XIV
II. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1849. Som de mærkeligste Begivenheder i det Kongelige Geheimearchivs Historie i Aaret 1849 tör man nævne: först den betydelige Berigelse, som den Deel af Archivet, der kunde kaldes det Kongelige Huus-Archiv, modtog ved Afleveringen af höisalig Kong Christian den Ottendes efterladte Papirer; dernæst den vigtige Omdannelse og Udvidelse af Archivets Locale, som i det foregaaende Aar var indledet. Begge Dele ville nedenfor finde nærmere Omtale, idet man fölger det sædvanlige Schema for Geheimearchivets Aarsberetninger. I. Afleveringen af ældre Archivalier til Geheime archivet havde hidtil ikke været ordnet efter bestemte Regler. Kun det Kongelige Huus og de Regjeringsdepartementer, der nærmest vare traadte i de gamle Cantsleres Sted, havde afgivet ældre, under de almindelige Regjerings-Expeditioner i Regelen ikke mere brugelige Archivsager, dog uden nogen fast Orden eller bestemt Tidsgrændse. Spörgsmaalet om Geheimearchivets Udvidelse og Omdannelse i dette Aar ledede af sig selv til en Overveielse af disse Forhold, da man for at kunne beregne, hvormegen Plads Archivet behövede, og for at kunne tage Hensyn dertil ved Bygningsforandringerne, nödvendigviis maatte have nogen Idee om, hvor stor en Masse af Archivalier det rimeligviis vilde komme til at modtage. Det forelöbige Resultat af disse Overveielser blev ogsaa af Bygmesteren benyttet; men en endelig Fastsættelse af bestemte Regler for Afleveringen blev ikke i dette Aar opnaaet, og Geheimearchivet modtog kun som hidtil, hvad der blev det tilsendt af Hans Majestæt Kongen og Ministerierne eller foræret af private Mænd.
