1848.
No. 5.
Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen.
Andet Møde.
§ 15.
Kongens Civilliste bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.
Om Civillisten for den nuværende Konge vil en allerhøieste Bestemmelse blive meddelt meddelt Rigsforsamlingen.
§ 16.
For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Landet, medmindre alt bestaaende Contracter hindre Saadant.
III.
§ 17.
Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig.
§ 18.
Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
§ 19.
Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres Embede begaaede Forbrydelser og for Handlinger, som ere aabenbart skadelige for Staten. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.
§ 20.
Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister.
Alle Lovforslag og vigtigere Regeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet.
§ 21.
Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disser Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov.
Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter.
§ 22.
Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagtens.
Han erklærer Krig og slutter Fred samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet eller paadrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse.
§ 23.
Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den 1ste Mandag i October Maaned hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.
Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.
§ 24,
Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.
§ 25.
Kongen kan hæve Rigsdagenes ordentlige Sammenkomst, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst.
§ 26.
Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet hæves, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal ske inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.
§ 27.
Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.
§ 28.
Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han dens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.
§ 29.
Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.
IV.
§ 30.
Rigsdagen bestaar af Folkethinget og Landsthinget. Begge fremgaa ved umiddelbare Valg af Folket.
§ 31.
Valgret til Rigsdagen har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30de Aar, medmindre han
a. uden at have egen Husstand staaer i privat Tjenesteforhold;
b. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;
c. er ude af Raadighed over sit Bo;
d. ikke har haft fast Bopæl i eet Aar i det Valgdistrikt, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. Omflytning i en Stad, der har flere end et Valgdistrikt, er i saa Henseende uden Indflydelse.
§ 32.
Valgbar er, med de i § 31 Litr. a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret,
til Folkethinget, naar han har fyldt sit 25de Aar,
til Landsthinget, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar før Valget har havt fast Bopæl i det Amt, hvori han vælges.
§ 33.
Valgene til Folkethinget foregaae efter Distrikter paa omtrent 12,000 Indvaanere. Ethvert Distrikt vælger een blandt dem, der have stillet sig til Valg.
Valgene til Landsthinget foregaae amtsviis. Hver Vælger stemmer i sin Commune paa saa mange i Amtet bosatte Mænd, som skulle vælges for dette. Hovedstaden vælger særskilt og blandt de deri bosatte Mænd. Omvalg finde Sted for deres Vedkommende, der ved første Valg ikke have opnaaet mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer.
§ 34.
Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent 1/3 af Antallet af Folkethingets Medlemmer.
§ 35.
Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 4 Aar.
Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. Hvilke der skulle afgaa første Gang, bestem
