Side:ØLD 23.08.2004. 13. afd. nr. B-3397-99. Københavns Havn A-S mod Trafikministeriet.pdf/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 32 -

Folketingets vedtagelse af lov om Københavns Havn A/S er for så vidt angår retlige spørgsmål baseret på Justitsministeriets notater af 21. februar 1989 og 10. november 1999. Sagsøger gør gældende, at begge disse notater er stærkt fejlbehæftede og mangelfulde både hvad angår faktuelle oplysninger og hvad angår retlige vurderinger.

Selvejende institution, der ikke er statslig

Sagsøger gør gældende, at Københavns Havn ubrudt har været en selvejende institution fra det tidspunkt, da man kunne tale om en organisatorisk enhed, hvilket i hvert fald er fra før år 1600. Der henvises i det hele til Rigsarkivets redegørelse om Københavns Havns historiske udvikling, i hvilken forbindelse bemærkes, at parterne er enige om, at den nævnte redegørelse kan lægges til grund med hensyn til, hvorledes en række forhold vedrørende Københavns Havn historisk har udviklet sig i perioden 1167-1960. Justitsministeriet anerkender i dag, at Københavns Havn har været en selvejende institution fra lov af 30. december 1858 om Bestyrelsen af Københavns Havnevæsen ("1858-loven") indtil lov af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S.

Det var derfor en historisk selvfølgelighed, der blev lovfæstet ved lov nr. 109 af 29. april 1913 om bestyrelsen af Kjøbenhavns Havnevæsen ("1913-loven"), der i 5 l bestemte: "Københavns Handelshavn er en selvejende institution, der ledes af en Havnebestyrelse". Motiverne til loven udtalte, at havnen "er selvstændig ejer af sin egen formue og tjener til fremme af selvstændige formål".

Rigsarkivets tese, hvorefter der var institutionsmæssig succession for alle Københavns (civile) Havns forvaltninger fra før 1692 til efter 1913, betyder, at den juridiske person