XXV
III. UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIVS TILSTAND OG VIRKSOMHED I AARET 1850. Aaret 1850 frembyder især to Begivenheder, som for Geheimearchivets Historie fortjene at udhæves strax i Begyndelsen af denne Beretning. For det förste lagdes Grunden til en meget betydelig Forögelse af Archivets for historiske Studier saa vigtige Samlinger, idet Ministerierne bleve enige om, at Regjerings - Departementernes Archiver skulde afgive ældre Archivalier indtil Aaret 1750 til Geheime archivet. Paa den anden Side fortsattes i Aarets Löb de med den Norske Regjering indledede Underhandlinger om Archivsagers Udlevering til Norge, hvilke Underhandlinger idetmindste indirecte maatte lede til noget Tab ogsaa for Geheimearchivet. Den nærmere Udvikling, saavel af disse tvende Puncter som af hvad der ellers vedkommer Archivet i Aaret 1850, blev givet i den til Ministeriet under treogtyvende Januar 1851 indsendte allerunderdanigste Aarsberetning, hvoraf her skal meddeles et kort Uddrag. I. Det er i Aarsberetningen for 1849 (S. XXII) omtalt, hvorledes den under Indenrigsministeriet nedsatte Commission angaaende en Udvidelse af Geheime archivets Locale havde troet at burde tage Hensyn til en nær forestaaende Aflevering af ældre Archivsager fra Regjerings-Archiverne. Denne Sag blev nu af Indenrigsministeriet overgivet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, som, efter at have taget Forholdene under Overveielse, den ellevte April foreslog for de övrige höie Ministerier, at alle i civile og militaire, danske og tydske Regjerings-Archiver bevarede Archivalier, der vare ældre end Aaret 1750, skulde afgives til Geheimearchivet som et almindeligt Rigsarchiv for gamle under den actuelle Regjering sjeldent eller aldrig omspurgte Sager, der nærmest havde Værdie som historiske Kilder. Med Undtagelse af Ministeriet for Hertugdömmet Slesvig og Ministeriet for Hertugdömmerne Hol- I B. 2 H. (1853.) Aarsberetninger. d
