... 4 nogre till seg oc gaa uti theres Gord, som fore Tiuffnit sicktes, oc bede hannem i Koningens Naffn oplade oc oplæse 43) hanss Loess oc Lycke tiill alt hanss Huss, at 44) forfare oc see huess therudi findes, oc thet begere förste, anden oc trede Tiidt, oc thersom han ey viill oplade, skall vor Schultus Mackt haffue, at opslaa hanss Loess oc Lycke, oc grandske huess ther uti er, dog at thet bliffuer alt tiillstede 45) uforryckt, oc findes ther thaa stolne Koster, thaa giöre met Tiuff, som Findes ther oc icke, tha skall vor Schultus oc hanss Metfölgere therfore ey være fallene for Hussfriidt, Gordfriidt, Herrewercke eller andre Bröde Rett er. uti noger Mode. noger 38. (44.) 46) Bliffuer then alligeuell 47) uti saadant ett48) ondt Ryckte oc49) Tiuffnit oc stolne Koster worder ey hoss hannem fundene oc Nabo oc Genbo offuer hannem kiærer, thaa moo wor Schultus lade pyne hannem, som hereffter skreffuit stor, oc stor han thet 5°) icke tiill, thaa skall vor Schultus strax 51) uti Koningens Naffn vise hannem ther 52) aff Byen, oc thersom han thet ey giör, skall vor Schultus haffue Mackt at straffe offuer hanss Halss oc uti saadane Mode, som nu forscreffuit stor om Tiuffnit. Skall oc 55) i samme Mode randsages oc metfares om Troldom oc andre sliige 54) Ugerninger. 39. (45.) 55) Om noger bliffuer rett 56) fore nogre Ugerninger oc tiillstor, 57) at andre haffue været i Flock oc Fölge met hannem uti same 58) Mösgerninger, thaa skall vor Schul- 43) oplosse R. oplasse A. 52) A. add. ud. 44) oc U. R. 53) udi saadanne Maade U. R. 45) U. add. oc. 54) sodannæ A. 46) Overskrives i U. R.: Om Tyfveri oc Troldom. 55) Jofr. G. 2. Cap. 78. 47) ligeuell U. O. 48) U. R. om. ett. 49) for U. R. om A. 50) ther U. P. 57) Overskrives i U. R.: Skal vor Scultus hafve Mact at lade pine Ugernings-Menniske; i A.: Om nogher udlegges, at haffue mett weryt i Mesgerninger. Ivfr. iøvrigt G. £. Cap. 77. 56) rettet R. tilstaaes R. 51) R. add. lade. A. om. strax. 58) A. om, same." tus haffue Mackt at tage paa hannem 59) oc hannem forhöre 60) met gode 6) Lemppe, oc thersom han thet icke viil tiillsto, thaa lade hannem pyne, dog hanss Lemmer uskamferdit. 62) Om han tiillstor saadane Gerninger, som then, ther rett 63) bleff, hannem tilsagde, thaa stande therfore syn Rett. 40. (46.) 64) Huilcken, som noger Mösgerninger wedt met 65) anden oc dylger met hannem, oc thet bliffuer siden berucktit, 66) at han thet visthe, thaa lyde same Rett, som then ther Mösgerningen giördt haffuer.

(Om Beklagelse.) *)

Item om en will beschalcheligen beklage eller tillege nogen en Sag, som hand wore uschyldig utii, tha bör hannom therfor at böde emodt then, som handt hafuer saadant ofuersagdt, efftersom hannom theraf for Domeren worder afsagdt och therfor schall hafue emodt Konningen forbrudt thuo Gylden, til Raadit en Gylden, och till then, handt saadan Gierningh thilsagt hafuer, en Gylden, och schall saa uduisis och bliifue af Byen eth Aar och bliifue euig ærelös, och ey maa thereffter bere Windne. 41. (47.) Om Kiöbmandzskab. 67) Skulle hereffter engen Embitzman 68) aff Skomager-Embede 69) eller Skreddere fare omkring paa Landzbyerne at 70) öffue saadane Embede, men will nogre saadane Embitzmen bosette seg paa Landzbyerne, thaa mue the arbede fore them i Byer- 59) thennem A. 60) U. R. add. först. offuerhöre A, 61) U. R. add. oc. 62) uşkamferede R. 63) rettet R. 64) Overskrives i U. R.: Den som dölger med anden; i A.: Hwo som dyllger Ugeruinger mett Anden. Jofr. G. 2. Cap. 77, 65) U. R. add, then. 66) beröctet R.

  • ) Dette Capitel mangler saavel i det Urne Magnæanske

Haandskrift, som i A. 67) Ingen Embedsmand skal fare omkring paa Landsbyer at arbeyde U. R. Jose. Privileg. i Danske Magaz. III 299. 68) Embitzmend U. 69) U. R. A. om. Embede. 70) A. oc. R. 13 ne7) boo, dog ey nermere nogen Kiöbstedt end paa two Myle at arbede eller boseedt 72) at være. Giör her noger emod, thaa skulle sodane Embitzmen haffue forbrudt tiill Oss theres Hoffuitlodt oc löse thennom fran Oss som the mest for- Thette skulle wore Embitzmen oc Fogether tiillsee oc straffe, saa framt moge. the ey selffue skulle stande Oss till Rette therom, 73)

(48.) *) Item schulle ey hereffter fremmede Kremere eller Samkiöber stande ude paa Gaden met theris Kram och Guodz ther at selge, uden en Gang om Aarit, naar Marckit er; och naar thennom ellers hender at kome hiidt till Staden met theris Guodtz, tha mue the thet udfly uti wore Borgeris Huse paa Loffthet eller uti Huse inden utii Gorden och ey paa Vindnue74) ude till Gaderne och schulle the ey selge theris Ware, Urther, Lerith eller andet sligt Guodz uti Lodth, Quinthyn, Allnethall eller adskylt, meden wedt hele Pundt och hele Stöcker och y Samkiöb, och ey y andre Maade. Findes nogen heremodt at giöre, hafue forbrudt samme hans Guodz till Os. 42. (49.) Att 75) Korn skall ey föres tiill Tyskland. Skall engen, ehuat Stadt eller Skyckelse 76) han er uti, hereffter udföre nogithande Korn aff Riiget oc tiill Tyskland, hwercken aff Judtland, Skone, Siæland, Fiun, Laaland, Falster, Möen, Langeland oc alle andre Smoolande oc Öer theromkring ligge, eller aff the Steder, som them mueligt er, oc pleige77) at segle tiill Stederne. Skulle same Korn met alt andit Kiöbmanskap indföre uti Öresund tiill Kiöbnehaffn, Malmö, Laandzkrone oc Helsingör, ther 78) at selget wore Borgerre oc Undersatte, hwem som thet kiöbe viill fore Pendinge. 71) Byen R. 72) bosætthæ them. Giör &c. A. 73) therfor U. R.

  • ) Dette Capitel mangler saavel i det Arne M.

Haandskrift som i A. 3 R. har det til Overs ftrift: Om fremmede Kremmere, hvilken Overftrift saavelsom Capiteltallet 48 mangler i U. 74) Vindvene R. 75) Ingen maa före Korn ud af Riget U. R. Ath ingen skall före Korn aff Danmarck oc tiill Tyskælandt A. Jofr. G. E. Cap. 94 og Pri vileg. i Danske Magaz. III. 297-298. Skick R. 76) 77) U. R. add. aff. 78) det at sælge R. 43. (50.) Om Byssekræmere.79) Ingen Byssekræmere skulle effter thenne Dag i noger Mode bruge nogenhande Kiöbmanskap paa Landzbyerne, at kiöbe eller selge. Huo, som hermet findes, haffue forbrudt siith Gots, oc löse syn Halss fran oss aff syn ytherste Formuæ, oc wore Fogether oc Embitzmen skulle thermet grandgiiffueligen tiillsee oc straffit 8°) under theres Faldtzmoell. 44. (51.)) Ingen fræmith Kiöbmand eller Borgerre skulle fare paa Landzbyerne till Closter, Herregorde, Prestegorde eller tiill Bönder, ther at kiöbe nogen Kiöbmandzskap, enckten Öxne, Heste eller andre 82) Kiöbmandzware, under Gotzens Fortabelse och thertiillmet XL March Penninge. 83) 45. (52.) Om Öxne.84) Vele Wii, at engen, ehwo the helst ære eller være kunne, skulle hereffter kiöbe leffuendes Öxne, tiill Foreprang at driffue, eller före aff 85) Landit, och ey heller kiöbe Heste paa Landit at udföre, men hwem som them fale haffue, skulle före them tiill Kiöbstederne, oc ther selge them hwem thennom teckes, under same Hestes oc Öxenss Fortabelse, oc thertiillmet XL Marck Bröde. 46.86) Vele Wii ey heller nogerledes tiillstede, at nogen wore Undersatte her87) i Riigit skulle driffue nogre Öxne aff88) Riigit tiill Tyskland, uden Stoldöxne. 79) Ingen Bissekremmere maa være U. R. Jvfr. Priv. i Danske Magaz. III. 299. 80) straffis A. 81) Har i U. og R. til Overskrift: Ingen maa giöre Landkiöb; i A.: Om Landköb. Jofr. Pria vil. i Danske Magaz. III. 301. 82) nogen A. 83) A. om. Penninge. Men 84) Öxnedrifft R. Om Öxnedrifft U. Jvfr. G. t. Cap. 93 og Privil. i Danske Magaz. III. 300. 85) til R. 86) Dette Cap. mangler baade i U. og R. A. har det til Overskrift: Om Öxne at driffwæ. 87) hereffter udi R. A. 88) A. om. aff.... uden Stoldoxne. 13* hwem Stoldöxne driffue wiill, skulle thennom ey lengre driffue end tiill vor Kiöb. stedt Riibe, oc89) ther at selge them fremmede Kiöbmend paa Marckennet fore Guld, purdt Sölff oc Clæde, rede om rede, oc ey fore andre Ware. 47. (53.)*) Ingen fremmede Kiöbmen skulle kiöbe Huder eller Skynd uti Stycketaall, men 9º) uti hele oc9) halffue Degger, oc Skynd uti hele oc92) halffue Hunderede, oc Talig uti hele och 93) halffue Schippundt, under Gotzens Fortabelse till oss. 48. (54)⁹4) Alle, som fiske wele i Öresund om Sommer oc Höst, the skulle holle them effter gamble Sedtwane, sette theres Garn fore Ackere 95) oc Steene, 96) som Bondsettninge haffuer været aff Arilde, 97) oc the, som driffue vele vragledes, 98) skulle driffue effter som 99) gamell Sedwone været haffuer, undertagen Dragöre Strömme, ther som Tönnerne ligge, 100) skall engen driffue oppo) under Liiff oc Gots, oc hwo, som dylger met 2) anden, haffue forbrudt som forscreffuit stoor. 49.3) Vele Wii ey heller i noger Mode tiillstede, under vör högiste Straff, at nogre Embitzmen i wore Kiöbsteder, wære seg Smeder, Skreddere, Skoomagere, Tömmermen, Bryggere, Bagerre 4) oc Muurmestere eller theris Swæne, skulle eller muæ hereffter om Hösten fare till Fiskerie oc giffue thaa theres Embit offuer, men 89) A. om. oc.

  • ) Har i U. R. til Overskrift: Udi slig Maader

skulle Huder oc Skind sælges; i A.: Om fræmede Kiöbmendt. Jofc. Privil, i Danske Magaz. III. 301. go) meden U. R. 91) eller A. 92) eller U. R. 95) Ancker R. 96) Stenen U. 97) Arrildstid R. Erryldhæ A. 98) vragled R. 99) R. om. som. 100) U. R. add. der. 1) paa U. R. A. 93) eller U. R. 94) Sar i U. R. til Overskrift: Om Fiskerie udi Öresund; i A.: Om Fiiskerii. Jvfr. Privil. i Danske Magaz. 111. 301-302+ 2) U. R. add. den. 3) Dette Cap. mangler i U. og R. - Har i A. til Overskrift: At ingen Embetsmend skulle fiske. 4) Borgherræ A. IOI skulle thaa saa vell bruge theres Embede, som anden Tiidt om Aaret, dog muæ the rede udt met andre Fiskere fore theres Penninge. 50. (55.) Om ulofflig Haffner. 5) Hereffter skall engen udskibe nogerhande 6) Kiöbmanskap eller Gots7) uti nogre uloglige Haffner, eller till the Skiib, som ther udenfore ligge, under Gotzes Fortabelse till Oss, oc skall ther ey heller holdes nogen Kiöbmandz-Bedriff eller Udseglinge fraa thesse effterscreffne Haffner, under Skone-Sidhe liggendes, 8) som ære fraa Kullen oc Raa9) hoss Helsingborg, sammeledis fraa 10) Glumslöff, Barsbeck, Lyddeaa, Lummeaa, Lymhaffn, ") Heligsteboo, 12) Porssehaffn, oc alle andre uloglige Haffner, ehwor som helst the ære liggendes uti Skone, Halland, Blegend oc Lyster, 13) som ligge Oss 14) oc¹5) Kronen oc wore Kiöbsteder till Skade oc Forfang; thesligeste uti Sæland, Judtland, Fiun oc all andenstedtz skulle saadane uloglige Haffuer allstedtz afflegges, oc skall kiöbslaaes oc handles uti wore Kiöbsteder; dog tillstede Wii, at 16) wore egne undersatte Borgerre muæ uti saadane forbudende Haffner under Skone, Hallandz, Blegends oc Lysters 17) Side, oc under Jutlandz Sidhe liggendes ære, udskibe oc lade Temmer, Clapholt, Bordholt, Bendeholt, 18) Trodt, 19) Bondholt 20) oc Wedt, 21) saa the thet 22) före inden Rüges, huort thennom lyster, oc ey andenstedtz. Herpaa skulle 23) wore Fogether och Embitzmen varetage, at saa ubrödeligen holdes under theres Faldtzmoell.

5) Ingen maa skibe Gods ud i uloglige Haffner U. R. A. Jofr. priv. i Danske Magaz, III. 301. 6) noger Mandz A. 14) hos R. 15) U. R. om. oc 7) U. R. om. Gots. 8) beliggend R. 9) Rod ved Helsingborg A. 10) for U. 11) Lymshaffn U. R. Lindhhaffa? A. 12). Helligstebroe U. R. 13) Löystedt A. 16) R. om. at. 17) Lydstertz A. 18) Brendholt R. Benholdt U. Bindholt A. 19) Throdt U. R. Troydt A. 20) Bandholt R. 21) 22) U. R. add. med anden slig Maade. dennem förde U. R. 23) A. om, skulle.... varetage. 51. (56.) Att Bönderne moo segle inden Riiges tiill Kiöbstederne. 24) Haffue Wii undt oc tiilladit, at alle wore undersatte Bönder offuer alt Danmar. ckes Riige, besönderligen Halland oc Blegynde, mue segle 25) huort thöm lyster tiill wore Kiöbsteder her i Riigit, oc icke uden Riiges, met Temmer, Wedt, Kull, Clapholt, Bordt, 26) Bendeholt, 27) Vogne, 28) Hyugell oc alle andre 29) Trævare, 30) the pleige at segle met oc muæ igen 3) kiöbe huess Vare the behöffue 32) till theres Husses oc Gordz 33) Opholdelse. 52. (57.)34) Haffue Wii forfarit, huorledes at 35) wore Borgerre, som löbe effter Temmer oc Wedt under Hallandz Sidhe oc Blegende, Skonskes 36) Side, Siælandz Side, Judtlandz Side, Fiun oc andenstedz, 37) beswares af Fogether oc andre met uloglige 38) Told oc anden Beskatninge, the legge them paa, enddog 39) the well betale huess Temmer oc Wedt, the ther kiöbe: wele Wii, at hwilcke saadant hereffter giöre, skulle straffes wedt theres Halss. Ingen 53. (58.) Om Bröllup oc Barssell.*) wore Borgerre i40) wore Kiöbsteder skulle hereffter giöre nogre Bröllups- Koster 4) lengre end two Dage, Söndagen oc Mandagen, oc ey större Kost end 24) At Bönder mue sælge R. At Bönder maa segle U. A. Jufr. G. 2. Cap. 89+ oc Beskatning; i A.: om uloglige Tholdh. Jofr. G. L. Cap. 88. 25) sælge R. 35) U. R. A. om. at. 26) Boordhe A. 36) 27) Bondholdt U. Brandholdt R. Bindholt A. 37) 28) Vognchiul U. R. 29) R. om, andre. Skonne U. R. & om. Side. Skone Sidhæ A. A. add. betalle will hues Themær oc Vedh the ther kiöbe, oc bliffue theroffuer beswarit af Fogether &c. 30) U. R. add. som. 31) ingen R. 52) Behoff haffve A. 33) Gods R. gaz. 111. 302. 34) par i U. R. til Overskrift: Om ulovlig Told 40) 38) A. om. uloglige., 59) A. om. enddog.... kiöbe.

  • ) Jvfr. G. 2. Cap. 129 og Priv. i Danske Mauti

Kiöbstederne U. A. ved Kiöbstæderne R 41) Koste U. Kost R. A. som hwer kand 42) giöre i siith eget Huss, som han uti boer, under itt hunderet Marck Bröde. Thesligeste skall oc engen biude flere tiill Barsell, end som han haffuer byudet till Fadder, under samme Bröde, dog huor saadane Bryllup oc Barsell ære, muæ Piger oc ungdt 43) Folck komme therfore Huset oc dantze, 44) qwæde oc giöre thennom glade. 54. (59.) Alt Clæde skall krömppis för thet selges. 45) Vele Wii, at engen hereffter skall selge nogit Clæde uti Alnętaall, enchten Skarlagen, Lundist, Iperst, 46) Stammet, Casterkomest, Armentersk, 47) Mechelst, 48) Briggerst, Delffuest, Leidiske, Amsterdamst, Hagenst, Hornst, 49) Deffuenterst, Nerst, 50) oc alt andit Clæde, uden thet er tiillforne krömpt för end thet selges, men will noger selge saadant Clæde udi hele Stycker, thaa moo thet selges ukrömpdt. 55. (60.) Borgerre-Börn skulle alle lære Embede. 5) Wele Wii, at alle 52) wore Borgerresönner uti wore Kiöbsteder 55) skulle lære 54) Embede oc at regne, förend the giffue them till nogen Kiöbmanskap (eller i andre Mode), paa thet, om Armodt ginge them paa, at the thaa motte bruge same theres Embede oc haffue ther Gaffuen aff. 42) kunde U. R. 43) unge R. 44) A. add. oc. 45) har i R. til Overskrift: Om Vandtsnider, at Dette ingen maa sælge Klæde udi Alnetal ukrempt; men i U. mangler: Om Vandtsnider. Capitel findes i A. efter det 126de (133) Cap. 46) Ypperst U. R. 47) Armeteske A. 48) R. om. Mechelst, 49) Hornske U. R. 50) Nerstnerst R. 51) Har i A. til Overskrift: Ath Borgersönær skulle lære Embede oc at regne; i U. tillægges: "för the giffue thennem til nogen Kiöbmandskaf;" men i R. Hedder det: Alle Borgere Sönner skulle lære læse, skrifve, regne, oc siden Embede. Dette Cap. følger i U. efter det 62de, men har dog Capiteltallet 60. 52) U. R. om. alle. 53) U. R. add. hereffter. 54) först lære at læse, skriffve oc regne, oc skulle siden lære dennem paa allehaande Embede, paa Offverskærembede, paa det de skulle hafve disbedre Forstand paa Klæde, Skomager, paa det de skulde hafve Forstand paa Leder, Vefver, paa det de skulle lære paa Flamskedret oc andet, oc andre Embede, som de kunde faa Forstand oc Gafn aff, om dennem ginge Armod paa, at de da vidste at behielpe dennem therme U. R.

Item 55) wille Wii, paa thet at Wii formerche, at Folchit achter iche huadt the winde, paa thet the kunde komme theres Jefn-Christen y noger Schade, tha hafue Wii thet saa schichit och wille, at uti alle vore Kiöbsteder saa holdis schall, at huilcken then anden blifuer nogit schyldig, naar handt will bethalle hannom, schall handt tage tuo Dandemendt met sig, som schulle were therhuos, och schulle giffue huer anden 56) en udschoren Schrifft paa huadt Dag &c. och thersom the kunde selff schrifue, tha schall thet were theris egen Handschrifft, och the Dandemendt, som huos er, schulle thet met thennom besegle och giör her nogen emodt och fanger ther Schade offuer, tha haffue thet for Hemegieldt. 57) Skall 56. (61.) Peblinge skulle icke goo omkring By effter Almösse. 58) engen goo till Skole i vore Kiöbsteder, andre end the som Kost haffue, oc icke the, som löbe om By 59) effter Guds Almösse. 57. (62.) Om Tjenesteswænne. 6º) Skall hereffter engen anname noger Mandz Tiænere eller Swennæ 6¹) tiill seg i Tieneste, uden han haffuer Breff oc Indzegell fraa hannem, 62) han för 63) tiænthe, oc er therfraa kommen met Vilge oc Venskap. Huilcken heroffuer 64) noger annamer i syn Tiæneste, then stoo hanss Gierninger effter thenne Tiidt, som thenne wor Ordinantie forkyndit er, och skall engen effter thenne Dag være plictug tiill at giffue saadanne Swænne, som saa nyligen kome till thennom i Tieneste, Clæde eller Penninge, förend halfft Aarsdag thereffter, uden saa er, at han thet ellers giöre will och giffue hannem nogit tiill Hielp. 55) Dette Stykke mangler baade i det Arne Magn. Haandskrift og i A. 59) Byen R. 60) 56) andre A. Har i U. R. til Overskrift: Om tienistelese Karle. Jofr. G. 2. Cap. 34. 57) Hiemgield R. 61) Svend U. R. A. 58) har i U. R. til Overskrift: Om Peblinge i Kiöbstæderne; i A.: at ingen Pefflinge mottie gaa tiill Scolle udhen the som haffve Kost. 64) hereffter U. R. 62) U. R. add. som: 63) U. R. om. för. 58. (63.) Breffdragere oc Löbere, som skulle være i alle Kiöbstederne. 65) Utii huer Kiöbtadt skall tillskickes two eller tre Löbere, efftersom Behoff giöres, som stedtze skulle löbe met Breff oc tage fore huer Myell Veigs the löbe, bode Sommer och Winther, two Skelinge aff thennom the 66) udskickes. 67) 59. (64.) Om Hussbygninge. 68) Huilcke, som hereffter Huss bygge vele i wore Kiöbsteder, skulle thet först 69) giffue wore Schultus oc Borgemestere ther i Byen tiillkiende oc haffue Raad met thennom, 70) och skulle the hereffter 71) opmure alle Huss oc72) Gaffwelen ud tiill Gaden, oc thersom nogen ey formoo at mure Huse opp aff73) Grund, nar han 74) bygge wiill, 75) thaa 76) skall then udi allringisthe lade opmure Gawfflen, om han ey mere kand affstedtkomme. 60. (65.) Om Marckit at holle *) Skulle hereffter engen Marckit holdes paa Landzbyerne eller paa Kirckegorde, Herregorde, Clostergorde, Prestegorde, eller noger andenstedts paa Landit, uden allæneste skulle Marckit holdes i Kiöbstederne, som therom en Skickelse giordt er i hwert Land, och 77) the Marckede skulle stande fran then æne Dag Solen gaar 65) Om Brefdragere oc Bud U. R. Om Löbæræ A. 66) ther U. R. 67) udschicher U. 68) Om de, som bygge ville U. R. A. add. tiill Gadherne. 69) U. R. om. thet först. 70) U. R. add. therom paa thet at the ei skulle (giöre R.) thennom unötte Kost paa Biugning, som hertill skeet er, da skulle the tilschikke de beste y Staden er, som Forstand hafve paa (til R.) Bygning, at the skulle undervise thennom, huorledes the profitteligste theris Hus bygge skulle. 71) U. R. add. udi the Kiöbstæder som formuendis ere op lade mure alle &c. 72) U. R. om. Gaffwelen ...opp. 73) oc Grunde R. 74) the U. R. 75) lade R. U. om. wiil. 76) oc udi thet allerringeste skulle the lade opmure for Gafvelen (Forgavlen?) som skal stande ud til Gaden, om han &c. U. R.

  • ) Jvfr. G. 2. Cap. 91 og Privil. i Danske Magaz.

III. 299. 77) U. R. om. och.... nedt. 14 opp oc saa tiill anden Dagen Solen goor nedt. Thette skulle wore Embitzmen oc Fogether tiillsee oc straffe huer i siith Leen, 78) men ther som thii eller tolff Myle ere till Kiöbsteder 79) ther moo holdes Marcket udi en By, huor best beleigligt er, en Tiidt om Aaret.

Wille 80) Wii, at saa schall schiches om Marckit her y Siellandt, först schall stande eth Marchit utii wor Kiöbstedt Roschylde, som schall begyndes Söndagen Iubilate, som ther pleyer at holdes paa, och stande utii otte Dage; thernest schall begyndis et Marchit utii wor Stadt 81) Kiöbenhaffnn fiorten Dage for Sti. Hans Dag oc schall stande utii fyre Uger tiill fiorten Dage effter samme Sti. Hans Dag; siiden schall begyndis eth Marckit utii Kiöge paa Sti. Olavi Reg. Dag och schall stande utii otte Daghe; thernest effter schall holdis eth Marckit uti Ringstede, som schall stande utii thre Dage och thet schall begynde paa Sti. 82) Bartholomei Dag. 61. (66.)85) Alle Embitzmen, 84) Borgerre 85) i wore. Kiöbsteder, skulle hereffter huer bruge siith Embede, som han 86) leerdt haffuer, oc theraff föde siigh, dog moo han kiöbe ustraffeligen huess han haffuer Behoff tiill hanss Embitz Opholdelse. Sameledes moo han udrede met andre, 87) som Kiöbmen ære, Partt Skiib oc bruge syne Penninge i Kiöbmandzhand'e lige 88) met them. 62. (67.)89) Vele Wii, at engen Embitzman i wore Kiöbsteder skall beswares 90) met noger uskellige 9) Beskatninge, som seg i nogit Embit giffue wille, 92) enctigen met Kost at 78) Land U. R. 79) Kiöbsteden U. Kiöbstæderne R. 80) Dette Stykke mangler saavel i det Arne Magn. Haandskrift som i A. Jvfr. iøvrigt G. £. Cap. 91. 81) Kiöbstæd R. 82) R. om. Seti. 85) U. R. add. ere. 86) U. R. add. sig tillgifvet oc. 87) andre Kiöbmendt Partt &c. U. andre Kiöbe mænds Part &c. R. 88) A. om. lige. 89) 83) Har i U. R. til Overskrift: Skal hwer bruge sit Embede, som hand lært hafver; i A.: At hwær skall bruge sit Embedt. Jofr. Privil. i Danske Magaz. III 299. 84) U. R. add. som. go) par i U. R. til Overskrift: Skal ingen som vil gifve sig i noget Embede besveris. Om Embetzmendiz Indgangh A. Jvfr. Privil. i Danske Magaz. 111 300. beswæris U. R. 91) atskillige R. 92) U. R. om. will. giöre i Embedit eller nogre 93) andre uskellige Udlegninger till Embedit eller tiill Schultus, Borgemester oc 94) Raad, men allæneste udgiffue en Rinsk Gylden i Lawett till Gudztiænestes Opholdelse. Dog 95) skall han være Oldermanden hörig oc lydiig, oc 96) saa tiillmet at han thertiill 97) god er fore en Embitzman oc kand giöre sith Embet Fyldiste formedelst siith Arbede. 63. (68.) 98) Vore 99) oc noger Embitzmen i Kiöbstederne, som ey formugendes wore aff Allderdom oc Fattigdom, saa at han ey 100) kunde giffue segh i nogit Embede, thaa skall hannem tiillstedes at bruge Embedet i Lappergerninge uden all Affgiffdt.') 64. (69.) ") Haffue Wii forfaret, siden at Wii haffue giördt Skickelighedt uti Landit om Kiöbmanskap oc Kiöbmandzhandell, thaa haffue the beste oc fornumstigste Borgere kast them tillhobe udi huer Kiöbstedt oc opkiöbe alle Ware, then fattige menige Mand till Forprang, huilcket vor Mening icke haffuer været, at saa skal tillgaa, oc thet ey i noger Mode tillstede wele; men ner nogen tiill wor Kiöbstedt kommendes vorder, enchten indlenske eller udlenske, ehuat Ware the haffue at selge, thaa wele Wii oc strengeligen biude, at then menige Borgerre, saa vell then fattige som riige, skulle oc mua theraff kiöbe saa mögit the theraff Behoff haffue oc betale kunne effter Marketz Gang 3) oc lige Werdt. Dog skall ware paatages, at engen fattig Mand skall kiöbe met anden fræmmit Mandz Penninge, under Gotsens Fortabelse till Oss oc Staden. 93) R. om. nogre. . . eller. 94) eller U. R. 95) tha U. R. 96) dog U. R. 97) therfor U. R. 98) Har til Overskrift i U.: Om Embede oc Lappergierning; i R. A.: Om Lappergerning. Jvfr. Privil. i Danske Magaz. III. 300. 99) Item er U. R. 100) oc U. R. 1) U. R. add. dog saa at hand bruger thet obenbare oc ey gaar y noger Mands Huus oc arbeyder for Pendinge paa theris Kost. 2) Har til Overskrift i U. R.: Om Kiöbmandskab. A.: Om Affgiffth. 3) Gaffn (?) A. 14* 65 (70.) Om vrange Tiende at före. 4) Haffue Wii formerckt, at mange före 5) ny Tydende emellom 6) Landene met Lögen oc 7) Herrenskedt paa 8) theres rette 9) Herre oc Konning: vele Wii, at nar som noger thet giör, skall han strax forwares aff wor Schultus till thess mand kand forfare, om saadane Tiende ey uti Sandingen ære, thaa straffe hannem vedt hans Halss. 66. (71.) Om Almynssquinner. 1°) Wele Wii, at menige löse Qwinner, som uti Kiöbstederne ære, ey skulle boo oc bygge i Gaderne oc Stræder") hoss andit gott èrliigt Folck, men them skall forwises en sönderlig 12) Plan i Kiöbsteden, som the alle skulle paa 13) boo, oc wele Wii, at the moo oc skulle bære gode Cleder oc andit, efftersom the formuæ oc affstedtkomme kunne, dog saa at the ey skulle bære nogle Koober, paa thet mand thennom kende kand fore 14) andre Dandequinner oc erligt Folck, och wele Wii ey at thennom skall skee noger Offuerlast met Slag eller Soer; huilcken thet giör skall haffue forbrudt syn Hallss. 67. (72.) 15) Dricker 16) noger syne Penninge, Cleder eller nogit andeth, bört i saadane löse Quinners Huss, thaa skall therom engen Rett gaa, dog skulle hermet ey merckes thee Quinner, som haffue Tiillhold met en Karll altæne; the muæ boo 17) huor thennom teckes. 18) 4) Om ny Tidender U. R. Om nöy Thiende A. Jvfr. G. 2. Cap. 123. 5) förde R. 6) om Landit U. om Aarit Landit R. 7) U. om. oc Herrenskedt. 8) R. om. paa... Konning. 9) A. om. rette. 10) Om lösse Qvinder U. R. 11) Stæderne R. 12) besynderlige A. 13) udi A. 14) fra R. 15) Har i U. R. til Overskrift: Om Krugrendere. 16) U. R. add. oc. 17) U. R. add. paa en beleilig Plads. 18) U. R. add. i Byen, dog ikke der, som mest oc störst Kiöbmands - Handling er. 68. (73.) Udenfore alle Kiöbsteder skall giöres¹9) en Rackerekule tiill 20) döde Odtzell.*) Wele Wii, at paa Marcken udenfore alle Kiöbsteder skall graffues en stor Kule, som Rackeren i Staden skall udiföre alle döde Aess, 21) Qweg, Fæcæ, Heste, Ög, 22) Hunde, Swin oc sliigdt andit, ther Stanck giör, oc döö ther i Byen eller udenfore Byen, skulle theruti kastis 23) oc Jord paa, at 24) thet 25) ey skall ligge owen Jorde oc forgiffue Luckten 26) oc Mendisken, och huor sliig Aess ligge paa Gaden eller i Marcken skall then thet 27) tiill haffuer hördt lade saadant udkome, at thet ey giör Stanck oc Luckdt. Huilcken thet forsömmer oc icke giör, 28) haffue forbrut tree Marck tiill Oss oc Byen. 69. (74.)9) Sameledes skall oc wære uti Kiöbstederne, ther som Slackterii holdes, saa at enchtet Blod eller andet Urenhedt, 30) som Stanck giör, skall löbe i Adellgaade oc Stræde eller nogerstedtz i Byen eller 31) i noger Mandz Gord, saa thet giör Stanck oc Luckt, under tree Marck Bröde, saa tiidt thet skeer, och wele Wii 32) uti hwer Kiöbstedt skall holdes en Bödiill oc Racker under theres Faldtzmo ell tiill 35) Oss. 70. (75.) 54) Forbiude Wii alle strengeligen hereffter 35) at giöre Gader oc 36) Stræder uti wore Kiöbsteder urene oc skydtne met nogen uhöffuisk Ureenlighedt. 37) Findes nogen 19) være U. R. 20) at kaste döde Aaes udi U. R.

  • ) Jvfr. G. 2. Cap. 121.

21) Aas U. R. 22) U. R. om. Ög. 23) kaste U. R. - R. om, oc. 24) oc paa thet at the ey &c. A. 25) the U. R. 26) Luften R. 27) ther U. R. 30) urent R. 31) U. R. add. oc. 32) U. R. add. at. 33) U. om. tiill oss. 34) har i U. R. til Overskrift: Maa ingen giöre Urent paa Gaderne. A.: At rensse Huss, Gord oc Gadher; men dette Stykke staaer der først efter næste Capitel og i umiddelbar Forbindelse dermed. eller A. 36) 28) A. add. skal han. 37) Urenhedt A. 29) har i U. R. til Overskrift: Om Bödele oc Rackere. IIO thet giör oc foer ther nogen Skade offuer paa Liiff eller Lymmer, thaa skall then thet haffue tiill Hiemgyeld. 71. (76.) Att holle Huss oc 38) Gaderne rene. Vele Wii ocsaa, at huer 39) Lögerdag at Afften oc alle andre 40) helliige Afftene skulle wore Borgerre lade feyge theres Huss oc Gorde, oc skure theres Gulff oc Bencke oc holle thennom rene i gode Mode. Thesligeste skulle the ocsaa paa same Afftene oc41) altiidt ellers holle Gordene oc Reenstenene 42) rene fore theres Huss oc43) Gorde; huess Skarn the tiillhobe sancke skulle the legge paa Gaden fore theres Huss, oc skulle tiillskickes uti huer Kiöbstadt nogle Vogenmend, som ther skulle vare uppotage, 44) stedze saadant Skarn at udföre hues saa tiillhobesanckes oc sammenfeiges. Skall oc udi huer Kiöbstat giöres serdelis thatthe Vogne, som sliigdt Skarn met udföres skall, saa thet ey ströess offuer Gaden igen, nar thet udages. Huilcken thette forsömmer oc ey lader saadant Skarn udföre, som fors creffuit stor, 45) skulle wore Schultus Tienere hannem therfore strax pantthe, som skall være tree Marck fore 46) huer Gang. 72. (77.) Om 47) adelfare 48) Veyge fore 49) Kiöbstederne. Vele Wii, at fore alle Kiöbstederne, saalangt som theres Forthoo oc Friiheder recker, skulle giöre gode adelfare 50) Weige thersom Behoff giöres, oc holle thennom ferduge oc giöre thennom well brede under X Marck Bröde, saa offte som paakiæriss. 38) U. R. om. oc Gaderne. 39) R. om, huer. 40) U. R. A. om. andre. 41) A. om. oc. 42) Rendestenene U. R. 43) A. om. oc Gorde. 44) paatage U. R. A. 45) A. add. tha. 46) U. om, fore. 47) U. R. add. gode. 48) alfare U. R. 49) ved R. 50) alfare U. R. III 73. (78.) Om Fergemen. 5') Uti 52) Kiöpnehaffn oc Malmö skulle wære VIII besworne Fergemen oc i Landz. krone two Fergemen, som skulle haffue tiill Fergeleige som her effterfölger: först, om Sommeren och Hösten fran Poske tiill Mechelmöse fore en Hest oc Mand, ther offuerföris, tree 53) Skelinge, oc fore en Fodgangere en Skelinge, fore en Lest Gotz VI Skelinge; siden om Vintheren fraa Mechelmöse tiill Poske aff en Hest oc Mand IIII Skelinge oc fore en Fodgangere IIII Album oc fore en Lest Gotz VIII Skelinge; men skeer seg 54) saa, at noger 55) will lowere seg offuer emod Vederss Vold, thaa skall then foræne seg selff met Fergemanden, 56) som the kunne fordrages om, oc skall sameledes være uti stylle Veder, nar ther er icke Sellskap, om nogen wiill lade roo segh offuer, oc huilcke, som först paa Regden kommer, ehuor han hiemme haffuer i Kiöbnehaffnn eller Malmö, then skall först fragtis oc siden then nest hannem kommer oc saa framdelis, och skall then æne ey formene then anden i sliig Mode at skibe. 74. (79.) 57) Sammeledes skulle the haffue sworne Prammend oc Myndricke, 58) som skulle före Gots till Skiibs oc Ferger, 59) om Sommeren fore huer 60) Lest Gots the före udt oc 51) A. add. Pramkarle Myndrickæ oc Vognmend och theres Lön udi Köbenhaffn oc Malmö. 52) Item skal skikkes i vor Kiöbstæd N. 8 eller 10 svorne Fergemend, mer oc mindre efter vor Schultus, Borgemester Raad oc Samtycke oc skulle the tage om Sommeren paa huer Fergested, som er icke uden 4 Ugsöes ofver for en Hest oc &c, U. R. 53) 4 Skelinge R. 54) thet U. R. 55) en (R. add. vil ene) eller selfanden hafve en Ferge, da skal vor Scultus oc Borgemester giöre der en redelig Skik paa, hvormeget Fergemanden hafve skal, oc da skal Fergemanden altid tilrede være, at offverföre, naar hannem tilsiges, oc skulle de oc tilskikke der i Byen nogle gode Roerbaade met got Redskab, som skulle ofverföre naar Behoff 56) 57) staar. giöres, for slig Pendinge som forskrefvet Findes oc at noger Fergemand beskattis noger ydermere end denne vor Ordinancie lyder, vi oc vor Schultus oc Borgemester derpaa giort haffve, skulle the haffve forbrut til os to Gylden for hver Tid the det giör, oc huilken Færge först kommer paa Reyden (Reyen R) eller for Byen, skal först fractis igien, i hvilken vor Kjöbstæd han hafver hiemme udi, oc siden then ther nest kommer, oc skal then ene ikke formene then anden at skibe, hvilken thet giör hafve forbrut en Gylden til os. U. R. Fergemendthene A. Om, Pramkarle oc Myndricke U. R. 58) U. R. add. oc svorne Dragere. 59) fra U. R. et add. oc skulle the tage. 60) en U. R. II2 indh paa 6) Regdenn two Skelinge oc fore Lest Gots, the före tiill Ferger, IIII Album, och siden om Hösten fran wor Frue Dag Assumptionis tiill 62) Mechelmösse III Skel. 63) fore Lesten, som föres paa Reigden udt eller indh, och two Skelinge fore Lesten tiill Fergen udt oc indh, oc tiill Hollendere Skiib, som losse oc lade, fore huer Tönne Salt eller andet Tönnegots, fore huer Tönne I Album. 64) 75. (80.) Om Vogenmend. Skall tillskickes Vogenmend i alle wore Kiöbsteder offuer alt Danmarckes Riige, efftersom Leiglighedt 65) er tiill udi Kiöbstederne, som skulle holle gode Heste och Wogne, at sidde till rede at age fore Penninge hwem 66) tiill thennom kommer, oc skulle tage fore huer Myell Weyess aff huer Persone om Sommer och Vinther IIII Skel. 67) Danske 68) oc skall Fodermanden holle seg selff till Mad oc Öll oc Höö, Haffre oc Stroofoder 69) tiill hans Heste, och skall han ey 7°) wære plictug at driffue lengre end IIII Myle Weyess uti 7) thet allerlengste, förend han beder, och skall han rede wære met hanss Heste oc Vogen at age 72) om Morgen, nar Klocken slaar tree om Sommeren, och om Vintheren om Formiddagen, nar siuff slaar, och skulle wore Schultus och Borgemestere uti huer Kiöbstedt giöre en Skickelse paa saadanne Vogne, huor mange uti huer Kiöbsedt være skall. 76. (81.) 75) Vele Wii, at en Borgemester oc en Raadman aff alle wore Kiöbsteder i Danmarck skulle en Tiidt om Aaret Sanctorum Petri et Pauli Apostolorum 74) Dag möde heri Kiöpnehaffn oc offuerweyge alles theres Bröster oc Leiglighedt, som huer haffuer uti syn Stadt, och giöre ther Pollitie ocSkickelse paa. 75) Thesligeste skulle alle Kiöb- 61) af U. fra R. 62) oc A. 71) wed A. 72) tage afsted U. R. 63) 4 Skelinge R. 73) 64) 2 P. (Penninge) U. R. 65) Leiligheden till udi &c. U. R. 66) for hvem som fare vil oc skulle &c. U. R.. 74) U. R. om. Apostolorum. 67) en Skel. U. R. 68) U. R. A. add. oc icke mer. 69) Ströfoder R. har i U. R. til Overskrift: Om Mode som skulle skee en Tid om hvert Aar. J A. mangler dette Capitel. 75) U. R. add. oc gifve os siden tilkiende hvad de beslutted hafver. Derimod mangler hele Slutningen af Capitlet i U. R. 70) U. om. ey. steder i Judtland möde i Viborg en Tiidt om Aaret oc offuerweige alle theres Bröster oc giffue Oss thet tillkende, nar the komme hiidt, som forscreffuit stor. 77. (82.) Om andelige Sager.76) Paa thet at Prester oc Klercker oc andre geslige 77) Personer 78) her uti Riiget moo vederfares Log, Skeell oc Rett, och ey skulle söge theres Rett uden Riiges tiill Rom oc79) andenstedtz, som the hertiill giördt haffue, thennom till stor Skade oc Forderff, Kost oc Tæringe oc Penningespilde, wele Wii met thet alderförste skicke fyre Doctores oc80) Magistros, som stedtze skulle 8) residere i wor Stadt Roskilde, oc ther skulle sidde Rett oc dömme offuer alle andelige Sager, saawell offuer Biscoper, Prelater, som offuer andre her i Riiget, oc engen hereffter skall therudoffuer trenges uti sliig Sager at drage till Rom eller andenstedtz, paa thet at Guld oc Penninge kunne bliffue her i Riigit, men alle andelige Sager skulle fore fornefnte Doctores oc Magistros forsliides oc ændes. 78. (83.) 82) Skulle same Doctores oc Magistri være forfarne 83) bode uti Kirckelogen oc uti Keyserlogen, oc skall huer aff thennom haffue en Notarium under segh, som skall öptegne oc registrere alle Sager oc forhöre alle Vidtnesbyrdt, oc skulle same Doctores oc Magistri icke fölge then lange Process úti Langheden, men skulle met thet alderförste oc snaristhe the 84) kunne, forkortet 85) oc kome tiill AEndhe met Sagerne. Skulle the oc giöre theres Fliidt tiill, saa at engen Sag skall lengre forhandles 86) uti allerlengste end 87) itt halfft Aar eller oc88) Fierdings Aar. 89) 76) Om geistlige Sager, som skulle handteris her i Riget U. R. Jvfr. G. &. Cap. 21+ 77) geistlige U. R. 18) Sagher A. 79) eller U. 80) eller A. 81) U. R. add. sidde oc. 82) Om de Doctoribus oc Mestere, som skulle sidde Ret U. R. Jofr. G. 2. Cap. 21, 83) A. om. forfarne. 84) A. om. the kunne. 85) forkortes U. R. 86) forholdes R. 87) R. om. end, 88) U. R. add. en. 89) A. add. oc skulle hwer af sama Doctoribus oc Magistris haffue om Orrith for theris Umaghæ. 15 79. (84.)90) Skall oc alle the Sager, som tillforn pleige 9) at ændes fore Riigens Canceller, nu hereffter indkome i Rette fore same Doctores 92) oc Magistros, nar the tiidt kommendes worde, oc holles effter thenne Ordinantie oc Skickelse, som therpaa giördt er. 80. (85.)95) Skall en af thennom tiilskickes, som skall haffue Riigsens Indsegell, oc skall han besegle alle Domme, som Notarii 94) optegne, efftersom forscreffuit stor. 81. (86.) 95) Haffue Wii oc undt oc tiilladit, at huess Sager, som icke kunne ændess tiill Landzting eller i wore Kiöbsteder, muæ oc skulle haffue theres Skudtzmoell indh fore same Doctores 96) oc Magistros, oc ther ænde theris Sager, oc moo 97) engen appellere theden 98) lenger end fore Oss oc wort Riigsens Raad. 82. (87.)99) Haffue Wii thet oc saa skicket oc ændeligen wele, at Biscoper, 100) Officialer, Prouester, Degen¹) oc alle andre andeliger Personer, skulle ey hereffter i noger Mode befatte seg met nogre the Sager, som bör at handeles paa Tyng eller Raadhuss i wore Kiöbsteder, huercken till Biscopstyng, Prouestetyng eller Kyellertyng, enchten om 2) Gyeld eller om andre Sager, som Prouester 3) hertiill pleige go) Om Sager for Rigens Canceller U. R. Om andelighe Sagher A. Jofr. G. 2. Cap. 21. 91) pleyda A. 92) Doctoribus oc Magistris A. 93) Om Rigens Indsegle U. R. Jofr. G. 2. Cap 21. 94) U. R. A. add. skulle. 95) Om Sager, som icke kunde endis til Landsting U. R. Jofr. G. 2. Cap. 21, 96) Doctoribus oc Magistris A. 97) maa appelleres till Domme lengher end &c. A. 98) Tiden R. 99) Ingen geistlige Personer skulle befatte dennem med nogen Sag, som pleyer at handteris till Tinge R. Er ligelydende i U., undtagen at der staaer Landstinge istedet for Tinge. Joft. G. 2. Cap. 19. 100) Biscops U. R. 1) Daghindher A. 2) paa R. 3) Presther? A. - 115 at sette Folck uden Kircke 4) oc5) forbiude Legfolck 6) theres Sacrament fore, undentagen Eckteskabssag oc obenbare Hwoersag, som bör at hanteress oc handles fore Biscop eller hanss Officialer, oc skall dog ther fares rædeligen oc skelligen met. Forherder thaa nogen seg uti saadan Ondskab oc ey will lydhe 7) Kirckens Bandt, thaa sige Konningens Embitzman tiill, thaa skall han hannom straffe, oc thersom seg noger fortrycker oc ey wiill betale syn Gyeld, thaa skulle wore Schultus, Borgemestere oc Raad giffue thennom Atwarselle, 8) förste Tiidt, anden Tiidt oc trede Tiidt, och huor the thaa ey end wele betale sliig Gyeld, thaa skulle wore Schultus, Borgemestere oc Raad lade udwurde 9) aff theres Boo saa mögit som the skyldug ære. 83. (88.) Thesse Ordensbrödere muæ upbære Gudz Almösse. 1°) Vele Wii ey helder, at hereffter nogre Herreclostere eller andre Clostere, som haffue Jordgots, skulle haffue theris Tröglere oc Betlere) at wancke eblandt Almogen uti Kiöbstederne effter Gudz Almösse, oc then optage, som the hertiill giördt haffue, met mynde end 12) the haffue wor Tiilladelse thertil, undentagene thesse fyre Orden, som tiilskickede ære at samble Gudz Almösse, som ære Sworthebröder af Dominici Orden, Grobröder aff Scti. Fransisci Orden, Carmeliter aff wor Frue Orden, Helliggesthuss 13) Brödre aff Scti. Augustini Orden. 84. (89.) Om Stenckedegne. 14) Haffuer oc hertiill været en ond Sedwone udi wore Kiöbsteder udi saa Mode, at huer Söndag under Myddags Moltiidt goor Sognedegnene 15) om met vidt 16) Vadn 4) U. R. add. fore. 5) U. R. add. pleye at. 6) thennem U. R. 7) lidha A. 8) Anthworssellssæ A. 9) udvordere R. 10) Hwilke Clostere som tigge maa U. R. Thesse 1V Ordhens-Brödhree maae fare her uti Riighet effter Gudtz Almösse A. Jofr, G. 2. Cap. 120. 11) Beddæræ A. 12) at U. R. 13) oc Helligestes Præster af &c. U. R. 14) Om Skiencke-Degne U. R. Om Sogne-Diegne A. 15) U. R. add. om. 16) vigtt A. 15* aff itt Huss uti ett andit, nar Folckit sidder offuer Borde, oc stencker oc tager ther 17) Penninge fore. Huilcket Wii ey wele, at hereffter saa mere skee skall, meden wele, at Kirckewerge skulle löne same Sognedegene fore syn Tiænesthe aff Kirckens oc 18) huess thertiill giffuit bliffuer. 85. (90.)") Thesligeste skulle engen Taffler ombæres udi Sognekircker i wore Kiöbsteder tiill at samble 20) Offer paa, uden altæne Sognekirckens Taffle, som Kirckewerge ombære. 86. (91.) Om fattige) spedtalsk Folck. Vele Wii ocsaa, at udi huer Kiöbstat, som udsettiske 22) Folck uti ære, skall en eller two tiillskickes, som stedtze skulle annamme Gudz Almösse, huess got Folck wele giffue uti Gudz Naffn tiill fattige spidtalske Mendiskes Behoff oc Opholdelse uti Hospitalit, och 23) paa thet at then 24) menige veyfarendes Mand kand thennom kende, skulle the haffue en Trækleppre 25) at klappe met, och bliffue standenes indenfore Stadtz Port, 26) som adelfare Wey oc menige Sögninge er, och ey anderledes skulle thee mane, 27) trygle eller bede Almösse till thennom, end som forscreffuit stor. 87. (92.) Om Mulestödere. 28) Haffue Wii hördt, at om Hösten i wore Kiöbsteder oc paa wore Fiskeleye i Skone oc andenstedz löbe mange Betlere eblant Almogen, oc tygge till Kirckers oc Ca- 17) U. R. om, ther. 18) U. R. om. oc.... bliffuer. Derimod læses der følgende: Disligeste ville vi ey helder, at nogen Sognepræst eller Degn skall omgaa Paaske Aften at vie Mad oc besvære vore Undersaatte dermed udi nogen Maade. 19) Har i U. R. til Overskrift: Om Tafle-Dragere. Dette Capitel staaer i A. først efter det næste Cap. Jofr. G. 2. Cap. 117. 21) U. R. om. fattige. Overskrift mangler i A. - Jvfr. iøvrigt G. L. Cap. 116. 22) U. R. add.-spedalske. 23) R. om. oc paa thet. 24) U. R. om. then. 25) Træ-Kleppe oc Klappe met U. R. 26) Porthen A. 27) maa R. 28) Om Betlere oc Mulestodere met Taufler R. 20) sawffnæ A. pellers Bigninger, oc före theraff 29) ett ondt Leffnit, huicket Wii ey lengre tiillstede wæle at saa skee30) skall, anderledes end the fyre Orden, som forscreffuit. stoor, the muæ allestedtz tigge oc forsamble Gudz Almösse, undentagen uti Bröllupper, Barsell oc anden Verdskab, 31) som skeer uti Kiöbsteder, skall ther engen indgaa at tygge Penninge. 88. (93.) Om32) fattige siuge 33) Mendiske Gudtz 34) Almösse skulle 3) tage.*) Haffue Wii forfaret, at mange fattige Mendiske, som enchtet haffue, goo oc forsamble Gudz Almösse aff gode Mendiske, oc ære dog alligeuell stercke, karske 36) oc före, bode Karlle, Quinner, Drenge oc Piger, oc ey wele tiene eller tage thennom nogit Arbede fore, meden the kunne saa fange theres Liiffs Nöttörfft oc37) Föde. Vele Wii, at huor sliig 38) findes i wore Kiöbsteder eller andenstedtz, skulle the ther uddriffuis, met mynde end the ther 39) arbede oc tiæne wele, oc ey skall giffuis nogen Gudz Almösse, andre end fattige, siuge oc vanföre Mendiske, som ey uti noger 40) Mode kunne wynde41) eller forwerffue theres Liiffs Föde, som wore Schultus oc Borgemestere skulle tiillskicke en Mand, som uti huer Monede skall offuersee saadanne wanföre oc siuge Mendiske, som Gudz Almösse tage skulle, och thennom skall giffuis itt besönderlige Stadztegen, som the skulle bære obenbare paa theres Bryst. 89. (94.) Om Jordgodts, som Kircker42) oc Riddermendzmen haffue 45) i Kiöbstederne. *) Vele Wii, at huess Jordgots oc Gorde, som Kircker, Clostere öc Riddermendz. men haffue liggendes i Kiöbstederne, som the selffue ey besidde oc uti boo, skulle 29) derved R. 30) U. R. om. skee. 31) Wetzskaff A. 32) Hvilcke U. R. 37) U. R. om. oc Föde. 38) slige U. R. 39) U. R. om. ther 40) anden U. R. 33) U. R. om. singe. 41) vitna A. 34) U. R. om. Gudtz. A. som skal giffues Cuds 42) Kircken U. R. Almösse. 43) U. R. add. liggende. 35) gifves skal U. R.

  • ) Jofr. G. 2. Cap. 14 og Privil. i Danske Ma-

Jofr. G. 2. Cap. 112, gaz. 111. 298. 36) R. om. karske, hereffter settes paa skelligt Landgille, oc wore 44) Borgerre, som thennom bygge oc besidde, skulle thennom nyde, 45) Arffwinge effter Arffwinge, oc om thennom trenger eller 46) goor Armodt offuer, muge the selge eller pantsette andre wore Borgere same Gorde, dog Landgillet, som theraff goor, ubeskoret tiill rette Eigere, 47) paa then forsagde Tiidt, som thet udgiffues skall, oc huor icke saa skeer, thaa skulle wore Schultus oc Borgemestere, som nu ære eller hereffter kommendes worde, lade udwurde aff theres Gots saa mögit, som Landgillet tiillsiger, eller oc strax at betale thennom aff Byess 48) Penninge, och skulle the haffue Macht at udwise thennom aff same Huss, om 49) the sidde thennom offuerhörige fore, oc indsette andre, som saadant Landgille tiill gode Rede fornöye oc betale wele, eller oc Gordene 5º) fallene tiill Staden. 90. (95.)) Kircken, 52) hennes Personer oc Riddermendzmen, Borgerre eller Andre, som haffue öde Gorde eller Jorde i wore Kiöbsteder liggendes, oc wele thennom icke opbygge, saa ther kand affgange Konninglige 53) oc Byess Tönge, thaa skulle wore Schultus, Borgemestere oc Raad fordele same öde Jorde till 54) tree Retteredage tiill Raadhusset, oc atware Jordey gerne, at the thennom opbygge, oc huor som the thet ey giöre, thaa skall saadane öde Jorde være forbrudne tiill Oss. 91. (96.) Kirckernes 55) Personer muæ ey kiöbe Jordgots.*) Vele Wii ey, at hereffter noger Prelate, Prest eller Klerck, andelige eller verdtzlige, skall eller moo kiöbe tiill segh nogit Jordgots effter thenne Dag i noger Mode, oc56) hwilcken, som wiill giöre siit Testamente tiill Kircke eller Closter, then skall giffue uti Guld, Söllff eller Penninge, oc icke uti Gots, effter thenne Dag. 44) vor Borger U. R. 45) bruge U. R. 52) G. 2. Cap. 16 og Privileg. i Danske Magaz. III. 298. Kirkens Personer U. R. 53) U. R. add. Tynge. 54) U. R. om. tiill. 46) oc R. 47) Eyer U. R. 48) Byens U. R. 49) som sidde &c. A. 51) Bar i U. R. til Overskrift: Om öde Jorder i 56) A. om. Oc. 50) Gaarden falden U. R. A. Kiöbstæderne. - Om ödhe Jordhe A. Joft. 55) Ingen Prest eller Clerck maa &c. U. R.

  • ) Jofr. G. 2. Cap. 17 og 23+ 92. (97.))

Enchtet Testamente moo fuldbyrdes eller udgiffuis, förend then Dödes bewislige Gyeld udgullen 58) er, oc59) them, som i Staden hyeme ære, paakreffue. 93. (98.) Om Prestmendtz 60) Testamente. *) Haffue Wii oc uti Sandingen forfaret, huorledes, at nar nogen Prest döör uden Skeell oc Skrifftemoell, oc ey haffuer giördt siith Testament, thaa tager Bispen, uti huess Styckt 6) han er besiddendes, 62) hanss Gots, saa mögit 63) han eyger. Wele Wii, at saa hereffter ey mere skee skall, men huor Prestmand saa döör, thaa nyde Arffwinge Gotzet efter Logen, dog skall Biscop 64) theraff met beste Cle. nodie, som 65) han haffuer, betenckes, oc tiill Kircken, tiill Messer 66) oc Gudztiæ. neste fore hanss Siæll effter Formogen. Men forgiör han seg selff, thaa annamme Biscop hans Hoffuitloodt, ellir om nogen Prestmand segh forherder oc ey will giöre siit Skrifftemoell, oc thermet saa bortdöör, thaa goo therom som forscreffuit stor. 94. (99.) Alle Riigens indfödde Börn skulle först studere i67) Kiöbnehaffn. *) Wele Wii, at enge aff Riigens indfödde Börnn skulle drage her aff Riigit tiill fremmede Universiteter at studere, förend the her 68) haffue taget 69) Gradum Baccalau- 57) Har i U. R. til Overskrift: Om Borgeres Testamente. Om Testamentte A. Jufr. S. 2. Cap. 23. 61) Stift U. Stict R. 62) bosiddendes A. 63) U. R. add. som. 58) er betalt U. R. 59) U. R. om. oc.... paakreffue; derimod er tillagt: oc ey skal nogen faa Prester eller Muncke deris Gods, som de saa bortgifve, i Forvaring, uden der er syf Dannemænd til Vinde hos, oc gifve det beskrevet oc beseglet fra dennem, under Godsens Fortabelse. 60) Præsters U. R. Om noghen Prest döer A.

  • ) Jofr. G. 2. Cap. 98.

- 64) U. R. om. Biscop. 65) U. R. om. som han haffuer. 66) Messen R. 67) her i Riget, oc tage Gradum Bacc. förend de fare uden Lands U. R.

  • )

Jvfr. G. 2. Cap. 22. 68) U. R. om. her. 69) A. om. taget, riatus. Huilcken som heremod giör, haffue forbrudt itt hundert Marck, Halffde.. len till Oss oc andre Halffdelen till Universitetet, oc skall ther twenne tiilskickes udi Universitetet, som ther grandgiffueligen kunne tage ware paa oc tegne opp, oc giöre ther framdelis Regenskap fore en Tiidt om Aaret fore Rector Universitatis oc then, Wii paa wore Vegne tiillskickendis vorde. 95. (100.) Att 7) udflytte Stolene aff Kirckerne. *) Vele Wii, at uti alle Domkircker oc Sognekircker uti Kiöbstederne offuer alt Riiget skall udflyttis alle Stole oc Bencke, som therindhe ære, undertagne the Stole udi Choret ære oc the two lange Stole langs Kirckegulffuit, som Cannicker oc Prester stoo oc siunge Vor Frue Loff, oc the Stole, 71) wore Schultus, Borgemestere oc Raadmen uti pleige at stoo, neder i Kircken, oc oppe fore Choret 72) two Stole, en paa huer Sidhe fore73) Pelerne. 96. (101.)74) Sameledes wele Wii, at alle Pauimenter uti alle Dommekircker oc Sognekircker skulle jeffnis oc lige göres, oc skall tillskickes nogre, som same Kircker huer Lögerdag at Afften skulle feye, skure oc reengiöre Gulffwene, thesligeste alle store Fester at Afften. Skulle oc nogre tiills kickes, som skulle tecke oc forware alle Tafflerne i Kircken, saa the ey bestöffuis, nar Kircken reengiöres. 97. (102.) At 75) Landzbykircker skulle haffue theres Sædepræster. Haffue Wii forfaret, huorledes at mange Prester, som Sognekircker haffue paa Landit, giffue thennem theraff oc indh udi wore Kiöbsteder at boo, oc icke resi 70) Om Stole at udflytte aff &e, U. R.

  • ) Jofr. G. 2. Cap. 11.

71) U. R. add. som. 72) U. R. add. de. 73) A. om. fore Pelerne, 74) Sar i U. R. til Overskrift: Alle Pavemente i Kircken skulle lige giöres. Jofr. IG. £. Cap. II. 75) Alle Præster skulle residere hos deris Kircker U. R. Om Prester som sidde udi Köbstederne och haffue Kirkær paa Landet. A. Jvfr. G. L. Cap. 9. dere hoss Kircken, 76) som the ære Sogneprester till, thermet mange fattige Mendiske forsömmet bliffue met theres Sacrament oc anden then hellig Kirckes Rede, theres Sogneprest 77) thennom giöre skall, 78) oc Prestegordene bliffue öde standenes oc forfaldes; 79) Vele Wii, at saadane Prester skulle strax effter Poske80) nestkommendes udflytte aff wore Kiöbsteder tiill saadane theres Kircker oc ther hoss thennom residere. Huilcken thet icke giör skall haffue forbrudt 8) same syn Kircke oc en anden Dandeman skall 82) skickes igen i hanss Stedt, som therhoss viill bliffue besiddendes. 83) 98. (104.)84) Om Herberre. 85) Paa thet at sliig Uskellig-86) oc Urædelighedt, som hertill været haffuer om Herberge, at then menige weyfarendes Mand ey kunne fange 87) Herberge, thaa haffue Wii nu ladit giördt en Skickelse i wore Kiöbsteder, at alle weyfarende, fattige oc riige, mue vidhe, huor the skulle haffue Herberre, 88) Mad, Öll oc Hestefoder fore theres Penninge, huer effter syn Formue, efftersom skeer i andre fremmede Land oc Riige. Vele Wii, at therom saa skall holdes som her effterfölger. 99. (105.)89) Skall tilskickes i alle wore Kiöpsteder offuer alt menige Danmarckes Riige obenbare menige Herberge fore then menige Mand, indlenske oc udlenske, saa the uden all Gensigelse therudinden haffue Huss, 90) Sengerom, Stolderom, Mad, Öll oc Hestefoder, och skulle Werdenne 9) therfore tage aff then menighe frem- 76) Kirkerne A. 77) Sognepræster U. R. 78) skulle U. R. 79) forfalde U. R. 80) U. R. add. nu. 81) brott A. 82) til R. 83) bosiddendes A. 84) Her følger i U. R. A. fom det rozdie Capitel Lovens sidste Capitel om Kirkeverger. 85) Herbergerer U. A. add. ath opholle udi alle Kiöbstedherne for menige Mandt. Med dette og følgende Capitler om Herberge maa jevnføres G. 2. Cap. 130 133+ 86) uskickelig U. R. 87) faa R. 88) R. add. med. Uskellige A. 89) har i U. R. til Overskrift: Om Redelighed i Herberge go) U. om. Huss. 91) Verterne U. R. 16 mede Mand efftersom the kunne bliffue offuerents om, dog wort eget daglige Folck oc Tiænere undentagit, som skulle giffue fore Moltidt fyre Hwide 92) danske oc ey mere, her i Kiöpnehaffn 93) oc Malmö, oc i the andre smoo Kiöbsteder skulle the tage aff them en Skelinge danske oc ey mere, och skulle the giffue thennom tiill huert Moltidt tree Retter oc friidt Öll offuer Borde94) i Kiöpnehaffn, 95) Malmö oc i alle andre wore Kiöbsteder her i Riiget. 100. (106.) Skall skickes i Kiöpnehaffn, 96) Malmö oc i alle andre Siöösteder, efftersom Be hoff er, besönderlige Herberge udt met Stranden fore Skiibfolck, som kome diith met 97) Skiib, och skall huer Herberge uti Staden lade udthenge ett Tegen malet paa en Fyell udenfore same Huss well högdt paa en lang Stang; summe skulle haffue en Löffue malit, summe en Hiort, summe en Morian, 98) en Griff, en Mone, 99) en Styerne eller sliigt andit, oc100) huert Herberge siith serdeles ') Tegen, thereffter som Herberget skal hede oc kalldes, oc skall huer Werdtz Naffn wære tegnit under forscreffne Tegen paa same Fyell. 101. (107.) ") The same, söm saa Herberge opholde, skulle rede thennom vel paa, met gode ³) Sengeherberge, gode Senghe, 4) rene Sengecleder, Mad oc 5) Öll at haffue nok uti Husse, gode Stollerum, Höö, Haffre, Stroofoder, 6) Aaret rendt 7) igennem, saa engen Bröst hoss thennom findes i noger Mode, och skulle the engen weigre Huss, Herberge eller Stolderum fore Penninge saaframpt the ey skulle straffis wedt theres Halss, oc skulle Piger, Drenge oc alt Tiænestefolck, som uti saadan 92) Alb. A. 93) Ottense oc the &c. A. 94) Her begynder i U. R. det 106te Cap. med Overskrift: Skal være besynderlig Herberge til Skibsfolck. 95) Ottensæ oc i alle &c. A. 96) Ottensæ oc i alle &c. A. 97) U. om. met. R. om. met Skib. 98) Maioran? A. 99) Maane R. 100) U. R. add. saa. 1) U. R. om. serdeles. 2) Har i U. R. til Overskrift: Herberger skulle holde gode Senge. 3) R. om. gode Sengeherberge. 4) A. om. gode Senge. 5) U. om. oc. 6) Ströefoder R. 7) reent U. R. obenbare Herberge ære, giöre Gesterne tiilbörlige Tieneste under Moltidt oc i andre Mode, som tilbör. 102. (108.) ") Kommer nogen hastigen 9) ferdendes till nogre Kiöbsteder, enchten met Hest eller agendes eller oc tiill Fodtz, oc töffuer ey lengre end en Tyme eller 10) two, oc) beger ey anden Mad end som Verden 12) rede haffuer oc ey koges paa ny igen tiill hannem, men strax ferdes syn Wey oc icke gör fuld Moltidt, thaa skall then betale therfore, som Skell 13) kand være; thesligeste fore Höö, Haffre, oc andit, han fortærer. 14) 103. (109.) 15) Vele Wii ocsaa, at Verdene uti Herberge skulle være plictuge at fly oc skicke theres Gester Vogne fore theres Penninge, nar the ferdes vele, oc Ferger offuer Fergesteder, nar thennom Behoff giöres. Alle 16) fremmede Herrer oc theres Sendebudt, som kome till 7) vore Kiöbsteder, oc haffue selffue met thennom theres egne Kocke, the mue lade kiöbe uden Verdeness, 18) som the met uti 19) Herberge ligge, oc alle Andriss Gensigelse, tiill theres Köcken huess the Behoff haffue. 104. (110.) Om Siildfyskerie. 20) bal Huer Mand er thet vel vitterligt, huat Næringe oc Byerning Gud almectigste Oss oc thette Riige tillföget haffuer met Sildfang oc thess Fiskerie, 21) oc therpaa 8) Har i R. til Overskrift: Hvad den skal gifve i Herberge, som kommer uformodendis oc lader icke kaage. Ligelydende i U., fun at der staaer uforvarendis istedetfor uformodendis.

9) bastende U. hastig ferding R. 10) U. R. om. eller two. 11) eller oc U. R. 12) Vertindt U. Vertiuden R. 13) skieligt R. 14) forretter U. R. 15) ar i U. R. til Overskrift: Værterne skulle lly Giæsterne Vogne, Hester, Ferge &c. for deris Penge. 16) Dette Stykke har i A. til Overskrift: Allæ fremmede Herræ oc theris Sendebudt, som komme til wore Köbstedher. 17) i A. 18) Vertens R. Werddernis A. 19) til U. R. 20) Om Sildefangs Ordinance U. R. 21) Fiskende R. Fiiskærnæ A. 16* hertil Dags er engen Ordinantie eller Skickelse giördt, ancthen paa Bödkere, Tönner, Mode, Mercke, Brende 22) oc Packninge, 23) som thertiill Behoff giöres. 24) Sameledes kunne thet 25) ey kendes, 26) huadt thet var Sommersild eller Höstsild, fuld eller tom Sild, Kiöbmandzgots eller Vraggots, som saltit oc packet oc huormet Gotzet var forwaret, enchten met Baye Salt 27) eller Löneborg 28) Salt uden effter thenss 39) Sigelse, som Silden selger. Paa thet at engen udi saadane Mode skall hereffter bedrages, som tillforn offte skeedt er, met falskt oc ugeffdt30) Gots, thaa haffue Wii, tiill menige Kiöbmendtz, udlenske och indlenske, Beste, Profiidt oc Gaffn, therpaa 3) saadan Ordinantie oc Skickelse giördt. var, 105. (112.) 3) Skall hereffter vor Schultus, Borgemestere oc Raad utii the wore Kiöbsteder, som Sildfang oc Fiskerie fore ære, och Kiöbmen ther ligger oc salter, tiillskicke nogre sworne Bödkere, som thertiill Tönner giöre skulle oc engen andre,33) och skulle the swerge met opracte Fingere, oc hollet 34) wedt theres Edt, at alle the Tönner, the giöre, skulle være lige store effter then Mode, Vidhe, 35) Lenge oc Rum, som wor Schultus, Borgemestere oc Raad thennom foregiffuit oc befalit haffue, oc skall huer Bödker haffue syn besönderlige Mercke oc Stempe 36) strax at sette paa the Tönner, han giör, at mand kand vidhe oc kende, hwo saadane Tönner giördt haffue; om noger Tönner findes falskelige 37) giörde offuer then rette sette 38) Mode, wele 39) Wii thet lade straffe uden all Nade. 22) Baande U. R. 23) Packinda A. 24) Her begynder R. det Irite Capitel med Overffrift: Om Halfgods, at mand icke dermed skal bedragis. Men U. hedder det: Om falst Guodtz &c. 25) de U. R. A. 26) kiende out thet &c. U. R. kiende hwad &c. "A. 27) Baygæsalth A. 31) den paa R. 32) har i U. R. til Overskrift: Skal være nogen soren Bödicker paa Fiskeleyen. 33) anden U. R. 34) holde R. 35) lige langæ oc roma som wor &c. A 56) Stempel U. R. 37) falske U. 38) U. R. om. sette 39) 28) Lyneborger R 29) den R. 30) ugiefft U. R. da, skal saadant Gods være forbrudt oc 4 Gylden til os for den förste Gang, oc giör han da skal han straffes paa hans det mere, Lemmer U. R. A. om. wele.... Nade. 106. (113.) 4°)( allude foo saa- Oc4) therfore wele Wii, at Oldermendene udaff Bödkerembede udi huer Kiöbstedt skulle engang huer ottende 42) Dag omgange till huer Bödtker at forsöge oc grandgiffueligen forfare, om nogit Falskhedt findes uti theres Gerninger, thaa skall dant Arbede sönderslaess oc forderffuis, men selger han nogit Werck, förend thet er proberet aff Oldermanden oc findes falst, thaa skall thet straffis som forscreffuit stor. 107. (114.) 3) indle on airline a MA Vin noger Bödtkere fare 44) om Hösten till nogre Fiskeleye paa syn Forbedringe, skall han först tage met seg vor Schultus Scriffuelse aff same By, han er aff, tiill vor Tollere paa same Fiskeleye, at han er ther en sworen Bödtkere och optegne 45) udi Breffuet, 46) huat han haffuer fore itt Mercke oc Stempe. 47) Vele oc nogre udsende theres Swæne paa 48) saadane Fiskeleye uti saa Mode, skulle the haffue vor Schultus Scriffuelse, som forscreffuit stor, at theres Hosbonde er en sworen Bödtkere uti then Kiöbstedt, som the affkomne ære, oc huat hanss Mercke och Stempe 49) ære, 50) ther tillmet theres Hosbondz Scriffuelse, at han thennom bekender fore syne Swane oc haffuer hanss Mercke oc Stempe, om nogit paakommer. 108. (115.) 5) 191 Framdelis skall ordineres uti wore Kiöbsteder 5) oc Fiskeleyer 53) en Mand, two eller tree, efftersom Behoff giöres, som Mercke oc Brende uti Forware haffue 40) Hari U. R. til Overskrift: Oldermanden for Bödkerne skulle hver 8de Dag gaa om at besee Tynderne. 4) U. R. om, oc. 42) A. om. ottende Dag. 43) Har i R. til Oderskrift: Om Bödker-Svenne, 46) Bref U. R. 47) stemple ville oc &c. R. 48) A. add. sama. 49) Stempel R. 50) A. add. oc. 51) som ville fare til Fiskerie. U Om Bödker eller theris Swene som &c. Sari U. R. til Overskrift: Om Ordinance paa Fiskeleye. 52) Kiöb R. 44) förre A. 55) Fiskeleye U. R. 45) ut. tegne A. skulle, oc skall tages 54) fore huer Tönne, som brendes oc merckes, two Album, och skulle the giffue vor Schultus itt 55) Schedell huer Dag, huor mögit Gots the brende oc merckt 56) haffue aff huer Kiöbmand, och the Schedell skulle gemmes till Regenskap giöres, at the met Regenskabet offuerenss kome. Siden skulle the giöre Oss Regenskap theraff eller hwem Wii thertiill skickendes vorde. 109. (116.) 57) All Sild, som saltis oc skall wære Kiöbmandzgots, then skall stande uti otte Dage After hun salmon, dis on skall ware Ass, bmandzgots, then skall stande utiotte Dage sammenslaess, thaa skall först alt Lagen aff henne fortappis aff then nederste 59) Dödicke, 60) thaa skall Kiöbmanden sende Budt effter then, som Brendit haffuer i Forwaringe, at han thaa ther tiillstede er oc lade hannem see same Gots, och thaa skall atspörges Kiöbmanden, at han holler met 6) syn Eedt, huor lenge same Gots haffuer været saltit. Huilcken som thet icke giöre wiill, then skall icke fange uden Stadtz Circkell, oc 62) om then, som saadant Gots kiöber, ey will thet lade stande uti otte Dage som forscreffuit stor, thaa skall then, som Brendit haffuer, ware Kiöbmanden att, som thet kiöber, at huor han saadant Gots saasnart lader tilhobe slaa, at thet theroffuer kand forderffues, oc vrages siden huort thet kom. mer uti Stederne; skall han thereffter ey paaskyude, at han ju 63) er atwaret fore 64) hanss Skade. 61) 801 110. (117.) 65) Naar nogen Kiöbmand twiler paa Brendit, thaa moo han lade opslaa same Gots oc lade thet siden tiillslaa igen och betale selff Arbedslön therfore. 54) tage U. R. 55) en Sedel R. Szedell A. 56) mercke U. R. 57) har i U. R. til Overskrift: Om Sild at forvare.

58) forhöyes U. R. 59) neste A. 60) Thöuich U. Thönich R. 61) dermed U. R. weckth sin eckth huorlenge &c. A. 62) A. om. oc. 63) jo U. R. 64) förre A. 65) Har i U. R. til Overskrift: Om Tvifvelmaal paa Gods. 111. (118.) 66) Paa fuld, geeff67) oc ustraffeligt Gots skall settis Konningens Mercke öc Brende met thet Mercke, som the haffue uti Staden, oc paa Sommersild skall stande Stadtzens Mercke altæne, och paa tom Sild skall drages en Circkell om Tönnen oc Stadtzens Mercke thertiill. 112. (119.) 68) Vele Wii, at nar Gotzet er brendt oc merckt oc siden selges, haffuer Kiöbmanden thaa 69) ther nogen Twiell paa, giffue segh thet wor Schultus, Borgemester oc Raad tillkende, oc lade forfare uti Sandingen, om thet er Kiöbmandsgots eller ey. Findes thet icke Kiöbmandzgots, thaa betale Vrageren Kiöbmandz Skade och böde therfore tiill Oss effter Sagens Leiglighedt oc 70) huadt han thet icke straffer, förend han thet skiiber, skall Vrageren icke ?!) være plictuge at stande hannum siden ther. fore tiill Rette. 113. (120.) Om Siiszenn. 72) Huss oc Vele Wii, at skall skickes uti huer Kiöbstadt nogre sworne Bryggere, som skulle holle menige Briggerie 73) opp och brigge alt Öll uti Kiöbstederne oc ey nogen anden hereffter, enchten andelige eller verdtzlige, skall brigge uti theres egne Gorde. Dog saa, om nogen wiill lade brigge heldt Pund, halfft Pund, eller huor mögit them 74) teckes, thaa skulle the saadant Malt lade kome tiill forscreffne sworne Briggere oc thet lade ther brigge oc engen andenstedtz, oc skulle Briggerne tiillforn tage Tegen aff wore Siiszemestere, som hereffter screffuit stor. 66) har U. R. til Overskrift: Skal være adskillige Mercke paa Gods. 67) gieft U. R. 68) har i U. R. til Overskrift: Om Vrager, som mercker Gods. 69) U. R. om. thaa. 70) U. R. om. oc. 71) U. R. add. da.. 72) Om sorne Bryggere som ere i Kiöbstæderne U. R. Om Sizningh A. 73) Bröggeriet U. R. 74) hannem U.. 114. (121.) 75) $ Sameledes, at alle Handquerne, som Malt pleige paa malis, skulle hereffter öde. legges oc engeledes 76) bruges, oc skall engen, ehuo the helst ære eller være kunne, lade male Malt effter, thenne Dag paa andre Möller end paa the, som thertiill skickede oc besworne ære. 115. (122.)") Huilcken som effter thenne Dag worder tiillskickede uti wore Kiöbsteder at holle saadant obet Briggérie opp, som forscreffuit stor, skulle rede them paa gode Briggerede met Tiden, saa stort paa Briggepanne oc paa Kaar 78) met anden Redskab, saa the kunne at huer Gang brygge IIII Lester, tree 79) Lester, och two Lester paa thet allermynsthe, oc skulle udtages aff the beste formoendes Borgerre, 80) som. uti Kiöbstederne ære, som saadant Bryggerembede opholle skulle, oc muæ forscreffne sworne Bryggere bruge theres Kiöbmandzhandell oc Seglatz huor thennom teckes, 1) oc ther som en eller two ey formoo at holle sliigt Briggerie opp oc saa stort, thaa muæ fyre eller sex oc flere legge tiilhobe oc holle samme Embede opp. 116. (123.)) Vele Wii, at wore Schultus, Borgemestere och Befalingsmend uti huer Kiöbstet skulle huert Aar sette, huat huer 83) Tönne dubbelt Öll, Skencke-Öll oc tyndt Öll gyelle skall effter Aarsens oc Tiidens Leiglighedt, 117. (124.) 8) Huilcken aff forscreffne Briggere, som brigge wiill, skall strax förend han begynder at brigge gaa tiill Siiszehusset, oc giffue thet Tegnemesteren tiillkende, huor mögit 75) har i U. R til Overskrift: Om Handqverne. 76) ingenlunde R. 77) Sar i U. R. til Overskrift: Den, som holder dabit Brygeri. 78) Kar U. R. 79) U. R. om. tree Lester. 80) Bryggæræ A. 81) tyckes U. R. 82) har i U. R. til Overskrift: Ordinance paa allehaande Drick. 84) Har i U. R. til Overskrift: De som brügger skulle tage Tegn förend de bröggs. 83) U. R. om. huer. han brigge wiill, Lest eller halff Lest, huat thet helst er oc tage ther Tegnelse paa aff Tegnemesterne. Huilcken heremod giör, haffue forbrudt Nar 118. (125.) 85) syn Boesslodt, ar same Brigger brigdt haffuer, skall then sende Budt till Siissemesteren, nar Öllith er fadit; 86) thaa skall en aff Tegnemesterne gaa tiill thens Huss, som haffuer giffuit Budt, at smage ther Öllith och giffue Tegen paa mange Tönner Öll, som ther thaa brygdt er, oc skall then, ther haffuer ladit brygdt, holle met syn Hellens 87) Eedt, mange Tönner ther er tagit aff Pandit oc thesligeste at thet 88) er ther tiillstede alt thet han brigdt haffuer, som uforsiisset er, och at the ey haffue theraff nogit hedenlagdt aff Weyen eller thet will dölge uforsiisset i noger Mode. Findes noger heremod at giöre, thaa skall then straffis vedt hanss Hallss. 119. (126.) 89) Nar the haffue tegnet mange Tönner Öll the brigdt oc fadit haffue, thaa skulle the gaa tiill Siissemesterne 90) oc forsiisse ther saa mögit Öll, som the thaa haffue Tegen paa, oc antworde Siissemesterne bode the Tegen, först thet the toge ther the wilde brigge oc siden thet Tegen, the haffue tagit paa91) mange Tönner Öll, the fadit haffue, oc skall en aff Tegnemesterne holle same Tegen tiillstede tiill Siissemesterne 92) giöre Regenskap, saa the same Tegen oc theres Regenskap giöre ett oc drage offuereens, paa the twenne Tider, som her effterscreffuit stor. 120. (127.) 95) Nar ar nogen haffuer forsiisset siit Öll, sterne, 94) oc skall then 95) antworde skall han tage Tegen therpaa aff Siissemesame Tegen paa Regenskapscameret, oc Süssemesterne skall thennom forwise, huor the thet skulle lade. 85) par i U. R. til Overskrift: Naar Öllet er fadet skal Bröggere sige Ziisemesteren til. 86) U. R. add. oc. 87) Helgens U. R. A. 88) de U. R. 89) Har i U. R. til Overskrift: Om Bröggeries Handling. go) Ziisemesteren U. R. 91) U. add. hwor. 92) Ziisemesteren U. R. et sic in seqq. 95) har i U. R. til Overskrift: Om Tegn af Ziisemesteren.

94) Ziisemesteren U. R. et sic in seqq. 95) hand U. R. 17 121. (128.) ⁹6) Nar the haffue fuldtgiördt ac antwordit Siissemesteren Tegnene 97) fran thennom, skall then, som same Tegen annammer, giffue thennom Loff at muæ siden selge theres Öll huor 98) thennom teckes. 122. (129.) 99) Sameledes wele Wii, at huer Siissemestere uti alle Kiöbstederne skulle en Gang om huer Monede om 100) Aaret giöre theres Schultus och Borgemestere Regenskap fore huess Siisse, the opboret) haffue then Monet, och huert halffue Aar skulle same Siissemestere giffue seg hiid till Kiöpnehaffn met siith Regenskap och alle Schedle, 2) som forscreffuit stor, och giöre wor Siissemestere her samestedtz Regenskap fore huess Siisse, the thet halffue Aar uti theres By opboret haffue. 123. (130.) Saa skall forsiisses offuer alt Danmark, som her effterfölger.") Först skall forsiisses aff en Pibe Bastert 4) en rinskes Gilden. Aff en Pibe Malmersie en rinskes Gilden. Aff en Pibe Alekant en rinskes Gilden. Aff en Pibe Muschatell en rinskes Gilden. Aff en Pibe Assöye 5) en rinskes Gilden. Aff en Ame Rinskvyen en Marck. Aff en Ame Rumeny 6) en halff?) March. Aff en Bodde Rumenye 8) II March. Aff ett Fad Pöytwyen 9) I March. 96) Har i R. tit Overskrift: Naar de hafver ziiset, maa de sælge detis. Öll, hvem dennem lyster. 97) Tegn U. R. 98) hvo U. R. 99) Sari R. til Overskrift: Om Ziisemesteren, 3 A. om Size. roo) A. om. om Aaret. 1) opborgit U. opbergit R. 2) Sedle U. R. 3) Taflen at ziise efter U. R. 4) Aastert R. Barsthr A. 5) Assye R. Azcie A. 6) Romini R. Romani A. 7) U. R. om. halft. 8) Romani A. 9) Pöttewin A. Aff itt Fad Embst 10) Öll I March. Aff itt Fad Mumme I March. Aff itt Fad Prissing I March. Aff en Tönne Hamborger Öll X ẞ.") Aff en Tönne Tist 12) Öll March. 13) Aff en Tönne Prissing March. Aff en Tönne Kackerbille 4) March. Aff en Tönne Borst 15) Öll March. Aff en Tönne Bernest 16) Öll VI ẞ3. 17) Aff en Tönne Myödt 18) March. Aff en Tönne dubbelt Öll VIII Album. 19) Aff en Tönne Danst Öll, som udtappis, IIII Album. Aff en Tönne Spisse Öll II Album. 124. (131.) ") Kommer hereffter anden Wyen eller fræmmit Öll, som nu icke indscreffuit er, thaa skall man siisse theraff efftersom mand kand tencke thet er got tiill lige wedt thet som forscreffuit stor. Skulle wore Schultus oc Borgemestere uti wore Kiöbsteder huert Aar sette huadt Pott aff allehande fremmit Drick gyelde skall. 125. (132.) Om Moell och Wecht. 2) Vele Wii, at en Alne at mole met skall wære uti en Lengdt offuer all Danmarckes Riige oc skall moles effter 22) Allen, som bruges her i wor Stadt Kiöpnehaffn. Thesligeste met Pottemo ell och Wegdt, som 23) uti Kiöbnehaffn er, skall oc saa 10) ymst A. II) I Marck U. R. 12) Tyst U. R. A. 18) VIII Skill. U. R. 19) Skill. U. R. 20) 13) 14) Kakelbellæ A. 15) Barstartt U. A. Mark U. R. A. og faa fremdeles indtil: aff Om fremmit Drick, som icke er sæt udi Registerit U. R. en T. Bernest Öl. 16) Bernost U. R. Barnost A, 17) Marck A. 21) Om Alne oc Maade U. R. A. add. skall offver alt Danmarckes Rige so holdes som hereffter screffuet stoer. 22) U. R. add. den. 23) U. R. add. oc. 17* holldes uti alle Kiöbsteder offuer alt Riigit, oc Allen skall være giördt aff Jern ochenge wedt huert Radhuss i Kiöbstederne; oc skulle Borgerne 24) ther mole theres Alne effter. 126. (133.)) Vele 26) Wii ocsaa, at Kiödt, Smör oc andit, som selges, skall alt selges effter Vecten oc Scolepundt. 27) Findes her noger emod at giöre, vele Wii theroffuer lade straffe uden all Nade oc under Gotsens Fortabelse. 28) 127. (134.) Om Tegelloffuenn. Vele Wii, at wore Schultus, Borgemester oc Raad uti the wore Kiöbsteder, som Tegelloffuen tilliigge, skulle thennem anamme tiill seg at upholde till Bysens Bygninge oc Behoff oc lade alle Stene giöre effter the Forme, Wii hereffter wele lade forskicke till thennom, oc siden selge wore Borgerre oc Bysens Indbyggere oc andre same Steen, huert Tusinde fore en Gilden eller allerringisthe the kunne tole. 29) 128. (135.) Om Hestetold. 30) Vele 5) Wii ocsaa, at nar som nogen förer Heste her aff Riigit indh uti Tiskland, thaa skulle saadane Heste fortoldes uti saa Mode, at fore en Hest paa XIII[³¹) eller XV March skall giffuis en Rinskes Gilden aff 33) tiill Told, 34) och 35) paa en Hest till VIII eller X March stor skal giffuis 36) tiill Told en halff Gilden, fore en Klepper paa fyre 37) eller sex Marck oc 38) aff ett Ög skall giffues XII ẞ Danske tiill Told,39) och sliig Told wele Wii ey skall tages andenstedtz end uti Koldinge oc Riibe. 24) U. R. add. oc Kiöbmænd. 25) Alt Gods skal selgis med Vect oc Maade U. R. 26) Herforan staaer følgende Stykke i U. R.: Vorder nogen beklaget oc ofverbeviist, at hand maaler med falsk Maade, hafver forbrudt det hand selger oc 4 Gylden til os. 27) Skaalepund U. R. 28) Efter dette Capitel følger i A. det 54 (59) Cap. men uden Overskrift. 29) holle A. 30) Om Told af Heste U. R. 31) Herforan staaer følgende Linie i U. R.: For et Par Heste tolf Gr. eller sexten, gifve 2 Gr. til Told; der nedenfor til 8 (R. om. g) halfanden Gr. (Gylden?) 32) femten eller sexten U. R. 33) U. R. om. aff. 34) U. R. add. aff en Hest paa 14 eller 12 Mark skal gifves II Mark til Told. 35) U. R. om. och, og begynde her det 136 Cap. med Overstr. Om smaa Heste. 36) U. R. add. af. 37) VIII U. VIIII R. 38) U. R. om. oc.... Ög. 39) U. R. add. oc af et Ög eller andre smaa Klepper paa 3 eller 4 Marck skal gifves af VIII Skill. - Derimod mangler Capitlets Slutning och sliig Told &c. 129. (137.) 4) Huilcke Kiöbmend eller 4) andre, som hende at ride ind eller udt aff Landit, the skulle ey være plictuge at giffue Told aff the Heste the paa ride, uden 42) saa er, at saadane Heste ære större end vort Forbudt tiillsiger. 130. (138.) 43) Vorder oc Heste udskibit aff Kiöbstederne till Tiskland, thaa skulle the fortoldes uti the Kiöbsteder, som 44) udskibis fore, uti saa Mode, som forscreffuit stor. Thesligeste ocsaa 45) aff wore Udöer offuer alt Riigit. 131. (139.) Almynd Told offuer alt Danmarckes Riige. 46) Skall fortoldes aff en Lest Skone- Sild 47) V March. Aff en Lest Aalborges Sild III March. Aff en Lest tom Sild III March. Aff en Lest Smör VI March. Aff en Lest Honing VI March. 48) Aff en Lest Istre VI March. Aff en Lest Köckenfedt V March. Aff en Lest Cabelag 49) II March IIII . Aff en Lest Aall 50) V March. Aff en Skyndmese 51) V March. Aff itt Degger Oxehuder 52) March. 53) Aff itt Degger Koohuder IIII ẞ. Aff en Kramkyste then hundriste Penninge. Aff en leffuendes Oxe III March. 40) Den Hest som en rider fortoldis icke U. R. 41) A. om. eller andre. 47) Skön Sild R. 48) 42) doch undentagen the Heste som större ære endt &c. A. U. R. A. add. af en Lest Talge VI Mk. 49) Kabelaug U. R. Kabelawf A. 50) Öll U. R. 43) Hvor Heste fortoldis skulle U. R. Hest som udskibbes fore Kiöbstederne A. 52) 51) Skindmens R. Aff Skindh Messer V Mk. A. Oxeleer A. 44) U. R. add. de. 53) 45) R. om. ocsaa. 1 Mk. U. R. et add. af et Faar 1 Sk., af et Svin II Sk. 46) Taflen at tolde efter U. R. Aff en Tönne Byug I ẞ. Aff en Tönne Rug I ẞ. Aff en Tönne Haffre I Album. Aff en Worde Cabelage 54) IX Penninge. Aff. I Tusind Huitling 55) XII . Aff itt 56) Schippund Flesk III ẞ3. 57) 132. (103.) Om Kirckewerger. *) Vele Wii, at Borgemestere oc58) Raad i wore Kiöbsteder offuer alt Judtland 59) skulle huert Aar uti alle Kircker tiilskicke oc tiillsette twenne ny Kirckewerger, som skulle anamme oc indkreffue Kirckernes 60) Gyeld, huor the then udstandenes haffue, oc thersom thee Gyelden met gode61) ey udfange kunne, mua the bruge then Skyckelse, som tillfornn er sedt om Gyeld. Nar Aaret forlobet 62) er, skulle the inden en Monet thereffter giöre Borgemestere och Raad Regenskap fore hwess the haffue aff Kirckernes 63) opboret oc udgiffuit under XL Marck Bröde; skeer 64) seg saa, at nogen tager seg saadant Embith tiill, uden han er tiillsedt aff Borgemestere oc Raad, haffue forbrudt L March, och skulle Kirckewerger obenbare lade forkynde om helge Dage i Kircken, nar the Regenskap giöre vele. 133. (140.) 65) Vele Wii, at effter thenne wor Ordinantie oc Skickelse skall udi alle wore Kiöbste. der offuer 66) all Danmarck hereffter rettis oc dömmis paa alle Sager, oc icke effter Kiöbstedens 67) Priuiliegier, uden saa er, at noger Sager forekomme, som icke ære her indsette; holler thaa Byess Privilegier ther noget om, thaa moo ther dömmes oc rettis effter, oc icke ellers. 54) Kabellou U. R. Kabelawf A. 1 5 2 2. 60) Kirckens U. R. 55) Hwiling R. 61) U. R. add. Rede. 56) et Flöcke Flesk i Sk. U. R. 62) forlöbet U. R. 57) U. R. add. for en Koe VIII Sk. 63) Kirken U. R.

  • ) Jvfr. 3. £. Cap. 12. Dette Capitel staaer i

Haandskriftet efter Lovens Epilog og Marstallet 1522; i U. R. er det 103die Cap., og i A. efter det 97 Capitel. 64) skeede U. R. 65) Skal rettis oc dömmis efter denne Skick of ver alt Danmarkis Rige U. R. 66) A. om. offuer Danmark. 58) U. R. om. oc Raad, 67) Kiöbstædernis U. R. 59) Sielland, Laaland, Falster oc Möen U.R. Fyen A. Recesser og Ordinantser fra Kong Frederik den Förstes Regjering og det derpaa fölgende Interregnum. Kong Frederik den Förstes Odenseske Reces. Wii Frederich mett Guds Naade Danmarckes, Wendes oc Gottes Konningh, utwaldt Konningh tiil Norghe, Hertug i Slesuig, Holsten, Stormarn och Ditmersken, Greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witherligt, at Wy nu mett wort elskelige Danmarkes Riiges Raad, her i thenne menighe Herredag udi Othensze hoss Oss forsamblethe, haffue offuerweyet, besindet, handlett oc alffuorligen betragtett then Twedregtt oc Uenighet, som waret hafuer her udi Riigett noghen Tiidt emellom Kronen, Bisper, Prelather, Riigens Raadt, menige Riigens Adel, Bönder oc Almoe, udi saa Maade, at epter wor Indgangh tiill Riigens Regementhe tha haffue Wy aff wor sön. derlige Gunst oc Naade, menighe Danmarckes Prelater oc Adel tiil Besthe, naadeligen undt oc giffuett thennem alle Koninglige Sager frii hoes theris egne Tienere, som Prelater oc Adel friesth haffue uti wore Försthendomme Slesuich, oc ey haffue udi noger Maade wille tilstedett, at wore Fogether oc Embesmendt skulde theroffuer beskatte nogen Bispes, Prelates, eller Riddermandzmændts Tienere udi wore Koninglige Sager ythermere, endt udi wort Förstendomme skeer: saa hafuer Adelen offuer alt Riigett dog befundett sig merckeligen beswarett, oc thet offthe fore Oss beklagett, at the dog iche haffue theris Tienere aldeless saa fry, som Bisper oc Prelater theres haffwe, meden mögitt mere beskattes aarligen aff thennem mett Dom oc Bandt: oc epterthi at Adelen nu henger thenne svare Thynge paa, saa the nu skulle holde goed Rusting mett Heste oc Harnisk, ythermere end wanligt hafwer wæret her udi Riigett tiilforn, thermett altidt at wære tiilrede, nar tilsiges oc Behoff giöres, saa wel att affwerge Kronens oc Kyrckens, som theris eigen Skade oc Forderffue, tha ware the begierendis, at the motte nyde oc beholde theris Tienere saa fry oc aldeles ubeskattede aff Bisper oc Prelater, som Bisper, Prelater oc Kyrcken haffue theris Tienere friist fore Oss, Kronen oc Adelen; oc paa thet att 18 alt Twist, Twedregtt oc alltingest, som kand gifue nogen Orsage til Uprör oc Usambdrægtighet her indhen Riiges, emellom Kronen, Bisper, Prelater, Adel oc menige Riigens Indtbyggere, maa underslaaes, burtkastes oc aldeles nedertröckes oc tillingthegiöres, oc gott ewigt Wenskaff, Eenighet, oc rett goedt fast Sambdregtt maa thennem være emellom oc ythermere forbedres och upwoxe, anseendes the gode oc kerlige Tiilbudt, som Adelen Danmarkes Riiges Raadt hafwe nu udbodet mett Bisper oc Prelater, met Liiff oc Goez, Oss tiil willige Tieneste oc Velbehaffue, Danmarkes Raad oc Adel sönnerligen tiil Villige; tha haffue Riigens Prelater, her nu uti Othense forsamblede, uthi the hellige Trefoldighedz Naffn indgangen, bebreffuit oc sambtöckt thesse epterschrefne Artickler oc Pungter, dog mett saa Skell, at then hellige Kyrcke, Riigens Prelater oc menige geistelige Stadt her uthi Riigett maa holde oc fuldgiöre samme Artickle oc Pungter udi alle Maade, som herepter fölger. Först, at Bisper oc Prelater mue oc skulle bruge oc beholde theres Juris. dictionem, som the hertiil giördt hafue, oc sette obenbare Skriffthe oc Penitentz thennom som wiidtbör, dog saa, at Kronen, Adelen oc Ligmendt tağer Böder oc Faldzmaall aff theres eigne Bönder oc Tienere epther Logen, undertagett Mandtslett, Kyrkefridt, oc hvo som slaar eller violer Prester, Kyrcker eller Kircke gaarde eller oc ther tager eller röffuer fran then Hellige Kyrcke eller Kyrckens Personer uthen Dom eller Retgangh; theremodt haffue Wy, oc wort elskelige Raadt, paa wore oc menighe Adelens Vegne her uthi Riigett, loffuet oc tiilsagtt thet saa ath beskicke, at then menighe Mandt udi Riigett skall tiende rettferdeligen epther Gudz Log, oc epther Konningh Christoffers oc andre Herrer oc Konningers Dom oc Sententse, som er hwer thiende Stöcke Kerffue oc Höffuet, oc then skifftes udi tre Dele epther fornefnte Doms Lydelse, oc thermet skall Almoen være quidt fore Biskops-Gafve, Brudvielsze, Kyrckegang, Redzle, Nandnest, Jorde ferdt, Smörburdt, oc andre slige Thynghe, dog at hver offerer oc giffuer slig Siellegaffue, som Gudt skiuder hannom udi Sinde, oc thersom noger Sogne findes, uthi huilcke Almuen icke saa ville thiende, som forskrefvet stander, tha skulle the giffue saadan Tynghe udt tiil Bisper, Kyrcker oc Prester, som the pleye, oc hertil aff gamel Tidt giört haffue. Skall ocsaa holdes uti Lundestiffth om Horsag oc Jomfruekrenkere, mett alle andre fornefnte Sager, ligeviist som Kronen oc Adelen er indrömpt oc sambtykt aff Bisperne udi the andre Stiffter her udi Riiget, saa at hwer the Faldzmaal skall nyde mett syne eigne Tienere, undertagen Thiende; thy at Leiligheden seg ther uti Landett anderledes om begiffuer end anderstedz her i Riiget; thi bliffue thet ther udi Stiftet mett Thienden som nu sedvanligtt er. Oc wele oc skulle Wy met Adelen oc Ridderskabett forsvare, beskötte oc beskerme den Hellige Kyrche och Kyrchens Persone mett theres eigen Help oc Tröst for allt Voldt oc Urette. Schulle oc alle Bisper, Prelater, Kyrcher oc Kloster oc menige geystelige Stadt nyde, bruge och beholde theres Gotz oc Egendom, som the haffue udi Haand oc Heffuedt, epther Landslogen, saa lenghe thet widnes thennom fran mett Logen. Skulle och icke Prester, Munke oc menige Klerckerii drages til Ligmendts Ting, uden fore theres tiilbyrlige Dommer oc Prelater, undertagen Jorddele, som bör at handeles tiill Herretzting oc Landztingh, dog mett saa Skell, at ehwo som haffuer thennom til at thale, maa vederfares oc skee saa mögett offuer thennom, som Log oc Rett er, fore samme theres tiilbörlige Dommer oc Prelater, saaframpt at Wi oc wort elskelige Riigens Raadt skulle icke skicke theroffuer saa mögett som Ret er. Sameledes schulle alle Lageheffdt, Loge, Sandmendz Towf oc alle andre Tow, oc Nefninge, som sverie skulle, stefnes fore Bisper oc Bygdemendt epther Lougen, oc alle andre Sager, som pleye at handles fore Bisper oc Prelater, oc feldis the, tha ganger om theres Faldt, som forskrefuet stander, saa at huer tager Faldsmaal aff syne eygne Tienere, dog saa, at hwilcke Sager, som feldes eller kommer fore Oss, thet Fald bliffuer hos Oss paa Kronens Vegne, som gamble Sidwane wæret haffuer. Thesse fornefnte Artikler oc Pungther haffuer menige Danmarkes Riiges Prelater, hertill forsamblede, bewilligedt, fuldburdt oc sambtykt udi alle Maade saa at skulle holdes ubrödeligen, indtil saalenghe at thet förste menige oc generall Consilium bliffuer huldit, oc Wy tha mett then menige Christenhedt mue wide at rette os effter then Skickelse oc christelige Reformatie, som tha giördt bliffuer. Til Vindesbyrdt lade Wy henge wort Inszegell her nedenfore thette wort obne Breff, oc Wii, Laghe Urne i Roskilde, Iuer Munch uti Riipe, Jens Andersen uthi Ottense, Stygge Krumpen till Börglom, Offue Biille till Aarss, Jörgen Friis uti Wiborg, aff same Nade Biscoper; Aage Jepsen, Electus till Lund, Henrich Christiernsen, Abbett uthi Szor, Eskiil, Prior uthi Antworskouw, Mester Knudt Henricksen, Prouest utii Wiborgh, Mogens Göye, Hoffmester, Tygge Krabbe, Marsk; Priittbiörn Podebusk, Henrik Sparre, Henrik Kromediige, Hans Biilde, 18* Albrett Raffnsberg, Mattis Ericksen, Peder Lycke, Joachim Lycke, Johan Oxe, Andres Biille, Axel Brae, Holger Wolffstand, Offue Lunge, Oluff Roszenkrans, Johan Biörnsen, Hans Kraffze, Mauriz Sparre, Knudt Biille, Johan Randzow, Riddere; Mogens Munck, Landzdomere i Nörre-Jutland, Erick Banner, Knudt Urne, Laures Skinckell, Niels Biilde, Henning Welkendrup, Eyler Ericksen oc Niels Lunge, Danmarckes Riiges Raadt, henge ocsaa wore Ingeszegle mett Willie oc Wiidskab her nedenfore thette wor kiereste oc naadigste Herres oc Konnings Breff, till Windesbyrdt, att wii fornefnte Handell, Artickler oc Puncter haffue mett Willie oc Wiidskab oc wellberodt Hug paa begge Siider, andelige oc werdzlige, paa wore, Riigens oc menige Riigens Adels oc Indbyggeres Wegne indgangett, fuld. burdett oc samtyckt uthii alle Maade, saasom forskrefuit stander, ubrödeligen att holdes schulle. Giffuet uthi Othenszö, Tiisdagen nest epter wor Fruedag Assumptionis, Aar Et Thusinde, Femhundret, siu oc tiuge. Kong Frederik den Förstes Ordinants af Aar 1530. Wii Frederich met Gudtz Naade Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Sleszuig, Holsteen, Stormarn och Dittmerschen, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligt, at wore kiere troe Undersatte, menige Borgere udi wore Kiöbsteder, offver alt wor Rige Danmarch, haffve nu udi denne nerwerendis alminndelige Herredag hafft her hos Os, oc wort elschelige Danmarchis Rigis Raadt, her nu hos Os forsamlet, deris¹) Fuldmechtige aff huer Kiöbsted, oc ladet giffve Os oc wort elschelige Rigens Raad, den 2) merkelige Bröst oc Willighed 3) tillkiende, som de haffve dem beklaugit enhuer 4) med besuerett; oc haffve Wii derom med wort elschelige Danmarchis Riges Raad giort saadanne en Schickelsze, som herefter holdes skall udi alle Maader, som herefter fölger. 1. Först skulle ingen Markede holdes i Skane, undertagen disze, som er it Marcket, som holdes schall udi Engelholm huert Aar om Sante Bodels Dag; det andet schall holdis udi Aahus, huert Aar om S. Marie Magdalene Dag; det tredie schall holdis udi Lund om S. Laurentii Dags Tiide, och det fierde ocsaa udi Lund, som kaldis tre Höeg-Marcket, 5) som schall holdis oc besögis aff Rigernis Kiöbsteder, Borger oc menige Bönder oc Almue, oc aff ingen udlendske Kiöbmend eller Kremmere. Deroffver schulle aldelis ingen Marckeder holdes i Skaane om Aaret. 2. Saa haffve oc Wii oc wort elschelige Rigens Raad besluttet oc samtöckt, at fra St. Bartolomey Dag förstkommendis oc saa til St. Michalis Dag dernest efter it Aar, schal ingen fordriste sig til ad uddriffe, eller uddriffe lade, udföre eller udföre lade nogen Gresöxen her aff Riget. 1) deris fuldmyndige Metborgere aff alle Kiöbsteder U. 2) deris U. 3) Leyligheder U. 5) Denne Benævnelse paa Markedet i Lund forekom mer ogfaa i et Kongebrev af Christian d. 2den i Nye Samlinger til den danske Historie II. 1fte og 2det Hefte G. 158. 4). at vere met besueret U. 3. Samledis schall ingen her forinden dierffues till att udföre aff Rigett nogen edende Vare, undertagen Smör, Sild oc Aall, dog saa huor som norske oc gullandsche Mend kommer i nogen Haffner her udi Rigett med Tömmer, da muge de untfange till deris egett Behouff Korn fer deris Tömmer, til deris 6) Föde oc Seed. 4. Skulle oc engen wore Lenszmend offver allt Riget tilstede, at nogen Bisze kremmer schulle omlöbe eller omförre i Landene, at giöre wore Kiöbsteder Forprang, oc huilken, 7) som saadanne Biszekremmere kand offverkomme, da skall oc maa han haffve Fuldmagt, at tage oc annamme hues de haffve met at fare, Halffdeelen deraff at komme Os til gode, oc anden Halffdeelen den, som det tagendis worder; oc om nogen Lenszmand deroffver steder nogen Biszekremmere at gaae udi sit Leen, da skal han stande Os derfore til Rette. 5. Sammeledis skall hereffter ingen uloulige Haffner besöge her udi Riget udi nogen Maade. gif sidom 6. Disligeste skall huer Embetzmand udi wore Kiöbsteder offver all Rigett bierge sig aff sit Embede, oc ey schall bruge nogen anden Handell eller Kiöb, uden huis hand Behouff haffver til sitt 8) egit oc hans Huszis Opholding. 7. Skulle oc herefter ingen Abbeder, Prouester, Prester, Fougeder oc Ridebönder, 9) offver alt wort Rige Danmarch, udi nogen Maader bruge nogen Kiöbmandschaff oc Kiöbmandtzhandell, med Öxne, Korn oc anden Deel, uden huis de selge Rigens Indbyggere, oc intet andet end huis de fange aff deris rette hiemföede Affuill oc Queg, oc skulle icke igien noget kiöbe, uden huis de til deris egit oc deris Huszes Opholding, Behouff oc Nötte behöffve, oc icke schulle selge samme Ware igien, worre Kiöbsteder til Forprang, oc dersom anderledes med nogen befunden worder, da schall wor Lenszmand, udi huis Leen det scheer, haffve Fuldmagt at anname samme Ware Wegne til sig for forbrudt Godtz. paa wore 8. Skulle oc hereffter ingen, hwerken aandelig eller werslig, Bisper, Prelater, Abbeder, Prior, Prouester, Ridder, Riddermendzmend, kiöbe Korn at 6) deris Skibsfætalie U. 7) U. add. Lensmand. 8) sin Embede oc &c. U. 9) rige Bönder U. D selge til Forprang, men dersom nogen det haffuer Behouff, at kiöbe Korn til deris egit Behouff oc deris Slotte oc Gaardis 10) Opholdelse, da skal det dennem icke wegris eller forbiudis. 9. Sammeledis schall oc ingen aff dennem kiöbe eller holde flere Stodöxen") end som de kunde föde oc fodre for 12) deres egene Slotte oc Gaarde, uden hwilke aff dennem som haffve Prester eller Tiennere, som dennem aff gam. mel Tidt erre plichtige ad holde Staldöxen for, da maa oc schulle de holde oc föde dem saadanne Staldöxen for, som de pleie oc wanligt er, oc ingen aff dennem schall leige, föde eller foedere, aff samme deris Prester oc Tiennere, ydermere end som forschreffuit stander. 10. Skulle oc ikke nogen woris og Rigens Bönder oc Undersatter, som bygge oc boendis ere udi Smaaelandene oc paa Udöer her i Rigett, kiöbe eller selge nogen wore Kiöbsteder till Forprang, men maa före aff deris egen Affuil oc hiemföde Queg, naar wor Forbud derom icke giörres, ud til Stederne, oc deraff igien hiemföre saadan Wext, som de Behoff haffve til deris egene Gaarde oc Huszes Opholding, oc schulle de intet deraff selge, Kiöbstedmend til Forprang; findes ocsaa, at de andre Steder udföre i Rigett, end som forschreffuit stander, da schulle worre Lensmend, huer i sit Leen, haffve Waretægt derpaa at tage, oc annamme det forbrötte Godz fra dennem oc holle det paa Rette. egitt bewisz- 11. Skeer oc saa, at nogen kommer til worre Kiöbsteder her udi Rigett, oc er begerendis Fördsle 3) paa wore Wegne med Heste oc Wogne, da wille Wii icke, at worre Borgere dermed schulle besueris, uden saa er, at de samme som saadan Förszle begerendes er, haffwe med dennem wortt ligt Paszbort, udgiffvet nylige, oc icke aff gammel Dato. 12. Item om Gudtz Ord oc Evangelium, wille Wii, at hwilken, som saadan haffver, maa den klarligen predike oc obenbahr lere for menige Almue udi alle wore Kiöbsteder oc andenstedtz offver alt Rigett, efftersom wore Undersatter, Kiöbstedmend udi Norrige 14) Jydland, aff Os med-ald Flid begered 10) Klostergaardes oc Huses Behoff U. 11) Stoldoxen U. 12) paa U. 13) Fordelse U. 14) Nörrejylland U. haffwe. Dersom nogen prediker eller lerer noget andet, end hand kand bestaae oc bewisze med den hellige Skrifft, da skall den stande derforre sielff till Rette. 13. Sammeledis wille Wii, at alle worre troe Undersaatte, menige Borgere udi wore Kiöbsteder, offver menige Danmarkis Rige, schulle hereffter paa wore Weigne werre oc bliffwe deres Borgemestere oc Raadmend hörige oc lydige, eblo oc fylge 15) enige, saa de icke derforre wille lide Straff aff Os, om anderlunde findes. Denne wor Skikkelsze oc Ordinantie wille Wii at saa ubrödeligen holdes schal aff alle, som forschreffvit stander; findes oc nogen, som herimod giörendis worder, oc dette saa forachtendis worder, wille Wii deroffwer lade straffe, som wedböhr offwer dennem, wort Mandat, Breff oc Budt icke holle wille. Thi wider huer aandelig oc werslig sig hereffter at rette. Giffvet paa wort Slott Kiöbenhaffn. Taarszdagen nest efter Sante Knuds Konbonniges Dag Anno MDXXX. Under wort Zignett. Fridrich. 1515) folgeagtig som de &c. U. The builA ogiens no sest dades do po alibang ebnu pow months legift Ha La (or) Den förste Reces fra Interregnum 1533. Wii Iuer Munck till Ripe, Styggo Krompenn tiill Burglum, Offue Biilde tiill Arhus, Jörgen Friis tiill Wiborrig, mett Gudtz Naade Biscoper; Torbiörn Biilde, Electus tiill Lundt, Joachim Rönnow, Electus till Roschildt, Knudt Gyldenstiern, Electus till Ottense aff samme Naade, Henrich, Abbett till Soerdt, Eskyldt, Prior till Antwordskoff, Mogens Göe, Danmarckis Riigis Hoffmester, Tygge Krabbe, Danmarckis Riigis Marsk, Prebiörn Podtbusk, Hans Biilde, Mattis Bollie, Peder Lycke, Offue Lunge, Oluff Rosenkrandtz, Otte Krompen, Johann Oxe, Johann Biörn, Johann Urne, Anders Biilde, Axell Braade, Eriick Banner, Holgerdt Ulffstandt, Trodt Ulffstandt, Knudt Bilde, Claus Bilde, Axel Ugerup, Claus Pudbusk, Riiddere, Mogens Munck, Niels Lunge, Niels Arnfeldt, Eriick Krommediige, Niels Brock, Eyller Rönnow oc Knudt Persszen, Danmarckis Riigis Radt; giöre Alle witterligt oc kendis mett thette wort obne Breff, at wii nu, udi the Hellige Trefoldighedz Naffn forsamblede her i Kiöpnehaffn tiill en allmindelig Herredag, att betrachte, offuerlegge oc forhandle, efftherthii högborne Förste Her Frederich, fordom Danmarkis Konning oc wor naadige Herre, hues Siell Gudt naade, nu dödt oc affgangen er, mange draffuelige oc merkelige Riigues Werffue och AErende, ther Riiget oc thes Indbyggere staar ¹) Magt oc Welfardt paahenge, i2) sönderligen nedr 3) att legge oc aff at stylle 4) Twedragt, Oprör oc Uenighedt, som i nogle neste forgangne Aar (thueswær) her i Riiget woritt haffuer, oc igien giöre oc skiicke ett gott christeligt Regement, Ordinantz oc Skiickelse,5) effther ett 6) christeligt Skell, Loug, och Rettferdighedt: tha haffue wii fornempndte Biscoper oc Prelather först foregiffuet oc beklaget, at then Contract oc Recessz, som giörd woor udi Ottense Aar MDXXVII, emellem Kronen, Adellen, oss 7) oc menige Riigens Radt, er 8) icke I) stoor R. 2) R. om. i. 3) neer R. 4) R. add. al. 5) Skickelighedt R. 6) all R. 7) R. om. oss. 8) och R. 19 saa rettelighen 9) hollden eller fuldgiördt aff nogle i alle syne Ordt, Puncthe oc Artiichelle, som thett seg eytt oc burdt hagde, effther then allworlige Tiillsagen oc Bestilning, 10) som ther") giördt bleff, men theroffuer befynde oss merckeligen brastholden, 12) oss oc menige Riigett tiill staar Skade, oc for sliig Leylighedt haffue wy Biscoper oc Prelater igien begerett wore Breffue oc Segell, tha i Ottense udgiiffne paa nogle Puncthe oc Artikelle, aff wor Jurisdiction, Kronen oc then menige Adell tha samtyckt bleff, huelcken Friihedt aldrig tilforn aff Biscoper oc Prelather noghen Tiidt samtyckt bleff, oc paa thet att Twedragt ocVenighedt, som kandt giiffue Orsage till Oprör, Skade oc Forderff her i Riiget, maathe stylles oc nedherlegges oc godt christelig meeniig 13) i all Wenskab oc Traahedt beuiszes skulde emellom oss alle Riigens Indbyggere, erre wy tha alle samdregteligen mett huerandre saa eyns 14) wordne, att fornempndte Ottenske 15) Recess, som ther giördt, bewilliget oc beslutthedt bleff, att then udi alle syne Ordt, Puncthe oc Artiikelle schall hereffther aff oss Danmarkis Riigis Raadt, Adell, oc menige Riigens Indbyggere oc Efftherkommere ubrödeligen i alle Maade wedt Magt holldes udhen all Modstandt oc Giensielse i noger Maade. Ther tiill met haffue wy Dannemar. kis Riiges Radt nu endregteligen fuldburdt öc samtyckt, i Krafft thesse wort Breff, thette 16) effthers creffne Puncthe oc Artikelle i alle Maade ubrödeligen wedt full Magt att hollde, som her efftherföllger. Först, att huer Biscop oc Prelathe skall skiicke oc haffue seg effther sitt biscopelig Embett, som Gudt haffuer hannem tiilfögitt, oc som andre gode Biscoper for thennem udi Danmark giördt haffue, om the wiille nyde oc uppebere geystelig Rentthe, oc udi siitt Stiifft schall alenæ haffue fuldt Magt till att skiicke Presther oc Predikere, som schulle uphollde Meszer oc Gudtztieniste effter 7) christelig Skiick oc leræ there Sognæfolk att leffue effther thet hellige Euangelium, therudi icke anseende Fructh, 18) Fare eller nogen Menniskes Wiildt, som thennom her fraadrage kandt, men herudi giöre, som mand wiill forsuare 19) for then allsommectige Gudt, oc schall therfore 20) engen aff Adellen, Kiöpstedemandt, eller Almughe, siellffuer thage sek nogen Sogneprest eller 9) rædheligen R. 10) Beseyglingh R. 11) therpaa R. 12) bröstholden R. 13) Meningh R, 14) till eens R. 15) Othens Recesser R. 16) thesse R. 17) R. add. al. 18) Fryght R. 19) antsware R. 20) ther R. Predikere, men huor Kronen, Adellen, eller andre haffue jus patronatus tiill noghen Kiirkiis 21) Leen, att the samme nydhe, oc 22) the Personer, som the thertiill presentere, tagge Institutionem aff Biscopen i thet Stifft, som gammel Siiduane weritt haffuer. Beffindes noger, som heremodt giör, tha schall han therfore stande tiill Retthe fore Danmarkis Riigiis Radt, som then Danmarkis Riigiis Raadtz Skiickelsze, oc 23) Budt icke hollde wiill, oc then Prest, som emodt, som forscreffuit stander, giör, schall straffes som then Woldt eller 4) Wolde broogher. Vellder oc sek noger till att skicke Sognepreste eller Predikere anderledes ent mett Bispens Wiilliig 25) oc Samtycke, som forskreffuit staar, tha skall hand therfore forfölliges tiill Thyngge oc straffes for Woldt effther Loghen, saa offthe han thet giörende wordher. Men er nogher Sogneprester saa udweliiger 26) eller uskiickelige i Leffnett oc Wiltror, 27) bode paa Werdzens och Siellszens Wegnæ, att Allmuen ey 28) kandt thet forbyde eller noger mett thennom, tha schulle thii giffue Biscopen ther i Stiiffthet thet tiillkende, oc 29) handt tha skall wære forplictiig att skiicke thennom en anden, ther duelig er, som kand leræ thennom Gudtz Ordt oc there Sielle 3º) Salighedt; dog schall ingen Sogneprest for Hadt forkastis fra syna Soghn 31) eller Forlenning; oc therfore bör oc schall then menige Mandt her i Riiget tyende rettferdelighen huer tyendhe Kerffue oc Höffde, 32) effther then Recessz Lydelssze i Ottensse giördt bleff, eller oc effther gammel Siiduane, som fornempndte Otthensske Recessz indthollder oc udwisser, oc huilcken tha 33) icke retferdeligen giöre wiill, som forscreffuit stander, twiffles ther upaa, tha maa ther34) skellige Mendt 35) randtsagge effther, oc huor tha noghen Skyldt fyndesz, tha skall 36) straffe 37) effther som offuer thennem, som dylker 38) paa nogen Guods. Item bliffuer nogen = fordellt for, att hand icke giiffuer lofflig syn Tyendt [udi] 39) som forscreffuit staar, huilken som 4°) thennom forsuare uiill, eller oc syne Tyenere forbiuder att tyndhe 21) Kirkens R. 22) dogh R. 23) R. om. oc Budt. 24) oc Weldhæ brugher R. 25) Willie R. 26) udhuilighæ oc R. 27) Vilkaar R. 28) kand therfor æy lide eller nóges met thennom &c. 29) ath R. 30) Sicels R. 31) Sogner R. 32) Howeth R. 33) thet R. 34) R. add. met. 35) Dannemendt R 36) R. add. ther. 37) straffes R. 38) dyll bær R. 39) R. om. udi. 40) R. om. som. 19* retferdeligen, som ske kunde for Trette oc Uuillig, 4) som ænthen Biscopen eller Presten oc thennom emellom er, eller komme kand: then thet giör, han schall regnes oc tiillthales for then, Breff oc Segell icke holde wiill oc Danmarkis Riigis Radtz Skiickelsse foracther; men huor Thrette er, skall huer Mandt thalæ seg tiill Retthe oc therfore icke omkaste thett, tiill Gudtz Loff komme kandt oc effther en christelig Skiick giördt er. Item skulle Sognedegnæ nyde och beholde en skellighe Renthe oc huor Trætthe er i noger Sokn 42) om Degnerente, tha schall Lenssmen denæ oc Officialen thennom herom fordragge, som paa badhe Siidher tieneligt 43) oc skelligt were kandt. Thesligeste hues Guodz oc Eyendom, som Kiirker, Closter oc menæ 44) geystelig Statt udi Were haffuer eller haffue 45) hagt mett rette 46) effther Konniing Woldemarssz Log oc 47) forscrefine Recessz Lydelsse, ther i Ottenssze udgiik, ther 48) skall huer Mandt wiide 49) oc beholde effther Loghen oc Recesszens Lydelse, dog mett saadan 50) Willkaar, att hues Messer oc Gudtztieniste, som 51) fornempndte Guods fundert beskiicket 52) er, bleffuet 53) fuldgiördt oc ved Magt holden; huar Bröst therpaa fyndes, ther gange om saa moget 54) som rétt er, 55) oc hues Guods, Jordt eller Eyendom, noghen haffuer meyst 57) i forlednæ Aar uden retfærdig Dom oc Rettergang, skall thennom igien antwordes udhen yttermere Skodzmaael eller Forhalling, oc hwem Guods wiill haffue, winde seg thet retteligen effter Logen oc ycke tage seg thett tiill; huo andett hereffther giör, forfölgis for Woldt oc böde ther fore som wedböör. Item er ocsaa aff alle bewilligt oc samtyckt, att Wiborgh-Domkircke schall restitueres oc alle Domkirker, Herrekloster, Jomfrukloster, Helligge stis 57) oc Sognekircker skulle bliffue wedt there fulde Mact; thesligeste att Tyggebrödre Closter, 58) som wedt Magt ere, oc schall i thennom holdes Messer, Prediken oc anden Gudtztieniste, som ther funderit er, men the Thyggebrödre - Closter, 41) Uvillighed R. 42) Soghne R. 43) lidheligt R. 44) menighe R. 45) haffdt haffwe R. 46) R. add. och. 47) R. add. effter. 48) thet R. 49) nydhe R. 5º) saa Skiell att R. 51) R. add. aff 52) oc skicket R. 53) bliffue R. 54) megeth R. 55) R. add, och then Skickelsæ, som Konn. Majestat oc Danmarks Riges Radh giordhæ udbi Nyborgh om Kirckæjordhæ, skall bliffve ved syn Maght effther the Breffues Lydelse therom giordt bleff; dogh then Gudztiænest oppeholdes therfor funderet ær. 56) meest R. 57) Hellige gesthus R. 58) R. om. Closter, som 59) forstörrit er, schall ytthermera handles i60) tiillkommende Herredag, oc herforindhen schall inthet mere aff thennom forstyrres eller nederbrydhes, lidet eller mögit, uti noger Maade; men [om]6) Jomfru-Closter, som Riddermendtsmendt eller andre i Forlenning haffue, schulle holle Jomfruer therindhe, effther then Skickelse, som the funderet ere, oc icke tillstede, 62) att theres Thall formynskes for theres Forsömmelsze Skyldt i nogen Maade, saa frampt the therfore ey wille stande tiill rette. Item huess Siælegaffue oc yttherste Willig, 63) som icke giiffuis emodt Loghen, till Prest eller Sognekircke, schall thennom icke formenes eller forholdes aff nogen Mandt, dog schall ingen trenges till att giffue mere, endt Gudt skiuder hannem i Huge. Item, forthi att menige Clericii 64) her i Riigitt nu 65) icke ansees mett Privilegier oc Friheder, Act oc AEre, men mögitt mere trengis weldeligen fran huess Acth oc AEre, Priuilegier oc Friheder, som thett haffuer werett bestandigt udaff i alle Landskaffe i 66) Christendommen, som aff rettsyndig Lerdom oc Viisdom schall uppeholde, 67) paa thet siiste till en stor Affbreck och en forderffuelig Skade, oc68) manghe therfor icke wiille biiffue Klerke, nogher icke heller sette there Börn till Schole, anseende, att the nyde thes 69) swære ondt endt gott, [att]70) huilcket om icke raadis Boedt paa, schall medt Tyden manghe Landskaffe komme under en groff oc wanwittig Forstandighedt: thi wille oc samtycke wii alle Danmarkis Raadt, tiill thett hellige Ewangelium, Gudts Ordts oc Christendommens Uppeholdellse maa oc schall her i Riigett holdes en almindelig Schole oc Universitett, hwar bequemmæ Personer aff alle Stiiffte kunde udi leres oc uppdrages, 71) saa 72) the i Fremtiiden kunde lere andre theres Siells Salighedt oc anden christelig Skick att haffue thenom udi, oc paa thet samme Lerdom thes ytthermere maa bliffue wedt Magt, tiilmele wii hues Friheder oc Priuilegier, Kirke, Closter eller Gudtz Huss hafft haffuer, skulle (the) hereffter nyde oc beholde i alle Maade, dog saa, at Kronen oc Adelen nyde oc behollde huess Friheder oc Priuilegier, 59) R. add. nu. 60) R. add. förstæ. 61) R. om. om. 62) stædhe R. 65) Willie R. 64) Clerckerii R. 65) R. om. nu. 66) R. om. i. 67) uppeholdes R. 68) om mandh R. 69) thet snarere ondt R. 70) R. om. att. 71) opretholdes R. 72) som ther i R. upwii thennem undtt haffue, oc effter then Ottenske 73) Recessz Lydelsze. Item thesligest skulle andre Scholer oc sönderlig hoess Domkirckerne holldes wedt Magt, huar Börn oc unghe Personer kunde uppdrages udi rettsyndigh Lerdom oc...... ..74) oc de fattige Peblinge oc Dyegne, som ingen opholde, 75) motte rundeligen besörgis medt Allmysze, oc sönderligen aff thennom, 76) som then geystelig Renthe pebeer, paa thet the icke nödhes skulle formedelst Armodt, att offuergiffue Scholen; saa kand thet skee, at bode geistlig oc werdzlig Staat bliffuer wedt Magt, som bode höör tiilsamen och then ene icke kandt udhen then anden lengé bliffue udi77) Magt. Thisse fornempte Artickele, alle oc huer besönderlig, i alle there Ordt, Puncte oc Wiilkaar, 78) som the fornempte stande, beplichte wii oss oc wore Effterkommere, Danmarckes Riigis Radt, geystelig oc werdzlig, wedt wor godhe Troo oc Loffve, oc mett thette wort obne Breff beseglett, saa at wille oc skulle thennom alldeles fuldgiörre oc holde, som erlige uprectige Mendt thess plictuge ere Breff oc Segell att hollde oc fuldtgiöre, oc thersom nogen (thet Gudt forbiude), wille dierffues wellwilligen 79) att giöre heremodt, tha wille oc schulle wy alle were forplictige tiill wedt wor sworne Eedt thett, som forscreffuit stander, att straffe oc affwerge, som wedtböör effther Logen. Till huess Widtnesbyrdt wy haffue ladett trycke wore Indzegler oc Segnether 8) fore thette wort obne Breff. Giffuett i Kiöbnehaffn, Torsdagen nest effter wor Frue Dagh Visitationis, Anno Dni. MDXXXIII. 73) Odense R. 74) JR. synes at staae: segher. 75) Uphold haffwa R. 77) wedh R. 78) Artickler R. 79) woldheligen R. 76) then Rente som Geysslige upbære R. 80) R. add. neden. Wii Den anden Reces fra Interregnum 1533. Iuer Munck till Riippe, Styggo Krompenn tiill Burglun, Offue Bilde tiill Artzhus, Jörgenn Friis tiill Wiiborig, mett Gudtz Naade Biscoper, Torbiörnn Bilde, Electus till Lundt, Joachim Rönnow, Electus tiill Raaskyll, Knudt Gyllenstiern, Electus till Ottense af samme Naade, Henrick, Abbitt i Soerdt, Eskyldt, Prior i Antuorskouff, Mogens Giöie, Danmarckis Riigis Hoffmester, Tyge Krabbe, Danmarckis Riigis Marsk, Pretbiörn Putbusk, Hans Bille, Mattis Bölie, Peder Lycke, Offue Lunge, Oluff Rosennkrantz, Otte Krompenn, Johann Oxe, Johann Biörn, Johann Urne, Anders Bylde, Axell Brade, Eriick Banner, Holgerdt Wulfftandt, Truidt Wulfftandt, Knudt Bille, Claus Bilde, Axell Ugerup, Claus Putbusk, Riiddere; Mogens Munck, Niels Lunge, Niels Arntzfeldt, Eriick Krummedi, Niels Brock, Eyller Rönnow oc Knudt Gyllenstiern, Danmarckis Rigis Raadt, nu uti- Kiöpnehaffn forsamblede, giöre alle witterligt, att effther thenne Leilighed seg nu begiffuer, saa thenn almectigste Gudt haffuer nu kalliidt frann oss aff thenne forgengelige Werdenn Högborn Förste, Stormectigste Herre, Her Frederick, fordom Danmarckis Konning och wor naadigste Herre, hues Siel Gudt naade, haffue wii nu werridt her till Ordtz oc Samtale at betencke, radslaa och alworligenn offuerweie Rigens och thess menige Indbyggeris Beste, Gaffn, Welfardt oc lang Bestandt, som wii alle wort Fæderne Riige oc thess Indbyggere plictuge erre oc gerne giöre wille: Tha at effterthii att Danmarckis Riige er oc aff Arilde werritt haffuer ett friit Kaare Riige, oc nu paa thenne Tiidt fore mange atskyllige redelige Aarsager icke mueligt werre kandt, nogenn Herre eller Konning att kaare eller utuelge, oc will therfore Danmarckis Rigis Regimente henge hoes Danmarckis Riigis Raadt, icke uden stoer Möde, Umage, Tynge oc Beswaring, haffue wii offuertengtt oc besindett (mett then almectigste Gudtz Hielp) att raade oc giöre en godt christen Skickelse her uti Riigett, mett huilken wii alle, andelige oc wertzlige menige Indbyggere, mue oc kunde side mett huerandre indbyrdtz uti en godt Freidt,) Sæme oc Endregt, uden all Spliidt, Thwedragt, Parti eller Uuillige, och alle endrecteligenn ramme oc wiide wort Fæderne-Riigis Nytte, Gaffnn oc Welfardt, oc Skade oc Forderff affuerge, huilcken Sæme oc wennlig Samdreckt icke hollis eller languorendis bliffue kandt, udenn huer Mandt hollis widt Log, Skiell oc Rett, Friheder oc Preuileger: Tha, paa thett att samme Samdregtighed, Welfardt oc euig Bestandt maa oc kandt hereffter bliiffue emellom Riigens Indbyggere, besönderligenn emellom Danmarckis Riigis Raadt, som andre Rigens Indbyggere styre oc regerre skulle, oc all Twedragt, som Aarsage er oc kandt werre tiill Riigens oc allis wore Skade oc Forderff, maa grundeligenn affstyllis oc nederleggis, thenn almectigste Gudt till Loff oc Ere, oc oss, wortt Fædrene - Riige, oc thess menige Indbyggere tiill euig Gaffn oc Bestandt, haffue wii nu uti the hellige Trefoldighetz Naffnn saa endregteligen samtyckett oc besluttett, att then Contracth oc Recess, som giordt war i Otthense Aar MDXXVII emellom Prelather oc menige geistlige Statt paa then ene, oc then menige Adell oc Riigens Indbyggere paa thenn anden Siide, skall hereffter retteligen hollis oc fulgiöris udti alle sine Puncther oc Articler, som hun indeholler oc utuiser, effther thet aluorlige Fulburdt oc Beseiling, som tha giordt oc beseilidt wor, oc hues Bröster Riigens Prelater oc Geystelighe denn er skedt emodt forskreffne Otthense Recess, oci andre Maade emod Recess, Breff oc Beseiling, nu uti nogre Aar forleden, skall reformeris oc skickis effter forskreffne Otthense Recess Lydelse. Tesliigest skall oc Riigens Prelater, alle oc huer besinderlig skicke oc haffue seg effther siitt Bispelige Embede, som Gudt ther haffuer kallidt hannom tiill, som gode christne Prelater uti Danmarck haffue giortt for thennom, om the wiille nyde oc uppeberre gestelige Rente. Skall oc ingen Biiscop mett Woldt oc Welle offuerfalle noger Riddermantzmandt, oc icke heller nogen aff Adellen mett Woldt oc Welde skall offuerfalde nogen aff Biisperne, men huer bruge Log oc Rett mett hueranden, oc huilcken ther giör nogen Oprör eller Forsambling emodt thenn andenn, tha skal handt therfore tiilbörligen straffis effter Logen. Oc efftherthi att mange Riigens Indbyggere, andelige oc wertzlige, fattige oc riige, thennom tiitt oc offthe beklagitt haffue oc daglige beklage, att thennom ey wederfaris thet Loug, Skell oc Rett er, haffuer Danmarkis Riigis Raadt 1) Fridt K. thet saa skickett, att huer Mandt, andelig oc wertzlig, fattiig oc riig, skall skee Loug oc Rett, uden alt Wildt, Gunst, oc Gaffue. Oc skulle therfore 2) Lensmendt sette oc tiillskicke, huer uti siitt Lænn, gode retferdige Mendt till Herritzfogeder till huertt Herritzting, oc skall Herritzfogeder dömme paa alle Sager, som bör att handles tiill Herritzting uden lang Forhaling, oc giffue sin Dom beskreffuen, som handt will antsuare for Gudt oc werre bekiendt for Danmarckis Riigis Raadt, oc skulle samme Herritzfogeder icke lade them forhindre aff Kronens Lensmendt, saa the ju dömme retferdige uden all Wiildt. Findis nogen, som her emodt giör, tha skall handt affsettis aff siitt Fogderii, som en udruue Mandt, oc theroffuer tilbörligen straffuis. Waare och nogen Sag saa swar och handt 3) uforstandelige, att handt icke tröste seg att dömme retferdeligenn ther, 4) tha skall mandt 5) then indsette for Landtzdommere tiill Landtzting, och hues Sager, som i saa Maade eller andre indkomme for Landtzdommeren, skall handt dömme retferdeligen paa, oc giffue sin Dom beskreffuen, som handt will antsuare for Gudt oc were kekiendt for Danmarckis Riigis Raadt. Findis hans Bröst met urett Dom bescreffuen, tha skall handt affsettis, oc heroffuer stande till Rette for Danmarckis Riigis Raadt. Skede thett oc saa, att nogen Sag wore hannom for suar at dömme paa, tha skall handt thenn indsette for Danmarckis Riigis Raadt, undertagen the 6) Jordele, som effther Logen bör att deliis oc forfölgiis fra Herritzting oc Landtzting oc indt fore Rigens Canceller mett Riigens Rett. Skal oc huer Bisp udi siitt Stifft mett Rigens Raadt oc gode Mendt i samme Stifft thwenne Tiider om Aariidt siide Rettherting, och skicke huer Mandt ther uti Stifftett, fattig oc riig, som fore thennom komme, Loug, Skell oc Rett. Sameledis er oc fore oss beklagedt oc tiilkiendegiiffuet om thenn store Uret, som jordegne Bönner oc andre haffue thennom paa en stackidt Tiidt fortagidt, att fange Jordt oc Eyndom frann Kronen, Kirckenn, Adellen oc andre, mett Grantsken oc Siun, uden Dom oc Rett, som hertiill usiduanligt weridt haffuer. Therpaa haffuer Danmarckis Riigis Raadt, menige Riigets Indbyggere, andelige oc wertzlige, fattig oc riig, till Gode oc Bestandt, saa besluttet, att huilckenn 2) K. add. alle. 3) hannom uforstandelig K. 4) therpaa K. 5) handt K. 6) K. om. the. 20 Mandt, jordegenn Bonde eller anden, wiill hereffther winde Jordt frann Kronen, Kirckenn, Adellenn, eller nogenn anden, handt winde then effther Logenn, oc icke medt saadanne ny Paafundt mett Granskenn eller mett Siun, som nu uti stackiidt Tiidt begynntt er. Men huer nyder oc beholler thett, handt uti Hefftt haffuer effther Logenn. 7) Oc paa thett att the mangfolde Mordt oc Mandrab, som thesswer her uti Riiget skeer, motte affstyllis, haffue wii samtyckedt oc fuldburdt, att therom skal holdis effther thenn Skickelse, Kongelig Maiestat oc Danmarckis Riigis Raadt nogenn Tiidt siiden forledenn theruti 8) Köpnnehaffnn giordt haffue. Sammeledis er oc berett oc tiilkiende giiffuit, att mange Loffuer giöris oc giffuis uretteligenn, thenn almectigste Gudt till Fortörnelse oc mangenn Mandt tiill Skade, tha, paa thett att saadan uchristelige Menedher, som saa mangfolligenn swergis, mue affstyllis oc tiillbage bliffue, haffue wii thett saa besluttett, at huor saadanne uskiellige Loffuer hender att giöris oc giiffuis uti Juthlandt eller Fyenn, som her tiill Dagtz störst Klagemaall paa werridt haffuer, tha skulle the indkomme fore Biscop oc Bygdemendt eftler Logenn oc gambell Siidtwanne oc straffuis ther tiillbörligen fore. Framdelis haffue wii oc besindett oc offuerwegidt thenn Leilighedt oss, wort Faderne Rige oc thess menige Indbyggere nu paahenger, erre wii ocsaa samdrectheli genn offuereyns worne, att, huor saa skier, att nogidt merckeligt fyendeligt Anfaldt sker nogennstedtz indt paa Riigedt, tha skulle wii alle werre huer andre till Hielp oc Tröst aff wor ytterste Magtt, mett Liiff oc Gotz att affuerge hueranders oc wor Fæderne Riigis Skade oc Forderff. Huilcke 9) Puncthe oc Articler alle, oc huer serdelis for sig, ubrödeligen hollis skulle, som forscreffuit staar, trycketo) wii wore Indtzegler oc Signeter neden fore thette wort obne Breff, som giffuit er i Köpnehaffnn Fredagen ") effther Jomfrue Marie Dag Visitationis, Aar MDXXXIII. 7) K. add. oc huem som Jordt will winde fran anden, hand witneæ then met Breff oc Segelle oc skiellig Atkomme eller med Reeb oc Rafft effter Logen. 8) heruti K. 9) At forescreffne Puncthe &c. K. 10) lader wii trycke wore &c. K. 11) Sti. Knutz Konnings Dag, Aar &c. K. Kong Christian den Tredies Recesser. 20 * Kong Christian den Tredies Kjöbenhavnske Reces 36 Olaf 1536. Wii Christiann, met Gudts Naade udwoldt Konningh til Danmarck och Norge, Hertug i Sleswig, Holstenn, Stormarn oc Ditmerschenn, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorsth: och wi, Mogens Göye, Hoffmester; Johann Friiss, Canceller; Tyge Krabbe, Marsk; Predtbiörn Podtbusk, Offue Lunge, Axell Brade, Mogens Munck, Erick Banner, Oluff Rosenkrandtz, Hollgerdt Ulstandt, Knudt Biilde, Truedt Ulstandt, Knudt Rudt, Claus Bilde, Axell Ugerup, Claus Podtbusk, Erick Krummedige, Mogens Gyldensternn oc Knudt Gyldensternn, Danmarckis Riiges Raadt; oc wii effterschreffne, Stel Mogens Biilde, Peder Ebbessen, Axell Rosenkrandtz, Manderop Holck, Anders Jylland Skieell, Axell Gyldensternn, Enuoldt Jyull, Gunde Lange, Jörgenn Gyldensternn, Iwer Jyull, Thomis Gallskytte, Henrich Stamppe, Nils Lunge, Otte Claussenn, Jörgenn Jyull, Jens Jyull, Loduigh Munk, Palli Bangh, Crestiern Fossie, Peder Gröen, Peder Skram, Nils Gröenn, Seuerin Marqvordtssen, Spliidt Bangh, Mo. genns Jyull, Iwer Jyull, Peder Iwersen, Nils Glambeck, Jacob Wognssen, Jens Thomissen, Erick Gröenn, Iwer Munck, Jens Spenndt, Nils Jyull, Crestiern, Krabbe, Laurs Anderssen, Mogens Spenndt, Crestiern Mogenssen, Nils Friis, Palli Friis, Anders Rytther, Jens Spenndt, Peder Gallskytte, Anders Spenndt, Bertill Jyull, Jens Mogenssen, Jens Gröenn, Marthen Gröenn, Nils Laurtsen, Hans Laurtsen, Erick Skram, Rasmus Skadde, Christoffer Banng, Cristiern Spliidt, Nils Claussenn, Hertuigh Skram, Nils Skiell, Henrich Windt, Iwer Windt, Jörgen Schowgaardt, Claus Albretsen, Iwer Skieell, Per Crestiernssen, Crestiern Perssenn, Oluff Perssenn, Claus Perssenn, Nils Perssenn, Crestiern Perssenn, Tordt Glambeck, Nils Crestiernssen, Per Skram, Morthen Anderssenn, Laurs Anderssenn, Crestiern Anderssenn, Eggert Henrichsen, Nils Henrichssen, Peder Henrichssen, Benndt Abbelgaardt,. Pouel Abbelgaardt, Jörgen Abbelgaardt, Albret Skieell, Nils Kragh, Thomis Styge, Peder Hardbo, Hans Bruenn, Claus Limbeck, Gunde Lange, Witus Bruenn, Pouell Bruenn, Cristoffer Munck, Crestiern Steenn, Crestiernn Krabbe, Anders Gröenn, Lass Gröenn, Crestiern Gröenn, Jochim Lycke, Marquordt Laurtssen, Crestiern Sommer, Eyler Hardenbergh, Lauris Westeny, Jörgen Westeny, Anders Jacobsen, Nils Munck, Peder Krusse, Enuoldt Krusse, Hen rich Biörnssen, Lauris Lunaa, Erich Jyull, Axell Jyull, Nils Rosenkrandtz, Nils Pouelssen, Crestiern Steenn, Henrich Steenn, Jörgen Rostrup, Hans Rostrup, Jörgen Styge, Cristoffer Styge, Styge Styge, Erich Styge, Peder Styge, Nils Jenssen, Lass Symenssen, Lass Munck, Suendt Perssen, Torckel Perssen, Nils Skade, Erick Nielssen, Anders Crestiernssen, Nils Skieell, Malthi Laurtsenn, Owe Perssen, Otte Gyldensternn, Jörgen Nagell, Jörgen Gundessen, Iwer Lycke, Peder Lycke, Hartuigh Thomissen, Jepp Friis, Glob Krabbe, Anders Glob, Anders Skougaardt, Nils Friis, Spliidt Fosse, Gabriel Gyldensternn, Crestiern Friis, Cristoffer Rosenkrandtz, Iwer Krabbe, Lauris Skiell, Enuoldt Jenssen, Erich Steenn, Michell Nilssen, Erich Hög, Munck Elbeck, Berthill Hörby, Peder Munck, Nils Elbeck, Seuerin Munck, Marthen Rödt, Nils Jenssen, Lass Nielssen, Jens Nilssen, Nils Bruenn, Iwer Friis, Peder Huass, Joenn Mattsen, Mattis Jenssen, Henrich Nilssen, Michell Nilssen, Albrett Malthissen, Baltzer Malthissen, Cristoffer Malthissen, Crestiern Hardbo, Anders Pouelssen, Cristoffer Krusse, Mattis Gröenn, Johann Bagge, Jepp Bruenn, Crestiern Styge, Mogens Jostesen, Oluff Glob, Melcker Glob, Hans Paauiske, Nils Jenssen, Enuoldt Styge, Thomis Thomissen, Jesper Thordsen, Suendt Matssen, Will Thomissen, Thomis Knudtsen, Mogens Kaas, Nils Winther, Albret Muss, Enuoldt Jenssen, Johann Perssen, Claus Iuerssen, Nils Torlossen, Jens Marquordtssen, Jens Spliidt, Nils Mogenssen, Jens Hanssen, Otte Nielssen, Lucas Krabbe, Jens Torlossen, Wognn Perssen, Jörgenn Bilde, Knudt Bilde, Torloff Bilde, Seuerinus Högh, Offe Lauertsen, Jens Munck, Mauritz Jostesen, Godske Spenndt, Nils Kaas, Jens Thomissen, Matts Jesperssen, Frans Dyre, Eggert Dyre, Jens Huass, Geerdt Thomissen, Keldt Krabbe, Erick Bleck oc Marthen Suendsen, menige Adell oc Ridderskabet offuer allt Nörre-Juttlandt; Oc wii, Aage Sparre, Jacob Trolle, Mauritz Olssen, Hans Skougaardt, Biirge Ulstandt, Geert Ulstandt, Lauris Knob, Biirge Trolle, Kieldt Bingh, Knudt Ged. de, Jochim Gedt, Jörgen Brade, Otte Brade, Gregers Ulstand, Pouell Kiörningh, Gerdt Kiörningh, Jochim Bingh, Axell Anderssen, Jörgen Urnne, Claus Urnne, Holgerdt Skallre, Erick Daa, Jochim Sparre, Jochim Myre, Jepp Falck, Thage Ottssen, Jepp Tordtssen, Axell Claussen, Biörnn Steenssen, Mattis Skallre, Jens Tiellossen, Joseph Falster, Wernner Parsberg, Otte Anderssen, Claus Claussen, Knudt Knob, Peder Störloff, Arildt Griiss, Oluff Jenssen, Jon Swenske, Lass Raffnildssen, Oluff Lauertsen, Mogens W. oc Claus Bagge, menige Adell og Ridderskaff udi Schone, Halland oc Blegindt; Oc wii Cristoffer Raffnsborgh, Jens Rosenkrandtz, Claus Rosengaardt, Axell Urnne, Mattis Bildhe, Erich Krabbe, Nils Lunge, Knudt Sparre, Claus Erickssen, Marquordt Thimandt, Erick Bölle, Erick Daa, Erick Cristofferssen, Siuordt Grubbe, Nils Fickessen, Jörgen Grubbe, Basse Cristofferssen, Emicke Ottssen, Oluff Skinckell, Lauris Jenssen, Crestiern Paarss, Per Godtske, Mogens Godtske, Jochim Beck, Nils Marquordtssenn, Cristoffer Hack, Otte Thennhusse, Hans Rudt, Erick Mattssen, Peder Weyerssen, Lauris Nilssen, Jens Lauertssen, Hans Urnne, Bentt Bildhe, Torbiörn Bilde, Coruitz Bilde, Bentt Bilde, Axell Göye, Eskell Göye, Albreth Göye, Claus Ulffsfeldt, Axell Arnfeldt, Henrich Arnfeldt, Torbiörn Arnfeldt, Lauris Iwerssen, Jörgen Rudt, Jepp Torbiörnssen, Jörgen Westermandt, Peder Falster, Arffuidt Ulstandt, Mogens Falster, Knudt Göye, Anders Göye, Peder Iuersen, Erick Mogenssen oc Drage Tilland Traband Lauertssen, menige Adel oc Ridderskabet udi Sielandt oc Smaalandene; Oc wii, tyen of Jörgen Qvidtzow, Knudt Urnne, Jochim Wolckendorp, Nils Bildt, Johann Bro-Zag ckenhusse, Michel Brockenhusse, Eller Rönnoffw, Jacob Hardenbergh, Jacob Norby, Cristoffer Pallissen, Dirick Qvidtzou, Anders Emicksen, Claus Daa, Knudt Ebbessen, Knudt Ottssen, Peder Norby, Jacob Brockenhusse, Axell Fickssen, Mogenns Claussen, Jörgen Urnne, Claus Marquordtsen, Peder Braach, Jesper Daae, Antonius Briiske, Geerdt Briiske, Claus Briiske, Wernner Bertilssen, Oluff Norby, Hans Berildtsen, Claus Braackenhuss, Peder Braackenhuss, Axell Nilssen, Bildtt Nilssen, Hans Skinckel, Jens Drage, Tönne Tönnssen, Hans van Mælenn, Hans Friis, Busk Skenck, Nils Steenn, Mattis Henrickssen, Erick Perssen, Cristoffer Huidtfeldt, Reynoldt Heyderstorpp, Coruitz Hardennbergh, Ebbe Munck, Cristoffer Gyldenstern, Ölrick Bildt, Mattis Ludtt, Peder Lauertsen, Claus Daae, Henningh Volstrup, Jepp Borre, Jesper Gregorssen, Jens Huass, Jens Jörgennssen, Peder Jörgennssen, Iwer Munck, Hans Kortsen, Nils Jacobssen oc Hans Jacobssen, menige Adel oc Ridderskabet udi Fyen oc Langelandt, mett menige Adel oc Ridderskab offuer aldt Danmarckis Riige; Oc thertillmet wii efftherskreffne Kiöbstedtmendt udi alle Kiöbsteder offuer aldt Danmarckis Riige, som er först Michae udi Nörre-Jutland: Riibe, Kolingh, Horssens, Wedtle, Wardt, Holstebro, Lem. wiigh, Ringkiöpingh, Tiistedt, Nykiöping i Morsse, Hiöring, Seeby, Schagen, Ollborgh, Mariager, Hoffbroo, Niibe, Randers, Aars, Wiborgh, Skiffue, Grindo, Ebeltofft, Rye; Udi Schone: Lund, Malmiö, Landtzkrone, Helsingborg, Engellholm, Falsterboe, Schannör, Wardtberg, Halmstedt, Falckenberg, Gaasekiill, Kongisback, Lageholm, Elleholm, Ausker, Lyckaa, Syllesborg, Trelleborg, Ydstedt, Ows, We, Tommerup, Semershaffn, Rotneby; Udi Sielandt oc Schmaalandene: Ringstedt, Kiöbennhaffn, Raaskyldt, Kiöge, Nestwidt, Kalingborgh, Wordingborgh, Helsingöör, Slagelsse, Skelskör, Korssör, Prestöö, Heddinge, Holbeck, Nykiöbingh i Odtzherritt, Slangerop, Siöborg, Stege, Nykiöbingh i Fal. ster, Stubbekiöbing, Nagskow, Saxkiöbing, Nystedt, Mariboo oc Rudtby; Udi Fyen: Ottensse, Medelfard, Bogensse, Kirttemyndtt, Nyborgh, Swinborgh, Faa borgh oc Asszens: Fuldmectige aff alle Kiöbsteder oc Herrider offuer allt Dan. marckis Riige, som her udi thenne Herredag udi Kiöbennhaffn forsamblet ere, giöre alle witterligtt, oc bekiende obenbare fore Oss, wore Arffuinge oc Effterkommere her udi Danmarckis Riige, att efftherthii then almegtige, gode, barmhiarttige Gud, effther Konning Fredericks, höglofflig Ihukommelsse, Dödt,¹) for wore store Sönders, unde Leffnits oc Regementtes Skyldt, oc besönnerligen att Bisperne udi Riigett icke wilde udi rette Tiidt udtwellie oc indsette en Konning, haffver haardeligen oc swarligen ladet syn Straff oc Wrede ganget offuer Oss och thette Riige, udi thet att wii, then gantske Almue oc Menighedt, haffwe opsatt oc oppreyst oss emodt Öffrigheden, wore egnne Herskabe oc menige Adellen, oc wii aff Riigens Raadt oc Adelen igien haffwe bewegett oss emodt Bönder oc menige Almue; theraff thaa thenne erbarmelige, klagelige oc ellendige Jammer oc Kriigh met Brandt, Mord, Roff, Steders, Slottes oc Husses Forderffuinge oc Forstöringhe, Blodstörttninghe, Quynders oc Jomffruers Skendtzsele oc Forkrenckelse, mange sorrigfulde Encker oc arme faderlöse Börnn, som nu (theswerre) for Ögne ere, effterkomett oc effterfuld ere; och ther Högborne oc Stormectigste Förste oc Herre, Her Christiann, mett Gudtz Nade udtwoldt Koning till Danmarck &c., wor allernadigste Herre oc Koning, forneffnte wor döde Herris oc Konings Söenn oc wor Naboe, haffuer seeth oc formerckt then store Jammer, Elendh, Mordt, Skade, 1) Dödi mangler i Originalen. Forderffuelsse oc Blodstörtningh, 161 som wii saa jammerligen oc erbarmeligen waare udi kommen oc udi fördde; efftherthii at hand udi saadan Nödt oc Twedregtighedt udi Riiget er udvoldt aff Rügens Raadt for Konning at were udi Riiget, haffuer hand haffdt theroffuer Mettliidinge oc forbarmit seg theroffuer, oc haffuer frelst oc reddet oss aff saadanne wore Fienders Hender oc aff saadanne Jammer oc indwortis Twedregtighedt udi Riigett, icke uden Hans Högmegtighedtz store Omkostningh met möget fremmett Kriigsfolck at opholde, oc haffuer saa kommett oss till Fredtt oc Rolighedtt igienn: Och paa thet att Danmarckis Riige, hwilcket nu saa jammerligen haffuer werit behaffthet met Kriig, oc thermet er forherett oc forteret bleffuit, motte hereffther bliiffue bewarett, besköttit OC beskermet for saadanne Opröer, Blodtstörtingh, Brandt, Mordt, oc anden Skade och Forderffue, och wii Riigens Indbyggere och Underdane maa bliiffue beskermede, besköttett och holne wedt Log, Skell och Rett, och' thette Riige maa igien komme till Fredt och Rolighedtt, och therudi holdes och hanthaffuis, och att ther maa bliiffue giordt och oprett eth bestandigtt Rege- B mente, christeligt, oprectigtt, skelligt Ordinantzie oc Skickelsse, och thend saa her udi Riigett maa bliiffue wedt Magtt holden: Saa haffue dog Wii Christiann, udwoldt Koningh tiill Danmarck, forskreffne Danmarckis Riiges Raadt, Addell, Kiöbsteder, Bönder och menige Almue och Indbyggere her udi Riiget, aff alle Lande, Öer och Leen offuer alth Riiget, som ere wiid Naffnn: aff Nörre Jutlandt, Skaane, Sielandt, Fyen, Langelandt, Laalandt, Falster, Möen, Hallandt, Blegindt, och alle andre Lande, store och smaa, som under Danmarckis Krone liggendis ere, berammit en menige Riigsdag att stande her udi Kiöbenhaffnn, Söndagen nest effther Sancti Dionisii Dag nest forgangen udi thette samme Aar, och therudinden met hverandre, effter well berodt Raadt, Samtale oc manigfoldige Raadtslaae, mett then almectigste Gudz oc then Helligandtz Hielpp oc Forleninghe, udi thet hellig Trefoldigheds Naffn oss mett huerandre naadeligen, wenligen oc welwilligen forentte, fordragne oc forliigte om thesse effterskreffne Puncther oc Artickler, som the indholle oc udwiise: Hwilke Artickler Wii oc wore Arffwinge oc Efftherkommere udi Danmarckis Riige wille saa haffue bewilget och annammett for en menige Riigens Constitution, Sett oc Skickelsse oc Ordinantz: thennom ochsaa nu beuilge, beleffue oc samptöcke, och saadann Constitution, Sett och Skickellsse nu for oss och wore Efftherkommere, Koningher, Riigens Raadt, Addel, Ridder- 21 skab, Kiöbsteder, Borgere, och menige Bönder oc Almue, bode geistlig och werdtzlig Statth, udi thette wortt Breffs Krafft oc Magtt, fast oc udi alle Maade ubrödeligen tiil ewigh Tiidt att wille holle, och aldelis intett therudinden at wille forsincke eller inogre Maade at forkrencke. Först wille Wii Koningh Christiann &c., Dannemarckis Riiges Raadt och Addell, alt Hadtt, Niidt, Affuendtt och Mistancke, som wii haffue kunde i nogre Maade tiil Kiöbstederne, Borgherne, Bönder oc menige Almue, och thesligeste, som wii Kiöbsteder, Borgere, Bönder och menige Almue udi nogre Maade, ehuadt thett helst er eller neffnnis kandt, kunde haffue tiill Koninglige Maiestat, wor aldernadigste Herre, Danmarckis Riiges Raadt oc Addell, skall paa alle Siider nedslaaes och were fordragett, forliigt och udi Grunden aff Hierttet tillgiffwen och wenligen foreentt, oc wii hereffther, som thii ther wille tilsamen besidde, beboe, och met huerandre beskytte, beskerme och hanthaffue thette Koningeriige, roueligenn, wenligen, troligen, och udi en rett, godt Welmeningh, thend ene Deell wiide och handle thend andens Beste, och om saa skede, att Nöden paa trengde och Behoff giöris, att huer tha meth sith egett Liiff och aldt hans Formue thette wortt Fæderneland och Koningeriige for allehande Anstödt, udlendiske och indlendiske Magtt och Wold, emodt Keyseren, Koningh Christian oc hans Tilhengere, och alle andre, ehwem thii ere eller were kunde, met höyeste Fliidt att affuerge, och icke lade oss trenge fran huerandre; och om nogre heroffuer, ehuadt Stadt thend udi er, were segh enttenn Eddel eller Ueddel, worde befun. den, som segh tiill nogen Opröer eller anden saadann Ulösth wilde lade bewege och opwecke, hiemmeligen eller obenbare, att skicke Fiende Budt, eller oc haffue nogen andenn Meenskab met thennom, thend skall som sith Fædernelandtz Forreddere actis, holdis, oc therfore straffet worde. Therfore wille Wii alle oc hwer ser delis udi Riigett, were siig stoer eller liiden, riig eller fattigh, eddel eller ueddel, skulle bliiffue wiid Lough, Skell og Rett, oc alle oc hwer serdelis aff wort Konninglige Embede for Offueruoldt beskytte, beskerme oc handhaffue. modt wille wii Riigens Raadt, Addel, Kiöbsteder, Borgere, Bönder oc menige Almue giöre oc beuise Hans Koninglige Maiestatt alt Underdanigt, erlig oc tilbörlig Hör somhedt oc Tienneste, oc were oc bliiffue Hans Koninglige Maiestat udi alt hör same Underdanighedt hörige, lydige oc fölgactige, thend Stundt Hans Koninglige Maiestat och wii leffue, oc icke fraa Hans Kon. Mai. udi nogre Maade aff nogene Oc thereudlendiske eller indlendiske Magtt eller Woldt lade oss afftrenge, men wille were huoss thend samme, som ærekiære, redelige, erlige oc oprictige Mendt oc troo Undersotthe well tilstaar oc tilbör, sette oc stille wortt Liiff oc Godtz, met alt wor Wellfardt, udi Fare oc Ewenture for Hans Kon. Maj. oc wortt Fædernne Riige. Oc efftherthii att oss alle, oc hwer besönnerligen, her udi Riiget well wittherligtt er, at ald Uraadt, Skade oc Forderffue, Blodstörtningh, Mordt, Brandt &c. oc thette Riigis skadelige Forderffuelse, hwilken nu haffuer weret udi thet tridie Aar, er sönnerligenn theraff herkommett oc floditt, att Uenighedt oc Tuedracth halfwer weriitt emellom Bispernne, theris Anhengere, oc Adellenn, saa att Bispernne her udi Riiget udi rette Tiidt, som the well ellers skulle haffue giordt, icke haffue udwoldt en Konningh, men haffwe thett effther Konningh Frederichs Dödt oc Affgangh.mett höyeste Fliidt forhindrett, mann haffwer oc samme Tiid, formiddelst theris store Magtt oc Wold, Anhang oc egen offwermaadigh Fortecth, icke kunde komme til nogett Koninglige Regimentt att skicke hwer Mandt Loug oc Rett, som thett tha for oss alle samptlige oc sönnerligen udi mange Artickler er giiffuet tillkende, huilcke Artickler aff oss for nysomme er worden ansette, oc her for lange waare att opptellie: Saa wille wii hermett samptligh, och hver besönderligen, met betideligh Raadt oc welbetenckt Willie oc Moedt haffye constitueret, ordineret, settet oc besluttet, och nu (met thette wort Breffs Magtt och Krafft constituere, ordinere, sette och beslutte, att nu) 2) hereffther till evige Tiidt thesse samme Biscopper, som saa for theris Mishandlingh, som forthalet er, ere worden affsette, aldrigh skulle igien komme till theris biscoppeligh Regementte, Sticth och Stictes Godtz, och ingen andre theris Liige, eller andre for Bisper att regere udi Riigett, att bliiffve annammede, opsettede, kornne, eller tillstedde wordnne, men skulle aldelis werre och bliiffve affsette. Dog skulle andre christelige Bisper och Superattendenter, som thett menige Folck kunde lære, underuise, oc predicke thett hellige Euangelium och Gudtz Ordit fore, oc thend hellige christelige Troe, tilskickes. - Och om noghen, were siig eddel eller ueddell, indlendisk eller udlendisk, geystlig eller werdtzlig, wille sette segh eller thage segh fore heremodt, formiddelst segh sielffuer eller formiddelst andre forskaffuit, eller om nogen hiemmeligen 2) De i parenthesen indsluttede Ord mangle i Originalen. 21* eller obenbare wille handle eller practicere heremodt, then skal hordeligen, som förre er rördtt, bliiffue straffit wiidt Liiff oc Godtz. Thet samme wille wii och alle, och hver besönnerligan, endregteligen oc uadtskildtt, mett Liiff, Godtz och ald Magt och Formue affuerge, och aldrig tilstede att skee schall. Och efftherthii att Bispernne, som herudi Riiget ere, tiill thenne Dag haffue emodtstandet Gudtz Ordt och Euangelium, och forhindret thett, at thett icke er wordett predickett clarligen for thend menige Almue; thertiilmet icke haffue fördt theris rette biscoppelige Leffnnitt, att lære och predicke then menige Mand Gudtz Ordt och Siels Salighedt fore, men mere haffue skicket thennom effther werdtz. ligh Staett och Praall, saa att mand offuer thett gantske Riige nöuest haffue fundet two, som segh haffue wildt eller ladet kalle Bisper; och thesligeste, att thii haffue weritt en Aarsage till thette forgangne Oppröer, som förre er rördt: och the for saadanne theris Uskickelighedtt nu mett alles wortt Ja, Willie, Fuldburdt och Samptöcke ere affsette, och wii thennom eller sliige andre Bisper aldrig mere udi Riiget igien udi saadant Regementte haffue wille: Tha haffue wii thett saa met huerandre endregteligen besluttet, paa thett att Danmarckis Krone och Konningh kand bliffue thesmere formuendes, oc om nogett Anfaldt komme paa Riiget, aff nogenn inlendiske eller udlendiske Magtt, att mandt thend thesbedre kunde formaa att emodtstaa, oc icke saa mere schall Behoff giöris, att beskatte menige Riigens Indböggere, naer noget paakommer, som nu skeedt er; tha skulle alle Biskops Stictis Godtz, Slotte, Gaarde, Huse och Jordegotz, som Bispernne nu haffue haffdt udi Handt oc Were, hereffther tiill euig Tiidt were och bliffue met alt theris Rentte och Tilleggelse lagde under Kronen, oc tiil Konngens Ophol delsse, oc tiill menige Riigens Beste. Och skall ingen, were siig ehwem thet helst er eller were kandt, haffue Magt udi nogre Maade att thale therpaa effther thenne Dag fore hues som the eller theris Foreldre haffue giffuit tiil Biscopsdommene och Sticthenne. Dog at huilchenn eddell eller ueddell, som seg formener att haffue nogen Tilltall tiil noget aff Biscopsdommene och Sticthene om Jordtrette, Marckeskell, eller andre saadanne Trette, tha skulle the therom maa tilthale Konningenn eller hans Fogder oc Embitzmendt, som samme Godtz udi Were oc Forsuar haffuer, oc wederfaris Lough oc Rett, oc maa oc schall Konningen oc hans Fogder oc Embitzmendt forsware samme Godtz met Lougen, effthersom Bispernne tiil. forné giordt haffue. Thesligeste skall Koningen haffue, nyde och beholle Jus Patronatus till alle Prelathers Dignitether och andre Leenn, som Kronenn, Konningen och Bisperne hertiill haffve hafft att forlene. Saa skulle och Adellen oc Ridderskabet nyde och beholle Jus Patronatus till the Kircker och geystlighe Leen, som the haffue Rett till, och met Breff och Segell beuiise kunde och the hertiill haffdt haffue; dogh saa, att thee Personer, som ther nu met forleent ere, maa thennom nyde theris Liiffstiidt, oc nar the Personer ere döde och affgangene, som nogre Vicarier i Forleninge haffue, tha maa huer Riddermandsmandt och Addel herudi Riiget komme till thett Godtz igenn, som thee met nögeactige Breffue och Seigl beuiise kunde, att the ære rett Arffuinge tiill. Och skulle alle Clostere, Prelathers Digniteter, Cannickedomme, och andre geystlige Leenn, som nu icke beneffndt ære, wiidt theris Magtt bliffue, till saa lenge att Konningen oc Danmarckis Riiges Raadt therom met flere wiise Mendt och lærde, som the tiill thennom thagendis worder, en anden Skickelse giöre; dog hwer Mandiz Rett och rette Tiltale thermet uskadt oc uforkrencket udi alle Maade. Oc skal thet were Munckene friidt och obent fore, att udtgaa aff Closternne, huilcke som ther ikke wille indebliiffue; och the, som therinde bliiffue wille, the skulle were theris Formendt, Abbetther, Prierer eller Prouester ther i Closterne hörige och lydige fore, och före ett gott, erligt och christeligt Closter-Leffnit, eller gange udt aff Closterett. Och skall thennom predickes Gudtz Ord fore, som i Closternne bliiffue. Och skulle the hereffther icke haffue fuldt Magdt, uden Konningens och Riigens Raadts Ja, Willie, Fuldbördt oc Sambtöcke att affhende, sellie eller pantsette noget aff Closters Jordegodtz oc Eygendom udi nogenn Maade. Oc efftherthii att Böndere oc menige Almue befinde thennom möget beswarett offuer Maaden met Bispegaffue, Haffre, Smörbyrdt, Nandest, Ploukornn, oc anden sliig Tynge att udtgiffue: tha ere wii saa therom enns wordne, at Bönder oc menige Almue hereffther skulle udgiffue redeligen offuer alt Riiget then tiende Kierffue aff Huede, Rug, Byg, Haffre, oc alt andet Kornn, hues Gudt giffuer; oc skulle the giffue for Qwegtindt effther gamble Seduanne, dog udi Hallandt, Blegindt oc Liister, thi som icke giffue Kornnthind, ther skulle the giffue Smörtindt, eller andet, som the aff gammell Tiidt giordt haffue, oc icke theroffuer skulle besweris aff Presternne met anden Tynge, antthenn Nandest, Smörbyrdt, eller saadant andet, som forscreffuet staar. Oc efftherthii att Bispenne ere nu affsette oc afflagdtte, saa will dog Behoff giöres, att ther skickes nogre merckelige wise oc leerdhe Mendt, som skulle haffue Paasyun, at alle Sognnepresther offuer gantske Riiget predicke oc lære thet menige Folck Gudtz Ordt oc Euangelium fore; sammeledis, att opholdes Scholer, ther unge Personer læris oc institueris i Latine oc andre Tongemaall, saa att Riigett kand haffue leerde Mendt, oc saadanne lerde Mend att opholle, wille wii, att forscreffne Thiende offuer alt Riiget skall dieles udi trende Partter. Thendt ene skall Sognnepresten beholle; thendt anden Part skall Kircken haffue, oc den tredie Part skall Koningen lade opbere, oc handt skall skicke fornefnte lerde Mendt Prouision oc Underholdingh; oc skulle Bönderne i huertt Sogenn före samme Tiendekornn udi Kierffuerne till Kirckeladenn oc ther scall Tienden skifftis i trende Partte, som forschreffuit er, oc schall giiffuis Böndernne samme Dag eth Maaltid Mad oc Dricke, nar the framföre Thienden, oc thet skulle alle tre bekoste. Schall oc indleggis udi alle Hospitaler, som funderet oc sticttede ere her i Riigett, udenfore eller indenn Kiöbstederne, eller anderstedtz ehuor thee ere, saa mange siuge Folck, som thend Rentte, ther tilligger, kandt formaa att föde, oc icke hereffther skulle gange udi Forleninger, som hertiill giordt er; oc schulle tillskickes nogene erlige oc forsiunlige Mendt, som skulle thi siuge Mendiske forestaa, oc flii thennom theris Klede, Föde oc anden Nottörttelighedt, aff thend Rentte, ther tilligger, oc Gudtz Almisse ther tilgiiffuis. Oc skulle samme Forstandere giöre Koningen, eller hwem hand thertill tilskick endis oc thet befalendes worder, therfore (hwert Aars) Regenschab for hwes thi udi saa Maade opbere oc igien udgiffuís paa the Armis Wegnne. Oc hwes flere arme siuge Folck ther ere, end ther kand indleggis udi Hospitalerne, thi mue bedle Gudtz Almiisse, effthersom Sedwanne werett haffuer. Oc theroffuer skall intet karsch eller fördt Mendiske, som ikke er bekrencket met nogen Gudtz Plage eller Siugdom, tilstedes at trygle eller bedle Gudtz Almiisse her udi Riiget, under theris Liiffs Straff. Oc skall enn Person udi hwer Kiöbstedtt tilskickes, som samme siuge Mendiske besictige skall, om thi ere före att arbede eller oc icke. Oc efftherthii att thett högeste Regementte udi Riiget henger meest paa Konningens Persone, huilcket Regementte Konningen icke allene före kandt, therfore skall Koningen altiidt haffue en Riigens Hoffmester, en Canceller, oc en Marschalch, 3) hwert Aar mangler i Originalen. som ere födde danske Mendt, huilke som Konningen oc andre Riigens Raadt udi Riigens Erinde oc Sagher, tiill Hans Koninglige Regementtes Opholdelsse, skulle were behielpelige. Oc om Konningen wille beswere nogen, were segh eddel eller ueddell, Borger eller Bonde, thermet noger kunde fornemme, att Konningen giör hannom Urett, tha skall thet were hwer friitt oc obet fore, att giiffue thet Riigens Hoffmesther, Konningens Canceller oc Marskalck tilkende, oc formane ladde Konningen, at handt forladder saadant hans Fortecth. Oc thersom Koningen icke tha wilde ladde segh underwiise, (huilcket Wii dog for Os well giöre wille), tha skall Konningen strax udtlegge oc opneffnne thend, som klager, en beneffndt Rettisdag, oc tha pleye Anklageren Rett for Riigens Raadt oc nogenn aff Adellenn, som Koningen oc thertiill skall lade kalle oc forscriffue, oc for thennom stande hwer Manndt till Rette, oc hende oc giiffue, hwad beschreffnne Lantzlougen udtuiiser oc giiffuér. Oc effterthii att her udi Riigett haffuer werit oc endnu er stoer Misbrugelse mett Dom oc Rett, som att bode Fattige oc Riige motte for Giifft oc Gaffue kiöbe thennom Retten tiill: thaa wille Wii, att therom hereffther skall saa holdis, att wortt Raadt, Embidtzmendt, Riigens Canceller, Landtzdommere, Borgemes there oc Raadmendt, som nu ere eller hereffther kommendis worder, skulle ningen en Eedt, oc Herritzfogeder skulle swerrie wore Leensmendt, udi saadann Form, som her efftherfölger: swerge Kon- "Jeg N. loffuer oc tillsiger, att jeg udi the Sager, som megh forekomme, huad heller the ere Liiff, Godtz eller AEre anrörendis, att jeg will therom döme retferdeligen, oc icke will udi nogre Maade ansee Woldt, Magtt, Frendskab, Wenskab, Giifft eller Gaffue, Hadt, Affuindt eller Niidt, men alleneste will haffue Gudt oc Retferdighedt for Ögnene, oc döme retferdeligen effter Konningh Wolde. mars Lough oc Riigens gode, gamble oc lougelige Statutter oc Seduanne, oc hielpe hwer tiil Rette, saa well thend fattige, som thend riige, thend eddele, som thend ueddle, saa well thend udlendiske, som thend indlendiske. Jeg will oc icke, förre eller siiden effteratt Dommen affsiigis, hiemmelig eller obenbare, thage, anamme eller opebere, formiddelst meg sielffuer eller nogen anden, nogen Güifft, Gaffue, Skenk, Guldt, Sölff, Penninge, eller Pendinges Werdtt, formiddelst huilke nogen Part motte syn Rett worde forkorttet for: Saa santt hielpe megh Gudt oc hands hellige Ordtt." Oc huilcken theroffuer worder befunden at thage nogen Giifft eller Gaffue for Retten, tha skall thend straffis therfore, som tillbörligtt er oc saadan endt Mandt bör att straffis. Oc efftherthii att wii formercke oc besinde, att thette store Opröer i Riiget, Skade, Forderff, Kriig, Mordtt, Brandt oc Blodstörtningh, som nu werit haffuer, er icke kommit aff andet, endt att Bisperne icke haffue willet effther Konningh Frederichs Dödt oc Affgang udwellie, koritt och keysett en Konningh oc Hoffuit for Riiget igenn: thii saadantt Untt betimeligen att forekomme, saa att saadan Skade oc Forderffue icke meere her udi Riiget skee skall, tha haffue wii therom mett huerandre saa samdregteligen skicket oc ordineret, att wii Danmarckis Riiges Raadt nu udi forskreffne Koninglige Majestats, wor allernaadigste Herris, Regerings Regemente, oc udi Hans Högmegtighedtz Liiffstiidt, nu kaare oc keyse Hans Kongl. Mayestats elsthe Söenn, Hertug Frederich, tiill Herre oc Konning offuer Dannmarckis Riige att were effther hans Faders Dödt oc Affgang, oc skall nu hereffther kallis Prindtz aff Danmarck thend Stundt Hans Herre Fader leffuer, oc effther Kongl. Majestats Dödt oc Affgangh skall handt kallis udtuoldt Konningh, tiill saa lenge han bliiffuer krondt. Oc om thend almegtigste Gudt haffuer thet saa forseet, at forscreffne Hertug Frederich döde oc affginge, förre end Kongl. Mayestat, wor keriste nadige Herre, oc Gudt wille unde oc giiffue Kongl. Mayestat en anden Söenn, tha wille wii Danmarckis Riiges Raadt were forplictet thend samme Kongl. Mayestats Söenn att keyse, kaare oc uduelge for Herre oc Konningh att were effther syn Herre Faders Dödt. Oc thersom (Gud forbiude) att samme Konninglige Mayestatz Söenn döde oc affginge, oc Kongl. Mayestat ingen mere Söenn haffde, tha wille oc skulle wii Danmarckis Riiges Raadt, mett Kongl. Mayestats wor nadige Herris Raadt, Willie oc Widskab, strax igien udwellie oc naffnkundighgiöre then, som Konningh skall were, oc Danmarckis Riige skall regere effther Kongl. Mayestatz Dödt oc Affgangh. Oc skall thend altiidt kallis Prindtz aff Dannmarck', som saa uduellies, aldt thend Stundt Konninglige Mayestat leffuer. Dog skall thend, som Konningh skall were effther Konninglige Mayestatz Dödt, were forplictet at swerge, bebreffue oc forseigle, Danmarckis Riigis Raadt, Addel oc Indböggere att holde wiidt Lough, Skell, Rett, Recess, Friiheddher oc Priwilegier, som Konninglige Mayestat, wor nadige Herre, oss n sworett, bebreffuit oc forsegeltt haffuer. Hwilcke forskreffne Udtuellelse oc Kore wii menige Addel oc Ridderskab mett Danmarckis Riiges Raadt beuilgett, fuldburdt oc samtöcktt haffuer. Oc efftherthii att mangfoldige Twedrechtt altiidt haffuer werit emellom Konningen oc Adellen, om Hals, Handt oc XL Marcks Sager, oc anden Rettighedt, som framfarnne Konninger haffuer haffdt offuer Adellens Bönder oc Tienere; thaa paa thett att sligtt oc alt Twedrecth emellom Konningenn oc Adellenn maa nederleggis, tha haffue Wii forneffnte Christian, uduoldt Konningh till Danmarck &c., for Oss och wore Efftherkommere, for eth almyndeligh Sett oc Skick, som hereffther tiill euige Tiidt holdes skall, undt oc tillatth, att Danmarckis Riiges Raadt oc Adell, oc theris Arffuinge oc Efftherkommere, Addell udi Danmarck, mue oc skulle haffue, nyde oc beholde alle XL Marcks Sager, mett Hals oc Hanndt oc alt andenn Rett oc Rettighedt offuer theris egnne Bönder oc Tienere, mett alt anden Herlichedt, som Wii oc wore Forfædre, Konningher i Danmark, offuer wore oc Kronens Tienere haffue oc friist haffdt haffue. Oc efftherthii att Twedrecth oc Venighedt altiid haffuer werit her udi Riigett emellom Adelen, Borgere oc Bönder om Kiöbmandskab, tha skal therom hereffther saa holdes, att hwer Bonde skall were friit oc obit fore, att mue ubehindret selge syne Ware, thet were Kornn, Smör, Honingh, Öxne, Heste, Fisk, oc alle andre Ware, hues handt haffuer, Oss, wore Embitzmend, Raadt, Addel, om thii end erffuelige under thennom besidne ere, oc alle Manndt udi Riiget; oc skall theroffuer ingen Prelat, Ridder, eller Riddermandtzmandt, twinge eller trenge nogen Bonde, eller kaste hannom nogen Uhyldt paa therfor, eller beskatte hannom. Men will en Riddermandtzmand kiöbe noget aff syn Bonde, tha skall hand haffue thet udi hans Mynde, oc mett hans Willie, liigesom hand kiöffte thett udaff en fremmede. Oc skulle alle Borgere oc Bönder her udi Riigett hereffther undholle thennom oc icke kiöbe eller pantte noget friitt Jordtgodtz. Skall oc were forbodett, offuer thette gantske Riige, alle Prelater, Embitzmend, Lensmendt, Riddermendtzmendt, Fogether, oc alle Bönder paa Landet, Peberswenne, oc alle Bissekremere, att bruge nogen Kiöbmandskaff paa Bygden oc udi Landtzbyerne, mett Alne, Mode, eller mett Wegth; men huilcke Lanpaa

