Spring til indhold

Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandlings Forlag hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker Kjøbenhavn


Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf/8 Titelside-663

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Samling af gamle danske Love, udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildeels med Oversættelse, af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet. Semte Deel. Kjøbenhavn. Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos Directeur Jens Sostrup Schulz, Kongelig og Universitets - Bogtrykker. 1827.. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf/9 Vind. Danske Gaardsretter og Stadsretter med Indledning og Anmærkninger udgivne af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Dr. og Professor i Lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet. Kjøbenhavn. Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag hos Directeur Jens Sostrup Schulz, Kongelig og Universitets - Bogtrykker. 1827. Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf/11 sonu to spisana p and sod Fortale. 18 Tour Ifølge den i Fortalen til fjerde Bind af denne Lovsamling meddeelte Udsigt over Indholdet, skulde nærværende Bind, foruden Gaardsretterne og Stadsretterne, ogsaa indbefatte Gildeskraaerne og Birkeretterne; men da Stadsretterne have optaget saa megen Plads, har jeg været nødsaget til at udelade hine, som altsaa ville blive indlemmede i et af de følgende Bind. Hvad jeg har at sige om hver enkelt af de i dette Bind udgivne Love, vil findes i Indledningen; her skal jeg kun tillade mig at gjøre et Par Bemærkninger om den Plan, som jeg i Almindelighed har troet at burde følge ved Valget af de i Samlingen optagne Lovstykker. Det er især Stadsretterne, som i denne Henseende frembyde Vanskeligheder. De Love, som vi nu betegne med dette Navn eller med Navnet: Kjøbstædretter, forekomme som bekjendt, under forskjel lige Benævnelser i Haandskrifterne; snart kaldes de Birkeretter, snart Jura, Statuta eller Leges civitatis med Tilføjende af Byens Navn, undertiden Skraa, men hyppigst Privilegier. Under den sidste Benævnelse indbefattes saavel egentlige Love, hvorved Kjøbstædborgernes Retsforfatning bestemmes, som ogsaa Kongebreve, der enten tilsige en Kjøbstæd en eller anden Begunstigelse, eller. vel endog blot i almindelige Udtryk indeholde en Stadfæstelse paa de Kjøbstæden i Fortiden givne Love og Benaadninger. Naturligviis henhøre allene de første til en Lovsamling, hvormegen Interesse de sidste end kunne have med hensyn til de danske Kjøbstæders Historie. Imidlertid faldt Valget undertiden vanskeligt, fordi det ikke altid er let at afgjøre, om en eller anden en Kjøbstæd tilstaaet Begunstigelse vedkommer Kjøbstædborgernes Retss forfatning eller ikke. Om jeg i mit Valg har været nogenlunde heldig, maa kyndige afgjøre; at jeg, saavidt Rummet tillod, heller har villet givet mere end mindre, behøver vel ingen Undskylding. Dersom noget Lovstykke af Betydenhed skulde være forbigaaet, vil det i sin Tid finde plads i et Supplementbind, hvori jeg, saafremt det maatte lykkes mig at fuldende det begyndte Arbejde, efter Evne skal stræbe at bode paa de Mangler, som i en Lovsamling af denne Natur ere vanskelige at undgaae, naar man ikke vil anvende saa lang Tid paa at indsamle Materialier, at man udsætter sig for, aldrig at kunne komme til at benytte eller meddele dem. Jeg har ordnet de specielle Stadsretter efter de forskjellige Provindser og sat de almindelige tilsidst. For at forebygge misforstaaelse maa jeg erindre, at jeg ved almindelige Stadsretter ikke forstaaer det samme, som Kofoed Ancher, der hertil regner alle dem, "som enten ved Brug eller Lovgivning have udbredt sig videre end til enkelte Stæder" (Saml. jurid. Skrift. II. 621), men at jeg til denne Klasse kun har henført dem, som selv forkynde sig som givne for alle danske Kjøbstæder. Om Gaardsretterne har jeg intet at bemærke undtagen, at jeg har udeladt en Lov, som jeg i mit Grundrids af den Danske Lovhistorie §. 128 har anført som en Gaardsret, nemlig Kong Christian den Tredies Hofordning af 1538, der er trykt Grunden til denne udelukkelse ligger deri, at i Ny Danske Magazin I. 248 ff. jeg ved nøjere Overvejelse fandt, at den ifølge sit Indhold mere er at betragte som et Slags Hofreglement, end som en egentlig Gaarderet, hvilket Navn den heller ikke bærer. al Til Slutning paaligger mig endnu den Pligt, offentlig at bevidne de Herrer Politisecretair Larsen og Cand. jur. P. W. Jacobsen min hjerteligste Tak for den Iver og Beredvillighed, hvormed de venskabeligen have gaaet mig tilhaande ved den besværlige Collationering af de Haandskrifter, som ere benyttede i dette og det foregaaende 4de Bind. Lyngby, d. 7de Juni 1827. Indledning In dhol d. hh & m I. Gaardsretter. A. Kong Knud den Stores Vitherlagsret. Svend Aagesens latinske Bearbejdelse af samme. B. Den gamle Gaardsret, som tillægges R. Erik af Pommern. C. Rong Srederik den Andens Gaardsret II. Stadsretter. A. I Skaane. 1. Den ældste Lundste (eller Selfingborgske) Stadsret 2. Kong Valdemar den 4des Privileginm for Lund. 1361. 3. Samme Konges Privilegium for Malmø 1360, paa Latin og Dans 4. Kong Erik af Pommerns Privilegium for Landskrone og Malmø 1415 5. K. Christopher af Bayerns første Privilegium for Malmø 1440 6. Samme Konges andet Privilegium for Malmø 1446. B. Sjelland. 7. Kjøbenhavns Stadsret 1254 (af Biskop Jakob Erlandsen) paa Latin • • 8. Kjøbenhavns Stadsret 1294 (af Biskop Johan Krag) paa Latin 9. Kong Erik af Pommerns Privilegium for Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder i Sjelland 1422 S. IX. 2-% 8. 23. 37. 49. 64. 70. 84. 92. 94. 96. - 101. 121. 10. Samme Konges Privilegium for Kjøbenhavn. 1422. 11. Samme Konges Stadsret for Kjøbenhavn. 124. 127. 12. Kong Christopher af Bayerns Stadsret for Kjøbenhavn 1443 145. (ievnført med samme Konges Stadsret for Odense og hans almindelige Stadsret). 13. Rong Hans's Privilegium for Kjøbenhavn 1485 169. 14. Roeskildes Stadsret, stadfæstet af Kong Erik Glipping 1268 og forøget med nyere Tillæg; paa Latin og Danse. 172. 15. Solbets Stadsret, stadfæstet af K. Erik Glipping 189. 16. Privilegier for Roeskilde og Solbek af K. Christopher af Bayern, Christian d. Fors. ste og Hans. 196. 17. Kong Chriftopher af Bayerns Stadsret for Storeheddinge. 203. • C. J. Fyen. 18. Kong Valdemar d. Fierdes Privilegium for Odense, stadfæstet af Kong Christian d. Første 1477. 205. 19. Kong Christian d. Forstes Privilegium for Odense 1454 311. 20. Kong Hans's Privilegium for Odense 1495 213. D. J. Nørrejylland. 21. Ribes Stadsret, stadfæstet af Kong Erik Glipping 1269, med nyere Tillæg; paa Latin og Danse. S. 215. 22. Kong Christopher af Bayerns Privilegium for Diborg 1440; paa Latin og Danse. 23. Kong Erik Menveds Privilegium for Randers 1311; paa Latin - 264. 276. 24. Kong Valdemar d. Fjerdes Stadsret for Aalborg, (jevnført, ligesom de følgende Privi legier for Aalborg, med K. Christian d. 3dies Stadsret for samme By) 278. 25. Kong Christian d. Forstes Privilegium for Aalborg 1462. 26. Samme Konges andet Privilegium for Aalborg 283. 284. 27. Kong Hans's første Privilegium for Aalborg 288. 28. Samme Konges andet Privilegium for Aalborg 291. 29. Kong Christian d. Andens Privilegium for Aalborg 292. 30. Kong Hans's Stadsret for Skagen 1507. 294. 31. Kong Valdemar d. Tredies Privilegium for Kolding 1327; paa Latin 301. 32. Kong Christian d. Førstes Privilegium for Rolding 1452 303. 309. 33. Samme Konges andet Privilegium for Kolding 1475 E. 34. Slesvigs ældste Stadsret; paa Latin I Sønderjylland. 35. Slesvigs nyere Stadsret; paa Plattydse og Latin 36. Slensborgs gamle Stadsret; paa Latin. 37. Slensborgs nyere Stadsret; paa Danse og Plattydse Hertug Valdemars Stadfæstelse paa famme 1284; paa Latin 311. 326. 368. 386. 435. 436. 454. 470. Almindelige Stadsretter. 38. Apenrades Skraa 1335; paa Latin og Plattydsk. 39. Apenrades Stadsret; paa Latin. 40. Saderslebens Stadsret 1292. F. 1. Kong Erik Glippings; (jevnført med 27yborgs Stadsret) 2. Dronning Margretes 3. Kong Christopher af Bayerns 4. Kong Hans's (jevnført med samme Konges Stadsret for Malmø) G. Anhang. Kong Valdemar d. Fjerdes Privilegier for Stubbekjøbing 1354. Anmærkninger til Gaardsretterne Anmærkninger til Stadsretterne | || 485. 501. 512. 522. 576. 579. 590. nod Sights Indledning. I. Om Gaardsretterne. A. Kong Knud den Stores Vitherlagsret. lyte Noy 1936 If Bitherlagsretten have vi paa dansk, som bekjendt, kun et Brudstykke tilbage, og det ikke engang af Loven i dens oprindelige Skikkelse, men af Absalons forkortede Bearbejdelse deraf, som blev for: ***** fattet under Knud den Sjette. Dette Brudstykke, som jeg har ledsaget med en ny dansk Oversættelse, er trykt efter Universitetsbibliothekets Haandskrift No. 136 i Qvart (det Rankauske), hvilket Kofod Ancher har beskrevet i saml. jur. Skrift L. 93-96. Han kalder det "ikke meget gammelt" og Langebek (Ser. R. Dan. III. 140) henfører det til det 14de Aarhundrede; de Bemærkninger, som jeg i det Følgende skal fremsætte om Alderen af den Lundste Stadsret, hvilken ogfaa findes i dette Haandskrift, ville gjøre det sandsynligt, at det maa være skrevet efter Aar 1346. Imidlertid er det det bedste vi have og udentvivl temmelig nøjagtig afskrevet efter et ældre godt Haandskrift. Jeg har sama menlignet det med følgende Haandskrifter: 1. Det Arne-Magnæanste No. 36, 4to, et Papirshaandskrift, som indeholder den Skaanske Lov, K. Valdemar d. 2dens Forordning om Mandebod, den Staanske Kirkeret, Arvebogen og Orbodemaal (i eet sammenhængende Stykke), Vitherlagsretten og umiddelbar i Sammenhæng med denne Knud d. 6tes Forordning om Manddrab, K. Erif Glippings staanske Forordning af 1284, K. Valdemars Forordning om Jernbyrd, den Lundste Stadsret, Skaner Lov og den gamle Gaardsret. Det er tyde ligt skrevet heelt igjennem med samme Haand, og kan vel være fra Slutningen af det 14de Aarhun drede; Initialerne ere sædvanlig røde; om Afskriveren findes ingen Oplysning. Foran i dette Haandskrift findes et Register, skrevet med samme Haand, hvilket dog kun angaaer den Skaanske Lov og de derpaa følgende Lovstykker indtil Kirkeretten inclusive. I dette Register er gjort tre Afdelinger, betegnede ved Bogstaverne A. B. C. I den første Afdeling findes 84 Capitler med deres Overskrifter og dens sidste Capitel er det sidste Capitel i Skaanske Lovs 4de Bog: Sætter man jordh at wæth. Derpaa begynder Afdelingen B. med Overskrift: Om mandraps maal, og indeholder i 93 Capitler det øvrige af Skaanske Lov indtil dens 9de Bogs 12te Capitel (elta marghi mæn stothors i kær &c.), hvormed den tredie Afdeling C. begynder uden nogen Overskrift; denne Afdeling indeholder 62 Capitler, hvoraf det 58de er det sidste i Skaanske Lov (efter Hadorphs Udgave), det 59de indeholder K. Valdemars Forordning om Mandebod, (s. Anchers Lovhift. I. 610 jvfr. samt. jur. Skrift. I. 429), det 60de og 61de det gamle Lovstykte om Botlös mal, som Ancher har ladet aftrykke i Lovhist. L. b 615-616; det 62de er det 9de Cap. af den Dalbyske Forordn. (Lovhist. I. 614) men som her begyn der med følgende Ord: Een mantz both er thretiug gothe march; yffwerböther ære sex march och tiughe och sexten örtughe. Sua er och frithköp. Derpaa begynder den Skaanske Kirkeret, som det 63de Capitel, uden Capitelinddeling, og derpaa felger Arvebogen og de øvrige Lovstykker i fortløbende Sammenhæng uden særlige Overskrifter. Dette Haandskrift er i Noterne betegnet med Bog: ſtavet C. Sollte xxxix N16 (Natok & 15 2. Det Arne-Magnæanske Haandskrift No. 40, 4to; er godt skrevet paa Pergament med afverlende røde og blaa Initialer, neppe ældre end fra det 15de Aarhundrede. Det er inddeelt i 6 Afdelinger, ligesom det foranstaaende Register, betegnede med Bogstaverne A. til G.; enhver af disse Afdelinger har 20 med Tal betegnede Afsnit, med Undtagelse af den sidste, som kun har 16 (jvfr. Anchers saml. Skrift. I. 97), hvilket dog nok hidrører derfra, at Registret ikke er blevet fuldført over den Skaanske Kirkeret, som er det sidste Lovstykke i Haandskriftet. Den første Afdeling, som begyn der med Skaanske Lov, ender med dennes 4de Bogs Cap. 15 (Thætte wiliæ summi at loghum hauæ); den anden ender med 7de Bog 7de Cap., den tredie med 13de Bogs 1ste Cap.; den 4de indeholder foruden Slutningen af Skaanske Lov (hvis 5 sidste Capitller udgjøre Afdelingens de Afsnit) Stykket om Botlös mal, Kong Baldemars Forordning om Jernbyrd, Erik Glippings Vordingborgske Forord ning af 1282 (men som her dateres 1280, hvilket Ancher synes at have overseet, s. saml. jur. Skrift. I. 506), samme Konges Nyborgske Forordning af 1284 og endelig Begyndelsen af Vitherlagsretten indtil: Of annar kerthe af withirlaxmen &c., hvormed den ste Afdeling begynder. Denne indehol der, foruden Slutningen af Bitherlagsretten, det latinske Lovstykke om crimen læsæ majestatis (tryft i Anchers Lovhist. II. 549-550), K. Erik Glippings Nyborgske Forordning af 1282, K. Eriks Forordning for Barrcherred, Slutningen af den Skaanske Kirkeret, saaledes som den findes i nogle Haandskrifter, med Angivelse af Tiden, da den blev forfattet (her 1141, jvfr. Anchers saml. Skrift. I. 179) og de første 43 Capitler af Arvebogen. Den 6te Afdeling indeholder Slutningen af Arvebo Orbodemaal (som ender med det 40de Cap. i Hadorphs Udgave), den Lundste Stadsret og endelig den Skaanske Kirkeret med et lidet latinsk Tillæg om lønlig Synd, skrevet med nyere Haand. At denne vilkaarlige Inddeling hidrører fra en uforstandig Afskriver, sees let. betegnet dette Haandskrift med Bogstavet B. LX 42 gen 10 Jeg har i Noterne 3. No. 3124, 4to, blandt det store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter, som har tilhørt Bi stop Tyge Asmundsen 1570, er et Haandskrift paa Papir, der indeholder en Mængde Lovstykker, skrevne med forskjellige Hænder. Den ældste og første Deel deraf (dog neppe ældre end fra det 16de Aars hundrede) skrevet heelt igjennem med samme Haand, og forsynet med røde Initialer, indeholder de samme Love, som det under No. 2 beskrevne Haandskrift og i samme Orden, kun at det, i hiint paa urette Sted anbragte, Stykke af den Skaanske Kirkerets Slutning mangler i dette; saa findes ogsaa her efter den Skaanske Kirkeret tilføjet Landskrones Privilegier, Skaners Fiskeret, samt den gamle Gaardsret under Titel af Slotzlogh med et lidet Tillæg af trende Stykker, som i Registret betitles: Item hwad som mans bodh er och owerbodh; Item hworæ en man skal sigh weryæ uloffligh kraffwe. Registret er iøvrigt indrettet paa samme vilkaarlige Maade, som i det under No. 2 foræ beskrevne Arne Magnæanske Haandskrift, dog saaledes at her kun forekommer 5 Afdelinger; Withers lagsretten forekommer i den 3die, men er her ikke sonderlemmet. Den er i Varianterne betegnet ved Bogstavet A. Lehegte x2 N 17 duen 15. 4. No. 3656 i Octav blandt det Kongelige Bibliotheks Haandskrifter er en Membran fra det 15de Aarhundrede (s. Anchers saml. Skrift. I. 98) og da Vitherlagsretten i denne stemmer aldeles overeens med Cod. B., har jeg ikke fundet det nødvendigt i Varianterne særligen at betegne den. Denne Membran begynder med nogle Forskrifter om Aareladen, i hvilke ogsaa Henrik Harpestrengs Navn forekommer (Thettæ ær legen mesther Hinrick Harpæstrengs aff Konynck erick) *). Den første, der lod det danske Fragment af Vitherlagsretten komme for Lyset var Peder Resen, der udgav den tilligemed den norske Hirdskraa i Aaret 1672 under Titel: Canuti Ildi, cognomento Magni, Daniæ, Norvegia, Sveciæ, Angliæ, Slavorum & Sembrorum regis, Normanniæque Ducis Jus Aulicum antiquum Danicum, idiomate antiquo Danico Witherlaghs Rætt nuncupatum, in Anglia circa An. Chr. 1035 conditum, literis mandatum jussu Canuti VI, Dania regis, Waldemari I filii, et cura Absolouis Hvide, archiepiscopi Lundensis, quod, in bibliotheca celeb. quondam viri doct. Olai Wormii inter alia antiquitatis patriæ monumenta servatum, jam nuper anno 1672 bono publico editum versionibusque et notis illustratum est studio et opera Petri Johan. Resenii. 4. Da det Vormske Haandskrift, som Resen har udgivet, enten maa have været meget maadeligt eller ogsaa flet læst af Udgiveren, har jeg ikke havt megen Anledning til- at anføre Læsemaader af Resens Udgave; hvor det er steet, har jeg betegnet dem med Bogstavet R.; iøvrigt maa jeg om denne Udgaves Beskaffenhed henvise til Anchers saml. Skrift. I. 38-42.asus Den har heller ikke Den danske Vitherlagsret blev anden Gang udgivet af H. P. Anchersen i hans Observationes de Solduriis, som udkom i en Række af Disputatser i Aarene 1734 til 1740 og fiden optoges i hans Opuscula minora ed. Gerh. Oelrichs, Brema 1775, 4. (p.329-367). Denne udgave synes ikke at have vakt synderlig Opmærksomhed og Kofod Ancher nævner den ikke engang. meget forud for den Resenske; Texten er aftrykt efter Resens Udgave, uden at Haandskrifter ere be nyttede, og den ny tilføjede latinske Oversættelse, som slutter sig til den fejlfulde Tert, har derfor kun faa Fortrin for den ældre. Anmærkningerne ere deels tagne af Resen, deels nye, tilføjede af Udgi veren selv; de sidste ere ikke af megen Betydenhed og indeholde flere uheldige etymologiske Forsøg; saaledes f. Er. naar Anchersen vil forklare Ordet Witherlagsret af ve, hellig, og Görsum af gor, garth (Gaard) og sömd, hæder, saa at det skulde betyde "multa spontanea in honorem aulæ ob 62 I find girasi p violatam loci sanctitatem et reverentiam soluta." Det var forbeholden Danmarks udødelige Lærde, den utrættelige Oldgrandsker Langebek, at bringe Witherlagsretten paa en værdig Maade for Lyset i det herlige Nationalværk, hvortil han lagde Grunden, i hans Scriptores rerum Danicarum Tom. III. p. 159-164. Han har ladet den aftrykke efter det Ranhauske Haandskrift, og tilføjet Barianter af Cod. A. M. 3o. 40, 4. samt oplysende Anmærk: Paa Kongens Bibliothek findes endnu blandt de Kallste Mserpt, en ny afskrift af Witherlagsretten med nogle faa Anmærkninger af Kofod Uncher (No. 553, 4). b2 ninger. Den, som kjender den Nøjagtighed, hvormed Langebek har udført alle fine Arbejder, vil ikke andres over, at jeg i nærværende Udgave intet har kunne tilføje af Betydenhed, da de flere Haandskrifter, jeg har kunnet benytte, ikke have givet noget synderligt udbytte. At jeg ikke har optaget alle hans Anmærkninger, som jeg gjerne havde villet, grunder sig paa den Plan, som jeg ihenseende til de øvrige Loves Udgivelse for Rummets Skyld er nødsaget til at følge, og som fordrer, at jeg maa indskrænke mig til de nødvendigste Ordforklaringer. Langt udførligere end det danske Fragment af Bitherlagsretten, ere de Udtog paa Latin af samme Lov, som Svend Aagesen i hans historia legum castrensium regis Canuti magni og Saro i Dan: Disse maatte derfor udgives i Formarks Historie p. 197-200 (Stephanii Udg.) have meddeelt os. bindelse med hiint Fragment, og saaledes har Langebek udført det. Jeg har ogsaa heri fulgt ham, saaledes, at jeg har ladet Svend Aagesens Historia legum cast. aftrykke efter Stephanii Udgave af hans Opuscula (Sora 1642, 8.) og tilføjet Parallelstederne af Saro i Noterne. De Haandskrifter tilhørende Universitetet, som Stephanius har benyttet, maa, som Langebek formoder, være opbrændte eller paa anden Maade forkomne ved Byens og Universitetsbibliothekets Brand 1728. Langebek bemærker, at de faa nyere Afskrifter, som ere tilbage, ere saa slette, at de næsten aldeles ikke kunne benyttes. Til Beviis Steuerer Damles for denne Paastand stal jeg anføre et Sted af Mskrpt. Arn. Magn. Mr. 33, 4to, som er det eneste 9129. Haandskrift af Svend Aagesen, som jeg har feet; i Cap. 5 (i nærværende Udgave S. 12) hedder det: Quod si forte alieno caballo rucino palefrido dextrario subiectus ad aquandum minaret, quæ parcitatis attractus macula inde equitando redierent, quæ super eodem prævaricatus ter conventus excessu binoque commilitonum convictus testimonio, placuit eum in Ænado (conando!) exterius residere. Moris quippe fuit &c. Det er af denne Prøve klart, at Afskriveren hverken har kjendt det Sprog, han afskrev, eller har kunnet læse det Haandskrift, han har havt for sig. Jøvrigt kunde nogle af de her forekommende Ord (rucino, palefrido, hvoraf det er første formodentlig er en frem med Benævnelse paa en Hest, ligesom den sidste palafredus, palefroi) som mangle i Stephanii Uds gave, give Anledning til den Formodning, at det Haandskrift, der har ligget til Grund for hiin flette Afskrift, har afveget endeel fra Stephanii; ikke destomindre findes Lacunen i det 14de Capitel hos begge, kun er den endnu lidt større i Afskriften; det hedder nemlig: vel crimine.... virtutis impugnet intuentiumque absentet aspectum (stal være: impleverit, ut intuentium &c.). En Afskrift af det Arne-Magnæanske Haandskrift befinder sig paa det store Kongelige Bibliothek blandt de Suhmste Mstrpt, No. 131, 4. Jeg maa iøvrigt henvise til Kofod Anchers Bemærkninger om Bitherlagsretten i hans saml. jur. Sfrift. I. 24-42. B. Den gamle Gaardsret. Denne Lov, som sædvanlig bærer Navn af Kong Erik af Pommerns Gaardsret, er her trykt efter det Arne Magnæanste Haandskrift No. 451, 12mo. Endskjendt det ikke er meget gammelt, som sees af det sidste Blad, hvor Gaardsretten ender, da det der hedder: Explicit liber legis dacie. Completus post festum..., faa est per me Johanuem thun in horsnes sub anuo domini 1480 crastina die har jeg dog troet at burde lægge det til Grund, fordi det uden al Tvivl er afskrevet efter et gammelt Haandskrift. Et Beviis herfor er det, at Jydske Lov, hvormed Haandskriftet begynder, ikke har Capitlet om Troldom, hvilket er Tilfældet med alle gamle Haandskrifter af denne Lov (s. Anchers sam!. Skrift. I. 328). Det er temmelig vel skrevet paa Pergament med afverlende røde og blaa Initialer; Gaardsretten har ingen Capiteltal og heller ingen Overskrifter, og allevegne Punkter istedetfor Com mata. At Gaardsretten her ikke har saa mange Capitler, som i endeel andre Haandskrifter, taler udentvivl ogsaa for det Haandskrifts Wlde, som Afskriveren har have for sig, da det er øjensynligt, at Gaardsretten, som fra først af rimeligviis er en Privatmands Arbejde, *) efterhaanden er blevet formeret med Tillæg. Det bør i denne Henseende bemærkes, at det Tillæg til det 16de Capitel: Um thez gærninger &c., hvor Kong Erik første Gang nævnes (wi Koningh Erick) mangler i vort Haandskrift, ligesom og Tillægget til det 17de Cap.: Thennæ sammæ ræth &c. Hiint Tillæg forkynder sig aabenbart som et senere Kongebud, hvorimod Gaardsrettens Forfatter i de foregaaende 10de og 14de Capitler ikke ta ler som Lovgiver, men nævner Kongen som sin Herre; først i det 16 Cap. tales om "wor (Kongens) ræth" og "wore (Kongens) öghen". Det forekommer mig derfor sandsynligt, at vort Haandskrift, med Undtagelse af det 16de Cap., indeholder Gaardsretten i dens ældste Form, eller at den i det mindste mere nærmer sig dertil, end de fleste øvrige Haandskrifter. De i dette Haandskrift manglende og uden Tvivl nyere Capitler har jeg efter andre Haandskrifter, som jeg i Noterne har angivet, lader trykke med mindre Stiil; kun med de omtalte Tillæg til det 16de og 17de Capitel har jeg gjort en Undtagelse, fordi de findes i de fleste Haandskrifter, og kun ved nogle Stjerner afsondret dem fra den øvrige Text, for at tilkjendegive, at de ikke findes i det Haandskrift, som er lagt til Grund for Texten. Ogsaa Capiteloverskrifterne har jeg laant af et andet Haandskrift (s. S. 24 Not. 36) og selv tilføjet Capiteltal, der svare til de Afsnit, som Haandskriftet selv har antydet ved Initialerne. Varianterne ere tagne af felgende Haandskrifter: a) Arnemagnæanske. 1) No. 9, 4to, et Papirshaandskrift fra Aaret 1470; findes beskrevet í Indledningen til Eriks Sjell. Lov S. XLV, og er her betegnet med Bogstavet A. 2) No. 10, 8. en Membran, som indeholder Jydske Lov, (hvori Capitlet om Troldom), Kong Erik Glippings Nyborgste Forordning af 1284 (med Aarstallet 1244), Christian den Førstes Privilegier for Jylland af 1466 og endelig Gaardsretten. Paa den første Side læses: Thennæ logbog hör per terkilsen till i föwling oc lod hennæ siælff skriffæ aar æeffter gutz byrd MCDLXXXX then löwerdagh næst for pingetz Dagh. Paa den sidste Side af Jydske Lov læses Afskriverens Navn: Hic explicit tercius liber legis waldemari per me scriptorem Johannem nicolai. Ogsaa ved Slutningen af 1ste og 2den Bog har han sat sit Navn og paa sidste Sted paa dansk med Tilføiende af hans Fødested (Jens Nilsen födder i Aaleborig). Jeg har betegnet den med Bogstavet B. 3) No. 36, 4. findes beskrevet foran S. IX., betegnet med C. 4) No. 3, 4. et smukt skrevet Haandskrift paa Pergament, rimeligviis fra Slutningen af det 15de Aarhundrede, som foruden Jydske Lov (deri Capitlet om Trol dom) indeholder endeel Kongebreve og Haandfæstninger af Erik Glipping, Valdemarerne, Kong Chris

  • ) Jvfr. Unchers saml. jur. Skrift. II. 570 Not.

L stopher den 2den, Oluf og Christian d. 1ste (hans Privilegier for Sjellands Indbyggere af 1454). Ancher omtaler dette Haandskrift med hensyn til Valdemars Forordning om Jernbyrd i Saml. Skrift. I. 449. Jeg har i Notetne betegnet det med G. 5) No. 22, 8. et Haandskrift paa Pergament, maaskee fra Slutningen af det 15de Aarhundrede, som indeholder begge de Sjellandske Love og den Sjellandske Kirkeret, Forordninger af Erik Glipping, Kong Olufs Haandfæstning og Gaardsretten. Jmellem Olufs Haandfæstning og Gaardsretten ere endeel Lovstykker, skrevne paa Papir, indbundne, og de Blade, hvorpaa Gaardsretten ere skrevne, ere ved Indbindingen adskilte saaledes, at det sidste Den Blad i Bogen netop er det første af Gaardsretten; den overskrives: Thette kalles garszræt. er her betegnet med F. 6) No. 8, 8v et Haandskrift paa Papir, formodentlig fra K. Christian d. 3dies eller Frederik d. 2dens Tid, forsaavidt dets oprindelige Bestanddeel angaaer; denne, skrevet med en og samme Haand, indeholder Jydske Lov, Thord Degns Artikler, Formularer for Rigens Breve under Titel: Rigens Ret, og Gaardsretten; det øvrige, skrevet med forskjellige Hænder, indeholder deels nyere Lovstykker, deels historiske Notitser. I selve Gaardsretten er indført som 3 dertil hørende Artikler (efter dens Slutning Thennæ sammæ ræt &c.) den 25de Artikel af Christian d. 3dies Kjøbenhavnske Reces af 1537, med folgende Overskrifter: om huusholding, om æedt og om swenne att holde. Jeg har betegnet dette Haandskrift med H. 7) No. 17, 8. et Pergaments Haandskrift fra 1472, hvilket sees af følgende Linier, der findes ved Slutningen af Jydske Lov: "Et sic est finis huius legis, scriptus Aruss feria sexta ante purificationem beate marie virginis gloriose Anno Domini MCDLXX secundo. Orate pro scriptore." Det indeholder foruden Jydske Lov (hvori Cas pitlet om Troldom ikke findes) Forordninger af Erik Glipping, Gaardsretten, (som her meget nærmer fig Cod. B.) og Christian den Førstes Privilegier for Jylland af 1466. Dette Haandskrift, som har tilhørt Holger Rosenkrands 1551, er i Noterne anført under Bogstavet I. Gaardsretten findes ogsaa i No. 8 og 29 i Qvart, men disse Haandskrifter ere saa nye, at de ikke fortjene synderlig Opmærkye, at de somhed, og jeg har derfor ikke anført deres Varianter. Af No. 28, 4. som findes beskrevet i Ind ledningen til Eriks Sjell. Lov S. XLVII, har jeg heller ingen Varianter anført, da det i alt Væsent ligt stemmer overeens med B., endeel aabenbare Skrivfejl fraregnede, som f. Er. i Cap. 15: Hwo som slaar konningens hus imodh lige innen eller uden &c. Efter Anchers Widnesbyrd ere blandt de Arne-Magnæanske Haandskrifter, foruden No. 451, 12., de her med A. B. C. F. og G. betegnede de bedste (s. saml. jur. Skrift. II. 592). itte anfer b) Det Kongelige Bibliotheks: 1) Cod. Reg. No. 3123, 4., paa Pergament, beskrevet i Indledningen til Eriks Sjell. Lov S. XLIV-XLV; her betegnet med D. 2) Cod. Reg. No. 3124, 4., beskrevet foran S. X; her betegnet med E. 3) Cod. Reg. No. 3127, 4. er et nyt Haandskriſt, som indeholder Gaardsretten paa nyere dansk, hvilket ogsaa er tilfældet med: 4) Cod. Reg. No. 3133, 4: (fra Aaret 1575); begge have tilhørt Erik Krabbe; den første har jeg betegnet med K., den anden med L. 5) Cod. Thott. No. 1977, 4. et Papirshaandskrift udentvivl fra det 16de Aarhundrede, som har tilhørt Superintendenten i Skaane Tygge Asmundsen (s. Anchers saml. Skrift. II. 573); er først benyttet i Anmærkningerne og der anført under Bogstavet O. Cod. Reg. No. 3142, 4. en Membran ſkrevet 1543, hvori ogsaa findes Jydske Lov paa Plat, tydsk, indeholdes Gaardsretten ligeledes pan Plattydsk under Titel: Dat Slotrecht. Strar i Begyn: delsen har den Bestemmelsen, som findes i Cod. E. i Slutningen (f. S. 35 Not. 22), at Gaardsretten skal gjelde i en Miils Omkreds fra Borgen. Gaardsretten er trykt i Mathias Brandts Udgave af Jydske Lov 1504 og i Ghemens Eftertryk af 1508 under Titel af Handfestning, og endelig, stjondt derfra noget afvigende, i Ghemens Udgave af Eriks Sjellandske Lov 1505 under Titel af Gorsræth. I begge Udgaver er den maadelig trykt efter maadelige Haandskrifter; i Varianterne har jeg betegnet Udgaven af Jydske Lov med M. og af den Sjellandske med N. Jeg maa iøvrigt henvise til Anchers lærde Afhandling om vore gamle Gaardsretter i saml. jur. Skrift. II. 555-594. Kun i Anledning af hvad han yttrer om Forholdet mellem vor Gaardsret og den svenske, formeentlig givet af Magnus Smek, (efter Hadorphs Mening 1319), maa jeg tillade mig en Bemærkning. Ancher er af den Mening, at den danske Gaardsret ikke har sin Oprindelse fra den svenske, men han omtaler slet ikke den norske, givet af Hagen Hagensen eller den Gamle, altsaa mellem Aarene 1217 og 1263, hvilken findes hos Paus strax efter denne Konges Frostethingslov S. 221, og det turde vel være, at denne var Kilden, hvoraf de fleste Bestemmelser i den danske Gaardsret ere laante. Ved at sammenholde K. Hagens med den danske Stadsret finde vi, at de fire første Artikler i begge i det Væsentlige ere de samme; ogsaa den 5te, 8de, 9de og 15de Artikel i vor Gaardsret gjenfinde vi i Kong Hagens; kun ere den danske Gaardsrets Bestemmelser udførligere og forøgede med Tillæg, tildeels angaaende Beviismaaden. Den 12te Art. om Voldtægt findes vel ikke i Kong Hagens, men han henviser om Ovindefred til Loven. Følgende Artikler findes allene i den danske og svenske: den 7de, 10de, 11de, 13de, 14de, 16de og 18de, hvorimod disse ikke have de 3 Artikler i Kong Hagens, som handle om Hittegods, om at gaae af Slottet uden Forlov, og om at tale med Fjenden. Den større Udførlighed i vor Gaardsret, fremfor i den norske, passer godt paa Forholdet mellem en ældre og en nyere deraf taget Lov; og at den danske er den nyere, derfor synes ogsaa den Omstændighed at tale, at blandt den Mængde Haandskrifter, vi af Gaardsretten have tilbage (over 50), ikke findes et eneste, som er ældre end fra det 15de Aarhundrede. Det forekommer mig sandsynligt, at Rong Hagens Gaardsret først under Dronning Margrete *) er kommet i Brug i Danmark, hvor hen den under Unionen let kunde forplantes, og at den her ser blevet antaget med de Modificationer og Tillæg, som dens Omplantning paa fremmed Grund gjorde nødvendige. Disse Forandringer og Tillæg vare rimeligviis deels grundede i ældre Skik og Brug paa de danske Borge, deels saadanne, som tid efter anden bleve fundne gavnlige, og vel endog først tilføjede under Kong Erik af Pommeren og senere Konger. Da der ikke er noget Spor til nogen formelig Sanction fra Dronningens Side, er det let at begribe, at Gaardsretten ikke overalt har faaet samme Udseende, men at den maa være blevet forandret og forøget paa forskjellig Viis alt efter Fogdernes og Borgherrernes forskjellige Sind, samt efter den paa enkelte Steder engang vedtagne Stik og Brug. Heraf lader sig Haandskrifternes store Forskjellighed uden Vanskelighed forklare. Efter Unionen kan da enten Margrete eller Kong Erik have indført den i Sverrig, hvor den forekommer under begges Navn. Thi at allerede Magnus Smek

  • ) Ut den allerede i Maret 1378 her har været gjeldende, sees temmelig tydeligt af et Diplom fra dette War

i Danske Magazin IV. S. 291-292. Jerimist K. Mauser i Das allerde Stofscht der Näschen Münden 1877. J 132. skulde have givet Sverrig den Gaardsret, som Hadorph anfører blandt Gambla Stadgar p. 8 ff. (hvilket Ancher dog er tilbøjlig til at antage 1. c. S. 561) er i sig selv lidet sandsynligt, naar man betænker, at Forskjellen mellem denne Gaardsret og den, som Hadorph anfører S. 32 ff. under Dronning Margretes Navn, ikke er større, end den, der findes mellem ældre og nyere Haandskrifter af den danske Gaardsret, og at Beviset for, at hiin Gaardsret hidrører fra Kong Magnus, allene stotter sig paa Overskriften i to Haandskrifter (s. Ancher 1. e. S. 562 og Noten sammesteds). Saalænge der ikke fores andre Beviser for den Paastand, antager jeg med Ancher, at den svenske Gaardss ret har sin Oprindelse fra den danske, men afviger deri fra ham, at jeg anseer den saakaldte ga nus Eriksens for at være den samme, som den formentlig yngre svenske Gaardsret, og ikke tillægger Skulde det den danske en saa hej 2Elde, at den skulde have været til før Magnus Eriksens Tid. derimod nogensinde, med Formodning, kunde bevises, at den svenske Gaardsret allerede var forfattet under Magnus Eriksen, vilde jeg være tilbejlig til at antage, at han, medens han var Konge i Nors ge, havde gjort sig bekjendt med Hagen Hagensens Gaardsret og indført denne med endeel Tillæg i Sverrig, og at den siden under Margrethe var kommet derfra til Danmark; thi, som Ancher bemærker 1. c., er Overeensstemmelsen mellem den svenske og danste Gag ret saa stor, "at man maa flutte et af to, enten at den ene er tagen af den anden, eller at de begge have deres fælleds Oprindelse af en og samme Kilde"; da jeg nu troer at have fundet Kilden i K. Hagensens norske Gaardsret, der unægtelig er ældre end begge, og dog ikke saa fuldkommen stemmer overeens med dem, at man kan forklare sig, hvorledes den deraf tagne danske og svenske Gaardsret kunde blive hinanden indbyrdes lige, saa er der intet andet tilbage, end at antage det første Alternativ. C. Kong Frederik den Andens Gaardsret. Denne er aftrykt efter Originalen, som befinder sig i det Kongelige Geheimearchiv med Udskrift: Den er forhen trykt særskilt i Kjøben: "Gaardsretten stadfest aff Konning Frederick thend andenn." havn 1567, 4. og tilligemed Jydske Lov i de flere Udgaver af denne Lov, som udkom under Christian den Fjerde; Afvigelserne i de trykte Udgaver ere i Noterne bemærkede. II. Om Stadsretterne. A. Skaane. 1. Den ældste Lundste Stadsret. 20 Denne Stadsret, som synes at have gjeldt i alle Skaanske Kjøbstæder, er tilforn trykt*) i Anchers Lovhistorie 2 Deel i Tillægget S. 222-230 efter det Rankauske Haandskrift paa Universitetsbibliotheket

  • ) Ogsaa i Thuras Beskrivelse af Bornholm Kohon. 1756. 4. findes den trykt S. 165 ff. men fáa ftet, at det

neppe fortjente at bemærkes, undtagen forsaavidt, som man deraf seer, at Erkebiskop Peder i Lund i Xaret 1346 "har undt oc stæthiæet tenne Berckelog hans kære Bymen i Nexö." Ogsaa er det ikke uvigtigt, at Stadsretten her ender med det 61de Cap., hvorom i det Følgende. (No. 136, 4to), med Varianter af de Arne-Magnæanske Codd. No. 28, 36 og 40 i Qvart, samt af 6 Haandskrifter i det Stokholmske Archiv. Den er i denne Samling ligeledes aftrykt efter det Rankauske Haandskrift, som synes at være det ældste, (see derom ovenfor S. 1X) og confereret med følgende 8 Arne-Magnæanste Haandskrifter: No. 7 (K), 25 (I), 28 (A), 36 (C), 39 (D). 40 (B), 42 (I) i Ovart, og No. 27 (F) i Octav, og desuden med to af det Kongelige Bibliotheks Haandskrifter, nemlig No. 3124 (E) og 3137 (G) i Qvart. De Varianter, Ancher har anført af de Stokholmske Haandskrifter C. 76, C. 67 og B. 72, ere ligeledes benyttede og det første Haandskrift betegnet med Bogstavet L, det andet med M, og det tredie med N. Om de her afbenyttede Haandskrifter er at mærke: 1) Haandskriftet K. som rimeligviis er fra Christian d. 3dies Tid, da det ender med Recessen af 1547, som blot kaldes Kongens Neces, har det mærkelige i Overskriften, at Kjøbstædretten skal hol des saavel i Kjøbstæder "som y Byrk paa landeth offuer al Danmark," hvilken Overskrift ogsaa Ancher, i Fortalen til Lovhistoriens 2 Deel, bemærker at have fundet i et Par nyere Haandskrifter. Jevrigt mangler Slutningen af Stadsretten fra det 62de Cap. af, skjendt Manuskriptet ikke er defekt. 2) D. er en Pergamascoder, hvori Stadsretten instriberes "om kyöpstadhe byerk." Den har Capiteloverskrifter og et Tillæg af 4 Capitler, som mangle i de øvrige Haandskrifter. Men disse Capitler here aabenbar ikke til Stadsretten. Det første af disse (efter Haandskriftets Capiteltal det 67de) "om konningens bref er et Stykke af Erik Glippings Forordning for Sjelland af 1282; det andet (c. 68) om Drab er den Forordning af Valdemar d. 2den, som findes hos Ancher I. 610; det tredie (cap. 69) "om bodlös maal" er det hos Ancher I. 616 aftrykte Lovstykke; det fjerde (c. 70) er det sidste Capitel af den Dalbyske Forordning hos Ancher I. 614. Dette Stykke har et lidet Tillæg, hvori Mandeboden fastsættes til 30 gode Mark og Overboden til 26 Mark og 16 Ørtuge, hvilket er i aabens bar Strid med Stadsrettens 46de Capitel. mo 3) H. et nyt Haandskrift paa Papir med Narstallet 1561 paa Titelbladet, paa hvilket det hedder: Udii thenne Bogh indeholdis Malmöis Byes Præuilegier och friheter meth andre merckelige Domme oc sköne udualde Artickle, huileke som Malmöis Byes Indbyggere och besynderlig thennom, som ere y nogen öffrighedtz befalingh, ganske megit nöttelige ere at vide, stemmer i det Væsentlige temmelig overeens med D. 4) F. et Haandskrift paa Pergament fra Christian den Førstes Tid; stemmer meget overeens med A. G. og I; det er især at mærke, at i F. A. og I. mangle endeel Capitler, f. Not. 87 ved Cap. 35 og Not. 29 ved Cap. 42. Ogsaa er det værdt at mærke, at i F. G. og I. omtales Birk paa Landet i det 7de Cap. (f. Not. 36). 5) Om de øvrige her anførte Haandskrifter kan eftersees, om I. Indledningen til K. Eriks Sjell. Lov S. L, om A. sammesteds S. XLVII, om C. ovenfor . IX om B. og E. S. X. 6. L, om Jeg har endnu fundet Stadsretten i følgende Haandskrifter AM. No. 27 i Qvart og No. 22 i Octav; Codd. Reg. No. 3656, 80, No. 3128, 3129, 3164, 4to, Cod. Suhm No. 558 4to og Cod. Uldal. No. 217, 219 og 250, 4to og Cod. Thott. No. 1119 Fol. samt 2008 og 1977 4to. Blandt disse er den første en Afskrift af det Rangauste Haandskrift og den anden stemmer i det Væ: C fentlige overeens med Codd. A og F. De øvrige ere alle for nye og flette til at fortjene nogen synderlig Opmærksomhed. Af det sidstnævnte Haandskrift (Cod. Thott. No. 1977 4to) har jeg dog Tangen Anmærkningerne anført nogle Læsemaader. (O.)*) 1-95 blands sha M. Reaveme 2 Idily Xciv Efterat Stadsretten allerede var trykt har jeg i Gehejmearchivet fundet en just ikke meget gam mel og temmelig stjodesløs skrevet Afskrift af samme i en Samling af Privilegier for Malms. I denne forekommer den Mærkelighed, at den ender med det 55de Cap. om at giöre Uförm i bondens gaard og at derefter tilføjes følgende Epilog: "Acta sunt his (hoec) temporibus Voldemari, dei gratia Danorum Slauorumque Regis, in parlamento Niburg anno Dni. MCCCXXVI die assumptionis virginis, illustrissimo principe Gerardo, comite Holsatziæ et Stormariæ &c., nobilissimis viris dominis Laurentio Ioenssen, quondam Regis Christophori dapifero, et Lotouico Albretzen, eiusdem Christophori Marschalck, (præsentibus?) cuius Woldemari secretum presentibus est apressum. " Egtheden af denne Kong Valdemars Confirmation kan man saameget mindre kalde i Tvivl, som Hvitfeld S. 433 ved at omtale hans Hylding paa Dannehoffet i Nyborg paa vor Frucs Himmels fartsdag 1326, bemærker: "at Kongen stadfæstede alle Capitler, Klostere og Kjøbstæder deres Privilegier, hvoraf jeg mange har seet, som sædvanlig er naar Kongerne indsættes. Heraf følger da, at de føls gende 10 Capitler ere tilsatte senere end 1326 og at Kofod Ancher, naar han paastaaer, at denne Stadss ret er skrevet i det 14de Aarhundrede, kunde have Ret, dersom han havde indskrænket sin Paastand til, at den i dette Aarhundrede har faact den Form, hvori vi nu have den. Naar iøvrigt Hr. Conferentsraad Schlegel i Noten til det anførte Sted hos Ancher gjendriver han og tillægger Stadsretten en højere Alder, saa maa dette udentvivl fuldkommen billiges forsaavidt der er Spørgsmaal om den største Deel af de første 55 Capitler, hvis Retssætninger unægtelig bære Oltidens Præg. At de 10 sidste Capitler efter det Foranførte blive yngre end 1326, er ikke uden Indflydelse paa den historiske Udvikling af adskillige Retsmaterier f. Ex. om Nedværge (Cap. 58) og Erecution (Cap. 63). Vi kunne udentvivl endnu gaae et Skridt videre i at bestemme de 10 sidste Capitlers Alder; vi see nemlig, at Stadsretten, saaledes som Erkebiskop Peder meddeelte den til Nero Borgere i Aaret 1346, ender med det 61de Cap. ***); hvoraf da kan sluttes, at Cap. 62 til 65 ere yngre, end 1346, og at De med mindre Cap. 56 til 61 ere tilføjede Stadsretten i Tidsrummet mellem 1326 og 1346. Stiil tilsidst aftrykte 6 Capitler ere af en endnu yngre Alder, da de kun findes i de yngste Haandskrifter. +)m Det maa endnu erindres, at Capitelinddelingen ikke hidrører fra det aftrykte Haandskrift, men fra mig.

  • ) See foran G. XIV.
    • ) Det er vistnok ogsaa til denne Kong Valdemar (Eriksen) at Hertug Knud Porse sigter i de Privilegier,

han gav Halmstad By 1327, naar han siger, at han under og giver denne By alle de Friheder, som og Lunds Helsingborgs Borgere have af hans "kjære Herre Konning Baldemar," (f. Richardsons Befris velse af Halland S. 125). Ogsaa paa Stive Byes Privilegier har Valdemar meddeekt sin Confirmas tion paa Rigsdagen i Nyborg 1326, s. det i Suhms Dmts. Hist. XII S. 367 indførte Diplom.

      • ) See S. XVI Not. *).

+) Jofr. Anchers samt. Skrift. II. 702. 2. Kong Waldemar den Fjerdes Privilegium for Lund, 1361. Dette Dette Privilegium, som Kofoed Ancher omtaler i saml. jur. Skrifter II. 705-706, har tilforn ikke været trykt. Det leveres her efter Cod. Arn. Magn. No. 23, i Qvart. Da dette Haandskrift er temmelig maadeligt og adskillige Ord næsten ulæselige, maa jeg beklage, at jeg ikke har havt andre til Sammenligning, end No. 558 i Qvart blandt de Suhmske paa det store Kongl. Bibliothek (A.) som er en ny og maadelig Afskrift. De Ord, om hvis rette Læsning jeg har havt nogen Tvivl, har jeg ladet trykke med udmærket Stiil. Dette Privilegium er dateret 1361 crastino Epiphanie die, d. c. den 7de Januarii. de Naar iøvrigt Ancher bemærker, *) at man maa antage, at Brugen af Nævn, som ved den Helfingborgske eller Lundſke Birkeret var afskaffet (ſ. Cap. 40) igjen er bleven indført i Lund ved Baldemars Privilegium (Cap. 22) som paabyder Nævn i alle Orbodemaal," "dersom ellers Birkeretten er ældre end dette Privilegium," saa er denne Tvivl nu hævet, da, som ovenfor bemærket, første 55 Capitler i Birkeretten (Stadsretten) i intet Tilfælde kunne være fra en senere Tid, end 1326. J Richardsons Beskrivelse af Halland S. 126 ff. findes et Privilegium af Kong Valdemar for Halmstad af samme Indhold og forsynet med samme Vidners Underskrift, som det her omhandlede, og dateret Halmstad samme Aar og Dag, nemlig 1361 Dagen efter hellig Trekongersdag (d. 7de Jan.). Men det er stor Skade, at Richardson har maattet lade sig nøje med at aftrykke det efter en ny dansk Oversættelse fra Aaret 1591, da den latinske Original paa Raadhuset i Halmstad paa mange Steder var ulæselig. Man vilde ellers have havt et vigtigt Hjelpemiddel til at forklare vort Privilegium, der øjensynlig ogsaa er en Oversættelse af Latin. Besynderligt er det, at, ligesom der i Intimationen til Pris vilegiet for Lund paaberaabes en Byen overgaaet Ildsvaade, **) som Grund til at Kongen har givet Ind vaanerne dette Privilegium, anføres ligeledes i Privilegiet for Halmstad den ulykkelige Ildsvaade, der har rammet Byen, paa samme Maade. 3. Kong Valdemar den Fjerdes Privilegium for Malmo. 1360. Dette Privilegium, som Ancher omtaler II. S. 704 og hvoraf Suhm i Danmarks Hist. XIII. S. 428-430 har givet et Udtog, leveres her saavel paa Latin, som Danst. Den latinske Text, der maa ansees som den opindelige, er aftrykt efter et Haandskrift i det Kongl. Gehejmearchiv, der indeholder Malmes Privilegier. Det her ommeldte Privilegium er forsynet med følgende Vidisse fra Aaret 1370, der staaer foran selve Privilegiet: "Universis præsentes literas visuris Allo Lagonis, canonicus Lundensis, Bartoldus Linten, persona ecclesice beati Petri in Malmöghæ, Huitstenius Thystel, decanus ecclesiarum in Ossögherrid, sacerdotes, Johannes Henricus, Johannes Tnost, Trugillus Petersen, cives et consules civitatis Lundensis, salutem in Domino sempiternam. Constare volumus universis præsentibus

  • ) Unf. Sted S. 706 Not.
    • ) Om herved sigtes til den Ildsvaade, som overgik Lund i Karet 1263 (1. Suhm Dmts Hist. X. 478)

eller til nogen senere, veed jeg ikke. c 2 et futuris veraciter protestantes, nos sub anno Dni. MCCCLXX octavo, die beati Calixti, literas apertas magnifici tui et illustrissimi principis Dni. Waldemari 4, Dei gratia dudum Regis Danorum, piæ memoriæ, super privilegiis et gratiis, dilectis sibi proconsulibus et Consulibus et Villanis in Malmoghæ datis et indultis, non rasas, non abolitas, nec in aliqua sui parte vitiatas sub salvo et integro pendente sigillo eiusdem Domini Valdemari vidisse, inspexisse et di- Efter Privile ligenter examinasse de verbo in verbum, tenorem, qui sequitur, continentes." giet følger enduu følgende Gjentagelse af ovenstaaende Vidnesbyrd: "In veritatem et protestationis testimonium, qvod præmissa singula examinata vidimus, ut præfertur, sigilla nostra præsentibus duximus apponenda. Dat. anno et die qvibus supra." Og derunder: "Dette er en richtig copi ord fraa ord af Kong Waldemari 4ti latinsche privilegio." Uagtet denne Afskriverens Forsikkring, er det dog kjendeligt nok, at han, formodentlig af Ukyndighed i det Sprog, han havde for sig, har begaaet mange Fejl; jeg har i Parentheser tilføjet de væsentligste Rettelser. Den danske Tert er aftrykt efter det Arne Magnæanske Haandskrift No. 42, i Qvart, (see ders om-S. XVII) og Varianter anførte af Codd. Reg. No. 3128 og No. 3161, begge i Qvart, hvoraf den første er betegnet med A. og den anden med B. Dette Privilegium er dateret 1360 feria qvarta ante natale Domini, d. c. (Onsdagen for Juledag) den 23de December. 4. Kong Erik af Pommerns Privilegium for Landskrone og Malmø 1415.. Det Haandskrift, som er lagt til Grund, er det samme, som Ancher har ladet aftrykke i hans Tillæg til Lovhistorien (Accessio jurium quorundam Daniæ municipalium) S. 248 ff., der engang har tilhørt Suprintendenten i Skaane Tyge Asmundsen, siden Etatsraad Sevel, og nu befinder sig paa det Kongelige Bibliothek, No. 3124, 4to *). Dette Haandskrift indeholder Privilegiet, saa ledes som det er meddeelt Landskrone, hvilket ogsaa er tilfældet med Cod. Arn. Magn. No. 39, 4to, (A.)**) hvorimod man finder Privilegiet for Malms i Gehejmearchivets Samling af Malmes Privi legier, i Cod. Arn. Magn. No. 42, 4to og i Cod. Reg. No. 3128, 4to. Afvigelserne ere ikke saa betydelige, at jeg har fundet det passende, særskilt at trykke Privilegiet for Malmo; jeg har troet det tilstrækkeligt at tilføje Varianterne af Gehejmcarchivets Haandskrift (B.) og Cod. Arn. Magn. No. 42 (M.). Dette Privilegium er dateret 1415 dominica proxima post festum inuencionis sctæ crucis d. c. den 5te Mai.

  • ) Jvfr. Anchers saml. jur. Skrift. II. 708-710 og hans Fortale til Lovhiftoriens aden Deel. Dette Haands

srift findes beskrevet ovenfor S. X.

    • ) See om dette Haandskrift ovenfor S. XVII. 5. Kong Christopher af Bayerns Privilegium for Malmø. 1440.

Dette Privilegium, som tilforn ikke har været trykt, omtales af Ancher i samt. jur. Skr. II. 711. Det leveres her efter Cod. Arn. Magn. No. 42, 4to; Barianter ere anførte af Cod. Reg. No. 3128, 4to (A.) og 3161, 4to (B.) og af Gehejmearchivets Haandskrift af Malmøs Privilegier (C.). Det er at beklage, at Haandskriftet No. 31 i Qvart i det Kongelige Danske Selskabs Samling, hvilket indeholdt saavel dette som det folgende Privilegium, og, ifølge Cataloget, var skrevet med en temmelig gammel Haand, *) nu ikke mere er at finde i bemeldte Selskabs Archiv. Dette Privilegium er dateret 1440 Dominica proxima post festum beati Martini Episcopi d. e. den 13de November. 6. Kong Christopher af Bayerns Privilegium for Malmø. 1446. Dette Privilegium, som heller ikke forhen har været trykt, er aftrykt efter samme Haandskrift, som det foregaaende, og ligeledes ere Varianter meddeelte af de samme Haandskrifter, som til det foregaa ende ere benyttede, med Undtagelse af Cod. Reg. No. 3128, 4to, som ikkun indeholder Privilegiet fra 1440. Dette Privilegium er dateret 1446 Sct. Luca Evangeliste Dag, d. c. den 18de October. B. Stadsretter i Sjelland. 1. Kjøbenhavns Stadsret. 1254. Denne har tilforn været to Gange trykt, først i Pontoppidans Origines Hafnienses S. 49-53, og fiden i Thorkelins Diplomatarium Arne-Magnæanum I. 197-200 **). I en dansk Oversættelse findes den hos Hvitfeld S. 238 ff. og hos Suhm X. 250 ff. Pontoppidan har udgivet den efter den Samling af Kjobenhavnske Privilegier i eet Bind, som Walchendorff har foræret Kjøbenhavns Magistrat; heri findes nemlig et Brev af Biskop Peter, dateret 1275, og et andet af Biskop Styge, dateret 1279, ved hvilke Breve Biskopperne stadfæste den af deres Formand Jacob Erlandsen i Aaret 1254 givne Stadsret, hvil ken derfor i Brevene er bleven indført. I Thorkelins Diplomatarium er den aftrykt efter en Afskrift i den Arne Magnæanske Samling af Originalen. Denne, som befinder sig i det Kongelige Gehejmearchiv, skrevet paa eet Pergamentsblad uden Capiteltal, er blevet lagt til Grund ved nærværende Udgave. Originalens Afvigelser fra de forrige Udgaver ere dog ikke mange, og paa nogle Steder kunne endog de i Biskopperne Peder og Styges Confirmationsbreve indeholdte Copier tjene til at rette Skrivfejl i Originalen. Jeg har derfor nøje sammenlignet Stadsrettens Original med disse Confirmationsbreve (P. S.), hvis Originaler befinde sig i Raadstuens Archiv ***), ligesom og med Pontoppidans og Thorfelins Udgave (Dipl. Arn. Magn.) og angivet Varianterne i Noterne paa sædvanlig Maade. Denne Stadsret er dateret 1254 Idus (iduum) Martii tertio d. c. den 13de Marts.

  • ) See det Kgl. Danske Selskabs Begyndelse og Tilvært 2c. Kbhvn. 1748, 8. S. 151 No. 31.
    • ) Jvfr. Anchers faml. Skrift. II. 647 648.
      • ) See Fortegnelse over de i Kjøbenhavns Raadstues Archiv bevarede gamle Documenter, Kjobenhavn 1786.

Fol. S. 1-2, 2. Kjøbenhavns Stadsret. 1294.0 Denne er tilforn udgivet af Langebek i Scriptores rerum Danicarum VII. 86 ff. saaledes som den findes indført i et Haandskrift af den saakaldte Jordebog for den roeskildske Bispestol fra Slutningen af det 14de Aarhundrede. Men i Originalen, som jeg har fundet i det Gehejmearchiv, skrevet paa et eneste stort Pergamentsblad, har denne Stadsret et heel andet Udseende. Ikke blot er Capitlernes Folge her en ganske anden, men der findes endog hele 15 Capitler, (Cap. 18-21, 27, 28, 34, 44, 54, 55, 75, 76, 81-83) som savnes i Jordebogen. I de Capitler, som findes i begge, ere der just ikke mange betydelige Afvigelser; dog har Jordebogen undertiden nogle smaa Tillæg og paa eet Sted et heelt Capitel (det 63de) *) som mangler i Originalen. I det 17de Cap. (i Jordebogen det 35te) er det aabenbart, at det halve af Capitlet er sprunget over i Jordebogen og sammensmeltet med endeel af det 28de i Originalen, hvorved Meningen er blevet aldeles forstyrret. Af de 15 Capitler, som mangle i Jordebogen, findes det 18de, 19de og 20de i Stadsretten af 1254 (Cap. 9, 10 og 12), de øvrige ere nye; de ere alle optagne i Erit af Pommerens Stadsret for Kjøbenhavn med de Forandringer, som vare nødvendige efterat den roeskildske Biskops Herredømme over. Byen var ophørt, see Kong Eriks Stadsret Cap. 79-81, 88, 89, 94, 99, 27, 28, 52, 53, 59, 60-62. Jeg har i Noterne angivet Afvigelserne i Jordebogen, saaledes som denne findes hos Langebek, Ligeledes har jeg deraf taget Overskrifterne, som aldeles mangle i Originalen. Denne Stadsret er dateret 1294 Kalendis mensis Februarii IV. d. e. den 29de Januarii. 3. Kong Erik af Pommerns første Privilegium for Kjøbenhavn 1422. Af dette Privilegium har Hvitfeld S. 683 givet et Udtog, som Ancher omtaler i saml. Skrift. I. 790, hvor han bemærker, at, efter Indholdet at dømme, kan dette Privilegium, eller som Ancher kalder det, denne Politi-Ordning, ikke være givet for Kjøbenhavn allene, men for Kjøbstæderne i Almindelighed. Jeg har ladet det aftrykke efter Originalen, som befinder sig i Kjøbenhavns Raadstue:Archiv **); af Fortalen fees, at det vel ikke har gjeldt Kjøbenhavn allene, endskjendt det Eremplar, vi have i Bes hold, udelukkende er stilet til Kjøbenhavns Borgere, men at det heller ikke angaaer alle Kjøbstæder, men kun Kjøbstæderne i Sjelland, er udentvivl ligeledes klart af Fortalen, som viser, at Kongen for at raade Bod paa Kjøbstædmændenes Klager har kaldet til sig Biskoppen af Sjelland "oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landit oc köpstæthemennene meth the fornumpstighiste oc the beste, wi wiste there i landit wære." Dette Privilegiums Titel ber derfor egentlig lyde: Kong Eriks Privilegium for Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder i Sjelland. Jeg har med Hensyn til et noget ulæseligt Sted i Slutningen af Originalen jevnført den með den saakaldte Walchendorffske Beg i Raadstucarchivet, og tillige af denne tilfoiet nogle flere Varianter

  • ) Dette Capitel; de pena proditoris legum Hafnensium, ligesom flere af Tillæggene vise, at Jordebo

gens Forfatter maa have havt en senere Bearbejdelse af Stadsretten for fig.

    • ) See Fortegnelse over de i Kbhons Raadstues Archiv bevarede Documenter S. 3 No. 10, men den er der

ligesom i Walchendorffs Bog urigtigt dateret Søndagen Septuagesima. betegnede med W., for at man deraf kan skjønne, hvorvidt Forfatteren af dette Arbejde har holdt fig Originalerne efterrettelig. Dette Privilegium er dateret 1422 dominica sexagesimæ, den Søndag, som ellers hedder Exsurge Domine, d. e. den 15de Februarii. 9 to 4. Kong Erik af Pommerns andet Privilegium for Kjøbenhavn. 1422. Dette Privilegium, som Hvitfeld har ladet trykke, men ikke synderlig nøjagtigt, S. 684, er her trykt efter Originalen, som gjemmes i Kjøbenhavns Raadstue:Archiv (No. 11) og nogle Varianter ere tilføjede af Walchendorffs Bog. Det er dateret Die beatorum Symonis & Iude Apostolorum d. c. den 28de October. 5. Kjøbenhavns Stadsret, givet af Kong Erik af Pommern. Dent Denne Stadsret, som tilforn har været ubekjendt, har jeg fundet i et temmelig nyt Haandskrift paa det Kongelige Bibliothek (Mstept. Reg. No. 3156, 4.), hvorefter den er bleven aftrykt. Endskjøndt vi kun have det ene Haandskrift og uagtet dette er saa slet og sjødesløst, at man ofte maa gjette fig til Meningen og tydeligt kan see, at Skriveren ikke har forstaaet, hvad han har afskrevet, maa det dog ansees for utvivlsomt, at Kong Erik virkelig har givet Kjøbenhavn en saadan Stadsret, fors modentlig i Aaret 1422 eller kort tilforn. Kongen henviser nemlig udtrykkelig til en saadan i det andet Privilegium for Kjøbenhavn af 1422 Art. 9, hvor det hedder: Item thenne fornefnte nathe, priuelege oc friihed gywe wi them oc unne at bruke, nyde oc beholde meth theres Stadhbook utwisinge oc logh, som wi thöm oc nu unt oc gywet hawe, &c. Det fortjener at bes mærkes, at i Fortegnelsen over Kjøbenhavns Naadstue - Archivs Documenter S. 3 and S. 3 findes ved det første Privilegium af Kong Erik fra 1422 tilføjet følgende Anmærkning: "Ved dette Document, som er indført i Walchendorffs Bog p. 66 til 68, fulde være et Papir in Originali i famme Materie, men det fandtes ikke." Bel muligt, at dette har været Stadsrettens Original. Af den Omstændighed, at den ikke findes indført i Walchendorffs Bog, kan allene fluttes, at den paa den tid, denne blev skrevet, allerede har været ubekjendt, ikke, at den aldrig har været til; ellers maatte man paastaae det samme om Stadsretten af 1294, der heller ikke findes i Walchendorffs Bog og ikke i noget an det Document i Raadstue Archivet. Dersom den orden og Forvirring i Constructionerne, der paa flere Steder hersker i Fortalen, skulde forekomme nogen mistænkelig, maa jeg deels gjøre opmærksom paa, at endeel af denne Uorden vel maa sættes paa den skjødesløse Afskrivers Regning, deels henvise til det første Privilegiums Indledning, hvor lignende forvirrede Constructioner overbevise os om, at fligt maa have været en Skjødesynd hos dem, der conciperede Kong Eriks Lovbud. At der i denne Stadsret ikke findes Epilog eller Datum, har udentvivl allene sin Grund deri, at de sidste Capitler mangle i Haandskriftet og have formodentlig tilligemed Epilogen allerede manglet i det ældre, hvoraf

  • ) Det omtales af Ancher i samt. Skrift. I. 791. dette er en Afskrift. Dette bliver højst sandsynligt, naar man sammenligner Stadsretten med den

latinske fra 1294, som kjendelig er lagt til Grund ved dens Affattelse: De sidste 4 Capitler i Stadsretten af 1294 mangle nemlig i Kong Eriks og neppe har dette anden Aarsag, end den anførte, at Slutningen af det oprindelige Haandskrift er forkommet. Thi alle øvrige Capitler af den Biskoppelige Stadsret ere optagne i Kong Eriks med Undtagelse af 8 Capitler, hvis Indhold tydelig viser, at de kun ere udeladte, fordi de handle om Rettigheder, der tilkom Biskoppen af Noeskilde, Gjenstande, som man naturligvis ikke kunde optage, da Byen nu var kommet under Kongens Herredømme. *) Disse 8 Capitler ere: det 2det, hvor der handles om Foretagender til Skade for Roeskilde Bispestock, det 32te om dem, som ville angribe Bispens Slot i Kjobenhavn, det 33te om Efterlevelse af Bispens Befalinger, det 35te, som forbyder at holde Concubiner i i Staden, det 36te om dem, som anklage Bispen for nogen verdslig Dommer, det 37te om dem, der uden Bispens Tilladelse stævne nogen er nogen verðélig Domstol, det ler ere: det 2det, Borger i Byen for verdslig or, bet 38te, som befaler Borgerne at komme Bispens Foged eller dennes Folk til Hjelp, og endelig det 42de, som handler om gejstlige Sagers Behandling. Derimod tale i det mindste de to af de 4 sidste Capitler om Gjenstande, der af den anførte Grund ikke kunne antages at være udelukte, nemlig Cap. 104 om Vrag og Cap. 105 om Spedalske. Til at udfinde de rette Læsemaader i dette vanskelige Haandskrift er naturligviis Stadsretten af 1294 af største Bigtighed; jeg har derfor ved i Noterne at anføre de Læsemaader, jeg anseer for de rigtige, tillige henvist til de vedkommende Capitler i hiin paa Latin skrevne Stadsret. Desuden har Hr. Politisecretair Larsen havt den Godhed paa flere Steder at meddele mig fine Conjecturer, hvilke jeg, hvor de afvige fra mine, har betegnet med et L. Capiteltallene hidrøre fra mig, da der ingen findes i Haandskriftet. 1170 Je tu bo 6. Kong Christopher af Bayerns Stadsret for Kjøbenhavn. 1443. Denne Stadsret, som Resen har udgivet i hans Nonnulla antiqua jura civitatum Daniæ p. 2 ff. efter Originalen, der befinder sig i Kjobenhavns Raadstue: Archiv, leveres her ligeledes efter Originas len. Manglerne ved Resens Udgave ere, med Undtagelse af hyppige Afvigelser fra Haandskriftets Orthographie, ikke betydelige; kun paa nogle Steder findes der Fejl, der have væsentlig Indflydelse paa Meningen t. Er. i 3die Cap. §. 12 læer istedetfor lærret, 5te Cap. §. 31 fordel for: fordelis, samme Cap. §. 46 woeth for: weeth; i 6te Cap. §. 26, mangler Ordet böthe. Tallene ved Ca pitlernes Underafdelinger eller Paragrapher ere tilsatte af mig. Stadsretten er dateret die beati Calixti papæ et martiris d. c. den 14de October. De her tilføjede Varianter ere deels tagne af Kong Christophers almindelige danske Stadsret, deels af den almindelige Stadsret af samme Konge, som skal have været indført i Norge, og som Paus derfor har ladet aftrykke i sin Samling af gamle norske Love II. 239 ff., deels af denne Konges Stadsret for Odense. Disse Stadsretter afvige nemlig faa lidet fra den Kjøbenhavnske, at jeg har anseet det for upassende, at lade dem særskilt aftrykke. Kun ihenseende til den i Paus's Samling

  • ) at dette endnu en Tidlang blev giort Kongen stridigt, uagtet den roeskildske Biskops skriftlige afstaaelse

(f. Pontoppidan Orig. Hafu. p. 87 ff.) giør naturligviis intet til Sagen. optagne Stadsret var det nødvendigt særskilt at anføre de flere Capitler i dens Begyndelse, som savnes i den Kjøbenhavnske, hvorfor disse have fundet deres Plads S. 512-521 blandt de almindelige Stadsretter, og har jeg der tillige givet en Udsigt over de øvrige Capitlers Følge med Henvisning til de Steder i den Kjøbenhavnske, hvor de ere at finde. Til Oplysning over de her benyttede Haandskrifter maa folgende bemærkes: 1) Om den almindelige danske Stadsret af 1443. De herhen hørende Haandskrifter ere de med A. C. D og E. betegnede. A. er Mstrpt. Arn. Magnæan. No. 25, 4to. (see Indledn. til Eriks Sjell. Lov S. L.); C. Mstrpt. Reg. No. 3124, 4. (see derom ovenfor S. X). D. Mskrpt. Arn. Magn. No. 27, 8vo, (see derom ovenfor S. XVII) og E. Mstept. Arn. Magn. No. 22 800 (see S. XIV. Man finder denne Stadsret endnu i flere Haandskrifter t. Er. i Mstrpt. Reg. No. 3137 og 3132, begge i Qvart. I alle siges den at være givet i Kjobenhavn i Aaret 1443, ligesom den kjobenhavnske, men Dagen findes ikke anført. 2) Om den i Paus's Samling indrykkede Stadsret. De herhen hørende Haandskrifter ere Mskrpt. Arn. Magn. No. 6 (F.) og No. 42 (G.) (see derom ovenfor S. XVII) begge i Qvart*) og begge nye Haandskrifter 'paa Papir, det sidste udentvivl fra Christian d. 3dies Tid. Et Haands skrift, tilhørende Hr. Politisecretair Larsen, skrevet 1588, stemmer i det Væsentlige overeens med G. Paa enkelte Steder har jeg fundet det passende at anføre Læsemaaderne i Paus's Udgave, skjendt det er øjensynligt, at han kun har havt et maadeligt Haandskrift for sig; de saaledes anførte Læsemaader ere betegnede med P. De i denne Stadsret forekommende Capitler, der mangle i den Kjøbenhavnske, ere S. 512 ff. aftrykte, tilligemed Fortalen, efter den nysnævnte Cod. G. og confererede med Cod. F., med Mskrpt. Arn. Magn. No. 17, 4to, (H.), Mstept. Thott. No. 2012, 4to, (I.), Cod. Reg. No. 3150, 4to (K.), det ovenfor anførte Haandskrift, som tilhører Hr. Secretair Larsen (L.), og et nyt Haandskrift tilhø rende Ribe-Skoles Bibliothek (M.), som Hr. Rector Thorup har havt den Godhed at laane mig. **) Da alle disse Capitler ere tagne af den Helsingborgske Stadsret, som Ancher allerede har bemærfet,

      • ) anseer jeg det for rimeligt, at denne Stadsret egentlig har været bestemt for de Skaanske

Kjøbstæder. Rigtignok skulde den efter Fortalen i alle Haandskrifter gjelde i alle Kjøbstæder," men da de ogsaa alle, med Undtagelse af Cod. I., vise, at den er givet i Aaret 1443, ligesom den ovenfor omtalte almindelige Stadsret, er det kun lidet sandsynligt, at man i cet og samme Aar skulde have

  • ) Collationeringen med disse to Haandskrifter begynder deg først i den Kjøbenhavnske Stadsret 1 Cap. §. 3,

da de have en særegen Fortale og ikke indeholde de to første Paragrapher af 1 Cap. i den Kjobenhavnske.

    • ) Ogsaa i strpt. Thott. No. 2011, 4to forekommer denne Stadsret, med det urigtige Warstal 1262; men

denne ny Afskrift af Stadsretten er faa fuld af Skrivfeil, at jeg ikke har fundet det umagen værdt at meddele Varianter deraf, faameget mindre, som den i det Basentlige stemmer overeens med Cod. M; dog kan det bemærkes, at i Cap. 10 læses der 36 Mend istedet for 32 Mend, og at Begyndelsen i Cap. 15 er noget tydeligere, end i de øvrige Haandskrifter, da det hedder: Ath engen maa steffue Borgere andensted end til sin eygen Bything först, oc ey til Landzthing &c.

      • ) Sami. Skrift. II. 718.

d givet to forskjellige Stadsretter, der skulde gjelde i samme Sphere. Dersom man vilde antage den Mening, hvortil Ancher synes at helde *), at den første Stadsret, som for størstedelen kun deri afviger fra den Kjøbenhavnske, at endeel af dennes Artikler ere blevne udeladte, just derfor ikke kunde passe overalt og at man derfor maatte udgive den anden, saa begribes det ikke, hvorfor man i denne allene optog Lovbud af en Stadsret for Staane og ikke tog mindste Hensyn enten til sjellandske eller jydske Kjøbstædretter. Aaret 1444 synes den at være bleven indført i Norge, da saavel Cod. I., som det Haandskrift, Paus har ladet aftrykke, i Fortalen nævne "alle Kjøbstæder i Danmarks og Norges Riger." Dog ere vi i nogen Forlegenhed med Aarstallet, da Cod. I. flutter Fortalen med: Datum Nyeborig thenne 12 Dag Augusti Aar 1544 (hvilket Paus ogsaa har, dog med den nødvendige Rettelse til 1444), men derimod ender Epilogen med: "Datum Kiöbenhauffn Anno 1543," hvilket Paus har beholdt uforandret. Maaskee lader det sidste Aarstal sig forklare ved at antage, at Christian den 3die har confirmeret denne Stadsret, og virkelig har Epilogen udseende af, at indeholde en saadan Confir mation. "Alle fornefnte Article" hedder det "have vi naadeligen unt, giffucd (Paus tilføjer: confir meret) oc stadfest, at wore Kiopsteder deraf forbedris kunde. Datum 2c." Herfor taler endnu den Omstændighed, at et Haandskrift, der har tilhørt Sevel og som er aftrykt i Kong Christian den 3dies Historic II. 395 ff., indeholder denne Stadsret under Titel "Stadsretten giffuen aff Koning Christian Dog bør then 3die Aar MDXLVI." Den begynder med: "Vi Christian" istedetfor: Christopher 2c. jeg ikke fortic, at Norge ikke nævnes i Fortalen, og at heller ikke den omtalte Epilog findes her. Endelig bør jeg ikke forbigaae at nævne en Omstændighed, der kan betragtes som en Modgrund mod min fremsatte Hypothese om Christian den 3dies Confirmation paa Stadsretten for Norge, at der ogsaa i de Haandskrifter, hvor Norge ikke nævnes, findes en lignende Epilog, som den anførte og allevegne Aarstallet 1443. Naar Hvitfeld, **) efterat have omtalt Christophers Kjøbenhavnske Stadsret, tilføjer: "Han haver og gjort og givet den almindelig Birkeret til Helsingborg over alle Kjøbstæder udi al Danmark,' saa tør jeg ikke afgjøre, om han har havt noget Haandskrift for sig, hvor enten den ene eller den anden af de almindelige Stadsretter har været dateret Helsingborg; nu findes neppe noget saadant og det er vel ikke umuligt, at Begyndelsen af den sidste Stadsret, hvis første Capitler alle ere tagne af den Helsingborgske Stadsret, kan have forledt ham til hiin Yttring. Denne findes i et smukt Haandskrift paa Pergament, 3) Om den Odenseste Stadsret. strevet i Aaret 1496, der tilhører det Kongl. danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog; det indeholder foruden endeel Privilegier for Odense ogsaa den Jydske Lov med latinst Oversættelse og er i denne Anledning omtalt af Ancher i Saml. jur. St. I. 337. Det er blandt Varianterne be Da Stadsretten her er dateret, ligesom den Kjøbenhavnske, fra Aaret 1443, er det tegnet med B.

  • ) Unf. St. S. 717. Det bør erindres, at der her, udentvivl ved en Trykfejl, en Note af udgiverne er

henført til §. 56. hvor Ancher taler om den første almindelige Stadsret, da Notens Indhold dog an gaaer den anden Stadsret, som Ancher først omtaler i den næste §.; ligeledes nævnes her Cod. Arnes Magn. No. 7 i Qvart som indeholdende samme Stadsret, istedetfor No. 17, 4to.

    • ) 3 Krøniken S. 831 Fol. klart, at Navnet K. Hans i Stadsrettens Begyndelse er urigtig anført istedetfor Kong Christophers.

Stadsretten har til Overskrift: Hic incipit jus ciuile ciuitatis Otoniensis primum capitulum. Der findes ingen Capiteltal, men Capitlernes Antal beløber sig til 103. Ved Enden af Jydske Lov har Skri veren nævnet sig saaledes: Explicit liber tercius legum danorum Regis Waldemari per manus cuiusdam pauperculi fratris regularis vite, Ordinis predicatorum, Conuentus Ottoniensis. Anno Dm. MCDXC sexto circa festum almi Regis et gloriosi sancti Kanuti martyris, eiusdem ciuitatis patroni. Deo laus. 7. Kong Hans's Privilegium for Kjøbenhavn. 1485. Findes trykt hos Hvitfeld S. 987-988; her leveres det efter Originalen i Kjøbenhavns Raadstue: Archiv. Det er dateret 1485 die beati Kanuti ducis d. e. den 7de Januar. 8. Roeskildes Stadsret, stadfæstet af Kong Erik Glipping 1268, og forøget med nyere Tillæg. Den Den danske Text har tilforn været trykt i Danske Magazin V. S. 333 ff., men at denne kun er en Oversættelse, har allerede Ancher bemærket i saml. jur. Skrift II. 648. Den latinske Tert, som maa ansees for at være den oprindelige, og som aldrig har været trykt, leveres her efter en Afskrift, som Hr. Dr. juris og Adjunkt Schlyter i Upsala har havt det Venskab for mig at tage af et Haandskrift i det Kongelige Bibliothek i Stokholm. Af dette Haandskrift, som tilforn befandt sig i Antiqvitets-Archivet, betegnet med C. 54, og som Ancher nævner, giver Hr. Dr. Schlyter folgende Beskrivelse: Det er en Qvart i rødt Pergamentsbind pas Papir, dog med nogle enkelte Pergamentsblade hist og her; det indeholder først den Jydske Lov, derpaa adskillige Haandfæstninger, begge de Sjellandske Love og derpaa Roeskildes Stadsret, alt skrevet med samme Haand indtil det 23de Capitel af Roeskildes Stadsret, hvilket tilligemed de følgende Capitler er skrevet af en nyere Haand (dog udentvivl fra det 15de Aarhundrede) med finere Stiil og blegere Blæk end det Øvrige, hvilket ogsaa er Tilfældet med nogle andre Lovstykker, som følge efter, hvoriblandt Kjøbenhavns Stadsret af 1443. Bed Slutningen af Roeskildes Stadsret findes folgende Efterretning: "Expliciunt leges municipales terre sielandie, handfestninger et priuilegia de auctenticis libris conscripte Anno domini MCDLX quinto circa festum beati Michaelis, et iste liber attinet domino jacobo petri, Canonico ecclesie roskildensis. " Et andet Haandskrift af den latinske Text, som Ancher siger skal befinde sig blandt Peder Syos Collectanea, har jeg, al anvendt Flid uagtet, ikke kunnet opdage. Imidlertid er det Stokholmske Haandstrift af stor Vigtighed, ikke blot fordi det tjener til at rette og forstaae Meningen paa flere Steder i den danske Oversættelse, men især fordi vi deraf lære, at ikke den hele Stadsret, som man har til lagt Erik Glipping, tilhører ham eller hans tid, men ikkun de første 16 Capitler. Thi hvad der i den danske Oversættelses 50de Capitel staaer som Slutning: Thi skule alle wide... at Hr. Erik hen annen osv. staaer her efter det 16de Capitel: Sciant igitur universi, tam præsentes quam d2 futuri, quod dominus Ericus secundus, illustris rex Dacie... constituciones omnes et singulas su- De følgende 9 prascriptas in perpetuum valituras, anno domini MCCLXVIII &c. confirmauit. Capitler ere altsaa senere Tillæg, og maaskee ere de fire sidste endnu yngre, end de foregaaende, da de, som ovenfor bemærket, ere skrevne med nyere Haand. Mærkelig er ogsaa den i Slutningen af Stadse retten tilføjede Erindring, at man i de Tilfælde, som ikke der vare omtalte, stulde forholde sig efter den Kjøbenhavnske Stadsret (af Kong Christopher) og om deri heller intet fandtes, efter "leges terre selandie." Om den danske Tert maa jeg bemærke, at den er aftrykt efter Cod. Arn. Magn. No. 21 i Qvart, som er det eneste Haandskrift, hvori den er i Behold, og som er det samme, der er benyttet i Danske Magazin. Jeg har derfor ikke havt Lejlighed til at anbringe mange Nettelser; kun har jeg underti den gjort opmærksom paa Afvigelserne fra den latinske Original og berigtiget et Par Steder ved hjelp af Holbeks Stadsret. Det er iøvrigt klart, at den, der har forfattet denne temmelig maadelige Overs sættelse, maa have havt en anden og rimeligviis yngre latinsk Original for sig, end den vi nu have, da Capitlernes Folge er meget forskjellig; jeg har rettet Capitelfølgen efter den latinske, men ved Tal, i anbragte i Parenthese, tilkjendegivet, hvorledes Capitlerne følge efter hinanden i Haandskriftet og Danske Magazin. 9. Holbeks Stadsret. Denne er trykt efter det eneste Haandskrift, som jeg har kunnet overkomme, et Papirshaandskrift fra det 16de Aarhundrede, som tilhører det Kongelige danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog og som tilforn er aftrykt i Ny Danske Magazin I. 87 ff. Stadsretten skal, efter en Note sammesteds være givet af Erik Menved, hvilket anføres uden Hjemmel; det er aabenbart, at den er en nyere Bearbejdelse af Erik Glippings Roeskildske Stadsret. Efter Overskriften skal den være fornyet 1549 paa St. Bendtsdag (d. 21 Marts); men mucligt sigter dette Datum blot til Afskrivningstiden; thi Sproget i Overskriften er, ligesom i hele Stadsretten, yderst stjødesløst behandlet og vidner om en maadelig Afskriver. 10. Privilegier for Roeskilde og Holbek af Kongerne Christopher af Bayern, Christian d. 1ste og Hans. Disse Privilegier, som ikke tilforn have været trykte, leveres her efter en Afskrift i det Kongelige Gehejmearchiv, i hvilken bemærkes, at den er afskrevet efter Originalen, som var en Bog i Qvart, bestaaende af 7 Pergamentsblade og "gjennemdraget med Kong Hans's Segl." Som Intimationen viser, har Originalen selv, med Undtagelse af Kong Hans's Stadfæstelsesbrev (S. 201), været en Afstrift af Rocskilde Byes Privilegier, som Magistraten paa Kongens Befaling har tilstillet Holbeks Borgere i Aaret 1506. De findes ogsaa i en maadelig Afskrift paa nu brugelig Dansk i Mstrpt. Kall. No. 52, Fol., paa Kongens Bibliothek. De Varianter, jeg under Bogstavet H. har anført, ere tagne af Stadsretten for Storeheddinge, s. S. 204 Not. 11. Kong Christopher af Bayerns Stadsret for Storeheddinge. Er Er trykt efter Cod. Reg. No. 3164, 4to; den har forhen været trykt i Weinwichs Beskrivelse over Stevns Herred, af hvilket Aftryk et Par Varianter ere anførte under Bogstavet A. C. Fyen. 12-14. Privilegier for Sdense af Kongerne Valdemar d. 4de, Christian d. 1ste og Hans. Disse tre Privilegier meddeles her efter et Haandskrift, som tilhører det Kongelige Danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog og som Ancher har omtalt i saml. jur. Skrifter I. 337 og jeg ovenfor S. XXVI. Det er smukt skrevet paa Pergament i Qvart, med afverlende rode og blaa Jnis tialer, og feer ældre ud, end det virkelig er. I dette Haandskrift findes, foruden Jydske Lov med den gamle latinske Oversættelse og Erik Glippings Forordning af 1282 og 1284, følgende Lovstykker, som næsten alle angaae Odense: 1) Et Beskjermelsesbrev af Erik af Pommern, dateret Nyborg 1409 Fredagen for Simons og Jude Apost. Dag. 2) Christopher af Bayerns Privilegium i 6 Artikler, dat. Kjobenhavn 1441, crastino die beati Johannis ante portam latinam (d. 6 Mai). Dette er i det Væsentlige overeensstemmende med K. Christophers Privilegium for Roeskilde og Store Heddinge; de 3 første Artikler ordlydende; den 4de mangler her. Istedetfor den 5te hedder det: Item wele wii selffue macht haffué at sette burgemesteræ, som oss oc forde wor köpstæd othens nyttelichst ær, nar behoff göris. J den 6te mangler Bestemmelsen om Gilder. Den 7de mangler, hvorimod folgende Artikel findes: Item forbyute wii alle ulaghlighe köp oc forprang i theres haffne oc forbyute wii nogen man nogher at uforretta som theres haffne söghende worde. 3) Kong Christian d. 1stes Privilegium fra 1454, som her er aftrykt. 4) Sammes Beskjermelsesbrev, dat. Kjobenhavn 1449, die annunciacionis beate marie virginis. 5) Sammes Stadfæstelse paa Valdemars Privilegier, dat. Nyborg 1477, som her er aftrykt, omtalt af Ancher II. 687. 6) Kong Christophers Brev, at Jordskylden i Odense ej maa forhøjes, dat. Calmar 1444 Dominica infra octavas visitacionis Marie. 7) Christian d. 1stes Brev af samme Indhold, dat. Odense 1459 die conuersionis beati Pauli. 8) Sammes Brev, at ingen Borger i Odense maa sælge, afhænde eller pante deres Jorder til andre, end deres Medborgere, og at Odense Borgere, som eje Jorder i andre Kjøbstæder, skulle være frie for Skat paa samme Maade, som disse Kjøbstæders Borgere; dat. Nyborg 1477. Sabbato ante dominicam Oculi. 9) Sammes Konges Brev, at Odense Borgere ej maa besværes med Told i Assens, dat. Kjøbenhavn 1472. Dominica proxima ante festum Sanctorum Viti et Modesti. 10) Samme Konges Brev, hvorved han erklærer Borgemester og Raad i Odense sagesløse, om endog det Skjøde maatte blive kjendt magtesløst, som de have givet under Kong Erik til Claus van Ørnæ (alt efter Marsken Claus Rønnovs Forbon); dat. Kolding 1462, feria tercia post dominicam Invocauit. 11) Samme Konges Brev, at Ølbrygning skal være enhver tilladt af den menige Almue, da det Modsatte er befundet skadeligt og "öllet er meghet forarghet;" derfor skal herefter "enghen embetzmen brygge öll till sall, oc hwo som ellers brygge skal, thet skall were the, som borghemester oc radh tyckes nyttughe wære oc som tillforn sidhwane wærith haffuer." Dat. Kjøbenhavn feria secunda infra octauas ascenscionis Domini 1461. 12) Rong Hans's Brev, at i de Sager i Odense, hvor Biskoppen skal opstevne Bygdemænd, maa han allene tage Borgere, bosatte i Odense, og at disse skulle være frie for at bruges i Sager, som forefalde udenfor Byen. Dat. Hintzegawel feria quinta proxima post festum beate Lucie virginis et martyris Anno Dni. 1493. nostro sub signeto, presentibus inferius appenso. 13) Kong Christopher af Bayerns Stadsret med Titel: Hic incipit jus ciuile ciuitatis Ottoniensis. Den begynder: Wii Hans, stjondt den til: 15) Kong Hans's Stadfæstelse paa Kong sidst har Datum Hafn. 1443. 14) Thord Degns Artikler. Christians Fornyelse af Valdemars Privilegier. Dat. Nesbyhowet sabbato proximo post festum ascensionis 1484. 16) Kong Hans's Brev, at Kanniker og Præster, som kjøbe eller pante Gaarde eller Jorder i Odense, skulle deraf "göræ oc giffue i Koningens oc bysens tynge swaa fullest som then giorde ther gorden solde eller pantsettæ; thi at engen kan selliæ eller affhende mere en han haffuer." Dat. Kjobenhavn die beati petri ad cathedram anno Dni. 1490. 17) Song Hans's Privilegium om Byens Skat, Rodemestere osv., dat. Nesbyhowit then Söndag Iubilate (3die Sendag efter Paaste) Anno 1495, som her er aftrykt. Af de her trykte Privilegier for Odense findes Kong Christian d. Førstes forhen trykt i Iversens almeennyttige Samlinger 39te Bind (Odense 1799, 8.) S. 161 ff. men, som det synes, efter en maadelig Afskrift, nagtet man af Begyndelsen skulde slutte, at det har været en Bidisse. D. I Norre: Jylland. 15. Ribe Stadsret. Riberet er første Gang blevet udgivet af Resen i hans Nonnulla antiqua jura civitatum Daniæ (Hafniæ 1683). Den findes i hans Udgave to Gange, først S. 147-169 saaledes som den er blevet stadfæstet af Kong Christopher af Bayern 1443, (s. Fortalen dertil, i nærværende Udgave S. 216 Not. 1, hvor der istedetfor C. skal læses R., og Epilogen S. 254 Not. 70) bestaaende af 74 Artikler paa Latin. Resen siger, at Originalen var "skrevet paa et stort Pergament, som er i et Patent, og hænger derunder i rede, hvide og forte Silkebaand en stor rund, hvid Bordaase (Vordosie) hvorudi paa den ene Side er indtrykt K. Christophers Sigillum Majestatis i rødt Vor og paa den anden et langt mindre Sigil, iligemaade i rødt Vor, som er det Bayerske Vaaben." Han har paa de følgende Sider (170-222), givet en dansk og en tydse Oversættelse af denne Stadsret. Derpaa følger S. 223- 260 Niberet paa Latin i 123 Artikler og samme paa gammel dansk (fra S. 261-307), hvilke Resen har givet Titel af: "Privilegia civitatis Ripensis anno 1269" og af "Kong Eriks d. VI. Ribe Stadsret Aar 1269." Han siger i Slutningen (S. 308): "Forskrevne Kong Eriks Riberet paa Latin og Danft er udskrevet af Nibe Raadstues:Bog i 4to, skrevet paa Pergament og indbunden udi rødt Bind med sort Karduans Bedekke, beslagen med Solvspender, hvorpaa er Ribebyes Vaaben og midt paa den ene Side Christi effigies af Solv." Da Kofod Ancher skrev sin Lovhistorie fik han dette Haandskrift til Afbenyttelse og han anførte endeel Fejl, som han havde fundet i Resens Udgave ved at con ferere den dermed (s. samt. jur. Skrift. II. 658-661) Blandt Anchers Bemærkninger over Haandskrif: tet er især den af særdeles Vigtighed, at Tillægget efter den 119de Art. i Resens latinste Tert: Has autem leges & jura supra scripta nos Ericus Dei gratia &c. (f. i denne Udgave S. 260) ifte fandtes i Haandskriftet, ligesaalidet som den af Resen anførte Titel Privilegia &c. (see ovenfor). Imidlertid sit Ancher, endnu førend Tillægget til den anden Deel af hans Lovhistorie var trykt, et Haandskrift fra Ribe, et eneste Blad i Folio paa Pergament, der unægtelig indeholdt den oprindelige Stadsret af Erik Glipping; Skriften og Haandskriftets hele Udseende (som tydelig viiste, at det var en Original) maatte betage ham enhver Tvivl og han lod det derfor aftrykke i det ommeldte Tillæg (Accessio jurium quorundam Daniæ municipalium ad Tomum 2dum historiæ juris Danici) S. 255-267 med en Indledning, hvori han bemærker, at dette Haandskrift i det Væsentlige er saa overeensstemmende med Kong Christophers Stadsret, men saa nlig den, som Resen havde tillagt Erik Elipping, at han var tilbejlig til at antage, at den ikke just meget nøjagtige Resen havde gjort sig fint. dig i en Forverling, saa at den Riberet, som han havde tillagt Kong Christopher, var Kong Eriks, og omvendt. Han anfører endelig i Fortalen til Loshistoriens 2den Deel en Original Vidisse af Biskop Johannes og Capitlet i Nibe, dateret 1374 in vigilia beati Johannis Baptiste, hvori den Stadsret erkjendes for den ægte Riberet, som begynder med Anno dominicæ incarnacionis MCCLX nono &c. og som har en Artikel saalydende: Super quacunque causa consules cum advocato in unum convenerint &c.; vel findes nu den citerede Begyndelse baade i Originalhaandskriftet og i den formeentlige Erik Glippings Stadret hos Resen, men derimod lyder den anførte Artikel hos sidst nævnte (Art. 51) noget anderledes, da der nemlig efter Ordene super quacunque causa er tillagt & super quocunque facto, hvorimod den saavel i Originalhaandskriftet, som i den Kong Chris stopher af Resen tillagte Stadsret, ordlydende stemmer overeens med Bidissen. At nu det hos Ancher trykte Haandskrift virkelig indeholder Erik Glippings Stadsret dens oprindelige Skikkelse, derom har jeg aldeles ingen Tvivl, men at Nesen stulde have gjort sig skyldig i den omhandlede Forverling, er neppe antageligt. Han beskriver saa nøje det Haandskrift, hvori han har fundet Kong Christophers Stadsret, forsynet med Kongens Segl, at det er utroligt, at han her skulde have taget Fejl. Ogsaa har den en Judledning og en Epilog, hvor Stadsretten udtrykkelig tillægges denne Konge, og dens første Artikel om Toldfrihed findes ikke i de andre Haandskrifter; at Epilogen, ved at nævne Privilegier, som Kong Christopher d. 1ste har givet Ribe i Aaret 1252, og som Christopher af Bayern stadfæster, netop sigter til denne første Artikel, og som udentvivl er sat i Spidsen, fordi den indeholdt et af Ribes ældste Privilegier, derom overbevises man ved at sammenholde den med det nysnævnte Privilegium af Kong Christopher den første, som findes i Terpagers Ripa cimbricæ p. 686-687. At den iøvrigt i det Væsentlige stemmer overeens med den ældste Riberet, er naturligviis ingen Indvending, saameget mindre, som den omtalte Vidisse viser, at man i Aaret 1374 ret vel har kjendt den ægte Niberet, og at Kong Christopher i Aaret 1443 netop har confirmeret den, som blev anseet for den ægte, deri er intet forunderligt. Endelig bør det bemærkes, at det i en, rig tignok ny, men særdeles nøjagtig Afskrift af Erik Glippings Stadsret (Cod. Thott. Mo. 2011, 4to, hvis Varianter her ere anførte under Bogstavet D. *), paa adskillige Steder udtrykkelig findes bemær

  • ) Dette Haandskrift, som ikke er ældre end fra Frederik den Andens Zid, indeholder ogsaa Ribe-Bursprog, ket, hvor noget er tilføjet eller udeladt "in Statutis Christophori Bavari regis," (f. S. 227 Not. 57

og S. 236 Not. 17), hvormed da den Stadsret, som Resen har tillagt Kong Christopher, nøjagtig stemmer overeens. Derimod har Resen unægtelig fejlet i at give den, i den saakaldte Raadstuebog bevarede, Stadsret Navn af Kong Eriks; men han er blevet forledet dertil deels ved Indledningen, hvori denne Konges Navn nævnes, deels ved den Omstændighed, at han ikke kjendte nogen ældre Riberet end denne. Vel indeholder den de samme Artikler, som Kong Eriks, men deels forandede, deels i en ganske anden Orden, og desuden en heel Mængde nye Bestemmelser, som saavel ved deres Indhold, som ved den Norden, der hersker i Materiernes Folge, tydelig vise, at de ikke hidrøre fra nogen Kongelig Lovgiver. Til Beviis for denne Paastand tjene fornemmelig den 102den og 121de Artikel, hvoraf den første intet andet indeholder, end den historiske Notis, at Nibe Borgere i Aaret 1201 begyndte at opføre Muur omkring Byen, og i den anden fortælle Borgerne selv (Statuimus &c.) at de ere blevne enige med Fogden om, at enhver, der første Gang vælges til Raadmand, skal gjøre Saaledes synes Ribe et Gilde, og i modsat Fald ikke kunde pente at blive nogensinde valgt paa ny. at have havt tre Stadsretter, den ældste, stadfæstet af Erik Glipping i Aaret 1269, den nyeste, givet af Christopher af Bayern 1443, men som kun saare lidet afviger fra Kong Eriks, og endelig en, hvis Tid falder midt imellem begge, uden at vi ere istand til nøjere at angive den, hvilket vel heller ikke nogensinde vil være muligt, da den rimeligviis er opstaaet efterhaanden derved, at Raadmændene eller Skriverne tid efter anden have indført i Ribe Stadsbog Forandringer og Tillæg, som Borgerskabet havde gjort i den gamle Stadsret; den kjendelige Uorden, der hersker i den, og den berørte Indblanden af historiske Notiser viser tydelig, at den paa denne Maade er blevet til, og man begriber saaledes let, saavel hvad hiin Vidisse, der angiver den ægte Stadsrets Kjendemærker, vil sige, som og, hvorfor Kong Christopher, da han vilde stadfæste Ribes Stadsret, ikke kunde lade Balget falde paa dette nordentlige Produkt. For at Læseren kunde have alle tre Stadsretter samlede og dog være istand til adskille dem, har jeg brugt følgende Fremgangsmaade: Den gamle Riberet paa Latin er trykt som den egentlige Tert og forsynet med passende Capiteltal; hvor den nyere eller mellemste har de samme Gapitler ere Afvigelserne i den latinske Tert angivne i Noterne, betegnede med Bogstavet C.; alle de Capitler, som savnes i den gamle, ere aftrykte som Text, men med mindre Stiil, for at vise, at de tilhøre den nyere, til hvilken ogsaa de i Parenthese satte Capiteltal henvise. Da vi ikke have nogen ret gammel Oversættelse af den ældste Stadsret, har jeg ligeoverfor den latinske Tert sat den nyere Riberet paa dansk, og ligeledes ladet denne trykke med mindre Stiil allevegne, hvor dens Bestemmelser aldeles savnedes i den gamle. I den danske Tert har Læseren altsaa den nyere Riberet ganske fuldstændig, kun at Capitlernes Folge retter sig efter den gamle Stadsret, hvorimod de i Parenthese satte Tal angive den Orden, hvori de følge paa hinanden i den nyere. Hvad endelig Kong Christophers Riberet angaaer, da er den, som ovenfor bemærket, saa lidet afvigende fra den ældste, at det var til strækkeligt at angive dens Varianter i Noterne, hvor de findes anførte under Bogstavet R. (J Not. 1. S. 216 staaer ved en Trykfejl C. for R.) saaledes som det er trykt i Ny Danske Magazin II. 264 269, og Christopher af Bayerns almindelige Stadsret, f. ovenfor S. XXV. Da jeg ifølge de fra Ribe indhentede Efterretninger maatte mistvivle om at erholde de af Resen og Ancher benyttede Haandskrifter, lod jeg den ældste Stadsret aftrykke efter Anchers Udgave og den nyere samt Varianterne af Kong Christophers efter Resens Udgave, dog saaledes at jeg rettede de Fejl, som Ancher (f. Saml. jur. Skrift. II. 658-659) havde opdaget i denne ved at sammenligne den med det af Resen benyttede Haandskrift. Fremdeles confererede jeg den gamle latinske med den ovenfor omtalte ny afskrift i Cod. Thott. No. 2011, 4to (D.), hvori dog mangler et Par Blade fra Cap. 2 til 8 inclusive, og med en anden ligeledes ny Afskrift fra Aaret 1542 i Cod. Reg. No. 1128, Fol. (E.). Den nyere Stadsret er confereret med Cod. Arne: Magnæan. N. 15, 4. (B.) og paa vigtige Steder med Cod. A. M. No. 17, 4 (A.), hvilket Haandskrift fra Christian d. 4des eller Fre derik d. 3dies Tid forekommer mig at være betydelig flettere end det førstnævnte, uagtet Ancher er af modsat Mening i saml. Skrift. II. 657. Cod. 2. M. No. 16 er altfor maadelig til at komme i Betragtning. En rum Tid efterat Stadsretten saaledes var trykt, erholdt jeg ved den constituerede Borgemester i Nibe Hr. Stadfeldts Godhed tilsendt Haandskriftet af den ældste Stadsret, men i en Tilstand, der endnu var flettere end den, hvori Ancher forefandt det, da en stor Deel af dette Pergamentsblad var hensmuldret og den øvrige Deel saa hullet og sønderrevet, at det kun har været ved Anvendelsen af den yderste Forsigtighed og med stor Møje, at jeg med vor udmærkede Oldgrandsters Hr. Cancellieraad C. Thomsens Bistand har faaet Stumperne af Pergamentet, der er beskrevet paa begge Sider, saaledes samlede under to Glasplader, at endeel af dette oprindelig meget smukke Haandskrift nu kan læses. Jeg har herved havt den Fordeel at kunne udbringe den rette Læsemaade paa et Par Steder, hvor det er mislykket for Kofoed Ancher, og jeg har derved overbeviist mig om, at Afskriften D., hvis Læsemaader jeg paa adskillige Steder i Noterne har udmærket som formcentlig rigtigere, end de, der findes i Anchers Udgave, er paalidelig. *) Folgende Afvigelser i Originalen fra. Anchers Udgave, og følgelig ogsaa fra mit Aftryk, fortjene her at bemærkes: Side 226 Cap. 11 fin. 2, fuerit læs: fuerat. 236 - 29 2, destinandi læs: destituendi. 238 - 250 - 1 - 36 1, casu ullo procurante læs: casu, nullo procurante. 58 - 4, illas possessiones.... de Ord, som Ancher her ikke har kunnet læse, ere de cetero, saaledes som der ogsaa læses i D. og E. Et endnu større udbytte har jeg faaet ved ganske nylig, men altsaa desværre for seent til at kunne benyttes i selve Udgaven, at erholde det ovenomtalte Haandskrift af den nyere Stadsret, som ligger til Grund for Resens Aftryk, og som omsider er blevet opdaget i Ribe Raadstues Archiv. Ved at gjennemgaae det har jeg fundet mange flere Fejl i Resens Udgave, end Ancher, som ogsaa kun har villet nævne de vigtigste, har anført, og da det ikke har staaet i min Magt at benytte det før, hvorved jeg kunde have faaet Texten langt correctere og sparet Collationen af adskillige Haandskrifter, skal jeg her nøjagtig angive de Rettelser, som efter Haandskriftet blive at gjøre i den trykte Text:

  • ) at Afskriveren har havt Originalen for fig, bliver ogfaa sandsynligt af hvad han bemærker ved det 39be

Cap., f. S. 240 Rot. 56. e Side 219 Cap. 3, Lin. 10 try [i] saal læs: tryi saal. 1 by [i] fryth las: byi fryth. 4, 7, 1 kan ther læs: kan thet. 220 142 1 (nec) leso; det her som Conjectur tilsatte nec findes virkelig i Haandskriftet. Not. 14, C. add. sui læs: C. add. et sui ex. 16, non ceserit læs: non leserat. 221 fin. 1 then schathen læs: then han schathen. Cap. 4 (9) Lin. 14 ræth om tolff læs: ræth om aff tolff (jvfr. Not. d). Not, 17 nisi se necessitate læs: nisi se ex necessitate. 223 Cap. 7 (86) fin. 3 the ther beleghær læs: thet ther belegheen (jvfr. Not. h). (13) Lin. 2 facto, rei (reus?) soluat læs: factor rei soluat. 224 225 - -9 (20) Lin. 4 swo then læs: swo ath then. -11 (21) kroog the las: kro och the (jvfr. Not. m) 226 sidste Lin. sursum et deorsum per collum; disse Ord mangle i Haandskriftet, og det er vel Grunden, hvorfor Resen, som maa have taget dem af et andet Haandskrift, har sat dem i en Parenthese. 227 in. 3 fugdhen VI læs: fugdhen VI mark. - 10 meth en XII læs: meth XII. Cap. 13 (14) Lin. 2 mörther læs: môrther. - 3 schöge læs: schögæssön (jvfr. Not. r). 229 fin. 5 hawer modh læs: howmoth (jvfr. Not. s). 231 Cap. 19 (30) Lin. 4 och paa læs: apa. 233 || 3 235 fin. 20 (31) Lin. 5 fyndæ læs: fyndes (jvfr. Not. ö). 21 (34) 4 man læs: men. 6 rathmand læs: råthmend (jvfr. Not. c). 22 (35) byiæn læs: lyian (jvfr. Not. d). 1 thyuery, ther læs: thyuery thet ther. Cap. 27 (44) fin. 3 bodæ læs: bödæ. 236 - 30 2in. 4 in reuerenciam læs: ob reuerenciam (hvilket altsaa maatte bemærkes som en Variant i C.). 237 28 (47) fin. 1 löfft læs: lofft (og saaledes i det Folgende). - 29 (48) - 1 rathmanden læs: rathmendan. 30 (49) - 4 amodt then las amodt them. 239 36 (56) 1 3 swæræ læs: swara. 241 39 (59) 40 (60) - 6 faar, III mark læs: facer, IIII mark. 2 aff dandæmend læs: aff to dondæmend (ogsaa i det Følgende strives altid dondamend for dandæmend). Side 241 Cap. 40 (60) 2in. 6 fangen tyl, tha læs: fangan, tha (jvfr. Not. 1). 7 röff læs: roff. Not. 61 aut iuramento las: cum iuramento. 243 43 (63) - 1 sand læs: sandae. 44 (64) - 3 wynde læs: wyndne. 2 seia læs: seiæ. 3 saghæ læs: soghae. 4 boesethen læs: besethen. 45 (65) 46 (66)- 245 in. 4 wytskopp læs: wytscapp. 2 ney for fugden læs: ney for, for fugden. Cap. 49 (69) - 1 arff læs: cerff. 50 (70). 4 frændæ læs: fremdce (jvfr. Not. a). 7 rættens læs rathsons. 8 böth læs: both. 246 Not. 8 vel aliquem extraneum læs: vel aliquem alium extraneum. 247 Cap. 52 (73) fin. 1 frendæmand læs: fremde mand. (75) fin. 2 loulygh las: lönlygh (jvfr. Not. g). 249 (78) - 3 han effter læs: han theær effter. 1 helder læs: elder (jvfr. Not. h). 2 verloff læs: aerloff (jvfr. Not. i). 6 naboer, som læs: naboer ther som. 55 (79) Lin. 2 det her i Parenthese staaende er, findes i Haandskriftet. 2 woræ læs: word. 250 Not. 30 aut læs: autem. 251 Lin. 2 födder læs: fædder (og saaledes i det Følgende). Cap. 59 (87) Lin. 5 han thridy læs: han thet thridy. 253 - 60 (89) 4 effter læs: thereffter. 5 swo danæmend læs: swodana mend. 9 tryswær læs: trysær. 60 (90) 2 (er) findes ogsaa i Originalen. 60 (91) 1 XIV mark læs: X mark. 254 (93) tria (tercio?) placito læs: tria placita subsequencia et in quarto placito. 255. Lin. 2 tye [och] ouærgaer læs: tyiæ uth ouærgaer. (93) - 2 tagh las: togh. - (98) ecclesia læs: eciam. 256 Cap. (96) communem læs: commune. 257 Lin. 4 schal bæthæræ læs: schal han bæthæræ (jvfr. Not. i). Cap. (97) Lin. 6 wyndnæ, ther læs: wyndnæ the ther. e 2 Side 257 Cap. (97) Lin. 10 om thrætæ wordær om kærmael las: och thrætæ wordær om (98) - och kærmael. 3 forudæn mends læs: foruden gode mends (jofr. Not. u). 258 Sin. 3 civitati III marcas læs: civitati IIII marcas. Cap. (109) Lin. 1 alius advocatus læs: aliquis advocatus. 259 Lin. 3 och III mark læs: och IIII mark. Cap. (109) Lin. 3 tha sammæ læs: tha the samma. (110) 3 lyggom læs: lyggem. - giuær then læs: giuær them (jvfr. Not. 1). 260 Cap. 116 har til Overskrift: Thette ær wor ræth om wyn ath sælæ. At de 4 nederste finier: Has autem leges &c. mangle i Originalen, er alt ovenfor bemærket Side XXXI. Side 261 Cap. (113) Lin. 1 from læs: fram. 262 sidste Linie predictam læs: pretactam. 263 Cap. 121 fin. 1 endræchtecht læs: endrachtech. Hvad Haandskriftets Beskrivelse angaaer maa lieg henvise til Ancher II. 658 og tilføjer blot, at det er smukt skrevet med afverlende røde og blaa Initialer og indeholder bag efter Stadsretten og foran Jydske Lov et Register med Overskrift: Effiær thette registrum schule mand fyndæ i stathsens boog thær mand ledæ æefftær. Det er en Egenhed ved dette Haandskrift i orthographist Hens seende, at Skriveren undertiden har betjent sig af en Toddel over Vocalerne for at antyde, at de therhwŏs (derhos), wor stulle være langtonede, som t. Er. răth istedetfor raath, en istedetfor een, (by), ehwăr, myrthæ, üthlaght, roff, osv. Denne Toddel, som mere ligner et lidet e, end et o,*) har stundom forledet Resen til at læse ö (som her altid skrives 6) hvor der staaer d eller v. antager om Haandskriftets Alder, at det er fra det 15de Aarhundrede; jeg maa herved blot bemærke, at det sandsynligviis maa være skrevet i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede eller med andre ord før 1443, da Kong Christopher confirmerede Stadsretten; thi havde en saadan Confirmation været til den Gang, da Haandskriftet blev strevet, var den udentvivl blevet optaget deri. Ancher Som en vigtig Kilde til den ældste Riberet maa den gamle Lybske Ret unægtelig ansees. Vel mener Kofod Ancher (Saml. Skr. II. 664) at Ligheden mellem begge indskrænker sig til nogle faa enkelte Stykker, men en nøjagtig Sammenligning viser, at af de 60 Artikler, hvoraf den ældste Ni beret bestaaer, ere ikke mindre end 24 tagne af den Lybske, adskillige endog ordret, men de øvrige med Tillæg og Forandringer, især hvad Straffebøderne angaaer. Folgende Oversigt, hvorved den Lybske Ret, saaledes som den findes trykt i Westphalens Monumenta III. 619 ff. efter de Kielske, Oldenburgste og Tonderste Haandskrifter, er lagt til Grund, vil kunne tjene til at bevise denne Paastand.

  • ) Af Professor Homevers i disse Dage udkomne udgave af Sachsenspiegel fees, at den famme Skrivemaa

de ogsaa forekommer i det Berliner Haandskrift af denne Lov (der Sachsenspiegel, herausgegeb. v. Prof. Homeyer, Berlin 1827. 8. Einleit. S. XIII). Den gamle Riberet. Cap. 11 13 17 18 20 21 Den gamle Lybske. De rixa seu dissencione (hos Westphalen p. 625). De eo, qui alii vicium, imponit; p. 626. De eo, qui legitimam ducit; p. 628. De indativo argento; p. 625. De falso modio; p. 626 (næsten ganske ordret; stater forklares her ved Löde, Lode, o: fod). 25 fra Ordene: Et quecunque mulier ordret som 26 De falsa mensura vini; p. 627. De muliere; p. 626. .. De eo, qui se ipsum interficit; p. 630. De judicio adulterii; p. 626. De promissione; p. 627. 27 indtil Ordet trahatur (inclusive) ordret som 28 næsten ganske ordret som 36 ordret som .... De leso ab edificio; p. 629 (Ordet nichil er urigtigen udeladt hos Westphalen, s. den i Dreyers vermischte Abhandlungen I. aftrykte Danziger Coder S. 462). - 37 ordret som - 41 42 43 44 46 51 52 næsten ordret, som 53 ordret som De leso a jumento; p. 629. De incusatione dampni; p. 626. De De concive tractato indebite; p. 628. De testimonio aliquo faciendo; p. 629. pace dei; p. 629. . De negacione culpæ; p. 626. De domo conducta; p. 625. De occupandis facultatibus; p. 627 (dog staaer her facultates aliquas istedetfor suas, ligesom i den nyere Riberet). De duobus possessoribus p. 628. (Ordet non mangler urigtigen efter 54 ...... De hiis, qui nocte vagantur; p. 629 presentatus, f. den Danziger Coder hos Dreyer S. 463). 55 56 - 57 ordret som De mercatione stabilienda p. 629. ... De rixa puerorum; p. 631. Qualiter priveta vel ara porcorum sit edificanda. Ved det 28de Capitel er det at mærke, at det mindre tydelige Udtryk: illi, qui modo ad consilium sunt deputati kan forklares ved den lybske Ret, som siger: illi, qui consules fuerunt; ligesom man ogsaa af denne kan see, hvorfor Riberet bruger Udtrykket adscendere ad alios consules, nem lig fordi de forrige Raadmænd skulde gaae op paa Raadhuset til de nye; hos Westphalen hedder det: ad alios consules ascenderint domum, asserentes &c.; tydeligere i den Danziger Codex p. 458 ad alios consules ascenderint super domum, og bedst i den nylig opdagede Lybske Coder, som er aftrykt i Staatsbürgerliches Magazin VI S. 68 ff. og hvor det hedder super domum consilii ascenderint (S. 81). I det 56de Capitel er der foregaaet en væsentlig Forandring med Kilden; iffe allene er 12 Aars Alderen i Kilden forandret til 9 Aar, men Indholdet er iøvrigt ogsaa forandret, i det at der istedetfor ad invicem er blevet sat aliquem, hvorved Niberet er kommet til at handle om det Tilfælde, hvor Børn under 9 Aar saare Nogen, hvorimod Kilden taler om Børn under 12 Aar, som saare hinanden indbyrdes. At iøvrigt et saadant Haandskrift, som de Westphalen har benyttet, er blevet brugt ved Udarbejdelsen af Riberet, og ikke det Lybske, som er aftrykt i Staatsbürgerliches Magazin, erfares ved at sammenligne Riberettens Cap. 27 og 51 med de tilsvarende Capitler i den lybske Ret i begge i de anførte Udgaver. 16. Viborgs Privilegier, stadfæstede af Kong Christopher af Bayern 1440. Disse Privilegier, som ikke tilforn have været trykte, leveres her efter en latinsk og en dansk Afskrift, som befinde sig i det Langebekste Diplomatarium i det Kongl. Gehejme-Archiv. Hvem der har forfattet den danske Oversættelse af den latinske Original, secs af folgende Vidisse: aver Anno 1668 d. 18 April haver Vi underskrevne læst og hört læse Viborg Byes Privilegier paa Pergement udi Latinske Sprog in originali uskamferit og vel forvaret, af höiloflig Hukommelse Kong Christopher Viborg Bye givet under Kongelig Segl bekræftet, hvilke Privilegier vi have med denne ovenskrevne Copi udi Danske Sprog udsat, confereret og befunden dend ovenskrevne Danske Copie med dend Latinske Original i alle Maader at komme overeens i alle Artickeler, hvilket vi bekeender med vores egne hænder. Viborg ut Supra. Peder Villadsen. Niels Jenson. Peder Villumsen Paludanus. Den latinste Text er confereret med en Afskrift i det Kongl. danske Selskabs Archiv (blandt Copier No. 4) paa et eneste Blad med Overskrift: Exemplar diplomatis regii de privilegio Wiburgensium a serenissimo rege Christophoro Bavaro confirmato Anno MCDXL. Nogle Ordforkla ringer, stundom urigtige, og Bemærkninger om Ordenes rette Læsning ere med samme Haand tilføjede i Marginen, og nedenunder læses: "Obs. 1. Omni omnino autographum caruit interpunctione membrorumque orationis distinctione, nec incisum minimum vidi. 2. Nomina propria, officii, et eiusmodi rarius literis maiusculis erant signata." I selve Texten er med en nyere Haand adskil ligt forandret og rettet, hvilke Rettelser synes at hidrøre fra En, som har havt Originalen for sig. Varianterne af dette Haandskrift har jeg anført under Mærket A. Den danske Text er jevnført med et nyt Haandskrift, der forresten indeholder Kolding Byes Privilegier, hvilket Hr. Politisecretair Larsen ejer, og Varianterne deraf ere betegnede med B. Jeg har, efterat Texten var trykt, ved Hr. Justitsraad og Borgemester Estrups Godhed erholdt Originalen til den sidstnævnte danske Oversættelse, som befinder sig i Koldings Raadstue-Archiv, og fundet, at den i det Væsentlige stemmer overeens med Afskriften i Hr. Secretair Larsens Haandskrift. Folgende Afvis gelser har jeg bemærket, hvilke dog ikke faa meget tjene til Berigtigelse, som til at vise, hvor flet og skjødesløst Oversættelsen, eller maaskee rigtigere, Afskriften af den ældre Original, er gjort: J Cap. 7 hedder det "enten Dreng eller Pige" istedet for enten een eller anden Mands- eller Quindes-Person. - 10 Torffuekiöb for Torfföring. Cap. 12 haffuer di moffue at giöre schiell och giöre fyllest for dennem, for: om de hauer Forvaring &c. 14 wedsle istedetfor: vexle (i B.) s. S. 269 Not. o. 15 Tde. Fiet eller Thallig, for: Tdr. Ister. 23 til Forkiöb eller Forprang, for: Forfang. 24 J Begyndelsen: Item om nogen Borger eller Bröger dieris offuergang eller dieris Renselse eller andre saadanne smaa Sager &c. 25 fortorff, for: vort torff, foro nostro. Det Koldingste Haandskrift indeholder endnu følgende Privilegier for Viborg, som staae foran Kong Christophers: 1) Privilegium af Kong Hans, dateret Horsens "Fredagen næst effter S. Catharine Dag Anno Dni MDV under wort Signet. Ad relationem Nicolai Clementis." Indeholdende a) at ingen verdslig Person i Viborg maa bruge Torv der i Byen med kjøb og Salg, uden at de skatte med Borgerne og opholde Byens Tynge. b) At naar nogen ville føre noget at sælge til Viborg, maa ingen kjøbe det, førend det kommer inden Byens Porte. c) At ingen fremmed Kjølmand maa kjøbe eller sælge paa Landsbyen paa 4 Mile nær Byen. d) At gode Mænd, Præster, eller Bønder ikke maa kjøbe eller sælge med hverandre "der omkring Byen til Forprang, men Borger maa kjøbe og sælge med anden Borger, som de af Arildstid giort have." c) Handler nogen herimod maa Borge mesterne forfølge dem til Byting i Viborg med Høringsdele og give dem "Varsel til deres Herridh Thing, de kjøbslaa udi." 2) Christopher af. Bayerns Privilegium dateret Lodovie Anno MCDXLII die beati Barnabæ Ap. om Toldfrihed, undtagen i Skanor Marked. Tilsidst findes følgende Vidisse med paatrykt Segl: at dette er enn ret copiæ aff Viborg Byes Priuilegier, som den af höy baarne Förster oc frembfarne Konninger udi Dannemark naadigst er med priuiligeret, och er lydenndis udi sinne Ordt, Punckter och Artickler, som forschreffuedt staar, det bekiender wii med woris Stadtz Secret her under tröckett. Datum Wiborg 24 Febr. 1640. J Mstrpt. Reg. No. 3169, 4to, Thott. No. 1176, Fol. og Kall. No. 380 findes nye Afskrifter af Viborgs Privilegier. See iøvrigt Ancher i Saml. Skrift. II. 712 og Danske Atlas IV. 598. Kong Erik Menveds Privilegium for Randers 1311. Jeg 17. Seg har ikke havt noget Haandskrift af dette Privilegium og har derfor maattet indskrænke mig til at lade det aftrykke saaledes, som det findes i Kong Erik af Pommerns Confirmation, som Hr. Jnstitsraad Dr. jur. Stadfeldt har meddeelt i hans Beskrivelse over Randers Kjøbstæd S. 22. J Noterne har jeg gjort opmærksom paa et Par Steder, hvor Haandskriftet udentvivl er læst urigtigt. Dette Privilegium er dateret Viborg 1311 Mandagen efter Dominica mediæ quadragesimæ d. c. den 22de Marts. De øvrige i ovennævnte Skrift meddeelte Privilegier indeholde intet, der er af en saadan Bes tydenhed med hensyn til den gamle Retsforfatning, at jeg har fundet det passende at optage dem i Samlingen. 18. XXXX Aalborgs Stadsret af Kong Waldemar d. Fjerde. Dent Denne Stadsret, som ikke tilforn har været trykt, meddeles her efter Cod. Arne-Magnean. No. 21, 8vo, et Haandskrift, som indeholder endeet Love og Vedtægter for Aalborg By (jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 651 Not. 679 og 704). Aaret, da Stadsretten blev givet, er ufuldstændig angivet i Elutningen saaledes: Aar 1300.... oc paa thet andith. Ancher gjetter paa Aaret 1342 og udentvivl med Foje; thi da Valdemar Eriksen kun var paa den danske Throne fra Aaret 1326 indtil i Februar 1330 (f. Suhms Dmks Hist. XII. 203) kan Aarstallet ikke passe paa ham og man har altsaa ingen anden Valdemar at vælge, end Valdemar d. 4de, som regjerede fra 1340 til 1375, men som ikke vides at have været i Jylland i Aarene 1352, 1362 eller 1372, derimod i 1342, (s. Suhm 1. c. XIII. 48) og ifølge Underskriften er Stadsretten givet af Kongen i selve Aalborg. Jeg har confere ret Stadsretten med den senere, som Kong Christian d. 3die gav Byen i Aaret 1546*) og som findes aftrykt: i Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger for Aaret 1768. 8. S. 389 ff. Foruden de Afvigelser i denne nyere Stadsret fra den ældre, som jeg i Noterne har anført, maa jeg endnu be mærke følgende: Fortalen til Christian d. 3dies Stadsret lyder saaledes: Vi Christian med Guds Naade Danmarks, Norgis Konge &c. giöre alle vitterligt, at efterdi Os elskelige Borgemestere og Raadmænd her udi vor Kiöbsted Aalborg paa deres egne og paa OS, hvorledes deres de meenige Borgere og Almues Vegne her sammesteds have berettet for Byes Privilegier og Friheder, som dennem og forbemeldte Bye af vore Forfædre, fremfarne Konger udi Danmark undt og givne ere, udi nest forgangne Feyde, der forne Aalborg Bye blev stormed og udplyndret, er dennem bleven afhændet og frakommen, og paa det forne vor Kjöbstæd Aalborg maa saameget desbedre blive igien opbygt og forbedret, have Vi af vor synderlige Gunst og Naade effter vor elskelige Danmarkes Riges Raads Raad, Bevilling og Samer Johan Friis til Hesselager, vor Cantzeler, tykke, som nu her hos Os tilstede er, som Erich Banner til Aasdahl, Danmarkes Riges Marsk, Hr. Jörgen Friis til Kragstrup, Knud Gyldenstierne til Tynd, Hr. Otte Krumpen til Höybygaard, Ridder, Peder Ebbesen til Tyrrestrup, Oluf Munch til Palsgaard og Antonius Brysche til Langsiö, Rigens Cantzeler, undt og givet og nu med dette vort aabne Brev unde og give forne vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og meenige Borgere og Indbyggere herudi forne Aalborg disse efterskrevne Privilegier, Naader og Friheder at skulde herefter nyde og beholde udi saa Maader, som herefter fölger. Cap. 20. Om Tiltale for Gield. Item hvem nogen Borger haver nogen til at tale for Gield eller anden Sag og finder hannem herudi Byen, da skal han först tiltale dennem udi Byen; kan hannem der vederfares Ret, da skal han ikke videre deeles. Cap. 24. Om spændt Armböst. (er ligelydende med det 2det Cap. i Christopher af Bayerns Privilegium for Noeskilde).

  • ) Pontoppidan siger i Danske Atlas V. 114, at disse privilegier ere givne i Aaret 1540, men at dette er

urigtigt, fees blandt andet deraf, at de i Cap. 33-37 indeholde Forordningen om Fiskeri i Liimfjorden fra Maret 1546, som findes i Christian den 3dies Historie II. 173 ff. XXXXI Cap. 25. Om at scette Embeder (er ligelydende med samme Privilegiums Cap. 6, med Undtagelse af Bestemmelsen om Gilder). Cap. 32. Om öde Iorder. Item alle öde Iorder, som een Gaards Eye er, otte Skilling til hver Skat. skulle give Cap. 33 til 37 er ligelydende med Christian d. 3dies Forordning om Fiskeri i Liimfjorden. Cap. 38. Indeholder Epilogen, der lyder saaledes: Thi forbyde vi alle, hvo de helst ere eller være kunde, særdeles vore Fogeder, Embedsmænd og alle andre, forne vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og meenige Borgere og Indbyggere

herudi forne Aalborg, eller deris Efterkommere her sammesteds, herimod paa forne Privilegier og Friheder, eftersom forskrevet staaer, at hindre, hindre lade, eller udi nogen Maade at uforrette eller Forfang at giöre under vor Hyldest og Naade. Givet udi forne vor Kiöbsted Aalborg Sancti Petri Cathedræ Aften*) Aar 1546. Under vort Signet. Christian tertius. Johan Friis, Cantzeler. I ovenanførte Haandskrift findes et Privilegium for Aalborg af Kong Christopher af Bayern, dateret "Olborg in profesto corporis Christi anno Dni millesimo quadringentesimo primo (stal hedde qvadringentesimo quadragesimo primo) anno regni nostri Dacie secundo," d. c. den 14de Junii 1441. Dette har jeg ikke ladet aftrykke, da af de 4 Artikler, hvoraf det bestaaer, de 3 stemme overeens med samme Konges Privilegium for Roeskilde (nemlig den 2den til 4de med samme Art. i sidstnævnte, kun at Straffen i den 4de er Hovedlods Forbrydelse); den første lyder, efter en fores gaaende Indledning, hvori Kongen stadfæster alle ældre Privilegier, saaledes: Item undhe wi them aff wor sönderlig gunsth oc naade, att burgemester oc raadt y Olborg schulle haffue macht ath sette alle Embede effter schiellighet, oc Oldermandt, som thy wille were bekiendt for Gudh oc oss. 19. Kong Christian den 1stes første Privilegium for Aalborg 1462. Trykt efter samme Haandskrift, som det forrige; det er dateret Gottorp Slot Mar 1462 Sabbato proximo ante Dominicam Septuagesime d. c. den 13de Februarii. 20. Kong Christian den 1stes andet Privilegium for Aalborg. Trykt efter samme Haandskrift og jevnført med Christian d. 3dies Stadsret, hvori dets Indhold er optaget. Det er dateret Roeskildh die corporis Christi Anno domini 1490, men da Kong Chri stian døde 1481 maa Aarstallet være urigtigt og formodentlig enten være 1470 eller 1480. 21. Kong Hans's første Privilegium for Aalborg. Trykt efter samme Haandskrift og ligeledes jevnført med Kong Christian d. 3dies Stadsret. I Aarse tallet MCD... feria quarta proxima post pentecostes... mangler noget.

  • ) Den 22 Februar,

f Dette, XXXXII 22. Kong Hans's andet Privilegium for Aalborg. som er trykt efter samme Haandskrift og ligeledes jevnført med Christian den 3dies Stadsret, mangler ganske Datum. Er 23. Kong Christian den Andens Privilegium for Aalborg. r trykt efter samme Haandskrift, som de forrige Aalborgske Privilegier, og ligeledes jevnført med K. Christian d. 3dies Stadsret; har intet Datum. 24. Kong Hans's Stadsret for Skagen. 1507. Er r her første Gang trykt efter Cod. Arn. Magn. No. 15, 8vo, som vel er det eneste Haandskrift, hvori denne Stadsret findes. Dette Haandskrift, som har tilhørt Byen Skagen, er vel skrevet paa Pergament, uden Commata og Capiteltal; det indeholder: 1) Jydske Lov; 2) K. Erik Glippings For ordning af 1284 (ved hvilken det bemærkes, at den er skrevet vigilia nativitatis Mariæ 1507); 3) Samme Konges Forordning af 1282; 4) Skagens Stadsret, og 5) et aabent Brev af K. Christiern, indeholdende, at de Fremmede, som ligge Sommer og Vinter i Skagen for at handle, skulle svare Skat og Tynge med Bymændene; dets Datum er utydeligt skrevet, men skal maaskee være 1519, da Stagen formeentlig først skal have faaet Kjøbstædret (s. O. Olavius Beskrivelse af Stagen 1787, 8vo S. 2-3). Det i Suhms Danmarks Historie XIII. 828 aftrykte Diplom viser temmelig tydeligt, at Stadsretten indeholder i alt 60 Capitler, men Byen endnu ikke har havt Kjøbstædret i Aaret 1355. da en stor Deel af dem i det Væsentlige er overeensstemmende med K. Hans's almindelige Stadsret, har jeg anseet det for tilstrækkeligt at aftrykke heelt de Capitler, som allene findes i Skagens Stadss ret, og af de øvrige blot at anføre Varianterne under den almindelige Stadsret, hvor den findes bes tegnet med Bogstavet E. Tillige har jeg S. 299-300 givet en Oversigt over de Capitler i begge, som svare til hinanden. Ancher omtaler denne Stadsret med et Par Ord i Saml. Skrift. II. 678. Den er dateret Aalborg 1507 in profesto Scti Martini, d. c. den 10de November. 25. Kong Valdemar den Tredies Privilegium for Kolding 1327. Dette og følgende Privilegier for Kolding ere trykte efter Originalerne, som Hr. Justitsraad og Bor gemester Estrup har havt den Godhed at laane mig fra Koldings Raadstue-Archiv. Kong Valdemars Privilegium har tilforn været trykt, ligeledes efter Originalen, i Hr. Direktor Taubers Breve fra Kolding (Odense 1822. Svo) S. 69 ff., men deri er indløben den Fejl, at S. 72 en heel Linie er oversprunget, og at det i Underskriften hedder Albrecht promarscalco iftedetfor Albrechtsen marscalco. Det er i disse Breve ledsaget af en Oversættelse, forfattet af en Rector Lund 1717, hvis meest paafaldende Fejl dog vel burde have været rettede, som naar t. Er. villani altid oversættes ved Bender, og villani forenses ved Bonder, som søge Markederne! jvfr. S. 65, hvor Udgiveren af disse Udtryk slutter, at Kolding paa den Tid, da dette Privilegium gaves, endnu var en Landsby. ruf ſlutter, Originalen er skrevet paa et Blad af særdeles fint Pergament og vel bevaret, dog er Sigillet afrevet. Privilegiet er dateret Kolding 1327 in festo beate Marie Magdalene, d. e. den 22de Julii. XXXXIII Det ældste Privilegium for Kolding, som er i Behold, er af Kong Christopher den 2den, dateret Rolding "anno Dni. 1321 quarta feria proxima post diem conversionis S. Pauli in presencia nostra" (d. 28de Januar 1321), men da det ikke indeholder andet, end en i de sædvanlige udtryk affattet Stadfæstelse paa alle ældre Privilegier, var der ingen Grund til at optage det i Samlingen. 26. Kong Christian den 1stes første Privilegium for Kolding 1452. Driginalen er skrevet paa et Pergamentblad; af Sigillet er kun et lidet Stykke tilbage. Skriften er paa nogle Steder næsten udslidt og vanskelig at læse. De enkelte Ord, hvis rette Læsning af denne Grund kunde være tvivlsom, har jeg ladet trykke med udmærket Stiil. Det er i orthographist Henseende mærkeligt, at Ordet paa i dette Diplom skrives saavel pon, som pa og pan, det sidste med en saadan Teddel over, som jeg ovenfor, i Anledning af Nibe Stadsret, har havt Lejlighed til at omtale S. XXXIV. Privilegiet er dateret Kolding 1452 vigilia beati Andree apostoli, d. c. Aftenen før St. Andreas Dag, altsaa den 29de November. 27. Kong Christian d. 1stes andet Privilegium for Kolding 1475. Driginalen, hvorefter det er trykt, er skrevet paa et Pergamentblad; Sigillet afrevet. Privilegiet er dateret Kolding 1475 sabbato proximo post festum beati Bartholomei apostoli, Loverdagen efter Bartholomæi Dag, d. e. den 26de August. E. J Sonderjylland. 28. Slesvigs ældste Stadsret. Jeg har maattet indskrænke mig til at levere denne Stadsret efter Kofod Anchers Aftryk i hans Tillæg til Lovhistorien (Accessio jurium municipalium), da det eneste Haandskrift, hvilket Ancher havde tillaans af Byen Ebeltofts Magistrat (s. Saml. Skrift. II. 632), nu, ifølge Hr. Justitsraad og Byfoged Stochfleths skriftlige Meddelelse til mig, desværre ikke er at finde i Byens Archiv, og har i det mindste siden Aaret 1811 ikke været der. Det er saameget mere at beklage, som man, ved at fammenligne Anchers Bemærkninger, i Fortalen til accessio jurium &c., om Skrivemaaden i Haandskriftet med Aftrykket selv, maa formode, at dette ikke er aftrykt med den strængeste diplomatiske Nøjagtighed. Jeg har i Noterne henvist til de tilsvarende Capitler i den nyere Slesvigske Stadsret (NS.) og i den ældre Flensborgske eller det saakaldte Flotovske Haandskrift (F). Jovrigt maa jeg om denne Stadsret henvise til de nyere Undersøgelser om dens Alder, som Hr. Advocat Forchhammer og Hr. Professor Paulsen have meddeelt i Staatsbürgerliches Magazin III. 527 ff. og V. 56-60, hvor ved det er bragt til høj Grad af Sandsynlighed, at denne Stadsret er affattet under K. Valdemar den Anden, i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. (Jofr. Anchers saml. Skrift. II. 630 ff.) 29. Slesvigs nyere Stadsret. gl Ng Lal Ff. T. Hasen Jedes MG em N± 3168 4to; Dennes plattydske Tert er trykt efter det Haandskrift, som befinder sig i Slesvigs Raadstue: Archiv, og som Stedets Magistrat har havt den Godhed at laane mig. Dette Haandskrift, som neppe er ælf 2 dre end fra det 15de Aarhundrede, er skrevet paa Pergament i Qvart med en ret smuk Haand. Det" har ingen Capiteltal, men rode Capiteloverskrifter, ingen Kommata, men Punkter, hyppig rode; sjelden store Bogstaver, undtagen i Capitlets Begyndelse. Undertiden finder man ö og æ tilkjendegivet ved et e, fat ovenover o og a, t. Er. dót, vrömde, men sjelden; hyppigere findes to smaa Streger over u, som hüs, hoüetgüed, knackenhoüwer, radlüde, men, som de anførte Exempler vise, staae disse Streger reger ligefa tidt over det egentlige u. som hvor dette skal have gone egyben af y'; heller ikke fine des de altid over samme Ord; saaledes finder man ogsaa skrevet hus, lude &c. Y findes ingensteds, uden hvor det skal udtales som i, t. Er. syn, myt osv. Den plattydske Tert er første Gang udgivet af Walter Brenner i Aaret 1534, af hvilken Udgave de senere af Wegner 1603 og af Mercatus 1733 ere blotte Eftertryk. De flere end 300 Fejl, som Reinboth har fundet i den Brennerste Udgave, vedkomme dog, ifølge Dreyers Yttring i hans Beyträge zur Literatur und Geschichte des deutschen Rechts S. 185, meest Orthographien, og de Reinbothste Berigs tigelser skulle være benyttede *) i den seneste Udgave, der findes i 2det Bind af Corpus Statutorum Slesvicensium S. 1 ff. (Schlesvig 1795, 4to). Jeg har i Noterne angivet de vigtigste Afvigelser i fidftnævnte Udgave og betegnet disse Varianter med C. Endelig har jeg i Store istige viseleri henvist til Parallelstederne i den gamle Slesvigske Stadsret. Den vedføjede latinske Tert er Cypræi Oversættelse af Stadsretten, som Ancher i det ommeldte Tillæg til Lovhistorien har udgivet tilligemed samme Forfatters Commentar til Stadsretten. At lade noget af denne trykke paa ny, har jeg troet at være upassende, da jeg maa være aldeles enig i den Dom, som Hr. Professor Fald fælder over dent over denne Commentar i hans Handbuch des Schlesvig-Holst. Privatrechs S. 377 Not., "at den vel giver Forklaring om alskens Ting, kun ikke om Stadsretten." 30. Flensborgs gamle Stadsret. Under denne Titel har jeg ladet aftrykke en Afskrift af den saakaldte Flotovske Coder, et Haandskrift, som Henning Flotow, en Mand, hvorom vi ellers intet vide, lod strive i Aaret 1386 og hvoraf Westphalen i hans Monumenta inedita Tom. III. Præfat. p. 92-96 (jvfr. p. 58-59) lod aftrykke de vigtigste Artikler. Det Haandskrift, som Flotow har ladet afskrive, indeholdt efter al Sandsynlighed den Flensborgske Stadsret i dens oprindelige Tilstand, eller saaledes, som den blev confirmeret uns der Hertug Valdemar den 4de; baade nærmer den sig langt mere den Slesvigske, hvilken aabenbart Har været Kilden for den Flensborgske, end den Stadsret for Flensborg, som haves i Behold paa dansk og plattydst; og den Confirmation, hvori Hertugen stadfæster det ham forelagte Udkast, med Unde tagelse af tre deri anførte Artikler, er ligesom disse Artikler selv, forfattet paa Latin, hvoraf man da vel tør slutte, at Originalen ligeledes har været forfattet paa Latin, hvilket just er Tilfældet med Flor tows Haandskrift**). Men dette Haandskrift er nu ingensteds at finde og de flere Afskrifter deraf, som ere tilbage, afvige ikke lidet fra hinanden. Blandt dem, som jeg har kunnet benytte, har jeg foretrukket den, som Hr. Justitsraad ad og Byskriver Jensen i Flensborg har havt den Godhed at laane mig; jeg har ladet den aftrykke, fordi den er den fuldstændigste, men i Noterne ved udmærket Stiil

  • ) See Prof. Falcks Handbuch des Schlesw. Holft. Privatrechts I. S. 376 Rot.
    • ) Jofr. Fald 1. c. S. 377. angivet, hvilke Læsemaader i de øvrige Afftrifter jeg anseer for bedre; ogsaa har jeg tilladt mig i

selve Texten at rette endeel aabenbare Skrivfejl. Blandt disse Asskrifter hører en, som Hr. Pros fessor Paulsen har fundet i Odense, og hvoraf jeg har anfort Varianterne under Bogstavet P. Denne Afskrift, som ender med det 67de Capitel, indeholder forresten en Mængde slette Læsemaader, hvorpaa jeg i de første Capitler har givet en Prove ved at anføre Varianterne fuldstændigen, hvorimod jeg siden har udeladt en Deel, som aabenbar grunde sig i Afskriverens Uvidenhed eller Skjødesløshed. Af et Haandskrift, som tilhører Hr. Justitsraad Feddersen i Flensborg og som indeholder 78 Capit ler, ere Varianter til Westphalens Aftryk meddeelte i Staatsbürgerliches Magazin IV 703 ff., og jeg har derefter tilføjet dem i Noterne under Bogstavet F. forsaavidt som Læsemaaderne tillige afvige fra det Jensenste Haandskrift. Fremdeles har jeg anført Varianterne af Westphalens Aftryk, betegnede med Bogstavet W. Naar det stundom hedder i Noterne, at et eller andet Capitel mangler i W., fan deraf naturligvis ikke sluttes, at det ogsaa har manglet i det Flotovske Haandskrift, da Westphalen kun har meddeelt de Capitler, som han ansaae for de vigtigste. Endelig har jeg henvist til Parallels stederne i den gamle Slesvigske Stadsret (S.) og i den ny Flensborgske (NF.).

31. Flensborgs nyere Stadsret.

Denne Stadsrets danske Tert er aftrykt efter en meget smuk Pergamentscoder i lille Qvart, som bevares i Flensborgs Raadstue Archiv og som denne Stads Magistrat har havt den Godhed at laane mig til Afbenyttelse. Denne Coder har ingen store Bogstaver, med Undtagelse af Begyndelsesbogstas verne; istedetfor Kommata har det Punkter; paa de Steder, hvor Kommata findes, ere de aabenbart senere tilsatte. Den har oprindeligvis ikke havt Capiteltal, men disse ere tilsatte i Marginen i senere Eider. Undertiden findes en rodtegnet Figur i Form af et C for at tilkjendegive et Ophold eller Afsnit, hvilket jeg har antydet ved en Streg (-). Sproget viser sig paa mange Steder som en Dialekt og har et jydsk Anstreg, for endeel saaledes som det findes i gode Haandskrifter af Valdemar den 2dens Jydske Lov. Saaledes mangler hyppig Endebogstavet e i Berberne f. Er. skift, skul, giald for skifte, skule, gialde; ogsaa all for allæ, skip for skippæ; jevnlig findes o for a, som olt for alt, follær for fallær, koll for kall kaller; æ for a, som hæwær, wær, for hawær, war; ie for e, som ien for en, ieth for eth osv. Stadsretten er heelt igjennem skreven med cen Haand og da ogsaa det Tillæg til samme af Hertug Valdemar fra Aaret 1295, som findes S. 432, er strevet med famme Haand, kan deraf sluttes, at Haandskriftet maa være yngre end 1295. Derimod er det derpaa folgende Tillæg af Hertug Erik fra Aaret 1321 skrevet med en nyere Haand, hvoraf felger, at den Deel af Haandskriftet, som indeholder Stadsretten og Hertug Baldemars Tillæg, maa være nedstreven mellem Narene 1295 og 1321. Stadsrettens plattydske Tert er trykt efter et Pergamentshaandskrift i lille Qvart, som gjemmes i Flensborgs Raadstue:Archiv og som Magistraten ligeledes har havt den Godhed at laane mig. Dette Haandskrift er fra Aaret 1492, som sees af det første Blad, hvorpaa der findes skrevet med samme Haand, hvormed Texten er strevet: "Anno Dm. MCCCCXCII Iar am Domedaghe (Donredaghe? Donnerstage?) na Dyonisii wart dyt angehauen." Det har hverken Kommata eller Punkter, sjelden store Bogstaver, uden i Begyndelsen af Capitlerne eller Afsnittene; Initialerne ere afverlende blaa og rode, Capiteloverskrifterne rode. Hvad der ved Haandskriftet af den Slesvigske Stadsret paa Plattydsk er anmærket om Brugen af y, gjelder ogsaa her; saaledes strives deuerye, syn, schyp osv, Paa det første Blad findes med en nyere Haand følgende Mynt-Beregning: Törörtich Öre penninge Örtich penninge Olde örtich penninge. Ein pundt Engelsch Ein pundt penning Ein Marck suluer 4 ẞ grodt 1 grodt 1 halfföre: 1 Engelsch. 1 Kopperpenning 1 Grodt 1 Öre Kopperpenning 1 Örtich Kopperpenning Van Munte. 12 3. 2 3. 2 widt. 10 Pen. 5 m 18 3. 8 postelatische gulden. 2 m 4 3. 9 3. 5 Pen. lib. 3 Pen. lüb. scharff. 9 Pen. lib. 1 3 1 grodt. 1 3 1 Engelsch. I den plattydske Tert folge Capitlerne paa adskillige Steder i en anden Orden, end i den danske; da den første maa ansees for Oversættelse, har jeg troet det rigtigst at lægge den sidstes Capitelfølge til Grund og har i Parenthese angivet Capitlernes Orden i den plattydske Tert. Jhenseende til Tiden, da denne Stadsret maa antages at være givet, moder den Vanskelighed, at den har samme Aarstal og Datum, som den, hvilken vi ovenfor have anseet for at være ældre, nemlig den 14de August *) 1284. Det er iøvrigt intet Særsyn, at man i en nyere Bearbeidelse af en Lov har beholdt det ældre Datum, da Loven blev givet, og vi finde netop dette Tilfælde i den nyere Ribe-Stadsret, der har optaget Aarstallet 1269 og K. Erik Glippings Navn som Lovgiverens **). Formodentlig søgte man at staffe det nyere Lovarbejde Autoritet ved at gjøre Intimationen med den Stadfæstelse af Landsherren, som engang var blevet det ældre til Deel. Paa een Tid kunne begge disse Flensborgske Stadsretter ikke være givne, og udentvivl tale de ovenfor (S. XXXXIV) anførte Grun de paa det kraftigste for at ansee den latinske, som indeholdes i det Flotovske Haandskrift, for den ældste og som den, der oprindelig er blevet forsynet med Hertug Valdemars Confirmation. Dennes Datum (s.

  • ) Jhenseende til Datum er der en liden Afvigelse, da den plattydske Text nævner Marias Himmelfartsdag

(d. e. den 15de August) hvorimod den danske nævner Aftenen før denne Dag, og til denne maa udentvivl ogsaa udtrykket i det Flotovske Haandskrift sigte: in crastino assumptionis beatæ virginis, endsfjendt erastinus ifølge sin sædvanlige Betydning skulde antyde den følgende Dag, altsaa den 16de August.

    • ) See S. XXX .ff. XXXXVII

S. 435) frembyder imidlertid nogle nye Vanskeligheder; den er nemlig dateret den 5te Dag efter Juul (d. 30 December) 1284 og selve Stadsretten, som siger, at Hertug Valdemar havde givet og stadfæstet den, er dateret i Midten af August samme Aar. At vi have Stadsretten i den Form, hvori den er blevet Hertugen forelagt af Borgerskabet, lader sig ikke antage, da just de tre Artikler, som Hertugen i Confirmationen nægter sin Stadfæstelse, mangle saavel i det Flotovske Haandskrift, som i det danske og plattydske. Ordene i den danske Text, at Borgerne lode "scriuæ thenne sera" den 14de August, maa derfor ikke forstaaes ganske bogstavelig, men om Tiden, da Borgerne lode det Udkast forfatte, som de forelagde Hertugen til Stadfæstelse og som siden i Overeensstemmelse med dennes Indhold blev nedskrevet som Lov. Muligt var det iøvrigt, at Stadfæstelsen allerede var givet i Jnlen 1283, da man ikke sjelden har regnet Aarets Begyndelse fra Juledag, *) og saaledes har man maastee her henført de 6 Dage fra 25 til 31 December 1283 til det følgende Aar 1284. - Da Hr. Jn. stitsraad Jensen har havt den Godhed for mig at conferere Originalen af Confirmationen, som befin de sig i Staden Flensborgs Archiv, med Aftrykket i Corpus Statutorum Slesvicensium og fundet dette nøjagtigt, har jeg derefter ladet den trykke S. 435; fun er Navnet Grobby i næstsidste Linie reta tet til Grubby, saaledes som Originalen har det. ' De 3 Artikler, som Hertug Waldemar vægrede sig ved at confirmere og som derfor ere udeluk kede af Stadsretten, troer jeg endnu at burde omtale med et Par Ord. Den første gik ud paa, at den der havde begaaet Lejermaal, ikke skulde give Boder, om han endog var grebet i Gjerningen. Naar der tilføjes: Quod etiam excipitur in legibus omnium civitatum terre Dacie, kan det nep pe betyde andet, end at Hertugen anfører som Grund for sin Vægring, at saadan Brøde straffes i alle andre danske Stadsretter, uagtet Udtrykket quod excipitur just ikke er det meest passende. J Stads er retten selv finde vi Tilfældet slet ikke omtalt, og det er mærkeligt, at det 11te Capitel i den gamle Slesvigske Stadsret, som fastsætter Boderne til 9 Mark (jvfr. Cap. 5), ikke er optaget i den nyere. Den anden Artikel indeholdt, at den, som gjenkjendte sine Koster i en Andens Besiddelse, skulde være berettiget til uden noget Vederlag at erholde dem, naar han førte Ejendomsbeviis ved sine Naboer. Ogsaa denne Bestemmelse stred mod den gamle Slesvigske Stadsret Cap. 18, ifølge hvilket Bindikanten skulde betale Kosternes halve Værdi, naar Besidderen beviiste, at han havde torvekjøbt dem, hvorimod den nyere Slesvigske Stadsret har forandret dette og siger om Besidderen i dette Tilfælde, at han ftal "synes Lones entberen." Den tredie Artikel bestemte, at dersom en Landbo blev sigtet for Tyveri i Staden, skulde han løslades, dersom han var vederhæftig, og Sagen ſiden forfølges imod ham ved hans Værneting; dette var vel overeensstemmende med Analogien af Forskrifterne om Ran i den gamle Slesvigske Stadsret Cap. 28, hvor det hedder, at Bonden i dette tilfælde skal forsvare Fig "ad propriam ecclesiam," men denne Forskrift finde vi forandret saavel i den nyere Slesvigske Cap. 32, som i den ældre Flensborgste Cap. 35 og nyere Flensborgste Cap. 123 (125), i hvilke det bestemmes, at han skal forsvare sin Sag i Staden. Denne Flensborgske Stadsret er udgivet 1) af Westphalen i hans Monumenta inedita paa plat tydsk efter et Haandskrift af 1431 tilligemed den nyere latinske Tert og Eckenbergers Glosser; 2) af

  • ) See A. Pilgram Calendarium chronologicum. Vienna 1781. 4. p. III. XXXXVIII

Lüders, Flensburg 1765. 4, som udgav saavel den danske som tydste Tert; og 3) derefter aftrykt i Corpus Statutorum Slesvic. II. 175 ff. Da den latinske Text, man har tilbage, ganske stemmer overeens med Apenrades Stadsret, som er trykt S. 455 ff., har jeg anseet det for ufornødent at lade hiin særligen aftrykke. Jeg har i Noterne under Mærket C. paa enkelte Steder gjort opmærksom paa Unøjagtigheder ihenseende til den plattydske Tert i Lüders Udgave og i Corpus Statutorum; i den danske Tert ere der i disse Udgaver indløbne flere Fejl, som meest ere foranledigede ved Ukyndighed i Sproget; disse har jeg stiltiende rettet i Texten i Overcensstemmelse med Haandskriftet. Paa et Par af det betydeligere Slags bør jeg dog her gjøre opmærksom. Saaledes hedder det i Cap. 28 i Corpus Statut ut til diyp istedetfor ut til dryp; i Cap. 31 tha skal han Tharpanning ut læthe for: tha skal han, theer panning utlæthæ &c.; i Cap. 32 witnæ ær börth for: witnæ ær hörth, Cap. 38 mæth the tölf menz ieth for: meth the menz ieth; i Cap. om Tolden Pund kümæl for Pund humæl. I det 42 Cap. har den tydske Tert i Corp. Stat. III Lispunt, hvor den danske har half thrithi liispund, og det bemærkes derfor i Noten, at det førstnævnte Tal maa hidrøre fra en Fejt af Afskriveren, men dette er ikke Tilfældet; det tydske Haandskrift har ganske rigtigt 2, men skrevet paa en Maade, som ligner 3, stjendt ingenlunde usædvanlig i gamle Haandskrifter, nemlig med 3 Streger, hvoraf den sidste er brækket, omtrent saaledes: 117. Jeg har iøvrigt. i Noterne henvist til Parallelstederne i den ældre Flensborgste Stadsret eller det Flotovske Haandskrift under Mærket AF. 32. Apenrades Skraa 1335. Denn Denne er trykt efter 2 Haandskrifter paa Pergament, som bevares i Apenrades Archiv, og som Det ene, som indeholder den las Hr. Prof. Falck har havt den Godhed at forstaffe mig til Laans. tinske Text, er kjendelig det ældste, og har Udseende af at være en Original, som Sigillet er frares vet; det bestaaer af et eneste stort Pergamentblad, og er ret godt skrevet. Det andet indeholder den plattydske Tert, ligeledes paa et eneste stort Pergamentblad. Begge have paa flere Steder bedre Las semaader, end de under 5te Decbr. 1740 som authentiske confirmerede, der ere aftrykte i Corpus Statutorum II. 415 ff., hvis Varianter jeg har anført i Noterne under Bogstavet C., ligesom jeg med D. har betegnet Varianterne af det plattydske Haandskrift, som Dreyer har udgivet i hans Sammlung vermischter Abhandlungen 2c. III. 1437 ff. Endelig har jeg henvist til Parallelsteder i den al dre og nyere Flensborgske Stadsret (AF. NF.), den nyere Slesvigste (NS.), Apenrades Stadsret (Ap. St.) og Haderslebens Stadsret (HR.) Denne Stadsret er confirmeret Aar 1335 Apostl. Phillips og Jacobs Dag, d. e. den 1ste Mai. Jvfr. iøvrigt Falcks Handbuch der Schleswig: Holft. Privatrechts I. 380. 33. Apenrades Stadsret. Den Den er her aftrykt paa Latin efter Corpus Statutorum II. 356, da jeg ikke har kunnet erholde noget Haandskrift. Den nyere plattydste Oversættelse har jeg fundet det unødvendigt at lade aftrykke, da XXXXIX fuldkommen stemmer overeens med den Flensborgske*) I Noterne har jeg anført Parallelstederne af den gamle og nyere Flensborgske Stadsret (AF. NF.) som sandsynligviis er Kilden. Paa enkelte Steder i Texten har jeg i Parentheser angivet, hvorledes Læsemaaderne i Aftrykket i Corpus Statutorum eller i det Haandskrift, som derfor har ligget til Grund, maa berigtiges efter den gamle Flens borgske Stadsret. 34. Haderslebens Stadsret. 1292. Den er her aftrykt efter Udgaven i Corpus Statutorum Slesvicensium II. 448 ff., da intet Haandskrift har været at erholde. **) Hvilket Haandskrift, der har ligget til Grund for denne Udgave, derom finder man ingen Oplysning, saalidet som ved nogen af de øvrige Stadsretter, der ere udgivne i hiin Samling. Kong Christian d. 4des Confirmation fra Aaret 1639 staaer rigtignok ovens over, som Intimation, men deraf følger ikke, at Haandskriftet har været nogen Original. Flere aabenbar urigtige Læsemaader vidne noksom om dets maadelige Beskaffenhed; hvor Fejlene vare iøjnes faldende, har jeg derfor ikke taget i Betænkning at berigtige dem i selve Texten, dog saaledes, at jeg i Noterne har anført Læsemaaden i Corpus Statutorum betegnet med Bogstavet C.; paa andre Stes der, hvor den rigtige Læsemaade var mere problematisk, har jeg anført min Conjectur i Noterne. Den nyere tydske Oversættelse, som findes i Westphalens Monumenta inedita IV. 1977 ff. og i Corpus Stat., formodentlig forfattet omtrent paa den Tid, da Stadsretten blev confirmeret, er endnu Slettere end den danske Text, og jeg har derfor anseet det for upassende at optage Nummet ved at lade den aftrykke; derimod har jeg i Noterne anført de vigtigste Fejl og Misforstaaelser; da Oversættelsen hos Westphalen og í Corpus Stat. ikke altid stemmer aldeles overeens, har jeg ved Bogstavet W. bes tegnet den førstnævnte. Endelig har jeg i Noterne henvist til adskillige Parallelsteder i de øvrige Stadsretter. F. Almindelige Stadsretter. 1. Kong Erik Glippings almindelige Stadsret. Kofod Ancher har i sin Lovhistories 2den Deel (Accessio jurium municipalium p. 188 ff.) ladet denne aftrykke efter det eneste Haandskrift, han har seet, som tilhørte Sevel og var skrevet i Aare 1543. ***) Dette har jeg ikke været istand til at opdage, men kun en Afskrift blandt de Suhmske Manuskripter paa det Kongelige Bibliothek No. 1316, 4to, som ifølge Titelen er taget "efter et Exemplar, som var skrevet 1543." Den er aldeles overeensstemmende med Anchers Aftryk, og af Mangel paa andre Haandskrifter har jeg maattet indskrænke mig til at lade dette aftrykke paa nye. J Noterne

  • ) See Falcks Handbuch des Schlesw. Holst. Privatrechts I. 380 Not. 47.
    • ) Alle gamle Haandskrifter af Stadsretten ere ved Ildsvaade blevne ødelagte, s. Falcks Handbuch 1. c

S. 381.

      • ) See Anchers samt. Skrift. II, 672+

g L har jeg meddelt Varianterne af den Nyborgske Stadsret (N.) saaledes som den findes i den af Ancher (Samt. Skrift. II. 674) omtalte Samling af Nyborgs Privilegier ved Borgemester Lerche, hvoraf Hr. Etatsraad Engelstoft har havt den Godhed at meddele mig en Afskrift, og hvormed en Afskrift blandt de Thottske Mstprt. No. 2014, 4to, i det Bæsentlige stemmer overeens; kun har den sidste til Overskrift: "Konning Erich Glippings, Konning Christophers Söns, Privilegier, Rett og Lov, Nyborg By naadigst givne 1271, given paa 12te Aar efter han var bleven Konge i Danmark," hvorimod det i Hr. Etatsraad Engelstofts Afskrift hedder: "Efter vor Herres Födsel Aar Tusinde To Hundrede Halvfierdsindstyve paa det andet udi den siette Maaned Calend. Junii, da gav og skikket en skinnende Herre og Fyrste, Konning Erik, der da var Konning udi Danmark, Konning Christophers Sön, paa det 12te Aar efterat han var vorden Konning i Danmark, Nyborg Bye denne Ret med alle de bedste Mænds Raad og Vilge i Danmark vare, hvorefter de dömme, rette, og sig forholde skulle." Slutningen af den førstnævnte Afskrift er med en og første anden Haand tilføjet følgende Anmærkning: "Forestaaende Document er ventelig det télig det ældste Privilegium, fom Nyborg Bye har haft, siden Byen ikkun 90 Aar tilforn - 1175 - stal være begyndt at bygges, sc. af Canuto, Prebislai, Hertug i Laaland, Søn; d. 64de Art. (her det 63 Cap.) er ventelig Begyndelsen til den endnu brugelige Skik, at hver Borger paa Jule: Aften leverer Byfogden en Julekage af Værdi 3 Mark." Uagtet den Nyborgske Stadsret i disse Afskrifter vrimler af aabens bar urigtige Læsemaader, tjene dog nogle af dem til at berigtige Texten i den almindelige Stadsret, hvilke jeg derfor i Noterne har, som sædvanlig, ladet trykke med udmærket Stiil. Endelig har jeg henvist til Parallelstederne i Niberetten, som Kilden, under Mærket RR. Kofod Ancher har allerede viist (Saml. aml. Strift. II. 675 ff.), at det er uſandſynligt, at det Narétal og Datum, som findes i Indledningen til den almindelige Stadsret og som aldeles stemmer pvercens med Riberettens, er det rigtige. Naar han derimod fremdeles bemærker, at Aarstallet i den Nyborgske Stadsret 1271 eller 1272 ligeledes er urigtigt, fordi der tilføjes, at der da vare 12 Aar forløbne fra den tid, Kong Erik kom paa Thronen; saa indseer jeg ikke, hvori denne Urigtighed beftaaer, thi Kong Erik blev fronet første, Juledag 1259 (f. Suhms Dmks Hift. X. 397). Det er bef muligt, at Nyborg i Aaret 1271 eller 1272 kan have faaet en Stadsret af. Kong Erik, for hvilken Riberetten har ligget til Grund, og at den Nyborgske Stadsret siden er blevet antaget i andre Kjebstæder i Fyen, maaskee ogsaa i Jylland, og derved efterhaanden blevet forvandlet til en saakaldet almindelig Stadsret. Dens 7 sidste Capitler (Cap. 59-65) findes ikke i Kong Eriks Riberet, men tre af dem, Cap. 59, 61 og 62, findes derimod i den nyere Riberet, hvilket Suhm allerede har bemerfet i Dmks Hist. X. 638 og deraf sluttet, at de ommeldte 7 Capitler ere yngre, end Kong Eriks Tid. Saameget forekommer mig at være vist, at den almindelige Stadsret, som vi have under Kong Erifs Navn, aldrig er emaneret med en formelig Kongelig Sanction, da det er aabenbart, at den, som findes i dens Indledning, ikke tilhører den, men ligefrem er taget af Riberet, udentvivl i senere Tider for at give den Auctoritet i de Kjøbstæder, hvor man havde fundet for godt at bruge den. At disse just ikke have været mange, synes den Omstændighed at godtgjøre, at Haandskrifterne af LI denne Stadsret allerede paa Hvitfelds Tid, efter hans egen Beretning (Kron. S. 274) vare meget sjeldne. 2. Dronning Margretes almindelige Stadsret. Denne Stadsret er aftrykt efter Anchers Udgave, i Accessio jurium municipalium S. 231-247, af det eneste Haandskrift, hvori den forekommer; en ny Afskrift, som Sevel i sin tid har ejet.*) Da jeg ikke har kunnet opdage denne, har jeg maatte indskrænke mig til at lade Anchers Udgave af trykke og at tilføje i Noterne Gisninger om den rette Læsemaade paa et Par Steder, hvor der kunde være Anledning til Tvivl. Denne Stadsret har til Overskrift: "Dronning Margretis Privilegium, som hun gaff Kiöbstederne udi Danemarch den Tid hun var blefuen mæctig disse trende Kongeriger Danmarch, Norge och Suærig." Dm 3. Kong Christopher af Bayerns almindelige Stadsret. Om denne, som Paus har udgivet paa nyere Dansk i hans Samling af gamle norske Love, maa jeg henvise til hvad jeg derom i Anledning af samme Konges Kjøbenhavnske Stadsret har anført Side XXV. 4. Kong Hans's almindelige Stadsret. Dm denne Stadsret, som ikke tilforn har været trykt, haves, saavidt mig er bekjendt, ingen ældre Efters retning end hos Ostersen, som i den Fortegnelse over Lovgiverne, han har forudstikket sit Glossarium, anfører, efterat have nævnet Kong Christophers Stadsret af 1444: "Kong Hansis Stadsret, Kjøbstæderne i Danmark giffuen 1488, indeholder 161 Artikler" Siden findes den nævnet i Stubei Dissert. de lege & legislatoribus Danorum S. 43 (Hafn. 1716. 4), i Sibberns Bibliotheca historica p. 260, Holbergs Danmarks Historie I. 854 og i hans Danmarks og Norges geistlige og verdslige Stat S. 465 (3die Udg.) samt i Kongslevs Privatret I. 48. **) Da den findes i en Mængde Haandstrifter, er det synderligt, at Kofoed Ancher ikke har gjort denne mærkelige Lovgivning til Gjenstand for en Undersøgelse, ja ikke engang omtalt den. Jeg har ladet denne Stadsret aftrykke efter et mig selv tilhørende Haandskrift, hvilket den bekjendte Baron W. J. Coyet, svensk Gesandt i Danmark, i sin tid har ejet. ***) Dette Haandſkrift. er vel ingenlunde gammelt (i det høieste fra det 16de Aarhundrede), men synes at være skrevet med temmelig Nøjagtighed. Det indeholder, foruden nogle mindre Lovstykker, Staanske Lov, Arvebogen, Orbodemaal, den Staanske Kirkeret og Christian den 1stes Privilegium for Jylland. Jeg har confereret det med følgende Haandskrifter:

  • ) See Unchers saml. Sfeift. II. 706-708.
    • ) I Edvarsens underretning om Stieltjer (Sore 1759, 8) anføres adskillige Capitler af denne Staberet,

1. t. Er. S. 167-177, 339 jvfr. S. 24 og 139.

      • ) Om hans Samling af Bøger og Haandskrifter, f. Werlauffs Efterretninger, om det store Kongelige Bi

bliothek S. 117-118. 2 LII 1) Et andet mig tilhørende Haandskrift, som foruden Stadsretten indeholder nogle forte histos Stadsretten har her 161 Capitler, fordi det 147de Cap. riske Notitser fra Aaret 1452 indtil 1559. er deelt i to. Det er i Noterne betegnet med A. 2) Cod. Reg. No. 3148, 4to; i dette Haandskrift, som er yngre end 1555, da en Dom af dette Datum findes deri, har Stadsretten 143 Capitler; men dette grunder sig deels deri, at flere Capitler ere sammensmeltede i eet, deels deri, at adskillige Capitler aldeles mangle, nemlig Cap. 27, 36, 38, 39, 50, 55 og 61; derimod har dette Haandskrift 3 Capitler, som savnes i de fleste Haandskrifter og som synes at være tagne af Kong Christophers svenske Stadzlagh og Landzlagh, hvorfor jeg til Slutningen (S. 571-573) har aftrykt disse Capitler med Henvisning til vedkommende Steder i de nysnævnte svenske Love. Varianterne af dette Haandskrift ere i Noterne betegnede med B. 3) Cod. Reg. No. 3149, 4; skrevet 1586, Stadsretten har her ikkun 126 Capitler, fordi Afstriveren af flere Capitler har gjort eet, og er dateret 1480. (C.). 4) Cod. Reg. No. 3129, 4; er et Haandskrift, yngre end 1617, som først indeholder Kong Hans's Stadsret, dateret 1484 (ligesom i det aftrykte Haandskrift) og dernæst, under Titel af Kong Hans's Haandfæstning, dateret 11000 Jomfruersdag 1499, et Lovstykke, som deels indeholder en Fors nyelse af Christian den 1stes Privilegier for Skaane, hvoraf ni Artikler, men under Datum 1481, findes i Ny Danske Magazin II. 125 ff., deels de mærkelige Artikler af Rigens Raad, som findes J Stadsretten trykte i Ghemens Udgave af Kong Eriks Sjellandske Lov ved Forordningen af 1284. mangle nogle Blade fra det 113de indtil det 134 Capitel. (D.). 5) Cod. Thott. No. 1977, 5. (K). See om dette Haandskrift S. XIV. 6) Et Haandskrift fra det 16de Aarhundrede, men med en en temmelig gammel Orthographi, hvilket jeg har tilkjøbt mig paa afgangne Gehejmeraad Colds Auction; det synes at være skrevet med samme Haand, som Codd. Uldal. No. 8 og 9 Fol. Dette Haandskrift, som temmelig nøje stemmer overeens med A., har jeg i Noterne betegnet med L. Af det S. 528 Not. 55 anførte Sted synes man beføjet til at slutte, at dette Haandskrift eller det, hvorefter det er afskrevet, har været benyttet af Nestved By. 7) Et nyt Haandskrift, tilhørende Hr. Politisecretair Larsen; da dette i det Væsentlige stems mer overeens med Cod. B., har jeg ikke fundet det nødvendigt, særskilt at anføre Varianter deraf fø rend i Slutningen, hvor jeg har aftrykt de i B. og i dette Haandskrift allene forekommende Capitler; jeg har der betegnet det med M. 8) Med Kong Hans's Stadsret for Skagen, for saavidt denne indeholder de samme Capitler, som den almindelige Stadsret, hvorom see ovenfor S. XXXXII. Varianterne ere betegnede med E. 9) Med Kong Hans's Stadsret for Malmø saaledes som den findes i følgende Haandskrifter: a) Et Haandskrift i det Kongelige Gehejmearchiv, i Noterne betegnet med H. 6) En Afskrift, som Prof. Bring i Aaret 1764 har taget af et Haandskrift i Malmøs Stads archiv; den befinder sig ligeledes i Gehejmearchivet og findes i Noterne anført under Bogstavet I. c) Cod. Arne-Magn. No. 42, 4. (F.); see om dette Haandskrift S. XVII. LIII d) No. 3161, 4, paa det Kongelige Bibliothek (G.), som næsten ganske stemmer overeens med Cod. F. og derfor sjelden i Noterne særlig er anført. Malmos Stadsret indeholder kun 82 Capitler i to Afdelinger, sædvanlig under Titel af Kong Hans's første og andet Privilegium for Malms. Begge disse Afdelinger ere forsynede med samme Fortale, der er ordlydende overeensstemmende med Fortalen til den almindelige Stadsret, kun at der i den Malmøste staaer "vor Kiöbsted Malmö" istedet for at der i den almindelige læses: "vore Kiöbsteder." Den første Afdeling, som indeholder 51 Capitler og ender med Capitlet: om at borts tage noget af Stadens Brygge, har ingen Epilog; derimod har den sidste en saadan, aldeles overs eensstemmende med den, der findes i den almindelige, kun med den samme Forskjel, som ovenfor er bemærket ihenseende til Fortalen. J Epilogen findes Malmos Stadsret allevegne dateret Kjobenhavns Slot Juliane Dag (den 16de Februar) 1487. Jeg har S. 573-575 givet en Oversigt over Capitlernes Folge i Malmes Stadsret, dog saaledes, at jeg har angivet Capitteltallene i begge Afdelinger i en fortløbende Række; tillige har jeg henvist til de tilsvarende Capitler i den alminde lige Stadsret. Jeg har herved fun at bemærke, at der ved det 40de Cap. om Leg oc Doffwell skulde have været henvist til Cap. 139 i den almindelige, og at Noten 71 S. 556 er overflødig, da jeg har overseet, at dette Capitel ogsaa fandtes i den almindelige Stadsret. Ogsaa maa det an mærkes, at det i denne Oversigt ved Cap. 61 satte Spørgsmaalstegn antyder, at dette Capitel ikke findes i den almindelige Stadsret, hvorfor ogsaa den om Overskriften satte Parenthese bør udslettes; Capitlet selv, saaledes som det læses i Malmes Stadsret, findes S. 561 i Noten 94. *) Ved at sammenligne den almindelige Stadsret med Malmøs Stadsret, finde vi, at der i denne mangle følgende Capitler, som forekomme i hiin: Cap. 1-3, 6, 9, 15-46, 48-73, 84-86, 93, 98- 101, 114-115, 119, 127, 135, 154 og 159, men at iøvrigt begge stemme overeens i det Væsentlige. Vi finde fremdeles, at begge Stadsretter ere daterede Kjøbenhavn St. Juliane Dag, men i Aarstallet ere ikke alle Haandskrifter af den almindelige ganske enige, da det her aftrykte tilligemed Cod. D. har 1484, men derimod A. B. K. L. og M., ligesom Haandskrifterne af den Malmoske Stadsret, Aaret 1487.**). Dersom man efter de fleste Haandskrifters Widnesbyrd antager det sidste Aarstal for det rette, fremkommer den Synderlighed, at Kong Hans paa een og samme Dag skulde have givet alle danske Kjøbstæder en almindelig Stadsret og tillige Malmø en særegen, i hvilken man havde fundet det passende at adsplitte de Capitler, som i den almindelige Stadsret hørte sammen, saaledes som den meddeelte Oversigt viser. Bilde man endog, uden videre Hjemmel, heller vælge Aaret 1480 vilde det dog endnu være et forunderligt Træf, at begge Stadsretter vare givne paa samme Dag. Naar man endvidere lægger Mærke til den ovenfor omtalte synderlige Adskillelse af Malmos Stadsret i to Privilegier, hvoraf ethvert ved en særskilt Fortale synes at give tilkjende, at det er givet til forskjellig tid, uagtet begge Fortaler ordret stemme overeens og uagtet der kun findes een Epilog

  • ) See ogsaa Kilden Christopher af Bayerne Stadsret for Kjøbenhavn VI. 5.
    • ) Cod. C. har Marstallet 1480, men som naturligviis slet ikke kan komme i Betragtning, da Kong Hans

i dette War endnu ikke var kommet paa Thronen. LIV og ect Datum i Slutningen af det sidste, opstaaer der en betydelig Mistanke mod disse malmøste Privilegiers Authenticitet. Prøve vi fremdeles deres Indhold, da finde vi ikke et eneste Capitel, som jo staaer i Christopher af Bayerns Stadsret for Kjøbenhavn, og, hvad der er vel at mærke, Capitlerne følge efter hinanden næsten aldeles i samme Orden, som i denne, uden at vi finde noget Spor til en saadan Adsplittelse, som naar vi sammenligne den Malmoste med Kong Hans's alminde lige Stadsret, hvor til Er. det 135te Cap. svarer til Malmos Cap. 30, men dennes Cap. 31 til Cap. 10. i hiin; dennes Cap. 46 til Cap. 112, men det 47de til Cap. 7, osv. Hvor nøje Ordenen i Kong Christophers Kjøbenhavnske Stadsret, paa de udeladte Capitler nær, er fulgt i den Malmeste, . vil følgende Oversigt bedst kunne vise: Malmø Stadsret. Cap. 1. 2. 3. Kjøbenhavns Stadsret. Cap. I. 3. I. 5. I. 6. II. 1. 2. III. 1-3. 5-7. 8-10. 11-14. 15. 16. 17. 18-28. 29-49. 50. 1 51. 52-54. 55. -56-57. 58. 59. -60. 61-63. 15 116 64-75. 76-77. 78. -79-81. 82. III. 6-8. III. 11-14. III. 18. IV. 1. IV. 3. V. 1-12. V. 17-39. V. 41. V. 44. V. 47-49. V. 56. V. 58-59. .VI. 1. VI. 4. VI. 2. VI. 5-7. VI. 9-20. VI. 22-23. VI. 25. VI. 27-29. VI. 21. LY De anførte Data have bragt mig paa den Formodning, at den Malmeste Stadsret, som hver ken synes at være taget af Kong Hans's almindelige eller at have været dens Kilde, ikke har været Malmø formelig meddeelt af Kongen, men at han derimod rimeligviis har givet denne Byes Borgere en almindelig Tilladelse til at bruge Kjøbenhavns Stadsret, hvoraf man da maaskee til to forskjellige tider har gjort et Udvalg af hvad der bedst passede sig for Staden, hvilket senere Tiders Afskrivere have ve ledsaget med e fandt Privilegiet deelt i to Afsnit Fortale og Epilog til den almindelige Stadsret, og da de Fortalen for dem begge. I den almindelige Stadsret er endnu mere optaget af Kong Christophers Kjøbenhavnske Stadsret

  • ) end de ovenanforte Capitler, som den har tilfælleds med den Malmoske, see t. Ex. Cap. 84

og 86, jvfr. med Kjøbenhavns Stadsret Cap. III. 9 og 17, Cap. 93, 98-101 jvfr. Kjøbenhavns Stadsret Cap. V. 5, 12, 16-17, og 19; Cap. 114 og 115 jvfr. Kjobenhavns Stadsret Cap. V. 38 og 42; Cap. 127, 135, 154 og 159 jvfr. Kjøbenhavns Stadsret Cap. VI. 8, 18 (i Slutningen), 24 og 30.. Da nu Kong Christophers Stadsrets vigtigste Kilde aabenbar er den Kjøbenhavnske af 1294 eller den dermed overeensstemmende af Kong Erik af Pommern, seer man heraf, hvor vigtig en Rolle hiin biskoppelige Stadsret spiller i vor Kjøbstædlovgivnings Historie. Det maa endnu tilføjes, hvad jeg allerede paa et andet Sted har bemærket, **) at mange Capitler ere tagne af Sverrigs Stadzlagh og Landzlagh, som formeentlig ere forfattede under Kong Christopher af Bayern, see t. Er. Cap. 1-3, 6, 9, 15-18, 21, 23-25, 28, 41-45, 48-52, 54-56, 58-66.***) Maaskee har Kongen troet at kunne bidrage til en nøjere Forening mellem Danmark og Sverrig ved at tilvejebringe større Lighed i begge Rigers Lovgivning. Jeg tvivler foresten paa, at de fremmede Lovbestemmelser, som tildeels vare meget afvigende fra de hidtil gjeldende, til Ex. ihenseende til Arveretten, have fundet synderlig Indgang i de danske Kjøbstæder; vi finde dem hverken optagne i den Malmoske eller den Skagenske Stadsret. At Kongen paa cengang har villet indføre en Reform i Kjøbstædlovgivningen, er vel heller ikke rimeligt; det stemmer udentvivl bedre overeens med hine Tiders and at antage, at enhver Kjøbstæd som hidtil havde særegne Love og Privilegier, fremdeles maatte vedblive at bruge dem, og at Djemedet med at give en almindelig Stadsret fornemmelig var, at udfylde, rette og forbedre Mang< lerne i de bestaaende Kjøbstædprivilegier saaledes, at Kjøbstædborgerne deels kunde have bestemte Regler at følge, hvor de tilforn aldeles ingen havde havt, deels kunde faae Leilighed til at vælge det bedre, som den ny Lovgivning indeholdt fremfor deres ældre.

  • ) Til denne Kilde sigte upaatvivlelig Codd. A. og L. naar de sige, at Kong Christian først gav denne

Stadsret paa Kjøbenhavns Slot War 1447 (f. S. 571 Not. 62), hvor urigtig end denne Notis forresten er, da det er klart, at der maa læses Christopher istedet for Christian og 1443 istedet for 1447.

    • ) Grundrids af den danske Lovhistorie II. S. 67-70.
      • ) Hertil kunne endnu lægges de 3 Capitler, som findes i nogle Codices, s. S. 573. LVI

G. Anhang. Stubbekjøbings Privilegier fra Aar 1354. Da disse Kong Valdemar den 4des Privilegier først kom til min Kundskab ved Suhms Danmarks Historie 13de Bind (S. 824-827 jvfr. S. 292-294), som udkom efterat Trykningen af nærværende Bind allerede var rykket betydelig frem, have de ikke kunnet faae deres rette Plads. Deres Indhold er saa interessant, at jeg ikke kunde overtale mig til at udsætte deres Meddelelse til Supplementbindet. De ere daterede Aar 1354 Philips og Jacobs Dag d. e. den 1ste Mai. 401 13092 donegalolaiW 291008 nebb gro Adelie nonada po na meblowgunod ends Chibi analdressilgab attend a dimag i mr 1008 ms (winde ( qboe Cade slim lonid adjand to busine sdgton an belgum minse (And ze moda sardag po new amino a Conne Do seus as po Gaardsretter...... Loite olam overcl mode nanan dair sög saw ablude and blue baid odam (sadnodd bea po grand. IA (oblude Monet sledile dtud ausd (fa Jola dia maid sd sit hawanbai so (n and sodale hoignal anw of Inde ed ammul dgelids le nem (means lie of god! cia i po 100 we nie i munod abál nem adgahidiw and fab oo data codes] salwen 00 edgie oo emis anne plota 9, apad (ved lit asl munedencia sibend und da stvorite o (Menlo de fade nad ml so an murod odgia Alan A odber (1) asos fram tuned (1 Bub (1 de ads salone ( and sond ad A (1) Kong Knud den Stores Witherlagsret. Thetta ær withirlaxret. ') ther knut konung. waldemars sön, oc absalon ærkebiscop 2) skriwa 3) swa som war i gambla knuts dagha. Gambla Knuut war konung i danmark oc ængland oc norghe oc samland ok hawthe hirdh4) mikla sankat 5) af al 6) land ther han war konung iwer. 7) oc gat han thöm ey haft 8) samman satte 9) oc i frith. num 10) rettin ware stark ") hinum ther misgiorthe withir annan. oc giorthe han forthi a englande oc meth honum öpe snielle af sielande oc eskil öppesön 12) wetherloghin stark oc stin. 13) thet ingen skulde dirwas 14) mis ¹5) at göra with annan. oc satte thet at förste male. 16) At konung oc andra hithworthe '7) men ther hirdh skulde hawa skulde wara sine men holla 18) oc blithe oc rætta thöm rettelike male therre. Men skulde thy 19) gen herræ sinum tro oc thieniste oc retha at wara til al 20) hans buth. Item. 21) Of 22) annan hendir awötha 23) oc uskæpite 24) troswikere at wortha oc judaswerk at winne meth ilt rath gen herræ 25) sinum. tha hawer han sik sielwan forgiort oc alt thet han a. 26) Item. Of 27) konung 28) wil annan 29) man af withirlagh kumma. tha skulde han först i sin garth meth twa withirlagha men lada honum i sin sweet 30) oc i sin fierdhung stewna huskarlastefne oc newfna fare honum stath oe dagh. Sökir han ey 3) stefne tha skal han hem 32) fara til huus 33) hans oc stefne annar time oc sighe honum stath oc dagh. Gömde han ey stefne. tha skal 34) han thredie sinne honum lade stefne hem til huus hans oc sighe honum nar oc hwar han skal söka. Sökte 35) 1) Vetherlags ræth B. C. et sic in seqq. 2) C. R. add. lothe. 3) scriffwe A. B. 4) hiidh mange sancket B. hiith C. 5) samledh A. 6) alle C. 7) offuer A. B. 8) holdhet B. 9) sotte B. 10) udhen A. æn B. 11) hanum stark som misgiorde &c. A. 12) Yppesön A. Öpesön C. 13) stindh B. 14) derffues till at &c. B. 15) at misgöra A. B. misgöre C. 16) maal A. B. 17) hethworthe A. B. hætwarthe C. R. 18) holde C. (a) and soils in osat ganod o out (engeli oggi diem (Paladins (Maila obliw nad sise in anoignol (Pawlaka die so saqet delodii busi ya oo ble stew anonlete and nod (foam ao ontsie is (ad im roy nee murod die erobdgated dismo med nowed ads. (ansil basla ville Hil Kong Knud den Stores Bitherlagsret. (tos-1035) 1018– of mods te (dmium diem tadi aninow sills allot sille mob adung sem Det Dette er Witherlagsretten, som Kong Knud, Valdemars Søn, og Erkebiskop Absalon lode opskrive saaledes, som den var i gamle Knuds Dage. Gamle Knud var Konge i Dans mark og England og Norge og Samland, og havde sanket en stor Mængde Krigere omkring sig fra alle de Lande, som han var Konge over, og ikke kunde han have havt dem rolige og i Fred med hinanden, dersom ikke Loven havde været stræng mod den, som begik Misgjerning mod nogen; og derfor gjorde han i England, og med ham ppe Snialle af Sjelland og Eskil Øppesen, Loven stærk og stræng, paa det at ingen skulde vove at forbryde sig mod Og fastsatte har han for det første: nogen. 1. At Kongen og andre hæderlige Mænd, som skulde holde Mænd i deres Gaarde, skulde være deres Mænd hulde og blide og retteligen tiende i deres Sager Mænd skulde vise Tro- undrede denders, stab og Tjeneste mod deres Herre og være rede til alt hans Bud. wordendaelle kön ihr Hist. Tidskricht Item. Dersom det hænder sig, at nogen bliver en lastværdig og skjændig Forræder og $11 øver Judasværk med ondt Raad mod sin Herre, da haver han forgjort sig selv og alt det han ejer. 1,338. Item. Dersom Kongen vil udstøde nogen Mand af Vitherlaget, da skal han først Jayo $12 med to Vitherlagsmænd lade ham stevne i Kongsgaarden, der hvor den Afdeling ligger, til hvilken han hører, til Huuskarlestevne og lade nævne for ham Sted og Dag. Kommer han ej til Stevnet, da skal man drage hjem til hans Huus og stevne anden Gang og sige ham Sted og Dag. Forsømmer han at møde, da skal man tredie Gang lade ham stevne hjemme i hans Huus og sige ham, naar og hvor han skal møde. Kommer han da ej til Stevnet, 19) the A. C. the och B. 20) alle A. alle there both C. 28) Koningen B. annar af &c. G. 0 (8 29) A Co 30) sveit R. 31) C. add. then. 21) A. B. om, item. 22) om A. B. um C. 23) anöthe C. 24) uskapite B. 25) herum C. 7 32) C. om. hem. 33) Konninghens hans hus oc &c. A. 34) skulle C. 26) egher A. 35) sögher C. 27) om A. B. um C. blude (22 (1*) GE (8 (e (8 70 Vof han 4 Comhan ey stefne, tha ware feld oc fly land oc konung take alt thet han a. 36) mir han 37) til stefne oc matte 38) konung meth twigge witherlagamanna 39) witne ocmeth hælæghdoms eth honum san göra at sak. thet han wilde ratha 4º) entike a 4¹) liff ellir a land hans. 42) tha hawer han witherlagh tapat oc sik sielwan 43) forgiort. Thorde withirlagamen thet ey witne. oc a44) helghadom ey sweria. tha skal han 45) meth guths dom ellir fellas ellir wærias. thet ær meth iernbiurth 46) at thöm loghum 47) ther gamle knut giorthe. Off 48) annar 49) wil skillies af sins 50) herre thieniste. tha skal 51) han a attende 52) dagh aftan jula lade eftirsighe thieniste siin meth twa withirlaghamen. 53) tha ma han sithin annan' herra thiena. 5 Off 54) annar brydir i laghit meth hog ellir meth saar. tha skal 55) han wrakas aff konungs garthe meth nithings orth. oc fly al 56) the land ther knut war konung iwer. 57) oc sithin hwilkin withirlagaman ther han 58) hittir. tha skule 59) han ratha 60) ofna 61) han 62) hawe 63) en skiöld meer æn hin. ellir skulde han nithing hede udan hug oc saar. 06 Of64) annar kerthe at withirlaxmen hawdhe honum uræt giort. tha skulde thet delis a huskarla stewne. Matte han thet sanna 65) meth twigge withirlaghamanna witne oc meth hælidomseth, tha skulde han sidie 66) en man ydermeer 67) en han sat förræ. Oc alle the dele thöm combir imellum. skal ey annar stath delæs æn a huskarla stefne. Of68) iortha dele ær ellir booran 69) tha skal wide meth siex manna eth. lotathe 70) i sin fierdhung. then ther a huskarla dom worthir loghum nermeer. 71) Smerre dele skula alla stethies meth twigge withitlaghamanne eth. een innan sik 72) oc annan udan sik. 75) 36) egher A. athe C. 37) A. add. ey. 38) möthe A. mælthe C. sdem to Tu mod redd 46) iernbyrdh A. B. iernbird C. 6024 (20 47) logh A. B. 48) Om A. B. um C. alls (ce 39) vetherlaghementz B. (o 49) A. add. man. 0 08 50) sin herres B. C. tho ( 41) B. add. hans. 51) skulde C. 42) B. om. hans. 52) ottende A. fre 43) selff B. 53) vetherlaghemen B. 44) aa helighdome B. gua (2 54) Om B. um C. da (oc 45) man C. 55) skulde C. . 40) rettæ C. Joyo $17 5 da fælder han sig selv og han skal rømme af Landet, og Kongen tage alt det, han ejer. Kome Jaso 214. mer han til Stevnet, og kan Kongen med to Witherlagsmænds Vidnesbyrd og Eed paa Helligdommene bevise den Sigtelse, at han lagde Raad op imod hans Liv eller Land, da har han tabt sin Ret til at være i Vitherlaget og forgjort sig selv. Tør Vitherlagsmændene ej vidne det og ej sværge paa Helligdommene, da skal han enten fældes eller værges med Guds Dom, det er med Jernbyrd, efter den Lov, som gamle Knud gav. of decent Jays 123 diom dru DRW Irotay 7 Dersom nogen vil forlade sin Herres Tjeneste, da skal han otte Dage(før) Juleaf-! Jazo 128. ten lade sin Tjeneste opsige ved to Witherlagsmænd; da maa han siden tjene anden Herre. (3.abod babilled over. 786 y ll Justy 12 Jaye 22 Dersom nogen i Vitherlaget forseer sig med at hugge eller saare, da skal han jages af Kongens Gaard med Niddings Navn og rømme alle de Lande, som Knud var Konge Og hver den Vitherlagsmand, som siden finder ham, skal angribe ham, dersom han har et Skjold mere, end hiin; ellers skal han hedde Nidding, skjøndt han hverken har hugget eller saaret nogen. 6. Dersom nogen førte Klage over, at Vitherlagsmand havde gjort ham Uret, da Jaro skulde den Sag forfølges ved Huuskarlestevne. Kunde han bevise sin Sigtelse med to Vitherlagsmænds Vidnesbyrd og deres Eed paa Helligdommene, da skulde han (den Sigtede) sidde een Mand (d. e. et Sæde) længere nede, end han sad forhen. Og alle de Trætter, som komme dem (Witherlagsmændene) imellem, skulle ej andetsteds afgjøres, end ved Huusfarle Stevne..baye 1150 t tact. 7. Dersom Sagen er om Jord eller om Boran, da skal den, som efter Huuskarles Doma er nærmest til Lov (o: nærmest til at føre Beviset), føre Beviis med ser Mænds Eed, valgte ved Lodkastning i hans Fjerding. Alle mindre Sager skulle afgjøres ved to Witherlages Jay & dys mænds Eed, som sidde den Beviispligtige nærmest. 56) alle B. aff C. 57) ower A. offuer B. 58) hannm A. B. dam (+ 59) skuldhe B. C. add. a. dm te 60) rodha A. ostal 61) um C. 62) hanum om han haffde en &c. A. hanum, haffde han en &c. B. 63) haffde C. 65) samme A. 66) sithiæ B. od dial is 80 71) 67) uthermere C. R. 68) om A. B. um C. 69) bolothe C. 70) C. om. lotathe. nærmer R. 72) sveit R. 73) sveit R. A tes dok (98 Ajad (18 a sufind a ow (8 576 (te 64) om A. B. Sefnim (88 9. (8 9. godiy (88 Zagh retur 2.döne allo at x X 6 Withirlaghit war trolike takit melle 74) herræ oc mannum sinum oc stoth swa uspiellat i atta konunga daghum. som ware Gamle knutz. Harthe knuts. Magns 75) gothe. Swen astradhessons. 76) Haralz hen. 77) Hin helghe knut i othinsö. Olaff hans brothir oc eriks hin egothe. oc brödis ey. för en i 78) nynde konungs dagha. thet war Niclis. 79) Tha reth christiern swensson til oc hio thure doka 80) thet war hint 81) första withirlagxbröt. Tha thötte bathe konúng niclis oc cristierns frendir want wæra at wraka honum af konungs garth meth nithings orth. forthy at hans 82) bröther twa ware biscopa. Asser 83) ærkebiscop oc swen biscop aff84) Wibiergha. 85) oc86) andra 87) bröthir hans twa. Eskil oc aggi 88) oc fathir therra Swen trundasson ware howithmen 89) i danmark, oc wilde hellir lada 9°) malit 91) til boda. 92) Tha litte 93) the aff bo hethinsson af wænla ther gamla knutz 94) man war oc aff andre the elste men i danmark ware of 95) nokir waro minne til thet witherlagh war för Tha melte bo hethinsbrudit. oc böt eftir. oc matte ey 96) finne ther doma 97) til. son. Mæthin ey æræ doma 98) til fare 99) ware 100) dagha. tha görum') the minne ther wara skula eftir wara 2) dagha. thet ær at hin ther withirlagh brydir meth hug ellir meth saar han böde konung 3) företiugho mark oc andra 4) withirlaghxmen an dra företingho mark. oc hinum som mis war giort företiugho marc oc gewe 5) twa marks gulz6) oc7) görsum. Sithin hio 8) agi 9) thwer æsgero) ebbasson bryte ") aff wartwik 12) hema at withe stallir i byrgh 3) undir Niclis konungs arm, tha wilde konung oc konungs men alle taka agge. æn Withe stallir wilde han 14) ey lade taka. num 15) stoth

  • fore oc böth bödir 16) oc feste. at thy samma minne 17) ther cristiern hawdhe böt,

lyn Oc the 18) bödir ware bötta at bo kathilsson i limum 19) oc sithin æra manga bö Jdir bytte 20) at the samma minne 21) ther cristiern bötte. 74) meth herrenæ oc sinæ men oc &c. A. mellom herrene B. 75) Mawens A. Maghens B. Magnus C. 76) Ostriidsön A. AEstræthasuns R. 77) Hein R. 78) a C. 79) Niglis A. 80) Docke B. 81) thet A. 82) two hans bröthre ware &c. A. B. 83) Atzer B. C. 86) om A. d 87) andre hans brödre twa Eskill &c. B. 88) Agge B. Aghæ C. 89) howitzmen A. C. go) ladeth mæla til bodh A. 91) mæleth B. C. 92) böther C, bothe B. 93) af læthe Bo &c. C. lette R. 94) C. add. Konings 95) om A. B. um C. (ra 84) i C. 85) Viborg B. C. 96) wii C. 97) domæ B. et sic in seqq. 98) minne R. dæma R. r 7 per, m of Jongens Gaard med Vitherlaget blev troligen holdet mellem Herrer og deres Mænd og stod ukrænket i otte Kongers Tid, som vare gamle Knud, Harde - Knud, Magnus den Gode, Svend Astridsøn, Harald Hejn, Knud den Hellige, Olaf, hans Broder, og Erik den Ejegode, og blev ej krænket førend i den niende Konges Dage, det var Niels; da reed Christiern Svendsøn til og hug Thure Doka; det var det første Brud paa Witherlaget; da tyktes det baade Kong Niels og Christierns Frænder at være haardt at jage Niddings Navn, fordi tvende af hans Brødre vare Biskopper, nemlig Erkebispen Asker og Svend, Biskop af Viborg, og hans to andre Brødre, Estil og lage, og deres Fader Svend Trundesøn vare Høvdinger i Danmark, og saaledes vilde de heller lade Sagen afgjøre med Bøder. Da spurgte de dem for hos Bo Hedinssøn af Vendsyssel, som havde været gamle Knuds Mand, og hos andre af de ældste Mænd i Danmark, om nogen kunde mindes, at der før var gjort Brud paa Vitherlaget og derfor givet Bøder, men et saadant Tilfælde fandtes ikke. Da sagde Bo Hedinsson: siden der ej er indtruffet sligt Tilfælde før vore Dage, da lader os blive enige om en Vedtægt, der skal gjelde efter vore Dage, og den skal være, at den, som gjør Brud paa Vitherlaget med Hug eller med Saar, han skal bøde til Kongen fyrgetyve Mark og til de andre Vitherlagsmænd fyrgetyve Mark og til den, som blev mishandlet, fyrgetyve Mark og give (ham) to Mark Guld til Gorsum. (5: til fuldkommen Forligelse). Siden hug Nage Tver til Esge Ebbesøn, Brydie i Varde, under Kong Nielses Arm, i Vithe Stallers Huus i Burg; da vilde Kongen og alle Kongens Mænd gribe Aage. Men Vithe Staller vilde ikke tilstede, at han blev grebet, men stod frem og tilbød og fæstede Boder paa samme Viis, som Christiern havde bødet. Og de Bøder bleve givne hos Bo Kettilsøn i Lime. Og siden ere mange Bøder bleven givne paa samme Viis, som Christiern Jape 26 havde bødet. 99) förre B. fore A. C. 100) wore A. 1) göre wy the &c. A. göre wii mynnæ &c. B. gören G. 2) woræ A. sa und 3) Koningen B. 4) allæ C. R, 10) Esgi C. 69 11) brödræ A. brythiæ B. britæ C. 12) Warwik A. C. 13) byrdh wedher Niglis &c. A. 14) hanem A. B. 15) udhen A. B. 16) bodh A. both B. 2015) giffue B.opal bosib olligen 6) gul A. guldh B. gutz C. 7) ath C. R. -88) hiögh A. hiogh B. C. 9) Agge A. B. 17) mynnæ A. B. C. 18) then bodh A. B. 19) Liminum A. Lund R. 20) böthe A. B. C. 21) mynnæ A. B. C. Svenonis Aggonis Historia Legis castrensis Regis Canuti Magni. Proæmium. 10 dno bod op de scan Pinang du troja zo Quum multa nobis curiosa indagatione reliquerit antiquitas, societatis etiam militaris utilitati providere studuit, ne vaga libertate potita effrenis juventus castren Hinc potentissimi Daniæ reges, ut sis mutuis se contumeliis impune lacesseret. improborum refrænarent audaciam, ab ultima memòria, legem promulgandam sanciverunt, quam suo idiomate Witherlogh nuncuparunt, nobis vero latino sermone, licet vocabulo minus proprio, legem castrensem sive militarem vel legem curiæ appellare licebit. Hanc equidem temporis vetustas prorsus antiqvasset, utpote raris admodum hucusque existentibus, qui res superiorum seculorum, qvamlibet illustres, memoriæ literis que commendarent, nisi si totius regni Danici illustris & maximus antistes Absalon, consveta curiositate, circumspectaque ac provida deliberatione cum nutricio suo, Kanuto rege, Waldemari primi, Daniæ regis filio, mature habita atqve instituta, in exiguum qvoddam volumen, velut in matriculam, eam contulisset. Nam qvod antiqvitate obsoletum esse plerumque decernitur, id ipsum literarum beneficio reparatur. Qvum itaque constitutiones ejusmodi, nostra vernacula, & qvidem succincta brevitate, conscriptas reperissem, eas in latinum sermonem transferre conatus sum, haud sane scientiæ aut ingenii confidentia, neve ut, præsumptuosa qvadam arrogantia, majori doctrina præditis præjudicium facerem, verum potius, ut ampliore dicendi facultate florentibus materiam elegantiori stilo elaborandam præberem. Primo itaque de legum castrensium conditoribus dicam: deinde, qvare & ubinam leges istas promulgaverint, edocebo. eilegus 9 Cap. I. aigioni nonod atins tibo aus dag De Kanuto Magno, legum castrensium, sive curialium, conditore. eb Rex itaque Kanutus, Svenonis Tyugescheg, Daniæ Regis, filius, cum avitis regnis provinciisque potitus esset, ab ultima Thyle usque ad Græcorum imperium, invicto qvodam robore, ditionis suæ terminos magnifice dilatavit. Nam diffuse magnitudinis potentia magno ferme par Alexandro, Angliam, Norvagiam, Sclaviam, Finlandiam, omnesque circumjacentes regiones suam in potestatem redegit patrioqve regno subjugavit. Unde factum, ut ad ipsius aulam viri bellicosi passim confluerent, qvi ob virtutis & victoriæ famam, tanti principis obseqvio certatim se incunctanterqve dediderunt. Numerosa itaqve virorum militarium turba ad ipsius qvidem regiam convenit, sed omnes tamen pari virtute neutiqvam bevp oven excelluerunt.') stamoibi ona m 01190 Cap. II. De causa electionis. malis sillin sint mane auj tionale equo dignid Qvocirca rex Kanutus ad hanc tandem curam animum intendit, ut militum cohortem, prius, veluti confuso ordine, ab invicem non discrepantem, juxta meritorum qvalitatem, & virtutum experientiam, segregaret. Imprimis vero suæ familiaritati adjungere decrevit, qvos vel stemmatum titulis florere, vel facultatum copiis exuberare didicerat: ut nempe, & generosa orti prosapia virtutis apicem capesserent, & locupletiori in familia educati armaturæ imbellis non affice- in bellie rentur inopia. Præcone igitur denunciante, proclamari jussit, solos illos regis clementiam experturos arctiorisque familiaritatis privilegio præ aliis fruituros, qui aan solobil pole 8,idman 1) Cfr. Saxo p. 197: "Jamqve freqvens ad Canutum miles defluxerat, animis qvam impensis onerosior. Plerisqve enim amplior virium, qvam morum gravitas inerat, qviqve se splendidius bello gesserant, ob- Supescurius pacis decora intuebantur, adeo ut, qui foris insignes extarent, domi ignobiles viderentur, vixque eadem & honesta & acria ingenia reperiebantur. Igitur complures ad vim & rixam usqve in eadem & & aula perniciosi esse consveverant. Qvos cum Rex natione, linguis, ingeniis qvam maxime dissidentes Hi animadverteret, qvippe variis ac perplexis invicem affectibus urgebantur; (nam petulantia alios, alios invidia, qvosdam etiam ira vexabat) qvo minus seditiose se gererent, saluberrimum castrensis disciplinæ tenorem, qva tantæ varietatis discordiam rumperet debitamqve militi maturitatem monstraret - exactissimis edidit institutis." 35 re Kindl (2) IO Gough of Mulane Fantast Yes 1616. in regis honorem catervæque militaris decorem bipennibus mucronumqve capulis deauratis coruscarent. Cedit enim honori principis, si eum coetus militaris corona, Hoc edicto promulgato, hi, This fulgentibus insignis armis, undiqve secus comitetur. qvos rei familiaris urgebat inopia, se a phalange locupletiore secernere & veluti prorsus alienos sejungere decreverunt. Nec mora: fabrilibus officinis perstrepentibus universæ resonant civitates. Qvippe omnis ornatus, auro prius conspicuus, aurifabrorum opera in massam conflatur, ut qvod antea in vanos usus fastus militaris collegerat, eo exqvisita aurifabrorum ingeniositas bipennes & capulos venustaret. Ex quo accidit, ut, qvomodo mens humana ad ambitionem proclivis esse solet, unusqvisque militum, sumptibus haud parcens, commilitonem & Unde lisodalem suum armorum splendore artificioqve præcellere conaretur. qvet, eos tantum elegantem armorum decere ornatum, qui lautioris fortunæ auspiciis nati sunt & educati. Qvum autem, ad edicti regii normam, phalanx, novo qvodam armorum decore resplendens, in Kanuti aulam confluxisset, placuit, ut universa multitudo certo calculationis numero supputaretur. Cujus summa tria millia militum selectorum explevit. Qvam catervam suo idiomate Thinglith nuncupari placuit. 600 Cap. III. numerosa Qvum vum itaque Kanutus rex tam dissonos gentium ritus uni coadunasset familiæ, opus erat, ut tanti regis exercitus, utpote ex variis collectus nationibus, universis videlicet regnis ditioni suæ subjugatis, cujus tamen mores immensa varietate discrepabant, ad uniformem castrensis disciplinæ tenorem servandum adigeretur. Nihil etenim honestos commilitones magis decet, qvam ut, omni controversia sopita, uni domino, ad invicem non altercantes, pari voto famulentur, nullaque dissidii, livoris, aut invidiæ macula inter eos existente, concordi voluntatis unione conjuncti, tanqvam unius capitis membra, & sicut fideles asseclæ, nihil sinistræ suspicionis inter se foventes, unius regis mandatis unanimes obtemperent. Cæterum ut Kanuti regis industria dissolutos militiæ mores præfractius rigidiusque constringeret, adversum effrenes concitatique ingenii tyror:es severitate potius, qvam nimio favore ac profusa indulgentia, utendum duxit. Non enim de facili tam numerosam clientelam, sermone, moribus, & ingeniis valde dissimilem ac dissentientem, ad mutuam concordiam revocare valuisset, nisi si poenæ immanime 10det II tate præcipitium excessus temperasset & magnitudine correctionis audaciam de. linqvendi refrænasset. Cap. IV. De legum conditione & loco. QVL vum igitur in Anglia, omni exercitu suo collecto, Kanutus rex defessa bellicis operibus membra qvietis tranqvillitate recrearet, accersitis ad se viris sapientioribus, & qvos ante alios prudentia pollere noverat, Opone videlicet Sialandensi, cognomento Sapiente, & Eskillo ejus filio, qvibus potissimum consiliorum suorum arcana, propter multarum rerum experientiam, communicare & concredere solebat, qvos etiam suos constituerat secretarios, cum iis seriam suscepit habuitqve deliberationem, qvonam disciplinæ rigore juvenilem coerceret insolentiam, firmamqve in posterum inter milites pacem & concordiam sanciret. Qvocirca eo. rum svasu atque consilio leges promulgavit castrenses, qvarum formidine nullus alterum qvibuslibet injuriis lacessere auderet. Et qvia ad transgressionis præcipitium humana sit proclivis conditio, opus erat, ut singulis qvibusque prævaricationis casibus accurata adhiberentur remedia. Propterea tam in minutos, qvam graviores excessus, exqvisita cautione animadvertendum statuit. Ut ergo expeditius ad negotia magis ardua transeamus, de minutiis prius dispiciemus. Omnem etenim controversiæ scrupulum antiqvitatis solertia ex aula principum eliminare satagens, in id summo studio incubuit, ne vel mimina litigii causa inter commilitones existeret, sed potius, ut eorum animos, qui eodem pugnandi desiderio æstuebant, fraterna qvædam dilectionis compago uniret. 2)

  • Cap. V.

