Side:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

39

40

tyvende Aar. Til Landsthinget kan Ingen vælges, som. ikke har og i et Aar har havt fast Bopæl i den Valgkreds (Amt eller Kjøbenhavn), for hvilken han vælges.

§ 12.

Ethvert Spørgsmaal om Valgbarhed paakjendes af det Thing, hvortil den Vedkommende er valgt. Thingets Dom er uafhængig af den Afgjørelse, den Paagjældendes Valgberettigelse maatte have fundet, og af foregaaende Things Dom om hans Valgbarhed.


Valglister.

§ 13.

Over de i hver Commune bosatte Valgberettigede skal der føres Valgliter efter Foranstaltning af vedkommende Communalbestyrelse.

Hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, henregnes det forsaavidt til Kjøbstaden.

§ 14.

Valglisterne skulle i forskjellige dertil indrettede Rækker indeholde Vælgernes fulde Navn, Livstilling og Bopæl. Paa hver Valgliste ordnes Vælgernes Navne efter deres Bogstavfølge.

§ 15.

Valglisterne skulle affattes een Gang hvert Aar. Til Grund derfor lægges det foregaaende Aars Valglister med Udeladelse af de Vælgere, som i Mellemtiden ere afgaaede ved Døden, eller bortflyttede, eller som have tabt deres Valgberettigelse (§§ 3, 4, 5 og 6), og med Tilføining af dem, som imidlertid have opnaaet Valgrets-Alderen eller bosat sig i Communen.

§ 16.

Denne Valglisternes Berigtigelse og Fuldstændiggjørelse skal foretages i de sidste fjorten Dage af Februar Maaned. De derved opstaaede Tvivl skulle efter indhentede Oplysninger afgjøres af den samlede Communalbestyrelse.

§ 17.

Fra den 1ste Marts til den 8de s. M., begge Dage indbefattede, skulle Valglisterne fremligge til almindeligt Eftersyn paa et for Communens Beboere beqvemt Sted i sex Timer hver Dag. Fremlæggelsens Tid og Sted bekjendtgjøres med mindst 8 Dages Varsel til Kirkestevne eller paa den for offentlige Kundgjørelser paa vedkommende Sted ellers brugelige Maade.

§ 18.

Forinden Udløbet af den Tid, hvori Valglisterne fremligge, skal Enhver, som troer uden Føie at være udeladt af samme, eller som formener, at en Uberettiget derpaa er optaget, skriftligen fremsætte sin Begjering om Optagelse eller sin Paastand om en Andens Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grunde, hvorpaa Paastanden er bygget.

§ 19.

De mod Valglisterne saaledes fremkomne Erindringer paakjendes af den samlede Communalbestyrelse i et offentligt Møde, som afholdes i Løbet af de paafølgende fjorten Dage. Til dette Møde tilsiges saavel de, som have fremført Erindringer, som og de, mod hvilke Indsigelse er gjort, til hvilke derhos en Gjenpart af den mod dem rettede Skrivelse skal leveres. Efter de af Parterne fremlagte Documenter og de af dem fremstillede Vidners Forklaringer afgjøres de opstaaede Spørgsmaal, hvorom en kort Kjendelse tilføres Communalbestyrelsens sædvanlige Forhandlingsprotocol. De derefter berigtigede Valglister underskrives af Communalbestyrelsens Formand.

§ 20.

Den, som er utilfreds med Communalbestyrelsens Kjendelse, hvorved Valgret er nægtet ham, kan fordre en Udskrift af samme sig meddeelt uden Betaling og indbringe Spørgsmaalet til Afgjørelse ved Lov og Dom. Saadanne Sager behandles ved de ordinaire Retter efter Reglerne for den civile Proces. Parterne ere deri fritagne for Erlæggelse af Retsgebyhrer og for Brugen af stemplet Papir, ligesom der af det Offentlige skal beskikkes en Sagfører for den indstevnede Communalbestyrelse. Opnaaer Vedkommende Dom for at være valgberettiget, skal han optages i sin Communes Valgliste, saasnart han foreviser en Udskrift af Dommen.

§ 21.

Valglisterne gjæde fra 1ste April til samme Dag i det paafølgende Aar. Efter samme foretages alle i Aarets Løv forefaldende Valg, saavel til Folkethinget som til Landsthinget.


Folkethingsvalget.

§ 22.

Til Folkethinget foregaaer Valget efter Distrikter, hvert paa omtrent 12,000 Indvaanere. Hvert Distrikt vælger en Rigsdagsmand.

§ 23.

Østifterne og Nørrejylland skulle vælge 114 Medlemmer af Folkethinget. Den nærværende Lov vedføiede Fortegnelse angiver, hvilke Kjøbstæder og Landsogne der skulle henhøre til hvert Distrikt, og paa hvilke Steder Valgene skulle foretages.[1]

Slesvig skal vælge 31, Island 5 og Færøerne 1 Medlem af Folkethinget. De nærmere Bestemmelser herom forbeholdes.

Forandring i Distriktsinddelingen kan kun skee ved Lov.


Valgbestyrelser.

§ 24.

For hvert Valgdistrtkt dannes en Valgbestyrelse, bestaaende af Udsendinge fra de til Distriktet henhørende Communer. Fra hver Commune vælges idetmindste eet Medlem af Valgbestyrelsen, uden Hensyn til dens Indvaanerantal. Har en Commune 3000 Indbyggere, vælger den To og saa fremdeles Een for hver 1500 Indvaanere, den har efter den senest offentliggjorte Folketælling. Valgbestyrelsens Medlemmer vælges af Communalbestyrelserne og blandt disses egne Medlemmer.

§ 25.

Det Medlem af Valgbestyrelsen, som er valgt for den Commune, hvori Valget afholdes, forestaaer alle de foregaaende Forberedelser til selve Valget og modtager Anmeldelser af Candidater og andre til Valgbestyrelsen rettede Meddelelser. Han aabner paa Valgdagen Valgbestyrelsens Møde og forestaaer Valget af dens Formand. Vælger vedkommende Commune flere Medlemmer af Valgbestyrelsen, fordele disse de ovennævnte Forretninger mellem sig efter Overeenskomst.

Formanden leder selve Valghandlingen. I alle Valgbestyrelsen overladte Beslutninger gjør han i Tilfælde af Stemmelighed Udslaget.

§ 26.

Valgbestyrelsen fører en Valgbog, hvortil de fra de forskjellige Communer medbragte Valglister og de til Bestyrelsen indløbne Skrivelser fremlægges. I Valgbogen optegnes det væsentlige Indhold af Valgforhandlingerne, hvortil dog de af Candidaterne og andre Tilstedeværende holdte Taler ikke skulle henregnes. Valgbogen underskrives af Valgbestyrelsen og opbevares af Communalbestyrelsen for det Sted, hvor Valget er afholdt.


Valgcandidater.

§ 27.

Ingen kan ved Valg til Folkethinget komme i Betragtning, som ikke selv har stillet sig og dertil er anbefalet af Een eller Flere af Distriktets Vælgere.

(Fortsættes.)

  1. Denne Fortegnelse stemmer overens med det i Departementstidende Nr. 41 meddelte Regulativ for Kongerigets 19 Amters Inddeling i Valgdistrikter og den i Dept. Nr. 47, meddelte Fortegnelse over Kbhavns 11 Distrikters Omfang.

Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.