det noget saadant Behoff haffue, the skulle kiöbe thet udi wore oc Kronens Kiöbsteder aff Borgerne. 22 Och om nogen Riddermandtzmand wille hereffther besöge Sildefiskende, oc ther bruge syn Neringe, som en anden indlendisk eller utlendisk Kiöbmandt, tha efftherthii thet tilladis att fremmede oc udlendiske, att the mue bruge theris Fordeell ther att saltte, tha skall thett oc were Adellen uforböditt. Saa mange Staldöxne, som Mandt kandt stalle paa sit eget Foder, eller hand kand lade fodre huos syne egne Tienere, som hannom plictige ere att holle Foernödt fore, thennom maa handt uforbrodden sellie, oc icke flere, dog hermet Konningens oc Kronens Rett oc Rettighedt i alle Maade uforkrenckett. Oc hwes Kiöb oc Mageskiffte, som hertill er ganget oc giordtt emellom Kronen, Addelen, Kircker oc Clostere, skall bliiffue wiidt Magtt holne. Schulle oc alle Thatere, som her ere eller findes udi Riigett, forwises att drage herudaff Riiget, inden tree Maaneder hernest effterfölgendis. Hermett schulle wii mett hwerandre udi alle Maade were om alle Sager, Skiildinger oc Bröst, som udi thenne Feyde oc Opröer paa alle Siider skiedt och giordt ere, fordragnne, forentte, oc tiill euig Tiidt, for födde oc ufödde, wenligen forliicthe. Oc alle aff Riigens indfödde Mendt, som ere farne her udaff Riiget mett Greffue Christoffer oc Hertug Albrett, eller udi thenne Feyde eller effther thenne Feyde römptt ere, thennom wille wii holle for alles wore oc Riigenns obenbare Fiender, oc aldrig tilstede thennom, at komme herindt udi Riigett igien udi noger Maade, uden thett skeer mett Konninglig Mayestatz wor nadigste Herris Willie oc Samptöcke. Oc Wii Christiann, mett Gudts Nade uduoldt Konningh till Danmarck &c., menige Danmarckis Riiges Raadt, Adell, Kiöbstedtmendt, Bönder oc menige Almue, som her nu tiill thenne almyndelige Riigsdagh forsamblede ere, haffue thenne Riigens Constitution, Skick oc Ordinantie, som forscreffuit staar, udi alle syne Ordt, Artickler oc Punctther, som hunn indholler, forklarer oc uduiiser, for Oss oc wore Efftherkommere till ewige Tiidt fuldburdt oc i alle Maade sambtöcht att bliiffue wiidt fuld Magtt. Oc effterthii, att wii alle, som hiidt ere forsamblede, met fuldt Magtt aff thennom, som hiemme siddendis ere, icke kunde alle oc hwer serdelis henge wore Indsegler fore thette wort obne Breff, tha haffue Wii Christian, udtwoldt Konningh tiill Danmarck &c., oc wii menige Danmarckis Riiges Raadt, oc wii, Jepp Friiss, Peder Ebbessen, Anders Skeell, Axell Nielssen, Niels Jenssen, Lauris Westenii, Christen Sommer, Mandrop Holck, Peder Skram, Axell Jyuel, Cristoffer Rosenkrandtz, Cristiernn Friiss, Jens Thomissen, Erick Nielssen, Otte Gyldensternn, Claus Iffuersen, Henrich Biörnssen, Jens Jyuell, Niels Friiss oc Gabriell Gyldensternn, paa menige Adells oc Ridderskabs Wegne udi Nörre-Judlandt; oc wii, Johan Brockenhusse, Nils Bildt, Mechell Brockenhusse, Jörgen Qvitzou, Jocob Hardenbergh, Eyller Rönnow, Anders Emichssen, Knudt Ottssen, Cristoffer Huidtefeldt oc Knudt Ebbessen, paa menige Adells oc Ridderskabs Wegne udi Fyen; oc wii, Mattis Bille, Marquordt Thümandt, Knudt Sparre, Hans Rudt, Erich Cristofferssen, Siuordt Grubbe, Bassi Cristofferssen, Oluff Skinckell, Lauris Jenssen, Nils Marquordtsen, Jepp Torbiörnsenn, Peder Falster, Erich Mogenssen oc Claus Ulffeldt, paa menige Adells oc Ridderskabs Wegne udi Sielandt oc Smaalandene; oc wii, Jacob Trolle, Mauritz Olssen, Hans Schougaardt, Biirge Ulstandt, Lauris Knob, Jören Urnne, Thage Ottssen, Josep Falster, Peder Störlöff oc Knudt Gedde, paa menige Adells oc Ridderskabs Wegne udi Schaane, Halland oc Blegindt; oc wii effthers creffne Kiöbsteder, Wiborg, Riibe, Kolingh, Horssens, Aarhuss oc Aalborg, paa menige Kiöbsteders Wegne i Nörre-Judtlandt; Oc wii, efftherscreffne Kiöbsteder, Ottensse, Swinborg, Assens oc Nyborgh, paa menige Kiöbsteders Wegne udi Fyen; oc wii effters creffne Kiöbsteder, Kiöbennhaffnn, Kiöge, Raaskell, Helsingör, Nestwidt, Nagschouff, Stubkiöbing oc Stege, paa menige Kiöbsteders Wegnne udi Sieland oc Smaalandene; oc wii effthers creffne Kiöbsteder Lundt, Malmiö, Landskrone, Wardberg, Ydtstedt oc Halmstedt, paa menige Kiöbsteders Wegnne udi Schaane, Hallandt oc Blegindt, latt henge wore Secretter, Indsegler oc Signetter nedenfore thette wort obne Breff, till Windesbyrdtt, att saa udi alle Maade ubrödeligen holldes skall till euige Tiidt. Oc be. pliicte wii oss huer for segh, oc thennom alle, som hiemme sidde oc oss mett fuldt Magt udsendt haffue, att wille giffue thette wort obne Breff bescreffuit oc beseiglett fran oss, saa tiidt oc offthe Konninglige Mayestat wor nadigste Herre thett aff oss eskindis oc begerendis er. Giffuit oc schreffuit paa Kiöbenhaffnns Slott, Mandagen nest effther Sanctorum Simonis & Jude Apostolorum Dagh, Aar Christi Thusinde, fem Hundrett, treduge, paa thett siette. 22* Kong Christian den Tredies Kiöbenhavnske Reces af 1537. Wii Christian mett Gudtz Nadhe Danmarcks, Norges, Wenndis oc Gottis Konning, Hertug udi Slesuick, Holstenn, Stormaren oc Dyttmersken, Greffue udi Oldenborg ock Delmenhorst, giöre alle wittherligth: at effther Wii nu aff then allmechtigste Gudtz mylde oc nadhelige Schickelse oc Forsiun ere komne till Danmarckes Riiges Regementte, oc paa thett att thette gode gamble Konningriige thess bestandigere maa bliiffwe wed Magtt holden oc Gudtz Fortörnelsse oc unde Sedwanner mue bliiffwe nederlagtt oc affstillett; tha haffwe Wii nu, mett wort elskl. Danmarcks Riigis Raadt nu tiill thenne allmyndelige Herredag her uti Kiöbenhaffn forsambledt, meenige Riiget oc thess Indbyggere till Beste, Nytte oc Gaffn all Riigens Legliighett oc Bystandt her hoss Oss offwerweyet, beraadttslagett, oc siiden aff en menig Sambtycke endrechtelicken beslutted oc giortt her uti Riiget saadan Schickelsse, Politi oc Ordening, som her effterfölger. 1. Först at efftherthii att Undersaatterne oc Riigens Indbyggere bliffwe therris tilbörliigh Öffrighett alleniste mett Eedt forplicthede oc andhengige, oc wore Undersaatte i Kiöbstederne icke haffwer sworet os Mand hos Mand, som thennom bör att giöre, menn alleeniste haffwe sworit oss formedelst theres Fuldmechtige Huldskaff oc troe Tieniste, oc wille Wii therforre mett thett förste schicke een eller fleere aff wore troe Mend, som skulle fare om till alle Kiöbstederne oc paa wore Wegne anamme tilbörlige Eedt aff Borgerne udi hwer Kiöbsted, oc om saa skeer, at nogen aff Borgerne ere aff Bye anderstedz paa therris Forhuerffuing oc icke ere tiillstede, naar the andre Borgere swerie worre Fuldmechtige oc thertiill forordineret Befalingsmendt therris Eedt, tha skulle Borgemester oc Raadtmendt udi samme Kiöbstedt haffue ther fuldkommeligen Acht paa weedt then Eedt, the Oss sworett haffwe, att strax samme Borgere, som bortte ere, komme hiem tiillstede igien, att the strax annamme aff thennom saadanne Eedt, som the andre wore Borgere tiilforne wore fuldmechtige Befallingsmendt sworet haffwe, oc om nogen aff thennom lade sig therudinden findes uwillige oc icke wille swerge Oss, tha skall then strax forwiisses aff Riigett, oc naar meenige Borgere udi hwer Kiöbstedt haffwer saa sworet Oss, tha skulle Borgemester oc Raadtmendt ocsaa lade Borgerne udi hwer Kiöbstedt swerge thennom therris Borgereedtt, oc skulle the herudoffwer ingen tiillstede att boe hos thennem uti Byen, uten the haffwe sworet Oss oc haffwe Borgerskaff mett thennem oc ere indtegnit uti Byens Bogh, oc schulle Borgermestere oc Raadt tage oc anamme aff hwer aff thennom theris Beplictelssebreff oc indschriffwe therris Eedt, hwor högt hwer hand swerger uti Byens Bogh. Oss, 2. Oc efftherthi att icke liiden Macht er paaliggendis om Byeskriffwere oc Byefoge. ter, som schulle were uti hwer Kiöbsted, tha schulle samme Personer oc swerge att the troligen wille fördre hwes Bröde oc Sagefalldtt, Oss kand tillfallde paa Kronens Wegne, oc att the wille holde Handen offwer the gode, thennom tillhielpe att forsware mett Rette, oc straffe Skalcke oc therudtinden hwercken wille ansee Gunst, Gaffwe, Wendskaff eller Frendskaff, oc thersom the theroffwer bliffwe befundne straffeligen eller forsömmeligen udi theris Embede emodt theris Eedtt, the Oss sworen haffwe, tha schulle the thennom thett formode, att the therfore schulle bliiffwe straffede, som meenedige Skallcke bör att straffis. 3. Oc hues som udi hwer Kiöbstedt bliffwer forsamblett oc oppebaarett for Bröde oc Sagefalldtt, thett schall Byefogederne haffwe ett Register paa oc Byeschriffwerne ett Register, saa att ingen therudinden bliiffwer misstengt anderleedis end tiill thett Beste. 4. C Oc effterthii at udi Stederne findis mögett uschickelig Wesen, som brugis mett Rettergang, saa then ene offuerpucker then anden oc offuerfalder hannom mett synn Werge, therfore schall ingen hereffter gange mett Werie, nar handt schall gange i Rette, till Thinge, paa Raadhuset eller fore Borgermester oc Raad, men schall lade synn Werge bliiffwe hiemme oc nögis mett huis hannom affsiiges fore Rette. ¹) Uti liige Maade schall holldis paa Herridtzthing, Landtzthing oc ander Sted, hwor Dom siddis, oc thersom nogen heremod kommer uti Rette entten tiill Thinge, paa Raadthuset, eller hwor Dom siddis, oc haffwer sin Werge mett segh, tha schall Dommeren eller Fogden eeske thett aff hannom, oc thersom hand icke tha will welwilligen thet forladhe fran sig, tha skall hand therforre optegnis oc schriffwes 2) som een-uhörsommelig, oc stande uti Koningens Rett. Schall oc bötis forre Kirkefredtt liigesom fore Thingfredtt. 5. Sammeledis er oc stoer Missbrugelsse her udi Riiget mett Meeneder, som her ocsaa titt, oc offthe skeer, saa att Gudt therfore haardeligen fortörnes oc thet ganske Riige therforre groffeligen straffis mett Orlog, Kriig oc dyr Tiid, som besynderli gen i thenne wor Tiidt skeet er, oc therfore skall hwer Leendtzmand oc saa Borgermester oc Raadmenn haffwe ther gott Acht oc Tiilsyun paa, att nar nogre Wittne kommer fore thennom oc openbarligenn bewiislig swerrige thennom om Meen, att the tha lade hugge two Fingre aff then, som segh om Meen swerger, oc skall then samme ocsaa tha werre nederfelldig, saa att formedelst saadann Straff paa Lemmerne saadanne Ugierninge maa affstilles oc nederleggis. Oc nar en Borgemester, Raadmann, eller Herritzfoged wille forhöre noger Widnisbyrdtt, tha schall hand först tage en forre offwer en Siide, oc saa then anden, attskiilde fran then 3) anden, oc hörre hwert Windisbyrdtt fran hweranden, besönnerligen, oc hwor samme Windisbyrdtt tha icke drage offwereens met hwerandre, tha skulle samme Wintne icke anammes forre Fyllest, men skulle forwiises oc forkastis som uduelige oc uredelige Wittne. Sammeledis skulle the oc giffwe Acht paa, förre en nogre Wittne giöre therris Eedt oc swerge, om therris Ordtt oc Talle drage offwereens med hwerandre eller oc icke. Oc om noger berober seg paa yttermere oc widher Wittne oc Bewiisninger, end hand tha haffwer tiillstede, tha skall han nom tha thet tiillstedes saa mögett, som Konning Waldemars Logh udwiser. Oc 1) K. add. Dom. 2) strallis therfore som &c. K. 3) hwer K. effterthii Wy formercke oc uti Sandingen forfare, att ther udgiffwes mange falske Wyntne, saa thett ene er twert emodtt thett andet, thermeth Sandhedenn icke ringer undertryckis oc formörckis endt mett Meeneedt, oc mange theroffwer myster sitt mett Urette, tha paa thett att saadanne stor Uskickelighedt oc Ulempe maa effterbliiffwe oc icke meere brugis, tha skall hereffter straffis for saadanne falsche Wittnisbyrdt som forschreffwet staar om Meeneedt. 6. Oc om Louge att giffwe finde Wii saa stoer Uskickelighedt met her udi Rügett, udi saa Maade, at mange, thersom the kunde fange en Tönne, Öll att dricke, tha törff the fordriiste thennom tiill at giffwe Loug met en Mandt, oc achte hwercken Rett eller Sandingen: therfore wille Wii, att saa hereffter schall holdis om Loug att giffwe. Kommer noger Mand tiill Thinge oc biuder Loug, oc Fogden finder hannom till Loug forre hwad Sag hand sichtes, oc bör att komme till Loug, tha skall hand saa finde hannom till Loug, att hand skall giffwe syn Loug logtiids Dag till Thinge met gilde Mendt oc gæffwe, som Lougen uttwiser. Nar Mand nogen findes till Loug oc giiffwer henne, tha skall Dommeren, som siider Thinget, lade Schriffweren optegne samme Mandtz Naffn, som giffwer Loug, oc for hwatt Sag hand worder 'funden till Loug oc giffwer Loug forre, oc thesligeste skall lade optegne, hwem hands Loughöring oc Lougsmendt ere wedt Naffn, att Fogden met Herridtzmendt seer paa, att hand haffwer saadanne Mendt, som bör att staa udi Loug oc Toug met andre Dannemendt, oc skall icke were, som her till Dags skeet er till Thinge, att Mand skall giffwe Loug met fordelte Mendt heller oc andre löst Folck, som ey lougagtige Mendt ere, oc tage XI Stene udi sitt Erme oc kaste oc swerge en Eedt for hwer Steen, oc mangen er skeet thermet Uchsell oc Uret oc myst sin Ret for sliig löse Louge oc Eder, som ere giffne mett sliig dragelss Folck 4) emodt Lougen oc all Rett, oc wille Wii therforre, att Dommerne skulle hereffter giiffwe ther god Acht paa, att saa holdis oc skeer, som forscreffwit staar, oc icke anderledis, saaframpt att the icke skulle böde therris Fallsmaall emodt os. Skall oc ingen findis tiill Loug fore nogen Mummesag eller handt siger, att thet er hannom tillsagt uti nogen Krohuss, Möllehuss eller Smydehuss, som Sameligenn 5) 5) Samblingh K. 4) Draffuelss Folck K, pleyer at were; tha skall Fogethen finde hannom louglöss, saa lenge hand bliffwer sicthet tiill Thinge eller hwor Dom oc Rett settes. Sichter theroffwer thenn ene then anden fore nogen uerligh Sag till Thinge eller for Dom, oc thet icke kand bewiises hannom offwer, tha delis then therfore for en Lögnere, oc skulle alle Dommere oc Herridzfogether giöre wor Lensmandt, utii hwes Leen the ere, aarligen Regenskaff med klar Register paa alle the Louge, som giffuen ere fran then ene Aarsdag till then anden, oc klarligen haffwe alle Louge optegnett oc registerit, som forschreffwit staar. Nar Herridzfogden eller Dommeren antworder wor Leensmandt syn Regenschaff fran segh, tha skall handt oc andtworde hannom samme Register fran segh. Skeer oc saa, at nogen heremodt dierffwis at giffue Loug, tha skall samme Mandtz Naffn mett hans Loughöringe oc Lougsmendt optegnes i samme Register, oc giöris therfore redeligen Regenskaff. 7. Wi formercke og forfare ocsaa, att her utii Riigett er en menig Plage, att then ene stor effter then andens Liiff oc Leffnitt, oc for en ringe Orsage, hwilcket allt dog icke kommer aff andett, endt forthi att ther bliffwer taget Pendinge fore Mandsleth, oc Manddraberens uskylldige Slect oc Wenner, ja oc thet Barn, ther ligger udi Woghen, schulle legge Pendinge sammen oc tillhielpe att böde thenn Döde mett, theruppaa tha mangen forlader sig oc giör saadan Gierninge, hwilcken han ellers icke giorde, thersom hand wyste, att hannom hengte nogen Liiffsstraff paa igien. Therfore skall hereffter saa holldis om Manddrab: Hwor nogen Kiöbstedmandt eller Bonde giör nogen Manddrab, oc thett icke skeer aff Waade eller Nödwerge, oc Manddraberen gribes, tha bödis Liiff for Liiff, oc Manddraberens Hoffwedlodt were forbrott, halft till Oss oc halft till then Dödes neste Arffwinge, oc thermett skall Manddraberens Slectinge were quytt oc uthen Feygde aff then Dödis Slect oc Wenner, oc ey beswaris mett nogen ythermere Boed; oc thersom saadanne Manddraber oc hans Medtfölgere undkommer, tha skulle Sandemendt therom skille, oc swerge the hannom fredlöss, tha skulle wore Fogether oc Embitzmendt lade rette offwer hanss Halss, ehwor the hannom thereffter kunne offwerkomme, oc allt hans Hoffwidtlod, Halffdeelen tiill Oss oc anden Halffdeelen tiill then Dödis neste Arffwinge, oc Manddraberens Slect oc Wenner skulle hermett were qwitth oc ufeydet i alle Maade. Römmer oc flyer then som Manddraber er, seg Fredt tha skulle hans Slectinge bäde till then Dödis Frender oc Slect rett Landtboedtt, effter Konning Woldemars Loug, som er twenne XVIII Marck, oc thermett were qwitt for all Feygde for then Sag, oc Manddraberens, ther römmer, Hoffwittlodt were forbrott tiill Oss. Sammeledis thersom Manddraber kiöber nogen oc Boed tiill hos Oss oc, then Dödis Wenner, tha skulle hans egne Slectinge oc Wenner ey were plictuge till att böde mett hannom ythermere end twenne XVIII Marck, effther Konningh Woldemars Loug, uthen hwes hans Wenner selff welwilligen, huer wed seg, wille hielpe hannom. Thesligeste findes Manddrab were giort aff Waade eller Nödwerge i Sandhet, tha skall ther bödis fore trenne XVIII Marck, om Manddraberen bliffwer tillstede oc wedt syn Fredt, oc hues Giörtzsom, ther udloffwes, then skall huer gielde, som wedloffwer, oc Manddraberen oc hans Slect thermett were qwitt oc frii uthen Feygde. Skeer thett oc saa, att nogen theris Slectinge, som drebt oc slagen bliffwer, feygde eller feygde lade theroffwer Manddraberens Frender oc Kiön, tha skall hwer aff thennom, som saa giör, böde XL Marck till Oss oc XL Marck emodt Bonden, oc ey fange ythermere Boed, oc wille Wii hereffther, att ingen fredlös Mandt, oc besönderligen the, som ere fredlösse giort for Manddrab oc haffue giort Gierningen her utii Riigett, skulle husses, heles, eller haffwe nogen Platz uti wore Förstendom, oc ther tuertt emodt huilcke som ere fredlöss giort for Manddrab oc haffue Gierningen giort udi wore Förstendomme, the skulle ey heller husses, heles eller haffue nogen Platz her utii Riigett, oc huilcken, som heremodt husser eller heler nogen fredlöss Mandt, Er thet hannom uwittherligt, then skall böde emodt Oss for huer Natt tre Marck. Bliff- at hand er fredlöss, tha werrie segh thet aff mett XII neste Frenders Eedt. wer samme fredlöss Mandt æskitt aff hannöm, aff wor Leensmandt eller Befallingsmandt eller aff nogen anden, som derpaa kand tale mętt rette, oc hand beer Dyll paa hannom, tha were hand fredlöss mett then anden, oc wille Wii, att thenne forscreffne Skickelse om Manddrab hereffther uti Danmarckis Riige till ewig Tiid skall fast oc ubrödeligen holldes. 8. Item hwor saa skeer hereffther, att nogen echtiigh Mandt, som haffwer syn echtiig Hustrue leffwendis, eller nogen echtiig Qwinde, som haffwer syn echtiig Mand leffwendis, bliiffwer funden utii obenbarligh Hoer, saa thet er bewissligt, tha 23 skall samme echtiig Mandt, hwess Bröst saa findes, therfore myste sitt Hoffwett, oc then echtiig Quinde, hwes Bröst oc saa findes, skall seckis oc druckness. 9. Hwilcken som oc sagis oc kand skelligen bewiises offwer, at were Jomfruekrenker, tha skall then böde therfore IX Marck till Quyndens rette Werge, oc VIII Skill. Grot till Oss, som tillforne böttis tiill Biscops Sag, eller böde therfore saadan Fallsmaall oc Bröde effter hwer Landtz Loug oc Rett, dog hermett undertagett gode Mendtz Tienere, hwilcke ther selff uthi liige Maade straffe skulle, om theris Bröst saa findis. 10. Skeer thet oc saa, att nogen forachter wore Domme oc icke wille thennom fuldgiöre inden sex Ugers Dag nest effther att samme Domme ere affsagde, tha skall then böde therfore XL Marck emodt Oss oc XL Marck emodt Bonden, oc siden for huer sex Uger XL Marck tiill Oss oc andre XL Marck till Bonden, tiill saa lenge att hand fuldgiöre samme wor Dom oc Sententz. 11. Ochwilcke, som med wore Steffninge skulle steffnis, the skulle lougligen steffnis uti theris egen Neruerelsse, saa the thet selff höre, som steffnis, oc skall uten paa Steffningen antegnes, paa hwilcken Dag eller Tiid samme Steffning er thennom forkyntt fore mett Wyndisbyrdtt, oc hwilcken, som theroffwer siider samme wor Steffning offwerhörig, foruten hand haffwer louglig Forfalldt oc hand haffwer tillforn thett giortt witterligt for Oss, tha böde hand for saadann hans Offwerhörelse XL Mark tiill Oss, oc hwilcken som steffner en anden oc icke tha möter selff, tha böde thenn emodtt Oss XL Mark oc gielde syn Gienpartt syn Kost oc Thering igien, uten saa er, att then haffwer louglig Forfalld aff Sygdom oc anden Gudtz Plaffue. 12. Wii formercke ocsaa oc forfare, att endog Wii thitt oc offte haffwe ladet wore opne Breffwe uttgaae till Landsthing oc anderstedtz om wore Mynthe, som Wii haffwe ladett mynte her udi Riigett, tha achtes saadanne wore Mandatz-Breffwe en ganske ringe Tyngest oc wore Myntte theroffwer ocsaa forachtes. Thii wille Wii alffuorligen, at samme wore Myntte, store oc smaa, som Wii nu hertill haffwe ladett slaae oc mynttet, oc hwat for Myntte herepther udi Riigett mynttet oc slaget bliffwer, skall were oc bliffwe gangbar oc gieldendis hoss alle oc hwer heruti Riigett, effther som Wii then forsatt haffwe, oc forre sodan Werdt, som hun for mynttet er. Findes oc nogen effther thenne Dag, geslig eller verslig, eddel eller ueddel, höy eller lag, Borger eller Bonde, indlendiske eller udlendiske, fattige eller riige, ingen undenthagen, som seg fordrister heremodt att giöre, oc icke wille anamme oc for fulde opebære samme wor Mynt, liiden eller stor, thersom hwer er mynttet tiill, oc for sodanne Werth, som hun er satt fore, tha skall then therfore haffwe forbrott huess Godtz hand haffwer mett att fare, Halffdellen tiill Oss oc anden Halffdellen tiill then, hand kiöber mett, oc therudtoffwer straffes liigesom then wore Breffwe oc Budt icke holle will. 13. eff Oc efftherthii att alle Kiöbmendtzwaare oc all anden Schickelsse, bode mett Wogneleye, Fergelönn oc anden Dell, er nu uti thenne dyre Tiid forsatt aff theris thenne rette Werdt, och yttermeere end Skiell kand fylge, oc Wii icke nu paa Tiid for merchelige Leyliighett Skyldt kunde thet forwandle, tha haffwe Wii nu mett wor elskelige Danmarkis Riigis Raadt thet saa besluttet, att Wii hwert Aar till Scti Maurits Marcket schulle forskiiche wort elskelige Raadt oc Leensmendt, uti Nörrejuthland besiiddendis, tiill wor Kiöbstedt Wiiborg, oc wor elskelige Raadt oc Leensmendt uti Fyen oc Langlandt till wor Kiöbstadt Ottensee hwert Aar om Scti Mauritz Dag, oc wore Leensmend öc Adell udi Lollandt, Falster oc Möen, till wor Kiöbsted Nyekiöbbing udi Falster, hwert Aar om fornefnte Scti Maurits Dag; thesligeste wort elskelige Raad oc Leensmendt udi Selland till wor Kiöbstadt Roschildt hwert Aar om Scti Mickelss Dag, oc wort elskelige Raad oc Leensmend udi Skone tiill wor Kiöbsted Lund, hwert Aar om forscreffne Scti Mickels Dag, hwilcke som hwer udi the Lande, som the udi besiddendis ere, skulle met Kiöbstedernes 6) then mee- Herritzfogder oc en Bunde aff hwert Herrit, som mett Fullmacht nige Mandtz Wegne skulle möde udi forneffnte Kiöbsteder, hwer udi sitt Landt 6) Kiöbstederne oc Herritzfogden K. paa 23 * haffwe Fuldmacht mett forneffnte wort elskelige Raadt oc Lensmendt att sette alle Ware (for)7) hwad the gielde skulle effther Tiidens Leilighedt oc som Allmogen oc hwert Landtz Indbyggere kand were lideligt oc drageligt, hwilcket nu skall begyndes udi thette Aar oc siiden saa forfölges Aar effter Aar. 14. Oc efftherthii att Kiöbstederne her udi Riiget haffwe nu meere weret beswaret met Landsknechteholld end Bönderne haffwe weritt, tha wille Wii, att alle Embitzfolck, som ere paa Landsbyerne, skulle drage ind udi Kiöbstedernne oc ther bygge oc boe oc forlade theris Waaninger, som the haffwe paa Landsbyerne, dog undertagne Groffsmede, Tömmermendt, Muremestere, Skynndere, oc thennom, som giör theris egne Skoo oc icke arbeide for andre end till theris egiit Behoff; sameleedis skulle oc ingen Skredere boe paa Landsbyerne, uten the, som sy Wadmell: theraff tha worde formoenndis, att Kiöbstederne maatte worde forbedrede. Oc skulle hereffther alle Handwerk oc Embede were frii udi Kiöbstederne, saa then ene maa saawel som then anden bierge seg oc Kunsten kunne saa formere seg eblandt Folcket, oc hwilcken Embitzmand, som ther er godt fore att haffwe först giort sitt Mesterstycke, tha skall thett icke formeenes hannom, att komme therudi oc skall therfore icke beskattis eller were plictige att giffwe uten alleniste en Gylden till Embedens Gilde oc siiden were qviitt for allt yttermere Utgifft i the Maade. 15. Wii formercke oc mögen Uskickelighet att were udi Kiöbstederne oc paa Landsbyerne mett Bröllupskost oc Barsell att giöre, saa att udi samme Gledtskaff bliffwer giort stor Kost oc Tering, aff hwilcke Kiöbstederne bliiffwe meget beswæckede, tha paa thet att then ene icke skall saa optere then anden, tha wille Wii, at ingen Bryllupskost blandt Borgere eller Bynder skall ware lenger end udi two Da ge, oc att ingen skall bede fleere till Bryllupskost, end som hand kand lade udi synn egenn Stuffwe, oc till Barsell skall ingen biudes uten allene Fadderne, dog unge Folck dantze oc giöre thennom glade. maa the 7) K. add. for. 16. Oc efftherthii att ther findes saa mange Stodere oc 'Tryglere att löbe heromkring udi Riiget oc bede Gudtz Almysse, oc somme aff thennom ere karske oc före oc ere dog komne i then Wane, att the icke arbeyde wille oc fortienne therris Brödt, tha wille Wii, att udi hwer Kiöbsted skulle tilskickes two Borgere, som skulle haffwe god Acht oc Paasiun paa samme Stodere oc Tryglere, oc'hwilcke, som for Siugdom eller Alderdom ere uduelige till Arbeydt eller ere forarmet oc haffwe hiemme eller ere föde therudi Byenn, thennom skal tilstedes att bede oc samle Gudtz Almisse therudi Byen, dog skall thennom giffwes Bysens Tegen, att the kunne see uthen paa theris Kleder, att the mue ther trygle oc bede, oc the som ere karske oc före oc kunne tolle att arbeyde, thennom skal icke tillstedis att bede Almysse, men skulle forwises till Arbeyde eller forwises aff Byen, om the icke arbeyde wille, oc om the siiden bliiffwe befunden att trygle eller bede, tha skulle the stubes aff Byen mett Riiss, dog hwor unge Personer ere, som gange till Skole att lere oc icke haffwe anden Upholding, thennom skall oc tillstedis att mue gange om att bede theris Liffwes Föde, oc udi lige Maade skall oc were udi hwert Herret, saa att ingen tillstedis att bede oc trygle paa Byerne eller udi Herretterne, uten the, som haffwe hiemme eller ere föder udi Herrittet, oc for Alderdom eller Siugdom icke kunde arbeyde, oc skulle samme siuge Menniske besigtiges aff Herritsfogden oc Sognepresten udi hwert Sogn oc giffwes thennom Tegen, oc ingen skall tillstedis therudi Herrittet at bede eller trygle, uten the haffwe Tegen, oc hwilcken som theroffwer findes att trygle, then skall forwises aff Herritterne, oc kommer hand ther siden igen att trygle, tha schall hand stubes aff Herritterne. 8) 17. Haffwe Wii oc forfarit nu (y)9) thenne Reise, som Wii giorde udi Nörrejudtlandt, att mange Sager bliiffwe steffnet ind for Oss, som aldrig haffwe werit tillforne, enten till Herritzthing eller till Landtzthing, oc wille Wii therfor, att hereffther skall therom saa holldis: att hwilcke Sager, som bör at forfölges till Herritzthing, skulle thit steffnis oc tage Dom therpaa, beschreffwen aff Herritzfogden, oc thersom Her- 9) K, add. y. 8) Herrittet K. ritzfogden weyrer Rett oc icke wil giffwe thennom Dom, tha skulle the strags giffwe wor Leensmand, udi hwilckens Leen thet er, tillkiende, oc Leensmanden skall strags hielpe thennom hoss Herritzfogden, saa the fange Dom for thennom, oc nar the aff therris Herritzfogett haffwe fanget Dom oc thennom icke thermett nögis, tha mue the steffne samme Herritzthingsdom mett Herritzfogden ind till Landtzthing, oc ther tage Dom fore thennom, oc thersom the oc therudinden finde thennom beswarede oc thennom tyckes, att thennom icke wederfaris Rett, tha mue the indsteffne samme Landtzthingsdom mett Landtzdommeren for Oss, dog at the tillforne haffwe for thennom bode Herritzthingsdom oc Landtzthingsdom beskreffwen; oc skulle alle Domme, som affsigis till Herritzthing oc Landtzthing, oc udi Kiöbstederne, giiffwes renligen ) oc klarligen beskreffne, saa at Wii nocksom kunde bliffwe theraff berettede aff samme skriifftelige Dom, hwor Sagen seg forlöbben er, nar then kommer ind for Oss; oc hwilcke som findis enten paa Thinge eller for Dom, oc icke wille giffwe Fogderne eller Dommeren Lydt, nar the skulle sidde Dom, menn er thennom ulydige fore, the deles oc böde therfore effter Konning Waldemars Loug. 18. Oc effterthii att Wii formercke, at mange urettferdige Domme udtgiiffues, tha wille Wii att therom saa skall holldis: att huor nogen Dommer giiffwer en urettferdig Dom, oc thet skeer fore att hand icke er rett underwist udi Sagen, eller oc Sagen er hannom wrangt forefördt, eller hand haffwer giort thett aff Wandkun. dighedt, tha skall handt igien giffwe then, som Sagen er anrörendis, hwes bewissligh Schade, Kost oc Thering, hand therpaa giordt oc ladet ") haffwer. Kand thett oc bewiises, att Dommeren haffwer tagitt Gunst, Gaffue, Wenskaff, Wild eller Frendskaff for Retten, tha bliiffue hand therfore en erelöss Mandt, oc aldrig siide Dom mere effther then Dag, oc böde therfore emodt Konningen oc Bonden effter Konningens Tycke. Oc huilcke som heremodt, effteratt thenne wor Skickelsse therom udgangen er, mett nogre Sager komme ind for Oss, oc icke paa theris Sag haffwe mett thennom bode Herritzthingsdom oc Landtzthingsdom beschreffwen, tha schulle the haffwe giortt saadan theris Omkostning, Theringh oc 10) reeliigen K. 11) Ordet, som er utydelig skrevet, synes snarere at skulle være liidett. lange Reyse till forgieffwes, oc thette skall udi liige Maade holldis till Byething oc paa Raadthusset udi Kiöbstederne, effthersom forschreffwet staar. 19. Skeer oc offthe, at mange före nye Tydinge eblandt en heell Allmue baade i Kiöbstederne oc paa Landett oc thermett giöre Folkett ewentyrsk oc siellsom tiillsynde, som Riigett oc alle thetz Indbyggere kunde were emodt oc Fyenderne mett. Thii wille Wi, at hwo som saadan ny Tydinger före, som Oss oc Riigett kunde were anrörendis, were segh enthen indlendiske eller utlendiske, paa Landsbyerne eller udi Kiöbstederne, tha skall then paagribes oc holldes tillstede, oc thersom hand skyuder paa nogen anden, tha skall then ocsaa anholldis tiillstede, oc then förste slippis, om then anden hiembler hannom thet, oc saa framdelis, till mand kommer paa then rettskyldige, som Tydningen haffwer först udsagtt, oc mandt tha giffuer thett wor Lensmandt, utii hwilckens Leen hand tha paagriibes, tillkiende, oc hand siiden fremdelis giffwer Oss thet tillkiende, oc tha fanger ythermere wor Scriffwelsse, hwor hand seg ythermere therutinden skall wiide att rette. 20. Paa thet ocsaa att inthet skall wörde undtrögtt fran Kyrcken, tha wille Wii, att hwert Aar, nar Kyrckewerge haffwe giort Regenskaff, tha skulle the affsettis oc skiickis two andre effnendis Dandemendt udi Stedett igien, som thertiill dugelige ere, oc skall saadan Forwandling skee om Kyrkewerge hwert Aar, naar Regenskaff giortt er. 21. Saa haffwe Wii oc forfarit, hwor Wii her udi Kiöbstederne udi Riigett haffwe framdragitt, att Gaderne holldis meget ureene, oc ther tillmett er ingen Skickellse giortt therudi om obenbare Herberge, saa att nar nogenn fremmede Folck hender att drage therigiennem eller söge tydt om Natteleye, tha wiide the icke huor the kunde fange Herberge, Madt, Drycke oc Hestefoder for theris Pendinge. Thertill mett er Folckett icke fast williige i thennom siellffwe att indthage eller att herberge nogen fremmede Folck udi theris Husse. Thi wille Wii hermett allworligen haffwe befallett wore Borgemestere oc Raadmendt udi huer Kiöbstedt, att the strags, mett thet alderförste mugeligtt kandt were, lade brolegge Gaderne udi Kiöbstederne oc holle thennom reene. Thesliigeste att the forordinere oc tillskicke nogle aff Borgerne udi hwer Kiöbsted, som effnendis oc formoendis ere, at hollde obne Herberge upp, saa att ridendis oc gangendis weyfarendis Folck, indlendiske eller udlendiske, fange ther theris Redelighedt till Madtt, Drick, Hestefoder, gode Senge oc gode Stoldrom for theris Pendinge, oc att the, som saadanne opne Herberge upholde, henge ett Tegen uden for theris Huss, thermett mand kandt kienne, att ther er opne Herberge, oc skulle wor Borgemester oc Raadmend udi hwer Kiöbstedt thette saa flitteligen mett thet alderförste bestille, saaframbt att the icke therfore wille stande tiill rette for Oss. 22. Oc effterthii att ther fyndes stort Swiig oc Bedragerii hoss Guldsmederne her udi Riigett, udi thet att the forfalske oc formenge hues Sölff eller Guldtt, som the forarbeyde, mett Kobber, Messing oc anden Deell: Thii wille Wii att mett Guldtsmedernes Embede saa holldis skall, som hereffter fölger. Först hwilcken Guldtsmed, som will bruge sitt Embede oc boe her udi Riigett, then skall were plictiig tiill aff hues Sölff, som hand forarbeyder mett Hammeren, were seg enthen udi Stobe, Skoller, Kander oc anden Deell, tha skall handt leffwere XV Lodt puurt Sölff udi huer lödig Marck, som hand fran seg and tworder, oc hallf femtande Lod puurt Söllff udi huer lödig Marck, som handt udi stöbt Sölff forarbeyder oc fran seg antworder. Sammeledis skall hand were pligtig att sette baade Byens, udi huilcken hand bosiddendis er, oc syn egenn Stemp oc Thegen paa huess Gulldt oc Söllff, som hand forarbeyder oc fran seg andtworder, paa thett att hand will were syn Gierning bekiennt. Skall oc ingen Guldtsmedt, som wille boo herutii Riigett, fordriiste seg till att bruge Finantzer eller Swiig, mett Messingh, Kobber, Jern, Bly, Theen, Wox, Tree, Leer, eller huad thett helst were kandt, att forgyllde oc thet selge anderledis end for sith Wertt. Findis handt therudoffuer mett nogen Swiig heremodt att omgaaess, tha skall hand straffis therfore som en Bedrager oc Falskener bör att straffis. Wille Wii icke heller, att nogen Gulldsmed, som will bygge oc boe her udi Riigett, skall fordriste sig till att mynte eller smelte udi thenne, were seg Klippinge, doppelt Marckstycker, eller anden smaa Mynte, enthen the ere slagne inden Riigett eller uden, om nogen indlendiske eller udlenwere, diske, eddell eller ueddell, Kiöbmend eller andre wille thennom thett annammendis

saaframbt att the icke wille lydhe tillbörlige Straff therfore. Thersom nogen Gulldsmedt wille io tage segh fore, samme Myntte att smölte oc giöre udi thene, tha skall hand sette bode Byens oc syn egenn Stempe paa samme Siölff, saa hand well 12) lewerer thett fran seg for puurt Söllff. Skall oc ingen Gulldsmedt, som will boo her udi Riigett oc bruge Embedett, arbeyde hemmeligen enthen udi Kelleren, Boder, Lofte, eller andenstedtz udi hemmelige Wraaer eller Winckler, men skall sidde fore obne Wynduer, saa huer Mandt kandt see huess hand handler. Skulle oc alle Gulldsmederne, som wille bruge theris Embede her udi Riigett, haffue flyttig Tillsyun, naar thennom beris Söllff till Gierningenn, att the flyttig probere thet (ehwem thet tillhörer) om thet er gott Sölff eller ey, saa ther ingen bliiffwer bedragen thermett. Oc wille Wii wore Borgermestere oc Raadmennt offwer allt Riiget hermett strengeligen beffalliit haffwe, att the mett Oldermanden for Guldsmederne, huer udi sin Kiöbstedt, udi hwilcken the besiddendis ere, haffwe grandgiiffweligen Acht oc Paasyun mett Guldsmederne, saa att the hereffther skicke thennom udi theris Embede effthersom forschreffwit staar, under thenn Straff, som widtbör, oc saaframpt att the wille boe her udi Riigett, oc att Borgemester oc Raad troligen tillhielpe att straffe theroffwer, om nogen heremod findis mett nogen Swiig eller Falskhedt att omgaa. 23. Wii finde her udi Riiget oc stor Ulempe oc Uskickeliighett hwor Wii framdrage udi Kiöbstederne, saawellsom paa Landtzbyerne, mett ondt Lugt, Stanck oc anden Deell, hwilkett icke kommer aff andet, end att Kirckegaarden udi Kiöbstestederne ligge meste Parthen rett op till Weyen, som mand skal framgaa, oc döde Kroppe therudi begraffues, oc theraff kommer stor Stanck oc ondt Lugt, hworaff Pestelents oc anden sware Siugdom haffwer sin rette Uthsprung oc Frambgang; thesligeste paa Landtzbyerne ligge döde Swyn oc anden Aass mitt udi Byerne. wille Wii nu hereffther, at udenfor hwer Kiöbstedt skal opleedes ett beqvemptt Stedt, hwilckett skal omgierdes eller ommuris oc holldis udi Förm, oc skal then meenig Mandt, som döer, udföres aff Byen oc ther begraffues, bode naar stor 12) will leffwere thett &c. K. 24 Thi Pestelents er oc anden Tiidt, oc icke begraffues paa andre Kirckegaarde inden Kiöbstederne. Sammeledis skall ther giöres en Rackerkulle fore hwer Kiöbstedt, oc ther skal all anden Aass, bode aff döde Swyn oc andenn Qweeg, oc all anden Ureenighett indtföres. Udti lige Maade skal hwer Landtzby holle en Rackerkulle udenfor Byen, som the schulle indtföre hwess Aass oc Ureenighett, som the haffwe udi theris Bye. 24. Oc efftherthii att thette Riige war well i seg selffwer fruchtbar nock, thersom her ellers war en godt Skick oc Politi, oc allehande Frugt well schulle woxe her udi Riigett, saawelsom udi andre Lande, thersom mandt wil ellers sellff were therude om oc legge Wind therpaa: thi wille Wii, at hwer Bonde hereffther skal hwert Aar were pligtig till, ther som Leiligheden er till, i thet minste att legge fem Humblekuller, tree Ymper Abbele, Perer, eller andre gode Treer, oc thertill mett plantte fem Pyle eller haffwe forbrott en Marck for huert, som hand forsömmer aff thennom, till sin Hosbond. 25. Item Item paa thet att Gudtz Fortörnelsse mett store AEder, Mandslett oc andet Ondtt, som besönderligen kommen er aff then usckickelig Hussholding, som her udi Riigett holdes, bode paa wore oc Kronens Slotte, oc Clostere, saawellsom paa gode Mends Gaarde, yttermere end i andre Lande, maa affstilles, haffwe Wii, mett wort elskelige Danmarcks Rigis Raadt, om Huusholding giort saadan Skickelsse paa, hwilcken Wii wille att hereffther saa offwer allt Riigett holldes skall, som hereffther fölger. Item först skall offwer Maaltiid giffwes Swenne Öll, saa mögett som Behoff giöris, oc strax effther Middagsmaaltiid skall icke giiffwis Öll, uden hand gaar for Kielleren oc ther skall hannom icke formeenes att giiffwes en Drick, II eller III, oc om Afftenen effther Maaltiid skall giiffwes thennom 5) till IX slaaer oc icke lenger. Therudtoffwer skal thett hwer Mand forbodet were, edell eller uedell, att gaa udi noger sin Herskabs Stegerse eller Kielder, uden hand haffwer Beffalling 13) K. add. ÖIL aff sin Hosbonde, oc skall hwer sinne Tiennere söge 14) till Bordtz udi Borgerstuen, oc icke widt two eller tre löbe udi andre Winckler oc söge noget Lagh udi seer. Item om Eder, baade paa wore Slotte, saawellsom paa gode Mendtz Gaarde, enten the ere i Raadet eller uden Raadt, skall saa holdis, att hwilcken som swerger om Gud, hans Dödt, Pyne, Saar eller Blodt eller then hellige Aand, tha skall hengis en Ferlle udi Borgestuen till nogen swerer, oc slaass tha udi Handen ett Slag oc siiden skall then, som Huggene fick, bere samme Ferle till en anden swerger oc liigesaa then tredie ocsaa forfölges, oc thett skall then meenige Mand, som tienner udi Gaarden, tillhobe beswerge mett hwerandre, thett saa att holle wille, under en dobbelt Pyne, som then meenig Mandt tha wedtagendis worder. nogen Om Swenne att holle wille Wii att saa hollis skall. Item hwilcken Swenn, som thager Kledhe oc Penninge aff nogen, then skal were plictig at tienne sin Herskaff till Aarssdag att Kledhe oc Penninge skall giiffwes egenn. Drager theroffwer Swenn fran synn Hosbonde, tha skall hand egiengiffwe syn Hosbonde, hwess hand udi samme Aar aff hannom uppeboret haffwer. Löster hannom icke lenger att tienne sin Hosbond, tha skall hand siige hannom till tre Uger tillforne fore Aarsdag kommer, oc siiden thage Passbordt oc fare hwort hannom löster, oc tha skall hannom ei weigres Orloff, uden hans Hosbonde tha henger wor eller Riigens Reyse paa. Item hwilcken Swenn, som heroffwer drager fran sin Hosbonde, tha skall hand icke annammis aff noger, ellers 15) holldis offwer (naar) hand eskes aff then, som hand frankommen er, under ett hundrett Mark Bröde att giffwe thenn, som Swenden frankom, oc icke drage aff then Bye, som hand tilltallet bliiffwer före end hand haffuer betallit samme hundrett Mark. Drager nogen Swenndt fran sin Hosbonde, nar hand er tillsagtt att skulle paa wor oc Riigens Reise, tha skall hand thereffther were erlöss. Sammeleedis om nogen Swendt, som syn Hosbonde erligen oc troligen tienner, skeer nogen Offwerwoll dtt aff syn Hosbonde eller icke faar syn Kledhe eller Pendinge redeligen, tha skall Hosbonden were plictig at stande Swennen till Rette for wor Fodermarsk, hwatt heller handt er udi Raadt eller uden Raadt, oc wor Fodermarsk skall were plictig till att hielpe Swennendt till Rette, oc hwad Dom, som wor Fodermarsk affsiger i sliig Sager, skal hwer Mandt were plictig till at rette seg effther, ligervise som then war afsagt for Oss oc wort elskelige Danmarks Riiges Raadtt. 14) sighe K. 15) och K. 24* 26. Item om Jacht wille Wii hereffther att saa holdis skall. Först wille Wii, att hereffther till ewiig Tiidt ingen Krybbeskytter, som pleyer att ligge paa Schoffwe oc andenstedtz att skyde oc ödelegge Adellwildtt, were skulle, oc wille hermett haffwe giffwet frii Sköffuelingh offwer alle Krybbeskytter, saa ehwo thennom offwerkomme kand schulle haffwe frii Magt till att stynge thennom baade Ögne utt eller henge thennom uti thet förste Tree, hand offwerkommer, oc wille Wii were the. res 16) frii Hiemmel oc Tylstander thertill, uden saa er, att hand skiuder paa Hiemmel eller paa sin Hosbonde, tha skall thett tillstedes hannom, oc skall hand tha forskickes till wor Lensmand, udi hwilckens Leen hand paagribes, oc ther holldes tillstede till att wor Leensmand beskicker then, som hand siger sin Hyemmel, oc Hosbonde att were, oc höre hans Ordt; haffwer hand da Tillstannder oc frii Hyemmel aff sin Hosbonde, tha sware handt till hans Gierninger saamöget som Rett er. Sammeledis wille Wii, att alle Reb oc Recker, som man pleiger att ödelegge Wildtt mett, offwer allt Riigett skulle affleggis udi tre samfelde Aar, dog saa, att hwilcken Riddermandtzmand, som haffwer Willdtbradt behoff, skall tillades att mue lade bede eller skiude paa sitt Egitt eller udi Fellet, oc thet were hannom uforbodt till Skellighett oc hans Fellet tolle kand, undtagen Falster, Langelandt oc Bogöe mett groff Willdt, thet wille Wii beholle frii for wor egenn Person till wort egett Behoff. Wille Wii oc wore Fogder oc Embitzmend strengeligen befallit haffwe, saa hwer udi sin Leen haffwe gode Actinge paa, att Bynderne eller Kiöb. stedmendt icke skiude eller slaa nogen Dyur, store eller smaa, eller Harer; sammeledis att ingen Prouister, Presther, Herritzfogder, Riidefogder, Borgere eller Bönder holde nogen Myönder eller Stöffwere eller lade skiude nogen Dyur, store eller smaae, under Liiff, Hals oc Godtz. Fortabelse; findes oc noger att dylle mett hwerandre, tha skulle the liide liige Straff wedtt the, som Gierningen giöre, dog skall Ullff-Jacht bliiffwe widt Magtt. 27. Wii haffwe oc forfarett, att Skoffwene, som ligge till alle wore oc Kronens Slotte, Gaarde oc Leen, thesligeste till alle Clostere, Cannickdommer, Kircken, Vica- 16) hands K riedom oc alle andre gestlig Leen offwer allt Riiget, forhugges uskelligen oc till Uplicht, hwilcket Wii hereffther icke wille att saa skee skall. Thii bede Wii oc biude alle wore Fogder, Embitzmend, Abbeder, Pryore, Prouister, Cannicker, Vicarier, Presther oc alle andre, som samme Skoffwe udi theris Befalling oc Forswar haffwe, att hwer udi sin Leen oc Befalling haffwe godt oc flittige Agting oc Tillsyun, saa samme Skoffwe icke hereffther forhuggis till Uplicht i nogre Maade, saaframbtt att hwer, effther som nogenn aff samme Skoffwe udi theres Were oc Forswar haffwe, icke wille stande Oss till Rette therfore. Oc wille Wii, att thenne forskreffne Ordinants, som Wii nu, mett wort elskelige menige Danmarks Riiges Raadt, haffwe ladet udgange, wedt alle sine Ord, Punckter oc Artickler, som then udi alle Maade udtwiiser oc indholler, skall widt Magtt bliiffwe oc saa fast oc ubrödeligen holldes under saadann Pæne oc Straffue, som widtbör. Giffwet paa wort Slot Kiöbenhaffn Scti. Bartholomei Apostoli Dag, Aar MDXXXVII. *)

  • ) Seer ud som det var rettet til XXXVIII, hvilket ogsaa staaer i Overskriften. Kong Christian den Tredies Odenske Reces