De legibus minutos excessus concernentibus. Priscorum autem curialium, qui & nunc militari censentur nomine, hæc vigebat consvetudo, ut absque armigeris & famulis alterna sibi præstarent obseqvia & vi. 2) Cfr. Saxo p. 197: "Itaque circumspectissima ejusdem (Canuti) deliberatio, Oponis Sialandici, cæteroprudentia atqve autoritate præstantis, monitis persyasa, ne externa forte domestico crimine turbarens tur, socialis odii tempestatem repressit, legesqve severissime cavendo, seditiosum militiæ spiritum, ve luti fraterna qvadam charitate, coercuit." (2*) cissim sibi famularentur. Unde constituerunt, 3) ut, si qvis sodalis sui eqvum cum proprio adaqvaret, alterum eundo, alterum eqvitaret redeundo. Qvod si vero qvis alieno caballo ad aqvandum subvectus, parcitatisque attractus macula, unum bieundemqve eqvitando iret & rediret, & super eodem excessu ter conventus, noque commilitonum testimonio convictus esset, placuit eum uno homine exterius in coenando residere. Moris qvippe fuit, ut vel secundum virtutis titulum, vel temporis prioritatem, vel nobilitatis propaginem, locis sibi assignatis residerent milites, ut sic vel dignitate potiores, vel tempore priores, loca capesserent digniora. Unde liqvet, qvod nemo sine singulari contumelia & opprobrio a connoma and 3) Cfr. Saxo p. 197 & 198: "Atque ut audaciæ comitatem adjiceret, fortissimo militi speciosissimum moris habitum ingeneravit, clientelam suam effrenium ac litigiosorum convictu tanqvam erubescenda aliqva sentina vacuefacere cupiens. Ut ergo improborum freqventiam a curiæ valvis repelleret, statuit, ut, in capessendo discubitu, ordine, qvo qvisque militaris muneris advocationem sortitus fuerat, uteretur, locoque antecelleret, qvi prior obsequio foret. Adeo militiæ vetustatem honore mensæ rependi par duxerat, ne promiscuis sedendi locis confusa meritorum series videretur. Eum vero, qui coena inita, aliqva mora interpellante, tardior supervenisset, inter considentes excipi oportebat. Qvi si tam arcto se consessu junxissent, ut ob nimiam eorum freqventiam, qui supervenerat, sessum recipi neqviret, qvi ejus loco insederat exsurgens proximum occupabat, eousqve invicem se assurgendi officio venerantibus, donec, laxato totius consessionis ordine, legitimum recipiendo spacium patuisset, mensaqve, qvi postremus residebat, abscederet. Si qvis vero alieno discubitu uti per insolentiam perseverasset, qvi eo spoliatus fuerat, proxime circumsedentibus iniuriæ qverelam detulit, hisdemqve testibus in concionem productis adversus reum actione contendit, effecitqve, ut, qvi cedere jussus contumaciter supersedisset, contumeliose stipendiis amoveretur. Ter tamen Regi tali culpa affectis necessitatem poenæ remittendi fas erat. Nec aliter, qvam ut tot gradibus qvis discubitu indignior fieret, qvot vicibus sodalem dignae sedis negatione sprevisset. Ita enim legis temperamentum, inter severitatem ac mansvetudinem medium, rigori clementiam sociavit, ut nec poenitentiam repelleret, nec impunitatem excessui daret. Quod si qvarto se se qvis codem eodem reatus genere maculasset, discreto a milite loco, mensæ alienus fiebat, commilitonum nemini catino aut calice communicabat. Neqve enim ter veniam experto ulterius ignoscendum putabat, qvia sua jam noxa poenam meruit, qui se ea toties affecit. Adeo contumaciam contemptu mulctari placuit. Valuit enim apud regem spretæ militaris dignitatis indignatio, eumque, qvi parem venerari nesciret, parum superiori delaturum esse existimatum est..... Cæterum rex maritimam sæpius, qvam terrestrem, militiam agere consveverat. Igitur qvoties eqvitatu opus erat, milites, eqvis omnibus vacui, pro asservandis eqvis alternis vicibus excubabant. Qui vero adaqvandi tempore ita sodalis equo usus fuisset, ut ipsum continue, nec modo suum, modo illius vicissim insidendo premeret, prædictum poenæ modum explevit. Tanto enim studio rex verecundiam a suis servari voluit, ut etiam parvulo impudentice excessu devios castigationis remedio coercendos putaret. Qvi vero tribus fasciculis in stabulum conjectis, eqvo suo communis pabuli spicam, alieno stipulam admovisset, juxta priorem formulam militia aut turpiter uti aut deformiter excedere cogebatur. Ac ne qvis socio flumen transeqvitanti ita equo concurreret, ut ad ipsum turbulentior unda deflueret, pari industria cautum. Adeo scrupulosa cura parvula qvoqve societatis officia pensabantur. Ei vero, qvi stationi addictus ita se somno onerasset, nt vestes aut arma dormienti detrahi possent, consimile vindictae genus mulctæ nomine irrogabatur. Neqve enim regio profuturus imperio putabatur, qvem privatus torpor publico excubiarum officio submovisset.rst sveto loco transferri potuerit. 13 Latte Mist Pari eum sententiæ subjacere decreverunt, qvi inter pabulandum suo eqvo ter aristas porrexerit, alieno vero stipulam, & super hoc, ut antea, duorum convictus testimonio fuerit. Item si qvis eqvos adaqvando contra fluminis gurgitem ascendens lympham turbaverit, ita ut nisi turbulentam alii potare neqveant: similiqve testimonio idem ter fecisse constiterit, simili judicio obnoxius erit. Similem namqve culpam par poena condemnat. Amplius: si qvem ty obstinata præsumptio ternis excessibus inobseqventem notaverit & resipiscere de- Maben, trectaverit, extremum eum omnium locandum statuerunt. Imo decreverunt, ut qvilibet convictorum ossa in eum pro arbitrio suo jactaret, nec qvisqvam propterea temeritatis aut petulantiæ argueretur. Insuper, ut, illi in potu & cibo nemine communicante, suo solus catino contentus esset & poculo. At vero, si cujuspiam pertinacia adeo patrocinari vellet regis clementia, ut eum sibi collateralem constituendo in prima sede locaret, ex principis hoc indulgentia ei concedendum putarunt, hac tamen adjecta conditione, ut ab omni commilitonum segregatus adminiculo, a prioris juris obligatione exceptus esset.isdidh sme meile ani siagi is aenoillimmon Cap. VI. sa aluum qui revil detud ainslos aletipite svo 11 10 09 mub De mutua favoris exhibitione, & stipendiorum solutione. kann total top coaluy one shen Sed cum de multis lex esset statuenda negotiis, Kanutus rex a principali dignitate ejusdem inchoanda duxit primordia. Voluit etenim clementiæ & mansvetudinis temperamento ita se ad militum arbitrium accommodare, qvomodo ipse illis obseqvendi formam necessitatemqve præscriberet. Placuit ergo, ut rex, seu qvilibet princeps, qvi exercitus comitatu gloriari velit qvemqve decet tali honore potiri, fidelitatem, qvam a suis hominibus exigit, iisdem vicissim præstaret, vultus hilaritatem exhiberet comitatisqve & affabilitatis gratiam non denegaret. Operæ quoque pretium duxit statuere, ut rex, sive princeps, stipendia militibus suis, ubi usus vel necessitas postularet, sine mora, omniqve contradictione remota, subministraret, ut illi, censu stipendiario percepto, benignitatis vicem dominis suis reddentes, omnimodis fideles existerent, eorumque jussis parati obtemperarent, præceptisqve parere non supersederent. Frustra namque exigit, qui, qvod debet, non impendit.

ilsmates Hands 44 parte 7c4dist 82 14 Cap. VII. De ministerii resignatione. alansu cool osavs Illam etiam non prætermisit antiqvitas formam instituere, qva & principis majestas illibata, & militis non esset honor imminutus, si ad alterius se qvis transferret hominium. Statuit ergo, 4) in circumcisionis vigilia, qvæ novum annum in. choat, experti militis, domini novitatem affectantis, duos commilitones ad dominum, cujus se dominio exuere cupit, ablegandos esse, qui & ei hominium cum servitio illius resignent. Et sic absqve contumelia verecundia, dominiqve offensa, poterat unusqvisqve ad alterius hominium libere convolare. Cap. VIII. sous s De convitiis & contumeliis. Cæterum, qvia universæ iniqvitatis fomitem rixæ & convitia suscitare soleant, illius etiam remedia adhibere placuit, ne fraternæ unionis concordia dissidiis, odio & livore interrupta, mutuis se contumeliis commilitones afficerent. 5) Censuit itaqve antiqvitatis solertia hujuscemodi causis maturo castigationis remedio occurren. dum esse, ut rixarum & convitiorum primordia, legum autoritate anticipata, in ipsis Ferro etiam reprincipiis sopirentur, anteqvam per longas moras invalescerent. secanda sunt vulnera, qvæ fomentorum non senserunt medicinam. Si qvis ergo commilitonem suum convitiis aut contumeliis afficeret, vel qvibuslibet injuriis provocaret, ea de re, in præsentia regis, universis commilitonibus corrogatis, in colloqvio, qvod dicitur Huskarlesteffne, actionem institui placuit. Qvod si actor Ji, Daly commilitonem suum super injuria sibi illata, in Witherloghmanne reum esse, duorum commilitonum suorum attestatione probare poterit, adeo ut testes juramento super sacramenta facto testimonium suum confirmare non detrectent, sancitum Geest, reum uno homine exterius, in solito coenaculo, locandum considere. nerali etiam constitutione definitum est, ut omnis controversia, inter ipsos commilitones exorta, nusquam, nisi in colloqvio jam nominato, agitaretur aut decideretur. ale Ing. 1110 4) Cfr. Saxo p. 200: "Præterea militi regem, vel regi militem, non nisi pridie Kalendas Januarias abdicandi fas erat." 5) Cfr. Saxo p. 198: "Eodem poenæ genere in minutos qvosqve animadvertebatur excessus: ut, si qvis alium convicio insecutus fuisset aut potione per contumeliam respersisset." extending Cap. IX. spillebi b De generali controversia. 10ul omin Constitutione etiam generali cautum est, ut omnis inter commilitones orta controversia de fundis, prædiis & agris, vel etiam de mansionis deprædatione, qvæ nostro idiomate Boran dicitur, in jam dicto colloqvio agitaretur. Tum vero is, cui commilitonum judicium jus venditionis adjudicabit, cum sex sortitis in suö coetu, id est Fiarthing, territorii sui continuatam possessionem sibi vendicare debet, præscriptionemqve lege assignata tuebitur. Minores vero controversias duorum commilitonum testimonio placuit terminare, veteri videlicet constitutione, proximorum uno interiori, & altero exteriori, in coenaculo reo assidente. Licet moderni rigorem in plerisqve decernant temperandum, terminumqve causæ imponendum, etiam in præsentis articuli negotio, si qvis modo duobus commilitonibus, undecunqve acqvisitis, se tueri poterit. degisbat expiry matolog ni allan asioiCap. X. 892 toridua bea De prima legis violatione. 1335 Modico postmodum temporis processu post legis constitutionem humani sangvinis insidiator, prosperitatis æmulus, justitiæ & æqvitatis osor ac perseqvutor acerrimus, versutus ille Protoplastorum seductor, Satanas, principalis dignitatis aggressus excellentiam, legis prævaricationem regi attentavit persvadere, ut, capite veneno infecto, cæteris membris virus suæ corruptionis infunderet. Nam 6) legis 6) Cfr. Saxo p. 199: "Contigit autem, ut ipse rex sua primus lege caderet, jurisqve firmamentum, qvod eatenus syncerum atqve incolume steterat, parum sobrius proprii militis occisione laxaret. Cumqve se legibus, qvas ipse tulerat, evidenter noxium animadverteret, poenitentiæ acerbitate correptus, vocata militum concione, regia sella descendit, inqve omnium conspectu supplex humi demissus, milites commissi sceleris poenas suo arbitrio exigere jussit, libenter se decretam ab eis poenam suscepturum promittens. Cumqve factum majestatis nomine tueri posset, militari se animadversioni substravit, humilitatemqve mansvetudinis suæ documentum, qvam vires elationis indicium esse maluit. Illi concione lacrymantes egressi, deliberatione inita, tristem de rege sententiam ferre, ut minus honestum, ita parum utile perviderunt, non ignari, sine eo esse se vacuum spiritu corpus, prædam, qvibus ante imperassent, futuros. Postremo universum rei militaris statum, eo poenam subeunte, convelli, inqve unius omnes proscriptione damnari: lapsum ejus ruinam suam, damnationem commune omnium periculum fatebantur. Igitur in tam ardua re sententiæ dubii, creditoqve sibi judicio æqvo levius austeriusve uti veriti, proprio regem arbitrio decrevêre mulctandum, existimantes, plus nutui majestatis, qvam privatorum sententiis deferendum. Emendabile enim credidêre delictum, qvod impetu magis, qvam industria nosceretur admissum. Igitur ex eo judicem statuunt, poenamqve præstolanti impunitatis potentiam largiuntur. Et pulchre qvidem factam sibi judicandi potestatem ipsius arbitrio reddiderunt, vindicationis tum jugulavit, unde phalanx universa, passim legionibus, ad arma concurrere non detrectabat. idia A conditor, rex videlicet Kanutus, dum adhuc in Anglia pacis tranqvillitate potiretur, iracundiæ accensus furore, qvendam m militem suum exempto mucrone interemp. nimio furore consternata, confluentibus Verum cum regis manus hanc cædem commisisse innotuit, collecto coetu, qvidnam facto opus esset, sollicita indagatione perscrutabantur. Ambiguis qvippe distrahebantur sententiis, brutrum ob facinoris novitatem capite princeps ancipitiqve fluctuabant judicio, utrum plecteretur, an ei competeret indulgentia. Nam, si datæ sententiæ rex subderetur, Sin autem regiæ tanqvam acephali & profugi e regione exterminarentur aliena. indulgeretur reverentiæ, corruptionis & indulgentiæ exemplum cæteris ansam candi præberet. Universæ tandem cohorti hæc placuit sententia, ut, jactato in medio concionis pulvinari, regia majestas procumberet, ibiqve sententiæ vel indulgentiam vel rigorem præstolaretur. Qvo facto, regem erigentes, ipsi delicti veniam gratiamqve indulgent, unanimi confirmatione conclamantes, ut," cætero dispensatione semota, hujuscemodi transgressionis reus nulla in posterum satisfactione tanti delicti immanitatem expiaret, sed vel capitalem subiret sententiam, vel saltem temperato rigore, ut extorris, profugus, & ab omni militari Rejectus abs. collegio, cum probroso nuncupationis vocabulo, id est Nithingsorth, cederet. pec- 01 ut, omni de alipo 38 cititeujeulum sitesineq orq1otsibieni.in Bumi Cap. XI. sang sigelasitas Ilsos eur De vulneribus & plagis, & earum satisfactione.elni oner Postqvam vero regis magnificentia memorato modo suæ transgressionis delictum expiasset, constitutio illa de tali cæde omnino punienda octo regum tempoandigal o ne difficillimum negotium temere jacta pronunciatione finirent, vel commilitonis ultionem placide, vel regis supplicium crudeliter expetentes. Ita salus regis, pene suo scelere eversa, temporis difficultati donata est. Ad hæc satis graves eum delicti poenas dedisse arbitrabantur, qvi se, in tanto fortunæ fastigio, tam suppliciter abjicere sustinuisset. Tum demum venerabiliter exceptum, atqve ex ancipiti reo securi judicis partibus inservire jussum, selle restituerunt. Rex culpam ære redimi debere constituit. Cumqve alias homicidiorum crimen qvadragenis nummi talentis expiari soleret, ipse sibi trecenta ac sexaginta, mulctæ nomine, numeranda descripsit. Huic summæ novem talenta auri, doni nomine, adjecit, eandemqve mulctæ speciem consimilis culpæ reis lege perenniter irrogavit. Totius vero pecuniæ partem regi primam, alteram militibus, tertiam interfecto sangvine conjunctis adjudi. cavit, Cumqve ipse in præsentiarum tam regis qvam rei partes exeqvi debuisset, adscriptam sibi portionem sacrorum præsidibus egenisqve divisit, Deum perinde ac communem omnium principem pio munere propitiandum existimans. Egit humanum judicem, reum liberalem, veniæ genus, absolutioais spem debito emendationis ordine complectendo." 51 17 ribus constanti firmitate illibata durabat, 2) sub imperio videlicet veteris Kanuti, qvi legis extitit conditor, filii qvoqve ipsius Kanuti, qvi & Austerus sive Durus est cognominatus, licet in regno patri non successerit, sed, tempore continuato, patri regni gubernacula moderanti qvasi coadjutor extiterit, Magni itidem Boni, Svenonis, filii Estreth, Haraldi Hein, Kanuti, qvem in Othoniensi ecclesia martyrium coronavit, Olavi, fratris ipsius, Erici Boni, & ante noni régis imperium, id est, Nicolai, non est violata. Tunc etenim Christiernus, Svenonis filius,. Thukonem Dokasi exempto gladio vulneravit primusqve post Kanuti regis satisfactionem legem castrensem & militarem transgressor violavit. Qvo facto, Nicolai regis perplexa extitit sententia. Nam & regni sui incolumitati hoc adversari, & universis rei cognatis, tanqvam regni potioribus, contrarium existere putabat, si cum probroso nuncupationis vocabulo, id est, Nithingsorth, a regis curia eliminaretur, præsertim qvod duo fratres ipsius existerent famosissimi tunc temporis episcopi, Ascerus videlicet, primus Lundensium archiepiscopus, & Sveno, episcopus Vigbergensis, aliiqve duo germani ejus, Eskillus & Aggo, & reverendus eorum genitor Sveno, filius Trugoti, qui suis temporibus inter primarios regni proceres habebatur. Hi namqve plus honoris incolumitati, qvam censui deferentes, satius decreverunt, qvantumlibet onerosa mulcta pro commisso delicto satisfacere, qvam famæ suæ discrimen incurrere. Diligenti igitur indagatione perscrutantes, Bo, filium Hæthen, Wandalum, consuluerunt, eo qvod & provectæ esset ætatis & veteris Kanuti, qvem leges istas militares condidisse constat, miles egregius extitisset: adhibitis etiam aliis senioribus, qvi gesta temporum memoriæ commendare consveverunt. Ab his sciscitabantur, num similis excessus in recenti cujuspiam hæreret memoria, qvi satisfactione tamen esset emendatus? Qvi dum, accurata deliberatione instituta, nullum talem excessum reminisci poterant, Bo Wandalus in hunc modum respondit. ale:sedilove lov onguqobatini mung monolilimmos movp ia memuat A 7) Cfr. Saxo 200: "Cæterum, eo vivente, militaris mos æqve violatore atqve expiatore caruit. Igitur, dum sic seditiosis occurritur, mens militum a litigiis aberat. In exeqvenda enim ultione, non sangvinis, nec necessitudinis vinculo parcebatur, qvominus damnationis partes legitimo rigore procederent. Nunc vero solutis hebetatisqve pristine militiæ nervis, graviora inter commilitones, qvam exteros, dedecora pariuntur, cum & omnis adversum improbos actio sileat, &, qvi culpæ punitor esse debuecum & omnis adv rat, patronus existat, nec sit, qvi dissolutos militiæ mores præfactius rigidiusqve constringat. Hanc itaqve militaris disciplinæ consvetudinem, diuturna usurpatione firmatam, nostri temporis principes abrogare minime erubescendum duxerunt; ubi enim domestica qvies seditionum fluctibus agitatur, prisce consvetudinis forma convellitur. Qvippe adversum effrenes concitatiqve ingenii tyrones severitate potius, qvam nimio favore ac profusa indulgentia, utendum est. In qvem modum Canuti industria, pro administrandis militaris disciplinæ negociis, syncere ac valenter excubuisse cognoscitur," (3) id est "Cum hactenus tale negotium minus exqvisite majorum nostrorum taxatione definitum sit, operæ videtur pretium, ut posteris nostris certum satisfactionis modum præscribamus. Sit ergo poena omnibus constituta successoribus, qvæ sui rigoris timore delinqvendi audaciam coerceat." Totius igitur curiæ assensu, regis Nicolai conniventia, novæ constitutionis sententiam promulgavit, ut scilicet, qvi præsumptuosa audaciæ temeritate præcedentis legis constitutionem, Witherlogh, commilitonem suum vulnere lædendo, in posterum violaret, regi qvadraginta marcas, satisfactionis loco, numeraret, deinde illi, cui injuria esset irrogata, qvadraginta marcas solvere teneretur, adjecto, in dedecoris sui augmen. tum, pondere duarum auri marcarum, qvod nostro solet idiomate Görsum nuncu. pari, universis qvoqve commilitonibus, ejusdem legis foederi astrictis, tertio qvadraginta marcas, compositionis ergo, persolveret. Successu vero temporum, ut semper in malum proclivis est humana conditio, Aggo Thuer Eskillum, Ebbonis filium in Warwath, functum villicatione in Burgh, in æde Gvidonis stabularii, sub ascella Nicolai regis, vulneravit. Qvo facto, rex vehementer concitatus, cum prona omnium commilitonum voluntate, præfatum Aggonem capiendum decrevit, Gvidone resistente & contradicente: nam & eundem obtulit satisfactionis modum, qvo Christiernum satisfecisse supra memini. Qvod qvidem in Lynum apud A. Bo, filium Ketilli, factum esse perhibetur. Post hæc, subseqventibus temporibus, crebrescentibus malis, memorati criminis satisfactio ad exemplum primæ satisfactionis deinceps instituta fuit & longo usu continuata.stilin ental eagal man svavanoɔ basamos par med steag ivp audioins alide meita 1919 miqan(to Cap. XII. nie silingia munun diab De ictu & percussione. Ja noit omonod ni aulabasWorstog ipalating, mazo molst fill Attamen si qvem commilitonem suum irritando, pugno vel qvolibet telo percutere contigerit, veteris constitutionis rigor, dummodo factum duorum commilitonum attestatione constiterit, nullam prorsus admittit expiationem. Qvod tamen modernorum lenitas novo legis temperamento mitigare coepit. 8) Nam si tam evidenti signo vel testimonio de facto constiterit, ut reus neutiqvam inficiatione se tueri poterit, placuit, ut ejus pedibus advolveretur, cui verecundiæ opprobrium intu- 8) Cfr. Saxo p. 199: "Postmodum vero severitati ejus (discipline) sive ob inertiam sive ob clementiam principum pecuniariæ mulctæ temperamentum accessit, Qvo tamen sola ligni percussio caruit, qvod eo canes qvis abigere soleat. Adeo majorum verecundia summam in ictu probroso contumeliam reponebat." solnob mi idu natsyub Sin lit, ut ita abjectissimum dedecus humillima satisfactionis formula expiaretur. autem 9) actor reum testibus convincere non valuerit, generali constitutione decre tum est, ut is, qvi calumniatur, cum sex commilitonibus suam aboleat infamiam, 20sonim asdiyp endigel mai ai ba nisbat t ausivp Cap. XIII. insan 10 jam ba tu asig 08 300 J sensenian bi obuiailloa snethis ley mens masoxe muila ba onu da De variis plagarum casibus. Sicut antiqvi serpentis variæ sunt suggestiones, ita casus lacessentium sunt diversi. Nam & plerumqve accidit, ut qvis alteri aut sciens aut ignarus vulnus infligat; item, sciens qvandoqve suum, qvandoqve non suum lædat; item, ignorans aut suum aut non. Si qvis suum commilitonem sciens & prudens vulneraverit, juxta formam præscriptam satisfaciat. Si vero nesciens & ignorans commilitoni suo vulnus intulerit, volens alium lædere, & eum casu læserit; si conventus fuerit, ignorantiam suam, & qvod nolens fecerit, tribus commilitonibus attestantibus, defendere & excusare debet. Sin autem in defensione defecerit, juxta prætaxatam satisfactionis formam, cum læso componet.Siqvis vero sciens & prudens commilitoni suo vulnus intulerit, ignorans autem 10) se illi lege præscripta astrictum obligari: hujuscemodi ignorantiam a transgressionis reatu non excusare placuit. Nam & eisdem legibus cautum est, ne qvis militaris excellentiæ florem ignorantiæ fuligine obfuscaret. Decet enim honeste vivere & clari sangvinis viros ignorantiæ desidia nobiles titulos non denigrare. Generali itaqve constitutione definitum est, om- Comenta vita nes controversias, quæ legum decisione sunt divisæ, sexta commilitonum manu, ut majores, vel tertia, aut secunda, qvales medioxumæ sunt vel minutæ, prout superius enucleavimus, terminare. Sousses as ni suplidie 199 13 plendis 9) Cfr. Saxo p. 199: "Quod si reus ab actore testimonio superari neqviret, sex secum commilitonibus in jusjurandum accitis, culpæ, qvæ objiciebatur, alienum se fuisse monstrabat." 10) Cfr. Saxo p. 199: "Atsi commilitonum qvis eum, qvem militiæ consortem nescisset, injuria per ignorantiam affecisset, ad conciliandam errori suo fidem prædictum sodalium numerum [sex videlicet] in sacramenti societatem contrahere debuit. Cæterum solenni jure convictos ac superiori modo damnatos felicitas deficiebat, occupabat adversitas: eo qvidem certius, qvod trium regnorum pontifices adversum talium transgressionum reos solenni execratione usos esse constabat. Ita disciplina ejus, geminum amplexa columen, partim regio partim religionis præsidio nitebatur, ut humanam sententiam divino crederes judicio comprobari. Cujus rigor discordias rupit, simultates finivit, seditiones extinxit pacatioremqve regi militem reddidit." Heuch outen: viventer cu vite (3*) Bin 0191 slom zino Cap. XIV. muide in ail (E 1010s (emmes De proditione & crimine læsæ majestatis. Jun 19 Enumeratis jam legibus, qvibus minores controversiæ antiqvitus decidebantur, su- Qvum vero versuti hostis diaboli qvoperest, ut ad majora transeamus negotia. tidiana sollicitudo id unice agat, ut nos suis imposturis circumveniat, callide nos ab uno ad alium excessum sensim veluti per gradus ascendere facit, ut tandem ad dam- Nam ubi pestifera nationis interitum, completo delictorum cumulo, seducat. suggestione satellites suos in minutis exercuerit, postea eos ad majoris ruinæ lapsum indesinenter invitat. Sic qvos antea cum commilitonibus suis ad cædis usqve discrimina rixari perdocuerat, eos tandem audacius aggreditur, instigatqve, Siqvis ut domino principiqve suo proditione mortem machinari non vereantur. ergo detestando hoc facinore se noxium reddiderit, ut proditionis consilium contra dominum suum moliri ausus fuerit, non solum vitæ, sed & omnis substantiæ Hac itaqve forma conveniendum desuæ jactura illum damnandum censuerunt. creverunt, si qvem rex de proditione, vel crimine majestatis )..... donec ita ainan saging seal illi (gotun ang 11) Det Manglende kan fuppleres af Saxo p. 198: "Verum adversus graviora præfractior actio constituta fuerat. Siqvis enim commilitonum suorum qvempiam manu, ferro, vel fuste læsisset, aut si qvieaniqvami violenter ejus manibus extorsisset, comamve alieni capitis violasset, postremo si majestati inside facto testium adstructione constaret, tanqvam capitalis criminis reus, ib dias struxisset, abunde munere defungebatur. Is namqve, qvi graviter ab aliqvo affectus fuerat, clientela amotus, militari in primis regem, sella posita, jus militi dicere postulabat, deinde reum, ut in concionem veniret, tertio citatorum ordine provocabat, Unumqvemqve bini duntaxat commilitones explebant, a reus, in quæstionem publicam deducendus, rem familiarem possedisset, domi semel, bis in curia apud 340 discubitus sui locum, præsens absensve, postulari solebat; at si, fundo careret, eo loci, ubi in aula accubare consveverat, ter sponsione provocandus fuerat. Concione inita, qvi provocaverant, syn se syncere reum postulasse, nihilqve in ea causæ dictione favoris aut offense respectui indulsisse jurabant, simulqve et citatorum et testium partibus inserviebant. Conseqventer in reum principalis facti testimonium, a duobus denunciandum, restabat, juramento præfari jussis, nec actoris amore, nec rei odio qvicqvam se præter oculis aut auribus explorata dicturos. Nam in qvæstione læsa majestatis propensior auditui fides haberi consveverat, cæterum testimonium in oculis reponebatur. Præterea objecta defensionis præsidio repellere non licebat, siqvidem testium criminatio neqve alieno patrocinio, neqve propria cujusqvam repulsione subrui poterat; tantum qvippe autoritari ipsorum pondus inerat, ut assertionis eorum fidem elevare proxima sacrilegio dementia putaretur. Ita reus adversum testimonii fulmen nec culpam nec innocentiam ullo argumento tueri potuit. Sed neqve ei, si sponsione provocatus fuisset, restipulatione uti licuit. Rationem testium districta judicum inseqvebatur autoritas, reum veluti evidenter noxium nihilqve jam pro se recusantem, honore, opibus, patria, atqve omni Hostibus ejus honos atqve impunitas adjudicabantur. Juxta demum militari functione damnantium. Sua nulli longinqvitas præsidio esse poterat, gro Qvarum utraqve plene partes sua in præsentem absentemqve sententiæ ferebantur. minus et accusatio testibus, et damnatio sententus instrueretur. veli sinus 12) ventus impleverit, ut intuentium se aspectui subduxerit: aut si, favonio non favente, remis undas impulerit, donec remorum aspectum cunctorum oculis subtraxerit, in littore tenentur præstolari. Ubi vero paulo longius provectum in pelago delitescere existimaverint, classico clangore ternis vicibus vociferantes, antiqvæ confoederationis jura ipsi resignare debent. Sin autem in solo natali extiterit 13) & prædicti sceleris crimen incurrerit, universum militare collegium ad nemoris densitatem eum comitari tenetur, inqve nemoris fronte præstolari, donec se adeo recedendo semoverit, opaca qvælibet tesqva legens, ut eorum clamorem aut vociferationem exaudire non valuerit. Deinde universa commilitonum legio totis unâ viribus trina vociferatione valide proclamabit, ne alia ad eos via redire possit. Qvo facto, hac lege tenentur astricti, ut, si qvisqvam commilitonum, uno saltim comite aut telo superior, 14) illi postmodum occurrerit, eumexhibente, reo defensionis amplecti præsidium non licebat. Tum demum rex, cognitione suscepta, an ea cæteris pronunciatio placuisset, interrogat. Ipse enim auditoris tantum partem exeqvens, militiæ judicationis mandavit arbitrium, deforme ratus damnare viros, qvos ipse fovisset. Quapropter in eos, qvorum egregia opera usus fuerat, aspere pronunciare veritus, qvæstionem ad se delatam, ad curiæ cognitionem relegavit, silentiumqve moderationis suæ fidem, qvam sententiam severitatis testem esse maluit. Cumqve demum, exaudita militum responsione, totius concionis suffragia judicationi consentanea noscerentur, qvi damnatus fuerat, interrogari solebat, terreno an maritimo secessu fugam petere decrevisset. Ita rex proscriptione suos qvam nece puniri maluit, delectumqve fuga, ne violentiam repræsentaret, indulsit." 12) Cfr. Saxo p. 199: "Qvod si reus mari se credere delegisset, eo commilitonum freqventia proseqvendus, dataqve nave, remigiis, commeatu, vasculo, egerendis aqvis idoneo, tamdiu in littore opperiendus fuerat, donec remi, si eis navigatio gereretur, vel, si velis, antennæ extra conspectum abiissent. Tum deniqve, qvi profugerat, superiori ab omnibus sententia repetita, amarissimorum maledictorum verberibus laceratus, tristissimis totius militiæ suffragiis damnabatur. Qvi si tempestate in littus re latus fuisset, continuo ut hostis habitus violate societatis poenas pendebat, discrimenqve capitis ejus funesto damnationis incursu cupide a commilitonibus expetebatur. Ita non periculosa minus, qvam ignominiosa sontium evitatio fuit." 15) Cfr. Saxo 1. c.: "At si militiæ munere defunctus, terra perfugere maluisset, ad nemus usqve pari militum cura comitandus erat, cunctis tamdiu in ejus abitu expectantibus, qvousqve procul ipsum abesse cognoscerent. Ac tum demum magno cum totius militiæ fragore ter valide edendus clamor, cunctaqve strepitu miscenda fuerant, ne fugiturus ullo ad eos errore referri posset. Tunc demum districta & jam inexorabilis omnium severitas, cunctis solenni jure completis, ne de indemnato supplicium sumere videretur, supremam reo damnationem intendit, effecitqve, ut, qvi se a specioso militiæ convictu abruperat, turpiter vagam vitam proscriptus exigeret. Ita militaris disciplinæ rei, judicialis ignominiæ gravitate, in abjectissimorum conditionem relegabantur. Adeo enim rex contumeliam sontium, non sangvinem, sitiebat, ut eos probroso castigationis genere, qvam cruento, punitiores putaret." 14) Cfr. Saxo 1. c.: "Si qvis autem ei postmodum commilitonum uno telo aut comite superior obvio pepercisset, ipsius se contumeliæ participem præbuit, cujus culpam vindicta proseqvi formidavit. Tale qve non invaserit, ejusdem ignominiæ & probrosæ nuncupationis jacturam su ofaomi arbour aimer,ameval non oinos bire teneatur. Atqve hactenus, qvantum a veteribus diligenti inqvisitione poteram investigare, leges castrenses, licet non adeo concinna oratione, perseqvutus sum. Superest, ut posteri nostri phalerate dictionis defectum suppleant, & tractatum hunc elegantiori stilo consumment. noxiis, qvoties a curiæ moribus degeneratum fuerat, militiæ munere defungendi jus erat. Adeo qvondam castrensis notæ dedecora judiciali repellebantur umbone. 943 uit mos moteli (daog Theor theboss du Den gamle Gaardsret. and inde sis (e Hær begyndes Gartzræth.) ( 1. certiwiliold (sou yo (dza odgudagull salle ding oman nam the Hwilken man annen slaar ihiel) gifue 3) liif for liif. om han worter 4) greben 5) met 6) færske gerning. æn rymmær 7) han unden. 8) och kennes with 9) gerningh. 10) tha ee") huar han worther wither grepen myste sith liif. Wil han och dyliæ 12) tha dylle 13) meth tolf 14) men 15) af garthen. 16) och 17) rade 18) half næfndh 19) huær 20) there. then 2) som po kiære och then som 22) suare 23) scal. 24)

  • adgerb mos

Huo 25) som nödhwærie gör oc slaar hin 26) ihiell eller gör then saar 27) som arathær han scal ey 28) lidhe ther skadhæ foræ oc then som aradhær 29) haffue hiemgield oc30) thuiffles ther- 1) Overskriften i A. C. K. L. og N. Inder saaledes: Thettæ ær then ræth som skicket er oc stadder ær som calles gortzreth i konings garth oc pa hus oc festæ oc samæ ræth ær unt och giuet alle righes rath, som æræ biscoper, rid-18) dæræ oc swenæ i hans rath æræ oc serdeles alle konings umbutzman oc howitzman (houe sinde C.) oc samæ ræt ær e hwor the hælts æræ. 2) i hals G. 3) miste E. haffue F. 4) tages met &c. B. 15) mens eth D. 16) A. N. add. wildughæ. L. uwildigh. 418 17) nefnæ hwar therræ sex men som aakærær oe Swery scal E. taghe M. 19) mænden B. F. om. næfndh. 20) 21) som a kærer &c. C. han oc halff then &c. G. som a kiæræ och sware skall A. D. F. then som a kærær G. et om. cat. B. add. swan. 22) sæg weri skall B. 23) sweræ C. M. 24) F. add. hwat the felde wære feld oc hwat the waria wæræ warth. 5) fongen D. 6) wether D. 7) kommer han bort och &c. B. F. 8) A. E. C. om. unden - bort G. 10) gærningen B. D. gærninghernæ E. 25) Huo som annær ihielslor mistæ liiff foræ liiff uthen swo wordhe ath nogher nödweryæ giordhæ, huo som &c. E. N. 9) A. add. the. 26) then E. N. 11) e hwat han worther fongen æller æy æller an- 27) skadhæ E. L. N. nen tith mistæ &c. A. C. L. N. 12) dyliet D. 28) E. om. ey. 29) arædlæ giör E. N. 30) C. om. oc. 13) dylia A. B. E. C. 14) sex B. paa 31) ath nödhweriæ 32) er giorth tha scule tolff 33) aff gordhen thyy 34) therom som förræ schreffuit stondher. 35) 2. Um blodwidhæ. 56) CI Hugger man annen 37) eller slaar eller stynger til 38) blothwitha 39) tha scal han mysthe sin 40) handh. 4') 100 asbygd 3. H Slaar man annen pusth eller kiæpshugh 42) so ath 43) ey kommer 44) blothwithæ innen. 45) tha 46) stynges han 47) gömen sin hand 48) om han worther49) greben 5º) neguimeg dana (sem wit ferske 5) gerning. 52)daustau gad 4. now and aud (" (doobin (emos drem (all ads Drawer man kniff æller swærd. Hwö 53) som dragher 54) swærdh eller knyf 55) ath annen meth wred 56) williæ 57) æn 58) tho ath han engin skathe gör. tha scal han stynges gömen sin hand 59) 31) om C. sufled (esidbars mos mas o rolody abil (By los 52) E. N. add. ey. C. add. at thet. item N. ( 55) C. add. men. 34) uthwellies the scule granske hwat heldær nödweryæ ær giort eller och ey. E. K. L. N. et om. cæt.- rethæ thet ut som &c. C. 35) Dette Stykke findes allene i C. D. E. K. L. og N.; i D., hvoraf det her er aftrykt, følger det efter Art. 17, og ligeledes i C., hvorimod det i E. staaer ftrar efter den 1ste Artikel, og i K. L. og N. efter den anden Artikel. 42) knippelhug F. knеpshug L. kropskot I. navehug K. andherlundhe M. 43) G. add. han. Ai 44) worther F. M. gör G. kommer bleth ut I. 45) 46) æffther B. af E. C. F. G. M. om. innen. C. F. G. N. add. skal han so slid q 47) 48) C. F. G. N. om. han. sols for I. add. oc ryftes swo fram til fyngeren. 49) taghes meth f. &c. B. 50) fongen D. 3 Cod. D. 51) then D. förstæ G. alsal (E tillægges som Slutning: 52) gærninger A. E. C. F. H. add. uten saa Qui est trinus et unus worder at hand gör nödwerge. I. add. Dyl woDet nobis suum munus. han, tha dyliæ som för ær sagh. ol 36) Denne og følgende Overskrifter ere tagne af Cod. B. 53) hwilken man D. Cow 37) A. D. E. F. add. saar et om. eller. G. om. 54) ryckær A. C. D. E. F. G. ad eller slaar. 55) ant wapen met &c. B. 38) N. om. til. 56) wrede C. & om. willie... gör. 39) blotz B. 57) hugh B. G. ima 40) hans A. then samme C. samme hans N. 41) B. add. ther thet giorde. E. add. om han griffwes meth ferske gerninghæ. I add. eller wæriæ sigh som för ær sagt om han worder ey gribben with ferske gerninga. 58) A. N. om. en... gör ; dogh ath &c. E. 59) A. C. N. add. æller wæriæ sigh meth XII men som foræ ær sagt. om 60) han worder 61) greben 62) meth 63) færske gerningh. 64) Dyll 65) han tha dyll 66) meth tolf 67) men sum 68) fyrre ær sauth. 69) 5.7°) Um wect. Faller 71) knabe 72) eller at warthe eller wæckt 73) tha scal hans 74) hafue75) byuthes. 76) æn 77) faller mynnæ man 78) for 79) slicht. 8°) tha sprynghe han81) i grafuen 82) och 83) ligge VII natther 84) i stocken eller kystæ 85) wit 86) watn oc bröd.

Then 87) man som till 88) er skickit at 89) waghæ om natten wordher han afflæsder tha skall han gaa foræ porten oc bedhe 90) sigh in. kommer han tha ey in tha skall han bedhæ syn beste wen uppa 91) huset som han best uppa tror ath han wogher een 92) nat foræ hanum paa muren saalenghe hans wect tillsigher oc selffuer scall han gaa udhen omkringh muren oc seetill thet beste han 93) kan oc om morgenæn gensten æffter scal han giffue alle 94) brödre i borgestuen een tynne tydesk 95) öll. annen natten ma han oc saa göre. gaar han saa then 96) thridiæ natten 97) 60) E. om. om.... sauth. 61) A. C. N. add. ey. taghes meth &c. B. 62) fangen D. 63) with A. D. C. 64) gærninger A. D. G. 65) A. C. N. om. Dyll.... sauth. - AEn wil han dyllia tha &c. B. F. bröd. K. add. det er hans heste oc the ære forbrött. 77) er thet mynnæ &c. G. C. 78) E. om. man. mindhreman F, 79) A. C. G. om. for slicht 80) saghæn E. L. N. 81) I. add. aff muren och. 66) dyllia han B. dyliet D. 67) sæx D. 68) G. om. sum. . . . sauth. 69) sact B. D. F. 70) Denne Art. ftaaer i A. C. efter den 15de og i N. efter den 6te; mangler i D. 71) forsömer knape eller skytte worth eller wecht &c. C. 72) knapæ eller skytte worth æller wækt A. knabæ æller skytte ath word eller wecht B. k. ællær skytte foræ word eller &c. E. G. N. knabe eller skytte there warth &c. F. knabe for vocht eller wecht M. 73) I. add. eller hold. 74) han E. N. 75) hauer bythes A. haffuer byttes E. H. N. 76) bydes M. N. F. add. oc sithen bliffwe mindhre man. I. add. oc wæræ man diswærre oc ligge VIII netter i stocken oc æde wand oc 82) B. add. till hoffdet. 83) ellær E. H. N. 85) 84) netter A. B. E. C. G. XII netter H. K. N. kisten A. &. om. wit.... bröd. - kisten B. E. thornet G. H. N. 86) til wand &c, B. oc æde F. C. om. with . . . bröd. 87) Denne Art, findes kun i D. og G.; i D. forekommer den efter den 16de Art., men i G. har den sin plads, mere passende, efter den 5te, 88) G. add. nachtwegt. 89) G. om. at... 90) biuthe G. natten. 91) han haffver pa garthin then som &c. G. 92) then G. 93) G. om. han kan. 94) G. om. alle brödre. 95) G. om. tydesk. 96) G. om. then 97) nat G. (4) tha scal hans haffue gaa 98) til bydhes oc wordha aldrigh saa godh 99) man sidhen som förræ. Forsömmer han oc förstæ nat meth alla tha standæ thet under samme ræt. 6. Um mand kalder anden tyff. 10°) Kaller man annen thiuf¹) eller heriensön 2) eller 3) uqvæmsordh. 4) ær thet knabe eller skytthe ligge 5) i thornet en monet 6) with 7) watn och bröd. æn ær han hördrengh 8) eller 9) mynne 10) man tha ligge i stocken eller 11) kyste 12) sammeled. 13) en ær han smosuend 14) worde 15) hudströghen. 16) 7. Um sager som pa liffvet goor. 17) Skeer 18) thet so ath then man nogher gerningh hawer 19) giort som 20) pa 21) lif gaar 22) oc worther ey greben 23) meth færske gerning och dyll thet 24) tha næfne huar there 25) som 26) pakærer och then 27) som dyl 28) men af garden. 29) huad the fella 98) G. om. gaa til. 99) geff G. 100) Denne artikel følger i I. K .L. efter den 4de Art. 1) tyff B. 2) haryensön F. herisön L. N. herghenssön G. forredere H. horensön E. et add. oc ey kan skelligen bewises - horeunnge K. 3) A. F. N. add. annæet. B. D. E. G. M. add. andræ 4) uqwætens ord A. uqwemthens ord G. uqwedens ord B. D. E. C. F. C. add. oc kan thet ey beuises. 5) lægges A. 6) maneth D. G. 7) oc ætæ A. C. F. M. N. 8) hyrdrengh A. hödrengh L. N. hyrddreng B. hordrengh F. dun G. hyrdedrengh M, hiordedrengh H. staldrengh K. 9) G. K. om. eller mynne man 10) mindhre man F. M. möndug man for segh ligge &c. I. 11) B. C. G. om. eller kyste 12) kisten A. F. 13) sammeledes B. D. samelund E. C. om. sammeled.

14) smadrengh E. C. H. M. 15) miste hudin E. I. 16) hustrugen A. C. hudhstrugen D. 17) man Denne Overskrift findes nederst paa en Side i B., men det følgende Blad mangler indtil Slutn. af 1ode Cap. Dette Cap. følger i I. efter det 16de. 18) Noghen then som nogher ugerninger gör hwat ond gerning thet ær helst oc worther &c. N. Nu kan then man som nogher &c. A. F. Nu kan then man noghræ onde giærninger giöræ D. undkommer, then man som nogher &c. E. C. G. 19) giör hwat helst &c. F. G. 20) hwat gærningh end thet helst ær oc &c. A. D. E. C. F. L. 21) M. add. hans. 22) röres M. 23) fangen with D. taghen G. 24) han sithen tha &c. A. D. E. C. G. N. 25) E. K. L. add. sex men 26) som dyl och kærer sex men aff &c. A. C. D. F. G. 27) sweryæ scal aff &c. E. 28) deel se x. M. N. add. sex. 29) A. E. C. F. G. N. add. om thet a liffuet gar. D. add. om thet aa liiff goor, gongher thet ey aa liiff, tha neffne hwer therræ thre mæn huat &c. thet wære oc30) bliwe feld. oc huat the werie thet ware warth. æn 3) gaar 32) thet ey pa 33) lifuet tha næfne huær there III 34) men. 8.35) 00 Stæler 36) nogher man til two öre 37) tha hænge han. 38) æn stæler 39) han en 4°) öre myste huden 4) och 42) öret. 43) AEn 44) stæl han 45) mynnæ æn 46) en öre. 47) myste huden om han worther greben 48) meth 49) færske gerning 5°) eller werie sich som 51) saut ær. 52) Hwær 9.55) war man scal eld 54) och lyus och 55) allehande 56) eld wel beware 57) i sith 58) sted. æn af huilke 59) mantz eld 60) skade 61) timer 62) tha scal han tages och i elden 63) 30) A. C. F. G. om. oc bliwe. 31) Istedetfor for denne Slutning har D.: The tolff eller sæx som saa till wordhe næffndæ aff gordhen at granske sagher, oc wæriæ them therfore oc ey thyy, som foreuit staar, myste theres haffue oc rymme gorden oc haffue kongens wredhe. - Staar ey &c. E. ter thet &c. G. 32) geller M. 33) a A. F. N. paa E. a manz liff G. upa mantz liff M. 34) 1V H. 35) Denne Art. følger i I. efter den 12te. 47) N. add. pænning, 48) fongen D. 49) with A. D. F. 50) gærningar A. D. C. E. om. eller...ær. 51) som för er sagt A. D. F. G. 52) E. add. Hwilcke tolff men eller sæx som tilneffndha wordhæ ath granska noghær sagh oc wærye them therfore tha haffuæ the forbrodet theres haffuer oc röme gordin oc haffuæ konningens wredhæ. L. N. add. Er thet oc minnæ æn half öræ oc recker til IV. pendinge miste huden. 36) Stiel man A. E. G. Nu stiæl man &c. D. 37) A. N. add. pænning æller there werdh. V Sk.. eller thes werd C.-K. add. thet ær half ottende Hvidt. 53) Følger i I. efter den 13de. 54) lius oc annen eld wel &c. G. A. D. E. sit lyus F. ildh M. lius at anner mantz ild wel &c. N. 38) therfore A. fore D. E. C. F. G. M. 55) C. om. och . . . eld. 39) stil han til en öre pænning miste A. M. M. om. och . . . huden. 56) andrehande F. stiæll man een 57) &c. D. E. waræ hwær i &c. E.-M. N. add. hwær - forware N. 40) til II Skill. myste &c. C. en öre thet ær saa got som en Skill. 3 pend. K. 58) syn stadh D. E. C. F. G. om. i tith sted, 59) hwilcken A. E. G. hwilkens D. 41) I. om. huden och. ext 42) E. om. och öret. eller öræn F. K. 43) örnæ D. 1. öre G. N. 44) E. om. AEn.... huden. 45) man D. C. F. han IV penninge miste&c. I. 46) D. G. add till II Skill. thog till IV Penninge C. dog til IV Pending H. 60) wangömelse A. E. C. N. forsömelsæ I. som D. weghna G. F. M. 61) theligia skadhe F. wathe G. 62) skeer D. times E. kommer C. 63) then samæ eld A. D. E. C. F. G. M. N. (4*) kastes om 64) han worther greben 65) meth færske gerningh. om 66) thet æri garthen eller 67) köpsted 68) och 69) ær thet so with 7°) e som koning 71) eller hans folk ær. 72) æn worther han ey fanghen 73) with 74) færske gerning oc withes thet hanum sithen. oc dyll han tha dyllæ 75) meth tolf men 76) som fyrre ær sauth, 77) æn giöres 78) thet po 79) land böthe skaden 8°) igeen 81) oc XL marck. 82) formo han ey so ath böthe 83) tha blifue 84) thet 85) i konings 86) nade. 87) 10. Engin man mo taflæ 88) leghe eller doble længher æn 89) myn herre koning 90) byuther91) gode nath 92) i hans hærberch. giör thet nogher sithen 93) ær thet knabe eller skytthe ligge i tornet 94) VII 95) natther with 96) watn och bröd. ær thet 97) mynner man 98) ligge VII 99) natther 100) i kysten eller stocken wit¹) watn oc bröd. ær 64) C. G. om. om.... 65) fongen with f. D. 66) och E. gerningh 67) F. add. with. G. add. i. 68) köpstædær M. 69) thet ær so &c. A. D. E. C. G. M. N. tha I. N. G. C. 70) widha D. F. 71) min hærra ligger oc hans &c. A. myn hærre kongen oc hans &c. D. F. myn herræ konningen ligger eller hans embitzmen eller folk E. konningen oc hans M. 72) ligger D.-E. N. om. eær. 73) grepen M. 74) A. C. N. om. with... gerning 75) dyliæ A. D. E. C. F. M. dylghæ G. 76) D. E. add. aff gorden 77) sagth A. D. E. F. G. mælt N. 86) koningsens nathæ A. 87) I add. Huo som lyus eller anden eld bær i syt hærbære sithen houætzman ær i sængi er thet knabe eller skytte ligge i thornet VIII netter oc æde watn oc brödh. AEr han mynnæman ligge soo lenge udi kysten. 88) A. N. om. taflæ... eller. Tagel G. tawel M. tawell legge eller &c. D. 89) D. add. som. - sithen F. an höwitzmanden biuther &c. I. æn koninghen &c. M. 90) A. C. N. om. konung 91) hauer sagth A. C. N. haffuer bodith D. E. F. G. M. 92) A. C. L. N. add. æller gortzmestærin. E. add. eller hans embitzman. hans hærberch. 93) D. om. sithen ær thet. 94) F. add. eller kistæ. 95) sæx D. C. en maneth I. oc ætæ A. C. F. mæth G. A. C. E. G. om. i 78) skeer sodan brandh upa landhet &c. M. i landzby A. C. N. oppo 79) uppa landzbygd I. landeth E. paa landith F. D. G. 96) 97) han M. E. add. hördrengh eller. 80) E. om. skaden igeen oc. 98) 81) atter A. C. F. affther D. minne man A. C. D. E. N. myndre man F. dun G. möndug man for seg ligge &c. I. - A. D. E. C. G. add. for sigh 82) E. add. taghe halffue konningen och halffuæ sagsögheræn. 99) sex C. sammelethes G. et om. cat. D. om. VII. natther. be 83) E. add. skadin. F. om. ath böthe. 84) nydhe kongens &c. D. 85) A. E. C. F. N. om. thet. - böther G. 100) han G. han indhen koninghens &c. M. netter A. 1) sammeledes ær ther &c. D. som för ær sagh E. oc æta F. thet smasuend 2) worde hutströghen. 3) withes 4) thet oc nogher man 5) och worther 6) ey greben wit færske gerning 7) dyllæ meth sex men 8) som fyrre ær saut. AEngin man mo sin hæsth9) burthdoblæ eller wapen och enghen ') pon) högher giald 12) æn 13) han bærer redhe) til bord. och 16) stande same ræt '7) som fyrre ær sauth. 18) ning 20) at ride 21) frii market 22) oc 23) halde. ugild. och wære 26) therom som om 27) dobler. 28) Engin 30) man mo annen 11. Um gialdh. 29) Huo thet 15) giöre wære ugild. Item 19) forbiuder myn herre ko- Huo 24) thermeth faar. 25) wære om giald eller 3) om skyld 32) mane. hwo thet giör stande samme ræth som fyrre 33) ær sauth 34) om uquæmsord. 35) Then ther giald 2) smadrengh miste hudhen. withes &c. E.- C. 3) A. add. oc mistæ huthen. om. ær that. .. hutströghen. 19) 4) Nu withes &c. D. - G. om. Withes.... 20) ler um guld wære ugild F. G. add. oc alt som man dopler mæth guld were ugilt. Framidelis C. N. om. Item. . . dobler. A. C. M. add. nogher - Konningens nadhe noghen fr. E. nogher friimarket at holdes eller rithes G. saut. 5) M. N. om. man. 6) A. add. han. D. om. ey. 7) E. add. dyl han. C. om. ferske gerning. 8) D. E. add. aff gorden - N. om. som saut. 9) synæ heste D. E. F. M.-E. add. ællær haffuer et om. eller wapn. 10) E. add. moo doble. -ey G. M. 11) uppa höghræ gield A. pa &c. D. 12) D. add. doble. 13) æn som hwer bær &c. A. E. G. han som bær D. en som han meth sich rette bær till legs. Hwo &c. C. æn som han bær til legs eller til bordet F. 14) A. add. meth sigh til legh eller. G. add. til leghs eller haffuer meth sig et om. cæt. N. add. met sig til liier eller. 15) annet giör A. N. som annat gör C. G. 16) som sagth er om dobel. forbinder &c. E. 17) I add. then som wand som then ther tapethe.

18) sagt A. C. K. L. N. et add. Samæ ræet wære om thafuel. (warthafel K.) som sagt ær om dopell. D. I. add. om dobbell, oc allt thet man dobler uppa gull wæræ ugild. -Huo ther dob- 21) idhæ (?) A. ydhæ C. 22) fridmarket B. 23) eller D. eller ydhe E. C. F. om. dæ. anthen holde eller ydhe M. oc hal- 24) 25) Huilcken som thet gör wære &c. C. D. foræ A. far B. farer M. 26) A. B. F. G. M. add. samæ ræthstande sama ræt som D. E. C. 27) foræ ær saght om dobell D. E. F. M. för ær sagt C. 28) I add. Withes thet nogher man oc worther ey griben with færskæ gerninga. Dyl han dyliæ meth tolff mens edh aff garden. Denne Art. 29) er i I. den 6te. Er i I. den 7de Art. 30) C. om. AEngin. uquæmsord. 31) E. G. N. om. eller om skyld 32) A. D. E. N. add. uhöwæslighe - F. add. uhöffwiske. G. add. uquemelige. 33) B. om. fyrre... sauth. 34) sagt A. D. F. 35) uqwætens orth A. uquedens o. B. D. E. r. ubequemthens örth G. kennes then scal konings 36) umbotzman 37) so lengi 38) dag gifue 39) til at be. thale 4°) som hanum ær mygelikt 4) oc42) then 43) annen ær qvæmelicht 44) sine pænning at fa. 45) so 46) at han ey for 47) længi æfther them 48) byder. 49) vil han ey berætthe 5°) innen daghen. 51) tha scal myn 52) herris umbotzman i 53) garthen meth gode men wrthe (wurthe) hans hafue 54) at 55) betale 56) meth. 57) æn ræcker thet 58) ey til, tha scal hans gotz 59) po 60) land meth 61) gode men 62) utlegge. 63) oc hans 64) skyld ath 65) bethale hanum meth. ræcker thet 66) ey til. 67) tha scal myn 68) herriz umbotzman antworde then som skyldug 69) ær i70) hender them 7') som hör 72) giald up at bære. och 73) hafue hanum sithen i heckte tho hans lif 74) uskad. 75) til 36) myn herres A. B. D. C. F. G. N. 37) embitzman G. N. houitzman I. borgemester eller formarsk K. et om. Konnings. 38) langh A. B. D. E. C. N. lang tidh G. lag. dage M. 39) lægge A. D. 59) E. add. uthwyrdes. 60) a landet A. D. paa landet B. M. aff landit N. G. C. F. 61) udmades till adh betale hans gyald math B. uthmeth ath hans giald oc &c. M. 40) berede A. B. add. hanum C. F. M. N. forelegge B. E. G. C. F. G. M. N. berette E.-B. som giald eyer op at bæræ. 62) C. add. som ther æræ. 63) 41) A. B. D. E. C. F. G. M. N. add. ath betala thær wurthes oc thermet gialdes. recker &c. A. C. N. thær mætas D. E. om. uthlegge. udmedes F. G. nyttelig G. mueligt M. 64) thermet gielden bethalæ. ræcker &c. E. 42) um N. 65) thermet beredhes oc gieldes D. meth bethales. 43) hin ær &c. A. C. hin B. N. hine andre E. F. 44) bequemmeligth E. C. ræcker &c. F. G. aff bethales. recker &c. M. 66) siith E. - N. om. thet. 45) fanghe E. C. G. M. kundelige at fanghe betaling at the ey &c. F. 67) sithen ath A. N. ath D. 46) oc thet han &c. D. och han &c. E. tho G. 47) D. om. for. - ulengie F. gielda ægher them i hænder A. D. G. N. gield ægher i &c. E. F. 48) synæ penningbæ D. E. G, 49) bithær A. N. bider B. D. M. bidhe F. 50) berethe A. D. G. M. N. berede B. et add. hanum. bethala E. 51) then dagh A. C. 52) kögemester eller formarsk i &c. K. 53) meth gothæ mæn i gorthen lathe wurthe A. B. D. C. F. G. M. N. meth flere godha mæn i g. lathe w. &c. E. 54) hauer A. E. C. N. et add. til. - 55) oc D. M. haghe G. 56) berethæ A. D. C. F. G. N. - B. add. ther. 57) B. add. mædæn thii ræcke, 58) the A. D. G. N. thii B. 68) konninghens umbosman &c. M. 69) 70) then i hand som gyald eyer op at bæræ &c. B. i hender then gieldskildughæ gield skalup &c. E. then M. - N. om. them. 71) 72) 73) eghær D. M. som gielden upbore scal A. G. N. och han hafue sithen wold hanum i hæctæ at hauæ tho &c. A. B. C. E. F. N. oc haffue siden hans wold i hefft at haue hanum oc hans lymmer oc forderffue them til &c. D. oc han haffue hanum sithen i wald i hæckte at haffue oc tho &c. G. 74) limmæ ufordærwæde A. E. C. G. N. 75), uforderwet saa længi han ær betalet B. uforderffwet F. M. æller hawe thet i &c. B. thes at han ær 76) berad. 77) eller i 78) hans mynnæ hafue 79) om 80) han hawer 8¹) ey borghen for 82) sich. uthen 83) thet ær 84) myn hærres 85) giald. Dyll'86) man 87) gialdh och ær ey witnæ eller obne bref til. ær thet thre 88) mark eller mynnæ dyllæ 89) meth sælfs 9°) eed. AEn 91) ær thet mere 92) æn thre mark oc minnæ æn X 93) marck. dyllæ 94) meth sex mentz 95) eed. æn 96) ær thet XL97) marck eller mere dyllæ meth tolf mentz 98) eed. sælfs 9º) eed 12. Um woldtect. 99) Hwo som woldtager 100) nogher quinnæ') och höres 2) roob 3) eller 4) aakall 5) syunes bloth 6) eller refne kleder æn tho at han fuldkommer 7) ey sin williæ met henne myste sith lif 8) om han worther 9) greben meth 10) færske gerning. æn") withes 12) thet hanum 13) om 14) han dyl. tha dyllæ 15) meth tolf men af garthen. oc16) rathe 17) huær 18) there half manet 19). 76) A. om. ær E. C. D. G. N. et add. hapum. 77) bereder A. D. E. C. G. N. betalet M. 1) quinner B. E. 2) haffuer E. hores M. 78) G. om. i. i thornet at bliffwe om han &c. I. han oc i &c. M. 3) rober hun eller oc hun kaller, synes &c. M. 4) oc A. E. C. G. L. N. 79) bliffuæ A. F. bliffuer D. G. M.-B. om. hafue.. haffuer N.. 5) A. B. G. N. add. oc-skrig K. akallinde A. D. 6) blaa eller blodug A. C. D. G. blo oc blodig 80) uthen E. 81) faar A. D. N. fonger B. E. C. F. G. M. 82) A. N. om. for sich 83) eller E. C. 84) see D. ær konnings gield C. M. E. N. blodwide M. 8) houeth I. 9) fonges meth &c. A. worther fongen D. 10) weth A. 7) fulkommæthæ A. D. fanger C. fremmer G. 85) A. D. E. F. N. add. koningens 11) 86) Nu dyl D. N. deler man effher gialdh oc &c. M. 87) mæn B. han C. AEn worthær han ey grepen weth oc withes &c. A. D. E. G. N. 12) withnes M. 88) mere eller &c. E. mynnæ æn thre mark dyliæ &c. I. 13) E. F. add. sidhen 14) oc A. C. N. B. D. M. om. tha.- dyl 89) dyliæ A. E. G. dyliæ seg syælff æn &c. B. delæ M. 90) sin eghen A. E. C. F. G. N. selffuens D. sielff thridie. AEn &c. I. sels M. 91) F. om. AEn.. eed. 92) minnæ æn XL mark dyllæ &c. G. 93) XL N. A. C. K. L. vI I. 94) dele meth withnes eedh M. 95) mæn A. G. N. et om. eed. -manne D. E. 96) D. om. æn... eed. 97) x H. mere æn sex mark dylliæ &c. I. 98) mæn A. C. G. N. et om. eedmannæ E. 99) Er i I. den 8de Art. 100) tager quinnæ meth wald och &c. G. N. meth halffuæ neffnd hwær therræ som akiærær oc sware skall. D. halff nefnd som aakerer oc helff som sweryæ skal E. et om. cæt. siælff hwer annen man H. M. et om. cat. 19) neffnd A. C. D. E. F. G. I. K. L. N. - K. add. thet er quindens weriæ skal opneffne sex mend oc then som sagis skal opneffne sex mend oc the tolff men skulle sage eller orsage huem the wille som skylles. han dyliæ &c. E. G. F. om. han dyl. 15) dylia A. D. F. 16) 17) B. om. oc... manet. D. E. F. om. oc resæ G. 18) 13. Um roff. 20) Hwo som röwerar) til en 22) half marck och 23) wörther wit 24) thagen myste sith lif. æn 25) huo som röwer mynnæ æn til en 26) half mark böthe 27) skaden och thertil 28) XL mark. och 29) them 30) thager koningh half 3) och 32) sagwolder 33) half. eller 34) myste sin hand 35) om han ey formo 36) at böthe. 37) 14. Carlos Calls Cdo Um undseyelsæ. 38) Huo som annen undseyer 39) rymmæ 4°) myn 41) herre konings 42) gard 45) och komme aldrich for hans öghen. oc 44) hafue 45) uwenskap. 46) 15.47) Stiger 48) nogher 49) konings 50) hus 5¹) eller 52) gard hofmodelich innen eller uthen. 53) hafue forgiort 54) sit liif. 20) Dette Capitel findes i F. efter det 16de Cap., i I. efter det 8de. 21) A. add. annen. 22) C. D. E. G. N. om. en. 23) C. om. och. . . . mark. 41) 24) til wunnen mistæ &c. A. B. D. F. G. M. grebin mistæ &c. E. han wunnen miiste &c. N. 25) ær thet myndær æu &c. B. 26) D. E. G. om. en 27) A. E. C. F. N. add. attær D. add. aftær. 28) a A. B. N. aa D. 29) tha D. et om. thager. 30) ther A. N. theraf F. 31) aff halfft A. halfft D. F. 32) malegande eller &c. D. 33) halfft malseghenden A. sagsögheræn E. L. N. then siit mister B. M. then som pakærær. C. 34) forma han ey so ath böthe miste huden A. C. G. N. 35) hud K. L. 36) for boter D. 37) betale skadin E. 38) Følger i E. efter Cap. 6, i I. efter det 15de. 39) untsigher A. D. E. C. F. G. N. 40) ligge udhi thornet oc ædha watn oc Bröd oc koma ther ey uth för æn han gör forwaringh foræ feydhæ. C. E. et om, cat. - bötæ I. thunne tydest öll i borgheret oc ligge i stocken meth wand oc bröth oc kome ther ey uth för æn han gör Forwarning for feughthe G. et om. coet. B. om. myn herre. - 42) A. D. F. om. konings konningens B. M. 43) bröd I. 44) uden han nydher serdelis hans nade I. et om. cat. 45) A. add. hans B. F. M. N. D. add. thog hans. 46) wenskab D. 47) Dette Cap. mangler i B., felger i C. E. efter det 16de, i I. efter det 9de. 48) Hwo som stigher mur eller plancke eller grawer innen &c. C. 49) 50) 51) E. add. man myn herræ. F. add. offuer. myn herræs G. mur eller plankær paa sloth eller festhæ entigh innen &c, E. mure eller plancker eller graffuer innen &c. G. imod ligge innen &c. M. 52) A. F. N. om. eller gard hofmodelich anten uden eller innen then som thet giör hafue &c. D. 53) A. E. G. M. N. add, then thet gör. - G. add. om natte tidhe. 54) forbruth A. C. F. G. forbrödit D. E. N. (Pubmedlem (of 16. sto Um baand. 55) Hwo 56) som forbynder sich met 57) radeth 58) raad. fyræ eller fæm. 59) eller flere 60) sambarthes 61) ath 62) huær scal annen hielpa. so 63) ath worth (wor) ræth 64) krynkes 65) eller 66) mynskes. 67) wære 68) so 69) man 70) som then 7') worth wærste vil 72) vidhe 73) och komme aldrich for wore 74) öghen. 75)

Um 76) thezæ 77) gærninger nu screffnæ ære hwo them gör. tha biutha 78) wi koningh 79) Erick 80) allæ them 81) wort ingesinne 82) ær oc83) hwar 84) weth 85) sigh 55) Om forbund H. Felger i I. efter den 14de Art. 56) Hwilcke sigh forbinde met rothæscapp tilsammen firæ &c. A. G. L. N. Hwo som binder band i garthen wære so &c. I. net oc stande sidhen til konings nathe, hwat han wil af hanum göræ. et om. cæt. 68) ware the F. 69) sodane B. D. H. sodan E. F. M. 57) til noghen samling fyræ &c. D. tilsamen met raad F. et om. fyræ eller. 70) moen A. B. F. H. N. tilhobe met ra- 71) A. D. F. N. om. then. thii B. dhenscap fyre &c. M. 72) 58) band æller rads cap firæ &c. B. rodscap firæ &c. E. radskab tilsamen fyræ &c. C. beraad H. 73) 59) sex A. B. D. E. C. F. G. M. N. 60) A. E. C. G. add. eller færræ. 61) so inbyrthes A. E. G. M. indenbyrdes B. C. saambyrdes D. swo F. som indbyrdis hwær &c. N. 62) hwar anners hielpe ath wæræ ræt &c. A. So at en skall &c. B. hwar annen til hiælp E. C. 63) at kræncke wor ræth oc mynskæ C. 64) rættær D. krænkes A. B. D. E. F. G. M. N. 65) 66) oc A. B. M. N. ( 67) A. N. add. thær um oc noghræ men meth the forbinding ath tröste til ugærningh och darscapp. D. add. oc noghen man meth the forbynning at tröste til agerningen a dorskapp. E. K. L. add. oc nogher man meth the forbindelse a tröste til ondhee gerninghæ oc nogher dorskap. C. add. eller um nogher men the forbyndhe oc tröste til ugerninge oc dorskap haffwe forbröt theres haffwer oc ligge i thornet oc wære sithen uti konings nathe. et om. caet.. F. add. oc engen man ma swodan forbindhing tröstæ. G. add. oc nogher man mæth them forwinnæs af tröstelsæ dierffwes til unde gærningar oc darskap; then thet adan gör haffue forbrut sine haghe oc ligge i thor- 74) 75) wela A. B. F. wille M. i medi 08 A. N. add. och æy worth bestæ oc rymæ wor gorth E. H. add. och worde the fangne tha stande the samme ræt som then brötelige skuldæ standæ, men untkommer slig mand ther then brödelige undwelder, tha haffue han aldrig fret udi wort rigæ at komme &c. wor asyn uthen han serdeles nyther wor nathæ A. ögensyun B. asyn N.-D. E. add. eller asyn. -E. H. add. udhen hau nydher serdeles wor nadhæ. 76) Dette Stykke findes i A. C. D. E. F. G. I. K. M. N. og er aftrykt efter Cod. A. 77) Hwo meden thessæ thing screffnæ æræ hwo som them &c. F. Nu meden thisse thingh scriffne ere hwo &c. M. 78) forbiudhe D. M. 79) koninghen M. 80) do bethe I. om. kon. Erick. - Christiern E. C. M. om. Erick. F. Kongh N. (: nomen) D. 81) wore embitzmen tiænere oc howesinde hwar with sik C. wore borghere oc embitzmen oc hwar &c. I. 82) hoffuesynne D. hoffsinge M. howetzmen G. indbyggere oc tiænere K. 83) N. om. oc... sigh. 84) alle andre at &c. M. 85) man ath &c. D. man som til worther sagt af æmbitzman æller sagsoghere at hielpæ &c. G. (5) ath the 86) eller then tha 87) war umbutzman æller 88) malseghændæ 89) tilsigher hielpæ 90) hanum at faa oc taghæ then 9') bruthælighæ oc före hanum tiith som wor Hwilkin æller hwilka 93) aff woræ bor. umbutzman 92) wil lathæ hanum commæ. ghæræ 94) æller ingæsin 95) som nu ær sagt dyrffues 96) till then bruthæligæ at wæriæ,97) i hwat stycke 98) thet helzt ær, æller 99) untwælda omoth 100) rettæ ¹) oc²) worther theligh 3) man ællær thelighæ 4) mæn fongnæ 5) standæ theligh 6) ræth som then bruthælighæ7) sculæ standæ. Untkommær oc teligh8) man som 9) then bruthæli. gha 10) untwelder ") hawa 12) han angin 13) freth i woræ 14) righæ, oc comma aldrigh foræ 15) woræ öghen ællær asyun, uthen 16) han nyder særdeles 17) wor¹8) natha thærtill. 17. Bend Thenne 19) ræth scal so lanct och 20) so with sto 21) som myn herres 22) hofsyn- 86) the then eller them wor &c. D. F. the taghe fogdhen kögemæster eller höwetzman oc alle wore tiænere til hielpe at gribe then bruteliga oc forware til rettæ I. et. cat. om. the som wore umbosmen tilsiger them at fange &c. M. 2) C. om. oc. . . . fongnæ. M. om. thelig... ællær. 3) then D. and 4) the D, sodane M. 5) grebnæ E. 87) ther C. N. om. tha. 6) then sama C. D. E. F. G. sodan M. then N. 88) C. F. om. eller malseghænde. N. om. æller. 7) brödelige C. D. E. M. 89) molsögende N. are now 8) then E. M. han som &c. G. 90) C. om. hielpe. eller them at &c. D. E. 9) som brödelig er hawæ &c. M. 91) som brödelig er oc &c. C. oc for ware embitzman komme lade D. F. M. et om. cat. oc for wore embitzmen at komme E. et om. cæt. them som bruthet haffwer emod rætten oc antworde hanum for embetzman G. et om. cæt. 10) brödeligheæ C. E. unde gærningers man G. 11) untweldet haffuer han &c. D. untsköt G. 12) nydhe E. 13) G. add. stæthey M. 14) wort ryghæ C. 15) i wor asyn C. 16) G. om. uthen. . . . thærtill. 17) serlige M. 92) embitzmen C. mada mas 93) C. om. hwilcke ... sagt. 94) hoffuesynne eller rad som &c. D. E. M. hoffuessynne dyrffues &c. F. göte men dierffues &c. G. 95) ingesiinne N. 96) tilldyrffues D. F. 97) wæriæ wor willie emodh reth tingh oc wordher &c. E. - G. add. eller undsætte. - undsköde I. 98) madhe D. F. G. M. 99) hwo som thermet greben worther, standa &c. G. 100) moth C. 1) retthen M. oc modh D. amod M. 18) E. om. wor. 19) A. B. C. F. D. E. G. N. add. samme. 20) B. om. och... with. 21) 1 sta i köpstæther och raadh (roder N.) som &c. A. C. N. staa i Kyöpstedene som &c. B.- stande i D. add. i köpstæther oc udhen. köpstæder oc til landh som &c. E. staa uti köpstedher oc ther som myn &c. F. stande i köpstæder at rætte innæ oc utæ oc som &c. G. recke uti köpstæderne oc reth om som &c. M. 22) hærræ Konningen oc hans ingesinnæ oc hans næ 2) ligge. och hans 24) ridder och swæne ære. 25) och the gode men i rigens raad ære.

Thennæ 26) sammæ ræth hawer myn 27) hærræ konningen 28) unth 29) sith 3*) rath 3) ath the mugha 32) hanum 33) sammelet 34) i3) theres gortthæ hawa.

Om Jomfrukræncker. 36)

Thetta ær ræt i konningens gaard om noger man dyerwes till, anten ridder æller swænæ, fatugh eller righ, ther hanum hawer sworet at wæræ huld æller 37) tro, oc dyerwes siden til i koningens 38) gaard oc drotningens at kræncke noger iomfruer æller quinner, tha scal han mistæ thii 39) finguræ, han hawer opholdet til 40) helgen, oc tungen han haffuer sworet met, oc rymmæ siden 41) hans land oc rigi oc bliffæ ærælöss. ær thet oc swodan man, at 42) han hawer icke sworet, tha scal en dun 43) bæræ en langhallembs 44) kyærff pa en stage for hanum oc alle thii andre dunæ 45) oc drængi, som i garden ære, skal hanum kaste 46) meth træk 47) oc urænlig thing 48), oc wæræ swo skend 49) oc ærælöss oc forswæræ swo hans land oc rigi oc kommæ alder 50) for hans ögen, oc findes han thæræffter i51) hans land, tha skal 52) han 53) göre with hanum swo som ridderscapp och hans swenæ ligge A. et om. cat, herræ konn. oc hans embitzmen eller ridderæskap haffuæ sinderlighe och en miil ther omkring E. et om. cat, herræ konning oc hans howswenæ oc ridderskap oc swenæ ligge, uthen thet swo wore, ath han nöthweriæ giorde C. et om, cæt, herre konning oc hans inghesiinne och rodeskap oc hans swenne &c, N. 33) them oc B. F. then M. 34) samelunde B. F. so wel i &c. G. - M. om. sammelet. 35) uppa hans sletter oc synæ gordhæ &c. D. 36) Dette Stykke findes kun i B. H. M. 37) oc H. M. 38) Drotnings gaard at &c. H. M. 39) the M. 40) H. om, til Helgen, ― i M. so M. 23) ingesinde B. hoffuetzmen G. 24) B. add, folck, 41) 25) B. D. F. M. om. ære.... tere. - ligge G. N. 42) thet M. et om, coet, 26) Dette Stykke mangler i C; i B. F. I. M. N. 44) ftaaer det foran Art. 17. 43) dreng H. thengd langhalms kierff H. thend langhalms kierff M. 27) B. D. F. G. M. om, myn hærræ. 45) H. om. dunæ oc, 28) Konning Christiern D. B. add, oc, - Kon- 46) bekaste H. ningh Erich G. 1. 47) drecke H, trecke M, 30) synæ radhæ D. sith folck i Danmark at &c. B. 29) with F. giffuet G. sit folck M. sit folk i Danmark at &c, F. 31) rod N. E. add uti sinæ righe I. M.-G. add, i Danmark, H, add, och gode men. I. add, howitzmen oc embitzmen, 32) scule D, 50) ther aldrig mere fynnés &c, M. 51) sex ugher tha &c. H.-M. add. mere. 52) maa man tage hanum oc rættæ &c. H. 53) man M, 48) thingiste H. 49) beskemmet H. (5*) wiid andre frithlös mænt oc rætta ywær hans hals, 54) oc hun, som seg lader kræñcke oc skammæ, 55) skal römmæ oc forswæræ drotningens gard, oc komme ther alder 56) meræ oc wæræ swo skend 57) oc ærælöss. 58) Biude 59) wii under wor konniglig hæffend alle wore umbotzman at holde thenne forskreffnæ ræth i woræ garde oc slot, oc (hwo) brödelig worder i tisse sage oc icke worther ræt ywær, han ryme bort aff vort land oc rigi oc komme alder meer for wor ögen, saafræmpt han wil ay sætte siit lif till fare. 54) Liff, anten henge hanum eller hwad som han wil som griber hanum oc &c, H. liiff M. 55) skendæ H, M, 56) aldrig M. 57) beskemmet H. 58) H, add, som hanum bör at were. M. add. som han er. Er thet so at man findher hanum i hans land eller righe sex ugher ther effther tha mo man taghe hanum oc rette ower hans liif, at han henge hanum eller huat han wil som hanum griber, 59) Denne Slutning mangler i M. alece G age 10 me bond so nemagishi enten tegeldung moz Kong Frederik den Andens Gaardsret. Wii Frederich thend Anden, mett Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gothis Konning, Hertog udi Sleswiig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, Grewe udi Oldenborg oc Delmenhorst, giöre alle witterligt: att efftherthii Wii ere komne udi Forfaring, huorledis att thend Skick oc Ordning, som kaldis Gaardzretten, oc for nogen lang Tid siden forleden aff wore Forfedre, framfarne Konninger udi Danmark, skickit oc udgiffuit er, skall paa nogen Tid were nederlagt oc icke saa rettelig ved Magt holdit, som tilbörligt haffde werit: Tha haffue Wii nu same Gaardsrett ladett offuerweie oc for gott anseet, att thend igien oprettis oc effther thene Tidz Leilighet mett nogre ny Artikler forbedret. Oc wille Wii therfore strengeligen budett oc befalit haffue, at same Gaardzrett mett alle Pungter, som thend nu beramit och forbedrett er, skall effther thenne Dag hollis paa alle wore oc Kronenns Slotte oc Gaarde udi wore Riger Danmarck oc Norge, sammeledis udi Kiöbstederne, huor Wii eller wor Marskalck mett wore Hoffzinder oc Folck ligge, oc thesligeste paa Adelens Gaarde offuer alle forneffnte wore Riger och Lande, huor the selff holle Hus eller theris Befalningsmend oc Fogether mett theris Folck forsamblit ere, ligeruis som Wii thennd haffue oc holde paa wore Slotte, Feste oc Gaarde, wed alle Ord, Pungter oc Artikle, som hereffther fölger. 1. Huilken Mand anden slaar ihiell oc worder greben mett ferske Gierninger, giffue Liff for Liff. End römer hand mett Kiendsgerning oc worder hand siden fangit eller greben, tha straffis effter Lougen oc Recessen. 2. End siger hand ney, oc er ther Tuiffuel paa, tha skall neffnes XII, VIII, eller VI Mend aff Gaardenn, som Marskalcken, Fogeden eller huem Befalning haffuer, skulle udneffne, effthersom Husit eller Gaarden er eller Formuen till, som skulle swerge therom, oc thend som paaklager neffne Halffparten öc hand som for Sagen staar neffne anden Halffparten. 3. Sameledis skall holdis om Saarmaall, Waade oc alle andre Sager, som hender i Gaarden, huor Tuiffuel er. 4. Huo, som giör Nödwerge, oc slaar thend anden ihiell, eller giör hannom Skade, som raader till att giöre Ufred, thend skall haffue Skaden for Hiemgield, oc hand skall ey lide Skade therfore, som thet giort haffuer. Dog skulle XII, VIII eller VI Mend aff Gaarden, som för er sagdt, suerge therom, om Nöduerge er giordt eller ey. 5. Hugger Mand anden Saar eller stinger thiill Blodz, tha skall thend thet giorde miste Handen, uthen hand giorde thet aff Waade eller Nöduerge, oc saa huem som esker nogen anden till att slaas mett sig, om thet er Hoffzinder, Hoffmend eller andit Krigsfolck, tha bör thet att regnis for Nöduerge, ehuad Skade hand theroffuer giör som eskit worder; thi thers om hand icke udkome till thend hannom udesker, tha wor thet hans Ere for neer. 6. Slaar Mand anden Pust, Kiepshug eller anderledes, saa att ey kommer Blod ud, tha skall hand stingis egennom sin Hand oc ristis ud emellom Fingerne, uthen thet skeer aff Nöduerge eller Waade, oc eskit bleff, som för er sagdt. 7. Huo, som drager Swerd eller Kniff eller spender siin Armbörst eller legger Hanen paa sin Bösse emod anden mett wred Huff, hand skall stingis egiennom sin Hand, om hand bliffuer greben mett ferske Gerninger, endog att hand ingen Skade giorde thermett. 8. Huo, som stier Konningens Huss eller nogen Adelsmandz Gaarde, inden eller uthen, som er befestit mett Mur, Graffue eller Plancke, eller som Port er fore, miste Liffuit. it smo .9. Huo, som forsömer sin Word eller Wegt,) er hand Herremand eller werhafftig Karll, tha skall hand haffue forbrott sin Hest oc Hauffue, men er thet i obenbare Feide, nar Finderne ere forhanden, saa att Slottet er belagd, eller Finderne ere ther neruerendis, saa att stor Fare er paa Ferde, tha straffis thet paa hans Hals, thi mand icke kand letteligen betencke huad Skade oc Forderffuelse ther kand kome udaff att Wagten forsömis. er, 10. Worder oc thend, som tilsagdt er att woge om Natten, afflest, tha skall hannd gaa for Porthen oc biude sig ind. Kand hand icke indkome, tha skall han bede en sin Wen Husit paa thend hand best forlader sig paa, thend Natt att waage for hanom paa Muren saa lenge hans Wegt tilsiger, oc selff skall hannd gaa uthen omkring Muren oc see till thet beste hand kand oc om Morgenen strax effther giffue alle Bröderne en Thönne tyst Öll. Falder hand anden Gang for Skade, sig saa att forsöme, tha böde dobelt, men skeer thet thredie Ganng, tha skall hans Hauffue byttis oc were Mindremand oc foruisis Gaarden. Kommer hand oc inthet, tha straffis hand for alt som forschreffuit staar. 11. Huem som stiell till en Marck Danske Pendinge eller mere, therfore. 12. Stiell hannd till halff Marck, möste Hud eller Öre. 13. hand henge Stiell hand mindre end halff Marck, er hand verhafftiig, römme Gaarden oc föris for Porthen och foruisis; er hand Dreng eller icke werhafftiig, tha skulle anndre Drenge hudstruge hannom. 14. Kaller Mand anden Tiuff, Horensön, Forredder eller anden Ubequemsord udi Borgestuen eller udi nogen anden erlige Forsambling, er hand eddeil eller ueddell, werhafftiig eller Smaasuennd, tha bliffue hand selff samme Mand, uthen

  • ) Vact, i de trykte udg.

6-21-6 hand hannom thet skelligen offuerbeuisse kand. Er hand Mindremand *) Stalddreng, tha worder hand hustrugen aff thend hannom haffuer i Befaling. 15. Huo som thager Quinder mett Wold eller Möe, oc höris Rob oc Paakald oc siunis blaat Kiöd eller reffne Kleder, hannd möste Liffuit, enddog hannd icke fuldkom sin Vilge. 16. Beligger noger Adelsmand nogen Frue eller Jomfrue, som oc aff Adelen er, oc thet hannom skelligen offuerbeuisis kand, tha skall hannd werre erelöss oc saa foracthet som hun er, ther sig haffuer ladet beligge. Ennd beligger nogen fattig Karll, som icke er aff Adelen, nögen Frue eller Jomfrue, som aff Adelen er, tha skall hannd straffis paa sin Hals. End römmer hand, tha werre erelöss. Oc skall ingen man thage hanom udi Tienniste eller handthaffue hanom, effther thet er hanom beuist offuer, uthen hand will sware till hans Gerninger. thet strax mue anamme. 62101 Oc huilken Frue eller Jomfrue, som aff Adell er, ther lader sig beligge, skall haffue forbrot altt hindis Arffuegotz till hindis rette Werge, oc skall hand End will hindis Werge same hindis Gotz icke aname oc bliffuer aff hindis neste Wenner paamindt, tha mue andre hindis neste Wenner thet annamme, huem ther wiill, oc thet beholde saa lenge hun leffuer, men eff ther hindis Död skall same Gotz komme til hindis neste Arffuinge, dog icke till hindis egne Börn. 17. Thette er oc rett udi Konningens Gaard och udi lige Maade hoss Adelen, om nogen fattig eller riig, ther sworit eller tro Tieniste sagd haffuer, att were huld och tro, oc dierffuis sidenn till att krencke nogen Möe i Dronningens eller Adelens Gaarde, hand skall miste thwo Fingre, uthen Herren eller Hosbonden hanom benaade will. 18. hon basM sol Huo som beligger Quinde eller Möe, thend som er betroet till att bere Hos bondens eller Hostruens Nögle enthenn till Öll, Mad, Kleder, Penninge eller an

  • ) De trykte udgaver tillægge her: eller. 4t

dit, som Hosbonden eller Hostruen wille haffue foruarit, tha straffis hand therfore som en obenbare Tiuff, om the tiene bode i Gaarden samen, uthen Hosbonden hanom benaade will. 19. 06 aig Huo som beröffuer en anden till halff Marck mere eller mindre) oc VIII eller XII **) Mend kende thet for Roff, tha straffis hannd therfore effter theris Sigelse. liqa 20. OC Nar Mand nogen Ugerning giord haffuer, ihuad som helst Gerning thet er, ey worder greben mett ferske Gerninger oc siger ther ney fore, tha neffne huer there, th thend som kerer oc dölger, VI Mend aff Gaarden, som Gaarden er thill. Huad the felde, were feldt, oc huad the werge, were wordt, huad heller thet gielder om Ere, Liiff, Lemmer eller andit. 21. Er oc nogen Mand, ***) som icke haffuer saa mange Swenne, tha maa hand til. kreffue sine neste Naboe mett theris Suenne, att the therom swerge, paa thett att Retten kand fuldgiöris i alle Sager. abash pouted gaintolat mee 22. Huilcke XII, VIII eller VI Mend, som worder tilneffnde att grandske, dömme eller at swerge med theris Eed paa nogen Sag oc weigre thenom therfore, tha haffue the forbrot theris Hauffue oc röme Gaarden mett Könningens Wrede oc Ugunst, som the ther Koningens eller theris Hosbondz werste wille oc Retten forkrencke.

Er nogen 23. les 979 aff Adelen icke saa stercke, att the kunde saaledis holde thennom till att giörre Gaardzrettenn Fylliste, tha maa hand forföllige sin Sag oc Rett offuer thennom ind for Landzdomere, oc hand skall pligtig were att hielpe thenom till Rette effther Gaardzretten. 37 ")

  • ) mindre er ulæselig i Originalen.

den trykte udg. har VI.

      • nogen af Adelen i den tr. udg.

adol (6) 24. alle usbandens til eller paa Ingen maa doble sin Hest, Waaben eller Werge bort, oc ey paa Borrig högre Pant, end som hannd ber mett sig. Huo thet giör hand were ugilder oc fölgis thil Porthen oc foruissis. V sobi, tolls am 25. Forbiuder och Konningen, att ingen skall riide Feylemarckit eller fare mett nogen Daarespill eller Daarskaff. Huo thet giör were ugilder oc stande thend same Rett, som för er sagdt om Dobbellspill. 26. elrot om deng Huem som foragter sin Hosbondis Öll eller Mad, saa att hand mett Wilge spilder Öll eller Mad, ligge i Thornit udi tre Netther till Vand oc Bröd, oc foruissis Gaarden mett Konningens Unaade. 27. Men thersom nogen Bröst findis paa Öll och Mad, tha skall thet mett Sagtmodighet oc icke mett Trodtz eller Puck giffuis Marskalcken, Fogeden eller huem, som Befalning haffuer, tilkende. 28. Oc efftherthii ther findis stor Bröst eblant Hoffmend her i Rigit ydermere end andenstedz, saa att mange aff thenom, som giffue sig ud for Hoffmend, inthet wide aff Ryteriet, oc komer mest aff thend Orsage, att the icke thilholdis att omgaas mett Heste oc Harnisk, meden holdis aff thenom spotteligt, at nogen skulle rögte eller wiske sin Hosbondz Heste, will oc en giöre thet, tha foracte the andre hanom theroffuer: therfore skal huer, som holder Swenne, tilholde thenom, att the om Morgenen gange udi Stalden oc tilhielpe att rögte theris Hosbondz Heste mett huis ther tilhörer. Skall oc hereffter huer, som sig for Hoffmand will udgiffue oc Klede oc Pendinge will tage, were forpligtet, nar hand er hieme udi hans Hosbundz Hus oc icke haffuer anden Forfald, huer Morgen att gange udi Stalden att rögte oc vi ske hans Husbondz Heste mett all anden Nottorfft oc Tilbehöringe, oc nar hand thet bestillit oc udret haffuer, skall hans Hosbunde were pligtig att giffue hanom Frokost. men Men nar mand rider paa nogen Reigse eller andenstedz ferdigis fran Huse, stackit eller langt, inden eller uthen Rigit, tha skal huer Hoffmand were pligtig selff att rögte och ware thend Hest, hand rider, oc att ware oc wische thett Harnisch oc Rustning, hand förer, om hand paa same Reigsse förer Harnisch. nogen herudinden uliudig eller forsömelig, tha skall hand theroffuer straffis som en uhörsom oc thend sin Hosbundz Gaffn oc Beste icke wiide will. 29. Findis Skall ingen Suene sette thennom till Dricks emellom Maaltid att dricke heelt eller = halfft, men will nogen dricke, hand gaa for Kielderen, ther skall hanom icke weygris en Drick, thuo eller tree, till Nöttorfftt, oc om Affthenen skall thennom giffuis Öll till Nöttörfftighet oc icke till Offuerflod. 19 101 ligom na Ilh moned squid 30. das Me Huilcken som thager Klede oc Pendinge, hand er 'pligtig att thiene Aar oc Dag oc siden tilsige ett Fierdingaar tilforne, om hand löster icke lenger att thiene, och tha thage Pasbordt oc haffue Forloff, uthen hand fanger anderlunde sin Hosbondis Minde thertil. aitiena no salle 31. Skall och ingen thage nogen Suend i Thieniste, som drager fraa sin Hosbonde her udi Rigett uthen Passbordt. Huem thet giör, skall were falden till thend, som Swenden fraadrager, ett hundrede Marck danske Pendinge, strax att betalle, i huad By hand tiltalis, under ett Indleigre. 32. Drager nogen Suend, som haffuer anammet sin Hosbondes Klede eller Pendinge, fran sin Hosbunde, nar hanom er tilsagdt att were paa nogen Reigsse, tha skall hand were erlöss therfore. lede band C Ishua 33. Bliffuer oc nogen edell eller ueddell, som haffuer anammit Konningens eller sin Hosbondis Klede eller Pendinge, tilsagdt paa nogen Reigsse enthen till Land eller Wannd, eller bliffuer bestoldit enten paa Slott eller Feste, hand were pligtig att fuldgiöre same Reigsse eller bliffue udi same Bestolding, saalenge thend warer, oc (6*) skal hand icke mue begere ydermere Klede, Pendinge eller Lön, end som hannem bleff thilsagt thend Thid han sagde Thieniste. Huem her findis emod att giöre, hand were erlöss oc therthill straffis som wedbör, fordi thet hender thiit, att en Hosbonnde holler sinne Swene oc giffuer thennom Klede, Pendinge oc Underholdning, enddog hand theris Thieneste icke synderlig behoff haffuer, paa thett att the skulle were pligtig att giöre hannom Thieniste, nar hand thennom behoff haffuer. 34. 301 Sameledis om nogen Suend, som sin Hosbonde erligen oc throligen thiener, oc ha. Offuerlast eller Offuerwold aff sin Hosbonde, eller oc icke fanger nom skeer nogen sin Klede oc Pendinge till Rettighett, tha skall Hosbonden were pligtig att stande hanom thill Rette for Hoffmarschalcken, om hand thiener udi Konningens Gaard. Men thersom thet icke er udi Gaarden, tha skall Hosbunden stande till Retthe for Rigens Marskalck, oc tha skall Marskalcken hielpe hanom till saa mögit rett er. Will Hosbunden icke möde for Marskalcken, nar hand bliffuer tilbörligen kaldit, tha skall Marskalcken dog were pligtig att hielpe thend till Rette, som klager, his share 35. Sameledis skall ingen eddel eller ueddell gaa nogen sin Herskaffs Stegers eller Kielder, uthenn hand therpaa Befalning haffuer aff sin Hosbonde, eller oc straffis therfore, som en uhörsome effther XII eller VI Mendz Sigelsse af aff Gaarden, om hand ther emod giör. 36. Huilcken som fordrister sig till att upslaa Kielderdörre eller offuerfalder Kocken, Kielders wenne eller huem som Befalning haffue, were sig edell eller uedell, wer hafftig) möste Liffuit, oc alle som throligen thiener Herren udi Gaarden skulle were pligtig att tilhielpe, att thette bliffuer straffit mett andit, som utilbörligt er, saa frampt som the wille icke selff stande therfore thill Retthe. 37. Huo som suerger, bander eller bedriffuer nogen Gudz Lastring, **) hand skall straffis effther Borgerstueretthen enthen mett Ferle eller att legge udi Bössen thill the Fattige, effthersom Ederne oc Lastringen ***) er thill. verachtig, i de frykte udg. "Bespottelse, i de trykte udg.

      • ) Lasterne, i de trykke udg. yo bait W

ane band thenol as agioni gia abal 38. Thend som thend anden Gield skyldig er och kiendis Gielden, hanem skall Marskalckenn, Fogeden eller huem som Befalning haffuer i Gaarden, loulig Dag forlegge att betale. bleizenilo negan mo abinogi 39. Betaller hand ey till same Dag, tha skall Marskalcken, Fogeden eller huem som Befalning haffuer udi Gaarden, tillneffne II eller flere aff Gaarden, att wordere hans Haffue at betalle mett. End recker thend icke thill, tha skall Marskalcken eller Fogeden, eller huem, som Befalning haffuer udi Gaarden, antworde thend, som skyldig er, i hans Hender, som Gielden skall opbere, oc fannger han tha icke Borgen for hanom, tha haffuer hand Vold att legge hanom i Thorn oc Jern indthill hand betaller, dog hans Lemer uforderffuit oc hans Helbrede uskadder. 40. Siger Mand ney for Gield, oc ingen Vidne er till eller obene Breffue, er thet III Marck eller mindre, tha dölge thet mett sin egen AEd. elbau gibord oo giblyde bied 41. 808 End er thet III Marck oc mindre end XL Marck, tha dölge thet mett VIMend; end er thet XL Marck eller mere, tha tha dölge thet mett XII Mend. 42. Ild oc Lius skall huer i sin Sted well forware. Aff huilcken Mandz Forsömelsse Skaden komer, tha skall hand strax thagis oc kastis i thend same Ild, om hand bliffuer greben mett ferske Gerninger. Römer hand, oc thet widis hanom siden, oc bliffuer thet hanom offuerbeuist, tha skall hand were pligtig att böde Skaden egien, eller oc dölge mett XII Mend aff Gaarden, som för er sagdt. Marck. XI beaut 43. End skeer thet paa Landzbyerne, tha böder hand Skaden igien oc therthil XL Formaar hand icke att böde, were udi sin Hosbondis Naade oc Unaade. 44. Huem hinanden) undsiger i Gaarden, thend skall thagis Borgen aff oc forfare

  • ) I de trykte udgaver lafes: den anden. saa Sagen till Rette.

Will hand ey lenge hand Borgen will sette.bef 46 thermett lade sig nöige, tha foruaris hand saa gible de blo bun basdi 45. 11309 Udi ligemaade om nogen offuerfalder eller forrasker thend anden, tha skall hand lide same Straff, som forschreffuit staar. ebrano la exel ells 146. not ibu anlad nilaid Huilcke som sig forbinde tilsamen mett Raads Raad, fire, sex, flere eller ferre, emod Koningen eller thenom, som Befalning haffue, Koningen eller hans Befal. ningsmend till Skade att forkrencke Retten, römme Gaarden oc inden sex Uger aff Rigit, oc haffue ingen Fred lengger, ehuor the siden findis kand. Men rette offuer hanom,) som andre ther fredlöse ere. brol 47. gob Huilcken aff wore Undersotte, edell eller ueddell, fattig eller rig, som sig for. drister att werge eller undskiude thend brödige oc skyldige for huad som helst Stöcke thet er, som för er sagdt, saa at thend skyldig oc brödig undkomer, tha stande hand then same Ret, som then brödige skulle stande, oc then brödige liserdelis Naade therthiill. geuel ingen Fred att haffue, uthen hand nyder Oc efftherthii att menige Adelen udi alle wore Lande oc Riger mue oc skulle thenne Rett haffue oc holde i theris Gaarde oc huor the selff eller theris Befalningsmend eller Fogitter mett theris Folck forsamblede ere, ligeruis som Wii haffuer hanom paa woris Slotte oc Feste, oc saa wiit som Wii, wor Adell oc gode Mend boe oc bygge, tha skulle oc Adelen were forpligt thend wed Mact att holde. Men er Adelen therudi forsömelig oc ey wille lade same Rett haffue sin Gang, som forschreffuit staar, tha wide sig thett selffuer oc icke Oss. smagio Giffuit paa wort Slott Frederichsborg, thend IX Dag Maii Aar MDLXII. Under wortt Signnet. Friderich.mo AA dennem, i be trykte udgaver. Stadsrette r. sille dag (2 Den Lundske Stadsret. Tettæ ') ær then ret ther man callar wara bierkeræt. ther 2) i lund 3) ær oc i alla stadha ther köpstadhelogh haldis i danmark. 1. Hwilkin man ær 4) köpir iorth i lund 5) aff annar. tha skal iorth sködas hema with 6) dör meth gotha manna witne. 7) tha skal the 8) skötning standa. 9) 2. Festir man iorth af 10) bonda at köpa oc wil ey halda köp sit böde siex öra fare") fesning ellir dyli 12) meth siex men. 13) 3. Festir man iorth af bonde 14) oc drikkir a 15) löthköp. 16) oc wil ey sithin halda köp tha skal han böda thre mark. 17) a) Om kyöpstadhe byerck D. et om. cæt. usque ad. cap. 1. 2) i alle köpstæther i skane C. et om. cat. - then skellighe giffuen aff withre men swo with som köpstædhereth holdes i Danmarck ther haffue alle landhe wedhertaghit boe lege oc lerdh. H. J 3) Helsingborgh er giffuen oc kiöbsteder i Danmarck skulle holde oc rette efther som screwæt stander oc ladhe ther intet i som the icke willæ bedhra ther rætten siddha A. F. I. Helsingbor ter giffuen G. giffuen aff konningen i danmark till helsingborg epther danmarks raadtz samtycke oc skall holdis ubrödeligen offuer aldit danmarck saauell y köbstæder som y byrk paa landet offuer ald danmarck. K. 7) D. add. then gange i gaardh ther tha köpte. H. add. then gange aff gaardh ther eyer wor oc then gange i gaardh ther tha köpte. 8) thet sköthe F. G. thett winde K. fast bliffue gen nogher gensigielse um thet ær ræth köpth F. G. I. 9) bliffue nogher gensielse om thet er ræt köpt. A. 10) A. F. G. om. af bonda. - C. om. af. 11) fore festning A. B. G. D. E. F. G. H. I. K. lidköp. D. 12) werrie sigh F. 13) beskedne borghere, som besedendæ æræ at han köptæ æey A. G. besithne borghere ath han köpte ey. F. 14) F. G. I. add. eller köpstædheman. 15) C. H. om. a. - paa F. pa I. 4) som A. E. F. G. H. I. et sic in seqq. ther K. et sic in seqq. 5) köpstædhen A. F. G. I. C. K. om. i lund. landeskrone D. malmö H. 6) paa hans eyet bything meth &c. A. F. G. I. lykiöb A. letköp B. lytköp C. E. likiöb F. lydkiöb G. lökiöb. I. leyköb. K. 17) A. add. eller werghæ sek meth tolff mæn F. G. I. C. add. eller hwilken som sit köp ey wil holde. D. H. add. ther ey holder köp sit. (7) 16) 4. Gör18) bonde withir bonde oc¹9) flöttir 20) uppa honom. tha skal han böde 2) thre marc ellir 22) tyltireth. 5. Skil 23) man 24) um garth ellir um huus ware hin with weriæ 25) uppa hawer sat 26) meth tolff othilbonde. 27) 6. Takir 28) man af garth 29) udan ellir innan. 30) böde thre marc ellir warie 31) sik meth tyltireth. 32) 7. Brydir man huus ellir træ af bonda 33) iorth. böde thre marc 34) ellir skære 35) sik meth tolff bondum. 36) 8. Ingen 37) man ma gewe bys iorth. 38) wites 39) man at hawe gewit ellir saalt bys iorth burt. dyl han dyli 40) meth thre 4') tyltir ellir böde företiwgho mark. 42) 9. Hwilkin man 43) som brydir bys frith udan by swa lanct som bys 44) mark gangir. warthir han takin withir böde företiwgho mark bynum. 45) dyl 46) han 18) Boor naboo with annen &c. A. F. G. I. Boor D. Booer bonde hoss anden oc &c. K. 19) om gardh eller hus flötter &c. D. eller om hus ware oc flötter &c. H. om gaard 20) flöder han pa hanom watn eller mög eller noger uförmdh tha &c. A. F. G. I. flytter B. 21) D. H. add. hanum. 22) eller wæriæ sek met loff therfor A. G. I. eller dyliæ meth t. C. D. H. K. -- F. om. ellir...eth. 23) Wordher trette um &c. A. F. G. I. taller mand oc anden tyll om gaardt eller hus ther opsett er ware &c. K. 24) men C. D. 25) withe C. wærn F. G. I. 36) sithed F. G. sitth H. siddet 1. 27) adelbönder om thet er på land som berk ær oc med XII adelborghere om thet er i köpstædhen A. F. G. 1. adelböndher E. H. iordeygna bönder L. 28) agher I. Dette Cap. mangler i K. 29) A. F. I. add. nogher tiidh. 30) A. F. G. 1. add. oc haffuer ey loff till. 31) wærie B. C. 52) loff A. 1. logh F. 55) nogher mans A. F. G. I. bondens D. 34) A. F. G. 1. add. fore hwert. 35) 36) wæriæ F. I. K. borgheræ A. odhelbönder D. H. adelbönder K. ottelbönder C. iordeyne bönder L. borgere eller XII böndher um thet swa skeer ath thet ær innen bierk palandh. F. G. I. - C. K. add. Thettæ ær war ræth i alle kopstædher ath iordhæghænde man hand ma loffue for XL (XXIV K.) marcke sagh tha ath iorthen warthe ey bæthre æn thre marck. by tersa A. F. G. add. bort oc ængenlunde affhende. C. add. bort eller sellie. D. E. add. bort. 37) Ingen borgher eller annen ma &c. I. 38) 39) weedh man oc at nogher haffuer giffuet &c. A. F. G. I. i willy 40) Tha wæriæ sig meth &c. A. F. G. I. 41) kiönsnefnd eller &c. A. F. G. I. threm tyltum C. 42) A. F. G. 1. add. modh byen. 43) C. add. ther ey er wor bymand. K. add. ey bymand er. 44) byfridh recker A. F. G. IH. add. iordb.- to bysens eller byrkens K.. 45) byen A. F. G. I. & add. ihwatsomhelst han and brydher, worther thet with oc. - byen B. C. E.D. H. om. bynum 46) C. K. om. dyl.... tyltir. wæriæ sic meth thre47) tyltir. Swa ær theth oc um 48) i by brydir nokir 49) innan 50) i garth ellir a gadu 51) hwar som theth ær i byn 52) tha böde företiwgho mark 53) ellir wariæ sik meth thre 54) tyltir um han worthir 55) ey grepin withir. 56) nie 10. Um bymen 57) taka noker udæthis man. tha skal han til things föra 58) ellir til moot 59) a 6º) ræt moots dagh oc) döma iwir 62) honum efftir hans gierninge. tha skal then 63) dom standa oc ther ma ingen eftir kæræ. 64) gunned 11. Takir man 65) sin thiwf tha ma 66) han 67) ey meth minne binde 68) æn meth örtugh mun oc hawa sielwir wold 69) at halda 70) thiwff til ræt thingdagh um han wil. ellir föra 7¹) til gielkere. tha a 72) gielkere thiwff at halda fore pascha-penning oc iwla-penning.e 12. Taghir bonda 73) thiwff heme at siin. 74) slippir honum 75) thiwff oc kombir ey meth honum til things. böde konungi företiwgho marc oc 76) bynum företiwgho mark. 77) 13. Sighir bonden 78) at thiwf slap ey burt meth hans with eller willie, tha skal han wæria 79) sik meth thre 80) tyltir 8') ellir böde 47) sex oc trediwe godhe mens edh A. F. G. I. et sic in seqq. 48) hwo I. 49) man i garde &c. I. ellir böde företiwgho marc. 62) offuer B. D. I. K. 63) hans D. H. han I. 64) A. F. G. I. add. meth rette. 65) bonde C. D. boŕgher F. I. 09 50) aa garth &c. C. man D. E. H.-A. F. om. innan. 51) D. add. eller. 66) A. G. add. man. 52) A. F. G. I. add. hugh eller saar. 53) C. K. add. byen. - L. add. koninghen oc xL mare byen. t 54) xxxvi burgere G. I. 55) dyl thet A. F. G. I. ile 56) A. F. G. I. indskyde følgende to Artikler: Item giffuer nogher borgher uquædens ordh hwat thet helst ær böde therfore thre marck om witnæ ær til at thet ær skeedh pa gadhen ællær wærghe sek meth x11 borghere offuen oc nedhen. Item giffuer nogher hæggomes quinna nogher borgerske eller borghera uquædensordh oc er ther witneæ til tha skal hun springe aff kaghen oc draghe steen aff byy. 57) byman tagher A. C. D. I. nogen tager K. 58) A. C. E. F. K. add. hanum. 59) mote ræth &c. D. E. 60) paa radmotz dagh F. I. 61) A. F. G. add. late. 67) man E. G. 68) D. G. add. hanum. 69) loff H. 70) B. C. D. E. F. I. add. sin. 71) föræ til rætteren tha bör rætteren thiuf &c. A. F. G. fore gielkere D. fare til rætteren tha bör rætteren &c. I 72) bör D. K. 73) borghere A. F. G. I. 74) C. add. eghen oc. 75) han A. F. G. I. mier &c. D. D. F. add. oc i sit hem. han bort ath bondben ko- . . marc. 76) A. F. G. om. oc 77) K. add. om thet er i köbingh. 78) borghere A. F. G. borgheren L 79) skære D. H. 80) D. om. thre. edh I. 81) D. K. add. eth. xxvi men F. xxxvi gode mentz (7*) 14. Then man thiwf takir han skal lada 82) thiwff til things letha oc hawa twigge 83) manna witne til at han ær ful 84) thiwf hans 85) oc all at the 86) costa han hawir a sin (bak. tha skal han standa thingmanna dom. hwilken dom the willia honum gewe. don .ON 15. Gar 87) thiwf aff thinge udömdir. tha skal all by gielde 88) ni mark konungi. 16. Warthir thiwf. 89) oc90) hærbærghis han sithin af nokrum man. 91) tha bö de han thre mark ellir dyli meth tyltireth, 92) 17. Hwa som 93) hærberghir thiwf.94) böde thre mark ellir dyli meth tyltir eth. 18. Um bonde 95) wider 96) annan. 97) oc sighir swa. thu est min thiwff at swa manga costir som iak hawir tapat. tha skal han weriæ sik meth thre tyltir. ellir böde bondanum 98) ni marc oc löse sik withir konungen som han gidir. 99) 19. Warthir too) bondan ') thiwff. forgöre howithlöt sin oc ey mera. 2) 20. Hittis thiwfnath i hösfru wald 3) wærie sik meth thre tyltir at theth war ey 4) henne wit. oc ey willie oc ey rath. warthir hun uskær 5) at ethin. holde uppe folla 6) bodir swa 7) som man. 8) (2% mod borgheren A. I. mot koningh F. kan A. C. F. G. I. byder L. M. add. och widner umbudsman nogher fore thyffnet wery sich meth tylter eeth. will fight fo 100) som borgher worder ther thiuff kaller forgöre &c. F. om borgher worder ther thiuff forgöre &c. A. G. I. 82) C. om. lada. 97) bondhe D. 83) thingmannæ E. 98) 84) hans thiuf full oc all B. C. E. oc all hans D. H. and 99) 85) oe hans at A. G. I. hans oc the &c. F. alle. the kaaste &c. K. at 86) swa mange D. (6 87) far C. ) bonde C. D. 88) böde D. H. giffue F. G. 89) A. C. D. E. F. G. H. L. K. add. hadstrogen. 90) hwo som hanum hærbergher sithen tha &c. A. F. G. I. 91) D. add. i byen. K. add. i by eller byrck. 92) xxiv gode mentz eth F. I. 93) C. H. K. om. Hwa tyltir eth 94) A. F. G. I. add. meth wit oc wilia. (g 95) borgher A. F. G. I. 96) wither C. D. wether K. witner L 2) M. add. oc tha i fææ och æy i iortli 3) wæræ A. F. G. I. K 4) A. I. add. meth. 5) feld C. D. H. K. uskærdh swa ath eeden hal- 6) des. &c. F. ful both B. E. ful böthe F. fulla böther 1. 7) C. add. wel 8) mannen C. D. F. G. I. en man E. CR 21. Sidir 9) bonde a thing oc callar annar bonde 10) thiwf. böde honum thre mark. dyl han ") at han kallathe 12) ey thiwf. tha skula alla fire 3) thingbenkæ skæræ honum for the sak at han kallathe 4) ey thiwf. Swa ær oc um 15) threl oc 16) um aghnabak. 17) 22. Callar bonde 18) annan threl. ellir thiwf 19) ellir aghnabak 20) udan thing. böde thre mark, ellir dyli meth tyltireth. 21) 23. Wider bonde22) annan. oc sighir swa thu est miin withirtæktis 23) thiwf. thu hawir mine costa hema at thin. dyl han. dyli meth tyltireth. 24) faldir han böde thre mark. 25) 24. Thet ær um köp. 26) At ingen man ma köpa hest. ey ko ey oghxa oc ey skapath 27) clathe. oc ey fætlat 28) swerth oc ey skaft öxe. 29) oc3°) ey hors oc ey unct fæ udan³¹) win, 32) Um nokir köpir wenelöst.33) miste köp sit oc34) æn 35) wirtning til. 9) sichter borghere a &c. A. sither borgher paa &c. F. G. I. 10) borgher A. F. I. 11) hin E. 12) F. G. I. add. hanum. 13) D. om. fire thing. F. H. om. fire. 14) A. G. D. G. I. add. hanum. galt igen, um man köper af bondens son eller bondens dotther, æn thiufs sagh skal han ay sware for thet köp. ænd köper han wither annat leyæhion bondens tha gielder han ater thet han köper (K. add. oc omberre sytt köb oc) thet er bodragh (bolldragh K.) oc swarer thiufsak for thet. 15) C. add man kaller anner man. 26) winköp D. H. 16) eller aghnabak C. et add. eller annar skemelighe ordh. 27) skornæ A. F. I. 28) fæleth F. I. K. om. fætlat. 17) K. add. eller anden forsmelig tylltall. 29) skæft öxe E. F. G. skafftet öxe I. 8) borghere A. I. 30) C. om. oc.... fæ. 19) anden forsmelig uneffne (?) uden tiuff böde 31) &c. K. uden han haffuer ther witne til A. F. G. I. wenelöst D. H. 20) skalek ellir annar skemelighe ordh athen &c. C. 21) xxiv godhe mens edh A. F. G. I.. 22) borgher A. F. G. I. 32) winnæ B.-C. K. add. eller witne. witne E. 33) witnelöst A. E. F. G. H. I. K. winlöst eller witnelösth C. winnelöst B. 34) C. K. om. oc 23) wedherlige taktis A. G. wethertags C. D. witherlighe taks F. wisherlige H. vitherlighe taktis I. 24) xxiv gode ments eth A. F. G. I. In tylther K. 25) C. K. add. Hwo som köper wether bondens husfrö i dildum (dylldom K.) mere eller mynne gielde ather thet ban fick aff henne meth sornum ethe oc fa inthet af henne ther han marc; add. um han kommer æy köp sin fore oc wyrning (oc wytning thertyll K.) Ma han ay komme sin köp wether eller win oc haffuer han twigge manne witne til at han fic at rætte köpa tha er borte bast oc bond oc al konings ræth. æn bondhen han tagher sit uth saghlösth. 35) ey F. 25. Warthir) nokir witer at han köpte wenelöst. 56) werie sik meth tyltireth, 37) ellir böde thre marc. 26. All annar köp ther köpis um dags liws at 38) ret torghköp. 39) werie Wider 44) man annan um 45) met 4°) twigge manna witne oc41) töltir 42) eth. 43) forköp. böde twa 46) öra. 47) ellir werie sik meth thredie 48) mans eth. swa oc um man festir köp 49) oc wil ey halda, 5º) 27. Thet er ret 51) um quinfenge. hwilkin man ther wil feste sik kona ellir mö til 52) hösfru, tha skal han henne meth prest 53) witne 54) oc 55) andra gotha man. na ok quinne. fæstæ. cfr. Long Hans's Stadiret c:25 (p. 530.) 28. Swa 56) skal han 57) oc gulfeste sik hösfru 58) til halft bo awlat oc uawlat, 59) tha skal gif 29. Um man ellir kuna hawir börn 60) tha the samman cumma. tas 61) til half howithlöt 62) withir swenbarn. 63) Gul ther 64) festis meth. dör han. tha skal huun gul hava. dör huun, tha skal bondins 65) rette 66) arwa 67) nut 68) fe. ste-gul. Om nogher wordher wythen M. Om nogher sigher at &c. N 36) witnelöst A. E. F. I. winnelöst B. G. 37) xxiv gode mend eller &c. A. F. G. I. 38) pa A. F. G. I. 39) A. F. G. I. add. oc wordlier ther skælwit (skælnet 1.) pa tha D. H. add. tha. 40) thet A. F. 41) eller C. K. 42) oc thertil loff um han formaa æy ath böde tha mysteæ kiöp oc thertil 11 marck om thet ær borgheræ A. F. G. I. 43) C. K. add. eller thre marc. Bristher hanum köpe sin, win oc (eller win eller K.) witne, lathe ut bondens kosth oc löse wether koningh som han ma. 50) A. F. G. I. add. sit köp oc bethalæ æy. 51) A. om. ret. 52) C. om. til hösfru. 53) F. I. om. prest. 54) K. om. wine. 55) offuerwerende gode &c. I. 56) E. om. swa.... gulfeste. 57) man C. K. 58) kone eller mö D. H. 64) hun A. F. 59) ufawleth E. 60) barn I. 61) giffues A. F. I. skiffthes C. N. gifftis barn giffies K. E. mööe- 62) A. F. I. om. howithloth wither. laadit K. 63) A. F. G. I. add. thet. 65) 45) at han giordha hanum forköp pa torfinet eller i byæn böde &c. A. F. G. I. bonden eller neste arffwæ &c. G. bonden eller hans rette &c. K. 66) neste A. F. I. 46) xx F. I. thre H. 67) arffwinghe A. E. F. H. 47) A. F. G. I. add. halft byen oc halft borgheren. 68) niit (?) B. uth A. C. F. I. L. uth faa guld D. H. N. 48) thre borgheres A. F. G. I. uth haffue gul E. G. nyde K. 49) F. G. I. add. af nogher man. 44) D. om. Wider.... halda. 30. Dör fathir eller mothir oc æra börna efftir. tha take the arf. sön twa löda 69) oc dottir thrediwng. 7°) 31. Gield gange af bo uskifte. oc swa71) sielegift. 72) 32. Dör fathir ellir mothir. oc æræ ey börn til. tha gange sielegift 73) aff hins 74) dötha löt. ok gield aff begge therre löt. 33. Dör fathir ellir 75) mothir oc æræ börn efftir. take börn fætlirne ellir 76) möthirne swa i jorth som i annur 77) bolfæ. AEr gul til. 81) tha skal 34. Um fathir ær döthir oc ær mothir eftir. tha skal hösfru wara i sin gang klæthe tha 78) skiftis. ey 79) the bæsta oc ey 8°) the werste. hun hawa 82) öras 83) gul. ær 84) minne. take 85) minne. taka. Um vapn æræ til. take thöm börn hans. 86) AEn meer ma hun ey 35. Man 87) ma ey gewe en 88) arwing meer æn 89) en annar meth ret 90) logh. Gewir fathir meer en æn en andrum. 91) tha skal theth 92) tilföra. 93) efftir fathir döthan. oc iefna 94) ret til skiftis. ellir hawir 95) hwar som fongit hawir. 36. Man ellir kona ma ey gewa 96) meer æn halff97) howithlöt fran 98) arwinge sine. 37. Dör fathir ellir 99) mothir. oc ær brothir til. tha skal han wara börna 69) löther A. F. 70) thridice lödh A. F. I. 71) K. om swa. 85) tha A. G. I. F. om. take minne. 86) A. F. G. I. add. forlöds 87) 72) seliegiffth C. siælægaffue G. K. add. aff Dette og følgende Capitler indtil: Thette ær lunda ræet &c. (39 Cap.) mangler i A. F. I. then dädis heller börn en tyll eller ey. & om. cap. seqv. 88) H. om. en. 89) end meth &c. H. 73) siællægaffwe E. G. 74) hendis H. then I. 75) oc C. E. K. 76) oc B. C. E. K. go) rethum loghum C. 91) 92) C. D. om. thet. 93) tilföres E. G. annan C. D. E. 77) annet A. E. F. G. H. I. 78) ther A. D. F. G. I. C. add. ther. D. om. annur. 94) ieffnæs C. ieffnes till rett skiffte K. 95) haffue B. C D. E. G. H. huer orffues mett thet handtt fangett haffwer K. 79) A. F. G. I. add. innen. 80) A. 1. add. i F. G. add. innen. 81) A. G. I. add. eller sölff. 82) taghe D. 85) öres A. C. örnes F. örens I. 96) C. K. add. borth. 97) halffuan sin C. D. E. G. 98) H. add. rette. K. om. fran... sine. 99) och C. K. 84) A. I add ther. wæriende nest. AEr 1) ey brothir til. tha skal fathirbrothir wara nest.) AEr ey fathirbrothir til. tha skal mothirbrothir wara nest. AEr hwerkin til. tha skal neste frende wara wæriende. 2) 38. Dör man ellir kuna ok ær ey barn) til. ellir barnabarn. ellir4) barnabarns barn. tha skal nidie 5) take arff. oc6) theth hedir ganga-arff. man skal swa mikit taka sum kuna7) oc8) kuna 9) som man. 1º) 39. Thette ær lunda ") ret. at ingin man ma stefne man 12) udan lund. 15) udan söka 14) i lund 15) a bything. oc16) hwerkin a konungs thing oc ey a lands thing. 17) 40. Nefnd skal ey i lund's) ganga. far 9) nefnd skal ganga threnne 20) tyltir. ey 41. Hwilkin man ther warthir stefndir til things oc combir ey. gielde twa öra een tyme. och annar time 21) twa 22) öra. oc thredie time. combir han tha. böde thre mark. ellir dyli-meth tyltireth. 23) Warthir han meer stefndir oc combir ey böde 24) siex mark. oc warthir han meer stefndir oc sökir 25) ey. böde bondanum ni mark oc konunge thre mark. Sithin skal 26) söka frith hans som annar udæthis mans. um 27) han wil 28) ey til rette standa. 100) D. H. om. AEr... mothir brother ware nest. G. om. AEr... fathirbrother ware nest. 1) C. add. börne weriende. 2) nesth C. werie K. 3) börn B. K. 4) D. H. om. eller ... barn. 5) nesthe nythe C. D. H. L. M. N. 6) E. G. om. oc... arff. 7) koner C. 8) D. om. oc... man. 9) koner C. 10) karllæ C. 15) landeskrone D. malmöe H. helsingborgh K. 16) A. I. om. oc... konungs thing. 17) A. F. G. I. add. uden han setter synæ pennynge with (til wadh F. vet G.) at hanum ær uræt dömt, tha möde han som rætteren (rætten A. Tæth I.) haffuer sagt. 38) enghen köpstæd A. köpstad G. landeskrone D. noghen köbstedh F. G. I. malmöe H. helsingborgh K. -om K. 19) 11) ræt i alle kiöpstæder i Danmarc at &c. A. F. G. I. köpstathe ræth C. landeskrone D. malmöis H. helsingborgh K. 12) byman D. annan G. I. K. fore A. D. E. F. G. L. 20) XXIV men A. F. G. I. 21) sindh D. 22) TII F. 23) loff ath ban ey steffnæ war A. F. G. L. 24) K. add. bonden. 25) kommer A. D. F. G. I. 3) skal söghe hanum a hans eyget bything A. F. 26) A. F. G. 1. add. man. G. 1. bymen söghe skall man a &c. C. lan- 27) for A. G. I. som F. oc thend mandh ey wil deskrone D. malmöe H. helsingborgh K. til &c. K. 4) E. G. add. hanum. 28) wilde A. F. I. 42. Umbusman 29) ma ey söke bonde a thing. um höst- helgh oc ey um iulahelgh oc ey um fasta 30) helgh. 31) oc 32) ey um lethings helgh oc ey mathin konungs gield 33) taghs. 34) bos le niquib tam vidina ey far 43. Umbuthsman ma ey söka for handlös watha 35) ey for nöts horn. swinetan. oc ey36) um nokir skær sik aff annars 37) kniff ellir swerth 38) ellir far 39) annar thölik handlös watha ma 4°) ey embuthsman efte 4) söka. Bidir hest man ellir slar meth 42) fot. ellir nöt 43) stangar meth horn tha skal bondin 44) böda twa öra far slik watha. Dör man af slik watha. tha skal bondin ther fæ a. 45) böde thre marc for then dötha ok mere hörir honum ey at böda far sit fæ. 44. Far man sar aff andrum. tha skal böde twa mark for hwart saar al 46) til fæm æræ. 47) ok sithin skal ey meer böda far sar. num 48) skal sar se 49) oc synas Um man worthir lytir, 50) tha skal man böda lyde 5') swa som gotha men thykkir ret wara. 45. Warthir saar swa huggit at ben taghs aff. 52) tha böde for hwart been 53) i mullugh 54) klingir öre penninge. al til fire 55) æra böt. oc56) flere been skal man 29) AEmbitzman B. G. et sic in seqq. Dette og følgende Capitler indtil Cap. 62: Um nokrum köpstathemannum wordher sath wadh, mangler i A. F. I., hvor derimod læſes: Koningh eller nogher fore fridhbrudh ther till skyldær man ær eller nogher anner man ehwat man som thet ær maa æy steffne nogher köpstædheman udhen then stædh i hwilken han boor i for nogher sagh. æn ther som han boor skal han staa til swars oc wæriæ sek fore sak hwilken han giff. ues skild. De ovennævnte Capitler følge i G. først efter Slutningen. 1 BRO 38) ellir aff annar handlös wathe D. II. et om. ma 40) ellir aff and 41) effther B. C. D. E. G. 39) aff thelig &c. C. K. om. ma... söka. I UA 42) C. K. add. met hoff eller met. 43) fæ C. 44) K. add. ther eyer. 45) egher C. D. K. 46) C. om. al. oc D. alth E. (13 47) öræ D. 48) uthen B. C. G. men D. H. men mandh K. 30) pascha D. H. (83 49) lade sees K. 31) C. K. add. oc ey um pasca helg 32) D. om. ec... helgh. 33) guld H. 34) thages B. C. 50) litthær E. ey lydt H.-K. add. oc. 51) ephter lyde K. et om. swa. . . wara. 52) uth K. 53) B. add. ther. 35) C. D. H. K. add. ey for besta hoff, ey for hestæ tand. 54) mulluff clincker C. mulduch D. mulligh E. molles K. 36) swa D. L. add, for huntz tand oc ey. 55) fingher C. 37) D. om. annars. (28 56) D. om. oc... böda. (8) ey adir 57) böda. tha 58) skal wirtha 59) lyde. 60) oc efftir lyde. tha skal swa som lyde ær til. böda. 6) ey böda 46. Warthir man dræpin af andrum, tha skal han 62) böde adir 63) meth trædiwgho 64) mark penninge oc iwirbödir 65) meth thrædiwgho 66) mark. oc67) twa mark meth thy at han 68) worth ukærthir af daghum takin. ellir um han wil iwirbödir. tha skal han logh gewe for iwirbödir meth threnne tyltir. 47. Worthir 69) nokir witir far mandrap oc drap ey. tha skal han weria sik meth threnne tyltir.iband faded.adisw 3800 48. Ligger man a 70) ) morthe. 71) oc gangir ingin withir ther72) mannin drap. tha skal eftir ganga ban. sithin ma wides 75) bana sak hwem som man 74) wil. 49. Tha75) man skal böda annar adir tha skal bödas i thre salla. 76) förste and (idrow man m sal skal neste nidie 77) taka. (od 50. Um mans hand worthir huggin af tha skal bödas for hand halwa manbödir oc far thume 78) halwa hans 79) bödir. oc far bathe hendir fulla mans bödir. 51. Swa ir then samma ret. ok um födir ær 52. Swa ær ok um næsa 80) fulla manbödir. 53. Swa ær ok um 81) mans ambuth i brokum 82) nithre 83) then samma ret. 84) 54. Um man gar i annars mans garth meth uförmd 85) meth siex fulka 86) 57) ephter B. C. K. 23 58) men gode menn skall siden wurde lyde &c. K. 59) sithen warthe C. sithen wrthe D. G 60) G. om. lyde. 61) böthe B.-C. om. Löda. Isop 62) C. om. han. 63) ather D. 64) C. K. add. gode 489209 65) offuerbod B. E. G. K. et sic in seqq. om. oc iwer.... mark. 66) xxvi mark oc xvi örtuger thy &c. K. 67) G. om. oc... marc. mannen C. hem Yo 69) C. om. worthir. . . 70) paa H. 71) morda C. D. 72) then mandrap H. tyltir. 5 73) giffues C. 74) han C. D.- H. om. man 75) thagher C. D. Tager man wed att böde an- I den igen tha &c. H. 176) salle C. sale D. E. G. H. K. 77) vitne C. D. om. taka.- frender K. wederthage H. 78) thommelfinger H. - D. 79) hands both C. E. hande D. hand H. (12 M. add. och 80) C. H. add. then samme ræth. om bathe öghen. 81) fore D. 82) broghene nythræ E. brogener H. brogen K. 83) C. H. om. nithre. - ligger D. L. 84) C. add. till fullæ mantz böthær. 85) ufreth C. ufirind D. ufirmdh. E 86) folke B. C. E. G. H. fulle D. M. wapn oc gör bondanum 87) thölik vræt 88) i sin eyghin garth. theth hedir hærwirke. therfore skal man böda företiwgho mark. 89) Dyl han thölik 90) gierning wærie sik meth threnne tyltir. öd niqab dal (55. Far91) bonde 92) i annars garth oc biwthir*) honum ther uförmd.93) theth hedir garganga. 94) therfore scal man 95) böde thre mark ellir dyli meth tyltireeth. 96) and so we zidnow 56. Takir 97) bonde aff andrum, 98) klæthe 99) ellir swerth ellir annar thing hwat som theth ær böde thre mark far 100) ran ellir wærie) sik meth tyltireeth. 2) 57. Takir bonde annars dottir. ellir frenku. 3) oc worthir ther grepin withir. tha hawir bonde wold til at sædie 4) honum i fiedir. 5) oc holda honum til rette. oc lada comma til gotha men. oc sigha thöm aff thölike gierninge som ther ær giort. Wil han ther6) festa the 7) kuna 8) sik til hösfrw. 9) tha ma han hawa frith to) OC gotha nadha. en wil han ey festæ oc ingin hethir göra **) tha hawir bondin wald til at göra ") honum 12) lytir 13) a hans +) limmir. Warthir han ey grepin withir. oc 14) gangir tha 15) withir. tha skal han böda 16) henne til bot. Dyl han. werie '7) sik meth 18) tyltireth. 58. Um man gar i annars mans garth oc wedir honum aræthe 19) i sit eyght huns. wörthir husbondin 20) hans iwirman. 2) oc gör nokir gierning uppa then 87) bonden eller bondens K.-L. add. eller husfruen. 88) ufreth C. ufyrind D. H. & om. thölik uförm K. 89) K. add. bonden oc byen oc Kongen huer there XL marck om thet er i Kiöbing. 5) fiathur D. 6) C. om. ther. -tha K. 7) then B. C. K. &c. 90) thyge D. (88 9) hosthro C. 91) gaar HK. add. oc. 92) K. add. mett raatt raadh. ") byndher M. 93) ufyrindh D. ufirmdh E. 94) gartgang B. G. gaardgang H. K. 95) han C. 96) thre tylther E. G. 97) Dette Capitel staaer i K. efter det følgende. 98) annær E. G. - K. add. eller fran annden. 99) kleder K. 100) D. H. om. far ran 1) dillie meth &c. C. D. H. 2) D. add. thet hether raan. 3) frendkone C. D. H. K. 4) setthæ B. E. G. H. sæthie D. 8) samme D. H. 10) E. G. om. frith oc.

    • ) M. add. hænnæ.

11) lyde D. H. L. M. 12) C. om. honum. han D. 13) D. H. om. lytir t) L. M. add. sma. 14) B. om. withir D. 15) tog K. tho L. 16) C. K. add. XL. marck.-D. H. add. fire marck et om. henne til bot-E. G. L. M. add IIII marck. 17) dilie meth thre tilther. C. 180 18) K. add. trenne 19) uræeth E. G. H. 20) bonden B. 21) offuerman B. C. D. H. K. (8*) man. oc ær ther gotha manna witne til at swa ær 22) giort. hawe theth for sit eyghit hwat som han far i the 23) ganga. Worthir han 24) huggin. böde ey en penning fore. Warthir 25) han dræpin böde ey 26) penning fore hwerkin konunge Ther 28) skal til 29) oc 27) ey biscop oc ey andrum manne um nokir efftir kærir. iwir honum rette doma ganga oc hans krop udan kyrkegarth at ligge oc eftir swa giorth. at han worthir swa ugildir laghthir. tha hörir 30) for honum ingen man at fasta. 59. Um man worthir i horsieng takin. 3) oc warthir ther dræpin oc af daghum takin. tha skal dyna ok ble til things föra. 32) oc hawa 33) rette 34) doma til 35) slik gierning. at han hawir forgiort sit liif for 36) sina gierninga oc swa skal han udan kyrkegarth ligge. 37) oc far slik man hörir hwerkin 38) at böda oc ey at fasta. theth swa at mannin slipper undan. ther slik gerning 39) hawir giort. oc wides 4º) honum sithin. tha skal han weriæ sik meth threnne tylftir ellir böde 4') företiwgho mark. AEr 60. Um 42) bonde gar i annars garth. ther som tæwernis 43) huus ær. ther görs ey garthganga. um 44) han 45) gör ther nokir uförmd. 46) num 47) tha ma bondin 48) wita honum hwat som han wil. æn garthganga ma theth heda. ey 61. Um bonde 49) skatha ther 5) theth giorthe. tha skal bondin calla sine granna til oc lada them se de 49) fæ gar gar i annars 50) garth oc worthir thær dræpit for then 22) war C. & om. giort -war D. 23) D. add. samme the gerninge H. 24) C. D. H. add. ther 37) leggis C. D. H. 38) bödhe eller faste fore D. et om. cat. hwer kin bod eller faste II. et om. cat. usque ad c. 61. 25) D. H. om. warthir. fore. 39) gerninger C. 26) C. E. G. add. en.oc ey en p. K. 40) witas C. 27) C. K. om. oc ey biscop. 41) C. L. add. bondanum. 28) therthill skal yffwer &c. C. E. K. tha D. H. 42) Dette Cap. er i H. det sidste Cap. 29) D. H. om. til. 43) 30) bör C. tha hörir f. h. in, m. hwercken at böde och æg at fasta M. the werne ær &c. D. tawærnæ E. tabern H. thernes K. 44) men H. 31) grepen oc ther aff &c. C. drepen D. et om. I oc... dræpin. 45) ther göres D. H. K. 46) ufreth C. ufyrindh D. 32) bæris D. H. fores G. K. 47) uthen B. C. D. E. H. K. 33) C. om. hawa. (2 48) husbonden K. 34) D. om. rette. 35) ther ywer C. ower D. K.-H. add. offuer. 36) D. om. fore.. gerninga. 49) bondes C. D. 50) annar mantz C. D. H. 51) thet gör ther C. thet ther gör H. then skatha 52) huru mikin han ær. oc lada 53) wirtha fæt huru got theth war ok lade sighe bondanum til theth 54) a. wil han sithin 55) taka sit fæ hem til sik 56) oc iefna skathan begge weyghnæ 57) swa at iefnt ær tha ær theth wel giort. Wil han ey swa tha hawe hin bonde fæt ther 58) drap. ok legge fram 59) swa manga penninge som fæt war wurt 60) fore. ok ther til logh a at theth war ey bethre. oc sithin kalla a honum far sin skathafang. 61) bood 62. Um nokrum köpstathe mannum worthir sat 62) wæth. 63) oc biwthir 64) theth upp 65) rættelike a thing ok then ther waæth 66) eyar 67) kombir fore oc netar 68) at theth staar 69) ey swa dyrt. 70)'ellir wil sigha at 7') (han) hawir theth uskællike 72) mist nokra lund, tha skal then ther wæth hawir inne nefna sit 73) witne som æræ twa bofaste 74) men at weth ær75) swa dyrt sat som han hawir theth 76) utbuthit ok sithin hwat the twa witna a thingi theth skal stadhukt wara. 63. Thetta ær ret at hwilkin 77) som kræwir gield aff andrum oc hin wil ey gielde. num 78) ladir siklagh söka. 79) tha skal foghit lada til wirthningsmen gotha astadhuke 80) men at wirthæ 81) ut bondanum sine rette 82) howithgield oc 83) thær - 52) C. K. add. ther thet fæ hawer ther giorth. skadhe thet ther giordhe tha skulle the wurthe skadhe hwor meghet han ær oc lade &c. D. H. 53) C. add. them. oc the skulle wurde skaden hwor stor thend er ok lade &c. K. 54) ther fæ egher C. K. L. M. ther fat atte D. 55) tha K. 56) sin D. 57) wagna C. 58) C. add. thet. thet D. 59) udh K. 67) sætthæ A. F. G. I. aagher H. 68) sigher A. F. G. I. 69) war A. F. G. I. 70) kærær C. D. H. A. F. G. I. add. sæth som han haffuer thet opbodhet oc haffuer han twigge mannæ witnæ ther laugbödh tha nydher han thet, mæn haffuer han ey so witnæ tha wæræ hyn with loff at thet æy dyrær utsættes, et om. cat. 71) C. D. H. add. han, 72) C. om. uskællike..... hawir thet 73) sik D. 60) werth C. H. et om. fore. wyrth E. 61) C. D. H. M. et plur. Codd. Svec. add. koningh eller biscop eller nogre theræ sislæmen eller nogher annar man e huadh man thet ar ma ey steffne nogher kiöpstate man i skone uthen then stath huilcken han bor, uthi for nogher sag. AEn ther som han bor skall han stande til swars oc sich wærie for sak huileken hanum giffs skild. (See iøvrigt S. 57 Not. 29). 78) 79) 74) bolfaste C. D. E. H. 75) E. add. ey. 76) tha wiid budit H, 77) A. C. F. G. add. man. æn A, C. D. G. I. uthen B. E. oc F. menn H. kalla A. F. G. I. et add. kommer han æy oc retther sek tha böder han thre öre offuer gield æn annat kall sæx öræ offuer gield, thritiæ kall tha skall &c. - lowgsöghe H. 62) sæth noghet til wædh A. F. G. I. 80) astathe C. astadige E. 63) weed (pant) H. 81) worde C. et om. ut. - widhe D. wurde H. 64) lawbiudher A. F. G. I. 82) 65) A. F. I. om. upp. uth C. D. H. ræt hwat gield han hanum skildigh war oc thærtil &c. A. F. G. I. 66) weedh. E. 85) bonden ræt fore asagen. bryster &c. H. til bondanum ok konungen ret far 84) asokn. brystir at ther ey til ær fore asokne. 85) briste bathe bondanum oc konungen. æn e 86) skal först utwirtha 87) bondans 88) howithgield um swa mikit ær til. foghit oc 89) wirthningismen 90) fore theth skule the 9) ey heda röware oc ey ransmen oc ey tæktemen.92) Benid 64. Um nokir wil thettæ wæriæ fore them meth wæriende hand. 93) böde 94) bondanum företiwgho mark. Thettæ ær ræt.95) mellum the ther withir hawa at hættæ 96) huus ellir 97) iorth ellir bolpænniæ. 98) melon 65. AEn hwilkin man ey hawir withir at hættæ 99) ok ladir söka 100) uppa sik, tha skal ¹) man honum söka som annan udathisman. do tundra (01 downd and Um 2) man wil ey halle sinæ 3) brostrædhe renæ effther thet ath thet ær hanum bodith uppa tingie, tha skal han böte en öræ förste dagh oc annen dagh II öræ, tridie dagh III mark, fore 4) han sither offuerhörigh. Thenne samme rat ær oc, um nogher man lather sin möghdyngh 5) liggie swa lengie hon flyther 6) offuer herræstrædhe 7), som adelgangh plægher ath wære, bötæ III mark for hwar tiidh hanum tilsigies 8) uth ath före. Item ma engien man haffwe hysckeen 9) with gadhe eller innen strædhe, swa ath thet gör fludh 10); man skal thet haffwe paa sin egien gordh 11) oc ey sin naboo til umaghe. Kommer ther kære ywer, tha böthe han byen III mark. 84) fore asögningh thet ær XL marck bondhen först half oc konninghen oc byæn halff A. F. G. I. et. om. brystir . . . asokne. - for asöghen C. for atsokn D. 3010 85) asoknene C. asögnæ E. asagnene H. 86) alt A. F. ey D. io H. - I. om. e. 87) wiidis H. H88) bonden hans gield A. F. G. L. 89) eller A. F. G. I. 90) wurningsmen H. 97) och CD. om. eller. eller gord gul eller 98) penninge æn &c. F. bolpenninge B. C. D. E. G. H. I. 99) sætte F. CERY 100) saghe I. 1) ma D. F. 2) Disse Capitler findes findskudte i A. F. G. L mellem det 63de og 64 Capitel; de ere her trykke efter Cod. F. 3) syn brostræde reent I. 91) A. F. G. I. om. the. 4) A. G. I. add. ath. 92) taksmen A. F. G. I. et add. forthi the flii bond- 5) mödding A. G. I. hen ræth. - taghemen C. H. tæckkiemen D. 6) flyder I. 93) C. om. hand. 7) hærstræde I. 94) C. D. F. G. H. I. add. koning XL march oc. 8) A. G. I. add. thenne. 95) logh C. D. F. G. 96) sætta G. I. 9) hisken A. hösken I. 10) A. G. I. add. man. 11) jordh I. Um baghere. AEr thet swa, ath baghere wil ey baghe brödh som gudh hawer unth ath tidhen tilsigher oc hans borghemester hanum tilsigher oc swa 12) befaller, förste tiidh han wordher therfore kærdh 13) tha haffuer han forbroth brödeth oc thet skal giffwes for gudz skyldh. Wordher han annen sinne kærdh, misthe 14) tha III mark oc brödeth omodh byen. Tredie sinne, misthe tha 15) brödeth oc III marck 16) moth konningen for offuerhörigheth. Ok wil han ikkie thermeth 17) with ath h see, tha bōthe XL mark oc swa, skal han springhe aff kaghen. Wol Item um ölquinner. AEr thet swa at nogher krogherska 18) wil ikke giffuæ madhe 19) som borghemestere ok radh henne befaller oc tunenis 20) wærdh tilsigher, word her hun grippin with annen madhe anthen 21) innen huse eller oc uthen, tha misthe hun swa megeth öl, som hun inne haffwer, oc kannen paa kaghen. AEn tymer thet annen sinne, tha skal hun misthe öleth oc böte III mark moth byen oc III mark moth koningh oc kannen pa kaghen. Tridie sinne böte XL mark ok springhe aff kaghen. lobains gained col Thette 22) bör borghere 23) oc radhmen ath hielpe alle the, som kære offwer theres methborghere at, om the wilie ey them ræt göre, the som ære udhwortis sidhenthe 24). Wordhe borghemestere eller radhmen ther i pröwedhe ath the rættæ for awndh 25) eller wildh, tha böte thi koningh XL mark oc swa byen. Thette samme ær ok om the sætte nogher ythermeræ skat, en gudh haffwer læth hanum æffne til. 12) A. G. I. om. swa. 19) modhæ A. I. et sic in seqq. shedbli 13) pakærdh A. G. 20) tönneness A. I. 14) myste brödet til byen oc böthe III, mark I. 15) han G. 21) æn then G. 22) Dette Stykke staaer efter Cap. 65 fom Epilog. 16) G. I. add. modt byen oc III marc 17) hærmeth vedhersee &c. A. G. I. 18) kröwerskæ A. G. ölkröwerskæ I. 23) borghemestere G.I. 24) siddende A. G. I. 25) awendh A. G. I. Mail gas blat embed mbe b gat lade nad cal zove some wo do odbaized aloo edge som A Kong Waldemar den Fjerdes Privilegium for Lund 1361. Alle the som thette breff see eller höre helsse wii Waldemar met gudz nade Da. nes och wendes koningh ewindelighe met vor herre. wii haffue acthet wore kiære borghere') i lund grædhelicke skadhe som the aff eldens umættelighe gelne 2) twughene 3) ære theres boscap oc gotz nathe och preuilegia och breff 4) haffwæ myst, hwilka som the hertiill frilighe haffwe brughet, forthi haffwe wii schonnit 5) retwis oc skellighe attraa wore kiære borghere 6) i Lundh oss ydhelighe och ytmygeliche kungiort, tha ære wii tilbögdhe theres ytmygelighe bön och aff mildhedz attraa önckendhe7) them och nathelighe unne wii them till hugswalelse öghelse och friilighe glæde vedh alle friiheed sedher och statut 8) som them ær giffwet aff wore forfædre effther saadan nathe som her effther fölgher. 1. Nar som nogher aff Lunde Radmen, the som nu ære ællær her effther fram. deles komme skulle, afffaldher 9)tha skulle Radmen, the som tha igheen ære, haffwe fuld magt i then döthes stadh en annen man at skicke i theres Raadh. 2. Item skulle the samme Radmen fuld magt haffwe frilighe at skicke alle embethe, saasom ære baghere och skomaghere, skindhere oc skreddere och alle andre arbeydhes embithe i fornefnde wor stad. 3. Item at hwilken som i wort Landh Skone höffuitzman ær eller andhre 10) söm siidhen wordher han skall taghe met sigh nogne aff the skellighe friborne men i forneffnte wort landh och komme hwert aar till Lund then fredagh innen vinthermodz ") ughe och besindhe och owerweye met Radhet i samme stadh om bröth 1) borgeris A. 3) gielne A. 3) tuingde A. 4) A. add. som de. 5) skiönnet A, 6) borgeris A. 7) önskende A. 8) statuter A. 9) ved döden affgaar A. 10) uidere (?) der worder &c. A. 11) Winthermaaneds A. ööll och alle andere stycke at skicke och setæ effther skellighedh, hworledes som the skulle kiöbes och sellies effther thes som thet aars grödhen 12) ær och tidhen tha tilsigher. Swa at skicke om alle arbeyds embithe. Hwilcken som then skickelse ey hollder och theremod brydher, wordher han stæífndher paa Radhus eller byting, böthe oss och stadhen III öre. worther han kierther och bewist emod hannem anner tiid oc tredie tiidh, böthe hwer sinne III öre oc for fiærdhe tiid III mark. Vordher han femtte tiid thermet befundhen, tha skall han aff sitt embithe aldeles wære affsatther och till thet samme embithe enghelund fremdeles tilstædhes uthen han thet aff wor oc forneffnte Lunde Radhz nathe och 13) besyndherlighe igheen fangher. 4. Item thertiill at owerdoghlegetz 14) brythe 15) ay skall wære uthen plaghe, tha skicke wii, ath hwilken man ehwo som helst 16) ær som i fornefnte stad Lund nogher man saar giör, han skall böthe oss XL marck och stadhen XL marck och therower saa möghit som for thet saar bör at bödes. 5. Item undhe wii, ath inghen ehwo som hælst ær maa nogher borghere udh aff Lund for nogher sagh steffne annerstad æn til Lunde stadz bythingh, och ther bör hannem ath sware och standhe tiill rette, uthen thet wor swadan sagh som for wort Rettertingh bör utrettes. 17) Och inghen man, som haffwer sagh eller tiiltall emod nogher Lunde borghere, maa syn rett eller tiiltall giffwe noghen anner man fraa sigh undher XL marck vidhe; eey maa och heller nögher borgher emod syn samborgher giffwe syn rett eller tiilltall fraa sigh nogher udhenbyess man undher thesse samme XL marcks vidhe. 6. Item vele wii, ath inghen alf forneffnte borghere saa vell for wor tiæneste som the oss pligtughe ære, saasom for then 18) stycke, som stadhen paarörendhe wordhe, skulle annerstad æn paa Radhuss eller stadz bythingh i Lund sware eller forekomme. 7. Item förste 19) then skyldh, som kalles metsommers gield, skall udgiffwes, tha skall thet paa bytingh III ugher tilforn kyndes, ath hwer man maa redhe sigh paa the pendinghe udh ath legghe, swaa och mögh udh ath före, ondhe brooer och 12) gröde och tiider tha &c. A. 13) A. om. och. 14) offuerdaadigheds A. 15) bröde A. 16) A. add. hand. 17) at rettis A. 18) de stöcher A. 19) först A, (9) hwilke vadhelighe vedhuss 20) at bæthre, fuldkommelighe 21) Embus hysæke och andhre Hwilket som hwer man skall och alle uskellighe myskencke 22) hus aff ath föræ. Tiil hwilcket metsommers gield obbærelse skulle twoo bör sigh vordhe ladhe. aff Radhet och two wore borghere met wor foghet i Lund tiilneffnes 23), som skulle till vitne kreffues till alle forscreffne stycke, och skulle the IIII paa thet förste bytingh ther effther nestkommendhe endhelighe 24) forekomme oc vitne ther obenbarlighe (om) hwilcke som met forneffnte metsommers gield igheen standhe eller nogher aff the forscreffne sagher brödhelighe ære, och 25) hwat som the sighe thet skall bliffwe stadhelighe och inghen annen loghmaall skall emodh standhe. 8. Förste noghen byman worther kerdh, ath han icke betalethe 26) metsommers gield för pungen lyckes, tha skall han forbrythe (och) bæthre oss 27) VI öre penninge, hwilke som skall paa thet samme förste tingh mæt howodhskyldhen udlegge 28). wore thet swaa, ath han will 29) atgiöre sigh genstridigh, tha skall han oss for thet förste aar III mark böthe, for thet andet och saa meghet, oc for thet tredie aar och 30) saa möghet ufördrethe lighe at bætre och thet fierdhe aareth skall hanss godz, for 3) hwilcket han icke redhet haffuer, i wor wære komme. 9. Item aff thii att forneffnde wor stadz indbygghere offthe hindres i theres retts forfylgelse therfore, atth the æy formue ath beware theres tiuffwe, thii skicke wii thet saa, ath aff hwert madskab skall till wort konghelighe 32) behoff I Skonske pendingh om posche oc I pending om iulen hwert aar udgiffwes till tiuffwes behectelse 33) fraa then tiid, som tiuff greben wordher, oc tiill neste tinghdagh thernest effther kommendhe. Sker thet och swaa, ath tiuff wordher greben oc tingsfördh och kommer tædhen 34) udömdher, tha skall aldher stadhen oss therfore böthe XL 35) march. 10. Item om ath nar nogher man, ehoo som han helst ær, hendher at taghe konninglig breff ower forneffnde wor stadh i the sagher, som stadhen ære aarörendhe, 20) Ildhuus A. 21) och om hyscher eller andre uschiellige A. 22) och mistenchte huse ud at &c. A. 23) forplichtet were och skulle &c. A. 24) eendrechtelig A. 25) A. om. och 28) udleggis A. 29) dertill giör sig &c. A. 30) for fortred at böde och &c. A. 31) till huilcket han ingen Rettighed haffuer &c. A. 32) A. add. huuses. 33) hectelse A. 26) bethalle vill A. 27) end A. 34) derfra A. 35) Ix A. tha skall then samme wor stadh plictugh wære oss fore en konningligh rett alleneste och æy mere 36) fultgiöre. 4 11. Item undhe wii thet them, ath inghen skall tiildraffwes 37) forindhen stadzens marckeskell, saa som ær indhen statzens graffwe eller udhen, graffue graff 38) udhen rodmentz loff och mynne undher XL marck vidhe och fortabelse. 12. Item om och nogher foghet eller magtug man taler till nogher borghere, sighende hannem sigh noghet haffwa sagt eller loffwet eller iettet paa noghet hærritztingh, tha giöre wii thet loff 39) och tilltall aldeles tiill inthe duendes, uthen meth bewiselicht 4°) wordher, ath thet paa statzens bytingh giort ær. 13. Item undhe wii thet swaa, ath inghen tyesk gest, for kiöbenskaps 4) skyld tiilkommendes, maa nogherledes wore borghere tiill forfangh kiöbe huder eller flesk, udhen the som salthedhe ære, eller smör eller skind udheni hele dagher och æy aff andre æn aff burghere, saa som the kunne therom forliigess, och 42) wii æy stædyæ the forneffnde gesther paa landzbygdh at fare tiill nogher kiöbenskab ath öwe undher ath forbrydhe the ting, som the kiöbt haffwe, och skulle the æy tess myndre bödhe, hwilke som ther mod brödhelighe wore, os XL marck och forneffnde wor stad XL marck till bathring giffwæ, och ath hwilke gesther, som fore kiöbenskab 43) i Lund (i) vintherleye bliffue 44) igheen, the skulle ligherwiiss met wore burghere i thet samme aar, som the there vinthres, udlegge alle the redzell, som stadhen thes forindhen hendher paalegges. 14. Item om nogher worther skyldt for mandraff, saar eller noghen andhen skade eller bröthe, oc wordher therfor indhen stadhen paagreben, tha skall han sette borghen fore sigh, om han kan, eller ledhe 45) up ath ene gadhe och annet 46) werff ath andhre gadhe. Kommer tha enghen man (ther) 47) vill sette skelligh borghen for hannem, tha unne wii, ath han maa bewares i statzens gemme swa lenghe tiill thes ath han for then sagh vordher lofflighe skildher eller fordeldher for syn brödhe. 36) A. add. at. 37) tildierffuis A. 38) foruden Raadmendenes forlow at grafue och mine undher &c. A. 39) löffte A. 40) beuiisning at &c. A. 41) kiöbmandskabs A. 42) A. om. och.... giffwæ. 43) kiöbmandskap A. 44) beliggendis de &c. A. 45) ledis A. 46) anner wert A. 47) A. add. ther. (9*) 15. Item sker thet swaa och, ath noghen griber annen man met vold oc owerweldhe 48) uforwundhen, tha skall then, ther greb, oss giffwe XL marck och stadhen XL marck, och then, som greben wordher, XL marck for vold böthe. 16. Item unne wii thet, ath förste som nogher man vordher for hworsomhelst groff sagh skyldh dömdher paa statzens bytingh, ther effther skulle wore burghere haffwe magt at taghe hans fridh aff hannem och plaghe hannem paa hals eller hand, effther thii som hans bröthe ær. 17. Sker thet öc swaa, ath noghen burghere eller burgheres tiænere hendher mandraff eller andhre nogher groff sagh ath giöre, for hwilke som 49) bör theres friidh at meste, tha skall thennom paa stadzens bytingh och inghen anner stad theres fredh igheen liusses. 18. Item hwilken som fortaler met nogher uskelligh ordh nogher hedherligh persone 50) paa thet, som hans eller hennes friidh 51) eller ære anrörendes ær, ær han man, tha skall han aff Rodzens 52) budh slaas tiill kaghen eller tiill disken; ær thet en qwinne, tha skall hun tynges 53) for hennes brödess skyldh met the stene, som ther tiill skickedhe ære. 19. Item unne wii thet samme, ath inghen sandh 54) kiöbman eller kremmere, aff Lund tiill Skanöör eller Malmö om market-tidh kommendes for kiöpenskaps skyldh, ath the æy skulle udgiffwe penninghe, som kalles vindughe-gielt, 55) aff hwilke penninghe wii vele ingelunde 56) foredraghe andre wore burghere, the som komme aff forneffnde 57) stadh tiill markith for tesslighe sagh; thet tiilllagt, ath inghen i hwad stad eller skickelse han aff ær, skall mue opreysse noghen bygningh mellem Skanör kirkegard och Lundeburghere bodher, for hwilke theres gaffn eller profiitt kan myndskess. 20. Item undhe wii thet 58) them then nathe besynderlighe, ath forneffnte wore burghere aldeles ware 59) frii alle vegne ther som wii rodhe och wor herre- 48) offuerfald A. 49) dennem A. 50) A. add. man eller quinne. 51) freide A. 52) Stadsens A. 53) tuinges A. 54) fare skibmand eller &c. A. 55) wedegield A. 56) ingen unde fordrage uden wore &c. A. 57) fremmede steder A. 58) dennem den &c. A. 59) och worder A. döm recker for alle toldz tynghe, som oss och wor konninghelighe rett burdhe at giffwes. 21. Efftherthii som 60) emellem wor stadh Lund paa en sidhe och hærrethe, 61) som kalles Tornehærret,62) om en broo som kalles Höghebroo 63) twenne reysser haffwer wæret trætte fore oss och met twenne neffnd saa ændh, ath then broo fornefnte hærreth skall och bör tillhöre. Thii tiildöme wii fornefnte Tornehærret forsagde broo tiill ewigh tiid ferdugh at holle och swaa offthe som vethertörff igheen at bygghe. 22. Item skicke wii thet och 64) stad stædhe och aldeles vele, ath om och nar som nogher man i forneffnte stadh for tiuffwerii eller lönligh 65) mandraff, som kalles moordh, eller quinners voldtegt eller lydhelighe66) sagher, som kalles orbodhemaall, 67) wordher skyldher, tha skall han 68) en neffnd aff the skellighe Lunde burghere opreysse 69) tiill then, som segtiidher ær, och orsaghe eller nedherfeldighe. 23. Item forneffnte wore burghere, saasom the vell verdughe ære, thaghe wii i wor heghen 70) och beskermelse besyndherlighe wærie skullendes, villendes och unnendes them alle thesse forneffnde screffne nathe och friihedh, swa ath alle the nathe och friihedh oc syndherlighe, som wore forfædre them untt oc giffwet haffwe, met thesses magt och forstandelse ubrödheligh oc ughenkalled tiill ewigh tiid bliiffwe skullendes. Datum Lund anno Dni MCCC sexagesimo primo, crastino Epiphanie die, nostro sub sigillo, testibus dominis Nicolao iacobssen, preposito Lundensi, Achone Ingworssen & nicolao ienssen de kieldebæck.71) 60) saa A. 61) det herrit A. 69) 68) A. om. han. opreisis A. 62) A. add. paa den anden siide. 70) eghen beskermelse &c. A. 63) Hoffuebro A. 64) A. om. och stadstædhe. 65) longt A. 66) underlige A. 67) urbotherremaal oss skyldig er tha &c. A. Efter denne underskrift tilføies endnu med famme Haand: Om nogher wordher kiærdher for nogher vendzelsagh han skall wærie sigh therfore met sex manne eedh och æy flere eller böthe konninghen 11 marck. 71) Privilegium Waldemari regis civibus Malmoghæ concessum. MCCCLX. Waldemarus D. G. Danorum sclavorumqve Rex omnibus sceptrum tenentibus sa lutem in Domino sempiternam. Noveritis, quod nos dilectos nobis proconsules, consules & villanos in Malmoghæ sub nostra pace et protectione suscipimus specialiter defendendos, omnia privilegia, jura, consuetudines, libertates et gratias, quæ et quas a progenitoribus nostris, Dnis Regibus Daciæ, liberius habuisse dignoscuntur, tenore præsentium confirmamus, admittentes iisdem hanc gratiam specialem, quod omnes et singuli, cujuscunque conditionis aut status extiterint, curias, bona, mer. cimonia, naves seu ædificia in villa Malmoghæ habentes, insuper omnes sutores, pellifices, carnifices, pistores et omnes alii officia ibidem exercentes, qvod ad tributa, impositiones et subsidia juxta reqvisitionem et contributionem consulum et concivium eorum æqvaliter contribuant, prout qvisqve in dictis bonis, navibus et aliis demonstretur possidere, prout dictis bonis, navibus, mercimoniis, et exercitiis et aliis uti voluerunt et gaudere, mansionibus nobilium, tam clericorum qvam laicorum propriis, in qvibus residentiam faciunt, duntaxat exceptis. 1. Item qvod cum aliqvis consulum Malmoghæ, qvi nunc est vel qvi pro tem pore fuerit, discesserit, extunc residui consules plenam habeant facultatem alium loco sui substituendi in eorum consortium consulatus. 2. Item qvod iidem consules omnia officia mechanica, scilicet sutorum, pistorum, pelliparorum, sartorum ac omnium reliquorum intra civitatem prædictam, libere debeant ordinare. 3. Item qvod nullus, cujuscunque conditionis et status existat, aliqvem de civi bus Malmoghæ pro causa qvacunque citare valeat extra placitum civitatis, nisi ad 1) B. add. gud. 2) A. B. add. och stadfeste. 3) A. add. och. 4) stat A. B. 5) de ere &c. A. B. 6) Borgemester och raadt A. 7) ere formuendis och haffue eydom udi &c. A. 8) A. B. embeder. Kong Waldemar den Fjerdes Privilegium for Malmö 1360. Viide Wy Wolldemarr meth guds Naade Danmarckis, Vendis och Gottis Konning, hiilsse alle thette breff see eller höre lesses euindeliigen mett¹) wor herre. skulle alle, att wy tage wore kiere Borgemester, Raadmend och Bymend y Malmö under vor besönderlige friid och wernn och unde 2) thennom mett thette wort opne Breff alle the preuileger och friiheder, Seduane och rettigheder y alle maade, som the thennom tilforn hafft haffue aff wore forfædre 3) konninger her y Danmarck. Och unde wy thennom her mett thenne Naade besynderliige, at alle och huer, ehuad hande stadtts 4) eller skickelse hand 5) er udii, som haffuer gaarde, gotts, köbmandskab, skiib eller bygning i Malmöis By, och alle Sudere, Skindere, Ködmangere, Bagere och alle andre, som nogenhande Embede haffue y Malmöe, att the skulle udgiiffue mett forneffnde By Skatt, Paalegninger och hielp, naar Raadit 6) y samme by tilsiiger thennom eller tiilsiige lade, effther som the tha 7) eige udi thisse forneffnde gotts, Skiib och allt anditt nu foreneffnd, saafrempt som the fornefnte Skib, Gotts, Bygninger, Gaarde och Köbmandskap 8) och allt andit, som for er neffnd, wylle nyde och bruge, 9) dog undtagne friborne mends, presters och Clerckers Boliige, som the sellffwe udy boe. 1. Naar nogenn aff Raadit y forneffnde By bortfar udenn Byss aff by eller döör, tha skulle the 10) igienn ere y thet samme Raad fuldmectig were att ") keesze een andenn udy hans steed igien tiill thennom y Raadit. 2. Att Raadit 12) y thenn samme By skall fuldmectig were att skicke alle Embede y thenn samme By, som er Sudere, Bagere, Skindere, Skreddereembedhe och alle andre Embede, som were 13) skulle y forneffnde 14) Bye. 3. Inngenn, ehuad statt eller skickelse hand er udy, skall kalle eller steffne nogenn aff Malmöis Borgere eller Bymend 15) uden Byss for nogenn hande sag skyld 9) beholde A. 10) Borgemestere och Raad A. B. 11) A. B. add. kiere och. 12) Borgemestere och Raad A. B, 13) brugis A. B. 14) A. B. add. Malmös. 15) A. add. at möde i rette. placitum nostrum justitiarium, cum necesse fuerit, sed in et contra eum agere in placito civili Malmogha indicto. arbla W god 4. Nec aliqvis contra aliqvem (in) civitatem (civitate) eorundem [in] tam agens seu habens agere, jus aut alloqvutionem suas (suam) alicui a se quomodo libet dare aut recipere potest sub poena 40 marcharum Dan., neqve etiam aliqvis civium contra civem suum pari modo agens alicui a se extra villam perseqvutionem sui juris poterit erogare sub poena prius annotata. 5. Item qvod qvando debitum, Danice Mitsommers gield, exsolvetur, hoc ad 3 septimanas ante huiusmodi solutionis diem debeat promulgari, ut omnes et singuli sufficienter incantati tam de solutione pecuniæ ejusdem sibi provideant, qvam de sterqviliorum deportatione, pontium minus legalium emendatione, ac insuper qvarumlibet aliarum domorum illicitarum amotione solicitudinem habeant congruentem et advertentiam diligentem; qvod (ad) civium debiti levanda (levandi) solutione (solutionem) duos (duo) de consulibus et totidem de civibus destinatos (destinati) una cum advocato Malmoghæ nominentur, qvi in testes sumantur omnium præmistorum (præmissorum). Illi siqvidem qvatuor in primo et proximo placito civili postea celebrando (declarabunt), qvi cum solutione debiti testant (restant) aut præmissas causas concernentes, qvorum fide digno testimo- Cum igi nio stabitur inconcusso, qvod ullus alius legum sermo non obstabit. tur aliqvis incausatur de civibus, qvi non solvit debitum supra dictum ante loculi clausionem, 6 oras dan. poenæ nomine emendabit, qvas in primo et proximo placito civili una cum principali debito tenebitur erogare; ad qvod faciendum si difficilem se reddiderit, pro primo anno 3 Mk. dan., pro secundo totidem, pro 3tio similiter emendabit, in qvarto vero anno bona hujusmodi Regi cedant. 6. Item si qvando aliqvis, cujuscunqve status aut conditionis, supra civitatem prædictam literas regias receperit, extunc ipsa civitas Regi pro uno jure regio et non ulterius satisfacere sit astricta. 16) A. B. add. sag eller. 20) A. om. penninge eller. 17) medborgere A. medborger eller bymand B. 18) möding A. mödinger B. 21) de sager som &c. A. thesse sager &c. B. 19) forbedre A. B. 22) 23) B. add. sager & om. som . . . ere. troendis saa &c. A. B. udenn alleniste tiil vort Retterting, om thett giöris behoff, men ehwö som helst ere, som nogenn 16) skyldning emod nogenn af forneffnde Bymennd och Borgere haffuer, skall söge Retten emod hannom paa Malmöis Byting. 4. Ingenn, som deler eller dele will emod nogenn aff thenne Byis Borgere och Bymend, skall befale eller giffue nogen andenn siin sag y nogerhande maade eller kieremaal eller deele under XL marc. och ingenn Bymand forneffnde Bys, som dele wiill emod sin mettbymannd '7) skall giiffue noger mand udenbyis sin Rett att forfölge under samme bröde. 5. Naar midsommers penninge skulle udgiiffuis, tha skall thett liusis tiilforn y III Uger paa Byting, at mand maa rede sig paa penninge thertill och at mand kand lade bortföre betiideligen theris middinger 18) och affbryde uloffliige Broer och hyskenn och rinsse theris Render och bethre 19) thennom, och skall thertiill neffnis tuo aff Raadit och saa mange aff Byenn och gange mett fogedenn effther the samme penninge. och the samme skulle komme paa Byting neste och förste Tingdag thereffther och kundgöre thennom, som igien stande met theris midsommers penninge 20) eller gield och them som shyldiige ere y nogenn thesse 21) [maade er] sager, som nu tilforn neffnd ere. ehuad the IV tha siige och wittne om thesse forneffnde, 22) som nu tillforn neffnd ere, thett skall allt stande till troer 23) hende saa att ingenn anden segnn 24) skall kunde duge 25) theremod. Thi skeer thett saa, att nogenn kerder wordir, att hand ey betalde thene 26) gield for end pungen tilluct wordir. tha skall hand böde VI öre: och thennom skall hand dog udgiiffue mett hoffuitgielden then förste tingdagh ther nest effther; stander hand tha der emod, tha skall hand böde thett förste aar hand igienstander III marc. thett andett 27) saa mögit. thet thridie och saa mögit. Stander hand tha igien thett 28) fierde aar, tha skall hans gotts were y konningens were. skall hans go 6. Naar och huor offthe nogen tager konningens breff offuer thenne 29) forneffnde By, tha skall Byen were fallen for enn konnings Rett och ey for 30) flere eller mere. 24) lagemaall M. A. add. eller tale. - sager eller taler B. 25) rygge det, thi &c. A. 26) sin A. 27) A. add. aar lige. B. add. aar och. 28) siden tha &c. A. 29) Malmö A. B. 30) A. om. for flere eller. B. om. flere eller. (10) 7. Item cum et aliquis advocatus seu alius qvivis potens contra aliqvem civi um attemptaverit, affirmans, eum aliqvam promissionem seu obligationem in placito alicujus provinciæ præstitisse, promissionem hujusmodi seu alloqvutionem omni. Civili facta factam constat. no evacuamus, nisi eam in placito 8. Item qvod nullus hospes Malmoghæ gratia negotiationis veniens, cutes, lar. dum, butyrum, pelles, sine integris decadibus, emere possit qvovis modo, nisi tantum qvantum ad proprias expensas cum præstito juramento voluerit detinere, et nisi ipsorum consulum ad hoc habita licentia speciali. 9. Item qvod nullus hospes ad rura vagari debeat pro aliqvibus mercimoniis exercendis, sub amissione rei emptæ, nec eo minus Regi 40 Mk. dan. et villæ totidem in contrarium tenebitur emendare. 10. Quicunque insuper hospitium Malmoghæ mercandi gratia remanserint hiemando, ipsi omnes solutiones, qvas civitati interim imponi contingat, cum civibus pari modo exponant et solvant. 11. Item qvod nullus, cujuscunque conditionis aut status existat, terram ip. sius villæ vendere aut alienare aut aliqvod ædificium in ipsa præsumat facere, nisi cum consensu consulum, 12. Nullus etiam aliqvod convivium seu sodalitium contra reqvisitionem et consensum consulum in ipsa civitate faciet aliqvo modo, nisi consvetum fuerat ab antiqvo. 13. Item qvod nullus tam *) advenis de indigenis apud rivum danice Kare bech ad occidentem bodas seu mansiones faciet et construet tempore nundinarum, seu in loco prædicto aliqvas nundinas exercere **). 14. Item si et qvando aliqvis pro homicidio, vulnere seu qvacunque alia læsione vel delicto incausatus fuerit, intra civitatem deprehensus, talis pro se ratio.

  • ) Maaskee skal der læses: tam de advenis qvam

de &c.

    • ) Der maa tillægges præsumat eller et lignende

Ord. 31) A. om. Bymand. 32) iedt A. iettloff eller &c B. 33) löffte A. 34) witterligt A. B. 35) Malmös thinng A. B. 36) A. B. add. eller udlending. 37) A. B. om. uden . . . . . hallffue. 38) A. add. eller behoff. 39) B. add. eller udlending. 40) A. add. udt B. 41) landzbyen A. B. 42) fortabelsse B. 7. Naar nogenn fogitt eller nogenn andenn Bymand 31) ganger emod nogenn Bymand forneffnde Byes och will thy hannom nogit paa thet hand haffuer giort hannom nogitt ureth 32) loff 33) eller tiltale paa nogit herritzting, tha giöre wy thenne reth eller tiltal aldelis tiill intith, uden thet er kynnigt 34) att thett er giort paa Byting. 35) bilst og iden 8. Ingen gest, 36) som til forneffnde Malmö kommer, maa köbe Huder, Schind, uden 37) hele deger och halffue, och ey Smör och ey Flesk mere end som hand will holle mett sin edh att hand will haffue till sin egenn kost, 38) uden hand haffuer thet aff Raadsens loff besynderligen. 19. Ingen gest 39) skall fare 4°) paa Landit 4) att köbslaae under gotzens mistelse, 42) hand köber, och end thertill 43) konningen XL marc och Byenn saa megitt. merpils m 10. Ydermere huilkenn gest, 44) som will 15) igien bliffue offuer winther udi forneffnte Malmö att köbslaa, the 46) skulle udgiiffue mett Byen alle tynge och gield 47) som paaleggis y forneffnde By. .oedsday 101 11. Att ingen, ehuad statt eller skickelse hand er, maa köbe, selge eller affhende noger 48) Jord y forneffnde By eller bygge nogerhande Bygning paa hende, udenn mett forneffnte Raads minde och samtycke. ideo rantaib be 12. Och skall ingenn stickte 49) nogen ny 50) gilde eller kompanii y nogerhande maade y forneffnde By udenn Raadsens loff och tilladelse, uthen thet aff arilde tiid werit haffuer. gex anti oxpasida, isidoh sinimob 13. Ingenn udlendsk eller indfödning 5) skall bygge thett 52) thiid, marcket er, noger Boder eller Bygning uden vestre port eller 53) korresbeck 54) eller nogen köbmandskab öffue weed thenn samme beck. 14. Naar och huor offte noger for mandrab, saar eller nogen anden schadhe, bröde, sagefald worder 55) inden forneffnde by. worder 56) hand tha grebenn, tha 43) A. B. add. böde till. 44) A. add. eller köbmandt. 45) will bliffne liggendes offuer &c. A. 50) A. om. ny. 51) indbyggere A. 19 am 52) saalenge marckidt staar A. B. 46) hand schall holde tynge och giffue skatt med 53) westen wedt kierebeck A. Slavp borgeren som &c. B. 54) korssebeck B. 47) skatt A. 55) A, B. add. greben. 48) A. B. add. byens. 56) A. B. om. worder.... greben. 49) söge A, READ (10*) nem fideijussoriam tenetur ponere, si potest; si non, talis insuper primo per unam plateam publicam, deinde per aliam est deducendus, qvi si tunc non suffecerit pro se sufficientem ponere cautionem, libere ex licentia Regia in civitatis custodia sit ponendus reservari, donec pro facto hujusmodi legaliter defendatur vel damnabitur pro delicto; si qvis autem aliqvem per vim et violentiam ceperit inconvictum, hujusmodi capiens Regi 40 Mk, dan. et villæ totidem et læso totidem exsolvat et exponat. 110 15. Item cum aliqvis ex commisso gravi quocunque damnatus fuerit, in ipsorum placito civitatis ipsi*) cives talem pace privare poterint et punire in collo et manu secundum delicti qvalitatem. 16. Item cum aliqvem civium aut de ipsorum famulis aliqvem interficere contigerit seu aliud adeo grave delictum committere, qui pace sua privari teneatur, talis in placito suo civili Malmogha pacem suam amissam, et nusqvam alibi, tenebitur rehabere. 17. Item qvicunque famæ vel nomini alicujus spectabilis personæ maliciosis verbis detraxerit, per mandata ex licentia Regia detrectator hujusmodi, prout masculus fuerit, ad distum tenebitur flagellari; si vero mulier, in signum offense ad portationem lapidum, ad hoc specialiter deputatorum, oneretur. **) 18. Item qvod omnes cives prædicti ab omni thelonei gravamine, juri Regio debiti, ubicunqve intra regna et dominia Daciæ venerint, esse debent totaliter supportandi.(edged (g 19. Item qvicunqve accusatus fuerit pro aliqva causa, qvæ vulgariter Wentzesag dicitur, talis sex virorum juramento et non plurium se purgabit pro eadem aut Regi 3 Mk. dan. emendabit. 20. Item qvod qvicunqve ad consistorium vocatus fuerit ratione cujusdam emendationis, danice Byerkeröre, de pane, cerevisia et de aliis consimilibus, emendabit prima vice tres oras dan. Regi & civitati, secundo et tertio similiter pro qvalibet vice, pro qvarta vero vice 3 Mk. dan.; si autem 5ta vice inventus fuerit

  • ) Denne Linie ipsi.... manu er i Höskriftet fre

vet med udmærket Stiil.

    • ) Oneretur istedet for damnetur.

57) A. B. add. eller wissen. 58) saa at hand kand lowlige werie &c. A. B. 59) A. B. add. worder. (01) skal han were plictug att sette Borgenn for sig, om hand kand: kand han icke, tha skall hand först ledis op att enn gade almindelig och saa att eenn andenn. kand hand icke, tha sette foruaring eller loffuen 57) for sig, tha skal hand aff konningens loff ledis bortt och settis udy Bysens giemme saa 58) lang tiid hand lowliige werier sig for then samme gierning eller och (worder) 59) dömbder for sin Bröde. Vorder och nogen greben mett Vold och Welde och bliffuer uforwundenn, tha skall bethre 6º) som hannom griber 61) eller gribe lade, 62) konningen XL marck och Byenn saa mögit och then, som grebenn vor, oc saa mögit. 15. Naar nogenn swar sag eller Bröde, ehuat dett helst er, dömmis skal, tha skulle Bymennd forneffnde Byess dömme hannom effther siin Brödie. 16. Om nogen Bymand eller Bymands hion 63) hender att göre mandrab eller nogen anden groff sag, som hannom bör att miste siin frid for, hand skall were plictug att fonge siin frid igien paa Byting y then samme By, och ingen andensteds. 17. Huo som helst ther fortaler nogenn merckelig person paa hans fred, Röcte eller ære, tha skall thenn, om thet er mand, hudstrugis, er thett quinde, tha skall hun drage steen aff By, som ther tiill giorde ere. 18. Skulle alle Bymend forneffnte Byess were aldelis frii for allehonde tolld, som er kongeliig, allestede y wort Rige Danmarck och wort 64) herredömme tillsiger, ehuort the fare. 19. Huilcken som vorder kierder for wendsellsag,65) hand skal werie sig mett VI mendz eed och ey mett flere eller giffue konningen III marc. 20. Vorder nogen kallit till Raadhus for nogen Betring skyld, som kallis Birckeröre, for bröd eller öll eller andit, hand böde förste tiid III öre penninge Konningen och Byen, anden och tridie tiid och saa mögit for huert sinde, for fierde tiid III marc. Menn vorder hand fembte tiid funden, tha skal han miste sit embede 60) böde A. B. et add. denn. 61) greb A. B. 62) lodt A. B. 63) tienere A. B. 64) der som wi haffue herredömme udoffuer A. B. 65) werslige sag B. temere sic præsumens, extunc ipsum in amissione et privatione officii sui talem vo. luimus esse memorabiliter puniendum et ad officium suum nullatenus sumendum, nisi hoc ex Regia et consulum civitatis *) gratia obtinuerit speciali, emendæ pecu. niariæ seu solutionis interventu nihilominus præcedente. 21. Item qvod pretium vini et cerevisiæ, qvod ad mensuram in civitate vendi debet, ad arbitrium consulum et proconsulum ibidem statuatur, nec ad hoc sta tuendum qvispiam, cujuscunqve conditionis aut status, contra eorum voluntatem intromittetur qvovis modo, excepto advocato nostro tunc temporis deputato; si qvis autem vinum aut cerevisiam ad mensuram vendere præsumpserit in villa præ. dicta, anteqvam precium eorundem per consules et pronconsules sit statutum seu per advocatum, ipse poenam 40 Mk. dan., qvarum medietas fisco Regis et reliqva medietas ipsis consulibus cedere debet, totaliter emendabitur (emendabit). 22. Item qvod nullus, cujuscunqve conditionis et status sit, villanos **) in civi tate prædicta currus pro vectura mercium vel qvarumcunqve rerum aliarum, ex. cepta duntaxat recentium halecum vectura, intra nundinas vel extra habere præsu mat, qvi amissionem currus, eqvorum, et poenam 9 Mk. dan., emendæ nomine, qvæ omnia ipsis villanis cedant, duxerit evitandam. Insuper proconsules et con sules plenam habeant potestatem currus et eqvos, aliqvot merces præter aleca re centia ducentes, arrestandi pro dictæ qvoqve emende solutione, alienandi et vendendi. 23. Item si qvis ruralis vel extraneus, cujuscunqve conditionis et status extiterit, alicui villano injuriam fecerit, sive damnum intra limites civitatis prædictæ, extunc ipsi villani plenam habeant facultatem impediendi ipsum et juxta leges civi tatis prædictæ castigare. 24. Item dum in exigendis qvorumcunqve censuum nostrorum restanciis prædicti consules et proconsules contra aliqvem vel aliqvos processerint, emenda aliqva ex hujusmodi processu Regi minime debeatur, nisi series consvetarum legum terræ æstimationem vel domorum de his, qvi cum prædictis censibus contumaciter resident, indixerint faciendum.

  • ) Consulum civitatis ftaaer i Höskr. med udmæret

Stiil.

    • ) Med Hensyn til den danske Text Synes der at

maatte læses: præter villanos. 66) udtmaalis A. B. add. eller tappis. och aldrig fange thet igienn udenn aff konningens sönderliige Naade och Raadzens. Dog skal hand ey böde thess the mindre som för er sagt. 21. Naar Viin eller tyst öl skall maalis 66) y penninge verd y forneffnde By, skulle Borgemestere och Raad sette köb therpaa effther sitt Verd, och skall ingen anden, ehuadt statt eller skickelse hand er (i), beware sig mett att sette kiöb therpaa emod theris vilie, undertagit vor fogit som tha er. Dierffuis och nogen att selge Viin eller tyst öll y penninge werd y forneffnde by, för end theris kiöb setth er aff Borgemester och Raad och 67) fogedenn, hand skall böde XL marc Konningen och Byenn. 22. Skall ingenn udenbyis Mand, ehuat statt eller skickelse hand er (1), dierffuis att haffue vogne y forneffnde By att age nogen köbmandskab mett 68) y marckit eller uden marckit uden fersk siild, saafrempt hand ey will miste wognen och heste oc böde dertill IX marc. Huilkit alltsamen skall were till byis werye. 69) Och skulle forneffnde Borgemester och Raad haffue fuld Macht att besette Wogne 7°) och Heste, som age nogen köbmandskab uden fersk siild, och att selge och affhende til att betale mett forneffnte bröde. 23. Om nogen udenbyis mand, ehuad statt eller skickelse hand er, giör nogenn Bymand urett eller schade udi forneffnte By, tha skulle forneffnde Bymend haffue fuld macht att hindre hannom och rette offuer hannom effther forneffnde Byess loff och Retth. 24. Naar forneffnde Borgemester och Raad, som kreffue wore penninge eller gield, ther igienn staar, gange emod nogen Bymand om nogen betring, tha bör oss intiidt theraff, uden thett findis udi landz low besynderliig. 67) eller A. B. 68) enthen modt höstmarckit eller uogen anpen thidt om aarit uden fersk &c. A. 69) behoff A. byen B. et om. werye. 70) Weyenn A. 25. Item qvicunqve accusatus fuerit pro aliqva causa, tribus tylter, tunc 6 vinde*) convivio S. Canuti satisfaciant ita qvod se purgabit pro iisdem. 26. Item qvod nullus præsumat stare in tabernis mercatorum pannorum, sutorum, neqve aliqva exercitia consimilia alia in civitate Malmoghæ, præter villanos, exercere ibidem, excepto duntaxat debito tempore nundinarum, videlicet a festo assumptionis beatæ virginis usqve ad festum S. Michaelis. Qvicunqve insuper tam de indegenis, qvam aliis, præter villanos, Malmoghæ post diem S. Michaelis absqve consensu et licentia proconsulum et consulum ibidem in tabernis mercium, pannorum, sutorum **), ac aliqva alia officia consimilia in civitate prædicta exercere præsumpserit, ipse Regi 40 Mk. dan, et villæ totidem irremisibiliter emendabit. 27. Item si qvis miles, militaris, armiger seu qvivis alter, cujuscunqve con ditionis aut status, exstiterit in villa præfata bona habens, ipse omnes et singulas solutiones regias, antiqvas et novas, certas et incertas, cum ipsis villanis de bonis suis proportionaliter contribuat et exponat, excepta propria aula, in qva personalem ibidem mansionem fecerit cum iisdem: Qvicunque vero in hujusmodi solutione se reddiderit involuntarium et rebellem, extunc memorati Villani ex autoritate Regia plenam habeant potestatem, una cum advocato nostro Regio, tam pro causa princi pali, qvam pro poena contumacia, de bonis ipsius, in villa præfata jacentibus, congruam et debitam æstimandi portionem et ad usus dictæ villæ libere ordinandi. 28. Item qvod omnia bona seu aulæ, qvæ vel qvas prædicti villani in villa Öffre- Malmogha [qvi] nunc habent vel postmodum habere poterint, ibidem ab omni expeditionis gravamine, innæ, studh et lething, ceterisqve aliis solutionibus, impositionibus et tributis, omnimode sint excepta. 29. Item qvod minus sufficientes prædictæ civitatis incolæ in furum occupa tione, exigente eorum insufficientia, causam suam persequi multoties retrahantur, ideo hujusmodi difficultatibus taliter duximus consulendum, qvod de qvolibet con

  • ) Her maa enten lases vinde (: withne, testes)

ex convivio &c., eller convivii istedetfor convivio.

    • ) Scilicet: steterit.

71) A. add. borgere. 72) forwunden mett rette att &c. A. 73) tuennde A. 74) med A. 75) A. om. eller och. 76) dag dyre A. dag dyre assumptionis marie B. 77) A. add. oc bruger nogen &c. 78) A. add. oc at hanndt er borgere. 25. Naar nogenn 71) vorder kerder 72) for nögennhaande sag, saa att hand skal werie sig mett III73) tylter eid, tha maa hand siig werie mett VI S. Knuds giildebrödre. 26. Ingenn skall dierffuis att stande y 74) nogenn krambod, kledebod eller sudereboed, eller 75) och att öffue nogit Embede y forneffnde by, udenn bymend forneffnde, dog undertagit then thiid ret marckitt er, som er fra wor frue assumptionis 76) oc saa intill Sancte Michilsdag. Huo lenger stander 77) y nogen kledebod, suderebod, krambod, eller öffuer ther nogenhande Embede y forneffnde by udenn forneffnde Borgemesters och Raads loff och tilladelsse, 78) hand böde konningen XL marc och byen saa mögit. 27. Alle Riddermends 79) mennd, friiborenne mend och alle andre, ehuatt statt eller skickelse the helst ere udy, som 80) gotts haffue y forneffnte By, the skulle udgiiffue liige mett Bymend alle kongelige gield och skyld, gamle eller ny, wisse eller uwisse, dog undertagen the gaarde, som the selffue udy boer. Stander ther nogenn igienn, tha skulle forneffnte Bymend mett wor konnings fogit fuld macht haffue att wurde 81) enn beskeen 82) och skelliig deel aff hans gotts ther y Byen, bode for hoffuitsagenn och for bröde, tiill forneffnde Byss nötte. 28. Alle gaarde eller gotts, som forneffnde 83) by 84) y öffre Malmöe eller hereffther nogertiid fange kunde, skulle aldeliis vere fri for alle tynge, menn 85) (inne) stud och leding och alle andre gielde, 86) paalegninger och schatte, ehuad som helst det er. 29. Fordi att forneffnde Bymend ey formuge att hindre theriss tiuffue saa lenge the kunde forfölge retthen emod them: Thii giffue wy thennom thertil sodant raad, att (huert) mandskab 87) skall giffue till wor kongeliige nötte een skonsk pen- 79) riddere oc fryborne &c. A. riddere, riddernode, friiborne &c. B. 80) A. add. gaarde oc. 81) wordere B. 83) i byen findis y &c. B. 84) bymenndt haffue y &c. A. 85) som er andenn geldt &c. A. 86) gields B. B. om. menn. 82) bescheeden B. 87) huer manndt A. maschab B. (11) tubernio, danice Maatschaap, unum denarium scanicum in festo Paschæ et unum denarium in festo Natalis Domini singulis annis pro furum detentione usqve ad pri. mum placitum civile a die, qvo deprehensus fuerit, ad usus nostros regios debeant exhibere; si vero fur captus et placito præsentatus ab ipso placito revenerit non damnatus, extunc tota civitas nobis 9 Mk. dan. (denar.) scanicas et non plus emen. dabit. Unum (demum?) sub obtentu gratiæ nostræ firmiter prohibemus, ne qvis ad. vocatorum nostrorum, eorundem officialium, seu aliqvis alter, cujuscunqve conditio. nis aut status existat, prædictos cives nostros Malmoghæ aut aliqvem de ipsorum famulis contra tenorem præsentium et hujus libertatis gratiam aliqvatenus molestare audeat vel turbare, sicuti gratiam nostram diligere voluerit et Regiam vitare ultionem. Anno Domini MCCCLX feria qvarta ante Testibus Dno Nicolao Iacobsen, præposito Lundensium, Datum Lundis nostro (sub) sigillo. natale Domini. Achone Ingvarsen, milite, capitaneo nostro, et Nicolao Iensen de Keldebek, justitiario nostro. 88) A. om. naadis. (1) aballansol elle (27) arsam otro (28 (de A sua sourd (13) 89) Onsdagen for Iuledag A. & om. cat. basm obag sllA egral blingon sadd alle oo gibal doo but sballonzo un s ods home nadmoglobiel obni ning, saa god som en lybsk, öm posken, och en om Julen, till att holle tiuffue mett fran thenn dag hand greben worder och intil neste tingdag. Vorder och nogen tiuff greben och kommer saa aff tingit igien udömbder, tha skall Bymennd giffue oss IX skonske marc penninge och ey mere. Fremdelis forbiude wy under wor kongelige heffnd, att ingen aff wore fogeder, Embitzmend, eller nogen anden, ehuat statt eller skickelse hand udi helst er, skal dierffuis att hindre, umage eller uforretthe wore forneffnde Malmögis Borgere eller nogen aff theris hion emod thenne friihed, Naade och preuilegie, saafrempt the wor naade elske wille och fly wor naadis 88) kongelige heffnd. Datum Lundiæ Anno 1360 feria 89) quarta ante natale 90) domini, testibus dno. Nicolao Jacobsen præposito Lundensi, Achonne Inguorssen milite, capitaneo nostro, et Nicolao Jenssen de Keldebech, iusticiario nostro. go) natalem B. 5650 (11*) odi din outs allede islamo no doo no lang moed Kong Erik af Pommerns Privilegium for Landskrone og Malmö 1415. Wy Erik, meth gudz nodhe Danmarks, Sweriges, Norges, wendes och gothes konningh och hertug i pommern, helssæ alle, som thethtæ breff see eller höræ, ') kerlighæ meth gudh ok wor nodhæ. Theth skal alle men vitherligth ware, ath wii taghæ voræ 2) burgemestera³) och allmenighe den 4) i landzkronæ 5) undher wor beskerminghæ, besynderligæ friidh och wern, och unnæ och stathfestæ them alle tessæ effterscreffne friihedh, 6) nodha och pri uilegia, foræ alles theris bestæ, gaffn öch bystandh. 1. Först 7) ath alle men, hwo the helsth æræ, som haffwæ gordh ochs) godz, köpmandskap, skip eller huss i landzkrunæ, 9) skulle uthgiffwe skath, paaleg. ningh 10) meth the same rodmen och borgheræ, hwar thera effter som han eyer i theth gotz, skip och andre forneffndæ tingh, swo fremth som the villa theth for neffndæ gotz, skip, köpmanskap, och anner forsagth tingh nydhæ och haffwe. Theroffwer skullæ the ") ambitzmen i samme by, som æræ Suderæ, Skinneræ, Kötmanghæræ, Baghera, Skræderæ, Wantsnideræ, Repwindheræ, Smedher, Böt kæræ och alle andra telliga 12) embitzmen Skath, paalegningh 13) och hielp uthgiffue, effthersom the vordhæ tilsagdhæ aff the same radmen och burghera, saa fremth ath the villa theris embithæ nydhæ; togh saa, ath welbornæ mens bolegha, som the selffwe uti bo, och sognæ-prests 14) gordh skulle ware undentagna. 1) M. add. lesse. 2) A. B. add. kære. 3) borgemester och raadmend, borgere och all &c. M. B. add. och Raadmend. A. add. och radhmen, borgere. 4) almeninghe then i &c. A. 5) Malmö M. B. A. add. æer - landeskrona A. &c. sic. in seqq. 6) friheder M. friheit A. (*1) 7) A. inscrib. cap.: um stadh (: scat). 8) B. om. och. 9) Malmö M. B. 10) paalegninger och hielp mett &c. M. B. 11) alle M. 12) B. om. tellige. 13) paalegninger M. 14) sognepresters boliige och gaarde M. soghneprestens A. sognepræsters gaarde B. 2. Nar 15) nogher aff rodeth i landzkrunæ 16) fran them faar 7) eller affdör, tha skullæ the radmen igen æræ, haffwæ ful makth ath kæsæ en annen igen i hans stadh. 3. Framdelis 18) skulle the same rodmen haffwe makth ath skicka alle embithæ i then samme by, som æræ Sudheræ, Skinneræ, Kötmanghera, Baghera, Skrædheræ, Wantsnideræ, Rebwinderæ, Smedher ok Bötkæræ, och alle andra saadannæ embitdhæ till byssens bestandelsæ. 19) 4. Skall 20) enghen man, hwo som helsth er, haffwe makth ath kalle eller steffnæ nogher byman i Landzkrunæ 21) fran hans bytingh, uden 22) till worth rættheræ tingh 23) om theth görs behoff. 5. Skall 24) och enghen burgheræ giffue nogher uthledis 25) man sith vernæmoll 26) modh sin medhburgheræ, 27) undher XL mark penninghæ konninghen och byen. 28) uideng 6. Om 29) nogher man, ehwo han helsth ær, tagher konninghens breff offuer then forneffndæ by, tha skal byen waræ plictigh ath göra i konninghens mynnæ 3º) for en konninghens 31) ræth, ok ey ydermeræ. 7. Om32) nogher fogeth eller voldzman nogeth begynner imodh nogher byman i landzkrunæ, 33) och sigher, ath han hannem nogher ræth 34) eller tilborningh 35) haffuer giorth oppo nogeth herritztingh, tha skall theth 36) tilltaal eller ræth waræ om 37) encthæ uden theth er wedherligth, 38) at theth er giorth oppo theris bytingh. 15) A. inscrib. cap. Om radhman affgaar. 16) Malmö M. B. weird agila aub 17) fahr B. 18) A. inscrib. cap. Om æmbete at sette tiil rette. 19) bistand M.nar mA (ra 20) A. inscrib. cap. Om anthal (: tiltale). 21) Malmö M. B. 22) M. per incuriam om. uden.... tingh. 23) Retterthing B. 24) A. inscrib. cap. Om veriemaal. B. inscr. Om antall och Wergemaall. A 25) udlennsk M. udlendingsmand B. 26) weriemaall M. A. B. 27) A. B. add. och ey anname uthledis (udlendigs B) mans weriemaal amod syn medeborgere. 28) Her findes i M. og B. tre Artikler om Midsommersgeld, som udgjøre det 5te Capitel i Kong Valdemars Privilegium for Malmø. 29) wh30) A. inscrib. cap. Om konings breff. minde M. 31) koninges A. 32) A. inscrib. cap. Om fowethe valdhzmen. 33) Malmö M. B. 34) ureth eller utilböring M. 35) tilböringh A. B. 36) thenn tiltall M. A. 37) til B. 38) witterligt M. A. 8. Skal 39) och enghen köpman, 40) ther gesther i landzkrunæ, köbe hudher eller skyn, uden i hele dagher, och ey flesk eller smör, udhen theth han vill holde meth sin ræth, 4') ath han will haffwe til sin eghen kosth, udhen han haffwer theth aff wor fogethes och rodmens besynderligh loff. emine oils allude (tails 9. Skal 42) engen gesth faræ pa landzbyen 45) ath köpslaa, swo fremth ath han wil ey mistha theth han köber, och bödhe Konnighen XL mark och byen och saa migeth. 10. Skal 44) enghen man, e hwo han helsth er, dierffwes til ath selliæ, affhendhæ, eller kiöbe bysens iordher eller oppa hennæ nogher bygningh sættæ, uden meth rodmens 45) mynne. 46) 11. Enghen 47) skal begynnæ nogher kompani eller gildhe i then samæ by modh 48) theris mynnæ udhen theth haffwer vareth aff 49) aldher. 5º) 12. Om5) nogher wordher grebin i byen, och wordher kerdh for mandrap, saar eller nogher anner skadhæ eller brödhæ, tha skal han waræ plictigh till ath setthæ borghen for sigh, om han kan; kan han ey, tha skal han försth ledis ath en almenings 52) gadhæ, och swo ath 53) en annen, kan han ey tho 54) settæ ful bor. ghen 55) foræ sigh, tha skal skal han aff 56) konnings loff genes 57) i bysens hecthæ, till han wordher lofflighe wordher 58) foræ then gerningh, eller 59) foræ sin brödhæ. 13. Wordher 60) nogher grebin uforwunnen meth makth och weldhæ, then hannum griber skal bödhe konningen XL mark, ok 6) byen XL mark, och hannum ther gribin war XL mark. 39) A. inscrib. cap. Ath gesther mue ey köpe. 40) gester ther köbmend ere i Malmö köbe &c. M. 41) eidt M. 42) A. inscrib. cap. Ath gesther skal ey giöre landz (köp?) 43) landzbyer M. landzbyne A. landtzbyerne B. 44) A. inscrib. cap. Om bys iord. 45) raadsens M. 46) minde B. 47) A. inscrib. cap. Om kumpani oc gilde. 48) med B. 49) M. add. areld eller. 50) arrilds thide B. M. B. add. Fremdelis skall ingen Bymand eller udlendsk mand bygge booder eller huss westenn Karrebeck, then stund höstmarkit stander, och ey holle ther nogit marckit. das ar gy 51) A. inscrib. cap. Om mandrap. 52) almindelig B. 53) i B. 54) tha M. A. B. 60 55) M. B. add. eller fuld forvaringh. 56) med M. 57) gömmis M. A. B. 59) 58) fordeelt M. wardher A. B. add. fri. M. A. B. add. foruunden. 60) A. inscrib. cap. Gribes noghen uforwonnen. 61) B. om, oc byen XL mark. 14. Om 62) nogher vordher fordeld her paa theris 63) bytingh for nogher stor brödhæ, tha skullæ the same rodmen 64) och borgheræ haffwe ful makth ath taghæ hans friidh af hannum, och plagghæ hannum paa hans hals och 65) hand, effther som hans brödhæ 66) tilsigher. 15. Om 67) nogher theræ byman, eller nogher theris tiæneræ hendher ath göra mandrap, eller anner groff brödhæ, swo ath hannum bör ath misthæ sin landzkrufriidh, therfore*) skal han vara plictug at fonghae sin fridh igen oppa næs 68) bytingh och enghen anner stadz. 69) 16. Hvo 70) som taler illa paa nogher mans eller godh qvinnes röktæ, eller 71) fredh, 72) som bewiseligth er, ær han mankiöns, tha skal han plictis till at slaas till stubin. 73) Gör theth nogher quinnæ, tha skal hun draghæ 74) sten aff byen. 17. Skullæ 75) och alle forneffnda 'bymæn, ware foræ alle told frii, som andræ voræ burgheræ ære i danmark. Hiney as 19 18. Om 76) nogher vordher kerdher for nogher venselsagh, 77) han skal weryæ sigh ther meth sex mannæ edh och ey fleræ, eller bödhe konninghen tre mark. 19. Hvilke 78) som vordhæ kalledhæ till rodhhusith for en bierker 79) öræ aff brödh eller 80) öll, eller anner tingh teslige, han skal bödhæ foræ förstæ tiidh tre öræ 81) penninghe konninghen 82) och byen. Annen tiidh och trydiæ tiidh och swo migeth fore 83) hwerth, foræ fierdhe synnæ III mark. Dristas han femtæ tiidh 84) ath brydhæ, tha skal han udhen all reddingh 85) mistä siith embithæ, och skal theth aldrigh igen fanghæ, udhen han bliffwer i konninghens mynnæ oc rodmens, saa ath han sith embitha igen fangher aff besynderligh nodhæ. ngab elubi fit one dao 62) A. inscrib. cap. Om nogher vordher fordelter. 63) trei B. 64) M. om. rodmen och B. 65) M. om. och hand. 66) M. add. er och. M 67) A. inscrib. cap. Om fritlöss man.

  • ) Ordene therforæ. . . . fridh, fom mangle i

Haandskriftet, ere supplerede af de øvrige Codd. 68) Malmö. M. B. 69) steed M. stath A. 70) A. inscrib. cap. Om man taler ille paa nogher. 71) ære B. M. om eller fred. 72) frydh A. 73) kaghen B. 74) bære A. 75) A. inscr. cap. Om told. 76) A. inscr. cap. Om venselsagh. 77) vandsag M. wandske sager B. 78) A. inscr. cap. Om biercker öræ. 79) biercker M. 80) A. om. eller öll. 81) M. om. öræ. 82) M. om. konninghen och byen. 83) for hwer fierdhe tiit thre &c. A. B. om. foræ hwert. 84) sind M. 85) redning M. B. 20. Skullæ 86) burgemesteræ och rodmen haffuæ makth ath sette köp paa vin eller öl foræ penninghæ och 87) ath molæ i then same by, och skal enghen annen beware sigh meth ath settæ ther köp oppa modh theris mynnæ, udhen then som paa then sama tiidh er konninghens fogeth ther i byen. Hwo som dierffwes til ath molæ uth 88) foræ penninghæ vin eller öll ther i byen, fören burgemesteræ och rodmen, eller konningens fogeth haffue sath 89) theris verdh, han skal bödhæ XL mark, halffue 9º) konninghen och halffue rodeth. 21. Om 91) nogher bondæ eller utledis 92) man, e hwo han er, gör nogher therræ bys vern, theris burgeræ 93) skadhæ æller uræth forynnen tha skulle bymennenæ haffwæ ful makth ath hindre hannum och rætte ower hannum ris byræth 94) uthviser. ether thi som the- 22. Fremdelis 95) ath then tiidh, ath burgemesteræ och rodmen the gonga 96) gen standhæ, modh nogher meth rettin, ath kræffue woræ penninghæ uth som i tha skal konninghen 97) enghen bethringh fallæ uti, uden 98) thet er vanth at haffues for rette, ath theris iord eller huss skal uthwyrdes 99) som meth hogmodh 100) igen standhæ meth konninghens penninghæ. 23. Wordh) nogher kerdh foræ saadan sagh, ath han skal sigh werrya meth tre tylther, 2) Tha ma sex St. Knuds Gilbrödre göre fulth for the thre Lylther. 24. Skal 5) och enghen dierffwes till ath standhæ i köpmannæ-bodher, klædhæ bodher, Sudere-bodher eller nogher saadanæ embitha ath öwa i landzkrunæ, 4) uden the bymen æræ, foruden om ræth höstmarknet 5), som er fra war fruæ dagh, then som förmæræ kommær, 6) och swo til Ste. michils dagh. 86) A. inscrib. cap. Um vin och öl ath sedia. 87) ud att maale M. A. B. Hwilkin therower bil brev 19gon-med 98) saa som M. 88) sith A. 100) 89) sagt M. 1) go) halffdelen A. 99) udwurderis B. hoffmod B. Worther A. B. A. inscrib. cap. om logh tönd (?). baad dab (a 91) A. inscrib. cap. 92) udlendsk M. - Om ath byman ma hindre. udlendige ihuo &c. B. 93) bymand M. B. 94) byfrid M. 2) M. add. eid - De Orb tha... tylter, som mangle i det aftrykte Haandskrift, ere supplerede af de øvrige Codd. 3) A. inscr. cap. Om embedhe ath haffwe. 95) A. B. inscrib. cap. Om byscath. 08 4) Malmö M. B. 96) gingge B. (28 5) höstmarckit M. 97) M. om. konninghen. B. add. der. A. om. enghen. 6) M. A. B. add. y hösten. [gör] 7) landboren, eller annen, 8) uthen bymen, drysther sigh till ath standhæ lengher i the forneffnde bodher, eller nogræ embitha ther ath öwe uden burgemesteræ och rodmens williæ och loff, han skal bödhæ til konninghen XL mark oc byen XL mark, och skall inthet giffwes hannum till uti. 9) 25. Hwilkeno) rydderæ 1) eller ryddæræs 2) nodhæ aff vapn eller nogher anner, eehwadh werdighedh eller skickelsæ som han er uti, som gotz haffwe i landzkrunæ, 13) skal giffwe och uthlegge meth bymennenæ, effther som hans gotz tilsigher, alle konninglighæ retzel, gamblæ och ny, wiissæ och uwissæ, doch saa ath hans gordh, som han siddher 14) selff uti, skal waræ undentaghen. Stor ther nogher mod och er genwordigh, tha skullæ the same bymen aff konninghens loff, haffwe ful makth ath wurden 15) lighæ deel uth aff hans gotz, som ther i byen ligher, bodhæ for howithsaghen och saa foræ hans 16) hogmodz 17) pinæ, och skicka hennæ 18) til bysens nyttæ. 19) 26. Frammdelis 20) forthi the som bigga och 21) bo sammen i forneffndæ by haffwe opte umaghæ 22) ath holda theris tiwa och kunna ey forfylghæ ræthin meth them: Thi giffwa wy saadanth rodh till 23) ath hwerth manskap 24) skal giffwæ en skonisk penningh om posken och en om Iulen hwarth aar til konninghens nyttæ, ath ladha holda theris tiwa 25) meth fran then dagh ther tiwen wordher greffwen, och till næstæ 26) bytingh. 27. Sker 27) theth swo, ath tiwff wordher grebin och til tings fördher, kommer han borth udömdher, tha skal all byen bödhe konninghen IX marck och ey meræ. 7) M. B. om. gör. 8) andre B. 9) ther udi M. A. dertil udi B. 10) A. inscr. cap. Ath riddere och welbyrdeghe. 11) ridder ridders nöde aff &c. M. 12) riderskab a wapen &c. B. 13) Malmö B. M. et add. han. 14) boer M. B. 15) vurde enn liige &c. M.wrdhe en lighewel uth &c. A.- wurdere en lige &c. B. 16) A. B. om. hans. 17) hoffmedis M. hoffmoda B. et om. pinæ. 18) det B. 24 19) M. B. add. Fremdelis thett alle the gots och gaarde som the forneffnde bymend y öffre Malmö haffue eller (her) effther fange kunde, skulle vere frii och undertagne aff alle tynge som er indenn (inne) stud och leding och alle andre retsle paaleggelse och skatt. 20) A. inscrib. cap. Om Iule och posche. 21) y samme by &c. M. B. 22) hinder och prang M. B. A. add. oc hinder. 23) thertill M. 24) madskab A. 25) tiuff M. 26) B. add. tinghdag eller. 27) A. inscrib. cap. Om tiuff gar aff. (12) 28. Skal 28) och enghen gesth malæ 29) klædhæ eller læreth uth foræ penningha uden wedh reb [læreth] 30) och 31) helæ stöcke klædhæ 32) saa lengha som rebeth 33) warer eller röllen ware, undher XL mark konninghen och XL mark byen. dop 29. AEngen 34) gesth skal haffwæ vin eller öll falth35) oppaladegordha, 36) och 37) malæ uth foræ penninghæ, undher XL mark konninghen och XL mark byen. 38) 30. AEngen 39) man skal leyde nogher man uden burgemesteræ 40) och konninghens fogeth, doch saa ath engen skal mwa leydes foræ nogher byman i landz. krunæ, 4¹) 31. Ath 42) engen, ehwo han helsth er, skal fyllæ tysth öll, som til landzkrunæ 45) förth er ath selliæ, lönligh eller oppenbarlig, meth dansth öll 44) anneth 45) en theth i tönnen er tillforen, 46) undher tre 47) mark konninghen och byen. 32. Skal 48) och enghen uthledhæs 49) man dristæs til ath fiska hoss landzkrunæ 5º) udhen om rettæ hösthmarkneth, 51) som er fra wor fruæ dagh förmær 52) och til ste. michils dagh, undher XL mark konninghen och byen XL mark, uden 53) worth synderlighæ och borgemestheræs, Radmens och wor fogethz serdelis loff. 33. AEngen 54) 1 en 54 man skal, e hwo han helsth er, haffwe vogn i landzkrunæ 55) ath aghæ meth köpmanskap eller annen tingh hwerken om hösth eller udhen, uden the som bymen æræ, swo framth ath han wil ey misthe wognen ok hestinæ och bödhæ 3:19 28) Istedetfor dette Capitel læses i M: Fremdelis att ingenn gest skall bytthe vare for vare meth noger mand udy nogherhande maade eller köbmandskab, uden mod thenn som bymand er, under XL marc konningen och XL marc byenn. Dette Cap. tilføjes ogsaa i B. 29) maalle B. wid (paa udhen B.) Raadmens synderlige loff under XXIIII mare konningenn och byenn. 39) A. inscrib. cap. Om leyde. imod ha 40) borgemesters M. borgemesteren A. 41) Malmö M. B. - 42) A. inscrib. cap. Om tysth öll ath fölle. 43) Malmö M. B. 44) M. B. add. eller werre öll. 45) M. B. om. anneth. 30) A. B. om. læreth. 31) eller wed B. P 32) A. B. om. klædhæ. (i) atesliai 46) foruden III marc &c. M. 33) rebet eller (och B.) rullen varer under &c. A. B. 34) A. inscrib. cap. Gest skall ey haffwe vin (fal). 35) fall M. 47) IIII A. 48) A. inscrib. cap. Om feskere. 49) udlenndsk M. B. 36) ladegaarden M. 37) att maale &c. M. A. 38) M. B. add. Fremdelis att ingenn mand ehuo han helst er maa eller skall begynde (bygge husbögning B.) paa Malmös forstrande eller andenn bögning eller steygler att henge garnn 50) Malmö M. B. 51) höstmarckit M. A. 52) seiermere (?) sommers (?) B. M 53) M. A. B. add. aff. 54) A. inscrib. cap. Om Vogne. 55) Malmö M. B. konninghen och byen tre mark. Ok skullæ burgem estheræ och rodmen och wor foghet haffwæ ful makth ath besættæ hesta och vogn, och affhendha thöm 56) och selliæ 57) foræ then 58) same bodh. 34. Skullæ 59) och the forneffndhæ bymen haffwæ ful makth ath hindra ther i byen the, som thom æræ skildughæ som utledis 60) men æræ, och nödle them til ath bethalæ, eller ath sette saadan wiissen, som hannum nöyes meth, ther sith haffwer uthleeth, 61) och skal enghen logh eller wandhedh standha ther aamodh. Alle tessæ forscreffnæ artickle haffue wy och worth Righens rodhs rodh (grangifvelige hörth och hafve them aff wort Righens rodhs rodh)*) wnth och giffweth woræ elskelige burgæræ, foræ alle theris besthæ, Rettæ 62) och bystandh, doch soo 63) om oss och worth rodh kunna thereffther64) töcke nyttæ65) ware foræ voræ 66) rygenæ by mens bestandelse nogeth aff thessæ forscreffnæ artickle omwendhæ, 67) affleggæ eller och noghet till ath settæ, thes skullæ wy waræ fulmektighæ, och 68) thi forbiudha wii alle woræ fogethæ och embitzmen och alle andræ, ehwo the helsth æræ, forneffude woræ elskelighæ burgemestheræ 69) och burgeræ ath hindra, töwe eller uforrettæ aamodh thenne wor nodhæ och williæ, undher 7°) wredha och konninglighæ heffndh. Datum 71) castro nostro Helsingburgh. Anno domini MCDXV dominica proxima post 72) inuencionis ste. crucis 73) nostro sub secretis (secreto). 56) thennom M. 57) M. add. thennom. 58) det samme bude B. 59) Dette Capitel mangler i M.-A. inscrib. cap. Om gieldh. 60) udlendis B. 61) udlææet A. shn udlaant B.

  • ) De i Parenthesen anførte Ord ere supplerede af

de øvrige Codd. 62) nytte M. 63) B. add. at. 64) herepter B. 65) nytteligt M. B. 66) vort Riige och forneffnde bymends &c, M. A. B. 67) auuende M. 68) A. om. och. 69) M. om. burgemestheræ och. 70) M. A. add. wor. 71) Giffuit paa vor slott helsingborg aar effther guds byrd MCD paa thett femptende aar thenn neste Söndag effter crucis inuentionis under vort Secret som her neruerenndis hengt er fore. B. add. festum. 72) 73) B. add. qui est dies 5 Mai. D (12*) Kong Christopher af Bayerns förste Privilegium for Malmö 1440. Wy Christopher, med Guds Naade Danmarcks, Vendis och Gottis Konning, Palatz-Greffue paa Rin, Hertug y Beyerenn, göre vitterligt alle Mennd, att Vy aff vor sönderliige gunst och naade haffue tagit och undfangit och tage och undfange met thette vort obne breff vor elskeliige Borgemester, Raadmend, Borgere och all) menighed y vor köbstadt Malmöe udy vor Stadfeste vy och synderliige vernn, 2) hegnn 3) och kongelige beskiermilse. 4) unde thennom att nyde, haffue och beholle alle preuilegia, friiheder och naade, som konning Erick thennom for oss undth haffuer, y alle maade, och mett alle artickle, som hans opne breff lyder, som hand thennom therpaa giffuit haffuer, mett hans hengende 5) Indsegle. Dog ville vy haffue selffue macht att leyde 6) huem och naar oss tyckis, och saa skall vor fogit och haffue macht y forneffnte vor köbstad Malmöe ath7) leigde, och om nogen som er nogits) emod nogen vor borgere, tha skall thett berettis vor fogitt och hand skall tha sige hannom leyden op udenn argh.9) Unde och giffue vy forneffnde vor elskelige Borgemester, Raadmennd och Borgere aff vor synderliige gunst och naade thisse effterschriffne previlegia, naader och frihether. 1. Först att ingenn skall eller maae gange eller riide udy forneffnde vor köb- Dierffuis thett nogenn att sted Malmö mett spente armböst 10) dag eller nath. göre, och fanger ther schade offuer, hand skall beholle schadenn ubötther; och skall ingenn gange met suerd eller armböst lenger, end hand er kommen udy sitt herberge. 2. Allehande köbmandskaff, som veigis y stederne, skall och veigis y Malmö; huo thet icke giör, hand skall giiffue III marc som selger och III marc hand som köber, halfft konningen och halfft Byenn. 1) menige allmu, som bygge oc bor y &c. A. 2) egn wern och &c. A. 3) hegte B. C. 4) C. add. Item. 5) hengde C. 6) leye A. 7) leidis och nogen &c. C. 8) C. om. nogit. 9) 10) all argelist A. acht C. & add. Item. armbörst C. 3. Skall och ingenn giöre bebindelsse, ") som kallis suedelaug, 2) emod nogenn, under liiff och gottz. 4. Naar nogen tysk eller udlending dör y Malmö, tha skall giiffues aff hans gotts huer tiende penning, halffue konningen och halffue byenn. 5. Huo som ligger udy Malmö for köbmand, vinther eller sommer, och ey gaar y kost mett nogenn borgere, hand skall giffue vintherleye och sommerleye, som anden sted er sedwanne y Riigith. 6. Skall ingen Compani eller selskab vere y forneffnde vor köbstad Malmöe, udenn effter fogedens, forneffnte Borgemesters och Raadz samtycke och fuldbyrde. 7. Att ther maa vere y forneffnde vor köbstadt Malmö huer aar it aar-markit 13) och thett skall aarliigenn paagaa S. Peders och Paauels [tiid] 14) affthenen om middags tiid, och affgaa om vor frue dag visitationis. 15) Thesse forschrifne artickle haffue vy sönderliige untt och giiffuit forneffnde vore Borgemestere, 16) Raadmend, Borgere och menighed y Malmö, paa thett att vor Köbstad theraff forbedris maa; dogh ville Vy haffue fuld macht them att forbe. thre, och till eller aff att sette, om oss tycker thett nötteligt 17) att vere. Thi forbiude wy alle, e huo the helst ere, och serdelis wore fogede, 18) embitzmennd, 19) Borgmestere, 20) Raadmend) och menighedt eller nogenn aff thennom, emod thenne vor gunst och Naade att hindre, 22) möde, töffue 23) eller ufor retthe. Under vor kongelige heffnd och vrede. Datum 24) in castro nostro Helsingborg Dominica proxima post festum Beati Martini Episcopi, nostro sub secreto. Anno dni. MCDXL. 11) begyndelse A. 19) A. B. add. forneffntte wore. 12) suedeloff A. sudelaug med nogenn &c. B. C. 20) 13) iarmarched C. Borgere och menighedt A. Borgemester B. 21) C. add. borgere och menighed. 14) A. B. om. tiid. 15) B. C. add. om middagstid. 16) Borgemester A. B. 22) A. add. eller at hindre lade. 23) profos (?) A. 24) 17) rettelig A. 18) A. B. add. oc.-C. om. fogede, embitzmennd. Giffuet paa vor Slott Helsingbor, Söndagen effter S. Mortens Dag, Aar 1440. Under wor Secrett A. Kong Christopher af Bayerns andet Privilegium for Malmö 1446. Wy Christopher, mett guds Naade Danmarcks, Suerrigis, Norgis, Vendis och Gottis Konning, Palatzgreffue) paa Rin och Hertug udy Beigerenn, giöre alle vitterligt, att aar effther Guds byrd MCDXLVI, 2) Sancte Lucæ Euangeliste dag, komme for oss vor fogit udy Malmö, Hanns Myndell, och Borgemester och Raad y samme sted, mett nogle Artickle, som 3) the om misfeledt 4) och tuedracht hagde, 5) huilcke artickle wii effther wort Raads Raad hörde och grandgiiffueliigenn offuerueye, 6) och wille the skulle saa holdis, som hereffther scriffuitt staar. 1. Huo sin hals forbryder, och kommer ther bön eller?) boed fore, 8) then boed skall vor fogit paa vore veigne allene opbære, och icke Byenn. 2. Huad 9) sagefald, ther faller forindenn then anden reffuell, thet tager Byenn effther theris preuilegers lydelsse, och vor fogit tager om höstmarckit, som the pleie att tage paa Scanör och Falsterbou effther fiskeleye-retth, och anden tiid om aarit tha tage vor fogit och Byen, som byis preuilegier 10) uduiser. 3. Om vinduge penninge lade vy till, att") vor fogit tager X engilske och Byenn X engilske. 4. Prinntzel 2) pranntzell ville vy att vor fogit tager tuodelenn och byenn then tridie deell, och thett samme lade Vy til om Bödkere, 13) teglslagere 14) och Slactere. 5. Oldermend och alle the nu y Embede ere, eller hereffther indgangende vor Malmö y paa de, viille vy att the schulle suerie vor fogit, Borgemester och Raad vore Vegne, och ingenn andenn, att the schulle vere oss och vor by Malmöe huld 1) Paltzgreffue B. C. 2) MCDCXVI forandret til MCDLXVI B. 3) B. om. som.... artickle. 4) messemeye C, 5) haffuer C. 6) offuerweyede B. C. 7) och B. C. 8) C. add. hannem. 9) Item Malmöes byefred schall recke udi haffuit til den anden reffuel, det sagefald, der falder, tager vor Fogidt och icke Byen, huad sagefald der falder udenn den anden reffuell, men huad sagefald &c. B. C. 10) priuilegien B. priuilegierne C. 11) B. C. om. att. 12) Item om printz. &c. B. C. 13) bödicker C. 14) B. C. om. teglslagere. och tro,15) och, om nogen faller for bröde y the forneffnde embethe, att all vor kongeliige Rett uforsömmit bliffuer. 6. Huo som borgers cab vill vinde y Malmö, hand suerge vor fogit, Borgemester och Raad paa vore vegne, som forschriffuit staar, att vere oss och vor by hull och tro, och tage 16) husfrue och bygge och boe ther udy III aar. 7. Huilckenn fremmit, som for brödie kommer om hiöstmarckit, hand skall böde emod vor fogit, som fiskeleye-reth uduiiser, och emodt byenn, som preuile. gerne uduiser. 8. Ingenn skall 7) udskiibe gotts aff Malmö eller udfiske, enthenn hand er tolldfrii eller ey, udenn hand tager tegenn aff vor tollere. 18) 9. Schall ingenn sidde udy vor toldbod 19) om höstenn forudenn vor fogit eller huem hand kaller thertiill aff Raadit for besynderliig 20) sag skylld. 10. Naar nogenn skall leyde haffue, 21) tha skal vor fogit och Borgemester 22) leyde giffue paa Vore Veygne. Skall ther nogit fore leyde udgiiffuis, 25) tha skall vor fogit tuodelenn 24) haffue och Byenn enn 25) deell. 11. Ville Vy, att ingenn vor Borgere skall frii nogen fremmit mands udenn hand giiffuer oss vor told, under hans höieste bröde. gotts udth, 12. Om Wectenn 26) unde Vy Borgemester och Raad, 27) dog saa, faller 28) nogenn bröde udy, tha skall vor fogit haffue hallffdelenn theraff och Byenn hallffdelenn, undertagenn halsslöss gierning. 13. Schulle Borgemester och Raad ingenn ny paalegning 29) paalegge udenn vor fogit er theroffuer. 14. Er ther nogenn stoer ting, ther oss och Riigitt paageller, tha skall thet ey ske udenn vor attspörgelse och villie. Datum in castro nostro Haffnia anno & die quibus supra. to, presentibus appenso in testimonium præmissorum. 15) C. add. paa woris wegne & om. och. 16) B. C. add. sig enn. 17) fische eller goiz udschibe aff Malmö om hand 22) B. C. add. och Raad. 23) giffuis C. 24) toe partier B C. 25) den tredie part B. C. Nostro sub secre &c. B. C. 18) toldener B. 19) fogedebud B. Fougder Budth C. 20) synderlig sagen C. 21) B. C. add. der i Byenn. 26) B. C. add. Item & inscrib. cap. Om Wectenn. 27) B. C. add. wegten. 28) B. C. add. der. 29) uloug B. C. Kjöbenhavns Stadsret. 1254. ow doo dhid Leges inter Episcopum Roskildensem & villanos Hafnenses, datæ a Jacobo Episcopo Roskildensi. ') Si quilibet quilibet sibi in 2) propria causa pro sue uoluntatis arbitrio jus dictaret, effre. nata cupiditas, mater litium & materia jurgiorum, suis terminis nesciens esse con- Idcirco tenta, statum rectitudinis euerteret & jus alienum penitus absorberet. nos Jacobus, miseratione diuina Roskildensis Episcopus, omnis controuersie materiam amputare uolentes super juribus, consuetudinibus & statutis, hactenus obseruatis & in posterum obseruandis inter nos & successores nostros, qui pro tempore fuerint, ex una parte, & commune ciuium de Köpmannæhaffn ex altera, ut que dubia extiterant & obscura, omnibus eluceant manifesta, de unanimi consilio eorundem ciuium & consensu taliter decreuimus distinguendum & ad perpetuam me. moriam presentis scripti patrocinio roborandum. Eodem 1. Quicunque infra muros & fossata civitatis taliter excesserit, ut XL marchas soluere debeat pro emenda, primo debentur Domino Episcopo XL marche, deinde pro eadem causa alie XL marche communiter Episcopo & ciuitati, ita tamen quod medietas illarum cedere debeat Episcopo & medietas ciuitati. modo de quibuscumque causis trium marcharum statuimus obseruandum, ut prime Pro tres marche debeantur Episcopo, relique vero tres Episcopo & ciuitati. causis autem IX solidorum debet communitas unacum exactore emendas exigere, et earum medietatem Episcopo, reliquam autem medietatem ciuitati assignare. 1) I Biskop Styges Stadfæstelsesbrev (i Kjobenhavns Raadstuearchiv No. 3) findes følgende Indledning: Universis præsentes literas inspecturis Stigotus, Dei gratia Episcopus Roschildensis, in omnium salvatore salutem. Noveritis, nos literas venerabilis patris, felicis memoria, Domini Petri, qvondam Episcopi Roschildensis, prædecessoris nostri, non abolitas, non cancellatas, nec in aliqva parte sui viciatas, cum vero ipsius sigillo sigillatas, diligenter perlegisse, tenorem, qvi seqvitur, continentes: Universis præsentes literas inspecturis Petrus, Dei gratia Episcopus Roschildensis, Salutem in Domino. Noveritis, nos literas venerabilis patris bonæ memoriæ Domini Jacobi, Dei gratia Episcopi Roschildensis, prædecessoris nostri, non abolitas, non cancellatas, nec in aliqva sui parte viciatas, diligenter perspexisse et legisse, tenorem huiusmodi continentes: 2) Dipl. A. M. om. in. o A Omnia autem, que sic recipiuntur ad communitatem, in usus ciuitatis conuerti debent, videlicet ad fossata, plancas et pontes faciendos. 2. Si Dominus Episcopus, suis exigenciis 3) negociis, in Scaniam uoluerit personaliter transfretare, ciues sibi tenebuntur in naui cum XII hominibus & 4) expensis propriis prouidere. Si propriam habet nauem, predicti ciues 5) cum suffici. entibus nautis, ad talem nauem necessariis, & in propriis expensis suis deducere & reducere tenebuntur. 3. Ciues omnes & singuli soluere tenentur semel in anno censum, qui uulgariter dicitur Mithsumærgyald, nisi quos exemerat Dominus Episcopus de gratia speciali. Qui tabernas exercent ad uendendum ceruisiam, soluere debent annuatim duas oras pro censu, qui dicitur Öllgyald, unam videlicet oram in hyeme, & alteram in estate. Quicumqve habitant in fundis Domini Episcopi, soluere debent pro Yorthskyld XII denarios. Qui retibus utuntur ad capiendum allec, decimare debent Episcopo Ol unum pro piscatione hyemali. Quilibet ciuium tenetur annuatim soluere II denarios pro Thyuuestud, ut exactor Episcopi eos, qui vel in furto uel in aliis criminibus deprehensi fuerint, in sua custodia retinere usque ad diem placiti teneatur. num, 4. Nulli hospitum liceat cutes recentes uel pelles agninas emere, nec pannec telam scindere, nisi quantum sub brachio capi possit, nec scabellum rerum uenalium in foro exponere, nec 6) ex aliquo predictorum ciuibus preiudicium generetur. Quod si aliquid istorum a quoquam attemptatum 7) fuerit, satisfaciet in III marchis, quarum medietatem percipiet Episcopus. Reliquam autem medietatem recipiet communitas ad usus supradictos. Non enim, sicut superius dictum est, recipiuntur bine tres marche pro talibus forefactis. 5. Nulli etiam 8) hospitum liceat per modios in foro annonam emere uel lardum in preiudicium ciuium, sed solis ciuibus; si autem secus fuerit factum, annonam ipsam recipient ciues & exactor Episcopi ad suos usus, nec alia emenda debet exigi in hoc casu. 3) Her maa lafes exigentibus, saaledes som i Bis flop Peders og Styges Confirmationsbreve. 4) P. S. add. in. 5) P. S. add. eum. 6) ne P. S. 7) Pontoppidan har her urigtigen læft acceptatum. 8) enim Dipl. Arn. Magn. (13) 6. Nullus inhabitantium Köpmannahaffn tenebitur ad aliquam expedicionem faciendam in nauibus, equis, aut in armis, nisi ad defendendum bona Episcopalia, si insultus aliquis fiat in eis, ita tamen prope ciuitatem, quod eadem sub totis uiribus 9) & posse defendenda pro die ire ualeant & redire, que totius porcionis sue omnes pariter tenebuntur. ad pena 7. Si infra septa ciuitatis alicui ciuium Canonicorum & ipsorum familie uel mercatorum vel alicui famulo Episcopi insultus uel alia iniuria facta fuerit, omnes ciues accurrere debent ad succurrendum iniuriam patienti, quod qui non fecerit, Si autem huiusmodi excessus commissus fuein amissione portionis sue punietur. rit, taxabuntur pene secundum enormitatem ipsius insultus & iniurie juxta conuenientiam ciuium', quas taxabunt tres ciues & tres ex familia Episcopi, adiurati prius, ut justam faciant taxacionem, qui si concordare non potuerint, inquisitis dili genter omnibus facti circumstanciis adhibebitur Episcopus, et tunc stabitur iudicio plurium ex ipsis. 8. Si audita campana aliquis se subtraxerit & non 10) accurrerit, culpe taxatio & satisfactionis fiet juxta predictum modum. & 9. Si tempore pacis fossata per cuiuscumque iniuriam I) aut negligenciam deteriorata fuerint, uel planche ceciderint, infra triduum eadem incipiet reparare ad statum pristinum redigere. Si de guerra timeatur, eodem die omnia restaurentur; quod nisi fecerit, communitas faciet recipiendo in domo sua quecumque pignora ibi inuenta fuerint, & postea nichilominus taxabitur satisfactio supradicto modo secundum culpe simul & contumacie quantitatem. 10. Idem statuitur, si aliquis uias uel alia, que communitati uidebuntur expedientia, non fecerit prout debuerit, exactor & ciues recipient pignora auctoritate Domini Episcopi, & postea taxabitur pena & satisfactio juxta modum culpe. 11. Nullus ciuium compelletur ad mutuandum merces uel alias res suas cuiquam in ciuitate uel extra. Si quisquam mutuauerit alicui res suas ad certum terminum, protestetur coram duobus ciuibus, quod si quocumque casu statutus terminus non fuerit obseruatus, tenebitur debitor uel sui heredes de debito ipso iuri stare & 9) iuribus Dipl. Arn. Magn. 10) Hos Pontoppidan findes her tillagt statim. 11) incuriam P. S. totaliter respondere in ciuitate, et quando sub testimonio ciuium facta fuerit talis protestacio, elapsis solucionis terminis ciues liberam habeant potestatem ipsum detinendi debitorem. 12. Nullus presumat sigillare litteras aliquas sigillo ciuitatis, nisi prius diligenter examinate fuerint per duos Canonicos & alios de ciuibus, qui iurauerant de fideli custodia sigilli. 13. Promisit Communitas tam ex parte sua, quam ex parte heredum suorum, & iuramento confirmauit, quod futuris temporibus nulli licitum erit, fundum suum inpignorari 12) dare, uendere uel permutare uel aliquo titulo alienare Principi aut militi uel homini dominorum, qui uulgariter dicitur Herræmæn, 13) nisi ad hoc uoluntas Episcopi accesserit & idem fundus sibi legaliter exhibitus fuerit. Si etiam quispiam necessitate qualibet compulsus, scilicet captiuitatis uel paupertatis aut alterius cuiuscumque casus fortuiti, suum fundum alienare debeat, minime sibi licebit hoc facere, nisi prius Episcopo legittime offeratur, & si secus a quoquam presumptum fuerit, nullius momenti reputabitur, nec robur firmitatis obtinebit, quocumque uidebitur modo uel lege uallatum, nec tamen carius uendere Episcopo, sed secundum communem estimacionem fundorum uel domorum. 14. Nullus extra ciuitatem recipiet defensionem alicuius de ciuitate quacumque ex causa sine speciali licentia domini Episcopi, siue sit uidua, siue orphanus uel pupillus. 15. Promiserunt etiam ciues, quod nullus eorum, qui fundum habent in ciuitate, uocem uel potestatem habeant, ratione alicuius fundi, quoquo modo impediendi commune bonum ciuitatis, uidelicet ne fossata uel uie procedant prout utile visum fuerit, dummodo competens recompensatio ei exhibeatur. Et breviter, si ad utilitatem ciuitatis communitas ab aliquo ciuium petierit domos, ligna, lapides, ferrum uel cementum aut hiis similia, contradicere nullus audiat 14) sub pena amittendi rem petitam & duplum. 16. Nullus citari debet ad Episcopum uel ad alium quemlibet iudicem, quacumque causa exigente, ultra quam Roskildis, sine licentia Episcopi speciali. 12) impignorare P. S. 13) herremand P. S. 14) audeat P. S. (13*) Con 17. Nos etiam quibusdam prauis consuetudinibus, quas usu iniquo inole. uisse comperimus, dignum duximus renunciare temporibus nostris, ipsas in posterum carere iuribus 15) decernentes, que sunt hec: Una videlicet ora denar. que pro Ölgyald recepi 16) consueuit in Scanör, & Daxwærkæ, quod pro debito exigebatur, ac etiam quod naues ciuium libere transire non poterant in Scanör. Volumus etiam, ne ciues predicti in eo, quod indultum erat eis, a successoribus nostris defectum aliquem sustineant, quod pascua pecorum suorum usque Rasbec libere extendantur. Censum etiam, qui dicitur Gresgyald, similiter ipsis ciuibus duximus indul. gendum. Ut autem hec omnia supradicta ab omnibus illibata in posterum obseruentur, presentes litteras eisdem ciuibus concessimus, in testimonium sigilli nostri & sigilli ciuitatis munimine roboratas. Datum Köpmannahafn anno domini MCCLIIII Idus Martii tertio. Presentibus Domino Suenone Lundensi & Domino Petro Unæsun, Domino Jacobo Tuky. Petro Presbytero, dicto Ruf (rufo?) Roskilden. Canon. 17) Dominis Andrea Erlandsun & Petro Gamel, Eskillo 18) Kraka, laicis, & pluribus aliis tam clericis quam laicis '9). sun, 15) viribus P. S. 16) recipi P. S. 17) Canonicis P. S. 18) P. S. add. dicto. 19) Her tilføjes i Biskop Styges Stadfæstelsesbrev: Nos igitur concessiones et constitutiones prædictas ratas habentes eas tenore præsentium innovamus, in cujus rei testimonium et evidentiam pleniorem, præsentes literas sigilli nostri et prædictæ civitatis munimine duximus roborandas. Datum Kiöbmanhaffn anno Domini MCCLXXV decimo Calendarum Martii. Præsentibus discretis viris et honestis Dominis Johanne præposito Roschildensi, Petro dicto Gallo, Johanne dicto Ryke, Nicolao dicto Pipping, Magistro Johanne Ade, Canonic. Hafnens., & Henrico Heriugesen, stabulario nostro, Eschillo dicto Krake, advocato nostro in Kiöbmanhaffn,

ac Olao dicto Gute, Ansam Adam, Alardo dicto Grönningh, civibus Hafnensibus et multis aliis clericis et laicis, vocatis ad hoc specialiter & rogatis. - Nos itaqve prædecessorum nostrorum vestigiis inhærere volentes ac utilitati civitatis Hafnensis, in qvantum possi mus, providere, omnia, qvæ supra dicta sunt, rata et grata habemus, innovamus et præsentis scripti patrocinio confirmamus, distincte prohibentes, ne qvis ea infringere audeat aut ipsis temerario contraire. Datum Kiöbmauhaffn anno Domini MCCLXXIX in crastino be atæ Luciæ virginis. In cuius rei testimonium sigilla, nostrum et prædictæ civitatis, præsentibus sunt appensa. auso ...........Kjöbenhavns Stadsret. 1294. Ad perpetuam rei memoriam. Leges, que sequuntur, edite sunt per Episcopum Roscildensem de consilio Capituli sui & recepte a civibus Hafnensibus ad utilitatem inhabitancium civitatem Hafnensem, nec non venientium ad eandem. Clum 1. (4.) Ne convivia vel sodalicia Hafnis habeantur. ') Aum non solum a malo, sed ab occasione mali, est abstinendum, statuitur, ne de cetero aliqua convivia seu sodalicia, que vulgariter gilde vel hwirwingh dicuntur, Hafnis habeantur a quibuscumqve, clam vel aperte, vel quecumque alie colligaciones in fraudem hujus statuti sub quocumque colore, per quas effectus dictorum conviviorum vel sodaliciorum aliquatenus possint haberi, et vis huius constitucionis salubris valeat in aliquo impediri. 2) Qui autem contra hanc constitucionem aliquid attemptaverit, XL marcas solvet, quarum medietas cedat Episcopo & medietas communitati ville Hafnensis. Si autem transgressor huius constitucionis inops fuerit, a civitate, irrediturus, cum ignominia expellatur, & quicumque eum sic expulsum in hospicio receperit scienter, tres marchas solvet. 2. (5.) De fraude cavenda contra leges Hafnenses. Item quia plura sunt attemptata Hafnis in fraudem ecclesie Roskildensis & preiudicium, nec non legis municipalis, in gravamen civium ibidem, 3) opera efficax detur, ut revocentur, & caveatur, ne de cetero fiant, & qui inuentus fuerit hec impedire, soluat episcopo III marchas & communitati tantundem. 1) Denne og alle følgende Overskrifter ere tagne af den Roeskildske Biskops Jordebog, som Langes bek har ladet aftrykke i Script. rer. dan. VII. 86 H, ligesom og de i Parenthese fatte Capiteltal angive Capitlernes Folge i Stadsretten, saaledes som den er indført i bemeldte Jordebog, 2) L. add. nisi si (sint?) convivia que dominns Episcopus instituerit cum consensu capituli sui. 3) L. add. sicut in alienacione fundorum et consimilium. 3. (6.) Ne mutuum fiat nomine communitatis. Item quia villa Hafnensis ex mutuo, quod nomine communitatis sepe fecerat, est graviter dampnificata in tantum, quod divites pauperes sunt effecti, & qui aliquid habere videbantur, iam panem mendicant, prohibetur & prohibendo statuitur, ne de cetero nomine communitatis mutuum aliquod fiat alicui per quoscumque. Non tamen Quod si factum fuerit, communitas ipsa episcopo duplum soluat. prohibetur quisquam de proprio mutuum facere & proprio nomine cui velit. 4. (7.) Ne merces vendantur in navibus seu super pontem. Item statuitur, ne mercatores merces aliquas vendant alicui in navibus suis seu super pontem, sed eas in foro seu tabernis primo locatis venales exponant. 4) 5. (8.) Ne merces in navibus salsentur. Item statuitur, ne pisces vel carnes, quas pro mercibus habere volunt, in navibus suis salsent, sicut merces ipsas sic salsatas amittere nolint. 6. (9.) De mercibus vel numismate falsis. Item statuitur, ne quis falsatas merces, aurum, argentum, sive numisma falsum Hafnis apportet, statuentes, quod si quis cum falsatis mercibus, auro, argento, Si autem vel numismate falsis inuentus fuerit in villa Hafnensi, ipsas amittet. compertus fuerit, eas vendere scienter tales sive eis uti velle alienando, ad arbitrium advocati & consulum gravius puniatur. 7. (19.) De alienacione fundorum. Item statuitur, 5) ne quis fundum vendat in ciuitate Hafnensi, anteqvam emptor factus sit ciuis ibidem, alioquin fundum cum suis edificiis amittet. 8. (23.) Qualiter quis fit ciuis Hafnensis. Item nullus reputabitur ciuis Hafnensis, antequam episcopo roskildensi 6) prestiterit fidelitatem, 7) & quicumque ciuis Hafnensis alteri domino fecerit homagium, quam episcopo Roskildensi, infra tres menses immeditate sequentes vendet hereditatem, qvam habet Hafnis, nec ulterius reputabitur esse ciuis. 4) L. add. alioquin res sic venditas et precium amittant. 5) L. add. quod, 6) aduocato nomine episcopi L. 7) sacramentum de legibus Hafnensibus seruandis et &c. L. 10% 9. (26.) De muliere nubente hærræmaan. Item si mulier Hafnis habitans nupserit viro, qui dicitur herræmaan, ciuitatem Hafnensem exibit, 8) & vendet hereditatem suam vel heredibus suis relinquet, si sint ciues Hafnenses, infra predictos tres menses. 10. (29.) De mulcta & usu earum. Item quicumque infra muros & fossata ciuitatis taliter excesserit, ut XL marchas soluere debeat pro emenda, primo debentur episcopo XL marche, deinde pro eadem causa alie XL marche communiter episcopo & ciuitati, ita quod medietas cedat 9) episcopo & reliqua medietas usui ciuitatis, & eodem modo de quibuscumque causis observabitur, excepta emenda IX solidorum, quam ad usus ciuitatis integraliter recipiant ciues & pro parte episcopi integraliter recipiat aduocatus. autem & in quibus articulis per noua statuta episcopi indulte sunt usui ciuitatis XL marche, illas ciues integraliter recipiant absque difficultate. Omnia autem, que Ubi sic recipiunt ad communitatem, in usus ciuitatis conuerti debent, videlicet ad fossata, planccas et pontes faciendos, de quibus una cum aliis ville redditibus camerarii ciuitatis in presencia episcopi & consulum compotum reddant, 10) saltem semel in anno, cum per episcopum fuerint requisiti. 11. (31.) De transitu episcopi in Scaniam. Item si episcopus Roskildensis, suis exigentibus negociis, in Scaniam voluerit personaliter transfretare, ciues sibi tenentur prouidere in navi & duodecim nautis, quibus prouidebunt eundo, morando, & redeundo, in expensis ciuitatis; qui si defecerint, soluent ciues episcopo expensas & interesse & pro quolibet nauta deficiente tres marchas. 12. (32.) De metsommergyald. Item omnes ciues & singuli soluere tenentur semel in anno mitsummersgiald, "") nisi quos exemerit episcopus de gracia speciali. 12) 8) L. add. infra III menses immediate sequentes. 11) metsommersgyald L.. 9) L. add. ipsi. 10) reddent L. 12) L. add. et quicunque in termino statuto non soluerit, tres marchas emendet. 13. (33.) De ölgyald. Item qui tabernas exercent vendendo seruisiam, soluere debent annuatim duas oras, unam videlicet in hieme & alteram in estate more consueto, 13) salua factura brasei, que episcopo debetur. 14. (11.) Item nulli hospitum liceat per modios annonam in foro emere, lardum, carnes, siue animalia, esui deputata, ad quantitatem & usum mercium; quod si factum fuerit, res sic emptas emptor amittet. Et quicumque ciuium cum denariis hospitum in fraudem res huiusmodi emerit, solvet quantum res constitit empta. 15. (10.) Qualiter emere & vendere debent hospites. Item nulli hospitum liceat cutes recentes vel pelles agninas emere, nec pannum vel telam scindere, nec scabellum rerum venalium in foro exponere, quod qui fecerit, res emptas, seu eciam taliter venditas, amittet. 16. (34.) De expedicione facienda. Item nullus ciuium tenetur ad aliquam expedicionem faciendam in navibus, equis aut in armis, nisi ad defendendum Episcopum seu bona ecclesie, si insultus aliquis fiat in eis, ita tamen prope ciuitatem, quod eadem die ire valeant & redire, nisi tam euidens fuerit necessitas, quod eorum auxilio indiguerit tempore longiori, ad que defendenda pro totis viribus & posse sub pena tocius porcionis sue 14) omnes pariter tenebuntur. Sed hoc statutum intelligendum est saluo edicto regio, communiter facto per regnum ad inuadendum inimicos ipsius seu pro patrie de. fensione. 17. (35.) De insultibus reprimendis. Item si infra septa ciuitatis alicui ciuium, canonicorum, mercatorum, seu suorum familie, vel alicui de familia episcopi insultus vel alia iniuria facta fuerit, 15) omnes ciues in proximo circa iacentes et hoc scientes accurrere debent ad succurren- 13) L. add. et qui non soluerit termino consueto, emendet tres marchas. 14) siue L. 15) L. tilføjer her in posterum non procedat og det øvrige Indhold af Cap. 28 fra de anførte Ord og til Enden, hvilket er aabenbar urigtigt, da Begyndelsen af Capitlet saaledes bliver menings- løst, dam iniuriam pacienti, nocte siue die, pulsata campana vel non pulsata; quod qui non fecerit, capitalem porcionem suam amittet, conuictus testimonio quatuor vicinorum suorum vel saltem duorum proximorum. Si autem huiusmodi excessus commissus fuerit, taxabunt penam secundum enormitatem ipsius insultus et iniurie tres ciues et tres de familia episcopi, omnes sex prius adiurati, ut iustam faciant taxacionem, qui si concordare non potuerint, episcopus septimum, adiuratum ut prius, adhibebit et tunc stabitur iudicio partis maioris. 18.16) Item si tempore pacis per cuiuscunque incuriam siue negligenciam fossata deteriorata fuerint vel plancce ceciderint, infra triduum eadem incipiat reparare et ad statum pristinum redigere continuando (?). Sed si de guerra timeatur, eadem die omnia restaurentur, quod nisi fecerit, ciuitas faciet, et postea taxabitur expensa ibidem impensa et satisfactio supradicto modo, secundum culpe similiter et contumacie quantitatem. 19.17) Item statuitur, quod si aliquis vias vel alia, que aduocato et consulibus videbuntur expediencia, non fecerit, per ipsos punietur iuxta modum culpe. 20.18) Item non sigilletur aliqua litera sigillo ciuitatis, nisi prius examinata fuerit per aduocatum castri et clericum eiusdem, necnon et duos consules sigillum custodientes, qui habebunt clauem ad clausuram sigilli et alteram clauem predicti aduocatus et clericus de castro, quod si contrarium factum fuerit, habentes claues ad predictum sigillum iuxta arbitrium episcopi punientur. 21.19) Item statuitur, qvod consules ad singulos tractatus, quos communiter habebunt, aduocatum castri aduocent et nichil incipiant seu finiant absque eius presencia uel saltem illius, quem deputauerit loco sui de familia nostra, si personaliter fuerit inpeditus; quod si secus factum fuerit, quilibet consulum in illo conceatu (?) existens soluet episcopo tres marcas et tantundem usui ciuitatis. 16) Deest in L. 17) Deest in L. 18) Deest in L. 19) Deest in L. (14) is for 1865 02 live Jag hoppatlung non for squ22. (20.) anstong maiial meb Item qvod promisit communitas, tam ex parte sua quam ex parte heredum suorum, & iuramento confirmauit, quod futuris temporibus nulli civium licitum erit, fundum suum inpignerare seu ypotecare, dare, vendere, permutare, vel aliquo titulo alienare, principi aut militi vel homini, qui vulgariter dicitur 20) hærraman, seu alicui loco religioso, & si quispiam necessitate compulsus fundum suum alienare debeat, minime sibi licebit hoc facere, nisi prius episcopo venalis legittime offeratur, & si secus a quoquam presumptum fuerit, contractus huiusmodi irritus sit, nec robur firmitatis optinebit, quocumque videbitur modo vel lege vallatum, sed fundus sic alienatus fisco episcopi asscribatur; nec tamen carius vendere episcopo Hoc debetur 21) sed secundum communem estimacionem fundorum seu domorum. autem statutum extendi volumus ad agros, quos aliqui ciuium habent iuxta ciuitamabidi

tem 22) Hafnensem. 23. (27.) De tutelis. Item nullus infra ciuitatem accipiet defensorem seu patronum cause extra degentem, quacumque ex causa, sine licencia episcopi speciali, siue 23) sit vidua, orphanus,

vel pupillus; contrarium faciens soluet episcopo XX marchas & tantumdem usui ciuitatis. 24. (30.) Item statuitur, quod ubicunque pro aliquo facto emenda debetur episcopo et ciuitati, primo satisfiat leso, deinde episcopo, & postea ciuitati, & si ciues 24) contrarium fecerint, emenda carebunt illa vice et cedat episcopo. 25. (21.) is mu Item statuitur, qvod nullus fundum habens in ciuitate 25) vocem vel potestatem ha beat, racione dicti fundi, quoquo modo impediendi commune bonum ciuitatis, videlicet ne fossata vel vie procedant, prout utile visum fuerit episcopo iuxta consilium sapientum, dummodo ei pro fundo competens recompensacio exhibeatur, alioquin ipsum fundum amittet. Et si consules ad utilitatem ciuitatis pecierint ab aliquo ciuium ligna, lapides, ferrum vel cementum, aut hiis similia, contradicere 20) L. om, dicitur. 21) debet L. 22) villam L. 23) L. add. etiam. 24) L. add. Hafnenses. 25) L. add. Hafnensi. nullus audeat, sub pena amittendo rem petitam, dummodo precium competens ei exhibeatur pro predictis. 26. (22.) Item statuitur, quod omnia loca, in quibus res alique vendi debeant, 26) ordinet Episcopus & assignet in posterum, consilio consulum requisito. not excel levi ollies lianon 27.*) Item statuitur, quod super quocunque facto, causa uel contractu testimonium duorum consulum hafnensium affuerit, nullus se lege negatiua valeat defensare.nou - auto silions) ab 28. aheibes Item statuitur, quod lex negatiua Hafnis in posterum non procedat 27) inter ciues, dummodo contrarium possit probari per tres ciues uel saltem per duos testes ydoneos et fide dignos, testis autem conuictus de falso testimonio infamis habebitur in perpetuum et ad nullos actus **) legittimos admittetur. Ubi autem causa aliqua dubia fuerit et plene probari non potest, incausatus de ea negatiua lege se defendet more antiquo. notilo igo 29. (36.) De dominio ciuitatis Hafnensis. mal Item quicumque conuictus fuerit, ut est premissum, quod operam dederit, ut alius habeat dominium ciuitatis Hafnensis, quam episcopus Roskildensis, qui verus est dominus in utroque jure, seu qui alium recognouerit habere dominium in eadem, bona sua omnia fisco episcopi ascribentur, & a ciuitate turpiter eiciatur, salua in omnibus reuerencia, a, que debetu debetur domino Regi Dacie, ad quam ei exhibendam ubique, & specialiter, cum ad civitatem Hafnensem declinauerit, sunt astrictii ni muiduene 30. (39.) De pena proditoris ciuitatis & secretorum consulum. Item quicumque, ut prémissum est, conuictus fuerit, quod sit proditor ciuitatis, omnia bona eius pro medietate fisco episcopi ascribentur, & reliqua medietas ciuitatis usui reseruetur. Eandem penam subibit quicumque consulum tractatus ipsorum secretos reuelauerit.

