- 20 -
udvalg afgav Justitsministeriet et notat af 22. februar 1989 om Københavns Havns retlige stilling. I notatet anførte Justitsministeriet navnlig med henvisning til den i tidligere tid statslige styring af Københavns Havns forhold, at Københavns Havn måtte anses for at være et selvstændigt forvaltningssubjekt, der havde fået tillagt en [af staten] fra statskassen adskilt formue og lagde bl.a. til grund, at debatten i Rigsdagen forud for vedtagelse af 1858-loven formentlig måtte forstås således, at havnen var en selvstændig forvaltningsenhed, hvis forhold skulle ordnes ved lov. Justitsministeriet anførte endvidere, at de oprindelige havneanlæg blev tilvejebragt for statens (kongemagtens) midler. Midlerne hidrørte såvel fra de almindelige skatter og afgifter som fra særlige afgifter, der påhvilede havnens brugere.
Justitsministeriet sammenlignede endvidere Københavns Havn med Statsanstalten for Livsforsikring og Danmarks Nationalbank, hvilke institutioner begge er statslige.
Hvad angik 1913-loven og betegnelsen selvejende institution angav Justitsministeriet, at man alene tilsigtede at fastslå, at havnen er en "offentlig institution" med et særligt selvstyre og med en fra Statskassen adskilt formue, således som det var tilfældet for andre af datidens særlige forvaltningsenheder. Justitsministeriet mente på denne baggrund ikke, at havnen var en selvejende institution i traditionel forstand.
Justitsministeriet konkluderede, at Københavns Havns status som et særligt forvaltningssubjekt ikke var til hinder for, at lovgivningsmagten ophævede havnens stilling som særlig forvaltningsmyndighed og henlægger administrationen som et led i den almindelige statsforvaltning. Formuen kan i den forbindelse inddrages i statskassen med respekt af de rettigheder, der tilkommer de ansatte, lejerne af havnearealer og