af 1539. Wii Christian mett Gudtz Naade udtwallth Danmarcks, Norges, Wendis oc Gottis Konningh &C., giöre alle witterligtt, at efftherthi Wii nu haffue forfarett oc Oss aff wor elskelige Danmarckis Riigis Raadt oc thesligeste aff wore Lensmendt, som nu heer hoss Oss till thenne allmyndelige Herredag udi wor Kiöbstedt Othensse forsamblede ere, tillkendett giffuet er nogle Artickler, som findes udi wor Ordinantz, som Wii mett forneffnte wor elskelige Danmarckis Riigis Raadt for nogen Aar om allehande Politi oc Skick att holle her udi Riigett haffue samtyckt oc ladett udgange, att mange aff samme Artickler findes att were then meenige Mandt for möget strengh oc beswerligh, thesligeste therhos giffuet Oss mange andre AErinde oc Artickler tiillkende, som thenn Tiid i samme wor Ordinantz bleffwe forglömtt oc icke samtöcktt, tha haffwe Wii nu paa thett nye udi forneffnte wor elskelige Danmarckis Riigis Raadts Nerwerelsse, som nu her hoss Oss tillstede oc forsamblede ere, ladett samme wor Ordinantz, Artickle for Artickle, for Oss lesis oc hwer besönderligen fore seg iseer offuerweigett oc be. raadtslaget; hwilcke Artickle som Wii tha haffue fundett oc formerckett then meenige Mandt att haffue weret for mögett for strengh eller for beswerlige, thennom haffue Wii nu mett forneffnte wor elskelige Riigis Raadt forandrett, formilldett oc remedierett effter som the kunne were Oss oc wore Undersatte, meenige Riigens Indbyggere, liidelige, gaffnlige oc tollige; oc hwilcke Artickle, som Wii haffue fundett att were liidelige oc dragelige, thennom haffue Wii ladett bliiffue saasom the waare oc ere tillforne bewillgett oc sambtygtt, oc wille Wii thennom oc alffuorligen haffue wedtt Magt helden. Thesliigeste haffue Wii nu paa thet nye mett wor elskelige Danmarckis Riigis Raadt samtyckt oc bewillgett nogle nye Articler om allehande Pollitie oc Skick, som Wii oc wille haffue wedt Magt hollden, oc haffue ladett thennom indthegne eblandt thesse andre Artickler, som her effterfölger. 1. Först örst om Manddrab er nu saa besluttet, att naar Manddrab findis oc Efftermaalsmandt kommer oc klager thett for wor Leensmandt, er Manddraberen tha aff Kronens eller aff theris, som icke selff haffue Halls eller Hand offuer therris Tiennere, tha schall wor Leensmand rette sig effter att straffe theroffuer, saa frampt att hand icke will stande Oss till Rette therfore. Findes oc Manddraberen att were aff Ade. lens egne Tiennere, tha schulle the i liige Maade haffue Magtt, Halss oc Hand mett all anden Frihedt, effter woris Recessis Lydelsse, som Wii mett wor meenige ellskelige Danmarckis Riigis Raadt, Adell oc Ridderschabet, therom endrecteligen forsegelt oc besluttet haffue, dog att the schulle i liige Maade were plictige till, effter wor Ordinantzes Lydellse, att straffe offuer theris Tiennere, hwes Bröst saa findis, saaframbt att the icke wille stande Oss till Rette therfore. Item 2. tem om Meenedher oc falske Windisbyrdt er saa besluttett oc formildett, att hwilcken, som hereffter bliffuer funden oc bliffuer feld for Meeneder eller for falsk Wittne for Dom, till Herritzthing eller Landtzthing eller anderstedts, hwor Dom settis, tha skulle Dommeren, som thennom felle, were forplictet till att lade Herritzschriffueren oc Landtzthingsschriffueren thegne') eller schriffue uthen paa samme Breffue eller Wittne, att the ere fellde, oc skulle Herritzschriffueren oc Landtzthingsschriffueren, oc thesligeste Byeschriffueren, om thet er i Kiöbstederne, were plictigh till wedtt then Eedt, the Oss sorett haffue oc forplictet ere, att forskicke samme Wittne oc Naffne paa thennom, som felde bliffae, till wor Leensmandt udi hwilckens Leen thet er oc the udi bosiddendis ere, oc effier wor Ordinantzes Lydelsse aarligen giöre wor Leensmandt Regenschaff therfore, under then Pene och Straff, som wor Ordinantz therom indholder, oc Leensmanden schall neste Thing thereffther lade them forkynde tiill Herritzthing wedt Naffn, som felde ere.. Er thet aff Kronens eller aff theris, som ikke selff haffue Halls eller Hand offuer theris Tienere, tha schal wor Leensmand for först Reigse, som hand findes enthen udi Meeneedt eller mett falsk Wittne, straffe hannom paa syt Gotz oc Pendinge effther syn 1) De Drd fra: thegne.... Landtzthingsschriffueren ere ved en aabenbar Skjødesløshed udeladte i Haandriftet, og findes derfor supplerede i K. yderste Formuge. Findes hand siden anden Gang, tha skall hand i liige Maade straffis paa syt Gotz oc siden forwiisses aff Landett. Bliffwer hand oc tredie Gang funden thermett, tha skall hannom effter wor Ordinantzes Lydellsse hugges two Fingre aff. Er thet öc aff Adelens Tiennere, tha schulle the i liige Maade were plictige till att straffue offuer thennom, effthersom forschreffuet staar. 3. Isem udi lige Maade schall straffuis om Horsag, att, thersom nogen Egtemand findes i obenbar Hor, saa thett et bewiisligt, oc haffwer syn egte Hustrue leffwendis eller oc egtig Qwinde, som haffwer sin egtig Hosbonde leffwendis, findes i oben. bar Hoer, tha skulle the förste Gang, hwes Bröst saa findes, staffis paa theris Godtz oc Pendinge effther theris yderste Formue; findes the anden Gang, skulle the i liige Maade straffis paa theris Godz oc siiden forwiises aff Landet; komme the tredie Gang, tha skulle the straffes effther wor Ordinantzes Lydelse, er thett en Mand, hwes Bröst saa findes, tha mister hand Hoffdet; er thett en Qwinde, tha drucknes oc seckis hun. Hwilcket Adellen udi lige Maade schulle were forplichtet till att straffe offwer theris Tiennere, hwes Brysth saa findis. 4. Item hwem som foragtter wore Domme, oc thennom inden sex Ugersdag icke fuldt giöre, som wor Ordinantz therom indholder, then schall effther samme wor Ordinantzes Lydelse straffes therfore; dog er thett aff Adellen, tha schulle the paamyndis effther Riigens Rett. 5. Hwilcke som steffnis mett wore Steffninger, schulle were plichtige, effther wor Ordinantzes Lydelsse, att möde samme wor Steffninge, under samme Wilkor, dog schall ingen mue steffnis for Oss for the Sager, som bör att steffnis till Herritzthing eller Landtzthing, effther samme wor Ordinantzes Lydelsse. 6. Item bliiffwer nogen for Gieldtsag fordelt till Herritzthing oc icke will bethale syn Gieldt, tha skall Herritzfogden, udi hwilckett Herret thett er, mett two eller fiire Mendt udi samme Herritt indriide udi samme Mandtz Huss oc Gaardtt eller anderstedtz, hwor hans Godtz therudi Herret fyndis oc ther udworde then Fylliste for sin Gielldt oc Fallsmaal, som dieler mett hannom, oc ey haffwe forbrott nogett thermett, hwercken Herwerck, Hussfredtt eller Gaardfredt. Thersom Bonden tha griber till Werge, tha schall hand therfor forfölges mett sliig Deele, som forschreffwit staar, oc fanger Bonden Schade theroffwer, tha beholler handt thett for Hiemgeldt. 7. Er thett oc saa, att nogen hereffther bryder eller giör Thingfredt, oc bliffwer greben mett ferske Gerninger, tha miste thenn Liiffwet, som Hoffdet er for Sagen, oc saa mange, som i Raadt oc Gerninger oc i Flock oc Fölge mett wore oc bliffwe therudi offwerwunden effther Lougen, the schulle haffwe forbrott theris Boeslodt emodtt Oss, om thet er aff Kronens eller aff theris, som icke sielff haffwe Halss eller Hand offwer theris Tienere, eller emodt Adellen, om thet er theris eghne Tienere. End undkommer the, tha schulle the forfölges mett Sandemend eller Neffndt effther Lougen, oc hwem som for sliige Sager bliiffwer soren Thingfredtt eller Kirckefredt offwer, tha schall then, som Hoffdett er for Sagen, were fredtlöss oc miste Liiffwett, hwor hand paagribes, oc hallff hands Hoffwitlodt were forbrott till then, som drebet bliffuer eller Skaden fick, oc anden Hallffdeelen till Oss eller till Adellen, om thet er theris Tiennere, oc the som ere i Flock oc Fölge mett, schulle haffwe forbrott theris Boeslodt till theris Herschaff effter som forschreffwit staar. 8. Oc efftherthii Wii haffwe oc nu forfaret, att mange fordriiste thennom till oc icke effther wor Recesses Lydelsse, som Wii, mett wor elskelige Danmarcks Riiges Raadt oc meenige Adellen, samtycktt oc forseglett haffwe, rettferdeligen thiiende hwer thiende Kierff oc hwert thiende Hoffuit, &c.; tha haffwe Wii nu therom saa besluttet, att hwem, som hereffther findes oc icke effther samme wor Recesses Lydelsse rettferdeligen thiender, om thet kand bewiises hannom offwer, oc er thet en Bonde thet giör, tha schall wor Leensmand, udi hwilkens Leen handt udi besiddendis er, haffwe Magt oc fulld Befalinge till att sette hannom aff samme Bonde- 25 gaardt oc sette en anden aff Mettarffwingenne i samme Gaardtt igen, som will rettferdeligen thiiende oc holde Gaarden wedt Magtt oc er formodendis 2) till gode Rede att kunne uttgiffwe sin Rettighett till Oss oc till the andre Mettarffwinge, hwess thennom bör mett Rette, uden saa er, att then hwess Bröst saa findes, kand thale wor Leensmandts paa wore Wegne Mynde therfor, thesligest stille Presthen oc Kirckewergerne tillfreds for theris Anpart i samme Thiiende; er thet oc aff Kronens Tiennere eller Festegodtz, tha skall wor Leensmand oc udi lige Maade haffwe Fuldmagtt oc Befaling till att forwise thennom aff theris Gaarde oc feste andre samme Gaarde igen, som fuldgiöre wille, effthersom forberört er, uden the i lige Maade kunde tale wor Leensmands Mynde therfor, oc thesligeste stille Presten oc Kirckewerge tillfredtz for theris Thiiende. Udi lige Maade schulle Adellen holle thet mett theris Tiennere, hwess Bröst saa findis, uden the haffwe thett i theris Mynde oc stille Presten oc Kirckewergenne tillfredtz for theris Thiiende, effthersom forschreffwett staar. Dog udi Sielland, Laaland, Falster oc paa Möen schall holdis om Thiiende oc forfölges thermett, hwes Bröst saa bör att forfölgis, som for Tyffuerie. 9. Oc efftherthii att Wii endtnu forfare, hworledis att mange fordriste thennom till oc³) bruge Pulsswoder oc thermett fordriffwe oc forjage Fiskene, tha haffwe Wii nu saa therom bewillget oc samtyckt, att ingen hereffther schall bruge eller holle nogenn saadan Pulsswoder; fordrister sig oc nogen till heremodtt att giöre, tha schulle wore Leensmend oc andre haffwe Fuldtmagt till att tage samme Pulsswoder oc thesligeste theris Farekost fran thennom, ehwor the findes, oc intett thermett haffwe forbrott. 10. Skall oc ingen tillstedis effther thenne Dag att bruge eller sette noget Bondgarn udi Limfiordtt intill Haffwet wedt Halssweyde; fordrister seg oc nogen till heremodtt att sette eller bruge nogen Bondegarn i fornefnte Lymfiordtt, effthersom forschreffwet staar, tha schulle wore Leensmendt oc andre haffwe Fuldmagtt till, att opthage thennom, ehwor the ther findis, oc intett haffwe forbrott thermett. 2) formuendis K. 3) att K. 11. Oc efftherthii att ther findis mange Mettarffwinge eblantt Bynderne her udi Riigett, som haffwe Lodt oc Deell udi en Bondegaardt, oc éndtdog att een besidder Gaarden, tha fordriste the andre Mettarffwinge thennom liigewell till att hugge udi samme Gaardtz Schouffwe, saa samme Bondes Schouffwe therudtoffwer forhugges oc saa gott som i Grundt ödelegges, tha haffwe Wii nu therom saa besluttet, att hereffther thermett saa holldes schall, att hwilcken Bonde, som besidder Gaarden, hand schall bruge all Gaardsens Eye, bode udi Skouff oc Marck, oc ingen aff the andre Mettarffwinge schulle bruge nogen samme Gaardtz Tilligelse, men schulle anamme Skippeskyldt aff then, som Gaarden besidder, hwes then kandt ydermere tolle offwer Konninglige Tynge, effther Leensmandens oc Samfrendernes Tycke; skeer thett oc saa, att then, som Gaarden besidder, forhugger eller ladher forhugge samme Gaardtz Schouffwe till Upligt eller oc forkommer nogen aff the Eyendom, som ther tilliggendis er, oc icke hollder Gaarden widt Magtt, tha schall wor Leensmand haffwe Magtt, mett the andre Mettarffwinge, att sette ther en anden paa igen aff Mettarffwingerne, som will oc kand frede Skouffwen oc holle Gaardenne oc Eyendommen wedt Magtt, oc rede ther fuldt aff till Kronen oc hans Mettarffwinge Skippeskylldtt, som hannom bör att giöre, som forschreffwit staar. 12. Sammeledis om then Artickell om Bryllupskost, som Wii, then menige Mandt till Beste, haffwe udi wor Ordinantz ladett udgaae, at ingen Borger eller Bonde schulle giöre större Bryllupe, endt the kunde giöre udi theris Stuffwe, saa forfare Wii dog, att mange haffwe thagett Oss thet i werste Meeninge; thii ere Wii tillfredtz, att hwer hereffther giör Bröllup oc Barsell effther syn egenn Wilie oc Formue. on May 13. Om the Jorde, som ere giffne fran Böndergaarde oc till Kirckenn, schall holdes mett effter Högborne Förstis Konning Frederichs, wor kere Herre Faders, Doms Lydelsse, dog schulle the Bönder, fran hwes Gaarde samme Jordtt till Kircken giffwen er, were pligtige till, Barn effther Barn, att feste thennom 4) aff wor Leens- 4) samme Jord K. 25* mand 196 paa Kirckens Wegne for en skellig Feste, for en Bekiendelsse Skyldt, oc hwem theroffwer haffwer taget nogen Jordtt eller Eyendom fra Kirckenn emodt Dom oc Rettergang, tha schulle wore Leensmendt samme Jorder till Kirckenn igenn winde met Dom oc Rettergang effter Lougenn, oc hwem, som tha findis att haffwe tagett nogen Jorder eller Eyendom fran Kirckerne emodtt Dom oc Rettergang, schal böde therfore effter Lougen. 14. Oc effterthii Wii haffwe forfarett, hworledis att hertill haffwer werett en stor Twedragt oc Ueenighett blantt wore undersotte Riigens Indbyggere, oc besönderligen eblandt Adellen, hwilket dog störste Parten skall were kommen aff thenne Aarsagh, forthii att mange aff Adellen, som giffwe theris Börn udi Egteskaff sammen, pleye att lade theris Börn troloffwe hwerandre udi theris umyndige Aar, oc strax lade thennem giffwis tillhobe, endog the icke ere komne till theris Skellsallder, saa att the strax kunde haffwe Bröllup tillhobe, men lade thet saa thermed bliffwe opstandendis paa nogen lang Tiid, hworaff thiit oc offte kommer stor Gudtz Fortörnelsse, thesligeste Slectinges oc Wenners Forhaanelsse, hworaff upwoxer stor Hadt oc Forderffwelse eblandt Adellen, tha paa thet saadan Gudtz Fortörnelse oc thesligest saadan then meenige Adells Forderffuelighedt maa forkommes oc affstillis, oc then Egtestadt maa bliffwe saa mögett thess bestandiger, haffwe Wii nu thett saa besluttett oc er mett wortt elskelige Danmarcks Riiges Raadt, som nu her hoss Oss forsamblede ere, saa worden till eens therom, saa att effther thenne Dag schall ingen tillsammen giffwes udi theris umyndige Aar, oc förre endt the ere kommen till Skellsalder, oc the tha kunde paa bode Siider giiffwe theris Ja oc Samtycke thertill oc samme Egteschaff tha kand bliiffwe saa mögett thes waragtiger. Hwem theroffwer will forsiige syn Datter udi hendis umyndige Aar, tha skulle the liigewell icke giiffwes sammen, enten aff Presten eller andre, men schall giöris thennom nögagtige Forwisninge, Loffning, oc Borgen mett Segell oc Breff emellom paa Pendinge eller anden Forpligtelse, hwilcken then, som tha icke will holle samme Löffte, nar the cre kommen till theris myndige Aar, schulle giffwe oc fornöge then anden Part, effter then Contract og Forpligtelsses Lydelsse, som thennom therom emellom giort oc forbreffuitt er, efftersom thett er Siidwane udi andre fremmede omkringliggendis Lande. Oc wille Wii, att thesse fornefnte Artickler, som Wii nu mett wortt elskelige Danmarcks Riiges Raadt, som nu udi thenne almindelige Herredag her hoss Oss udi wor Kiöbstad Odense forsamblede ere, haffwe formildett, forandrett oc remedieret, thesligeste oc alle andre Artickler, som Wii nu mett fornefnte wortt elskelige Danmarcks Riiges Raadt haffwe nu paa thett nye bewilligett oc samtyckt, skulle fast oc ubrödeligen wedt Magtt holldis, under then Peenn, som wedtbör. Giffwit udi wor Kiöbstedt Odense Sti. Hans Baptiste Midsommers Dag, Aar effter Gudtz Byrdt MDXXXIX. Under wortt Signet. Kong Christian den Tredies Kjöbenhavnske Reces af 1540. Wii Christian mett Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Koningh, Hertug i Sleswiig, Holsteen, Stormarn oc Dytmerschen, Greffwe udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligtt, att efftherthii Wii haffue forfarett then store Bröst oc Uskick eliighedt, som findes eblandtt woris undersotte Riigens Indbyggere her udi Riigett, oc besönnerligen eblandt Kiöbstedmendt oc Bönder, for Segelladtz, Kiöbmandskaff oc anden Missbrug, som then ene skall bruge then anden tiill Hinder oc Forprang,') oc Wii nu for sodann Leylighedts Skyldt, oc paa thet ther motte komme en bedre Endrectelighett oc Pollitii her udi Riigett, ocKiöbstederne mue bliffue wedt Magtt, haffwe thess tiill Behoff forschreffwett en Borgemester, en Raadmandt, oc en aff menige Almue, mett Fuldtmacht paa alle theris hiemsiddendis Borgeres Wegne aff alle Kiöbstederne offwer allt Riigett, hid till Oss till thenne almindelige Herredag, som berammett er att stande her udi wor Stadt Kiöpnehaffn, then Söndagh nest effther Scti. Dionysii Dag nest forleden, oc forneffnte Kiöbstedtsmendt therfor haffwe nu hafft samme theris Fuldmectige her hoss Oss, och aff hwert Landt udiseer giffuet Oss theris Bröst paa Artickler tiillkienne, som the mest oc högest finde thennom beswerett udi, hwilcke samme theris Bröst oc Artickler Wii nu haffwe annammett till Oss, oc thennom mett wortt elskelige Danmarckis Riiges Raadt, som nu her hos Oss forsamblede ere, offwerweygett, beraadslagett oc giordt ther saadan en Skickelsse paa, som her efftherfölger. 1. Först, som forschreffne Kiöbstedtsmendt offuer alt Riigett formedelst theris Fuldmectige haffue ladett giffue Oss tillkenne then store dyre Tiidt, som findes udi Rii- 1) Forfangh K. gett, udi thett att alle Waaré saa uttföris aff Riigett, oc haffue therfore werett begiærendis, att ther motte giöris Forbudtt paa alle edende Ware: Tha haffue Wii mett forneffnte wor ellskelige Danmarckis Riiges Raadts Raadtt oc Samtycke, menige Kiöbstedsmendt oc andre Riigens Indbyggere till Beste oc Bestandtt, bewillgett oc indrömpt, att udi tree samfellde Aar skulle ingen Gresöxenn driffwis eller udtföris aff Riigett; thesligeste udi tree samfellde Aar schall intet saltet Kiödt eller Honningh föris eller skiiffuis aff Riigett. 2. Sammeledis haffwe Wii mett wortt ellskelige Danmarckis Riigis Raadt bewillgett oc sambtycktt, att intet Korn, hwercken Rugh, Bygh, Meell, Malt, Hwede, Haffre eller andett Korn, skall udföris her aff Riiget udi thette heele tiillkommendis Aar, regnendes fra thenne Tiid oc indtiill Scti. Michaelis Dagh förstkommendis, 2) dogh saa, att thersom Wii bliiffue tilltalett aff wore Undersotte udi wore Förstendomme eller aff andre wore Forwantthe, tha wille Wii Oss forbeholdett haffue, Fyn, Laalandt, Langelandt, Falster oc Möen att forlöffwe Korn att udföre effther Tiidens Leyglighedt, dog skall samme Forbudtt liigewell bestandigt bliffue i thette forneffnte tillkommendis Aar udi Sellandt, Skaane oc Jydtlandt; dog mue Riigens Indbyggere besöge oc seygle till hwerandre mett theris Ware indbyrdis, oc thett hermedt icke were thennom forbuden. Findes oc nogen heremodt samme wortt Forbudt nogen saadanne Ware, efftersom forschreffwet staar, at udtföre aff Riigett, tha skall thenn, hwes Bröst saa findes, och 3) thet kand bewissis hannom offwer, haffue thermett forbrott hwes hand haffuer mett att fare oc Halffdeelen hans Boeslodt, Halffdeelen till Oss oc anden Halffdeelen till then, som paaklager. Thersom oc saa skeede, att wore Fogder oc Leensmendt bliffue befundenn att see egennom Finger mett nogen, och thet thennom witterligt er oc kand bewiises thennom offuer, at thett er kerdt for thennom, oc the icke wille straffe theroffuer, som forschreffwet staar, tha schulle the thermett haffue forbrudt oc miste theris Leen. Findes oc wore Byefogder, Tollere eller Borgemestere att see egennom Finger mett nogen, tha schulle the thermett haffue forbrott Halffdeelen theris Boeslodt, Halffdeelen tiill Oss oc anden Halffdeelen till then, som paaklager. 2) nestkommendis Aar K. 3) att K. 3. Oc effterthii att Kiöbstedtmendt oc giffue tillkende oc beklage, hworledis att Bönder oc andre skulle bruge mange attskellige Seyglatz oc Handell, Kiöbstederne till Schade oc Forprang, emodt Kiöbstedernes Privilegiers Lydellsse, tha haffue Wii nu therom saa beslutett, att ingen Bönder eller Landtsfolck, som paa Landzbyerne boendis ere, schulle hereffter mue bruge nogen Seygladz uden Riigett, undertagett the Bönder oc Landtsfolck, som udi Smaalandene Laalandt, Langelandt, Falster oc paa Möen boendis ere, oc haffue framfarne Konningers udi Danmarck Priwilegier therpaa, the mue bruge theris Seygladz effter theris Priwilegiers Lydellsse, nar icke Forbudtt giortt er, dog schulle the icke mue seygle mett andett end mett theris egett Hiemfödde, oc till theris egett Hussis Opholdinge, oc icke selge eller kiöbe nogen till Forprang eller giöre nogen Landkiöb, som theris Priwilegier udtwiiser. Oc effterthii att Wii formode Oss selff mett thet förste att giffue Oss ind udi Smaalandene, tha achte Wii att haffue begge Partene for Oss, oc siden giöre en Skick therpaa, som begge Partene kunde lidelige were. Thesligeste mue Bönderne, i Hallandt oc Bleginge boendis, seygle inden Riiget mett Stock oc Steen, effter theris Priwilegiers Lydellse, som the aff framfarne Konninger therpaa haffue. 4. Sammeledis som Kiöbstedtmendt oc nu haffue ladett giffue Oss tillkenne, thennom haardeligen att findes beswerett udi the mange ulouglige Haffner, Bundgarnn oc thesligeste Landkiöb, som ther brugis thennom till stor Schade oc Affbrock paa theris Neringe oc Bieringe, tha haffue Wii baade om saadanne oc andre Bröst met wort ellskelige Danmarcks Riiges Raadt, menige Adell, Kiöbstedtsmendt oc menige Almues Fuldmectige, endrecteligen forseglett, beslutett oc giortt ther en oben beseglett Recess paa, hworledes thermett holldis schall, att hwor saadan ulouglige Haffner, Bundgarn, Landkiöb eller andet saadantt bruges emodt Kiödstedernis Privilegiers Lydellsse, tha skulle Borgerne wedt theris Eedt giffue thet wor Leensmandt, udi hwilckens Leen saadantt skeede, tillkende, oc wore Lensmendt schulle wedt theris Eedt were forplicthige till, effther samme wor Recess Lydellse, siiden att straffe theroffuer. Wille wore Leensmendt icke straffe theroffuer, nar thet bliffwer bekiert for thennom, tha schulle Borgerne wedt theris Eedt framdelis giffue Oss thet sielff tillkende, hwilcke the Leensmendt ere wedt Naffn, som icke wille achte eller fuldgiöre wor Wilge oc Befallinge; tha wille Wii lade straffe offuer thennom som wedbör, paa thett att Kiöbstedtsmendene skulle icke saa ideligen Behoff haffue att besuere oc bemöye Oss thermett. 5. Udi liige Maade wille Wii, att thett schall holldes oc straffes effter wor Recesses Lydellsse om the Embitzmendt, som paa Landtzbyerne boendis ere oc icke wille drage indt udi Kiöbstederne, efftersom Kiöbstedtsmendt nu haffue giffuet tillkenne om. 6. Tesligeste om the mange attskillige Markede, som holles her udi Riigett oc Kiöbstedtmendt befinde thennom beswerett udi, wille Wii att hereffter saa holdis schall. Först wille Wii, att hereffter alldelis ingen Marckedt holldis schulle offuer allt Schaane, Halland oc Bleginge, uden alldteneste Scti Laurentzii Marckedt udi Lund, oc Engelholms Marckett alleniste. 4) Udi allt Siellandt schall alldelis ingen Marckett holldis, uden Roskilde Marckett alleniste, som schall ware oc staa udi fiorthen Daghe. TO 19 Icke heller schall holdis flere Marckede offuer allt Fyn, uden alleniste Scti Knudtz Marckett udi Otthense, som schall dyre och ware i fiorthen Daghe. 00 Udi aldt Laalandt eller Falster schall heller ingen flere Marckede holldis, uden alleniste thett ene Marckede udi Mariboe paa Scti Hans Dagh, som schall ware udi otthe Daghe. 100 1162 Sammeledis schulle alle Marckede were afflagtth offuer aldt Jutlandt, uden alleniste wor Frue Marckedt Natiuitatis udi Riipe, Sanctorum Kettillii & Kanuthi udi Wiborg, Scti Hanss Markedt att Mittsommer udi Hollstebro, Scti Oluffs Markedt udi Koldinge, Pintze Marckett udi Aallborg. 7. Som Kiöbstedtmendt oc nu haffue giffuett tillkiende och begerett, att Embitzmendt oc Handwerksfolck, som boe udi Kiöbstederne, motte nere oc bierge thennom 4) K. add. som schall werre och sthaa utty forthen Daghe. 26 aff theris Embett oc theris Handwerk, tha efftherthii att thenn Sagh gieller Borgerne indbyrdis emellom, oc the haffue theris Byes Priwilegier oc Friheder, wille Wii sette then Sagh ind till Borgemester og Raad i hwer Kiöbstedt, att the thage Oldermanden fore alle Embeder oc ellers nogen the eldeste aff Borgerne till thennom, och selff indbyrdis forlige oc forhandle thennom samme Sagh emellom; hwes the tha siiden icke indbyrdes kunde bliffue foreentte therom, tha wille Wii tillforor. dinere nogen udi hwert Landt, som schulle tillhielpe thennom att giöre en Skick paa then Sagh. 8. Om the Kirckeiorde, Kirckegaarde oc Clostergaarde, som nogen aff Kiöbstederne era begierendis att mue bliffue opbygdtt, settis for Jordskylldt och 5) soltt Borgerne arffweligen, dogh att Jordskylden bliffuer hoss rette Eyer, wille Wii for. ordinere nogle till, som udi hwer Kiöbstedt skulle skicke thett therom, att thett gaar tillbörligen tiill, hwor thett nu allerede icke giort er. 9. Item om the Fiskeleyer, som Kiöbstedtmendt giffue tillkende om att schulle bru gis Kiöbmandschaff paa, wille Wii, nar Wii kommer i then Eyen eller paa the Steder, som saadanne Fiskeleyer findis, paa Kiöbstedernis wiidere Anklage forschriffue baade Kiöbstedtmendt oc Fiskerne till Oss oc forhöre begge Parttene, oc siiden thereffther giöre ther en Skick paa, som begge Partene kand liidelig were. Sammeledis som och nogen aff Kiöbstederne haffue giffuett tillkiende oc begerett, att Kolffuer motte hugges Hoffwedene aff, ehwor the saltis, effthersom tillforne haffuer weritt siidtwonnligtt, tha wille Wii alle Fiskerne, indlendiske oc udlendiske, som salte Kolffuer paa nogen Fiskeleyer, hermett allworligen oc strengeligen budett oc befalett haffue, att the effter gammel Siidwanne hugge Hoffwdene aff Kolffuerne, som the udi saa Mode saltendis worder, saaframtt att the icke wille haffne forbrott thermett hues the haffue mett att fare for forbrott Godtz, Halffdeelen till Oss oc anden Halffdeelen till then, som the handle mett, bedendis oc byudendis alle wore Fogether, Embitzmendt, Toller oc alle andre, under hwes Leen oc Be- 5) K. add. bliiffwe. falling samme Fiskeleyer liggendis ere, att the haffue Tillsynn mett, att thette saa holldis oc fuldgiöris som forschreffwit staar, saaframpt som the icke wille liide tillbörlige Straff therfore. 10. Som Kiöbstedtmendt nu oc haffue ladett giffue Oss tillkende om thennom, som ellers haffue Rentthe och Indkomst nok att holle thennom aff, saa the icke Behoff haffue att bruge nogen Kiöbmandtshandell, thermett wille Wii att holldis schall effter wor Recesses Lydellse, som Wii mett wor elskelige Danmarcks Riigis Raadt, Adell, Kiöbstedtsmendt oc menige Allmues Fuldmegtige, therom giortt, forseglett oc endrecteligen besluttett haffue. Findes ther nogen emodt att giöre, tha mue Kiöbstedtsmendt giffue Oss thennom wedt Naffn tillkiende, tha wille Wii haffue Indseendt therudi, saa thett schall gaa tillbörligen till. 11. Oc effterthii att Kiöbstedtsmendt her udi Riiget haffue titt oc offte ladett kiere oc klage for Oss, hworledis att mange wore Fogether og Leenzmendt, emodt wor Recess oc thesligeste emodt andre wore Forfædre framfarne Konninger udi Danmarcks Breffwe oc Priwilegier, som Kiöbstedtsmendt naadeligen untte oc giffne ere, uttskicke udi Leenene, oc lade formene oc forbyude theris Tienere oc Bönder att sellie theris Ware nogen anden endt thennom sielff, tha wille Wii wore Fogetther, Embitzmendt oc alle andre wore Befalingsmendt offuer allt Riigett, hermett allworligen oc strengeligen bedett oc befallitt haffue, att the hereffter saadant haffwe udi Fordragh oc icke tillstede i theris Leen saadant att skee, saaframpt som the icke wille lide tiilbörlige Straff therfor. Findes nogene wore Leensmendt hereffter heremodt at giöre, tha mue Kiöbstedtsmendt giffue Oss thennom wedt Naffn tillkiende, hwilcke the ere; siiden wille Wii straffe theroffuer som tillbörligt er, hwilcket Wii nu wille alle oc hwer serdelis paamyndet oc alworligen adwarett haffue. 12. Och endoch att Wii nu nogen stackett Tiid siiden forleden for wore Undersottis offwer allt wort Rige Danmarck mangfoldigehande Klagemaalls Skyld, haffue offwerweygett then store Bröst oc Besweringe, som the haffue aff then ny Mönt, som 26* Wii nu haffue ladett slaa oc möntthe udi then forgangne Feygde, siiden Wii er kommen till Riigens Regimente, saa att theraff er kommen sliig en usedwanlige Dyrtiidt, ytthermere end nogen Tiidt tillforne her udi Riigett weret haffuer: haffue ladet affsette all then Möntt, som Wii till thenne Dag, siiden Wii ere komen till Riigens Regimente, haffue ladett slaa oc möntte, udi saa Maade, at then icke skulle hereffter giellde uden Hallffdeelen saa mögett, som handt gieltte tillforne, oc Wii nu therfore haffue forschreffuet nogene aff menige Kiöbstederne hiid tiill Oss, udi then Acht oc Meninge, at Wii mett thennom, effter sliig Mönttes Affsettninge oc Werdt, wille haffue ladett giöre en god Skick oc Pollitii paa allehande Ware oc Kiöbmandtschaff, saawell udi Kiöbstederne som paa Landett, att alltingeste motte komme i then Skick mett Kiöb oc Sallg, som thett haffuer werit i gammell Tiid: Saa haffwe Wii dog nu forfarett aff nogen, som thes Forstand haffwe, att icke mugligtt skall were eller staar well till att sette alle Ware oc komme thet udi thett gamble Kiöb oc Sall her udi Riiget, mett mindre samme wor Möntt settis effther then Möntts Werdt, som waar ther ingen anden Möntt endt danske Hwide, danske Söslinge 6) waare gengbare her udi Riiget, hworfor Wii nu haffue, mett wortt elskelige Danmarks Riges Raadt, som nu her hos Oss tillstede ere, [haffue nu] allworligen offwerwegett oc besindett Riigens Biistandt, oc haffue nu, saawell then menige uttlendiske som then indlendiske Kiöbmandtt, som andre Riigens Indwaanere, till Beste, oc paa thett att thett maa oc kand komme udi en rett Brug mett Kiöb oc Sall, som thett haffuer weritt udi gammel Tiidt, thett nu saa bewilgett, forordinerett oc besluttet om Mönten, som hereffter föllger. Först schulle alle gamble danske Hwide bliiffue wiidt theris fulde Werdtt oc hereffter giellde III Pendinge som tillforne. Item en gammel Twohwidtstycke schall bliffue en Twohwidtstycke oc gielde VIII Pendinge hereffter som tillforn. Item en gammel Firehwidtstycke schall hereffter gielde IIII Hwide; oc effter samme fornefnte gamble danske Mönttis Werdtt haffue Wii nu ladet sette aldt anden Möntt, som er gangbar her udi Riiget, baade Högborne Förstis, wor kiere Herre Faders, oc thesligeste wor egen Mönt, som Wii haffue ladet slaae, siiden Wii ere kommen till Riigens Regemente. Först schulle the gamble danske dobbelte Skellinge stycke hereffier giellde IIII Album; thernest schall then Möntt, som wor kiere 6) K. add. och andre saadanne Mynth. Herre Fader Konning Frederich haffuer ladet slaa paa en hallff Marck, hereffter gielde fire Skillinge. Item Konning Frederichs Fireskellingsstycke schall hereffter gielde two Skelling. Item Konning Frederichs Sösling schall hereffter bliiffue wedt theris Werdtt oc hereffter som tillforne gielle sex Pendinge. Item Konning Frederichs XIV Pendinge Stycke skulle oc bliiffue wedt theres Werdtt oc hereffter gielde XIIII Pendinge som tillforne. Item Konning Frederichs X Hwidestycke, som kaldes Leygreskellinghe, schall hereffter gielde III Skellinge. Item wor Möntt, som er slagen paa II Marckstycke, schall hereffter gielde XII Skellinge. Item Item wore IIII Skellinwore Marckstycker schall hereffther gielde VI Skellinge. gestycke skulle gielde IIII Album. Item wortt two Skellingestycke schall gielde two Hwide. Item thet Stycke, som Wii haffue ladet slaa paa een Skelling, skall hereffter gielde en Hwid, hwilcket allt schall forstaaes og regnes effter gamle danske Hwides Werdt, oc schall een rhinske Gylden eller en Jocimsdaler hereffter icke dyrer wedtzles, brugis, uttgiffuis eller indtages udi Kiöb, Sall eller Betalinge eller udi nogen Handell, endt for III Marck Danske, oc schall en Marck Danske hereffter, som tillforne, regnes for XVI Skellinge Danske effter thet Werdtt, som Möntten nu for satt er, oc icke kallis liiden Marck eller stor Marck, som hertill skeet er. 13. Oc paa thet att ingen skall tage Skade aff att thenne wor Möntt nu affsatt er, tha wille Wii, att hwilcken som er Gielld skylligh, tha schall thenn were plictig att betale samme Gielld 7) som Möntten waar satt then Tiidt, han lontte eller kiöffte. Oc paa thett att Wii aluorligen wille, att thenne Ordtningh oc Affsetting om indlen- Möntten schall haffue syn Framgang oc alldeelis aff alle oc hwer serdellis, diske oc udlendiske, eddel oc ueddel, Kiöbstedtmendt, Bönder oc Borger oc alle andre, geistlige oc werslige, wed Magtt holdes: haffue Kiöbstedtmendt nu her ndi wor Neruerelsse satt nogle theris Ware, som the udi Kiöbstederne haffue att selge, udi then Acht oc Meninge, att nar Bönderne oc Allmugen paa Landett forfare, att hwess Ware the Behoff haffue aff Kiöbstederne till theris Behoff ere redeligen oc skelligen satt effter gammellt Kiöb, skulle the oc udi lige Maade were saa mögett thess williger till igenn att udtföre till Kiöbstederne hues edende Ware oc an- 7) K. add. effter sligh Werdt. den Deel, som the haffwe att selge Borgerne, for ett redeligtt oc skelligt oc gammelt Kiöb, som her effterfölger. 14. Först Kiöbett paa Klede. Item schall en goed Alne Armertersk utterfiin gielle III Marck; item en goedt Alne engelsth Beredt III Marck; item en goedt Alne kasterkomske Klede III Marck; item en Alne hyllske Klede II Marck; en goed Alne Ledisk II Marck, IIII Skill. mere eller mindre, efftersom Tiiden er till; en Alne Amsterdamsk XXVIII Schill.; item en Alne Deluesth II Marck; en Alne Hagenst XXII Schill.; en Alne Hornst XX Schill.; en Alne Harderwigsk I Marck; en Alne Lönborsk oc Ossenbryggers graa X Schill.; en Alne Giörlösth, Swinousk oc Sarnsth VIII Schill.; en Alne Deffuentersk, Gyttigsk och Neersth Allen XIIII Schill., och schall allt Klede udmedis wedt Röggen. Item en Alne Ulmers Sardug VI Schill.; en Alne Ausburg Sardug V Skill. Item Lerritt schall selgis efftersom thett er gott till. Item Offuerskeer Lönn: Item for en Alne Armentersk IIII Alb., for en Alne Ledisk IIII Alb., for en Alne Hornst II Alb.; item en Alne Deffuentersk I Album. 15. Item om Bagerne. Schulle Bagerne udi Kiöbstederne bage effter then Ordinantz Lydelsse, som giort bleff then Tiidt danske Hwiide oc fire Hwids-Skellinger the ware genge. Item nar en Skippe Hwede giellder IIII Schill., tha schall Symbellen eller Hwedebrödt weyge fire paa en Hwiid, Stöckett VIII Lodt; item nar en Skippe Rogh gielder II Schill., schall Skonnroggen weyge IV paa en Hwiid, Stöcket XII Lodt, oc ett Rogbrödt fire paa en Hwiid, Stöckett XII 8) Lodt. 16. Item om Bröggerne. Schulle Bröggerne brögge oc selge theris Öll, nar en Skippe Korn gieller IV Alb. oc ett Skipundt Humble XVIII Marck, tha schall en goedt Tönde Öll gielde XVIII Skill., oc bliiffuer ther bedre Kiöb paa Homble oc Korn, tha schall Öllett gielle mynde, oc schall en Potte dobbeltt dansth Öll gielde III Pendinge oc en Potte enckett dansth Öll II Pendinge, ett Maaltiid Madt IIII Alb.; for Höe oc Ströelsse till en Hest om Natten II Schill, 8) XVI K. 17. Item fremmett Dryck. Item en goedt Potte Klarett VIII Schill.; en goedt Potte rinske Wyn VIII Alb.; item en Potte francke Wynn II Schill.; en goedt Potte Rubiin IV Hwide, en Potte Pelliatt oc Pöytow IV Hwiid, en Potte Bastertt IV Schill., en Potte Malmersii IV Schill., en Potte Romanii VIII Hwider, en Potte Wynn van Allekant IV Schill., en Potte Miöd IV Alb.; en Tönne Rostocker-Öll II Marck, en Tönne Bardtz Öll XXVIII Schill., en Tönne Wismers Öll XXVIII Schill., en Tönne Sundesth XXVIII Schill. Item Hamborger Öll, Pryssing oc all anden fremmett Dryck schulle Borgemester oc Raadt i hwer Kiöbstedt sette Kiöb paa, efftersom Tiiden tillsiger. 18. Item Item Schow- oc Schreeder-Lönn. Item ett goedt Par höge Schow upp till Anckelen XII Schill.; item ett godt Par lage Schow X Schill., the andre effthersom the ere store oc gode till; item ett gott Par Stöffle halfftredie Marck; item ett Par dobbelt Qwinde Schow V Schill., et Par Börne Skow III eller III Schill., efftersom the ere store till, item ett Par höge Bonde-Schow mett en Saale IV Schill. en Schreder for ett Par Hoser, oc en Tröye, rett oc slett, aff Klede oc Sardug, X Schill.; item for en Klede-Kiortell, rett oc slett, till en Mand X Schill.; item for en Qwinde-Kiortell X Schill., for en Hoffwitzmodt-Kaabe VIII Schill.; item for en goedt Skindkiortell, rett oc slett, att kiöbe, halfftredie Marck; item ett gott Par Hanske VIII Hwiide. 19. sil'e si no mai amille Item om Smederne theris Arbedtt. Nar ett Fadt Jernn giellder VI Marck, tha schall en Gang-Hesteskou till en goed Klipper gielle X Schill. mett Arbedts Lönn; item en Gangskou til en stoor Friis XXVIII Schill. mett Arbetzlön; item two Hwiide for en Hesteskou att forlegge, oc siiden for andett Arbedtt, effthersom thet er gott till; oc hwo som smeder ett Fadt Jernn udt, hand schall haffue Fadt for Fadt eller saa mange Pendinge therfor. Item 208 20. tem om Humble oc Saltt. Nar ett Skipund Prydske Humble giellder VIII Marck, tha skall Skippen gielle IV Schill. Item nar en Lest Bay-Saltt giellder VIII Daler, tha schall Tönden gielde II Marck oc Skippen VI Schil. 21. DAY Item schulle oc alle Tiennistefolck, Arbedtzfolck, Tymbermendt, Muurmesster, Graffwer oc alle andre, som arbede for Daglönn eller Aars Tienniste, Fergemendit eller andre theris Liige, icke tage ydermere till Daglönn eller A Aars Lönn, Fergelönn eller Fract, aff thenne Möntt, endt som Siidwanne waar udi högborne Förstis Konning Hanssis oc andre framfarne Konninger i Danmarck Tiidt, ther ingen anden Möntt endt danske Hwiider oc Söslinger ware genge oc gieffwe her udi Riigett, oc effter thenne effterfölgendis Skick, som Wii nu mett wortt elskelige Dan marckis Riigis Raadt udi Kiöbstedtsmendenes Offuerwerelsse theróm giort haffue. 22. merilis shoe so Item tem en Fergemandt fra Kiöpnehaffn oc till Malmöe, fra Korssöer oc till Nyborg, skall icke haffue eller tage mere for Hest oc Mandt endt IIII Skill. danske, oc for en Foedganger IV Hwiid, nar hand haffuer fuld Fragtt, oc thers om en behöffuer 9) segh selff en Ferge offuer, then schall giffue III Marck fran Kiöpnehaffnn oc till Mallmöe, oc fran Korssöer oc tiill Nyeborg, eller mindre, efftersom hand kand tinge. Udi lige Maade schall holldis tillbage igen. 23. 30 3703 Item Möndrickependinge for Hest oc Mand I Skelling. Item en Ferge fran Helsingöer oc offuer till Helsingborg for Hest oc Mand VIII Hwiide, en Foedganger two Alb., nar handt haffuer fuldt Fragtt; hwilcken som behöffuer en hell Ferge for seg selff, hand schall giffwe halffanden Marck; udi lige Maade tillbage igen. Frann Assens oc till Harslöffnæs for Hest oċ Mand III Skellinge, en Foedganger I Skell. om handt haffuer heel Fragtt, oc en heel Ferge for en allene hallfftredie Marck. 9) K. add. for. Item offwer Medelfar Sundt for Hest oc Mand I Skell., en Foedganger I Hwiid. Frann Kalingborg oc till Aarhuss for Hest oc Mand VIII Skell., en Foedganger tree Skell., om Fergemanden haffuer fuld Fragtt; hwo som behöffuer en Ferge allene schall güffwe V Marck oc mindre, eftersom hand kand thinge; udi liige Maade schall holldis frann Aarhuss oc till Kalingborg. -sd Frann Wordingborg oc till Falster en Fergemand for Hest oc Mand IV Hwide, en Foedganger en Hwiid, om hand haffuer fuld Fragtt, ellers for en Ferge for seg allene halffanden Marck, om hand icke kand mindre tinge. Item offwer Gulborg, Ferge for Hest oc Mand two Alb. 10) Item en Murmester oc Tymbermand till Daglönn otte Hwiide; item en Mestermand IV Skell., en Kalkslaaer V Hwiide, en Arbedtskarll IV Huide. Bedendis oc biudendis therfor alle wore Undersotte, Bönder oc menige Allmue, ehwem som hellst I tienne eller tillhörer, som bygge oc boe offwer allt wort Riige Danmarck, att the rette thennom effter att udföre till Kiöbstederne, omkring huer thennom boendis, Öxne, Faar, Lamb, Hönss, Gess, Smör, Korn, Flesk oc alt anden Deell, som the haffue att affhende, oc sellge thett Borgerne for ett skelligt oc reedeligtt Kiöb, oc wille Wii wore Fogder oc Embitsmendit offwer allt Riget alle oc hwer seerdeelis hermett alffworligen bedett oc befalet haffwe, att the underuise oc tillholde Bönderne, att the före Kiöbstedtsmendene Korn oc anden saadanne Ware till, som the haffue, att sellge Borgerne for et skelligt Kiöb, anseendis att Borgerne nu haffwe satt theris Ware paa skelligt Kiöb, som the haffwe att sellge Bönderne till theris Behoff oc Hussis Opholdelse. 1ow ibu ongbo obal 24. Oc effterthii her findes stor Bröst oc Swiig mett Maall, Wegtt, oc Maade her udi Riiget, oc endtdog att Wii nu for thesse Landes mange attskellige Leylighedt Skylldt icke kunne giöre nogen Forandring paa Skippe eller Wegtt, tha haffwe Wii nu mett wor elskelige Danmarcks Riges Raadt thett nu saa beslutett, at en Allne skall were gangbar offwer allt wortt Riige Danmarck, som skall were Siellandtz Alne, oc thermett skall uttmedis Klede, Silke, Lerrit, Wadmell oc anden saadanne Ware, oc icke hereffter brugis nogen anden Alne uden Siellandtz Alne 10) K. add. en Fodganger en Hwiid. 27 effter thenne Dag udi noger Maade. 210 Findis oc nogen siiden hereffter, indlendiske eller uttlendiske, att bruge nogen anden Alne endt Siellandtz Alne, baade i then Deel hand uttmeder saawell som hand indmeder, tha skall hand thermett haffwe forbrott allt hwess hand haffwer mett att fare, Hallffdeelen till Oss oc anden Halffdeellen till then, som hand handler mett; dog effterthii Wii forfare, att hwess Jordebreffwe, som findis udi Kiöbstederne oc andenstedtz her udi Riigett, nar nogen Jorde selgis eller affhendes, tha melis the udt udi Allnetall, hworaff waar befryctendis, att mett Tiiden kunde komme stor Trette oc Tweedragtt udaff, oc paa thett att Wii saadantt mue forkomme, wille Wii, att hermett saa holdis schall, att udi hwer Kiöbstadtt her udi Riigett skall giöris en Jordtalne") oc hengis paa Raadthusett, paa huilckenn samme Alne schall giöris paa then ene Side en Siellandtz Alne, som skall bruges oc were gengbar offwer alt Riiget till att maale Klede, Silcke oc andet saadant mett, efftersom forschreffwet staar, paa then anden Side schall giöris saadan en Alne, som hertilldags haffwer weritt brugtt udi hwert Landtt oc mett then samme Alne skall intett andett maalis mett, en Jordt oc Grundt effter gammel Brug, som forskreffwitt staar. Wille Wii oc wore Fogder, Embitzmendt, Borgemestere, Raadtmendt, Byfogetther, Tolder oc alle andre wore Befalingsmendt strengeligen oc allworligen hermett budet oc befallett haffwe, att hwer udi sin Befallinge skicker seg saa herudinden, att wortt Budt oc Befalinge fultgiöris oc thesligeste wedt Magtt holldis, saa frampt att the icke wille liide ther tillbörligen Straff fore, om findis, att the see igiennom Fingre mett nogen. gillas 25. Sammeledis att effterthii att Guldsmederne offuer allt Riiget befinde thennom beswerett udi then Artickell, som Wii for nogen Aar haffue ladett udgaae udi wor Ordinantz om Guldsmidt-Embede, saa the schulle were pligtige till, aff hwes Sölff, som the forarbede mett Hammerenn, att leffwerere fempten Lodt purt Sölff udi hwer lödigh Marck, som the fran thennom anttworder, oc halff femptende Lodt purt Sölff udi hwer lödigh Marck, som the forarbede oc fran thennom anttworde udi stöpt Sölff, saa the icke kunde bliffue wedt: tha paa thett att Guldsmederne mue bliffue wedt theris Bieringe, oc then menige Mandt, som faar thennom nogett Söllff att forarbede, mue oc skee Skell, haffue Wii then ene Artickel mett 11 Jernalne K wortt ellskelige Danmarcks Riigis Raadt nu saa formildett oc forandrett, att hwil. ken Guldsmidtt, som will sidde for Arbedtt oc boo her udi Riigett, schall udi hwer lödigh Marck Sölff, som hand forarbeder mett Hammeren, leffwerere halff femptende Lodt purt Sölff, oc fourthan Lodt purt Sölff aff hwer lödigh Marck, som Och hwor som findes hand forarbeder oc fran segh antworder udi stöptt Sölff. nogene Guldsmeder her udi Riiget, som arbede ringer Sölff endt till halff femptende Lodt purt Sölff mett Hammerenn, oc fiorthen Lodt purt Sölff som stöbtt, aff hwer lödigh Marck, tha skulle the thermett haffue forbrott thett Sölff, som the saa forarbede, till theris Borgemester oc Raadt, oc löse thennom fran Oss; oc skulle Borgemester oc Raadt udi hwer Kiöbstedt haffue en skarp Tillsyun, att Oldermanden for Guldsmederne intett Sölff tegner mett Stadtziercke, under Liiffs Straff, uthen thett, som hollder halff femptende Lodt purt Sölff, mett Hammeren arbey- Hwilckenn dett, oc fiorthen Lodtt purtt Sölff stöbtt, udi hwer lödigh Marck. Guldsmedtt som och forarbeder Guldt, oc will sellie thett for purt Guldt, hand Hwilcken skall leffwerere halff fierde oc tyuge Graatt, Rins Guldtt atthann Graatt. Guldtsmedt som oc thager nogett Sölff indt att forarbede oc thet att forgylde, hand skall leffwerere fult Wegtt fran segh igien, saawell aff Guldt som Sölff. Item en Guldsmidt schall icke tage meere aff ett Lodtt hwitt Sölff till Arbetz- Lönn endt fem Skill., aff forgyldt Sölff VIII Skill. Item for ett Lodt hwitt Sölff aff theris egitt Sölff, bode for Sölff oc Gierningh, XXX Skill.; for ett Lodt forgylldt Sölff aff theris egitt, baade for Sölff oc Gierningh, halff tredie Marck. Quintin Guldt till Magelöenn IV Skill. Therforuden skulle Guldsmederne were plictige till, at holde oc skicke thennom effter alle andre Artickler, som wor Ordinantz om theris Embede indehollder, under then Straff som wedtbör. Item ett Item hwess anden Ordinantz, Skick oc Polliti, som her foruthen skall holldis oc giöris udi Kiöbstederne mett Spitzeri oc Kremmerii oc all anden Embitzmands Handell, wille Wii Borgemestere udi hwer Kiöbstedt selff att beskicke oc forordinere strengeligen befalett haffue, saa att thet maa gaa tillbörligen oc skelligen till alle Siider. paa 26. Oc effterthii Wii cu haffue befalett wore Befalingsmendt for alle wore Stigte offwer altt Riiget, hwer udi sitt Stigtt, mett Superintendenterne att skulle drage om- 27* kring till alle Sognekircker, saawell paa Landtzbyerne som udi Kiöbstederne, att forfare om theris Sognepresters (och) 12) Sognedegnes Underholdinge; thesligeste om Regnschaff att höre. 3) Thi wille Wii alle wore Undersotte, Kiöbstedtsmendt, Bönder oc menige Allmue, hermett alworligen strengeligen bedett oc befalett haffwe, att I therudinden lade ether hörsommeligen oc tillbörligen findis, oc effter forneffnte wore Befallingsmendts oc Superintendenternis Underwiisninge, besörge oc beskicke ethers Sogneprester (och) 14) Sognedegne theris tillbörlige oc nödtörttige Underholdinge, som I thennom mett rette paa Gudtz Wegne plictige ere. 27. Sammeledis haffue Wii befalett samme wore Befalingsmendt, att hwer udi sith Stigtt, mett Superintendenterne ther sammestedtz, udi hwer Kiöbstedt huor formaas att holdis en Schole, ther schulle the udi Sogneprestens oc Borgemesters och Raadtz ther sammestedt Offuerwerelse, forfare, registrere oc uttspörre hwes Gildegotz, Alttergodts, Calenntegodtz, eller anden Rente, Jordskylt eller anden Indkomst, som ther findis oc ingen rett Arffwinge er till, oc theraff giöre Skolemestere (och) 15) Hörere oc theris Effterkommere, Scholemestere oc Hörere, en ewig Rentte oc Upholdtt, paa thett att Skolerne mue wedt Magtt holdes, oc ther mett Tiiden icke skall bliiffue Bröst paa Skolemestere oc andre leerde Mendt, hwormett then christelige Religion schall haffue Biistandtt oc wedt Mact holldis, wille Wii alle ochwer serdelis bedett oc befalett haffue, oc besynderligen Kiöbstedtsmendt, att the aff theris yderste Formue troligen tillhielpe, at Scholerne mue wedt Magt holldis, oc Scholemesterne og Hörerne mue fange en tillbörlig Upholdt. Thesligeste wille Wii wore Undersotte, alle oc hwer serdelis, christeligen formanett oc paamyndett haffwe, att the sette theris Börn till Schole oc lade thennom lere gode Konster oc Schrefft, 16) oc optucktis udi Gudtz Fröcht oc AEre, som tillbörligt er. Hwilcken forneffnte Ordinantz, mett alle andre Recesser oc Ordinantzer, som Wii bode under wortt egett allene, oc thesligeste under wortt oc wortt elske. lige Danmarcks Riigis Raadts Signeter oc Insegler, haffue forseglett oc ladett ud. wille Wii wedt alle theris Ordt, Puncter oc Artickler, fast oc ubrödeligen gaa, 12) K. add. och. 13) giörre K. 14) K. add. och. 15) K. add. och. 16) Shriffther K. wedt Magtt att holldis. Fordrister segh oc nogen heremodt att giöre, enten höy eller laug, eddell eller ueddell, thet were segh wore Fogder, Embitzmendt, Borgemestere, Raadmendt, Byefogdher, Tolder eller andre, tha wille Wii lade straffe theroffuer som wedtbör, oc skall thenne were wor sidste Paamyndellse, som Wii achte att lade Gif therm giöre. Giffuitt paa wortt Slott Kiöpnehaffnn, Fredagen 17) nesteffter Scti. Luce Evan- 2 geliste Dag, Aar MDXL. Under wort Signett. 17) Torsdagen K. Kong Christian den Tredies Kjöbenhavnske Reces af 1547. Wii Christian mett Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Koningh, Hertug i Sleswiig, Holsteen, Stormarn oc Dytmerschen, Greffwe udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle vitterligt, at effterthii Wii nu haffue forfaret, oc Oss aff wort elskelige Danmarcks Rigis Raadt, nu her hos Oss til thenne almyndelige Herredage, her udi wor Stadt Kiöpnehaffn, forsamledt, som er Her Eske Bilde til Swanholm, wor Hoffmestere; Johann Friiss til Heslager, vor Cantzeler; Erick Banner, Danmarcks Riges Marsk.; Her Axel Brade til Krogholm; Her Anders Bilde til Siöholm; Her Claus Bilde til Lynnggaardt; Her Knudt Rudt til Wiidby, Riddere; Knudt Gyldensternn til Thym, Her Otte Krumpen til Höybygaardt, Her Mogens Gyldensternn til Fuletoffte, Ridder; Peder Ebbesen til Tyrestrup; Her Peder Skram til Urup, Ridder; Börge Trolle til Lilleöe; Erich Boller til Terslöse; Oluff Munck til Tuiiss; Erich Krabbe til Bustrup; Eiler Hardennbergh til Mattrup; Antonius Bryske til Langsiö, Rigens Cantzeler; Jyrgen Lycke til Offuergaardt; Tage Thott til Erichsholm og Eiler Rönnow till Huidtkeldt; tilkendegiffuit er, at mange atskillige Ordinantzer oc Handfestninger udgiffne ere all framfarne Konninger i Danmarck oc ikke siun nis alle at drage offuer een Mening, aff hwilkett ther kommer stor Uskikkelighed oc Tuedract, besynderlig i Dom oc Rettergang, forthi at the aff then menige Mandt icke ret forstaas oc brugis, tha paa thet att Mandt kand oc maa hereffter haffue oc bruge een Ordinantz oc Skickelse for alle, huilkett then menige Mandt kandt wide att rette seg effter, tha haffue Wii nu med forbemeldte wore elskelige Danmarcks Riges Raadts Raadt, Adell oc Indbyggere, Gudt til Loff oc AEre, then menige Mand til Nytte, Beste oc Biistandt, beraadslagit, bewilgit, besluttet, endeligen til ens worden oc samtycket, for Oss oc wore Effterkommere, Konninger, Rigens Raad, Adel, Ridderskab, Kiöbsteder, Borgere oc menige Bönder, oc Almue, thenne effterskreffne Ordinantze oc Skickelse for en menige Rigens ewige Sett, Skickelse oc Politii hereffter ubrödeligen holdis skulle til ewig Tid offwer alt wort Rige Danmark, som hereffter fölger, dog hwes thenne Ordinantze icke forklarer, tha skal man rette sig effter Lougen; dog skal then Recess, som Wii med wort elskelige Danmarks Riges Raad, Prelater, Adel, Kiöbstedtzmendt oc Bönder, haffue beseglet oc ladett udgaa, hermed were uforkrencket udi alle Artickle, som her icke udi beneffnte ere. 1. Om Loug oc Rett. Item först skal Konningen holde menige Rigens Raad, Adel, Kiöbstedtzmendt, Bönder oc menige Rigens Indbyggere, oc huer serdelis, wedt Loug, Skell oc Ret, Friheder oc Priwilegier, oc ingen aff thennom att uforrette udi nogre Maade, thesligest skal Konningen alle oc huer besynderligen aff sitt Kongelige Embede for Offwerwoldt beskytte, beskerme oc hantthaffue. Oc skall Danmarcks Rigis Raadt samplicteligen oc huer besynderligen were forplictige, at tilhielpe med Koningen at forbede oc til rette forsuare alle Encker, faderlöse Börn oc thennom, som ey haffue rette Laugeværge, thesligest alle andre fattige hielpelöse Folk, saa huer, then Fattige saa well som then Rige, mue nyde thet Loug oc Rett er. Food 50 15 2. Om Konningens Steffning. Oc huilken som met Konningens Steffning skulle steffnis, the skulle longligen steffnis udi theris egen Neruerelse met Widnesbyrdt, saa the thett selffue höre som steffnis, oc haffue saa lang Tid effter Leiligheden, at the kunde möde, oc endt om then, som steffnis, icke wil lade sig finde, oc er dog indenlandtz, uden lougligt Forfaldt, tha skal then, som steffne wil, lade Steffningen læse oc forkyndes for hans Brofiel med Windisbyrd trenne Sinde, oc to Dage emellem huer, oc giffue thette hans Folk tilkende, saa mange handt kandt faa wedt at tale, oc tha stande thet for fulde, oc huilken, som theroffuer sidder samme Steffning offuerhörig foruden loffligt Forfald, oc thett nögactig beuises udi the Sager, som bör at steffnis for Konningenn, tha haffuer hand tafft Sagen, til saa lenge handt will möde, oc skall ingen mue steffnis for Konningen for the Sager, som bör at steffnes oc dömmis til Herritzting oc til Landzting, förre endt Dom er gangen. IshA 3. buff gift mad nilt l 1107 At ingen kallis fraa Herritzting, Lantzting oc Rigensb Cantzeler, förre Dom er gangen. Item skal Konningen icke heller mue drage nogen fraa sit Herritzting eller Landtz. thing mett sine Breffue, icke heller fran Riigens Cantzeler; icke heller skal nogen mue skyde sig fran sit Herritzting oc Landtzting, förre endt Dom er gangen, medenn hwilcke Sager, som bör at forfölges till Herritzting, skulle didt steffnis oc tage Dom therpaa beskreffen, oc nar nogen ey will nögis mett Herritztings Dom; tha mue the steffne Herritzfogden mett samme sin Dom indt till Landtzting, oc ther thage Dom for thennom, oc thersom thennom tyckis, att thennom icke wederfaris Rett, tha mue the indsteffne Landtztings Dom mett Landtzdommere for Konningen oc Danmarcks Raadt, dog att the haffue tillforn for thennom baade Herritztings Dom oc Landztings Dom beskrefuit, oc skulle alle Domme, som affsigis till Herritzting, Landtzting, Birketing, oc udi Kiöbstederne eller andenstedtz, giffuis reenligen oc klarligen beskreffuitt mett begge Partenes Bewisning, saa mand nock kunde bliiffue berettett aff samme skriftlige Domme, hwor Sagen seg forlobben er, nar then kommer indt for Konningen oc Raadet. Kommer oc nogen for Konningen medt nogen Sag, paa huilcken the icke haffue Herritztings Dom oc Lantztings Dom mett thennom, tha haffue the giordt saadan theris Omkostning oc lange Reyse till forgieffs. Udi lige Maade skal holdis till Bircketing, Byting oc paa Raadhuszett udi Kiöbstederne. Steffner oc nogen Sandemend, Neffninger, Rebsmend, eller nogenn Dommere, oc the bliffue fundenn qwitt, tha skall then thennom steffner wære plictig igen at giffue thennom theris Teringe, som the haffue giort paa Weyen fram oc tilbage till theris egett igenn. Hwilken 4. Om Ulyudt. indt som findis enten paa Tingh eller for Dom, oc giör Fogden eller Dommeren Ulyudt mett Robenn, Boldren eller Bancken, heller oc bander, eller giffuer Dommeren eller synn Gienpart nogen Skends- oc Uqwems Ord nar the sidde Dom, oc ere Dommeren eller Fogeden ulydig fore, icke wille giffue Platz oc Rom paa Tingett, the delis och böde emodt Dommeren III Marck oc mod theris Herskab III Marck Dansche. abola 5. Om Herritzfogeder att sette. Item skulle Konningens Leensmendt skicke thennom uberögtett Dandemendt till Herritzfogeder, som skulle skicke hwer Mandt Loug oc Rett uden Wildt. Herritzfogeden nogen Urett, tha skall hand affsettis oc suare selff sine Gierninger. 6. Om Dommer-Edt. Giör Skall saa holdis, at Riigens Raadt, Embetzmendt, Rigens Cantzeler, Landtzdommere, Borgemestere, Raadtmendt oc Byfogeder, som nu ere eller hereffter kommendis worder, skulle swerie Konningen en Edt; oc Herritzfogeder skulle suerie Konningens Leensmendt, údi saadan Form, som hereffter fölger: Jeg N. loffuer oc tillsiger, att jeg udi the Sager, som meg forekommer, hwad heller thet er Liiff, Godts eller AEre anrörendis, at jeg will dömme therom retferdeligen, oc icke will udi nogen Maade ansee Wold, Mactt, Frendeskaff, Wenskaff, Gunst eller Gaffue, Hadt, Affwendt eller Niedt, medenn aleneste will haffue Gudt oc Rettferdighed for Öyen, oc dömme rettferdeligen efter Loug oc Rett, oc hielpe hwer till Rette, saawell then fattige som then rige, then eddell som then ueddell, saawell then uttlendiske som then indlendiske. Jeg will oc icke förre eller siden effter att Dommen affsiges, hiemmeligen eller obenbare, tage eller annamme eller uppebere, formiddelst meg selff eller nogen anden, noger Gifft, Skenck, Guld, Sölff, Pendinge eller Pendingis Werdt, formedelst huilckit nogen Partt motte sin Rett worde forkrenckit for: Saa santt hielpe megh Gud oc hans hellige Ordt. 17. Om urettferdige Domme. Hwor nogen Dommere giffuer nogenn uretferdige Domme udt, oc thet skeer for handt er icke rett underwist i Sagen, eller ocsaa er hannom wrangt forfördt, hel- 28 ler oc handt haffuer thett giort udaff Wanwittighedt, tha skall hand igenngiffue then, Sagen er anrörendis, hues bewiislige Skade, Kost oc Teringe, hand therpaa giortt oc ledett haffuer. Kand thet oc findis oc bewises, att Dommeren haffuer taget Gunst, Gaffue, Wenskaff, Wildt eller Frendskaff for Retten, tha skal hand therfor affsettis oc ey sidde mere i Dommere - Sted, oc böde emodt Bonden Skaden igenn, oc Konningen siden hwes igen offuerbliffuer aff hans Boesslodt. 8. Om Tings-Windne, falske Windisbyrdt oc Menedere. Skulle ingen Tings-Windne effter thenne Dag udgiffuis offuer allt wort Rige Danmarck, enten till Herritztingh, Landtztingh, Bircketingh eller Bytingh, som gieller paa nogen Mands AEre, Liiff eller Eygenndom, uden then thet paagielder bliffwer thertill lougligen kallit, oc fanger Warsel, eller oc er selff till Weyermoels Tingh. Item om ther findis oc nogen Tiidt Windne emodt Windne, oc udi een Sag, tha skall Dommeren grandgiiffueligen grandske oc forfare alle the Windisbyrdt paa bode Sider, oc dömme effter the, som rettwise kand findis, medenn the, som uretferdige findis, forfölges therfore som hereffter fölger, oc thersom nogen aff Partenne skiuder paa widere Windisbyrdt oc Bewisninge, endt handt tha tillstede haffuer, tha tillstedis hannom saa mögett som Lougen udwiser, dog icke uden en Tiidt, tha skall neffnis huad Windisbyrdt mand paaskiuder, oc huilken som bliffwer feldt eller funden for Menedere eller falske Windisbyrdt, for Dom til Herretztingh, Landtztingh, eller andenstedtz, hwor Dom settis, tha skulle Dommerne, thennom felde, were forplictede till att lade Herritzskriffueren tegne oc skriffue uden paa samme Windne, att the ere felde; oc skulle Herritzskriffuere, Bircke. skriffuere, Landtztingsskriffuere, oc thesligeste Byskriffuere, om thet skeer udi Kiöbstederne, were forplictede wedt then Eedt, the sore oc forplictede ere, att forskicke samme Windner medt theris Naffa, som felde bliffue, till Leensmanden udi hwilckens Leen the besiddendis ere, oc Leensmanden skal neste Tingh thereffter lade thennom forkynde till Herritztingh, som felde ere, oc tha straffes ther paa theris Faldtzmaal aff Leensmanden, om thet er aff Kronens, eller oc hwer aff sitt Herskaff, om thett er aff Adelens, oc ey staa for fulde eller til troende udi no- som gen Windisbyrdt effter then Dag. Findes oc nogen, som förre er feldt, thereffter i nogen Windisbyrdt, tha straffis hand igen paa sitt Faldsmaal, alligewell hand winder Sandingen. Findis hand att winde Lögen, tha miste hand tuo Fingre. Endt döller Dommeren eller Skriffueren mett nogen, böde III Marck till Bonde-Sagen oc III Marck till Konge-Sagenn. Item windner noger Mandt paa Tinge, eller er udi Loug eller udi Tings- Windne, ther lauffsögt er, eller er udi Forbudt, eller er udi Bande, windner han först, tha ere the alle felde, ther hannom windner effter, endtdog hand windner Sandingen, medenn windner hand sidst, tha felder hand ey uden seg selff. Item skall ey heller nogen udediske Mendiske, eller nogre andre, som for. wunden er for nogen uerligh Sag, Tyffue, Troldkarle eller Troldqwinder, staa till troende, enthen udi Windnisbyrdt eller i andre Maade, ehuadt the wille sige eller windne paa nogen. 9. Om Tingefredt oc Kirckefredt. Hwilcken Mandt, som findes enten paa Tinge, udi Kircke, Kirckegaardt, enten till Herritztingh, Landtztingh, Bircketingh, Bytingh, eller noger andenstedtz, som Dom oc Rett settis, tager till Werge, höder eller truer nogen Mandt medt wredt Hugh eller wergende Hand, oc thet er bewiseligt, entdog hand ingen Skade giör, böde till sitt Herskaff X Lodt purt Sölff for hwer Sinde hans Bröde saa findis. Endt hugger handt eller stinger till Bloduide, oc saa att Saar worder, tha böder handt for Saar, som Lougen udwiser, oc theroffuer till sit Herskaff XX Lodt purt Sölff. Endt slaar hand Pust eller Neffue-Hug, Staffs Hug, eller udi noger an. den Maade, tha böder hand therfore effter Lougen, oc till sit Herskaff X Lodt Sölff for Tinghfredt eller Kirckefredt. Skeer Drab paa Tinge, oc worder Draberen greben wedt ferske Gerninger, tha miste hand Halssen oc hans Boeslodt att were forbrott, Halffdeelen till thenz Arffwinge, som drabenn wordt, oc Halffdeelen till sitt Herskaff, om thet icke skede aff Wode eller Nödtwerge. Endt findis Twiffl udi noger Maade, tha skulle Sandemendt eller Neffninge therom skillie; ere the oc flere om Gierningen, tha böde Hoffwitmanden som forskreffuit staar, OC Mettfölgernne hwer halfftt saa mögitt. 28* Oc skal Tingefredt oc Kirckefredt regnes fran thet mandt drager frann sitt Huss rett Weyenn till Tinget eller Kircken, oc siden fraa Tinget eller Kircken oc rett Weyenn hiem till sitt Huss igen, dog att hand ey tager aff Weyen eller ander Syssel fore. 10. Om Loug att giffue. Skal ingen findis till Loug for nogenn Mummesag, medenn siger nogen Mandt anden noget till udi Krogerhuss, Möllehuss eller Smedehuss eller anderstedtzs udi slige Forsamlinge, tha mue then ther sictett er steffne then anden till Tingit for slig Snack oc Sauffn; will tha then icke thett bestande, oc ey er bewissligt, eller siger seg att wide ther ingen Skell till, andet endt handt haffuer hört löst Folck saa sige, tha skal Fogeden finde hannom louglöss hiem igen. Sigter oc then ene then anden for nogen uerlig Sagh till Tinge eller for Dom, heller i noger ander Forsamblinge, oc thet icke kandt bewises hannom offuer, tha delis then thet sagt haffuer therfore som en Lögner. Fordrister oc nogen Dommere heremodt, heller emodt Lougen, att finde nogen till Lougs, tha straffes therfore som wedtbör. Oc skall Dommeren eller Herritzfogeden giöre Konningens Leensmendt, udi hwes Leen the er, aarligen Regenskaff mett klare Registere paa alle theris Naffn, som Loug haffue giffuet hwert Aar, thesligeste paa alle theris Lougmendt oc Loug. hörende, oc skal antworde Konningens Leensmendt fraa segh samme Registere oc Regenskaff. 11. Om Husfredt oc Gaarfredt. Huilken Mandt ther farer mett raadet Raad til anden Mandtz Huss eller Gaardt, oc dreber hannom i sin egen Gaardt, heller Hustru, Hionn eller Gest, som ther er indboden, tha er handt fredlöss therfore, oc alle the mett hannom wore udi Ferdt oc Fölge, om thet bliffuer til Tinge kerdt oc forfuldt effter Lougenn, oc bliffuer Drab tha sworenn, tha fange the ey Fred förre then Dödis neste Arffuinge oc Frennder bode for thennom, oc halff hans Hoffuidtlodt, uden Jordt, tage Konningens Sag, oc halff til Bonde-Sagen, Endt hambler handt eller saarer eller i til andre Maade mett raadit Raadt uförmer Husbonden, Hustruen, Hionn, eller Gesthe, tha er thet Husfred, oc tha böde offuer andet Lougmaal oc rette Böder XL Marck til Konnings Sagh, oc XL Marck til then Skaden fick, oc maa handt, förre endt handt kerer Huss fred oc Gaardfred, forfölge andre hans Lougmaal, hwadt wedt hannom er brott, til sin rette Böder effter Lougen, oc haffue tha endt sex Ugers Dag at kere Hussfred. 12. Hworledis Husfredt, Gaardfredt oc Kirckefredt skulle forfölges. Oc skal Husfredt, Gaardfredt oc Kirckefredt Bröde saa fölges, at paa thet förste Ting skal liuses oc keres, paa thet andet Ting skall neffnes Herritzneffndt, oc paa thet tredie Ting skulle uwildige Mendt neffnis; endt skiellies the tha at, tha stande thet the fleste giorde, uden the bliffue retteligen felde: then samme Loug er oc om the suerge alle ett; endt kerer hand icke inden sex Uger effter thet andet hans Lougmaal er ganget, tha dölie handt thet, ther for Sagen er, mett tolff Mendt gille oc geffue. Endt wiides nogen Mandt sliige Gerninger, oc döl handt, tha werge handt sig mett Herritzneffndt, oc tha skall Ombotzmand mett Herritzmendtz Raadt neffne en uwildig Dannemandt, oc handt skall neffne tolff uwildige Dannemendt, dog icke hans obenbare Uwenner: endt faller handt tha at Longen oc drabet er, tha haffue hand Dags Rum oc Nat at römme, men worder hand siden greben, tha gange thet aa hans Hals; endt er hand fallen for flere Lougmaal, oc er drabett, tha böde som forskreffuit staar. Endt worder nogen Mandt draben, ther saadan Gerning wille giöre, oc thet nögactig oc skellige beuises kandt, tha haffue Hiemgeldt, oc ligge paa sine egne, Wercke, oc bödis therfor hwercken till Kongesagenn eller till nogre andre. Hwo som herberger nogen Mandt, ther forwindis mett thesse Sager, som sagt er, tha werge sig mett Neffndt i Kiön, eller giffue tolff Marck Pendinge, halff til Bondesagenn oc halff til Kongesagenn. Ombotzmanden oc hin, ther Skaden fick, mue bode dele thesse Dele, huilken thet helst wil, forthi the eye bode then Ret, ther tilhörer. 13. Om nogen bliiffuer feld til XL Marcks Sagh. Worder nogen Mand feld til XL Marcks Sag, ther ey haffuer fuldt weedt at hette, eller anden Sagh, som hannom bör at böde fore, saasom Mandt berier Mandt, eller saarer, eller röuffuer; tha skal handt haffue sex Ugers Dag efter at handt er lougfeldt aa Tinge, enten at bedre eller sette Borgen; giör handt huercken inden sex Ugers Dag, tha fare handt som andre fredlösse Mendt. 14. Om Sandemend, Marckeskel oc Laugheffder. Item schall Sandemendt, Neffninge, eller Eyermendt, icke heller suerie om Eyendom effter thenne Dag, medenn hwo som wil dele om Eyendom hand thet forfölger, som Eyendom bör at delis, til Herritzting, Lantzting, oc for Rigens Cantzeller, oc vinde först Grunden oo Eyendommen, förre handt bruger Sandemendt, Eyermendt eller Neffnninge, undertagit Herritzskel oc Marckeskel; oc nar nogen Mandt wil klage paa Marckeskel ther som ey er Mynde til eller findes Sandemendtz Breff, at tilforn er giort oc sworit Marckeskel, som Lougen udwiser, oc ey heller findis Steen eller Stabell, tha skall then, som paaklager, giffue alle Lodtzeyere oc Jordteyere Warsel til theris Huss otte Dage tilforn, förend hand kaller paa Sandemend, om hand er i thet Herrit, eller oc XIV Dage, om hand er uden Herredit oc indenlandtz, medenn er hand udenlands, tha giffue hannem sex Ugers Warsel tilforn, endt haffuer handt icke Brofiel, tha giffue hans Bonde Warsel, ther paa Boleggett boer ther som Tretten er, efftersom forskreffuit staar. Skal oc ingen effter thenne Dag findis til Lough eller Laugheffd, uden hans Genpart fanger louglig Warssel, som forskreffuit staar, eller er selff til Weder maalsting. Skulle oc icke Sandemendt eller Neffninge swerie emodt Loug oc Laugheffder, emedenn the ere wedt fulde Mact oc ufelde. Oc thersom Sandemendt, Neffninge eller Eyermendt suerie nogen Mandt til Skade mett Uret, saa wiitt som Jydske Loug recker, tha skal Lantzdommere haffue Mact, om thet aff hannom bes geris, at upsteffne beste Diugdemend, oc thennom mue felde, om the haffue giordt Uret. Sammeledis skall holldis om Louge oc Laugheffder, dog att the Louger oc Laugheffder, som Riddermentzmend haffue giordt, the steffnis ind for Konningen oc Rigens Raadt, oc ey anderstedtz. bo gillbila 15. Om Marcke - Rebning. Item om Marcke-Rebning skal saa holdis, som her effterfölger. Först nar nogen Lodtzeyere udi nogen Bye finder seg at haffue Bröst enten udi Marck, Skouffue eller Eyendom, tha skal handt seg bekere til Tinge, som Lougen udwiser, oc förre ther melis Reb paa nogen Eyendom, tha skal Fogeden först neffne otte uwildige lougfaste Herridtzmendt, som skulle paa en beneffndt Tidt oc Dag thereffter komme paa samme Eyendom, som rebes skall, oc tilforn giffue hans Genpart Warsel til theris Huss, oc thesligeste alle Mendt, som ere udi then Bye boendis, som samme Eyendom tilligger, att the ere therhuoss, oc tha skall ther grandskes oc forfares, om then ther klager haffuer slig Brörsth, ther bör at gange Reb eller ey, oc thet skulle the vinde paa neste Tingedag; findis ther tha slig Brörsth, att Reb skall gaa, tha skall Fogeden neffne Rebsmend effter Lougen, dog skall Fogeden oc the otte Herritzmendt, som bleffue udtneffnde til Siunsmendt, först offuerallt giöre theris Flidt att fordrage oc tilfredtzstille then, som Bröst haffuer, mett Lodingh oc Udlegh aff then, som meere haffuer, paa thet att alle Eyere icke skulle fange Skade aff Reb, oc hwor icke anderledis kandt forliges, endt Reb skall mellis, tha huor Fiardingh findis paa Marcke, skal rebis effter Fiardingh, oc huor Boel er, skal rebis effter Boel, huor Ottingh er, skal rebis effter Ottingh; saa skal oc were om Tolfftingh, Fiardingh eller Korther. Oc hwor saa findis, att Gribsjordt er, eller anden Jord, som tillforn icke haffwer weritt lagt enten udi Boell, Fiardingh, Ottingh eller Marsell, tha skal then rebis effter gamble Landgildt oc Skyldt. 16. Om Mandtdrab.. Hwor nogen Kiöbstedtsmandt eller Bonde giör nogen Mandtdrab, oc thett icke skeer aff Wode eller Nödtwerge, oc Manddraberen gribis, böde Liff for Liff, oc TD FIT hans Hoffwittlodt were forbrött, halff till then Dödis neste Arffwinge, oc halff till hans Herskaff, oc Mandraberens Slegt thermett were qwitt for allt ydermere Feygde, oc ey besweres mett nogen ydermere Bodt; oc thersom saadanne Mandidrabere oc hans Mettfölgere undkommer, tha skulle Sandemendt therom skiellie, oc sweries handt tha fredlös, oc Efftermaalsmandt klager thet for Konningens Fogett eller Leensmandt, tha skall handt lade ransage oc söge effter hannom offuer allt sitt Leen paa Konningens, oc lade rette offuer hans Hals, hwor hand hannom thereffter kand betrede paa Konningens. Oc udi lige Maade skulle oc Adellen were forpligtede att söge oc straffe offuer Manddraberen paa sin Hals, om thet er aff theris Tienere, oc icke tage ther Gunst eller Gaffue fore; oc will Adelen icke straffe theris Tienere, som bliffue sorett fredlösse for Manddrab, tha mue Leensmendene, udi hwes Leen thet er udi, gribe thennom oc lade straffe theroffuer, som forskreff- Will oc icke Konningens Fogett straffe Konningens Tienere, som bliffwe soren fredlöss for Manddrab, tha mue then, som Jorddrott er till thenn Gaard, som then boede eller i waar, som slagen bleff, oc hans Howittlodt att were forbrott, som forskreffwit staar, oc Manddraberens Slect thermett were uden Feygde. Endt römmer Manddraberen oc flyer, saa hand ey kand uppspörgis eller betredis oc suergis fredlöss, tha böde hans Slectinge till then Dödis Frender rett Landebod effter Lougen, oc thermett were angerlöss for Feygde, oc hans Hoffwitlodt were forbrott till hans Herskaff. Medenn findis oc bewissis Manddrab att were giort aff Wode oc Nödtwerge, oc Manddraberen swergis till Bodt oc bliffue tillstede, tha skall bödis effter Lougen, oc icke meer, oc gielde hwer till Bodt som handt udloffwer, oc Manddraberen oc hans Slect were thermet uden Feygde, oc Konningens Leensmandt skall were plictig att liuse Konningens Fredt offuer hannom til Tinge. wet staar. Endt fordristes then Dödis Slect att feygde eller feygde lade Manddraberen eller hans Kiön herudoffuer, tha skall hwer aff thennom, som saa giör, böde XL Marck till Konning-Sagenn oc haffue forbrott the Böder, the skulle haffue. 17. Om pynlig Forhöringe. Item skal ingen pynligen forhöres uden then, ther lougligen tillfornn forwundenn er til Döde for nogen Ugierning. 18. Om Konningen oc Adelen. Item effterthii Konningen skal were plictig att hielpe hwer Mandt Loug oc Rett oc beskerme hans Landde oc Rige for alt Offuerwoldt oc Magtt, tha skal oc hans Raadt oc Adell were forplictet att were Konningen hörige, lydige oc biistandige, at lade thennom bruge emodt Konningens oc Rigens Fiende, ehwor Behoff giöres inden Riigit, mett Heste, Harniske oc egit Liiff, paa egen Teringe, effterthii hwer Adelsmandt, som friitt Arffuegotz haffue, ere skyldige att woge sin Hals for sin Herre oc Konningh oc Fæderne- Riigis Frelse oc Landtzens Fredt; dog skulle the icke were plictige att brugis udenn Riiget, uden Konningen selff personligenn drager met, oc tha skal handt were plictig att holde thennom uden theris Skade effter gammel Sedwonne, dog thet Forbundt emellem Riiget oc Förstedommett uforkrencket. Endt sidder noger hiemme uden Forloff oc lougligt Forfaldt, tha skal Rigens Raadt were forplictet, wedt theris Eedt, att dömme hwess ther er falden till Konningen, effter hans Effne oc Leylighedt; endt hender thet trende Sinde, tha kiöbe synn Frelse igien aff Konningen. Oc skal Danmarcks Riigis Raadt oc Adell nyde oc beholde alletiidt hereffter Hals oc Handt mett alle kongelige Sager medt theris egit Godtz oc Tiennere, saa fritt som Konningen haffuer offuer Kronens Tienere oc Kronens Godtz, oc ey besweris aff Konningen, eller Fogeder eller Leensmendt udi noger Maade, undertaget at före Konningens oc Drottningens Fadeburdt, nar the drage personligenn egennom Landett, eller oc saa skeer, att nogen obenbarlig Feygde kommer paa Riigett; tha skall dog Konningen ingenn Besweringe legge paa Adelens Tienere, uden thet skeer mett menige Danmarcks Rigis Raadts Samtycke. 19. Om fellidtz Eyendomme. Hwor Felligt findis, tha skal hwerken Konningen, Adellen, Bonde eller nogen anden bruge Felligtt udi Skoff, Marck, Fægang, eller Fiskeuandt mett Fiskerii, Olden, Swynn, Skouffhug, eller anden Brugelse, ydermere endt som hwer synn Lodt oc Deel känd tolle, dog saa att paa the fellett Skouffue udi Falster oc Langelandt liggendis, som Kronen haffuer Lodt oc Deel udi, skal ingenn slaa stor 29 Wildt uden Konningen, eller andre paa hans Wegne, uden thet skeer mett Konningens Tilladellse. Hwilcken som will haffue felletz Skouffue eller Eyendom deltt oc partett, hand skal tha maa kreffue thennom till Rebs effter Lougen, oc rebes tha som forskreffuit staar om Marcke-Rebning. 20. Om Fiskerii oc Staldöxen. Item mue oc skulle Danmarckis Rigis Raadt oc Adell nyde oc beholde theris frii Fiskerii for theris egenn Grund, thesligist Fiskegaarde, Fiskeboer eller anden Fiskerii, som the aff Arilds Tiidt, oc besönderligenn udi Konning Hanssis Tiidt, haffue hafft. Item skal hwer mue nyde Aallegarde for theris egen Grundt, undertaget udi the Fiorde, som Kronen oc then menige Mandt haffue Skade aff. Will oc nogen aff Adelen besöge Sildefiskende oc ther bruge syn Neringe, tha skal thet oc were Adelen uforbodet, effterthii att thet tillades fremmede oc udlendiske, att the mue bruge theris Fordeel ther att salte. Skal thet oc were Adelen uforbodett oc friiett fore, att kiöbe oc selie saa mange Öxene at stolde, som hwer kand holle paa sit egit Foder, heller hand kan lade fore hoss sine egne Tienere, dog thermett Konningens oc Kronens Told udi alle Maade uforkrenkett. 21. Om Bundegarn oc Puldswodere. Item skal saa holdis: först skall ingen Bundgarn eller Ruszer settis fra Hagedybet, som ligger wedt Öö Closter, oc till Halssweyde, saawitt som Konningen thett self haffuer udwist. Item skal ey heller settis Bundgarn eller Ruszer paa Korsholm eller udi Hoedybett, nermer endt thett Skelsmaal, som staar emellom Dockedal oc Egense, medenn anderstedtz udi Lymfiourdenn mue the bruge Ruszer oc Bundgarn, dog at icke settis saa ner Dybet, att Szegellatzen thermett forhindres; oc skall göris ett Skelde eller Nedboer, att hengis paa alle Raadhussene udi Kiöbstederne huos Lym lourden, hworeffter hwer skal wide att binde theris Bundgarn, Ruszer, Nedtgarn, Woedkalffue oc andre Garn, oc skal ingen Garn, som haffue myndre Masker endt som samme Skelde udwiser, brugis udi Lymfiorden eller noger andersteds offuer allt Danmarck. Item skall mandt oc mue bruge Pulswoder udi Lymfiourden emellom Sancti Hansdag oc Sancti Bartolomei Dag, oc ey andre Tiider om Aarit, förre eller siden. Findis nogen att bruge Bundgarn eller Sildewoder mindre bundenn endt som sagtt er, eller fordrister segh till att giöre emodt nogenn aff thesse forskreffne Artickle, ehwem hand er, skall hand haffue forbrot allt hans Fiskeredskaff oc Skib, oc thertill mett XL Marck Pendinge, Halffdeelen till then, hwad heller hand er indlendiske eller udlendiske, som paakerer, oc anden Halffdelen til sitt Herskaff dis oc nogen aff Konningens Leensmendt eller Fogeder att siee egennom Fingre mett nogen, oc thett bliffaer klagett for thennom, oc siiden icke wille straffe theroffuer som forskreffuitt staar, tha skulle the staa Konningen till Rette therfor, oc were plictige att uprette hwes Skade theraff kommendis worder emodt thennom, hwem som mett Rette tilltaler. 22. Att ingen ufrii Mandt, Borgere eller Bönder, mue köbe friitt Jordgotz. Fin- Item skulle ingenn Borgere, Bonde, eller andre ufrii Folck her udi Riiget, mue kiöbe eller pante nogett friitt Jordgotz effter thenne Dag. Item skulle icke heller Prelater, Prouester, Prestere, Embitsmendt, Leensmendt, Husfogder, Ridefogder, Skriffuere eller Bönder paa Landet, eller Pibber. swenne, eller oc Bessekremmere, bruge nogenn Kiöbmandskaff paa Bygdenn och udi Landtsbyerne till Forprang. Dog skall ingen, som boer paa Landet oc plöyger oc saaer, were forboden att kiöbe sitt Sedekornn eller hwes andett hand Behoff haffuer till sitt Hussis Uppeholdt. Skall hereffter huer Bonde were friitt oc obett fore, att mue ubehindrett sellie sine Ware, thet were Korn, Smör, Honning, Öxne, Heste, Fisk, oc allt andenn Ware, hwes hand haffuer, oc icke forbiudes aff Oss, wore Embitzmendt, Raadt, Adell, om the endt arffueligen under thennom besiddendis ere, oc skall theroffuer ingen, Prelate, Ridder, Riddermentzmendt, twinge eller trenge nogen Bonde, eller kaste hannom therfore nogen Uhylle paa eller therfore beschatte han- 29* nom; medenn will nogen Riddermandtzmandt kiöbe nogitt aff synn Bonde, tha skall handt haffue thett udi hans Mynde oc mett hans Wilge, ligerwiss som hand kiöfftte thett aff en Fremmett. paa Item skall oc were forbodet offuer thette gandske Rige alle Prelater, Fogeder, Bönder paa Landet oc alle Bessekremmere, at bruge nogen Kiöbmandskaff paa Bygden oc udi Lantzbyerne, mett Alne, Maade eller Wegtt, medenn hwilcken Landet noget saadant Behoff haffuer, tha skulle the thet köbe udi wore oc Kronens Kiöbsteder aff Borgerne. Oc skal hwer Riddermandtzmandt were fritt och uforbodet, att giöre sig sit egit Gotz saa nytig som hand kand, oc selge thet hwem handt will; dog skal ingen Riddermandtmandt mue paa Lantzbyerne selge entthen Stoell, Salt, Homble, Klede, eller noger Kramware. 23. Om Gifftermaal, oc besönderligen eblandt Adelen. Item skall ingenn effter thenne Dag eblantt Adellen tillsammengiffuis udi theris umyndige Aar oc förre endt the komme till Skelssalder, oc the tha paa bode Siider kunde giffue theris Jaa oc Sambtycke thertil; hwem theroffuer will forsige sin Dather udi hendis umöndige Aar, tha skulle the icke alligewell giffuis sammen, medenn skal giöris thennom nögagtige Forwaringe oc Wissen mett Segel oc Breff emellom paa Pendinge eller anden Forplictelse, hwilcken thennom, som icke tha will holle samme Löffte, nar the ere kommen till theris möndige Alder, skal giffue oc fornöge then anden Partt, effter then Contracts oc Forplictelsis Lydelse, som thennom therom emellom giortt oc beseglett er, efftersom thet er Sedwonne udi andre fremmede oc omliggendis Lannde. hoda bad nobod yells 24. Om Sedegaarde. Item schall Sedegaarde eblantt Adellen, som till Arff falder effter thenne Dagh, bliffue paa Swerdtsiden oc hoss Bröderne, mett Ugedagis Mendt oc thett neste omliggendis Godtz, saawiitt som Godtzet oc Arffuen, som fallen er, kandt tolle, oc Bröderne skulle giöre Söstrene oc Swogerne Föllest mett andet Jordegodtz oc Pendinge, effter Samfrenders Tycke, oc saa skal hollis alletide udi allt Arff, som falEndt hender thet saa, att Arff falere, tha skifftes Arff emellom Sö- Sammeledis udi alle andre Arff, der eblandt Adelen, nar the ere alle lige ner. der effter Fader oc Moder, oc ingen Brödre till stere effter Lougen, hwor icke Broder till er. hwor Arffue falder till Qwindfolck ene oc icke Mandt lige ner Arffuing till er; medenn hwor Mandt oc Qwinde lige ner ere udi Arff, tha skifftis Arff som förre er rördt, dog skifftis Broder tuo Parte til, oc Söster Fölleste udi Jordegodtz oc Pendinge for hendis tredie Part, som förd er rördt. Mandt. 25. Om frii Qwinde tager noger ufrii Mandt. Item skall ingenn frii Qwinde eller frii Möe effter thenne Dag tage nogenn ufrii Hwes nogenn fordrister seg till heremodt att giöre, oc thet icke skeer mett hendis Wenners Raadt, tha skall hun strax haffue forbrott allt hendis Jordgodtz till hindis neste Arffwinge, saa the mue thet strax annamme. Endt skeer thet mett neste Wenners Raadt, tha skall hun haffue Magt att selge thet inden Aar oc Dag till fritt Folck. Endt skeer thett ey, tha were hindis Godtz fallen till neste Frender, saa the mue thet strax annamme. 26. Om tyuffue Winters Heffdt. Cold: hetes c:50 Item hwes Godtz eller Eyendom noger Mandt haffuer hafft udi Haand oc Hefft udi XX Wintere, ulast oc ukeerdt, thet beholle hand angerlöst oc uaffwunden, uden saa kand findis oc bewisis, att thet er enten Pant eller Forleningh. oil moi 1000 27. Om Dregt oc Kledebon. 18101 10 ill baud uela po te shri Item skal ingen effter thenne Dag her i Riget bere Gyldenstycke, Blyantt eller Sölffstöcke eller noget andet Silckestycke, som er islaget met Guld eller Sölff, icke heller slagne Ladtt, icke heller Perler uden paa Hoffuid. eller Halskleder, icke heller Guldborder eller Sölffborder, Guldsnore eller Sölffsnore til Besetning paa Kleder i nogen Mode, effter then menige Adels Begeer, uden Konningen, Drotningen eller 5-5-1 theris Börn allene. Huem her findis emod at giöre, tha haffue forbrot thet, som hand drager, til næste Hospitall, oc nar Hospitalsmesterenn thet esker aff hannem selff eller aff theris Verge, om thet er Qvindfolck eller thennom icke theris egne Verge er, Hosbonden, Fader eller andre Verge, tha lide hand ther Maning fore, som for anden Gield, dog undertaget thersom Drotningen vil giffue hendis Nadis Jomfruer noger Hoffkleder besett med Sölffstycke eller Guldstycke, tha mue the drage thet then Stund, the ere i Gaarden, oc icke lenger. Skal oc ingen ufri Mandt, enten Borger, Bunde, eller ufri Mendtz Hustruer el. ler theris Börn, eller noget ufrit Folck, bere Floeell, Dammask, eller Silkestycke, effter thenne Dag, vnder samme Bröde, dog skal thet vere tilladett en erlig Möe, som icke er aff Adel, att bere Silkebindike oc Floelsbindicke paa Hoffuedit, dog icke slagne Ladt eller andet solls bliniw nyt Smycke. Vil oc then, som Hospitalenns Forstander ere, sie egennom Fingre met thentha mue andre, huem ther vil, dele thennom therfor, oc vinde thenuom sliigtt Silkestycke aff.eol nem, Item 28. At Hustruen, ther Barn haffuer, nyder halfft. Ilir aboa Item skal Hustruen nyde halff Kiöbeiordt, Boo, Boskaff, oc halfft udi alle Lössöer, effter hindis Hossbonde, huadt heller hun haffuer Barn wedt hannom eller icke. 29. Om Hion kommer sammen. Item om Hion komme sammen i Boo, oc döör enthen therre, tha skal alth viterligh Gieldt först betallis aff fellidtz Boo, oc Udfert oc Barnepenninge, saasom ther inde er, oc siden huad igen er skifte thet i tuo Dele, emellom then, ther leffuer, oc then dödis Arffuinge. Item 30. Om stanndendis Svenne. bel engala ingen skall haffue eller holle stanndendis Svenne eller Pibbersuenne paa an den Mantz Gotz, eller tage andre Mandtz Tienere i Forsuar. at Item skall huer Adelsmand mue sit Godtz bode selge oc skiöde mett sit Breff oc Segel oc gode Mendts Vindisbyrdt, endtdogh thet icke bliffuer laugbodenn; dog att thet selgis til friit Folck oc til ingen anden. 31. Thesse effterscreffne Artickle er Böndere anrörendis: Om Tiende. Item skulle Bönderne oc menige Almue til gode Rede thiende huer tiende Kierruff aff allehande Korn, oc thet scal ydes i Kierffuen; thesligest for huert tiende Höffuit aff Quegtiende skulle the giffue efter gammel Sedvanne, dog i Hallandt, Bleginge oc Lister, oc andenstedtz, huor the icke haffue saa rundeligen Kornsed, ther skulle the giffue Smörtiende, Brödt, Fisk eller oc andet, som the aff gammel Tid giort haffue. Endtdogh Adelen ere frie for Tiende aff theris Sedegaarde, paa thet att the skulle holde theris Tiennere til at thiende retferdeligenn, tha giöre dog theris Sogneprester Fölleste for theris Umagh oc Tienniste, som the ville andsvare for Gudt, effterthi at then, ther tiener, er sinn Lönn verdt, oc Sogneprester the ere icke mere pligtige att tiene Adellen til forgieffues endt andre theris Sognefolck. Endt klager Presten eller Kirchewerge paa nogen Mand, at handt ey haffuer rettferdeligen thiendet, tha skal Lensmanden eller Hosbonden vere plictige at lade kaste hans Korn, oc findes hans Bröst tha udi nogre Maade, tha haffue forbrott synn Gaard til sit Herscaff. Endt vil Hosbonden ey hielpe Presten el- Ier Kirckeverge til rette, tha klage thet for Konningens Lensmandt, oc handt scal tha hielpe thennom saa möget som Rett er. 32. Om mange Arffuinge findis til en Bondegaardt. Skal therom saa holdis, at huillcken Selffeyerbonde, som besidder nogen Bondegaardt, then skal bruge al Gaardsens Eye, bode udi Skoff oc Marck, oc ingen aff the andre Mettarffuinge skal bruge noget aff Gaardsens Tilliggelse, meden skulle annamme Fölleste af then, som Gaarden besidder, hues then kandt ydermere tolle Fordrioffuer Koninglige Tynge, effter Lensmandens oc Samfrendernes Tycke. ster sig nogen aff Mettarffuingerne heremodt att bruge nogen aff Gaardsens Eyen dom, tha forfölges then therfor med Rann eller anden Dele.. Skeer thet oc saa, at then, ther Gaarden besidder, forhugger eller lader forhugge samme Gaardtz Skouffue till Uplict, eller oc forkommer nogenn aff Eyendommen, som ther tilliggendis ere, oc icke holder Gaarden ved Mact, tha skal Lensmanden haffue Mact met andre Medarffuinge, at sette ther en anden paa igen aff Mettarffuingene, som wil oc kandt frede Skouffuene oc kandt holle Gaarden oc Eyendommen widt Mact oc rede ther fult aff til Kronen oc hans Medarffuinge Fylleste, som hannem bör at göre, som forscreffuit staar. 33. Om Kirckeiordt, som er giffuen til Kircken. Item the Jorde, som ere giffne fra Böndergaarde oc til Kircken, skulle the Bönder, fra hues Gaarde samme Jorde giffuen er, nyde oc beholle for then Skyldt oc Langilde, ther pleyer aff at gange aff gammel Tidt, dog skulle the vere plictige, Barn efter Barn, at feste samme Jorde aff Konningens Lensmandt paa Kirckens Vegne, for en skellige Feste, for en Kendelse Skyldt, oc huem therudoffuer haffuer taget nogen Jorde eller Eyendom fran Kircken emodt Dom oc Rettergang, tha skulle Lensmendene winde samme Jorde till Kirckenn igenn mett Dom oc Rettergangh, oc thennom, som nogit saa taget haffue, böde therfor effter Lougen. 34. Om Geldtsag til Herretzting oc Lantzting. Item bliffuer nogen for Geldtsag fordeltt til Herritzting, (eller Lantzting*), eller Bircketing, oc vil icke betale sin Geldt, tha scal Herritzfogden, udi huilket Herret thet er, med tuo eller fiire Mendt af samme Herret indride udi samme Mandtz Gaard oo Huss, eller andenstetz, huor hans Gotz findis ther udi Herredet, oc ther udtwordere then Fylleste for sin Gieldt oc Faltzmaal, som deler paa hannom, oc ey haffue forbrot nogit thermed, huerken Heruerck, Hussfred, eller Gaardtfred. Findis oc then, som fordelt er, at haffue forfört sit Godtz udi et andet Herret eller Kiöbsted, saa at hand ey haffuer at gelde i thet Herret eller Birch, ther hand er fordelt udi, tha skal Fogeden thersammestedz udi lige Maade vere forplictet at

  • ) De Ord: eller Lantzting mangle i Originalen. hielpe then sil sin Ret, ligesom thet sammestetz forfuld waar, om hand besögis

med then Dom, som udgiffuen er til hans Werneting, oc thersom Bonden griber tha til Werge, tha skal hand therfor forfölgis mett slig Dele, som forskreffuit staar, oc fonger Bonden Scade theroffuer, tha beholle thet for Hiemgieldt. 35. Om Embitzmend paa Lantzbyerne. Item skulle alle Embitzmend, som er paa Lantzbyerne, drage indt udi Kiöbstederne,

oc ther bygge oc bo, dog undertagett Groffsmederne, Tymbermend, Murmestere, Skindere, Skreddere, som siöe Wadmel, oc skal ingen Skomagere boe yaa Lantzbyerne, som giöre Skou oc selge til Forprang. NOW Tile 36. Om Bonde wil feygde, nar handt er udvist. Item nar nogen godt Mandt wiser nogen af sit Gotz for hans rette Forsömmelsse ten er, Skyldt, tha skal then Bonde, som saa uduist worder, sette Borgen then, Jorddrot- at hand ey skal feygde then, som Bolliget effter hannom fangendis worder, saawellsom fore hues hand ellers aff rette plictig er. Will handt ey sette Borgen, tha maa hans Jorddrott hindre oc fonge hannom, saalenge handt setter Borgen for Feygde, oc ey thermet at göre huercken Woldt eller Herreuerck. 37. Om Hegnett. Huadt Wide, som Almue legger udi nogen By eller Torp om Hegnet öc Gerde, sieer Hiordt, oc anden Byssens Nytte oc Tarffue, tha ma ey en Grande eller to kuld. kaste, meden skulle alle holle Wide oc Wedtagt; hwo som siden bryder oc ey will kolle, som andre Grande widtage, tha mue the hannom pante for hans Ulydelse, öc ey bryde forthii enten Wold eller Herrewerck. 38. Om Gesterii. Skulle Koningens Fogetther oc Embitzmendt oc alle andre, Geistlige oc Werslige, skelligen oc redeligen geste eller geste lade theris Tiennere, oc thennom, som the 30 udi Befallinge haffue, ey begierendis fremmede Dryck eller andet sligt, meden lade seg nöye mett huess Bonden til Redelighed kand affstedtkomme. Thesligest at the ey beswere thennom mett ydermere Fodring, endt som the pleye oc plictige ere aff gammel Tidt. 39. Om skibbrodden Folck. Hwo som tager eller röuffuer nogen skibbrodden Mand, hand forfölgis oc böder therfore som for Stiiroff. 40. Om Broere oc adelfare Weye. Item skulle alle Konningens Fogetther oc Embitzmendt, oc huer besynderligen, oc andre, som haffue Broer i Forleninger, som haffue aarligenn Broekorn ind att komme udi sit Len, lade ferdige giöre alle the Broere, som ligge udi theris Len, mett gode sterke Stolpere oc Boellfiele, wel tilslagen eller tilnaufflet, oc mett gode, sterke oc ferdige Reckere paa bode Sider. Findis ther ocsaa om Winteren saamögit Wand paa Enderne wed Broen, att man kand icke wel komme theroffuer uden Fare, tha skulle the lade forlenge Boelbroen saa mögit mer, eller oc upfylde thet mett Sten oc Gruedt wedt bode Enderne, at mand wel kand komme theroffuer uden Skade. Findes ther oc nogen Forsömmelse, tha stande Konningen til Rette therfore, om paaklagis, oc böde hues Skade, som nogen weifarendis theroffuer fangendis worder. Skulle Konningens Fogetther oc Embitzmendt sammeledis haffue flitig Tilsiun, att the Broer, som nogen Sogne pleye aff lang Tid ferdig at holde, bliffue oc i lige Maade ferdige giort, oc wed Magt holldenn, oc thesligeste att huer Bye holler gode Broer oc Weye udi the Byer, the selff iboe, under then Pene oc Straff, at huer icke wil staa sit Herskab til Rette therfore, oc böde Skaden igen, hues nogen reisendis eller weyfarendis Mandt theraff fangendis worder. Item hwor nogen unde oc dybe Pudtzer er, eller anden sliige Farlighed findis udi adelfare Weye, tha skulle Konningens Lensmendt, hwer i sit Len, lade tilsige menige Herritzmendt at möde paa en forsagt Tid oc Dag mett Heste oc Wogne, at tillföre Steenn oc Gruedt, oc hues andet Behoff giöris att forfölle oc ferdige att giöre slige unde oc dybe Weye mett, oc kand man til thets Behoff partere oc fordeele Herritzmend saa mange Sogner eller Byer til huert Stycke Wey effter Leyligheden, oc dog icke, for nogen Wildt Skyldt, then ene mere end then anden forskone eller beswere; fortrycke oc nogen seg oc ey kand*) komme till bestembder Tid, tha delis then therfore oc böde III Marck til sit Herskab, oc skal Lensmanden lade bese twende Tider om Aarit slige Broere oc adelfare Weye, att the ferdige oc wed Macht holles, saaframt hand icke wil stande til Rette therfor, som forskreffwit staar. 41. Om Homlekuler oc Piillestager Skal hwer Bonde hereffter hwert Aar, men hand haffuer Rom till, were plictig till ther, som Leyligheden er till, udi thet minste at legge fem Homlekuler, tre Ymper Abeldt, Pere, eller andre gode Trær, oc thertillmett plante thii Piler, eller haffue forbrot een Marck, for hwert handt forsömmer aff thennom, til sin Hosbonde. 42. Om Hoersag oc Jomfruekrenckere. Hwilken Egtemand, som haffuer sin Egtehustru leffuendis, eller hwilken Egtehustru, som haffuer sin Egtemandt leffuendis, oc bliffuer befunden udi openbarligh Hoer, saa thet er bevisligt, tha skulle the förste Gang, hues Bröst saa findis, straffes paa theris Godtz oc Pendinge effter theris yderste Formue; findes the anden Gang, tha skulle the udi lige Maade straffes paa theris Godtz, oc siden strags forwisis aff Landet; komme the tredie Gang igen, saa thet er bewiseligt, tha skal then Egtemand, hues Bröst saa findis, therfore miste sit Hoffuit, oc thesligeste then Egtequinde, hues Bröst saa findis, skal drocknes. Huilken som oc sagis, oc kand skelligen bewises offuer, at were Jomfrukrenkere, tha skal then therfore böde IX Marck til Quindens rette Werge, oc VIII Skelling Grot til sit Herscaff.

  • ) I den trykte udgave staaer: ey framkommer.

30* Til ydermere Foruaringe, at alle thesse forscreffne Artickle wed alle theris Ordt fast oc ubrödeligen hollis skulle, haffue Wi wort Indsegel oc thesligeste wort elskelige Danmarcks Rigis Raads Indsegller herunder, til ydermere oc tryggere Forwaringe, henge lade. Giffuit paa wort Slott Kiöpnehaffn S. Nicolai Episcopi Dag, Aar Tussendt Fem Hundrede Fyrgetiuffue paa thet Siuende. Christian. 804 Kong Christian den Tredies Dronningborgske Reces af 1551. Wii Christian mett Gudtz Naade Danmarckes, Norges, Wendes oc Gottes Konning, Hertug i Sleswig, Holstenn, Stormarn oc Dytmerschen, Greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligt, att effterthi Wii forfare aff nogre wore Undersaatte, att udi then wor Recess, som Wii mett wore elskelige menige Danmarckis Rigis Raads, Adell oc andre wore Unders otters Samtycke, lod udgaa uti wor Stad Köpenhaffnn, Aar Domini MDXLVII Sancti Nicolai Episcopi Dag, ere nogre merckelige Article forsömit, tha haffue Wii nu samme wor Recess paa thet ny mett nogre wore elskelige Danmarckis Rigis Raad, som hoss oss tilstede ere, igen offuerseet oc then forbe dret mett thesse effters creffne Artickle, som her effterfölger. 1. Först, effterthi stor Uskickelighed holdis her uti Rigit mett Tinge at holle oc anden Bestilling oc Arbeydt at tage seg fore paa the Högtider oc hellige Dage om Aarit, som er i wor Ordinantz, som Wii om Religionen haffue ladit udgaa, indskicket at skulle holdis hellige: tha wille Wii, at hereffter ingen Tingdage, Torredage, eller andit Arbeyd, foretagis offuer alt wort Rige Danmarck paa anden oc tredie Paaskedag; sammeledis paa anden oc tredie Pindzedag, wor Herres Himmelfardsdag, oc om Jullehelligt skal oc hollis effter gammel Sedwanne, oc skal icke heller nogen Tinge- eller Torffuedage hollis eller besögis the tre neste Dage for Paaskedag. Fordrister seg nogen til heremod at giöre, tha skal hand were falden fore til sit Herskaff, for huer Sinde hans Bröst findis, III March Pendinge. 2. Ingen skal udtappe Brendewin eller nogen anden Drick om hellige Dage, förendt Middag. Skulle wore Fogder, Embitzmendt oc thesligest Borgemester, Raad oc Byfoged haffue flitteligen Tilsiun, at the Dage, som hellige ere bodene uti wor Ordinantz, at hollis, oc hwem theremod giör bliffuer therfore tilbörlige straffit; icke skal heller tilstedis, att nogen Drick faldhollis eller udtappis, enten Brendewin eller anden Drick, paa nogre Dage, som hellige ere bodne, förendt Middag, paa thet ingen thermed skal hollis fran Predicken oc anden Gudstieneste att besöge udi Kircken. Fordrister seg nogen heremodt att selie eller udtappe enten Brendewin eller anden Drick paa forscreffne hellige Dage for Middag, som för er rördt, tha skal then, samme Win eller Drick udtapper, forbrot haffue, hues handt haffuer mett att fare, oc then, samme Drick köber, straffis aff sitt Herskab som wedbör. 3. Alle Breffue skulle registeris, som udgiffuis paa Tinge eller Raadhuss. Item skal hwer Tingscriffwer haffue en Tingbog, udi huilcken hand skal indtegne alle Domme, Skiödebreffue, Widner, oc alle andre merckelige Breffue, som gaar til Tinget udi hans Tidt, mett samme Breffues Dato, oc nar samme Scriffuer dör eller udi andre Maade skillis wed Tinget, tha skal then Bog indleggis udi god Forwaring, paa thet huer kand theraff forfare, om Behoff giöres, hues tilforn forhandlidt er. Findis oc nogen Scriffuer eller andre att forfalske Tingbogen, tha straffis therfore som en Falskener. Sammeledis skal oc udi lige Mode registeris alle Breffue, som udgiffues for Borgemester oc Raad i Köbstederne, oc samme Bog forwaris paa Raadhus. 4. Hwem Hemmel maa were. Hwo som Hemmel wil were til Tinge eller udi nogen Rettergang, paa sinne egne eller sit Herskabs Wegne, eller paa nogen andens Wegne, oc wil thermett drage andre fran sin Ret, tha skal then, som saa hembler, strax personlig stande i samme Sted under samme Forfölling, at lide oc und gielde hues Lougmaal, som i samme Ret kandt forfölgis, paa thet ingen Mandtz rette Dele skal spillis, oc skal ingen Hemmell staa for fulde, uden then ther wederhefftig er, eller fuldmyndige aff thennom, ther bör at sware thertil med Rette. Ingen scal heller fremskicke sit Hemelsbreff til Tinge, uden hand sender thet Bud therhoss, som fuldmyndige oc mectig er strax at sculle gaa i Rette, som forscreffuit staar. 5. Huorledis dömmis scal paa Tiuffue eller andre, som theris Liff haffue forbrot. Nar nogen Mand, enten Tiuff eller anden Ugernings - Menniske, sculle dömmis til Döde, enten udi Kiöbstederne eller til Herritzting eller till Bircketing, tha scal Fogden tage til sig beste Tingmend, oc sielff were plictig at dömme til eller fraae, och ey tilneffne andre Domsmend offuer hannem, som hertil skedt er, oc scal Fogeden giffue begge Partenne samme Dom bescreffuen under sit egit, oc VIII beste Tingsmendtz Indsegelle, oc antworde begge Partenne Dommen bescreffuen, om the then begere, oc scal huer Herscaff tilforn tilbiude then, som rettis scal, at wille schicke hannom Presten, som scal giffue hannom Sacramentit, oc underwise hannom sin Siels Salighedt, om hand thet haffue wil. Item udi Köbstederne sculle Borgermesterne oc Raadt were plictige, under theris XL Marck, at sidde Dom mett Byfogeden, nar nogen scal dömmis til Döde, oc udi lige Mode giffue bescreffuidt, som for er rörtt. 6. Huorledis holdis scal, nar Drab skeer. Huor nogen Kiöbstedsmand eller Bonde giör nogen Mandrab, oc thet icke skeer aff Waade eller Nödverge, oc Mandraberer gribes, böde Liff for Liff, oc hans Hoffuidlod were forbrot halff til then Dödes neste Arffuinge, och halff til hans Herscaff, oc Mandraberens Slegt thermet were quit for all ydermere Feygde, och ey besueris met nogen ydermere Boed, oc thersom saadanne Manddrabere oc hans Metfölgere undkomme, tha scal Sandemend therom skilie, oc ey Boed förre therfor at festes. End festes Bod för louglig sorit bliffuer, tha scal samme Bod were forbrott til then Dödis Herskab, oc hand scal were plictig thet att forfölge, och sueries Mandraberen tha fredlöss met Rette, oc Efftermaalsmand klager thet for Konningens Foget eller Lensmand, tha scal hand lade randsage oc spörge effter hannem offuer alt sit Læn, paa Konningens, oc lade rette offuer hans Hals hwor handt hannom thereffter kandt betræde paa Konningens, oc udi lige Maade sculle oc Adelen, nar the tilsiges aff Sagwolderen, were forplictede att söge och straffe offwer Manddraberen paa hans Hals, om thet er aff theris Tiennere, och icke tage therfore Gunst eller Gaffue. Oc wil Adelen icke straffe theris Tiennere, som bliffuer suorit fredlöss for Manddraber, oc er tilsagt therom, tha maa Lensmanden, udi hues Læn thet er udi, gribe hannom, oc lade straffe theroffuer, som forscreffuit staar. Wil oc icke Konningens Fogitter straffe Konningens Tienere, som bliffuer sorit fredlöss for Mandrab, tha maa then, som Jordrott er til then Gard, som then ibode eller i waar, som slagen bleff, oc hans Hoffuitlod at were forbrot, som forscreffuit staar, oc Mandraberens Slegt thermet were uden Feyde. End römmer Mandraberen oc flyer, saa hand icke kand upspöris, oc suergis fredlöss, tha böde hans Slegtinge til then Dödis Frender rette Landbod effter Lougen, oc thermett were angerlös for Feygde, oc hans Hoffuidtlodt were forbrot til hans Herscaff. Medenn findis oc bewisis Mandrab at were giort aff Waade eller Nödverge, oc Mandraberen sueris til Bod oc bliffuer tilstede, tha bödes effter Lougen oc icke mere, oc gielde huer til Bod, som hand udloffuer, oc Mandraberen oc hans Slegt were thermet uden Feygde, oc Konningens Lensmand scal were plictig at lade liuse Konningens Fred offuer hannom til Tinge. End fordrister then Dödis Slegt, at feygde eller feygde lade Mandraberen eller hans Kön herudoffuer,. tha scal huer aff thennom, som saa giör, böde XV Mark Pendinge til Konningh-Sagen, och haffue forbrott then Böder, the sculle haffue. 7. Hwilcket Husfred oc Gaaardfredt ere. Hwilken Mand ther farer mett raadit Raad til anden Mands Huss eller Gaardt, oc dreber hannom i sin egen Gaardt, eller Hustru, Hion eller Geste, som ther er indbodne, tha er hand fredlöss therfore, oc alle the med hannom wor udi Ferd oc Fölge, om thet bliffuer til Tinge kerdt oc forfuld effter Lougen, oc bliffuer tha Drab suoren met rette, tha falde halff hans Hoffvidtlodt uden Jordt til then Konningh -Sagen haffuer, oc anden Halffdellen til then, ther Bondesagen haffuer. End hambler hand eller saarer eller udi andre Mode met raadet Raad ufyrmer Hosbonden, Hustruen, Hion eller Gest, tha er thet Hussfred, oc tha böde offuer andre Lougmaal oc rette Böder XV Marck Pendinge til Konningsagen oc XV Marck Pendinge til then Scaden fick, oc maa hand, förend hand kerer Hussfred oc Gaardfredt, forfölge andre hans Lougmaal, huad wed hannom er brott, til sine rette Böder effter Lougen, oc haffue tha endt sex Ugers Dag at kere Husfred. Findis 8. Ingen maa hugge udi uskiffte Skouffue. indis Skouffue, som flere Lodseyere end en er til, oc ere the uskiffte, tha skulle slige Skouffue effter thenne Dag were udi Fred, oc intet hugges therudi, enten aff Lodzeyerne eller andre, förend saadanne Skouffue bliffue saa skiffte och refft, att hwer wed, hvor synn Lod kand falle; wil siden noger Eyere hugge, tha hugge paa sin egen Part. Fordrister sig nogen heremodt att hugge eller hugge lade udi uskiffte Skouffwe, enten Lodzeyer eller andre, tha maa huer Lodzeyer, som haffuer Lod oc Deel i samme Skouffue, deele therfore ligesom thet wor huggit i hans Enmercke. 9. Hworfor Bonden maa udwisis aff sin Gard. Item scal ther ingen Mand udwisis aff sin Gardt, som haffuer fest Gardt aff sit Herscaff, then Stund hand holler samme Gard, hand haffuer fest, wid Heffd oc Bygning, oc then forbedrer, oc giffuer sin Skyld udi Laugetid, som er Smörskyld adt Sancti Hans Dag Midsommer, Kornskyld at Sancti Mortens Dag, oc andre smaa Bede, Gesterii, Oldengield oc anden Retteghed huer til sin tilbörligh Tid, oc er sin Hosbonde oc hans Fogidt, i hans Frawerelse, hörig oc lydig, oc ey lonner, leyer, eller fester fra sin Gardt Ager, eller Eng, eller noghen Gaardsens Tilligelse, eller tilsteder nogen anden Mand at brugge samme Gards Tilliggelse, oc ey forhugger nogre 31 the Skouffue, ther tilligger, udi nogre Mode, uden hans Herskaffs eller wisse Buds Minde. 10. Enker sculle beholde theris Gaarde ufeste til Fardag. Endog Enker ere plictige at feste theris Gaarde eller Bolige, the ibo, effter theris Hussbondes Dödt, saa framt som the wille besidde samme Gaard, dog, paa thet ingen scal thennom uforrette effter theris Husbondes Död, sculle the mue sidde til neste oc rette effterkommendis Fardag uden Feste, dog met slig Wilkor, at the holde samme Garde wed Heffd oc Bygning oc thennom forbedrer, oc giffuer sin Skyld udi Laugetid, som er Smörskyld at Sancti Hans Dag Midsommer, Kornskyld at Sancti Mortens Dag, oc andre smaa Bede, Gesteri, Oldengield, oc andre Retteghed, hver til sin tilbörlige Tidt, oc er syn Husbonde oc hans Fogitt udi hans Frawerelse hörige og lydige, oc ey lonner, leyer eller fester fran sin Gard Ager eller Eng, elnogen aff Gaardsens Tilliggelse, eller tilsteder nogen anden Mand at brugesamme Gardiis Tilliggelse, oc ey forhugger nogen the Skouffue, ther tilligger i nogre Mode, uden sit Herscaffs eller wisse Buds Minde. ler 11. Om Bonden, som icke wil sette Borgen for tilbörlig Sagh. Om nogen Mands Tiennere bliffuer sictet for nogen Sag, ther Liff, Lemme, eller Erre er anrörendis, eller nogen truer anden Mand med Feygde, Brand eller udi nogen andre Mode, oc ey wil sette Borgen, nar Herscaffuitt therpaa esker, tha maa then paatagis oc settis, til hand setter Borgen. 12. Ald witterlig Geld skal betalis aff fellitz Boed. Om Hion kommer sammen i Boe, oc dör enten there, tha scal ald witterlig Gield oc Skyld först betalis aff fellitz Boe, saa wiit som Boepenninge oc rörindis Gotz tillrecker, oc hues thet icke kand tillrecke, tha betale huer, som hand tog i Arff, om hand tager wid Arff. 13. Falske Widnisbyrd sculle optegnis, oc hwadt theris Straff scal werre. Oc huilcken som bliffuer feld eller funden for Meneder eller falske Widnisbyrd, til Herridtzting eller Landtzting eller andenstedz huor Dom settis, tha sculle Dommerne,

som thennom felde, were forplictet at lade Herritzscriffveren tegne oc scriffue udenpaa samme Widne, att the ere felde, oc sculle Herritzscriffueren, Landz-. tingscriffueren, Birkeschrifferen, oc thesligest Byscriffueren, om thet skeer uti Köbstederne, were forplictet wed then Eed, the suore oc forplictet ere, at forskicke samme Widne met theris Naffne, som felde bleffue, til Leensmanden, udi huilckens Lenn the besiddendis ere, oc Lensmanden scal neste Ting thereffter lade thennom forkynde til Herritzting, som felde ere, oc ther straffis the paa theris Faldzmaal aff Lensmanden, om thet er aff Kronens, eller huer aff sit Herscaff, om thet er aff Adelens, oc böde til Bonden III Marck Pendinge, förste oc anden Gang, oc siden til sit Herskab aff sin yderste Formue, tredie Gang miste thou Fingre oc ey staa for fulde eller til troende udi nogher Windisbyrd effter then Dag, alligeuel hand widner Sandingen. Endt döll Dommeren eller Scriffueren medt nogen, böde III Marck til Bondesaghen oc III Marck til Koninghsaghen. 14. Alle ere felde, som widner effter then Mand, som icke Widne maa berre. Item widner nogen Mand paa Tinghe eller udi Loug eller uti Tingswidne, ther lougsögt ere eller ere uti Forbud eller er udi Bande, tha ere the alle felde, ther hannum widner effter, endog hand widner Sandingen; men widner han sist, tha felder han udenn ey selff, seg 15. Hworledis Husfredt, Gardtfredt oc Kirckefredt scal forfölgis, oc hwad Straff therfor bör. Oc scal Husfredt, Gardfred oc Kirckefreds - Bröde saa forfölgis, at paa thet förste Ting scal liusis oc keris, paa thet andet scal Herritzfogeden selff neffne XII aff the 31* beste oc uwildige Herritzmend, som tha til Tinge ere, saa witt som thet kand ske effter Leyligheden, oc siden til thet tredie Ting therom skilie, dog scal icke til neffnis ens obenbare Uwenner. End skilies the tha at, tha stande thet, the fleste giorde, uden the bliffue retteligen feld. Then samme Loug er och, om the suere alle eth. End kerer hand icke inden sex Uger effter thet andet hans Lougmaal er gangit, tha dyllie hand thet, for Sagen er, met tolff Mendt, gille oc geffue. End widis nogen Mand slige Gerningh, oc dyell hand, tha werie sig medt Herridtzneffnd, som forscreffuit staar, oc then, Sagen forfölger, dog icke scal delis for Lögner. End falder hand at Lougen, oc drabit er, tha haffuer han Dagsrom oc Nattefrest at römme, meden worder hand siden greben, tha gange thet aa hans Hals. End er hand falden for flere Lougmaal, oc er drabit, tha böde effter then siste wor Recesses Lydelse, som then indeholler om Tingfred oc Kirkefredz Bröde. End worder-nogen Mand draben, ther saadanne Gerning wil göre, oc thet nögactig oc skelligen bewisis kand, tha haffue hand Hiemmegeld, oc ligge paa sin egen Wercke, oc böde therfore huercken til Konningsaghen eller till nogen anden. 16. Om Sandemend, oc at the icke mue swerie om Eyendom. Item scal Sandemendt, Neffninger eller Eyermend, icke heller swerie om Eyendom effter thenne Dag; medenn hwo som wil dele om Eyendom, hand thet forfölge, som Eyendom bör at delis, til Herritzting, Landtzting, oc for Rigens Cantzeler, oc winde först Grunden och Eyendommen, förend handt bruger Sandemendt, Eyermendt eller Neffninger, undertaget Heritzskel oc Markeskel, tha beholder hwer effter Lougen Stuff oc Serköff offwer Marckeskel, oc hues Eygendel eller Feligh, hand er tillfallen til Arff, dog Sandemendt haffue suorit, oc nar nogen Mand klager paa Marckeskel ther som ey er Minde til eller findis Sandemendtzbreff, att tilforn er giort oc suorit Markeskel, som Lougen udviser, oc ey heller findis Stenn eller Stabel, tha skal then, som paaklager, giffue alle Lodzeyerne Wardzel til theris Husse VIII Dage tilforn förend hand kaller paa Sandemend, om hand er i thet Herret, eller fiorten Dage, om hand er uden Herrit oc indenlands, men er hand udenlands, tha giffue hannum VI Ugers Wardzel tilforn; end haffuer handt ingensteds Brofiel her udi Rigit, tha giffuer hans Bonde Wardzel, ther paa Boliget boer, ther som Tretten er, efftersom forscreffuit staar. Scal oc ingen effter thenne Dag findis til Loug eller Laughefft, uden hans Gienpart fanger lougligen Wardzel, som forscreffuit staar, eller oc er selff til Weder-. mals - Ting. Sculle oc icke Sandemend eller Neffninger sverge emod Loug eller Laugheffd emeden the ere wid fuld Magt oc ufelde, oc thersom Sandemendt, Neffninger eller Eyermend swerie nogen Mand til Scade med Urette, saaviitt som Judske Loug recker, tha scal Landszdommerne haffue Magt, om thet aff thennum begeriis, at upsteffne beste Bygdemendt oc thennum mue felde, om the haffue giort Uret, oc scal Sandemends oc Ransneffningers Fald werre til Bonden, thennum felder, III Marck Pendinge aff hwer thennum, oc siden theris Boeslod emod theris Herscaff. Sammeledis scal hollis om Louge oc Laugheffd, dog at the Loughe oc Langheffder, som Riddermendtzmend haffue giort, the steffnis ind for Konningen oc Rigens Raad, oc ey andenstedz; thii ingen, enten Landtzdommere eller nogen anden, maa dömme paa nogen the Sager, som gelder nogen aff Adelen paa theris Liff eller Erre, uden Konningen selff met menige Danmarckis Rigis Raadt. 17. Hworledis Marcke oc Eyendom skal rebis. Item om Marcke-Reffning skal saa holdis, som her effterfölger: Först nar nogen Lodzeyer udi nogen By finder seg att haffue Bröst enten i Marck, Skoff eller Eyendom, tha skal hand seg bekerre till Tinge, som Lougen udwiser, oc för ther melis Reb paa nogen Eyendom, ha skal Fogeden först neffne VIII uwillige lougfaste Herritzmendt, som skulle paa en beneffndt Tidt oc Dagh thereffter komme paa samme Eyendom, som rebis skal, oc tillforn giffue hans Genpart Wardzel till theris Husse, oc thesligeste alle Mendt, som ere udi then By bo endis, som samme Eyendom tilligger, at the ere therhoss, oc tha skall ther grand skis oc forfaris allt then Marckis Eyendom offuer, om then, ther clagger, haffuer slige Bröst, att ther bör att gange Reb eller ey, oc thet skulle the windne paa neste Tingdag; findis tha slige Bröst, att Reb skall gaa, tha skal Fogeden neffne Rebsmendt effter Lougen, dog skal Fogeden oc the otte Herritzmendt, som bleffue udneffnt till Siunsmendt, först offuerallt giöre theris Flidt att fordrage oc tillfreds stille then, som Bröst haffuer, mett Lodding oc Udlegh aff then, som mere haff. wer, paa thett att alle Eyere icke skulle fange Skade aff Reb, oc hwor icke anderledis kand forligis, endt Reb skal meles, tha, hwor Fiering findis paa Marcke, skall rebis effter Fiering, oc huor Boell er, skall rebis effter Boell, hwor Otting er, skal rebis effter Otting; saa skall oc were om Toltinghe, Fierding eller Qwarter; oc hwor saa findis, att Gribsjord er, eller anden Jord, som icke tillforn haffuer werett lagt enten i Boell eller Fierding, Otting, eller Marck Sölffs Jord, tha skal then rebis effter gammelt Landgielde oc Skyld, oc skall Eyermendtz Fald oc Reffsmendtz Fald were XV Marck Pendinge till Bonde-Sagen oc saa mögitt till Konningh-Sagen. 18. Om Hoer-Sag. Oc nar nogen Hoersager bewisis nogen offuer for Capitel eller nogen anden tillbörlige Dommer, tha skal Dommeren were plictige att giffue thet synn Lensmand eller Herskaff eller andre, som thet bör att straffe, tillkende. 19. Att Borgemester oc Raadt udi Köpstederne skulle holde god Pollitii oc gode Embitzmendt udi Köpstederne. C Oc skulle Borgemester oc Raadmendt udi hwer Köpstedt werre forplictet att holde god Skick, Pollitii, udi Köpstederne, saa att ther findis gode Embitzmend, att hwer kand ther bekomme, for et skelligt Werd, Homble, Salt, Staal, Klede, Stöffle, Sko, oc andet hwes Adelen oc Bonden Behoff haffuer, som bör att findis fald (uti Köpstederne. Til ydermere Forwaring, att alle thesse forskreffne Artickle wedt alle theris Ordt fast oc ubrödeligen holdis skulle, haffue Wii ladet tryckt wort Signett her nedenfore. Giffuit paa wort Slot Drotningborghe, Scti. Thomæ Apostoli Dag, Aar MDLI. Christian. Kong Christian den Tredies Kjöbenhavnske Reces af 1557. Wii Christian then Thredie, mett Gudtz Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holsteen, Stormarn oc Dyttmersken, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligtt, at Wii nu mett wor elskelige Danmarckis Riigis Raadt, som her hos Oss tillstede ere, haffue offuerweigett nogen merckelige Besweringer, som findis eblandt wore Undersotte, Indbyggerne her udi wortt Rige Danmarck, hwormett the mögitt forarmes oc theris Nering oc Biering thennom betagis; oc paa thett att slig Besweringer motte affskaffis oc nederleggis, oc wore Undersotte thes ythermere kunde forfremmis oc udi theris Neringe forbedris, haffue Wii therpaa giort saadan Ordning oc Skick, som hereffter fölger, hwilcket Wii aff alle wore undersotte Riigens Indbyggere fast oc ubrödeligen wille holdett oc fuldkommitt haffue, under then Peen oc Straff, som wedtbör. 1.. Först, effterthii Wii forfare, att enn stor Partt aff wore Undersotte udi Kiöbstederne haffue tagitt thennom fore, ingen Handell att bruge, uden alleniste att före tydst Öll hiidt indt udi Riiget, saa att samme Öll nu er bleffuen saa almyndeligtt, att dansktt Öll er intett agthett, oc thersom mandt endt wilde brögge thett Öll her i Riigett, som gott ware, er thett aldelis intett anseett; thesligeste the, som före oc udtappe forskreffne Öll, er störste Partten saa forarmitt, att the haffue soldt Huss oc Grundt oc kommit om hwes the hagde. Therfore haffue Wii mett forskreffne wor elskelige Danmarckis Riigis Raadtz Raadt thett saa forordinerett, att ingenn wore Undersotte, Kiöbstedzmendt eller andre Riigens Indbyggere, skulle eff ter thenne Dag före herindt i Riiget nogett tyst Öll, thet were seg Rostocks-Öll, Sundisk Öll eller Wismars-Öll. Fordrister seg nogen till thet att indföre, tha skall handt haffue forbrott allt, hwes handt haffuer mett att fare, oc straffis'som en uliudige. Meden thersom nogen Fremmett thett herindt udi Riiget före, skulle the thet selge aff Skibbene, oc thet icke mue indlegge udi nogen Kieller, dog wor Sise thermett uforkrenckit, oc skulle Borgemester oc Raadmendt udi the Kiöbsteder, som samme Öll bliffuer indförtt, giöre en Skick oc Ordning therpaa effter Tiidsens Leylighedt, hwor dyre samme Öll skall udtappis; skulle the oc tillskicke nogre theris Mettborgere, som samme tyst Öll, som saa indförtt bliiffuer, pröbe oc smage skulle, oc theraff wrage thet, som intett duer. Oc effterthii Wii wore Undersotte till Gode oc Forbedring haffue forbudett, att intett tyst Öll, efftersom forskreffuitt staar, skall mue föris, wille Wii, att Borgemestere oc Raadmendt udi alle wore Kiöbsteder skulle lade forskaffe, att ther bröggis gott dansktt Öll, oc skulle the sette samme Öll for itt themmeligtt Werdt, efftersom Kiöbitt er paa Korn udi-Riigett. Skall ther oc tillforordineris the, som skulle pröbe oc smage samme Öll, oc wrage thett, som untt oc udueligtt er. 2. Skall oc Borgemestere oc Raadtmendt haffue god flittig Indseende udi Kiöbstederne, att Bagerne bage gott Bröd, oc therpaa sette itt liideligtt Kiöb, efftersom Tiiden bliffuer mett Korn udi Riigett. 3. The skulle oc flitteligen bestille, att ther bliffuer slagtett udi Kiöbstederne, saa att huer Mandt, saawell then fattige som then rige, maa fange fersk Kiödt tillkiöbs thet ganske Aar egennom hwer Uge, om Söndagen, Tiissdagen oc Thorsdagen, for itt temmeligtt Kiöb; oc skall thett icke udselgis udi Partter eller Fierdinger, meden att weigis oc selgis udi Pundetall. Dog skall Bönderne eller andre Udenbyssmendt were frii fore att före slagtett Kiöd udi Kiöbstederne oc thett ther udselge udi Fierdinger eller Parttetall, som hertill skedt er. 4. Efterthii att ther findis stor Beswering hertilldags att were giortt paa Bröllupper, er ther giort en Skick paa, som hereffter holdis skall. Först udi Kiöbstederne, nar enn Borgemester, en Raadmandt eller en Kiöbmandt will giöre sitt Bröllup, tha skall handt giöre samme Kost udi hans egett Hus, oc thertill bede XXIV Par Folck mett theris Börn oc Dötter, oc thereblandt skall oc were regnet Forgangs. Qvinderne, oc maa handt oc bede XII unge Karlle. Thisse skulle komme tiillsammen om Söndagen, oc effther gammel Sedwane fölge Bruden oc Brudgammen till Kirchen, oc om Middagen komme udi Brudgammens Hus till Maaltiidt, oc om Affthenen paa Companiett eller Raadhusset till Dantz. Om Mandagen skulle the udi liige Maade komme udi Brudgammens Hus tiil Middagsmaaltidt, oc om Affthenen paa Companiett till Dantz, oc skall theroffuer ingen ydermere Bekostning giöris. Men thersom Brudgammen will om Tiisdagen bede nogre hans Wenner till seg udi sitt Hus till Middags- eller Afftensmaaltiidt, thett skall stande udi hans Koer. En Embitzmand skall oc giöre hans Kost i hans egitt Hus, oc skall bede XII Par Folck till Brölluppet mett theris Börn oc Dötter oc therudi beregnett Forgangs- Qvinderne. Maa handt oc bede VI unge Karlle; the skulle udi lige Maade fölge Bruden oc Brudgammen till Kircken oc siden komme udi Brudgammens Hus till Maaltiid, enthenn till Middag eller Affthen, hwilckitt Brudgammen will, oc om Mandagen komme ther oc udi hans Hus, enthen till Middags- eller Affthensmaaltid, oc theroffuer skall icke giöris ydermere Bekostning. Paa Landtzbyerne skall saa holdis, att ingen Bonde skall bede till sitt Bröllup flere end XII Par Folck mett theris Börn oc Dötter, oc will nogen bede mindre thett skal stande till hannom selff. Efftherthii thett befindis, att ther giöris store Bekostninger nar nogen Danneqwinde kommer udi Barselseng oc Barnitt bliffuer födt, besynderligen udi Kiöbstederne, tha skall thett affskaffis oc hereffther holdis effter gammel Sedwane. Fordristher seg nogenn till, enthen mett Bröllupskost eller Barsell heremodt att giöre, tha skall hand thermett haffue forbrott XL Marck danske Pendinge till Konningen, oc XL Marck till Byen, om thett er er udi Kiöbstederne, oc paa Landtzbyerne XL Marck till sitt Herschaff. 5. Oc effthersom thitt oc offthe for Oss er beclagitt, at nar nogen ung som sitt Handtwerk lerdt haffuer oc seg will nedersette oc tage 32 Embitzmandt, for seg sielff, tha bliffuer hannom aff the Gamle weygrett att komme udi Laugit, mett mindre endt handt tillforn skall giöre sitt Mesterstycke, oc therudoffuer besweris mett Gestebud oc anden stor Beswering, som hannem paaleggis, oc therfore findis udi Rigett faa Handwercksfolck, som nogett kand, tha wille Wii thet hereffther saa holditt haffwe, att ingen Embetzmandt skall hereffther besweris mett Mesterstycke att giöre, icke heller att giffue udi Embedet mere endt en Gylden effter wor Recessis Lydelse, oc skall heroffuer icke forhindres att komme udi Embedett, om handt ellers er god for sitt Handtwerck. 6. Efftherthii Wii forfare, at wore Undersotte paa Landztbyerne haffue stor Bröst for Bygningstömmer till theris Huse oc anden theris Gardtz Behoff, thesligeste for Brendewed, mue the ubehindrett till theris Husbygning, Wogne, Plouge, Ildebrandt oc anden Nödtörfftt kiöbe Tömer oc Wed aff thennom, som thett mett Skiiff indföre for Kiöbstederne oc i andre smaa Haffne, hwor som slet Eigen er oc icke Tömmer er att bekomme aff Skouffwene, oc egien giffue hwes Ware the haffue, som the thett mett bethalle kunne, oc ingen wore Kiöbstedzmendt thennom thet at skulle forhindre, thog ingen at selge eller at kiöbe nogen till Forprang, uden hwes som hwer Bonde till sitt egitt Behoff er nödtörfftig. Skall oc effter thenne Dag aldeles inthett Brendewed udskibis eller udtföris her aff Riigiit, meden hwo, som Wed haffwer at selge, the skulle thet före tilkiöbs inden Riigett, oc ingen andenstedtz. 7. Sammeledis mue wore Undersotte friitt holde Gieder hwor Hede er, thesligeste hwar höige Skouffue ere, oc icke findis Underskouff oc Gieder kunde holdis uden Skouffskade, oc hwar Mandt kand holde thennom paa sitt egitt, hwer Mand uden Skade. 8. Effterthii att for Oss er berett oc Wii ere komne udi wisse Forfaring om thend store Misbrug oc uchristelig Handell seg herudi Riigett begiffuer eblandt Addelen, saawellsom Prester oc Borgere oc Bönder, mett Aager, saa att hwor som en udloner Pendinge, lader then seg icke nöyge mett en föige Rentthe eller Fordeell theraff, men ublueligen seg understaar att tage aff Hundrett VI, VIII, X, oc en Partt Pending paa anden; hwar en Bonde laaner en Daler, giffuer handt en Tönne Korn till Leye theraff, hwar handt laaner en Tönne Korn, giffuer handt en Tönne theraff till Rentte: Tha paa thett slig uchristelig oc utilbörlig Rentte ocAager motte affskaffis oc nederleggis, haffue Wii Os mett wor elskelige Danmarckis Riigis Raadt, saa oc mett nogre the Höglerde beraadslagitt, oc endtdog att thett icke er sömme. ligtt att tage nogen Rentte eller Aager aff Pendinge eller anden Deell, som saa udlonis, oc then Handell dog icke well mett alle kand affleggis, oc paa thett att nar nogen Aaggerbreffwe komme udi Rette, att mandt tha kunde wide, hwadt therpaa dömmis kand, er ther giortt saadan en Handell paa, att hwilken, som effter thenne Dag will borttlone Pendinge, Korn eller andett, paa Rentte, tha skall icke tagis theraff mere till Rentte oc Fordeell om Aarett, end then tiuginde Partzs Werd ther mand bortloner, som er regnitt aff itt Hundrett Daler fem till Rentte. nogen, edell eller uedell, Prester eller andre, effter thenne Dag lone nogitt bort, Pendinge, Korn eller andett, paa Rentte, oc findis att tage ther mere aff till Rentte, end som forskreffuitt staar, tha skall then, thett giör, haffue forbrott all Hoffuit. stollen, som hand borttloner, Halffdelen till Oss, oc anden Halffdeell till thenn, ther paaklager. Dog wille Wii ingen hermett giffue Aarsage till nogen Aagger att bruge, men hwer tilltencke att handle seg therudinden, som hand will haffue sin Samwittighett frii, oc will icke giöre emod then alsommectigste Gudz Bud oc Befaling.

00, 9. Will Befinde Wii att mange fordriste seg till att handle, kiöbe, selge oc bruge attskellige Kiöbmandtskaff mett Öxne oc anden Deell, som er emodt wor oprettet Resessis Liudelse, oc theroffuer giöris stor Forprang, wore Kiöbstedtsmend till Forhindring paa theris Nering: Tha wille Wii hermett hwer Mand, eddel oc ueddel, ingen undertagitt, alworligen attwaritt haffue, att alle oc hwer serdelis tilltencker att holde wor Recess wedt sin fulde Magtt, som then udi alle Maade 'ud- Findis wiser oc indholder, bode om Kiöbmandzhandell, Öxne oc anden Deell. ther nogen emod samme wor Recess att handle eller wandle, oc theroffuer bliffuer befunden, tha skall thenn thett giör haffue forbrott till Oss XL Marck danske Pen- 32* dinge, oc thertillmett altt hwes hand saa emod wor Recess kiöbt oc metthandlitt haffuer. 10. Oc wille Wii oc hermett allworligen alle wore Fogitter, Embitzmendt, Borgemestere, Raadtmiendt, Byfogiter, befalitt haffue, att I haffue flytteligen Tillsiunn, att hwes Skick oc Ordning, som (Wii) udi wor Recess eller oc mett wore obne Breffue haffue ladet udgaa, thett were seg om Broer, gode Weyge att lade giöre, Stakarlle att lade hwer bliffue udi thett Herritt oc Sogen, som then er födt, oc thisligeste udi Kiöbstederne tillstedes att gaa oc bede om Gudts Almisse, eller oc nogett andett, som Wii udi wor Recess oc obne Breffue forordineret, biuditt oc befallitt haffue, att I aldelis bestille oc hollde theroffuer, att wor Recess oc Breffue udi alle Maade wed sine Ordt, Puncter oc Artickle wed Magtt holdis under thennd Pligt oc Straff, som wedtbör. Giffuet paa wort Slott Kiöpnehaffn, then tiugende Dag May, Aar Domini MDLVII. Under wortt Signett. Dominus Rex manu propria subscripsit. Kong Christian den Tredies Koldingske Reces af 1558. Wii Christian then Tredie, mett Guds Naade, Danmarckes, Norges, Wendes oc Gottes Konge, Hertug i Sleswig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, Greffwe i Oldenborg oc Delmenhorst; giöre alle witterligt, at Wii forfare, at the Recesser, som Wii haffwe ladet udgaae siden Wii mett wore Elskelige Riigens Raad lod udgaae then Recess, Aar Chr. MDXLVII, udi wor Kiöbsted Kiöbenhaffn, samme Recesser haffwe giort hos wanwittige Herritzfogetther oc Dommere Beswerring, forthi at the icke kunde wide thennom thereffter at rette. Therfor haffue Wii nu mett wore Elskelige Danmarckis Rigis Raad, som her nu hos Os tilstede ere, som er Johan Friis til Hesleagger, wor Cantzler; Herr Otte Krumpen til Trudzholm, Marsk udi wort Rige Danmarck; Herr Mogens Gyldenstierne til Stiernholm, Ridder; Byrge Trolle til Lillö; Oluff Munck til Twissel; Erick Krabbe til Bustrup; Anthonis Bryske til Langsöe, Riigens Cantzler; Jörgen Lycke til Offwergaard; Eyler Rönnow til Hwitkield; Hans Bernekow til Buckholm; Niels Lange til Keergaard; Holgertt Rosenkrantz til Boller; Herr Lauge Brade til Krogholm, Ridder; Iffwer Krabbe til Östergaard, oc Herloff Trolle til Hyelleriszholm; dragett samme Recesser alle uti thenne effterskreffne Recess, hwilcken Wii, mett forneffndtt wore Elskelige Danmarckis Rigis Oc hues thenne Raad, nu haffwe bewillgett oc samtycke, som her effterfölger. Recess icke forklarer, tha skal mand rette seg effter Lougen, dog skal then Recess, som Wii mett wort Elskelige Danmarckis Rigis Raad, Prelater, Adel, Kiöbstedsmend oc Bönder, haffue ladet beseglet oc udgaa, hermett were uforkrencket udi alle Artickle, som herudi icke beneffntt ere. 1. At Konningen skal elske Gud, oc hielpe hwer Mand Loug oc Ret. Först wille oc skulle Wii Christiann, Konning til Danmarck oc Norge &c., were plictig, offuer alt at elske oc dyrcke then Alsommectigste Gudth, hans hellige rene Ord oc Lere att styrcke, formere, fremdrage, handthaffue, beskytte oc beskerme, til Guds AEre oc then christelige Troes Forögelse oc Religionens Forbedring, aff wor Magt oc Formue. Thesligeste skulle Wii holde menige Rigens Raad, Adel, Kiöbstedsmend, Bönder oc menige Rigens Indbyggere, oc huer serdelis, wed Loug, Skel oc Ret, Friheder oc Priwilegier, oc ingen aff thennom at uforrette udi noger Maade, effter then Recesszes Liudelse, som Wii thennom sworid haffwe. Oc skulle Wii alle oc hwer besynderlig, aff wor Konninglig Embede, for Offwerwold beskytte, beskerme oc handthaffwe. Oc skal Danmarckis Rigis Raad, samptligen oc hwer besönderligen, were forplictet at hielpe met Konningen, at forbede oc til Rette forsware alle Encker, faderlöse Börn, oc thennom, som ey haffwe rette Laugwergie; thesligest alle andre hielpelöse Folck, saa hwer, then fattige, saawelsom then rige, maa nyde thet Loug oc Ret er. 2. At Adelen skal were plictig, at were Konningen hörig oc lydig, oc tiene met Hæst oc Harnisk, oc affwerge Konningens oc Rigens Skade. Item, effterthi Konningen skal were plictig at hielpe hwer Mand Loug oc Ret, oc beskiermme hans Lande oc Riger fore Offwerwold oc Magt, tha skal oc hans Raad oc Adell were forplictet, at were Konningen hörig, lydig oc bistandig, oc thennom lade bruge emod Konningens oc Rigens Fiender, ehwor Behoff giöris inden Rigit, met Hæst oc Harnisk oc egit Liff, paa egen Terring, effterthi huer Adelsmand, som fritt Arffuegods haffuer, er skyldig at woffwe sinn Hals for sin Herre oc Konning oc Fædernis Rigis Frelse, oc Landsens Fred. Dog skulle the icke were plictig at brugis udenn Riget, udenn Konningen selff personlig drager met, oc tha skal hand were plictug at holde thennom uden theris Skade, effter gambel Sedwane,

dog thet Forbund emellom Riget oc Förstedommet uforkrencket. End sidder nogen hiemme uden Forloff eller tilbörlig Forfald, tha skal Rigens Raad were forplictet wed theris Eed, at dömme, hues then er falden til Konningen, effter hans Effne oc Leiglighed. End hender thet trende Sinde, tha kiöbe sin Frelse igien aff Konningen. Oc skal Danmarckis Rigis Raad oc Adel nyde och beholde altid hereffter Hals oc Hannd met alle Konninglige Sager, met theris eget Gods oc Tienere, saa friitt som Konningen haffuer offuer Kronens Tienere oc Kronens Gods; oc ey beswerges aff Konningen, Fogetther eller Lensmand, udi nogen Maade, undertaget at före Konningens oc Dronningens Fadebur, naar the drage personligenn igennem Landet, eller oc saa skier, at noen obenbar Feigde kommer paa Riget, tha skal dog Konningen ingen Beswerring legge paa Adelens Tienere, uden thet skier met menige Danmarcks Rigis Raads Sambtycke. 3. Huorledis om the hellige Dage holdis skal, som Ordinantzen indeholder. Först, effterthi stor Uskickelighed holdis her udi Rigit mett Ting at holde, oc anden Bestillning oc Arbeid at tage seg fore paa the Högtider oc hellige Dage om Aaret, som er udi wor Ordinantz, som Wii om Religionen haffue ladet udgaae, indskicket at skulle holdis hellig, tha wille Wii, at hereffter ingen Tingdage, Torwedage, eller andet Arbeyd foretagis offuer alt wort Rige Danmarck paa anden oc tredie Paaskedag; sammeledis paa anden oc tredie Pintzedag, wor Herris Himmelfardag, oc om Julehelligt skal oc holdis effter gammbel Seduane. Oc skal icke heller nogenn Ting- eller Torfuedag holdis eller besögis the tre neste Dage for Paaskedag. Fordrister sig nogen til heremod at giöre, tha skal hand were falden fore til sit Herskaff for huer Sinde, hans Bröst saa findis, III Marck Pendinge. 4. Ingen skal udtappe Brenndewin eller nogen anden Drick om hellige Dage, före enn Middag. Skulle wore Fogetther, Embitzmend, oc thesligeste Borgmester, Raadt, oc-Byfogett, haffue flittig Tilsiun, at the Dage, som hellige ere bodne udi wor Ordinantz, holdis, oc huem theremod giör bliffuer tilbörligen straffet. helder tilstedes, at nogen Drick falholdis eller udtappis, enten Brendewin eller nogen anden Drick paa nogre Dage, som hellige ere bodne, före enn Mittdag, Icke skal paa thet ingen thermett skal holdis frann Predicken oc anden Gudstieniste at besöge udi Kircken. Fordrister sig nogen heremod at selge eller udtappe, enten Brendewin eller anden Drick paa forneffnde hellige Dage för Middag, som för er rörd, tha skal then samme, Win oc Drick udtapper, haffue forbrott hues hand haffuer met at fare, oc then samme, som Dricken kiöber, straffis aff sit Herskab, som wedbör, paa hans III Marck Pendinge. Medenn thersom Borgmester, Raad eller Byfogett seer igiennom Fingre, at sligt skier, eller findis forsömmelige, oc lader icke straffe thereffter, tha böde sex Marck Pendinge til Konningen, oc settis aff sit Embede. 5. Huorledis att Konningens Steffning skal forkyndis. Oc huilcke som met Konningens Steffning skulle steffnis, the skulle lougligen steffnis, udi theris egen Nerwerelse, met Windisbyrd, saa the the selff höre, som steffnis, oc haffue saa lang Tid effter Leigligheden, at the kunde möde. Oc end om then steffnis icke wil lade sig finde, oc er dog inden Landet, oc uden longlig Forfald, tha skal then, som steffne wil, lade Steffningen lese oc forkynde for hanns Brofiel met Windisbyrd trende Sinde, oc thwo Dage emellem huer, oc giffue thet hans Folck tilkiende, saa mange hand kand fange wed at tale, oc tha stande thet for fulde. Oc huilcken, som therudoffuer sidder samme Steffning offuerhö. rig, foruden louglig Forfald, oc thet nögactig beuises, udi the Sager, som bör at steffnis for Konningen, tha haffue hand tafft Sagen, til saa lenge hand wil möde. Meden huilcken som steffner en anden, enten for Konningen eller andre tilbörlige Dommere, oc hand huercken sielff, hans Fuldmyndige, eller hans louglig For. fald möder, tha haffue udi lige Maade tafft Sagen, til then steffnis louglig igien, oc giffue thertil hans Gienpart sin bewiislig Kaast oc Tering igien. Oc skal ingen mue steffnis for Konningen for the Sager, som bör at steffnis oc dömmis til Herritztinng oc til Landstinng, förend att Dom er gangen. 6. Om Herritzfogeder att sette. Item skulle Konningens Leensmendt skicke thennom uberögtede Dannemendt til Herritzfogeder, som skulle skicke hwer Mandt Loug oc Rett uden Wildt. Herritzfogeden nogen Urett, tha skall hand affsettis oc suare selff sine Gierninger. Giör 30 7. Om Dommere-Edt. Skall saa holdis, at Riigens Raadt, Embetzmendt, Rigens Cantzeler, Landtzdommere, Borgemestere, Raadtmendt oc Byfogeder, som nu ere eller kommendis worder, skulle swergie Konningen en Edt; oc Herritzfogederne skulle suergie Konningens Leensmendt en Eed, udi Form, som her effterfölger: Jeg N. loffuer oc tillsiger, att jeg udi the Sager, som meg forekommer, hwad heller the ere Liiff, Godts eller Ere anrörendis, at jeg will dömme therom retferdeligen, oc icke udi aijoil nogre Mode ansee Wold, Magtt, Frendskaff, Wenskaff, Gunnst eller Gaffue, Hadt, Affwindt eller Nidt, medenn aleneste will haffue Gudt oc Rettferdighed for Ögnne, oc dömme rettferdelige effter Loug oc Rett, oc hielpe hwer till Rette, saawell then fattige som then rige, then ed lell som then ueddell, saawell then udlendiske som then indlendiske. Jeg the will oc icke för eller er siden effter att Dom affsiges, hiemmeligen eller obenbare, tage eller annamme eller uppebere, formed dels meg selff eller nogen anden, noger Gifft, Skienck, Guld, Sölff, Pendinge eller Pendinges Werdt, Jformedels huilckenn nogen Partt motte sin Rett worde forkrencket for: Saa sannt hielpe meg Gudt oc hanns hellige Ordth. 18. At ingen kaldis fran Herritzting, Landsting eller Rigens Cantzeler, före enn Dom er gangen. Item skal Konningen icke helder mne drage nogen fran sit Herritzting eller Landtzting mett sine Breffue, icke helder frann Riigens Cantzeler, icke helder skal nogen skyde seg frann sit Herritzting oc Landtzting, före endt Dom er gangen, medenn hwilcke Sager, som bör att forfölgis till Herritzting, skulle tiid steffnis, oc tage Domm therpaa beskreffuit. Oc nar nogen ey wille nögis met Herritztings Dom, tha mue the steffne Herritzfogeden met samme sin Dom ind till Landsting, oc ther tage Dom for thennom beskreffuit; oc thersom thennom töckis, at thennom icke wederfaris Rett, tha mue the indsteffne Landztings Domm mett Landtzdommeren for Konningen oc Danmarckis Raad, dog att the haffue tillforne for thennom bode Herritztings Dom oc Landtztings Dom beskreffuit. Oc skulle alle Domme, som 33 affsigis til Herritzting, Lanndtsting, Bircketing, oc udi Kiöbstederne eller andersteds, giffues retteligen oc klarligen beskreffuenn, mett begge Partternis Bewisning, saa mand nock kunde bliffue berettet aff samme skrifftelige Domme, hwor Sagen seg forlobenn er, nar then kommer indt for Konningen oc Raadet. Kommer oc nogenn indt for Konningen mett nogenn Sag, paa huilcke the haffue icke bode Herritztings Dom oc Landstings Dom mett thennom, tha reigse the till forgieffs. Udi lige Mode skall holdis til Bircketing, Byting, oc paa Raadhusse udi Kiöbstederne. Item steffner oc nogen Sandemend, Neffning, Rebsmend, eller nogen Dommere, oc the bliffue funden qwitt, tha skall then thennom steffner, were plictig egenn att giffue thennom theris Tering, somm the haffue giort paa Weigenn fremm oc tillbage, till theris egit egenn. 9. Om urettferdige Domme. Hwor nogen Dommere giffuer nogenn uretferdig Domm udt, oc thett skier fore att hand icke er rett underwist udi Sagenn, eller oc att Sagen er hannom wrangt forefördt, eller oc handt haffuer thet giort aff Wanwittighed, tha skal hand egenn giffue then, Sagen er anrörendis, hwes bewiselig Skade, Kost oc Teringe, hand therpaa giortt oc lidett haffuer. Kand thett oc findis oc bewisis, att Dommeren haffuer tagitt Gunst, Gaffue, Wildth eller Frendskab, fore Retten, eller oc Sagen findis saa klar, at hun icke kand regnis fore Wanwittighed eller wrang Underwissning, tha skal then therfor affsettis, oc ey sidde mere udi Dommere Sted, oc böde emod Bonnden Skaden egenn oc Konningen siden hwes egenn offuerbliffuer aff hans. Boeslodt. 10. Hwilcken som giör Dommeren Uliud paa Tingh. Hwilcken som findis enthen paa Tinge eller for Dom, oc giör Fogeden eller Dommeren Ulydth mett Raaben, Buldren eller Bangen, eller oc bander eller giffuer Dommeren eller sinn Gienpart nogen Skiendtzs- oc Ubequems-Ord, naar the sidde Dom, oc er Dommeren eller Fogeden ulydige for, icke wille giffue Platz oc Rom paa Tingit, the delis oc böde emod Dommeren III Marck, oc emod theris Herskab III Marck Danske. Ochwer Mand, som swerger oc bruger Guds Naffn forfengeligen, til Tinge eller for Domm, skal were pligtig att giffue en Skilling for hwer Gang hand saa swerger, oc the thwo Hwide skulle till neste Hospital, oc Dommeren s skal haffue then tredie Hwid, for att hand skal opkreffwe thennom, oc hwer, som saa swergier, skal stille Dommeren tilfredtzs, för ennd hand ganger aff Tinge, eller haffue forbrott III Marck Pendinge, Halffdelen till neste Hospital, oc Halffdelen till Dommeren oc Schriffuerenn, 11. Alle Breffue skulle registeris som udgiffuis paa Tinge oc Raadhuss. Item skal hwer Tinngschriffuer haffue en Tinngbog, udi hwilcken hand skal indtegne alle Domme, Sködebreffue, Wiennder, oc alle andre merckelige Breffue, som gaar till Tingett udi hans Tidth, mett samme Breffues Dato. Oc naar samme Schriffuer döer eller udi andre Mode skillies wedt Tinget, tha skall then Bog indleggis udi Fierdings Kircke eller Landekiste udi hwert Herritt, eller udi anden god Forwaring, paa thet hwer kand forfare, om Behoff giöris, hwes tillforne forhand- Findis oc nogen Schriffuer eller andre att forfalske Tingbogen, tha straffis therfore som en Falskener. Sammeledis skal udi lige Mode registeris alle Breffue, som udgiffues for Borgemester oc Raad udi Köbstederne, oc samme Bog forwaris alls to paa Raadhuset, let er. 12. sbm Hwem Himmel maa were. Hwo som Himmel will were til Tinge eller udi nogen Rettergang, paa sine egne oc sit Herskabs Wegne, oc will thermett drage andre frann sin Ret, tha skal then, som saa hembler, strax personligen stande udi samme Sted under samme Forfölg. ning, oc lide oc undgielde hues Lougmaal udi samme Ret kandth forfölgis, paa thet ingen Mandtz rette Dele skal spildis. Oc skal ingen Hiemmel staa for fulde, uden then ther wederhelftig er, eller fuldmyndig aff then, ther bör at sware thertil mett Rette. Ingen skal heller fremskicke sit Hiemmelsbreff til Tinge, uden hand 33* sender thet Bud therhoss, som fuldmyndig oc mectig er, strax at skulle gaa i Rette, som forskreffuit staar. 13. Hworledis dömmis skal paa Tiuffue eller andre, som theris Liiff haffue forebrott. Naar nogen Mand, enten Tiuff eller nogen anden Ugernings-Mendiske, skulle dömmis til Döde, enten udi Kiöbstederne, til Herritzting eller Bircketing, tha skal Fogeden tage till seg beste Tingmendt, oc selff mett thennom were plictig at dömme till eller fraa, oc ey tilneffne andre Domsmend offuer hannom, som hertill skied er; oc skal Fogeden giffue begge Partenne samme Dom beskreffuit, under sit egit oc VIII beste Tingsmends Indsegle, oc antworde begge Partenne Dommen beskreffwit, om the thend begere. Oc skal huert Herskab VI Dage tillforne tilbiude then, som rettis skal, at wille skicke hannom Presten, som skal giffue hannom Sacramentit, oc underwise hannom sin Siels Salighedt, om hand thet haffue will. Item udi Kiöbstederne skulle Borgmester oc Raadt were plictige, under theris XL Marck Sag, at sidde Dom mett Byfogeden, naar nogen skall dömmis till Döde, oc udi lige Mode giffue beskreffuit, som för er rörtt. 14. For alle Tingswiennde skall giffuis Warssel g Skulle ingen Tingswiende effter thenne Dag udgiffuis offuer allt wortt Rige Danmarck, enten til Herritzting, Landsting, Bircketing eller Byting, som gielder paa nogen Mands Ere, Liff eller Eyendom, uden then, thet paagielder, bliffuer thertill longligen kaldet oe fanger Warssel, eller oc er selff till Weirmaalsting. Meden findis nogensteds Trette emellom Rensbrödre eller Bolsbrödre, udi Byer eller andersteds, for Afferie eller Affslett udi the Marcke, som rebte ere, tha skal then, som paaklager, mue tage Aasiunn, oc giffue hans Gienpart Warssel, som Skaden haffuer giort, oc fange thet beskreffuit, endoc hand icke giffuer hans Jorddrott Warssel, oc siden tale then till mett Lougen, som hannom haffuer affergiet eller affslagett. 15. Om Winde imod Winde. Item om ther findis oc nogen Tidt Winde emod Winde, oc udi en Sag, tha skall Dommeren grandgiffueligenn grandske oc forfare alle the Windissbyrdt paa bode Sider, oc dömme effter the, som rettwise kand findis, meden the, som uretferdige findis, forfölges therfor som her effterfölger; oc thersom nogne aff Parterne skiuder paa andre Windissbyrd oc Bewissning, end hand tha tilstede haffuer, tha tillstedis hannom saa mögitt som Lougen udwiser, dog icke uden en Tid, oc skall tha neffnis hwad Windesbyrd hand paaskiuder. 16. Falske Wienndisbyrd skulle uptegnis oc hwad theris Straff skall were. Naar Winde gaa till Tinge eller andersteds for Dom, tha skal Dommeren fremkalde thennom, som Winde skulle bere, oc the skulle swergie mett opragte Fingre, at the wille sige Sandingen; oc skall Dommeren formane thennom, hwad Straff ther skall effterfölge, thersom the winde Lögen. Findis tha nogen att winde obenbare Lögen mett sin frii Willie oc rett Forset, saa mand kand kiende, att hand wannt Lögen, tha straffis hand paa sine thoo Fingre, oc hans Boeslod were forfalden till sitt Herskaff, oc aldrig fange Opreissning igien. Men om Sandemend, Eigere, Neffninge, Oldinge, oc Neffnings Toff, therom straffis effter Lougen. Oc naar slig falske Winde kommer for Dommeren udi Rette oc bliffue feld, tha skal Dommeren were forpligtet, at lade Schriffueren tegne oc skriffue udenpaa samme Winde, som feld bliffue, oc Dommeren sidenn at forskicke samme Winde met theris Naffne, som felde bliffue, til Lensmanden, udi hues Leen the udi ere, oc Lensmanden skal neste Ting thereffter lade thennom forkynde til Herritzting, som felde ere, oc ther straffis the som forskreffuit staar. End dylgier Dommeren eller Schriffueren met nogen, III Marck til Konningesagen. böde III Marck til Bondesagen, oc 17. Alle ere felde, som wiende effter then Mand, ther icke Wiende maa bere. Item, winder nogen Mand paa Tinge udi Loug, eller udi Tinngswinde, ther laugsögt er, eller udi andre Mode feldth er til sine III Marck, wiender hand först, tha ere the alle feldthe, ther hannom wiennder effter, endog hand wiender Sandi. gen; men wiender hand sidst, tha felder hand ey uden seg selleff. Item 18. Udeiske Mand maa ingen Mand wiende til Skade. tem skal ey helder nogen udeisk Mendiske, eller nogre anndre, som forwundene ere for nogen uerlig Sag, Tiuffwe, Forredere, Troldkarle, eller Troldquinner, staa til troende, enten udi Windisbyrd, eller udi andre Mode, ehuad the wille sige eller winde paa nogen. 19. Ingen skal pinelig forhöris före ennd hand er dömt. Item skal ingenn pinelig forhöris, uden then er tilforne lougligen forwunden til Döde for nogen Ugerning. 20. For huad Sag Loug maa giffuis. Skal ingen findis til Loug for nogen Mommesag, meden siger nogen Mand anden noget til udi Kroehus, Möllehus, Smedehus, eller andersteds udi slig Forsambling, tha maa then, ther sigtet er, steffne then anden til Tinge for slig Snack oc Saffn; wil then tha thet icke bestaa, oc ey er beuiseligt, eller siger seg at wide ther ingen Skiel til, andet end hand haffuer hört löst Folck saa sige, tha skal Fogeden finde hannom louglös hiem egenn. Sigter oc then ene then anden for nogen uerlig Sag til Tinge, for Dom, el. ler udi nogen anden Forsambling, oc thet icke kand beuises hannom offuer, tha deelis then, thet sagt haffner, therfor som en Lögnere. Fordrister nogen Dommere heremod, eller emod Lougen, at finde nogen til Loug, tha straffis therfore som wedbör, oc uprette then, som Loug giffuis emod, sin Kaast, Tering oc Skade egen, oc were udi Herskaffs Minde therfor. Skal Dommeren eller Herritzfogeden giöre Konningens Lensmend, udi hues Lehn the ere, aarligenn Regenskab met klare Register paa alle theris Naffne, som Loug haffue giffuit huert Aar; thesligeste paa alle theris Lougsmend oc Loughöringe, oc skal antuorde Konningens Lensmand fran seg samme Register oc Regenskaff. 21. Huorledis holdis skal, naar Manddrab skieer. Hwor wor nogen Kiöbstedsmand eller Bonde giör nogen Manddrab, oc thet icke skieer aff Waade eller Nödvergie, oc Manddraberen griffuis, böde Liff for Liff, oc hans Hoedloed were forbrott, halff til then Dödes neste Arffuinge, oc halff til hans Herskaff, oc Manddraberens Slegt thermet were quitt for all ydermere Feigde, oc ey besuerges met nogen ydermere Bod; oc thersom saadanne Manddrabere oc hans Metfölgere undkomme, tha scal Sandemend eller Neffnd therom skilgie, oc ey Bodth förre therfor festis. End festis Bodth förennd louglige suorit bliffuer, tha skal samme Bodth were forbrott til then Dödis Herskaff, oc hand skal were plictig thet att forfölge, oc sueries Manddraberen tha fredlös met Rette, oc Efftermaalsmand klager thet for Konningens Foget eller Lensmand, tha skal hand lade randsage oc spörgie effter hannom offuer alt sit Læn, paa Konningens, oc lade rette offuer hans Hals, hwor hand hannom thereffter kand betrede paa Konningens. Oc udi lige Mode skulle oc Adelen, naar the tilsigis aff Sagwolderen, were forplictett at söge oc straffe offwer Manddraberen paa hans Hals, om thet er aff theris Tienere, oc icke tage ther Gunnst eller Gaffue for. Oc wil Adelen icke straffe theris Tienere, som bliffue suorit fredlöss for Manddrab, oc ere tilsagde therom, tha maa Lensmanden, udi hues Len thet er udi, gribe thennom, oc lade straffe theroffuer, som forskreffuit staar. Wil oc icke Konningens Fogett straffe Konningens Tienere, som bliffue snorit fredlös for Manddrab, tha maa then, som Jordrot er til then Gaard, som then udi bode eller udi waar, som slagen bleff, oc hans Hoffuitlod were forbrot, som forskreffuit staar, oc Manddraberens Slegt thermet were uden Feigde. End römmer Manddraberen oc flyer, saa at hand ey kand upspörgis eller betredis, óc suergis fredlös, tha böde hans Slegtinge til then Dödis Frender rette Landebod effter Lougen, oc thermett were angerlös for Feigde, oc hans Hoffuitlod were forbrott til hans Herskaff. Medenn findis oc bewisis Manddrab at were giort aff Wode eller Nödvergie, oc Manddraberen suergis til Bod oc bliffuer tilstede, tha bödis trende atten Marck Pendinge effter Lougen, oc icke mere, oc gielde huer til Bod, som hand udloffuer, oc Manddraberen oc hans Slegt were thermet uden Feigde, oc Konningens Lensmand scal were plictig at liuse Konningens Fred offuer hannom til Tinge. End fordrister then Dödis Slegt, at feigde eller feigde lade Manddraberen, eller hans Könn heroffuer, tha scal huer aff thennom, som saa giöre, böde XV Mark Pendinge til Konningesagen, oc haffue forbrott then Böder, the skulle haffue. 22. Hwilckit Huusfred oc Gaardfred er. Hwilken Mand, ther farer mett raadenn Raad til anden Mands Huus eller Gaard, oc dreber hannom udi sin egen Gaard, eller Höstru, Hion eller Gest, som ther er indboden, tha er hand fredlöss therfor, oc alle the mett hannom wore udi Ferd oc Fölgie, om thet bliffuer til Tinge kerdt oc forfuld effter Lougen, oc bliffuer Drab tha suoren met Rette, tha falde halff hans Hoffuetlod, uden Jord, til then Konninningesagen haffuer, oc anden Halffdelen til then, Bondesagen haffuer. End hambler hand, eller saarer, eller udi andre Maade mett raadenn Raad uförmer Hosbonden, Höstruen, Hion eller Geste, tha er thet Huusfred, oc tha böde offuer andet Lougmaal oc rette Böder XV Marck Pendinge til Konningesagen oc XV Marck Pendinge til then, Skaden fick, oc maa hand, förennd hand kerer Huussfred oc Gaardfred, forfölge andre hans Lougmaal, huad wed hannom er brott, til sine rette Böder effter Lougen, oc haffue endda sex Ugers Dag at kere Huusfred. 23. Huorledis Tingfred oc Kirckefred kand brydis. Huilcken Mand, som findis enten paa Tinge, udi Kircker, Kirckegaarde, enten til Herritzting, Landsting, Bircketing, Byting, eller nogen andensteds, som Dom oc Ret settis, tager til Wergie, höder eller truer nogen Mand mett wred Houff eller wergiende Hannd, oc thet er beuisligt, endog hand ingen Skade giör, böde til sit Herskaff X Lod purt Sölff for huer Sinnde, hans Bröst saa findis. End hugger hand eller sticker til Blodewide oc saa, at saarett worder, tha böde hand for Saaret som Lougen uduiser, oc theroffuer til sit Herskaff XX Lod purt Sölff. End slaar hand Pust eller Neffuehug, Staffshug, eller udi nogre andre Maade, tha böde hand therfor effter Lougen, oc til sit Herskaff X Lod Sölff, for Tingfred oc Kirckefred. Skeer Draff paa Tinge, oc worder Draberen greben wed ferske Gierninger, tha miste hand Halssen, oc hans Boeslod at were forbrott, Halffdelen til thens Arffuinge, som dreben worder, oc Halffdelen til sit Herskaff, om thet icke skede aff Wode eller Nödwergie. End findis Twiffll udi noger Maade, tha skulle Sandemend eller Neffninge therom skillie. Ere the oc flere om Gierningen, tha böde Hoffuitmanden XL Marck Pendinge, oc Metfölgerne huer halfftt saa mögit, Halffparten til then Dödis Arffuinge, oc Halffparten til sit Herskaff. Oc skal Tingfred oc Kirckefred regnis fraa Mand drager frann sit Huus, ret Weigen til Tinget eller til Kircken, oc siden fran Tinget eller Kircken, oc ret Weigen hiem til sit Huus egen; dog at hand ey tager aff Weigen eller andre Syssel fore. 24. Huorledis Huusfred, Gaardfred oc Kirckefred skal forfölgis, oc huad Straff therfor bör. at paa thet Oc skal Huusfreds, Gaardfreds, oc Kirckefreds Bröde saa forfölgis, förste Ting skal liuses oc kieris, paa thet andet skal Herritzfogeden selff neffne XII the beste uwildige Herritzmend, som tha til Tinge ere, saa witt som thet skee kand effter Leigligheden, oc siden til thet tredie Ting therom skilie, dog skal ey tilneffnis ens obenbare Uwenner. End skilies the tha at, tha stande thet, the fleste giorde, uden the bliffue retteligen feld. Then samme Loug er oc, om the suergie alle ett. End kerer hand icke inden sex Uger effter thet andet hans Lougmaal er gangit, tha dölgie then for Sagen er met XII Mend, gilde oc gieffue. End widis nogen Mand slig Gierning, oc dölgier hand, tha wergie seg met Herritz- 34 neffn, som forskreffuit staar, oc then, Sagen forfölgier, skal dog icke delis for Lögnere. End falder hand at Lougen, oc drabet er, tha haffue hand Dagsrum oc Nattefrest at römme, meden worder hand siden greben, tha gange thet aa hans Hals. End er hand falden for flere Lougmaal, oc er drabet, tha böde som forskreffuit staar. End worder nogen Mand draben, ther saadan Gerning wil giöre, oc thet nögactig oc skellig bewisis kand, tha haffue hand Hiemmegield oc ligge paa sine egne Wercke, oc böde therfore huercken til Konningesagen eller till nogre andre. 25. Woldförsels-Böder. Item skal ingen böde for Woldförsel effter Marckeskiels Tall, medenn thet regnis for ett Wold, naar nogen woldföris, oc icke for mere eller flere Wold, som thet haffuer werit aff gambel Tid. 26. Then, som feld bliffuer til XL Marcks Sag, haffuer sex Uger at römme eller at böde. Worder nogenn Mannd feld til XL Marcks Sag, ther ey haffuer fuld wed at hette, eller anden Sag, som hannom bör at böde for, saasom hand bergier nogen Mand, saarer eller röffuer, tha skal hand haffue sex Ugers Dag, effterat hand er lougfeld paa Tinge, enten at böde eller at sette Borgen; giör hand huercken inden sex Ugers Dag, tha farer hand som andre fredlöse Mend. 27. Om Sandemend, at the icke mue swergie om Eyendom. Item scal Sandemend, Neffninge eller Eyermend, icke helder swergie om Eyendom effter thenne Dag; medenn hwo som wil dele om Eyendom, hand thet forfölge, som Eyendom bör at delis, til Herritzting, Landtzting, oc for Rigens Cantzler, oc winde först Grunden oc Eyendommen, förend hand bruger Sandemend, Eyermend eller Neffning, undertaget Herretskiel oc Marckeskiel, tha beholder hwer effter Lougen Stuug oc Seerkiöb offuer Marckeskiel, oc hues Egendeel eller Fellit hannom er tilfalden til Arff, dog Sandemend haffue suorit; oc naar nogen Mand klager paa Marckeskiel ther, som ey er Minde til eller findis Sandemends breff, at tilforn er giort oc suorit Marckeskiel, som Lougen uduiser, oc ey helder findis Steen eller Stabel, tha skal then, som paaklager, giffue alle Lodseigerne oc Jordeigerne Warssel til theris Huuse VIII Dage tilforn, förend hand kalder paa Sandemend, om hand er udi thet Herret, eller oc XIIII Dage, om hand er uden Herredet, oc indenlands, men er hand udenlands, tha giffue hannom VI Ugers Warssel tilforn. End haffuer handt ingensteds Brofiel her udi Riget, tha giffue hans Bonde Warssel, ther paa Boliget boer, ther som Tretten er, efftersom forskreffuit staar. Skal oc ingen effter thenne Dag findis til Loug oc Laugheffd, uden hans Genpart fanger louglig Warsel, som forskreffuit staar, eller er selff til Weiermaals- Tinng. Skulle oc icke Sandemend, Neffninge, eller Oldinge svergie imod Loug oc Oc thersom Sandemend, Laugheffd, emeden the ere wed fuld Magt oc ufelde. Neffninge, Eyermend, eller Oldinge, swergie nogen Mand til Skade mett Urette, tha skal Landsdommeren haffue Magt, om thet aff thennom begieres, at opsteffne beste Bygdemend, som thennom mue felde, om the haffue giort Uret. Oc skal Sandemends, Ransneffnings oc Oldingers Fald were til Bunden, thennom felder, III Marck Pendinge aff huer thennom, oc siden theris Boeslod emod theris Herskaff. Sammeledis skal holdis om Louge oc Laugheffder, dog at the Louge ocLaug heffder, som Riddermendsmend haffue giort, the steffnis ind for Konningen oc Rigens Raadt, oc ey andersteds; thii ingen, enten Landsdommere eller nogen anden, maa dömme paa nogen the Sager, som gelder nogen aff Adelen paa theris Liff eller Ere, uden Konningen selff met menige Danmarckis Rigis Raadth. 28. Huorledis Marck oc Eyendomme skal rebis. Marck, eller Eyendom effter Lougen at kalde til Skal ingen forebiudis, Kircken haffuer ther Lod oc Deel udi. Rebs, endog Kronen eller Dog om Marckerebninng skal saa holdis, som her effterfölgier. Först naar nogne Lodseyere udi nogen By finder seg att haffue Bröst, enten udi Marck, Skouff eller Eyendom, tha skal hand seg bekiere til Tinge, som Longen udwiser, oc förennd ther melis 34* Reb paa nogen Eyendom, tha skal Fogeden först neffne VIII uwildig lougfaste Her. ritzmend, som skulle, paa en beneffnd Tidt oc Dag thereffter, komme paa samme Eyendom, som rebis skal, oc tillforne giffue hans Genpart Warsel til theris Huus, oc thesligeste alle Mend, som ere udi then By boendis, som samme Eyendom tilligger, at the ere therhos, oc tha skall ther grandskis oc forfaris, om then, ther klager, haffuer slig Bröst, at ther bör at gange Reb, eller ey, oc thet skulle the winde paa neste Tingdag. Findis ther tha slig Bröst, at Reb skal gaa, tha skal Fogeden neffne Rebsmend effter Lougen, dog skal Fogeden oc the VIII Herritz. mend, som bliffue udneffnt till Siunsmend, först offuerallt giöre theris Flid at fordrage oc tillfredsstille then, som Bröst haffuer, mett Lodninng eller Udleg aff then, som mere haffuer, paa thet at alle Eyere icke skulle fange Skade aff Reeb, oc huor icke anderledis kand forligis, end Reeb skal melis, tha, huor Fierding finpaa Marck, skal rebis effter Fierding, oc huor Boel er skal rebis effter Boel, huor Otting er, skal rebis effter Otting; saa skal oc were om Tolffting, Fierding eller Quarter, oc huor saa findes, at Gribsjord er, som tilforn icke haffuer werit lagt enten udi Boel, Fierding, Otting, eller Marcksölff-Jord, tha skal then rebis effter gambel Landgielde oc Skyld. dis 50 Oc naar nogen Reb melis paa Marck, tha skal Rebsmend were plictige, un. der theris Faldsmaal, at komme paa Marcken then Dag Fogeden haffuer thennom forelagt, saa tilig som Soel gaaer op, oc tha begynde theris Rebning, oc skulle saa rebe til Soel gaar neder, oc forfölge saa theris Rebning uden Forhaling eller Affladelse, Dag fraa Dag, til the haffue rebt Marcken allsammen, paa thet ingen Bonde skal besuergies met slig unyttig, forderffuelig Kaast oc Tering, som hertil skied er. Oc skal Eyermends Fald oc Rebsmends Fald were XV Marck Pendinge til Bondesagen, oc saa möget til Konningesagen. 29. Ingen maa bruge fællis Eyendom mere ennd hans Fællig taal. Hwor Fællig findes, tha skal huercken Konningen, Adelen, Bonden, eller no. gre andre, bruge Fællig udi Skouff, Marck, Fægang, eller Fiskewand, mett Fiskeri, Oldenswin, Skouffhug, eller anden Brugelse, ydermere end huer sin Lod oc Deel kand taale; dog saa, at paa the fællig Skouffwe udi Falster oc Langeland liggendis, som Kronen haffuer Lod oc Deel udi, skal ingen slaa stort Wild nden Konningen, eller andre paa hans Wegne, uden thet skieer met Konningens Tilladelse.

