- 10 -
af handelshavnen blev dette af staten og Københavns Kommune betragtet som et rent kommunalt anliggende, medens opmudring af orlogshavnen fortsat blev betragtet som et statsligt anliggende.
I 1811 oprettedes (ved kgl. resolution) Kanal-, Havne- og Fyrdirektionen, hvorved de forskellige grene af monarkiets havneadministration blev samlet under en overbestyrelse. Dermed forenedes købstædernes havnekommissioner og Københavns Havnekommission og opmudringsvæsen under samme overbestyrelse. I 1812 nedlagdes Københavns Havnekommission og Opmudrings-Inspektions-Kommissionen og blev erstattet af Administrationen for det Københavnske Havne- og Opmudringsvæsen. Opmudringsvæsenet udgik allerede 1815 af havneadministrationen, som herefter betegnedes Administrationen for det Københavnske Havnevæsen, der som anført var en "Communalautoritet", og der oprettedes en Kommission for Københavns Opmudringsvæsen under Holmens chef, hvilken kommission var statslig. I 1844 bestemtes, at de af kommunalbestyrelsens medlemmer, som havde sæde i havneadministrationen, måtte tiltræde nævnte kommission i sager vedrørende Handels- og Fælleshavnen.
I 1816 blev Kanal-, Havne- og Fyrdirektionen ophævet. Dens sager overgik til Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. Ved ministerialreformen i 1848 og ministeriernes endelige ordning overgik Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets sager vedrørende havne, herunder Administrationen for det Københavnske Havnevæsen, til Indenrigsministeriet, Kontoret for Kommune- og Næringssager.
I 1840 indførtes en ny forvaltning for København ved Anordning angående kommunalbestyrelsen i København. Denne indebar en tættere sammenhæng mellem Havneadministrationen og kommunalbestyrelsen. Anordningen gav bestyrelsen indseende, hø-
