Side:ØLD 23.08.2004. 13. afd. nr. B-3397-99. Københavns Havn A-S mod Trafikministeriet.pdf/4

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 4 -

Slotsholmen og senere på Bremerholm, der begge lå på bysiden af havneløbet, ligesom der i midten af 1700-tallet på den anden side af havneløbet blev bygget en stor tørdok, Gammel Dok. De land- og vandområder m.v., som flåden og flådens værft rådede over i Københavns havn og red, var således et kongeligt og umiddelbart statsligt anliggende, som i alle henseender lå uden for den civile havneforvaltnings - Magistratens senere Havnekommissionens og dennes efterfølgende institutioners myndighedsområde.

For Rigsarkivets fremstilling af Københavns (civile) Havns forvaltnings historie er det hovedtesen, at der var institutionsmæssig succession fra Københavns Magistrat til Københavns Havnekommission 1692-1812, Administrationen for Det Københavnske Havne- (og Opmudrings-)væsen 1812-1860, Bestyrelsen af Københavns Havnevæsen 1860-1913 og Københavns Havnevæsen 1913 ff.

I midten af 1400-tallet omtales Københavns civile havn ofte som "vor [kongens] havn". Dette ord betyder ifølge Rigsarkivets fremstilling næppe ejendom i egentlig forstand, men henviser snarere til, at der dengang bestod et statsretligt over-/underordnelsesforhold, som sprogligt udtryktes med dette possesive pronomen. I den forstand var København - og resten af Danmark - kongens. Når kongen i befalinger til borgmestre og rådmænd talte om "eders" havn, var dette heller ikke udtryk for et ejendomsretligt forhold, men der var tale om at placere ansvaret og tilkendegive det indlysende forhold, at forvaltningen af havnen sorterede under byens borgmestre og rådmænd.

De oprindelige havneanlæg i Københavns havn var meget beskedne og bestod typisk af ladebroer og færgebroer vinkelret ud fra stranden. I midten af 1400-tallet må bolværker langs stranden og opfyldning bag ved være blevet almindelig, og