Huilcken som wil haffue fællige Skouffue deelt oc partet, hand skal tha mue kreffue thennom til Rebs effer Lougen, *) oc rebis saasom forskreffuit staar. 30. Ingen maa hugge udi uskiffte Skouffue. Findis Skouffue, som flere end en Lodtseyer er til, oc ere the uskiffte, tha skall slige Skouffue effter thenne Dag were udi Fred, oc ingtet huggis therudi, enten aff Lodtseyerne eller andre, förend samme Skouffue bliffue saa skibt oc rebt, at huer weed, huor sin Lodth kand falde. Wil siden nogenn Eiger hugge, tha hugge seg paa sin egen Part. Fordrister seg nogen heremod at hugge eller hugge lade udi uskiffte Skouffwe, enten Lodtseyer eller andre, tha maa huer Lodtseyer, som haffuer Lod oc Deel udi samme Skouffue, deele therfor, ligesom thet waar huggit udi hans Enemercke. 31. At Adelenn nyder friit Fiskeri oc Aalegaarde for theris egen Grund. Item maa oc skulle Danmarckis Riges Raadt oc Adel nyde oc beholde theris fri Fiskeri for theris egen Grnnd, thesligeste Fiskegaarde, Fiskeboder, oc anden Fiskeri, som the aff Arilds Tid, oc besynderligen udi Konning Hansis Tid, haffue hafft. Item skal huer maa nyde Aalegaarde for theris egen Grund, undertagit ndi the Fiorde, som Kronen oc then meenige Mand haffue Skade aff. Wil 32. Huorledis Adelen maa bruge theris Handel met Sildefisket oc Staald-Öxene. oc nogen aff Adelen besöge Sildefiskende oc ther bruge sin Nering, tha skal thet oc were Adelen uforholdet, effterthi thet tilladis Fremmede oc Udlendiske

  • ) Lougen mangler i Originalen. att mue bruge theris Fordeel ther at salte.

Skal thet oc were Adelen uforboden oc frit fore, at kiöbe oc selgie saa mange Öxene at staalde, som huer kand staalde paa sit egit Foder, eller hand kand lade fore hos sine egne Tienere, som ere plictige at holde Foernöd, dog thermet Kongens oc Kronens Told uforkrencket. 33. Om Landekiöb. Item skulle icke helder Prelater, Prouister, Prester, Embitzmend, Lensmend, Husfogeder, Ridefogeder, Skriffuere, eller Bönder paa Landet, Pebersuenne, eller oc Bissekremmere, bruge nogen Kiöbmandskab paa Böigdenn oe udi Landzbyerne til Forprang; dog skal ingen, som boer paa Landet oc plöyer oc saaer, were forboden, at kiöbe sit Sædekorn eller hues andet, hand Behoff haffuer til sit Huses Ophold. 34. Ingen Bonde skal trengis til aff sin Hosbonde at selgie sine Ware. Skal hereffter huer Bonde were frit oc obet fore, at mue ubehindrit selge sine Ware, thet were Korn, Smör, Honning, Öxene, Heste, Fisk, oc alle andre Ware, hues hand haffuer, oc icke forbiudis aff Konningen, Embitzmend, Raad, Adel, om the end arffueligen under thennom besiddendis ere, oc skal theroffuer ingen Prelater, Ridder, Riddermendsmendt, twinge eller trenge nogen Bonde eller kaste hannom therfor nogen Uhylde paa, eller therfor beskatte hannom; meden will nogen Riddermandsmand kiöbe noget aff hans Bonde, tha skal hand haffue thet udi hans Minde oc met hans Wilge, ligesom hand kiöbte thet aff en Fremmet. Item skal oc were forboden offuer thet ganske Rige alle Prelater, Adell, Fogeder, Bönder paa Landet, oc alle Bissekremmere, att bruge nogen Kiöbmandskab paa Böigden oc udi Landsbyerne mett Alne, Maade eller Wegtt, medenn hwilcken paa Landet nogit saadant Behoff haffuer, tha skulle the thet kiöbe udi Kiöbstederne aff wore oc Kronens Borgere. Oc skal hwer Riddersmandsmand were friit oc uforboditt, att giöre seg sit egit Godts saa nyttigt som hand kand, oc selgie thet hwem hannd will; dog skall ingen Riddermandsmand mue paa Landsbyerne selgie enten Staal, Salt, Homble, Klede, eller nogen Kramware. 35. Om Dregt oc Kledebonn. Item skall ingen effter thenne Dag her udi Riiget bere Gyldenstöcke, Bliant, Sölffstöcke eller noget andet Silckestöcke, som er udislagit mett Guld oc Sölff, icke heller slagne Lad, icke heller Perler uden paa Hoffuedit eller Halssklede, icke heller Guldborder, Sölffborder, Guldsnorer eller Sölffsnorer till Besettning paa Kleder, udi nogre Mode, effter then menige Adells Begiere, uden Konningen, Drotningen eller theris Börn aliene; hwem ther findis emod att giöre, tha haffue forbrott thett hand drager, till neste Hospital, oc nar Hospitalsmester thet edsker aff hannom selff eller aff theris Werie, om thet er Qwindfolck, eller oc thennom icke theris egen Wergie er, Husbonden, Faderen, eller andre Wergier, tha liide hand ther Maninge fore, som for anden Gield, dog her undertagit, thersom Drotningen will giffue hindes Naadis Jomfruer nogenn Hoffklædning, besett mett Sölffstöcke eller Guldstöcke, tha mue the drage thet then Stund, the ere udi Gaarden, oc icke lenger. Skall oc ingen ufri Mand, enten Borgere, Bonde, eller ufrii Mands Höstru eller theris Börn, eller noget ufrit Folck, bere Flöill, Damask eller Silckestöcke, effter thenne Dag, under samme Bröde. Dog skall thet were tilladt enn erlig Mö, som icke er aff Adelen, at bere ett sticket Bendicke paa Hoffuedit, dog icke slagne Ladt eller andet nyt Smycke. Wil oc then, som Hospitalsforestander er, see egen. nom Fingre mett thennom, tha mue andre, hwem ther will, deele thennom ther. fore, oc winde thennom slig Silckestycke aff. 36. Om frie Qwinde tager ufrie Mand. Item skal ingen frie Qwinde eller frie Mö effter thenne Dag tage nogen ufrie Mand; hwes nogenn fordrister seg till heremod att gföre, oc thett icke skeer mett hindes Wenners Raad, tha skal hun strax haffue forbrott alt hindes Jordegodts til neste Arffuinge, saa the mue theit strax annamme. End skier thett met neste Wenners Raadt, tha skal hun haffue Magtt att selgie thet inden Aar oc Dag till friit Folck. End skier thet ey, tha were hindes Gods falden till neste Frender, saa the mue thet strax annamme, Federne-Godts til Federne - Frender, oc Möderne Godts till Möerne-Frender, oc the beholde thet til thennom oc theris Arffwinge. 37. Om nogen ufrie Mand döer, som haffuer friit Gods. Item döer nogen ufrie Mand, som ufrie war föd oc haffuer dog fangit Friihed, oc lader effter seg frelst Gods, oc haffuer ingen frelse Arffwinge, tha skal thet Godts icke falde till Kronen eller falde udi nogenn Ufriihed, meden skall dog komme till hans rette Arffwinge egien, dog the ere ufrie; oc thet skulle the dog icke beholde, meden selge thet Adelen egien, inden Aar oc Dag, for fuld Werd; dog om thet er ufriit Gods, thett hand hagde förend hand bleff frie, thet falder til rette Arffwinge. 38. Att ingen ufrie Mand maa kiöbe friit Jordegods. Item skall ingen Borgere, Bonde, eller andre ufrie Folck her udi Rigett, mue kiöbe eller pantte noget friit Jordegods effter thenne Dag. 39. Om Sedegaarde eblant Adelen. Item skal Sedegaarde eblant Adelen, som till Arffue ere faldue, effter thenne Dag bliffue wedt Swerdsiden oc hoss' Brödrene, mett Ugedagsmend oc thett neste omliggendis Gods, saawitt som Godzet oc Arffuen, som falden er, kand tole; oc Brödrene skulle giöre Sösterne oc Swogerne Fylleste mett andet Jordegods oc Pendinge for Bygningen, effter Samfrenders Tycke, oc saa skall holdis altid udi all © saa s Arff, som falder eblant Adelen, naar the ere alle lige ner. End hender thet saa, at Arffuen falder effter Fader oc Moder, oc ingen Broder til er, tha skiftis Arffuen emellem Söstherne effter Lougen, hwor Broder icke till er. Sammeledis udi all anden Arffae, hwor Arffue falder till Qwindfolck ene, oc icke Mand lige ner er udi Arff, tha skifftis Arff som för er rört, dog skifftis Broder thwo Parter till, oc Söster Fölleste udi Jordegods oc Pendinge for Bygningen, for hindes tredie Part, som för er rört. 40. En Arffwing oc icke fleere skall besidde itt Bondegods. Skall therom saa holdis, att hwilcken Selffeigerbonde, som besidder nogen Bondegaard, then skall bruge alle Gaardsens Eye, baade udi Skouff oc Marck, oc ingen aff the andre Metarffwinge skall bruge noget aff Gaardsens Tilliggelse, meden skulle annamme Fylleste aff then, som Gaarden besidder, hwes then kand ythermere taale offuer Konninglig Tynge, effter Lensmandens oc Samfrenders Tycke. Fordrister seg nogen aff Mettarffwinge heremod att bruge nogen aff Gaard- Skeer thet ocsens Eyendom, tha forfölgis therfor mett Ran eller andenn Dele. saa, at then, ther Gaarden besidder, forhugger eller forhugge lader samme Gaards Skouffue till Upligt, eller oc forkommer nogenn aff Eyendommen, som ther tillliggendis er, oc icke holder Gaarden wedt Magtt, tha skal Leensmanden haffue Magt mett Samfrender, at sette ther en anden paa egen aff Metarffwingene, som wil oc kand frede Skouffwen, oc kand hollde Gaarden oc Eyendommen wedt Magtt oc rede ther fuldt aff till Kronen, oc hans Metarffwinge Fölleste, som hannom bör at giöre, som forskreffuit staar. 41. Jord, som er giffuen frann Bondegods oc til Kircken, skal egen komme for Leye. Item the Jorde, som er giffuen fran Bondegaarde oc till Kircken, skulle the Bönder, fran hwes Gaarde samme Jorde giffne ere, nyde oc beholde for then Skyld oc Landgilde, ther pleyer aff att gange aff gambel Tidt; dog skulle the were pligtige, Arffwinge effter anden, at feste samme Jord aff Konningens Leensmand paa Kirckens Wegne, fore en skiellig Feste, naar then döer, som samme Jord fest haffwer, for en Kendelse Skyld; oc hwem therudoffuer haffuer tagit nogen Jord eller Eyendom frann Kircken emod Dom oc Rettergang, tha skulle Leensmendene winde samme Jord till Kircken mett Dom oc Rettergang, oc then, som nogitt saa tagit haffuer, böde therfor effter Lougen. 35 42. Hworfore Bonden maa udwisis aff sin Gaard. Item skal ther ingenn Mand udwisis aff sin Gaard, som haffuer fest Gaard aff sit Herskab, then Stund hand holder samme Gaard, hand haffuer fest, wed Heffd oc Bygning oc then forbedrer, oc giffuer sin Skyld ud udi Laugtiid, som er Smörskyld att Sancti Hansis Dag Midsommer, Kornskyld att Sancti Mortens Dag, oc an. dre smaa Bede, Gesterii oc Oldengield oc anden Rettighed, huer till sin tilbörlig Tid, oc er sin Hosbonde oc hans Foget, udi hans Frawerelse, hörig oc lydig, oc ey loner, leyer eller fester fran sin Gaard Ager, Eng, eller nogen Gaardsens Tilligelse, eller tilsteder nogen anden Mand at bruge samme Gaardtzs Tilliggelse, oc ey forhugger nogne the Skouffwe, ther tilligger, udi nogre Mode, uden hans Herskaffs eller wisse Buds Minde. 43. Enker skulle beholde theris Gaarde uden Feste till Faredag. Endog Enker ere plictige att feste then Gaard eller Bolig, the udi bo, effter theris Hosbondis Död, saaframbt som the wille besidde Gaarden, dog skulle the mue sidde till neste oc rette efterkommendis Faredag uden Feste, dog mett slig Wilkaar, att the holde samme Gaard wed Heffd oc Bygning, oc then forbedre oc giffwer sin Skyld udi Laugtiid, som er Smörskyld att Sancti Hans Dag Midsommer, Kornskyld att Sancti Mortens Dag, oc andre smaa Bede, Gesterii, Oldengield oc anden Rettighed, hwer till sin tillbörlig Tiid, oc er sin Hosbonde oc hans Fogett, udi hans Frawerelse, hörig oc lydig, oc ey loner, leyer eller fester fran sin Gaard Ager, Eng, eller nogen Gaardsens Tilligelse, eller tilsteder nogen anden Mand att bruge samme Gaardts Tilligelse, oc ey forhugge nogne the Skouffwe, ther tilligger, i nogre Mode, uden sit Herskaffs eller wisse Buds Minde. 44. Om Bonden will feygde, naar hand udwisis. Item naar nogen god Mand udwiser nogen aff sit Gods for hans rette Forsömmelse Skyld, tha skal then Bonde, som saa udwist worder, sette Borgen then, Jorddrotten er, at hand ey skal feygde then, som Bolligen effter hannom fangendis worder, saawellsom for hwes hand aff Rette pligtig er. Will handt ey sette Borgen for Feigde, tha maa hans Jorddrot hindre oc fange hannom, saalenge handt setter Borgen for Feygde, oc ey thermet at giöre hwercken Wold eller Herrewerck. 45. Om Bonden, som icke will sette Borgen fore tillbörlig Sag. Om nogen Mands Tienere bliffuer sigtet for nogen Sag, ther Liiff, Lemmb eller Ere er anrörendis, eller nogen truer anden Mand mett Feigde, Brand, eller udi nogre andre Maade, oc will icke sette Borgen, naar Herskabet therpaa edsker, tha maa then paatagis oc settis, til hand setter Borgen. 46. Om Wedtegtt udi Byer. Hwad Wide, som Almuen legger paa udi nogen by eller Torp om Heigned oc Gierde, seer Hiord oc anden Byens Nytte oc Tarff, thet maa ey en Grande eller thwo kuldkaste, meden skulle alle holde Wide oc Wedtegt. Hwo som siden bry. der, oc ey will holde som andre Grande wedtager, tha mue the hannom pante for hans Uliudelse, oc ey bryde forthi enten Waald, Herrewerck, eller andet. 47. Ingen skal uskielligen mue geste sine Tienere. Skulle Konningens Fogeder, Embitzmend, Adelen, oc alle andre, Geistlige eller Werdslige, skielligen oc redeligen geste eller geste lade theris Tienere oc thennom, som the udi Befalning haffue, oc ey begierendis fremmed Drick eller andet sligt, meden lade seg nöge mett hwes Bonden till Redelighed kand affstedkomme. Thesligeste at the ey beswergie thennom met ydermere Foring, end som the pleye oc plictug ere aff gambel Tiid. 48. Ingen skal tage andre Mends Tienere udi Forswar. Item ingen skal haffue eller holde standendis Swenne, Peberswenne eller Bissekremmere, paa anden Mands Gods, eller tage andre Mends Tienere udi Forswar, 35* 49. Hworledis frii Mand maa selgie sit Gods. Item skall hwer Adelsmand mue sit Gods baade selgie oc skiöde, met sit Breff oc Segel oc gode Mends Windisbyrd, endog thet icke bliffuer laugboden, dog at thet selgies till frii Folck oc ingen anden. 50. Om tiuffue Winters Heffd. heces 1547 26. Item hwes Gods oc Eyendom nogen Mand haffuer haffd udi Hand oc Heffd udi XX Wintre ulast oc ukiertt, thet beholder hand angerlöst oc uaffwundet, uden saa kand findis oc bewisis, att thett er enten Pant eller Forlening. 5-5-1 51. Hworledis tiendis skal. Item skulle Bönderne og menige Almue till gode Rede tiende hwer tiende Kerff aff allehaande Korn, oc thet skall ydis udi Kerffwen. Thesligeste for hwer tiende Hoffwitt aff Qwegtiende skulle the giffue effter gambel Sedwane; dog udi Halland, Bleginge oc Lister, oc andersteds, hwor the icke haffue saa rundeligen Kornsed, ther skulle the giffue Smör-Tiende, Bröd, Fisk, eller oc andet, som the aff gambel Tiid giortt haffue. Endog att Adelen ere frii for Tiende aff theris Sedegaarde, paa thet att the skulle holde theris Tienere till att tiende rettferdeligen, tha giöre dog theris Sogneprester Fylleste for theris Umage oc Tieniste, som the wille antsware for Gudth, effterthi then, ther tienner, er sin Lönn werd, oc Sognepresten er icke mere plictig att tienne Adelen till forgeffwis, end andre aff theris Sognefolck. End klager Presten eller Kirckewergie paa nogen Mand, at hand ey haffuer rettferdeligen tiendet, tha skal Leensmanden eller Hosbonden were plictig at lade kaste hans Kornn, oc findis hans Bröst udi noger Maade, tha haffue forbrott sin Gaard til sit Herskaff Ennd will Hosbonden ey hielpe Presten eller Kirckewergie till Rette, tha klage thet for Konningens Leensmand, oc hand skal tha hielpe hannom, saa mögit som ret er. 52. At Höstruen nyder halfft effter Bondens Död. Item skal Höstruen nyde halff Kiöbeiord, Bo oc Boskab, oc halfft udi alle Lössöre, effter hindes Hosbonde, hwad heller hun haffuer Barn wed hannom eller icke. 53. All witterlig Gield skal betales aff fellitz Bo. Om Hion komme tillsammen udi Bo oc döer enten there, tha skall all witterlig Gield, Hiemferd oc Börnependinge, saasom therinnde er, först betalis aff fellitz Bo, saawitt som Boependinge oc rörindis Gods tillrecker, oc hwes thet icke kand tillrecke, tha betale hwer som hand tog udi Arff, om hand tager wed Arff. 54. Hworledis Gield skall kreffwis. Item bliffuer nogen for Gieldsag fordelt till Herritzting eller Bircketing, oc ey wil betale sin Gield, tha skal Herritzfogeden, udi hwilckit Herritt thet er, mett thwo eller fire Mend aff samme Herrit, indride udi samme Mands Gaard oc Huss, eller andensteds, hwor hans Gods findis ther udi Herredit, oc ther udwordere then Fylleste for sin Gield, som deler paa hannom, aff the beste Ware udi Boenn ere, oc ey haffue forbrott nogett thermett, hwercken Herrewerck, Huusfred eller Gaardfred. Findis oc then, som fordelt er, att haffue forfört sit Gods udi et andit Herritt eller Kiöbsted, saa hand ey haffuer att gielde udi thet Herritt eller Birck, ther hand er fordelt udi, tha skall Fogeden ther sammesteds udi lige Maade were forplictet att hielpe then till sin Ret, ligesom thet sammesteds forfuldt ware, om hand besögis mett then Dom, som udgiffuen er till hans Werneting, oc thersom Bonden griber tha till Wergie, tha skal hand therfor forfölgis mett slig Dele, som forskreffuit staar, oc fanger Bonden Skade therudoffuer, tha beholde hand thet for Hiemmegield. 55. Hwad Embitzmend paa Landzbyerne maa bo. Item skulle alle Embitzmend, som ere paa Landsbyerne, drage ind udi Kiöbstederne, oc ther bygge oc bo, dog undertagett Groffsmeder, Tömmermend, Muremestere, Skindere, Skredere, som sy Wadmel, oc skal ingen Skomagere boe paa Landsbyerne, som giöre Sko oc selgie till Forprang. 56. Att Borgemestere oc Raad i Kiöbstederne skulle holde god Polliti oc gode Embitzmend udi Kiöbstederne. Oc skulle Borgemestere oc Raadmend udi hwer Kiöbsted were forplictet at holde god Skick oc Polliti udi Kiöbstederne, saa att ther findis gode Embitzmendt, oc hwer ther kand bekomme for ett skielligt Werd Homble, Salt, Staal, Klede, Stöffle, Skoo oc andet, hwes Landsens Indbyggere Behoff haffwe, som bör att findis fal udi Kiöbstederne. 57. Ingen maa uförme skibbrodne Folck. Hwo som tager eller röffwer nogen skibbroden Mand, hand forfölgis oc böde therfor som for Stigroff. 58. Om Broer att giöre oc Adelfarweye. Item skulle alle Konningens Fogeder oc Embitzmendt, oc hwer besynderligenn, oc andre, som haffue Broer i Forlenning, oc haffue aarligen Brokorn ind att komme udi sin Forlenning, were plictige at lade ferdiggiöre alle the Broer, som ligge udi theris Leen, mett gode sterke Stolper oc Bolfielle, wel tilslagne oc tilnaglede, oc mett gode sterke oc ferdige Recke paa bode Sider. Findis ther ocsaa om Winteren saamögit Wand paa Enderne wed Broen, att man kand icke ther wel offuerkomme uden Fare, tha skulle the lade forlenge Bolbroen saa mögit mere, eller oc upfylde thet mett Steen oc Grudth wedt bode Enderne, at mand wel kand ther offuerkomme uden Skade. Findes ther oc nogen Forsömmelse, tha stande Konningen til Rette therfor, om paaklagis, oc böde hwes Skade, som nogen weifarendis theroffuer fangendis worder. Skulle oc Konningens Fogeder oc Embitzmend sammeledis haffue flittig Tilsiun, att the Broer, som nogne Sogne pleye aff lang Tid ferdige at holde, bliffue oc i lige Maade ferdige giort oc wed Magtt hollditt, oc thesligeste, att hwer Bye holder gode Broer oc Weye udi the Byer, the selff ibo, under then Peen oc Straff, at hwer icke wil staa sit Herskab til Rette therfor, oc böde Skaden egen, hwes nogen reisendis eller weifarendis Mandt theraff fangendis worder. Item hwor nogne unde oc dybe Pudtze eller andre slig Farlighed findis udi alfare Weige, tha skulle Konningens Leensmend, hwer udi sit Leen, lade tillsige menige Herritzmend at möde paa en foresagt Tid oc Dag mett Heste oc Wogne, oc tillföre Steen oc Grudth, oc hwes andet Behoff giöris att forfylde oc ferdiggiöre slige unde oc dybe Weye mett, oc kand till thess Behoff partere oc fordele Herritzmend, saa mange Sogne eller Byer till hwert Stycke Wey effter Leigligheden, oc dog icke, for nogen Wildt Skyld, then ene mere end then anden forskaane eller beswergie. Fortrycker oc nogen seg oc ey fremkommer till bestembt Tid, tha delis then therfor oc böde III Marck Pendinge til sit Herskab oc en Tönne Öll till Sognemendene udi thet Sogn hand udi boer, oc skal Lensmanden lade besee twende Tider om Aarit slige Broer oc alfare Weye, att the ferdige oc wedt Mact holdis, saaframt at hand icke wil staa til Rette therfor, som forskreffuit staar. 59. Om Homblekuler at legge oc Pilestager at sette. Skal huer Bonde hereffter huert Aar, meden hand haffuer Rom till, were plictig till ther, som Leigligheden er, udi thet minste at legge fem Humblekuler, III Imper Abelle, Perer eller andre gode Træer, oc thertillmett plante X Pile, eller oc haffuer forbrott I Marck for huert, hand forsömmer aff thennom, til sit Herskaff. 60. Om Hoersag oc Jomfruekrenckere. Hwilken Egtemand, som haffuer sin Egtehöstru leffuendis, eller hwilken Egtehöstru, som haffuer sin Egtemand leffuendis, oc bliffuer befunden udi openbare Hoer, saa att thet er beuiseligt, tha skulle the förste Gang, hues Bröst saa findis, straffis paa theris Gods oc Pendinge, effter theris yderste Formue; findis the anden Gang, tha skulle the udi lige Maade straffis paa theris Gods, oc siden strax forwisis aff Landet; komme the tredie Gang, saa thet er bewiseligt, tha skal then Egtemand, hues Bröst saa findis, therfore miste sit Hoffuit, oc thesligeste then Egtequinde, hues Bröst saa findis, skal drucknis. Oc naar Hoer saa beuisis nogen udoffuer for Capittel, eller nogen anden tilbörlig Dommere, tha skal Dommeren were plictig at giffue thet sin Lensmand eller Herskab, eller andre, som thet bör at straffe, tilkiende. Huilken som oc sagis oc kand skelligen bewisis offuer, at were Jomfrukrenkere, tha skal then therfore böde IX Marck til Quindens rette Wergie, oc VIII Skilling Grot til sit Herskab. 61. Om Bundgarn. Item skal saa holdis: först skal ingen Bundgarn eller Ruser settis fran Hagediuffuet, som ligger wed Öekloster, oc til Halswede, saa wiit som Konningen thet selff haffuer uduist. Item skal ey helder settis Bundgarn eller Ruser paa Korsholm, eller udi Haadiuffuet, nermere end thet Skielsmaal, som staar emellom Dockedal oc Egense, uduiser, meden andersteds udi Limfiorden maa the bruge Ruser oc Bundgarn, dog icke settis saa ner Diuffuet, at Seglatzen thermet forhindris, oc skal giöris et Skielde oc Nedbor at hengis paa alle Raadhuse udi Kiöbstederne hoss Limfiorden, huoreffter huer skal wide at binde theris Bundgarn, Ruser, Nedgarn, Waadekalfue, oc andre Garn, oc skal ingen Garn, som haffue mindre Maske end som samme Skielde uduiser, brugis udi Limfiorden eller nogen andensteds offuer all Danmarck. Findis nogen at bruge Bundgarn eller Sildewaade, mindre bundne, end som sagt er, eller fordrister seg til at giöre emod nogen aff thesse forneffnde Artickle, ehuem hand er, tha skal hand haffue forbrott alt hans Fiskeredskab, oc Skiib, oc thertilmet XL Marck Pendinge, Halffdelen til thennom, huad helder the ere indlendiske eller udlendishe, som paakierer, oc anden Halffdelen til sit Herskab. Findis oc nogen aff Konningens Lensmend eller Fogeder at see egennom Fingre met nogen, oc thet bliffuer klagit for thennom, oc siden icke wille straffe therudoffuer som forskreffuit staar, tha skulle the staa Konningen til Rette therfore, oc were plictig at uprette hues Skade theroffuer kommendis worder, emod thennom, huem met Rette tiltaler. 62. Om Tryglere. Oc effterthi ther findis saa mange Stodere oc Tryglere at löbe her omkring udi Rigit, oc bede Guds Almesse, oc somme aff thennom ere karske oc före, oc ere dog kommen udi then Waane, at the icke arbeide wille oc fortiene theris Bröd, tha wille Wi, at udi hwer Kiöbsted skulle Borgemester oc Raad haffue god Agt oc Paasiun paa samme Stodere oc Tryglere, were seg Mands- eller Quindis-Persone, oc huilcke som for Siugdom eller Alderdom ere uduelige til Arbeid, eller ere forarmede, oc haffue hiemme eller ere födde therudi Byen, thennom skal giffuis Tegen, oc tilstedis at bede oc samle Guds Almesse therudi Byen; oc the som ere karske oc före, oc kunde tole at arbeide, thennom skal icke tilstedis at bede Almesse, meden skulle forwisis til Arbeid, eller forwisis aff Byen, om the icke arbeide wille, oc om the siden bliffue befunden at trygle eller bede, tha skulle the forwisis aff Byen met en tilbörlig Straff. Oc skal huer Mand were friit fore, thennom at ananime oc fange thennom oc holde thennom til at arbeide oc trelle, oc skulle Lensmendene mue tage thennom paa Konningens, Adelen paa theris egit, oc Kiöbstedmend thennom, som komme udi Kiöbstederne, oc bruge thennom til Treldom oc Arbeid. Dog huor unge Personer ere, som gange til Skole oc lere, oc icke haffue anden Upholding, thennom skal tilstedis at mue gange om oc bede theris Liiffs Föde. Thesligeste skal oc tilstedis the fattige oc wedtörffuendis paa Landsbyerne, at mue bede oc tigge theris Bröd, hwer udi thet Sogenn, som hand er födt eller haffuer bod udi, oc skal icke tilstedis at gange andersteds end udi samme Sogenn, meden thersom Sogenet er saa ringe, oc the Fattige ere saa mange, at the icke kand föde thennom, tha skulle Sognepresten oc Kirckewergie giffue samme fattige oc siuge Mendiske theris Breff, saa the mue gange om udi Herridet oc bede Guds Almisse, oc icke andensteds; oc skulle samme siuge Mendiske besictes aff Herritzfogeden, Sognepresten oc Kirckewergier udi hwer Sogen, oc giffuis thennom Te- Oc hwilcken som theroffuer findis att trögle, then skall forwisis aff Herrigen.

36 derne, oc kommer hand ther siden egen att trögle, tha skal hand straffis, som forskreffuit staar. Findis thet oc, att Presten seer egennom Fingre oc steder sligt Folck att gange om at trögle, oc icke klager thet for Herskabit, eller oc hand giffuer nogen Breff eller Tegen, at mue gange om udi Herridet oc tigge Guds Almisse, som icke bör at bede Guds Almesse, tha skal hand haffue forbrot X Marck Pendinge, Halffdelen til Kircken oc Halffdelen till neste Hospital; oc samme Pendinge skulle Kirckewergier indkreffwe oc ther giöre Regenskab fore, oc thersom Kirckewerger findis therudi forsömmelige oc icke indkreffwe samme Pendinge, tha lide the oc samme Straff. Oc skulle Kirckewergier mett Sognemendtzs Hielp bygge udi hwert Sogen ett fattige Folckis Huss till the Fattige ther i Sogenet, som icke kunde andersteds faa Huss. Oc skal settis en Block hoss Hussit, at gott Folck kand legge theris Almesse udi, som will giffue the Fattige nogit for Guds Skyld; oc skal Presten oc Kirckewergier haffue Nöglene thertill. Oc Presten skal formane Sognefolckit, hwer Söndag udi Kircken, att the betencke the Fattige mett theris Almisse. 63. At ingen skal oprycke eller ophugge nogen Klittetag. Item hwem som findis att upslaa, uprycke eller udi nogre Mode ödelegge Mare. halm, Hwideriiss, Sener, Klittetag, Hielme, Slii, eller the Torn, som groer paa Strandbacken eller udi Klitten emod Westerhaff, tha skal then, som thet giör eller hiembler thet andre at giöre, straffis som en Tyff uden all Naade, oc thertil were plictig att uprette all then Skade, som theraff kommer. Findis oc samme Hwideriis, Sener, Klittetag, Hielme, Slii eller Torn, som er grod paa forneffnte Aasteder, hoss nogen, tha skal then, samme Waare findes hoss, were plictig att staa ther till Rette fore, som for andre stolne Kaaste, oc skal hwer Mand, ehwem ther will, mue tiltale then, slig Gierning giör, hiembler eller findis hoss, som en rett Sagwoldere, oc then, som samme Dele fölger, skal mue tage alt thet Faldsmaal, som theraff kand falde, ligesom thet waar hans egen Tienere slig Gierning giort hagde, oc skal icke ansees, hwes Tienere thet er. Bliffuer oc nogen befunden met slig Sag, oc thet kand hannom offuerbewisis, tha skal hand icke maa staa i Loug eller Windissbyrd thereffter, uden then fanger Upreysning aff Konningen. 64.. At Bönder mue kiöbe theris Bygningstömber oc Ildebrand udi the Haffne, som thet indföris, menige Mand tillkiöbs. Effterthii Wii forfare, at wore Undersotte paa Landsbyerne haffue stor Bröst for Bygningstömber till theris Huss oc anden theris Gaards Behoff, thesligeste for Brendewed, mue the ubehindrett, till theris Husbygning, Wogne, Plouge, Ildebrand oc Nödtörfftt, kiöbe Tömmer oc Wed aff thenncm, som thett mett Skiib indföre fore Kiöbstederne oc udi andre smaa Haffne, hwor som slet Egen er, oc egien giffue hwes Ware the haffue, som the thet mett betale kunde, oc ingen wore Kiöbstedsmend thennom thet at skulle forhindre, dog ingen at selgie eller at kiöbe noget till Forprang, uden hwes som hwer Bonde till sitt egitt Behoff er nödtörfftigt. Skall oc effter thenne Dag aldeles intet Brendewed udskibis eller udföris her aff Riget, meden hwo, som Wed haffuer at selge, the skulle thet före tilkiöbs inden Riget, oc ingen andensteds. 65. Hwor Gieder maa holdis. Sammeledis maa friit holdis Gieder hwor Hede er, thesligeste hwor höge Skouffue ere, oc icke findis Underskouff, oc Gieder kunde holdis uden Skouffskade, oc hwor Mand kand holde thennom paa sitt egitt, hwer Mand uden Skade. 66. Om Aagger. Effterthii att for Oss er berett oc Wii ere kommen udi wisse Forfaring om then store Missbrug oc uchristelig Handel seg herudi Rigett begiffwer eblandt Adelen, saawellsom Prester, Borgere oc Bönder, mett Aagger, saa hwor som en udloner Pendinge lader then seg icke nöge mett en föge Rente oc Fordeel theraff, meden ublueligen understaar att tage aff Hundret VI, VIII, X, oc en Part Pendinge paa anden: hwor en Bonde loner en Daler, giffuer hand en Tönne Korn till Leye theraff, hwor hand loner en Tönne Korn, giffuer hand en Tönne theraff til Rente. Tha paa thet slig uchristelig oc utilbörlig Rentte oc Aagger motte affskaffis oc nederleggis, haffue Wii Os mett wor elskelige Danmarckis Riigis Raad, saa oc mett 36* nogre the Höglerde beraadslaad, att endog thet icke er sömmeligtt, oc er emod Gudtzs Bud, att tage nogen Rente eller Aagger aff Pendinge eller anden Deel, som saa udlonis, oc then Handel dog icke wel mett alle kand affleggis, oc paa thet att naar nogene Aagerbreffwe komme udi Rette, at mand tha kunde wide, hwad therpaa dömmis kand, er ther giortt saadan en Handell paa, att hwilken, som effter thenne Dag will bortlone Pendinge, Korn eller andett, paa Rentte, tha skall icke tagis theraff mere till Rentte oc Fordeel om Aarit, end then tiwende Partzs Werdt, ther mand bortloner, som er regnitt aff ett Hundrede Daler fem till Rente. Will nogen, eddel eller ueddel, Prester eller andre, effter thenne Dag lone nogit bort, Pendinge, Korn eller andett, paa Rente, oc findis att tage ther mere aff till Rente, end som forskreffwit staar, tha skall then, thet giör, haffue forbrott alt Hoffuit. stolen, Halffdelen till Oss, oc anden Halffdelen till then, ther paaklager. Dog wille Wii ingen hermett giffue Aarsage till nogen Aagger att bruge, meden hwer tiltencke att handle seg therudinden, som hand will haffue sin Samwittighed frii, oc icke will giöre emod then allsommectigste Gudtzs Bud oc Befalinng. 67. Om Jagtt. Skulle ingen Krybeskytter stedis att löbe paa theris egen Hand oc ödelegge Jagten. Findis nogre slig Krybeskyttere, som skiude Adelwild eller anden nogen Wild, stort eller lidet, tha skal hwer, som thennom kand offuerkomme, were friit fore, at lade gribe oc binde thennom, oc före thennom till Tinge, oc lade theris Ögnne udstinge, om the findis wed ferske Gierninger; meden findis nogre Krybeskytter oc skiuder paa Hiemmel, tha skulle the skickis till Leensmanden; haffuer hand Hiemmel, tha sware then, som Hiemmel hans Gierninger, oc staa ther til Rette fore. Bliffuer thet befunden, att nogen Riddermandsmand hiemler nogen att skiude andensteds, end paa sit egit, tha böde therfor ett Hundrett Marck Pendinge for hwer Tid, til then, som Egendommen tillhörer. 68. er, Almues-Folck maa ey skyude Diur. Wii wille oc wore Fogeder oc Embitzmend strengeligen befalitt haffue, saa hwer udi sit Leen haffuer ther god Agtninge paa, att Bönder eller Kiöbstedsmend icke skiude eller slaae, nogen Diur, store eller smaa, eller Harer. Sammeledis at ingen Prowester, Prester, Herritzfogeder, Ridefogeder, Borgere eller Bönder, holder nogre Myndere eller Stöffwere, eller lade skinde nogen Diur, store eller smaa; hwem thet offuerbewisis kand att giöre, straffis therfore, som for andet Tiuffweri. Findis oc nogen att dölgie mett hverandre, tha skulle the lide lige Straff wedt the, som Gierningen giöre; dog skal Ulffwejagt bliffue wed Magtt. Skall oc ingen giffwe anden Loff att jege eller skiude paa sin Eyendom, uden paa sit Enemercke. Wil nogen bruge sin Jagt oc Frihed ther, som hand haffuer Lod oc Deel, oc icke er hans egit Enemercke, tha skal hand selff jege, eller hans egit Folck, oc skal icke nogen mue giffwe anden Loff at jege paa the Skouffwe eller Eyendomme, som hand haffuer Lod oc Deel udi. Findis oe nogen heremod at jege eller ödelegge nogen Wild, Raaer, Harer eller Reffwe, ther som hand icke selff haffuer Lod oc Deel, tha maa hwer Lodtzeyer, ther haffuer Lod oc Deel udi then Eyendom, hand jeger paa, dele then, thet giör, ett Hundret Marck Pendinge aff. 69. Om Bryllups-Kaast oc Barsel-Kaast att giöre. Effterthi at ther findis stor Beswering her till Dags att were giort paa Bröluper, er ther giort en Skick paa, som hereffter holdis skal. Först udi Kiöbstederne, nar en Borgemester, en Raadmand eller en Kiöbmand will giöre sit Bröllup, tha skal hand giöre samme Kaast udi hans egit Huss, oc tilbede XXIV Par Folck met theris Börn oc Döthre, oc thereblant skal were regnitt Foregangs- Qwinderne. Oc maa hand oc bede XII unge Karle; thesse skulle komme tiillsammen, oc effter gambel Sedwanne fölge Bruden oc Brudgommen till Kircken, oc om Middagen komme udi Brudgommens Huss till Maaltid, oc om Afftenen paa Compagniet el. ler Raadhuset till Dantz. Om Mandagen skulle the udi lige Maade komme udi Brudgommens Huss til Middagsmaaltid, oc om Afftenen paa Compagniet til Dantz; oc skal theroffuer ingen ydermere Bekostning giöris; meden thersom Brudgommen will om Tissdagen bede nogre hans Wenner till seg udi sitt Huss, till Middags- eller Afftensmaaltid, thett skall stande udi hans Kaar. En Embitzmand skal oc giöre hans Kaast i hans egitt Huss, oc skal bede XII Par Folck till Bröluppet, mett theris Börn oc Döthre, oc therudi beregnet Foregangs Qwinderne. Maa hand oc bede VI unge Karle; the skulle udi lige Maade fölge Bruden oc Brudgommen till Kircken, öc siden komme udi. Brudgommens Huss till Maaltid, enten till Middag eller Afften, hwilcket Brudgommen will; om Mandagen komme the oc udi hans Huss, enten till Middags- eller Afftensmaaltid, oc theroffuer skal icke giöris ydermere Bekostning. Paa Landsbyerne skal saa holdis, att ingen Bonde skall bede till sit Bröllup flere end XII Par Folck mett theris Börn oc Döthre, oc wil nogen bede mindre, thet skal stande till hannom selff. Effterthii thet befindis, att ther giöris store Bekostninger naar nogen Danneqwinde kommer udi Barselseng oc Barnet bliffuer föd (besynderligen udi Kiöbstederne), tha skall thet affskaffis oc hereffter holdis effter gambel Sedwane. Fordrister seg nogen till, enten mett Bröllupskaast eller Barsell heremod att giöre, tha skal hand thermet haffue forbrott XL Marck danske Pendinge till Konningen oc XL Marck till Byen, om thet er udi Kiöbstederne, oc paa Landsbyerne XL Marck till sit Herskab. 70. Hwad hwer Embitzmand skal giöre, naar hand maa komme udi Lauget. Oc efftersom titt oc offte beklagitt er for Oss, at naar nogen ung Embitzmand, som sitt Handwerck lert haffuer, oc seg will nedersette oc tage for seg sielff, tha bliffuer hannom aff the Gamble wegret at komme udi Laugit, met mindre end hand tillforne skal giöre sit Mesterstycke, oc therudoffuer beswergies mett Giestebud oc anden stor Beswerring, som hannom paaleggis, oc therfor findis udi Rigett faa Hanttwercksfolck, som nogit kunde; tha wille Wii thet hereffter saa holditt haffwe, att ingen Embitzmand skall hereffter beswergies mett Mesterstycke att giöre, icke helder at giffue udi Embedet mere end en Gylden, oc skal hereffter icke for hindres att komme udi Embedet, om hand ellers er god for sitt Hanttwerck. Till ydermere Windisbyrd oc bedre Forwaring, at thett saa fast oc ubröde ligen holdis skal, haffue Wii ladett henge wort Secrett her nedennfore mett fornefnte wore elskelige Danmarckis Rigens Raadtzs Indtzeigle oc Signetther. Giffuit paa wort Slott Koldinghuss, Sanctæ Luciæ Virginis Dag, som er then threttende Dag Decembris Aar MDL, paa thet ottende. Christian. Kong Frederik den Andens Reces og Ordinants. Kong Frederik den Andens Kallundborgske Reces af 1576. Wii Frederich then Anden, mett Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holsten, Stormarn och Dittmerschen, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligt, at Wi med wore elskelige Danmarckis Riges Raad, som nu her hos oss tilstede ere, som er Oss elskelige Niels Kaas til Thorupgaard, wor Cantzeler; Peder Gyldenstiern til Thim, Marsk udi wort Rige Danmark; Peder Munck til Estwadgaard, wor Amiral; Her Jörgen Löcke til Offwergaard, Riidder; Peder Bilde til Svanholm; Jörgen Rosenkrantz til Rosenholm; Erick Rud til Fugelsang; Jacob Ulfeld til Koxbölle; Biörn Kaas til Starupgaard; Biörn Anderssön til Steenholt; Eyler Grubbe til Lystrup, Rigens Cantzeler; Jörgen Marsvin til Dybeck; Hans Skougaard til Gundestrup; Axel Weffert til Axelwold, och Christopher Walckendorff til Glorup, wor Rentemester; haffue beraadslagit oc offerweyget nogen merckelige Bröster, huormed wore Undersaatte beklage thennom fast at besueris, udi thet at the met wore Steffninger oc Befalninger tit oc offte dragis fran theris Herritzting oc Landtzting udi the Sager, som ther sammesteds bör at ordelis och til Ende forfölgis. Sammeledis opholdis the och til Herritztinge och Landtztinge med Opsettelse udi atskillige Sager, saa theris Rett thennom forhalis fran en Thiid til en anden, oc theroffuer besweris med Breffwepenninge fast mere Thiid sedvanligt haffuer werit, nogen med nogen andre ydermere Besueringe, wore Undersotte udi slig Maade anrörendis. end Sammeledis haffue Wi ocsaa forfarit thend store forfengelige Pracht oc Offuerflödighed, som brugis med Dregt oc Kledebon, sönderlig eblandt Fruer oc Jomfruer her udi Riget, oc udi lige Maade then store Uskickelighed oc Missbrug, som skier hos Adelens Begraffuelse her sammesteds, hwormed mange aff wore Un- 37 dersotte med atskillige Omkostninge oc unöttige Penningespilde thennom fast offuer theris Effne oc Formuffue besuere, med andre flere Artickle, huorpaa Wi, met forneffnte wore elskelige Rigens Raad, haffue giort thenne effterfölgende Skick oc Ordninge, huilcken Wii aff wore undersotte Rigens Indbyggere fast oc ubrödeligen wille holdet haffue, under then Peen oc Straff, som wedbör. 1. Oc for thet förste: effterthi Wi forfare, at thet tit oc offte skier, at mange med wrang Underwisninge forhwerffue Steffning udi the Sager, som först bör at gange Dom paa til Herritzting oc Landtzting, enddog samme Sager icke tilforn haffue werit steffnit ther udi Rette: tha wille Wi thet hereffter saa alffuorligen befalit oc holdit haffue, at aldelis ingen Steffning effter thenne Dag skulle udgiffuis emod Recessen, huormed nogen kunde dragis fra Herritzting, Landtzting eller Rigens Cantzeler. 2. Sammeledis skal icke heller wore Befallinger udgaa hereffter til nogen Riddermendsmend, at dömme udi the Sager, som bör at ordelis til Herritzting oc Landtzting, men aldeniste om Herritzskiel oc Marckeskiel, dog skal icke Riddermendsmend ride eller giöre noggit Herritzskiel eller Marckeskiel, förre end Sandemend eller Oldinger haffwe sworit. Thesligeste skulle oc wore Befallinger udgaa udi the Sager, som Samfrender bör at dömme udi, oc skulle slige Befallinge tagis aff begge Partherne. Men thersom then ene Part weigrer seg therudi, oc icke wille haffwe gode Mend paa saadanne Trette, huad Samfrender belanger, eller oc naar Sandemend eller Oldinger haffue sworit, enddog hand aff thend anden Part therom bliffuer besögt, tha skal thet were hans Gienpart friit fore, ene samme Befallinge at tage, dog at hand thet skielligen beuiser, at hand tilforn haffuer tilbödit sin Wederpart Halffparthen at mue annamme. Oc skal thet oc saa holdis med Befallinge at tage paa hwis andre Tretter, som saa begiffuer sig, at therpaa icke kand dömmis, met mindre end Aastederne tagis udi Besichtinge. 3. Oc wille Wii thet oc udi lige Maade saa holdit haffue med hwis Grandskninge, som aff Landtzdommerne fra Landtztinget til gode Mend hereffter schulle udgiffuis. 4. Efterthi thet tit oc offte beklagis, at, naar nogen Sager steffnis til Landtzthing, eaten Herritzfogeder for theris Domme, eller om Windnisbyrd, Sandemend, Oldinger, Neffninger eller andre, som bliffue kaldit for theris Eed eller Windnisbyrd, som enten skulle reigsis eller feldis, forlengis Sagen, oc icke for thet förste udgiffuis nogen endelig Dom: tha paa thet fattige Folck eller andre icke udi en Sag til forgeffs schulle behöffue at giöre mangfoldige Omkostninge, haffue Wi thet saa endeligen beslutted oc giort thenne Skick oc Forordninge, at Landtzdommerne hereffter uden nogen Forthog skulle endeligen dömme udi slige Sager, oc enten reigse eller felde hwilcke som louglige bliffue steffnit for thennom udi Rette, oc theris Domme med klare udtröckte Ord giffue beskreffuit, saa thereblandt icke giöris nogen Thuil, hwormed nogen theris Rett kunde bliffue thennom forhalit. 5. bolise Oc skulle Dommerne ingen Mact haffue, nógen Sager at opsette lenger end udi sex Uger udi thet allerlengste, med mindre end the kunde haffue thet med begge Parthenis Bewillinge oc Samtycke, undertagit om nogen haffuer slige nöigactige oc louglige Forfald, at hand jo icke kand paa samme Tid möde. Opholder Dommerne nogen Sag lengre, end som forskreffuit staar, uden louglig Forfald, tha skulle the were forplict, saa tit oc offte thet skier, at giffue it Hundrede Daller til neste hosliggendis Hospital. 6. Thesligeste forfare Wi oc, at fattigt Folck oc andre thennom fast beswere, at the for Dome, Opsettelse, Windne oc andre Breffue, som the til Herritzting oc Landtzting skulle haffue beskreffuit, beskattis med Breffuependinge fast offuer theris Effne, oc mere end seduanligt haffuer werit, huorfore Wi haffue for gaat anseet, 37* therpaa at giöre slig en Schick, som effterfölger, huilcken Wi ocsaa aldelis wille holdet haffue. Först for huer Döm, som affsigis til Landtzting oc giffuis beskreffuit 'paa Pergamente, schal icke giffuis mere end tho Daler udi thet allermeste, oc ellers mindre for andre Domme, effter Leygligheden. For en Opsettelse skall giffuis III Marck, halffanden Marck, oc en Marck, effter Leygligheden, oc som Sagen er til. For et Tingswidne til Herritzting oc Landtzting skal icke giffuis mere end fire Skillinge i thet meste; for en Herritztingsdom' paa Pergamente skal giffuis en Daler, paa Pappir en Marck, oc ellers mindre effter Leygligheden. 7. Sammeledis effterthi thet oc beklagis, at naar XV Mend udi Skaane oc XVI udi Sielland bliffue opkreffuit oc tilneffnd at skulle dömme enten paa Drab eller andre Sager, opsettis slige Sager fra en Thiid til en anden, saa Retten theroffuer forhalis, tha er ocsaa therpaa beslutted, at naar femten eller sexten Mend hereffter bliffue lougligen opkreffuit, skulle the inden sex samfelde Ugger thernest effter endeligen sige paa hues Sager, the bliffue tilneffnd at skulle dömme paa, under theris Boeslodtz Fortabelse til theris Herskab. Udi lige Maade skal oc holdis met Oldinge, naar the opkreffuis at skulle giöre Marckeskiel. 8. Oc efftersom Wii haffue formerckt, huorledis at naar Kirckeneffn oc andre, som pleye at suerge om Trolddoms Sager, opkreffuis, oc suerge nogen, som beskyldis for slig Missgierninger, til Ilden, tha er thet thiit oc offte bleffuit befundet, at the som saa ere bleffuit offuersworit oc rett, haffue werit uskyldige: tha paa thet, at ingen i saa Maade skulle offuerilis eller uskyldigen tagis aff Dage, förre end endelige Dom er gangen, wille Wii, at altid hereffter saa thermed holdis skal, at naar Kirckeneffn haffuer offuersuorit nogen, som for Troldoms Sager er anklagit, tha skal then, som offuersuoret er, icke strax rettis, men bliffue besiddendis til saa lenge Sagen indsteffnis til Landtztingit, oc Landtzdommeren tha at dömme therpaa, oc enten dömme forneffnte Kirckeneffn wed Magt, eller feld at were. Oc thersom thens Slect oc Wenner, som offuersuorit bliffuer, icke wille steffne Sagen til Landtzting oc tage Dom, tha skal thet stande then anden Part oben fore, at steffne oc tage endelig Dom, efftersom forskreffuit staar. Dog skal then, som offuersweris, icke affliffuis, förre Dom er gangit til Landtzting, som förre er rört. 9. Wii ere oc kommen udi wisse Forfaringe om then store Misbrug oc merckelig Uskickelighed, som seg allewegne her udi Riget begiffuer, naar nogen Adelsperson döer oc affgaar, udi saa Maade, at theris Liig, som Gud Almectigste fran thenne forgengelige Werden henkalder, icke aldeniste udi lang Thiid, som er underthiden et Fierdingeaar, oc underthiden fast lenger, stande offuen Jorden ubegraffuit, huilcket oc thit oc offte skier emod then Dödis sidste Wilge, Forsatt oc Begieringe, men oc hos theris Jordeferd oc Begraffuelse brugis allehande forfengelige Pract, Hoffardt oc nierckelige Bekostninge med Blykister oc Thinkister at lade giöre, med Sölff oc Guld, huormed samme Kister beslaaes oc tilnaglis, med Flöyel, som hengis paa Kisterne oc med udi Jorden nedersettis, med Klede, som til stor Offuerflödighed kiöbes, at drage gandske Stuffuer oc Kammer med, bode paa the Steder som Liget staaer, saa oc udi andre Kammer, som theris Slect oc Wenner, huilcke the haffue hiembedet, schulle ligge. Sammeledis med mange store Lius, som brugis hos slig Begengelse, med Graffuene, som forhöffuis offuen Jorden aff Alabaster, oc med anden merckelige Omkostninge, oc med then store Offuerflödighed, som skier med Mad oc Dricke, förend Guds Tieniste skier oc Liget begraffuis, med andet mere usedvanligt, som dagligen paafindis oc optenckis, oc Thiid fra Thiid Huilcked icke aldeniste skier Gud allmecjo mere oc mere optagis oc formeris. tigste til Forthörnelse, men oc, then Dödis Arffwinge, saa oc menige Adelen, til merckelig Schade oc Besweringe. Thi huad the Rige oc Formuendis udi saa Maade begynde oc for en ny Skick indföre, thet wille the, som haffue fast ringere Effne oc Formue, effterfölge, uanseendis huad Schade oc Forderffuelse thennom thereffter schulde hende oc tilkomme. Oc paa thet at sligt maa forekommis, affskaffis oc nederleggis, som menige Ridderskabit her udi Riget udi Fremtiden icke wilde were til ringe Besweringe, tha haffue Wi met wor elskelige Danmarckis Rigis Raad thenne Leylighed beraadslagit oc offuerweiget, oc berammit oc giort en christelige Skick oc Ordninge, huorledis thet schal herefter holdis med Adelens Begraffuelse her udi Riget. Huilcken Ordninge oc Schick Wi under then Peen oc Straff, som wedbör, aluorligen wille holdet oc fuldkommit haffue. Oc for thet förste, efftersom thet hertildags offte haffuer werit befundit, at naar nogen Riddermandtzmand, Frue eller Jomfrue, med Döden er affgangen, haffuer theris Liig udi en fast lang Thid offuen Jorden staait ubegraffuit, efftersöm thet oc endnu udi lige Maade dagligen skier, tha effterthi thet icke er Thuil, at thet jo er Gud almectigste behageligt, at theris Liig, som hans Guddommelige Majestet haffuer kaldit herfrann, med en erlig, christelig tuctige Jordeferd med thet förste til Jorden schulle bestedis, efftersom thet udi alle christelige Regimenter oc Poletier altid brugeligt haffuer werit, oc paa thet sligt oc hereffter icke lenger schulde skee Gud til Forthörnelse, wille Wi thet aldelis hereffter saa strengeligen befalit oc holdit haffue, at naar nogen Adelsperson döer oc affgaar, schulle theris Liig begraffuis inden sex samfelde Uger effter theris Död, udi thet allerlengste. Oc skulle the, som giöre oc bekoste samme Begraffuelse, were fortenckt, at holde Maadelighed med Slect oc Wenner at forskriffue, oc er nock, at the forskriffue theris neste Foruanthe och theris Naboer och Wenner, som nest ere besiddendis. Med Liigkister at lade giöre, skal thet saa holdis, at ingen schal tilstedis, at bruge eller lade giöre til theris Begraffuelse enten Blykister eller Thinkister, men thet skal were huer friit fore, at lade giöre oc tilfly en erlig Trekiste aff Fyr eller Eeg, huilcket thennom sielff gaat sionis. Oc schulle samme Kister huercken med Sölff eller Guid beslaais, eller oc med Sölffue- eller Gulde. Nagler tilnaglis, icke heller med Flöyel offuerdragis, som udi Jorden schal med nedersettis, dog schal thet hermed icke were nogen formeent, at lade Liigkisten med Flöyel offuerhenge, naar Liget beris til Graffue. Sammeledis forfare Wi oc, at naar nogen theris Liig föris fran theris Gaarde oc til theris Sognekircke, offuerhengis the Heste, som före Liget, med sort engelske Klede, oc effterthi thet jo til intet andet, end til en forfengelige Offuerflödighed kunde were nötteligt, men fast mere thennom, som thet bekoste, til stor Besweringe, tha schal thet och hereffter alldelis were affskaffit, och hwer were forbödet, the Heste, som gange for Liigbaaren, med nogen Klede at lade offuerhenge. Thesligeste, effterthi ther och brugis stor Offuerflödighed med Dragninge, huor nogen Begraffuelse schal skie, bode huor Liget hensettis, saa oc paa andre Steder i Stuffuer oc Kammer, huor the haffue bedit theris Wenner at schulle ligge, saa alle forneffnte Stuffuer oc Kammer med sort Klede schulle omdragis, oc udi lige Maade opslaais sort Flöiel eller anden Siiden- Thöig offuen offuer Liget, huilcket icke heller uden merckelig Penningsspilde kunde bekommis: tha schal thet oc udi alle Maade saa thermed holdis, at ingen slig Dragninge hereffter schal skie til nogen Begraffuelse, uden aldeniste med Lagen oc Duge, efftersom aff gammel Thid sedwanligt haffuer werit. Ther schal oc icke brugis hos nogen Liigs Begraffuelse mere end tholff Woxlius udi thet allermeste, aff huilcke Lius ingen skulle weyge mere end et halfft Lisspund. Findis oc nogen, som ferre eller oc ingen Lius wille bruge, schal thet oc staa udi theris eget friit Kaar, oc were thennom ubehindret tilladet. Oc effthersom Oss oc mangefoldeligen er bleffuen beret, huorledis ther holdis stor Uskickelighed, huor nogen Begraffuelse skier, med Offuerflödighed udi Mad oc Dricke, förre end Gudstieniste skier oc Liiget begraffuis, saa en stor Part aff Folcked komme druckne oc fulde til Kircken oc forholde thennom fast uskickelige met Bulder oc Skrig, huormed undertiden Gudstieniste saa forhindris, at Presterne med stor Nöd kunde fuldgiöre theris Befallinge: tha wille Wi thet ocsaa aldelis hereffter forordineret haffue, at alle the Adels - Begraffuelse, som skier effter thenne Thid her udi Riget, enten udi Kiöbstederne eller andensteds, schulle holdis for Middag, oc udi saa Maade, at Gudstieniste oc then gantske Begengelse schulle endis förre end Klocken er tholff udi thet alderseniste. Oc schulle Superintendenterne udi huert Stict haffue grandgiffuelig oc alworlig Opseende med, at ingen Tieniste holdis offuer nogen Adels Begraffuelse effter Middag, saaframbt the icke wille stande therfor til Rette. Siden schal thet oc were huer friit for, som giöre nogen Begraffuelse, att hiembede theris Wenner, dog at the til saadanne Werdskaff wille holde slig Maadelighed med Mad oc Dricke, efftersom the thermed icke emod thennom wille opuecke Guds Fortörnelse. For thet siste haffue Wi oc forfarit then store Missbrug, Bekostning oc forfengelige Pract, som skier med the Graffue, som aff Adelen nu högt offuen Jorden opsettis oc fast offuergaar alle Kongelige oc Förstelige Begraffuelse, som tilforn er skeed her udi Riget, oc effterthi Oss, som en Öffrighed aff Gud, icke wille sömme, sligt at tillade, som andre kunde tage Exempel aff, thet at bekoste, som thennom sielff kand were til Schade oc Besueringe, oc paa thet hereffter saa thermed maatte holdis, som tilforn haffuer werit bru. geligt, oc huer sig therudi saa maatte skicke oc forholde, efftersom theris Stand oc Leylighed fordrer oc udesker: tha wille Wi, at ingen aff Adelen hereffter schulle lade giöre nogen Begraffuelse offuen Jorden forhöffuit met Alabaster, eller slig merckelige Bekostninge. Dog skal icke thesmindre were huer god Mand, Frue eller Jomfrue friit thilladt, at lade legge en erlig Liigsteen paa theris Graffue, efftersom huer therom sielff got siönis. Wil oc nogen lade giöre eller sette en erlig Thaule paa Weggen, then Döde til Ere, schal thet thennom oc icke weigris eller noggre Maade formenis. Dog skal hermed icke forstaas eller were meent, nogen store Alabaster - Billeder eller andet sligt at lade formure udi Kirckeweggene eller anden stor Bekostninge therpaa at foruende. udi Thenne wor alffworlige Skick oc Forordning, som Wii udi saa Maade wore Undersotte, menige Rigens Adel till Gauffn oc Beste, giort oc berammit haffue, wille Wii udi alle Maade fast oc ubrödeligen holdet haffue. Understaar seg nogen hereffter med nogen Begraffwelse noget heremod at giöre, tha schal then, som thet skielligen offuerbewisis kand, haffue forbrott et Tusinde Daler til neste hosliggendis Hospital; oc naar fornefnte Tusind Daler ere udgiffne, tha schal ligewel slige Begraffwelser, som ere giorde emod thenne wor Skick oc Ordning, icke bliffue wed Magtt, men nederthagis oc affskaffis. Oc paa thet hermed motte haffuis ett flittigt Opseende, at thenne wor Mandat icke til forgeffuis schulle offuerthredis eller tilintetgiöris, schal Superintendenterne udi hwert Stict tilholde Prowisterne oc Presterne at tilkiendegiffue, hwis nogen seg heremod wilde tilfordriste. Superintendenten fanger thet at wide, schal hand lade wor Stigts Leensmand thet forstår, oc hand siden were forplicht, effter thenne wor Mandats Liudelse fornefnte et Tusinde Daler til neste Hospital at inddele, saaframt hand thennom icke selff wil udlegge. Befindes thet oc, at Superintendenterne, Prowesterne eller Presterne, seer hermed egennom Fingre, schulle the oc tilbörligen therfore stande till Rette, hworeffter seg hwer kand wide for Schade at tage ware. 10. Oc naar Sammeledis effterthi Wii oc forfare, at herudi Riget fast mere end andensteds brugis stor offwerflödig Pract eblant Fruer oc Jomfruer, med Smöcker oc Edelstene, som the icke aldeniste bruge paa Huffuer, men ocsaa besetter theris Kleder thermed, saa at the smöcke thennom fast lige Förstinder oc ydermere, end theris Stand udkreffwer: tha paa thet, at therudi ocsaa motte holdis en skickelig tillbörlige Maade, oc slig unöttige oc ofwerflödige Penningsspilde maa forekommis oc affskaffis, wille Wii, at ingen Frue eller Jomfrue herefter schulle bere paa theris Hoffweder eller nogen theris Kleder nogen Edelstene, ey heller udi Kieder eller Belter lade forsette. Dog schal thet icke were nogen Frue eller Jomfrue hermed forboden, at the mue bere en Smöcke eller tuo med Edelstene udi theris Kleder. Udi lige Maade schal ingen Frue eller Jomfrue effter thenne Dag bere nogen Guldstiffter, enten paa theris Hoffweder eller paa theris Kleder, men thet at were aldelis forbudit oc affskaffit. Fast mindre skal thet oc were nogen tilladet theris Kleder med Guld eller Guldkieder at bremme eller besette. Findes nogen Frue eller Jomfrue heremod at giöre oc fordrister thennom til noget aff thette fornefnte, som forbudit er, at bere, tha skulle the thet til neste Hospital haffue forbrot, oc Hospitalens Forstandere haffue Fuldmact thet aff thennom at eske oc annamme, som anden witterlige Gield. Weigrer seg oc nogen herudi, oc icke wille antworde saadant fra seg, naar Hospitals-Mestere thet eskendis worder, tha skal hendis Hossbonde eller Werge therfore forfölgis oc tiltalis til thet Byting eller Herritzting, som saadanne forbudne Smöcker beris, oc fornefnte hendis Hosbonde oc Werge were plictig therfore at stande til Rette. Schall oc wor Leensmand udi thet Leen, som saadanne Tiltale falder, were plictig at hielpe fornefnte Hospitalsmestere til Rette, naar hand hannom therom besögendis worder. Weigrer oc Leensmanden seg herudi, naar hand aff Hospitalsmesteren bliffuer besögt, tha skal hand selff udgiffwe ett Tusinde Daler til fornefnte Hospital. Naar 11. aar nogen Riddermandsmand udgiffwer eller giffter sin Datter fran seg, schal hand icke metgiffwe hende flere end III Flöyels Kiortheler oc thuo Perlehuffuer. Wil oc nogen giffue mindre, tha schal thet oc were thennom fritt fore. 12. Oss ere oc atskillige Klagemaal forekommet om then store Lösactighed, som nu paa nogen Thiid er befundit eblant Fruer oc Jomfruer herudi Riget, mest aff then Orsage, att for saadanne Forseelse ingen Straff hertil er gangit; oc paa thet at audre mue seg for slig Lösactighed forware, oc icke schulle were andet gaatt erligt Adelsfolck til Beskiemmelse, wille Wii thet saa hereffter holdet haffue: 38 Naar nogen 298 Frue eller Jomfru hereffter findis at lade seg udi) Uere beligge, tha schal hindes Werge hinde strax tage, oc fengkligen lade indsette oc forware udi hindis Liffstid, oc alt hindis Gods til seg annamme, oc thet altsammen nyde oc beholde, saalenge hand hinde saa udi Fengsel oc Forwaringe holdendis wor. der. Wil hand oc thermed see egiennom Fingre, tha skulle oc mue andre, som hinde ellers nest ere forwante, haffue Fuldmagt, udi lige Maade hinde oc hindis Gods, efftersom forskreffuit staar, at annamme. Wille the thet oc forsömme, oc thenne wor Befallinge icke fuldgiöre inden tre Moneder effterat sligt bliffuer obenbaret, tha schal wor Leensmand haffue Magt hinde at paagribe, indsette oc fengklig forware udi hindis Liffstid, oc hindis Gods til seg annamme; dog naar hun dör oc affgaar, skal hindis Gods strax egienkomme til hindis neste oc rette Arffwinge eller echte Börn. Oc hwilcken udi saa Maade befindis at beligge nogen Adelsperson, Frue eller Jomfru, tha skal hand, were sig Eddel eller Ueddel, therfore lide then Straff, som Gaardsretten udwiser. 13. at Naar thet seg hender eblant Adelen, efftersom tilforn herudi Riget skeed er, en Broder slaar then anden ehiel, oc thet icke skier aff Wode eller Nödwerge, tha schal then, som sin Broder i saa Maade omkommer, icke maa tage nogen Arffue effter hannom, men then at skifftis eblant andre hans Södskinde eller neste Arffwinge; oc thersom hand paagribis eller oc nogensteds kand offuerkommis, tha skal hand straffis paa Liffwet uden ald Naade. 14. Sammeledis efftersom thet haffuer weret forböden udi högborne Förstis, wor kiere Herre Faders, saawelsom i wor Thiid, med atskillige Mandater, som ere udgangen, att aldeles ingen motte slaa eller bruge Pulswoder udi Limfiorden, oc Wii ligewel forfare, at samme Pulswoder paa nogen sönderlige Thiider om Aaret kunde brugis uden sönderlige Skade, fattige Folck dog til merckelige Hielp oc Bistand; tha haffue Wii slig Leylighed beraadslaget oc offuerweyget, oc effter wore Undersottis Bön oc Begieringe, aff synderlige Gunst oc Naade undt oc tilladt, at the

  • ) Den trykte udgave tillægger: saadan. wore Undersotte, som bo wed Limfiorden, mue aarligen fran Scti. Hansdag Midsommer

oc til Scti. Bartholomæi Dag bruge Fiskeri med Pulswoder, oc icke för eller effter then Thiid. Befindes nogen paa andre Thiider at slaa med Pulswoder, eller at bruge nogen anden Woder, som ere paafunden oc optenckt udi Pulswoders Sted, tha skulle the therfore straffis uden all Naade, som for andet Tyffweri, oc effter hwis Breffwe oc Mandater tilforne udgangne ere, hwormed Wii wore Leensmend alffworligen oc strengeligen wille paalagt haffue, at the hermed haffue et grandgiffueligt oc flittig Indseende. Oc skulle Herritzfogitterne oc andre Bönder omkring Limfiorden boendis were forplictet wore Leensmend at tilkiendegiffue, om the befinde paa andre Thiider om Aaret Pulswoder at brugis, eller andre Woder, som i then Sted ere optenckte. Kand thet oc forfaris, at nogen paa andre Tider, end som forskreffuit staar, bruger fornefnte Woder, oc thet icke aff Herritzmendene tilkiendegiffuis, tha skal Herritzfogitten therfor dele oc tiltale alle Herritzmendene, hwor thet skier, til saa lenge the thennom udlegge, som fornefnte wor Mandat udi saa Maade haffue offuertrodit. Hwilcken fornefnte Skick oc Ordninge udi alle sine Ord, Puncter oc Artickler, som thend indeholder oc udwiser, Wi udi alle Maade fast oc ubrödeligen Thes til wille holdit haffue, under then Peen oc Straff, som forskreffuit staar. ydermere Wintnissbyrd haffue Wii ladet henge wort Secret nedenfor thette wort obne Breff, med fornefnte wore elskelige Danmarckis Rigis Raads Indsegler. wort Slot Kallundborg, then XXI Nowembris, Aar MDLXXVI. Giffuett paa Friderich. 38 * Kong Frederik den Andens Ordinants om AEgteskabssager af 1582. Wi Frederich den Anden, med Guds Naade, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Sleswig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, Greffwe udi Oldenborg oc Delmenhorst, Giöre alle vitterligt, at efftersom Wi ere komne udi Forfaring, hvorledis met en Part Ecteskaffssager, som for Capittelerne indsteffnis oc der skulle ordelis, skal gaa fast uskickeligen til, saa at undertiden udi lige oc eens Sager icke dömmis paa det ene Capitel, som paa det andet, men atskillige Domme tvertimod hverandre udgiffuis, hvorudaff stor Urictighed foraarsagis: da paa det met saadanne Ecteskaffssager at forhöre oc ordele maa skickeligen oc tilbörligen forholdis, oc dermed kand gange dis ordentligere oc ret til, haffue Wi met vore elskelige Danmarckis Rigis Raad oc nogle de Höylerde her udi Riget den Leylighed offuerveyet, oc ladit forfare oc udgaa nogle visse Puncter oc Artickler, hvoreffter udi alle Ecteskaffssager, som effter denne Dag indsteffnis for Capittelerne eller andensteds, der de skulle forhöris, skal dömmis oc ordelis, dereffter sig oc hver skal vide at rette, lydendis som her effterfölger. Om Troloffvelse. Effterdi at Ecteskaff er Guds egen Ordning oc Indskickelse, hvilcken derfor bör at begyndis met all Alvorlighed oc Gudfryctighed, da haffve de vise oc gudfryctige Forfædre uden all Tvil villet saa skicke det, at de Personer, som actede at indgaa den hellige Ecteskaffs Stat, skulle först troloffvis, oc siden for Brylluppit lade liuse tre Gange for dennem, paa tre Söndager, hver effter hinanden, aabenbar. ligen aff Predickestolen, i den christne Kirckis Forsamling, paa det at dersom nogen vaare, der kunde lowlige forhindre saadant Ecteskaff, at de det middeler Tid kunde grandske oc forfare, förend Ecteskaff bleff fuldkommit. Derfor, om nogen haffver nogit derudi at sige, da skulle de det giöre förend der liusis tredie Gang; hves de det icke giöre, da skal det intet actis, hvad de dereffter giöre ville. Disligiste hver den, der vil giöre nogit Forbud paa Ecteskaff, da skal den giffve Sognepresten det tilkiende, udi to eller tre Dannemends Nærverelse, oc skal være forplictet, strax at tage Steffning, hvorfor hand eller hun samme Ecteskaff forhindre ville: hves det icke giöris, da skal samme Forbud eller Forhindring icke gielde. Oc dersom nogen findis at giöre Forbud, eller steffner nogen i Rætte for slig Sag, oc icke haffver skiællig Aarsag til, den straffis aff Öffrigheden, oc oprette Genparten sin Skade oc Omkaastning. Oc paa det alting kand gaa dis ordenligere oc skickeligere til, skal effter denne Dag ingen Troloffvelse skee, uden at Presten oc fem andre Vidnissbyrd i det mindste ere der offverværendis. Hvo Skal oc icke heller tilstædis dennem, som ere retteligen troloffvede, at söge Seng met hverandre, förend de ere viiede eller giffne sammen udi Kircken. som fordrister sig her imod at giöre, skulle straffis aff deris Öffrighed, naar de aff Sognepresten bliffve paaminte, oc dersom de, der saaledis ere troloffvede sammen, ligge udi it ont Leffait oc forholde at lade dennem viie tilsammen for Kirckedörren, skal Sognepresten sette saadanne en viss Tid fore, inden hvilcken de skulle komme til Kircken oc lade sig christeligen viie oc giffve tilsammen: hves de det icke giöre, skal hand aabenbarligen forhiude saadanne Sacramentet, oc dersom de endda icke ville rette sig, da skulle de for saadan deris Forargelsis Skyld aabenbarligen settis i Band. Icke skal heller nogen Prest understaa sig at troloffve nogen sammen, uden de ere hans egne Sognefolck, eller oc de komme andensteds fra, at de haffve deris Vidnissbyrd, at deris Vilkaar er saa, at de mue lade sig troloffve met hvil cken Person de begiere. Skeer det ocsaa, at nogen vil giöre Forbud hos Presten för Troloffvelsen skeer, da skal Presten holde sig derfra, oc den, som saadant Forbud giör, skal være forplictet til, strax at tage Stefning, ligesom tilforn sagt er, om nogen vil giöre Forbud for Bryllupet. Saa skal nu holdis met Troloffvelsen effter Ordinantzen. Först, at der skal ingen troloffvis tilsammen i de forbudne Led, som er förste, andit oc tredie Led, det er: Södsken, Södskenbörn, oc Næstsödskenbörn. Dette Forbud skal holdis for merckelige Sagers Skyld, men dog förstelige Personer undtagit, huilcke mue vel tilstædis at komme tilsammen, om de end ere baade i tredie oc andit Led, fordi det er icke imod Guds Low, oc skeer icke heller foruden synderlige Aarsager. De andre mue tilstedis at komme sammen i fierde Led. Disligest om den ene Person er i tredie oc den anden i fierde Led, da mue de oc komme tilsammen; men om den ene Person er udi andit Led, oc den anden udi fierde Led, da maa dennem icke tilstædis at komme sammen. Hos denne Artickel er at acte, at ligesom Mand maa icke haffve sin Slect i förste, andit eller tredie Led, saa maa icke heller Hossbonden haffve sin Hustruis Slect, eller Hustruen hendis Hosbondis Slect i samme Led, effterat Hosbonden eller Hustruen döer fra hinanden, men i fierde Led maa det skee. Udi lige Maade skal oc holdis, om nogen beligger nogit Qvindfolck, endog de ere icke Ectefolk: dersom nogen aff dennem siden ville giffte sig, da maa hvercken hand haffve hendis, icke heller hun haffve hans Slect udi tredie Led. Dernæst skal oc hemmelige Troloffvelse intet holdis, som er skeed foruden deris Villie, hvilcke de ere undergiffne, som ere Forældre eller andre udi Forældris Sted, fordi den AEre oc Lydighed udkræffver Gud i det fierde Budord; dog dersom der findis slig Vilkaar paa Færde, at Forældrene icke haffve nogen skællig eller lowlig Aarsag det at forhindre, da skal deris Forbud eller hves Forhindring, de herudi ville giöre, intet haffve paa sig. Sammeledis skal icke heller holdis Troloffvelse, som skeer udi Druckenskaff, eller udi nogens umyndige Aar; ey heller om en er icke ved sin rette Fornuft oc Forstand; saa skulle icke heller actis eller for fulde ansees, hves hemmelige Beplictelse eller Troloffvelse-Breff, som nogen giffve hveranden indbyrdis. Nogle besynderlige Aarsager, hvorfore de, som ere troloffvede, mue atskillies. 1. Troloffvelse, som nogen nödis til, bör icke at holdis, saafremt det giffvis tilkiende för Brylluppit skeer, men dereffter at wille sige sig at være nödt til, skal intet gielde. 2. Om nogen fester en Pige, oc hun bliffver dereffter befunden at være krenckit aff en anden, da maa hand skillie sig ved hende, om hand icke wil tage hende til Naade. 3. Oc dersom den förste, som haffde krenckit hende, vil tage hende til Hustru, da maa det ocsaa tilstædis, dog at begges deris Forseelse affbedis aff Sogne. presten paa Predickestolen. Oc om the Personer, som ere troloffvede, forseer sig paa enten Sider, saa at enten hand bevarer sig met nogit andet Qvindfolck, eller hun bevarer sig met en anden Mandsperson, da mue de oc være hveranden qvit, uden den Person, som uskyldig er, vil benaade den skyldige; men dersom de forsee sig paa begge Sider, da skal dennem icke tilstædis at bliffve ved den Person, de haffde forseet sig met, paa enten Sider, for den Forargelse der vilde fölge effter, men derfor at straffis, som vedbör. 4. Dersom öc nogen troloffver sig en, oc icke ligevel bevarer sig met hende, oc hand dereffter troloffver sig en anden oc beligger hende, oc endog icke nogen slig Troloffwelse effter denne Dag vel kand skee effter den Skick oc Ordning, som om Troloffvelse tilforn formeldit er: da, dersom nogen slig Hændelse skede, skal hand straffis aff Öffrighed, oc ingen aff dennem beholde; oc den Prest, som haffver værit offver den sidste Troloffvelse, oc icke haffuer anseet hwes tilforn om Troloffvelser sagt er, skal oc straffis deroffuer, som vedbör. 5. Dersom nogen effter Troloffvelsen er skeet, drager hen fra sin Festemö, oc bliffver lenge fra hende, imod hendis Villie oc Samtycke, da maa hun effter tre Aar giffte sig met en anden, om Festemanden icke er udi lowligt Forfald forhindrit. 6. Om nogen aff Parterne, effter Troloffvelsen er skeet, forseer sig met Tyffveri eller anden saadan uærlig Gierning, hvilken dog icke fölger Liffsstraf effter, da maa den uskyldige befriies fra den skyldige, om den det begierer. 7. Om nogen for Troloffvelsen haffde nogen hemmelig Siugdom, som spedalske, fallende Sot, eller nogen anden slig besmittelig oc vederstyggelig Siuge, oc icke den aabenbarede, da maa hand eller hun oc bliffve hveranden qvit, om de det begiere; men dersom saadan Siugdom eller anden Kranckhed kommer effter Troloffwelsen, da skal der settis nogen Tid, udi hvilcken mand kand söge Raad, om den Siuge middeler Tid kand hielpis; kand den icke, da maa den Troloffvelse wel opslais, om thet begieris. 8. Om det sig saa kand tildrage, at hereffter nogle troloffve hverandre, oc den ene icke findis effter Troloffvelsen saa riig, som hand haffde sig angiffvit, oc den anden for slig Aarsag Skylff wil saadan Troloffvelse omkaste oc icke holde, da skulle de derfor icke mue skillies at, efterdi det siunis en megit stor Lætferdighed, at nogen skulde sig udi den victige Handel met hverandre indlade, för end de vel kiende hinanden. Om Jomfrukrenckere. Hvad Jomfrukrenckelse belanger, skal holdes dermet effter Lowen, Recessen oc Handfestningen. Men dersom nogen, enten selff eller ved andre, beder om en Dannemands Daatter, oc deroffver beligger hende, för Troloffvelsen skeer eller hand faar endelig Svar, da skal hand endeligen tage hende til Ecte, om hendis Forældre eller Formyndere ville det samtycke. Dersom nogen beligger nogen Mö eller Pige, oc siger Ney derfor, da verie sig derfor effter Lowen, eller böde derfor effter Lowen oc Recessen. Sictis oc nogen at halfve beliggit nogen Encke, som tilforn haffver værit uberöctit, da oc at verie sig derfor effter Loven, eller böde udi lige Maade. Oc effterdi det tit er befundit, at der er bliffvit steffnd udi Rætte saadanne Jomfrukrenckere, som ublueligen hafde skændt den ene uberöctede Mö eller Encke effter den anden, undertiden tre, fire, eller flere, oc en gudfryctig Öffrighed icke bör saadanne groffve Synder oc Forargelser lade bliffve ustraffit, da skal den eller de, som hereffter udi slig grofve Laster oc Forseelser bliffve befundne, icke alleniste böde effter Lowen oc Recessen, men oc dömmis udi Öffrigheds Naade oc Unaade, oc enten straffis paa Liffvit, eller udi andre Maade met tilbörlig, alvorlig, höyeste Straff, andre til Exempel oc Forskreckelse. Dersom oc nogen voldtager en erlig Mö eller Encke, oc det bevisis, da at straffis derfor effter Lowen, men om hannem benaadis Liffvit, tage sig hende til Hustru, om hun oc hendis Formyndere ville, men ville de det icke tilstæde, giffue hende aff sine Penninge oc Gods, effter fellige Venners Raad oc Samtycke. -Bliffver oc nogen befunden, at haffve voldtagit den ene effter den anden, oc ingen hand tager til Ecte, hand bör effter Guds oc naturlig Low at straffis paa Liffvit. Aarsag, hvorfor Ectefolck maa atskillies. Den förste Aarsag er Horeri; dog skal den Person, som anklager, lowlig steffne den, der anklagis, i Rætte, oc skilligen bevise det: oc er det icke nock, at den Person, som anklagis, det selff bekiender, fordi mand tit befinder, at mange live paa sig selff, paa det den ene kand bliffve aff met den anden, eller oc komme den i Skade, som hand eller hun siger sig at haffve syndit met, eller for anden Sag. Herhos skal Dommeren forfare for det förste: om den Person, som anklager, er uskyldig, fordi dersom dens Skyld oc findis udi lige Maade, da bör dennem icke at skillies at, effterdi hvercken aff dennem, som hinanden i saa Maade ville beskylde, bör selff for den Sag skyldig at være. Men dersom den ene Per son retter oc bedrer sig, oc den anden icke, saa det findis bevisligt, da maa den, som retter sig, vel atskillies fra den anden, som bliffver varactig i sit syndige Leffnit. For det andit, skal oc flitteligen forfaris, om nogen aff dennem haffuer giffvit den anden merckelig Aarsag til saadan Forseelse, met Rufferi, Tyranni eller i andre Maade, som Dommerne kunde kiende at være ret Aarsag til saadant Fald, da bör dennem ey heller saa lettelig at skillies at. For det tredie, om en Dannemands Qvinde bliffver voldtagen, da bör hende icke for saadan Voldtect at skillies fra hendis Hosbonde, fordi den bör icke at straffis, som lider Uret, men den, der giör Uret. For det fierde, dersom en Mand, effter hand haffver befundit sin Hustru udi Hoer, söger Seng met hende, da haffver hand dermet forbrut sin Tiltale til hende, men dersom hun anden Gang forseer sig, oc hand da holder sig fra hende, da 39 maa hand klage hende an, oc skillies ved hende: Men den Person, som bliffver saa atskildt fra den anden for Hoer-Sag, skal icke maa giffte sig igien, uden Kongens synderlige Bevilling oc Tilladelse, oc dog skal det icke maa skee, förend tre Aar ere forlöbne, da skal den Person före nöyactige Vidnisbyrd, at hand i midde. ler Tid siden haffver skicket sig ærligen oc christelig, om den skal benaadis at giffte sig igien, dog skal den skyldige Person, som udi saa Maade skillies fra den uskyldige, icke maa giffte sig, eller bliffve boendis udi den Sogn, Herrit eller Bye, som den uskyldige er boendis. Den anden Aarsag, hvorfor Ectefolck maa skillies at: Er Desertio, det er, naar den ene Ecte-Person, foruden nogen skiellig Aarsag eller den andens Samtycke, forlader den anden oc drager bort: Oc skal hermet saa holdis, at den Person som forlat er, skal töffve den anden effter i tre Aar i det mindste, uden saa er, at det kand skielligen bevisis, at den Person, som er bortdragen, belegger sig met nogen anden: da maa den Person, som forladt er, tilstædis til Ecteskaff, strax saadant bevist er. Men naar de tre Aar ere forlöbne, da skal den Person, som forlat er, steffne den anden, först til Herritzting, oc siden til Landsting, oc före det bevist til Consistorium. Dernæst skal den haffve sit Vidniszbyrd beskreffvit aff sin Sogneprest, disligist oc sit Skudtzmaal aff sit Sognefolck, som skal tagis til Tinge, at den anden Person haffver værit borte udi tre Aar, oc at den forladte Person haffver i middler Tid leffvit oc holdit sig ærligen oc vel, oc icke giffvet den Person, som er bortrömt, skiellig Aarsag dertil: oc naar dette saa altsammen lowligen beviist er, da maa den Person, som forlat er, tilstædis at giffte sig igien. Skeer det ocsaa, at den forlatte Person forseer sig förend de tre Aar ere at Ende, da skal den Person vere under tilbörlig Straff aff sit Herskaff, dog icke at forbiudis Ecteskaff, uden met den Person, som hand haffver forseet sig met. Men dersom en Mand drager hen i Krig eller paa sit Kiöbmandskaff, oc aff saadan Aaasag bliffver lenger borte, hand skal icke holdis pro desertore, oc skal fordi hans Hustru fortöffve hannem effter i det mindste udi siu Aar. Dersom oc er viss Kundskaff, at hand er fangen, eller udi andre Maade forhindret imod hans Villie, da skal hun endeligen fortöffve hannem effter oc icke giffte sig met nogen anden. Disligiste naar der er Vidniszbyrd, at en Mand er bleffven enten i Krig eller udi anden Maade omkommen, da skulle de Vidniszbyrd offverhöris aff deris tilbörlige Dommere, om de ere nöyactige, oc der tagis beskreffne, oc siden skal den Person, som vil giffte sig, indföre samme Vidniszbyrd for Consistorio, oc da der at haffve bevisligt, at den haffver skicket sig vel, oc siden maa den tilstædis andit Ecteskaff.. Men dersom nogen fordrister sig til at söge Seng met hverandre, förend saadan Dom er lowligen skeet udi Consistorio, da skulle de straffis aff deris Öffrighed som vedbör. Skeer det ocsaa, at naar en Qvinde haffver saa gifft sig met en anden Mand, effter Dom er gangen, at den förste hendis Mand kommer igien oc begierer sin Hustru til sig igen, da bör hannem at haffvenöyactig Vidniszbyrd met sig, at hand haffver i middeler Tid sig tilbörligen forholdit, oc met nogen anden sig ey forseet, eller forvisis at söge saadanne Vidniszbyrd aff dennem, som hand haffver værit hos, oc naar hand det haffver giort bevisligt, bör hans Hustru at forlade den anden Mand oc komme til den förste igien. Den tredie Aarsag, hvorfor Ectefolck mue skillies at: Er, om nogen er Impotens, det er, uskickelig til Ecteskaff: Dog skal den Person, hves Bröst saa findis, stædis tre Aars Tid at söge Raad, om hand disimellem kand hielpis, om hand haffde, den Bröst for Brylluppit, oc dersom hand icke da Men dersom den bliffver hiulpen, da maa der bliffve Skilszmis imellem dem. Bröst kom effter Bryllupit, da skulle de bære det som it andit Kaars, der Ectefolck kand tilkomme. Om atskillige Tilfald udi Ecteskaff. 1. Om en Mand eller Qvinde, som er ectegifft, forseer sig met hans eller hendis Broder, Söster, eller næste Slect, som er imod Guds Low, oc hannem eller hende aff synderlig Aarsag naadeligen benaadis Liffvit, da mue de icke skillies fra hinanden, men ligevel bliffve tilsammen, som Ectefolck, undtagit at den, som uskyldig er, begierer at skillies fra den, sig i saa Maade forseet haffver: da bör det at være den friit for. 39* 2. Om den, der haffver sin Festemöe, tager sig en anden til Ecte, da, dersom hand haffver hafft nogit ydermere at skaffe met samme sin Troloffvede, bör hannem at forlade den anden oc beholde den förste, om hun vil: men dersom hand i saa Maade er uskyldig med den förste, da skal hand bliffve hos den anden, besynderlig om hun icke viste, at hand vaar troloffvit met den förste der hun gaff sig udi Ecteskaff met hannem: men dersom hun viste det, da bör han at giffve den anden offver oc bliffve hos den förste, om hun det begierer. Begierer hun det icke, saa skal hand dog icke beholde den anden, effterdi hun viste, at hand tilforn vaar troloffvit, oc hand, som sig udi saa Maade forseer, at straffis derfor aff Öffrigheden met höyeste Straff, som det sig bör. 3. Dersom Hustru eller Hossbonde falde udi nogen besmittelig Siuge, som Spedalske eller Frantzoser, da bör dennem icke derfor at skillies at, men lide det taalmodeligen, som det Kaars, Gud haffver dennem paalagt: Dog er det udi sig selff christeligt, at den, som met slig Siugdom er beladt, icke begierer at besmitte den anden. 4. Dersom oc er beviseligt, at enten Hustruen eller Hoszbonden haffver værit besmittet met spedalske Siuge, oc icke haffver det aabenbarit för de komme sammen i Ecteskaff, men at den ene dereffter haffver forderffvit den anden, da maa den, der saa er bedragen, vel skillies ved den anden. 5. Dersom oc hænder, at Hoszbonde eller Hustru bliffver affsindig, da maa deris Ecteskaff derfor icke atskillies, men den ene at see den anden tilgode, oc hielpe hinanden udi alle de Maade mueligt kand være. 6. Om Hoszbonde eller Hustru bliffver befundit udi Tyffveri, eller nogen anden uærlig Sag, som er halslös Gierning, oc bliffver dog sparit paa Liffvit aff Öffrigheden, da mue de derfor icke skillies at: Men bliffve saadanne Miszdedere fredlös eller fluctig, oc icke benaadis aff Öffrigheden inden tre Aar, da maa den uskyldige Person tilstædis at giffte sig, om den disimellem haffver huldit sig ærligen oc vel, oc det skielligen kand bevisis. 7. Dersom nogen bliffver frédlös, dog for ærlig Gierning, da bör Hustruen at fortöffve udi siu Aar, om hand disimellem kand stille Öffrigheden tilfreds, oc komme til sin Fred igien: Skeer det icke, da maa hende effter de siu Aar tilstædis at giffte sig met en anden. 8. Om en Ectemand farer andensteds hen oc der giffter sig met en anden Hustru, som icke veed aff hans förste Gifftermaal, da holdis hun uskyldig saa lenge hun veed der intet aff, oc bör derfor hvercken hun eller hendis Börn, som de haffve afflit sammen, at lide nogen Skade enten paa AEre eller Gods: Men om hun kommer udi vis Forfaring, at hand haffver en anden Hustru, da bedriffver hun Hoer, om hun lenger haffver Samqvem met hannem, oc naar saadant bliffver aabenbarit, at hand (maaskee) bliffver benaadit Liffvit aff Öffrigheden for nogen merckelig Aarsag Skyld, da skal hand komme til den förste igien, hun vil tage hannem til Naade: Vil hun icke, da maa hand dog icke beholde den anden, men hende skal det være friit fore, at giffte sig met en anden Mand. meledis skal oc holdis, om en Ecteqvinde hendis Forseelse udi saa Maade befindis. 9. om Sam- Dersom nogen, enten til Tinge eller imellem sig selff, giffve hverandre Skilsmisse-Breff, da skulle saadanne Breff intet actis, men dennem, samme Breff udgiffve oc samtycke, at straffis aff deris Herskaff, som vedbör. 10. Om nogen bliffver lowligen steffnd til Ecteskaffs-Dom, oc sidder Steffningen offverhörig, oc icke vil möde, da skal den, som i saa Maade steffnd vorder, giffve den anden sin Kaast oc Tæring igien. Tager oc nogen Steffning oc icke selff vil möde, at giffve' den Sag, som steffnd er, da bör hans Gienpart at dömmis qvit for samme Steffning, til saa lenge hand igien vil steffne oc være i Rætte, oc igien oprette den anden hans bevislige Kaast oc Tæring. Hvilcke forneffnte Puncter oc Artickle Wi udi alle Maade, efftersom forskreffvit staar, ville haffve holdit oc effterkommit, bedendis oc biudendis vore Lensmænd, Superintendenter, Prælater, Canicker, oc alle andre, som enten paa Capitteler udi Consistoriis eller andensteds skulle sidde, rætte, forhöre oc dömme udi Ecteskaffs Sager, at I rette eder effter forskreffne Puncte oc Artickle retferdeligen at dömme, oc hielpe hver udi hves Ecteskaffs. Sager lowligen for eder indsteffnis, saa megit christeligt oc ret er, oc imod forneffnte Artickle aldelis intet at dömme eller giöre i nogen Maade: Under vor Hyllist oc Naade. Actum Kiöbenhaffn den 19de Junii, Aar 1582. blo Kong Christian den Fjerdes Recesser. nob nitain. Kong Christian den Fjerdes Reces af 1615. Wi Christian den Fierde, med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Sleszvig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst &c., giöre alle vitterligt, at eftersom Vi aff daglig Experientz naadigst komme udi Forfaring, hvorledis tidt oc offte skal hendis, at mange, saavel indlendiske som udlendiske, sig imod vore obne Brefue, Mandater oc Forordninger, som Vi her offuer alt Vort Rige Danmarck lader publicere, skulle forsee oc forgribe, oc det undertiden aff den Aarsag, at Vore Lehnsmend eller andre, som dermet bör at haffue grandgiffuelig Indseende, enten dennem icke saa offte lader forkynde, eller oc siden deroffuer icke saa flittig holder, at enhuer tilbörligen kunde vide, huoreffter hand sig skulle rette oc forholde; men formedelst slig deris Forsömmelse lader den störste Part aff samme Voris alffuorlige Forordninger bliffue fortaffuedt, oc mange deroffuer i Skade oc Faldsmaal monne gerade, som dog Voris naadigste Vilge enten icke haffuer værit bevist, eller oc formedelst langsommelig Tiid er bleffuen foractet: da paa det at sligt maatte forekommes, oc ingen sig deroffuer effter denne Dag skulle kunde haffue met Rette at beklage, eller herudinden met nogen Ignorantz eller Uvitskab at undskylde, haffue Vi den Leilighed met vor elskelige Danmarckis Rigis Raad offuervegit oc det nu naadigst saaledes besluttet oc forordnit, at lade de fornemste aff vore obne Breffue oc Mandater tilsammenfatte, prente oc paa Tryck udgaa, oc dog alligevel dermet icke haffue affskaffit huis andre serdelis oc Particular - Forordninger, som ellers kand være giort oc udgangen, men dennem, ligesaavel som disse, at skulle actis oc ansees; bedendis derfor oc biudendes Vore Embidsmænd, Bisper, Provister, Fogder, oc alle andre, som sig hermet böer at befatte, at (1) efter denne Dag Eder alff 40 vorligen lader værit befalit, offuer denne Voris Recess oc Ordning bedre end tilforne at holde oc exeqvere, paa det aldtingist maa skikkeligen oc tilbörligen tilgaae oc Eders Forsömmelse icke skulle bringe Oss oc Voris Breffue udi Foract, oc derudoffuer siden Oss foraarsage herudinden andre oc strengere Middel at bruge oc foretage. 1. Ingen, være sig enten Eddel eller Ueddel, som bliffuer offuerbevist at være aff den papistiske Religion, maa tage nogen Arff, men skal være arffuelösz, oc samme hans Arff skal være forfalden til hans neste Slect oc Arffuinger; icke heller skal slige Papister maa boe herudi Riget. Findes oc ellers nogen paa jesuvitiske Steder at haffue gangit i Skole eller studerit, skal de icke til noget Kald, enten Skolerne eller Kircker, betrois. 2. Alle Bisperne skulle udi deris Visitatz oc visitere Skolerne, saavel smaa som store, oc da flittig examinere icke allene Disciplene, men ocsaa Skolemester oc Hörer, oc dersom da hoss nogen aff dennem nogen merckelig Bröst eller Uflittighed befindes, skulle de dennem strax affskaffe, oc udi deris Sted andre, som dertil döctigere oc dueligere kunde være, forordne. Sammeledis skulle de, som udi de siuff store Capitelsskoler, saavel som oc udi Kiöbenhaffn oc Malmö, for Rectores skulde tiene, enten være Magistri eller Philosophiæ Candidati, oc udi de andre smaa Skoler skulle ingen til Skolemester forordnis, eller udi de store til Hörere, som jo ere promoti Baccalaurei, oc skulle Bisperne da haffue flittig Indseende, at den Tabella Scholastica, som aff Professoribus Haffniensibus er bleffuen stillit, udi Skolerne kunde bliffue holdit, paa det at de i alle Maader saaledes motte forsiunis, at ingen skulde haffue Aarsag til, sine Börn paa jesuitiske eller andre fremmede Skoler at forskicke. 3. Ingen aff Bisperne skal nogen Person til nogit Kald forskriffue, eller sig met no. gens Kald befatte, förend hand aff Provisten oc de beste Sognemend dennem bliffuer tilsent at examinere; megit mindre skulle de sig understaa nogen at ordinere, förend hand aff vor Lehnsmand haffuer bekommet Collatz, saafremt de derfore icke vilde stande til Rætte. 4. Ingen, som til nogit Prestekald kaldis, maa derfor byde, megit mindre udgiffue, nogen Skenck eller Gaffue. Hvo herimod giörer, miste icke allene det samme Kald, mens maa efter den Dag aldrig til nogit andit tilstedis. Tager oc nogen. herfor Skenck eller Gaffue, være sig aff vore Lehnsmænd, Superintendenter, Provister eller Sognemænd, da giffue de icke alleniste igien derfor dobbelt til neste Hospital, mens Lehnsmanden skal haffue forbrut sit Lehn, Superintendenten oc Provisten deris Kald, Bonden sin Gaard, oc Adelsmand, som boer i Sognit, straffis som den vor Mandat icke haffuer villit actet. 5. Item skal oc ingen Præst maa tage nogen Skenk oc Gaffue for Böndernis Begraffvelser eller Aflöszning, mens lade sig nöye med sin Offer oc Tiende, eller haffue forbrut sit Kald oc aldrig derefter til nogit andit tilstedis. 6. Skulle oc alle residerende Degne udi Kirckerne om Afftenen oc Morgenen ringe Bede- oc Fred-Klocken, oc huor ingen siddendis Degn findis, skulle Sognemen. dene enten selff skifftis til det at giöre, eller samptligen handle met een, som det kunde forrette. 7. Bönderne skulle deres Tiende udi Kierffue eller Næg, efter Recessen, affsette paa Aggeren, udi deris eller deris Fuldmectigis Nærverelse, som den skal opberge, oc siden huor de plictige ere henföre, eller derfor straffis, som vedböer. Mens dersom en hastig Höst indfalder, oc den ey möder til rette Tide, som Tienden skal opberge, da haffue Bonden Fuldmact sit Korn at indföre; klager der siden nogen paa, da gaa derom effter Recessen. 40* 8. Ingen Borger eller ufrie Mand maa kiöbe Öxen paa Landsbyerne, mens allene til almindelige Marckeder, dog Borgerne i Kiöbstederne dermet icke skal være formeent at kiöbe paa deris Axeltorffue, ey heller skal Adelen formenis, til deris egit Stal oc Foder at kiöbe huor dennem lyster, oc derfor maa ingen Bonde selge sine Öxen til nogen Udlendiske, mens allene til Adelen eller Borgerne her udi Riget; hvo herimod giör, skal foruden Öxene, som hand til sit Herskab forbryder, straffis som vedbör. 9. Ingen maa skibe eller driffue nogen Staldöxen udaff Rigit, uden for Ribe, Kolding, Assens, Medelfart oc Rodbye, met mindre de derpaa nogen serdelis Benaadning kunde haffue; dog huis aff Falster udkommer, maa for Gedtzör skibis. Findis nogen herimod at giöre, skal hand Öxene haffue forbrut, oc derforuden stande til Rætte, som den Voris Forbud oc Ordning ikke haffuer villit acte. 10. Efterat Vi formercke, at den uforstandige Almue, sig selff til störste Skade, deris unge Fæ oc Quæg for en ringe Værd skulle selge oc affhende til dennem, som det acter at salte oc siden aff Rigit udföre, da ville Vi det strengeligen haffue forbödit, at hereffter ingen mue udföre nogit saltid Kiöd aff Rigit. Huo herimod giörer, skal baade haffue forbrut Vaarene, oc dertil stráffis, som den sig modvilligen imod Vort Forbud forholder. Ingen, 11. enten indlendiske eller udlendiske, maa nogen Krud eller Salpeter aff Rigit udföre, saafremt hand icke vill haffue forbrut, huis hand udi saa Maade haffuer met at fare, oc derforuden straffis, som den modvilligen imod vort Forbud haffuer handlit. 12. Ingen mue före nogen giort Guld, giort Sölff eller Kielekaaber her aff Rigit. For. drister sig nogen herimod at giöre, da skal hand derfor straffis, som den vor Forordning icke haffuer villit acte. 13. Landsdommerne offuer alt vort Rige Danmarck skulle Formiddag paa alle sögne Dage begynde at sette Landsting om Sommeren ved siuff slet, oc om Vinteren ved otte slet, paa det atskillige Uskickelighed hereffter maatte forrekommis, som sig ellers tilforn haffuer tildragit, naar Landstingit saa sildig paa Dagen er bleffuen begynt. 14. Ingen Dommer, være sig til Landsting, Byeting, Bircketing eller Herridsting, skal være forplict meere udi deris Domme, end Meningen at indföre, aff huis Forsetter,

som for dennem bæris udi Rætte, siden paa forbeneffnte Forsetter lade skriffue, paa det at slige viitlöfftige Forsætter Sagen icke for megit skulle forblomme oc Offuerdommere siden udi den rette Forstand dissmere forvilde. 15. Hvo som for nogen Sag louligen bliffuer til fire Tinge forfuld met Höringsdiele, oc inden fierde Ting huerken retter for sig, eller stiller Sagvolderen tilfrids, ey heller met nöyactige Beviisz sig imod hannem erklerer, da stede Dommeren Dele offuer hannem, om der endskönt tilforne icke er gangen Dom (i) Sagen. 16. Hvo Birckefred bryder, skal böde saavel til den, som Birckit tilhörer, som til Sagvolderen, dog hans Herskabs Rettighed eller Tiltale dermet uforkrencket. 17. Naar nogen vore gode Mænd, som udi Befalning tilsammen ere tagene, sig om deris Dom icke kunde forene, da skulle de fleste Stemmer beslutte Dommen. End ere de ligemange paa begge Sider, da giffuer den Formand er, met dem, som hannem fölger, Dommen beskreffuit, oc ingen anden. 18. Byfogderne udi Kiöbstederne mue allene afftinge alle Voldssager; men andre Sager skulle de udi vore Lehnsmends eller deris Fulmectigis Nærverelse afftinge, oc derfor aarligen giöre Oss gode Rede oc Regenskab. 19. Alle vore Lehnsmend ved Siösiden skulle, Oss til Beste, for en billig Værd sig tilforhandle huis Vrag udi deris Lehne kunde hendis at strande, oc haffue flittig Indseende, at de Folck, som met noget Vrag bliffuer biergit, oc selff acte deris Gods at beholde, det for en billig Biergelön kunde niude, oc icke udi nogen Maade nödis til, nogit aff deris Gods imod deris Vilge at affhende. 20. Ingen fremmit eller udlendiske maa nogen Vin udi vore Kiöbsteder oplegge, den siden effterhaanden at udselge, mens den enten strax affhende, eller met sig igien bortföre. Huo derimod giörer, skal dermet til Oss oc Kronen samme Vin haffue forbrut. 21. Borgemestere oc Raadmend udi alle Kiöbstederne skulle forordne nogle suorene Mænd aff deris Borgere, som skulle haffue flittig Indseende med all huis fremmit Öll, som udi Kiöbstederne bliffuer indfört, det at vrage, huis icke gaat er, oc siden, efftersom Aaringene ere, taxere, oc sætte det andet, som brugeligt er, for en billig Værd, huorfor de for deres Umag skal haffue aff huer Lest otte Skilling Danske. Disligeste skulle de ocsaa forordne andre suorne Mend, som skulle vrage alt saltid Kiöd oc saltid Fisk, oc mercke Tönderne, huer met en seer Circkel eller Mercke, efftersom det er gaat eller vaagt Gods til, oc Tönderne findis at haffue den tilbörlig Störelse, huorfor de skulle haffue for huer Lest at vrage tolff Skilling Dansk, oc for huer Lest at sætte Mercke paa tuo Skilling Dansk, oc siden at forhöye Lesten, naar Behoff giöris, sex Skilling Danske. Herforuden skal den, som midlertid bevaager Godtzit, for sin Umag haffue to Skilling Danske. Udi lige Maade skulle de ocsaa forordne nogle, oc der iblant en aff Raadit, som i det ringeste en Gang huer Maanet, oc ellers paa underskedlige Tider om Aarit, skulle visitere oc besöge alle Vinkielderne, haffuendis grangiffuelig Indseende, at ingen udtapper nogen spansk eller frandsk Vin, som handler med rinsk Vin, ey heller nogen at udtappe nogen rinsk Vin, som handler med spansk eller frandsk Vin. Disligeste skulle de ocsaa, efftersom Aaringene ere, taxere oc sette, huad huer Pot bör at koste, oc samme deris Taxt paa Raadhussit lade anslaae, saa sig enhuer dereffter kunde vide at rette. For slig deris Umag skulle forneffnde suorne Mænd haffue en Potte Vin af huer Fad, der udi Pottetal bliffuer udtappit. Findes nogen herimod at indlegge spansk eller fransk Vin udi samme Kjelder eller Huss, som rinsk Vin udi er, skal hand til Oss oc Byen all hans Vin haffue forbrut. Dersom oc hoss nogen findis forfalskte, skal den udi lige Maade til Oss oc Byen være forbrut. End fordrister sig nogen at udtappe nogen Vin dyrere, end den ordentlige Taxt tilsteder, da straffis derfore som vedböer. Mens dersom Borgemestere oc Raads Forsömmelse herudinden befindis, da stande de derfore til Rette. 22. Naar aar nogen vore Lehnsmend, som er giffte, ved Döden affgaaer, da mue deris Effterleffuerske samme Lehne til Philippi Jacobi Dag dernest effterfölgendis beholde, ligesom deris affgangne Hussbonde dennem effter sin Forlehningsbreffs Liudelse hafft haffuer; dog hermet icke skal være meent de Slotte oc Husse, som ligge paa Grendsene, eller huor Vi vor daglige Hoffholdning haffuer. 23. Ingen Encke maa effter sin Hussbonds Död, om hand haffuer effterladt sig nogen Liffs Arffuinger, befatte sig met nogit Jordegods, Lössöre eller Gield, som Börnene effter deres affgangne Fader kunde være tilfalden, eller det under sit Vergemaal annamme, förend i det ringeste tuende aff de neste Frender, en paa Federne. oc en paa Möderne-Siide, haffuer værit offuer Skiffte oc klarligen optegnet, huad enhuer udi alle Maader med Rette kunde tilfalde, oc naar det (de) saaledes formedelst en christelig Skiffte ere bleffuen adskilde, da skal det Moderen være friit for, hindis Börns Gods under sit Vergemaal at annamme oc det siden der effter Lowen forestaa, som hun vil antsuare oc vere bekiend. Alle 24. Gieldsbreffue, som ere eldre end 20 Aar gamle, beregnit fra Anno 1606, 5-14-4 skulle være döde oc mactlös, om de inden den forneffnde Termin icke bliffuer fornyet eller renoverede. (. Recer 2-15-13 [p. 477].) 25. Ligger nogen Quinde, for sin Forsömmelses Skyld, sit egit eller andens Barn ihiel, skal hund förste Gang derfor tage obenbarlig Afflöszning effter Ordinantzen, oc derforuden effter hindis Leylighed giffue nogit til de Fattige; skeer det anden Gang, da straffis hindis Hals. paa 26. Om nögen, som ere huerandre udi anden oc tredie, saa öc udi tredie Led beslectit, eller oc udi samme Led besuogrit, findis at ligge udi it ont Leffnit sammen oc affle Börn, da skal vor Lehnsmand, eller huem deris Herskab er, Sagen met dennem, effter deris yderste Formue, afftinge, oc siden forvise Landit. mer de icke, da straffis paa deris Hals. 27. End röm- Eftersom Vi forfare, huad offuermaadig stor Prakt nu skulle brugis, oc huor mögit unödig Bekostning der skulle giöris, naar nogen aff Adelen giörer sit egit, sine Börns eller Venners Bröllup, da ville Vi det hereffter saaledis alfuorligen haffue holdit: Först, at Bruden icke skal haffue paa sit Hoffuit uden it Halsbaand offuer hindis Haar, oc en Krands aff it Halsbaand; mens dersom nogen Brud vil haffue Garnete paa, da skal der ingen Edelsteene være udi, oc skal ingen Brud hereffter haffue mere end try Smycker paa sig, hengendis udi Kieder. Skal oc effter denne Dag være forbuden, at ingen Brud skal udgiffue nogen Hattebaand med Edelsteen, icke heller maa sætte Edelstene paa deris Huffuer, eller lade sticke deris Klæder med nogen Stickning, enten aff Perler, Guld eller nogen Adels- Sölff. Diszligeste skal icke heller nogen Brud udi deris Bröllup, eller person effter denne Dag til deris Klæder mue bruge enten Gyldenstycke eller Bliant. Sammeledis skal hereffter være forbudit, at ingen aff Adelens Brudeseng, eller Teckit paa Sengen, skal vere aff Flöyel, meden alleniste aff Damaske, Tafft eller Atlask, oc aff andit sligt Silcketög. Skal oc udi Bröllupperne ingen Tappeter giöris offuer Bordet aff det, som med Guld eller Sölff er slagit, eller aff nogit Flöyel, meden skal giöris aff andit Silcketög, som dertil tienligt kand være. Dersom nogen aff Adelen vil giöre Bröllupper udi Kiöbstederne her udi Rigit, da skulle de ingen Udspiszning giöre met Mad i Salen, mens alleniste udgiffue Drick oc Bancket paa tho Borde. Skal ey heller udi Kiöbstederne nogen Udspiszning skee udi nogen Suennesal, enten med Mad eller Dricke. Mens naar Adelen giör Bröllupper paa vore oc Cronens Slotte eller Gaarde, da skal aldelis ingen fremmid Drick udgiffuis udi Suennesallen; mens dennem skal giffuis dansk Öl oc intet andit. Skulle oc de Bröllupper, som Adelen giöre, icke vare lenger end udi tho Dage, som er om Söndagen oc om Mandagen; oc udi lige Maade skal forholdis, om nogen Bröllupper skeer paa nogen anden Dag udi Uggen. Skal oc effter denne Dag Fruer eller Jomfruer, som Bröllup haffuer, ingen Skiorter eller Töreklæder, eller nogit andit sligt udi det Sted, udgiffue til dennem, som til Brölluppit ere budne, mens det aldelis at være afskaffit. Skal oc aldelis ingen Dragning skee, enten udi Salen, Brudhusset, eller udi nogit Kammer, uden alleniste offuer Bordene, oc bag Brud oc Brudgom, oc ellers skal ingen Dragning skee, hvad heller Adelen giörer Bröllupper paa vore oc Cronens Slotte eller Husse, paa deris egne Gaarde, eller udi Kiöbstederne. Icke heller mue Adelen effter denne Dag giöre saa store Bröllupper, som (de) hidindtil giort haffuer; men skulle allene bede deris neste Slect, Suogre oc Naboer, paa det den store unödige Bekostning, som hidindtil derpaa haffuer værit spildit, maae affskaffis. Understaar sig nogen herimod at giöre, da skulle de haffue forbrut it tusind Daler til nest liggende Hospital. Oc skulle vore Lehnsmend være forplictit, samme Penge at kreffue oc indfordre, haffuendis grandgiffuelig Indseende, at ingen bliffuer forskaanit, saafremt de icke selff samme Penge vilde udgiffue. 28. Ingen, enten Borgemester, Raadmand, Professor, Pastor eller Capellan, maa til nogit Bröllup biude mere end 24 Par Folck med deris Börn, Forgangs- Quinderne derudi beregnit, tolff unge Karle derforuden. En Embidsmand byde aff alle Slags Halffparten saa mange, eller flere, om hannem lyster. Giör nogen Borger eller Geistlig herimod, böde sig 200 Ricksdaler, Halffparten til Oss oc Cronen, oc anden Halffparten til Byen. Udi lige Maade ingen Bonde biude mere 41 end 12 Par Folck met deris Hustruer oc Börn til sit Bröllup, mens forseer hand sig herimod, da straffis hand aff sit Herskab effter sin Effne oc Formue. 29. Naar Icke heller maa brugis nogen Mens skeer det udi nogen Kiöbaar nogen Adelsperson udi vore Riger Danmarck oc Norge ved Döden affgaar, da skal deris Lig i det seniste fiorten Dage dereffter begraffuis. Skeer Begraffuelse paa nogen aff Adelens Gaarde, da mue der spisis for dennem oc deris Folck, dog ingen Packet (Banket?) giffuis effter Maaltid. Dragning i Salen, Ligstuen eller nogit Kammer. sted, da mue der slet intet spisis, enten for eller effter Begraffuelsen. Skal oc ingen Vaaben, Monument eller andit sligt, som er aff Sölff, Guld, eller forgylt, sættis paa Ligkisten. Giörer nogen herimod, da straffis som udi vor kiære Her Faders, höyloulig Jhukommelsis, Recess, i det niende Capittel, formeldis. 30. Siger nogen sit Borgerskab op, som hand adi en Kiöbsted haffuer hafft, oc acter aldelis at drage bort aff Landit, da skulle der sammesteds Borgemestere oc Raadmend udi voris Byfogdis Nærværelse sidde offuer Regenskab met hannem, oc derpaa flitteligen haffue Indseende, at hand aff alt sin Formue effterlader den siette Part, Halffparten til Osz oc Cronen, oc anden Halffparten til den Kiöbsted, hand udi boede. 31. Ingen fremmit, endog de haffuer tagit Borgerskab her udi vore Kiöbsteder, maa under det Skin tolfrie nogen Vaare aff Landit udföre, förend de hoss vore Embidsmend, saa oc Borgemestere oc Raad, udi huad Kiöbsted de ere boesiddendis, nöyagtig haffuer certificeret, at det dennem allene tilhörer, oc icke met nogen anden Fremmidis Penge er indkiöbt, huorfor oc ingen, enten indlendiske eller ud. lendiske, maa löbe igiennem Belt, met mindre de dennem hoss vor Tolder udi vor Kiöbsted Nyeborg angiffuer. Giör nogen herimod, da haffuer hand baade forbrut Vaarene, oc skal derforuden straffis som vedböer. 32. Ingen Borgere udi nogen vore Kiöbsteder skulle være forplict, andre at tage eller met Forenskab befordre, end de, som vore egne Pass haffue til Borgemestere oc Raad liudendis, uden det sig kunde hende, at Vi met vort Hoff ferdigis igiennem Rigit, eller nogen fremmede Herrer eller förstlig Personer uforvarendis hid ind til Oss udi Rigit komme, eller ocsaa vore Raad hasteligen til Oss kunde bliffue forskreffne, saa de met Böndervogne icke kunde saa snart affsted komme, da udi slig Tilfald skulle Borgemester oc Raad dennem befordre. 33. Ingen aff Adel maa udgiffue nogen Siise-Seddel paa mere tydst Öl, end de til deris egen Brug kunde behöffue. Huo herimod giör, straffis derfor som vidbör; findes oc nogen Toldere hermet at see igiennem Fingre, straffis derfor som vor utro oc ulödige, oc derforuden for Siisen stande til Rætte. 34. Item tem ingen maa ved Tinge bygge eller bygge lade nogen Kroerhusse eller Hytder Öll eller anden Slags Drick at udtappe; huo herimod giörer, skal straffis som den sig modvilligen imod vor Forordning forholder. ter, 35. Skal effter denne Dag offuer alt Rigit i Kiöb oc Sal icke brugis anden Alne, end Sielands Alne, huilcken udi alle Kiöbstederne paa Raadhusit, aff Jern giort, skal ophengis, huoreffter alle andre skulle lignis oc maalis. 36. Disligeste skal ingen anden Vect brugis offuer alt Rigit, end Kiöbenhaffns Vect, saa ithuert Skippund Vect skal holde 20 Lisspund, oc huer Lisspund beregnit til 16 Skaalpund, effter huilcken Vect oc alle Biszmere, som enhuer udi sit Huss bruger, skal lignis; dog skal hermet intet være meent, nogit udi vore Jordböger met Vecten at skulle forandris, mens dermet holdis, som aff Arilds (Tid) skeed 41* er. Huo herimöd fordrister sig til at giöre, skal haffue forbrut huis met anden Alne oc Vect bliffuer udmaalit, oc derforuden straffis som vedbör. 37. Effterat Vi formercke, at den atskillige Slags Töndemaal, som herudi Rigit en Tiid lang haffuer værit brugelig, megit stor Urictighed oc Uordning skal haffue aarsagit, ville Vi, at hereffter ingen anden 'Tönde skal herudi Rigit brugis, end den, som findis met de tre Löffuer, at (af) det Aars-Tal 1602, at være merckt, eller dermet offuerens kommer, uden i Ribehuss Lehn, som aff Arilds Tiid altid haffuer haft sin seer Maal. Huo ellers herimod giörer, skulle straffis som den vor Forordning icke haffuer villet acte. 38. Alle Skomager, huad heller de herudi Riget eller andensteds ere boesiddendis, maa i Kiöbstederne tuende Gange om Uggen, Onsdagen oc Löffuerdagen, paa Torffuit oc icke andensteds udi Byen udstaa med Sko, Stöffle, eller anden Skomager - Arbeid, de kunde haffue, det offentlig at forhandle oc affhende, saa det dennem aff ingen skal formeenis. 39. Alle Miszdedere, som bliffuer dömt enten fra Liff eller AEre, skulle effter Dommen, uden videre Forhaling, strax udstaa deris Straff, men dersom nogen aff vore Lehnsmend, enten for Samvittighed, eller andre victige Aarsager Skyld, kunde haffue Betenckende, at lade skee Execution, da lade de Oss derom ufortöffuit besöge, oc sig siden effter vor naadigste Resolution oc Vilge rette oc forholde.

