med ved Lodtrækning, mellem de for hvert Amt og for Kjøbenhavn Valgte.
§ 36.
Medlemmerne af Folkethinget erholde et dagligt Vederlag; Medlemmerne af Landsthinget derimod ikke.
§ 37.
Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi.
§ 38.
Ingen Rigsdagsmand kan fængsles eller tiltales under Rigsdagens Samling, medmindre det Thing, hvortil han hører, dertil giver sit Samtykke. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Rigsdagens Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.
§ 39.
Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Valgere.
V.
§ 40.
Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.
§ 41.
Ethvert af Thingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen.
§ 42.
Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel at offentlige Myndigheder som at private Borgere at fordre Oplysninger meddele mundtligen eller skriftligen.
§ 43.
Ingen Skat kan paalægges, intet Statslaan optages og ingen Stattn tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov.
§ 44.
Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
Ingen Skat tør oppebæres, forinden den Opkrævning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
Hvorledes der skal forholdes med de Communale Afgifter, der dog aldrig kunne paalægges ene af Kongen, vil blive bestemt ved en Communallov.
§ 45.
Landsthinget udvælger aarligen af sit Folkething to lønnede Revisorer.
Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte.
Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Folkethinget, som med Samtykke af Landsthinget fastsætter Beslutning derover.
§ 46.
Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov.
§ 47.
Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.
§ 48.
Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed: »For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.«
§ 49.
Kommer den gyldigen valgt i et af de Tilfælde, hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt.
§ 50.
Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet, naar de ville. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd.
§ 51.
Ethvert Thing vælger for hver ordentlig eller overordentlig Samling sin Formand og den, der i hans Forfald skal føre Forsædet.
§ 52.
Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke i det mindste ⅓ af dets Medlemmer ere tilstede og deeltage i Afstemningen.
§ 53.
Til enhver Beslutning, saavelsom til Valget af Formændene, udfordres Flertallet af de afgivne Stemmer. Hvorledes der skal forsholdes ved andre Valg, bestemmes ved hvert Things Forretnings-Ordning.
§ 54.
Ethvert Forslag skal foretages 3 Gange, forinden Thinget derover kan tage nogen endelig Beslutning.
§ 55.
Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministerens Forklaring.
§ 56.
Intet Andragende maa overgives, til noget af Thingene uden gjennem af et dets Medlemmer.
§ 57.
Finder Thinget ikke Anledning til, om et Andragende er fatte Beslutning, kan det henvises det til Ministrene.
§ 58.
Thingene Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentlig eller hemmeligt Møde.
§ 59.
Ved sin Forretningsordning fastsætter ethvert af Thingene de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.
VI.
§ 60.
Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disse egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sit egen Midte.
§ 61.
Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministre anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltales for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.
§ 62.
Dommere kunne ikke afsættes uden ved Dom, ikke heller Forflyttes imod deres Ønske. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 70de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.
§ 64.
Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der mener sig forurettet ved en Øvrighedsbefaling, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Befalingen.
VII.
§ 64.
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse berøves den fulde adgang til borgerlige og politiske rettigheder.
§ 65.
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
