- 15 -
der støttede den kommunale linie, og Indenrigsministeriet. Ganske vist fik borgerrepræsentationens repræsentanter klart flertal i Havnerådet, men Havnerådets indflydelse på havnens anliggender var meget begrænset. I praksis kom Havnerådet kun til at fungere som et rådgivende organ for havnens minister. Havneforvaltningen blev ledet af en havnekaptajn, som udnævntes af ministeren efter Havnerådets forslag, og "som under sit ansvar bestyrer alle havnens anliggender ...". Officielt registreredes Københavns Havnevæsen herefter under Staden København som et område under Magistratens 4. afdeling.
Efter 1860 påbegyndtes og fortsattes en meget omfattende istandsættelse af handelshavnen i form af uddybning af havnen, flytning af fortøjningspæle, etablering af nye bolværker samt opførsel af ny bro m.m. Københavns Havn gennemførte endvidere etablering af nye havnearealer ved opfyldning. Omkostningerne forbundet med alle disse tiltag blev båret af Københavns Havn selv.
En gennemgang af Københavns Havnevæsens regnskaber 1858-1913 og Københavns Havns regnskaber 1914-1998 viser, at de indtægter, havnen indtil 1927 oppebar i form af og som i havnens regnskaber er opført som bidrag fra andre autoriteter eller private, har været af marginal betydning i forhold til havnens samlede indtægter, idet dog - for så vidt man kan tale om et bidrag - havnens nævnte overtagelse af Københavns Kommunes acciseindtægter i perioden efter 1865 udgjorde et væsentligt tilskud til havnekassen.
Ved lov af 31. marts 1891 om anlæg af en frihavn besluttede Rigsdagen at anlægge en frihavn på vestsiden af Københavns inderred umiddelbart nord for Kastelpynten. Frihavnen skulle med hensyn til told- og produktionsafgifter betragtes som udland. Frihavnen skulle anlægges for Københavns Havnevæsens
