Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7

8

da de grundlovmœssige Statsmagter kunne være i regelmœssig Virksomhed.

Med Længsel har Regjeringen Imødeseet den Dag, da Forfatningen kunde træde i Kraft og dermed den Overgangstilstand ophøre, der har lagt saa stort Ansvar paa dens Skuldre, og hvori den har maattet savne et mægtigt Folkeorgans Bistand. At den desuagtet ikke mere har fremskyndet Rigsforsamlingens Sammenkomst, er ikkun skeet paa Grund af det lidet Ønskelige i, at vedtage en Forfatning, som det maa være vor Paastand og vort Haab ogsaa skal omfatte Slesvig, uden at Slesvigs Udvalgte kunne deeltage deri. Naar dette nu ikke længere kan opsættes, kan det kun skee under det alt i Valgloven af 7de Juli d. A. tagne Forbehold, at det i sin Tid maa beroe paa en slesvigsk Folkeforsamling, om den vil antage denne Grundlov eller fordre dens fornyede Forhandling paa en fælles Rigsforsamling. At alle de særlige Bestemmelser, som skulle give Slesvigs Selvstændighed en grundlovmæssig Hellighed, kun kunne vedtages efter Freden og kun i Forening med Slesvigerne, er en Selvfølge. De til Islands eiendommelige Forhold svarende, for samme særegne, Indretninger kunne først ordnes, efterat en islandsk Forsamling derover er bleven hørt.

Saasnart Rigsforsamlingen er constitueret, vil Udkastet til Grundloven og til den dertil hørende Valglov vorde den forelagt. Regjeringen haaber, at Forsamlingen i dens Arbeide vil finde et brugbart Grundlag for det store Værk, der for de kommende Tider skal betrygge Fædrelandets Frihed og Velfærd. Derom ere di ialtfald forvissede, at det opoffrende og folkelige Sind, hvormed vor Konge, ved at samtykke i dette Forslag, har gjort Frihedens og Lighedens Sag til sin, vil finde taknemmelig Paaskjønnelse baade hos Samtid og Efterslægt, og tjene til at befæste den gjensidige Tillid og Hengivenhed mellem Konge og Folk, som i disse Prøvelsens Tider er vor Roes og vor Styrke.

At Hans Majestæts Regjering har kunnet føre Folket, uden indre Rystelser og i fuldkommen kampdygtig Stand, til denne betydningsfulde Dag, da Folkets Udvalgte sinde sig forenede omkring Kongens Throne, er den tilfredsstillende Bevidsthed, hvormed vi nu indbyde Forsamlingen til at begynde sin Virksomhed — til „Guds Ære og til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt“.


Premierministeren opfordrede derefter det ældste Medlem, Hs. Excellence Biskop Mynster, til at træde frem og foreløbigen lede Forhandlingerne som Aldersformand.


Biskop Mynster reiste sig derpaa og holdt følgende Tale:

„Jeg har allerede ved en anden Anledning havt den Glæde at hilse nærværende Forsamling, af hvilken jeg Selv har den Ære at være Medlem, og det er nu kun Alderen, som paalægger mig denne Pligt, og idet jeg Intet finder at føie til det, jeg tilforn har udtalt, og hvad jeg har anraabt hos ham, som alene kan give Velsignelse, om at skjænke os, saa har jeg nu for det Første intet Andet tilbage at gjøre, end at indbyde Forsamlingen til efter den bestemte Forretningsorden at træde sammen i 5 Afdelinger, saaledes som i Forordningen er foreskrevet, til hvilken Ende altsaa en Lodtrækning skal sinde Sted, for at bestemme til hvilken Afdeling Enhver skal henhøre.”

Han opfordrede derefter Høiesteretsadvocat Buntzen og Professor Westergaard til midlertidigen at udføre Secretairssorretningerne.

Efterat det derefter ved Lodtrækning var bestemt til hvilken Afdeling enhver af Forsamlingens Medlemmer skulde henhøre, begav Afdelingerne sig hver for sig til et af de til Salen stødende Værelser for, i Overeensstemmelse med Forordningen om Forretningsordenen ved Rigsforsamlingens Aabningsmøde, at prøve Fuldmagterne for Medlemmerne af de respective Delinger af Forsamlingen.


Da Forsamlingens Medlemmer atter samtedes i Salen, opforbrede Alderspræsidenten, Hs. Excellence Biskop Mynster, Ordførerne for de forskjellige Afdelinger til at meddele, hvorvidt der af disse var fundet Noget at erindre ved Fuldmagterne for Medlemmerne af de vedkommende Afdelinger.

