XVIII
1849.
chivalier, der benyttedes i Contoiret og indlægge dem efter Afbenyttelsen. Derhos var det ham paalagt at besörge Copiistens specielle Pligter, indtil Copiistens vacante Plads igjen blev besat. Ved Siden af disse Arbeider deeltog han i Registraturen, og fortsatte den i Slutningen af forrige Aar begyndte Registratur af en svensk Samling, over hvilken der kun havdes en gammel og maadelig Registrant, som blot i Almindelighed angav Fasciklernes Indhold uden at specificere de enkelte Stykker. Af denne Samling bleve henved halvfemte hundrede Documenter registrerede. megen Stipendiarius Plesner, der allerede för sin Udnævnelse havde erhvervet sig Övelse i Archiv-Arbeider, registrerede i det andet Halvaar först en af Stadsbygmester Professor Malling tidligere skjænket Samling af Archivalier, som i sin Tid fra Dr. G. L. Baden var kommen til Statsminister Ove Malling, dernæst en Deel fra Justitsministeriet i forrige Aar afleverede Archivalier, hvoraf ogsaa adskillige Stykker afskreves for Diplomatariet; endelig begyndte han at gjennemgaae og chronologisk at ordne nogle Partier af dette Diplomatarium, som man maatte stræbe at sikkre mod yderligere Adsplittelse og Tab. Stipendiarius Snorrason, der ikke tidligere havde havt Övelse i videnskabeligt Archiv-Arbeide, begyndte med at afskrive Documenter og derpaa at tage Registraturen efter de reviderede Afskrifter. Paa denne noget langsommere Maade registrerede han i det andet Halvaar en Deel af Samlingen, Rigens Raads Breve. I disse Archiv-Contoirets Detail-Arbeider deeltog ogsaa Geheimearchivarius, forsaavidt hans egentlige Embedsforretuinger levnede ham noget Otium. Efterat den allerunderdanigste Aarsberetning for Aaret 1848 var leveret, fortsatte han saaledes Registraturen af de gamle Embedspapirer, der henlaae uregistrerede for en Periode af over hundrede Aar og endnu længe ville kunne beskjeftige ham i den ringe Tid, der af ham kan anvendes paa den Slags Arbeide. IV. Ved siden af disse Contoir-Forretninger har Geheime archivet eller Geheimearchivaren i Aaret 1849 oftere været befalet eller anmodet om at meddele forskjellige Oplysninger i Statens Tjeneste. Nogle af disse Oplysninger kunde simpelthen söges i Archivet selv og Meddelelsen deraf betragtes som Embedspligt; andre vare egentlig Archivet uvedkommende og maatte tilveiebringes ved Studium og Arbeide udenfor dette, og stundom var dog Tiden saa knap tilmaalt, at Geheimearchivarius deri turde vente en Undskyldning for sig og sit Arbeides mindre fuldkomne Udförelse. Det fölger iövrigt af Sagens Natur, at en nærmere Efterretning om adskillige af disse Arbeiders Indhold og Beskaffenhed ikke for Tiden kan overgives til Offentligheden, og at man her maa indskrænke sig til korte Antydninger, hvortil Commentaren bevares i Archivets Embedspapirer og Journaler.
