Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

31

§ .

Medlemmerne af Landsthinget erholde et dagligt Vederlag, hvis Størrelse bestemmes i Valgloven.

Bruun og Hage gaae ud fra de samme Anskuelser, som synes at have foresvævet Udkastets Forfattere. Vi mene saaledes, at der bør være tvende Thing, hvorledes Valgrets- og Valgbarheds- Betingelserne samt Valgmaaden end maatte blive; vi mene ligeledes, at begge Thing bør have en sand folkelig Rod, men at saavel Valgret som Valgbarhed bør knyttes til saadanne Betingelser, som yde nogen Garanti for gode Valg; vi mene endelig, at der bør være nogen Forskjel, skjøndt ingen Modsætning, mellem de tvende Things Charakteer. Vi kunne som Følge heraf hverken tiltræde de tvende Forslag om et Eetkammersystem, ei hyller Forslaget om en temmelig høi Valgcensus, Klassevalg og Kongevalg, hvad Landsthinget angaaer. Vi troe imidlertid, at den Opgave, Udkastet har stillet sig, kan løses paa en noget mere tilfredsstillende Maade, end ved dets Bestemmelser er skeet, idet vi dog for Øjeblikket ikke ganske samstemme med Hensyn til Betingelserne for Valgret til Folkethinget.

Udkastet har med Hensyn til dette Thing søgt Garantien for gode Valg deri, at Valgretten er knyttet til 30 Aars Alderen, at Tjenestefolk, de, der nyde eller have nydt Fattigunderstøttelse, som ikke er tilbagebetalt, og de, der ere ude af Raadighed over deres Bo, ere udelukkede fra at nyde denne Ret, samt deri, at Valgcandidaten skal stille sig, og underkastes en Slags offentlig Prøve, forinden Valget foregaaer. Ved disse Udkastets Bestemmelser troer jeg, Hage, foreløbig at burde blive staaende, idet jeg, for det Tilfælde, at der skulde være en almindelig Stemning for at tilstede Valgretten til dem, der have naaet 25 Aars Alderen samt til Tjenestefolk, eller det skulde blive muligt derved at samle de forskjellige Anskuelser, der nu ere saa spredte, — ikke er uvillig til at ombytte disse Udkastets Garantier mod en meget lav Census af f. Ex. 2 Rbd., der foruden Eie af skyldsat Jord eller Borgerskad i en Kjøbstad skulde give Valgret. Jeg, Bruun, troer derimod strax at burde erklære mig for, at de nævnte Betingelser i Udkastet asløses af en Census paa 5 Rbd. eller Eie af skyldsat Jord, eller Borgerskab i en Kjøbstad, idet jeg troer det conseqventest, at der fastsættes de samme Valgretsbetingelser med Hensyn til Folkethinget som nedenfor ville blive fremsatte med Hensyn til Landsthinget, og antager, at det er ønskeligt, at Adgang til Valgretten Aabnes med 25 Aars Alderen. De enkelte smaae Forandringer, vi forørigt troe at burde tilraade i Udkastets Bestemmelser om Folkethinget, skulle vi ikke opholder os ved, da de ogsaa ere tilraadede af Udvalgets Fleerhed.

Opgaven at give Landsthinget et folkeligt og dog fra Folkethinget noget forskjelligt Prag, er søgt opnaaet derved, at Valgretsbetingelserne paa den ene Side ere de samme for begge Thing, medens paa den anden Side Forskjelligheden fremtræder i de større Valgkredse, den communale Afstemning, den længere Valgtid, den høiere Valgbarheds-Alder, Fordringen, at den, der vælges skal boe i Valgdistrictet, at absolut Stemmefleerhed udkræves til et gyldigt Valg, og især, at der ingen Diæter tilstaaes Landsthingets Medlemmer. Vi ville ingenlunde venægte, at disse Forskjelligheder kunne have en ikke ringe betydning og en velgjørende Indflydelse, men vi troe dog, at Opgaven maa kunne løses paa en mere fyldestgjørende Maade. Amtet er saaledes vistnok for lille som Valgkreds, dersom man skal opnaae hvad man synes at ville, at gjøre Valget mindre paavirket af de stadlige Interesser, de smaalige Anskuelser, den øieblikkelige, og tildeels tilfældige Bevægelse paa de enkelte Steder. Dette vilde langt bedre opnaaes, dersom man, som ogsaa af flere andre Medlemmer af Udvalget er foreslaaet, satte Stift i Stedet for Amt, som Valgkreds; men vi kunne dog ikke dølge for os, at Betydningen af Bopæl i Valgdistriktet derved for en Deel vilde tabe sig, og at der, naar til et gyldigt Valg absolut Stemmefleerhed, eller selv blot 1/3 af Stemmetallet udkrævedes, enten maatte foregaae hyppige Omvalg, eller Indvirkningen paa Valgene fra enkelte Centralpunkter maatte blive aldeles overveinde, da Communernes Befolkning sjeldent vilde kjende de Mænd, som de stemte paa.

I Forbindelse med Stiftsvalg kunde derfor efter vor Mening middelbare Valg gjennem Communalbestyrelserne benyt-