- 38 -
sikring og andre lignende organisationer, for hvis vedkommende bl.a. det forhold gør sig gældende, at institutionernes etablering - i modsætning til, hvad der gælder for Københavns Havns vedkommende - er baseret på statslige midler.
Sagsøger gør videre gældende, at Justitsministeriets postulat om, at lovgiver ved 1858-loven tilsigtede at skabe en statslig forvaltningsenhed, adskilt fra den almindelige statsforvaltning og statskasse, er i eklatant strid med lovens forhistorie. Københavns Havnevæsen var før 1858-loven et blandet anliggende mellem Københavns Kommune og staten under Københavns Kommunes forvaltning. Grundlovens § 96, der fastslog det kommunale selvstyre, var baggrunden for ordningen af Københavns Kommunes forhold og 1857-loven. 1858-loven vedrørende Københavns Havn var en direkte følge af denne ordning af Københavns Kommunes forhold.
Finansforliget og Finansloven for 2000
I modsætning til lovgivningsarbejdet forud for 1992-loven, der vedrørte havnelovgivning, vedrører lov om Københavns Havn A/S i realiteten ikke havnelovgivning, men finanslovgivning. Det primære mål med Lov om Københavns Havn A/S har været at sikre, at der tilgår staten meget betydelige midler (1,75 mia. kr.) til generel statsbudgetmæssig finansiering af den daværende regerings trafikforlig, der ikke har noget med Københavns Havn at gøre.
At statens interesse for at tilgodese Københavns Havns forhold ikke reelt er til stede underbygges af, at staten stort set samtidig med, at lovforslag om Københavns Havn A/S blev behandlet, opgav sit ejerskab ved bortsalg af statshavnene. I dag er på relativ kort tid 11 af 13 statshavne solgt og en af de to resterende er på vej til at blive solgt. Den for staten helt nødvendige omvej via havnelovgivning for at tilgodese
