22
§ 31, som i Regjeringens Udkast.
§ 32, som i Udkastet, med Bortskjærelse af sidste Passus (om Landsthinget).
§ 33, som i Udkastet, med Bortskjærelse af det sidste Stykke (om Landsthinget).
§ 34 udgaaer aldeles.
§ 35, som i Udkastet, med Bortskjærelse af det sidste Stykke (om Landsthinget).
§ 36, som i Udkastet, med Bortskjærelse af sidste Passus (om Landsthinget).
§ 37, som i Udkastet.
§ 38, som i Udkastet, kun at Ordene „det Thing, hvortil han hører“, forandres til „den“ og at Ordene „uden Thingets Samtykke“ forandres til „dens Samtykke“.
§ 39, som i Udkastet.
De Forandringer i Forfatningsudkastets øvrige Bestemmelser, der maatte blive fornødne, forsaavidt dette vort Forslag vandt Majoritet i Forsamlingen, forbeholdes. De ville i Reglen kun være selvfølgelige og simple Redactionsforandringer i § 4, 8, 9, 14, 26, 40, 41, 42, 44, 45, 47, 49, 51, 52, 53, 55, 56, 57, 58, 59, 61 og 60.
Kun ved Afsnit VI, § 60, matte vi specielt foreslaae, at denne Paragraph kom til at lyde saaledes som i Udkastet med den Forandring, at istedetfor Ordene „Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol blandt disses egne Medlemmer“ sættes „samtlige af Landets Overdommere“.
Undertegnede Larsen antager ikke blot med flere af Comiteens Medlemmer, at en Repræsentation, tilveiebragt saaledes, som den, Grundlovsudkastet vil have indført, ingenlunde er skikket til at betrygge en rolig og retfærdig Udvikling af vore Samfundsforhold; men jeg kan derhos end ikke være enig i den Hovedanskuelse, at Rigsdagen bør organiseres efter Tokammersystemet, idet jeg holder for, at Etkammersystemet er at foretrække.
Jeg skal her ikke gaae ind paa nogen almindelig Undersøgelse af Spørgsmaalet om Etkammer- eller Tokammersystemets Fortrinlighed. Om der end, naar Sagen blot betragtes theoretisk, maatte indrømmes Tokammersystemet et virkeligt Fortrin, kunde dette dog ikke være afgjørende, med mindre ogsaa de givne factiske Forhold tilstedede Theoriens Udførbarhed eller heldige Iværksættelse, hvilket jeg ikke antager hos os at være Tilfældet. For det Første troer jeg, at allerede efter Folkets eiendommelige Aand et saa kunstigt Statsmaskineri kun vil finde liden Sympathi hos samme, ligesom ogsaa Folkets rolige og besindige Characteer synes at gjøre et saadant Middels Anvendelse mindre nødvendigt hos os, end det andensteds kan være. Dernæst turde det hos et lille Folk, der ikke har nogen Overflødighed af dygtige Personligheder, i Almindelighed være rigtigere, at samle de forhaandenværende Kræfter i eet Kammer, end at adsplitte dem i tvende. Og endelig savnes hos os de naturlige Elementer til et virkeligen selvstændigt og anseet Førstekammer (Landsthing), saaledes som dette i enkelte andre Lande historisk har udviklet sig; det kunde hos os ikkun kunstigen dannes, nærmest blot for den gjentagne Overveielses eller mechaniske Modvægts Skyld. Man vilde herved efter vore Forhold let komme til at gjøre begge Kamre saa ligeartede, at det 1ste Kammer som oftest blot vilde blive en Gjenlyd af det talrigere 2det Kammers Beslutninger, eller dog i det høieste, for at gjøre sig vigtig, vilde forlange lidet magtpaaliggende Forandringer i Enkelthederne, der dog vilde gjøre Sagens gjentagne Behandling nødvendig, og uden tilsvarende sand Nytte vidtløftiggjøre og forsinke denne. Vilde man derimod skabe tvende Kamre af virkelig forskjellige Characteer og Tendents, saaledes at Sagerne i første Kammer kunde finder ikke blot en gjentagen Overveielse, men en Betragtning fra nye Sider, maatte dette udentvivl væsentligst søges opnaaet, skjøndt vistnok kun ufuldkomment, derved at man gjorde Valgretten eller Valgbarheden til det første Kammer afhængig af en vis Formuenhed, der enten i og for sig var betydelig, eller dog betydelig i Forhold til den, der fordredes med Hensyn til det andet Kammer. Men jeg befrygter, at der snart imellem de tvende saaledes dannede Afdelinger af Folkerepræsentationen vilde udvikle sig en fordærvelig Usamdrægtighed og farlige Rivninger. Naar derimod Repræsentanterne for de forskjellige Livsforhold ere for-
