- 48 -
1167, må havnen i det væsentlige antages at være opstået gennem statens - kongemagtens - dispositioner. Intet i det historiske forløb tyder på, at statsmagten på noget tidspunkt, hverken direkte eller indirekte har fraskrevet sig retten til at disponere over havnen og de ved havnens drift og øvrige aktiviteter indvundne midler. Havnens organisation og drift har tværtimod stedse været indgående reguleret fra statens side. Havnens indtægter gennem tiderne har ikke i nævneværdigt omfang hidrørt fra indskudte private midler, men har bestået i afgifter m.v., undergivet offentligretlig regulering og, som hævdet af sagsøgte, uden karakter af privatretlige vederlag.
Uanset at Københavns kommune og erhvervslivet har og har haft interesser i havnens drift og ledelse må det, navnlig efter forarbejderne til 1913-loven lægges til grund, at havnens status som selvejende institution med særlige styrelsesregler, hvilken status ikke er blevet ændret ved den senere lovgivning om havnen, især har haft det sigte at udsondre havnen fra ressortministeriets direkte administration.
På den beskrevne baggrund må den selvejende institution Københavns Havn anses for en statslig institution, der som sådan ikke er beskyttet af Grundlovens S 73 mod indgreb fra lovgivningsmagtens side.
Som følge af det anførte findes bestemmelsen i lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S 5 1, stk. 3, jf. 5 1, stk. 1, ikke at være ugyldig, hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Trafikministeriet, frifindes.
