25
Med den förste Udgivelse af Saxos Historie forholder det sig, som bekjendt, saaledes: Da Christiern Pedersen under sit Ophold i Paris baade af egen Drift og efter Biskop Lage Urnes Opmuntring havde besluttet at lade Saxo udgaae i Trykken, sendte han to Gange Bud til Danmark for til enhver Pris at faae en god Afskrift kjöbt til at trykke efter; men han opnaaede ikke hvad han önskede. Han rejste da selv hjem og gjennemsögte Bibliothekerne, men kunde ikke faae nogen Saxo dragen frem; saa haardnakket, skriver han, havde Ejermændene gjemt deres Exemplarer³. En for Fædrelandets Ære nidkjær Mand, Dr. Anders Christiernsen, Prior for Karmeliterklostret i Helsingör, tilböd da at ville selv afskrive en Codex; men dette vilde Christiern Pedersen ikke tage imod. Endelig skaffede Erkebiskop Birger i Lund en Codex tilveje, som han overlod ham til Afskrivning og Trykning, saa at han nu alene manglede Kong Christiern den 2dens Tilladelse til Udgivelsen, hvilken han uden Vanskelighed erholdt³. Christiern Pedersen rejste derefter med sin Codex tilbage til Paris, hvor hans Udgave ifölge Angivelsen paa sammes sidste Side er færdigtrykt den 15de Marts 1514. Se Brevene foran i Christiern Pedersens Udgave af Saxo. 2 Ifölge det af den senere aalborgske Biskop Jens Bircherod forfattede Index tertius bag i Resenii Bibliotheca skulde Christiern Pedersen være födt i Svendborg. Der findes imidlertid i dette Index flere Urigtigheder og navnlig i Angivelser af Personers Födesteder. Det er saaledes uden Tvivl aldeles vilkaarligt, at Bircherod lader Biskopperne Carl Rönnow, Lage Urne, Ove Bilde og Knud Gyldenstjerne være födte i fynske Kjöbstæder, den förste i Svendborg, de tre andre i Odense; Lage Urne er uden Tvivl födt paa Brolykke, Ove Bilde og Knud Gyldenstjerne neppe engang i Fyn. Hr. Erik Krabbe er ikke födt paa Bustrup, men paa Helsingborg Slot etc. I Svendborg skulde efter Bircherod foruden Christiern Pedersen ogsaa den viborgske Superintendent Kjeld Juel og den lundske Kannik Jon Turson være födte; men Kjeld Juel er ifölge Mag. Christen Erichsens Manuskript om Viborg födt i Skive og at Jon Tursons Navn ikke viser hen til Fyn, derpaa har allerede Brandt gjort opmærksom i Kirkehistoriske Samlinger (2, S. 278). Skulde det derfor ikke, da det dog vides, at Christiern Pedersen har gaaet i Roskilde Skole, være ialfald ligesaa rimeligt at antage, han har været en Sjællandsfar? Ved en besynderlig Fejltagelse anförer Langebek i Christiern Pedersens Levnet i Danske Magazin (1, S. 38 fgg.) som vedkommende denne nogle Linier af Er. Læti Res Danicæ om en Christiernus i Lund, som der sættes i Forbindelse med Byen Kolding (i Indexet i nysnævnte Skrift kaldes han Coldingensis, hvilket Langebek ogsaa anförer). Denne Christiernus er nemlig en langt yngre lundsk Kannik, Magister Christiern Nielsen (död 1603), hvem Er. Lætus besynger tilligemed flere Andre, der ved Aaret 1570 vare Medlemmer af det lundske Kapitel. - 3 Jeg for min Del antager, at der da kun har existeret faa Codices af Saxo. Lyschander siger rigtignok det modsatte (Suhms Samlinger til den danske Historie, 1, 2, S. 82). 4 Han kaldes allerede 1497 Lector og theol. Baccalaureus (Thuras Reg. Academiæ Hafn. infantia et pueritia, p. 22). 1499 blev han selvtredie brugt i en Sendelse til Rusland (Scriptores rer. Dan., II, p. 561). Af Helsingörs Hospitals gamle Regnskaber maa man slutte, at han har levet og er vedbleven at være Prior for Karmeliterklostret i Helsingör flere Aar efter Reformationen og at Klostret först ved hans Död er givet til et Hospital, hvilket skete ved Kong Christian d. 3dies Brev af 10de Maj 1541 (Hoffmans Saml. af Fundationer, 7, S. 75-76). I Helsingörs Hospitals Archiv findes et Dokument, der er udstedt af ham som Prior i vor Frue Kloster i Helsingör og af menige Conventsbrödre sammesteds Matthæi apost. Aften (d. 20de September) 1537. 5 Han har uden Tvivl faaet denne Tilladelse i Juli 1513. Erkebiskop Erik Walkendorff, hvem han ved denne Lejlighed omtaler som opholdende sig i Danmark, var i Kjöbenhavn d. 15de Juli 1513 og endnu d. 26de samme Maaned. 1 B. 4 H. (1855). Tillæg. D