40. Efterat Vi formercke, at vore Lehnsmend, naar de fra nogit Lehn hender at komme, skulle met dennem bortföre baade voris Mandater oc andre Breffue, som udi deris Tid enten aff Oss ere giort eller til Tinge udgiffuit, saa deris Effterkommere ingen Underretning kunde haffue, huoreffter de dennem skulle forholde: da ville Vi hereffter, at vore Lehnsmend skulle alle slige vore Mandater oc Forordninger, ligesom de udi enhuer hans Tid ere udgangen, udi en Bog lade registere, som altid hoss Lehnit kunde bliffue; disligeste naar nogen Forandring skeer, fra dennem til deris Effterkommere offuerantvorde huis Tingsvinder, Domme oc andre Breffue, som siden udi samme Lehn til nogen Underretning kunde fornöden giöris. 41. Efftersom Vi aff daglig Experientz forfare, at Kirckerne herudi Rigit en merckelig Skade oc Nachdeel tit oc offte tilföies, idet at deris Verger, naar de Renten oc Inkomsten haffuer oppebaarit, den hoss sig pleye at beholde oc snarere til deris egen Nytte og Fordeel, end Kirckernis Gaffn oc Beste henvende, saa det offte befindis, at naar Kirckevergerne ved Döden affgaaer, de da icke haffuer slig Formue efterladt, som til Kirckens Betalning sig kunde forstrecke, da ville Vi derfor hereffter, at den, som Kirckevergernis Regenskab lader höre, være sig enten vore Lehnsmend eller Provister, aarligen til sig alle Kirckernes Penninge skulle annamme, oc dennem siden, Kirckerne til Beste, hoss visse oc værhafftige Folck, paa nöyagtig Forvaring udsette paa Rente, oc derpaa aarligen udi vort Rentekammer indskicke en rictig Fortegnelse, saa Vi deraff nocksom kunde forfare, huad enhuer aff Kirckerne til Beste haffuer, men huis de enten til deris Bygning kunde eracte fornöden at giöris, eller ogsaa til nödtörfftig Vin oc Bröd aarligen at skulle behöffuis, kunde hoss Kirckevergerne paa videre Regenskab lade bliffue beholden. 42. Udi di lige Maade pleyer ocsaa iblant den gemeen Almue en stoer Miszbrug at findis, idet, at naar nogen Bonde bliffuer tilfunden sin Kiönsæd at giöre, da pleye de, saasnart uden Landit, som Herridit, langt borte dennem at oplede oc hente, som sig til slig deris Lou at edle ville lade offuertale, oc i saa Maade dennem tiidt til at suerge bevilge, som aldelis om Sagen intet er bevist, huorfor Vi ville, at hereffter ingen Bonde, som til nogen Kiönsæd bliffuer dömt, maa aff Dommeren stedis til at bruge andre sin Eed at fulddriffue, end de, som i Herrit met hannem er boesiddendis, paa det at Sandhed disbedre kunde handtheffuis, oc den icke hereffter, som tilforne, skulle falde saa læt ved slig Middel at kuldkaste oc undertrycke. deris 326 43. Eftersom Vi forfare, at Bönderne herudi Rigit, naar de om Torffuedagen til Kiöbstederne, med nogen deris Vaare at selge, udkomme, skulle strax naar Torffuit er affholt med unyttig Fortering oc Dricken tiidt oc offte mere eller saa megit forsætte oc öde, som de for deris Vaare kunde haffue bekommit, oc derudoffuer formedelst slig en ond Vaane oc uskickelig Leffnit sig selff forarme oc i Lengden aldelis forderffue: Da ville Vi, at hereffter ingen Bonde, som om Torff-

  • uedagen eller andre Dage kommer til Torffuit, der nogen sin Vaare at affhende,

være sig enten aff vore oc Cronens, Adelens eller geistlige Bönder, skulle udi nogen vor Kiöbsted lenger end til tolff slet om Dagen forbliffue. Huo herimod giörer, skal strax i Fengsel indsættis oc for slig sin Forseelse saaledis tilbörligen straffis. 44. A107 Sammeledis komme Vi oc naadigst udi Forfaring, huorledis sig stor Uskickelig. hed herudi Rigit met Betlere oc Staadere dageligen begiffuer, idet mange, som for Siugdom oc Skröbeligheds Skyld nocksom ere saa stærcke, at de for deris Föde kunde arbeyde oc tiene, alligevel om Landit strippe, oc snart sig met Betlen oc Myssiggang ville hielpe, end nogit andit erligt til deris Liffs Ophold foretage; da ville Vi, at vore Lehnsmend offuer alt vort Rige Danmarck, saavel i Kiöbstæderne, som paa Landsbyer, skulle inden Michaelis förstkommendis, lade alle de Betlere, som paa huert Sted sig pleye at opholde, forsamle, oc dennem, som da saa vedtörfftig skröbelige befindis, at de selff icke deris Bröd kunde fortiene, skulle de enten i Hospitalerne lade inlegge, eller huor de icke kunde tilstrecke, giffue en synderlig Mercke oc Kiendtegen, oc siden Menigheden i Kiöbstederne eller paa Landsbyerne met en christelig Almisse at underholde befale, efftersom udi vor kiære Herr Faders, höylovlig Ihukommelse, Kong Frederik den Andens Forordning Anno 1588 udgiffuit, videre formeldis. Dersom da siden nogen sig fordrister herimod at omlöbbe oc sig met Betlen at ville opholde, da skulle de, huad Steder de kunde betredis, strax paagribis, oc siden, som andre Dattere (Tatere) eller Fredlöse, alvorligen straffis. 45. Efftersom hidindtil ingen for Oss oc vores elskelige Rigens Raad er til nogen Kost oc Tæring bleffuen dömt, uden de, som nogen Dommere for deris Domme haffde indsteffnit, oc Vi formene det mange at haffue giffuit Aarsag, den Frihed at miszbruge, oc udi mange vitterlige oc Kiendssager, saa oc andre unyttige Trette, baade steffne Sagen allene deris Vedderpart til störe Bekostning dislenger at kunde opholde oc forlenge, da ville Vi hereffter det saaledes haffue holdit, at huo som nogen, enten udi vitterlig Gieldssager, eller anden unyttig Trette, steffner eller lader sig steffne, da skal den som Sagen taber, ocsaa være plictig sin Vedderpart en billig Kost oc Tæring, effter Dommens Lydelse, at erstatte oc fornöye. 46. Vi komme oc naadigst i Forfaring, huorledis vore oc Cronens Bönder, imod atskillige vore Forbud oc Ordning, alligevel endnu med ulidelig Ecter oc Reigser, til deris yderste Forderff, utilbörligen besuergis, huorfor Vi det hereffter saaledis vil haffue holdit, at vore Lehnsmænd aldelis ingen nogen Vogne skulle tilstede, som enten icke vort egit, vor elskelige kiære Fru Moders eller ogsaa vor Stadtholders Pasz herudi vor Kiöbsted Kiöbenhaffn kunde haffue, uden naar vore Raad eller Lehnsmend enten selff udi nogen voris Bestillinger skulle affsted befordris, eller ocsaa de deris Tienere, enten met deris Regenskaber eller Skat, oc icke udi nogen deris egen Bestilning, til Oss skulle fremskicke, dog hermet icke skal være affskaffit, at Adelen paa Andvorskov oci Ringsted jo hereffter som tilforne skal haffue deris Natleyer oc Fordrenskab; men dersom nogen Lehnsmand sig ellers fordrister herimod at giöre, skal han dermet sit Lehn haffue forbrut. Giffuit paa vort Slot Kiöbenhaffn den sidste Dag Martii Anno 1615. Kong Christian den Fjerdes Rigens Ret og Dele af 1621. Vi Christian den Fierde, med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Sleszvig, Holsten, Stormarn oc Dytmarsken, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle vitterligt, at endog Rigens Ret en gammel oc aff Arrildstid udi vort Rige Danmarck herkommen sær Rettergang er, som aff höylofflig Ihukommelse Konning Erich til det Dannehoff, i Nyborg Anno 1244 holtis, stadfest er oc forbedrit, hafuer oc med Indbyggernis store Fordeel idelig verit brugt som den, ved hvilcken Viitlöfftighed oc Tretter merckeligen enten forkortis eller oc vel forekommis: hvilcket dog derforuden dette Riges Lower oc Ordninger i Synderlighed oc for andre altid haffuer hafft i Sichte: saa forfare Vi dog, at forbemelte Ret oc Dele hidindtil icke offentlig er paa Tryck udgangen, hvoroffuer dend oc med underskedlige Forklaringer oc Tilleg findis beskreffuen; hvorfore Vi med vore elskelige Danmarckis Rigis Raad, som ere: Herr Christian Friis til Kragerup, Ridder, vor Cantzeler; Herr Albret Skeel til Fuszinge, Ridder, vor Rigens Admiral; Manderup Parszberg til Hagisholm, Olluff Rosenspar til Scharholt, Eske Brock til Estrup, Christian Holck til Bustrup, Jacob Ulfeld til Urup, vor Rigens Cantzeler; Iffuer Jul til Villestrup, Herr Anders Bilde til Rosendal, Ridder; Jens Jul til Kielgaard, Stattholder udi vort Rige Norge; Holger Rosenkrantz til Rosenholm, oc Herr Anders Sinclar til Sinclarsholm, Ridder, den Leylighed vel offuerveyet haffuer, oc paa det offueralt en Lighed maa holdis, med deris Fuldbyrde, Raad oc Samtycke, forbemelte Rigens Rettis Dele naadigst for got anseet at lade prente, oc ligesom Vi sielff naadigst deroffuer ville holde, oc dereffter enhver handtheffve hoss det, hand er tilberettiget: saa biude Vi oc alle, som Rigens Rett bruge ville, den hereffter at fordre; befalendis udi lige Maade Rigens Cantzeler, oc andre, som i Dommere Sted sidde, at de udi alle oc hvis Sager, Rigens Ret belangende, for dennem hender paa vore Vegne at komme, effter denne vor oc Rigens Ret oc Dele dömme, oc hielpe den fattige saavel som den rige, den ind- oc udlendisk, nest Guds den Allmectigstis naadige gode Hielp, til Rette. Hvoreffter de saa oc alle oc hver serdelis sig ville oc skulle forholde. Giffuit paa vort Slot Kiöbenhaffn, den 10 Decembris, Aar effter Guds Byrd Anno 1621. Rigens Dele til Indförsel eller Römning. 1. Effter Köngens oc Rigens Raads Dom til almindelig Herredag, hvilcken nogen tilholder at udlegge eller betale, oc dog ey i rette Tide effter sin Indhold tilbörlig fuldgiöris, maa den, for Sagen er (saa fremt hand ved Rigens Dele sin Ret vil söge) tage offuer sin Vederpart sex Ugers Paamindelse hoss Rigens Cantzeler, i sin Meening: efftersom den Forfölgende Dombref frembærer, liudendis paa hvis den, som forfölgis, er tilfunden, oc kiærer det ey fuldgiord at være, da biudis hos den, som forfölgis, endnu at hand, inden sex Uger effter samme Paamindelse lowligen er læst, forberörte Dom fuldgiörer, saafremt offuer hannem i den Sag ey skal giffuis Breffve oc Forfölgning. ihedlis 2. Sex Ugers Paamindelse maa ey udstedis förend Herredagens Rætterting er til Ende, om end ingen Tid udi Kongens oc Rigens Raads Dom den, som tiltalis, set oc giffuet er, for sig at rette. 3. Retter den, offuer hvileken sex Ugers Paamindelse tagit er, icke for sig inden sex Uger, da hafuer den, for Sagen er, fremdelis Laugdagsbreff, dog til Indförsel allene (oc icke til Römning), at tage, som hereffter formeldis. 42 4. 1976107 Befindis nogen sit Jordegods at affhende, effterat Steffning til almindelig Herredage, for Gield eller Udleg, offuer hannem er forhverffuit, louligen forkyndit, eller sidst ve- oc til det Landsting, under hvilket hans Boepel eller Verelse er, rit haffuer, oc Godzit, som affhendis, er beliggendis, dereffter læst oc paaskreffven, da stande samme Kiöb oc Forhandling for fulde, saafremt den, som tiltalis, enten frikiendis eller oc fyldistgiörer hvis Laugmaal offuer hannem til Herredag forhverffuis; ellers være samme Forhandling som den ey giort vaar, haffue sig oc Ridemend Mact, derudi at indföre, dog at for dennem lowlig bevisis, siden den Tid tilforne omformeldis Godzit at være skiödet oc affhendt. 5. Udi Rigens Ret maa Dele ey fordris for ringere end det, huis förste Hoffuitstoel, oc som Sagen er affreyst, haffuer værit 20 enckende Daler, eller deris Værd, være sig Gield, Böder, eller andet, med mindre det er Arff, som icke vides huor höygt den sig belöber, heller Breffue, oc saadant, som anden tilhörer oc nogen hos sig haffuer oc dog icke vil fra sig leffuere; eller om nogit fordris effter Kongens oc Rigens Raads Domme, som för er rört, da være enhver frit fore (om hand ellers vil) det ved Rigens Ræt at söge. 6. sedtol Sind as no od ig Det umueligt er at föris tilstede, maa ey eskis, meden allene tilbörlig Vederleg derfor, effter nöyactig Beviszning eller billig Vurdering. 7. oo angol ibu lat meant bos mo Ey heller maa nögen eske for Udleg eller Skade, hand venter sig for nogen at skulle lide, meden allene for den, hand lid haffuer, oc for huilcken den, som forfölgis, hannem plictig er at stande til Rette; dog skal hermed den, som Forloffver er, icke være formeent, sin Hand oc Segel ved Rigens Ræt at igienfördre, de hannem mod Forskriffning oc Skadeslösbrefue offuer tilsagde Dag oc Tid for. oldis. . 8. Hvo som med Rigens Ræt fra Hiembtingene nogen Riddermandsmand, Borger, som Selffeygerjord haffuer, eller Selffeigerbunde, vil forfölge, hand skal först effter lowlig Varsel tage Domb til Herrids-, Bircke- eller Byeting, under huilcke den, som forfölgis, boer, eller sidst boede, om hand ingen visz Boepel da haffuer, at den, som tiltalis, bör at lide Eskning for det eller saadan en Summa, som hand tiltalis for; oc paa det den, som forfölgis, kand vide, hvad hand haffuer at udlegge, om hand strax vil rette for sig, da skal det, eller den Summa, som eskis, udtryckelig naffngiffuis oc formeldis, med mindre det er Arff, som icke vides, hvor höygt den sig belöber, eller Breffue, oc det, som anden tilhörer oc nogen hos sig haffuer, oc dog icke fra sig vil antvorde. 9. Saafremt den, som dömmis at lide Eskning, icke steffner Bircke-, Bye- eller Herridsfogden for Landsdommer, da skal dog den, som forfölger, steffne Vederparten oc Sagen i sig selff for Landsdommeren, oc der hende endelig Domb, om den, som tiltalis, icke bör at lide Eskning for det eller den Summa, oc skal icke Landsdommer maa grunde sin Domb paa Herridsfogdens Domb, meden sielf tage Sagen oc densz Beviszer for sig, oc ingen hindre udi sin lowlig Forfölgning, meden derpaa kiende oc dömme, som hand acter at forsuare. 10. Efter Domb for Eskning, saafremt Jordegods eskis, til hvileket nogen kiender sig være berettiget, da skal den, som forfölger, til det Herrids-, Bircke- eller Bye. ting, huor Godzit ligger, i huilcket hand vil lade sig indföre, eller oc om Gield eller anden Udleg fordris, til den, som forfölgis, hans Verneting, udeske oc nafngiffue trei samfulde Ting, huad oc huor höygt hand esker, oc skal til förste Ting giffuis lowlig Varsel oc derhos samme Tid formeldis oc naffngiffuis de andre trei Tingdage; til fierde Ting tagis Eskning beskreffuen. 42* 11. Dernest ernest tagis effter lowlig Varsel Eskning engang beskreffuit til Landstingit, saafrembt Sagen fra Herridsting fordrit er; thi effter Eskning til Birck oc Kiöbing haffuer man strax Rigens Cantzeler at söge. 12. Varsel oc Steffning skal skee lowligen effter Recessen oc som det sig bör oc videre hereffter formeldis, saa at den, som tiltalis, kand det vide, oc haffue Tid at möde oc svare; thi ingen bör med Rettergangen at offuerilis. 13. Offuer dén, som til Römning forfölgis, om hand icke vides, eller uden Rigit er, hannem giffuis Varsel der, som hans Boepel eller sidste Tilhold værit haffuer, saa oc til Landstinget, at han inden Aar oc Dag skal möde oc suare; siden forfölgis til Hiemting oc Landsting som vedbör. 14. Naar den, ingen Boepel haffuer oc icke vil lade sig finde, forfölgis til Indförsel, da giffuis hannem sex Ugers Varsel der, som hand sidst Boepel eller Tilhold hafft haffuer, saa oc sex Ugers Varsel til Landstinget, huor der skriffuis paa, dereffter tagis Domb for Eskning til Hiemtingene oc siden effter sex Ugers Steffning Domb for Eskning til Landstinget oc dereffter eskis förste Ting effter sex Ugers Varsel til Hiemtingene, oc forfölgis saa neste trei Ting, oc siden, effter sex Ugers Varsel, eskis engang til Landstinget, om Eskning til Herridsting begynt er. 15. Hyo sig vil indföre lade i en Affgangnis Gods, som Arffuinge ey haffuer, eller effter huilcken Arff oc Gield ey er vedgaaen, hand gifve sex Ugers Varsel der som den Affdödis Boepel værit haffuer, oc derforuden sex Ugers Varsel til det Landsting, under hvilket den Affgangnis Værelse oc Boepel suarit haffuer; siden tagis Domb til Hiemting oc Landsting, oc dereffter eskis oc driffuis Forfölgning til Herrids- oc Landsting, saa oc Bircke- eller Byting, om i Kiöbing eller Birck eskis, som för er meldit. End lader sig dereffter inden Aar oc Dag, effter Arffuen falden er, nogen rette Arffuinger finde, som Arffuen vedgaaer, være sig den mæctig, naar Gieldenerne tilfridsstillis, oc den, sig haffuer indföre ladet, fornöyes, saa viid hannem effter Indförselen oc med Rette tilkommer; imidlertid nyder den Forfölgende Godzit oc huis deraff gaar for Skadegield. -er 16. Vil den, som tiltalis, hiemme rette, saa oc retter for sig, da skal den, som forfölger, være forplict, at anamme det, som eskis, effter huis Dom for Eskning gangen End veyrer hand sig det at tage, da maa den, som tiltalis, lade afftelge oc sette saa megit, eller det, som effter Dommens Indhold eskis, ned for Rætten, oc være siden fri for videre Tiltale. End, eskis Arff, som ey vidis, da maa den, som tiltalis, indlegge rictig Forklaring derpaa, saa oc Arffuen effter samme Indlagds Indhold; siden, om nogen paaskader, gaais videre derom paa sine Steder saaviit Ret er; meden retter den, som tiltalis, ey giörlig for sig, som för er meldt, da haffuer den Forfölgende at begiffve sig met forbemelte Tingsvinder oc Domme med fordeligste til Rigens Cantzeler, oc hos hannem forhuerffue Laugdags Breffue. 17. For Förste Laugdags- eller Femtendags-Breff biuder hos den, som forfölgis, förste Sinde under sit Faldsmaal inden femten Dage, effter det Breff er læst, at udlegge oc ret giöre det eller den Gaard, effterdi saa det lovlig forfuldt at være bevisis med Breff aff Landsting, eller (om Laugsdags-Breffue tagis efter sex Ugers Paamindelse) efftersom hand derom lovligen er paamindt. Femten Dage effter forbemelte Laugdags - Breff læst er, maa Tidags-Breffuit brydis, huilcket tilholder den, som forfölgis, anden Sinde, under sit Faldsmaal at udlegge oc ret giöre, efftersom hand tilforne derom lovlig er paamindt. Ti Dage dereffter brydis Fembdags-Breffuit, biudendis tredie Sinde, inden fem Dage at ret giöre, efftersom den sedvaanlige Rigens Breffuisstiil (hvor den icke herved forandris) offueralt hereffter som tilforne skal fölgis; forneffnde trende Laugdags Breffue, uanseet de huer paa sin Tid brydis, maa dog paa engang hoss Rigens Cantzeler forhverffuis. 18. Fem em Dage effter tredie Laugdags - Breff lovligen er brudit, tagis Strax - Breff (som er fierde Laugdags- Breff) oc Ride- eller Römnings-Breff, saafremt icke midlertid Genbreff er forhverffuid; dog skal Laugdags - Breffvene Rigens Cantzeler, lovligen læste oc paategnede, igien tilstillis, för Strax-Breff udstedis. 19. Genbreff formelder, at den, det forhverffuer, hans fuldmyndige Bud haffuer mödt, oc budet sig mod Laugdags-Breffyene, som offuer hannem udstede ere, i Rette, huilcke derfore igienkaldis, dödis oc mactlös mælis, saalenge de fremkomme med begge deris Bevissning i den Sag, oc saaviidt den, Genbreff tager, beviser sig icke med Rette at tiltalis: dog at den, som forfölger, videre Breffue oc Forfölgning stedis skal, indtil begge Parter endelig vorder atskilde med Rette, steffnen. dis derforuden den, som forfölger, om nogle visse Uger at möde for Rigens Cantzeler, oc gaa i Rette i Sagen, saafremt hand sielff icke emidlertid tager Steffning, oc den lovligen lader forkynde. 20. Mod Genbreff tager den, som forfölger, sex Ugers Steffning, huorudi hos begge Parter biudis at möde for Rigens Cantzeler siette Ugers Dag effter Steffningen er læst, med hvis Beviss de haffue paa Godzit oc det, som paatalis, saafremt nogen udebliffuer, at den, som möder, da [icke] skal hielpis det ret i Sagen er, som tilbörligt. 21. Möder begge oc gaar udi Rætte, oc falder den, som stefner, aff Sagen, allene fordi i Processen er forseet, da begyndis paa ny, saavidt icke Ræt er fordrit. 22. End fremleggis for Rigens Cantzeler Adels Breff, Domme, eller andet saadant, som hand icke vil understaa sig at fölge, da settis det ind for sin tilbörlig Dommere. 23. Dog paa det ingen sin Ret derved maa forvendis, skal den, som forfölger (efftersom tilforne formeldis) icke hindris i sin Dele med Genbreff, meden Breffue oc videre Forfölgning stedis saa fuldt, som Genbreff icke vaar tagit, indtil hans Sag enten for Rigens Cantzeler bliffuer nederfeldig, eller oc Domb for sin tilbörlig Dommer gangen er, det belangendis, offuer hvilcket Rigens Cantzeler icke Dommer er. Dog skal den Forfölgende icke nyde det, hvorudi hand sig lader indföre, förend offuer saadant Indleg eller Genbreff paa sine tilbörlige Steder endelig Dom er gangen oc affsagt. I lige Maade udstedis Breffue oc Forfölgning, om end den, som forfölgis, Landsdommeren til Herredag indsteffner, for hand er dömt af hannem at lide Eskning oc Tiltale. 24. Hvad heller Genbreff læst er eller icke, da maa dog sex. Ugers Stefning forkyndis: end möder den ey, Genbreff tager, siette Ugers Dag, da maa den, som forfölger oc Steffning tager, derfore ey miste sin Ret, meden biuder sig neste oc tredie Tegtedag i Rette; möder den, Genbreff tog, ey inden tredie Dags Solgang, da bliffuer Sagen hannem nederfeldig. 25. Nederfeldings-Breff linder, at, efftersom den, Genbreff tagit haffuer, icke er mödt, eller nogen paa hans Vegne, som Ret göre ville, da mælis hand nederfeldig for denne Steffning oc ey effter at tage Genbreff i den Sag, oc den Forfölgende fremdelis at forfölge sin Sag som tilbörligt. 26. End möder ey den, Stefning tager, inden förste Dags Solgang, da bliffuer Sagen hannem nederfeldig, oc ey stedis derudi videre Forfölgning; dog haffuer Kongen derpaa, saavelsom offuer andre endelige Rigens Rettis Domme, med Ri- Raad at kiende oc dömme. gens 27. Siden Strax-Breff er tagit maa icke Genbreff udstedis, oc brydis Strax Breff förste eller andet Ting effter Laugdags - Breffvene ere brut, eller oc efftersom Leiligheden oc Veyen er til: oc maa Strax- oc Ride- eller Indförsels - Breff tagis tilhaabe, oc læsis paa Tinge tilsammen offuer Riddermandsmand, Sielffeyer, eller Borger, som Sielffeyerjord haffuer. Thi i Kiöbstedgods, som Borgere, der icke Selffeyerjord haffuer, tilhörer, kand enhuer söge sin Ret med andet Lowmaal; dog effter sex Ugers Paamindelse kand alle oc huer, ingen undtagen, sögis til Indförsel. 28. Strax Breff biuder, fierde Sinde under Faldsmaal den, som forfölgis, strax effter Breffuit er læst, at udlegge oc ret giöre den, som forfölger, det eller den Gaard, som den paaboer, efftersom hand tilforn derom med Laugdags - Breffue er lowligen paamindt. 29. Ride-Breff biuder höss Ridemændene, effterdi den, som forfölgis, haffuer siddet fire Laugdags Breffue offuerhörig oc ey Ret giöre ville, at de inden sex Uger effter det er læst, sig forsamler oc til dennem tager Kongens Foget oc Embidsmand, oc (om det er nogen visse Gaard, som eskis) med den, som forfölger, rider for den Gaard paatalis, oc hannem derudi indförer, oc siden fremdelis for den, som forfölgis, hans Boe, udæskendis Fyldeste aff Boependinge for Oppebörsel, Kostoc Tæring, Skadegield oc Faldsmaal, oc Kongen Fyldeste for sit Faldsmaal, for Breffue, hand haffuer siddet offuerhörig oc ey ret giöre ville: vederfaris icke Fyldeste af hans Boe, da at de udvordere den, som forfölger, oc Kongen Fyldeste i den, som forfölgis, hans Jordegods, hvor det findes, indtil hand fuldgiörer; end eskis icke nogen visse Gaard, meden Gield oc Udleg, da tilholder Ridebreffvit i lige Maade Ridemændene, at ride for den, som forfölgis, hans Boe, udéskendis Fyldeste for huis hand forfölgis for, for Kost oc Tæringe, Skadegield oc Faldsmaal, oc Kongen Fyldeste for sit Faldsmaal, for Breffue hand haffuer siddet offuerhörig: Vederfaris icke Fyldeste aff hans Boe, da at de udvorderer den, som forfölger, oc Kongen Fyldeste i den, som forfölgis, hans Jordegods, huor det findis, indtil hand fuldgiörer. 30. Ligesom Ridebreff tagis offuer Riddermandsmænd, Borger, som Sielffeygeriord haffuer, oc Sielffeyer - Bunde, saa tagis Römnings- Breff offuer Borger oc Bonde, som ey haffuer Sielffeygeriord, oc som icke haffuer vild rette for sig, oc maa Strax- oc Römnings - Breff paa en Tid tagis oc tilhaabe brydis oc læsis paa Tinge. 31. Römnings- Breff biuder den, som forfölgis, effterdi han fire Laugdags - Breffue haff- 'uer siddet offuerhörig, oc ey Ret giöre ville, endnu inden sex Uger at udlegge til den, som forfölger, den Gield, Lössöre, oc det, som lowligen kreffuis, oc Fyldeste for Kost oc Tæringe, oc Sagvolderens med Kongens Faldsmaal, eller effter sex Uger at römme som andre fredlösse Mænd, 32. Alle Rigens Breffue brydis offuer gandske Riget i Birck oc Kiöbing, naar samme Steder forfölgis; ellers brydis de oc læsis til Landstinget, dog i Judland for Landsens Storhed brydis de til Herridstinge, oc skal til samme Tinge Dagen de læsis paaskriffuis, oc derforuden forseiglis med Herrids- Bircke- oc Byfogdens, eller oc Landsdommers Forseigling, om de til Landstinget brut vorder. 33. Huis Breffue i Rigens Ræt forhuerffuis, maa icke brydis oc læsis for Tiden; huo sig herudi forseer, forhuerffue det Breff paa ny, som for rette Tid brugis. 34. Icke heller maa Rigens Breffue altfor lenge huile. Huorfore förste trei Laugsdags- Breffue skulle i det seniste inden 12 Uger forkyndis, effterat de ere forhuerffuede, med mindre de paa ny skulle forhuerffuis, dog skal samme Laugdags - Breffue effter hinanden lowligen læsis til sin rette Tid, oc som skee kand oc tilforne formeldis. 43 35. Strax- Ride- oc Römnings-Breffue maa den, som forfölger, lade paa siuff Aars Tid bestaa, oc icke være plictig dennem midlertid at tage, förend han sig dennem til Beste veed at bruge. End haffuer han dennem tagit, maa de icke lenger huile end 12 Uger; skeer det, da skulle de paa ny tagis. 36. Ved Rigens Forfölgning, Römning eller andet Fredlössemaal, maa ingen hindris sin Begraffuelse oc Jordeferd, anseendis at end Fredlössemaal, som aff halslösse Gierninger reyser, icke videre end til Döden kand forstaais sig at strecke. 37. Udi Rigens Ret dömmis den, som forfölger, Kost oc Tæring til, fra den Tid den, som forfölgis, nogen Domme haffuer siddet offuerhörig, effterdi de med Rætte forfölgis, som ey Ræt giöre ville. 38. Huis Kost oc Tæring nogen tildömmis, skal Ridemend kiende, huad den billigen bör at være, naar de tilkommer; dog maa ingen ubilligen bekoste eller tære, meden huis hand höyre tærer oc koster end hand beqvemmelig effter Lands Leylighed kand tilkomme, haffue Skade for Hiemgield. End huis Kost oc Tæring i de Sager fordris kand oc bör, som til Römning forfölgis, derpaa skal effter nöyactig Beviss kiendis aff Rigens Cantzeler. 39. For Rigens Cantzeler skal enten en sielff eller hans Fuldmæctige möde; thi der ansees huercken Sotteseng eller anden Forfald. 40. Ingen Forfölgning skal stedis uden den, som lowligen til enhuers Verneting begyndis, oc som fra Herredagene eller Hiemtingene, oc som forbemelt er udföris, i huad Forplict den, som forfölgis, fra sig giffuet haffuer: dog dersom nogen lössgiffues aff Forfölgningen under Forplict, den Forfölgende inden en visse Tid at stille tilfreds, eller staa under samme Forfölgning, da saafrembt den, som forfölgis, icke sin Forplict effterkommer, kand den, der forfölger, begynde Forfölg. ningen der som hand slap; oc skal samme Lösskyndige skee til Tinge; siden være den aff Forfölgningen er lössgiffuen mæctig, sit Gods at affhende, med mindre andre haffuer hannem i Forfölgning; thi dennem kand med Lösskyndigen deris Rat oc Rættergang icke hindris. 41. Ridebreffuit stillis paa fire Riddermendsmend, som dertil beqvemme ere, oc beleylig nest boesiddende, med mindre den Forfölgende sielff nogen dertil kand formaa oc bevilge; end gielder Sagen Borger, som Sielffeygerjord haffuer, eller jordeigne Bönder paa, da kand oc vel nogle aff deris Stand med tiltagis. 42. Ridebreff brydis til Tinge, oc læsis derforuden for huer Ridemand serdelis. Veirer sig Ridemand inden siette Ugers Dag at fuldgiöre Ridebreffuit, da maa tagis til hannem sex Ugers Paamindelse, oc siden Rigens Forfölgning offuer hannem for Kost, Tæring oc Skade, i saa Maade lidis, indtil hand fuldgiörer Ridebreffuit. 43. Haffuer Ridemænd lowlig Forfald, eller oc ved Döden affgaar, da maa Ridemendene tage andre gode Mænd istedet oc indföre. End affgaar mere end Helfften aff Ridemendene ved Döden, da tagis Ridebreffuit paa nye. 44. Dersom Ridemændene indförer midlertid Sagen endnu henger for Rigens Cantzeler, eller (efftersom tilforne i den 23 de Artickel formeldis) til Herredage er indfunden eller oc indsteffnet, da skal de forbeholdet haffue, at de udi saadant Gods indförer, saafremt Forfölgningen findis saa være dreffuit, at den ved fulde Mact at bliffue ordelis. 43* 45. Ridemænd, som i Jordegods indförer, skal drage til huer Gaard, Leyligheden at forfare, at dens Verd disbedre kan actis, oc dereffter indföris. 46. Ridemænd maa ingen steffne for deris Indförsel effter 4 Aar siden samme Indförsels Datum, med mindre hand for Rigets Skyld udenlands emidlertid oc lenger er beheffted eller beskicket, eller oc Sagen umyndige Börn, som uvederhefftige Verge haffue, er angieldendis; dog Lowen icke tilsteder nogen at verge, som icke vedergielde kunde, naar det ellers vidis; döer nogen Ridemand imidlertid, da svare hans Arffuinge allene Skaden, om Thouget icke saaledis giort er som vedbör, meden saadant være sig den Affdödis Lempe icke for nær, som den icke suare kand til det, hannem selff serdelis vedkommer. 47. Ingen indföris i Riddermandsmands Hoffuitgaard, om hand andet Jordegods haffuer; ey heller i Jordegods, om hand haffuer at rette for sig med Bofæ oc Lössöre, som got oc nyttigt er: thi saafremt noget utienligt oc den Forfölgende til Effterdeel sammensancket udleggis, da haffue Ridemændene Mact, derudi at sige oc tilholde den, som forfölgis, at udlegge aff gode oc nyttige Lössöre, oc tilbörligen at rette for sig. Skeer det icke, da maa Ridemændene sielff indföre udi Boen, eller om Bofæ icke findis, udi Jordegods. 48. Ey heller maa Ridemændene indföre i Borgere- eller Bonde-Bopel, om hand Lössöre eller andet Kiöbsted- eller Jorde-Gods haffuer, som hand vil rette for sig med. End saa lenge den, som forfölgis, sielff Fyldeste i Jordegods vil udligge, som i Riget vist at være befindis oc hannem at tilkomme, da maa ey Ridemænd udi nogens det Gods indföre, hand vil haffue forskaanet oc sig forbeholdet. 49. Kand den, som forfölger, oc lade sig indföre i det, den som forfölgis arffuit haffom end anden dermed forlænt er oc det ihende haffuer, saa oci det, den uer, som forfölgis, Anpart (udi) haffuer, huad heller samme hans Anpart vides eller icke, dog allene saavit den, der forfölgis, dertil er berettiget; dog i det nogen, som forfölgis, endnu först arffue skal, kand ingen indföris. 50. Hvo sig engang lader indföre, saafremt hand de to tredie Parter bekommer aff huis hand haffuer at fordre, effter Dom for Eskning oc Ridemends Affsickt, Kost oc Tæring belangende, da maa hand i den Sag, oc saaviit hand den Gang eskit haffuer, inted ydermere fordre. End fanger hand icke de to tredie Parter (dog saa, at hand i alt, huis forefindis, sig lader indföre) eller oc vil sig icke lade indföre, meden fremdelis for ald Summen tencker at söge sin Opretning, da maa hand sig siden lade indföre, om den, som forfölgis, befindis videre Gods at haffue eller bekomme, dog skal den Forfölgende begynde sig Forfölgningen aff ny, oc maa den, nogen til Indförsel forfölger, hannem siden i den Sag ey söge med Römning. 51. Saafrembt Fogden tillige aff flere fordris, eller oc i sit Huus lowlig tilsigis at möde til Indförsel, it Gods belangende, da skal hand den, eldeste Ridebreff haffuer, være fölgactig. End begieres hand paa en Tid aff flere, som Ridebreff haffuer, som paa en Dag ere udstede, da være saa mange, i samme Gods Indförsel söger, laadtagne, huer effter sin Anpart, huo oc aff dennem indföris, med mindre nogen strax Indförselen opsiger oc sig paa ny i andet Gods vil lade indföre. 52. Huis Gods nogen ved Indförsel bekommit haffuer, beholder hand saa frit som sit egit Arffuegods, med mindre det hannem ved Domb oc Rættergang for Kongen oc Rigens Raad affvindis. Dog maa hand det icke affhende, undertagen hand derpaa Domb til Herredag forhuerffuendis vorder. End vorder Ridemændene strax steffnde for deris Tog, da maa det Gods, udi huilcket indfördt er, icke bortsködis, förend Domb gangen er, paa det vidis kand, om Godzit den, som indfördt er, med Rætte tilkommer eller icke. 53. Lader nogen sig indföre i Gods, som en anden lowligen i er indfördt, da maa hand udlösze den, först indförd er, inden halff Aar; hvilcken for ald sin billige Anfordring, Kost oc Tæring, nöyactig skal tilfridsstillis. End begiærer den, först indfört er, Godzit at beholde, da maa hand den, som sidst indföris, for huis den haffuer at fordre fornöye oc udlöse. 54. Döer den, som anden i Forfölgning haffuer, da maa Arffvingerne bliffue ved samme Forfölgning allerede begyndt er, oc den udföre, som den Afgangne slap. Samme Ræt er oc om Verge oc Umyndige. 55. Döer den, som forfölgis, förend indfört er, da suarer hans Arffvinge icke den Forfölgning, meden huo dennem haffuer til at tale skal begynde paa nye. End ere ingen Arffuinger, da stande Forfölgningen for fulde; dog kand den, som indföris (om Arffuinger kommer) udlösis, som i den 15de Artickel formeldis. 56. Den, som under Rigens Dele oc Forfölgning er, maa sit Gods ey affhende; skeer det, da haffuer Ridemendene Mact at före den, som forfölger, deri, uanseet Kiöb oc Sal giort er. Dog kiendis ingen derunder at være, förend sex Ugers Paamindelse eller förste Laugdags-Breff offuer hannem lowligen er brudt, læst oc for kyndet. 57. End huis Kiöb oc Forhandling den giör, som til Hiemting forfölgis, effter Varse! til Dom for Eskning er giffuen, om samme Varsel til det Herridsting, huor Godzit ligger, er kundgiort, stande for fulde, saafremt den, der forfölgis, enten fuldgiörer huis Domb oc Eskning offuer hannem bekommis eller oc frikiendis; ellers maa Ridemendene derudi indföre saa frit, som det icke affhendt vaar, dog at for dennem lowlig bevisis, siden den Tid samme Tiltal oc Forfölgning begyndtes Kiöbet oc Forhandlingen at vere giort oc slutted. 58. Den, under Rigens Dele oc Forfölgning er, maa ey anden söge eller tiltale med noget Lowmaal, med mindre samme Lowmaal reyser aff huis Trette hannem oc hans Vederpart, som Breffue offuer hannem forhverffuer, imellem er, eller oc hand nogen Sag udi Retten haffuer giort anhengig, för Breffue offuer hannem ere brutte; thi da være det hannem frit fore, saadanne sine Sager oc Lowmaal med Rætten at udföre; dog haffuer Römningsmand ey Leyde, förend huis offuer han. nem for Rigens Cantzeler fordrit er tilbörligen effterkommis oc fuldgiöris. 59. Saafremt den, under Rigens Forfölgning er, steffnis oc tiltalis med Rætten, da maa hand sielff gaa i Rette, om hand ingen Fuldmæctige kand bekomme. End haffuer hand nogen til at tale for Missgierning, som bör at straffis, giffue sig det Kongens Foget oc Embidsmand eller sin Hossbund tilkiende, som deroffuer Rætten skal fordre oc udföre. Rigens Dele oc Forfölgning til Laasz. 60. Hvo Jordegods vil forfölge til Laasz, hand skal haffue det uden Falsk oc Bedrag i sin frihaffuendis Verge, være sig Arffue- Kiöb- eller Gaffue- Gods, saa oc det Gods, man effter lowlig Heffd eller Indförsel til Eyendom haffuer bekommit. 61. Dernest skal den, som forfölger, trende Sinde til det Herrids- eller Bircketing, huor Godzit er beliggendis, lade forkynde sig samme Gods (som ved Naffn kundgiöris) met Rætte at haffue oc besidde, oc det at forfölge til Laasz, oc der lade læse sin Eyendombs-Atkomb eller lowlig Hefdsbreffue, oc tage det fierde Ting beskreffuit, 62. Dermed begiffuer den, som forfölger, sig engang til Landsting, som Godzit suarer under, huor hand i lige Maade tager beskreffuit, oc skal der oc Godzit naffngiffuis, huilcket det er, oc huor det er beliggendis. 63. Dernest, saafremt paa Forfölgningen til Hiemtingene ingen Hinder ved Steffning eller Domb giort er, da haffuer den, som forfölger, med forbemelte Tingsvinder at söge Rigens Cantzeler, huor hannem meddelis Stadfestelse - Breff, derudi Eyendomsbreffuit, som paa Godzit formelder, stadfestis oc ved Mact dömmis, ved alle sine Ord oc Artickle, forbiudendis Hinder eller Forfang derpaa at giöris, indtil bedre Beviszning paa Rettertingit fremleggis; Stadfestelses- Breffuit læsis oc paaskriffuis til det Ting, under huilcket Godzit ligger, oc med sin Opskrifft föris for Rigens Cantzeler. 64. Sex Uger effter Stadfestelse- Breffuit læsis förste Dombref, liudendis: Eftersom Stadfestelse-Breffuit er i Rette fört oc derimod ingen Breffue tagit, da tildömmis den Forfölgende oc hans Arffuinger förste Sinde de oc de Gaarder oc Gods (huilcke naffngiffuis skulle) med rette Tilliggelse, indtil nogen med bedre Beviszning fremkommer. 65. Sex Uger effter förste Dombreff læsis andet Dombreff, formeldendis: Efftersom förste Dombreff er i Rette lagt, som lyder paa beneffnte Gods, efftersom Stadfestelse oc samme förste Dombreff videre udviszer, oc derimod ingen Breffue ere tagne, da tildömmes den Forfölgende forbemeldte Gods nu anden Sinde. 66. Sex Uger effter andet Dombreff læsis tredie Dombreff, liudendis: at forbemelte Gaarde tredie Sinde tildömmis den, som forfölger. Forbemelte fire Breffue kand tagis tillige, dog huer sin lowlig Tid oc Dag forkyndis. egni esad 67. bo obta Sex Uger dereffter læsis fierde Dombreff, liudendis: Efftersom den Forfölgende eller hans visze Bud med tredie Dombreff paa beneffnte Gods er mödt i Rette, efftersom Stadfestelse- oc samme tredie Dombreff ydermere udviszer, oc derimod ingen Breffue ere tagne, da tildömmis den Forfölgende forbemelte Gods nu fierde Sinde, efftersom den sedvaanlige Stiil videre medförer. 68. Forbemelte fire Dombreffue, saavel som alle Rigens Breffue til Laasz, læsis oc paaskriffuis i Judland til Herridstinge, meden i de andre Lande til Landstingene, undtagen huor Birck er (der forholdis som i 32te Artickel formeldis), oc siden saaledis læste oc paaskreffne indföris de for Rigens Cantzeler. Effter Dombreffuene tagis almindelig Steffning. 69. Saafremt tilforne Genbreff icke er tagit, kand samme almindelig Steffning paa en Tid med fierde Dombreff forhuerffuis, læsis oc paaskriffuis, des Indhold: at efftersom den Forfölgende haffuer fremlagt fierde Dombreff, skreffuit paa Pergament, medhengindis Inseyle paa Godzit, efftersom Stadfestelse oc fierde Dombreff udviszer, oc derimod ingen Breffue ere tagne, da steffnis alle oc huer i Riget boendis, som sig kiender Deel, Lod, eller Rættighed i saadant Gods, eller des rette Tilleg, være sig for Pant, Laan, Gaffue, heller huad helst Maade det være kand, at de inden Aar oc sex Uger effter Steffnings Forkyndelse med deris Beviszning fremkommer, saafremt den Forfölgende eller hans Arífuinger icke fremdelis Breffue oc Forfölgning i Sagen, som aff Rætte bör, skal giffuis. 70. Efter forbemelte Tids Forlöb tagis almindelig Steffnings sex Ugers Offuerhörelse i saadan Meening: at efftersom paa almindelig Steffning, effter dens videre Indhold, ingen Breffue ere tagne, saa steffnis endnu Rigens Indbyggere, som sig i forbemelte Gods, udi huad Maade det være kand, kiendis berettiget, at de endnu inden sex Uger effter Steffningens Forkyndelse med deris Beviszning derpaa mö- 44 der i Rætte, saafremt den Forfölgende eller hans Arffuinger ey Laaszebreff skal meddelis. 71. Möder ingen mod forbemelte Steffning eller oc ey tager Genbreff inden sex Uger effter almindelig Steffnings sex Ugers Offuerhörelsis Forkyndelse, da maa videre ey Genbreff tagis, meden da giffuis Laaszebreff, huicket tilfinder den, som forfölger, oc hans Arffuinger, effter fremlagde Atkomst, Stadfestelse, Dombreffue oc anden lowlige fulddreffuen Forfölgning, at bekomme Laaszebreff, forbiudendis alle oc huer, hannem paa saadant sit Gods effter denne Dag at hindre eller hindre lade, settendis den Sag oc det Gods evindelig Tielse paa. 72. Haffuer nogen i Laaszens Forfölgning at sige, formenendis den, som forfölger, icke med samme Dele saa lowligen at haffue omgaait, som vedbör, eller oc det Gods paadeelis, hannem icke med Rætte at tilhöre, da maa hand emidlertid forbemelte Dele driffuis, fra dens förste Begyndelse indtil sex Uger effter almindelig Steffnings sex Ugers Offuerhörelsis Forkyndelse, tage Genbreff effter den sedvanlige Stiil, huorudi oc den, som forfölger, steffnis til en visz Tid at möde, lide oc undgielde huis Ræt er, saafremt den, som forfölger, imidlertid icke tager Steffning oc den lowligen lader forkynde. 73. Derimod haffuer den, som til Laasz forfölger (huad heller Genbreff forkyndis eller icke) at fordre Steffning offuer den, Genbreff tager, til en visz Dag at möde, efftersom den dennem aff Rigens Cantzeler kand sættis, saa begge Parterne haffue Tid at möde. 74. Dömmis Forfölgningen ved Mact, da begynde den Forfölgende sin Process der som hand den slap, oc den, Genbreff tog, haffuer forbrut Kost oc Tæring, saaviit den, der steffner, billigen anvendt haffuer siden Genbreff togis, oc som der for Rigens Cantzeler giöris bewiszligt oc aff hannem kiendis billig. I lige Maade findis oc den, der steffner mod Genbreff, til Kost oc Tæring, om hand taber Sagen. 75. End fremleggis Adels Domme, Breff oc Segel, som saa imod hinanden ere, at Rigens Cantzeler icke derpaa kand dömme, det sættis ind for Kongen oc Raadet, huorheden den paaskader tage Steffning, oc kand siden, naar Domb er gangen, fremdelis forfölgis, saaviit skee bör. a176. hand allene Hender det sig, at nogen lader læsze forbemelte Breffue för Tiden, eller af Forseelse eller Hendelse lader Forfölgningen huile sex Uger offuer den Tid, til huil. cken samme Forfölgning tilbörligen kunde eller burde fordris, det Breff paa nye, med huilcket Forseelsen haffuer sig tildraget, oc forfölge saa Sagen frem til Enden. tage 77. Rigens Cantzeler maa icke. betroe nogen anden Seilet, være sig til Indförsel, Römning, eller Laasz. Hender det sig, at hand effter Kongelig Befaling icke kand være tilstede, da forordnis aff Kongen en anden i hans Sted, saavel som oc i hans egne Sager, paa det ingen Rætten skal forholdis. 78. Forfölgis Laasz icke til Ende, da gielder de Breffue icke, som i Sagen tagne ere, være sig Stadfestelses- Breffue eller andre. ed. 79. Arffuingene treder i den Affdödis Sted oc maa driffue Forfölgningen fra den Sted, den Forfölgende slap, dog sine Medarffuinger oc til Beste, om de derudi ere berettigede. I lige Maader nyder oc de, Verge haffue, den Forfölgning, Vergerne paa deris Vegne begyndt haffuer, saaviit den er dreffueu. 80. Kiöber nogen Gods aff anden, som den Selgende forfölger til Laasz, da kand den, som kiöber, icke indtrede i den Forfölgning, den Selgende slap, meden, saafremt hand Laasz begiærer, begynde Forfölgningen for sig sielff. wens Ende. Saaledes er Laasz Lo- 44* 81. Rigens Forfölgning oc huis Breffue udi Rigens Ræt udgaar, skal icke höyre mue anslais, eller derfor videre oppebergis, end hereffter formeldis, Daleren beregnit paa enckede Ricksdalers Værd, effterdi ingen skal være forplict enckede Daler at udgiffue, oc Tilkommer Rigens Cantzeler: For Kongens oc Rigens Raads Domb paa Pergament, 6, 8, eller 10 Daler, som den er vidtlöfftig. For Straxbreff tretten Daler en Ort, som er Kongens Faldsmaal. For Stadfestelse til Laasz, paa Pergament, fire Daler. For fierde Dombreff, paa Pergament, fire Daler. For Laaszen: aff huer Tönde Korn, anslagit som det i Syskindeskiffte pleyer at skee, en Ort; er saa for fire Tönder en Daler. Tilkommer Rigens Skriffuer: For Kongens oc Rigens Raads affsagde Domb, paa Papir, fire Daler; oc skal hereffter alle Domme udleffueris effter som de vorder affsagde, oc ingen sin Domb maa tilstillis, förend alle de, huilcke for hannem Domb hendet haffuer, deris Domme haffuer bekommit. For sex Ugers Paamindelse en halff Daler. For förste trei Laugdags - Breffue, huert en halff Daler. tallin 8 g ster For Ride- eller Römningsbreff fire Daler. For Stadfestelse til Laasz en Daler. For huert Dombreff en Daler. For almindelig Steffning en Daler. For almindelig Steffnings sex Ugers Offuerhörelse en Daler.1. For Laassebreff fire Daler. For Genbreff en halff Daler. For Steffning mod Genbreff en halff Daler. read angeV aneb nag For Opreiszningbreff udi Volds, Hervercks eller Drabssager en halff Daler. Kong Christian den Fjerdes Reces af 1643. Wi Christian den Fierde, med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis Konning, Hertug udi Sleszvig, Holsten, Stormarn oc Dytmarsken, Greffue udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre vitterligt, efftersom Vi udi voris Regieringstid, aff Kongelig Iffver oc Forsorg for Guds hellige Naffns AEre oc uforfalskede Tieniste, saavelsom voris kiere troe Undersaatter deris Velstand oc Forbedring, haffuer verit foraarsaget adskillige Forordninger oc Mandater at lade udgaa oc paabiude, dermed saaviit mueligt fore at komme oc affvende den Skade oc Uskickelighed, som Tidernis merckelige, oc til det Onde fast mere end det Gode forvende, Forandringer med atskillige uloulige oc listige Paafund haffuer her, ligesom andre Steder i Verden, verit alt for kunstige Mestere til, oc Vi nu naadigst formercke den store Mengde, som saadan voris velmeente Forordninger ere tilvoxne, saavelsom oc den Discrepantz oc Ulighed, som i nogen aff dennem, effter Tidernis Anledning oc Betractning, befindis Dommerne saavelsom Fremmede eller Enfoldige tiit at forföre oc forvilde: da haffue Vi med voris elskelige Danmarckis Rigis Raads Raad oc Betenckende, som ere: Herr Christian Thomissön til Stougaard, Ridder, vor Cantzeler oc Befalningsmand udi St. Knuds Closter i Odense; Anders Bilde til Dambsboe, Danmarckis Rigis Marsk oc Befalningsmand udi Vestervig Closter; Herr Mogens Kaas til Stöffringgaard, Ridder, Embidsmand paa vort Slot Nyeborg; Herr Tage Thott Ottesön til Erichsholm, Ridder, Embidsmand paa vort Slot Malmöehuns; Herr Christoffer Ulffeld til Suenstrup, Ridder, Embidsmand paa vort Slot Helsingborg; Herr Just Höeg til Giordsleff, Ridder, Danmarckis Rigis Cantzeler oc Embidsmand paa vort Slot Kallöe; Herr Christoffer Urne til Aasmarck, Ridder, Embidsmand paa vort Slot Tranekier; Herr Corfidtz Ulfffeld til Egeschouff, Ridder, Stadholder udi vor Kiöbsted Kiöbenhaffn oc Befalningsmand offuer vort Land Möen; Herr Oluff Parszbierg til Jernit, Ridder, Embidtzmand paa vort. Slot Bahuus; Jörgen Vind til Gundestrup, voris öffuerste Rentemester oc Embidtzmand paa vort Slot Dragxholm; Jörgen Seefeld til Reffs, Landtzdommer i vort Land Sieland oc Befalningsmand udi Ringsted Closter; Hannibal Seested til Nöragergaard, Statholder udi vort Rige Norge oc Embidtzmand paa vort Slot Aggershuus; Gregers Krabbe til Thostelund, Embidtzmand paa vort Slot Riberhuus, oc Hans Lindenow til Gaffnöe, Embidtzmand paa vort Slot Callundborg, vore troe Mend oc Raad, naadigst for got anseet, alt huis udi voris Regeringstiid siden Anno MDLXXXXVI er bleffuen publicerit oc paaböden, som Danmarck oc Norge i Almindelighed, oc icke nogen serdelis Stifftelse, Bye, eller des Beskaffenhed angaar eller det, som idelig Forandring er undergiffuen, som Tolden, Accissens Opbörsel, Myntens Verd, oc dislige, udi en fuldkommen Reces (dog er sommesteder noget forbedret) at sammendrage, oc befatte, saa at alt, huorudi nogen Forordning kand findis, som icke offuerens kommer met dette herudi er befatted, skal hermed være casserit. Findis oc noget tilforne affOs anordnet, som her aldelis er udeluct, actis i lige Maader som igienkaldet oc ubefalet, med mindre det enten serdelis Fundatzer, Friheder, Byer, oc derudi sær Skickelser oc Anordninger angaar, eller oc det, som för er sagt, for Tidernis Omstende oc Beskaffenhed, icke saa stadig kand anordnis, at der jo lettelig kand Forandring foraarsagis, oc derfore Retten oc Politien i gemeen saa egentlig icke angaar, at det udi Recessen burde at indföris. Men til dissickere Effterretning er for got anseet, alle saadanne Forordninger, som uforandrede endnu ved Mact ære, herhos udi sin fulde Mening at lade trycke, endog Tiderne maaskee hereffter derudinden kunde Forandring foraarsage. Oc ville Vi voris elskelige Rigens Raad, udi huer Prouintz især, de som nu ere eller hereffter kommendis vorder, hermed naadigst haffue paalagt oc befalet, at de alffvorligen oc iffrig, huer i sin Prouintz, haffue særsynderlig Indseende med, at huis herudi anordnet oc befalet er tilbörligen holdis oc effterkommis, oc huad Feil eller Mangel derpaa findis, i Tide advare, paa det voris christelig Omsorg for Undersaatternis Velstand, oc den billige Respect, som enhuer saadanne velmeente Anordninger skyldig er, formedelst Effterladenhed oc Forsömmelse icke skulle spildis oc giöris til intet. Hereffter sig alle oc huer tilbörligen haffue at rette oc forholde oc for Skade at tage vare. Giffuet paa vort Slot Kiöbenhaffn, den 27 de Februarii, Aar effter Christi Födsel 1643. Förste Bog. Om Geistligheden oc huis dertil hörer. Förste Capitel. Om Kircke- oc Skole-Tienere oc Tieniste, Sacramenternis Brug oc anden Gudfryctigheds Öffuelse. 1. " nye Efftersom enhuer, end ocsaa ubekiend, hidindtil er vorden tillat at optrede paa Predickestolen, oc der forhandle Guds Ord, da skal ingen stedis at lade sig höre paa Predickestolen, saafrembt hand icke först haffuer lagt sine gode Fundamenta oc Grundvold i den rene Lerdomb, oc fört derhos it got stille Leffnet, uden Noeder oc anden Letferdighed, oc som haffuer fra voris Universiteter noget utuiflactig Vindniszbiurd om sin Lærdom, Leffnet oc Omgengelse, huorfore saa mange aff dennem, som ere til Sinds at lade sig bruge paa Predickestolen, skulle tage en Attestation aff trende Professoribus udi det ringeste, blant huilcke skulle vere en eller to aff Theologis. Disse Professores skulle giffue samme Personer foruden nogen Betaling huer en underskreffuen Attestation, formeldendis, huorviit de sig udi Lærdom oc serdelis udi Guds Ords Kundskab forfremmet haffuer; nemlig, at de saa in lectione biblicà öffuede ere, oc in locis communibus sanæ Doctrinæ & Confessionis saa grundede, at man formoder, de med Guds Aands oc Naadis Hielp oc Bistand sig med god Forhaabning hos Superintendentes til videre Examen, oc hos Provisten oc Menigheden til at lade sig höre, huor noget Kald ledig vorder, oc ellers, kunde angiffue: de, som ey ere saaledis examinerede oc approberede, maa icke stedis paa Predickestolen. Oc endog nogen vorder udi saadan Examine approberit, maa Literæ attestationis hannem dog icke meddelis, förend hand engang eller to i det ringeste, oc offtere, om fornöden siunis, haffuer predicket for Theologis, at hannem da hos Attestationem meddelis Theologorum skriftlig Vidniszbiurd om hans Gaffuer. De, som saadanne Literas attestationis & dimisiionis icke haffue,

  • ) Kilden er Fog. 27 Marts 1629, 2den Poft §. 1 og 2, hos Paus S. 696. maa ey tilstedis at predicke paa noget Kald, meget mindre noget Kaldsbreff at

tage. Anlangende de Studiosos, som ville begiffue sig til andre Studia, om dennem haffue Professores derudi imellom sig selff at raadföre, oc det lade skee som bequemmeligst skee kand. 2.* Naar saadanne komme til Superintendenten med sligt it Vindnisbyrd ocKundskab, maa de tilstedis oc ydermere commenderis at predicke, oc, naar noget Kald vorder ledigt, maa de allene til dets Tieniste sig angiffue oc lade höre, dog Sognemendene icke hermed betagen deris fri Rettighed oc Kald effter Ordinantzen oc Forordningerne. Oc er det samme at forstaae om Prestesönner, der saaledis, som forbemelt er, bliffue approberede, at de ocsaa i deris Fædris Kald oc Sogner til Medtienere maa annammis, oc siden, om de lowlig Kald effter Ordinantzen kunde bekomme, dertil admitteris oc tilstedis, naar de (saavelsom andre) ere aff Superintendenten examinerede oc offuerhördé, oc ret duelige oc skickelige befunden til det hellige Preste Embede effter Ordinantzen, som det sig bör. 3. Oc effterdi Philosophia oc Theologia ere tuende underskedelige Videnskaber, oc ligesaavel Mact paaligger, at erfare huad Mening oc Forfarenhed Magistri udi den hellige Skrifft haffue, som andre, ville Vi hermed saaledis hereffter naadigst forordnet haffue, at de Magistri, som icke haffue bekommet deris Attestation oc hereffter kaldet vorder til noget Kirckekald, skulle ligesaavel som andre forplictet være at tage deris Attestation, saafremt de nogen Kircketieniste herudi vore Lande, Danmarck oc Norge, ville betiene, om de den, förend de Graden finge, icke be.. kommet haffue. 4.** Men paa det den studerendis Ungdom deris nödige Öffuelser udi Predicken hermed icke skulle betagis, da skal udi alle Gymnasiis oc störste Skoler forordnis, at den, sig udi Predicken exercere vil, det for nogen aff Professoribus oc udi Sko-

  • ) Samme Kilde §. 3.
  • ) Samme Kilde §. 4. lerne for Rectore oc hans Medtienere giöre kunde, huor enhuer da om sine Feile

med Fruct advaris kunde. uen er, 5.*) Disligeste paa det Ungdommen desbedre til Gudsfryct kand opdragis, besönderlig at vorde skickelige Guds Ords Tienere i sin Tid, da skal ingen hereffter tilstedis at komme oc annammis udi Universitetet, som icke i det ringeste er congruus in latina lingva oc forstaar faciliores textus græcos N. Testamenti, oc sin Börnelerdom oc dends Forklaring udi sin rette enfoldige Meening veed nocksom at forstaa, först effter Lutheri lille Cathechismum, oc siden effter den store, som aff hannem skreffhuortil samme skal epitomeris oc noget forkortis sammesteds oc end saaledis med hans egne beholdne Ord tröckis for Ungdommen, baade paa Latine oc Danske, at brugis flitteligen som det sig bör. Huor dette er oc vel at paamindis, at de, som lære den christne Ungdom i Skolerne, legge deris störste Vind paa, at de Unge haffue dagelige Exercitia ocÖffuelser, som tiene rettelig til en sand Gudfryctighed, oc at de lære at skye de hedenske Affguders Naffne, som findis i mange Böger, der ellers endnu ere i Brug, i Serdelished udi Poësi oc andet sligt, huorudi de hedenske Affguders Naffne offte indföris, i den Sted Gud allene oc hans hellige Naffn burde at brugis: sampt alt det, der kunde vere imod christeligt Tuct oc Sæder i nogen Maader, oc at de haffue til christelige Öffuelser det greckske Sprog, besynderlig Evangelia Dominicalia oc Epistelerne dertil, saa oc undertiden Evangelia Lucæ, Acta Apostolorum, eller andet aff det Nye Testamente, efftersom om Skolerne ydermere andensteds er at foregiffue. 6. **) Predickenerne skulle holdis aldelis effter Ordinantzen, saa at de icke bliffue alt for lange, eller for vitlöfftige, den gemene Mand til Kedsommelighed oc dismindre Opbygelse, som alt for meget paa engang icke befatte oc beholde kand, saa alting fremsettis Tilhörerne til Beste; besynderlig korte oc gode, efftersom Tex. terne selff kunde henföris til Troens Lærdom, sampt christelige Skicke oc Sæder &c., almindelige Paamindelser oc Formanelser, at skee med god Betencksomhed. Item at i Liigpredicken holdis Maade, baade at loffue oc laste den Döde, som for

  • ) Samme Kilde §. 5.
  • ) Samme Kilde §. 8.

45 Gud med en god Samvittighed forsuarligt er, saa alting da bliffuer kortere, en ellers, som det oc andensteds anordnet er. 7.7 Item skal Præsten paa Landtzbyerne effter Ordinantzen endelig oc uden nogen Forsömmelse forplictet vere, den sidste Deel aff Prædicke- Timen at anvende til Börnelerdommens Forklaring, paa det de Gamle saavelsom de Unge ret til Grunde maa forstaa samme Lærdoms Meening, oc den vide at före til Brug i Liff oc Leffnet, huilcket i Synderlighed aff Presterne driffuis skal; oc naar Dagen er stacket om Vin-. teren, oc Præsten haffuer flere Tienister, skal hand dog i Enden aff huer Predicken opregne en Gang eller to Luthers egne Forklarings-Ord offuer den Deel, som hand ellers noget lidet ydermere forklare skulle. 8. **) kand Præsterne skulle oc med Degnene eller Substituterne undervise Ungdommen i Börnelærdommen effter Ordinantzen, saa de endeligen seer til en Gang i en aff Sognerne i huer Uge, huor det gaar aff, oc det saa forskaffe, at, huis om Söndagen ey forrettis, dertil en anden Dag i huer Uge, nemmelig huer Onsdag om Efftermiddagen, bestemmis, saafremt de icke haffue louglig Forfald, oc da skal de en anden Dag dertil tage oc bruge, oc at hand, som lærer Börnene, giörer det stedse med ald Flid oc Alvorlighed, uden Forargelse oc Forsömmelse, som Præsten self baade i Proustens oc Superintendentens Visitation vil suare dertil. Dersom 9. ***) ersom Ungdommen bliffuer forsömmelig at lære Börnelærdommen, skulle de aff Præsten straffis derfore oc Forældrene alvorligen paamindis oc formanis, at de jo holde deris Börn til sligt, oc dem ingenlunde derfra at forholde, som ey heller nogen aff huis unge Tiunde, de kunde haffue i deris Huuse, men at de end heller Morgen oc Afften foruden daglige Bönner, besynderlig paa de hellige Dage, lære de Unge offueralt, som de haffue hos sig, det de selff tilforne haffue lært, indtil de aff Præsten oc Degnen rettis i huis tilforne icke vel var fatted oc ydermere i

  • ) Samme Kilde §. 9.
    • ) Samme Kilde §. 10.
      • ) Samme Kilde §. 11. Luthers gode Forklaring kunde undervisis, uden de vilde (huer Gang derpaa klagis)

være skuldige for Helligbröde, eller omsier straffis med Kirckens Disciplin som for Mutvillighed oc Ugudelighed. 10.") Skal oc ingen aff de Unge stedis at komme til det höyverdige Alterens Sacramente, förend hand vel haffuer fatted forberörte Lærdom, at finde den rette Mening i Hiertet deraff, oc derhos huorledis hand skal bekiende sig for Presten, oc viide at suare til Luthers smaa Spörsmaal om sligt, ocsaa forstaa, huad Afflösning haffuer med at före, saasom oc de Gamle skulle i det ringeste huer for sig viide Börnelærdommens bare Ord at forstaae, item huorledes de skulle begiere at skrifftis, huad oc huortil de Jesu Christi sande Legeme oc Blod i Sacramentet ville annamme, som det oc i Ordinantzen forfattet er. 11. **) Saa er da Skrifftemaal dertil indstifted, paa det Guds Börn, enhuer for sig effter sin særdelis Nödtörfftighed, kunde bliffue undervist i Lærdommen oc vide noget dismere aff det, som de aff Börnelærdommen oc Predicken tilforne haffuer hört, foruden det, at de, som haffue nogen hiemmelig Fristelse oc Anstöd, kunde der söge Tröst oc Raad, oc saaledis bekomme huer for sig personlig Afflösning med guddommelig Krafft paa Guds Veyne, naar de ellers skriffte ret oc alvorligen effter Guds hellige Ord. 12.***) Men paa det ingen skulle som aff en Vane komme til det hellige himmelske Maaltid ubered oc uverdig, huoroffuer Gud Allermectigste os atskillige Siugdommer oc Plager tilskicker, skulle de, som enten först ville gaa dertil eller haffue noget synderligt billigen at tage iact, gaa til Præsten nogle Dage tilforn, at hand med dennem bequemmelig kand handle derom, oc skulle de komme i Kircken til hannem om Löffuerdagen tilforn, oc der skrifftis, saa at det skeer ordinarie paa den ene Söndag udi Hoffuitsognen oc den anden udi Annexen, at hand kand

  • ) Samme Kilde §, 12. mu
    • ) Camme Kilde §. 13.
      • ) Samme Kilde §. 14.

45* S3 S haffue disbedre Tid til, ret at undervise baade dem oc de andre. Oc paa det Præsten kand haffue disbedre Tid, med enhuer udisær at giöre sit Embede, som hand for Gud vil være bekiend, da skal hand mod de Tider, som hand ved de sig til Herrens Naderis Brug helst. pleye at ville samble, dennem atvare, de hans oc deris egne Vilkore ville betencke oc icke komme flere, end hand kunde komme affsted tilbörligen at höre oc undervise. 13. * Oc effterat alle icke kand være lige forstandige, oc ingen dog, som söger sligt hierteligen oc ydmygeligen, bör uden victige Aarsager letteligen at forvisis, skulle flitteligen giffuis Act paa dem, som endda sig gierne undervise lade oc ville anloffue at före saa Boed derpaa, de ey mere skulle findis saa uberidde, sögendis nu aff Guds Naade den rette Verdighed dertil, uden ald Motvillighed, som icke her er at lide i nogen Maade; at Guds Ords Tienere sligt flittig haffue i Act, som de det for Gud med god Samvittighed kunde være bekiend oc forsuare for deris christen Öffrighed, som det sig bör. 14. D Skal öc ingen tilstedis (som dog aff nogle endnu uforstandeligen begieris) at bruge vor Herris Jesu Christi Naderis Sacramente til verdslige Sagers Vindniszbyrd eller Undskyldings Bekrefftelse, mens allene til Indstifftelsens endelige Aarsager, om förige Synders Forladelse, Troens oc it christeligt Leffnids daglige Bestyrkelse, oc den Herris Jesu Christi Döds inderlige oc aandelige Ihukommelse, indtil hand igien, som forventis huer Time oc Stund, kommer at dömme de Leffuendis oc Döde oc giör Ende paa denne Verden oc ald saadan Tieniste. 15.***) Skal oc ingen forholde sig forlenge fra det höyverdige Alterens Sacramente, som vide med god Forskiel, huad det er at annamme oc bruge Herrens egit sande Legeme oc Blod, icke heller skulle de Unge sig lenge derfra forholde, som ere kom-

  • ) Samme Kilde §. 15.
    • ) Samme Kilde §. 16.
      • ) Samme Kilde §. 17. ne til saadan Alder oc Discretion, at de kunde giöre Skilsmisse oc. vide, huad paa

saadan Sted christeligen forhandlis; oc de, som enten ellers, eller i Visitatzer, for deris gode Forfremmelse Skyld, derudi ved Præsten, Prouisten eller Superintendenten annammis, confirmeris oc stadfestis dertil, med Paamindelse til de andre, at de legge flittig Vind paa, at findis saadanne aff Guds naadige Hielp, som oc alle, der vide at giöre Regenskab for Ordenis Mening i huer Deel enfoldeligen,

effter Luthers Fortale i hans lille Catechismo, skulle alvorligen være paamindte, at de komme frem nogen Sinde om Aarit, oc jo saa tidt de finde nogen Anstöd, som til saadan aandelig Lægedom at annamme dem retteligen skulde bevege, visse Krafft deraff at finde til Hiertens Rolighed oc Sielens Salighed. 16.* Oc effterdi nogen ufornödelig understaar sig at ville bruge det höyverdige Menighedens Sacramente oc Deelactighed, saa oc den hellige Daab (der ey heller burde at opholdis lengere end den i Kircken med det allerförste kunde forrettis) hiemme udi deris egne Huuse oc for sig selff &c., skulle de vide, at saadant bör icke at skee, naar det retteligen ellers kand iblant andre tillige bestillis i den hele Forsamling, baade de andre til Exempel, saa oc til fællis Bönners Krafft, som oc i christelig Ecteskabs Indvielse, huilcken enhuer ret Christen, Adel saavelsom Uadel, ydermere oc grundeligere betencke kand, Gud til AEre oc sig selff til Gaffn. Oc saafrembt Præsten herimod giör, skal hand giffue til Straff 20 enckende Daler, oc den, som det lader giöre, it halffhundret Daler. 17.**) Skulle end det actis, at de, som ville gaa til Skriffte, holde sig saa viit fra Skrifte. stolen, at Guds Ords Tienere kand der serdelis handle med den, som giör sin Bekiendelse, som oc siden med enhuer aff dem, at ingen anden det höre kunde, endog det ellers skeer i den gandske Menigheds Aasiun i Skrifftestolen, enten oppe ved Alterit eller icke langt derfra, saa andre bliffue neden i Kircken saa lenge, uden Trengsel imellom sig, til den forrige faar sin Afflöszning.

  • ) Samme Kilde §. 18.
    • ) Samme Kilde §. 19. 258

18.") Alle kongelige Mandater om Löszactigheds Afflöszning, om Suergen, item om hellige Bröde oc Börnetuct, skulle aarligen oplæsis i enhuer Menighed, som oc aff Prouisten i hans Visitation, med Formaning derhos, christeligen oc underdanigst aff huer at effterkommis, oc skal Prouisten oc Bispen tilkiendegiffue, om Execution dereffter skeer eller icke, huilcket skal skee tuende Sinde om Aarit: Dominica palmarum oc Dominica quarta adventus. 19.** Oc paa det alt dette forskreffne maa disz flittigere oc uforsömmeligere bliffue hol. det, da skulle alle Prester være befallede udi Bispernis Visitatzer oc Proustemoder at giffue dennem tilkiende, om enten aff denne Forordning eller nogle andre, som om Guds Fortörnelse, Synder oc Laster at affskaffe, tilforne ere udgangne, noget udi deris Sogne bliffuer forsömmet eller med seet igiennem Fingere, huorom siden Bisperne skulle aarligen udi Cantzeliet Relation indskicke, paa det dereffter paa Middel kunde tenckis, huorved christelige Forordninger icke saa ringe skulle actis, mens maatte vorde, som det sig bör, effterkommit. 20. Bispen maa ingen til noget Kald forskriffue, eller sig dermed befatte, förend Personen aff Prouisten oc beste Sognemænd bliffuer hannem tilsend at examineris, icke heller maa hand ordinere nogen, uden den, som Collatz fra Lensmanden eller Kirkens Patrone fremviser. ***) De 7 Mænd, som efter Ordinantzen +) aff Sognemendene med Fuldmact udneffnis at kalde, skulle tagis aff alle Sognerne, som til Kaldet hörer, de fleste aff Hoffuitsognen, de andre aff Annexen. Er nogen aff Adel i nogen aff Sognene, huor intet Jus patronatus er, regnis (saaviit Kaldet angaar) for Hoffuitsognen. Er Adel i begge eller flere Sogner, da tagis de fleste Kaldsmænd aff rette Hoffuitsognen. Er Sognen i flere Herreder, da skal den Herridtz-Prouist være offuerverende

  • ) Samme Kilde §. 20.
    • ) Samme Kilde 3die Poft, §. 3.

hos Paus S. 488. Kilden er Reces 1615, Art. 3-

      • ) Jofr. Christian d. 4des Kirkeordinants 9de Post, +) Juft. samme Ordinants 1. c. G. 487. 259

aff det Herrit, de fleste Kaldsmænd udneffnis. Kald bör i det seniste inden sex Uger fort at gange, uden i Pest eller smitsomme Sygers Tider, endog det oc da det snariste mueligt er bör at skee. *) Ingen maa stedis til noget Kald, som icke er sine fulde 25 Aar, med mindre andre dyctige Personer, som til rette Laugalder ere komne, ey ere at bekomme, da maa herudinden dispenseris, dog at Lensmændene oc Bisperne haffue Indseende, at saadant icke miszbrugis. **) Ellers maa Lensmændene eller deris Fogeder, Bisperne eller Prouisterne sig aldelis intet med noget Kald befatte. Oc paa det sligt kand forekommis, maa to eller tre (om Menigheden icke flere at höre begierer) lade sig höre. Om Sognemændene paa Landtzbyerne, eller Borgemestere oc Raad i Kiöbstederne, icke selff nogen dyctig Person kunde opspörge, da stande enhuer friit fore, dog skickelig effter Ordinantzen, sig til Predicke-Embedet for Prouisten allene paa Landtzbyerne at angiffue, huilcken ingen enten maa opholde eller fraholde, saafrembt hand befindis de Testimonia at haffue, som hannem tillader, saadant Embede at betiene.***> Dog dersom Prouisten noget vist om samme Persons Forhold er bevist, som en Præstemand usömmeligt er, oc Sognemendene derom advarede icke ville lade sig sige, da skal hand Lenszmanden derom advare, som Sandhed med Flid skal erfare oc Indseende haffue, at ingen saadane Forargelige bliffue tilstedde; thi ellers bör Prouisten under hans Prouiste-Embedis Fortabelse, om de siuff fuldmectige Kaldsmænd icke forenis kunde, med de fleste oc beste Kaldsmænd at forseile. Gaar Kaldet inden sex Uger icke for sig, da skal Lensmanden med Bispen hielpe den Part (om ellers tuistis) tii Rette, som störst Föye haffuer. Forsömmer hand hermed at haffue Indseende, som sligt vedkommer, stande derfor til Rette som vedbör. Findis nogen, som til noget Kald skal kaldis, Skenck oc Gaffue derfor enten at biude eller udgiffue, miste icke allene det Kald, men aldrig siden stedis til noget Præstekald effter den Dag. Tager oc nogen Skenck eller Gaffue, være sig aff Kongl. Lensmænd, Superintendenter, Prouister eller Sognémænd, giffue icke alleniste dobelt igien til neste Hospital, mens Lensmanden skal haffue forbrut sit Lehen, Superintendenten oc Prouisten deris Kald, Bonden sin Gaard, oc Adels-

  • ) Kilden er Fdg. 23de Marts 1617, hos Paus **)

S. 595-

      • )

Kilden er Fdg. 16de Febr. 1621, hos Paus S. 597. Kilden er Fdg. 12te Sept. 1621, hos Paus S. 604. mand, som boer i Sognen, straffis som de Kongl. Mandater icke haffue villet acte. *) Oc paa det at med Prester at kalde udi alle Maader rictigen oc fuldkommeligen effter Ordinantzen forholdis, saa oc effterdi alle Kaldsbreffue conditionales bör at være, da, saafrembt den kallede Person aff Superintendenten icke skickelig, tienlig oc duelig, saadan höye Embede at betiene, befindis, oc Superintendenten derom sin skrifftelig Erklering fremskicker, da bör om saadan tilforne udgiffne Kaldsbreff icke videre Proces at driffuis, mens Sognemændene fri stande, til nye Kald strax igien, som tilforne, effter Ordinantzen sig at begiffue. **) i End hender det sig saa, at enten en Capelan kaldis til at vorde en Sognepræst, eller nogen Sognepræst andensted fra bliffuer kaldet til at være Sognepræst et andet Stifft, eller paa en anden Sted, skal hand oc först forskriffuis effter Ordinantzen til Bispen, oc sig for hannem angiffue, förend hand bliffuer indsat i samme Sogen. ***

      • )

21. Alle Bisper skulle udi deris Visitatzer oc visitere Skolerne, saavel smaa som store, oc da flittelig examinere icke allene Disciplene, mens ocsaa Skolemesterne oc Hörerne, oc dersom da hoss nogen aff dennem nogen merckelig Bröst eller Uflittighed befindis, skulle de dennem strax affskaffue, oc udi deris Sted andre, som dertil dyctigere kunde være, forordne. †) Sammeledis skulle de, som udi de siuff store Capittels Skoler, saavel som ocsaa udi Kiöbenhaffn oc Malmöe, for Rectorės skulle tiene, enten være Magistri eller Philosophiæ Candidati, oc udi de andre smaa Skoler skulle ingen til Skolemestere forordnis, eller udi de store til Hörere, som jo ere promoti Baccalaurei.) 1 lige Maade skulle oc alle Prouister engang i det ringeste, eller oftere, -om Aarit, om Bispen det nödig eracter, alle Kircker visitere, i huo oc de tilhöre oc dertil haffuer Jus patronatus, oc der om Ungdommens Underviszning i deris Börnelærdom flittelig forfare, Börnene offuerhöre, om Degnenis oc Substituternis Flittighed i deris Kald inquirere, dennem til Vindskibelighed derudi formane, saa-

  • ) Kilden er Recessen af 1615, Art. 4.
      • ) Samme Kilde §. 7.

Kilden er Rec. 1615, Art. 2. ++) Samme Kilde.

    • ) Kilden er Fdg. 27de Marts 1729 II poft §. 6, +)

hos Paus S. 701. vel som oc Præsterne tilholde, dermed at haffue Indseende, som deris Kald udkreffuer, huilcke den gandske Menighed er betroet oc befalet. For saadan oc anden Prouisternis Umage haffue de deris aarlige Lön aff huer Kircke at oppeberre, endoc de, som icke ere under Cronens Patronat, effterdi ingen fra Ordinantzen oc den gemene geistlige Tilsiun sig kand unddrage. *) Huo som udi saadan Visitatz icke lader sin Ungdom frembkomme, skal Bispen eller Prouisten, som Visitatzen forretter, forskaffe enhuers Öffrighed Fortegnelse deris Naffne, som aff deris Öffrighed, som for anden Helligbröde, bör paa at straffis. Item skulle alle Superintendenter oc Prouister være plictige, om deris underhaffuendis Geistligheds Forhold oc Leffnit flitteligen at randsage oc inquirere, intet Uskickeligt dylge eller underslae, men tilbörligen lade paatale oc straffe, saafremt de icke selff derfore ville stande til Rette. **) Oc paa det diszbedre Opsigt dermed kunde haffuis, er naadigst bevilget, at Geistligis Forseelser, som til deris Affsettelse fra Kaldet ey strecker, maa til en Capital beskickis, aff huis Rente fattige geistlige Encker kunde haffue nogen Hielp til Underholdning, fornemmelig de, som for Kalds Ringhed en maadelig Ting forundis, naar de for merckelige Aarsager icke bliffuer effter deris Hoszbonder i Kaldet forseet. 22. Naar nogen Præst befindis saa beskenckt, at hand kand icke giöre sit Embede uden Forargelse, huad heller hand fordris til nogen eller icke, da skal hand strax uden videre Paamindelse dömmis fra sit Kald, oc derfor, naar nogen geistlig Mand bliffuer indböden til noget erligt Verskab, skal hand ingenledis sig til Druckenskab lade bevegis, som ey heller til nogen anden Offuerflödighed, Natteseede, oc Letfærdighed i Snack, Dans, eller noget saadant; skal oc ingen anmode hannem, meget mindre ville nöde hannem til nogen Druckenskab. ***) Dersom 23. ersom nogen Geistlige, Præster eller andre, sig udi det höyverdige Alterens Sacramentis Administration uactsom oc utilbörligen forholder, oc Vinen for Brödet

  • ) Jvfr. Chr. d. 4des Kirkeordinants IX Post (hos ***) Kilden er Fdg. 27de Marts 1629, III post §. I

Paus S. 485).

    • ) Samme Kilde (hos Paus S. 486).

(hos Paus S. 706). 46 addeler, da, effterdi det er en meget groff oc forargelig Forseelse, udi saadan gudelig Forretning mod de klare Bogstaffue noget usömmeligt at forandre, saa bör oc saadant tilbörligen at straffis. Oc for det förste saa bör den Præst, sig saaledis forseer, strax Predickestolen at forbiudis, oc holde sig aff den, oc effter offentlig Affbed aff Prouisten absolveris, eller oc om den, sig forseer, selff er Prouist, aff Biscopen, oc om hand aff Siugdom forhindris, aff en aff hannem dertil forordnet fornemme Prouist; siden skal samme Geistlig, som sig forseet haffuer, for Landemodet indsteffnis aff Biscopen, oc effterat om hans Liffs oc Leffneds Forhold flittigen er vorden randsaget, da saafremt det befindis klarligen, at hand enten for uskickelig Leffnet er beröctet eller aff Druckenskab samme Forseelse haffuer beganget, bör hand baade Kald oc Embede haffue forbrut. End befindis hand ellers udi Liff oc Leffnet skickelig, oc haffuer slig For. seelse aff bar Uactsomhed beganget, da skal Kongens Lensmand eller den, som Jus patronatus haffuer, med Bispen (efftersom Personen sig ellers vel forholdet haffuer) hannem noget sin Liffstid aff Kaldens Indkomst forordne, oc skal siden en anden i hans Sted lougligen kaldis, samme Kald, som den sig forseendis affsettis fra, igien at betiene. Befindis oc nogen aff Siugdom oc uformodelig Skröbeligheds Tilfald at være offuerilet, da kand hannem tilstedis i Kaldet at forbliffue, oc en Capelan at underholde; dogmaa hand enten icke selff noget for Alterit eller paa Predickestolen forrette. Oc efftersom saadan groff Forseelse icke vel uden med lige stor Uactsomhed aff dennem, som Sacramentet bruge, kand begaais, saa skal Prouisten dend eller dennem, som saaledis communicerit haffue, udi Enrum for sig tage, oc dennem undervise, huor storlig de sig forseet haffue, udi det de icke selff actede huad de giorde. Dog skal hand derhos oc tröste dennem udi den, saavel som alle andre syndige Tilfald, oc siden offentlig alle Tilhörerne advare, de sig vel skulle betencke, at dersom nogen saadan Tilfald kunde forekomme, heller selff med sactmodig Advarsel det hos Præsten forekomme, end som sig udi hans Ubetencksomhed giöre delactige; dereffter kand den eller de, saadant er vederfaret, effter hiemmelig Paamindelse oc Skrifftemaal igien tagis til Sacramentet. 24. Alle Præsters oc andre Geistlighedens Encker, som nödis til i Kiöbstederne sig at nedsette, skulle, saalenge de udi deris Enckesæder sidde oc före et christeligt oc erligt Leffnet, være fri for ald kongelig, borgerlig oc Byes Skat oc Tynge, om de endskönt driffue nogen ringe Handel; mens dersom de bruge nogen stor Handel, da giffue de aff Handelen allene, efftersom de, udi Kiöbenhaffns Universitets Fundation, geistlige Encker meddelte Privilegier saadant medföre. Item 25. tem skal oc ingen Præst maa tage nogen Skenck oc Gaffue for Böndernis Begraffuelser eller Afflösning, men lade sig nöye med sit Offer oc Tiende, eller haffue forbrut sit Kald, oc aldrig dereffter til noget at stedis. *) 26. Skulle oc alle residerende Degne udi Kirckerne, Afften oc Morgen, ringe Bede. oc Fredklocken, oc huor ingen siddendis Degen findis, skulle enten Sognemandene selff skifftis til det at forrette, eller samptlig handle med en, som det kunde giöre. **) 27. Skulle offuer ald Danmarck tuende Prouistemoder i huer Stigt aarligen holdis, i Sielands Stigt udi Roeskyld, Onsdagen effter primam Dominicam Trinitatis, oc anden Dag Dionysii, saafrembt den icke en Löffuerdag indfalder, da om Mandagen dernæst effter at holdis; udi Skaane til Lund, Tisdagen nesteffter Misericordias Domini oc'Tisdagen i den Uge nest for Michaelis; udi Riber Stict, til Ribe tre Dage nest for St. Hans Dag, om Tamperdagstider, oc udi Warde tre Dage for Tamperdagen, som indfalder nest for Juel. I Aalborg Stict i Hiöring, Philippi Jacobi oc AEgidii Dage; udi Fyens Stict, Langeland, Alsöe oc Aröe til Odensee, neste Onsdag post Dominicam quasi modo geniti oc neste Onsdag for Dionysii, dog paa Laaland oc Falster udi Mariboe, Onsdagen nesteffter Dominicam secundam post Trinitatis. Udi Viborgstict til Viborg, Onsdagen effter quasi mode geniti, oc Onsdagen

  • ) Kilden er Recessen af 1615 Art. 5-
    • ) Samme Kilde Art. 6.

46* effter Mauritii; udi Aarhuus Stict, til Aars Onsdagen effter Philippi Jacobi oc Onsdagen effter Dionysii: huor da de Sager skulle foretagis, som til den geistlige Jurisdiction henhörer. Stictens Lensmand skal der være tilstede, oc præsidere, saa vel som den tiltalte Persons Lensmand oc Öffrighed Dommen med at forseigle oc giffue beskreffuen. Ere de i Kongens Forfald, eller med Siugdom forhindrede, skulle deris Fuldmectige der möde. Dömmis da nogen i verdtzlig Öffrigheds Hender, skal aff den hendis Domb, oc dereffter exequeris. Veigrer den skyldige Persons Herskab sig derudi, eller det forsömmer, skal Stictslensmanden sig det at forrette lade være befalet, huorfore den Anklagtis Herskab aff Vederparten skal advaris, at hand kand vide, huad hannem tilkommer oc bör at giöre. Huis Sager, som til Kircke-Ordinantzen henhörer, skal derfore icke til forberörte Moeder utilbörligen opsettis, mens aff Lensmanden oc Bispen effter Ordinantzens Liudelse, sögis oc dömmis. *) 28. Ingen være sig enten Adel eller Uadel maa udskicke nogen uden Riget med sine Börn, som dem skal informere, med mindre saadan Person först aff Superintendenten i det Stifft, udaff huilcket Börnene udskickis, er examinerit, oc befunden at være aff voris her i Riget vedtagen Religion. Giör nogen herimod, straffis derfore som den, Kongl. Mandat icke haffuer villet acte. **) 29. Alle Calenter, Laug oc Gilder, som tilforn blant Geistlige haffuer verit brugelige, skulle være afskaffede, oc Moedet derfor i en beleilig Kircke med Börne- Visitats, Messe, Sang oc Predicken ungefehr mit i Herredet anstillis, huorfra enhuer bequemmeligst til sit igien sig kand hiem forföye. ***) 30. Ingen Landsbye-Præst maa sig udi Kiöbsteden nedsette, mens sig hos sin betroede Menighed opholde; er icke anden Præstegaard, da skal den Gaard, som til Præsten eller Kircken sin Rettighed giffuer, dertil brugis; er derpaa Bonde boendis, da giffuis hannem sin Feste igien, oc nyde Præsten selff Gaarden til sin Ophold. +)

  • ) Kilden er Fgd. 1 Mai 1618.
    • ) Kilden er Fog. 4 Juli 1616,
      • ) Kilden er Fdg. 1 Mai 1618.

+) Samme Kilde. 31. Alle, saavel Geistlige som Verdtzlige, skulle være formanede, at de sig fra Sueren oc Banden entholder, effterdi samme Sueren oc Slemhed i Synderlighed aff letferdige Folck brugis, oc mest aff dennem, huilcke uden Sueren icke staar til at troe. Dernest skulle oc alle deris Börn, Folck oc Tiunde derfra holdes, oc enhuer udi sit Huus Viide derhos sette, med Penge eller Huusstraff, effter Gaardsretten, huad heller det er saadan Folck, som er under Gaardsretten, eller ey. Oc skulle de Geistlige oc Præsterne icke allene være forplictede, sig selff oc deris Börn oc Tiunde, under störste Straff, derfra at entholde, meden de skulle endoc Adel oc Uadel, som dermed dagligen sig forseer, udi Skrifftemaal derom beskedenlig oc med Betenckende advare, saa oc enhuer udi Predicken oc Skrifftemaal tilraade, udi deris Huuse offuer denne Forordning at holde. Predicanterne skulle oc udi alle gudfrygtige Samquemme være forplictede at paaminde dennem, som udi saa Maader Gud den Allerhöyeste fortörner, oc derhos formane, at de noget til Fattige udgiffuer, mue oc vel deris Naffne antegne, som sig herimod motvilligen anstiller, oc til Herskabet dennem offuerleffuere, som tilbörlig deroffuer haffuer at rette, oc deris Straff paabiude. Alle Dommere, ingen undertagen, skulle oc aarligen til nestliggende Hospital forskicke under deris eller Skriffuernis Hender Regenskab aff huis Sagefald, det 1ode Cap. udi Kong Christian den 3dies, höyloflig Ihukommelse, hans Reces tilholder Dommerne til Tinge at oppeberre, saafrembt deris Öffrighed ey skal foraarsagis, dennem en vis Straff til samme Hospitaler at paalegge, om de herudinden findis forsömmelige. Befindis nogen ellers udi Kiöbstederne motvilligen oc fortredeligen udi saadan Guds Fortörnelse at frembture, da skulle de icke mue forfremmis til nogen Bestilling udi Byen, som de kunde haffue AEre eller Gaffn aff, oc saafremt de formener sig formeget med Byes Tynge, Skat eller Paaleg at graveris, da skulle de sig icke deroffuer mue besuerge, om de saadanne ere, med mindre de aff deris Siellesörgere, Naeboer oc Gienboer, Skudsmaal oc Vidner bekomme, sig at haffue bedret. Kand oc samme Straff icke hielpe, da mue de paa det sidste slet aff Byen forvisis. Paa Landsbyen skulle oc Kongl. Mayestæts Lensmænd oc Adelen enhuer udi sit Gebiet haffue Indseende, oc skal huis Viide derom giöris eractis nöyactig, oc deroffuer aff forbemelte Lensmænd, saavelsom Adelens Rettighed haffue, holdis som vidbör. Saafrembt nogen arbeider under Predicken, skal hand förste Gang straffis som vidbör; huis Helligbröde ellers effter Middag med motvillig Arbeid sig tildrager, dermed forholdis effter som Lowen, Kircke Ordinantzen, Recessen öc Forordningerne indholder. Dog skal hermed være undtaget huis aff stor oc uomgengelig Fornödenhed, særd elis naar Predicken er at Ende, oc sin Neste, sig, eller sine særdelis at hielpe oc redde sig kand tildrage, saaviit Gud den Allermectigis Ord os tilsteder, oc enhuer med en christen Samvittighed kand vide sig at befrie. Er oc under Helligbröde forbuden, udi Kiöbstederne om Helligedage Öel til Kruerhuus at föris, saa oc nogen Kramb oc Vercksted at obnis, ey heller nogen Vare eller andet paa offentlige Steder at falholdis; huo saadant behöffuer, söge sig det i Huusene hos dennem, som det fal haffuer. De Kiöbsteder, som lucte ere, skulle icke, förend Höymesse er ude, lade Portene aabne; haffuer nogen Erinde, som icke haffuer saa lang Respit, hand maa udladis oc icke flere, dog skal hand ansige, huad hannem er anliggende, huilcket Porteneren Borgemesterne strax Höymesse er ude skal ansige. Oc paa det Bönderne oc deris Börn oc Tiunde paa hellige Dage icke skulle formenis at söge Kircken oc bruge Sacramenterne, da skulle Kongl. Mayestæts Fogeder oc Embidtzmænd hermed være befallede, at de icke allene offuer denne Forordning med ald Flid holder, meden oc, at de Bönderne ocderis Börn oc Tiunde paa hellige Dage med Fodrenskab oc alt andet Arbeide, huad det oc være kand, aldelis haffue forskaanede oc upantede, med mindre saadan uomgengelig Fornödenhed (dog Guds Tieneste uforsömmet oc aldelis uforactet) indfalder, som gandske ingen Forhaling kand lide. Huorimod de Gamle skulle være forplictede, deris Börn oc unge Folck huer hellige Dag icke allene, til Predicken, mens oc effter Predicken at lade komme til Kircken, der at lære oc höre deris Börnelærdoms Forklaring, oc anden gudelig Sang oc Lærdom at öffue, med mindre de saa smaa ere, oc Veyen saa lang oc farlig, at det icke skee kand: thi da skulle de dennem udi de Byer, som nest sammen ligger, forsamble, saaviit mueligt, huorheden oc Degnen sig skal begiffue. Oc, naar Bispen oc Prouisten udi deris Visitatzer lader Menigheden for sig kalde, da, dersom nogen uden louglig oc billig Forfald eller Undskylding udebliffuer, skal den, som visiterer, paa de udebliffuende Fortegnelse forfatte, oc hans Öffrighed tilskicke, huilcken dennem for Helligbröde skal tiltale oc straffe, som hand acter at forsuare. Bisperne skulle oc hermed være befalede, at de deris underhaffuende Præster denne Anordning flittigen at effterleffue aarligen formane, oc dermed haffue Inspection, at det skeer oc effterkommis. I lige Maade skulle Borgemestere oc Raad med Sueren, Banden oc Hellig. bröde haffue flittig Indseende, oc i Synderlighed med Arbeiden under Prediken; saa oc at Vin, Brendevin eller anden Drick ey tilstedis at udtappis förend Höy. messen er at Ende, uden alleniste til Syge (om de det ere begierende), oc at de deroffuer ere, at Kircke-Ordinantzen, Lowen, Recessen oc Forordningerne, udi huis forbemelt er, effterkommis. Oc til deszmere Affsky skulle Borgemestere oc Raad udi Kiöbstederne lade sette Gabestocke paa Torffuene oc nogle andre Steder, huorudi Byesuenne skulle strengeligen være befalede at sette dem udi, som offentlig med Sueren oc Banden lade sig höre, oc da giffue den, saa vorder indset, Byesuennen 4 Skilling, förend hand igien udladis. *) 32. Ingen Præstemand maa ecte nogen Quindisperson, som aff anden tilforne besoffuet befindis. Acter nogen sin Person oc Stand saa ringe, oc sig herimod forargelig fordrister oc forseer, miste effter lowlig Proces derfor sit Kald. Udi lige Maade miste oc den Præst sit Kald, huis Hustru föder fuldkommit Barn oc dermed kommer for den Tid, en erlig Dannequinde bör at giöre. 33. Ordinari Bededage skulle i Kiöbstederne holdis om Fredagen aff huer Sognepræst i sin Sogen, Aarit igiennem. Paa Landsbyerne skulle de holdis paa den förste sögne Onszdag huer Maanet i Hoffuetsognen, oc den anden i Annexen. Tienisten skal begyndis det tiligste mueligt er, saa Gudstieniste, förend noget Ting holdis, kand være endet; oc

  • ) Kilden til Artiklen er Fog. 20de Novbr. 1623 (bos Paus S. 641 645) og 80g. 27be Marts 1629

I post, §. 28 (Paus S. 694). skulle alle Sognefolcken være fortenckte at findis i Kircken, saafrembt de icke derfore, som for anden Helligbröde, ville straffis. Öffrigheden skulle oc tilholde deris Undersaatter, oc Hoszbunder deris Tynde oc Tienere, at möde tilstede, oc dennem ingenlunde derfra forholde. Alle Lensmænd, Borgemestere oc Raad, sampt andre, som at befale haffue, skulle haffue flittig oc iffrig Indseende med, at ald umaadelig Fyllerie om Bededagene affskaffis, huorfor ocsaa om samme Bededage ald saadan Udtappen til Offuerflöd oc Umaadelighed skal være forbuden. Huo samme Dag enten udtapper til Offuerflöd, eller udtappe lader, skulle derfore tiltalis, oc enten staa aabenbar Skriffte, eller straffis paa sin Formuffue til neste Hospital, eller til Vand oc Bröd, om til anden Straff icke er Formuffue. paa Kroppen I lige Maade straffis oc billigen den, som i Druckenskab befindis den Dag, hand haffuer brugt det höyverdige Alterens Sacramente. Begaais aff nogen til Guds hellige Naffns Bespottelse större Forseelse eller anden Forargelse, da skal det oc billigen med höyre Straff ansees, efftersom det befindis grofft at haffue været. Entholder sig nogen utilbörligen fra det höyverdige Sacramente oc Kirckens Disciplin oc alle Advarseler uactede bliffuer derudi frembturende, tagis Dom derpaa, oc disse Lande oc Riger strax forvisis. Med alt dette skal Öffrigheden, huer i sin Sted, haffue flittig oc skarp Indseende. Advaris de oc aff Geistligheden derom, giöris med alting saameget diszstörre Flid, saafrembt de icke selff derfore ville stande til Rette. *) 34. Ingen danske Böger, som uden Riget ere tryckte, maa aff nogen, enten ind- eller udlendisk, her udi Riget indföris eller forhandlis. Huo herimod giör, haffue forbrut samme Böger, saavelsom ellers huad hand haffuer med at fare, oc derforuden straffis som den, Kongl. Mandat icke tilbörligen haffuer villet haffue i Act. Bisperne oc Prouisterne skulle oc hermed, saavel som Lensmændene oc Fogderne, haffue Indseende, saafrembt de oc icke ville derfore stande til Rette. **)

  • ) Kilden er Fdg. 2den Sept. 1628 og 9de Febr. **) Kilden er Fog. 23de Jan, 1617.

1631 (hes Paus S. 709-713). 35. Ingen, enten ind- eller udlendisk, maa trycke eller selge anden Almanacker eller Skrifcalender, end den, som aff Rectore oc menige Professoribus udi Kiöbenhaffn forordnede Person her componerer oc forfatter. Icke heller maa andre her i Riget indföris, med mindre de baade Almanackerne, saavelsom andet deris Medhaffuende, til Kongen oc Cronen ville haffue forbrut, oc derforuden stande til Rette, som Kongl. Mandatis Offuertredere, dog hermed icke formeent, at en jo til sin egen Brug oc for sin egen Curiositet maa forskriffue fremmede Almanacker oc Calender. *) 36. Ingen Spaacalender maa her i Riget sammenskriffuis oc tryckis; maa ey heller hereffter nogen Spaadom om Krig, Dyrtid, Pestilentze oc andre saadanne Tilfelde, derudi indföris, anseendis at Aarsagen til slige Guds den Allerhöyestis Straff oc Riisz langt vissere aff Guds egen aabenbarede Ord kand læris oc forkyndis, end aff udvortis Himmelslöb oc dens Kundskab, huorfore oc ingen Bogtrykker herimod nogen saadan Calender, uden tilbörlig Straff, maa trycke eller oplegge. **) Andet Capitel. Om Kirckens Embede oc Myndighed mod Ubodferdige. 1. Udi Kiöbstederne skal enhuer Sognepræst udi sin Sogen nogen aff de gudfryctigste, oprigtigste, iffrigste oc beste Sognemænd tilforordne, som skulle, til christelig Skick oc Myndighed at erholde, være hans Medhielpere oc Bistandere, oc, om saa mueligt oc tienligt er, skulle Kirckevergerne oc de Fattigis Forstandere for andre dertil aff Lensmanden, Bispen oc Præsten forordnis, eller ocsaa i deris Sted eller til dennem tuende eller fire andere aff de gudfryctigste oc beste, effter Sognens Störrelse oc Vilkor, endocsaa aff Borgemestere oc Raad, dertil forordnis oc brugis: Oc som det fornemmiste, der bör at actis, er, at de it got erligt Röcte

  • ) Kilden er Fog. 16de April 1636.
    • ) Kilden er Fog. 24de Octbr. 1633-

47 oc Vindniszbyrd om deris Leffnet oc christelig Omgiengelse haffue, saa bör oc det herhosz saavit mueligt at haffuis i Act, at saadanne dertil bestillis, som icke med vitlöfftig Reigsen oc Seiglasz deris Næring söger; icke heller maa de, der engang ere dertil vel forordnede, uden victige Aarsager, eller andre igien ere at bekomme, letteligen forlöffuis; huorfore saadanné oc skulle være for andre Bestillinger, nemlig Formynderskab, Kemmeners Bestilning, for Neffn, eller Sandmænds Toug i Kiöbstederne, forskaanede. *) 2. Paa Landsbyerne skal Lensmanden, med Prouistens Raad, tuende aff de gudfryctigste, beste oc vederhefftigste Sognemænd til Kirckeverger bestille, som ocsaa Præstens Medhielpere skulle være, oc dog, om de for Besuering Skyld det icke udstaa kunde, maa de huer tredie eller fierde Aar forandris. De, som ere Cronens Tienere, skulle være for Ecter forskaanede, oc de, som ere Adelsztienere, for Kongens Faleburd at fremage, medlertid de samme Bestilning forvalte. **) C 3. Oc skulle forneffnte Medhielpere oc Bistandere aff Præsten derfore tilforordnis: 1) At, naar hand det aff dennem begierer, skulle de sig med hannem forsamble. 2) Udi alt huis hans betroede Tilhöreris skickelige oc christelige Leffneds Fremdragelse angaar, naar hand det begierer, skulle de hannem troeligen raadföre, 3) oc naar Behoff giöris hielpe oc bistande; 4) saavel ocsaa selff Act giffue, oc derforuden inquirere oc sig flittig bespörge om alt, huis sǝm tuiflraadigt kunde være, oc til Guds AEris oc hans Menigheds Opbyggelse kunde tiene, 5) oc det uden nogen Persons Anseelse uforsömmit giffue deris Sielesörgere tilkiende, oc dersom befindis dennem med nogen, enten for Vild eller Venskab, at see igiennem Fingere,

da skulle de være forfalden til deris Herskab eller de Fattige, om det med deris Hoszbonders Minde skee kand, ti Ricksdaler, huilcke Præsten med Hoszbondens Foget skulle forplictede være, saafrembt de selff dertil icke ville suare, at indfordre. Eden skal giöris aff den, dertil udneffnes, paa forneffnte femb Artickler, som effterfölger:

  • ) Kilden er Fog. 27de Marts 1629, I poft, §. I **) Samme Kilde §. 2.

(hos Paus S., 682). Jeg N., udvalt til denne min Sognepræstis Medhielper, loffuer oc tilsiger, at jeg met ald Troskab vil forestaa sligt mit christeligt Embede, oc aff min yderste Mact oc Formue söge at befordre Guds AEre sampt Kirckens oc de Fattigis Gaffn oc Beste, Præsten udi Kirckens Disciplin at holde til Bistand, som her i forskreffne femb Artickeler er sagt, saa som jeg vil suare for christelig Öffrighed, saa sand hielpe mig Gud oc hans hellige Evangelium. *) 4. Lensmændene skulle flitteligen oc alvorligen holde offuer denne Forordning, oc i Synderlighed skulle Bisperne oc Prouisterne i deris Visitatzer, oc ellers, giffue Act paa, at denne Anordning icke forsömmis, saa alting, effter som det sig bör, vorder forholdet, som de det for Gud i Himmelen oc Oss ville forsuare. **) 5. Med denne Anordning oc Beskickelse formenis ingen, enten geistlig eller verdtzlig Öffrighed, effter Ordinantzen, Lowen, Recessen oc Forordningerne at bruge deris Jurisdiction nu som tilforn, saa ingen noget aff sin förige Bestilning oc christelige Forsorg enten maa eller skulle betagis. ***) 6. Meget mindre skulle nogen Sognepræst formene sig noget aff sin plictige Omhu oc förige Bestilnings Myndighed hermed at være betagen, effterdi saadant hannem langt mere til Hielp oc större Myndighed jo er indskicket; thi Præster ligger jo stor Mact paa, at vide oc kiende deris Siele, de skulle giöre Regenskab fore. Oc förend hand noget for saadanne hans Medhielpere lader offentlig indkomme, skal hand altid, med sin egen særdelis oc hemmelige Advarsel oc Paamindelse, först forsöge, om den Skyldige sig vil raade oc undervise lade; oc dersom saadan christelig, kierlig oc venlig Paamindelse intet formaar, da siden, i alle hans Med. hielperis Næruerelse oc Paahör, igien med Alvore hannem formane, at rette oc be. dre sig. Derforuden veed enhuer retsindig Sielesörger vel, at hand nu, saavel som tilforne, med gode Exempel, christelig Omgengelse oc hiemmelig Skriffte-

  • ) Samme Kilde §. 3.
    • ) Samme Kilde §. 4.
      • ) Samme Kilde §. 5+

47* maal skal giöre sit Kald, saa ocsaa serdelis lempe sin Prædicken, efftersom Tilhörernis Forhold mest udkreffuer. *) 7. Oc skulle Præsten, med forneffnte sine Medhielpere oc Bistandere, sig i det ringeste 4 Gange om Aarit, til Tamperdagen eller i samme Dagis Uge, i Sacristiet i Kircken forsamble, oc, dersom nogen uden loulig Undskyldning da udebliffuer, giffue til sin Hoszbunde eller de Fattige, om det med deris Hoszbunds Minde kand skee, en heel Ricksdaler, huortil Præsten, som hand til Bröden vil suare, skal haffue Indseende, at den udkommer, saafrembt hand icke selffuer den vil udgiffue, oc ellers ocsaa, saa tit som enhuer Sognepræst i sin Sogen noget victigt forefalder, da hannem om Söndagen effter Tienisten at forsamble forneffnte sine Medhielpere, enten naar hand selff noget, som Deliberation udkreffuer, haffuer formerckit, eller hand aff nogen aff dennem der om noget, som saadant kunde udkreffue, er bleffuen advarit; oc dersom noget tuiflraadigt eller victigt forfalder, da maa Præsten aff Prouisten oc tuende neste Herritzpræster begiere, de hosz ville være med Raad oc Myndighed, alting at forrette, som det oc hermed at giöre dennem skulle være befalit. **) 8. Huad Synder oc Laster Guds Ords Tienere bör at straffe, tör her inted opregnis, for Guds egen Ord saadant klarligt udviser, oc alt huis Præsten udi Guds Ord er befalit at straffe, det samme er hans Medhielpere hermed befalit at staa hannem bi udi, om Behoff giöris; men særdelis bör de at haffue Indseende med saadanne Laster, som ellers, formedelst sedvanlig Rettergang, icke saa bequemmelige er at affskaffe eller bevise, som Predickens Forsömmelse, Helligedagis Miszbrug til Gilde, Drick, Dobbel, Göglen, Fecten, eller andet saadant, Sacramentens Fraholdelse offuer et fierding, halfft eller heelt Aar, idelig Sueren oc Banden, Guds Ords Skempt sampt Miszbrug udi Omgiengelse, ond Forligelse imellom Ectefolk, som uchristelig, uden billige Aarsager, sig imod hinanden forholder, saa oc Foreldre oc Börn indbyrdis, letferdig Skanderen oc Snack, letferdig Selskabs Besögelse oc Omgiengelse, Rufferie, Fyllerie oc idelig Druckenskab, ubillig Fordeel i

  • ) Samme Kilde §. 6.
    • ) Samme Kilde §. 7. Kiöb oc Sal, ulouglig Aager, Gierrighed, udi Synderlighed de, som Ungdommen

forföre til Drick, Dobbel, Letferdighed, Offuerflödighed, Bekostning oc Ödselhed. Med dette oc alt saadant bör enhuer aff Præstens Medhielpere, saavel som Præsten selff, huer for sig, som det först spörger, at forekomme, oc med hiemmelig Formaning oc iffrig Advarsel giöre deris Kald med Flid, at saadant maatte affskaffis, saavelsom ocsaa siden sig samptlig raadföre, huorledis det best skee kunde. Oc ligesom ingen dermed bör at beskemmis, mens alting det hiemme. ligst mueligt er forrettis, saa bör oc ingen deris Advarsel ilde at optage, men for en christelig Kierligheds- Öffuelse oc bröderlig Skyldighed at holde. *) 9. Men dersom saadan hiemmelig, christelig, sactmodig oc broderlig Advarsel ingen Fruct vil skaffe, da maa Præsten ved Degnen eller Klockeren, som en kunde til sig tage om Behoff giöris, lade samme Person for sig kalde, oc da Præsten, i sine Medhielperis samptlig Paahör, med Iffuer oc Alvor igien undervise, laste oc straffe saadan Guds Ords haardnackede oc halstarige Foract. **) 10. Dersom den Indkaldede icke möder, ey heller haffuer uforbigengelige Forfald, huorpaa aff dennem strax kand kiendis, skal hand saameget mere vorde mistenckt, oc strax findis til en Ricksdalers Straff til Hoszbunden eller Huuszarme, om det med hans Hoszbunds Minde kand skee. Men skeer det tiere aff Motvillighed oc Foract, da skal hand advaris at holde sig fra det höyverdige Alterens Sacramente, indtil hand beviser det hellige Kircke-Embede sin tilbörlige Lydighed oc AEre. ***) 11. Findis oc nogen saa halstarrige, at hand huercken Præstens særlig eller hans samtlige Medhielpernis Formaning vil acte, da maa Præsten hannem tilsige, saalenge at skulle holde sig fra Christi Legemis oc Blods Sacramente, indtil hand forstaar sin Synd oc Ondskab, saa oc truis med Band, oc da skal hannem Aarsagen dertil udtryckeligen formeldis. +)

  • ) Samme Kilde §. 8.
    • ) Samme Kilde §. 9.

Samme stilbe §. 10. +) Samme Kilde §. 11. 12. Dersom enda ald saadan Reffselse oc Paamindelse inted vil fructe, mens mere foractis oc glemmis, da skal Sognepræsten trende Söndager liuse til Band, oc ellers tit oc offte tilforn aff Predickestolen giöre Bön oc Formaning for samme Person, mens om dismidlertid ingen kiendelig Forbedring bevisis, da skal Præsten siden ved Naffn udlucke samme Person aff Guds Menighed oc Samquem, oc bruge denne effterfölgende Maade: "Efftersom vor Herre Jesus Christus haffuer giffuet sin sande Kircke oc Me nighed Himmerigis Nögle, at huad som de binde paa Jorden, skal være bunden for Gud i Himmelen, oc huad de löse paa Jorden, skal være löst i Himmelen, huilcket Herren oc selff ydermere haffuer forklarit effter sin Opstandelse, at huilcke, de forlader Synderne, dem ere de forladne, men huem de derimod beholde deris, dem ere de beholdne; oc den hellige Apostel St. Povel aff samme Jesu Christi Aand strengeligen haffuer befalit, at de, som aabenbare synder, skulle oc aabenbare straffis for alle, paa det de andre kunde oc frycte sig, fordi den Menigheds Roes er icke smuck, som icke skiller sig aff med groffue Laster oc forargelige Syndere itide: Saa er det da ocsaa fornöden i denne christen Menighed, at vi retsindeligen giöre det samme, oc holde hart ved den Christne Kirckis moderlige Riis i denne sidste Tid med ald Tro oc Flid, som vi for Gud ville forsuare. Oc derfore, effterdi her ocsaa disværre findis hos os denne groffue, forargelige Synder N. N., som haffuer bedreffuet det oc det: Ubi exaggeretur species peccati per sententiam unam aut alteram ex verbo Dei, &c. Da bör os, som rette Christne, at udrödde saadan gammel Surdei oc skille den aabenbare Synder fra os, at hand (eller hun) icke ydermere skal forarge eller forderffue den gandske Menighed, oc före Guds retferdige Vrede offuer alle tillige, sig selff dermed til desstörre Straff oc Fordömmelse. Huorfore jeg, som indted tuifler, at enhuer aff eder, som er en ret sand Christen, aff Guds Aand jo mener det samme med mig, i vor Herris Jesu Christi Naffn, om saadan en Dieffuelens Gierning oc stinckende Vederstygelighed, nu her paa mit Embedis oc den Christne Kirckis Vegne, med vor Herris Jesu Christi Krafft, kundgiörer oc aabenbarlig forkynder, at N. N., for slig groffue Forseelsers Skyld, er it Bandtzmænniske oc udeluct fra den christen Menigheds Sambfund oc Sacramente, som en Hedning, under saadanne sine Synders Beholding c Band oc Guds Vrede, som hand (eller hun) saa ydermere samblet sig selff med sin Haardhed oc ubodferdige Hierte, til paa Vredens oc Guds Aabenbarelsis retferdige Domsdag, oc offuerantvordet Sathanæ til Kiödtsens Forderffuelse, paa det at Aanden, effter en sand Omvendelse, kunde bliffue fri oc salig paa den Herris Jesu Dag." Dersom, naar saadan Band skee skal, nogen Tuifl indfalder, da skal Præsten dermed icke formeget ile, mens kand, om Behoff giöris, hos Bis- Prouisten oc neste Præster sig om Raad oc Sambtycke bespörge. *) pen, 13. Den, en, som vorder bandset, maa icke tilstedis til Jesu Christi Testamentis Sacramente, ey heller være Vidne til Daaben, icke heller indbiudis eller komme til nogen hederlig Samquem, förend hand sig med Gud oc hans hellige Menighed igien aabenbarlig forliger. **) 14. Indbinder nogen saadanne til Fadder eller anden hæderlig Samquem, skal den derfor, om det den er bevist, effter Præstens oc hans Medhielperis Betenckende, være forfalden enten til at staa aabenbarlig Skrifft, eller giffue noget til de Fattige; indtrenger sig oc den Bandsette til noget, hannom herudi er forbuden, böde derfore til sit Herskab, som derom aff Præsten skal advaris. Befindis Herskabet deroffuer icke at straffe, da skal Præsten giffue Bispen det tilkiende, som det siden til Hoffue skal andrage. ***) 15. Dismidlertid nogen saaledis er bandsat, maa hand dog tilstedis at höre Guds Ord udi Kircken, dog skal den haffue særdelis en Sted for sig, huor den hannem forordnis, oc skal Præsten derforuden tit oc offte saadanne Mennisker formane, oc, naar Leiligheden begiffuer, lære oc undervise, at hand sig igien omvender, oc med Gud oc hans Öffrighed forliger. †)

  • ) Samme Kilde §. 12.
    • ) Samme Kilde §. 13+
      • ) Samme Kilde §. 14.

+) Samme Kilde §. 15. 16. Medens dersom hand inden Aar oc Dag sig icke ved aabenbarlig Bekiendelse oc Affbön udi Guds Menighed igien indlemmer, skal hand for Landemodet indsteffnis, oc da ved Dom sit Herskab offuerandvordis, oc siden aff disse Riger oc Lande forvisis. Oc skal med samme Forseelse effter Lowen forholdis, oc siden med den bandsatte Person, om den er udi Ecteskab, forholdis effter Articklerne. *) 17. Dersom da den Bandsatte formener sig foruretted i en eller anden Maade at være, steffne sig ind for Kongen oc Rigens Raad, oc siden gaaes derom huis Ræt er, oc skal strax tagis Steffning, at Retten desbedre offuer hannem med Execution kunde haffue sine Gienge. **) 18. Mens dersom nogen, som enten fra det hellige Alterens Sacramente haffuer verit udeluct, eller med Band haffuer verit truit, sig dog vil omvende oc giöre en advorlig oc hiertelig Bekiendelse, eller andre, som effter Ordinantzen bör at staa aabenbar Skriffte, eller dennem, som inden Tinge med opracte Fingre befindis meenedig at være, eller dem, som til Tinge haffuer verit sicted oc Tiufferi offuerbevist, oc dog benaadet, oc de, som bandsatte værit haffue, oc nu en ret alvorlig oc Hiertens Omvendelse begierer at bevise, de maa igien for deris aabenbarlige Forseelser oc Forargelser aabenbarlig til Menigheden annammis, huilcket skee skal effter Predicken, naar Höymessen er ude, mens Menigheden er tilstede, oc icke enten til Frupredicken eller for Predicken. Afflöszningen lyder som effterfölger: "Den Herre Jesus, udsend aff Faderen at frelse det, som var fortabt, sagde selff til Peder: Jeg vil giffve dig Himmerigis Nögle, oc huad som du faar bunden paa Jorden, det skal være bundit i Himmelen, oc huad du faar löst paa Jorden, det skal være löst i Himmelen. Item til sine Disciple, der hand effter Opstandelsen inden lukte Dörre haffde blest paa dem: Annammer den Helligaand! dersom I forlade nogle deris Synder, da ere de dem forladne, dersom I beholde nogle deris, da ere de dem beholdne; huilcken apostoliske

  • ) Samme Kilde §. 16.
    • ) Samme Kilde §. 17. Myndighed hand haffuer effterladt sin christne Kircke indtil Verdens Ende.

Oc effterdi da wi haffue her for os denne aabenbare bodferdige Synder N. N., som saaledis bekiender, at haffue ilde groffuelig forseet sig imod det eller det Bud, oc befinder, efftersom Apostelen det siger, at saadanne Syndere skulle icke arffue Guds Rige oc at Guds Vrede kommer for sligt offuer Vantroens Börn &c., oc det met Hiertens Fortrydelse &c., som dog visselig forlader sig paa Guds faderlige Barmhiertighed effter hans sande Forjættelser, oc paa den Herris Jesu Christi, Guds enbaarne Söns, vor kieriste Broders, fulde Igienlösning oc Fortieniste, sampt den Hellig Aands offuerflödige Naade til fuld Synders Forladelse &c., huortil wi alle ville flittigen bede den gode Gud om aandelig Tröst, saa oc, at hand effter den hellige Daabs rette Meening maa jo mere oc mere afflegge det gamle Menniske med Synd oc Begierlighed, at det nye maa ret voxe til; oc derfore begierer saa hiertelig at maa annammis til den christne Kirckis Meenighed oc den Herris Jesu Christi sande, ærefulde Legemis oc Blods Sacramente, vil oc gierne forbede denne gandske Meenighed, quod ita fiat, at I alle ville bede Gud for hannem oc med de hellige Engle glædis offuer hans Omvendelse, anloffuer oc for Gud oc Meenigheden hereffter at flye saadan Last oc Vederstygelighed oc aff Guds Naade. Loffuer I det? Ja &c. Da effter saadan Eders Hiertens Bekiendelse, med christelig Tilsaugn oc Forset, tilsiger jeg dig: N. N. oc dig (om de ere flere, den ene effter den anden) med Haandts Paaleggelse saadanne dine Synders Forladelse i Naffn Gud Faders, Söns oc Hellig Aands, Amen. Gack nu i Fred i Herrens Naffn; den allermectigste Gud styrcke oc bevare dig dertil med sin Hellig Aand for Jesu Christi, vor Herris, Skyld, Amen." Naar den Bands ette er saaledis igien udi Guds Meenighed indlemmit oc derpaa haffuer effter sin christelig Omvendelse bekommit Absolution, maa ingen enten til Tinge eller udi anden Forsamling, eller nogensted, hannem det tilbreede, oc saafrembt det skeer, da skal giffuis 10 Rixdaler til Straff, oc om hand det icke formaar, stande aabenbare Skriffte, huilcke Böder skulle indkreffuis aff beneffnte Personer, som forskreffuit staar. *)

  • ) Samme Kilde §, 18.

48 19. Bliffuer nogen Bandsat siug eller den uden aabenbarlig Afflösning icke bör at stedis til Jesu Christi Naderis Sacramente, oc dog i sin Siugdom alffuorligen begierer derudi at vorde deelactig, da maa saadant skee, naar hand sig dertil christelig skicker. Dog skal hand, om hand bliffuer igien tilpasse, alligevel Meenigheden aabenbarlig forbede, oc da at giffuis tilkiende, huorfore hand tilforne er til Alte. rens Sacramente tilsted. Mens döer nogen Bandset, som icke afflöst bliffuer, da maa hand icke begraffuis i Kircke eller Kirckegaard. *) 20. Dersom nogen, der aabenbarlig haffuer syndet paa en Sted oc kand icke saa lettelig komme did igien, huor Meenigheden aabenbarlig kunde forbedis, for atskillige Aarsager Skyld, begierer hiertelig Afflösning paa den Sted, som hand da befindis paa, kand det hannem oc aabenbarligen tilladis, dog saaledis, at den Guds Ords Tienere, som er paa den Sted, huor Synden er bedreffuit, vilde beskedenlig tilkiendegiffue den hele Sags Omstendigheder oc Leiligheder, at saadan en effter gangne Process maatte nu vel oc uden Fare aabenbarlig afflösis: vilde oc bede den Sognepræst at giöre det, i huis Meenighed hand fantis nu at være, oc aff huem hand sligt begierede, som för er rört, at den Præst det da maatte forrette, dog saa at hand strax derpaa skulle tilskriffue det den förige Præst, sligt hos sig at være skeed, at hand det dereffter kunde forkynde ocsaa aabenbarligen i sin Meenighed som til at affbede slig Forargelse paa den Persons Veigne, som tilforne haffde sig der forseet, oc nu var afflöst, som sagt er. **) 21. Ingen maa aff den christen Meenighed udeluckis eller bandsettis, icke maa heller liusis til Band for den, som icke vidis huem: mens dersom nogen Synd oc utilbörlig Gierning aff ubekiendt Menniske bedriffuis, da skal Præsten aff Predickestolen bede oc formane Gud den Allerhöyeste, at, saafremt samme Menniske leffuer, det maatte bliffue kiendt, aabenbarit oc tilbörligen straffit, oc komme til sine Synders Bekiendelse oc Omuendelse: derhoes, at effterdi samme Menniskes Synder,

  • ) Samme Kilde §. 19.
    • ) Samme Kilde §. 20. som hand holder hiemmelig, ere hannem udi Himmelen forbeholdne, oc hand

derfor er saa megit dislengere fra sin Omuendelse, som hand holder sig ubekiendt for Guds Ords Tienere oc den christen Meenighed, da skal hand aduaris, om hand saa er ved Haanden, at hand den Formaning hörer, eller oc derom spörge kand, at hand holder sig fra vor Herris Jesu Christi Legemis oc Blods Sacramente, effterdi hand er udi Guds Vrede, indtil hand sig bedrer, bekiender oc omuender. 22. Efftersom hidindtil for en ringe oc föye actet Ting haffuer værit brugeligt aff Predickestolen at liuse, som dog til den Sted, der altid höyactet bör at være, billigen icke henhörte, saa skal det hermed aldelis være affskaffit, saa alt huis den christne Kirckis Bön icke udkreffuer, derom icke heller aff Predickestolen skulde meldis. Mens huad anden verdtzdlig Bedrifft angaar, kand paa Landsbyerne skickeligen effter Tienisten paa Kirckegaardene vel forrettis. Oc om nogit giöris fornöden aff Predickestolen at giffuis tilkiende, da skal det for Tienisten Præsten angiffuis, at hand, som den Steds Respect best bör at haffue iAct, kand vide, om derom bör at liusis eller ey.*) stru, 23. Naar nogen Tuist eller Uenighed imellem Forældre oc Börn, Husbond oc Hu- eller oc andre Naboer oc Venner kunde indfalde, som christeligt oc best var uden Vitlöftighed oc anden Efftertale at kundei Stillhed worde bilagt, da bör ockand enhuer, som mest christeligt Hierte haffuer oc mest begierer at skye Forargelighed, Had oc Affuinds onde Begyndelse, enten beklage sig for sin Siælesörgere allene, eller, om det icke vil hielpe, for hannem oc hans Medhielpere tilhobe, oc saaledis giffue christeligen Aarsage til, at aff en ringe Misforstand icke skulle en hedniske Uforligelighed fölge, at megit Ont itide kunde forekommis. Findis nogen forargelig i saadan Uforligelighed at frembture, straffis aff Herskabet effter Forseelsens Groffhed. **) Dersom 24. ersom nogen Adels-Person befindis at ligge oc öffue sig udi nogen aabenbare Synder oc Laster, imod Gud oc sin egen Samvittighed, eller oc sine Tienere fra

  • ) Samme Kilde §, 22.
    • ) Samme Kilde §. 23.

48* Gudstieniste med Hoffueri eller anden Syssel, uden störste Aarsag oc Fornödenhed, om Bede- eller Helligdage findis at holde, da skal Præsten udi den Sogen, som samme Adels-Person er boeset, eller oc sig opholder, först i Eenrum hannem advare, oc, dersom det icke vil hielpe, giffue Prouisten oc Bispen det tilkiende, huilcke forneffnte Adels-Person for sig skulle indkalde oc i lige Maader med hannem effter Ordinantzen oc vore Forordninger, de förrige om Boelskaff, saavel som denne, sig med Band oc andet forholde oc procedere, efftersom de for Gud den Allerhöyeste oc Os udi sin Tiid acte at forsuare, om de herudi aff nogen Persons Anseelse sig lader betage oc affholde fra at forrette det, som de Gud Allermectigste plictige ere udi deris Bestilling at forrette oc effterkomme. Dersom da saadan Adels Person enten med Trussel, Beskickelse eller anden Gewalt sig paa nogen Guds Ords Tienere vil understaa at forgribe, da ville Vi saadant ingenlunde ustraf fit lade passere, oc, saafremt Præsten hereffter sig icke retter, skal hand aff Lehnsmanden oc Bispen tiltalis oc miste sit Kald, oc dersom Lehnsmanden eller Bispen det da icke tilkiendegiffuer, skulle de giffue 200 Rixdaler til neste Hospital. *) 25. Dersom ersom nogen for anden vorder misztenckt oc beröctet at leffue it lætferdigt eller skammeligt Leffnit med huerandre, bör dem icke allene at paaleggis, at de sig fra huerandre endeligen entholde, mens oc, om de ere leddige Personer, slet aff Byen, Sognen, oc vel Herridet, fra huerandre at begiffue, effterdi enhuer, som erligt Naffn acter, dertil sig gierne bör at forstaa, oc Forargelsen saavel som Synden bör at straffis, med mindre de til videre Kircke-Disciplin vilde forfalde oc straffis aff deris Herskab. **) 26. Skal oc hereffter all lætferdig oc forargelig Lægen oc Fastelaffenslöben strengeligen være forbuden, effterdi saadant skeer mest paa de Tiider, som ethuert Guds Barn störst Aluar oc Andagt burde at bevise. Giör nogen herimod, straffis aff Öffrigheden derfore. ***)

  • ) Samme Kilde §. 24.
    • ) Samme Kilde §. 25+
      • ) Samme Kilde §. 26, 27.

Dersom ersom nogen paa Præsten eller hans Medhielpere vilde skielde, eller nogen aff dennem for deris velmeente hiemmelige Aduarsel oc Reffselse beskicke, da bör saadant deris Öffrighed at giffuis tilkiende, som deroffuer skal straffue, med mindre mand nödis skal, paa höyre Steder offuer saadan Utaknemmelighed at beklage.*) 28. Oc efftersom Præsten med sine tilforordnede Medhielpere got christeligt Beten. ckende, Limfeld oc Beskedenhed udi tuiffuelraadige Sager haffuer at bruge, saa skulle de Sager, som allene i Enrumb for dennem forrettis med Paamindelse, Formaning, Forspörgen oc Aduarsel om udspred Rycte, icke siden til nogen uduortis verdtzlig Forhör eller Process driffuis mod dennem, om end alting icke befindis som Röcte gaar, for verdtzlige Ræt komme nogen til Skade i nogen Maade, Oc det den Berögtede, om hand uskyldig er, icke maa komme til Vanrögte, da skal intet skrifftligt fattis om saadant, meden alting hiemmelig udi deris Moede holdis oc forrettis. Oc om Præsten noget, som hiemmeligt er, eller hans Medhielpere, udföre, da hand affsettis effter Ordinantzen, oc hans Medhielpere giffue 30 Ricksdaler til deris Hoszbunder eller de Fattige, som för er rört. **) paa 29. Oc effterdi udi tuiffuelraadige Sager Præsten sig icke allene med sine Medhielpere, mens ocsaa med Prouisten, oc huor Prouisten icke Sagen rette kand eller ey nock. som forstaar, med Bispen haffuer at raadföre, da skal Prouisten, naar nogen hans Prouisties Præster det begierer, skicke samme Præstis Breff oc Skriffuelse ved en aff Herridspræsternis (til huilcket at fremsende Præsterne ordentlig skulde skifftis) Bud til neste Præst, oc saa frembdelis fra it Herrit og til it andet, indtil Breffuit til Bispen fremkommer. I lige Maader forholdis med Beskeeden oc Raadförsel fra Biscopen paa samme Angiffuende tilbage paa sine Steder igien, ved Prouisten oc Præsternis Bud, at skicke oc forskaffe. ***)

  • ) Samme Kilde §. 27.
    • ) Samme Kilde §. 29.
      • ) Samme Kilde §. 3030.

Noch skulle alle Guds Ords Tienere haffue sönderlige Indseende til, endoc stundumb Huusz fra Huusz, huor mest fornöden oc bequemmeligst skee kunde, at de, som erei deris Menigheder, nære sig redeligen oc holde deris Börn til (at) lære Handuerck oc anden Tieniste, huorom der oc alffuorligen bör at skee Formaning. *) 31. Befindis Præsten eller hans Medhielpere udi deris Bestilling at see igiennem Fingere eller være forsömmelige, da skulle de effter Lehnsmandens oc Bispens Sigelse straffis som vedbör. **) Tredie Capitel. Om vildfarende Lehre. 1. Ingen, være sig enten Adel eller Uadel, som bliffuer offuerbevist at være aff den papistiske Religion, maa tage nogen Arff, men skal være arffuelösz, oc samme hans Arff skal være forfalden til hans neste Slect oc Arffuinger. Icke heller skulle slige Papister maa boe her udi Rigerne. Findis oc ellers nogen paa jesuvitiske Steder at haffue ganget i Skole eller studerit, da skal den icke til noget Kald, enten udi Skolerne eller Kirckerne, betrois. ***) 2. Muncke, Jesuviter, oc dislige papistiske geistlige Personer maa under deris Liffs Fortabelse icke her udi disse Riger oc Lande lade sig finde eller opholde, som de imod voris christelige Troes Bekiendelse oc Kircke-Ordinantze atskillige vildfarende Nouiteter oc Superstitioner vilde indföre oc paatrenge. Huo vidende saadanne Personner huuszer oc herberger, eller steder dennem Plads til deris rommerske Ceremonier oc Superstitioner at fulddriffue, straffis som de sig imod Kongl. Mandater motvilligen forholder. I lige Maade skulle oc under höyeste Straff oc Unaade

  • ) Samme Kilde §. 31.
    • ) Samme Kilde §. 32.
      • ) Kilden er Rec. 1615, Art. 1. være affskaffede alle andre Secters Öffuelser, Predicken oc Sammenkomst, som

de, der ere imod voris christelige Troes Bekiendelse, som Anno 1530 til Auszburg er offuergiffuen oc nu her i disse Lande aff Guds synderlige Naade öffuis oc underholdis.

  • )

Fjerde Capitel. Om Kirckernis Forsuarer oc deris Tilsiun. 1. Kirckernis Forsuarer ere Kongens Lensmænd, saa oc' de, som Jura Patronatus haffue, Adel, Uniuersiteter, Capiteler, Prouister eller Regenskabs-Prouster, Clostere, oc andre Geistlige. Enhuer aff dennem offuer sine betroede eller underhaffuende Kircker skulle alle forbemelte, den ene saavelsom den anden, rette sig effter denne Forordning. 2. De, som saadanne Jura Patronatus haffue, eller dermed saa ere forleente, at de Kirckernis Indkomme maa bruge oc opberge, maa ey lade Kirckerne forfalde, saafrembt de ellers saadanne Höyheder oc Benaadninger frembdelis beholde ville; thi det er ubilligt, at Sognemændene skulle udlægge deris Tiende oc Rettighed til Kirckens Underholdning, oc dog den ombære. Lader Patronus Kircken forfalde, da bör hand at erstatte Kircken Oppebörsselen til sin Reparation, oc Kircken selff siden sine Indkomme beholde til got Regenskab, dog under Patroni Direction, Öffrighed oc Forsuar. 3. Dombkircker oc andre Capitelskircker niude samme Rettighed, som andre Kircker ocsaa hereffter, særdelis belangende deris Indkombst oc Indkommis Administration. Menige residerende Capitulares ere deris Kirckers Forsuarer, som forbemelt; oc skal ellers med Kirckestolene, Regenskabs-Indtegt oc Udgifft, oc alt andet, forholdis i Domb- oc Capitelszkircker, som i andre Kircker. Procuratores

  • )

Kilden er Fdg. 28de Febr. 1624 (hos Paus S. 624). Templorum oc Kirckeverger maa sig indtet vist eller uvist deraff tilholde effter en Sedvane oc Vedtegt, de oc deris Antecessorer (störste Deel i Paffuedommet) egennyttelig under sig giort haffue, sig selff til Fordeel oc Kirckerne til Skade, med mindre Fundationes oc Kongl. Privilegier med udtröckte Ord dennem det in specie tileigner. 4. Borgemestere oc Raad ere i lige Maade deris egne Kirckers (dog under Lehnsmændenis Direction oc Indseende) Forsuarer, som forbemelt. 5. Forbemelte Kirckers Forsuarer skulle haffue lige Tilsiún huer med sine Domb-, Kiöbsted- eller Landsbye-Kircker, oc ramme deris Gaffn, oc see til, at Kirckerne holdis ved Hæffd oc Bygning, oc at med deris Indtegt sparsom oc rictig omgaaes; de skulle oc handhaffue oc suare for Kirckernis Jorder oc Indkomme. Er oc nogen nogit frakommen, da skal Kirckens Forsuar det igien indkalde, oc derpaa hende endelige Domb, oc skulle de i egen Person aarligen höre Kirckernis Regenskaber, oc Kirckerne besöge, saauit mueligt er. 6. Huer Lensmand skal aarligen med sit Regenskab indleffuere udi Kongens Renterie rictig Fortegnelse paa Kirckernis Beholdinger, saa oc hosz huem samme Kirckernis Penge ere udsatte. Capitlerne oc Regenskabs-Prouister oc andre Geistlige skulle aarligen forbemelte Fortegnelser, sampt Kircke - Regenskabernis Gienparter, belangende deris Kircker, huer Philippi Jacobi leffuere Stifftslensmændene, dennem med deris Regenskaber at fremskicke. *) 17 Naar Bispen visiterer, da skal hand forfare om Kirckernis Tilstand. Angiffuis nogen Mangel, da skal hand ved sin Skriffuelse angiffue det hoss Kirckens Forsuar.

  • ) Jofr. Rec. 1615, Art. 41. 8.

Herridsprousten skal aarligen, naar hand visiterer Kirckerne, saavel de, som under Jure Patronatus ere, som andre, forfare Kirckernis, den enis saa vel som den andens Indkommis Tilstand; dernest Kirckens Mangel paa dessen Ornamenter oc Bygning, om nogen Bryst findis. Oc det Vedsiun, som Præsten med fire vederhæfftige Sognemænd skulle giöre oc giffue fra dennem beskreffuen, saadant skal hand selff med underskriffue, oc aarligen, för Regenskab giöris, tilstille Kirckens Forsuar, paa det hand sig selff til samme Kircker forföye kand oc til Nödtörfftighed raade Boed paa huis fornöden er, eller oc effter Beskaffenhed des Forbedring befale. 9. Forfarer Prousten nogen Jord, Rettighed eller Indkomme at være kommen fra Kircken, da skal hand giffue det Kirckens Forsuar tilkiende, som det skal indtale saauit Ret er. 10. Præsten skal raadföre Kirckevergerne, oc ramme Kirckens Gaffn; hand skal oc med egen Haand skriffue oc clarere Kirckens Regenskab, med sit eget Bleck oc Papir, saa oc offuervære, naar Kirckens Regenskab höris (om det begieris), oc da om Kirckens Leilighed, Indtegt oc Udgifft giöre god oc sandferdig Underretning. 11. Kirckens Korn, Smör oc anden Landgilde skal aarligen effter got ydeferdigt Korns oc Smörs Landkiöb (dog saa, at Kirckerne saavel som Kiöbmændene skeer Skiel) settis aff Sticts-Lensmanden oc Capitelet, huor Capitel er. Udi Aalborg oc Fyens Stiffter skulle Lensmændene paa Aalborghuus oc St. Hansis Closter med Bisperne oc nogen aff de wildeste Stiffts Prouister, som Lensmændene dertil ville forskriffue, sette Capitelskiöb. Veigrer sig nogen effter dette Kiöb at giffue Penge, yde da Kornet effter Stedsmaals-Breffuit i rette Tide, *)

  • ) Jofr. Fog. 12te Sept 1621 (hos Paus S. 605)+

49 12. Udi Norge skulle Kongens Befallingsmænd paa Aggershuus, Stawanger, Bergen oc Trundhiem, huer paa sin Sted met Bisperne oc Capitellet, huert Aar den 15de Januari eller neste Sögne dereffter, om da Helligt indfalder, sette it vist Capitels- Kiöb, dog udi huert Fogderi oc Landsart effter sin Beskaffenhed oc det Aars Lei. lighed, huoreffter Kirckens Indkomme skal beregnis. *) 13. Forbemelte i Danmarck, saavel som i Norge, skulle saaledis taxere Kirckernis Vare, saa baade Kirckernis Beste rammis, saa at Varene ey saa dyre settis, at de hos Kirckervergerne bliffue beliggende, dennem oc Kirckerne til Skade. 14. Kirckernis Forsuarer skulle sette til Kirckeverger vederhefftige Dannemænd, som vide Kirckernis Beste, oc ey söge egen Nytte i Indtegt, Udgifft, Kiöb, Sall, Vogenleie, Bygning eller andet, oc skulle Kirckevergernis Naffne, de som frembdelis bliffue, aarligen sidst udi huert Aars Regenskab indföris. Heffuer nogen en tidlang værit Kirckeverge, oc anden vederhefftig er at bekomme, da maa en anden i dens Sted tilsettis. End tilskicker Kirckens Forsuar nogen Sognemand at være Kirckeverge, hand rette sig effter samme Befaling. Dog, belangende Landtzbyen, saa lenge Kirckens Forsuar selff haffuer vederhefftige Bönder i samme Sogner, da bruge sig först dennem oc siden andris. 15. Paa Landtzbyen i Norge der tilskicker Prouist oc Præst med Stifftskriffueren Kir. ckeverger, som oc dertil skulle lade sig bruge, dog ere de allene it Aaremaal, det er tre Aar,, i Bestillingen; de samme (naar andre midlertid værit haffue) maa igien paa nye tiltagis, om de ville, eller oc andre lige vederhefftige icke ere at bekomme. 16. Döer, forlöffuis eller affsettis nogen Kirckeverge, da skal hand eller hans Arffuinger strax fra sig til effterkommende leffuere Inuentarium, Kirckestolen, Kirckens Regenskabsbog, Beholdingen, Breffue, oc andet Kircken tilhörende..

  • ) Kilden er dg. 29de Julii 1632, §. 11 (hos Paus S, 740). 17.

Kirckeverger giöre huert Aar i Danmarck, oc huert Aaremaal i Norge (serdelis paa viitbeliggende Steder Ombkostning at skaane) Rede oc Regenskab, oc skulle de aarligen oc strax legge fra sig huis de skyldige bliffue, oc ey bevilgis oc befallis til Kirckens Fornödenhed i samme Aar at anvendis; skeer det ey, da skal Kirckens Forsuar det ved Retten indfordre, oc dennem affsette oc andre tilsette. Oc endog i Norge giöris huert Aaremaal Regenskab, alligeuel skulle Kirckevergerne paa det neste fra sig legge det, som Præsten med Kirckevergerne formener at kunde bliffue tiloffuers. 18. Udi huert Stifft skal være tuende Böger paa alle samme Stifftens Kirckers Ind komme, Tiender, Landgilde, Gaarde, Jorder, Skouffue, Huusze, oc ald anden Rettighed. Huor saadanne Böger icke ere, der skulle de nu strax forfattis, oc være sig Kirckernis Forsuarer Bisperne herudi beforderlige. Den ene Stiffsbog skal være udi Stifftskisten (huor oc ellers alle andre Geistligheden angaaende Breffue oc Documenter forvaris) oc Bispens, den anden udi Capitels, dog udi Aalborg oc Fyens Stiffter udi Stiffts - Lensmændenis Giemme. Begierer Kirckens Forsuar Copie af enten dennom, da skal Bispen giffue hannom den. Udi samme Böger indföris oc Præsternis Eyendomme, Jorder, Gaarde oc Huusze, dog alt forbemelt til Effterretning allene. 19. Huer Kircke skal haffue sin Kirckestoel, huorudi Kirckens visse Indkombst, Eyendom oc Rettighed, være sig Gaarde, Jorder, Enge, Skouffue, Huuse, sampt deraff gaaende Landgilde eller Affgifft skal indföris; dernest Korntiende, Quegtiende, Midsommerstiende, Hoffuetstoel oc Rente, item Fæ oc alt andet, huad Kircken haffuer nogen Indkomme aff, eller den tilhörer, huad Naffn det oc haffue kand. Derforuden skal derudi oc indföris Kirckernis Inuentarium, Ornamenter, Kalck, Disk, Klæder, Böger oc dislige, oc aarligen derhos anteignis, huormed det forbedris eller forringis. Huor saadan Kirckestoel icke findis, der skal Kirckens For- 49* suar lade den giöre, oc skal aff Kirckens Forsuar Prouisten, Præsten oc Stifftskriffueren (huor Stifftsskriffuer er) underskriffuis. *) 20. Kirckernis Forsuarer skulle huert Aar höre Kirckernis Regenskaber, som de acte at forsuare. Den, som haffuer Jus Patronatus, forhörer med Prouisten Kirckens Regenskaber oc underskriffuer dennem begge, som de samptligen acte at forsuare, om uforsuarligen med Kirckens Regenskaber omgaais; höre de ey Kirckens Regenska. ber aarligen, oc Kirckevergerne derfore faar Skade, stande de Kircken derfore til Rette. Udi Norge forhöris Kircke- Regenskaber huert Aaremaal (det er huer tredie Aar, i det ringeste en Gang) serdelis i store oc viitaffliggende Prouistier oc Fogderier, som hereffter formeldis, dog skal Kirckens Forsuar oc Prouisten icke dismindre Tilsiun haffue, at Kirckerne icke midlertid komme til kort, enten paa Ligeholdelsen eller Beholdingen, som aarligen paa det neste skal udsettis. 21. Kircke-I e-Regenskaber skulle sluttis i Danmarck til den sidste Martii, oc begynde den 1ste Aprilis; udi Norge den sidste Januarii, oc begynde den iste Februarii. 22. Kircke Regenskaber udi Norge skulle udi det ringeste huert Aaremaal aff Prouisten, Præsten oc Stifftskriffueren, udi Kirckevergernis (om Lensmanden for lang Afflegenhed icke selff oc tillige kand være tilstede) Neruerelse forhöris, först in Februario, oc skulle Prouisten oc Stifftskriffueren huer Kircke i det ringeste besöge, som nogen Bygning behöffuer. 23. Udi huer egen oc nestliggende Fogderie oc Prouistie skal Lensmanden saa beskicke, at Aaremaalene til alle Kirckerne paa it Aar endis oc begyndis, paa det Kircke -Regenskaberne paa en Tid kunde höris.

  • Jvfr. Chr. b. 4bes Kirkeordinants hos Paus S. 499. 24.

Er nogen stor Bygning midlertid eller ellers förnöden, oc Lensmanden for langt paa een Tid er besidende forhindris, da skal hand skicke Stifftskriffueren den at besee, för Regenskab höris, at da andris kand huis Ret er. Dog er det stor Bygfeldigheds Reparation oc Behielpning, da andordnis det oc för Regenskabs Forhör. Om Tag oc ringere formeldis hereffter. 25. De forhörte Regenskaber, serdelis udi huert Prouistie, oc Gield, aff forbemelte forhörte beseglede eller underskreffne skulle (siden strax til Stiftslensmændene, med huis derpaa skyldig bliffuis, forskickes. 26. Regenskaberne skulle siden paa de Steder, Lensmændene residerer, forhöris oc forklaris, oc paa nye aff Lensmændene selff oc Stifftskriffuerne underskriffuis. Dereffter skulle Stifts-Lensmændene Regenskaberne forklare, oc huis deraff gotgiöris med Forteignelse paa Kirckernes Beholdninger oc Penge, huor de ude staar, huer Prouist strax udi samme Maanit tilskicke; oc skulle Prouisterne strax i huer Kirckis Kirckestoel samme forklarede Regenskaber indföre oc med Præsten, i Kirckevergernis Neruerelse, underskriffue, saa oc i Kirckens Kiste det aff Lensmanden underskreffne Regenskaff forvarligen derhos indlegge. Gienparterne aff Regenskaberne skulle udi Stifftskisten, som hos huer Stifftslehnsmand er, forvarligen indleggis; skal oc samme Stifftsbog oc Regenskaber den effterkommende Lensmand til Underretning, serdelis om Kirckernis Beholdning, hereffter (naar nogen Forandring paa Lehnene skeer) leffueris oc ved Lehnene forbliffue. Præsten, om hand Formuffue haffuer, giffue Prousten oc Stifftskriffueren it Maaltid uden fremmet Drick, oc tage derfore aff Kircken oc desz Annexer en Orts Daler eller to aff dennem samptlig, om de det formaa. Haffuer Præsten ey Formuffue, da annamme Prouisten selff samme Kosterhold oc holde sig selff. Naar 27. aar Stiffts-Lensmændene i huert Fogderi igiennemdrager, da skulle de forfare om Kirckernis Tilstand, serdelis dens, som best Betenckende eller Bygning behöffuer. I andre Tilfelde forholdis med Kirckernis Indkomme, Udgifft, Regenskaber, oc ald anden Leylighed udi Norge, ligesom i Danmarck, huor ellers ved denne Ordinantz icke anderledis beskickis. 28. Huer Kircke skal haffue en numererit, med Kirckens Forsuars Seigel igiennomdraget, Regenskabsbog, som skal være i Præstens oc Kirckevergernis Giemme, oc icke i Skriffuerstuen henleggis. Först udi samme Regenskabsbog skal en Gienpart aff Kirckestoelen indföris, i lige Maade underskreffuen, som forbemelt er, dereffter Regenskaberne, Aar effter Aar, som forbemelt er, forhörede oc underskrefine, oc skal alting udi Regenskabet indföris ordentlig med Dag oc Datum, styckviisz, huormeget, aff huem, huorfor, huortil, oc saa fremdelis &c. Vorder 29. Regenskabsbögen fuldskreffuen, da bestillis en nye paa Kirckens Bekostning, oc den gamle henleggis forvarligen i Stifftskisten at giemme, dog skal den Lensmanden tilstillis, naar hand paaesker, som den oc siden igien til Stifftskisten leffuere skal. 30. Inuentarium indföris först i Regenskabet, at det er beholden, öc derhos det, huormed Inuentarium forbedris eller forringis; huilcken Forbedring udi Kirckestolen hosz Inuentarium bliffuer, oc derforuden vorder tilsat, oc Forringelsen affskreffuen. Dernest 31. ernest Kirckens Beholdning aff förige Aars Regenskab, Penge, Materialia, om der er bleffuen bygt. 32. Rente aff Kirckens Hoffuitstoel, med Formelding, hosz huem den staar. 33. Kirckens Landgildekorn oc anden Landgilde, huer Slags Korn oc anden Land. gilde-Indkomme (være sig aff Gaarde, Jorder, Enge, Huusze, Kirckelader, eller dislige) for sig selff specificeret, skal effter Capitels-Kiöb betalis; Landgildspengene skulle oc opebergis i Rixskillinger. Oc skal ald Kirckens Tiendekorn bortfestis for Penge effter det Kiöb paa Kirckekorn, aff de dertil Forordnede aarligen sat bliffuer, saa huo Pengene icke til befalede Tider frembskicker, haffue derfore sit Feste forbrut, ligesom Festebreffue paa Tiendekorn hidindtil formeldet haffue. 34. Jorder, som ere giffne fra Böndergaarde til Kircken, skulle de Bönder, fra huis Gaarde samme Jorder giffne ere, beholde for Landgilde, der pleyer aff at gange aff gammel Tid. Dog skulle de være plictige, Arffuinger effter anden, at feste samme Jorder aff Kirckens Forsuar, paa Kirckens Vegne, for en skiellig Feste, til en Kiendelse, naar den döer, Jorden fest haffuer. Haffuer nogen derudoffuer taget Jord oc Eyendom fra Kircken imod Domb oc Ret, da vinde Kirckens Forsuar samme Jord til Kircken igien med Domb oc Rettergang, oc den, som saa taget haffuer, böde derfore effter Louven. *) 35. Findis Sognepræster oc Sædedegne, som ere bröstholdne oc haffue ringe Jord at bruge, de skulle, naar nogen Kirckeiorder bliffue ledige, dennem for andre bekomme for billig Feste, oc skulle de være forplictede deraff til gode Rede aarligen at udgiffue til Kirckerne huis Landgilde oc Affgifft, som aff samme Jorder pleyer oc met Rette bör at gange, saafrembt nogen Bondegaard icke aff forbemelte Aarsage er til samme Kirckeiorder berettiget. 36. Kirckernis Korntiender (huorom videre hereffter) skal effter Capitelskiöb, saa oc huad andre Tiender Kirckerne haffue, saauit de hidindtil dennem fuldt haffue, nemblig Midsommer- eller Quægtiende, som ey ringere end effter ret Landkiöb föris til Regenskab. Oc skal Præsten paa samme Quægtiende holde rigtig Register med Kirckevergerne, oc til Rictigheds Vitterlighed deris Annammelse underskriffue.

  • ) Joft. Chr. b, 3dies Coldingße Reces, Art. 41. 37.

Kirckernis Fæ oc Quæg, huor det er oc aarlig Indkomme aff haffuis, oc dislige, særdelis i Norge, Kirckekiör oc Alterkiör, som ey maa forandris, huor de nu ere; de, som ere forkomne, skulle igien indtalis. 38. Dereffter skal den uwisse Indkomst indföris, nemblig Stedsmaal aff Kirckens Tiender, saauit Præsten icke Kirckens Tiender uden Stedsmaal nyde; oc skal udi Regenskaberne indföris, huo Tienderne haffue, saa oc naar Naffnet forandris oc en anden bekommer Tienden; derhos settis, huad Feste deraff gangen er, at deraff maa erfaris, om tilbörligen Stedsmaalet er opebaarit. I lige Maade indföris oc Stedsmaale aff Kirckens Gaarde, Enge, Jorder, Boel, Huusze oc Lader. 39. Oc skulle alle Stedsmaale oc andet Uvisse, saavel aff Capitels- oc Prouistie-Kircketiender, Gaarde, Boel, Jorder oc Huusze, som aff andre Kircker, forbliffue Kirckerne effter Recessen, oc icke forklaris, at, naar Kirckerne fanger den sedvanlige Feste, da maa Regenskabs- Prouster eller andre til deris Profit nyde huis videre kand haffuis, huad for en Deel tiltegt oc derimod hosz en Deel til deris egen Fordeel optaget oc i Brug værit haffuer, undtagen der findis Adkombst udi Capi. tels eller deris, som sig det tilholde, Eyendombsbreffue oc gamble Jordböger, som saadant udviise. 40. Udi Norge indföris isteden for Stedsmaal förste Bygsel oc tridie Aarstage; dog fester Kongens Lensmand Gaarden eller Jorden bort, Kircken til Beste. Eyer Præsten oc Kircken lige meget i Gaard oc Jord, da tage enhuer aff dennem Halffparten i Bygszelen, med mindre anderledis aff Alders findis at haffue værit i Brug, uden Tuiflsmal oc Modsigelse. Befindis oc nogen Bygsel optagen, som icke er fört Kircken til Regenskaff, den skal Kongens Embidsmand hereffter strax indtale. 41. Det, som giffuis aff Graffue i Kiöbstedkircker, skal betalis effter Pladsens Leilig hed, i Chor eller uden, oppe i Kircken eller neder. Huo oc Kirckens Gulle aabner, den giffue til Kircken, om end Graffuen hannem tilhörer, noget, efftersom billigt kand være, i Synderlighed om Kircken trenger til sin Underholdning. Ey maa nogen nyde mere end it Leyrsted; ey heller giöris Forskiel paa Kister, medens giffuis lige for Fyr- eller Egekister at nedsettis. Ey maa nogen selge nogen Begraffuelse (huor de maa selgis) uden Capitels, i Capitelers, oc Borgemestere oc Raads, i Byes Kircker, Samtycke. I lige Maade paa Landsbyen det, som der giffuis for Begraffuelser i Kircken. Dog nyder Præsten oc Kirckevergerne fri Begraffuelser i Kircken, om de i Bestilningen bortkaldis. Dernest huad for Kiöbsted-Kirckegaards Graffuer giffuis, effter Kirckens Nödtörfft oc Arffuingernes Formue; thi de Fattige nyde Graffuerne fri uden Betaling. Ville de, som Formue haffue, paa Landsbyen godvilligen noget giffue for Kirckegaards Begraffuelse, det föris oc til Regenskab; dog maa ingen tiltalis eller besuergis paa sit Yderste om noget saadant, under tilbörlig Straff, huortil de, det giöre, eller offuer, eller tilstede ere, skulle være forfaldne. 42. Det, som for Stolestader giffuis i Kiöbstederne, actis saa, at, er Kiöbstedkircken vedtörfftig, da bör alle, som Stolestade haffue, at giffue til Kirckens Bygning, efftersom Stolestaderne ere velbeleilige. Huor oc Kircken ringe Indkomme haffuer, der giffuis foruden förste Kiöb aarligen noget aff huer Stolestade til Kircken. In- Stolestade kand arffuis; dog, ville Arffuingerne giffue derfor som andre, oc de boe i Bye, da ere de nest Staderne for andre. gen 43. Det, som aff Klockerne giffuis i Kiöbstederne, betalis saa, at aff dennem alle giff- Aff Söndags-Klocker, effter enhuer Byes Vilkor, en Ricksdaler Söndags gemeene Klocker haffue de Fattige fri uden Betalning. uis nogle Daler. eller to. 50 D 394 44. Det, som bekommis aff Kirckens Skouffue, være sig Oldengield, Vindfelder eller fornet Skouff, skal specificeres, til huem oc huor dyre det selgis. Oc skulle Capitelskircker saavel beholde deris Skouffue oc Fordeel deraff, med Olden oc andet, som andre Kircker, huor icke Præbenderne sær Adkom oc gamble Jordböger paa samme Skoffuis Herlighed haffue. 45. Belangende Tienden, da skulle Bönderne oc menige Almue til gode Rede tiende huer tiende Kierff aff allehaande Korn, oc det yde i Kierffuen; disligeste for huer tiende Hoffuit aff Quægtienden skulle de giffue effter gammel Sedvane. Udi Sta. wanger Stifft nyde Kirckerne uden Forhindring den Tiende-Rettighed aff Lapefiskende oc anden Fiskende, som dennem bör oc aff gammel Tid sedvanligt værit haffuer; udi Halland, Blegind oc Lister, oc andensted, huor de ey haffuer saa rundelig Kornsæd, der skulle de giffue Smörtiende, Bröd, Fisk eller andet, som de aff gammel Tid giort haffue; dog huor Kircken somme Steder ringe Indkomme oc ingen nær Tiende haffuer, meden Bönderne giffue huad de ville, huorfor oc Kirckerne besuerligen holdis vedlige, der skulle Lenszmanden oc Prouisten handle med Bönderne, at de goedvilligen noget videre til Kircken giffue ville, de store Gaarde mere, de mindre mindre, saa at den kand holdis vedlige.*) 46. Klager Præsten eller Kirckevergerne paa nogen Mand, at hand icke haffuer retferdeligen tiendet, da skal Lenszmanden eller Hoszbonden være plictig at lade kaste dens Korn, som paaklagis. Findis hans Bröst, da haffue forbrut sin Gaard til sit Herskab. End vil Hoszbonden ey hielpe den Klagende til Rætte, da klagis det for Kongens Lensmand; hand hielpe den, saavit Ræt er. 47. Bönderne skulle Tienden udi Kierffue eller Negerne, effter Recessen, affsette paa Agerne, udi deris eller deris Fuldmectigis Neruerelsze, som den skal opeberge,

  • ) Jvfr. Cold. Rec., Art. 51. om de tilstede ere óc ville være, oc siden henföre den, huor de plictige ere, eller

derfor straffis, som vedbör. Mens dersom hastig Höest indfalder, eller oc den ey möder i rette Tide, som Tienden skal opeberge, da haffuer Bonden Fuldmact sit Korn at indföre. Klager nogen siden paa uret Tiende, gaais derom, som forbemelt; thi Bonden er ey plictig med sin Skade at bide Tiendetagerens Velbeleilig. hed, medens den, som Tienden tager, bör at rette sig effter Bondens Leilighed, som oc sig effter Byemendenis Vedtegt tilbörligen med Höst i rette Tide bör at forholde. Forspörger den, som Tienden tager, sig ved Kircke eller i Bye, da være Sognemænd plictige, at sige omtrent den Dag, de höste ville, om sig Vejerligt föyer. *) 48. Kirckens Forsuar bortsteder Kirckens Korntiende, naar den ledig vorder, til den, mest deraff giffue vil. Stedsmaalit föris Kircken til Regenskab, oc skal Kirckens Forsuar med samme Tiende ramme Kirckens Gaffn, saa den deraff Fyldest faaer, oc huor Tienden det taaler, handle med dennem, som fester, at de videre giffue Kircken til Beste. Naar den til Sognemændene undis, da, dersom Sognemændene vorder Kircken offuer Affgifften til Villie med Vogne at hente Sand, Steen, Tömmer, oc andet saadant til Kirckens Fornödenhed, kand med dennem lideligere handlis. Huor oc Affslag er paa nogle Tiender beuilget for öde Gods, ved Pest eller Sandfluct, oc det nu igien bebyggis, der sögis billigen den förige oc billige Affgifft. Huor Kircken bygfeldig er oc ringe Middel haffuer, der sögis alle Veje Tienden paa det höjeste at opsette. 49. Udi Norge skal Tiendekornet effter Capitelskiöb undis Sognemendene (om vederhefftige Sognemend for Tienden ville stande oc den Kircken indforskaffe), undtagen de Tiender, nogen nyder for sin Bestilling, saa oc indtil Kongen anderledis befaler. 50. Aff Kirckens Tiende maa ey giöris Fremlaan; huo den vil opeberge, feste sig den; dog maa den, som Tienden haffuer, unde Bönderne den for Korn. De, som Tien-

  • Kilden er Reces 1615, Art. 7.

