24
24' noget andet Sted¹. Da Absalon udförligere omtales (hans Grav i Sorö Kirke bliver nöjere betegnet) og da der anföres Dödsaar for endel Personer, som hörte til den absalonske Slægt (deriblandt to, hvis Dödsaar ikke findes i andre Kröniker eller Annaler 2) og af hvilke de fleste forekomme blandt Sorö Klosters Velgjörere, saa synes dette at tyde paa, at den er skreven i Sorö Kloster. At den ikke er skreven i Esrom Kloster, synes desuden den Omstændighed at vise, at, medens næsten alle andre danske Cistercienserklostres Stiftelse eller Besættelse med Cisterciensermunke anföres, netop dette mangler. I Aaret 1431 fuldförtes det Udtog, som den odenseske Munk Thomas Gheysmer gjorde eller lod gjöre³ af Saxo („Gesta Danorum Saxonis Grammatici") 4. Længer hen i Aarhundredet skrev den svenske Historieskriver Ericus Olai, Kannik, senere Decanus i Upsala (död 1486), sin Chronica 5, der gaaer til Aaret 1464 eller, om man vil, nogle Aar længer. I denne citeres hyppig Saxos Værk, som benævnes Chronica Danorum, Chronica Daciæ. Endelig har Dr. Albert Krantz i Hamburg benyttet og udskrevet Saxo i sin Dania, der ender i Aaret 1504, i sin Norvegia, der gaaer til 1500, og i sin Svecia, der er begyndt i Aaret 1504 og fuldfört samme Aar eller det fölgende 6, ligesom han ogsaa citerer ham i sin Saxonia, der gaaer til 1501. Paa disse Steder, i Sorö Kloster, i Odense, Upsala og Hamburg, kan man altsaa antage, at Codices af Saxo have været opbevarede. En Codex af Saxo er det maaskee ogsaa, der forekommer i den roskildske Kannik Hr. Sæmund Jensens Testament", dateret Benedicti Dag (d. 21de Marts) 13828. Han giver nemlig deri til Kapitlet i Roskilde: „Gesta Danorum in duobus voluminibus". Benævnelsen Gesta Danorum er idetmindste den samme, som i den sjællandske Krönike og andensteds bruges om Saxos Historie 9. L. c. p. 603. 2 Absalon Belg (l. c. p. 629) og Fru Mariane (1. c. p. 632). 3 Jfr. N. M. Petersens Bidrag til den danske Literaturs Hist., I, S. 204. 4 Scriptores rer. Dan., II, p. 286 sqq. 5 Scriptores rer. Svec., II, I, p. 1 sqq. 6 Jfr. Stepha i gave af Saxo. Prolegomena, p. 33. 7 Arna-Magn. Samling af danske Diplomer, Fasc. 22, Nr. 6. 8 Aarstallet kan enten læses M. ccc. lxxx'lij (det sidste 1 overflödigt) eller M. ccc. lxxx'vj Langebek har læst det paa den förste Maade, men henförer alligevel Dokumentet til 1386, hvorfor det ogsaa i Suhms Historie (14, S. 170-71) anföres under dette Aar. Jon Olafsen d. ældre har læst 1386. Da Hr. Peder Jensen (den senere roskildske Biskop), som i Testamentet nævnes blandt flere andre roskildske Kanniker, allerede i Aaret 1382 blev Biskop i Wexiö, maa af de to Aarstal det förste være det rigtige. Desuden döde Testamentets Udsteder Hr. Sæmund Jensen d. 4de Marts 1385 (Scriptores rer. Dan., I, p. 315). 9 Om det roskildske Kapitels Bibliothek efter Reformationen vides, at Kong Christian d. 3die i Aaret 1546 undte Kapitlet alle de Böger, som de roskildske Graabrödre havde indsat et Sted i Kjöbenhavn, „til at lægge paa deres Liberi" (Danske Magazin, 3 die Række, 5, S. 172). I Morten Pedersens Absalons og Esbern Snares Herkomst (fol. Biij a) nævnes „Roskild Bibliotheca".