  • )

26) L. add. publice et pro communitate. Deest in L. 27)

    • )

See Not. 15 til Cap. 17. 1 ( contractos L. 1. c. (14*) 31. (40.) De eodem. due Item quicumque conuictus fuerit, quod aliquem, civitatem prodere volentem, incendere, deuastare, seu atrocitatem aliquam facere in eadem, scienter fouerit, punietur pena predicta. 32. (42.) De jure castri. Item quicumque conuictus fuerit, operam dedisse consilio, auxilio vel fauore seu opere, quod castrum episcopi Hafnis 28) capiatur, incendatur, vel destruatur, bona ipsius omnia fisco episcopi ascribentur, et si captus fuerit, carceri perpetuo tradetur; eandem penam subibit, qui episcopum seu aliquem de familia eius impedierit, castrum suum intrare seu exire volentem. 33. (43.) De pena edictorum. Item quodcumque edictum fecerit episcopus, vel aduocatus eius nomine suo, pro loco & tempore, necessitate temporis hoc exigente, seruabitur in ciuitate Hafnensi sub pena annexa illi edicto- 34.*) Item si insultus aliquis aut periculum aliquod accidit in castro episcopi uel circa castrum, ciues, quam cito sciuerint, in auxilium uenient huius periculi; qui conuictus fuerit höc non fecisse, medietatem capitalis porcionis sue amittet et fisco episcopi asscribetur. Similiter familia episcopi de castro veniet in auxilium ciuitatis, si vocata fuerit, ita tamen quod salua sit custodia in castro. 35. (2.) De concubinis. Item quicumque conuictus fuerit publice tenere concubinam in ciuitate Hafnensi, uterque eorum ad arbitrium Episcopi punietur. 36. (37.) Item quicumque ciuium Hafnensium querimoniam aliquam deposuerit coram aliquo iudice seculari de episcopo, omnia bona sua 29) fisco episcopi asscribentur, & ille transgressor a ciuitate eicietur irrediturus. 28) Hafnense L. Deest in L. 29) L. om. sua. 37. (38.) 109 De eodem. Item quicumque ciuium conuictus fuerit, querimoniam deposuisse coram aliquo iudice seculari de suo conciue vel de hospite pro offensa, que facta est Hafnis, absque licencia episcopi speciali, penam subibit proximo dictam, ita tamen quod medietas porcionis sue cedat episcopo, & reliqua medietas usui ciuitatis. 38. (44.) De auxilio prestando aduocato. Item quicumque ciuium Hafnensium conuictus fuerit, non prestitisse auxilium aduocato episcopi vel famulis eius, ciuitatem custodientibus, vocatus per eos, soluet X marchas, secundo conuictus XX marchas, tercio conuictus in consimili capitalem porcionem suam amittet & a villa eicietur. 39. (45.) De inferentibus minas. Item quicumque alteri minas intulerit in persona vel rebus, de hoc conuictus cau. cionem prestabit, quod nec consilio nec auxilio per se vel per alios ledatur ille; qui si caucionem prestare noluerit, amittet omnia que habet Hafnis et a villa eiciatur. 3º) 40. (41.) Item qui minatus fuerit ciuitati, quod eam incendat vel incendi procuret, aduocati & consulum iudicio punietur. 41. (50.) De transgressore fugitiuo. Item quicumque offenderit in ciuitate & fugerit, nomen ejus scribetur in libro ciuitatis, & cum poterit comprehendi, modo debito punietur. 42. (1.) De jure ecclesiastico. Item omnes cause ecclesiastice secundum statuta 3) canonum debent discuti & diffiniri. 43. (3.) De testamentis. Item nullum legatum in testamento exsoluetur alicui, qvamdiu manifestum fuerit, aliqua defuncti debita esse insoluta. 30) a villa eiiciatur des. in L. 31) Jus canonicum discutiantur & diffiniantur L. IIO 44.88) G Item inhibetur, ne aliqui congregacionem aliquam faciant specialem Hafnis, trac taturi de aliquibus negociis, nisi eos aduocatus et consules duxerint conuocandos; qui secus fecerint, capitalem porcionem, diuidendam equaliter inter episcopum et ciuitatem, amittant, sed principalis illius congregacionis ultra penam iam statutam a villa eiciatur irrediturus, et si plures fuerint principales, singulis fiat idem. 45. (46.) Ne arma portentur. qui venit de Item nullus infra portas ciuitatis Hafnensis portabit arma; qui contra venerit, X Ab hac autem pena excepta est familia marcas soluet Episcopo & decem ciuitati. Episcopi, que debet custodire ciuitatem Hafnensem, hospes autem, foris, arma deponet in hospicio, ad quod declinauerit, & hanc esse legem ciuitatis Hafnensis, domesticus manifestabit eidem, quod si hospes receptus arma deponere nolit, ciuis 32) Hafnensis non sustinebit eum in domo sua; quod si fecerit, X marchas soluet episcopo & totidem ciuitati. ienos son houp sidang menol 46. (24.) Item nullus fiat ciuis Hafnensis sine literis testimonialibus vel bonis testibus, quibus credi debet, illius loci, in quo prius 33) habitare consueuit. 47. (12.) De emptis episcopo dimittendis. Item quicumque ciuium emerit aliquam rem, quam episcopus suis usibus dixerit esse necessariam, tantum & non plus recipiet ab episcopo & rem assignabit eidem. Ciues autem aliunde venientes & ibidem ementes eandem legem seruabunt. 89stico ni tishlo saputoiup 48. (47.) De volentibus magistrari. Item quicumque natus est Hafnis, cum sciuerit, voluerit & potuerit exercere aliquam artem mechanicam, utpote sutoriam, pellipariam &c., non tenebitur aliquid soluere, ut operetur, nisi tantum unam oram aduocato et oram ciuitati in signum sue professionis. 49. (92.) De collectis. Item quando contingit collectam fieri Hafnis, quilibet soluet secundum valorem bonorum suorum & amplius nichil.

  • ) Deest in L.

32) Ei jus Hafnense non &c. L. (1 asaloani see atidob 55) L. om. prius. seisis silly pos III mel-50. (13.) Item quicumque hospes emerit pisces, seu res alias commestibiles, ante horam ciuibus ad emendum taxatam, 34) rem sic emptam amittet, nec sit alicui ciuium licitum rem emptam ab aliquo ciue occupare, sed soli episcopo, si fuerit in ciuitate & necesse habuerit de eadem. 51. (48.) Item quicumque voluerit formare calceos pro pueris, hoc ei sit licitum sine pena, & licitum est sutoribus, cutes & pelles sibi necessarias emere sine pena. 52. (49.) De pistoribus. Item licitum est cuilibet pistori, panes pistrare quociens cumque voluerit & quicumque de pistoribus ipsum impedierit, soluet episcopo tres marchas, ciuitati tantum & tantum impedito. 53. (18.) De violacione pacis. Item quicumque violauerit pacem, domino rege vel Episcopo Hafnis existente, soluet leso XL marchas Episcopo tantum, & ciuitati tantum. 54.35) Item quicunque consulum conuictus fuerit, quod recepit donaria vel quod sibi promittebantur, dum esset in consulatu, de aliquo, qui habebat causam vel sperabatur habiturus, soluet duplum eius, quod recepit vel sibi promissum fuit, episcopo et aliud duplum suis collegis, et sit infamis in perpetuum. 55.36) Item quicunque se gesserit pro consule Hafnensi, non institutus per episcopum roskildensem, capitalem porcionem substancie sue amittet et nunquam de cetero erit consul. 56. (52.) De interfectoribus & plageariis. Item si quis inuadendo alium interfecerit infra plancas ciuitatis Hafnensis, perpetuo carceri tradetur. 34) I. add, die fori. 35) Deest in L. 36) Deest in L. II2 57. (53.) De eodem. Item quicumque alium vulneraverit cum gladio, trusorio, seu alterius generis armis, pro simplici vulnere soluet leso sex marchas, pro duplici duodecim, episcopo tantum & ville 37) tantum, & pro quolibet osse, quod inde extrahitur, soluet secundum antiquas leges terre, & si de vulnere aliquod liute 38) fiat, illud taxabitur per aduocatum & consules ciuitatis. 58. (62.) Item quicumque pauper insudans stulticiis, pro eo, quod non habet pecuniam ad soluendum, aduocati & consulum arbitrio relinquatur puniendus. 39) 59. (54.) Item quicumque alteri pedem vel manum amputauerit, vel oculum eruerit, soluet leso XL marchas, episcopo 40) XX & ciuitati tantum. 60. (55.) (1) 88 Item quicumque alium percutit 4) cum baculo, gladio non evaginato, lapide, clava, osse uel consimili, soluet leso sex marchas, episcopo tres, & ciuitati tantum, sed 42) alium verberans, ut dicatur velbarth, soluet leso XL marchas, episcopo viginti 43) & ciuitati tantum. p 61. (56.) Item qui alteri dederit alapam vel traxerit 44) per crines, seu turpiter receperit per nasum, uel 45) aures, seu genas uel 46) vestes eius laniaverit manibus, gladio vel cultello, sine vulnere carnis, seu in lutum truserit, soluet leso tres marchas, epi scopo tantum et 47) civitati tantum. 37) ciuitati L. 38) ludhe habebit illud &c. L. 39) Efter dette Capitel tilføjes i L. det 63de, som Iyder saaledes: De pena proditoris legum Hafnensium. Item quicumque ciuis Hafnensis inuentus fuerit procurasse clam vel aperte apud aliquem judicem secularem, per se vel per mediatorem seu mediatores, ut leges date seu dande in posterum per episcopum Roskildensem de consensu sui capituli non acceptentur & obseruentur, non 40) solum perjurus habeatur, sed cum hoc capitali porcione priuetur. 41) percusserit L.). domino ciuitatis L. 42) sed qui alium verberaverit L. 43) 44) tantum L. truserit L. 45) per L. 46) et L. 47) L. om. &c. east 62. (64.) De ludentibus ad taxillos...80 Item quicumque ludens cum 48) taxillis habuerit alapam vel tractus 49) fuerit in crinibus de suo collusore, nihil de emenda jam dicta recipiet, et quicumque occisus fuerit ad taxillos, in cimiterio non sepelietur. 63. (57.) Item quicumque intrat domum alterius cum deliberato consilio, ut percuciat domesticum uel quemcumque alium in domo sua, soluet percusso XL marchas, episcopo tantum & ciuitati tantum, et ei, cuius erat domus, tantum, sed sic intrans domum alterius & interficiens aliquem, perpetuo carceri tradatur, quia vocatur orbotarmaal. 5º) 64. (58.) Item quicumque sagittam mittit in curiam alterius uel domum, lanceam uel lapidem de funda uel aliquod consimile, ut noceat, et aliquem interfecerit, hoc vocatur orbotarmaal, 51) si autem sic lesus non moritur, soluet leso XL marchas, episcopo & ciuitati tantum, & possessori curie seu domus tantum, & qui in naui aliquem interficit 52) seu vulnerat 53) penis proximo dictis punietur. 65. (17.) De pace servanda a turri usque in AEndæboth. Item qui pacem violauerit in domo, que dicitur AEndæboth & inter introitum nauium ex utraque parte illius vici magni, soluet lesö XL marchas, episcopo tantum,

& ciuitati tantum. 66. (67.) De precipitante alium in aquam. Item qui alium voluntarie in aquam precipitauerit, soluet leso XX marcas, episcopo tantum & ciuitati tantum. 67. (51.) Item quicumque aliquem 54) maleficum de ciuitate fugere volentem retinuerit & aduocato tradiderit, partem de emendis, quas soluerit dictus malefactor, habebit secundum quod aduocato & consulibus fuerit visum. 48) ad taxillos L. 49) tractos habuerit L. 50) orbothemaal L. 51) orbothemaal L. 52) interfecerit L. 53) vulneraverit L. 54) aliqvem deest in L. (15) D 68. (59.) De transgressoribus legum ciuitatis Hafnensis. Item quicumque transgressor legum 55) ciuitatis Hafnensis bona non habuerit infra ciuitatem Hafnensem, que non sufficiant ad emendandum sua forefacta, pro se ponat fidejussores, quos si habere nequiuerit, 56) tradetur custodie episcopi & ciuitatis, donec satisfecerit, ut tenetur. 69. (14) De diebus fori & pace ejusdem. Cust Item commune forum omni quarta feria sit Hafnis & omni sabbato, & qui pacem violauerit illis diebus in ciuitate Hafnensi, soluet leso XL marchas, episcopo tantum & ciuitati tantum. Illa autem pax durabit ab ortu solis usque ad pulsacionem vesperorum. 70. (68.) De hereditate capienda. Item quando quis moritur, habens pueros heredes, qui nondum venerant ad annos discrecionis, cognatus propinquior illorum heredum bona recipiet in presencia aduocati & consulum prestando sufficientem caucionem infra ciuitatem, ut dicta bona eis restituantur, cum ad annos venerint discrecionis, sed si ignis alienus domos dictorum heredum consumpserit, non tenebitur ad restitucionem; si autem caucionem prestare noluerit uel non poterit, consules recipient pueros cum bonis in presencia aduocati et similiter restituant, cum 57) ad annos venerint discrecionis. 71. (69.) De eodem.ng Item si quis moritur non habens heredes, consules in presencia aduocati bona recipiant & custodiant, & si heres legittimus infra diem & annum venerit, presente aduocato bona recipiet supradicta. Sin 58) autem cedent fisco Episcopi. 72. (70.) De eodem. Item nullus adibit aliquam hereditatem, antequam omnia debita defuncti fuerint persoluta. 198 73. (76.) De Item nullus parans nupcias habebit plus culis, & de qualibet scutella qualibet die tis. festo nupciarum. quam triginta scutellas cum quinque fer. quatuor solidi soluentur, clericis excep Si plus habuerit, soluet Episcopo marcam argenti & ciuitati tantum. 55) legem L. 56) nequit L. 57) L. add. pueri. 58) si non, 74. (77) De, fure tenendo. Item fures ciuium a tempore, quo capiuntur, erunt in custodia aduocati usque ad proximum diem placiti, racione cuius soluentur quatuor denarii annuatim aduocato de qualibet comedia. Item 59) siquis hospes furem suum receperit Hafnis, soluet aduocato dimidiam marcham, & furem secum deducat; si autem fur Hafnis ad placitum ductus fuerit, a ciuibus iudicetur. fon meyd 75.6º) odad Item quodcumque consules statuerint siue ordinauerint de consensu episcopi et voluntate, hoc erit firmum, et quicumque contradixerit, dimidiam capitalem porcionem amittet. 76.61) Item si quid ortum fuerit questionis et determinatum secundum leges, ciuitati datas ab episcopo et dandas in posterum, uel secundum consuetudines racionabiles et approbatas, coram consulibus in consilio sedentibus, aduocato presente, ratum manebit, causis ecclesiasticis exceptis; qui autem in contrarium venerit, soluet episcopo et ciuitati dimidiam porcionem suam capitalem. ug 77. (78.) De modo citandi & pena non comparencium. Item nullus debet citari pro iure temporali, nisi per preconem portantem baculum, habentem signum Episcopi, qui citabit duobis vicinis citandi 62) presentibus, nec de bet aliquis citari per eum, nisi ad placitum uel ad locum, qui dicitur AEndæboth, uel 63) ubi sedent consules & aduocatus in consilio, salua auctoritate episcopi citandi ad quem voluerit locum. supeds 78. (79.) De eodem. Item quicumque citatus non comparuerit, prima vice soluet Episcopo sex oras, secunda vice duodecim, tercia vice III marcas, quarta XL marcas; postea erit in potestate Episcopi & omnia bona sua. ibotes de 59) Hospes vero soluet pro fure suo dimidiam marcham aduocato et die placiti proximo secundum leges ville judicetur L. 60) Deest in L. 61) Deest in L. 62) citandis L. 63) L. add. ad locum. (15*) 79. (80) De se absentantibus. Item quicumque ciuis Hafnensis a villa recesserit pro negociis suis moram facturus ultra sex dies, responsalem ponat pro se, quod nisi fecerit citabitur, & tamquam contumax punietur. Item fiat de infirmo, nisi responsalem posuerit infra mensem a tempore sue infirmitatis. 80. (81.) De falsis mensuris & ponderibus. Item inuentus non habens rectam ulnam, modium, stateres, pundær, bysmer, uel aliquod consimile, soluet primo tres marchas, secundo sex, tercio priuetur porcione capitali & sit infamis. 81.64) Item qui aufert propugnacula ciuitatis, arbitrio consulum et aduocati relinquatur puniendus. 82.65) med Item quicumque fregerit seras seu firmaturas ciuitatis, soluet episcopo XL marcas et ciuitati tantum; si fuerit pauper, in carcerem ciuitatis mittatur. 83.66) Item qui transcendit ligna, seruantia portum, eandem penam subibit. Qui intrauerit (?) sub planccis uel plancčas soluerit, ut intret, pena consimili punietur. Qui au fert lapides apportatos ad munimen ciuitatis, in penis erit similibus jam predictis. 84. (82.) De vigilibus. Si au- Item conuictus, quod aliquem excubitorum percussit, soluet Episcopo XL marcas & ciuitati tantum, quod si non habet, in carcerem ciuitatis mittatur. tem conuinci nön poterit, & presumpcio fuerit contra eum, lege sex nominatorum se purgabit. Excubitor si aliquem percusserit absque certa racione, eandem penam sustineat. 67) vero, 85. (83.) De eodem. anpmcoisp Item excubitores vagantem in noctibus per ciuitatem ducent ad hospicium suum, & si non habet hospicium, ponat fideiussorem; 68) alioquin sub custodia ciuitatis usque in mane, ut reddat pro se racionem. erit 64) Deest in L. 65) Deest in L. 66) Deest in L. 67) subibit L 68) adjussorem L, usque 117 86. (84.) De eodem. Item quando pulsatur campana ignitegii, erunt omnes excubitores in suis locis ad tempus pulsacionis eiusdem campane in mane, et tunc custodes portarum aderunt usque ad pulsacionem 69) in sero; quicumque hoc non fecerit, conuictus soluet tres marchas ciuitati, alioquin in carcerem mittatur. Ad pulsacionem iam dicte campane porte & portus maris claudentur & aperientur. 87. (28.) Item mulier, viduata viro, defensorem recipiat infra VI septimanas proximo subsequentes, quod si non fecerit, tres marchas episcopo soluet & tantum ciuitati. 88. (71.) Item si aliquis moritur, habens pueros, qui nondum venerant ad annos discrecionis, consules bona ipsorum videbunt & taxabunt, et caucio fiet eis, ne mater bona eorum distrahat uel consumat. 89. (73.) Item si aliquis intrat claustrum habens fundos vel domos, eos ciuibus vendat, episcopo requisito, et secum promptos denarios ferat. 90. (72.) (01) .88 Item si aliquis puer intrat claustrum contra voluntatem patris, non recipiat de patrimonio vel matrimonio aliquid in posterum, 91. (74.) Item nullus habeat potestatem exigendi porcionem substancie, que dicitur Howathlot, parentibus viventibus, nisi ipsi fuerint in via destruendi bona sua. 92. (75.) Item si filia alicuius contra voluntatem patris maritatur, nichil percipiet de patri monio & matrimonio, ipsis viuentibus. 93. (65.) Item si filiusfamilias alicuius ciuis plus perdiderit in aliquo ludo, quam oram, vincenti plus non reddetur. 69) L. add. campane. 94. (66.) Item nullus famulus alicuius ciuis plus potest 7°) perdere in aliquo ludo, quam nunc dictum est, quod qui vicerit totum perdet. 95. (91.) De publice excommunicato. Item si quis habet uxorem legittimam et aliam superduxerit, si per ecclesiam corrigi non poterit & in excommunicacione propter hoc per annum durauerit, arbitrio aduocati & consulum relinquatur puniendus. Idem fiet de quolibet publice excom. municato, qui in excommunicacione durauerit per annum. 96. (85.) De hiis que fiunt tempore incendii. Item siquis alium in ignis combustione vulnerat uel percutit voluntarie, soluet leso XL marchas, Episcopo tantum & ciuitati tantum, & qui furis subibit. captus fuerit in furto, penam conuictus tali tempore 97. (86.) De eodem.no fond Item si domus alicuius tali tempore fracta fuerit, uel per securim excisa seu per uncos diruta, omnes ante ignem iacentes eum indempnem restituent, ut consulibus videtur expedire. 98. (16.) De teste rei empte. simps Item si quis emerit rem, ad quam tenetur habere hominem, qui dicitur wyn, & eum non habuerit, soluet Episcopo IIl marchas. 99. (60). Item quicumque 7) pecuniariam, transgressoribus positam, soluere non sufficit, carceri perpetuo uel temporali secundum quantitatem & qualitatem transgressionis puniendus tradetur. 100. (61.) Item ubicumque aliquis racione transgressionis amiserit vitam, vel traditus fuerit perpetuo carceri, bona, que habet, fisco episcopi asscribentur. 101. (25.) Item si aliquis de ciuitate cum uxore & bonis recesserit, & infra annum non re dierit, iure ciuili Hafnis est priuatus, nisi de nouo se fecerit ciuem. aug linco 71) L. add. penam. 70) poterit L. 102. (15.) De empcione & vendicione. Item si quis emit rem aliquam, eam manu firmando, licitum sit ei restituere rem eadem die solvendo venditori duas oras, Si vero eandem rem tenet per noctem, soluat precium, quod promisit; sed si aliquis emit rem, quam prius viderat, & bibit lithköp, emptor soluet, quod emit. 103. (87.) De solucionibus. Item si aliquis confitetur vel conuictus fuerit, quod alteri soluere teneatur, prefigatur ei terminus legittimus, infra quem debitum soluet in prompta pecunia, quod nisi fecerit, consules cum aduocato taxabunt tantum de bonis suis, quantum soluere teneatur, & creditori assignabunt, qui si refutauerit, consules tenebunt bona taxata & soluent creditori promptam pecuniam. 104. (88.) De Wrak. leistet Item si aliqua nauis inter Scogshoueth & amnem Aweethe, 72) Saltholm seu Amakar, sine rectore inuenta fuerit, non reputabitur Wraak. Sed qui inuenerit eam, ducat ante castrum, recipiens mercedem laboris ab eo 73) secundum consuetudinem actenus approbatam. 105. (90.) De leprosis. Item percussus lepra non cogetur ad leprosos intrare, quamdiu communionem hominum publice deuitaverit. 106. (89.) De censibus. Item nullus habitans in fundis episcopi remouebitur de eisdem, dummodo cen sum ab antiquo inpositum soluerit annuatim tanti valoris, ut fuit, quando imponebatur, salua solucione census impositi hiis diebus seu de cetero imponendi; quedam tamen taberne, que spectant specialiter ad opus castri, ab hac solucione sunt exempte. 72) Aworde L. 73) aduocato; qui secus fecerit quasi fur illius navis reputabitur. Aduocatus autem nauem restituat possessori, cum venerit, recipiens ab eo mercedem laboris secundum &c. L. adibina 107. (93.) (1) 901 Item decernimus omnia priuilegia ciuibus Hafnensibus, a prelatis ecclesie Roskil. densis usque ad presens indulta, irrita atque cassa, nisi in quantum premissis constitucionibus sunt inserta. Hee constituciones seu leges ad presens sunt edite salua semper episcopo libera potestate in posterum, sicut nunc, premissa interpre. tandi, mutandi & alia statuta noua faciendi, prout temporis qualitas exposcerit & sibi cum consensu sui capituli visum fuerit expedire. 74) Actum Hafnis Anno domini millesimo ducentesimo nonagesimo quarto, Kalendis mensis Februarii IIII, anno consecracionis Episcopi Johannis quarto. 75) 74) L. add. Item si quis articulus emerserit, qui per leges precedentes non determinatur, ille articulus per aduocatum episcopi et consules presentes discucietur et terminabitur, si in unum concordauerint; si vero discordauerint, recursus habebitur ad episcopum et ipse eum judicialiter terminabit. Omnes autem tales articulos emergentes, qui per aduocatum et consules terminantur, ciues in libro ciuitatis conscribent sub pena trium marcharum. 75) L. add. Ius episcopi tam temporale quam spirituale est a Tuleshöw usque Gamlebothehafa in Amaghe, Saltholm, Hafnis et sic intermedie. (02) 201 D Kong Erik af Pommerns förste Privilegium for Kjöbenhavn 1422. Wi Erik, meth guths nathe Danmarcs, Sweriges, Norges, Wendes oc gotes Koning oc hertuch i pomern, helsse ether oss elschelighe borghemestere, Rathman oc all mene almughe i köpendhaffn, kerlighe meth guth oc wor nathe; wider gothe wener, at offte ok uthelighe¹) hauer kæremaal wæret for oss aff wore gothe man i Rikit, swo oc æn nu sidherst wi wore i Ringstede aff wort radh, clerkerie oc ridderscap, um gemmerlicht oc uskellicht Regiment meth köpmanscap oc hantering, ther then ene scal berghe sik aff meth then annen, OC serdeles i wore köpstædher. Sammelethis haue oc wore burghere oc köpstædhemæn til oss tiit oc offtæ talet oc for oss kært, oc serdeles atter nu sidherst i Ring. stædhe, at thet, som the there biering oc köpmanscap aff sculde haue oc holde schiellight Regiment meth, som i köpstædher burdhe at wære, thet haue nu andre mæn uppa land, swo som er bönder oc wortnethe oc forprangere i landit, thæt the haue falt oc hantere all köpmanscap, swo som er clædhe, humle, Staal, Sarduch, lærit oc swodan stycke, oc thet huer man, hwo ther wil, far oc wandrer til ny fischelayæ i landet oc köpe ther hwat them luster oc göre stoort forköp, bothe upa sild, upa fææ oc upa allehande köpmanschab; her haue bethet oss bothe clerckerie oc ridderscap, swo oc köpstædhemæn, Radh oc made tillfynne, at thet schyellighen oc annerlethis matte worthe, tha bebuthethe wi till oss till Roskilde biscop Jenes 2) i Syæland oc the andre prelate oc ridderscap ther aff landet oc köpstæthemennene meth the fornumpstighiste oc the beste, wi wiste therei landit wære, um thisse forneffnde ærinde, oc beddis there radh thertill, tha haue the swo underwiist oss oc raadt oc for thet beste keest, at wi thet swo fly oc byudhe: 1. At alle embitzman bierghe sik öc nære aff there æmbede, swo som er, at burghere oc bymæn, the som eke swodane embede haue, som hereffter næfnes, the berghe sik meth there köpmanscap oc met there brygning oc swodan köpmans 1) idelige W. D 2) Jenns W. (16) hantering, baghere berghe sik aff sinn baghning, Sudere aff hans schogerning, Smidh aff hans smedhegerning, Gulsmidh aff hans æmbede, Skrædere aff hans embede, krembere aff sit embede, Skinnere aff sit embede, oc serdelis alle embitzman, ee hwat embede the helst haue, at hwer there berghe sik aff sit embede, thok swo um nokre aff thisse fornefnte embede wilde thes worthe eens 3) i nogher köpstadh, oc fare uschiellighe meth sin hantering, entich meth brygning eller baghning, eller meth skogerning, eller meth noket aff thisse forneffnte embede, tha scule borghemestera oc Rathmen meth foghedens hielp grantzke thet ut, swo offte som thet behoff giörs, swo at thette forneffnte jo schiellighe holdes oc tilgaa4) efter thy som wor herre unner oc setter tidhen i lanndit til. 2. Item scall engin i nogher köpstadhe wære eller hereffter at worthe burghe mester eller Rathman aff thisse forneffnte æmbede, 5) men thet sculle wære andre burghere oc köpman, oc scule burgherne oc meenheden i köpstædherne engen macht haue burghemestere laff at sette, uten the kunne bewise oss oc wort radh meth schiell, at the oss oc köpstædhen oc rikit icke nuttighe ære. 3. Item hwo ther i nogher köpstadh noket aff thisse fornefnte ambide wil winne, som the kalle there lagh, tha scall han gyue for sin ingang i æmbedet swo Woret oc swo, mekit som han gyuer byen tha han worther byman, oc ey meer. tha at noket embede sette sick heramot oc wilde ey holdet som fores creuit staar, scule burghemestere oc Rathmen haue macht at rette therouer meth foghedens hielp. 4. Oc thett wi aflegge oc forbiudhe swodant landköp oc hantering oc forprang, som forescriuit staar, anner stadh at öwe oc hantere, uten i wore köpstædher oc upa wore marknethe ok torgh, som aff alder haue wærit, oc thet köpstædhemæn i alle köpstædher scule stikke eet tekn ut, ee naar there torghdagh er, octhen stund oc swo lenge som thet tekn staar, at engin mæthen köpe eller sælyæ uten bofaste bymæn ocburghere, oc thet same tekn scal intaghes oc ey lenger staa æn upa then tiidh um daghen, som clocken slaar ti; thereffter genist köpe oc salie gest, oc ee hwo ther will. 5. Item at burghemestere oc Rathmen oss oc rikit ther uti besörghe, at hwem the till burghere oc byman untfaa, at then stadhugh oc bofast burghere bliue, oc 5) ueens W. 5) embeder W. 4) tilgaar W. D thet engen tiidh, eller köp upa nogher stycke dyrkes for thy hwar wi meth wort radh ok gothe man komme i wore köpstædher. Nu effter thet at the oss swo uppa wiist oc raadt haue i alle made, som forscreuit staar, tha wele wi oc biudhe hwer man thetté fornefnte Regiment swo at holde, oc engelund heramot at göre wither 6) wor konninglike heffnd oc vrethe, swo lenge till thes att oss nogher i nogher annen schiellighed underwiisning gör oc bewise kan, then som for riket oc landen nuttigheræ (er).7) Thermeth befale wi ether guth. Scriptum Roskild Anno Dni'millesimo CD vicesimo secundo, dominica sexagesime. Nostro sub secreto tergo presentium impresso. 6) under W. 7) Her er et libet Hut i papiret, hvor formodents lig har staaet er faalebes som i W. (16*) Kong Erik af Pommerns andet Privilegium for Kjöbenhavn 1422. Wi Erik meth guths nathe Danmarcs, Swerighes, Norghes, Wendes oc gotes Konung oc Hertuch i Pomeren, Göre witterlicht Alle the thetta breff see eller höre, at for oss oc worth Radh haue wærit wore elschelike Borghemestere, Radhman oc menheet aff Köpendhaffn oc ladit oss forsta, berat oc kert there priuilege brust oc wanschilsse, oc haue bethet oss um at wi them meth priuilege oc friiheet benathe, besörye oc bethenke wilde, effter thy som them wore forældre ok forfæthre konunge i Danmark tilforen giort haue, hwilkin bön och schellich beghering' wi effter wort Radhs Radh them nu weet') haue oc wete meth swodane priuilege oc friihet, som hereffter fölghe, swosom ær at for Troscap, willicheet oc thienist, som wi hertill befunnet haue aff them oc the oc there arffuinge oc effterkomere oss oc kronen oc Rikit i Danmark oc wore effterkomere konunge hereffter at meth troscap göre oc bewise scule til ewich tiidh. Tha unne wi oc giue them, at the haue, nyde oc beholde swodane priuilege oc friiheet oc fordeel, som andre wore borghere oc köpstæthemæn haue upa wore marknede oc fiskeleye, swo som ær Skanör, Falstherbothe, Malmöye oc Drakör, thoc swo at bodhegeld oc swodan stucke, som hertil ær want aff at gaa oc göres aff the bother, som standende bliue ower wintheren oc aff andre upa Drakör, at the thet rethelike gyue oc utgöre effther thy som sidhwane hauer wærit oc ær. 2. Item at wor foghet oc ambitzman upa köpenhaffn oc borghemesternæ oc Rahdit i byen meth hanom skicke, sættæ oc bestille til wort Radhs behagh allehande æmbide oc gerningsfolk i oc umkring stadhen, swosom schellichst oc nuttest ær bothe for oss oc them oc for Almughen ok stadhen oc alt um swo at bothe then som sæll oc then som köper fange moghelicheet for syt oc lika. 3. Item at the som herberghere oc gesterye uppeholde scule, at the haue falt öll oc mat oc fodher oc thertill stalling til swo manghe heste, som wor fogeth oc Radhet thycker. 1) widet W. 4. Item wele wi, at engin skal haue falt höö eller korn uden then, som herbergherer ær, oc then, som stallrum hauer oc hugitzen, som swodan stucke bör at haffue effter thy som fore ær sacht. 5. Item at enge geste eller kopman, ther ay ære besiḍhne borghere i Köpend. haffn, sæliæ nokit clathe eller lærit i alnetall, men the sælye clathet with halffue stucke oc hele, oc lærit with hundreth eller Reep, heelt eller halfft, oc hoser with dosiin heelt eller halfft, oc öll with tunner oc icke with kanne, Salt with pund heelt eller halfft, eller with tunner oc ike i skieppetall. Item humle with pund eller træmet heelt eller halfft, oc ike with schiepper. 6. Item at enge geste göre landköpp oc ey köpe noker köpmanscap ut at före uthen aff wore borghere, men til theres bordh oc kost her at holde oc fortære, thet mughe the köpe upa torghet; hwo heramot giör eller sik forsymer i thisse för nefnte made eller i noker anner stucke, then wære hwo han ær, then bæthre therfore effter Stadhsins Ræt. 7. Item at wore borghere i köpendhaffn hwar the fare her ut aff byen till andre wore stædher til marknede, und enthagne wore fischemarknede, at the wære oc fare tollfrii, swosom andre wore borghere i landet. 8. Item undfa wi oc take the forneffnde wore borghere, bymæn oc meenheet, som bygge oc bo i köpendhaffn, oc the köpman oc geste, som ther i gothe made meth theres gotz oc köpmanscap tilsöke, i wor konunglike fridh, wærn oc hæghe, serdelis at bescherme i swo made, som them wore forældre oc forfæthre konunge i Danmark tilforen for wor tiidh giort haue, for thienist oc troskap, som the oss oc Rikit oc kronen plichtughe ære oc'göre scule. 9. Item thenne fornefnte nathe, priuilege oc friiheet gywe wi them oc unne at bruke, nyde oc beholde meth theres Stadhsbook utwisinge oc lagh, som wi thöm oc nu unt oc gyuet haue, swolenge til thes, at wi meth wort Radh eller effterkomere, konunge i Danmark, nokit annet nuttere oc bæthre pröue eller fynne kunne, ther wi oc kronen oc Rikit oc the meth Stadhsens borghere oc menheet i köpendhaffn bæthre kunne bestandne 2) meth bliue. 2) bestandige W. Thi forbyudhe wi alle oc hwer serdelis, ee hwo the helst ære, thisse fornefnte wore borghere, bymæn oc meenheet i köpendhaffn heramot at hindre eller uforrætte, qwælye eller möthe 3) i nokre made wither 4) wor konunglich heffnd oc vrethe, ok til mere wissen oc witherlicheet alle thisse forneffnte stuckes haue wi ladit wort Secretum meth wilie oc wits cap henges for thettæ breff. Datum in Curia nostra haraldzborch Anno Domini Millesimo quadringentesimo vicesimo secundo. Ipso die beatorum Symonis et Iude Apostolorum. 3) möde W. 4) unnder W. D a Effterdi pics sablenol aired dou Kjobenhavns Stadsret, givet af Kong Erik af Pommern. Nu i Guds naffnn Amen. ffterdi att werden træder nu til Alder, och mange fund oc synd ögis blandt folkit, der Rett oc skiell med fornedris, oc Rettwishedtt och enfoldig mendtt fortröckis aff de, som Synd oc wrett fortage oc wor Herre ej redis, tha er thet trösteligtt, att mand ther Ordtt emodtt finde kandtt med loug oc Rett, och christelig i saa made spege de, som ej ellers wille rettwise were, paa thett att the, som Gudz rettzel ej kand igenkalde aff theris Ondschaff, att werdens pine tha trenge thennom fra Synden, saa pa thett att en lyuss och en Beskermelse er, ther mange er till ens worden, ther hwer udi sin stedtt maa sig belære oc effterholde, alle sammen i god endrecht, friid, Rett och skiell, baade Riiger, Land och Stæder maa i god stadt och bestandtt bliffue, the ther er udi Embede och befinde maa then hörsom oc lydelze, thieniste och welvillig, som the theris rette herre plictig er, som thennom saa Rett giffue och beschriffue, Lande och Stæder, ther the med maa bestaa) maa bliffue, saa och theris Arffuinge och effterkommere thennom mere ere, 2) och thi theris rette Herre till alle weluilligheth och ydmige Thieniste af theris yderste macht plictig ere, thi som seg forsende³) aff hannom frommer mere, end andre, Priuilegier oc fordele were giffuen: Therom tha wide schulle alle Mendtt, nerwerende och kome skulle, att for oss Erick, med Gudz nade Danmarckis, Norgis, Suerigis, Wendis och Gottis Konning och Hertug i Pomeren, haffuer offte och ideligenn weritt wore elskelige Borgere och Bymendt i Kiöbnehaffn och beder oss ydmigeligen, att wi wille lade lysse 4) och mercke Priuilegie och Rett, som wor forfedre, fromme Konninger i Danmarck, thennom wor Herre naadig were, som theris forældre 5) och forneffnte wor Byes Kiöbenhaffns rette Herrer alle 1) Maaskee skal der tillægges oc, eller læses: bestandene bliffue. 2) b. e. are. 3) sende have staaet et Ord, som kunde betyde: at indsee, erkjende. 4) læse. Originalen maa formodentlig istedetfor for- 5) forældres. thiid haffuer weritt, for oss thennom och theris foreldre untt och giffuitt haffuer, och att wi di samme Priuilegier forbedre och foröge wille, effter thy som thennom och forschreffne wor Bye Kiöbnehaffn nöttig och gaffnlig were kandt: Thi haffue wi them same undt och med wor Raadt forneffnte theris Priuilegier, thennom aff wore forfædre, Konninger udi Dannemarck, som forschreffuitt staar, giffuit och untt, ladett löse 6) och grandgiffuelig höre, och haffuer thennom med nogre Artickle formæritt, 7) Borgere nyttig ere, och thennom saa giffuitt och stadfeste, ther thy och wedtaagett haffuer, thennom och forschreffne wor Bye Kiöbnehaffn till torffue och gaffnn, och alle the, som thertill söger och er begerendis, thenne Priuilegie och Rett, saa som her effter fölger. 8) 1. Mand skulle icke aleniste holde seg aff att göre illde, men mend skulle och ei giffue effne til at ilde skulle giöris. Fordi tha biudis, att hereffter skulle ingen gilde, eller huerring, 9) eller biurdning, eller Samfundtt, lönlig eller obenbare, aff nogenn Mandtt haffue 10) i Kiöbenhaffn, aff huilcke maa effne giffuis till att thi forneffnte gilde, huering oc Samfundt skulle bæris eller giffue, aff hwilke wort bud och Schriffuelsse, ther thenne Bye er saa nyttelig oc torffueligh, skall nogen Thiid hindres. Hwo som her bryder emod at göre, hand skal böde XL End er handtr marc, aff huilke skall Konningen haffue XX och Staden XX marc. fattiig, som her bryder emod, och formaa ei at betaale, hand skall driffuis ud aff Hwilken hannom wed witter- Stadenn med wonhæder, och skall ej igen komme. ligt saa uddreffuen, och hannom herberger eller haffuer, gielde III marck.") 2. Fremdelis forbiudis, at Kiöbmend skall ei sælie theris Kiöbmandschaff eller huerring 12) noger mand i theris Skibb, eller paa browen; pa Torgett eller i Baader 13) skulle the haffue thett falldtt. 14) sille med de 3. Och biudis, att ingen Mandt skal fisk eller flesk eller kiöd i Skib salte, huilkett hand will haffue till Kiöbmandschaff, saa fremptt hand ei will möste thett, som sa er saltett. 15) How 6) læse. 7) Adde: som. pitler i Stadsretten af 1294, hvis Ord ogsaa fins uinedbiz asyi sow sanden des anførte i adstillige Noter, til Beviis for Rige 8) Herefter staaer i Haandskriftet med rødt Blæk: Explicit Prologus. 9) Hvirving. 10) haffues. 11) Cap. I. - (Dette og de i følgende Noter an bragte Capiteltal henvise til de tilsvarende Ca- 12) tigheden af de foreslaaede Rettelser). varning. 13) d. e. Boder. D 14) Cap. 4. 15) Cap. 5. 4. Item biudis, att ingen Mand skall före till Kiöbmandzhaffn falsk Kiöbmanschaff i Guld, Sölff, penninge, eller nogen anden stöcker. Hwo som her worder funden i Kiöbenhaffn med theligt Kiöbenskaff, hand skal möste thett hand medfar; om hand worder befunden, att hand wil med willie thet Kiöbmandscaff affhende eller selffuer 16) haffue, tha skal hand effter fogdens dom oc Raadmends. zens haardeligenn plictis. 17) 5. Item biudis och, att ingen skall sellge huss eller Tofftt i Kiöbenhaffnn nogen Mand, förend handt worder Bymandt, ther tofft eller huuss will kiöbe, uden besinderlig Konningens loff. 18) 6. Item, ingen skall haffue forbudz Mand 19) i Kiöbenhaffn, förend hand haffuer 20) och tilswerger Konningen aff Danmarck Troeskaff. 21) 7. Item. Om nogen qwinde boer i Kiöbenhaffn, och gifftis nogen friborne Mand, hun skall fare udaff Kiöbnehaffn, och sellge sinn Arff eller lade sine Arffuinge, om the boer i Kiöbnehaffn, och thett skall hun giöre inden III Maanett. 22) 8. Item, hwo som stiger mure eller plancke eller och Byssens festhning her i Kiöbnehaffn, eller och bryder thennom, hand skal böde konningen XL Mk. pendinge oc Staden XL marck. 25) 9. Sameledis skall och were om alle andre bröder, böde Konningen halff och Byen halfft, uden III Marck bodt, thennom haffue byen ene til Stadsens nytte, oc Konningens fogde aff Konningens nytte. 24) 10. Item, huer Bymand i Kiöbnehaffn er skyldig att gielde Midsommersgield en tiid om Aaritt, foruden de Konningen haffuer synderlig undertagitt aff naade. 25) 11. Item. Alle de, der selger i Buoder, skulle rette II Öre pendinge, I om Midsommer och Iom winter, saa som gamell waane haffuer weritt, uden 26) Malttgierning, ther di skulle Konningh giöre. 27) 16) sælice haffue (sive eis uti velle alienando), 17) Cap. 6. 18) Cap. 7. 19) haffues for bysman. 20) haffuer tilswerget &c. 21) Cap. 8. 22) Cap. 9. 23) Cap. 10. 24) Cap. 10. 25) Cap. 12. 26) d. e. foruden. 27) Cap. 13. D (17) 12. Fremdelis er ingen Gesth loffuit att kiöbe korn aff Torgett y skieppetall, ei Smör, ei garn,*) ei flesk, ei kiöd, ei fæ, till nogen Kiöbmandschaff att haffue. Om ther dierffuis nogen till, tha skal kiöbmandtt myste dett hand haffuer, och huilken Bymandt aff Suig kiöber theligt ting, som för er sagtt, med Kiöbmandes pendinge, then som giest er, hand skal böde saa megitt, som then ting er werdtt, som kiöptt er. 28) 13. Item. Ingen Giest er loffuit att kiöbe nogen indslagen 29) huder eller Lambskindt at kiöbe, eller klæde ud att skere till att selge udi alnetall, och ingen Giest skall sin wærning 30) haffue paa Torgett med Skammele att selge; hwo som her emod giör, hand skal bode myste thett handt haffuer kiöptt och soldtt. 31) 14. Item. Er ingen Bymandi Kiöbnehaffn skyldig till nogen ledinge att giöre eller udboe, 32) med Skib eller med hest eller wognn eller folk, uden 33) Konningens wern och Rigens behoff, om thennom bedis nogett aff, men sigis dennomi saa maade til aff Konningh, tha giöre seg i alle made som torueligt er och Konningenns Bud tillsiger, 31) nogen anden 15. Item. Om nogen Bymandt eller theris hion, kiöbmend eller Mand worder nogett wrett eller aalop eller anditt wrett giort inden Byszens wern, tha skulle Bymendtt, alle di der hoss boe, om thet worder til widendis, tillöbbe och hielpe then, ther wrett tholler, huad eller dett er dag eller natt, huad klocken ringer eller ei. Hwo som theth ei giör, och worder hand forwondet med IIII hans Naaboes widne, ther hannom nest boe eller er, tha skal hand myste all sin howittloed. Om thelig bröde worder ther giortt aff nogen Mandtt, tha skulle the legge 35) under then samme plicth. 36) Hwo som her giör 16. Ingen skall bære wobnn inden Porten i Kiöbnehaffn. emod, gielde Konningen X marck oc Staden X marck. Aff thenne Loug er Konningens folk undertagne, ther Staden skulle giöme och wochte. Giester 37) ther uden kommer til Staden, skal legge sin waben i thett herberg, som hand til gie-

  • ) gryn? L.

28) Cap. 14. 29) nyslagne. 30) 31) warning. Cap. 15. 32) d. e. Udbud; eller maaskee udrustning (af at útbúa). 33) Adde: til. 34) Cap. 16. 35) ligge. 36) Cap. 17. 37) Giest. ster, och hanss hussewertt skall sige hannom, dett er Stadssens loug. Wil ei Giesten siden sine waben afflegge, tha skall ei husbonden holde hannom i sin huss. Giör husbonden her emod, giffue Konningen X marck oc Staden X marck. 38) 17. Item. Ingen skall oc worde Bymand i Kiöbenhaffn, uden hand haffuer gode Mends widnebreff eller oc Mend selffuer, ther widne bære, oc deris windne, hand bode i Bye medtt. 39) 18. Item. Huilken Bymand, ther kiöber nogen Ting, ther Konningen er tröstelig 4) till sin nötte, hand skal antuore 4) Konning dett, hand haffuer kiöptt, oc tage saa megitt, som hand gaff therfore, aff Konningens wegne, oc ej mere. Thy 42) ninne di ther uden komme til at kiöbe ther nogen ting, tha skulle de giömme then samme Rett och loff. 43) 19. Hwo som er föd i Kiöbenhaffn, oc kand nogenhande Embede, som er Sudergierning, skindergierning, oc andre thelig gierning eller Embede, tha skal hand ej mere giffue end I Öre pendinge thertill, att hand maa thellig Embede föllge. 44) 20. Leggis nogen aalag eller Redelsze pa Staden, tha skal huer saa gielde som hand haffuer Godz till, och ej mere. 45) 21. Kiöber och nogen Giest fisk eller nogen anden edende waare för then time, Konningen haffuer skickit Bymendt, tha skal hand möste thett saa kiöfftt er. 46) 22. Item. Ingen er och loffuit att giöre hin anden forkiöb paa nogen Ting, ther hand haffuer, uden Konningen, om hand er i Staden oc thör then Ting weedtt. 47) 23. Hwo som kand oc formaa att giöre barneskoe, thett er loffuitt, och gielde ther inthet fore. 48) 24. Item. Suder er loffuitt at kiöbe huder och Skind till deris Torffue, oc böde ther inthett forre. 49) 192 58) Cap. 45. 44) Cap. 48. 39) Cap. 46. 45) Cap. 49. 40) törftelig? 46) Cap. 50. 41) antuorde. 47) Cap. 50. 42) Bymennene di &c. (ciues aliunde venientes &c.) 48) Cap. 51. 43) Gap. 47. 49) Gap. 51. (17*) 25. Item. Thett er huer Baghere loffuit at bage saa tit, som hand wil, oc io icke meden end at hand holder altid brödtt fall. 5°) 26 Item. Hwo som bryder fredtt pa nogen mand then thime Konningen er i Staden, hand skal böde Konning XL Mk., den der skaden fick XL Mk., oc Stadenn XL Mk. 5¹) band 27. Hwilken Raadmandt, som worder forwonden att tage penningh eller hannom worder iett penninghe aff noger Mandt, ther sag haffuer eller tholer, 52) then thime hand worder y Raad, eller wente 53) seg nogen penninge, hand skal gielde Konning sligh thu, som hannom worder loffuit eller hand tager, och saa megit skal huer Raadmandt gielde, som med hannom wor i Raad, och were werdigh 54) befridt derfore. 55) 28. Hwilken mand, som haffuer seg for Raadmandt i Kiöbnehaffn, och er ej thertill skickitt aff Koning och Borgemester och andre Raadmendt, hand skal myste sin howitloedt oc skal aldrig worde Raadmand dereffter. 56) 29. Hwo som nogen wret giör anden och dræber hannom inden Stadzens plancker eller Muuri Kiöbnehaffn oc worder ther offuer grebenn, thett er halsslöss gierning. 57) 30. Item. Hwo som hin anden giör saar med Stemedz, 58) eller anden waben, hand skall for en Mandz 59) saar böde VI Mk. den, der skaden fick, och for III 60) Mandz saar böde XII Mk., Konning oc Staden saa megitt, och for huert been, der tagis aff, böde saa megitt, som Landz Loug tilsiger. 61) 31. Item. Worder och nogen liidtt 62) pa nogen Mand, tha skall thet wordis aff fogeden oc Raadmend, huad ther skall for bödis. 63) 50) Cap. 52. 51) Cap. 53- 52) Kan ogsaa læses thaler. 53) wenter. 54) uwerdigh by fridt? werdigh ufredt? (et sit infamis in perpetuum.) 55) Cap. 54. 56) Cap. 55. 57) Cap. 56. 58) Stickemetz (trusorium.) 59) munds. 60) tuemunds saar. 61) Cap. 57+ 62) lyde. 63) Cap. 57. D 32. Item. Hwilken fattig Mand, ther drister 64) aff sin daarskaff, oc haffuer ej till att böde for sin bröde, hand skal pines och plictes for sin bröde aff fogeden oc Raadmenden. 65) bar nogon ede 33. Hwo som hugger fodt eller handt eller stinger ett öye ud aff en anden med Raadz Raadt, da were thett halsslöss gierning. 66) 34. Hwo som anden slaer med staff, med steen, med Been eller medtt kölffue, eller med anden thelig Ting, och drager ej Sverd til, hand skal böde then, der skaden fick VI Mk., och Konning III Mk., oc Staden III marck. 67) 35. Hwo som anden truer 68) wære böde hannom, ther skaden fick, XL Mk. och Konning XL Mk., och Stadenn XL marck. 69) mea 36. Hwo som slaer anden pust eller griber hannem skamelig om Nessen eller örne, eller kind, eller riffuer hans klæder med hans Suerd eller kniff, eller skiuder i Dynd nogenn Mandt, hand skal böde hannem, der skaden fick, III Mk., och Koning saa megitt, och Stadenn saa megitt. 7°) Worder och no- 37. Item. Hwo som i daabelspil fanger pust eller worder dragen i haar aff then, der med hannem daabeler, hand skall ingen bood haffue. gen dræbtt i daabellspill, hand skall ej jordis i Kirckegaardtt. 71) 38. Hwo som gaar i nogen Mandz huss med giortt Raadtt och slaer hosbunden eller nogen anden Mand i hans huss, hand skal böde den, der skadenn fanger eller slagenn worder, XL marck, saa megitt Konningen, oc saa megitt Staden, oc sa megitt hannem, ther hussen eyger. Dræber hand oc nogen i anden mandz huss med giorth Raad, tha er thett halslöss gierningh. 72) 39. Item. Hwo skiuder i anden Mandz huus eller gaardt med Spiud eller Steen eller thelig ting, ther handt will skaade nogen Mand medt, öc dræber nogerlunde Mand med nogen disse ting, som nu ere sagt, tha er thett Orbödemaall. End döer ej then, der skaden fick, da skall hand, ther skaden giorde, böde han- 64) fristes? driffues? L. 65) Cap. 58. 66) Cap. 59. 67) Cap. 60. 68) bæriær wal? bæriæer wærre? (ut dicatur veibarth.) -trælbæriær böde &c. L. (joftr. Margareth. Stadsr. Cap. 45.) 69) Cap. 60. 70). Cap. 61. 71) Cap. 62. 72) Cap. 63. men XL marck, saa megitt Konningen, saa megitt Staden, och saa megitt then, ther hussenn eyger. 75) nogen 40. Hwo som dræber Mandi Skib, eller och saargiör hannem, skal ligge under then samme pine och plicth, som för er sagdtt. 74) hand 41. Item. Hwo som oc bryder fredh i then huss, som Mand kalder endd 75) eller paa den gaade, mand gaar thil Skibs, tha skal hand böde then, ther skaaden faar, XL marck, oc Konningen saa megit, oc Staden saa megitt. 76) balls! 42. Item. Hwo som hin anden skiuder i wandt med welde, 77) böde then, ther skaden fick, XX marck, oc Konningenn saa megit, oc Staden XX marck. 78) 43. Item. Hwo som hindrer nogen ildegiernings Mandt, ther will fly aff Staden for sin bröde, oc antuorder hannom fogden i hender, hand skal haffue en lod aff den bierring, 79) ther den ildegiernings Mand böd, 80) saa megitt som fogden och Raadmendene tycker jeffnitt were. 81) 44. Hwo som bryder Stadsens Loug i Kiöbnehaffn, och haffuer hand ej saa megitt Godz i Kiöbnehaffn, at hand ma bethale sin bröde medt, tha skal hand sette borgen for segh; maa hand ej Borgen faa, tha ma hand were i Konngens Jern oc giömme oc Stadsens, indtill den thime hand haffuer fuldt bött, som handt er skyldigh. 82) 45. Item. Almindelig Torffue skall holdis i Kiöbnehaffn huer Onssdag och huer Löuerdag, och hwo som da bryder fredt i Staden paa nogenn Mandt den Dag, hand skal böde then Mandt, der Skaden fanger, XL marck, Konningen saa megitt, och Staden saa megitt, och then fredt skall waare fra Solen gaar op och till dett ringer till afftennsangh. 83) 16 buida 46. Item. Döer nogen Mand i Staden, ther Börn haffuer til Arffuinge, ther ej er kommen till Laugalder, tha skulle theris frender, thennom nest ere, tage theris Godz i theris giömme med fogdens Aasiun och Raadmendz; och skall giöre 73) Cap. 64. 74) Cap. 64. 75) AEndeboth. 76) Cap. 65. 77) wilia (voluntarie). 78) Cap. 66. 79) bethring. 80) bötæ. 81) Cap. 67. 82) Cap. 68. 85) Cap. 69. fuld wissning i Staden, att the börnn skulle theris Godz igenn fange then thime the komme till theris Laugalder. End komer ther wode ildt till deris huss oc brender thennom op, tha er handt ej skyldig att giffue thennom giengieldt. Will hand ei eller formaa hand ej att giöre thennom wissen for theris Godz, tha skulle Raadtmendt med fogdens Aasiun taage de börn med deris i theris wære, och skulle di thennom det godz antthu ore 84) then thime di komer til laugalder. 85) 47. Item. Döer och nogen Mandt i Kiöbenhaffn och haffuer ej Arffuinghe, tha skal Raadmend tage hans godzi fogdens Aasiun, oc giömme thett saa lenge hans rette Arffuinge kommer, med skellige widnisbyrd 20 *) dagh och Jamlingh, tha skulle the anttuore 86) thennom thett godz i fogdens Aasiun. Komme ej hans Arffuinge, tha skall Konngen haffue theth godz. 87) 48. Item. Ingen skal oc nogett aff Arffuen fange effter den döde, inden hans gieldtt er giuldenn. 88) 49. Item. Ingen then, der Brullup giör, skall haffue mere end 23 89) disk mad med fem Retter, och aff huer disk skall gieldis IIII öre penninge huer dag, uden klercke; haffuer hand flere disk mad och Retter, gielde Konning I marck Sölff oc Staden I marck. 9º) 50. Item. Alle the Thiuffue, ther i Staden worder grebenn, di skulle were i fogdens giöme til den neste Tingdag, och therfor skall fogdenn 91) huertt Aar IIII pendinge aff huer Madskabb, ther i Staden er. 92) 51. Item. Griber nogen Giest sin Tiuff i Kiöbenhaffn, hand skall giffue fogden marck pendinge, oc före Tiuffuen med seg huort handtt will. End worder Tiuffuen fördt till Kiöbenhaffns Ting, tha skal hand dömis aff Bymendt. 93) 52. Item. Huad Raadmendene skicker och steder med Konningens willghe och hans gaa, 94) thett skall stadigt were. Hwo som siger her emod, hand skall möste halff sin howittlodtt. 95) 84) antworde. 85) Cap. 70.

  • ) til?

86) antworde. 87) Cap. 71. 88) Cap. 72. 89) tretiuge (triginta). go) Cap. 73. 91) Adde: haue. 92) Cap. 74. 93) Cap. 74- 94) Raad? Samtycke? (consensu). 95) Cap. 75. 53. Item, huilke sage eller thall, ther byris 96) i Kiöbenhaffn och endis for fogden och Raadmendtt then thime, der de sidder i Raad effter then Rett och Loug, der Konningen haffuer Staden giffuen och skal giffue fremdelis, och effter gammell sedwan och skæligt, thett skall wisse were, fast och stadfest. Hwo som her emod siger att giöre, hand skall giffue Konning oc Staden halff sin houitt lodt. 97) lugl 54. Item. Ingen skall och steffnis med Stadsens budtt, uden for wæresagh 98) skade eller gierningh, huilken budt Konnings tegn skal haffue paa sin staff, och II hans granndne 99) skulle wrett 10°) worde.') 55. Item. Ingen skall och steffnis aff Stadsens budt, uden till Taalboed eller till Ting eller did, som fogden oc Raadmenden sidder i Raad, uden Konngens wold, ther maa steffnis till huilken sted hand will. 2) 56. Hwo som worder steffnitt och kommer hand ej, tha skal handtt förste time gielde Konningh VI Öre, anden time XII Öre, tridie time III marck, fierde time XL marck. Sidder hand lenger offuerhörig, tha er hand och altt hans Godz i Konngens wold och i Stadszens. 3) 57. Hwilken Bymandt i Kiöbenhaffn, ther farer udaff Staden for sin Sössel och wenter seg borte at were lenger end VI dage, hand skall skicke en i staden, der for hannom suarer. Giörer hand ei thett, da skall handtt steffnis och plictis som then ther offuerhörig er. Thett samme biudis och om siug Mandt, uden hand skicker och anditt suar for segh indenn hans Siugdom. 4) 58. Item, huo som worder funden med wrang skieppe, Alne, wecther, pundt, Bismer, eller nogen anden thelig Ting, gielde förste sinde III march, anden time VI marck, tredie thime myste all sin hoffuittlodt, och were ufrye. 5) er, 59. Huilken som bryder och tager bortt wern och plancker, ther om Staden hand skal pinis oc plictes effter fogdens dom och Raadmendens. 6) 96) byrics. 97) Cap. 76. 98) werdzligh sagh? pro jure temporali. 99) grander (vicini). 100) wed. (vicinis præsentibus). witne L. 1) Cap. 77. 2) Cap. 77. 3) Cap. 78. 4) Inden betyder maaskee her under; eller og maa tilføjes: en maaned effter (infra mensem a tempore suæ infirmitatis). Cap. 79. 5) Cap. 80. 6) Cap. 81. D 60. Hwilken som bryder Stadsens Laase och feste, hand skall böde Konningen XL marck, och saa megit Staden. settis i Stadsens mörckehuss. 7) End er hand fattig, tha skal handt 61. Hwo som lösser plancker och kryber under thennom eller tager de Stene bortt, ther ware til Stadsens werlatt 8) och er lagde oc somme borde, hand skall pinis och plictis med then pine, som nu er sagtt. 9) 62. Hwo som farer offuer bommit, som hussit staar, hand skal plictis med then samme pine. 1º) 63. Hwo som worder forwonden, at hand slaer nogen wecter, hand skal böde konning XL marck, och saa megitt Staden; haffuer hand ej till, da skall handtt settis i Stadsens mörckehuss; och maa hand ei forwindis, och haffuer di wantro til hannem, tha skal hand werge sig med sex neffningsmendt. Slaer wecther nogen mand uden skyldig sag, tha skal hand thole then same pine. 11) 64. Finder Vecter nogen Mand wafrinde paa gaaden om natten, tha skall hand lede hannom til sit herberg; haffuer hand ei herberg, tha skall hand sette Borgenn for seg, eller hand skall were i Stadsens giömme til anden dagen, til hand maa giöre skiell for segh. 12) 65. Item. Fremdelis den thime wecter-klocken ringer, tha skal alle wecter were i theris stedt til den time, den samme klock ringer aff om Morgenen, och tha skall Porttwecten komme och skal giöme alltt thett indtil afften; huilken thett ei giörer, och worder forwonden, hand skal gielde Stadenn III marck eller settis i mörckhuss. 13) 66. Item. 14) Thime der klocken ringis, skulle Stadsens porthe och haffne tilluckis och opladis. 15) 67. Item. Thenn husfrue, der Bonden döer fra, hun skal tage segh en werge inden VI uggers Dag ther nest effter. Giör hun ej thett, gielde Konning III marck och Staden III marck. 16) 7) Cap. 82. 13) Cap. 85.. 8) wern lagte oc sammenbaarne, hand &c. 13) Cap. 86. (61 9) Cap. 83. 14) Adde: Den. (21 10) Cap. 83. 15) Cap. 86. (* 11) Cap. 84. 16) Gap. 87- (18) 68. Item. Döer och nogen Mandtt, ther haffuer börn effter seg, thi ther er ej kommen til Laugalder, tha skulle Raadmendt see theris Godttz och worde thett, och skal thennom wisse giöris, att theris Moder skal ej forgiöre theris Godz eller affhende. 17) 69. Will nogen Mand faare i Kloster mod fædernis minde, tha skal hand icke fange Möderne eller aff fæderne. 18) 70. Wil och nogen Mand faare i Kloster, som haffuer Tofftt oc huss, tha skall hand selge Bymendt thett med Konningens wilge och skal före och giffue med seg rede penninghe till Closter. 19) ow mea 71. Item. Ingen skal haffue wold att tage sin howittlodtt, meden faderen och Moderen leffuer, uden the wille affhende eller forderffue hans Godz. 20) 159 72. Item. Wil nogen Mandz Datter mandis emod sin faders minde, da skal hun ej fange aff fæderne eller aff möderne, emeden de leffuer. 21) 73. Item. Taber nogen Bymandzsön mære end I Öre penning i nogen leeg; tha skal thenn, ther winder, ei fange mere till gieldt. 22) 74. Item. Winder hand ste thett. 25) Ingen Bymandz Swend skal och mære tabe i leeg, end nu er sagtt. ther med hannom leeger, tha skall handtt alttsammen mö mere, 75. Item. Huilken mand, som ecte husfrue haffuer, oc tager andre qwinder til segh, och maa ej rettis med Kirckedom, oc stander Aar och dag i Bannde for denn sag, tha skal hand pinis och plictis effter fogdens dom och Raadmendttz. Saa skall och huer Mand, ther obenbarlig er bandsatt oc herdis dag och Aar y den Bandtt. 24) 76. Item. Hwilken Mand anden saar giör eller slaar, i brand, och worder hand forwonden, böde then Mand, ther skaden fick, XL marck, konning XL marck, oc Staden XL marck. 25) 17) Cap. 88. 18) Cap. 90. 19) Cap. 89. 20) Cap. 91. 21) Cap. 92. 22) Cap. 93+ 23) Cap. 94. 24) Cap. 95. 25) Cap. 96. 77. Item. Hwilken Mandt, som worder funden i Tiuffuerie i thenn thime, hand skal haffue Tiuffs Dom. *) brand er, 78. Item. Huilken Mands huss, ther worder neder bröden i then thime, eller huggitt eller dragitt kmpe 26) kroge oc iordt, tha skulle III Bymendtt och III Konnings Mendt giöre theris eedtt therpaa, att de skulle rett werdning aff thelig liide 27) och Brecke, som giortt er, döme, och wurde huad Bud 28) eller penninge for thelig urett, som giortt er, och wonheder skall bödis. Er thett och saa, att the VI maa ei offuerens worde om then dom, tha skall Konningens Fogitt eller Embitz-Mandtt neffne ther 29) 7 till, och da skall IIII aff thennom giöre medtt suorne eedtt. 3º) 18 79. Item. Om Diige eller Plancke falde och forderffuis nogen stedz for nogen Mands wanröcth eller glemmelsze skyld i fredz thimme, tha skal hand, ther di tilhörer, böde oc bedre den 3) anden thuenne dage rom; om mand nödis 32) orloff, tha skal alltt bödis och bæris 33) thenn samme dagh, giör hand ej thett, tha skall Staden giöre thett, och siden wurde den kosth, som ther er giortt och palagtt, och bödning effter Stadenn 34) och uhörsom skall wurdis. 35) 80. Item. Biwdis och, att om noger Mand will ej thette wern giöre eller nogen anden Thing, ther fogden och Raadmend tyckis Staden gaffnligt kand were, hand skal pinis oc plictis, som för er sagdt, aff thennom, effter sin bröde och uhörsom. 56) 81. Item. Biwdis, att ingen Breffue skulle indsegles med Byszens Indzegll, uden thett worder först grandgiffuelig skoditt aff bode Borgemester och fogden och fogdens klercke oc II Raadmendt, ther thett Indzegll giömme. Thw Raadmendt skulle haffue nögell til thett Indzegll, oc anden skulle fogdenn och hans klercke alf hussett haffue oc giöme. Worder her emodt giordt, tha skulle the, der nöglen haffue att giöme, pinis oc plictis effter Konningens dom, och skulle Raadmend til alle de Raad och Samtall, ther de skulle haffue, kalde fogden aff husset till, och uden hans Neruerende eller huilken hand setter til pa Konningens wegne, om

  • ) Cap. 96.

26) meth kroge til iordi? (per uncos diruta). 27) lyde? 31) dem inden trenne (intra triduum). 32) ræddes for (si de guerra timeatur). 33) bedris. 28) bod. 34) skaden. 29) then sywende. Jvfr. Stadsretten af 1294 Cap. 17. 30) Cap. 97. 35) Cap. 18. 36) Cap. 19. (18*) hand selffuer 37) er tilstede; uden thisse her skulle thi ingen ting tiltage eller ende. Worder her emod giort, tha skall huer Raadmand therpaa thale eller gielde Kon. ningen III marck och saa megitt till Stadsens nytte. 38) till Stadsen 82. Item. Ingen Bymandt eller Borger i Kiöbenhaffn er loffuitt sin tofftt oc Jordt, ther hand haffuer i Byenn, at pandtsette giffue eller selge eller skiffte eller nogerlunde affhende Ridder, herremand, kircke eller kloster. Trenger noger Mandt till sin Bröst 39) att affhende, tha skall hand först binde hende Konning att kiöbe. Giörer her nogen emodtt, tha skall thett ustadigt were och ugiortt och skal ingenn feste haffue. 4º) 83. Thenne samme skickelsze och Loug skall och were om thi agger och Jordtt, som Bymendt haffuer uden hoss Kiöbennhaffnn. 4') 84. Sameledis biudis och, att ingen i Kiöbenhaffn skal tage seg werige eller formelinde i sin sag eller thale aff thennom, ther uden Stadenn boer, for nogen sagh, uden Konnings synderlig orloff, huad eller hun er widue eller faderlöesse eller moderlöesse börnn; hwo som her emodt giör, hand böde Konningen XX marck och saa megitt till Stadsens nytte. 42) 85. Item. Biudis och, att hwo, som bedre skall for nogen bröde konning och Staden, först skall handt böde then, som skaden haffuer fangitt, siden Konningen, siden Stadenn. Giöre Bymend her emodt, tha skulle de myste deris boed pa same thiid, och hand skal Konning haffue. 45) Och skall thett festeligen holdis, att ingen Mandt, ther tofft haffue 44) i Staden, skal haffue macth, röst eller wold till aff den tofftt slecth 45) eller wenner nogenlunde almindelig Stadfestelsens 46) nötte, thett er, at Grisse 47) och weye skulle ej fremgange saasom Konning och Raadmend tycke gaffnligt were, dog saa att hannem giffuis fuld giengieldt for sit. Wil hand ej thett, saa skal handt möste sinn tofftt. 48) 37) Adde: ey. 38) Cap. 20 og 21. 39) iord (fundum). 40) Cap. 22. 41) Cap. 22. 42) Cap. 23. 43) Cap. 24. 44) haffuer. 45) skyld at wende nogenlunde &c. (racione dicti fundi quoquo modo impediendi &c). 46) Stadsens (commune bonum ciuitatis). 47) graffue (fossata). 48) Cap. 25. 86. Item. Bedis och Raadmendtt for Stadsens tröst 49) aff nogen Bymand thömmer Steen, Jern, eller Laan 50) eller thelig ting, ther Staden er nytteligh, tha skall ingen dierffuis til at necte thett, saa fremptt som hand ej will möste then ting, ther bedis om, saa thett huer mand weed, att hannom biudis fultt werdt for thenn ting, ther bedis aff hannom. 5¹) homol done! 87. Item. Alle thi Stede, ther Mand selger eller kiöper y, them skall Konning medt Raadmendzens Aasiun och wilge skicke oc wisse 52) fremdelis. 53) 88. Thett biudis och, att ingenn aff 54) alle andre gierningh och sage, eller at 55) haffue, ther II Raadmendt aff Kiöbenhaffns witne er till, skall ingenn werge sig med neffndz 56) lough. 57) 89. Item. Biudis och, att huilkenn 58) ei neffnis loff fremgang emellom Bymend i Kiöbenhaffn, om Mand maa pröffue Sanden med II eller III besiddende Mendtz windne medt theris eedt, ther mand skulle troe, oc huilken Mand, som worder funden med falsk windne, hand skal haffuis och were udtagen 59) ej werdelig och skal ej ladis oc ej haffuis til nogen louglig ting, thett nogenn Dannemand skal i were. End hwo som nogen Mandt thwiler om nogen sagh eller thale, ther mandt mene 6º) ei fuldelig pröffuis 61) medt windne, tha skal then Mand, ther for sagen er, werge seg med neis Loug, som gamle sedwaane er, 62) 90. Item. Huilken Mand, som forwonden worder, att hand hielper til med Raad eller gierning, att nogen anden Mand skall haffue herredom offuer Kiöbenhaffn, end Konningen aff Dannemarck, huilken then rette herre er, eller hwo som kiendis wed, att nogen haffuer herredom offuer then Stad Kiöbenhaffn, tha skall alltt hans Godz, ther hand ther haffuer, schriffuis 63) till Konnings maal, och (han) skall med wonheder kastis ud aff Stadenn. 64) 49) törfft. L. 50) liim (cementum). 51) Cap. 25. 52) wise (assignet). 53) Cap. 26. E54) for allehande gierningh (super quocumque facto). 55) 3ftedet for at haffue maa have staaet et Ord, der kan svare til det latinske contractu. 56) nectende loff eller neys loff (lege negatiua). 57) Cap. 27. 58) ingen nectende loff (maa) fremgange (quod lex negatiua non procedat). 59) udlæger ewindelig L. (infamis habebitur in perpetuum). 60) mue. 61) pröffue. 62) Cap. 28. 65) D. e. tilfalde Kongens Ret. 64) Cap. 29. 91. Hwo som worder forwonden, att hand er Stadszens forredere, tha skall hans Godz helten schriffuis till Konngens maall, och helthen till Stadszens nytte. 65) 92. Item. Den sa same pine och plicth skal then Raadmand eller Borger, 66) ther Raadmands lönlig Raad oc skickelsze eller thaale obenbarer. 67) Hwo som och worder funden och forwonden, att hand holder med nogen Mandt for wild .68) skyld, och hielper hannom nogenlunde med ord eller gierning... 93. Hwilken Staden will forraade, brende, öde eller med nogen anden grund 69) gierning att giöre then same Stad, hand skall undergange then same plict, ther för er sagdtt. 7°) sative aber 94. Item. Worder nogen Aredtt 71) eller Aalöb eller nogen anden worder 72) i Konningens huss i Kiöbenhaffnn, eller uden om thet huss, tha skulle Bymend först thet wide oc kome ther thil hielp. Hwo som forwonden worder, att hand thett ej giör, tha skal hand myste halff sin howittlodt och schriffuis till Kongens maall. Saa skal och Konningens fogett oc hans folk, ther paa husset er, komme till och hielpe Staden, öm thi kallis, om thett saa er, att hussen stander ej uden graffuenn. 73) 95. Item. Hwo som anden truer eller höder och worder forwonden thermedt, tha skall hand sette Borgen oc wissen, att ej med hans Raad eller hielp eller gierning skall hand fange skaade aff hannem eller aff andre Men aff hans wegne; will hand ej Borgen sette eller wissen, tha skall hand myste alltt thet hand haffuer i staden oc eltis fra thennom aff Stadenn. 74) 96. Item. Hwo som oc truer Staden, att hand will hannem brende, eller och röcte, att hand skall worde brentt, hand skall plictis och dömmis effter fogdens dom och Raadmends. 75) sods bund 97. Hwo som bryder i Staden och flyer hand, hans Naffn skall skriffuis i Stads. zens Bogh, oc then thime, hand worder fangen, tha skal hand pinis oc plictis effter sinn Bröde.76) 65) Cap. 30. 66) Adde: lide (subibit). 71) arætha. 72) waade. 67) Cap. 30. 73) 68) Til dette Stykke, hvori der aabenbar mangler wacten? quod salua sit custodia in castro. - Cap. 34. noget, findes intet tilsvarende i Stadsretten af 74) Cap. 39. 1294. 75) Cap. 40. 69) grum L. (atrocitatem). 76) Gap, 41. 70) Cap. 31. 1131 98. Encke Testamente, ther giffuit er effter döde Mendt, skal udgieldes, emeden thet er obenbarlig, at den döde Mands gield er udgiulden. 77) 99. Thet forbiudis hordelig, at nogen Mand skall serlocke 78) saffnetth giöre eller holde i Kiöbenhaffn eller Raad om nogenhaande sössel, uden fogden oc Raadmend kaller thennom samen; hwo som heremod giör, hans howittlodtt skal skifftis i thu parter emellom Konning oe Staden. Och then, som formand er i then sagh och Raadt oc thale, hand skall elltis ud aff Stadenn, och hannem skal ej loffuis igen at komme. Er di flere höffuitzmendt, tha skulle the theris 79) foreldre lig giöre hannem skadelöst, saasom Raadmend tycker ligligtt att were. 100. Hwilken Mand, ther nogen ting kiöber, til huilkett hand skal windne haffue, och haffuer hand ei, tha skal hand gielde konning III Mk.8°) 101. Item. Hwilken Mand, ther ej orcker at böde eller att gielde the penninge, ther hannom er aalagtt for sin bröde, tha skal hand settis i mörckehussett, och bliffue ther effter 81) sin bröde, ej mere, ej mindre. 82) 102. Item. Hwillkenn Mandt, som skal myste sitt liiff for sin bröde eller oc bliffuer i mörckehussett i alle sine dage, hans Godz skal schriffuis til Konningens maall. 83) 103. Hwilken Mand, som faar udaff Stadenn med sin hussfrue oc Godz, oc kommer ej atter inden Aar oc dag, hand haffuer möst Bylagtt 84) oc By-Rett, förend 85) hand kiöber segh thett igenn aff. 86) 104. Item. Hwo som kiöber nogenn Ting och fester op med hand, hannem er loffuitt ud 87) att sige den samme dag, oc böde II Öre penning; holder hand oc den Ting, ther hand haffuer kiöfftt, offuer natten, tha skall hand gielde saa megitt, som thenn Ting er kiöfftt fore. Hwo som kiöber nogen Ting, huilkett hand haffuer forre seett, och dricker ligekiöff aff, tha skal hand haffue kiöfftt. 83) 77) ey udgiuIden. 82) Cap. 99. ugulden L. (esse insoluta). - Cap. 43- 83) Cap. 100. 78) serlike samneth. 84) bylagh. 79) therfor bethre liigegot huer serlöst saasom &c.? - the therfore lig giöres hannem saaledes som &c.? L. (singulis fiat idem.) - -Cap. 44. 85) uden? (nisi.) 86) Adde: ny. Cap. 101. 87) up? 80) Cap. 98. 81) efftersom bröden er mere eller mindre. 88) Cap. 102. 105. Item. Hwo som gaar wether eller worder forwonden, at hand er nogen gield skyldig, hannom skall leggis lagdag fore, att gielde rede penningh thett 89) hand er skyldig. Giör hand ej thett, tha skall fogdenn och Raadmendt wurde udaff hans Godz sa megitt, som 90) gield skyllig, oc skulle antuorde then Mandt, ther handt gield skyldig er. Will hand ej thett haffue, tha skulle Raadmendt tage thenn wurdningh91) til thennom, oc gielde hende 92) rede penninghe. 93) 89) then? 90) Adde: hand er. le t 91) D. e. de vurderede Ting. sabair lade bond iss dog (8.IM III gain no 92) hannum (creditori,) 93) Cap. 103. bude romandible gifcib on to badli 00 obligated ladle will need the ne -naq ob oblig i ells shed 50 sells abord nie sol Bill the brave bade mos bonusliil OE anggaiano fi aloisa Inf. dated ab mugi si ga AOL 1a (by tiello! to hared uds mound bund bam qo 191ast don gratisgougedaid mo Go bail blad ning 101 soil sob s omane sblog band Hale ed notion of il (oid sulled banil loss Dailogil mi 400-457) (R lol) Clan) hautes E Kong Christopher af Bayerns Stadsret 00 gol mos (for Kjöbenhavn. 1443. Wy cristoffer) met gutz nadhe danmarcs, 2) swerigs, norgis, wendis oc gotes konning, palantzgreue uppa riin oc hertugh i beyern göre widerlicht alle mæn, som nu ære oc komme schule, at wy effter wort elschelighe radhs radh haue unt oc givet, oc unne oc giffue wore ælschelighe burgemestere, radhmen oc menighe burgere oc menighet i köpenhaffn 3) at haue, nyde oc brughe thesse effterskreffne article, priuilegia, frihet oc nadher, at fornæffnde wor 4) köpsteth köpenhafn maa ther aff forbæthres oc i godhe skellighe styrelsse 5) holdes oc regeres, oc 6) fornæfnde wore burgemestere, radhmen, burgere oc menighet mue oc skule os oc wore effterkomere koninge i danmarck oc kronen thes ytermere oc willigere til tieniste wære efter theris macht oc formue. I. Förste Capittell ær hworlund the scule holdit um samfund swo som ær kompanpara ogni nie oc gilde oc andre skellighe selsschap. 1. Först, 7) at the brödhre, som i thet thydesche kompanni ære, skule taghe them Aldermæn effter foghdens aff husit, burghemesterns oc radhessens fuldburdh oc radh, swosom ær een thydesk burgere oc æn thydesck köpman, the som ære brödhre met them uti theris kompannie. Annammer thet noker man at være Alderman uden met burgemesterns oc radhsens radh oc fuldburdh, han giue konningen företywghe marc oc byen företywghe marc. 2. Item. Schule fogthten, burghemestere oc radhit sætte aldermæn uti thet danske kompannie oc alle embede: annammer thet noger man uden theris fuldburdh oc wilghe, han giue konningen thywghe marc, oc radhit tywghe marc; oc 1) Hans B. 2) &c. giöre witterlicht &c. B. C. D. E. 3) A. C. D. E. add. oc i alle andræ woræ kiöpstæder.

4) wore köpstæder mue &c. A. B. C. D. E. 5) styrckelse B. D. E. 6) ath A. B. C. D. E. Odense B. et add, oc i alle andre 7) 3A. B. C. D. E. mangler dette og følgende wore kiöpstæder. Stykke. bem (19) D marc. the, som honum ther til kese, hwor there giue tree marc konningen oc byen tree Och then samme ræt bliue um alle andre gamble oc skellighe gylde oc samfund, som aff alder wæret haue i köpenhaffn. 19 3. Item. Finnes oc nogher gylde eller samfund, hwat helder the 8) ær nu uptaghne af nogher partii eller oc her effter uptaghes, the 9) som foghed, burgermestere oc radhit kune pröue at unuttighe 10) ære oc byen til skadhe, swodane gilde eller samfund schule foged 11) burgermestere 12) oc radhit haue full Macht at 13) forbiuthe oc aff at legge uden 14) hwer matns 15) gensielsse; holde them nogher ouer theris forbudh, swo mange som sidhen söghe swodane 16) gylde the giue kon- Göre the thet ofter 17) huor 18) ningen tree marc, oc staden tree marc förste tiidh. there giue konningen tii 19) marc oc stadhen tii 20) marc, oc hwat the tha tilsammen haue kommit aff 21) öll at 22) drycke uti swodane forbuthne gylde, thet skal föris uppa radhusit, oc giues fattighe folk. 23) 4. Item. Schal burgermestere oc radhit nu her effter haue theris stadhs-kellere, ther schule the haue falt thydesk 24) öll, oc annet fremmedhe 25) öll 26) fore muelight 27) köpp, oc selghe udh hwo som hente wel i kanner. 5. Item. Ma hwer man, som burger ær, oc uthi kruwen 28) sameleth haue tydesk öll falt uti theris hus met theris gester at drycke, oc engte ut at 29) selghe i kanne taall, oc therfore schule the giue konigen two 3º) öre penninge um aret, een31) öre um vintern, oc een 32) öre [som 33) ær] um sommeren; gör nogher her omoth, han giue konningen tree marc, oc stadhen tree marc. 8) then B. 9) then B. 11) F. G. om. fogbed. 12) B. C. om. burgermestere. 23) B. add. i gudz naffn. F. G. add. meden tilrecker. 24) tist A. et sic in seqq. töyst B. 25) B. om. fremmedhe, 10) unyttelige A. B. C. D. E. F. G. 26) drick F. G. 13) A. B. C. D. E. F. G. add. at fordriffue oc. 14) mood B. 27) en redhelig werd e hwo som &c. F. G. 15) mantz B. C. F. G. 16) there B. 17) efter B. tiidher F. G. 18) A. B. C. D. E. F. G. om. hwor there. 19) B. add. lubske. 20) B. add. lubske. 21) æntug B. 22) oc A. B. D. E. eller mad uti &c. B. F. G. r 28) kruæ sammeled A. B. C. E. krogha D. kroerne F. G. 29) F. G. add. at tappes eller. 30) III pennynge A. E. tre B. tretiu penninghe C. there penninge &c. D. -F. G. om. two konningen. 31) B. 32) 1B. 33) A. B. C. D. E. om, som ær. 46 147 6. Item. Maa hwor man, bodhe burger 34) oc kröwerske, haue danst öll falt bodhe inen hus oc uden hus at selghe fore penninge. 35) 7. Item ængen then, som bratlap 36) göre well, schall haue meer æn tywghe diske 37) mad, oc icke meer æn fæm rætter, uden thet 38) sigh swo faller, 39) at han hadhe nogher herre eller förste eller biscop til sit bratlap, 4°) tha maa han haue flere rætter oc icke flere fadh mad; hwo her omoth gör, böthe til konningen een lödigh marc, oc stadhen oc swo meghit, oc then samme ræt bliue um barnsöll 41) oc andre gæstebudh. II. Thet annet Capitell um wiin at tappe. 1. Item huilken man, som tapper wiin i 42) köpenhaffn, 43) ehwat 44) wiin thet hælst ær, han tappe met ræt bystoop oc fult madhe, gör han thet icke, tha schall han miste thet 45) fad, som han tapper aff, um 46) thet ær beuiszlight, oc halffdelen aff swodan wiin schal konningen haue, oc halfdelen radhit. 2. Item ænge wiinman 47) tappe sit wiin, för æn thet ær seet 48) af foghden 49) burgemestere oc radhman, 50) oc giue foghden 51) burgemestere oc radhman the. ris cise, som gammel sedh haue 52) uæret, swo som ær two grote aff hwort fadh wiin, oc böthe 53) burgemestere two stobe wiin, oc foghden two stobe wiin. III. Thette tredie Capitel ær um gester oc köpmantzschapp, hworlunde thet met them holdis schal. 1. Item kommer noghere gester eller fremmedhe köpmæn til byen meth theris köpmantzskap, som icke ære liggere 54) her i byen oc skipe her theris gotz up met 34) borgemester F. G. 35) F. G. add. bode i töndhe oc kandetal. 36) bröllöp A. B. D. E. G. brullop C. F. 37) fade F. G. 38) thet swo fulle ath &c. A. C. D. E. 39) fundne B. 40) brödlop B. C. bröllop D. E. F. G. 41) barsell A. C. E. F. G. barsöl B. 42) A. B. D. E. F. G. om. i köpenhafn. 43) N. (5: nomen) C. 45) A. add. samme. 46) F. G. om. um.. beniszlight. 47) byman A. C. F. G. man B. D. E. 48) seth A. C. D. E. sat B. beseet F. G. 49) F. G. om. foghden. 50) B. add. eller nogher andnen fremmet drick oc theris &c. 51) thennem zyse som &c. F. G. 52) haffuer A. B, C. D. E. F. G. 53) bodhe B. C. F. G. 44) oc befindes meth falsk mode han miste &c. F. G. 54) borgere A. C. D. E. (19*) swodant skeel, at the her 55) theris markenit 56) göre wele; the mue æy utföre thet gotz igen til 57) skipb bort för æn the haue hafft thet her fallt 58) udi een maneth, tolle sidhen theris toll, oc före theris gotz til syös 59) hwort them löster, men kommer noghre gæst, som wel fare met 60) gotz in uthi landit met woghne, han giue syn toll oc fare i friit, nar honnum löster. 2. Item woret 61) oc swo, at nogher köpman sætte eller oc lade sætte sit gotz her up met swodant skell, at han wilde haue thet gömmen sundit, nar fladhe 62) toll eller skib komme, han skibe sit gotz ut igen nar honum löster, oc giue syn oc fare well. 63) 3. Item skule ænge gester eller 64) köpmæn, som icke ære liggere, nockre 65) bodh, gardh eller hus upholde, oc ænge af the liggere her ær mue taghe them 66) til sigh: the skule ligge til herberghs oc pa kost met burgere, hwo som her omoth gör, böthe konningen företywghe marck, oc stadhen företywghe marck, the kunne nogher 67) sönderligh gunst forwerffwe af konningen eller hans foghet, burgermestere oc oc 68) radh. uden 4. Hwilchen gæst, som tydest 69) öll förær til stadhen at selghe, han schal ænge dryncke 7°) met före; hwo her omodt gör, han bödhe konningen tree marc, oc stadhen oc swo meghet, han schal upfylle sit öll 71) met got öll oc iche met dryncke. 72) e 5. Item gæster the som icke haue selffue skip oc badhe, the skule theris gotz baadh skibe udh oc in met burghere 73) prame; lær 74) them nogher man 75) syn at 76) skibe sit gotz udh eller in met, som icke ære burgere, omoth thette budh uppa burgernes skadhe, han böthe konningen tre77) marc oc stadhen oc swo meget. 55) ther B. 56) market A. B. C. D. E. 57) B. om. til skib bort. 58) fult B. 59) skips B. et add. oc fare. 60) B. C. D. E. add. sit 61) ware thet ath &c. A. B. C. D. E. 62) flodhe B. C. D. flödhe E. 63) i fredha A. B. C. D. E. 64) F. G. om. eller köpman. 65) her enghen A. D. E. . bodh. 66) andre köpmen in til them men the &c. B. - F. G. add. in. 67) 19 B. C. D. E. F. G. om. nogher. 68) eller A. B. C. E. 69) töyst B. tysk D. tyst E. 70) Kowenta D. 71) B. add. huad ther fattis i tönderne. 72) bowenta D. dricka E. O 73) borgeres A. B. C. D. E. borgernes F. G. 74) læner D. laáner F. G. 75) B. C. F. G. om. man. 76) F. G. om. at... met. 77) sit falsmaal oe so stadhen A. F. G.-C. D. E. om. tre ... meget. 6. Item at 78) ænge gæst köbe aff gæst, hwo thet gör, han haue forbrudhit thet gotz han köber, halft til konningen oc halff til stadhen, uppa bægge theris skadhe, swo wel then som selger, som then som köber. 7. Item gæster, the som komme hiidh til stadhen oc79) selghe oc köbe, the giue theris gæsteskud een tiidh om aret, nar 80) thenum wordher tilsaght uppa foghetthens weghne met stadhsens budh, som gamell sedhwane ær; hwo thet icke gör, böthe konningen tree marc, oc 81) stadhen tree marc, oc 82) giældhe tha 83) oc lighewell. 8. Item skall angen gæst selghe sit gotz udi skib, eller uppa broen, 84) han skall först skibet up udi sit herbergh oc selghe thet sidhen, undentaghet korn, kull, timber oc fersch sild; hwo thet 85) gör, bödhe konningen tre marc oc stadhen tre marc. 9. Item ængen gæst skall salte sild eller andre ware um höst uti Köpenhafn. 86) Thij at han hauer tha andre marckit fore sigh, ther som hanum tha bör at salte; hwo thet gör uden orlof aff foghet, burgemestere oc radhit, 87) konningens willghe oc loff ouer alt, böthe konningen tre marc oc stadhen oc swo meghit. 10. Item salt, humble, jærn, smör, telgh, oc andre slighe ware schall man selghe oc köbe wedh wichten. 88) Hwo thet ey gör, haue forbrudhit thet han selgher oc 89) penningene, 9°) som thet 9) met köbes, halffue til konningen oc halffue til byen. 510 owl supp 11. Item ængen fræmmethe kræmmere maa stande længer ude, en tre daghe een tidh um aret oc94) met ferske ware, uden han hauer sönderlighe loff 95) aff konningen; hwo her omoth gör, han hauer forbrudhit syn kram, som 94) han met uthstander, halft til konningen oc halft til stadhen. 78) A. B, C. D. E. F. G. om. at 79) at A. B. C. D. E. F. G. 80) B. C. D. E. F. G. om. nar... tilsaght 81) B. D. om. oc... marc. 82) F. G. om. oc... lighewell. 87) A. B. C. F. add. oc- D. add. oc modh. 88) væchten A. C. D. E. pundeth B. 89) A. B. C. D. E. add. then 90) penninghe B. C. D. E. F. G. gr) thet köber &c. A. B. C. D. E. 92) oc hwer dagh giffue fogedhen III penningh 83) dogh alliga wall A. C. E. togh gæsteskud alligewæl B. tha alt iamwel D. uden &c. B. 84) bröggen A. C. E.D. add. eller bröggien. 85) B. C. D. E. add. æy. 93) orloff B. C. gunst F. G. 94) til konghen oc byen F. G. 86) kiöpstæderne A. D. E.-B. C. om, uti köpenhafn. 12. Item hwillken köpman, som kommer til stadhen met klædhe, lærret oc annit sligh köpmanskap, han schal skibe thet up uti sit herbergh, heem til een bur. gere, oc hauet uppa loft eller uthi huse, eller udi gardhen, oc henge sit teghn udh um han swo well, 95) men icke maa han haue sine 96) ware uppa gadhen eller windwe standende; hwo her omoth gör, böthe konningen tre marc oc stadhen tre marc. uppa 13. Item, hwo som förer falsk köpmanschap in 97) til köpenhaffn, 98) thet gotz ær forbrudit, oc ther til schal hanj æn giue konningen X 99) marc oc stadhen X 100) marc. 14. Item ængen burghere skal köbe noker thing eller köpmanskap udi byen met gæste-penninge til ¹) gæsterns 2) behoff, thij at thet ær swigh omoth konnin. gen oc omoth byen; the penninge, som hand udi swo madhe uthgiuer, bliue forbrudhit, halffue til konningen oc halffue til byen, eller waren 3) then som han4) therfore inköber, then som thet selgher uden skadhe, thy at han wedh icke af, hwo som penningene egher.seigner uden skadhe, thy as an 15. Item ængen gæst maa köbe ny flawne 5) huder eller oc blodighe skind; hwo thet gör, tha ær thet forbrudhit halfft til konningen oc halfft til byen. 16. Item hwilken man köber nogher thing, som han schal 6) witne til haue, oc hauer han ey witne, tha böthe konningen tre marc. 7) 17. Item 8) hwilken man, som köber nogher thing, oc fæster up met hand, honum ær louet 9) wether at sighe then samme dagh, oc böthe uppa two öre penninge; holder 10) han oc then thing, han hauer köpt, natten ouer, tha schal han be tale swo dyrt, som han then") thing fore köpt hauer. 95) F. H. add. for dören 96) sit godz paa &c. F. G. 6) schal.... . hauer mangler i A. (udentvivl ved en Skjødesløshed). ey haffuer witne til tha &c. B. bör C. witne til hauer D. E. & om, schal. 7) B. add. oc staden III marc. 97) F. G. om. in.. köpenhaffn. 98) stæderne A. B. C. D. E. 99) XL. F. G. 1418 64 100) XL. F. G. 8) Dette Stykke mangler i B. 2 1) C. om. til..... swigh. 9) logliigtt F. G. 2) gæstens B. D. E. 10) eller then thing &c. A. heller D. 3) the ware som &c. A. B. C. F. G. 11) förre kiöpt hauer A, C. E. thet köpt hauer 4) i saa maadhe indkiöbes F. G. D. F. G. 5) flagnæ A. slagne B. C. fladdhe D. E, slachtet F. G. floende 18. Item hwilken man, som köper nogher thing, then som han hauer förre 12) seet, 13) oc drycker 14) ther ledhköp 15) uppa, tha schal han holde köpit, oc betale thet, som 16) han hauer 17) köpt. IV. Thetta efterscreffne fiærthe capittel ær um giæld. 1. Item 18) hwilken som annen ær gieldskyldig, honum scal leggis lawdaghe fore at betale met redhe penninge thet han ær skyldigh; gör han thet icke, tha skule foghet, burgermestere oc radh sætte honnum two wrdingxmæn 19) at wrdhe 20) uth aff hans gotz swo meghet som han ær gieldskyldigh; well then som uppa kærer thet gotz ey haue, tha schule wrdhingxmæn 21) thet gotz til them taghe, oc giue honum syne penninge innen fiurten daghe, um thet ær een burgere, oc een gæst innen trygge solemercke. 2. Item 22) wore thet oc swo, at nogher wrdingxman 23) sagde ney til at taghe godtzet til sigh, han giue tre marc, konningen halfft oc stadhen halfft, oc foghten, burgermestere oc radh sætte andre wrdingxmænd uti then stædh, swo at honum skeer skeel, som uppa kærer. 3. Item finnes nogher, som icke kan gielde syn gield, da skull han antwordhes honum i hender, som han ær skyldigh, nar han ær lowelighe forfuld, uppa thet at han icke kærer 24) sigh rætlösz, oc then scal swo forware, 25) at han icke mister syn sundhet. V. Thettæ femtte capittel ær um bysens eghne ærende, som her effter screfuet staar. 1. Först at ænge man ma wordhe 26) byman i köpenhaffn 27) för æn han hauer louet oc sworet konningen aff danmarc huldschap oc troskab 28) oc stadhen met, 12) F. G. om. förre. 13) sidet oc B. F. G. add, oc skoedh thet. 14) drucket B. C. F. G. 15) lökiöb A. liköp C. lyköp E. F. liekiöb G. 16) saasom B. saa dyrt som han thet köpte F. G. 17) B. C. add. thet. 18) Denne Art. mangler i F. G. 19) wyrdningsmen B. urdingsmen C. D. E. 20) wyrde B. 21) wyrdningsmænnen B. 22) Denne Art. mangler i F. G. 23) wyrdningsman B. et sic in seqq. wrdningsman D. 24) skal kære F. G. 25) forwares at hans sundhet (helbredt F. G.) ick fordærffwes A. B. C. D. E. F. G. 26) B. add. borgher eller. 27) A. B. C. D. E. add. oc andre kiöpstæder. F. G. om. i köpenhaffn. 28) manskaff F. G. oc bewiist hauer 29) at han ær skylder) met mynne fran then huszbonde, som han til then dagh thient hauer. 2. Item 31) hwo som stigher ouer bysens mur eller plancker eller ouer 32) by. sens fæstning eller bryder plancker udh, han giue könningen förretywghe marc, oc byen förretywge marc. 3. Item, um dighe eller plancke forderffues eller nedherfalle fore nogher matns forsömmelsse i fredsens 33) time, tha scall han, som thet rum tilhörær, thet bödhe oc 34) bæthre innen tywghe daghs rum sidhen honum tilsighes; radhes mæn 55) oc fore 36) orloff, tha skal han bödhe i37) samme dagh; giör han thet icke, tha schal han sættes udi stadhsens göme, oc taghe sidhen aff hans gotz oc böthe oc bæthre met swo meghit, som wetherthorff, oc thertil schal han giue konningen sex marc och stadhen sex 38) marc fore uhörighet. 4. Item hwo som 39) ey wel tilhielppe at göre weya eller anner thing, som foghet burgemestre oc radhmen thycker nuttelicht wære fore stadhen, han böthe förste thiidh fore uhörsome 40) tre marc, annen thiidh sex marc, tredhie thiidh förretywge 4) marc, halfft 42) konningen oc halfft stadhen. 5. Item ængen som 43) heeme ær i köpenhaffn, 44) qwinne eller man, 45) skal taghe sigh wærie 46) eller forswar udi sine saghe eller ærende aff noker udenbyes man uden met konningens sönderlighe orloff, underthaghne alle 47) andelighe saghe. 6. Item ænge fadherlöse eller modherlöse börn, the som werghelöse ære, 48) kese thennum werghe uden bys;49) haue the oc nokre uden bys eller innen-bys 29) F. G. add. for fogedhen borgemester oc raadet 40) uhörsommelighed B. -F. G. om. for uhörsome. hure han &c. 30) skyld A. F. skild B. C. D. E. G.-F. G. om. met mynne. 41) XX. B. 42) til Konningen oe byen F. til konghen G. & om. cat. 31) Dette Stykke mangler i B. 43) F. G. om. som köpenhaffn. 52) anner A. C. D. E. F, G. 44) A. B. C. D. E. add. eller i noghen annen kiöp- 33) friihets A. C. D. E. stædh. 34) eller böthe innen &c. A.-B. F. G. om. oe bæthre,) wil 45) F. G. add. i nogen köpstædh. 46) 35) man A. B. C. D. E. F. G. noghen udenbysman til werie eller forsuar juden met &c. F. G. 36) F. G. add. feyde eller. 37) thet F. G. 38) saa meget F. G. & om. cat. 59) F. G. add. tilsighes oc. 47) A. om. alle. 48) A. B. C. D. E. F. G. add. mua. 49) A. C. D. E. F. G. add. eller innen bys. wenner, som theris werghe bör at wære effter laghen, the skule icke wære theres werghe 5°) oc theres gotz mechtighe för æn the haue sæt wissen oc51) louen ther fore, at thet gotz, som swodan wærghelöse 52) börn tilhörær, bliuer wist 53) til theres hand, nar the wordhe myndighe; gör 54) nogher her omoth thesse 55) fornefnthe two article, böthe konningen tre marc oć stadhen tre marc. 56) 7. Item behöffuer byen 57) nokre strædhe eller way gömen noker burghers gardh eller jordh til konningens oc stathsens nutte, tha skall han thet tilladhe, oc taghe ther gengield 58) fore; well han icke, tha mue foghet oc burgemestere oc radhman alligewel rame bysens beste, oc thet sta sidhen til konningen, um han nogher gengield 59) haue skall. 8. Item, skeer thet swo, at foghet, burgemestere oc radh bethas oc60) haue wele til stadhsens nutte oc thorfft 61) aff nogher byman timber, steen eller liim, 62) eller annet hwat han hauer udi syn gardh eller hus, tha skall han thet tilladhe, oc taghe ther fult 63) fore; wil han icke, tha miste sigh 64) thet same som the um bethe. 9. Item, hwilcken som forwunden wordher, at 65) han umgar thermet, met ordh eller gerning at forradhe konningen 66) aff danmarck, köpenhaffn 67) slot eller by, han lidhe 68) swodan dom oc ræt, som 69) forrædhere bör at lidhe. 10. Item, 70) hwilcken radhman 7') som abenbarer radhsens 72) heemelige 73) ærende oc74) radh, 75) konningen, stadhen 76) eller them til skadhe, um thet bewiises kan, 77) han miste syn hals, oc hans houethlodh udi konningens wære. 50) A. B. C. D. E. F. G. om. werghe oc theres. 51) F. G. om. oc.... therfore. 52) F. G. om. wærghelöse. 53) wisset F. G. 54) sigher A. C. D. E. F. G. seyer B. 55) F. G. om. thesse.... article. 56) B. add. penninghe 57) mæn B. 58) fylliste F. G. 59) werd F. G. 60) ath B. C. D. E. nogit som behoff giöres till byssens behoff enten timber &c. F. G. 6) tharff B. törff C. torff D. törfft E. 62) kalk F. G. G. Syliate F. G. 63) fullæste B. fylliste F. G. 64) thet uden werd F. G. 65) oc undergaar ther meth ord &c. A. C. - D. om, at... thermet. at wndgoe thermet &c. E. at han wil forraade &c. F. G. 66) konnings A. D. E. F. G. 67) A. F. G. om. köpenhaffn.-hans köpstædher eller slot &c. B. D. E.-N. (: nomen) C. 68) lade B. 69) yuær hanum gaa som en forrædene &c. B. 70) Denne art. mangler i G. 71) man C. D. E. F. 72) F. add. oc bysens 73) hemmelighed B. 74) eller B. C. om. oc. 75) ræth A. B. C. D. E. 76) eller staden til &c. B. 77) A. om. kan. F. om. oc radh. (20) 11. Item, hwilcken man, som 78) helpper eller huser 79) then, som umgaar met stadhsens argisthe, swo at han stadhen 8°) forradhe eller brænne will oc wedh thet81) met honum, at han swo göre well, oc forthiær thet, 82) han lidhe then same dom, som forscreffuen staar. 12. Item ær hordelighe forbudhit nogher samling at göre i byen fore noghre ærende skyld, uden foghden, burghemestere oc radhit kommer thennum tilsammen; hwilcken, som thet gör oc höuitzman therfore ær, han schall miste sit 83) houeth, oc hans houetlodh i konningens wære; oc alle the andre, som i swodan 84) samling ære, böthe hwor therre konningen tywghe marc oc 85) stadhen tywghe marc, men hwilcken aff almuen, som nokit skadher, han kære syn sagh fore foghden eller 86) burgemestere oc87) radh, som honum aff rætte bör. 13. Item 88) aængen burgher skall bære wapn i byen oc ey udenbysman 89) lenger æn han kommer udi sit herbergh; hwo som thet gör, miste thet werghe han bær, fanger han ther9°) oc skadhe ower, um han syn werghe ey fran sigh fange will, han beholde then skadhe uböthet. 91) 14. Item, 92) hwilcken man, som köber nogher thing, oc kommer konningens budh i thet same, oc wil haue then ting til konningens nutte, tha skall bymannen giue thet köb ower, oc konningens buth taghet oc betalet. 15. Item, hwo som ær föddher i köpenhaffn, 93) oc kan noghet æmbede, som han wil bliue wedh oc biærghe sigh met, swo som ær sudere gierning, skindere gierning, smede gierning, skredre gierning oc andre slighe, &c. 94) tha skall han ey giue meer æn een öre penninge tha han kommer uti æmbedet, oc hwilken af swodanne ambitzman, som udenbys födder 95) ær, oc burghere wordher, han giue swo meghit til ingang 96) uti æmbedet, som han giuer fore burgerskap. 97) 78) omgaas met thend ther wil wære paa bysens argiste swo &c. F. G. 88) Denne Art. mangler i F. G. 89) udenbyes A. C. D. E. 79) hitzer nogher man til at wære paa stadsens 9°) &c. B. 91) oc skadhe theroffuer &c. A. C. D. E. uden bodh B. 80) huser eller herbergher thennem oc &c. F. G. $1) B. add. nogher. F. G. om. meth... thet. 82) B. add. oc icke framseygher 83) sin hals B. F. G. 92) Denne Art. mangler i A. B. C. D. E. F. G. 93) Kiöpstæden A. D. E. F. G. B. add. i an. dre Kiöpstædhe. 94) embethe B. 84) thellige A. C. töllig B. slig handel ære &c, F. G. 85) A. om. oc... marc. 95) sidder oc &c. B. 86) B. C. D. F. G. om. eller. 96) igang F. G. et om. uti embedet. 97) F. G. add. nar band först uty fæstes. 87) eller B. C. 16. Item, leggis nogher sönderligh rætzsle 98) eller thynge uppa stadhen af konningen eller burgermestere oc radhit, ther uti skal hwor gielde, 99) som han hauer gotz till, oc icke mere. 17. Item, hwo som gör annen forköp, han schall giue then, som gör forköp, tre marc, oc konningen tre marc, oc stadhen tre marc. trethie 18. Item, hwilcken bagher, som ey will holde fogethens budh oc burgermesterns oc radhsens um brödh at baghe, som thidhen tilsigher uppa kornet, oc bagher smerre bröth, æn the honum 100) fore sighe, förste tiidh han worther kerdh aff menigheden, miste alt sit bröth, som han tha hauer, thet skal sendes ¹) til sanctum georgium oc helghestes hus. Item, annen tiidh brödhit met III tiidh tre 2) marc meth brödhit. Fier dhe tiidh förrety wghe marc met brödhit, halffue penningene til konningen oc halffue til byen, oc wære sidhen swo nær bur- Och then samme ræt gerskap, som burgemestere oc radhit tycker, fore uhörsom. skall oc wære um bryggere, 3) sudre, smeder oc skredre. 4) marc, 19. Item, hwo som bryder freth i5) köpenhaffn, then 6) stundh 7) som konningen ther8) ær, han skall böthe honum, som skadhen faar, förretywghe marc, oc konningen förrety wghe marc, oc stadhen förretywghe marc ouer alle 9) rætte blow böder. 20. Item, 10) hwilcken radhman, r) som wordher forwunnen, at han tagher penninge, oc sigher uræt fore ræt fore wild skyld, tha skall han wære 12) ugeeff, 13) oc alle the, som met honum holde uti then sagh, oc komme therfore aff14) radhet oc alder uti igen. 98) ærindhe B. 99) giffue A. C. D. E. giffue oc bære som &c. B. 100) haffue sagt, förstæ &c. A. B. C. D. E. 6) ther som &c. F. G, (20 7) stædh D. E. 8) 1) giffues i gudz naffi, annen &c. A. B. D. E. 2) VI mark A. C. D. E. 9) ær i hyen han &c. A. B. C. D. E. F. G. anden F. G. 3) borghere B. 4) skinneræ D. E. - A. B. C. D. E. add. oc andræ embitzmen. 5) A. B. C. D. E. F. G. om. i köpenhaffn. 10) Denne Art. mangler i F. G. 11) A. B. C. D. E. add. eller borgmester. ( 12) A. C. E. add. utgild eller. 13) ugild B. 14) udaff A. ugild oc ugeff D. A slut (cc (20*) 201 21. Item, hwilcken man, som sigh holder for radhman i 15) köpenhaffn, oc icke ær tilskicket aff burghemestere oc radhmen 16) som honum bör, han miste syn hals oc hans houetlodh udi ¹7) konningens wäre. 22. Item, hwilcke 18) sagher, ther begyndes i köpenhaffn 19) oc ændhes for foghet oc burgemestere oc radh, efter theres bys ræt, som konningen them giuet hauer, thet skall stadicht oc fast bliue; hwo ther omoth sigher, han forbrythe houetlodh til konningen oc stadhen, uden nogher aff radhit sagde hanum uræt, 20) som forscrefuet ær, tha gaa ther um som ræt ær. syn 23. Item, hwat fogheden, burgemestere oc radh uppa lægge til 2) konningens oc stadhsens nutte meth konningens fulburdh, 22) thet bliue stadicht oc fast, hwo ther omoth gör, böthe konningen förretywge marc oc stadhen förretywge marc. 24. Item, 23) hwilcken som steffnes til thing, hand skal steffnes met bysens 24) swene, oc the skulle sighe hans nabo til uppa bothe 25) sidher; kommer han til things, tha schall han förste tiidh giue 26) konningen sex öre, anden tiidh tolff 27) öre, trethie tiidh tre 28) marc, fiærdhe tiidh förretywge marc, halfft konningen oc halft stadhen; sider han længer ouerhörrighe, tha ær han 29) och hans houetlodh uti konningens oc stadhsens wold. 25. Item, hwilcken bymand i köpenhaffn, 30) som utfar aff stadhen for sine ærendhe skyld, oc achter sig bortte at wære længher æn sex ugher, han skall skycke een uti syn stæth, som fore honum swarer oc fult gör, um nogher söndherlighe 3) fald uppa komme, som konningen oc 32) stadhen macht uppa lawe. 33) 15) A. B. C. D. E. F. G. om. i köpenhaffn. 16) F. G. add. oc menighed. 25) 24) byswennen oc han skal &c. A. B. C. D, E. bægge A. B. C. D. E. 17) tager Konningen B. 26) böthe V engelske, anden &c. A. B. C. D. E. 18) hwilcken tingh ther &c. B. hwilken sagh D. E. 27) X ængelske, threthiæ &c. A. B. C. D. E. hwad som begyndes &c. F. G. 19) kiöpstæden A. B. C. D. E. byen F. G. 20) B. F. G. add. for. 21) A. B. C. D. E. F. G. om. til.... nutte. 22) fullæ ord A. D. E. 31) fuldord C. samtycke B. fulbud G. 32) eller F. G. 23) Denne Art, mangler i F. G. 28) XX ængelske, half konn. &c. A. B. C. D. E. 29) A. C. D. E. om. han. al hans &e. B. 30) stadhen A. B. C. D. E. F. G. ærendhe paakommer &c. B. sömmeliige kaldt paakommer &c. F. G. 33) liggher A. B. C. D. E. F. G. 26. Item, hwilcken som bryder konningens oc stadhsens lase fran 34) porte eller fran bomme eller ther 35) som fanghe uti sidhe, han böthe syn hals oc hans houetloth til konningen oc stadhen. 27. Item, hwo som lösner plancker eller kryber under 56) them in eller udh, eller tagher stene burt, som ære til stathsens wern laghde oc tilsammenborne, böthe förretywghe marc, halfft konningen oc halfft stadhen; thett same schall oc han böthe, som 37) far meth sit skip eller 38) baad ouer bommen wedh husit. 28. Item, hwilcken huszfrue, som huszbonden fran döör, hun schall kese sigh een werghe fiorten daghe effter hans dödh, um 39) foghet, burgemestere oc 4°) radh henne 4) tilsighe; gör hun thet ey, tha böthe konningen tre marc oc stadhen tre marc; hauer hun oc börn effter syn dödhe huszbonde, tha skall foghet oc burgemestere wide börnens fædherne, oc 42) hun göre 43) wist, at thet bli. uer ufortæret fran 44) b örnens hænder; thet 45) same schall oc wære um them, 46) som husfrue fran döör, um sine 47) börns mödherne. 29. Item, 48) ængen man 49) schall haue wold 50) at kreffue syn houetlodh men fadher oc modher leffue, uden hwat han met mynne oc 5) met theres godhe wilghe fange kan. To 30. Item 52) taber nogher bymantz sön i dobl 55) eller nogher leegh mer æn een skilling penninge, tha skal thoc then, som winder, ey meer beholde aff honum æn een öre penninge. 31. Item, 54) hwo som ligger i hoor i köpenhaffn, 55) man eller qwinne, oc wordhe therfore lowelighe steffnde oc fordelde, swo at the komme uti band, oc 34) F. G. om. fran. . . sidhe. 43) A. B. C. D. E. add. thet. 35) the laase som standhe for fange han &c. B. 44) oc til theres fremtarff thet &c. F. G. stocke them som &c. D. them E. 45) B. om. thet. . . . mödherne. 36) (B 46) then A. C.-F. G. om. them.... börns. udfar æn ath 47) hennes A. C. ther stier by- 48) Denne Art. mangler i G. ower A. B. C. D. E. F. G. 37) for skib om han annen stædh bomænnar forbudh ær B. - sens graffue eller far &c. F. G. 38) annen stædh udh een ath bomen nar forbudh ær A. C. D. E. F. G. 39) oc A. oc tilsighe F. G. 40) F. G. om. oc... 41) A. om. henne. tilsighe. 42) F. G. om. oc...wist. 49) A. B. C. D. E. om. man. 50) magt B. F. D. E. om. wold, 51) eller A. C. D. E. 52) 3 B. mangler denne art. 53) F. G. add. spil. 54) Denne Art. mangler i G., men findes hos Paus. 55) nogher kiöpstædh A. B. C. D. E. F. icke wele taghe screft, oc bödhe 56) oc bæthre som them bör, oc 5) bliue swo dagh Sidhen skall konningens swerdh rætte ther ower, oc aar oc komme udi madband. mannen 58) halssen aff, oc qwinnen sættes leffuendes udi jord oc theres houetloth forbruden uti konningens oc stathsens ens wære; then same ræt ær oc um iomfrukrenc kere oc andre andelighe sagher, um the sidhe ouerhörighe oc fordelis 59) uti mad. band, som forscreffuet staar. 32. Item, hwilcken mantz husz eller tagh nedh wordher brudit eller 60) draghet, 61) nar wodheeld 62) ær 63) lösz, tha skule alle the, som fore elden boo, göre honum skadheslösz, som foghet, burgemestere oc radh tyckis skellight wære. 33. Item, hwilcken man, som uthfar aff stadhen meth huszfrue och 64) gotz oc kommer ey in i stadhen igen innen dagh oc aar at boo, han miste bylagh oc65) byræt oc bör66) at köbe sigh thet igen a ny. 34. Item, hwo som sidher i stadhen 67) sex ugher oc ey wordher burghere, böthe konningen tre marc oc stadhen tre marc, uden han thet hauer met foghe. thens 68) oc burgemesterens wilghe. 35. Item, wordher nogher skib driffuende uden styreman uti öresund, thet som burghere tilhörer, thet skall ey kalles wragh, mæn then thet finder, han skall föret in til konningens slot oc taghe mueligh 69) lön fore sit arbeyde, som gammel wane hauer wæret, oc then som skibet egher faa sit igen. 36. Item, hwo som fanger spitaals 7°) soot uti stadhen, han 7') schall nödhes udh 72) at fare til scti. Jörghens hus 73) innen then tiidh, som honum aff foghet oc burgemestere forelaght wordhær; gör han thet icke, tha mue the före honum oc hans gotz 74) tiidh uppa hans kost oc tæring. 56) boodh som &c. A. C. D. E.-B. om. oc bæthre. 57) tha A. B. C. D. E. F. 58) oc mannen miste sin hals oc &c. B. F. adbis and to edbusi mos el 22 67) B. add. met husfrue, oe sath of E 68) minne F. G. et om, cat. 97(08 69) mölicht A. modeliigit fore &c. F. G. 59) særdelis thii i madband komme som &c. B. F. 70) spittalsk A. B. C. E. F. G. spittalske D. 60) A. F. G. om. eller draghet. 61) taghet D. E. 6a) woldzild F. G. 63) kommer B. 64) och börn eller gotz F. G. &c. 65) F. G. om. oc byræt. 66) hörer A. B. C. D. E. 71) hannum skall legges dag fore aff fogheden, du borgemester oc radh udt at fare didth som saadan folck födes skall, gör &c. F. G. 72) indh B. 73) closter B.-C. D. E. 74) A. C. E. om. gotz. tingh uppa &c. D. om. hus. as B. F. G. om. hans go, 37. Item, hwo som boor udi stadhen uppa konningens jordh, han schall ey afftrænges emen han forma oc well fult theraff göre swo meghit, som ther bör met rætte aff at ga. 75) 38. Item, hwo som fogheten, burghemestere eller radh 76) ouerlöber met wred hugh oc ubequemme 77) ordh, han böthe honum, som han swo ouerlöber, förrety wghe marc konningen oc stadhen; worth er 78) han saar, gielde hals: then samme ræt schall oc wære um byswenene 79) nar the ære uti konningens eller stathsens ærende. 39. Item, hwo som til wordher sagd udh at fare i konningens uthbudh 80) eller stathsens ærende, bliuer han heme oc gör thet icke, han böthe konningen oc stadhen förretywghe marc, uden han hauer 'thet sönderlighe met burgemesterns 81) oc radhsens 82) orloff, oc tha skule the skycke een annen udi hans stædh. 83) 40. Item, 84) um noghit skip worder brudhit uti öresund, oc the, som thet uppa gielder, wele leye skip i byen at ræddhe theres gotz met, tha bör burgemesterne oc radhit at skicke thenum skip til leye fore muelighet. 41. Item, 85) the som ære ingiffne uti helghe gæsthus, the mue ey köpsla; hwilcken aff them thet gör, han skatte met 86) byen. 42. Item, 87) hwo som kaster barlast, eller annen urensle, uti haffn innen bommen oc wester til steenbroen eller ther imellom, han böthe konningen tre marc oc stadhen tre marc. 43. Item, 83) ænge skip mue legges til winterlaw 89) in fore nogher mantz dör, hwo thet gör, han böthe konningen tre marc oc stadhen tre marc. 44. Item, 90) hwo som tagher timber eller fiæle aff broen, thet som henne tilhörer, han böthe sex marck oc91) bygge broen igen met. 75) gange B. CR 85) Denne art. mangler i G. 76) raadmen D. E. 19. 86) B. add. them aff. 77) uquemmelighe B. Ce 87) Denne art. mangler i A. B. C. D. E. F. G. 78) giör han thennem saar &c. B. to 102 88) 79) byswendt mar hand &e. F. G. ( 80) uthboo F. Denne art. mangler i G. P., men findes i F. ef ter VI. 21. 89) wintherlagh B. C. D. F. 81) borgemæsternes A. burgemastheres B. D. 82) B. add, minne oc. 90) Denne Art. mangler i G. P., men følger i F. efter VI. 21. 83) F. G. add. saa at ingen bröst paa ferde worder. 84) Denne Art, mangler i A. B. C. D. E. F. G. gr) ath böthe broen meth A. B. C. D. E. F. 45. Item, 92) hwilcken man, som sit skip lader 93) gömmen windebroen, oc hun faller nedher fore hans forsömelsse skyld, oc fanger ther skathe aff, eller oc um nogher mantz skip stöder henne til skadhe, the 94) böthe broen igen, oc böthe konningen tre marc och stadhen tre marc. 46. Item, 95) angen maa skibe timber eller swart gotz eller weeth uppa broen, thet som hun fanger skadhe aff, under then same plicht. 96) syn dör 47. Item, 97) angen man maa stæthæ urensle 98) uppa gaden 99) fore eller gardh, thet som udhkommer aff hans gardh', hus 100) eller stald, længer æn tre daghe, under) tre marc konningen oc byen.w oa 48. Item, 2) angen man maa haue sit hemmeligh 3) hus nærmer 4) bystrædet æn en alne 5) oc iordhgraffuit, oc ængte flud 6) til bystrædit, oc ey til syn nabo, oc7) ey nærmeer syn nabo æn fore ær saght; hwo her emoth gör böthe konningen tre marc, stadhen tre marc, oc 8) naboen tre marc, um han thet kærer, oc bryde up then 9) bygning, som 10) han nærmeer bygd hauer. 100-amb 49. Item, ængen forbygge ) syn nabo met hus eller steenbro, uden som foghet, burgemestere oc radh thycker ræt 12) oc skellight wære; hwo her omoth gör böthe konningen tre marc, oc ¹³) stadhen tre marc, oc bryde upp syn bygning. 50. Item foghet, burgemestere oc radh haue full macht, at besætte udenbys mentz gotz, the som them 14) eller theres burgere noghit skildighe ære met rætte, 92) Denne Art. mangler i G. P. men findes i F. ef ter VI. 21. 93) legger F. 94) tha böthe han broen &c. B. C. D. E. F. 95) Dette Stykke mangler i B. F. G. P. 96) A. B. C. D. E. add. then samme ræth skullæ the oc giöre som theres skib legge op til bybroen. Ogsaa i F. findes dette Stykke, uagtet det øvrige mangler. 97) Denne art, mangler i F. G 98) urent B. 99) B. C. D. E. add. eller. 100) hwo thet holler lenger &c. D. 1) bötæ D. 2) Denne Art. mangler i F. G. 3) hemels A. D. E. hyemmels B. hemmeligheds C. 4) B. add. byæn eller. 5) som skelligt er; hwo som thet haffwer i syn gaard tha skal han thet iordgraffue saa att ther kommer engen und lucht i byen eller i stadhen til hans nabo udaff, hwo her emoth &c. B. 6) flugkt C. E. flyth D. 7) A. C. om. oc... nabo. 8) D. E. om. oc.... marc. 9) A. add. gærning eller.g 10) om hand hawer bygd hannem for nær B. 11) maa nærmer bygge sin nabo en som hans eygen iordh tilrecker æntug meth hus &c. B. 12) got wære &c. F. C. 13) D. E. F. G. om. oc... marc. 14) ære theris borghere noget plichtige saalenge &c. F. G. swo lenge at the fange theris betaling, undertaghne the som tiidh ære kalledhe udi herskaps tieniste. 15) ilgis nomdber 51. Item, 16) hwilcken burgher, som will fiscke effter sti. Dionisii dagh effter toom sild, han fische friit, oc giue ther ængte fore, um han seghler in oc udh. 52. Item 17) foghetthen aff slottet, burghemester oc radhmen kese by foghet, som oc gammell sidh hauer wæret, uppa thet at ængen twedracht wordher mellom slottet oc stadhen. 53. Item, alle köpenhaffns 18) burghere wære frii fore told udi righen, 19) fran nu 20) oc all tiidh, mæn 2) uppa skanör, falsterbothe, malmöghe, drakör oc alle andre wore fischeleye, 22) ther schule the giue toll fran sti. Bartholomei dagh oc intil sti. Dionisii dagh. 54. Item, 23) maa ængen wordhe leydhet uti stadhen uden met foghettens, burgemesterns oc radhsens samtycke; konningens leydhe 24) gaa 25) ouer alt. 55. Item, 26) hwo som ær fretlösz giordh i danmarck, swerighe eller nor righes rike, han scall oc wære fretlösz udi köpenhaffn, um nogher swodan man ther finnes, uden han kan forwerffue sig fredh oc godh leydhe aff konningen. 56. Item, hwo som wordher funnet met wrángh 27) alne, wight, 28) skeppe 29) pundere, bismere eller noghit annet sligt, han gielde förste tiidh tre marc konningen oc tre marc byen; annen tiid sex marc 30) hwor there; 3) tredhie tiidh miste all syn houetlodh oc römme stadhen. 57. Item, 32) skal radhit haue eet hus ther till som the haue theris pundere oc skalewight udi, oc göre thermet hwor man skellighet, oc hwat thet rænter, thet höre radhit til, som aff alder wærit hauer. Ab 15) F. G. add. at wære. 24) wydhe D. 16) Denne og følgende Art. mangler i A. B. C. D. E. F. G. 25) gaar A. C.D. E. ganger B. F. 26) Denne art mangler i A. B. C. D. E. F. G. 17) Denne Art. mangler i F. G. 18) wore A. B. C. D. E. F. G. 19) righene D. E. 20) oc til all &c. B. C. D. E. F. G. 27) uræt D. E. falsk F. G. 28) wrang A. B. C. D. E. F. G. om. wight 29) A. B. C. add. kannæ 30) B. add. for. 21) uthen nær fiskerii gor til paa skanör &c. B. 22) fiskeri B. 31) C. add. tre. 32) Denne Art, mangler i A, B, C. D. E, F. G. 23) Denne art. mangler i G. P. men findes i F. ef- -ter V. 45. (21) 58. Item, haue wy aff wor sönderlige gunst oc nadhe unt wore burgemestere oc radhmen i köbenhaffn 33) at sidhe frii fore theris arlighe skat, fore theres umage oc tro tieniste, undertaghne andre tieniste, som the oss met byen plichtighe ære. 59. Item, dör nogher matns 34) swen eller qwinne udi köpenhaffn, 35) som icke hauer arffuinge her 36) i byen, eller oc i landit her 37) nær besidende, tha skule radhit taghe hans38) gotz udi göme met foghedens asyn oc widskap, swo længe til rætte arffuinge komme met skelligh bewisningh innen dagh oc aar, friit oc uhindret udi foghedens asyn, oc tha skall thenum antwordhes theris gotz the giue konningen 39) tre marc, 4°) um the arffuinger ære besidende uti 41) righen, ær the oc besidende uden righen, the 42) giue tha konningen tre marc, som fore ær rört, 43) oc radhit hwor tinde penninge; komme oc ænge arffuinge innen dagh oc gotz skall antwordhes konningens aar, tha ær konningen hans arffuing, oc44) thet foghet, eller hwem konningen thet unne well, thoc hwor tinde penninge til radhit som foor staar. VI. Thette effterscreffne capittel ær um them, som sigh forbryde eller 45) uskellighe leffue. 1. Först, wordher nogher man udi byen, e46) hwo ban helst wære 47) kan, uden-bysman eller innen-bys-man, nogher stæth slaghen, tyttedh 48) eller draghen omoth rætte, tha schule the nabo ther 49) næst boo, um them thet til widende eller oc hun gaar worder, wære sig dagh eller nat, hwat 50) heller klocken oc ey, löbe strax thertil, oc5¹) redde then, som uræt skeer; finnes nogher, som ibu ulgiralyde as 33) wore köpstæder A. B. C. D. E. F. G. om. i köpenhaffn. 34) mantz A. B. C. D. E. F. G. 35) kiöpstæden A. B. C. D. E. F. G. 36) A. B. C. D. E. F. G. om. her. 37) ære besedendæ A. C. D. E.-B. om. her. - F. G. om. her. . . . 38) theris F. G. ganger 42) B. om. the ..marc. 43) sagt F. G. 44) F. G. om. oc... will. 45) oc illæ leffwer A. C. D. E. borgher eller uthkommendes mandt slaghen &c. F. G. 46) besidende. 47) 48) ær kommer udenbysman &c. A. C. E. thottet A. C. D. F. tutteth B. tyött F. töth G. 39) A. C. D. E. om. konningen. byen F. G. 49) F. G. om. ther. . . worder. 40) D. add, som för er rört. 50) F. G. om. hwat... ey. 41) B. om. uti . . . besidende. inden G. F. 51) D. add. rade oc. thet 52) well weet, oc icke swo 53) göre will, han böthe tij marc halfft 54) konningen oc 55) halfft byen. 56) 2. Item, 57) hwo som faller fore nogher bröthe, han skal först bæthre 58) omoth then som skadhe skeer, oc thernæst bödhe omoth konningen oc byen, effter thy som saghen 59) ær stoor eller liden til. 1110 3. Item, 6) fornumme man, at nogher fare eller forrædelsse ware uppa færdhe um köpenhaffn hus uden eller innen, ther skulde bymennene alle strax tilsöghe met theris maght oc werghe oc rædde konningens slot; finnes nogher, som föör wore oc thet icke giordhe, han miste halff syn houetloth til konningen oc stadhen; thet same schall oc fogden aff slottet göre stadhen igen met sit folck, um stadhen behoff görs, thoc swo, at han beware slottet, som honum ligger macht uppa. 4. Item, hwo som nogher man thrwer, 61) höder eller undsiger, som burgher ær, oc er, oc will ey lade sigh nöye met rette, then man schal burghen oc wissen sætte, at han then annen ey skade well oc 62) ængen skade uppa 63) skynde 64) aff nogher man uppa hans weghne; well han ey burghen sætte, tha skal han sættes i byes hechte, swo 65) lenge til han faar sigh bether berad, um thet wordher kært fore foghet oc burgemestere. 66) 5. Item, 67) hwo som forbryder sigh i stadhen oc undkommer, oc icke böder, hans naffn scal scriffues oc staa i stathsens bogh, swo lenge til han hauer bethret fore syn gierning; wordher han oc greben, tha scal hand 68) pines effter thy som hans brödhe ær stoor 69) eller liden til. mom mons 6. Item, ængte testament scall fuldrawes 7°) eller 7') utgiues, för æn then dödhe 9tedt town norba co 52) affweedt oc &c. F. G. 61) kuwer B. 19 53) rædde will oc seer ther uppaa, tha 'böthe &c. B. thet F. G. 54) F. G. om. halfft. 62) F. G. om. oc.... weghne. 63) paskiude A. B. D. E. 64) skuwa C. 55) oc byen saamögit F. G. 65) oc gömme til &c. F. G. 56) B. add. effersom saghen er stoor eller liden till. 66) F. G. add. oc raad. 57) Denne art. følger i B. efter den 4de og mangler i F. G. 58) bödhe B. C. D. E. 59) skadhen ær til B. 60) Denne Art. mangler i A. B. C. F. G. 69) B. om. stoor eller liden. 70) fult göres B. D. samtöches för &c, F. G. 71) A. B. om. eller utgiues. 67) Denne Art. mangler i F. G. (85) 68) thet B. (21*) mantz geld ær utgulden them, som i stadhen ære 72) oc uppa geld ær. kræue oc bewiseligh 7. Item, 73) hwo nocker man eller qwinne iheellslar i stadhen, han böthe liff fore liff, nar oc74) hwor han greben worder. 8. Item, 75) hwo som annen görer saar met swærdh eller kniff eller met andre wapn met wredhe, 76) han skal fore eenmund saar böthe sex marc, then 77) söm skaden fick, oc for tregge 78) munde saar tolff marc, konningen och stadhen hwor there swo meghit; wordher saaret dybere eller 79) större, böthe tha effter dandementz sighelsse. 9. Item 80) wordher nocker man lytter) aff saar eller slagh, tha skal thet wrdhes 82) aff foghden, burgemestere oc radmen, oc böthes fore effter theres sighelsse. 10. Item finnes nocker daare, som bryder oc icke hauer at böthe meth, han schal plichtes 83) oc pines aff foghden, burgemestere 84) oc radhmen effter 85) syn bröthe. 11. Item, 86) hwo som hugger hand eller food aff noker, eller stinger öyne udh udi wredhe eller met foracht, tha ær thet halslös gerning, oc hans houetloth i konningens wære. 12. Item, 87) hwo som annen slar eet 88) slagh met staff, træ 89) eller steen, met kölffue eller been, swo at han ey wordher saar eller lemmælestædher, böthe hanum som skadhen faar sex marc, oc konningen oc stadhen hwor there tre marc. 13. Item, 90) hwo som annen thrællberier, böthe honum som skadhen faar förretywge marc, oc konningen oc stadhen hwor there tywghe marc. 72) boor som bewisligt ær. F. G. 73) Denne art. mangler i F. G. 74) B. C. D. E. om. oc hwor. 75) Denne art, mangler i F. G. 76) wred hand A. B. C. D. E. 77) D. E. om. then. . . marc. 78) twigge B. 79) oc A. B. C. 80) Denne Art. mangler i F. G. 81) lywther B. 82) wyrdes B. 83) plaghes F. G. 84) med borghemesters oc raadmends samtycke effter &c. B. 85) efftersom bröden er til och som hand haffuer seg skicket F. G. 86) Denne Art. mangler i G. 87) Denne Art. mangler i G. 88) C. D. E. om. eet slagh. 89) F. om. træ. 90) Denne Art. mangler i G. 14. Item 9) hwo som annen slaar pust eller drawer hans haar, eller griber honum illelighe 92) um hans næse eller 93) kindbeen eller annen stæth uppa hans liff eller riuer hans klædher met hænder, swerdh eller kniff, eller skiuder honum i dyendh 94) eller kaster honum umkoll 95) met wredh hugh, böther honum som skadhen fanger tre marc oc könningen oc stadhen hwor there swo mekit. 15. Item hwo som fanger hugh eller pust i doblespell 96) aff then, som han dobler met, han som hugh uthgiuer böthe honum ængte som hugh faar, men han skall böthe konningen oc stadhen effter syn bröthe; wordher oc noghen iheellslaghen i97) doblespeell, han skall jordhes under galghen, oc then, som honum iheellslaar, giue 98) liff for liff. 16. Item, hwo som ganger i annens mantz gardh eller hus meth 99) foracht och slaar huszbonden, 100) huszfruen, ¹) nogher theris hyon eller nogher then, som the staa2) hus oc gardh till, han schall miste syn hals oc hans houetloth i konningens wære. 17. Item hwo som skiuder i nogen mantz hus eller gardh med armborst, 3) spiud, eller kaster öxe eller steen, eller andre wapn, som han will skadhe 4) folck medh, wordher nogher 5) man schadder eller dræber, tha ær thet halszlös gierning: then same ræt ær oc, um noker man wordher saar eller iheellslaghen i sit eghet skib. 6) 18. Item, 7) hwo, som annen skiuder i watn met wilghe oc vredh hugh, han böthe honum sex mark oc konningen oc stadhen hwor there swo meghit. 19. Item hwo som griber eller hindrar nogher ugiernings man 8) uppa hans flucht, tha han 9) flyer oc undkomme will, oc antwordher han swodan man foghe- 91) Denne Art. følger i F. efter Art. 23, men manler i G. P. 92) illæ A. C. D. E. 93) F. G. om. eller...liff. 94) dywanda A. C. dyænde D. E. 95) omkringh A. B. C. D. E. F. G. 96) dobbel F. G. 97) offuer D. E. - under F. G. 98) böde F. G. 99) D. add. forrad oc. 100) A. B. C. D. E. F. G. add. eller. 1) A. B. C. D. E. F. G. add. eller 2) faa D. 3) arbyrst A. B. C. armbörst E. F. G. 4) slaa A. C. D. E. F. G. 5) hand skadtt &c. F. G. 6) B. add. aff wred mandz hand; (Diffe Ord findes ligeledes tilføiede i F. med nyere Haand.) D. add. oc i sit hus hus. eller paa skib F. G 7) Denne art. mangler i B. 8) udædisman F. udenbysman G. 9) skal han antworde hanum fogedhen &c. B. den i hand; han 10) schall haue een deell aff hans bathring fore syn umaghe, effter thy som foghden, burgemestere oc radhmen tycker 11) jeffnt 12) wære. 20. Item hwilcken som bryder torfffreth then dagh som torffdagh 13) ær, han skall böthe then skaden fanger, förretywghe marc oc konningen oc stadhen hwor there swo meghit, oc then frith skal staa fran thet solen ganger upp um morghe. nen oc swo till hun ganger nidh um afftenen. 21. Item 14) alle the thyffue, som innen stadhen wordhe grepne, the skule wære i foghedens gömme til then næste thingdagh, oc therfore skall fogheden haue fire penninge aff hwort 15) madskap 16) som i köpenhaffn 17) bor. quodobi 22. Item griber nogher gæst eller udenbysman syn thywff i köpenhaffn, 18) han göre ther hans ræt, oc fanghe sigh selff dome '9) ther ouer syn thywff; well han oc fören 20) met sigh burt, tha haue thet i foghedens mynne oc radhsens, oc före honum sidhen hwort honum löster. 23. Item hwo som wordher 21) forwunnen at 22) han slar konningens oc stath. sens wachtere meth foracht um nattetiidh, han böthe syn hals oc hans houetloth wære i konningens wære; kan 25) han oc ey forwinnes, oc hauer man 24) oc ther fore een 25) wantro til honum, 26) tha schall han werghe sigh meth tolff mentz eedh. 24. Item 27) slar nogher wechtere nogher man uden skelligh sagh, han lide then same ræt. 25. Item finne wechtere nogher man um 28) nattetiidh wawrende 29) uppa ga. den sidhen IX ære slagline, 30) tha skall han ledhes til sit herhergh; hauer 31) han 10) oc then hanum griber bör noget aff hans gotz fore &c. B. 11) worde forente om F. G. 12) eens A. C. D. E. 13) torugh B. 14) Denne Art. følger i F. efter den 23de, men mangler i G. P. 15) hwert manskab A. B. hwert D. C. E. F. 16) B. C. D. E. F. add. om aaret.hedske F. 17) stadhen A. B. C. D. E. F. 18) noghen kiöpstædh A. B. C. D. E. F. G. 19) domeræ A. C. D. E. giemmer F. G. 20) före hanum met &c. A. B. C. D. E. F. G. 21) B. om. wordher.... han. 22) oc slaar A. C. 23) wil han werghe sigh ath han thet icke giorde tha werghe sigh meth tolff mens eedh eller adstande sin ræt saa som för ær rördh B. et om. cat. F. G. om. kan.... forwinnes oc. 24) A. C. E. om. man. han D. nogen F. G. 25) F. G. om. een. 26) F. G. add. for saadanne gerningher oc ey kand fuldelig bewise hanum thet offuer tha &c. Denne Art. mangler i A. B. C. D. E. F. G. D. E. F. G. om. um.... wawrende 27) 28) 29) B. om. wawrende. vaffgrende C. 30) B. add. om aftheuen. 31) F. G. om. hauer...göme. icke hærbergh, tha skall 32) han sætte borghen eller i stathsens göme til annen daghen, oc göre tha skæll fore sigh, hwy hand gick uppa gadhen. 33) 26. Item then tiid wortklocken 31) ringhes, tha skulle alle wechtere wære i theres stæth; oc hwor forware syn wecht natten ouer til thes at then samme klocke ringes um 35) morghenen igen, oc 36) tha skule portwechtere komme oc gömme portene til 37) affthenen 38) porte 39) læses; hwilcken som funnen worther oc thet ey gör, 40) finnes han ocsouende, böthe tre marc stadhen; ære oc fiendhe fore stadhen, böthe förretywghe marc konningen oc förrety wghe marc stadhen. 27. Item 4) hwilcken swen eller man, som qwinne 42) eller jomfrue 45) woldtagher i stadhen, han böthe sin hals. 28. Item hwilcken annen kaller skalck eller annet 44) theslighes i hastemod 45) eller druckenskap, böthe honum tre marc, oc konningen oc stadhen hwor there swo meghet. 29. Item kaller oc nogher man eller qwinne nogher dandeman, 46) swen eller qwinne eller mö, the som ubrödelighe ære, thywff, forræthere eller oc noghit annet, thet som ære gielder, 47) oc kan thet icke bewise, 48) han böthe then, som han swo kaller, twende förretywghe marc oc dandemæntz bön, oc konningen oc stadhen hwor there förretywghe 49) marc; kan han them icke uthgiue, han slaas til kaghen eller oc löse sigh fran foghet, burgemestere oc radh, som han meth thennum kan ens wordhe. 30. Item kaller oc nogher, swo som fore ær rört, man eller qwinne, the som openbare beröchtede ære fore swodan sagh, oc han thet thoc ey kan bewise, han böthe swodant beröchtet folck tre marc oc konningen oc stadhen hwor there swo meghit, swo 5º) længe til han eller hun, som swo kalles, hauer lowelighe 32) D. F. om. skall.... stathsens.. 33) B. add. then tidh om afthenen. 34) 35) clocken A. B. C. D. E. F. G. annen dagh oc &c. F. G. 36) B. add. nær wechterne gonghæ paa wecht. 37) B. om. til... læses. 38) afftens til portene &c. 39) portenæ A. C. D. E. porten löckes F. G. om. porte læses. 40) B. add. eller, F. G. om. finnes. . . souende. 41) Denne Art. mangler i F. G. 42) mör eller quinne B. 43) möö A. C. D. E. 44) andre nquemmelighe ord i hastighedt eller &c. B. 45) hastigmodh B. D. hastmodighedt F. G. 46) danæman B. dandemands D. 47) paagielder B. D. add. a. 48) bewises A. C. D. E. 49) XX B. 50) F. G. om. swo et cæt. usque ad finem art. laght 5) sigh then sagh fran, som loghen uthwiser; göret nogher sidhen, han 52) eller hun böthe tha fult, som fore ær rört. 31. Item finnes oc nogher ond 53) qwinne, som uquemmelighe taler uppa nog. her dandeman eller oc dandheqwinne thet, som hun 54) angelunde bewise kan, hun 55) skal sættes 56) uppa kaghen oc drawe sidhen steen aff by, oc 57) henne gotz taghe konningen oc stadhen. Alle 58) thesse fornefnte article haue 59) wy nadelighe unt oc giuet fornefnde wōre elschelighe burgemestere, radhmen, burghere 60) oc menighet i köpenhaffn, pa thet at wor61) köpstædh ther aff forbæthres ma; thoc 62) wele wy haue fuld macht them at forbæthre, oc til oc aff at sætte, um os tycker thet nuttelicht wære; thy forbiuthe wy alle, ehwo the hælst ære, oc serdelis wore foghede oc embitzman, fornefnde wore burgemestere, radhman, burghere oc menighet eller noghen aff thenum omodh thenne wor gunst oc nadhe at hindre eller hindre lade eller i nogher madhe uforrette under wor koniglighe heffnd oc wrede. Datum in 63) castro nostro hafnensi 64) anno domini millesimo qvadringentesimo qvadragesimo tercio, Ipso 65) die beati Calixti pape & martiris, nostræ ma jestatis sub sigillo, Anno vero regnorum nostrorum dacie quarto, swe cie tercio, norvegie secundo. 51) worth D. 52) hanum eller henne böthe &c. A. 60) 61) 55) G. om. ond qwinne. 54) the F. G. 55) thend F. G. 56) slas til kaghen &c. B. F. springhe aff kaagen &c. G. 57) F. G. om. oc et cæt. usque ad finem. 58) Her mangler et Blad i E. 59) haffuer wor naade unt &c. B. i vore kiöpstæder pa &c A. B C. D. F. G. vore kiöpstæder A. B. C. F. G. the theraff &c. D. 62) F. G. om. thoc. wrede. 63) kiöbenhaffn Aar MCDXLIII. F. G. et om. cat. 64) Hafnia anno dni. MCDXLIII nostro sub secreto. Anno regni nostri Dacie quarto A. C 65) nostro sub secreto B. et om. cat. nostro sub Anno regni nostri Dacie quarto D. secreto. et om. cat. nyalsied, farlos codes beilaga nebyl name & felb Kong Hans's Privilegium for Kjöbenhavn. 1485. agang sem sells Islas breff Wii Hans med guds nadhe Danmarcks, Norges, wendes oc gothes koning, udwold til Swerige, Hertug i Sleswiig oc i Holstenn, Stormarn och Dytmarschen Hertug, Greuei oldenborg oc delmenhorst, Göre alle witherligt, at wii aff wor sönderlige gunst oc nade haue annamet oc undfanget, oc anname oc undfange met thette wort opne wore borgemestere, raad, borgere oc menigheed udi wor oc kronens köpsted köpmanhaffuen udi wor koningslige fred, hegn, wern oc beskerming, att forsware oc fordeghtinge til rætte, oc unne oc stadfeste wii them alle the nader, friiheeder oc priuilegie, som wor kære fader koning Cristiern, hwes siel gud nade, oc andre wore forfædre, koninge i Danmark, them nadelig unt oc giffuet haffue, at the them frii oc uhindret nyde, bruge oc beholde mowe met alle theris ord oc article, som the inneholde oc udwise, oc unne wii them swodan forbedring pa forne theris priuilegie, som her effther fölger, att nyde, bruge oc beholde swo lenge wor nade tilsigher, som er först: 1. At hwo som annen dræber, slaar, saar gör eller berier i köpmanhauen, han schal hindres aff fogde, borgemestere oc raad oc bymend, oc settes i byess hechte oc göme, til thes han ær forent med saghwolderen oc met koning oc byen, eller och stande syn ræt, som saghen ær til. Undkomer oc noger, ther swo gör, tha haffue saghwolderen oc fogden macht at kræffue neffnd til, XII neste besidne borgere, ther som schaden ær skeeth, the schule innen XIIII dage ther nest effther at the worde tilkraffde kome pa thinge, met theris eeth entig felle eller werie them eller then, som then sagh giffues. Felle the them, som pakæris, tha böde the theris faltzmaal effter priuilegien eller lowen, eller oc römme land fredlöös in. nen sex uger ther nest effther; wærie the them, tha bliue the qwiit. 02. Item hwilke XII men, som til worde kraffde oc ekke komme til thinge rætt XIIII dag, som fores creffuit staar, och gör syn eeth til eller fra, han haue forbröt XL marc til saghwolderen, koningen oc byen. (22) 3. Item om nogen forbryder syn fred i köpmanhauen, han schal haue syn fred igen pa köpmanhauen bything oc engen annen stedz, forthy huor mand byn. dis, ther schal hand löses, uden han forænes met saghwolderen oc fanger syn fred aff oss. azadaodo el 1ot murigolivia een gro 4. Item engen schal eller maa gange eller ride i köpmanhauen met spente dierffues thet noger at göre armbust nogen til schade eller forfang, dag eller nat; oc fanger ther schade offuer aff noger, han haffue hemgield; oc schall eller ma engen gange met swerd, armbust eller andre werie lenger, æn hand kommer i siit odasa herberg. Myster hand theroffuer sodan werie, haffue hemmegield. 3107 5. Wil noger uthlendscher eller fremmede köpman bliffue oc haue handtering i köpmanhauen met köpmanscap for liggere, han göre i konings thienist oc i byes thynge, som andre wore borgere, som fogede, borgemestere oc raad hanom therom tilsige effter hans handtering. 30 100 6. Item engen schal eller ma tappe wiin, myöd, thydist ööl eller danst ööl eller noger andre driick i köpmanhauen uden met ræt byess made, som aff arild i roskilde waret hauer. Hwo her mooth gör, böde for hwar tiid III marc konin, gen oc III marc stadhen. ogind bza togföl rodille 19d moe pigslinhy 7. Item engen schal steffne eller lade steffne noger köpmanhaffns Indbyggere uden i kopmanhauen, huar for syn domere, for noger sag eller schuld, som her ma eller kan aff rættes. Ho her moot gör, haue forbrot XL marc koningen oc XL jou oo meeblowiges bem taso marc byen. 00 my bo strloed es nedere mos 361 ve beni orelle 8. Item ingen schall eller ma före eller legge noger gödening eller orensel anner stedes innen byen eller uden byen, æn ther som borgemestere oc fogede them lader forwise, eller oc graue noger stedz pa bysens frii jordt, uden byen eller inden byen, uden borgemestres oc rads samtycke almennelig at graue. Ho thet gör, haue forbröt III marc koningen oc III marc byen. igelining JA 9. Item om oqwedens ord aff man eller qwinne, skil them at om talen, tha kreffue fogeden neffnd XII borgere til, som fores creffuit staar, at grandsche oc randsage, hwilken som brödelig ær, een eller bade, oc böde som priuilegien uthwiser. 10. Item hwo som annen schylder for fogede, borgemestere oc raad, for gield eller noger anner sagh, oc han worder lowlige besæt aff fogedenn eller byswen, oc römmer han aff besætting för æn han hauer giort ræt for sik, tha haffue fogeden oc borgemestere macht at fölge thereffther met neffnd XII besiidhne borgere, som fores creffuit staar, oc haue forbrot XL marc for thet wold uthoffuer sagwoldederens rætte böder, eller römme fredlöös, som fore er rört. Thy forbyude wii alle, ehuo the helst ære eller ware kunde, oc serdeles wore fogde oc embetzmen, oc alle andre, them her omood at hindre eller hindre lade eller i noger made uforrætte, under wor koningslige heffind oc wrede. Datum in castro nostro haffnensi die beati kanuti ducis. Anno domini millesimo quadringentesimo octuagesimo quinto, anno vero regni nostri Dacie tercio, nostro sub Secreto. bulli 1811 2 19 Bilded slab alger, los planom sand mabaoup oil 19 39 mushy dansaitos temos meus ollings asinos sienos tia non targ 2 mede epile mie Jon ativia 199 qe s moslim for monity (M) is bonp idde ifasigns those siges, (22*) blog el Jumbo siptionegred shegol vol? ente ingon sells 19 semogned to blowy Statuta ciuitatis roskildensis. 9103 obal - In nomine patris et filii et spiritus sancti. Ad honorem summi regis et tam ciuium ciuitatis roskildensis, quam ad illorum, qui ad eandem ciuitatem pro suis necessitatibus pro tempore personaliter accesse runt, pacem continuam et statum tranquillum, edite sunt et promulgate a nobis, ciuibus Roskildensibus, consituciones que secuntur, (sequuntur), illustrissimo rege erico secundo, filio quondam bone memorie cristoferi, regis dacie, habita deliberacione et suorum fidelium clericorum et laicorum prudencium, necnon et aliorum nobilium consilio, suam auctoritatem et consensum plenum et expressum adhibente.

1. Statuimus igitur, ut quicunque aliunde adueniens aliquem in ciuitate uel extra spacium constitutum interfecerit, teneatur emendare pro iure regio XL marcas et ciuitati totidem, si in facto fuerit deprehensus, nisi quis hoc fecerit se defendendo; si autem non fuerit deprehensus in facto et negauerit, nouies XII manu se purget. Si autem aliquem aliunde venientem interfici contingat, ciuibus similiter emendet interfector uel similiter se purget, si non sit conuiua coniuratus. Si autem fuerit in conuiuio coniurato, ter XII manu se purget, si negauerit. Si autem ciuis ciuem interfecerit, soluat XII marcas denariorum, quod vulgariter dicitur congilde, pro iure regio et ciuitati totidem; alioquin similiter XII manu (se) purget, si non sit conuiua coniuratus; si autem conuiua coniuratus, XII manu se purgabit. De raptu. 2. Item statuimus, quod si (quis) virginem uel mulierem rapuerit et eis violenciam fecerit, prout regie maiestati placuerit, capitali subiacebit sentencie, si minos la latal Roskilde 191 Stadsret. Stadfæstet af Kong Erik Glipping 1268 og foröget med nyere Tillæg. Effterth I gudz naffn Amen. Orginale Vest Secteur ffterthi at welbyurdigh Konning Erick then annen, christoffers fordomtiid Danmarcks Konings sön, haffuer unt, effter syne Clerkes berad helsæ ok andre fornwmpste ok welbyurdighe mendz Radh, syn macht ok ful ok uthryct samty cke at thesse statfestelsæ, hwelke, som her effter fylghe, ere tilhobe satte aff oss Roskildhe Borghere, Gudh til hedher, ok swo til Borghernes ok roskildhe statz, omwel til theris forfylghene friit ok endrechteligh staet, hwelke til then stath noghen tiidh sielffwe fonge kommet for theris nödhtörfftæ: 1. (1-6) Statuimus igitur. Thi statfeste wii, at hwosomhelzst uthwortis kommendis fanger slaghet noghen ihiell udi roskildhe eller innen thes rom, han skal skyldugh were at beddre for Konings Rætt XL Marck, ok stathen swo möghet, Men om han wordom han wordher greben udi ferske gerninge. (Si autem). her icke greben wedh ferske gerninge, ok nether, tha han skal werghe sigh ny synne meth XII hendher. (Si autem). Men om noghen uthwortis kommendis hendis ihiell at slaass aff borgherne, then drebær er, skal ligerwiis beddre, ok ligerwiis werghe sigh, om han er icke beswaren gildbrodher. (Si autem). om han faar wereth i beswareth gildhe ok nether, han skal werghe sigh tröswer meth XII hendher. (Si autem). Men om borgherne faar slaghet borghere ihiell, han skal bethale IX marck penninge, som kalles thegngiæld, for konings rætt, ok swo möghet stathen. Eller skal han sigh werghe tröswer meth XII hendher, om han er icke beswaren gildbrodher. (Si autem). ren gildbrodher, skal han werghe sigh meth XII hendher. Men Men om han er beswa- 2. (7-8) Item statuimus. Framdelis statfeste wii, at hwosomhelzst noghen Ioncfru eller qwinne faar thaget ok them woldh giort, han skal underligge hoffin facto fuerit deprehensus: si autem non fuerit deprehensus in facto, nec confessus, nec conuictus, ter XII manu se defendat; si sit coniuratus, XII manu se purget. abn12 oblizof Herwirke. o 16 101 3. Item statuimus, quod quicunque fecerit herwirke infra ciuitatem, emendet leso XL marcas, regi XL et totidem ciuitati. Si autem ciuis fuerit et negauerit, purget se ter XII manu, uel, si fuerit in conuiuio coniurato, XII viris legittimis se defendat; si autem non fuerit ciuis, secundum leges patrie se defendat. Tamen (item?) quicunque curiam alterius cum paucioribus, quam cum *) quibus herwirke fieri non potest, violenter intrauerit, emendat sibi IX marcas et totidem regi et totidem ciuitati. Insuper malefactor leso emendet secundum quod contra ipsum noscitur deliquisse, uel bis se XII manu defendat; quod si fuerit conuiua coniuratus, XII manu se purgabit. De wlneracione. lend abran 4. Item statuimus, quod quicunque aliquem wlnerauerit in foro ad sanguinis effusionem, emendet leso XL marcas, regi XL et totidem ciuitati; quod si in placito aliquis aliquem similiter offenderit, scilicet (similem), ut supra, soluat emendam; si autem aliquis incausatus fuerit et negauerit pro huiusmodi causa, si autem ciuis (et) non conuiua fuerit coniuratus, ter XII manu se purgabit; si autem fuerit ciuis et conuiua coniuratus, XII manu se defendat; si autem fuerit non ciuis, se cundum leges terre se defendat. gitinnen vara 21 stadied bondblig sodgöm one bordbig no

  • ) Med nyere Haand er tilføiet: quinque. 18

1) Her maa læses som i Holbeks Stadsret: om han er soren gildbrodher. 2) Her bør læses, som i Holbeks Stabsret: innen; nethen er en altfor ordret Oversættelse af det latinske infra. wet-dom, swofræmpt Koningen thöckis, om han wordher greben wedh ferske gerninge. (Si autem). Men om han icke wordher greben wedh ferske ger. ninge, ok ey bekent, ok ey offuerwundhen, han skal werne sigh tröswer meth XII hendher. Men han skal werge sigh meth XII hendher, om¹) han offuerwintz.

3. (9-13) Item statuimus. Framdelis statfeste wii, at hwosomhelst faar giort herwirke nethen 2) stathen, han skal böthe then, som skadder er, XL mark, ok koningen XL mark, ok stadhen swo möghet. (Si autem ciuis fuerit). Men om then faar wæreth borgheræ, som skadhen gör, han skal werghe sigh trynne tiidh meth XII hendher. (Vel si fuerit). Men om han faar wæreth udi beswareth gyldhe, skal han werghe sigh meth XII bofaste 3) men. (Si autem). Men om han icke faar wereth borghere, tha skal han sigh werghe effter landz loffwen. (Item quicunque). Framdeles hwosomhelst annen mandz gardh faar indgan. gen meth vald meth fæere en herwerke maa wordhe meth, han skal böthe then, som gardhen tilhörer, IX mark, ok swo möghet koninghen, ok swo möghet stadhen. Theroffuer skal waldzmannen böthe then, skadhen faar, effter som kennes kan, at han haffuer moth hanom brodhet. Eller skal han sigh werghe meth thwesser XII hendher. Men om han faar wereth beswaren gildbrodher, skal han sigh werghe meth XII hendher. us. 4. (14-16) Item statuimus. Framdeles statfeste wii, at hwosomhelzst faar saar giort noghen pa thorghet, eller ok til blotzghytelse slaghet, han skal böthe then, skadhen faar, XL mark, ok swo möghet koningen, ok swo möghet stathen. Men om noghen faar forthörnet syn 4) lighe, han skal böthe, som fore er rördh. Si autem). Men Men om noghen wordher kerdh for swodan sagh, ok faar nethen, om han faar wereth borgher ok icke swaren gildbrodher, han skal werghe sigh meth XII hendher thrösswer. Men om han faar wereth borghere ok swaren gild. brodher, han skal werghe sigh alzeneste meth XII hendher. Men om han faar (y) wereth borghere, han skal böthe effter landz loffuen. (Si autem aliquis). Men om noghen faar slaghet annen wedh kindh, eller meth wald draghet paa thorghet, eller pa thing, thok uthen blotgythelse, han skal böthe then, skad- 3) Læs loghfaste. di i mire the 4) Her maa Tafes: annen paa lighe maade paa tinghe han skal &c. 21 flowangmob.com Si autem aliquis in placito uel in foro pecierit ab ipso fideiussoriam caucio nem, quod stet iuri, si idem reus habuerit terram siue fundum, III marcas valenten, infra ciuitatem, ipsa terra poterit pro eo sufficienter fideiubere, nec exactor ab eo aliam exigat caucionem. 5. Hoc eciam dicimus obseruandum, quod exactor nullum ciuem trahat in causam a principio aduentus domini usque octauas epifanie, quod vulgariter dicitur julehelgh, item a LXXma usque dominicam quasi modo geniti, quod vulgariter dicitur fastæhelgh; item a festo beati olaui usque festum beati micaelis, quod vulgariter dicitur hösthelgh, non a tempore expeditio*) regis ad locum con. uenerit nominatum. De mundacione platearum. 6. Item statuimus, quod quicunque ciuis pontem siue transitum ante curiam suam infra diem, sibi ab exactore et ciuibus prefixum, debito modo non repara uerit, IX solidos denariorum persoluat inter exactorem et ciues diuidendos. De fimo deportando. 7. Item eidem pene subiaceat quicunque fimum siue fimarium in communi platea posuerit et infra sibi prefixum tempus ab exactore et ciuibus neclexerit asportare.

De incendio. 181 8. Statuimus insuper, quod si contingat incendium de domo alicuius perue. nire et campana fuerit pulsata, soluat IX solidos denariorum inter exactorem et Ibned ILX diam ciuitatem parciendos. De skudh. red dicasn 9. Item statuimus, quod exactor de quolibet ciue teneatur habere VII dena. rios ad skut annuatim, II videlicet ad gresgield, I ad mitsummergieldh, II ad thiwfæ skuth, VII (I?) ad jwlæ skuth et I ad poske helgh. Quicunque huiusmodi debitum prefixo tempore non soluerit, exactor poterit eum in tribus placitis impetere, et

  • ) Med nyere Haand forandret til: expeditionis. hen fick, III mark, Köningen III mark, ok Stathen swo möghet. Om han wordher

kerdh, ok nether han, tha skal han werghe sigh meth XII Hendher. (29) Item decreuimus. At om Konings Foget pakerer noghen aff thre eller XL marks bröthe, ok bether aff hanom forwaring meth forloffwere, at han skal staa retten; om then skildigh haffuer iordh eller grund, som werdh er III mark penninge, innen stathen liggendes, tha ma then iordh for hanom fulleligh loffwe, ok skal ey fogethen annen forwaring kreffwe eller eske aff hanom. 5. (30-32) Hoc etiam dicimus obseruandum. Thet sighe wii ok holdis skal, at fogethen skal icke draghe noghen i sagh aff wor Herris tilkommelses begyndelse ok til otthenne dagh effter wor Herris openbarelse, som kalles iwlehelghen. (Item a septuagesima). Framdeles fran fastehelghen ingaar ok til then syndagh, i hwelken ther sywngis Messe- embit, som begynnes Quasi modo geniti. (Item a festo beati Olaui regis). Framdeles fran sanctæ olofs Koningx dagh ok til sanctæ michels dagh, som kallis höstehelghen. Ok ey aff then tiidh, som koningx uthboth palegx til noghen stedh. 6. (38) Item statuimus. Framdeles skicke wii, at hwelkens omhelzst borghere icke faar ferdigh giort gang ok bro til gardh innen een dagh effter fogethen eller borghernæ haffue hanom forelaght, han skal bethale IX sk. penninge, som skifftes skule mellom fogethen ok borgherne. (39) Item eidem 21015 pene. Then samme plicht skal then underligge, som legger syt mögh eller myddhing pa menight stredhe, ok faar icke bortfördh then innen then tiidh, som hanom forelegx aff fogethen ok borgherne. 8. (40) Statuimus insuper. Theroffuer statfeste wii, at om bryntzsell hendis udinnen noghens hus at komme, ok clocken wordher ringt, then skal bethale IX sk. penninge, som deles skule mellom fogethen ok borgherne. 9. (41) Item statuimus. Framdeles skicke wii, at fogethen skal haffue VII penninge til skuth aff hwar borghere hwart aar, swosom II til gresgyeldh, I til missommers skuth, II til thiwæskuth, I til iwleskuth, ok I til poskeskuth. Hwosomhelst thette skuth faar icke fornöghet fogethen i forskreffne forlagde thider, (23) si legalia iudicia contra eundem contemptorem promulgata (fuerint), persoluat dictum skuth, pro quo fuit incausatus, et III marcas emendet exactori; quod si tempore sentencie late contra eum absens fuerit, et ad iudicia reuersus negauerit, XII manu se purgabit. De mercatoribus aliunde aduenientibus. 10. Item statuimus, ut quicunque aliunde in ciuitate roskildensi adueniens, si tanquam mercator voluerit ibidem mercimonia exercere, soluat prius communitati IIII solidos argenti; quod si prius hoc attemptauerit, III marcas emendet ciuitati. De danefææ. 11. Statuimus eciam, ut quicunque mortuus in ciuitate fuerit non habens presentes legittimos heredes, bonaque relinquit, qui wlgariter dicuntur danæfæ, sub custodia ciuis unius deponantur per diem et annum sine diminucione et distrac tione qualibet, fideliter reseruanda, et si infra predictum terminum non apparue. rint, qui se probauerint legittimos esse heredes, extunc exactor regis sine contradictione bona recipiat memorata. pre- De iusticia consequenda in ciuitate. molle eluk 12. Item decernimus, ut quicunque, siue sit ciuis roskildensis, siue extraneus aliunde veniens, habeat causam aduersus aliquem ciuem, citet eum ad torium ciuitatis, ut iusto ciuium iudicio fiet ibidem conquerenti iusticie complementum secundum leges et consuetudines ciuitatis. Nec citandus est aliquis ciuis Roskildensis ad commune placitum terre, nec ad dompnum (dominum) regem terre,

  • ) nec alibi, nisi id (ibidem?) ciuis prius voluerit (noluerit?) expetenti satisfacere

de se conquerenti. TOW Aff widne winköp. 13. Item hoc districte volumus obseruari, quod quicunque aliquam rem venalem debito tempore in communi foro emerit, cui empcioni non oportet exhiberi testem, quod (qui) wlgariter dicitur win, si aliquis, postea subueniens, rem illam se (sibi) dixerit pertinere uel furtiue uel aliquo modo alio sibi iniuste ablatam, emptor rem

  • ) Maaskee staaer der: regentem.. tha (kan) fogethen hanom framkalle pa thry thing, ok worde laghlige dome moth

then gyeldere, then skal bethale forskreffne skuth, for hwelket han wor framkallet ok pakerdh. Ok skal han beddre til fogethen III mark. Ok om han faar borthe weræt then tiidh domenss rætt moth hanom siges, ok kommer igen sidhen til domss, ok nether sigh at haffwe syt met syt skuth igen offwer forskreffne tidher, then skal sigh werne meth XII hendher. 10. (42) Item statuimus. Framdeles skicke wii, at hwosomhelzst uthwortes kommendis til roskilde stadh, om han faar willet öffwet köpmandzskap ther som een köpman, han skal bethale menighet fire skilling sölff. Ok om han faar brughet köpmandzskap, fören han loff haffuer, han skal beddre stadhen III mark. 11. (43) Statuimus. Framdeles skicke wii, at hwosomhelzst döer udi roskilde stath, ok ey haffuer nerwerendis arffwinge, the gotze, som han igen ladher effter sigh, som kallis danefææ, skule til troeræ hand settis dagh ok aar under een borgheris ghöme uthen all bebothelse ok undryckelse beware skulendis. Ok om the, som sighe them rette arffwinge at wære, komme icke ok möthe innen forsaghde tiidh, thereffter skal fogethen anamme forskreffne gotze. 12. (44) Item decreuimus. Framdeles haffue wii foreseet, at heldher thet er borghere eller uthenbygzman tilkommendis skal haffue sagh moth noghen borghere, han skal hanom kalle fore stadzsens radhuss, upa thet hanom, som pakerer, skal ther affsighes retthens dom effter loffwen ok stadzsens sedhwane. Ok ey skal noghen borgheræ kallis til menight landzthing, ok ey til konningen, ok ey annen stedz, uthen then borghere, som pakeris, will icke ther fornöghe then, som pakerer, til gothe. boup Framdeles wele wii thet strengeligh at 13. (45) Item hoc stricte volumus. holdis, at hwosomhelzst faar köpt pa menigt thorghi rætt thorghtiidh noghen thing, ther fall holdis, hwelket köp widhne bör ey til eskes, hwelken widhne som kallis win, om noghen sydhen kommendis faar sagt sigh then thing til at höre, (23*) eandem duorum virorum legalium precedente testimonio et XII manu sibi poterit iniuste (vindicare?). De satisfaccione facienda. 14. Item statuimus, quod si aliquis incausatus fuerit ab illo (alio), et ille in causam ceciderit, pro qua pena pecuniaria fuerit puniendus, primo actori, deinde ciuitati, et ad vltimum satisfaccio fiat exactori, si ad plenum reo suppetant facultates; sed si bona rei ad omnes emendas plene faciendas non sufficiunt, tan. tum de qualibet tercia deducatur, quod omnes equalem recipiant emende propor cionem, quantum dicte sufficiunt facultates. 15. Item auctoritate domini regis uniuersis pistoribus in ciuitate roskildensi habitantibus firmiter inhibemus, ne aliquem in ciuitate ipsa pistoris officium exercere volentem maliciose presumat (presumant) inpedire, non obstante quadam, ut dicitur, consuetudinem (consuetudine), que pocius dicenda est corruptela, propter quam nullus de nouo superueniens, quantumque peritus et fidelis, poterat dictum officium ibi exercere, nisi dans ad ipsorum conuiuium III marcas et dimidie monete syælens. Nichillominus tamen volumus et statuimus, quod qui libet de uno (novo) dictum officium assummens exactori domini regis, secundum antiquam consuetudinem, in dimidia marca denariorum satisfacere non omittat. Adiicimus eciam, memoratam pecuniam (pecuniariam?) corruptelam per domp. num (dominum) regem sentencialiter abolitam, a dictis pastoribus (pistoribus) omnibus et singulis, presentibus et futuris, nullo umquam tempore fore seruandam, sicut domini regis indignacionem ad (et) penam supradictam voluerint euitare. 16. Item, ut ciuitas per omnia pacifice regatur, statuimus, quod cum aliquid in ciuitate de nouo fecerit (fuerit) ordinandum, consilio et consensu exactoris et ciuium concorditer ordinetur; decernimus eciam, ut de quibuscunque officiis uel rebus ad ciuitatem pertinentibus secus actum fecerit (fuerit?), irritum habeatur (atque) inane. 17. Sciant igitur uniuersi, tam præsentes quam futuri, quod dominus Ericus sub (secundus) illustris rex dacie supra memoratus, cuius tempora dominus conseruet longiora, tam utilitatem ciuitatis roskildensis, ut ciuium suorum fidelium, eller faar sagt then thing sigh frankommen meth thywery, eller udi noghen annen made: Köperen, som köpte sigh then tiidh maa sigh tileyghne then samme thing meth thwo lofflige mendz withnebyurdh ok meth XII hender. 14. (46) Item statuimus. Framdeles statfeste wii, at hwo som paa worder kerdh aff noghen, ok then faller udi saghen, for hwelken sagh han skal plicthes ok neffses meth penninge both, then skal först fornöyge pakereren, thereffter stadhen, ok til thet siste fogethen, om thens, som pakeris ok skyldigh er, bohaffue ere swo gothe. Ok om then skyldighe mandz bohaffue ok gotz streckes icke til alle the beddringe, tha skal uthtagis swo möghet aff hwar thredye part, at alle skule thage lighe deel til beddring, hwor möghet forskreffne bohaffue strecke them. 15. (47) Item forbywthe wii stadhelige aff wor herris konnings macht alle baghere boendes i roskilde ther til at ey noghen skal dyrffwes pahinge met ondskap then, som wil öffwe baghere embit udi roskilde, thok ey mothstandendis een wane, hwelken heller er kallendis een uwane, for hwelken engen, hwar kloogh, aff ny tilkommendis, ok hwar thro, ma öffwe forsagde embit ther sammestedh, uthen han tilforen haffuer giffuit III mark udi selandz mynt. Alligewel wel wii ok stathfeste ey thes myndre, at hwar aff ny tilthagendis forskreffne embit skal ey forlade at fornöyghe konningx foghet mark penninge effter gambel sedhwenyæ. (48) Item adjicimus. Framdeles tilkaste wii forskreffne uwane at were bortfördh ok afsagd meth konningx dom, aff alle ok hwar baghere, nerwerendis ok kommendis, aldrig noghen tiidh were brughendis, swofræmpt the wele flii konningx ugynst ok forskreffne plicht. 16. (49) Item ut ciuitas etc. Framdeles, at stadhen skal i alle stycke ok pyntte (puncte) styris meth friit, stathfeste ok skicke wii, at nar noghet skal i stadhen skickes aff ny, at thet skal skickes meth foghethens ok meth borghernes radh ok samtycke samdrecthelig. Omwel besee wii, at aff hwelkes omhelzst embede eller thing, som stadhen tilhörer, wordher giort anderledis, thet skal haffues uloffwelight ok ugeefft. 17. (50) Sciant etc. Thi skule alle wide, swo wel nerwerendis som komendis, at hr. Erick then annen, welbyurdig danmarks konning, förre neffnd, hwes seel gud beskerme til longe thyme, snylleligh foreachtendis swo wel Roskilde stadz et aliorum, eandem ciuitatem frequentancium, prudenter aduertens, et ex in sibi (insita)) bonitate precibus nostris misericorditer inclinatus, constituciones omnes et singulas suprascriptas, in perpetuum valituras, anno domini MCCLXVIII mense iunio indicione XI. XVII kalendas julii, anno regis nostri XI (IX?), sigilli sui appensione confirmauit.

asds, diod since dier sollen 18. Item statuimus, quod si aliquis cum suis mercimoniis nostram ad villam declinauerit hospitando et nobiscum per yemem (hyemem) fuerit commoratus, do mino regi unam marcam denariorum et unam ciuitati soluere teneatur. editadod poffarol Des naulo. gibbed lit lesb edgil ogadi slad 19. Item si aliquem hospitem cum naui sua, ferentem mercimonia, nostram ad ciuitatem nauigio venire contingit, vendendo ibidem mercimonia, que tulerat, II solidos denariorum sit obligatus ad soluendum; ad quot emendo similiter teneatur cum sociis suis, in naui secum commorantibus, universis, uno dumtaxat excepto de eisdem. De naulo. am I slig 20. Item siquis, nostram veniens ad ciuitatem, naui vel curru pisces tulerit, prima vice solidum, deinde, quociens venerit, II denarios soluat, illo anno excepto tamen, si eosdem piscatus fuerit suo rethe; si autem, qui non piscauerit, fuerit incausatus, suo se proprio defendat juramento; quod autem de piscibus est prefectum (prædictum?) de potuero et per denariatum vendendo volumus obseruari.

21. Item siquis hospes, aliunde veniens, equum uel pecudes uel aliquid precio adquisierit, deducendum pro equo et pecore quolibet solidum, pro sue autem qualibet II denarios exsoluere teneatur. 1941 22. Item siquis hospes res [Res] suas per currus deduxerit, curribus pro omnibus, a primo ad decimum inclusive, I solidum, deinde ab XI inclusiue et su doogu do agile wilolu sulad pra II solidos exsoluere teneatur. 0208

  • ) Efter in mangle nogle Bogstaver; formodentlig skal der læses insita, innata, eller indita. ok syne tro borgheris, söghendis forskreffne stadh, nytte, som höffweskhet, ok aff

then edlæ gotheth, som hanom war methgiffuen, oc han nathelig tilböghet wore böne alle ok hwar forskreffne priuilegia ewindeligh ware skulende. Aar effter gudz byurd twsende twhwndrethe trysyndythywæ pa thet athende. bomeniul mutol az ile cimpie heup RSOTAM asal meni 18. (35) Item statuimus.

Framdelis skicke wii, at om noghen kommer gesthendes til wor by meth syn köpmandzskap ok faar dwalet hooss oss om winthehan er plicthug konningen een mark penninge, ok een stadhen. ren, 19. (36) Item si aliquem hospitem. Framdeles om noghen gest faar hend at före köpmandzskap til wor by meth syt skib, swo at han sell ok affhendher meth saal ther köpmandzskaben, som han faar fördh, han skal were plictug at bethale II sk. penninge. Ok thes lighe skal han were plichtugh meth alle hans methfölgere, som ere pa skibet meth hanom, een alzene undenthagen, til hwes the köpende worde. 20. (37) Item siquis. Framdeles om noghen kommendis til wor stadh faar fördh fisk. pa skib eller pa waghen, for förste tiidh skal han giffue I sk. ther effter swo tiit som han faar kommet for hwar tiidh II penninge om eet aar. Thok thet undenthaget, om han fisker them meth syt eyget garn. Er thet ok swo, at han faar icke fisket them swo, ok wordher pakerdh, han skal werge sig meth syn eedh. Men thet, som nu foresagt er om fisken, thet wele wii at holdes skal om thet öll, som föres meth wagne aff landzbygd ok selgis wedh penningetall. 21. (33) Item si quis hospes. Framdeles om noghen tilkommendis gest fongher komet hest eller oxe for noghen werdh, han skal giffwe een skilling for hwert.*) 22. (34) Item si quis hospes per currus. fördh syne thing bort meth wagghene, han skal Framdeles om noghen gest faar giffwe een skilling for them alle wagghne til then thiende, hanom methreghnendis. (Item ab undecimo). Framdeles aff then ellöffte waghen regnendis ok theroffuer, han skal giffwe two skillinge. $20 on a dat

  • ) Her mangler den Bestemmelse om Sviin, som findes i den latinske Text; men det er at mærke, at der

paa dette Sted i Haandskriftet findes et aabent Num. 23. Item) statuimus eciam, quod a pulsacione matutinali in foro Samblinto, quando venduntur et emuntur res venales, et usque ad meridiem pax in foro inuiolabiliter obseruetur; locum vero fori dicimus esse spacium a domo noui ho. spitalis sancti spiritus et sic usque ad principium cimiterii sancti michaelis in parte occidentali. Decernimus eciam, quod siquis alium extra forum huiusmodi vul. nerauerit, emendet secundum antiquam consuetudinem leso tres marcas, regi tres marcas et ciuitati totidem, nisi fuerit factum ex proposito deliberato, quod dicitur radhit radh, tunc secundum leges terre. 24. Item quilibet pistor, si contra ordinacionem, factam ab exactore et ciuibus de qualitate et quantitate panis, fraudulenter venerit, soluat IX solidos denariorum, inter exactorem et ciuitatem equaliter diuidendos, vel se purget duorum vici- Si tercio, officium suum per norum juramento. Si secundo, soluat tres marcas. integrum annum non excerceat, et panes distribuantur pauperibus, uel XII manu se purgabit. aufig and lede bilden sof 25. Item braxatores similiter puniantur transgredientes in officio suo, et om ad arbitrium puniantur. nes alii, officium tale quodcunque excercentes, dail to is or mi ma anned bow aigle do beadsbual e ongew dem anot 30 mo colab Ila und dhow nailson sol

  • ) Dette og følgende Capitler ere skrevne med en noget nyere Haand. 23. (17-18) Statuimus eciam. Framdeles statfeste wii, at aff othesangx klocke

ok til högmesses endhe skal bewaris friit uwaldheligh paa thorghet. Wii sighe thorghstedhen frii bebwndhen, at thet samme thorgs rom skal were fra then ny helghe andz hus til beghyndelsen pa sancti michels kirkegardh i then westre deel. creuimus). Ok swo haffue wii foreseet, om noghen faar giort annen saar uthen thorghet, han skal böthe then skadhen fick effter gambell sedhwanne III mark, ok konningen III mark, ok swo möghet stadhen. (De- 24. (19-21) Item statuimus. Framdeles statfeste wii, at hwelkenhelzst baghere faar giort swegheligh moth then skickelsæ, som konningx foghet oc borghernæ haffue giort paa brötzsens gothet ok stoorhet, han skal bethale IX skillinge penninge, som skule deles mellom foghethen ok borgherne, eller han skal werghe sigh meth II syne nabooss eedh. (Si autem secundo). Men om han faar annen tiidh giort thet sweck, skal han bethale III mark penninge, som skule deles mellom fogethen ok borgherne, eller han skal werne sigh meth XII syne soknemendz hendher. (Si autem tertio). Men om han tredyæ tiidh faar giort thet sweck, skal han ey udi eet gantze aar brughe syt embet. Ey 1) thes myndre skal han pynes meth leghomligh pyne, som kallis stödhæ. 25. (22-24) Similiter dicimus. Thet samme sighe wii om them, som upholde bryggery. Thok thet undenthaget, at the skule icke pynes meth leghomligh pyne.2) (Item quicunque). Framdeles hwosomhelzst bryggher öll ok selgh thet wedh fullæ thynner, ok ey wedh penningess maal, the ere foghethen theraff enchtet plichtuge. (Item volumus). Framdeles wele wii, at hwelkes omhelzst ther selghe öll wedh penningis maal aff theris bryggery, at the ere konningx foget plictuge een pennings madhe öll aff then mynt, som tha genge er. fogethens budh pakreffwer then pennings madhe fören then brygning er uthsaal eller fortheret, at, om bryggeren wordher kerdh moghelske effter aff fogethen, tha skal han werghe sigh meth XII hendher. Ok om hannom syn wern bröster, tha skal han beddre III mark penninge. 1) Denne Slutning af Capitlet mangler i den latinske Text, men findes derimod i Holbeks Stadsret Gap. 14. Men om 2) Oversættelsen stemmer ikke ganske med den latinste Text, men derimod med Holbeks Stadsret Cap. 15. Ogsaa mangler det følgende af Capitlet i den latinske Text. (24) 26. Item statuimus, quod (si) exactor pro quacunque causa, seu delicto, aliquem incausauerit, eum debet ad placitum citare et ibidem eum conuincere se. cundum leges et consuetudines ciuitatis, nisi forte prius cum eo se composuerit, eciam in causis XL marcaram. 27. Item siquis debitum, quòd dicitur medsommers gæld, *) uel alie**) exac. ciones reuallones inposite et debite ex antiqua consuetudine regi uel ciuitati, in tribus placitis debet moneri, ut infra competentem terminum soluat, et si non soluerit, emendet IX solidos cum debito principale (principali). non soluerit, duplum soluat et tres marcas exactori, seu ciuitati. cium annum non soluerit, terra sua sit in potestate regia uel ciuitatis. ***) Si infra annum Et si infra ter-

  • ) Der har først staaet penninga, men dette er

overstreget og i Randen sat: gæld.

    • ) Her maa udentvivl læses: alias exactiones retinuerit

impositas et debitas ex &c.

      • ) Her tilføjes i Haandskriftet: Quæ hic deficiunt

vide in priuilegiis et legibus ciuitatis haffniensis in fine istius libri conscriptis sub tali signo et quæ ibi et hic deficiunt, secundum leges terre selandie moderentur judicando. modi nadol ola colabel dre 14 dhow do 26. (28) Item statuimus. 187 Framdeles skicke wii, at konnings foget, for hwatsomheIzst han wil kere noghen, at han kaller then til statzens thing ok ther tilthale effter loffwen ok statzens sethwane (nisi uthen then, som skildigh er, för forenthe sigh welwilgeligh meth hanom. 3) 10H 27. (25-27) Item decreuimus. Framdeles haffue wii forseet, at, om noghen inneholdher syne meth-sommers penninge, ok er thok loffligh tilsaght paa thry samfelthe thing, ok kommer ey för retthen er affsaght, han skal bethale syn hoffuitgield, ok böthe fogethen IX skillinge. (Si autem). Men om han offuer eet aar inneholdher forskreffne skyld offuer rett, ok i thet aar nest effter kommendis meth andre gield offuer forskicket tiidh, ok fore the dome, som moth hanom wordhe saghde paa thing, han skal bethale forskreffne methsommers-gield, ok böthe fogethen III marc. (Si autem). Men om han wordher swo möghet uhörigh, at han (icke) finge affbethalet then metsommers - gieldh, som fornögis skal i tredyæ aar, for alle the dome, som moth hanom sigis, innen forskicket tiidh, tha skal then hans iordh, for hwelken han icke bethalede, were udi konnings waldh. 4) 3) Her mangler den latinske Text's Tillæg om 404) Efter den latinske Text fulde tilføjes: eller sta- Marks Sager. gom nee as d ou dorit sa adong and wild I gia ORA adband lbb sse doo led dens. neminio ir ewig og bed le be tog nail nebedeng sullild med alls gie inloeds you mie doo ails sale ned to God bed 15-1 uture fisulel (24*) nadi .02 Holbeks Stadsret. Stadfæstet af Kong Erik Glipping.*) des I gutz naffn Amen. aguillida Then alsommectestæ konning til loff Hedher oc ære, och Holbeckis stadtz Bor. geræ oc them till fredh, som til them komme oc tillfly y theris nöödh och nöthertælighett, are thessæ efftherkomne statutæ ællær rætth tillszammen sætte aff holbec. kis borgere met werdige Hærræ, from oc höyborden förstæ, Konning Erick, oc saa met hans Hedherlige clerke oc ligmendtz velbyrdige, oc andres gott oc nötheligt oc fulkommeligt beraadt oc szamtyckæ, som heer effther komme: (Item om n fremmit Mandslætth innen frædkorsszett.) 1. Först tha skicke wi oc siæ for retthæ, at hwo som kommer fræmedhe æl. ler uthwortes till Holbeck, oc slar ther nogell ihiel i byen, eller innen fredkorsett, han skall bödhe och giwe till konningen firatii mark, oc byen saa mögett, om han bliffuer greben, uden han gör nödwerge. Bliwer han ikke greben met thet, och siær ney therforre, frii sig eller wærie sig met III sinnæ XII mendt. Bliwer ther noger fremmede slagen i Byenn, æller szom tillforn saut eer, aa noger anner fremmede, som ikke ær borgere, han skall och saa bödhe, baadhe modtth konningen och saa byen, æller ocsaa frii seg æller werge sig, szom för ær saut, uden han ær soren gildbrodher i Byen. Er han soren gilbrodher, fri seg eller wærie seg met [III.] XII mendtz eedh, om han sier ther næy foræ. (Om borgere slar hinandhen uti hiæll.) 2. Item om een borgere slaaer en anden ihiell, han skall bödhe öc giwa IX marck, som kallis theyngieldh, for Konningens rætt, oc saa meget byen, eller frii

  • ) Paa det første Blad, sem er et Omslag, findes

følgende: Thætæ æer Holbecks Statuta szom ær beskreffuitt och fornyet och ære then gamle Statute, tha mandt skreff anno domini 1549. St. Bendtsdag uti faste. Disse Ord ere aftrykte efter Ny Danske Magazin L. 87, da de nu ere hoist vanskelige at læse. Bladet er hullet og Skriften tildeels udslidt. seg met tree XII mendt, om han eer ikke soren gildbroder. Er han soren gilbroder, frii seg eller warga segh met [III.] XII mendtz eedh. (Om borgere slar nogen fræmmett yhiæll.) 3. Om noger borgeræ slaar nogel annen fremmedhe ihiell, han skall bödhe oc giwa XII mark penninge eller wærie seg, oc fri seg, szom tillforn sautt ær oc staar. (Hwo som thager Jomfru eller quinnæ met woll.) Han 4. Item skicka wii och siæ for retthe, att hoo som Jomfru eller quinnæ thager mett woll, han skall bödhe, szom konningen tekkes oc lowen sier thet. skall bödhæ met halsen oc halshugges, om han greben bliwær met gerningernæ. Men bliver han icke greben met gerningerne eller i sagen, oc kiendis thet ickæ, oc ær icke soren gilbrodher, frii och wærie seg met III. XII mendtz eedh. Hego (Hoo szom gör herwærck innen byen.) 5. Item hoo szöm gör herwærkæ innen byen, han skall giwe hannem, som skaden for, XL mark oc konningen saa mögett oc byen saa mögetth. Om han ær borgere i byen oc sier ther næy forræ, tha werge seg met III gange XII beske. denæ oc skellige Dannemendt. Men ær hand icke borgere, tha skall hand bödhe effther lantzlowen, aller verge sig. (Hoo szom far uti andhen mandtz gaar met forrædherii, oc will görræ hærwerck eller woll.) 30 6. Item hoo, szom far innen annen mandtz gaar met forrærii') men en mandt kan görræ herwærkæ met, oc gör ther wæyllæ 2) oc nogher skadhe, han skall giwa hannem, som wellen görs, IX marck, oc konningen saa mögett oc byen saa mögett, och saa han, ther skadhen haffuer giort, skall bödhe modt hannem, szom han haffuer giortt skade, effther som skaden ær till, ællær værge sig met III. XII mendtz eedh. Men er han soren gilbrodher, tha verge seg met XII mendtz eedh. 1) Skal hedde: met færre men &c. 2) welde. (Om nogell borgere gör andhen blodtwidhæ uti byen eller paa gadhen). 7. Item om nogell borgere gör anden blodwidhe i byen paa gaden, skall giwe Gör nogell annen thet, skall giwe hanum XL marck, och hannom III marck. konningen XL mark, och byen szaa möget. (Om nogell fortörner andhre paa tinge). 8. Item om nogel forthörner andhen paa thingett, skall giwe III marck. wordher kærdher for saadan sagh). 35818 04 (Om noger 9. Item om nogell wordher kæær for saadan sag eller skylletth, och han sier ther næy faare, oc ær icke borgere oc æy soren gilbroder, han skall wæriæ sig met III. XII mendtz eedh. Men ær han borgere eller gilbrodher soren, wærge AEr han icke borgere, werge seg effther landtzlowen. (Om nogell slar noger paa gadhen eller paa tingett). sig met XII mendtz eedh. gel slag paa 10. Item om nogel slar noger paa gadhen æller paa thinghet kinghest, 3) eller skiuder eller stödher, och icke gör blodhwidhe, han skall giwa hannom, szom skadhen eller huggen fick, III mark, och konningen III mark, och byen szaa mögett; men worder han kerder, och sier ther ney foræ, wærge sig met XII mendz eedh. Ogrod (Om fræd paa thorgaden oc torgett). 11. Item bör ther oc skall wære freedh paa thorgadhen och thoruett fraa thet ringer otthesangh, oc intill thet ringer szammen till höwmesse, oc hollis strenge. legen aff allæ. (Om torgadhen, oc stödhen, oc strædhernæ). 12. Item thorgaden skall wære fra the strædhæ, som ligge nöör til stranden, oc intel the strædhe, ther ligge tell smædelundh oc till closter. (Hoo som göör andhen saar udhen torgett). 13. Item hoo som gör andhen saar udhen thorueth, skal bödhe effther ga mel sedhvane, oc skall giwe then, ther saar bliffuer, III mark, oc konningen III mark, oc byen saa mögett. 3) Kindhest. (Om bageræ, som bage falske begthæ brödtt). 14. Item hwilcken bageræ, szom bager falske begthæ brödh, mindræ eller wærræ, en som fogeden oc borgerne thöckes skælligt att wæræ oc gott, och wayæs effther szom sithwanæ er, han skall bödhe oc giwa IX skillingh penninge, som skullæ skifftes mellem fogettden oc borgernæ, eller wærge seg met thoo sinæ Naboos eedh. Gör han thet annen tiidh, tha skall han bethallæ oc giwa III marck penninge, som skulle skiffthes mellem fogettden oc borgerne, eller wærge seg met XII sine sognæmendt. Gör han thet thrediæ tiidh, tha skall han ey bruge sith embedhe y thett aar, oc szaa thertill pines met legemlig pinæ, som ær stödhen. (Om thæ som bryggææ falskelig oc uskællige). 15. Item the, som brygga falskæligh oc uskælligæ, skullæ och saa bödhæ oc giffuæ, tog skulle the icke pines met stödhen. (Om fogett-penninga). 16. Item skall hwer borgeræ giwa konningens fogett hwertt aar om wolborg mössæ een half grott, oc half om Hellæmössze. (Om byskatt aff gaarræ och hawer). 17. Item hoo som icke giffuer szin byskatt aff sinæ gaare oc hawa ocioræ, bodhe bygtæ oc ödhæ, hwad som ther bör aff giffues, och han wordher louleghe owerwunendh (owerwunnet), tha skullæ the gaaræ ociordmunæ höræ till byen oc borgernæ. (Om brygæræ, szom sendhe öll till kruen att sellæ). 18. Item hoo szom brygger oc sendher öll till kruen adtt sællies, han skall giwa half grot om walborgmösse, oc half om hellemössæ. (Om konningens fogett will sage eller skyllæ noger for nogen sagh). 19. Item om konningens fogett well skyllæ nogell for noger sag, tha skall han steffnæ æller kalla hannem till bytingett oc ther effther lowen oc byens seeth delæ hannem, udhen han haffuer forenth eller forligt seg met hannem tilforn met willyæ. (Om konningens fogett skyller nogen til III mark sag, eller XL mark sag). 20. Item om konningens fogett nogell skyller for III marck sag eller XL, oc will hawa borgen eller loffwæn for hannem, haffuer han gaar oc grwn y byen, szaa gott szom III marck, tha maa then gaar oc grwn borge for hannem, att han ickæ tör anderlis siæ eller sætthæ ther borgen faare. (Om iullahellig, oc hösthellig, oc fastæhellig). 21. Item skall ey foedden nödhe æller kallæ nogell til tingh eller for retthæ for nogell sagh fraa första söndag y iulæhelien æller adwent, och intill XX dag iulæ, oc fra sancti Olaui, oc intill Mickællmössze, szom kallis höstheliæn, oc ey fraa fastehelgens söndag oc intill then söndag nest effther paaska, oc ey haller första konningens ærrennæ ær ther aff færræ eller han selff. (Om fremmædæ kommer till byæn oc köber heste och fææ, eller swin). 22. Item hoo szom fræmmædæ kommer till byen, oc köber ther hestæ eller fææ, szom han vill föræ aff by, for hesten oc fææ skall han giwa I sk., æn for eth swin II penninga. (Om the borgeræ szom ær ulydig, och icke vill fære gadhæbro for sin gaar.) 23. Item hwilkæn borgeræ, szom icke gör*) eller fæær gadhe broo faara sin gaar, innan een dag effther fogettden oc borgerne haffue hannem thet lautth fors, skall giwa Il skiillinga, som skulle skifftes imellem borgerna. (Om the borgere szom lægge therris mög paa gadhernæ oc almindelig strædher.) 24. Item hwilckæn borgere, som læggær sitt mög paa gadhernæ eller alminde lige strædhæ oc förer thet icke bortt effther andre borgerris sawn, som the siæ hannem foræ, han skall oc saa megett bödhæ oc giwa. (Om noger fræmedt köbmandt kommer till byen met kram wil selya). 25. Item kommer nogell köbmandt till byæn fræmmedæ met kram, oc vill ther selix theraff, han skal först giwa byæn IIII skillingæ; en sæll han noget tillforn, tha skal han bödhæ oc giwa III marck till byen.

