Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XI

1848.

Historie. 11. Hr. Stud. theol. Refslund, hvem det den 29 Februar blev tilladt at meddele Stykker af Ulrich Petersens Collectanea til Slesvigs Historie. Fremmede Videnskabsmænd fra Udlandet have i Aaret 1848 ikke sögt Adgang til at maatte benytte Archivets Samlinger, hvilket ellers gjerne skeer hvert Aar, stundom endog temmelig hyppigt. Krigen og den hele urolige Tilstand kunde maaskee antages at have bidraget noget dertil, skjöndt denne Grund dog ikke kunde afholde dem, der oftest pleie om Sommeren at indfinde sig her, Normænd og Svenske. VI. Mænd, der paa Grund af Embedsforhold, Opholdsted eller andre Omstændigheder ikke vel personlig kunne arbeide i Archiv-Contoiret, have i Aaret 1848, ligesom tidligere, stundom erholdt en eller anden kortere Oplysning, idet enten andre Personer med Ministeriets Tilladelse have erhvervet disse for dem i den sædvanlige Contoirtid, eller man fra Archivet selv, forsaavidt Tiden tillod det og Sagen var uden al Betænkelighed, har velvillig meddeelt samme. Denne Understöttelse er i Aaret 1848 ydet baade Landsmænd og Fremmede. Til den förste Classe höre: Hr. Conferentsraad Werlauff, Hr. Prof. Allen og det literaire Selskab i Odense. 1. Conf. Werlauff modtog saaledes (ved Hr. Kall Rasmussen), foruden adskillige mindre Oplysninger, nærmest Bidrag til Historien af Helligtrekongers Capel ved Roeskilde Domkirke. 2. Prof. Allen erholdt med Ministeriets Tilladelse Meddelelse af de Münchenske Afskrifter, hvis Originaler han selv under en videnskabelig Udenlandsreise havde benyttet. 3. Det literaire Selskab i Odense, nærmest dets Secretair Dr. Paludan-Müller, erholdt ved Hr. Plesner Extracter og Afskrifter af Actstykker vedkommende Grevens Feides Historie, som Selskabet udgiver. ger, Til den anden Classe höre i dette Aar: DHr. Raadmand Falkman i Malmöe, Magister Wetter i Wexiö og Rigsarchivarius Lange i Christiania. 1. Raadm. Falkman, der havde en tidligere (fra 1845) Tilladelse til personlig at benytte Archivets Samlinerholdt efter Begjering Afskrift af nogle Skaane vedkommende Breve. 2. Mag. Wetter, der ligeledes tidligere (fra 1844) havde Adgang til Archiv-Contoiret, udbad sig og erholdt Afskrift af et Brev fra den danske Resident i Stokholm, Peder Juel. 3. Rigsarch. Lange, der ogsaa havde en Tilladelse af 1844 til selv at besöge Archiv- Contoiret, erholdt Afskrift af et Par Norske Breve. Det fölger af sig selv, at hvad der paa denne Maade meddeles, ikke har været Noget, der fordrede synderlig af Archivets Tid, medmindre Vedkommende paa egen Regning lod Arbeidet besörge. Archivgebyhr synes her ingensinde at være erlagt; men det er hellerikke tilstedeligt at anvende Contoirpersonalets Kræfter i den Archivet tilhörende Tid paa betydeligere Arbeider udenfor Archivets egen Tjeneste. b*