Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf/29

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXII

1849.

tvende Kongl. Breve af 1576 og 1633 om Skolemesteren og Kirken i Laholm. 5. Grev Wachtmeister til Hanaskog i Skaane udbad sig og fik den fireogtyvende November Copie af et Brev fra Erkebiskop Magnus af 1387. 6. Eieren af Fyllinge Mölle i Halland udbad sig og fik den förste September en historisk Notits om denne Mölle. VII. De Forklaringer, som i Aaret 1848 var givne over Geheime archivets Locale, havde til Fölge, at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet den syvende Februar befalede Geheimearchivarius at tiltræde en under Indenrigsministeriet nedsat Commission bestaaende af Conferentsraaderne Holm og Koch, Justitsraad Larsen og Secretair Möller. I denne Commission blev det fornemmelig af Conf. Holm og Justitsr. Larsen fremhævet, hvorledes man ved Localforandringen i dette Archiv burde tage Hensyn til, at det kunde blive istand til at modtage en betydelig Deel ældre Archivalier, som ikke eller dog yderst sjeldent bleve benyttede i Ministeriernes Archiver, og saaledes i Virkeligheden opfylde Bestemmelsen ikke alene af et Kongeligt Geheimearchiv, men tillige af et almindeligt ældre Rigsarchiv. Udförelsen af denne Idee vilde imidlertid fordre en Udvidelse af dette Archivs Locale, hvis Omfang ikke lod sig beregne, för det blev bestemt, hvilket Tidspunct der skulde danne Grændsen mellem det ældre Rigsarchiv og de nyere Regjeringsarchiver. Tænkte man sig Aaret 1660 som Grændse, vilde maaskee Geheime archivet kunne faae tilstrækkelig Plads, dersom det erholdt de to överste Hvælvinger paa venstre Side af Trappe-Opgangen og den Deel af överste Hvælving paa höire Side af Trappe-Opgangen, som det Holstenske Cancellie for Tiden benyttede, Alt i selve Geheimearchiv-Bygningen. Ved denne Udvidelse blev Regjeringen forelöbig staaende. I Löbet af Sommeren 1849 bleve de nævnte Localer Geheimearchivet indrömmede, hvorefter Bygningsdirectören Conferentsraad Koch, uden at angribe Archivbygningens gamle Grundplan, ordnede Alt, paa en meget smuk Maade. Den gamle mörke og uhyggelige Opgang blev lys og tækkelig; al fremmed Adgang til Archivets Hvælvinger blev ophævet, i al Fald med Undtagelse af en lukket Gang gjennem mellemste Hvælving til Venstre, der rigtignok neppe er uden Betænkelighed; Contoiret blev dobbelt saa stort og forbundet med et mindre Kabinet; de erhvervede eller tilbagegivne Hvælvinger bleve forsynede med Skabe og Repositorier, og et Loftkammer blev indrettet som særligt Embedsværelse for Archivaren, der netop i disse Aar havde hyppigt og nödvendigt Brug derfor. 2. I Forbindelse med disse Bygningsforandringer modtog Geheimearchivet ogsaa, hvad det næsten i lige Grad behövede, et passende Contoir-Inventarium. Noget deraf blev anskaffet af Bygningsdirectören; men den störste Deel fulgte med det ophævede Archiv i Ordenscapitlets Gaard ifölge Ministeriets Skrivelse af niogtyvende August