  • ) gör ferdig gadhe eller bro &c. (Om noger kommer seylende ing for byen met noger

kiöbmandtzskaff eller gottz.) 26. Item kommer nogell seylændæ ing for byæn, met nogær köbmandtzskab eller goottz, han skall först ladha borgernæ köbæ; gör han thet icke oc sæll andræ, tha skall han give byæn halff lödhæ mark. (Om noger köbmandt kommer till byen met kram gestinnes, oc vill uti vintherlauw, och om bryggepenninga.) 27. Item kommer nogel köbmandt till byen met kram gestinnes oc will bliffuæ y byæn om winthæræn, han skall giwa byæn XII skillingæ. Meen thæ, som kommæ meth skib, the skullæ giwa byæn II skillinge, som hedder brygæpenninga. (Om nogell bliffuer dödtt uti byen, oc haffuer icke ther neer sin retthe arffuinge.) 28. Item bliffuer nogell döödh y byæn, oc haffuer icke ther næær sinæ rætthe arwinghæ, altth hans gootz, som hedher danæfæ, skall een borgare well gemæ och forwarræ dag oc aar, att intthet minskæs eller bortkommer, oc komma ickæ ther for innen hans retthe arwingæ met godhæ oc sand beuisning, tha skal konningæns fogett thet allsammen thage, forudhan all gensielssza. (Ingen fremett maa steffne nogen borger for retthe andhenstedttz en szom hans tilbörlig dom faller, szom er for hans borgemester oc raadt, eller nogell borger anden desligest.) 29. Item welæ wi, atth om nogell borgeræ æller nogel annen fremædha, som haffuer nogell sag mod nogell annen borgeræ y byen, han skall först staffnæ eller kallæ then, som han haffuer sag modh, till raadhuseth oc effter borgernes oc radhens rettwise dom skall handt fangæ retth, oc skæ retthwishett effther lowen oc byens sethuanæ, och skall ey nogell borgeræ steffnis tiil landtztingh, oc ey hæller for konningen eller andhen stædh, udhen then borgere selff vill. Meen han skall göra effther szom hans raadt siæ hannem att göra, oc bödhe modh hannem, som hannem kærer paa, oc haffuer giortt eemodh eller wrætth. 19 (Om at köffslaa uti lofflig tidh paa torget.) 30. Item strængeleghe willæ wy, att thet skal hollis, att om nogell hoo szom helst köber nogett i loulegh tiidh paa thorweth, hwelkett kööb som görs ey behoff (25) eller bör ath haffue widnæ tell, om nogell kommer sien oc kendh sig ther wedh och sier, att thet wor hans oc war hannem stolett, oc thagett fraa met wrettæ, han, som thet köptæ, met tuennæ dannemens widendæ, szom endregteliga, widna oc siæ, oc met XII mendtz eedh maa han frii oc weriæ sig thet gotz tel met rætta. for hwil- (Om nogell bliffuer kærdh aff andhen, och han faller uti sagen). 31. Item om nogell bliffuer kerdh aff annen, oc han faller y sagen, cken sagh som hannem bör att bödhæ med penninghæ, han skall först bödhæ modh sagwolleren, sien modt byen, oc szaa modt fogedtthen, om hans gottz kan saa thellreckæ; kan thet icke thellreckæ, eller han haffuer intthett at giffuæ eller bödhæ mett, tha skall han bödhæ oc beyræ met annet hwadt han haffuer eller kan, effther Fogedens och Dommernes retthwise dom, som the widhe, att retth ær. (Ingen bageræ maa forsömæ nogell anden fremmit bagere sitt æmbitt forræ.) 32. Item forbiwdha wii paa wor naadighæ hærræ konningens wegnæ allæ bagera y wor by boosatt, the icke forthörnæ eller göræ ommodh (aamodh) aller fordriffue nogell annen, som bagere-embida wel bruge oc bieriæ them theraff, om ther kommer nogell nyes till byæn, oc skall æy göra effther een gammell ondh setthwane, at hwilcken bageræ, som nyes kommer til byen, han waaræ ey saa wiis oc klog oc forsögth y thett embittdhe, att han skullæ ey giffue först bagernæ III mark, oc halff till theris gillæ, för æn han mattæ nogett brugæ seetth embittdhe. Oc haffuer konningen afflauth thennæ ondhe oc gammell sitthwannæ, undher konninghens hæffn. Man tok skall han, ther först begynnæ att brugæ bagære embittdæ, giffuæ konningens fogett halff mark penninga. (Om alle embitt skulle hollis widh magt oc ligeszom nötthelig ære mett fogethens oc borgenes vitt straff). 33. Item thertill att allæ stöckæ, szom er embittde, eller andræ ærrinnæ, szom aff ferræ (werre?) komme kunnæ till bædher, fræmes, bruges oc tilgaa, oc szaa ydermeræ till fredh, weliæ oc kerlighet i alla maadhæ met allæ, tha wella vii, att intthet skall nyes görres eller skickes, som magt paaligger, udhen met fogetdens oc szaa borgernes endregtig raadh oc fullkommeligt samthycka. Görs ther noget her ommod (aamod) i nogett æmbittdhe eller andra stöckæ eller ærrindhæ, szom till byæn hörrer, och nogett magt paaligger, thett skall wære for intthet giortt och afflægges, szom the villæ. (Att borgerne maa wære tollfrii offuer allth Danmark). 34. Item haffuer wor nadigæ Herræ oc Konningh undh oc giffuett oss thennæ syndherlig friihett, och (at) waaræ borgeræ skullæ were tolfrii y hwor szom the komma i Danmark met Kram, gottz eller köpmandtzskaph, eller hwatth szom the h, eller hwatt szom haffuæ att fare met, baadhe till byæs oc fraa, köbæ oc seliæ hwatt som the willæ och them behoff görris, forudhen y Höstmarcket paa Skanör oc Falsterbodhe oc Dragör, oc paa a andre siillaleghe i Danmark, ther skulle the giffue tholl effther gammell seethwannæ, saaszom andra y rigett skullæ görræ. (Att borgernæ maa thalle therris ondhe gielæger till antthen inmcanlond sigaliwen gen byss eller udhen). 35. Item haffuer och Hans naadhæ giffueth worre borgere loff oc magt, till att thallæ teris ondhe betaleræ, som them æræ skylliga och willæ icke bethallæ met godhe, och andre, szom thennem gör uretth uti nogre maadhe, naar szom the findhe thennem innen therris byy, och kræffue och bedhes aff thennem retthwishett met byffogettdhens hielp, szom tha eer skicket till att være. -00 50 (Om lowfs öre eller Holbeckis aaldh). 10 W 36. Item haffuer hans Nadhe oc szaa untth, att the iormun paa marcken, som hedher Lowsöræ eller Holbeckis ooldh, skall höre till Holbeck till retth ayiædom, till thærris iordreff, till therris fææ och qwegh, for hwer mandtz gensielszæ, undher konningens Heffuen, Amen. *) -*) Herefter tilføjes: Item hær ændhis Holbeckis Statutæ, vell corrigerett och offuerseetth. 1549 I. H. S. Jesus marie filius sit nobis clemens selbing oblohudbonado (s & propicius. In unitate sancti spiritus; benedicat nos pater eternus. amen. shul dbadil on iga gon en dier. po regalado a difled denimnog shoot 180 stoy en a conllig la sob H bond cost ( (25*) 101 9207 Chan Privilegier for Roeskilde) af og Kongerne Christopher af Bayern, Christian den förste Hans, tilligemed Kong Hans's Stadfæstelse paa samme Privilegier for Holbek. Alle men, Alle men, som tesse efftherschreffne Preuilegier see eller höre læsis, helse wii Burgemester oc Roodh i Roskylde, at effther wor kiære naadighe Herre Höyboren Förste Konning Hansis villie ocscriffuelse skyld, tha haffue wii giffuet Burgemesther oc Roodh oc menigh almue i Holbek utschriffther aff fyre aff wore prewilegier bescreffne, som her effther screffwet stonder, som Konninghe oc Höyborne Försthe i Danmark, som er Konningh Cristoffer oc Konningh Cristiern oss naadelighe unth oc giffweth haffuer, oc wor kiære naadighe Herre Konningh Hans them forbædred oc stadfest haffwer met hans Naadis prewilegie. Försth lydher Konningh Cristoffers prewilegie soo:

Wii Cristoffer meth gudz naadhe Danmarks, Wendis oc Gothes Konningh, Palatzgrewe paa Ryn oc Hertugh i Bayern, Györe viderligth alle men meth thetthe wort opne breff, ath alle the Priwilegia, frælsæ oc friihedh, som wore forfædræ oc forældhre, Konninghe i Danmark, aff theris kierlighe oc godh wilghe oc sönderlighe nadhe unth oc gyffueth haffue wore elschelighe Burghemes there, Rodhmen, Burghere oc all menighedh i wor Kiöpstædh Roskylde, unne oc giffue wii them fremdelis aff wor sönderlighe naa thes wegne, oc them stadfæste wii meth thette worth opne breff i alle modhe, som theris priwilegia oc friihedh lude, som the ther paa haffue. Oc thertil unne wii oc giffue them naadelighe thesse efthers creffne Article: 1. Försth ath naar nogher Tydesk eller Utlentzsk i ') wor Kiöpstædh Roskylde döör, tha skall giffues aff hans gotz huer tyende penningh, halffth Konningen oc 1) ther i byen döör &c. H. halffth byen, oc haffuer then som döör, ængen arffuinge, tha gaa um hans gotz som gammell ræth oc sithwanne ær. 2. Item skall eller mo ængen ganghe eller ride i fornewnde wor Kiöpstædh Roskylde) meth spænthe armbörst dagh eller nat. Dörgis 3) thet nogher at giöre, oc fongher ther skade ouer, han skal beholde skaden uthböther. 3. Item skal ther anghen gange meth suærdh eller armbörsth længher æn han er kommen i sith herberghe. Bow B 4. Item skal eller moo anghen giöre sambindelse moodh nogher man, oc sönderlighe moodh burghemestherne oc Roodith, undher liiff oc gotz. 5. Item welle wii haffue macth at sætthe burgemestheræ oc leyde, oc skall vor foghet meth burgemesthernæ haffue macth at leyde, oc burgemesterne oc Rodith skulle haffue macth at kese 4) Raadhmen, nar nogher aff Raadith affgaa. 5) 7910 10W 9103 6. Item skulle burgemestere oc Raadhitt haffue macth at regere alle embede effther skelligheth, oc som the fore oss bekende wele wære, oc ængen skall mood theris velie giöre eller bögynne giilde eller nogher samfund undher sin hoffuetloth. 7. Item skall all Kiöpmanskaff wayes i forscreffne wor Köpstædh, som i Stæ. derne wayes. Hwo thet icke giör, han giffue III Mark, som sælgher, oc tre, 6) then som kiöber, halt Konningen och halfft byen. Oc tesse forscreffne article haffue wii unth oc giffuet wore burgemesthere, Raadit, oc menighet i Roskylde, 7) paa thet at wor Köpstædh theraff forbedres moo, togh wele wii haffue full macht, them at forbedre oc til eller aff at sætthe, um oss tycker thet nytthelicth wære. Thy forbyuthe wii alle, eehow 8) the helst ære, oc oc serdelis wore foghede oc ambitzmen, forscrefne 9) wore burghemesthere, Raadhmen, burgere oc menighet, eller noghen aff them, moodh thenne wor gunsth oc naade i nogher modhe at hindre, mödhe, 10) töffue eller uforrætte under wor Konninglighe hæffnd oc wrede. 300 In cuius rei euidens testimonium et euidenciam firmiorem Secretum nostrum presentibus duximus apponendum Datum Castro nostro Haffnensi, cra- 2) Heddinge H. 3) dierffues H. 4) keyse H. 5) H. add. heller behoff göres. 6) H. add. Marcker. 7) Hedinge H. 8) ehvo H. 9) fornemmelig (?) H. 10) H. om. mödhe. . . uforrette. cadestino circumcisionis dominice, ") Anno Domini Millesimo quadringentesimo quadragesimo primo. cow ebn *amol i abistalls * gutz TES

Wii Crestiern meth naadhe Danmarcks, Norghes, Wendis oc Godis Koningh, Greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, Giöre widherlicht alle, som nu ære ock komme skule, at for troskaff oc wil. lighe thieniste, som wore ælskelighe bymæn, borghere oc menigheth i wor Köpstædh Roskylde oss, wor kiære husfru oc wort Righe Danmarck hertil giort haffue oc hereffther trolighe giöre, oc bewise skulle, tha haffue wii annameth oc untfonghet oc anname oc untfonghe thöm oc alle theris i wor konningxlige nade, frid oc hæghen, nadelige at beskerme, oc unne them oc lade alle the preuilegia, friihet oc ræt, som the mech skieel bewise kunne, at the aff wore forfædhre, Herre oc Konninghe i Danmark, hwes siæle gud haffue, fore wor tiidh haffue haffth oc Oc ther haffue, hwilke wi stadfæste oc fuldburdhe meth thette wort opne breff. til unne wi them aff wor synderlige gunst oc kierlighed, swo oc fore then store umagh, kost oc thæringh, som the offthe haffue for wore skyld, oc synderlighe, nar wii eller wor kiære husfru ferdes igenom landeth, swodan fordeel oc node, som her effther fylgher: 1. Först unne wii them swodan friiheet, at the mue friit kiöpslaa i alle wore righe oc serdelis i alle wore Köpstædher friit at köbe oc sælie, til land oc watn, i wore badhe meth fremmethe köpmænd oc andre, lighe med borgherne, som köpstæde boo. slow 2. Item unne wii burgemesther oc Raadit at haffue fuld macth at hindre them, som arædhe eller nogher upstöd eller ruskiæl giöre i wor Köpstæth Roskyld, om byfogeden wore ey swo nærwærendis, at sætthe them ther til rætthe, tog swo, at Kronens ræticheet uforsömet bliuer. 3. Item om nogher borghere wordher slaghen i sin eghen gaard, tha skal thet wære halslös gierning. udicantung 4. Item unne wii them at wære tolfrii alle wore righe öuer, udhen om retth höstmarcketh, som ær fra sancti Bartholomei dagh oc intel sancti Dyonisii dagh. 11) Domini H. Baded sellod, she H 5. Item forbiude wii alle wore underdane i roskylde at thage husbondehold aff nogher annen en aff oss eller wore kiære husfru oc wore borgemesther oc Rodit. 6. Item forbiudhe wii alle, som komme seglindis in i Ysefiord at giöre noghet marketh i fiorden, för æn the komme up fore wore Köpstædhe Roskyld eller Holbeck. helle Item tesse forscrefne friihet oc priuilegier haffue wii unth vore ælskelighe borghemesthere, rodmen, borghere oc menighet i forscrefne wor köpstæd Roskylde, paa thet at the mue theraff forbedres oc oss thienisthe tyss ydermere at giöre, swo lenge withet annerlunde skickende worde, om oc nar behoff kan giöres. Thi forbiude wii alle oc serdelis wore foghede oc ambetzmen, borgemesthere, radmen, borghere oc menigheet, forscrefne wore borghere i Roskyld omodh oci thenne wor nade oc friiheeth at hindre eller hindre lade, mödhe eller uforrætthe i nogher modhe, undher wor konningxlige heffnd oc wredhe. to Datum Roskildis feria quinta pascatis, nostro sub secreto, Anno Domini MCDL quinto. bansted

Wii Cristiern meth gutz nathe Danmarks, Suerigis, Norgis, Wendis oc Gottes Konningh, Hertugh i Sleswiig, Greffwe i Holsten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst. Göre alle witherlicth, at for troskaff oc willig thenisthe, som oss ælskelighe borgemestere, raadtmen, oc menighet i Roskilde oss oc wore Righe hertil giort haffue, oc her effther trolige giöre ma, swo oc oppo thet, at forscrefne wore kiære borgere oc undhersate mue thes ydermere bliffue wedh rædelighet oc bestand, tha unde wii oc giffue them swodan friiheet, som her effther fylgher: 1. Först at wii welle ey tilstædhe, at nogher fræmmethe Köpstædemæn eller bönder skule noghet forköb giöre wore borghere i Roskilde poo theris torg i theris retthe torgdage, uthen met borgemestheris oc Raadz tilladelse. 2. Item welle wii oc ey tilstæde, ath nogher i Roskilde skule brughe ködmanghere æmbede uden i ködmanghere boderne, effther thi som gammel sitwanne wærit haffuer. 3. Item welle wii oc ey tilstæde, at nogher kremmere skule stande uthe meth the ris kram i worköbstædh Roskilde lengher (end) i tree daghe, uden rætthe landfæringe, som komme fraa höstmarcket oc færdis swo giömen landet. Dyrffwes nogher her omodh at göre, tha skule the haffwe forbrodeth hues the haffue met at fare oc thertil III marck til konningen oc III mark til byen. 4. Item wore oc thet swo, at nogher ther i byen, wære man eller quinne, som then annen læggher tywffsag til eller nogher andre uærlige sagher, ther hedher oc ære paarörer, oc wordher han, som thet sagt hauer, thermet nedherfellig, tha skal han böde XL mark modh saghwolderen, XL mark modh konningen, oc XL modh stadhen; formatthe han icke oc tesse bödher uth ath giffue, tha skal han hustry gis til kaghen oc forswærie byen. 5. Item thage wii forscrefne wore borghemes there, raadmen oc menigheet i Roskylde, oc alt theris gotz, worthnethe, hion oc tienere, udi wor konninglige friidh, hegn, wern, oc beskierming, besönderlige att forsware oc fordeytinge til rætthe, oc unne wii oc welle, at the skule hereffther frii oc uhindret nydhe, haffue oc bruge theris wonge oc fægang oc jordher till theris eyghet oc wor köbstadz nytthe oc bestand, som the thet hertill hafft haffue. Forbiudendis alle, ehwo the helsth ære eller wære kunne, oc serdelis wore foghede oc ambitzmen, forscrefne wore borgemesthere, raadhmen oc menigheet i Roskylde her omodh paa forscreffne friiheed oc beskerming at hindre eller hindre ladhe, eller i noghre modhe uforrætte, undher wor konningxlige heffndh oc wredhe. 620 Datum in castro nostro Haffnensi, die diuisionis apostolorum, nostro regali sub Secreto presentibus inferius appenso, Anno Domini MCD septuagesimo secundo.

Send 30

Wii Hans met guds nade Danmarks, Norgis, Vendis oc Gothes Konningh, udwalt till Swerige, Hertug i Sleswig oc i Holsten, Stormarn oc Ditmerschen Hertug, Greffue i Oldenborg oc Delmenhorsth Giöre alle witherligt, at wii aff wor sönderlige gunst oc nadhe haffue annameth oc untfonghet, oc met thette wort obne breff anname oc untfonge wore borgemesthere, raad, borgere oc menigheeth udi roskylde udi wor koningslige friit, hegn, vern oc beskermingh, besönderlige at forsuare oc fordeitinge till retthe. Oc unne oc stadfesthe wii them alle the nadher, friiheder oc priuilegie, som wor kiære fadher konningh Cristiern, hwes siel gudh nade, oc andra wore forfædre, fremfarne konninge i danmark, them nadelige unt oc giffuet haffuer, at the them frii oc uhindret nyde, brughe oc beholde mue oc skule, met alle theris ordh oc article, som the breff, them ther oppo giffne ære, inneholde oc udwise. Oc unne wii them, at the hereffther ma och skule nyde swodan friihedh, at forscrefne wore borgere skule ey steffnes till doms, for the haffwe wæreth for wor foghet, borgemestere oc raadh, oc standhet ther till rætthe. Oc sammeledis, at hwo som wil bo pa the gorde, som borgere tilforn udi bode, eller en nu udi boo, skule skatthe oc holde wor oc bys tynge, som the giorde, som tilforn bode i gardene. Thi forbiude wii alle wore fogede oc ambitzmen, oc alle andre, them her omod at hindre eller hindre lade eller i dhe uforrætte, undher wor konningslige heffnd oc wredhe. nogre mo- Datum in castro nostro Haffnensi, die beati Marci Ewangeliste, Anno Domini MCDLXXX sexto, nostro sub Secreto appenso.

Ath forscrefne fyre priuilegier swa lydhe, thet widne wii meth wort stadz ingceglæ hengt her næden fore. Giffueth oc screffuet i Roskilde then ughe næsth fore medfaste söndagh, Anno Domini MD sexto.

Wii Hanss met gudz node Danmarckis, Suerigis, Norges, Vendes oc Gotes Konnyng, Hertug udi Sleswig, Holtzsten, Stormarn oc Dytmersken, Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, Giöre alle witherligt, at wore kære borgere oc undersatte i wor köpsthed Holbeck haffue hafft her fore oss thesse forscreffne priuilegia, som wore forfedre, framfarne konninger i Danmarck, wore kære undersotte udi Roskilde nadeligen unnt oc giffuet haffue. Huilcke samme forscrefne priuilegia wii aff wor sönderlige gunst oc nade haffue unnt oc giffuet, oc met thette wort obne breff unde oc giffue forscrefne wore borgere och undersatte i Holbeck, i alle theris ord oc article, som the indeholde oc udwiise, at haffue, nydhe, brughe och beholde, ligerwiise som wore undersotthe i Roskilde thennom nydhe oc bruge. Och haffue wii oc thertill ydermere aff samme wor gunst oc nade unnt och giffuit wore kære undersatte udi Holbeck saadane friiheder, at inge udlenske, som ther i haffnen fore theris by sööge (26) met theris skiip, skulle köpslaa met bonden ther omkring theris by till forprang i noger made. Oc skulle ey giöre nogre uloglige haffner nær theris by them till forfang i noger made. Dierffues nogher her imod at giöre, tha skall han haffue forbruth thermet hwess han haffuer met at faare, halffdeelen till oss oc halff. deelen till byen. Sammeledes haffue wii unnt oc tilladet, at forscrefne wore undersotte i Holbeck mue inddeele till theris by the borgere sönner, som ther udi byen barnfödde ere, oc ey bygge oc boo udi wore köpstæder, eller paa wort oc kronens gotz oc ey ere affkomne met wore mynde. Forbiudendis alle, ehwo the helst ere eller waare kunde, oc serdelis wore fogeder oc embitzmen, forscrefne wore kære borgere oc undersotte udi forscrefne Holbeck heremod thesse forscrefne wore noder, friiheder oc priuilegia, ath hindre, hindre lade, möde, deele, platzse, eller i noger made at uforrette, under wor konnynglige heffnn oc wrede. Giffuet paa worth Sloth Köpnehaffn, torsdagen nest effther sancti Marci dag ewangeliste, aar effter gudz byrd MD sexto, under wort Signet, som wii haffwe ladet hengdh gemmen thenne bogh. node obliko zagrak alghand asmoa etloll giv Bullad sedlo boda Joufli po daug 9110 living onlstore! jog obatifed me on to a thbnova dod dok obraslay ito i eqö sodba La bull shetla sallad,aqqo12-miselle sebus fi po tombal 12 aire 30 evlisid as boa eller den nog sol. nadgon i civisib landgru be suit elle nive usl Stadsret for gle Storeheddinge af Kong Christopher af Bayern. ov iball 50 Wii Christoffer met Gudtz Nade Danmarks, Wendis oc Gottes Konning, Paltz - Grewe uppa Riin oc Hertug i Beyeren, Göre viderlicht, at for Throeskab oc villige Tieniste, som Vii af vore elskelighe Burghemestere, Radhman, Burghere oc Menighet i wor Köbstæth Hedinge herthil befundet haver, oc Vii os herefter til thennum, som til vore thro thiænere, Burghere oc Underdhanere anforseer ¹) thro oc tilhobes, oc naar thet behoff göres fremdeles met Troschab at befinde, da tage Vii oc undfange thennum oc theres Oc have i vor Kongeligh Nadhe, Friihedh oc Hægn nadhelighen at beschierme. the beræt 2) for os, at theres Privilegia oc Friheter ere brænde, som Vore Forfædre thennum unt oc givet have, dha have Vii aff vor synderligh Gunst oc Nadhe unt oc givet thennum thisse epterskreffne Privilegia oc Frihet. 1. Först, at enghen aff thennum for noghehande Deelemaal, Sagh heller Skyldning, ther Vii Mact med have, thörff for noghen anden Mands Steffning, Budh heller Uppakald, ud af Byen fare, eller noghehande Thiæneste noghen i swo Madhe göre, uthen the thet göre ville met Kærlighet och godh villie, uthen swo ware, at Vii thennum for Righens mærkeligh Aerendes skyld udbyde heller tilsighe, ther the særdeles Budh om fange aff os, at the da i alle Madhe villige thertil være och vort Budh staa, som thenum bör. 2. Item hvo som noghen sagh i skyldingh heller tilthale til thennum have, at hand da anmodher thennum oc paa theris Bything loulig fuldfölger, oc at the, som the aff alder vane er, ther undtleyde sigh met rette for swodan sagh, heller oc bethre therfor effter minne oc nadhe. 1) anforsteer A. 2) betroet A. (26*) 3. Item, at ængen Gæst heller Köpsvend, ther ey er met them bosiddende Burghere, skal diervis i noghen Madhe at köpe i theris Bye leffvende Nödh hel. ler Svin, heller færske Nödh, heller Sviine-Kroppe, heller saltede Huder, ud at före. 4. Item give Vii thennum Loff oc Magt at tale til theris Skyldener oc til andere, the thennum Uret göre, hvilke the ther i theres Bye betrædhe, oc at kræffve oc fange Ræt oc Skæl af thennum, oc sætte thennum til Rette therom met Hielp oc Radh vor Byefogets ther i Byen. 5. Item, at alle the, som marknet, torge oc Köpmandskap ther hos then. num ville söge oc öffve, oc alle andere, som Goedtz.oc Indgæld ther i Byen hafue, at the göre oc skatte oc skylde met Menigheten oc met Byen, eftherthi som the aff Radhet ther i Byen tilsagt vordhe, ther som Skæl oc ret er, hver i sin Ræt uforsömmet. *)

  • ) De øvrige Artikler stemme overeens med det S.

196-197 trykte Privilegium for Roeskilde af Kong orall Christopher. Afvigelserne i Privilegierne for Stos reheddinge ere der betegnede med Bogstavet H. In Vevad si pred iovigo tan ma edil so get older ads made to po hole stod dige? Janinolsa shundsilon solomanes in nego th holl grillside abast noban angon sol feris only adby 34 He egn nbows no si dale sby ubat owa doo floud of ow abusa bed Kong Waldemar den Fjerdes Privilegium for Odense, stadfæstet af Kong Christian den Förste 1477. Wii Cristiern meth gutz nade Danmarcks, Sweriges, Norges, Wendes oc Godes koning, Hertug i sleswig oc Hertug i Holsten, Stormarn och ditmersken, Greffue i oldenborg oc delmenhorst Göre alle wittherlicht, at wore elskelige borghemestere oc Radh i othens haffue wæret her for oss oc wort elskelighe radh meth wor forfathers koning woldemars priuilegiis och friiheedh, som han them i othens unt oc meth begaffuet haffde, hwilketh forneffnde wor forfathers breff, forneffnde theres byes priuilegiis oc friiheid paa rörendes, wor for gammelheds skyld oc sammeledes for forsömmelse skyld ey wel ferducht meth inceygle oc sammeledes ey i alle syne article oc puncthe wel ferducht pa scriffuerens wegne, Tha effterthi at oss tilbör oc hörer pa wort koninglighe embit, som wii aff gutz forsyn tilskickethe ære ath besyrghe oc betencke, swadanne stycke oc ærindhe, som wore kære undersaathe kunne komme til bestandh, friid oc rowelighed, haffue wii nu fornyet, unt, giffueth, statfest öc fulburdh oc meth thetthe wort opne breff ffornye, unne, giffue, statfeste oc fuld. burdhe wore elskelighe borghere i othens alle the priuilegier, nader oc friheder, som forneffnte wor forfadher them unt oc meth begaffuet haffde effter thi, som hereffter fylgher. 1. Först, at wore elskelighe borghere i othens skulle haffue alle the friiheder, som the friieste haffue hafft i konings woldemars oc hans forfadhers koning woldemars tidhe, oc stadfesta wii the samme friiheedh oc döme them ukrengkelige oc warachtighe at bliffue, tagende alle forneffnte borghere oc hwer there wit segh under wor friid, beskermelse oc wern, besyndherlige at forsware oc fordethinge till rette, oc uppa theth at forneffnte wore borghere i othens mue thes friitsamme. lighere haffue roligheid oc friid i theres byy oc ther omkringh, döme wii for een rett oc skicke, at theres statz friiheid skal recke oc stadelige oc ubrödelige holdes om well indnen theres stads wern oc haffuellwercke, och swo indnen fornefnte stads marckeskiel, som almenth kalles bierk eller vicbelle, swaa at forneffnte stads friihed oc byfriid skall recke Östher uth till honebeck, Vesther uth til dalves beck oc holebecks liidh, *) Syndher uth till ostebeck oc nör uth till Iglewod Rosenkelde oc aalewodh oc theres veygh till theres haffn oc skib i ellemose aa frii. Dierffues eller dristes nogher, ehwo han helst ær, ehwat wilkor eller stath han er aff, nogherlunde aff offuerdadigheid at brydhe, nogher man lemmelesther, saar gör eller nogher hindher eller welde gör, oc worther therfore greben meth skenbarligh gerningh eller fordeles effther loghen, tha skall han wære plectugh fore then brödhe offuer alle rette böther at bethale then, han giordhe skadhe, fyretiwghe march penninghe oc koninghen fyretiwghe marck oc byen fyretiwghe march. Seyer han oc ney fore saadane misgerninghe oc festher logh for segh, thaa skall han setthe wetherhettig loffwen for segh oc skall innen thii dage thereffter komme till stadhen och giffue low, han fæste. Men kan han icke fuldkomme loffwen, thaa skaal han böthe theth saghefald, som forscreffuet staar. swar, 2. Item hwo som helst aff othense borghere wandherer sit ærrendhe pa landh eller andhere stedz udhen staden, oc worther han greben fore skenbarlig gerningh, tha skall han ther göre rett, som han skade giorde oc böthe ther emood koningen och sagwolderen fore swodan sag, men worther han icke greben wit skenbarlig gerninghe, oc festher low for seck, thaa skall hans sagh fylge hannom till hws oc forfylges loghlige till theres byting. Er han oc i nogheth gilde oc saghen er swo at hun rörer hans mandhelle uppa, tha skal samme borgher met tolff loghfaste men aff sith gilde, theth ypperste lag, rette logsdag skere segh ther i byen fore then gerningh, hannom tilllagdes; kan han och ey swodan low fulkomme, tha skall han böthe mod saghwoldheren och koningen, som landzloghen utwiser. Er oc icke samme borgher i gilde oc festher low for segh, tha skall han innen femthend dage meth tolff logfaste men, som hwer haffuer ni (III?) marck vether hettning, lagwerye segh till syn sognekirke, eller oc böthe mod sagwoldheren oc koningen, som landz lowg utwiser. Oc er han i sancti knutz gilde, tha lowgwerie segh selff siætte gilbrother, som gammell sidwane er. 3. Item hwo, som aff daarskap ihielslaar, lemmelester eller saar gör nogher mand i othens oc er icke vetherhettig at böthe mod sagwoldheren, koningen och

  • ) Skal maaskee lases lund. byen, tha schal then, som ihielslao (ihielslo) miss the liiff, oc then, som saar

giorde, misthe hand, till bood fore syne gerningher, hwat heldher han er borgher eller ey. 4. Item om nogher borghere ihielslaar nogher mand oc kommer till bood, tha skall han giffue koningen tolff marck til thegengiald. 5. Item skall enghen wor embitzman thage meer en two öre penninghe till stockeleyæ aff noghen othense borghere for hans tiwff, men aff landzman thage en halff marck penninghe. 6. Item om fogedhen i othens hindrer nogher man ther fore nogher brödhe, tha skall han engelunde sette hannom i stock eller konningens iern, om han kan fange vetherhetting borghen fore seck, uthen theth er then bröthe, han skal miste liiff eller leemme fore. 7. Item om nogher gesth secthes aff nogher oc festher logh fore sigh, tha skall han först swerie eet sinne, at han haffuer enghen, som hannom will methstaa at giffue low, oc sithen skal han swerie tolff sinne oc logwerie sigh.. 8. Item alle iorde oc grunne, som liggendes ere indnen theres friids' stedher oc marckeskiel skulle aldelis were undentagne oc frii fore alle thynge, swo som er inne ocstudh, oc the samme iordhe skulle icke skifftes som strandköbings iordhe, men the skulle skifftes, som alminning landz logh udwiser. edgablede mo 9. Item hwilken theris borgher, som dwellies uthen theres stadh aar oc dagh uthen loglicht forfald, tha skall han icke holdis fore borger i othens, uthen han well oprettæ oc bethale syn forsömmelse oc brödhe. 10. Item om nogher borgher eller annen dristes till at kiobe noghet mellom mesinge sundh oc ellemose annet en mölle stene och tymber till bygningh, oc worther hannom theth bewisd offuer, han skall böthe thre march koningen oc thre mark byen eller logwerie segh selff tolthe, om han theth dylier. 11. Item hwilke bryggere, bagere, kiödmangere, oc alle andre embetzmen ehwo the helst ære, som forsömme at the icke holde ferdughe theres gadhe oc stredhe, oogne oc hielde, aff hwilke offte kommer vodhe, tha skulle the therfore sware radhit i othens, oc icke konings foghet, och then bröde skall icke höghere rise nogher tiid en thre skillingh penninge, uthen the samme giöres fortrodne oc gienstridige, oc tha skulle the aff radhmennene befales koningens foghet, oc tha fangher koningens fogheth halff brödhen. 12. Item skulle forneffnte othense borghere hwert aar giffue oss thry hun drethe mark om sancti morthens dagh fore theres aarlighe byskat, oc hwilken borgher, som dyll noget aff theth gotz, han plectug ær at giffue skatt aff, oc swer therfore, tha skall han bæthere therfore mood radmennene och icke mood koningens foghet. 13. Item hwo, som kiöber oc sæell i othense, som andhre borghere, han skall redhe oc giffue i alle thynge meth them. 14. Item om nogher aff othense borghere hendher skibbroodh, oc the kunne selffue eller meth andhres hielpe biergie noghet aff theres gotz, tha skulle ey noghen wore foghede eller embetzmen formene them thet eller hindhre them ther uppa i nogher made, swo framt the wille ey lidhe then heffnd, som i lougboghen staar. 15. Item hwart forneffnte othense borghere komme i wort righe danmarck meth theres gotz oc kiöbmanskap, uthen i skone marketh, tha skulle the aldelis were frii fore all told oc thynge. 16. Item kunne forneffnte othense borghere behindre noghen i theres by, som them skyldugher ær eller haffuer them uforretthet, oc kunne the gribe them with gierningen, tha mue the lathe them besette swo lenghe the pleye them reth. W moa 17. Item enghe gesthe, som till othense söghe meth kiöbmanskap, skulle kiöpslaa i forneffnte by eller pa land borgere till forkiöp eller forfangh, swo framt the wille ey mysthe theres gotz, som the haffue met at fare. 18. Item hwo som skiber eller kiöpslaar i vlaghe haffne eller kiöpslaar paa land, borgherne i othens till forfangh, eller forkiöb, tha skulle the haffue macht at hindre them till rette oc före ind i othens, oc skall theres brödhe, som swodant giöre, were forbrot till koninghen. 19. Item alle gesther i hwethen the ære, som wille offuer wintheren ligge i othens meth theres kiöbmanskap, the skulle were plechtuge till all vinthers udretzsell oc thynge meth forneffnte borghere, som oss göre skulle effter thi, som theres gotz oc handtering er till. 20. Item schall enghen gest dierffwes till at sellye ut nogethande klæde i alnetall i Othens, swo framt som the wille ey misthe theres gotz, som the haffue met at fare.ig po 21. Ithem baghere, bryggere, kiödmangere oc alle andre embetzmen, ihwo the helst ære, som worde paamynthe aff radhmennen i Othens at bethere theres brödhe oc forsömmelse paa theres embethe, vorthe the en sinne, annet sinne oc thredie sinne paamynthe oc icke bethere them, tha skulle the fore then förste paamynnelse (böthe) ni skillingh, fore then annen oc swo meghet, oc fore then tredie oc swaa meghet. Ithem wordhe the fierde sinne paamynthe oc icke tha bethere, tha skulle the wære plichtuge at bethere mood radmennen thre mark penninghe, oc nar the ære swaa reffsethe oc icke wele bethere thennom, tha skal theres embethe forbyudes them, swaa at the icke mue brugheth, för en the bethere them. 22. Ithem hwo som helst, som worther antwordhet i konings iern i Othense for syne misgerningher, tha skall koninggens foget icke lade hannom bortkomme fraa sigh för en ther worther fylleste giort for hans misgerninghe, bothe then som skaden fick oc saa koningen oc byen. 23. Ithem hwilken borgher, som nogeth kiöber aff nogher gest oc icke will bethale giesten till thide, som han hannom iette, tha skulle fogethen oc radmennen paamynnæ then borghere i sit hus eet sinne, annet sinne oc thredie sinne, Giör han theth icke, tha at han bethaler gesthen theth, han hannom skyldug ær. skulle fogethen oc raadmennen bethale gesthen ffylleste aff then samme borgheres gotz oc theroffuer gesthen thre mark (penninghe oc fogethen thre march penninghe for hans brödhe oc forsömmelse. 24. Ithem skulle enghe embethe i Othens haffue skraa eller macht noghen rætt aff ath sighe pa theres embethe, uthen the haffue theth met raadsens i Othens mynnæ oc statfestilse. 25. Item unne wii oc giffue forneffnte wore borghere i Othens effter wor elskelighe raadz raadh for friiheid oc priuilegium, at hwo som i othens sweries fritlös, e hwart the komme i wort righe danmark, tha scall fares meth them, som meth andhre friitlöse men, e hwar the finnes. (27) 26. Item wille wii oc bywthe, at alle borgere i Othens mere oc myndhre skulle were borghemesther och raadh i Othens hörighe oc lydighe oc welwillige i alle the ærendhe, the tillkræffues aff them, som rettferdige ære, oc giffue wii samme raadh fuld macht at reffsee them alle, som them icke lydhe wille. Till ythermere wisse forwaringh oc witnesbyrd, at alle thesse oc hwert forskreffne stycke oc article skulle stadige, fasthe oc ubrödelighe holdes oc bliffue i theres macht til ewig tiidh, tha haffuæ wii ladheth wor koningslige Secreett henge næthen fore thette wort opne breff, som giort oc giffuet er pa wort slott Nyborgh annen söndag i fasthen, som kalles Dominica Reminiscere, Aar effter gudz byrd Thusinde fire hundrethe halffierdesinnes tiwge oc siw. of ads ssbuydiol teled mos owe modi Hey slot an eggedoofyrod modliad to ES sticatonnad and coal,phid Hillsd sili abi dobi and 2010 a gubila modnad and died autog toledod ad in ninag star and drogot so grinnegarem exils notes sullors it so stog 9-lamandero 30 adboad and rol sdg edio i snoobeny fom died anile si nadnais dias 2018 1808 KIC 161 il gods oblono affede bol zbing sufli mosolyod sit IN adguys noon oo dhudbu soyd and inom in siban owa i and od med edtam ell dasid coin Kong Christian den Förstes Privilegium for Odense 1454. oc avd row erol to you own an iw sumar ST Wii Cristiern meth gudz nade Danmarks, Norges oc Wendes oc Godes koning, Greffue i Oldenborgh oc delmenhorst göre witherlicht alle men, som nu ære oc kömme schulle, at wii haue owerweyet meth wort elskelige Radh then twidrecht oc uwilge, som nu wærit hauer mellom then anburghemesterne oc Radhit pa then enæ siide oc menigheden i Othens paa nen siidhe oc haffue effter fornefnte wort Radz radh fore fornefnte wor byes be. standilsæ oc pa thet, at en goth eendrecht schal bliffue mellem borghemestere, Radhit oc menigheden i Othens, theth swo ær schicketh, ouerweyt oc tilladhit i alle made, som her effter schreffuet star. 1. Först, at naar so falle kan, at nogher borghemester dödh eller affgonghen ær, tha schal then borghemester, som igeen leffuer, meth Radhit keese two aff radhit oc sendhe thæm till oss, at wii tha udhkeese och stadfeste een aff the two till borghemester at bliffue, oc schulle the, som nu borghemestere ære eller her effter borghemestere worde i Othens, bliffue borghemestere so lenghe the leeffue, udhen them krankdom eller anneth merckelicht forfald oc wanschelse thet bethoge, at the thet ey forstande kunne, som oss och byen nyttelicht wore, eller oc the sigh swo merkelighe forbruthe, at wii eller wore effterkommere, koninge i Danmarck, them selffue affsettæ wilde. 2. Item naar nogher aff radhit affgaar, tha schal borghemestere oc the, som (i) radhit ære, keese een aff theres methborghere, som the kunne pröffue there nyttelichst ær till radhman at wære. 3. Item schulle borghemestere oc radh i Othens bliffue frii fore aarligh skat, thogh at the göre i annen thynge, som andre theres methborgere, oc ombære theth halffue stöcke leytsk, som sedhwane förre haffuer wærit at radhit pleyer at fonge. (27*) 4. Item the borghere, som haffue guldz iordh, schulle beholde then frii for aarligh skat, som aff æreldh wærit haffuer, oc göre thoch tiæniste therfore, som andre frii men i theres byes udbudh oc annen tynghe. 5. Item at hwer man maa bierghe sigh i hwilke maathe han best kan, i swo made, at hwer gör i wor skat oc thynge effter theth som han haffuer embedhe, gotz oc handthering till. Tesse forskreffne article haffue wii nu swo ouerweyet fore wor byes oc menichetz bestandelse i thet at een kierligheid oc good eendrecht maa ock schall Thi biwthe wii ether alle, wore borghemebliffue i Othens, som förre er rört. Radhman och menicheden i Othens, at i hereffter fornefnte article holde i alle made, som forscreffuet staar, under wort hylleste oc nathe.di sidg Datum Castro nostro haffnensi die beati botulphi abbatis. quinquagesimo quarto. Nostro sub Secreto presentibus appenso. stere, all Anno domini MCD 00 19110 ne to sidbeff mos,oba sila jonna allal de reanal.I rigod sort Islands Baadi odbnes co silbes tow storemedytod tills disans tells mobilhand mods nedb do moz,sand abundesel goes ons as ta jodmundial oils ou ore rigie isomedgrod medgrod anfild and Rogerlied rails sili se nella ety is usmcher Hit so terfalloy edan dgods bans ouffled redt elluda owt eds oo -go 00 -hate ensul si femenguelle ow: lichiomol. Bialogne no or assay ang dalanges ads zog dasb omane sambaa VX silt elfude as die honderd een mail.& rotes molass VX edroo dba Kong Hans's Privilegium for Odense 1495. ellisa analdine!! 300s 191llo an 201108 nesale Inala owa 30 liba bast Wii Hans meth gudz nade Danmarcks, Norges, Wendis oc gotes koningh, uduald koning til Suerige, Hertug udi Sleswig oc udi holsten, Stormarn oc Ditmersken hertugh, Greffue udi oldenborg oc Delmenhorst, göre witherlicht alle men, som nu ære oc komme skulle, at wii haffue owerweyet meth wort elskelige Raad then twidrecht ocuwil. ge, som nu wærit haffuer emellom wore Borgemestere oc Raad i othens then enæ oc menigheden ther sammestedz paa then annen side, oc haffue wii effter forneffnte wort Raadz raad, forneffnte wor byes beste oc bestandelse, oc uppa theth, att gott endrecht schal bliffue emellom borgmester, raad oc menigheden i othens, uthen all hath eller ariige, thet, saa skicket er, owerweyet oc tilladit i alle made, som her efftir staar.load paa orgon ball al Te sbiog diezol göm to abellam ol 1. Först at nar skeer, at theres aarlige skatt skal skattes, han skall ey högre settes, æn III march; till the penninge skall byen deles i XV raader oc XX march ud at giffue aff hwer raade; ther scall en almugesman tillskickes Rademesther at wære i hwer raade oc swodan skatt up at bære oc giffue hannom ud, oc göre borgemestere, raad oc menighed regenkab therpaa hwer sancti peders dag i faste; fattes ther i then skatt, tha schulle the theth opfölde; löber ther aff skatten ud offuer, thet bliffue hoos rademesterne swo lenge theth forwises them, hwar the skulle swodanne penninge lade tiil byssens nytte. Sammeledes skulle the Rademestere upbere all annen rentte oc udgiffue till byssens tynge thet aar igemmen. Trænger forneffnte Raademestere paa, at the ey swodanne skatt kunde redelige udfange, tha skal ther skickes en raademan eller en kæmener hannom tiil hielp, swodan skatt ud at pantte, som fore er rördt. 50 191 9 160 16 2. Item schulle two allmugesmen wære kæmener, oc the two skulle then samme dagh göre theres regenskab paa byssens rentte oc sagefald. op- 3. Item nar theres byskatt scall settes, tha skulle the XV raademestere, som then skatt haffue optaget theth aar, oc the XV raademestere, then skatt skulle tage, som tha settes, the schulle tiltages oc sette skatten meth borgemestere oc settes raad, oc hwer settes tha i skatten udhen wilde wildt, som han haffuer gotz oc handthiering tiil. Oc swo skal skatten settes aar effter annet. Heriblant skulle Borgemestere oc Raad frii wære fore theres aarlige byskatt, tog swo, at the rede meth borgerne i alle andre koninglige tynge, effter som the haffue gotz oc hanthiering tiil. Item the, som eygedomss gotz haffue paa landit, the rede theraff i krig oc aarlog meth theres metborgere effter som hwer haffuer gotz till. blo 4. Item nar nogre aff Raadit affgaar, tha skulle the XV Raademestere effter almugens raad udwellige IIII wederhettinges men, som the kundne pröwe tiil Raadmen nyttelige ære. Swo skal Borgemestere oc Raad keese en aff them tiil raadman at wære, som thertil nyttelig er, embiszmen undertagne, uden the offuergiffue basemod moll theres embethe oc gilde. tibellis to love two o ella se odtegia ells dind the nodur 5. Item findes nogre, som forfylde othensse aae, becken, som löber igemmen byen, byssens graffwer eller mölledam, meth mög fore theres gorde eller annet the m skadelig flod, som the kunne forfylles aff, theth göre, the skulle swodanne flod igen opkaste oc therfore bödhe tiil oss for huer tiid III march oc III march tiil byen. no 191 9b wil onlig to bu 6. Item haffue alle menighed wedtagit, at hollde theris skow i friid hereffter paa en forbethering. Hwo hereffther therudi hugger eller hugge lader, han böde oss III march oc byen III march fore hwer tiid. Barol diedi onnel owe 7. Item hwo som haffue aff byssens iorde fore pantt eller eygedom uden skellig bewisningher, the skulle igeen delis effter logen. 8. Oc schulle Borgemesther oc Raad regere alle embethe, helst i swo maade, at nar the i embithet holde theres steffne, tha skulle two aff Radmennen tiilskickes theroffuer at wære oc tilsiges swoo thit, som steffne holdes, swo frempt at the wele nyde then friiheid, Borgemester oc Raad them giffuet haffue; thi at wor oc byssens rett scall Giffuet ey forthies. paa wort slott Nesbyhowit then söndag som siunges i then hellige kircke tiil messæ embithæ Iubilate, aar effter gutz byrd MCDXC quinto, under worth Secrette. miteiteulli de bob as our abuble losos XIXJOOM einpianoni esii inime olligis said slistai sauso epic angiod aidom onion similo dal (opsio head is doosida sonorisa iliges el entblan Justostatine (lidir insayo oqi osq old copain sprog isimod 1oque of bo go theo using song UX libidine anane loob ni audifonos 3 osobe mobbie mus qua oinepunut Sixpoinpipaidalning engadin 910] Xni fitoplotenini & nos mori diopis phailitesi, bosh muhasarecaib berm hoop 26 andard so now to id toiled sonlig mo basoo 19189ogroll bisdits drab zaidinol y llena 197 eloid gilled nad esgmule mos gabada neilt siwodydes sola now ong Privilegia civitatis Ripensis. Anno 1269. Anno ') dominice incarnacionis MCCLXIX sexto kalendas Julii ab illustrissimo domino Erico, Rege Danorum, filio domini Regis Christofori, Anno regni dicti domini Regis Erici XIImo, hec iura & decreta in consilio apud Nyburgh celebrato, melioribus regni in hoc consencientibus, ciuibus Ripensibus sunt indulta & sigillo domini regis confirmata. 2) 1. Quicunque 3) infra ciuitatis nostre marchiam hominem sine causa interfecerit & 4) super hoc conuictus fuerit, capitali sentencie subiacebit; si 5) fugerit, pace sua priuetur, & pro ipso cognati nihil6) satisfacient. 2. Quicunque in ciuitate nostra in domo vel uico, nocte vel die, hominem interficiat 7) & in facto non deprehensus fuerit, vicini XII ex parte utraque, ubi fac- - tum fuit homicidium, coram aduocato & consulibus citentur super eodem homicidio ad discernendum & inuenire tenentur, qui reus sit ipsius mortis, & qui ex illis XII discernere noluerint, XL marcas denariorum componant aduocato & ciuitati, quorum medietas cedat aduocato & medietas ciuitati. Sed si illi XII in 8) unum conuenire non poterint, maior pars preualebit, & quicqvid iuramento suo decreuerit, ratum teneatur. Et 9) siquis ipsorum contra & iniuste fecerit, in XL marcas puniatur & 10) nunquam admittatur ad discernendum nec ad testificandum. comes 1) Christoferus Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Sclauorum Gothorumque rex, Palatinus Rheni et dux Bavariæ, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. Notum facimus universis, præsentibus et futuris, quod nos dilectos nobis proconsules et consules ac omnes et singulos ciues Riipenses una cum bonis eorum omnibus, mobilibus et immobilibus, ac tota familia eis attinente, sub nostra pace et protectione suscipimas specialiter defendendos, concedentes eis omnes infra scriptas gracias, libertates et priuilegia. CR. 2) JR. begynder Stadsretten med følgende Artikel: Primo ut ubicunque infra terminos regni nostri negociationis causa cum suis mercim oniis amation strand Ribe Stadsret. Stadfæstet af Kong Erik Glipping 1269 og foröget med nyere Tillæg. Thet Aer ther tha war effter Jesu Christi Föthelse Aer M CC.LX.IX. then sætæ Dagh i then Manath, ther kalles Julius, uth aff een a) then altswoædelste³) och altswowyseste Konyng, Konyng Erick, Danmarks Konyng, den Konyng Cristoffers Sön, war thet tolfftæ Aer nest effter hand Konyng wordæ, uthi thet Hoff, ther thet samæ Aer holdet war i Nyburg, tha worthæ gyuænæ the Burghæræ i Ribæ thessa effterschreffvene Ræth och privilegia meth all Rygens Raths ouærwærelse och ja och Mynnæ, och worthæ stathfæst och wæl forwarth math Konyngens Indseghel. 1. Hwo som mæth Forrath elder Forræthæls slaer en Man ihiæl ynnen wor Staths Fryth foruden Brödæ elder Sagh, then schal haffuæ sin Hals forbröth. 2. Er that swo, ath nogher Man ihielslaes i wor Stath i Husz elder apa Gada, och then, ther Schadhen gör, worder ycki apa gryben mæth færsk Giernyng, tha schule tolleff nabur apa bothæ sithær nest therhwosz, som Mannen wordher slaghen, staffnæs for tyl at fynde een Ræth om then Mandrapp och ath pafyndæ then ther gærnyngen giorthæ, och hwylcken aff the tolleff ycki meth wyl wæræ tyl ath uthleda) Sannen thærom och wetherseier thet, tha schal han hauæ forbroth XL Lub. d) mark, haluæ amodth fugheden och halua aamodth byen, och ær thet swo, ath the tolleff ycki æræ eendrachtech math ther edhe uthi then sagh, tha ehwath then meste deel tycker, theth schal bliuæ, och ehwat the swæræ thet schal blyuæ fast och ustraffend. deuenerint, liberi esse debeant et exempti penitus a solutione thelonei, exceptis nundinis nostris autumpnalibus in Schanör & Draghöör. 3) C. add. per industriam vel insidias. 4) C. om. et . . . fuerit. 5) C, om. si... satisfacient; fee øvrigt i Cap. (4). 6) in hoc R. E. 7) interfecerit R. E. 8) E, om. in unum. 9) C. om. Et. . . . testificandum. i mas testificandum 10) E. om. et... a) A. om. een. b) altsomædelste A. B. c) udlegge B. d) libsk A. 40 mark penning B, (28)

(3.) Quicunque hominem interfecerit infra marchiam ciuitatis nostre, morte moriatur, nisi se defenderit, necessitate vite sue compellente, et alio modo effugere non poterit ob periculum vite sue et sic ipsum interfecerit, cum jura omnia permittunt, se defendere et vim vi repellere. Si autem de tali homicidio ambigitur, utrum per industriam vel insidias fuit vel non, per duodecim vicinos, domicilia in ciuitate habentes, ubi perpetratum erat homicidium, sciri debeat et iudicari. Si autem juramento suo affirmauerint, ipsum defendisse se ex magna necessitate vite sue, pace sua gaudeat et vita non priuetur; nichilominus tria saal et XL markas propinquis interfecti satisfaciat et XL markas ciuitati et aduocato. (4.) Quicunque hominem interfecerit infra terminum ciuitatis nostre, capitali sentencie subiacebit; si vero fugerit et in facto deprehensus non fuerit, pace sua priuetur, ubicunque venerit; nec occisoris propinqui tenentur heredibus interfecti ad aliquam emendam. (5.) Si fur nocturnus domum alicuius perfoderit et interfectus fuerit, nihil pro eo satisfaciat, nec pro fure diurno, si se armis defenderit, quia plus est quam fur, quia venit occidere et non furari. admi8 (6.) Quicunque leserit alium ex casu et non voluntarie, non tenetur satisfacere ciui- Si autati nec advocato, sed leso. Qui hominem ex casu interfecerit, pro illo tenetur satisfacere ciuitati et aduocato et heredibus defuncti, et pace sua gaudeat, quia voluntarie non fecit. tem dubitatur, utrum leserit ipsum voluntarie vel non, vel quod contra ipsum deliquit, vel cum testibus vel cum vicinis debet conuinci vel defendi. Utrum occidit ipsum voluntarie vel non, per XII vicinos, ubi lesio facta fuit vel homicidium commissum fuit, in communi placito debet discerni et iudicari. (7.) Quicunque se defenderit ex necessitate et alium a se remouerit et contigerit ipsum in continenti ledere actorem, quia licitum est cuilibet vim vi repellere, non tenetur sae) thet meth nötweriæ &c. A. ) at B. g) thet A. h) orsage A. B. i) wæriet A. 1) byfred A. B. m) ther A. n) arffvinger B. o) B. om. elder. . . hus. p) thi han &c. B. k) tree saal &c. A, B. D 219

(3.) Hwo som een Man ihielslaer ynnæn wor Staths Fryth, tha schal han hause syth Lyff forbroth, uden han giorthæ ræth e) nothwerye och/) han kondæ then anden ycki undgongæ mæth mynnæ en han schulde antych hannom sla elder han schulde hauæ worden slaghet aff hannom, och han slaer hannom i swodane made, helst forthy thet forbythes i engen ræth, ath man ma ey waryæ syth lyff i nöth. Twyueles thær apa, om then thær saghschyldych ær hwath heldær han giorthe ræth g) nöthweriæ elder han slo then anden med forrath, tha schal theth uthledas och fyndes och tyghes aff tolleff burgheræ, the ther næst bosæthen æræ, som mannen slaghen ær, oc ær thet swo ath the tolleff swæræ hannom, ther giernyngan giorthæ, ath wæræ aersagh h) swo ath han worthæ) syth lyff i nöth och slo hannom ey meth forrath, tha schal han nyde fryth och ey myste syth lyff, uden han schal giuæ try k) [i] saal och XL mark then döthæ mands Frender och XL mark haluæ tyl hærschapp och haluæ byen. (4.) Slaer mand annen ihiæl ynnæn wor by ') [i] fryth, tha schal han hauæ syn hals forbroth, och ær thet swo ath han flyær burth och wordher ycki apa grybben, tha schal han wæræ frythlöös ehwar han kommer, och hans frænder thörffuæ m) ey bathæræ amod then döthe mands ærffnamenn) for thy. (5.) Er thet swo atlı en thyff bryder om nathærtyth yn i en mands husz elder o) undergrauer hans husz och worthær therouær ihiælslaghen, tha thörff thær hwerken bödæs elder bæthæræs for, och ycki helder om en thyff thær om dagh gaer at stælæ och standar tyl waryæ math syth waben, forthy han er meer en een thyff, swop) ath han er ycki 9) altenæste komman tyl ath stælæ udenr) meræ forthy ath han wylde noghen ihiælsla och myrthæ mæt syth waben. (6.) Slaer nogher man anden och gör hannom saer amodth syn wyliæ, tha thörff han ey bæthers) modh byæn elder amodth foghden therfor, men han schal bæther amodth then, ther han schate giorthe; scheer thet ath nogher slaer anden ihial amodh syn wyliæ, swo ath thet kam <) hannom ouænfalds ") apa och war ey math hans wylie, tha tylbyr v) hannom ath bathær amodh byen och fughden och then döthæ mands frender och brughæ syn fryth, forthy han giorthæ ey mæth syn wyliæ. Er ther twiual apa, om then hyn anden saer giorthæ och wethærmodt, hwath helder han giorthæ mæth wyliæ elder ey, a) elder och om then anden forbröth sagh amodth hannom elder ey, tha schal ther tylkræues antych tyghæ y) ther thet wedderlicht 2) ær, elder naboer the ther nest bo, som schathen scheth er, och the schulle hannom wæriæ elder feldæ; thwywælæs ther och om theth döthslagh, hwadth helder theth schethæ math williæ elder ey, tha schule XII the næste naboer, som thet schet er, tyghæ och wythne therom och schyllæ theth ath math rætte obenbare apa wor bything. foruden (7.) Nothes ther nogher tyl at kyuæs elder slaes meeth anden och kan there) ey wæræ och gör ræth nöthwærie och slaer then anden fra sæch och gör hannom saer i thet sama, 9) kommen bode at stæle oc dræbe B. 7) men ydermere forthi &c. A. kommer A. s) böde A. t) u) offuerfalds A. B. 2) bör A. x) aff waade A. et om. elder... ey. y) witne B. 2) witterlicht B. a) thet B. (28*) tisfacere ciuitati, nec aduocato (nec) leso, si hoc probari poterit për illos, qui presentes fuerunt, quod cause non fuit actor.

3. (8.) Quicunqve mulieri fecerit uiolenciam & conuictus fuerit cum XII vicinis suis proximis ), ubi violencia fuit facta, capitali sententie subiacebit. 4. (9.) Quicunque alium domi cum manu armata uisitauerit & uiolenciam sibi fecerit domumque 12) ipsius fregerit & domesticum vel famulos 13) indebite uoluerit ledere, & domesticus, 14) necessitate vite sue compellente 5), se defenderit, & actor ibidem lesus fuerit, quodcunque dampnum inde obtinuerit, satisfactione careat & emenda 16); sed siquis intrauerit domum alterius uiolenter & impetuose ac male ipsum in propria domo tractauerit, si conuictus fuerit cum VIII bonis viris, domicilia in ciuitate habentibus, vel cum VIII bonis uiris & inculpatis vicinis suis, qui presentes fuerunt, XL marcas denariorum satisfaciet domestico & XL marc. den, aduocato & item Ciuitati. os nad to absgol doo #syd milw.dam anoig med blod rable mon 5. (10.) Quicunque alium vulnerauerit cum armis mortiferis 17) & conuictus fuerit cum VIII 18) bonis viris, domicilia sua in ciuitate habentibus, iuris est, 11) C. om. proximis. 12) vel domum ipsius C. 13) C. add. vel hospites & om. indebite. 14) C. add. sui et. 15) C. om. compellente. 16) C. add. et actor satisfaciat domestico in XL marcis denar. et civitati et aduocato in XL marc. pro violencia sibi facta, si domesticum vel famulos vel hospites suos non ceserit; si vero deliberato consilio actor et complices sui domesticum vel famulos vel hospites suos leserint, quilibet illorum manum suam amittat; si vero tha thörff han ey bæther amodth byæn elder modt fughden elder modth then schathen feck, forthy allæ mend er aerloff ö) gyuæn aff allæ ræth, ath hwer maa wærie sech sielleff i noth for ouænfald a) schathæ, och tha allygawal schal thet bewyses meth the ther ner ware, ath then, ther schathen giorthæ, war ey i b) sagh och schyld tyl ath begynde kyuen uden han war rætteligh nöd tyl ath slaaes och wæriæ sæch.

3. (8.) Hwylkæn man nogher quynæ woldtagher elder ufyrmelich weldæ gör i wor Stath och han worder ouerwunden i then sagh math tolff de neste naboer, som then welde scheeth er, tha schall han hauæ syn hals forbroth. 4. (9.) Hwo som yngaaer i en anden mans hus meth wæbbent hand och gör hannom weldæ och brydær hans hus meth swodanæ madhe, ath han wyl göre huszbunden elder synæ swennæ elder synæ gæstæ schata, kommær huszbunden up och gryber weriæ meth synæ hielpar och wordær stærchæræ en then anden oc gör hannom schathæ, ehwathsens schathe ther han hannom gör i swodannæ madhe, ther törff han hwercken bödhæ elder bætheræ foruden saghvolderen schal bætheræ amodt huszbunden mæth XL marck pennyng och modt byen och fugdhen mæth andæræ XL marck for thet weldæ, han giorthæ, och thet schal wæræ, om han ycki giorthæ huszbunden saer elder nogher aff synæ svennæ eller aff synæ gæstær. thet swo, ath saghwolder och synæ methfylgher ynga meth ræth forrath och saer göre huszbunden elder nogher aff syna thieneræ elder gestæræ, tha schal han och alle the, ther meth waræ, hwær there mystæ en hand. Scheer thet och swo, at the burtflye och wordæ ycki a gryben meth færschæ giærnyng och the seya ther ney, <) thal schal ther fyndes een ræth om d) tolff nabor, the ther næst bosæthær æræ, som thet welde schethæ, och hwadt the suære och tyghæ therom, thet schal fast blyuæ och therefter schal mand döme. Er 5. (10.) Gör nogher mand then anden saer meth döthgyuenda waben, uden han weriær sæch i ræth nöth, worder han louclich ouerwunden aff gothæ mend, in facto deprehensi non fuerint et negauerint, per duodecim vicinos, ubi violencia facta fuit, debet discerni et judicari, et quidquid iuramento suo decreuerint, ratum et firmum teneatur. 17) C. add. nisi se necessitate defenderit. 18) C. om, VIII. ) aarloff B. a) offuerfaldende B. b) B. om. i. c) B. add. for. d) B. add. aff. ut manus ipsius 19) amputetur, nisi cum consensu lesi per aduocatum & consules amicabilis composicio possit fieri inter ipsos 20). blow bilaminable negrillow soyup adgoneta sad and Habe dif g Good 6. (11.) Quicunque ciuis ultra quam ad hospicium suum venerit, si negociatus fuisset extra ciuitatem, arma in se portauerit, & cum hiis drepehensus fuerit, dimidiam marc. denarior. componet aduocato & tantum ciuitati; si uero fuerit hospes, cum primitus ad hospicium suum uenerit, reponat illa 21) sub custodia hospitis sui; si post hec 22) in se portauerit, componat aduocato dimidiam marc. denarior. & ciuitati tantum, vel sola manu in reliquiis se purgabit, quod nesciuerit, quod inhibitum fuit. Item domesticus debet dicere 3) hospiti, quod inhibitum sit, arma in ciuitate portari. Quod si non fecerit, soluet ciuitati dimidiam marc. denarior. & aduocato tantum sed si hospes premonitus nichilominus portauerit, manus eius cum eodem cultello 24) vel gladio seu lancia 25) transfigatur. eblowane da sdgon table dbbase bo il B baf te did stew to her od sils condo gay oldim noga boy brow do y hoe damaod aan rods sila toden lor nro dier nos esbuddi la til fodbe sodi mosed day doo pong adi ibaad doodides 7. (86.) Nemini 26) ciuium nostrorum sane mentis existenti, vel in extremis laboranti, liceat legare vel vendere ecclesiis vel claustris, episcopis, vel militibus bona immobilia in ciuitate nostra iacencia, si uero aliquis 27) legare voluerit, vendat ea ciuibus suis pro pecunia & 28) illam leget ecclesiis 29) vel claustris. Quem 3º) 19) eius C. 20) C. add. Si lesus voluerit dimittere iniuriam suam, non tenetur ciuitas de iure, nisi voluerit, iniuriam suam remittere, nec aduocatus; nec ciuitas e conuerso, si aduocatus voluerit dimittere iniuriam suam. Sic in omni casu debet obseruari.

21) arma sua C. 22) hoc C. hac E. 23) indicere E. 24) cultro C. ther husz och hyem hauæ i vor stath, tha ær thet ræth, ath hans hand schal affhuggæs,

foruden han kan sæch wynligh forlyga meth then, ther han bröth imodt, efter Fugdens och Rathmænds wiliæ och mynnæ, och ær thet swo, ath then, ther schathen fæck, wyl gyuæ syn rætygheyt uth e) ouær, tha thörff ey forthy byen gyuæ syn ræth uth ouer, uden h han wyl, och ycki Fugdhæn helder uden han wyl. SWO, Er thet och ath byen wyl gyuæ syn rætycheyt tyl, tha törf ey Fugdhen forthy giuæ syn tyl uden han wyl, och swo thwerth emodt. Gyuær Fugdhen syn ræth tyl, tha thörff ey byen uden syn wyliæ gyuæ syn ræth uth ouær, och swo schal thet holdes i allæ sagh. 6. (11.) Hauer noghæn wor burghæræ wæreth fra Husz i syn syszæle och kommær Hiem, tha schall han legge syt waben fra sæch istæth han hiem kommær fyrræ æn han gaer igien apa gaden. Fyndæs han at bæræ waben apa sæch afftær han hauær fyrst hiemmæ wæræt, tha schal han bæthære en halff mark pennyng æmodt Fugdhen och en halff amodt byæn. Er thet och en gæst hæræ kommer tyl byen, tha schal han legge syth waben fra sæch, thet fyrsta han kommær tyl hærbærgh, under syn huszbondes giömme; gör han thet ycki, swo ath han fyndæs ath bæræ waben apa sæch, afftær han hauer fyrst wæræth i syth hærhærgh, tha schal han giuæ Fugdhen en halff marck oc byen en halff marck, elder han schal thet holde math syn helghans Eeth, ath han thet ey wyste, ath thet war forbothan, ath bæræ waben. Och tylbyr thet hwær huszbond ath waræ synæ gæster ath, ath thet er forbothen at bæræ waben i vor Stath; hwo som ycki gör, tha schal han bæthær Fugdhen en halff marck och byen en halff. Er gæstæn och athwarth, och han bær sithan allygawal waben apa sæch, tha schal hans hand igiömmæslaes mæth thet sama waben, er thet knyff, swærth elder spyth. air and 7. (86.) Ingen uthaff wore burghæræ hwat helder han er i syn Waldmodt/) eldær han lyggær is) hansz uddærstæ, schal sælæ eldær gywe Kyrcke eldær Klostær Byscop eldær ryddær noghet urörendæ gwotzs, the ") ther beleghær) er i wor Stath; wyl nogher gywæ swodant gwotzs for syn siæll, tha schal han sæla thet 25) lancea R. 26) Dette Capitel er i C. bet 36be. 27) C. add. ob salutem anime sue. 28) ut E. 29) ecclesie R. 30) et si E. e) B. om. uth. welmue B. g) paa B. A. h) thet B. A. i) beleggende B. hoc infregerit, soluat ciuitati VI marcas denariorum & aduocato VI marcas. chilhominus bona immobilia ciuibus vendantur. dome mail ad noyd vilitol Ni- 8. Qui infregerit quod ciuitas seruandum decreuerit, consules de eo iudicabunt, & quid composicionis inde prouenerit ciuitas dimidiam partem percipiet & aduocatus 31) dimidiam partem. bedr

dionow ino dan dae m

und abr (13.) Quicunque vulneratus suum vulnus in placito ostendens et si concordauerit cum ledente, priusquam vicini sui super hoc coniurant facto, rei (reus?) soluat aduocato domini regis sex marc. et aduocato sex marc.

9. Qui 32) alium ex deliberato consilio 33) baculauerit, 34) si baculatus mortem euaserit, manum amittat; si baculatus exinde moriatur, qui ipsum baculauerit capitali sententie subiacebit; sed si in facto deprehensus non fuerit & negauerit, per duodecim uicinos, ubi 35) hoc factum est, si poterit, se defendat. de sw dis brodsand w19di di do ilies a dew sed dia by nies owed 12 sov i sada and to aadiodial to teds is the Mlade nord doo domam lind no asdby died nad inde a 10. Si36) quis citatus fuerit super uulnera ad discernendum & non uenerit, in tribus marcis puniatur. Similiter fiat de rapina.sdow 11. Si37) inter duos in vico vel in platea vel in potu forsan rixa vel discordia subito oritur, 58) fustes & baculos ibidem comprehenderint ad alternam & mutuam lesionem, & hoc probari poterit per duos bonos viros, 39) qui presentes fuerunt, quod non factum sit ex deliberato consilio, sed ex quodam impetu 4º), leso VI 51) C. add. aliam. 32) Dette Capitel er i C. det 20be. 33) C. add. cum tribus vel cum quatuor complicibus.

XL marc., si cum octo vicinis suis conuictus erit; si vero baculatus exinde moriatur, capitali &c. C. mies 35) C. om. ubi . . . est. 34) baiulauerit, ut se domi transferre non valeat, componat leso XL marc., aduocato et ciuitati 36) Dette Capitel mangler i C. synæ mæthburghere for pennyng, och delæ them for syn siæll som hannom bæst thycker; hwo hæræ gör imodt ther wyth och syndæ ) hauer, tha hauær han forbroth VI mark pennynge imodt byæn oc VI mark pennynge imodt fughdæn och en schal Gwozsæth allygævæl sælias burghæræ i Stathan. 8. (12.) Bryder ther nogher amodt the same styckær, ther stathan hauær bothet ath holdes och rathmend ere worden ouærenæ) om, tha schulæ rathmandæne döma therouær och ehwat theraff faldær tyl bröde theth schal stathæn hauæ halft och Fugdhæn then anden haluæ dell.

(13.) Worder nogher saergiort och teer syne saer obenbaræ apa thyng, scheer thet swo ath han och then, hannom schathæn giorthæ, forligæs fyrræ æn the nabur swæræ therom, the ther nest bo som schathen er scheeth, tha schall then, ther giernyngan giorthæ, giuæ Konnyngens Fughet VI mark och byen andær VI mark tyl brödæ.

9. (20.) Slaer en then anden meth staff eldær stang aff ræt forrath meth synæ efterfylgher to elder tre swo sare, ath han ey selff kan ganga hiem, och wordher thermeth forwunden aff VIII the næste naboer, tha schal han giuæ then, ther Er thet och swo then schathen fæck, XL marck och Fugdhen och byen XL mark. ther huggen fæck blyuer döth ther uth aff, tha schall then anden mystæ syth hofweth; grybes han och ey meth færsk giernyng och sejær ther ney for, tha schall han warye sægh meth XII naboer, om han kan. 11. (21.) Worder kyff mellom to och worde schelachtygh apa gada elder i strædæ elder i kroog, m) the grybe tyl weriæ, stang, kylæ elder knyppel ath göre hwer andæn schathæ meth, och wordher schathæ giorth, kan thet bewyses meth to bosæthen ") burgher i stathen elder meth andere gothe mend, ther ouer wore, och 37) Dette Capitel er i C. bet 21de. 38) oriatur D. 39) C. add. domicilia in ciuitate habentes vel per bonos uiros alios, qui hoc viderunt et presentes &c. 40) C. add. actor. k) sind B. A. ) offuereens B. m) B. add. och. n) beskedne B. besiddende A. (29) marcas denar. componat, ciuitati VI marcas denarior., aduocato VI marcas, sed *) si poterit probari per bonos viros 41), quod prius discordia inter ipsos fuerit 42) & alter alteri posuerat 43) insidias 44) & leserit ipsum, si euadat, 45) leso XL marcas denarior. componat., ciuitati, & eciam aduocato XL marcas; si vero inde46) moriatur, reus erit sententie capitalis. 12. Quicunque 47) alii percusserit alapham 48) vel 49) sine merito 5º) in platea vel in uico, vel ubicumque fuerit in ciuitate, alium enormiter truserit, si poterit probari per bonos duos viros, qui presentes fuerunt, 51) leso III marcas, ciuitati I marc. 52) I marc., aduocato 13. Si quis corrixando cum alio alium appellauerit furem, siue latronem, vel falsarium, periurum, mortificatorem, leccatorem, spurium, vel 53) mendain detrimentum & confusionem eius, 54) & ita esse probare 55) non poterit, satisfaciat illi, cui crimen inposuit, Imarc., aduocato I marc., ciuitati I marcam. cem, 14. Et qvecunque mulieres inuicem corrixantur, iuris est, ipsas per uicos ciuitatis sursum & deorsum per collum lapides 56) baiulare. 57)

  • ) et R.

41) C. add. domicilia in civitate habentes. 42) fuerat E. 43) posuerit R. 44) C. add. cum tribus aut cum quatuor et sic leserit &c. 45) lesus morte euaserit, actor leso &c. C. 46) negauerit et deprehensus non fuerit, per duodecim vicinos suos se purgabit C. & om. cæt. 47) Dette Capitel er i C. det 22de 48) alapam B. C. D. C. add. manu irata. 49) E. om. vel. 50) E. add. vel. 51) C. add. actor componat. thet wydderlight ær, ath thet ey schethe aff forrath elder berathen modt, uden aff eth tyllöpp och en ræth hastigheyt, tha schal then, ther schathan giorthæ, bæther amodt then anden VI mark pennyng och byen VI mark och fugdhen Vl; kan thet och bewyses meth gothæ mend, ther bosæthen ære i Stathen, ath the hafthe fyrræ gammel auend mellom thennom, swo ath then ene meth ræth forrath gyck efter then andens schathæ och kom swo ouær hannom meth synæ hiælpe, thre elder fyræ, och giorthe hannom swo schathæ, tha schal han bödhe then, han schathen giorthæ, om han holder syth liff, XL mark pennyng, och byen och fugden fyrretiufve mark; wordher han och icki apa gryben meth færsk giernyng och han seyer ther ney for, tha schal han aersage) sægh meth en XII syne næstæ naboer. 12. (22.) Slaer nogher andæn kyndhest aff vrethæ elder meth næue forsmællighp) nether under sæch, slaer pa gade elder stræthæ elder nogher ander stæth i stathen, foruden skyld och bröde, och thet bevyses hannom ouer aff tho gothæ mend, ther hwos waræ, tha schal han bætheræ then anden III marck, Stathen I marck och fugdhen I mark; fyndes han och ey meth færskæ giernyng och seyer ther ney for, tha tylbyr hannom ath aarsage sægh meth syn hælghans eth och schal swæræ meth uthracht hand. syn 13. (14.) Kyus ther nogher tylhoba meth schensæls ord, swo ath then ene kaller then anden thyff elder röuer, mörther) elder falschener, meenether elder horbarn, schalck elder schöge,) hannom tyl scham och wonæræ, hwath helder theth er i wor bye elder udhæn, och kan thet ey bewise, tha schal han bæthere fyrst amodt then, ther han swodan schensæl tyllaghdæ, meth en mark, och sithen amodt byen meth en mark och fugdhen en mark. 14. (15.) Kyus ther nogher qwyndæ och gyue hwerander schensæls ordh, tha er thet theræ ræth, ath the schulæ bære steen ath byen then ene gade up och then anden nethær. 52) R. add. denariorum. C. add. si negauerit et in facto non deprehensus fuerit, sola manu (in) reliquiis se purgabit. 53) seu in ciuitate siue extra in &c. C.- et D. E. 54) C. om. ejus. 55) probari F. 56) lapidem E. 57) R. add. uel duas marcas soluere. Dette til lægges ogfaa i D. i en Parenthese med Tilføjende: "Hoc postremum est additum in statutis Christophori." o) orsage B. p) forsinelig B. 9) morder B. r) skögesön B. (29*) 15. Quicunque euaginauerit gladium suum vel cultrum 58) suum ad ledendum alium, seu ipsum agitauerit enormiter, & 59) detentus fuerit, si conuictus fuerit super hoc cum duobus bonis viris, domicilia sua in ciuitate habentibus, ciuitati III marcas. lesö 60) componat III marcas denar., aduocato III marcas, Qui vero cultro alium ledere uoluerit, 61) cum 62) cultro est manus eius transfigenda.

[nog 16. Quicunqve in ciuitate nostra conuictus fuerit super 63) ardua causa ad collum 64) & 65) fugerit, ubicunque uenerit & deprehensus fuerit, pace sua priuetur; quicunqve etiam 66) proscriptus fuerit 67) & ciuitati 68) abiurauerit & iterum absqve licentia consulum 69) redierit, 70) capitali sententie subiacebit. 17. Si quispiam legitimam uxorem hic71) duxerit & alias 72) legitimam habuerit & ipsam 73) reliquerit, si de hoc conuictus fuerit, posteriori renuntiabit, & nichil de bonis 74) participabit, sed de ciuitate precipitabitur, & ob nequiciam facti dimidiam substanciam ipsius 75) componat aduocato et ciuitati; si quis abstulerit alicui legitimam 76) & bona sua fugeritqve de ciuitate cum ea, si 77) deprehensus cum ea fuerit, capitali sententie subiacebit.

(25.) Si quis de alio conqueritur, quod uxorem suam legitimam cum bonis suis sibi abstulerit, et cum illa non deprehenditur, debet per XII vicinos purgari, utrum hoc fecerat vel non; si conuincitur, ubicunque venerit, pace sua priuetur. 58)

cultellum E. 59) C. om. et detentus fuerit. et decurrere fecerit et si &c. E. 60) C. add. actor. 61) C. add. et euaginauerit ad ledendum alium. 62) C. add. eodem. 6g) de C.

64) C. add. amittendum. 65) C. add. clam a ciuitate. 66) a ciuitate nostra proscriptus &c. C: 67) C. add. pro suis forefactis. 68) ciuitatem C. 69) C. add. et ciuitatis. 15. (16.) Uthdraghær noghen syth swært elder syn knyff tyl at göre en andæn ther schathæ meth, elder han jaghær hannom swarligh meth syne waben, worder han ouerwunden aff toe beschethen mendth, ther husz och hiem hauæ uti wor Stath, ath han er saghschuldigh, tha schall han bætheræ III marck amodth then, han hawer) modh giorthæ och III Marck byen och III marck fugdhen. 15. (17.) Hauer noghær wylie tyl ath göre en anden saer') meth syn knyff och dragher knyuen uth aff schethæ til ath giöræ schathæ, tha schall hans hand igiömmeslaes meth then samæ knyff. 16. (18.) Hwo som i wor Stath ouerwunden wordher for nogher drabeligh sagh, ther han hauer forbroth syn halsz for, och han flyier hiemalig burth aff Stadhen, tha ihworæ han fyndes och apa grybes, tha schall han wære frethlöösz. 16. (19.) Wordher nogher fordreuænæ uth aff Stadhen for synæ snöthæ giernyng och forswær Stadhen, ær thet swo han dierwes tyl ath komme igien for udæn Rathmænds aerloff") och myndæ, tha schal han haue halsz forbröth. syn 17. (23.) Giftæs nogær mand meth en echte konæ i wor Stath och hauær en anden i eth andet stæth leuændes och worder thermeth forwunden, tha schal han schellias fra then sethærmeræ") och intæ nyde aff hende gwotzs; thermeth schall han fordrywæs uth aff Stathen och for swodant schalckery schall han myste syth haluæ gwotzs, hwylcket schall gange i fughdens och bysens wæræ. 17. (24.) Hwo som i wor Stath lokkær nogher mands echte konæ och fanaff hansz gwotzs och rymmer burth meth hendæ aff byen, worthær han thereffter apa gryben meth hendæ, tha schall han hauæ syn hals forbroth. gær 1704

(25.) Kommer nogher och kær apa then anden, ath han hauer lokket hans echte konæ och fanget af hans guotzs, och then andhen wordher ther ycki meth gryben, tha schall thet wydnæs aff XII næste naboer, om han er schyldigh eller ey; wordher han ouærwunden, tha schall han wæræ frythælöösz e hwaræ han kommær.

70) redire attemptaverit si deprehensus fuerit capitali &c. C. 71) in ciuitate nostra C.

76) C. add. uxorem.

77) C. add. postea. s) houmod giorthæ &c. B. jaffuede och III &c. A. 72) alibi prius aliam habuerit &c. C. aliam D. E. 73) illam C. t) skade B. skadelig saar A. z) aarloff B. 74) C. add. uxoris posterioris. 2) seyrmeræ B. 75) C. om. ipsius. 18. Quicunque argentum non datiuum produxerit uendendo, 78) & monetarius illud falsum esse pronunciauerit, & ille asserit, se illud in uenalitatibus suis accepisse, ille potius, quam monetarius, 79) preualebit; sed si quis falsos denarios protulerit scienter & in hoc repertus fuerit, capitali subiacebit sentencie; si vero aliquis bundonum inscius deprehensus cum falsis denariis fuerit, emendabit ciuitati I marcam denarior., aduocato I marcam denar., 8°) & qui deprehensus fuerit juxta stath 81) & stapel, 82) capite puniatur. Je alen Styret. djon dena 19. Siquis cum melle 83) falsificato 84) inuentus fuerit, si sit hospes mercator, debet se purgare cum nautis suis. Si vero ciuis fuerit, 85) debet cum XII vicinis suis ex utraque parte se defendere & purgare, & si his 86) vel ille in purgatione defecerit, capitali sententie subiacebit, & ipsum mel comburi debet & igne concremari, & hoc idem fiet de cera falsificata & sic de omni falsificato, quod perire debet. mot oll 20. Siquis habuerit falsum modium & cum eo deprehensus fuerit, emendabit ciuitati I marcam denariorum & 87) aduocato I marcam denarior., & fundus modii extrudetur, & modius 88) in foro suspendatur. Simile 89) fiat de pundario 90) & ulna & statera. Nullus autem modius nec aliquis funiculus vel ulna culpari potest, nisi comprehendatur in mensura. Siquis vero ex istis duo habet, 91) videlicet 78) E. om. uendendo. 79) C. add. ad defendendum se. 80) C. add. et sic liber erit. 81) stathæ R. sted E. 82) C. add. quod falsos denarios fabricauerit. 83) C. add. vel ferro. 84) C. add. vel cum aliis rebus falsificatis. 85) C. add. et (cum) aliquo falsificato deprehensus fuerit. 86) is R. iis E. hospes vel ciuis in &c. C. hic D., men ovenover Ordet er skrevet his. 87) E. om. et... denar. 18. (26.) Ber) nogher falst sylleff fram tyl ath sælæ och mynttæmesteræn seiær thet ath wæræ falst, och then anden seiær, ath han fæck thet swo i köbenschapp for syne waræ, tha schall han nerræ wæræ tyl ath weriæ sæch meth rættæ en mynttæmestræn tyl ath feldæ hannom. 18. (27.) Hwo ther falsche pennyng wydderlich och meth wylie frembær, och wordher thermeth befunden, han schal mystæ syth howth. 18. (28.) Grybes noghen wanwittigh bunda meth falsche pennyng, ath han köppslagher meth them, ey meth syth wyth elder wylie, tha schal han bæthær byen en marck, och fugdhen en marck, och swo schal han blive kwyth. 18. (29.) Fyndes nogher ath standha wyth Stæth och Stabæl och smethæ falska pennynge, tha hauær han syn hals forbroth. 19. (30.) Kommer nogher meth) falskt honnyng elder jærn elder noghen anden ting, ther forfalskæth*) er, tyl ath sælæ, er thet en köppmand, ther gæst er, tha schal han undlæddych) sæch meth synæ skippmend, uden er thet en burghere, tha skal han aersage sæch meth XII hans neste naboer och paa begge syther wyth hannom; wæræ sæch hwath helder theth er burghæræ elder gæst, ther miszfeylær i syt aersagh, som foresagth er, tha schal then hauæ syn hals forbroth och thet hon ning schall brendes och fortæres i elden, och thet samæ skullæ mand göre wyth thet Wox, x, ther forfalskæt er och all andær falsk ting, ther brendas kan och fortæres. 20. (31.) Hauer nogher en falsk skieppæ, och befindes thermeth, tha schall han gyuæ tyl bröde byen en marck, och fugdhen en marck, och bonden schall uthslaes aff then falsche schieppe, och schieppen schal hengas apa byens marcket, och then samæ reth schal them wethærfare, ther falska pundær, falskæ alnæ elder falske wecht fyndæ ") at haue. 20. (32.) Engen schal laste nogher skieppe, elder repp, elder alnæ, uden then a) tydt) nogher uthmædher meth noghen aff them, ther falsche ere, er thet 88) E. om. modius. 89) C. add. erit et. 90) pondario D. E. C. add. falso post voces ulna et statera add. falsa. 91) habuerit D. x) Berer B. et sic y) B. om. meth. 2) falsket B. a) udlige B. undledige A. 6) findis A. B. a) ther titt udmædis &c. A. b) der B. unum maius, cum quo recipit, & unum minus, cum quo erogat, si 92) cum hiis deprehensus fuerit, sicut fur iudicabitur. Et si iustam 21. Siquis cum falsa mensura vini, medonis, 95) ceruisie deprehensus fuerit, persoluet aduocato I marcam denar., & ciuitati I marcam denarior. mensuram habuerit & eam plenam non importauerit, persoluat aduocato oram denariorum & ciuitati oram denariorum. 94) claggst and ne tedbyri diego ba (82) .81 alad aye aadracial 22. Quicunque citatus fuerit ad ueritatem super quacunque causa protestandam, & fuerit in falso repertus, emendabit aduocato III marcas denariorum & ciuitati III marcas, & suspendatur a testimonio & nunquam super aliqua causa 95) permittitur 96) testificari. 23. Quicunqve alii posuerit insidias nocte vel die & ipsum rebus suis despoliauerit, 97) si conuictus fuerit cum XII 98) uicinis suis, capite puniatur.

(37.) Si quis alium vinculis, compedibus, absque licencia consulum et aduocati mancipauerit iniuste, si conuictus fuerit hoc fecisse cum XII vicinis suis, leso quadraginta marchas denar, componat, civitati et aduocato XL marchas denariorum. 92) et E.

93) C. add. et. 94) C. add. si hoc triuis vicibus contigerit cum aliquo et inobediens et rebellis fuerit, fundus lagene extrudetur in medio foro et per illum

annum vacet et braxare non presumat, nec vinum uel medonem uel etiam cereuisiam mensuratim uendat, antequam a consulibus aduocato recuperabit. et och swo, at nogher hauer to aff the forskreffuen made, swosom een större, ther han yntaghær meth, och en myndere, ther han uthmæder meth, och wordhær han thermeth befunden, tha skal han dömæs som en thyff. 21. (33.) Befyndes nogher meth ath haue falsche wynmade elder ther han uthtapper myöth elder öll meth, tha schal han hauæ forbroth en marck amodth Stadhen, och en marck modt fugdhen. 21. (34.) Hwo ther hauær en ræth madhæ och tapper then ycki fuld, kæræs ther uthouær, tha schal han gyuæ stathan en Öræ pennyng och fugden en Öræ pennyng, gör han thet thryi syndæ och er forthrædæn och howmodigh, och wyl ey wæræ liydigh, tha schule man sla bondæn uth aff tunden myt apa torghet, och thereffter schal han ycki bruæ eth gantzæ Aer omkryng, och han schal ey sælæ wyn elder myöth elder öll i kannatal, fyrræ en rathmand) och Fugdhan wyle giwa hannom ther loff tyl. 22. (35.) Stæfnæs noghær for tyl ath wydnæ och tyiæ sanden om noghen thyng och han pröuæs och grybæs i byiæn, d) tha schal han giuæ tyl bætheryng stathan III mark pennyng och fugdhæn III mark pennyng, och thæræmæth schal han wæræ uthlagth fra wydnæ och tyiæ om noghær sagh, och schal ycki meer troæs tyl ath tyiæ. 23. (36.) Gangær nogher effter then andæn mæth forræthælsæ och beröuær hannom syth gwots, dagh elder nath, och thet bewysæs hannom ouær meth XII the neste naboer, tha schal han hauæ syth howæth forbroth.

(37.) Hvylchæn som then andhen setter i fengsel och legger apa hannom boya e) bond elder fiethær foruden schyld och brödæ, och hauer, thet ey math rathmendas och fugdhens aerloff, wordær han ther meth forwunden aff tolff the neste naboer, tha schal han bæther amodt then, han swodan howmodt giorthæ, XL mark pennyng och byien och fugdhæn XL mark pennyng.

95) C. D. E. R. add. causa. 96) permittatur C. 97) dispoliaverit D. E. 98) R. add. viris. c) raadtmendt A. B. 180 d) lögen A. B. e) bolt A. byens bolt eller &c. B. (30) 24. Siquis cum furto deprehensus fuerit, dimidiam marcam denariorum ualente, pene suspendii fur reus erit; si fuerit estimacio minoris precii, signum furis sibi infigatur, & si post hoc cum furto minoris vel maioris precii deprehensus 99) suspendatur. 25. Siquis alii furti crimen imputauerit & nichil sub eo deprehenderit, pur- Et quecunque gabit se cum XII vicinis ex utraqve parte & sic 100) liber erit. 1) mulier pro furto suspendi meretur, 2) pro honore muliebri uiua tumulabitur. aal doo amumo se. nam olagloe nit, lai vil mowe paag die and by med Indo 26. Si aliquis sui homicida fuerit, quod deus auertat, vel per iustam sentenciam decollatus, heredes ipsius omnem hereditatem suam integraliter optinebunt; si quis 3) pro furto suspensus fuerit, debet 4) ciuitas habere medietatem porcionis furis & aduocatus reliquam medietatem. nad doo gyda 27. Si vir cum legitima 5) alicuius 6) deprehenditur, iuris est, 7) ut ipse ab ea per uicos ciuitatis sursum & deorsum per ueretrum suum trahatur, 8) & si ita adulterum vel ambos incontingerit, 9) quod 10) in thoro fornicacionis legitimus ") terfecerit, adhibitis secum testibus, satisfacione careat 12) & emenda. puella contra consensum parentum connubium manifestum commiserit voluntarie, illicenter, priuetur tota bonorum suorum substancia. 290 Et si aliqua casa (VE) dam tudi ned reebron Jo ism 12 no'y thood noliowe d 99) C. E. add. fuerit. 100) sit C. 2) 1) C. om. erit. A lod G tenetur E. 4) tenetur C. 5) C. add. uxore. 6) C. add. in adulterio. 7) C. add. ciuitatis. 3) C. add. iusta de causa. 8) C. add, et sic de illa causa liber erit. 24. (38.) Wordær en apa grybæn mæth thyuery, ther swo myghath wærth ær som VIII schyllyng pennyng, tha schal han dömas tyl ath henge; er thet och mynnæ wærth en VIII schyllyng, tha schal hannom gyuæs et thyffsmerk, och worthær han thereffter befunden i styld och thyuery, tha ehwat helder thet er mæræ end VIII schyllyng elder mynnæ, tha schal han henges. 25. (39.) Schyldær en then anden for styld, och han grybær hannom enta/) i hendæ, tha schal then anden göræ sæch schæer meth tolff synnæ neste naboer apa beggy sythær, och wæræ kwyth och fryi. 25. (40.) Hwilchen en qwinde bedryuær thyffuery, och stæl swo myghet, som hendæ meth retta tylburdha ath hengas for, tha for en qwyndeligh æræs schyld schal hun leuendæs be begrauas i iordhæn. (26. (41.) Scheer thet swo, ath nogher dræbær sæch siællæff, hwilket guth forbythæ, elder nogher halszhuggæs mæth rættæ for synæ brödæ, tha schule theræ ærwing hauæ theræ arf altsamæl, swo mygeth som thet er. 26. (42.) Hengæs en thyff for ræth sagh, tha schal byæn hauæ then halua deel aff hans Howæthgwotz, och fugdhæn schal hauæ then andæn haluæ deel. 27. (43.) Befyndes nogher math andæn mands echtækonæ i hoor, tha er thet statsans ræth, ath han schal drawæs aff hendæ ath byæn then enæ gade up och then anden nether, wyth thet samæ lymmæ 6) ther han giorthæ synden mæth 018 hænde, och swo schal han bliuæ qwyth for then sagh. 27. (44.) Fynder nogher en horkarl i senga mæth syn echtækonæ, och hauær ther tyiæ och bewysznyng ouær, ath thet swo er, slaer han hannom ihiæl elder och ch bothæ hendæ och hannom, tha thörff han thæræfor hwerken boda elder bæthæræ. 27. (45.) Hwilcken en jungfru amodt syne foreldres rath och wyliæ sæch sielleff taghær en mand obenbaer ulouendæ, hun schal hauæ fortapt all hendæ deel aff that gwotzs, ther hende hafft h) burd ath hauæ. 9) contigerit R. C. E. 10) C. add. aliquis legitimam habens uxorem in 12) careant C. inthet A. B. thoro fornicacionis inuenerit adulterum et ibidem videlicet. g) lemme B. d) hagde B. A. om. hafft. 11) ipsum vel &c. C. (30*) Jaissel (ar A sond (M SQ Honor (de 2004

236 dig aga no abso*(88).10 (46.) Quicunque alium precipitauerit in aqua ad demergendum illum, componat leso et aduocato et ciuitati XL marcas. Si uero in facto deprehensus non fuerit, cum XII vicinis, ubi lesio facta fuit, se purgabit.

28. Ubi promissio aliqua coram consulibus vel coram illis, qui modo sunt ad consilium deputati, facta fuerit & ordinata, eadem promissio rata tenebitur, & si consules, coram quibus promissio facta fuit, 13) ad alios consules asscenderint asserentes, illam promissionem ueram & taliter esse factam, tam per illos, qui tunc temporis hoc 14) audiunt, quam per illos, qui prius 15) audierant, promissio rata manebit. 16) 29. Quolibet 17) anno uariandi sunt consules, ita quod de prioribus IIII remaneant ad illum annum in illo officio, secundo 18) anno sunt 19) destinandi. 20) 30. Siquis deliquerit contra consules vel, contra procuratores 21) eorum quicquid 22) preter ipsorum meritum verbo vel facto, & inde cum II bonis viris, qui presentes fuerunt & audiuerunt, conuictus fuerit, emendabit illis 23) in duplo, uel 24) illis 25) plus quam alii homini, & preter hoc cuilibet consulum in reuerenciam dabit 26) dimidiam marcam. 31. Quicunqve ordinacioni consulum & aduocati contradixerit, nolendo eorum stare ordinacioni, debet emendare ciuitati III marcas & aduocato III marcas 27) & stare nichilhominus ordinacioni eorum prius facte. 32. Super quacunque causa 28) consules cum aduocato in unum conuenerint, sine quorumlibet ciuium vel aliorum proclamacione, ratum & stabile teneatur. 13) fuerit R. 14) hanc R. 15) C. add. hoc. 16) tenebitur C. 09 "hoc omissum est in statutis Christophori Bavari regis." 18) C. E. add. vero. 17) Dette Capitel mangler i R. 3 D., hvor Capitlet findes, tilføjes in marg. med samme Haand: 19) C. om. sunt. 20) destituendi D. E. 21) procuratorem R. 22) quicquam R. D 9089got mol FA 237 (46.) Hwo som then anden schudhær i wandet hannom tyl ath drughænæ, tha schall han bethæræ hannom, ther schadhæn fæk, och fugdhæn och byæn XL mark; wordær han och ey apa grybæn mæth færskæ giærnyng, tha ma han klaergöre sæch math XII the neste naboer æræ ther som thet schethæ.

Er thet och 28. (47.) Loues ther eth löfft for rathæth elder for the, ther nyis) are schikæt tyl at rathæ, tha schal thet blyuæ fast och schal holdes. SWO, ath the same rathmend, ther thet löfft hauæ undfangen och hördhæ, framganfor the anderæ rathmend, och bæræ wyndæ om och thet löfft ath wæræ sandæ och thet er rætæligh tylgangan, tha scal thet holdes och blyuæ stathfæst swo wal aff them, the thet tha höre, som aff them, the thet hauæ fyrra hörth. gæ seyæ 29. (48.) Hwerth aer schule rathmandæn omschyfftæs, swo ath IIII aff the fyrmeræ rathmend schule blyuæ thet aer fram i embettæt och the schule thet andæt aer affsættæs. 30. (49.) Scheer thet swo, ath nogher bryder amodt rathmenden elder theræ thieneræ, kan thet hannom bewyses ouær, ther saghwolder er, mæth tho gothæ mend, the ther ouær waræ och thet hörthæ, ath han sagschyldich er, tha schal han twyfald) bæthæræ swo myghet amodt then, som amodt en anden mand, ther han haffdæ then sama bröda amodt brödth, och ther tyl ouer schal han giuæ hwer rathmand isæær en halff mark tyl en höuiskheyt. 31. (50.) Hwo som sæch ycki wyl lada nöyiæ mæth thet, ther rathath och fugdhen sættæ och schycke i en endracht, och tal ther amodt), han schal hau forbroth III mark modt stathan, och III mark penning modt fugden, och sythæn schal han alligæual en) ladæ sæch nyiæ. 32. (51.) Ovær hwath sagh elder hwylke styka rathæth och fugdæn wordær endrachtygh ouær, thet schal holdes och blyuæ stathfæst foruden noghen burghærs elder andærs mands genseyæls i nogher madæ. 23) illud C. 24) quam alicui alii &c. C. 26) emendabit C. 27) R. C. add. denariorum. 28) C. add. et super quocunque facto. 2) nylig B. 25) oram denariorum; si vero consules pro transgressione huiusmodi personaliter ierint et vacui redierint, persoluet aduocato I marc; ciuitati I marc. denariorum. R. et om. cæt., hvila ket Stykke findes nedenfor i Cap. 34. k) trefold (?) B. dubbelt A. 2) medt B. m) B. om. en. 33. Quicunque in placito clamauerit vel causam aliquam ibidem proposue. rit preter licentiam consulum & aduocati, emendabit aduocato & ciuitati oram denariorum. sirli 502 34. Ad quemcunque 29) consules pro Witæ 30) recipiendo 31) preconem ciuitatis 52) miserint, meritis suis exigentibus, & voluntarie sibi 33) non assignauerint, 34) sed negauerint, 35) emendet aduocato oram denariorum & ciuitati oram denariorum. Si 36) vero consules pro transgressione huiusmodi personaliter ierint & vacui redierint, persoluet aduocato I marcam, ciuitati I marcam. 37) 35. Quicunque de consulibus reuelator 38) consilii exstiterit, qui dicitur raasröuær, 39) uel 4º) iusticiam ciuitatis pro pecunia vendiderit, si super hoc conuic. tus fuerit, precipitabitur de consilio & nunqvam consul efficiatur.

10 Jub (55.) Non tenentur consules citari ad discernendum in communi placito de homicidio vel de alio facto quamdiu consulatum tenent.

bana be to shoot a

36. Quicunque in suo proprio aliquid edifficat & euentu malo vel casu ullo 4¹) procurante de ipso edificio alicui lesio contigerit, ille, cuius edificia nichil penitus tenetur inde respondere. 42) sunt, leso 37. Siquis domum alterius quacunque de causa intrauerit, & ibi a iumento vel pecore seu cane quocunque modo lesus fuerit, dominus 43) domus leso nichil inde tenetur respondere. 44) 38. Si vero pecus vel eqvus, que homini licita sunt habere, aliquem ad mortem leserit, sit in optione possessoris, quod vel pecus illud reficiet 45) illi 46) in 29) quoscunque R. 30) wyde C. vide E. 31) reperiendo D. men ovenover er skrevet recipiendo. 32) suum C. 33) wide C. 34) assignauerit C. E. 35) negauerit C. E. 36) R. om. Si..... Imarcam; see ovenfor Not. 25. 37) C. add. denariorum. 38) relator R. 33. (52.) Gör nogher uliydh math roob elder buldær apa thynga, elder standær tyl och seiær synæ ærend fram foruden rathmendas och Fugdhæns aerloff, tha hauær han broth en öre pendyng amodt byiæn och fugdhæn. 34. (53.) Senda Rathmend there both tyl noghær mand effter syn wyda elder brödæpennyng uth ath giuæ, och han gör sæch ther forthroden ouær och wyl them ey uthleggæ, men seyær ther plat ney for, tha scal han bæthræ stathan en öre pennyng och fugdæn en öre pennyng; uden gangæ rathmend sielff thereffter och them wetherfares thet sama, ath the ey helder kondæ noghet fa, tha schal han bæthæræ stathan en mark och fugdæn en mark pennyng. 35. (54) Er ther nogher rathmand, ther röber elder obenbaer gör rathsæns hemæligheyt, ther kallas raths-röuer, elder ther sæl stathsæns rethicheyt for pennyng, och wordær thermæth forwunden, tha scal han uthwysæs aff rathath, och schal aldær meræ wæræ wærdich tyl ath wordæ rathmand. (55.) Thet tylbyr ey noghen rathmand ath staffnes tyl wor almyndelygh thyng for noghær sagh ath athschillie, for mandöth elder andær styckæ, emen han er i rathæth.

36. (56.) Bygger nogher mand apa syth eghæt i byen, och thet kommer sæch ouænfalds") tyl, ey math nogher mands wyliæ elder foracht, ath nogher fanghær ther schathæ uthaff, tha törff then, byggenyngen tylhör, entæ swæræ elder bæthær hannom, ther schathæ fæk. ,ther b 37. (57.) Gangær nogher syth ærynd i en anden mands hus och fangær ther schathæ aff hans fæ elder qwygg, swosom: hæst, hund elder ander tammæ dyyr, tha törff huszbonden hannom therfor entæ swaræ elder bæthera i nogher madæ. 38. (58.) Scheer thet swo, ath eth fæes howæth, hæst, hund, oxe, thyer, swyn elder noghet andet dyyr, ther mand maa holdæ meth liga, gör nogher döth 39) radhs röberæ R. rathsröwær C. raadsröffuere D. 40) C. add. etiam. 41) nullo R. C. D. E. 42) C. add. nec in aliquo emendare. 43) R. om. dominus. b 44) C. add. nec in aliquo satisfacere. 45) reficiat R. 46) leso C. n) offuerfalds A. B. emendam, vel retineat & emendet 47) leso IX marcas denariorum, & si simile de eodem contigerit iterato, emendet 48) XVIII marcas leso, aduocato VI marcas, ciuitati VI marcas. 49) us dorda reusi adt andgon tu diod we brommalla (C4) A6 bla 39. Si vero 5º) pecus alicui vulnus fecerit preter lest, possesor aut pecus illud exponat 5') & 52) a se dimittat leso, 53) vel eidem emendet 54) II marcas. 55) Si & aduocato III vero.contingat simile de eodem iterato, emendet leso III marcas, marcas & ciuitati. 56) ible and apa da nobenial dissed 1108 how do grynsg 40. Quicunque alii aliquam rem sine consensu & voluntate ipsius surripuerit, si conuictus fuerit cum duobus bonis viris, qui presentes fuerunt, 57) satisfaciet illi in III marcis, 58) aduocato in I marca 59) & ciuitati in I marca. 60) Lisbis dichnam sol T (cc) die die das g daddyd i odgo diya nga bum adjon reggell (06) .069 sily abnam adgon diam o Cabletrodo dose 41. Siquis de alio conqueritur, quod per ipsum dampnificatus sit, debet taxacionem dampni exprimere, & 6) satisfacere sibi, vel cum iuramento sola manu in reliquiis se expurgabit. 62) no i buy TC) wpfe ad Is obla wa sane oled ionand asboedsand höyh bent 47) emendant R. emendet E. 48) emendat R. sabled in 55) C. add. denariorum. 49) R. C. add. denariorum. 50) cuius C. E. om. vero. 51) C. add. leso. 52) aut E. 53) illi C. 54) emendat R. - E. om. II marc.. emendet. (82) 88 56) R. add. tres marcas denariorum. D. bemær ker om dette Tillæg. "Non est in antiquo originali. " 57) fuerint R. C, add, et viderunt. 58) marcas D. 59) marcam D. saer, elder i anden made wordær hans döth, tha schal thet standæ tyl eyermanden, hwat helder han wyl giuæ hannom thet sammæ dyyr for syn schathe, ther hannom schathæn giorthe, elder han wyl giue hannom IX marck pennyng tyl bæthering, och er thet swo, ath thet samæ dyyr gör andet synne swodan schatæ, tha schal syn eiærmand bætheræ then, ther schathen fæck, XVIII marck och byiæn VI marck och fugden VI marck pennyng. 39. (59.) Gör en mands fæ then anden mand saer foruden lest, tha schal eiærmand haua kor, hwat helder han wyl giuæ then anden thet samæ fæes howedt for syn schathæ och lade hannom thet fylgæ, elder han wil giuæ hannom II mark pennyng til bætheryng; uden scheer thet swo, ath han beholder thet samæ fæes howædt, och thet gör thereffter nogher mand swodan schathæ, tha schal han bæthær then, ther schathæn faar, III mark pennyng och stadhen och fugdhen III mark. and 40. (60.) Hwo som tagher noghet uth °) aff en andens thyng forudæn hans wyths chopp och wyliæ, wordær han thermeth forwunden aff") dandamend, the ther næer) waræ och thet saghæ,') tha schal han bætheræ amodt hannom III mark och byian I mark och fugden en mark; udæn hauær nogher anden mands thyng, och wyl ey fange hannom then igien, och eiærmand kræuær then igien aff hannom loulich trynda thyngadagh och kan ey tha fangen) tyl,) tha schal then thyng reghenæs then anden tyl ath holdæn som eth röff, och thereffter schal mand dömæ. 1. (61.) Kær noghær apa then anden, ath han hauær giort hannom schathæ, tha schal han upseyæ for huræ stoer sum pennyng, then anden hauær giorth hannom schathæ, wyl tha schathæmand wæræ thet bekent, tha schal han bætheræ swo myghet, som schathan reghænæs for; er han thet ycki bekent, uden seiær ther ney for, tha schal han werye sæch siellef meth syn upholden hand och swæræ sæch meth syn hælghæns eeth fry och qwyt. 60) marcam D, R. add, denariorum. C. add. Si quis aliquam rem habet alicui attinentem et illam illi reddere noluerit, si tribus placitis legaliter illam exegerit et non rehabuerit, teneat illam cum rapina. 61) et ille, si cognouerit se sibi fecisse dampnum, debet satisfacere secundum estimacionem bonorum, vel si negauerit, [aut] iuramento &c. C. 62) purgabit C. E. o) B. om. uth. p) A. B. add. to. 9) hos B. r) saae B. saage A. s) fange thet tha &c. A. t) B. om. tyl. (31) 42. Si ciuium forsan aliquis extra ciuitatem indebite ab aliquo male tractatus fuerit & reuersus mouerit querimoniam super conciue suo, quod causa illius factum sit, satisfacere leso tenetur, 63) aut, quod sui causa factum non sit, iuramento confirmabit. 64) about 43. Qui ueritatem aliquam probare vel testificari super aliqua ardua causa, 65) domicilia sua infra municionem ciuitatis habere tenentur; si non habuerint, testificari 66) non possunt. 44. Pax ergo, que dicitur pax dei, & effusio cruoris, per quemlibet 67) probari potest, dummodo sunt 68) homines in iure suo inculpati, si 69) presentes 7°) audierunt. 71) 45. Quicquid homo confitetur in communi placito, de hoc non poterit 72) aliquo iure se expurgare, & hoc aduocato & consulibus audientibns & duobus bonis viris iurantibus, domicilia sua in ciuitate 73) habentibus, licet 74) etiam 75) in 76) collum suum 77) procedat. 46. Si quis querimoniam de altero mouerit quacunque de causa, & alter negauerit coram aduocato & consulibus, 78) & super hoc iuramentum prestare noluerit, sed pocius reddere, quam iurare maluerit, 79) eo, quod prius negauit, persoluet aduocato II oras & ciuitati II oras denariorum. 47. Qui 8) prestiterit alii aliquam rem in concessu & perdita fuerit quocunque 8) casu, persoluere sibi tenetur cum iuramento. vil diso 63) C. add. si recognouerit. 64) R. add. licet et in collum suum procedat; denne Linie forekommer nedenfor i Cap. 45. C. add. in reliquiis sola manu. 65) D. R. add. debent. C. add. voluerit. 66) C. add. vel probare. 67) quoslibet R. D. 68) sint R. C. E. 69) qui C. 70) R. D. E. add. hoc. C. add. fuerunt et. 71) viderunt. C. 72) potest D. 42. (62.) Wordhær noghen burghær yllæ handælet uden byien foruden bröda och kommer yn i byien igien och kær apa nogher syne methburghære, ath han fech thet wethermodt for synæ schyld, er then anden thet bekent, tha tylbyr hannom ath batheræ amodt then, ther schathen fæck, elder han schal werie thet uthaff meth syn eeth, som en ") reth er, ath han ey feck then schathæ for synæ skyld. 43. (63.) Wyl ther nogher tyiæ elder bewyse thet, ther sand er, om noghen drabelig sagh, tha schal han hauæ hus och hiem ynnen wor Stats wærn; hauær han thet ycke, tha schal han ey tyiæ elder wynde om noghen stoer sagh. 44. (64.) Om then fryth, ther kalles Guts fryth, och om blothsens uthgydelse, ma hwar mand ther") i syn ræth er ) ustraffende tyie, wyndne och seia den om, och særdel och særdeles the, thet saghæ och ther ouer waræ. sanden 45. (65.) Ehwadt en mand sielff bekendes apa wor allmyndelig thyng, ther kan han aldere meth nogher ræth seye ney for, wore thet en om the stycke ath göre, ther han motte myste syn hals for, swoframt som rathet och fugdhen haffthe thet hört och to dandemænd, boesethen burgher i byien, wylde sværeth, ath the hörte hannom swodan stycke wæræ bekenth. 46. (66.) Er thet swo, ath een kær apa then anden for hwadt sagh thet wæræ kan, och then anden seier ther fyrst ney for fugden och ratheth, och han wyl ther apa, och werye sæch som en reth er, uden han thog allygewel ycke sweræ wyl helder wetherlegge then anden syn schathæ, tha schal han bætheræ, forthy han sagthe ther fyrst ney for, fugden II Öre och Stadhen II Öre. 47. (67.) Hvo som laaner en thyng uthaff en anden, wæræ sæck ehwadt thet er, wordher then sama thyng borte i synæ wæræ, tha schal han betale then anden swo myghet therfor, som hand wyl holde meth syn eeth, ath thet war ycki bæthær. 73) C. add. nostra. 74) R. om. licet procedat, see Not, 64. 75) et D. E. 76) ad C. 77) C. add. amittendum. 78) C. add. in primo. 79) voluerit E. 80) quicunque R. C. Si quis E. 81) quorumcunque R. z) B. om. en. 2) B. om. ther. x) oc B. (31*) 48. Qui posuerit aliquam rem sub custodia alterius, vel aliquam rem pignori obligauerit, & res perdita fuerit, quod res non causa sui perdita nec ex negligencia 82) fuit, sola manu in reliquiis se expurgabit. 83) a 49. Quicunque uoluerit possessiones suas uendere, primo & secundo & tercio placito 84) offerat 85) proximis consanguineis suis, 86) adhibitis secum duobus bonis viris, domicilia sua in ciuitate 87) habentibus, & si emere uoluerint, 88) sicut alieni inde 89) offerant, emant; si autem noluerint, concedatur, ut vendat cuicunque uoluerit, secundum iusticiam ciuitatis. 50. Quicunque habuerit possessiones, unde census datur annuatim, & si ille, qui eas conduxerat, 9°) non persoluerit censum 91) infra XV dies post tempus solucionis, videlicet 92) post festum 93) beati Johannis baptiste & festum beati andree, si domesticus super ipso voluerit conqueri, 94) persoluat domestico IIII solidos, aduocato IIII solidos, ciuitati IIII solidos. 95) moaned sp 51. Siquis domum alterius conduxerit & intrauerit, & postea domus exusta fuerit, censum pro dimidio anno soluere tenetur, & si 96) plus quam ad dimidium annum 97) in domo fuerit, censum de 98) toto anno soluere tenetur. Siquis autem alium de conducta domo eicere 99) uoluerit, is, qui eam conduxit, sola manu in 82) C. add. et incuria. 83) purgabit C. 84) R. om. placito. 85) C. add. eas. 86) C. add. emendas. 87) C. add. nostta. 88) C. add. et. 89) proinde offerre noluerit concedatur &c. C. go) conduxerit D. 91) C. add. suum. 92) vel R. 93) natiuitatem C. 94) C. add. postea de censu suo insoluto. 95) R. add. denariorum. - C. add. et liberam habeat potestatem domesticus recipiendi pretium sui census in domo debitoris cum pre48. (68.) Fangher en then anden noghen thyng at giömmæ elder tyl eth pant, wordher then thyng burthei then andens wæræ, tha schal han, om han wyl, göre sæch claer meth syn hælghans eeth, ath thet ey tylkam aff hans forsömmæls elder meth hans wyliæ elder wytskapp, ath then thyng worde burtæ, elder hand schal wythærleggæ then anden syn schatha. 49. (69.) Wil nogher sæla syth gwotzs, arff och eyghæ, tha schal han thet fyrst fallbyythæ synæ eyghenæ frendher och næstæ apa then fyrsta thyng och then anden och then thrydie, meth to dander) besæden mænd i Stathen tyl wyndnæ och tyiæ; wyla the) köbet och giua ther swo möghet for, som andre frændæ, a) tha schullæ the wæræ nest; wyle the och ey, tha schal then anden hauæ loff tyl ath sælæt e hworæ han wyl, som Stadsens skreuæne Ræth holder. (aldate ols 50. (70.) Fester) en hus elder ioordth aff en anden for aerlig rente och schyld, oc giuær han ycke syn schyld uth ynnen femtanæ daghe nest effter then rette schyldtydth, a) swo som er om Sancti Johannis dagh mytsommer och S. Andree dagh, wyl huszbunden thereffter kære uthouer, ath hans skyld staer en ) tha ugyulden, tha schal then anden bætheræ huszbonden IIII schilling, och fugden IIII schilling, och byien IV schilling, och thertyl schal huszbunden haue fuldmacht yn ath gaa i hans husz, och taghæ ther fyllest for syn gield, meth fugdens och rættens) ouerwærelse, elder meth there wylie och mynde, elder meth theræ böth.) 51. (71.) Fyrste) en fæster husz tyl leye aff then anden, scheer thet, swo ath huseth upbrender istæth effter han er theruthi faræn, elder ynden eth halfft aer thereffter, tha byr hannom ath giua eth halfft Aers schyld; udhen sydder han ther lenger uthi en eth halfft Aer, tha schal han giuæ eth helt aers ræntæ. 10116 51. (72.) Wyl nogher uthwysze then anden aff thet husz, ther han hauær fæst uthaff hannom for skyld, for then rætte tydh, som the er worden ouærenæ sencia aduocati et consulum, vel voluntate vel nuncio ipsorum. 96) ultra dimidium &c. C. 97) C. add. eadem. 98) pro C. 99) remouere, C. mænd &c. A, y) dandemænd besiden i &c, B. beskedne danne- 2) B. om. the. a) fremmedhe A. B. ) Haffuer B. a) schyldtide A. B. b) inne B. c) raadsens B. A. d) budt B. A. e) Om B. reliquiis 100) ipsam ¹) ad annum tenere 2) poterit, si 3) domum ad inhabitandum intrauerit, sed 4) si non intrauit, 5) ille, cuius domus est, preualebit. 6) 52. Si quis facultates suas 7) occupare uoluerit 8) & preconis aduocati 9) co. piam 10) habere non poterit, si sibi duos bonos viros adhibuerit, occupacio stabit usqve quo preconem aduocati ) primum adducere potuerit. 12) Et siquis aliquam rem occupare debuerit, 13) ibit ad curiam, ubi 14) res habetur 15) & sic 16) occupacio stabit. 17)

(75.) Siquis ab aduocato uel eciam consulibus uel ab alio aliquo conquestus uel im. peditus a ciuitate inobediens et rebellis clam recesserit et iuri stare noluerit, si postea in ciuitate repertus fuerit, propter inobedienciam suam componat aduocato et ciuitati III marcas et compellitur iuri stare.

53. Si fortasse duo homines unius domus sunt possessores & fortasse commorari noluerint 18) seu nequiuerint, non est necesse, 19) ut domum 20) uendant 100) C. add. cum iuramento. 1) C. add. domum. 2) habere C. 3) C. add. eandem, 4) et R. C. 5) intrauerit R. D. 6) C. add. si tanta necessitas urget eum, ut alibi domum ad inhabitandum habere non poterit, sicuti est incendium. 7) alterius C. 8) C. add. vel aliquem extraneum impedire. 9) C. add. vel eciam ciuitatis. 10) C. add. in instanti. om; er then anden ynflyth i huseth, tha ma han weriæ sæch husæth tyl et aar ath bo uthi mæth syn uppracht hand, och holdæt mæth syn hælghæns eeth; uden er han ycki theruthi faræn tyl ath bo, tha er huszbunden nærræ tyl ath wyszæ hannom uth, en then andhen tyl ath blyuæ, och særdelesz om ther er swo stoor thrang for huss i byen effter brand elder anden schatha, ath huszbunden kan enghæn ander weyghe fa. 52. (73.) Hwo som en anden mands guodz besættæ vyl elder en anden frendemand (fremmed man) hynderæ, er ey fugdhæns both elder stads both swo nær, ath han kan taghæ them therouær i thet fyrstæ, tha ma han taghæ to andær dandæmend therouær och besættyngen elder hyndergýňen schal blyuæ fast swa lenga tyl fugdhens both elder staths both kan komma thærouer. 52. (74.) Om nogher wyl besætte en andens guotz i stadhæn, tha skal han taghæ math sæch fugdhens both elder statsz both eldher to andra gothæ mend och ga tyl then sama gaerdth, thet gwotsz lyggær, ther han hynderæ wyl, och hwath han besættær mæth theræ ouerwærelsæ thet schal bliuæ besæth.

(75.) Wordær noghær apa kærdth elder besæth aft fugdhæn elder rathæth elder aff noghen anden, och han wyl icki blyuæs/) wyth rætæ, udhæn flyiær loulygh g) uth aff stadhæn mæth howmodt och fortredt, wordær han effter befunden i byen, tha schal han for syn uly. thælsa och forthrodenheyt gyuæ fugdhæn och byien III mark, och en allygawal nöthes tyl ath göra swo myghet som en ræth er.

53. (76.) Scheer thet swo, ath to mend hauæ bothæ eth husz tyl fælliæ och the wyle ey bo tylsammæl i husæth, elder ma væl sche the konda ey wel bo magaligh tylsammal i eth huss, tha schal thet ey forthy wæræ nötyrth och schal ey loff tyl gyuæsz, ath noghær aff them schal sælæ thet hus uden mæth beggæs theræ wyliæ och myndæ, och ey helder up ath brydes tyl at schifftæt imellom them, uden 11) C. add. vel ciuitatis. 12) poterit C. 13) voluerit C. 14) C. add. illa. 15) C. add. cum precone aduocati vel ciuitatis vel eciam cum duobus bonis viris. 16) cum occupacione R. 17) C. add. et rata tenetur. 18) C. add. in illa domo. 19) C. add. neque concedendum. 20) C. add. eandem sine amborum consensu. /) bliffue A. B. g) lö nligh A. vel edissipent, sed alter maneat in domo uno anno vel duobus, secundum quod 21) dont idu od elegerint, & alter e conuerso. 54. Siquis nocte per vicos ciuitatis vagatur & ab aliquo detentus fuerit & detentori pecuniam exhibuerit, & iudici & consulibus presentatus non fuerit, & hoc probari poterit, detentor persoluet aduocato VI marcas & ciuitati VI marcas. 22) 110 1102 (8).Sa (78.) Quicunque alii violenciam fecerit et libertate sua alium depriuauerit uel eciam captiuitati mancipauerit sine iudicis et consulum mandato, leso satisfaciat in XL marcas, aduocato et ciuitati in XL marcas. Si actor negauerit, et lesus probare non poterit, cum XII vicinis suis, ubi lesio facta fuit, se purgabit. and 15dt ilbo 55. Siquis denarium scti. spiritus, presentibus duobus bonis viris, domicilia sua in ciuitate habentibus, super contractu vel 23) mercacione aliqua erogauerit, si vero uni eorum empcio*) displicet antequam ab eo recesserit, denarium scti. spiritus aut restituere aut recipere 24) poterit; quodsi ab inuicem recesserint, neuter eorum poterit. 25) ilis waliod an teso (a) & 56. Si aliquis puer infra IX 26) annos aliquem ad effusionem sanguinis leserit, puer nichil satisfaciat ciuitati vel aduocato, exepto 27) homicidio, pro quo satisfacere tenetur. 10 ly bid Tablod Hol lao abarm doo milgy 21) C. add. inter se ipsos. 22) C. R. add. denariorum. 23) et mercantia R. et D.

  • ) E. add. non.

55 3 3(e 24) tenere C.. 25) potest empcionem infringere C. 26) XIV C. 27) sed leso. Si quis puer infra XIV annos exithen enæ bliuæ theruthi eth aer elder II, efftersom the kondæ bothæ forlygas om, och then anden thereffter och swo lenge. 54. (77.) Gaer nogher om nathærtyth ath byæn en gadhæ op och then andhæn nethær, och wordhær apa gryben, bythær han hannom pennyng, ther hannom apa grybær, thertyl ath han ma wæræ qwyth, och then andhæn undfangær the pennyng och ladær hannom ga i syth behold och han wordær ycke fördth for domæræn och rathmenden, tha schal then, ther hannom apa greb, giuæ fugdhæn VI mark och Stathen VI mark.

(78.) Gör en then anden Welde och beröuer hannom syn fryheyt, helder ½) sættær hannom i fengsel och i heghtæ, uden domærens och rathmendaæns verloff i) och both, tha schal han bæthæræ then, ther han howmodth giorthæ, XL mark och fugdhen och byæn XL mark; er thet swo, ath han seiær ney for, ath han ey giordthe then anden wæthermodt och then andan kan hannom thet ycki ouerbewyszæ, tha schal han aersage sæch math XII the næsta naboer, som thet schadthe.

55. (79.) Fangær en then anden een Guttz pennyng apa noghet Leyemaall elder nogher köpp, (er) ) thet swo, ath en aff them) forthyckær köbeth istæth fyrræ en the schilies ath, ær thet then, ther pennyngen uptogh, tha tylbyr hannom ath fangæ then anden syn pennyng igien och köbæth bliuæ döth, er thet och then, ther pennyngen uthgaff, ath hannom forthyckereth, tha törff then anden ey giuæ hannom syn pennyng igien udhen han wyl; uden schyliæs the fyrst fra hwærandæn, tha schal köbeth blyuæ som the woræ ouærenæ om. 56. (80.) Erm) thet eth barn yndhen XIIII aer och gör nogher blodthsaer, tha törff thet barn ey bathæræ amodth fughden elder byen, udæn amodth then, ther schadthæn fæk. 56. (81.) Slaer eth barn, ther yndhen XIIII aer er, en mand ihiæl, tha schal thet bæthæræ for thet dödthslagch fughden och byæn XL mark. stens hominem interfecerit, tenetur satisfacere pro homicidio advocato et ciuitati in XL marchas. C. h) eller A, B, i) orloff A. B. k) A. B. add. er. 1) B. add. fortryder eller. m) slaar B. 17 02 (32) 57. Siquis edificare voluerit aram 28) porcorum siue priuatam, 29) non uicinius platee, quam ad V pedes, & vicino suo ad III pedes, ei licebit edificare, cymiterio 30) ad VII pedes vel ad V 3) pedes, si necesse fuerit.

(83.) Quicunque alii fundum locaverit sub annuali pensione ad aliquot annos vel quamdiu domus propter incendium durare poterit, si in censu suo non defecerit, ab illo fundo interim non poterit removeri, nec census augeri.

58. Omnes 32) terre ciuium nostrorum extra ciuitatem & infra scotandæ sunt in communi placito, aduocato & consulibus presentibus; quicunqve etiam 33) possessiones sic 34) scotatas in qvieta possessione per annum & diem habuerit, nulli 35) impetere infra ciuitatem interim commoranti licebit, illas possessiones Sed 38) si in quieta posquoquo modo, sed 36) fit 37) prescriptio per unum annum. sessione per triennium habuerit, nulli, 39) siue in regno siue extra regnum interim 4°) exstiterit, impetere illas possessiones licebit. 59. Quicunqve41) citatus fuerit coram consulibus 42) & ad primam citacionem non comparuerit, 43) persoluat ciuitati dimidiam 44) oram denariorum & aduocato dimidiam 45) oram denar.; 46) si ad secundam citacionem non comparuerit, 47) horam 48) ciuitati persoluet 49) & aduocato oram denar. Si vero ad terciam citacionem 28) haram D. E. 29) priuatum R. 30) C. add. aut. - cimeteriis E. 31) VI C. 32) C. om. Omnes. . . . presentibus. 33) terras vel C. enim D. 34) in communi placito sibi C. 35) Ancher bemærker, at det Ord, som her har staaet, næsten er ulæseligt og han har derfor efter C. last: interim; men i D. og E. staaer: de cetero. 36) C. om. sed . . . annum. 37) sit E. 38) si quis terras vel possessiones in communi placito sibi scotatas in quieta &c. C. 39) C. add. ciui sive alii extraneo. 40) iterum C. 57. (82.) Enghæn schal bygge swynæstyigh elder hiemmælicheyt nærræ gaden, en apa fem föddær, och nærræ syn naboer, en III födder, och nærræ kyrckægarth, en VII födder elder VI, om nöthyrth") er.

(83.) Hwo som sætter en anden syn Jordth tyl Leyiæ for aerlich schyld tyl en wysse tydth, swosom i swo mannyg o) beschethen aer elder swo lenge som husæth kan standa for brand ther han byggær ther apa, tha ma han ycki wyszæ hannom uth aff ynden then tydth, om then anden formaa och will gyuæ syn skyld uth i then rætæ tydh och schal han ey forhyigha p) hannom schyldhæn.

58. (84.) Wordær ) nogher Husz elder Jord elder anden eyghæ schööth apa wor almyndeligh thyngh och han beholdær thet i syn rolygh haffth aer och dagh omkryngh udæn nogher mands akære, tha ma engan i stathan boer thereffter kæræ elder dele apa thet gwotzs elder göra hannom ther hyndær uthi y nogher madæ. 58. (85.) Beholder) en mand Husz elder jordth, ther hannom er schööth apa wor almyndeligh thyng, III aer i syne wæræ mæth ro och magk uden noghær mands tyltalæ elder Last, tha beholde sæch thet sithæn framdelæs forudæn noghær mands genseyælszæ elder atale, hwath helder thet er burghær elder en fræmdæ mand, ynden ryggæt elder udæn, tha schal engen hauæ macht tyl ath delæt hannom uthaff math ratæ. 59. (87.) Steffnæs noghær thet fyrstæ synde at mödæ for rathmændan och fughdæn, er han sielff i byien och forsmaer ath mödæ, tha for hansz uhörsom') schal han bathæræ fughdæn och byæn en Öre pennyng. Steffnæs han thet andæth synd och wyl ey tha mödæ, er han hiemmæ i byan, tha schal han giuæ Fughdæn en Öre oc Stadhen I Öre tyl brödæ, uden stæfnæs han thridy synd, er han nærværynd i Stathen och wyl ey tha möde, tha for syn howmodt schal han bæthæræ fughdæn 41) C. add. civis vel hospes. 42) C. add. et advocato. 43) C. add. si personaliter in ciuitate fuerit. 44) C. om. dimidiam. 45) C. om. dimidiam. 46) C. add. pro inobediencia. 47) C. add. si in ciuitate personaliter fuerit. 48) oram R. C. E. 49) componat C. 72) nödtört E. A. o) mange aar &c. B. p) forhöie B. q) Haffuer B. r) Haffuer B. s) uhörsomhed B. (32*) non comparuerit, go) persoluet 51) ciuitati II oras & aduocato II oras denar. & cause, que sibi obicitur, reus erit. Et 52) preco ciuitatis ipsos 53) citare tenetur.

(88.) Quicunque mouerit querimoniam in communi placito de alio super debito et probare non poterit per bonos viros, et alter negauerit, sola manu in reliquiis se purgabit et sic pro debito liber erit. (89.) Quicunque in communi placito de aliquo super debito conqueritur et ille negauerit, et actor dicit, se posse probare per bonos viros, qui presentes fuerunt, tunc in proximo sequenti placito producantur testes, reo citato, et secundum testimonium illorum debet de debito indicari. Si autem illi protestantur, quod reus in tanto debito actori de iure tenetur, dies ad XIIII dies subseqventes prefigatur ad debitum solvendum, si prius solvere noluerit. Si vero in termino solucionis defecerit et debitum infra (terminum XIV dierum) non persoluerit, vel eciam non quitaverit sibi rem, in tercia parte debito meliorem, persoluat aduocato IIII solidos denar. et civitati IIII solid. denarior.

bro* (08) 88 60. Quicunqve 54) mouerit querimoniam 55) de alio super debito 56) infra decem marcas denariorum existente, si constiterit duobus bonis viris, in iure suo inculpatis, tanta 57) in facultatibus 58) habentibus, quod possint 59) debito respon- Si autem aliquis dere, infra XV dies, si 60) prius noluerit, persoluere tenetur. mouerit 61) querimoniam de alio super debito X marcas denar. excedente, si constiterit duobus bonis viris, domicilia sua in ciuitate habentibus & tanta in facultatibus & domiciliis suis habentibus, quod possint respondere debito, super quo querela uertitur, infra XV 62) dies, si prius noluerit, persoluere tenetur; si63) vero defecerit in termino solucionis & debitum suum non persoluerit, vel etiam non 50) C. add. si personaliter in ciuitate fuerit. 51) componat propter inobedienciam suam advocato oram et ciuitati oram et debiti, quod sibi imputatur, reus &c. C. 52) C. om. Et . . . tenetur. 53) ipsum R. 54) conqueritur de &c. C. 55) querimonium R. 56) debitum R. 58) facultate R. 59) possit C. 60) sibi soluere tenetur et si tantum in facultatibus non habuerit (habuerint) de tanto debito testificari non possunt C. & om. cæt. Hermed ender i C. det gode Cap.; det følgende findes i Cap. 91.. conqueritur de &c. C. 61) 62) XII C. 57) tantum C. I Öre och byjen I Öre, och thertyl schal han wæræ nethærfeld for than sagh, ther hannom tyllegas. 60. (88.) Tagher) nogheer tyl ath kæræ apa then anden for giæld abænbare apa thynghæ oc kan thet ey bewyszæ math gothæ mend, ath han ær hannom schyldigh, tha ma then andhæn weriæ sech math syn eeth, som rætten uthwiisz oc væræ then giæld qwyth. 60. (89.) Kæru) en apa then andhen for giæld abenbaræ pa thynga, och then anden sejær ney for, ath han er hannom entæ schyldegh, och saghwoldæræn séiær sæch thet ath wyle bewyszæ math dandamend, the ther ouær ware, ath han er hannom schyldigh, tha schal thet upsættes tyl then anden næsta thyngdagh effter kommer, tha schal saghwoldær före syn bewyszenyng for och stæfnæ then anden tyl thynge; kommer ther swo danæmend fram, ther widnæ och tyiæ mowa, och the bæræ wynde om, ath then enæ er then anden swo myghet schyldich, tha schal thereffter döms i swodanæ made, ath schyldænær schal hauæ XIIII daghs daff) tyl ath betale then andhæn, om han ycke wyl fyrræ; er thet swo, ath han giældær hannom ycki ynden the XIIII daghæ framga, elder gör hannom wythærleggelsz mæth en thyng, ther tryswær ) swo goodth er, som thet giald, tha schal han haue forbroth IIII sz.y) modt fugden och IIII sz.) modt byien.

60. (90.) Hwo som kær ouer then anden for giæld, thet for ynden X mark pennyng (er), ær thet to dandæmend wydderlygth, ther ustraffend och ulastend æræ uthi thera ræth, och the bæræ wydnæ om, ath then enæ ær then andæn swo myghet schyldygh, om the samæ tyiæ hauæ swo myghet gwotzs wyth ath hætæ, som then giæld tylseyær, tha schal schyldænær bethalæ then andæn yndhæn XV daghæ; haue the ycki swo myghet gwotzs, tha mowa the ycki heldær tyiæ om swo myghet giæld. 60. (91.) Kommer ) noghær och kær apa anden for giæld, thet ther XIV ") mark pennyng ouærgaar, er thet to gothæ mend wydderlicht, ther husz och hiem om. 63) vel octo solidis denariorum priuetur C. & cat. Hermed ender i C. det 91de Cap. Endfjendt de 4 følgende Capitler i C. have noget i Indhold tilfælleds med det øvrige af det 60de Cap., ere afvigelserne dog for mange til at de ved Varianter funne angives; de findes derfor ligesom den danske Text, tilligemed alle sva rige Capitler af den ny Stadsret, der mangle i den gamle, trykte bag efter dennes Slutning, t) Nödis B. z) klager ien paa &c. B. 2) dagh B. A. x) tre sinne B. tösfer A. y) skilling B. A. 2) skilling B. A. c) Dette Capitel følger i B. efter det 108de Cap. ) ti B. A. assignauerit sibi rem debitum 64) equiualentem infra dictum 65) terminum, persoluet ciuitati IIII solidos & aduocato IIII solidos; post hæc si in placito proximo subsequenti & in alio super eodem debito querela vertitur, si autem infra tertium placitum non persoluerit, describitur conuictus & 66) omni iure esse priuatus & exclusus & persoluat illi, qui ipsum conuicit, I marcam, aduocato I marcam, ciuitati I marcam; si autem tunc debitum suum persoluere non curauerit, aduocatus & consules liberam habeant 67) potestatem ipsum in prisonio, quousque debitum suum persoluerit, detinendi. Has autem leges & iura suprascripta nos Ericus, 68) Dei gracia Danorum 69) Sclavorumque Rex, dictis ciuibus Ripensibus indulgemus & tenore presentium confirmamus, 7°) presentes literas sub sigillo nostro eisdem in huius rei testimonium concedentes. Datum anno die et loco supradicto.

(92.) Super tanto debito, pro quanto in facultatibus possit respondere, potest quis testificari, si sit in jure suo inculpatus. (93.) Si quis super debito de alio in placito conquestus est et XV dies sunt transacti et tria (tercio?) placito non persoluerit, describitur et omni jure privatus et exclusus, et persoluat illi, qui illum convicit, I marcam, aduocato unam marcam et ciuitati unam marcam. (94.) Si convictus debitum suum persoluere non curaverit et inobediens et rebellis exstiterit, aduocatus et consules liberam habent potestatem, ipsum in presonio, quousque debitum suum persoluerit et aduocato et consulibus secundum jura civitatis satisfecerit, detinendi, quamuis domicilia habuerit et sufficientem cautelam in facultatibus habuerit. 64) debito R. 65) debitum E. 66) E. add. in. 67) habent D. 68) Christoferus R. 69) Dacie &c. Rex &c. R. 70) confirmantes, insuper priuilegia, dictis ciuibus Ripensibus per predecessorem nostrum Christopherum, regem Dacie &c. pie memorie, data Ripis anno domini 1252 octauo Calend. Augusti, præsentibus confirmamus, unde sub obtentu gracie nostre justiciam (stricte?) prohibemus, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium aut quisquam alius, cuiuscunque condicionis aut status exstiterit, ante dictos proconsules et ciues Ripenses uel ipsorum quemcunque seu aliquem de ipsorum familia haux yndan Stadthan, och hauæ swo mygeth a) i gwotzs och huszænyng, b) som then gield tylseiær, tha schal then, ther there wyndæ och tyiæ [och] ouærgaer, betale then andæn yndæn XII daghæ, om han ychi wyl fyrræ, eldær han schal hauæ VIII schilling pennyng forbroth.

(92.) Hwær wær mand, ther en dandæmand er och ustraffend y syn ræth, ma wyndna och tyiæ om swo mygeht giæld, som hansz eghæet gwotzs er wærth, thet hannom sielff tylhörær, och ickæ meer. (93.) Hwo ther pakæres for giæld apa thynge, scheer thet swo, ath the XV dagbæ ere framgangen ), ther hannem ware giuan tyl tagh d) och han forfylghas thereffter apa tryi thyng, ær thet swo han ycki tha betalar then anden apa then fiærthæ thyngdagh, tha schal han wæræ laghsöcht och forwunden, nethærfeld och schild fra all syn ræth, och thertyl schal han giuæ saghwoldæren I mark, och fugdæn I marck och staten en mark. (94.) Wordære) nogher forwunden och nethærfeld for giæld, som ræthæn uthwiisz, och syddær thertyl ouærhörigh meeth howmodt och forthredt) och wyl ey betale, tha hauce fughdæn och rathmendhen fuldmact tyl ath sætte hannom i stock och hæchtæ, swo lenga tyl han hauær gyuldan syth giald och gyuæth fugden och rathæt so mygheth, som en g) ræth ær, endoch ath han hauær hus och hiem och gwotzs i byien. contra has gracias, libertates et priuilegia ipsis a nobis indultas in premissis audeat modo aliqvo molestare, vel aliquo modo impedire, prout regiam maiestatem diligere voluerit inoffensam. In cuius rei testimonium sigillum maiestatis nostre presentibus duximus appendendum. Dat. Ripis Anno Domini MCDXLIII vigilia Epiphanie Domini, Anno regni nostri Dacie tercio. R. a) mögit godtz i husen som &c. B. b) husz A. c) forgangne B. d) tog B. frest A. e) Dette Capitel følger i B. efter det næste. /) forredt B. g) B. om. en. (95.) Si convictus conqveritur in placito de aliquo quacunque de causa, ille, super quo querela vertitur, non tenetur de jure, nisi voluerit, convicto respondere nec satisfacere, anteqvam pro se satisfecerit, sed tenetur satisfacere advocato et civitati. (96.) Super quacunque causa vicini ad discernendum in placito in unum convenerint, juramentum eorum sine omni reclamacione ratum et firmum et stabile teneatur, nisi fuerit publice contra communem (communitatem?) civitatis. (97.) Si dissensio fuerit super aliquo pignore, alicui impignorato, de quantitate pecunie, ille, qui impignoravit, sola manu cum juramento in reliquiis prevalebit et tenebitur etiam de omni re impignorata; si vero ille, cui res sit impignorata, testes habuerit, qui presentes fuerunt, cum res impignorata fuit, tunc ille prevalebit et secundum ipsorum testimonium debet judicari. (98.) Quicquid homo in communi placito promiserit alicui solvere in placito eodem Si vero sine aliquibus presentibus vel ecclesia cum bonorum testimonio, tenetur solvere. soluerit, ille, cui solvit, si voluerit, iterato debitum poterit extorquere. (99.) Quicquid aliquis promiserit, bonis viris presentibus, tenetur solvere bonis presentibus. Si aliter solverit, ab eo iterum poterit debitum extorqueri. (100.) Nemo emo antequam suum bylagh solverit, in communi placito potest testificare super causas ciuium. (101.) Nemini hospitum licitum est infra festum beati Martini et mediam quadragesimam aliquas res emere vel vendere sine licencia civitatis, exceptis rebus, que dicuntur Rugwahre, et gryseum pannum, qui dicitur Wathmel. (102.) Anno Domini MCCI incepimus murare circa civitatem. h) mett B. i) B. A. add. hand. k) Kommer B. Deed B. A. m pant B. A. n) pennings saa &c. B. o) B. om. swo. .. war, p) fremgang B. 9) men B. r) fick B. A. (95.) Then ther forwundhan er for giald elder andan sagh, kær han apa noghær andan, wæræ sæch for hwath sagh thet er, tha törff then, ther kæremaal ouærgangær, entæ sware then forwunden, udhæn han wyl, och ey bætheræ amoth hannem föreæn han hauær sielff first bæthæreth, uden h) fughden och stadhæn schal) bæthæræ swo myghet, som hannem byr a rætens weynæ. (96.) Sammælast) nabur apa thynge tyl ath schyle noglen sagh ath, æræ the endrachtygh i there edthæ, 4) tha schal thet blyuæ fast thet, the swæræ, foruden nogher mands gensiæls, uden thet ware obenbaræ amodth then gantzszæ almow i stathan. (97.) Wordær ther træthæ mellom to um en thyng, ther then enæ hauær sæth then anden tyl pandhæm) om pennyngs n) wærdth, swo ath then enæ seiær, ath thet wor swoo) got och then anden seiær thet war bathæræ, tha schal then, ther then sama thyng uthsattæ, holdæth math syn helghæns eeth och swæræ thet mæth hansz upracht hand, ath thet panth war swo myghet werth, som han seiær, och swo skal han hauæ forgang p) och efter hansz eeth schal ther dömas, udæn 9) hauer then anden tyiæ och wyndnæ, ther ouer waræ apa then thydth, han fækr) thet panth, oc the ganga fram och tyyæ och swæræ thet mæth hannom, ath thet panth war icky bæther, en som han seyær, tha schal han hauæ ræth och efter there edhæ schule mand dömæ; thenne forschreuen ræth schal holdes om alle the thyng, ther panthsætt er, om) thræete wordær om) kærmael. (98.) Ehuadt en jætter then anden ath betale obenbaræ apa thynge, thet schal han betala hannom obenbare apa thynga, elder mæth gothæ mends ouerwærælszæ och tyiæ; er thet swo, ath han betaler hannom foruden u) mends ouærwærelszæ, tha ma then anden mæth rætæ, om han wyl, manæ then sama giæld env) een tydth uth aff hannom. (99.) Hwath een jætter for gothe mend at betale, thet schal han betale math gothæ mends ouerwærelsze; bethalær han thet foruden gothe mens nærweryndæ, x) tha ma then samay) giæld en een tydh maæth ligæ manæs hannom uth aff. (100.) Engen ma tyiæ elder wyndæ apa then almyndelygh thyng om noghen sagh, ther wore burghæræ er apa rörend, fyrræ en han haue betalet syth bylagh. (101.) Engen gæst ma sælæ elder köbæ nogher ware elder andæn thyng fra sante marthensdagh och tyl mythfastæ, foruden han hauær byisens aerloff, z) uden thet er rughwara eldær wathmall. (102.) Effter ) guts aer MCCI tha begyndæ wy ath muræ om stathan. s) och B. A. ) A. add. och. u) gode B. A. 2) end A. B. x) ouerwerelse B. A. y) annen meth rættæ om han wil mane then same gield end een tidh ud aff hannom B. 2) orloff B. a) Aar effter &c. B. (33) (103.) Quicunque alicuius domum iufregerit vel januam alicuius cum violencia invaserit et domum non intraverit, tenetur satisfacere domestico tres marcas denariorum, advocato et civitati III marcas. Si negaverit, sola manu in reliquiis se purgabit. (104.) Si duo adinvicem pugnaverint et se concordauerint et alter de altero noluerit conqueri, potest tamen aduocatus et civitas de ipsis pro jure suo conqueri et ipsos cum testibus deuincere, vel sola manu se purgabunt in reliquiis cum juramento, si testes presentes non fuerunt. (105.) Quicunque naves ex novo in ciuitate nostra preparare voluerit, que Settebond habuerint, ex qualibet nave tenetur solvere civitati nostre II marcas; si vero illam vendiderit, et mencio de istis duabus marcis facta non fuerit, et uterque tacuerit, qui navem vendidit, predictas marcas exsoluat; sed si mencio inter ipsos facta prius fuerit, qui navem vendidit, solvat unam marcam, et, qui emit, aliam. (106.) Quicunque in falso testimonio deprehensus fuerit et convictus cum duobus bonis viris, in jure suo inculpatis, a testimonio perhibendo proscribitur et solvat advocato regis III marcas et civitati III marcas. (107) Ubicunque quis moritur et solucionem suam, proprie arffköpp, pro se persolverat ibidem, ubicunque locorum bona defuncti in regno sunt, libera ab omni impeticione esse tenentur. (108.) Si quis subitanea et improvisa morte preventus fuerit, videlicet aqua submersus vel interfectus subito, vel quacunque morte subitanea, nec huius vite tempus habuerit, dictam solucionem solvendi, tunc hereditas defuncti cedat suis heredibus et nichil inde domino regi. (109.) Si alius advocatus post alicuius mortem super heredibus querimoniam mouerit, quod ille defunctus suum arffköp ante mortem non solverat, et heredes eius dicunt, illum solvisse, tunc heredes cum juramento suo pocius prevalebunt et hereditatem tenebunt, si jurare audebunt. (110.) Quilibet domesticus habens domicilium in civitate vel qui sibi emerat expensas de aliquo, tenetur solvere II denarios advocato domini episcopi semel in anno in festo pasche anteqvam corpus Domini acceperit. Qui autem negligens fuerit et dictos denarios non soluerit, ut dictum est, in tribus marcis puniatur. Qui autem ultra mare negociatus est, si qvinta die, postquam domi redierit, non soluerit, in tribus marcis puniatur. 5) tilsammen B. a) B. om. en. b) haffuer B. A. c) end B. men A. d) forwunden B. e) Om B. (103.) Hwo, som then andens husz brydær yn math wældæ eldær hans dör upslaer, endoch alligevæl ath han ther ey yngaer, tha schal han haue forbroth III mark pennyng amodt huszbundan och III mark amodt fughden och byiæn, och seiær han ther ney for, tha schal han claræ sæch math syn eghen eeth och svære, ath han er uschyldich. (104.) Slaes toe tylsammal ) och forligæs sielff yndhænbyrthæs, swo ath then enæ wyl ycki kæræ ouær then andæn, tha move alligæual fugdhan och stathen kæræ ouær them for there rathygheyt, om ther er tyæ tyl ath forwyndee them meth; er ther engen tyia, tha schal the undlædighee them mæth theræ helghens eeth, som en a) ræth er. (105.) Byggær noghær mand ny schypp i wor stath, thær sættæbond have, b) tha schal han gyuæ for hwærth schypp byian II mark; wyl han sællæ nogæth schypp förræ en the II mark ære uthgyuan, och ther tales icke om, fyrræ en köbæth er giorth, tha schal han, ther schybeth solde, betale the II mark; uden c) wor ther fyrræ om talæth, tha schal then, ther schyvæth soldæ, bethale then enæ mark, och then, thet köfftæ, then anden mark. (106.) Befyndes nogher math, ath han tyiær falskæligh och wordær therouær forwundæn d) aff to go the mend, ther ulastend ere uthi theræ ræth, tha schal han uthwyses fra alle tyiæ och wyndna, och schal effter then dag aldry meer tyjæ och thertyl schal han giuæ konnyngens fughæt III mark och byien III mark. (107.) Ehwara e) en döer och hauer thæræ/) betahlæth syth arfköpp, tha tylbyr hansz gwotzs ath wæræ frydth, ehworæ thet fyndæsz i rygæth, for nogher mands hynder. (108.) Er thet swo, ath en döer bradth dödth elder gay g) dödth, swo ath han drughnær i wand elder wordær schödelich ihiælslagbæn eldær hurlethæs thet tylkommær, och han kan ycke hauæ swo lenge liffs frest tyl ath bethale syth arffköpp, tha schule hans arffvyng alligawal nyde hansz gwotzs och konyngen byr ther entæ uthaff. (109.) Kommer kæræ ouær noghær döet mands arwyng aff fughdæn, ath han ycki betalæth hans arffköpp fyrræ en han dödthæ, och the arwyng seyiæ thær twerth imodt, ath han haffte betalæt, wyle tha samme arvyng swæræ thær apa, som rætæn uthwiisz, tha schule the wæræ nærræ tyl ath wæriæ them, thet gwotzs tyl ath beholdæ, en fughden tyl ath wyndæ them noghet aff. (110.) Hwær) huszbund, thær husz och hiem hauær i wor stath, och then thær syn kost hauer köfft aff en ) anden, schal gyuæ byscopens fugheth II pennyng een tydth apa aræth om paschæ, fyrra han thaghær guths lyggom; ) hwo som thet forsymer och giuær then /) ycke gyuæ uth, tha hauær han III mark forbroth; ær och noghæn fra husz tyl schyps, tha schal han them uth ynden then femte dagh næst effter han er hiemkommæn elder han schal haue III mark forbroth. B. om. thæræ. g) gaae B. gav A. h) Hvelken B. i) den B. k) legom B. A. 1) them B. thenom A. (33*) (111.) In omnibus dominicis et festis beatorum apostolorum et in aliis summis festivitatibus bona sua ad navem deferendi, si prospera proflat aura, liberam quilibet habeat potestatem, nec ab aliquo tunc est licencia petenda. (112.) Omnia bona venalia ad forum ripense veniencia, videlicet ligna cremabilia, annonam, ceteraque bona quecunque homo habuerit venalia, in omnibus diebus in anno liberam quisque habeat facultatem exhonerandi et vendendi et emendi et libere ea secundum voluntatem suam disponendi, nec alicuius licencia est super hoc petenda. (113.) Quocunque die integro panes deficiunt in scabellis pistorum, puniantur communiter in duabus marcis denariorum. (114.) Omn mnes in una expensa existentes tenentur solvere unum Arngield et hoc in nativitate beati Johannis Baptiste ante solis occasum, vel qui negligens fuerit et non soluerit die sancti Johannis in duplo soluat. (115.) Quilibet de sua fenestra tenetur (solvere) solidum denariorum, in qva mercimonia inveniuntur venalia, illa fenestra excepta, in qua nichil aliud vendatur, nisi sal. (116.) Quicunque civis vel hospes vinum mensuratim vendere in civitate voluerit, mensuras civitatis habere debeat et de quolibet Aam solvere debeat IX pynt consulibus. Item quicunque voluerit vendere vinum mensuratim, debet solvere domino cantori ecclesie ripensis de quolibet Aam III pynt, similiter III advocato domini regis. (117.) Quicunque vinum vendere voluerit, vinum suum ad pretorium, proprie Radhuss, coram consulibus civitatis faciat presentari et secundum quatuor consulum ad hoc ab aliis Si autem viconsulibus electorum arbitria debet pensari, pro qvanto precio sit vendendum. num presentatum et secundum IV consules, ut dictum est, appreciatum ita vendere noluerit, vas illud debet recludi. Recludens vero III marcas denariorum advocato domini regis et III marcas civitati solvere tenetur. (118.) Quicunque bonum vinum coram consulibus per ipsos appreciandum obtulerit et postea aliud vinum, deterius presentato, vendere attemptaverit, tunc consules vas vini ipsius frangere debent vinum effundendo et ipse domino regi decem marcas denariorum solvat in memoriam tante presumpcionis. (119.) Quicunque vinum, proprie Kortviin, de vase proprie Rinskfath vendiderit, ipse omnibus rebus suis, quas in præsenti habuerit, carere teneatur. Has autem leges et jura suprascripta nos Ericus, Dei gracia Danorum Sclauorumque rex, dictis civibus Ripensibus indulgemus et tenore presencium confirmamus, presentes literas sub sigillo nostro eisdem in huius rei testimonium concedentes. Datum anno, die et loco supra dicto. m) Om B. n) höytilig B. höytidelige A. o) orloff B. p) törrig B. 9) löffræ B. luffiæ A. 7) orloff B. s) bagerens B. t) Om thær &c. B. u) A. om. en. (111.) Allem) söndagha och apostela-daghæ och andæræ höttydhæleghn) daghæ ma hwær mand föræ syth gwoths tyl schypps, om hannom bleesz en ghoeth byr, och thörff thærtyl ey aerloff o) bethæ aff noghær mand. 0007 201 (112.) Alla thyng, theær fall kommer tyl ribærmarketh, P) wæræ sægh wyth, koll, kern, elder gwotzs andæth, ehwath thær fall kommær, schal wæræ frygth hwær dagh i arith allæ tyl ath köbæ och sæla, ath lyfftæ 9) och bæræ och ath fly effter syn wyliæ, forudan nogher mands aerloff) thærtyl ath bathæ. (113) Gaer en gantzsæ heel dagh from tyl endæ och thær fyndes ycke bröth fall apa baggers) schamle, tha schule the alle haue to mark pennyng forbroth. (114.) Alle) the, thær æræ under en sæær kost, schullæ gyvæ en ") arngiæld 2) uth om aræth, och thet schal wæræ apa sante Johannis dagh mythsommær, fyrræ end solæn nethær gangær; hwo som thet forsymær, tha schal han gyue to pennyng for en. (115.) Hwer man schal gyuæ en schyllyng pennyng aff syth wyndu, thær köbenskap ær fal apa, uden thet wyndu, thær ycki andæt fall ær apa, udan salt. (116.) Hwilkhan burghær elder gæst i vor stath wyl viin uthsæle i kantall, tha schal han hauæ byisens made och uthaff hwær aam schal han schencka rathmenden ) IXy) pynt och hær) cantor i ribe III pynt och konnyngens fughæth III pynt. (117.) Hwo som syn wyn sæla wyl, tha schal han præsentere then wiin apa rathhusæth for rathmendæn, och the schulæ uthwæla fyræ aft them, ther then wiin schule wyrdıhæ æ) och effter the fyræ rathmends seiælszæ swo schal han sælæn; hwo som thet ycki göræ wyl, tha schal han sla theth fath tylsamel igien och e hwylkæn sæch ycki wyl lade nöye, som the IIII haue wyrdth ) then wiin, och slaer thet fath tyl igien, tha hauær han forbroth III mark pennyngh modth fughdæn, och III modth byien. (118.) Hwo som goeth wyn bær fram for rathmandæn them tyl ath wyrdthæ, och han wordær befunden mæth thereffter, ath han sæll wærræ wyn uth i thet sama stæth for thet gothæ, tha schulla rathmenden sla bonden uth aff theta) wynfath, b) och han schal giuæ tyl brödæ hær konnyngen X mark pennyng och stadthan X mark pennyng. (119.) Hwo som sæll kortwyn aft eth rynskfath och wordær ther mæt befunden, tha hauær han forbroth alt thet guodtz, han hauær ath faræ mæth. 2) armgield B. x) huer raadmend A. en B. v) 2) hwær A. a) weyer B. werdt B. a) B. add. samme. b) B. add. och spille thet wiin umkring. gabby Hæc sunt jura pannitonsorum. discla no sealdad (120.) Quicunque pannos suos voluerit tonderi, pro qualibet ulna panni scharlaci dnos denarios monete usualis, pro duabus ulnis panni gentisk et anglici tres denarios, pro qualibet ulna ceterorum pannorum cujuslibet generis unum denarium dabit. infregerit, in tribus marcis puniatur. Quicunque hoc (121.) Statuimus et in unum cum consensu advocati nostri convenimus, quod quilibet novicius, qui consul crearetur, beneficium suum illo anno, quod introitus dicitur, celebraret secundum sue dignitatem largitatis, alioquin alia vice ad consulatus excellentiam nullateang ba of si nus admittatur. De potu Traffnensi. (122.) Quicunque voluerit vendere cerevisiam Traffnensem mensuratim, vendat stopam pro quatuor denariis et non carius, et quicunque civis vel hospes vendiderit lagenam cereuisie traffnensis vel emerit carius, quam pro sex oris denariorum, ille, qui vendidit, careat precio suo et ille, qui emit, puniatur in lagena cereuisie Traffnensis. (123.) Quandocunque tunna siliginis emitur pro sex solidis, tunc panis siliginis, proprie Scönrog, qui pro denario vendatur, debet ponderare unum pondus, proprie Pund, ponderis Coloniensis, et minor panis, qui pro obolo venumdetur, ponderabit XXII loth eiusdem ponderis. Item qvando tunna tritici emitur pro marca denariorum, tunc par panum triticeorum, denarium valencium, ponderabit XIV loth predicti ponderis, et secundum quod siligo vel triticum extenditur et remittitur in cariori foro vel leviori, secundum hoc debent pistores pistare panes utriusque in valore et pondere, extensiori vel remissiori, discrete secundum formam predictam. c) om offuerskærer lön B. d) Raadet hauer &c. B. sodi di destroy Has sad brow a dis ann an diesel 10797 (3) A Thættæ) ær ouærscheær ræth. (120) Hwo syth klædhæ wyl lade ouerschæræ, tha schal han gyuæ for en alnæ scharlaghan II pennyng almyndelich mynt, och for II alnæ gentysk klædhe elder engelskt III pennyng och for hwer alnæ andæth klædæ, ehwat thet er, I pennyng; hwo som thet ycke holder, han hauer III mark forbroth. di W murgblivia, (121.) Wyd) haue styfftæt och æræ endrechtecht ouær worden mæth war fughdæns rath och mynda, ath fyrst een nyi rathmand uthwælæs, tha schal han thet same aer göra syth igang mæth en kost effter hansz formowe, som han wyl lade sæch sömæ tyl, eldær han schal ycke apa een anden tydth uthkæses tyl swadan hieder och wærdicheyt. Om traffnen öll. (122.) Wyl ther noghen sælæ traffnæen öll i stathan ath kandtall, tha schal han sælæ stobath for IIII pennyngh och icke dyærræ, och engen, hwath heldær han er burgær elder gæst, schal sælæ eldær köbe en tundæ traffnæ öll dyræræ, en for VI öre pennyng; gör ther nogher imodt, tha schal then, theær ölæth sæll, myste syn betalyng, och then, thær ölæth köber, schal haue forbroth een tundæ traffna öll. (123.) Naar en tunde rugh gieldær VI schilling pennyng, tha schal en schönrogge ») giælde en pennyng och weyghe I pund kölnæschæ væcht, och eth scharffs/) bröth schal weyghæ XXII lood aff then same wacht. Item naer en tunnæ hwede giældær en mark pennyng, tha schal eth paar hwedæbröth giælde en pennyng och weyghæ XIIII lood kölnæsche wacht och e effter som rughæn och hweden dyræs elder lætæs i there köpp, theræeffter schule bagæren baga brödth lætær eldær svarær mæth schellicheyt effter then made, som forschreuet staer. The 45 e) skoenrogge B. A. skerffuis B. skierufs A. Jack 15 18. Stack. heal Privilegium Wiburgensium a rege Christophoro Bavaro confirmatum 1440. Cristoferus, Dei gratia Dacie, Sclavorum Gothorumque Rex, Comes palatinus Reni, Dux Bavariæ, omnibus præsens scriptum cernentibus et universis advocatis nostris, ubicunque locorum constitutis, salutem et gratiam. Ad perpetuam rei memoriam constare volumus præsentibus et futuris, quod nos exhibitores præsentium, dilectos nobis in Christo cives Wiburgenses, sub nostra pace specialiter suscipimus defendendos, omnia jura, libertates ac gratias sibi per prædecessores nostros liberius indultas tenore præsentium confirmantes, videlicet infra scriptos articulos. fe- 1. Quod denarii expeditionales debent exponi proximo placito civili post stum purificationis marie; quicunque non exposuerit, solvat Civitati tres marcas denariorum. 2. Item quicunque extraneus aliquem interfecerit infra Byfridh vel volnerave. rit seu verberaverit, solvere debet Regi XL marchas et civitati totidem. 3. Item nullus veredicus debet solvere pro suo boosloth amplius qvam sex marchas, licet') alie ville forenses, que utuntur legibus nostris, secundum privilegium prædecessorum pro suo boosloth non solvant amplius quam quatuor marchas denariorum. 4. Item si aliquis veredicus de civitate recessit, et in sua absentia aliqua causa in placito civili divulgata fuerit, de qua veredici tenentur discernere, si excusatio sua per duos cives legitime facta fuerit, quam cito ad civitatem reversus fuerit, discernere debet de eadem et de absentia sua debet esse excusatus. 1) sed A. ils Privilegier for for Viborg, stadfæstede af Kong Christopher af Bayern 1440. Christopher af Guds Naade Danmarkis, Schlavers og Gothers Konning, Pfaltz - Greve paa Rhiin, Hertug udi Bejeren, alle, som dette nærværende Skrift see, og alle Fogeder, eehworsomhelst de være kunde, Helsen og Naade &c. Vi ville bestandig skal blive til een ævig Ihukommelse for dennem, som nu ere og herefter kommendis vorder, at vi under vor Fred og Beskiermelse annamme dette nærværendes Brevs Viisere og os Elskelige udi Christo Viborg - Borgere udi synderlighed at forsvare, stadfestendis alle Rettigheder, Friheder og Naader, som dennem ved voris Forfædre rundeligen undet Brev formelder, efter Artikelerne, som herunder skrevet staar. ere, som dette 1. At de ) Udbuds-Denarii skal udlegges neste Byeting efter Kyndelmissedag; hvosom helst dennem ikke udlegger, skal böde til Byen 3 Mark Denarii. inden Byfreed, 2. Item hwilken ') somhelst udkommendis ihielslaar nogen eller saarer eller slaar, skal böde Kongen 40 Mark og Byen saa meget. ob 3. Item ingen Sandemend skal böde for sin Boeslod videre end 6 Mark, endog andre Birk, som bruge voris Lov, efter voris Forfædres Privilegium ikke böde for deris Boesloed videre end 4 Mark Denariis. 4. Om nogen Sandemand drager fra Byen og nogen Sag i hans Fraværelse bliver lyst til Byeting, om hvilken Sandemænd bör at omskiellie, om hans Undskylding bliver lovlig giort ved 2 Borgere, saasnart hand kommer hiem, da skal hand skielle om samme Sag og skal være undskylt for sin Fraværelse. a) deres arlighe penningh eller skat skal &c. B. b) nogen udlending eller udenbysmand ihielslaar &c. B. (34) 5. Item veredici nostri in placito civili non debent discernere, nisi de causis infra scriptis, videlicet de wold, de homicidio, de volneribus et de membri alicuius abscisione. ali- 6. Item qvotiens cunque ipsi octo veredici eiusdem civilis 2) placiti legaliter requisiti 3) et per fuyllingh adaucti 4) verum 5) præstiterint iuramentum super qua 6) causa, pro suis boosloth minime debent convinci, nisi per scriptum Domini Episcopi et quorundam civium pro præstito 7) iuramento reprobantur. 7. Item volumus, ne quis de civitate, unus vel alter, masculini vel foeminini sexus, extra ipsam civitatem aliqvem militem vel potentem rure residentem accipiat defensorem. 8. Item omnis, qui natus est in civitate, non tenetur solvere debitum, quod dicitur arffköp. 9. Item qvicunque semel solverit sanus existens suum arffköff in placito civili cum octo denariis, vel in lecto ægritudinis cum viginti solidis denariorum, heredes ipsius sua bona percipiant, et non advocatus. A hole able 10. Item omnis ad civitatem Wiburgensem plaustrando veniens cum quibuscunque mercimoniis non tenetur reddere debitum, quod dicitur torfförning, ³) nisi semel in anno. 11. Item nullus civis vel famulus ipsius pro quocunque volnere, per ipsos alicui facto, advocato solvere debent nisi tres marchas. 12. Item si aliquis civis vel famulus eius aut 9) rurensis forefecerit verberando vel vulnerando, habentes caucionem pro ipsis satifaciendi, non debent captivari. pro debito per theb aduocatum 13. Item si aliquis rurensis ad instantiam alicuius vel per suum nuncium 10) arestatus fuerit, ut suum debitum soluat, et se iusto modo 104 ollivdo gnite 2) civili placito A. 7) iniusto A, 3) inquisiti A. 8) torfförthug A. 4) adiuncti A. Maaskee er den rette Læsemaade 9) de rurensi (?) A. cfr. Cap. 32. adacti. 10) iuredicum A., med nyere Haand forandret til 5) omnes unum præstiterunt A. inimicum. 41 6) A. add. legali. 5. Item vore Sandemænd skulle ikke skillie til Byeting uden om de effterskrevne Sager, som ere: Vold, Manddrab, Saarmaal og nogen Lems Afhug. 6. Item saa ofte som de 8 Sandemænd paa samme Byeting bliver effter Loven opkrævet, og bliver sat Fylding paa, og de alle sværge eet om nogen loflig Sag, da skulle de ingenledis lovforuindes, uden de ved Biskoppens og Byemænds skriftlig Dom fældes for dend c) Eed, de giort have. 7. Item Vi ville, at ingen af Kiöbstederne, enten een eller anden Mands- eller Qvindes-Person, skal tage sig udenbyes til Forsvar d) nogen Herremand) eller Mægtig.) 8. Item Alle, som er föd i Byen, holdes ikke til at betale dend Skyld, som kaldes Arfkiöb. 1010 9. Item hvosomhelst eengang udi hans Velmuende betaler sin Arvkiöb paa Byetinget med 8 Denariis eller paa sin Sotteseng med 20 Stykkers) Denariorum, hans Arvinger skulle tage hands Gods og ikke fornye") dend. 10. Item Alle, som komme til Viborg Bye agendis, med hvadsomhelst Vahre, ere de (ei) pligtige at udlegge') den Skyld, som kaldes Torfföring, uden eengang om Aaret. 070 11. Item ingen Borgere eller hans Tiennere for hvadsomhelst Saarmaal, som bliver formedelst dennem giorte paa nogen, skal betale Fogden) ikkun 3 Mk. 12. Item om nogen Borgere eller hans 1) Tienner eller Landsbyemænd giör Bordrag (bordag) med Slag eller Saar, om de haver Forvaring og Forlover at betale for dennem, da skulle de ikke fengsles. og 13. Item om nogen Landsbyemand af nogen trenges paa for Gield bliver arresteret ved Fogden") eller hans Bud at betale sin Gield, og hand ikke udi bilc) B. add. uretfærdige. d) være B. e) Ridder B. B. add. mand. 185 g) Skilling Penninge B. 100 h) Lehnsmanden B. 1) give Torffuekiöb uden &c. B. k) Lehnsmanden mere end 3 Mark. B. 2) Borgersvend slaar eller saargiör nogen Landsmand udi Byfred, om &c. B. m) Lehnsmand B. (34*) non excusat, sed contumax recesserit, *) pro excessibus suis solvere tenetur aduocato tres marchas, similiter et bundoni. 14. Item nullus hospes extra veniens potest emere vel vendere ab aliquo hospite pannum vel telam lineam vel infra civitatem eadem 12) vel alia mercimonia mutuo, nisi in nundinis generalibus 13) festi sancti Ketilli; quod si fecerit, solvat Regi XL marchas et totidem civitati. 15. Item nullus hospes adveniens potest emere a cive minus quam dimidiam decadem cutium, dimidiam lagenam butiri, dimidiam lagenam adipis, dimidium talentum lardi, dimidium centenarium pellium; quod si fecerit, solvat in poenam Regi tres marchas et civitati totidem. 16. Item quod cives Wiburgenses et 14) eorum famuli cum mercimoniis suis ab omnis 15) solutione telonii cum boorgiald et torfföring 16) infra limites regni Daciæ, excepto Skanöer, ex quo ad civitatem naves non declinantur, 17) liberi debent esse penitus et exempti. 17. Item volumus, quod quicunque ipsos cives causis Herverk, spoliis, literis Regiis et aliis similibus aggravare voluerit, non in placito generali 18) nec in placito alicuius Hæreth, sed in placito civili eisdem causis justo modo convincat. 18. Item quicunque civis alium civem pro debitis vel aliis causis convincere voluerit, tribus vicibus ad placitum ipsum citare debet et tribus vicibus domum suam cum suis Thinghöring visitare, et postmodum ipsum cum eisdem Thinghöringh in placito convincere potest. got to med 19. Item quicunque aliqvem civem pro quacunque causa impecierit, pro 19) qua secundum leges terre cum iuramento suorum consangvineorum se defendere deberet, ipse cum convivis Scti Kanuti legibus se defendat. 20. Item nullus quemcunque civem Wiburgensem citare debet extra Noriutiam causa pro quacunque. 11) recessit A. 12) incidere A., forklaret in marg. ved inducere. 13) conventualibus A. 14) vel A. 15) omni A. 16) torfförtugh A. 17) declinant A. 18) conventuali D. 19) per quam A. lig Maade undskylder sig, men forhærdelig hendrager, da for sin Overtrædelse er hand pligtig at böde Fogden 3 Mk., og ligesaa Sagvolderen. 14. Item udkommendis Giæst maa (ei) kiöbe eller sælge af) nogen Giest Klæde eller Lærrets °) Væv, eller indbyrdis sammen Vahre, eller andre udenbyes uden i St. Kields almindelig Marked; dersom han det giör, skal han böde til Kongen 40 Mk. og til Byen saa meget. 15. Item ingen udkommendis Giest maae kiöbe af Borgerne mindere end een Degger Hudder, Tönde Smör, Tönde Ister, Skpd. Flesk, og P) skill.; dersom hand det giör, böde til Kongen 3 Mk. og til Byen saa meget. 16. Item at Viborg Borgere og deres Tiennere med med deris Vahre inden Danmarkis Grentser, undtagen Skanöer, skal være fri og aldelis qvittagen fra ald Told og Bougield 9) og Törförring at betale, af) dend Aarsage, at de ikke have Sei. latz til deres Bye. senob, 19 17. Item ville Vi, at hvosomhelst der ville besværges) disse Borgere med Herreverks Sag, Ran, Kongebreve, og andre sligt, da skal hand for samme Sager lovforvinde dennem, ikke til Landsting eller til nogen Herredsting, men til Byeting udi lovlig Maade. 18. Item hy hvilkensomhelst Borger, der vil lovforvinde en anden Borger for Gield eller anden Sag, hand skal 3 Gange stefne ham til Ting og 3 Gange besöge hans Huus med sin Tinghörring; siden derefter maa hand lovforvinde hannem med de samme Tinghöring. 999 971 abpils 19. Item hvosomhelst, der sigter nogen Borger for hvadsomheldst Sag, for hvilken hand skulle værge sig med Kiönseed) efter Lands Lov, han værge") sig med St. Knuds Gieldebrödre efter") Loven. 20. Item ingen skal stefne somhelst Sag. 7) B. om. af. Viborg Borgere uden Nör-Iutland for hvad o) Lærret eller vexle nogen Kiöbmandskap uden &c. B. p) et half hundred Skind dersom &c. B. 9) Vognegield oc torfling B. 7) effterdi der er ey indseyling til deres By. B. s) tvinge B. 0) neffn i kiến B. u) skal frie sig med sine gildebrödre B. & om. cæt. 2) Skal hedde: med Lov. 21. Item si quis alicuius domum civis conduxerit et eam proprio ipse 20) casu comburi contigerit, solvat possessori domus tres marchas et civitati tantum. 21) 22. Item nullus faciat alteri 22) præiudicium in emptione sub poena trium marcharum. 23. Item quicunque conduxerit curiam vel tabernam in præiudicium civis alterius exponendo pro eisdem de pecunia plus solito, solvat in poenam tres marchas. 24. Item de excessibus pistorum, braxatorum, ac de aliis causis minutis, et purgatione platearum, si quid pro talibus excessibus exponendum fuerit, cives levant duas partes et tertiam advocatus. 25. Item si advocatus conqueritur super aliquo cive vel famulo eius de causis non manifestis, præbent advocato legem, et si non vult recipere, accusati debent esse penitus excusati, donec legem voluerit recipere. 26. Item ne aliquis artifex, sutor, aut 23) mercator, seu alius quicunque foro nostro vendendo aut 24) emendo utatur, nisi jus civile exsoluerit, quotiens fuerit oportunum. 25) obes gilvol iba 27. Item omnes ædificia habentes in terris canonicorum, ecclesiarum seu aliorum quorumcunque, solvere tenentur censum in vigilia S. Andreæ, et si solverint, expelli non possunt. 28. Item si aliquis hospes paratus est de civitate recedere, et quicunque civis in aliquo debito ei 26) obligatur, debet aduocatus cum duobus civibus domum eius per tres dies continuos ante solis 27) occasum visitare et debitum suum ordinare vel sufficiens pignus pro eodem. 29. Item statuimus in his scriptis, quod omnes hospites ad civitatem venientes et per hyemem ibi morantes mercimonia sua exercendo, solutiones, iura, sub- 20) igne A. 21) totidem A. 22) A. add. ciui. 23) sartor ac mercator &c. A. 24) ac. A. 25) opertum A. 26) sibi A. de la (6 27) A. om. solis. x) steder af nogen Borger &c. B. y) B. add. aff wanlycke. 21. Item om nogen leyer *) nogen Borgers Huus og det hændis, at dend afbrændes) af hans eegen Ild, da skal hand betale den, som eyer Huset, 3 Mk., og Byen saa meget. 22. Item ingen skal giöre een anden Forprang i noget Kiöb under 3 Mk. Böder. 23. Item hvo som leyer) een Gaard eller Boe, een anden Borger til Forfang, i det hand vil give meere til Leye end som ven ) var, hand skal give til Straf 3 Mk. 24. Item om Baggers, Bryggers Overtrædelser og om andre smaae Sager, og om Gaderne at rense, om noget skal udlegges for saadanne Overtrædelser, da oppebærer Borgerne de tu Parter og Fogden ) den tredie. 25. Item om Fogden klager paa nogen Borger) eller hans Tienner for de Sager, som ikke ere aabenbare, hand ') skal give Fogden Lov, og om hand den icke vil hente, c) da skal de, som sigted ere, aldelis være angerlös, indtil hand Es alivio vil hente deris Lov. 26. Item at ingen Haandverksmand, Skomager, Skræder, Skinder, eller Kiöbmand eller nogen andre maae bruge vor Torv til at selge eller kiöbe, uden hand betaler Borge-Retten d) saa tidt, som beqvemmeligt vorder. 27. Item alle, som haver Bygning paa Cannikers, Kirkens Iord, eller nogen hvosomheldst anderes, ere ere pligtige til at betale Iordskylden Ste. Andreæ Aften, og dersom de betale, da maatte ) de ikke drives deraf. ATO 28. Item om nogen Giest er ferdig at vil drage af Byen oc nogen Borgere hannem tilforpligtet for nogen Gield, da skal Fogden med to Mænd, nemlig Borgere, besöge hans Huus 3 samfælde Dage for) Soelryst og udlegge hannem sin Gield eller nöiagtig Pant derfor. 29. Items skikke vi udi denne Skrift, at alle Gieste, som kommer til Byien, og bliver der Vinteren over, og drive deres Handdel, skulle vere pligtige til at opz) steder B. c) pleyer aff at gange B. di 5) Lehnsmanden B. et sic in seqqv. a) B. add. hans hustru. b) da skal de tilbyde Lehnsmanden Loven &c. A, c) annamme B. d) Borgerret som tilbörligt er B. e) skulle B. fören soel ganger neder och &c. B. g) B. add. med Eder. sidia et alia servitia nostra una vobiscum singulis annis, quibus ibi moram fecerint, solvere teneantur, uolentes 28) aliqvem hospitem prædictorum ab huiusmodi solutionibus liberum esse vel exemptum. 30. Item nullus institor 29) extraneus exponere debet mercimonia sua venalia ultra 5º) tres dies infra annum; quod si contra 31) fecerit absque licentia civium et advocati, solvat in poenam tres marchas civibus et tantum advocato. 191oll s. 199 31. Item nullus ibi noster advocatus se incommittat 32) de bonis alicuius exulis vobiscum manentis, 33) sed pro consulibus assignentur, et debita ipsius persolvant et bona sua remanentia per annum et diem custodiant, et si hæredes illius illuc non venerint, extunc 34) dicti proconsules assignent, cui sunt assignanda. 32. Item si quis rurensis forefecerit in civitate et habere potest civem fidejussorem, non debet captivari. 33. Item si aliquis rurensis veniens ad placitum civile et conquestus fuerit super aliquam 35) causam, debet ibidem legem firmare et adimplere. 34. Item si quis 36) veniens, plaustrando vel equitando, pro minutis causis 37) impetitus 38) fuerit, ipse se personaliter purgare potest iuramento suo in eodem loco, tanquam haberet legem plenam. 35. Item nullus rurensis potest nec debet prosequi 39) causam rapina super aliquo cive, nec aliquis civis contra 4°) rurensem. 36. Item quod prata, pascua, agri, campi, sylvæ ac piscatio 4') eorundem liberi 42) possideri 43) debeant ab omni impetitione 44) quorumcunque. 37. Item nullus advocatus vel exactor existens 45) ipsos pro munitionibus dicta civitatis construendis, videlicet 46) fossis, vel plateis suis emendandis vel mundandis, cum Lavdag vel alia impeditione placito inquietat vel molestat, 47) sed cum 28) nolentes A. 29) A. om. institor. 30) ultimos A. 31) quis A. 32) intromittat A. 33) morientis A. 56) ciuis A. 37) A. add. ab aliquibus. 38) impeditus A. 39) persequi A. 40) cum rurensi A. 41) piscaturæ A. 34) extranei A. 42) libere (?). 35) aliquibus causis A. holde ) Udgift, Rettighed, Stöd og anden vor Tienneste tilhobe med et hvert Aar, som de der liggendis bliver, og Vi ikke vil, nogen fornefnte Giest at skal vere frie og undtagen fra saadan Udgift. 30. Item ingen udkommende Kræmer skal udsette og holde sin Kram fal over 3 Dage om Aaret; dersom hand giör derimod uden Borgernes og Fogdernes h) Tilladelse, skal han betale til Straf 3 Mk. Borgerne og Fogderne) saa meget. 31. Item [om]) ingen vore Fogeder skal befatte sig med nogen Udlendiges Gods, som döer hos eder, men det skal antvordes dennem, som ere i Borgemesters Stæd, og de skulle betale deris Gield, og hvis Gods, der bliver tilovers, skal de forvare Aar og Dag, og dersom hans Arvinger ikke kommer did, da strax skal fornefnte Borgemester overantvorde til dem, som det bör at antvordes. 32. Item om nogen Landsbyemand) giör Bordag i Byen oc kand have en Borger til Forlover, da skal hand ikke fængsles. 33. Item om nogen Landsbyemand kommer til Byeting og giver Klage for nogen Sag, da skal hand der fæste Lov og fulddrive dend. 34. Item om nogen, som kommer agendes eller ridendes, bliver beskylt af nogen for smaae Sager, da maae hand self i egen Person skære sig med sin Eed sammesteds, ligesom han havde giort éen fuld Lov. 35. Item ingen Landsbyemand maae eller skal forfölge nogen Rans-Sag™) over nogen Borger, ikke heller nogen Borger ved ") Bonden. 36. Item at deris Enge, Fuuerer, °) Agre, Mark, Skove og Fiskerie skulle eyes fri for ald Tiltale,P) være sig hvosomhelst dend være kand. 37. Item ingen Foged 7) eller Deelefoged skal plage eller besverge dennem med Lafdag, eller anden Forfölgning til Tings, fornefnte Byens Befæstning at giöre, som er med Graver eller Gader at holde færdige og at reengiöre, men naar beleilig 43) possidere A. 44) impeditione A, 45) extraneus A. 46) uel A 47) A. om. vel molestat. h) Lehnsmandens B. i) Lehnsmanden B. k) B. om. om. 2) Landsmand B. m) Roffssag B. 7) over B. o) Fællig B. p) Forhindring B. 9) vore Lehnsmænd eller Befalingsmænd B. (35) opportunum tempus 48) acciderit pro huiusmodi causa facienda 49) proconsules et potiores civitatis intimare debent sub poena inter ipsos apposita 5°) et consueta. Insuper ipsos 5) pace, libertatibus, iuribus, privilegiis et gratiis congaudere volumus, quibus temporibus nobilium nostrorum prædecessorum uti consveverunt, 53) prout in privilegiis melius et plenius continentur, 52) ipsa eorundem omnia privilegia 54) tenore præsentium 55) confirmantes, et prohibentes districte 56) sub obtentu gratiæ nostræ, ne qvis advocatorum nostrorum vel eorum officialium seu quisquis alius ipsos contra tenorem præsentium audeat molestare seu perturbare super aliquo prædictorum, sicuti nostram voluerint 57) vitare ultionem. In 58) cuius rei testimonium sigillum nostrum præsentibus duximus apponere, datis 59) Wiborg anno Dni MCDXLmo feria secunda proxima ante festum beatorum Ty-

56

burtii et Valeriani, sub secreto nostro, quo utimur per 6°) præsentes. 48) tempore A. 49) faciendi A. 50) imposita A. 51) vobis A. 52) consueueritis A. bed 53) continetur A, 54) A. om. priuilegia. 55) præsentis A. 56) discrete A. toi aved and Inola abg nagon mo mal enama tol negon soil absten hnameydebos.I nagam.c boll (hey agrofl agonyalled bibli god on 19 bob is meal .0 begoless alle (bogo negni meal .TE ihal sblod ma belle over A biste Tid falder til saadanne Ting at giöre, da skal Borgemester og de fornemmester) Folk i Byen lades) det forkynde under Viide, som mellem dem paalagt er og vaanligt haver været. Herforuden ville Vi, at di med Glæde skal nyde Fred, de Friheder, Rettigheder, Privilegier og Naader, som de haver været vaant at bruge udi vores edle Forfædres Tiider, eftersom det bedre og fuldkommeligere indeholdes udi Privilegierne, stadfæstendes dennem alle deris Privilegier efter dette nærværendes Brefs Lydelse. Forbydendis alle, under voris Naade at beholde, at ikke nogen af vorre Fogder) eller nogen deris Ombudsmænd eller nogen anden skal fordriste sig til at bemöye eller forstyrre dennem mod dette nærværende Brevs Lydelse paa noget af dette fornefnte, saa sandt som de voris Hefn og Straf vil undflye. Til hvis Vidnisbyrd Vi have for got anseet at henge voris Indsegel nedenfor dette nærværende Brev, som er givet i Viborg udi Herrens Aar MCDXL Mandagen næst for de Helgenes Tiburtii et Valeriani Fest, under vor Secret, som Vi forhaanden bruge. 57) voluerit A.sg sledi br 58) A. om. in.. apponere. 59) datum Wiburgis A. 60) pro præsenti. A. opols S ahar) bedste Borgere B. s) lægge dennem det for under &c. B. t) Lehnsmænd eller Befalingsmænd eller nogen af erderes Bud eller nogen &c. B. no ibomarind ai19195 -notoir inmo ong bonpati 16 audiu que nadil armaglobni lo mp ongelli mebenis mantiuis sini siost erosalg ni mues semaine favhsulento loob at quote isobaie odeb mot toob susloty sh que aingiliair pai etsil se antanedad sebou -ad widomines cast moibosy mooi sous la mano abidi muxonal 6 (35*) 18 ail 22 Kong Erik Menveds Privilegium for Randers 1311. Marts Ericus, ricus, Dei gratia Danorum Slavorumque Rex, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in Domino sempiternam. Antiqua decreuit auctoritas, ut ea, que aguntur solempniter, ne cum lapsu temporis simul labantur, scripture testimonio perhennentur. Inde est quod constare volumus universis, presentibus et futuris, quod nos attendentes obsequia et seruicia dilectorum nobis Villanorum de Randrus, nobis et nostris antecessoribus sepius exhibita et fideliter impensa, volumus, ut ipsi omnibus libertatibus, immunitatibus et juribus potissime gaudeant, secundum quod temporibus Waldemari regis melius gaudere solebant, et uti liberius consueuerunt, videlicet: 1. Quod infra terminos villæ eorundem, id est Wibols pati, 1) diligenter coeatur 2) de homicidio, de lesione cum cultello trusili facta, de mutilacione membrorum, de iniusta spoliacione, de violencia cuicumque persone inferenda, de violenta domorum fractione, super quibus et aliis ceteris huiusmodi omnibus ipsis potissimum (potissimam?) indulgemus libertatem, ita quod pro omni violentia, per quemcunque extraneum facta infra ciuitatem eiusdem ville, pro qua offendens per veredicos legaliter conuictus fuerit, vel eciam se reum in placito recognouerit, eidem ville in quadraginta marchis denariorum debet satisfieri, sicut nobis, ultra id, quod a legibus est statutum. 2. Volentes eciam, quod octo veredici secundum antiquam eiusdem ville consuetudinem habeantur, ne 3) littere inquisitionis super facto dictorum veredicorum dari seu procurari debent simpliciter a residentibus extra eandem villam, nisi villanorum ibidem cum ipsis super ipsorum veredicorum juramento testimonium habeatur.

1) Pali? 2) coerceatur ? (324) 3) nec? Unde per gratiam nostram districtius inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium, seu quisquam alius, cuiuscunque sit conditionis, ipsos villanos contra presentes gratias, sibi a nobis indultas, impediat in aliquo vel molestare presumat, prout indignationem nostram et ulcionem regiam duxerit euitandam. In cuius rei testimonium Sigillum nostrum presentibus duximus appendendum.

Datum Wibergis Anno Domini MCCC undecimo, feria secunda proxima post Dominicam medie quadragesime, in presentia nostra. ubble W 456 280 oo torgat roulled w (0 blaigbout JM 1000gn blad mos tow 68 stilblo alla rot Hlasyno do let doo wind geabs how d mads yo unbne allema.. premebane mes adillo don 3:22 Mart jon quo ille stole fade in 2, édit er byens velle, at der vil vien 3 Froude mand ofte Teine says Jay at stregen, der bors, enters for inerente lung, vera gürse pillafortasse Inkvilitoyabras dentin ataleta z wiedminden de have g mandi Vodneslyd und dem our Jande more a 1013 comorobe siop on emas fidai enimhab minor many a obal alottibed the supuisto its mempelailo mbaros ongila ni teibaquit entfubur aidon a idiaaniing bandliv sagt sitorub meiger mais e mesm hub endine Aalborgs Stadsret,ba givet af Kong Waldemar den Fjerde. mbabasq 000M faimo(1 on todi mus aibus sibon W Woldemar, meth Gudtz Naade Danmarckis oc Sclauorum Konning, Hertog y Eestlande, Greffue y Holdsten oc Stormarn, helsse them alle, som seer thette Breff oc leserit, oc alle Fogder oc Embitzmendt, som er skickit y wor Riige, kierlig meth Gudh och wor Naade: Wiider att wy haffuer tagheth oc anammeth thisze Breffuiisere, oss elskelige Borgere oc By. mendt aff Olborg oc Hadseriis, under wor Beskiermelsze besönderliige at forsuare them till alle Rette. 1. Och undne wy them, att were frie oc quith, huar the komme y wortt Riige, for alle Toldhtz Betalinge, som kaldis Bundgiald, Törig - Örtigh, 1) oc alle andre Told och Töngzell, foruthen y wor Skannöers Market. 2. Framdelis undne wy them aff wor sönderlig Gunst och Naade, at saa tiith och offthe som Sandemendt y samme By bliiffue loffligen feldt eller forvunden paa theris Sandmendtz Touff, tha schal huer aff them were oss aff rette plictig IIII Mk. Pendinge, oc ey mere. 3. Item 2) huilcken aff ethers Sandemendt, som er paa siin Forhuerffning, oc er ey y By 3) til Ting, naer som han schal 4) giöre sith Touff paa nogher lofflige Sagher, som skeer y 5) theris Böyfredt, oc nogher upstaer 6) oc giör7) hansz loufflige Forfaldt, tha schal then Sandemandt for then Sagh ey foruindis for siine Boeslodh, men theth förste han kommer 8) till Thing', tha schal han giöre sith Touff Saghen, som the andre Sandmendt giordhe theris 1) Torgörtugh. 2) Chr. 3 Pr. cap. 18. 3) Chr. 3 Pr. add. eller. 4) fölger sit Chr. 3 Pr. paa. 5) her udi Byen Chr. 3 Pr. paa 6) Chr. 3 Pr. add. paa det samme Ting. 7) kundgiör Chr. 3 Pr. 8) kan komme Chr. 3 Pr. 4. Item 9) saa tiith och offte, som otte 10) Sandmendt udi samme By bliffuer tilsagdt oc") tillföldige at giöre theris Touff y nogher lofflige Sagher, tha schulle the ey foruindis for theris Boesloth, foruthen the bliiffue undersagde meth 12) 112) Bispens oc nogher Bymendtz Dom oc Breff, at thi haffuer giort ureeth Toff. 5. Item endog Borgere y Olborge, som brydher theris Fredt, at thy saarer oc suarlig tutter nogher, them bör meth rette effter wor gamle Louff at giiffue osz XL Mk. oc Byenn XL Mk., dogh saa, om saa hender seg, att Borgere kiiffuis indbördis, tha giör wii meth them thenne serdelis Naade, at hwilcken Borger y Olborg, som saarer siin Metborgher oc Bymandt, tha schal han for eendobbelt Saar were plictig at giffue wor Lensmandt paa wor Weigne aldeeniste tre Marck Pendinge, uthen szaa skeer, at hand bliiffuer foruunden meth Heruerck eller Sandmandtz Touff at giiffue mere. 6. Item 3) wille wii och skicke, at ingen Bymandt eller Borger y Olborg, encthen een eller andhen, fattige eller riige, Mandh eller Quinde, schal tage nogher Riddersmandtzmandt eller nogher menige 14) Mandt paa Lanndtzbyen til siin Werye at uere y noghen Maade. 7. Item 15) wille wii oc skicke meth thette wortt obne Breff, att alle Giester, som komme til Olborge, duelendis ther om Winteren, ochaffue theris Kiöbmandschap ther, tha schulle the were 16) plictige at betale och udgiffue alle wor konninglige Tönghzell och Help meth wore Borger aarliigh aare, som the ther bliiffue, och wille wii ey, att noghen aff samme Giester schulle were undentaghen for samme Töngzel oc Udgifft. nego godi ibu tego stow sy 8. Item forbyude wii, att noghen aff samme Giester, som ey er Bymandt sammestedtz, schall dierffuis till at sælie Klede, eller andhitt t Kiöbmandschap y Alnetall eller y noghen parttlige Tall, uthen y Marckitzdaughe, som Seduon er aff gammel Tiidt, oc huo som bryder heremodh, han schal giöre Fullisth therfor effter Byens Reett oc Wilkoer. imme au o mo 9) Chr. 3. Pr. cap. 18. 10) Chr. 3 Pr. om. otte. 11) til fylding at &c. (?) Chr. 3 Pr. 12) for oss eller til Landstinget at &c. Chr. 3 Pr. 14) Chr. 3 Pr. cap. 28. aiguel 15) mectig Chr. 3 Pr. 15) Chr. 3 Pr. cap. 13. 16) the haffue thet udi Borgemesters oc Raadmends Minde eller vere borte, uden saa er, at nogen haffuer Privilegier derimod, Chr, 3 Pr. es om. cat. 9. Item 17) hwilcken Borger oc Bymandt, som festher siin Mettborgher Lough for Gieldh eller andhre Sagher, tha schal han giiffue then Lough y samme By udi skiellighe Tiidit efftersom 18) han haffuer festh samme Lough. Tol elbi 10. Och 19) bliiffuer nogher steffndt eller paaminth eller tiltalit aff wore Fogder eller 20) Embitzmendt eller Lensmandt for Gieldh eller nogher andre Sagher, som han bliiffuer wore Borghere 21) plictig oc ganger han offuerhörig 22) bortt oc ey wil pleye for seg Minde eller Rett, tha schal han were plictig till at giiffue oss tree Mk. Penninge och Bundhen tre Mk. 23) 11. Item huilcken Bymandt, som fester nogher aff Olborg Borgere Lough, encthen y Byen eller uthen, tha schal han were plictug til at fuldkomme then Long y Olborg By. 10H diem nebamuriel 19 12. Item huilcken Borgher, som haffuer Goutz paa Landtzbyen, oc haffuer ther boindes therisz Tiennere, tha schal han ey tilseigis aff wore Fogder eller Embitzmendt at haffue Sanmendtz 'Touff eller Neffningers touff udi noghen Maade. 13. Item 24) forbyude wy strenngligen, att nogher wore Fogder eller Embitzmendt schal fanghe eller griibe nogher wore Borgere y Olborgh for noghen Sagh eller Brödhe for 25) hansz Gierninger, om hansz Goutz oc Brofeel 26) er saa mögitt, atth hannd 27) kandh for samme Gierninge bödhe, eller om han kan fange noghen aff siin Medborger, szom kandh giöre fuldt for hanom, at borghe 28) for hanom, att hand schal giöre Földist for theth, som hand haffuer brodt. 29) lodg 14. Item ingen aff wore Fogder, Lensmandh eller Embitzmandt, schal platze, möye eller trenge wore Borgere udi Olborg, noghen Wern at giöre om szamme By, eller til att giöre eller uprette Graffue, Plancke eller Broer, eller Gader at ligge eller at rensze, meth Laugdagh eller noghen andhen Tinghdeele. Men naer som Tiiden tilsiger, at samme Gierninge schal giöris, tha schal Almoughen tilsigis aff 17) Chr. 3 Pr. eap. 19. gabyd 24) Chr. 3 Pr. cap. 27.0199 25) Chr. 3 Pr. om. for hans Gierninger. 26) Bofiel Chr. 3 Pr. 27) det Chr. 3 Pr. 18) Chr. 3 Pr. om. efftersom lough. 19) Chr. 3 Pr. cap. 19. 20) Chr. 3 Pr. om. eller embitzmend. 21) Chr. 3 Pr. add. meth rette. 28) bödhe (?) Chr. 3 Pt. 22) Chr. 3 Pr. om. offuerhörig. 29) Chr. 3 Pr. add. uden thet er Liffssag. 101 23) Chr. 3 Pr. tilføjer her hvad der findes i bet 19de Capitel. 19 Borgemester oc Raadt, at the schulle giöre samme Gierninge under thendh Wiide oc Piine, som derfor pleiger at vere tillagdt. se ailm ab 15. Item 3°) wille wy och, att the maa brugge theris Feedrefft 3) fry oc quith for huer Mandtz Tiltale, som the bedst 32) pleyger at haffue aff gammell Tiidt, 33) BB 16. Item naer som samme Bymendt worder tilsagdt at giöre oss noghen Help eller Tienste, tha schal the theth giöre, som theris Skyuldt oc Udgift tilsiger, undertagit wore Skyuldt oc Udgifft, liigeruiis som samme Borgere oc Bymendt giöre oss Help oc Tieniste, naer wy thennom tilsiigher. 17. Item wil wii och skiicke, att naer som nogher Mandt haffuer nogher Sa. ger til samme Bymendt oc Borghere aff Olborg, Heruerck, Ran, eller nogre andre Sager, schal the ey forfölge szamme Sagher encthen meth wore Breffue eller til Landtzting eller till noghen Herritzting, men til theris Byting y Olborg schal samme Sagher deelis meth Rettewishedh, som theth segh bör. 18. Item inghen schal steffne szamme Borghere aff theris By, uthen wii worder thennom tilsiigindis, ath the schal were y wore oc Riigens Tienste oc Forfaldh. 19. Item 34) hwo szom sages 36) meth uskiel y noghen Maade oc fester Loug for Saghen, tha maa han til tage beskeene Mendt oc werye sigh met syn höygeste Lough, som theth segh bör. seg Theroffuer wille wy, att samme Borger och Bymendt y Olborg och Hadzeriis schulle haffue, nyude oc beholde frii Naade och Skonzell, Friheder, Reetter oc Preuilegier oc Gunster, huilcke som the aff hogborne Förster oc Koninger, wor Forfeder, haffuer forhuerffuith aff gammble Tiidt, effter som theris Breffue oc Previlegiier bedst oc fuldkommeligste indholder oc udwiiser, oc stadfesther wy 30) Chr. 3 Pr. cap. 38. 31) Chr. 3 Pr. add. her til Byen. 32) Chr. 3 Pr. om. bedst. 33) Chr. 3 Pr. add. og skal samme deres Byes Birkeret og Frihed forstrekke sig först vester ud til Hasseriis-Aae og synder paa til den store Höy, som stander udi Drastrup Siiger ved Adelveyen og saa öster til Aaen synden om Kietterup Kier; item öster fra Byen ud med Liiden norden med Sandvadet til Slots-Enge vedtage, til den store Steen, som stander norden 34) 35) i Fædriften og saa öster fra Sandvadet og til den liden Höy, som ligger imellem begge Alveyene, som de grendser til Nörtranders og Sundbye löbendes; item synder og vester fra forn. Höy ud med Liiden op til Filsted Mark og synder til Gugis Enge vedtage og saa vester udi Aaen, dog hver Mands riched og Rettighed udi forn. Birkeret hermed uforkrenket udi alle Maader. Chr. 3 Pr. cap. 19, fee Unmærkn. til Cap. 10. söges Chr. Pr. (36) alle szamme Preuilegier meth thetthe wort obne Breff at bliiffue weth theris fuld. komlige Macth. Forbyudindis strenglighen under wor Höldist och Naade, att nogher wore Fogder eller Embitzmendt eller noghen andhen schal platze, möyde eller giöre szamme Bymendt oc Borghere nogher Forfanng eller Hinder paa noghen forneffnte Artickele, saa frammpt som the wil nyudhe (wor Naade) oc undtgaa wor konninglige Heffn oc Wrede. Till Windnisburdt er wort Indzeigle hengendis nedher for thette wort Breff. Screffuit y Olborg under Gudtz Aar MCCC oc paa theth andith. 220 emuse ledsa godly gift golf adgon flis sello gan io iw asilius. sdgio sumasa onflora Infoa nedeni mat 81 go to go sbasM uadgona dham (age mose od me yod are tom deia are no spreMousdead gas lit eget und glodan? haff dogodio roll oma asli dead, built loaned foo aback is abfoded po obu no2 90 301815 saodgod in od area solid een 60 buffer stads mooie bolding Beddendo violate oo ali bu so sebobni RonT onlied alludos so siguen co 191 odbio te w 185ed soreliven debed onio wil en chiff Kong Christian den Förstes Privilegium for Aalborg. 1462. wy Wii Christiern meth Gudtz Naadhe Danmarckis, Sueriigis, Norriigis, Wendis och Gottis Koning, Hertog udi Sleswiig, Greflue y Holdsten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst giöre alle witterlicht, at wore Borgere y Olborgh haffuer ladet berette for oss, oc¹) mange Kiöbemendt oc Borghere aff ander Kiöbsteder ther y Jutlandtth kiöbslaa oc giöre Forpranng y theris Forstrug, them oc theris By til stuor Skaide oc Forderffue, tha paa thet att forneffnte wor Kiöbstedt Olborg maa thisz yttermer böggis oc forbeiris, haffue undht oc tilladt och mett thethte wortt obne Breff undhe oc tillade, at fornefnte wore Borghere maa lade them deele til theris Bytingh, szom kiöbslaa och Forprang giöre paa fiire Miile nær omkring theris By, som the pleige at haffue theris Næringhe y; dog y szaa Maade, att the schulle först ladhe thethte wortt Breff læsze oc forkyndis paa Landtztingh och siidst alle Herridzting paa paa 4 Miile neger omkring forneffnte Olborgh: Forbyudindis alle wore Fogdere oc Embitzmendt och alle andere, ehuo the heldsth er, fornefnte wore Borgere y Olborge herudhi at hindere eller hindere ladhe, möide, umage eller y noghen Maade atth uforrette, under wor konninglige Heffn och Wredhe. odell sened Datum in Castro nostro Gottorp, Sabbato proximo ante Dominicam Septuagesime. Nostro sub secreto. Anno domini millesimo quadringentesimo sexagesimo secundo. illed doo smuggul 1) at. (36*) Kong Christian den Förstes andet Privilegium for Aalborg. Wii Christiern, mett Gudtz Naadhe Dannemarckis, Wendis oc Gottis Konning, Greffue y Olldenburg oc Delmenhorst giöre alle witterliigt, att for then stuore tro Tieniste, som wore elskelige Burghere oc Menighedt y Olborrig osz oc wortt Riige Danmarck hertil giordt haffue oc hereffter troliighen giöre oc beuiise schulle oc maa, saa att, paa theth att forneffnte wor Kiöbstath Olburg thesydttermere maa worde forbedrett oc bliffue wedh Macth, tha haffue Wii aff wor sönderlig Gunsth oc Naade undht och skickit, stadfest oc giffuit forneffnte wore Borgere oc Menigheth thisze effters creffne Priuilegia, Friiheder oc Naader. 1. Först) atth alle udlenske Kiöbemendt, som til forneffnte wor Kiöbstadt kommindis worder, schulle haffue oc beholde theris Köbmandtschap oc 2) wor oc wore Forfedris Priuilegiers Lyudelsze, Stadtzens Rectigheth oc gamble Seduane, effter thy som aff Arrildtztiidt werith haffuer. 2. Och 3) schulle alle Kiöbmendt ligge til Herborg 4) oc till Kosth mett Borgerne, oc ey haffue nogher hemmelige Handteringe 5) eller Kiöbmandskaff meth nogher, hansz Herborgs Husbundh uwiddindis; hwo theth giöre, böde therfor VI Mark Konningen oc saa Byen VI Mark. 3. Item 6) schulle the ey atskiellige, eller widh smaa Wecht salie theris Waar, uthen meth heltt Skippunt och halfft Skippunt, Kledhe y heelt Stöcke och halfft Stöche, Lerith y heeltt Hundrit oc halfft Hundrit oc Reeb att mindste, Homble y heele Skippundt oc halfft Skippundt eller oc y7) Tremede effter fuldh8) Wecth oc Mael, som theth sigh börd. 1) Er det 1ste Cap. i Chr. 3 Pr. 2) effter Chr. 3 Pr. 3) Chr. 3 Pr. cap. I. 4) Herberge Chr. 3 Pr. 5) Herberge (?) Chr. 3 Pr 6) Chr. 3 Pr. cap. I. 7) i hele Tremmet Chr. 3 Pr. 8) slig Chr. 3 Pr. od 4. Och schall Giest ey kiöbe meth andhen eller meth Bundhen, men meth Borgherne, som y Byen boer; huo ther giör emodt, böde XL Marck Konninghen oc XL Marck Byen. paa Marckit 15. Spidzserii 9) oc Kræmerii, som er Brödh, Lögh, Eble, Nödder, Pattiner och thisliges, huo som saadant fall haffuer, schal stande thermett tre Daughe och salie huo som kiöbe will; Bode-Karlle 10) och Quindere, Högher ") oc Hogiskier, maa ey kiöbe sodant Stöcker til mögt 12) Forprang indhen the tre Daghe forgangen er. 6. Fremmede 13) Kræmer maa stande mett theris Kram, som aff Arrildtztiidt Seduane werit haffuer. 7. Och 14) huo som tydst Öll wil förre oc sælie, han schal theth upfölde mett goth Öll, och 15) schal inghen Kowentthe eller Drinckebeer lade therudi. 8. Giester 16) eller Kiöbmendt schulle incthit sælie aff theris Kiöbmandschap, förendt theth er upskiibith y theris Herborghe. 9. Item 7) ingen frembde Kiöbmendt, Giester eller Kiöbsuenne, schal saltte noghen Sildht för Pasche uthen wor Embitzmandtz, Burghemesters oc Raadts Willige oc Tilladelsze, och schal then Sildht, som om Fasten kommer, ligghe widh Broen till Klocken haffuer XII slagit om Mittdaghen, for almindelig Kiöb oc Almoughens Törff, ehuo then heldst fall haffuer, Bymendt eller ander Men; effter Paschen maa Kiöbmendt 18) och Giester kiöbe Sildh '9) aff Borgerne altiidt 20) naer them löster.de madiso 10. Item 21) schulle Giester kiöbe Skindht y heele Hundrit oc halfftth och Degghertall att mindsthe. 11. Och 22) schal inghen Borger eller Bymandt taghe Giesters eller udkomne Mendtz Pendinge eller Goutz at kiöbe eller sæle mett, Giesterne till Nött oc Gaffn; 9) Chr. 3 Pr. 2 cap. 10) Bokarle och Boquinder Chr. 3 Pr. ( g 11) Hökere och Hökerske Chr. 3 Pr. 12) möget? eller mögeligt? (muligt.) Chr. 3 P. om. mögt. 13) Chr. 3 Pr. 2 cap. 14) Chr. 3 Pr. cap. 3. 15) ikke forblande samme tysk. Öll med Kawenth eller andet tyndt Öll, Chr. 3 Pr. et om. cæt. 16) Chr. 3 Pr. cap. 4. 17) Chr. 3 Pr. cap. 4. 18) de udlendiske Kiöbmend kiöbe &c. Chr. 3 Pr. 19) Chr. 3 Pr. om. Sildh. 120) oc ey aff Udenbysmend Chr. 3 Pr. et om. cat. 21) Chr. 3 Pr cap. 4. 22) Chr. 3 Pr. cap. 5. worder ther nogher befundne meth y Sandingen, tha schal theth Goutz oc the Penninge were forgiort, halfft til Konninghen oc halfft til Byen oc thertil böde XL Mark, som forscreffuit stander. M.1X00 12. Item 23) schulle inghen Giester eller udkomne Kiöbmendt seigle offuermeere y Limfiourdt eller noghen Handtering haffue, uthen till Olborge, Wiiborg, Nygkiöpbing oc Limwiig, ther som louglige Hauffne ere, uthen wore Fogdis, 24) Tolnners, Burghemesters oc Raadtz Louffoc Sambtöcke, udentaghen them, som [Söm] 25) Salt och Wedht, Koll oc Temmer före, oc 26) maa friie Mendt lade före til theris Garde hues som them behouff giöris til theris Kosth och Gaardtz Nödtthe. 13. Och 27) schulle Giester ey giöre noghen Landkiöb meth Bönder eller meth 28) nogher ander Forprangher. 808 14. Hwo 29) som locker nogher Borghers Hustru, hansz Datter, eller Fencke 3º) eller nogher Junckfrue, worder theth kierdt for Burghemester oc Raadt oc lougligen beuiisdt, böde XL mark Konningen oc XL Mark Byen; giörs oc nogher Forfang 31) eller Hindner therudi, ath mandt ey kandt fange Rett aff them, som Saghere 32) er, böde saa mögit, som för er sagdtt, oc deele hannom theth aff meth Landtzloug, om han wil sidde offuerhörigh. 15. Item 33) huilcke forneffnte Artickle, som icke er Bröde sadtt for, bödes effter wore Embitzmandtz, Burghemesters oc Radz Sigelsze effter Skiellighedt. 16. Item schulle forneffnte wore Borghere nyude, bruge och beholde then Fortaa oc Feedreffth, som theris Priuilegium udhwiiser oc them aff rette bör. 17. Item 34) om nogher frii Mendt eller frelsze, som Gaarde oc 35) Iorde haffue y Olborg, oc driiffue theraff noghen Kiöbmandtskaff eller sælie y Leie, the giiffue oc giöre theraff effter som Byens Reett uduiiser oc Seduane werit haffuer, uthen the them selffue besidde, och inghen Handtering eller Kiöbmandskaff bedriiffue, men bierge them aff theris Rentte. 23) Chr. 3 Pr. cap. 6. 24) Fogeders Chr. 3 Pr. 25) Chr. 3 Pr. om. Söm, en læsemaade, som formo dentlig er opstaaet ved en Gjentagelse af Ordet som. 26) dog Chr. 3 Pr. 27) Chr. 3 Pr. cap. 13. 28) nogen anden Forprang Chr. 3 Pr. 29) 30) Chr. 3 Pr. cap. 21. Encke Chr. 3 Pr. 32) sagt Chr. 3 Pr. 31) Forstyrring herudi Chr. 3 Pr. 33) Chr. 3 Pr. cap. 21. 34) Chr. 3 Pr. cap. 14. 35) eller Chr. 3 Pr. obald soffer Buy toho Thy forbyude wy alle, ehuo the heldst er eller were kundhe, serdeles wore Fogder och Embitzmendt, som nu er oc komminde worder, fornefnte Burgheme. ster, Borghere oc Menighedt y Olborg heremodt thisze fornefnte Artickle oc Priuilegia at hindre eller hindre ladhe, möyde, umage eller uforrette, under wor konninglige ige Heffn of Wredh oc Datum Roeskildh (die) Corporis Christi, sub secreto. Anno domini MCDLXXXX. *)

  • ) Maa vel være MCDLXX eller MCCLXXX.

