og saaledes erhverve mig mine Foresattes Billigelse af, deels den at jeg gjerne vilde give Aarsberetningerne idetmindste en let Antydning af enhver indgaaende eller udgaaende Expedition, for at den i sin Tid kunde være en Veiledning ved Benyttelsen af de chronologisk ordnede Embedspapirer og en Bevogter af disse. Men det trykte Uddrag burde, mener jeg, have samme Character som den til Grund for det liggende Aarsberetning. At jeg har begyndt Archiv-Efterretningerne med Aaret 1848, skjöndt det förste Hefte paa Grund af flere Omstændigheder ikke udkom för 1852, vil udentvivl finde sin Retfærdiggjörelse i disse Efterretninger selv. Det er vist, at hiint Aar, ligesom det blev saa mærkeligt for vort Fædreneland, ogsaa er blevet en Epoche for Geheimearchivet: Overbestyrelsen, Localet, Archivaliernes Masse og Archivets Virksomhed er fra den Tid af undergaaet den kjendeligste Forandring.
Den anden Afdeling er i Virkeligheden Skriftets Hovedstykke. Den bestaaer og skal i Regelen bestaae af forhen utrykte „Actstykker" in extenso til Dansk Historie, som Titelen siger; men naar jeg dog til denne Titel ogsaa har föiet,,Studier", saa har jeg derved villet udtrykke, at jeg dog ikke, om Leiligheden tilböd sig, ganske vil udelukke saadanne critiske Sammenstillinger eller i Sammenhæng bragte Uddrag af Documenter vedkommende en vis Materie, hvorpaa Danske Magazin stundom har givet Exempel. Valget af de optagne Stykker har naturligviis i Begyndelsen været vanskeligt, deels fordi Geheimearchivet eier saa meget at vælge imellem, deels fordi dette Skrift formeentlig burde have en noget anden Character end andre lignende. Hvorledes man end vælger, vil alligevel altid En eller Anden være mindre tilfreds dermed; men jeg troer dog, at de optagne Stykker alle have historisk Værdie, at de frembyde en önskelig Afvexling og at et fra Geheimearchivet udgaaet Skrift af denne Natur ret passende aabnes med Actstykker, der specielt vedkomme det höikongelige Huus.
Det förste Stykke, S. 1-50, er kaldet Kong Hans's Brevbog. Originalen, der i Geheimearchivet benævnes saaledes og udgjör det förste Nummer i Rækken af de saakaldte Ausländische Registranten, er et lidet Qvarthefte, bestaaende af 44 beskrevne Blade og et Par Indlæg (det 37 og 38 Brev) og i det Hele ikke slettere bevaret, end Papirs-Haandskrifter af den Alder pleie at være; men Hjörnerne deraf ere dog jevnlig hensmuldrede og Skriften ofte afbleget og temmelig utydelig. Ved Slutningen af Haandskriftet er senere tilföiet nogle her ikke aftrykte Breve, skrevne i Kong Christian den Andens Tid, af Ove Bille som Biskop i Aarhuus. Forsaavidt det var os bekjendt, at enkelte Breve tidligere vare trykte, have vi anmærket dette paa vedkommende Sted, og skulle derfor her endnu tilföie, at ogsaa det S. 12 under Nr. 16 optagne Brev findes i Seyssel, Auton, etc., Histoire de Louis XII. Paris 1615. 4to. Vol. I. 257-240, men med urigtigt Aarstal. Hvad Indholdet angaaer, vil man udentvivl i denne Brevbog finde interessante og tildeels forhen ukjendte Special - Oplysninger om Danmarks daværende Forhold til fremmede Stater, navnlig til Skotland.
