- 36 -
grad blev betragtet som et kommunalt anliggende - selv skulle klare sig, hvilket den til stadighed har gjort. Staten har således hverken ydet tilskud til den civile havns anlæg eller drift bortset fra i en kort periode fra 1827-1840, hvor de bidrag, statsmagten ydede til den civile havns opmudring, oversteg de bidrag, staten årligt modtog fra handelshavnen. I tiden fra 1851-1927 har statens tilskud til havnen været marginale (ca. 0,5% årligt). Fra 1927 har der ikke været ydet tilskud overhovedet.
Justitsministeriet anfører i notat af 10. november 1999 og brev af 10. maj 2000 fra Justitsministeriet til Trafikudvalget med besvarelse af spørgsmål 38-43, "at der efter Justitsministeriets opfattelse intet belæg er for, at lovgivningsmagten i forbindelse med gennemførelse af 1858-, 1913- eller 1992-lovene [om havnens forhold] har ønsket at disponere over havnearealer m.v. på en sådan måde, at man ikke fremover erstatningsfrit ville kunne tilbageføre arealerne til staten". Sagsøger bestrider, at staten har overdraget havnearealer eller havneanlæg til sagsøgte i forbindelse med 1858- loven.
Sagsøger er enig med Justitsministeriet i, at det ved vurderingen af en havns retlige stilling er af betydning, hvilke havnearealer der kan henføres til havnen. Justitsministeriets udtalelse om statens påståede overførsel af havnearealer, som, for at det skal give mening, må forstås som væsentlige havnearealer, beror på manglende kendskab til bl.a. de arealmæssige forhold i Københavns Havn i 1858. Den civile havn ejede stort set ingen havnearealer på daværende tidspunkt, kun havneanlæg primært i form af bolværker. Praktisk taget samtlige de havnearealer, havnen ejer og råder over i dag, er kommet til efterfølgende og er etableret for havnens egne midler og primært i den periode fra 1913, hvor havnen har
