IX
1848.
kort Afhandling. Denne blev ogsaa leveret efter nogle Ugers Forlöb. Siden blev den noget omarbeidet og under Forfatterens Navn udgivet i Trykken. 4. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet begjerede i September Maaned nogle historiske Oplysninger angaaende det formeentlig meest passende Tidspunct for det Oldenborgske Kongehuus's firehundredeaarige Jubelfest, samt en kort Oversigt over de Höitideligheder, hvormed denne Fest tidligere havde været holdt. Et Par Dage senere blev en liden Opsats derom leveret. 5. Det samme Ministerium tilstillede i November Maaned Geheimearchivarius nogle fra Bispen over Als og Æröe modtagne, af Bispearchivet uddragne Notitser med Anmodning om efter disse og andre Kilder at meddele Oplysninger angaaende Kirkehöiheden over nysnævnte Öer. I December Maaned forlangte Ministeriet endvidere, at Undersögelserne ogsaa skulde udstrækkes til det Törninglehnske. En Afhandling derom, grundet fornemmelig paa utrykte Kilder, blev leveret den tyvende December næstefter. Foruden disse Arbeider, tildeels af noget större Omfang, har Geheimearchivet naturligviis oftere leveret Actstykker eller verificerede Copier af samme efter Regjerings- Departementernes Requisition, forsaavidt saadanne Actstykker fandtes i Archivet. Men naar intet videre er forlangt end Documenterne selv, hörer det simpelthen til de löbende pligtmæssige Embedsforretninger, som det i Regelen ikke kan være disse Blades Hensigt i det Enkelte at specificere. V. etosh Det har, saavidt man af Geheimearchivets Embedspapirer kan skjönne, i de sidste Menneskealdere ikke i Almindelighed fundet nogen Vanskelighed, naar Videnskabsmænd önskede Adgang til Archiv-Contoiret for der at meddeles, hvad Archivet havde til deres Arbeiders Fremme. Veien til at opnaae dette var den, at Vedkommende indgave Begjering derom til det Danske Cancellie, at dette derefter indhentede Geheimearchivarens Erklæring, og at det endelig ved Skrivelse til Ansögeren tilstod ham Adgang til Archiv-Contoiret ”under de sædvanlige Betingelser” og ved Skrivelse til Geheimearchivarius tillod denne at meddele, hvad der var begjeret, under Ansvar for intet at meddele, der ikke maatte publiceres. Ansvarligheden i det Enkelte vedblev altsaa at hvile paa Archivaren, og Registranterne i deres Heelhed kunde ikke ligefrem fordres fremlagte for Andre. Efterat Geheimearchivet var bleven underlagt Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet, henvendte Ministeren i Sommeren 1848 sin Opmærksomhed paa Midlerne til at fremme dets videnskabelige Benyttelse. Som saadanne betragtede man for det förste et större Contoir-Locale, der tillige kunde være et beqvemt Læse- eller b IR. 1. H. (1852.) Aarsberetninger.
