Det andet Stykke, S. 51-68, som jeg har givet den Overskrift „Bilag til Kong Hans's Brevbog", bestaaer af en Deel Breve fra samme Periode som Brevbogen og valgte med Hensyn til denne. Disse Breve udgjöre ikke i Geheimearchivet nogen afsluttet Samling, men findes i flere Samlinger under Rubrum England, Skotland, Frankrig, Holland, Polen, Rusland og i den saakaldte Vossiske Samling til Familien Bille; de ere i Regelen alle Originaler. Hvad der ellers i archivalsk Henseende maatte være at bemærke, er kortelig anfört ved Slutningen af hvert Brev, og jeg skal blot dertil endnu bemærke, at naar det S. 67 under Brevet Nr. 19 er sagt, at Seglet er i guult Vox, saa er dermed kun angivet dets nuværende Farve, da det vistnok, som de fransk kongelige Segl, oprindelig har været hvidt. Den historiske Betydning af hele dette Stykke er ganske den samme som Brevbogens og vedkommer fornemmelig Danmarks Forbindelser med England og Skotland. Det tredie Stykke, S. 69-214, er Breve af Dronning Dorothea, Christian den Tredies Gemalinde. Disse ere valgte af tvende Samlinger i Geheimearchivet, det saakaldte Gemeinschaftliche Archiv og Danske Kongers Historie. I förstnævnte capp. XVII og XXXIX bevares nærmest Dronningens Breve til Hertug Hans af Haderslev; i den anden findes en saa stor Mængde Breve til næsten alle samtidige Medlemmer af Kongehuset, at Dronning Dorothea udentvivl maa antages for en af de flittigste Brevskriverinder i sin Tid. Den hele Samling giver et anskueligt Begreb om mange indre Forhold i det kongelige Huus og om Dronningens mærkelige Character, og jeg haaber ved Leilighed at skulle fortsætte den begyndte Udgave deraf. Det fjerde Stykke, S. 215-296, er Kong Christian den Tredies Breve til de tydske Reformatorer, der alle findes i de herværende gamle samtidige Copieböger og ere aftrykte efter disse. Nogle af disse Breve have forhen været udgivne, og vi have i Regelen, dog ikke allevegne, antegnet det. Ved Valget have vi taget Hensyn deels til Kongens mærkelige personlige Virksomhed for Reformationen og Universitetet, deels til Betydenheden af de Mænd, med hvilke Kongen corresponderede, og vi tör haabe, at disse Breve ville læses med Interesse ogsaa udenfor Fædrenelandets Grændser. Den tredie Afdeling endelig har jeg kaldet,,Tillæg". Hensigten dermed er at have en Plads eller Rubrik for mindre Meddelelser, der uden at henhöre til diplomatiske Stykkers Classe leilighedsviis kunde tilbyde sig under Archivarbeiderne, være sig som Hjælpemidler for disse eller som Frugter af dem. Det fölger af sig selv, at denne Afdeling neppe vil findes i alle Hefter, maaskee end ikke i alle Bind; men dette Bind indeholder trende smaa Bidrag. Det förste er et revideret og foröget Aftryk af den Langebekske Helgenfortegnelse, hvis Brugbarhed og Uundværlighed under Archivarbeider er noksom bekjendt. Det andet er en liden ret mærkelig Notits til Slesvigs Kirkehistorie i Reformationens Tidsalder. Det tredie er en Afhandling af Registrator Kall Rasmussen, foranlediget ved det Fragment af en Codex af Saxo, som han den