obes don seans gifishne lig doo hai gilleban s (auenflo 200 tow sheily theredcont morsille sige doo 16! anildoso (animasiquandolo y agrell gondolun CE 1910 010w (bome wat alle bod and Poberdania sella dels fissers oo ela altos shostel entail store to shoe si olimise edheall Go hier sgiliw sol god! hol a hwys oo ogrindas 150 based hodilo odgon doo rebrow mail y bms (Tesla doorg well dea aboumpband fem (topli adbal 9 dhanol-em ibu da no sabeadot aid huombard ubas saq obom po emmo ellune ogrodio spill toban is hobble po gabea doo dachas moge 729 mosethes siben og Medala now will by polled good valid elogio. 0 moa thnematidan Kong Hans's förste Privilegium for Aalborg. Wii Hans, mett Guttz Naade Danmarckis, Norriigis, Wendis oc Gottis Konning, udualdt til Suerriige, Hertogh y Sleswiigh, Holdsten, Stormarn oc Dythmersken, Greffue y Oldenborg oc Delmenhorsth, giöre alle witterligt, att wy aff wore sönderlig Gunst och Naade haffue undt oc giiffuit oc mett thetthe wortt obne Breff nadeliig under och giffuer wore kiære Undersadtte, Borgemeister, Radt oc Menighedt y wor oc Kroffnens 1) Kiöbstedt Olborgh thisze effters creffne Naader, Friiheder och Priuilegia, efftersom hereffter fölger. 1. Försth) atth om nogher Borger y Olborg giöre Upresning, 3) Forsambling eller samelbunde 4) thennom meth Bondh eller Party emodh 5) wore Borghemester oc Raadt, tha schulle the sodant giöre haffue forbrodt theris Hals oc thertil theris Hoffuitzlodh. 2. Item 6) worder och noghen lofflighen besadtty Olborg for witterliige Gieldh eller ander recthferdige Sager, och affare 7) hand y Besethninge oc ey wil rette for sigh, tha maa the theth ladhe fölge 8) meth Sandemendt meth Herwerck oc therfor böde szom y ander wore Kiöbsteder oc Bercke udi Nare-Iutlandh er. paa Raadthu- 3. Item 9) alle Raademendt y Olborge schulle komme oc möde sith huer Retterdag om Mandagh och Fredag oc sidde ther Rett, under fiire Skillings Bröde, om the ere y Byenn udhen lauge Forfaldt. 4. Frambdelis haffue wii effter wort elskelige Raadtz Raadt, szom er werdige Federe Her Jeb y Burglom, Her Niels y Wiiburg, Biscope, Herr Erick Ottzen, 1) Kronens. 2) Chr. 3 Pr. cap. 16. 3) Oprör Chr. 3 Pr. 4) forbinde Chr. 3 Pr. 5) Chr. 3 Pr. add. wores Lensmand eller. 6) Chr. 3 Pr. cap. 22. 7) drager hand bort i &c. Chr. 3 Pr. 8) forfölge Chr. 3 Pr. 9) Chr. 3 Pr. cap 23. Herr Strange Nielssen, Riddere, oc Mauritz Nielssen, Fuldtburdt, oc skicke, att Prestemendt oc alle ander, som Gaarde och Iorde haffue y Olborghe, bögde och ödhe, schulle giffue Skatth oc andhen wor Byes Tönge, naer hon paakommer, som ander Borgere giör aff theris Gaarde oc Iorde, undertaghen Biscopens Gaarde, Sogneprestens Gaardt oc Presters Rente oc holde huer thennom en Boleg, som the selff paaboer, som Loughen uduiiser. In cuius rei testimonium secretum nostrum regale presentibus duximus ap- Datum Arhusen MCD... feria quarta proxima post pentecostes. . : pensum. lados nesiblot rod ema dece (od godi ibe this blitt fe ad links 6dun the ageil selle ood abandonelle sogroll angio laidos g. msil nav Hasil anara grodio ibn bambus codi po slabe laseme G lanagn ella elger medbas novani dok od ibu sul stadgroll ang redbro sd int so abbia al sol sbod sudda olla oliw oparid qabda signions ausbau eget ledba algodisgo ada led ve (37) 085 doo olha mop Kong Hans's andet Privilegium for Aalborg. Wii Hans meth Gudtz Naade Danmarcks, Noriigis, Wendis oc Gottis Konning, udualdh Konning til Sueriigh, Hertogh y Sleswiigh &c. giöre alle witterligt, att wii aff wor sönderlig Gunst och Naade haffue undt oc tilladit oc nu meth thethte wort obne Breff unde oc tillade wore Borghere y Olborgh, oc wille wy: 1. At) theth Marckith, som hertil udi Niibe om andhen Pintzedagh holdit er, schal hereffter aldelis were nederlagdt, oc ey ydttermeer ther holdis, men schal frambdelis hereffter bliiffue holdit oc holdis her udi Olborg huer 2) aarligh aars udi tre sambfoldt Dauge y Pintz-Ugge, liigesom theth hertil aff Arrildtztiidt udi Niibe holdit er. 2. Item 3) schal och ingen Borger eller Kiöbmandt boe eller ligge udi Niibe eller paa noghen andhen Fiskeleyge her neruerindis omkring Byen lengher endt Fiiskeriie paastander. 3. Item schal thisligeste oc inghen Sandmendt udi Olborg steffnis heraff Byen for Biscop oc Bymendt eller anderstedtz, men stande til Rette her udi Byen for Saghen, som ther skieidt er, och inghen andhen taghis eller upsteffnis for By. mendt offuer them, endt besiddende och iordheygne Borghere her udi Byen. wy, 4. Thisliigeste 4) wille ath huilcke Embitzmendt, Borgere her y Olborg, som Kiöbmandschap bruge wille, skulle skatte bode for theris Embidde oc for theris Kiöbmendskauff, eller om thy theth icke giöre will, tha schulle the encthen theris Embedhe eller Kiöbmandschaff affgiiffue. 5) 5. Och 6) ey helder nogher Borger y Olborgh schal tage Bundens Penninghe at gange thermeth udi Tydskens Bode oc kiöbslaa Bunden til Guode oc siin Mettborger til Skayde. 7) 1) Chr. 3 Pr. cap. 12. 2) Chr. 3 Pr. om. cæt. 3) Chr. 3 Pr. cap. 12. 4) Chr. 3 Pr. cap. 26. 5) offuergiue Chr. 3 Pr. 6) Chr. 3 Pr. cap. 15. 7) Skade Chr. Pr. 6. Sambledes s) wille wy oc, att wore Underso dtte, Borgere her udi Olborgh, och alle ander, ehuo the heldsth er eller were kunde, schulle hereffther udgiiffue oc giöre til wort Slott Olborgh sodane Toldh, som the mett Rette plictig ere oc aff Arrildtztidt udgiiffuit haffue, och ey Borghere tage schal til seg Bönders eller andre Mendtz Goutz, thermeth att undröcke oss wore oc Krouffnens Toldh. Dierffuis 9) nogher emodh noghen aff fornefnte Artickle at giöre, tha schal handh for huer Artickle, som han emodh giöre, haffue forbrodt XL Mk. Pendinge emodh osz och 10) Kroffnen, och saa tisligist XL Mk. till Byenn. 8) Chr. 3 Pr. cap. 6. 9) Chr. 3 Pr. cap. 30. 10) Chr. 3 om. och kroffnen. sedia show sansubs oldning mos sills (affet sol elbein godle I quan li oral ang (37*) suitdebu 191 Kong Christian den Andens Privilegium ladba adi, pola in alabin for Aalborg. Haffue wy aff wor sönderlig Gunsth oc Naade undht wore kiere Undersadtte, Borgere udi Olborghe, thisze effters creffne Naader oc Priuilegia, paa theth att the thiszydttermeere maa them berge oc behelpe, oc wore Kiöbstedh Olborgh forbedre. 1. Först,) att inghen fremmede 2) eller udkommen Kiöbmandh, Dansk eller Tydsk, maa eller schulle bryude therisz Buncke for Hals eller 3) anderstedtz therhosz, som ulouglige Hauffne er, emellom Hals oc Olborg, paa theth wore Toldh och Ceese oc ander wor oc Kronens Rettigheth icke thermeth formindskis eller underslaes schall. 4) 2. Item 5) wille wy, att tydske Kiöbmendt, som forneffnte wortt Kiöbsted Olbörgh pleye at söge oc 6) hereffter besögindis worder meth theris Goutz och Kiöbmandtschap, maa oc schulle tiidh komme till Paschen oc icke ther lenger att kiöbe oc sælie beliggendis bliiffue, endt til Gudtz Legoms Dag ther negst effter, och tisliigeste om Scti. Mechelsdag diidt komme och saa icke ther lenger at handle, sæle oc kiöbe beliggindis bliiffue, endt til Scti. Andree Apostoli Dag negst effterkommindis for Juffle, 7) effter som gamble Seduanne werit haffuer. 3. Och 8) wille wy, att inghen Kiöbmendt, Kræmere eller ander, somicke ther Borghere er, schulle giöre Landkiöb eller Forprang paa Öixene, 9) Hude, Skindh eller 10) andhen Kiöbmandskaff paa fiire Miile negst up til Olborg. 1) Chr. 3 Pr. cap. 8. 2) indlendiske eller udlendiske Kiöbmendt &c. Chr. 3 Pr. 3) Egens, Moo, Dokkedal, Skovshoved eller Hov, oc der kiöbe, sælge enten met Alne, Skieppemaal eller Vegt, men alleneste forhandle der med Sild, Salt eller Træ, paa thet &c. Chr. 3 Pr. 4) Chr. 3 Pr. add. Dog skulle Fiskerne maa forvexle theres Sild for Fetallie. 5) Chr. 3 Pr. cap. 9. 6) eller, Chr. 3 Pr. 7) Juul, Chr. 3 Pr. 8) Chr. 3 Pr. cap. 10. 9) Chr. 3 Pr. om. Öixene. 10) Chr. 3 Pr. om. eller andhen Kiöbmandskaff. 4 Sambledes) schal och inghen wor Undersadtte udi Olbörg tage noghen fremmede 12) Mandtz Goutz, Bönders eller andre theris, 13) oc thermeth kiöbe, sælie, handle oc for theris eyghit fordectinge, saa att wore och Kronens Toldh, Ziise, oc andhen Rettighedh, som tiith tilforne skeidh er, thermeth underslaes oc fortröckis; 14) wordher ther noghen befunden meth, som 15) emodt noghen forneffnde Artickle giörindis worder eller theth hannom udoffuer Skiellighed beuisis kandh, tha skal then samme haffue forbrodtt hues hanndh haffuer meth at fare, oc Halffdeelen komme till osz oc Kroffnen oc Halffdeelen til Byenn. 5. Item 16) wille wy, at inghene Tydske eller 17) Udlendinge skulle haffue Ildh y therisz Bodhe udi Olborg for Skayde oc Ildebrandh, ther aff komme kandh. 6. Thisliigeste 18) schulle och alle wore Undersadtte y Olborg theris Skat, naer then paaleggis, aarlighen oc til guode Redhe udgiiffue: huilcken aff theris Borger, som befindis segh meth samme Skatt at fortröcke, saa ath handh then indhen een Maaneth, negst effter att thendt paalagdt er, til guode Redhe ey udgiffuer, tha schal then szamme haffue forbrodt sith Borgheskap eller haffue theth y Burghemesters och Raadtz Mindhe. 11) Chr. 3 Pr. cap. 17. H 12) frii Mands Bönders &c. Chr. 3 Pr. 13) Chr. 3 Pr. add. Gotz. 14) forryckes Chr. 3 Pr. 15) oc thet hannom skælligen offuerbevises kand therimod at giöre, tha &c. Chr. 3 Pr. 16) Chr. 3 Pr. cap. 11. 17) Chr. 3 Pr. add. andre. 18) Chr. 3 Pr. cap. 31. 00 Kong Hans's Stadsret for Skagen. 1507. Wii Hans meth Gutz Naade &c. györe wetherligt fore alle, som nu ære oc kommende worde, ath wii effther wor ælskeligh Raads Raadh haffue unth oc giffuet oc unde oc giffue wore ælskelige Borgemesthere, Scriffuere, Borgere oc Menighed i wor oc Kronens Köpsteth Skaffn, at haffue, nyde oc bruge til theris beskreffne Stadzræth tisse effthers creffne Artickele, Priwilegier oc Fryhed, meth hwilke forneffnde wor Kiöpsteth ma forbedres oc i gode Maade holdis oc regeris, oc wore oc Kronens Sagfaldh, Toold oc annet Rættiighed, hwess ther faller til Land eller til Watu, som vor Ombotzman oc Scriffuer særdeless haffuer ther i Befalingh op ath bære, skall oss oc wore Efftherkomere, Koningher i Danmarc, tessbethre oc trolighere giöres oc framskickess. 1. Um Gilder oc Kompanye. Tha skal thet first saa holdes om Gilde oc Kompanie, ath thi, som Brödre æræ, skulle kiæse oc haffue danske Allermen effter wor Ombotzmants oc Scriffuers oc Borgemesthers oc Radzs Fuldburdh. Anamer thet noger Man uthen met theres Willi oc Samticke, han giffuer Koningh oc Byen XL Marck oc bliffue togh affsath och thi, som seg saa Allermen tage them amod, giwe hwer there III (Marck) oc Koningh oc Byen saa megeth. 4. Om tyst öll. Hwo som tyst öll förer in till Byen ath selle, han skal thet met goth Öll oc icke met Drincke opfylde. Hvo som herimod giör, han böthe III Marck Koning oc Byen saa meget. Hwo 6. Om Gesteskud. wo ') som bliffuer Winther offuer och brugher sin Kiöbinghskap, han giffue Winterlagh XII Skilling. Och skal ingen Gest sællie sith Gotz udi Skib, men 1) Begyndelsen af dette Cap. stemmer overeens med det 83de i Kong Hans's almindelige Stadsret. han skal skibet op i Byen oc sælle thet ther, undertaghen Korn, Kul, Tymmer Ho thet ey giör, böthe Koningh oc By sex Marck. oc Fisk. 10. Um man kiöber oc haffuer ey Witne til. Hwilken Man, som noget kiöper oc haffuer ey Vitne til sadant Kiöb, uthen thet man weed hans rætthe Torghkiöb war, thet rættes effther Logen. 13. Um Biss Gerning. Hwo som ey wil hielpe til ath giöre Wære 2) eller andhen Tingh til Landh eller Watn til Bysens Nytthe, som wor Ombotsman oc Scriffuer, Borgemester oc Raad oc Foget tilsege, han bötæ firste Tiid III Marc, anden Tid sex Marc, tridi Tid XL Marc, halfft Koningh oc halfft Byen. 15. Om man tilseges om Konnings Gerningh. Skyær thet sa, ath wor Ombotzman oc Scriffuer behöwer Hielp til wort Nytte, tha skal han tilsege wore Borgemester oc Raad oc Foget, ath thi skulle skicke hannom Arbedsmen, thi ther willighe ære ath giöre thet, ther han forwisser, och han giffuer them skelige Lön for theris Arbeith. Hoo som ulydigh er, han bötæ IX Marck oc giöre tho hwess han tilskicket er. 17. Um Wabn. AEnghen Borger skal bære Wabn i Byen oc ey Uthenbyssman lenger en han kommer i sith Herborigh. Hoo herimod giör, mistæ sinæ Weriæ, ther han bar. Tages han therudi oc sætther segh til Slags, fonger han ther tha Skade theroffuer, hawe Hyæmgiældh. 18. Hwat giffues skal for AEmbet. Hwo som föd er i Byen oc kan noghet Embet ath biærge sig meth, tha skal han giffue III Sk. til Indgangh i Embedet, som han giffuer til hans Borgeskab. Legges 19. Om Byy-Skat. nogen Tynge paa Byen aff Koning eller aff Borgemester oc Raad, therudi skall huer giffue oc giöre, som han haffuer Gotz til, oc ey mere. 2) worn? 23. Om Sager, som affret vorder. de Hwat Sag, som affrettes oc befindes i Byen aff wor Ombotzman oc Scriffuer, Borgemester oc Raadh oc Foget, effther Byssrætthen oc Stadsboghen eller effter Loghen, tha 3) skal stadug oc fast bliffue [oc therimod ath seghe] oc hoo som ther tha wil fmod sege, han skiffde seg paa sith Faldzmoll; taber han Sagen, saa ath han ha ffuer straffet Dommeren 4) uretteligh, som hannem wor affsagdher, han böde modh Dommeren XL Marck oc Koningh saameget. Windher han oc Sagen, haffue aff them thi same Böther. Hwat wor Ombotzman, Scriffuer oc Borgemesther paalegge til Bysens oc Konings Tarff oc Nytthe, tha bliffue stadug oc fast; hoo ther imod giör, böthe Koning oc Byen XL Marc. 25. Um Færdelse. Hwilken Man, som wil færdis langh Wegh sina AErende, han sega Borgemesther. oc Raad til, thi giffue hannem tha Log; hoo tæss ey giör, böthe III Marc Koningh oc Byen. 31. Um Wragh. Worder nogen Wragh, Bodh eller Skib, drywendes, ther ey er Folck udi, oc hörer thet nogen Bymand til i Skaffn, thet skal ey hollis for Wragh, men hoo som thet indförer til Byen eller anderstedz, han lathe thet fyrst före til wor Scriffuer oc Ombotzman oc then, som thet tilhörer, fange tha sit eget igen oc giffue then syn Bergelön, som thet indförde. Kommer oc noget Wragh landfæsth eller drywendes for Skaffn, ther ey hörer wore Borgere eller Bymen til, tha skulle Borgemester oc Raadh strax wor Scriffuer oc Ombotzman tilsegæ lade oc skicke nogne Borgere, som thet bierge oc indföre skulle til fornefnte wor Scriffuers Hand paa wore Wegne, oc thi skulle fly them Byssens Reskab hwess thi skulle paaholde, oc Scriffueren Saa skal oc alth giffue them særlig Bergelön effther thi som theris Arbeckt 5) er. Wrag, som ther kommer til Skaffn, ey ma opföris anderstez en til wor Scriffuers Györ her nogen imodh heller sidder offuerhörugh ath indföre saadant Halss. Gotz oc Wrag effter Borgemesters oc Raadz Bud, han böthe syn Hand. 5) thet. 4) Dommen. 5) Arbeid. 32. Hwem som Udlænding skal rætte. Skal wor Scriffuer oc Ombotzman höre oc skicke alle Sager oc Trætte, hwess fræmmede Kyöpmen hawe seg emellom ath skille, oc opbære wort Sagfaal aff them oc giöre oss theraff gode Rede oc Regenskab. 39. Um Frihet for Tooll. Skulle wore Borgere paa Skaffn, ihwört thi komme i wort Rigy Danmarck, fry wære for Tooll uth ath giffue, uthen paa Skanör, Falsterboo, Malmögh, Dragör oc paa alle andre Fiskelæye; ther skulle thi giffue Tooll fra Scti. Bartholomei Dag oc intil Scti. Dyonysi Dag, men effter Scti. Dionisii Dag bliffue fri. 40. Um Marc, Riishug, Törregreffh, Fægang. Sammeledis skulle thi nyde hereffter, som thi tilforne nogen Tid friest hafft oc nöth haffue, theris Byss Marck, Fædrefft, Törregrefft, Rysshugh oc alle anden theres Maade. Byss rætte Tylleggelse uforhendret i nogen 41. Um Layde. Skal engen giffues Layde udi Byen, uthen met wor Ombotzmantz oc Scriffuers oc Borgemesters oc Raadz endrecthelig Samticke; Koningens Læyde gaa offuer alth. 42. Um Frydlöss. Hwo som fridlöss er giort i Danmarck, han skal wære frydlöss paa Skaffn, uten han haffuer Fred oc Layde aff Konningen.qi 44. Um Byssens Huss. Hynia Skulle Borgemesther oc Raad haffue eth Huss, som thi skulle haffue theris Punder oc Skalewecth udi, oc giöre ther hwer Man skeligt med, oc hwat thet rænter skal höre Borgemester oc Raad til. 108 00 48. Um Undseyslse. ..... Hwo 6) som forbrider seg i Byen oc undkommer, kan han befindis nogen Tid siden i Byen igen, ta ma han gribes oc pynes effther thi som hans Bröde er stor eller liden till. moe 6) Begyndelsen af dette Cap. stemmer overeens med Kong Hans's almindelige Stadsret c. 124. (38) 56. Um Sandmend. H Ingen Sandeman i Byen boendis skal gialde mere for sin Botzlodh en sex Marck, Om nogen Sandman er bort (i) sith AErende udaff Byen, (oc) i hans Forhwærelse 7) komer nogen Sagh apaa, ther han skal om ath skillie, tha skal then Sagh opstaa til han komer tilstede igen, oc tha györe sith Togh fult oc bliffue arsaget for thet han borthe war, oc skal engen Radman györe Sandmandtz Togh. Och skulle Sandmen udi fornefnte wor By Skaffn ey om skille paa theris Bytingh uden om tisse effterscreffne Sager, som ære Wold, Mandrab, Saar och Affhugh. 57. Um Fiskelæye. 201 Skal engen ligge anderstetz ath fiske en weth Skaffn och ey fiske meth ander Resskab, en som gamle Sedh haffuer wæreth. Hoo som herymodh giör, haffue forbröth saadant Reskab och böde XL Marck Koning och Byen saa megeth. Skal engen bygge paa Kronens Grund uthen meth Konnings eller wor Ombotzmantz oc Scriffuers, Borgemesters oc Radz Tilladelse, oc ey legge nogen Strandwey igen. Hoo herimod giör, bride aff thet han bigth haffuer, oc böde IX Marck Koning oc and esufiig Staden. sbysi age 58. Hwar Gest skal sælle. Engen Giest eller fræmmet Liggere mo sale Malth eller Korn i Skieppe-Taal, eller Öll i Kande-Taal. Hwat som saa sælles eller kyöbes, skal wære forbrot til Konningh oc Staden. Skulle engen Kiöpmen eller andre ligge paa Reffuet eller anderstetz wet Skaffn ath bedriffue theris Kiöbingskab, men skulle ligge i Byen oc ther kyöbe ocsælle. Hoo herimodh giör, haffue forbröt hwess han haffuer met ath fare. Skal engen, som til Skaffn sögendis worder for Fiskeri Skild, udfare at fiske meth seg scriffue met nogen Redskab, fören han haffuer wæret til wor Scriffuere oc ladet sith Sælskab oc taget 'Tegn. Hoo som dierwes herimod at giöre, han haffuer forbrodet hwess han haffuer meth ath fare. 20 Och hoo som huser eller hæler eller umgaar met Bysens Forderff, Byen ath forrade eller brende, oc wedh thet med hannom oc fortiger thet, han lyde then same Dom oc Pinæ, som then Gierningen giör. 7) Fraværelse. Jarabet ilsbrunn 59. Um man römmer met Tol.baneg Dierwes nogen Man bort ath fare met wor Tol oc Rættighed, tha haffuer wor Ombotzman ath forlegge hanom med Woldh oc Tyfluende thereffter, i hwor han findis kan, tha skal rættes offuer hanom som ther tilbyr. 201 60. Hoo hinanden saarer. Hoo som then anden giör Saar meth Swerd eller meth Kniff eller met andre Wabn met wred Handh, böde therfore, som i Logen star screffuet. Tesse forscreffne Artickel haffue Wi unth oc giffuet wor Ombotzman oc Scriffuere, Borgemester oc Raad, Fogeth oc Menighed i Skaffn, effter hwilke Artickele oc AErende, som thi haffue udi theriss Stadzbogh, thi effther rætte skulle, paa thet ath fornefnte wor Kiöbsted theraff forbedress ma; togh wille Wi haffue fuldh Macht them ath forbedre och til oc afsætte, hwat oss ticker nytteligt wære. Thi forbiude Wi alle, ihvosomhelst thi ære, oc særdelis wore Fogeder oc Ombotzfornefnte wor Ombotzman oc Scriffuere, Borgemester oc Raad oc Menighet i forneffnte wor Kiöbstet Skaffn eller noger aff them [oc] imodh thenne wor Gunst at hyndre eller hendre lade, möde, umaghe eller uforrette, under wor Konningligh Heffnd oc Wræde. men, Giffuet i wor Kyöbstet Alborgh in profesto Scti. Martini episcopi. Anno Dm. MDVIImo under worth Secrete. bai De øvrige Capitler i Skagens Stadsret findes i Kong Hans's almindelige Stadsret saaledes: Skagens Stadsret. Cap. 2. Um öll ath tappe 3. Om Kiöpmæntz gotz 5. Gest ma ey meth gesth kyöpe 6. Um gesteskud 7. Um salt, homle, iærn oc talig 8. Om falst Kiöpynskap 1 9. At borger maa ey kyöbe meth gestes penge Kong Hans's almindelige Stadsret. Cap. 12. 75. 74° 83. 84. 85. 82. 88. 89. - II. Om giald 12. Hwo borger maa worde 14. Um weriæ - 16. Om radman openbarer thet, som hiemligt er i radet <-20. Om offuerwunden man. (38*) 90. 93. 94° .5. IU. Skagens Stadsret. 10 Cap. 21. Om forkiöb. 22. 1071 Om radman 24. Om man steffnes til ting 26. Um man brider byss iern 27. Um wærie for encki. 28. Um hoor. 29. Um waade ildh. 300 Kong Hans's almindelige Stadsret. Cap. 100. 136. 102. 103. 105. 106. 107. 108. .47. 30. Um borreskap 33. Om spydelske sot. 34. Um konings iort Om man bander eller skender borgemester 140. 109. 110. II2. . 7. .113. 114. 35. 36. Om letingh. 37. Um hösken. 38. Um besetning 43. Um wrong alne eller skippe. 45. Om man haffuer icke arwyng 46. Om bordage 47. Um bodh 48. Um undsegelse 49. Um testamenth - 50. Um dobell 8. 117. 119, 120. 121. 122. 123. 124. 125. 129. 145. 51. Hoo som gryber ugierningsman 52. Um torgefredh 53. Um wactherne finde nogen om natten. 54. Um voltagelse 55. Hoo anden kaller uqvem naffn 60. Hoo hinanden saarer 149. 150. 148. 155. 156. 157. 158. 159. 160. 127. noc scica dielzood sine ong Privilegium for Kolding af Kong Waldemar den Tredie. 1327. Wal Valdemarus, dei gracia danorum, sclauorumque Rex, Omnibus presens scriptum cernentibus Salutem in domino sempiternam. Tenore presencium constare volumus universis, quod nos dilectis villanis nostris in Kaldingh, exigentibus eorum fidelibus seruiciis, predecessoribus nostris, Regibus dacie, impensis, et nobis impendendis, omnes libertates, gracias et iura, que et quas a dictis antecessoribus nostris ab antiquo habuerant, eis cupimus et concedimus per presentes, eas et ea firmiter confirmando in hiis scriptis, volentes modis omnibus, ut omnes et singuli, qui fundus ibidem apud eos in villa vel mansiones habuerint seu emerint, omnes soluciones nobis debitas de eadem villa cum predictis villanis annuatim supportent et exsoluant. 2. Item volumus modis omnibus et mandamus, ut quicunque contra eos aliquam causam, vel racione interfectionis cognati sui vel alio modo quocunque, mouerit, contra eos in placito ipsorum legaliter agat, vel emendam debitam ab ipsis recipiat seu satisfacionem juris, prout exigunt leges terre seu ville supradicte. 3. Volumus eciam, ut dicti villani de omni thelonii solucione ubicunque locorum infra regnum nostrum, preter in scania tempore nundinarum nostrarum in scanöör, sint liberi et exempti, donec cum consiliariis nostris deliberauerimus, quid eum eis et ceteris villanis forensibus super ipsorum libertatibus, racione dicti thelonii, sit agendum; hanc predictis villanis in Kaldingh volentes graciam facere specialem, quod quatuor veredicos et duos nefningos habere de cetero debeant, quos consules dicte ville, qui nunc sunt vel qui pro tempore ibidem fuerint, duxerint ordinandos, et iidem discernant, postquam per aduocatum nostrum fuerint in placito instituti, super omnibus causis ad ipsos spectantibus infra limites ville, qui by friith dicuntur, jam emersis, seu eciam emergendis, donec legaliter conuincantur, hoc prouiso, quod novi nefninggi instituantur iuxta consuetudines terre omni anno; ita quod quilibet veredicus quatuor marchas et nefningus tresmarchas denariorum, conuicti legaliter, pro suis boosloth soluere teneantur et non ultra. 4. Item statuimus, quod quicumque rurensium vel hospitum infra dictum byfriith forefecerit, vulnera seu verbera alicui infligendo, nobis quadraginta marchas denariorum ultra debitam emendam, quadraginta marchas denariorum auctori et exequtori cause, et totidem marchas denariorum conuictus legaliter soluat ville. 5. Prohibemus insuper, ne quis villanorum apud vos aliquem tutorem sibi recipiat super causis suis promouendis in placito dicte ville, nisi illum, qui soluciones et seruicia cum dictis villanis nobis debita soluerit annuatim, sicut in denariis suis voluerit non puniri. Per graciam nostram sub optentu gracie nostre districtius prohibentes, ne quis aduocatorum nostrorum, eorundem officialium seu quisque alius, cuiuscumque condicionis aut status existat, dictos villanos nostros, aut aliquem de ipsorum familia, quos sub nostra pace et protectione, unacum bonis eorum omnibus et familia eis attinente, susscepimus specialiter defen-- dendos, presumat vel audeat contra has libertates, eis a nobis indultas et concessas, aliquatenus molestare seu quomodolibet impedire, prout indignacionem nostram et ulcionem regiam duxerit euitandas. dimme aibam anmolov In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Kalldingh Anno domini millesimo trescentesimo vicesimo septimo in festo beate marie magdalene, teste domino lodowico albrectsen, marscalco nostro. imilanojontenduntadit 1sque audienorol sinality aisetoo so ale mine biop al abuse stalnolets tradab os bensund sogaialen aoub do and the up hoop molaboga abantsel misfidienoms on lap fav dus oon tugallir stolb soluando soup olis audiante qe aoeqi ba ano andiamo toquaiutisel osinely cl die eibutenisani laganion iron boup ozimong oodatus Kong Christian den Förstes Privilegium for Kolding. 1452. Wy Cristiern meth guds nadhe Danmarcks, Norges, Wendes och godens konning, greue i oldenborgh och delmenhorst. Hielssen alle men thette breff seer och wore ombotzmen', ee hwar the ære, kærligh meth gudh och wor nadhe. Thet skal alle men widherlicht wære, swo wel the nu som kome skulle, ath wi taffue) syntherlige under wor friidh och besker. mingæ thissæ nerværende breffwissere, wore elskelige borger aff Koldinge och giffue thennum alle reth, friihedh och nadhe, hwilke wore forfæthre thennum hauæ nadeligh undigeth och giuet, swo som ære thissæ effters creffnæ articule. ære, 1. Fyrsth, ath theres skat skal udleggis om sancte mortensdagh; ihwo tha icke udhlegger, han betale byen tree marck. 2. Item tha forbyde wii alle, eehwo the helsth ære, som bygga och boo i Koldinge læn, ath deelæ noger wore borger eller byman aff Koldingh til theres hærritztingh for noger giald eller noger sagh; eehwo som deelæ hauær til noger borger eller byman, thet skal deelæs paa Koldinge byting, och brister them höringa eller noger hielpp i theres ræth, tha skal borgemester fongæ thennum och skibæ thennum ræth effter landtzloff, och lade thet ængelundæ. Bes 3. Item tha forbydæ wi noger man ath kiöpa och sæle i Koldinge leen noger Kiöppmansware, uthen the wore elskelige borgere i Koldingh ære, och therower ath wurther thær noger befondet eller och noger grebeth meth i swodane articule, giuæ Koningen XL mark och byen XL mark. 4. Item ær thet swo, ath noger i hæreth och bygdæ ær gialdh skuldich noger borger i Kolding, tha skule borgere waræ thennum til theres wernskircki och 2) eller theres brofiell meth tho men och laghsögæ thennum pa Koldinge byting effter landtzloff och icki ydærmere höringæ ath före til theres brofiell. 1) tage. 2) d. e. eller og deres &c. 5. Item eehwadh man, som sandemenss togh ær owærganget pa Koldinge byting, swo ath sandemen swæræ thennum friidlöss, wære friidlöss swo widha, som wort riga ær, so længæ til the bæthre imoodh koning och modh byen for there friidlössmall. 6. Item tha ondhe wi thennum theres frii haffna at haue indhtil drægness oddæ och there forstrandh uthenfore imellum beggi lande. 7. Item tha ondhe wii thennum at haue, nyde och bruge there by friidh söndhen Koldinge fran bruncberi swo til steglæberi och swo framdeles til biolderbecki, som wore edelæ forefadhre Koning waldemar, koning erick och koning christoffer haffue ondhet och giueth thennum for oss, och forbyda wi noger ath haffue, nydæ eller bruge noger rettheit indhen forneffndæ byfriidh, uthen the haue thet mynnæ och williæ. meth wore elskelige borgere i Kolding theres 8. Item tha ondhe wii thennum at haue, nydhæ oc bruge theres byfrüidh och friihett nordhen kolding fran koldingeaa, so westen om prestælycki owen then hollewey til harte gonger och til steglæberi och so nedher til borgermöllæ. 01913 9. Item hwilcken uthkömmen man, ther slar noger man ihiell indhen fornefnde by friidh eller saar giör eller beriger, han betale konning XL marck och byen XL marck. 930 19 10. Item om sandemen fare fra by och noger sagh röress pon 3) bytingh, aff hwilk som sandemend them bör ath tygæ, wurther hanss aarsaghe giördh lofflige meth tho borger, tha skal han tyga om thet same sagh inar han komer til by, och wære aarsaghe aff burtwærels. syne 11. Item sandemen the skule tygæ pån byting om alle saghe, som sandementz embedæ ær och som loghen udhwisser. sgow sila modu 12. Item ner sandemen worther loghelika tiltalet meth fyllinge pa theres bytinge, tyga the meth samrade rösth om noger sagh, tha skule the icke fallæ for theres booslodh, uthen the owerwinnes for meneedh meth biscoppen och the bestæ byghdementz dom. 13. Item ængen antigh qwinnæ eller man aff fornefnde by skal tage noger landh, til syn ridder eller hooman, ther boer pa weriæ. dao 3) paa. 14. Item engen, ther födh ær i byen, skal giuæ arffeskiöp. 15. Item eehwo thet en tidæ giuer i syne sundheedh pån byting meth VIII penninge, eller i syne sygæsengh meth XII skilling penninga, hanns arffuingæ skal haue hanss gotz och icki foghet. 16. Item alle the, thær komme til wor by, eehwadh kiöpmanskap the haffue, skulæ icke giffue toritzlön uthen en sinde pan aareth. 17. Item engen byman eller och hanss thiener for man giör, skal giuæ wor foghede meræ en tree mark. noger saar, ther the noger 18. Item hwilk byman eller hanss thiener eller landtzman noger slaar eller saar giör, haffue the forlower for thennum, tha skullæ the icke gribas, 19. Item om noger landtzman wurther besath for noger manss bön meth fo gheden eller meth hanss bodh, ath han skal betale hanss gialdh, aarssager han segh icke loghelige, men far han uloghelige burt, han giuæ for syn uludelse fogheden tree mark oc byen tree mark. 20. Item engen gesth maa kiöpæ aff andhen lerudh, klæde eller anthet kiöpenskap i byen, uthen i alle mentz market pån sancte oloffsdagh, eehwo thet giör, han giuæ koning XL mark och byen XL mark. duo aleb. 21. Item engen gesth maa kiöpæ aff byman mynnæ en halff degær hudhe, halff tunne smör, halff tunne talligh, halff skippund flesth 4) eller halff hundert skyndh; eehwo thet giör, giue koning tree mark och byen tree mark. 22. Item hwo forscreffna bymen wil trenghæ for herwercki, rowff, for koninges breff eller for andhen swodane sagh, icke pa syzellting, icke pån heritzting, men pån there bythingh, i the sagher skal man thenum logheligh owerwinnæ. 23. Item wil byman andhen laghsögæ for gialdh eller for ander sagh, i three tidæ skal han kalle hanum til tings och three tidæ skal han sögæ hanss huss meth hanss tinghöringæ och thereffter skal han laghsöge hanum pa tinget meth the same höringa. 24. Item om nogen tiltaler bymen, som i sante Kanuti gildæ æræ, eller noger borger i byen bor, for noger sagh, ee hwarfore han skulde werigh segh meth 4): Fleft. (39) neffnd i kön effter landtzlogh, tha maa han segh werigh meth sancte kanuti gildabrödhres logh och retheyt. 3ds orde 25. Item engen man skal steffne noger Koldinge borger aff riper biscoppdom for nogher sagh. 26. Item eehwadh gesth eller uthkommen man, som geste kommer noger borger eller byman i Kolding, och brender han bondenss huss, gotz och gaardtt meth wiliæ, eller och thet skeer meth wodisgerningh, then man, som skaden giorda, böde bonden syn skade och kostensgialdh igeen och giuæ koning XL marck, oc koning han tager halffdelen och byen halffdelen. opp 81 27. Item engen byman skal giöre anden forkiöpp pån nogerhande tinge under tree marck brödæ. 28. Item eehwo som liær gaardæ eller krogh til anden mantz behoff eller forkiöpp och giffuende fleræ penninge theraff, en wone tilsiger, han giuæ tree marck til brödæ. 29. Item om bagers och bryggers owertrodelss och andre smaa sagh, som ære gadens rönsselss, skal theræ noger bröthe giues fore, tha skal byen oppkraue the tho dele och fogeden then tridige deel. 30. Item om fogeden han kærer ower byman eller hanss thiener for noger hiemeligh sagh, han biudæ fogeden logh; wil han icke hendhe logh, tha bliuæ segh qwit, som kierdh wurthe, til han wil hende logh. 31. Item engen æmetzmen, suther, skredher, smeedæ eller kiöpmen, skulæ nydæ worth torrigh ath kiöpe eller ath sæle, uthen han giuer byreth so offtiges som hannm byr. 32. Item eehwo som hauer byggening pån kirckenss, presterness eller andre mentz ioordh, the skule giuæ theres skyldh udht om sante Andree afften; betala the then tiidh, tha skulæ the ickæ uthkastes. 33. Item ner noger gestæ wil fare från by och noger borger ær hannum nogeth skuldich, tha skal fogeden meth tho bymen sögæ hanss huss i tree dage for solerösth oc fliæ hanum sith gialdh eller och fulth panda. 34. Item alle gestæ kommende til by och a bliwenda thar aareth ower meth there kiöpmensskapp, the skule uthgiuæ gialdh, rethzel, hielppæ och andræ thienstæ meth ether her i alth thet gantze aar, eehwilk the som ther æræ. noger 35. Item tha skal the 5) angen man eller noger siddæ frii i Kolding for skath, rethzel och bygening, uthen soghnepresth och soghnædiegen.emented Ika 36. Item ængen fremmede kremer skal uthfliæ syn kram uthen three dage om aareth; eehuo thærower giör uthen bymentz och fogedes logh, han giuæ bymen treemarck och fogeden tree marck. 37. Item ængen (af) ether skal beware segh madh uthenlantz mentz gotz, som dödh er meth ether, methen thet oplodes 6) borgemester och raadh och thæræ skal hanss gialdh aff betaless, och thet gotz, som igeen bliuær, thet skal bewaris aar och dagh, och kome hanss arffuingæ ickæ, tha skulæ borgemester och raadh oplade thet gotz eehwem thet hörer meth retthæ, undentaghne ær danearff och swodan saghe, thær ængen hauer meth uthen koning. 38. Item om bundæ forbryther segh i by, kandh han fonga bymen til lofningæ for segh, tha skal han icke gribas. 39. Item om bunda han komer til bytingh ath kære for noger sagh, han skal stadfæste och forfyllge syn loghmaal thæræ under tree mark bröthe imoodh koning och so imoodh byen. 40. Item hwo som komer agendæ eller ridendæ till by for noger smaa sagh, wurther han hindreth aff noger man, han maa rönsse seg meth syn eedh, som han haffdæ fuldh logh. 41. Item ower bunden. ængen bundæ skal forfyllgæ rowffsagh ower bymen, och icke byman 42. Item i allehande sagh, eehwar som koning fonger brödæ i Kolding, so möget som koning fonger, so möget skal byen haue i allehanda sagh, undentaget danearff, som forscreuet ær. 43. Item tha ondhe wi wore elskelige borgere i Koldinge och theres hion toln. frii ath wære so wide, som wort rigæ ær, wore fischeleiæ. uthen om hösten pa skanör och andre 5) ther? 6) oplades? (39*) 44. Item tha skulæ bymen aff forscreffnæ by frii haffue theres agger, ængi, marckæ, fægangh, skoghæ, fischewadn for alle mentz tiltale. 45. Item ængen foghet skal möde forscreffnæ bymen meth laghedagh pån bytinge for bywern eller grawæ eller gadens bædering, uthen ner tiidh ær; tha skal borgemester och raadh kungöre thet under sedeligh bröthe. 46. Item therower wille wi, ath the skule nydhe friidh, friihedh, preuilegia, Och stadræth och nadhe, hwilke the haffue nydhet i wore edele forfathre tide. festæ wi alle there preuilegia, forbydendæ ath noger wore fogedæ, æmbotzmen eller noger andre ath bedröwæ thennum ower thisse forscreffnæ articule, wor koningliga heffndh och wredhe. under 10108 Datum in castro nostro Koldinge vigilia beati Andree apostoli, nostro sub Sedamcreto. Anno domini MCD quinquagesimo secundo. *)

  • ) Nedenunder, hvor Pergamentet er ombøjet til

en Fold for at gjennemtrættes af de til Sigillet hørende Traade, findes to Linier, som ere me get vanskelige at læse; der synes at staae: "lecta et examinata, scilicet coram dominis egger frille et. nicolai... militibus, quibus com. misit dominus rex ipse." Eggert Frille var i Rigens Raad og har underskrevet flere under Christian d. Første udstædte Diplomer, S. Hvit feld S. 846. 887 0. fl. St. y name 1990s 101 and meadbes radiem nerd dhoomi on dao tom mica od ml yon Beabuld rsd gol blot bad oenibloxiabord tegnol gning mo se desa shdolls i gifor 1570 018 hidoeshilodowa esleds sogubnereid oo sgilegloided squibfort cabs bomined Kong Christian den Förstes Privilegium for Kolding. 1475. Wii Cristiern meth gudz nadhe Danmarcks, Sweriges, Norges, Wendes oc Gothes Koningh, Hertugh i Slesswiigh oc i Holsten, Stormarn oc Ditmarsken Hertugh, i Oldenborg oc Delmenhorst grewe, kungöre fore alle, at wore borgemestere, radmen oc menehet i koldinge haffue kært fore oss, at mange utlentzske men komme oc liggie udi theres frii haffne, som the aff oss haffue til koldinge by, oc ther köbslaa the meth böndherne oc mene almue paa begge lande, swo at therfore er icke meghen sögningh til wor kiöbstedh koldinge, huilket som komer fornefnte wor köbstedh oc undersatte til stoor skathe oc forfangh. Sameledes kærde the, at mange forprangere wandre ther omkringh och kiöbslaa meth böndhir, theres borgere til skathe oc forfangh oc kærde the, at i theres by om nettetiidher er stoor ufriidh, swo at ther sloes dörre up oc tales fattigt folk uskælighe til uden skyldh oc at ther ey rættes effthir, som wel tilburdhe, tha upa thet at fornefnte wore undersatte i koldinge mue thes bedher bliffue wedh bestandh oc forbedringh, wele wii ey tilstede, at nogre utlentzske men skule köbslaa nogherstedz ther omkring koldinghe, men segle in fore koldinge by eller hadersleff eller oc in fore medelfare, oc ther selge oc köbe meth wor köbstædemen, oc ey meth böndher eller almue, oc wele wii ey heldher tilstede, at nogre ther omkringh eller ther aff byen skule göræ thennum forprangh at köbslaa meth böndher oc almue i nogre madhe, mæn föræ in i köbstederne hwes the haffue at selge, oc selghe thet ther köbstedemen. Skede them oc nogher ufriidh i theres by om nettetiidher, tha wele wii, at the mue thet forfölghe meth swodane friihet oc priuilege, som the i Wigborg göræ, oc unne wii oc tilladhe, at fornefnte wore borgere i koldinge mue oc skule haffue oc nyde swodane oc same byfriidh, som wore borgere i Wigborgh haffue oc nyde. Dyrffues noger herimodh at köbslaa eller forprangh at göre, tha skule the, som thet göræ, haffue forbrodet hwes the haffue meth at fara, oc befale wii oc fuldmackt giffue wore fogethe oc embitzmen i fornefnte steder, at were wore borgemestere oc borgere i Koldinge behielpelige oc bistendughe, at thette swo holdes, oc hindra oc rættæ ower them, som herimodh göræ. stumdomini Anno Datum in castro nostro Koldinge sabbato proximo post festum beati bartholomei apostoli, nostro sub Secreto, presentibus inferius appenso. MCDLXX quinto.*) gniblod

  • ) Nedenunder hvor Pergamentet danner en Fold

til derved at befæste Sigillet, lafes: Ad relationem domini Nieolai Erici et domini magni ebbonis, militum.dio W tenor so grodagblOiguel usdefontido agrible tangot on ember megiod as i els al estils ibu il go samad nam destelio egun 3 Asooviblo e edi mos pulled 880 ezel nad oed ads bad abstema fgnalsal needs tooda stood asossibeed is sledil dio gimimo Abiinin 10018 19 bieten med 2015d's so di is aband po blyk geb li engiles Mal gi sofer so quomöb idsgniblod isabut row silanol in fedi squad,odlandlit low moa got as ebony slow desibodol no dbmstand bow solid redbod sbeodgan aslado elude som dextil adul adgiblox paino Bendi bo pallbear sol also sells Relabad rolls doniblod stol I slow poocal olla noined disin ye po nemobesado now em dragnol mengolea nord la sed solle danifmo 191 ergon to obsadis evdamobosadil no momedbain ergon i anle do odbröd item soldi obdobie sdglea no eglsa soulled ods orchol soils audi to slow sit edhiten o yd senedi i dbirle bballi ofty sung og grog Ledsosyaling so stil sunbows no sabiana oben oo enllad slade po our selblod i god stow bulsarol s segon couf abym co sufied god oiled sily mea pilt alle atmög www.sulliganblut.com stated goal ingrod sow mosdbined shame gqrel alls suledod se bomised from sullad od sowd asbordrol 18 otionly oina ni batzoodab otiosiq ni muna suluv hotelial consum agonia iup evenoga laimed insolab odding didaya oivivo back Slesvigs ældste Stadsret. (8) Universis Christi fidelibus, presens scriptum inspecturis, cives de Horsnes salutem in domino. Notum facimus universis, quod nos dilectis nobis civibus in Evæltoft exemplar legis nostre, per illustres Reges Danorum confirmate, concessimus, in hec verba. insalloil bois alidat IV si Predecessorum nostrorum decrevit auctoritas, in civitate Slæswicensi legem condere, conditam conservare & immutabilem relinquere posteris conservandam. Cuius auctor principaliter exstitit Sveno, Rex Danorum, qui inter ceteras civitates (civitatis) libertates & remedia instituit & concessit, ') si civis Slæswicensis 1) ut, sinf incausaretur a Rege vel a Duce vel ab alio principe, nulla ei inferretur violentia, anteqvam ei locus prefigeretur & dies libere respondendi, nec ad alium locum esset compellendus causa purgandi se vel respondendi, nisi infra menia civitatis, licet causa opposita fuisset lese majestatis. pensiol 2. Si2) quis etiam civium mulierem oppresserit, & convictus super hoc fuerit, testimonio vicinorum vel sponte confessus, Regi satisfaciat in qvadraginta marcis, & in totidem defensoribus mulieris, vel si negaverit, nec super hoc legaliter convinci poterit, XII viris sibi adjunctis de summo convivio se purgabit. 3. Item 3) si quis civis in civitate hominem sine culpa occiderit, Regi satisfaciat in tribus marcis, cognatis vero interfecti, Regni consvetudine conservata, thrinnæ attan mark cum marka auri, quæ görsum Danice dicitur, emendabit. Si vero occisor probare poterit & duobus testibus ydoneis confirmare, quod defendendo se invitus illum occiderit, vel prius ab illo vulneratus vel verberatus fuerit, & sic sibi ab illo mortem metuerit, tunc rex carebit tribus marcis, qvæ dicuntur cadere in sepulchrum interfecti. Civitati nichilominus tres marcas emendabit & cognatis interfecti, sicut prædiximus, regni consvetudine conservata. Si vero vul- 1) Jvfr. den nyere Slesvigske Stadsret Cap. og det Flotovske Haandskrivt cap. I. 2) Cap. 2. NS. & F. 3) Cap. 3. NS. & F., Jofr. Cap. 5 & 6 F. sex marce. 312 nus non letale fuerit, vulnus suum in placito debet ostendere, & in tertio placito rei (reo) causam imponere, qui, si negaverit, tunc summo convivio se purgabit. Si in purgatione defecerit, Regi satisfaciat in tribus marcis & leso secundum qvantitatem vulneris. Si vero purgari poterit, vulneratus Regi satisfaciat in tribus marcis. Qvalitas autem vulneris sic distingvitur. r. Pro vulnere capitis evidenti reddende sunt Pro non evidenti tres marce. Pro manus vero vel pedis truncatione, dimidia emenda hominis interfecti. Pro solo pollice, qvarta pars emende hominis interfecti. Pro indice vel dimidio minus. Reliqui vero digiti, secundum Pro vulnere in carne positionem, semiminorem sortiuntur emendationem. tantum tres marce. Si est penetrabile, quod hollsaar dicitur, erunt in emenda VI Pro oculo eruto, dimidia hominis emenda. Si ledatur os, emendabit VI marcas pro quolibet osse, in libra ponderato, & dimidia marca sit emenda per 15llegiale 100 un avi marce. totum. 4. Mulier 4) adulterata, a marito coram judice accusata, si negaverit, majoris adultera convivii duodecimo juramento convivarum debet purgari, & convicta reputabitur, purgata vero tam a marito, quam ab aliis innocens criminis judicabitur. pro 380 Ensilsemes 5. Item si quis mulierem alliciens cum ea concubuerit, accusatus pro tali enor- Si defecerit, in novem marcis mitate, si negaverit, duodecima manu se purgabit. propinqvis emendabit. ige 6. Item 5) mulier non maritata elegat sibi defensorem, qvem vult, & qvamdiu vult. Si defensore nolente nubere voluerit, abneget defensorem, & licite nubat, cui vult. STRILY 7. Item 6) mulier, quæ nubere vult secundum legem Sleswicensium, moriente marito, in divisione hereditatis dimidium possessionis accipiat. Insuper etiam tres marcas pro dote, & lectum integrum. Si habet liberos, licite exigant patrinulla lege Si vero pater supervixerit, uxore mortua, monium, qvando volunt. filii a patre patrimonium (matrimonium) exigant, donec pater aliam duxerit in uxorem. 8. Unicuique 7) tamen filiorum pater exponere tenetur III marcas, & scutum, & gladium, & lanceam, si sit facultas exponendi. 4) Cap. 8. NS. cap. 7. F. 5) Cap. 9. NS. ta 96) Cap. 10. NS. 7) Cap. 10. NS. Cap. 8. F. Cap. 8. F. 9. Sis) vero pater alteram duxerit, ante nuptias vel in nuptiis separet a se filios cum illorum matrimonio, vel nominet sub testimonio sufficienti, qvanta portio eis conveniat, & illa portio eis sit sub patris custodia, donec ipsi velint. Si autem pater hoc neglexerit, in divisione hereditatis quicqvid cum uxore illa habuerit, cum sua portione & liberorum, eqvali distributione, in duas partes divide- & dimidia pars tocius boni debetur pueris, dimidiam verò partem pater accipiat & noverca. Si vero illa liberos de altero marito prius habuerit, utatur jure simili, sicut prius dictum est. tur, 10. Item 9) expense nuptiarum de sola portione patris computande sunt, licet expense exsequiarum de sola portione puerorum fiant, non divisa etiam substantia inter patrem & filios, et, si res augmentate vel diminute fuerint, eqvaliter participent augmentum vel defectum. 11. Item si quis deprehensus fuerit cum muliere, que prius scortum non fecerit nec infamis fuerit, frater vel cognatus vel defensor proximus mulieris emendam novem marcarum ab eo extorqueat, vel vindictam in illum exerceat. 12. Item 1) qui ausu temerario legittimam alicujus vel filiam, vel sororem, vel desponsatam violenter oppresserit, emendare tenetur qvadraginta marcas, si assint testes ydonei, clamorem oppresse audientes. Si vero testes desint, legibus procedatur. 13. Item) filia vel soror, vel neptis alicujus, recedens cum juvene, expers erit, viventibus parentibus, capitali portione, & juvenis seducens eam, tenebitur ad emendam novem marcarum. Sed si occulte eam cognoverit, satisfaciat parentibus novem marcas, vel se legibus defendat. Si 14. Si ¹²) quis deprehenderit furem suum, manibus a tergo ligatis, adducat ad placitum & suspendat eum, alioqvin regi emendabit qvadraginta marcas. vero deprehensum furem ante placitum dimiserit, similiter regi qvadraginta marcas emendabit, vel jurabit manu duodecima, se nec furem deprehendisse, nec ligasse. 8) Cap. 9 F. 9) Cap. 11 NS. Cap. 10 F. 10) Cap. 7 NS. 11) Cap. 20 F. 12) Cap. 22 NS. Cap. 24 F. (40) 32 314 15. Item 13) si quis alicui civium furtum imposuerit, impetitus se purgabit cum qvinque vicinis, sumptis tribus a manu dextera & duobus a sinistra. Si unus vel duo ipsum defendere noluerint, juret super sanctas reliquias, ipsos causa livoris & invidie se nolle defendere, & non intuitu veritatis, & tunc alios duos acqvirat ad se purgandum. Si plures qvam duo defecerint, sit convictus; si vicinos habere Sed si defecerit in hoc, Regi debenon poterit, reliqvos sex acqvirat aliunde. tur capitalis ejus portio, & furtum restituet tripliciter impetenti. 16. Si 14) vero hospes civi, vel civis hospiti, aut civi domum propriam non habenti, furtum imposuerit, juramento simplici duodecim hominum se purgabit, hoc tamen addito, ut hospes in numero pro hospite juret. 17. Item 15) fur ligatus in placito, si qvantitas furti exegerit, suspendatur, & a nemine condempnetur. 18. Item 16) si qvis rem sibi furtive ablatam recognoverit, sub fideijussione ponat usque ad placitum, postea, duobus testibus productis, juret manu duodecima, rem illam sibi furtive fuisse ablatam, & ibi eam primitus cognovisse; de. fensor vero illius rei de furto se excusans, duobus testibus productis, juret sexta manu, se forensi emptione rem illam emisse, nec se furem cognovisse nec furti conscium exstitisse. Deinde eadem manu sexta juret pro qvanto emerit, & de precio dimidium accipiat. 19. Vir 7) deprehensus cum alterius uxore legittima in loco suspecto, adhibitis duobus testibus vicinis, qvicqvid lesionis habuerit ibidem coactus sustineat, &, si testes defuerint, procedant secundum leges terre, neqve exactor, neqve qvisqvam alius se intromittat de turpitudine alicujus legitime, donec eam maritus non accusat. 883 20. Item 18) si mulier convicta fuerit de adulterio, capitalis ejus portio debefur soli marito. 21. Item 19) si qvis a domino domus petierit, ut exploret in domo ejus de furto, negante hospite, non presente exactore, III marcas in limine ponat, & 13) Cap. 23 NS. Cap. 25 F. 14) Cap. 24 NS. 15) Cap. 25 NS. Cap. 26 F. 17) Cap. 33 NS. 18) Cap. 34 NS. 19) Cap. 27 NS. Cap. 21 F. Cap. 23 F. Cap. 29 F. 16) Cap. 26 NS. domum intret. Si assit exactor, nichil ponat, &, si ingressus domum furtum non Si autem furtum sub serata custoinvenerit, pecuniam in limine positam amittat. dia invenerit, hospes pro fure reputabitur, & ipsius capitalis portio erit regis, excepta terra, quia terra Sleswicensi civi vel suis heredibus auferri non potest, nisi ipse pro aliqvo crimine fuerit fugitivus vel proscriptus, vel regnum presumpserit impugnare. Reqvisitor 20) etiam furti suum tripliciter rehabebit. 22. Maritus 21) vel uxor de furto accusati, si furtum extra domum inventum fuerit, uxor criminis nescia judicatur. Si vero infra domum repertum fuerit, mulier cum hospite rea criminis judicatur. 23. Item 22) pro evitanda suspitione sinistra, nullus in foro emat eqvum vel eqvam, vel formatum pannum vel fabrefactum aurum, vel lanceam vel securim sine 23) manubrio, aut gladium non 24) cingulatum, aut bovem, aut vaccam, aut cetera animalia ante festum sancti Martini, nisi habeat fideijussorem, quia hæc omnia & his similia supra dicta lege reputantur; post festum vero sancti Martini non est opus fideijussore pro pecoribus, nisi pro securi & lancea & eis similibus, quia furtum inde impositum manu duodecima excusatur. 1110 24. Item. 25) Civis a ruricola citatus ad placitum seqventi die respondeat in placito. Si non responderit, est convictus. Si est de pecunia, exactor cum civibus, in illo Reækning manentibus, ruricole extorqveat satisfactionem a concive. 25. Item 26) si ruricola furem suum in civitate susceperit, suspendat eum in loco furibus deputato. Si vero eum ultra terminum civitatis duxerit, regi reddat qvadraginta marcas.na 26. Item 27) si ruricola ligaverit aliqvem in civitate absque evidenti furto, emendabit Regi qvadraginta marcas. Tab 27. Item 28) qvicqvid habeant discordiæ civis & ruricola, purgent se mutuo duodeno juramento, & si est causa de manhælegth, civis frater conjuratus purgabit se de convivio conjuratorum. Ruralis vero purget se cum suis cognatis. 20) Cap. 28 NS. 21) Cap. 29 NS. Cap. 30 F. 25) Cap. 36 NS. 26) Cap. 30 NS. Cap. 32 F. Cap. 33 F. 22) Cap. 31 F. 21 83 27) Cap. 34 F. 23) Der bør lafes cum istedetfor sine. 24) non bør gaae ud. 28) Cap. 35 NS. (40*) Si autem in Scien- 28. Item 29) ruricola, qui rapinam fecerit in rebus civium, deprehensus rapinam restituat, & regi satisfaciat in tribus marcis, satisfaciat etiam passo injuriam, & civitati. Non deprehensus excusabitur ad propriam ecclesiam duodecimo juramento, prius tamen fidejussione posita, qvod sint legittimi & domestici purgatores. Pro reo civis fidejubeat,&, si convictus fuerit reus, civis pro reo respondebit. 29. Item, 30) si civis non reddiderit*) debitum regis, qvod dicitur Arnægyald, & citatus in primo placito non responderit, debitor erit trium marcarum, sic in secundo placito trium marcarum, in tertio vero placito si responderit, excusari poterit tam de debito, qvam de satisfactione, duodecimo juramento. tertio placito non responderit, reus erit et debiti et novem marcarum. dum 31) est autem, quod rex habet qvoddam speciale debitum Slæswik, qvod dicitur Læghköp, qvo redimitur ibi hereditas morientium, non tamen omnium, sed qvorundam, qvia nulli viri (non) uxorati emunt illam emunitatem, sed tantummodo cives uxorati, & omnes hospites de ducatu Saxonie, de Frysia, de Hyslandia, de Burgundeholm & aliunde. Hujusmodi hospites, nisi redemerint hereditatem suam predicto precio vel debito, qvod est Laghköp, dum libram viri tenere possunt, regem habebunt heredem. Nullius 32) defuncti substantia ponenda est sub fidejussione per annum & diem, nisi illius tantum, qvi emerat Lægh, & qvamvis posessor in vita sua emerat Lagh, tamen, non inventis heredibus infra diem & annum, portio ejus erit regis. 30. Item, 33) mercatores ituri in Gutiam vel alias extra regnum Datie, pro teloneo solvant Slesmynne XII denarios, & in Castello VI denarios, & pro capite VIII denarios. Slavi autem pro capite XII denarios solvant, pro qvinque agnis unum denarium, pro duobus porcis unum denarium, pro vacca vel eqva IIIIor denarios, pro bove vel eqvo VI denarios. Intrantes in Slyam theloneum Slesmynnæ, exeuntes solvant Slæswyyk. Pro qvolibet plaustro eunte Huhelstath qvatuor rios, eunte vero Reghnaldzburgh VI denarios. Si vero transierit Eghdoram, XII denarios. Qvi 34) fraudulenter ultra Rævall detulerit theloneum, reddat novies. Trans. euntes Slyam, si ultra mediam aqvam theloneum tulerint, reddant novies. Frysones de lege Frysonica pro læst salis XII denarios; de lege Danica pro læst salis VI denarios. 29) Cap. 32 NS. Cap. 35 & 36 F. 30) Cap. 37 & 38 F. 31) Cap. 37 NS. 32) Cep. 38 NS.

  • )

J Anchers Aft ryk staaer reddent, fom formodentlig er en Skriv eller Trykfeil. 33) Cap. 41 NS. 34) Cap. 42 NS. dena31. Sciendum est præterea, Dominum Svenonem Regem, ad petitionem attavi ipsius bone memorie Regis Erici, gratis concessisse octoginta marcas hujusmodi, & quatuor petitiones Sleswicensium admisisse. Qvarum prima hec est. Ut mardurinam pellem regi non reddant; secunda est, ut argentum civitatis in Sleswicensium sit potestate et arbitrio, qvale debeat esse, hoc tamen pacto, ut plus solido cupri de una marca neqveat comburi. Tercia est, cum rex novam monetam jusserit fieri, cives tantum debent regi offerre qvantum confert monetarius; postea ipsi fieri faciant monetam secundum velle regis, & sint providi inspectores, ne aliqva falsitas in nummis fiat. Qvarta petitio est, ut cives potestatem semel recipiendi vel secum ducendi Sleswyk habeant qvoslibet mercatores; postea vero, consulto domino rege, si nolit eis pacem concedere, redeant tamen in eadem pace, qva venerunt, & denuo non veniant absqve licentia & pace regia. 32. Seniores qvatuor de civitate tenentur habere duas marcas denariorum de nova moneta. Sutores tenentur regi qvolibet anno III marcas denariorum, pellifices vero unam marcam denariorum, vel Regi, cum tenuerit curiam in civitate, tenentur mille pelles. Nullus 35) pistor exerceat artem pistoricam, nisi dederit exactori dimidiam marcam argenti. Omnes pistores simul dabunt in festo sancti Johannis baptista tria pund farine & ter in anno qvalibet vice VI horas denariorum. 33. Item 36) si pistor vilem panem fecerit, reddat novem solidos civitati. Senior qvoque pistor, si hoc corrigere neglexerit, reddat regi III marcas. 34. Item 37) carnifex macellum non introeat, nisi antea dederit regi II ho- Si ante festum sancti Martini carnifex pecus emerit ante nonam, sit accep tum regi. ras. 35. Item carnifex qvilibet pro redemptione agnorum in festo pentecostes solvat solidum argenti, & in festo sancti Martini IIos solidos pro macello. 36. Item 38) mulier tabernaria vel vinitor habens mensuram injustam, frangat eam & regi IX solidos & civitati reddat IX solidos. 35) Cap. 43 NS. Cap. 39 F. 36) Cap. 44 NS. 37) Cap. 46 NS. 38) Cap. 50 NS. Cap. 40 F. Cap. 42 F. 37. Item, 59) si domus arserit & flamma evidenter apparuerit, inhabitator domus reddat regi III marcas, vel juret manu duodecima, non ex sua negligentia, sed hostili impositione incendium contigisse. 38. Item, 40) postqvam condictum fuerit in placito, & ab omnibus approbatum, ut excubie nocturne fiant in civitate, qui debet inchoare & omis erit, reddat regi IX solidos. Postqvam vero incepte fuerint, si alicubi defecerint, ad cives pertinet corrigendum. 39. Item 4) nullius uxor, ignorante marito impignorare potest vel vendere rem aliqvam ultra duodecim denarios, vel etiam ad majus; pro totidem fidejube. bebit. Si vero aliqvis ausu temerario ultra pretaxata prestiterit, & pignus a muliere receperit, sine aliqva redemptione pignus marito restituat. Qvod si non fecerit, sed occultaverit, reputabitur qvasi furtum. 40. Item 42) civis ducens ruricolam in uxorem, eqvaliter dividant terram in civitate & in rure. 41. Item 43) qvi pontem suum non refecerit infra qvintum diem post judicium Si occupaverit plateam regis poplaciti, IX solidos reddat regi & tantum civitati. reddat III marcas. Qvi vero penitus obstruxerit plateam resitione domus suæ, gis sepe vel alio obstaculo, structuram diruat, & in tribus marcis satisfaciat exactori. 42. Item 44) si qvis avidus domo vel sepe terram alterius occupaverit, & super hoc fuerit impetitus, si fuerat in qvieta possessione per diem & annum, terram sibi vendicet cum duobus civibus, terram ibidem habentibus. 43. Item 45) si qvis invadiaverit terram vel rem aliqvam, si non vult redimere, cum creditor sua repetit, mittat ad eum VI homines, qvi offerant ei redemptionem vadii infra qvintum diem; si non redemerit infra illum terminum, creditor proximo placito, VI predictis 46) nunciis in testimonium, judicio placiti vendicet sibi pre- 39) Cap. 57 NS. Cap. 44 F. 40) Cap. 45 F. 41) Cap. 59 NS. 42) Cap. 60 NS. Cap. 46 F. Cap. 47 F. 43) Cap. 61 NS. 44) Cap. 62 NS. 45) Cap. 53 F. 46) productis? Cap. 48 & 97 F. Cap. 52 F. dictam terram. 319 Si 47) vero aliud vadium, qvam terra, fuerit, & creditor illud amiserit, manu duodecima confirmabit, se vadium illud cum rebus propriis amisisse. 44. Item 48) si qvisqvam legis ignarus pecuniam sibi commissam se recepisse negaverit, excusari poterit duodecimo juramento. Si dixerit, se totum reddi. disse, confirmet hoc duobus testibus, & postea, eisdem testibus diligenter examinatis, expurget se duodecimo juramento. Si vero dixerit, se partem reddidisse, exponat residuum, confirmans hoc etiam duodecimo juramento. 45. Item 49) si aliqvis solus sibi commiserit pecuniam conservandam, si solus impetitur, per se solum defendat; si commissa est cum testibus, cum testibus se purgabit, & illis tamen examinatis. 46. Item, 50) commune preceptum est omnibus, ut qvilibet servet res alienas tanqvam proprias. 47. Item 5') si qvis reqvisierit portionem hereditariam, si negaverit impetitus, excusari poterit duobus testibus & duodecimo juramento civium legittimorum. 48. Notandum 52) etiam, quod ubi plura sunt duodena juramenta, inter unum qvodqve eorum qvinqve dierum habet fieri intervallum. 49. Item 5) si qvis invaserit domum alicujus hostiliter, emendabit hospiti qvadraginta marcas, & pro dampno perpetrato secundum qvalitatem et qvantitatem facti emendabit. Si vero in domo vel verberatus fuerit vel vulneratus, emendationis nichil accipiet, & si interemptus fuerit, & heredes emendationem qvesierint, reddant ipsi regi qvadraginta marcas & hospes erit excusatus. Si autem predictus invasor evaserit, & nullum dampnum in domo fecerit, emendet III marcas vel juret manu duodecima, qvod hostiliter non intrarit. 50. Item 54) si institores de aliis terris commercium fecerint, emptor panni diligenter prospiciat, qvid emere debeat, qvia postqvam pannum cum corda traxerit, non licet ei rejicere, nisi tinea demolitum vel putredine violatum. 47) Cap. 63 NS. 48) Cap. 54 F. 49) Cap. 55 F. 51) Cap. 57 F. 52) Cap. 58 F. 53) Cap. 63 NS. 50) Cap. 64 NS. Cap. 56 F. 54) Cap. 66 NS. Cap. 60 & 61 F. Cap. 62 F. 51. Item 55) si emptor in signum emptionis dederit qvicqvam in manu vendentis, et postea nolit emisse, habeat gratis venditor, qvod accepit, & insuper VI solidos. 52. Item 56) si biberint in signum emptionis, nichil dato ad manus, reddat potum commercii violator. 53. Item 57) si qvis conduxerit navem & in potu testes adhibuerit, si in navim res suas attulerit, et postea ire noluerit, reddat naulum integrum. tulerit, reddat dampnum. Si nichil in- 54. Item 58) naute qvicqvid satisfecerint gubernatori pro qvavis offensa, dum sunt in via, nichil pertinet ad exactorem. 55. Item 59) quicunque infra Slyam navem fregerit, libere bona sua possideat, qvicqvid de rebus suis salvare poterit. 56. Item 60) qvicunqve civis coram rege vel aliqvo principe alicubi in regno Datie extra civitatem Slæswicensem super concive suo qverimoniam moverit, qvam prius in civitate de eo non exposuit, civitati emendabit tres marcas, & illi, de qvo movit qverimoniam, omne dampnum, qvod inde sustinuit, recompenset. 57. Item, 61) nauta, qvi pro potu, vel alia negligentia, navem suam in portu Si tunc non venerit, dimiserit, tenentur nautæ eum expectare per diem & noctem. flante vento, recedant naute, & ad qvodlibet akkerhaald reddant (reddat) IX solidos. Qvicqvid vero in villa derelictum fuerit de rebus, vel qvod majus est delictum, super homicidio vel Waaldtecht, debent sex veredici in propria villa diffinire. 58. Item 62) si pyrate ad navem venerint & ibi aliqvem leserint, vel lapidem in navem projecerint, absens ille gubernator de bonis suis penitus nil habebit. 59. Item, 63) cum navis extra portum fuerit, & ad anchoram juxta litus qvie. verit, nullus ausu temerario de navi ad terram redeat, sine communi nautarum licentia, si direptionem bonorum suorum voluerit evitare. 55) Cap. 67 NS. 56) Cap. 67 NS. 57) Cap. 68 NS. 58) Cap. 69 NS. 59) Cap. 70 NS. Cap. 64 F. Cap. 64 F. Cap. 65 F. Cap. 69 F. Cap. 70 F. 60) Cap. 77 NS. 61) Cap. 71 NS. 62) Cap. 71 F. Cap. 85 F. Cap. 71 F. 63) Cap. 72 NS. Cap. 72 F. 60. Item, 64) qvicunqve furtum in navi fecerit, in insulam inhabitatam ponatur cum cibariis trium dierum cum ferro qvoqve igneo & cauterio ɔ: tunder & ældiarn. 61. Item, 65) cum redierit navis ad portum, nullus presumat res suas de navi deferre sine licentia nautarum & gubernatoris. ma 18 62. Item, 66) naute, cum ad portum pervenerint, ab aliqvibus impetiti, tenentur cum nautis juxta navem respondere. O edad anofos cixp 63. Item 67) qvicunque sive miles fuerit, sive baro, & infra menia civitatis habitare voluerit, omni lege (legi) civitatis subjacebit, in omni honere & gravamine civitatis. esente ensiside musob slay 64. Item, 68) si qvis aliqvem violenter projecerit in aqvam, reddat XII marchas. Si nolens fecerit, juret manu duodecima, se ignoranter fecisse & emendet sex marcas. -3000 mi tredad erdi! 65. Item, 69) si qvis percusserit alium, non tamen fratrem conjuratum, baculo vel malleo securis, vel capulo ensis, emendet VI marcas. Si pugno percusserit, vel capillis traxerit, vel indecenter tractaverit, vel in terram dejecerit, vel laniaverit vestem ejus, vel fuderit potum super eum, emendet III marcas. Si vero negaverit, excusabit se duodeno juramento. deb 66. Item, dum civis non uxoratus fuerit, in emendatione recipienda par erit fratri conjurato. Cum autem uxoratus fuerit, semi inferior erit in omni jure. 88 milliy insane toda bumanolivi 67. Item 70) filius putativus, a patre cognitus, par erit in hereditate sorori legittime. In aliis vero hereditatibus eqvaliter cum ceteris recipiat. atuang Tutioib boyp 03 68. Item, 7) si qvis posuerit edificium suum in aqvam vel super aqvam, sine licentia exactoris, emendet III marcas, & auferat edificium, qvia flumen regis est. 16590 11 64) Cap. 73 NS. 65) Cap. 74 NS. 66) Cap. 75 NS. 67) Cap. 83. NS. Cap. 73 F. Cap. 74 F. Cap. 75 F. Cap. 87. F. 68) Cap. 76. NS. Cap. 76. F. 69) Cap. 77. F. 70) Cap. 78. NS. Cap. 78. F. 71) Cap. 79. NS. (41) 69. Item, 72) si qvis expellere vult colonum de terra sua, non vi, sed lege tractet eum, &, finito termino, mittat ad eum ter binos viros, qvi nuntient ei, ut Sinolit recedere, habeat possessor predictos infra qvintum diem recedat a terra. Si sex testes in placito, & secundum eorum testimonium judicet placitum infra qvinqve dies recessum coloni. Si amplius sederit, reddat possessori III marcas. dixerit, terminum nondum venisse, licet ei hoc scire, uno anno tantum, duodecimo juramento. 70. Item, 73) si qvis colonus habet propriam domum in terra alterius, nulli vendat domum, nisi prius eam obtulerit domino territorii venalem. Qvia si alius eam emerit, qverat precium suum ubi vult; domus enim ejus est, cujus est terra. Si vero possessor non vult domum oblatam emere licite, potest alteri vendi vel auferri. Si74) qvis vero fregerit hostium vel asserem de domo concivis, & eo novel neget lente, valente autem domo dimidiam marcam, emendet tres marcas, duodecima manu. 71. Item 75) piscatores libere habent piscari per totam Slyam, & in campo possunt extendere funes sagenarum ad siccandum sagenas, qvantum potest prohici clavus gubernaculi de navi, hoc est hyalmerwol, et non presumant piscari cum crokwoth ante pentecosten. 72. Item 76) carpentarii civitatis debent operari cum villico, rege veniente, per biduum, & villicus pascat eos. 73. Item, custodes cymbarum & navicularum transvehent gratis homines Regis. Item portam civitatis versus aqvilonem debet construere villicus regis, & alteram portam villicus ducis. smit 74. Item 77) pratum, qvod dicitur Regis, pösuit rex Sveno ad usum civium. Sed ante adventum regis per dimidium mensem debet esse in bona custodia prop- Post discessum regis priori cedat usui. ter eqvos regis. 72) Cap. 79. F. 75) Cap. 82. NS. Cap. 82. F. 73) Cap. 8o. NS. Cap. 8o. & 81. F. 74) Cap. 81. NS. 76) Cap. 83. F. 77) Cap. 86. NS. 75. Item, 78) qvicumque regnum Datie eqves exierit, dabit ad theloneum VI denarios, &, si eqvos in manu duxerit, dabit pro qvolibet VI denarios. vero vel peregrinus pro eqvo, cui insidet, non dabit theloneum. Clericus 76. Item, 79) si qvis civis Sleswicensis sal in Utlandia apud tabernas emerit, ubi sal coqvitur, per se vel per suos, a theloneo sit immunis. Si vero alicubi in via emerit, theloneum integraliter persolvat. Sal vero si, minus fuerit duobus benedesimos mongil hom puund, sit exactoris. 77. Item, 8°) vir vir de longinqvo veniens civis effectus, si ad diem & annum moram fecerit, postea ab aliqvo impetitus, qvod servus fuerit & furtim recesserit, duodeno juramento civium se purgabit.oq olin joziy tozu ia mol.18 mang ba sheo asisibom ingen bipil, 579 eo, in 78. Item, si servus alicujus necaverit hominem, tradatur servus pro emendatione novem marcarum; si servus fugerit, juret dominus, XII sibi adjunctis, se non consuluisse necem interfecti; juret etiam cum totidem, servum sine suo consilio aufugisse, & emendabit novem marcas. 3860 RESITOR as mobi usbivib silavps mab samo zovloe osivibui ob idi 79. Item, 81) aliqvis in placito pro debito impetitus, si confitetur, reddat infra qvinque Si tunc non persolverit, prefigantur ei alii V dies sub pena duarum horarum. Et si tunc renuerit, iterum prefigantur ei V dies sub simili pena. Si post contumax fuerit, exactor cum civibus licite pecuniam predictam in domo conqverenti restituat cum predicta satisfactione, & sumat sibi tres marcas. Si adhuc debitor contumax introitum negaverit, exactori & civibus qvadraginta marcas ausioib 10022 arp stoolloo aidoxe ausges persolvat. 80. Item, 82) si exactor vel pueri ejus contra jura civitatis deliqverint, & coram civibus satisfacere noluerint, cives habeant potestatem super eos coram principe conqverendi. 81. Item, 83) si qvis domare voluerit bestiam crudelem, leonem scilicet vel ursum vel symiam vel hujusmodi, & bestia hominem occiderit, possessor bestie plenarie emendabit, eb maintinoq tego meoildig oonobosboub o ..teq (83) (48 78) Cap. 87. NS...se q* ( 79) Cap. 84. F. 8 80) Cap. 88. NS. Cap. 86. F. x .quo (re 81) Cap. 89. NS. 82) Cap. 9o. NS. 83) Cap. 92. NS. Cap. 88. F. (28 Cap. 89. F. Cap. go. F. 38 (41*) 82. Item 84) si aper cujuspiam, vel taurus, vel eqvus, vel canis, aut hujusmodi animalia leserint hominem, possessor non tradat ledentem in possessionem lesi, sed dabit medium precium pro medela vulneris, & duas horas duntaxat emendabit. Si vero lesus mortuus fuerit, tunc tradat ledentem cum emenda novem marcarum. A Dit na 98 180 TATORE 83. Item85) si eleventur domus alicujus, & aliqvis a tigno vel a trabe vel a pinnaculo percutiatur ad mortem, lignum percutiens heredibus defuncti exponatur, Si vero lignum, de quo & dominus domus pro mortuo IX marcas emendabit. sub tecto locatur, etiam ipsam domum totaliter emendabit. percussus est mortuus, 84. Item si uxor, vivente marito, post patrem vel fratrem vel qvemcunque alium jure hereditario aliquid perceperit, medietas cedet ad partem viri; et idem In divisione etiam boerit de viro, si aliqvid hereditaverit, medietas cedet uxori. Omnia enim norum, post alterum mortuum superstes nichil recipiet forlotas. Nichil enim de hereditate forlotes exeqvaliter dividentur, ut supra dictum est. ibit, & de indiviso solvetur omne debitum. 85. Item, %) si qvis foderit terram alterius, emendet possessori III marcas. 31 12 86. Item, 87) si qvis viam publicam foderit vel stagnum, cum ponte infra V dies tegat, vel emendet tres marcas. marcas. Si 88) qvis in transitu publico obstaculum posuerit, reddat III marcas. 87. Item 89) pro qvolibet delicto omnia Witægyald debentur civibus & exactori, Exactor per se non accipiet Wyexceptis excubiis & collecta, qve Skoot dicitur. tæ, sed cum civibus. 88. Item 9º) ruralis, impetitus ab exactore civitatis, in civitate tenebitur respondere.

la 89. Item, 9) qvicunque notorius de perjurio infamis exstiterit, de cetero nec judicet, nec testis erit in placito, nec qvemqvam sublevare poterit jurando in numero duodeno, donec publicam egerit penitentiam de commisso. 84) Cap. 93. NS. 85) Cap. 94. NS. 86) Cap. 95. NS. 87) Cap. 97. NS. Cap. gr & 92. F. Cap. 93. F. Cap. 94. F. Cap. 95. F. 88) Cap. 97. NS. 89) Cap. 98. NS. go) Cap. 106. NS. Cap. 96. F. Cap. 98. F. 91) Cap. 107. NS. Cap. 99. F. 90. Item 92) rusticus a rustico impetitus pro furto, vel rapina, vel alio criminali, in rure commisso, exactori fideijussorem ponat & ad placitum proprium causam discutiant juxta legem. Si vero sunt extra Sysæl, in civitate tenentur, ut hospites, respondere. 91. Item 93) si qvis ausu temerario de munitione civitatis distraxerit plankas, vel crates, vel lapides, reddat tres marcas. Ut autem huic scripto firma fides adhibeatur, ipsum contulimus Civibus de Eveltoft sigilli nostri munimine roboratum. 92) Cap. 108. NS. Cap. 100. F. Job 93) Cap. 109. NS. W nodilgained eb ni in algslöbito nezgod adix naulow (ba12 ob neunyd depletes C mob.denne. ohem nem hebano sa asting does n.00 Slesvigs nyere Stadsret. Un nser Vorfarn Macht is to Rade wurden, to settende eyn Recht in der Stad Sleszwiigk, unde dat to holdende unde unvorbrekeliken den Nakomelingen vort laten to bewarende. Des hefft ersten eyn Ansetter gewesen Konigk Swen, der Denen Konigk, de manck anderen Vrigheiden der Steede unde Bote hefft gesettet unde ghegeuen. 1. De Borger scolen Nemande antworden buten der Stad.) Oft eyn Borger to Sleszwiigk geschuldiget wurde van deme Koninge, van deme Hartogen edder van eynem andern Vorsten, deme scolde men nene Walt don, eer men ome vorsette Tiid unde Stede, vrig to antwordende, unde dwingen one ock to nener andern Stede syner Zake siik to entledigende, edder to vorantwordende behaluen bynnen Sleszwiigk, unde were ok de Zake al in de koningliken Walt. 2. Van Borgeren, dede nödtogen Vrouwen. 2) Welck Borger nodtoget eynen Vrouwen unde wert der Zake vorwunnen myt der Nabure Tüchnise, edder bekant des süluen, de schal beteren deme Koninge veertich Mark, unde ok so vele der Vrouwen Vormünderen edder oren Beschermern. Isset, dat he des vorsaket, edder myt Rechte nicht kan vorwunnen werden, so schal he sick entledighen myt tweluen vthe deme hogesten Gildelaghe. 3. Van Dötslaghe bynnen der Stad. 3) Welk Borger in der Stad enen Mynschen sunder Schult dödet, de vorbrikt syn Houet unde vorlust al zyn Gud, edder he vordreghe sick myt deme Hartogen unde deme Rade na oren Gnaden. 4. Van Wundinghe myt Wapen. We den anderen wundet myt Messede, Swerde, Poke, Spere, edder myt andern Wopene, dar men mede wunden mach, deme scal men de Hant afhouwen edder sniden, ifte he mach beteren na Gnaden. 2) Cap. 2. AS. 3) Cap. 3. AS. udain Slesvigs nyere Stadsret. ob 1. Cives extra civitatem nemini respondere debent. Civi Slesvicensi, convento vel a rege, vel a duce, vel qvovis alio principe, vis ne infertor, priusqvam ei dies locusqve ad*) defendendum sui defendendi condictus fueritneve ad ullum locum, causæ suæ patrocinandi gratia, trahitor, præterqvam vicum, etiamsi in Regis manu ea causa esset. Sles- 2. Si qvis civis mulierem compresserit, convictus vel vicinorum testimonio, vel sua ipsius confessione, is regi qvadraginta marcas mulctam pendito, totidemqve mulieris tutoribus defensoribusve, sin id se fecisse neget, vel jure convinci non possit, una cum duodecim sese purgato, ex summis fratriis accersitis. 3. Si qvis in civitate civis hominem occiderit sine culpa, is capite omnibus qve bonis plectitor, vel cum duce senatuqve pro eorum indulgentia transigito. Me 4. De vulneribus, quæ armis infliguntur. Si qvis alterum vulneraverit cultellis, pugione, lancea, aliisve id genus telis, quibus vulnerare possumus, ei manus abscinditor, vel pro indulgentia sarcito.

  • ) ad libere se defendendam.

1) Cap. 1. AS. 5. Van Slande ane Wapen, alse Kulen &c. We den anderen sleyt myt Knüppelen, myt Külen edder Stenen unde also wundet, de betere dem Honen (houenen) ? III Mark, dem Hartogen III Mark, unde, ok so vele der Stad. 6. Van Hartogen unde Backensleghen. We den anderen tüd bii den Haren, edder sleyt bii de Wangen, unde doch nicht blotwundet, de betere deme Kleghere III Mark unde der Stad ok so vele; dar scal de Voghet nicht af hebben, wente he dre Laghedage nympt III Mark, dar de Rad nicht aff hefft. miman metativio ma 7. Van Nödtogen myt Walt Vrouwen. 4) We myt drister Sulffwalt eynes anderen echte Wiff edder Dochter edder Süster, edder de vortruwet is, myt Walt nodtoghet, de heft synen Kopp vorbraken, isset dat dar nochaftige Tüghe synt, de der Vrouwen ropent gehöret hebben, men syn dar nene Tüghe, so ga id vort na Reclite. de 8. Eyn Eebrekersche angeclaget van oreme Manne. 5) Eebrekersche, vorsaket zee, Eyn Vrouwe van oreme Manne verclaget also eyn scal zick entledigen mit twelff Eeden uthe deme hogesten Gildelaghe; wert zee vorwunnen, men holde zee vor eyne Eebrekerschen; wert zee reyne entledighet, men holde zee der Zake unschuldich, beyde vor oreme Manne unde ok vor andern Lüden. 9. Van Vrouwen Vormünderen. 6) eyr. wen se wil; will zee Eyn Vrouwe ane Man, de mach kesen eynen Vormünder, wen mach one e vorkesen nen Man nemen, ifte ore Vormünder des nicht einwille,7) se unde nemen enen Man. 10. Van Erfdelinge derjennen, de sick vorandern. s) Eyn Frowe, de zick vortruwet na deme Rechte to Sleszwiigk, steruet de Man, in der Erffdelinge scal zee de Helfte des gantzen Gudes hebben, darbauen ok 3 4) Cap. 12. AS. 6) Cap. 6. AS. 5) Cap. 4. AS. 5. De pulsatione, qvæ sine armis fit, hoc est, fustibus &c. Qvisqvis alterum fustibus lapidibusve feriens læserit, is ei, qvi vapulavit, marcas duci tres, totidemqve civitati pendito. tres, 6. De capillis evulsis et colaphis, vel qvi in alicujus capillos 19ba ob.100 W involaverit. Qvi capillis aliqvem traxerit, vel malam alicui percusserit, nec tamen sangvis profluxerit, actori marcas tres civitatiqve totidem pendito. De ea autem mulcta nihil prætor aufert, ut qvi peremptorie mulctam capiat, de qva nihil senatui cedit. TYB 1981 7. De fæminis, vi stupratis. Si qvis immani audacia alterius uxorem, filiam, sororem, vel eam, qvæ desponsata est, vi compresserit, capite plectitor, si qvidem testium idoneorum copia sit, qvi mulieris clamantis vocem exaudierint. Sin vero testes nulli extiterint, secundum leges progrediuntor. Uxor a mario 8. Si adultera a marito accusetur. a marito de adulterio accusata, si negaverit, sese purgato sacramento duodecim ex summis fratriis petitorum. Sin convincatur, pro adultera habetor. Qvodsi purgata absolvatur, ejus criminis innocens habetor et marito et aliis qvibuscunqve.

190 guilss ole sam by nevebni ob oban, sisbey 9mob nodosaiz 9. De mulierum tutoribus et curatoribus. Fanya bi sil Mulier, maritum non habens, curatorem, qvem volet, optato. Qvodsi nubere velit, etiamsi tutores adversentur, maritum tamen optato eiqve nubito. 91ebni 010 1919 1919blo b 10. De hæreditatis divisione eorum, qvi nuptias iterant. Mulier's secundum leges Slesvicenses nupta, marito mortuo, in divisione hæreditatis dimidium omnium bonorum habeto, tres insuper marcas pro morgengabico, 7) Der synes at staae emville, 8) Cap. 7 & 8. AS. (42) Mark vor de Morgengaue, unde eyn ganz Bedde; heft he Kindere, de moghen Leuet ok de Vader na der Moder esschen ere vaderlike Erue, wan zee willen. Dode, de Kindere mogen myt neneme Rechte von deme Vadere esschen der Moder Erue, so lange went de Vadere eyn ander Wyff nympt; doch eyneme sliken Zone is he plichtich tho geuende dree Mark, eynen Schilt, eyne Gleuien, unde eyn Swert, isset dat, dat Gud dar is tho geuende. Wan auer de Vader eyn ander Husfrouwen nympt, so scal he eer der Hochtiid van sick deelen, edder in der Hochtiid, de Kindere myt erer Moder Erue, edder nomen dat uth myth nochafftiger Tüchnisse, wo veele om 9) to boret, unde dat sii in des Va- Isset dat he dosse Erfdelinge ders Bewaringe, solange also de Kindere willen. vorsümet, al wat he hefft myt der Hufrouwen, myt syneme unde der Kindere Deele, scal men deelen in twee like Deele, und de Helfte des ganzen Gudes boret 10) den Kinderen, und de Helfte nympt de Vader unde de Steffmome. Hefft zee ok Kindere van oreme anderen Manne, de bruken ok dessülwen Rechtes, so vor gesecht is. trees bio 11. Van Koste der Biigraft unde Brutlachte. ") Koste unde Teringhe der Brutlachte schal men rekenen van des Vader 12) Deele und de Koste der Biigrafft van der Kinder Deele alleyne. 12. Van Meringe und Mynringe der Erfgudere er der Deelinge. Alledewile dat Gut twisschen deme Vadere unde den Kinderen ys, id mere sick, <, so scolen zee dat to liker De ifte id mynre sick, so Scaden. Deele nemen myt Vromen ifte 13. Wo de Olderen eruen ore Kindere. Isset dat de Moder döt is, unde dat Kint na steruet, so beholt de Vader alle Erfgud, al were ock dat Kint afgedeelet, noch volget dat deme Vadere; desgeliken isset myt der Moder, were dat de Vader storue. a) one tohöret C. ed into the ons 10 16 to 11 ( 10) höret C. liberi lectumqve integrum. Qvodsi liberos habeat, ii paternam hæreditatem, qvando voluerint, petunto. Mortua vero matre, si pater superstes fuerit, patrem nullo poscunto maternam hæreditatem, qvoad pater aliam non duxerit uxorem. At [si] filiis singulis tres marcas, scutum, lanceam dato, si bona, unde id fieri possit, suppetant. Ubi vero aliam pater uxorem duxerit, ante nuptias peractas liberis maternam portionem tradito, vel nominatim exprimito, adhibitis testibus idoneis, qvantum eis debeatur. . ldqve in patris esto custodia, qvamdiu liberi voluerint. Qvodsi hanc divisionem pater neglexerit, qvicqvid ab uxore, item et liberorum parte, habuerit, ex æqvo dividitor, dimidiumqve omnium bonorum liberis, dimidium vero patri novercæqve debetur. Sin autem ex marito illa priori liberos habuerit, ii prædicto jure utuntor. ex sua, rush a b 99does regis ab orgnibed V Jiirlae oblovbst? -odos blodko noodog rabab by sides all dsquab shap 110v da ob sanembane bate sob usl aisals 11. De sumtibus funerum et nuptiarum. Sumptus et impensæ nuptiarum ex patris portione deducendæ sunt, funerum vero ex liberorum portionibus solis. eqqu fo che sbne&.dredobb bi 12. De augmento et diminutione bonorum hæreditariorum ante divisionem. Qvamdiu inter liberos et patrem bona sunt pro indiviso, (sive augeantur, sive imminuantur) ea ex æqvis partibus capiunto, vel cum lucro vel damno. 13. Qua 3. Qua ratione p parentes liberis existant hæredes.c Ariola abrum secubal ban negen ambon show,egni emabongu Matre mortua, si proles decedat, pater omnem hæreditatem retineto; etiamsi proles suam portionem abstulisset, nihilominus ad patrem ea redit. Idem in matre obtinet, si pater decedat.lle Voi bu 19 nanay ko fals V bababba giisl 11) Cap. 1o AS. Inoa ga neid show 12) Vaders C. (42*) obdevp mai 14. Van Erfdelinge Brödere unde Süstere.vpge! Negest deme Vadere unde der Modere in der Erfdelinge so neme de Broder de Helfte, de Süster dat drüdde Deel; men na des Broders edder der Süster Erfdelinge, so scolen Broder unde Süster to liker Deele nemen. 15. We scal scheden Sülfwalt unde Afhouwinge der Leede. Van Sülfwalt an Vrouwen, unde van Afhowinghe eynes Leedes, unde van eyneme doden Mynschen, scholen dree Radlüde uthe deme gantzen Rade, myt eyneme Lothe gekorn, de Sake vorvarn, unde uppe der Drier Eed de Stücke beschermen edder pynighen. 16. Van Schedinghe des argen gescheen, dat in dem Stadvelde schiit. Alle Arch, dat dar schiit an (in) der Stadvelde, dat dar geheten is Wickbelde, scholen der Stad Sandmanne de Sake vorvaren unde darup richten. 17. Van Schedinge des argen gescheen twisschen Refhale Vort bobo unde Haddeboth &c. ortmer alle Arch, dat dar schüet twisschen Refhale unde Haddeboth - Sund, unde allent wat darschüet twisschen Hetteby Sand unde Haddeboth - Sunde unde ok uppe der Sleszwiiker Veltmarke, scolen der Stad Sandmanne de Sake vorvaren und darup richten. 18. We schal scheden Erfdelinge, Twidracht der ab 197 0100 Eerde &c.dun Van Erfdelinge, van Twidracht der Erde, van Vaderlosen unde Moderlosen, scal dat Dingk to Sleszwiigk Tüchnisse don, wente alle uppe deme Dinghe, unde anders nergen, e alle dosse Stücke scholen scheen anders is dat machtlosz unde nicht. 19. Van Erfdelinge derjennen, de sick hebben erfkoft unde steruen bynnen der Stad ifte Veltmarke der Stad. Steruet we to Sleszwiigk, edder an der Stad Veltmarke, dat meenlicken heth Wickbelde, unde is Erfkofft, heft he nene Eruen, so scal de Rad des Doden Gu990 T 19b-114. De successione fratrum et sororum. Patri matriqve succedentes, in divisione frater dimidium, soror tertiam capito par- Fratri vero vel sorori succedentes frater sororqve æqvas partes ferunto. tem. 15. Ad qvem cognitio de vi et membro rupto spectat. De vi mulieribus illata, de membro rupto, et de homine occiso tres senatores ex toto senatu sorte delecti causas inqvirunto, hiqve tres jurati hos casus defendunto vel puniunto. Leba nszzolebom sbun nezaddabay 19b nous wed loe V sagaidot noning 16. Omnia delicta in territorio Slesvicensi commissa civitatis veridici exqvirunto, deqve iis cognoscunto. 17. De cognitione delicti commissi inter Refhalam et Hettebujam. Porro qvicqvid mali inter Refhalam et fretum Hettebujense patratur, interqve arenam Hettebujensem et fretum Hettebujense, et intra limites agrorum Slesvicensium, id civitatis veridici inqvirunto, et de eo statuunto. omeb 2916 18. Qvis de familia herciscunda deqve controversiis prædiorum pupillorum et pupillarum statuat. De divisione hæreditatis et controversiis prædiorum pupillorum comitium Slesvicense testimonium perhibeto. Qvia omnes hæ causæ in comitio expediri debent nec uspiam alibi, alioqvin irritæ et pro nihilo habendæ sunt. 19. De dividenda eorum hæreditate, qvi jus hæredis redemerunt, et vel in civitate vel extra moriuntur. Si qvis Slesvici moriatur, vel in ejus territorio, qvod Wikbeldam appellant, jusqve hæredis redemerit, nullis ei existentibus hæredibus, senatus dedere in ere Bewaringe nemen Jar unde Dach, unde kommen under der Tiit nene Eruen, de id myt Rechte vorderen, so neme de Here van 'deme Lande de Helfte der nalatenen Gudere unde de Rad de andern Helfte to der Stad Nütticheit. 20. Van Vormünderen der vaderlosen unde moderlosen Kinderen. uppe deme Steruet we to Sleszwiigk, unde leth Kindere na, de Vrünt 3) hebben Lande, de Vrünt mogen des Dodes Kindere, edder ore Gud, nicht entfangen in ore Bewaringe, id en sii, dat se nochaftige Vorwaringe setten in der Stad, unde nicht uppe deme Lande. 21. We scal bewaren der vaderlossen unde moderlossen Kinder Gut. Is de Vader döt unde der Kindere Moder der Kindere Gut unnütlyken tobringet unde hebbet 14) de Kindere nene Vrünt, so scal de Rad to Sleszwiigk der Kindere Gud in ore Bewaringe entfangen so lange wente de Kindere to oren rechten Jaren kommen, unde können ore Gudere bewaren unde vordegedingen; wat gesecht is van der Moder, dat scal men ok vorstan van deme Vadere. 22. Wart eyn Deff begrepen unde bunden. unden. 15) dem Rügge den Henden uppe De begript eyn synen Deff, de bringhe one myt gebunden vor dat Dingk, unde henghe ene; anders betere he deme Koninghe XL Mark; leth he ok den Deff vor deme Dinghe loesz, de gevangen was, de betere deme Koninghe veertich he veertich Mark, edder swere sulfftwelffte, dat he den Deff slichtes nicht gevangen hebbe noch gebunden. 23. Wo sick eyn scal weren tolechter Deuerie unde is eyn Borger.16) de scal Oft we eyneme Borgere Deuerie tolecht unde darmede beteghen wart, sick reynighen myt viuen syner Naburen, dree genomen to der vorderen Hant unde twe to der lüchteren; isset dat eyn ifte twe ene nicht willen beschermen, so swere he uppe dat Hillighedom, dat zee ome afstan umme Hates willen, unde nicht umme der Warheit willen, so mach he vordan van Naburen twe andere nemen, 13) Vründe C. 14) hebben C. sick ederpent functi bona in custodiam accipito, annum et diem. Qvod si intra id tempus hæredes non venerint, qvi ea jure petant, ditionis princeps dimidium bonorum relictorum, senatusqve item dimidium capito ad civitatis emolumenta. 20. De tutoribus orphanorum, qvibus nec pater nec mater su- CarlsenHogs you a perstes est. Si qvis Slesvici moriatur, liberis relictis, qvorum cognati ruri commorantur, hi liberos cum eorum bonis ad se recipiunto, nisi in civitate idonee caveant, non ruri. theMouled e 21. Qvis orphanorum bona custodiat. Si, patre mortuo, liberorum bona, tutores non habentium, mater inutiliter consumat, senatus Slesvicensis ea in suam custodiam recipito tantisper, dum ad suam ætatem legitimam liberi pervenerint, resqve suas curare et tueri possint. Qvæ de matre dicta sunt, eadem de patre accipienda erunt. 22. Si fur deprehensus vinciatur. Qvi furem deprehenderit, eum, manibus post terga revinctis, in judicium trahito, suspendito, alias regi qvadraginta marcas pendito. Qvodsi in judicio furem captum dimiserit, regi qvadraginta marcas pendito, vel jurato ipsemet duodecimus, se furem nec prehendisse, nec colligasse. (*190 min sanidoes (odos [udgom] even emab al eigom of tab 08 23. Si civi furtum objiciatur, ejusqve insimuletur, is sese purgato vicinis qvinqve, tribus ad dextram, duobus vero ad sinistram sumtis. Qvodsi eum unus alterve defendere noluerit, is super sacra jurato, eos a se dissentire odii, non autem veritatis causa, et porro alios duos ex vicinis, sui purgandi causa, optato. Sin ei plures qvam duo defuerint, pro convicto habetor. Qvodsi vicinos habere 15) Cap. 14. AS. 16) Cap. 15. AS. to reynigen; isset dat ome ok entbrecken meer den twee, so sii he vorwunnen; isset dat he syne Nabure nicht mach hebben, so soke he de anderen sösse anderswar, und isset dat ome daranne breket, so betere he deme Koninghe in losinge synen Hals unde gelde deme Klegere wedder de Deuerie dreuolt. dhotut el 50: 24. Wo sick eyn were der Deuerie, de neyn egen Husz heft. 17) Isset, dat 18) Gast eneme Borgere edder de Borgere eneme Gaste, edder eneme anderen Borgere, de neyn eghen Hüsz heft, Deuerie tolecht, de scal sick reynighen myt eyneme slichten Eede, myt tweluen Mynschen, ok also, dat de Gast in deme Talle vor eyneme Gast schal sweren. 25. Warummen mach men eynen Deff hengen. 19) Eyn Deff gebunden an deme Dinghe, dricht de Deuerie uppe eyne halue Mark, so werde he gehenget, unde van nemande vordomet. edif 26. Van besathe Deuerie, war men de vint. 20) 30 Bor- We e syn stolene Gud bekennet, dar id ome entbracht is, de besette dat myt gen wente to Dinghe, darna bringhe he twe Tüghe, unde swere sülftwelfte dar, dat dat Gud ome deeffliken genomen sii unde dat he dat dar erst gevunden edder bekant hebbe, unde de Beschermer des Gudes, de siick der Deuerie entledighen wil, de bringhe twe Tüghe, unde swere sülfsöste, dat he dat Gud to Markede kopliken gekofft hebbe, unde he den Deff nicht wete, noch medeschuldich zii; darna swere he sülffsöste, wo düre he dat gekoft, hebbe, unde scal darto synes Lones entberen. 27. Van Huszsokinge umme Deuerie. **) Oft dar we den Huszheren biddet, dat he moghe in deme Husze [moghe] zoken 22) umme Deuerie, unde de Wert des wegeret unde de Voghet dar nicht bii en is, so legghe he III Mark an den Sül, unde ga in dat Husz; is de Voghet darbii, so legghe he nicht an den Sül; geit he an dat Husz, unde vind 23) nicht, so scal he dat Gelt, an den Sül gelecht, vorloren hebben; vint he ok de Deuerie in hemeliker beslatenen Hüde, de Wert sii vor eynen Deeff gerekent, unde syn Houet- 17) Cap. 16. AS. 18) C. add. eyn. 010100 01 19) Cap. 17. AS. 20) Cap. 18. AS. 537 neqveat, alios seu aliunde conqvirito. Sin eis destituatur, regi vitæ redemptionem pendito, accusatori vero ejus, qvod ablatum est, triplum. 24. Qvo pacto sese purget de furto, qvi domicilium non habet. Si advena civem, vel civis advenam, vel alium qvemcunqve, domum non habentem propriam, furti insimulet, is se simplici duodecim virorum juramento purgato, ita ut advena in eo numero pro advena juret. 25. Ob qvid furem suspendere liceat. Fur in comitio ligatus, siqvidem res furtiva dimidiam marcam valeat, suspenditor, nec a qvoqvam condemnator. 26. De furto concepto. Si qvis rem furtivam sibi surreptam esse asserat, civibus adhibitis eam concipito usqve ad comitium. Deinde, duobus testibus adductis, ipsemet duodecimus jurato, ea bona sibi furto subtracta esse, seqve illic primum ea offendisse, sibiqve asseruisse. Reus autem, defensor bonorum, sese furti crimine purgare volens duos testes adducito, juratoqve ipsemet sextus, se eas res in foro pretio justo emisse seqve nec furem nosse, nec furti reum esse. Postremo duodecimus ipsemet jurato, qvanti eam emerit rem, pretioqve careto. 27. Si qvis patrem familias rogaverit, ut sibi in ejus domo liceat rem furto surreptam qværere, idqve ille recusaverit, prætore absente qvi id petit, tres marcas in limine collocato, domumqve ingreditor. Qvodsi prætor adsit, nihil poni to in limine. Ast si domum ingressus nihil invenerit, qvod in limine positum fuerit, commissum esto. Sin vero res furtivas in occulto et custodia clausa conceperit, dominus furti esto obnoxius, ejusqve bona capitalia regis sunto, exceptis prædiis 21) Cap. 21. AS. 22) soeken. C. 23) vindet C. (43) synen 338 gud sii des Koninges, behalu en Eerde unde Grunde, wente de mach men eyneme Eruen nicht nemen, id en sii, dat he umme Borger to Sleszwijgk edder Bosheid willen sii vorvlüchtich worden edder voruestet, edder dat Land anvechten wille. 28. Wat eyn scal wederhebben van stolen Gude. 24) De Zoker 25) synes stolenen Gudes schal dat Zyn 26) dreuoldich wederhebben. 29. Eyn angeclaget umme Deuerie, binnen ifte buten Huszes, we der schuldich zii. 27) Ein Huszhere edder Huszvrouwe, beclaget van Deuerie, wart de Deuerie gevunden buten deme Husze, de Vrouwe wart des Lasters unschuldich gerichtet, unde wert dat bynnen Huszes gevunden, beyde, Weert unde ok dat Wiff, werden schuldich gerichtet. 30. Wan eyn Buten-Man vint synen Deff in der Stad. 28) Isset, dat eyne Vrouwe van deme Dorpe, ifte eyne Burynne, oren Deff kricht in der Stad, ze henghe one in de Steede, de den Deuen darto getekent is; men isset, dat ze den Deff bringet ifte leydet buten der Stad Ende, edder Tobehöringe, de betale deme Koninge XL Mark. 31. We den anderen bindet umme Deuerie in der Stad. Isset, dat eyn den anderen in der Stad bindet ane apenbare Schyn der Deuerie, de betere deme Koninge XL Mark, unde deme, den he bant, XL Mark, unde der Stad ok so vele. 32. Eyn Bur angrepen umme Roff der Borger. geue den Eyn Bur, dede Roff deit an der Borger Gude, wert he begrepen, he Roff wedder unde betere deme Koninghe III Mark unde ok III Mark deme Beschedegeden, unde ok so vele der Stad. Wert he nicht begrepen, he scal siick entsculdigen bynnen der Stad to Sleszwiigk myt twelff Eeden unde setten ersten Borgen bynnen der Stad, unde de, ome helpen myt Eeden, scolen alle zyn Borgere huszsit- 24) Cap. 21. AS. 25) Söker C 26) Syne C. et fundis. Ea enim civi Slesvicensi ejusve hæredibus adimi non possunt, nisi ob scelera profugus factus sit, vel proscriptus, vel aliqvid contra ditionem moliatur. Qvi 28. Qvantum pro re furtiva qvis conseqvatur. rem furtivam qvæsiverit, eam triplam recipito. isila 29. Paterfamilias vel materfamilias de furto accusati, siqvidem extra domum res furtiva inveniatur, uxor innocens habetor et jndicator. Sin in domo inveniatur, tam maritus qvam uxor rei furti censentor. 30. Si exterus furem in civitate reperiat. Si mulier ruri habitans, vel rustica, in civitate furem deprehenderit, eum in loco, qvi furibus assignatus est, suspendito. Sin vero furem extra civitatis fines abduxerit vel territorium, regi qvadraginta marcas solvito. 31. Si qvis qvem ob furtum vinxerit. Si qvis in civitate qvem ligaverit sine evidenti furti specie, is regi qvadraginta marcas, ei qvem vinxerit, qvadraginta marcas, totidemqve civitati solvito. Benild Qvodsi 32. Rusticus, qvi civium bona rapuerit, deprehensus rem raptam reddito, regi tres mareas, damnum passo tres, civitatiqve totidem persolvito. deprehensus non fuerit, sese purgato juramento duodecim, et fidejussoribus in urbe caveto. Qvotqvot autem cum eo jurabunt, cives sunto, sedem et larem 27) Cap. 22. AS. 28) Cap. 25. AS. (43*) tende 29) ifte Huszheren, ok de ene Borgen scholen sin nochaftich unde wonaftich bynnen der Stad; wert he auerwunnen, so scholen de Borgen vor ome beteren. 33. Van eneme Manne, begrepen myt eynes echten Wiues in quaden Steden. 5º) Eyn Man de begrepen wart myt eynes anderen Mannes echte Wiue in eyner beruchteden Stede, unde synt dar twe Nabure to Tughe bii, wat Schade dar scheyn is, scal he bedwungen liiden. Synt dar nene Tüghe, ze gan vort na deme Lantrechte, unde noch Voghet noch neyn anderer Man scal ziik beweren myt der Bosheit, der Vrouwen togelecht, so langhe also ore Man se nicht en beclaget. 34. Wo eyn Eebrekersche vorlüst ore Deel Gudes. 3¹) Wert eyne Vrouwe vorwunnen myt Ouerspele der Eebrekinghe, dat Deel ores Houetgudes behöret nemandt to, den oreme Manne. 35. Van Twidracht eynes Borgers unde eynes Bures. 32) Wat Twidracht eyn Borger unde eyn Bur tosamende hebben, de scholen siick underlanges reyne maken myt twelff Eeden, is dat de Zake is manlick, unde is de Borgher eyn swaren Lachbroder, so scal he sick weren van deme Laghe der swarnen Broderscüp, unde de Bur myt synen na bornen Vründen. 36. Van eyneme Borgere to Dinghe laden van eyneme Bure. 33) Wart de Borger van deme Bure to Dinghe laden, des drüdden Daghes scal he antworden to Dinghe. Antwordet he nicht, so is he vorwunnen; is dat van Penninghen, so scal de Voghet myt anderen Medeborgeren, wan se in den Fiarthing bliuen, manen van deme Borghere, dat deme Bure Nochafticheit beschee. 37. Wo eyn Butenman mach kopen syn Erue, unde is neyn Borger. 34) It is to wetende, dat de Koningk hefft etlike zunderghe Plicht bynnen Sleszwiigk unde is geheten Erfkiöp, darmede koft men de Erue derjennen, de dar steruen bynnen Sleszwiigk. So scolen don alle, de nene Borgere en synt, unde alle ag) huszsatende C. 30) Cap. 19 AS. 31) Cap. 20 AS. 32) Cap. 27 AS. habentes, patres familias fidejussores etiam idonei sunto, qviqve in civitate ha bitent. Qvodsi convincatur, fidejussores pro eo sarciunto. 33. De eo, qvi cum alterius uxore in loco suspecto deprehenditur. Si qvis cum alterius uxore legitima deprehensus fuerit in loco suspecto, sintqve duo vicini testes turpitudinis ibi commissæ, convictus plectitor. Sin nulli sint testes, juxta regionis leges procedunto. Sed nec prætor, nec qvisqvam alius crimini, qvod mulieri objicitur, manum admoveat, qvamdiu eam maritus non accusaverit.

34. Adulteram partem bonorum suorum amittere. Si uxor adulterii rea peragatur, portio bonorum capitalium nulli, præterqvam marito, acqviritur. 35. De controversiis inter civem et rusticum. Qvacunqve de re fuerit inter civem et rusticum lis, ipsi sese mutuo purganto sacramento duodecim, si causa sit probabilis aut verisimilis. Qvodsi civis sit frater juratus, ipse se defendito iis, qvi ex eadem sunt fratria, rusticus vero vicinis et cognatis adhibitis. 36. Si civem in jus rusticus vocet. Si civis a villano in jus vocetur, tertio post die in comitio respondeto. Qvodsi non comparuerit pro convicto habetor. Si de re pecuniaria agatur, prætor una cum aliis concivibus . . . a cive extorqvento, qvo rustico satisfiat. 37. Qva ratione alienigena, qvi civis non est, hæreditatem suam redimat. Sciendum est, regem singulare qvoddam jus Slesvici habere, qvod dicitur hæreditatis emptæ. Eo redimitur hæreditas eorum, qvi Slesvici moriuntur. Idqve adipisci debent, qvi cives non sunt, omnesqve exteri, qvi ex Ducatu, ex Saxonia, 33) Cap. 24 AS. 34) Cap. 29 AS. Gheste, de uthe deme Hartichrike, uth Sassenlande, uth Vreeslande, uth Islande, van Barnholm, edder andeswar here, id en sii, dat se in deme Leuende vrigko. pen ore Erue myt Schillingen nyger Penninghe, unde twen Lübschen Penninin Suntheit, wan se noch mogen eyn meyne Pund, anders höret gen, ore Erue deme Koninghe. IV holden 38. Van eynes Doden Gude to Borgen donde, 35) Nenes Doden Gut scal men setten uppe Borgen Jar unde Dach, behaluen desjennen, de sick heft erfkoft; unde wol dat he sick in deme Leuende heft erfkoft, doch synt dar nene leuendighe Eruen bynnen Jar unde Dach, syn Deel behöret deme Koninghe. 39. Wat de nene Borgere syn scolen betalen. Alle, de nene Borghere synt, wonende bynnen deme Sleszwiiker Rechte, de scolen betalen in Sancte Andreas Auende achte geue Peninghe to. Arnegelde; de dat nicht betalen, de geuen deme Koninghe III Mark. 40. Dat men nene Borgere mach laden uthe der Stad. Alle Borgere unde ander Lüde, de dar wonen bynnen deme Sleszwiiker Rechte, de scholen geuen deme Bisscoppe twe geue Penninghe in Lichtmissen Auende, bii dren Mark Broke, unde darumme mach de Bisscop noch de Prauest se nicht cyteren

  • ) edder steuen laden buten der Stad-Porten.

41. Van Tollen vrömder Koplüde. 56) Alle Koplüde, de nene Borgere zynt, alze Vreesen edder ander Lüde, de dar zeghelen van der Stad, de betalen den Tollen van oreme Gude; islick, de syn eghene Brot eth, acteyn Penninghe. De Vresen, dede Solt bringen, geuen vor de Tunne II Penninghe, vor den Ossen unde Perd VI Penninge, vor de Koo unde vor dat Moderperd IV Penninge, vor dat Scap II Penninge, vor dat Swyn II Penninge; eyn islick Wage, 37) de dar geyt na Hugholfft, IV Penninge, de dar geit na Rendesborgh, VI Penninge, unde auer geit na der Eyder, XII Penninge. 35) Cap. 29 AS.

  • ) eyteren C. Frisia, Islandia, Bornholmia, vel aliunde venerunt. Nisi enim, dum vivunt, hæreditatem

suam liberam redimant qvatuor solidis nummorum recentium et duobus nummis Lubecensibus, ita valentes et sani, ut libram vulgarem tollere possint, eorum hæreditas regi applicator. 38. Nullius defuncti bona fidejussoribus committuntur annum et diem, præterqvam ejus, qvi jus hæreditatis redemerit. Et qvamvis vivus jus hæreditatis acqvisierit, nisi tamen intra annum et diem hæredes adfuerint, ejus portio regi debetur. 39. Qvotqvot Slesvici commorantur, qvi cives non sunt, ii pridie divi Andreæ octodecim nummos solvunto, argenti hæreditarii nomine. Qvi id non persolverint, regi tres marcas pendunto. 40. Ne extra civitatem cives in jus vocare liceat. Omnes cives omnesqve alii, qvi intra jurisdictionem Slesvicensium commorantur, episcopo duos denarios pridie Purificationis danto, sub mulcta trium marca- Eamqve ob rem nec episcopo, nec præposito eos extra civitatis portam citare, aut in jus vocare, jus esto. rum. 41. Omnes mnes mercatores, qvi cives non sunt, ut Frisones aliiqve, qvi Slesvico solvunt, portorium de omnibus bonis pendunto. Qvilibet, qvi suo ipsius pane vescitur, nummos octodecim. Frisones, qvi salem advehunt, pro qvolibet vase denarios duos, pro bobus et eqvis sex, pro vacca et eqva qvatuor, pro ove duos denarios, pro porco solidos duos. Qvodlibet plaustrum, qvod Hugholfum vehitur, qvatuor denarios; qvod Rensburgum, sex denarios; qvod Eidoram versus tendit, 12 denarios. 36) Cap. 30 AS. 37) Wagen C. CA 42. Van Tollen Entforinge. 35) We myt Droghene synen Tolne enforet auer Reueshale, de scal one negenvolt geuen; we auer den Sliig varen unde kumpt he auer de Helfte 39) des Waters, de betale one negenvolt. We myt Kopware kumpt an den Sliig, wan he en wech wil, so betale he XVIII Penninge to Tollen. 43. Van den Beckeren. 40) Neyn Becker scal backen, he en geue der Stad eyne halue Mark Süluers. 44. Wan se backen quat Brot. 4) Oft eyn Becker snode Brot backet, de geue der Stad IX Schillinge; vörsumet de Olderman dat, dat he dat nicht straffet, de betale der Stad III Mark. 45. Van Schomakeren unde Pelseren, de quat Werck maken. Schomakere unde Pilsere, de valsck Werck maken, de beteren dat myt deme Klegere, unde geuen der Stad III Mark. 1189 46. Van den Knakenhouweren. 42) De Knakenhouwere ga nicht in de Scrangen, he en geue erst der Stad II Oer unde vor Schemelie III Oer, to Paschen III Oer, und Sancte Michael III Oer. 47. Van Haartogen der Vrouwen. Vrouwen, de sick haartagen unde tosammende slan, de dregen der Stad Stene, edder se vordregen sick myt unde wiken alzo uthe der Stad, synt dat Tughe to, deme Rade. 48. Van quaden Worden loszer Bouen. Vortmer gerude Volck, dat is loisz Volck, edder büflick Volck, unde andere Schelke, dede erbaren Mannen unde erliken Frouwen smelike, houlike, ifte lasterlike Wort geuen, dar Tüghe to syn, den scal men dat Vel afteen unde driuen se uthe der Stad, edder se vordregen sick myt deme Rade. 38) Cap. 30 AS. 39) I Marginen er tilføjet: weder. 40) Cap. 32 AS. 41) Cap. 33 AS. 42. De portorio interverso. Qvisqvis, portorio non soluto, fraudulenter Reveshalam transierit, id novecuplum solvito. Sliam trajecturus, si transmissionis dimidium confecerit, id novies pendito. Qvi merces ad Sliam appulerit, duodecim nummos portorii nomine pendito. 43. Nullus pistör panem prius pinsito, qvam dimidiam argenti marcam civitati persolverit. 44. Si pistor panem pinsat minus justum, civitati novem solidos pendito. Quodsi id neglexerit senior, nec punierit, civitati tres marcas pendito. 45. De calce ariis, sutoribus et pellionibus. Sutores et pelliones, qvi vitiosum opus conficiunt, id actori sarciunto, civitati tres marcas pendunto. 46. Laniones in macellum ante ne recipiuntor, qvam civitati pro scamnis duas qvartas solverint, in Paschatis festo duas qvartas, in Michaelis tres. 47. Fæminæ, qvæ in capillos mutuos involant et confligunt, urbis saxa gestanto, urbeqve excedunto, siqvidem ejus rei testes sint, vel cum senatu transigunto.

48. De convitiis scurrarum. Porro scurræ, hoc est, homines dissoluti seu ardeliones, aliiqve nebulones, qvi viris honoratis matronisqve honestis verba contumeliosa et convitia ingerunt, testibus convicti excoriantor urbeqve pelluntor, vel cum senatu transigunto. 42) Cap. 34 AS. (44) 49. Van Haueren to methen. Hauer, dede kumpt van deme Dorpe unde twisschen Sleszmynne, den scal men in de Mathe eynsstoten; men de van buten kumpt, scal men meten ane Stotent. 50. Van Wyn-Mathe unde Beer-Mathe. 43) Eyn Wiff, de eyne Krogerssche is, edder eyn Wyntapper, de unrechte Mathe hefft, de scal he breken, unde geuen deme Konynghe IX Schillinge, unde der Stad ok so vele betalen. 51. Van valscher Mathe. De wart begrepen myt unrechter Mathe, also Scip, Scepel, unrechter Eelen unde unrechter Wachte, de entbere des Houedes unde al synes Gudes. 52. Van Scepelen unde Sceppen to likenen. Alle Scepele, ifte Scip, dreghe men vor den Rad, und late ze likenen, unde bernen myt der Stad Iseren. 53. Van Honighe tho methen. Wan Honinch to der Stad kumpt to kope, dat scal men meten myt eyner kopperen Mathe, behalu en de vullen Tunnen. 54. Van Voerkope. We deme anderen Vorkop deit, de betale der Stad III Mark. 55. Van Kopenscup der Knakenhouweren. Oft eyn Knakenhouwer Qweck kopen wille, unde eyn Borger darbi sii, deme des Behoff is, de geue deme Knakenhouwer vor syn Arbeyt I Schilling, unde neme dat Rint to sick; vor dat Swyn VI Peninghe, unde vor dat Scap VI Penninghe. 56. Van Betalinge, Huszhüre unde Erthüre. Alle dede sitten in eynes andern Husz, ifte Erden, de betalen oren Tyns ifte Hüre to rechten Tiiden, edder he betalen ok III Mark. 43) Cap. 36 AS. 49. De avena metienda. Avenam, qvæ rure advehitur, semel inter metiendum concutiunto. qvæ foris advehitur, absqve concussu metiuntor. 50. De mensura vini et cerevisiæ. Eam vero, Mulier, qvæ cauponatur, vel vinarius, mensuram habens adulterinam, eam confringito, regiqve solidos novem, et tantundem civitati pendito. 51. Qvi cum falsis mensuris deprehensus fuerit, qvales sunt medimnus, modius, ulna adulterina, stateræ false, capite omnibusqve bonis plectitor. 52. De modiis et medimnis æqvandis. Omnes mnes modii et medimni ad Senatum feruntor, curandumqve ut æqventur, tatisqve ferro inurantur. 53. De mellis mensura. civi- Mel, qvod in civitatem vehitur, ut veneat, æneo modio metiuntor, excepto eo, quod cupreis vasis continetur. 54. De emptionis interceptione. Qvi alicui empturo rem intercipit, civitati tres marcas solvito. .00 110 55. De jure nooruses, ut cives carnariis in emptione præferantur. Si lanio pecora velit emere, civisqve adsit, qvi eis opus habeat, is lanioni pro labore solidum unum solvito, pecusqve sibi habeto. Pro porco denarios sex, pro ove denarios sex. 56. De solvenda domus pensione et solario. Qui in aliena domo vel terra habitant, pensionem solariumqve tempore debito solvunto, vel tribus marcis mulctantor. (44*) 57. Van Vüer-Apenbaringe. 44) deme Konindat

Wert eyn Husz bernende, 45) unde dat Vüer buten uthsleyt unde buten sick apenbaret 46) der Want unde deme Dake, de Inwoner des Hüszes geue ghe III Mark, unde der Stad ok so vele, edder he swere myt twelff Handen, dat Vür nicht van syner Vorsümenisse men vientliker Hant insettinge sy gekomen. 58. Van Nachtwaken. Wan id gebaden iss uppe deme Dinghe, unde is dar van allen vulbordet, dat men des Nachtes wake in der Stad, we dar brokaftich inne wart, de betale der Stad IX Schillinge. 59. Van Vrouwen-Löfte unde Pandesettinge. 47) Nenes Mannes Husfrouwe, ane ores Mannes Wetenheit, mach vorpanden ifte vorkopen eyn Dinck nicht hogher den uppe XII Schillinge ok nicht hogher vor weme lauen, dann XII Schillinge. Were ok we so dumköne van Synne, ifte quadvorsatich, 48) bauen de vorscreven Summe neme ifte entfenge van eyner Vrouwen, so mach der Vrouwen echte Man dat Pant ifte 49) Gut, ane Losinghe jenigerleie, 5°) weddernemen; we dat nicht deyt, sunder helet dat Pant, dat werde gerekent gelick Deuerie. 60. Van Erfdelinge eyns Borgers unde Burinnen imme Echte. 5) Welck Borger nympt ene Burinnen edder de Bur nympt eyne Huszvrouwen in der Stad, de scholen dat Lant edder Erden in der Stad unde uppe deme Dorpe like deedensch Bopenning. en, wente dat het uppe 61. Van Behinderinge der Stad Straten. 52) We dar bekümmert der Stad Straten myt Hüszsettinge edder Tünen, de breke dat Büwete aff unde gelde der Stad III Mark. 62. Van Behinderinge eynes anderen Erde. 53) We des anderen Eerde bekümmert myt Huszsettinge edder myt Tünen, unde 44) Cap. 37 AS. 45) brennende C. 46) C. add. an. 47) Cap. 39 AS. 48) quad voratich C. 49) Ordene: ifte Gut ere tilføjede i Marginen. olu nel comped57. De incendii pæna. Si domus ardere incipiat, et flamma foras eluceat in pariete vel ex tecto, incola regi marcas tres, et tantundem civitati solvito vel duodecim manibus jurato, incendium illud non sua negligentia, sed inimica manus injectione exortum esse. 58. De excubiis. Qvoties in comitio imperatum est, et ab omnibus conclusum, ut excubia nocturnæ in civitate habeantur, qvi in eo peccarit, civitati solidos novem pendito. bue bamon leW V 59. Nullius uxor sine mariti scientia oppignorato venditove rem digniorem duodecim solidis, neve pro alio fidejubeto, præterqvam in duodecim solidos. Qvodsi qvis tam audax, aut male providus reperiatur, ut ultra prædicta aliqvid a cujusqvam uxore accipiat aut recipiat, marito uxoris legitimo absqve ulla luitione pignoris auferendi jus esto. Qvodsi ille obstiterit pignusqve celaverit, furti censetor obnoxius. 60. De divisione civis et rusticæ conjugum. Civis rusticam ducens, vel rustica civi nubens, ii solum seu terram, qvæ et ruri et qvæ in civitate est, æqvaliter dividunto. 61. De viis publicis. Qvi vias publicas impediverit vel ædificiis vel sepibus, is qvicqvid ædificaverit demolitor, et civitati tres marcas solvito. 62. Qvi in alterius solo ædificium vel sepem posuerit, eaqve de causa con- 50) jennigerlie C. 51) Cap. 40 AS. 52) Cap. 41 AS. 53) Cap. 42 AS. wert darumme angeverdiget, 54) heft he dat vredesamigen beseten Jar unde Dach, he wynne de Eerden myt tweluen, de ok Erde hebbet. 63. Van Pandesettinge, edder Gudere Beuelinge. 55) We deme anderen eyn Pant seth, edder beueld wat to bewarende, vorbrant dat, ifte wart id eme gestolen myt synen eghenen Guderen, deme dat is gesath, ifte vorpandet, de ander scal nicht wedder hebben, ifte he entschuldige sick myt XII Handen. tadinan 64. Van Bewaringe vrömder Gudere. 56) Eyn islick beware vromed Gud gelick synen eghenen Guderen. 65. Van Walt in eynes anderen Husze. 57) We de vyentliken angeit eynes anderen Husz, de betere deme Werde XL Mark unde betere den Schaden in deme Husze gedan, na Wodane unde na Grote der Daet; wert he in deme Husze geslagen edder gewundet, he entfange nene Beteringhe; blift he döt, de darup *) saket, de ghelde deme Koninghe XL Mark; deyt he ok in deme Husze nenen Schaden, he ghelde III Mark, edder swere myt tweluen, dat he uppe Veyde nicht ginck in dat Husz. 66. Van Want Kopende. 58) loun wandelde Koper see to, wat he kop Komet vrömde Koplüde myt Wande, de Koper see to, wat he kope; wan id myt deme Repe is gemeten, so mach men id nicht wedder upwerpen, id en sii, dat de Worm darinne sii, edder vorrotet unde vorvulet sii. 67. Van Kopenscup bii Godesgelde unde Wynkoppe. 59) Gift de Koper deme Vorkoper wat in de Hende, in eyn Teken der Kopenscup, up deme Kop, unde wil den Kop nicht holden, de Vorkoper beholde vorgheues Drinket se ok in eyn Teken wat he entfanget heft, unde darto VI Schillinge. der Kopenscup eynen Wynkop, nicht gegeuen in de Hende, de id brickt, de ghelde den Wynkop; secht he neyn to deme Kope, so bescherme he sick myt den Wynkopes Lüden, dat he nicht gekoft hebbe, myt syneme unde der anderen 54) angeuerdiget C. 55) Cap. 43 AS. 56) Cap. 46 AS. 57) Cap. 49 AS. t 351 ventus fuerit, si annum et diem ea qviete possederit, cum duodecim, qvi et ipsi prædia possident, ea vindicato. 63. De pignore et deposito. Qvi alicui pignus dat, vel aliqvid custodiendum committit, id, si concremetur vel a furibus diripiatur una cum bonis ejus, cui res oppignoratæ vel commissæ erant, non restituere cogitor, sed duodecim sese manibus purgato (is qvi accepit.) ilgio 196 90cm Co 64. De rebus alienis servandis. Qvilibet res alienas, ut suas, asservato. In sol 65. Qvi inimico animo alienam ingreditur domum, is incolæ qvadraginta marcas pendito, damnum in domo datum sarcito, pro qvalitate et qvantitate delicti. Quodsi in ea domo vapulet aut vulneretur, nullam eo nomine mulctam petito. Sin ibi occumbat, qvi id causabitur, regi qvadraginta marcas solvito. Ast si in ædibus nullum damnum dederit, tres marcas solvito, vel jurato duodecimus, se non nocendi ergo eas ædes ingressum esse. 66. De panno metiendo. Si mercatores peregrini pannum advexerint, videat emtor, qvid emat. Nam ubi fune semel pannus admensus est, eum repudiare amplius non licet, nisi vel tineosus sit, vel putridus, vel consumptus. 67. Si emptor venditori aliqvid in manum dederit, in symbolum emptionis, posteaqve a conventione recedere velit, venditor sibi habeto gratis, qvicqvid acceperit, et sex insuper solidos. Qvodsi in signum emptionis biberint, qvod vinum conventionis dicitur, nihil autem præ manu dederint, qvi venditionem rescindit, vinum persolvito. Si neget ita convenisse, sese defendito eorum testimonio, qvi

  • ) da it C.

58) Cap. 50 AS. 59) Cap. 51 & 52 AS. Eede; hefft he ok myt deme anderen alleyne kopslaget, unde desna vorsaket, so bescherme he sick myt syneme Eede alleyne. 68. Van Schepe to hüren. 60) Is dat we eyn Scip hüret, unde dar Wynkopes Lüde auer heft, unde bringet syn Gut in dat Scip, unde darna wil nicht varen, so betale he de gantzen Vracht; heft he ok nicht in dat Scip gebracht, so betale he de haluen Vracht. 69. Van Brocke der Sciplüde. 6¹) Sciplüde, wat de breken ieghen den Scipper, wan se noch syn en 62) buten an deme Wege, dar behöret deme Vaghede nicht aff. 70. Van Scipbroke an deme Sliie63) We an deme Slye scipbrokich wart, de beholde syn Gud vrig, allent, wes he redden kan. 71. We syn Schep vorlath torügge. 64) Eyn Scipper, de van Drankes wegen, ifte vor Vorsümenisse, vorlat syn Scip in der Hauene, de Sciplüde scolen beyden na ome Dach unde Nacht; komet he dan nicht, so mogen de Sciplüde enwech varen, unde he betale to allen Akkerhald IX Schillinge; komet de Vitallighen to deme Scepe, unde don deme Scepe Schaden, edder werpen dar Stene in, edder zerigen 65) wene, so scal de Afweser, de so nableff, nicht hebben van synen Guderen. 72. Van den Schepen buten der Hauenen. 66) Wanner dat Scip is buten der Hauene, war bii eynemen Ouer, nement zii so drister edder dumköne, unde gat 67) uthe deme Scepe to Lande ane Orleff der Scip. lüde, bii Vorlust syner Güdere. 73. Van Deuerye in deme Schepe. 68) We dar stilt in deme Scepe edder Deuerie bedrifft in deme Scepe, den scal men setten uppe eyn wüste Werder, myt Spise drier Daghe, unde myt Tunder unde myt eyneme gloyendighen Iseren. 60) Cap. 53 AS. 61) Cap. 54 AS. 62) C. om. en. 63) Cap. 5 AS. 64) Cap. 57 AS. vino interfuerunt, scilicet suo et illorum juramento. nerit, posteaqve inficias ierit, suo se juramento tuetor. Ast si solus cum solo conve. 68. De nave conducta. Si qvis navim conduxerit, et ei negotio adhibiti qvidam vinum conventionale biberint, si, mercibus in navem impositis, navigare noluerit, totam mercedem solvito. Ast, si nihil in navem imposuerit, dimidiam mercedis partem solvito. 69. Nauta si deliqverint in nauclerum, dum peregre navigant, prætori eam ob causam nihil debetur. 70. Qvi ad Sliam naufragium fecerit, omnia sua bona, qvæ salvare potest, libera retinet. 71. Nauclerus, qvi ob ebrietatem vel negligentiam in portu navim relinqvit, eum nautæ diem et noctem expectanto. Qvodsi ne tunc qvidem adfuerit, licebit nautis solvere, isqve pro qvalibet anchora novem solvito solidos. P

72. Cum extra portum navis alicubi ad littus appulsa est, nemo eam sibi sumat audaciam et licentiam, ut e navi in littus descendat absqve nautarum venia, alioqvi in commissum omnia, qvæ in navi bona habet, cadent. 73. De furtis in navi commissis. Is, qvi in navi aliqvid intervertit vel furtum commisit, in insulam desertam imittitor ibiqve relinqvitor cum alimentis trium dierum cum fomentis et ferro candenti.

65) serigen weme C. 66) Cap. 59 AS. 67) gah C. 68) Cap. 60 AS. (45) 74. Van den Schepen in der Hauene. 69) Wan dat Scip komet in de Hauene, nemant neme syn Gut uth ane Willen der Sciplüde unde des Scippers. 75. Van Sciplüden, dede werden angeklaget in der Hauene. Wan de Sciplüde komen an de Hauen unde werden van weme angeklaget, so scolen zee myt den Sciplüden antworden bii deme Scepe. 76. We den anderen werpet in dat Water. 70) We den anderen myt Walt werpet in dat Water, de ghelde XII Mark; heft he dat unwillinges gedan, he swere myt tweluen, dat he unwaringes dat dede unde betere dan VI Mark. 77. Van Borgeren, de eyne klaget auer den anderen buten der Stad. 71) Welck Borger synen Medeborgeren buten der Stad Sleszwiigk vorklaget jegen den Fürsten, war de is, in eyner Klaghe, der he in der Stad van ome nicht enapenbarede, de ghelde der Stad III Mark unde demejennen, dar he auer klagede, gelde he wedder allen Scaden, den he van der weghene heft geleden ifte entfangen. Van eyneme gekorn Zone. 72) 78. Eyn gekarn Sone, van deme Vadere in deme Dinghe bekant, de werde gelick in deme Erue der echten Süster; men in andern Erfdeelen neme he lick den anderen. 79. Van Buwete to setten in ifte uppe Water. We Buwete seth in Watere ifte uppe dat Water ane der Borger Wille unde Orloff, de ghelde III Mark, unde breke dat weder aff. 80. Wan eyn Borgere buten Gudere vorkopen wil. 73) Is welck Inwoner, de eyn eghen Husz hefft uppe deme Lande, ifte vrömder Jeghene, de vorkope dat nemande, he enbeede dat ersten to kope deme Heren van 69) Cap. 61 AS. 70) Cap. 62 AS. 71) Cap. 64 AS. 74. De navibus in portum delatis. E navi in portum delata nemo bona sua sine nautarum naucleriqve voluntate tollito. 75. De nautis conventis. Ubi in portum nautæ venerint, et aliqva de re conveniantur, ii apud nauem cum nautis sese defendunto et respondento. 76. Qvi in aqvam aliqvem injecerit. Qvi aliqvem in aqvam injecerit, duodecim marcas solvito. Qvodsi id sponte se non fecisse dicat, duodecimus ipsemet jurato, se id imprudentia fecisse, et sex marcis sarcito. 77. De civibus sese mutuo convenientibus. 08 Qvisqvis civis concivi extra urbem apud principem, ubicunqve is sit, litem moverit, qvam in civitate nec denunciarit, nec intenderit, is civitati tres marcas pendito, eiqve, qvem convenerit, omne damnum, qvod eo ncmine passus est aut accepit, sarcito. 78. De filio legitimato. Filius legitimatus, a patre in comitio agnitus, æqvalis esto filiæ legitimæ. In aliis vero æqvales reliqvis partes auferto. 79. De ædificiis in mari vel super mare non exstruendis. (Lex omissa est in versione Cypræi.) 80. Si civis bona extra urbem sita vendere velit. Civis vel incola domum habens ruri, vel aliis in locis extra urbem, ne vendito, priusqvam eam domino territorii obtulerit. Qvi si emere nolit, ipse eam vendito 72) Cap. 56 AS. 73) Cap. 67 AS. (45*) fes deme Lande; wil de id nicht kopen, he vorkope id dar he dat meyste Gelt hebben mach; wil he dat ok kopen, so neme he dartho gude Werders - Lüde, de dat setten. 81. We breken wil synes Naburs Dore ifte Want. 74). We dar breket synes Medeborgers Dore ifte eyn Bret van syneme Husze edder myt twelf Want, so gut alse eyne halue Mark, de ghelde III Mark, ifte were sick Handen. 82. Van Vrijgheit des Slijes.75) De Visscher moghen vrigh visschen auer alle den Sliig, unde setten dat Waden- Reep uppe dat Lant, so verne alse men werpen mach uthe deme Schepe myt eyneme Roder, unde de Visscher scolen nicht teen uppe Krockwath vor Pinxten ane Orleff des Rades. 83. Van eddelen Lüden, dede wonen in der Stad. 76) Welck Ritter, Bannerher, Gudman, wil wonen bynnen der Stad Planken, de sii plichtich alleme Stadrechte underdanich to wesende, ok aller Bordene unde Beswaringe der Stad. 84. Van eddelen Lüden, dede den Borgeren schuldich zyn. Welck Ritter ifte Gudman, de eyneme Borger schuldich is, de Borger heft de Macht de myt deme Voghede unde anderen Borgeren, dat he ene mach hinderen so langhe he antworde to Rechte. So scal men ok don den Bunden. dat ze neyn seggen to der Schuldinghe, so scolen ze sick des veften Daghes entledigen, unde setten dar ersten Wissinghe vor. 85. Van Hindernisse twier Bur in der Stad. Isset Eyn Bur mach den anderen Bur hinderen bynnen der Stad, wo se nicht en zyn in deme Herrede. 86. Van der Koninges Wisch. 77) Item, de Wisch, de dar heet des Koninghes Wisch, sette Koningk Swen to der Borger Brukinge, behaluen to des Koninges Tokümpft scal men zee heghen 74) Cap. 70 AS. 75) Cap. 71 AS. qvam poterit plurimi. Sin emere velit, viros adhibeto bonos æstimatores, qvi id æstiment. 81. Qvi vicinis januam aut parietem effringere volet. Qvi vicini concivis januam, tabulam ædium, parietemve aut aliam rem, dimidia marca dignam, fregerit, tres marcas solvito, vel duodecim manibus sese purgato. 82. De Sliæ immunitate. Piscatores libere ubiqve in flumine Slia piscantor, retiaqve et nassas in littore ponunto, qvousqve ex navi remum qvis projicere potest. Piscatores tamen Krochwatum ne petunto sine senatus venia ante Pentecostes festum. 83. De nobilibus in urbe habitantibus. Omnis eqves, baro, nobilis, qvi intra civitatis muros habitare voluerit, omni civitatis juri pareto, omnibusqve gravaminibus atqve oneribus esto obnoxius. 84. De nobilibus debitoribus civium. Cum civi obligatus erit eqves seu nobilis, civi manus in eum una cum prætore aliisqve concivibus injiciendi jus esto, qvoad jure se defendat. Eadem et de colonis accipienda. Quodsi se qvicqvam debere negaverint, qvinto post die sese liberanto, satisdatione primum præstita. job of een dro 85. (deest.) 86. De prato regio. Pratum, qvod regium vulgo nominatur, civibus utendum rex Sveno dedit, nisi qvoties ejus appropinqvaret adventus. Tunc enim eqvis regis id dimi- 76) Cap. 63 AS. 77) Cap. 74 AS. eyn halff Mante, umme des Koninges Peerde willen, unde wan de Koningk enwege is, so brukén de Borger erer weder. 87. Van Perde-Tollen. 78) We dar eyn Perd voret in syner Hant, dat he vorkopen wil, de gelde VI Penningh to Tolne; Papen unde Pelegrimen vor sick unde ore Perde, dar ze uppe sitten, geuen nenen Tolne. 88. Van Inkomelingen, dede schuldiget werden, dat ze eghen zyn.79) Eyn Man, van verne gekomen, unde is Borger worden unde wonet so Iar unde Dach, und wert darna beschuldet, dat he eghen sii, unde sii deefliken enwech getogen, de reynighe siick myt twelff Borger Eeden. 89. Van Schuldinghe uppe deme Dinghe umme Schult. 8°) We dar wart angeclaget umme Scult, unde bekant des uppe deme Dinghe, he betale bynnen vif Daghen, edder he entsculdige sick myt Rechte; deyt he des nicht, men volge ome myt dren Lagedaghen; darna dwinghe ome de Voghet de Scult van; darna scal de Rad deme Voghede totekenen van deme vorwunnene Mynschen III Mark. 159 Kindere. 8) 90. Van Auerdadicheit des Vaghedes unde syner Isset, dat de Voghet edder syne Kindere breken jegen Stadrecht, unde wil nicht vuldon vor den Borgeren, de Borgere mogen one vorklagen vor deme Fürsten. 91. We dar biddet eyn Gastrecht. Wart dar we to deme Rade van eyneme Gaste vorklaget, unde secht neen to der Sake, he entledighe sick nach deme Stadrechte; bekant he unde vornoghet one nicht, so scal de Voghet myt Borger Tüchnisse, des anderen Daghes twisschen der Sunnen Upganck unde Daleganck, deme Klegere Recht schicken. 92. Van wilden Deeren to temende. 82) We dar wil temen eyn wilt ifte wreed Deer, alse Louwen, Baren, Apen unde 78) Cap. 75. AS. 79) Cap. 77. AS. 80) Cap. 79. AS. dium ante mensem servari oportet. Sed post regis discessum rursus eo cives utuntor. 87. De vectigali eqvorum. Qvi eqvum manu ducit, ut eum vendat, sex nummos vectigal pendito. Sacerdotes, et qvi devotionis causa peregrinantur, pro se suisqve eqvis, qvibus vehuntur, vectigal ne pendunto. 88. De advenis, qvibus objicitur, eos servos esse. Si hominem, qvi e longinqvo advenit, qviqve civis factus anno et die habitavit, servum esse furtimqve aufugisse qvis asserat, is (conventus) sese duodecim purga. to civibus. 89. De persecutione in comitio ob debita. Qvi ob debita convenitur, in comitio confessus intra dies qvinqve solvito, aut sese jure defendito. Id nisi fecerit, tribus diebus citatoriis eum perseqvitor. Postea ab eo debitum prætor extorqveto, senatusqve tres marcas assignato prætori, a condemnato solvendas. Si 90. De prætoris temeritate. prætor delinqvat, vel ejus liberi, in leges municipales, et civibus non satisfiat, apud principem eum accusare civibus fas est. 91. Si qvis, apud senatum De eo, qvi jus hospitis petit. conventus, negaverit, se qvicqvam debere, is jure mu- Sin vero confessus non satisfecerit, prætor civium testimonio postridie intra solis ortum et occasum id, qvod actori debetur, curato. nicipali sese defendito. Va .ce 92. De animalibus feris cicurandis. 808 Qvi cicuraverit animal agreste sive ferum, ut leonem, ursam, simiam, aliaqve 81) Cap. 8o. AS. 82) Cap. 81. AS. 84 dergeliken, unde dodet dat Deer eynen Mynschen, des Deers Hebber ifte Besitter betale vullenkomene Bote, 93. Van Zeringhe tamer Deere.83) Offt eyn Euerswyn, Osse, Perd, Hunt, edder dergelick serighet eynen Mynschen, de Hebber des Deres gheue nicht dat Deer deme Zerigheden, men he betale dat Arstenlon unde betale twee Ör; blifft de Zerighede döt, so geue he dat Deer unde IX Mark to. 94. Wart we geslagen in Huszboringe van Balken &c. 84) Boret men eyn Husz, unde wert we slagen van eneme Balken, edder Sparen, edder Holte, to Döde, de Here des Huszes werpe dat slande Holt enwech unde betere vor den Döden IX Mark; men bruket he des slanden Holtes, de Here des Huszes betere myt deme gantzen Husze. 95. Van vrömder Eerden to grauen. 85) We dar graft eynes anderen Eerden, de betere deme Besittere III Mark. 96. Van meenen Wegen to grauen. 86) We dar graft eynen meynen Wech, bynnen vif Daghen decke he dar eyne Bruggen auer, edder he betere III Mark. 97. Van Hinderinge eynes meenen Weghes. 87) We dar behindret ifte bekummert eynen meynen Ganck, de ghelde III Mark. scal upboren.88) 98. We den Broke der Borger scal Item vor jewelke Schult alle Broke boret den Borgeren unde deme Voghede, behaluen Wachtgelt unde Schot. 99. De Voghet mach alleyne nene Broke nemen. De Voghet scal alleyne nene Broke nemen ane den Borgheren. 83) Cap. 82. AS. 84) Cap. 85. AS. 85) Cap. 85. AS. id genus, idqve hominem occiderit, dominus seu possessor eo nomine integram mulctam pendito. adeil examMdbe 93. De pauperie a cicuratis animalibus data. Si verres, bos, eqvus, canis, aliudve id genus animal hominem læserit, dominus animal noxæ ne dedito, sed medicationis pretium præstato, et duas qvartas Sin moriatur vulneratus, tunc animal dedito, et novem insuper marcas. 94. Si, dum domus attollitur, tigno aut ligno qvis interficiatur, ædium dominus lignum noxium abjicito, et pro mortuo novem marcas pendito. Qvodsi ligno noxio utatur, ædium dominus tota domo sarcito. 95. Qvi alienam terram foderit, domino marcas tres pendito. 96. Qvis civium mulctam exigat. Omnium delictorum mulctam cives una cum prætore exigunto, excepta pecunia vigilum et tributo. 97. De via publica fodienda. Qvi viam publicam foderit, eam, nisi intra dies qvinqve ponte operuerit, tribus marcis plectitor. mb W. sbau salatona 98. Qvi viam publicam impediverit, tribus marcis mulctator. 99. Non licet prætori mulctam, non adhibitis civibus, exigere. 86) Cap. 86. AS. 87) Cap. 86. AS. 88) Cap. 87. AS. (46) 100. Van Borgheren unde Amptlüden, de quat Gut unde valsche Mathe hebben. masolum De Schomakere dede valsche Scho maken, de Beckere, de to lüttick Bröt backen, de Krogere unde de Haekere, de valsche Mate hebben; de Vischere, dede olde qwade Vissche hebben, unde werden hiirauer begrepen, de scholen werden gerichtet van deme Rade. 101. We Dötslach unde Wundinghe scheeden scal. Doetslaghe, Wundinghe myt Swerden, myt Mesten, myt Gleuien, scholen richten unde underscheden der Stad Warzagen ɔ: Santmanne. 102. We Walt, Roff, ifte des gelick, scal sceeden. Huszvrede, Walt, Roff, unde ander sülffweldige Daet, de men klaget uppe Dinghe, scholen scheden de Stocknefend. deme 103. Wat Tüchnisse gan mogen in der Stad. Neyne Tüchnisse synd in der Stad ane Dingtüghe, Brutbenke, unde dat vor deme Raede schüt, unde Wynkop, de nicht synt myn dan twee Lüde; wedder dosse Tüchnisse wart dat Lantrecht nicht ghebroken. 104. Van Walt gedan eyneme Sunte Kanutes Gilde-Brodere. Oft eyneme Sunte Kanutes Gilde-Brodere wart Wald togelecht, is de Wald nicht apenbare, he entschuldighe sick myt synen Gildebroderen. 105. Van Dotslage unde Wundinge uppe deme Stadvelde. Dötslachte, Wundinghe, Afhouwe, dat dar schüt uppe deme Sleszwiiker Velde schal men scheden uppe deme Dinghe to Sleswigk. 106. Wan de Voghet anklaget eynen Bur. 89) Eyn Bur, angeklaget van der Stad-Voghede, scal antwerden in der Stad. 107. Van ruchtlosen apenbaren Meeneeders. 90) Ce We apenbare ruchtlösz is myt eneme meenen Eede, mach darna nicht richten 89) Cap. 88. AS. af nogle bli 363 o ogni emboqqa nov doir ayam to sars 5 added of boy added silica endega on oilgust 100. Calcearii, qvi calceos conficiunt vitiosos, pistores, qvi panem pinsunt nimis minutum, caupones et propolæ, qvi falsas habent mensuras, piscatores, qvi pisces vendunt putridos, ubi deprehensi fuerint, a senatu judicantor. 101. De cædibus, vulneribus, qvæ gladiis, cultris, lanceis infliguntur, statuunto veridici urbani. large eb gatud 102. De vi domestica, de rapina, et qvavis alia vi commissa, cujus nomine in comitio accusatio instituitur, judicanto octo viri. 103 Nulla in civitate testimonia admittuntor, præter comitiale, nuptiale, et qvod coram senatu peragitur, et vini conventionalis, qvod tamen duobus ad minimum constat testibus. Contra hæc testimonia jus regionis non violatur. 104. Si qvis ex Divi Canuti fratria de vi conveniatur, eaqve non sit manifesta, is suis se fratribus defendito. 105. Cædes, vulnera, mutilatio, commissa in territorio Slesvicensi, in comitio dirimuntor. 106. Rusticus a prætore conventus, in civitate respondeto. 107. De perjuris famosis. Qvi vulgo famosus est ob perjurium, is nec judicato, nec testimonium in comigo) Cap. 89. AS. (46*) ok neyn Tüch wesen uppe deme Dinghe ok nemande helpen in Twelffeeden, so langhe he apenbare Böthe hebbe gedan, unde hebbe deme Honen allen Schaden wederlecht, edder syn Houetgued behoret deme Koninghe unde der Stad. 108. Van eyneme Bure, de den anderen Bur in der Stad anklaget umme Deuerye. 91) Eyn Bur van deme anderen Bure in der Stad beklaget uppe Deuerye ifte Roff, edder ander Laster in deme Dorpe bedreuen, de scal deme Voghede Borghen setten unde to oreme eghenen Dinge scholen ze de Sake scheden na deme Lantrechte; isset ok dat de horen buten de Sysel, so scolen ze antworden in der Stad alse Gheste. 109. We myt Walt der Stad Veste ifte Planken brickt. 92) We myt Sülfdristicheit, edder van dumkönen Synne, uthe der Stad - Veste tüth Planken, Pale, ifte Steene, de gheue dree Mark, so vaken dat schüt. 110. Van Watmel ifte des geliken to kopende. Nemant, dede bringhet Watmel, ifte Want 93) deme gelik, vorkope dat anders alse et is, nicht bii Elen gedeelet. 111. Van Kopenscup vrömder Kremer unde Koplüde. Alle Kremer, Koplüde, dat Gheste synt, de scholt ore veyle Gud nicht uthvliggen behaluen in deme Markeddaghen. 112. Van Kopenscup blodiger Hüde. Neen Köpmann mach blodighe Hüde kopen edder Buckvelle vor Wespertiit, de de Knakenhouwer slachten, de se apenb-ar uthenghen. 113. We Dingk-Klaghe höret auer sick. We uppe deme Dingke Klege höret auer sich, unde sick des viften Daghes nicht entsculdiget, de sii vorwunnen. 91) Cap. go. AS. 92) Cap. 91. AS. tio dicito, nec alicui adesto in duodenario sacramento, qvoad publice pænitentiam egerit, ignominiaqve affecto omne damnum sarcierit, vel illius bona capitalia regis sunto et civitatis. 108. Rusticus in civitate arustico conventus ob furtum, rapinam, aliudve crimen ruri commissum, prætori fidejussoribus caveto, et in suo ipsius comitio controversiam dirimunto secundum jus regionis. Qvodsi extra provinciam sint, in civitate, ut advenæ, respondento. 109. Qvisqvis audacia, vel animo termerario, ex civitatis munitionibus eduxerit palos, tabulas aut lapides, is, qvoties id commiserit, tres marcas solvito. 110. Nemo pannum danicum, vel alium qvemvis advehens, aliter qvam solidum vendito, ulnis divisum ne vendito. 111. Mercatores, negociatores advenæ, merces suas venum ne exponunto, nisi in nundinis ipsis. 112. Mercatori pelles sangvinolentas aut caprinas ante tempus vespertinum emere non licet. Qvas laniones mactant, eas venum exponunto. 113. Qvisqvis in comitio se accusari audit, et qvinto post die se non defendit, pro convicto habetor. 93) wat C. 114. 366 Van Vorlenginge des Rechtes van deme Rade. De Rad heft Macht, alle Recht to vortogerende, wo 94) langhe se willen. 115. We kesen scal den Stadvaghet. Eynen Stadvoghet schal men alletiit kesen myt Rade des Rades. 95)

116. Nene Buwete schal men mit Stro decken. 800 Item, neen Huesz edder neen Buwete schal me decken mit Stro, ane van Gnaden der Herschop und des Rades, by XL Mark Bröke. 117. Daerne schal mit Vleken nicht drögen. Item, me schal keine Daerne mit Vleken drögen by XL Mark Bröke. 118. Van Fryheit und Reinicheit der Beecke. De Beecke schal fry und reine wesen, by Bröke III Marken. 94) so C. 95) Haand riftet tilføjer følgende to latinske Linier men uden Overskrift: Nullus ferens corimbos vendat per modios diuisim, nisi componat se cum consulibus. De følgende tre Capitler findes ikke i Haandskriftet, men i de trykte udgaver af Stadsretten. bermabilda 114. Senatus litis dilatandæ, qvoad ei visum fuerit, potestatem habet. 115. Prætor urbanus senatus consilio creandus est.

116. Nullum ædificium stramine contegatur, absqve principis et senatus indulgentia, sub 40 marcarum mulcta, 117. Areas frumentareas stramine ne siccanto, sub mulcta 40 marcarum. 118. Fossatum liberum esto, purum putumqve, sub trium marcarum mulcta. *)

  • ) Cypræus føjer endnu hertil følgende: Seqvitur

placitum Senatus totiusqve communitatis de juramento. Anno 1504 a nativitate Servatoris nostri die Veneris, præeunte diem Michaelis, cum quatuor juramenta danda essent, placuit senatui omnibusqve simul civibus in comitio placitoqve communi, ut qvi alterum ad juramentum adegisset, et cum is sese purgasset, eum convincere non posset, et tamen damno juramentoqve onerasset, is adversario, qvanti ejus interesset, præstaret, Principiqve et senatui 40 marcas persolveret. ISIC 0190 20 Flensborgs gamle Stadsret. Anno Domini millesimo ducentesimo octogesimo quarto, in crastino assumptionis beatæ ) virginis, seniores, consules coeterique ciues ciuitatis flensburgh 2) leges ciuiles, scripturæ commendatas, non habentes, hos articulos legum subsequentes composuerunt, gratia Domini Waldemari, illustrisimi ducis Jutiæ, super hoc contenta et concessa. Quorum 3) articulorum primus: 1. Quod 4) si ciues 5) eiusdem civitatis incusaretur a Domino Duce vel ab aliquo principe, nulla debet 6) illi inferri violentia antequam locus et dies libere respondendi ei præfigatur, 7) nec ad alium locum erit 8) compellendus causa purgandi se vel respondendi, nisi intra mænia ciuitatis, licet causa opposita fuerit læse maiestatis. 2. Si 9) quis etiam mulierem oppresserit, 10) is emendabit domino terræ 40¹¹) Si negauerit, octo marchas, tot ciuitati, tot etiam 12) denfensori mulieris. 13) veredici accedant 14) legaliter, 15) et iuramento suo decernant 16) veritatem. hoc pace 3. Si 7) quis ciuium in ciuitate hominem interfecerit, 18) et super priuatus fuerit per octo veredicos, satisfaciat domino terræ in 40 marchas denariorum, in 19) totidem ciuitati. Cognatis vero interfecti ter decem et octo marchas denariorum 20) cum marcha auri, quæ Görsum dicitur, emendabit, totius regni in hoc consuetudine obseruata. 1) benedicte W. 2) Flensburgensis W. 3) W. om. quorum.. primus. 4) Si quis flensburgensis ciuitatis ciuis incusaretur &c. W. Jofr. Slesvigs ældste Stadsret Cap. og den nyere FlensborgskeCap. 14. 5) quis P. 6) debetur P. W. 7) præfigeretur P. W. 8) esset expellendus P. W. 9) Cap. 2 S. Cap. 74 (77) NF. 10) compresserit W. 11) XX. W. 12) I Parenthese tilføjer Hdser.: alias unam. mulieri W. 13) 14) accedunt W. 15) legaliterque iuramento &c. P. W. 16) decernunt W. discernunt F. 17) Cap. 5 S. Cap. 67 (66) NF. 18) occiderit P. W. 19) et W. 20) denique pura marca &c. W. 4. Item 2) si rurensis 22) interfecerit 23) in ciuitate siue ciuem siue rurensem, et super hoc per 24) octo veredicos convictus vel etiam per recens factum detentus, 25) emendabit domino terræ 40 26) marchas, tot ciuitati et hæredibus interfecti, prout prius est expressum. 5. Item 27) si ciuis 28) ciui uulnus intulerit vel ad effusionem sanguinis percusserit, vulneratus vulnus suum vel vestes sanguinolentas 29) in placito debet 30) respondere 3) et reo 32) huius forefacti caussam imponere. Quod 55) si se absentauerit, et ad primum placitum non venerit, nec ad secundum, nec ad tertium, reus huius facti sine omni defensione iudicatur, 34) et domino terræ tres 35) marchas emendabit, et si veniens ad placitum negauerit, cum summo 36) conuiuio, in quo est, se purgabit. 6. Qualitas 57) vulneris sic distinguitur: Pro vulnere capitis 38) euidenti red- Pro manus vel pedis truncadendæ sunt sex marcha. Pro non euidenti tres. Pro 42) pollice quarta pars Reliqui vero digiti secundum Pro vulnere carnis tres martione, 39) dimidia emenda 40) hominis interfecti. 4) emendæ hominis. Pro indice dimidio 43) minus. positionem se 44) minorem sortiuntur emendationem. cha. Si est penetrabile, quod holsaar dicitur, sex marchæ emendantur. Et pro quolibet ossiculo 3 marche. Pro 45) oculo eruto, dimidia emenda hominis. Si lædatur os, sex marchæ emendantur. Pro uno osse, de uulnere exeunte, emendantur 3 marcha. Quod si plura ossa de eodem vulnere exierint, 46) cum dictis tribus marcis sint 47) emendata. 48) 21) Cap. 68 (67) NF. 35) tribus marcis W. 22) P. add. aliquem. W. add. aliquis. 36) suo confinio in &c. W. 23) W. add. unum. 37) Cap. 3 S. Cap. 71 (70-74) NF. 24) P. om. per octo. veredicis convictus &c. W. 38) in capite W. 25) deprehensus fuerit emendabit &c. W. 39) sectione P. W. 303 26) XX. W. 40) emendat W. 03 27) Cap. 3 S. Cap. 70 (69) NF. 41) W. om. interfecti. 28) quis P. 29) suas P. W. et om. in placito. 30) W. om. debet. 31) ostendere P. W. F. 32) pro P. W. 33) qui si subauscultaverit et &c. P. W. 34) iudicabitur W. 42) P. W. om. Pro.... hominis. 43) dimidia emendat manus reliqui &c. W. 44) suam W. semi minorem F. 45) Her begynder i P. cap. 7. 46) exeunt W. 47) P. W. om. sint. 48) emendantur W. (47) 7. Item 49) mulier adultera, a marito suo coram iudice accusata, si negauerit, Quod si maioris 50) convivii purgari debet iuramento duodeno 51) conuiuarum. conuicta fuerit per conuiuas, adultera reputetur; purgata vero, tam (a) 52) marito, quam ab aliis innocens criminis 53) habeatur, 8. Mulier 54) nubens in ciuitate, moriente marito, in diuisione hæreditatis accipiat de omni hæreditate, præter terras, tantum, quantum hæres, qui plus capiat, 55) insuper lectum unum integrum: 56) si duo, deterius: si unum obtineat Si illud. Et si habet liberos, licite exigant patrimonium, quando voluit. 57) vero pater superuixerit, uxore mortua, nulla lege filii a patre matrimonium exigant, Unicuique tamen 58) filiorum exponere tedonec

aliam duxerit in uxorem. pater netur tres marchas denariorum, scutum, gladium, 59) lanceam, si facultas 60) suppetat exponendi. 9. Cum 61) vero pater alteram duxerit, ante nuptias vel in nuptiis separet a se filios cum illorum 62) matrimonio, vel nominet sub testimonio sufficienti, quanta portic 63) eis contingat, 64) et illa portio sit sub custodia patris, donec ipsi velint. Si autem hæc neglexerit, in diuisione hæreditatis quidquid cum uxore illa 65) habuit, cum sua portione et liberorum, 66) æquali distributione in duas partes diuidetur, et dimidia totius boni debetur pueris. Dimidietatem 67) vero pater reci- Si vero illa liberos habuerit de altero marito, utantur iure piat cum 68) nouerca. simili, sicut prius 69) est expressum. 10. Item 70) expensæ nuptiarum de sola portione patris computandæ sunt. Sic expense exequiarum de sola portione puerorum. Non diuisa etiam substantia inter patrem et filios, si res augmentatæ vel 7') diminutæ fuerint, æqualiter participant augmentum cum defectu. 49) Cap. 4 S. Cap. 75 (78) NF. 5º) ex maiori conuiuio W. 51) duodecim W. 52) P. W. add. a. 53) W. om. criminis. 54) Cap. 7 & 8 S. Cap. 1 NF. 55) capit W. 56) P. W. add. et si tria paria vestium habeat, recipiat mediocrius. Go) alias facultates suppetant &c. W. 61) si P. Cap. 9 S. Cap. 2 NF. 62) eorum P. W. 63) partitio W. 64) contingit W. 65) sua P. W. 66) P. W. om. liberorum. 67) dimidia P. W. 68) et P. W. 57) volunt P. W. 58) vero P. W. 59) P. add. et. 9100 69) ante W. 70) Cap. 10 S. Cap. 2 NF. 71) et W. 11. Item 72) ciuis nubens in ciuitate, habens legittimos cum uxore, ipsa moriente, in diuisione hæreditatis dimidium possessionis totius accipiat, et dimidium pueri, quotquot fuerint. 12. Item 73) puero aliquo ex iis, 74) de quibus prædictum est, moriente, tota possessio hæreditatis illius cedat 75) patri et nulli alteri, ipso viuente. 301 13. Item 76) post obitum patris et matris in hæreditate accipienda, 77) frater recipiat duas partes, soror vero tertiam. obitum fratrum et sororum frater et soror æqualem recipiant portionem. Sed post 14. Item 78) de violento raptu mulieris et abscissione membrorum, et 79) de homine interfecto et de oculo eruto debent octo veredici discernere veritatem. 15. Item 80) pro omni delicto in proximo articulo superius notato, infra campum ciuitatis contingenti, atque 81) a ciuitate usque Brunssnus 82) ad partem Aquilonem; 83) item 84) a ciuitate usqve Mordbecke, 85) ex una parte: item 86) a ciuitate usque Withstagwath, 87) ad meredianum; 88) item 89) a ciuitate ad australem partem usque ad fossam, quæ separat terras Flenstoffthe et 90) ciuitatis, debent etiam octo veredici discernere veritatem. 16. Item 9) diuisiones hæreditatum et terrarum pupillorum et orphanorum debentur publicari in placito ciuitatis et non in 92) alio loco, alioquin indiuise 93) reputantur. 94) 17. Item 95) si moriatur aliquis in ciuitate vel infra campum ciuitatis, quod 72) Cap. 4 NF. 73) Cap. 5 NF. 74) his P. W. 75) cedit W. 76) Cap. 6 NF. 77) recipienda P. W. 78) Cap. 23 NF. 79) item W. 80) Cap. 24 NF. 81) P. W. om. atque. 82) Brunsnisse P. W. 83) borealem P. W. Haandskriftet tilføjes ogs faa i Parenthese: rectius borealem seu aquilonem.

84) P. W. om. item. 85) Wordtbacke P. Nordbeck W. 86) P. W. om. item. 87) Wistedewads W. 88) meridiem W. 89) P. W. om. item. go) W. om. et. 91) Cap. 7 NF. 92) W. om. in. 93) indivisa W, 94) P. W. add. Si hereditas inter pueros indiuisa, debent consangvinei sex ex parte patris, alteri sex ex parte matris, dividere hereditatem inter illos cum iuramento coram senatu, quod non scirent melius. 95) Cap. 98 (95) NF. (47*) dicitur Wigbelt 96) et fuerat Laghköpt, 97) non hunc 98) hæredes, tunc consules cum aduocato bona mortui in eorum custodia debent per diem et annum obseruare. Et si interim nullus hæres 99) bona ejus 100) requisierit, ipsa ¹) bona cédant domino terræ. 18. Item) si aliquis moriatur ciuis, relinquens post se liberos, si habeat cognatos in rure, illi cognati sub eorum custodia pueros mortui cum 3) bonis eorum recipere non possunt, nisi super hoc in ciuitate cautionem sufficientem, et non in rure, fecerint. 19. Pater) mortuo, si mater puerorum (bona) 5) inutiliter consumserit, si pueri cognatos non habeant, qui bona eorum custodire possint, 6) consules ciuitatis cum aduocato bona puerorum sub eorum recipiant custodia, donec 7) pueri peruenerint ad annos discretionis. Quod dictum'est de matre, similiter et 8) obseruandum est de patre. 20. Item 9) filia, vel soror, vel neptis alicujus expers erit, viuentibus paren- Juuenis seducens illam, tibus, capitali portione, si recesserit (cum) 10) iuuene. tenebitur ad emendam nouem marcharum. 21. Item") vir deprehensus cum legitima alterius in loco suspecto, adhibitis duobus testibus vicinis, quidquid læsionis habuerit, coactus sustineat. non affuerint, procedatur secundum leges 12) terræ. Si testes 22. Item 3) non exactor, non præpositus, neque aliquis alius, de turpitudine legittima alicujus se intromittat, nisi per maritum legittime fuerit accusata. 23. Item 14) mulier si conuicta fuerit de adulterio, capitalis portio nulli debetur, nisi marito. Si autem in facinore deprehensa, eadem portio cedat do. mino terræ. 96) Wigbolt W. 97) logtopt W. 98) habens P. W. 7) P. W. om. donec. . . . discretionis. 8) quoque W. 9) Cap. 13 S. Cap. 76 (79) NF. 99) W. add. ea. 10) P. W. add. cum. 100) W. om. eius. 11) Cap. 19 S. Cap. 77 (80) NF. Dette Cap. 1) ea W. mangler i W. 2) Cap. 9 NF. Dette Cap. mangler i W. 12) legem P. 3) P. om. cum bonis eorum. 15) 4) Cap. 10 NF. Cap. 78 (81) NF. Dette Cap. mangler i W. 5) P. W. add. bona. 14) Cap. 20 S. Cap. 79 (82) NF. Dette Cap. mangler i W. 6) possunt W. 24. Item 15) si quis deprehenderit furem suum et manus ad terga 16) ligauerit, ducat ad placitum, suspendat eum, alioquin emendabit domino terræ 40 marchas denariorum. Si vero furem deprehensum ante placitum dimiserit, tantum '7) emendabit vel iurabit cum summo conuiuio, se non ligasse furem nec comprehendisse. 18) 25. Item 19) si quis alicui ciuium furtum imposuerit, impetitus purgabit se cum quinque vicinis, tribus a dextra, 20) duobus a sinistra assumptis. Si unus vel duo ipsorum ipsum defendere noluerint, iuret super reliquias, ipsos deficere caussa inuidiæ, et tunc requirat duos remotiores ad purgandum se. Si plures quam duo ex illis quinque defecerint, sit 21) conuictus. Et si 22) ipsum 23) purgauerint, necesse est, quod 24) sex 'de summo conuiuio, in quo est, ipsum super hac caussa defendant, et extunc 25) sit defensus. Si in nullo conuiuio sit, sex ciues, soluentes suum Arngiald et Tofftgiald, suo iuramento superaddito quinque supradictorum, ipsum totaliter expurgabunt. Et si in his defecerit, ipsius capitalis portio cedat usui dominorum, et furtum tripliciter restituet 26) impetitori. 26. Item 27) fur veniens ligatus ad placitum, si quantitas furti exegerit, suspendatur, et a nemine condemnetur. 27. Item 28) si qvis ciuium furem, quem legaliter sciuerit esse conuictum, hospitauerit, et idem fur in domo sua fuerit deprehensus, dominus domus emendabit tres marchas denariorum ciuitati 29) et tot domino terræ. 28. Item 3º) si domesticus per aduocatum siue per alios conciues 31) incusatus, 32) quod furem, quem legaliter sciuit 33) conuictum, hospitasset, si confessus fuerit, emendabit prout prius dictum est. Si autem negauerit, iuramento duodeno 15) Cap. 14 S. Cap. 114 (115) NF. mangler i W. 16) tergum P. 17) F. om. tantum. 18) deprehendisse P. 19) Cap. 15 S. cap. 115 (116) NF. 20) W. add. et. 21) P. W. om. sit conuictus. 22) se W. 23) P. om. ipsum. 24) ut W. Dette Cap. 25) tunc W. 26) cedat P. W. 27) Cap. 17. S. cap. 116 (117) NF. Dette Cap. mangler i W. 28) Cap. 117 (118) NF. Dette Cap. mangler i W. 29) F. om. ciuitati. 30) Cap. 117 (118) NF. 31) ciues W. 32) inculpatos P. W. (inculpatur?) 33) P. W. add. esse. sui summi 34) conuiuii se purgabit. decim ciuibus suum Tofftgiald et rabitur. 374 Et si in nullo fuerit conuiuio, cum aliis duo. Arngiald soluentibus, a tali impetitione libe- 29. Item 35) si quis a domestico domus petierit, ut 36) exploret 37) in domo de furto, negante domestico et exactore non præsente, tres marchas in limine Si adsit nihil in limine ponat. Si ingressus exactor, ponat, demum 38) intret. domum nihil inueniens, pecuniam in limine positam amittat: si autem furtum 39) sub serata custodia, ad quam domestica claues 4°) habuerit, inuentum 4¹) fuerit, hospes pro fure reputabitur, et ipsius portio capitalis cedat domino terræ, excepta terra, quia terra ciuibus, siue eorum hæredibus, aufferri nequaquam potest, nisi ciuis pro aliquo crimine erit fugiens vel proscriptus, vel regnum 42) præsumserit 45) rehabebit. 30. Item 44) si maritus (vel) 45) uxor pro furto accusati, 46) si furtum extra do- Si vero intra domum remum inuentum fuerit, uxor criminis nescia iudicatur. 47) pertum fuerit, mulier cum hospite rea iudicatur. 31. Item 48) nullus emat equum vel equam aut formatum (pannum) 49) aut lanceam aut fabrefactum aurum, 50) aut securim cum manubrio, aut gladium cum vagina aut bouem, aut alia animalia, nisi habeat super hoc 5') duos testes, qui vin 52) dicuntur. Quia furtum post hæc impositum manu duodecima excusatur. 32. Item 53) ciuis a ruricola citatus ad placitum, sequenti die in placito respondeat; si 54) non responderit, sit conuictus; si est de pecunia, exactor cum duobus ciuibus ruricolæ extorqueat satisfactionem a conciue. 34) P. W. om. summi. 35) Cap. 21 S. cap. 118 (119) NF. 36) et P. W. 37) expetat de &c. W. 38) domum P. et domum W. 39) W. add. invenerit. 40) clavem W. 41) W. om. inuentum fuerit. 45) P. add. vel.. 46) accusatur P. 47) indicatur P. 48) Cap. 23 S. cap. 120 (122) NF, 49) P. add. pannum. 50) argentum P. W. 51) hæc P. 52) vinne P. vidne W. 42) regem P. W. 43) P. W. add. impugnare; requisitor etiam furti suum tripliciter. 44) Cap. 22 S. cap. 119 (121) NF. Dette Gap. mangler i W. 55) Cap. 24 S. cap. 62 (61) NF. mangler i W. Dette Capitel 54) F. add, vero. 33. Item 55) si ruricola furem suum in ciuitate susceperit, suspendet eum in loco ibidem furibus deputato. Et 56) si ultra terminum ciuitatis duxerit, emendabit iudici 40 marchas denariorum. 34. Item 57) si quis ligauerit aliquem in ciuitate absque 58) euidenti furto, emendabit iudici quadraginta marchas, et totidem ciuitati, et totidem illi, quem ligauit. 35. Item 59) si rurensis, qui rapinam fecerit in rebus ciuium, fuerit deprehensus, rapinam restituat, 60) et iudici satisfaciat 61) in 40 marchas, 62) in totidem ciuitati, et 63) totidem iniuriam passo- Et 64) si negauerit, excusabitur octo 65) vicinis, habentibus terras et domos, prius tamen fideiussione posita, quod sint domestici purgatores. 36. Item 66) pro aliquo incusato aliqua ex causa, si ciuis pro eo fideiubeat, et ipse postmodum super hoc conuictus fuerit, ciuis pro eo respondeat. 37. Item 67) ciuis non reddens debitum, quod dicitur Arngiald, et impetitus ab aduocato, in primo placito post natiuitatem Johannis Baptiste debitor erit trium orarum 68) venerit, 69) pro se non satisfecerit, debitor erit trium marcharum, et si domi non fuerit, absentia ipsius 70) ipsum non recusabit. 71) 38. Ingelt 72) edder arffköp. 75) Item habet dominus ciuitatis quoddam speciale debitum, quod dicitur Arfköp, 74) quod 75) redimitur ibidem morientium hæreditas, non tamen omnium, sed quorun- 55) Cap. 25 S. cap 121 (123) NF. Dette Capitel mangler i W. 67) Cap. 29 S. cap. 64 NF. 68) P. W. add. sic (si W.) in secundo, et si in 56) quod P. tercio non. 57) Cap. 26 S. cap, 122 (124) NF. Dette Capitel mangler i W. 69) P. W. add. et. 70) eius eum non W. 58) F. om. cat. 59) Cap. 28 S. cap. 123 (125) NF. 60) restituet W. 61) satisfaciet W. 62) W. add. et. 63) P. add. in. 64) quod P. W. 65) ex P. 66) Cap. 28 S. cap. 63 NF. Dette Gap. mangler i W. 71) excusabit P. W. 72) Overskriften mangler i P. 73) Cap. 29 S. cap. 11 NF. 74) Erbkauf P. W. & W add. in parenthesi: Eiengield,

75) quo F. quodsi non redimit et moritur in ciuitate, illius hæreditas apud dominum ciuitatis manet, non &c. P. W. dam, quia 76) nulli viri 77) non uxorati emunt 78) illam immunitatem, sed ciues vxorati et omnes hospites, de quacunque terra venientes, nisi redemerint hæreditatem cum 4 or 79) solidis denariorum et 2 denariis, dummodo 80) libram cum drachma tenere possint, hæredem habebunt dominum terræ, 39. Item 8) nullus pistor exerceat artem pistoriam, nisi dederit aduocato 82) marcham denariorum in 83) introitu suo et tres modiolos farinæ tritici in vigilia Apostoli S. Thomæ. Simili modo soluat 84) ciuitati marcham denariorum et non farinam. Insuper omnes pistores aduocato 85) semel in quolibet anno singulariter quilibet illorum det tres modulos 86) farinæ triticeæ in festo memorato. 40. Item 87) carnifices 88) non introeant marcellum, 89) nisi prius dederint 2 oras aduocato et tantum ciuitati. Insuper 90) soluant omnes carnifices aduocato semel in anno quolibet 91) 18 oras denariorum. 41. Item 92) quilibet sutor ad introitum suum det aduocató dimidium marche denariorum et tantum ciuitati. 42. Mulier 93) tabernaria vel vinitor, habens mensuram iniustam, delinquit 94) et pro delicto 95) soluat aduocato 3 ort. 96) et tantum 97) ciuitati. 43. Item 98) mulier tabernaria non vendat mensuram carius, quam in placito per consules fuerit propalatum. 99) Quod si fecerit, puniatur ad emendam pecuniæ memoratæ. 100) Simile judicium fiat de modio ¹) injusto. 44. Item 2) si domus arserit et flamma euidenter apparuerit, inhabitator do- 76) P. W. om. quia nulli 77) P. add. nempe. W. add. enim. 78) et nati in hac ciuitate immunes sunt ab illa, sed &c. P. W. 79) W. add. Oere. 80) dum P. W. 91) Cap. 32 S. cap. 50 NF. Dette Cap. mangler i W. 82) F. om. aduocato. 88) Haandskriftet tilføjes i Parenthese: knakenhauwer; og i P. paa lige Maade: lanius. macellum F. 89) 90) desuper F. 91) F. add. anno. 92) Cap. 53 (52) NF. Dette Capitel mangler i W. 93) Cap. 36 S. 94) P. W. om. delinquit et. 95) debito. W 96) oras P. W. & add. denariorum. 97) totidem W. 83) P. om. in.. suo. 84) solum F. 85) I Haandskriftet tilføjes i Parenthese: dem vagede. 86) modiolos P. 98) Cap. 54 & 55 NF. 99) prolatum P. W. $7) Cap. 34 S. cap. 51 & 52 NF. Dette Capitel 100) W. add. tres Oeræ. mangler i W. 1) modiolo W. 2) Cap. 37 S. cap. 57 (56) NF. mus reddat domino terræ tres marchas denariorum, et ciuitati tantum, vel juret manu duodecima, non ex³) sua negligentia, sed hostili impositione 4) incendium contigisse. 45. Item 5) postquam condictum fuerit in placitó et ab omnibus approbatum, ut excubia nocturnæ fiant in ciuitate, qui debet inchoare et omiserit, reddat aduosolidos denariorum postquam inceptæ fuerint. Si alicubi defecerint, ad ciues pertinet corrigendum. cato 9 46. Nullius 6) uxor, ignorante marito, impignorare vel vendere potest rem aliquam, nisi pro 12 solidis denariorum ad majus, et ad majus pro totidem fideiubeat. Si vero aliquis ausu temerario ultra prætaxata 7) præstiterit, et pignus a muliere receperit, sine redemtione aliqua marito pignus restituet. 8) Quod si non fecerit, sed occultauerit, 9) reputauerit 10) quasi furtum. 47. Item) ciuis ducens ruricolam uxorem, equaliter diuidant terram in ciui. tate et in rure, si dissensio aliqua fiet inter eos. 48. Item 12) qui non fecerit pontem suum infra quintum diem post judicium placiti, reddat exactori et ciuitati 9 solidos denariorum, 49. Qui 13) autem posuerit fimum suum in ponte ad mensem et non fecerit deportari, reddat tantum. sthistog 50. Item 14) qui occupauerit plateam domini ducis positione domus suæ, reddat domino terræ 3 marchas denariorum et ciuitati tantum. 51. Item 15) qui penitus obstruxerit plateam domini ducis sepe, vel alio obstaculo, structuram diruat, et exactori satisfaciat in tribus marcis et ciuitati tantum. 52. Item 16) si quis auidus domo vel sepe alicujus terram occupauerit, et super hoc fuerit impetitus, si fuerit in quieta possessione per diem et annum, terram sibi vendicat 17) cum 12 ciuibus, terram habentibus in ciuitate. Ce Cap. 41 S. cap. 26 NF. Dette Capitel mangler i W. 3) W. om. ex. 11) Cap. 40 S. 4) P. W. add. hoc. 12) 5) Cap. 38 S. Dette Cap. mangler i W. €25.NF 6) nulla P. W. Cap. 39 S. cap. 80 (83) NF. 13) Cap. 27 NF. Dette Capitel mangler i W. 7) prætaxatás W. 14) Cap. 28 NF. Dette Capitel mangler i W. 8) reddat P. 15) Cap. 29 NF. Dette Capitel mangler i W. 9) occultabitur P. 16) Cap. 42 S. cap. 30 NF. 10) reputabitur P. W. & W. add. illi. 17) vindicet P. W. (48) 53. Item 18) si quis inuadiauerit 19) terram vel rem aliam, 20) si non vult redimere, dum creditor sua repetit, sex homines mittat ad eum, qui offerant ei redem- Si non redemerit infra 22) illum terminum, tionem vadii 21) infra quintum diem. proximo sequenti placito, productis sex prædictis nunciis in testimonium et judicio Si vero aliud 24) vadium fuerit, quam placiti, vendicat 23) sibi dictam terram. terra, et creditor amiserit illud, manu duodecima 25) confirmabit, se vadium 26) memoratum cum rebus propriis amisisse. 54. Item 27) si quisquam, legis 28) ignarus, pecuniam sibi commissam se negauerit recepisse, excusari poterit duodeno juramento. Si totum reddidisse dixerit, confirmet hoc duobus testibus, et postea, testibus diligenter examinatis, Si dixerit, 30) se partem reddidisse, exponat expurget se duodecimo 29) juramento. residuum, confirmans etiam duodeno juramento. 55. Item 3) si solus soli commiserit pecuniam custodiendam, solus, 32) si Si commisit cum testibus, cum testibus se purgaimpetat, 33) per se defendat. bit, illis tamen diligenter examinatis. 56. Quilibet 34) tamen 35) seruet res alienas sicut 36) proprias. 57. Item 37) si quis requisierit portionem hæreditariam, si negauerit impetitus, poterit excusari duobus testibus et duodecimo juramento ciuium legitimorum. 58. Item 38) notandum, quod ubi plura sunt 39) duodena juramenta, inter 40) unumquodque quinque dierum debet esse interuallum. 41) 59. Item 42) si quis domum alicujus infringit, et per tale delictum detentus 18) Cap. 43 S. cap. 31 NF. 19) oppignorauerit P. W. invadierit F. 20) aliquam W. 31) Cap. 45 S. cap. 33 NF. Dette Capitel mangler i W. 32) suo solo iuramento se &c. P. 33) impetiit F. 34) Cap. 46 S. Dette Capitel mangler i W. 35) P. om. tamen. 21) pignoris P. W. 22) intra W. 23) vendicet P. W. 36) veluti P. 24) pignus aliud fuerit &c. P. W. 37) Cap. 47 S. cap. 12 NF. 25) duodena W. 38) Cap. 48 S. cap. 34 NF. W. om. Item. . 26) pignus P. W. quod. 27) Cap. 44 S. cap. 32 NF. 39) P. add. quam W. 28) legum W. 29) duodeno W. 30) dicit P. dicet W. (8) 40) W. om. inter. 41) W. add. in novo placito. 42) Cap. 59 (58) NF. Dette Capitel mangler i W. fuerit, emendabit domino terræ 40 marchas denariorum, ciuitati tantum, et 43) possessori domus. Si vero detentus non fuerit, et 44) postmodum pro tali caussa impetitus, octaua manu, videlicet 45) a dextris et a sinistris circa domum eandem 46) sedentibus, se expurgabit. 60. Si47) quis inuaserit domum alicujus 48) hostiliter, emendabit domino terræ 40 marchas, ciuitati tantum et hospiti tantum, et pro damno in 49) domo perpetra. to, secundum qualitatem et quantitatem facti, emendabit. 61. Si 50) vero in domo vulneratus vel verberatus fuerit, emendationis nihil accipiat. 5) Si 52) autem ibidem interempto emendationem quis quæsierit, emendabit domino terræ 4ota marchas denariorum. Si autem prædictus inuasor nullum damnum in domo fecerit, emendabit 53) 3 marchas, vel juret manu duodecima, quod non hostiliter intrauit. corda trahat. 62. Item 54) si institores 55) de aliis terris venient, 56) si commercium de panno fecerint, emptor panni prospiciat, quid emere debeat. Postea pannum cum Quia non licet alicui pannum rejicere, nisi tuneca (?) 57) demolitum uel putredine violatum. Nec licet, nisi ciuitatensibus, vendere cum ulnis. quis super hoc fecerit et conuictus fuerit, exactori marcham 58) persoluat et tantum ciuitati. boop Si 63. Item 59) hospes nec humulos vendere minori modio, videlicet 6º) Lantskippe, 61) mensurales, 62) nec 63) linum cum instrumento Bismer ponderatum, præsumat. Si quis 64) fecerit et conuictus fuerit, prout prius dictum est punietur. 43) P. add. tantum. 44) sed P 45) atque F. 46) tandem F. 47) Cap. 49 S. cap. 60 (59) NF. 48) alterius W. 49) P. W. om. in domo T 50) Cap. 49 S. cap. 60 (59) NF. 51) recipiat W. 52) etiam si plane interemptus et qui 'emendationem quæsierit, emendabit &c. P. W. 55) emendet tribus marcis W. 54) Cap. 50 S. cap. 35 & 56 NF. 55) mercatores P. W. 56) venientes P. & om. si W. 57) tinea P. W. 58) tres marchas P. W. 59) Cap. 37 NF. 160) vulgo W. 61) landselg W. lattschippe F. 62) mensuratos P. W. 63) W. om. nec. 64) W. add. contra. (48*) 64. Item, 65) si emptor in signum emtionis dederit quidquam in manu 66) vendentis et postea nolit emere, 67) habeat gratis venditor, quod accepit, et insuper sex solidos denariorum. Et si aliquid biberint in signum emptionis, nihil 68) addiderit quidquam, reddat potum commercii violator. Et si postea negauerit violator, se aliquid emisse,, defendat se juramento eorum, qui bibitioni interfuerunt. Sed si solus aliquid emerit a solo, et postea negauerit, juramento suo solo et proprio se 69) defendat. 65. Item 70) si quis conduxerit nauem et in potu 7) testes habuerit, si in nauem res suas attulerit, et postea ire noluerit, [et] 72) reddat naulum 73) integrum. Si nihil intulerit, reddat dimidium. 66. Item 74) si quis ciuis vel mercator tam longe a portu velificauerit, ita ut lignum, quod dicitur Mast, 75) videri non poterit, careat omnibus bonis, pro quibus soluere 76) debuit theoleneum 77) et non persoluit. 67. Item 78) si quis ciuis nauem habens, 79) quæ sex Last portare valeat, unums) Last, si vero duodecim Laster potuerit portare, duas Laster absque omni grauamine thelonei secum deferat *) libere ac quiete. 81) 68. Item 82) si quis tributum, quod dicitur Torehörtich, 83) infra conterminum ciuitatis non persoluerit, 3 oras 84) denariorum soluat exactori; insuper quot campos Et si deprehensus villarum pertransierit, tot trium orarum poenæ subjacebit. non fuerit, et postmodum pro tali facinore incusatus, si negauerit, duodecima Et si in lege defecerit, in tribus marcis satisfaciat exactori. manu se excuset. 65) Cap. 51 & 52 S. cap. 58 NF. 76) persoluere P. 77) theloneum F. 66) manum P. 67) emisse P. W. 68) nihilque W. 69) W. om. se. 70) Cap. 53 S. cap. 81 (84) NF. Dette Capitel mangler i W. 71) portu res suas habuerit &c. P. portu F. 72) P. om. et. 73) præmium P. 7 Cap. 82 (85) NF. Dette Capitel mangler i W. 75) Ra P. 78) Cap. 83 (86) NF. Dette Capitel mangler i W. 79) habeat P. 80) de quinque tantum persoluat teloneum, si autem duodecim portare valeat, ex decem tantum

  • )

persoluat, reliqva ferat libere et quiete P. ducat F. 81) Her ender P. 82) Cap. 39 NF. Dette Capitel mangler i W. 83) Torohtort F. & om. infra. 84) vel F. 69. Item 85) nautæ quidquid satisfecerint pro discordia gubernatori, dum sunt in via, nihil ad exactorem pertinet. 70. Item 86) quicunque infra 87) Brunznes nauem fregerit, libere bona sua possideat, quicquid de rebus suis saluare poterit. 71. Item 88) nauta propter potum, vel negligentiam, in portu nauem demittens, tenentur nautæ expectare eum per diem et noctem. Si tunc non uenerit, recedant nautæ, et ad quodlibet Anckerhalt reddat 9 solidos denariorum. Si pirate ad nauem venerint et aliquem læserint vel lapidem vel 89) nauem projecerint, absens ille de bonis suis nihil penitus habebit. 72. Item 9º) cum nauis extra portum fuerit et iuxta littus quieuerit, nullus ausu temerario de naui ad 91) terram vadat sine licentia nautarum, sicut 92) direptionem rerum suarum secum existentium 93) tunc temporis voluerit euitare. 73. Item 94) quicunque furtum commiserit in naui, in insulam inhabitatam cum cibariis trium dierum, cum Tunder, 95) ferro igneo eum mittant. 74. Item 96) cum redierit nauis ad portum, nullus præsumat res suas de naui deferre sine licentia nautarum et gubernatoris. 75. Item 97) nautæ cum ad portum venerint, ab aliquibus impetiti, tenentur cum nautis iuxta nauem respondere. 76. Item 98) si aliquis aliquem in aquam projecerit violenter, reddat duodecim marchas. Si nolens fecerit, juret duodecima manu, se ignoranter fecisse, et emendet sex marchas. 77. Item 99) si quis percusserit alium, etiam fratrem conjuratum, baculo 85) Cap. 54 S. cap. 84 (87) NF. Dette Capitel mangler i W. 86) Cap. 55 S. cap. 85 (88) NF. 87) inter W. 93) exstantium P. 94) Cap. 60 S. cap. 88 (91) NF. 95) W. add. et. 96) Cap. 61 S. cap. 89 (92) NF. Dette Capitel 88) Cap. 57 & 58 S. cap. 86 (89) NF. Dette Ca- mangler i W. pitel mangler i W. 89) in? 97) Cap. 62 S. cap. 90 (93) NF. Dette Capitel mangler i W. go) Cap. 59 S. cap. 87 (90) NF. Dette Capitel mangler i W. 98) Cap. 64 S. cap. 73 (76) NF. 91) in F. 99) 92) si F. Cap. 65 S. Cap. 72 (75) NF. Dette Capitel mangler i W. vel malleo securis, 100) capulo ensis vel pugno, emendet 6 marchas. Si capillos traxerit, vel indecenter tractauerit, aut in terram dejecerit, vel vestes ejus lania- Si negauerit istum, uerit, vel fuderit potum super eum, emendet 3 marchas. excusat se duodecimo juramento. 78. Item') si filius putatiuus a patre in placito cognitus, par erit in hæreditate sorori legittima. In aliis hæreditatibus æqualiter cum coeteris recipiat. 79. Item, 2) si quis expellere vult de terra sua colonum, non vi sed lege tractet eum et mittat ad eum, transacto termino, ter binos viros, qui nuncient ei, Si noluerit récedere, habeat possessor ut infra quintum diem a terra recedat. prædictos sex testes in placito, et secundum testimonium illorum judicet placitum recessum coloni infra 5 dies. Si amplius sederit, reddat possessori tres marchas. Si dixerit, terminum nondum venisse, licet ei hoc scire juramento duodeno, tantum de uno anno. nulli 80. Item 3) si quis colonus habet propriam domum in terra alterius, vendat, nisi prius obtulerit domino terræ venalem; quia, si alius emerit, quærat precium ubi vult; quia domus est illius, cujus est terra. emere, 81. Si4) possessor non vult domum oblatam licite non potest auferri. 82. Item 5) piscatores per totam aquam nostram usque Brunsznes libere habent piscari cum omnibus suis instrumentis. 83. Item 6) carpentarii ciuitatis, exactore veniente, per biduum seruient ei, et ipse pascat eos. tori. 84. Item?) sal, si minus fuerit tertio dimidio Liespundtt, medietas cedat exac- Si tribus minus, totum. 85. Item 8) quicunque ciuis coram duce vel principe alicubi extra ciuitatem 100) seceris, capuldensis yel &c. F. 1) Cap. 67 S. Cap. 13 NF. Dette Capitel mangler i W. 2) Cap. 69 S. Cap. 40 NF. Dette Capitel mangler i W. 3) Cap. 70 S. Cap. 41 NF. Dette Capitel føl ger i W. efter det 85de. 4) Cap. 70 S. Cap. 41 NF. Dette Capitel følger i W. efter det 85de. 5) Cap. 71 S. Cap. 22 NF. Dette Capitel følger i W. efter det 6) Cap. 472S. 7) Cap. ;6 S. ler i W. Dette Capitel mangler i W. Cap. 42 NF. Dette Capitel mang- 8) Cap. 56 S. Cap. 15 NF. quo mo- Flensborch 9) de conciui suo quærimoniam mouerit, priusquam in ciuitate de eodem exposuit quærimoniam, ciuitati emendabit tres marchas, et illi, de uit quærimoniam, omne damnum, quod in hoc sustinuit, recompenset. 86. Item 1) vir veniens de longinquo ciuis effectus, si ad diem et annum moram fecerit, postea ab aliquo impetitus, quod seruus fuerit et furtim recesserit, duodeno juramento ciuium se purgabit. 87. Item) quicunque, siue miles fuerit siue baro, qui intra moenia ciuita tis habitare voluerit, omni lege ciuitatis subjacebit, in ejus onere et grauamine ciuitatis, 88. Item 12) aliquis pro debito in placito impetitus fuerit, confessus reddat intra quinque dies. Si tunc non persoluerit, præfigantur illi alii quinque dies sub poena 2 orarum. Qui si tunc renuerit, iterum sibi præfigantur quinque dies sub simili poena. Si postea contumax fuerit, exactor cum ciuibus licite prædictam pecuniam de domo debitoris extorqueat conquerenti cum prædicta satisfactione et exactori 3 marchas. Si adhuc debitor contumax in totum negauerit, exactori et ciuibus 40 marchas persoluat. 89. Item 13) si exactor vel pueri ejus, si contra jura ciuitatis deliquerint, et coram ciuibus satisfacere noluerint, ciues habent potestatem coram principe conquerendi.

90. Item 14) si quis domare voluerit bestiam crudelem, scilicet leonem, ursum, simiam, aut hujusmodi, et ipsa hominem occiderit, possessor bestiæ emendam plenam persoluat. 91. Item 15) si aper cujuspiam vel taurus, equus vel canis, aut hujusmodi læ serint, non tradent 16) lædentem in potestatem læsi, sed dabit medico 17) pro medela vulneris. Emendabit etiam duntaxat 18) 2 oras denariorum. 9) Flensburgensem W. 10) Cap. 77 S. Cap. 16 NF. Dette Capitel følger i W. efter det 87de. 11) Cap. 63 S. 12) Cap. 79 S. ler i W. 13) Cap. 80 S. mangler i W. Cap. 17 NF. Cap. 65 NF. Dette Capitel mangs Cap. 18 NF. Dette Capitel 14) Cap. 81 S. Cap. 43 (44) NF. Dette Capitel mangler i W. 15) Cap. 82 S. Cap. 44 (45) NF. tradet (?) 16) 17) W. add. pretium. 18) W. om. duntaxat. 92. Si 19) læsus mortuus fuerit, tunc tradet lædentem cum emendatione 9 marcharum. 93. Item 20) si eleuetur domus, et aliquis a tigno 21) vel trabe, vel a pinaculo, vel ab alio ligno usque ad mortem percussus fuerit, lignum percutiens exponatur, et dominus domus pro morte hominis 9 marchas denariorum emendabit. Si 22) vero lignum, de quo percussus est mortuus, sub tecto locetur, domum ipsam etiam totaliter emendabit. 94. Item 23) si quis foderit terram alterius, emendabit possessori tres marchas. 95. Item 24) si quis viam publicam foderit, aut statim cum ponte tegat, aut emendet 3 marchas. 96. Item 25) pro quolibet delicto omnes vitæ 26) debentur ciuibus et exactori. Exactor etiam per 27) se non recipiat vitæ 28) sine ciuibus. 97. Qui 29) occupauerit plateam domini ducis positione domus suæ, domino terræ tres marcas denariorum et ciuitati tantum. reddat 98. Item 3) si ruralis impetitur ab exactore ciuitatis, in ciuitate tenetur respondere.

99. Item 3) quicunque notorius de perjurio infamis existerit, 52) de coetero non judicet nec testis erit in placito, nec aliquem sublevare poterit in numero duodeno, donec publicam egerit poenitentiam de commisso. 100. Item 33) rusticus a rustico impetitus in ciuitate pro furto, vel rapina, vel pro alio crimine in rure commisso, exactori fidejussorem ponat; ad placitum 19) Cap. 82 S. Cap. 44 (45) NF. 20) Cap. 83 S. Cap. 45 (46) NF. 21) ligno W. 22) W. om. Si. emendabit. 23) Cap. 85 S. Cap. 46 (47) NF. Dette Capitel mangler i W. 27) pro W. 28) Wyde W. 29) 24) Cap. 86 S. Cap. 47 (48) NF. Dette Capitel 30) mangler i W. 25) Cap. 87 S. Cap. 19 NF. 26) Wyde W. 31) 32) Dette Capitel (Cap. 41 S.) er aftrykt efter W. da det i Haandskriftet er udeladt; at dette er steet ved en Forfemmelse, fees deraf, at Gapiteltallet springer fra 96 til 98. Cap. 88 S. Cap. 20 NF. Cap. 89 S. Cap. 21 NF. exstiterit W. 33) Cap. go S. Cap. 124 (126) NF: proprium causam discutiant juxta legem. Si sint extra Sysel, in ciuitate tenentur, ut hospites, respondere. 101. Item 34) si quis ex casu, vel ebrietate magna contingenti, vel etiam ex aliquo infortunio, parietem domus vel ostium conciuis sui depresserit, valen- Si autem tem dimidiam marcham, si quæretur, emendat domestico tres marchas. negauerit, duodecima manu se purgabit. 102. Item 35) si quis de ciuibus nostris in Iutlandia apud tabernas salis emerit, et deportari fecerit, ponderabitur; sed quod dicitur toythe fieri non potest. Si in via emerit, juri subjacebit ut hospes.

  • 00

96

  • 10*

Hæ constitutiones, infra scriptæ, editæ sunt ac ascriptæ legibus ciuium in Flensborch, anno Domini millesimo ducentesimo nonagesimo quinto, sabato post diem cinerum; et per illustrem principem Waldemarum, ducem Jutiæ, confirmate: Ita quod in ciuitate Flensborch ad ménsurandum siliginem, ordeum, pizas, fabas coeteraque genera seminum talis duriciei existentia, duo modii in futurum, qui Strockschip dicuntur, vulgariter habeantur, ipsis duobus prioris modii ciuitatis ex antiquo habiti, qui sex rurenses modios continet in se, continentibus quantitatem. Ad mensurationem vero auenæ et Humel, coeterorumque talis molliciei existentium, per antiquos modios ut prius in posterum etiam perseuerent. Item omnes secundæ feriæ et quintæ cedant muliebris ciuitatis et balneis earundem, coeterisque pro necessitate virorum et balneis eorundem omnibus diebus hebdomadæ deputatis Quicunque vero contra istud attemptauerit, damnum amissionis suarum vestium omnium incurrat, quæ judicio et gratiæ aduocati et consulum relinquendæ sint. Diuidantur et disponantur pro eorum voluntatis arbitrio in duabus partibus æqvaliter inter ipsos. 34) Dette Capitel mangler i W. 35) Dette Capitel mangler i W. Cap 49 (43) NF gallosd Ho sad nesti edt (49) NAO Flenborgs nyere Stadsret. 1284. Hær byriæs bymens skra af flænsborgh. Fra wors hærræ aar thusænd winter oc tu hundræth fiyrsintiughæ oc fiyræ wintær, a fyrmer wor frugh aften, aldærmen oc rathmen oc ollæ bymæn i flænsborgh lote scriuæ thinnæ scra, thær hærtugh woldemar af iutland gaf them oc stathfæst mæth sin naath oc wold, forthi at the hafth ey fyr stathæligh skra. 1. Um arf. ') Af husbond döor i by oc husfrugh liuær, i oll arf skift oc af oll arf hun take Af thry par Thær yuær ien full sæng. iauæn löth with aruing, thær mest takær. klæther take hun then mæthælst, af tu par then krankær, af ien par faanger hun ekki. Af hun hauær athælkunæ börnæ, the mugh krauæ theræ fæthærn hwannær the wile. Enn liuær father oc döör mother, mæth engi logh börn krauæ Father scal tho giuæ hwær theræ mæthærn, tho at fathær takær annan husfrö. - syn thre mark penning, skiold, swörth oc spiyt, af æfn ær til. 2. Um arf. 2) Thær father takær annan kunæ, for brollæp ellær brollæpsdagh, father gif ut börn mæthærn, ellær næfnæ gwoth witnæ til mykæt hwær barn fæær til siit mæ- En forglömer han thet, tha skal olt thærn, oc han gömæ thet emæth the wilæ. Af hun hæuær hans gwoz, oc thet gwoz, thær han fæk mæth hans kunæ, skiftes iauænt i tu, oc halft take hans börnæ, oc halft han mæth theræ stiypmother. börn fyr with annan sin gift man, the nytæ then samæ ræt, thær sagh ær. - En 1) Jvfr. Flensborgs ældre Stadsret cap. 8. by Flenborgs nyere Stadsret. 1284. Dyt ys der Borgere Recht to Flensborch ere Stat-Recht. Na Gades Bort dusent twe hundert ver unde achtentich Yar uppe unser leuen Vrowen Dach erer Hemmelvart, Borgermesteren unde Ratmannen unde alle meynen Borgere bynnen Flensborch leten scryuen dyt Recht, dat en Hartich Woldemar van Jutlande gaff unde bestedigede dat vast myt syner Gnade unde Walt, wente se touoren nen bescreuen Recht en hadden. sul sedial diss 1. Umme Erue. Steruet de Borger unde syn Werdynne beholt dat Leuent, in aller Erfschiftynge Dar en bauen unde van alleme Erue scal se nemen so vele also de beste Erue. scal se hebben eyn vullenkamen Bedde, unde van dren Par Clederen scal'se hebben dat myddelste, unde van twen Paren dat ergeste unde van eneme Par nichtes. Heft se ock echte Kindere, de mogen esscen eres Vaders Erue, wen se willen. Leuet de Vader unde steruet de Moder, myt nyneme Rechte esscen de Kyndere ere moderlike Erue, neme ok de Vader ene andere Husfrowe. Jodoch scal de Vader ge. uen dre Mark Penninge islikeme Sone, Schilt, Swert unde Pert, is dar so vele tovorne. 2. Umme Erue. Nympt de Vader eyn ander Wiff, vor der Brutlacht edder yn der Brutlachtes Dage, geue he uth den Kinderen ere moderlike Erue, edder do ok gude Witlicheit, wo vele eyn yslick Kynt scal hebben van syneme moderlike Erue, unde beware dat so lange se dat hebben willen. Vorsümet he dit, so scal al syn Gud unde dat Gud, dat he kricht myt syneme Wyue, delen euene entweig, de helfte synen Unde heft de Kynderen unde de ander Helfte he mit der Kynder Steffmoder. Vrowe Kyndere tovoren mit ereme anderen echten Manne, de neten des süluen 2) Cap. 9 & 10 AF. (49*) brollupskost skal af fathers löt utgange, sum mothers jorthæfærth af ien barn löt. 3. Um arf. E math arf ær mell father oc börn uskift, ökæs theræ gooz eller nökæs, gaghin oc skatha wæræ oll thers. doto denoll of footf 4. Af3) byman oc hans husfrö haf börn saman, oc hun döör, all gooz skif. tæs i tu, oc father take halft, oc allæ börn halft. 5. Af4) ien barn af thissæ börn döör, tha skal fathær æruæ thet barn, óc engi annan, ie math fathær liuær. 6.5) Um arf. Af father döör eldær mother, brothær skal taka tvo löt, oc systær thrithing. En æftær brothær eldær systær döör (dööt), tha take brothær oc systær iauæn löt. 7.6) 079 Thyng. sind s Alle werilös börn, oc aaldir lös arf skift oc oll iorth, worthæ the ei sagh a bything oc ithæræt, tha standee the ei til fullæ. Ebm nowe 8. se kond Um arf mell syskæn. Emath arf ær mell syskæn, tha skul samænfrændær, seæx af fæthærn oc sæx af möthærn, delæ oc skift mell them; sithæn skul the swæær for rathmen, at the æi kunde iafnær skift. 9. Börn gooz.) Af byman, ther athælkunæ börn hauer, döör, oc han hauær næsta frændær a 3) Cap. 11 AF. 4) Cap. 12 AF. 5) Cap. 13 AF. Rechtes, so dar sécht ys. De Brutlachtes Koste scölen gan van des Vaders Dele, also der Moder Graft van eres Kyndes Dele. 3. Umme Erue. Alle de wile dat Erue is tusschen Vader unde Kyndere ungedelet, betert edder mynret sick dat Gud, Frame unde Scade sy erer beider. Heft og imoli badeg 4. Umme Erue. eyn Borger unde syn Husfrowe Kindere tosamende, unde de Moder steruet, alle Gud delet me in twe, de Vader nympt de helfte unde de Kinder de helfte. 5. Umme Erue. Efte eyn Kint van dessen Kinderen steruet, de Vader eruet dat Kint unde anders nemant, de wile de Vader leuet. out Do in Til Hem 6. Umme Erue. Steruet de Vader edder de Moder, de Broder nymt de twe Dele, unde de Süster dat drüdden Dele. Men steruet eyn Broder edder eyn Süster, so nymt Broder unde Süster like vele Dele. 7. Olderlose Kindere. Alle olderlose Kindere unde de nen Vormünder hebben, ere Erffschichtinge unde Ertrike, dat dar ungedelet is, unde uppe deme Dynge nicht ute spraken, dat scal nicht gedelet wesen. aslide oo,quosed 8. Umme Erue unde Gud tusscen Brodere unde Süstere. Dewyle dat dar Erue tusscen Broderen unde Süsteren is ungedelet, so scolen erebaren Fründe, sosse van deme Vader unde soes van der Moder Siden, delen unde schiften tusscen en. Darna scolen se vor deme Rade sweren, dat se yd nicht liker konden delen. Steruet 9. Kynder Gud. eyn Borger, de echte Kindere heft, unde de negesten Fründe wanen up 6) Cap, 16 AF. D (03 7) Cap. 18 AF. land, oc ei i by, tha mugha the frænder ei take the börn math theræ gooz i theræ gömæ, utæn the frændær göræ full wisse i by, oc ei a land, thær the bo. isted bay sabay 10. Börn. 8) C u ai o aliw shall Af fathær döör, oc börn mothær forgör theræ gooz, noc börn hauæ ei frændær, thær there gooz ma gömæ, tha taka rathmen theræ gooz i theræ gömæ, alt til börn kummæ til laghaldær. Swa sum sagh ær um mother, thet samæ ær (um) gömænd af father. 11. Arfköp.9) Hærs cop hauær i flænsborgh ien ingiald, thær hetær arfköp; hvo sum thet ei En uquænta bymæn, giuær, oc han hær i by döör, tha scal hærscop ham æruæ. ther föd ær hær i by, oc quinnæ thyrf them ei arfköp. En quænæs bymen, oc all gæst, ie hvathæn the kummæ, mughæ them arf köp meth fiyr örtigh oc tvo oc the mugh tho haldæ math ther hand pennigh. En tho at the siykæ æræ, wæghæscala oc mææt, tha mugh the them en tha arf köp oc frælsæ ther gooz fra hærscop. Hwilt boskup ær. bat Qvænæs lanzman til by elder lanzquinnæ giftæs til by, oc theræ brollup göræs i by, olt ther gooz, bothæ hus oc iorth, innan thin by oc utæn, scal være slow tolabog boscup, oc skiftes iauænt i tu. should smal Stala sban 919bout bu & 12. Afo) man krauær arf af annæn, oc hin dyl, tha ma han orsak sik math tvo men witnæ oc tölf lagh bymen ieth. eleb nebnod exil 13. Kennæsyn, 1) ther father tok i kyn a thing, han scal take lika löt i fæsb obau 8) Cap. 19 AF. 9) Cap. 38 AF. 10) Cap. 57 AF. deme Lande, de Vründe mogen nicht nemen de Kindere mit eren Guderen yn ere Egene, sunder dat se vorwissen ersten hir yn der Stat vullenkamen der Kynder Guder, unde nicht upp deme Lande, dar se wanen. 10. Kinder Gud. Efte de Vader vor sterueth unde de Moder der Kindere Gud vorbrachte, undede Kinder hadden nene Fründe, de ere Gud mochten vorwaren, de Rat scal nemen dat Gud to vorwarende, so lange se mündich werden. secht is van der Moder, scal men id ok holden van deme Vadere. 11. Erfkopp. Unde so darnu ge- We dat nicht uth- Item eyn, de nen De Herscopp heft Yngelt bynnen Flensborch, dat het Erfkop. gifft unde steruet hir yn der Stat, so eruet ene de Herscopp. Wiff en heft, unde is hir baren yn der Stat, edder ene Vrowesname, de doruen nenen Erfkop geuen, Item, eyn Borger, de eyn Wiff heft, unde alle Geste, wor se herkamen, de mogen kopen eren Erfkopp mit eneme Schillynge lüb. unde eneme Penninck. Is id ok, dat se süket edder kranck synt, unde mogen holden myt ener Hant ene Wachtscalen to wegende, so mogen se noch don eren Erfkop unde entfaen ere Gud van der Herscop. Gyft sick eyn Lantman edder Lantvrowe in de Stat unde maket hir Brutlacht, alle ere Gud, beide Hus unde Erde, bynnen unde buten der Stat, scal wesen Buscop, unde auer eyn unde delent euene entweyg. 12. Erffgud to esscen. Efte eyn Man esscet Erfgud van eneme anderen, unde syn Wedderpart secht nea darvor, de mach sick entledigen mit XII Mans Eden besetener Borgere, unde mit twyer Mans Witlicheit orsaken. 13. Eyn Kint to echten. Eyn Vader, de sinen unechten Sone mectich *) maket uppe deme Dynge, de scal 11) Cap. 78 AF.

  • ) echtich? thærn arf with hans athælkunæ systær. En i alla andra arf take han lika löt, swo

sum andra aruing. 14. Um bysins frælsæ. 12) Af byman af flænsborgh giuas nokær saak af hærtugh, elder andra woldigh men, [ældær ¹3) af nokær maan] ie for hwilka sak thær thet ær, tha scal ham ænict wold a göræs, fyr en ham næfnæs dagh oc stæth at sware for sik. Oc ei maa han nöthæs til annan stath at orsak sik, eldær at sware for sik utæn bywoll, tho at then sak giuæs ham af hærs cops wrathæ. 11903 15. Um urætæ kæræ. 14) Af byman kærar a byman utæn flænsburgh for hærtugh, eldær annan fyrst, oc hæuær ey fyr kærth a ham i by, han bötæ fiyrtiwe mark, oc uprætæ oll scathæ, ther hin annan fæk, then thær han akærthæ. 16. Af 5) nokær man kummær af land, oc worther byman, oc ær aar oc dagh ukærth i by, worther han æftær aar oc dagh kærth, at han thræl ær eldær thiyfligh burtfoor, weri sik mæth tölf men ieth, utæn han gien pröuæs mæth ræt skiel. 17. Fræls.16) Af ryddær elder landzman boor i by, hand hald up oll byræt oc oll alagh, ther by aleggæs. 18. Byys fræls. 17) Af foghdæn eldær hans swön bryta gien byys ræt, oc wil the ei bætær with bytha hauæ bymen wold, at kæræ thet for hærscop. men, 12) Cap. 1 AF. 13) Disse Ord ere tilskrevne over Texten med en mes get nyere Haand. nemen like Deel*) sines Vaders Erue, also syn Süster, de echte is, unde yn aller ander Eruynge nympt he like Dele, also ein ander Erue deyt. 14. Van der Stat Vrigheit. Wert eyn Borger vorclaget van deme Hartogen edder van eneme anderen weldigen Manne, edder van wat Manne id sii, in wat Sake id were, eme scal nen Walt sceen er eme Dach unde Stede wert genomet vor sick tho antwardende. Unde nemant mach eme noden vor sick to swerende unde to orsakende vorder wan bynnen der Stat, doch dat eme ock de Herscop Sake geue van Unwillen Wegene. 15. Umme unrechte Clage. Efte eyn Borger clagede ouer enen anderen buten der Stat vor deme Forsten edder Hartogen, unde hadde nicht tovorne claget auer eme yn der Stat, de scal wedden efte braken hebben XL Mark, unde uprichten allen Scaden, den de ander krech, den he anclagede. 16. Unvorclaget Yar unde Dach. Efte eyn Man queme van deme Lande unde worde Borger, unde bleue yn der Stat unbeclaget Yar unde Dach, wurde he na Yare unde Dage beclaget, dat he quatliken unde deffliken wechgevaren were, he were sik mit XII Man Eden, ane dat he wurde vorwunnen mit rechter Schult. 17. Stat Vrigheit. Efte eyn Ritter edder eyn Lantman want yn der Stat, so scal he alle Borger Recht don, unde alle Sake, de der Stat anlicht. 18. Stat Vrygheit. Efte de Vaget edder syn Knecht breken tegen der Stat Recht, unde willen nicht beteren iegen de Borgere, de Borgere hebben de Macht, se to vorclagende tegen de Herscopp

  • ) C. add. van.

14) Cap. 85 AF. 15) Cap. 86 AF. 16) Cap. 87 AF. 17) Cap. 89 AF. (50) 19. Fræls. 18) For hwær bröte oc oll witæ scul bymen mæth foghdæn hauæ, oc foghdæn taka ei witæ utæn bymen ær thær with. 20. Um landzman saak. 19) Af foghdæn giuær landzman sak i by, landzman scal i by for sik swara. 21. Mienieth. 20) Zao ama Hwo sum openbaræ swær menieth, han ma ei fyr döma a thing, eldær winna bæræ, eldær mæth nokær man i tölf men ieth wæræ, fyren han takær scriftæ oc bætær sin synd. 22. Um byfiskær. 21) All by fiskær haua orlof at fiske i all fiorth til brunznes math allhand net. 23. Um bysins logh. 22) Um quinna woldtak, oc um limmæ afhog, oc um mandrop, oc um utstungan öghan, skul atæ sannændmen skilæ. 24. Um 23) alla brötæ, thær nu sagh ær, sum fra by til brunznes, oc af by til marthbæk, stagwath synnæn, oc af by wæstær til then grift, iorth, tha skul oc atæ sannændmen at skila. thær skeer innæn bymark, swó af ien wæghæn, oc af by til withthær skil flænstoftæ iorth oc by 1812 25. Hwannær næthworth wær upliyzd, oc oll bymen take withær, 18) Cap. 96 AF. 19) Cap. 98 AF. 20) Cap. 99 AF. 21) Cap. 82 AF. 22) Cap. 14 AF. 23) Cap. 15 AF. fællær lisa dow all 395 19. Stat Vrygheit. Alle Broke unde Schulde scolen de Kemmener mith deme Vagede hebben, unde de Vaget scal nenen Broke upnemen sunder de Kemmeners synt darby. 20. Umme Lantlüde Sake." Efte de Vaget sculdigede enen Lantman yn der Stat, edder de Borger enen Lantde Lantman scal yn der Stat antwarden. man, 21. Umme mene Ede. Welk Man enen menen apenbar Eed sweret, he en mach nemande anclagen up deme Dynge, edder tügen, edder yn nemandes XII Man-Eden wesen, er he bichte unde betere syne Bote. 22. Umme Vysscerye. $101 SERIK Alle der Stat Visscer hebben Orlof to vysscende in allen Vörden wente to Brunsnisse mit allerleie Nette unde Garne. 23. Umme Santman Recht yn der Stat. Umme Nottogent ener Vrowen unde umme afhowete Lede efte Lemete, ok umme Manslacht unde utesteken Ogen, dat scolen achte Santmans sceden to richtende. (Dat*) kümpt nu an den Rat.) 24. Der Stat Schedynge. Umme alle de Broke, de nu secht synt, de dar scheen uppe der der Stat Veltmark, also van der Stat wente to Brunsnis unde van der Stat wente to Morbeke van ener Wegen, unde van der Stat wente to Westenwayg süden, unde van der Stat westen wente to deme Grauen, de dar scedet Flenstoft. Erden unde der Stat Erden, dat scolen ok de VIII Santmann sceden. (Dat **) is nu de Rat.) 25. Wylkör. Wanner dat dar wes utesecht wert unde afspraken, unde alle Borgere beleuet,

  • ) Den i Parenthese fatte Linie findes i Haandskriftet

frevet med rødt Blæk, ligesom Capitel Overskrifterne.

    • ) De i Parenthese satte Ord ere frevne med rødt

Blæk. (50*) En fellær worth æftret wor worth at fyrst man, han gif foghæt til wite thre öræ. uptaken, tha scul bymen rætæ yuær them, thær thet later foll. 26. Hwo 24) sum ei gör sin bro innen fæm dagh æfter a thing ær tilsagh, giuæ til witæ foghat thre öræ oc rathmen thre öræ penning. 27. Um muk a bro. 25) Hwo sum legger sin muk a bro, oc later thet ei burtföræs innan manæth, giald thre öræ penning til witæ. 28. Hwo 26) sum byggær sin huus a hærs cops gatæ, bötæ hærscop thre mark, oc by thre mark. Tho mugh men bak sin garth bygga ut til dryp, so with sum manz toft ær. 29. Um 27) hærscups gatæ. Hwo sum mæth olla lukær hærs cops gaat mæth garth eldær annan bygæn, brytæ thet burt, oc giald hærscop thre mark oc by thre mark. 30. Hus a annans iorth. 28) Hwo sum sætter sin hus eldær garth a annans iorth, oc nokær man kær a ham æftret, en hafthæ han then iorth aar oc dagh uillæth oc ukærth, han weri sik then iorth til mæth tölf bymenz ieth, thær iorh haf i by. Hwo 31. Wæth iorth. 29) wo sum wæth sættær iorth eldær annæt gooz, oc wil ei löse thet wath, tha scal han, thær panning utlæthæ, sændæ til ham sex men oc sigh ham, at han lösa hans wæth innan fæm dagh, oc wil han ei tha lösa thet wæth innan fæm dagh, tha a then næst thing scul the sex men bæræ witnæ mæth ham, oc bymen, ther tha a thing æræ, döma ham iorth til. En ær thet wæth annat en iorth, oc 24) Cap. 48 AF. 25) Cap. 49 AF. 26) Cap. 50 AF. welck Man dat ersten bryckt, de scal geuen deme Vagede dre Öre Penninge, unde emvelt eme, welk darna id uppe namen is, dar scal de Rat auer richten. 26. Van Brüggen unde Straten. We sine Brüggen efte Straten nicht en maket in viff Dagen, also eme wert togesecht up deme Dynge, de scal deme Vagede unde deme Rade geuen dre Öre Penninge. 27. Umme Mes uppe der Straten unde Brüggen. We synen Mes lecht uppe syner Straten, unde let ene nicht wechforen in eneme Mante, de scal geuen deme Vagede III Öre Pennynck. 28. Van Husbuwent. We syn Hus buwet uppe der Herscop Straten, de böte der Herscop dre Mark, der Stat III Mark. Achter tome Hauewert mach de buwen so wyt syn Druppefal wesen mach, nach der Wide syner Toft. 29. Umme der Herscop Straten. We beslut der Herscop Straten mit Tünnen edder mit anderen Buwete, de breke up unde gelde der Herscop dre Mark, unde der Stat dre Mark. id 30. Buwet dar wol uppe enes anderen Erden. We syn Hus edder Tun settet uppe enes anderen Erden, unde heft de Erden Yar unde Dach unbeclaget, unde wert dar na der Tit uppe claget, so beswere he sik der Erden to mit XII Borgere, de egene Erden hebben. 31. Umme Erde unde ander Gud to vorpandende. Wol Erde vorsettet edder ander Gud, unde wil dat nicht wedder losen, so scal deienne, de dat Gelt uthlede, to eme senden VI Mans, unde laten eme seggen, dat he lose syn Wedde, welker he vorsettet heft, in viff Dagen: so scolen de VI Manne des negesten Dinkdages tügen mit eme, unde de Rat up deme Dinge vyn. det eme de Erden to. Is dat Wedde anders wen Erde, unde de id hadde heft id vorla- 27) Cap. 51 AF. 28) Cap. 52 AF. 29) Cap. 53 AF. han, thær thet hafthæ, tapath thet, gif tölf men ieth, at han tapath thet wath math sin eghan gooz. true 32. Penning. 30) Af byman elder nokær man löghthæ 31) uwisse the penning, eldær gooz, thær ham wor at gömæ fanget, oc nötær sik at hauæ thet fangat, orsaka sik mæth tölf men, at han thet ei fæk. En sighær han sik thet olt hauæ guldæt, hauæ ther til tvo men witnæ oc æfter ther witnæ ær hörth, orsak sik mæth tölf men ieth. En sighær han, at sumt ær guldæn, oc ei alt, lat ut thet, thær han with gaar, oc gif a tölf men ieth.oiste 10 33. Gooz. 32) Af ien man fæær annen gooz at gömæ utæn witnæ, dyl han, thær hin annan kragif ham sin ien ieth. En ær witn with, oc dyl han, orsak sik mæth the Tho scal hwær man gömæ annans manz gooz, sum siit eghæt. uær · witnæ. - 34. Af33) man fæstær for sik sænz flera logh en ien, gietær han ei oll fyrstæ laghdagh giuat, tha haua sik rum til annen laghdagh at giuæ the andær logh, oc wæræ thærmæth orsak, Utan ær tha hælik dagh, tha hauæ half manæth rum, the logh at giuæ. 35. Klæth. 34) Af köpmen af andre lande för klæthæ til by at sælæ, then thær klæthæ wil köpæ, see sin köp fyr, oc drægh thet klæth math reep, forthy at man ma ei klæeth kast æfter gien, uten thet ær malætæt eldær mæth nokær smit görth fuult. 36. Um klæthæ sal. 35) Hwilck gæst sæl uscoræt klæth math alnæ, oc worthær mæth forwunnæn, bötæ foghat thre mark, oc by thre mark. 30) Cap. 54 AF. 31) Der synes oprindelig at have staaet löghe; th. er skrevet ovenover. ren, he geue XII Man Eede, dat he dat Wedde efte Pande vorlaren heft mit synem egen Gude. 32. Gelt to vorwaren don. Efte eyn Borger edder iennich Man enen ander schuldiget, dat he eme Penninge hadde to bewaren dan, edder Gud, dat he dar neen to secht, he entschuldige sik mit XII Man Eden, dat he id nicht entfangen heft. Unde secht he, dat he id altomale betalt heft, dar neme he to sick II Mans Witlicheit, unde na erer Tüchnisse scal he sik entleddigen noch mit XII Mans Eden. Unde secht he, dat id eyndels betalt ys unde nicht alle, he legge, wes he bekent, unde geue XII Man Ede. 33. Gud to vorwarende. Efte iennich Man deit wene syn Gud to vorwarende, dar nemant by is, unde secht deienne nen, he were sich mit syneme egen Eede, unde is dar Tüch by, unde secht denne dar nen to, he orsake sick mit dem süluen Tügen. Doch eyn islick Man scal enes anderen Mans Gude bewaren also syn egen. 34. Mer Eede dan ene. Efte iennich Man vestede mer Ede dan ene, kan he se nicht tome ersten Rechtdage alle don, so heft he Rum wente tome anderen Rechtdage, dat ander Recht to donde, unde wese darmede orsaket, sunder yd sy denne hillich Dach, so heft he Rum XIIII Dage, syn Recht to donde. 35. Umme Want. Efte eyn Kopman van vremmeden Landen voret Want to vorköpen yn de Stat, de dat Cleit koft, de besee synen Kop tovoren unde meten dat Want mit Elen. Wente he en mach dat Want nicht wedder upwerpen, sunder id sy wormetich edder mit iennigen Smitte vordoruen. 36. Umme Want to vorköpen. Welk Gast, de ungescaren Wand vorkoft by Elen-Tal, unde werd darmede vorwunnen, de scal beteren III Mark der Herscopp, unde dre Mark der Stat. 32) Cap. 55 AF. 33) Cap. 58 AF. 34) Cap. 62 AF. 35) Cap. 62 A F. A g 37. Gæste 36) mugh ei humal mæth landzskip-mæta sælæ, oc ei höör mæth Hwo sum worthær forwunn en thærfor, bötæ swo sum sagh ær. bismær mæta. 38. Köp. 37) Hwo sum köper nokæt oc giuær fæstæpenning a, oc wil ei hald köp, han haue forskot the penning, oc giuæ hin, thær sald, two öræ penning. En drik the lithköp, oc giuæs ei fæstpenning a, hwo sum köp withærsighær, han giald thet lithköp, oc dyl han thet han ei sald ældær köpt, weri sik mæth the mænz ieth, thær lithköp drukkæ. En wor ei witn with, weri sik mæth sin ien ieth. 39. Törighörtigh. 38) Hwo sum fær utæn by frith oc gialdær ei törighörtigh, giald foght til witæ fyrst thre öræ; sithan for hwær bymark, thær han yuærfoor, oc thre öræ, af han war gripæn. En giuæs ham saak for thörighörtigh æftær thet, oc han wær ei gripæn, dyl han, weri sik mæth tölf men ieth eldær bötæ thre mark, af han follær at loghæ. 08 40. Um landbo. 39) Hwo sum wil dele landbo af sin iorth, han scal ei göra ham wold, num logh, oc a ræta stæuandagh thryse too men sændæ, oc the scul sigh ham, at han rymma hans iorth innan fæm dagh. En wil han ei tha rymmæ, the sex men skul kummæ til thing, oc æftær there witn scul thingmen döma ham at rymmæ innan fæm dagh. En rymmær han ei tha, tha bötæ han thre mark then, thær iorth aa. sighær han, at stæuandagh ær ei en tha, gif a logh meth tölf men, tho ei mera a ient aar. abomb En 36) Cap. 63 AF. 37) Cap. 64 AF. 38) Cap. 68 AF. 37. Hoppe to vorkopen. Geste mogen nicht meten Hoppen by Lants chippen unde vorkopen, unde ok neen Was) by Besemeren to wegende; de daraue vorwunnen wert, de betere de Broke vorscreuen. 38. Gelt uppen Kopp. Wol dar wes kopet unde gift dar Gelt upp, unde wyl nicht holden den Kop, de heft vorscatet dat Gelt unde geue eme, de id vorkoft heft, II Öre Penninge. Unde drinken se Wynkop, und gift dar neen Gelt up, we des nicht holden wil, de betale den Wynkop, unde secht he nen, dat he id nicht vorkofte edder kofte, de were sick mit XII Mans Eden, de den Wynkop drunken, unde was dar nemant by, so were he sik mit syneme egen Eede. 39. Torchörtich. We dar faret uppe der Stat Vrigheit unde gift he syn Torchörtich nicht, de gelde deme Vagede de Broke, ersten III Öre; na der Tith vor islik Veltmark, dar he auervaret, ok III Öre, efte he wurde grepen, unde schuldiget he eme darna vor Torchörtich, unde were he nicht grepen unde secht dar nen to, he were sik mit XII Man Ede, unde vullenbrinkt he des nicht, so betere he III Mark. 40. De dar wanet up enes anderen Mans Erde, dictus Lantbo. Wol dar wil delen enen Lantbo van syner Erden, de en scal eme nynen Walt don, men Recht, unde scal eme drie auersenden Baden uppe rechte Steuendage twe Manne; de scolen eme seggen, dat he rüme syne Erde bynnen VI Dage. Unde wil he denne nicht rümen, de VI Manne scolen kamen to Dynge, und na erer Tüchnisse scolen de Lüde up deme Dynge dömen, dat he rüme in V Dagen, unde rümet he nicht, so böte he deme, de Erde höret, III Mark. Secht he, dat de Steuendage noch nicht umme kamen syn, so geue he eme XII Man Ede, unde kan nicht vorder sweren men up eyn Jar. 39) Cap. 79 AF.

  • ) Was er skrevet med rødt Blak ligesom Capit.

lets Overskrift. (51) 41. Um landbo. 4º) Hwilk landbo hæuær eghæt hus a annans iorth, han maa ei annan man thet hus sælæ, fyr en han biythær ham thet falt, then thær iorth aa, forthy at köpær annæn man thet hus, han, thær hus sald, letæ at sint wærth, hwor han wil, forthi at then aa hus, thær iorth aa. En af han, thær iorth aa, wil ei hus köpæ, tha ma landbo tho ei utan orlof hus burt sælæ eldær föræ. 42. Um salt pund. 4) Af salt pund wæghær halfthrithi liispund minna, thet ær halft töykt, oc foghæt En ær thet thry full liispund minna, tha ær thet olt töykt. take thet. 43. (44.) Byræt. 42) Hwo sum tæmmær löu eldær biörn, eldær epin, eldær thy lick diyr, oc thet dræpar man, then, thær diyr a, skal bötæ full manzbötær. 44. (45.) Byræt. 43) Af nokær manz bassi, thiyr, hæst, hund, eldær thylick, gör nokær man saar, husbond giald lækigiald, oc bötæ tvo öræ penning, oc scal ei leg thet diyr ut. En wurther hin döth af saar, thær diyr görth, tha leg han diyr ut, oc böt a ni mark. 45. (46.) Byræt. Af44) hus uplyftas, oc spar, biælk, eldær cambær, eldær ant tymbær fellær, oc dræpær nokær man, husbond, thær thet hus a, leg ut thet træ, thær scath görth, oc bötæ a ni mark for manzæns döth. En byggær han thet træ i hus, thær hin man drap, han scal oc böte alt thet hus. 46. (47.) Byræt. 45) Hwo sum grauær annen manz iorth, bötæ ham, thær iorth a, thre mark. 40) Cap. 8o & 81 AF. 41) Cap. 84 AF. 42) Cap. go AF. 41. Egen Hus up ander Mans Erde, dictus Lantbo. Welk Lantbo heft eyn egen Hus up enes anderen Mans Erden, he mach nenen anderen Man dat Hus vorkopen, er he id eme büt to Kope, deme de Erde tohört. Weret dat eyn ander Man dat Hus kofte, de dat Hus vorkoft, de soke na deme Gelde, wor he kan, wente deme de Erde höret ys de negeste to kopende, unde weret, dat deme de Erde hört, dat Hus nicht wolde kopen, so mach de Lantbo nicht sunder syn Orloff syn Hus vorkopen edder wechvoren. 42. Umme Punt Solt. Efte eyn Punt Soltes : Tunne wecht II Lispunt mynne, dat is halff tocht, dat scal de Vaget hebben; unde ys id III Lispunt mynne, so is id altomale tocht. 43. (44.) Wilde Beeste. Wol dar temmet Louwen edder Baren efte Apen, edder sulke wilde Deren, unde id enen Man dödet, deme dat Deer hört, scal den Man beteren vullenkamen. 44. (45.) Bulle, Hunde, Perde. Efte iennich Man van ener Bullen, Hunt edder Perde, edder sulkerlick wert geseriget, de Wert scal gelden dat Arste-Lon, unde geuen II Öre Penninge, unde beholden dat Derte. Steruet de Mynsche van deme Sere, so geue he auer dat Derte, unde betere darto negen Mark vor den doden Man. 45. (46.) Hus borent. Efte men eyn Hus upborede, unde eyn Spare, Balke edder ander Tymmer ville unde dodede jenigen Mynscen, de Wert, deme dat Hus höret, legge dat Holt wech, dat den Scaden dede, unde böte dartho IX Mark vor den doden Man, unde buwet he dat Holt yn dat Hus, dat den Man dodede, he scal beteren dat gantze Hus. 46. (47.) Erden grauent. De dar enes anderen Mans Erden greft, de betere deme, de Erde hört, III Mark. 43) Cap. 91 & 92 AF. 44) Cap. 93 AF. 45) Cap. 94 AF. (51*) 47. (48.) Hwo 46) sum grauær gatæ, oc lukær ei at gienst, han bötæ thre mark. 48. (49.) Hwo sum i bygatæ leggær nokær mien, thær hinder folf (folk) fram at fara, bötæ thre mark. 49. (43) Um salt wæghæls. Af byman af flænsburg köper salt i utland at saltbothæ, öc latær thet föræ til flænsborgh, tha thet wæghæs, oc brystær thær i, tha ma thet ei worth töycht; en köpær byman salt a wagh, hauæ han then logh, thær gæst hauæ. 50. Um idrætsmen, oc fyrst af bakær. 17) AEnnigh bakar ma itha bakærgærning i flænsborgh, fyr en han giuær foghæt ien mark penning, oc thre scip hwætæ a litle hælighn aften, oc by ien mark penning, oc ei miöl til sin igift. 51. Kiötmangær. 48) Kiötmangær scul ei ganga i kiötscamæl, fyr the giuæ foghæt til igift toræ (to öræ) penning, oc by oc so mykæt. 52. (51.) Um kiötmangær. 49) All kiötmangær ien tim i hwært aar scul giuæ foghdan attan öræ penning. 53. (52.) Hwær 5º) sutær scal giuæ fogden til igift ien half mark penning, oc by so mykæt. 54. Hwær5) ölkun, oc wijnman, thær hauær uratæ maat, bötæ foghæt thre öræ, oc by thre öræ penning. 46) Cap. 95 AF. 47) Cap. 59 AF. 48) Cap. 40 AF. 47. (48.) Straten grauent. We dar de Straten greft, unde maket des nicht wedder to van Stunden an, de breckt III Mark. 48. (49.) Up Straten leggent. De dar uppe der Stat Straten lecht dat, dar hinderen mach, de böte darvor III Mark. 49. (43.) Umme Solt wegent. Efte eyn Borger koft Solt yn Uthlande : Freslant to den Solt-Boden, unde let id foren to Flensborch, wen id wegen wert, unde breckt dar wes ynne, so mach id nicht töit wesen, unde koft eyn Borger Solt up deme Wege, de nete des süluen Rechtes, also de Geste. 50. Umme de Beckere. Nen Becker mach yn dat Beckerampt kamen er he geue deme Vagede ene Mark Penninge unde III. Scip Weiten up Sunte Tomes Auende, unde der Stat ene Mark Penninge, unde nen Mele to Yngange. 51. Knakenhower. De Knakenhouwer scolen nicht gan yn de Scrangen er se geuen tve*) Öre Penninge to Yngange deme Vagede, unde der Stat allike vele. 52. (51.) Item alle Knakenhouwer to ener Titimme Iare scolen geuen deme Vagede XVIII Öre Penninge. 53. (52.) Scomakere. Eyn islik Scomaker scal geuen deme Vagede to Yngange ene halue Mark Penninge unde der Stat ok so vele. 54. Krogerssche. Eyn islick Crogerssche edder Wyntepper, de dar hebben unrechte Mate, de beteren deme Vagede III Öre Penninge, unde der Stat III Öre Penninge. 49) Cap. 40 AF. 50) Cap. 41 AF. 51) Cap. 43 AF.

