VII
1848.
1829. I treogtredive Sessioner eller Möder bleve da Fasciklerne fremtagne efter Registranterne, og de enkelte Fascikler, der gave Anledning til at tvivle om, at de indeholdt, hvad de skulde indeholde, bleve Stykke for Stykke gjennemgaaede. Efterat samtlige Skabe i begge Hvælvinger paa denne Maade vare undersögte i Forbindelse med Cancellieraad Möller og ved Registrator Knudsens Understöttelse, foretog Geheimearchivarius alene en ny Revision, hvorved Et og Andet, som havde været paa urette Sted, blev fremdraget og bragt i Orden. Endelig sluttedes det Hele med Cancellieraad Möllers Indberetning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og Geheimearchivarens under femogtyvende September afgivne Erklæring over Archivets Modtagelse. Fra den Tid af blev der mere Tid til de regelmæssige og daglige Archiv-Arbeider. Blandt disse er Udarbeidelsen af en muligst nöiagtig Registratur det förste og vigtigste. Geheimearchivet besidder en anseelig Samling af Registranter, nogle nyere og meget fortrinlige, de fleste dog ældre og mindre tilfredsstillende, skjöndt de med nogen Övelse og Flid vel ere tilstrækkelige under den almindelige archivalske Manipulation. Den væsentligste Mangel fra dette Synspunct bestaaer deri, at Archivalierne ere deelte i formange enkelte Samlinger, saa at man for at komme til Kundskab om Alt, hvad der haves til en vis Materies Oplysning, ikke sjeldent maa eftersöge paa flere forskjellige Steder, end billigt og önskeligt er. Denne Mangel har sin Grund deels i Maaden, hvorpaa Archivalierne ere samlede, deels i den ved Registraturens Affattelse fulgte Methode. Geheimearchivet synes oprindelig at være dannet af Levningerne fra det gamle Rigsarchiv og af det Kongelige Huus's Archivsager, men man finder ingen Regler, hvorefter Afleveringen dertil i den fölgende Tid skulde skee, hverken fra Regjeringsdepartementerne eller fra Hoffet; Afleveringerne beroede hver Gang paa en speciel Resolution, og hvad der saaledes til ubestemt Tid blev leveret og hvad der leilighedsviis blev erhvervet, bevaredes stundom som egne Samlinger. Arbeids - Methoden gjorde disse Samlinger ligesom faste, efterdi Registraturen blev indfört i Böger, hvori senere Acquisitioner ikke let kunde finde Plads paa rette Sted, og det blev saaledes heelt vanskeligt for Efterfölgerne at fortsætte Arbeider, som Forgjængerne havde begyndt. Den tiltrædende Archivar overveiede disse Omstændigheder med sine i Archivets Tjeneste ældre og erfarne Colleger, Knudsen og Kall Rasmussen. Der kunde naturligviis aldeles ikke være Spörgsmaal om strax at forandre den gamle Orden, der meget mere strængt maatte vedligeholdes, indtil en ny og bedre var saaledes forberedet, at den i kort Tid og uden at afstedkomme Forvirring kunde indföres; Opgaven var derimod, at kunne forberede det Nye, medens man fortsatte det Ældre. Registranter til practisk Brug nogenledes vare tilstede og da et Repertorium universale for en Række af Aar kunde tjene som Orienteringsmiddel blandt de mange Da nu
