Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1848.

№ 4.

Beretning
om
Forhandlingerne paa Rigsdagen.



Andet Møde.

(Fortsat).

Formanden: Jeg veed ikke, om Flere ønske at yttre sig i denne Anledning. (Efter en Pause.) Man kunde maaskee antage, da Ingen yttrer sig derimod, at det er Forsamlingens Mening, at det omhandlede Valg uden Afstemning kan erkjendes for gyldigt, og vi kunne saaledes gaae over til det følgende Valg.

Etatsraad Algreen-Ussing: Jeg kommer nu til det Valg, som er foregaaet i Kjøbenhavns Amts 2det Valgdistrikt. Det maa være mig tilladt foreløbig at bemærke, at Capitain Beutner, som er den, som har paaanket denne Valghandling, allerede havde under 5te October dette Aar, altsaa selve Valgdagen, til Justitsministeriet indleveret et Andragende, hvori han besværer sig derover, og samtidig dermed var der indkommet til Justitsministeriet en Promemoria fra 20 Indvaanere i Lyngby, hvori de væsentlig at de samme Grunde, som vare udviklede i Capitainens Skrivelse, angribe dette Valg. I Continuation dermed er der eftersendt en aldeles ligelydende Skrivelse ogsaa fra Beboere af Lyngby med 59 Underskrifter, hvilke tilligemed de forrige 20 udgjør ialt 79, der have ført Anke over den stedfundne Valghandling. Jeg skal ikke foredrage Indholdet af disse Skrivelser, fordi der senere er bleven afgiven en fuldstændig Fremstilling af Capitain. Beutner, dateret den 20de October, som indeholder de forskjellige Grunde, paa hvilke han angriber dette Valg, og naar jeg forelæser den, som er paategnet af endeel Vælgere i Henhold til de tidligere Skrivelser, saa vil Forsamlingen derved komme til Kundskab om de Grunde, hvorved dette Valg søges omstødt. Capitain Beutners Skrivelse lyder saaledes:

 Til Rigsforsamlingen!

Ved Valget af en Deputeret til Rigsforsamlingen for det 2det Valgdistrikt under Kjøbenhavns Amt tillod Valgbestyrelsen sig saadanne Afvigelser fra Valgloven, at Undertegnede, der havde stillet sig som Valgcandidat, fandt Anledning til paa Valgstedet at nedlægge Protest til Protocollen imod Valgets Gyldighed.

I en Indberetning til Justitsministeriet umiddelbart efter Valget inhærerede jeg denne Indsigelse, men Samme meddeelte mig under 14de dennes, at Sagens Afgjørelse henhører under Rigsforsamlingen, og derhos, at det maatte være min egen Sag at tilveiebringe og indsende til Forsamlingen de nødvendige Oplysninger.

Henvendende mig til den høie Rigsforsamling skal jeg tillade mig at give en Fremstilling af fornævnte Valghandling og vedlægge de fornødne Beviser.

Da Afstemningen til Protocollen var forlangt og begyndt, udførtes den tildeels ved, at en Vælger hos andre Vælgere indsamlede de tildeelte Adgangskort, idet han affordrede dem Navnet paa den Candidat, de agtede at stemme paa. Med disse Adgangskort, 10 og flere ad Gangen i Haanden, fremstillede han sig for Protocollen og afgav Kortene med Tilføiende af den Candidats Navn, som vedkommende Vælger stemte paa, dog uden at bemeldte Stemmegivende paahørte denne hans Anmeldelse. Candidatens Navn indførtes derpaa i Valgprotocollen.

Først efterat denne Indsamling og Aflevering, hvorved der imidlertid havde indfunden sig endnu en Mellemmand, var gjentaget flere Gange paa samme Maade, blev det indlysende for Vælgerne, at denne Afstemning var blottet for al Garanti, og Misblligelsen udtalte sig saameget stærkere imod den, som de handlende Personer vare Stillere af den ene Valgcandidat.