50* den pro officio nyder eller dermed forlenis, maa feste den bort, som hidindtil skeed er, dog allene paa deris Tid, som dermed forleente ere. 51. Huo til öde Gaarde eller Boeliger lader saae, tiende deraff, saavel til Kircken som til Præsten; aff Korn, Tienistedrenge eller Karle saae, tiendis ocsaa. 52. Kiöbsteder, som Auff bruger, bör oc billigen (med mindre de derpaa sær Benaading haffue, eller oc andre Middel haffue, deris Kircker at holde vedlige), saauit Ordinantzen dennem tilholder, at tiende til Kircken, oc selff saaledis dermed holde deris Kircker, uden andre Kirckers Tilleg oc Besuering vedlige. *) 53. Saafrembt det Korn eller Pendinge, som Bönderne udi Nörrehalland, Blegind oc andre Steder, aff Arildstid giffuet til Kirckerne for Tiende, i rette Tide ey fremkommer, da skal Bondefogden med to Dannemand udpante Kirckevergerne Fyllest. Forsömmer Kirckevergerne at ansige Bondefogden om forbemelte Udleg at bekomme, haffue Skade for Hiembgield; forsömmer Fogden at giöre Udleg, naar hand tilsigis, legge selff ud. 54. Studiskat, Cathedraticum, Kirckeskat, Skoleskat, som Kirckerne udgiffuet haffue, eller oc med rette bör at giffue, udgiffuis endnu frembdelis som aff Alders, huert paa sin forordnede Steder. Kommer oc nogle Jura Patronatus ved Mageskiffter eller i andre Maader fra Cronen eller Geistligheden, giffue dog til Bispen, Universitetet oc andre, efftersom Kirckerne aff Arildstid giffuet haffue, effterdi Cronen icke kand eller bör videre at haffue bortskifft, end den med rette haffde at opeberge ocannamme, huilcket ocom de Mageskiffter, allerede giort ere, forstaais, med mindre derfore tilforne er skeed Udleg.

  • ) Jvfr. Ribe Artikler 9 og 10 55.

Regenskabs-Prouster oc de Regenskaber i Capitel hörer (naar de ellers selff Kirckeregenskaberne höre, oc dennom, som behöffuis, besöge) skulle haffue aff huer Kircke, som Formuffue haffuer (saafrembt de det icke goedvilligen ville effterlade) en enckende Daler Prouistepenge, oc en Ortzdaler Kostehold, item en Ortzdaler Skriffuerpenge, oc aldelis indted videre, Penge, Korn, eller andet, enten til Vo. genleye, Fortering til Regenskabs - Forhör, Proustepenge, Giesteri, Skriffuerpenge, til sig selff eller deris Tienner, eller andet; ey heller Pension', med mindre det er nogen visse Pension, som findis for huer Kircke udtröckelig indfört, i baade de gamle oc ny Capitels Jordböger. Huis ulouglig Sedvane, de selff egennytteligen haffuer indfört som en Capitelsrettighed, være hereffter aldelis afflagt. Dog huor Kirckerne forarmede ere, eller mindre tilforn giffuet haffue, end forneffnte Sex Ordtzdaler, der skal oc hereffter med dennom omdragis. 56. Prouistens Visitatzpenge aff Kirckerne er en enckende Daler, oc Regenskabspenge I Ort eller en Marck danske, huor Kircken det formaar; de fattige Kircker giffue ey Regenskabspenge; aff Annexerne i Norge giffuis Prouisten allene en halff Daler, eller en Ort, huor Annexen Formue haffuer, ellers indted. *) Præsten 57. ræsten giffuis for Regenskab at skriffue 1 Marck danske, oc indted videre til Papir eller andet. Degnen skal nöyes med sin Rente, oc ey giffuis aff Kircken til Underholding, Stöffle eller andet. noget 58. Kirckevergerne skulle for deris Umage haffue en enckende Daler eller to (huor oc naar stoer Bygning falder) aff formuffuende Kircker; siden maa de ingen videre Omkost paa Reiszer eller andet Kircken tilskriffue; aff vedtörfftige Kircker haffuer Kirckevergerne indted.

  • ) Jofr. Chr. IV. Kirkeordinants hos Paus S. 486. 59.

Kirckens Forsuars Skriffuer haffuer udi Danmarck en Ort til sin Bekostning aff huer Kircke, oc indted videre enten til Vogenleie, Skriffuerlön, Regenskabspenge, eller oc aff huad Aarsage det kand være. Stifftsskriffuere i Norge haffue aff huer Kircke en halff Daler, oc aff huer formuende Annex en Ort, oc giffuis Stifftsskriffueren intet videre, være sig for Papir, Bleck, Quitantz, Regenskabs Forhör eller andet. 60. Huor noget vist er lagt til Vin oc Bröd at holde, skal Sognepræsten det for nogen anden nyde, om hand det begierer; befindis det, som dertil er ordenet, vidre end vel behöffuis at kunde forslaae, da skulle Lensmanden oc Bispen eller Kirckens Patronus derudi ramme Kirckens Gauffn, saa Kircken kand nyde huis til saadan Brug icke fornöden giöris. Huor intet vist til Vin oc Bröd haffuer værit beskicket, der skal Lensmanden med Bispen noget vist effter Sognens Störelse forordne, oc i lige Maade Præsterne, om de det begiere, forunde, efftersom de oc da allene skulle plictige være at suare dertil, om nogen Mangel eller Klage derpaa befindis. De Forpactinge, som ellers paa Vin oc Bröds Leffuerende ere oprettede, skulle affskaffuis. Kirckernis Huusmænd, huor de nogle haffue, bör at hente Bröd, Vin oc Lius uden Betalning. 61. Kirckelius giöres ey flere got en to Lius om Aarit til 8, 10 eller 12 Skaalepund effter Kirckens Formue, uden nogen dennem serdelis, Kircken uden Bekostning, forærer. Handlis med nogen udi Norge, at den Vin, Wox, Ablad, oc dislige leffuerer udi it eller flere Proustier, da see sig Prousten oc Præsterne til, at de gode Dannemænd ere, oc at Prisen oc Vegten billige ere, saa at med alt skickeligen tilgaar. 62. May til Kircken for en Marck eller halff, effter Kirckens Formue oc Störelse, kand oc gotgiöris. 63. Naar nogen först kaldis, da skal Kircken hielpe paa hannem til Fortæring at reise til Bispen to Gange, oc til Lensmanden en Gang, efftersom Kirckens Forsuar kand siunis oc Kirckens Tilstand kand taale. 64. Naar Bygning foretagis, som noget paa sig haffuer, da skal Kirckens Forsuar ved Siun, udi Præstens oc nogle beste Sognemænds Offuerverelse, Bygningens Fornödenhed udi egen Person (om mueligt er) lade besee oc taxere. 65. Huis andet Flickerie, som ellers skal foretagis, det skal i Kircke-Regenskabs Forhör i Kirckebogen (aff Kirckens Forsuar, i Danmarck, aff Prouisten oc Sognepre- Sifftskriffueren i Norge, dog at det ratificeris aff Kongens Lensmand) indföris, underskriffuis, oc ey gotgiöris, uden det tilforn er beuilget, som för er melt. sten, 66. Paa Kirckens Vegne maa ingen Bekostning anvendis, för Tag, Huelling, Vegge eller Mure, Vindever, Loffte oc Dörre ere forferdiget, oc skal alt forbemelte uforsömmeligen flyes oc forferdiges. *) 67. Tager Kircken Skade paa noget forbemelte for nogens Forsömmelse, at der ey vedligeholdis eller itide repareris, da suare dertil de med Kircken Indseende bör at haffue, saa oc de, som det forsömme, saafrembt Kircken haffuer Middel dertil. uformodelig Fald paa noget, da advare Præsten Prouisten, oc Prouisten Kirckens Forsuar; siden rette sig huer, som hand acter at forsuare. **) '68. Kommer Skal Kircken indbyggis, eller orneris med Taarn, Huelling, extra ordinarie Klocker eller deslige, da kand Sognefolcket effter deris egen Andagt det lade forfatte, huor Kirckerne dertil icke Formue haffue.

  • ) Kilden er Fog. 12 Sept. 1621 (hos Paus S. 605). **) Kilden er Fog. 12 Sept. 1621 (hos Paus S. 606) 69.

Kand Kircken med sin egen Indkomst ey hielpis, da skal Lensmanden offuerveye oc betencke, ved huad Middel den hielpis kand, om de andre Kircker, som ere ved Effne öc Forraad, kunde komme den til Hielp med Laan oc Forstreckning, eller oc om den kand hielpis med Sognemændenis Tilskud, eller udi andre Maader. I lige Maade forfarer Capitelit om sine Kirckers Reparation ved andre Capitels- Kirckers Laan, naar de, bröstfeldige ere, ey selff Forraad haffue. 70. Er nogen til Kircketiende pro officio ved Fundatz eller Stifftning berettiget, da skal Kongens Lensmand tilsee, at samme Kircke saa holdis vedlige aff dennom, som vedbör, anseende ubilligt er, at Bönderne, som deris Rettighed oc Tienden til Præsten oc Kircken udgiffue, derimod den tilbörlige Tieniste, Rettighed, oc deris Prouistis oc Kirckis Underhold ombære oc miste skulle. 71. Alle Materialia oc andet til Kirckens Bygning, Flickning oc Fornödenhed, skal i rette Tide med beste Kiöb kiöbis, oc deris Beuis tagis, som det selge, ved Tal, Vegt oc Maal, huor meget oc huor dyre, &c. *) 72. Store Bygningsfortingninger skeer med oc effter Kirckens Forsuars Raad, oc skal ald Arbeds oc Varis Fortingning, som noget paa sig haffuer, skee i Prouistens, Præstens oc nogle beste Sognemænds Offueruerelse. Flickeriet fortingis i Præstens Offueruerelse, naar Dagen lengst er, paa Arbeidernis egen Kaast, nöieste Kiöb mueligt er, oc for en visse Penge, oc ey Drickepenge, Öel eller andet tilsigis: oc skal saa fortingis, at saafrembt Arbeidet ey er giort tilgaffns, Embidsfolcket da paa deris egen Bekostning det skulle reparere; kand andre haffuis, da fortingis ey med dennem, som arbeider for nogen, som for Bygningen raader. Naar de betalis, da tagis deris Beuis derpaa, som arbeide eller oc Præstens med deris Segel eller Mercke, om de selff ey skriffue kunde.

  • ) Kilden er Fdg. 12 September 1621 (hos Paus S. 605). 73.

Udi Norge giöre Bönderne selff Arbeide til Kirckebygning; Kircken kaaster eyheller Træfang, uden Bord allene; Bielcker, Sparrer, Spaan oc saadant skaffe Bönderne selff, huor de Skoffuene oc Tömmer saa nær beliggende haffue, alt efftersom hidindtil sedvanligt værit haffuer. Kircke teckis ey med grönne Spaan eller Bord, men med törre, oc skal enhuer Bonde paaleggis, it vist Antall Spaan at forskaffe, de skulle henleggis oc törris, det skal holdis altid fuldt. I lige Maade forholdis med törre Bord; Kircker, som i Norge nær ved Stranden ere, skulle teielteckis; Teigelen före Bönderne. 74. Kirckens Bönder skulle, saavit de plictige ere, giöre Reyser for Kircken: de andre Reiser skulle indföris ved Dag oc Dato, oc huad Material oc Bygningsmænd de haffue fört til oc fra Arbeidet: thi ville Bygningsmændene for deris egen Verff drage hiemb, midlertid de arbeide, det bör ey Kircken dennem at betale. 75. Huis offuer Bygningen tiloffuers bliffuer, skal (saauit Kircken icke med förste be, höffuer) selgis, eller, om det icke kand skee, settis i goed Foruaring, oc föris i Kirckens Beholdning oc Inuentarium, ved Vegt, Maal oc Maade, være sig Materialia, som til Bygningen tiener, eller oc Balger, Spande, True, Stier, Spader, Skouler, Stilling, Tömmer oc alt saadant huis neffnis kand. 76. Ingen maa haffue Monopolium, at en allene Kirckerne nogen Vare maa selge eller leffuere, meden være Kirckevergerne frit, at söge beste Kiöb huor dennem lyster: dog dersom Kirckens Forsuar for got anseer, med en Dannemand i nogen Kiöbsted at handle paa gantske Herrids Vegne, det være hannem frit fore, dog at goede Vare leffueris, oc for saa billigt, som andensteds best haffuis kand; thi aff huad somhelst Aarsage nogen leffuerer noget til Kircken, da skal det dog i Regenskaber ey videre gotgiöris, end got Kiöb andensteds haffuis kand. 51 777. Kircken skal ey besuergis med de Begraffuelser, som findis hoes Kircken udenfor Kirckens Bygning, at holde vedlige, med mindre Kircken dennem til Stolestade nyder, eller saa meget er derfore til Kircken giffuen, at dend deraff Capellit med goed Forraad kand holde vedlige. 78. I Kircker maa ey indleggis nogen aff Cronens Ladinge, eller anden indkomne Rettighed, men Kirckerne bliffue sig til den Brug, de ere forordnede, saa at Præsterne kunde haffue Plads at udrette deris Embede, oc Sognefolcket maa haffue Rom at höre Predicken oc. Guds Ord; giör nogen herimod, straffuis derfor som vedbör. 79. Kirckevergerne skulle med Sognemændenis Hielp bygge i huer Sogen it fattig Folckis Huus til de Fattige der i Sognen, som icke kunde faae andensteds Huus, oc sette en Block hoes Huuset, at got Folck kunde legge deris Almisse udi, som de ville giffue de Fattige for Guds Skyld, oc skal Præsten oc Kirckevergerne haffue Nögelen dertil, oc Præsten skal formane Folcket huer Söndag udi Kircken, at de betencker de Fattige med deris Almisse. *) 80. I Kirckens Lade maa ey holdis Kroe, dog den holdis vedlige aff dennom, som derudi boer, oc tager Kircken Leye deraff, saa oc Feste. Huor dend oc ringe Fordeel giffuer, brydis dend aff; Stenen settis til Kircken eller oc selgis Kircken til Beste. 81. Kirckens Beholding, Rente oc Restands skal effter Slutningen paa Regenskabet i Kirckestolen indföris, oc specificeris, huor meget oc hoes huem samme Behol ding findis, dernest, huem Breffuene paa Kirckens Penge, som ere udsatte paa

  • ) Jofr. Chr. III. Kold. Rec. Art. 62, Rente, haffuer i Foruaring, om Pengene staae hoes visse Folck, huad Foruaring

man derfor haffuer, om Renten er udkommen eller resterer, om nogen uvisse Gield deriblant findis, om Renten eller Hoffuitstolen eller anden Indkomme offuer rette Tide forholdis, at det med Lensmandens Hielp, Kirckerne til Beste, kand indkreffuis, oc i Tide opskriffuis, huor uvederhefftig vendtis. 82. Kirckens Beholding oc indkreffued Restands skal settis paa Rente, om dend hoes visse Folck kand bliffue udsat. Det, som sig belöber til tyffe Daler, skal settis paa Rente, oc tagis aff huere 20 Daler en, oc aff hundred femb, oc saa fremdelis; huis ey kand være til visse Folck udsat, skal vel forvaris enten hos Kirckevergerne, om de ere saa formuende, at de dertil kunde betrois, eller oc indleggis i Kirckens Kiste, til Kircken dennom behöfuer, eller de kunde bliffue udsatte, huorpaa dog Kirckens Forsuar, Prouist oc Kirckevergerne sig skulle beflitte, dog at de hos visse Folck udsettis; thi Kircken bör ey at lide Skade; Kirckeverger maa ey haffue Kirckens Penge uden Rente, om de aff Lensmanden oc Prouisten kunde vorde udsatte. 83. Endog Regenskaberne i Norge huer tredie Aar allene höris, saa skal Kirckens Indkomme dog effter Capitels Kiöb huert Aar paa det neste leffueris en aff Prouisterne, som dend selff eller ved en formuendis Præst omgangsviis aarligen kand frembföre, at den kand siden settis paa Rente; oc kunde flere nestliggende Prouister det ved en effter Leiligheden forrette. 84. Setter flere Kircker en samlet Summa Penge paa Rente, da tager dog huer Kircke sin Part aff Renten, dog legger ingen Kircke ringere i end 5 Daler, huoraff giffuis en Ort til Rente; er oc den Breffuet nærmest, som störste Quota i Hoffuetstolen haffuer, dog kand Præsten oc effter Kirckens Forsuars Befalning giemme Breff. uene hoes sig, uden nogen Kircke i Kiöbsted eller paa Landsbyen findis i Neyden, som goed Lucke oc Foruaring haffuer, der kunde de bortleggis. 51* 85. Kircker, som haffue laant Penge aff andre Kircker til deris Fornödenhed, giffue deraff Rente, om samme Kircker selff haffue Penge paa Rente. 86. Huis Beholding oc Restands, som Kirckerne haffue, skulle Kirckevergerne med loulig Dom oc Process, det förste mueligt, indkreffue, oc dertil aff Lensmanden oc hans Fogeder hielpis til rette. Naar Anden Bog. Om verdtzlige Politie. Förste Capitel. Om Kongens Lehn oc Lensmænd. 1. aar nogen Kongl. Lensmand, som er gifft, ved Döden affgaar, da maa dends Effterleffuerske samme Lehen til Philippi Jacobi Dag dernest effterfölgendis, beholde, ligesom hendis affgangen Hosbonde det effter sit Forlehnings Breffs Liudelse hafft haffuer. Dog hermed icke skal være meent de Slotte oc Huuse, som ligge paa Grendserne, eller huor Kongen daglig Hoffholding haffuer. *) 2. Lensmændene, som icke i rette Tide fremsender huis de aff deris Lehne plictige ere, eller huis Penge, Proviant, eller andet, de effter paabudne Skatter at indkreffue oc frembsende befalis, eller nöyactig Erklering, oc icke Tholderne tilholder med deris Affgifft oc Regenskaber i rette Tide at frembkomme, dennem

  • ) Kilden er Reces 1615 Urt. 22, ere deris Lehne hermed opkyndede, oc derforuden forbeholden, dennem at tiltale

for huis Skade, saadan deris Forsömmelse kand foraarsage. *) 3. Alle Kongl. Lensmænd ved Söesiden skulle, Kongen til Beste, for et billigt Verd sig tilforhandle huis Vrag udi deris Lehne kunde hende at strande, oc haffue flittig Indseende, at det Folck, som med noget Vrag bliffue bierget oc selff acte deris Goeds at beholde, det for en billig Biergelön kunde nyde, oc icke udi nogen Maader nödis til, noget aff deris Goeds imod deris Vilge at affhende. **) 4. Skulle oc alle Kongl. Lensmænd, som fra noget Lehen hender at komme, alle Kongl. Mandater oc Forordninger, ligesom de udi enhuer sin Tid ere udgangne, udi en Bog lade registere, som altid hos Lehnet skulle bliffue. Disligste, naar nogen Forandring skeer, fra dennem til deris Effterkommere offuerandtvorde huis Tingsvinder, Domme oc andre Breffue, som siden udi samme Lehen til Underretning kunde fornöden giöris.***) 5. Alle Misdedere, som bliffue dömpte enten fra Liff eller AEre, skulle effter Dommen Mens dersom nogen Lensuden videre Forhaling strax udstaae deris Straffue. mand enten for Sambvittighed, eller anden victig Aarsage Skyld, kunde haffue Betenckende, at lade skee Execution, da lade de Kongen derom ufortöffuet besöge, oc sig siden effter hans naadigste Resolution oc Vilge rette oc forholde. †) 6. Alle Kongens oc Cronens egne Undersatter, Geistlige, Borgere oc Bönder, skulle, förend de til Hoffne nogen Indleg eller Suplication giöre, först Lensmændene deris Anliggende giffue tilkiende, huilcke oc alle hermed ligesaa fult, som enhuer serdelis Missiue haffde bekommet, skulle være befallede, Suplicanten uden nogen Ophold selff strax at höre, oc sin Erklering under sin Haand

  • ) Kilden er Fog. 18 Sept. 1628 (hos Paus S. 693).
    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 19.

paa Suplicationen,

      • ) Kilden er Reces 1615 Art 40.

+) Kilden er Reces 1615 Art. 39. uden nogen Skriffuerlön eller Betalning, antegne lade; end formener Suplicanten, at Lensmanden Sagen icke ret haffuer begreben, söge hannom andengang; siden, om hand ey til rette forhielpis, stande enhuer frit, ved samme paaskreffuen Suplicats sin Sag til Hoffue at andrage, med visse Forsickering, der at nyde Befordring udi alt huis billigt oc ret er. Ingen maa heller for sin Suplicats efftertractis eller udi Trette indvicklis, mens Sagen Kongen at foredragis forbeholdis. Dog ingen hermed tillat, Anden ærrörig Sag ubevislig at tillegge; kand Suplicanten icke skriffue, oc fragaar slig ærrörig Tilleg, stande Skriffueren til Rette, med mindre hand beviser, inted uden det Begierede at haffue skreffuet. Kand Lensmanden Sagen hiemme bilegge, oc Suplicanten hiemme til Rette forhielpe, stande det hannem frit fore, med mindre det saadan Gierning angaar, som Guds Ords Bespottelse, Hoer, Mord, eller Troldom med underlöber, oc ved Forligelse icke bör at underslaais, da skal det Retten oc loulig Process befalis. Ingen er dog hermed forböden, Kongen (end oc uden Lensmandens paaskreffuen Erklering) med Suplication at besöge, fornemblig om hand offuer Lensmanden selff sig haffuer at besuerge, enten for at forurettis eller hindris i sin Sag. Dog dersom sligt uden höynödig Aarsag skeer, vide sig huer selff sin unödige Tids- oc Bekostnings-Spilde, om hand fra Hoffue igien med uforretted Sag hiembviisis. Belangende Uniuersiteternis oc Capitelernis Bönder, da söge de i lige Maade Universiteterne oc Capitlerne, oc der paa deris Suplicationer lade skriffue, naar de til Houffue noget haffue at andrage. *) Andet Capitel. Om Adels-Personer, deris Gods, oc Rosstieniste. 1. Ingen adelige Quindis - Person, som sin adelige Stand oc Herkomst saauit forgietter, at den sig med ulige Stands Person eller ufri Mand hereffter i Gifftermaal indlader, eller tilforn indlat haffuer, enten det med deris Venners Sambtycke er skeed eller ey, maa effter denne Dag bruge eller före enten deris adelige Stamme, Naffn eller Vaaben, medens saasnart nogen i saa Maader sin Stand forringer eller

  • ) Kilden er Fdg. 25 Mai 1636 Art. 4 og 5+ forandrer, skal den icke verdig actis det Naffn eller Vaaben at före, som en gammel

velfortient adelige Stamme kunde være til Forklenering. Giör nogen herimod, haffue forbrut huer Gang til huilcken aff Slecten derpaa talendis vorder 50 Slettedaler. *) 2. Begiffuer sig nogen Fremmet aff Adel her ind i Riget, i Mening sig her at nedsette oc nyde adelige Priuilegier oc Friheder, da, effterdi samme Friheder, som frembfarne Konger i Danmarck Ridderskabet oc den adelige Stand haffue med benaadet, ere fast höiere end Adelen udi gemeen paa en Part andre Steder med forleente ere, Somme sig oc her nedersette, som sig om Kongl. Mayestæt oc Riget föie eller indted fortient haffue, da skal hereffter ingen Udlendisk bevilgis eller actis at være udi Danske Ridderskabs adelige Rettigheders oc Friheders Deelactig. hed, med mindre den först for Kongen oc huilcke aff Rigens Raad, Kongen dertil forordner, haffuer sin adelige Anhær oc Herkomst nöyactig beuist; siden skal hand plictig være, underdanigst hos Kongen at anholde, at maatte lige Kongens andre indfödde Edlinge actis. Kommer nogen herind, som gifft er, oc sig her acter at nedersette oc sig oc sine Börn blant danske Adel begierer at regnis, beuiise ligesaavel sin Hustruis, som sin egen adelige Herkomst. Findis nogen effter denne Dag herudinden forsömmelig, vide sig det selff, om hand deroffuer noget viderligt vederfaris. 3. Haffuer nogen, som adelig Frihed ey nyder, sig enten ved Pant eller Kiöb fri oc frelst Jordegods tilforhandlet, da skal dend det inden Aar oc Dag til frit Folck igien plictig være at affhende for sit billigt Verd; findis nogen det lenger at beholde, stande det neste aff Slecten, eller, om hand det forsömmer, en anden aff samme Slect frit for, derpaa at tale oc hende Domb, som om det imod Recessen oc Handfestningen ey tilladis, aff andre end Adels Personer at eyes oc besiddis. Haffuer nogen ufri Mand ved Indförsel oc Udleg udi sin Gields Betalning værit foraarsaget Adels-Gods at annamme, da skal dend oc plictig være, det for sit

  • Jvfr. Chr. d. 3dies Koldingske Reces Art. 36+ Verd igien til Adels-Folck at affhende, oc til den Ende det aarligen til Landsting,

huor Godset ligger, lade opbyde, oc Indförselen derpaa forhuerffuet lade læse oc paaskriffue, oc dismidlertid ingen aff Adel, som det for billig Verd vil kiöbe, udslae, ey heller Skouffene, om det er Skougods, lade forhugge, saafrembt det ey i Godsens Verd billigen skal affkortis. *) 4. Skal alle oc enhuer, som fri oc frels kiendis oc noget Adels - Gods udi Haand oc Heffd haffuer, være sig ved Arff, Kiöb, Pant eller Indförsel, aff huer 312 Tynder hart Korn holde en Gerust-Hest, Manden saa vehractig, som det sig bör, armerit udi sit fulde Cuirasse, fra Hoffuet til Knæ, efftersom end oc hidindtil sedvanligt haffuer værit, sampt tuende gode Pistoler, en god Degen, oc Hesten sterck oc saadan, som dertil tienlig er. Saafrembt oc nogen omtrenten fierde Part, nemblig 78 Tynder, eller derved haffuer, eller under, det regnis icke, huorfore oc den, som 380 Tynder Korn haffuer, holder icke uden en Hest, oc den, som allene 236 Tynder haffuer, holder dog en Hest, uanseet hand til dens Underhold en fierde Deels Indkomst omtrent ringer haffuer, end ret Taxten sat er; iligemaade holdis aff 256 Tynder Korn en halff Hest, saa oc, om end noget paa sidste halffue Hest offuer eller under er, holdis dog en halff Hest, nemblig aff 118 Tynder Korn en halff Hest, saa oc icke mere aff 192 Tynder, end en halff Hest. Dog er derhos at acte, at saafrembt dend, Sædegaard haffuer, skal taxeris allene for en Hest eller halff Hest, da, omendskiönt hannem feil paa en heel eller halff Hestis Taxt noget mere, end en Fierding, som farbemelt er, maa hand dog taxeris for en halff Hest eller heel Hest, efftersom hans Leilighed er til. End haffuer nogen mindre, end til halff Hest, den leggis i Læg med andre, en heel eller halff Hest at holde. Huo oc aff dennom, som udi Hest sammen ere, oc aff Officererne oc tuende elste Adelsmænd under Compagniet bequemmeligst befindis, skal være forplictet, aff de andre at lade sig billigen fornöye, oc naar Behoff giöris fortrycke, om de indbyrdis derom icke anderledis kunde selff forenis. I lige Maade skal med de, halff Hest holder, forholdis, huilcke oc med en anden, som halff Hest holder, skal leggis udi heel Hest, oc enten dennom

  • ) Jofr. Fdg. Ifte Juli 1623 Art. 1. siden effter Officerernis Sigelse Hesten holde, med mindre nogen dend selff allene

oc heel for halff vil underholde. Udi forbemelte Korn skulle oc Sædegaardene anslaais for Hartkorn, efftersom de udi Syskindskiffte gaar, oc med rette bör at gaae, dog de Skouffe, som icke udi Sædegaardenis Taxter ere indberegnede, regnis oc anslaais allene for halff sedvanlig Taxt. Derforuden, naar nogen sit Gods affhender, da skal hand strax sin Ritmester derom advare, paa det hand fra Rostienisten kand befries, oc dend, som Godsit kiöber eller anderledis udi Haand oc Heffd bekommer, være forpligt, sig strax paa Rostienisten at giöre fast, som hand vil andsuare. Oc paa det Riget udi Nöds Tid kand være vis paa sin Rostieniste, da skal huer Ritmester, samptlig paa en Dag udi et huert Land, paa en bequemme Sted, huor det samptlig Adelen, som under dend Fane ride, kand falde beleyligst, huert Aar engang munstre, huor enhuer uden nogen Undskyldning skal være forpligt, sin Rostieniste med Folck, Heste oc fulde Cuirasser at haffue forsynit, som vidbör, oc lade finde, som dend tilbörligen vil vide at suare. Oc skal ingen for saadan Munstring være forskaanit, uden de til Houffue udi daglig Tieniste, eller oc uden Riget i Kongens Forfald, eller paa Rigens Floede ere ude at seigle. I lige Maade Hoffmesteren paa Soer, Landsdommerne udi Danmarck, oc Kongens Lensmænd udi Norge, Ösel oc Gulland, saa ocsaa de, som icke haffue saa megit, som til halff Hest at holde sig kand belöbe, mue ocsaa udi Fredstid for forneffnte Munstring være forskaanede. Dog udi Feidetid skal aldelis ingen forskaanis for sin Rostieniste, huad Office, Bestilling oc Tieniste hand oc haffuer, oc huor hand enten til Land eller Vand befindis, medens enhuer, som fri oc frelsse kiendis oc frit Gods. herudi Riget udi Haand oc Heffd haffuer, være forplicted sin Rostieniste oc her at underholde. Om nogen icke frembkommer, naar munstret vorder, saa bereden oc beuebnet, som det sig burde, hannem foreleggis en vis Tid, til huilcken hand kand oc skal saadan Vaaben, som vidbör, före tilstede for Ritmesteren eller Ritmesterens Udskickede. Er Manden icke öffuet som vedburde, derfore maa hand icke udmunstris. Medens dersom nogit Tog paakommer, da underviisis oc tilholdis hand det at lære, som hand bör at vide, med mindre hand altfor meget udycktig oc uskickelig er. 52 End bliffuer nogen gandske ude, hand være forfalden it halff Hundred Daler, 32 deraff til Ritmesteren, 10 til Lieutenanten oc 8 til Cornetten, oc giöre sig endda Rostienisten til fulde oc vise den fremb til huad Tid Ritmesteren forelegger, eller være lige Straff, som forbemelt, undergiffuen, dog at hand derom tilbörligen advaris, oc saa, at hand sig dereffter kand rette. Samme Straff ere oc de undergiffuene, som for Munstring frie ere, om noget Tog paakommer, som de fölge skulle, oc deris Rostieniste icke da itide frembkommer, dog at enhuer foreleggis Dag oc Tid, inden huilcken hand bequemmeligst kand være tilstede. Samme Pengestraff haffuer Officererne som anden vitterlig Gield at söge, om den, Forseelsen findis hoes, icke godvilligen vil udlegge. Dersom oc Officererne findis hermed at see igiennem Fingere, da haffue sig Rigens Marsk forbemelte 50 Rixdaler aff dennem at udfordre, oc dennem til det Hospital, som i huer Prouintze det behöffuer, at lade leffuere. Er oc to eller flere om en Hest at holde, da skal samme Ryters Taxt oc Besoldning paa Hest, fuld Vaaben oc Gevehr, være (efftersom Besoldningen paa Cuirasserer nu udgiffuis) 150 Daler in Specie, eller deris Verd udi gangbar Mynt, oc skal en aff dennem, som for samme Hest er taxerit, dend holde, efftersom de best kunde ens vorde. End vil ingen dennem dend sig godvilligen paatage, da, saafrembt Adelsmand, Frue eller Jomfru er derom, da skal Adelsmanden sig dend at underholde paatage; er oc Adelsmænd allene, da skal den, ung oc vederhefftig er, sig den at holde paatage, oc de alderne eller de vedertörfftige ere giöre Udleg, om de det ere begierende. Er oc lige Kaar offuer alt, laadde sig derom, huo Tilleg annamme skal oc Rostienisten forrette. Falder anden Tuiffl ind, derom haffuer Rigens Marsk i det Land hand er, i de andre Rigens Raad der ere boesidende, at sige oc kiende. Huo saaledis med oc for andre Rostienisten udreder, hannem skal der paa it halff Aar giffuis Besoldning; naar Aarit er ude, gaais videre derom som för er melt, om ellers Tuiffl indfalder. Bliffuer samme Tilleg oc Besoldning tilbage hoes dend, som dend udgiffue skal, da skal Ritmesteren, eller huo hans Sted commenderer, den udfordre som anden rictig Gield; skeer det icke, da er dend, Besoldningen icke bekommer, fri for Ryteren at udgiöre, indtil deud hannem fornöyes, oc Ritmesteren selff plictig for Hestens Udehliffuelse at stande til Rette. Oc efftersom enhuer, som sig Gods saauit tilforhandler, at hand deraff Rostieniste bör at giöre, saadant med Billighed hos sin Ritmester haffuer at angiffue oc siden deraff holde den Deel, hannem med rette bör: saa oc i lige Maade, dersom nogen haffuer affhendet sit Gods saavit, at hans Rostieniste bör deroffuer at forringis, hand frembvise sin Jordbog, med egen Haand underskreffuen, oc nöyactig Disignation, til huem hans Gods er affhendet, for Rigens Marsk i det Land hand er udi, de andre for Rigens Raad der ere boesidende, oc tage deris Beuis derpaa, som hand for Ritmesteren, eller dend i hans Sted commenderer, haffuer at frembvise, oc være siden angerlös. End befindis oc nogen, som sin Jordbog icke tilfulde frembviiser, oc saa, at hans Rostieniste deroffuer forringis kand, hand giffue dobbelt saa mange Böder, som hand ellers udgiffue skulle, om hans Rostieniste icke frembkomb, oc være enda plictig, samme Rostieniste at fuldgiöre. Saafrembt oc nogen Tuist eller Tuiffl paakommer, da være enhuer plictig, for Rigens Marsk oc Raadet, som tilstede ere, sin Jordbog at fremblegge. Findis da, at hand icke saadan Rostieniste giort haffuer, som hand med rette burde, være sig forplict at ud- Huilcket er oc legge til Hospitalet, som forbemelt, for huer Hest 50 Rixdaler. at forstaa om anden Andeel udi Hest. Dog huo sin Jordbog til Rigens Marsk frembsender, hand holde sig effter Taxten, som ansettis effter Forordningen, oc være angerlös. Haffuer Rigens Marsk Tuiffl, nogen med sin Jordebogs Offuerleffuering forsömmelig at omgaais, da maa hand derom lade forfare, ved Kongl. Mayestæts Lensmænd, Landsdommerne oc Geistligheden, huor hand formeen best derom kunde erfaris, huilcke oc, saaviit dennem vitterligt kand være derom, hermed skulle være befalit, sig mod hannem at erklere. Paa det fattige umyndige Börn icke skulle altformegit besueris med Rostie niste, da skal deris Verge allene være tillat, aarligen for huer Hest i Rostienisten 80 Rixdaler udi Fredstid at opberge, oc udi Feydetid effter Forordningen. Dog at herhos actis, at saafrembt Vergen den tredie Part aff Indkommen opberger, at hand da i lige Maade den tredie Part aff forneffnte Rostienisten bekoster oc udsaa den Umyndige da allene 8o Slettedaler paa huer Hestis. Rostieniste bekoster, derhos oc at haffuis i Act, at med Losöre oc Godsens Affhendelse saa forfaris, at Udgifften paa det, saavel som andet Nödvendigt, icke offuergaar Indkomsten, oc det umyndig Barn deroffuer uskyldig bringis om sin Arff oc Eye. staar, 52* Efftersom Commissarierne uden en Hest eller to icke kunde forrette, huis dennem paalagt er, da skal dem aff Rigens Raad, som Commissarier ere, være tillat fire, oc de andre aff Adelen to, aff deris egen Rostieniste, (om de ellers saa stoer Rostienistè haffuer at underholde) hos sig at maa beholde, oc Resten hoes Compagniet at understille, medens Rigens Marsk haffuer effter gammel Sedvane sin Rostieniste ganske hoes sin Person at beholde. Dog skulle alle forbemelte, naar Fienden for Haanden er, med samme deris Folck oc Heste, hoes neste Ryteri, som dennem ved Haanden er, sig indstille, eller oc selff paa de Orter, som dennem bör oc de Tieniste (med Commendo oc Ordre at bestille) giöre kunde, sig lade finde, saauit mueligt. *) 5. Alle Sköder, Gaffue- oc Pante-Breffue, som til Adelen udgiffuis, skulle læsis oc paaskriffuis udi det Land, de ere daterede, neste eller andet Landsting effter de ere udgiffuene. **) Tredie Capitel. Kiöbstæderne anlangende. 1. Udi huer Kiöbsted skal der være to eller flere Borgemestere, fire, sex eller flere Raadmænd, efftersom Byens Leylighed udkreffuer oc hidindtil sedvanligt værit haffuer. Borgemesters Bestilling, saa oc anden Byens Bestilling, skal paa de Steder, det hidindtil befalet oc brugeligt værit haffuer, under dem selff aarligen paa Fastelaffns Söndag udi Befalningsmandens Offuerværelse (med mindre hand louglig Forfald haffuer) forandris oc omvexselis, saa dend, der it Aar öffuerste Borgemester værit haffuer, skal neste Aar dereffter være nederste Raadmand; dend nederste Borgemester værit haffuer, bliffuer, naar Aarit er ude, öffuerste Borgemester; den öffuerste Raadmand nederste Borgemester, oc saa consequenter. Huor en eller flere end to Borgemestere ere, de forvexselis i lige Maade, saa at enhuer icke uden it Aar er i en Bestilling oc det Sæde, saa den öffuerste altid neste Aar

  • ) Kilden er Fdg. 1ste April 1625 og Fog. 22de

September 1628.

    • ) Kilden er Fdg. 26de August 1622 (hos Paus

S. 620), bliffuer den nederste, den nederste flöttis it Sæde op bedre, oc de andre i lige Maade frembad. Forlöffuis, affsettis eller döer nogen aff dennem, forneffnte Sæder beklæder, da skulle de nest dennem siddende ere i dend affvigendis Plads indtrede oc ende samme Bestilling, naar forneffnte affvigte dend skulle endet oc fuldkommet haffue. Ingen maa fra saadan Bestilning forlöffuis, saafrembt hand er dyctig, uden det skeer med Kongens udtrycte Beuilning. Den, som tiltalis for Sager, deris AEre eller oc deris gode Naffn, Rycte oc Oprictighed paagielder, maa icke Borgemester oc Raads Sæde beklæde, indtil de ved endelig Domb frie. kiendis. Midlertid skulle andre i deris Sted forordnis, indtil de sig lougligen, som forbemelt, erklerit haffue. Befindis nogens Udyctighed, for huad helst Aarsag det være kand, da skal Lensmanden Kongen udförligen derom lade forstendige. nogen, som forbemelt, forlöffuis, affsettis eller ved Döden affgaar, da skal Lensmanden (thi paa de Steder Kongen selff personlig tilstede skal saadant med Kongens egen naadigste Beuilling forrettis) enten selff allene, paa de Steder saadant hidindtil sedvanligt haffuer verit, eller oc med Borgemestere oc Raad, en anden dyctig Borger i hans Sted i Raadet indtage, oc skal ingen inden Byes aff disse eller andre Bestilninger at betiene sig maa veygre, med mindre hand er Skipper, Styrmand, Seyglingsmand eller saadanne Handtvercksfolck, som Kongen dertil priuiligeret vil, huilcke maa dog dertil brugis, om de det selff samtycke; dog skulle de icke befries for Formyndere at være, om de dertil tagis oc dyctige ere. *) 2. er, Naar Byens Kemener eller Kemenere, om flere giöris fornöden, skulle oc iblant de fornemmeste Borgere aff Borgemestere oe Raad næffnis den 2den Januarii, til huilcke forleden Aars Kemnere skulle offuerleffuere Beholdningen oc giöre Regenskab inden 14 Dage dernest effter, udi Lenszmandens, tuende Raadmænds aff Lenszmanden dertil forordnede, oc nogle Borgeris Offuerverelse, huilcke oc udi Regenskabet skulle giöre Mangel. Er Lenszmanden for loulig Forfald ikke tilstede, da skal saadant skee udi Taxereborgernis Offuerverelse; dog skal Lenszmanden til hans Hiembkomst Regenskabet, som forbemelt er, offuersee, oc det ratificere eller oc anteigne Mangel derudi. Giöre de icke Regenskab, som forbemelt, in-

  • ) Kilden er Fog. 7de April 1619, hos Paus S. 576-577den 14 Dage dernest effter, da skulle de derfore tiltalis oc straffis effter deres Formuffue.

For Manglerne skulle de enten strax giöre klart, eller med nöyactig Erklering dennem affbevise. Giöre de icke strax derfore klart, da skulle de være forplictedt for dennem dobelt at betale, oc skal förige Aars Kemener, om der er en i Byen, eller den nederste, om flere ere, nestfölgende Aar altid være forplict at lade sig finde, huor hand hedenfordris aff Kemenerne, at giöre paa alting Undervisning, som samme Aars Kemener aff hannem til Effterretning haffuer at spörge. *) 3. Den 3die Januarii skulle Borgerskabet udvelle to, fire, eller flere Borgere, som en tidlang i Byen haffue boed oc Borgernis Leylighed kiende, huilcke skulle med förige Aars Kemnere det Aar taxere, oc Borgemestere oc Raad deroffuer at holde, som de ville forsuare, oc den förste Söndag i Februario huert Aar giöre en Taxt paa alt i Byen, Öffrighed oc Borgere, ingen undtagen, huoreffter ald Udgift til geistlig oc verdslig Brug, oc huad som helst Naffn det næffnis kand, skal paa enhuer beregnis; dog for den aarlige Skat, nu udgiffuis, oc Vacthold udi Fredstid (thi udi Feidetid maa ingen derfore være frii) skulle Formynderne være forskaanede, saa oc Borgemestere oc Raad, hvor de hidindtil derfore frii værit haffue, meden ald anden Byes Udgifft oc Tynge skulle de effter deris Formue oc Taxter hielpe at drage, paa det de fattige Borgere icke dermed allene skulle beladis. Selff skulle Taxererne bliffue ved förige Aars Taxter, med mindre de ved Arffue eller andre Maader deris Formuffue höyere, end den var, forbedret haffue, oc da skal Lenszmanden tuende andre Borgere dertil næffne, som dennem skulle paa nye taxere inden 14 Dage. Dereffter skal Lenszmanden, med en aff Borgemesterne oc tuende Raadmænd, som hand selff dertil skal næffne, höre saauel deris Angiffuende, som formene andre for ringe at være taxerede, som deris, der formene sig at være for höyt satte, oc, huor saadant skielligt befindis, tilholde Taxererne, saadant at æn dre, oc derforuden ald Taxten igiennem at see, oc dersom det befindis, Taxererne nogen at haffue giort til Vilge, dennem lade tiltale for Utroskab, oc effter Dommens Indhold lade straffe. Er Lenszmanden udi loulig Forfald, da skulle Borgemestere oc Raad udi dette forneffnte være udi hans Sted, oc haffue Inspec.

  • ) Samme Kilde. tion, at alting gaar ret til, saafrembt de icke selff derfore ville som Samtyckere oc

udi Gierningen skyldige straffis. *) 4. Borgemesterne skulle med Byefogden, udi Kongens Tieneste, naar befalis, udskriffue Skibsfolck oc Baadsfolck. Findes de nogen at lade advare, paa det de sig eller deris kunde undsticke, eller oc forskaaner nogen for de ere i deres eller nogen Öffrigheds eller andens Tieneste, da skulle de tiltalis oc straffis, som vidbör.**) 5. ' Huor nogen Handel eller Vandel er, skulle Kiöbmændene den iste Martii under dennem en Offuerkiöbmand aarligen udvelle, indföed eller fremmit, om hand ellers er boesat oc haffuer Forstand paa Handel. Hand skal være forplict en visz Time paa Dagen at foretage alle Irringer oc Tuiste, som Kiöbmænd, indlendiske eller udlendiske, imellem kommer anlangende Kiöb, Sall, Vexeler, Assecurancer, Metskabjer oc andet, huad Naffn det næffnis kand, Handelen vedkommer, med tuende andre Kiöbmænd, aff huilcke huer aff de Omtuistende maa en dertil næffne, oc först giöre sit Beste, at midle dennem imellem. Ville de icke sig lade sige, da skal hand uden Forhold giffue en skrifftlig Affskeed fra sig, huilcken den Part, sig nöye lader med Affsicten, for Borgemestere oc Raad eller Byefogden oc anden ordentlig Dommere haffuer, til des bedre Sagens Underretning, at legge udi Rette. Samme Affsict skal ved Skriffueren giffuis beskreffuen. ***) 6. Skriffueren skal holde rictig Bog; hans Lön skal hannem giöris aff Kiöbmændene, huorfore hand for alle saadanne Affsicter, saauel som Certer, Contracter, oc andet saadant, skal lade sig nöye effter den Taxt, Kiöbmændene hannem setter, oc icke maa tage Foræring aff nogen. Giöris fornöden, at nogen, udi fremmede Sprock forfaren, holdis, som maa brugis, naar begge Parter, som contraherer, fremmede ere, da skulle Kiöbmændene selff dennem lönne. Alle saadanne skulle aff Borgemestere oc Raad beædiges, oc aff dennem affsettis, om deris Utroskab eller

  • ) Samme Kilde.
    • ) Samme Kilde.
      • ) Samme Kilde.

nogen. Modvillighed befindes, oc Kiöbmændene det er begierendis, huōrudi skal öc actis de fleste Kiöbmænds Stemmer oc Meeninger. Oc skulle ingen Criminalsager, huor Kongens Interesse med underlöber, aff forneffnte Offuerkiöbmænd foretagis oc affhandlis, med mindre hand derfore vil stande til Rette. Oc skal Skriffueren holde rigtig Bog aff alting, som fornefft er, intet undertaget, enten det, som udi Venlighed forhandlis, eller det ved skrifftlig Affskeed ordelis, oc huer Uge eller Maanit, naar det begieris, Lenszmanden eller Fogeden, huor det fornöden giöris, lade see. Oc effterdi samme Offuerkiöbmand icke er nogen ret Dommer, meden en Underhandler, da skal hand icke for nogen hans Underretning tiltalis, med mindre der befindes aabenbarlig vitterlig Bedrag under. Er Offuerkiöbmand selff partisk udi Sagen eller oc interesserit, da skulle Borgemesterne uden Forhold være forplictede at næffne en eller to forstandige Borgere udi hans Sted, huilcke skulle procedere, som sagt er. Fattis nogen paa saadan Offuerkiöbmands, eller deris Dom, udi hans Sted forordnede ere, steffne sig den ind for Borgemestere oc Raad, oc procedere siden til anden Offuerdommere, om fornöden giöris. *) 7. Andre smaa Bestillinger oc Byens Tienere maa anordnis, lönnis oc affskaffis aff Borgemestere, Raad oc Taxereborgerne, dog at Lenszmanden med alting haffuer Indseende; oc ligesom ingen for Rigdom, Medhold, Slect oc Suogerskab Skyld, skal til nogen Bestilling naffngiffuis, saa skal ey heller nogen for ringe Anseende maa forbigaais, om den er dyctig Oc skal icke heller nogen saadan, huilcken det oc være kand, Öffrigheds eller Borgeris Udvellelse, med Drick eller Giestebud enten begyndis eller endis, eller noget Law derfore anrettis. Ey heller skal noget Regenskab, Kiöb, Salg, Registering eller andet sligt forrettis ved Dricken, Giestebud eller Collation, saafrembt baade Vært oc Giest derfore ey ville tiltalis oc straffis. **) 8. Der skal udi Kiöbstederne være tuende fine, fornemme Borgere, som temmelig ere til Alders oc vel formuffuende, huilcke skulle være som Offuerformyndere, oc

  • ) Samme Kilde,
    • ) Samme Kilde. med Borgemesternis oc Raads Hielp haffue Indseende med alle dennem, som verger

for dennem, deris egne Verge icke kunde være, enten for Alder, Vanvittighed, Sködiszlöszhed eller andre Aarsager; dernest oc haffue Opsict med Ungdommen, huorledis den opfödis, saavel som oc med Forældrene udi Kiöbstederne, huortil de deris Börn holde. Enhuer aff disse skal udi det ringeste være udi fire Aar, oc skulle de icke derfra mue forlöffuis tillige, meden at i det ringeste, naar en forlöffuis, affsettis eller ved Döden affgaaer, at den anden, som igien bliffuer, da med den hannem tilforordnis, skal bliffue i 2 Aar i det ringeste. Befindis nogens Udyc. tighed i denne Bestilling, formedelst Armod, Sygdom, Uforstand, Drick eller anden Letfærdighed, da skal Lenszmanden det giffue tilkiende, oc siden, effter Kongens naadigste Anordning, strax hannem affsette, oc med Borgemestere oc Raad en anden udi hans Sted indstille, oc derforuden, dersom hans Uflid oc Utroeskab eller andet saadant befindes, hannem tiltale, oc derforuden den deraf foraarsagte Skade med Betalning til de Interesserede lade staa til Rette; oc huis Böder, de Skyldige saaledes udgiffue, deraff skal den ene halffue Part Kongen oc Cronen allene til Regenskab föris, den anden halffue Patt til Fattige, Umyndige, Fader- oc Moderlösze uddelis. Naar nogen oc sin Tid udværit haffuer i samme Bestilling, oc (om hans Medbroder ellers, som forbemelt er, i det ringeste to Aar Bestillingen betient haffuer), begierer at forlöffuis, da, saafrembt en der i Byen dyctig befindis, maa hand den sidste Decembris til den, som Lenszmanden med Borgemestere oc Raad dertil igien samme Dag betroer, udi forneffnte Öffrigheds Neruærelse leffuere en rictig, dog kort Fortegnelse paa ald Byens Tilstand, saauit hans Bestilling vedkommer, oc derudi kortelig forfatte Naffnene paa dennem Verge haffue, huad deris Leilighed oc Tarff er, dernest paa Vergerne, huad Betenckende hand offuer dennem haffuer. Hand skal oc offuerleffuere Fortegnelse paa Forældrene oc Ungdommen, oc huad Bröst hos enhuer findis. Forneffnte Fortegnelse skal icke komme nogen til Hinder eller Skade, enten den Fortegnende eller de Optegnede, effterdi det alleniste er som en Underretning, huoreffter hans Effterkommer kand sig forspörge, huorfore oc Effterkommeren med samme Fortegnelse oc Underretning sig icke skal til nogen Uflittighed eller Uvidenheds Undskyldning behielpe, meden selff forplictet være, strax om alting sig at lade informere. Samme Offuerformyndere skulle icke brugis i nogen Byens Bestillinger eller Reigser, saalenge de i denne Bestilling ere, oc siden ocsaa for Byefogets oc Ke- 53 me. 418 meners Bestillinger være forskaanede, om nogen anden dyctig dertil er at bekom- Tagis nogen iblant Borgemestere oc Raad til denne Bestilling, da skal en anden i dens Sted næffnis, som deri bliffue kand til den, til Offuerformynder er tagen, fra samme Bestilling skilt er oc siden i Raadet i sin förige Plads igien antagis. *) Ingen skal hereffter tilstedis at holde sine Börn, Drenge eller Piger, til Örckeslöszhed, meden enten holde dennem til Skole, erlige Tienister, Kiöbmandskab eller Handvercker. Befindes nogen sine Börn hos sig at haffue, enten under forneffnte Skin eller andre, oc dog dennem icke alvorligen til noget forneffnte holder, da skulle Offuerformynderne være forplictede, at sette Forælderne Maanidsdag fore, inden huilcken de selff derudinden maa skaffe Raad. Skeer det icke, da skulle Offuerformynderne sette Börnene til erlige Handtvercker, oc skulle Forælderne være forplictede, dennem at klæde oc föde. Ville de det icke godvilligen giöre, da skulle Offuerformynderne det som en vitterlig Gield ved Nam hos dennem söge, om de ellers Formuffue dertil haffuer. End haffue Forælderne icke Formuffue, da skulle saadane, saavel som andre Faderlösze oc Hittebörn, huilcke til Handvercker settis, klædis aff huis Almisse Borgerne ville godvilligen giffue. Kand oc derforuden dertil anordnis en serdelis Kircketaffle med tuende Farver, oc skulle samme Börn udi tuendefarffuet Vadmel klædis, paa det de icke skulle bortlöbe, oc at de aff enhuer disbedre kunde kiendis. Huo, som nogen huszer oc hæler, som fra sin Mester er undvigt eller oc huilcken udi saadanne forneffnte Farver klæd er, oc giffuer det icke tilkiende, være forfalden, ligesom hand Fredlösze huszit oc hælit haffde. Naar Forælderne indtet haffue, med huilcket de Mesterne kunde være til Vilge for Börnenis Kaast oc Lære, da skulle samme Börn, foruden deris visse Læreaar, tiene nogentid for deris Kaast oc Klæder (om Mesterne dennem selff klæder), effter Offuerformyndernis oc tuende Raadmænds Sigelse. Forneffnte tuende Raadmænd skulle aarligen Borgemestere oc Raad aff deris Middel tilforordne, huor Offuerformyndere ere; huor de oc icke endnu ere beskickede, der skulle forneffnte Raadmænd Offuerformyndernis Bestilling forestaa, huilcke en Dag om Ugen med samme Offuerformyndere skulle sidde oc anordne oc hielpe, at saadan Forordning effterkommis, oc derforuden forhöre huis Klagemaale Mesterne oc saadane til dennem satte Læredrenge imellem kunde falde, oc lade straffe de Ulydige, huilcke sig

  • ) Samme Kilde, hos Paus S. 575 ff. Det følgende i denne art. er taget af Fdg. 1ode Dec. 1621, Urt.

7-18, hos Paus S. 609. anderledis anstille, end det sig vel burde, naar Mesterne eller Handverckerne selff dennem icke kunde raade. - Oc effterdi Offuerformynderne selff Directionem oc meste Umage med alt forneffnt haffue, da skulle forneffnte Raadmænd oc haffue Indseende, at Gaderne leggis oc reene holdis, oc, huor Mangel er, giffue det Byefogden tilkiende, huilcken skal holde offuer, at saadant bedris, eller selff stande derfore til Rette. Saafrembt nogen befindis, som nogle Gange sin Lære forlöber, oc icke effter Straf oc Paamindelse forbedris, den skal halff paa Byens oc sit Embidtz, oc halff paa Kongens Bekostning, skickis i Tucthusit, eller oc i Jern at arbeide, efftersom dens Forseelse befindes. I lige Maade skulle Offuerformynderne, eller forneffnte tuende Raadmænd, lade forordne alle de, langs Gaden löbe, Pige- eller Drengebörn, huad heller de höre hiemme der i Byen eller icke, at de oc til Handtvercker settis, som forbemelt er; serdelis skulle de for Hittebörn Omsorg haffue, at de vel opdragis oc Handtvercker lære kunde. Saafrembt nogle gemeene Börnehusze i Kiöbstederne aff Sielegaffuer oc anden Tilleg oprettis kunde, fattige, hielpelösze, oc synderlig Hittebörn til Klæde oc Föde, meden de opfödis oc Handtvercker lære, da maa saadant skee, oc skulle derimod samme Huusze haffue den Frihed, at de arffue Tredieparten aff alt deris efterlatte Formue, naar de ved Döden affgaa, som saaledis ved dennem deris Underhold hafft haffue, met mindre de sig fri for saadan Plict kiöbe, imidlertid de endnu leffue. De fattige Börn, som Handtverck lære, oc aff deris Mestere midlertid uden nogen Vederlag klædis oc födis, skulle forplictet være, deris Mestere igien oc deris Hustruer, om de ved Alderdom, Sygdom, eller saadanne Tilfalde forarmis, med en visz aarlig Hielp at undsette, effter deris Formue, naar de vorder selff til Mænd oc Handverckit, de lært haffue, öffue kunde, oc deraff sig nære. Oc paa det forneffnte Forordning disbedre kand effterkommis, da skulle Lenszmændene oc Superintendenten offuer huert Stifft haffue Indseende, at Skolerne, saauel som Hospitalerne, en Gang om Aarit offuersees, paa det ingen deris Tid udi Skolerne aldelis unöttig forspilde; oc de, som icke ere rette Hospitalslemmer, i Hospitalerne ey underholdis skulle, medens henvisis, med Arbeiden, Spinden oc Handtvercker sig at nære, paa det de deris Stede icke skulle betage, De Börn, som til Handtversom siuge, vanföre, oc rette Hospitalslemmer ere. 53* cker ere sette, skulle giffuis Tegen, saavel som Skolebörnene oc andre Fattige, paa det enhuer kand vide, huad for Folck hand sin Almisze meddeler. De, som noget Embede lært haffue oc öffue ville (særdelis om de icke Drick, Dobel oc Öd. selhed ere tilgiffne), ligesaavel som de Kiöbmandskab bruge ville, dennem være frit, fore, til deris Handtverckis Fortsettelse, at maa bruge med deris Formynderis Raad, sig til Nytte, aff huis dennem arffueligen kunde være tilfalden, synderlig naar de giffue sig i Ecteskab, om de end icke ere deris 25 Aar gamle. 9. Alle Mestere i ethuert Handtverck skulle forfatte nogle visze Vilkore, med Borgemesternis oc Raads Betenckende, huilcke endeligen skulle holdis oc effterkommis aff alle Mestere oc Suenne; oc skulle de formelde om visze Læreaar for Drenge, saauel som for Suenne; om huad Straffe Læredrenge oc Suenne skulle undergiffne være, som icke udtiene, eller sig mod deris Mestere modvilligen anstille, eller fra dennem, mod deris Villie oc Embids Vickor, forlöbe, eller oc sig i andre Maader icke troligen oc erligen anstille, som det sig bör. Oc paa det disbe dre kand holdis offuer huis saaledis forordnis, da skal der være en Oldermand i huert Embede, huilcken aarligen dertil skal beskickis, som med to eller fire Mestere en vis Dag om Ugen skal forhöre huis Klagemaal mellem Mesterne, Suennene oc Drengene sig paa enten Siderne begiffue; oc saafrembt nogen kiendis til Pengestraff, da skulle saadanne Böder icke (som pleyer at skee) til Öll eller Giestebud, meden en Deel deraff til Oldermanden oc Mesterne, som hans Hoszsidere ere oc Sagerne forhöre, Resten til fattige Encker, faderlösze Börn oc Huszarme, som Handverckit vedkommer, udgiffuis, dog Byefogden sin Tiltale forbeholden. Til forneffnte Oldermands oc hans Hoszsideris Sammenkombst oc Handtverckssagers Forhör, som Tienestedrenge oc Suenne angaar, maa Embedet haffue en visz Sted oc Laugshuss, huilcket dog icke skal til noget Giestebud eller Drickelaug maa brugis. Befindis saadant, da skulle de alle, saauel de, Lauget bekoster være sig med Sammelleg eller anderledis, som de, huilcke sig Laug byde lade, Kongen, Byen, oc den, det angiffuer, til trende Skiffte, effter deris Forvære forfaldne. mue, Paa det den Uordning icke paa nye igien skal indföris, som tilforne ved Skraaernis Nedleggelse er betaget, da skal udi forneffate Handverckernis Tilsammenkomst indted aldelis maa sluttis om de Vares Kiöb oc Sal, Handtverckerne vedkomme, uden det skeer effter Kongens sær Befalling. Skulle oc Borgemestere oc Raad enhuer, som noget Handtverck vil bruge, enten naar hand tager Borgerskab, eller siden, naar hand det er begierendis, indskriffue for huad Handtverck hand acter at bruge oc nære sig aff, oc siden hans Naffn, optegnet ved Byens Tiener, Oldermanden tilskicke. Oc skal den, som saaledis hos Borgemestere oc Raad antegnet er, maa bruge sit Handtverck uden nogen videre Antegnelse eller Samtycke, med mindre hannem nogen uerlig oc lastelig Miszgierning klarligen offuerbevisis, huilcken hand icke hos Gud oc Öffrig. heden haffuer affstillet. Ey heller skal nogen giffue eller giöre noget Giestebud eller Mesterstycke, naar hand vil sette sig ned oc bruge Embedet, med mindre hand sit Borgerskab vil haffue forbrut, römme Byen, oc hand, saavel som de Giestbudne, straffis paa deris Formue. *) .10. Borgemestere oc Raad skulle aarligen i huer Kiöbsted om Paaske tuende aff deris Middel forordne, huilcke skulle icke allene nogle Gange om Aarit taxere oc sette Kiöbet paa fersk Oxekiöd, salted oc tör Fisk, dansk Öll oc Bröd, item giöre en billig Taxt paa fransk oc spansk Vin, spansk Salt, oc andet, intet undertagendis, som Handtvercksfolck oc andre for deris Vahre oc Arbeide skulle haffue, meden oc med deris Medbrödre haffue Indseende oc tencke paa Middel, huorledis Menighedens Nödtörfft aff saadant iTide er at forskaffe, med mindre de selff ville suare enhuer for sin Forsömmelse, oc de, som mere tage, end forordnet bliffuer aff Borgemestere oc Raad, skulle böde förste Gang til Kongen 10 Rixdaler, anden Gang haffue forbrut deris Borgerskab, oc ey videre tilstedis i Riget deris Handel at bruge. **) 11. Ingen, som i Kiöbstederne handle med Rinskvin, maa selge eller udtappe Spansk- eller Franskvin, enten det er i en eller adtskillige Kieldere, oc de, som handle

  • ) Kilden er Fog. robe Decbr. 1621, Art. 1-5, hos **) Gamme Kilde Art. 6.

Paus S. 607 ff. med Spansk- cc Franskvin, ey heller maa udtappe Rinskvin, med mindre de til Kongen öc Byen ville haffue forbrut huis Vin de haffue med at fare. *) 12. Oc paa Paa det Borgeriet udi Kiöbstederne kunde tiltage, da skal ingen Fremmet, i huo det oc er, förste Aar effterat hand for Borger er indskreffuen, være forplict, at udgiffue nogen kongelig, borgelig oc Byes Tynge, være sig Skat, Vact eller nogen anden Udgifft. Oc saafrembt nogen, som sig i Kiöbsteden nedersette, siden ville sig med Hustrue oc Börn oc huis Formue, de sig her i Riget haffue forhuerffuet, ud aff Riget begiffue, de skulle icke allene selff effterlade den siette Part aff huis de eye, mens endoc, dersom nogen her döer, skulle de, som den Döde arffue oc uden Riget boesidendis ere, i lige Maade giffue den siette Part aff huis de aff Riget udföre ville. De skulle endoc være forplictet at giffue Kongen sin Rettighed aff huis Penge, Huuse, Gods oc Formue, de paa fremmede Steder haffue. det ey noget deraff underslais, skulle Borgemestere oc Raad imidlertid indtil de nöyactig kunde erfare, huis aff Landet udfört er, oc huor höyt det sig belöber, det herinde er paa en Ret lade anholde. **) Dog skulle alle de, som forarbeide Manufacturer oc Kiöbmandsvare aff Uld, Bomuld, Silcke, eller Kameelshaar, ene eller formeengt, disligeste oc de, som ny Verier oc Suerde, Harnisker, Pistoler oc Muskettelob smede oc forferdige, saa oc Sporemagere, saa mange sig her i Riget boesette oc aff saadane Handvercker sig nære, ey allene være sex Aar fri for ald kongelig oc borgerlig eller Byens Skat oc Tynge, mens skal dennem endoc tillat være, naar oc huad Tid de löster sig aff Riget at begiffue, med ald deris Formue, uden nogen Tiende eller siette Pengis Erlæggelse til Kongen oe Byen, saa oc uden ald anden Behindring, at forreyse. De skulle oc være frie oc forskaanede (som de i Landslougen ukyndige ere) at udtagis til Formyndere, Vorderere, Sandemænd, 15 eller 16 Mend eller Næffn, med mindre de selff godvilligen sig saadanne Bestillinger ville paatage, eller oc i Frembtiden i Landslougen kyndige vorder. For det Tredie skal det dennem være tillat (med mindre de Arffuinge herudi Riget haffue, deris Börn oc saadane, som dennem i förste oc andet Led anröre, oc sig mod dennem ellers skicke, som det sig bör) at giöre Testamenter,

  • ) Kilden er Reces 1615 Art. 21,
    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 30, Fog. 1 Mai 1618

og Fog. 8 Jan. 1619. de ere komne, giorde vaare. huilcke skulle være saa krafftige oc byndige, som de hiemme i deris Lande, huorfra De skulle oc nyde den Toldfrihed oc ald anden Rettighed i Sundet oc andensteds uden oc inden Riget, med ald den Frihed, som Kongens egne indföde oc naturaliserede Undersaater nyde oc haffue, det förste de sig for Borgere i Kiöbstederne haffue ladet indskriffue. *) 13. Alt Giesteskud offuer alt Riget skal være affskaffet, oc ingen skal være tilsted, med nogen Kramvare at omlöbe fra en Kiöbsted til en anden, eller oc nogensted dermed at udstaae oc udi Alne, Lod, eller Pund at selge, med mindre hand först vundet Borgerskab oc sig nederset herudi Riget, oc holder Dug oc Disk, skatter oc skylder lige ved andre Undersaater. Dog skal icke hermed fremmede Kremmere være forbuden, rette Marckedsdage med deris Kram oc Vare allevegne her i Riget til almindelige Marckeder at mue udstaae, oc lige ved Kongens egne Undersaater der deris Vare med enhuer, Adel oc Uadel, Clereci, Borger oc Bönder at forhandle. Ey heller skal formeent være, Fremmede oc Udlendiske, deris Tienere herind med deris Vare at forskicke, som udi Kiöbstederne samme Vare til Adelen, Borgerne oc dennem, som med Fremmede mue handle, kiöbmands. viis, oc som andensteds er sedvanligt, huis de udi Skippund oc Lester aff Skibene kunde affhende. Dog skulle Varene icke mue opleggis, paa det hiemmelig Höckeri icke dermed skulle driffuis. **) 14. Ingen, som udi Kongens Tieniste ere oc ingen Handtvercks- eller Kiöbmandsgeverb med Kiöben, Selgen, Tapen, Höcken oc saadant bruge, skulle om nogen borgerlig eller Byens Tynge anmodis, dog deris Sielesörgere oc deslige skulle de lönne, saavit andre Borgere giöre. I lige Maade skulle de det holde vedlige, som de selff Nytte oc Fordeel aff haffue, som er deris Gader at holde reene, at brolegge for deris egne Gaarde, Vanding at holde ved Mact, oc andet deslige. 00 Skal det oc være saadane Kongens Tienere frit fore, for sig selff indbyr. dis oc for dennem, som udi Kongens Tieniste er, at arbeyde, dog skulle de ingen Suenne mue haffue eller underholde. Meden saafrembt de for andre arbeden-

  • ) Kilden er Fog. 26 August 1622.
    • ) Kilden er Fdg. 19 Nov. 1623. dis vorder, end dem, som udi Kongens Tieniste ere oc ingen borgerlig Næring

bruge, da skulle de være forplictede, at giöre oc giffue ald borgerlig oc Byens Tynge. Dernest skal det oc uden nogen borgerlig oc Byens Tynge være dennem frit fore, at arbeyde udi deris Huse med deris Börn oc Folck alt huis til Manufac ture regnis, med Linnet, Veffuen, Spinden, oc saadant; de maa oc giöre ald Kramvare, som aff Jern, Kaaber eller Messing giöris, saa oc andet Krammerie, dog skulle de saadant udi det ringeste i Dusintal selge til Kiöbmænd eller Kremmerne, oc ingen anden, ey heller nogen Borgere sin Næring dermed betage. Meden saafrembt det befindis, dennem selff eller deris Hustruer nogen Kiöbmandskab, Höckerie, Tapen, Handtverck anderledis end forbemelt er, eller borgerlige Næring at bruge, da skulle de være forplictede at giffue ald Kongl. oc Byens Tynge, effterdi de, for huis de i Kongens Tieneste forrette, særdelis Lön bekomme, oc derfore oc disbedre formaae, sedvanlig borgerlig Tynge at udstaae, naar de foruden Kongens Tieniste endda borgerlig Næring bruge. Derforuden skulle saadanne oc være forplictede, at suare saavit Kraff oc Maning, saa oc de. ris Kiöb, Sal, oc Handtverck vedkommer, for Borgemestere, Raad, oc Byfog. den, som andre Borgere.*) 15. Byting maa hereffter i Kiöbstederne icke holdis paa Raadhusit inden lucte Döre, medens Byfogden er forplictet, at holde offentlig Byting: **) oc skulle aldelis ingen Tingdage hereffter paa Helligdage holdis, medens saafrembt Rettens Giengis visse Tingdag, som siette Ugis eller dislige, indfalder paa en Helligdag, da skal neste Sögnedag holdis oc actis for rette Tingdag, istedenfor Helligdagen. Inden Tinge skal Dommeren ey lettelig paalegge nogen AEed, anseende den Sag giffuer bör det lougligen at beuise. ***) Ingen Byfoget maa heller udstede nogen AEredom. 16. Borgemestere oc Raad oc Byfogden skulle optage oc fengseligen foruare alle Tatere i deris Kiöbsteder ankomme, oc sig der opholde, oc siden giffue Lensmanden det tilkiende, oc icke udi Kiöbstederne nogen Lössgengere tilstede:

  • ) Kilden er Fdg. 18 Nov. 1623.
    • ) Kilden er Fog. 27 April 1635.
      • ) Kilden er Fog. 31 Marts 1635 Art. I og 5+ oc maa huer Tryglers Knapseck ransagis, huad den haffuer med at fare, oc huad

Meen oc Skavancke den haffuer, paa det Skalcke fra dennem, som bör at haffue Almisse, kunde kiendis. *) 17. Borgemestere oc Raad skulle haffue Indseende, at fremmede Kiöbmænd handle oc aff betale med her i Riget gangbar Mynt, oc dersom nogens Forseelse findis, da dennem derfore at tiltale oc Dom offuer hende. De skulle oci Kiöbstederne haffue. Indseende med Maalen oc Möllers Toldkar, at dermed rictigen omgaais, paa det Kongens oc Cronens Tienere ey skulle haffue Aarsage, at besuerge sig Möllerne at söge. De skulle oc anordne, at der for alle Döre, som der selgis Öl i Potte- eller Kandetall, item Öledicke, Miöd, Melske, Moest, eller Brendevin, udhengis it vist Tegen eller Bret, paa det Kongens Accise deraff ey skal underslais. De skulle oc holde paa huis Mandater paabydis, oc dersom de deris Offuertredelse 14 Dage lader upaatalt forbiegaae, effter de den vide kunde, da skal Byen dereffter ingen Anpart haffue i samme Sagefald, oc Borgemestere oc Raad selff plictige, Byens Anpart igien at udlegge. **) 18. Borgemestere oc Raad skulle være forplictede, at forskaffe gode oc bequemme Verdtshuse med Tegn oc udhengte Tauler, baade for Indlendiske oc Udlendiske, udi huer Kiöbsted, oc det effter Byens Störelse oc Fartens Leylighed; samme Verter skulle være fri for ald Byens Skat oc Byens Tynge. Saafrembt Borgemestere oc Raad det icke forordne, da dennem plictige at være, selffuer Fremmede at lossere, huilcken det först aff bliffuer begieret, oc endda staae til Rette, om paaklagis for Lensmanden.

  • ) Jofr. Fog. 24 Febr. 1636.
    • ) Kilden til den sidste Bestemmelse i Artiklen er

Fog. 21 April 1623 (hos Paus S. 638). 54 Fjerde Capitel. Huorledis udi Pest oc smitsom Sygdoms Tide udi Kiöbstederne skal forholdis. *) 1. Det förste nogen smitsom Sygdom begynder inden- eller udenlands (huorfra Segling oc Handtering pleyer at komme) udi Negden at **) tiltage, skulle Borgemestere oc Raad med Sognepræstens oc Medici, huor nogen er, eller den forfarenste Batskers Raad, anordne to, tre eller flere aff Raadet eller andre gode forstandige Dannemænd, som tilstede bliffue vilde, huilcke skulle være de Sygis Forstandere oc med en sand Gudsfryct holde offuer denne Skick, oc en Gang i det ringeste huer Uge med Sognepræsten sig raadföre, oc, om Bröst findis, giffue det Borgemestere oc Raad tilkiende, at derpaa kunde raadis Bod. 2. Naar nu Sygdommen vist udi nest beliggende Egen sig lader mercke, da skal först oc for alting skee Bön oc Guds Paakaldelse, saadan Guds Vrede oc Straff at affbede, derhosz oc Formaning til Pænitentze; oc siden skulle ingen, som fra de Steder kommer, huor Sygdommen er begynt, indstedis udi de Steder, som fra Sygdommen endnu fri ere, meden forviszis tilbage igien. Vil nogen sig icke lade sige, da skal den eller de indleggis paa Pesthusit i de Steder oc Kammerszer, huor ingen Syge verit haffuer, oc der forholde sig fire eller femb Uger, oc siden indstedis, saafrembt dennem eller de, hosz dennem ere, midlertid ingen saadan Sygdom paakommer. I de Steder oc, huor ringe Formue ere, saadane Pesthusze at bygge, der skal it vist Vertzhusz, enten uden Byen eller först udi Byen, anordnis, oc med de Folck handlis, som derpaa vare skulle, om nogen Siugdom paakommer, indtil Leiligheden kand giffue sig, et Pesthus at opbygge. Huis Breffue oc, som fra de Steder, huor Sygdommen grasserer, kommer, oc dog endelig giöris fornöden at indstedis, de skulle holdis til Ilden oc berögis med huis dertil tien, naar de obnis eller antagis. I lige Maade, saafrembt oc forfaris paa nogen udlendiske Steder saadan Sygdom at være optend, da skal derfra ingen Skibe eller Hand-

    • ) At; saaledes læses der i Fdg. 1625, hvorimod

Udgaverne af Recessen urigtig have: oc.

  • ) Kilden til hele Capitlet er Fdg. 15 Jan. 1625+ tering stedis, oc aldelis ingen derfra komne Skibsfolck eller Vare i Land föris, under

Confiscation oc anden höyeste vilkorlig Straff, efftersom derpaa kiendt vorder. 3. Oc paa det derudoffuer ingen sin Rettighed maa forkortis, da skulle Borgemestere, Raad oc Byfogden haffue flittig Act oc Opsyn med Kongens oc Cronens Rettighed oc Indkombst, disligeste oc med andre, som icke ville eller maa sig did begiffue, deris Arff oc anden Rettighed oc Indkomme, saa at alt saadant udi god Forvaring oc Regenskab holdis, saavit skee kand oc bör, saa inted Kongen eller andre Interesserede ved saadan Igiennemreyszens Forbud, saauit muligt, forkortet eller affhendet vorder. 4. Hannem skal Dernest saa skal en god oc velforfaren Pestmester eller Badsker strax antagis, oc haffue en god Maanedslön aff Byen, saa lenge Sygdommen varer. oc settis, huad hand aff de Syge, som Formue haffue, maa tage. De Fattige skal hand for indtet oc den Lön, hand aff Byen haffuer, tiene oc besöge, saa oc bruge de Raad Medici foreskriffue; oc skal hand i Begyndelsen sielff, endoc uombedet, gaa i de Huusze, Pesten begyndis i, der lade bruge Raad, Præseruativer, oc alting forekomme, saauit Gud den Allermectigste giffuer selff naadeligen Raad oc Lycke; oc, naar Pesten grasserer, da skal hand meddele enhuer Raad, som Raad er begierendis, dennem oc, som hannem lader fordre, besöge, oc offuer alt tage Vare paa Pesthusens Syge. 5. Derforuden oc, naar Sygdommen i Negden formerckis, da skulle Borgemestere oc Raad tilholde Apoteckerne oc Batskerne gode Medicamenter, Præseruativer, Rögelse imod en forgifftig Lufft oc andet fal at haffue, efftersom Sygdommen tager Frembgang eller befryctis, oc huer Recept for it lideligt oc vist Kiöb, som derskal settis; oc skal samme Taxt anslagis paa Raadhuszit med store, leselige Bogstaffuer, skreffne paa Pergement eller Papir, oc, saa tit den kand hende at afffalde, igien opsettis, huormed Borgemestere oc Raad skulle haffue Indseende. Skal oc derforuden Pestmesteren giffuis oc betalis aff Byen Medicamenter, som paa 54* Fattige fri kand haffue hosz hannem at hente, som det behöffue oc haffue ville; Pestmesteren skal oc flittigen besöge de fattige Syge. 6. Naar Sygdommen formodis, da skal ingen fremmede Fructer aff Eble, Perer, Plommer, Kirszeber eller oc dislige maa indföris, ey heller Sommerfructer fall haffuis, medens saadanne skal dennem, dermed handtere, fratagis oc bortkastis. I lige Maade skulle oc Borgemestere oc Raad med ald Flid haffue Indseende, at huis Proviant, aff en eller anden Slags, selgis oc falholdis, god, sund oc velforvarit er, saauel som alle Gaderne (meest paa de Tider) reene at holdis, paa det Sygdommen aff Stanck icke skal tiltage oc formeris. 17. Oc skulle Borgemestere oc Raad udi Tide oc nu strax tencke paa, at anordne hos en beleilig Kirckegaard et Pesthuus, eller, huor Byerne ringe Formue haffue, en Boed eller to, effter Byens Leilighed, paa en sund Sted uden for Byen noget aff Veyen, oc der haffue atskillige Gemacker, baade til Fattige saa oc til Riige, som ville vere for sig selff, oc om huilcke tuifflis kand, det at være en smitsom Sygdom, med huilcke de ere beladne; oc skal huer Quarteer haffue sin serdelis Varetegt, paa det baade de, som aff ingen i Sygdomstid kand bliffue indtagne, kunde haffue en visz Sted, huor de paa eller ind föris kunde, naar de paa Gaden ligge, saa at Gotfolck kunde for deris syge Tienestetiunde bekomme Kammerser oc god Varetegt for billig Betalning. Er Kirckegaard icke, hosz huilcken samme Pesthusz eller Boed settis kand, da skal strax hosz Pesthuszit en Kirckegaard anordnis til Fattigis Begraffuelser. 8. Naar nu Sygdommen begyndis udi nogen Bye, da skal först oc for alting hosz Gud den Allermectigste med Litanie (som visze Dage skal holdis oc vare, indtil Tacksigelsen for Sygdommens Ophörelse skeer aff Prædickestolen) oc Bön, hiemme oc i Kircken, ydmygeligen anholdis, om den guddommelige Vredis, Straffens oc Sygdommens Affvendelse oc Formildelse; dernest Folcket aluorligen formanis til Poenitentze, at forlige sig med Gud oc sin Neste betimelig, oc besindelig bruge Herrens Nadere, effterdi udi disze Tilfalde beste Raad ere allene hosz Gud Allermectigste at söge oc bekomme. Dernest skal oc Folckit, som Formue haffue, for. manis med Fattige, serdelis Syge, at haffue Medynck, baade meden de leffue, saa oc undsette deris effterlatte Börn, oc derforuden at hielpe de Döde til Graffue, huormed de Sygis Forstandere skulle haffue Indseende, huad oc (serdelis i de Tider) til fattige Syge giffuis, at det holdis oc uddelis til dennen. For det sidste skal Folcket oc paamindis, at ingen kaster sig selff modvilligen udi Fare, oc haffuer unödig Omgengelse med de Syge, oc at de Syge sig oc beskedelig holde fra andre oc dennem advare, om de uvidende til dennem komme. 9. Til Pesthusit skal forordnis en god gudfryctig Mand til Capelan, huilcken, foru. den sin Lön oc Nödtörfftighed, til förste Capelanie i Byen eller paa Landet dernest omkring skal dereffter tilstedis, oc maa hand ellers til neste Landsbykald, om hand dyctig oc skickelig er, for andre höris oc forfremmis. 10. Dernest, naar nu Sygdommen udi noget Husz formerckis, oc förend den bliffuer offuer Byen almindelig, da skulle de, derinde boe, holde Huszene oc Vindeverne til Gaderne tillucte, oc ingensted udgaa at komme iblant Folck, eller stede nogen uvidende til sig; dog skal anordnis aff Borgemestere oc Raad, at Siellesörgerne dennem besöge oc tröste; dernest oc, at Pestmesteren til dennem bruger de Raad, som best vidis, baade udi Huuszene at ryge, oc de, derudi sunde ere, noget til Derforuden oc Præservativ at indgiffue, oc de Syge nest Guds Hielp at curere. skal bestillis visse Folck, som saadanne Steder oc syge Folck besöge kunde, dennem hente oc forskaffe deris Nödtörfft oc Liffs Ophold, Medicin oc anden Fornödenhed. Meden dersom nogen Tiunde syg bliffuer, oc Hoszbond eller Hustrue, som sunde ere, ville strax, effterat nogen saadan Sygdom formerckis i deris Husze, begiffre sig paa andre Steder, huor de kunde godvilligen indtagis, da skulle de icke nödis til at bliffue hosz de Syge, meden dennem frit fore, naar de Syge oc de, som i Huszit bliffue, med Underhold, Medicin oc anden Nödtörfft besörgis, effter deris Leilighed sig ud at begiffue, dog at de icke uden höy Aarsage steder andre sig til Omgengelse, förend om deris egen Tilstand oc Sundhed paa nogle Ugers Tid vist er forfarit. 11. End befindis nogle Fattigis Döre at tilluckis, som icke Formue haffue sig selff at opholde, da, effterdi dennem baade forbydis at omgaae oc bede, saa oc nære sig med Handtverck, skulle Borgemestere oc Raad være forplictede aff Byens Middel at forskaffe saadanne Fattige Öll oc Mad, Medicin oc nödtörfftig Underholding,. som de ville ansuare; skal oc Sognepræsten oc de Sygis Forstandere heri haffue Indseende oc aduare Borgemestere oc Raad, om fornöden giöris. 12. Ellers skal ald unödig Besögning i saadan Tid være forböden, dog skulle Præsten, Pestmesteren oc Batskerne villige sig lade befinde; de nest Forvante mue oc, om de endeligen det ere begierendis, tilstedis til Syge at indgaa, dog at de sig siden fra anden Selskab oc Samquem, undtagen Kircken, entholde. 13. Udi Pesttid skal ey heller nogen store Brylupper eller anden Verdskab holdis, meden enhuer giöre sig det da hiemme udi sit Husz, uden nogen Giester. 14.. Naar nogen i saadan Tid ved Döden afgaar, da skulle allene neste Forvante oc nogle faa aff Naboeskabit bedis at möde i Gaden, naar Liget udberis, oc paa Gaden igien fra hinanden skillis, naar fra Kircken kommet er, oc maa ingen udi Husit indgaa, uden de udkomne. Præsten skal i Kircken allene giöre kort oc halff saalenge Liigprædicken, som ellers, oc paa Kirckegaarden, isteden for Liigprædi. cken, allene giöre en kort Formaning, eller læse en Bön oc Fadervor, oc derudi med dennem, som tilstede ere, Gud den Allermectigste for Sygdommens Formil-. delse oc anden Nödtörfft aff Hiertet aluorligen. paakalde. 15. I lige Maader skal oc paa Ligkister aff Fyr settis en Taxt, oc paa Deler giöris Forraad aff Öffrigheden, de Fattige, som indted formaae, til Beste, effter Byens Leylighed.

16. I Pesttid skal oc Kircken holde Klæde oc Lagen, et eller flere, at leye bort til dennem, det begierer, for en lidelig. Huis deraff kommer, skal være Præsten oc Kircken til to Skiffte. 17. Videre skal oc Borgemestere óc Raad forordne, huorledis der med Liigbæren skal forholdis, derhosz oc forordne Liigkarer med Heste fore oc med sort Klæde teckede, saa de Fattige derved kunde naae en hederlig Begraffuelse; derforuden oc, at de, som ingen ville sig vedkiende, aff saadanne kunde til Jorde föris. 18. Udi Pesttid skulle oc Borgemestere oc Raad giöre Anordning, at Graffuerne da, saavel som ellers, lade sig nöye med huis som billigt oc den fattige bedröffuede Effterlatte kand affstedkomme; oc skal Graffuerlönnen settis for en visz Taxt, oc Graffueren plictig, at kaste Graffuene vel dybe oc tre Siellands Allne i det ringeste. Effter huilcken Pestordning Öffrigheden oc alle andre sig skulle haffue at forholde, eller dertil suare oc staa til Rette, som vedbör. Femte Capitel. Om Gifftermaal oc Lösactighed. 1. Saafrembt noget letfærdigt Quindfolck vorder med Barn, oc med sin Barnefödsel lönlig oc i Dölsmaal omgaais, oc samme Barn borte bliffuer eller paaskydis, död at være föd, da, effterdi samme Quindfolck icke haffuer begierit at bruge ordentlige aff Gud Allermectigste beskickede Middel, som sig oc Foesterit udi saadanne Tilfalde kunde betiene, skal hun icke bedre actis, end den, som sit Foester med Vilge haffuer ombract. *) 2. Efftersom befindis mange letfærdige oc besoffuede Quindfolckis Börn alt for tit (disvære) uskyldigen at komme aff Dage, oc saaledis uden Forskel stedis til Jorde, at ey vidis, om det imod Moderens Vilge aff Vanvare kand haffue mist Liffuet, eller oc med forsetlig Forsömmelse eller uchristelig Medfart ombract, da skal ingen saadanne Börn, som uden Ecteskab ere afflede oc döde findis, maa jordis, förend Præsten derom advarit haffuer giffuet det Öffrigheden tilkiende, huilcken strax louligen dertil skal lade Synsmænd opkreffue, som den Döde skal syne; findis da nogen kiendelig Tegen til Handgierning, eller til Mistancke billig Anledning, forfölgis Sagen aff Herskabet loulig til Tinge, som andet Drab. 3. 0m nogen, söm ere hinanden udi andet oc tredie, saa oc udi tredie lige Lede beslectede, eller udi samme Lede besuogrede, findis at ligge udi et ont Leffnet tilsammen, oc affle Börn, da skal Lensmanden, eller huem deris Herskab, er, Sagen med dennem effter deris yderste Formue afftinge, oc siden forvisis Landet; end römmer de icke, da straffis paa deris Hals. **) Ellers effterdi Guds Ord er den fornembste Regel, huoreffter alle Gifftermaal, saa oc Forseelser med Leiermaal udi de forbudne Leed bör at rettis, oc effterdi ingen Gifftermaal derudi udtryckelig forbydis, uden dennem som skulle straffis paa deris Liff, som sig dermed, ved Giffter- eller Leiermaal forseer: nemblig udi de op oc nedstigende Linier meden til ere, oc derhos i det förste oc andet Leed i Sidelinien, som er med Forældernis Syskende, Syskinds Affkomme, oc dislige i Blod oc Suogerskab: saa skulle oc de, som sig hereffter i forbemelte Leed imod Guds Ord forseer, straffis paa deris Liff oc miste Halsen; oc derforuden, saafrembt samme Blodskam er beganget baade med Moder oc Daatter, da skulle Kroppene, naar de halshugne ere (andre til saadan Vederstygeligheds Affskye) kastis paa en Ild oc opbrendis. Oc paa det en huer disbedre kand vide, huad med for-

  • ) Kilden er Fog. 31de Marts 1635, Art. 3.
    • ) Kilden til denne Forskrift er Reces 1615. Art.

26 og til de øvrige Artiklens Bestemmelser Fog. 16de Juni 1637+ bemelte op oc nedstigende Linier, saa oc förste oc andet Leed udi Sidelinien forstaais, da skal ved effterfölgende Fortegnelse det vitlöfftigere udföris. Giffter oc Leyermaals forbudne Leed udi Guds Loug, som straffis paa Liffuet, om nogen sig udi dennem forseer. Belangende de Personer, som for Slect Skyld icke mue samblis udi Ecteskab, er at acte: I. Forældre oc deris Börn, saa oc de, som ere i Forældris Sted, oc de, som ere udi Börns Sted, maa huercken nær eller fiern samblis udi Ecteskab. Forældre ere Fader oc Moder, Börn ere Sön oc Daatter. Udi Forældris Sted ere alle Oldeforældre, saa oc derforuden Forældris oc Oldeforældris Syskinde, fra Olding til Olding, ihuorvit de sig opstrecke kunde. Udi Börns Sted ere alle de, som födis aff OS, Börn oc Börnebörn, oc derforuden Brödris oc Systris Börn oc Börnebörn, oc saa frembdelis, ihuorvit de sig nedstrecke kunde. nogen aff II. Brödre oc Systre maa ey komme sammen udi Ecteskab, enten de ere fulde eller halff Syskende, thi fulde oc halff Syskende regnis her lige. Maa icke heller Broder tage sig til Ecte Systers eller Broders Daater, ey heller dem, som aff Systers eller Broders Börn afflis, ihuorviit de sig nedstrecke kunde. Icke heller maa Syster til Ecte bekomme sin Broders eller Systers Sön, ey heller nogen, som afflis aff dem, ihuor viit de sig kunde nedstrecke. Fölger paa forbemelte Leed udi styckeviis Optegnelse: Forbödne Leed udi den opstigende Slecte-Linie En Mand maa icke haffue sin Moder, sin Mormoder, sin Farmoder, sin Faders Farmoder, sin Faders Mormoder, sin Moders Farmoder, B sin Moders Mormoder, Oc saa fremdelis, i huor höyt de kunde opstige til Oldefæderne. 55 Forbödne Leed udi den nedstigende Linie. En Mand maa icke haffue sin Daater, sin Daaters Daater, sin Söns Daater, sin Daaters Daaterdaater, sin Daaters Sönnedaater, sin Söns Sönnedaater, sin Söns Daaterdaater, Oc saa fremdelis, ihuor viit de kunde nedstige til Söns eller Daaters Affkomme. En Mand maa icke haffue Forbödne Leed udi Side-Linien. sin Syster, sin Systers Daater, sin Broders Daater, sin Systers Daaterdaater, sin Systers Sönnedaater, sin Broders Daaterdâater, sin Broders Sönnedaater, Oc saa fremdelis, i huor viit de kunde nedstrecke. sin Farsyster, sin Morsyster, sin Farfaders Syster, sin Farmoders Syster, sin Morfaders Syster, sin Mormoders Syster,. Oc saa fremdelis, ihuor viit de sig kunde opstrecke. Forbödne Leed udi den opstigende Linie. En Quinde maa icke haffue sin Fader, sin Farfader, sin Morfader, sin Farfaders Fader, sin Morfaders Fader, sin Farmoders Fader, En Quinde maa icke haffue sin Mormoders Fader, Oc saa fremdelis, ihuor viit de sig kunde opstrecke. Forbödne Leed udi den nedstigende Linie. En Ouinde maa icke haffue sin Sön, sin Sönnesön, sin Daaters Sön, sin Sönnesöns Sön, sin Söns Daaters Söns, sin Daaters Söns Sön, sin Daaters Daatersön, Oc saa fremdelis, ihuor viit de kunde nedstige til Söns eller Daaters Affkomme. Forbödne Leed udi Slects-Sidelinien. sin Broder, sin Broders Sön, sin Systers Son, sin Broders Sönnesön, sin Broders Daatersön, sin Systers Daatersön, En Quinde maa icke haffue Oc saa paa nedstigende Linie fremdelis. sin Farbroder, sin Morbroder, sin Farfaders Broder, sin Farmoders Broder, sin Morfaders Broder, sin Mormoders Broder, Oc saa fremdelis, i huor viit de sig kunde opstrecke. Belangende de Personer, som for Suogerskab Skyld icke maa samlis i Ecteskab, er at acte: En Mand skal holde sig lige saavel fra sin Hustruis Slect, som fra sine egne Slec tinge. Oc en Quinde skal holde sig lige saavel fra sin Mands Slect, som fra sine egne 55* Slectinge. 436 Thi ligerviis som en icke maa haffue sin egen Syster til Ecte, saa maa hand icke heller haffue sin Hustruis Syster til Ecte. Oc ligesom en Quinde maa icke haffue sin Broder til Ecte, saa maa hun icke heller haffue sin Mands Broder til Ecte, oc saa fremdelis. Oc skal herhos actis, at Suogerskab, som hindrer Ecteskab, icke indgaais videre, end iblandt en Mand oc alle hans Hustruis Slectinge, oc iblandt en Quinde oc alle hendis Mands Slectinge, oc icke iblant Mandens oc Quindens Slectinge indbyrdis: huorforre Mandens oc Quindens Slectinge icke forbydis for Suogerskab at komme sammen udi Ecteskab. Saa maa da to Brödre haffue to Systre, Fader ocSön haffue Moder oc Daater; er ey heller forböden, at en Mand jo maa haffue sin Stiffmoders Moder eller Daater, oc saa fremdelis. Den opstigende Linies forbödne Leed udi Suogerskab: En Mand maa icke haffue sin Stiffmoder, sin Faders Stiffmoder, sin Moders Stiffmoder, sin Farfaders Stiffmoder, sin Farmoders Stiffmoder, sin Morfaders Stiffmoder, sin Mormoders Stiffmoder, Oc saa fremdelis op ad. sin Hustruis Moder, sin Hustruis Farmoder, sin Hustruis Mormoder, sin Hustruis Moders Farmoder. sin Hustruis Moders Mormoder, sin Hustruis Faders Farmoder, sin Hustruis Faders Mormoder, Oc saa fremdelis op ad. Den nedstigende Linies forbödne Leed udi Suogerskab: En Mand maa icke haffue sin Stiffdaater, sin Stiffdaaters Daater, sin Stiffsöns Daater, sin Stiffdaaters Daaterdaater, En Mand maa icke haffue 437 sin Stiffdaaters Sönnedaater, sin Stiffsöns Daaterdaater, sin Stiffsöns Sönnedaater, Oc saa fremdelis ned ad. sin Söns Hustru, sin Sönnesöns Hustru, sin Daaterssöns Hustru, sin Söns Sönnesöns Hustru, sin Daaters Sönnesöns Hustru, sin Söns Daatersöns Hustru, sin Daaters Daatersöns Hustru, Oc saa fremdelis ned ad. Sideliniens forbödne Leed udi Suogerskab: En Mand maa icke haffue sin Hustruis Syster, sin Hustruis Farsyster, sin Hustruis Morsyster, sin Hustruis Farfaders Syster, sin Hustruis Morfaders Syster, sin Hustruis Farmoders Syster, sin Hustruis Mormoders Syster, Oc saa fremdelis op ad. sin Hustruis Brodersdaater, sin Hustruis Systersdaater, sin Hustruis Broders Sönnedaater, sin Hustruis Broders Daaterdaater, sin Hustruis Systers Sönnedaater, sin Hustruis Systers Daaterdaater, Oc saa fremdelis ned ad. sin Farbroders Hustru, sin Morbroders Hustru, sin Faders Farbroders Hustru, sin Faders Morbroders Hustru, En Mand maa icke haffue 438 sin Moders Farbroders Hustru, sin Moders Morbroders Hustru, Oc saa fremdelis op ad. sin Broders Hustru, sin Brodersöns Hustru, sin Systersöns Hustru, sin Broders Sönnesöns Hustru, sin Broders Daatersöns Hustru, sin Systers Sönnesöns Hustru, sin Systers Daatersöns Hustru, Oc saa fremdelis ned ad. Den opstigende Linies forbödne Leed udi Suogerskab: En Quinde maa icke haffue sin Stiffader, sin Faders Stiffader, sin Moders Stiffader, sin Farfaders Stiffader, sin Farmoders Stiffader, sin Morfaders Stiffader, sin Mormoders Stiffader, Oc saa fremdelis op ad. sin Mands Fader, sin Mands Farfader, sin Mands Morfader, sin Mands Faders Farfader, sin Mands Faders Morfader, sin Mands Moders Farfader, sin Mands Moders Morfader, Oc saa fremdelis op ad. Den nedstigende Linies forbödne Leed udi Suogerskab: En Quinde maa icke haffue sin Stiffsön, sin Stiffsöns Sön, En Quinde maa icke haffue 439 sin Stiffdaaters Sön, sin Stiffsöns Sönnesön, sin Stiffsöns Daatersön, sin Stiffdaaters Sönnesön, sin Stiffdaaters Daatersön, Oc saa fremdelis ned ad. sin Daaters Mand, sin Daaters Daaters Mand, sin Söns Daaters Mand, sin Daater Daaters Daater - Mand, sin Daaters Söns Daater-Mand, sin Sönne Daaters Daater - Mand, sin Sönnesöns Daater - Mand, Oc saa fremdelis, ihuor viit de kunde nedstige. Side-Liniens forbödne Leed udi Suogerskab: En Quinde maa icke haffue sin Mands Broder, sin Mands Farbroder, sin Mands Morbroder, sin Mands Farfaders Broder, sin Mands Farmoders Broder, sin Mands Morfaders Broder, sin Mands Mormoders Broder, ad. Oc saa fremdelis op sin Mands Brodersön, sin Mands Systersön, sin Mands Broders Sönnesön, sin Mands Broders Daatersön, sin Månds Systers Sönnesön, sin Mands Systers Daatersön, Oc saa fremdelis ned ad. sin Farsysters Mand, sin Morsysters Mand, En Quinde maa icke haffue 440 sin Faders Farsysters Mand, sin Faders Morsysters Mand, sin Moders Farsysters Mand, sin Moders Morsysters Mand, Oc saa fremdelis op ad. Sin Systers Mand, sin Brodersdaaters Mand, sin Systersdaaters Mand, sin Broders Sönnedaaters Mand, sin Broders Daaterdaaters Mand, sin Systers Sönnedaaters Mand, sin Systers Daaterdaaters Mand, Oc saa fremdelis, ihuor viit de sig kunde nedstrecke. Kommer nogen ellers uvitterlig med huerandre i de andre Leeder, som Syskendebörn oc andre, i Gifftermaal, da skulle de derfore huercken med Domb atskillis eller straffis, effterdi all Ecteskab udi Guds oc icke menniskelig Loug haffuer sin Grund oc Fundament, huorudi saadant icke findis forbödit. Medens forseer sig nogen vitterligen herimod, da skulle de straffis, som de Voris Forordning offuertræde, paa deris Formuffue, oc römme det Land udi Danmarck oc det Stifft i Norge, huor de boendiş ere, oc derforuden saa viit i it andet Land oc uden Stifftit, at. det den Lands Egn, huor de sig forseet haffue, kunde være uden Forargelse, effter Dommerens Findelse. 4. Huosomhelst nogen Quindis Person beligger, böde til sit Herskab 12 Rixdaler, Quinden i lige Maade 6 Rixdaler, oc stande begge aabenbare Skriffte; dog maa ingen holdis fra Skriffte for Böderne icke ere udkomne, medens stedis til Afflösning huo værdig dertil kiendis, enten Herskabs Rettighed er erlanget eller icke: haffue de icke Middel de fulde Böder at udlegge, da straffis de effter deris Formuffue oc med Fengsel paa deris Kroppe; skeer det tiere end en Gang, da straffis hand effter Forordningen om Jomfrukrenckere, 1582 udgangen. Mens er 44t det med beröctede Quindfolck Forseelsen skeer, da paa Formuffuen oc Kroppen med Fengsel, oc hun tredie Gang uden ald Naade til Kagen. *) 5. Saafrembt nogen letferdigen staar aabenbare Skriffte paa lögenactig Bekiendelse, oc en Quindis-Person en for Barnefader udlegger, eller oc Mands - Personen sig for Barnefader udgiffuer, oc siden dog befindis en anden rette Barnefader at være, da, saafrembt nogen lögenactige Skrifftere selff inden Fierdingaar dernest effter gaae til Sandheds Bekiendelse, skulle de saauit benaadis, at de staae aabenbare Skriffte for deris Forargelse; skeer det icke, meden de louglig bevisis, lögnactig at haffue skriffted oc udlagt, skulle de uden Naade straffis til Kagen oc forvisis Landet. Den Person, som saadan en til den förste falske Bekiendelse bract oc forleed haffuer, bör at actis for en Lögnere oc Mindermand, oc sin Boeszlod til sit Herskab haffue forbrut. End haffuer hand ingen Boeszlod, da dömmis i Jern. Samme Loug er oc om en Quindis- Person, som sig lögnactig paatager Barnemoder at være oc derpaa staar aabenbare Skriffte. Forseer sig Adels-Personer heri, straffis effter Kongens oc Rigens Raads Sigelse. **) 6. Forplicter nogen Ectemands- eller Quindis-Person (imidlertid de leffue i Ectefellit) sig nogen at ecte, da skulle de, som sig saa forskriffue, saavel som de saadan Forskriffuelser tage, staae aabenbare Skriffte, oc Mands-Personen en Tid lang straffis i Jern, oc Quindis - Personen i Tucthuset. Forseer sig nogen aff Adelstand i saa Maader, straffis effter Kongens oc Rigens Raads Kiendelse. ***) 17. Begiffuer sig nogen uden Rigerne, der at lade sig i Ecteskab sammenvie, som ellers i Vore Riger imod nogen Loug eller Forordning icke burde tilsammen at stedis, oc dog siden sig i vore Riger igien begiffue eller sig nedsette, da skulle de icke allene straffuis som de voris Lands Loug oc Forordninger icke acte, mens, som de sig derfra underfundig unddrage ville, icke tilstedis i vore Riger sig at opholde.

  • ) Kilden er Fdg. 12te October 1617 Chos Paus

S. 566).

    • ) Kilden er Fog. 31te Marts 1635 Art. 4.
      • ) Gamme Kilde Art. 2.

56 Sjette Capitel. Om Dommere, Domme, Tinge oc Rettergang. 1. Ingen uendelige Domme skulle hereffter paa noget Landsting' udstedis. Möder ingen, da skal Opsettelser forkyndis til dennem, som ey möde, neste Herridsting dereffter. Befindis oc nogen louglig steffnet oc ey möder, eller giör louglig Skudsmaal, dömmis til billig Kaast oc Tæring. *) 2. Alle Herrids-, Bircke- eller Byetingsdomme, saavel som Sandmænds, fembten sller sexten Mænds oc deslige Toug oc AEder, Drab oc Liffs - Sager angieldende, som for Landsdommerne til Confirmatz oc Bekrefftelse indsteffnis, skulle de være forplictede at paakiende, oc dennem (huad heller de beskyldis eller ey) reyse eller underdömme, som de forsuarligt at være eracte. **) Naar 3. aar nogen aff Adel, som tilsammen udi Befalning ere tagne, sig om deris Domme icke kunde forene, da skulle de fleste Stemmer beslutte Dommen; end ere de lige mange paa begge Sider, da giffue den, som Formand er, med dennem, som hannem fölge, Dommen beskreffuen, oc ingen anden. ***) Oc skulle Commissarierne in. den Maanidtsdag dernest effter, i det seniste, giffue Dommen beskreffuen, oc da strax huis Breffue oc Documenter for Retten leffuerede ere, enhuer igien lade tilstille- 4. Alle Landstinge offuer ald-Danmarck skulle holdis om Onsdagen, eller om da Helligdag indfalder, neste Sögnedag dereffter, paa det Söndagen oc andre Helligedage icke med saadanne almindelige Forretninger profaneris: ey skulle heller andre Tingdage paa Helligdage holdis, medens saafrembt Rettens Giengis rette

  • ) Kilden er Fdg. 25de Mai 1636 Art. 3.
    • ) Kilden er Fdg. 14de Mai 1636 Art. 1.
      • ) Kilden er Reces 1615 Art. 17. Tingdag (som siette Ugis eller dislige) indfalder paa en Helligdag, da skal samme

Helligdags Tingdag forstaais at indfalde neste Sögnedag, oc ingen udi sin Sag oc Rettergang hindre, at samme Tingdag opsettis til neste Sögnedag, som hereffter skal holdis oc actis for rette Tecte - Tingdag, isteden for Helligdagen, oc skulle Landstingene om Sommeren settis ved syff slet, oc om Vinteren ved otte slet. *) 5. Ingen Dommere, være sig til Landsting, Byting eller Herridtzting, skulle være forplictede, mere udi deris Domme end Mæningen at indföre aff huis Forsetter, som for dennem bæris udi Rette, oc siden paa forneffnde Forsetter lade skriffue, paa det at slige vitlöfftige Forsetter Sagen icke formeget skulle forblomme oc Offuerdommeren siden udi den rette Forstand dismere forvilde. **) 6. Ingen maa ved Tinge bygge eller bygge lade nogen Kroerhuse eller Hytter, der Öll eller anden Slags Drick at udtappe; huo herimod giör, straffis som den sig modvilligen mod Kongelig Forordning forseer. ***) % Ingen Landtztingsskriffuer maa være Borgemester, Raadmand, Byfoget, Herrids- eller Birckefoget, Herrids - Birck- eller Byeskriffuer, eller sig uden sin Bestilling med nogen Dom, Rettergang, Skriffuen eller Procureren befatte udi Sager, som til Landstinget siden kunde vorde indsteffnede. †) 8. Ingen Steffning maa til almindelige Herredage udgiffuis kortere end sex Uger for Tiden, med mindre Dommeren eller Skriffueren, Retten forsetligviis at spilde, med Dommen at udstede videre end tilbörligt haffuer opholt; da stedis i saadan Tilfald end effter Tiden Steffning. Begieris ellers Steffning offuer Domme kort for den udskreffuen Herredag, da giffuis den til den neste dereffter paabuden vorder. ++)

  • ) Kilden er Fog. 31de Marts 1635 Art. I og

Reces 1615 Art. 13.

    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 14.
      • ) Kilden er Reces 1615 Art. 34.

+) Kilden er Fdg. 14 Mai 1636 Art. 4. ++) Kilden er Fog. 25de Mai 1636 Art. 1. 56* 9. Alle de, Steffninger forkynde, skulle lade Steffningen aff den Steffnte læse oc (om det begieris) udcopie; end vil den, steffnis skal, ey lade sig finde, da lade Steffningen til Herridsting forkynde; dog den steffnis, skal trende Gange först paaraabis, samme Dag Steffningen læsis skal.*) 10. Eftersom hidindtil ingen for Kongen oc Rigens Raad er til nogen Kost öc T- ring bleffuen dömpt, uden den, som nogen Dommer for sin Domb haffde indsteffnet, oc sligt mange haffuer giffuet Aarsage, den Frihed at miszbruge, oc udi mange vitterlige oc Kiendssager, saa oc andre unyttige Tretter, baade steffner oc lader sig steffne, Sagen allene (deris Vederparter til stor Bekostning) diszlengre at kunde opholde oc forlenge, da skal det hereffter saaledis dermed holdis, at huo, som nogen enten udi vitterlig Gieldssager eller andre unyttige Tretter steffner, da skal den, som Sagen taber, ocsaa være plictig, sin Vederpart en billig Kost oc Tæring, effter Dommens Lydelse, at erstatte oc fornöye. **) 11. Naar Herredagen udi Sieland at holdis berammis, da skulle alle de, udi Sielland oc Skaane boesatte ere, tilligemed dem, aff huilcke de steffnede ere, sig förste Dagen i Herredagen indstille oc være tilstede. Fembte Dagen effter Herredagenis Begyndelse skulle de aff Fyen, Halland, Blegind oc Smaalandene; ottende Dagen de aff Jydland, möde i Rette. Holdis Herredagen i Jydland eller Fyen, da skulle de Jydske oc Fynske være den förste Dag tilstede, de Siellandske oc Smaalandske den fembte Dag, de Skaanske, Hallandske, Blegindske den ottende Dag effter Herredagenis Begyndelse. Berammis Herredagen i Skaane, da skulle de Skaanske, Hallandske oc Blegindske være tilstede förste Dag, de Siellandske oc Smaalandske fembte Dag, oc de Jydske oc Fynske ottende Dagen effter Herredagenis Begyndelse. Saafrembt begge Parter udebliffue, skulle de haffue fortabt en god Kost oc Tæring; dersom

  • ) Samme Kilde Urt, 2,
    • ) Kilden er Reces 1615, Art. 45. oc enten dennem möder, da skal den, som udebliffuer, foruden en god Kost óc

Tæring, haffue tabt Sagen til hand steffner paany. *) 12. Ingen skal tilstedis Steffning udi Cantzeliet, med mindre hand steffner Landsdommers Domme, undtagen de Sager, som Adels AEre eller Liff paagielde. De Sager oc, huorudi nogen for Rettens Fornegtelse oc Vold, som Tuang oc Forurettelse, beklagis, de mue oc steffnis for Kongen oc Rigens Raad. **) 13. Huo, som for nogen Sag lougligen bliffuer til fire Ting forfuld med Höringsdele, oc inden fierde Ting huercken retter for sig eller stiller Sagvolderen tilfreds, ey heller med nöyactig Beuiis sig imod hannem erklerer, da stede Dommeren Dele offuer hannem, om der endskönt icke tilforne er gangen Dom i Sagen. ***) 14. Interesseris ufrie Persöner saaledis udi nogen Sag, at den dereffter vil gaa paa deris AEre, da, endog Herrids- Bircke- oc Byfogeder mue vel dömme i Sagerne i sig selff, dog skulle de icke mue udstede nogen AEredom, meden, effterdi Liff oc AEre tillige skattis, da skulle Landszdommerne dömme i alle ærrörige Sager, som Adelen icke paarörer; thi der gaais om paa sine tilbörlige höye Steder. Saafrembt Landszdommerne finde nogen til Kost oc Tæring, da skulle de selff taxere, moderere oc naffngiffue udi deris Domme, huor höy oc megen den skal være effter Sagens Beskaffenhed, oc som den haffuer værit klar oc vitterlig eller miszlig til. †) 15. Vil nogen steffne nogen Underdommeris Dom, som til Birck-, Raadstue-, By- el ler Herridsting eller dislige dömpt er, skal hand den inden tuende Aars Forlöb for Offuerdommeren indsteffne, eller siden icke haffue Mact den at paatale. Landsdommernis Domme skulle inden tre Aar effter de ere giffuen beskreffuene, oc gode

  • ) Kilden er Fog. 9de Nov. 1634-
    • ) Kilden er Fdg. 1ste Julii 1623, Art. 6.
      • ) Kilden er Réces 1615, Art. 15.

+) Kilden er Fdg. 9de Septor, 1638, Krt. 2 og 3. Mænds, Commissariers, Affsigt i lige Maade inden tre Aar effter Dommens Offuerleffuering eller disz Tilbydelse (om Parterne den icke haffue affordret eller ville Skeer det ey, da stande de, saaviit Domannamme), til Herredagen indsteffnis. merne angaar, uryggede, dog Kongl. Mayestæt forbeholden herudinden at dispensere, Dommeren uden Skade, om Sagen Umyndige angaar, oc deris Verge uvederhefftige ere bleffne, som dennem noget til Skade kunde haffue forsömmet, saavel som udi Drabssagers Opreysning, huor Tiden oc Steden til Sandheds Oplyssning kand være fornöden. Ey heller skal nogen være formeent sin Ret, endoc effter forskreffne Termins Forlöb, at prosequere, naar den dreffuen Process icke beskyldis eller Dommernis Domme til Underkiendelse indsteffnis, meden anden oc bedre Beviszning i Sagen forhuerffuis oc föris. *) 16. Eftersom nu paa nogen Tidlang, mod ald gammel oc louglig Sedvane, Procuratorer lade sig finde, som andre Folckis Tretter forfölge, oc sig aff egen Mact saadanne paatage, da skal udi Kiöbstederne forholdis dermed, som effterfölger: 1. For det förste skal ingen sig dertil maa lade bruge, uden de, som aff Kongens Lenszmand med Borgemestere oc Raad tilsettis, huilcke skulle være gode, fromme, uberyctede oc oprictige Dannemænd, oc skulle de være flere, paa det, om nogen Trette paakom med nogen, som den ene Procurator ved Slect, Suogerskab eller andet sligt var forbunden, hand da en anden kunde haffue, som for saadant fri vaar, at bruge; thi udi saadanne Tilfelde skulle Lensmanden med Borgemestere oc Raad skaffe enhuer den, som hand kand forvaris med, effter Sagens Leylighed, om ey nogen anderledis kunde haffuis. 2. For det andet skulle samme Procuratorer beædigis, at de i ingen dennem beviste vrange oc uretfærdige Sager ville lade sig bruge, ey heller vidende nogen Uretviszheder i Rettergang, Vinders Föring, eller anderledis, driffue, saa oc, at de deris Principaler oprictigen ville tiene, ville oc ey Sagen med Kraagelouger, Udebliffuelser, Forhalinger, unödvendige eller sögte Skudsmaale, uden billige Aarsager, opholde. 3. For det tridie skulle samme Procuratorer ingen Tilfalde giffue, enten for Offuer- eller Underdommere, med vitlyfftige indvincklede Indlegge, Forset-

  • ) Kilden er Fog, 8de Juni 1639, Art. 2. ter eller Processer, at Dommene vitlöfftigere, end tilbörligt, skulle forfattis,

medens kortelig Hoffuetmeningen i saadanne Acter indföre; om huilcken AEd hand aff Dommeren i huer Sag, som tuifflraadig er, kand erindris. 4. For det fierde skulle de icke antagis altid at bliffue udi Bestillingen, medens saadan Tieniste skal dennem maa opkyndis, naar Öffrigheden, som dennem tilsettet, synis at de hidsze Folck sammen, bruge Kraageloffue, hindre louglige Forligelsemaale, spilde Rettergange, forlenge Tretterne, Sager oc Processer opholde, vitlyfftige giöre Rettergange med vitlyfftige Forsetter, indvincklede Steffninger oc Processer, udsue de Fattige oc andre med ubillige Lön; thi dennem, saadant giöre, skal Öffrigheden strax affsette, oc mue de ey aff Dommerne lidis eller tilstedis. 5. For det fembte skal Öffrigheden være forplicted at skaffe enhuer Verge, Forsuar oc Fuldmectige, huorfore oc Procuratorer skulle, naar dennem aff Öffrigheden befalis, tiene de Fattige, være sig Encker, Vanvittige oc Vergelöse, eller andre, uden Betaling, oc söge deris Lön oc Opretning i den Kost oc Tæring, dennem tildömmis aff Vederparten. 6. For det siette skulle samme Procuratorer giöris nogit til Lön for Steffninger til Under- eller Offuerdommere at udkaste, Suplicatzer, Indlegge oc Forsetter at fatte, saa oc for en Proces gandske at driffue, aff Kongl. Mayestæts Lenszmænd, saa oc Borgemestere oc Raad, saa de vide huad de aff dennem, Formue haffue, maa tage, i huad Sager det oc være kand, effter deris Leilighed, oc ingen deroffuer ved en eller anden Forvendelse betynge eller udsue; oc skulle de derhosz advaris, at de Steffningerne oc Forsetterne korteligen stiile, dog at de inted aff Hoffuitmeningen udelade, oc raade Folck fra ærrörige Ord, uden huor AEren sögis. 7. For det syvende skal ingen være forplict dennem at bruge, som selff ved sin Verge eller Tienere sin Trette vil udföre, eller oc nogen aff sine Forvante (om Sagen hans AEre eller Liff angaar) kand bekomme, som saadan hans Nödtörfft kand udföre. 8. For det ottende, med Öffrigheds Tilladelse kand oc enhuer bruge huo hannem lyster, dog at den, der brugis, skal i den Sag beædigis; oc skal icke heller Öffrigheden en Tretter, affsat Procurator, eller saadanne, bevilge at brugis, som mere sögis oc antagis for Folck at plage oc tribulere, end en retfærdig Sag at udföre. 9. For det niende, indförer nogen Procurator Vidner, eller setter noget i Steffningerne, eller indlegger Forsetter eller andet saadant, vidre end fornöden giöris, skal enhuer dennem, enten tillige med Principalen, eller oc, effter Sagens Beskaffenhed, selff allene suare oc staa til Rette fore, om underfundelig oc utilbörlig dermed omgaait oc indfört er. 10. For det tiende, paa Landsbyen maa ingen Procurator brugis, medens der skal enhuer före selff sin Sag ud, paa det Tretten skal icke formeris, eller oc beuilge en i Herridit eller i Bircket boesat oprictig Dannemand, som ellers icke er Tingstud eller lader sig gemeenlig bruge for Procurator. End kand hand ingen faae, da skal hans Herskab lade suare for hannem, eller skaffe hannem en, som kand suare for hannem for billig Vederlaug, oc de Fattige for ingen Betaling, videre end som huis aff Vederpartens Kost oc Tæring kand haffuis, som forbemelt. 11. For det elleffte, paa Landsbyen skal oc ey maa brugis eller tilstedis andensteds affsatte eller forviiste Procuratorer at antagis, til andre Folck eller deris Tienere at tribulere. 12. For det tolffte skal oc holdis paa Landsbyen, som forbemelt, med dennem sig beflitte Sager, Processer oc Rettergange at spilde oc opholde, Kraagelouger at bruge, vrange Vinder at före, lögenactige Forsetter, Indlegge, eller andet at skriffue. 13. For det trettende, forbemelte Procuratorer, som nogen Sager oprictigen udföre, som forbemelt er, skulle ey derfore aff nogen Öffrighed leggis for Had, meden lidis oc forfremmis til Underöffrigsheds Bestillinger, naar deris Retvished altid befindis, paa det Retten uden Fryct, Fordeel, Vrangviished, Spilde oc Ophold, en oc huer upartiisk snarlig kand meddelis. 14. For det fiortende, offuer alt skal oc huer Dommer være hermed paamindt oc befalit, Processerne det meste mueligt er at forkorte, ingen Sag med uendelige Domme eller Opsettelser at forlenge, ey heller tilstede, at nogen med Kraagelouger oc unödige Skudsmaale eller saadane Rettens Spilde Justitien oc Rettens Genge opholde. 449 Forseer nogen sig mod noget forbemelte, staa Sagsögerne saavel som sin Hosbund til Rette som vidbör. *) 17. Lougfelde oc andre, som paa AEre, Lempe óc Stand Mænd ere mindre, end lougfaste, maa gaa i Rette oc suare for sig selff, naar de tiltalis. End dersom de foraarsagis at lade tale paa nogen Sag, da maa de icke selffuer til Tinge deris Sager udföre, men boer de paa Cronens i Kiöbsted eller paa Landet, da skal Kongens Lensmand paa deris Vegne, oc Adelen, om de boer paa Adelens Grunde, som deris Herskab, paa saadannis Vegne tale, eller forordne dennem en, som skal udföre deris Sag. Breder nogen den, som gaar i Rette paa deris Vegne, saadant, staae derfore til Rette. **) 18. I huert Herrit oc Birck, skal forordnis en vis, boesat oc vederhefftig Dannemand til Herrids- eller Birckefoget, oc aff den, Höiheden tilhörer, tagis effter Recessen i AEd. Gielder Sagen Herrids- eller Birckefoget paa, eller nogen aff dem formedelst Sygdom er forhindret, sette den, Rettighed dertil haffuer, en anden boesat oc vederhefftig Dannemand isteden igien, som saa lenge Bestillingen kand betiene.***) 19. Ingen Herridsfoget maa sig i nogen Kiöbsted nedersette, ey heller mere end it Herrit betiene, mens huert Herrit haffue sin egen Foget i Herredet boesidendis, oc skal Kongens Embidsmand være forplictet, Herrids fogden en Gaard i Herredet med sin sedvanlig Frihed at udvise. Ey heller maa Birck- eller Herridstinge, som Cronen tilhöre, ligge udi Landsbyerne, Uskickelighed med Drick oc andet saadant at forekomme: mens huor nogle saadanne Tinge i Byerne findis beligendis, skulle de, effter Lensmændenis oc beste Herridsmænds Raad oc Samtycke, paa andre be. leilige Steder forflöttis. +)

  • ) Kilden er Fog. 9 September 1638 Art. 5.
    • ) Samme Kilde Art. 6.
      • ) Kilden er Fdg. 14de Mai 1636 Art. 3

+) Kilden er Fdg. 28de Juni 1617. 57 20. Efftersom stor Misbrug sig til Tingene tildrager, i det at huo nogen Sag giffuer oc sicter med AEd, den da, som Sag giffuis, det i lige Maader ved sin AEd benecter, oc, naar nogen Vindner aff dend ene Part föris, bliffuer samme Vinder aff den anden Part ved AEd benectede, saa Guds Naffn fast i alle Sager paa enten Siderne misbrugis oc en aff Parterne Mænæd begaar, da skal hereffter alt saadant affskaffis oc ingen videre AEder til Tinge tillat være, end de Lougen oc Retten fordrer oc tillader, huilcke ocsaa aff Dommerne först skulle tilstedis at giöre. Belangende Benectelse - AEden, den maa dennem paaleggis aff Dommeren, naar hannem synis Sagen det at udkreffue effter Loug oc Ret. Ey skal Dommeren lettelig nogen AEden paalegge, anseende den Sag giffuer bör det louligen at beuise, eller i det ringeste effter Sagens Tilstand saaledis, at vis Formoding er (endog det icke nöyactig beuisis) den Sictede skyldig at være, oc derfor effter Loug oc Ret, for videre Tiltale sig at befrie, bör Sagen ved sin egen AEd sig at fralegge. *) 21. Ingen Adelsmand, som til nogen Long findis, maa den tilstedis at edle med andre, end de, som inden Riget boesidende Adel ere. Ey heller maa Borger nogen Loug giöre med andre, end de, som hans Medborgere ere. Bonde, som til nogen. Kiönsæd bliffuer dömpt, maa oc ey aff Dommeren stedis til at bruge andre, sin AEd at fuldriffue, end de, som udi Herridet med hannem ere boesidende, paa det at Sandhed disbedre kunde handtheffuis oc den icke hereffter, som tilforne, skulle falde oc saa let at forledis oc undertryckis. **) 22. Ingen maa laane nogen Deelsvinder til at forspilde en anden sin Ret, med mindre samme Deelsvinder fredlöse eller errörige Sager angaae; beskyldis oc nogen i Rettergang at være fordeelt oc strax retter for sig, maa det i erlige Sager være hannem tillat, oc for hans Skyld Rettergang ey spildis. Ingen skal oc for erlige Sager for-

  • ) Kilden er Fog. 31te Marts 1635 Art. 5.
    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 42. deelis, uden det effter Lougen naffngiffuis, huor höit mand lader hannem

fordeele. *) 23. Intet Vinde maa i egen Person steffnis til Landsting, med mindre det til Hiembting ey haffuer vild vundet sin Sandhed, eller det errörige eller Liffs-Sager angaar, eller Landsdommerne befinde det nödigt, at Vindet der udi egen Person skal forhöris.

    • )

24. Landsting skal haffue sin Tingbog, nummererit oc igiennemdraget med Landsdommers Segel. Capiteler oc Prouistemoder, saa oc Herrids-, Bircke- oc Bytinge, skulle oc huer haffue sin Tingbog, nummererit, oc med Lensmandens, eller oc dens, Birckefogeden setter (om det Birck er) hans Segel gemmeldraget. I sam. me Tingböger skal skriffuis alt huis til Tinge oc for Retten forrettis, være sig Aff. sicter, Tingsvinder oc andre Rettens Forhandlinger, oc maa icke noget skriffuis til Tinge paa andet eller löss Papir oc siden hiemme reenskriffuis, medens strax paa Tinget i samme Böger indföris, ***) 25. Tager nogen Arrest, da forfölge sig den strax, en oc huer dog sin Ræt forbeholden. †) 26. Landsdommerne skulle hereffter paa alle verdslige Domsager, paa huilcke de ordeele kunde, saavel Adels som Uadels Gield oc Anfordringer, dömme oc skaffe Ret oc Execution. Imod Breff maa de oc vel dömme, uden saadan Breff saaledis udi Dommen röris, at det deris AEre oc Lempe for nær er, som det udgiffuit haffue. )

  • ) Kilden er Fdg. 25de August 1631.
    • ) Samme Kilde.
      • ) Jofr. Fog. for Norge 15 Marts 1633 (hos

Paus S. 757). +) Kilden er Fog. 9de Sept. 1638, art. 4. +) Kilden er Fog. Ifte Juli 1623, Art. 6. 57* 27. Til Hiembtingene skal ingen hereffter fordeelis for Sager, som offuer tre Dalers Verd ere eller AEre paagielder, med mindre tilforne effter louglig Kald oc Varsel er dömpt i Sagen; derforuden, saafrembt nogen ved Namb eller Vurdering kand sögis, da skal ald Deelemaal forbliffue. For Ord, ved huilcke ingen sictis erlige Rycte oc Lempe, skal ey heller nogen Deele eller AEredom udstedis. *) Syvende Capitel. Om Arffue. 1. paa sit Saalenge Börn oc Börnebörn ere til ned ad, arffue ey Forældre op ad; ere ey Börn eller Börnebörn eller deris Börn ned ad, da arffuer Fader; er ey Fader, da arffuer Moder oc Sydskinde, oc Sydskindehörn ned ad; ere de ey til, da arffue Oldefædre. Thi er nogen aff Sydskinde död oc lader Börn effter sig, da arffue de Börn effter Faders oc Moders Sydskinde, ligesom deris Forældre leffuede, med deris Forældris Sydskinde, som igien leffue. Brödre- oc Systrebörn udelucke Faders oc Moders Brödre, Faders oc Moders Söstre, oc Oldefædre. Siden arffuer huer som nest er i Arffuetallit. Fader er ey skyldig at giffue sit Barn noget i Hende, saalenge Moder leffuer; end giffuer hand et Barn noget, da maa hand ey necte det de andre. Koster oc Fader et sit Barns Reyse i fremmede Lande, eller oc Bryllups Udflyning oc dislige, oc döer Fader förend hand faaer giort de andre lige Skiel, som hannem tyckis oc Ret er, da skulle Sambfrender til giöre de andre saauit billigt oc Boen kan taale oc saa, at de oc faaer tillige maadelig Frembtarff oc Nödtörfft. Selger Hosbonden Hustruens Jord, da tager hun eller hindis Arffuinger, naar Skiffte staar, Fyldist oc Udleg i Kiöbeiord; er ey Kiöbeiord til, da i Bondens egen Jord, eller oc i beste Lösöre, om ey Bondeiord saa at deraff kand skee Fyldist. er, Selger Hosbonden sin Jord for Penge oc Boefee, da tager hand eller hans Arffuinger, naar Skiffte staar, Fyldist derfore i Kiöbeiord; er ey Kiöbeiord oc

  • ) Samme Kilde Art. 7. Bonden haffuer solt sin Jord til sin oc sin Hustruis Kost eller Fordeel, da tager

hand eller hans Arffuinger Fyldist i Boefee, med mindre hans Jord er sold aff Nöd oc Trang til beggis Liffs Underholdning, oc ingen stoer Formue siden i Boen er indkommen; er ey Boefee til, da haffue sig Skade for Hiembgield; thi aff Hustruens Jord fange de ey Udleg. Selgis baade aff Hosbondens oc Hustruens Jord, da tage de Vederleg i Kiöbeiord oc Lösöre, efftersom aff huer solt er. Hustruen nyder halff Kiöbeiord oc Lösöre effter Hosbonden, huad heller hun haffuer Barn ved hannem eller icke, dog regnis det först for Kiöbeiord oc Lösöre, som tiloffuers er aff Kiobeiord eller Lösöre, naar Hosbond oc Hustru, eller deris Arffuinger, fyldist Udleg for deris solde Jorder faaet haffue. Den atten Vintre gammel er, annammer selff sit Goeds at forestaae effter Lougen; ey giffuis heller nogen Vergepenge (huilcke allene skulle forstaais, naar ald Bekostningen aíf Goedsit gaar oc Besuering derpaa henger, være sig Folcke. lön, Rostieniste, Skat oc alt andet, som aff Boen bör at udredis, först affkortis). aff dennem, som atten Vintre ere; dog den Forordning om Mindreaarige, saauit Hegten oc Forloffuelse, item skadelig Össelhed, unöttig Arffueiords Affhendelse (huortil den oc allene meendt er) vidkommer, uforkrenckit. Ere de offuer atten Vintre oc udenlands, da giffue de ey heller Vergepenge, meden Vergerne alene deris and vente Bekostning. *) 2. Vil nogen uden Riget Bosiddendis aff Riget före Arff, som hannem her kand være tilfalden, eller nogen her i Riget Bosiddendis sit Gods oc Formue uden Riget bortflytter, Pengene paa Rente setter, Huse oc Gaarde under fremmed Herskab opbygger eller kiöber, da skal hand den siette Part deraff effterlade, huad heller hand er i Kiöbsteden eller paa Landsbyen bosiddendis. Findis oc Penge oc Gods tilforn at være aff Riget udskicket, denne Forordning med at eludere, giffuis deraff ligesaavel, som det endnu her udi Riget fandtis. Oc paa det Vished her. om kand erfaris, huad udsted er, skal Arffuen saalenge paa en Ret anholdis, til derom nöiactig erfaris; maa oc itide tilsees, naar noget endoc aff en Boesidendis udskickis, at Kongens Rettighed deraff erleggis; oc med alt dette skulle de, saa-

  • ) Kilden er Fög. 23de April 1632 (hos Paus S. 731 ff.) dan Tilsyn vedkommer, saaledis giffue Act, som de icke selff ville staae til Rette

for huis Skade deris Effterladenhed foraarsager.*) 3. nogen Vil Arff kiöbe, da skal hand, naar Arffuen oc Boen rictig registerit er, tage aff Borgemestere oc Raad i Kiöbstederne, oc paa Landsbyen aff Bircke- eller Herridsfoget oc de vedbör, nöyactig Beuis, Raadstue- eller Tingsvinde, paa Boens Tilstand, Grund oc Lösöre, Löst oc Fast, Inde. oc Udgield, saauit effter Registerings, Bögers oc Handskriffters Offuerseelse kand forfaris; oc skal saadan Kundskab oc Arffuens fuldkommen Registering, saavel som oc huor Anparten aff Arffuen solt er, ald Suig at forekomme, udi samme Arffs Kiöbebreff (om det skal Mact haffue) fuldkommelig indföris, ved Dag oc Datum, oc derhos beuislig giö ris, forbemelte Boens Tilstand for den Selgende at være nöiactig kundgiort, förend Kiöbet er bleffuet sluttet, oc det udi den Selgendis Öffrigheds, oc got Folckis Offuerverelse, som vedbör. **) Ottende Capitel. Om Bryllupper, Barseler, Begraffuelser, oc anden unöttig Bekostning. 1. Naar nogen aff Adelen giörer sit eget, sine Börns eller Venners Bryllup, skal dermed herefter saaledis forholdis. Först, at Bruden icke skal haffue paa sit Hoffuit uden et Halsbaand off. uer hendis Haar, oc en Krands aff et Halsbaand; mens dersom nogen Brud vil haffue Garnete paa, da skal der ingen Edelsteene være udi, oc skal ingen Brud hereffter haffue mere end tre Smycker paa sig hengendis i Kieder. Skal effter denne Dag være forbuden, at ingen Brud skal udgiffue Hattebaand med Edelstene, icke heller maa sette Edelsteene paa sine Huffuer, eller lade sticke sine Kleder med nogen Stickning, enten aff Perler, Guld eller Sölff;

  • ) Kilden er Reces 1615 Art. 30 .og Fog. Ifte

Mai 1618.

    • ) Kilden er Fdg. for Norge 29de Juli 1631, 12te

Art. (hos Paus S. 741) og Fog. 8 Juni 1639, Art. 3. disligeste skal icke heller nogen Brud udi sit Bryllup, eller nogen Adels Person effter denne Dag til deris Klæder maa bruge enten Gyldenstycke eller Bliant. Sammeledis skal hereffter være forbuden, at ingen aff Adelens Brudesenge eller Tecke paa Sengene skulle være aff Flöyel, meden alleniste aff Damask, Taft eller Atlask oc aff andet sligt Silcketöi. Skal oc udi Brylluperne ingen Tapeter hengis offuer Bordet aff det, som med Guld eller Sölff er slaget, eller oc aff noget Flöjel, meden skal giöris aff andet Silcketöi, som dertil tienlig kand være. Dersom nogen af Adelen vil giöre Bryllup udi Kiöbstederne her udi Riget, da skulle de ingen Udspisning giöre med Mad udi Sallen, mens alleniste udgiffue Drick oc kold Köcken. Begierer nogen 3 eller 4 Retter varm Mad blant anden kold Köcken at lade frembære, skal det icke være forbuden, medens Confect, Banquet, Skauessen, skal aldelis paa alle Steder være affskaffet. Skal ey heller udi Kiöbstederne nogen Udspisning skee udi nogen Suennesal, enten med Mad eller Drick, mens naar Adelen giöre Brylluper paa Cronens Slotte eller Gaarde, da skal aldelis ingen fremmet Drick udgiffuis udi Suennesallen, mens dennem skal giffuis dansk Öll oc intet andet. Skulle oc de Brylluper, som Adelen giöre, icke maa vare lengre end 2 Dage, som ere Söndagen oc Mandagen, oc udi lige Maade skal forholdis, om nogen Brylluper skeer paa nogen anden Dag udi Ugen. Skulle oc effter denne Dag Fruer eller Jomfruer, som Brylluper haffue, ingen Skiorter eller Handuger, eller noget andet sligt udi den Sted, udgiffue til dennem, som til Brylluperne ere budne, mens det aldelis at være affskaffet. Skal oc aldelis ingen Dragning skee, enten udi Sallen, Brudhusit, eller oc udi noget Kammer, uden alleniste offuer Bordene, oc bag Brud oc Brudgom, oc ellers skal ingen Dragning skee, huad heller Adelen giöre Brylluper paa Kongens Slotte, Gaarde eller udi Kiöbstederne. *) deris egne Ingen aff Adelen maa giöre serdelis Velkom om Mandagen, megit mindre anrette serdelis Giestebud om Tirsdagen, mens paa Sallen skal om Mandagen forholdis, som om Söndagen. **) Den store Brudeseng, saa oc den unyttige Bekostning, derpaa pleier at anvendis, skal aldelis være affskaffet.

  • ) Kilden er Reces 1615, Art. 27.
    • ) Kilden er Fog. 1fte Juli 1619. 2.