  • ) Tve er tilskrevet med nyere Haand. 55. Um ölkunæ. 52)

Af ölkun sæl ölmatæ dyrar, en a thing ær löght, bötæ foghat thre öræ oc by thre Thet sam ær um skiep. öræ. 56. (53.) Theær foghæt tilkummær, tha scul all tymbærmen timbær mæth ham two dagh utæn lön, oc han scal halda theræ cost. 57. (56.) Um brand. 55) Af hus brennær oc logha worther siynt yuær hus, husbond bötæ hærscop thre mark, oc by ok so mykæt, eldær gif a logh mæt tölf men, at then brand kam af morthbrand, oc ei af hans wongömæ. 58. (57.) Thyrræ molt. Hwo sum thyrræer molt utæn harkleth, giald foghdæn thre öræ, oc by thre öræ penning. 59. (58.) Um husbröt math wold. 54) SO Hwo sum woldbrytær annæn manz hus, oc wær taken mæth færskæ gærning, bötæ hærscop fyrtiygh mark, oc by oc so mykæt, oc husbond, thær hus aa, mykæt. En wær han ei gripæn with gærning, oc giuæs ham saak æftær thet, tha ma han weri sik mæth atæ bymen, thær næst then brötæn hus sitæ, fiyrgh a hwær hand. 60. (59.) Husfrith. 55) Hwo sum ufrithlik fær i annen manz hus, han bötæ hærs cop fyrtiygh mark, by oc so mykæt, oc husbond, thær huss aa, oc so mykæt. Octhær yuær scal han bætær oll skathæ, thær han i thet hus giörth, hwor mykæt then skathe wor, oc hwilk lund han war görth. En faangær han saar thæræ innæ eldær hug, han fangær ei boot thærfor.- En worthær han dræpæn i thet hus, oc krauær nokær man boot for ham, han bötæ hærscup fyrtiugh mark. En worthær ei scaath görth ithet hus, han thær in giek, scal 52) Cap. 45 AF. 53) Cap. 44 AF. 54) Cap. 59 AF. days leigut to 55. Umme Beertappersscen. Efte eyn Beertapperssce vorsellede Beermate dürer, wen up deme Dynge settet ys, de betere deme Vagede III Öre unde der Stat III Öre. me Schipmate. 56. (53.) Tymmerlude. Dit) sulue ys ok umline dan dus oond Alse eyn Vaget tokümpt, so scolen alle Tymmerlüde tymmeren mit eme II Dage sunder Lon, unde he scal holden ere Kost. 57. (56.) Umme Brant. Efte eyn Hus brande, unde de Logene worde beseen bauen dat Hus, de Wert betere der Herscop III Mark unde der Stat ok so vele, edder do syn Recht mit XII Men, dat de Brant quam van Mortbrande unde nicht van syner Vorsümenisse. 58. (57.) Molt to drögen. De dar drogen Molt sunder Harenkleit, de gelde deme Vagede III Öre unde der Stat III Öre Penninge. 59. (58.) Husbrekent mit Walt. De dar mit Walt enes anderen Mans Hus breckt, unde wert begrepen mit versscher Daet, de böte der Herscop XL Mark unde der Stat ok so vele, unde deme Werde, deme dat Hus hört, ok so vele. Wert he nicht begrepen mit der Daet, unde de Wert schuldiget eme darna, so mach he sick weren mit VIII Borgeren, de negest deme braken Huse wanen, veer up islike Side. 60. (59.) Husfrede. We dar unvredeliken kümpt yn enes anderen Mans Hus, de betere der Herscop XL mark, unde der Stat ock so vele; dar en bauen schal he beteren allen Scaden, de he yn deme Huse dede, wo vele des Scaden ys, unde in wat Mate he dan ys. Kricht he darynne Wunden edder Slege, dar kricht he nene Bote vore. Unde worde he döt geslagen yn deme Huse, unde esscede dar iennich Böte vore, de scal geuen der Herscop XL Mark. Unde wurde dar nenen Scaden 55) Cap. 60 & 61 AF.

  • ) Ordene: Dit sulue ys ok ere Erevet med rødt

Blæk. bötæ thre mark, eldar weri sik mæth tölf men ieth, at han ei ingiek at ufrith maal. 61. (60.) Husfrith. hauæ for- Af man fær til annen manz hus mæth rathath rath oc wæpneth hand, oc brytær hus, oc gör husbond, eldær husfrö, eldær hion, elder gæsta saar eldær dræpær, oc worther gripæn mæth færsk gærning, ee swo manigh sum the æræ, görth hals oc gooz. En dyle the thet, weri sik mæth atæ naabur, fiyghær a hwær hand, jortheghær men. Tho ma han wræke thre af thissæ, swerænd a hælighdom, at the ær hans uwin, oc tha scul andær thre men næfnæs i theræ stæth. 62. (61.) Um laghsökæls. 56) Af landzman stæfnær byman til thing, annen næst dagh scal byman ham swara. En wil han ei sware, tha ær han laghsot. En ær then sak af pennings giald, fug. hat oc two bymen scul landzman utwirth full rææt af bymanz gooz. 63. Af57) nokær man wær sæcteth af annnæen man i by, oc louer byman for ham, oc wær æftær thet loghfæld for then saak, byman scal for ham swara. 64. Af 58) byman gialdær ei arngiald, oc sectær foghæt ham a næst thing æftær mitsomær, han bötæ thre öræ penning, oc swo a ant thing. En kummær han ei a thrithi thing, böte thre mark; en tho at han ær ei hiem, tha ær han ei orsak forthy. Oc thet samæ ær um toftgiald. 65. Um giald. 59) Af byman kærar a annan a thing for giald, gæær han with, ham legges for ien syntær 60) dagh, gialdær han ei tha, annen tijm leggæs ham for annen lagh- 56) Cap. 32 AF. 57) Cap. 36 AF. 58) Cap. 37 AF. daen yn deme Huse, de dar ynginck scal beteren III Mark, edder weren sick mit XII Man Ede, dat he nicht unvredeliken yngynck. geit 60. (61.) Husfrede. Efte iennich Man get to enes anderen Mans Hus mit eneme beraden Mode mit wapender Hant, unde breckt dat Hus, unde deit deme Werde edder Werdynnen, edder Denste, edder Gesten wunden, efte sleit döt, unde wert he grepen mit versscer Daet, unde so vele also erer weren, hebben vorlaren Hals unde Gud. Seggen se nen, so weren se sick mit VIII Naberen, erffsetene Borgere, IIII uppe isli. cke Syde. So mach he dre Manne van dessen wraken, unde sweren yn den Hilgen, dat se syn syne Unfründe, unde so scal men ander dre Mans nomen yn de Stede. 62. (61.) Lachsokent. Efte eyn Lantman let enen Borger to Dynge, des anderen negesten Dages scal de Borger eme antwarden. Antwardet he nicht, so is he ymme Rechte vorwunnen, unde is de Sake umme Penninck Schult, de Vaget unde II Borgere scolen deme Lantman uthwerderen vullenkamen Recht van des Borgers Gude. 63. Umme Voerloefte. Ift iennich Man wert schuldiget van eneme anderen Manne yn der Stadt, unde lauet eyn Borger vor eme, unde wert he nedderfellich yn de Sake, de vor eme lauede, scal vor eme antwarden. 64. Arngelde, Toftgelde. Eft eyn Borger nicht gift syn Arngelde, unde wert mant van deme Vagede des negesten Dinges na Midsamer, de böte III Öre Penninge, unde ok so vele tome anderen Dynge, unde kumpt he nicht tome drüdden Dinge, so breckt he III Mark. Al were he ok nicht to Hus, he en werd nicht entschuldiget, unde dat sulue is ok umme Toftgelt. 65. Umme Schult. Efte eyn Borger claget den anderen an uppe deme Dynge vor Gelt, steit he to, men legge eme achte Dage vor: betalt he des denne nicht, tor anderen Tit legge men 59) Cap. 88 AF. 60) micer? (52) dagh, undær two öræ penning witæ. Enn gialdær han ei tha, thrithi tim leggæs Enn wil han ham oc for thrithi laghdagh, oc undær two öræ pennings witæ. hwerki tha giald, eldær a fiærth thing, tha scal foghæt mæth bymen gang i hans oc foghat thre hus, oc wirth af hans gooz hin annans giald mæth full rææt, mark. En wil han, thær gialdæ scal, foghat oc bymen ei in i hus latæ, tha En hauær han ei til at gialde, tha ær han laghböte han them fiyrtiugh mark. sot, oc thæræftær ma han af ham næmæ a then windigh, thær utslæær oc ei in. En finnæs han utæn siit hus mæth gooz, tho at thet hör bymæn til, the thær thing söök, oc ei gæstæ gooz, tha ma han thet fra ham næmæ ien sinnæ, oc ei mieræ. - 66. (62.) Husæ laghsot man. Hwo sum laghsot man husær oc hærbærighær, giald foghat thre mark. 67. (66.) Um mandrap. 6) Af byman dræpær byman i by, oc wær frithlös sworn af atæ sannindmen, tha scal han bötæ landzhærra fyrtiugh mark, oc by fyrtiugh mark, oc döthæns frændær thrinnæ atan mark oc ien mark gulz, thær hietær gærsum, - svosum i all danmark riki ær woon. Utan fæstær han boot, fyr en sannindmen kummær til, tha bötæ herscop tölf mark til theghængiald. 68. (67.) Drap. 62) Af landzman dræpær i by landzman eldær byman, oc wær fæld math aat sannindeldær gripan with færskæ gærning, bötæ landzhærra fyrtiugh mark, oc by, oc dözæns aruing, swosum fyr ær sagh. men, 69. (68.) AEttasaal. Engi landzman maa delæ ættesaal af byman, oc ey byman af landzman. 61) Cap. 3 AF. eme vor de anderen Lagedage by twen Öre Penninge Broke. Unde wyl he denne des nicht gelden, to deme drüdden Dinge lecht men vor de drüdden Lachdage by twen Öre Penninge Broke. Unde wil he denne des noch nicht gelden up deme verden Dynge, so scal de Vaget mit twen Borgeren gan in des Mans Hus, unde werderen so vele van des Mans Gude in syn Gelt, also eme boret mit alleme Rechte; unde de Vaget scal hebben III Mark. Unde wyl he den Vaget unde Borgeren nicht in syn Hus steden, de dar schuldich ys, so böte he en XL Mark. Unde heft he nicht to betalende, so ys he lachsocht, unde darna mach he eme nemen van deme Vinster, dat tor Stratenwert uthsleit und nicht ynwert; unde vynt he eme buten syneme Huse mit Gude, al höret dat Borgeren to, de dar Dynge soken, unde nyn Geste Gud is, dat mach he ens van eme nemen, unde nicht mere. 66. (62.) De lachsocht ys. De dar huset edder herberget en en lachsocht Man, de gelde deme Vagede III Mark. 67. (66.) Umme Dotslacht. Sleit eyn Borger enen anderen Borger dot yn der Stat unde wert vredelos swaren van VIII Santmans, so scal he böten deme Landesheren XL Mark, unde der Stat XL Mark, unde des Doden Vründen drie XVIII Mark, unde ene Mark Goldes, de het Görtzem, also id yn alle Dennemarken ene Wonheit is. Sunder vestet he Bote er de Santmans darto kamen, so betere he der Herscop XII Mark to Sonegelde. eyn 68. (67. Umme Dotslach. Ifte Lantman sleit dot in der Stat, enen Lantman edder Borger, unde wert vorwunnen mit VIII Santmanne, edder grepen mit versscer Daet, he bote deme Lan. desheren XL Mark, unde der Stat unde des Doden Eruen, so vor ys gesecht. 69. (68.) Attesael. Neyn Lantman mach veyden enen Borger, unde eyn Borger nynen Lantman, umme Dotslach, he sy de Houetsake. 62) Cap. 4 AF. (52*) 70. (69.) Um saar. 63) Hwilk byman særær byman eldær slæær til blooth, then thær saar wær, scal siit saar eldær blothigh klæthæ a thing tee, oc gif ham saak, thær thet görthæ, oc kummær han, thær for saak ær, ei til fyrst thing, eldær ant, eldær thrithi, wæræ skyldigh for then saak, oc mugh ei logh for sik giuæ, oc bötæ hærscop thre mark. En kummær han til thing, oc netær, weri sik mæth logh af sin gijld, thær han ær i. Oc ær han ei i gijld, gif tölf men ieth for sik. 71. (70-74.) Thit 64) ær saar bötær. For saar i huuæth, thær ei ma hylæs mæth haar eldær huuæ, bötæs sex mark; for thet saar, thær hylæs ma, thre mark. For afhoggen hand eldær foot half boot, thær bötes for dræpæn man. - For thummelfinger fiærthing manzboot. For hwær annen finger, half mindær. o For kiötsaar thre mark; for hoolsaar sæx mark; for ygh utstungen halff mans bötær, for bienstungen saar, sex mark; for hwært bien, thær ut af saar gæær, bötas thre mark for. 72. (75.) Um slaghan hog. 65) Hwo sum slæær annæn, er thet ieen sin sworn brother, mæth staang eldær swörz klooth, eldær öxhambær eldær sin neuæ, bötæ sæx mark. En dræghær han hans 63) Cap. 5 AF. 64) Cap. 6 AF. 70. (69.) Umme Seeren. Welk Borger wundet enen Borger edder sleit blodich, we wundet wert schal clagen syne Wunden tome ersten Dynge, unde schuldigen ene, de dat dede; kümpt he nicht, deme dej Sake tolecht wert tome ersten, tome andern edder tome drüdden Dynge, de ys der Sake schuldich, unde mach sik nicht weren mit Rechte, so geue he der Herscop III Mark. Unde kümpt he to Dinge, unde secht nen, he were sich mit sinen Gildebroderen, dar he ynne is, unde is he yn nyneme Gilde, so geue he XII Man Eede vor sick. 71. (70.) Vor Houetwunden. Vor Wunden yn dat Houet slagen, dat men nicht mit Huven edder mit Hare be decken kan, de scal boten VI Mark; vor dat Seer, dat men huden kan, III Mark. 71. Hant edder Voet. Vor eyn afhouwene Hant edder Voet scal men beteren also men vor enen haluen doden Man. 71. (72.) Dümen. Vor den Dümen scal men boten eyn Verdendel enes doden Mans Boten. Vor islik ander Vynger, de Helfte myn. 71. (73.) Vynger. 71. (74.) Vlesck. Vor Wunden yn dat Vlesck III Mark; vor dorsteken Wunden VI Mark; vor Ogen uthstekete enes haluen Mans Bote; vor Knaken wundent VI Mark, unde vor islik Knaken, de dar uth der Wunden kümpt, III Mark. 72. (75.) Umme Slege. We den anderen sleit, wol sy id syn swaren egen Broder, mit Staken edder mit Swerdesklote, Exenhameren, edder mit siner Vüst, de betere VI Mark. Unde 65) Cap. 77 AF. haar, eldær uærlik hanlær eldær til iorth kastær, eldær hans klæthæ riuær, eldær giytær ööl a ham, bötæ thre mark. En dyl han, weri sik mæth tölf men ieth. - 73. (76.) Hwo 66) sum kastær annæn math wold oc wili i watn, bötæ ham tölf mark. En gör han thet ei mæth wili, weri sik mæth tölf men ieth, oc wær orsak. 74. (77) Um quinnæ woltect.67) Af man sactas for woldtact, oc sætæs with quinnæ weri fyr en sannindmen kum. mær til, bötæ herscup fyrtiugh mark, oc by swo mykæt. En netær han, tha scul atæ sannindmen skilæ thærum mæth theræ ieth. 75. (78.) Um hoor. 68) Af byman sæcthær sin laghtheghæn kunæ for domær for hoor, af hun dyl, gif logh math tölf gildbröthær af höghæst gild; worthær hun fæld at logh, hetæ sik horkunæ. En worthær hun worth math logh, wær orsak for then saak, af sin husbond oc oll men. 76. (78.) Quinnælokkæls. 69) Af ungswæn lokkær burt manz dotter, systær, eldær systærdottær, oc löpær burt mæth hinnæ, hun scal mistæ sin houæthlöt, ee men father liuær. 77. (80.) Af70) man wær gripæn math andær manz gift kunæ i the stath, thær ma wintas udygh i, fæær han scaath af husbond tha, oc two næstæ grannæ ær Oc ær ei witn til, then, thær scaath fæk, witnæ til, han hauær hemæl scathæ. delæ thet mæth landz logh. 66) Cap. 76 AF. 67) Cap. 2 AF. 68) Cap. 7 AF. tüt he eme uth syne Hare edder unerliken handelt, edder werpet eme tor Erden, edder torit sine Cleder, edder begüt eme mit Bere, de böte III Mark. Secht he nen, so were he sik mit XII Man Ede. gidi 73. (76.) Int Water. We den anderen werpt mit Walt efte Willen int Water, de betere dar XII Mark vor; unde deit he dat nicht mit Willen, he were sick mit XII Man Ede, unde wese orsaket. Efte eyn 74. (77.) Nottagent. Man schuldiget wert umme Nottagent, unde vorliket sick mit der Vrowen Vormünder er de Santmanne darto kamen, de böte de Herscop XL Mark, unde der Stat XL Mark; unde secht he nen, so scolen VIII Santman sceden mit eren Eden. 75. (78.) Umme Horen. Schuldiget eyn Borger syn echte Wiff vor deme Rechte vor ene Hore, secht se nen, geue se er Recht mit XII Gildebroderen van deme hogesten Gilde: wert se vellet ymme Rechte, so het se eyn Hore; unde wert se gewert mit Rechte, so wese se entsculdiget vor de Sake van ereme Werde unde van allen Mannen. Agile song is 76. (79.) De ene Vrouwesnam vorlocket. Vorlocket iennich Knecht enes Mans Dochter, Süster, edder Süster-Dochter, unde lopt wech mit er, se scal missen ere Houetdeel, de wile de Vader leuet. 77. (80) Echte Mans Wyff. Werd eyn Man begrepen mit enes anderen Mans echte Wiff yn der Stede, dar men sick mach vormoden, untemelike Dynk to donde, kricht he denne Scaden van deme Werde, unde twen syner negesten Naberen weren dit witlik, he hebbe suluen den Scaden. Is da nyne Witlicheit by, de den Scaden krech, dele desset mit deme Lantrechte. 69) Cap. 20 AF. 70) Cap. 21 AF. 78. (81.) Um hoor. 72) Engi foghat, oc engi prouæst, oc engi annan man, ma sæctæ for hoor manz laghtheghæn kunæ, utæn hin husbond sæctær hin fyrræ. Oc ær hin gærningi opæn bar wonfrægh, tha mugh rathmen hin sæctæ, tho at husbond thighær. 79. (82.) Af 73) kunæ forwinnas mæth logh for hoor, hinnæ husbond scal hauæ hinnæ houæthlöt, oc ei annan man. En wær hun gripæni horsæng, hærscop scal hauæ hinnæ houæthlöth, - 80. (83.) Hwat husfrö ma sælæ. 74) 1 hö- AEnigh manz husfrö, husbond uwitænd, sælæ elder wæthsættæ nokæt gooz En wathköpær eldær ghræ, en for tölf örtigh pennigh, eldær louæ for mieræ. fullköpær nokær man af annan manz kunæ mier, en sagh ær, han scal giuæ æftær gien hinnæ husbond thet gooz, oc hauæ forscot the penning, thær han ut gaf. En dyl han thet, thær han fæk af hinnæ, tha ma thet kallas tiyfnæth. 81. (84.) Um skiplegh oc skipmen logh. 75) Hwo sum leghær skip oc math witn drikkær lithköp a, oc för siit gooz i skip, oc sithan ei fær, giald all skiplegh. En för han ei gooz i skip, han giald half skiplegh. 82. (85.) Hwilk 76) byman eldær köpman sighlær af hauen swo langt, at aaz ma ei sees a boorth, oc gaf ei toln, han tape olt thet gooz, thær han sculd toln for giuæ. Hwo sum fær burt landwægh utæn toln, giald sum sagh ær. 83 (86.) Toln for skip. 77) Hwilk byman hauer thet skip, thær sæx læst ma bæræ, han giald toln for fæm last, oc for thet skip, thær bær tölf læst, scal tolnæs for ti læst, oc ei miera. 72) Cap. 22 AF. 73) Cap. 23 AF. 74) Cap. 46 AF. 78. (81.) Umme Horen. 8 Nyn Vaget, nyn Prauest, unde nyn Man mach schuldigen ene Mans echte Wiff vor ene Horen, sunder ere Wert hebbe se tovorne schuldiget; unde is se apenbar beruchtet, so mach se de Rat allikewol schuldigen, wo wol de Wert stille swycht. 79. (82.) Umme Rechte. Wert ene Vrowe vorwunnen mit Rechte vor ene Horen, er Wert scal hebben er Houetlot, unde nemant anders. Unde wert se grepen in Horenbedde, de Herscop scal hebben er Houetlot. 80. (83.) Wat ene Husfrowe mach vorkopen. Nynes Mannes Husfrowe, unwetende eres Werdes, scal vorkopen edder vorpanden jennich Gud höger wen XII Örtich Penninge (Glosa XII Sk.) edder lauen vor mer; unde we vorpandet edder vullen Kop maket mit enes anderen Mans Wyue, mer wen nu secht ys, he scal wedder geuen ereme Werde dat Gud, unde hebben vorlaren dat Gelt, dat he uthgaff; unde secht he, dat he id nicht van er krech, so mach [he] id heten Deuerye. 81. (84.) Umme Sciphüre unde Sciprecht. We dar hüret eyn Scip, unde mit Witlicheit drinket den Wynkop, unde voret sin Gud int Scip, unde denne wedder uth, de scal geuen de vullen Vracht, unde scepet he nyn Gud int Scip, so betale he de haluen Vracht- 82. (85.) Tollen. Welk Borger edder Copman segelt uth der Hauene, so verne dat men der Ra nicht zeen mach up der Bort, unde gift nynen Tollen, he vorlust alt dat Gud, dar de den Tollen vorgeuen scolde. We dar wechvaret to landewert sunder Tollen, de gelde also nu secht ys. 83. (86.) Tollen vor eyn Schypp. Welk Borger heft eyn Scip, dat dar drecht VI Leste, de gelde Tollen vor V Leste; welk Borger heft eyn Scip van XII Leste, de scal tollen vor X Leste, unde ock nicht mer. 75) Cap. 65 AF. 76) Cap. 66 AF. 77) Cap. 67 AF. (53) 84. (87.) Um bröte i skip. 78) All brötæ, thær skipmen bætær for styræman ut a theræ færth, thær ma foghæt ei akall, thær the kummæ heem. 85. (88.) Skipbröt. 79) Hwo sum brytær sit skip innæn brunznees, han scal hauæ olt thet gooz frælst, thær han ma biærigh. 86. (89.) Skipmens ræt. 80) Hwilk skipman for dryk, eldær sin forglöms, i hauæn forlatær skip, tha scul skipmen bitha ham ien dyghæn. En kummær han ei tha, tha mugh the burt faræ, oc han En kummæ skipröuær gialda til witæ at hwært akkærhald ni örtigh penning. til skip oc skathæ nokær skipman, eldær kastær steen i skip, han, thær burt ær, mista olt hans gooz, thær i skip ær mæth them. - 87. (90.) Skipmens ræt. 8') Af skip ligger utan hauæn hwos klif, anik skipman diæruæs at gange til land utæn skipmenz orlof, af han wil ei miste olt hans gooz, thær i thet skip ær. 88. (91) Skipthiuf. 8) Hwo sum stæl i skip, skipmen scul ham sættæ i ient ubygd öland mæt tundær oc eldiærn oc thrigi dagh cost. 89. (92.) Skip i hauen.85) Hwannær skip kummær i hafn, ænik skipman ma föræ sint gooz af skip, utæn styræman oc skipmenz orlof. 90. (93.) Skipar ieth. Hwannær skiper kummæ til hafn, oc giuæs ennæn theræ nokær saak, tha scal han, ther saak giuas, weri sik mæth siin skipær hwos skip. 78) Cap. 69 AF. 79) Cap. 70 AF. 80) Cap. 71 AF. 81) Cap. 72 AF. JA 83 84. (87.) Umme Scepes Broke. Alle Broke, den de Scipman beteren, wen se uthvaren, vor deme Stürmanne, dar mach de Vaget nicht umme spreken, wenn se to Hus kamen up erer Reyse. 85. (88.) Schypp-Broke. Wes es syn Scip vorgeit bynnen Brunsniis, de scal al sin Gud vrig hebben, dat he bergen kan. 86. (89.) Kopmans Recht Welk Scipman) van Vorsümenisse edder van Drunkenscop let syn Scip liggen in der Hauene, syn **) Scipman scolen eme beiden Dach unde Nacht; kümpt he denne nicht, so mogen se wechvaren, so scal he wedden vor islick Anckersettent IX Örtich Penninge, unde kamet dar Sciprouere tome Scepe, unde deit Scaden iennigen Scipman, edder werpet Stene ynt Scip, de dar wech ys, de misse al syn Gud, dat he hadde. ymme Scepe Eft 87. (90.) Scipmans Recht. eyn Scip licht buten der Hauene by ener Klippen edder Vorlant, nyn Scipman sy so driste, dat he ga to Lande buten der Scipman Orlaue, so verne he nicht wyl missen al syn Gud, dat he yn deme Scepe heft. 88. (91.) Umme eyn Schyppdeff. De dar stelt in deme Scepe, de Scipmanne scolen eme setten uppe eyn unbebüwet Ölant mit Tunder unde mit Vürtüge unde III Dage Kost. OVI 89. (92.) Eyn Scip yn der Hauene. Wen en eyn Scip kümpt yn ene Hauene, nyn Scipman mach vören syn Gud van deme Scepe buten des Stürmans und Scipmans Orlaue. 90. (93.) Scipmans Ede. Wenner de Sciphere kümpt yn de Hauene, unde wert jemant schuldiget umme Sake, de schuldiget wert, scal sik weren mit syneme Scipheren unde mit synen Scipkynderen. 82) Cap. 73 AF. 83) Cap. 74 AF.

  • ) Schipper C.
    • ) syne Schipmanne C.

(53*) 91. Toln for liuænd waræ. 84) For hæst scul men tolna ien örtigh penning, for ien horsmother ien örthigh; for folæ sæx penning; for uxæ ien half öræ; for iet swyn tvo penning; for ieth swins flæsk tvo penning; for iet faar, elder lamb, eldær buk, eldær giet, ien penning. 92. Toln for kost. eldær For læst quorn scul men tolna ien öræ; for pund quorn thre penning; oc for miöl oc swo; for tynnæ hunigh, eldær smör, eldær ijster, eldær taligh, æært, eldær böön, eldær nytær thre penning; for nötæ krop thre penning. For læst sild i tynnæ, eldær mees, half fæmt örtigh; for læst thörsk, half fæmt örtigh; for hundrith skaghfisk, sæx penning; for hundrith stofisk, thre penning; for thusind hwitling, ien örtigh; for kip hwitling, dyghær eldær litæl, sæx penning; for læst salt scul gæsta tolnæ fiyrgh örtigh, oc bymen ien öræ; for hwær faat win ien örtigh. For læst ööl tolnæs two öör; fortynnæ öl, sæx penning; for pund humæl, ien half öræ, for pors mees, thre penning. 93. Toln. 10) 88 For pakka klethæ, lital eldær dyghær, ien örtigh; for ien ryll watmæl, lital ien örtigh; eldær dyghær, ien örtigh; for lærft oc swo; for hwær skin mees, for dækær huthæ, sex penning; for kip hutæ, thre penning; for læst höör, tvo öræ; for kip höör, thre penning; for tynn höör, ien örtigh; for hwær tynn grasking, ien örtigh; for hwær tynn mæth krembæri oc so mykit; for tynn pik, thre penning; for grijnd quærnsten, sæx penning. 84) De følgende Capitler indtil det 94de mangle i bet plattydse Haandskrift. For pund wox, thre penning; for læst bast thraath, tvo öræ; for pund thraath, sæx penning; for faath staal, sæx penning; for pund koper, thre penning; for hundrith climp iærn, eldær blekungs iærn, eldær kalmars iærn, sæx penning; for oll köpsköt, thær man maa bæræ undær sin arm til skips, sex penning. 94. Toln. Hwilk byman i sighling sijt gooz flyttær i annan skip, thær han kummær hiem, gialdæ full toln. 95. Nær tolnæs scal. Hwilk gæst eldær byman, thær gæstæ gooz för, sin bunk brytær, oc gooz burt sæl, fyr en han rethær sik af mæth tolnær, gialda ham thre mark, elder weri sik, gæst mæth sin scipær ieth, oc byman mæth tölf men ieth. 96. Engi man scal toln giuæ for toom skip, eldær skipsboorth, eldær nokærhand tymbær, eldær tomæ tynn, eldær brænd liim, eldær liimstien, eldær hæstæ eldær nokær liuænd diyr, thær driuæs hær igömæn by. E swo mykit gooz sum byman tolnær for utsighlænd, swo mykit ma han fræls införa utæn toln. Oc gæsta tolna ee*) for thet mest, thær the föræ. -

  • ) er C. 97. (94) Logh.

Hwilk gæst, thær fæstær nokær logh for sik hær i by, ær han sighælboon, tha ma han annan dagh istæth, tho thet tha ær hælict, then logh giuæ. En scal han ei af land fare, tha ma han then logh giua a fæmt dagh, oc tho at hælict ær, utæn af tha ær syndagh, eldær mærkælik hötith, tha giuæ then logh næst sykæn dagh, thær æftær thet hælict kummær. 98. (95.) Um ærflös goz. 85) Af nokær döör hær i by, oc hauær ey æruing hwos sik eldær i landæ, tha gömma rathmen sint gooz aar oc dagh; kummær tha ey æruing, tha takær hærscup oc by thæt gooz math rathmens rath, so sum ræt ær til. 99. (96.) At hindæræ gæst gooz. AEr gæst eldar lanzman byman giald skyldigh, tha mugh men math bymen hans gooz hindær, tho at han vil ei sielf kummæ til by, olt til han gialdær eldær giuær logh. 100. (97.) Gæste barthdagh. sdung food Hwilk gæst, thær beriæs i by, bötæ hærscup fyrtiugh mark, oc by so mykæt, 101. (98.) Fals gooz. Hwilk gæst för fals goz til by, forwinnæs han thærfor, hauæ forgörth hals oc goz, en dyl han thet han ei fals wissæ, weri sik mæth then logh, thær wor by ær byghd mæth, oc thet fals goz wæræ forscot. 102. (99.) Fals gooz. Forwinnæs byman for fals goz, hauæ forscot hals oc goz, utan han weriær sik af sit höghæst lagh. 103. (100.) Bref. AEngi man scal take bref yuær byman i flænsborgh, fyr enn han kummær til rath- 85) Cap. 17 AF. don. 423 97. (94.) Umme Recht to donde. Welk Gast hir yn der Stat entsecht iennich Recht to donde, is he rede to zegelende, so mach he des anderen Dages alto hant, wol dat id Hillich ys, syn Recht Unde scal he allenen uth to Landewert faren, so mach he dat Recht don in deme veften*) Dage, wo wol id Hillich ys, sunder id sy Sundach edder merklich Hillichdach, so geue he sin Recht des negesten Werkeldages na deme Hilgendaghe.

98. (95.) Erffloes Gud. Sterft hir iennich yn de Stat unde heft nyne Erue by sik edder ymme Lande, so beware de Rat syn Gud Yar unde Dach; kümpt dar denne nyne Eruen, so neme de Herscop unde de Stat dat Gud mit des Rades Rade, so also dat Recht tosecht. 99. (96.) To hinderen Geste Gud. Is eyn Gast edder Lantman schuldich enen Borger Gelt, so mach men mit Borgen syn Gud hynderen, wol dat he suluen nicht kamen wyl tor Stat, so lange dat he betale edder geue syn Recht. 100. (97.) Geste Slachtynge. Welk Gast sick hir sleit yn der Stat, de betere der Herscopp XL Mark, unde XL Mark der Stat. 101. (98.) Umme valsck Gud. Welk Gast voret valsck Gud tor Stat, wert he darvor vorwunnen, he heft vorbraken Hals unde Gud, unde secht hie nen, dat he id nicht valsk en wuste, he were sik mit deme Rechte, dar de Stat mede begiftiget ys, unde dat valske Gud scal wesen vorbraken. 102. (99.) Valsk Gud. Wert ein Borger vorwunnen umme valsk Gud, he heft vorbraken Hals unde Gud, sunder he were sik van syneme högesten Lage. 103. (100.) Umme Breue. Nymant scal nemen Breue ouer Borgere bynnen Flensborch er he kümpt tome

  • ) Vesten Dagen C. men oc foghd, forthy at the scul göra ham ræt; enn wil han them ei lythæ, hauæ

sielf scathægiald. 104. (101.) Fæstæ logh utæn by. AEngi byman scal fæstæ logh, eldær gripe sik nokær swor til, utæn wor by, enn gær han antigh i næfning elder sannænd ieth, wæræ skild with by. 105. (102.) Köpa huus oc iorth oc laghbiythe. wær man, Hwær thær köper huus ociorth i by mæth sin rethæ penning, thet thærf han ei laghbiythæ a thing, thær han wil thet sælæ, num æruægoz, so sum ær hus ociorth, thet scal a thing them laghbiythæs, thær næst ær at köpæ. 106. (103.) Sköta börngooz. Oll aldærlös börn goz, thær sælæs math rathmens oc andær goth mens rath, oc skötas a thingi, thet scal stathik wæræ. (104.) Hwilk byman, thær foghden kær yuær a thing, skiytær han sin skiæl for tölf rathmen, tha ma han ei laghsökæs, fyr enn the göre ham antigh til eldær fra. 107. (105.) Um witnæ. Hwilk, man ther withæ wil um nokær logh, witnæ fyr oc ei æftær, eldær dughær then witnæ ek. 108. (106.) At thaghæ byman. Engi foghd ma takæ nokær man tyl byman, utæn rathmens wili. 109. (107.) Lofning. Ee hwat thær louæs oc ændæs for rathmen, thet scal wæræ æm stathigt, sum thet görthæs a thing. Rade unde Vagede, dat se eme schicken Recht; unde wil he eme nicht hören, so hebbe he suluen den Scaden. 104. (101.) Umme Ede to vestende buten der Stat. Neyn Borger scal vesten eyn Eit buten der Stat, efte nemen sik Antwart to, unde geit iergen yn Neueningen edder Santmans Ede, he scal sceden wesen van der Stat Rechte. 105. (102.) Umme Huskopent unde Erde, wo men id lachbeden scal. Welk Man koft Hus edder Erden mit synen reden Penninghen, de en dorue id nicht lachbeden uppe deme Dynge, wen he id vorkopen wil; sunder Erue-Gud scal men up deme Dynge lachbeden den, de negest syn to kopende. 106. (103.) Gud to scotende olderlose Kinderen. Alle olderlose Kinderen Gud, dat [dat] zellet wert mit des Rades unde ander gude Lüde Rade, unde wert scotet up deme Dynge, dat scal vast wesen. (104) Borger Recht. Welk Borger, dar de Vaget auer claget, schut he sine Sake vor dem Rat, he en mach eme nicht lachsoken, er eme de Rat aff edder tho vyndet. 107. (105.) Umme Witlicheit. Welk Man, de dar Tüchnisse bringen wil umme jennich Recht, de Witlicheit scal he tovoren bryngen, unde nicht na; anders docht de Tüchnisse nicht. 108. (106.) Enen Borger to nemende. Nyn Vaget mach iennigen Man to Borger nemen buten des Rades Willen. 109. (107.) Umme Lofte. Wat dar lauet unde endiget wert vor deme Rade, dat scal stede unde vast wesen) efte yd endyget wurde up deme Dynge. a) C. add. alse. (54) 110. (108.) Giuæ logh. Oll logh, thær giuæs skiælligh i flænsborgh, the scul wæræ stathigh, utæn rath. men sigh oc finne, at thet ær openbar mien. 111. (109.) Liysning. Oll the liysningmal, thær atæ sanindmen um skili, the ær ni mark, oc oll the liysningmal, thær sannindmen ei um skili, the ær thre mark. 112. (110.) Köpa huus. Hwo thær köpær huus eldær skip, oc thet æftær giendræghær, gialda thre mark. 113. (111.) Huslegh. Hwilk man, thær huus leghær, oc fær i huus, tho at han bithær ey stæuandagh, giald full huslegh. En fær han ei i hus, giald half leghæ. Dræghær oc han sin worth tilbake, thær hus saald at leegh, giald ham, thær legth, half then leegh. 114. (115.) Um tiufnæth. 86) Hwo sum gripær sin thiyf, bindæ hændær a baak oc lethæ til thing, oc hæng ham En griper man thiyf oc later burtlæp, oc up, eldær bötæ hærscop fyrtiugh mark. læthær ei til thing, bötæ oc so mykit, eldær gif a logh af höghæst gild, thet han ei thiuf greep oc ei bant. 115. (116.) Tiufnæth. 87) Giuæs byman saak for tiufnæth, tha scal han, thær for saak ær, take thre a höghær hand, (som 88) man utgar) næst ham bo, oc tvo a winstær hand, thær næst bo, iortheghær men, oc the fæm scul ham weri math theræ ieth. En afien el- 86) Cap. 24 AF. 87) Cap. 25 AF. 110. (108.) Recht to geuende. Alle Eede, de dar geuen werden redeliken bynnen Flensborch, de scolen stede vast wesen, sunder de Rat seggen unde vynden, dat id is apenbar Mene. 111. (109.) Umme Sake to vragende. Alle Losinge, dar VIII Santman umme sceden, dat ys IX Mark, unde alle Losinge -Stücke, dar de Santman nicht umme sceyden, dat scal wesen III Mark. 112. (110.) Huskopent unde Schypp. We dar koft Hus edder Scip unde tüth dat wedder thorügge, de gelde III Mark. 113. (111.) Umme Hure - Hus. Welk Man eyn Hus huret, unde faret yn dat Hus, wol dat he de vullen Tit nicht darynne syt, he geue de fullen Hure, unde faret he dar nicht yn, so geue he de haluen Hure, unde tüth he sin Word torügge, de dat Hus vorhurde, so geue he demeiennen, de dat Hus hurde, de haluen Hure. (114.) Lent Gud,) Lent Gud mach men uthpanden vor Sculde, men vorhuret Gud, dar men Hure affnemet, dat en mach men nicht uthpanden ymme Rechte. 114. (115.) Umme Deuerye. Unde We sinen Deeff gript, de bynde eme sine Hende up deme Rügge, unde bringe ene to Dinge, unde henge eme up, edder he betere der Herscop XL Mark. gript eyn Man eyn Deff, unde let ene lopen, unde brinckt ene nicht to Dynge, de betere ok so vele, edder geue syn Eet mit deme hogesten Gilde, dat he nynen Deeff grep edder bant. 115. (116.) Umme Deuerye. Wert eneme Borger togelecht Deuerye, so scal he sik weren mit synen negesten Naberen III uppe der vorder Hant, unde II uppe der luchteren Hant, erfsetener Lüde, unde de viue scolen ene weren mit ereme Ede. Efte eyn edder II 88) De i Parenthesen fatte Ord fynes at være til- b) Dette Capitel mangler i den danske Text.g føjede med nyere Haand. (54*) ræ, dær tvo af them wil ham ei weri, tha then, thær for saak æer, scal a hælighæn swa- at the haf auænd with ham oc æræ hans uwin; oc tha scal han take andræ tvo, thær thy næst bo, at weri sik. En bryster af the fæm fleer en tvo, tha ær han laghsot til thiuf. En weri the fam ham, tha scul tho sæx men af thet höghæst gild, thær han i ær, oc ham weri for then sama saak, oc tha ær han full worth oc orsak for then saak. En ær han ei (i) gilda, tha scul sex bymen, the thær gif arngiald oc toftgiald, math theræ ieth ham weri, swo sum the fæm ham fyr En af ham brystær this menz ieth, tha take hærscup hans houathlöt, oc han giald igiald oc twigiald for thiufnæth hin man, thær ham thiufsak gaf. wartha. 116. (117.) Bundan thiuf.89) Af thiuf kummær bakbunden til thing, oc thiufnæth ær swo mykæt, thet han scal hænge, engi scal ham fordömæ. 117. (118.) Thiuf. 9°) Af byman læær thiuf hærbærgh, then thær han weet wæræ math logh forwunnæn til thiuf, oc wær then thiuf i hans hus gripen, husbond bötæ hærscop thre mark, oc by thre mark. En af foghat eldær nokær byman sæctær husbond for thinnæ saak, gær han with, böte swo sum sagh ær. En netær han, weri sik mæth tölf men ieth for then sak. 118. (119). Hwo 91) sum bethes af husbond, at han ransaknæ i hans hus æftær sit thiufnæth, oc foghat ær ei with, netær husbond, han legge a dör thörskild thre mark, oc gange i hus. En ær foghat with, legga ekki a thörskil dör. Af han i hans hus gangær oc hitter ei, tha tapar han the thre mark, thær han i dör löghæ; en hittar han sit thiufnæth undær husfrö laaz, husbond hietær thiuf, oc hærscop taka hans houæthlöt, utæn han sik weriær af sit höghæst lagh. En af hans iorth scal hærscup ei hauæ, forthi at oll iorth i flænsborgh ma ei takes fra 89) Cap. 26 AF. go) Cap. 27 & 28 AF. 91) Cap. 29 AF. c) auerst C. d) en C. e) to C. oliss van dessen ene nicht weren willen, de dar schuldiget wert scal id yn den Hilgen sweren, dat se Hat mit eme hebben unde syn sine Unvrünth, unde so scal he nemen andere II, de dar negest wanen, unde weren sick, unde breckt eme van den vyuen mer wen II, so ys he lachsocht to Deue, unde weren ene de viue, so scolen ok VI Mans uth deme hogesten Gilde ene weren, dar he yn ys, vor de suluen Sake. Is he ouerst) and) nyneme Gilde, so scolen VI Borger, de dar Arnegelt unde Toftgelt geuen, mit ereme Eede weren, also de V tovorne deden. Efte eme entbreke desser Manne Eede, so nemet de Herscop syn Houetlot, unde he gelde Egelt unde Twegelt deme Manne, de ene anclagede. 116. (117.) Umme enen gebunden Deff. Efte eyn Deff kummet achterbunden to Dinge, nemant scal eme vordömen. nem 117. (118.) Eyneme Deue tor) Herbergen. Efte eyn Borger lent eneme Deue Herberge, den he weit mit Rechte vorwunnen to Deue, unde wert de Deff an) syneme Huse grepen, de Wert scal geuen der Herscop III Mark, unde der Stat III Mark. Schuldiget de Vaget edder Borger den Wert vor sulke Sake, steit he to, he betere, so dar secht is; secht he nen, he were sik mit XII Manne Ede vor de Sake. 118. (119-120.) Umme Hussokynge. We van deme Werde byddet Hussokynge to donde yn syneme Huse na syneme Gude, weygert eme des de Wert, he legge uppe den Zul III Mark, unde ga ynt Hus, unde is de Vaget darby, so legge he nicht s) up den Zul. Efte he yn sin Hus geit, unde vynt dar nicht, ") so vorlust he de III Mark, de he up den Zuk lede; unde vynt he sine Deuerie under der Husfrowen Slote, de Werth hete eyn Deff, unde de Herscop neme syn Houetlot, sunder he were sick van sineme hogesten Lage; unde van siner Erden scal de Herscop nicht nemen umme') des willen. Alle*) Erden bynnen Flensborch mach men nicht nemen van den Borgeren, in C. g) nichts C. h) nichts C. 2) unde C.

  • ) Her begynder i det plattydske Haandskrift et nyt

Capitel med Overskrift: De de Stat vorlopt. bymen eldær theræ aruing, utæn af byman flyyr af by for högh saak, eldær worthær frithlös, eldær diruæs til at striith a riki. 119. (121.) Af 92) husbond oc husfrö wær sæctæth for thiufnath, wær thiufnæth hit utæn hus, husfrö ær orsak. En hittas thiufnæth i hus utæn husbonds lönlik laaz, weri sik mæth sit höghæst lagh. 120. (122.) AEnigh93) scal köpa hæst, eldær horsmother, eldær scapath klæth, eldær öx math scaft, eldær spiyyt, eldær smidgull oc silf, eldær swörth math scalp, eldær ux, eldær ant fæ, utæn han hauer witn til, ther man koll witn; forthi at giuas thær thiufsaak a, tha scal han weri sik math tölf men ieth. 121. (123.) Af94) landzman binder sin thiuf i by, hænge ham i then stæth, thær thiuf ær tilgörth. En för han thiuf utæn by frith, giald hærscup fyrtiugh mark. 122. (124.) Thiufband. 95) Hwo sum bindær nokær man eldær kunæ i by, utæn mæth sin thiufnæth, bötæ hærscup fyrtiugh mark, oc by so mykit, oc ham, thær han bant, oc swo mykæt. 123. (125.) Roof. 96) Af landzman röuær bymanz gooz, worthær han gripæn mæth rof, latæ ut rof, oc bötæ hærscup fyrtiugh mark, oc by fyrtiugh mark, oc then, thær röfth worth, swo mykæt. En wær han ei takæn mæth færskæ gærning, weri sik hær i by mæth 92) Cap. 30 AF, 93) Cap. 31 AF. 94) Cap. 33 AF. 95) Cap. 34 AF. edder van eren Eruen, sunder eyn Borger vorlopt de Stat vor hoge *) Sake, edder wert vredelos lecht, edder wolde syn Herscop Wedderstal don in syneme Lande. 121. Deuerye. Efte de Wert unde de Werdynne wert gesculdiget vor Deuerye, wert de Deuerye vunden buten deme Huse, de Werdynne is entschuldiget, unde wert de Deuerye vunden in deme Huse buten des Werdes hemeliken Sloten, he were sik mit syneme hogesten Lage. 122. Perde, Horsen, sneden Cledere, Exen, Spete, smyde Swerde, Ossen. Nemant scal kopen Perde, Horsen, sneden Cledere, Exen mit Helue,Spete, gemaket Goltwerk edder Suluerwerk, smide Swerde mit Scalpen, Ossen, edder ander Quyck, sunder he dar hebbe Witlicheit edder Tüge to, de dar nogcaftich syn, wente umme des willen, worde dar deeflike Sake umme geuen edder sproke, so scal he sik weren mit XII Man Eeden. 121. (123.) Deuerye. Bynt eyn Lantman synen Deff yn der Stat, he henge eme yn de Stede, de den Deuen beret ys; voret he ene ut der Stat Vrigheit, he gelde der Herscop XL Mark. 122. (124.) Umme Deffbant. De dar bindet iennigen Man edder Vrowen hir yn der Stat sunder syne Deuerye, de betere der Herscop XL Mark, unde der Stat XL Mark,, unde denne, den he de der bant, XL Mark. 123. (125.) Roff. Eft eyn Lantman rouet enes Borgers Gud, wurde he grepen mit deme Roue, he geue auer den Roff, unde bote der Herscop XL Mark, unde der Stat XL Mark, unde deme, de dar berouet wart, XL Mark. Unde wert he nicht begrepen mit versscher Daet, so were he sick hir yn der Stat mit XII erfsetene Borgere; 96) Cap. 35 AF.

  • ) noge C. tölf iorthegher men. Tho scal han fyr sætte louen for sik i by, thet the tölf

men scul wæræ lagh husböndær, thær ham scul weri. 124. (126.) Thiufnæth. 97) Af landzman sæctær landzman i by for thiufnæth, eldær roof, eldær andær höghæ sake, the ther a land skiethæ, han scal sætte foghæt louæn, oc fyligh sin saak a hans hærætzthing. 125. (127.) Rathmen. Alderman af knutzgild, math frammærst rathmenz rath, scul rathmen itaka, oc afsættæ, sum them thyk, for al menz goghæn, oc engi annan man. 126. (112.) Hus. Af man fær i annen manz hus ulaghsot, oc lætær sik laghsöka, tha scal fyrst ut göræs husbond sin husleghæ, fyr en ant hans gooz utwirthæs. 127. (113.) Hus. Hwilk man sitær i annan manz hus, oc gialdær ham ei huslegh rætta stæuandagh, tha ma husbond take two nabur oc wirth ut sin huslegh utæn brötæ.

Um byskiep oc quinnæ bathæls fra karlæ. Thin skra, thær hær næthæn ær scriuæn, görth hærtugh woldemar stathik, oc böth at scriuæs til theræ annan skra i flænsburgh, thet aar fra wors hærræ aar thusind to hundrith oc halffæmptsintiygh oc fæm wintær, æftær huuæth-faastdagh. At matæ rugh oc byg, hwætæ, ærtæ, bönæ oc oll harth sææth, scul tvo strok skiep, thær iauæn dyghær æer with fyrmer skiep i by, thær helder sæx landzskiep. En at mæta hauer eldær humal oc all thylick blöt sææth, scal fyrmer byskiep stathik wæræ. 97) Cap. 100 AF. doch so scal he Borgen setten touoren vor sick, dat de XII Borgere scolen wesen besetene Borgere, de ene weren scolen. 124. (126.) Umme Deuerye edder Roff. Schuldiget eyn Lantman enen Lantman yn der Stat vor Deuerye, edder ander hoge Sake, de up deme Lande scheen synth, de scal setten deme Vagede Borgen, unde volgen syner Sake uppe deme Herdesdynge. 30 125. (127.) Umme enen Ratmanne. Oldermanne van Knutes Gylde, mit der oldesten Ratmans Wille unde Rade, scolen Ratmanne ynnemen unde afsetten also eme dunket vor dat meyne Beste, ock nemant anders. 126. (112.) Hus hurent. Eft eyn Man faret yn eyn ander Mans Hus unlachsocht, unde let sick denne lachsoken, so scal men tovoren uthwerderen deme Werde syne Hure er eneme anderen wert wes utewerdert van sineme Gude. 127. (113.) Hüre-Hus. Welk Man syt yn enes anderen Mans Hus, unde betalet eme syne Hure nicht to rechter bescedener Tit, so mach de Wert nemen II Nabere, unde werderen uth sine Hure sunder Broke. 128. Wol wat koft unde nycht betalt rede.') Wan eyn Borger efte Ynwonre wes koft uppe der Brüggen efte up deme Markede, edder wor id sy bynnen der Stat, unde kan efte wil sodans nicht betalen, so scal, de Vaget de Vorkoper uthwerderen van der ander Kopers redesten Gude vor syne Betalinge, unde eme vort to antwardende. 1) Dette Capitel mangler i den danske Text, ligesom det følgende Tillæg i den danske Text savnes i det plattydske Haandskrift. (55) Um bathæn. - Oll mandagh oc thorsdagh scul quinnæ bathæ, oc hwilk karmen mæth quinnæ En andær daghæ bathæ karlæ, thisse daghæ bathas, mista tha sin klæthær. oc hwilk quinnæ tha bathæs meth karl, hun miste sin klæthæ. scul foghat oc rathmen hauæ i tvo lötæ mell them iauænt at skiftæ. Um brollup. Thissæ klæthæ Thannæ skra, thær hær næthæn ær scriuæn, gaf hærtog erik, hærtogh waldemar sun, oc böth at scriuæs til theræ annæn skra i flensborgh, thet aar fra wars oc en winter och tiugh, hærra aar thusind winter och thry hundreth wintær sanctæ pauls dagh æftær iul. Um bothmen til brollup. Hwo Engin byman scal hauæ meræ folk til sint brutlap, æn thrediugh diske mæt mat. Och hwær disk mæth mat scal utlægge sæx penning engels a borthæ for sek. thet brytær, bætær thræ mark, them tækæ fogheten haluæ och halua rathman. Brullopsliys. Olle the lyus til altær offeræs, thæm scal kirki præst hauæ; hwa tham burtför, bætær sum fyrræ ær sauth, och före tho the samæ lyus igeen. Thar barn ær föd, mæth bothæt folk. kunæ Um both til barnsöl. ældær thær barn döpæs, tha scal thæræ ængin kost wæræ Hwa that brytær, bæthær sum fyrre ær sauth. AEn thær gær i kirki æftær barn, tha ma husbond biuth ti disk mæt mat, och æi meræ. Um skod af by. Then tith skod gær af by, tha skal af ænnigh hus, huærkin stenhus eller træhus, meræ afskydes ens af sæx pund engilsk. Barsölgang. Hwilk man ældær swen yuer tolf wintær gamæl til barsöl gær um nat, bæthær for thre mark. lorthfærth. Thær liik iorthas, tha scal angin man kost hauæ meth bothet folk, uten of noker manz særlik winnæ kummæ af land, thær han ma æi mistæ. tær, bætær sum fyrræ ær sauth. Hwa thet bryHertug Waldemars Stadfæstelse paa den Flens- Rez dan. 1826 borgske Stadsret. 1284. 3 Waldemarus Dei gratia Dux Iucie. Omnibus presens scriptum cernentibus in Domino salutem. Gesta fidelium, ne simul cum tempore labantur, ex scripturarum testimonio immobile trahunt firmamentum. Scire volumus universos, tam posteros quam presentes, quod nos, anno Domini millesimo ducentesimo octogesimo quarto, in quinto die post nat. Domini, Tunderis de consilio meliorum nostri ducatus ordinavimus omnes articulos, in libro legali dilectorum civium nostrorum in Flensaaburgh depictos, in commodum et legis eorundem confirmationem, quos etiam articulos apud eosdem litteris nostris patentibus statuimus inviolabiliter observandos. Superexcepimus, inquam, hos tres articulos. Videlicet primo, quod homo non componat pro causa, que dicitur Loggerwit Saach, licet deprehensus fuit. Quod etiam excipitur in legibus omnium civi- x tatum terre Dacie. Secundo, si aliquis eqvum suum vel alias res quascumque, furtive ablatas, in possessione civis sub bono testimonio agnoverit, quas si juramento suorum compossessorum legaliter evicerit, res sibi sine omni diminutione integraliter restituentur.

Tertio etiam. Si bondo rurensis apud ipsos cives pro furto fuerit incausatus, liber abire permittatur, si sit sufficiens, et postea causa sibi imposita per civem, in placito suo habetur, agatur contra bundonem. Sub gratia nostra districtius prohibentes, ne quis nostrorum officialium, bondonum aut militum aut quisquam alius hanc legem apud ipsos cives infringere presumat, nec in aliquo violare. Quod si quisquam ausu temerario attemptaverit, nostram non effugiat ultionem. In hujus igitur legis confirmationem eisdem litteras nostras patentes contulimus, sigilli nostri munimine roboratas. Dat. die et loco supradictis, presentibus militibus nostris, Dominis Nicholao Knut S., Thoma Muly, Johanne Grubby, Christiarno Troos Soon, Swir S., Nicholao Tundering, Tukone, dapifero nostro, et aliis quam plurimis fide dignis. (55*) In no Jura ciuitatis Apenradæ. Anno 1335. Nos consules et ciues in opnraa statuta nostre ciuitatis, que skraa dicuntur, prout erant temporibus wolde. mari regis, ordinavimus et scribi fecimus in hunc modum: In nomine patris et filii et spiritus sancti Amen. 1. Primo, quod quicumque veniens voluerit ciuis esse nobiscum, dare debet aduocato duas oras cupri et consulibus II oras cupri infra sex ebdomedas. 2. Item, nostrum byfrith super aquas se extendit ad skarfrif. Quicumque forefecerit infra hoc, et querimonia lesi venerit ad nos, si est ciuis, emendet advocato tres marchas, et consulibus tantum; si est hospes, solvat XL marchas, et Si est delictum notorium, emendet consulibus tantum, vel legibus se defendat. delinquens absque legibus. 3. Item, nostrum byfrith super terras ad kungslund, ad riuulum ibidem pro ximum, et eciam ad gunnythwet hech, et eciam ad kolsthorp staenbrück, ad riuulum northen by.*) Quicumque forefecerit infra huiusmodi limites, si est civis, emendet sicut dictum est; si est hospes, ut supra, si delictum est notorium; si 2) legaliter se excuset. non, 4. Item, faegang nostrum esse debet, prout rex Woldemarus nobis dona uit, in campis septem villarum, scil. horstorp, stubbeby, athorp, haesel, gamel. opener, loyte et brannaemarck, quatenus idem dominus rex Woldemarus quas-

  • ) Northethorp C.

a) contra C. 1) jetzlich D. 2) D. add. ock. 3) Gunni-twedt hacke D. 4) nordt dem Dorpe D. In Apenrader Skraa. 1335. deme namen des vaders unde des sones unde des hilgen gheystes, Amen. Wy Rad unde Borgere tho openra, unser Stad Statuta, dede heten skraa, alse se weren by konigh Woldemares tijden, hebben gheuleghen unde schriuen laten in desser wise: 1. Tome erste, dat eyn jewelck') hiir komende, unde wil mit uns borger werden, de schal gheuen deme vaghede twe öre Copperpenninge, unde deme Rade twe öre Copperpenninge bynnen sösz weken. We 2. Vortmer unse vryheid tho watere strecket sik wente to Skarfryf. deme andern hiir en bynnen ouerlast dede, dat de beschedigede vor uns beclaghet, is he borger, de dat dede, he gheue deme vaghede dre mark unde deme Rade 2) so vele; is he eyn gast, he gheue deme vaghede vertich mark, unde deme Rade so vele, edder he bescherme siik mit rechte. Men is de schuld edder ouertredinghe openbarliik, so betere de ouertreder sunder recht. 3. Vortmer, unse vryheid to Lande is wente to Konynges holte, to deme negesten vlete darsulues, unde ok wente to Gunnytveet 3) hecke, unde ok wente to kolstorpp stenbrugghe, unde to deme wlete northen dorppe. 4) Eyn jewelck, de overtredinghe deyt bynnen desser vryheid, is he borger, he betere, so vorsecht is, is he gast, ok alse vorsteyt, is de mysdad openbarliik; unde is dat nicht, he entschuldige siik mit rechte. 4. Item, unse kooweyde unde qvyckganck, de scal wesen so uns konyngh Woldemer hefft ghegheuen in den velden söuen 5) dorppen, alse Horstorpp, 6) Stubbeky, Athorp, Hesel, Gammeloppener, 7) Loyte unde Brunneveld, 8) wente 5) höven C. 6) Hosterup, Stubbeck, Arup, Hesel &c. D. 7) Gammellopenet D. 8) Brunsvelt D. dam terras, que dicuntur kungsköp, in campo gamelopner et kolsthorp, pro sua pecunia ibidem emit a possessoribus, et easdem terras predictis possessoribus absque omni pecunia et precio redonauit, ut nostrum faegang in österskugh per. petuo libere haberemus. 5. Item, quicumque ciuis fundum habet, solvat oram denariorum; habens plures, solvat plures, die beati Andree; non solvens emendat advocato tres marcas denariorum. 6. Item, consules exigere debent et recipere denarios, dictos myntpenningh, de quibus dabunt aduocato octo marcas et non magis. 7. Item,) aduocatus exigat et recipiat in festo nativitatis beati Johannis baptiste solucionem, dictam arnaegiald, de quolibet matskap XI denarios, de dimidio matskap dimidietatem illorum; a non soluentibus recipiat twiwech pand, presentibus consulibus. 8. Item, nauta hospes ) ferens mercimonia, solvat pro theloneo, scilicet pro quolibet lest solidum denariorum. 9. Item, d) hospes ferens korsbunden packe, solvat pro quolibet VI denarios; pro pund humael VI denarios, pro equo quatuor denarios, sie) sellam non habet, pro boue IIII denar., pro vacca tantum; pro ove II denarios, pro porco II denarios. Hujusmodi theloneum non solventes, dabunt aduocato tres marcas et consulibus tantum. 10. Item, hospes adueniens solvat semel in anno unum Torghortigh, et non sepius, presente suo domestico. 11. Item institores, dicti krembere, non exponant res suas in foro, nisi de voluntate ciuium. 12. Item, hospes cum naui sua veniens, emat pro se et sociis suis unum b) Cfr. Ap. St. cap. 68. c) C. om. hospes. d) Cfr. NF. cap. 91 & 93. e) C. om. . . . IIII denar. f) Cfr. HR. cap. 29. de sulue here konyngh Woldemar koffte, welke stucke erden in deme velde Gammeloppener unde Kolstorppe 9) van den egeneren vor syn geld, dat wy unsen quykgank in osters kugh ewichliiken vrygh hebben scholen. 5. Item, eyn jewelk Borger, de ene tofft hefft, de betale eyn ore penninghe, de meer hefft, de betale meer in Sunte Andree daghe; unde de denne nicht betaled, de betere deme vaghede dre mark penninge. 6. Item, schal de Rad uthmanen unde upboren pennynghe, genomed Myntpennygh, 10) van den scholen se deme vaghede gheuen achte mark, unde nicht meer. 7. Item, de vaghed, de mane unde neme up in deme feste der bord Sunte Johans baptisten betalinghe genomed Arnegyald, van eneme jewelken matschoppe eluen Penninghe, van der haluen matschop de helffte der pennynge, van den, de nicht betaled, neme he tweuoldich pand, dar de Rad jegenwardich sy. 8. Item, eyn vromed Schiphere, de de Kopenschop ") voreth, betale den tollen, alse vor ene last enen schilling penninge. 9. Item, eyn Gast, dede 12) voreth packen mit krucebanden, de betale vor enen jewelken packen sös penninghe, vor eyn pund hoppen sösz penninge; vor eyn perd ver penninge, hefft id nynen Sadel; vor eyn rynth veer penninge; vor eyne koo ok so vele; vor eyn schap twe penninge; vor eyn zwyen twe pennynghe. Dede sodane 13) tollen nicht betalen, de gheuen deme vaghede dre mark, unde so vele deme Rade. 10. Item, 14) eyn gast to uns komende, betale eyns imme jare enen torghortich, unde nicht vakener, in jegenwardicheid synes werdes. 11. Item, de kremere vlyen ere dinghe nicht uth in dat marked sunder der borger willen. 12. Item, eyn gast, de de kumpt mit syneme schepe, de mach for siick unde 9) Kolstrup D. 20) Mutepenninge D. 11) Kopmanschop fähret D. 12) de dar D. 13) sölcken D. 14) Vör D. 44° bouem, unum porcum, unam ovem, modiolum butiri, griseum pannum ad unam tunicam, unum duk g) ad velum; emens magis, careat omnibus bonis secum existentibus, nisi emptum est a civibus cum consensu consulum: dimidietas cedat Alia bona in foro non emant, exceptis equis aduocato, et dimidietas consulibus. et equabus, tamen non in preiudicium ciuium, quod forköp dicitur. 13. Item, si ciuis vel mulier receperit pecuniam alicuius hospitis, et ) emerit aliquod in preiudicium ciuium, si notorium est, soluat consulibus tres marcas; negans, defendat se cum suo hyghest Lagh. 14. Item,) si hospes hospitem incausauerit apud nos super debitis, si habet apertas literas super hiis, k) incausatus satisfaciat conquerenti; alioquin legibus XII hominum se defendat, aut cum suis nautis, si copiam tantorum habet. Si minus habet de nautis, ipsi cum eo iurent, et ipsemet suo iuramento suppleat legem, supra skipsborth pede posito, iurans, quod in ista ciuitate non habet cognatos vel amicos, qui in lege secum volunt esse; equitans apud suum isteth; plaustrans apud suum plaustrum; pedester apud lanceam suam. 792 15. Item, aduocatus noster nullum ciuem debet captiuare pro quocunque delicto, si sufficiens est ad satisfaciendum pro suis delictis, vel potuerit habere promissores bonos pro se. 16. Item, nullus hospes captiuari debet, qui promissorem potest habere pro se, ita quod ducatur per vicum unum et per alterum secundum morem antiquum. 17. Item,) secundum consuetudinem antiquam octo veridicos habere debe mus in ciuitate nobiscum commorantes, habentes domos cum mansionibus, dictis hus et heem, qui discernere debent super mandöth, waldtect et afhog; qui cassari non debent, nisi juxta librum legalem sunderiucie. g) drock C. h) vel C. 1) Cfr. Ap. St. cap. 69.

  • ) his C.

1) Cfr. NF. cap. 23, Ap. St. c. 28 & HR. c. 14. 15) Linwandes D. syne kumpane eyn rynth, eyn zwin, eyn schaep, eyn schip bottern, grouw wand to eneme rocke kopen, eyn stucke louwendes 15) tome zegele: de meer kofft, de vorlust alle sin gud, dat he mit siick hefft, behaluen he cope id van borgern mit vulbord des Rades; de helffte kumpt deme vaghede, unde de helffte deme Rade. Andere gudere kopen se nicht an deme markede, uthgenomen perde unde horssen, doch nicht to vorvanghe edder voerkope den borgern. 13. Item, is id, dat eyn borger edder eyn vrouwe nympt penninghe enes gastes, unde kofft dar gudere mede in vorvangh der borgere, is id openbar, he gheue dre mark; secht he neen, he were siick mit syneme 16) hogesten laghe. 14. Item, is id, dat gast gast ansprekt vor uns umme schulde, hefft he opene breue, de angesproken werd, de betale; hefft he nicht, he were siick mit twelff mannen eeden, edder mit synen schipkyndern, hefft 7) he der so vele; hefft he myn schipkindere, de ¹8) zweren mit eme, unde he sette synen voet uppe des schepes bord, unde vorvulle mit syneme eede dat recht, unde zwere, dat he in desser stad nyne 19) vründe hebbe, de mit em an syneme rechte wesen willen; de de 20) ryth, an synen bogel, to wagene, uppe dat rat, to vote, uppe dat speet setten ere vöte. 15. Item, unse vaghed schal nynen borger vanghen, vor wad sake id sy, is he nogafftich, den broke to beternde, edder gude borgen vor siik to settende. 16. Item ok nynen gast mach men vanghen, de enen borghen kann hebben, also dat he trecked werd dorch de enen straten unde dorch de andern, na older wonheid. 17. Item, scholen wy nach older wonheid achte santman hebben, mit uns in der stad wonende, de dar hebben huse unde egene, dede scheden scholen uppe dodslacht, notagend unde affhouwend; de en scholen nicht werden upgeworppen 21) sunder nach deme looboke. 16) deme C. 17) D. om. hefft. . . schipkindere. 18) de de C. D. 19) kene D. 20) da D. 21) upgedahn D. (56) ha- 18. Item, quatuor nefningos habere debemus nobiscum commorantes, bentes hus et heem, consules ipsos eligant quolibet anno, proximo placito post Qui discernent super husfrith, hemsoken Epyphaniam, et aduocatus eos adiuret. et furto, habentes consilium suum cum senioribus et sapientibus, ipsi debent ad. moneri ad septimanam ante, ut iustum discernant; si verom) cassantur, soluant pro husfrith suum boosloot, pro hemsoken tres marcas, et pro furto similiter tres marcas denariorum aduocato regis. 19. Item, ) ciuis volens alium ciuem conuenire super debitis, vel aliquibus Si non venerit delictis conuenire, faciet eum vocari et nominari ad placitum. secundo placito, prosequetur causam suam per tria laghdagh. Si vero colloquuntur in placito, ore ad os, (et) incausatus non exhibuerit legem, seruentur contra eum tria Laghdagh. Si quis contumaciter supersederit, soluat conquerenti, quod ab ipso iuste) exigitur, et marca denariorum pro pena, aduocato marca et consulibus marca. 20. Item, quicunque conuiua sancti kanuti alium suum conuiuam incausauerit super quacumque causa, sexta manu conuiuarum, scilicet quinque secum existentibus, se defendat. Item, hoc idem fiet de conuiuio sancti nicholai, item, de sancti nicholai hwirdving hoc idem debet obseruari. 21. Item,) nullus ciuis de opnraa citari debet, ad aliud placitum, sed conquerens ad placitum nostrum veniet 9) recepturus id, quod exigit ordo juris. 22. Item, si aliquis miles, armiger vel alius quicunque, pignus suum, quod pand dicitur, nobiscum posuerit et debito termino non redemerit, exhiberi debet tribus placitis, et postea semel suo domestico; tunc vendatur, ubi videbitur expe- Quicunque pignus receperit, ") habeat secum vicinos suos in testimonium dire. m) tunc C. n) Cfr. Ap. St. c. 69. o) C. om. juste. P) Cfr. NS. cap. 1, NF. cap. 14 & Ap. St. cap. 19, 20. 9) vocet C. 7) perceperit C. 22) upgedahn D. 23) beredende D. 18. Item, IV neuenynghe scholen wy mit uns hebben, de hues unde egene hebben; de Rad schal se kesen alle jar tome negesten dinghe na der hilgen dryer Konighe daghe, unde de vaghed zwereth se tho; desse scholen scheden umme husvrede, hussokinghe unde deuerie, siik to beradende 22) mit den eldesten unde wisesten; unde men schal se achte daghe tovören to esschen, dat se scheden, dat recht is; unde werden se upgedreuen, so betalen se vor husvrede ere houedloth, vor hussokend dre mark unde 23) vor deuerie liikerwys dre mark penninghe deme vagede des konynges. 19. Item, eyn borger, de den andern wil to rechte esschen umme schuld edder umme ouerlast, de late en late ene esschen unde nomen to dinghe; is id, dat he nicht en kumpt tome andern dinghe, so voruolge he syne sake vormiddelst 24) dren lachdaghen; is id ok, dat se siick spreken uppe deme dinghe, mund to munde, unde de angesproken werd, nyn 25) recht en 26) deyt, so schal he holden teghen em 27) dre lagedage. Is id, dat we ouerhörich siit 28) vorhardeth, de betale deme klegere dat he rechtuerdigen van em 29) essched, unde ene mark penninge vor den broke, deme vaghede ene mark, unde deme Rade ene mark. 20. Item, welliik gildebroder sunte knutes enen ander broder anclaged, uppe wad sake id sy, he were siik sülfft söste brodere, also dat he vyue to siik hebben schal. Item, dat van der broderschop sunte nicolaweses. sulue schee ok van Item, dat sulue schal ok werden gheholden van Sunte Nicolay lachbrodern. ao ibemarquerq 21. Item, nyn borger van oppenraa schal werden citeret edder gheladen to eneme andern dinghe; men de dar claghed, schal to unseme dinghe komen, unde ten dar, wes recht is. neten 22. Item, is id jenich Rytter, gudman, edder we id sy, de eyn pand mit uns weme 3º) setted, unde nicht en losed uppe de beschedene tiid, so schal men de pande dre dinghe upbeden, unde dar na eyns 31) syneme werde, denne mach he se vorkopen, dar id em nutte duncked. Item, eyn jewelk, de eyn pand nympt, 24) C. om. uude. 25) mit C. 25) men C. 26) elm D.. 27) en C. D. penninghe. 28) sick vorhardert D. 29) en C. 30) neme D. 442 31) ener D. (56+) pro quanto expositum est. Sed pincerna cereuisiam propinans et pignus recipiens, non habeat vicinos in testimonium, nisi voluerit. apertas 23. Item, nullus recipiatur in ciuem nobiscum, nisi habuerit literas de suo hæreth, vel fide dignorum et bonorum testimonium super conuersacione sua laudabili et bona. Receptus autem in ciuem nostrum, undecumque veniens, habeat plenam auctoritatem emendi bona, terras et domos infra nostrum byfrith et iterum vendendi eadem absque requisicione cognatorum cuicumque emere volenti. 24. Item, si quis minatur alicui ciui incendium vel mortem, si duo ciues sui presentes) hoc audiunt et testantur, capiatur; si negauerit, stabitur arbitrio et iudicio aduocati domini regis et consulum. bindior 25. Item, quicunque incausatur super solucione alicuius pecunie, et legem firmauerit in placito, vel coram consulibus, si debito laghdagh soluerit et satisfe cerit conquerenti, nihil soluat aduocato et nihil consulibus. uentur. sary ed sub oals ebord etcoa 26. Item, leges eciam, que firmantur in hælect, quinto die pòst hælect sol- Item, ciuis firmans legem pro quacunque causa, volens velificare, si non est sufficiens pro hujusmodi causa satisfacere, tunc ponat pro se fideiussores, ut,) lex solvatur quinto die post suum reditum. ciam 27. Item, hospes cum navi sua veniens, applicet ad pontem a nullo licenpetens, dummodo theloneum debitum soluat. 28. Item, quicumque hospes, nauta, vel alius, ferens res suas, ipse easdem deponat diebus festis vel non festis absque delicto, vel eciam res suas congreget et deducat similiter absque delicto, quod hæleghbrot dicitur. s) C. om. presentes. t) vel (ut) C. 32) da D. 33) nemand D. 34) annahmen alse borger D. 35) harde D. de neme darby syne nabere in ene tuchnisse, wo dure id gesetted is. Men eyn schencke, dede32) beer tappet, unde nymt pand, de en dorff syne nabers dar nicht tohebben, sunder he en wil. 23. Item, nummend 33) werde hiir nomen 34) an enen borger, sunder he hebbe opene breue syner herde, 35) edder guder warafftigher 36) lude tuchnisse syner loueliiken 37) guden handlinghe unde ummeganges. De dar nomen is an enen borger, wor he herekomen sy, de hefft vullekomene macht to 38) kopende gudere, land unde huse bynnen unser vriheit, unde de wedder to yorkopende, sunder vrage syner vründe, eneme jewelken, de id kopen wil. 24. Item, is dat we drouwed jenigen borger to bernende 39) edder dod to slande, synt dar twe borgere jegenwardich unde hören dat, men schal ene gripen; secht he neen, so steit id to deme willen unde rechte des vagedes des Koninges unde des Rades. 25. Item eynem jewelken, deme töghesproken werd umme pennyngh schulde, unde vested to dinghe syn recht, edder ok vor deme Rade, is id, dat he de schulde uppe den lachdach betaled, unde vornoghed den cleger, de betale deme vagede nicht, unde nicht deme Rade. 26. Item, de rechte, de de 4º) vestet werden in hilgen edder in beslatenen tiiden, des viften dages na den hilgen tiiden schal men se gheuen. Item wellick borger, de dar vested eyn Recht, vor wad sake id sy, de dar will zegelen, unde is nicht nogafftich vor sodane sake noch to donde, denne sette he vor siik borgen, dat 4) recht to donde in deme vifften daghe na syner wedderkomynghe. 27. Item, eyn gast hiir komende mit synem schepe, legghe id tor bruggen, van numende orloff to biddende, alse he synen rechten tollen betald. 28. Item, wad gast, schipere edder andere, de hiir brinkt syne gudere, de legghe se up in hilgen daghen edder werkeldagen, sunder broke, edder mach ok syne gudere to hope samelen liikerwiis, unde voren se wech sunder broke, dat hilgebroke heth. 36) nochafftiger D. 37) temlicken D. 38) D. add. to Apenrade to. 39) beruende C. 40) de da D. 41) dar C. 29. Item,) quicumque moritur nobiscum, bona hereditaria sint in mansione, ubi sunt, usque ad diem XXX; consules eadem prospiciant. Si heredes veri veniant, recipiant sua; si non, consules ipsa bona custodiant per annum et diem, et non amplius. Postea aduocatus habeat dimidietatem, et consules medietatem eorundem. 30. Item,) bona puerorum, quorum pater et mater obierant, custodiant cognati propinquiores nobiscum, vel extranei, dummodo sufficientem faciunt caucionem pro iisdem, sicut consulibus justum et racionabile visum fuerit. 31. Item,) dominus episcopus nullum ciuem citet ultra curiam Hæsel: pro quo de quolibet matskap duos cupreos denarios debet habere. defen- 32. Item,) incausatus pro adulterio, ipse vel ipsa, vel pro usura, dat se legibus XII hominum, nisi maritus uxorem, vel uxor maritum incausauerit. 33. Item, laici seu famuli clericorum, vel eorum familia, agant contra ciues in placito ciuitatis super quibuscumque causis. 34. Item,) mulieres rixas ) mouentes adinuicem, vel mulier opprobriosa verba dans, ut verba contumeliosa, viro vel mulieri, si negat, iuramento XII hominum se defendat, vel si defecerit, deferat lapides ad hoc deputatos, et satisfaciat conquerenti et aduocato et consulibus, prout eis videbitur. 35. Item, ) maritus inueniens adulterum manifeste cum uxore sua, faciat, si voluerit, secundum librum legalem. 36. Item, a) si domus aliqua incensa fuerit, extendente se flamma tum, supra tec et pulsata campana cum clamore populi, si est ciuis, soluat aduocato tres u) Cfr. Ap. St. St. cap. 97. 2) Cfr. NS. cap. 20 & Ap. St cap. 10. x) Cfr. NS. cap. 1 & 40. y) Cfr. NS. c. 8, NF. c. 75 (78). 2) Cfr. NS. cap. 47- c) rixam C. 29. Item, we hiir mit uns sterued, de erffgudere bliuen in der wonynghe, dar se sin, wente an den druttigesten dach; de Rad se se vore; is id, dat de rechten eruen komen, de nemen dat ere; is id ok nicht, de Rad beware de gu. dere jar unde dach, unde nicht lengher; darna hebbe de vaghed de helffte unde de Rad de helffte dersuluen gudere. 30. Unde de gudere der kindere, der ere vader unde moder gestoruen sin, bewaren de negesten vründ mit uns, edder van buten tho, alse se nogafftighe vorwaringe davore don, alse denne deme Rade rechtuerdich unde reddeliik duncked wesen. 31. Item, unse here, de bisschop, schal nicht laden edder jenigen borger vurder citeren, alse in den hoff hezel; dar schal he vore hebben van eneme jewelken par volkes twe coppern 42) penninge. 32. Item, dede angesproken werd vor echtebrekend, man edder vrouwe, edder vor wokenere, de bescherme siik mit twelff mannen eeden, sunder de man spreke syne husvrouwen an edder dat wiff den man. 33. Item, leyen alse 43) knechte der gheistliiken, edder ere hoffgesynne, scholen ere recht soken jegen de borgere to deme Staddinghe, uppe wad sake id sy. 34. Item, vrowen, dede 44) scheldeword roren tosamde, edder eyn vrouwe 45) gheue unerliike worde, alse schentliike word, eneme manne edder ener vrowen, secht se neen, se bescherme siick mit twelff manne eeden, edder werd se dar nedderuellich ane, se drege de kakstene uth der Stad, edder do noch deme clegere, unde deme vagede, unde deme Rade, alse en gud duncked. 35. Item, is id, dat eyn man openbarliiken eebrekend mit syner husvro wen vynd, so do he, is id dat he wil, nach deme looboke. ked 36. Item, is id, dat ein husz anghesticked werd, dat siik de vlamme strecdat dack, unde de stormklocke werd gelüt, mit deme rope des volkes, is uppe o) Cfr. Ap. St. cap. & 82. a) Cfr. Ap. St. St. cap. 61. 42) Öre D. 43) edder C. 44) de da D. 45) C. add. de. marcas, et consulibus tantum; si est hospes vel *) non habens dömum et fundum, satisfaciat prout aduocato et consulibus justum videtur. 37. Item, equi, eque, vel pecora nostra, non debent impediri, sed si impetuntur pro annona vel graminibus vel feno, ') excuset se reus juramento XII ho. minum, vel infra solmerky c) trina laghdagh contra eum observentur per eosdem. 38. Item, nostrum fortæ d) non debet arari nec super ipsum edificari, nisi de voluntate consulum. Quicumque hoc fecerit, emendet juxta arbitrium consulum et aduocati. 39. Item,) conducens domum vel nauem in presentia bonorum, si non intrauerit, soluat dimidietatem precii; si intrauerit, 6) soluat totum promissum. 40. Conducens ) domum, nolens soluere debito termino, possessor recipiat quod sibi debetur, absque omni delicto. Si familia non delinquit contra domesticum, maneat ad terminum. 41. Item, nauta, dictus skipher, et secum in naui existentes, sua bunkæ non aperiant, antequam satisfactum fuerit pro naulo ) et omnibus causis, inter ipsum et nautas motis; qui contra hoc fecerit, soluat skipher et nautis tres marcas. 42. Item, %) si quis impeditus fuerit, quod besæt dicitur, et recesserit, soluat aduocato tres marcas, et consulibus tres marcas. 43. Item aduocatus noster, vel quicumque alius, nullam habeant auctoritatem vendendi, vel alienandi seu assignandi cuicumque aliquem fundum juxta ciuitatem

  • ) et C.

b) foeno C. c) solmersky C. d) portæ C. e) Cfr. Ap. St. cap. 113. f) intravenerit C. g) intravenit C. h) Cfr. Ap. St. cap. 129. he borger, he gheue deme vaghede dre mark, unde deme Rade so vele; unde is he gast, unde heft nyn hus unde tofft, 46) de betere so vele, alse deme vaghede rechtuerdich duncked. 37. Item, perde, horssen, edder unse qwick, scholen nicht werden schutted ed. der hindert; werden se angesproken umme korne, edder gras, houw 47) etend, de schuldiged werd, were siik mit twelff mannen eeden, edder bynnen der sunnen 48) scholen dre laghedage tegen em gheholden werden, vormiddelst den anclegeren.

38. Item, unser weyde edder fortæ 49) schal man nicht plogen, edder uppe se buwen, sunder willen des Rades; wol dat dede, de betere nach behaghe des Rades unde des vaghedes. 39. Item, de dar hureth eyn hus edder schip in jegenwardicheid guder lude, is id, dat he id nicht beuareth edder ingheyd, de betale de helffte der hure edder lones; is id, dat he id beuareth edder ingheyd, he betale dat gantze loffte. 40. Item, de eyn hus hureth, unde wil de hure to rechten tiiden nicht betalen, de eghener neme daruth, wes em boreth, sunder allen broke. denst nicht en breckt jegen den husheren, he bliue wente tho rechter tiid. Is id, dat eyn 41. Item, eyn schipman, de eyn schiphere heth, unde de mit em in deme schepe sin, de en open eren bonnyck nicht, er se vornoghed hebben dat schiplon unde alle sake, dede roged 50) is tusschem em unde den schipkindern; deyd he dar enteghen, so betale de schiphere den schipkindern dre mark. Beinod est 42. Item, is dat dar wol behindert edder besetted werd, unde thueth wech, de betale deme vaghede dre mark, unde deme Rade dre mark. 43. Item, unse vaghed heft nyne macht, iummende to vorkopende welke tofft, edder to nemende, edder weme to tekende 51) by unser Stad, alse in uni) nauto C. k) Cfr. HR. cap. 16. 46) Erve C. 47) Hafer D. 48) Sommer D. 49) Fahrte D. 50) röget hebben em &c. C. 51) al. Codd. treckende. brukende D. (57) nostram, scilicet in nostro fortae) et fa elith infra nostrum by frith. Sed si aliquis fundos desolatos edificare voluerit, hoc de consensu et voluntate consulum habeat et optineat, et aduocato nostro dimidiam marcam denariorum pro boolmutae persoluat. 44. Item, quicumque debitum modium vel mensuram et ulnam rectam inuentus fuerit non habere, pro prima vice soluat aduocato tres marcas et consulibus tantum. 45. Item, m) quicumque propinans cerevisiam dacam vel traufnisiam, debitam mensuram seu amphoram bonam et rectam juxta antiquum modum ciuitatis non hahuerit, novem solidos denariorum cupri duplicatos persoluat, quorum me. dietas cedat aduocato et reliqua medietas consulibus assignetur. 46. Item nullus de ciuibus nostris suum conciuem super causis, inter ipsos prius domi motis, extra ciuitatem nostram in skania vel alibi conuenire debet, nisi sibi in placito nostro manifeste justicia fuerit denegata; sed causam suam, cum domi") redierit, coram nobis in placito nostro proponat, recepturus justicie com. plementum. 47. Item,) quicumque aliqua mercimonia, ligna cremalia vel edificalia, carpenta, vel quodcumque aliud emere voluerit in foro nostro vel extra, testes ad hoc habeat, ut, si res empta inpetitur et vendens appropriauerit et confitetur se vendidisse, emptor rei sit excusatus, et causa sequatur venditorem. 48. Item, nullus hospes apud nos potest emere butirum in modiolis, nec cutes bouinas vel vaccinas, nec borellum, nec eciam pelles quascumque ab aliquibus, nisi a ciuibus nostris; qui vero contra fecerit, soluat aduocato tres marcas et consulibus tantum. 49. Item, hospites ferentes humæl, in modiolis non vendant, sed integrum thrymit vel dimidiam simul vendere debent. 1) portæ et paelith C. m) Cfr. NF. cap. 54. n) domum C. o) Cfr. Ap. St. cap. 122. ser weyde unde dresche bynnen unser Stadrechte belegen. Men wil wol woste 52) toffte bebuwen, de hebbe unde beholde dat mit tolate des Rades, unde betale unseme vagede ene halue mark penninge boolghaue. 44. Item, eyn jewel, de nynen rechtuerdigen schepel, edder mathe, edder nyne rechte elen hefft, unde werd darmede bevunden, vor dat erste mael gheue he deme vaghede dre mark penninge, unde deme Rade so vele. 45. Item, eyn jewelck, de densck beer edder vromed beer schencked, unde hefft nyne rechtuerdighe mathe, alse ene gude rechte kannen, nach der olden wonheid der Stad, de betale dubbeld negen schillinge copperpenninge, de helffte kumpt deme vaghede, unde de ander helffte deme Rade. 46. Item, nummend van unsen borgern schal synen medeborger uppe sake, de ersten to hus geröreth sin tusschen en, buten unser Stad to Schone edder anderswor int recht teen, sunder up unseme dinghe sy em opembarliiken recht gheweyer; men he schal syne sake, alse he wedder to hus kumpt, bringe vor uns to dinghe unde neme vorvullinge des rechtes. 47. Item, eyn jewelck, de in copenschop bernehold, edder buwhold tor egghe 53) houwen, edder anders wes, wad id sy, wil copen in unseme markede, edder buten, de hebbe dar tughe to, umme des willen weret dat, 54) dat koffte dink angesproken worde, unde de id vorkofft hefft, tosteyd em den kop, so is coper des dinghes entschuldiged, unde de sake volged deme vorkopere. de 48. Item, nyn gast mach mit uns copen bottern in schippen, noch ossenhude noch koohude, noch kaluerhude, noch ok wad vel 55) id syn, van jummende, sunder van 56) uns en borgern; de hiir enteghen deyt, de betale deme vaghede dre mark, unde deme Rade so vele. 49. Item, geste, de hoppen bringhen, scholen ene nicht an schippen vorko pen, men eyn gantz drömed, 57) edder eyn halff drömet, scholen se samtlicken vorkopen. 52) wöste C. AB 55) Felle D. 53) Eegen D. 0.00 56) C. om van. 54) at de koffte &c. C. 57) Drömte D. (57*) 50. Item,) ferentes pannos integros, non in ulnis numeratis, sed in frustis integris vendant. 51. Item, quicumque deferentes sal, in lagenis, vel magno et integro pund vendere tenentur et non in modiolis minutis in preiudicium nostrorum ciuium. 189 16 1QY 52. Item, ferentes traufnisiam, vel alecia, ) in lagenis integris et non de- Quicumque in premissis jam nariatibus minutis vel amphoris vendere tenentur. proximo capitulis offenderit vel contra fecerit, soluat pro pena aduocato tres marcas et consulibus tantum. 93 53. Item, aduocatus noster nullam arduam causam contra quemcumque ciuem vel hospitem in placito nostro incipiat nec prosequatur, nisi consulibus visum fuerit, quod justam causam habeat litigandi et tunc eam causam de consilio consulum prosequi) poterit, prout exigit ordo iuris, militum Nos igitur Woldemarus dei gracia dux Jucie, precibus predictorum consulum et ciuium nostrorum in opnraa inclinati, de meliorum nostrorum, et aliorum, consilio et assensu, predicta statuta omnia suprascripta, tamquam racionabilia, more aliarum ciuitatum et villarum in nostro ducatu et dominio, prudentum consilio edita, et leges et consuetudines bonas et approbatas, quas a nostris progenitoribus, scilicet rege Woldemaro et aliis regibus, principibus et ducibus, liberius habuerant, dimittimus, ratificamus, approbamus et sigilli nostri munimine confirmamus; prohibentes districte per graciam nostram, ne quis advocatorum nostrorum seu quicumque alius in nostro dominio vel ducatu constitutus, ipsos ciues nostros super premissis graciis aliquatenus audeat molestare. Quodsi aliquis ausu temerario contrafecerit vel attemptauerit, indignacionem nostram incurrat, et non effugiat ulciónem. Datum Sunderborgh in presencia nostra, Anno domini M. trescentesimo tricesimo quinto, die apostolorum philippi et jacobi, de nostrorum meliorum consilio et assensu. p) Cfr. Ap. St. cap. 50. q) alicia C. 7) persequi C. 58) 3 C. staaer dette Gapitel efter det følgende 51. 59) D. add. bringen. 60) Penninge - Werden D. 61) D. add. ock. 50. Item, 58) de hiir bringen vulle lacken wandes, scolen se nicht in eletael, men in vullen stücken vorkopen. 51. Item, eyn jewelck, de hiir brinkt solt, in tunnen, edder in eneme groten edder in eneme helen punde scholen se id vorkopen, unde nicht an klenen schip. unsen borgeren to vorvanghe. pen, 52. Item, de hiir vramed beer edder herink, 59) de scholen vorkopen by tunnen, unde nicht in klenen pennynghwarden, 60) edder in kannen. Wo jeghen desse negesten cappittele deyd, de betale deme vagede vor den broke dre mark, unde deme Rade 6) so vele. 53. Item, schal unse vaghed nyne harde sake teghen unse borgere edder gaste up unseme dinghe gheuen edder voruolgen, sunder id duncke deme Rade, dat he ene rechtuerdighe sake hebbe to krygende, unde so mach he de sake nach rade des Rades vorvolgen, alse de schickenisse des rechtes essched. Hiirumme wy Woldemarus van godes gnaden Hertoghe ouer Jütland, syn der 62) vorbenömeden 63) Rades unde unser borgere to oppenraa bede togedan, van vulbord unser besten Ryttere unde anderer unses Rades rade, desse vorbenömede statuta alle bouen schreuen, alse de reddelken nach wonheid anderer stede unde dorpere bynnen unseme Hertochrike unde Herschop van wiser rade gemaket, unde de rechte unde guden wanheid, dede vulbordet sin, de se van unsen voroldern, alse van Konyngh Woldemaro, andern Koninghen, 64) Fursten unde Hertoghen, hebben ghevrygest 65) ghehad; so vorlaten wy se en ok sterken se, vulborden se, unde confirmeren unde beuesten se mit der beschermynghe unser ingezegels, strengelken to vorbedende, dat nummend unser Voghede, edder we id anders sy in unser herschop unde Hertochrike, by unser gnade, desse unse borgere uppe desse vorbenömede gnade ichteswes dore to vordrete bringhen. dat jummend mit ouerdadiger 66) drysticheid hiir entegen deyd edder begynned, de schal an unse unhulde vallen unde schal ok unse vrake nicht entfleen. Gheuen to Sunderborgh in unser jegenwardicheid am 67) jare unses heren dusend, drehundert unde viff unde druttich imme 68) daghe Philippi et Jacobi der hilgen apostele, van 79) unser besten rade unde vulbord. 62) dem ehrbaren Rade D. 63) erbenömenden C. 64) C. add. ok. 65) vrügest C. friest D. 66) an Averdadichheit D. 67) ime C. 68) am D. 69) vör D. Is Jesolo ni loin se neige 1. Statutum civitatis Apenradensis. Mulier ulier nubens in civitate, moriente marito, in divisione hereditatis tantum (accipiat) de omni hereditate paeter terras, qvantum heres, (qui) plus capiat, insuper lectum unum integrum: et si tria vestium paria habeat, recipiat mediocrius, si duo, deterius, si unum, retineat illud. ') si 2. Si habeat liberos, licite exigant patrimonium, quando volunt; si vero pater supervixerit, uxore mortua, nulla lege filii a patre matrimonium exigant, donec pater aliam duxerit uxorem. 2) 3. Unicuique tamen filiorum exponere tenetur tres marchas denariorum, scu tum, gladium et lanceam, si facultas suppetat exponendi. 3) 4. Cum vero pater alteram duxerit, ante nuptias vel in nuptiis separet a se filios cum illorum matrimonio, vel nominet, sub testimonio sufficienti, quanta por Si autem tio iis contingat, et illa portio sit sub custodia patris, donec ipsi velint. haec neglexerit, in divisione hereditatis, quidquid cum uxore habuit, cum sua portione et liberorum, aeqvali distributione in duas partes dividetur et dimidium totius boni debetur pueris, dimidietatem vero pater recipiat cum noverca. Si vero illa liberos habuerit de altero marito, utantur jure simili, sicut prius est expressum. Item expensae nuptiarum de sola portione patris computandae sunt. Sic expensae exsequiarum de sola portione liberorum. 4) 5. Non divisa etiam substantia inter patrem et liberos, si res augmentatae fuerint, æqvaliter participant augmentum cum defectu. 5) 6. Civis nubens in civitate, habens legitimos cum uxore, ipsa moriente, in 1) Cap. 8. AF. 2) Cap. 8. AF. 3) Cap. 8. AF. 4) Cap. 9 & 10, AF. 5) Cap. 10. AF. an divisione hereditatis dimidium possessionis totius accipiat, et dimidium pueri, quotquot fuerint. 6) 7. Item, puero aliquo ex iis, de quibus praedictum est, moriente, tota possessio hereditatis illius cedet patri et nulli alteri, ipso vivente. 7) 3115 8. Post obitum patris vel matris, in hereditate accipienda frater recipiat duas partes, soror vero tertiam; sed post obitum fratrum vel sororum, frater et soror æqualem recipiant portionem. 8) Si 9. Divisiones hereditatum et terrarum pupillorum et orphanorum debentur publicari in placito civitatis, et non in alio loco, alioquin indivisa reputantur. hereditas inter pueros indivisa, debent consanguinei sex ex parte patris, alteri sex ex parte matris, dividere hereditatem inter illos cum juramento coram Senatu, quod non scirent melius. 9) 10. Si aliquis moriatur civis, relinquens post se liberos, si habeat cognatos in rure, illi cognati sub eorum custodia pueros mortui cum bonis eorum recipere non possunt, nisi super hoc in civitate cautionem sufficientem, et non in rure, fecerint. 10) 11. Patre mortuo, si mater puerorum bona inutiliter consumserit, si pueri cognatos non habeant, qui bona eorum custodire possunt, consules civitatis cum advocato bona puerorum sub eorum recipiant custodiam, donec pueri pervenerint ad annos discretionis. Quod dictum est de matre, similiter et observandum est de patre. II) 12. Habet dominus civitatis quoddam speciale debitum, quod dicitur Ervkop, quo redimitur ibidem morientium hereditas, non tamen omnium, sed quorundam. 12). 13. Nulli viri non uxorati natique in hac civitate emunt illam immunitatem. 13) 6) Cap, 11. AF. 7) Cap. 12. AF. 10) Cap. 18. AF. 11) Cap. 19. AF. 8) Cap. 13. AF. 12) Cap. 38. AF. 9) Cap. 16. AF. 13) Cap. 38. AF. 14. Cives uxorati et omnes hospites de quacunque terra venientes redimere pos. sunt hereditatem eam (cum) quatuor grossis solidis denariorum et duobus denariis. 14) 15. Si aliqvis valetudinarius fuerit vel ægrotus, sed adhuc libram cum drach. ma tenere possit, redimere potest Ervkop, alias habebit heredem dominum terræ.15) 16. Civis ducens ruricolam uxorem, æqualiter dividant terram in civitate et in rure, si dissensio aliqua sit inter eos. 16) 17. Si quis requisiverit portionem hereditariam, si negauerit, impetitus po terit excusari duobus testibus et duodecimorum civium juramento legitimorum. 17) 18. Si filius putativus a patre in placito cognitus, par erit in dignitate (hereditate patris) sorori legitimæ, in aliis hereditatibus æqualiter cum cæteris recipiat. 18) 19. Qvod si civis cujusdam civitatis incusaretur a domino duce vel ab aliquo principe, nulla debetur illi inferri violentia, antequam locus et dies libere respondendi ei præfigatur. Nec ad alium locum erit compellendus, causa purgandi se vel respondendi, nisi intra moenia civitatis, licet causa fuerit læsæ majestatis. 19) 20. Quicunque civis, coram duce vel principe, alicubi extra civitatem de concive suo querimoniam moverit, priusqvam in civitate de eodem exposuit que. rimoniam, a civitate (is civitati) emendabit tres marcas et illi, de quo movit querimoniam, omne damnum, quod in hoc sustinuit, recompenset. 20) 21. Vir veniens de longinquo civis (effectus) si ad diem et annum moram fecerit, postea ab aliqvo impetitus, quod servus fuerit et furtim recesserit, duodeno juramento civium se purgabit. 21) 22. Quicunque, sive miles fuerit, sive Baro, qui intra moenia civitatis habitare voluerit, omni legi civitatis subjacebit, in ejus onere et gravamine civitatis, 22) 14) Cap. 38 AF. 15) Cap. 38 AF. 16) Cap. 47 AF. 17) Cap. 57 AF. 18) Cap. 78 AF. 19) Cap. 1 AF. 20) Cap. 85 AF. 21) Cap. 86 AF. 22) Cap. 87 AF. 23. Exactor vel puer ejus si contra jura civitatis deliquerint et coram civibus satisfacere noluerint, cives habent potestatem coram principe conquerendi. 23) 24. Pro quolibet delicto omnis Wyde debetur civibus et exactori, exactor etiam pro se non recipiat Wyde sine civibus. 24) 25. Si ruralis impetitur ab exactore civitatis, in civitate tenetur respondere. 25) 26. Quicunque notorius de perjurio infamis extiterit, de coetero non judicet, nec testis erit in placito, nec aliquem sublevare poterit in numero duodeno, donec publicam egerit poenitentiam de commisso. 26) 27. Piscatores per totam aquam nostram, libere habent piscari cum omnibus instrumentis suis. 27) 28. De violento raptu mulieris et abscissione membrorum et de homine interfecto et de oculo eruto debent octo veridici discernere veritatem. 28) 29. Postquam condictum fuerit in placito et ab omnibus approbatum, ut excubiae nocturnae fiant in civitate, qui debet inchoare et omiserit, reddat advo. cato novem solidos denariorum; postquam inceptæ fuerint, si alicubi defecerint, ad cives pertinet corrigendum. 29) 30. Qui non fecerit pontem suum infra quintum diem post judicium placiti, reddat exactori et civitati novem solidos denariorum. 3°) 31. Qui posuerit fimum suum in ponte ad mensem et non fecit deportari, reddat tantum. 31) 32. Qui occupaverit plateam domini ducis positione domus suæ, reddat domino terræ tres marcas denariorum et civitati tantum. 32) 33. Qui penitus obstruxerit plateam domini ducis sepibus vel alio obstaculo, structuram diruat et exactori satisfaciat in tribus marcis et civitati tantum. 33) 23) Cap. 89 AF. Cap. 18 NF. 24) Cap. 96 AF. Cap. 19 NF. 25) Cap. 98 AF. Cap. 20 NF. 26) Cap. 99 AF. Cap. 21 NF. 27) Cap. 82 AF. Cap. 22 NF. 28) Cap. 14 AF. Cap. 23 NF. 29) Cap. 45 AF. Cap. 25 NF. 30) Cap. 48 AF. Cap. 26 NF. 31) Cap. 49 AF. Cap. 27 NF. 32) Cap. 50 AF. Cap. 28 NF. 33) Cap. 51 AF. Cap. 29 NF. (58) 2011 34. Si quis avidus domo vel sepe alicujus terram occupaverit et super hoc fuerit impetitus, si fuerit in quieta possessione per diem et annum, terram sibi vindicet cum duodecim *) civibus, terram habentibus in civitate. 34) 35. Si quis alienaverit **) terram vel rem aliam, si non vult redimere, dum creditor sua repetit, sex homines mittat ad eum, qui offerant ei redemptionem vadii infra quintum diem; si non redemerit infra illum terminum, proxime sequenti placito productis sex prædictis nuntiis in testimonium, [et] judicio placiti vindicet sibi dictam terram. Si vero alium vadium fuerit, quam terra, et creditor amiserit illud, manu duodecima confirmabit, se vadium memoratum cum propriis rebus amisisse. 35) 36. Si quisquam legis ignarus, pecuniam sibi commissam se negaverit rece pisse, excusari poterit duodeno juramento; si totam reddidisse dixerit, confirmet hoc duobus testibus, et postea, testibus diligenter examinatis, expurget se duodecimo juramento. Si dixerit, se partem reddidisse, exponat residuum, confirmans etiam duodeno juramento. 36) 37. Si solus soli commiserit pecuniam custodiendam, solus, si expetatur, per se defendat; si commiserit cum testibus, (cum testibus) se purgabit, illis tamen diligenter examinatis. Quilibet tamen servet res alienas sicut proprias. 37) moib amimp 38. Notandum, quod ubi plura sunt duodena juramenta, inter unumquodque quinque dierum debet esse intervallum. 38) on to s 39. Si institores de aliis terris venientes, commercium de panno fecerint, emptor panni prospiciat, quid emere debeat, postea pannum cum chorda trahat, quia non licet pannum alicui rejicere, nisi tinea demolitum. 39) 40. Non licet nisi civitatensibus vendere cum ulna; si quis super hoc fecerit et convictus fuerit, exactori tres marcas persolvat et tantum civitati. 4º) 41. Hospes nec humulos 41) vendere minori modo, videlicet Landschippe men-

  • ) duobus, al. Codd.

34) Cap. 52 AF. Cap. 30 NF.

    • ) lege: invadiaverit.

35) Cap. 53 AF. Cap. 31 NF. 36) Cap. 54 AF. Cap. 32 NF. 37) Cap. 55 & 56 AF. Cap. 33 NF. 38) Cap. 58 AF. Cap. 34 NF. 39) al. Codd. add. vel putredine violatum. - 62 AF. Cap. 35 NF. 40) Cap. 62 AF. Cap. 36 NF. 41) lupulos, al. Codd. Cap. suratos, nec linum cum instrumento Besemer ponderare praesumat; si quis fecerit et convictus fuerit, prout prius dictum est punietur. 42)1 42. Si emptor in signum emptionis dederit quicquam in manu vendentis et postea nolit emisse, habeat gratis venditor, quod accepit, et insuper 6 solidos denariorum, et si aliquid biberint in signum emptionis et nihil addiderit quicquam, reddat potum commercii violator, et si postea negaverit violator se aliquid emisse, defendat se juramento eorum, qui bibitioni interfuerunt. Sed si solus aliquid emerit a solo, et postea negaverit, juramento suo solo et proprio se defendat. 43) 43. Si quis tributum, quod dicitur Törrich Örtig, infra conterminum civitatis non persolverit, tres oras denariorum solvat exactori, insuper quot campos villarum pertransierit, tot trium orarum poenae subjacebit; et si deprehensus non fuerit, postmodum pro tali facinore incusatus, si negaverit, duodecima manu se purgabit, et si in lege defecerit, in tribus marcis satisfaciat exactori. 44) 44. Si quis expellere vult de terra sua colonum, non vi, sed lege tractet eum, et mittat ad eum, transacto termino, ter binos viros, qui nuncient ei, ut infra quintum diem a terra recedat; si noluerit recedere, habeat possessor prædictos sex testes in placito et secundum testimonium illorum judicet placitum recessum coloni infra quintum diem; si amplius sederit, reddat possessori tres marcas. xerit terminum nondum venisse, licet ei hoc scire juramento duodeno, tantum de uno anno. 45) 11072GO Si di- 45. Si quis colonus habet propriam domum in terra alterius, nulli vendat, nisi obtulerit prius domino terræ venalem; quia si alius emerit, quærat pretium ubi vult, quia est domus illius, cujus est terra; si possessor non vult domum oblatam emere, licite non potest auferri. 46) 46. Sal si minus fuerit tertio dimidio Lyveszpunt, medietas cedat exactori; si tribus minus, totum. 47) 47. Si quis domare voluerit bestiam crudelem, scilicet leonem, ursum, simiam aut hujusmodi, et ipsa hominem occiderit, possessor bestiæ emendam plene persolvat. 48) 42) Cap. 63 AF. Cap. 37 NF. 43) Cap. 64 AF. Cap. 33 NF. 44) Cap. 68 AF. Cap. 39 NF. 45) Cap. 79 AF. Cap. 40 NF. 46) Cap. 8o AF. Cap. 41 NF. 47) Cap. 84 AF. Cap. 42 NF. 48) Cap. go AF. Cap. 43 (44) NF. (58*) 48. Si aper cujuspiam vel taurus, equus vel canis aut hujusmodi læserint, non tradet lædentem in potestatem læsi, sed dabit medico pretium pro medela Si læsus mortuus fuerit, tunc vulneris, emendabit etiam duas oras denariorum. tradet lædentem cum emendatione novem marcarum. 49) 49. Si elevatur domus, et aliquis a tigno vel a trabe vel a pinaculo, vel ab alio ligno usque ad mortem percussus fuerit, lignum percutiens exponatur et do. minus domus pro morte hominis novem marcas denariorum emendabit. lignum, a quo percussus est mortuus, sub tecto locetur, domum ipsam etiam totaliter emendabit, 5°) Si vero 50. Si quis foderit terram alterius, emendabit possessori tres marcas. 51) 51. Si quis viam publicam foderit, aut statim cum ponte tegat aut emendet tres marcas. 52) 52. Si quis in transitu publico obstaculum posuerit, emendet tres marcas domino. 53) 53. Si quis de civibus nostris sal in uthlandia apud tabernas salis emerit et 'deportari fecerit, ponderabitur; sed quod dicitur Toicht fieri non potest; si in via emerit, juri subjacebit ut hospes. 54) 54. Nullus pistor excerceat artem pistoriam, nisi dederit advocato marcam denariorum in introitu suo et tres modiolos farinae triticeæ in vigilia Apostoli S. Thomæ. Simili modo solvat civitati marcam denariorum et non farinam. 55) 55. Carnifices non introeant macellum, nisi prius dederint duas oras advo. cato et tantum civitati, 56) 56. Insuper solvant omnes carnifices advocato semel in anno quolibet 18 oras denariorum. 57) 57. Quilibet sutor ad introitum suum det advocato dimidiam marcam denariorum et tantum civitati, 58) 49) Cap. 91 & 92 AF. Cap. 44 (45) NF. 50) Cap. 93 AF. Cap. 45 (46) NF. 51) Cap. 94 AF. Cap. 46 (47) NF. 52) Cap. 95 AF. Cap. 47 (48) NF. 53) Cap. 48 (49) NF. 54) Cap. 102 AF. Cap. 49 (43) NF. 55) Cap. 39 AF. Cap. 50 NF. 56) Cap. 40 AF. Cap. 51 NF. 57) Cap. 40 AF. Cap. 52 (51) NF. 58) Cap. 41 AF. Cap. 53 (52) NF. 58. Mulier tabernaria vel vinitor, habens mensuram injustam, delinquit, et pro delicto solvat advocato tres oras et tantum civitati. 59) 59. Mulier tabernaria non vendat mensuram carius, quam in placito per consules fuit propalatum; quod si fecerit, puniatur ad emendam pecuniæ memo- Simile judicium fiat de modio injusto. 6º) rata. 60. Carpentarii civitatis exactore veniente per biduum servient ei, et ipse pascat eos. 61) 61. Si domus arserit et flamma evidenter apparuerit in habitatoris domo, reddat domino terræ tres marcas denariorum et civitati tantum, vel juret manu duodecima, non ex sua negligentia, sed hostili impositione contigisse. 62) 62. Si quis aridet frumentum Molt sine pannis pilosis, emendet 3 oras [marcas] advocato et totidem civitati. 63) 63. Si quis alicujus domum infringit et per tale delictum detentus fuerit, emendabit domino terræ 40 marcas denariorum, civitati tantum et tantum possessori domus. Si vero detentus non fuerit et postmodum pro tali causa impetitus, octava manu, videlicet a dextris et sinistris circa domum eandem sedentibus, se expurget. 64) 64. Si quis invaserit domum alicujus hostiliter, emendabit domino terræ 40 marcas, civitati tantum et hospiti tantum, et pro damno in domo perpetrato secundum qualitatem et quantitatem facti emendabit. Si vero in domo verberatus et vulneratus fuerit, emendationis nihil accipiat; si autem ibidem interempto emendationem quis quæsiverit, emendabit domino terrae 40 marcas denariorum; si autem prædictus invasor nullum damnum in domo fecerit, emendet tres marcas vel juret manu duodecima, quod non hostiliter intraverit. 65) 65. Si quis abit ad domum alterius cum consilio præhabito et prævisó, armata manu, et fregerit domnm, vel vulneraverit vel interfecerit domesticum vel domesticam aut aliquem de ejus familia vel hospitem ejus, si captivatur operibus recen- 59) Cap. 42 AF. Cap. 54 NF. 60) Cap. 43 AF. Cap. 55 NF. 61) Cap. 83 AF. Cap. 56 (53) NF. 62) Cap. 44 AF. Cap. 57 (56) NF. 63) Cap. 58 (57) NF. 64) Cap. 59 AF. Cap. 59 (58) NF. 65) Cap. 60 & 61 AF. Cap. 60 (59) NF. Si vero, tibus, quotquot sunt, demeruerunt vitam et portionem substantiæ suæ. detentus non fuerit et postea accusatus negat, octava manu, videlicet quatuor a dextris et quatuor a sinistris, propriam terram habentibus, se expurget. Incausatus potest renunciare juramento suo tribus de istis, quod sint ejus inimici, quo lo. co tres alii nominari debent. 66) 66. Civis a ruricola citatus ad placitum, sequente die in placito respondeat; si non responderit, sit convictus. Si est de pecunia, exactor cum duobus civibus extorqueat satisfactionem a cive. 67) 67. Pro aliquo incausato ex aliqua causa si civis pro eo fidejubeat, et ipse postmodum super hoc convictus fuerit, civis pro eo respondeat. 68) 68. Civis non reddens debitum, quod dicitur Arngiald, et impetitus ab advocato in primo placito post nativitatem Johannis Baptistæ, debitor erit trium orarum; si in secundo et si in tertio non venerit et pro se satisfecerit, debitor erit trium marcarum, et si non fuerit domi, absentia ipsius eum non excusabit. 69) poena du- 69. Si quis pro debito in placito impetitus fuerit, confessus reddat intra quinque dies; si tunc non persolverit, praefigantur illi alii quinque dies sub arum orarum; qui si tunc retinuerit, iterum sibi praefigantur quinque dies sub simili poena; si postea contumax fuerit, exactor cum civibus licite prædictam pecuniam de domo debitoris extorqueat, convenientem cum prædicta satisfactionem et exactori tres marcas. Si debitor adhuc contumax introitum negaverit, exactori et civibus 40 marcas persolvat. 7°) 70. Si quis hospitaverit aliquem convictum, qui dicitur Lagsöcht, reddat advocato tres marcas. 71) 71. Si quis civium in civitate hominem interfecerit et super hoc pace priva tus fuerit per octo veridicos, satisfaciat domino terræ in 40 marcas denariorum, in totidem civitati, cognatis vero interfecti ter decem et octo marcas denariorum cum marca auri, quae Giörsum dicitur, emendabit, totius regni in hoc consuetu 66) Cap. 61 (60) NF. 67) Cap. 32 AF. Cap. 62 (61) NF. 68) Cap. 36 AF. Cap. 63 NF. 69) Cap. 37 AF. Cap. 64 NF. 70) Cap. 88 AF. Cap. 65 NF. 71) Cfr. Cap. 27 AF. Cap. 117 (118) NF. tudine observata. Quodsi vero det emendam suam, priusquam veridici supervenerint, reddet domino terræ 12 marcas in weregildum. 72) 72. Si ruralis interfecerit aliquem in civitate, sive civem sive rurensem, et super hoc per octo veridicos convictus vel etiam per recens factum detentus, emendabit domino terræ 40 marcas, tot civitati et heredibus interfecti, prout prius est expressum. 73) 73. Rurensis non vindicet se in civem, nec civis in rurensem, pro homicidio, si non est verus exactor causa. .74) 74. Si civis civi vulnus intulerit vel ad effusionem sanguinis percusserit, vulneratus vulnus suum vel vestes sanguinolentas in placito debet ostendere et reo hujus vere facti (hujus forefacti) causam imponere. Qui si se absentaverit, et ad primum placitum non venerit, nec ad secundum, nec ad tertium, reus hujus facti sine omni defensione judicatur, et domino terræ tres marcas emendabit, et si veniens ad placitum negaverit, cum summo convivio, in quo est, se purgabit; si in nullo convivio est, duodeno juramento se purgabit. 75) 75. Qualitas vulneris sic distinguitur: pro vulnere capitis evidenti reddendæ sunt sex marcæ, pro non evidente tres; pro manus vel pedis truncatione dimidia emenda hominis interfecti; pro pollice quarta pars emendæ hominis; pro indice dimidio minus; reliqui vero digiti secundum positionem se minorem sortiuntur emendationem; pro vulnere carnis tres marcæ; si est penetrabile, quod Hoolsaar dicitur, sex marca emendantur, et pro quolibet ossiculi vulnere sex mar. cæ emendantur, quod dicitur Beenhuggen; pro oculo eruto dimidia emenda hominis: pro quolibet osse de vulnere exeunte emendantur tres marcæ. 76) 6197 76. Si quis percusserit alium, etiam fratrem conjuratum, baculo vel malleo, securi, capulo ensis vel pugno, emendet sex marcas. Si capillos traxerit vel indecenter tractaverit aut in terram dejecerit vel vestes. ejus laniaverit vel potum fuderit super eum, emendet tres marcas; si negaverit istam (ista), excuset se duo. deno juramento, 77) 72) Cap. 3 AF. Cap. 67 (66) NF. 73) Cap. 4 AF. Cap. 68 (67) NF. 74) Cap. 69 (68) NF. 76) 75) Cap. 5 AF. Cap. 70 (69) NF. Cap. 6 AF. Cap. 71 (70-74) NF. 77) Cap. 77 AF. Cap. 72 (75) NF. 77. Si quis aliquem in aquam projecerit violenter, reddat 12 marcas. Si nolens fecerit, juret duodecima manu, se ignoranter fecisse, et emendet sex marcas. 78) 78. Si quis mulierem oppresserit vi, emendabit domino terræ 40 marcas, tot civitati, tot defensori mulieris. Si negaverit, octo veridici accedant legaliter et juramento suo discernant veritatem. 79) 79. Mulier adultera, a marito suo coram judice accusata, si negaverit, ma joris convivii purgari debet juramento duodeno convivarum; quod si convicta fuerit per convivas, adultera reputetur; purgata vero, tam a marito quam ab aliis, innocens habeatur. 80) 80. Filia vel soror vel neptis alicujus expers erit, viventibus parentibus, capitali) portione, si recesserit cum juvene. Juvenis seducens illam tenebitur ad emendam novem marcarum. 81) 81. Vir deprehensus cum legitima alterius in loco suspecto, adhibitis duobus testibus vicinis, quicquid læsionis habuerit, coactus sustineat; si testes non adfuerint, procedatur secundum leges terræ. 82) 82. Non exactor, non præpositus, neque aliquis alius de turpitudine legiti mæ alicujus se intromittat, nisi per maritum legitime fuerit accusata. 83) 84. Mulier si convicta fuerit de adulterio, capitalis portio nulli debetur, nisi marito; si autem in facinore deprehensa, eadem portio cedat domino terræ. 84) 84. Nullius uxor, ignorante marito, impignorare vel vendere potest rem aliquam, nisi pro 12 solidis denariorum ad majus; pro totidem fidejubeat. Si vero aliquis ausu temerario ultra prætaxata præstiterit et pignus a muliere receperit, sine redemtione aliqua marito pignus restituet; quod si non fecerit, sed occultaverit, reputabitur quasi furtum. 85) 85. Si quis conduxerit navem et in potu testes habuerit, si in navem res suas 78) Cap. 76 AF. Cap. 73 (76) NF. 79) Cap. 2 AF. Cap. 74 (77) NF. 80) Cap. 7 AF. Cap. 75 (77) NF.

  • ) património, al. Codd.

81) Cap. 20 AF. Cap. 76 (79) NF. 82) Cap. 21 AF. Cap. 77 (80) NF. 83) Cap. 22 AF. 78 (81) NF. 84) Cap. 23 AF. Cap. 79 (82) NF. 85) Cap. 46 AF. Cap. 80 (83) NF. attulerit et postea ire noluerit, reddat naulum integrum; si nihil intulerit, reddat dimidium. 86) 86. Si quis civis vel mercator tam longe a portu velificaverit, ita ut tignum, quod dicitur Maast, videri non potuerit, careat omnibus bonis, pro quibus solvere debuit telonium et non persolvit. 87) 87. Si quis proficiscatur in terram et non solverit thelonium, emendet ut dictum est. 88) 88. Si quis civis navem habens, quæ sex Lastas portare valeat, unum Last, si vero duodecim Lastas poterit portare, duas Lastas absque omni gravamine telonii secum deferat libere et quiete. 89) 89. Nauta quicquid satisfecerint pro discordia gubernatori, dum sunt in via, ad exactorem nihil pertinebit. 9º) 90. Quicunque inter Brunsnese navem fregerit, libere bona sua possideat, quicquid de rebus suis salvare poterit. 9¹) 91. Nauta propter potum vel negligentiam in portu navem skam dimittens, tenentur nautæ exspectare eum per diem et noctem; si tunc non venerit, recedant nautæ, et ad quodlibet Ankerholt reddat novem solidos denariorum. Si piratæ ad navem venerint et aliquem læserint vel lapidem in navem projecerint, absens ille de bonis suis nihil penitus habebit. 92) 92. Cum navis extra portum fuerit et juxta littus quieverit, nullus ausu temerario de navi ad terram vadat sine licentia nautarum sicut direptionem rerum suarum, secum existentium tunc temporis, noluerit (voluerit?) evitare. 93) 93. Quicunque furtum commiserit in navi, in insulam inhabitatam cum cibariis trium dierum cum Tunder et ferro igneo eum mittant. 94) 94. Cum redierit navis ad portum, nullus præsumat res suas de navi deferre sine licentia nautarum et gubernatoris. 95) 86) Cap. 65 AF. Cap. 81 (84) NF. 87) Cap. 66 AF. Cap. 82 (85) NF. 88) Cap. 82 (85) NF. 89) Cap. 67 AF. Cap. 83 (86) NF. 90) Cap. 69 AF. Cap. 84 (87) NF. 91) Cap. 70 AF. Cap. 85 (88) NF. 92) Cap. 71 AF. Cap. 86 (89) NF. 93) Cap. 72 AF. Cap. 87 (90) NF. Cap. 73 AF. Cap. 88 (91) NF. 95) Cap. 74 AF. Cap. 89 (92) NF. (59) 94) 95. Nautæ cum ad portum venerint, ab aliquibus impetiti, tenentur cum nautis juxta navem respondere. 96) 96. Peregrinus, qui in civitate firmavit leges, si est paratus ad velificandum, tunc sequente die solvat leges, etsi fuerit festiva; si vero fuerit dies dominica aut solennis, tunc sequenti die solvat leges. 97) 97. Si moriatur quis in civitate vel infra campum civitatis, quod dicitur Wichbilde, et fuerit Lagköpt, non habens heredes; tunc consules cum advocato bona mortui in eorum custodia debent per annum et diem observare, et si interim nullus hæres bona ejus requisiverit, ipsa bona cedant domino terræ. 98) 98. . Si hospes debitus erit civi, cum civibus potest arrestare bona ipsius, donec solvat, qvamvis ipse debitor non est præsens. 99) 99. Hospes, qui percusserit alium hic in civitate, emendabit domino terræ 40 marcas et civitati tantum. 100) 100. Si hospes inducit corruptas aut fraudulentas merces in civitatem, et convictus fuerit, demeruit vitam et bona sua. Si dixerit se nescivisse fraudulentiam, purgabit se secundum leges civitatis, et fraudulentæ merces perditæ sunt. 1) 101. Si civis convictus fuerit, habens fraudulentas merces, demeruit vitam atque bona sua, vel purgabit se de summo convivio. 2) 102. Nemo præsumat sumere litteras, quæ vocantur Steven - Breve, super civem Apenradensem, nisi venerit ante senatum et advocatum et requisiverit ab eis justitiam; si his audire nolit, habeat sibi.3) 103. Nullus civis obligabit se purgandi vel respondendi extra civitatem. Et si civis se immiscet juramento veridicorum aut Neffningorum, ipse amisit privilegia civitatis. 4) anti popsi 104. Quicunque domum aut terram emerit denariis suis, si vendere vult, non opus est, ut exhibeat illas in placito, hereditatem vero exhibere debet propinquioribus. 5) 96) Cap. 75 AF. Cap. go (93) NF. 97) Cap. 97 (94) NF. dug to 1) Cap. 1ot (98) NF. 2) Cap. 102 (99) NF. 98) Cap. 17 AF. Cap. 98 (95) NF. 3) Cap. 103 (100) NF. 99) Cap. 99 (96) NF. 4) Cap. 104 (101) NF. 100) Cap. 100 (97) NF. 5) Cap. 105 (102) NF. 105. Bona orphanorum, quæ senatus et aliorum fide dignorum consilio vendita et in placito scotata sunt, manent firmiter. 6) 106. Ciuis impetitus ab exactore, si ad senatum appelaverit, exactor non convincet eum antequam senatus judicavit de illa. 7) 107. Si quis voluerit testimonium proferre in aliqua causa, ante latam sententiam id faciat, alias testimonium suum est irritum, 8) 108. Non licet exactori aliquem recipere in civem sine consensu senatus.9) 109. Si aliquid approbatur a senatu, maneat firmiter quasi promulgatum esset in placito. *°) 110. Leges, quæ juste solvantur in civitate Apenradensi, maneant firmiter, aut senatus probet, eas falsas esse. II) 111. Pro quacunque læsione veridici discernunt, emendantur novem marcis et omnes læsiones veridici non discernentes emendantur tribus marcis. 12) evie 112. Qui emit domum aut navem et postea nolit emisse, emendat tres marcas. 13) 113. Qui conduxerit domum et in eam res suas attulerit, totam portionem conductionis solvat, quanquam ad expletionem termini non habitavit in illa. Si vero res suas non intulerit, dimidiam portionem solvat; si conductor nolit conduxisse, reddat conducenti dimidiam partem conductionis. 14) 114. Si quis deprehenderit furem suum et manus ad tergum) ligaverit, ducat ad placitum, (et) suspendat eum, alioquin emendabit domino terræ 40 marcas denariorum. 16) 115. Si furem deprehensum ante placitum dimiserit, tantum emendabit vel jurabit cum summo convivio, se non ligasse furem nec comprehendisse. *7) 116. Si quis alicui civium furtum imposuerit, impetitus se purgabit cum quinque vicinis, tribus a dextris, duobus a sinistra assumtis. 6) Cap. 106 (103) NF. 7) Cap. 106 (104) NF. 12) Cap. 111 (109) NF. 13) Cap. 112 (110) NF. Si unus vel duo ICE 8) Cap. 107 (105) NF. 9) Cap. 108 (106) NF. 10) Cap. 109 (107) NF. 11) Cap. 110 (108) NF. 14) Cap. 113 (111) NF. 15) terram C. 16) Cap. 24 AF. Cap. 114 (115) NF. 17) Cap. 24 AF. Cap. 114 (115) NF. (59*) ipsorum defendere noluerint, juret super reliquias, ipsius deficere causa induo ex vidiæ et tunc requirat duos remotiores ad purgandum sese; si plures quam illis quinque defecerint, sit convictus. Et si ipsum purgaverint, necesse est, quod sex de summo convivio, in quo est, ipsum hac causa defendant et extunc sit defen- Et si in nullo convivio sit, sex cives, solventes suum Arngield et Toftgield, suo juramento superaddito quinque superdictorum ipsum totaliter expurgabunt, et si in his defecerint, ipsius capitalis portio cedat usui dominorum et furtum tripli. citer restituat impetitori. 18) sus. 117. Fur veniens ligatus ad placitum, si quantitas furti exegerit, suspendatur et a nemine condemnetur. 19) 118. Si quis civium furem, quem legaliter sciverit esse convictum, hospitaverit, et idem fur in domo sua fuerit deprehensus, dominus domus emendabit tres marcas denariorum domino terræ et tot civitati. Si domesticus per advocatum sive per concives alios incusatus, quod furem, quem legaliter scivit convictum, hospitasset, si confessus fuerit, emendabit, prout prius dictum est. negaverit, juramento sui summi convivii se purgabit; et si in nullo fuerit convivio, cum aliis duodecim civibus, suum Toftgield et Arngield solventibus, a tali impetitione liberabitur. 20) Si autem 119. Si quis a domestico domus petiverit, ut exploret in domo de furto, negante domestico et exactore non præsente, tres marcas in limine ponat, domum intret; si adsit exactor, nihil in limine ponat. Si ingressus domum nihil invenies (inveniat), pecuniam in limine positam amittat. Si autem furtum sub serata custodia, ad quam domestica claves habuerit, inventum fuerit, hospes pro fure reputabitur, et requisitor furti suum tripliciter rehabebit et ipsius portio capitalis cedat domino terræ, excepta terra. 21) 120. Terra civibus sive eorum heredibus auferri nequaquam potest, nisi civis pro aliquo crimine erit fugiens vel proscriptus, vel regnum præsumserit impugnare. 22) 121. Si maritus et uxor pro furto accusati, si furtum extra domum inventum 18) Cap. 25 AF. Cap. 115 (116) NF. 19) Cap. 26 AF. Cap. 116 (117) NF. 20) Cap. 27 & 28 AF. Cap. 117 (118) NF. 21) Cap. 29 AF. Cap. 118 (119) NF. 22) Cap. 29 AF. Cap. 118 (119) NF. fuerit, uxor criminis nescia judicatur; si vero infra domus repertum fuerit, mulier cum hospite rea judicatur. 23) 122. Nullus emat equum vel equam aut formatum pannum aut lanceam vel fabricatum aurum aut securim cum manubrio aut gladium cum vagina, aut bovem aut illa animalia, nisi habeat super hoc testes duos, quia furtum posthæc impositum manu duodecima excusatur. 24) 123. Si ruricola furem suum in civitate susceperit, suspendet eum in loco ibidem furibus destinato, et si ultra terminuni civitatis duxerit, emendabit judici 40 marcas denariorum. 25) 124. Si quis ligaverit aliquem in civitate absque evidenti furto, emendabit judici 40 marcas et totidem civitati et totidem illi, quem ligavit. 26) 125. Si rurensis, qui rapinam fecerit in rebus civium, fuerit deprehensus, restituat et judici satisfaciat in 40 marcas, in totidem civitati et in totidem injuriam passo. Et si negaverit, octo vicinis, habentibus terras et domus, se purgabit, prius tamen fidejussione posita, quod sint domestici purgatores. 27) pro alio 126. Rusticus a rustico impetitus in civitate prof furto vel rapina vel crimine, in rure commisso, exactori fidejussorem ponat et ad placitum proprium causam discutiat juxta legem. Si sint extra Syssel, in civitate tenetur ut hospes respondere. 28) et 127. Præsides de convivio S. Canuti cum consilio seniorum senatorum, nulli alii, debent abrogare senatores, qui illis utiles videntur esse reipublicæ. 29) 128. Si quis non legaliter convictus in alius domum res suas attulerit, et postea convictus fuerit, hospiti sua portio conductionis præ ceteris debitis extorqueri debeat. 5º) 129. Qui habitat in alterius domo et justo termino non solvit conductionem suam, absque omni emendatione cum duobus vicinis extorqueat conductionem. 130. Mutuatitias res licet alicui extorquere pro debito, sed conductitiæ res non extorquentur. 23) Cap. 30 AF. Cap. 119 (121) NF. 24) Cap. 31 AF. Cap. 120 (122) NF. 25) Cap. 33 AF. Cap. 121 (123) NF. 26) Cap. 34 AF. Cap. 122 (124) NF, 27) Cap. 35 AF. Cap. 123 (125) NF. 28) Cap. 100 AF. Cap. 124 (126) NF. 29) Cap. 125 (127) NF. 30) Cap. 126 (112) NF. Haderslebens Stadsret. 1292. Thenn Logh gaff og stædde Hertogh h Woldemar sine egne Byman y Hadersleff, med sine Gothemens Raath, bote Biskop af Heteby og Biskop af Ripe, og andere hans Gothemens Raath, saasom the Bymen hvilköret og gaffe ia til, ') og dette hvort 2) giörde a thett Ith 'Tusind Winter og Tu Hundert Winter og Halffemtesinstyvende Winter og Too Winter hvare gangen effter at hvor Herr hvar föed. 1. Byszens Fædrifft. Byszens Fædrifft er af then By, og Skallichbech, og all Frystet Mark, then Tyme han ligger y Fellet, og saa all gamle Haderslefmark og Moltrupmark, og Rog. storpmark, og saa fram til Byrning 3) og All-Röyh, met Frystæthmark. Marke muge men ey mene thene Fægangh, hvore the ligge y Fellet. 2. Hure langt Byfredt wynner. 09 A thesse Byfredt er bathe synnen for By og synnen Fiordt, fra then Bech, ther næst er Westen - Broe, og alt met then Vey, ther ligger Synnen næst Fiorten, og saa 8 saa Östen til Stub, northen Bye og northen Fiort, vesten fra then Beck næst er Spidall, og saa met then Vey, ther ligger northen met Bye, til Byszens Mose, og all Mose og all Nat 4) innen then gamle Dyck. 3. Vm Tollmerki. 5) Tollmarki 6) er bathe a Land og Watne, ud fra Bye, saa langt alle Veyene ud tolle og fra By, saa langt ens Byfrith winner; hvat som man there yverföre 1) intil C. 2)

war giort.

3) I den tydse Oversættelse i C. ftaaer: Vyerning. 3 W. Wiering. - Den rette Lasemaade ér maafce Bierning, f.. Pontoppidans danske Atlas 153. 4) Nat er i den tydske Oversættelse oversat ved Geey

for, wasser (nato: naß); men maastee er den rette Baſemaade Naf, da et Sted udenfor Byen kaldtes Naffet, f. danfe Atl. VII. 127. 5) Jofr. NF. Cap. 83 (85). 6) Tollmærki er neppe rigtig oversat i den tydske Oversættelse ved Marktzoll; det synes at betyde: Toldgrændse, giælde 7) nii Pening a en; a Watne er Tollmarki fra By til den Digesteen, ther wither Tigelgaarde ligger; hvo som there vthen sigeler og tollner ey for, hafve forgört alt thet, han skulle tollne for, og alt thet Gooz, ther innen Steck 8) föris med Skip, skulle men tollne for; en förer han burt og tollner ey, haver forgört alt thet, ther han skulle tollne for. 101 4. Toll hör Hertogen til. Alle Byemen y Harsleff bo, ere here toldfri, og saa ander Stæth y Hertugdommen. 109 -110 feb 5. Hure micket men skulle tolle. 9) For Lest Huete, Lest Ruge, Lest Biug, Lest Haver, Lest Mell og Lest öll, for hver thesse særligh tolff Penninger; for tolff Tunne Silt atten Penning; for sexten litle Meesz Silt, tolff Penning; for ti diger ¹) Meesz, tolff Penning; for Lest Salt, Lest Pick i trafen Tunne, Lest Tiære, Lest Smör, Lest Flesk, Lest Talg, Lest Iester, 1) Lest Honing, og Lest Thrant, 12) for hver thesse skulle men tollne tolff Penning; for Kobber og Bly tollnes saa som sagt er; Skipforme 13) Liim og Skipferm with with recknes at Lestetal og tollnes for, som sagt er; um Quernstene, det er og saa; og alle thesse Ting, thuat 4) heller Men före 15) mere yn eller ud, tha skulle men tollne for thet svarest. 6. Vm Viin-Toll. 16) For Viinfatt 17) skulle Men tollne tolff Penning; for Asköefatt, sex Penning; for Pund Hör, een Penning; for Staalfatt, sex Penning; for Tunne Honing, ther (s 7) I den tydske Oversættelse hedder det: so hat er 11) Tester : ister, Fibt. das verbrochen, was er bey sich hat. 8) Steck betyder udentvivl nedrammede Pale, Stakader, isl. stiki, en pæl, Stok. 9) Joft. NF. Cap. 92 & 93. (as a 12) Tran.-> 13) 10) diger meesz modsættes litle meesz og betyder aabenins bar et større Maal eller en større Vægt, end hvador4): der betegnes med litle meesz; isl. digr, ftor, tyf ; at en meesz, selv naar det var diger meesz, var mindre end en Tende, fees af det Foregaaende. I den tydse Oversættelse er Stedet aldeles, misfors ftaaet. I det følgende Cap, frives möes istedet for meesz. udentvivl skal det hedde: Skip far mæth Liim og Skip far mæth With, recknes &c., d. e. naar Stib farer med Kalt eller Skib farer med Bed (Brænde), regnes det efter Læftetal 2c. thuat, formodentlig huat. hand (is 15) föres C. id fimed 16) Jufr. NF. Cap. 92-93. 17) Viinfatt : et Fad Viin, og saaledes længere nede Asköefatt, et Fad Afte og Staalfatt, et Fad Staal. mere haver end atte Giorthe, 18) skulle men tollne thre Penning; for alkus 19) Packe, ther korsbonden er, sex Penning; for minne Pack og Rulle Vatmel, og Lerft, og Skinn Möes, tre Penning; for Jern Möes, een Penning; for Pors Möes, 20) een Penning; for hundert Klimp21) Jern, thre 22) Penning; for Las Line, Las Drifftrug, 23) Las Ore, Las Skaft, Las Spiutskaft, for hver thesse, thre Penning; for Hest og Fole vthen Sathel, tolff Penning. 7. Vm Sundleghe 4) til Asznes. For sattlet Hest, sex Penning; for ent Nöd, atte Penning; for ent Faar og ent Svin fiugher 25) Penning; for ent Man,20) tvo Penning; for ent Pund Salt, tvo Penning. Bymen skulle og hvere 27) lethug for Sundleghe, ther hvan er at giffes. 8. Vm Vyret. 28) Engi Mand ma bryte Hellecht med nogen Handegierning, 29) vthen a er (en?) Dag Viti og Modesti, ther Kuning wand Vör etc. 9. Vm Bylagh. 30) Alle Mend, ther y By boo, hvad han er heller Herre heller annen, fulle Bylogh. 10. Vm Arff. skal holde up Arff skifftes saa here y By, som y Logbog er skriffen, uden Jord, forthi at Jord skifftes saa y vor Bye ens 31) andere Bopenning. W. veb 8 18) atte Giorthe er overfat hos W. ved 8 fund, i C. ved 8 Bund (dersom det ikke er en Trykfejl); giorthe funne neppe betyde andet end Baand, som ere lagte om Tonden til Befæstelse; og i Almindelighed maatte de største Tønder have de fleste Baand. 19) ber maa lafes: alskiöns. 24) 20) for Pors Möes er oversat i C. ved: fürs Paar 25) Messer; Pors Möse er en efe af Porse.) 21) hundret Klimp Jern oversættes i C. veb: "100 St. eiserne Nägel, womit die Schiffe befestiget werden." Xt Skaft og Spiutskaft ere urigtig oversatte, er indlysende: Fulde drifftrug virkelig betyde Barg (Heede) maatte der vel læses drifftoug. f For bindelsen med Skafter og Spydstager, hvori Ordet ore forekommer, er det vel ikke urimeligt at slut te, at det betyder Aarer (til at roe med). Sundleghe, Fargelon over Sundet. fiugher, fire; i C. er urigtig tilføjet som Forkla ring: fem. 26) i C. ftaaer mae, fom neppe giver nogen Mening. 27). hvere lethug : være fritagne. 28) udentvivl skal der læses: Byret. 22) 13 C. W. 29) 23) Drifftrug o. f. oversættes i C. W. faalebes: für jedes Fuder Heede, Herapf oder Werk, an Holz werk zum Schiffe gehörig, 3 Pf.; für ein Pferd 2c. 30) Oversættes nèppe rigtigt i C. W. ved: Handarbeit, Jvfr. NS. cap. 83. 51) ens o: ligefom. 11. Vm Arffköp.52) en Mark Hver Mand, thery By boer, skal sick Arf köpe med fier 33) Örtug Penning og toe Penning, eller een Silfpenning; een engi Mand maae sick sythermere Arf köpe, een han er för, at vege een Silfs. En 34) at Mand er [et] sik arf- En 3) effter at Man köfft, skal han rette sin rethe Arngield um Missumer, tu 35) hvo threten Penning, og en Löp siu Penning. En dör Byman eller Gæst, og er arfköfft, , tha er er Hertog hans Arving; en dör nogen Mand, ther er arfköfft, og haver ey Logharfvingh, tha skulle Rathmen met Faget thage thens Döde Gooz y there Were Aar og Dag; kommer der innen 36) rette Arfving, thage thet Gooz; en kommer engi ther innen, tha thage Hertog halfft, og halffte Bye. 12. Hvo Werie skal were. *) Werie skal then were, ther næst er y Birth, og fult hafver wid at hethe y By; en sither then, ther y Byrth er næst, uthen By, og hvil werie at werlösz Börn, tha skal han fulle Wisse sette y By for there Gooz, og ey andere Stædts. colla (2 13. Og um Werie. **) ¥9 Dör Father og sither Moder met Börn og forgör ther Gooz at Vanhegt, haffe the Börn ey Frender, ther there Gooz möghe göme, tha skulle Rathmen tacke there Gooz og göme, til at the Börn kommer til there Laghalder, og forsee them there Torff theraf, og Fuget skal der yver werie (wæræ?). 14. Um Sannendmen. 37) Sannendmen skulle were atte, sex af By, og too uthen af den næste Mark; the skulle skilie um thesse tvene Maal, um Mandrap og Valtechte, og the göris innen By og Byefrith; Sannendmen skulle tilkraffuis at skili um Mandrap innen By, saa som a Landsting. En lyes Men Mandöt up og lather sithen Laghting forgange, tha kummer ey sithen Sannendmen til, uthen af Herscop giver umælende Börn Eftermal for Allmes. 32) Jofr. NS. cap. 19, 37 & 38. 33) Oversættelsen 2 Schill. i alt. 36) innen : ennen, nogen.

  • ) Jofr. NS. c. 20.

34) Oversættelsen udelader En... Penning.

    • )

Jofr. NS. c. 21. 35) Dette Sted er aabenbar forvanftet. Skal der 37) maastee læses: to oc trething Penning og en löbsk (lbs) Penning? Jofr. NF. cap. 23 og Ap. St. c. 28. Jydske £. 11. 8, 9. (60) 15. Um Neffning! 58) Neffning skulle atte were, too af Markemen og sex y Bye; the skulle skili um allehande Raan og um Herverki og um Tiuffnet. 16. Um Bröthe mellem Hertog og Bymæn. 39) 68 91101 Giffver Herskop noker Byman Sack, tha skal hannem Dag forlegges, fritelig til Svars at kumme, og saa fra. En ey muge Men engen Byman steffne ut af hans By til Svars at kumme, uthen af Herskop sialf wil kalle noker Man til syk for nokerhande Syssel eller Sagh; og ey maa Biskop helder steffne noker Byman uthen Byefrith. Finder og noker Byman Uthenbyesman y Bye, og kaller a han- at han er hannem Giald skuldig, tha maa Fuget hinder hannem, og 4º) han er Lekman, til at han giör Wisse for sick, antug med Giald et 41) skiælligh Lagh. 42) nem, 17. Um Byman bryter vither anden, En Bryter Byman vither anden, tha bryter han vither Fugeth tree Mark; haver han ey fult Wed at sette, Huus og Iord, sette for sik ful Louen, 45) eller sytte i Her togens Iern. En sleer han Mand ihiel, bether vither Umbozman tolff Mark. sleer nogen Herreman og Lænsman, 44) og Gæst, nogen Mand ihiel innen By og Byfrith, tha bryter han vith Umbozman fyrtiuk Mark, og saa vither By, og saa vither thens döthe Neste yver rette Bothe; men bryther Lænsman, eller Gæst, eller Herreman, innen By eller Byfrith, worther han gripen vith ferske Gierning innen Byfrith, tha böther vither Fuget fyrtiuk Mark, og saa vither Byen, og saa wither den, der Skaden fik, over rette Böthe. Gifver noker Herreman og Lænsman Byman Sack for nogerhande Ting, tha skal the thellis 45) a Byting, og ey a Herridsting. 18. Um Huuszfryth. Hvo Huuszfryth dele wil, han skal tilthage at dele innen sex Veke, efter at Gier- 38) Jofr. Apenr. Skr. c. 18, J. 2. II. 51. 39) Overskrives i den tydske Overf. "Von der Bürs ger Citation aus ihrer Freiheit." Jofr. NS. c. 1, NF. c. 14 og Apenr. Sfr, c. 21. 40) og d. e, naar. 41) J C. staaer der: gial det &c. 42) Jvfr. Apenr. Skr. c. 42. 43) 44) C. ftaaer formodentlig ved en Trykfejl: Lonen. I den tydske Overs. bliver lænsman overalt i Capitlet oversat ved Bauersmann, og det er ikke usandsynligt, at den rette tasemaade er Landzman, f. NF. c. 68. 45) thalis? eller delis? ning woert giort, og dele thet med tolff Man neffend af Tinge, saa som Men dele a Land. 19. Um Herverki. 46) Bryther nogen Man anden Mans Huusz med raathet Raath, sanket Hielpe og wæpend Hand, worther han gripen vith ferske Gierning, böthe Umbozman fyrtiuk Mark, og saa By, og saa den, ther Skaden fick; en worther han ey gripen vith ferske Gierning, og gifves hannem Sack, were sich mett atte Neffning. 20. Um Valdtechte. 47) Taker Man Quinne met Wold innen Byfridt, worth er han gripen vith ferske Gierning, miste sin Hals; enn unkommer han, og giffes hannem sithen Sack, tha skulle Sannendmen therum skili; wurther han wart, hvere orsack; en worther hand feld, miste og sin Hals. 219 21. Om Saar og Hog. 48) Faaer Byman Saar af annen, tha skal beter for Kiötsaar tre Mark, for tuinet Saar sex Mark. Og (saa) skulle Men og betere for Stenshog og Beenshog, og Neffehog, Haardret, og Staffshog; enn sleer man annen til Jorte, beter ni Mark; for Saar y Anlett sex Mark; og saa skal beter for Liude, saa som gothe Men af beggi there Halve wurthe teth Liude. En hoger noger Man anners Hand af, æth Foth, æth Öge, æth Finger, æth noger ander Lemme, beter sin egen Lemme derfore, thilig 49) Lemme ans then anner messe. For thet Saar, ther benhogget ær, bötes [for] thre Mark, og for thet förste Been, ther afthages, tre Mark, for thet annet Been to Mark, for thet trytty, een Mark, og sithen for hvert Been, ther sithen afgaer, en Trything minne. Worther han gripen wyth ferske Gierning, beter som nu saut er; unkommer han, werie sig met fem Men til 50) sig sielv, af thet högest Lagh, han y er; en for Umbozman werie sick met net tolf Mens Eeth. Man wurther væt 5') for thæn, ther Skathe fæær, were og lethugh for Umbozman. 46) Cfr. NS. c. 65, 81 og 3. £. II. 30. 47) Cfr. NS. c. 2 & 7 og NF. c. 74 (77). 50) til sig sielv, foruden sig selv. 51) En hvore 48) Cfr. NF. c. 70, 71 (69-74) og Ap. St. c. 75. 49) thilig Lemme &c. deslige Lem, det samme Lem, som den anden mistede. rect? warth? Hele Stedet oversættes urigtigt i C. W. "Derfelbige aber, so den Schaden empfangen, hat nicht nöthig zu wehren, sondern ist deshalber vor dem Richter entlediget und frey." (60*) alak nomoa praegu 22. Um Raan. 52) For minner en halfs Marks Kosta 53) ma engi Man worthe Randsman, uthen af man tager nogen Ting af ander Mans Hand et Hoved met Wold, tha wurther han therfor Randsmand, og allehande Ran skulle Nefning um worther Man m skyli, g feld for Randssack, beter fyrtiuk Mark Umbozman, og saa By, og saa then Man, ther Skathe fick. 23. Um Tiuffneth. Wurter Man gripen met stolne Kostæ, tha muge Men hannem thermet bagbinde, og til Tinge före. 54) En ere Kosta minne en halv Mark werth, tha skal han efter Tingsdom hafe Tiuffsmerke; en ere the stolne Kosta halv Mark werth, eller mere, tha muge Men hannem henge therfor; 55) en for minne en halv Marks Kosta muge Men hannem ey henge, uthen af han haver anten Tiuffsmerke, eller han er fyrre feld til full Tiuff met atte Nefning. En giffes nogen Byeman Tiuffsacke, 56) tha skal weries met atte Nefning; wurther han werth, were orsack; en wurther han feld, tha skal han först sette with hin, han stoll fra, sine Kostæ, og there a Igild og Twigild, og Umbosman tre Mark, og hete sick sythen tho Tiuff, og were ey y Lagh, og ey Wytner, og ey y noger annen Samhold met gothe Men. giffes noger Lænsman eller Gest Tiuffesack, tha skulle the weris met tolff Mens Eedt. Og saa at Wugenkarl, 57) ther 58) sidden er innen Barng Syssel, han skal feste for sig Lagh, og sette Werge, og kumme a Laghdag og werie sick; en feller han, beter saa som fyrre saut er; en er han a Lengd 59) sittend, tha skal han sette sin Foet a Yiulsnaff 60) og swere, at han haver ey Ven og ey Frende saa nær, hannem werie, og swere sythen sialf tolff Synne. 52) Cfr. NS. c. 32 og 3. 2. II. 44. 53) C. W. har: "Gut 8 ß. dänisch, das ist 4 B. lub. werth." 54) Cfr. NS. c. 22, NF. c. 114 (115). 55) Cfr. NS. c. 25, NF. c. 116 (117) og Ap. St. c. 114. 56) Cfr. NS. c. 23, AF. c. 115 (116) Ap. St. c. 116. 57) Vugenkarl, Vognkart, d. e. den som kommer til Vogns, jvfr. penrade Straa c. 14. 58) C. indskyder her i Parenthese ey, hvilket udgiverne formodentlig have gjort med hensyn til den tydske Oversættelse, hvor det hedder: "Wird ein Fuhrkert, der keine gewisse Stelle hat;" men En at the muge Og er han rythend, sette Foet hvorledes Ordene: "ther sidden er innen Barng Syssel" funne faae denne Betydning, er vanske ligt at indsee. Sammenhængen viser tydelig nok, at en udenbyesmand derved betegnes, og det en saadan, som boer i Baring Syssel; saaledes hedde nemlig i ældre Tider den ene Deel af Has derslebens Amt, som laae nærmest ved Byen, f. Danske Atlas VII. 118. 59) d. e. er han bosiddende længer borte (end i Baring Syssel); ikke, som det i den tydske Overs. hedder "ist er dann vorfahren (eller: verfahren)." 60) Yiulsnaff, hjulnavle. - y Steth (Isteth) og swere og saa. En er han Skipman, tha skal (han) werie sick met sine Skipper Eedt. Hafuer han ey Skipper, tha a Styre 6) met sin Hand, eller sette sin Foet a Skipboerth, og swere saa som sagt er. En hvo som huszer eller herberger then Man, han weth laghfelt were til Tiuff, böther thre Mark Umbozman, og saa By; en Tiuff, ther dömes in a Tinge, han skal antwortes y man Wold, og han skal rethe yver. 24. Um Mordbrand. Umboz- Faar nogen Mand Mordbrand y Bye og worther han tagen wit ferske Gierning, tha er han skyldig at misse sin Hals; en unkommer han og giffes hannem Sack, tha 6) skal (han) sick werie met Stockneffen a Byting; worther han felt, hafue og sin Hals forgörte; en for Wathes-Eld skal then Man, ther Eld wort först ved, at böte sin tre Mark Umbozman, og tre Mark By. 63) 25. Um Giald. 64) Kær noger Byman yver annen for Giald, og ganger han vith, tha skulle Men gömme at hannem thrine 65) Laghdage; en gialder han ey a then thritte 66) Laghdag; tha skal Umbozman göre hin Ret, ther kær, og tage sine tre Mark; og saa skal Umbozman og giöre Landsman Ret yver Byman, og tage sine tre Mark. 26. Um Wethsetting. 67) Setter nogen Man sin Ting at Weth, og löses thet ey a then Dag, ther han satt er, tha skal then, ther Weth hafuer y Hende, laghbiuthe thet Weth a tre Tinge; tha a thet triti Ting legges hannem femte Dag fram til hans Brofiel, there 68) æns söker Herberg, af han er Gest; og then 69) skal hin, ther Weth hafuer y Hende, biute thet uth a then femte Dag, ther hannem hvor 7°) lout af Tinge, met fult 61) d. e. da stal han lægge sin Haand paa Roret (styri, isl); i den tydske Oversættelse er hele Stedet misforstaaet. 66) d62) G. W. oversættes bet følgende urigtigt: "fo 67) soll er sich mit 24 Männern wehren." 63) Cfr. NF. c. 57 (56) og Apenr. Skr. c. 36. 64) Cfr. NS. c. 89 og 2penr. Sfr. c. 19. 65) 3 C. hedder det thvine, hvilken tasemaade sikkert er falfe, ligesom længere nede thvitte for thritte Oversættelsen har her: drey Gerichtstage. thvitte C. Jofr. Apent. Skr. c. 22. 68) there æns &c. eller der, hvor En søger Herberg, dersom &c. 69) tha? ther? 70) b. e. var lagt, forelagt. Wytnesbyrth; löszer 7) then ey tha, ther satte, tha mele Men hin, ther y Hende hafuer, at sette uth og sæle, og giöre af, hvad (han) hvil. 72) 27. Of noger Man sett annen sit Gooz at göme, tha skal han, ther at göme tager, göme thet om trolig, æns thet hvare hans eget. En taper han bathe thet og sit eget, og er thet full witterligt, tha er han skyldig at were orsack; en tviffe. ler man nogt therum, tha skal han swere met sex Men af hans högest Lagh, at han tapet bathe thet Gooz og sit eget; en er han i enget Lagh, tha swere han met tolf laghfæste Men, og were sythen orsack; en brister hannem Lagh, gialde efter thet (han) at göme toog. 28. og Om Koop a Torægh. Hver Man, ther ey Byman er, og köpe will selle a Torigh, tha skal han giffe Torighörtug 73) ent Sinne y hver Jammeling, og ey tither, uthen af Umbozman skifftes. En hver Man maa köpe til sin Kaast og til Seeth, hvat han tarf; en ehvat Man köper for Köpmanskop at sæle fram, therfor skulle Man bothe tolle og giffe Torugörtug; en giör Byman annen Forköp, tha skal han, ther Sach worth giffen, giöre hin skadelös, ther akær, eller were sick met fem Men til sick, af thet högest Lagh, han er y; en er han y ænget Lagh, werie sick met tolf laghfæste Men. Saa er det og af Landsman giör annen Forköp. 29. Hure meget Gest maa sæle. 74) Gest maa ey minne sæle, en half Skippunt og heelt; og ey minne Korn, 75) en half diger Skippe eller heelt, og thet um Men male 76) met then litle Skippe, af Men hvile;77) og ey Hummel minne, en half Tremmid 78) og heelt, og heele Stucki Klæde og Lærfft; og engi Gest maa til alle sine Skippers Kost köpe mere ent 79) Nööt, og tu Svin, og tu Faar a Toregh; will han meere hafue, köpe af Bymen; en haffver Gest sit Goz uteborget, tha ma han thage y sin Giald Hest og 71) löszes C. 72) Den tydske Oversættelse tilføjer: "jedoch soll er zuförderst durch zwey unparthenische Männer es åstimiren lassen, was es wehrt sey; was aldann übrig, soll dem zugeeignet werden, der das Pfand versetzet hat." 73) Cfr. NF. c. 39 og Ap. St. c. 43. 74) Cfr. pent. Sfr. c. 12. 75) "An Kornmaaß bey halben und helen Ortig" hedder det i den tydske Overs. Det er klart, at diger Skippe fom det større Stjeppemaal mode sættes "then litle Skippe." i 76) maale. 77) ville. 78) Tremind C. 79) end eet. Nödt og hvad han haver til at lade, ther gialde skal, uthen Withe. En skil Geste wither ænnen Man antug um Köp et noger Kostæ, tha skulle tu Men af annes Wegne og tu af annes göre them thet ymelle; wille Geste ey haffue thet, saa som the fiughere Men hafue giort them ymelle, tha skulle the fiughere Men have thet, saa som thet hvar wurth, og gielde Geste rede Penning ynnen half Manet. En Gest ma köpe Watmel a Toregh til Kiurtel og Kape, og til eth Wath y sit Seigel. Men 80) skulle haffe Win til Hest og Nödt, til skapet Klethe, og skiffte¹) om Both, og allehand Wapene. Een köper Gest meere en saut er, miste alt thet, han köffte. bus 1519 Om Malewersel. 82) elle registe 30. Köper noger Man Gooz af annen, ther tre Mark er werth eller minne, og giffuer ther a Gudspenningh, og dricker Lidköp, hville 83) there ther sithen afther, giffe hin annen tu Öre84) Penning til Malewersel; 85) en köper ænnen Gooz, ther beter er en tre Mark, met 86) thilith (thelig) Forware, æns saut er, og effter han Köp, giffe tre Mark til Malewersel. er en 110 31. Um Tofftleghe. 87) Men skulle rethe sin Tofftlæghe hos Sancte Anders Dag, og saa uthen Wyte til attend 88) Dag Iule; en hver lenger holder sin Tofftgiald ureeth, 89) beter ni Penning a 9º) een. En rether han ey sin Tofftgiald innen Jamling, beter tre Mark. 90 32. Om Skip-Ræt.91) Legher nogene Man Skip af annen og dricker ther a Lidköp, för han sithen sit Gooz y thet Skip, gialder all Skipleghe; en för han ikky y Skip, gialde to half Skipleghe. 1614 80) I den tydske Overf. mangle Ordene: Men... Wapene. 81) Her maa lases skaft (eller skapet) anbot, jvfr. J. 2. II. 94. 82) Cfr. NS. c. 67. 83) Formodentlig skal der læses: hwilken there sithen &c. after er udentvivl det islandske aftra, forhindre, (det forekommer længer nede under Formen: effire); altsaa: vil nogen af dem siden hindre Kjøbet, gaae tilbage fra Kjøbet. 85) Maleversel oversættes i den tydske Overs. ved Reukauf, hvilket dog neppe er Ordets egentlige Betydning, see Eriks Sjell. Lov S. 377. 86) med saadan Forvaring: med de Formers Jagte tagelse, som sagt er, o. s. v. 87) Cfr. NS. cap. 56. 83) den ottende Dag i Julen. 89) uredet, ikke betalt. go) 91) d. e. for hver Penning, han skulde udrede. Cfr. NS. cap. 68. 84) I den tydske Overs. 18 Pfenning. 100 la 91291 480 33. Of Skipman bryther vith annen.adobe Bryther Skipman vith annen y there Ferth, sette 92) the vith ther Styreman, tha skulle the sithen were orsack for Umbozman, Kaster Skipman annen uthen Bort met sin Villie, kommer Man usked 93) up, böte hannem tolf Mark, og tolf Mark Umbozman; en drukner han, fölge hans Neste thet met Sannendmen y By, saa som for annen död Man er saugt; en kommer han liffend up, og siger hin, ther Sack gifues, at thet var hannem at Wathe oc ey af Villie, giffe Skiper-Rett 94) og were orsack. 1119 30 34. Om Styremens Rett og Skipers. 95) Ere Skiper alle tilrethe, og forsömer Styreman sig antug met Drick eller andere. lunde, tha skulle Skiper byde hannem een Nat og een Dag; warther han tha ey tilrethe, tha mue the silge fra hannem uthen Withe met there Gooz, og for hvert Ankerholt, ther the tilkommer, skal Styreman gialde ni Örtug; en kommer Röver y for them og giör them Skate, thet Stunde Styrsman burdt er, tha hafuer han forgört alt thet, han hafuer y thet Skip. 35. Om them, ther Öll sæle. Off öllkune will ey borge, tha ma hun thage for fuldt Pand 96) innen Dörther skild, og were ther ey Ransman for; en kommer then uth a Gade, ther hendes Öll drack, tha skal hun hindre hannem met Umbozmans Löff, og ey eller. En minsker hun then Mathe, ther alle Rathmen wurthe yverens met, og worther hun ther gripen met, tha giælde hun 97) Umbozman ni Örtug, 98) og saa By; en worther hun ant Time gripen met thilik Bröthe, böther og saa som saugt er; og off hun worther og tritti Time gripen at thesse Bröte, böther twiime 99) ni Örtug vith Umbozman, og saa wither Bye, og skulle Men slae hendes Tunnenbond 100) uth, og sithen skal hun ey sæle Öll innen then Jamling. 92) sette the vith ther Styreman, d. e. blive de forligte med deres Styrmand; eller maaffee: give de Bøder til Styrmanden; ikke som det hedder i den tydske Overs.: "soll solches dem Steuermann angedeutet werden und also die Klage frey Teyn vor dem Richter." Jofr. iøvrigt NS. c. 69. Forresten forstaaes der udentvivl ved Styrman egentlig Skipperen, ligesom ved Skipmen Matroferne eller Baadsfolkene. 93) ustadt. 94) Skiper-Eedt? 95) Cfr. NS. Cap. 71. 96) 97) han C. Pend C. :. 98) neunmal 18 Pfen. C. W. 99) zweymal neunmal 18 Pfenn. C. W. 100) Oversættes urigtig i C. W. ved: die Bände von den Tonnen. el medi (36. Vm Bæcker Rett.nova söd The Time Men köpe Örtug Rugh for ti Örtug¹) Penning, tha skal en Leeff wege vith 2) atten Öres Wege, 3) og twiggi Pennings Leeff wege halffemte Mark; en worther Rogen dyrer en half Mark, tha 4) a saa som higher sig at Werthe, saa skulle Men 5) minske the Wege, ther thet Brööt skal at weges; en wurther Bæcker there gripen vith, at han giör Brötet minner en som saugt er, tha skal han böthe vith Umbozman ni Örtug, og saa By; en bryter han ant Time, beter og saa; en bryter han trysse og wurther there gripen vith, giffue sin tre Mark Umbozman, og saa Bye, og sytte up a en Kaag, og sithen skulle Men bryte hans Ufen 6) wither, og han skal ey bake til innen Jammeling. 37. Vm Bothequinne. mai 19 101 Bothekune 7) skal sæle Skafftefother y thilik Kierff og thilik Band, saa som (hun) köper thet, og ey anderelunde skiffte 8) thet; en off ænnen wurther ther gripen at, misse alt thet Fother, ther hun haffuer hinder 9) skifft og med ulage Band bunden. En 1) the ther Skaftefother og hos 11) sæle, the muge engelunde sæle Öll y there Bode. 38. Vm Toffte. Then Tofft, ther Knuts Bilde Hus stær paa, skal ey 12) were frels for Toffte-Penning. Hilgen Penning skuli Kirkiweri uptage og skike dem til Kirkens Nötte med gothe Mens Raath. En rethe 13) nogen Man them ey y rethe Time, saa som firre er sagt, tha 14) skal Umbozman kraffue 15) dem to mett full Rett, saa 16) at Kirki haffue the Penning, og Umbozman haffue then Rette. Then Steen, ther Widewan '7) y staer, köffte By for sine Penning. 1) zehnmal 9 Pfenning C. W. Ordene vith... at werthe mangle i den tydske Oversættelse. 3) Wege, d. e. Vægt. 4) d. e. da, saaledes som Kornet stiger i Bærdi, saaledes 2c. Stedet er aldeles misforstaaet i C. W. C. er i Parenthese tillagt ey, hvilket udentvivl bør bortfalde. Then Tofft, ther Yver Kiyde a boer, Dele end heel Kjærv. Ut anfee hinder for det tydske: hinter, kunde, efter Ordets Skridemaade, synes det rigtigste ved første Øjekast, saameget mere, fom Orbet hænder forefommer saaledes i et Diplom, udstædt i Hadersleben, s. d. Utl. VII. 125; men Sammenhængen tilsteder neppe denne Forklaring. En the &c. mangle i den tydske Oversættelſe. Udentvivl sal der læses: Hoe. 5) 10) 6) Ufen, Ovn. Istedet for wither bør der læsesnither.

11) 12) C. W. om. ey. 7) Oversættes i den tydske Oversættelse ved: Vorhdkerin og Hockerfrau. 13) rathe C. 14) 8) skiffe C. 9) hinder fynes efter Sammenhængen at maatte betydeulovligen hvis der ikke stal læfes: synder, ifønder: altsaa det Staftefoder, som hun til Salg har deelt isønder, t. e. udsolgt i mindre d. e. da fal Ombudsmanden opkræve dem, dog med fuld Ret : tilligemed fulde Bøder (for Overhørighed). 15) kraffuer C. 16) C. W. om saa... Rette. 17) Vievand. (61) hör Byen til, og renter een Skilling Grot hvert Aar. Then Tofft, 18) then Hertesbuy yth norden Byting buvede, hör Byen til, og renter een Skilling Grot hvert Aar. Then Toffte, Claus Meske a boer, noor og wester fra Byting, staer a Bys. zens Jord, og renter tre Skilling lübske hvert Aar. For to Fag, östen gammel Kirke, og saa til then gammel Vegh, thet 19) haver Gotsche Theding Husze, og renter tre Skilling lübske hvert Aar y 20) sin Daghe. Thet Lasse Tordsen a boer, Then Tofft, norden westen Spidalsgaard, renter tre Skilling lübsk alle Aar. Byskole staer a Byszens Jord to Fagh, og 2) Westen - End Ugensgang, the renter fier Skilling lübsk hvert Aar. Then Tofft, Jeppe Smit a boer, staer a Byszens Jord, og renter fem Skilling lübsk hvert Aar. Hermen Harlacken y Öster-Huus haver to Fagh a Byszens Jord, og renter fier Skilling lübsk hvert Aar. Tofft, Peder Möller a boer, renter to 22) Skilling ængelske hvert Aar til Byen. Byszens Fædrift y Sinnen er af then Bye alle Erlow-Mark, then 23) Time the ligger y Fælit, alle Brorsböllmark, Wandlingmark, 24) Grydebüllmark 25) og Mastrupmark og Pamhölemark; 26) a thesse Marke maa Men ey mene then Fægangh, hvor the ligge y Fælit.hunk 10 39. Hvore 7) Byret. Then Aff nogen Man laute eller haffuer laut Timmer vith Byes, hvad thet hellst er, eller og aldelis tillaute og forbygde Herskoppis Gade og Byens Gade eller Broelist; 28) then ther paakærer om saadan torffte 29) Sack, han skal kære ent Ting, annet og tridig. Upbrider han icki og burtför, ther forsagt er, innen fierte Tinge, tha 30) er han laghsot 31) med Tingehörring, og skal beter tre Kobbermark, og saa meget Her. skop; en hertes han y og hvil ey burtthage eller ryme sadane forskreffne Gierning, tha maa paakærre (og) give hannem Sack for Wold effter Byret, som forskreven staer. 8) I den tydse Oversættelse hedder det: Der Toft, so von Harthesby (Jüthby) norden dem Stadtding gebauet 20. 19) ther? 20) y sin Daghe er udeladt i den tydske Oversættelſe; maaskee skal det betyde: i hans Besiddelsestid. 21) Hedder i den tydske Oversættelse: "mit dem am Westerende gehörigen Ausgang ;" fulde ikke Ugensgang snarere betegne en gammel Gade i Haders Leben? 22) vier W. vierhundert C. 24) Wordeling Feld, i den tydske Oversættelse. 25) Grundeby-Feld W. 26) Pamhold Feld W.9 27) hwore : ver. 28) Brolist bemærker formodentlig Fortog. I den tydske Oversættelse kaldes det: "eines anderen Grund" i Modsætning til Königsweg (Herskoppis Gade) og Heerstraße (Byens Gade). torffte formodentlig: nødvendig (torftig, nødtørftig).

29) 30) 23) "So lang es unbefået," hedder det i den työske. Oversættelse, tha er... Tingehöring, mangle i den työske Oversættelse. 3) laghsat C. Almindelige Stadsretter. adandblow dba .8 Barde udgaver after. les, Will N 122. Naz xortert tempts her Festter. Kong Erik Glippings almindelige Stadsret. (dig doo odhodlalandar 1269. Vertaler en dansle Dead of lebent Aff') vor herres foedsells aar tusendh, thu hundhrett, thriisyndhe 2) tywffwe paa nyendhe, paa then setthe kallendis julii, tha gaff och skencket skinnendis herre och föersthe, konningh Erick Christoffers söen, som tha voer koningh y Danmarck paa thoelthe aar att hand varre vordhen koning, utty 3) Nyeborg mett alle the besthe meendtt) y raadtt och villighe, som tha y Riighett vaare, thenne Reeth och Logh atth vedherthechtes alle synne byemendtt, nyddhe och holle och bruughe, hvilckett hand sthadfesthe metth hans indseggel. 1. Om mandrab y kiöphingh. 5) Hwilcken ther andhen y hielsloer utthen sagh indhen byessens reeth eller forthaa och woerdher hand foerwoendhen, tha mysthe hand syn hoffweth. 2. Om Slagh. 6) Hwo som y vor bye, y huss, y stredhe eller paa gadhe, nath eller dagh, giör noghen mandrab, och woerdher ey grebben meth ferske gierninghe, tha sculle tholff naboe opsteffnes paa beghe sydhe, ther som then mandrab er giorth, foer foegdhen og raadhmen, atth schellne om then mandrab, og the ere schyldighe paa ath finde, hvo schyldiige er foer then sagh, och hwo som aff the to ellff ey ville skelne om then sag, tha schulle the giiffwe foegden och byen XL marck, och hallffdelen schall foegden beholde, och byen hallff. En er theth saa, athe thollff kunne ey samsettheliige 7) fordrages, tha schall theth bliffve stadfest, theth 8) flere sige meth then (there?) eedtt. 1) Efter N. 2) halvfierdsindstyve paa det andet udi den siette Maaned Calend. &c. N. 3) udi Danmarck Nyborg By denne Ret med alle de bedste Mænds Raad og Villie i Danmark vare, hvorefter de dömme, rette og sig forholde skulle N. 4) Lege: Meendtts Raadtt &c. 5) Jvfr. Ribe Stadsret Cap. 1. 6) Cfr. RR. cap. 2. 7) samtlig N. 8) der dend mere Hob sige og med dends Eed vil holde N. 3. Om quynne woerdher woldthaghenn. 9) Hwilken mand, som vold giör noghen, 10) och woerdher han forwondhen meth tollff gaadhe mend, ther nesth boor, som thet vold er giorth, mysthe sitt haffwe.") dershot 4. Om hussfredt.) grot Hwo som then andhen sögher y hans huss metth vebneth hendher, och giör's) hannom ther ueeldhe och brytther hanss huss och veegh, vill giöre hans hion umaghe, och hosbonden voerdh noedtt thiil att veriige segh, och foer hand schadhe, ther indgiick, thaa mysthe baadhe boodtt og beringh; en scheer thet saa, ath mand gaard y andhen mands huss metth veldhe och vred hugh och giör bondhen tha soer eller offverffang, woerder hand forwondhen aff mett fyrre gaade mend, ther indgaard, the som huss och jord haffve y byen, eller meth fyrre gaadhe mend uberycthett hans naboe, thee nerverende waerre, tha schall hand betthre mett XL mark; thredie delle schall then haffwe, ther schade fick, thredie dellen fogdhen och thredie dellen byen. U os aris Sadbai 5. Hwo andhen soorer mett dödeliighe vapne. 14) Hwo andhen soorer meth dödeliighe vapne och vortther hand forwoendhen mett fyrre gaadhe mend, ther eygdom haffwe y bye, tha er thett saa reetth, atth hanss hand schall affhughes, utthen ther kand giöres eth myndeliighe vendschaff ymel. lom hanom (och) then, ther schadhen fick, metth fogdhen och raadhmendt raad och villige. 6. Om waphenn. 15) Hwilcken byemand, ther kommer handermere en thiil sytth herberghe, och haffwer hafft errendhe uthen byen och beer hooss segh vaphenn, och wordher meth them paafundhen, tha gialle hand en halff marck fogdhen, och byen en halff marck. En er thet saa, atth thet er en giest, och nar hand kommer till sytt her. berghe, tha skall hand fanghe syn hosbonde syn wapne ath giemme och att beware, meen beer hand thenom thereptther hoess sigh, tha schall hand giellde 9) Cfr. RR. c. 3 (8). 13) giör hans hiem (!) umage N. 10) N. add. quinde. ish (8 14) Cfr. RR. c. 5 (10.) II) hofvet N. 15) Cfr. RR. c. 6 (11). 12) Cfr. RR. c. 4 (9). SWO, foghden en halff marck, och byen och swo, och werie sigh allenne meth hellges eed, att hand ey viisthe, ath theth wor forboeth. Hosbondhe schall siighe gesthen, ath foerboetth er y bye, wapne ath berre; er theth att hand icke thet giöre, tha schall hand gielde fogdhen en halff marck penige, och bye och swo. Mend wordher gesthen saa paamynth och hand beer synne wapne alligewell, tha schall hans handtt meth then samme kniff, swerdtt eller spiud giennemsthinges. 7. Om siellegaffwe. 16) 034 293 Enghen aff wor byemendtt, the som helbredett er eller the ther lighe y therris ydherste thymme, schulle haffwe machtt at giffwe thiill sellegiifft eller att sellie kircke, closther, byschop eller andher urörendis gaatz, som liighe y worre bye. En er thet saa, ath nogher mand will giiffwe siellegiifft urörindhe gaatz, tha schall hand sellige byemend theth foer penige og giffwe thenom till kircke eller closter; hwo som herymod giör, tha schall han gieldhe byen sex marck och fogden och saa, och urörindhe gaatz schall thog sellies byemend. 8. Hwo ther gaardtt 7) mod byesens wederthecht. 18) Hwo som gaard 19) emodtt theth, ther byen thager veed att holle, tha schulle raadmentt dömme therom; hwad brötthe theraff kommer, tha schall byen haffwe halff och fogdhen halff. hollol 9.Hwo andhen soorrer med wapne. 19) saa, Hwo then andhen medtt raadz raadtt slaaer med sthengher, eller med keep, och hand beholder liiffwett, ther slaghen wordher, then, ther gierninghe giör, mysthe handen; skeer thet ath hand döer, ther slaghen woerdher, then hanom schadhen giortthe, myste hoffwitt. En er theth saa, ath hand wordher ey grephen med ferske giernighe, och siigher han ney, tha schall hand werriighe sigh, om hand kand, med tolff naboe, som 2) then giernighe er giorth. 16) Cfr. RR. c. 7 (86). 17) giör. 18) Cfr. RR. c. 31, 32 (50, 51). 19) giör. 20) Cfr. RR. c. 9 (20). 21) der som N. 78 10. 488 Om mand woerdher saar paa gade eller stræde eller i öllsmaall. 22) Skier theth saa, att mellom thwo kommer kiiff eller thrette y stredhe, paa gadhe eller schade, och theth kand eller y öllsmaal, och thenne giör then andhen soer bevisses medh thuo godhe menn, ther tha ner vaare, ath theth er ey giorth meth raadttz raadtt, mend ellers aff thiilkommelsse, tha schall then, ther schadhen giordhe, gieldhe then, ther schadhen fick, sex marck penige, fogdhenn sex marck, och byen sex marck. En kan thet beviisses meth gaadhe mend, att förre wor thrette emellom thenom, och then enne giör then andhen schadhe och saar, kommer hand boertt then, ther schadhen giordhe, gieldhe then, ther schadhen fick, XL Er thet saa, marck, och fogdhen och swo mögett, och byen och swo mögett. atth hand döer theraff, mysthe synn halss. 11. Om mand slaaer andhen kyndhesth. 23) Hwo som slaar andhen kyndhesth forutthen schyll paa gadhe eller paa stredhe, eller schiudher eller stödher uföyliigth, 24) eller noghenstedtz y wor bye, kand thet beviisses mett tuo gaadhe mend, ther tha ner woerdhe, tha schall hand, ther schadhen giorde, gielde then, ther schadenn fick, III marck och III marck byen och fogdhen III marck. 12. Om uqwemdsordtt. 25) Hwo som kaller andhen tywff eller 26) falscher meen ether, eller morther, hwad heller thet er y byen eller utthen, hanom thiill hoffmodtt och thiill forsmells, och kand ey beviisses, atth saa er, then, ther then laasth framligger, giellde then, ther") schadhen fick, en marck, fogdhen en mark, och byen en marck. 13. Om qwindhe skiendis, 28) och ne Hwilcken qwinde, som skiendis 29) indhen byes, 3º) och giffwe hwerandhre undhe ordtt, tha er theth reeth, at the schulle berre en steen om therres halss dher y byessens stredhe och gaadher. 22) Cfr. RR. c. 11 (21). 23) Cfr. RR. c. 12 (22). 27) som tillegges I Mark &c, N. 28) Cfr. RR. c. 14 (15). 24) usynligen (!) N. 29) sendes (!) N. 25) Cfr. RR. c. 15 (14). 30) indbyrdes N. 26) Röver eller Falskner, Morder el. Meeneeder &c. N. op 14. Om swerds draff och kniffs. 31) Hwo som draffwer sytt swerdtt eller syn kniff paa theth att hand will giörre noghenn schadhe thermed och hyndrer hanom ther uföylüigh, woerdher hand forwondhen mett tuo goedhe meend, som eyendhom haffwer y byen, tha skall hand forliighe seg mett then, ther schadhen fick, och giifwe hanom III mark, fogdhenn och byen och saa möegetth. 15. Hwo andhen slaar 32) mett kniff. 33) Hwo andhen slaaar 34) med kniff, tha schall hans hand stynnges ygiennem. 16. Om halslöes gierningher. 35) 1100 Hwo som forwondhenn wordher y wor bye mett en stoer sagh, ther gieller paa hans hallss, och flyer hand, hwor hand kommer och woerdher sydhen paagrebben, verre schiill ved syn stadtt. 36) Asbiol Iladoa rus.. a sad denialle doo wilde 17. Om bye att forswerre. 37) Hwo som fordeltth wordher och forswer byen och kommer ighenn utthen raad. Josial mo mendtz loff, mysthe sytt hoffwett. odnow doe 18. sbgol doo agias Om echtesckaff. 38) do sv Hedge Hwo som thagher echte hustrue och haffwer andhen andhett steedtt, wordher hand thermeth forwondhen, tha schall hand offwergiffwe then försthe 39) och inttheth opberre aff gaatzeth, och schall fordriiffwes aff landhett och aff byen, och schall giiffwe fogden och byen hallff sytth gaatz for then sagh, 40) t ther hand ther En hwo som boerthtagher andhen mandtz hostrue och gaatz och flyer aff byen metth henne, woerdher hand mett hendhe paagrebben, mysthe syn medtt bedreeff. halss. dotu ne band 31) Cfr. RR. c. 15 (16). 32) saargiör. N. 36) Freed N. A 37) Cfr. RR. c. 16 (19). 33) Cfr. RR. Cap. 15 (17). 38) Cfr. RR. c. 17 (23, 24). 34) saargiör. N. The A 39) sidste N. 35) Cfr. RR. c. 16 (18). telains (3 40) Skalkhed hand der bedrev. N. (62) 20 (3) 49° 19. Om falsth söllwf. 41) Hw wo som söllwf seel, thett ey gangheliigt er, och mönttheren beviist, thett fallsk atth werre; siigher hand, att hand fick theth aff42) then mand paa thorgett y sytt kiöb, tha verre hand nermer 43) syn reeth, en möntheren. En hwo som falsche pe. nige wiittherliigth framföerrer, woerdher hand thermed forwonden, mysthe siitt hoffwett. En 44) hwo som forwindis thermett, att hand haffwer sthedtt och stabbell och giör falsche penighe, myste och syn hallss. 20. Om honiingh. 45) Hwo som wordher paafundhen med falsk honingh, om hand er geesth eller kremmer, tha schall hand werrie segh mett synne schiibmend. Er theth saa, att theth er byemenn, tha schall hand werrighe och scherre sigh mett synne thollff naboe paa begghe siidher; kand hand ey werre segh, som sagth er, mysthe siitt hoffweth, och theth honingh schall kasthes y ildhenn och brenndis; saa er och reeth om falst söllwff och alltingh, ther falsckett er, theth schall forderffwes. 21. Om falsk skepe. 46) Hwo som falsck sckeper haffwer och worther thermed paagrebben, tha schall bettre bye en halff marck penige och fogden och saa, och boendhen y sckepen schall udslaes och sckepen henges paa thorgeth; saa schall och pondher, alnne och wecht; (ingen allne eller wegskaale) 47) schall straffes, utthen the woerdhe befundhen falske; hwo som haffwer twenne aff thesse stycker, etth hand thagher ind meth och etth mynne hand [thagher] maall utth meth, och woerdher thermett befundhen, tha schall hand dömmes som en tywff. 22. Om falsck öllmaadhe. 48) Badbe Hwo som paafundhen woerdher mett (falsk) 49) wyn-maadhe, miöd- eller öll. maadhe, tha schall hand gielde fogdhen en marck; meen haffwer hand en ureth 50) 41) Cfr. RR. c. 18 (26, 27, 29). 46) Cfr. RR. c. 20 (31, 32). 42) N. om. af then Mand. 47) N. add. Ingen allne eller wegskaale. 43) I Anchers Aftryk staaer: nemmer, men i Sevels 48) Cfr. RR. c. 21 (33, 34). Uftrift: nemer. 44) N. om. En... Halss. 45) Cfr. RR. c. 19 (30). 49) N. add. falsk. 50) udentvivl skal der læses: reth maade och bar icke fuldtt ind, cfr. RR. 1. c. maadhe och beer hendhe fuldtt indtth, tha schall hand gieldhe fogden en öre pe. nige, och byen och saa. 23. Om nogher steffnis till windisbyrdt. 52) Hwo som wordher opsteffndtt att wiitthne sandhinge om nogher sagh, och wordher mett falsckhett paafundhen, tha schall hand bedre fogdhen tre marck pennighe, och byen och saa, och schall ey om nogher sagh witthne berre. 24. Om tyuffnetth. 53) Hwo som paagrephenn wordher mett tiuffnet, ther en halff marck penighe er werdtt, tha schall hand henghe; stiell hand och myndre, tha schall hand haffwe tyuffsmercke. En hand ther eptther wordher paafundhen mett tyuffnetth, som mynde eller mere er werdt, tha schall hand hengis. 25. Om noghen hyndrer andhen. 54) Hwo som andhen hyndrer dagh eller natth och röffwer fraa hanom hans thingh, woerdher hand thermett forwondhen mett tholff hans naboe, tha mysthe hand syn halss. 26. Om en giiffwer andhen tyuffsagh. 55) Hwo som andhen tyuffsagh tiilleggher och fyndher inthet y hans werre, tha schall hand schierre segh medh tholff hans naboe paa begghe siidher och werre sydhen frie och frelsse. 27. Om qwynne sthyelle. 56) Hwilcken qwynne, som hangh haffwer fortyentth mett tyuffnetth, for qwyndeliigh hetther schall hun leffwendis begraffwis. 28. Om mand kommer for mandsletth. 57) Om saa scheer, att nogher mand woerder mandsleethig, thett gud forbiudhe, metth retth dom hörrer hanom att mysthe syn halss, men hans arffwinge schulle beholle all hans erffwe och arffh. 52) Cfr. RR. c. 22 (35). 53) Cfr. RR. c. 24 (38). 54) Cfr. RR. c. 23 (36). 55) Cfr. RR. c. 25 (39). 56) Cfr. RR. c. 25 (40). 57) Cfr. RR. c. 26 (41). (62*) og 910 me ne yol bill29. Om ophengdtt mand. 58) 2053 doo subm Hwo som ophengtt woerdher for tyuffnetth, tha schall byen haffwe halff hans hoffdhelloed och fogdenn halff. En om 30. Om mand findis met echtemands kone y hoer. 59) Wordher noghenn mand paafundhen mett noghen mandtz echtekonne, tha er thet retth, att hand schall dragis aff hendhe paa gadhen op och nedher. thet saa scheer, att echtemand slaaer hoerkarll yhiell eller thenom bodhe, haff wes tha thertiill withne thiill, att theth wor y hoersengh, therfoer böer hannom ey att bödhe- 31. Om möe lader sigh lighe hos. 60) Lader noghen möe seg liighe hoss metth henne eglien wille emod hendis frenders raad, tha schall hun skillies veedh alth hendes gaattz. 32. Om jeeth. 61) och Hwor noghenn 62) jeethelsse wordher giortt eller sckicket foer raadmennt eller foer thennom, ther er sckickett thiil reett, 63) then schall stadfast bliiffwe, om raadmand, 64) for hwilcken then jeetthellsse er giortt, framganger thiill the andhere raadmend och siige, atth thenn jeettthelsse er sagth och saa giorth, tha schall hun stadfæsth bliffwe wiith thennom, ther thet 65) höerdhe, och saa ath (oc?) viith thennom, ther theth thiillforn höerdhe. 33. Om raadhmendh. 66) Hwert aar schulle raadhmendh omschifftes, saa ath ther schall fyrre bliffwe aff the thiilforne waare y theth aar, po theth andhet aar schulle the affsetthes; och hwo som noghen raadman byudher nogher 67) uförm, hand schall giell dhe en halff 68) marck. 58) Cfr. RR. c. 26 (42). 59) Cfr. RR. c. 27 (43-44). 60) Cfr. RR. c. 27 (45). 61) Cfr. RR. c. 28 (47). 62) manghe N. 63) Raad N. 64) Raadmand N. 65) N. add. da. 66) Cfr. RR. c. 29 (48). 67) vo för ved N. 68) N. om. halff. babes 34. Om nogher brydher mod rodmen. 69) added Hwo ther brydher mood raadmend eller theris omboed 70) anthen med ord eller med gierninghe, 71) wordher hand forwondhen med two gaadhe mend, ther tha nerverendes vore och theth hördhe, tha schall hand bettre III marck, 67191 35. Om nogher giör mood raadhett. 72) och Hwo som siigher moed raadmentz raadtt och retth och skickelsse, och wiil ey giöre thereptther, tha schall gieldhe III marck pennige, och saa fogden, schall alliigewell standhe retth och skickelsse, ther the thiilforne giordḥe. 36. Hwad rodmend och fogdhen stadfesthe, theth bliffwe. 75) Om hwad sagh raadmend wordhe tiillens med fogdhen, theth schall bliffwe stadfæsth utthen hwer byemandttz 74) giensegelsse 75) och andhre 76) mendtz giensegelsse. 37. Om ly paa thynghe.77) AGRE moa (dis Hwo som ulydt 78) giör paa thynghe eller legher ther noghenn sagh fram uthen raadmendttz log och fogdhens, hand schall gielde fogdhen och byen en öre penigh. Er theth och saa, atth raadmend gar sielíf eptther then brötthe och komme slape ygiemmen, tha schall han, ther broth haffwer, gieldhe fogdhen en marck penigh och byen, och saa thiil hwem raadmenn sendher 79) by essens boedt eller böethell, forthii ath the schulle upberre wiitthe aff thenom, som brötth halfwer. En wiill then, som brött haffwer, ey gieldhe med wiillige, tha schall hand giiffwe fogdhen en öre penige och saa byen. 71912 mo 38. Hwor rodmennd forgiöre sytt Leen. 8°) Hwo aff raadmen, ther 82) openbarer theth, ther raadmend haffwe raadtt, thetth 82) raad kalles, eller siell byessins retthigheth, och woerther hand thermett forwond- 69) Cfr. RR. c. 30 (49). 70) Embede (!) c. N. 71) N. add. foruden Skyld. 72) trefold Bröde N. s 73) Cfr. RR. c. 3 (50). 74) Cfr. RR. c. 32 (51). 75) Raadmands (?) N. 76) Raadmendenes Giensigelse (?) N. 77) Cfr. RR. c. 33-34 (52-53). 78) löber paa &c. (?) N. 79) I Unchers Aftryk staaer urigtig: schader. C 80) Cfr. RR. c. 35 (54) 81) der aabenbare have set i det, som kaldes Raads Raad (?) N. 82) udentvivl skal der læsesther kalles raads - röuer, eller &c. see RR. I, c. hen, tha schall hand schillie 83) aff raadhett och schall aldriigh mere raadhmand wordhe. 39. Om kierremaall. 84) Om m saa skeer, att nogher byemand wordher ilde hamblet 85) utthen byenn, utthenn schild, aff noghen mand och giiffwer kierre offwer syn medbyemann, attthet woer hans gierningh, tha er hand schyldiigh att bettre moed then, ther schadhen fich, eller holle theth mett syn retth, 86) ath theth woer ey hans gierninge och er ey giortt for hans schiilld. og 40. Hwo ther wiitthne maa. 87) Hwo ther wiitthne schal berre om nogher 88) sagh, hand er schiildiig atth haffwe eyendhom, som 89) er jordhegaatz indhegraffne y bye; en haffwer hand thetth icke, tha maa han ey witthne berre.90) 41. Hwo som (om) fritth maa withne. 91) Vretth, 92) som kalles gudtz vrett, threthens openbarelse 93) therom maa hwer mand witthne berre, om the ere uberychthett och halfwe thett höertth. 42. Om kennisgeerning. 94) blogiss Hwad som mand kiendes 95) openbar paa thinghe mett nogher rett, kand han icke skerre 96) eller werrighe therfraa, om fogdhen och raadmend hörre theth och to mend, ther eyendhom haffwer y byen, swerrie theraa, staa97) att ligewell theth gielder paa hans halss. 43. Om kierremaall, ther mand sigher ney thiil och wiill ey giffwe log. 98) Hwo som kierremaall 99) paa andhen, om hwad sagh theth er, och hand siigher ney 83) settes N. 84) Cfr. RR. c. 42 (62). 85) handlet N. 86) Eed N. 87) Cfr. RR, c. 43 (63). 88) N. add. stor. 89) og Jordegods, som er indenfor Graffven i Byen N. 90) N. add. i stor Sag. 91) Cfr. RR. c. 44 (64). 92) vreth b. e. fred. 93) abenbarlig N. 94) Cfr. RR. c. 45 (65), 95) bekiender N. Anchers Aftryk staaer urigti gen: kiender. 96) Anchers Aftryk staaer: suerre. Ordet er ist rigt utydelig skrevet. 97) N. om. staa. 98) Cfr. RR. c. 44 (65). 99 rörer kiæremaalet N. Maaffee er den rette ta semaade: kiæræ mæl (: mæler). foerre fogdhen och for raadmandtt, 100) och wiill ey werrige segh med syn eedtt, meen heller bötthe en swerge, fortthii att hand thiillforne sagde ney, tha botthe hand byen tuo örre och fogden och saa mögett. 44. Om laan.) Hwo andhen fangher nogett thiill loens och woerther theth boertthe, hwad madhe 2) thett thiilkommer, tha er hand schylldiig ath giffwe 3) hanom theth igienn. 45. Om mand sell anden noghett ad gemme. 4) Hwo andhen faar noghett atth gömme, eller setther hanom noghet thiill panth, woerther theth boertthe, tha skall hand, ther haffde thett at giemme, holde thett 5) y helgens eedt med syn retth, att theth wo er ey boertthe for hands schulldtt eller forsömelse. 46. Hwo siith wiill afhendhe. 6) Hwo som syn eyendom selliighe wiill, som er huss och jordtt, tha schall opbyudhe thett thiill thinge etth synne, andhen synne och tredie synne hans neste frendher, och schall haffwe thwo gaadhe mendtt metth sygh, som eyendom haffwe y byen, och wille the kiöbe, tha schulle the kiöphe och betthale som fremmedhe mendtt; wille the thet ey giöre, tha giffwes hanom logh att sellige, som byessens 7) retth uttwisser. 47. Nar husleye skall utgiffwes. 8) Hwo som jordegaattz haffwer, ther orliige giffwes rentthe aff, och the, thennom leyett haffwer, wiille ey uttgiiffwe leyen indhen fempthe 9) dag eptther giellssens thymme er framgangen, som er sti hans baptisti dag och sti andree dag; giiffwer hosbonden kierre offwer hanom, tha schall hand betthre hosbonde IV sk. och byen IV sk. 10) 100) Raadmændene N. 1) Cfr. RR. c. 47 (67) 2) wadhe? 3) betale N. 4) Cfr. RR. c. 48 (68). 5) i Helghen med sin Eed &c. N. 6) Cfr. RR. c. 49 (69). 7) Rigets N. 8) Cfr. RR. c. 50 (70). 9) femten Dage N. cfr. RR. 1. c. 10) N. add. og fogden og saa meget. 48. Om leyehuss.") Hwo som ther andhens huss leyer och far ther indh, wordher thet huss thereptther affbrentth, tha er hand schiildiig atth giiffwe hussleyen utth y theth halffwe aar; meen om hand bliffwer y hussetth lengher en halffh aar, tha er hand schylldiigh att gielle hussleye for etth aar. En will nogher andhen uddriffwe hanom aff theth huss, hand leyet haffwer, then, ther theth huss leydhe, holde thett allene med syn retth y hellghen och 12) holde theth eth aar, om hand er indfaren ath boe, 13) tha woldhe hand, ther hussett tillhöerrer. at mo 49. Om besetthelsse y bye. 14) s Hwo som noghetth 5) will besette och kand ey tha fange bottell eller foghetth, thager hand tha mett seg two gaadhe mendtt och besetther theth gaatz, tha schall theth stadfastlı bliffwe. 50. Om two mend eye boedhe eth huss. 16) Eye two mend baadhe eth huss och wille ther ey baadhe sammen y boo ōch ey kunde, tha er thett nyttheliigtt, ath the ey sellie eller ötthe giör thett huss, men then ene blyffwe y thett ett aar, och then andhen etth andhetth aar och '7) fram atth saa. 51. Om nathgangh. 18) Hwo gangher om natthetiidhe y byssens stredhe eller paa gaadhe, wordher hand grebben aff noghen mand, och jetther thenn penighe, ther hannom greff, och woerther ey leedtt for dommer 19) och raadmandh, kand thet bewiisses med two goede mendh, then hand greff giffwe byen sex marck och fogdhen sex marck. 52. Om gudtz peninge. 20) Hwo som udgiffwer gudtz 2) penige om nogher endrecht eller köpenschaff, er ther two gaadhe mend nerverendes, ther eyendom haffwe y byen, behaffwer then 11) Cfr. RR. c. 51 (71, 72). 12) da maa hand beholde det Huus et Aar &c. N. 13) N. add. men er han icke indfaren at boe. 14) Cfr. RR. c. 52 (75). 15) sit Gods eller ting N. 16) Cfr. RR. c. 53 (76). a 17) og saa fremdeles N. 18) Cfr. RR. c. 54 (77). 19) J Anchers Aftryk ftaaer urigtigen: Dommen. (2 20) Cfr. RR. c. 55 (79). 21) dend Helgens Penninge N. bell is han eene thett köp ey för hand boerttgaar fra then andhen, tha schall hand enthiig giiffwe then gudtz peninge ighen eller holdhe. Er och saa, atth the schiillies fra hwerandre, och holdher hand penninge, tha schall och kiöp holdis. 53. Hwor gamelth barn bötthe skall. 22) Err barn indhen nye 23) aar och giör noghen mand saaer, theth schall ey bötthe till bye och ey fogdhen, mandrap undherthagett, for hwilcken ther hörris atth böthes. 54. Om swynnesty. 24) Hwo som wiil bygge swynsty eller hemmelighett, tha schall ther ey byggis nermer gadhen en fem födher, fraa hans nabo three födher, fraa kirckegaartth syw fötther, och, om nöedtt giöres, feem fötther. gulabu eusk me 55. Hwor joerdtth schall schötthes. 25) All joerdtth och eyendhom schall schöttes och affhendes paa thinge 26) foghet och raadmenn nerverendes; 27) hwo som haffwer eyendhom soe schött y thöllig eyels aar och dag, tha maa inghen ther y byen then eyendhom eller jordtt thereffther hindrer 28) paalegge y nogher maadhe; meen naar thett aar er uttgangett, tha er lagheheeffdth. 56. Om steffnne. 29) Hwo som steffntth woerdher for raadmenn (oc) mötther ey att förste steffning, tha gielle hand byen for syn forthrodhenschaff en halff [march] 50) öre penning och fogdhen och saa möghett; mötther hand ey att andhen steffning, gielle een öre penninge; mötther hand ey att tredie steffning, gieldhe byen tuo öre penige och fogdhen och saa, och werre schiildige for then sagh, ther hanom er thiillagtth. 57. Om kierremaal for gield mynne en X marck.31) Hwo som kierrer paa then (annen) for gield mynne en X marck, och er thett thwo gaadhe mend wiittherliigtt, ther uberyctthet erre och wiille holle thett mett 22) Cfr. RR. c. 56 (80) 23) RR. staaer: XIV Aar. 24) Cfr. RR. c. 57 (82). 25) Cfr. RR. c. 58 (84). 27) N. add. og ærlig lovbuuden. 28) hænder (!) N. 29) Cfr. RR. c. 59 (87). 30) N. recte om. Marck. 26) N. add. paa det menige Ting. 31) Cfr. RR. c. 60 (90). (63) therres retth 32) och haffwe saa mögett gaatz, som then giell er thiill, tha er hand schylldig, ther foer sagh er, atth giellde innen feemthen dage, om hand will ey thet för giörre. 58. Om gielld offwer XI marck. 33) Hwo Iwo som kerrer offwer then andhen for gieldtt, ther offwergangher XI marck, er theth thuo gaadhe menn wiitherliigtt, ther eyendom haffwe y byen och soe möghett gotthzs, som sware kandtt thiill then gieldtt, ther kierre er paa giiffwett, tha er hand schyldh, som förre sagtth er, att gieldhe indhen fempthen daghe, om hand ey föer will; giellder han ey indhen then thiidth syn geldtt eller fangher hyn soe godtt gaadtz, som the penige er werdtt, indhen then thiidtt, tha gielle hand byen IIII sk. och fogdhen IIII sk. En wordher thereffther kierre paa theth neste thing och saa paa theth andett om samme gieldtt, gielder hand ey indhen theth tredie thing, tha werrie 34) hand forwondhen och franscheltt och udelugth fraa all hans reeth, och schall bödhe then hannom forwan en marck, 35) byen och fogdhen en marck. Er theth och swo, atth hand gielldher ey en tha syn gield, tha schall foghden och raadmendtt hawe fuld machtt at holle hannom y fenssell saalanghe han fooer syn gielldtt bettallet. 59. Om brödtth. 56) Nar skepe rog kiöbbes foer en halff marck eller V örre, tha schulle bröd vegge III marck och en halff, och schall sellies for thwo penighe; nar skepe hvedhe kiöpes for en marck, tha schulle brödhet (weya) 37) tolff öre och gielle thwo pennige. 60. Om bagher. Hvilken bagher giör emod, hand schall bötthe two marck penige eller kastes y fengssell. Skeer och saa, atth brödtt wordher ey fall en ganske dag poe thorgett, tha schulle borgerne 38) bötthe two marck, och nar sckephen rogh kiöbes mynne en sex öre, 39) tha schulle stoffh 40) bröedtt wege II marck och 4¹) örre och sellies for 32) Eed N. 33) Cfr. RR. c. 60 (91, 93, 94). 34) ware N. 35) N. add. Pendinge. 36) Cfr. RR. c. (123). 37) N. add. weye. 38) Bagerne N. 39) I Anchers Aftryk staaer urigtigen: marck. 40) syv N. 41) N. add. to. tuo penige, och nar sckepe hwedhe kiöppes for en marck, tha schall brödhenne weye thy 42) örre och sellies for II penige. 61. Om tysthestt öll. 43) 161 1151 Hwo ther will selliighe tydesth öll, hand schall selliige och giffwe stopett for tollff penige mellem en poske och andhen; hwad 44) mynt tha worther, for stopett 45) otthe penige; hwo som her giör ymodtt, hand schall gelde two march ett synne, anetth synne och tredie synne; theth fierde synne schall hand schielles fraa sytt embiitt etth aar; hwo som giör emodtt then reett och sckickelsse, tha schall hand först berre stheen och soe forswerrie by en aar och dag. Och stop danst öll schall gieldhe sex penige then förste tyme och then andhen thyme IV penige, och saa her schall werre om nye myntt; 46) hwo ther brytther emodtt, tha schall hand gielde som foer tydesth öll. 62. Om offwerscher. 47) Overscher sckall haffwe for allne schalaghenn two penige, och for engelst, gienst, two eller tree penige, och andheth almogis kledhe en penig for alnen. 63. Om gaffwe. Bagher 48) pleye att giffwe aff arildhe paa julleaffthen fogdhen hundhrétt 49) och sneher och saa giiffwe for then geld, ther mand kalle hondhe-penige; 50) giöre the icke, tha schall hwer there giiffwe III marck, hwilcken som kalles nye gelldtt. 5¹) 64. Om Kiödmanger. Kiödmangher pleyer att giiffwe om julleaffthen hwer there two öre penige och paa pasckeaffthen haldtt 52) saa möghett veedt then samme brötthe. Item schall koningis foggett haffwe aff hwert faed wyn, ther schenckes y53) stobbe, siuff pintt v54) 42) to. N. 43) Cfr. RR. c. (122). 44) N. om. hvad ... vorther. 45) N. add. dansk Öll, 46) miöd (?) N. 47) Cfr. RR. c. (120). 48) Bagherne N. 49) hundrede Bröd og Suderne og saa for &c. N. 50) huudpenning N. 51) glæde (?) N. 52) og N. 53) et stob paa 7 Potter Viin &c. N. 54) Dette v hører udentvivl til det følgende Begyn delsesbogstav v, og skal tilligemed dette udgjøre et dobbelt v (wyn). (63*) Item aff hver kar wyn, wyn, hwilken som kalles boend. 55) ther schenckess mett thymer och mett stob, er fogdhen altiidtt schildiig at haffwe boend gieldtt. 65. Om Kroohuss. Hwer kroogesck, 56) som schencher tydst öll eller bremst öll, er skyldiig fogden two stoep aff hwer tynne thiill bondgielldtt. 55) Bondgield N.. Slutningen af Capitlet mangler 56) Mand eller Krogerske N. 1. BEE i N. 202 Dronning Margretes almindelige Stadsret. Kommer 1. Om fremmede Kiöbmænd. Lommer nogen fremmed Kiöbmand till nogen kiöpsted med schib, han maae ej hafue det) fall, förend hand hafuer det witterlig giort Kongens Fouget och Borgemester, om de deraf wille kiöbe til Konningens behof eller Stadsens; huo det ey giör, hafue forbrut Konningen 3 mark och Staden 3 mark. 2. Om fremmed giest. Kommer nogen fremmed Giest i nogen kiöbsted af nogen hafn, hand maa ej udföre det goedtz aff nogen hafn igien til schibs, förend han hafuer hafft det der fall i8 dage, siden den told 2) förer sit goedtz til Söes, huor hannem löster, ved saadan bröde, som forschrefuet staaer. Men kommer giest, som will före sit goetz i land med wogne, hand gifue sin told og fare vell. 3. Om Kiöbmand. Kand och saa hende, at nogen Kiöbmand setter eller lader sette sit goetz udi nogen stad, naar hannem schib stedis, hand gifue sin told, og schiche sit goets ud, naar hannem lyster, och fare vell. 4. Om den, som ligger i kaaste. En Giest maae kiöbe og sælge med Borgere och ey med Giest; huo det giör, hafuer forbrut [forgiort] det goedtz halfft Kongen og halfft Staden paa begge deris schade, den som kiöber, och den som selger. 5. Om Giest. Giester, som ligge will udi Staden och kiöbslaa, gifue deris giesteschyld een tiid om Aaret, naar dennem worder tilsagt af fougden och Borgemester. 1) noget? 2) tid före? Huo som 6. Giest maae ey kiöbe med Giest. Ingen Giest maa selge giest goedtz i schibet, hand schall det först före i land, eller i sit herberge, undertagen Korn, thömmer, fersch Sild; huo herimod giör, böde 3 mark Kongen och 3 mark staden. Huo som förer eller findis med falsch Kiöbmandschab udi Staden, det goedtz er forbrot halfft Kongen och halfft staden. Huo som kiöber nogen ting, som hannem hörer at hafue widne til, och ei hafuer, böde Kongen 3 mark. Huo som kiöber nogen ting och fester paa Haand, hand maa weyer sig samme daugh, om han will, och böde 4 Sk. lybsch. Beholder hand den ting natten ofuer, da beholde eller betalle, som hand kiöbt hafuer. andre gield schyldig er, och leggis hannem laghdage for, at betalle med reede penge det, som hand schyldig er; och giör hand det iche, da schall Fougden, Borgemester og Raadmend tils chiche wurderingis mend, och wurdere ud af hans goedtz saa meget, som hand schyldig er; vil den, som paakierer, det goedtz ey hafue, da schulle wurderingsmend det goedtz till sig tage, och udgifue pendinge inden 14 dage, om hand er borger, som kiert er; er hand giest, da betalle inden 3de Soelemerche. Siger nogen wurderingsmand och ney dertil, hand gifuer 3 mark for huer tiid, halfft Koningen och halfft Staden, och 3) schiche andere wur. deringsmend, saa hannem schier schiell och ret, som paakiærer. Findis och no gen, som iche kunde gielde sin gield, hand maa antwordis hannem i hender, eller till tieniste at arbeide, som paakierer, naar hand er loulig forfult, oc maa saa forvaris, at hand ey mister sin Förlighed. 7. Om Borgere at vorde. Ingen maa worde byemand, förend hand hafuer lofued och sored Kongen af Danmarchs Crone och Staden troschab och huldschab, och Borgemester och Raad Hörsomhed udi schiellige sager, och hafuer beuist, at hand er och schiellige och med minde schilt fra hans forrige herschab och hoesbunde, eller af den kiöbsted, hand för war under. 8. Om Gilder. Ingen skal eller maa begynde ny gilder eller selschab udi nogen stad, uden Fougdens, Borgemester och Raadmens willie, och med deris fuldbyrd dertil om det 3) udentvivl skal der tillægges: foghden, borgemester oc Raadmend. Giör der nogen imoed Fougden, Borgekand were Staden och Almuen till gafn. mester och Raads forbud, böde huer dennem Kongen 3 mark och staden 3 mark, och huad öll, de fallet hafuer at driche udi saadan forbud, det maa fra dennem tagis och gifues fattige Folck for Guds schyld. 9. Om wiin at tappe.b och Huo som will tappe wiin udi nogen stad, hand tappe med ret byens stob, fuld maade; huo det iche giör, och er beviisligt, hand hafuer forbrut den wiin, hand aftapper, halfdelen Kongen, och halffdelen staden, Fougden, Borgemester och Raad. Ingen maa tappe wiin förend den er sat af Fougden, Borgemester och Raad, och gifuet dennem deris Cise, som gammel waahne werit hafuer, som er 2 ort af huer fad, och Fougden tuende staab, Borgemestere och Raad ett staab. 10. Att stige offuer muur. Mens Huo som ofuerstiger Stadsens Muur eller plancher, och bryder eller forarger, hand hafuer forbrut moed Kongen och staden, huer dennem 40 mark. falder stadsens wern, were, plancher, grafuer eller diger need och forderfuis for nogen mands forsömmelse schyld, som befallet ere, da schall han dennem forbedre och böde, som Borgemester hannem derom vil forelegge; giör han det iche, da schall hand settis udi Stadsens giemme, och schall tagis af hans goetz och forbædris med saa meget, som wedbör, och dertil schall han böde Koningen 3 mark och Staden 3 mark. 11. Om offuerhörige. Huo som Fougden, Borgemester och Raadet sidde ofuerhörrige at ferdige och hielpe stadsens weye, stræder och broer, eller andet, huad som staden behof giöris, böde förste tiid 3 mark for Ofuerhörelse, anden tiid 6 mark, tredie tiid 40 mark, half Kongen och half Staden. Ingen, som hiemme hafuer i Staden Arfuinger eller Mand, maa tage sig wergemal eller forsuar af udenbyes mand, uden Kongl. synderlig forlof dertil. Ingen Faderlöse eller Moderlöse börn, som werielöse ere, maa keyse dennem weriemaal udenbyes, hafue de och nogen udenbyes eller indenbyes frender, som deris weriemaal bör at hafue effter lowen, de schulle iche deris goedtz mechtig were, förend de sette wissen och lofwen, at saadan goedtz, der de börn hörrer till, schall bliffue uist til deris behof, naar saa. danne börn myndige worder. Giör nogen herimod, da böde Konningen 3 mark och staden 3 mark. 12. Om nogen forraader Kongens slot. Huo som forvundenn worder, at hand omgiengelse hafuer eller och tilschynder med ord eller gierninger, at forraade Kongens slot, land eller bye, hand liide saa dan dom och ret, som forædere bör at lide. 31. Om raadsens hemmelige errinde. Huilchen Raadmand, som aabenbarlig aabenbarer Raadsens errinde, Kongen, Staden och dennem till schade, och det kand beviisis, hafuer forbrut hans hals och hans hofuetlod udi Kongens were. 14. Om de, der styrcher Stadsens Forædere. Huo som huuser eller hielper eller omgaaes med den, som Staden achter at forraade eller brende, och det weed och fortiier, staa samme ret, som forschrefuet staar. 101 918 15. Om samling udi kiöpsted. Huo som giör samling udi kiöbsteden om nogen errinde, uden fougden och Raadsens widschab, och derimoed lader tilsige; Huo som det giör och derfor hofuidmand er, hand hafuer forbrut sin hals, och hans hofuidlod i Kongens were, och alle andre, som med vare, böde huer dennem Kongen 10 mark och staden 10 mark. 16. Huo som hafuer at kiere. Huo som noget schader, han kiere sin Sag for Fougden, Borgemester och Raad udi Kiöbsteeder, som hannem af rette tillbör. mjd 17. Om Kiöb. ob lobo Kiöber mand nogen ting, och kommer Koningens bud till, og begierer det til Koningens behof, da maa Kongens bud det betalle, saa som den Anden kiöbt hafuer, och det beholde och were saglöes. ow gindoom boog stub odbi 18. Om Kiöbstedbarn. Huo som föd er i nogen Kiöbsted, och kand Embede, som han will blifue ved at bierre sig med, saasom er Smedegierning, Skoegierning, Skreder, Snedicher och deslige &c., hand gifue ey mere end I öre, da hand kommer i embedet; er hand föed udenbyes, hand gifue saa meget till indgang i embedet, som deris Embedsschraa derom udviser. 19. Om tynge eller Udredsell. Leggis nogen tynge eller udredsell paa nogen Kiöbsted af Kongen eller Borgemester och Raad, derudi schall huer mand gielde, som han formaar effter och goedtz hafuer. 20. Om forkiöb. Huo som giör hin anden forkiöb, böde hannem 3 mark, om bevisligt er, den der paakiærer, och *) Staden huer dennem 3 mark. 21. Om Byfred. Huo som bryder Byfred, böde hannem, som schaden faar, 40 mark, och Kongen och Staden huer dennem 40 mark offuer ald rette böder. 22. Om nogen siger imoed Borgemestere. Huo som imoed siger eller imoed giörer det, Fougden, Borgemester och Raad med Kongens fuldbyrd paalegger till Kongens och Stadsens nytte og behof, hand böde Konningen och Staden, huer dennem 40 mark. 23. Om Steffning til Tinge. Huo som stefnis til tinge, hand schall stefnis med Stadsens Suenne, och de schulle tilsige hans naboer paa begge sider; kommer hand ey till tinge förste tiid uden loulig forfald, böde Kongen 6 öre, anden tiid 12 öre, tredie tiid 3 mark, fierde tiid 40 mark, half Kongen och half Staden; sidder hand lenger ofuerhörig, da er hans hofuidlod i Kongens och Stadtzens wold. 24. Om Stadsens laase. bbla más o Huo som bryder Konningens eller stadsens laase for porte eller döre eller ofuer-

  • Formodentlig at her tilfoies: Konningen och.

