XIII
1848.
400 Rbd. Imidlertid bör det dog derved erindres, at den sidst afdöde Geheime archivarius under forskjellige Former skal desforuden have havt en Indtægt, der meget betydelig bödede paa Embedsgagens Ringhed, ligesom den nuværende fra tidligere Tid havde en liden Gage som Kongelig Historiograph, og at Registratoren ligeledes nöd et Slags personligt Tillæg som en Understöttelse til videnskabeligt Arbeide udenfor Archivet. Men intet af dette hörte til Geheime archivets Budget, og blev i Budget-Udkastet kun bemærket med Hensyn til den Indflydelse, det kunde formodes at ville have, naar Archivets öconomiske Forhold under det nye Forvaltnings-System skulde reguleres. VIII. Stay Geheimearchivets faste Embedsmænd vare i dette Aar de nylig nævnte: Archivar, Registrator og Copiist, og i denne Status foregik i Aarets Löb ingen Forandring. At den nuværende Geheimearchivar i Foraaret tiltraadte sit Embede, er ovenfor paa sit Sted anfört. Men da Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde fattet Ideen til en lettere Benyttelse af Archivets Skatte i videnskabelige Öiemed, og da Contoirpersonalet derved vilde blive meget mere beskjeftiget end hidtil, maatte det naturlig komme under Overveielse, hvorledes det Tab, som Archivets egen Tjeneste derved vilde lide, kunde erstattes. Opfordret til derover at yttre sig, gjorde Geheimearchivarius det Forslag, at foröge Contoirpersonalet, der allerede forud syntes utilstrækkeligt, med en Embedsmand, der ved Siden af de for alle fælleds Archivarbeider ogsaa kunde understötte og veilede de Fremmede, der besögte Archivet i videnskabeligt Öiemed, og derhos at oprette ved Archivet et Par Stipendier for yngre Mænd, der vilde danne sig for Archivarbeide og tillige ved deres Arbeide kunde fyldestgjöre Archivet for det Stipendium, de nöde. Det blev derhos bemærket, at Geheimearchivet i Hr. Kall Rasmussen vilde kunne erholde en Mand, der ganske fortrinlig egnede sig til den nævnte Stilling, som en Hjælper og Veileder ved Archivaliernes videnskabelige Brug, og at det formeentlig heller ikke vilde blive vanskeligt at finde duelige unge Mænd, der til Gavn for Archivet, Videnskaberne og sig selv vilde gjöre Tjeneste mod at nyde et passende Stipendium. Dette Forslag var kun et Forsög paa at udvikle og anvende en Tanke, der skyldtes Ministeren selv. Imidlertid blev derved intet videre foretaget i Aaret 1848. Men det Fölgende vil vise, at Tanken ikke blev opgivet, skjöndt Udförelsen af den gik over i andre Hænder.
