- 22 -
fra 1989 og opretholdt sin kritik af Justitsministeriets notat. Trafikministeriet konkluderede, at Justitsministeriets responsum [fra 1989] ikke var et holdbart juridisk grundlag for den kommenterede lovskitse af 22. januar 1991.
I notits af 15. april 1991 om Københavns Havns retlige stilling fastholdt Justitsministeriet i det hele ministeriets notat fra 1989.
Den 3. maj 1991 fremsatte trafikministeren forslag nr. L 184 til Lov om Københavns Havn A/S og udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S. Begge selskaber forudsattes at være 100% statsejede. Københavns Havn A/S skulle drive havnevirksomhed i København, medens Københavns Havnefront A/S' formål var at eje fast ejendom og at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal anvendes til havneformål. Baggrunden for den ændrede organisation var et erkendt behov for at lade Københavns Havn tillige forestå arealudvikling. Meget tidligt i debatten i Folketinget opstod spørgsmålet om statsliggørelsen af Københavns Havn og forholdet til Grundlovens § 73. Fra flere sider i Folketinget blev der lagt vægt på, at dette spørgsmål skulle afklares, og at der skulle være sikkerhed for, at omdannelsen af havnen til statslige selskaber ikke var ekspropriation og i strid med Grundloven.
Den 23. oktober 1991 genfremsattes lovforslaget, hvor Københavns Havnefront i stedet for at skulle oprettes som et aktieselskab forudsattes oprettet som en selvstændigt offentlig institution, der dog fortsat var statslig. For flere medlemmer af Folketinget var forholdet til Grundlovens § 73 og spørgsmålet om ekspropriation fortsat et problem. Efter udvalgsbehandlingen ændredes lovforslaget radikalt, idet man nu opretholdt Københavns Havn som én organisation, men med to sideordnede formål, nemlig dels at drive havnevirksomhed og