Valgbestyrelsen, der erkjendte det Feilagtige i den anvendte Fremgangsmaade, foreslog nu Vælgerne en Ratihabering af Stemmeafgivningen efter Navns Opraab; den blev foretaget, men paa en Maade, som kun forøgede den attraaede Garanti lidet, idet nemlig Bestyrelsen som oftest lod sig nøie med det simple „Ja”, der udtaltes fra den tætte Klynge af Vælgere.

Der var siden Afstemningens Begyndelse hengaaet circa 11/2 Time; flere Vælgere havde efter Afgivelsen af deres Stemmer og paa Grund af det slette Veir allerede forladt Valgstedet eller dog fjernet sig derfra, deriblandt ogsaa nogle af dem, hvis Stemmer man havde modtaget til Protocollen igjennem Trediemand. Ikke svarende til det mundtlige Opraab, decreterede Valgbestyrelsen, at de Fraværende skulde betragtes som ikke mødende og udslettes af Valgprotocollen. Herved berøvedes flere, efter Angivende 6 Vælgere deres Valgret.

Ved Ratihaberingen opklaredes andre Unøiagtigheder, saasom at en Vælger, Hr. Drewsen, var optagen i 2 forskjellige Protocoller, og hans Stemme ligeledes indført 2 Gange (Bilag Nr. 1).

Foruden denne Maade at stemme paa ved Befuldmægtiget anvendtes ogsaa en anden, idet nemlig Vælgere, der aldeles ikke vare mødte eller havde været tilstede paa Valgstedet, men hjemme fra havde sendt deres Adgangskort med en Anden og givet denne Fuldmagt til at stemme for sig, bleve indtegnede som Stemmegivende.

Paa denne Maade har Peter Jørgensen af Taarbek ladet afgive Stemme ved Muursveud Lars Otterberg, og Skolelærer N. L. Schjoldagger af Brede ved sin Søn Gartnersvend Schjoldagger (Bilag 2 og 3).

Endvidere har Valgbestyrelsen vægret sig ved at modtage Stemme af indtegnede og tilstedeværende Vælgere paa Grund af, at de ikke vare forsynede med Adgangskort. Valgloven knytter Vælgerens Ret til at stemme til Indtegningen og ikke til Adgangskortet, hvilken Formening imidlertid ved disses Omdeling var saa almindelig udbredt, at flere indtegnede Vælgere under Lyngby Forstanderskab, som man havde forsømt at tilstille Adgangskort, udebleve fra Valget.

Over denne Retsnægtelse føres iblandt Andre Besværing af Poul Søstrøm af Skovsborg (Bil. Nr. 4).

Da Stemmerne vare optalte og Valget proclameret, nedlagde jeg Protest imod dets Gyldighed, begrundende denne end yderligere paa det ovenanførte Tilfældee med Schjoldagger, der allerede da var mig bekjendt, og efterat jeg personlig havde overtydet mig om, at han var indført i Protocollen som Stemmegivende.

Foruden de ovennævnte aabenbare Tilsidesættelser af Valgloven skal jeg tillade mig endnu at henlede den høie Rigsforsamlings Opmærksomhed paa en Omstændighed, der har fremkaldt grundet Formodning om at Valgbestyrelsen ogsaa paa anden Maade har overskredet sin Competence. Den proclamerede nemlig paa Valgstedet Hr. Danchell valgt til Deputeret med 143 Stemmer, hvorimod den i sin Indberetning til Justitsministeriet skal angive, at Valget er skeet med 142 Stemmer. Denne Uoverensstemmelse vil man udlede derfra, at Valgbestyrelsen, efterat den havde forladt Valgstedet og var kommen til Kundskab om den indløbne Feil, har udstrøget Schjoldaggers Stemme af Valgprotocollen. Endskjøndt dette i privat Samtale er vedgaaet af et Medlem af Valgbestyrelsen, saa skulde jeg dog vel vogte mig for paa en Formodning eller Yttring at sigte Bestyrelsen for et saa grovt