Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXXIII

1850.

at meddele ham Archivalier til Brug ved hans historiske Undersögelser angaaende Öresundstolden. 15. Studios. jur. Hoskjær: den trettende September blev det tilladt at meddele ham Bidrag til Dansk Historie i Reformationens Aarhundrede. 16. Studios. theol. C. M. A. Matthiessen: den nittende Januar blev det tilladt at meddele ham Documenter vedkommende Grevens Feides Historie til Afskrivning for det literaire Selskab i Odense og Udgivelse ved Dr. Paludan-Müller. B. De Fremmede *), som i Aaret 1850 have sögt videnskabelige Oplysninger og arbeidet i Archiv-Contoiret, ere alle fra Norge eller Sverrig, nemlig: 1. Prof. L. A. Anjou af Upsala, hvem det den femtende Juli blev tilladt at meddele Oplysninger til Sverrigs Kirkehistorie. 2. Cand. juris Bögh af Christiania, som den syttende August fik Tilladelse til at afskrive efter Norske Registre fra K. Frederik den Andens Regjeringstid. 3. Professor F. F. Carlsson af Upsala, hvem det under femtende Juli tillodes at meddele Actstykker til Sverrigs Historie fra 1654 til 1718. 4. Professor Fryxell, Sognepræst i Sunne i Vermeland, hvem det den fjerde Juli var tilladt at meddele Oplysninger til Svensk Historie i Almindelighed. 5. Rigsarchivarius Lange af Christiania, der var kommen til Kjöbenhavn i Anledning af Forhandlingerne om Archivsagers Udlevering til Norge, og den toogtyvende Mai erholdt Tilladelse til at maatte lade afskrive eller excerpere de Norge vedkommende Actstykker, hvis Forbliven i Danmark forud kunde ansees for afgjort. 6. Magister C. G. Styffe, Amanuensis ved Rigsarchivet i Stokholm, hvem det den niogtyvende Juni blev tilladt at meddele Documenter til Sverrigs Historie indtil Midten af det syttende Aarhundrede. VI. Foruden disse Mænd, der personlig arbeidede i Archivcontoiret, have ogsaa Andre efter Begjering stundom erholdt fra Archivet og ved Archiv-Embedsmændene en eller anden kort Oplysning, forsaavidt den uden betydelig Tidsanvendelse lod sig

  • ) Det tilsvarende Stykke, som ved Uagtsomhed var udfaldet af Aarsberetningen for 1849 (See

ovenf. S. XX-XXI), skal man her give Plads: fölgende: B. Fremmede, som i Aaret 1849 have erholdt videnskabelige Meddelelser i Geheimearchivet, ere 1. 2. Rigsarchivar Lange og Stipendiarius Unger fra Christiania erholdt den tyvende Juli Tilladelse til at benytte Diplomer, Registre og Tegnelser m. m., og de gjennemgik derefter, hvad Archivet har under Rubrikerne: Norge, Norske Samlinger, Island, Færöerne og Grönland, Skotland og Örkenöerne. 3. Professor Schlyter fra Lund fik den förste September Tilladelse til at söge Oplysning om Gothland og Gothlandske Love, og benyttede derpaa Registre o. a. L., Skaanske Tegnelser, Diplomatariet og nogle Svenske Jordeböger. 4. Magister Wetter fra Wexiö havde allerede en ældre Tilladelse, ifölge hvilken der kunde meddeles ham enkelte Stykker til Oplysning af Sverrigs Historie. I B. 2 H. (1853). Aarsberetninger. e