XIX
1849.
1. Hans Majestæt Kongen befalede Geheimearchivarius at gjennemgaae nogle Archivsager og gjöre allerunderdanigst Beretning derom, naar Arbeidet var tilendebragt. Dette skeete den fjerde September, og Beretningen selv blev tilbagegivet til Opbevaring i Archivet. 2. Hs. Exc. Premierministeren tilstillede Geheimearchivarius den syttende Januar et trykt Skrift af historisk og statsretligt Indhold og önskede derover at modtage Bemærkninger. Disse bleve indsendte den ottende Februar. 3. Samme forlangte den femogtyvende Januar Oplysning om, hvilke Archivalier der i en vis Anledning havde været benyttede i Löbet af de sidste Aar. Da Spörgsmaalet traf en Periode, som gik forud for den nuværende Geheime archivars Embedstid, maatte han indskrænke sig til at meddele, hvad enkelte Antegnelser og hans Collegers Erindringer lærte ham. 4. Samme anmodede Geheime archivarius den tolvte Mai om at udarbeide en Afhandling angaaende visse historiske og politiske Forhold i den nyeste Tid. Afhandlingen blev leveret den syvogtyvende Juni, og foranledigede yderligere Forhandlinger med Premierministeren i Juli, August og September. 5. Udenrigsministeriet önskede den toogtyvende Februar snarest muligt at modtage, hvad man kunde meddele om Territorialhöiheden over Eideren og om Grændseforhandlingerne i Aaret 1557. De forelöbige Oplysninger bleve leverede den syvende Marts, og nogle Tillæg dertil den sextende og toogtyvende Marts. Henpaa Efteraaret blev den samme Opgave igjen fuldstændigere behandlet. 6. Finantsministeriet forlangte den tredivte August adskillige Documenter vedkommende Kongehusets Medlemmer. Geheimearchivarius svarede den förste September, at hverken disse eller andre Acter, som ifölge Kongeloven skulde findes i dette Archiv, vare endnu afleverede dertil, skjöndt allerede den sidst afdöde Geheime archivarius havde gjort Anmeldelse derom. 7. Samme Ministerium anmodede den syttende og eenogtyvende November Geheime archivarius om historiske Oplysninger angaaende Danmarks Fordringer paa Spanien ifölge Conventionen af tredie November 1662. Da Actstykkerne i denne Sag ikke fandtes i Geheimearchivet, maatte de söges deels i det forrige Rentekammers, deels i Udenrigsministeriets Archiver, og det begyndte Arbeide kunde ikke blive færdigt i dette Aar. 8. Generalpostdirectören önskede og erholdt den eenogtyvende Februar nogle Oplysninger om Postforholdene til Hamborg. Geheimearchivet havde saagodtsom intet derom, og de meddeelte Oplysninger vare korte og ubetydelige. 9. Vandcommissionen i Kjöbenhavn sögte i December nogle Oplysninger om Kjöbenhavns Vandvæsen, og Hr. Capitain Meyer modtog i Archivet, hvad derom fandtes i de saakaldte Danske Samlinger. C*