Festefolck maa ey hinanden eller neste Forvante enten med Edelsteene eller runde Perler begaffue, videre end 2 Ringe, Vieringen med beregnet, begge i det höyeste paa 250 enckende Speciedalers Verd: vil nogen giffue ringere, vide derudi sin egen Tarff. Icke heller skal aff til nogen nogen aff Slectingerne nogen Gaffuis Foræring skee, uden til Moderen alene, eller, om hun er död, til den i huis Hus Jomfruen er, oc til hindis Söstere, oc skal samme Foræring ickun være aff Guld alene oc det icke til nogen ubillig Offuerflödighed. Giör nogen herimod, da straffis den effter höylofflig Ihukommelse Konning Fredricks den Andens Recessis 10 Capitel. Ingen maa bruge Stiffter med Edelstene til nogen Besætning eller Forbremmen; icke heller maa Sengeklæder, Tecker, Tapeter eller Sparlagen, som aff Silcke ere, med andet Silcke underdragis, icke heller Atlask, Damask, eller andet saadant Silcketöi, som paa begge Sider ens er veffuet, til saadan Boeskab forbrugis. I lige Maade maa ingen Slags Knipling eller deslige Stickverck indforskriffuis eller indföris paa höyre Pris, end halfftredie enckende Rixdaler, eller deris Verd, for Allen: skal ey heller for noget Klædebon brugis baade Knipling, Stickverck, Mellomverck oc huis der kand tilsettis, Allen aff alle Slags tilhaabe under it höyere beregnet, end halfftredie enckende Daler. Sengelagen at besettis runden omkring med nogen Slags Knipling, Mellomverck oc Stickverck, skal aldelis være affskaffet oc forbudet. Understaar sig nogen herimod at giöre, da skal den haffue forbrut et Tusind Daler, til nestliggende Hospital, oc skulle Lensmændene være forplictede, samme Penge at kreffue oc indfordre, haffuendis grandgiffuelig Indseende, at ingen bliff. uer forskaanet, saafremt de icke selff samme Penge ville udgiffue. 3. Alle Geistlige, Borgemestere, Raadmænd oc Öffrighed, samt Borgerskabet i Kiöbstederne, saavel som oc Kongelig Mayestæts egne Tienere, maa indbyde til deris Brylluper aff deris fellids Venner saa mange, som de begiere. Geistlige, Borgemestere, Raad oc Öffrigheden i Kiöbstederne, saavel som Kongens egne Tienere, maa giffue fire eller sex Retter Mad i det höyeste. Aff Borgerskabet maa det oc være (den) tilsted at giffue fire eller sex Retter Mad, som med Öffrigheds Kundskab beviser sig at haffue femb tusind Slettedalers Formue; mens Confect eller Banquet skal aldelis ingen være tillat at bruge; de andre aff Borgerskabet, som icke befindis at haffue saa stor Formue, skal alene bruge aff Landsens Fructer, uden videre Spisning. Huad Öll enhuer til slig Verskab bruge vil, stande hannem frit fore, oc dem, som nu hermed er tillat at spise Mad, oc ingen anden, maa oc skencke Vin, om de det begiere. Dog skulle de derfore plictige være, at giffue til neste Hospital tyffue Rixdaler, som Byfogden i huer Kiöbsted skal indkreffue, eller derfore aff neste Hospitals Forstandere tiltalis, dennem med ald anvente Bekostning selff at betale, Pæsterne paa Landsbyerne skal alene være tillat, at byde 15 eller 16 Par Folck til huis Brylluper de giöre; maa oc ingen fremmet Drick bruge, mens dansk Öll alene. Bönderne paa Landsbyen skulle endeligen være tiltenckte at rette sig effter Christiani Tertii Recess med deris Brylluper, oc ingenlunde offuer tre Dage deris Brylluper forlenge. Ingen Brudestoel maa beleggis uden med ulden Flamsk i det höyeste, ey heller nogen Sted, huor Bryllup staar, skal der maa dragis uden halff Klæde höyt, oc maa icke noget, som bedre end ulden Flamsk kand actis, dertil brugis. *) Handtvercker oc Embidsfolck skulle ey maa giöre deris Brylluper paa Raadhusit eller saadanne Steder, mens i deris egne Huse eller Laugshuse, om haffue. **) de nogen Tienistepiger oc dennem, ringe Formue haffue, skulle ingen Brudstole redis; der skal oc icke til deris Brylluper dragis; ey heller skulle de udredis med Guld, Perlelad, udslaget Haar, eller anden Pract oc Smycke, medens de skulle alene mellom tuende andre Piger forföye sig til Fruprædicken, oc der lade sig vie. Huo herimod giör, böde Kongen 40 Marck oc, Byen ligesaa meget. ***) Beryctede Brude skulle aldelis ingen Pract eller Fören tilstedis, meden de skulle alene, uden nogen Fölge, gaae til Fruprædicken, der at vies. Befindis nogen at haffue red til Barsel oc dog gaait med udslagit Haar, böde Kongen oc Byen huer 40 Marck. †)

  • ) Kilden er Fbg. 1ste mai 1624, Art. 3.
    • ) Samme Kilde, Art. 4.
      • ) Samme Kilde, Art. 6.

+) Samme Kilde, Art. 7. 58 Geistlige, Borgemestere oc Raad, oc de Kiöbmænd, huis Formue er offuer femb tusinde Daler, skal være frit fore, med Spil offuer Gaden at föris til oc fra Kircken, om de det ellers ville; dog skal der ingen udenbyes Spillemænd maa leyis eller brugis. *) Flöyel, Caffa oc Atlask, oc ellers dislige udi Værd, skal ingen Brud eller Brudgom maa bruge, ey heller noget Silcketöy, med mindre Borgemestere oc Raad, effter de Brudgommens Formue offuer ti tusinde Daler befundet haffue, der paa deris Zeddel udgiffuendis vorder. **) Bruden skal bortledis om Sommeren naar Klocken er ti, oc om Vinteren naar Klocken er otte om Afftenen, oc da skulle Spillemændene være forplictede i det seneste sig hiemb at forföye fra Bryllupet, under deris so Marcks Böder, Kongen oc Byen til Toskiffte. ***) bo som 1918ig Geistlige, Borgemestere oc Raad, oc de Kiöbmænd, huis Formue sig offuer to tusinde Daler strecker, skulle hinanden til Festensgaffue oc ellers maa forære udi gemeent Guld, uden Stene oc Ammelering, giort Guld paa ti Lod. De andre, som Kiöbmandskab driffue, saa oc fornemme Handtvercksfolck, en Gul. lering paa en Rosenobel eller to. Gemeene Handtvercks folck oc andre skulle ingen saadan Foræring maa udgiffue. Videre skal ingen Brud eller Brudgom hinanden indbyrdis forære, uden aff hiemgiort Ulden oc Linnet, oc det alene til den Maadelighed, Borgemestere oc Raad kunde kiende Formuffuen at være, om paaklagis. Til oc imellom Brudfolckenis Forældre, Slect oc Venner, skal ingen Foræring skee aff Brudfolckene eller hinanden selff indbyrdis. †) Brudsengens Udstaffering skal aldelis være affskaffet, oc ingen Omheng aff Silcketöy eller Bildhugerie der tilstedis, mens alene offuerslagis med et flamsk Klæde, saa Brudfolckene derpaa kunde sidde, oc skal intet Bruds eller Brudgoms Boeskab eller Kister i Brudhuset eller Gaarden maa föris eller settis. ++) Kircketienisten skal begyndis oc endis efftersom sedvanligt, oc skal Sognepræsten den icke maa opholde effter Brudfolckene lengre, end sedvanligt, saa den kand være ent, naar Klocken slaar ti eller et Quarteer til eleffue i det allerseneste. Giör Præsten herimod, stande til Rette effter Bispens Sigelse. +++)

  • ) Samme Kilde Art. 8.
    • ) S. K. Art. 9.
      • ) S. K. Art. 10.

+) S. K. Art. 11. ++) S. R. Art. 12. ttt) S. K. Art. 13. Borgemestere oc Raad skulle forordne om Spillemænds oc Vactelön (om nogen er, som Vact begierer), huoreffter de forbeneffnte sig skulle forholde, under deris Löns oc Embeders Fortabelse, saa og anden Straff i Fengsel til vand oc Bröd. *) fegon ello spolu Skal ingen hereffter giffue eller forære Brud eller Brudgom nogen Gaffue aff Guld, Sölff, giort eller myntet, Tin, Klæder eller andet, huad det oc for Naffn haffue kand, paa deris Brudebenck. Ey heller forskicke det dennem enten för eller siden i deris Huse: dog skal hermed icke være meent, huis Hosbunden eller Hustruen fattige Tienistefolck oc andre Fattige hiemme udi deris Huse lader forskicke, til deris Husholdings Begyndelse oc Ophold. **) 01 8 sag 4.vom siloma. U bij Borgemestere ocRaad skulle, inden femb Uger effter Bryllupet er giort, indkreffue de forfaldne Böder; forsömmer de det, da skal Kongens Embidsmand det giöre, oc da miste Byen sin Part aff Böderne oc Kongen den hele Mulct allene at föris til Regenskab, oc Borgemestere oc Raad stande til Rette, som de offuer Kongl. Anordning icke haffuer villet holde. Belangende Barseler, da skulle Börnene döbis inden den Tid, Bispen med Borge. mestere oc Raad anordnendis vorder: der skal oc med Faddere at bede oc an den Omstende holdis, efftersom derom allerede forordned er. ***) Barselkaast skal aldelis være affskaffet, at ingen Mad eller Drick, Kage, Ost eller Bagning, Confect, Bröd eller andet, enten för Barnit bæris til Kircken, eller naar det hiemb er baarit, icke heller för, effter, eller midlertid Barsel giöris oc Barselquinden forlösis eller besögis, (maa uddelis til nogen, som indbedis eller at besöge i Huset indkommer, Mands- eller Quindis-Personer. †) de set. Skal oc ingen kaage nogen Mad oc frembsende til Barselquinder, ey heller dennem nogen Drick, huad Naffn det oc haffue kand, tilskicke. Meden vil nosende en Almisse til en arm fattig Barselquinde, det være enhuer frit fore, gen

  • ) Samme Kilde: Art. 14. (***
    • ) S. K. Art. 18.

(+

      • ) S. K. Art. 1981 (

+) S. K. Art. 20 og 21. 58* dog allene en gemeene Ret tillige, eller Pendinge derfore, at enhuer sig selff effter sin Fornödenhed kand kiöbe. *) Til Barselquinders Kirckegang skal aldelis ingen Giestebud, Maaltid eller Fremberen af Kaast, Drick, Confect eller noget saadant skee, for eller effter Kirckegangen. **) 6. Naar nogen Adelsperson udi disse Riger Danmarck oc Norge ved Döden affgaar, da skal dens Lig i det seneste 3 Uger dereffter begraffuis, oc skal ingen Dragning i Sallen, Liigstuen eller noget Kammer være tilsted. I Kiöbstederne maa giffuis it Maaltid Mad paa 8, 10 eller 12 Retter, uden nogen Confect nogensteds at bruge. Usömmelig Nattevect oc Dricken i Vaagestuen, eller offuer Liget, skal oc være affskaffet. Skal oc ingen Vaaben, Monument eller andet sligt, som er aff Guld, Sölff, eller forgylt, settis paa Liigkisten; giörer nogen herimod, da haffue forbrut til neste Hospital 1000 Rixdaler, huilcke Lensmanden skal være forplict at indfordre, eller selff betale. ***) 7. DIO Med Begraffuelser blant ufri Folck skal hereffter saaledis forholdis. Först skal aldelis ingen, som fölger Liiget, gaae ind i Husit, naar det udberis, eller fölge fra Kircken hiem igien, uden de, som lade begraffue oc Arffuingerne, dog de Liiget bære maa allene (om de ville) gaae ind i Husit, naar det udbæris skal, om det dennem hos Dören icke tilbæris, oc skal, midlertid Liiget staar offuer Jorden oc deroffuer vaagis, den Döde den AEre bevisis, at ingen Fyllerie, AEden eller Dricken holdis i Husit eller Liigstuen, oc ingen Öll giffuis uden alene til Törst oc Nödtörfft, oc det uden Liigstuen. †) Ingen, som ey Adel ere, skulle deris Kister med Leder eller Klæde eller noget dislige offuerdrage, eller noget Messing, Metal eller fortinned Beslag dertil bruge: dog saafrembt nogen aff fornemme geistlige eller borgelige Stand begierer, sin Kiste med Duellik at offuerdrage, det være den forlöffuet, oc da giffue den

  • Samme Kilbe Art. 22,
    • ) S. K. Art. 23.
      • ) Jvfr. Frederik den Andens Reces Art. 9.

+) Kilden er Fdg. 1ste Mai 1624 Art. 24 og 25+ ti enckende Daler til Kircken. 461 Dog skal ingen maa bruge nogen Udskieren eller Billedsniderie, ey heller den med andet, end med Kinrög, offuerstryge. *) Skal ey heller til nogen Begraffuelse nogen Kaast spisis eller Dricken holdis udi Dödehuse, for eller effter Liiget til sit Soffuested er henfult, meden saadan hedenske Fyllerie skal, den Affgangne til AEre, gandske være affskaffet. **) Ringen skal skee it slet, oc icke vare offuer et Quarter-Time, oc saa, at Præ dicken, huor den skeer, er ude til to, oc skulle Börnene være forplictede at forföye sig strax til forbeneffnte Klockeslet fra Kircken oc til Skolen, huad heller 'Tienisten er ude eller ey, med mindre Skolemesteren vil derfore for Biscopen staae til Rette. Dog saafrembt flere Liig ere, da maa der aff Skolebörnene ved sex eller otte forbliffue, til Tienisten er fuldgiort. ***) Borgemestere oc Raad skulle haffue Indseende, at Klockerne ingen Begraffnelse til Vilge (være sig Adel eller Uadel) stillis anderledis, end Dagens Tid det udkreffuer, med mindre de samptligen Kongen allene (enhuer deraff effter sin Formue at udgiffue) ville være forfaldne to hundrede enckende Daler. ****) Skolebörn oc fattige Folck, som Almisse begiere, skulle den Dag Begraffuelsen skeer icke söge de Effterleffuende, meden huo fattige Folck oc Skolebörn noget vil unde giffue dem det Dagen dernest effter, paa Tid, Sted oc effter Leylighed, som dennem forbeneffnde Effterleffuende bequemmer. †) Ingen Geistligis eller Borgemesteris oc Raadmænds Effterleffuersker maa haffue Sörgequinders Fölge mere end fire Par, oc ald Skolen: de andre, to Par oc halff Skolen, eller en Lexe eller halff, effter deris Stand oc den Anordning, Bispen med Borgemesterne oc Raadet, effter huer Byes oc Skolis Vilkor, giörendis vorder. ++) For huer Person aff Skolen giffuis 1, 1 eller 2 Sk., efftersom Bispen med Borgemesterne oc Raadet, effter Byens Vilkor, anordnendis vorder, oc skal Sko. lebörnenis Anpart aff samme Penge, huert Aar mod Martini, til de fattige Skolebörn oc mest dem, som tigge til Klæder oc Frembtarff, uddelis. +++) Huad Ringen oc derpaa gaaendis videre Bekostning belanger, dermed holdis effter den Andordning, Bispen med Borgemesterne oc Raadet derpaa giort haffuer, eller giörendis vorder, dog at for Börn ringis med de smaa Klocker allene. ++++)

  • ) Samme Kilde Urt, 26.
    • ) S. K. Urt. 27.
      • ) S. K. Art. 28.
        • ) S. K. Art. 29.

+) S. K. Art. 30. ++) S. K. Art. 31. +++) . . Art. 32. tttt) . . Art. 33. I lige Maade skulle oc Borgemestere oc Raad giöre Anordning, huad Graffuerne oc de, der bede til Liiget at fölge, skulle haffue for deris Umage, oc at dermed ret omgaais; om icke nogle visse Personer, Klockerne eller andre dertil kunde forordnis, allene at det haffuis i Act, at de Fattige Kirckegaarden oc Graffuen fri haffue, oc at med dennem ald den Consideration haffuis, Byens Middel oc Formue tilsteder, saa deris Begraffuelse de Effterleffuende til ringeste Bekostning kommer, mueligt kand være. *) Huer Laug, som Klæde oc Lagen haffuer, skal det til dennem, aff Embedet ere, laane for halff den Leye derpaa settis, oc til andre for det billigt kand være, oc for laant Klæde skal ingen være forplict Skolen videre at giffue, end den gemeene Taxt, som aff Bispen sampt Borgemesterne oc Raadet giort vorder. **) hollo Umyndige Arffuinge skulle ingen videre Bekostning være forplictede at udstaae, ey heller skal paa deris Vegne maa gotgiöris anden, end som allerringest til Jordeferden skee bör, huorpaa oc strax (ald Vitlöfftighed at forekomme) aff uvillige, ved Borgemestere oc Raad tilneffnede, Dannemænd skulle kiendis, som de selff eller Borgemestere oc Raad dertil ville suare, om det forsömmis. ***) Findis nogen imod dette forskreffne sig at forgribe, eller oc vitterlig med Raad oc Forset hielper at fuldriffue oc sette i Verck saadan Forseelse, som herimod giöris, da skal den eller de haffue til Kongen oc Byen, saavit Byen vedkommer, to hundrede Rixdaler forbrut, undtagen udi de Tilfalde, i huilcke Böderne i dette serdelis settis oc naffngiffuis. †) Saafrembt oc nogen sig vil understaae, nogen ny Paafund til Bekostning at optencke oc indföre, som herudi icke kunde være neffnet eller betencket, da skal det saavel som dette Forskreffne være forbudet oc under lige Straff, som det herudi ved Naffn kunde være indfört, formeldet oc forbudet. ft) o mamegol Oc dersom sig begiffuer Tuifflsmaal, nogen sig imod disse herudi begrebne Artickler at haffue forseet, da skulle de, der sictis, enten befri sig ved nöyactige Vindisbyrd, eller ved deris AEd, om den dennem foreleggis, eller oc deris Böder være plictige at udgiffue. +++) 19ool sta ob bem ajgnit full sol in gob +) S. K. Art. 37+ ++) S. K. Art. 38. +++) S. R. Art. 39.

  • ) Samme Kilde Art. 34.
    • ) S. K. Art. 35+
      • ) S. K. Art. 36.

4 star (* Belangende Geistligheden, som sig herimod forseer, paa dennem skal Biscopen med Consistorio eller Ministerio, oc saavit, andre angaar, da skulle Borgemestere oc Raad, uden ald Forhaling være forplictede, derudinden at kiende oc dömme, naar lougligen for dennem indsteffnis. *) Niende Capitel. Om Möller. 1. Cronens Tienere skulle söge Cronens Möller, som de aff Arildstid pleie, eller dem aff Lensmanden nest ved Haanden forvisis, oc til den Ende skulle Lensmændene holde Möllerne vel ved Mact, oc haffue Indseende, at med Malen oc Möllers Toldkar tilbörligen omgaaes, saa Bönderne icke haffue billig Aarsage til at klage. **) Böndernis Squatmöller, som ere paa en Miil nær rette Landgildsmöller, som holdis ved Mact oc nocksom kand Böndernis Maling forestaae, skal affskaffis, dog de Squatmöller undtagen, som aff Arildstid haffuer gaaet Landgilde aff, oc udi Sydskinde-Skiffte eller andre Skiffter ere gangne paa Lod, oc bevisis at regnis for Landgilde. Ey heller maa nogen Bonde, som haffuer Hus oc Gaard, nogen Veyer- eller Hestemölle aff ny lade opbygge paa nogen Sted, huor Landgildsmöller Malingen bequemmelig kunde forestaae. ***) mille Tiende Capitel. Om Manddrab. 1. Huor Tvist oc Uenighed iblant ufri Folck sig begiffuer, skal enhuer være forplic tet, som tilstede er, Ulycke oc Manddrab at hindre oc forekomme; men skeer Manddrab, da skal oc enhuer Hosværendis være forplictet, Manddraberen at hindre,

  • ) Samme Kilde Urt. 40.
    • ) Kilden er Fdg. 16 Febr. 1617.
      • ) Kilben er Fog. 8de Juni 1639 Art. 5. at hand ey bortkommer: end undkommer hand, være alle plictige hannem at efftersette

oc före tilstede inden otte Dage dereffter i det seniste, eller oc enhuer aff dennem, om de ere formuende, giffue fuld Mandebod, som er 18 currente Daler; findis ey til de Böder Formue, straffis som Formuen er til eller lide aff sin Hosbond paa Kroppen med Fengsel eller Arbeyde, efftersom Vilkorene tilsige. Er nogen aff de Hosværende i Haandgierning med til Drabet, da menis den icke hermed, mens straffis effter Loven oc Recessen. Böderne skulle være forfaldne, Halffparten til den Skyldiges Herskab, eller, er hand tienistlös, til den Retten offuer Steden, huor Drabet er skeed, tilhörer, den anden Halffpart til den Dödis neste. Arffuinger: skeer Drab i Birck k eller Kiöbing, da skulle Böderne udi tre Skiffte delis, den ene Part til den, Retten offuer Steden tilhörer, den anden til Herskabet, eller, er hand tienistlös, den Part i lige Maade til den Steden tilhörer, oc den tredie Part til den Dödis Arffuinger *) 2. Ingen maa udfordre nogen med Pisto el eller Bösse at fecte, ey heller möde om hand fordret bliffuer. Giör r nogen aff Adelen herimod, straffis paa det höyeste efftersom Kongen oc Rigens Raad derpaa kiende. Skeer det blant ufri, ocufri Mand vorder drebt, stedis ey i Kircke eller Kirckegaard at begraffuis; bliffuer hand oc ved Liffvet, da straffis paa sin Hals, huad heller hand giör Skade eller icke. Dog hermed ingen formeent, som uforvarendis offuerfaldis, hand jo, sit Liff med at forsuare, maa bruge huis Gewer hand mectig er. **) 3. Ligger nogen Ecte-Quinde aff Forsömmelse sit eget Barn ihiel, da skal hun förste Gang derfore tage aabenbarlig Afflösning effter Ordinantzen oc derforuden effter hendis Leylighed giffue noget til de Fattige. Skeer det anden Gang, da strafpaa hindis Hals. Ligger nogen andens Barn ihiel, da gaais derom effter Löwen om andet Manddrab. ***) fis som om

  • ) Kilden er Fog. 22de Marts 1620 (hos Paus
    • )

Kilden er Fog. 1ste Mai 1618, G. 593+)

      • )

Kilden er Reces 1615 Art. 25+ Ellevte Capitel. Om Vect oc Maal. 1. Skal ingen anden Vect brugis offuer alt Riget, end Kiöbenhaffns Vect, saa ithuert Skippund skal holde 20 Lispund, oc huert Lispund beregnet til 16 Skaalepund, effter huilcken Vect oc alle Bismere, som enhuer udi sit Hus bruger, skal lignis; dog skal hermed intet være meent noget udi Jordbögerne med Vecten at skulle forandris, mens dermed holdis, som aff Arildstid skeed er. Huo herimod giör, skal haffue forbrut huis som med anden Vect bliffuer udmaalt, oc derforuden straffis, som vedbör. *) 2. Ingen anden Tynde skal herudi Rigit brugis, end den, som findis med de 3 Löver oc det Aarstal 1602, at være mercket, eller dermed offuerens kommer (undtagen i Riberhus Len, som aff Arildstid haffuer hafft sit Særmaal). Huo ellers herimod giör, skal straffis som den Kongl. Forordning icke haffuer villet acte. **) 3. Skal effter denne Dag offuer alt Riget i Kiöb oc Sal icke brugis uden allene Sielands Alne, huilcken udi alle Kiöbstederne paa Raadhusit aff Jern giort skal op. hengis, huoreffter alle andre skulle lignis oc maalis: huo herimod giör, skal haffue forbrut alt huis med anden Alne udmaalis, oc derforuden straffis, som vedbör. ***) Tolvte Capitel. Forbud oc Forordning paa adskilligis Ud- oc Indförsel. 1. Skal hereffter ingen, i huo det oc være kand, være tillat noget saltet Kiöd heraff Riget at udföre; huo herimod giör, haffue forbrut Varene oc derforuden straffis, som den sig motvilligen mod Kongl. Forbud forholder. +)

  • ) Kilden er Reces 1615 Art. 36.
    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 37+
      • ) Kilden er Reces 1615 Art. 35, jofr. Chrift, v.

Tredies Fdg. 1541, hos Paus S. 305+ +) Kilden er Neces 1615 Art, 10, 59 2. Ingen, enten Indlendisk eller Udlendisk, maa noget Krudt eller Salpeter aff Rigit udföre, saafrembt hand icke vil haffue forbryt huis hand i saa Maade haffuer met at fare oc derforuden straffis, som den modvilligen imod Kongl. Forbud haffuer handled. *) Handler nogen med Kongens Salpeter - Sydere, da tiltalis for uhiemlet, mens aff Borgere oc Bönder stande enhuer frit fore, sig Salpeter at tilforhandle, dog at det icke mod Forbud udföris. 3. Ingen maa före noget giort Guld, Sölff eller Kiedel-Kaaber heraff Riget; fordri ster sig nogen herimod at giöre, den straffis derfore, som den Kongl. Forordning icke haffuer villet acte. **) 4. Skal hereffter ingen aff Danmarck eller Norge nogen Baandstager paa fremmede Steder uden Rigerne maa udföre, med mindre den samme Baandstager vil haffue forbrut oc straffis som den Kongl. Mandat icke haffuer villet acte. ***) Trettende Capitel. Om Öxen-Handelen. Adelen skal det være frit fore oc uforbudet, at kiöbe allesteds, huor dennem lyste, oc selge saa mange Öxen, som de paa deris eget Foder eller hos deris egne Tienere kunde fore oc staalde. Alle Borgere maa oc kiöbe saa mange Öxen til at staalde, som de paa deris eget indaufflet oc icke tilforhandlet Foder kunde opsette oc staalde. Borger actis den at være, oc ingen anden, som Borgerskab sorit haffuer, giörer borgerlig oc Byes Tynge, oc selff holder Hus oc Ildsted i nogen Kiöbsted. Mens de Borgere oc Kiöbmænd allene, som Öxen selff driffue eller udskibe, oc ingen anden, maa, foruden huis Öxen de paa deris eget indaufflet Foder opsette, endoc paa Cronens

  • ) Samme Kilde Art, II.
    • ) S. K. Art. 12.
      • ) Kilden er Fog. 3 Juli 1640. oc Adelens Ladegaarde Öxen opstalde. Dog skulle alle de Kiöbmænd, som til

noget Foder, enten deris eget, Cronens eller Adelens, Öxen ville kiöbe, huer hos den Lensmand, han under er boesiddendis, angiffue (huer) mange Öxen han acter at kiöbe til at stalde, paa huad Sted han acter dennem at opsette, oc tage hans Seddel oc Beuis, serdelis Specification, huor mange han paa sit eget oc huor mange paa Cronens eller Adelens Foder oc Ladegaarde lader opstalde. Ingen ufri Mand, geistlig eller verdslig, maa i saadan Öxenhandel bruge nogen Forprang paa Landet, med mindre han Öxenen til sit Herskab vil haffue forbrut. Forprang regnis da at skee, naar nogen kiöber flere Græsöxen, end han til sin egen Brug eller Foder behöffuer, aleniste til at selge igien aff Grassit for Profit. Aff Stalden maa ingen Öxen kiöbis til at udföris, uden de, som beuisis at være kiöbt paa Cronens oc Adelens Ladegaarde, eller Borgernis indaufflet Foder, Riber-Borgere alleniste undtagen, som saauit ere previlegerit endoc effter Martini at maa lade indkiöbe femb hundrede Staldöxen, dog at de Lensmanden der sammesteds tilstiller en rictig Designation, huor mange oc paa huad Sted enhuer samme Öxen kiöber. Oc paa det saadant kand disbedre effterkommis, skal Kongl. Lensmænd med Flid forfare, huorvit enhuer Kiöbmand udi hans Len, som sig hos hannem angiffuer, kand stalde paa sit eget indaufflet Foder. egne Skulle alle Lensmænd om Martini Tide alle Borgernis Stalde lade visitere, oc paa det Fee, som da befindis at være opstaldet oc siden til rette Dreffttid paa Foret offuerföd, skal Lensmandens Bevis fra samme Tid oc til Öxenen udslaais aff Stalden formelde; i lige Maade skulle alle de Beviser lyde, som enten Lensmandene om Öxen paa Cronens Ladegaarde eller Adelen deris paa Staldöxen udgiffue, oc, met mindre saa lydende Beviser for Lensmændene paa Toldstederne oc for Tolderne fremleggis, maa ingen saadan Staldöxen at udföre tilstedis. Formener nogen hermed den tilbörlig Indseende icke at skee, mens Kiöbmændene (Handelen til Forderff oc Kongl. Mandater til Foract) Udveie at söge, skal Lensmanden derom advaris; rettis ey da derpaa, stande enhuer Adelsperson frit fore, derpaa at tale oc hende Dom, oc Halffparten aff Öxenen, som saa forbrydis, den Paatalende oc Halffparten til Herskabet at være forbrut, enhuer Hosbonde sin videre Tiltale dog uforkrencket. Skal Lensmændene være forplictet enhuer Kiöbmand Seddel at meddele, oc derudi specificere, huor offuerstaldede mange 59* Öxene hand aff Cronens Ladegaarde eller sit eget indauflet Foder driffuer eller udskiber, oc haffue Indseende med, at dermed ingen Undersleff brugis. Er Adelen skal i lige Maade være forplictet at giffue Kiöbmændene, som Öxen driffue, Bevis, huor mange de aff deris Stalde oc Foder uddriffuendis vorder. nogen aff Adelen icke tilstede oc giffuer sin Foget Fuldmact at selge, hand giffue dog Seddel, huormange paa den Gaard staldet er, oc Fogden skriffue derpaa, (huor) mange der aff Stalden dreffuet vorder. Lensmændene paa Toldstederne, huor Öxen fortoldis, skulle ingen lade passere, med mindre der findis enhuer Lensmands eller Adelens nöyactig Bevis, aff huad Stalde de ere kiöbte oc affdreffuene, som forberört er. Oc skulle Lensmændene, som paa Toldstederne (huor enten driffuis eller udskibis) haffue at commendere, icke paa deris Regenskaber qviteris, med mindre samme Beviser bliffue rictigen indlagde. Icke heller skulle Tolderne, huor Öxen enten driffuis eller udskibis, tilstede nogen med Öxen at passere, som icke haffuer deris Lensmands eller Adelens Beviser, huor de ere, kiöffte oc offuerstaldede, oc da dereffter aff Lensmandens Fuldmectige, som der commenderer, ere talde. Er Lensmanden for uomgengelig Forvære paa de Tider hos Lenet oc Told. fald (thi ellers bör hand at rette sig effter at stedden) ey tilstede, da forrette det hans Foget eller Skriffuer, oc end derforuden huo hand dertil vil betro, baade med Seddel oc Tallet, som forberört er. *) Fjortende Capitel. Om Tiuffue. Alle Tiuffue, som paa Cronens Grunde enten förste Gang eller offtere befindes med ringe Tyffuerie sig at haffue forseet, skulle icke strax straffis paa Liffuet, anseende at halff Marcks Verd, som Lowen omformelder, nu er af langt ringere Priis, end i fordom Tid; mens, naar Sagvolderen Igild oc Tuigild oc huis Lowen hannem tilholder aff Tyffuens effterlatte Formuffue, saa viit den kand tilstrecke, bliffuer forloddis udlagt, skal Tyffuen aff Lenszmanden med Dommen til Bremmerholm, der i Jern med Arbeyde at straffis, frembskickis.

  • ) Jvfr Reces 1615 Art. 8 og Fog. 8 Juni 1639, art. 4. Adelen belangende, som Hals oc Haand haffuer, da, enddog ingen sin Frihed

bör at betagis, dog effterdi stor Ulighed paa Lowens oc disse Tiders Werd befindis oc for Gud den Allerhöyeste uforsuarligt, it Menniskes Liff saa ringe at skatte, bör de sig billigen effter denne Lowens Forklaring oc Anordning at forholde, oc icke tilstede nogen for ringe Tyffuerie at henrettis, men effter Forseelsen straffis med Jern oc Arbeyde. Haffue de icke selff Middel dem i Jern oc Arbeyde at holde, maa de dem med Dommen til Bremmerholm paa deris egen Bekostning frembskicke. Vil oc nogen strax i Begyndelsen Sagen til Lenszmanden affstaa oc henvise, eller er saa uformuffuendis, at hand Tyffuen at frembsende icke formaar, Tyffuens öffrige Formue oc icke strecker til Bekostningen, da maa hand aff Lenszmanden, med Dommen oc huis Formuffue Tyffuen tiloffuers haffuer, annammis oc til Bremmerholm frembskickis, dog at Sagvolderen, saavit Lowen hannem tilholder, aff Tyffuens Formuffue forloddis udleggis. *) For Femtende Capitel. Om Gields-Sager. 1. or det förste, effterdi Cessio bonorum eller Godsis Opbydelse er udi ald Ret en tilladelig oc billig Betaling, synderlig naar Dolus malus oc et bedrageligt Forset icke med underlöber, da skal enhuer Adelsperson, som i Tide vil rette for sig, være tillat, sit Gods Creditorerne at opbyde saaledes som effterfölger: Först skal den som opbyder, leffuere Landsdommeren i det Land, hand boefest er eller sin Verelse haffuer, en rictig Fortegnelse paa sine Gieldener, dernest Registering ved Tal, Maade, Vect oc Verd, saavit hannem beuist er, aff alle sine Löszöre, være sig tilstaaendis Gield, Perler, Edelsteene, Guld, Sölff, Kaabber, Tind, Kiöbstedgods, Klæder, oc alt andet Boskab, huad Naffn det oc haffue kand; derforuden oc en rictig Jordbog paa Eyendom, Arffue-Gaffue- oc Kiöbe- Gods, Pandt- oc Indförszel Gods, oc alt anden sin Rettighed; oc skal alt forbemelte angiffuis under dens, som opbyder, hans Haand oc Zegel.

  • ) Kilden er Fog. 14-Mai 1636, Art. 2. 47°

Dereffter skulle Landsdommerne saadan Opbydelse forkynde til Tinge, öc skal den, som opbyder, selff beuilge tuende gode Mænd, eller oc, om hand ingen kand bekomme, som godvilligen vil lade sig bruge, da skal hand maa neffne tuende, som vederhefftige oc nest besidende ere, huilcke beuilgede eller tilneffnte gode Mænd Landsdommerne skulle siden dertil skrifftelig forordne; meden saafrembt enten aff forbemelte gode Mænd for lowlig Forfald icke möder, da maa den, der möder, en anden vederhefftig god Mand, som hand eller den Opbydende dertil kand formaa, til sig tage, oc med hannem forrette som vedbör oc hereffter formeldes. Forbemelte tuende gode Mænd skulle ved sex Uger dernesteffter samme Gods oc Löszöre sette oc taxere, efftersom de ville være gestendige, saa oc det med Gielden liqvidere. Naar nu Löszöre oc Godset, som forberört er, er taxeret, da skulle Creditorerne lodde, huilcken dennem för eller effter skulle haffue Kaar at tage deres Betalning udi de opbudne Löszöre oc Godset, som dennem selff best lyster. Dog, huo udi Löszöre begynder at tage, skal tage sin Betalning derudi, saavit de kunde strecke. I lige Maade, huo udi Jordegods söger sin Betalning, bliffue sig derved meden tilrecker, tage sig oc paa et Sted oc samblet, saavit hand er berettiget oc det kand strecke, huor hand begynder, för hand paa andre Steder tager. End indfalder nogen Tuist imellem de Interesserede, da stande for fulde, huad forbemelte gode Mend derudinden tilbörligen kiendendis vorder. Oc paa det enhuer uden videre Vitlyfftighed oc Trette sit kand vorde mectig, saa oc vide, huad Ret sig vederfaris, da skal enhuer, som haffuer at fordre, under forbemelte gode Mænds Hender oc Zegel giffuis beskreffuet, huis de i Betalning bekommendis vorder, saavel som oc Gienparten aff Opbydelsen, Taxten, Liquidationen, oc huad enhuer Creditor for Udleg annammer, oc det paa dens Bekostning, som saadan Gienpart begierer. Meden saafrembt frit Gods ufri Mand tilfalder, da skal hand være forplictet det til fri Mand at selge oc affhende inden Aar oc Dag. End bliffuer noget öffrigt, det kommer den, som opbyder, til gode, naar hans Creditorer ere fornöyede. Til saadan Liquidation oc Annammelse, som forbemelt er, skal aff forbe melte gode Mænd en vis Sted oc Dag, sex. Uger omtrent effter Opbydelsen, berammis, oc skulle samme gode Mænd de Interesserede derom tilkiendegiffue, paa dens, som opbyder, hans Bekostning, saa betimeligen, at de kunde möde oc være tilstede; serdelis skulle de holsteiniske Creditorer oc derom advaris. Bliffuer nogen ude, i huad Forskriffning hand oc haffuer, da skal hans Andeel hannem effter Lodden aff gode Mend, under dens, som opbyder, hans Tilsyn, hannem affsettis, oc Aar oc Dag, dog paa Creditorens. Effventyr (naar ellers den Opbydende udi detz Forverring eller Forlist ingen Aarsag er) forbliffue; siden gaais derom effter Lowen. Saafrembt oc det Adels - Jordegods er oc Kongen tildömmis, da skulle Kongl. Lensmænd, under huilcke saadant Gods falder, det endeligen selge, som de kunde, ved Opbydelse eller i andre Maader, til andre aff Adel, oc siden huis de derfore bekommendis vorder Kongen til Regenskab före; oc skulle hermed alle Exceptiones, som herimod optenckte ere eller optenckis kunde, gandske være optagne oc som ulowlige casserede. Meden saafrembt nogen haffuer Forloffuere for den sin tilstaaendis Gield, for huis Betalning nogen sit Gods opbyder, da skal Creditoren, som saadan tilstaaende Gield haffuer, icke være forplictet at lade sig paa forbemelte Visz oc Maade befredige, meden det skal være hannem frit fore, hos Forloffuerne at bliffue oc dennem at söge, indtil samme Forloffuere betaler, eller, som för er rört, nödis deris Gods at opbyde oc affstaa. End befindes nogen Mandsperson, som icke haffuer at betale med, den straffis med Fengszel, som hereffter formeldis, med mindre Creditorerne hannem ville benaade. *) 2. For det andet, skal oc med den Affdödis Gield forholdes effter Lowen oc Recessen, nemlig, naar Boen inden fiorten Dage er aff neste Frender, Indgield oc Udgield, saavit vides oc findis, antegnet, registeret, oc alting siden i Boen forseglet, undtagen huis til daglig Ophold oc Brug kand medgaae, huilcket dog oc registeris oc taxeris skal aff de, som registere, da skal Vergen med forbemelte neste Frender, om saadan Gield findis, som aff Victighed er, giffue Landsdommerne saadant tilkiende, huilcke skulle saadant til Tinge forkynde, oc skulle forbemelte Verge oc Samfrender beuilge eller neffne tuende gode Mænd, huilcke Landsdommerne, som för er rört, skulle forordne. Samme gode Mænd, beuilgede eller tiltagne i enten deres Sted, som for lowlig Forfald udebliffue, som tilforne formeldet, skulle

  • ) Kilden er Fog. I Juli 1623, Art. 1. taxere oc liqvidere Godset oc Gielden ved siette Ugis Dag, oc da maa Vergerne

oc Arffuingerne selff giöre Udleg til Creditorerne udi gode Löszöre oc Jordegods, undtagen de med Creditorerne anderledis kunde forenis eller oc Creditorerne selff godvilligen ville lade Gielden bestaae, synderlig om en ringe Gield findis, som de uden anden Forvaring Arffuingerne ville betroe; thi dersom icke större Gield findis, end den, som vel aff Indkomsten, uden anden deraff gangende Udgifft, kand effterhaanden fornöyes, da Vergerne derudi söge de Umyndigis Fordeel, oc deris Jordegods skaane, saauit mueligt, oc som de ville forsuare; dog, saafrembt jo nogen aff Boen strax begierer at betalis, da kand oc bör det hannem icke at vegris, ey heller Arffuingerne være formeent, at de jo maa aff huis i Boen findis til Creditorerne affhende, om de ingen Gield ville bortskyldige være. *) 3. eller oc Naar Arff oc Gield forsuergis, da skulle Arffuingerne eller deris Verge, eller de neste Frender, om de umyndige ere oc den rette Verge udenlands er, en aff neste Frender med Kongens Foget, om den anden udi lowlig Forfald er, (som i nestfölgende Artickel formeldis) Boen strax registere oc besegle, oc siden maa Creditorerne, efftersom Lodden dennem tilfinder oc tilforne om Godsens Opbydelse formeldet, tage deris Betalning för eller siden udi det dennem lyster. Dog skulle tuende gode Mænd aff Landsdommerne der tilneffnis, saafremt Creditorerne icke selff nogen angiffue, huilcke med alting om siette Ugis Dag, som i förste Artickel er rört, skulle sig forholde, oc, saafremt enten dennem udi saadan Taxering for lowlig Forfald icke möder, da maa den, som möder, en anden vederhefftig god Mand til sig tage oc med hannem forrette, som vedbör oc hand vil forsuare; dog skulle særdelis oc effter Lowen haffuis i Act Börnepenge, Kirckepenge, oc huad Umyndige haffue at fordre. **) 4. Oc effterdi udi saadan Tilfald, serdelis naar ingen sig Arff oc Gield tiltager, stor Utroskab pleyer at begaaes, da, om ingen anden tilstede er, skal den eller de, Tilsyn udi Husit haffue, strax ald Boen oc Lösöre, Breffue, oc andet forsegle, oc lade det nöyactigen forseglet i god Forvaring indsette, eller oc stande derfore, som

  • ) Samme Kilde Art. 2.
    • ) Gamme Kilde. for anden vitterlig Utroskab til Rette; dog skal dennem være tillat, til daglige Brug

oc Ophold Kost oc Öll oc nödvendig Boskab (dog at det rictig registerit er, efftersom de ville forsuare) uden Fare oc ubeseglet til Nytte at haffue oc bruge. *) 5. Naar nogen Adels-Person, som uden Forældris Fellig er, ved Döden affgaar, da skulle den Affdödis neste oc elste tuende Frender paa Fæderne oc Möderne, som i Landet ere boesidende, registere Arff oc Gield, oc siden, om ingen dennem ret Verge er, samme Régistering den rette Verge paa Boens Bekostning tilskicke. Er en aff dennem udi Indmaning, uden Lands, paa Sotteseng, eller i Udbud mod Rigens Fiender, da maa den, der möder, tage en anden god Mand eller Kongens Foget udi hans Sted. End saafremt ingen dennem aff forbemelte Aarsager kand möde, da maa Landsdommerne to gode Mænd, nemblig andre neste Frender eller oc vederhefftige oc neste Boesidende, udi deris Sted forordne. Saafremt den rette Verge uvederhefftig eller utienlig er, oc det Kongen underdanigst nocksom tilkiendegiffuis aff forbemelte Samfrender eller andre, da skulle andre, som ellers nest ere, dertil forordnis; oc skulle huer Laugwerge oc de, Boen effter Kongl. Reces registere, hereffter være fortenckte, det sig at antage, som Lowen oc Recessen dennem, enhuer for sig, tilholder, med mindre de derfore ville lide oc suare. **) 6. Naar nogen, som tiltalis for Gield oc Udleg, vil rette for sig, da skulle Landsdommerne (naar aff dennem begieris eller for dennem indkommer), om Gielden kiendis rictig eller vedgaais, eller oc derpaa tilforne Kongl. Dom eller Affsict er forhuerffuet, tilforordne (som forberört) tuende gode Mænd aff dens Stand, som Udleg giöre skal, beuilgede eller tilneffnde aff den, som esker Udleg, huilcke, eller de i enten deris Sted tiltagne, skulle taxere oc sette det, som tilbydis, være sig gode Lösöre eller Jordegods, som de ville forsuare. Dog skal den, som tiltalis oc vil rette for sig, saafremt hand aff nogen anden tilforne for Gield oc Udleg sögt

  • ) Samme Kilde.
    • ) Samme Kilde Art. 3.

60 er, först udlegge eller oc tilbyde oc affsette Fyldiste, effter forbemelte gode Mænds Taxt, til den, hannem för lowligen sögt oc tiltalet haffuer. *) 7. Endog enhuer er friit for, at bruge Rigens Ret, serdelis de Modtvillige at tuinge oc haffue i Affue, dog, effterdi mangen, som icke haffuer at betale, tit oc offte sin Vederpart icke vil giöre Udleg allene at före hannem paa Skade med Rigens Rettis vitlöfftige Proces, endog hand den at udstaae icke er vederhefftig, da skal det enhuer frit være, som Gield oc anden Udleg haffuer at söge, at den maa söge sin Betalning effter det 54 Capitel udi Christiani Tertii Recess, oc skulle Borgemestere oc Raad, Herrids, By- eller Birckefogden, effter Sagens Victighed oc som sedvanligt, naar nogen ufri Mand for dennem tiltalis for Gield oc Udleg, som befindis med rette at skulle fyldistgiöris, strax være forplictede, at forordne tuende Dannemænd med Fogden, eller udi Fogdens Forfald hans Fuldmectige eller Byens Suenne, effter Sagens Leylighed, huilcke aff den Tiltaltis Boe oc gode Lösöre, oc, om de ey tilstrecke, aff hans Jorder oc Eyendom, skulle tilwurdere den Tiltalende Fyldist oc fuld Verd, saafremt den Tiltalte ey retter for sig inden fembtende Dag, eller oc trende Solemercke, om Sagen paa enten Siderne Giester er paagieldendis. I lige Maade naar nogen Adelsperson befindis aff Landsdommerne Nogen Udleg skyldig at være effter Dom eller lovlig Tiltale, da skulle de strax tilforordne tuende Adelsmænd, tilneffnde eller beuilgede aff den, som kreffuer, huilcke selff, eller en aff dennem, med den, i enten deris Sted (som forbemelt er) tiltagis, skulle giöre den, som tiltaler, Udleg aff den Tiltaltis, saafrembt hand icke retter for sig, Boe, Lösöre oc Jordegods; er det icke got, eller oc vil eller kand hand icke giöre Udleg, da maa de selff tage Fogden til sig oc udlegge andre Lösöre, som gode ere. Findis eller paavisis intet saadant, da maa de giöre Udleg udi hans Jordegods, efftersom Ridemænd pleyer oc bör at giöre. Naar oc Taxering oc Indvisning i Godset skeed er, da maa Landsdommerne dömme det til Eyendom, om det ey inden Aar oc Dag indlösis. Huo ellers derpaa skader, steffne sig det ind for Kongen oc Rigens Raad.

  • ) Samme Kilde Art. 4. Oc paa det ingen Retten til Forfang, naar hand sögis, sit Gods skal affhende,

da skal ey nogen, naar Dom offuer hannem til Landsting er forhuerffuet, mectig være, sit Gods at affhende, med mindre hand, siden hand solt haffuer, saa vederhefftig er, at hand den Gield eller Udleg, hannem kreffuis, kand fyldistgiöre.

Oc effterdi offte befindis Gields - Breffuene, naar de engang fornöyede ere, siden misbrugis, da, naar Udleg, som forbemelt, skeed er, oc Breffuenis Summa oc anden Omstende i Affsicten er indfört, skulle de, saadant at forekomme, nöyactig paaskriffuis oc casseris, saavit de bör, oc siden den, som Udleg giörer, tilstillis. *) 8. Effterdi med Kiöbmændsböger daglig stor Urictighed befindis, mest udi de, som icke holdis aff Kiöbmand mod Kiöbmand, saa at den ene Bog mod den anden kand confereris, da, enddog rette Kiöbmændsböger mod Kiöbmænd bliffue i deris Verd, saavit enhuer Steds Borgemester oc Raad eller Offuerkiöbmænd dennem at gotgiöris billigen kunde kiende oc dömme, skal huilcken Kiöbmand hereffter no. gen Gield, oc serdelis aff Adelspersoner, haffuer at fordre, see til at hand sine Böger af dennem lader underskriffue, eller oc effter deris rictige underskreffne Zeddel oc Beuis ved Datum, som hos Regenskaberne leggis kand, betroer dennem, som icke ved rede Penge kunde betale, oc en Gang huert Aar, saavit mueligt oc de kunde dertil komme, med dennem affregner oc lader sig betale, eller i det ringeste i deris Böger underskriffue, oc alting endeligen clarerer. **) Imod Bönder skulle ey heller Kiöbmændsböger ansees, med mindre anden Bevis derhos findis. 9. Effterdi denne Tid at udlaane eller borge uden Pant oc god Forvaring, misligt er, mangen oc besuerligt falder sit Gods til brugelig Pant at affstaae, da, naar Pantebreffuene til Landstinget, huor Godsit ligger, læsis oc paaskriffuis, skal den, som noget Pant settis, maa annamme ved Fogden oc tuende gode Mænd, Adel eller Uadel, effter den, som maa affhende, hans Forskriffnings Indhold, det hannem pant-

  • ) Samme Kilbe Art. 5.
    • ) Samme Kilde Art. 8.

60* settis, saafrembt det tilforn icke lowlig aff andre annammit er; giöris paa Annammelsen ulowlig Forhindring, spilde dog icke den, Pant haffuer, sin Rettighed. Vil nogen hende Dom paa Pant for Eyendom, da skal hand alleniste tage Fyldist aff Pantet effter gode Mænds Sigelse oc ey videre, huorledis oc Pantebreffuet formelder. *) 10. Dersom nogen Kiöbmand forplicter sig udi Kiöb oc Sal at betale med serdelis oc special Mynt, da bör den det effter Affskeed, Breff oc Contract at holde oc effterkomme.

11. Huo nogen Jord, Huus eller Grund i Pant setter, oc lader det læse til Herrids-, By- eller Bircketing, oc siden til Landstinget, huor Godsit ligger, med Vilkaar, at den Pantsettende det nyder, saalenge hand giffuer fem eller sex (om den, som Pengene udfaar, icke vil nöyes med den christlige oc billige Rente, som Recessen tilsteder) aff huert Hundred, oc, saafrembt Parterne ellers saa ens vorder, at den Pant tager ey er mectig sine Penge at opskriffue, saa lenge hannem sin Rettighed giffuis, (dog skal hermed icke være formeent, at en oc huer jo paa sedvanlig oc tilforne brugelig Manere maa Pant sette oc Pant annamme): saadant Pants Rettighed gaar for alle Pant, om det end siden aff den, det til Underpant faaet haffuer, anden til brugelig Pant opdragis; thi da træder den vist Underpant haffuer, som forbemelt er, til sit Pant oc annammer det uden videre Process eller Indförsel; dog saafremt den Pantsettende icke Rettigheden i rette Tide udlegger, da maa oc Panthaffuende træde til sit Pant uden nogen Indförsel, som forbemelt er. Begierer hand oc Mænd, som sig det skulle leffuere, da skulle de neffnis hannem aff Tinget uden Ophold; vil hand Pantet affhende eller beholde det til Eye, da skal hand det til Tinge tilbyde Eyeren at indlöse inden to Maaneder. Naar forneffnte to Maaneder ere forlöbne, da opkreffuis til Landsting, om det er Adelsgods, eller til Herrids-, Bircke, eller Byting, om det Bonde- eller Borger-Eye er, Mænd, som det taxere skulle. Löser Eyeren ey Pantet inden anden Maanidsdag effter det er taxerit, da selge eller beholde sig den, Pant haffuer, det til Eyendom oc tage sin resterende

  • ) Samme Kilde Art 9. Rettighed sampt anvente Bekostning forud, oc leffuere Resten eller dens Verd,

huilcket hannem lyster, til Eyermanden, eller nedsette den til Tinge, om Eyer. manden den ey vil annamme. Huo saadant Underpant haffuer, gaar for alle Creditorer oc skal först udlösis; maa oc samme sit Pants Rettighed pantsette eller affhende, naar oc til huem hannem lyster. Oc skal en Pantebog holdis hereffter til huer Herrids- eller Landsting oc enhuer til Effterretning deraff skrifftlig giffuis, om det Gods, hannem tilbydis til Pant, andre tilforne til brugeligt eller dislige, som forbemelt er, vist Underpant sat er. *) 12. Alle Bönder, som udi et Herrit boesiddende ere, oc nogen enten Restands eller anden Gield skyldige ere, skulle huert Aar engang lowligen indsteffnis, saa de kunde vide at möde, oc da skulle de i et Tingsviude alle samptligen indföris, huoruit enhuer aff slig Restands eller Gield bekiender, eller hannem strax offuerbeuisis, om hand det fragaar, oc skal Bonden dereffter, oc icke videre, være plictig at suare oc betale, paa det enhuer aarligen kand vide, huad hand med rette skyldig bliffuer. 13. Alle Gieldsbreffue, som ere eldre end 20 Aar gamle, skulle være döde oc maçtis- 5-14-4. löse, med mindre de inden forneffnte Tid ere fornyede. **) 14. Naar aar nogen aff Adel setter sig saa dybt i Gield, saa hand den selffuer icke kand aflegge, oc hans Forloffuer nödis til hans Gield at betale oc derfore steffner hannem effter sin AEris Forplict, oc, for hand sin AEris Forskriffning icke effterkommet haffuer, faar Dom, i Steden for AEren, paa hans Frelse oc til Fengszel, da skal det være forbemelte Forloffuer frit fore, at paagribe bemelte Person, som hand udi saa Maader betaler fore, oc den fremföre til Kiöbenhaffn til det Fengszel, som dertil er forordnet, oc der lade hannem indsette, oc skal den, som varer paa samme Fengszel, være forplictet samme fangen Person strax at indtage oc udi god Forvaring at holde, indtil hand affbetaler eller tilfridsstiller den eller dennem, som hannem haffuer ladet indsette.

  • ) Kilden er Fdg. 23de April 1632.
    • ) Kilden er Reces 1615 Art. 24. p: sig. Den, som nogen udi saa Maader lader anholde, skal giffue den Anholdne

huer Uge til hans Underholdning 32 Skilling Danske, oc til den, som samme Fengsel udi Befalning haffuer, 16 Skilling Danske om Ugen for hans Umage at vare oc spise den, som fangen er. *) Naar Lensmændene, under huilcke til Fengszel for Gield dömpte Personer befindis, aff Sagvolderen om dens Paagribelse besögis, da skulle de hannem dertil effter Dommen forhielpe. 15. Alle de, som udi Sieland oc Skaane enten Penge paa Rente udsette eller optage, skulle til den fiortende Dag for Jule-Helligt plictige være deris Breffue at rette oc stilere, til huilcken Tid Renten oc Hoffuitstolen skulle være forfaldne. Findis nogen hereffter udi bemelte Provintzer anden Stiil, end som forskreffuit staar, udi deres Breffue at bruge, skulle samme Breffue actis som de imod Kongl. Forordning giorte ere, oc derfore udi Rettergang kraffteszlöse oc udyctige nogen til Betalning at forbinde; dog hermed icke meent huis Contracter oc andre Breffue, som enten i Kiöb eller anden Handel giöris, oc derfore icke til saadan enlig Termin saa egentlig kunde henföris, videre end enhuers Leylighed det kand lide oc medbringe, saavelsom oc huis Fundatzer, som enten til Kircker, Skoler, Fattige, eller anden stedsvarende Brug, tilforne ere giorte, hermed icke meente at skulle forandris, uden det med Nytte oc Bequemmelighed skee kand. Sextende Capitel. Om Registering effter Hoszbondens Död. Ingen Encke maa effter sin Hoszbondis Död, om hand haffuer effterlat sig nogen Liffs-Arffuinger, befatte sig med noget Jordegods, Löszöre eller Gield, som Börnene effter deris affgangne Fader kunde være tilfalden, eller det under sit Vergemaal annamme, förend i det ringeste tuende aff de neste Frender, en paa Fæderne oc en paa Möderne Sider, haffue offuer Skiffte værit oc klarligen optegnet,

huad enhuer udi alle Maade med Rette kunde tilfalde, oc naar de saaledis formedelst et christeligt Skiffte ere bleffne adskilte, da skal det Moderen være frit

  • ) Kilden er Fog. 4 Juli 1616, fore, hindis Börns Gods under sit Vergemaal at annamme, oc det, siden effter Lo.

wen at forestaae, som hun vil forsuare oc være bekient. *) Syttende Capitel. Huad Verger maa selge. Naar nogen Forældre döer, som sig större Gield oc Besuerring effterlade, end Godsit kand forrente, da skulle de Umyndiges Verger först ald Lösöre oc Boeskab lade vurdere oc allevegne sig beflitte, det dyrere at selge, end det er vurderit. Kand Gielden, saavit fornöden, dermed icke affhielpes, selges i lige Maade aff Jordegodsit, indtil Gielden saaledis forminskis, at, naar de Umyndigis Ophold, Vergepenge oc anden Omkostning aarligen aff Indkomsten udleggis, Gielden da aff samme Indkomstis Rest föyeligen kand forrentis; dog maa Vergen huercken selff eller ved andre sig noget Börnegods, Löszöre eller Jordegods tilforhandle, meget mindre det noget ringere, end vorderit er, offuerlade. Befindis nogen Verger util. börlig Fordeel at söge eller forsömmelig sig at forholde, stande til Rette oc straffis som den, sig udi Suig oc Underfundighed haffuer ladet befinde. **) Attende Capitel. Om Mindreaarigis Myndighed oc Umyndighed. Ingen, som icke sine fulde 25 Aar endet haffuer, maa verge for andre, icke heller maa selge eller affhende sit Gods, med mindre det skeer sine Forældris eller deris Gield, huis Arffuing hand er, med at betale, oc sin egen, saafremt den aff Reisen, Studeren, Tog eller Hofftieniste er foraarsaget. Kiöber nogen ellers med hannem, tabe sit Verd, oc hannem sit affhende Gods uden Vederlag igien at fölge. ***) Dog den, 18 Vintre er gammel, icke formeent selff sit Gods effter Lowen at annamme oc forestaae, giffuer ey heller anden offuer sine 18 Vintre gammel er Vergepenge, om hand endskiönt er uden Lands, mens Vergen allene sin anvende Bekostning skal betalis. Vergepenge forstaaes oc icke anderledis, end naar ald Bekostning, aff God-

  • ) Kilden er Reces 1615 Art. 23.
    • ) Kilden er Fog. 1fte Juli 1619.
      • ) Kilden er Fog. 1fte Juli 1619. sit gaar, være sig Folckelön, Rostieniste, Skat oc andet, som aff Boen udredis,

först afftagis aff dennom, som 18 Vintre ere. *) Ingen, som sine forneffnte 25 Aars Alder icke naaet haffuer, skal være forplictet eller tillat, at maa suare til noget Löffte eller Hectelse, hand inden eller uden Riget fra den Tid, Forordningen udgick, giort haffuer. **) Ere saadanne Mindréaarige i Forlöffte med andre, som ere deris egne Verger, da skulle de for de Mindreaarige icke være forplictede at betale, mens den, sig med saadan umyndig Forloffuer haffuer ladet nöye, for hans Anpart tage Skade for Hiemgield, oc actis som hand saauit ingen Forloffuer hafft haffde. Oc effterdi ingen mod Retten oc Landslowen er mectig sig at forskriffue, eller god for, den med nogen Forplict eller optenckt Exception at cassere, da skulle oc alle saadanne Paafunde udi ingen Rettergang eller Process være krafftige eller ansees. derstaar sig nogen, saadan Mindreaarigis Forplict ellers at ancke oc ilde paatale, da skal den sligt giör actis lige ved den, sig med ulowlig Contract behielper, oc den Mindreaarige, saavel som den med hannem i Löffte er, være aldelis frie for saadan utilbörlig Injurie oc Paatale. ***) Nittende Capitel. Om Röttekrud. Un- Ingen Bissekremmer, Kremmer eller Apothecker, eller nogen anden, ihuo det være kand, uden de her i Serdelished formeldis, maa haffue, falholde eller indforskriffue Röttekrud eller anden Forgifft under samme Varis Fortabelse, saa oc anden Straff paa deris Formue, oc ellers effter deraff befryctende eller foraarsagede Leylighed. Oc skulle strax Kongl. Fogder, Embidsmænd, Borgemestere oc Raad oc andre, som Befalning haffue, lade beslaa oc til sig annamme alt huis Röttekrud oc anden Gifft, som nu befindis hos nogen forbemelte, eller oc huo det være kand; oc saafremt den icke stiller Borgen, det strax aff disse Riger oc Lande at udforskaffue, da skulle de, som Befalning haffue, giöre deris Beste, det at forhandle til de Apothecker e, som det maa falholde, oc det effterhaanden lade affbetale til dennem, som Varene tilkommer; meden efftersom saadanne Vare icke

  • ) Kilden er Fdg. 23de April 1632 Art. 10 (hos

Paus S. 734)+

    • ) Kilden er Fog. 1ste Juli 1619.
      • ) Samme Kilde. 48г

for atskelige tilladelige Brug kunde ombæris, da skal saadant være tillat udi effterskreffne Kiöbsteder hos en Person paa huer Sted at haffuis oc selgis, en Apothe cker, om Apotecke holdis i samme Kiöbsted, eller oc en anden god vederhefftig Kremmer eller Kiöbmand, som serdelis skal være ædsuoren belangende sanime Gifftis Forhandling; oc skal udi huer aff effterskreffne Kiöbsteder være en, nemlig udi Kiöbenhaffn, Ribe, Wiborg, Lund, Odensee, Nykiöbing i Falster, Nackskow, Visbye, Hackelverck paa Ösel, Bergen, Trundhiem, Skeen, Christiania oc Marstrand; saafremt oc saadant paa Island oc Feröe giöris fornöden, haffue Lensmændene derudi at giöre Anordning, oc skulle de, som samme Röttekrud fal maa holde, det holde forvaret udi et velforvaret Skab eller Kiste, tuende Laase fore; Nögelen til den ene skal Apotheckeren eller den, det fal haffuer, hos sig haffue, den anden Nögel skal en Doctor Medicinæ derudi Byen eller oc en Præst sammesteds haffue, oc det oplucke saa tit fornöden giöris; oc skal Ingen selgis deraff uden de, mand veed vederhefftige Gotfolck at være, eller oc, at de Borgen stiller, det icke at misbruge, oc skal optegnis huer Person det kiöber ved Dag oc Datum, naar Kiöbet skeer. Oc skulle Kongl. Fogeder, Embidsmænd, Adel, Borgemestere oc Raad, oc alle andere, som Befalning haffue, flitteligen heroffuer holde, saafremt de icke selff derfore ville stande til Rette. Findis ellers nogen herimod at giöre, straffis som derfore som vedbör. *) Tyvende Capitel. Om Humblekuler, Pilestager oc Hampefröe. 1. med- Humblekuler, Pilestager oc Ymper skulle aarligen, som Recessen formelder, settis oc leggis; huor Bönderne ved deris Gaarde icke haffuer Rom, skulle de langs deris Gierder settis. Til alt dette skulle Lensmændene haffue flittig Indseende, oc, saafrembt de ville for deris Regenskaber udi Renteriet være quiterede, skulle Böderne, for dette Paabuds Forsömmelse opebaarne, udi en serdelis Post i deris Regenskaber indföris, eller med Tingsvinde affbeuisis, at saadant for Armods Skyld icke er effterkommet. Adelen skulle udi lige Maade tilholde deris Bönder saadan Forordning at effterkomme, saafrembt de icke derfore ville stande til Rette. **)

  • ) Kilden er Fog. 4de Mai 1635+
    • ) Kilden er Fog, 14de Juni 1619.

61 2. Huer Bonde, som heel Gaard besider, skal hereffter aarligen saae en Skeppe Hampefröe, oc den, som halff Gaard besider, en halff Skeppe: huo sig herimod forseer, da aff sit Herskab at tiltalis, oc straffis som en Motvillig oc Kongl. Mandatis Foracter.*) Eet og Tyvende Capitel. Om Tienistefolck oc Lösgengere. 1. Tienistekarle oc Drenge, ihuo de oc tiene, skulle være plictige 8 Uger for Fardag deris Hosbonder lowlig at opsige; vil Hosbonden dennem utilbörligen ophol de, maa de Tienisten til Sognesteffne eller i nogle aff Bye- eller Sognefolckenis Nerverelse löskynde. Uförmer Hosbonden dennem derfore, straffis som vedbör. Sognepresten skal oc plictig være (under tilbörlig Straff, ingen at forholde eller offuer en halff Dag opholde) dennem Beuis at meddele, saafremt de aff Tienisten lowlig ere opsagde, saavelsom at de ere fri for Ecteskab, saa de icke ere viede eller med nogen troloffuede. Præsten nyder derfore aff dennem, som for fuld Lön tiene, 2 Skilling Danske, oc aff, Quindispersoner eller aff dennem for halff Lön tiene i Skilling Danske. Begiffuer sig nogen Tienestekarl eller Dreng ulowlig aff sin Tieniste, haffue forbrut saa meget, som den halffue Aars Lön kan belöbe, Halffdeelen til Hosbonden oc Halffdeelen til Hosbondens Herskab; mens den hannem antager oc det veed, eller vide kunde, dobelt saa meget til den rette Hosbonde oc Hosbondens Herskab. **) 2. Findis nogen Lediggengere, som ved Helbred ere oc icke kunde bevise sig for billig Lön at vilde tiene huor de behöffuis, da skulle de strax paagribis, Bösser oc Gewer, om de nogen haffue, dennem fratagis, Dom offuer dennnem forhuerffuis, huor mange Maaneder eller Aar de ere plictige udi Jern at arbeyde, uden de dis-

  • ) Kilden er Fög, 8de April 1629.
    • ) Kilden er Fdg. 16de Nov. 1619 Art. 4, (hos

Paus S. 586.) midlertid for anden Forseelse höyere Straff haffue fortient, da lide derfore som forskyldt. Lersmændene skulle de Skyldige, som paa Cronens Grunde findis, med ringeste Bekostning, til Skibs eller Lands, til Kiöbenhaffn forskicke med Dommen oc dertil hörende Vidner, at, om nogen uskyldig var, kunde tilrette hielpis, oc saa erfaris, om de rette Lösgengere ere eller aff Had oc Affvind bleffne efftertractede; iligemaade forholdis med dennem, sig for Soldater udgiffue. Dog huis Tienistefolck eller Soldater, som paa deris rette Reyse findis oc sig uden Trygelen forholde, hermed undtagen, saavel som de utuifflactigen aff den Formue ere, at de in. gen findis til Besuering eller Skade at være. Findis Nogen Lösgengere til sig at holde, dennem huse oc herberge, haffue sit Feste til sit Herskab forbrut oc derforuden straffis som vedbör, om dennem offuerbeuisis nogen ulowlig Maskabi, Felled oc Vidskab med samme Lösgengere at haffue hafft. Findis nogen aff Adel, som icke selff formaaer, saadanne Lösgengere at antaste, straffe eller haffue i Forvaring, giffue det Lensmanden tilkiende oc hannem samme Lösgengere offuerleffuere, som siden, sig som forskreffuet staar, dermed skal forholde. Lensmændene skulle nogle Gange om Aarit huer i sit Leen om saadanne Lösgengere oc Betlere selff grandgiffueligen forfare, Adelen i Lenit boende forstendige, at de derom sambyrdis oc paa en Dag oc Tid, huer paa sin Grund, randsage oc tilhielpe, at dette Forskreffne endeligen effterkommis. Findis nogen aff Adelen herudinden forsömmelig, da skal Lensmanden haffue Mact, naar hand först Adelen eller deris Fuldmectige mundtlig eller skrifftlig advarit haffuer, oc de dog findis effterladende, effter det Paabuds Indhold at fortfare. *) 3. Offuer ald Danmark, saavel i Kiöbstederne som paa Landsbyerne, skulle Kongl. Lensmænd alle de Betlere, som paa huert Sted sig opholde, lade tuende Gange om Aarit, nemblig Paaske oc Michaelis, forsamle, oc dennem, som da saa vedertörfftige oc skröbelige befindis, at de icke selff deris Bröd kunde fortiene, skulle de enten i Hospitalerne lade indlegge, eller, huor de icke kunde tilstrecke, lade giffue dem et synderligt Mercke oc Kiendetegen i huer Sogen paa Landsbyerne, oc siden Menigheden i Kiöbstederne eller paa Landsbyerne med en christelig Almisse dennem at underholde befale, efftersom udi Höyloulig Ihukommelse Konning

  • ) S. K. Art. 5 og Fig. 23 Juli 1634+

61* Fredrichs den Andens Forordning Anno 1588 udgiffuet videre formeldis. Dersom nogle sig siden fordriste herimod at omlöbe oc sig med Betlen at vilde opholde, da skulle de paa, huad Steder de kunde betredis, strax paagribis oc siden som andre Tattere eller Fredlöse alvorligen straffis. *) Icke heller maa nogen Betler aff nogen Fergemand eller andre fra en Provints til en anden offuerföris, med mindre den saadan Pas oc Beuis medbringer, huoreffter den kand tilstedis fra en Provints til en anden at reyse. To og Tyvende Capitel. Om Marckeder. 1. Alle Marckeder, som hidindtil paa nogen Helligdag pleye at holdis, skulle opholdis til paa tredie Dagen, som er til anden Sögnedag effter samme Fest, som Marckederne tilforn pleye at holdis. Befindis nogen Kramboeder at opslaae eller noget saadan Helligdag at falholde, haffue forbrut huis der kiöbis oc selgis, oc derforuden tyffue Daler, Halffparten Kongen oc Byen, oc den anden Halffpart til de Fattige. **) 2. Huor noget Marcked uden for Byen paa Marcken holdis, skal ingensteds være tillat, enten Mad eller nogen Slags Drick der paa Marcken at falholde, mens sligt alt i Byerne at sögis. Huo sig herimod forseer, haffue forbrut huis Mad oc Dricke i saa Maader falholdis, Halffparten til Byen oc Halffparten til Kongen. Tre og Tyvende Capitel. Om alfare Veye. Naar nogen Bonde sin tilskifftet Anpart udi Broer oc alfare Veye (om den effter lowlig Syn befindis bröstfeldig at være) med andre sine Bye- oc Sognemænd icke möder i rette forlagde Tide at forferdige, da skulle Lensmændene haffue Mact

  • ) Kilden er Reces 1615 Art. 44.
    • ) Kilden er Fbg. 15de Octb. 1622 (hos Paus

S. 622). den Ulydigis Part at lade forferdige oc Betalningen siden med anvende Bekostning aff hannem indkreffue, oc böder Bonden derforuden til sit Herskab effter Recessens 58 Cap., effter huilcket Capitel i slig Tilfald alting ellers skal forrettis. Er i Birck flere Laadseyere, da skal den, Birckefogden setter, tilholde Birckebönderne deris Veye at holde vedlige, saavit Birckens Ennemercke sig strecker, men huis Birckens Bönder uden Birckens Ennemercke oc med Herridsbönderne i Fellig boer, de skulle holde Herridsveye vedlige, med mindre de til Bircketinget derfore ville tiltalis oc stande til Rette. *) Fire og Tyvende Capitel. Om Vogenmænd oc Fergelön. 1. Lensmændene med Borgemestere oc Raad skulle sette aarligen ved Martini oc Paaske, ligesom Haffren oc Foret dyrt er, huad for huer Mil aff en Vogen skal giffuis, oc det lade ved Raadhusit opslae, oc endelig deroffuer holde, oc skulle Vogenmændene for den Pris plictige være at kiöre, oc meere ei tage; vil oc nogen Bonde lade sig leye, nyde i lige Maade samme Betalning, mens huis Eckter for Kongen aff Kiöbstederne giöris betalis ligesom tilforn. paa Gaderne i Kiöbstederne agis, rette sig enhuer effter huis Borgemestere oc Raad i huer Kiöbsted effter Leyligheden anordner, 2. Paa Fergestederne skal saaledis forholdis: Huad Fra Kiöbenhaffn til Malmöe, Landskrone, Helsingborg, eller derfra til Kiöbenhaffn, saavelsom imellem Kaarsöer oc Nyborg, skal en ledig Person giffue 4 Sk. danske, aff en reysige Hest med Karlen i Rixmarck, aff en Bondehest oc den hannem leder 12 Sk. danske, aff 2 Heste oc en Vogn 1 Rixdaler, aff en Oxe ved Kiöbenhaffn, Landskrone oc Malmöe 8 Sk. danske, mens imellom Kaarsör oc Nyeborg icke mere en 6 Sk, danske. Vil nogen fracte Ferge for sig selff, giffue forneffnte Steder aff en liden Ferge 2 Rixdaler oc aff en stor halfftredie Rixdaler, aff en god Baad med 4 Aare halffanden Rixdaler. paa

  • ) Kilden er Fog. 26de August 1622. Fra Rödbye til Hellighaffn, fra Giedsör til Varnominde, oc fra Kallungborg

til Aarhus, skal giffuis dobbelt saameget, baade aff Fodgengere, Heste oc Öxen, saavelsom ocsaa om nogen fracter Ferger eller Baade for sig selff. Item fra Helsingör til Helsingborg, oc fra Vordingborg til Falster, skal giffuis aff en Fodgengere 2 Sk. danske, aff en reysige Hest med Karlen 8 Sk. danske, aff to Heste oc en Vogn en halff Rixdaler, aff en Oxe 4 Sk. danske. Vil oc nogen fracte Ferger for sig selff, da giffuis aff en Ferger Rixdaler oc aff en Baad med 4 Rorskarle en halff Rixdaler. Mens huis Kongens egen Reyser oc Fadebur ere anlangende igiennem Riget med Kongens Hoffsindere oc de andre daglige Hofftienere, item dennem ocsaa, som haffue Kongens fri Pas, skulle Fergemændene ved ethuert Fergested herudi Danmarck fri uden nogen Betalning offuerföre. Saafrembt enten Vogenmænd eller Fergemænd findis herimod at giöre, da skulle de förste Gang, naar det dennem lougligen offuerbeuisis, haffue forbrut til Kongen ti Rixdaler; skeer det anden Gang, haffue forbrut deris Borgerskab oc icke tilstedis heri Danmarck videre Handel oc Næring at bruge, med mindre de Sagen kunde affsaane, oc siden paa ny igien bekomme Kongl. Tilladelse, videre deris borgelige Næring oc Handel at bruge. *) 3. Ingen Fergemænd maa nogen Betlere fra en Prouintz til en anden offuerföre, med mindre den Beuis med sig bringer; huilcken Fergemand sig herimod forseer, straffis oc tiltalis aff Byfogden som en Kongl. Mandatis Foracter. Forsömmis det aff By fogden, straffis hand derfore aff Lensmanden som tilbörligt er. 4. Lensmændene skulle aldelis Ingen nogen Vogne tilstede, som jo enten Köngens, Hoffmesters eller Statholders udi Kiöbenhaffns Pas kand haffue, uden naar Raadet eller Lensmændene enten selff udi nogen Kongl. Bestilninger skulle affsted befordris, eller ocsaa de deris Tienere enten med deris Regenskaber eller Skat, oc icke udi nogen deris egen Bestilning, til Kongen skulle forskicke. **)

  • ) Kilten er Reces 1615 Art. 46.
    • ) Kilden er Fog. 1ste Juni 1615 ( Ingen

487 Fem og Tyvende Capitel. Om Jact oc Fiskerie. 1. maa jage, skyde, fiske eller fiske lade paa de Steder, hand sig icke Laad oc Deel til Grunden kiender, med mindre hand derfore vil tiltalis oc stande til Rette, som Loug oc Dom kand medföre. *) 2. Krybeskyttere maa ey tilstedis; alle de regnis for Krybeskyttere, som skyde oc ödelegge Vilted oc dog icke tiene deris Hosbonder for Klæde oc Penge oc söge der Dug og Disk. Sex og Tyvende Capitel. Om Ertzgruber. Hvosomhelst herefter nogensteds udi Rigerne nogen Ertzgruber finder eller dennem vil optage oc bruge, (undtagen Sandsver, som det sammesteds allerede priuiligerit Compagnie allene vedkommer) da skal det være dennem (Kongl. sedvanlig Bergsrettighed forbeholden) frit fore, oc maa de selff være sig om Participanter, som de best kunde, naar nogen om Priuilegier paa saadan Brug anholder. Belangende nogen Tids Frihed for Tiende, effter Bergverckisburg, sampt andre Friheder oc Bergpriuilegier, da skulle dennem med ald Kongl. Milhed alle de Pri uilegier oc Friheder meddelis, som kunde eractis til samme Bergverckis Brug oc Forfremmelse, at være tienlige oc nyttige. **) Syv og Tyvende Capitel. Om Kroerhold oc Gilder. 1. Alle Kroer oc Ölsal skulle være affskaffede, uden de, som paa store alfare Veye til den reysende Mands Affleg oc Herberg aff Kongens Lensmænd tilforordnis, huil-

  • ) Kilden er Fog. 25de August 1631,
    • ) Kilden er Fög. 29de Juli 1632. cke oc aff nest omliggende Cronens Tienere maa med Leer oc Langhalm til Bygnings

Nödtörfft forhielpis. Dog Ölsal at holde, maa huercken Kroermand eller anden sig understaae. Findis nogen herimod at giöre, haffue huer Gang forbrut Öllet til Husarme, oc 10 Rixdaler til deris Herskab, dog ingen formeent den Fattige eller Syge, som selff icke at brygge formaar, en Drick tynt Öll til sit Nödtörfft at selge oc forunde. *) 2. Alle Gilder, som Bönderne enten selff anrette eller Tienistetynde for dennem bekoste, skulle paa Landsbyerne i lige Maade være affskaffede, paa trende neer, som om Sommeren paa de Steder, sedvanlig giort er, maa holdis, dog ingen lengre end en Dag maa vare, huortil skal anvendis huis Vide oc Straff, som effter Byens Vedtect skal udgiffuis; eröffris deraff noget, skal saadant til Byens Gierder, Gröffter eller andet anvendis. Giör nogen herimod, skal huer, i samme Gilde sig finde lader, giffue til sit Herskab 2 Rixdaler, oc den Husit tilhörer, huor samme Gilde anrettis, haffue sit Feste forbrut. Findis oc Adelen herudinden paa deris Gods effterladende oc offuer denne Anordning icke holde, da skal Kongens Lensmand være forplictet sig denne Anordnings Execution at paatage. **) Dersom ersom nogen Otte og Tyvende Capitel. Om Troldfolck oc deris Medvidere. befindis med Segnen, Manen, Maalen, Visning igien, visse Dagis Udvelelse, Characterum Misbrug at omgaais, oc udi saadanne mistenckte Kunster kyndig oc forfaren at være, oc dennem öffue oc bruge, da skulle de, om de ere aff Adel, stande til Rette oc straffis, efftersom aff Kongen oc Rigens Raad offuer dennem kiendt oc affsagt vorder: de andre, som icke ere aff Adel, skulle haffue forbrut deris Boeslod oc römme Danmarck, Norge oc begge Förstendom- Meden de, saadanne Folckis Medvidere ere oc deris Raad oc Daad til sig eller sine bruge eller bruge lade, skulle förste Gang, om de ere aff Adel, staae aabenbare Skriffte oc haffue forbrut til nestliggende Hospital it tusind Daler, oc andre skulle i lige Maader staae aabenbare Skriffte oc straffis effter Formuen: anmene.

  • ) Kilden er Fdg. 1ste Mai 1618.
    • ) Samme Kilde. den Gang, saafremt nogen befindis i samme Forseelse, da skulle de, ihuemsomhelst

de ere, uden ald Exception lige Peen oc Straff være undergiffne med den. nem, som Konsterne öffue oc derudi forfarne ere. Huis rette Troldfolck belangendis er, som med Dieffuelen sig bebundet haffue eller med hannem omgaais, med dennem skal forholdis effter Lowen oc Reces- Meden de, som sig med saadanne Folck indvickle oc ved deris Troldom noget sig understaae at lade forrette, skulle straffis paa deris Halse uden all Naade. sen. Alle Befalningsmænd, Ridderskab, Bisper, Prouster, Prester, Borgemeenhuer

stere oc Raadmænd, Fogeder, oc alle andre, som ere i Öffrigheds Kald, effter sin Condition, strax de om saadant videndis vorder skulle forplict være, alle dennem, om huilcke denne Forordning formelde, at angiffue, tiltale oc effter loulig Process at lade straffe, saafrembt de icke selff derfore ville stande til Rette, som de saadanne Folckis Medvidere skulle være oc med dennem samtycke. *) Ni og Tyvende Capitel. Om Hoffuet-Nögle. Ingen Smed maa giöre nogen Hoffuet-Nögle, uden alle Laasene dertil hannem tilstillis, eller oc hand vist veed, at de hans egne Laase ere, som samme Hoffuet- Nögel lader giöre, oc er en vederhefftig boesat Mand; ey heller nogen Dirick eller Tyffnögel. Huilcken Smed sig herimod forseer, böde for ulouglig Nögel 3 Marck oc straffis derforuden som vedbör. **) Tredivte Capitel. Om Pris paa löse Stodheste. Ingen Prest, Borger, eller Bonde, maa lade uudskaaren Hest löbe löss paa Felleden effter Paaske, som icke, er fire oc tyffue Dalers Verd, dog udi Halland oc Blegind paa tolff Rixdalers Verd. under forbemelte Verd, haffue den til sit Herskab forbrut.

  • ) Kilden er Fog. 12te Octbr. 1617.

Findis nogen lös paa Felleden effter Paaske

    • ) Kilden er Fdg. 24de Febr. 1631.

62 49° Eet og Tredivte Capitel. Om Ziitze-Sedeler. Ingen, enten Adelspersoner eller andre, som Vin eller tyst öll til deris egen Brug indkiöbe, maa udgiffue Ziitze Sedeler paa mere, end de selff forbruge; kand nogen, som saadan Zedeler udgiffuer eller den samme Zedel annammer, aff Lensmanden, Tolderne eller anden Öffrighed, som med sligt bör Indseende at haffue, betredis med slig Falskhed, da tiltalis derfore oc giffue til Kongen 100 Rixdaler, eller mindre, om Formuen icke er saa stoer, for huer Amme eller Tynde, som Zedelen mere omformelder, end de til deris egen Brug behöffue. *) Tredie Bog. Om huis Norge serdelis vedkommer. 1. Lensmændene forböden at maa tage Kiendelse aff Bönderne. Naar aar nogen Forandring skeer paa Lensmænd, Fogeder eller Embidsmænd, være sig noget geistligt eller versligt Lehn, Pantegods eller andet, da skal huercken den, som aff ny tilkommer, aff Bönderne nogen Kiendelse fordre eller annamme maa, om de end godvilligen giffue ville; ey heller Bönderne nogen Kiendelse udgiffue maa, alt under tilbörlig Straff. End döer nogen fra Arff oc Odel, da skal den effterkommer eller hans Ombud icke maa tage videre, end Lowen tilsiger. **) 2. Bonden trengis ey fra sin Gaard. Ingen Bonde skal trengis fra sin Gaard (med mindre Jordrotten den effter Lowen selff vil besidde) saalenge hand giör oc giffuer det Ret er; thi ellers gaaes derom effter Lowen. ***)

  • ) Kilden er Fog 8de April 1629.
    • ) Kilden er Fdg. 29de Juli 1632 §. 2. Chos Paus

S. 735 ff.)

      • ) Samme Kilde §. 4. 3.

Huad Vahre til Landskyld giffuis. Skal oc ingen være forplicted, andre Vahre at udgiffue til Landskyld, end Jordbogen hannem tilholder, huilcke oc strax aff dennem skulle antagis, om de ere uforderffuede oc som vedbör, oc naar Böndernis Landskyld ved neste Hauffner antagis, eller oc Bönderne den selff paa forordnede oc tilbörlige Steder hedenföre, da skal dennem icke affordris noget for den andensteds at henföre. *) 4. Bönderne maa ey tuingis, deris Vahre videre end Lowen tilsteder at före. Bönderne skulle icke tuingis imod Billighed, at före deris Vahre videre end Lowen tilsteder; naar oc mesten Landgilden sold er, da icke med noget ringe öffrigt (som oc kunde. bliffue sold, om icke vaar, at man under det Skin Bönderne til andet at hente ville bruge) nödis mange Miile sig at begiffue, uden de före det alt eller en stor Anpart deraff tilhobe, oc de da nyde saadan Förings-Wog, som de aff Alders bekommet haffue, oc ey at töffue i Stederne, meden strax maa begiffue sig hiem igien; oc efftersom tuende Reyser til Steffne udi Bergen om Vaaren oc Hösten pleyer at skee, da skulle de Vaarreyser, som Bondens Fiskerie forsömmis med, indstillis (uden det kand være paa nogle Dagis Tid til neste Hauffen) oc skulle ellers Vahrene föris, som mest sedvanligt, til Höeststeffne, naar det oc Bönderne for deris Fiskerie er uden minst Skade, oc huo ellers nogen Vare vil fremskicke, det selff bekoste, eller andre Jacter indfracte. **) paa Slacternöd-Kiöb oc Foernöd-Hold. Slacternöd, som nogen vil kiöbe, være sig enten Befalningsmænd, Fogeder eller andre, dennem skulle de betale effter Bondens Nöye (oc ey bruge Kongens Naffn sig noget at tilforhandle, som de selff bruge) om Bonden dennem vil affhende; thi ingen skal nödis sine Vahre mod sin Villie at affhende eller leggis for Had, om hand

  • ) Samme Kilde §. 5-
    • ) Kilden er Fog. 15de Marts 1633 §. 9. (hos

Paus S. 759.) 62* dem ey vil affstaa. Skal oc ingen Bonde være forplictet at holde Foernöd, uden de i Skiöder oc Jordböger findis; thi huor Föring findis i Jordbogen, der skal den allene ydis.*) 6. Huad til tredie Aars-Tage giffuis. Til tredie Aars-Tage skal allene giffuis aff huert Pund Skyld, eller Löb Smör, eller 2 Huder, en gammel Daler, oc intet videre enten til Fogeden eller andre i nogen Maader; dog skal Fogeden haffue aff Bonden, förste Gang hand fester sin Gaard, en Stöflehud eller en Rixdaler, huilcket Bonden selff deraff begierer at udgiffue; ellers med tredie Aars Tage forholdes effter Lowen. Oc om end i Norhordlan eller andensteds aff en Voge Fisk er giffuen en Daler, skal dog hereffter ey videre opebergis end en halff Daler effter Lowen; i lige Maade saafremt anden ulowlig tredie Aars-Tagis Forhöyelse befindis, da maa ingen saadan ulowlig Sedvane föl. gis, meden rettis effter Lowen. **) 7. Fogederne maa sig ey Odelsgods tilhandle. Det skal oc icke Fogederne være tillat, sig noget Odelsgods aff de Bönder, de selff ere Fogeder offuer, at tilhandle, ey heller uloulig Kiöbmandskab driffue (Kongens Saugers oc Fogedernis egne Saugers loulige Nödtörfft oc Tömmerkiöb hermed uformeent), meget mindre til Forprang at kiöbe huad paa Hauffnerne indkommer, eller Bönderne forbyde deris Nödtörfft at kiöbe. ***) 8. Fogederne bruge ey Böndernis Arbeyde uden Betaling. Befalingsmændene skulle flittig Indseende haffue, at Fogederne icke bruge Bön. dernis Arbeyde, med eller mod deris Vilge, uden tilbörlig Betaling, til Auffl at driffue, Jacter at bygge, Tömmer at före til Flode, eller anden deslige Fordeel at söge. †)

  • )

Samme Kilde §. 13 og 14.

      • )

Gamme Kilde §. 7.

    • ) Kilden er Fdg. 29de Juli 1632 §. 6, (hos Paus

+) Samme Kilde §. 19. S. 738). 9. Fogedernis Höstarbeyde, saa oc om deris Lön. Oc paa det Fogederne disbedre kunde vedbliffue, da skal dennem undis noget vis Höstarbeyde aff nest beliggende Bönder, oc det specificeris udi huert Fogderie, saa oc huor mange Dage huer dennem hielpe skal, oc det saaledis settis, at det kand være Bönderne uden Forsömmelse paa deris egen Höst oc uden ald for stor Besuering, oc skulle de inted andet Arbeyde forrette for dennem enten for Lön eller uden. Samme Bönder skulle oc være fri for ald anden Skydsel oc Arbeyde fra den Tid, Plöyningen begyndes, oc indtil Höest oc Höestplöyning vorder ende; Fogedernis Lön skal dennem giöris oc giffuis, saa at de kunde vedbliffue, oc det aff Lensmændene paa Kongens Vegne udi de Lehne, som Regenskabet aff giöris, oc udi de Lehne, paa Affgifft haffuis, skulle Lensmændene aff deris eget dennem tilbörlig Lön giöre, saa de sig deraff underholde kunde. *) 10. Huorledes med Skattebreffue forholdis. Befalingsmændene skulle Skattebreffuene ey allene paa tilbörlige Steder lade offentlig forkynde, meden oc under deris Hender indlegge Gienparter aff dennem udi huert Fogderie hos en aff Lensmændene, som dennem oc skulle fra sig igien Jeffuere, naar Skatten er opebaaret; oc skal samme Lensmand des Indhold en oc huer lade læsze oc vide, som sig alléne hos hannem forspörger, dog skal hand icke meddeele nogen Copie deraff. **) Skatten af Cronens, Adelens oc andre Leylendinge skal uden Underskeed kreffuis, oc skal Odels- oc Leylendige-Skat icke anderledis opebergis, end Kongens Skattebreffue formelde oc indholde. 11. Om Vect, Maal oc Maade. Anlangendis Vect oc Maal, da skal under tilbörlig Straff brugis den Tynde, Alne, Vect oc Maal, som Norgis Loug udi Kiöbebalckens 29de Cap. omformelder; oc skulle Befalingsmændene hermed flittig Opsyn haffue oc aarligen all Vect, Maal

  • ) Kilden er Fog, 15de Marts 1633 §. 7. (hos **) Kilden er Fdg. 29de Juli 1632 §. 8 (hos Paus

S. 739). Paus S. 759). oc Maade lade besee, ligne, rette, oc Offuertrædelse straffe, saa at ald Cronens Rettighed, saauelsom ald Kiöb oc Sal, dermed annammis oc opebergis, saa at ingen Kiöbmand Bonden foruretter med Vect eller Vahre, oc med ingen ubillig Aager hannem besuerger, oc huad paa en Gang lowligen oc skielligen kand veyes, skal icke paa to Gange veyes, Offuervect at formere, dog icke mere end just 3 Pund paa en Biszmer en Cang, oc skal Skaarfisk oc ald saadan uloulig Paaleg være affskaffit, oc intet videre enten af Fogeden eller hans Tienere annammis, end Jordbogen oc Norgis Loug tilsteder. Belangende Vecten paa Huder, da skal en Hud syndenfieldtz icke veye mere end et Biszmerpund oc 2 Marck, oc nordenfields it Biszmerpund i det höyeste. Oc paa det enhuer disvissere kand være, da skal i huert Fogederie hos en, mit i Lehnit ungefehr eller ved Hauffnerne oc Laestederne boesat, god Dannemand, som er Lehnszmand, paa det gandske Fogederies Bekostning Vect, Maal oc Maade indsettis, oc en hos Fogeden, at, om Tuist paakommer, alting dereffter lignis oc rettis, opebergis oc udgiffuis kand. Oc skal samme Vect, Maal oc Maade aff Befalingsmændene for nöyeste oc beste bestillis, oc Laugrettet med den soren Skriffuer taxere de Formuende blandt Almuen til des Betaling. *) 12. Præster oc Kircker underholdis aff Præste- oc Kircketiender oc Indkomme, som forlehnis eller perpetueris. Efftersom en Deel Sogner oc Kircketiender til visse Bestillinger ere perpetuerede, oc de, dennem nyde, Indkommen opeberge oc siden Gudstienisten betroer huer Person, huordan hand oc er, allene at de om en ringe Pension kunde med hanném ens vorde: da skal Befalingsmanden med Biszpen udi huert Stift giöre en vis Skick oc Affgifft udi saadanne Sogner til Præstens Underhold, oc den saa god, at en from, skickelig Guds Ords Tiener deraff kand underholdis, efftersom de acte at forsuare. I lige Maade skulle de tilsee, at Kirckerne aff dennem saa holdis vedlige, som til Tienderne ere berettige, som vedbör, anseende ubilligt at være, Bönderne, som deris Rettighed oc Tienden til Præsten oc Kircken udgiffue, derimod den tilbörlige Tieniste, Rettighed oc deris Præstis oc Kirckis Underhold ombere oc miste skulle. **)

  • ) Samme Kilde §. 9.
    • ) Samme Kilde §. 10. 13.

Ingen tilkiöbe sig Tretter, Gield eller Restantzer. Eftersom der befindes de, som sig Tretter, Gield eller Restantzer tilkiöbe, den Fattige dermed at udsue oc plage, da skal ingen hereffter være tillat at tilhandle sig nogen saadanne Tretter, Gield eller Restantzer, med mindre hand derfore vil stande til Rette. *) 14. Regenskaber oc Restantzer clareris huer tredie Aar. Skulle Landgilder, Skatter oc andre Restantzer, saa oc Kiöbmænds Gield, clareris en Gang huert tredie Aar i det ringeste, udi Byefogedens oc Byeskriffuerens Neruerelse i Kiöbstederne, oc paa Landet, huad heller det er Ombudsmand, Bonde eller Borger angieldendis, udi Sorenskriffuerens oc sex Laurettismænds Neruerelse, oc det ved Fastelaffns Tider ungefer, i huert Fogderie, saa den, som i flere Fogederier haffuer at forrette, det oc kand affstedkomme. **) 15. Om Verger oc Fuldmectige. Borgemestere oc Raad udi Kiöbstederne oc Fogeder paa Landet skulle skaffe dennem, ingen gode Verger haffue, særdelis Encker oc faderlösze Börn, saa oc vanvittige oc taabelige Mænd, Forsuar udi deris Sager, gode, vederhefftige, boesatte Dannemænd, som i Bye oc Skibrede uden Lön sig skulle bruge lade, oc derudenfore for en billig Lön, oc det for Udlendiske, saa oc andre (som enten selff deris Sager ellers vel kunde forrette oc dog Forfald haffue, eller oc ikke formaar en egen Fuldmectig at holde) deris Skyld; derforuden, effterdi fornöden er, at Fuldmectige, saa oc Skriffuere oc Notarii, som enhuers Nödtörfft, saavit icke Byskriffuere eller Sorenskriffuere ere forplictede, kunde antegne oc forfatte, tilladis at være, som for alle oc huer, som deris Tieniste behöffue oc begiere, skulle være forplictede at lade sig bruge, da skulle saadanne dertil i Kiöbstederne af vore Befalingsmænd med Borgemestere oc Raad udvelis aff gode, oprictige oc vederhefftige

  • ) Samme Kilde §. 15-
    • ) Samme Kilde- §. 16. Dannemand, oc paa Landet, om de endeligen nogen Steder ere fornöden, aff

Fogeden, Sorenskriffueren oc sex elste Laugrettismænd, med Befalingsmændenis Vidskab oc Samtycke, i lige Maade gode, vederhefftige, oprictige, boesatte Dannemænd, oc skal dennem giöris Lön for deris Umage aff de, dennem tilsette: Fuldmectigerne, efftersom Sagen er til oc de kunde ens vorde med de, dennem bruge skulle, oc Skriffuerne for huer Arck Papir lowligen er fuldskreffuet. Samme Fuldmectige oc Skriffuere skulle icke antagis i deris Liffstid at være i Bestillingen, oc skulle de giöre deris AEd, naar de antagis, at de oprictigen handle ville, huilcken AEd oc Offrigheden dennem maa forelegge, om det synes fornöden. saadanne med Underfundighed at omgaais, da skulle de strax affsettis oc straf. paa deris Formue. End omgaais de med vitterlig Falsk oc Lögnvinders Förelse, da skulle de straffis som Lögnere eller Falsknere, effter Sagens Tilstand. *) fis Befindis 16. Arffueskiffter. Paa aa de Fattigis oc andre Arffueskiffter, huor Fogeden icke tilbydis, skal Fogeden icke indtrenge sig, oc skal hand da haffue for 'sin Umage halff eller heel enckende Daler, effter Boens Formue oc Vitlöfftighed. Den soren Skriffuer skal haffue aff de Fattige for huert Skiffte 4 Sk., oc aff de Formuende for huert Arck Papir, lowlig skreffuet, 8 Sk., oc offuer alt en Rixort. Med videre Udgifft, eller til nogen anden at forære, skal ingen Affuinger besueris. **) 17. Ingen Borger maa være Foget. Kongens Befalingsmænd, som i Riget residere, skulle icke tilstede nogen Borgere at være Foget, uden hand sit Borgerskab först opsiger; ey heller tilstede, at nogen tillige maa være Stifftskriffuer oc Foget, saa oc ey Foget oc Sorenskriffuer eller Foget oc Tolder. ***)

  • ) Samme Kilde §. 17.
    • ) Samme Kilde §. 18.
      • ) Kilben er Fdg. 15de Marts 1633 §. 2 (hos Paus

S. 757) 18. Befalingsmænd besöge Tingene. Forneffnde Befalingsmænd skulle selff udi egen Person Laugtingene uden Forsömmelse, saa oc de andre Tinge, undertiden besöge, paa det Retten disbedre oc med tilbörlig Respect holdis kand, at enhuer maa forsuaris hos det, som ret er, oc for ald Offuervold handheffuis. *) 19. Tingböger numereris oc foruaris. Laugmændene saauelsom Sorenskriffuerne skulle huer haffue sin Tingbog numererit oc med Lensmandens oc Laugtingets Zeigel igiennemdraget, oc i den skriffue alt huis til Tinge forrettis, Affsicter, Tingsvinder oc andre Rettens Forhandlinger, oc icke skriffue til Tinge paa andet eller löst Papir, oc siden det hiemme reenskriffue. Naar samme Böger fuldskreffne ere, skulle de Lensmændene foruarligen at henlegge tilstillis, som dennem oc ingen skal necte, meden huer oc en derudi lade see, som deraff begiere at forfare det, som deris egen Sag ved Retten at udföre vedkommer. **) 20. Laugrettismænd. Laugrettismænd skulle være nogle visse Mænd udi huert Skibrede, oc icke flere tilsettis, end Sagerne vel forrette kunde; de skulle oc ingen deris Zeigel fra sig giffue oc betroe, medens sette det selff for Domme oc Rettens Forhandlinger, naar de mod Tingbogen for dennem lesis oc confereris. ***) 21. Uendelige Domme affskaffis. Laugmændene oc andre Dommere skulle i huis Sager for dennem lowligen ind. steffnis endeligen kiende, eller oc giffue Kaast oc Tæring dis höyere oc Faldsmaal til Kongen; saafremt oc nogen Laugmand steffnis for sin Dom, oc derudin.

  • ) Samme Kilde §. 1.
    • ) Samme Kilde §. 3.
      • ) Samme Kilde §. 4.

63 den saadan tilbörlig Ophold eller Uendelighed (nemlig: uden det anderledis kand affbeuisis, haffuis i Minde, afftalis, forstaais, beuisis, oc andre deslige Uendeligheder) findis: da skal udi huis Dom til Herredage gaar indföris, huad Laugmanden til Kongen oc huad hand til Sagvolderen, foruden Skadiserstatningen, skal være forfalden. *) 22. Dom- oc Breffuepenge, saa oc om Tingdage. Laugmændene skulle icke maa tage videre til Dom- oc Breffuepenge, end for en Dom, 2, 3 eller 4 Rixdaler, efftersom den er vitlöfftig skreffuen: en Opsettelse eller Forligelse halff saa megit, for et Tingsvinde en Rixort; disligeste skulle oc Sorenskriffuere icke maa tage mere til Breffuepenge, end halff saa meget som Laugmændene. Belangende huis Reyser Sorenskriffuere giöre, da, naar de skeer deris egen Bekostning, skal dennem giffuis en Ort, for huer Mil de reyse, Öl oc Skydsfer, undtagen deris 'Tingreyser, huorfore dennem intet skal giffuis. paa til Oc effterdi bemelte Skriffuere dog icke kunde haffue deris Föde oc Ophold aff deris Breffuepenge oc huis dennem ellers udi Lowen er tillat, da skal enhuer Sorenskriffuer bevilgis en Gaard paa 2 Skippund Tynge, eller saavit aff anden Slags Vahre eller Landskyld derimod bör at regnis, fri for Landgilde, Skydsfer, Ecke oc Arbeyde, udi hans Skriffuerie: oc skal den gandske Almue sammesteds contentere Landdrotten aarligen for forskreffne Landskylde: oc paa det Bönderne, synderlig Laugrettismændene, herimod oc noget kunde forskaanis, da skal Skriffueren være forplictet altid at möde (dog med hannem en eller tuende Laugrettismænd i det meeste) udi Rette for Laugmanden, oc naar nogen Dom, aff den soren Skriffuer underskreffuit oc beseiglit, mactelös kiendis, da skal den soren Skriffuer allene suare til den Forurettedis Skade, Kaast oc Tæring, oc udgiffue fulde Böder effter Lowen, nemlig 8 Örtuger oc 13 Marck, oc derforuden, om hans Forseelse groffuelig befindis, aff Lensmanden casseris, men Laugrettismændene, som med Skriffueren Dommen forseigle, skulle ickun kiendis til halffue Böder i det höyeste, undertiden til ringere, iblant ocsaa gandske forskaanis, efftersom deris Forseelse aff Laugmanden kand eractis. Belangende Tiden, naar ordinarie Ting

  • ) Samme Kilde §. 5. paa Landet beqvemmeligst holdis, da skal hereffter holdis Ting huer Maanedsdag,

eller huer anden i det lengste, syndenfields, undertagen udi Thellemarcken oc Radbygde-Lauget, udi huilcke Fogederier, saauelsom allesteds nordenfields, ickun huert Fierdingaar skal Ting holdis. *) engang me, 23. Commissariers oc Laugmænds Domme steffnis inden 3 Aar. Alle de, som acter at steffne nogen Commissarier eller Laugmænd for deris Dom- Affskeder eller Affsigter, for huilcke lowlig Kald oc Varsel er gaaen, oc effter huilcke deris Vederpart haffuer sig forholdet, oc ey med Stiltiende dult eller ladet henligge, de skulle tage Steffning inden 3 Aar ere forlöbne effter Dommens oc Affsigtens Offuerleffuering, eller dens Tilbydelse, om den, som samme Dom steffne vil, den icke haffuer villet annamme. End dör nogen Laugmand eller Commissarier inden forbemelte 3 Aars Forlöb, da skulle de, som steffne ville deris Arffuinger, inden Aar oc Dag effter Dommerens Affgang tage Steffning, dog at samme Steffnings Datum oc Termin icke udtydis, forstaais eller extenderis offuer den forbemelte 3 Aars Termin effter Dommens Udgiffuelse. Dersom inden foresagte Aaringer eller Aar icke tagis Steffninger, da skulle samme Domme, Affskeder oc Affsigter, effter denne Dag være oc bliffue, saavit Dommerne angaar, uryggede, dog Kongen forbeholden herudi at dispensere, om Sagen Umyndige angaar oc deris Verge, deris Vergemaal ihende haffue, uvederhefftige ere bleffne. Dog dersom nogen Vederparten vil steffne i samme Sag, ey beskyldendis Processen eller Dommen, meden at hand enten det haffuer fordret, som siden befindis at være en Gang betalt, eller oc i andre Maader nogen Urictighed i samme Sag begaaen: da maa hand hannem derfore ved Retten söge for saadan, ved uloulig Middel paaförte, Skade, eller for Falsk, efftersom Sagen er til, oc hand tröster sig med Retten at kunde udföre oc forsuare. Huo hereffter om nogen Commission anhol. der, den samme, saafrembt den ved temmelig Formue er, skal igien giffue Commissarierne en billig Betaling for Mad oc Öll, en Adelsmand eller Laugmand paa sig selffanden, oc en anden Priuat paa sin Person allene, saa oc for Fordringskab (saafremt Commissarierne icke haffue Ret til at tage Fordringskab) alt forbemelte eff-

  • ) Kilden er Fog. 24de Octbr. 1634 §. 5. (hos Paus S. 767).

63* ter den Anordning aff Statholderen öc Rigens Cantzeler giort er eller vorder; dog skal Lehnsmanden i sit eget Lehn, saavit det strecker, icke tage nogen Betaling enten for Commission eller anden Rettens Befordring, ey heller Laugmanden i sit eget Laugmands Dom; oc skulle Commissarierne strax samme Tid dömme, om deris Vederpart, som Commissionen udbringer, bör gandske eller paa nogen Andeel, oc huorviit, at udstaae aff samme Kaast oc Tæring, anseende, huo i Sagen best grundet er oc derfor den vinder i alle Puncter, saa oc, om Sagen saa er beskaffen, at den anderledis ey bequemmeligen kand udföris, eller oc om den, Commissionen udbringer, Sagen ved Lands Low oc Rettergang kand med mindre Bekostning udföre; thi da bör ingen, oc ey den, som taber, at föris paa större oc unödig Bekostning ved saadan Processens Forandring. *) Naar 24. Laugmænds Enckers Naadsensaar. aar nogen Laugmand ved Döden affgaar, da maa hans effterlatte Hustrue oc Börn, lige ved de Geistlige, nyde Naadsensaar, dog allene udi den visse Indkomst, som til Laugstolen aarligen ydis oc opebergis, oc ey videre. **) 25. Fogede-Gaardenis Bygninger. Efftersom Tuist indfalder om Fogedegaardenis Bygning da skulle gode, oc mit i Fogederit beleglige Gaarde udleggis til Fogedegaarde, oc altid dertil forbliffue, oc ey maa bortskifftis. Fogederne bygge oc holde dennem selff vedlige, som de sig acte beleyligst; lader nogen dennem forfalde, giffue der Aaebod paa, naar hand derfra skillis, huilcket hans Effterkommer strax skal sette paa Gaarden; vorder oc Fogeden saa gieldbunden, at aff hans Boe ey kand skee Udleg, da skal derpaa hendis Dom oc dereffter forholdis; oc skal dog den, Gaarden effter tager, lade sette derpaa en Stue oc en Lade, oc Bygningstömmer forundis Fogederne fri i Fogederiet huor det bequemmeligst kand oc bör at haffuis, dog skulle Bönderne med eller mod deris Villie indtet dertil arbeyde eller giöre, meget mindre giffue dertil Arbeyds.

  • ) Kilden er Fdg. 17de April 1636.
    • ) Kilden er Fog. 28de Juni 1632 (hos Paus S.

752)+ Pendinge, uden de nest omkring boendis kunde beuilgis, huer dennem 2 eller 3 Stocke at tilföre for lidelig Betaling, efftersom Skouffuene ere ner eller vit beliggende.

  • )

26. Mageskiffter. Der er som Mageskiffter med Kongen oc Cronen bevilgis, da skulle de Bönder eller deris Encker, som boe paa de Gaarde, som fra Cronen skifftis, ey trengis aff samme Gaarde, saalenge de leffue, uden de Gaardene effter Norgis Low i deris Tid groffueligen forbryde, effterdi Lowen tilsteder Bonden den Gaard, hand engang fester, sin Liffstid at besidde, oc hand icke affveed, naar hand den fester, at hand anden Landrot skal bekomme. **) 27. Fogederne maa ey tage Foræring eller andet sligt aff Bönderne. Fogeden skal ey tage ulovlig Foræring aff sit Fogederies Bönder, ey heller Kiendelse, Natholds-Penge, ulovlig Stöfflehud, Slacterfæis-Kiöb, uden Bondens Villie, eller ringere end Landkiöb, oc det icke heller til Forprang eller nogen andens Brug, end sit eget Husis Behoff: Gaffuer hos Affsoening, Gaffuer hos Tredietage, usedvanlige Paaleg med Neffuer, Höe, Veed, Tömmerhug oc des Flaadning, eller Giestning eller Fogedetynde, eller Foræring i det Sted, hos Arffueskiffte eller Gaardenis Besictelse (meden at Fogeden paa en Dag saa mange Gaarder besicter, som hannem mueligt) eller noget andet, under it Skin, at förige Fogeder oc saadant bedreffuet haffue, oc at Almuen godvilligen de Foræringer udgiffue, naar de dog icke Kongens Skatter oc Rettighed formaa at udgiffue, mens den enten ved Vurdering hos dennem maa sögis, eller oc vel undertiden udi Regenskaberne oc Mandtallene for Restands indföris: skeer noget saadant ulouligt, da skulle Böndernis Skudsmaale ingen befri, at hand jo derfore Bonden, saavelsom Cronen oc Iordrotten, skal stande til Rette. Oc effterdi Low, Ret oc Billighed saauel bör at actes aff andre, som aff Cronen, da skal ey heller nogen Iordrot sin Leylending mod Lowen udi nogen forbemelte maa forurette. Disligeste skulle oc Laugmændene sig

    • ) Samme Kilde §. 8.
  • ) Kilden er Fdg. 15de Marts 1633 §. 6. (hos

Paus S. 758). lade nöye med deris Laugmands-Told oc anden billig Rettighed, oc saadan Tynge mod Lowen ey forhöye, om end deris Formand for dennem noget haffue opbract.*) 28. Restands hos Bonden. Huis Restandtzer hos Bonden paa it Aar ey kand bekommis, skal dog samme Aar beregnis, clareris oc til Tinge kundgiöris, at Bonden utuifflactigen veed huad hand skyldig bliffuer. **) 29. Arbeyde til Kongens Aufflsgaarde. Huor paa noget Kongens Lehn er en Residentz oc Aufflsgaard, der skulle neste Bönder oc saa mange, der pleye at arbeyde til, giöre Arbeyde', som de bör med Rette, oc ingen med videre Arbeyde besuergis, dennem selff til Forsömmelse paa deris egen Auff oc Næring ocl effterfölgende Forarmelse; Arbeydspenge skal ingen udgiffue, huad heller Jordrotterne Residenzer paa deris Lehne oc Ombud haffue eller icke. ***) 30. Landgilds - Yden. Naar Bonden yder sin Landgilde, giffue sig intet for at affskriffuis, ey heller til den, hand leffuerer Landgilden til. Begierer Bonden Zeddel, den giffuis hannem for en Skilling danske. I lige Maade skal oc Bonden giffuis en Zeddel paa sin Bygsel, Stöfflehud oc tredie Aars Tage, oc giffue derfore 2 Sk. Danske; dog skal Fogeden oc Skriffueren derpaa holde rictig Bog, om saa var, Bonden ingen Zedel begierede eller sin Zeddel miste, hand derfor ey to Gange betale skulle; udi huilcken Bog om Mangel findis, da de derfore tilbörligen at tiltalis, oc stande til Rette. †)

  • ) Samme Kilde §. 11 og 17-
    • ) Samme Kilde §. 12,
      • ) Samme Kilde §. 15.

+ Samme Kilde §. 16. 31. Sect oc Sagefald. Efftersom tilforne Tuist værit haffuer om Sect oc Sagefald, huad heller den bör at fölge Manden hiem, eller oc bödis der, som Gierningen giöris, da skal i saadanne Tilfelde Sagen fölge Manden hiem, oc hannem for huis Sagefald, som hand til Kongen kand forfalden være, at sögis oc tiltalis aff de Kongens Embidsmænd, som offuer hannem haffue at befale; dog huis Misgierningsmænd, som med ferske Gierninger gribis oc bör at straffis, med dennem oc ellers skal forholdis effter Norgis Low. *) 32. Leding. Ingen skal besuergis med videre Leding, end hand effter Jordbogen, Norgis Low, oc sex Mænds lowlig Taxering plictig er at udgiffue. **) 33. Odels-Gods huordan forbrydis. Odels- Gods i Norge kand forbrydis icke allene ved Affuindskiold, medens endocsaa ved ald Nidingsverck, Ubodemaals-Sager, Fredlösgierninger, saa oc naar Leding aff det Gods, Odelsmænd selff besidde, icke i tre Aar udgiffuis; saafremt oc, naar Skat paabydis, Odels-Gods da urictig angiffuis; da forbrydis under Cronen huis i saa Maader fordöllis, efftersom hidindtil fast offueralt dermed er forholdet.

      • )

34. Paa huer Gaard maa ey boe meere end en Leylending. Eftersom offte paa en Gaard saa mange sig indsette, at de icke kunde haffue nödtörfftig Ophold derpaa til sig oc deris Hustruer oc Börn, da skal hereffter icke nogen Gaardspart byggis til flere end en Leylending, med mindre deraff aarligen til Land-

  • ) Kilden er Fog. 1ode Dec. 1617 (hos Paus S.

570).

    • ) Kilden er Fog. 24de Octb. 1634 §. 1. (hos

Paus S. 766).

      • ) Samme Kilde §. 3. skylde kand udgiffuis it Pund Tynge udi Korn, Meel, eller Malt, eller oc saauit

aff anden Landskylle derimod bör at regnis effter sedvanlig Taxt, med mindre nogen, som haffuer oc besidder mindre Gaardspart, ved Döden affgaar oc effterlader sig voxen Börn eller Arffuinger, som ere paa Gaarden hos den forbemelte, som ved Döden er affgangen (dog er Enckers Aasæde oc Rettighed i alle Maader hermed uforkrenckit) oc samme Börn oc Arffuinger Gaardsparten begierer selff at besidde; dog skulle slige smaa Gaardsparter eller Jorder icke bortfestis til mere, end en aff den Dödis Börn eller neste Arffuinger. Belangende Odelsgods, dermed forholdis, som Norgis Low udaiser oc hidindtil skeed er. *) 35. Leylendings Landskyld. Endog det er Leylendings eget Gaffn, at hand det meste mueligt tilholdis at yde sin Landskyld rictig effter Jordbogen, oc hand det oc, naar gode Aaringer ere, ulige bedre end rede Penge kand tilveyebringe, dog effterdi undertiden Misvext er paa Kornet, Fiskeriet oc undertiden slager feyel: da skulle Lensmændene offuer de störste Lehne, nemlig Aggershus, Bahus, Bergenhus, Trundhiem, Staffuanger, Augdesiden oc Bradsberg Lehne, med neste residerende Lensmænd oc Adel, samt Bispen paa de Steder hand er, saa oc Laugmanden, sette oc taxere huad Leylendingerne for slig Landskyld, som de aff bemelte Aarsager icke kunde tilveyebringe, paa de Steder bör at giffue, oc maa ingen Landrot, under Straff som vedbör, sin Leylen-. ding imod oc offuer saadan Taxt besuerge. **) 36. Flomsauge. Ingen skal nödis til at bruge eller beholde Flomsauge imod sin Villie. ***) 37. Udskriffning i Feydetid. Ald Udskriffning udi Feydetid skal skee udi Befalingsmændenis egen Neruerelse, eller oc deris Fuldmectigis, om de selff for louglig Forfald Skyld icke kunde være tilstede. †)

  • ) Samme Kilde §. 4.
    • ) Samme Kilde §. 7.
      • ) Samme Kilde §. 8.

+) Samme Kilde §. 9, 38. Skib, som med Korn i Hauffnerne indkomme. Eftersom de Skibe, som paa Hauffnerne i Norge med Korn oc anden Nödtörfft segle, visse Liggedage haffue, effter huis Forlöb de tilholdis at affsegle, uanseet Bönderne paa mange Steder ey de Middel haffue, at de midlertid deris Behoff aff dennem kunde kiöbe, huorudoffuer endeel Priuat - Personer sig Resten aff deris Last tilforhandle oc den siden med Böndernis store Besuering paa det dyreste udselge: da maa hereffter huis Korn, Meel, Malt oc Salt, som paa Norge föris, bliffue beliggende oc selgis aff Skibene, oc de det indföre, saalenge Norgis Rigis Indbyggere deraff begiere at kiöbe, dog maa de icke opskibe, med mindre Kornet begynder at forderffuis oc bliffue varmt, eller oc Vinteren dennem paakommer, oc endda maa de icke selge, saalenge nogen norsk Kiöbstedmand for samme Kiöb nogen forbemelte Vahre haffuer at selge; dog vil den Fremmet, opskibet har, giffue bedre Kiöb, end Kiöbstedmændene, da være hannem frit fore at selge. Belangende de andre Vahre, dermed haffuer enhuer effter Kiöbstedernis Priuilegier sig at forholde, eller stande sig til Rette effter Norgis Low, huem paaskader. *) 39. Om Rydnings-Verck. **) Eftersom Cronen, Adelen, oc alle, som Odelsgods eye udi Norge, stor Skade deroffuer tilföyis, at Landet paa nyttige Steder icke ryddis til Sæd oc Eng, da skal dermed hereffter saaledis forholdis: I. Först skal ingen paaleggis at rydde der, som icke bequem Leylighed er at rydde oc giöre sig Fordeel, huorfore den soren Skriffuer oc Bonde. Lensmand, eller en aff dennem i det ringeste, i huert Skriffuerie eller Fogederie skal med to lowfaste, uvillige Laugrettismænd udi huert Gield, eller tuende andre duelige Mænd, der selff haffuer Lyst til nogen Rydning eller Aufl, en Gang aarligen besicte alle Gaardis Eygendeeler, oc icke allene huad Leylig. hed der kunde være til Rydnings-Boel, mens oc afmaale huer Bonde sin visse Plads, som Bonden udi samme Aar skal rydde, jeffne oc slet giöre, oc der-

  • ) Kilden er Fog. 15de Marts 1633 (hos Paus S. **) Kilden til den hele Artikel er Fdg. 28de Juni

763-764). 1632 (hos Paus S. 745-752)+ 64 2. 506 hos rodhugge oc oprycke Rödderne slet i Grunden, enten der haffuer værit tilforne gamle Rugbraader, eller oc det er andre nye optagne Steder, oc strax dereffter lade Ploug oc Spade gaa deroffuer, at det forderligen kand giöris til Agger eller Eng. Oc at dette disbedre kand gaa for sig, da skulle forskreffne Grandskningsmænd forelægge oc afmaale Bönderne disringere til at rydde, saasom sommesteds til en halff Fierdings Sæd, sommesteds til en heel eller halffanden, sommesteds til en halff Tynde Sæd, oc intet höyere; oc at huer den, som saadan Rydnings-Verck uden lowlig Aarsage (som Sygdom, Armod eller dislige) forsömmer, skal haffue til Straff forbrut saa meget aff hans förige Leyemaals-Jord, som den Jord, hannem forelagt er at rydde oc dyrcke, er taxerit oc sat fore, huilcken Part aff sin Leyemaals-Jord hand paa ny skal leye aff sin Landdrot. Indfalder nogen Tuist om de udviste Pladszers Störelse imellem Besictningsmændene oc dem, som skulle rydde, da skulle Pladzerne affmaalis udi Allental, oc tilmaalis Bonden til en Fierdings Korns Sæd 37 Siellands Allen Jord udi Lengden oc Breden til at rydde, oc 53 oc it Quarters Jordemon til halffanden Fierdings Sæd udi Lengden oc lige saa megit udi Breden, oc 75 Allen til en halff Tynde Sæd udi Lengden oc ligesaa megit i Breden; oc er saa hermed Bönderne til Fordeel noget videre Jord tilregnit, end tilkommer effter en Fierdings Sæd. Oc huilcken Plads for Klipper eller anden Hinder icke kand være saa stor udi Firekant ut supra, da skal tilleggis saa meget mere udi Lengden, oc Maalit opfyldis. 3. Dersom samme Eyere er til nogen Plads, som skal ryddis, saa det er Fellet inden Gierdis eller uden, oc den ene aff dem, som besidder, icke kand komme til at rydde for den anden, som effterladendis er, oc Jorden deroffuer bliffuer gandske liggendis uryddet oc forderffuet, da skal den, som aff dennem rydde vil, affmaalis udi slig Sammeyeris Marck eller Fellet saa stoer en Plads uformeent, som hannem effter hans Gaards oc Landskylds Stor. hed bör at tilleggis, oc være hannem saa frit fore, den at indhegne, naar hand vil. Besictnings- oc Tilsynsmændene skulle oc aarligen besicte bemelte uduiste Pladser, oc, om deris Forsömmelse, som rydde skulle, billigen befindis, det strax enhuers Ombidsmand eller Landrot giffuis tilkiende, oc skulle samme Besictningsmænd nyde tilsammen for deris Umage, Flid oc Troskab, Halffparten efftersom forskreffuet staar oc lige ved Landrotten aff de Leyemaalspenge, som for saadan Forsömmelse bliffue forbrutte. 4. Tilsynsmændene skulle oc udi lige Maade uduisis Rydningspladser aff andre uvilige Besictningsmænd, som Kongens Embidsmand, enhuer udi sit Fogederie, dertil skal forordne, oc samme Pladtzer skulle de oc rydde under Straff, som forbemelt er. 5. Rödderne skulle icke allene opryckis i Grund paa forskreffne Rydningspladser, mens baade Rödder, Bul oc Grene gandske bortföris fra Steden strax dereffter i samme Aar, eller oc i neste Vinter i det seniste, förend Sneen falder for tyck, oc skal ligesaa forholdis huor Bönderne ellers hugge nogle Træer udi Skoffuene, være sig enten til Tömmer, Sparrer, Bielcker, Brende, Veed, Espetræ, eller huad Slags andet Træ det kand være, saa at intet maa ligge igien lengere, end forbemelt er, til at forderffue den Jord, som kand optagis oc dyrckis. Vindfelder skulle i lige Maade afföris aff enhuers Odelsgrund oc Leyemaal. Forsömmis saadan Afförszel, som forneffnte Synsmænd oc aarligen med Flid skulle efftersee, da skal huer Odels- eller Pantemand, som saadanne skadelige Leffninger aff Træerne effterlader, huilcke hand hugger, eller aff sine egne Tienistefolck eller andre hugge lader, böde for huer Træcis Leffninger til Kongen 6 Sk., til Synsmændene 3 Sk., oc til sin Sognekircke 3 Sk.; oc skal huer Leylending böde derfore til Landdrotten 6 Sk., til Synsmændene 3 Sk., oc til neste Hospital 3 Sk., for Landet hand forderffuer. 6. Men er det udi Rug- oc Nebbebraade, at enten Stubbe effterladis uopryckede oc ubortförte, eller Greene, Bul eller noget saadant, förend hand besaaer samme Braader igien, som hand skal giöre det förste mueligt, da skal selff Eyeren, som Jorden besidder, aff huer Tynde Braadeland, som er saaet, giffue til Kongen Rixort, til Tilsynsmændene 6 Sk., oc til neste Hospital 6 Sk., som Ombudsmanden skal opeberge, oc til Hospitals Forstandere aar ligen med deris Fortegnelse offuerantvorde. Forbemelte Ombudsmand skal oc forfare, saa oc indfordre oc offuerleffuere den Straff, som til Hospitalet bör at udgiffuis for huis Stubbe icke i Grunden affryddis ut supra; oc skal giffuis effter större oc ringere Sæd större oc ringere Straff. Findis Leylending forsömmelig udi forneffnte Rug- eller Nebbebraader at rense oc rydde, 64* da skal hand i lige Maade giffue en halff Rixort til sin Landdrot, 6 Sk. til Synsmændene, oc til neste Hospital 6 Sk.; oc skulle dog Besidderne enda bemelte Braadnings Rydning effterhaanden oc ald anden forneffnte, Rydning fyllistgiöre. 7. Naar Pladsen saaledis er ryddet, da skal den oc ligesaa holdis stedse vedlige; skeer det icke, oc det er Jorddrotten selff, Odelsbonde eller Pantemand, som herudi findis forsömmelig, da hand for huer Busk, som sammesteds opuoxer oc icke strax opryckis, böde 4 Sk., halff til Kongen oc halff til Synsmændene. Er det Leylending, da skal hand udi lige Maade böde 4 Sk., halff til Landrotten oc halff til Tilsynsmændene, oc om forneffnte Busker icke strax i samme Aar, naar de oplöbe, igien opryckis, da skal hand böde dobbelt for huert Aar de staar lenger, oc samme Böder skifftis ut supra; ligesaa skal forholdis om de Jorder oc Braader, allerede optagne ere, forgroe oc icke tilbörligen holdis vedlige oc dyrckis. 8. Paa det Almuen kunde haffue disstörre Lyst til at rydde, da maa Besidderne beholde de Pladser, som saaledis ryddede oc dyrckede ere, paa sex Aars Tide uden Landskyld, Skat oc anden Rettighed, oc Rydderne siden beholde samme Pladser udi deris Liffstid, oc deris Arffuinger effter dennem, effter Landsleye Balckens 51de Capitel. 9. Kongens Fogeder oc Embidsmænd skulle under tilbörlig Straff offueralt haffue flittig Indseende, at Besictningsmændene uduiser Bönderne oc Almuen beleylige oc dyctige Pladser til at rydde oc optage, oc at enhuer det oc effterkommer oc holder vedlige huis hannem udi saa Maader bliffuer uduiist; disligeste at samme Jorder for Landskyld, Forning oc Leding settis udi loulig Tid, som forbemelt. 10. Saafremt nogen uden de Pladser, dennem bliffue affmaalede, vil rydde udi Udmarck til Fæbed eller Koehaffue, da maa tilstedis paa norsk Maaner at affryddis oc affhuggis, saaledis at nogle Stubbe bliffue igien bestaaendis, dog maa samme Stubbe icke effter Sedvane paa 6 eller 8 Aars Tid staae, indtil de kunde henraadne aff dennem selff, men skulle inden 3 eller 4 Aar i det allerlengste endelig i Grund opryckis, oc aff Pladtzen borskaffis, under samme Pæn oc Viide, som hos anden Rydnings Forsömmelse lagt er, ut supra, oc paa det Stubbene disföre kand raadne, da skulle de klöffue dennem udi Tide tuert oc endelangs. 11. Dersom oc nogen aff Adelens oc de Geistlige deris Ombudsmænd, eller oc Odelsbönder oc Pantemænd, effterat deris Leylendingers Forsömmelse med deris Jord at rydde oc dyrcke aff Besictningsmændene louligen er tilkiendegiffuet, effterlade at straffe oc tilholde dennem at effterkomme huis saaledis befalet er, da skal Kongens Ombudsmand lade dennem tiltale oc straffe, som for anden Offuerhörelse oc Breffuebrud. Huorfore forneffnte Ombudsmænd, enhuer i sit Fogederie, engang aarligen udi egen Person i det ringeste med ald Flid skulle forfare, om Besictningsmændenis Anordning oc om bemelte Rydningsverck- tilbörligen er effterkommet, oc huis icke, da lade bemelte offuerhörige Ombuds-, Odels- oc Pantemænd bliffue tiltalede oc straffede, som forskreffuet staar. 12. Efftersom gemeenlig aarligen skeer merckelig Skade paa Skouffuene udi Norge formedelst Brodder, som mangesteds brendis, saa at tit oc offte Skoffuene deroffuer paa nogle Miile enten aldelis affbrendis, eller oc Træerne saaledis forderffuis, at de til intet nyttige ere: da skal hereffter forbudet under tilbörlig Straff oc ald Skadis Oprettelse, at ingen, som Broddeland optager, maa sette Ild paa de affhugne Træer, förend hand haffuer fört dennem saavit fra Skouffuen, som igien staar, at det huercken kand eller bör at eractis, at Skowild oc Skade skulle kunde hendis oc sig derved tildrage, naar bemelte affhugne Træer eller andre Felder opbrendis. være, 40. Om Skouffhug. Paa det Skouffuene udi Norge ey unytteligen skulle brugis oc affhuggis, da skal först til Saugtymmer intet ringere huggis, end 7 Bordstocke; ey heller skal udi Skouffuene, som nyttige ere oc kunde udbringis, nogen ferske Træer huggis til at brende Thiere aff under tilbörlig Straff, oc skulle Befalingsmændene huer udi sit Lehn tilforordne visse Hauffne-Fogeder aff vederhefftige oc nest boesiddende Bönder ved Hauffnerne oc der, som Saugbrug er, som samme Steder forfare skulle, om Deler aff ringere, end 7 Bordstocker, saugis oc udföris; oc saafremt Deler aff ringere Tymmer, end 7 Bordstocker, skaarit (undtagen det skeer til Bondens egen Bygnings Fornödenhed, huor icke större Tymmer er at bekomme, oc saadant icke findis paa Ladsted udfört) eller oc udfört, da skal det være forbrut, de tuende Parter Cronen oc den tredie Part Hauffnefogeden. Dersom oc nogen hereffter opsiger nogen Sauge for en eller anden Aarsage Skyld, da skal den icke igien uden Kongens sær Beuilling maa optagis. *) 41. Malm oc Ertzgruber. Huosomhelst hereffter nogensteds udi Norge nogen Ertzgrube finder, eller den vil optage oc bruge, undtagen de, som allerede ere optagne, da skal det være dennem (Kongen sin sedvanlig Bergsrettighed forbeholden) frit fore, oc maa de selff være sig om Participanter som de best kunde; oc naar nogen Kongen om Priuilegier paa saadan Brug besöger, belangende nogen Tids Frihed for Tiende, effter Berguercksbrug, samt andre Bergprivilegier, da vil Kongen dennem alle de Privilegier oc Friheder meddeele, som kunde eractis til samme Berguercks Brug oc Forfremmelse tienlige oc nyttige, oc dersom nogen, huo det oc være kand, sig lader forlyde enten lönlig eller aabenbarlig, at true eller affskynde nogen fra, at aabenbare sin Öffrighed huis Erdtz hand nogensteds finder eller kand offuerkomme, hand skal nedskickis paa it Aarstid, effter som Forseelsen er til, udi Bremmerholm at arbeyde; men den, som slig Materie oc Guds Velsignelse (som den almectigste gode Gud end ocsaa haffuer beskicket under Jorden, Mennisken til Beste) aabenbarer, som nogen god Forhaabning til Fordeel kand være hos, naar det vorder proberit, hand skal haffue först 10 Rixdaler for hans Umage til Belönning, som hannem aff Kongens Ombudsmand, huem hand det tilstiller, skal leffueris, oc siden, naar Vercket kommer i Drifft oc Suang, dertil haffue oc bekomme it eller to hundrede Rixdaler, ligesom Berget kand være rigt til, oc endda bliffue fri ald sin Tid for Arbeyde til Kongens Slotte oc Gaarde. **)

  • ) Kilden er Fdg. 28de Juni 1632 (hos Paus S. 753). **) Kilden er Fdg. 24de Febr. 1636; jvfr. iøvrigt

