Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

26

Indflydelse paa Valget af dem, til hvem Bestyrelsen af de communale Anliggender skal overlades.

Endnu i en anden Henseende kunne vi ikke samstemme med Lovudkastet. Vi antage nemlig, at det vil være tilstrækkeligt, at Folkethinget for det egentlige Danmarks Vedkommende kommer til at bestaae af 100 Medlemmer, og formene derfor, at Valgdistricterne bør være paa omtrent 14000 Indvaanere. Det er nemlig i et saa lille Land som Danmark ikke let at finde mange Mænd, som tilfulde kunne opfylde deres Plads i Folkethinget, og naar dette desuden Aarligen skal holdes, vil Vanskeligheden endnu blive større, thi mange leve i saadanne Livsstillinger og Forhold, at de ikke let aarligen ville kunne afsee den Tid, som de maatte hellige til dette Hverv. Desuden vilde Folkethinget i numerisk Henseende komme til at staae i et rigtigere Forhold til Landsthinget ved en saadan Udvidelse af Valgdistricterne. Ogsaa maa vi med Udvalgets Fleertal være enige i, at Folkethingets Medlemmer vælges paa 3 Aar, saafremt Aarlige Sammenkomster skulle finde Sted.

Med Hensyn til Valgbarheden til Folkethinget holde vi os forvissede om, at den størst mulige Frihed i saa Henseende er det Gavnligste; og at Vælgernes Tillid i ethvert Fald er den bedste Borgen for den Valgtes Værdighed. Det er derfor efter vor Overbeviisning ikke nødvendigt at fordre anden Betingelse til at vælges til Folkethinget, end at den Vedkommende skal have opnaaet Fuldmyndighedsalderen.

Jeg Jespersen lægger Vægt paa, at den Bestemmelse i Udkastet, at den, der vil vælges, skal have stillet sïg til Valg, optages som en Grundlovsbestemmelse, medens vi andre antage, at denne Bestemmelse rigtigen har sin Plads i Valgloven.

I Overeensstemmelse med det saaledes Udviklede foreslaae vi angaaende Folkethinget følgende Paragrapher, der i Lovudkastet ville blive §§ 31 og 32.

§ 31.

Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet, fuldmyndig Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbud eller Fallitbehandling, naar han enten er Borger i en Kjøbstad, eller i det sidste Aar har eiet eller havt i Brug en Jordeiendom, matriculeret idetmindste til 2 Skjepper Hartkorn, eller i det sidste Aar har svaret i directe kongelige eller communale Afgivter ialt 5 Rbd.

Valgbar til Folkethinget er enhver uberygtet fuldmyndig Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbud eller Fallitbehandling.

§ 32.

Valgene til Folkethinget foregaae paa Districter af omtrent 14000 Indvaanere; hvert District vælger Een, efter de Regler, som Valgloven foreskriver.

Jespersens Indstilling:

„Hvert District vælger Een blandt dem, der have stillet sig.“

Medlemmerne af dette Thing vælges paa 3 Aar.

Ligesom man med Hensyn til Folkethinget er gaaet ud fra den samme Grundtanke som Lovudkastet, men paa en anden Maade har troet at maatte søge at opnaae det tilsigtede Diemed, saaledes gaae vi Undertegnede, David, Hansen, Neergaard, Ussing og subsidiairt Larsen, ogsaa med Hensyn til Landsthinget ud fra Lovudkastets Grundtanke, at Tokammersystemet har væsentlige Fortrin for Eetkammersystemet. Men ligesom vi overhovedet holde os forvissede om, at de for Thronen og Folket lige vigtige Formaal, som tilsigtes ved Tokammersystemet, sikkrest opnaaes, hvor den historiske Udvikling giver Grundvolden for begge Kamrenes Dannelse, saaledes holde vi os overbeviste om, at disse Formaal ikke engang tilnærmelsesviis ville opnaaes, og at en Forskjellighed mellem de to Kamre, — en Forskjelliged der skal holde Middelveien imellem Kamrenes Modsætning og Eensartethed — som er den nødvendige Betingelse for at Tokammersystemet i nogen Henseende vil komme til at svare til sin Hensigt, ikke vil tilveiebringes, naar alle de Samme, der skulle vælge paa Medlemmerne til Folkethinget, ogsaa skulle deeltage i Valgene paa