VII. ch Joh saw bisulband- Med Hensyn til Geheimearchivets Locale og öconomiske Forhold er i Aaret 1848 ingen væsentlig Forandring skeet. Men Ministeriets Opmærksomhed har dog, som ovenfor bemærket, ogsaa været henvendt paa Forbedringer af denne Art, og indledende Skridt ere blevne gjorte, som gave et godt Haab for det fölgende Aar. Efter Ministerens Opfordring indsendte nemlig Geheime archivarius den syvende August 1848 en Forklaring over Archiv - Localets mangelfulde Tilstand tilligemed en Antydning af, hvad der formentlig med Billighed kunde önskes til dets Udvidelse og Forbedring. Som en Betingelse derfor maatte det ansees, at Geheimearchivet igjen sattes i Besiddelse af den Plads i Archivbygningen, som tidligere havde tilhört det, men i Aarenes Löb (1791 og 1842) var det berövet, navnlig Halvdelen af överste Hvælving paa höire Side af Trappe-Opgangen, der benyttedes af det Holstenske Cancellie, og nederste Hvælving paa venstre Side af Trappe-Opgangen, der benyttedes af det Danske Cancellie. Dersom dette kunde skee, vilde der formeentlig blive det fornödne Rum til Udvidelse baade for det egentlige Archiv og for Archiv-Contoiret, saalænge Geheimearchivet ikke modtog nogen særdeles betydelig Tilvæxt af Archivalier fra Regjerings-Departementernes specielle Archiver. Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet billigede denne Anskuelse, og Restitutionen af den nævnte halve Hvælving i överste Etage syntes ikke at ville möde betydelig Vanskelighed. Derimod troede Justitsministeriets Archiv ikke for det förste at kunne tilbagegive Hvælvingen i nederste Etage. Men istedenfor denne fik Geheimearchivet noget Haab om at erholde en af Indenrigsministeriets Hvælvinger paa venstre Side af Trappe-Opgangen, efterat Marineministeren af Interesse for Archivsagens Ordning havde indvilliget i at give Indenrigsministeriet Erstatning i den til dets Archiv stödende Deel af Söetatens Proviantgaard. Saaledes syntes denne Sag i Aaret 1848 forberedet til en heldig Afgjörelse. Hvad Geheime archivets öconomiske Forhold angaaer, da havde Ministeriet ligeledes befalet Archivarius at indsende Oplysninger derom. Dette skeete ved Skrivelse af fjortende August og fjerde September, hvori det tillige historisk blev viist, hvorledes Geheimearchivet tidligere i öconomisk Henseende havde været stillet, og hvorledes det siden sidste Fjerdedeel af forrige Aarhundrede var bragt under mindre gunstige Vilkaar. Ministeriet værdigede ogsaa disse Oplysninger al Opmærksomhed, og Fölgerne deraf viiste sig i det næste Aar. . Geheimearchivets Budget-Forslag for 1849, der blev indsendt den fjerde September 1848, blev altsaa endnu staaende ved, hvad der hidtil var normeret. Det belöb sig i Alt til 2450 Rbd., hvoraf 2000 Rbd. udgjorde Gagerne for de tre faste Embedsmænd, saaledes at Archivaren havde 1000 Rbd., Registratoren 600 Rbd. og Copiisten, (der fra 1 Jan. s. A. efter Indstilling af Etatsr. Magnusen havde erholdt et Tillæg af 200 Rbd.)