Recessens 2 26 Cap. Anmærkninger til Kong Christian den Andens saakaldte geistlige Lov. Til 1ste Capitel. Ottesang, ist. óttusaungr, Morgensang, Messen, som holdtes i den aarle Morgenstund. Det islandske ótta betegner de 3 Morgentimer fra Kl. 3 til 6. Med dette Capitel bør sammenholdes Klagerne over Gudstjenestens Forfemmelse og Præsternes og Munkenes Levnet i Danske Magazin VI. 362. 4 Til 2det Cap. Skulle Biscoper drage Stuckit : Bisperne skulle bære den geistlige Stuka forekommer i et gammelt Dragt, som kaldtes Stuckit og som i selve Capitlet kaldes Subtil. Diplom hos Joh. Schefferus ad Chronicon Upsaliense p. 152: "duas pallas de panno aureo, duas stukas de seitem duas stukas de panno aureo, inferius ornatas argento deaurato... rio intextas," jvfr. Du Cange voc. stuka v. stica, stecca, og Ihre voc. Stycke VI. Om Subtile hedder det hos Du Cange: "vestis subdiaconorum, quæ et stricta tunica dicitur, sive habitus Canonicornm regularium; est vestis linca sive toga linea." Til 3die Cap. Met Stadt och Værdughedt. Stadt eller Stat (status) svarer vel til vort Anstand; paa andre Steder betyder det Stand, Stilling i Staten, f. f. Er. Cap. 47: böde efter sin Skikkelse oc Stat; i Frederik d. Andens Ordinants om Ægteskabssager S. 300 forekom mer: den hellige Ecteskaffs Stat (Ægtestand). Tisligeste schall och vere om Patz och Pathenne frem at bere &c. Pathene ɔ: patena, Diffen, hvorpaa Sacramentet frembæres, f. Du Cange. Patz veeb jeg derimod ikke at forklare, dersom det ikke maaskee skal betegne Brødet eller Oblaten i Sacramentet; det kunde da have Kongens fin Oprindelse af det ist. past, som betyder Spise, Næring. Begge Ord forekomme iøvrigt Instrup for Kiegemesteren, Capellanen c. i Ny Danske Magazin I. 317: oc vil gifve Os Bog, Patz eller Patenen. Til 4de Cap. Kioritzitto: Kyradset, Pantseret. Der maa vel have været nogen For Fjel mellem Betydningen af Kyrads og Harnisk, da begge nævnes; maaskee betegnes ved det første blot et Læderpantser. Dreng forekommer her i den, i gamle Skrifter gængse, Betydning af: Svend, Karl; deraf Drengefogith, fom Loven selv forklarer. Herreclostre, saaledes kaldtes Benedictinerklostrene i Modsætning til de øvrige yngre og dere for mindre anseete Munkeordeners Klostre, jvfr. Cap. 120. Til 5te Cap. Peblinge, saaledes kaldtes de, som vare bestemte til den gejstlige Stand, af Pave, der i ældre Tider jevnlig brugtes som Benævnelse paa enhver Præst, s. Ihres Glossar. voc. Pæpling og Påfve, jvfr. de tydse Benævnelser Pfaff, Paf, Pape, (f. Haltaus Glossar.) Vicarier : Kapellanier. Ivfr. iøvrigt med dette Capitel Christian d. Andens Udkast til en Skoleforordning i Danske Magazin VI. 359 ff. il 6te Cap. Smaa Vielse ǝ: ben ringere Debination, ordinatio minor, juft. Böh- Til mer jus ecclesiast. Protest. Lib. I. Tit. XI. §. 4, 5. Thi at thet standher iche i thet hellige Evangelium om saa mange Partiis Regel; Meningen er vel: der staaer intet skrevet i det hellige Evangelium om saa mange Munkeordeners Love (hvorved andre Bestemmelser, end de af Kongen her givne, vare fastsatte). Ivfr. iøvrigt Munters Reformationshistorie I. 302. Til 8de Cap. Prestevigder, viet til Præst. Til 9de Cap. See Klagerne i D. Magaz. VI. 361, ivfr. Münters Reformationshistorie I. 303-304. Til 10de Cap. Confus, Confusion, Forvirring; ivfr. N. Danske Magazin I. 317. Corales, Chordrenge. Röcklynn, faldes i Danske Magaz. VI. 366: Ryckelin; en Benævnelse for Chordrengenes linnede Klæder, som enten maa udledes af det tydske: Röcklein, eller af Rock og Liin (Linned). I Sverrig kaldes i Almindelighed den til Præsternes Ornat horende linnede Overkjortel Röcklin, f. Ihre voc. Rock. Til 11te Cap. Pavimente (pavimenta) Gulve. At tecke och formere (læs: forvare) Tafflerne, at tildække og forvare Maierierne i Kirken. Tafla betyder endnu paa Svense et Malerie, s. Thre, og vi have tildeels beholdt Betyds ningen i Altertavle. Til 12te Cap. Keyse (isl. at kiósa) vælge; i det 27 de Cap. forekommer udkeyse, udvælge. Teckes, ɔ: tykkes, synes. Jvfr. iøvrigt med dette. Cap. Danske Magaz. VI. 361. Til 14de Cap. Benævnelsen Scultus, som ikke forekommer i andre Danske Love, end i Christian d. 2dens, er upaatvivlelig taget af nederlandske Tove, fiendt den alt tidlig har været i Brug Hos Germanerne, s. Savigny Geschichte d. rom. Rechts im Mittelalter I. 245. Udvorde, ubvurdere, udtage ved Execution efter Vurdering. Til 15de Cap. Konningens Profatz. Om Kongens Profatz eller Profos tales neppe noget andet Sted i gamle danske Love, end i Christian d. 2dens. Wachter bemærker, at ved Profos i Middelalderen jevnlig betegnedes latrunculator, eller den Øvrighedsperson, som optog Forhør over Røvere, men at det ogsaa i Almindelighed brugtes om enhver Forefat (Præpositus, Angl. provost, Gall. prevôt; hvoraf Ihre udleder Provst). Falster i hans Amanitates philologica III. 151 oversætter Konningens Profatz ved armiger regis. At Kongens Profos var forskjellig fra Byens Scul tus, sees af den verdslige Lovs 1ste Capitel. Til 18de Cap. Vissinge, Bissen, Forlofte, Borgen, Sikkerhed. At sætte sin Ejendom "til wisse" for Gjeld, forekommer alt i Jydske Lovs I. 26. I Christian d. 2dens Lovs 53de Cap. forekommer Wissen. Lofuen fan neppe heller betyde andet, end Forløfte. Fortröden, uvillig. Til 19de Cap. Bygdemendt, Indvaanerne i Bøjgden, som det synes det samme som Herredsmænd, s. Anmærkningerne til Eriks Sjell. L. S. 338, jvfr. med de der anførte Lovsteder endvi dere I. 49 og III. 48. Ordet Bygdemend forekommer paa flere Steder i Christian d. 3dies Recesser, f. Er. S. 267. Kieldertingh, Ting eller Net, som holdtes af Bispens Ombudsmand eller Fuldmægtig; at denne kaldtes Kieller, fees af Danske Magaz. VI. 360: Item nar Bispens Embitzmand, som kalles Kiellere &c. Formodentlig have Biskopperne fulgt Kongernes Erempel, som jevnlig lode Kongens Retterting holde af Drosten eller Kjegemesteren (dapifer). See tovrigt Du Cange Glossar. voc. cellarius og cellerarius. Jvfr. iovrigt med Begyndelsen af dette Capitel Christian d. 2dens Haandfæstn. i Behrmanns Christ. d. 2dens Historie II. 49. Til 20de Cap. Schichelse, Anordning, Forordning, Lovbestemmelse; at schicke ɔ: forordne, bestemme, beskikke, s. næste Capitel. Then Schichelse therom utii Ordinancien giort er, Cap. 52. Schichelse betyder ogsaa Stilling, Tilstand, Vilkaar: da reyse sig samme Böder effter Personens Schickelse, B. 2. c. 17 (20). Dierffuis, fordriste sig. Til 21 de Cap. Forslide, bringe til Ende. Til 23de Cap. Schall ingen faa Preste.... theris Guodz.... uti Forvaring; d. e. sal ingen give Præsterne deres Gods i Forvaring; faa og fange har jevnlig Betydningen af: at overlevere, s. Eriks Sjell. Lov voc. fa. Til 24de Cap. Testamentarii; saaledes kaldtes i Middelalderen executores testamenti, f. Du Cange Glossar. h. v.; adskillige Exempler forekomme i Terpagers Ripa Cimbr., jvfr. Schlegels Note til Anchers saml. Skrifter II. 412-413. Beseglede Breffve, Documenter, forsynede med Segl. Udskorne Skriffter, chartae partitæ, divisæ, indentata; saaledes kaldtes i Middelalderen Gjeldsbreve og andre Documenter af Vigtighed, da de sædvanlig bleve skrevne paa et i Midten overfkaaret Stykke Pergament; paa begge Stykkerne, hvoraf enhver af Contrahenterne fik sit, var Contrac ten ordlydende nedskrevet, og i Kanten, hvor Pergamentet blev overstaaret, vare anbragte Figurer eller 65 store Bogstaver, som, naar de paa begge Stykkerne nøje svarede til hinanden, tjente til Beviis paa Documentets ægthed; s. Du Cange Glossar. voc. chirographum. Constructionen er paa dette Sted temmelig uordentligi dersom den ikke er faa ganske forstyrret, at der skulde læses: thet andit Godz.... schulle the forslaa &c., och tage til sig fire af the achtiste &c., maa man i det mindste antage, at der efter Ordene: schulle the tage till sig maa tilføjes med; Meningen maa i alle Tilfælde være: at Testamentarii med 4 Dannemænd skulle tage Godset til sig 2c. Jvfr. det følgende Capitel. Fremmede Dannemand, Dannemænd, som ikke ere beslægtede med den Afdøde; Ordet fremmed bruges paa samme Maade i V. L. Cap. 21 (25). Forslaa, indelukke, staae Lukkelse for. Offuersee, eftersee, undersøge, besigtige, f. f. Ex. 2. L. Cap. 88: en Mand, som uti huer Monede skall offuersee saadanne wanföre oc siuge Mendiske &c. Jvfr. Ch. d. 4des st. Rec. S. 413. IIelseng, Dødsseng, ivfr. Eriks Sjell. L. voc. hæliæ. Til 25de Cap. Til 28de Cap. Til 30te Cap. Tha schall then; efter disse Ord maa fuppleres: haffue Vergemolet. Tilstuar, tilkommer, som Ret; hvem som nogit Guodz tilstaar, hvem som har Ret til noget Gods, tilstaaendis Gield S. 409; saaledes bruges ogsaa i de gamle svenske Love at stande til, s. Ihres Gloss. voc. tilstændig. Fri hannom mit, frie ham det (Godset),, d. e. løsgjøre Godset fra Panthæftelsen; mit er ikke andet end Pronomen det eller thæt, som i daglig Tale jevnlig lød som it eller et (m er tilsat fra det foregaaende hannom) og ikke sjelden i Christian d. 2dens Love findes sammentrukket med et fo regaaende længere Ord; saaledes hedder det f. E. i Cap. 12: och schall Sognepresten forkyndet istedetfor forkynde thet; i V. 2. Cap. 20 (23) lade forkyndit oc læseth. Mynde, mindre. Capitlets Bestemmelser ere iøvrigt temmelig dunkle. Meningen synes at være, at, naar der paa Stifte udlægges Gods til en Arving, som er pantsat, skal hans Medarving, som faaer ubehæftet Gods, holde ham skades les ihenseende til Hæftelsen; dette bortfalder derimod naar alle Arvinger modtage pantfat Gods til Arvelod. Vil Medarvingen i det første Tilfælde ikke holde den Arving, som erholder pantsat Gods udlagt, skadesløs, da skal Dommeren tilfredsstille Pantecreditor med andet Gods (then annden for sit Pant effter hans Breffuis Lydelse). Til 31te Cap. Formellende, sidste Villies Erklæring, Testament; saaledes bruges ogsaa Föremæle i de gamle svenske. Love, s. Ihres Glossar. Til 33te Cap. Beskeden, billig, passende, skjellig. Som er X March dansche (der maa vel tillægges for) een guodt duelig Karl och therfor neden er mynde, som er 10 Mark danske for en god duelig Karl, og for den, som er ringere, mindre. Til 34te Cap. Then staa hans Gierninger, den svare til hans Gjerninger. Til 37te Cap. Wedder, Bejr, Vejrlig, s. Er. Sjell. L. S. 391. Spendnerom eller Spendrom; hvilket Maal herved betegnes, veed jeg ikke. Skranchverch, Skranker, Rækværk. Til 39te Cap. Som then Dom soge, formodentlig skal der læses: söge, og Dom staaer da, som oftere, i Betydningen af Ret, Domsteel, s. f. Ex. i samme Capitel Udtrykket: at sidde Dom, altsaa: fom søge den Domstoel; jvfr. Udtryfret söge Domhuset i Cap. 43. Till alle Sager ere sliit; at slide staaer her i samme Betydning, som paa flere Steder forslide (f. S. 513), at bringe til Ende, faae Bugt med. Gifft, det samme som det følgende Gaffue, Stjent og Gave. Skudzmoll, Appel, fordi man derved sjød sig fra den underordnede Dommer ind for højere Ret. Jøvrigt findes ikke Bestemmelserne om Skudzmaal i det her citerede 33te Cap., men i det 44de og 45de Cap. Den almindelige Betydning af Skudsmaal er ellers Sag, som man paastyder, derfor: Undskyldning, Paaskud, Forfald, Opsættelse, s. S. 442 og 448. Skaden. Och kommer paa Schadegielden, og kommer til at give Skadeserstatning, at gielde Til 40de Cap. Vidne eller (Dom) paa Perchiment; at Ordet Dom, som mangler baade i Haandskriftet og 'i Resens Udgave, maa tillægges, sees af det 42de Cap. Vildt, ist. vild og vildi, som betyder baade Villie og Velvillie, Partiskhed; deraf uwildng, uvillig, upartist. Til 44de Cap. Och Dommen gaar hannom emodt och under Öynene; at dette Udtryk: Dommen gaar hannom under Öynene ifte figer andet, end det foregaaende: Dommen gaar hannom imod, fees af B. L. Cap. 11 (14), hvor det hedder: huilcken Part Dommen ganger under Öyne skal betale den anden ald Kost oc Skade &c. Til 46de Cap. En set Lön, en fastsat, vis, bestemt Lon; saaledes i V. L. Cap. 105: then rette sette Mode, bet rette bestemte Maal. Til 47de Cap. Hechte, Fangfel, Arrest. Verbum at hechte forefommer i Christ. den 2dens Privilegier for Kjøbstæderne, i Danske Magaz. III. 302. Til 48de Cap. Then förste Messe om Söndagen aff the hellige Threfoldighedt, then anden om Mandagen for alle christne Siele, then thredie om Fredagen aff vor Herris fem Saar; da det strax ovenfor hedder, at disse Messer skulle holdes tre Gange hver Uge, maa Meningen vel være, at Søndagsmessen skal holdes til ære for den hellige Trefoldighed, Mandagsmessen for alle christne Sicele, og Fredagsmessen til Erindring om vor Herres fem Saar. Til 50de Cap. Forthaler, Talsmand, Sagfører, Advocat; kaldes i V. 2. Cap. 10 og 28 (13 og 33) Talsmand. For fördre, befordre, fremme; i det 141 de Cap. skrives det forfordre. Til 51de Cap. Therheden, derhen. Thedz Thienere, skal være thens Tienere. 65* Til 53de Cap. Tha reyse sig samme Kost och Tæring effter Personens Leylighed, da rette sig samme Kost og Tæring efter Personens Vilkaar. Til 57de Cap. Forvises, der bør læses forvisses, ligesom i V. L. Cap. 29 eg 32 (35 og 38); at Godset fal forvisses, kan ej betyde andet, end at det skal belægges med Beslag, for at man kan forvisse sig om dets Tilstædeblivelse; naar det hedder i Capitlets Slutning: huilchet alt strax skal forvisses for Dommeren, maa Meningen være, at der for de foran emtalte Boder strap skal skaffes Dommeren Sikkerhed, ved Arrest paa den Domfældtes Gods, eller paa anden Maade. Naar det endelig i V. L. Cap. 29 (35) figes om den benaadede Drabsmand: at han thet först skal forwisse at fordrage seg met then Dödes Sleckt &c., maa det oversættes: at han først skal stille Sikkerhed for, at han vil forlige sig med den Dodes Slægtninge o. s. v. Der hersker iøvrigt megen Worden i dette Capitel. Efter Ordene; och thersom thet kommer til Böder, mangler aabenbart noget, og dette synes først at findes i Ordene: schall bödes paa Landet; de øvrige Bestemmelser, som findes derimellem, synes at være indskudte paa et upassende Sted, med Undtagelse af Parenthesen: undertaget y Kiöbsteder o. f. v. tha böde han heel derved ikke mere klar, Maaskee man kunde Hvorledes den forunderlige Bes stemmelse i Capitlets Slutning, at den, som har begyndt Trætten, skal, naar deraf flyder Manddrab "och thet kommer till Böder," straffes med halve Boder, skal forklares, er vanskeligt at sige. Først maa det bemærkes, at der efter de følgende Drd: och thet iche kommer til Bödher, upaatvivlelig mang ler noget; dette Manglende maa suppleres af Parallelstedet i V. L. Cap. 32 (38): Böder, som skall være itt hundret Gilden. Dog bliver Bestemmelsen selv da den baade synes at stride mod Sagens Natur og de foregaaende Forskrifter. antage, at Talen var om den benaadede Manddraber, og at Lovgiveren i dette Tilfælde vilde, at Be naadningen skulde bestane i at slippe med halve Bøder, naar Drabet var af den Beskaffenhed, at derfor skulde bødes, men med at udrede fulde Bøder, naar Drabet qvalificerede sig til Livsstraf. Forbindelsen i den Verdst. Lov mellem det 32te (38te) Capitel og de foregaaende gjør denne Fortolkning rimelig. Til 58de Cap. Dagisbref, Besfjærmelsesbrev, Lejdebrev, som Chr. den 5tes Norske Lov 6-12-3 kalder Fordagsbrev; af Dag, Frist, Opsættelse; s. det foregaaende Capitel og Eriks Sjell. Lov S. 363. Til 60de Cap. Att hun schall vere then Person ubevaritt, at hun ikke skal be fatte sig med den Person, have Omgang med ham, i utugtig Betydning; jvfr. Udtrykket bevarer sig i Chr. d. Stes D. 2. 3-16-14-3 og 4. At bevare sig med noget bruges jevnlig for at befatte sig med noget, f. f. Ex. Cap. 79: findes the siiden att bevare sig thermet, og Frederik den 2dens Haandfæstning Art. 6: saa at Wi aldeles intet skulle beware Os met theris Tienere. Armbörst, en Bue, ist. armbrysti, forekommer ogsaa i Jydske L. III. 4. skyder feit, ist. mis, paa urigtig Vej; (þeir fóruz á mis, de gik fejl af hinanden); i V. 2. Cap. 36 (41, 42) frives Ordet: mösthe. Paa samine Maade bruges ogsaa mist Til 61de Cap. Schiuder mist, og möst i Norge, s. Hallagers norske Ordsamling. Til 62de Cap. Iliemmer, tager i fit Huus, optager i sit Hiem, ist. at heima; einginn má hýsa hann né heima. Til 63de Cap. Fellig, sikker, uden Fiendtlighed; "den, som Feiden kyndis, skal vere felig for dennem, som hannem Forvaring giör, Nat oc Dag, effterat hannem kyndes Feiden, " Fred. d. 2dens Haandfæstn. Art. 23. Ihre udleder dette Ord af det Angelsachsiske fale, som bes tyder tro. Ogsaa i gamle tydske Diplomer forekommer Udtrykket feiliger Tag om sikker Lejde, eller rettere sikker Frist, en fastsat Tid, hvori man skal nyde Fred, s. Haltaus Glossarium. Til 64de Cap. Fordrage sig... meth Kl. Mayestats Embitzmandt och Konningens Rettighedt; af Parallelstedet i V. L. Cap. 29 (35) fees at der bør læses om Konningens Rettighedt. Til 67de Cap. Frende eller Slect; ifølge Parallelstedet i V. L. Cap. 21 (25) synes det, at der bør læses: fremmit eller Slect. Til 68de Cap. Tillkraffder, tilkrævet, o: opfordret til. Til 69de Cap. Siiden alle Findne ere forhörte och paa Schriffter thagne, efterat alle Vidnesbyrdene ere hørte og nedskrevne. Thette efftherschreffne Vidne; udentvivl bør der læses thesse &c. Til 71 de Cap. Stocheneffnd; formodentlig kaldtes Nævninger saaledes, fordi de skulde aflægge deres Eed inden Stokkene, : indenfor de Pæle eller Skranker, som omgave Tinget. Til 72de Cap. Uplösze hans Laas; i 2. 2. Cap. 37 (43) staaer oplæse, som er det rigtige; ist. upplæsa, at oplukke. Löche, Quffe, Lukkelse; skrives i V. L. Cap. 37 (43) Lycke. Ufforrucht, uforrykket. Tredie Tiidt, tredie Gang, tredie Sinde. Bliffuer ther liigeruell y sliigt ondt Röchte och Thyuffuit; maaskee bør der læses om Thyuffuit, ligesom i V. L. Cap. 38 (44) i Varianten i Cod. A., s. sammesteds Not. 49. Ei vere falden for Husfred &c., ei have forbrudt Boder for Huusfred o. s. v. Saaledes bruges jevnlig at fallæ for: at være skyldig, at have forbrudt, ligesom at fælde i activist Be mærkelse for at dømme skyldig; s. f. Ex. Jydske Lovs III. 58: tha fallær hwær there thær garth sculdæ gærtæ til thre marc Kunung; see fremdeles Chr. d. 2dens G. L. Cap. 94 og 118. Til 73de Cap. Synnis, nægtes, s. Eriks Sjell. L. S. 380. Anden Reysse, anden Gang; Ordet Reis bruges paa samme Maade, af Hollænderne, cene, reis, engang, f. Winkelmanns holländ. deutsches Wörterbuch. Skrives i Christian d. 3dies Reces 1539, S. 191 Reigse. Fire Dage samfeldis, fire famfulde Dage, fire Dage i Rad. Thuiffuesmoll er en Trykfejl istedet for Thuiffuelsmoll. Til 74de Cap. Pene, pæna, Straf, ogfaa Pyne, f. S. 187, og Pæne S. 189; at pince i Jydske Lovs Fortale betyder derfor at straffe; i Christian d. 2dens Love betyder det derimod sædvanligen at anvende piinligt Forhør, Tortur; s. G. L. Cap. 78, V. L. Cap. 38 og 39 (44, 45). Obenbare Thyuffuerie; hvad der saaledes kaldes, er, som Capitlets Forskrifter viser, ingenlunde Romernes furtum manifestum, men egentlig et Slags Hæleri, naar nogen nemlig vidende kjøber stiaalne Koster af Tyven; i modsætning hertil kaldtes uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, som Besidderen ikke veed at være stjaalne, lönligt Thyuffuerie. Til 75de Cap. Adskillighedt om Thyuffucri, maa vel enten, med Hensyn til Capitlets forskjellige Straffebestemmelser, betegne Forskjellighed eller Forskjel paa Tyveri, eller og: Bestemmelse eller Forskrift om Tyveri, ligesom at atskille i Cap. 43 betyder at bestemme Udfaldet paa en Sag, afgiore, paakjende (til saalenge alle Sager ere attskilde). Til 76de Cap. Til 77de Cap. gierningen. Til 78de Cap. Vigder Sted, viet, helligt Sted; isl. vigdr, viet, indviet. Som then Misgierninger giorth haffuer; der bør vel læses: Mis- Vantro Stedth, mistænkeligt Sted; vantro betyder her: hvad man ikke vel kan troe, ikke have god Tro til; saaledes ogsaa i Overskriften af det 79de Cap.; om nogher vanthrois for Throldom, om nogen mistænkes for Troldom. Beslagen, paagreben, jvfr. Ibres Glossar. voc. Beslå, hvor han neppe rigtig oversætter: thenne hafve wi beslaget thermed ved: hunc convicimus; det bør hedde: denne have vi grebet eller befundet i den Gjerning. Denne Bemærkelse er let at aflede af den almindeligere, hvori Ordet beslaa forekommer: at hindre, belægge med Beslag, s. Chr. d. 4des st. Rec. S. 480. straffede). Ther som de hedenkommer, der, paa det Sted, hvorhen de komme (efter eengang at være Til 80de, Cap. Til 81de Cap. Ehn föye Fischevandt, et libet Fiskevand. Buste, det famme som binde, fordi man brugte Bast eller den fine Bark af Lindetræet til at binde Forbrydere med. J Vidensk. Selsk. danske Ordbog forklares Ordet Bast ved en Stok eller Træblok, hvori Middæderes Fødder bleve fatte (quasi bagst, a baga, forhindre), men neppe ere de Grunde, som anføres for denne Etymologi, tilstrækkelige. Lignende Pleonasmer, som Bast og Band, forekomme oftere i Nordens gamle Love, s. f. Er. i det 62de Cap., hvor at huse, hiemme og herberge bruges ved siden af hinanden. Uforretter, foruretter, gjør Uret. Til 82de Cap. Til 83de Cap. Andtsuare, i81. andsvare, gjensvare, svare til, staae til Ansvar for. Och mange Personer, o: och huor mange Personer. March Sag; der skal vel læses Sagmarch, d. e. en saadan Mark, som skal gives i Boder, jvfr. Frederik d. 2dens Forordning af 26de Nov. 1578 i Danske Magaz. IV. 192. Den Beregning af Sagemarken, hvortil der i dette Capitel sigtes ved Ordene: schulle regnis som forschreuit staar, er den i det 57 de Cap. foreskrevne. Til 84de Cap. Udbannit, bandlyst, forviist, jvfr. V. 2. Cap. 79. Til 85de Cap. Mystagh synes ikke at kunne være andet, end Misten, Tab af Gods, det, at noget bliver borte, de Svenskes Mistning. Vel bestemmer Capitlet kun, hvorledes der skal forheldes med Kreature, som nogen har mistet (Driftefæ), men efter Overskriften og Eapitlets Begyndelse at domme, har Lovgiveren villet, at en lignende Fremgangsmaade skulde iagttages ved alt Hittegods. Vere, Besiddelse, det tydske Were eller Wäre (s. Haltaus Glossar.); saaledes: at haffue ndi Handt oc Were, udi Were oc Forsuar, f. S. 164. Thagismerche, ist. takmark, betyder egentlig Grændse, Grændseffiel (jvfr. Ihres Glossar. v. Mærcke), men her kan det upaatvivlelig ikke betyde andet, end det paa Creaturet indbrændte Ejen domsmærke. Da Grændseskjellet ogsaa tjener til Beviis for Vedkommendes Ejendomsret, er det ikke vanskeligt at begribe, hvorledes Ordet kan have faaet hiin Bemærkelse. Til 87de Cap. Jeye, ɔ: jage. Beder, opjager, fanger paa Jagt; forekommer jevnlig i kæmpeviserne. Pladze, besvære, forulempe, plage, af plats, Vanskelighed, s. Ihre voc. plats. Klapholt, det Træ, som Bødkerne bruge til Bunde i Fade. Til 89de Cap. Til 90de Cap. - Frii Schattebönder; om denne Benævnelse paa Selvejere s. Arent Berntfrugtbare Herlighed, 3die Bog 2den Part S. 408 ff. sens Danmarks og Norges Til 91de Cap. Söndagen Jubilate, den tredie Søndag efter Paaste (dominica secunda post clausum pascha). Sancti Olaui regis Dag, d. e. den 29de Juli. Sancti Bartholemei Dag, b. e. den 24de August. Til 93de Cap. Rede om rede, med rede Betaling, uden at give Opsættelse eller Credit. Bygge ti Humblekuler.... oc duer thertill att bygge; bygge er her brugt ligesom det tydske bauen om at dyrke og drive Planter og Sædarter. Til 96de Cap. Til 97de Cap. Boye-Jagt, Satte-Jacht; hvad disse Ord betyder veed jeg ikke med Bished; maaskee kunde Boye-Jact forklares af det indske at boie, som er en blot Dialekt af at byde hvoraf kommer en Boier eller en Boiefoged, en Udrider, som tilsiger Benderne til Hovarbejde; Boye- Jact kunde da betyde den Jagt, til hvilken Benderne tilsagdes, fordi den foretoges til ubestemt Tid efter Herskabets Godtbefindende, i modsætning til Sat-Jact, der vel kan oversættes ved fastsat, bestemt Jagt, en saadan, der til en vis bestemt Tid foretoges, hvor altsaa Tilsigelse ei gjordes fornøden. Til 98de Cap. Til 99de Cap. Thungis, 5: tynges, betynges, besværes. Och thet er till then Termyn &c.; udentvivl bør der læses: och thet ey till then Termin &c. Til 101ste Cap. Stecker, Comparativ af stakket, fortere. Til 105te Cap. Om Skattebönder i Skaane jvfr. Arent Berntsens Danmarks og Norges frugtbare Herlighed 2den B. 1ste Part S. 10 ff. Til 107de Cap. Foruise, anvise, udvise; see og V. L. Cap. 120, Frederik d. 2dens Ordinants S. 307 og Christ. d. 4des Rec. S. 463. Til 112te Cap. Uschiellig, ufornuftig; jvfr. Ihre voc. Skælig; ogfaa uretviis, uretfær big, falske och uskellige Vidtne, s. Fortalen til Chr. d. 2dens Verdst. Lov. Förloug betyder her den Afgift af tre Mark, som Bonden, der flyttede fra Godset, maatte erlægge til Herskabet, jvfr. Arent Berntsen 2den B. 2den Part S. 131. affare, drage bort. Til 113de Cap. Mandslet, manddrab. Besuares, besværes, trykkes; skrives ogsaa jevnlig besverges. Til 115de Cap. Mandhellelös, som har mistet sin Manhælg eller Fred; jvfr. Anmærkn. til Eriks Sjell. Lov S. 362 og Grundribs af den danske Lovhistorie 2den Deel S. 134, Not. d. Vurde aff hans Boe, udtage af hans Bo efter Vurdering, s. udvorde S. 512. Lagsögis eller huggis Fredt aff til Tinge; lagsögis betyder ikke blot lovligen at sø ges, men fornemmelig lovlig at domfældes, s. Jydske Love II. 108. Naar Lovgiveren siger: at ingen maa hereffter lagsögis, faa fan han ikke mene, at ingen for Eftertiden maa domfældes, men blot at dette ikke skal tilkjendegives paa den forhen brugelige Mande, ved "at lingge Fredt aff til Tinge." Denne Fremgangsmaade, der skal have været i Brug i Skaane, beskriver Ostersen voc. Vaabentack saaledes, at Sagsøgeren efter foregaaende Tilladelse af Landsdommeren "skal have dragit sit Sverd oc dermed huggit i Bielken paa Landstinget, til et Tegen, at den Skyldige var fredlosgiort dog nu ei bru gelig, siden Velb. Lauge Urne var Landsdommer († 1530), som mig er beret." Jvfr. nyt jurid. Arch. XVII. S. 124 Not. Cap. 86. Til 116de Cap. Udsettisch, spedalsk; formodentlig af det tydske Aussag; ivfr. V. L. Til 122de Cap. Til 124de Cap. skee skal der læses Artikel, Til 125de Cap. Leyge, d. e. Leje, Lejested, Qvarteer. Arkel. Jeg tvivler meget paa, at dette er den rigtige Læsemaade. Maahvilket Ord mueligt kunde være brugt eenstydigt med Befaling, Bud. Understaa, d. e. forstaae. Til den i dette Capitel omtalte Ordinants om Skolevæsenet findes Udkastet i Danske Magazin VI Bd. 364 ff. Til 126de Cap. Degne betyder her dem, som oplæres til at være Degne, omtrent det famme fom Peblinge; ivfr. S. 150. Embede, d. e. Haandværk, Haandtering; jvfr. det følgende Capitel; ogsaa Haandværkslaug, f. Chr. d. 4des st. Rec. S. 419 og 420. Deraf Embitzfolck og Embetzmendt, : Haandværkere, s. Chr. d. 2dens W. 2. Cap. 41 (47), Chr. d. 3dies Kold. Rec. Art. 70, Chr. d. 5tes D. Lov 2-22-67. Denne Betydning af Ordet synes vel nærmest at være laant af Tydskernes Amt, som i Nedersachsen betyder Laug, og endnu forekommer i vores Amtschirurg. "I Christian den 3dies Reces af 1540, Net. 7, modsættes Embitzmend og Handwerksfolck hinanden saaledes, at der ved de første allene kan forstaaes saadanne Haandværkere, som have Laug; stundom indbefattes endog Handlende, som have Laug, under denne Benævnelse, s. samme Rec. Art. 25 i Slutningen og Rec. 1551. Cap. 19, endſkiendt ellers E- bitzmend og Kiöbmend modsættes hinanden, s. Chr. d. 2dens B. L. Cap. (6). Til 128de Cap. Foreldre maa her være brugt i en vidtløftig Betydning for alle Ascendenter. Til 129de Cap. Bequemmelighedt maa ber enten betyde Lystighed, eller og Anstændighed, Sommelighed, som oftere i gamle Skrifter, og maa da Bequemmelighedt och Gledschab state istedet for bequemmelig Gledschab, o: anstændig Fornøjelse. Til 136te Cap. Til 139te Cap. il 140be 140de Cap. Ugesöe, en Semiil, f. Eriks Sjell, Lov S. 391 (ukasiö). Begiengelse, d. e. højtidelig Procession. Den Uorden, der saavel i Haandskriftet som i Resens Udgave finder Sted i dette og følgende Capitler, er her rettet, see Indledningen S. XII. 17 Til 141de Cap. Ehuadt Stedt; udentvivl bor her læses Stat, jvfr. Anm. til 3die Cap. Forvende, b. e. forandre. Inden thes, inden det, d. e. imidlertid. Nederleggis, tilintetgjøres, afskaffes, s. Fortalen til Christian d. 2dens Ordinants: "paa thet at slig Uquemmelighedt moo nederleggis;" forekommer ogsaa paa flere Steder i Christian den 3dies Recesser. Anmærkninger til Kong Christian den Andens Ordinants eller saakaldte verdslige Lov. Fortalen. Nederfeldugh; skiendt dette Ord efter dets Sammensætning ikke betyder andet, end fæl det, d. e. dømt (jvfr. Rigens Ret Cap. 23, 25 og 26), fynes det dog fornemmelig at være brugt om dem, der dømtes som falske Vidner, og derfor at indbefatte den Bibetydning, at den Dømte tillige havde mistet sin re; thi efterat Christian d. 3die i Recessen af 1537, Cap. 5, har bestemt en mutilerende tha Straf for det false Vidne, tilføjer han: "oc skall then samme ocsaa werre nederfelldig." Uquemmelighedt, d. e. Ustie. nsd isol Affstillis, d. e. affeaffes, bringes til at ophøre; bruges endnu undertiden i intransitiv Betydning: at blive stille, høre op f. Er. Vinden stiller af. Cap. 1. Tage ware paa hannom &c., d. e. give Agt, være opmærksomme, adlyde ham, naar han tilsiger dem; saaledes bruges det ogsaa for at opvarte, i Kongens Instrur for Hofbetjentene, naar det hedder: at "en Kieldersuendt met syn Dreng schall thage War paa Os, och en Kieldersuendt schall thage Ware paa Wor Frue." (Ny Danske Magaz. I. 310). 66 Forfare alle Sager, d. e. skaffe sig Kundskab, indhente Efterretning om alle Sager, d. c. Forbrydelser. Ivfr. S. 411, hvor det hedder: da maa han derom lade forfare &c., men hvor strap efter Ordet bruges i en ganske anden Betydning, naar det hedder: at med Lösöre.... saa forfaris, 5: saa forholdes. Knæ. Cap. 4. Hans Maiestadts Tilkome forbye, forvente, oppebie Hans Majeſtæts Ankomst. Forydmiuge thennom pad theres Knææ, til Beviis paa deres ydmyghed kaste sig paa S. 79. Wynmand, d. e. Biintapper. Maade, d. e. Maal, det tydske Maaß; jvfr. S. 82. Beklaget, anklaget, jvfr. S. 445 Lin. 12; saaledes i Cap. 40 (46) Beklagelse, Anklage, Sigtelse. Tha schall thet dog delis lige met the hundt schyldig er, da skal det dog liges lig deles mellem dem, som han skylder. Fornumstig, fornuftig, forstandig; dette Ord maa udentvivl læses i Forbindelse med det følgende: er at optegne &c., altfaa en Skriver, som har Forstand paa at optegne 2c. Fornamstig bru ges iøvrigt i Cap. (32) som en Ærestitel, ligesom velviis o. desl. Bloduge Domme, d. e. Domme i Livssager. Cap. 9. Wunder, d. e. Saar. S. 81. Forfore, bortføre. Rustering; fom Sammenhængen viser, betyder dette Ord Arrest paa Gods; det er ellers in gensteds forekommet mig; maaskee er det dannet af det hollandske rusten, d. e. at hvile, det tydske ruhen. Besette, arrestere; lægge Beslag paa; jvfe. Kong Hans's Gildeßraa for Skomagerne i Aalborg i Danske Magaz. III. 235, og Eriks Glippings alm. Stadsret Cap. 49. S. 82. Uscheer, uskiær, d. e. ureen, besmittet; joft. Ordet skiæræ i Erifs Sjell. Lov S. 362. Oc therforuden lyde (lide) Dommerens Ret; bette Udtryk, som forekommer paa flere Steder (f. S. 81 og S. 84 Not. 87), synes at sigte til en arbitrær Bod, som fulde erlægges til Dommeren. S. 83. Widhe, d. e. Beder, s. Eriks Sjell. Lov S. 374, ivfr. Rec. 1547, Cap. 37. Brödepenninge, Mulkter, Boder for Brøde. Ordet Bröde bruges iøvrigt, som Capitlet selv viser, islæng, snart til at betegne Forbrydelse, snart den Bod, som derfor skulde erlægges. S. 85. Om nogen hafuer udestandnindis met en anden, dersom nogen har noget udstaaende med en anden, dersem nogen lever i Uvenskab med en anden. S. 87, Cap. 21. Engen Vidtne skulle tages aff nogle, d. c. ingen Vidner skulle forhøres af nogen zc., jvfr. Cap. 23 (28). S. 88. Skulle ey the.... wære heroffuer; skulle de ikke være tilstede, overvære Vidneforhøret. S. 90. Hvilcken seeg swerger om Meen, hvo, som begaaer Meeneed; meen, ist. mein, betyder egentlig Skade; Meeneed er derfor den Eed, som bringer Skade. Erinde betyder her, som jevnlig i gamle Skrifter: Sag, Gjerning. Bestor, ved staaer, erkjender som rigtigt. S. 91. Met obet Hoffuit, med aabent Hoved, d. e. med blottet Hoved. S. 93. Undfunge, d. e. modtage, Svenskernes undfä, det tydske empfangen, paa gl. plattydse untfaen, f. Schildeners Gutalagh c. 13, §. 11. Saguolder betyder her, som altid i vore gamle Love, Sagsøgeren, den som volder ɔ: raader for Sagen, f. Kold. Rec. c. 21; jvfr. Nyt jurid. Arch. VIII. S. 163. Not. S. 94, Cap. 32. Om dette Capitels Fortolkning fee det S. 516 Anførte om det 57de Cap. i den G. 2. S. 97. Beschalcheligen, træffeligen, med ondt Forsæt, saaledes som en Skalk. S. 98. Samkiöber, Samkiob; hvad disse Ord, som ellers ingensteds ere forekommet mig, betyder, veed jeg ikke; maaskee ere disse Ord forvanskede, da hele Stedet kun findes i det mandelige Haandskrift U. S. 100. Sette theres Garn for Ackere oc Steene, som Bondsetninge haffuer veret aff Arilde, d. e. sætte deres Garn med Ankere og Stene der, (paa de Steder) hvor Bundgarn fra Arildstid af have været udfatte. Ackere et den gamle Skrivemaade for Anker, s. Eriks Sjell. 2. S. 391; Bondsettning, Bundgarns Nedsænkning, den Handling at udsætte Bundgarn, d. e. saadanne Fiskegarn, hvis ene Side ved Stene og Vægt tynges ned paa Bunden og der fastgjøres. The som driffue vele vragledes, de som ville drive ligeud (lade sig drive med Strømmen); Meningen bliver den samme, hvad enten vragledes antages at være det samme som det islandste rákleidis, der betyder: ligefrem, ligeud, eller det ubledes af Brag, i hvilket Tilfælde vragledes maa betyde: ligesom et Vrag, der driver for Strommen. S. 101. Vore undersatte Borgere, de Borgere, som ere os underlagte, vore Underfaatter; undersatte bruges saaledes sædvanlig i det gamle Sprog som Adjektiv, f. Er. hyppigt i Christian den 3dies Recesser og i Fortalen til Frederik d. 2dens Kall. Neces, og er i det nyere forvandlet til Substantivet Underfaatter. Clapholt, Klapholt, det Tree, fom Bødkerne bruge til Bunde i Fade; af det tydske Holz, som ogsaa forekommer i følgende Sammensætninger: Bordholt, d. e. Bræder; hvad der i følgende Cap. Faldes Bordt, see og Chr. 4des st. Ree. 1-4-73, jvfr. Ordet Bordstock S. 509. Bendeholt betyder maaskee hvad vi nu kalde Gavntemmer, af det istandske bein, gavnlig, nyttig, jvfr. Læsemaaden Bindholt. domi Trodt, formodentlig Træ til Gjerder, det gl. tropr, f. Gullandsloven, Schildeners Udg. c. 25, §. 1, ivft. Ihre voc. trodr; det islandske tröd. 66* Bondholt, formodentlig Træ til Bundstager, Pæle eller Stager, som stødes ned i Bunden af Søen, for derved at befæste Fiskegarn. S. 102. Huort, hvorhen, frives i Eriks Sjell. 2. hwært (f. S. 343), ist. hwert. Wore Borgerre som löbe effter Temmer; lobe, nemlig med Skibe, d. e. sejle for at hente Tømmer o. s. v. Bröllupskost, d. e. Bryllupsgilde. S. 103, Cap. 54. De fleste af de her omtalte klædesorter have deres Navne efter de Steber, hvor de bleve tilvirkede; saaledes Lundist, Klæde fra London; Casterkomest, formodentlig hvad der kommer fra Castres, en Stad Languedok, hvis Uldmanufacturer tidlig vare bekjendte; Armentersk, Klæde fra Armentieres, en By i en By i Flandern, ikke langt fra Vpern. Om der ved Nerst fore staaes Klæde fra Nerac, en By i Gascogne, hvor der forfærdiges simple uldne Tøjer, tør jeg ikke sige med Vished. De øvrige Benævnelser ere lette at forklare af bekjendte Stæders Navne; kun Stammet har ikke en saadan Oprindelse; derved forstaaes et eget Slags stærkt og tykt Tej, som væves i Frankes rige og Nederlandene, s. Ludovici encyclopád. Kaufmannslericon voc. Stamet, Stamette. S. 104. The som Kost haffue, de som have Formue, s. Eriks Sjell. L. S. 339. Then stoo hans Gierninger, den svare til hans Gjerninger, S. 106, Cap. 62. Enctigen med Kost at giöre, enten med at gjøre Gilde, s. S. 180, Cap. 14, jvfr. Bröllupskost S. 102; giöre stor Kost oc Tering, gjøre stort Gilde og. Fortæring, S. 180, Cap. 15; dog kunde maaskee Kost paa sidste Sted betyde det samme som Omkostning, ligesom i det bekjendte Rettergangsudtryk Kost oc Thering, f. S. 182, E. 18. S. 107. Thaa skal hannom tilstedes at bruge Embedet i Lappergerninge, da skal det tilstedes ham at eve sit Haandværk, dog kun med at istandsætte gammelt. Skickelighedt, det samme som Schickelse, d. e. Anordning, s. Anmærkn. til G. 2. E. 20. S. 108. Herrenskedt fpnes efter Sammenhængen, at maatte betyde fornærmelige yttringer eller Bagvaskelse mod sin Herre. Ordet er mig forresten aldeles ubekjendt. Almynsquinder, Almeensqvinder, Ekjøger. Bestemmelsen om deres Klædedragt sigter til at ophæve det af Kong Hans givne Lovbud, som Hvitfeld har opbevaret os S. 1012. Hvitfeld brus ger her Udtrykket: almindelige Qvinder. S. 109. Adellgaade, d. e. Spovedgade, i Modsætning til Stræde, i det 72de Capitel tales om adelfare Weige, det er Hovedveje, Landeveje, alfare Veje. S. 111. Album, en hvid, en liden Solvmynt, en Trediedeel af en dansk Skilling; af det latinske albus, paa tydse Weißpfenning. At noger will lowere seg offuer emod Vederss Vold, at nogen vil lavere eller krydse over (Sundet) imod Vejrets Vold, imod Vinden. Myndrick betyder en liden Pram eller Baad, som stages frem med en Aare, s. Ihres Glossar. voc. Myndrickia; kaldes ogsaa i Gullandsloven Myndrick, c. 47, S. 5. (Schildeners Udg.) I Christian d. 3dies Reces af 1540, Cap. 23. forekommer Myndrick-Pendinge, d. c. Penge, som maatte betales til Baadføreren, der bragte Folk eller Gods ombord. August. S. 112. Wor Frue Dag Assumptionis, d. e. Marias Himmelfartsdag, d. 15de Sanctorum Petri et Pauli Apostolorum Dag, d. e. den 29 de Junii. S. 114, Cap. 81. Sjell. L. S. 362. Theden, ist. padan, derfra, derpaa, inde, jvfr. thætlæn i Er. S. 115, Cap. 84. Stenckedegne; Capitlets Indhold forklarer selv Ordet; de Degne kaldtes saaledes, som havde for Skik at gaae omkring i Husene ved Middagstid med Vievand og dermed bestænke dem, der sadde tilbords. Neppe har dog denne Benævnelse allevegne været gængs; thi i det Eremplar af Loven som sendtes til de fyenske Kjøbstæder (Hofkr. A.) er Overskriften forandret til: Om Sognedegne. Resens Læsemaade Skienkedegue giver ingen Mening. S. 116, Cap. 86. En Trækleppre, et Stykke Træ, som klapprer, giver en larmende Lyd. Mulestöder; dette Ord, som ellers ingensteds er forekommet mig, kan maaskee udledes af det ist. moli, en Smule, og stöd (ogfaa stuth), Hjelp, Bidrag; Ordet mulestöd kunde altsaa betyde: et ringe Bidrag, Almisse, og deraf være dannet Mulestöder i Fleertallet. S. 119, Cap. 92. Udgullen, Participium af at udgielde, betale, udrede. Cap. 93. Forgiör han seg selff, begaaer han en Forbrydelse, for hvilken han skal have forbrudt fit Gods. G. 1 120. Sædeprcester, Præster, som have Sæde, d. e. fast Opholdssted. S. 121. Sacrament oc anden then hellig Kirckes Rede, b. e. Sacramentet og andre Ministerialforretninger; Rede er et Ord af meget omfattende Betydning og udtrykker alt, hvad der er tilberedt eller skal tilberedes, udføres, gjøres, det svarer altsaa ikke til vort Tilberedelse, men nærmer sig mere Betydningen af Gjerning; jevnlig forekommer Udtrykket: at give eller betale til gode Rede, d. c. give eller betale saaledes, at man fuldkomment opfylder fine Forpligtelser. S. 122, Cap. 101. Skulle rede thennom vel paa, skulle berede dem vel paa 2c. S. 123. Tillföget, tilføjet, d. e. tilskikket, skjenket. S. 124. Bayesalt, d. e. spansk Salt, saa kaldet fordi det især hentedes fra Bayen eller Bugten ved Biscaya; jvfr. iovrigt Badens histor. Afhandt. III. 248 ff. Ugeffdt, hvad der ikke er giævt (ist. gæli) d. c. godt, altsaa flet; geeff oc ustraffeligt Gots nævnes i det 111te Cap. S. 125. Fare til nogre Fiskeleye paa syn Forbedringe, rejse til noget Fiskerleje for at forbedre fine Wilkaar, for at fortjene noget. Brende betyder deels et paabrændt Mærke, s. Cap. 110, deels Jernet eller Instrumentet, hvormed det paasættes. S. 126, Cap. 109. Forhöffuis, forhøjes, betegner her udentvivl, at den nedsaltede Sild forsynes med ny Lage efter nogen Tibs Forløb, soft. Chr. d. 4des Rec. 1615, Art. 21; Ordet frives paa samme Maade i Frederik d. 2dens Kall. Rec. Art. 9. Dödicke, et Spunds. Stadz Circkel; om dette mærke see nærmere Cap. 111; dette Tegn er ogsaa siden vedblevet at være Vrager-Mærke, s. Anordn. 5te Mai 1683, Cap. 3, §. 6. At huor han saadant Gods &c., d. e. at hvis han saadant Gods lader saa snart tilslaae c. S. 127, Cap. 112. Straffer, d. e. paataler, laster, dadler. S. 128. Engeledes, ingenlunde, aldeles ikke. Cap. 115. Tha mua.... flere lægge tiilhobe, ba maa flere indgaae i Interessentskab. Tegnemester, en som optegner noget, en Bogholder. Cap. 117. S. 129. Tegnelse, Attest, Beviis; kaldes i de følgende Capitler Tegn. Holle met syn Hellens Ledt, mange Tönner ther er &c., d. e. sværge ved hans Helgen paa, hvor mange Tønder der er o. f. v. Saaledes er ogsaa i det følgende Cap.: Nar the haffue tegnet mange Tönner &c. og flere Steder huor udeladt. 7830 Iledenlagt, henlagt. Giöre ett oc drage offuereens, d. e. stemme overeens. S. 130. Bastert, Bastardviin, et Slags spans Viin. Assöye; maaskee menes derved Viin fra Aschau ved Donau i det Østerrigste. Bodde, af det spanske Botta, et eget Slags Fade til Viin, Olie og andre flydende Varer. Rumeny, formodentlig Romanée, et Slags Bourgogneviin; i Recessen af 1540 S. 207 læ ses der Romanii. Pöytwyen, d. e. Viin fra Poitou, et Slags let Franskviin. 14384 S. 131. Embst-Öll; formodentlig i fra Embden i Ostfriesland, der i ældre Tider var en anseelig Hansestad. Tist-Öll, tybe Du; saaledes skrives ogsaa Tiskland i Cap. 128 for Tydskland. Kackerbille-Öll, synes at være et Slags holsteense Dt, f. Helvaderi sylva chronologica part. 2, p. 10, hvor der forekommer en latterlig Derivation af Ordet Kackerbilde; at den ikke kan være rigtig, fees af Danske Magaz. VI. S. 13 og 16, hvor Jesper Brochmand taler om et Kackerbille- Harnisk; rimeligviis maa Kackerbille have været Benævnelsen for en eller anden By. I Danske Magaz. I. 48 skrives det Kaberbille, fem dog nok er en Trykfejl. Borst-Oll, formodentlig fra Barth, en liden Stad ved Østersøen i Forpommeren, som i aldre Tider drev megen Handel paa Danmark; i Necessen af 1540 S. 207 hedder det Bardtz-Öll. Bernest-Öll, fra Bernau, en liden By i det Brandenborgske, hvis Øl er bekjendt. S. 133. En Skyndmese; Mese maa udentvivl betyde et vist Antal af Skind, maaskee 10, ligesom Degger. I hdske. A. bør derfor udentvivl læses aff Skindh: Messen V Marck. Her ved maa jeg dog bemærke, at Lurdorph i hans Afhandl. i Bidenskab. Selse. Skrifter 9de Deel (ældste Saml.) om nogle Mynters Udregning S. 644, troer, at Schimmese, som forekommer i et Diplom hos Hvitfeld S. 532, skal betyde Semslæder. Anmærkninger til Recesserne fra Frederik den Førstes Regjering og det derpaa følgende Interregnum. S. 138. Ligmendt, Lægfolk, laici; i Christian d. 3dies Recesser forekommer paa flere Steder Ligfolck. Konningh Christoffers Dom; herved sigtes til Kong Christoffer af Bayerns Dom paa Herredagen i Ribe af 1443, f. Hvitfeld S. 831. Redzel, af at rede, udrede; var den almindelige Benævnelse for enhver Ydelse, som paalaae Bonden, hvad enten den skulde præsteres til Kongen, Jorddrotten, Biskoppen, Præsten eller andre, som ifølge Lovgivningen dertil vare berettigede. Nandnest; maaskee forstaaes herved det Offer, som gaves ved Barnedaab; nafufesti hos Jslænderne og namnfäste hos de Svenske betegne oprindelig den Gave, som Fadderne (i den hedenske Tid Navngiveren) forærede Barnet. Jeg finder det ikke usandsynligt, at man siden ogsaa har brugt denne Benævnelse om Offeret til Præsten ved Barnets Daab, og at Ordet ved en forvandsket Udtale efterhaanden er blevet forvandlet til Nandnest. Chr. d. 3dies Reces af 1536 S. 165 frives det Nandest. Jordeferdt, Jordefærd, Begravelse, istedet for Begravelses-Offer. Smörburdt, Afgift i Smør, egentlig Smørbæren, af det ist. burdr, Bæren, portatio; i Chr. d. 3dies Nec. uf 1536 S. 165 skrives det Smörbyrd. Ligeviist, ligerviis, paa lige Viis, samme Maade. S. 139. Tröst bruges her i Ordets ældre Bemærkelse for Bistand, Understøttelse, jvfr. Ihres Glossar. voc. Tröst. Saalenghe thet widnes &c., d. e. faalænge indtil det o. s. v. Jorddele, Trætter eller Processer om Ford (s. Eriks Sjell. Lov S. 338), hedder S. 164 Jordtretter. Fald betyder baade Feil, Brøde, ist. fall, og Bode, Mulkt, som ellers kaldes Faldsmaal. S. 142. Steder, tilsteder, tillader; jvfr. Chr. d. 4des Rec. 1615, Art. 15. Ridebönder; dersom Læsemaaden er rigtig, maa derved vel forstaaes Ridefogder. S. 143. Wext kan vel, ligesom det ist. vöxtr, betyde Tilvært, Forøgelse, og bruges da her om de Varer, som Bonden fører hjem fra Kjøbstederne til hans Boes Formerelse. Fördsle, Ferfel, Befordring. Paszbordt, en forvandsket Skrivemaade af det franske Passeport, Pas. S. 145. Kendis mett thette wort obne Breff, erkjende, tilstaae ved dette vort ?c. Draffuelig, betydelig, vigtig. Werffue, verv, i Fleertallet, Forretninger, Sager. S. 146. Som thet seg eytt hagde, som det havde egnet sig, været tilbørligt. Bestilning, d. e. Foranstaltning, ifald der ikke skal læses Beseylingh, see den anden Neces fra 1533, S. 152. Aff wor Jurisdiction (samtyckt), billiget og antaget af vor Jurisdiction, d. e. vor (den gejstlige) Stand. Meniig, 1. Meningh, d. e. Sindelag. Haffue seg, holde sig. S. 147. Vellder sek noger till, tiltager nogen sig den Myndighed, fordrifter nogen sig til; at vellde er iøvrigt det samme, som at volde, at raade for, bruge Myndighed. Udweliiger; om dette Ords Betydning kan jeg intet sige med Vished; maaskee er det en forvansket Skrivemaade istedetfor udwallder eller udvalgt; der ligger da Vægt paa det foregaaende saa, d. e. saaledes udvalgt, nemlig uden Biskoppens Tilladelse, der umiddelbart foran omtales; maaskee skal. det være uvillig, nemlig til at forrette sit Embede, for hvilken Betydning den i Not. 26 anførte Læsemaade kunde tale. Ilöffde eller Howeth, d. e. Heved, Nod. Dylker, las Dyll bær; at bæræ Dyll paa noget, d. e. at lægge Dolgsmaal paa noget (af Berb. at dylia, at nægte, belge); denne Talemaade forekommer ogsaa S. 177. S. 148. Meyst, d. e. miſtet. S. 149. Som thett haffuer weret bestandigt udaff, hvoraf det stedse har været i Besiddelse, som det bestandig har havt; denne Maade at bruge Ordet bestandig paa er ellers ikke sædvanlig. Groff oc wanwittig Forstandighedt kan neppe betyde andet end: grove og ukloge Forstandere, nemlig for Menighederne. Tiilmele, tilfige, forkynde. S. 150. Lerdom oc.... det manglende Ord synes at kunne, være Seder, Sæder, som i Cod. R. er forvandsfet til segher, der ikke giver nogen Mening. for Alle. S. 151. Bestandt, Tryghed i Fremtiden; jvfr. S. 152 og 153. Redelige Aarsager, Aarsager, som ere paa rede Haand, ligge for Alles Dine, kundbare S. 152. Some, Eenighed, Forlig; jvft. det islandske at semiazt, blive enig, forliges, f. Eriks Sjell. Lov S. 364. Fulburdt, fuldbyrdelse, d. e. Overeenskomst, Samtykkes Givelse, Bestemmelse; paa samme Mande bruges Vesbet at fuldbyrde S. 154 og 169: haffue wi samtyckedt oc fuldburdt. S. 153. Udruue Mand, maae enten være det samme som utro, eller og udulig, af at dryghæ, udføre, udrette (adru altsaa den, som ej kan udrette noget); jvfr. Er. Sjell. Lov S. 362. I Afskriften i Supplementet til Krags Historie læses: udiugh Mand. Jordegne Bönner, d. e. Bonder, som ere Selvejere. S. 154. Loffuer, Fleertallet af Lof, som ellers sædvanligen skrives Logh, Log og Loug, og i Fleertallet Loge, f. S. 139, eller Longe S. 175; enhver Beviismaade ved Eed, især ved Partens og hans Medeedsmænds; s. Eriks Sjell. Lov S. 336. Anmærkninger til Kong Christian den Tredies Recesser. S. 160. Oc wii aff Riigens Raadt oc Adelen igien haffue bewegett oss emodt Bönder &c.; et formildende Udtryk om delens Deeltagelse i Borgerkrigen: Vi have sat os i Bevægelse imod Bønder og Almue, istedet for ligefrem at sige: vi have fert Vaaben mod Bønder og Almue. Blodstörttningh, d. e. Blodsudgydelse, Nederlag. S. 161. Mettliidinge, medlidenhed. Behaffthet, behæftet, plaget med; forherett, ødelagt; begge Ord laante af det Tydske. Söndagen nest effther Sancti Dionisii Dag faldt i Aaret 1536 paa den 15de October, f. Pilgrams Calendarium. S. 162. Roueligen, rotigen; Welmeningh, Belvillie, godt Sindelag. Eddel eller ueddel, adelig eller ikke = adelig. Ulösth, Ulyst, d. e. ulystelig Gjerning, ond Gjerning, Udaad. Meenskab, Samqvem, af meen, menig, fælleds, almindelig. Aff wort Koninglige Embede, ifølge vort Kongelige Embede, Kongelige Myndighed. Offuerwoldt, Overlast, Voldsomhed. S. 163. T Tilstaar, anftaner, egner, sommer sig, see iøvrigt. S. 514. Er theraff herkommett oc floditt, er deraf fremkommet og flydt, d. e. har deraf have sin Oprindelse, at o. f. v. Saaledes bruges ogsaa herkommen i Rigens Ret og Dele S. 328: en aff Arildstid udi vort Rige herkommen sær Rettergang. Offwermaadigh Fortecth, overmodige, forvovne Foretagender; paa ist. hedder Foretagende fyritekt. Porteeth forekommer ogsaa S. 167. Huilcke Artickler aff oss for ny somme er worden ansette, hvilke Artikler (Klagepunkter) af os ere anfeete for tilstrækkelige; nysom er det tydske genugsam, genügend. Betideligh, betimelig, hvad der skeer i rette Tid. Mishandling, urigtig Handling, Adfærd; eller maaskee Sorbrydelse, saaledes som det tydske Mißhandel bruges i ældre Skrifter, s. Haltaus Glossarium. 67 S. 164. Nouest, udentvivl Superlativ af nøje; nöuest vil altsaa her sige omtrent det samme som: paa det nøjeste regnet, naar man tager det ganske nøje. S. 166. S. 167. voc. hånde. Bekrencket, beladt, behæftet. Hende, at, tage fat paa med Hænderne, modtage, faae; jvfr. Ihres Glossar. S. 168. Besinde, overveje, erfare ved Eftertanke. Naffnkundighgiöre, bekjendtgjøre ved Navn, offentlig udnævne. S. 169. Sett, Bestemmelse, see ogsaa Reces af 1547, S. 215. Skick, Forordning, Anordning, det samme som Schickelse. Udi hans Mynde, d. e. med hans Minde, med hans gode Villie. Undholle thennom, afholde dem, holde dem fra at kjøbe ?c. Eller pantte, eller tage i Pant. S. 170. Silde fiskende, Sildefiskeri. Besidne, boefiddende. Uforbrodden, uden at have noget forbrudt, uden at lide nogen Straf. Skiilding, Trætte, Uenighed, af at skilia, jvfr. Erifs Sjell. Lov S. 338. S. 171. Secretter, Segl; oprindelig var der Forskjel paa sigilla authentica s. communia og sigilla secreta, saa at hine brugtes i aabne Breve eller in negotiis publicis, disse fun in negotiis privatis, Breve o. s. v., fee Du Cange Glossar. voc. sigillum. S. 172. All Riigens Leyliighett oc Bystandt, Rigets hele Tilstand og Sjelpemid. Ter; maaskee kan Bystandt bedst forilares ved Hjelpemidler, hvilken Betydning er analog med den, som vert nu brugelige Bistand har; men muligt er det ogsaa, at det er en anden Skrivemaade af Ordet Bestand, der betyder Tryghed i Fremtiden, s. S. 528. Forhuerffuing, den Handling at erhverve sig noget; ere aff Bye anderstedz paa theris Forhuerffning, ere rejste fra Byen andensteds hen, for at erhverve sig noget. S. 173. Fördre, fremme, skaffe tilveje, ivfr. forfördre S. 515; her kan det oversættes ved: inddrive. Thu schulle the thennom thet formode, da fulle de vente sig, at, o s. v. ; da kunne de være visse paa, at o. s. v. Offuerpucker, overskjelder, udskjelder. S. 174. Stande udi Koningens Ret, straffes med arbitrære Boder til Kongen, ivfr. Udtrykket: lide Dommerens Ret i Christ. den 2dens Lev S. 81 og 82 og Anmærkn. S. 522. Offwer en Side, ved en Side, affides. S. 175. Att ther udgiffwes mange falske Wyntne &c., disse Ord og den følgende Straffebestemmelse maa udentvivl sigte til skriftlige Widnesbyrd, da ellers dette hele Sted kun vilde være en Gjentagelse af det Forrige. Att giffwe Loug sagdes den Part, som aflagde Eed tilligemed sine Medeedsmænd, for at bevise sin Paastand; att biude Loug sagdes om ham, naar han tilbød Eeden, og at findes til Loug, naar han tilkjendtes af Tingmændene eller Fogden (Herredsfogden) at skulle gjere Eeden. Logtiids Dag, den Dag, som er bestemt til at aflægge Lov eller Eed. Gild, ist. gildr, dygtig, retskaffen. Loughöringer; saaledes kaldtes de af Parterne og Fogden udnævnte Mænd, som skulde være tilstede, naar Lov eller Eed blev aflagt, jvfr. Thord Degns 74 og 75 Art. De kaldes i Recessen af 1547, Cap. 10; Loughörende. Lougsmendt, Consacramentales, Medeedsmænd. Dragels-Folck, skrives sædvanlig Dravels-Folek, d. e. Skarnsfolk, slette Mennesker; af Drav, ist. Draf, Epot, Mask. Mummesug, Sag, hvorom der mumles, et blot Rygte, ubeviislig løs Snak. Selsk. Danske Ordbog under Ordet lovløs er Mummesag urigtig oversat ved Meeneedssag. I Vidensk. S. 176. Tha skall Fogethen finde hannom lougloss, da stal Fogden erklære ham fritagen for at give Lov, d. e. for at gjøre Eed; jvfr. Jydske 2. I. 44. S. 177. Landtboedtt, den i Landet almindelig paabudne Bod for Manddrab; da denne ellers kaldes Mandboedt (Mandebod) kunde man tree, at Landtboedu var en Ekrivfejl, dersom ikke det samme Ord ogsaa forekom i Driginalen af den Koldingske Reces Cap. 21. Giörtzsom, Görsum og Görseme; saaledes kaldtes den Erstatning eller Bod, som Drabsmanden og hans Frænder efter Overeenskomst betalte den Dræbtes Slægt foruden den lovbestemte Mandebod; om Ordets Derivation er der forskjellige Meninger, s. Anchers Anmærkn. til Jydske Lou S. 317, 318 og hans jurid. Skrift I. 422 ff. Maaskee kan det bedst udledes af görr, fuldkommen, og at semia, forlige, (i Præs. Ind. Act. sem); Overboden kaldtes da saaledes, fordi Forliget forst ved dens Fastsættelse blev fuldkomment. Wedloffuer, giver Løfte om, udlover. Kion, Slægt; hedder ellers Kyn, f.Eriks Sjell. L. S. 351. Echtigh Mand, ægtemand, gift Mand. S. 178. Seckis, lægges i en Sæt; ist. at seckia, putte i en Sak. Sagis, gives Sag, sigtes. Skilling Grot; der gik 5 Skilling Grot paa en ledig Mark; om denne nederlandske Penge beregning i Groter; s. iøvrigt Lurdorphs Anledning og Vejvisning til nogle Mynters Udregning i Videnskabernes Selskabs Skrifter, ældste Samling, 9de Bd. S. 665 ff+ Gode Mendt, den almindelige Benævnelse for Adelsmænd, jvfe. Rec. 1547, Cap. 36 og Fred. d. 2dens Kall. Nec. Art. 3. Offuerhörelse, Overhørighed, Ulydighed. 67* S. 179. Achtes.. .. en ganske ringe Tyngest, agtes for en ringe Ting, ganske lidet. agtes Forsat; 1) anfat, bestemt til, efftersom Wi Myntten forsat haffue; 2) forandret, kommet ud af den rette Orden, alle Kiöbmandtzwaare ... ere nu... forsatt aff theris rette Werdt. S. 180. Dragelig, hvad der kan bæres, taalelig. Theraff tha worde formoenndis, hvoraf det da er at formode, at o. s. v. Optere, fortære, ødelægge. S. 181. Stube, at pidske; det svene stupa, det tydske steupen. Upholding, Ophold, Underholdning. S. 183. Oc thermett giöre Folcket ewentyrsk ot siellsom tillsynde, og dermed gjøre Folket eventyrst og selsomt tilfinds, d. c. og dermed gjøre Almuens Sind uroligt og forvirret. Undtrögtt, unddraget, frataget; det tydske entrückt.. Effnendis, formuende, riig. Tydt, did, derhen. Fast, d. e. meget; fast har i de ældre Love jevnlig denne Betydning, s. f. Er. Fred. d. 2dens Reces i Indledningen, Art. 6, 9, 10. Paa enkelte Steder forekommer det i Betydningen af: næsten, s. f. Er. Chr. d. 4bes st. Rec. 3-33. G. 184. Bestille, iværksætte, udrette; fvfr. Chr. d. 4des st. Reces, S. 357 og 412. Stobe, Skoller, Drikkekander, Skaaler. Stemp, Stempel. Finantzer, Bedrageri; af Almuen bruges endnu Finantseri i denne Betydning. Theen, Tin. Thenne, smalle Stænger; paa folgende Side skrives det Thene; ist. teinn. Klipping, et Slags Mynt, dannet ved Klipning og derved af forringet Værdi; jvfr. ievrigt Lurdorphs Anmærkninger over adskillige Myntanordninger under Christian d. 2den, Frederik d. 1ste og Christian d. 3die i Vidensk. Selsk. Skrifter, ældste Samling, 8de Bd. S. 7 ff. 185. Sølv at forarbejde. Naar thennom beris Sölff till Gierningenn, naar der tilbringes dem Rett op till Weyen, lige op til Vejen. Uthsprung, udspring, Oprindelse. Holldis udi Förm, holdes ved Magt, holdes i Hævd; Förm kommer formodentlig af för, det ist. fær, d. e. dygtig, duelig, beqvem; og deraf kommer igjen at udförme eller udfyrme, d. e. lemlæste, berøve nogen sin Førlighed. S. 186. Thersom mandt wil ellers sellff were therude om; Meningen synes at være: dersom man ellers selv vil bekymre sig derom. Stegerse, Kjøkken. S. 187. Oc skall hwer sinne Tiennere söge till Bordtz udi Borgerstuen oc icke widt two eller tre löbe udi andre Winckler oc söge noget Lagh udi seer, og skal enhvers Tjenere søge tilbords (holde Maaltid) i Borgestuen og ikke med to eller tre (d. e. ikke to eller tre tilsammen) lobe udi andré Kroge og søge noget Lav især (d. e. for sig allene). Till Aarsdag att Kledhe oc Penninge skal giiffwes egenn, indtil Aarsdagen, da Klæder og Penge skal gives igien, paa ny. Ellers holldis offwer, eller beskyttes, holdes tilbage. Fodermarsk, Fodermarskal, den Hofbetjent, som havde Opsigt over de Kongelige Stalde og Hestenes Foering. . 188. Adellwildtt, stort Bildt; Hiorte, Raa- og Daadyr. Hvad der siden kaldes grovt Vildt, groff Willdt. Sköffuelingh, Forfølgning, ivfr. Ordet skyfle i Eriks Sjell. L. S. 354. Tylstander, Tillstander, den, som tilsteder noget, giver Tilladelse til en Handling. Beskicker, fifker Bud efter, lader kalde. Recker, betyder udentvivl Jernkjeder; saaledes bruges rekendr i Gullandsloven Cap. 47, §. 4 (Schildeners Udg.) Willdtbradt, Dyresteg.. Oc hans Fellet tolle kand, og forsaavidt som hans Andeel i Fælled kan taale, tilstede. Actinge, gt, Opmærksomhed. S. 193. Diele, ellers sædvanlig dele, ist. deila, forfølge ved Nettergang, procedere, jvfr. S. 221. S. 194. Oc er formodendis, og om hvem det er at formode, at han 2c. Rettighett betyder her, som ofte andensteds i Lovene, Skyldighed, hvad man er forpligtet til at udrede, s. Chr. d. 4des st. Rec. I. 4 Cap. 2 Art. Kand thale wor Leensmandts Mynde therfor, kan erholde vor Lensmands Minde d. e. Tilladelse dertil; egentlig kan saaledes tale fin Sag hos Lensmanden, at han erholder hans Tilladelse o. f. v. Theris Farekost, hvad de have med at fare, det Gods de have hos sig. S. 195. Skippeskyldt; denne Afgift af Gaarden til Medarvingerne synes efter Benævnelsen at skulle have bestaaet i en Skjeppe Korn til hver; men rimeligviis har denne Afgift efter Om stændighederne snart været større, snart mindre; Recessen af 1547, Cap. 32 bruger derfor det mere omfattende Udtryk: Fyllest. S. 196. Tillhobe, tilsammen. Opstandendis, henstaaende, beroende. Egtestadt, gtestand. Waractig, varig, bestandig. Loffning, Lofte, eller maaskee Forløfte, Caution, s. S. 513. Forbreffue, stadfæste, forsikkre ved Brev eller Document. S. 199. Indtill Seti. Michaelis Dagh förstkommendis; i det af Sandvig udgivne Haant rift lafes: næstkommendis Aar; men imellem disse læsemaader er ingen væsentlig Forskiel, da Recessen er givet Fredagen efter St. Luce Dag, d. e. d. 22de October, og følgelig det daværende Aars Michelsdag allerede var forbi. . 200. Landkiöb, Rjobmandskab eller Handel paa Landet til Skade for Kjøbstædborgerne, Landprang. Ivfr. Hvitfeld S. 684 (Folioudg.) I Chr. d. 4des st. Rec. 1-1-36 betyder ret Landkiöb det samme som de gængse Priser i Kjøb og Salg paa Landet. Stock oc Steen, Bjelker og Steen, til at bygge med, jvfr. Tilladelsen i Rec. 1557, Cap. 6. Stock, det ist. stokr, betyder en Bjelke, Planke, jvfr. Ordet Bordstock. Thennom att findes beswerett udi the mange ulouglige Haffner, Bundgarn &c., at de finde sig besværet ved de mange ulovlige Havne, ligeledes ihenseende til Bundgarn, som ulovligen udsættes v. s. v. Affbrock, Afbræk. S. 201. Seti. Laurentzii Marckedt holdtes formodentlig paa denne Helgens Dag, den 10de August, og saaledes Seti. Knudtz den 9de Julii, wor Frue Marckedt Nativitatis den Ede September (festum beatæ Virginis), Scli. Kettillii, Kields Dag den 8de Julii (s. Pontoppid. Annal. I. 469) Scti. Oluffs, den 29 de Julii. Dyre, vare, det tydske dauern. S. 202. Kolffuer, et Slags Fisk, formodentlig Kuller, en Torskeslægt. S. 203. Haffue i Fordragh, lade beroe, aflade. Mangfoldigehande, mangfoldige Slags. S. 204. Affsette, nedsætte; Affsettning, Nedsættelse i Værdi. Som thes Forstand haffwe, fom have Forstand derpaa. Thet staur (icke) well till att &c., det lader sig ikke vel gjøre, at o. s. v. S. 205. Leygreskellinghe, eller som der i Sandvigs Haandskrift læses: Leyerskellinger, Lejrstillinger; herved menes udentvivl de i Aaret 1523, i Anledning af de Kongelige Vaabens lykkelige Fremgang, slagne smaae Solvmynter, hvorpaa findes Kongens Billede til Knæerne, med et Sværd i Haanden, paa Aversen, og paa Reversen Omskriften: Deo duce milites triumphant, f. Beskrivels sen over de danske Monter S. 157. Wedtzles, verles. S. 206. Utterfiin, yderst füin. Engelsth beredt, formodentlig Klæde beredt (: tilvirket) i England, kaldes ellers sædvanlig blot Engelsk. Hyllske Klede, formodentlig fra Hull i England, Leddisk fra Leiden, Lönborsk oc Ossenbryggers graa, graat Klæde fra Lüneburg og Osnabrück; Giörlösth fra Görlig i Laufih; Swinousk, maaskee fra Schweidnik i Schlesien, som i ældre Tider drev betydelig Handel med klæde; Sarnsth er udentvivl det samme som Sardis, et Slags simple uldne Tøjer, som forfærdiges i flere Stæder i Bourgogne; Gyttigsk, formodentlig fra Göttingen, som en Tidlang var en Hansestad og var berømt af fine Manufacturer. Udmedis, udmaales, jvfr. Ihres Gloss. voc. máta. Sardug var formodentlig den danske Benævnelse paa Barchent, et Slags vævet Tei, halvt Linned og halvt af Bomuld, der saavel i Augsburg som i Ulm forfærdigedes i Mængde. Offuerskeer-Lönn, Betaling for Klædets Overskjæring. Symbellen, Simlen. Skonnroggen; Holberg i hans Danmarks og Norges gejstl. og verdsl. Stat, 3die Udg., S. 392, oversætter Skönrogge ved Rugbrød; er denne Forklaring rigtig, maa der paa dette Sted være indløbet en eller anden Fejl i Hdskrifterne, da der strax efter nævnes Rogbrödt; dette er i det mindste, med Hensyn til vort Hoskrift, ikke usandsynligt, naar det bemærkes, at Bestemmelserne om Skonroggen og Rugbrød netop ere de selvsamme. Enckett, enkelt (simpelt). S. 207. Klarett; om derved menes en krydret Viin, tillavet af spansk Biin, Nelliker og flere Kryderier (der ogsaa kaldes potus Hippocraticus), jvfr. Badens hist. Afhandl. II. 379; eller om det maaskee skal være Bourdeaurviin, som Englænderne endnu kalde claret, kan jeg ikke afgjøre. Rubiin veed jeg ikke hvad er; derimod læses i K. Gubin, hvorved kan forstaaes Biin eller Øl fra Guben i Laufik. Pelliat er mig ligesaa ubekjendt som Pullerth, der læses i Höskr. K. Romanii, f. S. 526. Bardtz Öll, f. S. 526. Sundesth, fra Stralsund; skrives ellers sædvanlig Sundisk, f. Rec. 1557, Cap. 1. Hoser, det tydske Hosen, Burer. Hoffwitzmodt-Kaabe, maaffee Hoffwitsmogs-Kaabe, det er en Klædning saaledes syet, at der er et Hul paa den til at stikke Hovedet igiennem, jvfr. Ihres Glossar. v. Huffvudsmog og Smog jvfr. det islandske at smocka, at putte ind. I K. læses der: for en hoffuit smaa koffe, hvilket ikke giver nogen Mening. En stoor Friis, en stor frisis Hest, i Modsætning til en Kleppert (Klipper); K. har XXIV Schill. istedet for XXVIII. S. 208. Genge oc gieffwe, det tydske "gang und gebe," gangbare. S. 209. Mestermand fan ikke betyde andet end Mester, jvft. Ihres Elossar.; Murmester og Tymbermand, som nævnes umiddelbar foran og hvis Arbejdsløn er fastsat meget ringere, maa vel derfor forstaaes om simple Murere og Tømmerfolk. S. 210. Indmeder, maaler ind, indkjøber efter Maat, s. udmeder ovenfor. Jordebreffue, b. e. Skjøder. S. 211. Graat, Gran eller Karat; rins Guldtt, rhinse Guld. Magelöenn, Arbejdslen, af det tydske Macherlohn. Spitzeri, Handel med Urtekram. Kremmerii, Handel med Kramvare, Detailhandel. S. 212. Calenntegodtz, Gods, der tilhører de geistlige Gilder eller Broderskaber, som kaldtes Calenter eller Calander, jvfr. Anchers saml. jur. Skrift. III. 141 ff. S. 215. At forbede... Encker; at forbede fan neppe betyde andet, end at gaae i Forben for, skjendt dette Ord i ældre Skrifter jevnlig betyder at bede om Forladelse og stundom at enske ondt over Nogen, s. Vid. Selsk. danske Ordb. S. 216. Hwor Sagen seg forlobben er, hvorledes Sagen er forløbet. d. e. hvorle des Sagen er gaaet til. S. 217. Forfördt, forebragt, foredraget. S. 218. Ledett, lidt (partic.) S. 219. Ther lauffsögt er eller er udi Forbudt eller er udi Bande; lauffsögt, d. e. loghsögt, domfældt, nemlig uden at have rettet for sig, det samme som lougfeldt (jvfr. Rec. 1547 Cap. 13), f. Ordet lagsögis S. 520. Forbudt betyder ellers sædvanlig i ældre Skrifter det samme som Bandsættelse, men, da det her. nævnes som noget forskjelligt fra Band, betegner det udentvivl Udelukkelsen fra Alterens Sacramente eller den saakaldte excommunicatio minor. Ivfr. iøvrigt ihenseende til dette Lovbuds Fortolkning Nyt Jurid: Archiv XXI. 132. ff. Bloduide, (af Blod og Vide, ist. viti, Brøde) den Brøde at slaae eller hugge en anden til Blods. S. 220. Förre... Frender bode for thennom, førend Slægtningene give Boder for dem. Oc halff hans Hoffuitlodt... tage til Konningens Sag, og hans halve Hovedlod tages til Kongens Sag, d. e. forbrydes til Kongen. At hamble, forklares i Vidense. Selsk. Ordbog ved at staae, mishandle en saaledes, at han ej kan komme af Stedet, og udledes af det ist. at hamla, hindre; men udentvivl betyder det, at afbugge en Andens Lemmer, thi i Jydske Lovs II. 14, hvor det Udtryk forekommer, at han ledde hanum til stoks oc hamleth hanum, handles allene om Afhug, og Peder Lassen oversætter derfor: eum ad scamnum duxerit membraque amputaverit, og i Skaanske Love VI. 3 skjelnes udtrykke lig mellem at hambla, at særæ og at bæriæ. S. 221. Hwadt wedt hannom er brott, hvad mod ham er brudt, d. e. forbrudt. Forthi the eye bode then Ret ther tilhörer, d. e. fordi de have begge Andeel i de Boder, som flyde af Sagen. S. 222. At bedre, give Bøder, emendare i Middelalderens Latin. Giör handt huercken, gjør han ingen af Delene. Ther som ey er Mynde til, der, hvor der ej er Minde til, at o. s. v., d. c. der, hvor man ej kan mindes, at tilforn er gjort Markestjet. Brofiel, Bopæl, s. Eriks Sjell. L. S. 382. S. 223. Korther er neppe andet end Fiardingh med et andet Ord; kaldes i Rec. 1551 Cap. 17. Qwarter. Gribsjordt, Jord, som man havde grebet, d. e. bemægtiget sig. Saaledes spnes al Jord at være blevet kaldet, som ej oprindelig hørte til nogen Bymark og som saadan var rebet eller deelt mellem Bymændene, men som derimed havde henligget øde og ubenyttet, indtil en eller anden paa egen Haand havde bemægtiget sig den og optaget den til Dyrkning, ivfr. Anchers samt. jur. Skrifter II. 333 og Nyt jurid. Arch. S. 239-241. Marsell er det gamle tydske Ord Marzal eller Markzal, som efter Wachter og Haltaus betyder en bestemt Deel af noget, eller en aliqvot Deel. S. 225. Biistandig, behjelpelig. Att dömme hwess ther er falden till Konningen, at paakjende hvad (hvormeget) der er forbrudt til Kongens S. 227. Pibberswenne, Pebersvende; som bekjendt, en Benævnelse for de Handelsmand fra Hansestæderne, som her opholdt eller nedsatte sig; da Peber var en af deres sædvanlige Handelsartikler, fik de deraf Navnet, og da de ikke giftede sig her i landet, blev det senere en Benævnelse paa aldrende ugifte Mandspersoner. S. 228. Forwaring, Forsikring, Sikkerheds Stillelse; see ogsaa Necessens Slutning. S. 429. Blyantt, et Slags kostbart Silketoj; slagne Ladt, formodentlig vævede Fryndfer af Guld eller Selv, jvfr. det ist. blad. S. 230. Silckebindicke oc Floelsbindicke, Hovedpynt af Silke og Fløjel. Udfert betyder i Almindelighed Begravelse, her Begravelsesomkostninger, ist. útför, ivfr. Ihres Glossar. voc. utfärd. Endskjendt denne Betydning vel passer med Meningen paa dette Sted, bliver det dog tvivlsomt, om det ikke her betyder Udstyr, Medgift; thi Parallelstedet i den Koldingske Rec. Cap. 53 har Hiemfærd. Stanndendis Svenne synes at betyde Svende, (d. e. Tjenere, Folk, der ere i nogen Mands Tjeneste), som drive Handel; det svenske stånd bemærker Krambob, taberna mercatorum, s. Thres Glossar. voc. stå. S. 232. Forfört sit Godtz, bortflyttet sit Gods. (68) S. 233. 538 Huad Wide, som Almue lægger &c., hvilke Beder Almuen paalægger, bestemmer, vedtager, jvfr. Anmærkn. S. 522. Sieer Hiort, fær Hjord, formodentlig Hjord som særligen skal vogtes. Oc ey bryde forthi Wold &c. og ej derfor gjøre sig skyldige i Vold. S. 234. Ferdige Reckere, svære Rækketræer, svært Nækværk, eller maaskee svære Jern- Lænker, s. Ordet Recker, S. 533; ferdig bruges endnu undertiden af Bonderne i den anførte Bes mærkelse, og udtales færig, s. Vid. Selsk. Ordb. I den Kold. Reces Cap. 58 frives Recke. Boelbroen skal vel være Bulbroen; formodentlig den sværeste Deel af Broen, eller dens Grundlag. Gruedt, Gruus. S. 335. forfölle, d. e. opfylde. Fortrycker seg, vægrer sig, viser sig modtvillig. S. 239. Fuldmyndig, d. e. befuldmægtiget. S. 241. Ufyrmer, udformer i Christian d. 5tes Lov; betyder egentlig at gjøre ufør, berøve sin Forlighed, men bruges, som her, jevnlig for: at mishandle i Almindelighed; jvfr. S. 532. Laugetid, tovlig Tid, den i Loven bestemte Tid. S. 244. Undertaget Herritzskel oc Markeskel &c., undtagen hvor Trætte er om Herredsskjel og Markeskjel, der bruges Sandemænd, og da beholder hver efter Loven o. s. v. Oc hues Eygendel eller Feligh, skulde maaskee snarere skrives: oc hues eygen Del eller feligh, og hvilken egen eller fælleds Lod, som ham er tilfalden o. s. v. Dog Sandemendt haffue suorit : enddog Sandemendt c. endfjendt Sandemænd 2c. S. 246. Otting eller Marck Sölffs Jord; Marck Sölffs Jord betyder egentlig ikke andet end et Jordstykke af 1 Mark Solvs Værdi, s. Prof. Olufsens Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, i Bidenskab. Selsk. philosoph. og histor. Afhandl. I. Deel. Naar det fremdeles bemærkes, at det af Jydske 2. III. 12. fan udledes, at 1 Marks Gulds Jord var det samme som et Boel og at 1 Mark Guld svarede til 8 Mark Sølv, bliver det klart, at Lovs giveren, ved at sige Marck ölffs Jord, paa dette Sted kun omskriver det foranstaaende Otting, liges som han ogsaa foran har brugt to synonyme Udtryk: Fierding eller Qvarter, jvfr. S. 537. C. 246. havde. Oc kommit om hwes the hagde, en Germanisme for: og mistet hvad de S. 249. Forgangsquinder, de Koner, som ved Bryllupper opvarte ved Bordet, en Benævnelse, der endnu bruges enkelte Steder paa Landet. S. 250. S. 251. S. 252. Slet Eigen, en skovlos Egn, Slette. Oc en Partt Pending paa anden, og Nogle (tage) Stilling af Skilling. Stakarlle, (Stafkarle), Tiggere, Betlere, s. Anmærkn. til Eriks Sjell. Lov S. 378. S. 253. Wanwittige Herritzfogether, uforstandige Herredsfogeder. S. 254. Dog thet Forbund emellom Riget oc Förstedommet uforkrencket; herved sigtes til det i Aaret 1533 med Clesvig og Holsteen sluttede Forbund, som findes i Christian d. Tredies Historie II. S. 2. ff. Tiid, d. e. did. S. 257. S. 259. Tha skall then Bog indleggis udi Fierdings Kircke eller Landekiste udi hwert Herrit, maa læses: ndi Fierdings-, Kircke- eller Lande-Kiste; ved Fierdings -Kiste figtes udentvivl til Norge, hvor hvert Herred deltes i 4 Fjerdinger; i hver Fjerding maa man formodentlig have havt en Kasse, hvori man har gjemt de Fjerdingen vedkommende Papirer og maaskee offentlige Penge; saaledes ogsaa allevegne ved Kirkerne en Kiste til deres Papirer og Midler (Kirckekiste) og desuden i Danmark en lignende Indretning i enhver Provinds. Landekiste. Naar i Vidense. Sets. Ordbog Landkiste efter Moth forklares ved "Rigets Statkammer, offentlig Pengekasse," saa er i det mindste den første Forklaring neppe vel grundet. Ordene udi hwert Ilerrit maa henføres til: "tha skall then Bog indleggis" og ikke til Landekiste, da "Land" (Provinds) tydelig nok viser, at der ikke i ethvert Herred var en saadan Kiste. S. 260. Weiermaalsting, Bedermaalsting; denne forunderlige Skrivemaade (ogsaa i Cap. 27, og i Rec. 1547 Cap. 8) har fermodentlig fin Grund i Udtalen; man har udtalt weder fom weir, hvorpaa ogsaa vort Vejr tjener til Beviis, der tilforn hedde weder, f. S. 515. Rensbrödre, d. e. Naboer, hvis Agres Grændser (Ren) støde sammen Bolsbrödre, de, som boe i samme Boel. Afferie, Fraplejning; den ulovlige Handling at pleje ind paa sin Naboes Ager, jvft. J. L. II. 73. (af at eria, ist. at pløje). Afslet, den ulovlige Handling, at slaae Hoe paa Andens Mark mod hans Villie, jvfr. Jydske Lov 1. c. 1 S. 261. Eigere Ejermænd, Selvejere. Oldinge; herved sigtes til Jydske Lovs I. 52 og Eriks Sjell. 2. IV. 1. S. 263. Were udi Herskaffs Minde therfor, være derfor i Herskabets Erindrirg; i ond Betydning nemlig: Herskabet skal ikke glemme ham det, men drage ham til Ansvar. S. 264. Oc haffue forbrott then Böder, the skulle haffue; det synes ved forste Djekast, som om der burde læses the Böder &c.; men ogsaa de trykte Udgaver have den, og tillige der istedetfor the; det er derfor snarere sandsynligt, at der i Driginalen er glemt et r i det sidste the end fat et nz formeget til det første, og jeg troer, der bør læses: oc haffue forbrott then Böder, ther skulle haffue, d. e. og den (af Slægten), som skulde have Beder, have forbrudt (dem). S. 265. Houff, Hu. End widis nogen Mand slig Gierning, end figtes nogen Mand for slig Gjerning; saaledes bruges ogfaa Ordet at widæ i Sjell. Kirkelov i Slutningen: En um man worther vith, at (68*) han hauær ey ræth tindeth &c. En vither man hannum, at han hauær sumt reed oc ey alt &c., jvfr. Ihres Glossar. voc. wita, II. fredløs. S. 266. Tha farer hand som andre fredlöse Mend, b. e. da skal han være Stuug, hvad der ellers hedder Stuf, (ogfaa i Christian d. 5tes Lov) jvfr. Anchers Anmærkn. til Jydske Lov S. 349. See iøvrigt om dette Capitels Fortolkning Anmærkn. til S. 244. S. 267. S. 269. Bekiere seg, beklage sig, føre, Anke over. Uforholdet, uformeent, ikke forbudet. S. 271. Sticket, det tydske gestickt, broderet; i denne Betydning bruges ogsaa at sticke og Stickning (Broderi) i Chr. den 4des Rec. 1615 Art. 27. S. 275. Uliudelse, lydighed. S. 277. Hiemferd, udstyr, Medgift; ivfr. iøvrigt S. 537, Anmærkn. til S. 230. S. 278. Huo som tager nogen skibbroden Mand &c.; at tage maa, ifølge Overskriften og Sammenhængen, her betyde at mishandle. S. 281. Wedtörffuendis, trængende, nodlidende; i Chr. den 4des Rec. 1-1-58, vedtörfftig. S. 285. Thet skal stande udi hans Kaar, det skal staae udi hans Valg, d. e. det skal beroe paa hans Godtbefindende, jvfr. S. 470. Anmærkninger til Kong Frederik den Andens Love. S. 290. Riddermandsmænd, en almindelig Benævnelse for Adelsmænd, endsient Ordet ops rindeligviis kun synes at have været brugt om Riddersvende (Knappen). ninger. S. 291. Forthog, Ophold, Forhaling, det tydske Verzug. S. 293. S. 294. Hoffart oc merckelige Bekostninge, poffærdighed og betydelige Bekost: Tilfly, forfærdige, i daglig Tale bruges endnu at flye til, men i ond Betydning om at tilrede noget ilde, besudle. Dragning, den Handling at overtrække Værelser. Süden- Thöig, Silketei. S. 296. Erlig Liigsteen, en hæderlig liigsteen, en Liigsteen til den Afdødes Berøm melse; i den 12te Art. forekommer erligt Adelsfolck, hæderlige Folk af Adelstand. At inddele, at inddrive ved Rettens Forfølgning. 54t Grunde. hende. S. 302. For merckelige Sagers Skyld, for vigtige Aarsagers Skyld, af vigtige S. 303. Oc icke ligevel bevarer sig met hende, og alligevel (dog) ikke besvangrer S. 304. Letferdighed synes her ikke at betyde andet, end Letsindighed. S. 306. At Ende, tilende. S. 307. Uskickelig, d. e. uskikket, ubeqvem, f. ogfaa S. 409. Anmærkninger til Kong Christian den Fjerdes Love. S. 313. Lader... Voris Forordninger bliffue fortaffuedt, (fortabt), d. e. lade vores Forordninger blive uden Kraft, uopfyldte. Mange... som dog Voris naadigste Vilge enten icke haffuer værit bevist eller oc formedelst langsommelig Tiid er bleffuen foractet; her er en kjendelig Uorden i Constructionen; Meningen er: mange komme i Skade og dømmes til Bøder, som enten ikke have vidst vor naadigste Villie, eller og foragtet (ringeagtet) den, fordi det er saa længe siden den blev forkyndt. Uvitskab, uvidenhed. S. 314. Tabella scholastica, som.... er bleffuen stillit, det Reglement for Skoleunderviisningen, som (af de Kjøbenhavnske Professorer) er blevet forfattet, anordnet. S. 315. Da haffue Bonden Fuldmact, bør egentlig skrives fuld Mact, d. e. fuldkommen Raadighed. S. 317. Höringsdiele, Høringsdele; saaledes kaldtes den Procesmaade, som fandt Sted i Gjeldssager, naar Sagvolderen modtvillig var udeblevet paa 4 Tingdage og Eaglegeren paa 4de Zing forlangte Dom; Dommeren udnævnte da 6 Mænd, der kaldtes Höringer, som dømte den Udeblivende saavel i Hovedsagen som og til Bøder (Faldsmaal), dersom han ikke vilde efterkomme den afsagte Dom. Jvfr. Arnt Berntsens Danm. frugtb. Herl. 3 B. S. 357 ff, og Schlegels Anmærkn. til Anchers saml. Str. II. 606 ff. Jøvrigt kunde, som selve Artiklen viser, denne Fremgangsmaade finde Sted baade i det Tilfælde, hvor der allerede var afsagt en Dom, den Sagvolderen ej vilde opfylde (Sags søgeren procederede da blot til Dommens Execution), som og uden at der endnu var overgaaet ham nogen Dom, naar han modtvillig udeblev efterat være stævnet. Deele betyder her ikke Proces eller Nettergang i Almindelighed, men den særegne Procesmaade, som brugtes mod den, der var contumax; jvfr. Ostersen (voc. Deelemaal) som siger: "Men fornemmelig kaldes den Proces Deele eller Deelemaal, hvoraf tre Marc Kongen oc tre Marck Bonden for Ofverhøring oc Rettens Foract springer, Jyd. L. Lib. 2, Cap. 61." Jvfr. hermed Chr. den 4des st. Reces 2-6-27. S. 318. Art. 21, jvfr. hermed Anmærkn. til Chr. d. 2dens V. 2. Cap. 109, S. 526. Bevaager, vaager over, har i Bevaring. S. 320. Garnele, formodentlig Garnering, Besætning paa Klæder. Teckit paa Sengen, Daffet, Taget paa Sengen, d. e. Sengehimten; ist. þeckia. S. 321. Bancket, det franske banquet, festlig Anretning, Tractement. Suennesal, formodentlig Folkestue, Borgestue. S. 323. Forenskab, Fordringskab, Befordring; skrives i Art. 46 Fordrenskab. Ferdigis, færdes, rejse. S. 324. Da lade de Oss derom ufortöffuit besöge, da skulle de ufortovet hen: vende sig til Ds derom. 325. Den, som Kirckewergernis Regenskab lader höre, den, som undersøger Kirkeværgernes Regnskab. Visse oc verhafftige Folch, fiffre og vederhæftige Folk. Kionsæd, Eed, som aflægges af Parten og Medeedsmænd, der ere ham beslægtede (af: Kiön, Kyn, Slægt) jvft. iøvrigt Dissertat. de usu juramenti &c. Sect. II. p. 33-34. 155-177. (Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 140-141. og XXII. 14-33.) Edle, fuldbyrde, bringe istand, afgjøre; maaskee er det det samme Ord, som i St. £. V. 1 ég 6 frives ætlce, oc ætla wider them liwat hwær therræ scal bötæ," og afgjøre med dem, hvad enhver af dem skal bode.. Bevilge betyder her: at formane til, overtale til; det forekommer i samme Betydning i Chr. d. Ides st. Rec. S. 470 og 471. S. 328. En Lighed; i de trykte Udgaver staaer enlighed, hvilket neppe er rigtigt. Fordre, befordre, fremme. S. 329. Den for Sagen er, d. e. Sagsøgeren, som Sammenhængen viser. I sin Mening, dersom der ikke skal læses hiin eller den istedetfor sin, maa det vel betyde: til sin Hensigts Opnaaelse. S. 330. Verelse, Opholdsted. Som Sagen er afreyst, som Sagen har reist sig af. Enckende, enkelte. S. 233. Aftelge oc sette, aftælle og afsætte. Giörlig, ist. görlega og görla, fuldkommen, nøjagtig, tydelig. Saaledes hedder i den gamle Vise om Mars Stig (i den ny udgave af kæmpeviserne II. 137):. "Han pegde faa gjørligen til det Sted, "Som Herr Kong Erik laae." Superlativet görst af Adjektivet görr, (fuldkommen, tydelig) forekommer i Eriks Sjell. £. V. 19: the grannæ thær bondæns fæ kænnæ görst, men Ordets Forklaring er blevet forbigaaet i Anmærkningerne til denne Lov. Med fordeligste, med forderligste, paa det hurtigste. S. 334. Huorudi hos begge Parter biudis, hvori det paabydes begge Parter; ſaaledes ogsaa i Cap. 29: Ridebreff biuder hos Ridemændene, at o. s. v., Ridebrev, paalægger Ridemændene, at o. s. v. Saavidt icke ræt er fordrit, forsaavidt som Sagen ikke rettelig er forfulgt, see Ordet fordre. S. 335. Indleg synes her at betegne Indsigelse eller maaskee Exceptionsindlæg; at Ordet ikke er taget i saa vidtløftig Betydning i ældre Tider, som nu, skjønnes af Chr. den 4des store Nec. 2-6 -16, S. 3 og 6, hvor der skjelnes mellem Indleg og Forsetter. Solgang, Solens Nedgang. Oc ey effter at tage, og maa ei siden tage c. s. v. S. 338. Bestaa, beroe, henstaae; Kreditor kan lade det beroe med at tage Straxbreff &c. i 7 Aar efterat hans Fordring er forfalden; ivfr. S. 472 "ville lade Gielden bestaa." Löskyndige, Kreditors Erklæring, at Debitor, i det mindste indtil videre, er løsgivet af Forfølgningen, d. e. at Søgsmaalet er standset. S. 339. indkommet. Til Herredage er indfunden, formodentlig det samme som: til Herredagen S. 340. Beheffted eller beskicket, forhindret eller henfendt. Effterdeel, Stade; det tydske Nachtheil. S. 343. Forfölgning til Laas; saaledes kaldtes den Procesform, som skulde iagttages for at erhverve Kongens Kantslers endelige Stadfæstelsesdom paa en Ejendom, hvortil man havde lovlig Adkomst. Kantslerens Dom faldtes da Laasebref (jvft. Cap. 71 og 80) fordi den ligesom tillaafede Sagen ved at giøre fuldkommen Ende derpaa. Atkomb, Adkomst. S. 346. Fulddreffuen, tilendebragt. Tielse, Zaushed. Paadeelis, forfølges ved Segsmaal, indtales for Netten. S. 347. Huorheden den paaskader tage Steffning, hvorhen (hvortil) den, som paaklager, (egentlig den, som klager over at have lidt Skade) skal tage Stævning; jvfr. Rec. 2-15 -7 i Slutningen. S. 349. Forvende istedet for forvendte, a: forandrede, s. S. 521. S. 352. Underskedelig, forskjellig. Forfarenhed, Kundskab. S. 353. Skickelig, d. e. duelig, beqvem; paa andre Steder har dette Ord jevnlig den nu brugelige Bemærkelse, f f. Er. S. 362. Foregiffue, foredrage, afhandle. Befatte, fatte, forstaae. S. 354. Huor det gaar aff, hvorledes det gaaer. S. 356. Oc ville anloffue at före saa Boed derpaa, de ey mere skulle findes saa uberidde, og ville love, saaledes at raade Bod derpaa, at de ej mere fulde findes saa uforberedte. Præsten. Förige, forrige. . 357. Skilsmisse, Forstjet. S. 358 S. 361. skal der læses: at S. 363. Sædedegn. Kaldsmænd, de Sognemænd, som paa hele Sognets Vegne skulde vælge At Geistligis Forseelser.... maa til en Capital beskickes; udentvivt Böder for Geistligis Forseelser &c., ligesom i Chr. den 5tes Lov 2-11-16. Siddendis Degen, refiderende Degn; Degn, som har fast Bopæl i Sognet, S. 365. Slemhed, Last, ond Vane. Betenckende, Betænksomhed, Sindighed; i det 2det Cap. Art. 14 (S. 375) betyder det Be tænkning eller Beslutning. S. 366. At Ende, ad Ende, d. e. tilende. Oc at de deroffuer ere, og at de vange over o. f. v. S. 367. S. 368. Fortenckt, betænkt paa, belavet paa. S. 370. Fremdragelse, Forelse, eller maaskee Fremme, Befordring. S. 371. Beskickelse, det samme som Skick, d. e. Foranstaltning, Anordning. I dette Capitels Art. 24 (S. 380) har Ordet udentvivl den nu brugelige Bemærkelse, jvft. Art. 27. S. 372. Tör her inted opregnis, behøver her ikke at opregnes. Fecten betyder udentvivl Strid, Slagsmaal, ligesom og Fægteri stundom bruges denne Bemærkelse i celdre Skrifter. S. 377. Tilbreede, breide, lade høre, paasige; ist. at bregda. G. 378. Beskedenlig, fjelligen, paa en passende Maade; skrives ogsaa beskedelig S. 429. Saaledes bruges Beskedenhed i Art. 28, (S. 381) for passende Opførsel. S. 381. Limfeld, Lemfældighed. For verdtzlige Rat komme nogen til Skade &c; udentvivl mangler der et eller foran Ordet for. S. 383. Ombære, undvære, savne. Offrighed, iftebetfor Øvrigheds Myndighed, Jurisdiction. Kirckestolene, Kirkens Hoved og Inventarii-Boger, forskjellige fra Regnskabsbøgerne, ivfr. Art. 16 og 19. S. 385. Dessen, istedet for dens. Vedsiun, yn, Synsforretning; maaskee bør dette Sted dog snarere læses saaledes: om nogen Bryst findis, oc det ved Siun, som Præsten &c., juft. 1-1-64. De wildeste Stifftsprouister, de bedste, dueligste Stiftsprovster, jvfr. Ihres Glossar. voc. wild. S. 386. Landsart, eller maaskee rigtigere Landsort, som det skrives, andensteds, Landfab, Egn, (tydsk). Saa baade Kirckernes Beste rammis, saa at begge Kirkernes, egentlig Kirkernes paa begge Steder, Bedste rammes. S. 387. Aaremaal, en Tid af 3 Nar, s. Art. 15. S. 388. Ligeholdelse, Vedligeholdelse. fliggenhed, langt borte liggende Opholdsted. Afflegenhed, S. 389. Oc Lensmanden for langt paa een Tid er besidende forhindris; udentvivl skal der læses: oc Lensmanden for langt er besidende paa cen Tid forhindres, og Meningen bliver da: og Lensmanden, som boer for langt borte, for en Tid er forhindret; besidende 3: boesiddende. Andris, andres, forandres. Serdelis udi huert Prouistie oc Gield, farligen i ethvert Provstie og Præstegjeld; Gield, Giald, betyder oprindelig noget der skal ydes, Skat, Afgift, men dernæst ogsaa det District, hvoraf negat ydes, isærdeleshed det Sogn, hvoraf Præsten faaer fine Indkomster, Kirkesogn, ivfr. Ihres Glossar. voc. gelda. Forvarligen, i Forvaring. En Orts Daler, en Rigsmark eller 20 Stilling, s. Beskrivelsen af danske mynter S. XXV, jvfr. Recessen 1-1-55. Kosterhold, Kosthold, Underholdningspenge, eller rettere Bespiisningspenge. S. 390. Art. 31 til 38 referere sig alle til den 30te og er en Opregning paa alt, hvad der skal indføres i Kirkens Regnskabsbog; derfor maa i de fleste af disse Artikler fuppleres: skal ind föres i Regnskabet; saaledes i Art. 31. 32, 36 og 37. S. 392. Huad for en Deel tiltegt oc derimod hosz en Deel til deris egen Fordeel optaget oc i Brug værit haffuer; dersom dette Sted virkelig skal læses saaledes, kan Meningen neppe blive anden end: hvilket endeel (Provster) have tiltaget sig og derimod (3: mod Recessen) for endeel optaget og brugt til deres egen Sordeel; men da baade Forklarin gen af Ordet derimod saaledes bliver noget tvungen og Gjentagelsen af en Deel overflødig, skulde jeg (69) snarere troe, at der maa lases tillegt istedet for tiltegt og Meningen bliver da: hvilket for en Deel er blevet tillagt (nemlig til Kirkernes Kapital) derimod for en Deel (eller maaskee: af endeel Provster) er blevet optaget og brugt til deres egen Fordeel. S. 393. Iligemaade paa Landsbyen det, som der giffues for Begraffuelser i Kircken; her maa suppleres, ligesom ved S. 390 er bemærket, skal indföres i Regnskabet, hvilket tydeligt sees af det Folgende: Ville de, som Formue haffue.... det föris oc til Regenskab; disse Drd maa ogsaa tænkes tilføjede ved de ovenfor staaende: dernest huad for Kiöbsted- Kirkegaardsgraffuer giffues &c. Eller offuer, nemlig ere; d. e. eller ere overværende. Det som aff Klockerne giffuis,, d. e. det som gives for Klokkerens Brug ved Liigbes gængelser o. s. v. Söndags gemeene Klocker, de almindelige Klokker, hvormed der ringes om Søndagen. S. 394. Lapefiskende, formodentlig en Trykfejl istedet for Laxefiskende, Larefiskeri. S. 395. At bide, at bie efter, ist. at bida. Bortsteder, bortfæster. Om vederheftige Sognemend for Tienden ville stande oc den Kircken indforskaffe, dersom vederhæftige Sognemænd ville staae til Ansvar for Tienden og indsamle den for Kirken. S. 396. Aff Alders, fra ældgammel Tid, fra Arildstid. S. 397. Oc de Regenskaber i Capitel hörer, og de, som høre (d. e. revidere) Regnskaberne i Capitlerne. Oc dennom som behöffuis besöge, og visitere de Kirker, som behøve det. Effterlade, eftergive, give Slip paa. Omdragis, omhandles, indgaaes Forening om, sluttes Akkord om. Tilskriffue, føre til Regning. S. 399. Flyes, gjøres istand, istandsættes. Fald, Brest, Bræk, Brøstfældighed. Skal Kircken indbyggis, at der foretages noget med Kirkens indvendige Bygning. S. 400. Med beste Kiöb, d. e. med det billigste Kjøb. Teielteckis, takkes med Teglsteen. S. 401. Verff, Hverv, Forretning; Stilling, formodentlig Stillads. Balger, Baller. S. 402. Med mindre Kircken dennem til Stolestade nyder'; Meningen synes at: være med mindre Kirken bruger dem (Kapellerne) til at hensætte (ledige) Stolestader i. Christian den 5tes Lov 2-22-35 har ikke udtrykt sig tydeligere. Med god Forraad, uden Vanskelighed, uden at lide Tab. Ladinge, Ladning, af Gods som oplægges, Kornvare o. dest. Indkomne Rettighed, indkommet Skyld, Landgilde f. Ex., og andre i Naturalier indtomne Afgifter. S. 403. Visse Folck, sikkre, vederhæftige Folk; saaledes hyppig, f. S. 542. Opskriffues betyder her det samme som: opsiges; forekommer i samme Betydning S. 476. Huor uvederhefftig vendtis; hvor Uvederheftighed er at vente; formodentlig er Uvederhefftig her et Substantiv, Er oc den Breffuit nermest, er den ogsaa nærmest til at have Gjeldsbrevet i Bevaring. S. 405. Opkyndet, opsagt. S. 406. Tilleg, Paasagn, det, at man tillægger nogen en Brode. S. 410 har dette Ord en anden Betydning. S. 407. Forklenering, Forklejnelse, Ringeagt. Fast höiere, meget højere. Udi gemeen, i Almindelighed. Anhær, Ahner. Viderligt, ubehageligt. Som om det imod Recessen &c., da det imod Recessen o. s. v. S. 108. Udslae, nægte; det tydske ausschlagen. Gerusthest, en Hest til Krigstjeneste. Degen, Kaarde. Vehractig, bevæbnet. Omendskiönt hannem feil, omendskjondt der mangler ham o. f. v. Fortrycke, udmarschere. S. 409. At giöre sig strax fast paa Rostienisten, strax at deeltage i Rostjenesten. Fulde Cuirasser, fuldstændige, som ere i fuldkommen Stand. At udmunstres, at vises bort fra Mynstringen. S. 410. Tilleg, Tilskud, i Penge nemlig; see ogsaa S. 419. Bliffuer samme Tilleg oc Besoldning tilbage hoes den &c., bliver dette Tilskud og Solden ikke udredet af den o. s. v. At udgiöre Ryteren, at staffe Rytteren tilveie, stille ham. Indtil dend hannem fornöyes, indtil han faaer Erstatning for den (Rytteren). S. 411. At erklere sig mod hannem, at meddele ham sin Erklæring. Bringis om sin Arff oc Eye, miste Arv og Eiendom; en Germanisme. S. 412. Resten hos Compagniet at understille, at stille Resten under Compag niets Kommando. Ort, Sted; (tydse). Forvexselis, stifte Plads. S. 413. Forstendige, give at forstaae, give Underretning om, see ogsaa S. 483. Giöre Mangel udi Regenskabet, antegne Manglerne i Regnskabet. (69*) S. 414. Hedenfordris, henfordres, d. e. indvarsles til at give Mode. S. 415. Samtyckere, Medvidere. Metskabie, frives ellers sædvanlig Madskabi eller Madskaberi, Selskab, Samfund, for nemmelig, saaledes som her, Handelsselskab, Interessentskab, (af det ist. mati, en Selskabsbroder, Fælle). Certer, maaskee det samme som Certepartier. S. 416. Fattis nogen paa saadan Dom; dersom her ikke skal læses fattis noget ɔ: er der nogen Mangel ved saadan Dom o. s. v., faa maa fattis paa have den ellers usædvanlige Betydning af at finde Mangel ved noget, være misfornøjet med; mod den Gisning, at læsemaaden er urigtig, taler den Omstændighed, at der ogsaa i Kilden læses nogen, ikke noget. Fine Borgere, udmærkede, fortrinlige Borgere. S. 417. &c.; udentvivl bør S. 418. Oc derforuden den deraff foraarsagte Skade der læses: oc derforuden for den &c. Tuendefur ffuet, tofarvet, af to Couleurer. lade staae til Rette S. 419. Naar Mesterne eller Handverckerne selff dennem icke kunde raade, naar Mesterne eller Haandværkerne ikke selv kunne styre dem. Almuen. Forlobe, forlade, løbe bort fra. Gemeene Börnehuse, almindelige Børnehuse, Stiftelser til fattige Børns Bedste af S. 420. Hoszsider, Bifidder. Sammelleg, Sammenskud, den Handling at skyde Penge sammen til noget. Som tilforne ved Skraaernis Nedleggelse er betaget, som tilforn ved Laugsvedtægternes Ophævelse er afskaffet. S. 422. Sluttis, afsluttes, afgiores, fastsættes. Giestbuden, den som er indbuden til Gjæst. Adtskillige Kieldere, forskjellige Kjeldere. S. 422. Borgeriet, Borgerskabet, Kjøbstædborgerne. Formeengt, formængt, blandet. S. 423. Byndig, det tydske bündig, gyldig, forbindende. Vanding, formodentlig Bandbeholding eller Bandsted. S. 425. At besuerge sig Möllerne at söge, at besvære sig over, at de skulle søge Mellerne. Melske, en Drik, lavet af Viin og Mjød, eller af Di, blandet med Mied. S. 426. Negd, Nærhed, s. Ihres Glossar. voc. nägd. Indstedis, tilstedes Adgang. S. 427. 549 Pestmester, en Pestlæge, en Læge i et Pesthuus. Oc offuer alt tage vare paa &c., og fremfor alt, især, tage vare paa &c. S. 428. Besindelig, besfindigen, med Sindighed, Eftertanke. S. 430. gen Mening. Uden de udkomne; de trykte udgaver have udkomme, hvilket ikke giver no- S. 431. Deler, Brædder, Fjæle. Ligkarer, Liigkarrer, Liigvogne. For en lidelig, nemlig Betaling. S. 440. Findelse, Skjønnende, Godtbefindende. S. 442. S. 444. S. 445. agtes lige højt. S. 446. kan være tjent med. Underdomme, underkjende ved Dom, forandre en afsagt Dom. Udcopie, afcopiere. Effterdi Liff oc Ære tillige skattis, synes at betyde: efterdi Liv og Ære Som hand kand forvaris med, som han kan være sikker med, som han Procuratorer skulle ingen Tilfalde giffue &c., Procuratorer skulle ikke opgive Tilfælde, casus, i indviklede Indlæg v. s. v. S. 447. De skulle icke antages altid at bliffue udi Bestillingen, de skulle ikke antages til saadan Bestilling for bestandig. Forvendelse, Paaskud, det tydske Vorwand. En Tretter, en Trættekjær, en Rabulist. S. 448. Eller indlegger Forsetter; maaffee bør der snarere læfes: eller Indlegger, Forsetter, see om disse Ord i Anmærkn. S. 543; og maaskee bør der og læses: indförer nogen Procurator i Vidner (Tingsvidner) istedetfor indförer nogen Procurator Vidner. S. 449. Paa Cronens, nemlig Grund. Breder, brejder, bebrejder, taler ilde om. S. 450, Art. 21. Skulde falde oc saa let at forledis; dette oc bør udentvivl gaae ud; i Kilden (s. S. 325) hedder det: skulle falde saa læt ved slig Middel at kuldkaste oc undertrycke. S. 450. Deelsvinder, Zingsvinder om, at nogen er bleven fordeelt eller lovfældt Mand, d. e. dømt til at udrede Beder propter contumaciam; jvfr. den foregaaende 17de Artikel, og Anmærkn, til Ordet, Deele S. 541. S. 451. Uden det effter Lougen naffngiffuis, huor hoit mand lader hannem fordeele; d. e. uden at det efter Loven i Dommen anføres, hvor store de Bøder ere, for hvilke han fordeles; jvfr. den følgende 27 de Art. og Chrstian d. 3dies Kold. Rec. Art. 26. Art. 26. Imod Breff maa de oc vel dömme &c.; ved de her nævnte Breffue maa ndentvivl forstaaes Documenter, som Adelsmænd havde udstedt; Landsdommerne maatte vel domme imod flige Documenters Indhold, kun ikke i de Tilfælde, hvor Dommen kunde komme til at angribe Udstædernes Ære, da Adelen i Æresager skulde søges for Kongen og Rigens Raad. S. 452. Deelemaal, Deele, s. S. 541. Maadelig Frembtarff, passende understøttelse. S. 453. Fyldist Udleg; fyldist maa her være et Adjektiv og betyde: fuldkommen, til strækkelig. Da dette Ord ellers ikke plejer at bruges paa denne Maade, kunde man troe, at der burde lafes Fyldist oc Cdleg, men ogsaa i Kilden staaer der fyldist Udleg. Den Forordning om Mindreaarige &c.; herved figtes til Forordn. af 1ste Juli 1619. S. 454. Offuerseelse, Gjennemsyn. S. 455. Skauessen, det tydske Schauessen, Mad, der sættes paa Bordet for at fees paa, men ikke for at spises. Handug synes efter Sammenhængen snarere at betyde Lommetørklæde, end Haandklæde. Velkom, Anretning til Velkomst for dem, som lykønske de Nygifte. S. 456. Sparlagen, ist. sparlak, Sengeomhæng, Sengegardiner. Underdragis, fores. Stickverck, Broderie, Udſpening. S. 457. At spise Mad, b. c. at give Mad, at bespise. Være tiltenckte, være betænkte paa, belavede paa, see fortenckt S. 544. Ey heller nogen Sted... skal der maa dragis uden halff Klæde höyt; dette Sted forekommer mig temmelig uforstaaeligt, og dersom det ikke fandtes aldeles uforandret i Kilden, vilde jeg troe, at der manglede noget; skal Meningen maaskee være, at Væggene ikke maa behænges anderledes med klæde, end saaledes, at der allevegne kun dertil bruges dets halve Bredde? Perlelad, Smykker med ivævede eller indspede Perler, joft. Ladt, S. 537. Fören, Brudeføren, Ledsagelse af Folge, nemlig til Kirken eller Brudeskamlen. S. 458. Caffa, et Slags fint uldent Toi, som ligner Fløjel; forfærdiges i England og Tydskland. Toskiffte, Tvedeling, Deling i to lige Dele. Ammelering, Emaille. Giort Guld, forarbejdet Guld. S. 459. Spillemænds oc Vacte-Lön, Betaling til Spillemændene og Vagten. S. 460. En gemeene Ret, en almindelig, simpel Net Mad. Nattevect, Nattevagt. Ufri Folck, faadanne, som ej ere af Adel. S. 461. Billedsniderie, Billedhuggerkunst. Bequemmer, (fom Verb. ncutr.), falder belejligt. Dödehuus, Liighuus. S. 464. Efftersom Vilkorene tilsige, efter Omstændighedernes Beskaffenhed. Kiöbing, Kjøbsted. 55⁰ S. 465. S. 466. S. 467. S. 469. Seermaal frives vel rigtigere i to Ord: sær Maal, ferfitt Maal. Opsette paa Foder, holde paa Foder. Dreffttid, Drifttid, den Tid, da Dren skulle drives bort til Salg. Udi ald Ret, d. e. efter alle Love. Boefest, bofat. S. 470. Eftersom de ville være gestendige, saaledes som de ville vedstane det, svare dertil. Offrigt, tilovers, hvad der er tilovers, s. S. 491. S. 471. Forlist, Forliis, Tab. Optagne, ophævede, ugyldige. Befredige, tilfredsstille, det tydske befriedigen. S. 472. Naar Arff oc Gield forsuergis, naar Arv og Gjeld fragaaes. Naar ingen sig Arff oc Gield tiltager, naar ingen vil vedgaae Urv og Gjeld. S. 473. Uden Fare maa formodentlig betyde: uden Ansvar, uden at svare dertil, nemlig ihenseende til Kost og D1 thi om Boskabet siges der, at det skal registreres, "efftersom de ville forsuare;" denne Fortolkning gjelder dog kun under Forudsætning af, at Stedet læses rigtigt, og derom kan der vel være Tvivl; thi i Kilden hedder det: uden före, og Meningen kunde da maaskee blive: at det er dem tillat ... Kost oc Öll oc nödvendigt Boskab (at) uden före, d. e. at føre det ud af Boet. Nocksom tilkiendegiffues, tilfjendegives tilstrækkelig, paa en fyldestgjørende Maade, d. e. beviisliggjøres. Den som Udleg giöre skal, d. e. den, som skal opfylde Dommen; Udtrykket at giöre Udleg bruges saavel i denne, som følgende Artikel, jevnlig om den Domfældte, istedetfor at det nu altid bruges om Domhaveren. S. 474. Indvisning, Indførsel. Huo ellers derpaa skader, hvo fom ellers klager over, derved at have lidt Skade; maafree skal der læses paaskader, fee dette Ord S. 543. S. 475. Oc anden Omstende, og andre Omstændigheder; her det samme som: og Sagens øvrige Beskaffenhed. G. 480. Röttekrud (Rottefrud) Ordet skrives saaledes allevegne baade her og i Kilden. S. 483. Sambyrdis, i Samfund, i Forening. S. 484. Opholdis, d. e. opsættes. S. 485. Da skal den, Birckefogden setter, da stat den (Lodsejer), som beskikker Birkefogden. Reysig Hest; dette Udtryk, som ogsaa forekommer i Chr. d. 5tes D. L. 3-11-6, har man snart forklaret om ledige Heste, snart om opsadlede (see Brorsons Fortolkning af dette Sted); maaskee lader det sig bedst forklare ved Hielp af det islandske reysuglegr, som betyder prægtig, anseelig; ogsaa Modsætningen til Bondehest, som strax efter nævnes, gjør det troligt, at ved reysig Hest forstaaes en anseelig Hest, en Ganger. 486. Affsaane, affone. S. 287. Sandsver, Sandsværd, et District i Buskeruds Amt, i hvilket Kongsberg Solvværk ligger, hvis Miner bleve opdagede i Aaret 1623. afhjelpe. Ölsal, Distue eller Dihuus; forekommer ogsaa i Fdg. 16 Apr. 1681, 1 Cap. §. 9. Affeg, Hjelp, Understøttelse, Bistand; at aflegge bruges i det ældre Sprog jevnlig for at S. 488. S. 489. Dievelen. S. 490. Eröffre, det tydske erübrigen, beholde noget tilovers. Som haffue bebundet sig med Dieffuelen, som have indgaaet Forbund med Ombud istedetfor Ombudsmand, Fuldmægtig. S. 491. Förings-Wog fan neppe betyde andet end Forings-Wægt, da wog i Alminde lighed bemærker Bægt; oc de da ny de saadan Förings-Wog &c. vil da fige: og de skulle da ikke føre større Les end de 2c.; dog gjør Udtrykket nyde det noget tvivlsomt, om ikke maaskee Förings- Wog snarere skulde betyde en Erstatning for Føringen som Bønderne fik, men i dette Tilfælde bliver det vanskeligt at forklare Ordets Etymologi. S. 492. Föring; endssøndt der læses saaledes i de trykte Udgaver, maa der dog upaatvivlelig læses Foring, ligesom i Kilden, ivfr. Chr. d. 4des Norske Lov, Landsleyeb. Cap. 1. Foring kunde ved at skrives Foering let blive trykt Föring, og saaledes er det udentvivl ogsaa gaaet til i Chr. 5tes D. 2. 3-13-15, hvor der staaer Föring istebetfer Foring, som findes i Kilden Chr. 3dies Kold. Rec. Art. 47. Skydsel, Sfyds, Skydsning, Befordring. Underskeed, Forskjel, det tydske Unterschied. S. 494. Skaarfisk, som ogfaa forekommer i Chr. d. 5tes N. L. 3-14-12 forklarer Bjelke ved Fisk, som Bonden, naar han betalte sin Landskyld i Fist, plejede at forære til Landdrotten, Fogden eller Skriveren, for at quittere for Landskylden. S. 496. Skulle icke antagis i deris Liffstid at være i Bestillingen, Fulle ikke antages til at være i Bestillingen deres Livstid. Huor Fogeden icke tilbydes, hvor Fogden ikke tilkræves, opfordres til at indfinde sig. S. 497. Forsuaris hos det, forsvares i Besiddelsen af det. S. 498. Ecke; Ægt, Pligtrejse, saaledes læses i de trykte Udgaver; ogsaa Arent Berntsen skriver bande et og Ecke, f. II. S. 2 p. S. 153. S. 500. Den Commissionen udbringer, den, som har foranstaltet Commissionen, som har forlangt Commissarier. Aabod (af det ist. bæte à, bebe paa, forbedre) Erstatning for Brestfældighed, Fæld. Huilket hans Efterkommer strax skal sette paa Gaarden, hvilket hans Efter mand strap skal anvende paa Gaarden. S. 501. Vurdering, Execution, f. Vurde S. 520. Jvfr. iøvrigt med det 27 de Cap. Chr. d. 4des Norske Lov Landsleyeb. Cap. 1, S. 502. Opbract, oppebaaret. S. 503. Leding, Afgift til Landets Forsvar, s. Chr. d. 4bes Norske 2. Udfare-Balk, Cap. 6 og 7, jvfr. Landsl. B. Cap. 1. Affuindskiold, . Anmærkn. til Eriks Sjell. Lov S. 355. Byggis, d. e. bygfles, bortfæstes. S. 504. Flomsaug, et Slags Saugbrug i Norge, som drives ved Vandflod fra Elve og Bække, som løbe over. S. 507. Pantemand betyder formodentlig en Panthaver, der har en fast Ejendom til brugeligt Pant. I en anden Betydning forekommer dette Ord i Refr. 12 August 1735 §. 1. Rug- oc Nebbebraade, saaledes kaldes Land, hvorpaa der har staaet Skov, men som er fældet og paa Stedet afbrændt, og i hvis varme Aske man saaer Rug eller lægger Roer (Nebber, Næper). S. 508. Forning; saaledes læses i de trykte Udgaver, men det bør hedde Foring, saaledes som der læses i Kilden, jvfr. Anmærkn. til S. 492. Christian d. 5te har i N. L. 3-15-7 aldeles udeladt Ordet. Maaner, Maneer, Skik. S. 509. Da skal.... intet ringere huggis end 7 Bordstocke; Bordstock be tyder egentlig 'et Stykke Tømmer eller en Planke, tjenlig til deraf at hugge Bræder, jufr. Stock . 534, og Bordholt S. 523; naar det nu hedder, at der for at vedligeholde Skovene ikke maa hugges ringere end 7 Bordstocke, faa fan Meningen naturligvis ikke være den, at man ikke i nogen Skov maatte hugge mindre end 7 Planker, men Stedet man forstaaes som om der stod: 7 Bords Stocke, d. e. man maa ej hugge Saugtømmer af mindre Størrelse, end at deraf kan gjøres 7 Bræder. S. 510. Affskynde, fraraade, det Modfatte af tilskynde. blobabaini A madi (0) 70 ep carbon estola A song lol dum 102.9 553. 545. Aabod Aaremaal A. Register over de i Anmærkningerne forklarede Ord. Arkel (?). Armbörst 520. Bequemme (at) .550. 516. Bequemmelighedt 521. Armentersk 524. Bernest 526. Actinge 533. Assöye. 526, Beschalcheligen 523. Adelfarvei 524.4 Adellgaade At (ende) Atkomb 541. 544. Besette. 522. .543. Besidende 545. Adellwildt. 523. Attskilde. 518. Besidne 530. Adskillighedt 518. Besinde. 530. Adtskillig 548. B. Besindelig 549. Affare 520. Bancket 542. Beskeden 514. Affbrock. 534. Bardtz - Öll 526. Beskedenhed Afferie. 539. Baste. 533. 518. Beskedenlig Affleg 552. Bastert. .526. Beskicke.. 533. 543. Afflegenhed 545. Bayesalt 325. Affsette Bebinde, sig, (bebunden) 552. Beskickelse... Beslaa 544. 534. • 518. Affsetning Beder 519. Beslagen 518. Affskynde. 553. Bedre, at, 537. Bestaa 543. Affslett 539. Befatte. 544. Bestandt Affstille Affuindskiold. Album 521. Befredige. 553. Begiengelse. 524. Behafftet. 551. Bestandig 521. Bestille.. .529. Bestillning 528. 017 532. 528. Alders (aff) 546. Beheffted. 543. Bestor . 523. Almynsquinder 524. Bekiere. 540. Besuares 529. Ammelering. 550. Beklage Besuerges . 520. Andris... Andtsuare . 545. Beklage se 518. Bekrenckit 522. Besöge. 542. 530. Betenckende. 544. Anloffue 544. Bendeholt 523. Betideligh. 529. Bevaage Bevare Bevilge. 555 542. Clapholdt, see Klapholt. Embidtzfolck..... .. 520. . 516. Confus 521. Embitzmend . . 520. 542. Corales 512. Embst-Öll. .. 526. Bide Biistandig Billedsniderie Blodstörttningh Bloduide. Blyant Bodde Boefest. 546. . 537. 550. Dagisbreff. .529. Deele (Subst.)) 536. Deelemaal . 537. Deelsvinder. 526. Degen 551. Degn Enckende. . 542. D. Enckelt. 535. 516. Engeledes. 526. algab 541. Erinde. . 523. Erlig. 540. 549. Eröffre 552. . 547. .520. Ewentyrsk 532. F. 549. 545. Faa Boelbroe. 538. Deler Bolsbroder. 539. Dessen. 513. Bondholt. 524. Diele (dele) Bondsettning. 523. Dierffuis.. 533. Fald. 513. Falden . 527. 546. Bordholt. 523. Dom... 515. Farekost. 517. .1. 533. Bordstock 553. Draffuelig. 528. Fast 532. Bordt 523. Dragelig. 532. Fattis. 548. Borgerie. Borst-Öll. Bortstede. Boye - Jact 548. Dragning 540. Fecten: 544. 526. Dragelsfolck. 531. Felig, fellig 517. 546. Drefluid. 551. Ferdig. 538. 519. Dreng 13 Ferdigis: 542. ... 511. Brede, at, . 549. Drengefogith Fierdingskiste . 539. Brende. 525. Dyll (Subst.) 528. Fin 548: Brofiel. 537. Dyre, at. 534. Finantzer. 532. Brott. 536. Dödehuus. 550. Finde :: 531. Brödependinge. 522. Dödicke: 526. Findelse: 549. Bröllupskost. 524. Floditt 529. E. Bygdemendt • 513. Floelsbindicke 537 Bygge 519. 552. Echtiigh. 531. Flomsaug . 553. Byndig. 548. Ecke Bystandt 530. Eddel 552. Flyes 529. . 546. Fodermarsk . 533. C.. Edle.. Effnendis. 542. Forbede. 536. Caffa. Calenntegodtz. Casterkomest Certer. 550. Effterdeel. 536. Effterlade. 524. Egtestadt 548. Embede. 532. Forbreffue 543. Forbudt. 534. 526. 546. Forbye 533. Fordeligst. 520. Fordragh. 70* . 522. . 543. 543. D Fordre Foregiffue. .544. Forvendelse. Foreldre 521. Forvexselis. Forenskab Forfare 542. Forvende.. 556 521. Gyttigsk. 535. 549. Görst 542. 547. Forfarenhed Forfölle, forfylle Forfördre. Forfördt Forföre,. . 515. 522. 537. Forgangsquinde Forherett Forhuerffning 542. Forvise.. 522. Forvisses (forvises). 543. Forydmiuge 538. Fremdragelse. Fremmed 536. Friis ...538. Fuldburdt Fulddreffuen 529. Fuldmyndig. 530. Fördre 520. H. 516. Haffue (sig) 528 522. Hamble 536. 544. Handug 550. 514. Hechte .515. 535. Hedenfordris . . 548. 528. Hedenkommer. 518. . 543. Hedenlagt 526. 538. Helseng. .514. 530. Hende, (at) .530. Forhöffuis. 526. Fördsle. .527. Herkommer. .529. Forklenering 547. Fören. .550. Herrekloster .512. Forlist. 551. Förig. 544. Herrenskedt 524. Forlobben. 536. Förings-Wog . 552. Hiemferd 540. Forlöbe.. 548. Förloug. 520. Hiemmer 517. Formellende 514. Förm 532. Hoffwitzmodt - Kaabe... 535. Formoenndis 532. Hoser 535. Fornumstig G. 522. Hoszsider 548. Fornöyes 547. Garnete 542. Huercken 537. Forsat. 532. Genge oc gieffue. 535. Huorheden 543. Forslaa Forslide Forstandighedt Forstendige. 513. Gestendig. 528. Gield 514. Gerusthest 547. Huort 524. 551. Hyllsk 535. . 545. Höringsdele 541. Fortaffuet. Fortecht 547. Giestbuden. . 541. Gifft. 548. 515. I. Fortenckt. Forthaler (en) Forthog. 415. 529. Giild. 544. God Mand Giörlig. 540. Giörlösth 531. Ieye 519. 531. Indbyggis 546. 542. Inddele 540. . 535. Inden thes 521. Fortrycke. 547. Giörtzsom 531. Indforskaffue. 546. Fortrycke (sig) 538. Graat 536. Indfunden .543. Fortröden. Forvaring. 513. Gribsiord 537. Grot. .537. Indleg 543. 531. Indmede. 535. Forvaris 549. Gruedt 538. Indstedis 548. Forvarligen. 545. Gubin 535. Indvisning. 551. Jorddele Jordebreff. Jordeferdt. Jordegen 557 527. Lapefiskende (?). 536. Lappergerning.. 527. Lauffsögt (loghsögt) . 529. Laugetid. Leddisk Meenskab 546. Meen. 524. ... 536. Melske... 538. Merckelig 535. Mestermand 523. 529. 548. . 540. 535. . 548. Kaar Kackerbille. Kaldsmænd Kendis.. Keyse 512. Ligeviist. K. Leding. 540. Letferdighed 526. Leyge 544. Leygreskellingh 528. Ligeholdelse 541. Mettlidinge 520. Mishandling. 534. Mist Mulestöder Mummesag 553. Metskabie .529. . 529. .516. 545. .525. 527. 537. Kielderting 513. Ligfolck 527. Kieller. Kirckekiste Kirckestoel Kiöbing Kiện . Kiönsæd Kiöritz 545. Loffning. 550. Loffuer 531. Loffuen 513. Ligmand 539. Limfeld Mynde. . . 514. 530. 533. 537. Myndrick. .524. 544. Mystagh. . 519. 534. Mösthe, see mist. 529. .513. N. Klapholt Klarett. Klipping Kolffuer Korther 542. Logtiids Dag 511. Loug.. 523. Loughörende 535. Loughöring 531. Naffukundighgiöre 530. 529. 531. Nandnest 527. 531. Nattevect 550. 531. Nebbebraade 553. 532. Louglös 531. Nederfeldugh. 521. 534. Lougsmendt 531. Nedderleggis. 521. 537. Lundist 524. Negd. 548. Kost 524. Lycke .517. Nerst 524. Kosterhold Kremmerii 545. Löche, s. Lycke. 536. Lönborsk Nysom. 529. 535. Nouest. . 530. Löskyndige .543. L. O. Laas Laasebreff .......543. M. Offuerhörelse.. Offuermaadigh 531. 529. Ladt.. 537. Maade. 522. Offuerpucke 530. Ladinge . 547. Magelöenn 536. Offuersee 514. Lagsögis 520. Mandhellelős 520. Offuerseelse. 550. Landekiste 539. Mangfoldigehande. 534. Offuervoldt. . 529. Landkiöb 534. Mandslett. ... 520. Ombud 552. Landsart (Landsort). ... 545. Landtboedtt Marck Sölffs Jord ... 538. Ombære. 544. 531. Marsell 537. Omdragis. 546. D 558 Omstende 551. Q. Sarnstb. ... 535. Opbract 552. Quarter 537. Satte-Jact.. ..519. Opholdis 551. . Schadegield .... 515. R. Opkynde 547. Schattebönder 519, Oplæse Recke 517. Oplöse Recker. .538. Schichelse 533. Schickelighedt.. 513. 524. Opsette 551. Reckere .. 538. Scultus .512. Opskriffue .547. Rede (Subst.). 525. Seckis . 531. Opstandendis. 533. Rede om rede .... 519. Secretter .530. Optagen. 551. Redelig.. .528. Set (adj.)

  • 515.

Optere, at, 532. Redzel. 527 Sett (Subst.) . 530. Oct. . 547. Reigse f. Reyse (Subst.) Siidenthoig.. Orts Daler .545. Rensbroder. 539. Sildefiskende... Ossenbryggers Ottesang. 535. Rettighett. 533. 547. Skaarfisk 511. P. Reysse, (Verb.),...... Reyse (Subst.) Reysig 516. Skade, at, 540. .530.

  • . 552.

$551. 517. Silckebindicke 537 551. Skauessen . 550. Paadeele. Paaskade 543. Riddermendsmend ...540. .543. Ridebonde Skick....

  • 530.

527. Skickelig

  • 543.

Pantte 530. Romanii, f. Rumeny. Skiilding .530. Pantemand 553. Roucligen 529. Skilsmisse 544. Paszbordt 527. Rubiin... Pathene 511. Rugbraade Patz .511. Rumeny. Pavimente. 512. Rustering. 535. Skippeskyldt. 553. Skonroggen. .526. Skranchverck. 522. Skudzmoll ... 533. 535. 515. 515. Pebling 512. Röcklynn .512. Skydsel. 552. Pelliat 535. Skyndmese 526. S. Pene 518. Sköffuelingh 533. Perlelad. . 550. Sag (den som for Sagen er) 542. Slemhed. 544. Pestmester . 549. Sagis. .. 531. Slet (Eigen). 538. Pibberswenne 537. Sagmarch 518. Slide (sliit) .515. Pine, at, 518. Saguolder. 523. Sluttis 548. Pladze, at, .519. Sambyrdis 551. Smörburdt 527. Pöytwyen. Prestevigder.. Profatz, Profos Pyne, fee Pene. Pæne, fee Pene. . 526. Samffeldis. .512. Samkiöb, Samkiöber... ..512. Sammelleg O Samtyckere..) Sardugh... 517. Soge (?) 515. 523. Solgang. ...543. 548. Sparlagen..

  • .550.

548. Spendnerom, Spendrom 515. 535. Spitzeri. 536. Stadt. Stakarlle Stammet. ... 511. Tegnelse Stanndendis (Svenne)... 537. Tegnemester .7 Udbannit 519. 526. 538. Udbringe 552. 524. Teielteckes . 546. Udeopic. 549. Testamentarii .. 513. Udfert: 537. Stat, fee Stadt. Stecker Tagismerche 519. Udförme 532. 519. Theden 525. Udgiöre 547. Stede, at,. Stegerse Stemp 527. Theen. 532. Thenne (Subst.) . 532. .. 532. Udgullen Udiscer $25. 533. · 532. Therheden. ... 515. Udkeyse 512. Stenckedegn .. 525. Thungis 519. Udmedis 535. Sticke 540. Tielse... 543. Udmuustres. 547. Stickning 540. Tiidų 517 Udrque 528. Stickwerck 550. Tiillkome 522. Udsettisk . 520. Stille, at,. . 541. Tilbreede. 544. Udskorne (Skriffter).... 513. Stilling .546. Tilfly 540. Udslae. .547. Stob 532. Tilhobe 533. Udveliiger 528. Stocheneffnd 517. Tillkraffder. 517. Udvorde 512. Stock 534. Tilleg 547. Ueddel.. . 529. Straffe. 526. Tillmele. 528. Uforbrodden 530. Stube 532. Tillskriffue 546. Uforholdet 540. Stuckit. 511. Tillstaar 514. 529. Uforrette 518. Stuug 540. Tillstander (en) ......533. Uforucht 517. Subtil 511. Tillsynde. 532. Ufrii. 550. Suennesal 542. Tilltegt (?) 545. Ufyrme 538+ 535. Synnis.. Sædepræster Sæme Stermaal (?) 551. Tröst T. Tydt.... Taffle Tage, at Teches Tecke, at, Sundesth Swinousk Symbel 535. Tist.... 535. Toskillte 517. Tretter (en) 525. Trodt.... 528. Trækleppre. Tuendefarffuet. 512. Tylstander, f. Tillstander. Tilltenckt. .. 550. Ugeffdt. 525. 526. Ugesöe 522. 550. Uliudelse 540. 549. Ulösth.. .529. 523. Underdragis 550. .525. Underdömme, 549. . 527. Undersattæ 523. 548. Underskeed +552. .. 532. Underskedelig 543. Understaa. 520. 540. Tyngest. . 532. Undfange. 523. 512. Undholle . 530. U. 512. Undtrögtt. 532. Tecke (Subst.) 542. Ubevarit 516. Upholding 532. Uplösze, fee oplæse. die Vedsiun (?).. 545 Vildest (vild, Adj.) 545. Uquemmelighedt..... 521. Vedtörfftig Uscheer (uskiær). ..... 522. Vedtörffuendis 540. Vildt. Villdtbradt.. 515..

  • 533.

Uschiellig. .520. Vedtzles 534. Vis..... .542. Uskickelig. Uthsprung 541. Vehractig. 532. Veiermaalsting 547. Vissinge. 513. 539. Vragledes 523. Utterfiin. 534. Velkom 550. Vunde. 522. Uvitskab. 541. Vellde, at, . 528. Vurde 520. Velmeningh 529. Vurdering. 553. V. Vere (Subst.). 519. Vynmand 522. Vactelön. ...550. Verelse 542. Værhafftig. 542. Vanding. 548. Verffue 527. Ö. Vantro. Vanvittig Varactig. Vare (at tage) Vedder. 515. 524. Vigder. 518. Vext 539. Viderlig. 533. Vidis, at,. 521. Vielse (smaa). 518. Öyne (Dom gaar under Öyne) 527. 547. Öffrig 351. 539. Öffrighed. 544. 512. Ölsal. 552. Vedloffuer 531. Viidhe..

  1. bu

(115) 522. .T 515. adala Jilanić 2003 Indne labonipa Linge Rettelser. Side XX. Not. **) Herved bør bemærkes, at der dog allerede i Erik Glippings alm. Stadsret Cap. 7 findes et Forbud mod at fælge urørlige Kjøbstedejendomme til Klostre og Biskopper. 1. Bin. 22. stuckit las: Stuckit S. 40. -146. 149. 165. 168. 175. 181. 184. - 185. 206. 214. 242. 259. 6. Thuifluesmoll t. Thuiffuelsmoll 10. meeniig I. Meeniig 15. biiffue 1. bliflue 21. Sambtöcke att I. Sambtöcke, att 2. fra neden oss n 1. oss nu 7. f. n. Uchsell 1. Uschell 4. f. n. tilforne, enten I. tilforne enten 2. f. n. thenne 1. Thenne 4. thene . Thene 4. engelsth Beredt, I. Engelsth beredt 8. f. n. Mandt I. mandt 14. tilligger i I. tilligger, i 16. Fierdings Kircke eller 1. Fierdings-, Kircke- eller 262. sidste ein. haffner I, haffuer 269. gin. 6. effer I. effter 315. - 2. f. n. Fuldmact I, fuld Mact -330. fidfte ein. oldis 1. holdis 334. Lin. 4. f. n. Ræet. 1. ræt 351. fidste Lin. dimisiionis I. dimissionis 363. sidste fin, mode 1. modo 366. gin. 1. saavelsom Adelens I. saavelsom Adelen oc de Adelens 8. Prouistie, oc I. Prouistie oc 8. saa oc naar I. saa oc, naar 9. Tienden; 1. Tienden, 10. Besuering vedlige 1. Resuering, vedlige 389. 392. 396. 416. 448. 2. Sagsögernet. Sagsögeren 479. 1. oc det, siden I, oc det siden. 3. Ofluerkiöbmænd 1, Offuerkiöbmand 12. Tingsvidue 1, Tingsvidne Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/607 Cod: Flensb I built baan ane ka 1. an af ther worth astuchtande af ocar aller-Woul (kalnat a hwat lengtæk moth achebarn aller baun le ena thafa tha ar e nærni at wines al crittentom ok til afa'n fra. Ther fama ar ym fath thym moth That (ku la men wite mat hus uæfud. ons nafnd thet ar wolf man innen hrithibvrth.oc innen vla Uyen aat nafna th lacth.

fotomana propone & poffello ofte oppone & libzi quem opned p fra glavicen po oh salm hoc thathen glaloa's after af hans goz-oc fiv Hugh mao bonde. &n wath hun feld at loghum Cod Arn. Magn No 286 fol. an of ther worth ariftueth aude arf oc celder word ulneth a huatly leng huer moth eth barn.eth barn er arifneth ed ei-tha er e nerremer ar Winef al artendom ocul arf am fia ther fame er um fath th er um mother ther faile men wore m kyn nefnd-ky unefnd therer tolf men inuenthruthi byrth.ocmtytel Thena at nefna the are andet loghboka Venedikut fir thetus xor filiuf dei uu ames. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/609 Cod Upsal arn af de wethe hernach.i. laudy art or cihallær An wir dialustas lpwar laugi luar mothrall barn. allar baru ar triuat alli ay.thalalhelde witnes blattandom an fin.that lama ar vai face the um mathe. dp thule man wince mach kus næuenkyns næfend ar talf man uman thrithy byrth.or mæn lylal. than a at nafua the lagh guvær. Cod. Lundens. Haapt capitala pindi tub pujar a 3 An omthet worth kruath standa arf ok an altar. an worth fialnatha Invat laugar luvar moth albain. atlabarn ar dut athai tha ar sc nærmar ar wimas til krutandom ok til arf am fia her famma ar vm fat flj um moth.ther thila ma witter math kyns aand. Cod. Othiniens. Pans Heórtase Debeat. Pinna puer baptizatus fuerit Capta hereditabit. Alioq no Or Dubitatur vtru puer vel mater Dua) vunt. vel vtrupuer fit baptiza to aut no. poaue debz adiudica ri ad pauitate nadleditatem in tontin Jeenest de patre q8 Se matre & hoc faridz pDenominatos De fangunita te Nominati de gfaguntate fut vis holes Infra caam limea on fanguinitans. et qusia puniam que Wolgazıt' diatur fyfell.Jlle moiaze tenetur qui intufat.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Samling_af_gamle_danske_Love_udgivne_med_Indledninger_og_Anmærkninger_og_tildels_Oversættelse._Bd._4_Danske_Recesser_og_Ordinantser_af_Kongerne_af_den_Oldenborgske_Stamme_med_Indledning_og_Anmærk&oldid=192763"