ejende institutions hidtidige bestyrelse kunne blive siddende, indtil retssagen var overstået. Dog blev antallet af medarbejderrepræsentanter som følge af aktieselskabslovgivningen udvidet fra 2 til 5 medlemmer, således at den samlede midlertidige havnebestyrelse ville blive på 15 medlemmer.
Ved skrivelse af 8. maj 2000 fra Københavns Havns bestyrelsesformand, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, til Folketingets Trafikudvalg anførte bestyrelsesformanden, at der var væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer forbundet med at omdanne den selvejende institution til et statsligt aktieselskab, før retssagen var afgjort. Hverken et statsligt aktieselskab eller dets bestyrelsesmedlemmer som sagsøger kan føre en retssag, hvis mål er at få erklæret den lov, som aktieselskabet er baseret på, ugyldig. Problemet var, hvem der skulle være part i sagen, når alle aktiver og passiver fra den selvejende institution var overdraget til det nye statslige aktieselskab og den part, der havde anlagt sagen således var væk.
I betænkning afgivet af Trafikudvalget den 11. maj 2000 pointerede udvalgets flertal, som bestod af repræsentanter for oppositionspartierne, at den planlagte konfiskation af havnens formue kan vurderes som værende ekspropriation i henhold til Grundlovens § 73 og indstillede derfor, at Folketinget stemte imod forslaget.
Trafikministeren afviste, at der var nogen processuelle problemer i forhold til den verserende retssag og anførte, at regeringen ville sørge for, at der i det statslige aktieselskab ville blive afsat et passende beløb til selskabets fortsatte førelse af retssagen både i Landsretten og i Højesteret, og at regeringen var indstillet på, at der i vedtægterne blev medtaget en bestemmelse om, at ejeren (Trafikministeri-
