XVII
1849.
Geheimearchivets Kundskab, ikke fornyede fra den Kongelig Norske Regjerings Side. Derimod indfandt sig en Dag i Archivet en her bosiddende Nordmand og yttrede det Önske at blive underrettet om, hvorvidt Geheime archivet maatte have Noget, der kunde afleveres til et Archiv, som skulde oprettes i Throndhjem. Svaret maatte naturligviis blive, at Geheime archivarius i denne Anledning vilde oppebie Befaling fra sine Foresatte, navnlig Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, og man hörte ikke senere Noget om den Sag. . III. THY Hvad Archiv-Arbeiderne ialmindelighed angaaer, da ere Registraturen, Deposituren og Conservationen saaledes udförte, at Registranterne ere holdte i Orden, fuldstændiggjorte, berigtigede og fortsatte, de nye eller benyttede Archivalier stedse henlagte paa den behörige Plads i Skabe og Hylder, og gamle eller skröbelige Stykker hyppigt afskrevne, naar de befandtes at mangle i Diplomatariet. Med Hensyn til Arbeidets Fremgang kunde man i dette Aar skjelne mellem tre Tidsrum. I den förste Halvdeel af Aaret eller noget derover kunde der udrettes meget efter den Plan, som i foregaaende Aarsberetning er omtalt, og der blev saaledes begyndt et Grundlag for en ny Registratur paa den Maade, at Arbeidet uden Forvirring kan fortsættes gjennem Menneskealdere, og af den Beskaffenhed, at Fremtiden forhaabentlig skal modtage et paalideligt og beqvemt Materiale til en ny almindelig chronologisk og real Registratur. I en Deel af Sommeren og de förste Efteraarsmaaneder maatte Contoir-Arbeiderne indskrænkes til de nödvendige officielle Expeditioner, da man under Bygningsforandringerne i længere Tid ganske manglede et brugeligt Locale. Mod Slutningen af Aaret, efterat dette var tilveiebragt, kunde Archiv-Arbeidet fortsættes med en Forögelse baade af Tid og af Kræfter. Dette i Almindelighed. Derpaa skal man i Korthed nævne det Detail-Arbeide, som af Contoir Personalet i den reglementerede Contoirtid er udfört. Registrator Knudsen registrerede for det förste en Deel Documenter, der ved Archivets Overlevering i Aaret 1848 befandtes uregistrerede, og indordnede samme i de forskjellige Samlinger, hvortil de henhörte, de fleeste i Samlingen „Sjelland og Möen." Derefter begyndte han at omregistrere den saakaldte topographiske Samling af Pergamenter fra trettende til sextende Aarhundrede, der er ordnet efter Herrederne, da den gamle Registrant, som haves, i flere Henseender er mangelfuld. I dette Aar tilendebragte han Fasciklerne Alsted, Arts, Baarse, Bjeverskov, Faxö, Vester-Flakkebjerg og Öster-Flakkebjerg Herreder. Samtidig dermed tog han oftere Afskrifter for Diplomatariet, naar saadanne enten savnedes eller kun vare tilstede i mindre correct og fuldstændig Afskrift. Inspector Kall Rasmussen havde den specielle Forretning at fremtage de Ar- IR. 1. H. (1852.) Aarsberetninger. C