(64) hand hafuer forbrut sin hals, och hans hofuídlod udi Kongens och stad. gang, sens wære. 25. Om Faderlöse oc Moderlöse. Huilchen hustrue, som hindis hoesbunde fradöer, och hafuer hun börn effter hindis döde Hoesbunde, da schulle Fougden, Borgemestere och Raad wiide börn. sens Eet och fæderne, at hand det vist giemmer, saa at det blifuer ufortærit och till deris hender. Sammeledis schall och were om dennem, som hustrue döer fra, om deris Möderne. 26. Om Hoer oc Madband. og Huo som findis udi hoer, Mand eller Quinde, och worder derfore loulig stefnet will tage ey schrifft boed och och fordeelt, saa at de kommer udi band och giöre bedring, och blifuer saa Dag och Aar och kommer i Madband, siden maa Kongens suerd rette ofuer hannem, Mandens hals, och Quinden settis udi Saadan ret er och iord, och deris hofuidlod udi Kongens och stadsens wære. om Jomfrukrenchere, och andre aandelig sagger, om de sidder ofuerhörige, och særdelis 4) udi Madband, som forschrefuit staar. 27. Om Waade-Ild oc huus. Worder nogen mands tag eller huus nedbrut naar Waade Ild eller anden schade er forhanden, da schulle alle de, som for Ilden boe och schaden afkom, giöre hannem schadeslöes, som Fougden, Borgemester och Raad tycher schiellig at were. 28. Om nogen Borgere faer af byen at boe. 9:2 Huo som farer af staden at boe med Hustrue och goedtz, och kommer iche udi staden igien inden Aar oc daug, hand miste borgeschab; will hand dereffter igien komme oc boe, da winde sitt borgeschab af ny. as Had 29. blon Om nogen vil vere Borgere. Huo som sidder udi staden i 6 ugger, och ey worder borgere, böde Kongen 3 4) fordelis? mark och staden 3 mark, uden hand hafuer Fougdens, Borgemester og Raads willie dertill. 30. Om wrag. Vorder nogen schib drefuen uden Styrmand udi öresund eller belt, det, som Borgere tilhörer, det schall ej kaldis wrag, men den, som det finder, schall före det til neste Konningslot eller Kiöbsted, och hafue muelige Lön for sit Arbeide, som gammel sæduanne wærit hafuer, och rette eyermand schulle hafue och nyde det igien, som er sit eget. no24 anlig TA 31. Om ureenhed paa gaderne. Huo som tilsteder ureenhed eller Möddinger paa gaden for sin dör, huus eller stald, lenger end 3 dage, effter hannem worder tilsagt af Fougden eller Borge. mesters bud, böde Kongen och staden och hannem, som paakierer, 3 mark for huer tiid. 8 dan 32. Uloflige biugning. Huo som forbiuger sin naboe med huus, eller steenbroe eller byes strede, mere end Fougden, Borgemester och Raad tyches ret at were, böde Kongen och staden, och hannem, som paakierer, huer 3 mark, och effterbryde huad som ulouligt biugt er. 2208 33. Om besetning udi Kiöbsted. Fougden, Borgemester och Raad hafuer fuld magt at lade besette och hindre uden byesmends goedtz, de som dennem eller deris Borgere noget schyldig er med rette, saalange til de faar deris betalling, undertagend de, som ere kommen i deris herschabs tienniste eller werf. 34. Om Fischeri udi Öresund. Huilchen borgere, som will fische udi Öresund, eller andenstedtz, efter St. Dionysi Dag, effter tom sild, hand fische friet, och gifue intet derfore, at hand seyler ind og ud. 35. Om urett wecth. Huo som blifuer funden med uret Allen, wecht, schippe, bismer, [eller nogen (64*) wecht], eller uret maal, böde förste tid 3 mark Kongen, och 3 mark Staden; anden tiid 6 mark, tredie tiid sin hofuidlod och römme staden. 36. Om nogen döer udi Staden. Döer nogen Mand, suend eller Quinde udi Staden, som iche hafuer Arfuinger udi staden, eller nerwerende i landet, da schall Fougden, Borgemester och Raad schiche hans goedtz i Stadtzens giemme, saalenge till rette Arfuinge kommer med schiellige beuiis inden Aar öch daug, och da schal dennem antwordis deris goedtz ubehindret, och gifue Kongen 3 mark, om saadanne Arffuinge boer i riget; end boer de uden riget, da giffue de Kongen 3 mark och Raadet huer tiende penge; kommer och ingen Arfuinge inden Aar och dag, da er Kongen hans Arfuing, dog huer 10 penge til Raadet, som forschrefuet staar. 37. Worder nogen slagen udi Staden. Worder nogen slagen udi Staden eller drebt mod Retten, da er eenhuer mand plichtig, som nærwerindes er, at komme til hielp, at ei uret schier; findis der nogen, som det wel weed, och ej saa giör, böde 5 (5?)mark Kongen och Staden. 38. Om Sageuolds boed. Huo som falder for nogen bröde, hand böde först moed Kongen, och mod han. nem, som schaden fick, saa moed staden, derefter som sagen er til. 39. Om borgen at sette. Huo som nogen mand truer eller undsiger, som Borger er, och ej will lade sig nöye med Retten, hand schal sette wissen och borgen, at hand den anden ej schade will, eller schade paaschynde af anden nogen paa hans wegne; will hand ej eller hand ej kand borgen sette, da schall han settis udi Stadsens hegte, saalenge indtil hand faar et bedre beraad. 40. Om den dödis gield. Intet Testamente eller siællega fue maa fuldbiurdis eller udgifuis, förend den dödis gield dennem, som i staden er och paakrefuer, ere udgifne. 41. Om Manddrabs maal. Huo som nogen Mand eller quinde ihielslaaer udi Staden, han böde lif for lif, om hand greben worder. 42. Om Saar. Huo som anden giör Saar med suerd, knif, eller anden waaben af wræde, hand böde moed hannem, der schaden fich, och saa Kongen och Staden, effter dannemends sigelse. 43. Om nogen worder lydtt. Om nogen worder lydt eller slaget af slag, da schall det wurdeeris af Fougden, Borgemester och Raadmend, och böedis effter deris sigelse. 44. Om den brödig war, hafde iche wederheffting. Bryde nogen, som iche hafue wederheffting at böde med, hand piinis och plagis af Fougden, Borgemester och Raad, efftersom hans Böder er; huo som hugger hand eller foed af nogen udi staden, eller udstinge öie, med wrede eller foracht, da er det halslöes gierning, och hans hofuidlod udi Kongens Wære. Huo som anden slaar med træ eller steen, eller med andet, saa hand iche worder saaret eller lemlæst, hannem, som schaden faar, böde 6 mark, Kongen, Staden, och Raadet huer dennem III mark. 45. Om Trælbarde. Huo som anden trælbærier, böde hannem, som schaden faar 40 mark, Kongen och staden huer dennem 20 mark. 46. Om haardret oc pust. Huo som anden slaar pust, eller drager udi haar, eller slaar wed næse eller mund, wed öre eller anden sted paa hans lif, eller rifuer hans Klæder sönder, eller schy. der hannem i drech, eller kaster omkuld af wrede, böde hannem, som schaden faar III mark, Kongen och staden huer dennem saameget. 47. Om daabelspill. Huo som fanger huug eller schade i daabelspill af den, som han daabler med, den, som huggen udgifuer, böde hannem intet, som huggen faar, men hand schall böde staden efter hans bröde. Mens worder nogen ihielslagen i daabel, hand schall jordis under Gallen, och den, som hannem ihielslaar, miste lif mod lif. 48. Om hiemf.... Huo sòm ganger i anden Mands gaard eller huus med foracht, och slaar hoes. bunden eller hustruen, eller deris hion, eller nogen anden, den som de tilstaa huus eller gaard, han hafuer forbrut sin hals, och hans hofuidlod i Kongens Wære. 49. Om Armböst, Skud oc kast. Huo som schiuder udi anden Mands huus eller gaard med Armböst eller med spiud, eller kaster med öx, eller anden Waaben, som hand will schade folch med, worder der nogen schad eller dræbt, da er det halslös gierning. samme ret er och, naar nogen worder schad eller dræbt i sit egit schib. 50. Om mand skiuder anden i Wand. Den Huo som anden schiuder i Wand med wred hue, hand böde hannem 6 mark, Kongen och Staden huer dennem saa megit. 51. Om ugierningsmand. Huo som griber eller hindrer nogen ugierningsmand paa hans flucht, da han will flye och undkomme, och andtworder saadan een Mand fougden udi hender, hand schall hafue een part af hans 5) for hans hielp och umage, efftersom Foug. den, Borgemester och Raad siunis schiælligt at were. 52. Om torffuefred udi Kiöbsted. Huo som bryder Torfuefred om rette torfuedaug, hand böde den, som schaden fanger 40 mark, Kongen och Staden huer dennem saa meget, foruden den rette böde; den fred er fra Solen gaar op om Morgenen och need om afftenen. 53. Om tiuff at gribe. Griber nogen Giest eller udenbyesmand tiufuen udi Staden, hand giör der hans ret, och fanger sig sielfuer dommer ofuer hans tiuf; will hand och före hannem med sig bort, hafuer hand det med Fougdens, Stadsens oc Raadsens Minde, och före hannem huor hand lyster. Huo som blifuer forvunden, at hand slaar Kon gens eller Stadsens Wechter om nattetide med foracht, hand hafuer forbrut sin hals, och hans hofuidlod udi Kongens Wære; leggis hannem det till, och will 5) udentvivi mangler her Ordet böder, eller et andet lignende, jvfr. K. Hans's Stadsret Cap. 149. hand sige ney derfor, da werie sig med 12 Mends AEd. Slaar Wechterne nogen uden schyld och schiellig Sag, lide samme ret. Finder wechteren nogen om nattertide paa gaden, som de ej kiender, effterat Klocken hafuer slagen Ni, da schall hand fölgis till hans herberge; hafuer hand iche herberge, da maa hand sette borgen eller i Stadsens giemme till om anden dagen, och giöre da schiell for sig, huor. for han maatte saa tiid nattis gaa paa gaden. Naar wachtklochen ringer, da skulle stadsens wechtere och Waremend were tilstede, der som dennem befallit er, och eenhuer forware sin wacht natten ofuer, till des at forbemeldte wardkloche eller timekloche höris, som dertill schichet er om morgenen, och da schulle portwechteren, dersom behof giöris, strax komme och giemme porten till Afftenen, at porten læsis; huo det forsömmer at giöre och findis saa ofuermaade druchen, böde 3 mark staden i fredstiid, och 40 mark om kif och Aarloeg er. 54. Om Woldtegt. Huo som Quinde, Möe eller Jomfrue, woldtager udi Staden, hand hafuer forbrut sin hals, och ey meere af hans goedtz. 55. Om ubequemme Ord. Huo som anden kalder schalch eller deslige udi hastighed eller druchenschab, böde hannem 3 mark, och dannemends bön, och Kongen och Staden huer saa megit. Kalder nogen Mand eller Quinde nogen Dannemand, Quinde, Suend eller Möe, som uberychtet er, tiuf, forædere, eller noget det, som dem rörer paa, och hand det ey beuiise kand, böde hannem, som hand saa kalder, 40 mark; kand den denom iche udgifue, hand eller hun, da schall hand slaaes til kagen, eller löse sig fra sagvolderen, Fougden, Borgemester och Raad, som hand eller hun med dennem eens worder. Kalder och nogen Mand eller Quinde, som för er rört om, dennem, der berychtet er, for saadan sag, och hand eller hun det dog ey beuiise kand, böde saadanne berögtet folck III mark, Kongen och Staden huer dem saa megit; findes och nogen berychtit Quinde, som ubequemlig tiltaller eller paataller nogen Dannemand eller Dannequinde det, som hun ey kand beuiise, hun schall settis paa kaget och self needspringe, och drage siden steen af byen, och hindis goedtz udi Kongens och Stadsens Wære. Kong Christophers almindelige Stadsret. Wy Christoffer mett Gudz Naade &c. giör vitterligtt for alle, att wy mett vores elskeliige 1) Raadz Raadtt haffue untth och giffuitt wore elskelige Borgemester, Raadmendh och Menighett y alle vores Kyöbsteder 2) att haffue, nyde och bruge thesse epthernefnte Artyckler, Priuilegier och Friihett, att fornefnte vores Kyöb. steder theraff forbedres 5) och y alle Maade skelliige styris och regeris skulle, saa ath fornefnte vores Borgemester, Raadmendh och Menighett maa och skulle oss och vores Eptherkomere, Koninger y Danmarck, och Kronen thess ytthermere och veluilliger till Tyeniste vere 4) epther theris Magtt och Formuge. 5) 1. Huar Jordt schall kyöbes. Kyöber Mand Jord y Kyöbstederne aff anden, tha skall Jord skyödes hieme ) paa hans eggiitt Bytingh mett Dannemends Vindhe, tha bliffuer thett fast modh Giensigelse, om thett er 7) retth kyöptt. 2. Fester Mand Jord ath kiöbe. Fester Mandh Jordtt att kyöbe och vyll ey siiden holle Kyöbett, tha böde fores) sex Öre eller verriige seg mett sex 9) Borgere, att hand ey kyöpte. End 10) fester Mand Jordtt aff Bondhen eller Kyöbstedmandh och ") dricker Lyekyöb therpaa och vyll ey siiden hollett, böde tre Marck eller verriige seg mett XII Mendh. 12) 3. Flöer Mand paa andhen. Boer Nabo wed 13) andhenn och flöer 14) paa hannom Vand, 15) Möegh eller andhen Urenhett, böde hanom tre March eller veriige seg mett Loghen therefore. 1) I. add. Danmarkis Rigis. 2) I. add. udi Danmarkis och Norgis Riger. 3) I. K. add. kunde. K. om. och... maa. 4) H. add. huer. 5) I. add. som thet sig bör. Och ville wii derfore aluorligenn böditt och befalett haffue, att same Stadsrett med alle Ord och Article ved Macht holdis ligesom thend nu berammid er. Datum Nyborg d. 12 August Aar 1544 (1444). 6) K. add. paa hannd. 7) K. L. M. add. ellers. 8) hand I. 9) H. om. sex. 10) H. I. K. om. fred.... Kjöbstedmandh. 11) Men dricker Mand Leykiöb &c. H. 1. K. L. 12) mends eedh K. 13) hoss I. K. 14) flyer M. 15) Dynd H. I 513 bo (va 4. Tretther Mandh om Gorde. Wordher Thrette om Gordtt eller Hus, tha vere 16) hand wedtt Wern, ther paasydher, mett XII Adelborger, om 17) thet er y Kyöbstedtt; er thett paa Landett, 18) tha veriige seg mett XII Adellböndher. 19) 5. Om Bysens Iordt. 20) Enghen Borger) eller andhenn Mandh maa giffwe Bysens Iordtt bort och engenlundhe affhende. Vedtt 22) nogen, att anden haffuer thett giortt, och hand dyll, tha werrige segh mett Neffn y Kynn eller 23) bödhe XL Marck modh 24) Byen. 6. Om Byfredt. Hvylcken Mandh ther bryder Byffredtt uden Byen saa langtt som Byffredtt recker, vorder 25) hand greben vedh, böde XL Marck Byen, 26) ehuad som helst hand bryder; worder 27) thet hanom viit, och handh dyll, verriige seg mett XXXVI 28) Mendh. 29) Saa er thett och, om noghen bryder y Byen, y30) Gorde eller Gadhen, hogger 3') eller sorer. 7. Griber Borger andhen. paa Tager noghen Borger andhen 32) udedeske Mandh, tha 33) före hannom till Tinge eller Raadhus, och lade 34) döme offuer hanom epther hans Gierninge; tha stande hand Dom och engen kyere therepther paa met retthe. 8. Griber Mand Tiuff. Tager Borger sin Tiuff, tha maa hand ey binde hanom mett myndre endh mett Öres 35) Mon, och haffue selluff Vold att holde hanom till Tingdag, om hand vyll, eller före hanom til Rettheren; tha 36) bör Rettheren att holle Tiuffuen fore Poske- 16) werie I. 17) H. I. L. om. om... Adelböndher. 18) K. M. add. som Birck er. 19) böndher K. M. 20) Dette Cap. mangler i M. 21) H. I. K. om. Borger... Mandh. 22) Giör det nogen och &c. H. I. K. L. 23) 1. K. om. eller... Byen. 24) H. om. modh Byen. 28) XII H.-XXIV I. K. 29) Dannemendh K. 30) I. K. om. y... sorer. 31) H. om. hogger eller saarer. mett XXIV mend L. - eller verge seg 32) I. M. om. andhen. nogen K. 33) oc förer &c, K. Örtings Maaner I. Ör. 34) lader K. 35) Örtugh Maanedt H. 25) H. I. K. L. M. om. Vorder... vedh. 26) H. om. Byen... bryder I. om. Byen: 27) eller dyliæ met &c. I. K.-L. om. vorder... tugs Monnet K. (i Marginen af F. tilføies: er XV Penge). 36) H. L. om. tha... Iulepenninge. at holle hanum I. K. & om. tha... Iullepenninge. (65) Örtiges Mondt L. Öres G. mendh. penningge oc Iullepenninge. Eend tager Borger Tiuff hyem till syn 37) och slipper hanom utth och ey komer mett hanom till Tinghe, böde Konggen XL Marck. 38) Eend siigher handh, att Tiuff slap ey bortt mett hans Vedtt eller Viillig, werrige segh mett XXXVI Mendh eller böde XL Marck, och thend, ther Tiuff tager, hand schall lade hanom till Tinge ledhe 39) och haffue Vindhe, att hand er sand Tiuff adtt the Koste, ther hand haffuer paa sin Bagh, tha stande hand Tingdom, som the vyll hanom giffue. Eend gangger hand aff Tinghe udömptt, tha giffwe Byen 40) Konghen IX Marck. Vorder Tiuff hudstroghen, hvo hanom siiden herberger böde tre 4) Marck eller dylle mett XXIIII 42) Mendh. 43) myn Tiuff ad saa mange 9. Om 44) Borger vider andhenn och siger: thu esth Koste, som jeg haffwer meyst, tha werrige seg mett XXVI Mendhs Edh, eller böde modh Borgeren IX March, och löse seg fraa Kongen, hure hand kand. 10. Worder Borger Tiuff, tha forgiöre hand syn Hoffdelodh och ey mere. End hitthes Tyffnett under Hostruens Vegne, 45) verrige seg mett XXXII46) Mendtt, att 47) thet vare ey mett hende Wylliige eller 48) Rodh. 49) Vorder hun uskyerett fore thend Sag, holle op fuld Boedh. Tiuff. ey 11. Sager Borger anden paa Tinge och kaller hanom Tiuff, böde hanom 50) tre Marck. Dyll hand, att hand kallte hanom ey Tiuff, tha skall alle IIII Bencke 51) skere hanom, att hand kallte hanom Saa er och om Trell 52) och Agnebagh. End 53) kaller Borger andhen Trell, Tiuff eller Agnebag uden Tinghe, böde 54) tre Marck eller dylle mett XXIIII 55) Mendh. Faller 56) hand, böde tre Marck. 37) sit egiid I. 38) H. add. eller werge sig med XXIV Mend. & om. cat. usque ad: End gangger hand &c. I. K. add. och werge sig met XXIV Mennd adtt hand slap ei bortt med hans Widschabff & om. coet, usque ad: Worder thiuff hudstroghen &c. - L. add. eller werge sig met XXIV Mend & om, End... XL Marck. 39) leide oc widne at &c. M. 40) M. add. oc. 41) IX L. 42) XII Mendh H. L. 43) mendhs eedh K. 4H 44) Dette Cap. mangler i H. I. P. K. L. 45) Wegge I. giemme K. L. M. 46) fire oc tiuge H. I. K. L. 47) eller holle op fuld bodt L. & om. cat. 48) I. K. om. eller Rodh. 49) M. add. men bleff hende baaren paa. 50) kannd I. 51) Stocke orsage hanom &c. H. I. K. tingstocke aarsage hanom &c. M. 52) K. om. Trell... end. 53) M. om. End.... Agnebag 54) H. L. add. hanom. 55) XII H. 56) H. I. P. K. M. L. om, Faller... Marck. (12. 515 Om Vinde. 57) Ingen maa kyöbe Hest, Koo, Oxe eller skorne Kledher uden hand haffuer there (Vinde 58) till. Kyöber hand vindhelös, '59) myste siitt Kyöb och Verdett mett, eller verrige seg mett XXIIII Mendh, men alle andre Kyöb, ther kyöbes vindelöst paa retthe Torff, 60) och vorder ther Skelnett 61) paa, verrige seg (mett two Mendh, 62) och formor hand ey att böde, tha myste Kyöbet. 13. Om Forkiöb. 63) Sager Mand anden, att hand giorde hanom Forkiöb paa64) Torff eller y Byen, böde therfore XX Öre, 65) hallufftt Byen och hallufftt Borgeren, 66) eller veriige seg mettt IIII67) Mendh. 68)be hard soniled doo 14. Om Giffthermoll. Hvylcken Mand, som vyll Kone eller Möe feste, hand skall hende feste mett Vittne. 69) Eend haffuer Mandh eller Kone Börn, ther the samel kome, tha skall Swenbarn 70) haffue Festensguldtt. 71) Eend döer Barn, 72) tha haffue hans neste Arffuinge Festhensguldtt. 73) 15. Om Borgher ath steffne. Thette er Rett y alle Kyöbsteder y Danmarck, atth engen maa steffne Borgher, men skall söge hanom till sytt eggitt Bytingh 74) och ey till Landzting, udhen hand setther syne Penninge vedtt, atth hanom 75) er urett dömptt, tha möde hand ther Retthen haffuer sagtt. 76) Neffn skall ey gangge y nogen Kyöbstedtt; for Neffn schall XXIIII 77) Mend gangge. 57) Jofr. den Kjøbenhavnske Stadsret III. 16. 58) winder K. widne M. 59) uden winde K. widnelöst M. windtlös L. & sic in seqq. 60) Torffuekiöb H. I. L. M. Torffuedagskiöb K. 61) Trethe om H. I. K. M. L. 62) mends widne eller miste sitt kiöb M.-L. om. och &c. 63) Jofr. den Kbhvnske Stader. V. 17. 64) H. I. K. L. om. paa... eller. 65) Haandser. tilføjer i Marginen: er XXV Skill. 66) Borgerne I. P. - Konningen K- 67) sex H. 68) M. add. Saa er och om mand fester Kiöb af anden och will ey betale. 69) winde L. 70) samme Barn M. 71) Festhusguld H. Festinsgield I. K. festensfee L. M. 72) hand H. I. K. L. M. (38 73) Festhusguldet H. Festinsgield I. K. - L. om. Festefee M. Festhensguldtt. 74) M. add. först. 75) hand M. 76) affsagt H. I. K. 77) XX. I. (65*) 16. Om Steffningh.78) Hvylcken som steffnes till Retthe, hand schall steffnes mett Bysuendh 79) och hand skall siige hans Nabo till paa bege Syder. Komer hand ey förste Gang 80) till Retthe, böde V Engelske, 81) anden Gang X Engelske, 82) tredie Gang XX, 83) hallffue 84) Konghen och halffue Byen och thertill hans Hoffdelodh y Kongens och Bysens Vere. 17. Om Panth. Om nogen Kyöbstedmandh vorder satt nogett till Pantt och lagebiuder hand redeligen 85) och thend komer siidhenn, 86) ther Pantt setthe, och siiger, att thett vortt ey saa dyrtt satth, 87) och haffuer hand tuende Mends Vinde, ther laubödh, tha nyder hand thett. Eend haffuer hand ey saa Vinde till, tha vere thend ved Logh, att hand ey saa dyrtt satthe. 88) 18. Thredie Om Gialdt. M 15h 1 Thette 89) er Rett, att huilcken som kreffuer andhen Gialdtt och vyll ey gialle, men lader seg kalle, komer hand ey, tha gielle 90) hand som sagtt er. Tiid schall Fogden och Borgmester lade 9) Vorderingsmendh 92) till och vyrde Bonden synn Gialdtt udh, och syden Bonden och Konningen for Offwerhörelse, thett er XL Marck, halffwe Bonden och halffue Konghenn och Byen, men först skall Bondens Gialdtt udh, om saa mögitt er till. Fogden och Vyrdingsmendt skall ey hede Röffuere, Ranssmendh eller Taxmendh, 93) ath the fly Bonden syn Retth.94) 78) Jvfr. den Kbhonse Staber. V. 24. 79) Byswenden F. H. I. P. K. L. M. 80) sinne I. K. & sic in seqq. 81) Öre H. J. L. VI Öre K. II Öre M. 82) Öre H. I. L. XII Öre K. IV Öre M. 83) tre Marck K. M. 84) eller werge sig med Loffuen, at hand ei bleff loglighe steffnet H. I. P. K. L. M. 85) thet paat hinge I. K. L.-M. add. paa thinge. 86) K. M. om. siidhen 87) H. I. M. add. som hand byder det op. 88) udsatte dett I. - M. add. hannem des. 89) H. I. P. K. L. stemmer dette Capitel aldeles overeens med den Kbhvnske Stadsret. IV. 1 og 2. 90) böde M. 91) scicke M. 92) wurdingsmendh G. 93) Tagismend M. 94) M. add. Er det Gods och ey saa gott, att hand det ey will haffue, da schal wurderingsmænd det til dennem tage och giffue hannem sin Peuninge innen tuende Solemerker. (Her efter følger endnu i M. c. IV. 2 af den Kjebenhavnske Stadsret.) (19. 517 Om Broustrede.95) Wyll Mand ey holle syn Brostrede reyn epther thett er hanom buddett, tha böde hand förste Dag en Öre Peninghe, anden Dag two 96) Öre Peninghe, tredie Dagh tre Marck for Offuerhörelse. Same Rett er, om Mand lader syn Mödinghe ligge saa lenghe, att hun flyder 97) offuer Gaden, 98) som Adellgang 99) ere. 20. Om Hödskende.100) Enggen maa haffwe Hyskinde vedtt Gaden) eller nedenn 2) Stranden, saa att thett giör 3) Flodtt, 4) men paa siitt egitt Iordtt och ey syn Nabo till nogen Urenhett. Komer ther Kyere paa, tha böde Byenn tre Marck, siiden 5) thett er 6) hanom tillsagtt. 7) 21. Om Bagherne. Er thet saa, att Bagerenn vyll ey bage Brödett som Seedh 9) haffuer veriitt och Tiiden tillsiger och Borgmester 10) befaller, förste Tiid hand vorder kyerdtt, er Brödett forbrott, andhen Tiidh myste Brödett, och tre Marck Byen, 1) tredie Tiidh myste Brödett och tre March Byen och tre Mark Konghen for 12) Offuerhörelse, och vyll hand icke therepther see 3) vedtt, tha böde hand XL March och springe fraa 14) Kaghen. 22. Om Öluerske. Wyll Ölwerske icke giffue Moden, som Borgmester och Raadh befaller och som Tydzens 15) Verdtt tillsiger, eller 16) hun vorder befundett mett andhen Maade, 95) Jvfr. den Kbhonfte Stabsr. V 47. 96) tre K. 97) giör flodt offuer Adelgaden L. & om. cat. 98) Stredhen H. M. Adelgaden K. 99) adellgaden. M. 100) Jvfr. den Kbhonske Stadsret V. 48. 1) Gaarden H. Adelgaden M. Gader eller i Stredher saa &c. I. 2) inden Stredenn H. K. L. M. 3) K. add. engen. 4) I. add. paa anden 5) L. om. siiden &c. 6) er forlugtt H. 7) forbudet oe bryde sin bygningh op M, 8) Ivfr. den Kbhonse Stadsr. V. 18. 9) I. om. Seedh... och.. 10) H. I. K. L. add. och Raad. 11) K. om. Byen.... Byen och tre Marck. 12) H. I. om. for Offuerhörelle. - Skeer thet tidere, böde &c. L. 13) rette sig P. 14) aff H. I. K. M. 15) Tönnens H. I. K. P. L. M. 16) H. I. P. K. L. om. eller... Maade tha myste hun saa möggiitt Öll, som hun haffver, och 17) Kanden 18) paa Kagen. Eend tymer 19) thett andett Gangh, myste Öllet och böde tre March Byen och tre March Konghen; tredie Gang böde XL Marck och springe fraa 20) Kaghen. Wyllar) tha nogen werige for hende och ey kand, bödhe Bondhen XL March och Konghenn och Byen XL March. 23. Hvylcken 22) Mand seg ladher sage 23) och ey haffuer vedtt ath hetthe, tha skall mand hanom haffwe 24) som en andhen udedeske Mandh. 24. Om Udenbytzmand. Borgmester och Raad 25) bör ath hyelpe thenom 26) till Rett, som ere 27) udvorttes besydendes och kyere offwer theris Mettborgher. Vorder the 28) ther y pröffuett, att the retthe fore Affuende 29) eller Vyldtt, 30) böde Kongen huer XL Marck och saa Byen, och vere ugyldtt och ugieff och kome aff Rodett och aldrig mere ther utii. 3) Same Log er om the legge noghen ytthermere Skatt paa, end Gudt haffwer untth hanom 32) AEffne till. 49. Om Embitzmends Ware. 33) Hwylcken Embettzmand, Bagger, 34) Smedtt, Sckomager, Skreder, eller nogen anden, ther ey wyll holle 35) Borgmesters och Rodz Budh, nar the setthe theris Embittz Waare 36) epther Tydzens Leyliighett, försth Tiid hand bliffuer kiærdtt 37) böde altt 38) thett, hand haffwer att bruge och tillredtt 39) paa same Embett, 17) L. om. och... Kagen. 18) Maaden K. 19) kommer K. skeer M. 29) I. om. Affuende eller. 30) will hielpe udenbysmand oc borgere imod, böde &c. K. 20) ad I. aff K. L. M. 31) I. add. igien. 21) H. I. K. L. om. Wyll &c. usque ad finem cap. 32) thennom K. 22) Dette Cap, mangler i H. I. P. 25) lovsöge K. V. 18. 24) regne K. hollde L. M. 33) werd I. P. Jofr. den Kbhvnske Stadsret Gap. 34) I. L. om. Bagger... anden. - M. add. Brygger. 25) M. add. oc Byfogden. 35) M. add. fogedens. 26) Udenbysmend I. P. 36) werd I. P. 27) I. P. om. ere... och. retter oc udwortis 37) M. add. aff menighed. siddende er och &c. K. 28) thet befunden att &c. I. 38) all den Deel M. 39) redter K. till rede L. M. thet 40) giffwis y Gudz Naffn, anden Tiid tre Marck theroffuer, tredie Tiid sex 4') Marck och fyerde Tiid XL Marck och aldellis 42) vore 43) Borggeskaff saa neer, som Borgmester och Raadtt tager for Uhörsomhett. Alle 44) forscrefne Artyckler haffue wii nu naadeliigen 45) stadfest och giffwiitt vore 46) elskelige Borgmester, Raadmend och Menighett uty vore Kyöbsteder 47) theraff kunde forbedres. Datum Kyöbenhaffn Aar MCDXLIII. 48) De øvrige Capitler findes i Kong Christopher af Bayerns Stadsret for Kjøbenhavn saaledes: Den almindelige Stadsret. Cap. 25. Om Gilde 26. Om Bysens Kiellere. 27. Om Bröllupskost. 28. Om Vin ath tappe 29. Om Gieste. 30. Om Bysens Pramme 31. Gieste mo ey kiöbslo 32. Om Kiöb 33. Om Kremere 34. Om falsk Kiöbinskab 49) 35. Om Giestepenninge 36. Om Skind och Huder Viill Mand ey holle Kiöbet 37. 38. Om Giald 39. Om Borger-Edt 40. Stier noghen Bysens Muer 41. Om Plancke forderffuis!. -- 42. Om Vey ath redhe Kjöbenhavns Stadsret. Cap. I. 3. - I. 4. 5. 6. I. 7. II. 1. 2. III. 3. III. 5. III. 6. 7. III. 10. III. II. 12 III. 13. III. 14. III. 15. III. 17, 18. IV. 3. V. I. V. 2. V. 3 V. 4. 40) L. om. thet... naffn. 41) I. om. sex... Tiid. XL L. & om. och.. Marck. 42) miste Borgerskaff I. & om. coct. 45) I. add. unt. 46) at wore Kiöbsteder &c. I. P. 47) G. K. M. add. paa thet at forneffnte wore Kiöbsteder. 43) være G. K. L. M. 48) 1543 I. P. 1544 K. 44) Epilogen mangler i L., der findes fun Datum 49) 1443. Dette Capitel mangler i I. og P., og i K. folger det først efter det 36te. Den almindelige Stadsret. Cap. 43. Om Verige och Forsuar. 44. Om Strede. 45. Bedes Borgmester noget. 46. Om Rodsens hiemelige Erinde 47. Om Oprör ath giöre 48. Om Igangh. 50. Om Mand bryder Fredt 50) 51. Om Rodmend. 52. 53.51) 520 Kjöbenhavns Stadsret. Cap. V. 5. 6. V. 7. V. 8. - V. 9. 10. II. V. 12. V. 15. - V. 19. V. 21. V. 22. V. 23. 54. Farer Mand aff Byen 55. Om Kongens och Bysens Lose 56. Döer Bondhen 57. Om Dobbel 52) V. 25. V. 26. 27. V. 28. V. 30. V. 32. 58. Om Brandt 53). 59. Farer Mand aff Byen 60. Om Vragh. 61. Om spedalske Folck V. 33. 34- V. 35. V. 36. - - 62. Om Kongens Iordt 63. Om Uquemsordit. 64. Om Uthbo. 65. Enghen forbygge thend andhen 66. Om Besettninge 67. Om Toldt 68. Om falsk Mode 69. Ath syde skatfrie. 70. 71, Om Förelouff. Om Boordagh. 72. Ondsigher Mandh andhen. Om Testamenth - 73. 74. Om Doreskaff54). 75. Om Dobell 55). 76. Om Husfredt 77. Skiuder Mandh andhen uty Vandet 78. Griber Mandh andhen V. 37. V. 38. V. 39 V. 49. V. 50. V. 53. V. 56. V. 58. V. 59. VI. I. VI. 4. VI. 6. VI. 10. VI. 15. VI. 16. 17. - - VI. 18. VI. 19+ 50) Dette Capitel mangler i M. 55) Dette Capitel har i I, og K. sin plads længere 51) Dette Capitel mangler i L. nede. 52) I. og K. have her Bestemmelsen om Hug og Puft, som i de øvrige Codd. findes i Cap. 75. 54) Mangler i K. og L. 55) Mangler i L. Den almindelige Stadsret Cap. 79. Bryder Mand Torffuefredt 80. Griber Mand Tiuff 81. Sloer Mand Vectherne. 82. Om Bordaw56) 83. Om Tiuwe i Staden 1. On 84. Om Skiff at lege i Hafne oc om Leyde 85. Om Lemelest. 86. Om Hor. 87. Om Vegth (Vagt) 88. 89.57) Om Uquemsord 56) Dette og følgende Capitler til Cap. 86 inclusive findes kun i F. og G. fuldstændige; hvorimod Kjöbenhavns Stadsret. Cap. VI. 20. VI. 22. VI. 23. VI. 14. VI. 21. V. 43. 44. 45.54- - VI. II. 12. 13. V. 31. 29. 41. VI. 25. 26. 1 V. 28. 29. 30. VI. 31. Stykkerne om Hoer og Heiligeisthuus ogsaa staae i I. K. L. M. og P, men paa et andet Sted. 57) Mangler i L. po aipat sanoby sak doe Cob Cibole dba o gal (ri nobis oo laga hob ong god sob mos gilagod give show sibusmod oasisgroll stow smil lexol oasigolivi op boili I nabona shirt Jbeil dob abo nie osóig Indle oow de shaemban/lolote mos (as C (gillar job is bo obrow sblad doo oqisid abuse in bed gol :aibmen (langit (or so blad gained stroll in sow Hole also lliw goi doo objeto Sibe A soft ob 'Seat @ ( againnoillion adsbud com LA 19 (8) ema pom (0% 61 sibsfemmes (8) sand and bondoll ov . hard (6 (66) Konning') Hansis Privilegium, som er enn fri Kiöbstedzret offver all Danmark. Fortalen n. 2) Vij Hans met Gudz Naade, Danmarcks, Norgis, Vendis och Gotthis Konning, udualdt³) Konning till Suerrige, Hertoch udi Slesuig, Holstenn, Stormarnn och Dythmarschenn, Greffve udi Oldenborg och Dellmenhorst, giöre alle vitterligt, at vi aff vor synderlig Gunst och Naade, 4) paa det at vore 5) Kiöbsteder maa detz ydermere byggis och forbedris, och vore kiære 6) Borgere och Undersotthe maa sammeledis 7) detz 8) rigeligere 9) wedkomme at giffve Os paa Kronens Wegne deris Byesskat oc anden kongelig Tynge, som det sig bör, haffve vi unt och giffuidt, och unde och giffue forskreffne wore Borgere, soni nu ere och her effter kommendis worder, till evig Tiidt saadan Frihedt och Privilegie, som hereffter skreffuidt staaer. Först: 1. Hvorledis enn Borgemester eller Raadmandt skall giöre¹) deris Eedt. Denn, ") som Borgemester eller Raadmandt skall were, skal giöre sinn Eedt, sigendis: Jeg N. beder mig saa Gudt hielpe och huldt worde, och alt det helligt 12) er, at ieg will och skall were minn Herre och Konning huldt och tro, 13) hans 14) Naadis Förstinde och förstelige Börnn, hielpe denn fattige i sin Rett, saa megidt 1) Hereffther fylgier Koning Christoffers Previlegie, huilchen Previlegie salige Konning Hans mett mange nytthelige Artyckule forbedrett och stadfest. Och therfore kallis menige Danmarks Kiöpsteds Rett. L. 2) Friihedz Artyckel oc Stadffestningh. L. 3) B. F. H. om. udualdt... Suerrige. 4) I. add. saa oс. 5) vor Kiöbstæd Malmö F. H. vor Kiöbstæd Malmögæ J. 6) undersatte Borgere A. B. C. 7) sammestetz J. 8) thet A. 9) redeligere B.I. 10) swerge syn Befalnings eedt. L. 11) L. om. Denn ... sigendes. 12) hellige Nafn D. 13) A. add. sammeledis. 14) C. om. hans... Börnn. som den Rige, hielpe och störcke all ret Dom, och aldrig Uret, 15) hwerckenn for Fare, eller for Redzell, och ey for Wildt, och ey for Gaffve, och ey Saa sant 16) worde mig Gudt huldt, at ieg saa Frendskaff, eller Wenskaff. holde will och giöre skall. 17) ey for Wilge, brow mod an mo ginsbo 2. Hwormange Borgemestere Behoff giöris. De Kiöbstæder, som Behoff haffve, 18) de maa haffue thuo Borgemestere, eller 19) flere, effter Stadzens Leilighedt och Formue, och thi Raademendt. Desligest fire Fierdingsmendt 20) eller flere, om Behoff giöris. laffenla tuidiol suited 3. Jordeyende Mendt skulle haffue Nögelenn till Stadzens Kiste. Till Stadzens Kiiste eller Giömme, 21) som Stadzens Indzegle, Böger och Breffue skulle 22) forvaris och giömmis, skulle enn eller thuo 23) haffue Nögelenn till, de som ere Jordeyende och wederhefftige, 24) de som meste Deelenn 25) aff Raadit dertill betro wille. 26) bail U ang imo 4. Borgemestere och Raadt ere skatfri. 27) Item haffve wi aff wor synderlig Gunst och Naade unt wore Borgemestere och Raadmendt udi wore Kiöbsteder, at sidde skatfri for deris Umage och tro Thieniste, undertagendis 28) andre Thienister, 29) de os met Byenn 30) plichtige ere. 5. Ingenn maa obenbare hemelig Raadt. 31) Huilckenn Raadmandt, som obenbarer Raadzens 32) hemelig AErinde och Raadt, 35) 15) B. add. göre. talled 16) sandelig hielpe mig Gud och hans hellige Aardt at &c. L. 17) Jvfr. med dette Cap. Sverrigs Stadzlag Konungs B. c. 1. 18) giörs L. 19) C. om. eller... Formue. 20) Rodemestere L. 21) Giemme D. K. 22) L. add. i. 23) L. add. Borgere. 2 di 2 (8 .8.20 24) A. C. L. add. Mend. 25) Partenn A. C. L. 26) Jofr. Sv. Stadzl. Kon. B. c. 3. 27) Dette Cap. er i C. det 102det. 28) B. om. undertagendis ... Thienister. 29) A. F. add. som. - thynge H. F. 30) L. add. rett. 2 (2 dish dso (c 31) Dette Cap. er i C. det 103die. findes i E. og er der det 16de. 32) Stadsens B. 33) Anslag A. B. L, Rögte H. rætt. F. I. - Dette Cap. CA (66*) Konningen, Stadenn och 34) dennem 35) till Skade; om det beuises, da möste 36) handt sinn Hals, och hans Houidlodt udi Konningens och 37) Stadzens Were. Das gut is 6. Giffuis uretferdig Dom. 38) Giffuis 39) nögenn uretferdig Dom paa 40) Wildt, som för er omthalidt, haffue dermet forbrut firethi Marck till treeskifftis, som 4¹) er Sagvolderen, Konningen, och Stadenn; om hans Dom worder offerwunden 42) och uret fundenn, da bliffwe sidenn Mindremandt. 45) Hvo som thaler ubeqvemmelig 44) paa Konningen eller hans 45) Raadmendt, det som deris AEre rörer, och er der sex Mendts Widne till, haffue forbrut sinn Hals, uden Sagvolderen 46) will hannem benaade. lela ama. Huo som boer paa Konningens Jordt. 47) Huo som boer paa Konningens Jordt udi Stadenn, hanndt skal ey afftrengis, emedenn handt formaar 48) och 49) will fult 5°) deraff giöre saa megidt, som der bör aff at gange met retthe. 51) 8. At fare i Konningens Udbudt. 52) Huo som till worder sagdt udt at fare i Konningens Udbudt, 55) eller 54) Stadzens Erinde, 55) bliffuer handt hiemme, och giör det 56) icke, handt böde Konningenn och Stadenn 57) firethi marck, udenn 58) handt haffuer det besynderlige 59) met 60) 34) eller A. B. C. D. H. F. I. K. H. L. E. om. och dennom. 55) C. add. sielf. 48) giör ther Fylleste aff som ter pleger aff at giffves E. & om. caæt., add. vero: men Kon- 36) haffve hand forbrut sin Hoffverlod mod Kondings öde Jordth skal engen under seg annamning oc Byen E. (g) Wold A. B. C. L. & om. seqq. werie F. H. I. K. & om. sqq. me eller paabygge uthen met Konnings Arlog, 49) fuldt ther af at giöre A. F. H. at giffve der Fyllist aff saa megit &c. B. fuldt ther aff giör &c. I.L. Follest D. 37) 50) 38) Jvfr. med dette Gap. Sv. Stadzl. K. B. c. 5 51) L. tilføjer som Note: Jordtskyld. og 8. bu Sh 3 52) 59) giffuer L. 53) Dette Cap. er i C. det 105te; i E. det 36te G. Tieneste E. 40) for B. 54) epther D. 41) A. B. L. om. som er. 55) 42) nederfellig giort B. E. add. hannum skal skickes sin Nöterth til Kost oc Spisning paa then Reysse aff Byen. 43) C. add. thet er erlös. myndemandt L. 56) seg fortröden E. 44) Uquems A.- ulovlig C. 57) B. add. hwer. 45) Danmarkis Rigis Raadt det &c. B. C. om. hans. 46) L. tilføjer i Marginen som en Note: "Malsegende er Saguolderen." 58) och derepther worde ugild oc alle de som medholde udi den Sag D. et om. cat. 59) 47) Dette Cap. er i C. det 100de; i E. det 34te. 60) synderlige A. C. I.B. H. F. om. besynderlige E. add. wor Scriffuers. (105) Borgemesters och Raadtz Forloff, 61) och da skulle 62) de skicke 63) enn andenn i hans Stedt, som 64) godt 65) och fuldferdig er.mil.(e 9. Huo som bryder Konningens eller Embitzmandz Dom. 66) Huo som bryder Konningens eller Konnings Embitzmandz Dom paa de Sager, som Dombreff er paagiffuen, böde 67) firethi Marck. Haffuer handt, som brödig er, icke Penninge eller Lösöre till firethi Marck, da maa vurderis saa megidt aff hans Jordegodz, doch saa, at hans Arffuinge haffue detz 68) Macht at igienlöse det 70) Jordegodz indenn Aar och Dag. Huo som icke will nöyes med Stadzens Ret, oc7¹) kierer det 72) andenstedz for Dom och Ret, haffue dermet forbrut firethi Marck till 73) treeskifftis, och Sagvolderenn sinn Skades Opretning, uden 74) handt er uret 75) forfundenn, som för er rördt. 76) 10. Bliffuer Borgemester och Raadt offuerwundenn.77) Bliffuer Borgemester och 78) Raadt offuerwunden, at de uretthe79) Domme affsige, for Wildt eller for Gauffue Skyldt, haffue forbrut firethi Marck, och dereffter were ugildt 80), och alle de, som medholde 8) i denn Sag 82) 11. Om Stadzkieldere. 83) Item, 84) nu 85) först skal Borgemester och Raadmendt 86) hereffter haffue deris 87) 64) A. E. om. som godt oc fuldfærdig er. 65) duelig B. god F. H. I. 66) Er i C. det 5te Cap. 68) theris A. K. -om, detz. 70) hende inden &c. K. 61) Lof A. C. L. Orlof B. H. F. I. K. Willy E. 62) skal hand skicke &c. B. 63) sette H. 67) B. D. L. add. Konningen. 78) eller Raadmand H. F. I. L. Dette Cap. er i C. det 64de; i E, det 20de. 79) uretferdige A. L. tage Penninge eller Gaffue c seger Urætte for Ræt eller for Wildt, han skal were ugild Mand och &c. E. H. F. I. ugieff C. 81) holde A. med hannem holde G. I. 82) E. add. oc settes derfor af Raadhet. F. H. I. add. och komme derfor aff Raadit och aldrig 80) 71) C. om. och... Ret. udi igien. 72) syn sag L. 83) Dette Cap. er i C. det 106te. 73) til Koningen, staden och saguolderen &c. L. 74) om A. D. L. 84) A. B. C. L. om. Item nu först. 85) I om. nu. 75) wortt foruundenn A. 76) Jofr. Sv. Stadzl. Kon. B. c. 10. 86) I add. nu. L. om. hereffter. 87) enu A. C. L. sine B. 77) Dette Cap. mangler i B. Stadzkieldere; 88) der skulle de haffue falt tyst öll och andit fremmidt Öll 89) for muelig Kiöb 9°) at selge udt 91), huem som hente will, udi Kandethall.92) 12. Huem som tapper Vinn. 93) to ey, Huilckenn, som tapper Viinn, ehuadt Viinn det heldst er, handt skall tappe met ret Byesstob 94) och fuldt 95) Maade. Giör handt det da skall handt möste det Fadt, handt aff tapper, om det er beuiseligt; Halffdelen 96) saadann Wiinn skall Konningen haffue, och Halffdelenn Raadit. 97) 13. Huem tyst öll maa haffue. 98) outled xboransbas 197 Item, maa 99) huer Mandt, som Borgere er [och] 100) undertagne obenbare Kruer sker, sammeledis') haffue tyst Öll falt udi deris Huus, met deris Giester at dricke, och intidt udt at selge udi Kandetall, udenn Borgemesters och Raadzens Tilladelse, och derfore skulle de giffue Konningen tree Öre Penninge ²) om Aaridt, halffandit 3) Öre om Wintherenn och halffandit Öre om Sommerenn. genn her emodt, giffue Konningen tree Marck och Stadenn tree Marck. 19 Giör no- 14. Huer Borgere maa haffue danskt Öll falt. 4) Item maa huer Mandt, som Borgere er, och 5) udi Kruer holde danskt Öll falt, bode indenn Huus och udenn Huus, at selge for Penninge. Huo 15. Huo som giör nogenn Ufridt. 6) som giör nogenn Ugierning eller 7) Ufridt i nogen Kiöbstedt paa denn, som 88) C. add. fry. 89) Drick A. C. L. 90) Werd C. 91) C. D. L. add, till. 92) Kander H. F. I. 93) Dette Cap. mangler i C. Dette Cap. findes i Skagens Stadsret (E.) og er der det 2det; dog med den Forstiel, at der allevegne staaer Öll istedetfor Viin. 94) Maade Stoff oc fuld Maade H. F. 95) A. B. K. L. om. fuldt. 96) A. I. K. L. add. aff. 97) til Borgemester oc raadt i staden. L. 68) Dette Cap. er i C. det 107de. 99) B. add. icke. C. D. om. Item maa. 100) A. B. C. D. H. F. I. K. L. om. och. 1) selge tyst Öl; sammeledis skulle icke de, som Gester haffve, selge uden Huset i Kandetal &c. B. maa C. D. 2) L. tilføjer som Note: Öre Pend. er XV. smaa Pendinge. 3) B. om. halfandit... Sommeren. 4) 5) Dette Cap. er i C. det rodde. saa och udi allmindelig Krug holde &c. B. - C. L. om. och. 6) Staaer i C. i Slutningen af det 4de Cap. 7) oc L. Konningen haffuer tagidt udi sinn Fredt met Konningens 8) Breff, handt haffuer forbrut sinn Hals, och hanns Lösöre 9) til treeskifftis, som 10) er Sagvolderenn, Konningen och Stadenn, men hans Jordegodz nyde hans Arffuinge.") 16. Nar Udenbyesmandt kreffuer Gieldt. H Kommer Udenbyesmandt for Fogedenn, Borgemester eller 12) Raadmendt, och kreffuer Gieldt aff nogenn, da skall de hannem Ret skicke förste Raadzdag, eller för, om de kunde, eller 13) om om handt er tillstede, som paakreffuis. 14) Kiendis handt 15) icke widt denn Gieldt, da werge handt seg met Quitebreff 16) eller met Widne, at hanndt det gieldit 17) haffuer, eller 18) at handt icke skyldig er. Fremdelis er icke denn tilstede, som paakieris, da maa denn, som paakreffuer, 19) skicke seg Maalsmandt 20) for Fogidt, Borgemester och Raadmendt, som hans Sag fordrer 21) met hans fulde 22) Machtz- Breff. 23) 17. Huo som taler ulouglige paa Borgemester oc Raadt. Huo som taler 24) ulouglige eller 25) lastelige till eller 26) om Fogidt, Borgemester och 27) Raadmendt, det der deris AEre paarörer, böde firethi Marck treeskifftis, eller werge sig met sex 28) Mendz Eedt; formaaer 29) handt icke at böde, da slas til Kagen. 3º) Giöris det 31) Stadzens Schriffuere, haffue forbrut tiuffve 32) Marck till treeskifftis. Liuger nogenn uærlige 33) met obenbare Röchte 34) paa nogenn aff disse forschreffne, böde firethi Marck till treeskifftis, som er Saguolderenn, 8) Koninglig A. C. L. 9) B. add. gangis.roll 10) emellem Sagwolderen &c. B. 11) Jvfr. med dette Cap. Sv. Stadzl. Kon. B. c. 9. oc Raadt B. 12) 13) A. C. D. om. eller. 14) B. add. oc. - paakerris C. 15) B. add. sig. handt hannom nogen Gield skyldig, da &c. C. 16) Qvitantzbreffve eller Widne B. 17) guldett K. gullet L. 18) A. om. eller ... er. 19) paakierer K. 20) en Fuldmectig B. 21) forfölger A. fordre kand B. 22) Fuldmachtiges Breff A.. 23) Jvfr. Sv. Stadzl. Kon. B. C.. 11. 24) B. add. en anden. 25) A. om. eller. C. om. eller lastelige. 26) A. om. eller om. C. hvad heller det ehr Fogidt B. 27) eller B. L. 28) tolff D. 29) B. om. formaar .., Kagenn. 50) Konningen A. 31) C. add. emodt. 32) fyrretyve B. D. 33) som er uerlig oc er obenbare beröchtidt paa &c. C. uerligen D. shad (es 31) Röst B. Konningen och Stadenn, eller werge sig met tolff Mendz Eedt, 35) och handt36) were icke Mandt 37) detz werre, som paalöigenn er. 38) ( 18. Om Stalderum at holde. Huo som worder tillsagdt aff Fogidt, Borgemester eller Raadmendt, at holde Stalderum till Giester39) effter hans Formue, 4) böde tree Marck for huer Tiidt handt worder tillsagdt och det forsömmer. 41) 19. Om Borgere Eedt. Om Borgere Eedt. and ob mo Will nogenn worde Borgere eller 42) Bymandt udi nogenn Kiöbstedt, handt skall loffue och tillsige, at handt skall all Stadzens Ret opholde ieffnt 43) widt sinn By. mandt 44) effter sinn Formue udi alletingist, 45) som Stadenn kandt paakomme, och skall handt sverge denn Eedt, 'sigendis: "Jeg N. beder mig saa Gudt hielpe, och huldt worde, och 46) alt det helligt er, at ieg will och skall were minn Herre och Konning huldt och troe, 47) och 48) all denne Stadz Ret och Bistandelse ophol de effter minn Foreffning, 49) minn Borgemester, Fogidt och Raadmendt hörig och lydig were, och minn Bymandt 50) och Medtborgere fordre 5') och fremme till dett Beste, och hannem ey andit giöre, endt ieg will lide 52) och haffue aff hannem, och ey hade eller uforretthe hannem i noger Maade; saa 53) worde mig Gudt huldt 54) at ieg saa holde will."55) Sidenn skall handt legge fra seg elluffue) 35) A. B. D. K. L. add. giöris thet imod nogle andre Borger, böde XV. Marck treskifftis, eller werge sig met tolff Mendiz Eed. 36) A. add. skal. 37) A. C. L. om. Mandt. 38) Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 12. 39) Giesterie B. D. K. L.md a 40) B. C. add. giör hand det icke. 41) Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 13. 42) oc C. Llago 45) lige C. L. O 44) Bymend C. 45) alle Made och Thynngist som &c. C. 46) A. L. om. och alt det helligt er. 47) C. add. och hans Förstinde och förstelige Börnn. 48) allestedz bystandig at upholde effter &c. C. 49) Formue oc Effne B. Formue C 50) Bymendt B. 51) fördre D. forde L. 52) hende B. C. lye L. 53) A. C. add. sant. saa sant hielpe meg &c. L. 54) oc hans hellige aardt at &c. L. 55) L. add. Enn anden Borger eedt. Then som Mannammer Borgereden hand tiilspörr sigendes: Hans eller N. will thu wære vor naadige Herre Koning Christians Borgere? handt suarer: Ja; will thu were hans Naadelige förstinde oc förstelige Börnn hull oc throo? handt suarer ia; Nestuidtzs Borgere bystandig? Suar: Ja; Borgemestere, Rodmendt oc Konningens fegett höriig foc lydig? Suar: ia; will thu retthelige skatthe oc skylde effther thyn foreffne? Suar: ia; will thu icke giöre thyn metborgere andett endt thu wiltt hende oc haffue aff hannem? Suar: nei; thu icke heller willt thage fremmede mands penninge att giöre thyu mettborgere skade mett? Suar: nei; saa sandt hielpe teg gudt? Suar: ia. sic porriget manum &c. 56) sine Burschaffspenninge, som er effter Koning Hans's Preuilegie XI skilling, thereffter &c. L. A Skillinge till Borgerskaff; 57) dereffter maa handt kiöbe och selge som andre Borgere, och ey för, under hans Faldzmaall, som er firethi Marck till Konningen ach Stadenn, 20. Huo58) som er barnfödt i Kiöbstedenn. Huo som barnfödder er i Stadenn, och will bliffue Borgere, handt skall suerge Eedenn, och giffue ingenn Penninge 59) till Borgerskaff, udenn allene Skriffuerepenninge.

21. Om Udenbyesmandt gifftes i Kiöbstedenn. Gifftes nogenn Udenbyesmandt eller Suendt widt denn Mö eller Quinde, som barnfödt er i nogenn Kiöbstedt, eller och haffue 60) der Huus och 61) Jordt, eller 62) met dennem, som haffue 63) weridt barnnfödde i Stadenn 64) och ere Borgere- Börnn, giöre Eedenn och giffue ingenn Borgerskaffs 65) Penninge, udenn Skriffuerepenninge aleniste. 66) 22. Haffuer nogenn Jordegodz i Kiöbstederne. Haffuer nogenn Mandt eller Quinde Jordegodz udi nogenn Kiöbstedt enthenn erffdt eller kiöbt, och will bo udenn Byes, och lade saadant 67) Jordegodz bliffue 68) uleigdt udi try Aar, saa at deraff huerkenn 69) reedis fore 70) udy Kongeskat, eller andre Byens Redzler, haffue da Borgemester och Raadt 7) det Godz at bestede 72) och bruge till Byens Nötthe saa lenge till Stadenn igien opretthis saa 73) stor Skade, som hannem 74) deraff kunde 75) bliffue till achters. 57) A. C. add. Penninge. Borgemester Ba 58) Her indskyder L. et nyt Capitel: 58 regula iuris: non est obligatorium contra bonos mores prestitum iuramentum. Ingen er plictig till att fuldgiöre sin eedtt emodt thet, som er retferdigt oc nyttheligtt. 66) 67) Jvfr. Sv. Stadsl. Kon. B. c. 15, 4 Fl. sit A. L. 68) A. om. bliffve. ligge C. staae L. 69) 70) ganger ingen Redzle, hwerken Kongens, Byskat eller andelys Rettighedtz, haffve da &c. C. K. L. om. fore. 59) burschaffspenninge uden &c. L. 60) haffver B. 61) eller B. 62) C. om. eller. 63) ere barnefödt C. K. 64) Kiöbsteden A. K. L. nogen Kiöbsted D. 65) burschaffs L.. 71) C. add. des Macht. 72) bessede A. beslede B. besette C. besidde L. 73) den Skade C. 74) han theraff kunde haffue till aff thierris A. dennem B. 75) kommen er C. (67) 53° 23. Om Stadzens Brende oc Mercke. ja Enn eller thuo gode Mendt skulle tillskickis at holde och haffue Stadzens Mercke och Brende, och skulle de dermet 76) brende Skiepper, Halffskiepper, Fierdinger, och retthe Bösmere, som huer 77) bör at haffue merckt 78) och brent met Bysens Brende och Jernn, effter Byens retthe Maade och Wecht, och huer Mandt skall haffue sit 79) Mercke och Brende hos Stadzens Brende paa sine Skiepper och Bösmere; findis her nogenn emodt 80) met uret Skieppe, Maade, Wecht, eller Bösmere, handt haffue forbrut tree Marck for huer Tiidt handt 81) lader seg finde uretviis. 82) 24. Ingenn Bymandt maa bruge menige Pundere-Wecht. Ingenn Bymandt eller andre Borgere maa bruge menige Pundere 83) Wecht udi Stadenn, 84) uden Stadenn selff, eller denn, 85) som aff Borgemestere och Raadmendt dertill skickidt och befalidt er. Huem heremodt giör, haffue forbrut firethi Marck till Konningenn och Staden, 86) 25. Huem som will bede seg Hustru. Will nogen seg Hustru 87) bede, handt skall thale till Fader och 88) Moder, om Ere de icke de ere till. Ere de icke till, da thale till hendis neste 89) Frender. till, da thale till hendis Maalsmandt, 90) och det skall skiee met Borgemesters och Raadzens Samtöcke 9') och Widskaff. Mandt skall seg Hustru 92) feste om Dag, och icke om Nat, och i det mindste tolff Personer offueruerendis, och skall skiee met beggis deris Ja, 93) Wilge och Samtöcke, och 94) icke 95) ellers ere louglige Feste. 76) K. L. add. mercke oc. 77) A.B.K. add. Borger oc Bymendt. L. add.Borger. 78) och brende met &c. A. 79) C. add. eget. 80) B. C. add. at giöre. 81) C. om. handt.... uretviis. 82) herned A. L. uret B. K. Jofr. Sv. Stadzl. Kon. B. 16 Cap. 1 Fl. 83) B. add. och. Pundewegt C. D. 84) B. add. for sig. 85) Raadmendene, som dertill skicket &c. B. 86) Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. Fl. 2. 87) Husfru L. Jofr. Sv. Stadzl. Gifftom. B. 2 Cap. 88) eller K. 8g) A. C. om. neste go) rette Werge B. hendis 91) A. L. om. Samtöche och. - Willie C. 92) Husfru L. A. L. add. bede oc. 93) Raad och Sambtöcke B. 94) the ere ellers icke louglig feste C. D. 95) ellers ehr det icke loulig fest B. 26. Huo som loffuer thu Quindfolck. Huo som loffuer thu Qvindfolck udi 96) Stadenn, handt haffuer forbrut firethi Marck till Konningenn och 97) Stadenn, och 98) bliffue widt denn förste, om lougligt och skielligt 99) er tilgangidt. 100) 27. Om thuo Mendt feste enn Quinde. ') Fester thuo Mendt enn Qvinde, denn, som siist 2) feste, böde firethi Marck till Konningenn och Stadenn, och tree Marck till Biscoppenn, eller werge seg selff tredie, 3) at handt icke wiste, at hunn war 4) fest. 28. Nar louglige fest er. Nar louglige fest er, da skall Sogneprestenn der, som hunn boer, liuse tree samfelde Söndager for hendis Gifftermaall. Sidenn maa de saglöss sammengiffuis Affle de Börnn sammen udi och wies, om 5) ingenn 6) Giensigelse emodt 8) er. Feste,9) det er 10) echte Hustru ") Börnn. Menn auffler Mandt 12) Börnn udi Lönskeleye, 3) och tager 14) hende sidenn till echte Hustru, det bliffuer och echte Hustru Börnn, fordi i det handt forbedrer 15) Qvindenn, saa forbedrer 16) handt och hendis Barnn. 17) 29. Skilier Biscop Festning adt. Skilier Biscop Festning 18) adt, denn, som skyldig worder, böde Biscoppen tree Marck, och 19) Byenn tree Marck. Men bryde de bode, da böde huer saa megidt. 96) Egteschaf handt &c. B. 8) eller Hynder theremod. Affle &c. C. 9) Festenudt C. Festnett L. B. add. til Biscopen 3 Mark 10) bliffver C. 11) Husfrue L. 12) the Börn sammen udi &c. A. L. mand C. 13) Löndom och &c. L. 14) A. add. han. 15) faar bedit A. forbedrit C. 16) bedere A. forbedredide C. 97) tre Marck till Stadenn B. 98) A. L. add. siden. & om. cat. 99) skickeligt A. 100) tiltallet D. 1) Dette Cap. mangler i B. 2) seiermer feste C. 3) met tre Mendis Eed C. 4) C. add. louligen. D. add. tillforn. 17) Börnn A. 5) oc C. uden L. 18) Steffning C. 6) B. K. add. Hinder eller nogenn Hinder eller 19) B. om. och... March Giens, &c. L. (67*) 30. Huo som locker nogenn Mandz Dotter. Huo som locker nogenn Mandz 20) Dotther, denn som Mö er, eller hans Fencke, saa at hunn skiendt worder, böde firethi Marck derfore, och fly sidenn Stadenn, eller werge seg met tolff Mendz Eedt, udenn Sagwolderenn hannem benaade will. 31. Fester Mandt Quinde louglige. Haffuer Mandt Quinde louglige 21) fest, och will giöre Bröllup met hende, och sidder hunn lenger endt sex Uger, emodt hans Wilge, effter denn Dag, handt hende tilsiger, 22) adt handt will giöre Bröllup, udenn lougligt Forfaldt: denn som det wolder, böde firethi Marck 23) treeskifftis, och hannem sinn Skadegieldt igienn for Kost, 24) effter fire 25) Dannemendz Wurdering. 26) 32. Sönies hunn hannom dereffter. da maa Sönies 27) hunn hannem 28) dereffter, och kierer handt det for Borgemester och Raadmendt, och haffwer handt Widne 29) met seg, at louglige fest er, hannem Loff giffuis at tage hende udt aff 30) huadt Huus hunn er udi met Raad. zenns Tillhielp. Will nogenn beskierme 3) hende for hannem, och fanger handt der Skade offuer, da haffue 32) handt det for Hiemgieldt. Giör handt Skade, da 33) skall denn Skade were tuegieldt- Kandt handt icke fange hende udenn Dörenn eller 34) Husidt, da bryde op och were saglös. 33. Bedis nogenn til andenn Mandz Dotter. Bedis 35) nogenn Mandt eller Suendt till nogenn Mandz Dotther eller Fencke,36) da skall hunn hannem saa giffuis: 37) Jeg giffuer dig N. minn Dotther 38) til Heder och 20) C. add. Hustru eller 21) lönlig L. 22) och A. 23) B. add. til, 24) sin Bekostning B. 25) C. om, fire. 26) Wordning A. 27) Sömis A. 28) A. om. hannem, 29) widne B. D. widtne K. 30) e L. 31) werge C. 32) beholde C. 33) da were ugild. C. 34) C. add. bryde & om. uden Husidt. 55) beder D. 36) frencke K. L. 37) tillsigis B. 38) B. C. D. add. eller Fenncke. K. L, add, eller Frencke. Hustru, 39) till halff Seng, och hallfft Bo, til Laas och til Löcke 40) och allt halfft wundit, 4) i Naffnn Gudt Faders, Söns och hellig Aandz. Amenn. 34. Huo som röffuer andenn Mandz Festemö. 42) Huo som röffuer andenn Mandz Festemö eller Festequinde, handt haffuer dermet forbrut firethi Marck til treeskifftis. men, 35. Döer Festemö. Döer Festemö eller Feste quinde, förendt hunn kommer i Seng til 43) Brudgomda lade 44) hendis Arffuinge eller Slechtinge iorde hende, och de skulle haffue alt hendis Godz igienn. 45) Döer och Brudgommen, da er det och sammeledis, 46) udenn saa megidt at Festemö eller Festequinde beholder Fæstnede-Fæedt,47) det handt hende giffuidt haffuer. 36. Om Festnede-Öll. 48) Festnede-Öll 49) maa ingenn giöre met Kost. Hvo det giör udenn Borgemesters 5º) Loff dertill, haffue forbrut three Marck till Konningen och Stadenn. 37. Om Bröllupskost. Bröllupskost skall holdis thuo Dage, och huer Dag till enn 51) Daffuere, och ey mere, och icke helder mere tilbedendis 52) endt 53) till trethi Diske, 54) udenn Bor. gemesters och Raadzens synderlige Loff dertill, och de 55) ey mere offuer loffue56) endt tiuffue 57) Diske; 58) dertill 59) Embitzmendt, som ere Kiögemestere, 60) 39) husfru L. 49) Festyndtöll C. 40) Luckelse B. 50) A. L. add. och Raadsens. 41) andet Gods B. 51) et Maaltid och &c. C. 42) Dette Cap. mangler i D.; fiendt det anføres i Indholdslisten. 52) tilbedes B. L. tilbiude B. tillbede D. 53) endt XXX hedtzske udenn &c, L. 43) med B. D. 44) skulle hindis Arffvinge beholde hendis Jordt och de skulle &c. B. 45) A. B. L. C. D. add. oc Brudgommen sit alt huad som han hende medfest haffver. K, add, oc Brudgommen siit huatt som hand fest haffuer. 46) samme Ret. A. L. 47) Det som hand gaf hende til Festninggaffve B. Festenit Fæe det &c. D. festnede fæytt thett &c. L. 48) Dette Cap. mangler i B. 54) C. add. Maad. 55) icke heller the mere loffue thennom thertil endt &c. A. L. tha muge the ey mere therti laffve eder (endt?) tiuffue &c. C. 56) theroffuer loffue B. 57) ti B. 58) C. add. Mad. 59) deri regendis Embitzmend &c. C.-L. om. dertill.

60) A. B. C. K. L. add. Stegere. Kiellersuendt, och Smaasuenne. 61) Huem heremodt giör, udenn Loff dertill, haffue forbrut sex Marck til Konningen och Stadenn. 38. Om Barsels-Kost. 62) Barsels-Kost maa ingenn giöre uden Borgemesters och Raadmendz Loff dertill, och 63) icke höyre 64) endt til 65) tolff Diske Madt, 66) bode met Klercker 67) och Ligfolck, udenn Borgemesters och Raadmendz Loff dertill, under sex Marcks Bröde. 39. Om Jordeferdz-Kost. 68) Jordeferdz Kost och Begiengilse giör huer effter sinn Formue, doch icke höyre endt till tiuffue 69) Diske Madt, bode met Klercker och Ligfolck, 70) udenn Borge. mesters och Raadmendz Loff dertill, under sex Marcks Bröde. 40. Nar Hosbonde och Hustru ere sammennkommen. Sidenn Brudgommenn och Brudenn ere sammennkommenn, och haffue enn 71) Nat udi Senge legidt, da er handt hendis Hosbonde 72) oc Forsuar fuldt och all, och ey för. 41. Om Morgengaffue. Morgengaffue maa icke större were udi 73) nogenn Maade udi nogenn Kiöbstedt, endt tiuffue Marck, och 74) mindre maa hunn were, efftersom huer Mandt for. maar, 75) och 76) icke förmere 77) giffuis endt andenn Bröllupsdag. 61) L. add, oc andre Forgangsfolck. 62) Dette Cap. mangler i B. 63) A. L. om. och. 64) höyre giöre eller flere tilbede endt XII hædzske bode mendt oc quinder. Kyrchegangs kost &c. L. (f. Not. 67). 65) A. om. til. 66) A. om. Madt. 67) Mendt och met Quinder A. C. D. K. & add. Kierckegangskost sammeledis. Hwo theroffuer giör uden Loff, böde sex Marck Konningen och Staden, & om. cat, 68) Dette Cap. mangler i B. 69) X C. 70) Leegfolck C. 71) L. om. enn. 72) Malsmandt fuldt &c. C. 73) A. C. L. om. udi nogen Maade. 74) dog B. L. om. och. 75) maa oc haffver i Formue D. 76) och giffve icke mere udi Bröllupsdagene end som nu er sagt B. 77) seyermere C. mere D. 42. Om Brudgommen döer och Brudenn effterleffuer. Döer Brudgommenn och Brudenn effterleffuer barnnlös, da beholder hunn sinn Morgengaffue uskifft, och dertill sine 78) Kirckekleder, de 79) beste, och beste Seng met det, som tillhörer. 43. Döer Hustruenn barnlös. Döer Hustruenn 80) barnlös förendt 81) Hosbondenn, da tage hendis Arffuinge lige 82) halfft, och ingenn Morgengaffue, som för er sagdt, eller andenn Ting aff uskifft. 83) Bondenn 84) tager beste Seng, beste Par Kleder, 85) sinn Sadell, och sine Wabenn 86) aff uskifft. 44. Leffuer Hustruenn effter Bondenn, och haffue de Börnn Barnn. sammenn. Haffue de Börnng,) sammenn, och Hustruenn leffuer effter Bondenn, da tage hunn ingenn Morgengaffue, det bliffver qvijt, och tage hunn beste Seng, 88) beste Par Kleder, som för er sagdt, aff uskifft, och sid enn skiffte till ieffns 89) met sit Döer och Hustruenn, endoch 90) de haffde Barnn, da tager Hosbondenn sinn Fordeell aff uskifft, som er beste Par Kleder, 91) Seng, Sadell och Wabenn, och 92) beste Kiiste, som för er sagdt, och sidenn skiffte till ieffns 93) met sit Barnn och haffue 94) Mandt 95) Mandz - Arff 96) och Quinde 97) Quinde- Arff och Quinde- Deell. 45. Om Quinde giör Hordt. Om Quinde giör Hordt, och Mandt tager hende met Hordkarlenn udj ferske Gierninger met 98) thuo Mendz Widne, da haffuer hunn dermet forbrut sinn Morgen- 78) sine beste Gangekleder och beste Seng &c. C. 79) B. om. de beste. So) husfruen L. Jofr. Sv. Stadzl. 1. c. Cap. 6, 7. 81) fra B. 82) alt A. B. C. D. K. L. 83) B. add. Bo. 84) C. om. Bonden... Seng. -85) B.D. add, sin Kiste. C. add. och beste Kiste. 86) Waben uskifte A. 87) Barn B. Jofr. Sv. Stadzl. 1. c. 88) A. L. add. och. go) och de haffve B. 91) B. L. add, den beste. 92) Bryst oc Kiste &c. A. D. K. L. 93) eens C. 94) band tager Mandarff oc Mandtz Fordell och Qvinde tager Qvindisarff och Qvindis Fordeell C. 95) A. B. K. L. om. Mandt. 96) A. B. D. K. L. add. Mandtzdeel 97) B. add. skal haffve. Quinden L. 98) oc Windnisbiurd af to Mend C. Jvfr. mes bette Cap. Sv. Stadzl. 1. c. Cap. 11, 89) hallf eens C. gaffue, och Bondenn 99) haffuer Macht offuer beggis deris Liff. Möster 100) hunn sit Liff, da tage hendis Arffuinge hendis Godz. Möster Hordkarlenn sit Liff, da er det samme Loug. Will Bondenn Böder tage, böde firethi¹) Marck till treeskifftis, och ni Marck till Biscoppen. 2) 46. Ingenn maa giffue Hosbondenn eller Hustruenn Hordzsag. 5) Ingenn maa Hosbondenn eller Hustruenn 4) Hordzsag giffue, udenn de selffue till huerandenn. 5) 47. Hordt och Jomfrukrenckelse. 6) Huo 7) som ligger udj Hordt, Mandt eller Quinde, i 8) nogenn Kiöbstedt och worder louglige steffnder eller 9) fordeelter, 10) saa at de udj Bandt komme, och icke wille tage der Schrifft") och Bedring 12) fore, som dennem burde, och bliffue saa Aar och Dag och komme udj 15) Madbandt: 14) sidenn skall Konningens 15) Suerdt retthe der 16) offuer, saa at Mandenn möster Halsenn, och Quindenn setthis leffuendis udj Jordenn, och theris Hovidtlodt 7) udj Konningens och Stadzenns Were. 18) Samme Loff 19) er om Jomfruekrenckere och andre 20) aandelige Sager, som 21) Mandt sidder, offuerhörige och 22) i Madbandt, 25) som forschreffuidt staar. 99) B. om. Bondenn ..... offver. 100) B. om. möster... Liff. 1) ni A. L. x C. K. 2) B. add. De andre Lougböger, at hannd skal giffue saadanne Böder som Bonden selff will nöyes med. - Biscopsböder L. 3) Dette Cap. mangler i B. 4) husfruen L. 5) huerandre A. 6) Dette Cap. er i E. det 28de. till Kagen och römme Staden. Først i Sluts ningen af Haandskriftet under Cap. 109 findes det, som svarer til vort 47de Cap. 8) B. om. i nogen Kiöbstedt. oc B. H. F. I. 10) E. add. met Kirkiretten 11) Skrifftemaal eller B. A. 12) Bodt E. Böder H. F. bedre som &c. I. 13) icke af Bande B. 14) Mandband F. H. 7) Paa dette Sted findes i C. et Capitel, der lyder saaledes: Giör nogen Mand Hor, hand haffver forbrut ald then Fordeell, hand burde att haffve effter sin döde Hustrue oc böde X March derfore treskifftis, och Hustruen hun tage Sagvolderret. Formar hand icke at böde, daa skal Hoerkonen berre Stadzens Steen aff By och hun skall haffve itt Snöre om hans Radie och drage hannem med sig. Böder nogen af thennom, som for er sagt, sinn Fordeell, then skal were sagelös, da then annden skal slaaes 15) Borgens D. 16) offuer them C. E. 17) Boetzlot E.-H. F. I. add. forbrut. 18) Wold A. C. L. 19) Rett A. C. D. F. I. K. L. 20) alle B. alle andre E. 21) ther lader seg fordiele uti Madbandt, som for er rörth. E. om dj sidder &c. I. H. F. 22) och kommer Band wid, som &c. B.-H. F. I. add. serdelis. 23) Mandband F. 48. Om Hosbonde och Hustru haffue Börnn sammen. Haffuer Hosbonde och Hustru 24).Börnn,5) sammen, och Hosbondenn döer, da skall 26) Hustruenn haffue Wergemaal, at 27) forsee 28) hendis Barnegodz, met neste Frenders Raadt och Widskaff. 29) 49. Om Encke will andenn Tidt gifftes. Om Encke will andenn Tiidt 30) gifftes,31) och haffuer hunn Barne Federne inde 32) hos seg, da skall det först 33) undennskifftis, och hunn tage aff uskifft 34) beste Seng, beste Par Kleder, som för er sagdt. Sidenn skiffte i thu, halfft hunn, och halfft hendis Börn, 35) och haffue ingenn Macht at gifftes 36) udi Börne Federne, eller 57) Mandt 3g) udj Börne Möderne, förendt det udskifft er. 59) 50. Gifftes Quinde i Mandz Bo, och er der Börnn fore. 40) Gifftes och Quinde udj Mandz Bo och er der Barnn eller Börnn fore,41) da skall undenn skifftis 42) deris Mödrene, och 43) maa ey Quinde gifftis udj Börne Möderne, da 44) tager Bondenn 45) sinn Fordeell, beste Par Kleder, beste Seng, Saddell, Wabenn och Kiiste aff uskifft, som för er melt, och sidenn tager halfft Fader, och halfft hans 46) Börnn. 51. Barnegodz skall undennskifftes. Kandt ey 47) Barnegodz foruaris, 48) udenn det undennskifftis, om flere Gifftermaall paakommer, huadt helder det er een Kuldt, 49) eller flere, da haffue 5°) 24) Husfru L. & sic in seqq. 25) it Barnn C. 26) haffver Hustruen Wergemaal Behoff C. 27) oc A. 28) C. add. sig och. 29) Jvfr. Sv. Stadzl. c. 11 og Landzl.-Gifft. B. 15. 30) Gang B. till C. 31) C. add. oc Mand haffve. 32) med C. 33) A. L. om. först, 34) B. add. Bo. Seng. 35) Barn L. 36) giffve sig C. D. add. Godz. C. om. beste 37) C. om. eller ..... Börne Möderne. 38) mandis B. 39) Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. eap. 12 og Landzl. cap. 16. 40) Dette Cap. mangler i B. Jofr. Sv. Stadzl. c. 13 og Landzl. c. 17 l. c. 41) Fader A. 42) yngen skifftes C. 43) C. om. och 44) dog A. C. D. L. 45) Borgere C. Börne Möderne. 46) Börnene eller hans Barn C. hans Barn L. 47) A. om. ey. 43) formeris A. 49) B. om. Kuldt. 50) skulle de alle haffve halft &c. B. C. (68) lige 51) halfft widt Bondenn 52) eller widt Hustruenn, och tage saa megidt enn Kuldt, som enn andenn Kuldt. 53) 52. Börne Werge. Nar Fader och 54) Moder ere döde, da raade denn 55) for Börnegodzidt, som nest 56) udj Slecht borenn er, som för sagdt er om Gifftermaall. 57) $153. Huo som Barnegodz annammer, skall wederhefftig were. Huo som Barnegodz annammer, Fader, Moder, eller andre Werge, denn skall wederhefftig 58) were, och Wissenn 59) derfore setthe, 60) at det Godz skall saa megidt och saa godt Börnenn eller deris Arffuinge igienn antuordis, som 6¹) det war der 62) det annammedis. Och 63) maa saadant Godz huerkenn druckne 64) eller brendis, förendt det igien antvordis. 54. Er icke Frender till. Er och icke Frender eller Wenner till, som Barnegodz maa forsee, 65) da skall Borgemester och Raadmendt tillskicke enn eller thuo aff Stadenn, som Börnenn eller 66) deris Godz skulle 67) forsee 68), och giöre Borgemester och Raadt Regenskaff, huor megidt de haffue opboridt och udgiffuidt aff Barnegodzidt. 69) Huem70) de tilsige och 71) de det icke giöre wille, böde tree Marck treeskifftis, 72) Konningenn och Stadenn, for Uhörsomme. 75) 51) allt A all L. 52) Borgere C. 53) Jvfr. Sv. Stadzl. cap. 14 og Landzl. c. 18 l. c. 54) eller A. 55) the A. C. L. 56) skyldig ere som för &c. C.-L. om. udi Slecht. 57) B. add. undertagen att de ehre for unge, for gamble, vankundige, eller och them, som ehr for megit fattige och them, som ehr uskielligh. Jufr. Sv. Stadzl, c. 15 og Landzl. c. 20 l. c. 58) werhefftig C. wederhettings I.. 59) B. add. Loffven. 60) B. add. at det schal schylde saa meget om Aaret och at det schal &c. 61) D. om. som ..... annammedis. 62) thend Tidt C. 63) fordi saadant A. L. 64) drucknis C. 65) forstande C. 66) och A. C. D. L. 67) B. add. giemme. 68) forsönne D. 69) D. add. oc hwortil 70) Thesligeste om de icke det &c. D. 71) om A. C. 72) A. C. om. treeskiftis tilL. B. D. add Sagwolleren.

73) Ulydigheds Skyld A.'L. - Uliudelse C. B. om. for Uhörsomme; men tilføjer her det 106, 107 og 105te Cap. Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. §. 1. 55. Neste Frende bör at were Werge. 74) Denn er nest at were Werge, som næst 75) borenn er, och best gider, och best kandt, och heldst will, dernest 76) denn undentagenn, som er for unger, for gammell, wanskelig, 77) och denn, som er for megidt fattig, och denn, som uskiellig 78) er. 56. Siger Hustruenn, at hunn er met Barnn. Er Bondenn 79) dödt, och er icke Barnn effter hannem, och kommer nogenn, söm arffue 80) och raade will, och Hustruenn seger seg at were met Barnn, da skall Godzidt myndis 81) och meldis 82) udj Querstedt, 83) doch haffuer Hustruenn Macht at föde seg deraff till skiellig Tæring till sietthe Maanedz Dag dereffter. 84) Siunnis 85) det da, at hunn er haffuendis, 86) da haffuer hunn fremdelis fire Maanidz Dag. Födis Barnidt indenn87) de 88) Maanede 89) effter Bondenns Dödt, da tage det Barnn Arff. Födis det seyermeer, 90) da maa det icke tage Arff, och Hustruenn wederlegge91) det, hunn 92) haffuer fortæridt aff samme Godz 95) i Querstedt, 94) som melt er, och alt andit hues hunn forkommidt haffuer aff det Godz. 57. Siger Hustruenn at haffue weridt met Barnn. Seger Hustruen seg at haffue weridt met Barnn, och det er forkommidt 95) eller mösfaridt, 96) da skall hunn det beuise met thuo Dannequinder och sex Mendz Eedt. Feldis hunn adt 97) denn Eedt, da gielde 98) hunn atther Bekostningenn. 99) 74) Dette Cap. mangler i B., undtagen forsaavidt noget af Indholdet findes i Cap. 52 1.S. 538 Not.57. 75) næst er Börnene borindt A. wedt Barnett L. 76) thermet undertagendis then, som &c. A. C. K. L. thermet D. 77) thend som er for ödızell C. 86) med Barn B. med Foster L. x B. C, add. vi. 87) epther L. 88) næst er boren 89) maanedzdag L. 90) senere B. siermere D. K. L. 91) igien udlegge L. 92) hun teride af &c. A. 93) C. add. med dez (o: medens) stoed. 78) skildig C, Jofr. Sv. Stadzl. c. 16 l. c. 79) Borgere C. 80) Arffven skiffter B. 81) mindis oc melis B.-C. L. om. myndis. 82) melis C. melles L. 83) Quersell C. Quarstadt D. querstade L. 84) C. add. Husbondens Död. 85) C. om. Siunnis.... Maanidzdag. 94) querstaden L.- Juft. med dette Gap. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 17. 95) forfarit, da &c. A. B. C. K. L. B. add. och hafver gaat hinde ilde. 96) forfarit D. 97) at K. L. 98) betale A. C. L. 99) Kosten fuldt C. (68*) Menn ganger 100) hunn Eedenn, da were hunn saglös for Bekostningenn, ¹) doch ligewell skildt widt Arffuen. 2) 58. Om Foreldre giöre Börnns Bröllup. Kandt³) Fader och 4) Moder giöre deris Söns eller Dotthers Bröllups-Kost, denn Kost skall icke regnis Söskene emellum, nar de tage fremdelis Arff effter 5) deris Fader och Moder. Menn all andenn Ting, 6) som er Kost, 7) Klede, 8) Sölff, Jordegodz, Medgaffue, 9) Boskaff, Lösöre, huadt 10) mere giffuis, maa allt wurderis och regnis, nar skifftis skall. Och ¹) er saa at forstaa, at nar nogidt Söskene mere opbær aff Fæderne och¹) Möderne endt it andit Söskene, det¹³) skall wederleggis 14) igienn, och 15) skiffte, saa at alle haffue ieffnt och lige megidt. 16) 59. Döer Foreldre och leffuer Börnn. Bo Söskene sammen udi uskifft Bo, effter Faders och Moders Dödt, och gifftis 17) nogidt aff dennom udt fra de andre, denn Kost hörer 18) at gaa till Regenskaff eblant alle Söskene. *) 60. Sidde Söskene sammenn i uskifft Bo. Döer Bymandt 19) eller hans Hustru och haffue Barnn 20) effter dennom, Sönn eller Dotther, arffue saa 2) Sönn som Dotther, och saa 22) Dotther som Sönn, och saa Sönnebörnn 23) som Sönn, och saa Dottherbörnn som Dotther, alt indtill 24) 100) fuldgiör B. bekommer C. giör D. 14) udleggis A. 1) Kostningen C. 15) 2) B. indskyder her 3 Capitler, som ere det 10de, thet skiftes siden och hver thennom fange lige mögit G. 11te og 12te Cap. i Kong Christophers svenske 16) Landzlagh Erfdabalk. L. add. til Lod. Juft. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 18. 17) affgifftis C. 3) giör Fader &c. B. 18) 4) eller K. bör at komme til &c. B. bör at regnis eblandt &c. C. 5) enten effter Fader eller Moder B. Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. §. 1. 6) then A. anden Bekostning hvad heller det ehr 19) Bonden B. Kleder &c. B. 20) Börnn C. D. L. 7) anden Bekostning A. C. om. Kost. - Keste- 21) saa megit C. L. Kleder D. 22) 8) Kleder C. 9) B. om. Medgaffve. Hjemgaffve C, 10) y hwad som giffvis C. & om. maa .... skal. 11) det skal understa om nogit &c. C. 12) eller C. 13) C. om, det skal. C. om. och saa..... Sönnebörnn som Sön. 23) Sönnebarnn A. L. Sameledis tager Sönnesön Arf som hans Fader skulde tage, om handt hafde werit til; desligeste tager Dotterbarn Arf, som des Moder schulle tage, om hun hafde lefvet, emeden noget leffver af Samsysken B. 24) udi A, D. L. endoch nogidt leffuer aff de Söskene. siuvende Mandt, Icke maa fiermer 25) Mendt Arff tage. Ere de ey till, da er Fader och Moder, tage Fader halfft och Moder halfft. Ere de icke till, da arffuer Broder halfft och Söster halfft och saa Broderbarnn 26) som Broder, och saa Sösterbarnn som Söster. Ere icke de till, da er 27) Faderfader och Fadermoder, tage Faderfader halfft och Fadermoder halfft. Ere icke de till, da er 28) Moderfader och Modermoder, tage Moderfader halfft, och Modermoder halfft. Ere de icke till, da ere 29) Moderbroder och Modersöster, tage halfft huer dere. Ere de icke till, da tage 50) de, som neste Arffuinge ere effter Söskenebörnn, som kaldis Brödlinge och Söslinge, och lige halfft huer dere. 31) 61. Huo som er denn Dödis Ieffnskylding. 32) Huo som er denn Dödis Jeffnskylding, tage halfft huer dere. Er 33) andenn nermer, tage altsammenn, och intidt giffue udi Slechtenn, uden handt will. 62. Brystarff och Bagarff. Deelis 34) widt 55) Brystarff och Bagarff, 36) bode 37) lige ner borenn, 58) gange Brystarff frem, 39) och Bagarff frem (fran?).40) Det er Brystarff, som er kommenn aff Mandz Slecht, och Bagarff atther) udi Slechtenn 42) aff Quindenns Affkomme och Slecht. *) 63. Siger Frender, at Barnn war döt födt. Siger Barns 45) Frender, at det war döt födt, och hunn, 44) som till Suars staar, 25) femte Mand A. B. C. K. L. 26) D. add. halffi. 27) erffuer Faderfader halfft &c. A. er Faderbroder och Fadermoder, tage halft hwer therre. Ere icke &c. B. 28) erffuer A. C. 29) erffuer A. B. D. add. Faderbroder och Fadersöster, eller. 13 taina 30) ehr Nest-Sydskendebörn, som kaldis Bröderlinge och Systerlinge, tage halfft hwer dere B. et add. De kaldis den Dödis Bröderlinge, som ehr föd af Faderbroder eller Fadersyster, och de kaldis Systerlinge, som föde ere af Morbroder eller Morsöster. - arffve Brödlinge &c. C. 31) aff thennom A. Jofr. Sv. Stadzl. Erffd. B. c. 1-2. 32) Dette Cap. mangler i B. Jofr. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 2 S. 1. 33) Er en mermer end en anden &c. C. Er then ene nermere &c. K. 34) Tretter mand om Brystarf &c. B. 35) om C. 36) B. add. fiermer i Slechten end nu ehr sagt och de ehre bode &c. 37) ieffnskyldig tha gange &c. C. 1 38) den Döde tha gange &c. B. borne D. 39) till B. 40) tilbage C 41) 42) K. om. dla tage de.ere the nest ) A. C. om. atther. tilbage B. bag udi D. Mödrene Slecht eller af hennes Afkomme C. 3vfr. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 3. som &c. L. 43) C. add. Federne. 44) Moder siger &c. B. siger, at det war quegt 45) födt och fick sinn Christendom, derpaa 46) ber Quindenn thuo Mendz Widne, der hende werge skall. 64. Om Quinde met Woldt borttagis. Om enn Quinde met Woldt borttagenn worder fra sinn Bonde, fanger hunn saa Barnn indenn firethi Uger dereffter, 47) da maa det Barnn Arff tage. 48) 65. Om Mandt, Quinde och Börnn druckne till Skiffs. Er Mandt, Quinde och Barnn till Skiffs, och druckne allesammen 49) och ingenn wedt, huilckidt först 50) döt bleff, da arffuer Mandens Arffuinge Mandenn, och Quindenns Arffuinge hende; age de 51) udi Wadt 52). och druckne, were samme Loug. Brende och alle, Bonde, 53) Hustru och Barn, 54) were samme Loug. Ganger 55) och Hær offuer Landt, dreber och brender, och ingenn wedt, Deelis 56) derom, huo lengst leffde, huilckidt lengst leffde, were samme Loug. det staar till Widne, 57) som er 58) Mande Widne, som nerwerendis 59) ware.*) 66. Om thuo Arffuinge ligge bode siuge. Ligger thuo siuge sammen, 60) och ere huerandenns Arffuinge, 61) denn, som of fuerleffuer denn andenn enn halff 62) Thime lenger, handt bliffue denn andenns Arffuing. **) 45) leffvendes C. 46) da schal tvende Quinder, som derhoes wore, berre derom Widne och da arfve Moderen sit Barn B. Jofe, Sv. Stadzl. 1. c. cap. 4. 47) fra den Tid, hun war sist i Seng med sin 58) Ectebonde, da &c. B. 57) 56) Skilies to Mend leffuende ad och de spörges döde och ingen weed, hwo som lengst leffde, da elir det den samme Loug. B. & om. cæt. the Widne, som nerwerendis huos waare L. A. D. K. om. er ... som. 59) A. add. hos. 48) B. add. efter sin Fader. Joft. Sv.Stadzl. 1. c. cap.5. 49) B. add. paa en Tid.

  • )

Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. cap. 6. 60) udi et Hus B. 50) B. add. eller senest. 61) 51) the oc baade udi Vandet A. Sætte de sig udi Slede och udi Waag och druckne &c. B. 52) wogin D. 53) baade Hustru och Husbonde-Börn, wære &c. A. 54) C. add. i noget Huus. 55) Kommer der obenbare Feide udi Landet och de dreber &c. B. C. om. ganger... Loug. gaar oc der offver Land Drab eller Brand och &c. D. - B. add. döer de baade tillige, da ehr det dend samme Loug. Leffuer dend ene saa lenge effter dend anden, at hand kan annamme Sacramentit, da were hand hans Arffving, endog han gid iche thallit eller annammit Sacramentet; delis derom, hwo som lengst leffde, da staaer det til thoe Mends Windne, som nerwerrendis waarre om. cat. 62) C. om. halff.

    • Jvfr. Sv. Stadzl. 1. c. §. 4. 67. Om Huusleye.

Huo som Huus, Jordt, eller Gaardt leyer aff andenn, det Leyemaal skall holdis effter 63) deris Forordt och Wildkaar. Denn, som far eller flötther aff Leyehuus eller Gaardt, handt skall det opsige och 64) witterligtgiöre Hosbonden eller Hustruenn effter 65) deris Forordt, 66) fare och flöthe och giöre Huus och Gaardt ledigt, och antuorde fra seg Laas och Löckelse 67) indenn fierde Dagen nest 68) effter Leyemaals -Dagenn. Huo det icke giör, were plichtig halff Leyenn, som det Huus och Gaardt renthe kandt, adt neste Leyemaals-Dagenn, udenn nogenn kommer, som 69) heel Leye will giffue, da were denn saglös, som udflötthe. 68. Hosbondenn eller Hustruenn haffue Macht at pante for Öll och Madt. Hosbondenn eller 70) Hustruenn haffue selff71) fuld Macht at pantholde 72) udi deris Huus for Huusleyenn eller 73) Gaardzkostenn. 69. Huo som leyer Thienistefolck. Huo, som 74) leyer Thienistefolk, och denn, som fester seg udi Thieniste, holde sammeledis 75) Forordt och Wildkaar, som sagdt er om Huusleye. Huo, som andenn offuergiffuer, och icke will holde Ordt om 76) Leining, 77) udenn skiellig Sag 78) och Forfaldt, were pligtig halff 79) Lönn at giffue dennom, 80) som paakierer. 70. Will nogenn Borgere udi Kloster fare. Will nogenn Borgere i Kloster fare, handt det först lougbiude till Tinge, och haffuer handt Huus och Jordt, da skall och selge det enn 81) Borgere eller 82) sinn 63) B. C. add. begge. 64) eller K. 65) förend de fare &c. B. 66) C. add. siden. 67) Lycke A. Lukkelse B. 68) inden Leiemaalsdagen A. 69) heller Leye &c. A. 70) och A. C. L. 71) slig Mage at beholde it Pant udi &c. B. 72) holde Pant C. 73) och A. B. C. D. K. L. 74) K. add. seg. 75) samme K. 76) och Leiemaal B. och D. 77) Leyingh A. 78) Aarsage B. 79) L. add. Leyen och. 80) then L. 81) sine Bymendt och Borger och &c. A. L. C. om. enn. 82) och Bymand B. - C. om. eller s. Bymandt. Bymandt, öch giffue seg sidenn udi Kloster met Penninge och Lösöre, och icke met Jordegodz, om nogenn det kiöbe 83) will. Ingenn maa oc saa giffue eller aff. hende Kiöbstedz Jordegodz, 84) at det maa formenis Bymendt 85) at fange 86) till kiöbs. 71. Om Borgemesters, Raadmendz och Byfogidz Macht. Fogidt, Borgemestre och Raadmendt i Kiöbstederne skulle haffue Fuldmacht at skicke och tillade 87) gode Regimente till Stadzens Gaffn och Bistandt; 88) desligest formene, 89) forbiude, och affuerge Stadzens Forfang, Skade och Forderff, besynderlig skadelig Gilde, 90) och for 91) kostelig Samfundt met Embede 92) och Oldermendt. Huem heremodt giör, böde firethi Marck till Konningen och Stadenn. 72. Udenbyesmendt, som haffue Jordt i Kiöbstederne. Udenbyesmendt, som haffue Jordt udi Kiöbstederne, de skulle skatthe deraff, som andre Borgere, till Stadzens Nötthe och Gaffnn.95) Huilken Jordt, som öde ligger i Kiöbstedenn, 94) lenger endt try Aar, och icke skattis 95) derfore, bliffue hunn 96) sidenn udi Stadzens Were, 97) saa lenge Stadzens Skade och Bröst bliffuer Stadenn opreisdt och opret, som 98) handt deraff kommenn er. 73. Huo som förer fremmedt Drick. Huo som förer fremmidt Drick, Wiinn, Emst-Öll, 99) eller andenn saadann Drick, udi Fadt till nogenn Kiöbstedt at selge, handt maa det icke opskiffue eller indföre, förendt met hanns 100) Widskaff och Loff, som det aff Borgemester och Raadmendt befalidt er at besmage. 1) Sidenn 2) opskiffue det met hans Loff, och 83) A. L. add, och betalle. 84) Jord B. 85) Kiöffmendt K. 86) A. L. add. thet. 87) holde B. C. 88) Bistandelse A. K. L. 89) formanne B. 90) Gield A. 91) B. add. möget. C. om. for kostelig. 92) Embitzmend B. D. om. Embede och. 93) Forbedring A. 94) A. L. add. huor det er. 95) skatte A. B. 96) L. om. hunn. 97) Werge A. B. D. Woldt L. 98) af thennom A. & om. cat. 99) B. add. Rostocks Öll. 100) theris A. 1) smage B. C. 2) B. add. maa hand. giffue Borgemester och Raadmendt, eller dem, som af dennem befalit er, deris Siise, 3) aff hwer Fadt 4) som udtappis, efftersom 5) handt kandt met hannom 6) derom tilleens bliffue, eller som paalagdt er. Huem heremodt giör met 7) Uhörsommes) eller Uliudelse, haffue forbrut det Fadt, handt afftapper, halfft Konningenn, och halfft till Borgemester och Raadmendt udi denn Stadt. 74. Ingenn Giest maa kiöbe met Giest. 9) Ingen Giest maa kiöbe 10) met ") Giest, udenn 12) Borgemester och Raadmendz Loff. 13) Huo det giör, haffue 14) forbrut det, som kiöbis, paa beggis 15) deris Skade, denn som kiöber, och den som selger, halfft 16) Konningenn och halfft till Stadenn. 75. Kommer fremmede Kiöbmendt till Staden.17) Kommer nogle Giester eller fremmede Kiöbmendt til Byenn met deris Kiöbmandskaff, 18) som icke ere Liggere der i Byenn, oc 19) skiffue deris Godz op met saadant Skiell, at the deris Marckidt der giöre wille, da 20) maa de ey udföre det Godz igienn, förendt de haffue haffdt det der fallt udi otthe¹) Dage; tolde sidenn deris Toldt, och 22) före deris Godz till Skiffs igienn, och fare hwort dennom löster. Menn kommer nogenn Giest 23) och will fare met sit Godz till 24) Landit 2) met Wognn, handt giffue sinn Toldt, och fare met Fridt, nar 26) hannem löster. 3) Accise B. C. add. som er 3 Fl. 4) C. add. Pryssing eller Hamborger Öll. 5) C. om. efftersom... er. 6) thennom A. B. D. 7) eller uhörsom er haffue &c. L. 8) Uhörsomhed B. & om, eller Uliudelse. 15) baade Sider bode den som &c. B. 16) A. B. C. D. K. L. om. halfft... Stadenn 17) Dette Cap. findes i E. og er der det 3bie. 18) Kiöpinghskab E. & om. som... Byen. 19) thi skulle skiffwe &c. E. 20) oc ey udföre &c. E. 21) B. add. samfelde-fire D. E. om. udi onke Dage. 22) B. om. och... igienn. 23) Fremmet E. 9) Dette og følgende Cap. mangler i C. Cap. findes i E. og er der det 5te Cap. Dette 10) kiöbslaa B. C. 11) aff H. F. 12) E. F. H. I. om. udenn... Loff 13) Willie och Sambtycke B. 25) Landtz A. L. 14) tha skal sadant Gotz apaa beggis &c. E. 26) hwort B. 24) i E. H. F. I. L. om. och... Godz, (69) 76. Om nogenn Kiöbmandt will haffue sit Godz igiennem Sundit. 27) Wore 28) det oc saa, at nogenn Kiöbmandt 29) setthe 30) eller lode setthe sit Godz derop met saadant Skiell, att handt will haffue det igiennem Sundit, (nar Skiff och 3) Flode kommer, handt skiffue sit Godz udt 32) igienn nar hannom löster och 33) giffwe sinn Toldt, och fare 34) met Fridt. oppe. 35) 77.. Ingenn fremmede Kiöbmendt skulle holde Boder Skulle ingenn Giester eller Kiöbmendt, som icke ere Liggere der udi Byenn, nogenn 36) Bodt, Huus, eller Gaardt opholde, och ingenn af de Liggere, der ere, maa tage andre Kiöbmendt indt till dennom, menn de skulle were till Kost och Herberge met 37) Borgerne. Huo som heremodt giör, böde Konningenn firethi Marck och Stadenn firethi Marck, udenn 38) de synderlig Gunst kunne forhwerffe aff Konningenn, eller hans. Fogidt, Borgemester och Raadt. 78. Ingenn Giest maa selge sit Godz i Skiff eller paa Brygge.39) Skall ingen Giest 4°) selge sit Godz udi Skiff, eller paa 4) Brygge, menn handt skall först skiffue det op udi sit Herberge, och selge det siden, undertagidt Kornn, Tömmer, och fersk Sildt. 42) Huo det icke 43) giör, böde Konningenn tree Marck och Stadenn tree Marck. 79. Ingenn fremmidt Kremere maa staa lenger endt tree Dage. 44) Ingenn fremmedt Kremmere maa staa lenger endt tree Dage udi Byenn enn Tidt om Aaridt, och 45) met 46) fersk Ware, udenn handt haffuer besynderlig 47) For- 27) Dette Cap. er i C. bet 110de. 28) worder, H. K. L. 29) Mandt C. 30) setter eller lader s. &c. H. L. 31) eller B. D. H. F. I. Skiffsfloden C. 38) C. om. uden & seqq. 39) Dette Cap. er i C. det 112te. 40) K. add. komendis. 41) oppaa Bryggen H. F. 42) Fisk A. L. 32) igiennem A. 33) att A. 34) B. add. sin Wey. 55) Dette Cap. er i C. det 111te, 56) ingenn K. L. 37) hos B. 43) B. om. icke. CAR 44) Dette Cap. er i C. det 113de. 45) B. om. met. 46) B. add. gode. 47) synderligh loff H. F. I. K. loff 48) dertill aff Konningenn. 547 Huo heremodt giör, haffue forbrut sinn Kram, som handt met ude 49) stander, halfft till Konningenn och halfft till Byenn, 5º) obiow 80. Huilken Kiöbmandt, som kommer till Stadenn met Klede. 5') Hwilkenn Kiöbmandt, som kommer til Stadenn met Klede, Lerit, och andenn slig Kiöbmandskaff, handt skall skiffue 52) det op i sit Herberge hiem till Borgerens, 55) och haffue det paa Lofftidt eller i Husidt, eller udi Gaardenn, 54) och henge sit Tegnn udt, om handt saa will. Menn 55) icke maa handt haffue sinn Kram paa Gadenn eller paa Windue standene. Marck och Stadenn tree Marck. Hub heremodt giör, böde Konningenn tree be 81. Huo som förer falsk Kiöbmandtskaff. 56) Huo som förer falsk Kiöbmandskaff inde 57) i Rigidt till Stederne, det Godz er forbrut, och dertill skall handt giffue Konningenn thi Marck och Stadenn thi Marck. 15 the blats T 82. Ingenn skall kiöbe met Giestepenninge. 58) ilo Ingenn Borgere skall kiöbe nogenn Ting 59) eller 60) Kiöbmandskaff udi Byenn 61) met Giestepenninge till Giestens 62) Behoff. Thi det er Suig emodt Konningenn De63) Penninge, som handt udi saadann Maade udgiffuer, 64) bliffue forbrudne, halff till Konningenn och halff till Stadenn, eller 65) denn Ware, som handt derfore indkiöber, 66) doch denn udenn Skade, som det selger; thi handt weedt der icke aff, huo 67) Penningene eyer. och Stadenn. (18 48) Orloff H. I. (28 59) deell H. F. 49) H. F. om. ude. 60) met E. 50) A. L. add. oc sönnerlig Borgemesters och Raads Loff. 61) E. add. eller uden Byes. 62) giesternis H. 51) Dette Cap. er i C. det 114de. 52) haffwe A. C. D. K. L. 64) 63) Her begynder i K. et nyt Cap. (det 83de) kiöbslaar med B. 53) en Borgers B. H. F. 1. Borgering C. 65) 54) Gaden fall och &c. B. och B. E. om. eller... indkiöber- eller the ware &c. I. 55) B. om. Menn.... standende. 66) kiöft haffwer B. 56) Dette Cap. mangler i C. 67) 57) H. F. I. om. indi i Rigidt. huem som penge komme eller H. huem som penningene kommen ere och eyger F. ey 58) Dette Cap. er 1 C. det 115de og 116de. Dette Cap. findes i E. og er der det 9de. Bo A (69*) 83. Giester skulle giffue Giesteskudt. 68) Giester, som 69) ligge 70) wille i Stadenn, 71) kiöbe och selge de, 72) da 73) giffue deris 74) Giesteskudt enn Tiidt om Aaridt, 75) nar 76) dennem aff Fogidt, Borgemester och Raadmendt 77) derom biudit och tillsagdt worder, som de met dennom kunde derom tilleens worde. 84. Huadt Ware selgis skall effter Wechtenn. 78) Salt, 79) Humle, Smör, Jernn, Tallich och andre Ware detzlige skall Mandt selge och kiöbe widt 80) Wecht. Huo der81) emodt giör udenn 82) Borgemesters och Raadmendz Loff, och emodt deris Wilge och Budt, 83) haffue forbrut det Godz och 84) de Penninge, som samme Godz met kiöbis, halfft 85) Konningenn och halfft Stadenn. 85. Huo som haffuer falt falsk Kiöbmandskaff. 86) Huo som haffuer 87) Falskhedt findis met, och Stadenn. falt fálsk Kiöbmandskaff udi Kiöbstedenn, denn 88) som haffue forbrut det, och dertill thi 89) Marck Konningenn 86. Om Ruerkiöb. Huo som kiöber nogen Ting i Stadenn, 90) och fester met sinn Haandt, handt maa samme Dag wedersige, och biude 9) fire Skillinge till Ruerkiöb.92) Menn 71) D. H. F. I. add. at 68) Dette Cap. findes i E. og er der det 6te. 69) maa komme hid til Staden &c. H. F. I. 70) komme til Byen oc kiöbe &c. E. 81) thet giör &c. K. L. 82) E. om. uden... Budt. 83) Loff A. L. K. om. kiöbe. 84) eller C. ther L. 85) A. B. C. D. K. L. om. halfft... Stadenn 86) Dette Cap. findes i E. og er der det 8be. 87) förer falst Kiöbingskab &c. E. haffuer selle eller falsk &c. K. - 72) A. F. H. I. om. de 73) A. B. C. add. skulle de 74) otte Skill. til E. 75) E. add. til Byen under 3 Marcks Bröde & om. cat. 76) paa Fogedens Wegne med Stadtzens Bud som gammel sæduane ehr. Huo ded icke giör, böde Kongen III Mk. och gilde dog adligeuell H. F. I. & om. cat. 77) Raadsens Bud therom tillsagt &c. A. 88) det som falsk ehr och falsk findis, hand haffwe &c. B. thet L. thet Godz skal were forbröt och &c. E thet som falsk findes &c. K. 89) fyrretyve C. ni E. go) B. add. och will det icke siden beholde. 91) böde B. C. 78) Dette Cap. findes i E. og er der det 7de. 92) Offuerkiöff A. Wederkiöb D. ruerkiöff K. 79) A. L. om. Salt Malt C. K. iffuerkiöb L. So) effter A. L. med B. C. D. beholder 93) handt denn Ting Nattenn offuer, som handt kiöbt haffuer, da bör handt at bethale 94) det, som handt kiöpt haffuer. 87. At kiöbe och derpaa drikke Löckekiöb. Huo som kiöber nogenn Ting, 95) denn 96) som handt seet 97) haffuer och derpaa druckidt Löckekiöb, 98) da bör hannom at holde Kiöbidt, och bethale saa 99) dyrt som handt kiöpt haffuer. 88. Huo som gieldskyldig er. *00) Huo som andenn') skyldig er, hannem skall Lagdag foreleggis at bethale met rede 2) Penninge det, 3) som handt skyldig er. Giör handt det icke, da skulle Fogidt, Borgemestere och Raadmendt setthe 4) thuo 5) Wurderingsmendt, 6) at de 7) wurdere 8) aff hans 9) Godz saa megidt handt gieldskyldig er. Om 10) denn, som paakierer, det Godz icke haffue will, da skulle de Wurdningsmendt det Godz till dennom annamme, och giffue hannem sine) Penninge, som paakierer, indenn fiorthenn Dage, om handt er Borgere. Er handt Giest, da indenn tree 12) Solemercke. Siger 13) och nogenn Wurdningsmandt ney till at annamme saadant Godz, saa 14) dyrt som handt det selff wurderidt haffuer, da böde handt tree Marck, Halffdelenn till Konningenn, och Halffdelenn till Stadenn, och Fogidt, 93) bestar D. 94) beholde B. 95) deell det som &c. H. 96) der I. 97) sidded H. haffuer förre sidet och &c. I. 98) Löskiöff A. Ligkiöb B. Leykiöb C. Liekiöb D. löddkiöb H. lötkiöp I. ledtkiöff K. L. 99) det som &c. H. I. 100) Dette Cap. findes i E. og er der det 11te. 1) B. A. D. E. I. add. gield 2) rette F. 3) Ere thi ingenlunde till, tha betale met gode Ware ther fult giör. Men forsidder han Laghdagen, oc byder ey skellig Ware frem at betale met effter hans Effne, tha skal wor Ombotzmand, Skriffuer, Fogith, Borgemestre &c. E. 4) tilskicke H. F. I. add. hannom. 5) A. L. om, thuo 6) Wordingsmendt D. L. & sic in seqq. Wurnings. siemandt K. 7) B. C. H. I. K. om. de 8) wurde I. H. F. I. add. udt 9) H. F. I. add. Boe och 10) Er han Borger böte inden femten Dage, er han Giest &c. E. 11) samme H. 12) twenne C. triggi E. L. trygge H. 13) Hwilken som seges til met Fogden Wurdingsmand at were oc er ulydig, hand böde III Mk. mod Koning oc III mod Byen saa til som hand ulydig er. E & om. coet. 14) H. F. I. om. saa... haffwer ,Borgemester och Raadmendt setthe 15) andre Wurdningsmendt i samme¹6) Stedt, under samme Faldzmaall, saa at handt skieer Skiell, 17) som paakierer. 89. Denn, som icke kandt gielde sinn Gieldt. 18) Kandt och nogenn Mandt findis, som icke kandt gielde 19) sinn Gieldt, 20) da skall handt antuordis 21) hannem i Hender, som handt gieldskyldig er, nar handt 22) Och handt er louglige forfuldt, paa det at handt icke skall klage 23) sig retlös. skall forwaris 24) saa at 25) handt icke driffuer 26) hannem saa udi Arbeidt, at handt27) möster sinn Sundhedt eller Förlighedt deroffuer. 90. Borgere skulle suerge Konningenn och Stadenn.8) Ingenn Mandt worder 29) Borgere 30) i nogen Kiöbstedt, förendt handt haffuer suo. midt och loffuidt Konningenn aff Dannmarck och Stadenn 3) Huldskaff och Tro. skaff, 32) och haffuer bewiist, at handt er rettelige 33) skilder 34) fra den Hosbonde, 35) som handt haffuer till denn Dag thient. 56) 91. Huo som stiger offuer Stadzens Mure. a Huo som stiger offuer Stadzens Mure, Plancker eller 37) Wernn, eller bryder Plancker udt, eller 38) forderffuer Stadzens Wernn, handt böde Konningenn fire. thi 39) Marck och Staden firethi 4°) Marck. 15) tiillsetthe A. L. B. add. siden. 16) theris A. L. H. om. i samme... Faldzmaall F. thens I. & om, under.. Faldzmaall. 29) 28) Dette Cap. findes i E. og er der det 12te. maa worde A. B. H. I. worde E. 30) 17) H. F. add. och worder sageslös I. add. oc worder skadelos. Bymand i Malmöe eller i nogle andre Kiobsteder H. F. I. 31) hans Ombotzmend E. Bach Co 18) Dette Cap. findes i E, og staaer i Forbindelse 32) med det forrige. E. add. oc wil were Borgemester oc Raad hö. rig oc lydug. 19) betalle B. C. K. 1B 33) longlig C. med minde H. I. 21) 30) E. add. hwerken met Gotz eller met Penninge H. F. add. som hand ehr schyldig. antworde I. 34) C. add. med Wilge oc Wenskaff. E. add. met Mynnæ. 35) Mand H. F. I. 22) Lagdag forfuldt &c. E. 36) C. add. eller hwor land werid haffwer. 23) beklage A. I. kiære E. H. F. I. klaffue K. 24) medtfaris F. de mod! (81 25) B. C. E. K. oin. at.... Arbeide b 26) A. L. om. driffwer... handt, 2 bom 37) C. add. ander. - eller andre Byesens Festninger eller &c. H. F. I. 38) och B. H. F. I. om. eller... Wernn. 39) XX H. F. I.K. om. firethi Marck. 27) B. C. L. add. icke hans Liff oc Sundhed icke forderffues E, hans Sundhed icke forderffuis H. F. I. 40) XX H. F. 1. Nötthe call 92. Huo (som icke will hielpe till Stadzens Nötte. 4) Huo som uhörsom 42) och uwillig er, och will icke hielpe till Stadzens 43) Gaffn och Behoff, 44) at ferdig 45) giöre 46) Weye, Broer, 47) Wern, som Fogidt Borgemester och Raadmendt siunis nöttheligt at were till 48) menige Mandz Beste och Byes 49) Behoff, böde 50) förste Tiidt tree Marck, 51) andenn Tiidt sex Marck, tredie Tiidt firethi Marck, halfft Konningenn och halfft Stadenn. 93. Ingenn maa tage seg Werge udenn Byes.52) Ingenn som hiemme er i Kiöbstedenn, Quinde 55) eller Mandt, maa tage seg Werge 54) udenn Byes, udenn Konningens synderlige Befaling 55) dertill, undertagendis aandelige Sager. sevil mod bull' 94. Fader- och moderlöse Börns Werge. 56) Ingenn faderlöse eller moderlöse Börnn maa tage 57) dennom Werge udenn Byesi om de ere wergelöse. 58) Menn 59) Wenner, som deris Werge bör at were effter Lougenn, de maa icke helder 60) were deris 61) Werge eller deris Godz mechtige, förendt de 62) haffue sat Wissenn, 63) at det Godz, som saadanne64) Börnn tilhör, 41) Dette Cap. følger i B. efter det 94de om fader - og moderlöse Börns Wærge. 42) H. F. I. om. uhörsom... er och 43) H. F. I. om. Stadzens... behoff 3 44) om Behoff giöris at &c. A. L. 45) F. H. 1. om. ferdig 46) holle C. 47) A. L. add. eller (88 48) for Staden hand böde &c. H. F. I. 49) Bysens A. C. L. 50) han böde tre Marck B. & om. cot. 51) H. F. add. for uhörsomhed for uhörsom I. 52) Dette Cap. findes i E. og er ber bet 14be. 53) A. E. om. Qvinde eller Mandt 54) E. add. at haffwe udi syne Sage eller Erinde uden then som er indenbyes Mand, uden thet skeer met Konnings Orlogh &c. 34819 55) A. L. add. oc Loff 56) Dette Cap. findes i E. og staaer der i Forbin delse med det foregaaende. 57) keise H. I. reise F. 58) A. D. L. add. indenn Byes, & om. menn. 59) end haffwe de nogenn udenbyes Mand til Slegt, som deris Werge hör at werre effter Lougen, da maa hand icke heller &c. B. Eller indenbyes Wenner &c. K. Haffue the nogher inden Byes eller uden Wenner, som theris werie &c. I. Haffue de och ingen indenbyes Wenner &c. F. Menn haffwe de Wenner indenbyes som &c. C. H. Men Borgemester oc Raad skulle setthe them Werge i Byen; men theris rette Werge effter Lowen, som udenbyes Mand er, skal ey Mact haffue aff Byen writer Lowen, som ude att före bort, förend the haffue sat Wissen &c. E. 60) I. om. helder. 61) I. om. deris... eller. 62) han haffwer &c. B. A tr 63) D. add. och Log. E. H. F. I. add. och Lowen 64) H. F. 1. add. werielös. bliffuer 65) wist till deris Hender, nar som de myndige ere 66) eller worde. Huo heremodt giör, böde tree 67) Marck Konningenn och tree Marck Stadenn. 95. Behöffuer Staden nogidt Stræde. Behöffuer nogenn 68) Kiöbstedt 69) nogidt Strede eller Wey igiennem nogenn Mandz Gaardt eller Jordt, till Konningens eller 7°) Stadzens Behoff, da skall handt det tillade, och haffue71) skiellig Wederlegning 72) derfore. Will handt det icke til lade, da maa Fogidt, Borgemester och Raadmendt ligewell ramme Stadzens Behoff och Beste. Oc staar 73) det sidenn till Konningenn, om 74) handt skall haffue der nogidt Wederlaug 75) fore. 96. Huo som huser Forredere. 76) Huo som Huo 77) som forwunden worder, at handt udgaar 78) met denn Acht eller Gierning, at handt 79) will forraade Konningenn aff Danmarck, Kiöbsted, Slot eller By, handt lide saadann Dom och Ret, som 80) Forredere bör at lide. hielper 81) eller huser denn, som Stadenn saa 82) will omgaa met Skade och Argelist, Konningenn 83) och Stadenn at forraade eller brende, och 34) weedt handt 85) det met hannom, at handt saa giöre will, och handt thier 86) denn Ondskaff met hannom, handt skall lide den samme Dom och Ret, 87) som 88) denn andenn 89) bör at offuergaa, som 90) Forredere bör at lide. 65) B. add. beholden oc kommer. 66) F. H. I. L. om. ere eller 67) ni Marck mod Koning oc Byen E. 68) Byen nogit &c. H. F. I. - K. om, nogenn. 69) Kiöbstedenn K. 70) och H. F. 71) tage derfor ingen Gield, will &c. H. tage derfor igiena Gield, will &c. F. tage ther giengield fore I. 72) Wederlad C. wederlag L. Werd D. 81) heller C. E. hidser och (eller I.) hielper nogen Mand till att were (ware I.) paa Stadsens Argiste saa att hand Staden forraade wille eller (I. add. brende) och weed det nogen med hannom &c. H. F. I. 82) will forderffwe oc omga &c, C, D. K. L. om. saa. 83) E. om. Konningen och. 84) 85) 73) sette det &c. B. H. thet samme siden &c. F. 74) oc. C. hwem thet weed med hannom han lide &c. C. Mandt A. L. noger I. 86) fortiger thet &c. E. fortier och iche fremsiger hand &c. H. F. I. 75) giengield H. F. I. 76) Er i E. det 61de Cap. 77) A. B. C. D. E. K. L. om. Hwo... at lide 78) undergaar entligen (enthigen) med Ord eller &c. H. F. I. 79) H. F. om, handt will 80) H. F. 1. add. een. 87) Pine E. A. L. add. oc Straff.-B. H. F. I. om. och Ret, 88) C. om. som.... lide H. F. I. som fornefnt staar 89) Giærningen giör E. & om. crt. 90) A. B. D. K. L. om. som... lide. 97. Om Oprör. Haardelig er forbudit at giöre Samling 91) eller Oplöff i nogenn 92) Kiöbstedt 95) udenn Borgemesters 94) och Raadzens Widskaff. Huo det giör och Höuitzmandt er derfore, handt haffue forbrut sinn Hals, 95) och alle de andre, som met 96) hannom ere, huer böde tiuffue 97) Marck till Konningenn och Stadenn. 98. Huilcken Borgere nogidt skader. Huilcken 98) Almuesmandt nogidt 99) skader, handt skall klage 100) sinn Sag for Fogidt, Borgemester och Raadmendt, 1) och 2) de skulle skicke hannom Ret, saa 3) handt klager 4) seg icke retlös. 99. Om Udridzel aff Stadenn. 5) Leggis nogen Udridzell 6) paa7) Stadenn aff Konningenn, 8) Borgemester och Raadmendt, derudi skall huer giffue och opholde, som handt haffuer Godz 9) och Handthering till, och effter hanns 10) Formue. Huo 100. Huo som giör andenn Forkiöb. ") som giör den 12) andènn bewiseligt 13) Forkiöb, hand skall böde 14) hannom, som handt Forkiöb giör, tree Marck, Konningen och Stadenn huer dere ¹5) saa megidt. 16) 91) Forsamling A. B. C. D. K. L.-F. H. om. eller Oplöff. 3) paa det hand icke skal klage sig &c. B. 4) kreffuer K. 92) i Byen udenn &c. F. H. I. 5) Dette Cap. mangler i C. 93) B. F. H. I. add. for nogen ærende Schyldt. 94) Fogeden, Borgemester och Raad kommer dennem sammen. Hwo &c. H. F. I. 6) Udredsell A. L. B. add. eller Skat. 7) aff K. 95) B. H. I. add. och hans Hoffwitlodt i Kongens Werie. 96) thelig Forsambling ere &c. B. H. F. I. 8) A. K. L. add. eller aff. 9) Biering A. 10) L. add. Biering os. 11) Dette Cap. findes i E. og er der bet 21de. 12) F. H. om. den. 13) F. H. om. beviseligt I. 14) A. L. add. emod. 97) fyrretyve D. 98) Men hwilcken &c. H. F. I. 99) nogenn F. 100) beklage A. L. kierre H. F. I. 1) A. L. add. udi Staden. Raad som hannem 16) af Rette bör F. H. I. & om. cat. 2) att A. C. om. och... retlös. 15) thennom A. C. giffue F. H. A. L. add. miste thet hand saa kiöfftt haffuer, Halffdelen til Konningen oc anden Halffdelen til Staden. (70) 101. Huo som bryder Byfridt. Huo som bryder Byfridt i Konningens Nerverelse, det er firethi Marcks Sag till Konningen och Stadenn, offuer alle andre retthe Böder. 102. Om Steffning.") Huo som steffnis skall till Ting eller 18) Raadhuus, handt skall steffnis met Stadzens 19) Thienere, och de skulle 20) tillsige hans Nabo paa huer 21) Side, 22) som steffndt bliffuer. Er 23) handt udenn lougligt Forfaldt, och kommer icke till Ting eller Raadhuus, da böde förste Tiidt sex Öre Penninge, 24) anden Tiidt tolff 25) Öre Penninge, tredie Tiidt tree 26) Marck, fierde Tiidt firethi Marck, halff Konningen, och halfft Stadenn. Sidder handt lenger offuerhörig met 27) Fortreedt, da er 28) hans Houidlodt udi Konningens och Stadzens Woldt. 103. Huo som sönderslar Laase. 29) Huo som sönderbryder eller 30) sönderslar Konningens eller 3) Stadzens Laase, fra 32) Bomme, Porte eller Fange-Taarn, 33) haffue dermet forbrut sinn Hals, och hans Houidlodt udi Konningens och Stadzens Ware. 34) 104. Huo som forarger Stadzens Plancker eller Wernn. Huo som forarger 35) Stadzens Plancker eller Wernn, 36) och 37) kryber under 38) Kongen X Marck, Saguolderen X Mk. och Staden X Mk. H. F. I. 17) Er i E. det 24de Cap. 18) E. H. F. I. om. eller Raadhuus. 19) Byswænne E. Byeswenden H. F. I. 20) schal hand &c. H. F. I. 21) baade Sider C. H. F. apaa bode Sider boendes oc thet skal skee en Dag eller two fören Ting holdes E. 22) D. add. hos den. 25) Kommer hand ey til Tings eller om hand kommer oc wil ey stande til Rette, da böde &c. E. Kommer hand ey til Thinge, da &c. H. F. I. 24) B. add. det ehr otte Schilling Dansche. Skilling E. V Engelsche H. F. I. 29) 30) Dette Cap. findes i E. og er der det 26de. A. B. H. F. L. om. eller sönderslar. 31) oc A. C. 32) for B. from L. oc Stock eller Fangehuus E. -H. I. om. Bomme. D. add. Borgemesters oc Stadzens. 33) Fangehuus A. C. L. Taarne for Fanger B. E. add. eller tager nogen Fange udt oc bortskyder aff Retten. - De Laase som staar eller henger for Fanger, haffue &c. H. F. I. ni 31) Wold A. B. C. 25) atten Skilling E. X Engelsche H. F. 1. 26) XX Engelsche F. H. I. & om. fierde.. Marck. 27) H. F. I. om. met Fortredt. 35) lösner H. F. I. 36) F. H. I. om. Wernn och. 37) K. om. och. 28) gaar thet paa hans Fred oc hans &c. E, böde 38) H. F. I. om. under eller. eller offuer dennom, forkommer 39) eller borttager aff Stadzens Wernn Steenn, Stock, 40) Plancker, eller deslige, haffue dermet forbrut firethi Marck, halfft Konningenn, och halfft Stadenn. Sammeledis 4) denn, som far 42) met Skiff offuer Stadzens Bomme. 43) 105. Huilckenn Hustru Bonden döer fra. 44) Huilcken Hustru 45) Bondenn döer fra i Kiöbstedenn, hunn skall kiese sig enn Werge och Formyndere 46) indenn fiortenn 47) Dage dereffter. 48) Effterat 49) Borgemester och Raadmendt hende tillsiger derom, och 50) hunn det icke giör, da böde tree Marck till Konningenn och 51) Stadenn. 106. Haffuer Hustruenn Barnn effter Hosbondenn. 52) Haffuer hunn Börnn effter sinn döde 53) Hosbondt, da skulle 54) Borgemester och Raadmendt 55) wide Börnens 56) Federne, och 57) handt 58) wist giör, 59) at det 60) Godz bliffuer uformindskidt fra 61) de 62) Börnns Hender. 39) ud eller ind eller tager Stene bort som er till Stadzens Wernn lagde och tilsammen boren böde XL Marck &c. H. F. I. 40) Kalck B. 41) F. H. I. om. Sammeledis... Bomme. 42) förer D. 43) A. L. add. huor Bom er. 44) Dette Cap. er i B. det 47de og følger der efter det herværende 106 og 107de; i E. det 27de. 45) Husfrue K. 46) Myndere C.-E. H. F. I. om. och Formyndere. 47) XV E. 48) A. L. add. effter Borgemesters och Raadsens Befaling; -effter hendes Husbond död er er om Borgemester &c. I. E. F. H. 52) Dette Cap. ftaaer i B. fstrar efter det 54de Cap.; i E. staaer det i Forbindelse med det foregaaende 105te Cap. 53) Husbonds Död A. 54) E. add. Konings Ombudzmand - F. H. I. add. Fogeden. 55) H. F. I. om. Raadmendt. 56) Barnsens A. Börnsens K. 57) och tage Wissen at &c. C. at hun wist giör &c. D. och lade hender giöre thet til wist at &c. E. om hun will giörre Forwisning at &c. B. 58) A. L. om. handt. hun giöre thet wist &c. - theris Arff bliffuer them tilhende effter Skelighedt ufortæreth E. H. F. I. 59) giöre L. 60) 49) F. H. I. add. Fogeden." 50) giör hun det icke böde &c. B. C. D. E. F. H. I. K. L. 61) til F. H. I. 51) H. F. I. add. Marck till. 62) thieris A. deris D. K. L. (70*) 107. Om Möderne. 63) Saa 64) skall och were, 65) om denn 66) samme deris Moder döer, om 67) Börnens 68) Möderne. 108. Om Houidlodt. 69) Ingenn haffuer 70) Macht at kreffue sinn Houidlodt denn Stundt Fader och Moder liffue, udenn huadt met deris Wilge och Minde fangis kandt. 72) 109. Huo som udfar aff Kiöbstedenn met Hustru och Godz. 72) Huo som udfar aff Kiöbstedenn met Hustru, Börnn 73) och Godz och bliffuer saa borte, at 74) handt kommer icke i Stadenn igienn indenn Aar och Dag at 75) bo, och will dereffter sidenn igienn nyde Borgerskaff, da skall handt hannom 76) winde aff ny. 110. Huo icke bliffuer Borgere indenn sex Uger. 77) Huo som sidder sex Uger 78) i Stadenn, och iche bliffuer 79) Borgere, böde emodt Konningenn tree Marck och Stadenn tree Marck, udenn handt haffuer det 80) met Fogedens, Borgemesters 81) och Raadz Wilge. 82) 111. Om Skiff driffuer i Öresundt. Worder nogidt 83) Skiff driffuendis udenn 84) Styremandt udi Öresundt, det som 63) Dette Cap. staaer i B. efter det 54de Cap.; i E. staaer Indholdet i det 27de Cap. 7) Dette Cap. er i E. Slutningen af det 3ote, hvis Begyndelse er det her følgende 110de. 64) Then samme Forwaring skal oc Bonden giöre ther Hosfruen er for döth, saa at Borgemester oc Radh wide hans Börns Möderne. E. 65) Ret were om theris Moder döer A. L. & om. 73) A. D. E. H. F. I. K. L. om. Börnn. 74) Aaret igiennem och will &c. A. L. it Aar och will &c. B. C. D. E. K. 75) H. F. I. om. at... borgerskaff. cat. were thet samme om Hustru döer fra Börn om theris Möderne C. 76) 66) dennem som Hustruen fradöer &c. H. F. I. 67) och F. feste Borgeskab paa ny E. miste Byret oe Bylow oc bör det at kiöbe sig igien paa ny H. F. I. thet siden L. 77) Er i E. det zote Cap. 68) hendes Börns H. F. I. 78) C. add. oc it Aar. 69) Dette Cap. udgjør i E. Slutningen af det 27de Cap. 79) fester Borgeskab E, 80) E. om. det met. 70) skal tilhöre at kreffue &c. E. 81) F. om. Borgemesters och Raadz. - Minde oc 71) F. og 1. tilføje her et Gap. om Leg oc doffwell. Taber noger Bymandz Söu i dobbel eller nogher legh meer en een Skeling penynge, tha scall dog then som wynder ey mere beliclde æn een öre pennynge. Borgemesters I. & om. cæt. 82) Loff A. E. L. minde H. F.-K. om. och Raads. 83) nogen Mands A. L. 84) A. L. om, uden Styremandt. nogenn Daunmarks 85) Borgere hörer till, det 86) skall ey were 87) Wrag. Menn huilckenn det paafinder, 88) handt före 89) eller 90) kundgiöre det til næste 9¹) Konningsgaardt, 92) oc haffue 93) muelig Biergelönn for 94) hans Arbeidt, 95) som gammell Sedvane weridt haffuer, och denn, som Skiffuidt tillhör, fange sit cigidt 96) igienn. 112. Ingenn spidalske Folck maa bliffue i Kiöbstedenn. 97) Ingenn 98) spidalske Folck maa bliffue udi Kiöbstederne. Will denn, som spipalsk er, icke met Wilge udfare aff Stadenn, da maa Borgemesterne 99) lade före denn Personn 100) paa deris') Kost till det neste Sancti Jörgens 2) Hospitaell met det 3) Godz. 113. Huo som offuerlöber Fogidt, Borgemester och Raadmendt. 4) Huo som offuerlöber, 5) Borgemester, Fogidt 6) eller Raadmendt met 7) wreedt Huff, eller) uquem Ordt, 9) handt böde hannem, som handt offuerlöb, 10) firethi Marck, desligest firethi ") Marck Konningenn och Stadenn. 12) Giör 13) handt hannem 14) Saar, gielde hans Hals, och hans Houidlodt i Konningens och Stadzens Wære. 15) 85) H. F. I. om. Danmarcks. 86) A. L. add. Skiff. 87) kaldis H. F. 1. 99) Borgemester A. L. 100) Spidalske A. L. hannem B. C. 1) hans A. B. C. D. K. L. add. egen. 88) finder C. F. I. 2) 89) D. om, före eller. L. add. thet. A. L. Klosters B. C. add. Kloster - Jörgens Klosters Spittall K. go) oc B. C. H. F. I. om. eller... det - L. 3) sit B. L. thenz K. add, thet. 4) Er i E. det 35te Cap. 91) H. F. I. om. næste. 92) Kongens Slot H. I. 93) bliffuer derfor mulig &c. A. tage H. I. - B. add. en. 94) A. L. om. for hans Arbeidt. for Skibs Arbeyd H. 95) B. add. och Umage, 96) Skiff K. 97) Er i E. det 33te. Cap. 5) offwerfalder B. Fogidt, Borgemester &c. H. F. I. K. 6) wor Ombodzmand, Scriffuer E. 7) eller obenbarlig skender met lastelige Ord hand &c. E. 8) B. add. giffuer dem oc C. 9) ubequemme Ordt C. K. ubequemmelig Ordt H. F. uquemmelige Ordt I. offuerfalder B. 10) 98) Huo som spydalske Sot fanger han skal nödes udt at faare inden den Tid som Borgemester oc Raad hannem forlegge. Giör han det icke, tha mua thi före hans (hannem did paa &c. F. H. I.) Godz til Sct. Jörgens Hospitale apaa hans Kost oc Thering E. H. F. I. 11) tyve Marck til Kongen och tyve Marck till Staden B. 12) H. add. XL Marck & om. cat. 13) worder hand Saar, gielde Halsen F. I. & om. cot 14) dennom B. 15) Laadtt A. Wold C. L. 114. Samme Ret er om Stadzens Thienere.") Denn samme Ret er och om 17) Stadzens Thienere och Budt, nar som de ere udi Konningens 18) och 19) Stadzens 20) Forfaldt. 21) 115. Ingenn skall kaste Ureenhedt udi Haffnenn. Huo som förer eller kaster nogenn Ureenhedt 22) udi nogenn Haffnn for Kiöbstedt, böde Konningenn tree Marck och Stadenn tree Marck derfore. 116. Om Mögding for sit Huus. nogenn Ingenn maa haffue 23) Mögding eller andenn Ureenhedt paa Stadzens Gade och Strede, for sinn Dör, Huus, eller Gaardt, 24) offuer tree Dage 25) effterat Borge. mestere 26) lader tillsige, 27) under tree Marcks Bröde till Konningen och Stadenn. 117. Om Höskenshuus. 28) Ingenn 29) maa haffue hemelig 30) Huus nermer Bystredit eller sinn Nabo, endt enn 31) rum Alenn, och iordgraffuidt, och ingenn ureenn Udflödt 32) till Gade eller Strede, eller 33) Nabo. Huo heremodt giör, böde Konningenn 34) tree Marck, och Stadenn tree Marck och 35) dertill tree Marck denn, 36) som paaklager. 57) 118. Ingenn skall bygge sinn Nabo for nær. Ingenn 38) bygge sinn Nabo Huus 39) eller anden Bygning nermer 4°) endt som Asiuns- 16) Dette Cap. hører i E. til det forangaaende 35te. 17) B. add. nogen offuerfalder; - hwo Byswane slar eller sargiör, nar &c. E. om Byswenue F. I. & om. Budt. 18) A. add. Bud. 19) A. B. C. L. add. Erinde och - Bysens E. 20) eller B. F. I. 21) Erinde E. F. I. 22) Urenlighedt B. 23) stede ureentt paa Gaden eller for &c. H. F. 1. 24) H. add. det som udkommer aff hans Gaard, Huus eller Staald F. I. hand schall ded jordgraffue saa at der ingen ond Lugt kommer aff i Byen Strederne eller (I. add. til) hans Nabo. Huo heremod &c, H. F. I. 30) Priviter eller Hemmelighedt nermer &c. B. sit Hyæmmelshuss E. K. K. sit Hemmeligheta I. to Alne C. Flod B. Utfuld E. til &c. C. 31) 32) 33) B. add. ver sin. Tilfludt eller Flud graffuit 34) A. om. Konningen... och dertil C. om. 25) Dages Rom A. L.-F. H. I. om. effter.. tillsige. 26) A. add. oc Raadmendt. 35) 27) hannom derom adtware B. 28) Dette er i E. det 37te Cap. 39) Haffuer nogen (Ingen haffue I.) sin hemelig hysken nermer Byen eller i Strede end som schielligt ehr. Huo som ded haffuer i sin Gaard Konningen tre Marck. om hand therpaa kiærer I. & om. cat. 36) Naboen E. H. F. 37) E. H. F. I. add. oc bryde tug op then Bygningh som han nermere (for neer F. H. 1.) bygt haffuer. 38) B. H. F. I. add. maa. 39) H. F. I. om. Huus... Bygning. 40) H. F. I. add. ennd hans egen Jord thillrecker mendt,) tillskickidt aff Borgemester och Raadmendt, töckis got, Ret och Skiell at were, under 12) tree Marcks Bröde 43) till Konningenn och Stadenn, och sidenn bryde 44) op igienn denn ulouglige Bygning. 119. Udenbyesmendz Godz at besette for Gieldt. 45) Fogidt, Borgemester och Raadmendt haffue fuld Macht i Kiöbstederne, at lade besetthe 6) Udennbyesmendz Godz, de som dennem eller deris Medborgere 47) er nogidt gieldskyldig met 48) retthe, till saa lenge de faa deris Bethaling, 49) undertagendis de, som ere till Stadenn kommenn udi Konningens eller Herskaffs 50) Forfaldt, 5') 120. Om uret Alenn, Skieppe och Wecht. 52) Huo som worder befundenn 53) met uret 54) Alenn, 55) Wecht, 56) Bösmere, Skieppe, eller andre 57) Maader, böde 58) förste Tiidt tree Marck till 59) Byenn, andenn Tiidt sex Marck, och tredie Tiidt möste 60) sinn Houidlodt, och sidenn61) römme Stadenn. 121. Om Udlending döer. 6) Döer nogenn Mandt, Suendt eller Quinde i Kiöbstedenn, som icke haffue Arffuinge udi Stadenn, eller nerverendis 63) udi Landit, da skall Borgemester och Raadmendt met 64) Fogedens Widskaff, 65) lade annamme denn Dödis Godz, och enten med Huus eller Steenbrue eller med nogen Bygning uden som Fogeden, Borgemester och Raad tyckis ret oc schielligt werre, under tre &c. 41) Siunsmend B. C. add. ther. 42) wid B. 43) Böder C. 44) udbryde igienn &c. L. 45) Er i E. det 38te Cap. 53) funden E. H. F. I. 54) wrang E. H. F. I. 55) H. F. I. add, kande. 56) E. H. add. Pund. F. I. add. Pundere. F. H. 1. om. wecht. 57) noget andet slicht, böde &c. E. nogit andet falsch maall F. H. I. 58) H. om. böde... tredie Tiidt. 59) E. add. Konig oc. K. om. till Byen. 60) XX Marck, fierde Tidt XL Marck och römme Byen E. 46) A. B. E. K. L. add. och hindre - oc behindre. 47) Borgere A. Bysmendt E. 48) B. om. met retthe. C. add. 61) saa A. L.B. C. F. H. I. om. siden. 62) Er i E. det 45de Cap. er bosiddende H. i Landet neer besiddende da &c. F. I. Asyn E. H. F. add. oc Paasyun. I. add. oc 49) E. add. eller fuld Forwaring & om. cat. 50) A. add. Erinde eller.udi Stadzens K. 51) AErinde B. Erinde oc Forfald C. L.-K. add. eller Herskaffs erinde. 52) Er i E. det 43de Cap. 63) 64) udi E. 65) aasiun. holde det till Giömme, saa lenge at 66) retthe Arffuinge komme met skiellig Beuiisning indenn Dag och Aar. Komme67) de detz forindenn, da skall dennom ant. wordis deris Arff 68) friit ubehindrit, udi Fogedens Asiunn, 69) och 7°) giffue Kon. ningenn 71) tree Marck. 72) Om de Arffuinge ere besiddendis 73) udenn Rigidt, da giffue de Konningenn tree Marck, 74) och Raadit huer thiende 75) Penning aff 76) hans Godz, som dödt bleff. Kommer der ingenn Arffuinge indenn Dag och Aar, da er Konningenn hans Arffuing, och det Godz skall antwordis Konningens 77) Fogidt, eller huem Konningenn det 78) unde will. Doch huer thiende 79) Penning til Raadit, som forschreffuidt staar. 122. Om Slagsmaall. 80) Bliffuer nogenn Mandt slagenn udi Kiöbsted enn, 81) were seg enthenn Udennbyes- eller Indennbyesmandt, och 82) worder handt slagenn eller dragenn 83) modt Skiell eller 84) Ret, da skulle de Nabo, 85) som 86) nerwerendis ere, komme hannem strax till Hielp, och undsetthe denn, som Uret skier. Findis nogenn, som det well weedt, och icke saa will giöre 87) sinn Nabo 88) Undsetningh, böde Konningenn och Stadenn thi 89) Marck. 123. Huo som falder for nogenn Bröde. 90) Huo falder for 91) nogenn som 66) til E. 67) H. F. I. I. om. at. om. Komme... forinden. 68) gotz F. I. 69) Nerwerelse B. 70) E. add. thi. F. I. add. de. 71) E. om. Konningen. Bröde i Kiöbstedenn, handt skall först böde emodt 72) B. H. F. 1. add. om Arffuingerne ere bosiddendes inden Riget. 73) bosiddendes C. H. E. add. i Riget; ere thi oc besiddende. 74) E. H. F. I. add. som for er rört, 75) XX C. tiuffuende F. 76) E. H. F. I. om. aff... bleff. 77) wor Ombudzmand och Scriffuer, doch huer thiende &c. E. 78) B. add. helst. 79) XX C. tiuuende F. So) Bordage E.; er i E. det 46de Cap. $1) Kiöbstederne A. Staden B. 82) C. om. och worder... Ret; -töttet eller dragen &c. E. H. F. I. 83) drepen A. B. om. eller dragen. 84) och A, B. 85) E. om. Nabo. 86) B. add, der strax; ther nest bo, were seg Dag eller Nat, hwat heller Klocken gaar eller ey, löbe strax thertil oc rette then som uret &c.E. der nest bo, om det dennem til widende worder, were sig Dagh eller Nat &c. F. H. I. (det øvrige ligesom E. 87) redde, böde X Marck halffue till Kongen och halffue till Staden eptersom Sagen ehr stor eller liden till. H. F. I. Medborger A. 88) 89) ni E. go) Er i E. det 47de Cap. 91) i F. H. I. hannem, som Skadenn skieer, 92) och sidenn till Konningenn och Stadenu, som Brödenn 93) er till. 94) 124. Huo som nogen Borgere truer eller feider.95) Huo som nogenn Borgere truer, feider, 96) höder eller undsiger, och will icke nöyes met Rettergang, 97) handt skall Borgenn 98) setthe, at handt icke denn andenn arge 99) eller Skade giöre will, eller Skade paaskynde 100) aff¹) nogenn andenn Mandt paa 2) hans Wegne, menn 3) lade seg nöye met Ret. 4) Will handt icke Borgenn setthe, da maa handt setthis i Stadzens Giömme 5) och Hechte, indtill saalenge handt faar 6) seg 7) bedre berodt. 8) 125. Om Testamente. 9) Indtidt Testamente maa fuldburdis 10) eller udgiffuis udi ") nogenn Kiöbstedt, för endt denn Dödis Gieldt er redeligenn 12) udgioldenn dennem, 13) som i Stadenn ere, som 14) paakreffue, 15) och 16) kunde beuise samme Gieldt. ringon 126. Huo som andenn ihielslar. Huo som nogenn '7) ihiellslar i Stadenn, handt böde 18) Liff for Liff, huor 19) och nar handt paafindis. 20) 92) langer A. fick B. 93) Sagen C. E. F. E. add. er stor eller liden til. Schaden I. 94) F. H. I. tilføie her et nyt Cap. Huo som forbryder seg i Staden och undkommer och icke böder, hans naffn schall schriffues i Stadzens bog, saalenge till hand haffuer böth for syn gernyngh. Worder han oc greben, tha scall han pynes effter som hans bröde er till, enthen stoer eller liiden. worder tilsynde at hand wil tale seg til rætt som tilbör E. 7) K. om. seg. 8) H. 1. F. add. om ded worder kiært for Fogeden, Borgemester och Raadit. 9) Er i E. det 49de Cap. 10) fuldtgiöris B. F. H. I. H. F. I. om. eller udgiffuis. 11) F. H. I. om. udi... Kiöbstedt. 12) 95) Er i E. det 48de Cap. 96) F. H. I. om. feider. 97) Loug och Ret B. Rette E. F. H. I. rettgang K. 98) wissen H.-F. I. add. oc wissen. 13) den F. H. 99) H. I. F. om. arge eller. 100) paaföre B. 1) E. om. aff... Ret. 2) L. om. paa hans Wegne. 3) H. I. F. om. men... Ret. 4) Rettergang C. Retten L. 5) Forwaring och Hectigelse B.-H. I. F. om. Giömme och. 6) seg anderledes besinder B. fanger C. I. K. E. H. I. om. redeligemn retteligen udgullden A. gialden E. utgulden F. I. K. betalt och redeligen giullden och som bevislig Gieldt ehr B. & om. cat. tilbörligen ubetalit C. 14) H. F. I. om. som oc. 15) oppaakreffve H. I. 16) A. L. C. K. om. och... Gieldt, och bewiseligt ehr F. H, I. 17) H. 1. F. add. Mand eller Quinde. 18) giffue B. 19) I. om. hwor... paafindes. F. om, hvor och. 20) greben worder F. H. (71) 127. Huo som andenn giör Saar. 21) Huo som andenn giör Saar met Suerdt, Kniff eller andre Waaben 22) udi Kiöbstedenn, böde for Mundz 25) Saar sex Marck denn, som Skadenn fick, for thu Mundz 24) Saar tolff 25) Marck, Konningenn och Stadenn huer dennem saa megidt. Worder Saar dybere eller 26) större, da böde effter Dannemendz Töcke. 27) 128. Worder nogen lytter. Worder nogenn lytther aff 28) Saar eller Slag, 29) da skall det wurderis 30) aff31) Borgemester och Raadmendt, och bödis effter deris Sigelse for 32) sinn Bröde. 129. Bryder nogenn Daare. 33) Bryder nogen Daare 34) udi Kiöbstedenn, som 35) icke haffuer at böde met, handt maa 36) pines och 37) plichtes aff Fogidt, Borgemester och Raadmendt, som 38) dennom töckis effter hans Bröde. 39) 130. Huo som hugger Haandt eller Fodt aff nogenn. Huo som hugger Haandt eller Fodt aff nogenn udi 40) Kiöbstedenn, eller udstinger Öyenenn paa nogenn met 1) Foracht och 42) wreedt Huff, det er halslös Gierning, och hans Houidlodt i Konningens och 45) Stadzens Were. 44) 131. Huo som andenn trelberger. Huo som anden trelberger, böde hannom, som Skadenn fanger, firethi Marck, Konningenn och Stadenn huer dere 45) tiuffue Marck. 21) Er i E. det 63de Cap. 32) F. H. I. om. for sinn Bröde. 22) E. add. med wred Handh. 33) 23) it B. therfore som i Loghen staar skriffuit E. & om. coet. mundt L. 34) Staaer i E. i Slutningen af det 49de Cap. B. add. eller anden Ugierningsmenniske. - 24) tuemundis A. tuemondit B. L. tilføier i en Anmærkning: II mundz ssaar er II hull paa Dörre op udi &c. C. Dare E.-F. om. Daare F. H. I, om. udi Kiöbsteden. 35) och F. H. I, saaret. a5) XI C. 26) och B. 27) Sigelse B. 28) saar eller slagen da &c. F, 29) I. add. enar som hand greben worder. (Dette Tillæg hører udentvivl til det i I. umiddelbar foran gaaende Cap. 126). 30) wurdis F. 1. 31) B. F. I. add. Fogden. 36) scal F. H. I. 37) B. om. och plichtes. 38) E. F. H. I. om. som... töckis. 39) E. add. ath en anden seer wedh. 40) F. H. I. om. udi Kiöbstedenn. 41) udi wrede eller med forraad, det &c. F. H. 42) eller C. eller udi wrede, det &c. I. 43) H. I. F. om. och Stadzens. 44) Wold A. B. 45) dennem saa meget A. 132. Om Dige och Plancker nederfalder. 46) Om Dige eller Plancker forderffuis eller nederfalder for nogenn Mandz Forsömmelse i Fredethime, 47) da skall handt, som det Rum tilhörer, det böde 48) indenn tiuffue Dage effter 49) hannom tillsiges. Rædis 50) mandt 51) for 52) Orloff och 51) Krig, da skall handt det böde samme Dag. Giör han det icke, da skall handt setthis i Stadzens Giömme, och 54) tage sidenn aff hans Godz och 55) böde och bedre met saa megidt, som widtorff; 56) dertill skall handt böde Konningenn sex Marck, och Stadenn sex Marck for Offuerhörighedt. 57) 133. Behöffuer Mandt nogidt till Stadzens Behoff. 58) Skieer det och saa, at Fogidt, Borgemester och Raadmendt behöffue, 59) och ere begierendis till Stadzens Nötthe och Behoff, 60) udaff nogenn Bymandt, 6) Tömmer, Steenn, Liim, 62) eller andit saadant, 63) huadt handt haffuer udi sinn Gaardt och Huus, da skall handt det tillade, och tage der Fylleste fore. Will handt det icke, da möste det 64) samme, 65) de 66) ombede. arab (pe 134. Om Brödkiöb. 67) Huilckenn Borgere, som icke will holde Fogedens, Borgemesters och Raadmendz Budt om Brödt at bage, saa som Tidenn tillsiger 68) paa Kornidt, och de bage smerre 69) Brödt endt de haffue sagdt: 7°) worder nogenn kierdt 7') aff Menighedenn derfore, möste alt sit Brödt denn förste Tiidt, 72) som handt da haffuer, och det 73) skall giffuis fattige 74) Folck i Gudz Naffnn, andenn Tiidt tree Marck met Brödit, 46) Dette Cap. er i C. det 117de. 60) törffue wed I. 47) Fredtid A. B. L. Fredens Tiid C. friit H. 48) ferdigt giöre A. C. L.-B. add. och forbedre. 49) B. om. efter... tillsiges, -Rum siden hannom &c. H. F. I. K. 61) 62) Borgere eller Bymænd Tömmer &c. A. L. Kalck B. 63) H. F. I. om. saadant. 52) för I. handt L. 50) bode (?) H. bede F. bedis I. 51) I. add. och. - 53) H. F. I. om. och Krig. 54) B. om. och tage & seqqv. 55) at A. C. K. L. 56) wederturff I. wedtörff L. 57) handt sadt offuerhörig K. 58) Dette Cap. mangler i C. 59) bedis at haffue och will till &c. H. I. bedis at haffue wille till &c. F. 64) seg thet samme Embede I. 65) alligeuel B. & om. cat. som H. K. 66) som the af hannom begerindes er A. L. 67) Dette Cap. er i C. det 118de. 68) ehr till B. 69) mindre F. H. 70) satt B. sett C. 71) kiendt C. 72) Gang A. L. & sic in seqq. 73) dertill III Marck; anden &c. H. 74) I. om. fattige Folck. (71*) tredie Tiidt sex,5) Marck, 76) fierde 77) Tiidt firethi Marck met Brödit, halff Penninge 78) till Konningenn, och halff till Byenn, och möste 79) sidenn 80) sit Borger. skaff, nar 81) som Borgemester och Raadt töckis, for Uliudelse 82) Skyldt. 135. Om Bryggere och andre Embitzmendt.83) Samme Ret skall were om Bryggere, Sudere, 84) Smeder, Schredere, och andre 85) Embitzmendt. 86) 136. Huo som holder seg for Raadmandt oc handt icke er. 87) Huo som holder seg for Raadmandt och handt icke er tillskickedt aff Borgemestere och Raadmendt och aff Menighed enn, 88) som 89) hannom bör, handt mö. ste 9°) sinn Hals, och hans Houidlodt i Konningens Were. 91) 137. Huo som straffer Dom.92) Huilckenn 83) Sag, som begyndes udi Kiöbstedenn och endis for Fogidt, Borgemester och Raadmendt aff94) deris Byes Ret, 95) som Konningenn dennom giffuidt haffuer, det skall stadigt och fast bliffue. Huo her emodt 96) siger, handt forbryder sinn Houidlodt till Konningenn och Staden, udenn nogenn aff Raadit sagde och 97) dömde hannem uret Dom 98) aff, som för er sagdt, 99) da gange 10°) som Ret er. 138. Huilckenn Borgere, som far aff Stadenn sit AErinde.') Huilckenn 2) Bymandt, som udfar aff Stadenn for sinn AErinde Skyldt, och achter 75) III F. I. K. 76) B. C. I. L. add. och miste Brödit. 77) A. om. fierde... Marck. 78) H. om. Penninge. 79) och were sin (siden F.) Borgerskab fra nar &c. H. F. I. 80) B. om. sidenn. 81) B. om, nar & cæt. 82) Uhörsom H. F. I. & om. Skyldt, 83) Dette Cap. er i C. det 119de. 84) Skoffmagere A. L. 85) alle B. 86) C. add. i Stadenn. 87) Dette Cap. er i C. det 120de; i E. det 22be. 88) Menighedens Sambtycke A. & om. som hannom bör. E. om. oc... Menighedenn, 89) efftersom widbör B. go) haffue forbrut sinn Hoffuetlot &c. E. 91) Wold A. C. L. werie H. 92) Dette Cap. er i C. det 121de. 93) Huo som begynder Sag udi &c. H. 94) effter A. B. C. H. F. I. L. 95) A. L. add. oc Priuilegier. 96) A. C. K. L. add. giör eller. 97) F. H. I. om. och döende. 98) H. I. F. om. Dom aff. 99) B. om. som... sagdt. 100) A. C. L. add. siden saa megit.-F. H. 1. add. derom. 1) Dette Cap. er i C. det 122de. 2) A. L. add. Borger eller. - Mand i Staden som &c. H. seg borte at were lenger endt sex Uger, handt skall skicke enn 3) udi sinn Stedt, som suarer for hannom, och fult 4) giör, om nogenn AErinde komme, 5) som Konningenn och 6) Stadenn Macht paaligger. Huo det icke 7) giör, böde Konningenn sex Marck och Byenn sex Marck. 139. Om Borgere Sön taber Penninge udi Dobbel. 8) Taber nogenn Bymandz Sönn 9) udi Dobbel, eller udi nogenn 10) Leeg mere endt enn Skilling Penninge, da skall doch denn, som ") winder, ey mere beholde, endt enn Öre Penning. ¹²) 140. Om Skade aff Waade-Ildt. 13) Huilckenn Mandz Huus eller Tag, 14) som nedt worder brudit eller 15) tagidt, nar Waade-Ildt 16) kommer ¹7) och lös er, da skulle alle de, for Ildenn 18) bo, giöre hannom 19) skadelös, som Fogidt, Borgemester och Raadmendt töckis at skielligt er. 141. Huadt Borgemester och Raadmendt oplegge. 20) Huadt Fogidt, Borgemester och Raadmendt oplegge ) met Konningens Fuldordt 22) oc Samtöcke, det bliffue stadigt och fast. 23) Huo heremodt giör, böde Konningenn firethi Marck, och Stadenn firethi Marck. 142. Om Hospitaels-Folck. 24) Denn, 25) som er indgiffuenn udi hellig 26) Geist-Huus eller 27) andre Hospita ell, 3) A. B. C. D. L. add. anden. 4) Föllest D. 5) paakommer A. B. C. H. F. I. L. 6) eller A. H. F. I. K. L. 7) L. om. icke. 8) Dette Cap. mangler i C. 9) Borger Sön A. L. 10) anden B. - D. add. Spiell eller. 11) samme A. 12) L. tilføier i en Note: öre penninge er femten Penninge. 13) Dette Cap. er i C. det 123de; i E. det 29de. 14) Gard C. 15) E. om, eller tagidt, 16) Waalde yldt L. 17) paakommer C. L. 18) Ilden E. er lös tha skulle &c. E. 19) A. L. add. thet Nedbrudt. 20) Dette Cap. er i C. det 124de. 31) C. K. add. i Stadenn. 22) Fogid eller Konningens egen Sambtycke A. B. L. - F. H. I. K. om. fuldordt och. 23) fastholdendis A. L. fastholdit C. 24) Dette Cap. er i C. det 125be. 25) The A. B. C. F. I. L. 26) noget hospitall &c. K. 27) H. F. I. om. eller... Hospitaell. denn 28) maa icke kiöbe 29) till Forprang. skatte met Byenn. 31) 566 Huilchenn aff dennem det giör, handt 30) 143. Huo som borttager nogidt aff Stadzens Brygge. 5) Huo som tager Tömmer eller Fiele aff Bryggenn, det 33) som hende tillhör, handt böde sex Marck, och 54) böde Bryggenn 35) till met igienn. 144. Om Haardrag och Neffuehug. Huo som andenn slar Puust, 36) drager i Haar, eller 87) om Næse, Kindbeenn, Öre, 33) eller riffuer hans Kleder, eller 39) kaster hannom omkuldt, eller skiuder hannom i Dönde 40) met wreedt Huff, böde hannom, som Skadenn fanger, tree Marck, Konningenn och Stadenn huer dennom saa megidt. 145. Huo som fanger Hug i Dobbelspill. 4) Huo som fanger Hugg eller Puust udi Dobbellspill 42) aff denn, som meddobler, denn, som Huggene udgiffuer, böde hannom intidt, som Huggenn fik, 45) menn handt skall böde till Konningenn och Stadenn, som ") Brödenn 45) er stor till. 46) 146. Bliffuer nogenn ihiellslagen i Dobbelspill. Bliffuer nogenn ihiellslagenn i47) Dobbellspill, 48) handt 49) iordes hos 50) Gallien, och denn, som hannom ihiellslog, böde 51) Liff for Liff. 28) the A. B. C. F. I. K. L. 29) kiöbslaa A. D. H. F. I. K. L. 30) A. C. add. skal och. 31) A. L. add. till Koningen. 32) Dette Cap. er i C. det 126de eller det sidste Cap. 33) eller hvad som &c. C. 34) och ther offuer igien böde hues Skade paa Bryggen er skied. A. L. at B. H. F. I. K. 35) Broen B.-C. add. sinn Schade. H. F. I. K. om, till. 36) eller F. 42) B. om. Spill. 43) indtager A. L. fanger F. 44) A. L. add. Huggene och. 45) Skaden C. 46) A. D. F. H. I. L. add. Sammeledis bliffuer nogen slagen med eth Slag (A. om. med eth Slag) med Staff, Stang, Tre, Steen, Kölffue, Been, eller nogit andit, saa hand theraff ey (A. om. ey) bliffuer saar eller lemmelest, böde hanuom som Skaden fick, 6 Marck, Konningen och Staden huer 6 Marck (3 Mk. F. H. I.) Penninge. 37) och griber hannem idelige (illelige I.) om hans Næse &c. H. eller griber hannem tilluge om Hals, Næse &c. F. 47) paa F. I. 48) Dobbel B. 38) eller andenstedtz paa hans Liiff eller &c. F. H. I. 39) med Hender Suerd eller Kniff eller &c. F. H. I. 40) A. L. add. och Skarn. - Döngit H. 41) Er i E. det 50de Cap. 49) A. B. H. L. add. skal. 50) under B. C. E. F. H. I. K. 51) giffue E. F. H. 1. K. 147. Huo som slar anden i sinn egenn Gaardt. Huo som slar 52) andenn Mandt 53) i ha i hans eigidt Huus eller Gaardt met ret ret 51) Foracht, enthenn slar Hosbondenn, Hustruenn, eller deris Thiuuende, 55) eller nogenn anden, som 56) de 57) tillstede 58) Huus och Gaardt, 59) handt haffue forbrut sinn Hals och hans Houidtlodt i Konningens Were. 60) Huo som skiuder udi nogenn Mandz Huus eller Gaardt met Röer, 6) Armbörst eller Spiudt, eller kaster met Öxe, Steenn, eller andenn Wabenn, som 62) handt will Folck Skade met giöre, worder nogenn deraff Skade 65) fangendis, 64) saargiort eller drebenn, da er det halslös Gierning. Denn 65) samme Ret er och, om nogenn worder saargiort eller slagenn 66) udi hans egidt Skiff. 148. Huo som andenn skiuder i Wandt. 67) Huo som andenn skiuder i Wandt 68) met 69) wreedt Huff, handt böde hannom sex Marck derfore, Konningenn och Staden huer dere saa megidt. bu all sia 149. Huo som griber nogenn Ugierningsmandt. 7°) Huo som griber 7) eller hindrer nogenn Ugierningsmandt 72) paa hans Flucht, 75) nar handt flyr och wilde undkomme for sine Mösgierningers 74) Skyldt, och 75) antworder saadann in Ugierningsmandt Fogedenn 76) udi Haandt, 77) handt skall haffue 52) gaar i anden Mandz Huus med Foract oc slar Hosbonden &c. F. H. I. 53) C. add. ihiel. 54) C. om. ret. 55) A. L. add. eller theris Giester - Ombudt C. hion F. H. I. thönde L. 56) som tillstede er i Huus eller Gaardt A. L. 57) hand F. H. I. 58) stander til F. H. I. 59) Hiem B. 60) Wold A. L. Werge B. H. 61) F. H. I. om. Röer. 62) i den Mening at hand will giöre en anden Schade dermed, &c. B. 63) H. om. skade.... eller. 65) B. om. Denn &c. 66) ihielslagen F. H. I. 67) Staaer i E. i Slutningen af det 52de Cap. 68) Stranden E. watn I. K. 69) F. H. I, add. willie och. 70) Er i E. det 51de Cap. 71) paagriffuer A. L. 72) udedisk Mand eller Quinde B.-H. add. och (op?) 73) Rychte B. - F. H. I. om. nar... skyldt. 74) ugierninger L. 75) tha A. L. hand skal antworde hannom &c. B. da skall hand antworde &c. F. H. I. 76) Konningens Foged F. skadder eller dre- 77) ben &c. I. skuden eller drepter &c. F. A. B. add. och och den som hannom griber bör noget aff hans Godz for &c. F. H. I. 64) giort A. skeedt L. enn Deell 78) aff hues 79) Biering handt haffuer 80) paa seg, for sinn Umage, effter 81) Borgemesters och Raadzens Töcke, som 82) skielligt er. 150. Huo som bryder Torgfridt.83) Huo som bryder Torgfridt paa 85) ret Torgdag, som 86) aff Konningeun giffuen er, handt böde denn, Skadenn fanger, firethi Marck, Konningenn och Stadenn huer dere saa megidt, och 87) denn Torgfridt stander fra Solenn ganger op om Morge. nenn och 88) nedt om Afftenenn. 151. Om Tiuffue och Ugierningsmendt gribes i Kiöbstedenn. Tiuffue och Ugierningsmendt, 89) som grebne worder i Kiöbstedenn, de skulle hindris 9º) udi Fogedens Giömme till neste Tingdag, derfore skall Fogedenn enn Tiidt huert 91) Aar haffue fire Penninge92) aff huert Madskaff, 93) som udi Stadenn bo. 152. Griber Udenbyesmandt sinn Tiuff. Griber nogenn Giest eller Udennbyes mandt sinn Tiuff, 94) handt lade 95) der giöre hans 96) Ret och handt fange seg selff Dom 97) offuer sinn Tiuff. Will handt och 98) före 99) sinn Tiuff bort met segh, da haffue det udi 100) Fogedens och Raadzens Minde och före hannom sidenn huort hannom löster. 153. Huo som slar Konningens och Stadzens Wechtere. Huo som slar Konningens ') eller Stadzens Wechtere om Natthetiidt met Foracht 78) Bödning for sin &c. C. 79) hans Betringh E. & om. handt.... Umage. L. om. hves. 80) B. add. samme Tiid. 81) E. add. wor Ombodzmans oc Scriffuers. F. H. I. add. Fogedens. 82) F. H. I. om. som... er. 83) Er i E. det 52de Cap. 85) i Byen eller saa lancth som Byss Marck recker thend Dag som Torgedag er, hand böde &c. E. $6) A. B. C. D. E. F. H. I. K. L. om. som... er. 87) om B. 88) och till Nedergang om &c. A. L. 89) alle andre udediske Mend B. go) henföris B. heftis och forwaris C. 91) om Aaret A. C. L. 92) Daller A. Marck C. 93) Mand B. Mandskaff D. Giest eller Udenbyesmandt C. men disse Ord er øjensynligen laante fra det følgende Cap., som i C. er sammentrufken med dette saaledes, at Ordene: griber nogen ere udeladte. 94) A. add. i Staden B. F. H. I. add. udi nogen Kiöbsted. 95) B. add. hannem - F. H. I. om. lade giör ther hans &c. 96) sin K. 97) Dommere B. C. Domme I. 98) A. L. add. selff. 99) fören bort &c. I. 100) met A. B. C. L. 1) C. om. Konningens eller. handt haffuer forbrut sinn Hals, och hans Houidlodt i Konningens Were.) Skyldes 3) nogenn derfore, och handt siger ney, werge seg selff 4) tolffte. 154. Slar och Wechtere andenn Mandt. 361 Slar och Wechtere nogenn andenn, 5) udenn skiellig Sag, handt lide denn samme Ret. 6) 155. Finder Wechtere nogenn ukiendt om Nattetiidt. 7) Finder Wechtere nogenn ukiendt 8) om Nattetiidt paa Gadenn, effter 9) Klocke.') Thimenn er widt Ni, da skall handt fölgis ") till sit Herberge. Haffuer handt icke Herberge, da maa handt antuordis 12) udi Fogedens 13) Giömme 14) till 15) Dagenn, da skall handt giöre reede 16) for seg, hui handt saa 17) natthis herbergelös. 156. Om Quindfolck tagis met Woldt.18) Huo 19) som Quinde eller Mö met Woldt tager udi nogenn 20) Kiöbstedt, handt haffuer forbrut sinn Hals, och 2) hans Houidlod udi Konningens och Stadzens Were. 22) 157. Huo som kalder andenn Skalck. 23) Huo som anden kalder Skalck, eller andit desligest ubequemdt, 24) udi hastigt 25) 2) Woldt A. L. och Stadzens Wold B. C. werie H. 3) sigtes B. wil hand werie sig att hand dett iche giorde, da werge &c. F. H. I. et 4) med tolff Mendt B. C. med tolff Mends Eed eller stande sin Ret som för er sagt F. H. I. 5) uskyldig, da lide &c. B. Mand uden all Skylld, hand &c. D. Mand L. 6) Straf A. L. 7) Er i E. det 53de Cap. 8) ubekiendt Mand B. D. wandrendis E. Mand F. H. I. L. & om, om natthetiidt ukiender. 19) E. om. effter... ni. 19 10) Klocken er widt &c. A. B. D. L. Klocken haffuer slagitt ni C. F. H. I. 11) ledes E. F. H. I. 12) sette Borghen eller settis udi &c. E. F. H. I. 13) Stadsens H. I. 14) Hender C. 15) A. L. C. F. H. I. K. add. anden - B. D. add. om andenn. 16) Skiell C. E. F. H. I. 17) gick paa Gaden herbergelös B. war herbergelös saa paa Nattethide C. gick saa om Nattethide E. gick paa Gaden F. H. I. 18) Er i E. det 54de Cap. 19) Hwilcken Mand eller Suend som &c. E. F. H. I. 20) Staden, handt &c. F. H. 1. 21) E. F. H. I. cm, och... were. 22) Wold A. B. C. D. K. L.. 23) Dette Cap. følger i C. efter det næste Cap. ; staaer i E. i Slutningen af det 54de Cap. 24) uquems Ord A. B. F. H. I. uquemme Ord Ubequemsordt D.-E. om. ubeqvemt... druckenskaff.

25) Hastighedt eller i Druckenskaff &c. C. F. H. I. (72) Modt 26) och 27) Druckenskaff, böde hannom, som saa kaldis, tree Marck, Konningenn och Stadenn huer dere saa megidt. 28) 158. Kalder och nogenn Mandt eller Quinde, som uberöchtedt er. 29) Kalder 30) och Mandt eller Quinde nogenn Dannemandt, Suenndt, Quinde eller Mö, som uberöchtidt 3') er, 32) Tiuff, Forreder, Hore, 33) eller nogidt 34) deslige, det som AEre paarörer, 35) och kandt det icke beuiseligt giöre, böde hannom eller hende, som handt saa kalder, firetli 36) Marck, 37) Konningenn och Stadenn huer dere saa megidt. Kandt handt det icke udgiffue, da slaes 38) till Kagenn, eller löse sig fra Saguolderenn, 39) Fogidt, Borgemester, 40) som handt kandt met den. nom tilleens worde. 4¹) 159. Om beröchtede Folck bliffuer saa kaldit. 42) Kalder 43) och nogenn som för er rördt Mandt eller Quinde, dennom 44) som endt 45) beröchtedt ere for saadann Sag, och handt det doch iche kandt beuiise, böde saadant beröchtidt Folck tree Marck, Konningenn och Stadenn huer dere saa megidt. 46) 160. Findes nogenn ondt Mandt eller Quinde, som taler uærlige paa denn, som ærlig er. 47) Findis nogenn ondt 48) Mandt 49) eller Quinde udi Kiöbstedenn, som ubequemme. 26) Maade A.. 27) eller A. B. D. K. L. 39) E. F. I. om. Sagvolderen. 40) A. C. E. F. H. 1. L. add. och Raadt, 28) B. F. H. I. add. Wil handt werge sig, da wer- 41) komme F. H. I. ge sig med tolf Mendis Eed, eller böde som 42) Staaer i E. i Slutningen af det 55de Cap. -sagt ehr. 43) 29) Eri E. det 55de Cap. Giffues oc nogen Mandt eller Quinde lastelig Sagh thi som obenbar beröcht ere &c. E. 50) Kallis och nogen Danneman &c. E. 44) D. K. L. om. dennom. 31) ubrödelige C. E. H. icke brödelige F. I. 45) B. C. om. endt. 32) C. add. Skalk. 46) 53) F. H. I. om. hore. 31) anden Skendselssag tillegger som &c. C. - I. om. deslige. E. add. Men nar som sadant beröchtet Folck haffuer loglig sagt seg sadan Sagh fra, thereffter skal bödis som för er rört. 47) Staaer i E. i Slutningen af næftforegaaende 55de 55) gialder E. gieller paa F. H. I. 56) twenne XL C. H. I. 37) E. F. H. I. add, oc Dannemandz Bön oc. 38) skall hand fölges till Fogdens oc löse sig fra Fogidt &c. C. Cap. 48) F. om. ondt. 49) E. F. H. I. om. Mandt eller, lige50) taler paa nogenn Dannemandt eller Quinde, 51) det 5a) som ubeuiseligt 53) er, denn 54) skall setthis paa Kagenn, och sidenn drage Steenn aff By, 55) och hans 56) eller hendis Godz udi 57) Konningens och Stadzens Woldt. collo Thi 58) forbiude wi alle Fogeder, oc 5) wore Embitzmendt, och alle andre, fornefnte wore Borgere udi 60) wore Kiobsteder heremodt at hindre eller hindre lade, eller udi nogenn Maade uforretthe, under wor Kongelige Heffnn och Wrede. 61) Datum 62) in castro nostro Hafniensi, die beatæ Julianæ virginis. mini MCDLXXXIIII 63) nostro sub secreto. zognili od mornak manand santo.

Efter det 57de Cap. folger i B.: Anno Do audio (reqia noob abens doo

  • sb she fir

emmes get slly Tsarsbām Cap. 50. Döer Bonde och Hustruun wed icke at hun er met Barn. 64) Döer Bonden oc Hustrun weed iche, att hun ehr med Barnn, kommer saa Bondens Arffuing 65) till Gaarden och tager hans Arff, och siger, att de haffuer icke Börnn 66) sammen; thi kandt Du hannem iche arffue. Nu weed hun iche, att hun ehr med Barnn och giffuer ud Arffuen; siden rychtis ded, at hun ehr med Barnn. och dend, som tog Bondens Arff, fanger dett att wide, och gaar saa till och dreber hinde, thi hann will iche gierne miste Arffuen, eller 67) hand forgiör hinde i andre Maade med Troldomb eller Forgifft. Jordes hun och det obenbaris siden, at hand forkom hindes Liiff och der ehr sand Widnisbyrd till, da schall hun tagis aff Jorden igienn och hindis Lig 68) schall opschieris; hittis da i samme Liig itt Barnn 50) uquemmelige F. H. I. 51) Dannequinde A. F. H. I. L. E. add. eller Suend. 52) D. om. det. det som hun ingellunde bewise kan, hun schall &c. F. H. L. To153) bewiseligt D. 54) hun skall hudstryges oc springe af Kaghen och &c. F. H. I. 55) D. add. som dertil er skicket. 56) E. F. H. I. K. L. om. hans eller. 57) tage Koning oc Byenn E. F. H. I. 58) Herforan staaer i C.: "Alle thisse Artickelæ haffue Wi unt oc giffuit forne wore Borgemester Raadmendt oc menyge Almuæ y wore Kiöbsteder, att the theraf muæ forbedres." 59) A. L. om. och, Go) her udi Malmö F. H. L. bis 61) baade H.-F. om. och wrede. 62) Förste Tiidt giffuet och stadfest aff Koning Christiann, then förste aff thet Naffo, paa Kiöbenhaffns Slott, ther mand skreff Anno Domini 1447, siden forbedret och stadfest aff Koning Hans paa Kiöbenhaffns Slot (L. add. Scte. Juliane Jomfrues Dag) ther man skreff Anno Domini 1487. A. L. Giffuet paa wort Kongl. Slot Kiöbenhaffa Setæ Jul. V. Dag 1487. Under wort Indsegle. B. 1. Aar 1486. C. 63) millesimo quadringentesimo octuagesimo septimo F. H. K. 64) ft. Sv. Landzl. Erfd. B. Cap. 10 og Sv. Stadzl. Erfd. B. c. 8. Arffuinge M. 65) 66) Barn M. 67) Sv. Landzl. hedder det: och forgör Liiff henna medh ogerningom. i Sv. Stadzl, med forgerningom.

68) Liff M. Sv. Landzl. (72*) eller nogen Lignelse 69) till Barnn, da schall det Barnn arffue sinn Fader och Moderenn schall arflue sitt Barnn, och hindis Arffuinger schulle sidenn 70) tage samme Arff effter hinde; och i saa Maade arffuer Dödning och Hedning, och de Leffuendis och Christne maa gange derfordi at ingen maa drebe en anden for Arff Schylld. fra, 51. Om Bonde farer saa ilde med sin Hustrue, att hun döer aff Slag eller Hug. 71) Farer Bonde saa ilde afsted med sinn Hustrue, at hun fanger sin Död aff Slag 72) eller Hug, da schall mand fordeelle hannem for Drab, och huerchen steile eller afliffue hannem, dog haffuer hand forbrutt alt det, hand 73) burde haffue aff hindis Goedtz udi Lösörre, och ald denn Hallffuepart, 74) som hun bleff gifft till, och hindes Arffuinge schulle haffue Böder for hinde aff hanns Goedtz, och saadan Arff kommer huerckenn hannom eller hans Arffuinger till Gaffnn, udenn de haffuer Barnn 75) tillsammen, da schall Barnnitt arffue hinde, och neste möderne Frender schulle tage samme Barnn under deris Wergemaall, om det iche ellers ehr kommit till lowlig Allder, och Barnnitt schall bliffue hos sinne Werge indtill det kommer till loulig Allder. Er iche begge dere Barnn till, da schall det gange under Mödernitt; 76) thi ingen maa arffue dend, som han dreber. End döer dett Barnn, och haffuer iche Barnn effter sigh, da maa ingenn aff lians Federnne - Frender arffue dett, menn hanns Mödernne-Frender schulle tage Arff effter dett, de som nest ære. Samme Lough ehr och om Hustrun, som nu sagtt om Bondenn, da arffuer hunn iche heller nogett aff hans Goediz eller aff sin Hinderdagh -Gift och ingen den Rettighed, som hun bleff gifft 77) till, uden de haffte Barnn sammen, da schall Barnitt arffue och de neste Frender paa Federnitt schulle tage samme Barns Rettighed och Böder for Bonden under deris Wergemaal, indtil dett kommer till louglig Alder. End dreber enten af dennem den anden aff Waade, da schall den bödes igienn aff 78) Waadeboed med XX Marck och miste for denn Sag huerckenn Liiff eller Arff. 52. Om nogen reffser sitt Barn, at det fanger sin Död deraff. 79) Reffser nogen sitt Barn saa hardelig, at det döer aff de Hug, da schall hand böde det igien med tillbörlig Böder och beholde Liffuet, och denn som drebt haffuer maa iche tage Arff effter det, huad heller hand dreber 80) det med Waabenn 81) eller med Willge, undtagitt att Moder ligger selff sitt Barnn ihiell, da schall hun for denn Sag Schylld huercken miste Liiff eller Arff. End kierer 82) Federnis Frender offuer hende och siger, at hun med Willge laa sitt Barnn ihiell, da schulle hindis Frendes werge hinder med XII Mendtz Eed, End haffuer hunn saa faa Frender, att de kunde ey fulldtyge Edenn, da schulle Neffninge 83) derom schille, 69) M. add. oc Skabning. 70) M. om. sidenn. 71) Jofr. Sv. Landzl. C. c. Cap. 11. 72) Sv. Landzl. add. moth lians Wilia. 73) som hand haffuer &c. M. 74) thriding Sv. Landzl. 75) Afkomme M. 76) M. add. det som hand aatte aff hendis Guodz. 77) M. add. oc giffuen. 78) M. om. aff Vaadebod. 79) Jvfr. Sv. Ldzl. C. c. Cap. 12. 80) dræbte M. 81) Vaade M. Sv. Ldzl, 82) M. add. siden. 83) Arffuingene M. Håradznempd Sv. Ldal. da huad heller de wille hende werge eller felde. End giffter hun sig anden Gang, da wogte sigh, at hun ligger iche sitt Barnn i84) Senng med Styfaderenn; döer dett hoes hannem, miste hun den Arff, som hun schullde tage effter samme Barnn. .*

Je Oversigt over Capitlerne i Kong Hans's Stadsret for Malmø og samme Konges almindelige Stadsret. Kong Hans's Privilegium for Malmö. Sammes almindelige Stadsret. 1. Cap. At Borgemestere oc Raad scal haffue theris Statzkielder 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. II. 12. 13. 14. - - 15. 16.' - - At Borgere maa haffue tyst Öll fall. (Huor Borgere maa haffue danskt Öll fall *) Om Wiin. Komme noger Gester eller fremmede Kiöpmen. Om noger Kiöbman lode sette syt Godz up. At ingen Gester eller Kiöpmend skulle ingen Bod, Gard eller Hus At ingen Gest kiöbe met Gest. At Geste som selie oc köpe, the giffue theris Gesteskud At ingen Gest selie syt Gotz udi Skiff eller paa Bryggen, men skibe thet op. At ingen fremede Kræmere maa staa lenger (end tre Dage) Hwilcken Kiöpman, som kommer met Klæde, Læret oc andet At huo som föer falsk Kiöpmanskab At ingen Borgere skall kiöbe met Geste-Pennynge At hou sum kiöper noger Tyng oc hawer drucket Lötkiöp pa. Hwilken som hiin anden gieldskiildig er, hannom scal legis Lagdag for 17. Huo som iche kand gielde syn Gield 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. - - - 1 At ingen maa worde Bymandt Huo som stiger Bysens Mur Om Dyge eller Plancher At giöra Weye eller anden Tyngh. Faderlöst eller moderlöst Barn Behöffuer Byen noget Stræde eller Wey Om Tömmer, Steen oc Lym Hwilken Man som forwunen er at hand &c. Huo som openbaer Raadzens hymmelige AErinde Huo som er paa Statsens Argeste. 27. 28. At ingen göre Samlingh Cap. II. 13. 14. 12. 75. 76. 77. 74. 83. 78. 79- 80% 81. 82. 87. 88. 89. 90. 91. 132. 92. 94. 95. 133. 96. (Begyndelsen) 5. 96. (Slutningen) 97. 98. 84) M. om. i Seng.

  • ) Overskriften mangler og er derfor taget af K. Hans's alm. Stadsret; hvor dette ogsaa i det Følgende

er Tilfældet, er det, ligesom her, antydet ved Parentheser. Kong Hans's Privilegium for Malmö. 29. Cap. Huo som giör anden Forkiöff. solla Sammes almindelige Stadsret. Cap. 100. 30. 31. 32. - Huo icke holder Fogedens, Borgemesters oc Ratsens Bud Bröd at bage &c. . (Bliffuer Borgemester och Raadt offueruunden) (Huo som holder sig for Raadmandi). 134. 135. 10. 136. Item hwad Fogeden, Borgemester oc Raad oplegge Om Tyng-Steffnyng. 137. 141. 102. 138. 33. At hwilken Sag som endis for Fogeden &c. 34. 35. 36. Om Byman far aff Stadǝn 37. 38. Om Konningens eller Statzens Laase brydis Om Planchier 39. 40. At Encke shall keyse syn Werige Om Leg oc Doffwell 41. Om Hoor. 42. - Om Mands Hus eller Tag nedbrydis. 43. 44. 45. 46. 47- Huo som utfar aff Staden Dag oc Aar. Haem icke worder Borger inden sex Uger Om Skyb worder driffuendis ! Om Spyttals Soet Huo som bor paa Konings Jord Huo som offuerlöffuer Fogeden Om Konyngens Utbud Om the uti Helligest (hus). 103- 104. 105. 106.107.108. 47. 140. 109. IIO. III. II3. 7. 113. 114. 8. 142. 143. 116. 117. 118. 48. 49. 50. 51. Om Tymmer oc Fiele aff Bryggen 52. 53. 54- 55. 56. At ingen stæde Urent paa Gaden (On Höskenshaus). (Ingenn skall bygge sinn Nabo for nær) (Om uret Alenn, Skieppe och Wecht) (Borgemestere och Raadt ere skatfri) 120. 4. 57. (Om Udlending döer). 121. 58. (Om Slagsmaal) 122. 59. (Huo som nogen Borgere truer eller feider) 124. 60. (Huo som falder for nogenn Bröde). <-123. 61. 62. 65. 66. 63. 64. (Om Testamente) (Huo sig forbryder i Staden) (Huo som anden ihiellslar). (Worder nogen lytter). (Bryder nogenn Daare) (Huo som hugger Haandt eller Fodt aff nogenn) 125. 126. 128. 129. 130. 67. 68. (Slaais nogen med Staff, Steen &c.) Jvfr. Tillæget i nogle MSS. ved Cap. 145. - (Huo som andenn trelberger) 131 Kong Hans's Privilegium for Malmö. 69. Cap. (Om Haardrag och Neffuehug). 70. 71 72 73. 74. 75. 76. 77. 78. 79. 80. 81° 82. - (Huo som fanger Hug i Dobbelspill) (Huo som slar anden i sinn egenn Gaardt) 1 (Huo som anden skiuder Wandi). (Huo som griber nogenn Ugierningsmandt). (Huo som bryder Torgfridt). (Griber Udennbyesmandt sinn Tiuff). (Huo som slar Konningens och Stadzens Wechtere). (Finder Wechtere nogenn ukiendt om Nattetiidt) (Om Quindfolck tagis met Woldt) .. (Huo som kalder anden Skalck) Sammes almindelige Stadsret, Cap. 144. 145. 146. Kalder och nogenn Mandt eller Quinde, som uberöchtet ær. Findis nogenn ondt Mandt eller Quinde, som taler uærlige paa denn, som ærlig er. 1 147. 149. 150. 152. 153. 155. 156. 157. 158. 160. 19 201 dilab se me inste pomique eis usurpano spic sodiy sissevar aonim silly lai papilano Too dus ababli gebegalipthe.clipar mabmios Dobel atrasta ba mugal anoliidid to mo pansionlaited mesilaup 19 marsupil Anhang. Stubbekiöbings Privilegier fra Aar 1354. Waldemarus, nos, aldemarus, Dei gratia Danorum Slauorumque Rex, omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in Domino sempiternam. Notum facimus universis, quod dilectos nobis exhibitores præsentium villanos nostros in Stubbeköping, una cum omnibus bonis suis et familia ipsis attinente, sub nostra pace et protectione suscipientes specialiter defendendos, ac ipsos sincere dilectionis affectu et specialis promotionis favore prosequi volentes, ut tenemur, eisdem ex speciali gratia, quam ipsis facimus, concedimus per præsentes. 1. Quod quicunque militibus, armigeris, hominibus nostris, seu aliis cujuscunque status fuerint, res suas, bona et mercimonia vendiderint, et certum ipsis vel eorum alicui super emtis terminum dederint pro solutione pretii eorundem, si iisdem emptores dato eis termino non persolverint, ac infra ipsius villæ terminos sig. ni pacis, dictos vulgariter byfred, postea inventi fuerint, facta ipsis legitima per villanos inhibitione vel arestatione prima et secunda et tertia cum Advocati vel ip. sius nuncii præsentia, ne ante solutionem integram et satisfactionem debitam recedere præsumant; si contrarium fecerint, quarto si venerint, capiantur et arre. et nobis pro qualibet inhibitione prius facta in tribus marcis denariorum, pro quibus unus solidus grossorum dabitur, prout status regni nostri jam requirit, et communitati et usibus villæ prædictæ in tribus marcis similiter ratione recessus indebiti et contumaciæ teneantur, nec libere dimittantur ante solutionem integram dicti juris; incausatus tamen quicunque fuerit et detentus ante suam deliberationem suo actori pro principali causa niholominus ex toto satisfaciat, vel legaliter se stentur, excuset. 2. Quicunque causa nostræ gratiæ, quam eis cupimus, transgressores ipsos villanos aut eorum aliquem, infra villæ terminos invaserint verberando, ipsi invasores, si manifeste in ipso verberis opere deprehensi fuerint et detenti, secundum delicti quantitatem et qualitatem satisfaciant, nec cum exhibitione legum ad suam super hoc purgationem aliquam admittantur. Si vero ipsos subterfugere contigerit illa vice, redeuntes in posterum impediantur, donec de commissis satisfecerint, vel pro eisdem se defenderint et purgaverint debitis legibus justo modo. 3. Quicunque etiam extra vel intra villæ terminos residentes, rurenses vel villani, aliquem de ipsis villanis intra villæ terminos interfecerint vel vulneraverint, læso quadraginta marcas (emendent). 4. Quicunque leges firmaverit, aut tribus legibus, quæ tylter dicuntur vulgariter, de convivio et fraternitate Sancti Canuti, aut cum novem legibus, Tyltereed dictis, de communibus hinc inde recipiendis, tamen legalibus, se defendere obligentur. 5. Insuper quicunque leges aliquas, qualescunque fuerint, infra terminos villæ firmaverint, easdem infra eosdem impleant et exsolvant. 6. Ceterum dictis villanis et eorum cuilibet concedimus, et hanc gratiam facimus specialem, quod ubicunque infra regni nostri terminos devenerint, ratione bonorum suorum, quæ secum duxerint, ab omni solutione telonii sint per præ. sentes liberi pariter et exempti. Quos etiam vel eorum quemlibet ad firmationem denominationum, quæ Nefn dicuntur, coarctari nolumus, nec ad alia placita, nisi ad sua propria aliqualiter evocari, nisi de nostro mandato speciali. 7. Item concedimus, quod fiant termini pacis ipsius villæ ad terminos Onreled in parte orientali, Svortebeck ad partem meridionalem, Porbrou ad partem occidentalem, ad medium passagii torrentis inter villam Stubbekiöbing et insulam Bogö ad partem septentrionalem ab eadem villa. 8. Item, si quis aliquem vulneraverit, membrum amputaverit, occiderit, Herwerch commiserit, currum cum uxore et utensilibus everterit, navem ad mare paratam cum mercimoniis submerserit, seu alia similia vel peiora commiserit, læso duas marcas puri argenti nobisque tantum & villæ tantum, ultra quod in libri: legalibus continetur, persolvat. 9. Item dimittimus eis pascua pecorum suorum cum fundis, sylvis et pratis inter prædictam villam & Pribröd ad austrum a villa prædicta ad occidens ad rivum dictum Skelbek, unde vicinis eorum præjudicium aliqvod nolumus generari, quos (73) quidem fundos, sylvas, prata et pascua possederant temporibus progenitorum nostrorum ad centum annos et ultra pacifice et quiete, salvis nostris terris et agris cum eorum pertinentibus universis. 10. Item volumus, ut hospites non vendant nec emant in foro villæ, seu infra terminos ejusdem, in prejudicium consulum seu villanorum absque eorundem licentia & consensu. 11. Item volumus et mandamus omnibus in eadem villa Stubbeköping habi. tantibus, ut omnes exsolutiones ad jus nostrum regale spectantes, tam impositas non solutas, quam imponendas, cum prædictis villanis, qui huiusque (hucusque?) dictas exsolutiones exposuerant, exponant, de cetero non recusent, quod etiam per omnes alios, bona sive terras in dicta villa posidentes, fieri volumus, prout ipsis per consules ibidem opportune impositum fuerit et injunctum, tali conditione mediante, quod quantum de dictis exsolutionibus ad nostros famulos in prædicta villa seu extra residentes juste exsolvendum devolutum fuerit, nobis in eisdem exsolutionibus debeat defalcari. Unde sub obtentu gratiæ nostræ firmiter inhibemus, ne quis advocatorum nostrorum, eorundem officialium, seu quisquam alius, cujuscunque conditionis vel status existat, prædictos villanos, vel de ipsorum familia aliqvem, contra hujusmodi libertatis gratiam a nobis indultam, præsumat aliqualiter impedire, prout ultionem et indignationem nostram regiam duxerit euitandam. Datum Nicocopiæ in Falstria Anno Domini 1354 ipso die Philippi & Jacobi apostolorum, in præsentia nostra, nostro sub sigillo, præsentibus appenso in testimonium præmissorum. Anmærkninger til Gaardsretterne. S. 2. Withirlaxret; om dette Ords Oprindelse og Betydning har man været meget ne nig, s. Stephanius i hans Noter S. 146, Resen S. 550, Westphalen Monum. Cimbr. III. Præf. p. 7-8, Suhms Forbedr. i den danske Hist. S. 117-118, Langebek i Script. rer. Dan. III. 142 not., Rof. Anchers saml. jur. Str. I. 24-25 Not., Skule Thorlacius i Antiqv. Annaler I. 315 ff., Wedel Simonsens danske Adelshistorie I. 103-104 og Nyt jurid. Archiv XVII. 129 ff. I sidstnævnte Skrift har jeg søgt at vise, at der vare overvejende Grunde for at antage, at withærlag betyder Straffelov, ligesom vidrlög hos Snorro I. 147 og witherlogh i Jydske Lovs Fortale; jvfr. ogsaa den Svenske Landslagh Bygn. B. c. 48, og at Tillægget Ret derfor maatte ansees som et Foster af senere Tider, hvilket ogsaa bestyrkes derved, at selv Svend Aagesen paa to Steder (i Fortalen og c. XI) falder Loven witherlogh, ikke witherlagsret, hvilken Benævnelse kun forekommer i Lovens Indledning. Men jeg maa tilstaae, at det, saaledes som Hr. Conferentsraad Schlegel i Anmærkn. til Anchers Skrifter I. 25 har erindret, altid bliver vanskeligt at forklare sig, hvorledes Benævnelsen paa Loven kunde blive overfort paa det Samfund, for hvilket den var givet, og det synes ikke lidet stødende, at dettes Medlemmer kunde kaldes witherlagamen (Straffelovs-Mænd). Maastee hæves alle Vanskeligheder bedst ved at skjelne mellem witherlog og witherlag, som to forskjellige Ord; det første forekommer kun paà cet Sted i selve Loven (S. 2: wetherloghin) og paa de to an førte Steder hos Svend Aagesen, og betyder der unægtelig Loven, hvorimod allevegne, hvor witherlag forekommer (at kumma af withirlag at tapa withirlag withirlagit war troligha takit, jvfr. bryte i laghit osv.), dette bedst lader sig forklare om Selskabet. Forskjellen mellem disse to Ord bestyrkes ved den forskjellige Kjønsendelse (wetherloghin og withirlaghit), og bliver den samme som imellem vort nu brugelige Lov (en) og Lag (et). Ordet withirlag lader sig da let forklare af den islandske Talemaade: leggia lag vid einn, indgaae en Forening med en, give sig i Selskab med en, og Benævnelsen witherlagsret bliver ikke længer pleonastist, hvilket derimod rigtignok vilde have været Tilfældet, dersom man nogensinde havde sagt witherlogsret. - Samland, en Deel af Østpreussen, jvfr. Scr. rer. Dan. II. 157, Not. q. Hirdh betyder egentlig Hof, og saaledes har Resen og Langebek oversat det; men da det Bæsentlige i de gamle Kongers Hofmænds Bestilling bestod i at kæmpe ved Kongens Side som hans Livvagt, har jeg, for ikke at misforstaaes med hensyn til Nutidens Forestillinger om et Hof, heller villet oversætte Ordene: hirdh mikla, ved: en stor Mængde Krigere, end ved: mange Hoffolk. Mikla, Acc. Fem. af Adj. mikill, stor, megen. Gat, Imperf. af at gita, at kunne, s. Er. S. Lov S. 342 og dette Bind S. 52 (gidir). (73*) Satte, fredelige, s. Er. S. Lov S. 364. Misgiorthe; isl. at misgöra, forbryde sig. Stin, ist. stinnr, stiv, stærk; jvfr. J. 2. II. 97. Dirwas, isl. at dirfaz, vove, drifte sig til, jvfr. dierffuis i Nccess. S. 513 og i dette Bind S. 35, 79 o. fl. S. 197 dörgis og S. 200 dyrffwes. Mal, isl. mál, betyder foruden Maal, Tale, Sag (f. S. 6, og S. 142 Kongens maal), ogsaa Tid, hvilken Betydning Ordet her synes at have, som og Tydskerne have beholdt i deres Mal, einmal 2c. Jmod denne Resens Forklaring har Anchersen gjort nogle intetsigende Indvendinger. Hithworth, isl. heidursverdr, hæderværdig, hæderlig; i St. L. V. 28 forekommer hedwardæ man, som Anders Sunesen V. 21 omskriver ved: præpotens propter generis claritatem aut officii dignitatem; det sees saavel heraf, som af Vitherlagsretten, at det var et Prædikat, som til lagdes en Person med Hensyn til hans Stand og Stilling. Thy, isl, at tiá, vise, bevise, præstare, jvfr. Er. S. 2. 367. J den Lundste Stadsr. S. 24 hedder det om Nævninger, at de skulle thyy therom (om Nodværge), og S. 304 tales om Sager, som sandemen bör at tyge, at domme om; S. 75 forekommer at thye hannom noget paa, at figte ham for noget; hvoraf maaskee Talemaaden: at dutte en noget paa; S. 233 at tyice sanden, at vidne Sandhed; S. 225 og 412 at tee sine saar paa tinge, at fremvise fine Saar paa Tinge. Jeg stjønner ikke rettere, end at det er forskjellige Former af samme Ord, hvis Grundbegreb er at vise, lægge for Dagen; jvfr. Danske Magaz. V. 233 Not., og Ny Danske Mag. II. 279 Not. Det er udentvivl beslægtet med det tydske zeugen, bezeugen. S. 219 forekommer Subst. tyghæ for Bidne, og ligeledes S. 235 under Formen tyice, jvfr. tyunda i Er. S. L. S. 389. Of, om, dersom. Awötha fommer formodentlig af den forstærkende Partikel á og vo, vodi, Fare, Ulykke; det bør derfor snarere oversættes ved farlig end lastværdig; saaledes betyder det islandske vodamadr et farligt Menneske, og i Tellemarken bruges Vaater og Avete som Benævnelser om et stort Starn, s. Sagerups norske Ordsampling. Uskæpite, ist. óskapsmadr, et grumt Menneske, óskepia, et uhyre. Winne, isl. at winna, at arbejde, udrette, gjøre; saaledes heder det i Sk. Kirkeret c. 20: at winnæ Logh, at gjøre Eed. Annan, Accus. af annar, som ogsaa forekommer i Lovene under Formerne annær, ænnen og ennen, en anden (alius), den anden (secundus), den ene af to (alter); bruges hyppig, saaledes som her, for nogen; see f. Er. S. 4: of annar brydir, St. 2. IV. 7: wil annær man sæctæ hina; ibid. III. 14: ær annat Barn spæt; - annar theræ, St. 2. III. 14, ennen there, J. . I. 10, nogen af dem. Tha skulde han först i sin garth met twa withirlaghamen lade hanom i sin sweet oc i sin fierdhung stewna huskarlastefne; Dette dunkle Sted oversætter Langebek saaledes: cum primum in aula sua per duos socios militares ex ejus comitatu et mansione ad conventum commilitonum citari faciet; han har saaledes henført witherlaghamen til Ordene: i sin sweet &c., hvilket Ordenes Stilling ikke synes at tillade; jeg har derfor truffet i sin garth sammen med i sin sweet &c. og troet, at der ved sin (Kongens) Garth ikke just forstodes den Kongsgaard, hvor Kongen opholdt sig, men den, som laae i det District, hvor den Afdeling af Bitherlagsmændene, til hvilken den Indstævnte hørte, befandt sig; thi hvad enten man med Svend Aagesen ansætter deres Antal til 3000 eller med Saro til 6000 Mand, er det ikke antageligt, at de alle bestandig have været om Kongens Person, hvilket ogsaa modsiges af Saro p. 196, naar han siger at denne Hær var om Vinteren "contuberniis discreta." Mere tvivlsomt er det vel, om jeg har gjort rigtigt i at følge Langebek ved at forstaae garth om Kongens Gaard, og ikke med Resen og Anchersen om den Indstævntes Gaard; efter nøjere Overlæg finder jeg den sidste Forklaring rigtigere, deels fordi det to Gange forekommende Pronomen sin ellers maatte referere sig til forskjellige Per soner, deels fordi det hos Saro hedder: "A quibus si reus, in qvæstionem publicam deducendus, rem familiarem possedisset, domi semel, bis in curia apud discubitus sui locum, præsens absensve, postulari solebat, at si fundo careret, co loci ubi in aula accubare consveverat ter sponsione provocandus fuerat." Jovrigt giver dette Sted hos Saro Anledning til den Gisning, at der i de Danske Haandskrifter her er en Lacun; af Svend Aagesen faae vi ingen Oplysning, da der just paa dette Sted (i Cap. 14) mangler noget. Sweet, isl. sveit, kan betyde en Flok, Skare, men ogsaa en Inddeling af landet, maaskee paa dette Sted Herred, hvilket Resen, Ancher (saml. jur. Sft. II. 756) og Langebek antage. Huskarlastefne; saaledes kaldes Modet eller Forsamlingen af Vitherlagsmændene, jvfr. Sv. Aagesen Cap. 8; husskarl betyder i det gl. Sprog en Tjener i Almindelighed; at gjøre Huskarle til en egen Klasse af Kongens Hofmænd, saaledes som Tilfældet er i Kongespejlet S. 249, og hvis Bestemmelser Hr. Capitain Jahn i hans Udsigt over Nordens Krigsvæsen S. 83 ff. synes at ville anvende paa Danmark, stemmer neppe overeens med Witherlagsretten, hvor denne Benævnelse tydelig skjønnes at være en almindelig for alle Vitherlagsmændene, jofr. Svend Aagesens c. 8 hvor det hedder: omnibus commilitonibus corrogatis in colloqvio, quod dicitur Huskarlesteffne. Göma stefnce, s. Er. S. Lov S. 350. ste face, S. 4. Halaghdomseth, Eed paa Helligdommene, paa Reliqvier af Helgene; hvad der længere nede kaldes at swæriæ a helghadom, S. 428 a hælighæn swæræ, S. 487 hellges eed, og S. 496 syn retth y helghen (f. ræt). Honum san göra at sak; san betyder her overbeviist, ligesom det isl. sannr, f. Er. sannr at þiófnadi. At er en Præposition, der ligesom i Islands, har mange Betydninger: i, ved, hos, til, ihenseende til, paa, efter; saaledes hedder det S. 6, hema at Withe staller, hjemme hos 2., at Bo Kathilson, og hyppigt hemæ at annær manz; at kirkiu, St. 2. I. 1; at et aræthæ, Er. S. £. III. 4; stæfnæ hanum at hans hus, J. 2. I. 50; fæld at loghum, fældet ihenseende til Lov (d. e. fordi Eedsbeviset brøster) jvfr. S. 539: feldes at Eden; spöriæ at kiste sinum thiufstolnum, St. 2. VII. 6; kæræ at hans gærninga, Sf. 2. I. 15; at thy samme minne, paa samme Biis, efter samme Skif, Vitherl. Ret S. 6; giuæ thre mark at lytis botum, St. 2. V. 22; huat sum the æræ eghændæ at; ok thæræ oruæs the at, Er. S. 2. I. 17; han ær thiuf ther at, J. 2. II. 98 osv. Stundom kunne vi endnu oversætte den ved ad, som f. Er. S. 24: Huo som dragher swærd ath annen, skjøndt vi her sædvanligere bruge Præpos. mod. - S. 173 hedder det: Konning.. haffuer unt.. syn.. samtycke at thesse statfestelsæ. Ratha bør hellere oversættes ved: angribe, s. radde i Er. S. L. S. 349, og længer nede paa Siden: ratha ofna han. Entike, enten; forekommer ogsaa under Formerne: antych (S. 219), antigh, anti, antingh, cento, centigi og ente; synes egentlig at være en Forkortelse af det gl. annat tviggia, eet af to, s. t. Er. Er. S. 2. I. 1, 12: gör han æy antigh at han læggær sinæ börn i fælugh ællær... &c., Sf. K. R. Cap. 11: the skulu annat twiggia swæriæ &c. ænta therræ, en af dem, V. S. L. I. 3, J. L. II. 72, Er. S. 2. I. 29. Guths Dom, judicium Dei, Ordale. Attende, ogfaa atandæ og attænd, ottende, isl. átti; St. K. R. c. 14, Er. S. 2. III. 8, J. 2. III. 25. S. 6 forekommer ogsaa atta for otte. Of, dersom, om, isl. ef; forekommer ogsaa under Formen af, s. J. L. I. 2, 6, 56. Eftirsighe, opfige. Brydir; at brytæ, brydiæ, i Particip. brutit, brudit, brut og brot, (isl. at brióta) betyder i Almindelighed at bryde, brække, knuse, St. 2. VIII. 2, XI. 4, og i Særdeleshed at gjøre Brud paa Lovene og Andres Net, forbryde sig; saaledes her og S. 6 at bryte witherlagh, at frænke Bitherlaget; deraf withirlagabröt, Brud paa Bitherlaget; dierffues nogher at brydhe, S. 206; brytæ a hanum hærwærki, forbryde sig mod ham med Hærværk, J. 2. II. 32, brytæ hælgh, begaae Helligbrode, ibid. II. 83. - Deraf brot, brut, brutæ og bröthæ, som oprindelig betyder Brøde, Forseelse, s. St. 2. VI. 5, Er. S. 2. I. 41, J. 2. II. 23, 63, men senere ogsaa kom til at betegne de Boder, som for den begaaede Brøde skulde udredes, s. S. 79, 208, 487, og Christian d. 2dens G. 2. c. 47. Deraf fremdeles brödig (S. 46) og bruthoelig (S. 34) den, som har gjort sig skyldig i en Forbrydelse. Nithing sorth, Niddingsnavn; det var endnu i senere tider Skit i Gilderne at straffe med en saadan infamerende Udjagelse, s. Odense Gildestr. Art. 1: och theriver skal han mælæs uth aff gildet met eet ont nafn, som ær nidingh (Anchers saml. Str. III. 219). Delis f. Anmærkn. til Recess. S. 533. Wide, at; betyder jevnlig i de gl. Love, ligesom her, at bevise, at godtgjøre sin Ret til noget, jvfr. St. 2. IV. 2, 3; J. L. I. 47, Vald. S. 2. I. 1, 7. Udentvivl er det samme Ord, som sildigere forvandledes til at witnæ og at winde, jvfr. nyt Jur. Arch. VII. 223 Not. Dette Ord forekommer ogsaa i Bemærkelse af at sigte (egentlig at vide noget med nogen) s. S. 28 og 50, wtes man at have gewet &c. og S. 52: um bonde wider annen &c.; deraf Particip. witir (figtet) S. 58 og S. 513 (viit) og wit i Vald. S. L. II. 15, J. L. III. 35, jvfr. J. 2. III. 37. At forklare Udtryffet withes thet hanum i Gaardsretten S. 28 ved overbevises, saaledes som Ancher gjør (Saml. jur. Skr. II. 567) gaaer neppe an, da det modsiges af det følgende: dyl han &c. Lotathe, valgte ved Lodkastning, isl. at hluta; jvfr. iøvrigt om dette Sted N. Jur. Arch. VII. 227 og min Dissertat. de usu juram. Sect. I. p. 65-68 Not. og Seet. II. p. 44. Smerre, mindre, Comparativ af smaa (isl. smár, smærri), see ogsaa S. 155. Stethie, isl. at stedia, afgjøre, fastsætte; saaledes forekommer ogsaa Formen at stede S. 135; og S. 470 Imperf. stædde; derimod forekommer S. 67 at stædyce i Bemærkelse af at tilstede, tillade; det er udentvivl samme Ord. S. 6. Uspiellat, s. Er. S. Lov S. 390 (uspilt). Hio, Imperf. af at hogga, isl. at höggva, at hugge. Thötte, tyktes, isl. potti, af at þykia. Want, ondt, isl. vondr, ond, jvfr. Ny Danske Magazin II. 259, Not. Minne, Minde, Erindring, isl. minni, jvfr. Anmk. til Recess. S. 537; at thy samme minne, ther Christiern hafdi böt, d. c. ifølge Erindringen om, at Christiern havde givet Bøder; ifølge det samme Erempel, jofr. V. S. Lov II. 42: tha hauær thær aldræ wæret minne til, at thær tox næfnd fore. Paa andre Steder betyder derimod minnce: Forlig, Mindelighed, s. S. 152: at wære skild fra sin husbond met mynnce (i Mindelighed, efter Overcenskomst). S. 87. forekommer den Talemaade at bliffue i nogens mynnæ, om at blive forligt med nogen, og saaledes bør der maaskee ogsaa læses S. 31 istedetfor: i hans mynnæ haffuce (f. Not. 79). Jvfr. Anmk. til Recess. S. 530, 533. Doma, Erempel, isl. dæmi; læsemaaden dæma hos Resen synes derfor at burde foretrækkes. Görsum, forekommer ogsaa S. 311, 462, derom s. Anmk. til Recess. S. 531. Stallir, isl. stallari, den Hofbetjent, som har Opsigt med Stalden, hvorfor Svend Aagesen ogsaa oversætter det ved stabularius. Hiin Benævnelse, som ogsaa var i Brug i England og i Norge, gif, som det synes, af Brug i Danmark under Valdemar d. 2den og aflostes af Marst, Marstalk, jvfr. Langebeks Not. f. i Scr. R. D. III. p. 156, og Hirdskraaen c. 21. Zitlerne Marescalcus og connetable (connestable) have den samme Oprindelse. S. 10. Thinglith, eller som det skrives hos Snorre (II. 14, 15, III. 149) Thingmannalid, maa udentvivl udledes af det gamle þegn, vir nobilis, miles, og lid, Folt, Tropper, og betyder altsaa en Adelgarde, om jeg maa betjene mig af dette Udtryk. Denne Forklaring stemmer godt overeens med Aagesens her givne Beskrivelse. Om hiin Betydning af Ordet þegn hos Angel sachserne, s. det angelsachsiste Digt de Danorum rebus gestis &c. ed. Thorkelin S. 299 og man ge Steder i de angelsachsiske Love, blandt andre Kong Knuds geistl. 2. c. 16, (8) i min Udg. S. 20. Jofr. iøvrigt om den omhandlede Benævnelse for Witherlagsmændene eller Huuskarlene Langebeks Anmærk. til S. R. D. III. 145. S. 14. Hominium lader sig bedst oversætte ved Tjeneste; "est servitium seu obsequium, quod homo seu cliens vel servus domino suo præstare tenetur." Du Cange. S. 15. Protoplastores, de første Mennesker, det græske nooróna. S. 18. Villicatio; derved forstaaes det Embede at være Kongens villicus, bois danske Benævnelse er brythice eller ombudsman. Saavel villicus som brythiæ betyder egentlig den, som forestaaer en Gaards Avling; Kongerne havde, ligesom Private paa deres Gaarde, en saadan Forvalter paa Kongsgaardene, hvis Bestilling efterhaanden saaledes udvidedes, at det blev hans Sag at iagttage alt, hvad der vedkom Kongens Tarv i Districtet; han fik senere Benævnelsen af Kongens Lehnsmand; jvfr. Tyge Rothes Afhandl. om Bryder i Ny Saml. af Videnskab. Selst. Skrifter II. 433 ff. og Anchers saml. jur. Strift II. 531-549. Ascella, Huulheden under Armen, Du Cange; formodentlig en Fordrejelse af axilla. Prætaxare, jvfr. S. 318; taxare betyder i Middelalderens Latin: nævne, ogsaa foreskrive; prætaxatum, hvad der foran er nævnet eller foreskrevet. S. 19 Controversias.. sexta commilitonum manu... terminare, d. c. at afgiore Sagen ved 6 Vitherlagsmands Eed; manus bruges saaledes hyppigt i Middelalderens Love, ligesom vort Hand (Haand) for at betegne de Sværgendes Antal; saaledes hedder det S. 314 manu sexta jurare, og S. 379 manu octava se purgare, da enhver af de Sværgende maatte oprække Haanden og de oprakte Hænder saaledes viste Antallet af Medeedsmændene. S. 23. Rymme unden, romme bort; saaledes S. 60 slippe unden. Kennes with gerningh, fjendes ved, vedgaaer Gierningen; jvfr. S. 30 (then ther giald kennes) og S. 45; deraf S. 494 Kennisgeerning, Kjendsgjerning, Gjerning, som vedgaaes. Rade half nefnd, raade for den halve Nævn, d. c. udvælge det halve Antal af Navningerne.

