Side:ØLD 23.08.2004. 13. afd. nr. B-3397-99. Københavns Havn A-S mod Trafikministeriet.pdf/11

- 11 -

ringsret og mulighed for økonomisk koordination i forhold til bl.a. havnevæsenet, men i den sidste ende lå afgørelsen også her under den sene' og såkaldte opinionsstyrede enevælde - hos kongen (og kollegierne).

I tiden omkring udstedelse af Grundloven af 1849 havde en kommission overvejet visse af havnens forhold, nemlig dels spørgsmålet om, hvilke arbejder der skulle gennemføres i havnen samt finansieringen af disse, og dels spørgsmålet om, hvorledes "det herværende Havnevæsen antages for Fremtiden hensigtsmæssigt at kunne ordnes".

Drøftelserne om det første spørgsmål koncentrerede sig om bibeholdelse af den 50% forhøjelse af accisen, som var blevet indført i 1815, jf. Rådstueplakat af 3. januar 1849. For behandlingen af spørgsmålet om havnens styre var baggrunden Grundlovens vedtagelse. I Grundloven af 1849, § 96, fastsloges det kommunale selvstyre under statsligt tilsyn. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"§ 96. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov."

De nærmere forhold skulle ordnes ved lov. En forandring af Københavns kommunalforfatning var derfor forestående. Borger- repræsentationen fandt, at:

"dette Punkt (om havnens styre) stod i saa nær Forbindelse med Kommunalbestyrelsens Sammensætning og dens Indflydelse paa de Communen vedkommende Anliggender, at det ikke hensigtsmæssigt kunde behandles for sig alene, men maatte afgjøres i Forbindelse med den almindelige Sag om den nye Communalforfatning, under hvilken den Selvstændighed, der kan være Communalbestyrelsen at tilstaae i de Communen vedkommende Anliggender, vil blive at fastsætte."