Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

37

38

Gud paa den Maade, dem bedst tykkes, dog at Intet føretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. § 66. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkjendt kvirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevæsenet. § 67. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sætes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kjendelse, hvorved Nogen erklæres for fængslet, kan af denne strax fordres beskreven og særskilt indankes for høiere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. § 68. Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod tilsvarende Erstatning. § 69. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. § 70. Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig og Sine, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. § 71. Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Oplærelse, er berettiget til, at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning i Almueskolen. § 72. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. § 73. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves uden ved Dom. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. § 74. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Forsamlinger paa offentligt Sted har Politiet Ret til at oversære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af samme kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. § 75. Ved Opløb tør den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun anvendes, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. § 76. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar. § 77. Borgerne ere berettigede til selv at bestyre deres reent communale Anliggender, dog under Statens Tilsyn. § 78. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. § 79. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; de nu bestaaende kunne med alle Berettigedes Samtykke overgaae til fri Eiendom.

VIII. § 80. Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikketse af næste ordentlige Rigsdag, og bifaldes

den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.


Justitsministeren: Med nærværende Udkast følger tillige Udkast til en Valglov, der er udarbeidet i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som udtales i det nys oplæste Udkast til Grundloven; jeg troer det derfor ikke nødvendigt her at oplæse ogsaa dette Udkast til Valgloven.

Til Forsamlingens Medlemmer vare omdeelte Exemplarer saavel af Udkastet til Grundloven som af Udkastet til Valgloven. Det sidste lyder saaledes:

{{c|Valgret.

§ 1.

Valgret, saavel til Folkethinget som til Landsthinget, tilkommer enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, saasnart han har fyldt sit tredivte Aar.

§ 2.

Indtil en ny Lov om Indfødsretten nærmere fastsættrer dennes Betingelser skulle de Udlændinge, som i 10 Aar have opholdt sig i de til den danske Stat henhørende Landsdele, og som staae i personligt undersaatligt Forhold til Kongen af Danmark, nyde samme Ret som de, der overensstemmende med Fdgn, af 15de Januar 1776 have dansk Indfødsret.

§ 3.

Ingen kan ansees som uberygtet, som ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, eller som vitterligen er hengiven til saadanne Laster, eller beviisligen har udviist et saadant Forhold, som maa stemple ham som uværdig til enhver ærekjær Mands Agtelse.

§ 4.

Ingen, som staaer i privat Tjenesteforhold, kan, saalænge han forbliver i denne Stilling, udøve sin Valgret, medmindre han har sin egen Huusstand.

§ 5.

Ingen kan udøve Valgret, som nyder Understøttelse af det almindelige Fattigvæsen, eller som, efter det fyldte attende Aar, har modtaget nogen saadan Hjælp, medmindre den enten er tilbagebetalt, eller Fattigvæsenet udtrykkeligen har eftergivet sit derpaa byggede Krav.

§ 6.

Saa kan Valgret eiheller udøves af den, som er ude af Raadigheden over sit Bo.

§ 7.

Endeligen kan kun den udøve sin Valgret, som i eet Aar har haft fast Bopæl i det Valgdistrikt eller i den Commune, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. Den, som har fast Bopæl paa flere Steder, kan saaledes selv bestemme, paa hvilket af disse han vil gjøre sin Valgret gjældende.

§ 8.

Ethvert Spørgsmaal om Valgberettigelse afgjøres foreløbigen af Communalbestyrelsen paa det Sted, hvorpaa Vedkommende boer. Dog kan den, hvem samme har frakjendt Valgret, fordre Spørgsmaalet afgjorte ved Lov og Dom.

Valgbarhed.

§ 9.

Valgbar til Rigsdagsmand er enhver uberygtet (§ 3) Mand, som har Indfødsret (§ 2), medmindre han befinder sig i et af de Tilfældee, i hvilke efter §§ 4, 5 og 6 Valgret ikke kan udøves.

§ 10.

Valgbarheden til Folkethinget indtræder med det fyldte fem og tyvende Aar. Den er uafhængig af Vedkommendes Opholdssted.

§ 11.

Valgbarheden til Landsthinget indtræder med det fyldte fyrre-