Aratha, at; at angribe; det islandske árædi betyder Angreb, ligesom det danske Subst. aræthæ, (S. 198 forekommer aradhe) senere Aaraad, jvfr. Er. S. Lov S. 398. S. 24. Pusth, isl. pústr, et Ørefigen; det forekommer ogsaa i Erik af Pommerens Kbhvnske Stadsr. S. 133, og i de tilsvarende Capitler 61 og 62 i Stadsretten af 1294 paa Latin hedder det alapa. Blodwidhæ, er allerede i Anmk. til Recess. S. 536 forklaret om den Handling, at slaac, hugge eller stikke en Anden til Blods; Modsætningen mellem det 2det og 3die Cap. bestyrker denne Forklaring; det forekommer ogsaa S. 190, i J. 2. I. 32, II. 49, og Er. S. L. VI. 5. Det bliver saaledes omtrent det samme som hvad Riberet S. 249 falder Blodthsaer, hvor den latinske Tert bruger Udtrykket: si aliqvis... aliqvem ad effusionem sangvinis læserit. Jeg har her tydeligere gjentaget denne Forklaring, fordi Hr. Professor Bring i hans Udgave af Westgöthelagen S. 12, Not. vil, at blodwite stal forstaaes om Legemsbeskadigelser, der ikkun efterlade blaat Kjød uden at Slaget er gaaet gjennem huden. 900 S. 25. Faller Knabe eller at warthe eller wæckt; falle at, betyder her at forsømme, saaledes som det ogsaa er oversat i Fredr. d. 2dens Gaardsret Art. 9; jvfr. Udtrykket faldher dagwerke nidher, i Ius eccles. Scanorum i Thorkelins Kirkelove p. 31, jvfr. ogsaa Udtryks fet: gör presth missefald, forsømmer Præst Messen, i den anførte Kirkelov S. 38. Rof. An cher har iøvrigt forklaret falle paa dette Sted, om at fældes, kjendes strafskyldig (Saml. Skr. II. 729), hvorved han vel har tænkt paa den lignende Talemaade: falle at loghum, (ogfaa blot falle, f. S. 514 faller hand) falde ihenseende til Lov d. c. bukke under ihenseende til Beviisførelsen, men som dog ikke udtrykker den samme Tanke. Knabe, det tydske Knappe, en Væbner, Riddersvend, Baabendrager. Warth og word (S. 39), isl. vördr, Bagt (f. om Ordet at wartha, wara nm. til Er. S. 2. S. 350-351) Ancher mener, at derved sigtes til Vagt i Almindelighed, og at ved det følgende weckt (wegt S. 39), som kommer af at vaage, betegnes Nattevagt. Side 167 forekommer Ordet wortklocke og S. 511 wardklocke, hvor den ogsaa kaldes wachtklocke; paa sidst nævnte Sted forekommer ogsaa Ordet waremend, isl. vardmen, for Skildvagter eller Vægtere. J Kæmpeviserne forekommer Vare for Bevogtning: "Hun ligger udi stærken Vare" I. 286. Tha skal hans hafue byuthes; haffue, S. 486 og hauffue, S. 41, alt hvad man ejer, det tydske Sabe; deraf Bohave; byuthes, byttes, d. c. uddeles til de øvrige Hoffinder; Frederik d. 2den bruger derfor Udtryffet: forbrott (S. 39); s. ogsaa S. 26 Udtrykket: gaa til bydhes. Mynnce man, isl. minni-madr, mindre Mand d. c. Mand af ringere Stand; s. ogsaa S. 26. Graffuen, herved sigtes til Graven, som omgav Slottet eller Borgen; den Skyldige maatte springe ned i den med Vand opfyldte Grav, formodentlig, som Haandskriftet B. siger, indtil hovedet. I Kong Hagen Hagensens Borgret hos Paus S. 222 hedder det, at han skal gaae under Bandet med sine Klæder paa. Stock, betyder egentlig en Bjelke eller Planke (jvfr. Anm. til Recess. S. 534), men her, i Sf. 2. VII. 3, J. 2. II. 14, o. fl. St., et Fængslingsredskab, en Planke eller en svær Træbul, hvori der vare anbragte Huller saaledes, at naar Fangens Fodder bleve satte deri, kunde han ikke røre sig; jvfr. Andr. Sunes. VII. 1, at sic capto, nec licet ei trunco pedes infigere &c. Jofr. ogsaa Volsunga Saga Cap. 14 (i Prof. Rafns Oversættelse S. 14) og D. 2. 5-1-5 samt Ordet Stokhuus. den Kysta, udentvivl et snævert Fangehul; hos de Svenske forekommer thyfkisteæ, Tyvehullet, og Ihre bemærker, at ogsaa Romerne brugte Udtrykket: in arcam conjici, S. 26 modsættes det udtrykkelig Fængsel i Taarnet. Der er ved dette Ords Forklaring i Vidensk. Selst. Ordbog indløben en mærkelig Fejl. Vi have endnu i Ordet Daarekiste en Levning af hiin Bemærkelse. Afflesder og afflest S. 39, d. c. lukket ude; enten af det isl. afleysa, fraftille (altsaa egentlig adskilt fra de andre) eller maastee af at læsa, laafe, lukke, (f. læse S. 167 og 511, porten læses jvfr. ogsaa oplæse i Anmærk. til Recess. S. 517). At afflest ikke kan betyde afløst i den nu brugelige Betydning om Vagter (hvilket Ancher har antaget i Saml. jur. Str. II. 582) viser Sammenhængen noksom. Udentvivl er Talen om det Mandskab, som laae udenfor Borgen og som efterat være tilsagt til at gjøre Nattepagt kom saa silde, at Borgens Port allerede var lukket. Een nat, den rigtige Læsemaade er den i Not. 92 anførte: then nat, jvfr. Fred. d. 2dens Gaardsret Cap. 10. Gensten og S. 122 genist; ftrar, uden Ophold. S. 26. Heriensön; dette Sfjeldsord, som ogsaa forekommer i de svenske Love s. Landzl. (74) Rådst. B. c. 31 §. 1. har givet Fortolkerne meget at bestille; Loccenius oversætter det ved Djævel: unge, og har formodentlig antaget den ogsaa hos Ihre anførte Etymologi af hærian, et af Odins Tilnavne; da Odin af de Christne ansaacs for Djævelen, skulde hiint Skjeldsord deraf have sin Oprindelse; ogsaa finder man i Sagaerne herians karl (f. Oluf Trygges. S. 1 D. S. 206 ad. Skalholt) og herians kérling. Formodentlig maa dog Ordet efterhaanden have tabt denne Betydning, da de nyere Haandskrifter have Horesön og Horeunge, ligesom Fred. d. 2dens Gaardsret Cap. 14, hvad enten man nu har sat et moderne Skjeldsord for det, som var gaact af Moden, eller man virkelig har forbundet Begrebet af horesön med det gamle Ord, i det man enten forstod heriensön om hver mands Son, eller, som Ihre ikke er utilbøjlig til at antage, udledede det af hær, en Mængde; Hore; søn vilde da ikke betegne den, der var avlet i Hoer, men af en Stjøge (vulgo quæsitus). Det vilde iøvrigt med Hensyn til Begrebet om Hoer og Horebørns Stilling efter vore ældre Love, ikke være uvigtigt, at bringe Betydningen af heriensön og horesön ganste paa det Rene. Ær thet Knabe eller skytthe ligge &c. Haandstr. O. læser her: ær handt a vabn ligge &c., d. c. dersom han er Væbner. Hördrengh: den rette Læsemaade er udentvivl hirddreng, jvfr. Hoftr. A. og B., som have hyrdrengh og hyrddreng; d. c. Hofdreng, Page, s. en Forord. af Kong Magnus Ladelaas af 1280 §. 3. Ancher (S. Skr. II. 583) troer, at derved forstaaes Hyrdedreng. Mynneman, istedet derfor har O.: anden embitzmandt. Sammeled, ligeledes, paa samme Maade, nemlig fængslet paa Vand og Brød. Smosuend, (isl. smásveinn) maa efter Sammenhængen betegne en af de ringere Tjenere i Kongens eller Adelens Gaarde, (jvfr. ogsaa K. Hans's Stadsret S. 534) og efter Modsætningen i Fred. d. 2dens Gaardsr. Art. 14, mellem werhafftig og Smaasvend, en som ikke bar Værge. Til den ringeste Klasse af Opvartere hørte dog Smaasvenden neppe, da Frederik d. 2dens Gaardsr. Art. 40 nævner Stalddreng som mindre Mand, end Smaasvenden. I Kong Hans's Haandfæstning hos Svitfeld 970-971 forekommer "Hofsinder eller Smaasvende." Haandstr. O. udelader denne Linie, men tilføjer: "Skyldes the therfore och iche tages y ferske ordt, werye seg mett VI mendt aff gorden." S. 27. Warth, S. 475; S. 428, worth, og S. 86 wordher, værget, forsvaret; S. 303 forekommer Verb. warce og S. 305 Formen werigh (werighe) for wæriæ (ligesom berige for berie); see iøvrigt Er. S. Lov S. 350. En Öre (Not. 40) O. har En Öre (not. 37) O. har: Öre. Öre dog til IV penninge. S. 28. Taflce leghe eller doble; i O.: doble eller anden thaffl lege; der synes at være Forskjel mellem Tavl og Dobbel, især naar Læsemaaderne i Not. 18 paa folgende Side skulde være rigtige. Ihre antager s. voc. dubbla, at Dobbel fornemmelig brugtes om Spil med Terninger, hvilket ogsaa Magn. Lagab. Guleth. L. Kjøbeb. Cap. 28 synes at stadfæste, hvorimod Tavl om Skake spillet. Ikkedestomindre er det vist, at Tavl ogsaa brugtes om alt Slags Bretspil, hvorfor skaktafl og warthafl (Terningespil, formodentlig af at varpa, faste), modsættes hinanden, s. Ihre s. voc. tafla, Kæmpeviserne II. 344, og her S. 29 Not. 18, hvor K. har warthafel istedet for thafuel. At derimod dobbel udelukkende er brugt om Terningespil, synes vist. S. 29. At ride frimarket oc halde; Andher (II. 590) forklarer dette Sted om et Forbud mod at Hoffolkene holdt Marked paa egen Haand, hvilket deels kunde være til Skade for Kjøbstæderne, deels give Anledning til Svir og orden. Det er at mærke, at der ved friimarket unægtelig forstaaes det samme, som Frederik d. 2den i Gaardsr.Art. 25 falder feylemarckit og derom giver Osterson S. 277 en Forklaring, der udentvivl fortjener Tiltro, da han siger, at han har faaet den "af en fornem Adelsperson, som har hørt det fortælle af hans egen Sader, som og i de Dage var med til saadanne Markeder." Han siger da, at det var Brug til Hove i gamle Dage, at Hofmændene, "synderligen naar de havde en Broder iblandt dem, som de vilde daarligen afbedrage Klæder eller andet, han kunde have og som dem vel befalt (behagede), tilspurgte det hele Selskab, om de vilde ride Fejlemarket, og naar de alle svarede ja, skulde det ubrødelig holdes. Legen bestod da deri, at der blev opstukket en Daggert i Loftet over Bordet, hvor de sad, og saalænge den saaledes sad i Loftet, stod det enhver frit for at opfordre den anden til at bytte med sig klæder, Stovedes fað í lo ler, Sporer osv.; saaledes vedblev man at tuske indtil Daggerten faldt ned, og maatte da den, som ei forstod Grebet ret, gaae nogen fra Market eller og med nogle gamle Pjalter istedetfor gode Klæder. Stundom vankede der endog Hug til, naar nogen vægrede sig ved at bytte, hvilket ikke var tilladt." lægger til, at det faldtes Feylemarcket, fordi det var et Marked, hvor man let kunde tage Fejl. At det ogsaa kunde kaldes et frit Marked, som intet kostede, er let at indsee. Mane, at; at betjene sig af Skjeldsord mod sin Debitor for derved at tvinge ham til at betale; jvfr. Conferentsraad Schlegels Note til Anchers saml. Sfr. II. 585. S. 30. Qvæemelicht, bequemt, belejligt. Byde; at bic, Formen at bide er ellers sædvanligere, s. Anm. til Recess. S. 546. Berctthe, berede, nemlig Betalingen, udrede Gjelden; deraf siden S. 31 Particip. berad. S. 31. Er thet thre mark eller mince, dyllæ &c. J O. hedder det: ær thet mindre en VI öræ, tha werge sig selff thredie. En ær thet sex öræ, dyllæ meth sex mentz eed; æn er thet mer æn VI öre, tha dyllæ meth tolf mentz eed. Meth selfs eed, med sin egen Eed; istedetfor: self math sin eed. Aakall, Paakaldelse, Anskrig. S. 32. Sagwolder, d. c. Sagsøger, (s. Anm. til Recess. S. 533) saaledes ogsaa S. 169; derimod i Oversættelsen af Riberet S. 221 og 237 i den nu brugelige Bemærkelse om den, som forvolder, foranlediger Sagen. S. 33. Baand, Forbund, isl. samband, det tydske Bund. Sambarthes, indbyrdes. So man som then... öghen; i O. hedder det: so som herrens forreder oc alle römme gorden met wanære. Derpaa følger et Capitel saa lydende: Samme ræt være om raadskaff uden han nyder herrens synderlige nade. Um allehande gerninger. Hwilcke uhörsommelige (74*) gerninger nogen gör udi herrens gaard, som icke ære her indscreffne, thet scal weries eller felles, ehwat gerning thet ær. Worther hand icke taget met ferske gerning och hand bliffuer tog skyllet, tha skulle tolf men aff gorden enthen felle eller orsage hanum. Ingesinne, Huussinde, Huusfolk, (isl. inni, Huus, Bopæl). Alla... oc hwar weth sigh, alle, og enhver for sig i Besynderlighed. S. 34. Untwælde, formodentlig at unddrage nogen med Magt (Vælde) fra den forskyldte Straf. saadan. Thelig, thölik, S. 59; thöllig S. 497, tellig, S. 84, og thylick S. 452; flig, deflige, Thenne ræth &c. Istedetfor denne Art. følger i O. Artikel 22 om Voldtægt og umiddel bar derpaa: "Datum in castro nostro Viburg prenominato anno Domini MCDIII in chrastino beatæ Marie Virg." gen, S. 35. Dun forklarer Ancher (St. jur. Skr II. 567) ved en Dreng med Duun paa Has imberbis, hvilket vel kunde passe med Meningen; men siden nævnes dog baade dunæ og drenge hvortil kommer, at denne Betydning ikke godt passer i Niimkroniken V. 4014, hvor det hedder om Kong Knud d. Sjette: "Vendes rigæ och holtzeland Meth herreskiold ieg offuerwand Meth danskæ herre och dune." Jeg skulde derfor snarere troe, at derved forstaaes en Tjener i Almindelighed, jvfr. Molbechs Gloss far. S. 307. Langhallembs Kyærff, d. c. en Kjærs af Langhalm. Træk, isl. preckr, det tydske Dreck, Skarn, Uréenlighed, skrives S. 509 drech. Forsware land oc rigi for: at rømme Land og Rige, jvfr. S. 489 at forswerre byen. S. 36. Skamma, isl. at skamma, stjænde, bestjæmme, vanære. S. 37. Nederlagt, afskaffet, ikke overholt, jvfr. nederleggis i Anm. til Recess. S. 521. Feste, Fæstning, Befæstning, S. 137, stadens feste. S. 38. Armbörst, armböst, S. 92 og 510, armborst S. 165 og armbust S. 170, en Bue, s. Anmf. til Recess. S. 516. S. 39. Herremand, det gamle hærman, er udentvivl her aldeles synonymt med Adels. mand, jvfr. S. 103 de muliere nubente hærræmaan. S. 472 forekommer Herre i samme Be tydning. See iøvrigt Grams Afhandl. i K. Vid. Selst. Str. II. 265 ff. Werhafftig Karl; stjondt warhafftig i Christian den 4des Reces S. 325, betyder vederhæftig (visse oc værhafftige Folck) maa det dog her udentvivl have den samme Betydning, som vehractig (f. Anm. til Recess. S. 547) d. c. bevæbnet, forsynet med Værge; dette viser baade Sams menstillingen i den 13de Art. af Drenge og icke werhafftige, og Modsætningen i den 14de af werhaftig og Smaasuend, samt endelig Sammenligningen med den gamle Gaardsret Art. 5; da denne nævner Knabe, er det sandsynligt, at der ved werhaftig Karl sigtes til Væbnere eller Riddersvende. At werhafftig siden er gaaet af Brug i denne Betydning, sees deraf, at Originalens werhafftig i den trykte Udg. allevegne er blevet forandret til weractig. Belagd, belejret. Husit, Fæstningen, Borgen, Slottet, s. S. 137, 139, 142 og 145. Dreng, jener, Opvarter, ligesom i Niimkroniken V. 240; ved at sammenholde den 13de og 14de Art. fees, at det er eenstydigt med Smaasvend. S. 40. Art. 16. Fattig Karll d. c. af ringe Stand. S. 41. icke saa stercke v. c. ikke saa mandstærke, have de ikke saa mange Folk.. S. 42. Hoffmand bruges her som en almindelig Benævnelse for den, som tjener i Kongens eller Adelens Gaard, og udentvivl forstaaes det samme ved hooman S. 304. S. 43. Att dricke heelt eller halft, sigter formodentlig til den i gamle Dage brus gelige Skif, at Kanderne vare afdeelte med Peglemaal, heele og halve 2c.; man maatte da i Almindelighed tømme Kanden indtil det bestemte Mærke; deraf Taalemaaden: at drikke til Pægels. Indleigre, Indlager, det tydske Einlager; jvfr. Schlegels Note til Anchers samt. jur. Sfr. II. 587. Bestoldit, belejret. Bestolding, Belejring. S. 44. Gudz Lastring, Guds Bespottelse, det tydske Gotteslåsterung, isl. last, Daddel; s. ogsaa S. 251: "uden nogen mands tyltale eller last, (Paaanke, Beskylding) jvfr. ogsaa S. 231 at laste nogher skieppe. Effther Borgerstueretthen, efter Borgerstuerettens Kjendelse; Borgerstueret kaldes den Dmstoel, som skulde paakjende de paa Borgen forekommende Sager; den bestod, som Art. 20-23 vise, af Nævninger, der i hver enkelt Sag bleve udnævnte blandt Borgens Mænd og Svende, og dersom saadanne ikke i tilstrækkeligt Antal vare forhaanden, tilkrævedes flere fra nærmeste Borg. I Vidensk. Selsk. Ordbog forklares Borgerstueret ved de Love, hvorefter man dømte paa Borgen, altsaa det samme som Gaardsret, men denne Betydning passer ikke paa dette Sted, som er det eneste der anføres. Borgerstuen var det almindelige Samlingssted for alle dem, der tjente paa Borgen. S. 45. Vold, Magt, Myndighed; saaledes ogsaa i Er. S. Lov I. 36, "at resæ sik til frælsæ ok til æghæt wald;" St. f. I. 19: the ægho æy wald at göræ annæt; V. S. Lov II. 36: föræ man af sit eghæet wald; og saaledes hyppig: wæræ i Konnings, Stadsens wald &c. S. 392 forekommer woldigh men for mægtige Mænd, og S. 85, hvor voldzman sættes ved siden af Foged, har det udentvivl samme Betydning. Dette stemmer ogsaa med Bemærkelsen af de islandske Ord: valld, valldr og valldsmadr. Dog forekommer ogsaa wold i den nu brugelige Betyd ning for Overlast, voldsomt Angreb, s. S. 77, hvor det forbindes med det eenstydige welde, s. S. 189: han ther wellen görs, han som Bold paaføres, s. ogsaa S. 221. Forfare saa Sagen till Rette, handle med Sagen, behandle den, d. e. Sagen skal da forfølges for Retten. Andre Betydninger af Ordet forfare s. Anm. til Recess. S. 522. S. 46. Undskiude, bringe af Vejen, staffe bort; saaledes ogsaa i Riimkron. V. 3771. Anmærkninger til Stadsretterne. S. 49. Festir; festning; at feste betyder at love med Haandslag, indgaae en Contract med Haandslag, contactu manuum roborare, som And. Sunesen siger IV. 14, (jvfr. Schle. gels Note til Anchers saml. Str. II. 440). Derfor hedder det ogsaa S. 143: feste op med hand, og S. 592 feste paa Haand. Jofr. iøvrigt Udtrykkene fæstæ köp, fæstæ logh, fæstæ iarn. At festa betyder egentlig at gjøre fast, deraf S. 149 festeligen, fast, ubredeligen. S. 530 og 531 forekommer Subst. Feste og Festning om Forlovelse og S. 533 Festnede-Öll, Fastensol. Löthköp: dette Ords Skrivemaade er meget forskjellig, s. foruden de i Not. 16 anførte forskjellige Læsemaader S. 119 lithköp, S. 143 ligekiöff, S. 151 ledhköp, S. 512 lyekyöb og S. 549 löckekiöb. Den rigtige Etymologi er udentvivl den af Ancher (II. 447 Not) og Dreyer (Einleitung in die Lübsche Verord. S. 497) antagne af lid, hvorved allerede i Edda betegnes en Drik, maaskee D1; jvfv. Glossar. Edda II. voc. lid. S. 50. Flöttir uppa honom, flytter andet fligt ind paa hans Grund. J Hdstr. O. Hesa ham d. e. sætter Bygning, sit Gjerde eller det: oc flytter sin bygningh paa hannom. I adskillige nyere Haandskrifter er Stedet misforstaaet, som om Talen var om at lade Ureenlighed flyde ind paa andens Mands Grund og den samme misforstaaelse findes i Christophers almindelige Stadsret e. 3 S. 512, (flöer paa hannom Wand &c.) Garth (Cap. 5) det kan være tvivlsomt, om der ved dette Ord skal forstaaes Gjerde eller Gaard (jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 583) og ligeledes om Ordene (then) uppa hawer sat stal betyde den, som har opsat Gjerdet (nemlig paa andens Grund) eller den, som har siddet derpaa (paa Gaarden) d. c. Besidderen. De fleste nyere Haandstr. forstaae Stedet om Gaarden og dens Besidder, og saaledes er det og forstaaet i K. Christophers alm. Stadsr. c. 5. Dersom jeg ikke meget fejler, er dog den først anforte Fortolkning den rigtige, som baade bedst stemmer med Ordene og med den Forbindelse, hvori dette Capitel udentvivl staaer i med det foregaaende 4de Cap. Othilbönder, i St. 2. I. 10, IV. 20 otholbönder, ogsaa athælbonde 3. 2. II. 51, og adelbonde, isl adalbóndi, en Bonde, som selv ejer sin Gaard, en Selvejer; qui suo nomine possidet terram, siger Andr. Sunesen I. 5, og IV. 16. jofr. mine Bemærkn. i N. Jur. Arch. XVII S. 107 ff. Haandstr. O. læser ellers paa dette Sted: XII adelborgere og siden i Cap. 7 istedet for bondum: adelborgere eed. Dette Udtryk er aabenbart indkommet i Haandskrifterne i senere Tider, da man med Ordet Bonde forbandt Begrebet om en, der boede paa Landet, jofr. S. 88, Cap. 21. Stadsretten kalder i en Mængde Capitler Borgerne Bønder og forbinder dermed Begrebet om Folk, som have fast Bopæl, eget Huus og Hjem, jvfr. Ordets Etymologi: af at bo, boende. Derfor finde vi ogsaa S. 435 Benævnelsen bondo rurensis. Skcerce sik, rense sig, bevise sin uskyldighed, se purgare s. Anm. til Er. S. Lov S. 362. S. 51. Moot, Mode.. Mootsdagh, Dag, paa hvilken man skal møde, Tægtedag. Gielker, isl. gialdkéri, en Benævnelse paa Kongens Foged eller Ombudsmand, saakaldet fordi han skulde paatale og inddrive de Afgifter, som styldtes Kongen. Paschapenning og Iulapenning, vare Afgifter til Fogeden for at han skulde bevogte Tyve og andre fængslede Forbrydere; han fik to Penninge af hver Borger, den ene om Julen, den anden om Paaske; deraf Navnet. S. 176 og 177 forekomme de under. Benævnelsen poskeskut og juleskut, da skut, som ogsaa skrives skoot S. 324 og skod S. 434, betegner enhver Afgift, som tilvejebringes ved Fleres Sammenskud. Det er udentvivl samme Afgift, som i Kbhons Stadsret S. 97 kaldes thyuuestud, endstiøndt man i Roeskilde synes ved thiufceskuth S. 176 at have be tegnet en særskilt Afgift til Fogeden for at bevogte Tyve. At stuth og skuth bruges ifleng, s. derom Anm. til Er. S. Lov S. 392. S. 52. At han er ful thiuf hans oc all at the costa, at han er fuldkommen og aldeles Tyv til de koster 2c. Lösa sik wither Konungen, som han gidir, en hyppig forekommende Talemaade, hvorved tilkjendegives, at den Skyldige maa aftinge sin Brøde hos Kongen, saa godt han formaaer. Wit, Vidende, S. 514 vedtt. Uskær, egentlig ureen, besmittet, s. Recess. S. 522; deraf: fældet, overbeviist; warthir hun usker at ethin, brøster Eden hende; jvfr. skæerce S.. 590. S. 53. Aghnabak, (S. 514) en, der stjæler Korn paa Marken, en Korntyv; af agna Genit. af agnir, isl., Avner, og bak, Bag, yg, enten fordi Kosterne bleve bundne Tyven paa Ryggen, eller, som Ihre vil, fordi Avnerne paa Tyvens Ryg robede Forbrydelsen, s. ogsaa Vald. S. f. III. 13, jvfr. Nyt jur. Arch. XVII. 125-129. Withirtæktis thiuf, betyder egentlig Hæler; saaledes forklares i Wästgöthalag Tyveb. 1 Ft. widherthaku-thiuwær ved den, som "taker wider," o: modtager Kosterne; men udentvivl er denne Benævnelse brugt i Almindelighed om hver den, som fandtes i Besiddelse af stjaalne Koster, uden at kunne paavise sin Hjemmel. 6. 430 Skapath klaethce, f. og S. 430, tilskaaret Klæde; Fætlat swerth, Sværd, som hænger i Belte; Skaft öxce, Dre, der har Skaft; see om disse Ord Anm. til Er. S. Lov S. 387. Win, og S. 118 wyn; om denne Benævnelse for Sælgerens Borgen s. Anm. til Er. S. Lov S. 382; deraf wenelöst eller winlöst, ǝ: uden Win (at slutte Kjøb uden at bruge win). S. Ir af wenelo 515 hedder det winde og windhelös. Wirtning. S. 139 werdning, betyder ellers Vurdering (s. wirning i Anm. til Er. S. Lov S. 336) her: Værd ɔ: Kjøbesum. S. 54. Quinfenge, isl. qvonfáng, Giftermaal. Gulfeste, fæfte sig en Mo med Guld; deraf festegul, Fæstensgave, i den 29de Art. og S. 533 festnede foe. Jvfr. iøvrigt Anchers saml. Skr. II. 200 Not.mmod Awlat oc uawlat, ethvervet og ikke erhvervet, isl. afla; ved ikke erhvervet Gods, forstaaes Arvegods, dog er neppe Arvejord herunder indbefattet. Nut formodentlig nyde, isl. at nióta, ek nýt. S. 55. Thrediung, og S. 475 Trything, isl. þridiúngr, den tredie Deel. Sielegift, Sjelegave, Gave til gudeligt Brug for Sjelens Frelse. Bolfa, ogsaa bofæ (J. 2. II. 99) isl. búfé, Løsøre, rørligt Gods, jvfr. St. f. I. 1, 19. Wald. S. 2. II. 44.-S. 62 forekommer bolpæennice og S. 472 bopenning i samme Betydning. Tha skal hösfru wara i sin gang klæetha tha skiftis, da stal Hustruen være i sine Gangklæder, naar der stiftes, d. c. da stal Hustruen beholde sine Gangklæder 2c. S. 56. Wæriende synes paa første Sted at betyde Værgemaal, men derimod paa det fidste (tha skal neste frende wara wæriende) at have den sædvanligere Betydning af Værge, isl. veriandi, en Forsvarer. Hwerkin, ingen af to, neuter. Nidie, isl. nidr, Slægtning. S. 57. Umbusman, den almindelige Benævnelse paa Kongens Foged (advocatus regis) eller Konungs brytiæ, jvfr. S. 583-584; det isl. umbodsmadr betegner en, som bestyrer en Andens Forretninger, en Fuldmægtig; S. 493 forekommer Raadmends omboed i lignende Bemærkelse og bes tyder udentvivl der det samme som Bysvend, der længer hen kaldes Byessens boedt (Bud). Hösthelgh, iulahelgh, fastahelgh, lethingshelgh; om Hosten, i Julen, i Fasten og naar Leding fandt Sted, skulde der være helgh, d. c. Fred, saa at Kongens Ombudsmand ikke maatte anlægge nogen Sag. Da der tilføjes oc ey mathin Konungs gield taghs, hvilket vel ikke kan betyde andet, end naar Kongens Stat indkræves, synes dette at vise, at dette er steet paa bestemte Tider om Aaret. Dette sidste findes iøvrigt ikke tilføjet i den Noeskildste Stadsret S. 176, som forresten nøje bestemmer, hvor lang tid der regnedes til Hösthelgh, iulahelgh og fastahelgh, samt at lethingshelgh først regnedes fra den Tid, da Hæren var samlet. Handlös wathce s. Anm. til Er. S. Lov S. 371. Cap. 44. Hostr. O. læser her thre mark istedet for twa mark. Lytir og S. 164 lytter, isl. lýttr; den, som har faaet Lyde, som er saaret saaledes, at Saaret efterlader sig Lyde; S. 59 forekommer lytir som Pluralis af Subst. Lyde (Skade). Mullugh. Anm. til Er. S. Lov S. 357. 58. Iwirbödir, Overbod; hvad der ellers kaldes görsum, s. Anm. til Necess. S. 531. Ukarthir, uden Kjærè, d. e. sageslos, uskyldig. Ligger man a morthe, ligger Mand myrdet d. e. hemmelig dræbt, uden at Banemanden vides; saaledes forklares ogsaa Mord S. 69: lönligh mandraff, som kalles moordh, jvfr. og faa mine Bemærkninger i Nyt Jur. Arch. XVII. S. 166 ff. Banasak, Manddrabssag; isl. at bana, dræbe. Thume, Tomme, Tommelfinger. Bathe, baade : begge, isl. bádir. Ambuth og anbot, betyder i Almindelighed Redskab, isl. ambod, jvfr. J. 2. II. 94 gört anbot, dannede Redskaber, Huusgeraad, V. S. Lov II. 32, og her, ligesom i St. f. V. 10 og 3. 2. III. 25 det mandlige Lem. I O. oversættes det derfor ved: hemmelighet. Brokum, Dat. af brok, (Plur. bröker J. 2. III. 25) Burer. Nithre, isl. nidr, nede, nede i. Meth uförmd, med Mishandling, d. e. for at mishandle nogen, s. og S. 492 uförm, jvfr. Anm. til Necess. S. 538 (ufyrmer). Deraf synes ufyrmelich S. 221 at være dannet; ufyrmelich welde, voldsom Mishandling. Fulkawapn, d. e. folkæwapn f. Anm. til Er. S. Lov S. 353. Meth siex fulkawapn betyder med sex Mænd i fuld Rustning, hvilket dog vel er at forstaae om Hovedmanden selv sjette; saaledes bliver Begrebet om Hærværk (hærwirke) her overeensstemmede med de øvrige ældre Loves, f. t. Er. Er. S. Lov II. 20 (16). Jovrigt er den Modsætning mærkelig, hvori folkwapn forekommer i de gamle Svenske Love til mordwapn; Helsinge L. Thingm B. XIV 2 Fl. nævner som Flokwapn Sværd eller Dre, Jernhat, Skjold, Brynie eller musu (mussa, en Pantsertrøje?) og Buc. (Ogsaa Jydske Lov III. 4 nævner som folkwapn Sværd, Hjelm (kætælhod) og Spyd). Derimod henregner Sudhermanna L. Manh. B. c. 26 Telgekniv, Madkniv og Piil til Mordwapn. Da de sidste bleve anseete som lumske Vaaben, kom denne Forstjel i Betragtning ihenseende til Drabsstraffen og det er udentvivl med Hensyn hertil, at Lovene lægge Vægt paa den Omstændighed, at de, der begik Hærværk, vare bevæbnede med Flokwapn. Jvfr. Calonius de jure servorum c. XXII. Not. a. (S. 102 i Schildeners Udgave). S. 59. Garganga, garthgang, kaldes Huusfredens krænkelse, naar een Mand allene gik ind i Andens Gaard og der mishandlede nogen, i modsætning til hærwerk, naar Hovedmanden var ledsaget af fem bevæbnede Mænd. Takir bonde annars dottir; at taka betyder her udentvivl: at bortføre. Frenku, et Fruentimmer, med hvem man er beslægtet (frændekone); S. 286 og i K. Hans's Stadsr. S. 532 strives det fencke, s. ogsaa Molbechs Gloss. til Riimkroniken. Wedir, Præf. Ind. af at wele, give, gjøre, yde osv. s. Anm. til Er. S. Lov S. 353, jofr. Molbechs Gloss. til Riimkroniken. S. 124 forekommer at vete en bön d. c. at opfylde en Bon. S. 60. At han worthir swa ugilder laghthir, at han saaledes kommer til at ligge ugild : uden at der skal gives Boder for hans Drab. Tha hörir for hanom ingen man at fasta, da hører det sig ikke til, at nogen Mand stal faste for ham, da behøver ingen Mand at gjøre Bod og Faste for hans Skyld. Tawernishuus, Værtshuus, Kro; af det lat. taberna. S. 61. Skathafang, den lidte Skade. Laghsöka, S. 305 laghsöga, at dette Ord betyder at domfælde, er allerede bemærket i Anm. til Recess. S. 520 og bestyrkes af Sammenhængen, hvori Particip. laghsöcht og laghsot samt Subst. laghsökæls forekomme S. 255, 408, 428 og 482. Howithgield, det samme som howodhskyld S. 66, den Gjeld, som udgjør Sagens egentlige Gjenstand, i Modsætning til Boderne, omtrent paa lignende Maade, som vi bruge Ordet Hovedstoel i Modsætning til Renterne. (75) S. 62. Asokn, isl. atsókn, Søgsmaal, Sags Anlæggelse. Tektemen, og S. 516 taxmendh, Tyve, af isl. taka, Tyveri. Brostrædhe (S. 517 broustrede) formodentlig Fortog, ligesom brolist S. 482. Herrastradha, udentvivl er hærstræde den rette Læsemaade og betyder sædvanlig den almindelige Landevej, hvor Hæren kunde komme frem; her formodentlig: Byens Hovedgade, saaledes som det strax efter forklares ved Ordene: "som adelgangh plægher at wære," hvor der fortrinligen plejer at være Færdsel; det samme som S. 86 kaldes almeningsgade. Hysckeen, S. 66 og 73 hysake, S. 517 höskende og hyskinde, et Lillehuus, af det tydske Häuschen. Swa ath thet gör fluth, saa at det flyder over, jvfr. S. 160. Naar der S. 214 tales om skadelig flod, hvormed Odense Aa opfyldes, kan derved ikke sigtes til flydende Üreenlighed, da det paalægges Vedkommende "at opkaste swodan flod igien." Fattige. S. 63. Thet skal giffwes for gudz skyld, d. c. til gudeligt Brug, egentlig til de Ölquinnce, Krogherske, (S. 147 kröwerske, S. 517 ölwerske og S. 404 ölkun), en Kroerste, en Kone, som holder Dihuus. Madhe, et Maal fornemmelig for flydende Vare, S. 185 f. Maade i Anm. til Recess. S. 522, deraf ölmate S. 406 og wynmade S. 233. Tymer, times, steer, hændes S. 518. Alle the... the som ære udhwortis sidhende, alle de, som ere Udenbyesmænd; unæg telig refererer det sidste the sig til det første. Theri pröwedhe, derom overbeviste (S. 518), isl. próf, Beviis; s. ogsaa J. 2. I. 3, at that ma wal prouæs, og II. 5: worther sannendmen i proueth. S. 64. Gelne twughene; hvad disse to Ord, som desuden er meget vanskelige at læse, betyde, er ikke let at sige; at gjette paa gloende tungher, som tillagdes Ilden, vilde vel være for dris stigt. Det øvrige af Indledningen kan ogsaa give Anledning til adskillige Gisninger om, hvorledes den kjendelige Uorden i Constructionen burde rettes, men da dens væsentlige Mening er klar nok, vilde dette Arbejde neppe lønne Umagen. Frilighe, som her forekommer paa tre Steder, betyder neppe andet end: frit, endskjendt jeg maa tilstaae, at det ikke ret vil passe paa det ene Sted, hvor det bruges som Adjektiv: friilighe glæde, men Stedet synes at være forvansket. Öghelse, Fremme, Opkomst. Affaldhe, at dee; istedetfor det sædvanligere: at falde fra. Skellighe men, retskafne Mænd, isl. skilamadr; Vinthermodz ughe eller, som det vel rigtigere hedder i A., Vinthermaaneds uge er et mig ubekjendt Udtryk. D S. 65. Arbeydsembithe, Haandværkslang, s. Anm. til Necess. S. 520. S. 71 og 499 betegner embede og embiit Haandværk og borgerlig Næring i Almindelighed (S. 499 bruges det om Udsalg af Ø1). S. 505 forekommer embedsschraa o: Laugsartikler. S. 533 forekommer Embitzmendt i en egen Betydning om dem, som have Opvartning eller Bestilling ved et Bryllupsgilde. Owerdoghlegetz brythe stal udentvivl læses owerdaadigheds bröthe; Owerdaadighed betyder Overmod; saaledes hedder det S. 206 at bryde af offuerdadigheid. Plaghe, Straf; saaledes ogsaa Verb. at plaghe S. 68, 87 og 509. Samborgher, Medborger, Indvaaner af samme Kjøbsted, hvad der S. 72 hedder mettbymand.

Metsommersgield og S. 73 midsommerspenninge; om denne Kjøbstædernes Afgift til Kongen s. Schlegels Note til Anchers saml. Str. II. 626-627. Jøvrigt viser det her anførte Pa rallelsted S. 73, at Midsommerspenge urigtigen ansees for forskjellige fra Midsommersgjeld i Vidensk. Selst. Danske Ordbog, ligesom der og neppe kan anføres noget til Hjemmel for den der givne Forklaring af Ordet Midsommerspenge. S. 66. Vadhelighe, farlig, isl. vá, Fare; Vedhuss synes ikke at kunne betyde andet end Træhuns, men om denne Betydning er den rigtige kan dog være tvivlsomt, da der i A. læses Ildhuus og i Kong Valdemars Privilegium for. Halmstad (Hallands Beskrivelse ved Richardson S. 127) findes i Parallelstedet folgende Omskrivning: "Indseende med husen, at ther hållas goda Skårstenar och forbättras för Eldsfara skull." Læsemaaden ildhuus giver en god Mening, da det islandske elldhús betyder et Kjøkken, og jeg skulde være tilbøjlig til at antage, at Textens embus, som neppe kan betyde noget, ikke er andet end en Forvanskning af elldhus; naar man da vilde oversætte vadhelighe vedhuss at bæthre ved: at forbedre farlige Træhuse, maatte fuldkommelighe elldhus hedde: at indrette Kjøkkener paa en fuldkomnere Maade (saa at de bleve mindre farlige); der maa da sættes et Komma efter elldhus (embus). Myskencke er udentvivl en Fordrejelse af mistenkte, saaledes som der læses i A. og ligeledes i Privilegiet for Halmstad. Forekomme, fremkomme, komme tilstede; Loghmaal, Lovmaal, Netsforfølgning. S. 307. Eller noghera: eller i nogher &c. For pungen lyckes, førend Pungen lukkes; derved sigtes formodentlig til Oppebørselsbetjentens Pengepung, altsaa med andre Ord: førend Opkrævningen er tilendebragt. J Privilegiet for Halmstad staaer: "innan Skåpet eller Kistan tillyckes." Boethre, bedre S. 140, beter S. 475 og begræ S. 194 at bede; deraf beethring S. 67, 77, 166, beddring S. 181 og beringh S. 486, Bod, Beder. Atgiore sigh genstridigh, dersom der virkelig skal læses at giöre og ikke blot giöre, er at maastee tillagt for at udtrykke: deri, i denne Sag, jvfr. at. Ufördrethe lige er neppe eet Ord; lige hører snarere til saa möghet og ufördrethe funde (75*) vel betyde: ufordret, uden at kræves; da dog dette giver en noget tvungen Mening, er det sandsyn ligt, at læsemaaden er urigtig. Ware, Besiddelse, Bold, Magt, S. 73, 243 og werre S. 491; udentvivl er werye S. Aff thii, fordi. 79 det samme Ord; det tydske Wehre. Madskap, S. 66, 135, 166; matskap S. 446 og mandskap S. 81 og 89; en Familie, egentlig en Samling af Personer, som have fælleds Huusholdning, af det isl, at matskapa, at lave Mad; oversættes S. 80 ved contubernium, og S. 115 endnu mere betegnende ved comedia. Den anførte Etymologi, til hvilken ogsaa Ihre har heldet, forekommer mig med Hensyn til alle de Ste. der, hvor Ordet findes i Stadsretterne, at foretrække for den i Videnst. Selst. Ordbog antagne af det isl. máti, en Fælle, en Staldbroder (s. Ordet Madstaberi). Betydningen af Selskab, eller Forening i Almindelighed lader sig uden Vanskelighed udlede af hiin. Suhms Gisning (Danm. Hist. XIII. S. 430) at ved Madskap stulde forstaaes et Slags Selskaber, mindre end Gilder, har neppe nogen Grund. Behectelse, Fængsling; Stadsens Hegte, Stadens Fængsel, S. 508, jvfr. Anmk. til Nes cess. S. 515. Tædhen, derfra, s. Anmk. til Er. S. Lov S. 362. Aldher, al, heel, isl. allr. S. 67. Konning ligh rett, S. 69; konnings rett S. 73 og 85; herved forstaaes Boder til Kongen, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 354. Hensigten med Bestemmelsen er at fastsætte, at naar Byen for Overtrædelser skulde give Boder til Kongen, skulde Boden ikke være større end om det var enkelt Mand, som havde forbrudt sig. I den foranførte Betydning af Bøder forekommer ogsaa Ordet ret S. 481 hvor det hedder: "skal Umbozman kraffue dem to mett full rett... og Umbozman haffue then Rette." Paa enkelte Steder bør maaskee ogsaa Bys ræt oversættes ved Byens Ret til Boder, og naar det S. 481 hedder um Bæcker Rett, kan det være tvivlsomt, om det bør oversættes: om Bageres Boder eller om Bageres Ret (om den Lov, som gjelder om Bagere). Iette, sige ja, samtykke, s. Anm. til Er. S. Lov S. 345; deraf Subst. ieeth og ietthelse, S. 492, Løfte. Annet werff, anden Gang; saaledes bruges ogsaa det svenske hwarf; af isl. at hverfa, vende, dreje omkring, hvoraf Solhverv. Hermed maa ikke forverles Ordet werf S. 507 (at komme i sit herskabs werf) d. c. Hverv, Forretning. S. 68. Owerweldhe, Overlast, f. offuervoldt i Anm. til Recess. S. 529. Disken synes at betyde det samme som Kagen eller Skampelen; denne har nemlig ikke blot været en simpel Pæl, men maa oventil have været forsynet med en Flade, hvorpaa Forbryderen sædvanlig blev stillet og maatte efter udstaaet Pidskning selv springe ned; hertil sigte udtrykkene sættes paa Kagh og springe af Kagh, s. S. 63, 481 og 511, og hiin Flade har man udentvivl med hensyn til sin Form kaldet disken : Bordet; naar det derfor S. 76 hedder ad distum flagellari er det udentvivl en urigtig Læsemaade for diskum. J Udtryffet at slaas til Kaghen &c. vil til neppe sige andet end paa, ligesom til Tinge : paa Tinge osv. Vindughegielt; om denne Afgift af Binduer i Malmø s. S. 94, hvor den kaldes vindugepenninge; S. 410 skrives Vindue windigh. Foredraghe, dersom læsemaaden er rigtig, maa det betyde: unddrage fra, fritage for. S. 69. Vethertörff, og S. 152 wethertorff, behoves, gjøres nodig. Stadstædhe rimeligvis en Fordrejelse af: stadfæsthe. Lydhelighe; heller ikke denne Læsemaade synes at være rigtig; maaskee skal der læses thelige, deslige, eller noget lignende. Tha skall han en neffnd &c. udentvivl skal der læses man istedetfor han, eller som i A., han ganske gaae ud; ligesom der udentvivl ogsaa bør læses at orsaghe istedetfor och orsaghe; Stedet kan da oversættes: da skal man udvælge en Nævn (d. c. Nævninger) til den, som sigtet er, at frikjende eller fælde. Orsaghe, frifjende, undskylde; S. 475 Particip. orsack; S. 304 aarsaghe; og samme Side Subst. aarsaghe, Undskyldning, Forfald. Syndherliighe; efter dette Ord er udentvivl udeladt: the. Meth thesses magt och forstandelse, saaledes, at disse blive ved Magt og i Forstaaelse dermed. S. 70. Sceptrum tenentes, formodentlig Befalingsmænd. Curia, S. 113 og 174, Gaard; curiam tenere S. 317, at holde Hof. Mansio, Bopæl, Gaard. S. 74 bodas s. mansiones, Boder eller Bygninger. Pelliparus, rigtigere pelliparius, en Skinder, en Feldbereder. S. 110 forekommer ars pelliparia. Placitum civitatis, Byting; placitum generale, S. 268, Landsting. Placitum nostrum justitiarium S. 72, vort Netterting : Kongens Ting. S. 71. Suder, Stomager, formodentlig af det lat. sutor. Ködmanger, en som falholder Kjød, en Slagter; isl. mángari, en Handelsmand; deraf ködmangherbodker, S. 199, Slagterboder, og ved en Fordrejelse Kjøbmagergade. Keesze : keyse, vælge, S. 555, s. Anm. til Necess. S. 512. Skickelse, Stilling, s. Anm. til Necess. S. 513. S. 72. Alloquutio, Tiltale, Klage. Incantare, advare, stevne, varsle (denne Betydning er ellers udsædvanlig). Advertentia, Opmærksomhed. Emendare, at bede; saaledes emenda S. 96 og emendatio S. 76, og hyppig, for Bod, Boder. S. 73. Skyldningh, f. og S. 203, Fordring. Segnn, Sagn, hvad der siges; Tale, Indsigelse. S. 74. Evacuare, gjøre til intet, erklære for ugyldigt. J Cap. 10 maa udentvivl læses hospitum istedetfor hospitium. S. 75. Giort hannom nogitt ureth loff eller tiltale, udentvivl bør der læses nogitt iett, loff eller tiltale, d. c. givet ham noget Samtykke, Løfte eller Tilsagn. Til sin egen kost, til sin egen Bekostning, Udgift : til eget Brug; s. og S. 540 Cap. 59: denn kost hörer at gaa till Regenskaff &c. og S. 557. Skadegieldt for kost S. 532, Erstatning for Omkostninger; hvilket S. 306 udtrykkes ved Kostensgiald. Maar det S. 533 hedder Festnede-Öll (Festensol) maa ingen giöre met kost, betyder kost Spise, Gilde, jvfr. Bröllupskost, som strax efter omtales, og S. 434: tha scal thæræ ængin kost wære mæth bothat folk (indbudne Gjæster). Ogsaa hedder det i Suhms Saml. I. 1 H. S. 18: ey schulle the gaa til wort broderschapps kost &c. Kynnigt, kundbart, vitterligt. Sagefald, er neppe den rette Læsemaade; der synes at maatte læses saget ɔ: sigtet eller no: get lignende. Sagefald betyder iøvrigt Boder, s. S. 206. S. 76. Inconvictus, ikke overbeviist, sagesløs. Rehabere, S. 315, faae tilbage. Deputatus, bestemt til noget; esui deputata animalia S. 104, 315, 375; bestikket, advocatus tunc temporis deputatus S. 78. Theloneum, Told, S. 438, o. fl. St. Supportare, fritage. Wentzesag, wendsellsag, S. 69, 77, 87, en Sag, hvori der blot haves Mistanke mod den Sigtede; denne Benævnelse er maaskee udelukkende blevet brugt om Tyvssager af saadan Bestaf fenhed, jvfr. J. L. II. 107 hvor det skrives wenslæsak, som udentvivl er Ordets rette Skrivemaade. R. Ancher udleder det af vond, ond, vanskelig, men rimeligviis kommer det af at væna, isl., at mistænke, jvfr. ogsaa Ihres og Loccenii Glossarier. Ogsaa i Riimkroniken V. 1945 forekommer wansag, Mistanke. Consistorium, Raadhuus. S. 77. Bysens giemme, Byens Fængsel. S. 523 forekommer Stadzens giömme i en anden Betydning, og er det samme som Stadens Kiste, hvori dens Documenter gjemmes. Hion, Tyende, s. Anm. til Er. S. Lov S. 340. Birckeröre og byerkeröre, S. 76, 87; af Sammenhængen sees, at det er Benævnelsen paa en Mulkt for Næringsbrugere, som have misbrugt deres Næringsdrift til deres Medborgeres Skade; hvoraf Ordet skal udledes, veed jeg ikke, dersom det ikke skulde være af Birk : By, Stad, 1. S. 265, altsaa maaskee Byens Dre, Byens Mulkt. Hr. Politisecretair Larsen troer, at det kunde have sin Oprindelse af isl. byrgdir, Fødevarer. S. 78. Officium betyder her, S. 80 og S. 184, Næringsbrug, Haandtering. Intromitti, og S. 314 intromittere se, blande sig i noget. Villanus, S. 96, 276, en Kjøbstædborger; bruges ifleng med civis. S. 79. Bevare sig med, (S. 307) befatte sig med, s. Anm. til Recess. S. 516. Besette, anholde, arrestere, S. 91, 160, 448; deraf Besætting . 171 og 247 og Besetning S. 507, Anholdelse, Arrest. D S. 80. Mercator pannorum, Klædekræmmer; naar det længere nede hedder in tabernis mercium, pannorum, bør der udentvivl læses in tabernis mercatorum pannorum; S. 315 og 374 forekommer pannus formatus d. e. skapet klæthæ, Klæde, der er tilskaaret til Klæder. Consul, Raadmand, s. ogsaa S. 215 og 237. Proconsul, Borgemester; Irremisibiliter, uigjenkaldeligen, uden Naade. Miles, Ridder, S. 99; oversættes S. 267 ved Herremand. Militaris og armiger synes at være synonyme: Riddermandsmand, Væbner. Solutio, Stat, Tynge. S. 81. Aula, Gaard, Bopæl. Beskeen beskeden; . 251 bescheten, synes paa første Sted at have den almindelige Betydning: passende (s. Anm. til Necess. S. 514) men paa det sidste at maatte oversættes ved: vis, bestemt. Inne (saaledes bør der udentvivl læses istedet for menn jeft. S. 207), stud oc leding; med Beskaffenheden af disse Præstationer til det Offentlige er man endnu ingenlunde paa det Rene; Suhm i Scr. R. D. VII. p. 576 not 281 oversætter neppe heldigt innæ ved Landgilde, som ogsaa er Hadorphs Forklaring i hans Glossarium til Sk. Lov; da Anders Sunesen XVII. 2 oversætter det ved opere debitce, saa troer jeg derved forstaaes Ægter eller Kongerejser, samt Arbejde til offentligt Brug. Heller ikke er det tilstrækkelig oplyst, naar Ordet leding har tabt sin oprindelige Be tydning af Krigstjeneste og ombyttet den imod Betydningen af Krigsstyr eller Afgift til Krigens Ferelse, hvilken sidste Betydning det vel har paa dette Sted, da leding henføres til Tynger. S. 82. Advocatus er den almindelige Benævnelse for Kongens Foged, Brytiæ eller Ombuzmand. Feria qvarta ante natale Domini : Onsdagen for Juul. Man kaldte i Middelal deren enhver af Ugens Dage ferie og i det man regnede fra Søndag blev Mandagen feria secunda, Tirsdagen feria tertia osv. indtil Løverdagen (sabbatum) s. S. 114 og jvfr. S. 385 med det tilsva rende Cap. i den nyere Flensborgske Stadsret um bathæn S. 434. See ogfaa Du Cange Glossar. Suhm maa have overseet dette i Underskriften, da han (Danm. Hist. XIII. 428) daterer Privilegiet d. 25 December (Juledag) istedetfor Onsdagen før Juul : d. 23 December. Præpositus, S. 372, 464, Provst. Capitaneus, Hovedsmand. Iustitiarius betyder formodentlig Kantsler. S. 83. Umaghe, (isl. at ómaka) forurolige; S. 486 forekommer Subst. umaghe, at giöre hans hion umaghe, at tilføje hans Familie, Huusfinder, Overlast. Uforrethe, forurette, s. Anm. til Recess. S. 518. S. 84. Allmenigheden er rimeligvis to Ord: all menigheden, d. c. det hele Borgerskab, eller maaskee den hele Almue; saaledes synes nemlig Meenhed at være brugt S. 122 og 125: burgherne oc meenheden; derimod bruges S. 211 Meenighed om Borgerskabet. Bystandh, bestandelse, S. 85, 211 og 528 (Bistandelse) Betryggelse, Hjelp, Nytte, jvfr. Anm. til Nccess. S. 528 og 530. Være bestanden meth, S. 125, være tjent med. Wantsnider, det plattydske Wandsnieder, en Klædehandler, egentlig den, som stjærer Klædet istykker; formodentlig tilstar Kjøbmanden tillige Klædet til Brug (skapet klæthæ). Repwindhera, Reebflagere. S. 85. Worth rettheratingh, d. e. Kongens Ting, hvad der S. 72 kaldes placitum nostrum justitiarium; at rætta er at domme, f. Bitherlagsretten S. 3, rætta male paadomme Sager, rætter, en Dommer s. J. L. II. 88 og her S. 513 (Rettheren). Uthledisman, s. og S. 88, 91, om herved forstaaes udenlandsk Mand, som Varianterne antage, eller blot Udenbyesmand, hvad der S. 173 hedder uthwortis kommendis (som kommer andensteds fra) og S. 518 udvorttes besydendes, fan vel være tvivlsomt. Vernæmoll, Forsvar, sith wernæmaal, sin Sags Forsvar, jvfr. S. 72 og 73 Cap. 4 og S. 503, c. 11 hvor det skrives wergemaal. Ath göre i konninghens mynnæ for en konninghens ræet, d. e. at udrede enkelte Boder til Kongen for at forlige sig med ham, for at vinde hans Naade, s. Anm. om Ordet minne til S. 6 og om Konnings ræt Anm. til S. 67. Ath han hannem nogher ræet eller tilborningh haffuer giort, at han har ind gaaet nogen Forpligtelse med ham; s. om denne Betydning af Ordet ræt hvad der er anmærket om Rettighed i Anm. til Recess. S. 533; Tilborningh maa have en lignende Betydning, af Skyldighed, hvad der er tilbørligt, jvfr. Parallelstedet S. 74 c. 7, hvor det hedder: "promissio seu obligatio," jvfr. Anm. til S. 75. Ware om enchtæ, være et Intet, være ugyldigt; S. 143 strives intet: encke; i J. 2. I. 49 engæ og henge, ingen, isl. eingi. nenten S. 86. Gesther fan enten være Verb. at gjæste, eller og to Ord gesth er. Ræth betyder her Eed, og saaledes S. 494, 496 (sin ræt y helgen, sin Eed paa Nelis qvier) og 498. S. 87. Mankiöns, af Mandkjønnet; Plictis, straffes, s. S. 129; plicht, Straf, S. 130; saaledes ogsaa i de gamle svenske Love. Stubin, Kagen, Stampælen; tydst Stupe og Staupe. S. 88. Bysvern, Byens Muur eller Vold; S. 392 forekommer bywoll, S. 243 statswern og S. 503 forekommer bande statswern og were, hvilket sidste bemærker Befæstning i Almindelighed, s. Ihres Glossarium voc. wäria. Byræt, Bylov, Stadsret; S. 485 betyder derimod bys ræt det samme som Byfrid, Byens Gebeet. Vant, sædvanligt; S. 410 forekommer Formen voon, S. 271 ven, og S. 472 hvan, S. 203 Plur. vane, og S. 91 wandhed, Sædvane. Hogmodh, S. 89, 229, 233, og 247 houmod, Gjenstridighed, contumacia; og Adj. howmodigh i famme Betydning S. 233. Formeræ, (S. 534) tidligere, før, først (Comparat. af för, mere för). S. 432 forefommer fyrmer som et Adjekt.: fyrmer skiep i by, det forrige i Byen brugte Skjeppemaal; S. 386 tales der, ligesom her, om fyrmer wor frughe aften, hvorved sigtes til Marias Himmelfart (d. 15 August) i Modsætning til Marias Fødselsfest, som falder sildigere paa Aaret, nemlig d. 8 September; saaledes hedde de ogsaa i tydske Diplomer unser Frauentag der erste og unser Frauentag der letzte, f. Haltausii Calendarium medii ævi, Lips. 1729 8. S. 120-124. S. 89. Landboren, eller anden, uthen bymen, Bønder (egentlig: paa Landet Fødte) eller andre, undtagen Bymændene; hvis der ikke maaskee stal læses: landboren eller andre uthenbymen, Bender eller andre Udenbyesmænd. Bed landboren stal neppe tilkjendegives andet end Bonde, Landbo, som ellers jevnlig kaldes landzman, s. S. 207, 305 og 390; ogsaa lanzquinnce forekommer S. 390. Ok skall inthet giffwes hannum till uti, og skal deri intet eftergives ham. Ryddæræs nodhe aff vapn ɔ: Væbnere, Niddersvende; aff wapn er egentlig et pleona stist Tillæg, da Rydderenode eller Rydderenothe er en Ridders Staldbroder, Fælle, (isl. nautr, det tydske Genoß), jvfr. Jhres Glossar. voc. note. Genwordigh, gjenstridig. Hogmodz pince, Straf for Gjenstridighed; pince er det latinske pæna, S. 185 pyne; S. 509 at pince, at straffe, jvfr. Anm. til Recess. S. 518. S. 90. Röllen, S. 420 ryll, en Rulle, et sammenrullet Stykke Klæde, maaskee saas meget som man kunde tage under sin Arm, s. S. 97 Art. 4. Reb, betegner et bestemt Maal, større i det mindste end 3 Allen, men iøvrigt er dets Størrelse ubekjendt s. Ihres Glossar. voc. Rep. II. 2f den Forbindelse, hvori det forekommer med hundreth S. 125 (hundreth eller reep, heelt eller halfft jvfr. S. 284) turde man maaskee slutte, at reep var det samme som Islændernes hundrad d. e. 120 Alen; det var altsaa fremmede Kjøbmænd forbudt, at sælge Lærred i mindre Stykker, end paa 120 eller 60 Allen (halft reep). S. 91. Hindræ, c. 34, anholde, arrestere, S. 169, 247 (hyndere) 307; ogfaa: anholde ulovlig S. 491 (hyndre). S. 208 behindre. Uthleeth, udlaant; S. 148 forekommer Verb. læer : laaner (isl. at liá). Töwe i transitiv Betydning: opholde, forsinke; see og S. 197 töffue. S. 92. Ubötther og uböther S. 197, ubødet, uden at faae Boder. S. 93. Bebindelse, Forening, Forbindelse. S. 197 sambindelse. Suedelaug, ved denne Benævnelse, som ellers ingensteds er forekommet mig, maa formodentlig sigtes til et bestemt Slags farlige Samfund; Tingen men ikke Ordet findes i Priv. for Roesfilde S. 197 c. 4. Benævnelsen kan udledes af det isl. at svedia, at flaae, eller maaskee snarere af Subst. svedia, som betyder en Dolf. Paagaa, begynde; Affgaa, ophøre. (76) S. 94. Misfeledt, formodentlig misfald, der efter Vid. Selst. Ordb. betyder Mishag, Misfornøjelse, men efter Ihres Gloss. Ulykke, ulykkelig Hændelse. Engilsk; en Engelsk var, efter Arent Berntsens Danm. frugtb. Herlighed II. 554 og op peners Forklaring af gammel dansk og norsk Mynt i Suhms Samt. I. 8, 94, ligesaameget som 3 danske Penge; der gik 15 Penge eller 1 Skilling paa en Øre Penge og denne var saaledes 5 Engelske. Prinntzel pranntzell maa vel være Benævnelsen paa en eller anden Afgift, men mig er dette Ord intet andetsteds forekommet. Lade vy til istedet for tillade vi; Teglslager, mon Teglbrænder? S. 95. Ingenn skall... aff Malmöe udfiske, vil neppe sige andet end, at ingen stal fra Malms drage ud at fiske, uden 2c. 96. Commune civium, communitas, menige Borgere, Borgerskabet, eller Menigheden, som det hedder paa andre Steder s. S. 559. 310 Fossatum, Grav, forekommer ogsaa hos Veget. de re milit. IV. 16. S. 97. Unum Ol, Ol er det endnu brugelige Ol, som betyder fire Snese, fornemmelig af Sild, 2g o. dest. Öllgiald, en aarlig Afgift af Ølhuse i Kjøbenhavn til Biskoppen, jvfr. S. 100 og 104. Nec pannum nec telam scindere, nisi quantum sub brachio capi possit, og ikke sælge Klæde eller Lærred, undtagen saameget, som man kan bære under Armen; tela, det ikke fælac samme som S. 268 kaldes tela linea, Lærred; den, der solgte Klædet, sagdes at skjære det istykker - scindere - s. ovenfor S. 600 om Ordet wantsnider. Jvfr. iøvrigt Anm. til S. 90. Scabella rerum venalium, Bænke, hvorpaa Kjøbmændene lagde deres Vare; S. 260 forekommer scabella pistorum; jvfr. iøvrigt om disse i Middelalderen hos Kjøbmændene brugelige Bænke Hüllmanns Städtewesen des Mittelalters. Bonn 1826. S. 304 ff. Forefactum, Forbrydelse, Gall. forfait. S. 98. Posse brugt som Subst. Evne, Magt. Den samme Bestemmelse, som her, findes i Freiburgs Stadsret fra Aaret 1120 Art. 63, s. Gaupp über deutsche Städtegründung 2c. Jena 1824 S. 401. Guerra, Krig, Gall. guerre. Communitas faciet recipiendo in domo sua quecunque pignora ibi inventa fuerint, saa stal Borgerskabet gjøre det (lade istandsætte det Forfaldne) og tage Pant i hvad som findes i hans Huus. S. 106. Iuri stare, ftande til Nette; s. og S. 246. S. 99. Homo dominorum, en Riddersmandsmand, Adelsmand, Herremand, jvfr. S. 100. Daxwarka, Dagværk, Arbejde, f. ogsaa Ius ecclesiast. Scanor. inter clerum & laicos i Thorkelins Kirkelove S. 31; den ældste Benævnelse for Hoveri, s. Schlegels Anm. til Anchers saml. Str. II. 515. Defectum aliquem sustineant, lide nogen Indskrænkning. Gresgyald, Græsgangspenge, Leje for Græsgang. S. 101. Hwirwingh, S. 128 huerring og S. 442 hwirdwing, en Benævnelse paa Gilderne, af det isl. hvirfingr, som betyder en Kreds, hvoraf hvirfingsdryckia, Drikkelag i en Bennekreds. Damnificare, paaføre Skade. Homagium, Hylding, Troskabsced. Salsare, falte. Hereditas betyder her udentvivl Arvejord. S. 103. Camerarii ciuitatis, Byens Kæmnere. Compotum (sædvanligere computus og computum) Optællen, Opgjørelse, Regnskab. Interesse, betyder ellers sædvanlig i Middelalderens Latin Renter, her udentvivl Skadeserftatning (id quod interest). S. 104. Factura brasei, Du Cange voc. brace antager, at brasium var et eget Slags Korn, som brugtes til Ølbrygning; af Parallelstedet i Kong Eriks Stadsret for Kjøbenhavn c. 11 (S. 129) secs, at derved forstaaes Malt; salua factura brasei, que episcopo debetur : foruden at de skulle gjøre Malt for Biskoppen. (Maltgierning S. 129). Ad quantitatem et usum mercium, i Qvantiteter og til at handle med, jvfr. Eriks Stadsr. c. 12 (S. 130). S. 105. Capitalis porcio, Hovedlod, S. 464; kaldes undertiden ligefrem porcio, S. 234. Clausura, et luffet Gjemme. Clericus de castro, Slotsskriver; faldes S. 139 klerck aff huselt. S. 135 bruges derimod klerck om en Gejstlig i Almindelighed. Conceatu er formodentlig en Skrivfejl for consulatu. S. 106. Ypotecare, ǝ: hypothecare, pantsætte. Locus religiosus, Kloster. S. 107. Lex negatiua, : logh, Lov, Benægtelsesced, stadfestet af Medeedsmænd; kaldes sædvanligere blot lex, s. S. 270, og leges, S. 268; legibus procedere, S. 313, afgjøre Sagen med Logh; leges soluere, S. 467, ǝ: giuæ logh, sæliæ logh, gjøre Benægtelseseed. Firmare legem, S. 272 og 444, fæste Lov. Declinare, begive sig hen til, komme til, S. 110. S. 110. Principalis, Hovedmand. Contravenire og S. 115 in contrarium venire, handle derimod, mod et Lovbud. Qui venit de foris, som kommer ude fra, tilrejsende. Magistrari, at være Mester, øve et Haandværk som Mester. (76*) Collecta, Stat, Paalæg, S. 324. S. 111. Taxare, bestemme, fastsætte. Pistrare, S. 262 pistare, bage; ars pistorica, S. 317, Bagerhaandværk. Substancia, Gods, Formue; S. 228. Plagearius, betyder udentvivl den, som saarer (i Middelalderens Latin plagare, at faare), hvorom det følgende Capitel handler. S. 112. Trusorium; Du Cange forklarer det ved instrumentum ferreum, quo aliquid truditur; oversættes S. 132 ved stemedz : stikametz, som det hedder i den svenske Biarkøret c. 14 §. 24 eller steckmest, som det hedder i Plattydse (s. Bremisches Wörterbuch voc. Mest) og Stekemæzs, som der læses i et Bornholmst Diplom i Danske Magaz. III. 230, 3: en Dolk eller Kniv; i samme Betydning forekommer S. 276 cultellus trusilis. Liute, Lyde. Insudare stulticiis, begaae Daarligheder : Forbrydelser, jvfr. S. 133 c. 32. Velbarth, vel flaaet, gjennempryglet; af at berice, slaae, prygle, s. S. 422; S. 304 strives det at berige; deraf barthdagh S. 422, og bordagh S. 267, Slagsmavl. Hr. Secretair Larsen mener iøvrigt, at velbarth er en Fejlskrift for thrælbarth, deels fordi det er usædvanligt at bruge Ordet vel for at forstærke et Begreb til det værre, deels fordi Tillægget "quod dicitur" antyder et dansk Udtryk af en ejendommelig Bemærkelse, som Concipisten ikke tiltroede sig at kunne gjengive med et adæqvat latinsk Udtryk, ligesom det og hedder i den gamle latinske Oversættelse af J. L. III. 32, "ignominiose læsus, quod dicitur thrælbordh," og endelig fordi flere yngre Stadsretter, som udentvivl have oft af den Kjøbenhavnske af 1294, paa tilsvarende Sted have Ordet thrælbarth, f. til Er. Dr. Margarethes Cap. 45 og K. Hans's Cap. 131. Receperit per nasum istedetfor ceperit &c. S. 113. Domesticus, Husbonde, S. 220, 373 og 448; Huusejer, Grundejer S. 244 og 375; domestica S. 374 og 461, Husfrue, Madmoder. Orbotarmaal og S. 123 orbödemaal, en Sag, som ei kan afsones med Boder, isl. óbótamál. Endæboth synes at have været en Benævnelse paa Tolbodhuset, see K. Eriks Stadsr. S. 136 Cap. 136, hvor det kaldes Taalboed, jvfr. S. 115. S. 114. Ad pulsacionem vesperorum, udentvivl bør der læses: ad pulsacionem vesperarum, d. c. indtil der ringes til Vesper eller Aftenmesse; pulsatio betyder i Middelalderens Latin jevnlig: Ningning (istedetfor pulsatio campana); S. 184 forekommer pulsatio matutinalis 3: Ringen til Morgenmesse. Anni discrecionis, Skjelsaar. Ignis alienus er udentvivl rigtig oversat ved Vaadeild i Erik af Pommerens Stadsr. S. 135 Cap. 46, da der ved alienus neppe antydes andet, end at Ildebranden er den, som har modtaget Godset, fremmed eller uvedkommende d. e. at han ikke er Skyld deri. Scutella, et Fad, af scutum, med Hensyn til dets lighed med et lidet Skjold, hvoraf formodentlig skutilsvein og efter Sperlings Mening ogsaa det tydske Schüssel komme (f. Hans Not. 27 til Absalons Testament); det samme som Disk, S. 135, 434 og 533 534. Jøvrigt kan det vel være tvivlsomt, om ikke paa sidstnævnte Sted Diske madt burde sammentrækkes til ect Ord Diskemat, saaledes som Loccenius og Ihre antage i deres Glossarier ved Forklaringen af den Svenske Stadz lagh Gipt. B. c. 7, §. 20 hvor det hedder: ok thertil (til Bryllups Ø1) biudis tretigi diskamath, både mæn oc kunur; Diskemat skal da betyde Gjæst eller egentlig den, som spiser med en Anden af samme Fad (isl. máti, Fælle, socius) og tredive diskamæt bliver da i det mindste 30 Par Gjæster. Meningen af disse Lovbud bliver i al Fald den samme, nemlig at bestemme Gjæsternes Antal enten umiddelbart eller ved at fastsætte Antallet af Fade, da rimeligviis i det mindste to Personer spiste fammen af eet Fad. S. 116. Responsalis, en Talsmand, Forsvar. Stateres fulde egentlig hedde: stateræ. Pundar; . 230 pundarium, S. 630 Pundere-Wecht; at derved forstaaes en Indretning til at veje med, er klart nok, men hvilken? en blot Oversættelse af stateres (som Ihre vil) er det neppe, da det første S. 136 Cap. 58 oversættes ved wechter og ved Siden deraf nævnes pundt, som aabenbar er det samme som pundær; S. 161 Cap. 57, og S. 297 modsættes pundær og skalewight (Skaalevægt) hinanden, og man kunde maaskee deraf slutte, at pundær var det samme som Bismer, dersom ikke ogsaa dette Ord blev nævnet tillige baade S. 161 Cap. 56 og paa det her om handlede Sted. Maaskee forstaaes derved et Tondemaal, da Pund betyder Tonde, s. dette Ord. Firmatura, Lukke, Laas. Ligna seruantia portum, de Bomme, som skulle beskytte Havnen. S. 117. Ignitegium, den tid om Aftenen, da Indvaanerne skulle slukke Ilden paa Ars nestedet og begive sig til No; campana ignitegii er altsaa omtrent det samme som Aftenklokken. Prompti denarii, rede Penge. S. 120. Gamlebothehafn, (Not. 75) Langebek troer, at derved forstaaes den nu saas kaldte Kallebostrand. S. 121. Gemmerlich, udentvivl det samme som jammerlig, ynkværdig. Regiment, Bestyrelse, Anordning; f. S. 123: at hwer man (skal) holde thette fornefnte Regiment. Sarduch, et Slags vævet Toj, s. Anm. til Recess. S. 535. S. 122. Oss ok rikit besörghe, drage Omsorg for os og Riget. Untfaa og . 125 undfa, modtage, S. 237 undfangen; s. Molbechs Gloss. til Riimfr. S. 123. Thet engen tiidh eller köp upa nogher stycke dyrcker &c.; disse to Linier ere mig aldeles uforstaaelige, og det forekommer mig rimeligt, at der paa dette Sted i Originalen maa være noget oversprunget. S. 124. Brust, Brest, Mangel. Wanschilse, Forvanskning, her udentvivl det samme som Ikke-Opfyldelse eller Overtrædelse (af Privilegierne). S. 211 bruges det om Brøst eller Mangler, som kunne findes hos Personer og sættes ved siden af Sygdom. Bodhegeld, Afgift af de til Handel paa Markederne opslagne Boder. Gerningsfolck, Haandværksfolk. Alt um swo; um synes her at staae aldeles pleonastisk. Fange moghelicheet for syt oc like, faae en passende Priis for sit (for hvad man sælger) saa at der bliver Lighed i Kjøbet; ogsaa S. 159 bruges muelighet om billig Kjøbesum, og S. 146 forekommer muelight köp d. c. billigt Kjøb. The som herberghere oc gesterye uppeholde scule, de som skulde holde Herberge og Gjestgiveri. Stalling, Staldrum. S. 125. Hugitzen formodentlig det tydske Hufeisen, Hestebeslag, Hestesko. Pund forklarer Suhm i Scr. R. D. VII. 584 Not. 499 ved 4 Tonder, naar det bruges om Korn, men i den tydske Oversættelse af den Flensborgske Stadsret c. 42 (S. 403) hvor det bruges om Maal af Salt, forklares Punt ved Tunne ɔ: en Tonde. Af Arent Berntsens Danmis og Norges frugtb. Herlighed 4 B. S. 486 ff. sees iøvrigt, at et Pund Korn til forskjellige Tider og i forskjellige Egne har havt forskjellig Størrelse, (fra 3 til 6 Tende) ligesom ogsaa Kornarterne herpaa havde Indflydelse. Træmet, S. 284 tremede, S. 450 thrymit; efter Arent Berntsens Forklaring 1. c. S. 538 er en Tremel Humle en Vægt mellem 4 og 5 Lispund; Tremel er formodentlig en Tryk fejl hos ham for Tremet. Landkiöpp, (S. 292) Opfjob paa Landet, Landprang, s. Anm. til Recess. S. 534. Meth theres Stadhsbook utwisinge oc lagh, tilligemed deres Stadsbogs Indhold og den Lov, som 2c. eller: saaledes som deres Stadsbog udviser og den Lov, som 2c. Ved Stadsbogen forstaaes Naadstubogen eller den Protocol, hvori Privilegier og andre Byen vedkommende Documen ter indførtes; jvfr. S. 142 Cap. 97. Nuttere, nyttigere, jvfr. nut i Anm. til S. 54. iQwalye, qvæle, plage. Möthe, möde S. 197, 308, möyde S. 282, möye S. 280, gjøre Mode, Fortred. S. 127. Redis, ræddes for, frygte. Rett giffue och beschriffue, Lande och Stæder; formodentlig skal der læses: Rett giffue och beschriffue lader och stæder. Frommer merce, udentvivl Comparativ af frem, fremmeligere, frommer mere end andre ɔ: fremfor andre; S. 261 forekommer Formen from af Adv. frem (gaar en dagh from til ende). S. 128. Torffue, Tarv, S. 285 törff; deraf: torffuelig, gavnlig. Effne, Anledning, Stof. Biurdning er mig ubekjendt. Gunde Schriffuelse; formodentlig bør der læses: Skickelse 3: Forordning, Lov. Wonhæder, (S. 139) Vanære. Huerring (c. 2) er udentvivl en Skrivfejl for warning, som S. 130 strives warning ɔ: Bare, Gods som falbydes, isl. varníngr. S. 129. Cap. 9. Aff Konningens nytte, : til Kongens Nytte; jvfr. Stadsr. af 1294 cap. 10. S. 130. Loffuit, tilladt, isl. at lofa; f. og S. 533 och de ey mere offuer loffue, S. 480 forekommer löff for lof, Lov, Tilladelse. Indslagen; enten maa der læses nyslagne, eller som S. 150 Cap. 15 ny flawne d. e. nylig afflaaede Huder; Meningen bliver efter begge Læsemaader den samme. Udbo, rigtigere S. 159 uthbudh, Leding, Udbud i Fejdetid; S. 265 forekommer Udbuds denarii : Ledingsafgift; S. 212: i theres byes udbudh, naar deres By (Byen, hvortil de høre) stal gjøre Leding. Aalop, S. 142 aalöb, Angreb, Overfald. Som han til giester, enten maa der læses: som han tilgiester eller som (o: hvor) han til Giest er. Widnebreff, ftriftligt Vidnesbyrd, Skudsmaal. Aalag, S. 392 alagh, Paalæg. Redelsze, S. 155, ræetzle, Skat, Afgift. Oc thor then Ting weedtt, og behøver den Ting, s. Anm. til S. 69. S. 132. Icke meden end, ikke længer end. Werdigh befridt; fremfor de i Not. 54 foreslaaede Læsemaader synes denne at fortjene Bifald: uerligh altidt. At haffue seg for Raadmandt, at holde sig for Raadmand d. c. gerere sig som Raadmand; s. ogsaa S. 156 at holde sigh for Radhman. Wordis, vurderes. S. 134. Cap. 41. Endd : Endeboth; see derom Anm. til S. 113. Ieffnit : iæfnt, passende, billigt, Neutr. af iafn, lige; S. 388 Comparat. iafnær. S. 135. Wissning, og Wissen, S. 390 wissæ, Sikkerhed, Caution. Gaa (Cap. 52) maaskee den rette Læsemaade er: ja o: Samtykke. S. 136. Huilke sage eller thall ther byris (byrics), hvilken Sag eller Tiltale, som begyndes osv. Ufry, stal her neppe betyde Træl, men er udentvivl en flet Oversættelse af det latinske infamis, s. Stadsretten af 1294 Cap. 80. S. 137. Mörkehuus, Fængsel. Af Danske Magazin V. 141. fees, at der i Aaret 1663 var et Fængsel i blaa Taarn i Kjøbenhavn, som havde Navn af den "mørke Kirke" Neffningsmendt kaldes ellers sædvanlig Neffning eller Næffn, Nævninger, udnævnte Mand som ved deres Eed kjendte den Sigtede skyldig eller fri. Wafrinde, S. 166 wawrende, isl. at vafra, gaae sagte, drive omkring. Porttwecten, Portvagten. Leeg, Spil, Dobbel; S. 138. Mandis, faae en Mand, gifte sig. At leege, spille. Och maa ej rettis med Kirckedom, d. e. og ej kan forbedres ved Kirkens Disciplin jvfr. S. 118 c. 95: si per ecclesiam corrigi non poterit. Herdis, forhærder sig, vedbliver at vise sig modtvillig; s. og S. 482; en hertes han y &c. I brand, i Ildebrandstilfælde. S.139. Brecke, formodentlig Bræk, det samme som Brost, Skade; isl. brek. Fredz thimme, Fredstid. Uhörsom, Uhørsomhed, Ulydighed; S. 538 Uhörsomme. Indsegles, forsegles. Skoditt, befeet, bestuet; isl. at skoda. S. 140. Formelinde, en som kan mæle for en Anden, Talsmand. Widue, Enke, s. Anm. til Er. S. Lov S. 390. Röst, Stemme; saaledes ogsaa S. 304 at tygæ med samrade rösth, at bevidne med alle Stemmer; naar alle Stemmer deri ere enige. 1815 Aff then tofft skyld at wende nogenlunde almindelig Stadsens Nötte, med Hensyn til den Toft paa nogen Maade at hindre Stadens almindelige Nytte; s. Not. 45 og 46. S. 141. Liim, Not. 50, og S. 153, 421 (brænd liim) 471, Kalf, isl. lím; Liimstien, Kalksteen, S. 421. Cap. 88. At haffue skal udentvivl læses som et Ord athaffue og er formodentlig det isl. athæfi, Foretagende, Forretning. Haffuis, holdes for, det lat. haberi; jofr. S. 517, hvor Udtrykket: haffwe hanom som en udesk Mand dog maaskee bedst oversættes at behandle ham som 2c. brændt. S.142. Höder, lofter Haanden imod, truer; isl. at hota. Eltis fra, jages bort fra, s. æltæ i Er. S. Lov S. 371 Röcte, att hand skal worde brentt, besørge, foranstalte, at den (Byen) skal blive S. 143. Saffneth eller samneth, Forsamling, f. J. 2. III. 22; isl. at safna, famle. S. 145. Alderman, S. 294 allermen, Oldermænd. S. 147. Bratlap og S. 434 brutlap, Bryllup. Barnsöll (S. 434), Barselgilde; ligesom Gravol osv.; heraf Etymologien til vort Barsel. S. 434 forekommer barsölgang, d. e. Barsels Besøgelse, at gaae til Barselgilde. Stob, et Kandemaal, som holdt to Potter, s. Arent Berntsen II. 550. Bystoob, er et saadant Stob, som holder det rette, af Byens Øvrighed bestemte Maal. Grot, (S. 191) og S. 482 Skilling grot, grossus solidus S. 456; en Grot var efter Arent Berntsens Forklaring (II. 555) i gamle Dage 9 Penge og 1 Skilling Grot i Sjelland 10, men i Jylland 9 Skilling; paa Arent Berntsens Tid regnedes derimod 1 Skilling Grot for 12 Stilling, jvfr. dog hermed Thestrups Krigsarmatur S. 458-459. Liggere, synes at betyde fremmede Kjøbmænd, som enten havde Bopæl i danske Kjøbstæder eller der laae Vinteren over, jvfr. Art. 3 og S. 170. S. 148. Hwort, hvorhen (S. 208 hwart) s. hwært i Anm. til Er. S. Lov S. 343. Dryncke, tyndt, slet D1; kaldes S. 285 drinckebeer, hvor beer formodentlig er det tydske Bier; kaldes sammesteds, ligesom her i Varianten, ogsaa kowenthe. . 388. Lær, laaner eller lejer; S. 306, betyder licer: lejer, jvfr. Herom Anm. til Er. S. Lov Wenner d. c. Slægtninge. S. 149. Timber, Tommer, isl. timbr. S. 153. Bethoes, bede om, forlange, s. Molbechs Gloss. til Riimkr. S. 302.1 S. 154. Som umgaar met stadhsens argisthe, som penser paa Stadens Værste, paa ondt imod Staden; argh, ond, s. Riimkr. S. 300. S. 155. Oc wære sidhen swo nær burgerskap, som burgemestere tycker ; ved de Ord swo nær er udentvivl underforstaact: til at tapæ eller noget lignende, jvfr. S. 519. Ugeef, det Modsatte af gjæv, her udentvivl det samme som Mindremand; S. 181 er ugeeft brugt som Oversættelse af det latinske irritum, ugyldigt, uden Kraft. S. 156. Uppalægge, paalægge. Fald, Tilfælde. I en beslægtet Betydning synes Verb. at falle at være brugt S. 503, naar det hedder: huad öll de fallet hafuer at driche, det Øl, som de tilfældigviis have at drikke, som det træffer sig at de have osv. S. 158. Screft, Skriftemaal, taghe screft, staae aabenbare Skrifte. S. 536. Madband, (S. 506 og S. 536) betegner Fredløshed, dog udentvivl blot i Herredet, ligefom manhalgh, jvfr. mit Grundrids af den danske Lovhist. II. §. 122 Not. d. sætning antyder iøvrigt omtrent det samme, som Romernes aqua & igne interdicere. Spitaals ls soot, ſpedalſt Syge. Tidh, did, derhen. S. 159, Afftræenges, bortjages, udvises, (S. 524). Barlast viser den rette Etymologi til vort Ballast (bar : blot - Last). Urensle og S. 170 orensel, Ureenlighed, Skarn. Ordets Sammen: Winterlaw (S. 193) og S. 294 winterlagh, Stibes Oplæggelse paa Land om Vinteren. well. 160.Steeth, give Sted, Plads, eller maaskee tilstede, ligesom ellers at stethie, s. Anm. til S. 4. Hemmeligh hus, Privet, Vandhuus; kaldes S. 251 hiemmælicheyt og S. 497 hemmeliig hett. (77) Forbygge og S. 507 forbiuge, bygge til Skade for andre. S. 161. Sidh, og S. 191 seeth, Sad, Sædvane, isl. sidr; deraf S. 308 sedeligh, fædvanlig. S. 162. Tyttedh af at tytte eller tutto (S. 289), som jeg i Anm. til Er. S. Lov S. 354 har forklaret ved at slaae eller støde; maaskee det rigtigst forklares om at trække i Haaret, da düdje i det Frisiske har denne Bemærkelse, s. Staatsbürgerliches Magazin V. 571; ogsaa det isl. at dya betyder at bevæge frem og tilbage. S. 163. Forrædelsse, Forræderi, S. 217. Uppaskynde, tilskynde, bevirke. Föör, fund, frist. S. 164. Eenmund saar, Saar som har en Aaabning, f. enmynt sar i Anm. til Er. S. Lov S. 357. Treggemunde saar; jeg skulde troe, at det er en Fejlskrift i Originalen istedetfor tveggemunde saar, som sædvanlig kaldes twemynt saar, og S. 475 tuinet saar, tvennet Saar, som har to Aabninger. Foracht : Agt, som man har havt iforvejen, Hensigt, Overlæg, f. ogsaa S. 165, 166, 239, 509 og 510. S. 181 forekommer Verb. foreachte, overveje tage i Overvejelse. Thræellberie, flaac og prygle som en Træl; derfor oversættes thrællbarth i den gamle Oversættelse af Jydske Lov III. 32 ved ignominose lesus; udentvivl udkræves dog til at thrælberie hvad Jydske 2. 1. c. omtaler, at den Slagne blev saa ilde medhandlet, at han ikke selv kunde røre sig af Stedet (swa at han ma æi siælf bæræ sik af then stat, num akæs thathan æthæ bæræs); ogsaa Bodernes Størrelse for denne Mishandling i Modsætning til simple Slag eller Hug, saavel her som S. 509, fordrer dette. Paa sidstnævnte Sted forekommer thrælbarde, udentvivl Plural. af thrælbard (Particip.) S. 165. Illelighe, ilde, slet, skammelig. Som the staa hus oc gardh till, som de tilstaae (forunde) Huus og Gaard. S. 167. Leses, laases, luffes ilaas, S. 511; jvfr. oplæse i Anm. til Recess. S. 517. Hastemod, Hastighed, Overilelse. Ubrödeligh, uden Brøde, skyldfri. Dannemandtz bön (S. 511) var en Afbigt, som Fornærmeren maatte gjøre i Følge med et Antal Dannemænd, som han dertil havde formaaet og som bonfaldt for ham hos den Fornærmede; s. t. Er. Kæmpeviserne III. 317 Vers 8: "Jeg vil give Guld og Sølv For kjære Morbroder din, Og dertil Bon og Knæfald Med Dannemænd paa Ting." I et i flere Henseender interessant Diplom fra 1405 hos Svitfeld S. 629 forekommer en Forplig telse til at lade gjøre en saadan Afbigt ved 200 Riddere og Svende. S. 169. Fordeghtinge og fordeytinge S. 200, beskytte, beskjerme. Ordet betyder ellers ogsaa at underhandle, contrahere, og har maaskee denne Bemærkelse S. 293. 10 11200 Besidne, bosiddende. 611 Qwiit, fri, angerlos; saaledes S. 269 qvittagen ɔ: fritagen. S. 170. For Liggere : som liggere, jofr. Anm. til S. 147. Forwise (S. 223) og forwisse S. 294, anvise. Oqwedens ord, Uqvemsord, isl. óqvædis-ord, Ord, som ej maa siges. aa liges Skil them Skil them at om talen, ere de uenige om Talen, s. Anm. til Er. S. Lov S. 338; at skille og skili, om Sager : paakjende, paadomme, s. S. 297, 298 og 475. S. 172. Conuiua conjuratus, det samme som siden kaldes congilda; thi saaledes bør der vel læses istedetfor congilde; Medlem af et Gilde, svoren Gildebroder; convivium, Gilde, s. er vel læſes iſt. S. 268, og convivium summum, det fornemste Gilde, S. 311, det samme som höghest gild S. 426; ogsaa höghest lagh jvfr. S. 206 og 422. S. 315 og 321 kaldes en Gildebroder frater conjuratus, S. 173 beswaren gildbroder, cedsvoren Gildebroder. S. 173. Om wel (am wel) ligesaavel, som og. Forfylghene, stal udentvivl udtrykke det latinske continuus, bestandig; til theris forfylghene früit ok endrechteligh staet, til deres bestandige Fred og Eendrægtigheds Bestaaen (Opretholdelse). Tröswer, og S. 253 tryswæer, tre Gange; isl. þrisvar; tryse og tryssæ S. 400. og 481 har samme Betydning. Thegngiæld, S. 188 theyngield og S. 410 theghengiald, den Mulkt, som skulde erlægges til Kongen for en Underſaats Drab; af isl. þegn, en Undersaat, s. J. L. II. 13, O. Vidalins Bemærkninger over dette Lovsted i Diss. de usu linguæ islandica in enodandis terminis juris Dan. &c. Norv. p. 26-30 og 26-30 og Kongeſpejlet S. 253. Professor Paulsen forklarer i Staatsbürgert. Magaz. V.1S. 153 Not. Thegngiald som en Bod, man skulde give, fordi man havde tilsidesat sin Pligt som Undersaat ved at forlige sig med den Dræbtes Frænder uden at underkaste sig Sandemænds Kjendelse; men om endog denne Forklaring kunde finde noget Medhold i de citerede Steder af J. 2. og Flensb. Stadsr. (S. 410), bliver den dog meget tvivlsom paa Grund af de almindelige udtryk, hvori den omtales i den Roeskildske Stadsr. (S. 173), og i Privil. for Odense S. 207, ligesom det og bør bemærkes, at Ordet i Apenrade Stadsret c. 71 er oversat ligefrem ved veregildum : Mandebod. S. 175. Hoffwetdom, Dom paa Livet. Thwesser, to Gange; ogsaa tösswer eller tösser; isl. tvisvar. S. 176. Fimarium, Modding. S. 177. Forwaring og S. 479 Forware (Subst.), Forsikkring, Sikkerhed; S. 217 forware met Indsegl, sætte Segl under til Sikkerhed; jvfr. Anm. til Necess. S. 537. Wor Herris tilkommelse, Advent, adventus Domini. S. 488 betyder Tilkommelse det samme som Hændelse. Messe-Embit (S. 215) det samme som Messe. Bryntzell, Ildlos. S. 178. Dancefce (af isl. dáinn, dod, og fé, Gods) dødt d. e. forfaldent Gods, forfa (77*) den Arv, død Mands Gods, som tilfaldt Kongen, naar der enten aldeles ingen Arvinger vare til eller kun udenlandske Arvinger, s. og S. 193; jvfr. Anchers saml. jur. Sfr. II. S. 285-286 og 396- 397 Not. J Er. S. Lov VI. 27 betegner det, ligesom nu, Gods, som findes skjult i Jorden og hvis Ejer ikke vides. S. 307 forekommer danearff i den først anførte Bemærkelse. 1868 Pretorium civitatis, Stadens Raadhuus (S. 260). Iusticie complementum, Kettens Opfyldelse : Retsnydelse, Erholdelsen af sin Ret (S. 459). S. 179. Settis til troere hand, sættes i tro Bevaring. Bebothelse stal vel svare til det latinske diminutio, men jeg tvivler meget paa, at læsemaa den er rigtig. Undryckelse, Forringelse, Forvanskning, Unddragelse; saaledes forekommer ogsaa Verb. undröcke S. 291. 35 Foresee, beslutte, befale; S. 181 bruges besee paa samme Maade. S. 180. Sentencialiter, ved Dom. S. 181 181. Neffses, straffes, tugtes; forekommer ogsaa i den saakaldte Jertegnspostill s. Dan. Biblioth. I. S. 117. Stadhelige, fast, bestemt. Pakereren, den som paakjærer, Sagsøgeren. Pahinge; dersom Læsemaaden er rigtig, kan det vel neppe betyde andet end: paahænge d. c. være til Besvær, Hinder. Tilkaste wii, istedetfor: tilføje vi, ordret oversat af det latinske adjicimus. S. 182. Indicione XI; der maa læses indictione XIma; om de saakaldte Indictioners Brug i den ældre Tidsregning s. Du Cange voc. indictio. Potuero udentvivl en urigtig læsemaade for potu ere (o: ære) et per denariatum vendendo, om Drif, som sælges for Penge; per denariatum udtrykker forresten neppe mere end ære; thi ved denariatus betegnes i Middelalderens Latin: pretium rei per denarios; saaledes forbydes det S. 452 at sælge Øl og Sild denariatibus minutis for ringe Pengeværd, d. c. i smaa Partier. S. 183 Höffweskhet, Tugtighed, sædelig Opførsel; Meningen synes at være, at Kons gen har tilsigtet saavel at befordre Borgernes Nytte, som deres Sædelighed; i den latinske Text synes de tilsvarende Ord at mangle, da der efter tam ikke følger noget quam. Oc han nathelig tilböghet; der synes at skulle læses: har han &c.; tilböghet er en ordret Oversættelse af det latinske inclinatus, men synes i Oversættelsen at have faaet en transitiv Bemærkelse og maa vel have priuilegia til Objekt. Dwalet, dvalet, opholdt sig; Aff Landzbygd, fra Landsbyerne? S. 184. Samblinto maa vel være en Fordrejelse af en gammel Benævnelse for Roes filde Torv. Braxator, en Brygger (S. 270) jvfr. Anm. til Ordet braseum S. 603. S. 185. Othesang f. Anm. til. Recess. S. 511. Uwaldhelig, uforkrænkelig, uden Overtrædelse (inviolabiliter). Bebundhen er mig aldeles ubekjendt. Stödhæ, S. 191, stödhen betyder udentvivl Stampælen, Kagen, af det gamle stod, en Støtte; en Pal, f. Jhres Glossar. voc. stod. til at staae i Overskriften over Cap. 12 S. 190. Udentvivl er dette Ord ved en Fejltagelse kommet Een pennings madhe öll, et Maal Øl for en Penning, Øl for en Penning. Moghelske, d. e. maa vel stee, muligen, kanskee. S. 188. Ligmendtz velbyrdige, velbyrdige læge (verdslige) Mænds. Fredkors, et Rors oprejst paa Byens Gebet til Tegn paa, at Byens Jurisdiction (Byfred) der tog sin Begyndelse. Jvfr. S. 576 signum pacis. Aa noger &c. o: af noger &c. For : faaer, S. 189. Tekkes, behager, isl. þekkiast. S. 191. Hellmössze, Allehelgensdag. Bygte iorce; det kan være tvivlsomt, om det betyder bebyggede eller dyrkede Jorder; i sid ste Betydning bruges ogsaa Verb. buven, ligesom det tydske bauen, S. 482; jvfr. ogsaa Anm. til Recess. S. 519. I Jydske Lov II. 60 fan bygd iord vel ogsaa gjerne forklares, som Ancher vil, ved bebygget, men ifølge Sammenhængen falder Begrebet der sammen med dyrket. J Niimkr. V. 1093 bruges bygge for bebygge, beboe, og saaledes forekommer her S. 418 ubygd öland, en ubeboet De. S. 422 forekommer Udtrykket bygd mæth logh, ligesom i J. Lovs Fortale, d. c. vedligeholdt, fredet med Lov. Iordmunce, Jordstykker, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 334. Sage, anlægge Sag, sigte; saaledes ogsaa S. 281 og S. 515. S. 192. Anderlis, anderledes. Oc ey hæller första Konningens arrennæ &c.; Meningen af dette forvanskede Sted sees af den roeskildske Stadsr. Cap. 5. Fære, rimeligviis er dette Ord en Forvanskning af at giöræ færdig, eller færdige s. Nos ten til dette Sted; jvfr. S. 503 (at ferdige) og S. 207 (at holde theres gaardhe ferdughe ɔ: istand); ogsaa i Aagaards Beskrivelse af Thy. S. 242 forekommer Werb. force for istandsætte. S. 194. Forsömæ; dersom Læsemaaden er rigtig, har Ordet her en transitiv Bemærkelse: hindre, lægge Hindring ivejen. Han war ey saa wiis... att han skulle ey giffue, d. c. Han maatte være nok saa viis... saa skulde han dog give 2c. Vitt straff, er udentvivl en urigtig læsemaade for vidskaff, Vidende, Samtykke, s. Cas pitlets Indhold. S. 195. Siillceleghe, Sildelejer, Fiskelejer, hvor Sild fanges. Gielæger, den som ejer en Anden Gjeld : Skyldner. Heffuen, Straf. (S. 208 heffnd). Lowsöre eller Holbeckis ooldh; Endelsen öre i Lowsöre betyder maaskee Lund eller lille Skov, s. Molbechs Gloss. til Niimkr. v. ore; om low fan komme af lav ved en fordrejet Udtale og saaledes antyde Beliggenheden, tør jeg ikke afgjøre; ved ooldh antydes udentvivl, at Jordstykket var Holbeks gamle Ejendom (Holbeks Odel). Iordreff, Jorddrift, Agerbrug. S. 196. Frælsce, Benaadning; S. 392 og 394 fræls. S. 198. Upstöd, Opstand. S. 199. At thage husbondehold; hvad her skal forstaaes ved Husbondshold er vist nok tvivlsomt; Bestemmelsen synes at indeholde et Forbud, at ingen i Roeskilde maatte erkjende no: gen anden for Husbonde, end Kongen, Dronningen, samt Borgemester og Naad; maaskee betegner saaledes Hustondshold Erkjendelsen af et Slags Overherstab, der udentvivl har staact i Forbindelse med Erlæggelsen af en Afgift, som Arent Berntsen fortæller har paaligget endeel Selvejere i Skaane under Navn af Husbondshold, s. Danmarks frugtb. Herligh. II. 128-129. Landfæringe synes at være en Benævnelse paa privilegerede Kræmmere, som havde Tilladelse at rejse om i landet fra et Marked til et andet. S. 200. Wortnethe, stal maaskee her ikke tages i Ordets senere almindelige Be mærkelse, men i den oprindelige: saadanne, som ere under en Andens Værn eller Beskyttelse; see dog S. 202. S. 201. Ingcegle, Indsegl, Sigil, Segl, som aftrykt i Vor hængtes under vedkom mende Document i en Kapsel; S. 205 inceyglæ; deraf Verb. indsegle, at forsyne med saadant Segl, S. 139. dych. S. 202. Inddele, dele til Stavns, eller ved Lov og Dom tvinge til at flytte til Byen. Platze (S. 280) besvære, plage, s. Anm. til Necess. S. 519. S. 203. Anforsee, have tiltro til, ligesom tilhobes, have Haab eller Tillid til. Deelemaal, Retsforfølgning, Nettergang, jvfr. Anm. til Recess. S. 541. Uppakald, Paakalden : Indvarsling. Undtleyde sig, entledige sig o: rense sig, befrie sig fra Beskyldningen, S. 231 undlæd- S. 204. Köpsvend, Kjobmandskarl. Indgæld, Indtægt, see ogsaa indgiald S. 390 og det plattydste ingelt (S. 375). S. 205. Ey wel ferducht meth &c., ej vel forsynet med 2c. Oc hwer there with segh, og hver af dem for sig, en hver af dem isærdeleshed. S. 206. Haffuelwercke, sædvanligere Hagelverk (tydst); en Indhegning af krydsviis nedslagne Pæle, belagte med Grene og Riis. Bierk eller Vicbelle; birk kaldes her Byens District (Byfred); en Benævnelse, som oprindeligviis brugtes om selve Byerne, neppe, som Ancher vil i saml. jur. Str. II. 686, fordi en Indhegning af Birketræer tilkjendegav, at det var et særskilt fra den almindelige Jurisdiction undtas get District, men fordi Ordet udentvivl blot er en Dialect af Angelsachsernes burg og byrig, som betyder et befæstet Sted (maaskee beslægtet med isl. at biarga, bjerge, eller med biarg, Bjerg, jvfr. iøvrigt Sinn Magnusens Eddalære III. S. 37 og 39). Efterhaanden overførtes denne Benævnelse paa enkelte Landdistricter, som antoge en Kjøbstædernes lignende Jurisdiction, hvilket formodentlig først blev Tilfældet med saadanne Districter, som laae i Nærheden af en eller anden Kjøbstæd; i denne Betydning omtales Kiöpstæder oc bercke S. 288 og S. 49 paa flere Steder i Varianterne til den Lundste Stadsret (byrk paa Landet). S. 265 oversættes birk ved villa forensis, og S. 281 forefommer byes birkeret som eenstydigt med Byens Jurisdiction. At ligeledes Vicbelle betyder Byens tilliggende District, er klart af det anførte Sted og ligeledes af S. 372 og 466: "campus civitatis, qui dicitur Wigbelt, f. ogsaa S. 332, hvor wickbelde forekommer som synonymt med Stadveld. I samme Bemærkelse forekommer by frid S. 278 (böy fredt) og 430, som dog S. 554 synes at betyde Byens Fred 3: Sikkerhed, og S. 301 Grændserne for Byens District (limites villæ, qui by frith dicuntur) altsaa det samme, som S. 394 kaldes bymark (Byens Mærke, Grændseskjel) ligesom det tydske Veltmark findes i samme Betydning S. 332 og 395. Om Vicbelle skulde være laant af det tydske Weichbild, anseer jeg for tvivlsomt, ligesom og dette Ords Etymologi er langt fra at være bragt i det Rene. Til Bestyrkelse for den af Eichhorn i hans deutsche Staatss und Rechtsgeschichte II. §. 224 a. antagne af geweihtes Bild, (fordi man skulde have brugt at oprejse Helgenbilleder paa Jurisdictionernes Grændser, især hvor Gejstlighedens Godser befandt sig) kunde anfores, at der S. 276 tales om Wibols pali, hvorved ikke kan forstaaes andet, end nedslagne Pæle til at betegne Wicbelles Grændser, og at der S. 188 tales om Fredkorset og ligeledes S. 576 om villæ terminos signi pacis, dictos vulgariter byfred; men de nævnte Pæle og Kors ere dog ikke viede eller hellige Billeder, og Gaupp har i sit Skrift über Deutsche Städtegründung 2c. S. 4 ff. gjort adskillige vigtige Indvendinger mod hiin Etymologi. Denne Forf. antager derimod den af Wis gand foreflaaede Etymologi af wie d. c. Stad, By, og bill som skal være Ret, Lov (jvfr. det endnu brugelige Unbill og det engelske bill). At wic, skjondt af latinsk Oprindelse (vicus), ogsaa i Norden er bleven brugt til at betegne By, er vist nok og kan blandt andet sees af Navnet paa Byen Slesvig, som oprindelig hedte Sliesthorp (s. Eginhards Annaler ad ann. 804 i Pertz's Script. rer. Germ. I. 191). See ogsaa hvad Sale bemærker om Ordet Wikvogt i hans Handbuch d. Schlesw. Holst. Privatrechts S. 25 Not. Derimod synes Forklaringen af Endelsen bill at være noget tvun gen, naar man vil anvende den hos os, hvor man neppe vil finde Erempel paa, at viebille er brugt om Byloven eller Stadsretten, men blot om Byens District, og at dette skulde have faaet Navn af Stadsret, er ikke meget sandsynligt. Dersom man turde antage, at Ordet har nordisk Oprindelse, vilde jeg troe at dets rette Skrivemaade er vicbelt eller vigbelt, som det skrives S. 372, der let kunde blive til vicbelle og wiboll,*) og at det kunde udledes af wig, By, Stad og belte (isl. belti), fordi Byens tilliggende District omgav den som et Belte; den ældgamle Benævnelse af Belterne og mare balticum vise, at det ikke var Nordboen fremmed at bruge et saadant Billede

  • ) J Dithmars Chronik forekommer Lasemaaden: Wichbolde, s. Staatsbürgert. Magaz. I. 465 Not., og

hos Saltaus wibbelt og wybbold. til en geographist Grændsebetegnelse (jvfr. den gamle Sentents: lögr landa belti d. e. Havet er Landenes Belte). Vel finder Pontoppidan (Atlas I. 495) det rimeligere med Svitfeld at udlede hiin Benævnelse paa Østersøen af Balder, men hans Grunde forekomme mig aldeles ufyldestgjø rende. Jofr. Schønning om Grækernes og Nomernes Kundskab til de nordiske Lande i det Kbhvnste Vid. Selsk. Sfrift IX. S. 171-172. Holebecks liidh; denne læsemaade kan vel være rigtig, da lid betyder en Skraaning, Højning af landet; s. ogsaa S. 281 Not. 33 öster fra Byen ud med Liiden, jvfr. Molbechs Gloss. til Kiimkr. Wetherhettig Loffwen, vederheftig Borgen, Forlofte, s. S. 474 louen og S. 307 lofninga. Jvfr. Anm. til Necess. S. 513. Men det loffuen, som strax efter forekommer (giffue low, fuldkomme loffwen) betyder Eed, stadfæstet af Medeedsmænd, som ellers sædvanlig skrives logh og S. 474 lagh. Deraf: loghfast, eedsfast, logsdag, den Dag, paa hvilken man skal give Lov, og maastee ogsaa lagwerye, (S. 207 logwerie) værge, forsvare med Lov, hvilket dog ogsaa lader sig forklare om at værge lovligen, paa lovlig Maade. Vetherhettning, et Subst., som ikke ganske svarer til vort Vederhæftighed, da dette udtrykker en Egenskab ved Personen, men hiint en Beskaffenhed ved en Gjenstand, at den er tilstrækkelig til at hæfte med ɔ: til at fyldestgjøre en Forpligtelse; saaledes hedder det S. 509 at haffue wederheffting >: at have tilstrækkeligt at borge med for sig selv. Udentvivl er det ogsaa det Subst. som forekommer S. 214: wederhettinges men. Adj. vederhæftig strives S. 207 vetherhetting, men burde vel egentlig hedde wetherhettig ligesom S. 206. S. 207. Stockeleye, Betaling for at holde Fanger i Stokken, s. dette Ords Forklaring i Anm. til S. 25. Som hannom wil methstaa, som vil staae med ham, staae ham bi. Strandköbings Iordhe; Strandköbing kan neppe betyde andet, end Kjøbstæd ved Stranden, jvfr. Thord. Degns Art. 42, hvor villa forensis, portum habens, modsættes Axelkiöbing. Maaskee kunde der ved Bestemmelsen paa dette Sted sigtes til den Retsregel: at Kjøbstædhuus og Jord er Losøre, hvilken Regel muligen først er bleven herskende i Søkjøbstæderne. Alminning, almindelig. Oogne, formodentlig Ovne. Dwellies, dvæle, opholde sig. Hield, formodentlig det samme som Hjald, isl. hiall, og Hjelm, et højt Trælad eller Tag paa fire Stolper til at gjemme eller tørre indhøstet Korn og Foder. Rise, rejse sig : vore, blive højere. Fortroden og S. 233 forthræden, vrangvillig, contumax, deraf Subst. Forthrodenheyt . 247, forthrodenschaff S. 497 og Fortredt, S. 247 og 554 i samme Betydning. S. 208. Ulaghe haffne, ulovlige Havne, jvfr. Christian d. 2 V. L. Cap. 50 (55); Ulaghe Band, ulovlige Baand, S. 381. At hindre them til rette, at anholde dem til Netten, til at lide Dom. Ihwethen, ihvorfra, hvorfra end; S. 390 hvathan, hveden, hvorfra; med den foranstaaz ende Partikel i forekommer ogsaa hwört S. 297 ihwört, ihvorhen. S. 209. Skraa og skra S. 386 og 436, streven Lov, jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 469. S. 211. Krankdom, Sygdom; S. 386 betyder krank flet, maadelig (af thu par then krankær, af to Par Klæder det sletteste). Ombære thet halffue stöcke leytsk, undvære det halve Stykke Leidener Klæde; et Stykke holdt et vist Antal Alen; blandt de Varer, hvis Stykkers Alenmaal Arent Berntsen anfører II. 544, forekommer imidlertid ikke det her omtalte Klæde. S. 212. Guldz iordh, kan vel ikke betyde andet, end hvad der ellers sædvanlig hedder Mark Guldz iordh, d. c. Jord af en Mark Gulds Værdi, jvfr. Olufsens Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i Videnst. Selst. philosoph. og hist. Ashandl. 1 Bd. S. 300 ff. S. 213. Ariige, Arrighed eller Arghed : Ondskab, ond Forligelse. Raader, Roder. Rademesther, Rodemester. Redelige udfange, d. e. erholde uden Ophold, jvfr. Molbechs Glossarium til Niimkr. voc. Redhe. S. 214. Paa en forbethering, d. e. for at tilvejebringe Forbedring (i Skovvæsenet). Steffne, Mode, Sammenkomst. S. 215. Forthies; at forthie betyder udentvivl at fortabe, give Slip paa; anden Me ning synes det paa dette Sted ikke at kunne have og derved forklares da ogsaa J. L. III. 63, hvor det hedder: fyrræ æn the forti thet siælfæ, førend de selv give Slip derpaa (paa Godset), eller som det hedder i den gamle latinske Oversættelse: antequam ipsi eas (res) resignaverint. Det plattydske vortigen og vorthien har samme Betydning (Berzicht thun). S. 216. Anno dominice incarnacionis, Aar efter Herrens Fødsel; ved incarnacio udtrykkes egentlig, at Herren aabenbarede sig i Kjødet, pantog sig menneskelig Skikkelse. Marchia, Grændse. XL marcas denariorum componere, bode 40 Mark Penge. S. 217. Hoff, d. e. Danchof, Rigsdag. Forraad, og S. 219 forrath, oplagt Raad, Overlæg, s. Not. 3, og S. 225 og 226, hvor ex deliberato consilio oversættes ved: aff ræt forrath. Ustraffend, upaaankelig; S. 243 og 253 det samme som ustraffelig, upaaklagelig (inculpatus). S. 218. Actor, Gjerningsmand. S. 219. Thörffuce ey, behove ikke, ere ikke forpligtede, isl. þarf, behover, har nodig, f. ogsaa S. 239 og 390 (thyrf) og 424 (thærf). Erffnamen, Arvinger. Amodth, imod. Ouenfalds, hvad som falder ovenfra, hovedkulds, pludselig, s. og S. 221; at hwær maa wærie sech siellef i noth for ouenfald schade. Wethermodt, krænkelse, Fornærmelse, s. S. 243 og Niimkroniken. (78) Döthslagh, Manddrab. 618 S. 221. Aerloff, Aarlov, Tilladelse. Tolff de neste naboer som then welde scheet er, tolv Naboer paa det Sted, hvor den Bold er skeet. Foruden saghwolderen schal &c.; foruden betyder men; saaledes forekommer ogsaa udeen S. 239 og S. 410 (uten). S. 223. Istoeth, Adv. strax, S. 245, 422, isl. í stad. Tylbyr, er tilbørligt, bør sig. Waldmodt, S. 267 velmuende, Velmagt ɔ: Sundhed, sund Tilstand. S. 224. Baculare, at slaae med Stok eller Stav, give Stokkeprygl. S. 225. Swo saree, faa saare, saa meget. Kyle, formodentlig en Kolle. Schelachtygh, uenig. Kroog, en Kro; Krogh ſom forekommer S. 306 er rimeligvis det samme, endskjøndt Sammenhængen der kunde gjøre Ordets Betydning noget tvivlsom, især da det isl. kró ogsaa kan betyde en Hytte. S. 226. Inter ipsos fuerit; det bør bemærkes, at Originalen har fuerat og ikke fuerit, som det Ancherste Aftryk; med Hensyn hertil er Læsemaaden posuerat ganske rigtig og posuerit i Not. 43 burde ikke være trykt med udmærket Stiil. Mortificator, Drabsmand, Morder. Leccator, en Svirebroder; i den danske Oversættelse synes det at være oversat ved Schalck. Confucio, Bestiæmmelse. S. 227. Berathen modt, velberaad Hu, Overlæg; saaledes ogsaa paa plattydsk S. 409 mit beraden Mode; Mod, Muth : Villie, Sind. Tyllöpp, udentvivl Hændelse, ligesom Tilkommelse . Anm. til S. 177. Hicelpa, Hjelpere, Medhjelpere. Schenselsord, Skjeldsord. S. 228. Abjurare civitati, forsværge : forlade Staden, jvfr. Anm. til S. 35. Precipitare, udjage. S. 229. Snöthæ, ond, flet, det tydske schnode, jvfr. S. 344. Sethærmeræ, S. 473 sythermeræ og S. 539 seyermeræ, siden, senere, for Fremtiden jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 360. Schalckery, Sfalkestreg, Bedrageri. S. 230. Argentum non datiuum, Solvmynt, som ikke er gængs, gangbar. Venalitas, Handel, Kjøbmandskab. Deprehensus juxta stath & stapel, grebet i Gjerningen at slaae false Mynt, jsfr. S. 490; Stath, isl. stedi, en Ambolt, jvfr. Danske Magaz. II. 52, 148; Stapel betyder udentvivi Stempel. Naar det i J. 2. III. 65 hedder: Fals ær that of man sættær stæth æthæ staple oc slær pænningæ utæn Konungs orlof, saa er dette Sted aldeles misforstaaet i Christian den 4des Udgave, hvor det hedder: Steen eller Stabel, hvilke Ord ere forstaaede om Markeskjel (og paa samme Maade i C. den 5tes 2. 6-18-1), en misforstaaelse, hvortil Bemærkelsen af Ordet Stabel i I. 46 jvfr. II. 21, har givet Anledning. Saavel i den gamle latinske Oversættelse, som i den ældste plattydske og hos Eichenberger er stath rigtig oversat; ingen af dem have derimod oversat stapel, som derimod af Krabbe oversættes ved Stempel. Funiculus, betyder her et Reeb af et bestemt Alenmaal, s. Anm. til Ordet Reep S. 125. S. 231. Wanwittigh, uvidende, uforstandig. Skippmend, fibsfolk, Matroser, s. S. 418, 490, og især S. 480 Not. Ther miszfeylær i syt aersagh, som er uheldig i sit Forsvar, hvem Forsvaret mislyffes (at orsage sig, undskylde, forsvare sig). Marcket, Torv, det tydske Markt. Uthmadhe, udmaale, jvfr. Ordet Maade og Anm. til Recess. S. 535. S. 232. Medo, Mjød. S. 233. Bruce, brygge. Mancipare, fange, lægge Haand paa. Uthlagth v. c. udelukket fra; maaskee det isl. utlegr, forviiſt. S. 134. Et nichil sub eo deprehenderit, og ikke har fundet noget hos ham. S. 235. Ulouendæ, ulovligen. S. 236. Destinandi staaer ikke, saaledes som i Anchers Aftryk, i Originalen, der paa dette Sted er læselig og har destituendi, ligesom Codd. D. og E. Proclamacio, Klage, Appel, s. Du Cange Glossar. s. voc. clamare, jvfr. ogsaa K. Knud d. Stores engelske Love i min Udgave S. 92 (proclamatus). S. 237. Twyfald, tofold, to Gange. Tyl en höuiskheyt, for at bevise Hoviskhed; den latinske Text siger: in reuerentiam, altsaa: til Beviis paa Ærefrygt. S. 238. Witæ, isl. viti, Bod, Boder; S. 457 wyde og S. 497 withe; S. 324 forekommer witcgyald, Boders Udredelse. Preco ciuitatis, Bysvenden, Raadets Bud; S. 246 forekommer preco advocati, Om budsmandens Svend eller Bud. Det er udentvivl ogsaa i Betydning af Bysvend, at Saro bruger Ordet præco S. 112, hvilket Ord har bragt Oversætterne i Forlegenhed, da Schousbølle oversætter det ved Deelefoged og Grundtvig ved Angiver. Raasröucer, den som røber Andres Naad : Anslag og Beslutninger. Reficiet : tradet. S. 239. Entoe swæerce; der maa læses entce swarce, intet svare : tilsvare, ikke have noget Ansvar. (78*) Meth lige d. c. med Rette, lovligen, f. og S. 257. S. 240. Lest, Beskadigelse paa Lemmer, Lemlæstning, jvfr. læstæböter i Anchers Ordforklaringer til J. Lov S. 330. Cange. S. 241. Röff, Rov, Ran, S. 430 roof. Rowffsagh S. 307, Ranssag. Schathamand, den som har gjort Skade. S. 242. Concessus maa her betyde Laan; denne Bemærkelse findes ikke angivet hos Du S. 243. S. 245. 247. Drabelig Sag, betydelig Sag; jvfr. Anm. til Necess. S. 528. Næstæ, Beslægtede, S. 474. Nötyrth, Nodtørft o: Nødvendighed, jvfr. S. 251. S. 248. Domum edissipare, synes at maatte betyde: nedbryde Huset, saaledes som det er forstaaet i den danske Oversættelse. S. 249. Behold, tilhold, Herberge. Fanga i tranfitiv Bemærkelse: give; saaledes S. 303 fonga (en) ræth. Forthycko, fortryde, finde Mishag i, jvfr. Molbechs Gloss. til Riimkr. S. 250. Ara porcorum, fulde vel egentlig hedde area porcorum, en Svinesti. Priuata, sc. domus, Privet, Vandhuus. S. 251. Eyghe, Ejendom. S. 252. Quitare, overgive til Vederlag, overdrage, S. 254 Lin. 1 hedder det assignare. S. 253. Netherfeld, fældet, demt skyldig. XIIII daghs duff; daff s strives det tag. 5: dagh betyder Frist, s. Anm. til Er. S. Lov S. 363; S. 255 S. 254. Describitur convictus; dette Udtryk er formodentlig brugt med hensyn til, at den Domfældtes Navn indførtes i Tingbogen. Prisonium og presonium, Fængsel. Rebellis, modtvillig. Cautela, Sifferhed, eller rettere, hvad der kan tjene til Sikkerhed, Betryggelse. S. 255. Huszcenyng, Ejendom bestaaende i Huse? S. 256. Bylagh, betyder S. 472 Byens Skatter og Afgifter; kaldes S. 270 jus civile og S. 271 Borgerret; paa dette Sted synes Ordet snarere at betyde det, som betales for at erholde Borgerskab, see ogsaa Ny danske Magaz. II. 279. Media quadragesima, Midfaste. Gryseus pannus (griseus, graa; pannus, klæde) : Vadmel. S. 257. Hauce forgang, d. c. have Fortrin, nemlig til at staae til Troende. S. 258. Adinvicem, det samme som invicem, indbyrdes, s. og S. 446. Settebond betyder udentvivl en flad Bund paa et Skib saaledes indrettet, at Skibet kan trækkes paa Land; det isl. setníngr betyder den Handling at trække Stibet op af Søen; jvfr. dog Ny danske Magaz. II. 280 Not. Arffköp . 266, 390 og S. 305 arffeskiöp; saaledes kaldes den Afgift eller Pengesum, hvorved udenlandsk eller undertiden udenbyes Mand maatte tilkjøbe fine Slægtninge Arveret, jofr. Anchers samt. jur. Skrift II. 734 ff.; i de paa plattydse skrevne Stadsretter kaldes den ervkop, f. S. 455 og 456; S. 316 kaldes den laghköp og læghköp, og blot lagh og lægh S. 372 og S. 466 laghköpt. Alius advocatus : advocatus aliquis. Vel qui sibi emerat expensas de aliquo d. c. eller den, som har tinget sig i Kost hos nogen; jvfr. S. 260 omnes in una expensa existentes, hvor det synes omtrent at svare til det danske Ord madskap, f. Anm. S. 596. S. 259. Gay, hurtig, det tydske gau, s. Wachters Glossar. Schödelich, haftigen, jvfr. Molbechs Gloss. til Harpestrengs Lægebog, v. sköt (isl. skióir, hvoraf Ordet skotas : skotæst i Vald. S. Lov II. 18 udentvivl er Superlativet). tømmer, S. 260. Ligna cremabilia, Brande, Weed, i Modsætning til ligna edificalia, Gavn: Træ til Bygningsbrug s. S. 450. Exhonerare, : exonerare, losse. Arngield, arnagyald S. 316, 374, og Arnegeld S. 342, Afgift af Arnen, Ildstedskat, jvfr. iøvrigt Dreyers vermischte Abhandl. III. S. 1402 ff. Mensuratim, udtrykker vel egentlig ikke andet end: i Maal, men da derved sigtes til det sædvanlige Maal, hvorefter de forskjellige Bareslags udsolgtes, kan den danske Oversættelse: i Kantall ɔ: efter Kandetal, i Kander være ganske rigtig. Efter Arent Berntsen var en Kandes Størrelse i forskjellige Egne forskjellig, saa at der enten gik 30, 40 eller 60 Kander paa en Tonde og den indeholdt saaledes enten 4 Potter (2 Staab) 3 eller 2 Potter. Aam, en Ame; Pynt, S. 499 pint, en Pinte; formodentlig det samme Viinmaal som Arent Berntsen II. 550 falder Pintzken og efter ham var Pot, hvorimod en Ame holdt 160 Potter. Appreciare, vurdere. Kortviin; maaskee sigtes herved til en af de fineste Sorter Burgunderviin, kaldet Corton; Bestemmelsens Hensigt er udentvivl at hindre Biinforfalskning, ligesom dette upaatvivlelig er Hensigten med de lignende Bestemmelser i Christian d. 4des Reces af 1615 Art. 21. S. 261. Wyth, d. e. Beed, Brænde, jefr. S. 286 Cap. 12. S. 262. Pannitonsor, en Overstjærer, en som overstjærer Klæde. luigoc Beneficium, Embede, Værdighed. Lagena, en Tende, jvfr. S. 268. Largitas, Formue. In cariori foro vel leviori, paa dyrere eller lettere Marked. Discrete, med behørig Forskjel. S. 263. Igang, Indtrædelse, Embeds Tiltrædelse. Sömce, lada sæch sömæ til, lade sig bevæge til, s. Molbechs Gloss. til Riimkr. Traffnen , cerevisia Trafnensis, egentlig Ol fra Traven, maaskee lybsk D1; kaldes S. 450 cerevisia traufnisia og S. 452 blot Traufnisia; S. 471 forekommer Trafen Tunne, hvorved udentvivl sigtes til et ved Traven, blandt Hansestæderne, brugeligt Tondemaal. Dycerræ, dyrere; Dyras, Verb. blive dyrere. Schönrogge, et større Rugbrød og formodentlig ogsaa af bedre Meel, Schönbrodt (jvfr. Bremisches s Wörterbuch og og Anm. til Recess. S. 535 Skonroggen), i modsætning til scharffsbröd, det mindre Rugbrød (Brød, som kan faaes for en Skjærv, en ubetydelighed?) S. 264. Villa forensis, egentlig en By, som har Marked og Markedsret, en Kjobstæd, jvfr. Anm. til S. 206. 266. Fuyllingh, Fylding faldtes den Handling, at nogle Tingmænd, i senere Tider to, erklærede Sandemændene pligtige til at paakjende den Sag, hvortil de vare opkrævde. Ostersen har bevaret den Formular, som Mændene ved denne Lejlighed betjente sig af (s. hans Gloss. v. Fylling) og Arent Berntsen II. 472 den Formular, som Fogden betjente sig af, naar han udnævnte Mendene i Markeskjelstrætter: "Staaer op og følger Sandemænd til at gjøre ret Toug og at svære ret Markeskjæl mellem den og den By, eftersom de kaldte og tilkrævede ere." Endskjondt denne Formu lar og den derpaa beskrevne Fremgangsmaade (at de strax skulle vandre fra Tinget til det ovenmeldte Sted 2c.) kunde lede til at antage, at Ordet skulde betyde Ledsagning (Felgning), holder jeg det dog for rigtigere at udlede det af at fylla, fylde, bringe til Ende, fordi Sandemandens Forretning ikke uden hiin Kjendelse kunde bringes til Ende, s. J. L. II. 6: "uten doom aghæ the æi at suæ- Ordet Fylling forekommer iøvrigt ikke i Jydske Lov, men hos Thord Degn Art. 24, hvor de Mænd, som skulde tilkjende Sandemændene at sværge, selv kaldes Fylling, fjendt deres sædvan lige Benævnelse ifølge Ostersen skal have været Fyllingsmend. ræ." Plaustrare, fjøre. Torfförning, den rette Læsemaade er Torfföring S. 267 og 268; kaldes ogsaa Torgörtug, Törigörtigh . 278, 400, Torehörtich (udentvivl urigtig for Torchörtig) S. 380 og 438 og Toritzlön S. 305; en Afgift, som Udenbyesmænd maatte svare til Kjøbstæden for at have Ret til at føre deres Bare til Torvs. S. 267. Saarmaal, Sag angaaende Saar. S. 268. Tela linea, Lærred. Lovforvindes, domfældes. Talentum, et Skippund. Boorgiald er udentvivl en urigtig Læsemaade, saavelsom bougield S. 269, istedetfor bundgiald, som det skrives S. 278 eller boendgieldtt S. 500, hvorved forstaaes en Afgift af vaade Va rer, især fremmede Drikkevarer, det tydske Bodenzoll; om bodhegeld S. 124 skulde have samme Bemærkelse, kan være Tvivl underkastet, s. Anm. til S. 124. Ex quo : quia, fordi. 623 Thinghöring, og Höring, f. S. 303 og 305, Höringe og Höringer faldtes de af Fogden udnævnte Mænd til at paakjende Gjeldssager, hvori Debitor modtvillig udeblev, s. Anm. til Recess. S. 541. S. 269. Kongebreve; ved disse forstaaes Kongelige Befalinger, hvorved Execution blev paabuden, Laugdagsbreve, s. Rigens Ret og Dele. Hvile. S. 270. Exponere, betale. Leuare, oppebære. Debitum suum ordinare, bringe sin Gjeld i Rigtighed, betale. S. 271. Soelryst, og solerösth S. 306, Solens Nedgang, maaskee af det tydske Rast, S. 272. Incommittat, er udentvivl en urigtig Læsemaade for: intromittat f. Anm. til S. 78. Exul Fremmed, Udlænding. S. 273. Fuuerer; dersom Læsemaaden er rigtig, maa Ordet efter den latinske Tert bes tyde Græsgang (pascua). Deelefoged; Forskjellen mellem Deelefoged og Foged lader sig neppe bestemme, ligesaalidt som mellem det latinske exactor og advocatus, hvilke hyppig bruges ifleng; at det ikke gaaer an med Videnst. Selsk. Ordbog at forklare Deelefoged om private Husbonders Fogder, sees noksom af dette Sted. S. 276. Perhennentur : perennentur. S. 278. Forhuerffning, hverv, Forretning; er paa sin forhuerffning, er bestieftiget med sine egne Forretninger. S. 279. Tillföldige, tilpligtede, s. Anm. til Ordet Fylding S. 226. Undersagde, underkjendte. Eendobbelt Saar; da eendobbelt indeholder en Modsigelse, skal der formodentlig læses eet dobbelt Saar, d. e. tvennet Saar, Saar som har to Aabninger. S. 280. Tinghdeele, Forfølgning til Tinge, Rettergang. S. 281. Not. 33. S. 283. Udgift, Afgift, Stat. Til Slots-Enge vedtage, vil formodentlig sige: indtil Slotsengene begynde. Forstrug, synes at maatte betyde Omegn og kan maaskee udledes af Strøg. Atskiellige, adstille, her: udstykke, sælge i smaa Stykker eller Qvantiteter. S. 285. Spidzserii, Urtekram. S. 284. Kramerii, Smaakram, for hwær tynn (Tende) mæth Krembæri S. 420; jvfr. Anm. til Recess. S. 536. Pattiner, maaskee Syltetøjer, det franske pâtes. S. 286. Offuermeere, ydermere, længere, for Fremtiden. 90 S. 288. Upresning, Oprejsning : Opstand, Oprør. Samelbinde sig, forbinde sig, s. Sambindelse S. 198. Lauge Forfaldt, lovligt Forfald. S. 292. Bryude therisz Buncke, bryde deres Skibsdæk eller Skibsrummet ɔ: losse deres Ladning; S. 448 hedder det: sua bunkce non aperiant og S. 449: de en open eren bonnyck nicht &c.; om Ordet Bunke s. Anm. til Er. S. Lov S. 355. S. 293. Fortröckis, er udentvivl en urigtig læsemaade istedet for forryckes; at fortröcke sig, som forekommer længer nede paa Siden, betyder at vise sig modtvillig, s. Anm. til Recess. S. 538. 538. S. 296. Affrettes, behandles ved Retten, paakjendes. Han skiffde seg paa sith Faldzmoll, han berede sig paa at bede sit Faldsmaal. Landfæsth, landfast d. c. paa Grund. Færdelse, esse. Skicke alle Sager, paadomme alle Sager. S. 297. Skick Torregrefft, Torvegravning. Ryshugh, Riishugst, Afhugning af smaa Grene. S. 298. Opstaa, henstaae, opsættes. Oc ey legge nogen Strandwey igen, formodentlig og ikke spærre, aflukke nogen Vej til Stranden. S. 299. Ath forlegge hanom med Wold oc Tyffuende, at forfølge ham for Wold og Tyveri. he S. 303. Skibæ thennum ræet, tildele dem diet, isl. at skipa, ordne, bringe tilrette. Ware, advare, indvarsle, stevne. Wernskircki, formodentlig Sognekirke. Om denne Stevning ved Kirken bemærker Biskop Knud i Gloss. til J. 2. I. 50: "de meliorum consilio et judicio videtur citari apud ecclesiam suam coram parochianis propter majus periculum evitandum;" jvfr. Thord Degns 79de Art. Brofiel, . 477, Bopæl, s. Anm. til Necess. S. 537. S. 304. Fridlössmal, fredles Sag, Sag, hvorfor man skal forbryde sin Fred s. ogsaa J. 2. III. 23. Rettheit, S. 306, Rettighed. Hollewey, nulvej? Uthkommen man, Mand, som kommer ude fra, Udenbyesmand. Met samrade rösth, med enige Stemmer; isl. samráda, samtykkende. S. 305. Pán, en egen Skrivemaade i dette Diplom (S. 307, 308) for paa, som i sams me ogsaa skrives pa og pon, f. S. 304. Lerudh, S. 420 og 472 lerft, færred, isl. léreft. Trengha, forfølge, her: med Rettergang. S. 306. Panda, Pant. S. 307. Uthflice, udflye : falholde, sælge. For noger smaa sagh; disse Ord høre til de følgende: worther han hindræt, bliver han anholdt for nogen ringe Sag; jvfr. S. 272 Cap. 34. Haaret. S. 309. Paa begge Lande; herved sigtes formodentlig til Jylland og Slesvig. Forprangere, Folk, som gjør Opkjob. Fattigt folk; fattig betyder neppe trængende, uformuende, men: stakkels, ringe. S. 310. Bistendugh, som staaer bi, er behjelpelig. S. 312. Vulnus evidens, S. 463, betyder udentvivl det Saar, som ej kan skjules med Vulnus penetrabile, Hulsaar, forekommer ogsaa S. 369; om holsaar see iøvrigt Anm. til Er. S. Lov S. 357. Enormitas, ugjerning, grov Forbrydelse. S. 313. Recedere cum juvene, lobe bort med et ungt Menneske. S. 314. Hospes i Cap. 16 betyder Gjæst, men i Cap. 21 og S. 374 Husbonde. Exactor i Cap. 21 betyder Foged, men exactor causae S. 463 er Eftermaalsmand eller Sagsøger, ligesom exequutor causæ S. 302. S. 315. Requisitor furti, den, som forfølger en Tyvssag. Cingulatus, forsynet med Bælte, Gehæng. Jofr. iøvrigt om dette Cap. mine Bemærkninger om Vindikationsretten S. 35-37. Recekning er formodentlig et plattydsk Ord: Række, Huusrække, Gade, i det mindste betyder Reeg paa plattydse en Nække, s. Holst. Idiotikon. I den ny Slesv. Stadsr. c. 36 er Ordet oversat ved Fiarthing, Fjerding, det nu brugelige Qvarteer. Ruralis, en landmand, Bonde. S. 316. Purgatores, Medeedsmænd, Consacramentales. Uxoratus, som har Kone, gift. Emunitatem : immunitatem. See iøvrigt om Fortolkningen af dette vanskelige Sted Anchers saml. jur. Skrift. II. 735 ff. og Staatsbürgert. Magaz. V. 67 ff. Hyslandia, Islandia. Gutia, udentvivl Gulland; strax foran nævnes Bornholm. Frysones de lege Frysonica.... de lege Danica; ved de sidste sigtes til Beboerne. af adskillige østlige frisiske Districter, som tidlig bleve indlemmede i det danske Rige, s. Sald's Hand buch des Schlesw. Holst. Privatrechts I. 216. Lex bruges her udentvivl om selve Districtet, hvor Loven gjaldt, saaledes ogsaa i K. Knuds engelske Love: de lege Anglorum, Danorum &c. Benav nelsen er ganske analog med Trøndelagen (prændalög). (79) S. 317. Cap. 31. Det er tydeligt, at der i Begyndelsen af dette Cap. hersker nogen Forvirring, som gjør det vanskeligt at udfinde den rette Mening; jvfr. Staatsbürgerl. Magaz. III. 542. Seniores quatuor; senior synes her at maatte betyde Raadmand, hvorimod der ved senior pistor i Cap. 33 forstaacs Oldermanden for Bagerne, jvfr. Staatsbürgert. Magaz. V. 72. Tenentur regi sc. dare. Carnifex, Slagter, S. 460. Macellum betyder hos ældre Skribentere Torvet, hvor kjød falholdes, her Slagterbod, eller Slagterbænk, hvorpaa Kjødet falholdes; i den ny Slesv. Stadsr. die Scrangen, og i den Flensborgste S. 404 kiötscamæl (jvfr. scabellum) f. ogsaa S. 376 hvor det skrives urigtig marcellum, jvfr. Süllmanns Städtewesen des Mittelalters I. 305. Pecus emerit ante nonam sc. horam, d. e. for Middag, noon, J. 2. II. 9, og An gels. non, s. K. Knuds 2. eccl. c. 22 (14). Kommaet efter emerit maa falde bort og sættes efter nonam. Pro redemptione agnorum, for Indkjob af Lam; formodentlig maatte Slagterne er lægge den her bestemte Afgift for Tilladelsen til at opkjøbe Lam ved Paasketid, da et saadant Optjob kunde ansees for at være Borgerne til Skade. S. 318 betyder redemptio Loskjøbelse, Erstatning. Mulier tabernaria, en Kone, som holder Bærtshuus, Kroerske. Vinitor, Viintapper. S. 318. Invadiare, pantsætte; vadium, Pant, af det nordiske wæth. S. 319. Legis ignarus; hvad dette Udtryk vil sige paa dette Sted, veed jeg ikke, joft. iøvrigt Anm. til S. 398. Duodena juramenta, Tyltereeder. Postqvam pannum cum corda traxerit, naar han har maalt Klædet med Neeb; s. S. 379 og 458 (chorda) og Forklaringen af Ordet Reep. S. 320. Akkerhaald, S. 381 anckerhalt, Ankerhold, plattydse anckersettent S. 319, det, at Skibet kaster Anker; isl. akkéri, et Anker. S. 321. Ferrum igneum, celdiarn, Fyrstaal, (S. 418 eldiærn). Cauterium betyder egentlig et Jernværktøi til at brænde med, men synes her at være brugt om Tonder (Tunder). Honere : onere. Malleus securis, Ørehammer, som det hedder S. 412 (öxhambar), en Øre, hvis Skaft er forsynet med en Hammer. Ogsaa i det bedste Haandskrift af Anders Sunesens Leges Scanica læses i V. 24 securis malleum, og ikke som, i Hvitfelds Udgave, securim, malleum. Scire i samme Betydning, som det danske wide, witne, see disse Ord; forekommer ogsaa saaledes S. 382. Hostium : ostium. Sagena, et Fiskergarn, s. og Ny Danske Magaz. V. 201. Prohici : projici. 627 Hyalmerwol, isl. hiálmvölr, Noerpind, Styrepind. Crokwoth, et eget Slags Garn eller Vaad, maaskee saakaldte fordi de bleve befæstede med Kroge; f. iøvrigt Staatsbürgerl. Magaz. V. 198 om hvorledes dette Sted er blevet misforstaaet i den nyere Slesvigste Stadsret. Carpentarius egentlig en Hjulmand, men ogsaa en Tommermand; saaledes oversættes det i den nyere Flensborgske Stadsr. c. 56 (53) jvfr. AF. c. 83; ogfaa forekommer S. 450 carpenta i Bemærkelsen af Tømmer. Cum villico, d. c. efter Anviisning af villicus : Kongens Ombudsmand, Foged. Construere, betyder her udentvivl at holde vedlige. S. 323. Utlandia, en Deel af Nordfriisland, s. Salcks Handbuch des Schlesw. Holst. Privatrechts S. 217 Not. Horarum : orarum. Plenarie, fuldkomment. Pueri exactoris, Fogdens Drenge : Bysvendene, s. og S. 457. GS. 324. Pinnaculum, Gavlen paa Huset. Stagnum, Grav, Hul; Kommaet efter stagnum bør udslettes. S. 326. Poke eller Pook, et Slags Kniv eller Dolf, Schüß Holst. Idiotik.; er i Corp. Stat. oversat ved Pike. G. 328. Sulffwalt (S. 332) Voldsomhed, Woldsgjerning; S. 362 forekommer Adj. sülffweldigh, voldsom. De sick vorandern, som forandre sig o: gifte sig; neppe, som det er oversat i den latinske Oversættelse: gifte sig paa ny (qui nuptias iterant). S. 330. Biigraft, Begravelse. Brutlachte, Bryllup. G. 3 334. Vrünt, Frænder, Slægtninge. Vordegedingen, og verdegedingen, det gamle danske fordægtinge, forsvare, beskytte s. Anm. til S. 169. To der vorderen Hant unde.. to der lüchteren, paa højre og venstre Haand. S. 336. Dricht af drägen o; tragen; dricht uppe : beträgt sich, beløber sig til. Unde van nemande vordomet; Meningen af dette Sted, saavelsom af Parallelstedet i den gamle Slesv. Stadsret, er, at Tyven ikke skal dømmes ved formelig Rettergang, saaledes som J. 2. II. 88 siger: Umbosman ma hænge thiuf uten dom. Besetten betyder ikke, som det hedder i Corp. Stat., det samme som besehen, men betegner den Handling, hvorved Vindikanten overgav det omtvistede Gods til tredie Mand, der skulde være Borgen for dets Tilstedeblivelse; i den gaml. Slesv. Stadsr. hedder det sub fideijussione ponere og i det gamle danske Lovsprog kaldes det at taksætte, at takföræ, f. Anm. til Er. S. Lov S. 381. Besathe Deuerie er Tyvekoster, som saaledes ere givne tredie Mand i Bevaring. (79*) Wente, til, indtil, ogsaa: da, thi, s. S. 338 1ste Lin. Sül, sædvanligere sull, Dortærstel; S. 429 zul. Beslatene Hüde, luffet, laaset Gjemme; af Verb. hüden : hüten. S. 338. Behaluen, undtagen. Voruestet, sædvanligere vervestet, landsforviist. Butenman, Fremmed, Udenbyesmand. Ifte eyne Burynne, efter Ordene : eller en Bondekone: men det er aabenbart, at man har misforstaaet det latinske ruricola i den gamle Slesv. Stadsret og paa Grund af Ordets Endelse ansect det for et Femininum, hvilket ogsaa Hr. Advocat Forchhammer har bemærket i Staatsbürgerl. Magaz. III. 253. S. 340. Quad, ond, flet, S. 344 quat, og S. 393 quatlicken, paa ond Viis, dolose; quadvorsatich, S. 328, forsætlig ond, dolosus. at lide. Bedwungen, gezwungen, nodtvungen; scal he bedwungen liiden, stal han nødes til Ouerspele, 2gteskabsbrud, Hoer, Bremisch. Wörterb.; Tillægget der Eebrekinghe ſynes derfor at være en forklarende Glosse fra senere Tider, da Ouerspele eller averspel er et gammelt Ord. Underlanges, indbyrdes. Manlick (Sag) forklares i Corp. Stat. ved Sag, som angaaer personlig Vold og Fornær melse; men naar man sammenholder Stedet med sin Kilde Gl. Slesv. Stadsr. c. 27, hvor det hede der: "si est causa de manhælegth" sees det, at manlick er en Fordrejelse af manhælgh og at der sigtes til Sager, som ere af den Beskaffenhed, at de kunne medføre Manhælgs eller Freds Forbrydelse (jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 362). Nochafticheit, Fyldestgjørelse, Fyldest; af nögehaftig, tilstrækkelig, sufficiens. S. 342. Uthe deme Hartichrike, uth Sassenlande, d. e. Hertugdømmet Sachsen, og ikke to forskjellige Provindser der menes, see Kilden Cap. 29 (S. 316) hvor det hedder: de ducatu Saxonie, Cypræus har altfor ordret oversat sin Original. Meyne, sædvanligere mene, o: gemein, allgemein, almindelig. S. 344. Droghene, Drog, Trug, Betrug, Bedrageri. Snode, schnod, flet, Wachters Glossar., jvfr. S. 618. Pilser, sædvanligere Pilster, en Bundtmager, Feldbereder. Knakenhouwer, en Slagter. Gerude, roh, grov, tolperagtig. Vortmer, fremdeles. Dat Vel afteen, egentlig aftrække (abziehen) Skindet, Huden d. c. afprygle eller pidste, jvfr. det danske Udtryk: miste Huden. S. 346. Mathe, f. madhe. Scepel, Scheffel, er et Diminutiv af Schaff, som her kaldes Skip, hvilket sidste altsaa neppe svarer til vor Skjeppe, men er udentvivl et større Maal, jvfr. Wachters Glossar. voc. Schaff. Likenen, liken, gjøre lige, gjøre ligestor. Myt der Stad Iseren, med Stadens Stempel, egentlig Jern, (iseren, Eisen). Tyns, 3inse, Afgift, Leje. S. 348. Lauen, det danske loue, gjøre Forløfte, være Forlover. Dumköne, dumdristig. Bauen, over, oven. Tünen, tun (Singul.), Zaun, Gjerde. S. 397. S. 350. Angeverdiget af Verb. anferdigen, angribe, gjøre Paastand paa. Beueling, Befehlung, Overgivelse af Gods i Bevaring, Depofitum. Wodane, Wodanigheit, Beskaffenhed. Wand, Want og Wad, isl. vod, (deraf Badmel) Klæde; S. 399. Upwerpen her det samme som verwerfen, forkaste. (S. 441). Godesgeld, Gudspenningh S. 249, 479, 496, faldes ogsaa Denarii Scti. Spiritus S. 248; herved forstaaes hvad vi kalde Penge paa Haanden, som gives af kjøberen, naar Kjøbet sluttes; Benævnelsen maa forklares af deres Anvendelse til gudeligt Brug. Formodentlig menes det samme ved de S. 481 saakaldte Hilgenpenningh (Helgenspenge). Wynkop, (S. 401) Viinkjob, den Handling at drikke til Stadfæstelse paa indgaact Kjob,. altsaa omtrent det samme som Lidkiöp. S. 350. De Vitallighen, Bitalliebroderne, Sørøvere. Edder zerigen wene, eller saare nogen; strives ellers serigen, f. iøvrigt S. 360. Zeringhe, Saarstilføjelse; de Zerighede, den Saarede. De Afweser, den Fraværende, den Udeblivende. S. 356. Werderslüde, Vurderingsmænd. Werder, en De, Wachters Gloss. Wadenreep, formodentlig det samme som Wade, vort Vaad, Fiskegarn. Teen uppe Krockwath, das Krochwath aufziehen; kan ifølge Kilden ikke betyde at trække Baaddet paa Land, men ud paa Bandet for at fiske dermed, s. iøvrigt Anm. til S. 320. Hinderen, ligesom det danske hindre i ældre Skrifter, anholde, arrestere. Wissinghe, vort Wissen, Borgen, Forløfte. Wisch, og Wische, Wiske, Wiese, Eng. S. 358. Mante, maant, Monat, Maaned. Papen, Pfaffen, Præster, Gejstlige. Pelegrimen er en Misforstaaelse af Kildens peregrinus. Eghen, livegen, Vorned; S. 391 forekommer egene, som betyder Forvaring. Auerdadicheit, ligesom det danske overdaadighed, Overmod, Kaadhed, Fornærmelse, s. Anm. til S. 65. Kindere; Rildens pueri er her oversat ved Kinder og betyder Fogdens Betjente eller Bysvendene. Daleganck, Nedgang; af dalen, der, ligesom vort Sale, betyder at synke. S. 360. Huszboring, egentlig huusböring, ogsaa huusbörje; Oprejsning af et nyt Huus; upboren, oprejse, s. S. 403. Schot og schatt, Stat, Afgift, i kilden Skoot; s. Anm. om det danske skudh til S. 176. S. 362. Haekere, Hokere. Lüttick, liden. Mesten, Messer, Knive. Warzagen, Sandemænd. Gleuien, Glavind, Spyd, Landse. Brutbenke; 2. Soier mener, at herved skal forstaaes Vidnesbyrd af St. Knuds Gildebrødre, f. Corp. Stat. II. 40 Mot.**), men rimeligviis er Brutbenk ikke andet end det danske Brudebænk, Brudeskammel, og der sigtes formodentlig ved dette Udtryk til Vidnerne, som vare tilstede ved Vielsen. Wedder dosse Tüchnisse wart dat Lantrecht nicht ghebroken; uagtet det vel ikke lader sig gjøre at oversætte ghebroken ved gebraucht, er dog Meningen udentvivl den, at de i Capitlet nævnte Vidnesbyrd ikke skulle kunne efter Landsloven, d. c. Jydske Lov, omstødes ved Bevis med Medeedsmænd (logh), saaledes som dette ellers efter Loven var Tilfældet med Vidners Udsagn, med Undtagelse af Zingsvidne (f. J. L. I. 37). Den Bemærkning i Corp. Stat. 1. c. Not. +) at der ved Landsloven ikke kan forstaaes Jydske Lov, fordi den først skulde være givet nogle og 80 Aar efter Stadsretten, grunder sig paa en aldeles urigtig Mening om dennes høje Wide. Van Walt gedan eyneme Sunte &c., det maa hedde: van Walt gedan van eyneme &c. Tüth, zieht, trækker ud. Vaken, ofte, vakener S. 439, oftere. Uthvliggen, det danske uthflice, udflye, udlevere, fastholde, s. Anm. til S. 30%. S. 366. Vortogerende, verzögern, opsætte. 1 Me, man. Daerne, Dare, Kolle, Stedet, hvor Malt torres. Vlecken, Flake, Fletning af Grene. Corimbi maastee Humle. S. 368. Veredicus, Sandemand. Drögen, drogen S. 407, tørre. S. 370. Matrimonium, Modrene, Modrenearv, S. 454. S. 374. Tofftgiald, Afgift til Byen af Tofter, Jordskyld (S. 468); kaldes S. 481 Tofftepenning og S. 479 Tofftleghe; jvfr. Apenrade Straa c. 5 (S. 438-439). S. 379. Ciuitatenses, det samme som cives ɔ: Kjøbstædborgere. Humuli, Humle (S. 458) Lantskippe, Landskjeppe, Landets sædvanlige Skjeppemaal (S. 458) Landzskiep S. 432. S. 380. Bibitio, (S. 459) Drikken, her det samme som Lidkiöp. S. 381. Navem demittere (dimittere), forlade Skibet. S. 382. Filius putativus, en Slegfredson; putativus er neppe: formentlig (af putare) men kommer sandsynligviis af puta, putana, et letfærdigt Fruentimmer, en Skjøge. S. 383. betyde Baro faldes i den ny Slesv. Stadsret Cap. 83 Bannerherr. Baro fan ellers ogla. 30 lig Lehnsmand, Ombudsmand, s. Anchers Skrift. I. 178. In Iutlandia, er udentvivl en urigtig læsemaade for Utlandia, saaledes som der læses i Cap. 49 (43) NF., der i Not. 35 burde have været anført; s. ogsaa Anm. til S. 323. Toythe, S. 402 töykt, S. 403 tocht, S. 405 töit og S. 460 toicht, forbrudt; det famme Ord forekommer i St. £. VII. 6 under Formen tökr og tök (tha ær hun tök med allom sinom howodlot) og i de Svenske Love under Formen tykt; Ihre udleder det af Verb. taka, tage. Pizce : pisa, Ærter. Strockschip, S. 432 strokskiep, Benævnelsen paa et Skjeppemaal, maaskee saakaldet af dets pyramidalske Form; det isl. strókr betyder en Pyramide. Muliebra for mulier. S. 386. Tho at father takær annæen husfrö, endstjendt at Faderen tager anden Hustru; i Corp. Stat. p. 177 Not. a bemærkes, at den tydske Oversættelse: neme ok de Vader &c. er urigtig, og at det efter den danske Text burde hedde: bis daß der Vater eine andere Hausfrau nimmt, ligesom og at Bestemmelsen ellers kommer i Strid med det følgende andet Cap. Birkelig hedder det ogsaa i den gl. Flensb. Stadsr. Cap. 8: donec pater aliam duxerit uxorem. Jkkedestomindre er det vist, at det danske tho at betyder: endskjøndt, og ikke indtil. Striden mellem begge Capitlerne lader sig derfor neppe hæve. S. 387. Werdynne, hustruen, og werd S. 415 Husbond. Islick, jeglicher, enhver; skrives ogsaa yslick. S. 388. Nökces, formindskes, det modsatte af ökas, som Sammenhængen viser; forekommer i nogle Haandskrifter af J. L. I. 51: af ennen man hauer thet minket eller nökt, hvor Anchers Udg. har nöth; see ogsaa Aagaards Beskrivelse over Thy S. 246. Gaghin, isl. gagn, Gavn. Ie, o: e, altid, stedse; vi bruge i det nyere Sprog paa samme Maade i; saaledes ie mæth altid medens, imedens; ie hwathcen S. 390, ihveden, ihvorfra. Börn oc aaldir los arfskift; formodentlig skal der læses: Börn aal dere lös arfskift; arfskift : Arvedeel. Oc ithæræet; formodentlig skal der læses: oc i thær (thærra) ræt. S. 389. Graft : Biigraft, Begravelse. S. 390. Waghæscalce, Vægtstaal. Ertrike, Jordlod. Lagh bymen, lovlige Bymænd; skal udentvivl betyde virkelig bosatte Borgere. Kennæsyn, en uægte Son, som man erkjender, vedkjender sig; isl. kénningarson. S. 391. Vrowesname, Fruentimmer, (S. 415) (name, d. e. Person). Buscop, Boskab, Bose, Løsøre. 632 S. 392. Thiyfligh, paa Tyveviis, hemmelig. Gienpröuces, overbevises om det Modsatte, gjendrives; jofr. Anm. til S. 63. S. 393. De scal wedden, han skal bøde s. S. 419; Ordene: efte braken indeholde blot en Forklaring. S. 397 forekommer Subst. Wedde, det danske wæth, Pant, Queme, fame, Imperf. af kamen ɔ: kommen. Anlicht, anliegt, paaligger, vedkommer. S. 394. Hwannær næthworth war upliyzd, naar Nattevagt bliver forkyndt, paas budet til Tinge; s. warth og word. S. 395. Bote, Bod, Straf. Lemete, Lähmung, Lemlæstelse. Wanner dat dar wes utesecht wert unde afspraken; wert er udentvivl hvad der sædvanligere hedder warde, det danske warth eller word, Bagt: altsaa naar Vagt (eller Vagthold) bliver paabuden; saaledes stemmer Capitlet ganske overeens med den danske Tert og det bliver unodvendigt at forklare den tydske om en almindelig Bestemmelse angaaende Overtrædelser af Borgerskabets Vedtægter, saaledes som det antages i Corp. Stat. p. 186 Mot. a. S. 396. Feller wort ceftret wor uptaken, falder : forsømmes Vagten efterat den er begyndt, s. Anm. til S. 25; strax efter hedder det ogsaa latær thæt (worth) foll 3: falle; uptakan, begyndt, isl. upptök, Begyndelse. Muk, Mog. Til dryp, til Tagdryp, Afløb for Stegn; i Corp. Stat. læses urigtig diyp. Villath, uden Paaklage, s. uilsket i Er. S. Lov. Wathjorth, pantsat Jord. Wathsætter, pantsætter S. 396; sætte sine penninge vedit S. 515, jvfr. S. 477 weth (Pant): wethsething, Pantsætning; S. 416 forekommer at wæthköpa : at modtage til Pant, laane paa Pant, i Modsætning til at fullköpe, kjøbe som Ejendom med uigjenkaldelig Ejendomsret (over Pantet havde nemlig Panthaveren gjenkaldelig Ejendomsret). S. 397. Mes, Mist, Mog. Hauewert, ud imod Gaarden, haue : Gaard, wert : wärts. So beswere he sik der Erden, saa sværger han sig Jorden til. S. 398. Löghte uwisse the penning; udentvivl er dette Sted forvansket; det vilde være tvungent at forklare disse Udtryk om, at lægge Pengene uvisse, hvilket da igjen maatte betyde: at være Aarsag til at de vare forkomne; ogsaa strider det mod Parallelstederne i AF. c. 54 og i den gl. Slesv. Stadsr. c. 44, hvor det hedder: si quisquam legis ignarus... negauerit; lög (saa ledes har der oprindelig staaet i Haandskriftet) uwisse maa vel derfor være en Oversættelse af legis ignarus, skjøndt det maa indrømmes, at der da mangler et Verbum, ligesom og selve Meningen af de Ord legis ignarus ingenlunde er klar. Nötær, nægter. Sumt, noget, f. Anm. til Er. S. Lov S. 355. Saenz, paa cengang, isl. senn og í senn. Drægh, brage; draga math reep ɔ: maale- Kast efter gien, faste tilbage : forkaste, vrage. Malatæt, melædt. Smit, Plet, Smuds; s. smittce i Gloss. til Henrik Harpestrengs Lægebog, og Bremisch. Wörterbuch. S. 399. S. 400. hals oc gotz; paa 60350 Tüch, tyge, 3euge, Vidne; jvfr. S. 580. Forskot Particip. af forskyde : forlade, miste, s. S. 422: hauæ forscot samme Maade bruges S. 401. det plattydske vorscaten. S. 401. Was (Cap. 37) fan ellers betyde Vox, men da den danske Tert nævner Sør er det udentvivl et senere tilskrevet Ord, som ogsaa bestyrkes derved, at det er skrevet med rødt Blæk ligesom Capitlets Overskrift. Baden : Boten, Bud. Men up eyn Iar; men ɔ: allene, kun. S. 402. Epin, Aber, isl. api, en Abe. Bassi, betyder sædvanlig et Vildsvin, men denne Betydning tilsteder Sammenhængen iffe; det islandske bassi kan ogsaa betyde en Bjørn, og da man havde for Stik at tæmme Bjørne og bruge dem til Husets Bevogtning, kunde denne Bemærkelse vel passe, dersom ikke det foregaaende Capitel indeholdt en anden Bestemmelse om det Tilfælde, hvor Bjørne dræbte nogen. Maaskee derfor bassi bør oversættes ved Sviin, hvilket ogsaa Ordet Vildbasse synes at bestyrke. I den tydske Text er det ganske forbigaact. De tilsvarende Steder i den gl. Slesv. Stadsr. c. 82 og i den gamle Flensborgske c. 9, have aper, men ogsaa her foryder Sammenhængen at tage Ordet i dets sædvanlige Bemærkelse af Vildsviin. Camboer, det svenste Kamb, isl. Kampr, Gavlen paa Huset. S. 403. Derte, deert, Thier, Dyr. S. 404. Mien, Meen, ɔ: Hindring. Waghals, Bejning eller Vægt. Idrætsman, Haandværksmand. Itho, at, arbejde, forrette Arbeide, isl. at idia. Igift, Afgift, som betales ved Indtrædelsen i et Lang. S. 405. Allike, ligesaa. S. 406. Loga worther siynt, Quen bliver tilsyne; isl. log og logi, Que, plattydse de logene S. 407. 09 Harklaeth, plattydse Harenkleit S. 407, formodentlig Haardug; kaldes paa Latin S. 461 Panni pilosi. S. 409. Denste, deenst, Dienstboten, Tyende (S. 449). Wraken, det danske wrækæ, forkaste. Voerloefte, Forløfte, Borgen. Nederfellich, det danske nederfeldugh, fældet, dømt, s. Anm. til Recess. S. 521. S. 410. Næma a then windigh, theær utslæcer oc ei in, tage Nam i (udaf) det Vindue, som gaaer ud ad (o: til Gaden; egentlig som flaaer ud ad) og ikke af det, som gaaer ind ad (nemlig til Gaarden). (80). Döthens frænder, den Dodes Frænder. Attesaal, plattydse attesael; saaledes kaldtes det Sammenskud eller Bidrag til Mandeboden, som Drabsmandens Frænder skulde udrede; Lovstedet bestemmer, at Landboerne ikke maatte søge deres Frænder i Byen til at yde noget Bidrag og omvendt. Anderledes synes i det mindste den dan ste Text efter Ordene ikke at kunne forstaaes. Men den tydske, som bruger Ordet veyden (fejde) istedet for delæ og som har det. Tillæg: he sy de Houetsake, giver en ganske anden Mening, den nemlig, at Landboer og Bymænd ikke maa paafore hinanden nogen Fejde for begaaet Manddrab, undtagen det er Hovedmanden; det sidste Ord kan ligeledes modtage en dobbelt Forklaring, enten betyde den rette Eftermaalsmand eller Drabsmanden; i den latinske Oversættelse af den Flensborgske Stadsret i Westphalens Monumenta er det forstaaet paa den første Maade og ligeledes i Apenrade Stadsret paa Latin Cap. 73, S. 463, (verus exactor causæ), hvorimod det er vigtigt Argument for den sidste Fortolkning, at det i Erik Menveds Forordn. af 1304 (Anchers Lovhist. II. 537) hedder: sed in interfectorem liceat vindicare og i Erik Glippings staanske Forordn. af 1283: "Nec licitum sit.... in quemquam consangvineum interficientis vindicare, quamdiu vixerit qui occidit. S. 411. Boret, gebührt, bør sig, tilkommer. (S. 449). Ens og ins, einst, cengang. S. 412. Hyles, hylices, stjules, s. Anm. til Er. S. Lov S. 356. Huuce, Que. Kiötsaar (S. 475); Saar, som blot gaae ind i Kjødet, uden at trænge ind i nogen af Concaviteterne; hvad der kaldes wadasar i St. 2. V. 5 og her S. 463 vulnus carnis Swörzklooth, isl. klot, Sverdefæste, i Riimkroniken Sværdklod. S. 414. Lagtheghæn kunæ, lovlig tagen ɔ: ægteviet Kone. Quinnælokkals, Qvinders Forlokkelse, Forførelse. Udygh, : udygd, Udyd, Losagtighed. Hemal scatha, hjemlet : lovlig Skade, at Skaden er ham tilføjet med Rette, jvfr. Talemaaden at have Skade for Hjemgjeld. S. 415. Begüt, begießt, overgyder. Nottagent, Nodtægt : Voldtægt, jvfr. Er. S. Lov II. 20 (24). Untemelike Dynk, unziemliche Dinge. S. 416. Wonfrægh, ondt Sygte, af isl. van, som udtrykker en Mangel, og frægd, Navnkundighed. Skiplegh og S. 479 skipleghe, Sfibsleje, Fragt. Aaz, isl. ás, en Bjelke, her enten Masten eller Skibsraaen, som det hedder i den plattydske Oversættelse (Ra). S. 418. Bæter for styreeman, bode, betale til Skipperen. Dyghæn, Døgn. 635 Klif, ikke just en klippe, men en Banke, Sandbanke, isl. kleif, en Banke, Brink. Skiper, ikke Skipper i Ordets nu brugelige Betydning, men en Sømand i Almindelighed, en af Skibsmandskabet, Skipman, som det ellers hedder; derimod betyder styræman hvad vi kalde Skipper, jvfr. S. 480 Not. S. 448 forekommer Skipher i Ordets nu brugelige Bemærkelse. S. 419. Beiden, bie paa, oppebie. - Scipkynderen, Skibsdrenge (S. 441); er et Tillæg i den tydske Oversættelse. S. 420. Liucend ware, Livvare, alle levende Kreature, som Bonden fører til Torvs. Horsmother, Horsemoder, Folhoppe. Kost, ǝ: Fødevarer. Nötækrop, Kroppen af en Ore, en slagtet Ore. Mees, et Maal af forskjellig Størrelse (s. diger meesz og litle mees S. 471 Not. 10), her mindre end end Tonde; det bruges iøvrigt ikke blot om Sild, men ogsaa om Skind og Jern (Möes) og har i flige Tilfælde vel betegnet et vist Antal Stykker, jvfr. Skindmese i 2nm. til Recess. S. 526. Skaghfisk, betyder maaskee Flyndre og deslige Fist, som gaac paa Siden (paa Skak). Stofisk, Stoffist? Kip, isl. Kippa, et Bundt, en Dragt; paa Færserne kaldes et Antal af 40 Skind en Kippe. og diger, stor, isl. digr, s. S. 471 Not. Dygher For pors mees ɔ: for en Mees af Pors, en Plante, som man brugte til at sætte paa Øl. Grasking, synes at maatte være Graaværk (isl. gráskinn) endskjendt det falder lidt vanskeligt at begribe, at man har solgt det i Tondeviis. Pik, isl. bik, Angl. Sar. pic, Beg, S. 471. Grijnd quærnsteen, formodentlig Steen til Grynqværne, isl. qvernsteinn, en Mellefteen. S. 421. Bastthraath, Traad af Baſt? Climp, klimp S. 472, en Klump; saaledes som det her bruges maa det have betegnet en vis Vægt eller Masse af Jern; efter Oversættelsen i Corp. Stat. (f. her S. 472 Not. 21) skal det betyde Som, eiserne Någel (?). Köbsköt, sædvanligere köbskat, Kjøbmandsvare, Kjøbmandskab, s. Ihres Gloss. voc. köpenskatt.

S. 523. Fyr en han rether sik af mæth tolncer, d. c. førend han reder for sig hos Tolderen. Skipsboorth, Skibstømmer eller Bræder til Skibsbrug, jvfr. Bord i Anm. til Recess. Utsighland, udsejlende, naar han sejler bort. Oc geste tolne ee for thet mest &c. Meningen af dette Sted kan, naar man seer hen til det Foregaaende, neppe være anden, end at Gjæster eller Udenbyes:Handlende altid skulle svare fuld Told af deres Varer. (80*) S. 422. Sighælboon, fejlfærdig, (isl. búinn, bereed). Bref : Kongens Brev eller Befaling til at gjøre Execution, som S. 269 faldes Kongebrev. 423. Al to hand, ftrar, i Øjeblikket. S. 424. Sannæend ieth, Sandemænds Eed, Sandemænds Tog. Skiytær han sin skiæl for tölf rathmen, henskyder han sin Ret til tolv Diaadmænds Undersøgelse. Jøvrigt synes Antallet af 12 Raadmænd at være noget stort; den tydske Oversættelse siger blot: Naadet. S. 425. Iergen, irgend, nogensteds. Lachbeden, lovbyde, tilbyde sine Frænder Zellet, folgt. Lofte, Lofte; Docht, taugt, duer. Lauen, love. Sceden, geschieden, stilt ved. tilkjøbs. S. 426. Liysningmal, Sager, som skulle lyses paa Tinge; kaldes i den plattydske Overs sættelse Losinge og Losinge-Stücke. Giendragha, tage tilbage, retractare, gjøre om igjen. Worth for: Ord. Burtlep, bortløbe. S. 427. Umme Sake to vragende, maa udentvivl oversættes: Om Sagers Forfelgs ning; vragen er neppe andet end det gamle danske wræke drive, forfølge. Hurehus eller Hürehus, Huus, som man har til leje; Hure, Hyre, Leje, deraf vorhuret Gud, lejet Gods. Togelecht, zugelegt, tillagt ɔ: paasagt, beskyldt for. S. 428. Engi scal ham fordöme betyder udentvivl: ingen skal først demme ham,

han skal hænges uden Dom, hans Gjerninger dømme ham; jvfr. Anm. til S. 336.

Lögha, lagde. S. 429. Ouerst, aber, men, derimod. Slote, Schloß, Lukke, Laas. Deden, thaten, gjorde. S. 430. Smidgull oc silf, forarbejdet Guld og Sølv. Scalp, en Sværdstede, isl. skálpr. Thar man koll witn; der maa læses win; som man falder win. Thiufband, den Handling at binde Tyven; plattydsk Deffbant. S. 431. Wedderstal, maa formodentlig betyde fiendtligt Staal, Sværd, omtrent i samme Betydning som vi bruge Ordet Avindskjold. Exen-Spete las: Exen, Spete, Ører, Spyd; og i den følgende Linie istedetfor Exen mit helue Spete, læs: Exen mit Helue, Spete, &c. Helue, Helft, d. c. Skaft. S. 432. Lagh husbönder, lovfaste eller maaskee lovlig bosatte, Huusejere. Frammærst rathmen, de fornemste Raadmænd. Bathcels, Badning. Ulaghsot, ifte lovsøgt : ikke domfældt. Huudeth faastdagh, Hovedfastedag, Fastelavn. At mate rugh... scul, til at maale Rug med 2c.... stat, nemlig bruges. Harth sææeth, haard Sæd, haardt Korn, i Modsætning til de blødere Kornarter, som fiden nævnes (blöt sææth). Jvfr. Arent Berntsen II. 95. S. 434. Karmen, Karlfolk, Mandspersoner, isl. karlmen. Bothmen, indbudne Folk, Gjæster. Ennigh, intet. Afskydes, bidrages, udredes, s. Ordet skudh, skut. Thar han ma ei miste, som han ikke gjerne vil undvære. $108 S. 435. Loggarwit Saach, Lejermaals Sag; J. 2. II. 20 logherwitce, Lejervide, egentlig Bøder for Lejermaal. Compossessores kan neppe betyde andet end dem, som have Huus og Hjem i Nærheden af hinanden, Naboer. Sufficiens, vederhæftig. Dapifer, egentlig den Hofbetjent, som bærer Maden frem, det tydske Truchseß (der das Essen trågt) det danske Drost, isl. dróttseti, som Ihre troer bør forklares deraf, at denne høje Embedsmand sad Drotten d. e. Kongen nærmest; s. Gloss. voc. drottsæt. S. 437. He bescherme siik mit rechte, han værge sig med Eed (legibus) s. det danske Ord Ræt. Holt, Holz, Skov, Lund. Söuen, seuen, syv. Vlet, wlet og flet, en liden Bæk. Stenbrugghe, steinerne Brücke, Bro, opført af Steen. S438. Myntpenningh, en afgift, som Byen enten svarede for at kunne udøve Montrettighed eller maaskee blot for Tilladelsen at have en Mont i Byen; denne Afgift "pro moneta" fores kommer ogsaa i Valdemar d. 2dens Jordebog, jvfr. iøvrigt Badens histor. Afhandl. III. 358. Professor Paulsen (Staatsbürg. Magaz. V. 75 Not.) foretrækker her Læsemaaden: mute penning paa Grund af Ligheden med Ordet boolmutæ i Cap. 43, men da det her benyttede Haandskrift efter al Sandsynlighed er en Original, troer jeg at hiin Læsemaade maa ansees for den rette, om det end ikke af andre Data skulde lade sig bevise, at der har været Mont i Apenrade. Twiwech formodentlig plattydsk for: zweifach, dobbelt. Korsbunden Packe (S. 472), en Pakke, som er sammenbundet korsviis; i den plattydske Text: Packe mit Krucebanden (Korsbaand). S. 439. Boord, boord, Geburt, Byrd, Fødsel. Matschop s. matskap. S. 440. Duk, isl. dúkr, Dug, et Stykke vævet Tøj, Lærred, Sejldug. Isteth, isl. istad, Stigbøjle, S. 477. Mandöth, Manddrab. S. 441. Louwend, formodentlig Leinewand, Lærred. Bogel, Bügel, Stigbøjle. S. 442. Adjurare, tage i Eed. ads and shine test fordu Hemsoken, (hussokingh) isl. heimsókn, Bold, Overlast, som tilføjes nogen i sit hjem; i Bald. S. Lev II. 40, henføres Overfald paa nogen i hans Skib til hemæsokn; jvfr. det Angels. hamsocne i K. Knuds verdsl. Love c. 9 (12). De sancti nicholai hwirdving; den Forstiel, som her gjøres mellem Sct. Nicolai hwirdving og Sct. Nicolai convivium (Gilde) seer jeg mig ikke istand til at forklare, s. Anm. om Ordet hwirdving S. 603; maaskee var det første en Afdeling af det sidste, saaledes som Professor Paulsen mener i Staatsbürgerl. Magaz. V. 184. S. 443. Scheden, ſcheiden, entſcheiden, afgjøre, dømme. Toesschen, tilfræve, opfordre, af det danske at æske. Længere nede hedder det to rechte esschen, falde for Retten, drage til Ansvar for Domstolen. Upgedreuen; updriven maa have samine Betydning, som det latinske cassare, altsaa til intetgjøre, fælde. Tegen, gegen. Vorhardeth, forhærdet, contumax. Lachbroder, augsbroder : Gildebroder. Gudman, god Mand, : Adelsmand; saaledes ogsaa S. 470 gothemen f. Anm. til Recess. S. 531. Mit uns weme, til nogen af os. Werd, betyder her, ligesom i den latinske Text domesticus, Ejer, Ejeren af Pantet. S. 444. Pincerna, betyder ellers en Mundstjænk, men her en Dltapper, Værtshunsholder. Conuersacio, Opførsel. Hælect, Helligdag; Hæleghbrot, Helligbrøde. S. 445. Drouwen, drohen, true. Beslatenen Tiiden, forbudne Tider. S. 446. Pro usura vor Wokenere; Professor Paulsen forklarer disse Ord om Besvangrelse (Staatsbürgerl. Magaz. V. 158), men det forekommer mig at være mere overeensstemmende med Ordenes almindelige Betydning at oversætte saavel usura som Wokener (Woker, Wucher) ved Aager; at Tillægget nisi maritus &c. er anbragt paa et lidet passende Sted, kan vel ikke nægtes men paa Skjødesløshed af denne Art forekommer hyppige Exempler i alle gamle Love. S. 447. Roren, rören, rühren; o: sætte i Bevægelse, anstifte; scheldeword roren tosamde, at begynde et Skjenderie med hinanden. Kakstene, de Stene, som Forbrydere, især Qvinder, maatte bære om Halsen gjennem Byens Gader, maaskee saaledes kaldte fordi de havde deres Plads ved siden af Kagen, eller af kaken, vort kaage, gabe, gloe paa, fordi de skulde bæres til Skue. Cypræus i fin Commentar til den Slesv. Stadsr. c. 47 figer, at det vare to svære Stene, som vare forbundne med en Jernlænke; jvfr. iøvrigt om denne Straf Anchers Afhandl. i Saml. Str. II. 743 ff. og Ihres Glossar. voc. mandtol. Impedire, anholde, belægge med Beslag, arrestere. S. 448. Solmerky betyder Solens Nedgang, hvilket sees af J. L. II. 83 hvor Udtrykfet mella thoingi (thviggi) solmerke forklares ved: fra um afthen thær sol settes oc til annen dags aften ther sol ær sat. 110 now legno po lai and Per eosdem, gaaer neppe paa Klagerne, saaledes som det er forstaaet i den tydske Text, men udentvivl paa Advocatus et Consules, fom nævnes i Slutningen af det foregaaende Capitel; disse skulle inden Solens Nedgang forelægge den Domfældte tre Laugdage, inden hvis Udløb han stulde erstatte Skaden eller lide Execution. Fortæ, S. 485 forthaa, ɔ: en Jordstrækning uden for Bymændenes Gaarde og Jorder, som især benyttedes som Fægang, hvorfor ogsaa den plattydske Text siger: weyde edder fortæ; jvfr. J. L. 1. 51 og Prof. Olufsens Bemærkninger om dette Ord i Videnst. Selst. philosoph. og histor. Afhandl. I. 338. S. 449. Qwick; Qvæg. Schutted; schutten bruges om at optage og indelukke fremmede Kreature, som man finder paa sin Mark (af Schott, Laas, Lukke). Houw etend, Ho-2Eden, Fortæring af Hø. Roged, opkommet, bragt i Bevægelse, Partic. af rögen, regen, røre, sætte i Bevægelse. To tekende, en ligefrem Oversættelse af det latinske: assignare; det plattydske tekenen bes tyder: signare, zeichnen. S. 450. Boolmutæ, Afgift af et Boel, Jordafgift, isl. muta, danst mude, Gave; i den plattydske Text boolghaue; at forklare Ordet om Huusafgift (s. Staatsbürgerl. Magaz. V. 75 Not.) kan den almindelige Bemærkelse af Bool neppe tilstede, uagtet Sammenhængen kunde tale for en saa dan Forklaring. Cerevisia daca, dansk Øl. Appropriare, vedkjende sig noget som Ejendom. Borellum; efter den tydske Text, hvor det oversættes kaluerhude, er det at formode, at det er en Feitskrift for bovellum, som da kunde være Genit. Plur. af et ellers rigtignok ubekjendt Ord bovellis, som maatte betyde en Kalv. S. 451. Dresche, dreesch (Schützes holst. Jdiotik.) Brakmark, Fælled, Overdrev. Bernehold, Brennholz, Brænde (af bernen : brennen). Buwhold, Bygningstømmer. For egghe houwen, tilhuggede med Øren? Drömed, det samme som det danske træmet f. S 606. S. 453. In klenen pennynghwarden, i smaa Qvantiteter, i Detail (pennynghward, Pengeværdi). Vrake, Rache, Hævn, Straf; (wräken, wreken, råchen, beslægtet med det danske at wrækæ, jage, drive).. S. 459. Lyveszpunt, Lispund. S. 462. Demerere, forbryde. Aridare, tørre. Renunciare, forkaste. S. 463. Weregildum, Mandebod; den rette Etymologi til dette Ord (det tydske Wehrgeld) troer jeg maa søges i det isl. og angels. ver, en Mand; det svarer saaledes aldeles til vort Mandebod (Giald, Bod, Gjeld). S. 464. Legitima se. uxor, 2gtehustru. S. 466. Steuen-Brev, Stævning. S. 469. Conductio, Lejesum, Huusleje. S. 470. Hvilköre, det plattydste willkören, forpligte sig til, vedtage. Byszens Fædrifft er af then By og (til?) Skallichbech &c., stal vel sige: Byens Fædrift strækker sig fra denne By (Byen) indtil Skallebek zc. Mene, at formene, hindre; J. 2. II. 46, Henrik Harpestrengs Lægebog. Wynne, at strække sig; det gamle at winna betyder egentlig: at straffe til, sufficere, men udentvivl er det dog det samme Ord. Spidall, Hospital. Dyck, Dige. S. 471. Skipforme Liim og Skipferm with, bør læses: Skipfarm Liim og Skipfarm With d. c. Skibsladning Kalk og Skibsladning Ved eller Brænde; (farmr, isl., Ladning, s. farm i Er. S. Lov S. 392); herved berigtiges Noten 13 paa denne Side. S. 472. Las Line, er i Corp. Statut. oversat ved: "ein Fuder Tau," (Liner) men maaskee betyder Line snarere Hør (linum). Engi Mand ma bryte Hellecth &c. Dette hele Capitel, som øjensynlig er forvan stet, er vanskeligt at forklare. At Meningen skulde være den, som Ordene nærmest tilsige, at ingen skulde straffes for Helligbrøde, som forbrød sig ved Haandgjerning paa andre Helligdage, end paa Viti og Modesti Dag, er aldeles usandsynligt. Menningen maa snarere være, at tillægge denne Dag samme Hellighed, som andre Festdage eller Bededage, og derfor anføres som Grund et historisk Face tum med de Ord: ther Kuning wand Vör &c. Den Begivenhed, som herved tilsigtes, turde maaskee være den mærkværdige Sejer, som Kong Valdemar d. Anden vandt i Estland i Aaret 1219, deels fordi Slaget netop blev holdt paa Viti og Modesti Dag (d. 15de Juni), deels fordi det berettes, at der efter Erkebisp Andreas Sunesens Opfordring, blev i denne Anledning paabudet en almindelig Fastedag for Fremtiden (s. Suhms Danmt. Hist. IX 332 ff.). Rigtignok siger Petrus Olai (Scr. R. D. I. 182), at den Hellige Laurentii Dag blev bestemt til en saadan almindelig Fastedag, fordi man under Slaget paakaldte denne Helgen, men det er neppe for driftigt at antage, at Fastedagen, som holdtes i Anledning af Sejeren, siden er blevet forlagt til selve Dagen, hvorpaa den blev vundet. Man kunde da læse de Ord: ther Kuning wand Vör &c. saaledes: ther Kuning wand ywær &c. At Afskriveren ikke ret har kunnet læse det Haandskrift, han havde for sig, viser hans "&c." tydeligt. Dersom ikke Suhm 1. c. S. 334 havde oplyst, at Svitfeld urigtigt angiver Egnen ved Byen Wolmer som Balpladsen, kunde man ogsaa gjette paa at læse Wolmer istedetfor Vör &c. S. 473. Logharfwing, lovlig Arving, og saaledes strax efter: laghting, lovligt Zing. Vanhegt, isl. vanhyggia, Skjødesløshed, Forsømmelse, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 347 om Ordet forhægthæ. Allmes, Almisse d. e. Godhed, Barmhjertighed. S. 474. Markeman, Landmand, Bonde, udentvivl især en saadan, som boer paa Byens Landdistrict, jvfr. Cap. 14. Antug med Giald et skicelligh Lagh, enten med Betaling eller skjellig Lov (Eedsbeviis); et, eth og æth, isl. eda, eller; J. 2. I. 37, 41, 42, o. ft. St. Veke, uge, isl. vika. S. 475. Anlett, Ansigt, s. Anm. til Er. S. Lov S. 356 (anlætæ). Halve, Side, f. Anm. til Er. S. Lov S. 348 (half). Ans, S. 478 cens, og dense, isl. eins, ligesom, saasom, paa samme Maade, J. L. I. 49, 55, II. 44. Bald. S. 2. I. 20. S. 476. Uthen af han, undtagen at han 2c. Af er en Conjunction, som betyder dersom, naar; det samme som of, ef (f. S. 582), saaledes i J. 2. I. 6: af sun er til, J. L. I. 2: uthen af thet er döbt. Samhold, Samfund, Selskab. S. 477. Stockneffen, Nævninger, som kaldtes saaledes enten fordi de bleve udnævnte inden Tingstokkene, eller fordi de der skulde sværge, jvfr. Anm. til Recess. S. 517. Thord Degn Art. 8, 41 o. fl. Steder sigter udentvivl ved dette Udtryk til de Nævninger, som Jydske Lov Ill. 64 t. 8, 41 kalder Herredsnævn, og ikke til de i II. 51-64 omtalte Nævninger, som udvalgtes for et heelt Aar, hvilket jeg i min Lovhistorie II. 158 har antaget. bw Ther Eld wort först ved, hos hvem Ilden først opkom; wort : isl. vard, Imperf. bliver til, existo, jvfr. Gloss. til Niala Saga. af ek verd, S. 478. En brister hannem Lagh, end bryster Lov (Eed) for ham; strax ovenfor har Lagh en ganske anden Bemærkelse (Laug, Gilde). Iammeling, iamling, (S. 479) iamling, et Aar; jvfr. Anchers Ordforkl. til Jydsk Lov. Akarce, paafjære, føre Klage over. S. 479. af Leinewand osv. S. 480. Wath, isl. vod, et Stykke Klæde, pannus, det tydske Want (S. 350) hvor Ferth, isl. ferd, Reife. Silge, udentvivl en Fejlfkrift for: sigle, fejle, 44 (81) Twüme, en ellers usædvanlig Form, eller maaskee en blot Fejlskrift for twinne eller twenne; twinne ni ɔ: to Gange ni, ligesom thrinne atten, tre Gange atten, J. 2. II. 9. Tunnenbond, Tondebund; isl. tunna Tønde. 9 S. 481. Leeff, isl. leifr og hleifr, tydst Laib, et heelt Stykke af noget, især af Brod og Ost, her: et Brød. Sytte up a en Kaag, sidde paa Kagpælen, s. Anm. til Ordet Disk, S. 596. Bothequinne, bothekune, en kone, som holder aaben Bod, en Hokerske. Stær, staaer. Firre, isl. fyrir, foran, før. S. 482. Buven, det tydske bauen, dyrke. S. 485. Skinnendis Herre, er en Oversættelse af det latinske dominus illustrissimus. Vedherthechtes, vedtage; S. 487 wederthecht, Vedtægt. Byessens reeth, Byens Jurisdictions-Distrikt, byfrid. Samsettheliige, samdrægtige, enige, jvfr. sattæ. S. 486. Veegh, Bag. Handermere en, længere frem end, s. Anm. til Er. S. Lov S. 346. Offverffang, ftal maaskee betyde Overfald. Uföylügth, uden Føje, ubeføjet. S. 488. Öllsmaal, Ølgilde, Drikkelag. Forsmells, Forsmædelse, Forhaanelse. S. 489. Draff, Uddragelse, den Handling at uddrage noget, som er skjult i Skede eller deslige, som Sværd, Kniv 2c. S. 491. Hangh, den Straf at hænges. Mandsletth, Manddrab; mandsleethig, Manddraber. Erffwe och arff; det samme som det i de gamle svenske Love forekommende Udtryk arf och urf; arf gaaer udentvivl paa urørligt Gods, urf, Angels. orf (pecus), paa det rørlige, s. Thres Gloss. voc. urf; arff paa dette Sted er derfor udentvivl en Skrivfejl for orf eller urf. Ly, Lyd, d. c. Taushed, Stilhed. S. 493. Tüillens, enig. Komme slape ygiemmen; (formodentlig skal der læses igien istedetfor igiennem), komme tomhændede igjen (tilbage). Slap, tom, tomhændet, jvfr. Ihres Glossarium. Boethell, S. 496 bottel, isl. bodill; betyder oprindelig Stadens Bud, Bysvenden, (eller maaskee den ringere. Bysvend, lille Bud, da han her synes at modsættes byessens boedt) hvis Bestil ling det siden blev at ereqvere Legemsstraffe (jvfr. S. 68); deraf: Bodel. Leen, Bestilling, Embede. Siell, sælger; derimod forekommer S. 495 sell i den gamle Betydning: overgiver, (at selia). S. 494. Iordhegaatz indhegraffne y bye, Jordejendomme indenfor Byens Grave. Threthens openbarelse therom; der maa udentvivl læses: thretthes openbare therom, om Guds Fred d. c. om Brud paa Guds Fred, Treuga Dei. S. 496. Nathgang, Nattesværmen. Endrecht, Contract, isl. eindrægni, Samtykke. S. 497. Y thöllig eyels, i saadan Eje. Behaffwer behager. S. 498. Stoffh, udentvivl en urigtig læsemaade; maaskee en Skrivfejl for: groff (bröedit). S. 499. Gienst, hvad der sædvanligere faldes gentisk (f. S. 262), Klæde fra Gent. Almoghis Kleedhe, Almues Klæde, grovt Klæde til Almuens Brug. Hondhepenige; den rette Læsemaade er udentvivl Huudpenning; oprindeligviis have vel Skomagerne (sneher læs: suderne) maattet give Fogden en Støvlehud, siden Penge derfor; jvfr. C. 4 Norske L. Landsl. B. c. 1, C. 5 N. £. 3-14-7, hvor samme Afgift forekommer. S. 500. Thymer skal udentvivl læses thyner eller thinter; det isl. tina betyder en liz den Tinkande, og Arent Berntsen II. 551 bemærker, at der i Norge regnes paa en Kande fire Tinter, jvfr. Gallagers norske Ordsamling, hvor Tint forklares ved en Pot. S. 501. Giesteschyld, hvad der ellers kaldes giesteskud, den afgift, som fremmede Kræmmere maatte udrede til Byen for at erholde Ret til at handle der med deres Varer. S. 506. Eet, eget, Ejendom; lösa sit eyt, Sf. L. VII. 16. S. 507. S. 508. Effterbryde, bryde ned igjen (effter : ater). Sageuolds Boed; formodentlig skal der læses Sagefalds Boed. Haardret, Spaargreb, Dragen i Haaret, jvfr. Anm. til Er. S. Lov. S. 383. Saa tiid nattis, paa saadan Tid af Natten (nattis, Genit.) S. 513. Tha vere hand wedtt Wern, da værge han sig, forsvare sin Sag, Neffn i Kynn, Kjønsnævn, Medeedsmænd, som ere beslægtede med Parten. Mon, mun, Gods, Værdi, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 334. S. 514. Meyst, mistet. Wegne, : wagh, wægh, Side, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 338; under Hostruens Wegne, paa Hustruens Side, d. e. i hendes Gjemmer. Bencke, d. e. Tingbænkene, Tingstokkene, som her nævnes istedetfor dem, som sad derpaa. S. 517. See vedtt, tage sig iagt, (nemlig saa at han retter for sig), jvfr. Molbechs Gloss. til Niimkrøniken. S. 522. Wedkomme, fomme ud af, afstedkomme. S. 1523. Fierdingsmend, Viertelsmeister, Rodemestre. S. 524. Til treeskifftis, til at deles i tre Dele. Besynderlige, særeget; som en Undtagelse. S. 525. Forfunden udentvivl en urigtig Læsemaade istedetfor: forvunden. S. 527. Quitebreff, Qvittering. (81*) Maalsmand, Talsmand, Bærge, S. 530 en Værge. Hans fulde Machtz-Breff, hans Fuldmagt, Magts-Bref er eet Ord, see ogsaa K. Frederik d. 2dens Søret Cap. 43: Magtebreff. S. 528. Mand detz werre, mindre agtet Mand, Mindremand, jvfr. Anchers saml. Strift. II. 580 Not. og madr at verri i Niála Saga S. 168. Fordre, befordre, fremme. Foreffning, Formue, Evne. S. 529. Uleigdt, ulejet, ikke bortlejet. Bestede; jeg formoder, at den rette Læsemaade er: besette. Not. 58; det her citerede Lovsted er af Decretales lib. VI. c. 58 de regulis juris. S. 531. Loffue thu Qvindfolck, forlove sig med to Qvindfolk. Lönskeleye, ulovligt Samleje, Lejermaal. S. 532. Sönie, syniæ, at nægte, s. Anm. til Er. S. Lov S. 380. Tuegieldt, tvegjeldet d. c. dobbelt erstattet. Bedis, bede om, isl. bidiaz. S. 533. Löcke, S. 543 löckelse, Lukke, jvfr. Anm. til Recess. S. 517. Wundit, erhvervet, det selverhvervede Gods i Modsætning til Arvegods. Daffuere, isl. dagverdr, Davre, et Maaltid, som fortæres om Dagen, Middagsmaaltid; betyder ellers sædvanligst Frokost. S. 535. Fordeell, den Lod, som man udtager forlods af et Bo. S. 537. Undenskiffte, udskifte, udtage ved Skifte. S. 539. Skal Godzitt myndis oc meldis udi Querstedt, d. e. Godset skal tas ges i Forvaring og blive urørt; mynde betyder at raade for, volde, s. Anm. til Er. S. Lov S. 337; Quarstad betyder i de Svenske Love Sequestration, Godsets Bevaring paa tredie Sted (af quar, stille, rolig) jvfr. Ihres Gloss. og det islandske at kyrsetia og kyrsetning. tilbage. Haffuendis, frugtsommelig; isl. at hafnaz, blive svanger. Mösfaridt, dod, omkommet, isl. at misfaraz. 'Atther, (S. 541) atæer, St. f. I. 19, after, Er. S. L. II. 12, isl. aftr, atter, igjen, S. 540. Gange eed, gjøre Eed; forekommer hyppigt i de gamle svenske Love, s. Ihres Gloss. voc. gå II. Medgaffue, Medgift. S. 541. Brödlinge och Söslinge; Brylling og Sysling ere Benævnelser for Sodskene debørn, Børn af to Brødre eller Sostre; s. Ihre voc. broder, og Hagen Adelsteens Gulethingsl. Arveb. c. 1 hos Paus S. 116 (brodrunger, söstrunger). Teffnskylding, lige nær beslægtet, af jafn, og skylldr, beslægtet. Brystarff, Descendenteres Arv. Bagarff, Ascendenteres Arv; Meningen af Lovstedet er, at Descendentere udelukke Ascenden tere, naar de ere i lige Grad. Definitionen, som Capitlet giver paa Brystarf og Bagarf, fan nogenlunde forsvares, naar man udsletter Ordene: aff Quindens Affkomme och Slecht, som en uforstandig Glossator rimeligvis har tilsat, forført af de foregaaende Ord: Mandz Slecht; han har vel troet, at Modsætningen maatte være Qvindens Slægt (Cognater) og overseet, at Modsætningen ligger i Ordene komme aff (nedstamme) og atther udi Slechten (tilbage, op ad i Slægten). Maaskee er den hele Definition en senere tilsat Glosse. S. 542. Queg, quegt, levende, isl. qvikr. S. 543. Pantholde, udpante, tage sig Pant. Wadt, Band, isl. vatn. Gaardzkost; af Capitlets Overskrift kan man slutte, at der ved Gaardzkost forstaaes Kost, som nogen faaer for Betaling i anden Mands Gaard. Huo som andenn offuergiffuer', hvo som forlader nogen ɔ: hvo som gaaer fra Contracten; isl. yfirgéfa forlade, lobe bort fra. S. 544. Besmage, smage paa for at prøve. S. 548. Ruerkiöb, det tydske Neukauf, Kjob, som man fortryder og som derfor gaaer tilbage; i Christian d. 5tes M. 2. 5-3-6 Rofkiøb, det islandske Kauprof (af rof, Brud, Afbryden). S. 551. Aandelige Sager, gejstlige Sager. S. 553. S. 554. i samme Betydning. Udridzell, udredelse o: Skat, Afgift. Forarge, fordærve, ødelægge, gjøre Skade; S. 561 forekommer Berb. arge S. 557. Offuerlöbe, overfalde, angribe. Uquem Ordt, Uqvemsord, Skjeldsord; af det gamle at quæmæ, passe sig, stikke sig, s. Gloss. til Henrik Harpestrengs Lægebog; jvfr. iøvrigt oqwedens ord S. 611. S. 558. Udflödt, Afløb. S. 562. Mundz Saar d. c. enmynt Saar, s. Anm. til S. 164. S. 565. Fuldordt, formodentlig skal der læses fuldbord, Indvilligelse, Bekræftelse, see S. 144 (fuldburdh) og S. 505 (fuldbyrd). S. 568. Biering, synes her at betyde de Ting, som man bærer hos sig. S. 569. Natthis, isl. at nátta, overnatte. S. 570. Cap. 159. Endt beröchtedt; maastee stal der læses: ondt beröchtedt. S. 572. Hinderdagh-Gift, anden Dags Gave ɔ: Morgengave, det svenske hindradaghs giæf, f. Ihre voc. hin. Fulldtyge, bringe fuldkommen istand, fulddrive, jvfr. Anm. til Ordet thy S. 580. G. 577. Cum novem legibus, Tyltereed dictis; da her forekommer en utvivlsom Bestemmelse om ni Tylters Eed, eller Eed af 108 Medeedsmænd, saa maa herved den Formodning € om Fortolkningen af det mindre tydelige Sted i den danske Oversættelse af Roeskilde Stadsret Cap. 2, som jeg har yttret i min Lovhistorie II. 131, bortfalde som ugrundet. Ad firmationem denominationum, til at fæste Nævn. Termini pacis, Byfredens Grændser; jvfr. S. 615. Passagium, Overgang, Passage. dsole i S. 578. Defalcari, afdrages; egentlig afstjæres, af falcare, stjære af med en Segl; f. Du Cange v. falcata. 106

Chau. 01 i h 050 210 018 Register over de forklarede Ord. I. Danske. A. Alminning (adj.). Aakall. 587. Ambuth Aalag 607. Amodth Aalop 607. Anderlis 616. B. 592. Baand. 587. 617. Bagarff .644. .613. Banasak .592. Aam 621. Anforsee 614. Barlast. .609. Aarsaghe 597 Anlett* 641. Barnsöll 608. Aaz.... 634. Annan 580. Barsölgang .608. Adelborger 590. Ans 641. Barthdagh* .604. Adelgangh. 594. Anti, antigh, antug, antych Bassi 633. Aerloff 617. 582, 641. Bastthraath 635. Aersagh .619. Arathæ (Verb.). .584. Bathe 592. Af. .641. Arbeydsembithe 595. Bathæls 637. Affaldhe Affgaa Afflest, afflæsder Affrettes Affskyde Aff thii. Afftrænges Afther (Berb.)...479 Not. Arædhe* (Subst.) 594. Arffköp.. 601. Arfskift. .585. Arge. .624. Argh, argisthe.. .. 637. Ariige (Subst.). 645. Bedre, beter, beyra... 595. 609. Bebundhen (?) ... 596. Arngield, arnægyald. ...621. Behectelse ...609. Armbust, armbörst* 588. Behindre. .....584. Behold 621. Bebindelse. 601. 631. Bebothelse (?) $ 612. 617. Bedis Aghnabak ...591. Asokn Akæræ 641. At.. . 581. 594. Belagd Berathen 613. .644. .596. . 601. .620. 589. 618. Alagh, f. Aalag. Athaffue .608. Berige, s. beriæ. Alderman Aldher (adj.) 608. Atskiellige (Berb.) 596. Atta 623. Bering, f. Bathring. 582. Beriæ * Allerman, f. alderman. Attende 582. Berætthe Allmenighed (?). ......599. Atther 644. Bescheten * Allmes.. Almeningsgade ..641. Awlat. 591. Besee 594. Awötha. 580. Besette * 604. .587. 599. 612. 598. 589. Brut, bruta✶ Besetning Besiden* Beskeen, f. bescheten. Besmage Bestandelse Bestanden Bestede (?). Bestolding Bestoldit 598. Bref. 611. Brecke Brofiel* ..645. Brokum $599. Brolist 648 .636. D. 608. Daff (dagh)* ........620. 624. Daffuere ..644. 593. Danearff .611: 594. Dannemændtz Bön .....610. 599. Brostræde, broustrede . . 594. 644. Brot. Brust Danefæ. Daxwærkæ. .611. 582. .602. 605. Deelefoged. .623. 582. Deelemaal * .614. Beswaren Besynderlige Besætting 611. Bruthælig 643. Brutlap . 598. Bruæ .582. Delis . 582. 1.608. Dierffuis .580. 619. Diger 635. Bethæs Bevare (sig)* Biering. Birk, bierk 598, 614. ... 609. Brydir (Verb.) ... 598. Bryntzell. ... 645. Brystarff. Brytiæ (Subst.) 582. Dirwas, f. dierffuis. 611. Disk* ...644. Diskemat (?). 596, 605. ....605. .... 584. Doble.. ...586. Birckeröre. Biurdning (?) 598. Brödig 582. Doma. 583. 606. Brödling 644. Drabelig* .620. 585. Bröthæ 582. Draff ..642. 584. Buncke* 624. Drech. .588. ..622. Dreng. 636. Drifftrug (drifftoug?) 472 Not. ....589. Biuthæs. Blodthsaer Blodwidhæ* 584. Bundgiald Bodhegeld. 606, 622. Burtlæp Boendgielldit, f. bundgiald. Buven (?). 642. Drinckebeer... 609. Boethell . . 642. Byde* 587. Dryncke. ..... 609. Bolfa.... .592. Bydhes (til) .585. Dryp 632- Bolpanniæ. ..592. Byerkeröre, f. birckeröre. Drægh, dræghe 633. Boolmutæ .639. Byfrid 615. Duk... ..637. Boorgiald (?) f. bundgiald. Bygge*. 613. Dun. 588. Bopenning .592. Bylagh 620. Dwale (Werb.) 612- Bordag, f. barthdag. Bymark. .615. Dwellies 616. Borgerret .620. Byræt. 600, 642. Dyck 640. Borgerstuereth....... 589. Bystandh. ..........599. Dyghæn 635. Bothekune, bothequinne. 642. Bystoob 608. Dyghær, f. diger. Bothmen 637. Byswern 600. Dyrffwes, f. dierffuis. Bougield (?) f. bundgiald. Bathring, beddring .... 595. Dyræs 622. Brand.... 608. Bæthræ, f. bedre. Dyæræ 622. Bratlap, f. brutlap. Böyfredt, ſ, byfrid. Dörgis . 580. Döthslagh 618. (simoga E. giasqsdbcoll Feste (Subst.) Feste (Verb.). Eenmund (enmynt) * ... 610. Festeligen. Eeet, eyt. .. 643. Festegul. 588. Forthaa, f. fortæ. 590. Forthie 590. Forthrodenheyt 591. Forthrodenschaff 1.617. .616. ... 616. Effne... 606. Festnede-Öll. 590. Forthræden. .616. Effterbryde ... 643. Festning (Feste). .....590. Fortredt. .616. Eftirsighe ...582. Feylemarckit Effter, efftre, (Werb.) 479 Not. Elte*. Embede, embiit. Embedsschraa Embitzmand* Embus (elldhus?) Enchtæ.. ...595. Fiughær. . 595. Fluth 587. Fortroden * .616. Fierdingsmand .643. Fortröcke (sig)" 624. 608. Firre . 642. Fortæ 639. .472 Not. Foruden. 618. $594. Forware * 611. 595. Flötte (uppa) 590. Forwaring * ..611. 595. Foracht.. 610. Forwise*, .611. 600. Forarge 645. Frammærst . . . 636. Encke, (adj.) 600. Forbiuge (forbygge) . 610. Fredkors....... 613, 615. Endrecht .643. Fordeelt. .618. Fredzthimme... 608. Endæ, f. Endeboth. Fordeghtinge. 610. Frenku. .... 593.) Engilsk .602. Fordeytinge. .. 610. Friidlössmal........624. Ennen.. ... 580. Fordre *.. 644. Frilighe. .594. Ens....472 Not. (jvfr. ans). Foreachte.. .610. Friimarket........ .. 587. Ente 582. Foredraghe (?). . 597. Frommermeræ. . 606. Entike . 582. Foreffning. 644. Frælsæ... 614. Epin Erffwe .633. Forekomme. 595. Ful (oc all). 591. . 642. Foresee 612. Fuldbord *. 645. Et, eth. .. 641. Forfare * 589. Fuldtyge. .645. Eyels.. ... 643. Forfylghene. 611. Fulkawapn* (flokwapn). 593. Eyghæ (Subst.) ...620. Forgang .620. Fullköpe. 632. Formelinde. .608. Fuuerer (?) 623. F. lon Forhuerffning* 1. 623. Fuylling, f. Fylding. Fald* 609. Forraad, forrath. .... 617. Fylding 622. Falle . 584. Forrædelse .... 610. Fyrmer .601. Fangæ 620. Forskot 633. Færdelse. 1.624. Fastahelgh. 592. Forskyde 633. Fære. .. 613. Fattig.. 1589. Forsmells 642. Fæstnede fæ. 591, Fencke, f. frenku, al Forstrug 623. Fætlat * 591. Ferdige (Berb.) ... 613. Forswæræ. 588. Förmeræ. 601. Ferth. ... 641. Forsömæ. 613. Föör 610. (82) G. 3 Haffue (sig)* 607. Hondhepenig (Huudpenning) Gaardzkost 645. Haffue (Subst.). 585. 643. Gaghin. .631. Haffuelwerck 614. Hoff ...617. Gange (Eed) .644. Haffuendis. 644. Hoffwetdom.... 611. Garganga, garthgang 593. Haffuis. 608. Hogmodh 600. Garth. 590. Haly 641, Hollewey ...624. Gat (gita) 579. Handermere* 642. Hooman, Hoffmand ...589. Gelne (?) 594. Handlös (wathæ)* .....592. Horsmothær ...635. Gay. 621. Hangh . 642. Howithgield. .593. Gemmerlich . 605. Harklæth. ..633. Howmodigh .600. Genist 585. Harth sææth 637. Howodhskyld. 593. Gensten, f. genist. Hastemod .610. Huerring (?). 607. Genwordigh.. .601. Hauffue (Subst.) f. Haffue. Hugitzen. 606. Gerningsfolck Gesterye. .606. Heffuen. 606. Hegte*. 613. Hundreth .601. 596. Hus 589. Gidir. 579. Helgh 592. Husbondehold 614. Gielker. 590. Helghadom 581. Huskarl .....581. Gielæger .613. Hellges eed 581. Huskarlastefne ...581. Giemme, giömma (Subst.) 598. Hellæmösszæ 613. Huszænyng .620. Giendræghæ .636. Hemmeligh hus. 609. Huuæ. .... 634. Gienprou 632. Hemmeliigheet. 609. Hyan. 600. Gienst 643. Hemal schathæ ......634. Hwart 609. Giesteschyld 643. Hemsoken. . 638. Hwathen .617. Giorth (Subst.) 472 Not. Herdis 608. Hwerkin. .592. Gothe men 638. Heriensön. 585. Hwilköre (?) .640. Grasking 635. Herræstrædhe Gresgyald Grot* 609. Grynd quærnsteen.... 635. Gudspenning Guldz iord Gulfeste Guths dom Gömæ * Görsum* 603. Hield.... Hiemmælicheyt, f. hemmeliig- Hwört heet. 629. Hilgenpenningh 617. Hinderdagh-Gift. 591. Hindra. .582. Hio.. 581. Hion* 594. Hwirwing 616. ...603. Hwort*. .609. 617. Hyalmerwol. 629. Hylæs 627. 634. . 583. ...598. Hælect . 583. H. Hirdh. Hitworth. Hialpæ (Subst.) 579. 580. .645. Hyndere, s. hindre. 601. Hyskeen, hysæke, hyskinde Hæleghbrot.. ........ 638. Hælighæn (helghen)... 581. 594. 638. ...... 618. Hælæghdomseth 581. Haardret. 643. 65t Hærræmaan... . 588. K. Laghsot.. 593. Hærwærk, hærwirke... 593. Kagh, Kaag.... 596, 642. Laghsöka * 593. Höde .608. Kambær (cambær). .... 633. Laghsökæls 593. Höffweskhet .612. Karmen .. 637. Laghting. . 614. Hördrengh (hirddreng). 586. Kastæ æftær .. 633. Lagtheghæn. ..634. Höring* 623. Keesze * Höskende, f. hyskeen. Kennes (with) 584. Landboren Hösthelgh. 592. Kennisgeerning. Höwiskheyt 619. Kennæsyn 631. Landfæsth 300 Kip.. .597. Lagwerye (logwerie) ... 616. 584. Landfæring ......... 614. . 635. Landkiöpp *. .601. I. Kirckedom .608. Landzman Iammeling 641. Kiötsaar .634. Landzbygd Idrætsman .633. Klerck . 603. Lanzquinnæ. Ie.. 631. Klif . 635. Last. .624. 606. .601. .612. 601. 1..589. Ieeth 596. Klimp (climp) Jeffnit 607. Knabe Ieffnskylding 644. Kongebrev . 623, 636. 635. Lastring 585. Ledhköp, f. lithköp.) Leding* 589. ..599. Iette* 596. Korsbunden. 637. Leeff e. 642. Ietthelse 596. Kortviin .621. Leeg, leege. .608. Igang. 622. Kost* 598, 635. Leen .642. Igift.. 633. Kostensgiald 598. Lerft, lerudh .624. Ihwethen 617. Kowenthe. .609. Lest.. .620. Ihwört 617. Krank Illelighe .610. Krankdom.. ... 617. Lethug. Inceyglæ .614. Krembæri, f. kræmerii. Inddele. .614. Krogherskæ, Kröwerske. 594. Indleigre. 589. Kroog Indsegles. 608. Ingceglæ, f. inceyglæ. Kræmerii * Kylæ. Liggere. .618. .623. Ly.. .617. Lethingshelgh Ligekiöff, f. lithköp. Ligmendt*. 592. 472 Not. . 609. .613. Ingesinne. 588. Kynnig 618. Liga 598. Liidh . 642. 620. . 616. Innæ 599. Kystæ.. 585. Liim .608. Iordmunæ 613. Köbsköt 635. Liimstien ....608. Isteth. 637. Ködmanger 597. Line (?) 640. Istæth. Itha .618. Ködmangherbodh .633. Köpsvend 597. Lithköp ..590. .. 614. Liute. .604. Iulapenning Iwirbödir .591. L. Liuænd waræ. 635. 592. Lagh 621, 641. Liysningmal 636. Laghköp .621. Loff 598. (82*) Loghmaal. Logsdag Loga Lothathe Lovforvindis Lowsöre Lycke, (Werb.). 616. Mandöth 595. Mane 616. Mankiöns 633. Markeman . 583. Marcket.. Loffue Loffwen* .607. 644. Malætæt... 652 . 633. Mundzsaar .616. Mand detzwerre Lofninga* ... 616. Loggærwit.. Logharfwing Mandsleth 637. Mandsleethig 641. Mandis Loghfast ....644. Myndis* ....... 645. . 642. Mynnæ (Subst.). 642. Mynnæman 608. Myntpenningh 637. Myskencke (?).. .644. 583. i 585. 637. 595. 587. Möes, f. mees. m 1.600. Mörkehuus. 607. 641. Mösfaridt $644. 606. .622. Matskap. 614. Medgaffue. .619. Möthe, möde. .596. Möyde, möye, f. möthe. 643. 595. Meenhed 599. N. Lydhelighe (?) .. 595. Meenighed 599. Nathgang 643. Lyekyöb, f. lithköp. Mees .635. Natthis 645. Lytir (Adj. og Subst.)... 592. Mene (Werb.) .......640. Nederlagt*. 588. Lytter, f. lytir. Messe-Embit . 611. Neffningsmendt.. .608. Lyveszpunt. 640. Metsommersgield. .... 595. Nefse .612. Lægh, f. Lagh. Mettbymand 595. Nethærfeld 620. Læghköp, f. Laghköp. Meyst 643. Nidie 592. Lær* .........601, 609. Midsommerspenninge .. 595. Nithingsorth 582. Læsæ 585, 610. Mien .633. Nithre. 593. Löcke, Löckelse* .....644. Mikla (mikill) 579. Nut (Verb.). 591. Löckekiöb, f. lithköp. Minne. 583. Nuttere .606. Löf. ... 607. Misfeledt (?) 602. Nyflawne. ..607. Löghæ. 636. Misgiorthe (misgiöre) .. 580. Nyslaghen (?). ..607. Lönskeleye. .644. Miszfeyla. .. 619. Næstæ....

  • .620.

Löthköp, f. lithköp. Mod.. .... 618. Næthworth (natworth). 632. Moghelicheet, f. muelighet. M. Moghelske 613. Nökæs Nötæ 631. 632. Maalsmand 644. Mon* 643. Nötyrtth 620. Madband .609. Moot 590. Nötækrop. 635. Madhe* Madskap, f. matskap. 594. Mootsdagh Morth 590. 592. 0. Magtsbref. .644. Mueligh 606. Of. 582. Mal... Maleversel .. 580. Muelighet. 606. Offuerdadigheid. 595. .479 Not. Muk. 632. Offuerfangh. 642. Maltgierning ..... 603. Mullugh* 592. Offuergiffue 645. Offuerlöbe. .....645. Prinntzel pranntzel (?).. 602. Rowffsagh. Offuermeere ol.... ... 624. ..602. Pröwedh. Pund... 611. Pundere-Wecht .592. Pundt. .617. Pundær • Om Omboed* Ombære * Oogn .Ooldh. Opstaa. Oqwedensord .616. Pusth .614. Pynt, f. pint. ... 624. Pynæ, f. pinæ. 611. Orbotarmaal, orbödemaal 604. Q. 472 Not. Queg: .. 609. Querstedt 594. Ruerkiöb 606. Ryddæræs nodhe 605. Ryll. 605. Ryshugh

  • 620.

645. 601. 601. 624. 605. Rætta, (Verb.). . 600. 584. Rættherætingh. 600. Rættær 600. . Rætzle, f. Redelsze. Röcte (Berb.) Röllen. 645. Röst. 644. 4 • 608. . 601. 608, 624. • 596. Qwælye P. Pa, pân 624. R. Paagaa . 601. Raade (Subst.) • Pahinge 612. Raasröuær. Pakerer (Subst.)..... 612. Rade Pantholde .645. Rademesther Paschapenning. 591. Ratha. Pattiner . 624. Reb. Pik 635. Redelige (Adv.) Pint Pinæ * 621. Redelsze . 601. Redis Ore. Orensel Orsaghe Othilbönder Ouenfalds .590. Quinfenge 617. Quinnælokkæls Owerdoghleget (?) f. offuerdadigheid.

Owerweldhe. Quitebreff Qwittagen . 597. Qwiit .611. • • 591. Saarmaal S. • .. 622. .. 634. Saffneth 608. 644. Sagefald. 608. 611. Sageuolds (?) Bod 643. .606. Sagwolder* 587. Qvæmelich. 587. Saga (Werb.). .613. Sambarthes 587. Sambindelse. 601. . 617. Samborger . 595. 619. 5S4. Samhold Samelbinde .624. . 641. 617. Sammeled . 586. 582. Samneth 608. 601. Samrada 608, 624. 617. Samsettheliig 642. 607. San. • 581. • 606. Sannænd ieth 636. Plaghe. 595. Reep, f. reb. Sarduch* 605. Platze* Plicht Plicte Pon Porttwecht. Poskeskut 614. Regiment 605. Satte* 580. 600. Repwindher. 600. Scalp 636. 600. D 624. Rett, ræt. Rettheit. 596, 600. Schalckery 618. 624. Schathæmand .620. . 608. ... 591. Roof Rise. 616. Schelachtygh 620. Schenselsord ° 618. 618. Scharffsbröd Schödelich 622. Skyldning 597. Stær 642. 621. Skæræ * Schönrogge

622. Slap 590. . 642. Stödhæ (Subst.) Stæthæ. . 609. 613. Screft (skrift) 609. Smerre 583. Suder 597 Sedeligh. 610. Smidgull 636. Suedelaug . 601. Seeth .610. Smit 633. Sumt * 632 Segnn. 597. Smosuend 586. Sundleghe 472 Not. Sell, siell, (seliæ). 642. Snöthæ. .618. Sweet. ..581. Sette Settebond Sethærmeræ, f. sythermeræ. Seyermeræ, f. sythermera. Soelryst, solerösth ... 623. Swörzklooth 634. 480 Not. Solmerky. 639. Sythermeræ * 618. 620. Spidall. 640. Sælfs eed. 587. Spidzerii* 623. Sænz. 633. Sidh. .610. Spitaalssoot 609. Sömæ. 622 Sielegift 592. Stadhelige 612. Söniæ (syniæ)* 644. Sighælboon 636. Stadhsbook. 606. Sösling 644. Sigle. 641. Stadstædhe (?) 597. Siillæleghe. 613. Stadswern 600. T. Skaft* (adj.). 591. Stallir . 583. Taka*, at. . . . . 593. Skaghfisk 635. Stalling. .606. Taxmendh, 594. Skalewight. 605. Stapel. 618. Tee. . . 580. Skamma (Verb.). 588. Stath 618. Teglslager. .. 602. Skapath 591. Steck 471 Not. Tekkes 613. Skathafang 593. Stede * ....583. Tellig, f. thelig. Skelligh 594. Steffne (Subst.) .... 617. Thaflæ. . 586. Skiper Skipfarm Skiplegh Skipman Skipsboorth Skibæ Skickelse* Skicka. Skili* 624. Stin 611. Stob* 635. Stock* 640. Stockeleye 624. Stemedz 604. Thegngiæld . . 611. 597. Stethie. . 583. Thelig. .580. Thinghöring. 608. Thinglith 588. 623. 583. 585. Thiufband, 636. . 616. Thiufæskuth. 591. 634. Stockneffn * 641. Thiyfligh 632. 619, 635. Stofisk 635. Thrediung. 592. 635. Strandköbing .616. Thrymit, s. Træmet. Skod, f. skut. Skoditt 608. Skoot, f. skut. Skra, skraa. Skut. Stubin Stuth * Styri 617. Styræman 591. Stædyæ. . 600. Thrælbarde .610. 583. .. 591.

477 Not.

480 Not. 635. Thrallberie Thume Thwesser Thy (Verb.) .610. 592. .. 611. . . 580. Thylick, f. thelig. Twinne (twinne?) . 642. Ufördrethelige (?). 595. Thymer (thyner) .... 643. Twiwech (?).. 637. Uförmd, uförm 593. Thyrf, thærf ... 617. Twughene (?) 594. Uföyliigth. 642. Thyuuestud . 591. Twyfald. Thölik, f. thelig. Tyffuende. Thör wedt . 607. Tyghæ (Subst.) . 619. Ugilder 624. Uhörsom 580. Uillæth 593. 608. • 632. Thörffuæ Thötte.. Tiidh Tiilleens. Tilborningh . .617. Tyga (Verb.) . . 580. Ukærthir . 592. 583. Tyiæ (Subst.) 580. Ulagh (adj.) 616. 609. Tylbyr 618. Ulaglisot. 637 642. Tyllöp 618. Uleigdt. 644. 600. Tymer 594. Ulouendæ 619. Tilhobes ° 614. Tyttæ (tuttæ)* 610. Umaghe . 599. Tilkaste Tilkommelse . . 612. ....611, 618. Tæktemen Tædhen*. 594. Umbusman . 592. • 596. Unden 584. Tillföldig · 623. Tawernishuus • Timber .609. Tök. Tinghdeele . 623. Tofftepenning . 630. Törff (Subst.) .. Törigörtich, f. Torgörtug. 593. Undenskiffte. 631. Undersagt 606. Undlæddych Undryckelse 644. • 623. 614. 612. Toffigiald . 630. Törregreft 624. Undröcke 612. Tofftleghe. . 630. Töwæ. . . Tollmærki.. . . . . 470 Not. Torehörtich, f. Torgörtug. U. Torffue (Subst.), torffuelig 606. Uawlat... 601. Undskiude Untfaa Untleyde 591. Untwældæ 589. • 605. 614. 588. Torfföring.. 622. Ubrödeligh Torgörtug. 622. Uböther. 610. Uppakald. . 601. Uppalægge 614. . 609. Toritzlön 622. Ubo, f. Udbudh. Uppaskynde. 610. Traffnen 622. Udbudh 607. Upresning 624. Treeskifftis (til) ... 643. Udfange 617. Upstöd. 614. Treggemund(tveggemuud?)610. Udfiske (?). 602. Uptake. 632. Tremede, f. Træmet. Udflödt 645. Uquem (ordt) 645. Tryswær 611. Udgiift. . 623. Ureeth 479 Not. Trysæ .. 611. Udhwortis . 594. Urensle. 609. Træck .. 588. Udridzell. Træmet. .606. Ufen (?) Tröswer, f. tryswer. Tuegieldt (adj.) 644. Udygh (udygd) Uforretthe* 645. Uskæpite 481 Mot. Uskær* 580. 591. 634. Uspiellat 583. .599. Ustraffend. 617. Tuinet. ... 610. Ufry (?). .607. Uthbudh, f. Udbudh. Tunnenbond ...... 642. Ufyrmelich. 593. Uthkommen. 624. Uthlagth Uthledisman Uthleeth 619. 600. 601. Welde, welle. Welmuende, Wen .589. Wit.... ...591. . 618. With (Subst.) 600. Withæ, f. witæ, ......640. Uthmædæ. .619. Wenelöst, f. winlöst. Withirlagh. 579. Utsighlænd 635. Wenner 609. Withirlaxbröt ..582. Utwising 606. Utæn 618. slæsak). Werdning W. Were Wadhelig. 595. Werff Wadt 645. Werhafftig * Wafrinde 608. Werigh (Verb.) Wandhed 600. Wernskirki Wanhegt 641. Wernæmoll Wentzesag, wendsellsag (ween- Withirlaxræt. ... 591. Witir. 600. Wita. 1.596. Witægyald. . 588. Wold* 586. Woldigh 624. Woldzman. 600. Wonfrægh . 579. 598. Withirtæktis tiuf 591. 582. 619. .619. . 589. 589. 589. 634. Wanschilse .606. Werre, f. wæræ. Want 583, 600. Werye, f. wæræ. Wantsnider. . 600. Wetherhettig.. Wanwittigh . 619. Wardklocke .585. Waremend 585. Warth (Particip.). 586. Warth (Subst.).... 585. Warthafl 587. Wide withes Wetherhettning ...... 616. Wetherlogh .....579. Wethertörff (Berb.).... 597. Wethærmodt........ 617. Wicbelle Word, f. warth.. Wordher, f. warth (Partic.). Wordis. Wort (Verb. Jmperf.).. 641. Worth (Subst.)...... 636. Worth, f. warth (Partic.) 582. Wortklocke, f. wardklock. 615. Wonhæder Woon... 616. 607. 600- .607. Ware (Verb.) ..586, 624. Widnebreff. .607. Wortneth Wath. 641. Widue * .608. Wugenkarl. Wawrende, f. wafrinde. Wigbelt Wederthect 487. Wiit. 615. Wundit. 582. Wyde, f. witæ. .614. 476 Not. .644. Wedherthechtes 642. Win* 591. Wyn, f. win. Wedhuss. 595. Winde, f. win. Wynmade 594. Wedir (wete)* 593. Windigh 633. Wynne. .640. Wedkomme Wedtage Wedit (Subst.), f. wit. Wedtt (see) 643. Windugepenninge..... 597. Wyth. 623. Windughegielt 621. 597. Wæckt.. .585. Winlöst (adj.). .591. Waghals. .633. Wegne Wehractig* 588. Weke.. 641. 643. Winnæ 643. Winterlagh. Winthermodz (?) Wirtning* .580. Wæghæscala. 631. 609. Waldmodt. 618. .594. Wæriende 592. .591. Warning. 607. Welbarth . 604. Wissning, wissæ . 607. Wæræ (Subst.)

            • 596. Wathjorth.

Wathköpæ.

      • ......632.

Ennen.. 580. Ö. 632. Ænnigh 637. Öghelse 594. Wathsething. .... 632. Ens, ansæ 641. Öland 613. Wathsættæ .....632. Entigi. 582. Ölgiald. .602. Y. Entingh. 582. Ölkun 594. Entæ 582. Ölmatæ. 594. Yiulsnaff. 476 Not. Ærffnamen 617. Ölquinnæ 594. AE. Ættasaal. 634, Ölsmaal 642. Endæboth 604. Ölwerske 594. II. Plattydske. A. Bogel. 638. E. Afteen.. .628. Bonnyck. 624. Egene 629. Afweser. .629. Boolghaue 639. Eghen .629. Akkerhaald 626. Boord 637. Ens 634. Altohand 635. Boret. 634. Ertrike. . 631. Allike .633. Bote 632. Ekop. .621. Anlicht 632. Brutbenk. 630. Exen .636. Anverdigen 629. Brutlachte 627 Arnegeld. .621. Buscop. .632. G. Attesael. 634. Butenman 628. Gerude. 628. Auerdadicheit. .629. Buwhold 639. Gleuien 630. Godesgeld. 629. B. D. Graft 631. Baden: .633. Daerne. 630. Gudman 638. Bauen .629. Daleganck 630. Bedwungen Begut. . 634. Behaluen. .628. Deden Denste .628. Derte. 636. H. 633. Haeker: 630. .633. Harenkleit. 633. Beiden .635. Docht. 636. Hauewert. 632. Bernehold. . 639. Dresche 638. Helue. .636. Besetten . 627. Dricht (drägen) 627. Hinderen ..629. Beslaten. 628, 638. Droghene 627: Holt . 637. Beswere 632. Drouwen 638. Houetend 639. Beueling . Biigraft. .629. Drögen. 627. Drömed Dumköne .630. Husborent 630. 638. Huszboring 630. 269. (83) Hussokingh Hüde Hüre Hürehus 638. Men. 628. Mes. 636. Mesten 636. Meyne 633. Schipmate.. .628. 632. Schot. 630. 630. Schutten... 639. 628. Scipkynderen. 635. Mode. 618. Scrangen. 626. I. Serigen. 629. Iergen .636. N. Skip .628. Ingelt. .614. Nedderfellich.. 633. Slote ...636. Ins .. 634. Neten (genieszen) 405. Snode. .628. Iseren. 629. Nochaffticheit. .628. Spete. 636. Islick 631. Nottagent .634. Steffinome (Stiefmutter). . 330. K. 0. Stenbrugghe 637. Steuenbrev Kaksten 638. Ouerspele .640. 628. Kindere 629. Ouerst Strockschip.. 631. 636. Sül. Knakenhouwer. Krockwath (crokwoth) 627,629. Krucebanden ..628. 628. P. Sülffwalt .627. Sülffweldigh 637. Pape 629. .627. Söuen. Pennynghward. 637 639. L. Pilser .628. T. Lachbeden 636. Poke .627. Teen 629. Lachbroder. 638. Punt 606. Lantskippe ... 630. Tegen 638. Lauen. 629, 636. Q. Tekenen 639. Lemete Likenen 632. Quad, quat 629. Quadvorsatich 628. Tocht, f. Töykt. Toesschen 638. 628. Lofte. 636. Quatlicken. Togelecht... .636. 628. Logene .633. Queme. 632. Töythe, f. Töykt, Tun .629. Losinge 636. Quick. 639. Tüch. .633. Louwend. 637. Lüchter 627. R. Tünen.. ..629. Lüttick 630. Recht. Tüth. 637. ... 630. Rogen 639. Tyns.. ...629. M. Roren Manlick 628. 638. Töit, f. Töykt. Töykt. ...... 631. Mante.. 629. S. Matschop. . 596. Sceden. .636. U. Mathe 594, 628. Scepel 628. Underlanges 628. Me 630. Scheden 638. Untemelik. 634. Vaken Veltmark Upboren Updriuen Upwerpen. Uthvliggen V. . 630. 615. . 630. Vortogerende. 638. Voruestet .629. Vragen. 630. Vrake Vrovesname. Vrünt 630. Werd 638. 628. Werder 629. 636. Werderslüdc 629. 640. Werdynne 631. .631. Wert 632. .627. Wisch. 629. Wissinghe. 629. W. Wockener. 638. Vitallighen Vlecken Vlet 629. Wad 630. Wadenreep 629. Wodane .629. .629. Wraken . 633. 637. Want, wand .629. Wynkop 628. Voerloefte 633. Warzagen 630. Z. Vorandern (sick). 627. Was (Subst.) 633. Zellet Vordegedingen. 627. Wedde (Subst.) .636. 632. Vorhardeth . 638. Wedden. Zerigen .629. 632. Vorhuret .636. Wedderstal 636. Y. Vorscaten .633. Weme 638. Yngelt, f. ingelt. Vortmer .628. Wente 627. Yslick, f. islick. III. Latinske. A. B. Castrum. 603. Abjurare 618. Baculare .. 618. Cautela 620. Actor Adinvicem .617. Baro. 620. Beneficium . 631. Civile (jus) 620. 621. Ciuitatenses 630. Adjurare 638. Bibitio .630. Clausura. 603. Advertentia 597. Boda 597. Clericus. 603. Advocatus. 599. Borellum (?) 639. Collecta. 604. Alienus. 604. Braseum. Alloquutio 597. Braxator. Appreciare Appropriare .621. 603. Commune. 612. Complementum. Compossessor. 602. 612. 637. . 639. C. Ara (area porcorum). .620. Camerarius 603. Compotum Conceatus (?) . 603. . 603. Aridare 640. Capitalis. 603. Concessus. Armiger. Ascella. Aula.. 599. Carpentarius 599. Capitaneus . 599. Conductio. 584. Carpenta 627. Confucio 627. Congilda (83*) 620. . 640. . 618. 611. Conjuratus *** 611. Exponere 623. Consistorium 598. Exul 623. Iustitiarius. Construere 627. Consul F. Irremisibiliter Iustitiarius (Subst.)... 599. 599. • 597. 599. Conviva, convivium. 611. Factura. 603. L. Contravenire 603. Feria 599. Lagena 621. Conuersacio... 638. Fimarium 611. Largitas, .621. Corimbi. 630. Firmare. . 603. Leccator Cremabilis Curia 621. Firmatura ..605. Leuare- .. 618. . 623. 597. Forefactum ... 602. Lex, leges 603. Forensis (villa) .614, 622. D. Foris (de). 603. M. Dacus... Damnificare. 639. Fossatum .. 603. Funiculus 602. Magistrari. 619. Mancipare 603. ... 619. Dapifer 637. Mansio. .597. G. Dativus 618. Manus 584. Declinare 603. Grossus 609. Marchia 617. Defalcare 646. Gryseus (pannus) 620. Matrimonium 630. Defectus. 603. Guerra 602. Media quadragesima. 620. Demerere 640. Medo .. 619. Denariatus. 612. H. Mensuratim 621. Denarii scti. Spiritus .629. Hereditas 603. Miles 599. Denominatio 646. Homagium . 603. Militaris. 599. Deputatus 598. Hominium. 583. Mortificator .618. Dimittere 630. Homo dominorum . 602. Discrecio . 604. Hospes Distum (discum?). Domesticus, domestica 604, 638. 596. Humuli Muliebra. 625. Nalum N. 748, 182 631. 630. Nona 626. I. 0. E. Ignitegium 605. Officium 698. Edificalis 621. Impedire 639. Ordinare. 623. Edissipare 620. Incantare 597. Emenda 597. Incarnacio. 617. P. Emendare 597. Incommittere (?). 623. Pannus formatus. 599. 620. Emendatio 597. Inconvictus 598. Pannus pilosus 633. Evacuare, 597. Indicio (indiccio) 612. Pannitonsor 621. Exhonerare 621. Interesse 603. Passagium. 646. Expensa. 621. Intromittere. 598. Pincerna 638. . Pinnaculum 627. 661 1989 Q. Taxare: 604. Pistare, pistrare 604. Quitare 620. Tela. 602. Pistorica (ars). 604. Tela linea. 622. Pizæ 621. R. Theloneum 598. Placitum 597. Rebellis 620. Traufnisia 622. Plagearius. 604. Recipere. 604. Trusilis 604. Plaustrare. 622. Reficere 619. Trusorium 604. Plenarie. 627. Rehabere 598. Posse Porcio 602. Renunciare 603. Responsalis. 640. U. 605. Usura. . 638. Precipitare. 608. Uxoratus S. 625. Principalis. 603. Salsare..

603.

Preco. Pretorium. Prisonium Priuata Proclamacio Proconsul Prompti denarii Protoplastor. Præpositus. Prætaxare Puer... 605. . 583. V. 619. Scabellum ° 602. • 612. Vadium. 626. Scutella 605. 620. Venalitas. 618. Senior . 626. 620. Veredicus 630. Sentencialiter .. 612. . 619. Veregildum .640. Solutio. . 599. . 599. - Villanus 598. Stagnum 627. Villicatio 583. Stare (juri) 602. Villicus 583. Stulticia 604. . 599. Vulnus carnis . 634. Substancia 604. 584. Sufficiens. 637. 627. Y. Pulsacio. 604. Supportare. 598. Ypotbecare 603. Pundarium. 605. T. Putativus (filius). .... 631. Talentum 622. Rettelser og Tillæg. Side XIV sin. 3 fra neden. Aldeles overeensstemmende med den her nævnte Cod. O. er No. 8 Fol. paa Kon gens Bibliothek blandt de uldalske Manuskripter, et Haandskrift fra det 16de Warhundrede, og har ligesom hiin den hos Ancher 1. c. omtalte undersrift: Datum in castro Viborg prenominato anno Dni, MCDIII die crastino beate Marie Virginis, hvilket fortjener at anmærkes, da ellers intet banse Haandskrift af Gaardsretten, saavidt mig bekjendt, har Marstal. Begge Haandskrifter have ogfaa føl gende Indledning: Wy erick mett Guds naade Danmarckes, Sueriges, Norges Koning, wiille wy att thet skall alle viderligtt wære, att thene rett, som wii nu skicket haffue schall holdes paa alle wore slott oc gorde her y Danmarck. I Merpt. Uldal No. 8 er Overskriften: Hereffther begindes Slotzs- och Herregordsretthen y Danmarck. S. 14 8in. 6 fra neden: ut testes, juramento; Komma efter testes udslettes. 2 fra neden: commilitonis L. commilitones. 25 -10 seetill I, see till. 31 Not. 76 aad. hauum I, add. hanum. 44 Sin. 19 af aff Gaarden I. aff Gaarden. 54 nederste Ein. i Texten feste gul 1. festegul." 61 in. 14 siklaghsöka 1. sik laghsöka. 5 fra neden bythingi 1. bything i. 14 offue 1. offuer. 65- 85 88 8 böndæ I. bonde. 93 4 fra neden ufo rrethe I. uforretthe. 102 10 fra neden: scienter, tales; Romma efter scienter udslettes, 105 1 succurrendam I. succurrendum. 110 9 fra neden antem I. autem. 111 14 rego 1. rege. 121 2 for Kjøbenhavn 1. for Kjøbstæderne i Sjelland. 124 1 andet Privilegium; andet udslettes. 11 fra neden swö I, swo. 129 Not. 24 Cap. 11 I. Cap. 10. 13140 törstelig? . torftelig? 135 in. 4 fra neben kand 1. hand. -137- 8 fra neben e I. ei. -166 sidste gin. herhergh I., herbergh. 6 consituciones I, constituciones. 172 - -182 2 fra neden inclusine I, inclusive. - 1 haffne 1. haffue. 194 196 7 fra neden öc I. oc. 205 207- 8 fra neden öthens 1. othens. 8 fra neden mölle stene 1. möllestene. 216 Not. 1 sidste ein. C. I, R. 2 sidste Lin. mercim, oniis I. mercimoniis. 218 in. 2 fra neden neccessitate I. necessitate. -219-18 standar I, standær. S. 221 in. 14 bætheræ, foruden 1. bathæræ for, udæn. 222- - 228 237 238 240 243 245 247 252 254 258 4 drepensus t. deprehensus. 6 efter hospes sættes Komma. 9 pröscriptus I. proscriptus. 7 undfangen I. undfangen. 9 Quicunque I. Quicunque. 1 Efter retineat udslettes Komma. 10 Efter er udslettes Komma. 4 wytskopp I. witscap. 10 hyndergynen 1. hynderyngen. 7 fra neden iuculpatis I. inculpatis. 7 fra neden transsacti I. transacti. 7 fra neden tuuc 1. tunc. 272- 2 hospitem 1. hospitum. 273 Not. 46 F. I. A. -296 in. 5 inod 1. imod. -298 3 Landman 1. Sandman. <- 306 7 hannm 1, hanum. -307- 1 by och och I. by och. -312 sidste ein. gladinm gladium. -314 Sin. 4 fra neben debeur 1. debetur. -321 362 <-364 372 377 - 8 Efter sive udslettes Komma. 5 fra neden chal m en I. schal men, 4 fra neden apenb ar 1. apenbar. 9 Pater 1. Patre. 4 fra neden. Efter obstaculo fattes Komma. 3 fra neden alicjuus I. alicujus. - Not. 5 Efter S. tillægges: Cap. 25 NF. 382 385 12 cap. 27 NF. I. cap. 26 NF. 6 Cep. 27 S. 1. Cap. 72 S. Cap. 56 (53) NF. 35 Tilføjes: Cap. 49 (43) NF. -406 £in. 5 hus saa I. huss aa. <-409 419 431 442 458 468 475 1 4 giet I. geit. 12 fra neden Scipmans y t. Schipman sy. 8 Exen-Spete I. Exen, Spete. 10 helue Spete 1. Helue, Spete. 2 fra neden. Efter domestico sættes ; 16 Efter solus fættes Komma. 5 cives solventes, suum I, cives, solventes suum. 1 wo rt . wort. - 493 Not. 70 c. W. 1, N. - 503 £in. 5 fra neben wergemnal I. wergemaal. 524 - -529 - 3 fra neden Huö 1. Huo. 2 Konningeno ch 1. Konningen och.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Samling_af_gamle_danske_Love_udgivne_med_Indledninger_og_Anmærkninger_og_tildels_Oversættelse._Bd._5_Danske_Gaardsretter_og_Stadsretter&oldid=193358"