Efterat dernæst Etatsraad Ussing som Ordfører for 1ste Afdeling, Biskop Tage Müller for 2den, Professor Krieger for 3die, Overretsprocurator Jespersen for 4de og Conferentsraad Treschow for 5te, havde udtalt sig angaaende de deres Afdelinger, i Overeensstemmelse med Forretningsregulativet, til Prøvelse forelagte Fuldmagter, samt efterat Hs. Excellence Justitsministeren efter dertil given Anledning havde bekræftet, at 3 af Hs. Majestat Kongen for Island udnævnte Medlemmer, hvis Fuldmagter ikke vare tilstede, virkelig vare blevne valgte, tog Alderspræsidenten Ordet saaledes:

„Det er kun 6 Medlemmer, mod hvis Valg der er indkommet Indsigelse, som tidligere allerede er indsendt til Justitsministeren, nemlig: de Deputerede for Kjøbenhavns 11te Valgdistrikt, for Kjøbenhavns Amts 2det, for Holbek Amts 4de, for Sorø Amts 6te, Hjørring Amts 2det og for Ringkjøbing Amts 5te Distrikt. Disse Valg, om hvis Gyldighed der saaledes er opstaaet Tvivl, vil som i Reglementet No. 8 foreskrevet, finde deres Afgjørelse i et følgende Møde. Forhandlingerne herom ere tildeels meget vidtløftige, og dersom de nu alle skulde gjennemgaaes, endog kun foreløbigt i Afdelingerne, saa vilde det medtage formegen Tid, ligesom ogsaa disse Spørgsmaal efter Reglementet først skulle sinde deres Afgjørelse i et følgende Møde. Jeg tillader mig nu at henstille til Forsamlingen, om det ikke maaskee skulde være den korteste og i enhver Henseende retteste Fremgangsmaade, at vi angaaende de Valg, om hvis Gyldighed der er opkastet Tvivl, som først skulle finde deres Afgjørelse i et følgende Møde, anmodede Ordførerne for de forskjellige Afdelinger om at træde sammen, gjennemgaae de indkomne Protester og afgivne Erklæringer, samt derefter i et senere Møde derover at indkomme med deres Beretning. Dersom nemlig disse skulde afgives til de forskjellige Afvelinger, hvortil de hørte, saa vilde det blive baade vidtløftigere at faae de forskjellige Afdelinger samlede, og man vilde derhos være udsat for, at Fuldmagterne bleve mere forskjelligt bedømte, end naar det Hele skete undereet. Hvis Forsamlingen faa synes, tillader jeg mig altsaa at henstille, at man anmoder de ærede Ordførere for de respective Afdelinger om at sammentræde for i et kommende Møde at give deres Beretning.

(Efter en liden Pause):

Da Ingen yttrer sig derimod, tør jeg altsaa antage det afgjort af Forsamlingen uden videre Afstemning. I Overeensstemmelse med Reglementet tilkommer det mig altsaa nu at proclamere de allerede erkjendte, lovligen valgte Medlemmer af Rigsforsamlingen.”

(Han proclamerede derefter som allerede anerkjendte Medlemmer af Rigsforsamlingen samtlige de paa den ovenfor meddeelte Fortegnelse opførte Mænd med Undtagelse af de nævnte, mod hvis Valgs Gyldighed Indsigelser vare fremkomne.)

Justitsministeren: „I Anledning af den skete Oplæsning af Forsamlingens Medlemmer troer jeg, at det er min Pligt at gjøre opmærksom paa, at 3de af de af Hans Majestæt valgte Medlemmer endnu ikke ere ankomne, ligesaalidt som jeg hørte deres Navne oplæse. I saa Henseende kan jeg imidlertid bekræfte, at de virkeligen ere valgte af Hans Majestæt, nemlig: Gaardfæster Dyrlæge Bergmann, Hospitalsforstander Ostenfeldt og Althingsmand Gudmundsson. De 2de Sidstnævnte veed jeg, ere ikke komne, og den Førstes Navn hørte jeg heller ikke oplæses. (Flere Stemmer af Forsamlingen: „Jo, jo!) Det er altsaa kun de 2 Sidstnævnte, min Bemærkning angaaer, hvis Fuldmagter, naar de senere mælde sig, jeg saaledes antager, ikke at behøve nogen Prøvelse.”

(Sluttes).


Subscription paa denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl Hofbogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne paa de kongelige Postcontoirer.


Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.